Skip to main content

Full text of "Historisk tidsskrift"

See other formats


Google 



This is a digital copy of a book that was prcscrvod for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project 

to make the world's books discoverablc online. 

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject 

to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books 

are our gateways to the past, representing a wealth of history, cultuie and knowledge that's often difficult to discover. 

Marks, notations and other maiginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the 

publisher to a library and fmally to you. 

Usage guidelines 

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the 
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing tliis resource, we liave taken steps to 
prevent abuse by commercial parties, including placing lechnical restrictions on automated querying. 
We also ask that you: 

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for 
person al, non-commercial purposes. 

+ Refrainfivm automated querying Do nol send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine 
translation, Optical character recognition or other areas where access to a laige amount of text is helpful, please contact us. We encourage the 
use of public domain materials for these purposes and may be able to help. 

+ Maintain attributionTht GoogX'S "watermark" you see on each file is essential for informingpeopleabout this project and helping them find 
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it. 

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are lesponsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just 
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other 
countiies. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can'l offer guidance on whether any specific use of 
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner 
anywhere in the world. Copyright infringement liabili^ can be quite severe. 

About Google Book Search 

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps rcaders 
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full icxi of ihis book on the web 

at |http: //books. google .com/l 



Google 



Dette er en digital kopi af en bog, der har været bevaret i generationer på bibliotekshylder, før den omhyggeligt er scannet af Google 

som del af et projekt, der går ud på at gøre verdens bøger tilgængelige online. 

Den har overlevet længe nok til, at ophavsretten er udløbet, og til at bogen er blevet offentlig ejendom. En offentligt ejet bog er en bog, 

der aldrig har været underlagt copyright, eller hvor de juridiske copyright vilkår er udløbet. Om en bog er offentlig ejendom varierer fra 

land til land. Bøger, der er offentlig ejendom, er vores indblik i fortiden og repræsenterer en rigdom af historie, kultur og viden, der 

ofte er vanskelig at opdage. 

Mærker, kommentarer og andre marginalnoter, der er vises i det oprindelige bind, vises i denne fil - en påmindelse om denne bogs lange 

rejse fra udgiver til et bibliotek og endelig til dig. 

Retningslinjer for anvendelse 

Google er stolte over at indgå partnerskaber med biblioteker om at digitalisere offentligt ejede materialer og gøre dem bredt tilgængelige. 
Offentligt ejede bøger tilhører alle og vi er blot deres vogtere. Selvom dette arbejde er kostbart, så har vi taget skridt i retning af at 
forhindre misbrug fra kommerciel side, herunder placering af tekniske begrænsninger på automatiserede forespørgsler for fortsat at 
kunne tilvejebringe denne kilde. 
Vi beder dig også om følgende: 

• Anvend kun disse filer til ikkc-konnnerdolt brug 

Vi designede Google Bogsøgning til enkeltpersoner, og vi beder dig om at bruge disse filer til personlige, ikke-kommercielle formål. 

• Undlad at bruge automatiserede forespørgsler 

Undlad at sende automatiserede søgninger af nogen som helst art til Googles system. Hvis du foretager undersøgelse af m;iskl- 
noversættelse, optisk tegngenkendelse eller andre områder, hvor adgangen til store mængder tekst er nyttig, bør du kontakte os. 
Vi opmuntrer til anvendelse af offentligt ejede materialer til disse formål, og kan måske hjælpe. 

• Bevar tilegnelse 

Det Google- "vandmærke" du ser på hver fil er en vigtig måde at fortælle mennesker om dette projekt og hjælpe dem med at finde 
yderligere materialer ved brug af Google Bogsøgning. Lad være med at fjerne det. 

• Overhold reglerne 

Uanset hvad du bruger, skal du huske, at du er ansvarlig for at sikre, at dot du gør er lovligt. Antag ikke, at bare fordi vi tror, 
at en bog er offentlig ejendom for brugere i USA, at værket også er offentlig ejendom for brugere i andre lande. Om en bog 
stadig er underlagt copyright varierer fra land til land, og vi kan ikke tilbyde vejledning i, om en bestemt anvendelse af en bog er 
tilladt. Antag ikke at en bogs tilstedeværelse i Google Bogsøgning betyder, at den kan bruges på enhver måde overalt i verden. 
Erstatningspligten for krænkelse af copyright kan være ganske alvorlig. 

Om Google Bogsøgning 

Det er Googles mission at organisere alverdens oplysninger for at gøre dem almindeligt tilgængelige og nyttige. Google Bogsøgning 
hja^lper læsere med at opdage alverdens bøger, samtidi g med at det hjælper forfatter e og udgivere med at nå nye målgrupper. Du kan 
søge gcnnom hele teksten i denne bog på interncttct på |http : //hooks . google ■ com| 




•p 

i Å 




* "*"* -' ^ 




S 



\. 



Ns 



7fj 






.,„* 






HISTORISK TIDSSKRIFT, 

Tredie Række, 



udgivet 



den danske historiske Foreoingj 

' ved dens Bestyrelse. 



;. Helm, 



l^tbenhiTD. 

Bianco Lunos Boglrykkeri led F. S. Huh 

1867—1869. 



Fortale. 



Da første Bind af tredie Række af Historisk Tidsskrift er 
saagodtsom udsolgt, er det blevet nedvendigt at afslutte 
Rækken med nærværende Bind; den kommer altsaa til 
ligesom de to tidligere Kækker at udgjere 6 Bind. Idet 
Bestyrelsen agter at begynde en ny Kække af Tidsskriftet, 
er det dens Haab, at danske Historikere ligesom hidtil ville 
yde Bistand ved litteraire Bidrag. 

Foreningens Virksomhed har, -siden der i Oktober 1856 
sidste Gang blev givet en samlet Oversigt derover, været 
fortsat efter væsenlig samme Plan som tidligere. Kun kan 
det maaske nævnes, at medens det i sin Tid (i Fortalen til 
ferste Bind af Nyt Historisk Tidsskrift) har været fremhævet 
som et Savn, at Fædrelandets nyere og nyeste Historie 
forholdsvis kun lidet blev gjort «til Formaal for arbeidende 
Medlemmers Bestræbelser«, have Forholdene i denne Hen- 
seende stillet sig heldigere i den senere Tid. Det har 
nemlig under et Sammentræf af forskjellige Omstændig- 
heder været muligt, dels i Tidsskriftet dels gjennem selv- 
• stændige Skrifter, at give Bidrag til Belysning af flere Af- 
snit af det sidste Aarhundredes Historie, som forhaabentlig 
ville have Værd for fremtidige Skildringer af denne Tid. 



II 



Foruden 3die Kække af Historisk Tidsskrift har For- 
eningen i de forlebne 12 Aar udgivet: H. G. Garde: Den 
dansk-norske Samagts Historie fra 1535—1700; F. Hamme- 
rich: Den hellige Birgitta; N.M.Petersen: Bidrag til den 
danske Litteraturs Historie 4de Binds 1ste, 2det og 3die 
Hefte, 5te Binds 1ste og 2det Hefte, Kegister og Tillæg; 
O. Vaupell: Krigen i 1848, Krigen i 1849 og Krigen i 
1850; H. F. Rørdam: Kjøbenhavns Universitets Historie 
1ste Deels 1ste Hefte. Til det sidste Skrift er føiet et paa 
offentlig Bekostning trykket Tillæg af Aktstykker. 

Foreningens Medlemsantal har undergaaet ikke ubetyde- 
lige Forandringer. Efterat det i Oktober 1856 havde udgjort 
522 Medlemmer, hævede det sig, saa at det ved Udgangen 
af 1857 naaede op til 665, derfra sank det efterhaanden, ind- 
til det i Marts 1865 udgjorde 614, men steg derefter igjen 
saaledes, at det ved sidste Aarsmøde, i Mai 1868, beløb sig 
til et Antal af 679 Medlemmer. Siden den Tid har For- 
eningen ved Dødsfald mistet 13 og ved Udmeldelse 6 Med- 
lemmer; men da der i samme Tidsrum er indmeldt 24, 
tæller Foreningen for Øieblikket 684 Medlemmer. 

I Bestyrelsens Sammensætning er der skeet flere For- 
andringer. Conferensraad J. E. Larsen, der siden 1853 
havde været Bestyrelsens- Formand, afgik ved Døden 16dc 
November 1856; istedenfor ham og Professor C. F. Allen, 
der ved Aarsmødet 1857 udtraadte af Bestyrelsen og ikke 
ønskede Gjenvalg, valgtes undertegnede A. F. Krieger og 
Professor M. N. C. Kall-Kasmussen. Da den sidstnævnte 
imidlertid døde i Marts 1863, valgtes undertegnede T. A. P. 
Kegenburg i hans Sted paa det derpaa følgende Aarsmøde . 
til Medlem af Bestyrelsen. Endelig ønskede Professor N. L. 
Westergaard , • der havde været Medlem af Bestyrelsen og 



m 



Foreningens Secretair siden 1854, ved Aarsmadet 1865 at 
udtræde, og istedenfor ham valgtes da undertegnede E. 
Holm, der ogsaa aflaste ham som Foreningens Secretair. 
A. F. Krieger har siden 1857 været Formand. 

For Aarene 1866 og 1867 har Regnskabet stillet sig 
saaledes 



t 



1806. 

Indtægt. 

1) Kassebeholdning for 1865 64 Rdlr. 38 /i 

2) Medlemsbidrag for tre Halvaar 1797, — 83 - 

3) Solgte Skrifter : . '. 220 — 12 - 

4) Bidrag fra det Classenske Fideicommis 100 — »> - 

5) Renter af Foreningens Capital og fra 

Sparekassen 202 — 69 - 

2385 Rdlr. 10 li 



Udgift. 

1) Forfatterhonorar 1165 Rdlr. »> fi 

2) Bogtrykkerarbeide 228 — 63 - 

3) Lithographarbeide 461 — 56 - 

4) Bogbinderarbeide 58 — »> - 

5) Papirregning 326 — 18 - 

6) Budets Lan 101 — 76 - 

7) Labende Udgifter 27 — 82 - 

2369 Rdlr. 7 fi 
Kassebeholdning ved Udlabet af 1866 ... 16 Rdlr. 3 /5 



IV 

1867. 

Indtægt. 

1) Kassebeholdning for 1866 16 Rdlr. 3 /X 

2) Medlemsbidrag for tre Halvaar 1963 — 40 - 

3) Solgte Skrifter 371 — 19 - 

4) Bidrag fra det Classenske Fideicommis 100 — 

5) Renter af Foreningens Capital 200 — 

2650 Edlr. 62 (i 



» — 



» — 



Udgift. 

1) Forfatterhonorar . . . .• 863 Rdlr. >» ji 

2) Bogtrykkerarbeide 759 — 77 - 

3) Lithographarbeide 260 — » - 

4) Bogbinderarbeide 124 — 20 - 

5) Papirregning 458 — 35 - 

6) Budets Løn 105 — 92 - 

7) Løbende Udgifter etc 35 — 82 - 

2607 Rdlr. 18 /i 

Kassebeholdning ved Udløbet af 1867 ... 43'' Rdlr. 44 fi 



I Bestyrelsen for den historiske Forening 27de Januar 1869. 

A. ¥. Krieger. E. Holm. T. A. V. Regeiibnrg. 
¥. ScUern. J. J. A. Worsaae. 



I D d h o 1 d. 



Side 

I. Hans Tausens Proces for Herredagen i Kjøbenhavn 1533 
og den skibjeske Chrønike. Af Biskop, Dr. theol. €• T* 
Engelstoft .* 1. 

II. Alses 'Overgivelse til de keiserlige Tropper i Krigen 1627 
—29. Af Dr. phil. 0. Nielsen 67. 

III. Lieatenant C. F. Becks Beretning om Dronning Caroline 
Mathildes Fængsling den 17de Januar 1772. Meddelt af 
Rigsarchivar M. Birkeland i Christiania 89. 

IV* Priudsen af Pontecorvo paa Koldinghuas. Af Høiesterets- 
a.ssessor 0. Muller 100. 

V. Aktstykker hørende til Danmarks nyeste Historie: 

Breve fra Geheimejaad P. G. Bang til Provst H. K. With. 
Meddelte af Professor, Dr E. Holm 105. 

VI. Martsdagene 1848 i Kjøbenhavn, fortalte af en Samtidig. 

Af Høiesteretsassessor 0. Muller 135. 

VII. Brev om Martsdagene 1848 til Redaktøren af historisk Tids- 
skrift fra Orla Lehmann, fhv. Minister 198. 

VIII. Nogle Anmærkninger til den store nordiske Krigs Historie. 
Meddelte af Professor, Dr. F. Schlern 212. 

IX. Småting om oldnordiske digte og sagn. ^En indsigelse.* 
Af Dr. E Jessen 226. 

X* Nogle samtidige Optegnelser af J, G. Adler om Begiven- 
hederne i Norg« i Aaret 1814. Meddelte af Professor^ 
Dr. F. Schlern 285. 



Side 
XI. Studier til Benyttelse og Bedømmelse af nogle Kilde- 
skrifter til nordisk Historie. (Endnu engang den skibyske 
Krønike. Niels Krags Forhold ' til Hvitfeld). Af Pro- 
fessor, Dr. Paludan-Muller - 299. 

XII. Endnu et lille Bidrag til Martsdagenes Historie. Ved 

Viceadmiral Steen Bille 408. 

XIII. Carl XII og hans Angreb paa Norge 1716 og 1718 (Heri 
• Obriste Even Krafts Beretning om Hans Forhold i Kri- 
gens Tid udi Norge under Fredrico Quartoi og "Utdrag 
ur Biskopen A. Rhyzelii Dagbok>)b Af Provst A. Faje i 
Sande i Norge 427. 

XIV. Bidrag til den 17de Januars Historie. Meddelte af Pro- 
fessor, Dr. €. Paludan-Muller ^ . . . 496. 

Litteratur og Kritik. 
I. Quellensammlung der Schleswig-Holstein-Lauenburgi- 
schen Gesellschaft fiir vaterlandische Geschichte 1 — 3 
Band. Kiel 1862—66. Anmeldt af Pastor Dr. H. F. 
a^rdaui 502. 

II. Danske Samlinger for Historie, Topographie, Personal- 
og Litteraturhistorie, udgivne af C. Bruun, O. Nielsen 
og A. Petersen. 1—3 Bind. Kjbhvn. 1865—68. An- • 
meldte af Provst Dr. P. W. Becker i Soderup . . . : . 606. 



III. Aarsberetninger fra det kongelige Geheimearchiv, inde- 
holdende Bidrag til Dansk Historie af utrykte Kilder, 
udgivne af C. F. Wegenerr 2det og 3die Bind. 
Kjbhvn. 1866—65. Anmeldte af Provst Dr. P. W. 
Becker i Soderup 530. 

IV. Nogle af de nyere svenske Skrifter vedrørende Krigs- * 
historien (Skrifter af Mankell, Gustaf II Adolf, Chem- 
nitz, Cronholm, Prinds Oscar Fredrik, v. Beskow,. 
Hamilton, Prytz, samt flere Samlinger af Aktstykker). 
Anmeldte af £. Madsen, Capitain i Generalstaben . . . 556. 

V. Om Bedømmelsen af et mindre Spørgsmaal i Both- 
wells Historie. Af Professor, Dr. F. Schiern 654 



=I3B 



Hans Tausens Proces for Herredagen i 
Kjøbenhavn 1533 og den skibyeske 

Chrønike. 



Af C. T. Engelstoft. 



i/en Undersøgelse, jeg her forelægger Læseren, staaer 
paa tvende Maader i Forbindelse med den Biographi af 
Povl Wiesenj som jeg i sin Tid har meddeelt i dette 
Tidsskrift ; thi for dei Første fiuldstændiggjør den Skildrin- 
gea af hans Liv med det ikke uvigtige Bidrag, at han 
tirkelig bestod et personligt Stævne med Hans Tavsen 
paa He'rredagen 1533, hvilket nu af utrykte Kilder er^godt* 
£j«rt i Prof. Pal, MuU&ra ligesaa grundige som tiltrækkende 
Skildring af Grevefeidens Bistorie^), og jeg føier saameget 
filere dette Bidrag til mit tidligere Arbeide, som jeg for- 
niedelst mit Ejéndskab til Reformationstidens Stridsskrifter 
seer mig istand til. at oplyse en af de Væsentligste. For* 
bandlinger mellem disse tvende Msend udaf deres tidligere 
Skriftvexel. Men dernæst er det ogsaa blevet min Pligt 
3( tage Povl Miesen i Forsvar mod en Beskyldning for 
bitterlig Løgn , der udslynges imod ham som Historieskri- 
ver væsentligst formedelst den Beretning om samme Herre- 



') Grevens Feide I. B., S. 110—11. 

HisL TldMkr. 3 fi. VI. 



2 G. T. Engelstoft. 

dag, han har efterladt os i den skibyeake Chrøntke; efter- 
som den samme ærede Forfatter i sin bøist interessanlo 
Undersøgelse om dette historiske Værk har troet at finde 
Beviis paa en saa uredelig Omgang med Sandheden af den 
Mand, der selv tog Deel i Forhandlingen, at han derpaa 
Begrunder den Ytlring, at det havde været bedst for Povl 
Eliesens Ære, dersom hans længe forborgne Chrønike 
aldrig havde seet Dagens Lys*). Da den ærede Forfatter 
tillægger mig at have afsluttet Beviset for denne Chrønikes 
Oprindelse fra Povl Eliesens Haand, paaligger det mig 
desto mere at rense hans Navn for den Skamplet, som 
en saadan Færd vilde paasætte det, medens det ogsaa er 
mig kjært, at hævde delte historiske Værks Paalidelighed; 
thi* med alle dets hvasse Torne har det en tiltalende Friskr 
hed og Aabenhed, der stiller det høit som et uforbehol- 
dent Ord til Efterslægten fra en Mand, der ikke turde tale 
til Samtiden. Baade for Mandens og for Bogens Skyld 
glæder det mig, at jeg troer at kunne føre afgjørende Be- 
viis gjennem nærmere Drøftelse af Sagens samtlige Acter 
og Herredagens Historie. 

Det, som er Udgangspunctet for den reist'e Beskyld- 
ning, er det formeentlige Factum, at Sans Tauaen skal 
have védkjendt sig den zwingliske Nadverlære, eller dog, 
som det antages at staae med rene Ord i Herredagsdom- 
men, frit og uforbeholdent erklæret, at Brød og Vtin i 
Nadveren ikke ere Ghristi Legeme og Blod, medens den 
skibyeske Chrønike ikke veed Andet at berette, end at han 
ved denne Leilighed fragik Alt hvad han blev anklaget for 
at have lært. Der er saaledes ogsaa for Hans Tausens 



») studier til nogle Kildeskrifter til nordisk Historie, i dette Tids- 
skrifts I. B., S. 52—64. 



Hans Tausens Proces og den skibyeske Chrønike. 3 

Vedkommende al Anledning til at efterforske Sagens Sam- 
meohæng; thi det synes ligesaa uforeneligt med hvad vi 
ellers vide om ham, at han skulde stille sig i en saa grel 
Modsætning til sin Lærer Luther^ som at han skulde have 
fragaaet nogen Lære, han havde ført. En nærmere Be- 
tragtning af hans Lære om Nadveren og en Paaviisning åf 
et gammelt Tvistepunct mellem begge disse iVIænd ville 
ogsaa hæve Tvivlen for hans Vedkommende og stadfæste 
det Resultat, hvortil den øvrige Undersøgelse fører. 

Fra Hensynet til Tausen er der ogsaa allerede af 

Prof. Hammerich reist Indsigelse mod den overleverede 

Forestilling, at han skulde være hleven fundet skyldig i 

Sacramenterernes Vranglære, og paastaaet, at han umulig 

kunde bekjende, at Brød og Viin ikke var Christi Legeme 

og Blod^). Det træffer sig saa besynderligt, at man har 

en anden Afskrift af Herredagens Dom, hvori netop Ordet 

il^e er udeladt og der altsaå læses, at han bekjendte 

Brød og Viin at være Christi Legeme og Blod^), saa atInd-» 

sigelsen for Tausens Vedkommende deri har en mægtig 

Støtte, og det er nu ogsaa oplyst, at denne Redaction af 

nommen hviler paa en fuldkommen saa god Autoritet, 

som den anden, der skyldes A. Hvitfeld, eftersom den 

forefindes ei blot trykt i det Suhm-Sandvigske Supplement 

ti Krags Christian den Tredies Historie, men ogsaa i en 

Afskrift af Arne Magnv^aeny som nu er meddeelt i Ny 

Kirkehistoriske Samlinger af Pastor Rørdam\ der ogsaa i 

gediegen Korthed har berørt flere af de andre Grunde, 



') Prof. F. Hammerich i Nordisk Universitets Tidsskrift I. H. S. 151 

og Danmark under Adelsvælden 1. Bd. S. 98. 
') Supplement Ul Krags ChrisUan den Tredie. S. 18 ff. 
■) E. F. Rørdam, Bidrag til Mester H. Tauéena Levnet i Ny Kirke- 

tiist. Saml. 3. Bd. S. 13. 

r 



4 G. T. EDgeUtoft. 

der kunne bestyrke den Mening, atTausen ikke er bleven 
befundet skyldig i Vranglære om Nadveren^). Uagtet nu 
denne Afskrift har umiskjendelig Fortrin for det Suhra- 
Sandvigske Aftryk, som Prof. Pal. Muller ikke uden Grund 
erklærer for daarligt og upaalideligt, falder det dog haardt 
at forkaste Rigskantslerens, Aråd Hvitfdda^ Aftryk af 
Dommen, i Særdeleshed da den unegteiig kan læses saa- 
ledes, som om netop den zwlngliske Bekjeudelse var een 
af de Præmisser, hvorpaa Domfældelsen blev begrundet, 
og af Hvitfelda Samtid virkelig blev forstaaet saaledes. 
Men man bliver nødt til at opgive Hvitfeld og hans Samti- 
diges Opfattelse af Sagen, naar man ret sætter sig. ind i 
Forholdene og tydeliggjør sig, hvorledes der ved denne 
Herredag baade fandt en Retsact Sted for Rigets høieste 
Ret og tillige en Religionsdisputation, hvilke vel vare sam- 
menblandede med hinanden, men dog havde meget ulige 
Betydning. Det er dette Billede af Forhandlingerne, jeg 
skal stræbe at drage for Lyset gjennem Drøftelse af Dom- 
men, Forholdene, Beretningerne og de handlende Perso- 
ners Stilling til Sagen. 



1. 

lerredagsdeiineH. 

Hovedkilden for vor Kundskab om Tavlens Proces for 
Herredagen bliver stedse Dommen selv; men saasom den 



*) Jeg behøver neppe at bemærke, at min Undersøgelse, som her 
fremlægges, væsentlig var afsluttet og udarbeidet, før Pastor ^^r- 
dama Artikel udkom, saaat den Overeensstemmelse, der vil fore- 
findes imellem dem, alene hidrører fra, at vi begge have havt 
samme Tanke. 



Hans Taasens Proces og den skibyeske Ghrønike. 5 

foreligger i tvende forskjellige Skikkelser, der navnlig afvige 
fra hinanden i de afgjørende Ord «at være» eller »ikke at 
være«, behøves saavel en critisk VurderlDg som en For*" 
tolkning af Indholdet, og begge Dele gribe paa mange 
Maader ind i hinanden. 

Den ene Skikkelse af Dommen er den, Hvitfdd alene 
frembyder, som altsaa hidrører fra et Manuskript fra det 
16de Aarhundrede. Den anden foreligger j to forskjéllige 
Afskrifter, indbyrdes uafhængige af hverandre, og begge 
OU trykte,' det ene i det Suhm-Sandvigske Supplement til 
Krag Chst. 3 Bist., det andet i NyKirkehist. Samt. 3 Bd. 
S.IB; det første er trykt efter et Manuskript i den rost- 
gaardske Samling, det andet efter en Afskrift, som Arne 
Magnussen har taget af et Haandskrift, der opbevaredes 
paa Universitetsbibliotheket og brændte 1728. Det er saa* 
ledes to Afskrifter fra Begyndelsen af 18de Aarhundrede, 
der stilles ved Siden af Arild Hvitfeld; men den Omstæn- 
dighed, at begge disse senere Afskrifter frembyde Afvigel- 
sen fra Hvitfelds Redaction i det væsentligste Punct , paa 
en Tid, da al historisk Videnskab havde stemplet Hvitfelds 
Ojengivelse af Tausens Erklæring som afgjort Vished, 
giver en stor Sikkerhed for, at begge Afskrifter i dette 
Punct ere paalidelige Gjenbilleder af deres Originaler. 
Hvorvidt der ligge tvende eller kun een Original til Grund 
for dem, kan neppe afgjøres; thi Afvigelserne imellem dem 
ere saadanne, at de vel kunne forklares som Feiltagelser 
fra den Afskrivers Haand, som har leveret den i de Suhm- 
Sandvigske Samlinger benyttede Afskrift, hvis Mangelfuld- 
hed desuden en skjødesldis Aftrykning har forøget; og 
indbyrdes ligne de hinanden saameget, at de kunne hid- 
rere fra samme Grundskrift. Om dettes Alder og Paalide- 
lighed kunne vi Intet sige; men det maa vidne for sig 



6 I C. T. Engelstoft. 

selv i de ikke faa Puncler, hvor det afviger fra Hvitfelds 
Aftryk. Baade for at give en Oversigt over disse og for 
at have Actstykket, som vi skulle betragte, for Øie, maa 
her gives et Aftryk af Dommen, idet Hvitfelds Aftryk 
lægges til Grund*) og Arne Magnussens Afskrift stilles 
ved Siden, i Colonnen til Høire, forsaavidt sonn Afvigel- 
serne ere af Betydenhed for vore Undersøgelser. De 
mindre Afvigelser ere alle omhyggelig afgivne i Pastor 
Hørdams Aftryk af delte Haandskrift i Ny Kirkehist. Saml. 
3 Bd., S. 13 fgg. I begge sine Skikkelser lyder Dommen 
saaledes : 

Wi effterskrefne Thyge Krabbe, Danmarks Rigis Marsk, 
Predbjørn Podebusk, Hans Bilde, Peder Lycke, Oluf Ro- 
senkrantz, Otto Krompen, Johan Oxe, Johan Vrne, Anders 
Bilde, Niels Lunge, Holger Vistand, Truid Vistand, Knud 
Bilde, Claus Podebusk, Claus Bilde, Ridder(e), Niels Brock 
og Knud Gyldenstiern, Danmarks Rigis Baad, offueruerendis 
Borgemester oc Raad i Kjøbenhaffn met nogle Borgfere aff 
huert Boersmaal her sammesteds, disligeste Borgemester 
oc nogle Raadmend aff Malmø etc. 
Giøre alle witterligt oc kien- giør alle wittherlig och be- 

dis kyndis 

met dette vort aabne Breff, at idag her paa Raadhusit 
værdige. Fædre met Gud , Danmarckis Biscoper oc Prelater 
forsamlit waare oc i rette haffde kaidit Mester Hans Thau- 
søq Predicant 

for en Skandbog, | for enn skendtzbog, 

han nogle Aac forledem vdskreff pc prente lod, i huilcken 
han skælder oc kalder dennom Tyranoer, Bedragere oc 
haardnackede oc forblindede Knubbe, som ingen Mand 



») Chst. d. 3. Hist. Qvartudg. Bl. B, 2—3. 



Hans Tausens Proces og den skibyeske Ghrønike. 



enten met ord eller gierninger nyttige waare, met maagø 
andre haanlige oc skentz Ord, de aff samme Bog opreg'* 
nede, som da tilstede waar, Samineledis beklagede Værdige 
Fader Hr. Joachim Rønnow vdualt Biscop til Roskilde, at 
samme Mester Hans Thaussøn met sin anhenger hjifde 
sig befattit met alle Kifcker i KjobenhafTn, besenderlig 
Sancti Nicolai Kircke, oc deroffuer skulde Mester Hana 
Thaussøn paa Capittels Rus.it i nogle aff Danmarck.i$. Rigl3 
Raads næruerelse talit forne Hr. Joac)iim Rqnnow vader; 
Øyen met nogle haanlige oc boffroodige Ord, Ibem waarQ 
oc nogle Ord aabenbare rørd for oss, som .Menter tiaps 
Thaussøn skulde hafTue skreffuit oc sagt, det Høyuerdige 
Allers Sacraraent for nær, som. met tuen^e hans bøger da 



bevistes oc band sig derfor 
da Aarsagede i saa maade, 
Endog at en af samme Bø- 
ger, efTter huilcken den an- 
den skreffuen vaar, band selff 
roet hans 



for oss bewislihé och band 
siig tberfor aarsagede y saa 
maade, end dog band eøn a(t* 
samme bøger, efiftber bttiloken 
ibenn anden skreffven wor, 
sielffver niedtt synn 



egen Haand corrigerit, vdi skreRuit oc olFuerseet baffde, 
at det vaar 

for en Skriffueris | aff een skrifTvers 

forsømmelse, om der vaar noget vdi forseet, der det 

Høyuerdige Sacramento paarørde, Men da 



bekjende oc tilstod Mester 
Hans, icke at vere del sande 
oc værdige Guds Legome 
vnder Brøds oc Viins Lig- 
nelse 



bekynde oc lillstodtt meslber 
Hans , atlh wære sandelig 
tbett werdige Gudlls legome 
vnder brødtz och vyns lig- 
nelsse 



som en Christelig Prest consacrerer oc y\jer vdi Messe 
Embede oc settis eilter den Christelige Romniere Kirckis 



8 G. T. Engelstofl. 

vedtegt og skicketse baade vdi Monstrantz oc Pixide. Da 
effter saadanne sager, klage oc kiæremaal samme Mester 
Hans imod gick, bleff der saa paasagt, at hannom derfor 
burde at slraffis baade effter Loven oc stande til rette 
som Stads Privilegier som Recersser och sthadtz 

privilegier 
indeholde, vden hues de værdige Herrer Bisper oc Prelater 
hannom Naadelig her vdi ansee vilde, saa for Guds oc 
allis vor kierlige Bøn skyld omdroge oc foriode samme 
værdige Herrer saadan Straff oc Feen, som Mester Hans 
for skyldit hafifde, oc met rette lide oc vndgielde skulde, 
dog i saa maade, at hånd hereffter icke skal befatte sig 
met nogen aff for>* Kircker, der vdi at predicke eller anden 
Tieneste at gløre, Sammeledis ey effter denne Dag skrifitie 
Bøger eller prente lade i nogen maade, disligeste skal 
band giffue sig her aff Stictet inden en Maanitz tid i det 
seniste oc siden dereffter ey Sielands eller Skaanske Stict 
at besøge, oc builcket Stict band siden enten i Fyn eller 
Jutland tilkommendis vorder, skal band icke \åi prente 
predicke eller nogit Preste Embede faaretage eller opholde, 
eller sig i nogen Kircke indtrenge imod Bispernes Villie^ 
Vidskaff oc Samtycke oc Befalning. Item bør oc skal 
for"^« Værdige Herre Hr. Joachim Rønnow igen til sig 
anname oc beholde forneffnde sine Kircker her i Kjøben- 
havn saa fri som hans Forfædre , Bisperne vdi Roskilde 
aff en Ghristelig skick oc erlig seduane altid tilforn wbe- 
hindret nydt oc hafft haffuer, Oc skal hånd skicke oc ind- 
sette Prester og Predicanter, som lære oc forkynde det 
Hellige Evangelium oc Guds rene Ord, som de antsuare 
ville oc bekient vere, disligiste ministrere Sacramenterne, 
holde Messe oc anden Guds Tieniste, som Christeligt oc 
tilbørligt er vdi alle maade. Giffliit vdi Ejøbenhaffn, Mon- 



Hans Tausens Proces og den skibyeske Ghrønike. 9 

dagen nest efftér St. Knud Eongis Dag, Aar 1533 vnder 
vore Signeter. 

Den indre Gritik vil ikke finde noget væsentligt Støtte- 
punct for et Valg mellem disse tvende Former af Dom- 
men; men den vil altid erkjende, at medens Hvitfeld har 
opgivet sin Originals Retskrivning, har Arne Magnussens 
eller Universitetsbibliothekets Manuskript den Anbefaling 
at have bevaret denne, og ligeledes turde det befindes, at 
de fleste af Uoverensstemmelserne (naturllgviis bortseet 
fra det omstridte «ikke») have Præg af at gjengive Qrigi« 
Dalen med større Troskab og Fuldstændighed end Hvit- 
felds ; i ethvert Tilfælde vil den indre Critik ikke af for- 
melle Grunde kunne nægte dette Manuskripts Ligeberet- 
tigelse med det, Hvitfeld har aftrykt. Det bliver da den 
historiske Granskning af hvad der har tildraget sig, der 
skal dømme dem hnellem i det Punct, hvori de staae saa 
skarpt imod hinanden. Vi begynde med det, som Dom- 
men selv frembyder til at løse Spørgsmaalet, om Tausen 
sagde Ja eller Nei til den Vranglære, der blev ham tillagt. 
Vi have i denne Dom en authentisk Skildring af Ri- 
gets Høiesteret, saaledes som den under Thronledigheden 
og efter Sagens Beskaffenhed blev sat paa Rigsraadets 
Porsamlingshuus paa Gammeltorv den 15de Juli 1533, og 
en Deel af denne Dags Forhandlinger fremtræder tydeligt 
i den. Af Rigsraadets Medlemmer indtoge kun de Verds- 
lige deres Dommersæde; thi Biskoppet'ne og Prælaterne 
^are de, som havde anlagt Sagen. Men de verdslige 
Raader vare kun faa, saasom Flere allerede havde forladt 
Herredagen, og de, som vare tilstede, vare- for største 
Delen ivrige Tilhængere af den gamle Tingenes Orden*). 



^) itv. Pal, MHUers Grevens Feide. I. D. S. 118. 



10 €. T. Engelstoa. 

Ilyerkcn Rigets Hofmester, Regjeriogens første Mand, eller 
Rigens Cantsler, Justitsens øverste Embedsmand, vare til- 
stede. Derimod var Raadet forstæri^et med Borgeoieslere 
og Borgere baade af Kjøhenhavn og af Malniø, hvilket 
deels var steojmende med den Sædvane, at Kongen gjerne 
pptog enkelte Bisiddere af de Byer, hvor Retterthinget 
blev sat, deels her formodentlig havde den særegne Grund, 
at disse' Byer vare saa væsentlig interesserede i hvad der 
blev dømt om de evangeliske Præsters Ret til de Kirker, 
de brugte. 

Domstolen var det rette Forum, for hvilket Prælaterne 
maatte indbringe deres Klage over Æresfornærmelserne, 
saaledes som de allerede i Aaret 1530 havde inåsiæyaet 
Prædicanterne til at undgjælde for det Samme. iMen 
ogsaa for Spørgsmaalet om Embedernes Besiddelse var 
Rigsraadet nu blevet den rette Domstol; thi den nye 
Reces af samme Herredag, af 3die Juli, havde udtrykkelig 
fastsat, at dersom Nogen anmassede sig selv at kalde 
Præst eller. Prædiker, skulde ban staae til' Rette for Dan- 
marks Riges Raad, og ligesaa Enhver, der maatte tiltage 
sig selv et saadant Embede, dømmes som Voldsmand^), — 
saalangt var det calholske Hierarchie blevet nødt til at føle 
sig efter Forholdene, at det nu, da det ikke længere havde 
Pavens Arm at støtte sig til, maatte tage sin Tilflugt til 
Landsregjeringen* 

For denne Ret havde Biskopf^erne og Prælaterne ind- 
stævnet Sans Tmtsen og stode nu som. Klagere; om de 
gjorde det personlig eller ved en Befuldmægtiget, kan vei 
ikke skjønnes; men ligesom det var Sædvane, at Klag-erne 
jselv fremstode i Retten, saaledes nævner ogsaa Beretningen 



*) Recessen hos Sosenvmgef gi. danske Love IV. D.. S. 146—47. 



Hans TauseDs Proces og den skibyeske Ghrønike. l\ 

i den skibyeske Ghrønike ved denne Leilighed Actorerné 
i Fieertallet*), og navnlig kan man ifølge Dommen ingen* 
lunde antage , at Povl Eliesen skulde have udiørt Klager- 
nes partes, eftersom Dommene ellers aitid nævne dem, som 
træde i Parternes Sted, men her endog udtrykkelig synes 
at pege hen paa de alt Nævnte^). 

Klageposterne angives klart, men kun som tre, og 
efter Sædvane med Klagernes Navne og Klagens Indhold: 
alle Biskopperne og Prælaterne klagede over de ærerørige 
Ord i en Skandbog, som forelaae, forniodeatlig den Bog, 
Tausen havde udgivet 1528 under Tilel af ynkeligt Klage- 
maal, og som saameget mere passende kunde kaldes 
udskrevet, som den var en Oversættelse. Dernæst klagede 
Sjællands Biskop over lovløs Indtrængen i Hovedstadens 
kirker, hvorved der baade kan sigtes til Tausens Indsæt- 
telse til Præst ved Nicolai Kirke 1529 og til den ved 
Herredagen 1530 foranledigede Bemægtigelse af alle Sogne- 
l^irker i Byen^). Endelig anklagede den Samme Tausen 
for mundtlige Injurier ved en ofifentlig Sammenkomst, 
hvorom Intet ellers er bekjendt, men som dog rimeligviis 
har været en Indstævning for geistlig Ret^). 

Skulde Klagen endnu have indeholdt ét fjerde Punct? 
soffl naar Krag siger, at han blev anklaget for en Lære 
om Messen og Nadverens Såcrament, der ikke stemte mcrd 



') Tam actores qoam j udices. S. B. Dan, II, 592. 

') iDe, som da tilstede vare* , maa nemlig naturligst førslUiae^ em. 

dem af Biskopperne og Prælaterne, som vare forsamlede for 

Retten. 
VSee min AfhdI. om Herrredagen 1530 i ThéoL lUtisk. I. Bd., 

S. 48 og t09. 
*) Crag. ann. Chr. 3. p. 18. Nec interpellatum in coetu ecclesia- 

stico eum æi^oi aliquid respon disse, sed insuper os impu-* 

dens etc.» 



12 G. T. EngeUtoft 

den romersk-catholske Kirkes? Unægtelig følger et Re- 
ferat af en Beskyldning for anstødelige Ord mod det bel- 
lige Sacrament; men det er holdt i en ganske anden 
Form og behandlet vidtløftigere, idet baade Tilsvar og en 
Erklæring er tilføiet. Det angaaer Noget, «som han skulde 
have. skrevet og sagt (ikke ladet udgaae i Trykken) den 
hellige Nadvere for nær.n Det indledes der paa en Maade, 
som allerede maa tildrage sig Opmæri&somhed : ingen Kla- 
ger nævnes, og det betegnes som Noget, der ved denne 
Leilighed blev offentlig forhandlet (aabenbare rørt), som 
om det ikke stod i samme Forhold til Stævningen og 
Retsacten, som de første Poster. Imidlertid indføres det 
ligesom disse med det paaberaabte Beviis »tvende hans 
Bøger«, nemlig som det sees af det Følgende, tvende 
haandskrevne Exemplarer af een og samme Bog* Men 
foruden Gjenstanden og Beviset, anføres nu ogsaa en Re- 
cit af Forhandlingen: den Anklagede aaarsagede sig i saa 
Maade n, at det, der foreholdtes ham, hidrørte fra en Af- 
skrivers Feil, uagtet det fandtes i et Exempiar, han selv 
havde gjennemseet og corrigeret, og endelig afgav han en 
Erklæring eller bekjendte og tilstod Noget, som gjorde 
Sagen klar. Skulde nu dette hele Referat være givet for 
at constatere hans Brøde trods Exceptionen og motivere 
Domfældelsen? eller skulde det være indsat for at for- 
klare, at Retten maatte frifinde ham i dette Punct? Vi 
ville forsøge at besvare Spørgsmaalet uden Hensyn til Be- 
kjendelsens Indhold, som netop er det Omstridte, og uden 
Benyttelse af hvad vi ellers vide om Hans Tausens Lære 
og formode om de fremlagte Bøger, hvori der maa have 
staaet Noget, som syntes at modstride Troen paa Christi 
Xegemes og Blods Nærværelse i Nadveren; vi ville under- 
søge alene, til hvilken Side Ordene i Dommen vise os 



Hans Taasens Proces og den skibyeske Ghrønike. 13 

hen, om de lade vente, ak han retfærdiggjorde sig eller 
vedkjeodte sig den anstødelige Lære. 

Hvad først Exceptionen mod Beviset angaaer, «han 
aarsagede aig derfor », da er Ordet «at aarsage» i det 
gamle Retssprog ingenlunde eenstydig med at forklare 
eller undskylde; men ligesom Orfeide er Fred, saaledes 
er Adjectivet «orsagei eenstydigt med sagesløs, brødefri, 
uskyldige); Verbet at «aarsage sig* er med Beviisninger 
at fralægge sig Noget^), ligesom det ogsaa bruges udenfor 
Retssproget i Betydning af at retfærd iggj øre , gjøre reen 
og brødefri ^). Ordene sige saaledes, at Hans Tausen fra- 
lagde sig den ham paasagte Brøde eller retfærdiggjorde 
sig i dette Punct (• derfor«) paa den angivne Maade. Men 
det bliver endnu tvivlsomt, om Retfærdiggjørelsen anføres 
som erkjendt af Retten eller forkastedes af Dommerne, 
navnlig fordi der fremhæves den unægtelig betænkelige 
Omstændighed, at det ene Exemplar af Bogen maatte an* 
sees som authentisk og uforkasteligt Beviis. Dersom 
denne Bemærkning havde staaet efter Forsvaret (»at det 



^) Molheeh, Dansk Glossarium, S. 8, «uden Skyld, skyldfri, sagesløs*. 
Jydake Lov ^. 107, aat svsrge En* •enten a^rsage for de Kaaste 
eller til Tyv*. En Dom af 1503 {Bosenvinges Saml. af gi. Domroe 
I.D., S. 56): -qvit, fri, ledig, løs og aldeles orsage at være*, og 
en anden af 1 552 (smstd. S. 203) «at han var orsage i den Sag 
og døde en ærlig Mand*. 

'1 En Dom af 1537 (hos Bosenvinge 2. D., S. 25— 26), hvor det hed- 
der, at den Anklagede 'ikke kunde sig orsage, at han ei havde 
taget* det Stjaalne, og senere, at »han ikke kunde sig skjeljigen 
orsage eller med nogre Beviisninger undskylde.* 

*) Saaledes skriver Bane. Tausen: »thu vill orsage oc forklare tlien- 
nom (Paverne) ther, som the ere aldeles vorsagellge (uaarsagelige) 
oc ingenlunde staae til at forklare: thu wiU giøre them reene 
tlver, som all werden kender dem skidne (Sv. I. Leet. Povl A. 2. 
H og Povl £l%esen skriver om Lutheranerne: tall theris vlydelse 
orsage Uie medt then evangeliske frl)hed* (Sv.t. HansMich., S. 1). 



14 C. T. Engelstoft. 

var en Afskriverfeil, endog det stod i det af ham seh 
gjennemseete Exemplar«) kunde det mulig antyde, at Ret- 
ten fandt Undskyldningen betænkelig; men som det staaer, 
foran hans Paastand, bliver det en Deel af hans eget For- 
svar, saa at Dommen siger, at han retfærdiggjorde sig i 
dette Punct paa den Maade, at uagtet det ene Exemplar, 
hvorefter det andet var afskrevet, var gjennemseet af ham 
selv, var det dog en Feil fra Skriverens Side, dersom der 
var Noget sagt den hellige Nadvere for nær. Et saadaot 
Referat af Forsvaret uden nogen tilføiet Forkastelse, anty- 
der snarere en Præmis til Frifindelse end til Fordømme/se. 

Og naar da endnu en endelig Erklæring skulde om- 
tales som Sagens Slutning, venter man snarest den posi- 
tive Erklæring, der svarer til Afviisningen af SkriverfeiJe/i. 
Den indledes rigtignok med Partiklerne: «men da«, hvilke 
vistnok kunde antyde, at i Modsætning til den forsøgte 
Retfærdiggjørelse , bekjendte og tilstod han den kjætterske 
Mening, saa at Dommerne fik Syn for Sagn. Men na^r 
man betænker, at Retfærdiggjørelsen unegtelig kunde see 
noget betænkelig ud ved Siden af hans egen Bog, kan 
disse Overgangsord ogsaa betegne, at i Modsætning til al 
Usikkerhed og Tvivl om det skrevne Ords Beviiskraft, af- 
gav han en aaben og klar Erklæring« 

Til hvilken Side denne er gaaet, er det brændende 
Spørgsmaal. »Han bekjendte og tilstod«, hedder det, og 
med disse Ord skulde man ansee det for afgjort, at Er- 
klæringen maatte gaae ud paa en Tilstaaelse af den kjæt- 
terske Lærdom, han beskyldtes for. Men anderledes for- 
holder det sig, naar vi agte paa den Tids Talebrug saa- 
vel i Retssproget som udenfor det; og en Læser i det 
16de Aarhundrede vilde ikke som vi for disse Ords SkyM 
vente det Ene mere end det Andet. 



Hans Tausens Proces og den skibyeske Ghrønike. 15 

Del passer allerede temmelig slet tii den for os 

natiirUgste Opfattelse af Ordene, naar Erklæringens Indhold 

er affattet i den afkortede Form, at han «bekjendte og 

tilstod ikke at være« Christi Legeme og Blod, istedetfor 

at han maatte have bekjendt og tilstaaet at have lærl, eller 

al lære, eller at mene, at det ikke var det, og hvorlidet 

man end kan lægge fuld Vægt paa den logiske Nøiagtig- 

hed i Udtrykket i en Dom, saa er det dog en ualmindelig 

haard Ellipse, navnlig i et Tilfælde, hvor Til&taaelsen 

skulde gaae ud paa en Benægtelse af det, som Dommerne 

og alle Tilhørerne ansaae for en objecliv Sandhed*). Men 

Ordene lade heller ikke vente en strafbar Tilstaaelsé. At 

hekjende er et Ord^ der ikke bruges i det gamle Lovsprog, 

som i vort; det forekommer ikke i jydske Lov, ikke i 

Knuds Glosse fra det 16de Aarh.; overalt hedder Til- 

slaaelsen der at «vedgaae, gange ved, Vedergængelse og 

Vederkjennels**), medens Ordet at bekjende i Rctssproget 

betyder at kundgjøre, erklære, saaledes som i denne Dom 

selv (i Begyndelsen) og mangfoldige ældre Documenter, 

ligelydigt med det almindelige «kjendes»^). I Domme 



') Man tænke sig, hvad der er ganske analogt, at en Atheist for Ret- 
ten sagdes at have bekjendt og tilstaaet, at Gud ikke er til — 
istedetfor at have Iscrt og troe det. Ganske anderledes let falder 
Ellipsen , dersom Erklæringen gaaer ud paa det Positive i Over- 
eensstemmelse med dét, som Tilhørerne ansee for afgjort Sand- 
hed, f. Ex. om man vilde sige: Gal ilæi bekj endte og tilstod, at 
iorden staaer stille — inen da forandres ogsaa Betydningen af 
Ordet at bekjende og tilstaae. 

') Jydske Lov, 2, 18. 40. 61. 91. 96. 108; 3, 69 og saaledes endnu 
endog i D. Lov 1 — 15—1. Knuds Glosse i N. D. Mag. iV, 192, 195. 

^ F. Ex. i Molbechs og Petersens Udvalg af danske Diplomer S. 9: 
en Mand bekender oe betygher at give Afkald paa et Gjeldsbrev 
og bekjendes, at han og hans Arvinger intet Krav skulle gjøre, 
og S. 83 hvor Dronning Margrethe bekjendes med sit aabne Brev 
at have forlehnet en Mand med et Lehn. 



16 G. T. EDgelstoft ' 

forekommer det om Erklæringer og Vidners Udsagn, der 
bekjende at have været nærværende og at have hørt be- 
kjende, hvorledes en Sag er gaaet for sig^), og det er saa 
langt fra, at Ordet skulde indeholde Bibegrebel om Straf- 
skyld, at endog en Mands Erklæring om sin egen Uskyl- 
dighed kaldes tdet, han har belgendt«^). 

Det Samme gjælder om Ordet at •tilataae^. Ogsaa 
det er ubekjendt i Loven, o^ i Retssproget forekommer 
idelig «at bestaae* baade om Ord og Gjerninger og For- 
hold, som paaklages for Retten'), medens derimod Ordet 
«tilstaae» foruden den almindeligste Betydning aat iH- 
kornnie«, findes brugt om Vidner^) og om Erklæringer 
uden alt Bibegreb om egen Skyld, eenstydig med at kund- 
gjøre*). 

Saaledes ere vi ikke berettigede til at vente fortrins- 
viis en Tilstaaelse af Skyld og Brøde i den Erklæring, som 
indledes med disse Ord, skjønt deres Brug i denne Be- 
tydning unegtelig begyndte ved samme T!\å% Men ideres 
Forening betegne de meget mere det Vidnesbyrd, der 



») F. Ex.Rosenv. Saml. af gi. D. I.D., S. 55— 56, 307. 4.D., S. 244. 
') Smstd. 3. D., S« 137, hvor en Mand, der først i Fængsel bavde 

beKjendt at have gjort sig skyldig i Skovtyveriei senere erklærede 

sig uskyldig, og denne Erklæring kaldes cdet, som han siden he- 

kjendt haver.« 
') Cold. Rec. 1558 Art. 20. Eoaenv. gi. Dom. 1. D., S.8a— 84. 113. 

150. 185. 205. 226. 2. D., S. 25. 45—46. 50. 55. 3. D., S. 316. 

Saa og 1566 i Ny Kirkehist. Saml. 612. 614. 
*) Smst. 1. D., S. 61: et Vidne tilstod at have været nærværende 

ved nogle Breves Aabning og bekjendte, at der ikke skete Andet 

ved denne LeiUghed. 
^) Smstd. 1. D 41. 65. 103. 47: en Mand kundgjorde og tUstod U\ 

Thinge, at han havde havt nogle Gaarde i Pant før den davæ- 
rende Panthaver. 
«) Saaledes i to Domme af 1537, smstd. 2.D., S. 22 og 26, og 1545 

•aabenbare Bekjendelse* (1. D., S. 84). 



Hans Tausens Prooes og den skibyeske Chrønike. (7 

gi?es Sandheden i Almindelighed, som naar Fovl Eliesen 
skriver: »at jeg haver den IVIeDing hverken hørt eller læst 
uden af denne Bog, bekjender og tilstaaer jeg med denne 
min egen Haandskrift«, eller «jeg bekjender og tilstaaer, 
hvor det er en ynkelig og begrædelig Ting, at Kiricen 
saare beskjæmmes«^). 

Læse vi nu Ordene i Dommen i den Betydning, som 
de havde for deo Tid, maae vi vente alene en Erklæring 
af Hans Tausen, om hvad han ansaae for Sandheden, ikke 
en Tilstaaelse af Noget, han var anklaget for. Men natur- 
ligvlis kunde en saadan Erklæring eller Troesbekjendelse 
blive ligesaa vel en Tilstaaelse som en Åfviisning af Klage- 
posten: lød nu Erklæringen paa at være eller ikke være? 
Vi staae alter for det brændende Spørgsmaal, og naar vi 
see bort fra Alt hvad vi kunne vide andenstedsfra, og spørge 
ber blot hvad Bidrag Dommen selv giver til Besvarelsen 
3f det, da er det utvivlsomt, at Erklæringens hele Ind« 
hold og Form anbefale meest den Redaction, som udela- 
der Ordet ikke og giver den Mening, at Tausen, efterat 
have afviist det ham foreholdte skrevne Ord som en Skriv- 
^eil, bævede enhver Tvivl ved at afgive det Vidnesbyrd, at 
•være sandelig det værdige Guds Legeme, som en christe- 
lig Præst consecrerer i Messen og som efter den romerske 
Kirkes Skik sættes baade IMonstrants og iPixis.» Thi for 
^et Første falder hin ovenfor omtalte haarde Ellipse (at 
^®re, istedetfor at lære, at det er) bort, naar han erklærer 
^% for den Anskuelse, som alle Tilstedeværende ansaae 
for den objective Sandhed. Dernæst undgaaes et andet 



*) Skriftet mod Malmøbogen i Sechers Udg. af Povl Kliesens Skrifter 
S. 478 og 421, jfr. S. 344: »jeg kundgjør og bekjender, livorledes 
jeg Intet vil skrive eller tale med villig og besindig Foragt.« 

Hist Tldsikr. 3 R. VI. 2 



]g c. T. EngelstofU 

Anstød, som de positive Partikler «baade — og* niaatte 
forvolde efter en Negation^), ligesom en benægtende Er- 
klæring ikke beller vel lod vente den omstæodelige Paa- 
viisning af de to Steder, paa hvilke det Hellige ikke skulde 
befinde sig, eftersom det jo overhovedet da intetsteds 
skulde være. Fremdeles taler den hele kjendellg forcerede 
Samling af iildeels overflødige Ord i denne Bekjendelse 
for den positive Affatning; thi naar Erklæringen havde 
gaaet ud paa at negte Chrisli Nærværelse, havde det været 
aldeles tilstrækkeligt at referere, at han forkastede Con- 
secrationens Virkning; hvorimod de mange baade theolo- 
gisk dogmatiske Ord (sande eller sandeiige, værdige Guds 
Legeme — under Brøds og Viins Lignelse — cbristelig 
Præst — consecrerer og vier) og den detaillerede Gjen- 
nemførelse af Tanken (i Messeembede — den romerske 
Kirkes Vedtægt — baade i Monstrants og Pixis) falde na- 
turligst i den Erklæring, der skulde gaae ud paa at frem- 
hæve Overeensstemmelsen med det almindelig Antagne^)« 
Dog — kunde man sige: Modstanderne have formuleret 
Bekjendelsen og Referatet, og de kunne just for at for- 
stærke Indtrykket af den fornegtende BeHjendelse have 
iført den denne solenne Skikkelse I Neppe kan det anta- 
ges, thi om vi end ikke kunne Jiægte, at den hele forud- 



^) Det maatte hedde: »at det ikke er Jesu Legeme, som efter Romer- 
kirkens Skik sættes enten i Monstrants eller Pixis.« 

') Man tænke sig saaledes den ovennævnte Parallel med en Atheists 
Tilstaaelse for Retten: han vilde dog aldrig, naat han vedgik sin 
Lære, betjene sig af Udtryk som »at der ikke er en Hellig og Al- 
mægtig, der usynlig styrer Himmel og Jord og er Menneskene 
nær og dyrkes og paakaldes i Kirkerne.« Han vilde med faa Ord 
udtale sin Vantro. Men dersom han frasagde sig den og bekjendte 
sig troende, da kunde han have Anledning til at gjeonemføre sio 
JBekjendeise gjennem Conseqveatser, der kunde give den større 
Fylde. 



Hans TauseDS Proces og den skibyeske Chrønike. 19 

gaaeade Disputation og forelagte Spørgsmaal kunne have 
øvel Indflydelse paa Erklæringens Enkeltheder, bærer den 
dog mere Præg af at være Tausens egen ; navnlig havde 
Modstanderne neppe brugt Udtrykket «cbri8telig Præst » og 
ikke omtalt den achristelige romerske« Kirke, men sna- 
rere talt om en viet Præst og den hellige Kirke i Almin- 
delighed — en Form, der ikke blot var dem tilvant^), men 
ogsaa aabenbar vilde have tjent til at fremhæve det For- 
argende i en fornegtende Erklæring. 

Saaledes understøtter ogsaa Erklæringens Indhold og 
Form den Mening, at den snarest har gaaet ud paa en 
Vedkjendelse af den kirkelige Lære^). Vi skulle nu prøve 
denne Opfattelses Forhold til Dommens øvrige Indhold. 

Domsconclusionen siges at gjøre den Læsemaade, der 
udelader »ikke«, aldeles umulig, saasom den vilde blive 
meningsløs som en Dom, der kjendte den Anklagede skyl- 
dig, fordi han lærte ret^). Vistnok vilde det være saa, 



') Denne Talemaade var dem i den Grad tilvant, at de forviklede sig 
i 60 Blem Forlegenhed 1530 ved at beskylde de Evangeliske for 
at lære, at den hellige Kirke havde faret vild. (Min Afhandl, om 
Herredagen 1530, S. 51.) 

^ Den lille Afvigelse imellem de to Redactioner af Dommen i Hen- 
seende til Tausens Erklæring, at den ene har «at være det sande 
og værdige Guds Legeme*, den anden -at være sandelig det vær- 
dige Guds Legeme*, har Ingen Indflydelse paa Meningen: den 
sidste turde dog have Fortrinet og er derved et Bidrag til at an- 
befale de Afskrifter, vi stille mod Hvitfelds; thi de to Prædicater 
•sande og værdige* passe ikke godt sammen, og Forandringen 
af sandelig til sande kan let forklares som den nødvendige Følge 
af det indskudte •ikke«, ihvorvel Tausen ikke heiler kunde tage i 
Betænkning at sige • sande Legeme*, som forekommer oftere i 
hans Skrifter (fjr. Børdams Bidrag i Kirkeh. Saml. 3. B., S. 19). 

') Hist. Tidsskr. 3. R. 1. Bd., S. 51 Note: -Dommens Slutning blev en 
Uting, som om Høiesteret vilde dømme en Morder fri, fordi hnn 
havde vedgaaet at have slaaet Manden ihjel*, siger Prof. PiUL 
Maller til Forsvar for Hvitfelds Redaction. 

2* 



20 C. T. EngeUtoft. 

dersom Tauaen var dømt for kjættersk Lære, men hverken 
Domslutningens Form eller iDdhoid, nærmere beseete, un- 
derstøtte den Mening, at han skulde være dømt for Lær- 
dommen eller en kjættersk Bekjendelse. 

Vi bemærke først, at Domslutningen indledes med de 
Ord <cat saadanne Sager, Klager og Kjæremaal gik Hans 
Tausen imod»; men her 'fattes aldeles, hvad man netop 
meest skulde have ventet, ifald han havde vedkjendt sig 
den kjætterske Lære, nemlig hans egen Bekjendelse, hvil- 
ken Dommene ikke pteie at lade uomtalt, hvor den ellers i 
den Tids Procedure fandt Anvendelse, og som her saa- 
meget mindre kunde udelades, som det just var den, der 
skulde have afsluttet det tvivlsomme Beviis af den skrevne 
Bog. De Ord, der anføres som Grund til Domfældelsen, 
ere netop saadanne, at de vise tilbage til Retssagens 
egentlige og formulerede Poster, filager og Kjæremaal 
over Fornærmelser og uberettiget Overgreb, som om Alt 
hvad der ved Siden deraf «var blevet aabenbare rørt* i 
Retning af Religionsdisput, ikke kom i Betragtning, men 
ansaaes som afsluttet med Referatet om det Passerede^). 

Og nu Dommens Indhold. Der er ikke et Ord, der 
lader skimte, at den Indstævnte blev dømt for en kjættersk 
Lære. ^ Han blev kjendt skyldig efter oLoven og Recessen 
og Stadsprivilegierne*; men dette er ikke de Retsnormer, 
hvorefter Kjætteri skulde dømmes. Loven og Stadsprivi- 
legierne kunde dictere Straffen for Æresfornærmelser^), og 



*) For det Følgendes Skyld vil jeg ikke lade ubemærket, at den ski- 
byeske Chrønike just siger, at da der Intet kom ud af Religions 
DisputaUonen, blev han dømt for •Kjendsgjerningers aabenbare 
Vidnesbyrd", rebus impiis palam testantlbus. ' 

^) Bye Privilegier nævnes som Retsnorm for Injurier, Boaenv. gi. 
Domme 1. D., S. 227. 



Hans Tausens Proces og den skibyeske Ghrønike. 21 

Recessen, den nylig udstedte Herredagsreces, satte Volds- 
bøder paa uberettiget Indtrængen i Kirkeembeder og Kirker ^). 
Eirkeloven nævnes ikke med et Ord, saalidet som Guds 
Ord eller den christelige Kirkes Lære. — Fremdeles stil- 
les Bisperne og Prælaterne (Sagvoldere, efter den Tids 
Sprogbrug) ligeoverfor den Ijidstævnte, som i en privat 
Sag: de . faae Dom over ham, men Dommerne aftinge 
dem den yderste Ret, og saaledes som det kun kan skee 
i den private Proces's Form. Og disse Kirkens Repræ- 
sentanter afstaae fra den yderste Ret «for Guds Skyld* 
og apaa samtlige Dommeres » (eller den diclerende Majo- 
ritets) Forbøn; men var Dommen begrundet paa en kjæt- 
iersk, elier vel endog i den Tids Øine blasphemisk Be- 
kjendelse, tager det sig besynderligt ud, at Kirkens Mænd 
gjøre det tifor Guds Skyld«, og neppe skulde man troe, 
at Dommerne ' vilde bede saa eenstemmig for en overbe- 
viist Kjætter. Kun ved den hidsige Stridsmand, der havde 
glemt Ærbødigheden og overskredet Retsordenens Skran- 
ker (tildeels for at følge Folkets Kald), kunde der være 
Sted for Overbærelse med menneskelig Skrøbelighed. — 
Og endelig Straffen, som blev sat istedetfor Lovens Stræng- 
hedl den passer allermindst til en overbeviist Kjætter. 
Ban skulde opgive sit Embede, ikke befatte sig med Ho- 
vedstadens Kirker, ikke lade sig finde i Biskoppens eller 
Ærkebiskoppens Stifter, maatte Intet skrive og ikke præ- 
dike eller tiltage sig geistligt Embede nogetsteds «'uden», 
lilføies der, »vedkommende Biskops Villie, Vidende, Sam- 
tykke og Befaling«. Altsaa han blev dømt fra det Em- 
bede, han imod Biskoppens Villie havde tiltaget sig, og 



*) Det er et kjendeligt Fortrin, den haandskrevne Dom har i dette 
Panct fremfor Hvitfelds, som udelader Recessen. 



22 C. T. Engelstoft 

der blev paalagt ham BaaDd, Bom skulde hindre ham i at 
fortsætte Fornærmelserne i Ord* og Skrift; men det var 
saa langt fra, at han blev dømt fra geistligt Embede i 
Almindelighed, at Dommen selv endog forudsætter, at en- 
hver af Landets Biskopper kunde stede ham til Embede 
igjen — Noget, som dog aldrig kunde have været. udtalt 
i Dommen selv, dersom han var dømt som Kjætter. Vi 
slutte deraf, at Dommen ikke kan have været motiveret 
ved en Bekjendelse, som ikke blot de Catholske, men 
ogsaa de Lutherske vilde have stemplet som en bespotte- 
lig Tale, og at. han altsaa heller ikke har ført den. 

Dog er der eet Punct i Dommen, hvortil endnu en 
Indsigelse kunde knytte sig. Der er Tale om en stræn* 
gere Straf, som han egentlig havde fortjent, og skulle vi 
troe den skibyeske Chrønike, var det Dødsstraf, paa hvil- 
ken Dommen efter Lovens Strænghed skulde have lydt. 
Skulde da ikke deri ligge et Fingerpeg, at han dog blev 
dømt som Kjætter eller Bespotter? Ingenlunde, thi det 
paaklagede Skandskrift' var tilstrækkeligt til at begrunde 
Paastanden paa Livsstraf. Enten Grunden skal søges i et 
Talionsprincip , som ofte fandt Anvendelse i Æressager, 
eller i den romerske Rets, som sætter Dødsstraf for Pas« 
qviller og Skandskrifter, saa var det i det 16de Aarhun- 
drede «af gammel Tid« anseet for « halsløs Gjerning* at 
skrive og digte Skandviser^), og tvende Præster bleve 40 



^) Boaenvinge Oplysn. til Dommen over Mest. Jacob Nielsen i Dan- 
ske Mag. 3. Ræl^lLe, 3. Bd., S. 169 fgg. og O. Mullers Afbandi. i 
Jurid. Tidssiir. 18. Bd., S. 33 fgg. Det kan tilføies navnlig til Ro- 
senvinges Oplysninger, at det af ham paaviste Talionsprincip er 
formelig optaget i de Norske Love: Hag. Adelsteens Gulethingslov, 
Kirkebalken c. 21 og Magnus Lagabæters Guleth. L. Manhelge- 
balken c. 24. 



Hans Tausens Proces og den skibyeske Ghrønike. 23 



Åar efter ReformationeQ straffede paa Livet for ærerørige 
Beskyldninger, den Ene mod en Lehnsmand, den Anden 
mod en Biskop'). Biskopperne og Prælaterne kunde der* 
for 1533 vel have nedlagt Paasland paa Livsstraf, idet de 
fremlagde den Bog, de kaldte en «Skandbogi», og denne 
Paastand kunde Retten see sig nødt til at tage tilfølge, 
naar ikke de Fornærmede selv havde • villet lade sig til* 
fredsstille med Mindre. De vare udentvivl nødte til at gjore 
det ikke blot for Guds Skyld, men ogsaa for deres egen; 
men at der kunde være Tale om at eftergive Dødsstraf, 
er intet Beviis for, at Hans Tausen blev dømt for sin 
Lære. 

Dette Resultat af Granskningen af Dommens Indhold 
stadfæstes nu ogsaa ved Betragtningen af de Forhold, 
under hvilke den fremkom, og den Anvendelse, som den 
fik. Tausens Proces var den første- Frugt af den 1 1 Dage 
tidligere af en Deel Rigsraader underskrevne, men maa- 
skee aldrig formelig udfærdigede Reces^). I denne var 
Intet statueret om Lærebegreb eller Tro, aldenstund Bi- 
skopperne netop forpligtede sig til at beskikke Prædicanter, 
som kunde lære Menighederne at leve efter det hellige 
Evangelium; men deels var Reformationens Fremgang 
standset ved den Beskjærmelse, der tilsagdes det Gamles 
Levninger, deels var den evangeliske Frimenighed truet 
ved Gjenoprettelsen af Biskoppernes udelukkende Ret til 
at beskikke Præster for alle Menigheder og ved de Recla- 
mationer af Kirke-Eiendomme, der stilledes i Udsigt. Den 
betegnedes derfor rigtigen af de Evangeliske som adeu 



') De bekjendte Processer i Pant. Kan. ^ Eccl. Dan. 3. D. 429. 504. og 

Bosenvinges gi. Domme 3. Saml., S. XI og D. Mag, a. St. 
') PaL Muller. Grevens Feide 1. D., S. 106--i07. 



24 C. T. EngeUtoft 

uredelige og uchristelige Reces over, Guds Ords Forkyn- 
dere og Opholderen ; thi, det var imod disse, at Regjerin- 
gen forbandt sig til at yde Biskopperne Statsuiagtens Bi- 
stand, idet den skulde straffe saavei dem, der paa egen 
Haand kaldede Præster, som dem, der paa saadaot Kald 
overtoge Embeder. Om og hvorvidt Biskopperne i Tiden 
kunde fortrænge den lutherske Lære, maatte beroe paa 
den Anvendelse, de vilde og kunde gjøre af deres gjen* 
oprettede Jurisdiction over Kirker og Læreembedet; meo 
Andet indrømmede Recessen dem ikke. Var 6er nu endog 
dem, der meente, at det havde været det rette Øieblik til 
at knuse den lutherske Lære med Statsmagtens Arni, og 
derfor vare lidet tilfredse med Recessen, saameget mere 
som de ikke ganske forlode sig paa Biskoppernes Nidkjær- 
hed og Energie, saa kunde dog de Besindigere finde 9 at 
Veien var banet, og ønske den belraadt uden Forhaling. 
Man kan derfor let forstaae, at Biskop Bønnaw kunde lade 
sig bevæge til at benytte Rigsraadets Samling til at er- 
hverve den første Dom og statuere et Exempel paa deo 
Mand, der fremfor Alle havde trodset hans biskoppelige 
Myndighed og opført sig selv som Biskop i sin Kreds, og 
desuden turde Tatisena Stilling i Hovedstaden let have 
forekommet ham saa stærk, at ban behøvede en Bøiesierets 
Kjendelse for at Qerne ham som den Første og For- 
nemste af de selvkaldede Præster. Men til at anklage 
ham for kjættersk Lære, var der hverken Tid eller Sted. 
Recessen havde ikke slemplet hans Lutherdom som For- 
brydelse eller gjort Rigsraadets Rettertbing til en Domstol 
for Lærdomme. Det Rettertbing, som blev sat, havde saa- 
lidet Præg af et Tribunal for Lærdomme, at ikke engang 
Rigsraadets geistlige Medlemmer loge Sæde i det elier 
andre Høilærde eller Geisllige vare tilforordnede, medeos 



Hans Tausens Proces og den skibyeske Cbrønike. 25 

de tilkaldte Bisiddere kuD vare Mænd, som kunde have 
Deel i den borgerlige Retspleies lavere Instants, -Bythinget. 
fler kunde kun være Spergsoiaal om Sager, som laae 
indenfor denne Rets Omraade, nemlig Ære og Eiendom 
eller Besiddelse, og saaiedes angiver ogsaa Dommen selv 
Stævningens eller Anklagens Indhold. Det var et ganske 
andet Slags Domstole, for hvilke Lærdomme og kirkelige 
Forseelser maatte paakjendes: da Erkebiskoppen senere i 
Kraft af samme Reces begyndte at forfølge skaanske Præ- 
ster, lod han dem indstævne for Capitlet og dømme for 
Overtrædelser af Kirkens Love^). Men for Rigsraadets 
Rettertbing kunde af kirkelige Sager kun xlen ene føres 
frem om lovlig eller ulovlig Besiddelse af Kirkerne. 

Naar der nu alligevel i Dommen er indløbet et Stykke 
om et theologisk Lærepuncl^ kan det nok lade sig for- 
klare, naar det b^tr^gtes som liggende udenfor den egent- 
lige Retsact og kun som et Indskud, Tausens Venner 
bave indbragt, fordi det var nyttigt og fordeelagtigt for 
ham; men altsaa ikkun, naar det har havt det positive 
Indhold. Thi vi vide fra andre Sider, som det nærmere 
6kal paavises i det Følgende, at denne Retssag udviklede 
8ig til en theologisk Disputation, ttldeels ifølge Sagens Na- 
tar, eftersom baade de paaklagede Æresfornærmelser og 
Overtagelsen af Kirkeembedet væsentligt afhængte af den 
chrl6lelige Berettigelse, tiideels fordi en vidcregaaende Be- 
stræbelse fra de Gatholskes Side benyttede Leiligheden til 
^t forsøge en Forkjættrelse. Naar da under disse For- 
handlinger et enkelt Pauct af det, som «blev aabenbare 



') Saaledes de Tre, om hvilke P6d&r Lauridsem Expostulatio ad 
Ganonicos Lundenses handler; de bieve dømte, fordi de admini>- 
strerede Nadveren sub utraque, forkastede nogle af Kirkens Sacra- 
meoter, og fordi de havde giftet sig. 



26 c:. T. Engelstoft 

rørt,* havde et betænkeligt Udseende, men opløste sig paa 
den meeat tilfredaatillende Maade, kan man ikke finde det 
beBønderligt, om Tausens Venner have forlangt baade Be- 
skyldning og Forsvar indlemmet i Dommen, for saaledes at 
gee det constaterot, at han ogsaa i det Punct førte en 
øgte luthersk Lære. Derimod kan dette Stykkes Optagelse 
i Dommen ikke forklares, dersom hans Bekjendelse skulde 
have lydt som i Hvitfeldø Aftryk, undtagen man yU sta- 
tuere, at han blev stævnet og dømt af Rigsraadets Retter- 
thing for et Lærepunct, hvilket er i Strid med de Forhold, 
under hvilke Dommen blev afsagt, og .med Domslutningens 
egen Taushed om den kjætterske Lære og Bekjendelse. 



2. 
Historiens Vidnesbyrd. 

Hvorledes Tausens Domfældelse har været forstaaet af 
de handlende Personer og Samtidige, vil dernæst være et 
Moment til at danne vor Mening om- dens Indhold. Be- 
tragtedes den som en Dom over en Kjætter, der førte en 
Lære, som baade Lutheraner og Gatholiker fordømte T eller 
betragtedes den kun som en Dom, der fjernede en Ube- 
rettiget eller borgerlig Strafskyldig fra hans Embede? 

Neppe var den Maaned forløbet, der iVar sat ham som 
Frist, inden Hans Tauaen blev gjenindsat af den samme 
Biskop Rønnow^ der havde anklaget ham og faaet Dom 
over ham, alene paa Vilkaar, at han ikke maatte føre 
Skjends-Ord og Tale mod Bispen, Prælater og Præster, og 
skulde være Biskoppen hørig og tro som hans Prælat, men 
iøvrigt prædike Guds Ord rettelig og klarligen — uden at 
der er Tale om nogen Vildfarelse eller anstødelig Lære, 



Hans Tausens Proces og den skibyeske Ghrønike. %1 

som han skulde tilbagekalde elier afholde sig fra ^). Hvor- 
megen Vægt man end vil lægge paa de troende Forhold 
og personlige Indflydelser, saa maatte det dog være umu- 
ligt baade for en Biskop at indsætte og for Rigets Hof- 
mester at fordre indsat en Mand, der ved Rigets Heieste- 
ret skulde være dømt for aabenbar Vranglære, endog uden 
nogen Tilbagekaldelse: men den heftige Stridsmand og 
Frimenighedens Præst kunde de vel indsætte, naar han 
forpligtede sig til Fredsommelighed og Underkastelse under 
den geistlige Øvrighed, om endog det stræng calholske 
Parti maatte ansee det for en utilgivelig Svaghed og Lige- 
gyldighed for det kirkelige Lærebegreb ^), og Rønnow selv 
faodt det nødvendigt at betrygge sig ved et formeligt Til- 
sagn om Rigshofmesterens Beskjærmelse , idet han brød 
med Herredagens Grundsætninger. De, som mene, at 
Tausen blev dømt for sin Bekjendelse, have følt Savnet af 
den fornødne Gjenkaldelse ') , men ligesom Historien ikke 
kjender den, saaledes stadfæster Taitsens Revers til Bi- 
skoppen paa det Klareste, hvad de handlende Personer 
betragtede som Processens Kjærne og Dommens Indhold. 
Det hedder i denne: »efterdi jeg mig udi nogen Brøst og 
Forsømmelse forseet haver imod værdige Herre Hr. Joa- 
chim Rønnow, og Hans Naade derfor] mig for Danmarks 
Riges Raad haver ladet kalde udi Rette, saa blev mig til- 
demt og forlagt at vige Kjøbenhavn og Sjællands Stift« — 



*) Tausens Revers til Biskop Rønnow og Mogens Qjøes til Samme/ 
Bvitfeld Bl. C. 

') Dette er den sklbyeske Chrønikes Kritik over Rønnows Handling. 
8. B, D. n, 593. 

*) Lhurup vindiciæ pro Dania orthodoia Maaii, 1692, p. 81 yttrer 
den Formodning, at Tausen har tilbagekaldt, og hos åtøUerua Cim- 
bria literata t. 2, 887 bliver det en Kjendsgjerniog 1 



28 c. T. Engelstoft. 

• 

Ord, som tydelig udelukke, at han skulde være stævnet 
eller dømt for en særegen anstødelig Lære. I 

Af samtidige Qislorieskrivere kunne vi naturligvis ikke 
her paaberaabe os den skibyeahe Chrønike^ da det er dens 
Troværdighed 1, de tte Punct, der benægtes. Et andet Øien- 
vidne bar derimod efter faa Aars Forløb beskrevet denne 
Dags Optrin, saaledes som de stillede sig for den Frem- 
mede, der betragtede, hvad der foregik, udenfor Retssalen. 
Eeimer Kock^) omtaler det hele Foretagende soai en Be- 
gyndelse, Iligsraadet gjorde til at drive de evangeliske Læ- 
rere og Prædicanter, som Kong Frederik havde begunstiget, 
ud af Riget; derfor kaldte de Hans Tausen for sig, men 
Kjøbenbavnernes Holdning var dem for fast og truende; 
Higsraadet og Biskopperne saae sig nødt til at opgive dette 
Foretagende og lade Pr.ædicanten blive ^). Det er klart, at 



') Om hans GhrøDike see PaU. MiiJUers anførte Stadier i dette Tids- 
skrift. 1. Bd. 

*) Det hele paagjældende Styklce af denne utrykte Historie, S. 411— 13, 
hvilket Jeg skylder Bibliothekar Bruuns yeivillige Meddelelse, lyder 
saaledes: 

Auerst de Rickessrath giengen de wlle mit 2 wichtigenn stu- 
ckenn vm. Thorn ersteiin beaibeideden vnd trachten se mit allem 
ernste wo se de Euangeliske Lerer vnd Predicanthenn, So Ko. 
fred. ane billen vnde vulborch D. bischoppe vnnd des Rickessrads 
hadde nicht allene tho Copennhagenn men ock auer dat ganotze 
Ricke ingeforeth wo se de mochtenn vt dem Rycke quith wer- 
denn derhaluen se tho Copennhagen vp Johannes einen Predi- 
cannthen mit Namen M. Jotiann Thawsen vp dem Radthuse vor 
sick heddenn und gedachten dennsuluigeiin ghodenn man vm dat 
Leuenth tho bringenn vnd also de Euangeliske Lere vth derStadt 
vnnd dem Ricke tho bringenn duth dede denn Borgern tho Co- 
pennhagen gantz wee ein ider rustede sick in sinem Huse aise 
he Idt ghcuen vnd nemen wolde Wennthe se wusten ein Rickess- 
rath wurde idt bi den Predicanthen nicht blluen lathenn sander 
worden ock ere tirannie an velenn bdrgern bewiseth hebben der- 
haluen quemen ock vel ahnn Jurgen Wullenueuer begherdffl 
ghoden Raedt. Jurgen Wullenueuer sannde balde ahn de lubb: 



Hans Tausens Proces og den skibyeske Chrønike. 29 

denne Forfatter kun seer en Indskriden mod Tausen som 
lather&k Præst i Almindelighed, ikke som Den, der an- 
klagedes for en særlig anstødelig Lære. 

Et andet samtidigt Skrift kan jeg med Hensyn til det 
specielle Spørgsmaal om Tausens Erklærings Indhold ikke 
forbigaae med Taushed, skjønt det formedelst sit Forhold 
til den skibyeske Ghrenike maa-synes at underligge samme 
Dom. Det er den forkortede eller omskrevne Bearbeidelse 
af den skibyeske Chrønike , som er trykt i Ludewiga reli- 
quiæ manusc. t. IX. Vi maa lade det fuldkommen uaf- 
gjort, i hvilket Forhold den egentlig staaer til Povl Eliesen 
og hans store Chrønike, aldenstund Prof. Pall. Muller 
endnu ikke har seet sig istand til at oprede det^); men 
det synes utvivlsomt, at den, som har skrevet den korte 
Eitract af Beretningen om Tausens Proces, ikke kan have 
vidst Noget om, at Tausen havde aflagt en zvlngliansk Be- 
kjendelse og derfor var bleven dømt. Ved at gjentage den 
skibyeske Chrønikes Ord om denne Retsact, tilføier han: 
«ut fertur* ved Ordet convictus, idet han skriver: Joh. 
Taus. in jus vocatus convictusque , ut fertur, atque exilio 



Scbepe gebotti dadt de Lanndessknechte vnd Bosslude mit erer 
vero by x: xij spildern kamen tho Copenhagen in Jodoch alse dat 
se Yor dem Radthuse quemen dar de Rickessrath sampt den Bi- 
schoppen werenn Tor auer scholden ghan aidus quemm auer 2000 
Hanne binnen Copenhagen eer slck de Ryckessradt dar vor hodde, 
alse auerst de Rickessrath ynd bischop duth vornemen, hebben 
se ere vornementh augegheuen vnnd denn Prediger bliuen lathenn 
de ganntze Stadt vrouwen vnd menner hedden sick vp dath olde 
marketh vorsamleth vnde woldenn seen wo idt erenn Predigher 
ginge vnd so denn Pred. were wes quades Twedder varen vann 
dem Rickessrade hedde nemanth dar van gekammen wenn the ^o 
de gemene man den Rickessrath vnde intsundrighe de bischoppe 
^nd ereMonneke grotede alse se vann dennRadthus quemen dath 
hebbe ick mit minen oren gehort vnnd mit minen ogen geseen. 
*) Sammes Studier i dette Tidsskr. 1. Bd. S. 5. 



30 GT. Engelstoft. 

condemnatus est. Saaledes som delte Ord convictus staaer 
i den store Chrønike, kan det vei ikke forstaaes ud«a om 
Beskyldningen for Æresfornærmelsen , thi Chrøniken for- 
tæller, at han fragik alt, hvad der vedkom Læren; men 
naar det her, for at formilde Beretningen, gjøres tvivlsomt, 
om han ogsaa virkelig blev overbeviist, maa det i Tanken 
være henført til de disputable Ting; men da kan det kan 
stilles tvivlsomt i det Tilfælde, at han ikke har aflagt no- 
gen kjættersk Bekjendelse, formedelst hvilken han blev 
dømt. £nten det nu er Povl Eliesen selv eller en AndeB, 
der har gjort dette Udtog, slutte vi med Føie, at det ikke 
var i den Tids Bevidsthed, at Hans Tausen selv havde 
gjort en Bekjendelse, for hvilken han blev dømt. . 

1 det Hele er den Taushed, der hersker i al Historien 
gjennem det hele 16de Aarh. om denne mærkelige Be- 
kjendelse , et meget talende Beviis imod den. Det vilde 
lidet slemme med den shibyeake Chrønikea Character at 
fortie den. ved en forsætlig Løgn; thi det glødende Had 
til Tau«en vilde have fundet en Tilfredsstillelse i at frem- 
drage et Kjætterie, som gik langt videre end hvad vi an- 
detsteds see Povl Eliesen regne til. Lutheranismen^), og . 
det bittre Had til Rønnow vilde have kunnet tilfredsstille i 
sig end mere, dersom han kunde siges at have gjenind- 
ført en for saadant aabenbart Kjætterie fordømt Mand. ,, 
Hadet nøies 'med at laste, at den lutherske Præst blev t 
gjenindsat tiltrods for Rigsfaadets Dom. Tausen vedbliver 
at staae i den meest uindskrænkede Anseelse, stillet paa 
de betydeligste Poster ved Kirke -Ordningen, i Roeskilde ^ 

4 

I 

II 

») Han skriver i Malmøbogen, at Lutheranerne vare enige med de 
Catliolske imod de Zvinglianske, see nedenfor. ' 



Hans Tausens Proces og den skibyeske Ghrønike. 3] 

Og RjøbenhavD, bliver 1542 Biskop, og intet Ord forlyder 
oiD nogen Betæakelighed^). 

Selv Arild Hvitfeld^ der meddeler Dommen med det 
mærkelige aikke«, bar ikke opfattet Dommen som begrun- 
det paa hans Bekjendelse. Han seer i Tausens Proces 
som Reimer Kock blot det mislykkede Forsøg paa at for- 
trænge de lutherske Prædicanter, og Den, som forfattede 
Registret til Folioudgaven, forstod hans Beretning saaledes, 
at Tausen blev «dømt for sin publicerede Bog mod Bi- 
sperne.« Hvitfeid synes slet ikke at have havt Øie for 
Betydningen af Tausens Erklæring — et Beviis for, at der 
ikke i den historiske Bevidsthed levede nogen Tradition 
om hans Zvinglianisme ^ , eller ogsaa maaskee et Beviis 
for, at han selv har læst Tausens Erklæring uden (let a ikke », 



M En ny Grund til, at han ikke blev Biskop strax, er angivet af 
Rørdam (i Ny Kirkeh. Saml. S. 22) nemlig hans politiske Stilling 
ved Kjøbenhavns Overgivelse, ifølge hvilken ban ma.atte amneste- 
res; men jeg betvivler dog, at der lagdes saamegen Vægt paa 
denne Omstændighed; Mst. Jørgen, Jensen Sadolin fik et lignende 
Beskjærmelses-Brev {JD, M, 3 R. VI, 45) og blev dog Biskop strax. 

^ I Evitfelds Text er der ved det her omhandlede Sted af Dommen 
lilføleti Randen: »Papistiske Mening om Sacramentens urette Brug*- 
— som om de Ord om Monstrants og Piiis vare dé mærkeligste 
i Bekjendelsen. Man maa antage, at dersom han har læst det 
omtvivlede «ikke» i sin Afskrift af Dommen, har han troet deri at 
see en god protestantisk Bekjendelse imod de papistiske Misbrug; 
ihi det er fuldkommen vist, at Tausea kunde have erklæret det, 
som opbevares i Montrants og Pi&is, for ikke at være Jesu Legeme 
og Blod; men for en næimere Betragtning kan denne Opfattelse, 
som ogsaa endnu har Medhold (dette Tidsskr. I, S. 51) ingenlunde 
bestaae, da det ikke alene er Elementerne efter Handlingen, der 
l^es om, men ogsaa det Brød og Vin, -som en christeiig Præst 
consecrerer og vier«, altsaa Elementerne under Handlingen. Tau- 
sens Erklæring bliver zvinglisk, dersom hiint 'ikke* er rigtigt, og 
<^et stod klart for ham selv (». nedenfor). 



32 C. T. Engelstoft 

som bans Aftryk nu frembyder^). Skrivfeil og Trykfeil i 
DocumeDter ere ikke sjeldne hos Hvitfeid. 

Codnu Conrad Aslac (Axelsen) gjentager i sin Refor- 
matioDstale 1617 Uvitfelds Portælling, at Forfølgelsen af de 
lutherske Præster begyndte^ med Tausen, uden at omtale 
hans Lære om Nadveren. Men paa denne Tid kom den 
ind i Historien. Niels Krags endnu dengang utrykte Chri- 
stian den Tredies Historie bliver vel endnu staaende ved, 
at han blev stævnet, fordi Biskopperne i Tillid til den nye 
Reces vilde fjerne de ukaldede Prædicanter, og han for« 
tæller ikke, at han blev domfældt for nogen særegen Lære; 
men ligesom det er klart, at han har havt Herredagsdom- 
men for sig (formodentlig i Hvitfelds Aftryk af 1595), saa- 
ledes lader han Tausen holde en Forsvarstale, hvori ban 
lader ham erklære sig om Nadveren endnu haardere end 
i Dommen selv, dog, som det synes, betragter ban det 
kun som en Protest mod calholsk Kirkelære^). Det var 
forbeholdt H. P. Reseniua at bringe Fortællingen i StiiL 
IsmLutherua triumphans ^ ved 1533, beretter han, at Povl 
Eliesen beviste udaf en dansk Bog af Tausen, at ban holdt 
med Zvinglianerne og nægtede Jesu sande Legemes Nær- 
værelse i Nadveren, og at han derfor blev dømt i Land- 
flygtighed °) — en Beretning, der vel indeholder næsten lige- 



>) I saa Fald kunde Rand -Anmærkningen betegne hans Forundring 
over Reformatorens Tilnærmelse til catholske Meninger. 

') Sub specie panis et vini in missa a sacerdote consecrati non la- 
tere vel incladi corpus et sangvinem Dominicum, nec arculo vaJ 
pyxide. fol. 18. Han giver intet Andet, end hvad Hvitfeid har, og 
er ikke engang ganske nøiagtig deri. Saaledes lader han Tausen 
foruden Skriveren give « Bogtrykkeren* Skyld for det paaklagede 
Ord, skjønt det var en haand skreven Bog. 

') Luth.tr, K. 6. Tausanus, quém ex ipsius libro Danlco probarat 
idem Paulus cum Zvinglianis facere et negare præsentiam veri 



Hans TauseDS Proc^ø og den , siibyeske Ghrønike. 33 

saa m»i]g^ Feil øaiø) OtiåhU oKbd: dog blav gjento^t,« As- 
laca ChroQQlogiey, hQm> ifiSi^ ieieémM ban« AeforoiaiiOB«-*' 
tale^), pg: bAT- Jieb^dit) sio fte4« iHtøtorion^ ooi siao endog 



( > 



corporis Christi in Sacramento cpenæ Doipaini, ut condemnatus. 
propterea excedere jussus eét' ' * ' ' ' • ^ • 

*) Det i^ar ikke> af en Bog", t»én al hTBd Håri %fit<!e'bkr^vet di taK, 
at der hentedes Beviis for, at ban havde gaaet den hellige Nadvere 
for nær; Bekjendelsen var ikke aftvunget ham ved Beviser udaf 
en Bog om Nadveren, men fremkom som en fri Udtalelse; det 
var ikke for denne Lære, han blev dømt, Landflygtigheden var 
ikke den væsentlige Straf, men Afsættelsen fra Embedet. Dersom 
Resen har havt andre l^lder {s(iia"Vx(iV PaU, MiiUer mener S. 52) 
end netop de to private Breve, som vi senere skulle omtale, saa 
har han ikke havt goUe fiilder -, hulket ' han då Ikke heller havde 

') Hvqr Ijemmed og.ufo{:staa.et deni^e nye ^undsk^bier er ai)]i)rjag]t,. 
er klart. Det hele Aars «Kirke-Chrønike* lyder nemlig saaledes: 
•Itf. Hians Tausøn prædiker frit Bvångelinm i Sj^llåml. ' ' 
Bisperne- kHige .offuer [fi)lberf4»i!^];QA, nseest offuef<.M< Haas 
Tausøn. , , 

' M. Hans Tausøn forvisis Landet. Huor effter de Lutherske 
Predicanter blefibie forfulde i Skaaoa oe qndensifetfsi ' 
M. Hans Tausøn kommer tU sin Bestilling igj^<>:; , 
M. Hans Tausøn dømmis, fordi band nectede Ghristi nærvæ- 
reléef i nadveren. Meh hånd' kom til naade igjeh.* ' ' 
, .,Qpt J(aiVJ»eppe miskjendes, At,heIeAaret9lili8t9rle Allerede var 
afsluttet, føf den sidste Antegnelse I^om til: Tausen betragtes deri 
alene som Luthersk Præst, der prædiker, landsforvises og gjen- 
indsættes, ligesom Kaité bléte^<^fulgi|» afhdehstettd ler Evafage<J 
liels Sky^« ganske aom i Jubeltalen^ selv«. Men-sfui kommer eo.^ 
Dy og ingenlunde vel passende Oplysning bag efter, naar det til- 
føies, et han dømtes for én særlig Lære, og hvad dei^ alt var an- 
ført, at baxi kotn til ein Beetililag igjen, gjenteges nu Idfiil sørh 
derlige Form, at »han kom til Naade igjen«; man spørger billi- 
gen, hos hvem han kom til Naade? hos Biskoppen, som modtog 
hspn uden.^|,.Til<)^eiKald9l^e<af.Kjetteriei?)-hoii Doflbnmttciw »Herre- 
dagen, som var oplø8:t s(r9,x eOer DokQmejif Håstorieo ^eAfltdf' in- 
gen Naade, njep ki^n Folkets q^,J^agj[^a|erne8yi%,^^..djBn|legt, 
der bragte den^ afsaUa Lutheraner tilbjigc^ til .^fti EnM)^ft. , v 



34 G. T. Engelstoft 

ofte er gaeet let hen o^er denne Erklænng som en Ind- 
sigelse mod den catbolske Transenbstantiation alene ^). 

Etter denne Oprindelse vender det Spørgsmaal tilbage, 
om ikke den hele Beretning skyldes en Feilskrifl eller en 
Trykfeil i Hvitfelds Aftryk af Dommen? Den almindelige 
Historie tilsteder det fuldkomment'); vi skulle nu see, 
hvortil Reformationeoe Literairi^BUtorie forer. 



3. 
LitenirUsterlea. 

Heforraationstidens Literairbistoric maa Qaturligvii's 
kunne oplyse, baade hvilke Spergsmaal der rimeligeD kunde 
forelægges Hans Tausen, og hvad Svar han maatte gi^Q 
paa dem; men foruden deUe, som tildeels allerede af An- 
dre er paaviist, frembyder den ogsaa et enkelt Optrin i 
den polemiske Skriflvexel, der kaster et mærkeligt Lys 
over Forhandlingen paa Herredagen 1533. 

Det ligger nær for vor Tids Bevidsthed at tænke os 
Kampen mellem Catholikerne og Reformatorerne om Nad- 
veren som en Strid om den catbolske Transsubstantiation 
og derfor at vente dette Spergsmaal forelagt Hans Tauseø, 
hvorved bans erklæring, saa naturlig maatte blive dea be- 
nægtende, som Bvilfélds Dom indeholder. Men de sirede 
ikke om Transsubstaotiationen. De strede om dens Conse- 
qventser: Messeofferet, Enemessen, Forvaltningen sufo una 



>) Saaledes Bøn Tauseng Levnet S. 6^. Blæk Suhr Taus. Lev. S. 
XXXIV og mulig BvUfM, s. ovenf. S. 31. . 

') Et Par private Breve, som kunne synes at itldeholde Spor af denne 
Sag, har jeg ikke overseet, men de skulle blive omtalte nedenfor. 
Her kunde de ikke drøvtes uden altfor megen Vid tløfttgbed. 



Hans Tansens Proces og den sklbyeske Chrønike. 35 

specie, Mefsegtiftel^erae o. desl., ikke om den LæFdom, 

der laae til Grund derfor. Naar det forholder' sig, som 

deti sklbyeske 'Chreiiike siger, at det, soni Hans Tausen 

ii*agik paa Berredagon, var lotter Ung, som han maatt^ 

lære, hifts hangar en Lutheraner, isaa tænktes netop Trans* 

snbsiandationslttren ikke indbefattet deri| thi Pi>vl Mtesen 

har selv i sit SkHft imod Maimøbogen 1530 udtpykkdiig 

erkjendt, ^at Lolheråtternelære tned den menige cbrieten 

Kirke, at Cbiristus GudsSøner legemlig i Sacramentet og 

ikke aleneste krafleiige (Virtualiter), og berise det af Skrif- 

teni^). Btad han i den Benseende fandt atfordømmej 

var ka^ Sdcramenrtererries, Zviuglis og : Oecolanlpadlaner- 

nes Lære^ og i denne f'oMømmeise stemte de evauigeliske 

Lærere i DannIKrk ^nske iired idé Catholske.^ DetDyl^este 

Pølefldiken trængte ind f Saeraméntbegrebet, vat< til det 

Spergsmaal'; om Sacramentet' -(ikke dets DleYAenter; m^n 

hele flandlfngen) med Rette kaldtes et Tegn, som de Evan-^ 

geliske pléiedé at katde det, det syétige Tegn eller Pant, 

hvormed Gnd stadfæstede Evangeliets Tilsagn. Povl Elie- 

ten bestred allerede 1&30 denne Læl^eforrri®); men hian ér 

selv ingenlunde langt f^a den, naar hdn vilde agte paa dé 

Evaoigeliskes Forklafidg, ^at^de meente et saadant Tegn, 

som fører med fiSg hvad det betegner*/; kiin vilde ban 

hellere forbeholde Ordet Tegn for Elementerne alene og 

sagde, at Sacramentet bestod af tre Ting: Ordet, Tegnet 

og Troen ^); meo da begg« Parter indrømmede, ai Tegnet 

i Nadveren Indeholdt det, som det betegnede, var der i 

dette Sacrament ikke nogen egentlig Modsætning tilstede. 



') Sechers Odg. af Povl Ellescns danske Skrifter S.' 383. 

■) Smstd. S. 46a. 

•) Tmums Svtfi' til Leet. Povl. H. 2. 

*) Mod Maimøbogen a. St. S. 494 fgg. 

3* 



36 C. T. Bngelsloft. 

Smtiig baf Hans Trn^en /remstillet «i& Liere om Nad« 
¥er«n i sit < eldrift mod Povl Elieften i Aaret > 15B0 i den 
fiiklkionme»l4 Ov«reeDa8teiniii^s4' med det lulbev »ke tære- 
begrob , anay«! . i HenseeDde til SaercoDbftlbei^rel^ei i Al- 
f» jndQlighecl' som i Heose^de :lil> ForeBtiWngeo o«i Cbriftti 
Lagemes^ og Blods Nærvsrelse i EiemeiiterD^k Bao hæv- 
der ikke aleDe,3acraiiieDtotB Ua(b»iigigb«4^ af den Forval- 
teDd€i9! Tr#, eom P^vl EHeaen ufonsigtig^Mi var 'kommoQ til 
at ber«rq; men ligeøaa .m9get,.deU UafhiøBgii^tied af den 
tVIpdtagf^ndee Tro, saa at der ev foc: himea commoQio 
indigooruai,. hvorved dep begaaiee'ep fofdømHtelig Syod. 
SacFameqtetistaaer^pasi Gads Ord aleiie, oigAaar deAle ikk« 
hiirqa lydeligt (aomt4 d^ rCalbolakiea tieDd(e Me^e), kan 
iDgea ^idei,' at. der er Åndet; paia AUeret eod^ Brod. og Viio, 
^om aileqe' sees, indtil Herreas Ord som en yppere Lære- 
mester kommer; til og laarer os, at der er noget Andet 
Lander eamme Bred og Viin, end vi med Skjel ^FjOrnuft) og 
Sind{ ($;^n4ser) . begribe, kan. Vi ,tiU>ede det Helli^^e i Sa- 
cramenl^ fofdi vi barø Gads Ord, og « Jesus med egoø 
Oird besl^4<er {ineldart forklarer at tvære) sit Legeme og 
Blod i det hellige Sa^^ram.eot papi AUeret usyoljg, ubegribe« 
Ug, ps tilat æde«,, og.fordi «GiKl den 'kUQ<igjør os sia be- 
^enderlige Nærværelsen ^)* Hvorledes han betr^tede sit 



*) For de theologlske Læseres Skyld tillader jeg rai^ at udskrive 
nogle Steder aF den' Bog, hvoraf et af de faa originale Exemplarer 
' .aii(lesJ her 1 Odense \ Karen Braheø BibllotfcekJ uffoM Tausma 
^uqr til thm^JfdUke oc vfikmtetige tm^^^ruiimif^g, wjn fji^ctor FoweU 
skref til' Baadet i Kobenhavn, skrevet i Nov.-Dec. 1530. .Thersom 
voté sacratncntér sckulle saa flagre ic wære oc itfce være 'eliter 
presternls tro oc vantro, tha motte ihet wære løse oc arme sa- 
craraente. Sljjey ey S. AuguptinMS. pm sa^ra^penter;: Naar^.ordet 
kommer tli elementet , tha worder sacramentet^? tjiet slaar paa 
Oudtz ordt, att elementhet sc^l vorfie.. andet end tjiet er y seg 
selff, oc icke paa prestens person, ^.jjan tror ^lerey* — Judas 



I > 



Hans Tausens Proces og å^n skfbyeske Chrønike. g7 

Forbek) til den svioglfeke jNådverlære) flk han Leill^d til 
at tiltale i en EfUrøkria) da Modstandeven hatde fundet 
for gode at kaste len 4ø8 Betikyldnltig for denne Vildfarrtse 
paa bam. Han eAlfflrede denne BeekylMiig'fbr i«eii ^lor 
Bkammelig og ekaddlig-«Løgn, dér paaMgl.ee iMmai, kom octi 



war oc oci^U, haa nødet oc iaett| die andc^, ,)|ierfor|e, ly^^e eoch 
Christi ordt (thet giører etc.) til banncm,. saa at thersom han 
hagde leffuet oc hans' forrederi hagde bleffuct vrøbt oc han haffde 
handlet OndKOtdtefltér Ithenj tUdt, tha.ha^de.itaan sflRve] saereret 
oe giort chriaten xnennQske.nQg met thet hellige ;8^craniente son) 
Peder. — Therfor ligger oss hundrede tusinde sfndhe mere magt 
paa, att acte ordene, met'hnflcké Chrfitus faeftacr inéiéii thette 
SAcrameDte. en^ithenjtersane ».qiu' '^n^t^p jgiffuer eller ^ugeii. iihl 
theone Sag staar paa ordet oc icke paa nogen mandz hellighed 
oc verdighed'. See, siger ey St. l^aulus, alt théh er skyldig e'mod 
ehriati legeme oc blod, 9ora »ttnamfiiei'' tfaeitte saorainedtetvuerie* 
lige, j^ en4 saa vqerj(|elige, M' han, giør en fordømmelig synd ther- 
met. — Hvi sckulle man tha ey maa tvile oc bære misiofTue paa 
Eders Brød 'ocViin (efter'ti^h tiende Cxrn8ecTatton),efftherthy man 
er kske- ^s, Df9,Cui|l9'*!oiHl. ei;:th^:«ieU eiter.ey3!^^,]}fu seei* }^ 
brød OG win.paa Alteret, leg føl, lucter oc. smager eckon brød oc 
wiin, therfor* Iroer i eg ått være brød oc wiih, thy miiié sind lære 
mig thet oc icke anM; oC'TediiUiett'terdom'bRffuclr ile{^ fasth, 
indtil i^ fofU'.en ypp^e (.»ren^esier , thet ^r 6|id pet sit\ or|]> • 
som lærer mig, att ther er noget andet vnder samme brød oc 
Win, end leg 'med 'sktefl oc sind- be^rfbe' kaniBf. F;— G.)i 'STaa 
falldtte ivm Dedfr.[iDriG|iél^.oc HlbiMle^ røcriliiientetj'iekQ HMNy^^Pini 
wy see,., thi ,thet ^j; ^^n pc brød,: ni§n thet sopi wy h»re om, at 
J. C.'naffuér'aff Gud'z runde barmmenighéa gifiuit siti legomé oc 
l)loé ttl 'fifne^ éyadéi^'-foMfadelsJ^e^^iMei e^tieioi<d'1»åii(eder baiitti/e 
legome..q9|,^J)C(4{^.4^et^e^ge,8)^>ao9e^^ pa^ alteret fisi,MHlfg qt 
vbegribelig oss til at æde. — r icke halTuer jeg eller nogen ^(^ mine 
metarbeydere met'mitt "wld talt saa oiii metté helh'ge 'sacramente', 
att msad)if)aiBi ey.béiiUett.bederre^Æores\ee mel ensandiiiriving 
tilbedet, helath :forthy ,Qud er ,(^^?r;8elff..q^i;u.erend(B n>ett piU hel- 
lige ord, hvilcket Wy met Gud altidt oc huer stedt sculle tilbede 
' oc hosf^^l^lte creåtcrren ther 'éon]/''ftkn mét ' beÅkéie btå kondgieV 
OAs: 4in- J»es|t9d(ii;l|ij|e Aerun^f^lse-W^ &.(t4)r -^ 'Sajorana^nt^ ^Kt^^ 
tægn, som fører mett sig lige thet samme som thet betegner, att 
vader thet siunlige brød oc win annammiss Jesu Ghristi sande 
legome oc biod^ (BI^H. jS^veds). 



1' i i 



38 C.T.Bpg«l8toft 

ban skulde være i den forgifUge Mtoing og bespolteUg 
sige, at ohriatelige JMb^mtesker ikke akQLde.veote siig Andet 
i Sacramentet end et Stykke Brød og en Slug Viia«; bao 
saae deri et Forsag paa «at fere en fattig Maad fra Agt og 
Ære ved L«gn og HerreDøkeed* , og .beraabte sig paa sin 
Prædiken og sine Skrifter^). 

Det er saaiedes utvivlsomt, at den Anklage, der om- 
tales i Dommen, ikke kan bave angaa^et en almindelig lu- 
tbersk Lære som Forkastelsen af Forvandliogen i Nadve- 
ren, der aldrig blev discuteret mellem de stridende Parter, 
men maa bave angaaet den swingliske Lære om Nadverens 
Elementer, for bvilken Hans Tauaen allerede engang var 
bleven beskyldt, og som ogsaa var egnet til at fælde ham 
ikke blot i de Catholskes, men ogsaa i de Evangeliskes 
Øine. Men var det denne Beskyldning, der mødte ham 
paa Herredagen, saa see vi ogssta, hvad ,ban.s Svar oiaatte 
blive. Man maatte næsten undres over, at den kunde 
reises, men den literaire Polemik giver os Forklaringen. 

1 den store Kamp om Massen , der gik for sig efter 
Herredagen 1530, da Kjebenbavns Borgere tiltvang sig 
evangelisk Guds^eneste og Messernes Ophør i alle Sogne* 
kirkerne, vide vi, at Pwl Elieaén i Efteraaret 15S0 til- 
sendte Kjøbenhavns Magistrat et' Skrift om den hellig« 
Messe, i Manuskript, ledsaget af et. Brev, hv^iban ^L k. 
begjærede, at de vtlde lade deres Prtedicairtfer, navnlig 
Hans Tausea, give Tilsvar. Magistraten fulgte denne Op- 
fordring, og Tauaen overgav Magistraten sit Modskrift kort 
før Juul 1530, ligeledes haaiidskrevet. Indholdet og den 
Begivenhed paa tredie Juledag , der var ligesom et Svar 
i Gjerning til Messens Forsvarer, vedkomme os ikke her. 



^) Efterskriften Ul hans Svar tU Leetor Poviei, lfids«mmer. lådl. 



Hans Tausens PrpeieB og <len skibyeske Chrønike. 39 

Men Magl8traien tiistillode Povl Eltes^eii ain Prsdicante 
Svar, DdturUgviid; i en Afakrifl , foc selv at beholde Origi* 
nålen. Men om Fi^jraarel 1531 udgav Pof/ JEUesen sit 
ovennævAte Skrifi iXryUiea^ ,og dil ledøagade han dét 
med en Efterskrift, .soin var rettet imod Taaftdna ham 
meddeelte Tilavar^). Paa 3 It 4 Ark udeale hao deri ait 
bittr« Bad over deo aeirrige Modslaiider, og her i var det, 
at han fremkom førfit^ Gaag med dea Beskyldniiig, at 
Bang Tauaen haivde gjort sig skyldige' den Vraoglære, at 
Elementerne kun vare .Brød og Yikij og at Sacramentet 
var et biot og bart^egn. Haas Tauaeø udgafv da i største 
Hast den ene Halvdeel af dH Tilsvar til Kjehenihavns Ma*- 
gislrat, 6g dette ledsagede han m^ed en Efterskrift paa 4 
Sider, i hvilken han beklager sig over- Povl Eiiesena For- 
hold al skrive oiFentiig. mod ot uirykt Indlag og især over 
den grundkrse Beskyldning for den forgiftede Lære ^ i de 
Ord, som allerede oveofor ere . aoiørte , h vorboa han er- 
klærer, at «uitder det synlig« Brød og Viin annammes 
Jesu Christl sande Legeme eg Blod^).« Men tiUige fore*- 
holder han nu deri Povl Biiesen den uredeligo Fremfærd, at 
hao havde tillagt ham- et Ord, i^et Ord .«ikkun», paa et 
Sled, hvor ban; ikke vedkjeadtea. det, nemlig at han skolde 
have skrevet:, at det, vi see, er ikkun Brød og Yihi^). 
I Saaimeiihængen^ hwt Talen ;^r, om Tilbedelsen i Nadve*- 
fen, gjør Ordet i sig selv ikke mége% til Sagen; thi man 
Uq vel sige, at det, der falder for Synets Sands, ikkun 



*) Bogen, som endnu var til i forrige Aarhundrede, ansees du for 
tabt. [mn Pauhs'!E^, S. 2'i3, el. B^. ft. T. 2. Bd., S. 463). 

') Den ovenfor omtalte Bog, Bl. H. 2 vers. 

*) ■Men fortht ieg sagde, att' thet vy seé, er brød oc vin, tha Iftgger 
han mig tlier ett eckon til, ligesom ie^ scfiKe mene, therlndthet 
aodet att være end thét samme.« (H. 2). ' 



40 C. T. fingeløt^ft. 

tv Brød Og Viifl, oden at nttgte, at dat i sig »elv er mere, 
og Da&r man løser MemtngentA Ende, vil man finde, at 
:haD ogeaa virkelig lørte, at OuddMiineo paa^ en Bsrlig 
Maade der var Merværende, vtyttiig V)g ttbe|^ibéllg^)i;f men 
for en fjendlig Læser var det altid et veikotbment Slagord, 
dersom det virkelig stod sder. Vi have Intet Ojensvair Ura 
Lector Povéls Side, han var dengang draget til Jylland og 
afventede i Stilhed de> forandrede Tider, da Lutheratiernes 
Beskytter, Kong Frederih^ ther Natvrens Ordøn ' skolde 
afgive Magten i andre Bænder: ban tang i de tvende Aar, 
men han glemte ne^^e denne sidste Sftriltveaiel, især* der- 
som lian kunde bevise, »t Ordet ddghai?de »taaet der. 

Skulde vi nu - ikke' netop paa Herredagen I53S have 
den selv samme Sag for:os igjea? TauÉén skulde have 
• sagt og skrevet«^ ikke tøjrkt, noglé^Ord, eom gili «deD 
helijge' Nadver é for nær» ; det ^bevistes da-^ med' tvende 
hans (skrevne) Bøger^ IM^ hvilløe detf ene'var åf^kvevet efter 
en, han! selv havde ' g)ennemseet o§; ci»rrigeretl fir ddt 
ikke, 80i!n om' vi see Pot;/ jSZte^ønstaae med: sin Afskrift 
af Tausons Tilsvar og med Magistratens' Original, for at 
bevise, .at Ordet %kbun ^stod (der dog trods al Beneagtelae^ 
liSoBttM^i havde bona Ude nægtet«;?! have^>«kiteviet dette: Ord, 
lOeA han hbldi' sig til sit eget "Ei^emplar. 'Saaiei lkai>i«ig fin 
owerbéviiatooiy at«'Ordet'ilkk&'inied Uriet^ van MbaiftiCifttiigt, 
jLundérihau' kun ansete -det for>en iHSkitivere^siFbl*sbncimet8e, 
ifaSd der. deri var*" no^t :Anstødeligt»v hvad »han ganske 
rigtig kunde drage i Tvivl, naar man ikke blev hængende 
i det blotte Bogstav. Alt passer saa fuldstændigt, at man 
neppe kan, betvivle,! b^\ dety|iiP,det.,gapfite>,jSitfi<J,f§unclt, som 



'•1 



*) Øette •ikkun« maa Demlig antages, at have være Indskqdt i det 
* ovenfor S. 37 N^te anført? Sted ^J.'É. 4,., »Vi f^idé ned for Gud 

og tilbede i Sacramentet ikke d§t,. 3om yi ^eé, thi .det er (ikkun ?) 

Viin og Brod«. 



HaDs Tausens Proce» eg den skibyeske Chrønike. 4t 

Pwl EUeaen au fremdrog, da han eadttig aaae Tausen ftUlr 

let £Qr Dommere, som mulig: vitde tage Bevåse^tifor fyldeat. 

ki£ovlEHeeen selv iøYiigt liar tiUagt Atidilagea andfili 

Betydniiig eod en Slags Opf^^élfte af et gamrotflt Mellem^ 

værende, kan ikke<;ontage8>, da. han vidfiie,(li^ad Lutberar 

oerne i. denne Henseende- Lsrte; men paa^ DøoEUOderaet: og 

Tilhørerne maaUe det dog gjøre et ikke ringe Indtryk, at 

der fiaaledi6s Juinde føres (<etliisyneladeade haaudgribeligt 

Beviis for en i Allea Øine formastelig Mfeoing, og. skjent 

Tausea fralagde aig Ordet, kuhde der dog nok behøver 

en uforbeholdlsn aabeo £rklæriag> for at hæve enhver Tvivl. 

1 hvilken Retning den maåtte og >aleae kufude gaaø , ; ^r 

utvivlsomt baade ifølge 'TauBen» Fortid og ifølge' deu Oom, 

han sit hele Liv igiennem' fæidte overSacrameatskjmndefe,: 

han kunde umulig udsige Andet il &2A, end hvad ban 

havde udtalt i selv såmmørAnlednitig' Wé\^) of ofte" sei^ene 

gjentog^), og derfon kunde ban^ Tilsvar , til .en Beskyldning 

for denne Vildlareise aldrig lyde anderiedee, end 2I hm 

maatte bekjende og tilstaåe'Brød dg Viin at vsafe isandetig 

ChrisU iiogeme dg Blod ) eller at vceoe hans siiide og 

v»rdig6 Legente og.JModi. j 

Skolde ; det; ByuM^siNogen, at. han:gik. for vyidl Yed.:at 
erklære, at det ogsaa var det, som den romerske Kirke 
fiatte i Moastranis og Pixis , til senere rBenyttj^Ue og Til- 
bedelse«), maae ti bertfi&rké, at hantdléréde uiiderMésse- 
striden 1530 havde udtalt $ig meget skaansomt mod idenne 
Opbevaring af Hostien og egentlig kun iodvendte imod 

den,"at den ikke havde Guds Ord for sig, som lød påa at 

« II.-''« . > '.• / •» -ii- 

M Ovenfor S. 39. • ' • • • : • :f' ' -"J '- • •• •' -"-; ' 

'}5^rdom a. St., «. i'O^lK *^ ..■..«.. .. 

') Saaledes synes denne BetænkéltRhéd^' ét fdrébVffive Tålkd^nS PbrsTa- 
rer I N. Kirkeh. Saml. 3, \^. '• '* •' •'''' ' 



42 C. T. Engelstoft. 

æde det, Ikke at gjemme det^l; men derimod aldeles ikke 
fremhævede^ at de indviede 'Elementer skulde «fler Daod- 
Hngens Slutimig haTQ tafal deree béillge Betydning, forme- 
delst hvilken de i Handlingen vare Gjenstand for Tilbe- 
delse, ilgesoiti . det overhbved længe var et blandt d6 Evan- 
^elivke ingenlunde klaret Spørgsmaai, bvad de skulde sige 
om de consecrerede Elementer efter Handlwgen^). Tau- 
sen kunde derfor godt indrømme, at det var Berrens Le- 
geme og Blod, hvormed de Romerske (keve den Misbrug, 
som han i - sig selv kun kalder naårsagelig o: uforsvarlig, 
fordi den savnede Skriftens Bjemmel; thi denne Erklæring 
Tar kun en Amplifleation af den første , . at ved Consecra- 
tionen Ghristi sande Legeme vér usynlig tilstede. Selv 
om der havde været forelagt ham detSprø*gsmaal alene, 
om Hosticn i Monstrantsen og Pixis efter Messen var 
€hri8ti Legeme eller ikke, kunde han upåatvivlelig have 
evaret, at den er det, eftersom han. selv kalder det eo 
Misbrug af «Sacramentet» og siger, at det var at holde 
-«Ghristi Sacrament» i Forvaring"). Og dertil kom, at Tid 
og Sted vistnok indeholdt al Opfordrådg til at udtale Over- 
eensstemmelsen med den samle. Kirke saa fyldigt som 
tnuHgt, idet der kun handledes dto -Modsætntngen til den 



^) I Svaret tf! (i. F.: 1580 handle de« Qérde CapUøI om det Spørgs- 

maal, om GQds.,L^em.sJ(al straf annammea eller det ma^ gjem- 

mes og tilbedes. Hovedpunctet deri er, at vi ikke sætte det op 

til Gjémmelse for nogen Høitid ell^r Tilbedelse, •thi Ti have der 

• ingen Befaling paa.« E. 4. vers. 

^) Luther raadede tii at fortære elier fordele hvad der blev tUoverSi 
■ for ikke at væltke dé farlige og anstødelige Spørgsmaal ooi den 
sacramentale Acts Ophør, i hvilke et Menneske vilde kunne gaae 
tilgrunde! (de Wette Luth. Brief 5, 573. 78); men , ban , bifaldt 
ogsaa, at man brændte det (smstd.,,. & 7;77)'^ hvilket. naturiigviis 
ikjte kupd^ skee paa Stedet, selv. • . ., 

^) Smstd. Bl. F. 4. vers. .;.>., 



flans Tausens Proeas og den. skibyeske Ghrønike. 43 

zwingliske Lære; saaat der frfi Hensyn til Ordenes Indhold 
Intet er til Hinder for at l)live staaende ved det Resultat, 
som Literairhistorien i Samklang med alle andre Vidnes- 
byrd anbefaler, og for hvilket den saå mærkelig afslutter 
Beviisførelsen. 

At Sesenius og Andre efter ham næsten \6o Aar 
senere troede at finde Calvinisme i Hans Tausens literaire 
Efterladenskaber^), forklares let af de tvende Omstændlg- 
heder, at man da meente, at have opdaget, at han havde 
udtalt sig zvingliansk for Herredagen, og at Tausen som 
practisk Theolog i sine Prædikener stærkt fremhæver den 
aandelige Nydelse formedelst Troen, — en Talebrug, der 
var Reformationstiden ligesaa fortrolig, som den blev mis- 
tænkt i det 17de Aarhundrede^i. Men i en Postil skal 

"• ' t 

man ikke søge Oplysning om en Mands theologiske Me- 
ninger, naar han har udtalt dem i theologisk Discussion, 
allermindst søge med en senere Tids ved subtile Under- 
søgelser skjærpede Øie. Det 16de Aarhundredes Literair- 
bistorie kjender kun Hans Tausen som den lutherske 
Læres troe Forsvarer og Bekjender. 



') Pfl8tf.Annf, Ecc. III» U8. \ Bøn. 9^ St. S. 124—«^. . . 

') 1 Messebogen 1529 siges saaledes »at annamnie aandelig med 
Troens (Mund Ghristi Legeme og drikke med Troens Læber og 
Mund Ghristi Blod% og paa den næste S\åii opføres > P^al men: 
«Ted dit Hellige JLegéfhe, det som af din Modi^r kom — hjelp. os 
Herre af vor Nød.» Tausen talte selv om at ^æde og drikke aan- 
delig* i den samme Bog, hvori han, som ovenfor berørt, erkjen- 
der en usynlig, ubegribelig Nærværelse i Elementerne, og siger, at 
under det synlige Brød og Viin annammes J. C. sande Legeme og 
Blod. (Sy. t L. Pov. H. 2 vers.) 



44 G.T.'Bngelstoft.' ' 

iei gklbyeske fehrifiiike. 

Med dette Resultat af Undersøgelsen om Tausens Er- 
klæring er det bedste Forsvar ført for den akxbyeahe Chrø- 
nikes Forfatter, forsaavidt som han beskyldes for vitterlig 
Sandheds Forvanskning ved at fortælle , at Hans Tausen 
fragik, hvad han blev anklaget for. IMen vi vende os nu 

tQ denne historiske Kilde, deels for at tydeliggjøre os 

Ilt >' t .'.,•.•, .... 

dens Forhold til det, vi hidtil have omhandlet, deels for 
at fuldstændiggjøre Billedet af ^et hele Optrin paa Kjø- 
benhavns Raadhuus hin mærkelige Dag. 

Det er baade af Modstandere og Forsvarere antaget^ 
at den skibyeske Chrønike beretter om det theologiske 
Stridsspørgsmaal, vi hidtil have behandlet, i de Ord, hvor- 
med deu forlaeller, at Hans Tausen blandt J^ndet nægtede 
at have lært, at den hellige Eucharistie ikke bør tilbedes *)- 
Men Hostiens Tilbedelse yj^r en Sag for sig, hvorom Tau- 
sen ikke, kunde svare anderledes, eod Chrønlken beretter^), 
Og derhos en Sag, der hverken kunde være meent med ae 
Ord, Dommen omtaler at han «havde skrevet Alterens Sa- 
crament for nær» , eller kunde fremkalde det Svar, Dom- 
men indeholder.--« Der er imidlertid ifttét A«deti« hvokl^Under 
delte Punct kunde" være meent, og ' da vi nii tøt antage at 
vide^nlivad di^t v,ar^ maa^ vi indrømme ^ ^i .Chfemk^Q har 
fbrblgaaet =det meå Taushed. Skulde nå béfrf udvikle sig 



- 1 . i • • t >, I : • j » 



'[ ') Saaledes forstaae 'baade Prof. i^all Muller {Sl. Sit. S. 59—51) og 
Past. iZørdom (a.* St. S. 19) Ordene: •negavit, sé doculsse, sacram 
eucharistiam non esse adorandaih*';' den Ene finder deri den vit- 
terlige Løgn, den Anden den sandfærdige Beretning om den Er- 
klæring, Dommen indeholder. 
^) See hans Ord om Tilbedelsen ovenfor S. 37 Note og JRørdam 
a. SU S. 18. 



Hans Tansens Prooea og., den, skjbyeske Ghrønike. ^^ 

en ny AnUage fiM?,; ui^df^Kg OmgAOg' 4P9ed. >Saadhedeii1l 
Vi mene 4et %ke..: Tfad- (efter (}et KM^d, Ångt^^t, p^ 
de&te isolerede Puøi^t fik, bav4eKlet^iPQiPgQt tUdet at l^elyd^i 
og deo hele BeretniDg i Chrøniken er iDgenlunde anlagt 
paa fuldstændig historisk Freinstnilng, men hættes ølfensyn- 
lig af to .stojpe Grim^Jtaipl^er , jipm.,;Fjorfatter}?p .vil belfegge 
med talende 'Ekempier. flan •ointali^ saaledes ikke en 
eneste af Biskoppernes Kla-geposter^ for hvlfké Tausen blev 
døiDtogy mm han sig^r, ov<9rbi^¥iiiSl,^)» og &aaarøge,t j,«|tere 
kan man forstaae, at han Ikke vilde fremheeve let^ifetigt 
Anløb ved Sid^n deraf , .isæi; .fordi det ikke engang kpnde 
vsre ham behagieligt at tænke paa^ livoiiedes det .vendte 
sig til en Séir fOr Modstanderen.' " ' 

Hvad han derimpjd efter en, ^ii)|^kjeDdeljig,bi;Sitori8k og 
med diplomatisk Nøiågtigbed xfåført Beretning om Berre- 

1 . j 

dagens Regjeringsforbandlinger o^ ny^ . Eirkelpv (Héc. 3. 
iuli) vilde ædflkrive til Ovevveielse for aine Læaere , var 
de to store Beviser, denne Herredags Behandling af Tau- 

sens Sag g^y, før^jt .pa,a Biskppperpe^.UpaalideJighed og 
Pligtforglemmetse, dernæst paa Kjætteriets Magt over Fol- 
kets Masse, begge to Tliemata, til hvilke hån ofte kommer 
tilbage. Det er hverken XaHQ^o. etter* bans Forhold: under 
éagen. Forfatte i'éiia? Lidenskab her -vender 'fei^ tmdd; men 
ban gløder af Harme ved at tænke paa, hvorledes Biskop- 
pernes og navnlig Rønnows Svaighed' llliflitetgJorde> Frug- 
terne åf den Smule Seir, der var vundet',' og hvorledes de 



ij iri. .• •• .• t . 



*) Det>e9(Q9VB,,^i;-.kDrøjper døai n«»r. il»}90dt dePiin^^r,.bi^O <^fører 
• bliin(it'if^rh«ii4Uog9giei}flt«tt4enfi»i m •al li|iqi.^«iV4e<(AlLi>p4jt om 

sejer, van d^nne An^lfigQ. .la«^gji.,merQ .»d^irakt «od . den, dft; tilstede- 
T^HQD^e ^i^oppi^r. Jw4^fgdfi.ffori\«ttBn,.og er ^arf^f^^Q^ aliwnde- 
..|ig aeJiveMte}af)]'fP)')UUll^irli^ >SU!l4^m9.ad^^ <;>. ...i i..; 



rf' >i 



46 G. T. EogeUtoft. 

kjætterske Borgere baade ndeafor og indeDfor Salen gjorde 
det umuligt ^at'komnie til en ordentlig og gmndlg For- 
handling af den kirkelig theologlske Side af Sagen ^). Naar 



-t-t^ 



}\ 8c. B. Dan.f hvor 4enne .peel af Chrøflilbea jæseB 2, pag. 592— 9S> 
er saa lidet tilgjængelig for Læsernes Fleertal, at jeg tillader mig 
at give det Fornødne Plads her: Adeo prdévaluit Satanas in hoc 

* regooDanIe, ut» .qd^opieudoepdlcopi, qoales tiitn moiti ørant, a 
vejis episcopls diss^nt^rent Episcoporum titalos, honores, pom- 
pas, salutationes , privilegia, immunitates, possessiones, prædia, 

' fuDdos mko studi«) amMébantittaltoque strepita Ttndicabant, ab 
^piscoporuip officiis .pTOTBus alieni, qua re facytam est, justo Del 
judicio . . . ut adversus impiissimam Lutheranoruni sectam 
hihil poterat serio deflnirl, quod unico tantuon'exemplo comper- 
tum lest Vktos- 'cnim. PQgni magislratus knprDbis qnorundam 
piorum efflagitationibus unum tantum diem dederunt causæ La- 
theranorum » quo antesignanus ipsorum Joh. Tausaon vocatas 
est, accusatus, eudittii^; convictiis ae tandem, remissa sententia 
:«apitali, exillo comden^oatua, sed tanto vnlgi iDsani Haonieosis 
tumultu et furore, ut de capite pene periclitarentur tam actores 
quam j udices. Adeo nec honos nec reverentiå ulla habita est 
regni maglstratoi, fn qtionim ettam capita sedietosfs hæi^etfcoruia 
yoeibus cooapjratum est- Interea leYissimis rationibps acta est 
fabula adversus eundem Joh. Tausaon, quandoquidem ad serium 
tantæ rei tractatum ob sedicionfs périculum non ést perventum. 
Aoeusatus en^m in paticis arUculis impie prædicaiis? «lamabat ficta 
q^uadam simplicitate^ se falso accusari, pertinaciter negans, se id 
docuisse ae prædicasse, quo'd etiam Lutheranorum testimonio 
aperte c6nfe6sam esii tametsi 'nemo apérte feclamaret, ne vide- 
reivtur. esse conjurationls ia factiooem pablioø factæ transgréssor< s: 
tantum valuit impietatis et perfidiæ vinculum, ut factionis profes- 
sores nec faterentur verissima nec proderent falsissfma, 'Diagno 
suarum ^onscientiarum detrimento« Qua re paiam factam'^tr 
guam hæresis res sit vehementer periculosa, quæ non. solum 
hominum mentes dementat, verum etiam plane excecat. Nam 
quum negasset, se laudibus extulisse prophanationem sacrilegaoL 
templi Divæ Virginis, docuisse sacram Eucharlstiam non esse ado- 
randem, pérniisisse laiois jndtciam scri^tarårttitt, vetufsse plebt 
accessam tefmpli Divæ Virginia, adeoque ooe^isM-liotDiaom con- 
scient^ås ad conseasum factiOfi^srmaI«dii;lS8ee]^«cojpls^ aaeerdotibus 
ae mona<;his tdtius regni, al iaqøe mtilta,' de qnlbua juBtissime: 
Bceus&battir crt stne qaibna baud > qaaquam falsa^ LutlicniDas.. 
habuit nihilominus et astantibus tiWlbua' åci^lamahte«' testes eadem 



Hans Tausens Proces og déo sJUbyeske Chrønike. ^7 

man læser Beretorøgeti med denne ForeslåUiiig, so'in dea 
selv vækker, kan man saomeget miil^re forundres ^ver, at 
den forbigaaer bande bvad Domaieo indeholder og hvad 
der kuade vere at sige Ofn Taua^na Fdrsvar, og hvitfce 
enkelte Stridspunctor der forhandledes: Forfalteren iler hen* 
over den egentlige Pnøcea og har allefedie afsluttet' aio: 
Beretning derom i de faa Ord: »vocatus est , accu- 
satus, auditus, convictus ae tandem exilio condemnatus«, 
hvortil han nu strax kunde have føiet den afsluttende Be- 
tragtning, som han 'tilsigtede, at "alligevel lod Rønnow ham 
komme til Embedet igjen; men han standset 'for at med- 
tage en Skildritrg af Kjætteriets forfærdelige Magt j som^ 
viste sfg ved denne LeiKghed. I rdské Trælc giver han et 
Billede af Situationen, og naar vi vide, al det er P&vl Élie- 
sen selv, de^ baade førte Ordet hiin Dag og det følgende 
Aar nedskrev dette, faaer man det Indtryk; al Alt hvad* 
der skete véd denne Leiligbéd samlede sig for hans Tanke 
i eet irriterende Billede af en frugtesløs An^trængélse mod* 



impodenter Degaate«, qoæ Hle pHus negarat, non sine risn quo- 
rondam ex magistratu, qui ab elsdem ciTtbua diversam relaCionem/ 
audierant, priasquam res Ipsa ådjadfoiom peryedisset. Yerum 
rebns impils palam diversam t^ifantibaai obattBota sant ora. 
loqaenUnm iniqua, ad-taodem iata in illom condemnatlonis sen- 
tentia, qua perpetoo dat daainatua exflfo. Porro post mensia spa- 
ttmn seceasft, ne videircltHr oontemptn manifeato dåre occasionem 
gravioris dissidfi. Sed ' qaaoi dtvertit' -ad Magistrufm; «quitum D. 
Magnum Oøpe, tothis LutheraRismi propiignatorem in hoc regno, 
quo vocataa erat ; lilios interventu e^iisqiie ftlfæ ab Episcopa ada* 
nata restttni mertiitr ' Bpisaopas enim Roakildensis bæresi quam 
religiODl addHsttor; utrtusqae, patris scilteet et filiæ» importanitate 
victns, non minus -atalte quam temere eonlra decretam totius 
magløtratiis cooaeaslt, ennåem' Joh, Tatdsmm esse in Hoffhiam 
remitténdum. Eetqne mox remissus, qoum vix quindecim dies 
abfaissetj posierioribos priorUras deterioHbiis faetis. Hane vero- 
gravisshiiani iojuriam' miraadum' est a oiaøistrata regn i fuisse 
toleratamv 



49 C. T* Engelstoft. 

^n Maod-, 4er. giftede 'Nei til aite BeskyidaiDger og d^til 
havde stormeDdeBifiW af de Omstaaendes Skare, medens 
ikke Eidfi tiidi^ vidne imødliaiD. Men dette Billede er saa 
fofftkjelligt iVa Rigéns Bøiesterot, at det meg^t mere viser 
06 en Retigioøsdlapcitation) der blandedie aig- med *Ret^ 
acted. Vi vilie fbrsege at klare Billedet af den. 

•'^; ■ • ■ ■ ;••''■ 5. ■ ••■ " • • 

, l^eligiMBdlspMtatiMi^pi. ^. . 

Den £il(jlbye^ls.e Chrønike ^ ikjLe den eneste J^ilfle, af 
l^vjlken vi vide;« eA en theøipgisk Forhandling faiMU Sted 
v^d,,dqna^JHerredftg. To jsamtidige Breve, er.e opbevarede, 
hypri (Jer fortælles som Dag^nyhed, i det epo., at. Hans 
T^us^n var i J^ette me4 Iiectpr Poyl EJi^aen, for Ajge^ 
Raad, i det andet, at diase tvende. Mænd .vare^ til en Dis* 
put,atioo for ^lle Bisper og Pr^lsiter og DanEpark:6 Biges 
Ift^, Borgemestar og B^ad^). Det, aifd^te, som hidrører 



M De Hiedkommende Stykker af diMe Brevei floéesf altrykb». i. i'o^ 
Mallers Gievens Feides HUt. I. 112. jQg^.tiliader^aiig at aftrykke 
dém derefter^ Den norske', Biskop lføn# JS^ skrev mider 2.. Au- 
gu84r til Erkebiskoppeft i Troniuem, .bvad.bfta ^avde børt.fira Kjø- 
benhavn : "Mstr. Hans Tagesøn, ypperst« Luthera Pjædicaiit der i 
Byen, var udi Rette med Uictore Paulo ålcli« for Bigena Baad 
die lunæ post Canuti regia, og Mstr« jH»n8 blev døoH tU cm Kjæt- 
ter^ L9gjD«r» Tyv og Skalk, og ned ;8tor Bøn J»ley forlovet at blive 
der i Byen en Maanedstid og aaa strax iwt ud ^f JLendet. med sin 
Nonn«.* liigsraad Knud BUde skrev noder. ^^ Juli til sin Bro- 
der: «Maa Du vide, at Lector Povel og> Mester Haos Markiorsen, 
deres Predi«anter ber i Byen < vare tU lenf^sputation fbr alle 
Bisper og Prælater og DannHirkft Rigc» Jlaadi^og Bongemeatere og 
RAad , og avervonét Lector. Povel . samme PredJoaater udi mange 
Stykker, som han havde prædiket« »baade om det heliigfi.iSacra- 
mente og andet Bedragerie, som h^n-bøytdepcædiketii^r i Byen 
for fatUge eofoidige og simple^ Meniuester),-; ogi møaMi^^/MAVvnte 
Mstr. Hans rømme Landet.* Man seer, al de dog bfiggili-skpii be- 



Hans Tausens Proces og den skibyeske Chrønike. 49 

fra 6t Medlem afRigsraadet selv, beoavner saaledes endog 
hele Åcten som eu ReligioDsdisputation ; men vi tør neppe 
deraf udlede Mere, end a( den theologiske Disputation var 
af et saadant Omfang og knyttede sig saa nær til Rets- 
processen, at en Tilhører kunde efter sin egen Stemning 
regne den bele Forbandling for hvilken af Delene ban 
vilde, og denne Brevskriver var en tro Tilhænger af det 
catbolske Partie, der roeente, at Tausen blev overvundet i 
mange Stykker. Men ingen af disse Kilder tilsteder os et 
nærmere Indblik i denne Disputations Forhold til Retsfor- 
handliogen eller dens Hensigt og Virkning. Historieskri- 
verne fra Reimer Kock til den nyeste Tid indrømme den 
egentlig ikke nogen Betydning i Dagens Optrin: de skil- 
dre, som avenfor S* 28 berørt, det hele Foretagende som 
et Forsøg paa at sætte Recessen i Anvendelse til at for- 
trænge Tausen fra det selvtagne Embede i Kjøbenhavn, 
og naar de omtale, hvorledes Borgerne samlede sig væb- 
nede og larmende udenfor Raadhuset, fortælle de, at Raads- 
herrerne, som gik ud for at berolige dem, erklærede, at 
der ikke bandledes om noget Religionsforbud , men kun 
om Biskoppernes Forlangende, at Præster ikke maatte til- 
rive sig Embeder til Trods for dem^); kun forsaavidt kan 
ReligioDssam talen mulig skimtes i denne Beretning, som 
der giges, al Folket var bange for, at der skulde foretages 
Noget imod Guds Ord og Religionen, — en Frygt, som uneg- 
telig kunde forøges ved Povl Eliesens Optrædeise. Sese- 



tragte Hans Tansen som luthersk Prædicant i Almindelighed, ikke 
som skyldig i Vranglære, og for en særlig anstødelig Bekjendeise 
har ingen af dem Plads. 
') Del er egentlig Kragy der har formaleret denne Fremstilling 
Ufin. Cbr. 3. p. 19), og den gjentages endna af FaU, Muller^ 
Grevens Feide 1. D. S. 115. 

Bist. TMrtr. 8 B. VI 4 



50 C. T. Engelstoft. 



I 

niu8 kjender endnu kun det ene Punet af theologisk 6e- | 
tydning, som Domroen nævner, og selv PofUoppidan og 
Munter og de følgende Kirkehistorikere have ikke faaet 
Øie paa den skibyeske Chrønikes Beretning om en Reli- 
gionssamtale M- Vi ere saaledes henviste til Formodninger 
og Slutninger, som væsentligst maae støtte sig til Forhold 
og Personer, naar vi ville indordne denne Forhandling i 
den retslige Tiltale. 

Der synes i denne Henseende tre Tilfælde tænkelige. 
Det første, at den anklagende Part havde oprindelig intet 
Mindre for Øie end at tiiveiebringe en Herredagsdom over 
den lutherske Lære, hvorved den skulde blive fredløs i 
Landet, og at det var de evangelisk Sindede blandt Dojm- 
merne og vel ogsaa Folkets truende Holdning, -der nødte 
dem til at indskrænke sig til det, som uden Hensyn til 
Læren kunde opnaaes, at faae Hans Tausen dømt efter 
Recessen og Stadsprivilegierne. Det andet, at RetssageD 
formelt kun var anlagt paa de tre i Dommen opstillede 
Klageposter, og at Anklagerne kun tilsigtede at styrke deres , 
Sag ved at fremdrage Hans Tausens mislige Forhold; til 
den nedarvede Kirkelære, og dertil vilde da navnlig det kor 
stødelige Ord om Nadverens Elementer kunne benyttes. 
Eller endelig at Forkjættringsforsøget heelt og holdent bid- 
rørte fra enkelte Ivreres særlige Ønske, der heftede sig til 
den offentlige Anklage som det beleiligste Øieblik til at 
vinde en Seir over den evangeliske Lære i Tausens Per- 
son, enten saa en saadan Forhandling har været forud beslut- 
tet eller alene har udviklet sig af Drøvlelsen af Klagepo- 
sterne, der efter deres Natur maatte føre oyer til Spørgs- 



1) Ogsaa i mm Skildring af Fovl Mieten i dette Tidaskr. for 1S48 
mangler deUe betydningsfulde Bidrag til hans Liv , som jeg altsaa 
nu her først aksA tilføie. 



Hans Tausens Proces og den skibyeske Chrønike. 51 

maalet, om de haarde Ord mod Biskopperne og Bemæg- 
tigelsen af Kirker og Præsteembeder vare berettigede elier 
ikke. Povl Eliesens Tilstedeværelse taler utvivlsomt for, 
at man havde forberedt sig paa en Drøvtetse af Lærdom- 
men; men vi maae lade det uafgjort, om der egentlig til- 
sigtedes dermed Andet end at støtte Klageposterne, og 
dette saameget hellere, som vi vide, at Meninger og Øn- 
sker, Stemninger og Domme vare saa deelte i hine 
Usamdrægtighedens Dage, at eet og samme Foretagende 
kunde sees i meget forskjelHgt Lys, ikke mindre med 
Bensyn til Planen end, hvad her blev Tilfældet, med Hen- 
syn til Udbyttet af Disputationen , der blev opfattet paa 
de meest modsatte Maader. 

Vi feile neppe ved at ansee Povl EUeseUj der kom til 
Berredagen i Biskop Ove Bildes Følge, for en af Hoved- 
ophavsmændene til den hele Sag, hvilken Herredagen i de 
fire Uger, den var samlet, viste fra sig til det Sidste. 
Herredagen havde forlængst taget en Beslutning om Kirke- 
sagens Ordning, der i Hovedsagen gik ud paa at standse 
den nye Læres Fremskridt ved at lyse Fred over de be- 
staaende kirkelige Stiftelser og deres Rettigheder, og støt- 
tet til denne Beslutning var Recessen af 3. Juli udfærdi- 

* 

get, som rigtignok' gik betydelig videre og derfor foranle- 
digede Rigets Hofmester og Andre til at forlade Herreda- 
gen; thi den gav — som ovenfor omtalt — al Beskikkelse 
af Præster i hver Biskops Haand og truede dermed baade 
de evangeliske Prædicanter og Guds Ords Frihed. Allige- 
vel var der dem, som ingenlunde vare tilfredsstillede «med 
denne Smule Forbedringsværk »> *) og forlangte en Bets- 



N Goeperant nonnihil tractare, er den skibyeske Ghrønikes Ord om 
Rigsraadets Arbeide paa Recessen. 

4* 



b2 C.T.Engelstoft 

kjendelse afsagt. Rjgsraadet var utHbøieligt dertil, men 
gay omsider efter tfor nogle fromme Mændø indtil Paa- 
trængenhed indstændige Bønner« , siger den akibyeske 
Ghrønike. En Retskjendelse mellem Religionsparlerae 
kunde vistnok have udkrævet flere Dages Forhandliog; 
men Rigsraadet ansatte endelig een Dag til Lutheranernes 
Sag^). Men det blev til Hans Tatisens Sag: han var kal- 
det i Rette for en Skandbog, hedder det i Dommen. Maa 
maa antage, at de forstandigere Rigsraader, mulig Joachim 
Rønnow selv, indsaae, at der var ikke Sted til at hænde 
Dom over et Kirkepartie, og derfor indstævnede de kun 
Tausen personlig: det var det Høieste, de efler Lovgivnin- 
gen kunde naae, at see ham dømt for Injurier og fjernet 
fra Embedet. Men de kunde gjerne tillade de Ivrige at 
gjøre et Forsøg paa tillige at fælde ham som Kjætter. 
Povl Eliesen kunde gjøre det ret af Hjertens Lyst, thi ban 
havde altid talt om et mundtligt Stævne^), og naar det 
ikke før havde kunnet lade sig iværksætte, fordi han neppc 
kunde ansee sig for personlig sikker og ikke heller vilde 
holde en Disputation, hvor enten en Borgemester eller 
<• Pøbelen" skulde være Dommer °), saa var der nu deo 
gunstigste Leiligbed til at disputere for Kirkens og Statens 
ypperste Mænd: her var Stedet til at føre det Beviis, der 
bristede paa Herredagen 1530, ihvorvel man denne Gang 
kun kunde fælde een Mand, medens aamtlige Prædicanter 
havde været indstævnede for Herredagen 1530. 



1) oCausa Lutheranorum* maa naturligviis tages i Betydning af Rets- 
sag, Proces, thi ellers havde de allerede anvendt mange flere 
Dage paa Kirkesagen. 

3) Han havde saaledes udfordret Hans Tausen 1530 og Raadet og 
Prædicanterne i Randers 1531 — s. min Fatd. Mia § 20 S. 462 
og 468. 

3) Smstd. og den skib. Chrøn. p. 687: sub jud&ce valgo. 



Hans Taosens Proces og den skibyeske Ghrønike. 53 

Religionsdlsputationen gik for sig under Retsacten 
selv, iDden Dommen blev afsagt. Nærmere kunne vi ikke 
bestemme Forholdet. Den havde selv Form af en An- 
klage, en RetsactM, men angik som saadan ganske andre 
Puncter end Prælaternes Klage, nemlig nnogle Artikler, 
som han ugudeh'gen havde prædiket«, siger den skibyeske 
Chrønike, og den fortsætter Skildringen med at berette, 
at Tausen erklærede, at han anklagedes uden Grund, og 
Dægtede at have lært, hvad han beskyldtes for. Chrøniken 
anfører exempelviis sex Poster, af hvilke dog egentlig kun 
een angaaer Læren alene (Hostiens Tilbedelse) og een den 
protestantiske Grundsætning om Lægfolks Adgang tii at 
dømme selv efter den hellige Skrift, medens de andre 
mere referere sig til Kampen mod den bestaaende Kirke og 
enkelte Optrin i samme ^); men der siges udtrykkelig, at 
han desuden blev anklaget i mange andre Artikler, om 
hvilke der kun i Almindelighed bemærkes, at det var lut- 
ter Ting, han maatte have lært, saa sandt han var en 
Lutheraner. Disse Ord ere forsaavidt mærkelige, som de 
vise, at det ikke var udaf foreliggende Skrifter eller andre 
Beviisiigheder, at Anklagen blev ført, men alene udaf det 
almindelige Begreb om luthersk Prædiken, og tillige for- 
saavidt som de bestemt udelukke en Anklage for zwing- 



^) I den skib. Ghrønike: accusatus est, res ad judicium pervenisset. 

') Navnlig hans mundUige Yttringer om Billedstormen i Frae Kirke 
1530; et Forbod, ban havde udstedt mod at besøge denne Kirke, 
efterat den 1532 var givet de Catholske Ulbage (analog med 
Viborgensernes Banlysning af en Messepræst); en Sammensvær- 
gelse, han skalde have tvunget srne Tilhængere at indgaae (for- 
modentlig kun et Udtryk for det Sammenhold i aandelig og 
social Henseende, som skulde knytte Menigheden sammen), og 
endelig hans hanrde Ord mod Biskopper, Præster og Munke, (Povl 
Elteseo glemte her Ikke sig seiv>. 



54 C. T. Engelstoft. 

liansk Nadverelære , hvilken (som ovenfor S. 35 er oplyst) 
Povl jEliesen slet ikke regnede til luthersk Lære. Naar 
det ikke destomindre er vist nok, at der blev Tale om de 
Ord, Tausén sagdes at have skrevet den hellige Nadvere 
for nær, kan Chrønikens Taushed derom saare let forkla- 
res deraf; at dette Incidentspunct ikke havde nogen For- 
bindelse med Disputationens egentlige Formaal at faae en 
Forkjættrelsesdom over Lutheranismen, og desuden kan 
denne Episode være indbefattet under den første alminde- 
lige Bemærkning, at Tausen mødte Beskyldningerne med 
den Erklæring, at han anklagedes med Urette, thi just i 
dette Punct vide vi af Dommen, hvorledes han exciperede 
mod Beviset og godtgjorde sin Uskyldighed paa den utve- 
tydigste Maade, hvilket dog ii(ke forhindrer, at en og anden af 
Dommerne kan have tillagt denne Paaviisning af et skre- 
vet Ord mere Vægt end Forfatteren af den skibyeske Chrø- 
nike selv. 

Ved de andre Puncter, hvor et skrevet Ord ganske 
manglede, maatte Disputationen endnu blive mere tvety- 
dig: de fleste Lærdomme og Udsagn kunde stilles saale- 
des, at Tausen med Føie kunde afvise Anklagen som ube- 
rettiget, uagtet han lærte noget Lignende, eller fordi han for- 
stod de paaklagede Ord anderledes end Modstanderen. Vilde vi 
tænke os Povl Eliesen foreholde ham, at han havde roest 
det voldsomme Indbrud i Frue Kirke, hvor Folkeskaren 
med Øxer sønderhuggede Alter og Altertavle, saa kunde 
han billigen svare Nei, thi han standsede selv de Stor- 
mendes utilbørlige Færd; men vel muligt, at han dog, som 
Ordet gik, havd^ roest den evangeliske Nidkjærhed, som 
laae til Grund for det beklagelige Retsbrud. Om Bosliens 
Tilbedelse kunde Povl Eliesen med al Føie paastaae, at 
han forbød at føre den om i Procession for at tilbedes, 



Hans Taasens Proces og dea skibyeske Chrønike. 55 

ja endog at opbevare den i dette Øiemed ; men Tausen 
kunde med lige Pøie erklære, at han ikke forkastede Til- 
bedelsen i Nadveren; hao havde ikke blot beholdt Eleva* 
(ionen, som er den udvortes Betegnelse af Gonsecratio- 
nens Betydning, men skrev selv: «vi falde ned for Gud og 
tilbede i Sacramentet ikke det, som vi see, thi det er 
Viin og Brød, men det, som vi høre om, at Jesus Chri- 
stus haver af Guds runde Barmhjertighed givet sit Legeme 
og Blod til alle Synders Forladelse og med egne Ord be< 
skeder (melder, forkynder at være) samme Legeme og Blod i 
det hellige Sacrament paa Alteret, usynlig og ubegribelig«^), 
og mod den stille Messe, som Catholikerne brugte, sætter 
ban en Tankegang, der forudsætter Tilbedelsen i Nadve- 
ren, naar han skriver: «jeg veed vel, at Gud vorder mig 
ikke vred derfor, om jeg ikke tilbeder det, jeg seer i Præ- 
stens Haand eller Monstrants, efterdi jeg veed ikke visse- 
lig, hvad det er uden Brød» (nemlig fordi Gonsecrationens 
Ord vare uhørligen hvidskede), altsaa — slutte vi — vil 
Gud efter hans Mening blive Den vred, der Ikke tilbeder, 
naar han hører Ordet om hvad det er, som er i Præstens 
Haand; men dertil indskrænker ogsaa Enigheden sig; uden- 
for Handlingen, vilde Tausen sige, at vi ikke have Guds 
Ord for, at vi skulle tilbede det. 

Ved denne Beskaffenhed af Stridspuncierne er det 
begribeligt, at Povl Mtesen kunde søge Støtte hos Rettens 
Bisiddere og Tilhørerne selv; men naar han vendte sig til 
Borgerne, vilde ikke Een bevidne, hvad han regnede for 
den meest afgjorte Vished, og naar Hans Tausen næg- 
tede Noget, maatte han høre de hosstaaende Borgere tii- 
raabe ham Bifald og gjentage hans Nei. Vendte han si^ 



*) Saar t. Leet. P. £. 4. og G. 2. 



56 C. T. EngelsUift. 

tål den anden Side, kunde hao see En og Anden af Rigs- 
raaderae smile og ryste paa Hovedet, fordi de meente at 
have faaet ganske anden Besked af de samme Borgere 
før; de maae vel altsaa have holdt fast ved deres Tro, at 
Lutheranerne og Tansen vare skyldige i alle de Vildforel- 
ser, der tiUagdes dem. Men det var hverken Tid eller 
Sted til at naae en virkelig Afgjerelse: det Bele blev en 
Comedie, siger Gbrøniken, der blev opført paa den meest 
overfladiske Maade, og derhos endog forstyrret udenfk*a. 

Det er bekjendt, hvorledes Kjøbenhavns Borgere, der 
allerede vare blevne betænkelige ved den «uredelige Re- 
ces », samlede sig væbnede paa Gammeltorv. Det er nu 
oplyst, at de endog havde erhvervet sig Bistand af lubekske 
Landseknægte og Baadsmænd, der hemmelig vare practi- 
serede ind i Byen^. Tausens Indstævning var dem alle- 
rede en truende Handling, men en Religionsdisputatiofl 
for den meest reactioaairsindede Deel af Rigsraadet, maatte 
være dem endnu betænkeligere: var Troen i Fare, kunde 
de ansee sig berettigede til Alt. Man kan let forestille 
sig, at Skarerne bleve uroligere, jo mere det erfaredes, at 
Læren var under Forhandling; Raadsherrer skulle have 
forestillet dem, at det alene gjaldt Biskoppens Krav paa 
Kirkerne, og at man soart var enig paa begge Sider. 
Desto Mindre kunde der ventes af RellgionsdisputationeDS 
Fortsættelse; den Sag at dømme Lutheranerne maatte op- 
gives som en Umulighed selv ved den heldigste Udførelse 
af den theologiske Strid. Folkeskarerne fordrede Tausen 
udleveret, før Acten var sluttet; om det skete, kan være 



1) PaU* MOUer Grevens Feide, efter det ovenanførte Stykke af B^ 
mer Kock, Det kaster mulig Lys paa den skibyeske Ghrønikes 
Ord, om at der var en Gonspiration indgaaet ved Kjætternes op- 
rørske Kald. 



Hans Tausens Proces og den skibyeske Ghrønike. 57 

uvist; men de fik Tilsagn om hans personlige Sikkerhed^ 
og rimeligviis afbrødes Disputationen. 

Ved Dommens Afsigelse kan det under disse Omstændig* 
lieder ikke betvivles, at Meningerne vare meget deelte om 
Disputationens Resultat, og at de ivrig catholske iiaads- 
herrer ligesaa meget have seet d«n lutherske Kjælter som 
lojurianten i den Indstævnte, medens paa den anden Side 
de borgerlige Bisiddere have holdt sig til den reent rel- 
lige Side af Sagen, og de Besindigere maatte indsee, at 
det kun var denne, der laae for paa Herredagens Retter- 
thing. At imidlertid Tausens Venner kunde forlange op- 
taget hans Forsvar i Henseende til en Beskyldning, 
der gik saalangt ud over Lutheranismen som Zwingiianis* 
men, er megel begribeligt; men ligesaa begribeligt synes 
det, at de ivrigste catholsksindede Rigsraader kunde i 
deres egne Tanker fustholde det lutherske KJætterie som 
Noget, for hvilket han burde straffes eller for hvilket idet- 
mindste de selv dømte ham skyldig. 

Vi bemærke dette med Hensyn tit de to private 
Breve, der ovenfor ere omtalte, hvis rotte Værd nu tør 
være aabenbar. 

Fjorten Dage efter berettede Rigsraad Knud Bilde i 
et Brev til sin Broder, «at Lector Povel og IVIestér Hans 
Markorsen, deres Predicanter her i Byen, vare til en Dis- 
putation for alle Rigets Bisper, Prælater og Danmarks 
Riges Raad og Borgemester og Raad, og overvandt Lec- 
tor Povel samme Prædicanter udi mange Stykker, som han 
havde prædiket, baade om det hellige Saeramente og andet 
Bedragerie , som han havde prædiket her i By^n for fat- 
tige, enfoldige og simple Mennesker , og maatte for'^® Me- 
ster Bans rømme Byen og Landet; og gik der stor Bøn 
derfor, at han ei skulde staae sin Straf, og aldrig maa 



58 C. T. Engelstoft. 

mere prædike her eller og aodeteteds paa hans Liv at 
gjøre*^). Det er en Beretning, hvori man meget 
mere seer denne Rigsraads MoUv til sin Stemroe end en 
paalidelig Skildring af Sagen og dens Udfald , da ban hver- 
ken nævner Dommens Klageposter eller gjengiver Doms- 
conclusionens Indhold rigtigt. Dog maae vi bemærke, at 
han kun har Øie for hvad Tausen beskyldtes for at have 
lært om Sacramentet og Andet i mange Stykker, saaat det 
ikke engang for ham er nogen enkelt Vranglære, hao 
skulde være blevet overbeviist om end sig selv have be- 
kjendt. Knud Bilde kan tænke paa Povl Eliesens Beviis 
af den haandskrevne Bog (skjønt han kun nævner hvad 
han havde prædiket) og paa Bostiens Tilbedelse, Messe- 
offeret og mange andre Spørgsmaal om Nadveren, der 
vistnok forekom; men han stiller dem alle lige med hvad 
Tauseo ellers havde forført Folket med, saaat hans Tanke 
ikke fortrinlig er fæstet paa noget Enkelt, hvorom han var 
blevet overbeviist, men samler under Eet alt hvad Povl 
Eliesen, efter hans Formening med seirrige Grunde, «i 
de mange S(ykker» havde paaviist at være vildfarende 
Lære. 

Paa anden Haand lød Beretningen i et Brev som Bi- 
skop Hans JRef i Oslo skrev til sin Erkebiskop: o Mester 
Hans Tagesen, ypperste Luthers-Prædieant der i Byen var 
udi Rette med Paulo Beliæ for Rigens Raad — og Mester 
Hans blev dømt til en Bjætter, Løgner, Tyv og Skalk, og 
med stor Bøn blev forlovet at blive der i Byen en Maa- 
nedstid og saa strax fare ud af Landet med sin Nonne* ^i; 
Rygtet voxede paa sin Vei, og dersom endog Ordet Løg* 



1) FaU. Maller Grevens Feide 1, 112-13. 
') Smetd. S. 112. 



HaD» Taasens Proces og deb skibyeske Ghrønike. 59 

ner skulde have sit StøUepunct deri, at ban 1531 havde 
paastaaet, at P. E. havde paadigtet ham et Ord, som denne 
DD paaviste i iManuskriptet, og dersom Tyv og Skalk mu* 
lig skulde referere sig til Bemægtigelsen af Kirkerne og 
Forholdet til Billedstormen, saa er dette en saa kjæmpe- 
mæssig Forstørrelse af disse Poster, at det Andet, at. han 
blev dømt til Ejætter, meget vel kan betyde, at Nogle af Dom* 
merne med Glæde stemte for Straf, fordi ban, efter deres 
Skjøn, var klarlig beviist at være en luthersk Ejætter;. i 
ethvert Tilfælde kan dette Ord af en Mand udenfor Riget 
ikke have nogen Vægt til at forandre den Opfattelse af 
Sagen, der udtrykker sig i Dommen og bestyrkes ved alle 
Forholds Betragtning, at en theologisk Strid kun gik ved 
Siden af Retsacten og ikke fik nogen Indflydelse paa 
Dommens Indhold. 

Udenfor Retssalen havde Reiigionssamtalen drevet 
Spændingen til det Bøieste, og det er i den Henseende 
værd at lægge Mærke til, at det Øienvidne, der beretter 
om den Modtagelse, Rigsraaderne og især Biskopperne 
ftndt, udtrykkelig tillige nævner deres Munke som Gjen- 
stand for samme Forbittrelse ^). løvrigt er det ikke klart, 
hvorfor just Forbittrelsen meest skulde have vendt sig mod 
^mnawy som der siges: det maatte da være, fordi han 
havde lovet at befordre Evangeliet eller fordi han var 
nærmest til at have beskyttet Tausen; man kunde ellers 
være tilbøietig til at troe, at dette blot er fremkommet 
«om en Slutning af det bekjendte Factum, Bi Hans Tavr 
^en personlig ydede ham sin Beskyttelse; men dette 
kunde naturligen forklares af, at han dog var hans egen 
fii&kop. 



*) ^etmer Koch OTeiifor S. 29 Noten. 



60 C. T. Engelstoft. 

Som et Angreb paa Lutherdotnroen var denne Reli- 
gionssamtale saaledes fuldkommen frugtesløs: selv Herre- 
dagsdommen niaatte gjentage det Tilsagn, som Recessen 
indeholdt, og uden den Tvetydigbed, som laae i dens Ord» 
Rønnow maatte forpligte sig til at sætte Præster og Prædi* 
kanter (I) ved Kjøbenhavns Kirker, som skulde lære «det 
hellige Evangelium og Guds rene Ord, som de ansvare 
ville og bekjendt være« <il(^e efler den bellige Kirkes Over- 
levering), og dette var med andre Ord: at indsætte andre 
Prædicanter som Tausen selv. Saa^det kunde man tænke 
paa at domfælde den nye Lære, og da Rønnow nu endog 
lod sig overtale til at gjenindsætte Tausen selv, blev det 
den fuldkomneste Skuffelse for dem, der havde troet dog 
idetmindste at bave berøvet Menigheden denne store Fø- 
rer, Msaaat det Sidste blev værre end det Første«, siger 
Chrøniken. Skuffelsen kom ikke blot fra den upaalidelige 
Biskop; men hele Regjeringen skuffede Povl Eliesens Til- 
lid; han fandt det ubegribeligt, at den vilde taale, at Bi* 
skop Rønnow «imod al Ret» saaledes tilintetgjorde Rigets 
Høiesterets Dom, og virkelig tyder det Inderonitetsbrev, 
som Mogens Ojøe udstedte til Rønnow i denne Anledning ^)^ 
paa en lignende Tankegang: det er, som om Rigéns Hof- 
mester forkastede den fældede Dom og gaaer i Borgen for, 
at det ikke skal komme Rønnow til Skade at bave tilside- 
sat den. Det er et Vendepunkt i Reformationsbistorien 
under Thronledigbeden, som Historikerne neppe have til- 
lagt tilstrækkelig Betydning^); men det er tillige forsaavidt 
en Virkning af Optrinet paa Kjøbenhavns Raadhuus, som 



») HmtfM Bl. C. 

M HvitfeUd synes at have følt dets Betydning, da han dertil knytter 
den bekj endte Bemærkning, at saaledes hayde Borgerne ikke se- 
nere behøvet at tage ReligioMO til Paaskad for det«8 Opstand. 



Hans Taosens Proces og åen slubyeske Chionike. |>1 

Folkets Ophidselse ved ForkjsttriDgsforsaget tør have bi- 
draget ikke ildet til at gjøra det aabenbart, atRegjenngen 
roaatte indslaae deDoeVei^). TotMeit selv har neppe mis* 
tvivlet om at beholde sin Stilliag; derfor forlod han Byen 
før Tidftfristens Udløb, loden Rønnow kunde besætte Em- 
bedet med eo Anden, og ved dens Udløb var Forliget op* 
naaet. Havde Herredagen i Stilhed og efter den simpleste 
Rettergang iømi Tauseo som Æreskjænder alene, havde 
maaskee Følgen for hans personlige Stilling været betænke* 
ligere. Men Hidsigheden forivrede sig og forregnede sig 
paa engang. 

6. 
Slatnlag om den skibyeske Chrøiike. 

Det Ovenstaaende tør vel du betragtes som et fuld* 
stændigt Beviis for, at Forfatteren af den skibyeske Chrff- 
Qilie ikke bar gjort sig skyldig hverken i vitterlig eller 
uvitterlig Sandhedsforvanskning i Fremstillingen af Herre* 
dagens Historie 1533. Det vilde ogsaa mærkværdigt have 
coQtrasteret mod den store Nøiagtighed, hvormed Begyn- 
delsen og Slutningen af denne Herredags Historie er ned- 
Bidrevet. Men jeg bør ikke nndlade at tilføie et Par Ord 
om det andet Tilfælde, hvori den samme skarpsindige Cri* 
tiker har fnndet et Støttepunct for en lignende Bebreidelse 
mod Povl EUeaens hiatoriske Fremstilling af Forbold, der 
aagaae ham selv. 

Under Aaret 1519, hvor han laler om det academiske 
Collegium, han forestod, beklager ban sig over, at han selv 
(i eo senere Tid) fik bilter Anledning til at fortryde , at 



') I Norge troede man, at Borgerne, •tom gioge til HarnUk og Værge, 
Bkalde faae stor Straf derfor med Tiden*, saaledet skriver Ban$ 
B^ i det omtalte Brev; naerved taae Sagen aoderledet ud. 



62 C. T. EngeUtoft. 

han tog 8ig af adskillige haabefulde unge Studerende, da de 
siden næsten alle gik over til Lutheranernes Parti og derved 
bragte ham i Vanrygte og Mistanke som den, der seh 
heldede til Lutheriet. Deres Overgang falder i Åareoe 
1527 og følgende, og altsaa maatte dens Virkning ogsaa 
først kunne indstille sig dengang eller senere. Men nu 
mener Prof.. PalL MUUer at kunne gribe ham i en falsk 
Sammenstilling af Begivenheder; thi allerede 1524 var han 
Gjenstand for Mistanken, altsaa længe før de unge Mænds 
FYafald, og da de faldt fra, var han saa udpræget Mod- 
stander af Lutherdommen, at deres Frafald ikke skulde 
kunne vække nogen Mistanke mod ham^). Der sluttes 
altsaa, at han har givet en uberettiget og hadefuld For- 
klaring af den Mistanke, der hvilede paa ham, ved at søge 
Kilden til den i de unge Mænds Frafald 1527—29. 

Men herimod maae vi bemærke tvende Ting: først at 
han ingenlunde siger, at disse Mænds Frafald var den 
første og eneste Grund til den Mistanke, hvori han kooi; 
han siger blot, at han fik Skam til Takke af dem, saasomhan, 
da de bleve Kirken utro, for deres Skyld maatte høre ilde. 
Og dernæst er det ingenlunde en given Sag, at Favl Mik- 
sen var fri for Beskyldning, Mistanke og Bebreidelse, efterat 
han 1524 havde afviist det første Angreb og endog 1526 
begyndt at bestride Lutheranerne. Dette er saa langt fra 
at være Tilfældet, at vi idetmindste indtil 1530 kunne paa* 
vise baade utvivlsomme Spor deraf og umiskjendei^ge Støtte- 
puncter for saadan Mistanke. 

I Aaret 1524 oversatte han Luthera Bedebog, men 
henlagde Oversættelsen, da han mødte Beskyldning for 
hemmelig Lutheranisme, som iøvrigt dengang støttede sig 



>) A. St. S. 48—60. 



Hans Taasens Proces og den skibyeske Chrønike. 6$ 

meest til hans Yttringer om Geisllighedeos Levnet og Rig- 
dom og til den Aand, der udgik fra hans Skole. Men I 
Aaret 1526 udgav han denne Oversættelse alligevel, trods 
(Jens aldeles evangeliske Aand. Og medens han var Pro- 
fessor ved Universitetet, paa den Tid, da Biskop Lage Urne 
fandt det fornødent at træCTe Forholdsregler mod den nye 
Aands Indtrængelse der, arheidede Povl Eliesen alligevel 1528 
sammen med Frands Wormordsén paa OverssBttelsen af 
Davids Psalmer, hvortil tvende Udgaver af LiUhers Over- 
sættelse og hans Indledning bleve benyttede. 1 den første 
af disse Bøger omtaler han i Portalen af 1526, at han 
vidste, at han havde Uvenner, der gjerne vilde gjøre ham 
•til Luthers, om de kunde der faa Lempe til», og Ingen 
kan troe, at han afkræftede (Mistanken ved de Forklaringer 
om sit Forhold til Luther, som denne besønderlige Fortale 
indeholdt. 1 den anden Bog bevidner Fr. Wormordsen, at 
Paul El. »altid giver det Arbeide stor iVlagt, som udi en 
retsindig Mening udtrykker den hellige Skrift paa vor al- 
mindelige Tale*, og at «den gode Fader LeclorPovel« havde 
ydet sin Bistand meget villigere, «end Mange af hans Uven- 
ner skulde tro, som nu beraabe ham det hellige Evangelii 
Fjende og Modstander* — en Roes, der maatte lyde be- 
tænkelig i en Mands Mund, der inden faa Maaneders For- 
løb stod i de Evangeliskes Række ved den nye Høiskole i 
Malmø ^). Bvor heftigt endog PovlMiesen paa samme Tid 
skrev mod de lutherske Prædicanter, kunde det dog ikke 
blive en flemmelighed, at han selv endnu stedøe stod den 
bibelsk praktiske Retning i Reformationen nær, og at han 
formildede det kirkelige Lærebegreb «efter Skrift og Skjæl« 
i mangt et Punct, navnlig i Læren om Tro og gode Gjer- 



*) Miu PauL Siæ S. 95, 110, 123, 127, 190, 197. 



^4 C. T. Cngelstoft. 

niBger og om Saoramenterne ; og endao mindre kande det 
oversees, at han ved Siden af al Polemik til den ene Side 
beetandig udstedte Suk og stundom lydelige Klager over 
GeistHghedeos Søder, Embedsførelse og verdslige Livsret- 
ning. Navollg kom alle disse Ting paa en paafaldende 
klar Maade tilsyne i det store Stridsskrift, han i Be- 
gyndelsen af Aaret t530 udaii)eidede imod den saakaldte 
Malmøbog: nogle af Biskopperne havde opfordret ham til 
at sige sin Mening om denne udentvivl af Peder Lcamdr 
Jben skrevne Bog, i hvilken <ide unge Malmø Mænd» i 
Borgemesters og Raads Navn havde gjort Rede for de 
Forandringer, der da vare foretagne i det nu fuldstændig 
reformerede Malme. Uans Betænkning blev til et stort 
Modskrilt, som nu først er blevel bekjendt^), og det yder 
væsentlige Bidrag til at fuldstændlggjøre Bitledet af Povl 
Eliasens ikke m^et faste, meest bibelske Lærebegreb ^), 
og desuden indeholder det den uåbne Erklæring, at. medens 
»Somme ere faldne saaledes 1 den ny Handel, at de ville 
plat forvandle Altingi, og Andre hænge saa fast ved det 
<}amle, «at de ville forsvare Alting baade Godt og Ondt«, 
saa gives der et tredie Slags Folk, der «gjøre Eet med 
begge Slags, saaat de paa ingen af Siderne give den ganske 
Handel Magt«, og med dette tredie Slags vil han selv gjøro 
fælleds Sag"). Hvor alvorligt han endnu mente det, sees 
deraf, at han anbefaler Ophævelsen af Coelibatsloven og 
væsentlig Forandring i Brugen af de kirkelige Midler o% 
Embeder til den lavere Geistligheds bedre Forsørgelse, 



') Trykt tørste Gang i /SecAer« Povl El. Skrifter S). 343--509. 
^) Navnlig S. 408, 494, 354—356—359, 383—394, 482, 488. 
^) S. 346—47. Det er det selvsamme, som han allerede havde sagt 
1526, da Kongen haTde æsket hanø Mjenihg.. B B.D. II, 581—82. 



Hans Taua«Ds Proces og den skibyeske Chrønike. 65 

Studiers Fremme etc.^), og aldrig lødti hans Klager over 
den geistlige Stands Fordærvelse og sørgelige moralske 
Tilstand stærkere end i dette Skrift: de vende sig endog 
mod Biskopperne selv, og Munken taler med stor Frimodig- 
hed til dem om hvad de skulde gjøre og lade som Kirkens 
Styrere*).. Dette Skrift er formodentlig overgivet Biskop- 
perne i Manuskript, og det kom, saavidt vides, aldrig ud; 
men enten dette havde sin Grund i Indhold og Tone eller 
i andre Omstændigheder, var det vistnok ikke skikket til 
at bestyrke den Erklæring, han forresten ogsaa i det gjen- 
tog, at han havde brudt med den hele lutherske Handel °). 
Endelig kom Mistanken endnu i samme Aar for Da- 
gen netop i den Forbindelse, som det omhandlede Udsagn 
i Ghrøniken paapeger. Ved Herredagen i Kjøbenhavn fra 
2 Juli 1530, hvor tydske Lærde vidste anderledes at hævde 
det kirkelige Lærebegreb, og Povl |Eliesen kun spillede en 
underordnet Rolle ved at redigere Klageposterne, havde 
han den Ubehagelighed, at de evangeliske Prædicanter i 
deres Tilsvar beraabte sig paa ham i Læren om den ret- 
færdiggjørende Tro. Den tydske Doctor, som skrev den 
latinske Gjendrivelse af dette Tilsvar, tog ham naadig i 
Forsvar, men dog kun halvt: vHan var vis paa, at Paulus 
Eliæ var altfor lærd en Mand til at han skulde være enig 
med dem i de tre falske Faastande (mendacia), som de 
vilde udgive sig for at have tilfælleds med ham«, og, hvad 
der ikke var mindre ubehageligt, i samme Aandedræt kaldte 



*) S. 430, 395, 407, 503. 

*) S. 396, 407, 417, 420 (Præsterne ere nu Drankere og Bolere) ; 503 
(I have nu i mange Aar gjort Kost og Tæring paa megen unyttig 
Handel og Eders Embede saare usønunelig; lader nu Guds Ord 
og koste Eder Noget!) 

*) S. 352. 

HbL TidMkr. 3 B. VI. 5 



66 C. T. EngelBtoft: Den skibyeske ChrøDike. 

han ham • deres Lærer, hvem de ikke burde som utak- 
nemlige Disciple kaste Baan paa ved et saa krænkende 
Navn som Evangeh'ets Apostat, om han endog som andre 
hæderlige Mænd før ham havde skiftet Mening om Luther- 
dommen t *). Naar en Udlænding saaledes fremhæver et 
Lærerforhold, der laae flere Aar tilbage i Tiden, kan man 
ikke betvivle, at der blev tillagt det Betydning som med* 
virkende Aarsag til de unge Mænds dogmatiske Retning, 
og derfor kunde Povl Eliesen visselig med al Grund sige, 
at han maatte høre ilde for disse Disciples Skyld, som 
dengang i saa betydeligt Tal sluttede sig til Reformationen, 
og der er saaledes intet Usandt i den anteciperende Be- 
mærkning, som han gjorde iChrøniken under Aaret 1519, 
at han «maatte høre ilde hos Mange for deres Frafalds 
Skyld«. Det er som en Anklang af en bedre Selverkjendelse 
end den, han førte til Skue i sine Strids-Skrifter, naar han 
i den samme Forbindelse skriver, at Lutheranismen var det 
farligste af alle Kjætterier, «saasom det ikke lod Nogen, 
om end nok saa ærlig og from, ganske urokket fra den 
ene eller den anden Side«; thi den havde unægtelig be- 
rørt ham saa stærkt fra to Sider, at man vel kunde tiltroe 
ham at være halv Lutheraner, undtagen i de Øieblikke, 
naar Lidenskaben kun lod ham see Skyggesiden ved Per- 
soner og Optrin. Men at Lidenskaben dog ikke har bragt 
ham til at fortælle vitterlig Usandhed, troer jeg nu at 
have beviist ogsaa for dette Puncts Vedkommende. 



>) Min Paul. Mias S. 464 Not. 29 og 466 Not. 33 og i mit Program 
1847 de confutatione lat p. 50. 



67 



Ålses Overgivelse til de kejserlige Tropper 

i Krigen 1627-29. 
Af •. NieiseD. 



1 Efteraaret 1863 overgav Hr. Etatsraad Regenbarg mig nogle 
Pakker gamle Dokamenter, med det Øoake at jeg vilde under- 
søge, hvorvidt de kunde yde Bidrag til Fædrelandets Historie. 
Iblandt disse fandtes en Mængde Oplysninger om Alses Over- 
givelse til de kejserlige Tropper, om hvilken Genstand Hi- 
storien, saavidt mig er bekendt, saa godt som tier, og jeg 
udarbejdede deraf følgende Afhandling til slesvigske Provindsial- 
efterretninger , der stansede ved den ulykkelige Krig 1864. 
Over Hertuginde Dorothea er 1639 i Hamborg trykt en Lig- 
prædiken af den sønderborgske Uofpræst Johan Bøldicb, der 
ikke findes paa vore Bibliotheker, men da Lachman har kendt 
den og han intet meddeler om Alses Besættelse, maa man 
antage, at den intet Udbytte vil meddele om nærværende 
Emne. 



Efter det uheldige Slag ved Lutter am Barenberg 1 ode 
Avg. 1626 trak Kristian den Fjerde sig tilbage mod Elben, og 
Krigen førtes fra nu af mest ved Marscher og Smaakampe. 
De lyske Fyrster, som ikke tidligere vare frafaldne, for- 
lods ham for stdrste Delen nu, ja nogle, som Erkebispen 
^ Bremen af det gottorpske Hus, gik endog ligefrem over 
tU Tillys Armé. Den danske Vasal Hertug Fredrik af 

5* 



68 O. Nielsen. 

Gottorp , der selv havde en Broder i den kejserlige Bsr, 
søgte, saa længe Kongen endnu \ar syd for ham, at ind- 
tage en mægtende Stilling, og virkede ikke alene intet i 
den sidste Del af Krigen til Landets Forsvar, men tvert- 
imod aabnede straks sine Fæstninger for Fjenden, saasnart 
denne havde overskredet hans Grænser. Paa Landdagen i 
Rensborg 27de Nov. vedtoges vel en almindelig Udskrivning 
i Bertugdommerne af Mandskab til Landets Forsvar, ogsaa 
i den hertugelige Del, men denne dreves ikke med Kraft, 
og Hertugen forblev passiv, især efter et Truselsbrev fra 
Tilly. 

Som Hertug i Sønderborg sad dengang Hans den Yngres 
S5n Alexander; han og hans Brødre vare ligefrem Kongens 
Lensmænd, og der kunde intet Spørgsmaal være om hvilket 
Parti de burde tage, men Kongen fandt ingen Understøttelse 
hos dem, mere end den de vare nødte til at yde. 

Hertug Alexander døde 13de Maj 1627 og efterlod sin 
Enke Dorothea, Datter af Grev Johan GQnther af Schwarz- 
burg med 6 Sønner og 1 Datter. Efter hans Ønske skulde 
Dorothea overtage hans Godsers Bestyrelse^); hun var en 
paa Karakter og Legeme svag Kvinde; hendes Slægt var 
tysk, hendes Broder tjente i Tillys Hær og de hertugelige 
Forbindelser vare ikke skikkede til at give hende nogen 
Kærlighed til Danmark; hun havde ingen Raadgivere, 
hendes Frænder gave hende kun ubestemte Svar, saa hun 
var i en pinlig Stilling, torde ikke forlade Kongens Sag, da 
denne i et Øjeblik kunde landsætte et Troppekorps paa 
Als, men vovede ej heller andet end at vise sin Under- 
danighed mod den kejserlige H5jhed. Hun var saaledes 



1) Lachmann: Einleitung zur Schlesvig-Holsteinischen Geschicbte 
in. 117. 



Aises OveigiTelM i Krigen 1697—^9. 69 

inellem 2 Ilde; at hon svigtede KoDgeo, maa mere til- 
skrives OmstffiDdighederaes Magt og hendes Svogres Paa* 
wkoiog end egen Mangel paa Troskab. 

£flerat det danske Troppekorps i Schlesien var blevet 
tilintetgjort, ventede man Wallensteins Ankomst til Nord- 
tyskland og hans Forening med Tilly, hvorved Kristian 
den Fjerdes Magt djensynlig vilde blive brudt. 15 Marts 
og følgende Dage 1627 holdtes en Landdag i Kiel, hvor 
betydelige Skatter udskreves. Paa Befæstningsværker i 
Boisten maatte der nu ogsaa arbejdes med Iver, og 7 Maj 
udgik kgl. Befaling, at Kongen havde forordnet Brejde 
Rantzov til Botkamp, at han skulde fremme et' Skanse- 
anlæg ved Tremsbuttel, hvorfor Ondersaatterne paa de 

« 

fyrstelige og adelige Godser uden Vægring maatte indfinde 
sig der og arbejde med al Flid. Det synes, som der efter- 
haanden f^a de forskellige Egne er sendt Mandskab hertil, 
ti fOrst 8de Juli udstædtes Brev til Hertuginden paa Sønder- 
borg, at hun Søndagen den 29de Juli skulde lade sine Under- 
saatter møde ved TremsbQttel, hver med en Skuffe eller 
Spade og hver tredje Mand med en Hakke, forsynede med 
Føde for 8 Dage, i hvilken Tid deres Arbejde skulde være 
foldendt; tillige opfordrede Rantzov hende til at give dem 
nogle Ord, at Værket saa meget flittigere kunde befordres. 
Men hun undskyldte sig i et Brev af 17de Juli: I hendes 
SOrgestand var det hende nu aldeles umuligt, men 1 2te eller 
19de Avg. skulde hun tilvisse sende Mandskab ; hun vilde 
gerne bidrage sit til Fædrelandets Forsvar, men bendes 
Und og Dndersaatter vare i en elendig Tilstand paa Grund 
af en Indkvartering af Ryttere i over 18 Uger, der f6rst 
nylig havde forladt hende, saa at den stdrste Del med 
Koner og BOm neppe havde Brød til at opholde Livet 
med ; bnn havde selv i disse Dage sendt et Bod til Kongen 



70 O. NieUen. 

i Lejren ved Laueaborg og ban havde tidligere lovet at 
fikaaae hende saa meget som muligt, hvorfor hun bad 
Kaatzov om ikke videre at tvinge hende. 

Ved et trykt aabent Brev dat. 30te Juni havde Kongen 
sammenkaldt en Landdag i Rensborg til den 24de Juli; til 
denne afsendte Hertuginden sin Hovmester Thomas Grot, 
ikke forat han skulde deltage i deus Beslutninger, skOnt 
hun dog havde faaet en indbydelse fra Prins Kristian af 
17de Juli til at afsende et Sendebud med Fuldmagt til at 
stemme om, hvad der kunde tjene til Fædrelandets Be- 
skyttelse og Bevaring, men forat han skulde opsøge Frinseo 
og forebringe ham hendes Mangel paa Evne til at sende 
Mandskab til TremsbQttel. Dagen efter sin Ankomst fik 
Grot Besøg af Udsendinge fra Stænderne, der forelagde 
ham en Betænkning til Dnderskrift, men han vovede ikke 
at handle uden Fuldmagt; ligeledes sendte Hertug Joakim 
Ernst af Pløn Bud efter ham, ej heller ham torde han 
indlade sig med. Derimod segle han at faa Prinsen i Tale 
og efter flere forgæves Forsøg fik han endelig Lejlighed 
til at faa denne tilstillet en Skrivelse fra Hertuginden. 
Prinsen forebragte Sagen for Kongen og lod Thomas Grol 
give det Budskab 27 Juli, at paa sidste Landdag var denne 
Arbejden paa Skanserne almindelig besluttet og indvilliget 
af menige Landstænder, og sk5nt Kongen gerne vilde for- 
skaane sine Undersaatter, saa var der dog Følger at be- 
frygte heraf, idet andre ligeledes vilde undslaa sig; forat 
et saa nødvendigt Værk til Fædrelandets Forsvar og Sikker- 
hed ikke skulde saaledes blive opholdt, fandt Kongen det 
derfor raadeligst, at hun lod sine Folk indfinde sig, ellers 
tilbød han sig i Fremtiden al lette hende andre Besvær, 
som maatte fremkomme. Grot gjorde Indvendinger her- 
imod til Marskalken, som bragte ham dette Svar, men 



Alses Overgivelse i Krigen 1627—29. 7 I 

denne svarede, at hjBiQ ikke kunde udvirke mere, det var 
desuden aldeles nødvendigl at anvende Landets yderste Magt 
og Formue; i Fortrolighed vitde han desuden fortælle, at 
Hertug Filip paa Glyksborg havde gjort lignende Undskyldning 
formedeist paalagt Indkvartering, men Kongen havde •rptundevi 
afslaaet det. Dog da Landdagen havde bestemt, at Rens- 
borg skulde befæstes, holdt Marskalken vel for, at Hertug- 
indens Dndersaatter kunde benytles der istedenfor at drage 
den lange Vei til Tremsbuttel og han vilde medvirke dertil. 
Medens Forsamlingen stod paa i Rensborg, gik Tilly 
over Elben 26de Juli. Det almindelige Opbud, som den tid- 
ligere Landdag havde fastsat, naar Nøden krævede det, 
kom nu i Stand og 28 Juli udstædte Kongen en kort For- 
ordning derom, der næste Dag i en udvidet Skikkelse 
adgik fra Krigskommissarialet^) : alle over 18 og under 
65 Aar, adelige og uadelige, Borgere og Tyende af hvilken 
somhelst Stand skulde give Møde paa forskellige Steder, 
den slesvigske Adel og friviHige Ryttere i Rensborg. I 
stdrste Forvirring skiltes Landdagen ad og hver drog sin 
Vej for at fremme sine Planer. 4de August 1627 affærdigedes 
et Brev dat.. Krempe fra Kongen til Hertuginde Dorothea: 
det var hende uden Tvivl bekendt, hvorledes Fjenden ikke 
alene havde faaet aFoddistriktet» paa denne Side Elben, men 
Kongen ogsaa fattet den uundgaaelige Beslutning at lade 
Udbud udgaa over de slesvigske og holstenske Fyrsten- 
dømmer; forat hendes Undersaatter ligeledes kunde give 
Møde, da ingen billig kunde afslutte sig fra saa almindeligt 
Forsvar, saa kom han «freundtvetterlichi» til hende, da 
Paren forstørredes hvert Øjeblik, at hun ogsaa vilde lade 
udgaa Forordning herom og det med bOjeste Alvor, at 



M Trykt hos LaehmaaD, lU. 107. 



72 O. Nlel^n. 

hendes Polk tilligemed de øvrige kunde give Møde paa 
Hakshede. Brevet var besynderlig nok stilet til den afdøde 
Hertug Alexander. 

Udentvivl straks efter Modtagelsen af denne Skrivelse 
skrev hun 7de Avg. til Hertug Fredrik paa Gottorp og ti) 
sin Svoger Joakim Ernst og bad dem om Raad og om 
at meddele hende, hvorledes de havde betaenkt at forholde 
sig, men deres Svar ydede hende ikke stor Bjelp, de 
havde begge undskyldt sig hos Kongen, men endnu ikke 
faaet hans Resolution, de torde ikke raade hende til at 
unddrage sig Kongens Bud, men overlod alt til hendes 
eget Forgodtbefindende. I sin uvisse Tilstand skrev hun 
23 Aug. et Brev til Prins Kristian: hun vilde gerne lyde 
Kongens Bud, men i hendes sdrgelige Enkestand og med 
sine mange umyndige Børn var hun berøvet den bedste 
Raadgiver og kunde ikke bringe Mandskab tilveje saa hur- 
tig, hun bad ham paa bedste Maade undskylde denne 
ringe Tøven; den Skat, der paa sidste Landdag var paa- 
\r\gi hver Plov til næste Bartbolomæi Dag (24de Aug.), var 
det en Umulighed at udrede saa hastig, især naar Under- 
saatterne selv skulde møde i egen Person med fomødezr 
Proviant; dette bad hun ham betænke, men hun vilde paa 
ingen Maade unddrage sig det fælles Fædrelands Forsvar, 
tvertimod rette sig efter, hvad han resolverede. Medens 
hun ventede paa Svar, var Tilly rykket nærmere, og det 
befrygtedes, at han tilsidst vilde sprænge det danske For- 
svarskorps; for at betrygge sig mod de mulige Følger 
heraf, indgav hun et Bdnskrift til den tiallerdurchlauchtigste, 
uovervindeligste« romerske Kejser om en Salvegarde for 
sine Godser: hendes Ægtefælle var for faa Uger siden 
død og hun hensad med 7 umyndige Børn; hendes sal. 
Herre havde levet ikke alene som en kristelig Fyrste og 



Alses OvergWelse i Krigen 1627—29. 73: 

ført en oprigtig Vandel til det sidste, men var forbleven i 
storste Lydighed mod Kejseren og i samme Hensigt altid 
og til sin sidste Stund havde adhorreret, iostigeret og med 
Flid formanet sine Sdnner til det samme; hun var en af- 
delt Fyrste og havde intet med Krigen at gdre, hvorfor 
hun bad om ikke at blive molesteret og betrængt af hans 
Krigsmagt, men at han vilde meddele sine Generaler skriftlig 
Befaling til ikke ijendlig at angribe hende og hendes Land 
elier bebyrde det med Erigspressurer, derimod beskærme 
hende mod al ubillig Vold og Plyndring; denne hans For- 
sorg for Enker og faderløse vilde Gud 16nne med time- 
lige og evige Goder. Herved havde hun paa en Maade 
brudt med Kongen; Prinsen besvarede vel fra Rensborg 
den 27de hendes sidste Skrivelse, men han kunde ikke 
indvillige i hendes Forlangende uden Kongens Samtykke, 
haabede meget mere, at hun nu ikke vilde unddrage sig 
det fælles Forsvar, men medvirke sit dertil. 

Tilly og Wallenstein forenede- nu deres Hære og be- 
traadte Holstens Grund den 30te Avgust, de anlagte Skanser 
toges med Lethed, da Mandskabet tildels for længe sideD 
af Frygt havde forladt dem; den 7de Sept. indtoges Pinne- 
berg og den 15de trak Markgreven af Baden sig tilbage fra 
Oldenborg og fik sit Korps tilintetgjort, hvorved Halvøen^ 
blev aaben for de fjendlige Skarer ; vel forsvarede enkelte 
Fæstninger sig, som Rensborg, der holdt sig til den 6te Okt. ^), 
men hurtig udbredte Fjenden sig over Landet, jagende 
Kongens for st6rste Delen lejede Tropper foran sig, lige 
til Vendsyssel; den 28de Sept. kom de kejserlige til Ribe 
den 2den Okt. til Vejle. Kongen selv drog til Fyn og Her- 



^) Lachmann III. 188. 199. Waitz Schleswig- Holsteins Geschichte 
II. 518. 



74 O. Niel&eo. 

tuginde Dorothea maatte endnu bevare Freden med ham, 
der saa let kunde landsætte et Korps paa Als, hun skrev 
derfor til ham lOde Sept. og fortalte ham, at da Rrigsuroen 
Yar kommen til dem og hun med sine Bdm og andre til- 
komne fyrstelige Slægtninge og Venner ingen andre Steder 
havde at opholde sig, havde hun forat fritages for Krigens 
Medfør udbedt sig Forskaaning af den kejserlige General. 
« Derefter vil Eders kgl. Maj. af os af bestandigt Hjerte 
være forsikret, at vi ikke videre har disponeret og indrettet 
vor oprigtige Intention end til at faa nævnte Forskaaning, 
vi os ogsaa ellers ikke vil gdre delagtige med Kontra- 
parten i nogen Konspiration, Akkord og andre Sager* og 
hun haabede, at Kongen ikke fortænkte hende deri, ja 
njeget mere vilde hjælpe hende til, at hun ikke blev be- 
drøvet eller besværet af hans Flaade. Fra Dalum falgte 
ogsaa Svaret af 30te Sept. , at han gerne undte hende og 
hendes B6rn al Sikkerhed og havde ikke noget imod bendes 
Forelagende, «men holder dog for, at det bedste Sikiings- 
middel er, at Skibe og Færger blive tagne i Agt, at Fjenden 
ikke skal bemægtige sig dem, hvilket vi stole paa, Eders 
Kærlighed vel vil sørge for med s5mmelig Omhu*. Her- 
tugen af Gottorp fik Frihedsbrev 27de Sept.^) og aabnede 
^eiv sine Fæstnmger for Fjenden; 4de Okt. udstædte Henrik 
Schlick, Greve af Passau, Herre til Plann, Gottscbe og 
Ywannewltz, kejserlig Raad, Kammerer, Oberst og Felt- 
marskalk et Brev dat. Schuby (vistnok Skovby i Ldjt Sogn) 
til sin hele Armee, at han i sin Generalbeskyttelse har 
taget Hertuginde Dorothea, hendes Slot og Stad Sønder- 
borg samt hendes Godser Sandtbergh, Gammelgar, Rumors- 
hoff, NeuhoiT, Kelkeins (o: Kegenæs) og alle' hendes Tje- 



1) Waitz II. 524. 



Alses OvergiyeUe i Krigen 1627—29. 75 

oere og Undersaatter, hvorfor alle skulde agte dette htnø 
Saivegardebrev, og ingen, Itvem det end var, fjendlig ind- 
falde paa forannævnte Godser eller med Kvarter, Plyndring, 
Penges Exaction og andre lignende Insolentier molestere 
hendes undergivne, men meget mere fri hende fra saadant 
Soldatbesvær og Exorbitantier under hojeste Livsstraf. Saa- 
ledes var hun sikret og kunde rolig sidde paa sit Slot 
uden at se andre Fjender end dem, der vare paa den mod- 
satte Side af Vandet. 

Men de kejserlige Frihedsbreve vare^ ikke til at stole 
paa, det viste sig i Ditmarsken, det viste sig her. Løftet 
om at skaane Als var overilet, Kongens Flaade kryssede i 
Søen, et Forslag var gaaet ud paa at besætte Øerne ved 
Sønderjylland og derfra gdre Flankeangreb paa Fjenden^), 
der ved idelige Marscher saaledes vilde udmattes. Under 
sin Fraværelse havde Wallenstein overgfvet Befalingen 
«over disse Steder* til Oberst Generalvagtmester Schauen- 
burg; denne udstedte fra Rensborg 19de Okt. et Brev til 
Hertuginden: Kongens vedvarende fjendlige Holdning og 
den almindelige hoje Nødvendighed fordrede, at alle Steder 
ved Bavgrænsen bleve tagne i Agt og besatte og Fjendens 
vidt udseende farlige lotent blev brudt, at man saameget 
for kunde komme tit Fred; det var derfor nødvendigt, at 
Als og Sønderborg bleve besatte, hvorfor han søgte og 
bad hende om at tillade, at dette hendes Land blev besat 
med nogle Kompagnier og sikret mod Qendlig Fare; han 
haabede, hun ingen Betænkning nærede, men her viste 
sin Devotioh mod Kejseren og derved beviste, at hun ikke 
enskede , at mere Ulykke skulde tilstøde hendes Land og 
tilgrænsende FyrstendOmmer. Dette Budskab overbragtes 



') Jahn: Danmarks Deltagelse i Trediveaarskrigen S. 381. 



76 O. NielseD. 

hende af OberstlOjtenant Rovvicit, der intet Svar vilde 
oppebie, roen gav hende Betænkningstid. En tro Uader- 
saat vilde nu have modsat sig, Sønderborg Slot kunde 
udentvivl en Stund udholde en Belejring og et. Bud til 
gongen vilde bringe Hjælp fra ^denne, men at g6re sit 
Land til en Skueplads for Fægtninger, hvis Udfald ikke 
kunde forudses, og bryde med sine Svogre, kunde aldrig 
falde Dorothea ind; det eneste hun gjorde, var at bede 
Hertug Filip om Raad. Den Oberstldjtenant, der bragte 
Schauenburgs Skrivelse, drog fra Sønderborg lige til Glyks- 
borg, udentvivl for at faa Hertug Filip, hvem han synes 
at have staaet i venskabelig Forbindelse med, til at ind- 
virke paa sin Svigerinde; denne stilede ogsaa et Brev til 
hende 21de Okt., at Oberstlåjtenanten havde fortalt ham, at 
omtrent 100 kgl. Skibe laa ved Halvøen Pøel (nærved 
Wismar) fulde af Folk, i den Mening at besætte Als ; ban 
bad hende derfor at holde god Vagt ved Stranden og ingen 
indlade. Der medfulgte tillige et Brev fra Magdalene Dorthe 
von Buchholz , der opholdt sig ved det glyksborgske Hof, 
til sin Søster, der var hos Hertuginde Dorothea, hvilket 
egenlig var stilet til Hertuginden ifølge Indskydelse fra 
Brevskriverskens Foresatte. Hun imødegik Hertugindens 
Klager, det var bedre, at Godset blev hos Vennerne end 
hos Fjenden, et Brev, der vidner om Tonen ved Hertug 
Filips Hof. 

Faa Dage efter, udentvivl, skrev samme Magdalene 
ved Nattetid et udateret Brev til samme Søster, hvori hun 
meldte hende at Hertug Frans Albrecht af Sachsen- 
Lauenborg^), Broder til Hertuginden paa Glyksborg, var 



M Kejseren havde anvist ham Haderslev Amt, hvori han kunde SBge 
sin Sold og Hvervningsomkostnioger (Slange, Kristian IV. 637). 



Alses Overgivelse i Krigen 1527—29. 77 

kommen til Giyksborg; han bragte Budskab om, at det var 
vist, at Kongens Skibe vilde komme, Hertug Filip havde 
sagt, at Hertuginden heller maatte tage mod Kejserens 
Folk, der dog ikke lod hende i Ro, naar Fjenden var paa 
Als, og Hertug Frans Albrecht havde ytret det Ønske at 
komme til at ligge paaAls, saa vilde hun blive bedre for- 
skaanet, ellers raadede de hende at sende Bud til Grev 
Schlick og berette ham , ' hvorledes Sagerne stod. Dette 
sidste fulgte hun ogsaa, og 8de Nov. skrev denne fra 
Aarhus, at hun ikke behøvede at frygte Indkvartering, 
Rontributionen vilde han ogsaa lette, men om faa Dage 
vilde han komme til Haderslev, og haabede, at hun da 
skuldjs blive tilfreds. Om han kom til Haderslev vides 
ikke, roen til Rensborg drog han, hvor han 27de Nov. 
udstædte Ordre til Oberstlojtenant Kristian Jakob Reinhard 
von Rovvicit ved det nassauske Regiment, vistnok ham, 
der laa i Flensborg, at, da Wallenstein alvorlig havde be- 
falet at besætte Als paa alle nødvendige Steder, skulde han 
af sit Regiment ikke alene straks føre Tropper derover 
med god Orden ^ men ailesteder give Agt paa Fjendens 
mulige Forehavende, ligesom tage den fornødne Under- 
holdning paa Øen. 

Hertuginden var vel meget ilde tilmode herover, men 
bar dog vist meget venskabelig modtaget sin Indkvartering, 
sine Svogres Venner og egne Landsmænd. At hun dog 
ikke ansaa den danske Sag for tabt og derfor maatte be- 
trygge sig mod, hvad der mulig maatte komme, ses deraf, 
al hun den 24de Nov. udfærdigede et Brev til Kongen, hvor- 
ledes hun virkelig i 2 Maaneder havde været fri for Be- 
svær, men for 8 Dage siden formærkedes, at Hertugen af 
Friedland handlede imod sin tidligere Ordinans og befalede 
sine omkringliggende Officerer at belægge Als med Gar- 



78 o. Nielsen. 

nison. «Det er Gud i Himlen bedst bekendt, hvorledes vi 
paa det hOjeste har bestræbt os for og forsøgt alle Midler 
til at forhindre denne Ordre og da vi straks saa, at al Ind- 
vending var forgæves og man fast holdt paa at udføre 
Ordren, alligevel nogle Dage havde opholdt Værket «und 
alles pure fQr den Faust abgeschlagen • , men det hjalp 
intet, derimod er det ved vor ihærdige Vægring meget 
mere kommet saa vidt, at Officererne have bragt os Magten 
for Øjnene og med Vold ville fuldføre Eiiekutionen, hvormed 
de have gjort Begyndelsen. Hvorpaa vi, da vi se den 
hOjeste Fare, ja vore Undersaatters og Landets fuldstændige 
Ødelæggelse umiddelbart for Øjnene, paa ingen Maade 
kunne afvende den, mindre forsvare os derimod eller mod- 
'staa en saadan Magt, endelig vælge det taaleligste og^ 
nålens valens maa indtage Besætningen » ; saaledes bliver 
hun ved, men det er ikke den nøgne Sandhed. Kongen 
fik ogsaa fOrst denne Skrivelse 9 Dec. paa Dalum og da 
var det for silde at g5re noget. Den 27de Nov. udstædte 
Ordre til at besætte Als er da traadt i Kraft. Rigtignok 
udfærdigede Hertuginden samme Dag 3 BOnskrifter til 
Grev Schlick, Wallenstein og Kejseren, der alle gik nå 
paa det samme; der var indkvarteret et Kompagni Soldater 
i hendes Besiddelser, der nu ogsaa vilde besætte bendes 
eneste Residens, uagtet hun havde tilbudt at forsvare sig 
der med sine egne Folk; hendes Land var en 0, helt om- 
flydt med Vand, som derfor (!) ikke var til at befæste og 
ikke kunde forsvares af nogen med Fordel; saa længe det 
hele Krigsvæsen havde bestaaet, var det aldrig hændet, at 
en fyrstelig Enke saa uforskyldt var bleven belagt med 
Indkvartering; hun og hendes mange fyrstelige Børn vilde 
falde aldeles i Armod, hvis der ikke gaves Ordre til at 
føre det nassauske Kompagni tilbage, det førtes jo ikke 



AUes OvergiYelse i Krigen 1637—29. 79 

fflod Fjenden, i hvilket Tilfælde hun havde været ligesaa 
skyldig som villig til at vise sin Devotion mod Kejseren. 
Men alt dette hjalp ikke, ingen tog Notice af hendes BOn. 
Imidlertid kryssede Kongens Flaade bestandig i Øster- 
søen. Hertuginden maa dog ikke have haft det saa knapt, 
som hun klager over; et Skib, ladet med Korn, sendte 
hun til Lybæk, men paa Tilbagevejen blev det opsnappet 
af danske Skibe og taget som Krigsbytte; Kongen synes 
at have været meget forbitret over Alses Indtagelse og 
betragtede Hertuginden som Fjende. Ulykkelig over Tabet 
af Skibet og saaledes vis paa Kongens Unaade, endnu 
altid søgende at bevare Venskab med begge Parter, af- 
sendte hun nogle betrode Mænd til København, der t2te Febr. 
1628 indbragte hendes Undskyldning tilligemed en Fore- 
stilling fra dem selv skriftlig til Kongen. Hendes fyrstelige 
Naade havde med forfærdet Sind fornummet, at det var 
forebragt Kongen til hendes Forurettelse, at hun ikke alene 
godvillig havde modtaget den kejserlige Garnison, men 
endog selv fordret og begæret den. Men hun kunde med 
god ren Samvittighed og Sandheds Grund vidne , at hun 
med al Flid havde tragtet efter at blive fri derfor, hun 
kunde ikke modstaa Fjenden og maatte indlade ham, da 
ellers alt vilde være blevet skudt i Grund og Brand. Hvad 
Skuden angik, da skulde den for de Penge, der indkom for 
Kornet, medtage Fornødenheder til Hofholdningen og til 
bendes egne fyrstelige B5rns Behov, men ikke til ringeste 
Forstrækning for Fjenden; de bad Kongen ikke videre at 
bedrøve hende, men til sin hOje Berømmelse med kgl. 
medfødt Godhed at lade hende faa Skibet tilbage uden 
Godtgdrelse, ja give det Fripas til at sejle hvorhen det 
lystede; Øen var temmelig forsynet med Korn og naar 
bun udførte det, kom det jo ikke Fjenden til gode, men 



^0 o. Nielsen. 

4et var altsaa Iverlimod til Kongens Gavn. For det tredje, 
saa vilde det ligeledes bero paa Kongens Betænkning, 
hvorledes Hertugindens Investitur over hendes Sonners 
Andel af Slesvig og Femern skulde ordnes. 

Til Svar herpaa gav Kongen ISdeFebr. følgende: Om 
end Garnisonen paa Als var indtagen mod Hertugindens 
Vilje, saa havde det dog sdmmet sig for hendes hdjst- 
forbindtlige Fidelitet straks at tilkendegive saadan Tvang 
for Kongen, forat de kunde gengælde Magt med Magt og 
beholde Als til egen Raadighed. Da den daglige Erfaring 
viste, at alt hvad der kom under Fjendens Hænder, ogsaa 
stod beredt for hans umaadelige Lyster, kunde ban ikke 
bekvemme sig til at give den tagne Skude til Pris for 
Fjenden. Hvad det tredje Punkt angik^ vilde han ikke er- 
klære sig derom, men haabede, at hun ikke tilsidesatte 
det hdje Slægtskab med Hans Majestæt. Samme Dag gav 
Kommissjonen et Gensvar, men det blev uden Følger. 

Den 21de Marts indtog Kongen Femern^) og erobrede 
en stor Del Skibe. Hertuginden saa nu, at Faren nær- 
mede sig og at det var nødvendigt at gOre et Forsøg V^ 
at forsone Kongen. Den 27de Marts afsendte hun Daniel 
Rantzov, forat han mundlig skulde underhandle med Kongen 
og forebygge, at hendes Land fjendlig blev angrebet og 
^aaledes uden Skyld ruineret, overfaldet og udplyndret eller 
lagt i Aske; tillige niedfulgte et Brev fra hendes 6.Sdnner, 
men Rantzov har ikke kunnet faa Foretræde eller i alle Fald 
fik han intet Svar. Ufortrøden med Bdnskrivelser, stadig 
ynkelig klagende, henvendte Dorothea sig igen til Kejseren 
i et Brev af 13de April. Hun havde 27de Nov. afsendt et 
Klageskrift til Prag, men hendes Sendebud var forsvundet 



M Lackmann III. 240. 



Alaes Overgiyelse i Krigen 1627—29. 81 

mellem Sønderborg og Hamborg, hvorfor den uundgaaelige 

Nødvendighed tvang hende til vemodig af ydmygt Hjerte 

at beklage sig over sine umaadelige Besvær. Nu havde 

hun haft Indkvartering over 19 Uger i sit ringe Amt, hvoraf 

hun med 7 Bdrn alene skulde leve, og ikke alene til et 

Kompagnis Underholdning ugenlig tilsat over 500 Rdl., men 

ogsaa taalt, at hendes Residens var besat med stærke 

Vagter og bebygget og forskanset; Kongens Flaade krys- 

sede om Øen og hun ventede med det fdrste at blive 

overfalden, samt hendes Residens indtaget, eller da Huset 

formedelst den foretagne indvendige Befæstning ikke saa- 

snart var at erobre, dog idetmindste Landet blive taget og 

hendes stakkels Undersaatter ganske ruinerede, ja Husene 

og alt andet paa Landet vel lagt i Aske, hvilket Kejseren 

kunde afbjelpe ved at borttage Besætningen, der ikke var 

hans Hær til nogen Nytte , uden den , at det aldrig saa- 

længe der er ført Krig er hørt, at en fyrstelig Enke saa 

uforskyldt er bleven saaledes behandlet, hvorfor hun bad 

ham om at lade sin General ophæve Indkvarteringen — 

et Brev, som kun en taabelig Kvinde kunde skrive, saa 

frugtesløst maa det synes for enhver. At det ikke gjorde 

nogen Virkning, er aabenbart, en Hær, der har et Land 

besat, opgiver ikke uden Grund en vigtig Grænsefæstning. 

Den 19de Apr. skrev hun et egenhændigt Brev til Kongens 

Moder, Enkedronning Sofie og bad hende gaa i ForbOn 

hos Kongen, med Vidnesbyrd om at hun havde faaet den 

hesværlige Indkvartering mod sin Vi^je; f5rend Indfaldet 

havde hun jo baade 18 Uger underholdt et Kompagni 

danske Ryttere og forrige Efteraar forsynet den kgl. 

forbisejlende Flaade med Proviant* og Foder, hvorfor hun 

bad hende bevæge Kongen til ikke fjendlig at angribe 

Øen og bringe hende og Bdrn til Tiggerstaven. Enke- 

Hbl. Tidiikr. 8 B. VI. 6 



so o. Nielsen. 

det var aitsaa Ivertimod til KongeiK .i havde faaet iiUige- 
saa vilde det ligeledes bero ' .i Slesvig, Bolsten, til 
hvorledes Hertugindens Invr Ord. Denne gav ogsaa 
Andel af Slesvig og Ferne* Jin var forefaldet og passeret 
Til Svar herpaa g? - ved Forsvaret af dette Land, 
end Garnisonen pa? .^ekendt end dem selv; hvad det 
Vilje, saa havde ^dea var modtaget paa Als «vil Yi ingen 
forbindtlige Fi Lte eller have, men saadant tilskrive 
for Kongen >" >iJierh&jestes Straf*. Med dette Svar kunde 
beholde -y"^ sig oAJ^) ^^^ Krigsskuepladsen forlagcfei^ 
viste . '" '^^^^fld og Holstens sydlige Del, hvorfor der ikke 
sto .«^{ af Alses Erobring. Næste Aar i Jan. samledes 
\ ^^ . gø i Lybek for at underhandle om Fred. Derfor 
^'^La hun 13de Jan. igen et Brev til Kongen, der efter 
^ at have fremstillet hendes Uskyldighed foreholdt 
^ elendige Tilstand, hvori AIs var. Fjenderne forlod nu 
^det) ^^^ bu^ ^^^ ^^ 3^ forskaanes for dansk lod- 
^^f tering og andre Byrder, at hendes Land og Folk igen 
^unde komme i en taalelig Tilstand. 31te Jan. svarede 
gongen fra Købeohavn: hvis han ikke saa slet var bleven 
forladt af hende og kunde have forsynet AIs med til- 
strækkelig Garnison, vilde dette Sted være blevet i hans 
Magt og ikke kommet i Fjendernes Hænder til Vor virke- 
lige Skade, og Hendes Naade ikke foraarsaget til sine 
store Klager. At det endnu forholdt sig saaledes, var 
Kongen ikke kært, men han overlod den AUerhdjeste i sin 
Tid at hjelpe den retfærdige Sag og deni der havde lidt for 
dens Skyld. I Maj Maaned blev Freden i Lybek underskreven 
og Hertuginden benyttede Kongens nu sandsynligvis til 
Mildhed stemte Sind til at gentage sin forrige Bdn 19de Maj, 
dog den blev uden Svar. I Begyndelsen af Juni bort* 
skibede de kejserlige Soldater sig fra Als, men 3 danske 



Alses OTergiveUe i KrigeQ 1627—29. 8S 

^e sig ved Øen og gjorde Landgang, saasnart de 
borte. Der blev lagt Indkvartering over hele 
fordredes med Strenghed og Hertuginden 
bøde for sin tvetydige Holdning. Natur- 
lage derover, den 24de Juni gentog hun 
^rev atter den gamle Paabcraabelse af sin 
.led. Hvad Rontributionen angik, da havde Hertug 
.oxander i sin Tid indvilliget i Landdagens Beslutning 
om dennes Erlæggelse, men straks efter henlagdes 3 Kom- 
pagnier Ryttere saavel i denne som i den nordborgske og 
glyksborgske Del i 18 Uger, hvortil anvendtes flere 1000 
Daler, hvorfor det var umuligt at bidrage noget fra disse 
Steder; Kongen havde da ikke hørt Hertug Filips fore- 
bragte Klage i Kiel, men hun haabede, at Kongen nu 
ikke besværede hende hdjere end andre, men fritog hende 
for Kontributioner. Resolutionen faldt dog, at det maatte 
blive ved det givne Svar. En Maaned efter sendte hun 
Thomas Grot afsted til Hovedkvarteret i Ohe auf der Maase 
(i Reinbek Amt), hvor Kongen svarede 24de Juni, at hun 
havde givet stærke Tilsagn om ikke at indtage Fjenden 
paa AIs, men dog havde handlet derimod og ikke engang 
forud underrettet ham om, hvor lidet Skyts og Besætning 
bun havde, som det sdmmede sig for hendes Lenspligt, 
ligeledes havde hun unddraget sig Kontributionen og Ros- 
tjenesten, derfor kunde der ingen Forandring ske med 
Indkvarteringen. 

Hertug Fredrik paa Nordborg maatte ogsaa tage sin 
Del, idet han fik de halve af det Kompagni Ryttere, 
<ier laa paa Als af Oberst Holks Regiment, men da han 
iUe ejede saa meget Land som Dorothea, bad han om 
Mkvarteringens Fordeling efter Plovantallet, hvilket Kongen 
bevilgede 9de Juli. Oberst Ferentses Regiment kom senere i 

6' 



84 O. NieUen. 

Kvarter her, roen det fik Ordre 27de Juli til at drage bort 
efterat have udskrevet 16 Dagea Proviant. Med Fordeliogen 
efter Plovene var Hertuginden naturligvis utilfreds og indgav 
20de Juli sin Beklagelse herover. Hun havde nu i flere 
Uger haft Indkvartering af Fodfolk, betalt den fordrede 
Rontribution og følte nu ingen ringe Glæde over, at Ferentses 
Kompagni drog bort, men saa gerne hun vilde, kunde huD 
ikke tilvejebringe 16 Dages Proviant paa dette fordærvede 
Sted, og saa hørte hun, at Oberst Holks Livkompagni igen 
skulde indkvarteres her og underholdes af den nordborgske 
og sønderborgske Del alene, men det kunde hun slet ikke 
udholde. Hun bad Kongen om at give Krigskommissærerne 
Wulf og Kaspar Buchvald en anden Forordning og hvis 
det endelig ikke kunde ske anderledes, da ogsaa at lade 
Hertugen af Glyksborg bidrage sit til Kompagniets Under- 
holdning. IVIen herpaa kom intet Svar, en fornyet Skrivelse 
af 2den Avg. sendte hun ikke af; tvertimod udkom 9de 
Avg. Anordning om at fordele Henrik Holks Kompagni efter 
Plovene. Dette fandt Hertuginden uretfærdigt, og 1 5de Avg. 
indgav hun atter en Klage til Kongen; hun havde godvillig 
modtaget forst Oberst Holks, derefter Oberst Ferents Re- 
giment og ladet dem udpresse - Kontributioner af hendes 
til Grund fordærvede stakkels Folk, og havde nu haabet 
ikke mere at blive belagt med Byrder efter Fereatses Foiks 
Afrejse ; men hendes Haab var aldeles slaaet fejl og blevet 
til Vand; forst maatte hun give de bortdragende Pfioviant 
for 16 Dage, efter Plovenes Antal, hvorved hendes kære 
Svogre led en uforholdsmæssig Lettelse og nu skulde Holks 
Livkompagni ligge her. Men nu var desværre Kærligheden 
mellem nære Slægtninge kølnet, ja det i den Grad, at ingen 
mere agtede Enker og faderløse, men den hdjeste Besvær 
derimod blev dem forundt. Hun havde haft store Udgifter 



Alses OvergiTelse i Krigen 1627—29. 85 

fflcd sine mange Bdrn og det yar paa Tide, at hendes 
voksne Sønner sendtes udenlands for at se og lære noget 
videre, at de kunde tjene Kongen og erhverve sig hans 
Affektion og Befordring. Hertug Fredrik havde ingen 
voksne Børn, brugte ikke den tredje Del imod hende til 
Hofholdningen og det var den stOrste Oret, at han ikke 
Gk de halve Byrder af Indkvarteringen. 

Kongen lod hende foruden ved den strenge fndkvar* 

teriog ogsaa føle sin Unaade paa andre Maader; han sammen- 

kaldte en almindelig Landdag til den 20de Avg. ved et aabent 

Patent, men tilstillede hende ikke nogen særegen Indbydelse 

hertil, som han havde gjort til de tidligere Landdage 15de 

Marts og 25de Juli 1627. Heraf tog hun Anledning til 

at beklage sig i et Brev af 18de Avg. og undskyldte dette 

med , at hun ikke vilde have, at det skulde se ud og i 

Fremtiden bebrejdes hende, at hun ikke vilde deltage i 

Raadslagning om det fælles Fædrelands Opkomst, men bad 

Kongen undskylde sig, da hun fdrst for faa Dage siden 

havde faaet at vide, at Forsamlingen skulde ske; hun haa- 

hede, at Kongen ikke vilde handle til hendes Præjudis, 

men lade Freden vende tilbage og borttage den ødelæggende 

Besætning. Tillige skrev hun til Kaj von Ahlefeld, den 

tyske Kansler, og bad ham tale hendes Sag og ikke lade 

hendes Svogre have mere Lettelse end hun; sin Sekretær 

i Itzeho sendte hun tillige Efterretning om hendes Godsers 

Beskaffenhed^), men alt var forgæves; den 26de Avg. 1629 

f^dt Kongens Resolution dateret Krempe, at den den Ode 

"dgangne Ordinans, om at Kompagniets Forplejning paa 

^Is skulde ligelig fordeles og Byrden forlægges efter Plovenes 

^Dtal, fandt han overensstemmende med Billigheden og 

*) Se Tillæg. 



86 O. Nielsen. 

formaade ikke at tilbagekalde eller ændre den. Derimod 
fordeltes Eontributionen tillige paa de Svabstedske og 
•Scbelswischen Tjenere, som det synes dog kun dem paa 
Als, der i Antal vare 28^). Hvor længe denne Indkvarte- 
ring varede og hvor længe Hertuginde Dorothea saaledes 
maatte bøde for sin tvetydige Holdning — derom tie de 
foreliggende Aktstykker; hun bar 1633 trukket sig tilbage 
fra Bestyrelsen af sit Len^) og døde 1639 paa sin Gaard 
Gammelgaard paa Als. 



Tillæg. 

Von Gottes gnaden Dorothea , Hertzogin zu Schleszwich 
Holstein, Qeborn zu Schwartzburg Honstain, Wittibe. 

Ynsern Gnedigen grusz und wolgeneigten willen bevor, 
Erbar lieber getrewer, Wir fugen Euch hiemit zuuornehmen, 
welcher maszen der Hochgeborne Furet vnd Herr Friederich, 
Erbe zu Norwegen, vnser freundtlicfaer lieber Schwager vnd 
Gevatter ein Memorial vndt anzeigung der vngleicheit zwisoben 
Sunderburg- vnd Norburgiscben tbeill abfaszen vnd Jhr Konig- 
licbe wiirden, wie vnsz nicbt ånders bewust, der gebiier nacb 
cinlievern laszen ; Wan dan zaforderst auff vor hobgedacht Jbr 
Koniglicbe wiirden gnedige verordnung der Ernueste Casparas 
Straszer des Loblichen Obersten Holken Regemendts Qvartir- 



') Dette erfares af et Brev fra Ernst Jobst Heidtmuller dat. Søoder- 
borg 22de Avg. til en, han kalder sin Broder: tvormercken non, das 
heute Sonnabent das ubrige Yolck allhie einlogirt werden soli, Es 
hatt der Quartirmeister vor guet angesehen, das wlr die Schwab- 
stedischen vnd Schelsawischen dteoere in der contribotion za hiilff 
bekommen muchten, dereii da bey 28 seio, sonsten hat er aucti 
hienebenst Ihr. konigl. Mayesteten order. > Til SvabstedAmt hørte 
da Stavnsbøl paa AIs med Birkeret (det nuv. Augustenborg). 

») Slange 767. 



Alse« Overgivelse i Krigen 1627—29. 87 

neiøter abgeordnet in diesem yermtige> Jbr konigl« May«Bteten 
4^dre die pflugdinste za eooanUnirén ynd eingleiclieit darein zur 
treffen anbefehligt, die weill wir aber befinden, das in ob- 
gedachtem Memorial der feder den wilien zuviell gelaszen, als 
faaben wir vnsere meinung ymb soyiei beszere nachrichtung 
Encli gnedig zuversteben geben wollen, gesinnen demnegst 
gnedig, Jhr wollet dieselbe Articull mit fleisz erwegen ynd Encb 
mit Dodcre Basbio oder Jemandt ånders, za deme Jhr ynsernt" 
faalben yortrawen zasetzen yermeinet, bereden, aach die yor- 
«ehang tban, das selbiges zu einem andern Schwecbe ynsz zam 
besten dirigiret werden miige, das anch da dnrch der yeracbte 
bericbt ans Hecht gebracht vrerde; *dann obwoll zaforderst im 
sngezeigte MemoriaU 410 Pfluge, so za diesem haase Sollen 
gehoren erwehnet, Konnen Sie doch Selbiges nicht beweisen, 
Immaszen wir yon ynserm Beambten berrichtet, das nicbt 400 
Sein sollen, ynter welcfaen dan yiell wiiste, vnd konnet Jhr in 
Sonderheit das dorff DuttbUll anzeigen, das in selben in zwee 
tage ynd ein nacht 900 Man ynterhalten ; Was nan den Armen 
Leaten darein aaffgangen, Kan leichtlich erweget werden. 

Dasz farsz ander Rumorszboff auff ein tonne goldes wer- 
diret, ist in diesem nicht ein geringe zusatz geschehen; Wir 
wolten wiinschen, dasz derselbe so yollekommen sein miichte. 

Obwoll ynsere Stadt Sunderburg etzlicher maszen vns mit 
weinigem corUribmren hiellffet, ist Jedoch daszelbe ein geringes 
vnd kommen vns dagegen andere beschwerungen gediippelt 
•zn handen, woriiber zwar nicht so hob za glorijren, 

Ferner wirdt gesetzet, das also die Summa der pflugdienste 
^vo errore 510 ohn den Stadtlichen hoff Ramorszgarde, 
welche abnatzang aach ein zimliches bringen sein sollen; Nan 
liabet Jhr hierynter die yngleicheit znsehen, Jnmaszen wir mit 
Ramorszgarde eingerechnet nicht 400 pflugdienste Konnen 
■suwege bringen; Was die auffkiimpste des Stadtlichen hoves 
belangent, werdt Each nanmehr aach woll bevor sein. 

Vber dieses woUen wir nicht hoffen, das wir mit starcherer 
^inqyartierang vom Norbargischen Volche ihrem yorhoffen nacb 



88 O. Nielsen. Alses Overgivelse i Krigen 1627—29. 

sollen beleget werden, Jnmaszen wir dan bey dieszer gnsaren- 
den Pestzeit mehr dan zaviell beleget. 

Auch konnen wir vnsz zn dem Punkt wasz zn viell ge- 
geben, wie der gegentheill vermeinet von ihnen einbehaltea 
vnd vor vnsz erleget werden solte, woe von wir ansztriicblicb 
proteiUren, durchausz nicht vorstehen. Sonsten baben wir mit 
des Regiments Qvartiermeister vor geschrieb ener Poste halber 
reden lassen vnd begehret, man miichte in diesem keioe vor- 
endernng vornehmen, ehe und bevor wir von Jhr Konig wiirdeo 
deszfals erklerung bekomen, womach wir vnsz zu dirigiren> 
Wir vorseben vns gentzlicb, Jbr werden dieses woll bewegen 
und miiglicben fleisz anwøtiden dafem miiglicb diesem, wie an 
Jbm selbsten billig vorgebawet werden miige vnd Torbleiben 
Eucb sonsten mit allen gnaden beygethan. 

Bunderburg den 21 Auguati A* 162d. 

Dorothea. 
Dem Er baren vnsern Secretario vnd Lieben Getrewen Geargh 

Itzehoe. 



89 



Lieutenant C. F. Becks 

Beretning om Dronning Caroline Mathildes 

Fængsling 

den 17^® Januar 1772. 

(Meddelt af I. Birkeland.) 



1 Sammenhæng med de Bidrag til Danmarks og Norges Hi- 
storie i forrige Aarhundrede, som dette Tidskrifts sidste Bind 
have indeholdt, har jeg troet at den nedenfor følgende sam- 
tidige Beretning om en Del af BegiTenhederne den 17de Ja- 
nuar 1772 kunde have Krav paa Offentliggj øreise. Der -er 
vistnok ingen Mangel paa Fortællinger om Udførelsen af dette 
Revolutionsforetagende , men de fleste ere saa lidenskabeligt 
farvede eller romantisk udsmykkede, at de kun med stor For- 
sigtighed kunne benyttes som historiske Kilder. Et Øien vidnes 
Beretning er under saadanne Omstændigheder naturligvis af 
Vigtigbed, om der end ikke kan tillægges Hjemmelsmanden 
nogen særdeles Upartiskhed. Forfatteren af den her nævnte 
Relation havde som Lieutenant ved det falsterske Infanteri- 
Regiment, der besatte Slotsvagterne Natten mellem den 16dd 
og 17de Januar 1772, en underordnet Rolle ved Foretagendet 
og belønnedes strax efter dets Udførelse med Udnævnelse til 
Capitaine. Jomfru Biehl omtaler ham i sine tidligere i dette 
Tidsskrift trykte Optegnelser paa en lidet hæderlig Maade, 
Han fortæller (IV. 438 ff.)> ^^ ^^^ ^^d Dronningens Fængsling 
"udmærkede sig saaledes ved sin formastelige Uforskammet- 
hed, at Dronningen i Forbittrelse over hans dumme Grovhed 
tog ham i Haartotten og ruskede ham» ; hun tillægger ham 
ogsaa Træk af raffineret Grusomhed mod den fangne Struensee; 



90 Lieutenant C. F. Beck. 

Der er saaledes, om man fæster Lid til Jomfru Biehls Anee- 
doter, gode Grunde til ak mistænke hans Troværdighed ; imid- 
lertid tør det maaskee antages, at hans Beretning mere kan 
feile i hvad den fortier end i hvad den fortæller. 

Originalen, der, efter Underskriftens Form at dømme, 
muligens kan være Forfatterens egenhændige Haandskrift, findes 
i det Wedelske Familie •Årchiy, der er i Hr. Hofintendant, 
Kammerherre F. I. Wedel-Jarlsbergs Besiddelse. Den er skreven 
paa Tydsk og har følgende bogstavret afskrevne Titel: '«An8- 
fUhrliche und wahre Begabenheit von der am 17ten Jan. 
Ao, 1772 bey die Koniginn Carolina Matilda unter AnfiihraDg 
Sr. Excellence den Herrn Grafen von Banlzaw gehabten JEJaDpedUion*. 
Meddeleren har ikke lagt nogen Vægt paa Tydsken, og Be- 
retningen følger derfor i Oversættelse. 



Da jeg den 16de Januar 1772 om Morgenen, som det 
falsterske Regiment skulde besætte Slotsvagten, kom paa 
Paraden, spurgte Oberst v. Køller mig i Forbigaaende, om 
jeg om Aftenen vilde komme paa Ballet en domino. Jeg 
svarede hertil Ja. Ban sagde derpaa videre: De maa tage 
med Dem Deres Kaarde, og den kan De sætte fra Dem i 
Lieutenants-Vagten, hvor Deres Fætter, Lieutenant BQlow, 
idag har Vagt; men forbød mig indtil Videre at sige Noget 
til Nogen om denne hans Samtale med mig. Da Paradeo 
var forbi, kom min daværende Compagni-Chef, Gapitaine 
V. Pingel, til mig tilligemed Lieutenant Oldenburg, der 
stod som Secondlieutenant ved Compagniet, og sagde mig; 
hvad Obersten havde sagt dem med Uensyn til Ballet, og 
hvorledes han havde befalet ogsaa at underrette mig deroiO' 
Jeg svarede strax, at Obersten allerede selv havde sagt 



Beretning om Dronning Caroline Matliiides Fængsling. 91 

mig det, og at jeg vilde indfinde mig. Imidlertid spurgte 
vi hinanden, hvad dette vel kunde betyde, men Ingen kunde 
indsee Sammenhængen eller Resultatet, og vi skiltes altsaa 
fra hinanden uden videre Mistanke med det Løfte at ind- 
finde os paa Ballet. Omtrentlig henimod Klokken 8 om 
Aftenen indfandt jeg mig hos min Fætter paa Vagten, 
hvem jeg fandt i et meget ærgerligt Humer. Da jeg 
spurgte om Aarsagen dertil, sagde han mig, at Comman- 
danten v. Guede [G ude] havde forbudt ham at gaae paa 
Ballet og desuden givet ham en Næse. flan spurgte mig 
derpaa, hvad det skulde betyde, at vi toge vore Kaarder 
med og satte dem efter i hans Vagtstue, hvorom jeg ikke 
kunde give ham nogen Besked, [men forføiede mig strax 
til Hoftheatret, hvor Alle, uden at have nogen Mistanke, 
dandsede roligt i al Glæde. Henimod Kl. 12 forlod Kongen 
Salen og Grev Brandt fulgte ham, hvilken sidste imidlertid 
kom ned igjen, saasnart Kongen var gaaet til Sengs. Da 
Klokken var henimod 2, gik Dronningen med Grev Struensee 
ogsaa bort, og herom underrettede jeg strax min Oberst 
V. Køller, som havde paalagt mig at passe paa dette. 
Derefter forsvandt ogsaa Prinds Fredrik, og overhovedet 
begav nu Alle sig hjem som hørte til Hoffet. Derpaa 
sagde Ohersten mig, at jeg skulde underrette Major Pingel 
og Lieutenant Oldenburg, der vare de eneste af Expedi- 
tionen, som havde bivaanet Ballet, forat vi tre kunde følge 
ham, naar han gik bort. Da vi vare samlede, gik Obersten 
med os op i Salen , og hver drak endnu et Glas Punscb, 
og strax derefter forlod vi Salen og gik ned i Lieutenants- 
Vagten, hvor Obersten sagde til os, at vi maatte saa hur- 
tigt som muligt kjøre hjem og klæde os om, forsyne os 
med Echarpe og Ringkrave og indfinde os hos ham. 
Imidlertid underrettede Obersten Lieutenant B&lov tilligemed 



92 LleuteDant G. F. Beck. 

Gapitaine Walterstorff (der som Capitaine havde Vagten paa 
Slottet) om den ham overdragne Expedition og indskjær- 
pede dem paa det Bedste og Omhyggeligste Aarvaagenhed 
og Stilfærdighed hos deres Undergivne. Omkring Klokken 
3 vare vi tre ovennævnte allerede i Hr. Oberstens Bolig, 
som, efterat han havde befalet sine Tjenere at forlade sig, 
aabenbarede os Alt og fremviste den ham titstillede kon- 
gelige Ordre fra Dronning Juliane Marie. Forundringen 
og Glæden i vore Hjerter var overordentlig, Enhver takkede 
Gud og udbad sig i Stilhed hans naadige Bistand. Imid- 
lertid var Oberst v. Køller bestandig urolig med Hensyn 
til Grev Rantzow, formodentlig fordi han frygtede for, al 
Greven kunde vende sig til det andet Parti, da det i saa 
Fald ikke vilde være løbet altfor vel af med ham og hans 
Undergivne. Men Gud være lovet, en høiere Haand havde 
sat en Grændse for dette Væsen [«hatte dies Ziel ein Ende 
gesetztw] og givet sin Velsignelse til dette Forehavende, 
Vi ledsagede altsaa Hr. Obersten, da Klokken slog 3^/4, til 
det kongelige Palais, hvor Grev Rantzow boede, hvem vi 
fandt i fuld Paaklædning, ganske alene med en Kop Cho- 
colade og røgende en Pibe Tobak. Og da Oberst v. Køller 
var forsynet med en Nøgle til Palæets Bagport, kom vi i 
al Stilhed ind, uden at Nogen blev os var. Nu var Spørgs- 
maalet, hvorledes Grev v. Rantzow skulde komme paa 
Slottet, eftersom det var meget glat at gaae, og det heller 
ikke var muligt at faae fat i nogen Vogn. Jeg propone- 
rede derfor at bente et Par af de Folk, som stod paa 
Vagt, for at bære Greven derop i hans Porte-Chaise, hvilket 
blev befundet hensigtsmæssigt og af mig udført i største 
Hast. Saasnart jeg var kommen med Folkene fra Vagten, 
satte Greven sig i sin Porte-Ghaise , gav mig Nøglen til 
Cavaller-Løngangen, og Oberst Køller gik med de to andre 



Beretning om Dronning Caroline Mathildes Fængsling. 93 

Officierer langsmed Canalen , hvor han havde sat de andre 
Officierer af denne Expedition Stevne [«apoiDtieret hatte*], 
til den store Slotsport. Strax jeg var kommen ind i Slottet 
med Greven og vilde gaae opad Trappen til Lieutenants« 
Vagten, kom i det samme Øieblik General v. Eichstedt og 
Oberst v. Køller med alle de til Expeditionen udvalgte 
Berrer Officierer, og Alle forsamlede sig i Lieutenants- 
Vagten, hvor ogsaa Kammerherre Bierenschiold [Bering- 
skjold] var tilstede. Derpaa kom den ved Døren vagt- 
havende Vægter og erkyndigede sig. om Aarsagen til et 
saa stærkt Besøg saa tidlig paa Slottet, og mente, at det 
var hans Skyldighed strax at melde det. Grev v. Rantzow 
betydede ham strax, at han skulde blot uden Indvending 
aflevere Nøglerne til de vagthavende Officierer; han inde- 
stod med sit Hoved for Alt hvad der her blev foretaget 
idag. Endelig maatte han siaae sig til Taals dermed og 
blev indtil Videre i Arrest i Vagtstuen. Efterat Oberst 
Keller havde givet hver Officier sin Post, bad han Grev 
Rantzow nu at begive sig videre med de ham tildelte Of- 
Bcerer. Greven fulgtes altsaa af: 1 , General v. Eichsted, 
2, Major Berbandt, 3, Major Trappaud, 4, Gapitaine Pingel, 
6, Lieutenant Oldenburg og mig. Vi gik Alle op i Prinds 
Fredriks Forgemak, hvor Dronning Juliane Marie tilligemed 
Priodsen allerede ventede paa os. Strax ledsagede vi 
Allesammen begge disse høie Herskaber ned i Hans Maje- 
stæt Kongens Sovegemak. Dronningen og Prinds Fredrik 
traadte strax hen til Hans Majestæt Kongens Seng og 
overgav ham et Document [«eine Schrift«] med Bøn om, 
at han vilde have den Naade at underskrive samme, da 
hans Thrones Sikkerhed og den hele kongelige Families 
Vel tilligemed Undersaatternes Lykke helt og holdent be- 
roede derpaa. Grev Rantzow og General Eichstedt gjorde 



94 Llentenant C. F. Beck. 

denne Bøn med Enæflald for Kongens Seng. Vi andre 
Tilstedeværende stode ved Døren til Indgangen til Kongens 
Sovegemak, og ved Døren ligeoverfor, som førte til Dronniug 
Caroline Matildes Sovegemak, bleve strax to OfQclerer po- 
sterede for at negte hende at komme ind ad denne Vei, 
om hun muligens skulde høre nogen brtU [bruit, Støl]. 
[Forskrækket] over det uventede Besøg reiste Kongen sig 
op i Sengen, fuld af Forundring over hvad han skulde be- 
slutte sig til, forlangte derefter uden nogen Indsigelse 
strax Blæk og Pen, som hans Kammertjener BrQl strax 
bragte ham, og underskrev paa Sengen det ham af Dron- 
ningen og Prindsen overleverede Document. Saasnart det 
var underskrevet af Kongen, underskrev Prinds Fredrik 
ogsaa, og med denne Ordre blev General Eichstedt sendt 
afsted, som formodentlig indeholdt Commandant Gnedes, 
Oberst Falckenschiolds og Oberstlieutenant Hesselbergs Ar- 
restering og Afsættelse. Derpaa lod Kongen sig i al Bast 
klæde paa, og medens dette skede, vaagnede den i Kongens 
Gemak sovende Kammerjunker v. Schack og steg ud af 
Sengen, kun iført Benklæder og Strømper, ganske forvirret* 
Da han blev Dronningen og Prindsen var, vilde han for- 
lade Gemakket, da Dronningen sagde til ham, han maatte 
blive og indtil Videre ikke gaae bort. Da Kongen var 
færdig, gik han strax med Dronningen og Prindsen op i 
Dronningens Gemakker; Major Berbandt og Trapaudt fulgte 
efter, og vi andre tre bleve tilbage i Kongens Værelser 
hos Grev Rantzow for at holde et aarvaagent Øie med 
den nævnte Dør til Dronning Matilde. Imidlertid beskjæf- 
tigede Greven sig med at tale med Kammerjunker Schack 
om denne Affaire. Paa samme Tid var Oberst Køller i 
fuldt Arbeide med at arrestere Greverne Struense og Brandy 
ligesom ogsaa Livmedicus Berger, og i denne Anledoing 



Beretning om Dronning Caroline Mathildes Fængsling. 95 

sendtes der ham bestandig Ordres fra Kongen. Da alle 
Arrestanter vare førte bort fra Slottet, erholdt Grev Rantzow 
en Ordre, med hvilken han blev befalet nu at begive sig 
med sine Officierer til Dronning Matilde, og som havde 
omtrent følgende Indhold: Madame vatre condwUew! en force 
de voue Hoigner dici^ je voua souhatte utie bonne répen- 
iance. Det var omtrentlig henimod Klokken 7, da Greven lod 
kalde til sig i Kongens. Værelse den ældste af Dronningens 
Kammerjonafruer ved Navn Ahrensbach. Til denne over- 
gav han den ham tilstillede kongelige Ordre med den Be- 
faling at overgive samme til Hendes Majestæt Dronningen 
og strax at melde Hans Excellence hos høistsamme Dron- 
ning. Den nævnte Jomfra vægrede sig i Begyndelsen ved 
at modtage denne Ordre, men blev af Greven paany be- 
falet dertil, saa at hun ikke kunde undslaae sig derfor, og 
gik strax med samme ind til Dronningen i Sovegemakket. 
Vi ftilgte hende i Hælene og bleve i Dronningens For- 
gemak. Omtrent 9 li 10 Minutter efterat hun havde forladt 
08, traadte Dronningen ud til os i Forgemakket i fuldkommen 
NeUger [Negligé] og sagde: Ak jeg kan ikke lade mig see^ 
dog som man behandler mig, saa maa jeg vel vise mig. 
Hun spurgte derpaa Greven med bestyrtet Stemme, hvem 
det var, som havde spillet hende disse Cabaler, og hvor 
Kongen var, til hvem hun forlangte øieblikkelig at blive 
indladt. Vi undlode ikke med Knæfald og allerunderdanigst 
at bede Hendes Majestæt selv at skaane sin høie Person og at 
finde sig i Kongens Villie ; at adlyde vor Konges Befalinger 
boldt vi for vor høieste Pligt Dronningen svarede der- 
paa: Mine Herrer, naar De kjendte mig bedre, saa vilde 
Da vide, at jeg ikke er for mange Complimenter, men 
ligefrem. Derpaa gik hun løs paa Greven, der hele 
Tiden holdt Stokken foran sig og sagde til os: MeasieurSy 



g g LieutenaDt G. F. Beck. 

fattes V08 devairø. Drooniogen raabte i Et væk : Hr. Greve, 
lad mig dog tale, faaer jeg ikke tale? Greven bad Dron- 
ningen, at hun dog vilde have den Naade at læae Ordren 
ret, som hun bar IHaanden, da vilde hun blive overbevist 
om, at det var Kongens egeu. Dette gjorde Dronningen 
og sagde, Idet hun slængte den hen paa Bordet med en 
Slags Arrighed [«indem sie selbige mit einer Art von Bos- 
heit auf dem Tische hinschmiss*]: [Ja, jeg seer, at han 
selv har skrevet den. Imidlertid skjendtes Dronningen be- 
standig med Greven, som hele Tiden kun bad hende at 
adlyde Ordren og ikke at exponere sig selv. Hun løb 
derpaa fra det ene Værelse til det andet og søgte bestandig 
Dørene for at komme ud til Kongen, men hvor hun kom 
hen, fandt hun bestandig en Officier, som med den største 
Ærbødighed neglede hende Gjennemgangen. Dronningen 
sagde videre : Slip mig dog ud og vis Deres Lydighed paa 
€n anden Maade ; De behøver ikke at være bange for Grev 
Rantzow; thi de store Herrer narre Dem dog [aden die 
grossen Herren fahren ihren doch an»]. Medens Dron- 
ningen endnu upaaklædt løb frem og tilbage, kom Jomfru 
Arensback med en Underkjole og et Par Sko, som hun 
iførte Dronningen staaende. Strax løb hun til Døren til sit 
Sovegemak, hvor en OfBcier havde posteret sig; denne 
bad hun dog at lade hende slippe ind med det Foregivende, 
at hun havde Noget der at bestille, som disse Messieurs 
oimulig kunde overvære, eller for at klæde sig videre paa; 
men da hun ikke kunde opnaae dette ved gode Ord, vilde 
hun med Magt jrive ham fra Døren , og da dette ikke var 
hende muligt, sagde hun: Naar De ikke vil, maa jeg vel 
blive, thi imod fire Mennesker formaaer jeg Intet. Greven 
bad Dronningen, at hun dog vilde lade sig klæde 'paa, 
jnen hun mente ikke at kunne gjøre dette i vor Nærværelse. 



Beretning om Dronning Caroline Bfathildes Fængsling. 97 

Greven svarede, at vi vilde Alle vende Ansigterne til Dø- 
rene, og da kunde Hendes Majestæt gjerne lade sig klæde 
paa i vor Presance, og videre sagde han, at Hendes Ma* 
jestæt dog maatte skynde sig, da Dagen allerede nærmede 
sig med stærke Skridt, og naar dette blev rygtbart, kunde 
Saadftnt foraarsage Hendes Majestæt ubehagelige Følger. 
Dronningen løb derpaa til Vinduet, vilde lukke det op og 
raabe om Hjælp. Greven svarede, at han tvivlede meget 
om, at Hendes Majestæt vilde finde den haabede Assi- 
stance. Hun svarede: On me tratte comme une boet [bite] 
og ikke som en Dronning, jeg har ogsaa en Broder, som 
er Konge, ham vil jeg skrive til, og han skal snart skaffe 
mig Revange; hvad har jeg gjort Folket; at mange For- 
andringer ere skete, er mig bekjendt, men jeg har efter 
Pligt og Samvittighed søgt saameget som muh'gt at be- 
fordre Kongens og Landets VeL Hvorpaa Greven svarede : 
Deres Majestæt, vi ere Danske og ingen Englændere, vi 
undersøge aldrig vor Konges Handlinger, men vi ere som 
Undersaatter vante til blindthen at adlyde Befalingerne, og 
jeg beder Deres Majestæt i dette Tilfælde at gjøre det 
Sainme. Dronningen svarede : Hr* Greve , De skal ikke 
lære mig de danske Love, men endnu mindre de engelske ; 
jeg begjærer kun simpelthen at tale med Kongen, og mine 
Herrer, sagde hun, idet hun vendte sig til os Andre, vis 
De Deres Lydighed i et andet Tilfælde , imidlertid skal jeg 
godt mærke mig Dem, ja jeg lærer nu for anden Gang de 
danske OfBcierers Lydighed at kjende. Imidlertid var 
General v. Eichstedt og Kammerjunker v. Schmettau hos 
Prinds Fredrik ogsaa kommen ind, og den Sidste gjorde 
sig ogsaa Umage for at persuadere Dronningen til Afrelse. 
Bud spurgte ham derpaa, hvad han havde her at gjøre, 
og paa hvis Side han var tilstede« Han svarede: paa 

■ 

Biik TldiMkr. 8 R. VI. 7 



98 LieQtenant G. F. Beek. 

Kongens. Dronningen sagde, han kunde gaae sin Vei, 
thi hun vidste vel, paa hvis Anordning han kom. Derpaa 
spurgte Dronningen efter Kammerherre Falkenschiold, som 
hun forlangte strax at tale med. Vi svarede, at han var 
arresteret. Derpaa efter Baron Bfilow, og man gav samme 
Svar. Videre spurgte hun efter Etats [Raad] Reverdil og 
Livmedicus Berger; thi, sagde hun, jeg er syg, og der 
blev givet hende samme Svar. Det lod til, at der herover 
overkom Dronningen en Slags Sittren, og hun forlangte et 
Glas Vand, som man bragte hende, men hun vilde ikke 
smage det, men holdt sig til Ryggen af en Stol, idet hun 
næsten overfaldtes som af en Afmagt, og Taareme randt 
hende ned over Kinderne. Men hun søgte at beherske 
sig og tog ét Tørklæde og aftørrede ubemærket sine Øine. 
Dronningen spurgte efter Grev Osten , som ogsaa strax 
blev hentet, og da han kom, spurgte hun ham paa Fransk, 
om han ogsaa var Medvider i dette Oprør. Han svarede 
dertil Nei, sigende, at han netop var bleven hentet ud af 
Sengen efter Hendes Majestæts Befaling og vidste intet 
videre om Sagen. Dronningen begjærede at faae tale 
alene med Grev v. O^ten. Grev Rantzau svarede dertil 
Ja, men vi skulde alle være tilstede i Stuen. Derpaa gik 
huQ med ham ind i Sideværelset i et Hjørne, hvorhen 
Grev Rantzow og en Officier fulgte efter, og sagde ham 
Noget i Øret. Men han rystede paa Hovedet, og Dron* 
niogen sagde: Naar jeg altsaa ikke maa tale med Kongen, 
saa vil jeg dog som Moder have mine Børn med mig- 
Grev Osten gik bort og kom strax efter tilbage med deø 
Besked, at Prindsessen kunde følge med, men Kronprindseo 
maatte blive her. Strax kom Kammerjomfruerne og hjalp 
Dronningen med Paaktædningen i vor Nærværelse, hvilket 
Antræk bestod i Følgende: et Par Strømper, et Par Dame- 



Beretning om Dronning Caroline Mathildes Fængsling. 99 

støvler, nogle faae Underkjoler, et Par Lommer, som hun 
bandt om Livet, en Damehat paa Hovedet, et lille Flors 
flalstørklæde og en stor Pelts, som hun tog over sig. Derpaa 
gik hun ud af Døren, hvor Vaagekonen med Prindsessen 
og Frøken v. Møesting ventede paa hende i Forgemakket. 
Hud gik ganske stille ned over Trappen, General Eichstedt 
og en Officier gik foran, og Grev Ranizow med de Øvrige 
nogle Skridt bagefter. Frøken Møesting henflød næsten i 
Taarer, da hun ikke vidste hvad og hvorhen. Dronningen 
satte sig i Bjømet af Vognen til Venstre og trykkede 
Batten dybt ned overØinene; Frøken v. Møesting satte sig 
ved hendes Side, og Vaagekonen med Prindsesseu lige- 
oyerfor og ved hendes Side Oberstlieutenant Castenschioldt, 
hvem denne Commando var anbetroet. At dette saaledes 
og ikke anderledes er passeret, bevidner jeg overens*- 
stemmende med Sandheden som et tilstedeværende Øien- 
vidne. 

Kjøbenfaayn den 17de Januar 1772. 

C. F. V. Beck. 



7» 



100 



Prindsen af Pontecorvo paa Koldinghuus. 

Af #. liller« 



U nder denne Overskrift findes i et nyligt udkommet Hefte 
af G. ^. Hamiltons nordisk Tidskrift for Politik , Ekonomle 
og Litteratur (Septbr.— Octbr. 1867) en i det danske Sprog 
affattet Meddelelse, der indeholder flere nye og meget 
romantiske Træk af den Nats Begivenheder, da Koldinghuus 
Slot gik op i Flammer. Der fortælles saaledes, at, da 
Prindsen af Pontecorvo, der som bekjendt ikke var afholdt 
af de spanske Soldater, kom hjem seent paa Dagen d. 
29de Marts 1808, efterat have ladet de til Revue Kl. 10 
Formiddag tilsagte Tropper vente længe paa sig i en 
stræng Kulde, herskede der blandt disse en uhyggelig og 
truende Stemning; at dette tildrog sig den paa Slottet 
boende danske Oberst Hviids og hans Kones Opmærksom- 
hed, men uden at disse dog meente i den Anledning at 
kunne foretage Noget. Om Morgen Ki. 4^9 vaagner Oberstinde 
Hviid, fortælles der endvidere, ved at see en Ildregn falde 
ned over Vinduet; hun vækker hele sin talrige Familie og 
iler derpaa til den Fløi, hvor Prindsen sover; ankommen 
til Døren, finder hun Vagten borte, men nogle spanske 
Officerer spærre hende Adgangen, og da hun ikke vil lade 



Prindsen af Pootecoryo paa Koldinghuus. 101 

sig afvise, holder man hende Sablen for Brystet med de 
Ord: «ilkke af Stedet, Madam, Prindsen sover og maa ikke 
vækkes*. Hun iler nu bort i den Tanke, at Prindsens 
Liv afhænger af hendes Hurtighed og Aandsnærværelse ; 
som nøle kjendt med de hemmelige Gange og Vindel- 
trapper i dette gamle Slot iler hun til et Kabinet, som er 
paa den modsatte Side af Prindsens Sovegemak; ved et 
stort Malene er en hemmelig Fjeder, hun trykker paa 
Fjedren, Maleriet springer frem, hun staaer i Prindsens 
Værelse, lydløst nærmer hun sig Sengen for Intet at for- 
raade for de udenfor staaende spanske Officerer — kort 
sagt, hun fører Prindsen gjennem det brændende Slot, 
medens Røgen paa sine Steder er næsten uigjennem- 
trængelig og Flammerne slikke deres Klæder. 

Indsenderen af disse Linier har det Brev liggende for 
sig, som Oberstinde Hviid samme Dag Branden havde 
fandet Sted, altsaa den 30te Marts, skrev til sin Mand, 
som dengang laae ved sit Regiment paa Sjælland og alt- 
saa ikke var paa Slottet. I delte Brev beskrives, hvor- 
ledes Oberstinden, efterat Ilden var opkommen i den Fløi, 
hvor Porten var, strax søgte at faae sine sex Børn reddede 
gjennem Porten, hvilket ogsaa lykkedes, uagtet Ildgnister 
0. desL dengang begyndte at regne ned; kort efter styr- 
tede Porten sammen, saa at hun tilligemed en voxen Sted- 
datler, der med hende var bleven tilbage for at redde Tøi 
og Bohave, hvilket ogsaa i stort Omfang lykkedes, maatte 
ad gjennem et Vindue paa Slotsbakken. At hun skal have 
Tækket Prindsen, end sige gjort det under saa interessante 
Omstændigheder som de ovenfor beskrevne, omtales ikke 
med et Ord. Naar nu hertil føies, at Oberstinde Hviid, 
som oftere omtalte denne Nats Begivenheder med dens 



102 O. Muller. 

Enkeltheder for sine Børn, efterat de Tåre blevne voxne, 
af hvilke Børn Flere endnu leve, og f^a hvem Indsenderen har 
Meddelelsen, ingensinde har fortalt en saadan Hi- 
storie, men kun sagt, at hun, som var den første, der 
paa Slottet blev vækket (af Slottets Vægter), strax drog 
Omsorg for, at Prindsen vækkedes (altsaa ved Andre), — 
kan det ikke betvivles, at hiin interessante Historie er puur 
Opdigtelse, uagtet Beretteren forsikkrer, at han har den 
fra Oberstinden selv og «gjengiver den med tro Nøi- 
agtighedi. 

Afdøde Overhofmarskal 1. G. v. Levetzau, der af vor 
Regjering var ansat som kgl. Generalcommissair ved det 
franske Armeecorps, og som i denne Egenskab var til- 
stede paa Slottet, har fortalt*), at han hiin Nat var kommen 
ind i Prindsens Værelse — formodentlig for at vække 
ham — og at han da havde fundet Prindsen siddende op- 
reist i Sengen og raabende ham imøde : Qu'est ce qu^ilry-al 
Les Anglais y sont ilsf Hvorpaa Levetzau svarede: k 
chateau eat en feu. Prindsen stod nu skyndsomt op, tog 
nogle Klæder paa sig, men fuldendte først sin Paaklædning 
paa Slotsbakken udenfor Porten. — Hiint Prindsens første 
Udbrud efter hans Opvaagnen er ret charakteristisk , naar 
det erindres, at den Reise, hvorfra han EfterniiddageD 
iforveien var kommen hjem, havde havt tilUensigt at finde 
passende Steder til Anlæg af fiystbatterier for at forhindre 
mulige Landgangsforsøg af Englænderne. 

Efter denne Beretning var altsaa Prindsen vaagen, da 
Levetzau kom ind til ham, og, som det maa antages, opvaagoet 



•) Nemlig til en af Oberst Hviids nulevende Døttre/ fra hvem denne 
Meddelelse hidrører. 



PdDdsen af PoDtecorvo paa Koldinghuus. 103 

umiddelbart forinden, elier maaskee ved Levetzaus Ind- 

Irædeise. Det Sandsynligste er imidlertid, at Prindsen er 

bleven vækket ved den i Slottet begyndende Støi. — At 

der ved denne Leil^hed har været nogen overhængende 

Fare for Prindsens Person^ kan ikke antages. Ilden op* 

kom i Portfløien, medens Prindsens Soveværelse var i den 

venstre Fløi, i Stueetagen; han kom ud gjeonem Slots* 

porten og vilde altsaa, om han end var bleven vækket 

noget senere, i al Fald have kunnet benytte samme Udvei 

som hine to Damer, gjennem Vinduerne i underste Etage. 

Imidlertid er der i Familien af Moderens Fortælling 

om Enkeltheder, der ei høre herhen, bevaret nogle Træk, der 

muligt have givet Anledning til hiin Fortælling om, at det 

havde været Hensigten hos Prindsens Omgivelse, ved denne 

Leilighed at faae Prindsea indebrændt. Den Første nemlig, 

som Oberstinde Hviid henvendte sig til for at faae Prindsen 

vækket (hvem denne var, erindres ikke), afviste hende med 

de Ord: le prince dort\ og af andre til Prindsens Be- 

tjeniDg henhørende Personer, som vare beskjæftigede med 

Indpakning og Bortslæbning af Kasser og Eister (der havde 

nemlig Aftenen iforveien været stort Officeerstaffel hos 

Prindsen), fik hun det Svar, at disse Ting først skulde 

bort. Ogsaa er det engang fortalt Frue Hviid, at Carl 

Johan ved en Leilighed har yttret, at en dansk Dame hiin 

Nat reddede hans Liv. Disse Data ere imidlertid for usikkre 

til derpaa at støtte nogen Formodning om, at Prindsens 

Omgivelser skulde have havt en saadan Hensigt som den 

oven angivne. Kun saa meget er vist, at der i den 

Hviidske Familie existerer en levende Tradition om, at 

Prindsens Omgivelser ved hiin Leilighed viste en paa- 

faldende Ligegyldighed ved at faae barn vækket af Søvnen. 



104 O. Muller. Priiuisen af Ponteeorvo paa Koldinghuas. 

Cndeligen kan bemærkes, at de i den næynte Fa- 
milie opbevarede Erindringer ganske stemme med den 
almindelige Beretning om Aarsagen til Ildens Opkomst 
deri, at Uden ikke var paasat, men opkommen ved den 
spanske Portvagts Uforsigtighed. Allerede forinden havde 
Spaniernes Uforsigtighed med Ild og Lys opvakt Frygt 
bos Slottets Beboere for, at en saadan Ulykke kunde 
indtræffe^). 



') 1 Pastor Fyhns »Efterretninger om Kjøbstaden Koldings Kjøben- 
havn 1848, haTes S. 33 — 34 en Beretning om Slottets Brand. 



105 



Aktstykker^ hørende til Danmarks nyeste 

Historie. 



Breve fra Geheimeraad P. G. Bang til Provst H. K. With 

paa Bornholm,") 

meddeelte af E. ■•!■• 

1. 

Løverdag Aften den 29de Jannar 1648. 

Kiære Svoger t 

Dersom Overgangen over Isen fra Sverrig til Born- 
holm bliver meget vanskelig som venteligt er, saa at den 
næste Overlandspost kommer lige saa tidlig som denne, 
saa vil Bu med den faae den Kongelige Befaling at ind- 
finde Dig i Roeskilde for med samtlige Østifternes Biskopper 
og Provster at vælge tvende Befuldmægtigede til at møde 
med de andre for at raadslaae om den nye Rigsforfatning. 

Kong Frederik den Syvendes Opgivelse af Kongeloven 
og alt, hvad dertil hører, faaer Du med Aviserne. Hvor- 
megen Andeel Din Svoger bar bavt i det hele Forfatnings- 
værk sige de Dig ei, og den vil jeg da fortælle Dig; der 
lever dog Ingen af Familien, hvem et saadant Hverv bliver 
anviist for Fremtiden. 

Den 22de Juli f. A. befalede Kongen sine Statsministre 
at afgive deres Betænkninger over hvad der kunde giøres 
for at virke for Landsdelenes Sammenbold, men ban ud- 
talte sig endnu imod en Forandring af Forfatningen, som 
han betegnede som det yderste Nødmiddel. Han gav dem 
end ikke alle Akter i Hænder navnligen ikke Tbronfølgerena 



*) Originalmanuskriptet til disse Breve tilhører afdøde Provst With*s 
Datter. 



1 06 Aktstykker, hørende til Danmarks nyeste Historie. 

ForestilliDg af 6te Februar f. A., hvori haa tilraadede en 
constUutionel Forfatning — rigtignok paa en uiværksættelig 
Maade. De tvende daøske Ministre fraraadede rigtignok 
Kongens Forslag at hielpe sig ved et nyt udvidet Statsraad 
med folkelige Medlemmer og ved en ny MioisterialforfatniDg, 
men de indlode sig ei paa en Forfatningsforandring , som 
de efter Kongeloven ei heller kunde, saalænge Kongen ei 
satte dette under Discussion. Stemann tilraadede Stænder- 
comiteer, og de tilraadede alle Sammenkaldelse af de vig- 
tigste Mænd fra alle Statsdele uden at opgive Themaet for 
disses Forhandling. Reventlow Criminii udtalte da først, 
at kun i en Forfatningsforandring var Frelse at søge, 
men han angav endnu ikke hvilken. Kongen leverede da 
Karl Moltke kun Ørsteds, efter Befaling affattede, (Jdkast 
til Stændercomiteer og Reventlows Votum og forlangte 
hans Betænkning. Han sluttede sig til Reventlow og fore- 
slog at lade Provindsialstændeme som saadanne vælge de 
^/8 Dele af de Mænd, som nu skulde indkaldes. Da kaldte 
Kongen mig den 14de December, overgav mig alle Doku- 
menter, ogsaa dem, han ei havde betroet Ministrene, sagde 
mig, at han havde den største Tillid til mig og forlangte 
min Erklæring over alt men især over Reventlows og Carl 
Moltkes Forslag. Jeg forlangte hans udtrykkelige Befaling 
om jeg skulde yttre mig frit om Kongelovens Forandring 
og en Forfatnings Indførelse. Qans Svar var, at det var 
hans Villie, at jeg skulde frit udtale min fulde Over- 
beviisning; han vilde modtage min Erklæring efter Julen. 
Jeg arbeidede tildeels Natten med Dagen, som jeg aldrig 
før har arbeidet, og 2den Juledags Morgen gav jeg Cabinets«- 
secretæren min Betænkning under Forsegling. Jeg gik til 
Bunds i Sagen, gav Grundtrækkene til en Forfatnings- 
forandring, som jeg tilraadede, og en anden Maade at 



Breve fra Geheimeraad P. 6. Bang til Provst With. 107 

tilveiebriDge Valget af Landsdelenes Befuldmægtigede til at 
raadslaae om Udkastet, 

Jeg saae aldrig Kongen mere, men han udtalte for 
Flere, at mit Arbeide var det bedste, han i sin Regierings* 
tid havde modtaget, skrev i Margen med Blyant bifaldende 
Bemærkninger, og det extraordinære Statsraad, hvori Sagen 
skulde [bringes til Ende, var berammet til om Mandagen, 
da Feberen greb ham om Søndagen. Han samlede sine 
sidste Kræfter og skrev et Testamente til sin Søn, hvori 
han anbefalede ham strax at erklære, at han vilde give en 
fri Forfatning og anbefalede, som man siger. Stemann og 
mig til ham. Saa lagde han sig for aldrig at reise sig. 
Den sidste skiebnesvangre Dag holdt det haardt nok at 
bøie Stemann, som Kronpriodsen ene tyede til, til at lade 
Statsraad et sammenkalde for at raadslaae om Tiltrædelses- 
pateDtet, og jeg medvirkede ei saa lidet dertil. Det skete, 
og om Natten kaldtes jeg til for at raadslaae med om dette 
Patent. Det var en uhyggelig Samling. Jeg havde en 
væsentlig Andeel i Proclamationen , skjøndt der ei var Tid 
til at faa.e den ret drøftet. Jeg kaldtes atter til Stats- 
raadets tvende Sessioner, hvori Forfatningsspørgsmaalet 
afgiordes. Kongen forelagde Hovedpunkterne af min Er« 
klæriog, og Ingen vidste noget Bedre: og saaledes er det 
Hele da blevet til. I Forfatniogssagen vil Kongen frem- 
deles bruge mig. Det er overdraget Finantsministeren, 
Ørsted, Garl Moltke og mig at udarbeide den nye For- 
fatningslov, og dermed er det vigtigste Hverv, Mænd hidtil 
her har havt at udføre, lagt i vore Hænder. 

Gud give at dette Forsøg maa lykkes. Jeg har ei 
meget Uaab om at det gaaer. Jeg frygter, at Hertug«* 
tømmernes Befuldmægtigede skyde al fælles Forfatning fra 
sig uanseet de store Rettigheder, den fuldkomne Ligbed 



108 Aktstykker, hørende til Danmaite nyeste Historie. 

med det større Kongerige, den Bibeholdelse af deres nær- 
vftrende Selvstændighed, især af deres egne hidtilværende 
Retligheder, der bydes dem: og da er Fædrelandets Frem- 
tid sørgelig. Dog Gud raader ogsaa over Menneskenes 
Sind. 

Der har Du Sammenhængen i det Hele. Ingen Mis- 
kiendelse fra det ultradanske, bestandig voxende Parties 
Side skal saare mig eller bevæge mig til at vige fra hvad 
Jeg holder for Ret mod alle Landsdele. Udrettes end 
Intet, saa have Kongens Raader og jeg iblandt dem gioiri 
hvad vi kunne. Lykkes Foretagendet skal jeg med Glæde 
blive Rentekammerdeputeret, som jeg er og leve for min 
Familie. Ogsaa her maa jeg bede til Gud , at han holder 

sin Elaand over os. 

Din hengivne Svoger 

Bang. 

2. 

Brev om hvad der passerede fra Januar 
til iMartsdagene 1848. 

Ligesom jeg i et tidligere Brev til Dig, kjære Svoger, 
har meddelt Dig Underretning om de Forhandlinger offl 
Indførelsen af en conslitutionel Forfatning for det sam- 
lede Monarkie, som foregik i Slutningen af Christian den 
8des Regjeringstid , og i hvilke jeg tog en væsentlig 
Deel, saaledes har Du ønsket, at jeg skulde optegne 
min Deeltageise i de følgerige Begivenheder, som under 
Frederik den 7de sluttede sig til hine Forhandlinger, 
der iøvrigt selv ved samme tilsidst bleve døde og magtes- 
løse. Jeg efterkommer herved dit Ønske, for at disse Op- 
tegnelser kunne bevares i vor Familie. 

Allerede 8 Dage før Christian den 8des Død, da hans 
Sygdom begyndte at tage den betænkeligste Vending, talte 



Breve fra Geheimeraad P. G. Bang til Provst With. 109 

bans Cabinetssecretair, Kammerherre Tillisch til mig om 
hvad jeg meente der kunde gjeres for at naae det nær- 
meste Formaal, nemlig en Overgang af Kongens Regjering 
til hans Søn, uden voldsomme Bevægelser i Hovedstaden, 
hvilke saavel han som jeg frygtede. Jeg foreslog dengang 
alierede, at man skulde strax, naar Kongens Liv af Lægerne 
virkeligen var opgivet, samle Statsraadet, og til dette til 
lige kalde Etatsraad Hvidt, som Borgerrepræsentanternes 
Formand og det saakaldte liberale Partis meest anseete 
Navn; og iøvrigt øieblikkeligen i en Proclamation udtale 
sig i en beroligende Retning. Han yttrede hertil, at de 
gamle Ministre, og især den hos Thronfølgeren indflydelses- 
rigeste, Steemann, aldrig vilde gaae ind paa Hvidts Til- 
kaldelse, men had mig dog tale med Finantsministeren 
herom. Jeg gjorde delte, men han var, skjøndt egentligen 
ei derimod, dog aldeles utilbøielig til i det Hele at tage 
Initiativet i hvad der skulde skee, da Steemann var den 
ældste. Han meente vel og, skjøndt han ei sagde det, at 
han, der aldrig har staaet 1 noget venskabeligt Forhold til 
Steemann, kun vilde bevirke det Modsatte af hvad han 
ønskede. Der gik derefter nogle Dage, indtil Morgenen 
den Dag, da Kongen om Aftenen døde, da Tillisch, der 
mødte mig paa Palæet, fortalte mig, at Steemann, til hvem 
Kronprindsen , da Kongen nu var saa godt som opgiven, 
havde henvendt sig om Raad, jeg veed ei om personligen, 
men i alt Fald flere Gange gjennem sin Cabinetssecretair 
Etatsraad Lunding, var bestemt paa, at Kronprindsen 
skulde optræde Atrængt, og ved sin Tiltrædelsesproclamation 
Intet love, og at Byen vilde kunne holdes i Orden ved 
Politiet og den øvrige executive Magt. Tillisch havde — 
sagde han — gjort ham de meest indtrængende Fore- 
stillinger herimod, men Intet udrettet; til hans Opfordring, 



110 Aktstykker, hørende til Danmarks nyeste Historie. 

dog at conferere med de andre Ministre, om hvemTilliseb 
vidste, at de Reveotlon, Vilheim HoltlLe og Ørsted, vare 
af andea Anskuelse , havde Steemann svaret ham , at det 
kunde Intet nytte, han blev dog ved sin Mening, og vilde 
ei raade Kongen til Andet. Efter Tillischs Oprordring gik 
jeg da i denne Anledning til Reventlou, der sagde mig, at 
ban allerede havde henvendt sig til Sj^eemann om, at 
den ny Konge burde udtale sig i en anden Retning, og 
at han igjen den Dag vilde gaae til ham, hvilket han og 
senere gjorde. Jeg leverede Reventlou et Udkast til en 
Tiitrædelsesproclamation, som jeg nogle Dage forud havde 
skrevet, bad ham benytte hvad han vilde deraf som sit, 
og derefter tilintetgjøre den. Jeg gik derpaa fremdeles til 
Gonferentsraad Treschouv — dette af min egen Drift — 
og bad ham indvirke paa Steemann. Han vilde ei selv 
gjøre det, da han i Øieblikket stod i et spændt Forbold 
til Steemann , ' og selv Intet vilde udrette hos denne , men 
han bad Valdemar Oxholm, Kronprindsens forrige Hof- 
chef, som han havde kaldt herover, gaae til Steemann, og 
hans Forestillinger, i Forbindelse med Reventlous og mu- 
ligen Fleres, omstemte endeligen Steemann. 

Saasnart Kongen om Aftenen var død, kaldte bans 
Søn da øiebiikkeligen Statsministrene, Grev Carl Moltke og 
Tillisch sammen til sit Raad. Det var ei paatænkt af ham 
selv at tilkalde mig, men paa Tillischs Forslag sendte han 
en Lakai til mig, der ved Midnat bragte mig Kongens Be- 
faling at komme op paa Slottet. Jeg kom imidlertid først 
derop omtrent en halv Time, efterat Statferaadet var be- 
gyndt. Kongen havde aabnet dette (sagde man mig senere) 
med en hjertelig Tiltale til Ministrene, hvori ban udtalte 
Erkjendelsen af sine ringere Evner end hans afdøde Faders, 
udbad sig deres Bistand m. v.; derefter havde han med- 



Brere fra Geheimeniftd P. 6. Bang til Proyst With. 1 1| 

deelt dem, hvilkel han ogsaa gjentog for mig ved min 
Ankomst, at hans Fader i det bekjendte Brev (som han 
angreben af Feber nedskrev umiddelbart førend han lagde 
sig paa sit Dødsleie, forseglede og leverede sin Adjatant 
Irminger, med Befaling at levere hans Sen det strax efter 
hans Død) havde tilraadet ham, strax ved sin Til- 
trædelse i et Patent at tilkjendegive, at han 
vilde indføre en for den hele Stat fælles fri con- 
stitutionel Forfatning. I Brevet skal han iøvrigt have 
anbefalet Stéemann til sin Søn, som hans første Raadgiver, 
og sin Søn til Stéemann, ligesom han og skal have an- 
befalet mig til hans Søn, som en Mand, til hvem han 
havde særdeles Tillid. Denne Deel af Brevet meddeelte 
Kongen imidlertid ikke, idetmindste ei mig ved min An- 
komst, men sagde blot, at i Brevet havde hans Fader an- 
befalet ham at følge betroede Mænds Raad. Stéemann 
havde imidlertid i det nys begyndte Statsraad fraraadet i 
Tiltrædelsespatentet strax at binde sig til et saa bestemt 
Tiisagn om en fælles constitutionel Forfatning, hvorimod 
man skulde udtale sig i mere almindelige Udtryk, og hen- 
vise til den afdøde Konges begyndte Ordning af de ofifent- 
lige Forbold. Dette var bifaldt af de andre Tilstedeværende 
og derhos vedtaget, at man skulde i de første Dage nær- 
mere forhandle om Forfatningens Forandring, og derefter 
brioge den tagne Beslutning til offentlig Kundskab. Man 
bavde i Henhold hertil lige begyndt at discutere et fore- 
liggende Udkast til Tiltrædelsespatentet, som rimeligviis 
var affattet af Reventlou i Forening med Stéemann, og 
8om i flere Puncter var mindre bestemt end mit Dagen i 
Forveien Reventlou leverede Udkast, hvoraf dog en Deel 
var benyttet. Efter min Ankomst paa Slottet og lodførelse 
i Statsraadét meddeeltes mig nu hvad der saaledes alt var 



112 AkUt>kker, høreode til Danmarks nyeste Historie. 

vedtaget og passeret, hvorefter Discussionea over Udkastet 
blev fortsat. Jeg foreslog flere Modiflcationer i Henhold 
til mit tidligere Udkast, som bleve antagDOy og efter at 
det saaledes modificerede Udkast var oplæst og af Kongen 
vedtaget, begyndte Greve G. Moltke, Kammerherre TiUisch 
og jeg paa at reenskrive de 3 Exemplarer, af hvilke^Kongen 
skulde beholde eet, og eet sendes til hvert af Cancellierne. 
Uoder selve Reenskrivningen foreslog nu Grev C. Moltke 
endnu, at en Passus maatte optages, hvorved betegnedes, 
at den omhandlede Ordning af de offentlige Forhold « sig- 
tede til at sikkre Landsdelenes gjensidige Rettighedert. 
Dette Forslag blev imidlertid el saa orohyggeligen discu- 
teret, og da man allerede havde reist sig, og da jeg ind- 
vendte at det var mindre passende i Patentet at henvise 
til Spændingen mellem Landsdelene, og foreslog at sætte 
«Borgernes» istedetfor »Landsdelenes«, blev hiint Udtryk 
valgt, uagtet Ørsted gjorde den Indvending imod samme 
at det var for ampelt. Det var Skade, at denne Ind- 
vending ei blev paaagtet, og at man overhovedet saaledes 
indlod sig paa dét færdige, ievrigt vel redigerede Patents 
Forandring under selve Reenskrivningen, thi Udtrykkene 
« sikkre Borgernes gjensidige Rettigheder^ blev seneremis- 
tydet af Oppositionspressen for at bevise , at. Patentet ei 
henviste til indførelsen af en constitutionel Forfatning, 
uagtet dette iøvrigt fremgik af Sammenhængen. Fremdeles 
blev under Reenskrivningen udeladt en Yttring om, at den 
paatænkte Ordning af de offentlige Forhold allerede inden 
den afdøde Konges Bortgang var tiltraadt afThronføIgeren, 
hvilket imidlertid var ligegyldigL Om Morgenen Kl. 2V2 
hævedes denne uhyggelige Statsraadssesslon, i hvilken Alle 
følte sig nedtrykte ved Tanken om det nu indtraadte 
skjæbnesvangre Thronskifte, og som afholdtes i de store. 



Breve fra Geheimeraad P. G. Bang lil Provst With. ] 18 

Og slet oplyste Gemakker paa Slottet. Kongen anmodede 
08 om Alle at være tilstede paa Slottet igjen Kl. 9 ved 
bans offentlige Proclamation. 

Til den nævnte Tid samledes de bøiere Embedsmænd 
paa Slottet, den afdøde Kongens Nærmeste, som Levetzau, 
Adler med flere,- høist bevægede (Grev G. Moltke var strax 
om Morgenen udnævnt til Statsminister) — kun Steemann 
var oprømt og geskæftig og gererede sig som den alt for- 
maaende Minister. Proclamationen er tilstrækkeligen be- 
skreven i de offentlige Tidender. 

Mandagen den 24de Januar Kl. 12 holdtes den første 
Statsraads Session, hvortil jeg var tilsagt. Kongen ind- 
førte Kammerherre Stiftamtmand Bardenfleth som af ham 
beskikket Statsminister, og tilkjendegav mig, at jeg havde 
at deltage i Raadslagningen om en ny constitulionel For- 
fatnings Indførelse men ei i andre Sager. Geheimeraad Grev 
Otto Moltke skulde ogsaa overvære hine Forhandlinger. 
Kongen havde derhos ladet Tillisch affatte de vigtigste 
Grundtræk for den ny Forfatning, som bleve oplæste' i 
samme Session', dog uden at Kongen vilde ansee disse 
Grandtræk for bindende, men forbeholdt sig at forandre 
dem. De vare alle i det Væsentlige de samme, som i 
sin Tid af mig vare forelagte den afdøde Konge (cfr. mit 
forrige Brev) dog med det Tillæg, at Forfatningen, der kun 
skulde angaae de fælleds Anliggender for hele Staten, medens 
Provinsialstænderinstitutionen forblev urørt indtil videre, 
skulde gaae ud fra et Tokammersystem. 

Onsdag til Fredag holdtes derpaa dagligen Dis- 
cussionerne i Statsraadet over de meddelte Grundtræk, 
dog saaledes at de strax inden Discussionernes Begyndelse 
^f Kongen atter indskrænkedes til det meest paatrængende 
Fornødne (de Momenter, som findes i Forfatningsrescriptel), 

Ritt. Tidukr. 8 B. VI. 8 



114 Aktstykker, høreode til Danmarks nyeste Historie. 

idet Discussionen om de øvrige Bestemmelser, selv om 
Tokammersystemets Anvendelse, forbeholdtes, indtil den 
Commission, som skulde affatte Udkast til hele Forfatnings- 
loven, havde forelagt sit Arbeide. Greve G. Moltke havde 
fremdeles, inden Discussionemes Begyndelse, udarbeidet 
Udkast til Rescript om de indflydelsesrigeste Mænds lad- 
kaldelse til at give Betænkning over den eventuelle For- 
fatningslov, og derved sluttet sig til det af Kongen om 
Mandagen meddelte Program, og dette Udkast til det saa- 
kaldte Forfatoingsrescript blev nu Punct for Ponct gjennem- 
gaaet. Tillisch fungerede som Referent, derefter voterede 
jeg først, saa Bardenfleth og derefter de andre Ministre, 
den ældre efter den yngre, sidst Arveprindsen/ Ordet 
kunde da atter tages af Enkelte, og ejideligen afgav 
Kongen sin Bestemmelse, og fulgte han altid Pluraliteten, 
selv hvor det var kjendeligt, at han personligen heldede 
til Minoritetens Mening. Steemann var den hele Tid senge- 
liggende af Podagra, som han havde paadraget sig Pro- 
clamationsdagen, og deltog saaledes slet ikke i disse Dis- 
cussioner. C. Moltke havde i Forfatningsrescriptet selv 
indbragt den Passus, «at den ny Forfatning ei sig- 
tede til at ophæve den bestaaende Forbindelse 
imellem Hertugdømmerne«. Jeg opponerede paa det 
stærkeste imod at denne Passus optoges, da jeg vel ei 
vilde bryde denne Forbindelse ved den ny Forfatningslov, 
men fordi det altid var muligt, destoværre endog rimeligt) 
at Slesvigs Deputerede vilde .optræde flendligt mod Stats- 
eenheden, saaledes som de havde gjort i den forrige 
Stænderforsamling, og at de vilde begjære Slesvigs lad- 
lemmelse i det tydske Forbund; Kongen burde da ei være 
bunden ved el Art Tilsagn, naar Forbindelsen under slige 
Forhold ei længere kunde tilstedes. Bardenfleth nnder- 



Breve fra Geheimeraad P. G. Bang til Provst With. 1 1 5 

Støttede dette mit Forslag af al Magt. Vilhelm Moltke 
vilde gaae en Middelvei, men alle de andre Medlemmer af 
Raadet, ogsaa Grev Otto Moltke, var af den modsatte Me- 
ning, og uagtet Kongen just her personligen var enig med 
Bardenfleth og mig, gav han dog endeligen Phiraliteten Med- 
hold og bifaldt formeligen hiin Passus's Optagelse. Det 
var en ringe Erstatning, at jeg, heri understøttet af C. Moltke, 
fik antaget den Passus, at det danske Sprog i Slesvig 
skulde sikkres ved Forfatningsloven. Da Dagen efter Stats- 
raadets Medlemmer samledes, meddelte Bardenfleth, at 
den syge Steemann aldeles havde sluttet sig tii ham (og 
mig) i Henseende til nysnævnte Punct, og at han vilde 
bede Kongen om, at Spørgsmaalet endnu engang maatte 
blive optaget, men da erklærede Reventlou og C. Moltke, 
at da Rescriptet med hiin Passus allerede var givet til 
Reenskrift, og dennes Optagelse altsaa nu ei længere ube- 
kjendt for Mænd uden for Statsraadet, vilde de, naar 
denne engang formeligen afgjorte Qvæstion atter skulde 
optages, strax bede Kongen om deres Afsked. Ved Ses- 
sionens Begyndelse gav Kongen Bardenfleth Ordet for at 
foredrage Steeraanns Votum, som var begjært faget til 
ProtocoUen. Efter at have gjort det, sluttede Bardenfleth 
med, at ban vilde have bedet Kongen om, at Spørgsmaalet 
paa ny maatte foretages, da ban ansaae det af yderste 
Vigtighed, men han var kommen til Kundskab om, at en 
saadan fornyet Discussions Tilstedelse vilde føre saa be- 
tænkelige Følger med sig (hvormed han meente de tvende 
tydske Ministeres Dimission, som han dog ei nævnte), at 
han frafaldt saadan Bøn. Den 28de Januar blev da, efter 
at Arvepiindsen , som arveberettiget Agnat havde vedtaget 
den eventuelle Forandring af Forfatningen, det saakaldte 

Forfatoingsrescript, hvis nærmeste Øiemed som berørt var 

s* 



116 Aktstykker » høreode til Daomarks oyeste Historie. 

lodkaldelseD af erfarne og indflydelsesrige Mænd fra Konge- 
riget og Hertugdømmerne, men som derhos tillige inde- 
holdt Grundtrækkene af den paatænkte constitulionelle 
Forfatning, oplæst, det tydske Exemplar af Greve C. Moltke, 
det danske af Ørsted, og derpaa overgivet Kongen til 
Underskrift. Under den dybeste Taushed, saa at Penne- 
strøget tydeligen kunde høres, tog Kongen Pennen, under- 
skrev med fast Haand Rescriptet, og dermed Enevolds- 
magtens Afskaffelse. Alle reiste sig og udbragte for Kongen 
Ønsket om, at det nu foretagne vigtige Skridt maatte blive 
til Velsignelse for Fædrelandet. Han takkede Medlemmerne 
af Statsraadet for deres Medvirkning og hævede det for eo 
kort Tid. Omtrent efter en halv Times Forløb bleve Med- 
lemmerne atter indkaldte, og han tilkjendegav, at have som 
Medlemmer af den Commission, der skulde udarbeide For- 
fatningsloven, udnævnt: Greve V. Moltke, Ørsted, C. Moltke 
og mig. Den første gik imidlertid strax efter ind til Kongen, 
og paaberaabende sig, at Ordningen af de statsretlige For- 
hold laae uden for hans nærmeste Fag, at dette medtog 
hans hele Tid, at det vilde gjøre et mindre heldigt Ind- 
tryk, at tvende Beslægtede af den høie Adel udgjorde Halv- 
delen af Commissionen, bevirkede han, at denne kun kom 
til at bestaae af de tre andre Medlemmer, saaledes at han 
alene skulde tilkaldes ved væsentlig Dissents, og med Hen- 
syn til Forfatningens Regulering af de finantsielle Forhold. 
Efter at Gommissoriet var udfærdiget og Commissio- 
uens Medlemmer havde noget forberedet sig, begyndte den 
paa sit Arbeide, idet den gik ud fra de af Kongen fore- 
løbigen vedtagne Grundsætninger, navnligen at den nye 
Konstitution kun skulde angaae hele det samlede Monar- 
kies fælles Anliggender, medens hver Landsdeels Selv- 
stændighed og navnligen deres Provindsialstænder for deres 



Breve fra Geheimeraad P. G. Bang til Provst With. f 17 

indre AoliggeDder vedligeholdes urørte, samt al Conslitu- 
tionen skulde beroe paa et Tokammersystem. Vi arbeidede 
saaledes, at jeg i Almindelighed udarbejdede de første 
Momenter af hvert Afsnit, disse bleve derpaa mundtligen 
forhandlede indtil vi vare blevne enige, hvilket almindelig- 
viis naar vi ei vare det strax opnaaedes ved Overeenskomst 
mellem G. Moltke og mig, som Ørsted tiltraadte, idet ban 
ievrigt log liden activ Deel i Forhandlingerne og i det 
Hele arbeidede med kjendellg Ulyst, uden Baab om, at 
Gominissionens Resultat lilsidst vilde vinde Bifald. Ud- 
kastet til Forfatningsloven selv var allerede færdigt og lil- 
slillet Greve Vi Moltke til Gjennemsyn, og vi vare beskjæf- 
tigede med Hovedbilagene, nemlig C. Moltke med Hertug- 
dømmernes Valglov, jeg med Kongerigets og Ørsted med 
Forrelningsreglemenlet, hvortil han endog i de sidste Dage 
allerede havde tilstillet os tvende Andre et Udkast, da vore 
Forretninger afbrødes. Vort Udkast til Forfatningsloven 
havde vel, hvad det første Kammers Organisation og Virk- 
somhed angik, en aristokratisk conservativ Charakter, idet 
vi sluttede os til de liberalere tydske Forfatningers især 
den sachsiskes Forskrifter om det første Kammer. Dog 
havde jeg bevirket, at det andet Kammer alligevel vilde 
faae den overveiende Indflydelse. Dettes Organisation og 
Virksomhed var i det Hele bygget paa rent demokratiske 
Grundsætninger, hvori C. Moltke var aldeles enig. Valg- 
retten omfattede Huusmændene med Jord, og Enhver der 
svarede i Kjøbenhavn 32 Rd., i Kjøbstæderne 20 Rd., paa 
Landet 12 Rd. halvaarlig Leie, Valgbarbeden næsten lige- 
saa udstrakt som Valgretten o. s. fr.' Den af C. Moltke 
udarbeidede Forordning til Beskyttelse af det danske Sprog 
i Nordslesvig, var derhos meget energisk og gjennem- 
gribende, og var et liberalt Hovedbilag til Forfatningsloven. 



118 Aktstykker, hørende til Danmarks nyeste Historie. 

Imidlertid havde Agitationen vendt sig imod Forfatnings- 
rescriptet, og den af Christian den 8de saalænge fulgte 
Politik at haandhæve en Statsenhed mellem Kongeriget 
og begge Hertugdømmer. Det saakaldte danske Parti som 
fordrede Danmark til Eideren, og det Slesvigholstenske 
Partie bemægtigede sig ei alene Pressen, men gjennem 
Forsamlinger søgte man at vinde Mængden og fremkalde 
en Magt, for hvilken Regjeringen maatte ligge under. 

Den franske Revolution gav disée Bevægelser en hidtil 
ukjendt Betydning, og det Slesvigholstenske Parties An- 
masselser bragte efterhaanden Folkestemningen i Danmark 
paa det saakaldte uUradanske eller de Eiderdanskes Side, 
hvilket Parties Udskeielser og tildels uretfærdige Behandling 
af Christian den 8des Politik bleve oversete; og det lyk- 
kedes dette Parti, navnligen ved Magister Monrads Pen, 
at gjøre de gamle Ministere, og især Forfatningscommis- 
sionens Medlemmer, mistænkelige som slesvigholstensk- 
sindede. Et vigtigt Moment, som ei tør oversees, ved at 
bedømme Begivenhedernes Gang, var Bardenfleths Virk- 
somhed. Han heldede allerede, da han indtraadte i Mini- 
striet, til det eiderdanske Parties Anskuelser, skjøndt ban 
netop i det foregaaende Aar paa Kronprindsens Vegne 
havde affattet et Forslag om en Heelstalsforfatning , og 
han gik efterhaanden, som Slesvigholstenerne fremtraadte 
i et flendtligt Forhold til Staten, ganske over til hiint 
Parties Anskuelser. Hans Indflydelse hos Kongen og hans 
Popularitet steg dagligen, medens de ældre Ministere, 
Reventlou, C. Moltke, og Ørsted (og jeg) bleve stedse mere 
deels forhadte deels mistænkte. Han, maaskee i For- 
bindelse med Steemann selv, bevirkede udentvivl Steemanns 
og Ørsteds Entledigelse fra den active Tjeneste, hvorved 
han blev Justitsminister ; og der opstod endeligen i Midtea 



BreYO fra Geheimeraad P. G. BaDg til Provst With. 119 

af Marts en saadan Uenighed mellem (de) tremie nævnte ældre 
Statsraadsmedlemmer, «onn vilde, at raan skulde erklære sig 
imod Holsteens Indlemmelse i den paatænkte ny tydske 
Statsenhed under et Nationalparlament i Frankfui^t, — og 
Bardenfleth der var af den modsatte Anskuelse — hvilket 
han selv meddelte os Natten mellem den 21de og 22de (Marts) 
ved Forhandlingerne om det ny Ministeriums Dannelse — 
at en Forandring af Ministeriet blev uundgaaelig. 1 Por- 
fatningscommissionen omtalte G. Moltke og Ørsted vel 
intet af det Passerede for mig, roen enkelte Yttringer 
viste mig dog deres bittre Stemning imod Bardenfleth, 
der udentvivl ogsaa i Henseende til Slesvig ved hin Lei-* 
lighed i Statsraadet havde vedkjendt sig det eiderdanske 
Parties Anskuelser, og urgerede paa, al ved Holstens Ind- 
lemmelse i den reconstruerede tydske Stat blev Slesvigs 
Adskillelse fra dette nødvendig, ligesom Bardenfleth trængte 
paa at man skulde ruste sig. Lehmann havde i denne 
Tid et Par lange Audientser hos Kongen, og søgte at 
vinde ham for Partiets Anskuelser. Det er endog sagt, 
at den store Forsamling i Casino den 20de Marts om 
Aftenen, som sigtede til at bevirke det gamle Ministeriums 
Entledigelse , handlede efter Gonference med Bardenfleth, 
der ønskede denne Demonstration for at fjerne dette Mi- 
nisterium; men jeg veed intet paalideligt herom, og troer 
det ikke. — At de gamle Ministeres Venner skildre Gasino- 
forsamlingen som Resultatet af en Gabale af Bardenfleth og 
Lehmann , er naturligt, men jeg holder for, at den i Hoved- 
sagen fremgik af Folkestemningen i Hovedstaden med Hensyn 
til det slesvigske Spørgsmaal, hvilken høist ophidsede Stem- 
ning benyttedes af det liberale Parties Ledere ei blot i 
denne Retning men og for at fremkalde en demokratisk 
Forfatning. • 



120 AktsUkker, hørende til Dmmarks nyeste Historie. 

Jeg skal ei opholde mig ved hvad der passerede i 
hiJD ForsamlJDg i Casino den 20de Marts om Afteneo, saa- 
lidet som ved de øvrige ældre Begivenheder, som ligge 
mellem Forfatningsrescriptets Cdgivelse i Slatningen af 
Januar og Ministerskiftet. Disse Begivenheder ere nok- 
isom offentliggjorte og bekjendte. Om Aftenen den 20de 
fil. 7 vare Forfatningscommissionens Medlemmer, C. Moltke, 
Ørsted og jeg endnu samlede, som sædvanligt paa Ørsteds 
Bopæl. Jeg foreslog at udsætte Forhandlingerne, da vort 
Arbeide vilde blive frugtesløst, hvorledes Forholdene saa 
bleve ordnede. Nogle faa Minuter, forinden Mødet, havde 
jeg talt med Capilain Tscherning hos Etatsraad Suhr, og 
af ham erfaret den hele Hensigt med Casinoforsamlingen, 
der lige skulde begynde, hvorom jeg tillige underrettede 
G. Moltke og Ørsted. G. Moltke vilde imidlertid at vi 
skulde vedblive, og i 3 Timer til noget over 10 fortsattes 
vor Discussion om et Afsnit af Valgloven. Ligesom vi 
havde reist os, kom Etatsraad Sahcath for .at bringe Ørsted 
Underretning om Udfaldet af Gasinoforsamlingen* Det var 
besluttet, at Forsamlingen, og venteligen en stor Masse af 
Borgere næste Dag skulde ledsage Magistrat og Borger- 
repræsentationen til Slottet for at understøtte Begjæringen 
om det gamle Ministeriums Enlledigelse. Jeg kjørte bjeai 
med G. Moltke, der var høist indigneret over den imod 
ham viste Miskjendelse af hans redelige Villie til at sammen- 
holde det Hele, og uagtet jeg, ved at udstige, fraraadede 
det, kjørte han hjem til sin Bopæl midt imellem den fra 
Casino udstrømmende og udenfor forsamlede Mængde. Denne 
molesterede ham ei i mindste Maade , og viste herved lige- 
saa roesværdig en Holdning, som han viste sit bekjendte 
personlige Mod. Om Natten kunde jeg ikke sove, idet 
miqe Tanker vare altfor beskjæftigede med den bestaaende 



Breve fra Geheimeraad P. 6. Bang til Provst With. 121 

Crisfs Og jeg, dér ei har saadant Mod som Moltke, 
derfor ei kunde gjøre mig fri for den Frygt, at Pøbel- 
optøler, som jeg dog ei ventede vilde gaae videre end til 
at slaae Vinduer ud og deslige, vilde blive rettede imod 
de gamle Ministre og ogsaa imod mig, hvilket Enkelte af 
mine Bekjendtere havde sagt mig blev omtalt i Byen , og 
at da min Kone, som iaa af Barselfeberens Følger, derover 
kunde blive dødeligen forskrækket. Kl. 6 om Morgenen 
den 21de stod jeg op og gik ud til Bardenfleth, med hvem 
jeg antog at staae paa en god Fod, og sagde ham, at jeg 
iøvrigt ei vilde blande mig i hvad der nu forhandledes, 
men kun sige ham, at hvis et nyt Ministerium tildels 
af det liberale Parti skulde dannes, ansane jeg Etats- 
raad Hvidt og Tscherning- for de 2 i Øieblikket vigtigste 
Medlemmer. Han svarede mig, at Kl. 9 skulde de gamle 
Ministere kaldes op paa Slottet, det hele Ministerium vilde 
komme til at gaae af, og han havde med Elensyn til det 
ny Ministeriums Dannelse allerede henvendt sig til Monrad, 
som just var hos ham. Han antog hele Armeen saa uvillig 
stemt imod Tscherning, at han neppe burde gjøres til 
Krigsminister, hvilket ellers ogsaa han ønskede. Iøvrigt 
var han meget venskabelig imod mig, men svarede paa 
mioe Yttringer om at jeg for min Person saa meget øn- 
skede et Åmtmandskab og navnligen hans forrige Amt 
(Odense) hvortil jeg 8 Dage forud havde meldt mig, at 
han selv maaskee inden Aften var paa Veien til Odense. 

Kl. 9 kaldtes Ministrene til Slottet. Efter hvad der er 
mig meddelt, og som jeg anseer for paalideligt, tilkjende- 
gav Kongen her de forsamlede Ministere, at Regjerlngen 
nu maalte forandre sin Politik navnligen i Henseende til 
Slesvig i den Retning, som det hele danske Folk attraaede, 
og overlod iøvrigt Bardenfleth nærmere at udvikle hans 



122 Aktstykker, hørende til DaDmarks nyeste Historie. 

Anskuelse om den fremtidige Politik, efter hvad han havde 
meddelt denne. Dersom' de kunde og vilde gaae ind her- 
paa, var det ham kjært, han vilde helst beholde sin Faders 
gamle Raadgivere. Ban skal have talt meget mildt. Der- 
paa reiste Bardenfleth sig, critiserede i et længere Fore- 
drag temmelig skarpt den ældre Regjerings Politik, og 
tilkjendegav , hvilken forandret Retning Kongen vilde give 
den. C. Moltke, som tillige tilbageviste Bardenfleths An- 
greb, Reventlou og Ørsted begjærte da strax og bestemt 
deres Dimission. Steemann var syg og fraværende denoe- 
gang som i al den foregaaende Tid. V. Moltke tilkjende- 
gav, at den antydede Retning af den fremtidige Politik 
kunde vel i det væsentlige tiltrædes af ham, men naar 
hans gamle Colleger alle trak sig tilbage, vilde han det 
ogsaa. Dermed hævedes Statsraadets Session. Person- 
Ugen har jeg naturligviis ei erfaret noget herom, men jeg 
har hiin Beretning fra Greve V. Moltkes ældste Søn. 

Da Kongen derpaa Kl. 11, som bekjendt, havde svaret 
de af 15000 Mennesker ledsagede Borgerrepræsentantere, 
at det var ham kjært at kunne meddele sit Folk, at dets 
Ønske alt var opfyldt, idet de gamle Ministere allerede 
havde taget deres Dimission, var det nu overladt Barden- 
fleth at danne et nyt Ministerium. Det er almindeligen 
sagt at Bardenfleth den Dag tvende Gange indstændigen 
har bedet Y. Moltke igjen at indtræde, men at denne af- 
slog det, men jeg veed det ei med Vished. Derimod 
meddeltes mig senere af Bardenfleth selv Følgende om de 
første Forhandlinger om Ministeriets Dannelse. Han havde 
henvendt sig foruden til Monrad , til Greve V. Sponneck, 
og til Etatsraad Francke. Man var Kl. 3 om Middagen 
bleven' nogenlunde enig om, at Sponneck skulde have 
Finantsministeriet, Francke det tydske Cancelli o: Ministeriet 



Breve fra Geheimeraad P. G. Bang tii Provst With. 123 

for Hertugdømmerne, Monrad Cultus- og Undervisnings- 
ministeriet, medens Bardenfleth beholdt Justitsministeriet, 
og Gesandten Greve Moltke i Paris- skulde have Udenrigs- 
ministeriet; hermed var man nærved at være enig. Monrad 
fordrede imidlertid, at for at hans Anskuelser tilstrækkeligen 
kunde blive repræsenterede, maatte Bvidt indtræde, i alt 
Fald uden Portefeuilie, og Francke vilde have det erkjendt, 
at den administrative Forbindelse mellem Holsten og Slesvig 
skulde vedblive. Da Forhandlingerne alt havde varet nogle 
Timer skiltes man ad, for atter at komme sammen El. 7. 
Men da var man endnu mere uenig: Francke, vilde ei have 
flvidt ind, og de andre vilde ei indrømme den admini- 
strative Forbindelse mellem Hertugdømmerne. Det fore- 
lagdes Kongen, at man ei kunde blive enig, og han gav 
Francke den Beskeed «Sie sind entlassen, doch inGnade», 
hvormed vistnok dog kun var meent fra Forhandlingerne 
om Ministeriets Dannelse. Francke skal for at undskylde 
sin Færd have udtydet disse Ord anderledes. Efter Franckes 
Bortgang blev der sendt Bud efter Hvidt, men Sponneck 
erklærede nu, at efterat Francke var traadt tilbage, vilde 
han ei blive i Ministeriet med mindre jeg vilde indtræde, 
og foreløbigen tage Rentekammeret. Bardenfleth vilde nu 
have Forhandlingerne udsalte igjen, men Monrad paastod, 
at de maatte fortsættes indtil der var dannet et Mini- 
sterium, og tilbød at hente mig. Udsættelse kunde saa 
meget mindre finde Sted, som Dampskibet Skirner Kl. 9 
næste Formiddag vilde bringe Deputationer fra de i Rends- 
borg forsamlede Holstenske og Slesvigske Stænder-Depu- 
terede, og disse 5 Slesvigholstenere maatte gives det for* 
Dedne Svar. Kl. 1 om Natten ringede da Monrad mig op, 
og jeg troede ei at kunne nægte at følge ham. Efterat 
være ankommen, meddelte Bardenfleth mig det Passerede. 



124 Aktstykker, hørende til Danmarks nyeste Historie. 

Haa var løvrigt nedtrykt ved de Vanskeligheder, som viste 
sig ved at danne et Ministerium og udmattet af tvende Nætters 
Vaagen. Han, Sponneck, Monrad, Bvidt og (jeg) begyndte 
da igjen en foreløbig Forhandling. Jeg erklærede ei at 
ville indtræde i et nyt Ministerium med mindre at man 
1) modificerede Casinoselskabets af de i andre vedtagne 
Program i Henseende til Slesvig saaledes, at dette blev 
vel adskilt fra Holsten, men iøvrigt en selvstændig 
Landsdeel med sin egen Landdag, dog med fælles 
Diplomati og fælles Armee. Efter nogen Ventilation blev 
dette indrøm^met mig af de andre, dog saaledes at Hvidt 
og Monrad betingede deres Tiltrædelse deraf, at deres 
Venner, Lehmann, Clausen og Tscherning (disse vare de 
o Ledere for Casinoforsamlingen) ogsaa vilde erklære sig 
enige i en saadan Forandring af deres Program (hvilket 
de vilde have gjort, som det Følgende viser). Paa denne 
Basis meente jeg nemlig at der med noget Haab om 
Fredens Vedligeholdelse kunde underhandles med de tydske 
Afsendinger, ligesom man ved en saadan Ordning af For- 
holdet vilde vinde alle Nordslesvigere, næsten alle Mellem- 
slesvigere og en stor Deel Sydslesvigere for sig, kort del 
hele menige Folk i Slesvig, og kun have nogle Aristo- 
krater, en Deel Embedsmænd og Advokater tilbage som 
Modstandere. 2) at man antog en Krigsminister, hvorlil 
jeg fremdeles ønskede Tscherning, men da man herimod 
indvendte Armeens o: Offlceersclassens præsumerede Uvillie 
mod ham, nævnte jeg Generaladjutanten Schøler. 3) at 
man maatte vinde en agtet Mand til at overtage sig Mi- 
nisteriet for Hertugdømmerne, i hvilket Øiemed jeg fore- 
slog at sende Bud efter Baron Plessen, den Rentekammer- 
deputerede, som jeg haabede vilde tiltræde mit Forslag 
under Nr. 1 og Conferentsraad Rathgen i det tydske Can- 



Breve fra Geheimeraad P. G. Bang til Provst With. |25 

ce]lie, som man kunde forsøge paa at formaae til ad 
ioterim at overtage Præsidentposten i Hertugdømmernes 
locaie Regjering, hvorom jeg dog havde mindre Haab. 
Disse tvende sidste Punkter bleve sirax antagne. ^Vi gik 
derpaa alle ind til Kongen og Bardenfleth forelagde ham 
disse Resultater, hvorhos jeg gjorde ham opmærksom paa, 
at for Fremtiden maatte han indrømme det ny Ministerium 
en selvstændig Ledelse af Regjeringsforretningerne, for 
hvilken det maatte staae til Ansvar, og ved Dissentser 
mellem ham og Ministeriet i Benseende til væsentlige Ting 
kunde han ei forandre Ministeriernes Indstillinger og be- 
boide det, men han maatte i saa Fald entledige Ministrene 
og vælge nye. Kongen bifaldt de forelagte Punkter og 
Davnligen at der sendtes Bud efter Plessen og Rathgen. 
Da RI. nu var 3 bad jeg ham, der havde vaaget i trende 
Nætter, at begive sig til Ro til Kl. 6, medens de nys- 
nævnte tvende Mænd bleve hentede, og vi confererede om 
den af mig paåtænkte Organisation af Ministeriet. Dette 
gjorde han. 

Først Kl. éVs kom Plessen og Rathgen saavelsom 
Scbøler og vi begyndte nu vore Forhandlinger om Mini- 
steriets Dannelse. Plessen erklærede sig enig i mit oven- 
for under Nr. 1 nævnte Forslag til Ordningen af Slesvigs 
Forhold, men Rathgen vilde ei gaae ind herpaa, idet han 
efter sin Overbeviisning ingensinde kunde erklære sig enig 
i Ophævelsen af den hidtil bestaaende Forbindelse mellem 
Slesvig og Bolsten, og vilde derfor ei modtage Præsident- 
skabet i den locaie Regjering i Hertugdømmerne. Schøler 
erklærede, at han paa ingen Maade tiltroede sig Evner til 
under de truende Forhold at overtage Krigsministeriet, 
men vilde dog, skjøndt meget nødigen, aldeles provisorisk 
overlage samme, indtil en anden kunde erholdes, for ei at 



126 Aktstykker, hørende til Danmarks nyeste Historie. 

hindre Dannelsen af et Ministerium. Men Forhandlingerne 
strandede derpaa, at Piessen tillige erklærede, at naar 
Monrad og Hvidt indtraadte uden tilsvarende Medlemmer 
af det slesvigholstenske Bevægelsesparti til Ejl. Advocat 
Clausen, som tidligere havde hørt til det Nyholstenske 
Parti (og altsaa været for Slesvigs Afsondring fra Holsteen) 
vilde det ny Ministerium dog væsentligen i Hertugdømraeroe 
hlive betragtet som et af det ultradanske Partis Seir ud- 
gaaet Ministerium i ensidig dansk Interesse. Han og en- 
hver ærekjær Mand der indtraadte i et saadant Mhiisterium 
for Hertugdømmernes Vedkommende, vilde tabe al Agtelse 
og IndOydelse hos disse. Piessen var under Fremstillingen 
heraf temmelig bitter imod Monrad og Hvidt og i det Bele 
mod de 5 Ledere af Gasinoforsamlingen, der havde styrtet 
det gamle Ministerium uden nu at kunne fyldestgjøre deo 
heraf følgende Forpligtelse at foreslaae Kongen et andet 
Ministerium, der kunde have nogen Rimelighed for sig at 
det med Held vilde kunne styre Monarkiets Anliggender. 
Monrad og Hvidt vilde benægte denne Forpligtelse, men 
saavel Sponneck som jeg erklærede os heri enige med 
Piessen og udtalte at det hele danske Folk maatte vente 
og forfange dette af dem. Hvidt og Monrad syntes under 
denne Debatte kjendeligen at føle Vægten af dette Ansvar, 
som deres Parti havde paadraget sig; og herved blev Dis- 
Gussionen ubehagelig nok. Et Resultat var ei at opnaae, 
thi at optage en eller tvende Ultra-Slesvigholstenere i Mi- 
nisteriet var — foruden at de ei vare tilstede — ugjørligt 
efter Stemningen i Kongeriget, og at danne et Minister.um 
uden nogetsomhelst Medlem for Hertugdømmerne, vilde 
Sponneck og jeg ikke indlade os paa. Kl. 6 endte vi de 
frugtesløse Forhandlinger, og vi andre bade Bardenfleth, 
der under Forhandlingerne havde taget liden Deel i samme 



BreTe fra Geheimeraad P. G. Bang til Provst With. 127 

Og var bøist nedtrykt, at melde Kongen, at vi ei kunde 
danne, et Ministerium. Han gik ind til Kongen, som var 
kommen tilstede, og sagde bam dette. Kongen var som 
naturligt i en høist ubehagelig Stilling, og meget afOceret. 
Han sagde til Bardenfleth at ban var tilbøielig til at resig- 
nere, hellere end at undergive sig nedværdigende Vilkaar, 
og Bardenfleth yttrede for mig, at det var hans Alvor, og 
dermed var alt tabt, da man saa vilde faae en provisorisk 
Regjering, en Art Republik og Staten snart blive ganske 
opløst. Saaledes gik vi i dette Øieblik imellem hinanden 
i en høist uhyggelig Stemning. Monrad udtalte blandt 
andet i dette Øieblik, at skulde hans Parti ene overtage 
sig Forretningerne, maatte det antage en ultrademokratisk 
Charakteer; thi alene derved kunde det holde sig og sætte 
sine Anskuelser igjennem. 

For at gjøre et Forsøg paa at redde mit Fædreland 
fra den store Fare, der virkeligen i dette Moment truede 
samme, foreslog jeg da Plessen, at han, Bardenfleth og 
jeg provisorisk skulde overtage Ledelsen af For- 
retningerne i nogle Dage, underhandle med Hertug- 
demmernes Afsendinge, og gjøre det sidste Forsøg paa al 
tilveiebringe en fredelig Udjevning af Forholdene mellem 
Landsdelene. Kongen vandt da ogsaa Tid til at danne sit 
Ministerium. Men jeg fordrede derhos, at de 5 Le- 
dere for det ultradanske Parti, Hvidt, Monrad, Clausen, 
Tscheming og Lehmann, skulde underskrive en Erklæring, 
som jeg conciperede, og der ei, som Bladet JPædrelandet 
har angivet, gik ud paa noget Samtykke til Udsættelsen 
af Ministeriets Dannelse men blot derpaa, «at de efter de 
dem meddelte Oplysninger erkjendte det for hensigtsmæssigt, 
at Hans Majestæt i nogle Dage havde udsat Dannelsen af 
det nye Ministerium^ og havde provisorisk overdraget Ledelsen 



128 Aktstykker, hørende tir Danmarks nyeste Historie. 

af Forretningerne til Bardenfleth, Plessen og roig.» Mio 
Hensigt hermed \ar ei hlot at sikkre Roligheden i Hoved- 
staden , hvis Stemning var i høieste Grad ophidset og let 
kunde gaae over til virkeligt Oprør, naar Forretningerne 
overdroges til tvende Mænd, som Plessen og mig, deri 
Henseende til Hertugdømmernes Forhold havde Meningen 
imod sig og af de Fleste ansnaes som verkappte Schlesvig- 
holsteinere, men ogsaa at constatere, at det ultradanske 
Parties Ledere vilde indrømme en Afgjørelse af de inter- 
nationale Forhold paa Tredelingens Basis, som Plessen og 
jeg havde antaget. Monrad og Hvidt erklærede at ville 
underskrive en slig Erklæring og gaae hen og søge deres 
Venner, for ogsaa at erholde deres Underskrift. Bardenfleth 
og jeg, som gjentagne Gange talte med Kongen i denne 
Time, forelagde ham dette Arrangement som han bifaldt, 
og Monrad og Hvidt fjernede sig for at søge de andre 
deres Parties Ledere, efter at det var af Bardenfleth og 
mig lovet Monrad og Hvidt, at dersom der toges en anden 
Bestemmelse under deres Fraværelse, skulde de faae Un- 
derretning derom. El. var dengang 7. 

Forinden jeg nemlig havde foreslaaet dette provisoriske 
Arrangement var Kammerherre Tillisch, som hele Natten 
havde været paa Slottet, kommen frem og yttrede for 
Bardenfleth og mig, at nu var der Intet andet for, end at 
Kongen igjen antog sit gamle Ministerium ; og da Bardenfleth 
og jeg begge yttrede, at dette aldrig lod sig udføre efter 
hvad Konge« allerede havde Dagen iforveien erklæret for 
Borgerrepræsentanterne, og efter hele Stemningen, ved- 
blev han dog, at det var den eneste rette Udvei; og har 
vistnok gjort det samme gjældende med al Kraft hos Kongen, 
som dog ei gik ind derpaa men som bemærket, vedtog 
Dannelsen af en provisorisk Bestyrelse, og Udsættelsen af 



Breye fra Geheimeraad P. G. Bang til Provst With. 129 

• 

det endelige Ministeriums Organisation. Da det imidlertid 
var uvist, om de tidtnævnte Ledere vilde underskrive den 
forelagte Erklæring under hvilken Betingelse vi tre, Barden- 
fleth, Plessen og jeg, alene vilde overtage et provisorisk 
Ministerium, blev det, efter at Monrad og Hvidt vare 
gaaede, vedtaget af Kongen, at Tillisch skulde søge at for- 
maae Greve V. Mokke, C. Moltke og Toldkammerpræsident 
Bluhme til at møde paa Slottet for at conferere med 
Kongen om et Ministeriums Dannelse, hvis det proviso* 
riske Ministerium ei kom istand. Tillisch gik strax Og 
søgte disse Mænd. Efter at han var gaaet, confererede 
Kongen igjen med Bardenfleth og mig, og yttrede sig nu 
lilbøielig til — ^ venteligen efter tidligere Omtale med Tillisch 
— at danne sit Ministerium væsentligen sf V. Moltke, 
G. Moltke, Bardenfleth, Bluhme og Schøler. Han erklærede 
derhos paa det høitideligste gjentagne Gange for Barden- 
fleth og mig, at han aldrig vilde tillade, at en Soldat skjød 
paa Folket, det var Uret at bruge Militairet mod Folket 
og det førte aldrig til noget godt Resultat; han vilde der- 
imod ved at bekjendtgjøre , hvilke Ministere han havde 
udnævnet, overgive sig og sin Throne til det Kjøben- 
havnske Borgerskabs Beskyttelse, og vilde eller kubde det 
ei beskytte ham, — vilde han resignere. Jeg udarbeidede 
efter hans Begjæring paa Stedet Udkastet til en kort Pro- 
clamation herom. Imidlertid gik Tiden hen, vi hørte 
eDdou Intet fra Hvidt og Monrad. Kongen blev utaal- 
modig og vilde ei vente længere; jeg sagde da at jeg 
strax vilde søge dem og øieklikkeligen bringe Erklæringen, 
for hvilket Tilfælde Kongen havde taget og ladet dem til- 
kjendegive sin Bestemmelse, at indrette for nogle Dage 
<let provisoriske Ministerium. I modsat Fald var Kongen 
^081 fra sit Ord, og kunde vælge det nu af ba>^ paatænkte 

Hbi. Titekr. 8 B. VL 9 



130 Aktstykker, hørende til Danmarks nyéat Historie. 

Ministerium, om hvis Tilraadelighed jeg iøvrigt ei dengang 
yttrede videre. 

Kl. 9 fandt jeg fornævnte Ledere samlede hos Etats- 
raad Schouw, og desuden Cand. juris Stænderdeputeret 
Hother Hage, Journalist Ploiig og Professor Erieger. De 
vare høist alvorlige, paa den ene Side meget betænkelige 
ved at undeBskrive Erklæringen, hvorved de meget rig tigen 
erkjendte at de vedtog en Opgivelse af deres hidtilværende 
Dogma, at Slesvig kun skulde være en dansk Provinds, 
hvilket de selv havde indpræget en stor Deel af det danske 
Folk, som de nu maaskee ei kunde lede i anden Ret- 
ning, — paa den anden Side ogsaa betænkelige ved An- 
svaret for, naar de nægtede Erklæringen, al fremkalde en 
mulig Resignation af Kongen, Uroligheder m. m. Jeg er- 
klærede dem, at jeg enten maatte have Erklæringen under-* 
skreven med mig, eller ogsaa var al Forhandling afbrudt 
med dem, og Kongen tog anden Bestemmelse. Da sagde 
først Tcsherning, at der var saa liden Forskjel mellem, om 
Slesvig fik en selvstændig Landdag eller en provindsiel, at 
han ei derfor vilde udgyde Borgerblod eller raade til dette, 
han vilde altsaa underskrive. Monrad sagde, at vel var 
denne Ordning efter hans vedblivende Mening ei den rig- 
tige, men hans Samvittighed tillod ham ei at nægte at 
underskrive. Derpaa erklærede Hvidt, Clausen og Schouw 
at ville underskrive. Lehmann vægrede sig meget derved, 
og vilde have, at jeg skulde nøles med de 5 Underkrifter, 
men da jeg erklærede, at dermed var det Hele brudt, da 
han som En af de vigtigste Ledere hermed erklærede sig 
imod den paatænkte »Ordnrng , hvem rimeligvis Massen da 
vilde følge, underskrev ogsaa han, som han yttrede <(8om 
Monrad(s) og Schouws Slave ». Jeg begav mig da strax til 
Slottet med Erklæringen Kl. 9V9. 



BreYe fra Geheimeraad P. G. Bang til Provst Wiih. t31 

Ber havde imidlertid alt forandret sig. Skirner var 
kommen, og havde bragt Kongen et uforskammet Brev fra 
Priodsen af Augustenborg, hvori han skrev, at han havde 
stillet sig i Spidsen for Bevægelsen i Hertugdømmerne, at 
oaar han iaden Fredag fik Indrømmelse af alle disse For- 
dringer vilde han conservere dem for Kongen, ellers vare 
de tabte, at Officererne i Kendsborg ei vare sikkre paa 
deres Liv , o. s. v. Kongen var i høieste Grad forbitlret, 
erklærede at nu vilde han selv gaae i Spidsen for Folket, 
roed de Ministre han vilde tage, at Oprøret var allerede 
udbrudt, som Brevet viste (det han slængte hen ad Bordet) 
og oplæste han nu den fornævnte Ministerliste over de 
sidstnævnte 6 Ministre og Proclamationen. Omkring ham 
stode i dette Øieblik Bardenfleth, Plessen, hans forrige 
Hofchef, Kammerherre Valdemar Oxholm og jeg, hvis Me- 
uing han nu forlangte. Jeg forestillede Kongen, at om en 
provisorisk Bestyrelse kunde der nu ei længere være Tale, 
Oprøret ansaae jeg ogsaa nu som udbrudt, men jeg skyldte 
ham at udtale, som min Overbeviisning, at de nu ankomne 
Efterretninger om at Prindsen af Augustenborg var i Spidsen 
^^ det saa godt som udbrudte Oprør, vilde saaledes op- 
hidse Borgerne og hele Befolkningen i Kjøbenhavn, at det 
paatænkte Ministerium, hvori Carl Moltke fik Sæde og 
logen af dem, det danske Parti, til hvilket nu alle vilde 
slutte sig, havde fuld Tillid til, var umuligt, og vilde 
kongen dog holde det, var det rimeligt, at Slottet endnu 
i den følgende Nat blev stormet. Forbittrelsen imod Sies- 
^igholsteneme vilde nemlig nu ingen Grændse kjende. 
KoDgen blev vred, og udbrød heftigen: nEodnu var han 
Konge, endnu vilde han selv vælge sine Ministre«. Jeg 
svarede atter, at andet var ei heller min Mening, men mit 
Kaad skulde jeg i dette tunge Øieblik, da han havde for- 

9' 



132 Aktstykker, hørende til Danmarks nyeste Historie. 

langt det, meddele efter min Overbeviisning, og det var, at 
han sendte Bud efter Lederne for det danske Parti, og lod 
dem forelægge deres Forslag, ligesom de ældre Ministere, 
som han nys havde kaldt, kunde forelægge deres Forslag. 
Han maatte da selv væ.lge. Plessen var bleg og meget 
afficeret, og yttrede alene, at Prindsens Brev dog kunde 
tilstede en anden Fortolkning, og at man ikke endnu turde 
gaae ud fra, at Oprøret var udbrudt. Bardenfleth erklærede, 
at han maatte være enig med mig deri, at det nu ei var 
muligt at undlade at optage Flere af Lederne af det danske 
Parti i Ministeriet, men han maatte gjere opmærksom paa, 
at derved blev det demokratiske Princip i en Grad gjæl- 
dende, som man senere maaskee vilde fortryde. Endeligen 
sagde Oxholm kort og bestemt: »Deres Majestæt! Det er 
nødvendigt, at De sender Bud efter Skandinaverne«. Kongen 
havde sat sig ned, opmærksomt hørende paa Enhver. Jeg 
spurgte da, er det Deres Majestæts Befaling, at jeg skal 
hente dem? Han svarede bestemt «ja»,men udbrød der- 
hos, idet jeg allerede var i Døren, «Rolighed vil jeg have 
til det sidste, det siger jeg Dem«. Jeg forstod ei om 
Yttringen var rettet imod mig, som jeg dog ei troer, eller 
brugt i Almindelighed. Jeg begav mig strax igjen hen til 
Etatsraad Schouw, hvor jeg fandt Alle endnu samlede, for 
at raadslaae om Udarbeidelsen af en Artikel, hvori de for 
Publicum vilde relfærddiggjøre deres Underskrivelse af Er- 
klæringen. I det samme kom Jernstøber Lunde og et Par 
Andre, som jeg ei kjendte, i høieste Grad forbittrede over 
de nysankomne Efterretninger, og ikke skjulende den Ret- 
ning, hvorpaa de nu vilde slaae ind. « Hidtil har De talt, 
nu skulle De faae at see , at vi andre ^skulle lale et Ord 
med» var hans (Jdbrud til mig. Jeg svarede «jeg beder 
Dem kun Ur. Lunde at meddele Deres Venner, at de her- 



Breve fra Geheimeraad P. G. BaDg til. Provst With. 133 

værende Mænd ere kaldte til Kongen for at medvirke til 
Dannelsen af Ministeriet. Jeg underrettede derpaa Monrad, 
Bvidt, Clausen, Tscherning og Lehmann om Kongens An- 
modaing til dem, om strax at indfinde sig paa Slottet, 
hvortil de vare villige. 

Jeg gik da sidste Gang tilbage til Slottet Kl. IOV2, 
hvor allerede de tilkaldte Fem kom, og hvor V. Moltke, 
G. Moltke, Bluhme, Bardenfleth og Schøler vare tilstede. 
Bardenfleth var inde hos Kongen. Jeg var i høi Grad 
angreben af alt det Passerede, næsten syg, og da jeg ei 
vilde befatte mig videre med Ministeriets Dannelse, hvori 
jeg, efter at det danske Parties Ih'ogram nu maatte blive 
gjeldende, og derhos i flere indre Forhold Grundsætninger 
blive fulgte, som jeg tidligere, som Regjeringsmand, havde 
erklæret mig imod, saa bad jeg Adjutanten melde Barden- 
fleth, at jeg var gaaet hjem. 

Efter hvad der fra paalidelig Haand (fra Tscherning 
gjennem Etatsraad Suhr) er mig sagt, fik de enkelte paa- 
tænkte 5 Mænd først privat Audients hos Kongen. Vilh. 
iMoitke overtog sig derpaa at danne Ministeriet, og bragte 
efter en Conference med Kongen, (om Flere deltoge i 
denne, veed jeg ei) den senere endelig antagne Minister- 
liste (hvorpaa Clausen ei var optagen) dog saaledes at 
Krigsministerens Navn var ladet in blanco, ud til de 5 
Berrer, som vare anviste deres eget Værelse. Clausen 
tog da strax sin Hat og gik. Tscherning vilde gj øre det 
samme, men de andre især Lehmann, formaaede ham til 
at blive endnu noget, og Lehmann gik ind til Kongen. 
Noget efter kom V. Moltke ud med Listen fra Kongen, 
hvorpaa Tscherning nu var optagen som Krigsminister. 
Denne erklærede imidlertid for Moltke at han ei kunde 
modtage Posten, med mindre Kongen vilde ganske følge 



134 Aktstykker, hørende til Qanmarks nyeste Historie. 

hans Forslag med Hensyn til Erigsstyrelsen , natnrligm 
forbeholcTende sig at enlledige ham, naar han ei bifaldt 
hans Hovedanskuelser. V. Moltke bragte Kongen denne 
Erklæring, og efter nogen Raadslagning, blev af Moltke 
paa Kongens Vegne svaret, at han indrømmede Tchernings 
Fordring, hvorefter han modtog denne og udtalte sig meget 
venskabeligen imod ham. Dermed var det ny Ministerium 
dannet. 

Meningerne om min Bandlemaade under disse For- 
handlinger kunne være delte. Jeg har dog den Beroligelse, 
at jeg har handlet efter min bedste Overbevisning, og at 
jeg endnu i det Væsentlige under samme Forhold vilde 
handle paa samme Maade. Det var saa kritiske Øieblikke, 
at det gjaldt at redde Fædrelandet fra øieblikkelig Op- 
løsning og indvortes Uroligheder, som andetsteds vare 
Dagens Orden, og det er dog opnaaet, meest ved Kongens 
honette Tænkemaade. 

Den 9de Juni 1848. 



Martsdageiie 1848 i Kjøbenhavn, 

fortalte af en Samtidig. 
Af •. loiler. 



Martsdagene 1848 i Kjøbenhavn danne Vendepanctet i 
Tort Fædrelands indre Historie i den nyeste Tid. Tyve Aar 
ere nu henrundne, og endnu gives der ikke nogen sammen- 
hængende og udførlig Beretning om hine Dages Begivenheder. 
— At skrive hiin Tids eller hine Dages Historie, dertil er 
Tiden vistnok endnu ikke kommen. Men paa den anden Side 
turde det deels være af Interesse for Nutiden, at erholde en 
nogenlunde udførlig og nøiagtig Beretning om disse Begiven- 
heder, deels turde det have en reen historisk Interesse, ikke 
længere at udsætte Udarbeidelsen af en saadan Beretning. 
Thi til af de forhaanden værende Kilder at uddrage et til Vir- 
keligheden svarende Billede, underkaste det, der berettes, den 
fornødne Kritik, og udfylde det Manglende, dertil vil en Samtidig, 
der har medlevet Begivenhederne og kan indhente Oplysning 
fra endnu levende Personer , være bedst skikket. Netop den 
Omstændighed, at det, for her at faae den historiske Sandhed 
frem, er ^ nødvendigt at tye til de Nulevende, har overtydet 
mig om, at det ikke burde opsættes at skrive en Beretning 
som den nærværende, ihvorvel Ingen mere end jeg kan ønske, 
at Een af vore Historikere havde paataget sig dette. 

Til nærværende Beretning har jeg kunnet benytte nogle 
Optegnelser, som jeg ikke længe efterat de Begivenheder, hvorom 



n 



136 O. MQUer. 

her er Tale, foregik, gjorde over hvad jeg selv havde oplevet 
eller ira paalidelig Kilde erfaret, meest dog vedkommende Kom- 
mtmalbestyrelsens Deeltagelse og hvad dermed staaer i Forbin- 
delse. Skulde man finde det paapegede Afsnit behandlet med 
en uforholdsmæssig Udførlighed, er dette grundet i, at jeg om 
dette Afsnit, der ligesaalidt som noget andet enkelt Afsnit, und- 
tagen netop det i afd. Geheimeraad Bangs Brev omhandlede, 
har været udførligt behandlet, kan tale med som umiddel- 
bar Deeltager og Øienvidne. For at fremskaffe den hiBtoriske 
Detail — thi Hovedbegivenhederne ere tilstrækkelig bekjendte 
og tidt nok fortalte — har jeg , skjøndt uden synderligt Ud- 
bytte, gjennemgaaet en stor Mængde saavel danske som frem- 
mede Aviser , Brochurer og større Skrifter ; men desto mere 
Kytte har jeg havt af de Ira endnu levende Personer mig 
meddeelte Oplysninger, hvorfor jeg herved aflægger min er- 
kjendtligste Tak. 

Jeg har naturligviis anseet det som min Opgave at give 
en objectiv tro og rigtig Fremstilling af hiint Tidsafsnit. Her- 
til hører efter min Formening ogsaa det, at skildre det Indtryk, 
som Begivenhederne gjorde paa Samtiden, og de Betragtnin- 
ger, som de fremkaldte; men det bliver herved meget vanske- 
ligt for en Forfatter at skjælne imellem hvad der er hans Eget 
og hvad der er Tidens. Jeg er mig imidlertid bevidst Intet 
i saa Henseende at have nedskrevet uden hvad jeg antog 
at have været enten ligefrem den almindelige Mening eller dog 
en udbredt Anskuelse. 



L/en 20de Januar 1848 døde Kong Christiaa den OtteDde. 
Ved aabent Brev af s. D. tilkjendegav bans Efterfølger paa 
Thronen, at han vilde fuldføre den af Faderen forberedede 
Ordning af Statens offentlige Forhold, og ved Rescr. af 
28de 8. IM«, at han vilde lade Udkastet til en Fælledsfor- 
fatning, som skulde indeholde en virkelig constitutionel 
Medvirkning fra Folkets Side, forelægge Delegerede fra alle 



Martsdageoe 1848 i Kjøbenhavn. 137 

Rigets Dele, saaledes at Antallet fra Hertugdømmerne blev 
ligt Antallet fra Kongeriget. Provindsialstænderne skulde 
forblive i deres hidtil havte Virkekreds, og Forbindelsen 
mellem Slesvig og Holsteen skulde vedblive. 

Dette Skridt tilfredsstillede ingen af Parterne; langt- 
fra at forsone Gemytterne forøgede det Spændingen; Sles- 
vig var Stridsæblet. Nu kom Februarrevolutionen, og det 
gamle Europa begyndte at ryste i alle sine Lemroer. Man 
rørte sig stærkt baade i Kongeriget og i Hertugdømmerne; 
at en Krisis forestod, var klart for Alle. 

Det var i Løbet af Februar, at der hos Professor 
Clausen fandt nogle Sammenkomster Sted af et Antal Mænd, 
omtrent 50 i Tallet, henhørende til forskjellige Livsstillin- 
ger, for at overveie Øieblikkets Alvor, og særligen i det 
Øiemed at faae en Udtalelse tilveiebragt om den Stemning, 
hvormed det danske Folk i Almindeligbed betragtede de i 
ftescr. af 28de Januar, givne foreløbige Grundtræk for For- 
fatningsværket. En saadan Udtalelse kom ogsaa frem i 
Erklæringen af 23de Februar, der læstes bl. A. i »Fædre- 
landet« af 28de, undertegnet af 45 Mænd i Hovedstaden. 
Erklæringen gik ud paa, at det danske Folk efter Under- 
skrivernes Overbeviisning ikke kunde finde sig tilfredsstillet 
ved den saaledes bebudede Ordning. Som det sees af de 
Yttriager, hvormed Offentliggjørelsen af denne Erklæring 
ledsages, havde det været Hensigten at bringe Forhandlin- 
gen om denne Gjenstand ud i videre Kredse, baade i Ho- 
vedstaden og Provindserne , forinden Erklæringen offent- 
tøordes, men man havde opgivet denne Plan for at 
coDcentrere Interessen om det slesvigske Spørgsmaal (Her- 
tugdømmets Bevaring for Danmark), idet man dog troede, 
at en offentlig Meddelelse af Erklæringen ikke vilde være 
uden Betydning. Hos de ledende Mænd gjorde og den 



138 o. Muuer. 

Betragtning sig gjældende, at der lod sig udrette Mere ved 
at bringe de brændende Spørgsmaai frem i store offentlige 
Forsamlinger. 

Den 7de Marts læstes i filere kjøbenhavnske Blade en 
Indbydelse, undertegnet « efter Bemyndigelse N. L. Hvidt«, 
kvori siges, at nogle danske Mænd ere sammentraadte for 
i Folket at vække en klarere Erkjendelse af Øieblikkets 
Alvor, og, idet man skildrer Faren af et Slesvigholsteeo, 
fremstilles det som Øiemed at virke til Danmarks og Sies- 
vigs conatitiUioneUe Forening, Man indbyder derefter til 
ét offentligt Møde i Casinos store Sahl den Ilte Marts 
Aften El. 7. 

De paa dette Møde stedfundne Forhandlinger haves 
særskilt trykte, udgivne af Committeens Formand N. L. 
Hvidt. Adgangskort til Mødet betaltes med 16 ^ (ligesom 
ved det senere Casinomøde); omtrent 2300 vare tilstæde. 
Ved Indgangen til Salen omdeeltes Indbydelse til ved Penge- 
tilskud at bidrage til Øiemedet. 

Sagen, det gjaldt om, blev i meget varme og velta- 
lende Foredrag anbefalet af Professor Clausen, daværende 
Høiesteretsadvocat O. Lehmann og daværende Professor 
Fr. Krie'ger. Hvad der imidlertid især turde have Interesse 
for Eftertiden at erfare er^), hvorledes man stillede sig 
ligeoverfor de to Spørgsmaai : hvad siger Tydskland til 
saadan Ordning, ville Tydskerne finde sig deri? Hvad siger 
Slesvig, bør Slesvigerne ikke adspørges? Det er bekjendt 



■) Jeg dvæler her ved de paa dette Møde stedfundne Forhandlinger, 
fordi disse haves fuldstændigt og paalideligt udgivne i Trykken, 
medens Fortiandliogerne paa det senere, forøvrigt langt vigtigere 
Casinomøde ikke haves hverken fuldstændigt eller aldeles paalide- 
ligt Paa sidstmeldte Møde blev heller ikke, saavidt jeg mindes, 
de her omtalte Spørgsmaai berørte. 



Martsdagene 1848 i Kjøbenhavn. 139 

Dok, at man i Tydskland opfattede Forholdet saaledes, at 
Hertugdømmerne vare indbyrdes forbundne, uadskillelige 
Stater, i hvis statsretlige Stilling der ikke ensidigt af Dan- 
mark kunde foretages nogen Forandring; og i de slesvig- 
hoUteenske Organer hed det, at man i Kjøbenhavn havde 
adopteret Løsnet: Slesvig skal incorporeres i Kongeriget; 
det skal ikke spørges, men tvinges. 

Ångaaende det første Spørgsmaal yttrede Prof. Clau- 
sen, der holdt det indledende Foredrag, sig saaledes: «iAt 
der fra det tydske Forbunds Side skulde være at befrygte 
nogen Indblanding i de slesvigske 'Forhold, som jo ikke 
vedkomme Forbundet i fjerneste Maade, kan dog ikke 
gjælde for Andet end Spøgelsefrygt.* Dette mødte ingen 
iModsigelse. 

Ångaaende det andet Spørgsmaal yttrede Cand. phil. 
M. Goldschmidt, under Forsamlingens lydelige Mishags* 
Tilkjendegivelse , sig saaledes: «Hvis den danske Konge 
og det danske Folk forene sig om at skille Slesvig og 
Holsteen fra hinanden, da maa jeg benægte, at de have 
Ret dertil, med mindre det slesvigske Folk selv giver sit 
Samtykke .... Da Slesvig og Elolsteen have mange In- 
stitutioner tilfælleds og Kongernes Tilsagn om vedblivende 
at skulle blive tilsammen, paastaaer jeg, at ingen Foran- 
dring heri kan foregaae uden Folkets. Samtykke.* Disse 
Yttringer bleve imødegaaede af daværende Capitain Tscher- 
DiDg dermed, at, hvis Meningen var at raadspørge den 
slesvigske Stænderforsamling, vilde man, saaledes som 
denne Forsamling (ifølge vor Regjerings Misgreb) nu var, 
faae et slesvigholsteensk Svar; og «selv om vi fik et be- 
nægtende Svar af Slesvigerne, skulde Slesvig dog høre til 
Daamark, og deri vilde intet Despoti være.» 

Indbydelse var udgaaet til et nyt Møde i Casino Ons- 



140 O. Mdller. 

dagen den 22de Marts, da der Søndagen den 19de med 
Dampskibet »Copenhagen » fra Kiel indløb Underretning om, 
at der Løverdagen den 18de havde været afholdt en For- 
samling i Rendsborg af slesvigske og holsteenske Stænder- 
deputerede tilligemed endeel andre Mænd fra alle EgneM, 
i hvilket Møde man havde besluttet at sende en Deputa- 
tion til Kongen for at forlange Slesvigs og Holsteens Foc- 
ening under en fælleds fri Forfatning, Slesvigs Optagelse 
1 det tydske Forbund m. m., og en saakaldet permanent 
Committee (en Slags provisorisk Regjering) var allerede 
nedsat. Det blev tillige berettet, at Stemningen havde 
"været for strax at proclamere den slesvigholsteenske Stat, 
4}g at det kun med Nød var blevet sat igjennem først at 
.henvende sig til Kongen. ' 

Den 12te Marts havde der i den nye Bygning paa 
Nørregade, «Hippodromen» kaldet, været afholdt et Made 
af Underskriverne af en Petition til Kongen om Valgret- 
tens Udvidelse; den 14de Marts havde den kjøbenhavnsk- 
Blesvigske Forening holdt et Møde i Casinos store Sal, 
hvortil ogsaa Damebilletter havde været uddeelte , og ved 
hvilket Foredrag holdtes af Proff. Clausen, Flor og Høyen 
samt af Pastor Grundtvig; den 18de havde der været af- 
holdt et almindeligt Studentermøde, som bivaanedes af over 
700, der vedtoge et Andragende til Kongen om at væbnes 
og at indøves i Vaabnenes Brug. Men jeg forbigaaer den 
nærmere Omtale saavel heraf som af de mange andre For- 
samlinger, der afholdtes, og Adresser, der indgaves, baade 



^) Det viste sig siden, at der samtidig havde været afholdt to Forsam- 
liDger, den ene udelukkende bestaaende af Stænderdeputerede, om- 
trent 70 i Tallet, og den anden en saakaldet Folkeforsamling , der 
holdt Møde i Skuespilhuset og var af mere revolutionair Charalt- 
teer. Det var fra den første at Deputationen udgik. 



' MarUdagene 1848 i Kjøbenhavn. |41 

i denne og i den nærmest derpaa følgende Tid, i Hoved- 
staden saavelsom i Provindserne. 

Endeligen bliver her at bemærke, at der ved denne 
Tid (Februar — Marts) samlede sig endeel anseete Mænd i 
B6tel Phoenix (dea saakaldte Phoenixklnb), med det osten- 
sible Øiemed, at danne et Støttepunct for Udførelsen af 
Rescr. 28de Januar og i sin Tid et Samlingssted for de i 
dette Rescr. omtalte uerfarne Mænd». Deres egent- 
lige Øiemed var at tiiveiebringe en Sammenslutning af 
de conservative Elementer og vedligeholde Forbindelsen 
med Hertugdømmerne (Heelstaten). Til denne Forening 
hørte blandt Andre Grev Sponneck, Etatsraad P. G. Bang, 
Grev Knuih (dep senere Minister), Prof. Dr. C. N. David 
og Etatsraad Francke. Det vil let skjønnes, at disse For- 
samlinger dannede et Modstykke til Forsamlingerne hos 
Prof. Clausen. Man havde paatænkt og den 18de Marts 
foreløbigt vedtaget on Adresse, modsat den fra de 45 Mænd 
iiAgaaede; men ved de følgende Dages Begivenheder op- 
løstes Foreningen*). 

Mandagen den 20de Marts. 

Under den store og almindelige Bevægelse, som for- 
meldte, fra Hertugdømmerne hidkomne Efterretninger vakte 



^) Jeg bemærker her, at dea udførligste Beretning om de kjøben- 
havDske Martsdage, der indtil nu haves, findes hos H. P. Giesslng 
i hans • Danmarks Historie fra Christian den Ottendes Død til 
StatseenhedensGjenoprettelset, Kbhvn. 1854. S. 68-->84. Samtidig 
med Begivenhederne udkom « Fuldstændig Dagbog over Begiven- 
tiederne i Danmark fra den 21de Marts 1848, nærmest med Hen- 
syn til Oprøret i Hertugdømmerne*, Kbhvn. 1,848. Det Iste Bind 
har 8 Hefter, hvert med den Separattitel : •Folkebevægelsen 1 Kjø- 
benhavn den 21de Marts 1848 og densFøIger>. Men denne Dag- 
bog Indeholder saa godt som Intet, der ikke ogsaa findes 1 Dag- 
bladene. 



142 O. Muller. % 

• 
i Hovedstaden , sammentraadte Mandag Middag de Mæad^ 

som havde sammenkaldt den forrige Forsamling i Casino, 
tilligemed nogle flere af lignende patriotisk Sindelag, og 
toge den Beslutning at beramme den til Onsdag ansatte 
Forsamling til samme Dags Aften El. 8. Ligeledes sam- 
menkaldte Etatsraad, ^ankdirecteur L. N. Hvidt, som var 
Borgerrepræsentanternes Formand, disse til et Møde samme 
Aften Kl. 7. Om det ved dette Møde Forefaldne hedder 
det saaledes i den derom udgivne officielle Beretning, der 
er vedføiet som Anhang til Borgerrepræsentanternes For- 
handlinger, 9de Aargang (1848—49): 

•Formanden meddeelte Forsamlingen, hvad der efter 
hans Formening kunde ansees paalideligt af de fra Holsteen 
idag indløbne Efterretninger, paaviste den Fare, som ifølge 
disse Efterretninger truer den danske Statshøihed i Sles- 
vig, og Nødvendigheden af at der i Tide træffes Foranstalt- 
ninger for at forhindre Staten Schleswig^Holsteins Consti- 
tuering og Slesvigs Indlemmelse i det tydske Forbund; 
men da det ikke kunde ventes, at de Mænd, som nu om- 
give Kongen, ville besvare den schleswig- holsteinske De- 
putation, som allerede forventes hertil paa Onsdag, saa- 
ledes som Danmarks Ære og Ret kræver det, og da hine 
Mænd ikke kunne antages at ville handle med den under 
de nærværende farefulde Omstændigheder fornødne Energi, 
ligesaalidt som de vare i Besiddelse af den almindelige 
Tillid, ansaae han det for paatrængende nødvendigt, at 
Forsamlingen for Hs. Majestæt uopholdeligt udtalte det 
Ønske, at Allerhøistsamme vilde vælge Raadgivere, der 
kunde tilføre Regjeringen den fornødne Energi og Folkets 
Tillid. Han fremlagde derfor til nærmere Discussion el 
Udkast til en allerunderdanigst Adresse i denne Retning. 

Forsamlingen erklærede sig med Eenstemmighed for 



Martsdagene 1848 i KjøbenhavD. 143 

at denne Sag strax toges under Behandling, uagtet den 
ikke paa regiementmæssig Maade var forud bragt tii Med- 
lemmernes Kundskab. 

Da derefter Realiteten af Forslaget kom under Discus- 
sion, stillede Bankdirecteur Bansen følgende Forslag: 

<iAt Forsamlingen indgaaer med et Andragende 
til Kongen, som gaaer ud paa, at en ny Valglov til 
en fuldstændig Folkerepræsentation uopholdelig maa 
udarbeides for i de første Dage at kunne forelægges 
Provindsialstænderne og derefter ophøies til Lov, og 
at Hs. Majestæt strax og paa det kraftigste vil tilbage- 
vise enhver Opfordring til at danne en Stat Slesvig- 
Holsteen, og vide at understøtte det danske Folks ret- 
mæssige Fordringer i denne Henseende ved alle dertil 
tjenlige Midler«. 
Ved Afstemningen erklærede 26 Stemmer sig imod og 4 
St. for Bankdirecteur Hansens Forslag (sidstnævnte 4 Med- 
lennner vare: Bankdirecteur Hansen, Capitain Nielsen, 
Tømmerhandler Maag og Manufacturhandler Fridericia), og 
^a dette saaledes var forkastet, vedtoges det med 27 Stem- 
iser imod 3 Stemmer, at indgive en Adresse som den 
foreslaaede.n 

Det er bekjendt, at den i 1861 afdøde H. P. Hansen, 
Gtatsraad og Directeur i Nationalbanken , var en af den 
Tids meest fortjente og betydeligste Mænd* Baade som 
Medlem af Provindsialstændernes Forsamling og ved andre 
Uiligheder havde han viist sig som en varm Talsmand 
for den constitutionelle Frihed og som en afgjort Modstan- 
der af Schleswig-Holsteinismen ; han var Viceformand i Bor- 
gerrepræsentanternes Forsamling og næstefter Hvidt sam- 
oies indflydelsesrigeste Medlem. Det kunde derfor ikke 
iQangle, ^t hans Forslag, som han forsvarede med megen 



144 O. Nflller. 

Varme, og hvis Pointe var, at man ikks skulde gaae saa 
vidt som at forlange Ministeriets Afskedigelse, fandt megeo 
Anklang; og Stemningen syntes i Begyndelsen noget vak- 
lende. Hvad der vistnok ikke uvæsentligt bidrog til Ud- 
faldet var et lidenskabeligt Poredrag af O. Lehmann (den- 
gang Medlem af Borgerrepræsentationen), hvorved han lige- 
som henrev Forsamlingen^). 

Adressen blev derpaa forsynet med Underskrifter af 
samtlige tilstædeværende 30 Repræsentanter, og det ved- 
toges, at Repræsentantskabet in pleno vilde begive sig til 
Hans Majestæt næste Dags Middag Kl. 12 for at overrække 
ham samme, og tillige at underrette Magistraten om det 
paatænkte Skridt. — Forsamlingen skiltes ad i stor Bevæ- 
gelse. Ved Bortgangen sagde man til hinanden (fra hvem 
det udgik, vides ikke, men Jernstøber Lunde var herved 
sær virksom), at Enhver skulde anmode sine Bekjendte om 
til den nævnte Tid at møde paa Gammeltorv for at ledsage 
Borgernes Repræsentanter til Slottet; men dette havde ikke 
været Gjenstand for Discussion eller Beslutnings Tagelse i 
Forsamlingen. 

Den ommeldte Adresse lød saaledes, med nogle faa 
af Forsamlingen vedtagne Modificationer i Redactionen: 

»Allernaadigste Konge! 

De Raadgivere, Deres Majestæt har arvet fra 
Deres Forgjænger, ere ikke i Besiddelse af Folkets 
Tillid, ligesaalidt i det egentlige Danmark, som i Sles- 
vig ogHoIsteen; de daglig mere fremtrædende sørge- 
lige Frugter af deres Regjeringssystem har maattet 



1 



) Nærværende Forfatter, som dengang var Borgerrepræsentant, deel- 
tog saavel denne Aften som den næste Dag i hvad der foregik. 



Martsdagene 1848 i Kjøbenhavn. 145 

uDdergrave enhver Tro paa, at de nu skulde besidde 
Indsigt og Kraft til at frelse Landet. 

Afgjørelsens Time nærmer sig med Kæmpeskridt. 
Staten vil opløses, dersom Deres Majestæt ikke uop- 
holdeligen omgiver Deres Throne med Mænd, som ere 
Opgavens Storhed voxne, og som kunne tilføre Re- 
gjeringen en energisk Villie og Nationens Bistand — 
Mænd, der kunne redde Danmarks Ære og grundlægge 
Landets Frihed. 

Vi anraabe Deres Majestæt om ikke at drive Na- 
tionen til Fortvivlelsens Selvhjælp.« 

Hvorledes er denne Adresse bleven til, hvem har skre- 
vet den? — Samme Dags Formiddag vare Nogle af det 
national -liberale*) Parties Førere, og deriblandt Hvidt, 
Schouw og Lehmann, samlede paa Bladet »Fædrelandets« 
Contoir. Man talte om den Adresse, som Hvidt samme 
Aften vilde foreslaae i Repræsentanternes Forsamling, og 
Lehmann paatog sig strax at skrive samme. Han gik ind 
i et tilstødende Værelse, kom lidt efter tilbage med*^ et 
Udkast, der endte paa samme Maade — med « Fortvivlel- 
sens Selvhjælp ». Udkastet blev bifaldet af alle de Tilstede- 
værende, ogsaa af Schouv^; kun standsede han, da han 
gjennemlæste det, ved hine Ord, men gjorde dog ingen 



') Dette Parties Løsen var: et Danmark indtil Eideren, og Holsteens 
Udsltillelse. Forøvrigt betonede man stærkt «det Nationale«, hyl- 
dede i det Hele frisindede Anskuelser og forlangte den bebudede 
ForfatDingslov given i afgjort demokratisk Retning. Natnrligviis 
havde dette Partie, som alle politiske Partier, sine forskjellige Af- 
skygninger. Forsaavidt Bestræbelsen i Almindelighed gik nd paa 
Bekæmpelse af den slesvig-holsteenske Separatisme og Indførelsen 
af en fri Forfatning, hvorom Tilsagn jo var givet af Begjeringen 
Tar dette i den Grad den almindelige Anskuelse, at der paa dette 
Omraade ei kan være Tale om Partie. 

Hlit. TldMkr. 3 R. VI. t O 



146 O. Muller. 

fndvending mod deres Bibeholdelse. Dette var Ddkastet, 
som om Aftenen forelagdes. Saaledes er mig fortalt af 
En af de ved denne Leilighed Tilstedeværende. 

Disse Ord »Fortvivlelsens Selvhjælpe ere stærke Ord; 
de spillede en ikke uvigtig Rolle i hine Dage og vare 
os til megen Skade. Professor P. Hjort, som har leveret 
nogle livfulde Dagbogsoptegnelser*) om Martsdagene i 
Kjøbenhavn, siger herom: «Jeg antog og antager endnu, 
at dermed kun sigtedes udad, imod Slesvigholsteinisnien». 
Meningen heraf er ikke klar; thi det var dog altfor be- 
synderligt, om Folkepartiet paa egen Haand vilde føre 
Krig med Slesvigholstenerne. Jeg for min Deel reflec- 
terede ikke over disse Ord, som jeg vistnok kun har be- 
tragtet som blotte Kraftudtryk, og saaledes gik det slkker- 
ligen — under Øieblikkets Spænding og den Bekymring, 
der trykkede Alles Sind — Fleertallet af de Tilstedeværende. 
Men i og for sig kunne disse Udtryk dog ikke betegne 
Andet, end at man vilde lage sig selv til Rette, hvis ikke 
Regjeringen gik ind paa Forlangendet, eller med andre Ord, 
at de vare, hvad senere oftere blev sagt og stærkt blev 
dadlet: Trudsel om Revolution. Fra tydsk Side vidste man 
fortræffeligt at exploitere disse Ord som Beviis paa den 
stedfundne Demonstrations oprørske Charakteer, og Sles- 
vigholstenerne benyttede meget snildt «Selbsthulfe der 
Verzweifelung»» som Devise for Oprøret*). 



^) Kritiske Bidrag til nyere dansk Tænlcemaades og Dannelses Hi- 
storie. Politisk Afdeling, 1828—1850. Kbhn. 1852. Side 381 f. 

') Paa en i 1848 slaaet MedalUe sees paa den ene Side to qnindelige 
Figurer, forestillende Slesvig og Holsteen , med Hjelm og Pantser, 
som med deres Spyd værge sig mod en Drage. Dragen har en 
Krone paa Hovedet, og indeni Kronen stikker Frihedshuen. Oven- 
over læses: Recht und Gerechtigkeit stehen uns zurSeite. Under 



Martsdagene 1848 i Kjøbenhavn. 147 

Det var denne Aften det berømte Casinomøde af- 
holdtes. 1 et Par Timer vare Adgangskort til saa Mange, 
som Salen kunde rumme, 2500, uddeelte, og en stor 
Mængde, som ei havde kunnet faae Adgang, ventede uden- 
for. Ved Indgangen modtog Enhver et af Indbyderne under- 
tegnet Program eller Forslag til Resolutioner. Indbyderne 
vare: Etatsraad Bankdirecteur L. N. Hvidt, Professor, Dr. 
theoL H. N. Clausen, Bøiesteretsadvocat O. Lehmann, 
Capitain A. F. Tscherning, Professor Flor, Pastor Marck- 
mann, Etatsraad Professor Schouw, Mag. D. G. Monrad^ 
Redacteurerne C. Ploug, H. Hage, J. F. Gjødvad^ Provst 
Plesner, Grosserer Meinert, Prof. jur. A. F. Krleger. 

Umiddelbart efter Mødet paa Raadhuset vare Borger- 
repræsentanterne kjørte til Casino, hvor man i største Ro 
og Orden oppebiede vor Ankomst. Da en af Committeen 
bad Forsamlingen ei at tabe Taalmodigheden , istemmede 
Forsamlingen som med een Mund : Danmark, deiligst Vang 
og Vænge, hvilket gjorde en herlig Virkning. Da Hvidt 
aokom omtrent Kl. 8% hilsedes han med levende Bifalds- 
raab, der blev endnu stærkere, da han havde gjort Med- 
delelse om det i Borgerrepræsentationen Passerede og op- 
læst den vedtagne Adresse. Advocat Lehmann fremlagte 
<)erpaa og motiverede i et meget veltalende Foredrag, un- 
<ler bestandige Bifaldsyttringer, efternævnte Resolutioner: 

1. »En slesvigholsteensk Forfatning er en Opgivelse af 
den danske Krones Ret over Slesvig. Dertil er Kongen 
af Danmark uberettiget, og det kan det danske Folk al- 
drig taale. 



Figurerne findes Datoen den 24 Marts 1^48 og nederst læses paa 
Dansk: Fortvivlelsens Selvhjælp. Medaillens anden Side indeholder 
en AUegorie paa aevich tosamende* og Aarstallet 1460. 

10* 



148 O. MAUer. 

2. Det danske Folk tilsiger Kongen af Danmark sin 
ubegrændsede Bistand til Opfyldelsen af den helligste af 
hans Regentpligter, at værne om det souveraine dansk- 
slesvigske Riges ukrænkede Opretholdelse. 

3. Danmarks og Slesvigs nuværende Forbindelse kan 
kun sikkres ved en for begge fælleds Rigsforfatning, byg- 
get paa en i Sandhed folkelig Vaigiov. 

4. Slesvigs nuværende provindstelle Selvstændigbed 
og de deri værende tvende Nationaliteters lige Ret bør be- 
trygges ved en egen Provinds-Landdag og tilsvarende pro- 
vindsielle Indretninger i Forvaltning og Retspleie. 

5. Danmarks Velfærd fordrer, at Kongen uopholde- 
ligen omgiver Thronen med Mænd, hvis Indsigt, Energie 
og Fædrelandskjærlighed kan give Regjeringen Kraft og 
Nationens Tillid.« 

Derefter fremstod Etatsraad Francke, Deputeret i det 
daværende General-Toldkammer* og Commerce-GoUegiuin^ 
for, som han sagde, at meddele hvad han vidste om de 
paa Mødet i Rendsborg tagne Beslutninger. Han erklæ- 
rede det, som Rygtet herom havde udspredt, for overdre* 
vent, søgte at give det i flertugdømmern« Forefaldne en 
saa mild Cbarakteer som muligt, og forlangte, at man 
skulde opsætte at tage Beslutning, indtil Deputationen fra 
Hertugdømmerne var ankommen og bleven hørt. Det vakte 
nogen Røre i Forsamlingen, og fremkaldte Hyssen, da 
Francke begyndte at tale tydsk; men Stoien ophørte snart 
efter Opfordring af Dirigenten, der heri understøttedes af 
Tschernings kraftige Stemme, og det ter siges om Forsaoi* 
lingen , at den* i det Hele forstod at agte Talerens man- 
dige Optræden i den mod ham fjendtlig stemte Kreds. 
Han blev imidlertid imødegaaet af Lehmann , Monrad og i 
Tscherning og replicerede nu paa ret godt Dansk. Stifts- 1 



Martsdagene 1848 i Kjøbeohavo. 149 

provst Tryde ønskede at berolige og talede navnlig mod 
den sidste af de foreslaaede Resolutioner, da ban ønskede 
at beholde i al Fald nogle af de gamle Ministre; men 
hans Ord fandt kun liden Ånklang , og han blev skarpt 
iioødegaaet af Tscherning. H. C. Hansen fira Odense, 
forhen Stænderdeputeret, udtalte sig i sin Provindses Navn 
meget gunstigt for Statsminister Bardenfleth og modsatte 
sig for hans Skyld ligeledes denne Resolution, men blev 
imø(},6gaaet med den Bemærkning, at.B. ikke hørte til de 
fra den afdøde Konge arvede Ministre, om hvilke her alene 
var Tale. Tscherning talede paany, idet han navnligen 
fremhævede den i 5te Post antydede Systemforandring 
(CoUegialforfatningens Omdannelse til en Ministerialforfat*- 
Qing); Monrad vilde beholde nogle af de gamle Ministre 
og yttrede bl. A., ved Omtalen af Slesvig, at Siesvig skulde 
være Bindemidlet mellem Danmark og Holsteen (for at 
være dette maatte det forenes lige saa nøie med Danmark 
som med Holsteen). Fuldmægtig de Coninck fremkom med 
oogle af et Øievidne ham meddeelte Oplysninger om For« 
samlingen i Rendsborg. De i Programmet anførte, og af 
0. Lehmann paå Gommitteens Vegne Forsamlingen fore- 
lagte Resolutioner bleve nu Punct for Punct satte under 
Afstemning og vedtagne ved Haandsoprækning, de 3 een- 
stemmigen , den 2den og 5te mod een Stemme ^) (en op- 
rakt Arm). Mange Stemmer raabte nu, at man skulde gaae 
til Slottet; men det lykkedes Tscherning ved Hjælp af sin 



') Det eneste af Datidens Dagblade, der var Casinobevægelsen ugun- 
stigt, "Nyt Aftenblad«, siger i sit Nummer af 22de Marts, og vist- 
doIl med god Føie, at man ikke af den Omstændighed, at kun en 
Enkelt erklærede sig mod de i Forslag bragte Resolutioner, kan 
slutte, at alle Andre vare derfor; thi Mangfoldige rakte ikke Armen 
iveiret, da der opfordredes til at stemme for Resolutionerne. 



150 O. Maller. 

Stærke Røat at skaffe sig Gehør for disse Ord: «nei, lad 
os sove paa vore Beslutninger; det er bedst nu, da det er 
saa seent, at gaae hjem.« Man skjænkede dette forDuftige 
Forslag Bifald, og €. Ploug fik ved samme Lleilighed Stil- 
hed nok til at firemkomme med det Forslag, at samles 
igjen den næste Dags Formiddag Kl. 11 paa Gammeltorv 
for at ledsage Borgerrepræsentationen til Christiansborg 
Slot; hvilket blev vedtaget under almindelig AcclamatioD. 
Man adskiltes derefter Kl. lOVs under gjentagne Hurraraab 
for Fædrelandet, Kongen og de nye Ministre ^). 

Samme Aften havde der været Møde af Studenterne i 
Universitetets Solennitetssal og af Baandværkerdannelses- 
foreningen i Studenterforeningens Locale. Efter at have 
erholdt Kundskab om Resultatet af Mødet i Casino, be- 
sluttedes det begge Steder eenstemmigt at tiltræde Resolu- 
tionerne og slutte sig til Toget næste Formiddag. — SacDine 
Aften Kl. 7 vare de to Statsministre, C. Moltke og A. S. 
Ørsted, samlede med P. G. Bang for at forhandle om det 
af Regjeringen forberedede Forsamlingsudkast, hvorom det 
Nærmere kan sees ovenfor S. 120. 

Da jeg kom hjem om Aftenen, mødte jeg Overpræsident 
Lange paa Trappen i den Gaard, hvor jeg boede. Jeg stod i et 
meget nært Forhold til denne Mand og boede i samme 
Gaard som han paa Gammeltorv. 1 øiensynlig stærk Sinds- 
bevægelse spurgte han mig: hvad have Borgerrepræsen- 
tanterne besluttet? Og da jeg havde sagt ham det, tii- 



') Som ovenfor bemærket findes der ikke nogen udførlig Beretoiog 
om de denne Aften tioldte Foredrag. Men jeg lienviser til de ovea 
cit. Optegnelser af Prof. Hjort, der indeholde flere Enkeltheder af 
det Sagte, og spm, da de ere nedskrevne umiddelbart efter det 
Passerede, have Formodningen for sig at være correcte. 



Martsdagene 1848 i København. 151 

raabte haD mig med stigende Affect: det er jo Rebellion ! 
og ilede dermed ind i sine Værelser. 

Mangfoldige vare de, som denne Aften gik til Hvile 
med stærkt bekymret Sind. Nogle frygtede meest for det fra 
Hertugdømmerne optrækkende Uveir, Andre for Hovedsta- 
dens Sikkerhed. Hertil kom en almindelig Uvished om, i 
linlket Forhold Regjeringen vilde stille sig til Casinobe væ- 
geisen, og navnlig hvorvidt den Adresse, hvis Overlevering 
var bestemt til næste Dag, vilde blive modtagen. Gamle 
Stemann var endnu Medlem af Geheime - Statsraadet og 
Bræstrup Politidirecteur; disse tvende^ blev der sagt, ville 
sikkerligen forene sig om at undertrykke Bevægelsen ; man 
vil formene Borgerrepræsentanterne Adgangen til Slottet, 
maiigen lade os arrestere, de Embedsmænd, der have deel- 
taget i disse Historier, ville erholde deres Afsked o. s. v. 
^ man Dagen efter erfarede , at ikke blot enhver Mod- 
stand var forsvunden, men at det fra Autoriteternes Side 
<!iid ikke havde været paatænkt at gjøre Modstand, maatte 
man vel smile over^ at slige Tanker havde kunnet finde 
bdpas; men ganske ugrundet var denne Frygt dog ikke, 
naar det erindres, ,at det var raadet Kongen — hvorom Rygte 
^ar kommet ud i Publicum — at optræde strængt og navn- 
% forbyde Casinomøderne, see Bangs Brev ovenfor S. 109 
og en Meddelelse til Bladet »Fædrelandet« af 7de Januar 
1868. Hvorledes Kongen selv var tilsinds, derom vidste 
^an endnu Intet. I et bekjendt tydsk Værk^), som 



^) Nemlig «Die Herzogthumer Schlesvig-Holstein und das Konigreich 
DåDemark. ActeDmåssige Geschichte der dåDischen Politik selt 
dem Jahre 1806. Vod Joh. Gust. Droysen und K. Sam\ver. 
Hamburg 1850. • Side 298. Da disse Forfattere antages at have 
faaet deres Meddelelser deels fra den ovennævnte Etatsraad Francke, 
deels fra den hidkomne Deputations Medlemmer, ere de en vigtig 



152 O. Maller. 

jeg oftere vil faae Anledning til at citere, berettes, at 
Arveprinds Ferdinand i det Dagen efter afholdte Statsraad 
havde erklæret det for Feighed at ville give efter for det 
fremtrængende Folk ; og en samtidig dansk Forfatter ^) for- 
tæller, at Arveprindsen ved denne Leilighed bl. A. fore- 
stillede, at den Mængde, der vilde indfinde sig, burde hol- 
des udenfor den, ved to Broer, der militærisk kunde be- 
sættes, adskilte Slotsplads, for at det ikke skulde faae Ud- 
seende af, at Kongen var tvungen, — og at kun en Depu- 
tation burde tilstædes Adgang. Det er vel muligt, at Arve- 
prindsen kan have yttret sig som foranført; men i Stats- 
raadet blev Intet herom forhandlet. Thi i Mødet den 21de, 
som var meget kortvarigt, foregik Intet uden Opløsningen 
af Geheime-Statsraadet (hvorom nedenfor). 



Tirsdagen den 21de Marts. 

Tidligt om Morgenen den 21de Marts blev det afgjort, 
at de gamle Ministre skulde vige Pladsen for Nutidens 
Mænd. Dette var Kongens Beslutning, efter Bardenfleths 



Kilde til de kjøbenhavnske Martsdages Historie. Mep paa den an- 
den Side røber dette Skrift, der nærmest er at ansee som et Strids- 
skrift til Fordeel for de bertugelig-augustenborgske Præten sioner, 
et saa badefuldt Sindelag mod Danmark og er i det Hele saa util- 
strækkelig underrettet om Forboldene ber, at det kun med største 
Varsombed kan benyttes. Skriftet baves og i dansk Oversættelse. 
Da de senere tydske Skrifter, der ere komne mig ibænde. aaben- 
bart bave benyttet fornæivnte Værk som Kilde, forsaavidt de an- 
gaae de ber ombandlede Begivenheder, bar jeg ikke villet ci- 
tere dem. 
1) C. Christianson (C. Dirckinck-Holmfeld) i Skriftet: Regjerings og 
Statsforandringen i Danmark og Hertugdømmerne siden Christiao 
Vlirs Død. £fter Droysen og Samwer, med Forord og Anmærk- 
ninger. Kjøbenhavn 1850. Side 49 Anm. 



Martsdagene 1848 i KjøbeohavD. 153 

Raad. Dog var Meningen ingenlunde den, hvilket tydelig! 
ook fremgaaer af de nedenfor meddeelte Forhandlinger, at 
Koogen vilde omgive sig med lutter nye IVfænd, henhørende 
til Folkepartiet, -^ men kun, at et nyt System, navnlig en 
ny Retning i Politiken ligéoverfor Hertugdømmerne, skulde 
^ed Hjælp af nye , ud af Folkets Midte hentede Kræfter, 
h nu af gjøre sig gjældende. Det saa længe forberedede 
Omslag i vor Politik — baade indadtil, at Gonstitutionalis- 
men^) havde seiret — og udadtil, at man ikke vilde taale 
de tydske Anmasselser — var gaaet for sig i Døgnet den 
20de— 2 1 de Marts. De første Morgentimer henglede under 
Ivighed og Spænding ; men da efterhaanden det Rygte ud- 
spredte sig, at Magistraten vilde gaae med Borgerrepræ- 
sentanterne, og at Kongen indvilligede i det Forlangte, gik 
^er som en anden Luftning over Staden; og om Eftermid- 
%n, da Kongens Svar var givet, var det vitterligt for 
Enhver, at en ny Æra var indtraadt i vore ofiFentlige 
Tilstande. 

Hvorledes Overpræsident Lange opfattede Borger- 
repræsentanternes Forehavende , er sagt ovenfor. — 
Conferentsraad Michael Lange, Overpræsident i Kjøben- 
^avD, der tidligere havde været Medlem af det kgl. danske 
^^cellie, var saavel efter sin Stilling som sine Tilbøielig- 
Mer en Regjeringens Mand. Med Hensyn til Hertug- 
femmerne havde han ganske sluttet sig til den daværende 
Styrelses Anskuelse om Heelstaten, der sædvanligen ud- 
tryktes under den Formel: man skal gjennem Slesvig søge 



^) Vel var der givet bestemt Tilsagn om Indførelsen af en Forfatning; 
men deels frygtede man medFøie de Hindringer, der linnde træde 
iveien for Iværksættelsen, deels vidste man ikke, om Forfatningen 
Vilde blive i virkelig frisindet Aand. 



154 O. Muller. 



at holde paa Holsteen. Han var nøie forbunden med 
S. Ørsted, og stod paa en venskabelig Fod med tre af 
andre Ministre, C. Moltke, Reventlow-Griminil og Bardei 
fleth^). Der var saaledes Grunde nok for Lange til 
holde sig tilbage; men da han, som med en varm]Fædi 
landslyærlighed forenede en høi Grad af Resoluthed, 
Syn paa Øieblikkets Stilling, tilsidesatte han sin individue] 
Overbeviisning — sin egen Tilbøielighed og Hensynet 
personlige Forhold — for hvad han i Øieblikket ansaae 
det med det almindelige Tarv Stemmende. Lange hav^ 
samme Morgen tidligt været hos Bardenfleth^); og da 
af denne erfarede, hvorledes Sagerne stode, bestemte hs 
sig til at slutte sig til Borgerrepræsentanternes Forehavendi 
dog vistnok kun under Forudsætning af, at den øvrige 
Magistrat samstemmede deri. 

Som foran bemærket havde Borgerrepræsentanterne 
vedtaget at underrette Magistraten om det Passerede, alt- 
saa ikke indbyde dem til Deeltagelse. Overpræsidenten 
fik Brev herom samme Morgen , tilligemed en Afskrift ^t 
Adressen. Han sammenkaldte nu Magistraten til et Møde 
samme Formiddag Kl. 10, og forelagde den samlede Ma- 
gistrat Sagen til Forhandling ; og .vedtoges det efter en 
kort Discussion eenstemmigt, at man skulde slutte sig til 
Borgerrepræsentanterne. Om det ved denne Leilighed 



^) Skjøndt BardenfleUi bekjendte sig til den saalialdte Elder-Danisme, 
yar Toget til Slottet dog ingenlunde efter hans Ønske, ligesom 
han senere udtalte sig meget misbilligende om Adressens lodhold. 

^) Det maa yære en Forvexling med Bardenfleth, naar Prof. Hjort i 
de oven cit. Meddelelser S. 385 fortæller, at Lange samme Morgen 
var hos Ørsted. Men det er rigtigt, naar det sammesteds fortæl- 
les, og ret charakteristisk for begge disse Mænd, at Lange samme 
Dag efter vanlig Skik (om Tirsdagen) spiste til Middag hos Ørsted. 



i Martsdagene 1848 i Kjøbenhavn. 155 

tsserede findes under denne Dato følgende tilført Magi- 
alens Forhandlingsprotocol: 

•Efterat Overpræsidenten havde yttret, at han ikke 
inde være enig i Adressens Indledning og Slutning, saa- 
let som i den deri udtalte Mistillid til det nuværende 
inisterium, som Bevægelsespartiet formeentlig ei vilde 

re istand til i sin Heelhed tilfredsstillende at remplacere, 

["I 

det end kunde ansees hensigtsmæssigt, at nye Med- 
mmer indtraadte i samme, — og efterat Sagen derefter 
r discuteret i Magistraten, forenedes man om, at man i 
en offentlige Roligheds Interesse skulde slutte sig til 
orgerrepræsentanterne, dog saaledes, at der saavel til 
ilisse som til Kongen skulde udtales, at Magistratens Med- 
følge ei var at betragte som en ligefrem Billigelse af 
idressens Indhold, hvis Overleverelse man derfor maatte 
overlade til Borgerrepræsentanternes Formand, men som 
tø Erkj endelse af, at Magistraten ogsaa for sit Vedkom- 
mende maatte ansee det magtpaaliggende under de nær- 
værende farefulde Forhold, at Ministeriet skaffedes forøget 
Kraft ved Indtrædelse af flere nye Medlemmer.« — «Paa 
denne Resolutions Grundlag har Overpræsidenten udtalt sig 
for Borgerrepræsentanlerne og Kongen.« 

Da Forhandlingerne i Magistratssalen vare tilende, bleve 
Borgerrepræsentanterne indbudne til der at møde. «I et 
heist værdigt Foredrag, » siger »Fædrelandet«, der ellersvar 
meget ugunstigt stemt mod denne Mand, — tilkjendegav 
Overpræsidenten dem Magistratens Beslutning. Efter den 
officielle Bekjendtgjørelse af Borgerrepræsentanternes For- 
handlinger gik denne TUkjendegivelse ud paa, «at Magi- 
straten vel ikke fandt sig foranlediget til uden videre at 
underskrive en Adresse, i hvis Affattelse den ikke havde 



if 



156 O. Muller. 

havt nogen Deel, og hvori navnlig Slutningsordene havde 
vakt Betænkelighed, men at Magistraten ftildkommen deelte 
den Erkjendelse, at Landets farefulde Tilstand krævede, at 
Kongen i sit Ministerium indkaldte Mænd, hvis Indsigt og 
Energie kunde give Regjeringen fornyet Kraft og befæste 
Folkets Tillid ; Magistraten ønskede derfor at slutte sig til 
Repræsentanterne, hvilket ogsaa med Paaskjønnelse blev 
modtaget.« Ved at sammenholde dette med den ovenfor 
•meddeelte ProtocoKTilførsel vil det lettelig se^s, at Stadens 
Øvrighed ikke erklærede sig for, at man af Kongen skulde 
forlange Ministeriets Afskedigelse, men kun anholde Kod- 
gen om at tilkalde nogle nye. 

En umaadelig Menneskemasse havde imidlertid for- 
samlet sig paa Gammeltorv udenfor Raadbuset og istemte 
her, medens Communalbestyrelsen forhandlede, «Danmark, 
deiligst Vang og Vænge« samt andre fædrelandske Sange, 
der med en ypperlig Virkning løde ud over Torvet og de 
tilstødende Gader. Da Communalbestyrelsen omtrent Kl. 
12^/8 traadte ud, blev den modtagen med et jublende Hurra, 
og Toget, der ansloges til at bestaae af over 10,000 Men- 
nesker, tog nu sin Begyndelse. Forrest gik Lange og 
Hvidt, derefter Magistraten og Repræsentanterne, to og to, 
alle med blottede Hoveder; derefter fulgte en Mængde 
Rækker, 6 til 8 Personer i hver. Folk af alle Stænder, 
Borgere, Studenter og Haandværkere, Alle i broderlig For- 
ening. Med Orden og Værdighed, og ikke afbrudt af an- 
den Støi end de hist og her udbrydende Bifaldsraab , be- 
vægede Toget sig gjennem Nygade, Vimmelskaftet, Amager- 
torv over Høibroe til Slotspladsen. Menneskemassen, som 
bestandig tillog, ansloges her til over 16,000; alle Vinduer 
og Tage, Sandkisten, Broerne og Skibsmasterne vare tst 



Martsdagene 1848 J Kjøbenhavn. 157 

besatte med Tilskuere, hvilket, som en Samtidig*) yttrer, 
afgav et imposant Skue, dobbelt imposant ved den Rolig- 
hed og Orden, som uafbrudt herskede overalt. Efterat 
Oeneraladjutanten havde indført Overpræsidenten for Rou- 
gen, og Overpræsidenten havde begjært Audients for Com- 
muoalbestyrelsen, indlodes denne for Hans Majestæt. Ved 
vor Indtrædelse stod alene Bardenfleth ved Kongens Side. 
Borgerrepræsentanternes Formand udviklede derpaa med 
nogle faa Ord for Hs. Majestæt, hvorledes den Overbeviis- 
ning, at det hidtilværende Regjeringssystem havde ført 
Danmark til Afgrundens Rand og derfor nødvendigviis 
maatte forandres, havde bestemt Borgerrepræsentanterne 
til at affatte en Adresse, som han nu udbad sig Tilladelse 
til at oplæse. Da denne var gl\rn, oplæste han den i 
^tørsmødet vedtagne Adresse. 

Hs Majestæts Svar lød omtrent saaledes: 

aDet glæder mig at kunne sige Dem, at jeg al- 
lerede har forekommet det, hvorom De her bede mig. 
Det gamle Ministerium er opløst. De have idag til- 
bageleveret mig deres Fuldmagter. Naar De, mine 
Berrer, ville have samme Tillid til Deres Konge, som 
jeg har til mit F^olk, saa vil jeg være Dem en tro 
Leder til Ære og Frihed.« 

oFædrelandetn , som udkom samme Aften, udtrykker 
6ig saaledes: Hans Majestæt svarede med en Stemme og 
«Q Holdning som en Mands, der har taget en fast Beslut- 
ning. Kongens Ord bleve fra Gommunalbestyrelsens Side 
besvarede med et »længeleve*. Folkemassen havde ventet 
paa Slotspladsen, og da vi kom ud udraabte Hvidt: Mini- 



^) Fuldstændig Dagbog over Begiveohederne i Danmark fra den 21de 
Marts 1848. Iste Hefte S. 16, 



158 O. Miiller. 

stenet er opløst I Kongen level Da Trængslen var saa 
stærk paa Høibroe og Høibroplads , dreiede Communalbe- 
styrelsen af ved Slotskirken, og gik, fulgt af Menneske- 
massen, over Stormbroen, gjennem Raadhuusstræde tilbage 
til Raad- og Domhuset, og her udraabte Hvidt det Samme, 
begge Steder besvaret med levende Burraraab. Derefter 
skiltes Folkemassen ad. Enhver gik til sit Arbeide eller 
sine Forretninger, og en Time efter havde Staden sit 
gamle Udseende. 

Langes Deeitagelse i denne Begivenhed blev i sin Tid 
modtagen med megen Anerkjendelse , da uden hans og 
Magistratens Tilslutning det hele Tog vilde have havt et 
afgjort oprørsk Udseende^), hvilket især i Udlandets Øine 
vilde have været os til 3tor Skade. I sin egen nærmeste 
saavelsom i den Ørstedske Kreds maatte Lange høre ilde, 
fordi han, som der sagdes, i det afgjørende Øieblik havde 
svigtet sine gamle Venner, baade personlige og politiske 
Venner^). Men Anskuelserne herom klarede sig snart. 

De gamle Ministre, som havde været forsamlede i et 
Statsraadsmøde samme Dags Formiddag Kl. 10', begjærede 
i dette Møde deres Afsked. Det var den almindelige An- 



1) Man paaberaabte sig forøvrigt KjøbeDhavns Privilegier af 24de Juni 
1661, efter hvis i 2 tvende Borgere tilligemed Præsidenten og een 
af Borgemesterne til enhver Tid skulle have fri Tilgang til Kon- 
gen, « Stadens og det gemene Anliggende at andrage*. 

*) Der er sagt om Lange, at han senere fortrød sin Deeitagelse i 
denne Dags Begivenhed. Men dette er urigtigt, ihvorvel han an- 
saae den Vei, man var slaaet ind paa, som uheldbringende for 
Landet. I en Artikel i «Berl. Tid.» for 4de Febr. 1853, der, efter 
hvad der er mig bekj<?ndt, hidrører fra Lange selv, giges det, i 
Anledning af nogle Yttringer -i »Fædrelandet«, at Lange siden Be* 
vægeisens Begyndelse stadig og paa det Bestemteste har udtalt sig 
for en Heelstatsbrganisation og siden Martsdagene har holdt sig 
ude af al Forbindelse med Martsministeriet og dets Tilhængere. 



Martsdagene 1848 i ^øbeDhavn. 159 

skuelse, at de selv ønskede at træde tilbage^). De under 
denne Dato entledigede Geheime-Statsministre vare: 

1) Poul Christian v. Stemann, Justitsminister, Præsi- 
dent i det danske Ganceliie m. m. 2) Adam Wilhelm 
Greve af Moltke til Grevskabet Bregentved, Finantsminister, 
Prssident i Rentekammeret m. m. 3) Dr. jur. Anders 
Sandøs Ørsted; Generalprocurør. 4) Heinrich Anna Greve 
af Reventlow- Criminil, Chef for Departementet for de uden- 
landske Sager. Disse fire fra Christian den Ottendes Tid; 
endvidere 5) Carl Greve af Moltke til Nutschau, Præsident 
i det slesvig-holsteen-lauenborgske Cancellie, udnævnt den 
21de Januar. Stemann var imidlertid allerede under 2den 
Marts entlediget som Justitsminister, Cancelliepræsident m. v. 
og denne Stilling overdragen til Stiftamtmand over Fyens 
Slifl og Amtmand over Odense Amt, Kammerherre Carl 
M\ Bardenfleth, der under 22de Januar var bleven ud- 
oæmt til Geheime- Statsminister; men da hiin Forandring 
efter de tagne Bestemmelser først skulde træde i Kraft den 
Iste April, bestemtes det, ligeledes under 21de Marts, at 
Bardenfleth strax skulde overtage Forretningerne som Ju- 
stitsminister, Cancelliepræsident m. v. — Neppe en halv 
Time før Folkedemonstrationen fandt Sted havde de gamle 
Ministre forladt Slottet. 

Studenterne, der om Formiddagen havde samlet sig i 
Universitetets Solennitetssal, hvorfra de begave sig til Gam- 
meltorv for at slutte sig til Toget, toge ved hiin Forsam- 
ling, under almindelig Acclamation, den Beslutning : at den 



') Om hvorledes det gik Ul ved dette Møde findes en Beretning hos 
Bang, see ovenfor S. 121—122. Det er forøvrigt paafaldende, at 
Kongen ei anmodede de gamle Ministre om at yedblive Bestyrel- 
sen af deres Collegier eller Departementer, indtil samme kunde 
bilTO overtagne af deres Eftermænd. 



:|60 O. Muller. 

sles^ig-holsteenske Deputation, som imorgen ventes hertil 
fra Kiel, staaer under den danske Nationalæres Beskyttelse, 
og at navnlig Studenterne ved ethvert Middel, som staaer 
li! deres Raadighed, ville værne den mod enhver Fornær- 
melse. Fra Raadhuustrappen var der samme Formid- 
dag af Fiere holdt Tiltale til den forsamlede Folkemasse 
om ikke at krænke Gjæstfrihedens Love mod de forventede 
Udsendinge, hvilket blev besvaret med levende Bifald og 
Samstemning. 

Onsdagen den 22de Marts. 

Den siesvig -holsteenske Deputation, som bestod afi 
1) Jernbanedirecteur Th. Olshausen, Redacteur af Kieler 
Correspondenzblatt, fra Kiel, 2) Overretsadvocat Claus- 
sen, fra Kiel, 3) Overretsadvocat Dr. juris OtiUich, fra 
Slesvig, 4) Godseier Kammerherre Neergaard, til Oevel- 
gOnne i Holsteen, 5) Etatsraad Engel, forhenværende Med- 
lem af den slesv. - holst. Provindsialregjering, fra Slesvig, 
ankom om Morgenen Kl. 8V« med Dampskibet Skirner tii 
Toldboden, hvor de stege i Land i Overværelse af en stor 
Menneskemasse. Ledsagede af nogle herværende Tydskere, 
omgivne af en Sikkerhedsvagt af Studenter og efterfulgte af 
en tæt Menneskeklynge, der dog ikke tilføiede Deputatio- 
nens Medlemmer den mindste Fornærmelse, ankom disse 
til det af dem valgte Logis, B^^tel d* Angleterre paa Kongens 
Nytorv. Det er bekjendt, at disse Mænd havde ventet at 
forefinde den gamle Tingenes Tilstand og derfor bleve 
høiligen skuffede ved at finde Alt anderledes. 

En stor Mængde Mennesker samlede sig paa Torvet. 
Snart udbredte sig det Rygte, at de Deputerede, da de 
indsaae, at Intet for dem var at udrette, strax igjen vilde 
forlade Staden, ja at een af dem, Dr. Gailich, allerede 



Martsdagene 1848 i KjøbenhaTD. 161 

ttemmeligen var afreist. De Ivrigste blandt Mængden for- 
meeDte, at saadan Bortreise eller Flugt burde forhindres; 
og flere ft'a Elotellet udkjørende Drosker bleve visiterede 
for at man kunde forvisse sig om, at Ingen af de tydske 
Berrer sad i dem. Onder disse Omstændigheder begave 
nogle Mænd, der hændelsesviis vare komne tilstæde, med 
Fineerskjærer Frederiksen som Ordfører, sig op i Botellet, 
bvor Herr Frederiksen underrettede Herrerne om, at han, 
for at berolige Mængden, ønskede at forvisse sig om deres 
Tilstedeværelse ^) , idet han for det Tilfælde , at de skulde 
have paatænkt at afreise uden Åudients, gjorde dem op- 
mærksomme paa de Farer og de Vanskeligheder, de ved 
Forsøg herpaa udsatte sig for. Efterat Herr Frederiksen 
Me underrettet den udenfor forsamlede Mængde om, at 
Herrerne alle vare tilstæde, kom Grosserer A. Hage til, 
som under den derefter stedfindende Samtale tilbød dem 
Opiiold i sit Huus, hvilket Tilbud og efter en kort Tids 
Betænkning blev modtaget. Kl. henimod 2 begave de sig 
til Berr Hages Gaard i Kronprindsessegade ; Veien tilbage- 
i^des tilfods, hver af de Fremmede havde to Danske un- 
der Armen , nogle Borgere og Studenter dannede en Art 
Sikkerhedsvagt, kjendelig ved et hvidt Bind om Armen. 
Strax ved Udtrædelsen af Hotellet hørte man nogen Hyssen 
og Buien, der dog paa Herr Frederiksens kraftige Tilraab 
strax forstummede; derefter indtraadte en fuldstændig Stil- 
bed, som vedvarede den hele Tid, indtil Herrerne med 
deres Ledsagere, omgivne og efterfulgte af en talløs Men- 



') Hensigten Tar altsaa Ikke, som det berettes hos Droysen og Sam- 
wer S. 310; at forlange en GaranUe for Herrernes Tilstædeblivelse, 
skjøndt saadanne Ord vel kunne være faldne under Samtalen. 
Forøyrigt gik deres Svar ud paa, at de jo netop vare komne for 
at tale med Kongen. 

Hlit. Tldiikr. 3IU VI. 11 



162 O. Måller. 

neskemasse, uden nogensomhelst Molest ankom til Be 
stemmelsesstedet. Denne Stilhed havde iøvrigt noget sai 
Skummelt, at det el var at undre over, at Herrerne van 
drede gjennem Gaderne med ligblege Ansigter. Da Hagi 
fra sit Vindue tiltalede den forsamlede Mængde med, a 
Deputationen nu var betroet til den danske Æresfølelse 
Beskyttelse, raabte Mængden et tordnende Ja og bortQer 
nede sig i al Rolighed. En Sikkerhedsvagt af Studenter for 
blev imidlertid i Stedet. Det hed sig i fremmede Blade, a 
Bage var engelsk Gonsul, og at Deputationen havde maatte 
søge Beskyttelse under det engelske Flag ; men dette er urig 
tigt ; thi Herr Hage havde vel tidligere i Nakskov været engels! 
Viceconsul (for Lolland, Falster, Langeland og Møen), mei 
beklædte ikke saadan Stilling i Ejøbenhavn, og handle^^^ 
overhovedet ved denne Leilighed kun som Privatmand. Strax 
efter Ankomsten havde Deputationen begjært Audients bos 
Kongen, men fik det Svar, at Rongen ikke. kunde modtage 
D'Hrr. samme Dag, og at han ønskede at blive bekjendl 
med deres Andragende før Modtagelsen. 

Da Dampskibet Copenhagen var bestemt at skulle af- 
gaae til Kiel samme Dag Kl. 3 (i regulair Fart), udbredte 
sig den Anskuelse , at dets Afgang burde standses , for at 
ikke Efterretninger om det i Hovedstaden Forefaldne mu- 
iigen skulde fremkalde et Udbrud i Hertugdømmerne, ^"^^^ 
Deputationen skulde søge at undkomme. En Skare Men- 
nesker begav sig til Godsexpediteuren og forlangte Skibets 
Afgang standset; da Expediteuren Herr Garøe erklærede, 
at dette ikke beroede paa ham, men paa Postvæsnet, be- 
gav Skaren sig til Postgaarden. Generalpostdirecteurea 
traadte ned i Gaarden til den stolende Mængde, som ban 
beroligede med det Løfte, at Posten skulde blive sendt over 



Martsdagene 1848 i KJøbenhavn. 163 

Laod, idet han tilføiede, at Skibets Afgang forøvrigt ikke 
beroede paa ham^). Det blev nu standset ifølge Rhederiets 
Ordre (eller maaske efter høiere Befaling). 

Kl. 11 om Formiddagen læstes det Gadeopslag ^) paa 
Bjørnerne: «I dette Øieblik ere d'Hrr. Hvidt, Clausen, 
Lehmann, Monrad og Tscherning kaldte til Hans Majestæt. 
£1. 10 Formiddag den 22de Marts.« Kl. 3 om Eftermid- 
dagen publiceredes paa Slotspladsen Listen over de nye 
Ministre, nemlig 1) Geheimestatsminister A. W. Greve af 
Moltke til Bregentved, Premierminister og Finanlsminister, 
i) Geheimestatsminister C. E. Bardenfleth, Justitsminister, 
E) Kammerherre Frederik Marcus Greve af Knuth til Knuthen- 
borg, Minister for de udenlandske Sager, 4) Mag. art. 
Ditlev Gothard Monrad, Minister for Kirke- og tlnderviis- 
nlngsvæsnet, 5) Capitain Anton Frederik Tscherning, Krigs- 
mister, 6) Christian Albrecht Bluhme, Handelsminister, 
1] Kammerherre Baron Carl v. Plessen , provisorisk Mini- 
ster for Hertugdømmerne, 8) Etatsraad, Bankdirecteur Lau- 
ritz Nicolai Hvidt, og 9) Høiesteretsadvocat Orla Lehmann, 
Ministre uden Portefeuille'). Denne Dag foregik kun en 
mundtlig Udnævnelse af Kongen ; man holdt strax formeligt 

') Dette fortæUes, dog ikke ganske nøiagtigt, i Skriftet: Udtog af Breve 
til en Ven i Sjælland om det siesvig - holstéenske Røre, udg. af 
L. S. Navne. Kbhvn. 1847—48. 3die Samling, S. 139. Samme- 
steds nævnes en Herr Brandt som Anfører for denne Expedition. 

') Denne Bekjendtgjørelse blev vel trykket i Bladet •Fædrelandets* 
Trykkeri , men den udgik fra de Mænd , der vare forsamlede hos 
Etatsraad Schouw, da hine fem Herrer kaldtes tU Kongen. 

') Ångaaende Nr. 1 og 2 henvises til Ministerlisten ovenfor. Nr. 3 
var dengang Amtmand i Sorøe Amt, og tillige Medlem af Direc- 
tionen for Universitetet og de lærde Skoler samt Overdirecteur for 
Sorøe Academie ; Nr. 4 var Sognepræst til Vesterulslev paa Lolland, 
Nr. 5 afskediget Artilleriecapitain, Nr. 6 Præsident i General-Told- 
kammer- og CommercecoUegiet, Nr. 7, senere kaldet Scheei-Ples- 
860, Deputeret i Rentekammeret. 

tv 



164 O. Muller. 

Stadsraadsmøde, og de nye Ministre begyndte selvsamme 
Dag deres Functioner, hvilket navnlig gjaldt om ErigB- 
ministeren ^). Den skriftlige Udnævnelse fandt først Sted 
under den 24de, dog ikke for Plessen, der, som nedenfo^ 
vil blive adført , snart trak sig tilbage ; men han deeltog i 
Statsraadsmøderne d. 22de og 23de. Det synes som om 
d*Hrr. Bluhmes og Plessens Udnævnelse er kommen noget 
senere i Orden end de Andres ^) ; men dette bliver forsaa- 
vidt uden Betydning som de begge findes at have deet^j 
taget i det første Statsraadsmøde, der maa antages at have 
begyndt KL 3—4 3). 

Efter dette Ministeriets Sammensætning var det for- 
, øvrigt tydeligt nok, at Kongens nye Raad var et saakaldet 
Coalitionsministerium , sammensat af forskjelllge, tildeels 
hinanden modstridende politiske Elementer. Man haabede 
imidlertid paa, at Svaret til Deputationen vilde blive givet 
i samme Retning som Casinomødets Resolutioner, saa 



1) See bl. A. en Artikel af Tscherning i Fædrel. 1S49 Nr. 26i 
Under 23de udgaves en Parolbefaling, hvorved Tsch. udnævnes til 
KrigsministeFy og egentlige Ordrer ville neppe findes før under 
Dato af 23de. 

^) Berl. Tid. og nyt Aftenblad af 22de indeholde den fuldstændige 
Ministerliste ; i de andre Blade findes disse to Herrer først Dagen 
efter, dog med Bemærkning, at de vare udnævnte den 22de. 

*; Af hvillien Beskaffenhed overfnævnte Publlcation paa Slotspladseu 
har været — Flyveposten kalder den en høitidelig Proclamation, 
medens Berlingske Tidende aldeles ignorerer samme — har j^ 
intetsteds fundet oplyst. Om man forøvrigt bør datere Ministeriet 
fra den 22de Marts, da det ifølge Kongens tilkjendegivne Villig 
begyndte at fungere som constitutionelt Ministerium, eller, som 
sædvanligt skeer, fra den 24de, da den skriftlige Udnævnelse fore- 
gik, kommer an paa, hvilken Vægt man lægger paa det Skriftlige 
Det forholder sig rigtigt som der fortælles hos Droysen og Samler 
S. 314 Anm., at Kopgen ved dette Statsraads Begyndelse er- 
klærede, at han nu var constitutionel Konge og havde ansvarlige 
Ministre. 



Martsdageoe 1848 i Kjøbenhavn. 165 

leget mere som 4 af de nye Ministre havde været eied 
kidt Indbyderne til og Lederne af Casinoforsamlizigen. 

Det nye Ministerium blev modtaget med overordenllig 
Itede og næsten eenstemmigt Bifald af Befolkningen, 
kar dette Bifald endog deeltes af Mangfoldige, der efter 
kres hele Retning ligesaaiidt kunde samstemme med Casino- 
be?£gelsen som med de jSre saakaldte Casinoministres^ 
fcmokratiske Anskuelser, var dette grundet i Følelsen af, 
U Øiebiikkets overordentlige Omstændigheder gjorde det 
)verordentlige nødvendigt. 

Underhandlingerne om det nye Ministeriums Dannelse 
»re begyndte om Tirsdagen d.*21de umiddelbart efter at Men- 
neskemassen havde forladt Slotspladsen, altsaa omtrent El. 1. 
I)et var Bardenfleth, der paa constitutionel Viis paatog sig 
&( danne et nyt Ministerium, da den ældre Tingenes Ord- 
ikke var holdbar. Om disse Forhandlinger have vi. 

g erholdt udførlige og interessante Oplysninger i et 
Brev fra Geheimeraad P. G. Bang, meddeelt i dette Bind 
S. 108 — 134. Idet jeg henviser til den udførligere Beret- 
•^'ng i Brevet selv, meddeler jeg her samme i Udtog, led- 
**get af nogle Anmærkninger under Texten. 

De Første, til hvem Bardenfleth henvendte sig, vare 
GrevSponneck og Etatsraad Francke, begge Medlemmer af 
^6t daværende General -Toldkammer- og Commerce- 
collegium, hiin for Kongerigets, denne for Hertugdøm- 
n^ernes Section. Grev Sponneck modtog (i al Fald fore- 
'^^ig) det ham tilbudte Finantsministerium, og Francke var 
^% til paa visse Betingelser at modtage Præsidiet for det 
*^e8v.-hol8t.-lauenb.Cancellie(MinisterietforBertugdømmerne 
^<)lsteen, Slesvig og Lauenborg). Samtidigt med at der un- 
^'^rbaodledes med Mænd af Regjeringens Midte, under- 
'^andledes med Mænd af Folkepartiet; Monrad var den 



166 O. Muller. 

Første, til hvem mao henveodte sig^); og han forlangte, M 
at hans Anskuelser kunde blive tilstrækkeligen repræsefr 
terede, at Hvidt skulde indtræde, i al Fald uden PortefeuiUi 
Efter denne første Gombination skulde foruden Sponnecl 
Francke og Bardenfleth, der beholdt Justitsministeriet, Moo 
rad have Cultusministeriet og Gesandten i Paris , Grev I 
C. L. Moltke (en Svoger til Bardenfleth) Udenrigsministerie 
Man var nær ved at blive enig ^) ; men da man atter sarn 
ledes Kl. 7, viste den saaledes foreløbig dannede Plan 8^ 
at være uudførlig, da Francke ei vilde samtykke i Hvidf 
Indtrædelse, og de Andre ei vilde samtykke i Francke 
Betingelser '). Francke forlod" nu Slottet *). 



M Allerede om Morgenen, inden Geheimestatsraadet opløstes, ba^<)| 
Monrad været kaldet til Bardenfleth, som ved denne Leiiighed saaj 
denne for første Gang. Det er høist rimeligt, at Bardenfleth, da 
han foreslog det gamle Ministerium entlediget, troede, at han 
kunde danne et nyt conservativt Ministerium ved Tilkaldelse af 
dette ene Medlem fra Folkepartiet, jfr. den forhen citerede Artike^ 
i Fædrel. af 7de Januar 1868; hvilket imidlertid jo Ikke lykkedes! 
Det er ogsaa sagt, at han senere fortrød sin Optræden i Marts- 
dagene; men dette er modsagt af Sønnen F. Bardenfleth i samiDt 
Blad for 17de Januar s. A. 

*) Dette stemmer ikke med Beretningen hos Droysen og Samve^ 
S. 302, hvorefter Francke strax i dette første Møde, da man ikk^ 
vilde samtykke i hans Betingelser, nægtede at indtræde, meo dog 
lovede at ville overvære endnu een Conference i Aftenmødet. 

») Ifølge det oven cit. Skrift af Droysen og Samv^er, S. 302— 303, 
gik disse Betingelser hovedsagelig ud paa, at Hertugdømmerne 
vedbleve at være forenede, og at man overhovedet Intet deciderede 
angaaende dem, uden at have hørt ogsaa deres Stemme; saa 
gjorde han og sin definitive Indtrædelse afhængig af, hvem ^^^ 
hlev hans Colleger. Endvidere stillede han det Forlangende, ^^ 
Kongen, hvis det var nogenlunde muligt, ufortøvet skulde reis^ 
til Hertugdømmerne, der ikke vilde fornægte deres Hengivenhed 
for det nedarvede Herskerhuus ; dette var saa meget nødvendigere, 
som han hidtil ei var kommet i Berøring med sine tydske Under- 
saatter. Heri, hedder det S. 304, erklærede Bardenfleth sig ful<l' 
kommen enig. Hos Bang omtales denne Proposition slet ikke. 

*} Klokken maa dengang have været henved Midnat. Efter Beret- 



Martsdagene 1848 i Kjøbenhavn. 167 

Man var nu i største Forlegenhed; Bardenfleth vilde 

have Forhandlingerne udsatte, men Monrad urgerede, at 

de maatte fortsættes, indtil der var dannet et Ministerium, 

'Og tilbød at hente P. G. Bang, daværende Deputeret i 

ReDtekammeret. Kl. 1 om Natten (altsaa Natten til den 22de) 

blev Bang kaldt op. En ny Række Forhandlinger begyndte 

oa mellem Bang, Sponneck, Monrad, Hvidt, som imidlertid 

var tilkaldt, og Bardenfleth. Bang fremkom nu med sine For- 

'siag (see oven S. 124), hvorefter der Kl. 3 om Natten blev sendt 

'Bud efter de af ham foreslaaede Mænd, ovennævnte Baron 

'Plessen og Conferentsraad Rathgen, Deputeret i det slesv.« 

hol8t.-lauenb. Gancellle, hvilke Mænd ogsaa indfandt sig 

KL 4^/2. Men Resultat var ei at opnaae. Bardenfleth var 

høist nedtrykt, og Kongen, der var meget afficeret, talte 

om at resignere ^). Da var det at Bang foreslog et Pro- 

>mium, bestaaende af ham, C. Plessen og Bardenfleth, 

der skulde overtage Ledelsen af Forretningerne i nogle 

Aage, underhandle med Hertugdømmernes Afsendinge, 

og gjøre det sidste Forsøg paa at tilveiebringe en fredelig 

Udjævning af Forholdene mellem Landsdelene. Men 

^s^ng fordrede derhos, at de 5 Ledere for det ultra- 

danske Partie, Hvidt, Monrad, Clausen, Tscherning og 



nin^en hos Droysen og Samwer havde Sammen komaten fundet 
Sted Kl. 7 i Bardenfleths Bolig, og man kjørte derfra Kl. 10 til 
Christiansborg. Kongens Afskedsord UlFrancke fortælles her som 
hos Bang (Sie sind entlasseu — aber in Gnaden, nicht in 
Uognaden !). 
'} Klokken var omtrent 6, da Bardenfleth erklærede for Kongen, at 
han ei saae sig istand til at skaffe noget Ministerium. Den fore- 
gaaende Aften havde han henvendt sig til Grev A. W. Moltke, 
hvem han lod kalde ud fra et Selskab, med Anmodning om at 
gjenindtræde ; men Greven vægrede sig bestemt ved at indlade 
8ig med ham. 



168 O. Muller. 

Lehmann underskreve en Erklæring i den Anledning til 
Beroligelse af Stemningen. Kongen bifaldt dette Arrange- 
ment M ; Klokken var dengang 7. Monrad og Hvidt erklæ 
rede sig villige til at underskrive en saadan Erklæring og^ 
ilede bort for at indhente de Andres Underskrift. Bang 
forlod Slottet i samme Øiemed og kom igjen Ki. 9% 
forsynet med Underskrift paa Erklæringen af de 5 nævnte 
Mænd, samt med Underskrift af Etatsraad Prof. Schouw')* 
Ved sin Tilbagekomst fandt han imidlertid Alt forandret. 
Nye Efterretninger fra Hertugdømmerne havde i høi Grad 
forbittret Kongens Sind; Provisoriet blev opgivet , og efter 
Bangs samt Kongens forhenværende Hofchefs, Kammerherre 
Vald. Oxholms Raad samtykkede Hs. Majestæt i at sende Bud 
efter Lederne for det danske Partie. Bang fjernede sig 



') Det kan sluttes af Sammenhæagen, skjøndt det ei siges udtrykke- 
ligen, at Plessea indvilligede i at indtrsde, hvilket ogsaa fortællen 

af Oroysen og Samwer S. 308 (G. Plessen liess sicli, 

wenn gleich zogerod^ dazu be^egen, die Lucke zu fuUeD). 

*) Deone Erklæring, som er fandea in originali blandt afd. Schouws 
Papirer, skreven med Bangs Haand og forsynet med Underskrift af 
de sex nævnte Mænd, lyder saaledes: «Undertegnede ansee det ef- 
ter de os skete Meddelelser for hensigtsmæsigt, at Hans Majestæt 
Kongen har udsat Dannelsen af et nyt Ministerium i nogle Dage 
og imidlertid overdraget Statsminister Bardenfleth, Baron og Rente- 
kammerdeputeret Plessen og Etatsraad og Rentekammerdeputeret 
Bang Ledelsen af de løbende Forretninger.* — Erklæringen gaaer 
altsaa ud paa, at Gasinomændene bifalde Udsættelsen af Ministeriets 
Dannelse og de løbende Forretningers Overdragelse til de 
3 Herrer, skjøndt dette vistnok ikke, som der siges i Fædrelandet 
af 22de Marts, men hvad Bang bestrider, kan kaldes noget udéryh- 
keligt Samtykke, Det blev i sin Tid fortalt nærværende Forfaiter 
af een af de nye Ministre, at Meningen af Provisoriet havde været, 
at hine tre Mænd skulde føre Regjeringen med Raad og Bistand — 
eller saa omtrent gjøres afhængige — af de fem Folkeledere. 
Skjøndt dette vistnok ingenlunde har ligget i Bangs Hensigt, er 
der dog Grund til at antage, at hans Forslag i dette fortumlede 
Øieblik er blevet opfattet som foranført. 



Martsdagene 1848 i Kjøbenhayn. 169 

strax for at hente disse, fandt dem endnu samlede hos 
£tatsraad Schouw, og underrettede dem om Kongens An- 
fflodning, strax at indQnde sig paa Slottet, hv'ortil de ogsaa 
vare villige. Bang forlod nu Slottet. 

Saavidt Geheimeraad Bangs Brev. Hvad den sidste 
Deel af samme angaaer (det, som passerede efter Provi- 
soriets Antagelse, S. 128 — 130), da er den her givne Frem- 
stilling utvivlsomt correct, forsaavidt den gaaer ud paa at 
gjengive Bangs egen Deeltageise. i og Opfattelse af det 
Passerede; men det Anførte giver dog ii^ke noget fuld^ 
stændigt eller correct Billede af hvad der i disse skjæbne- 
rige Timer virkelig foregik. Det er navnlig paafaldende, at 
Bang kun mod Slutningen 'Og saa at sige i Forbigaaende 
omtaler^) dét i Sagernes næsten fortvivlede Stilling ind- 
trufne Vendepunkt, som foregik ved Greve A. W. Moltkes 
liiiLaldelse. Jeg beretter derom Følgende efter hvad der 
er mig bekjendt fra sikker Kilde (navnlig fra Deres Exe. 
d'Hrr. Tiilisch og Oxholm selv, forsaavidt deres personlige 
Deeltageise angaaer). 

Kongens Kabinetssecretair Kammerherre Tiilisch havde 
den hele Nat ifølge Kongens Befaling været tilstæde paa 
Slottet. Da han hørte tale om Provisoriet og fandt dette 
Arrangement, om hvilket det desuden var uvist, hvorvidt 
det lod sig bringe istand, betænkeligt, yttrede han for 
KoQgeu, at det vilde være ønskeligt, om man kunde for- 
maae Greverne A. W. Moltke og C. Moltke til at paatage* si^ 



^) DeUe kan forklares deraf, at Bang kun vilde berette det Selvop- 
levede ; thi da Brevet er skrevet flere Maaneder efter Begivenhederne, 
maa han dengang have kjendt Sammenhængen. Bang var desuden, 
som han selv skriver, og hvad der stemmer med Andres Vidnes- 
byrd (see og G. Christiansen S. 66), saa angreben af det Pas- 
serede, at Meget kan være undgaaet ham eller uklart opfattet. 



170 O. Muller. 

Dannelsen af et nyt Kabinet '). Kongen afslog det ikke, men 
meente kun, at det efter den bratte Afsked, der Dagen ifor- 
veien var bleven disse Mænd tildeel, ikke var rimeligt, at de 
dertil skulde være villige. Kort efter indfandt sig, efter 
Budsendelse fra Kongen, Kammerherre Oxholm, som til- 
raadede Kongen det Samme; og bemyndigede nu KongeD 
disse tvende Herrer til i sit Navn at hidkalde Greverne. 
Kongen var i høi Grad legemlig udmattet og sjælelig ned- 
stemt, saa at han snarere maa siges at have overladt disse 
to Mænd^) at handle saaledes end befalet dem det. Til- 
lisch paatog sig: at gaae til d Moltke og Oxholm til A. W. 
Moltke. Da Førstnævnte ikke traf Greve G. Moltke, som var 
paa sin Morgen-Spadseretour, indfandt han sig hos Greve A. 
W. Moltke, som endnu ikke var opstaaet; Klokken var 
dengang 8. Da Greven, efter at være paaklædt, kom io^ 
i den Stue, hvor dq to Herrer ventede paa ham, og hørte, 
hvad det gjaldt om, erklærede han sig strax viUig til at 
paatage sig Dannelsen af et Ministerium, men paa den Be- 
tingelse, at h|jin ved sit Komme til Slottet traf Folkepartiets 
Ledere, blandt hvilke han fremhævede Hvidt som den, man 
især kunde ønske til Medlem af det nye Kabinet. Tilliscb 
søgte atter Greve C. Moltke, som han nu traf, og som 
ligeledes strax var viUig til at komme. Før G. Moltke gil 
til Slottet, havde han en Samtale med Greve Reventlow- 
Criminil. Da G. Moltke meente ikke at kunne indtræde i 
diet nye Ministerium, med mindre Reventiow-Griminil tillige 



') Altsaa ikke Gjenindsættelsen af det gamle Ministerium, som Bang 
siger S. 128. Naar man af Kongens Yttringer, der fortælles hos 
Bang S. 129, har villet insinuere, at det under disse Forhandlinger 
skal være tilraadet Kongen at anvende Magt mod Befolkningen, da 
savner dette al Grund. 

*) Det er altsaa disse, og ikke enten Bardenfleth eller Bang, saa- 
ledes som urigtigen er anført hos Christianson S. 66, vi have at 
takke for dette saa afgjørende Skridt. 



Martsdagene 1848 i KjøbenhaTD. 171 

JDdtraadte, og da denne under de nærværende Omstændig- 
heder ikke troede at kunne indlade sig derpaa, erklærede 
C. Moltke ved sin Ankomst til Slottet, at han trak sig til- 
bage ^). Greverne Moltke maae antages at være komne 
til Slottet i den halve Time, som Bang brugte til at 
hente Casinomændene , altsaa i Tiden Kl: tO — lOVa (hvis 
forøvrigt Bangs Tidsangivelse er rigtig). 

Da altsaa ifølge ovenanførte Fremstilling Greve A. W. 
Moltke havde gjort det til en Betingelse, at Nogle af 
Folkepartiet skulde tilkaldes for at søge Ministeriet 
dannet, er det meget forklarligt, at Kammerherre Ox- 
holm er fremkommen med den Yttring, som anføres hos 
Bang S. 132, at det nu var nødvendigt at sende Bud efter 
Folkelederne (eller Casinomændene) — ikke Skandinaverne, 
som dersteds urigtigen siges ^) — ; men Yttringen kan da 
^Ue være fremkommen, hvad Bangs Fremstilling giver An- 
ledning til at antage, som et af Øieblikkets fortvivlede 
Stilling afpresset Udraab. 

Det sees af Foranførte, at man paa eengang har for- 
fulgt.to Planer, Gjennemførelsen af det Bangske Provisorium 
og et Ministeriums Dannelse ved Hjælp af Greverne Moltke, 
hvilket ikke kan forundre, da det jo om hver af disse Pia-* 
ner var uvist, hvorvidt den lod sig realisere. Vel yttrer 
Gebeimeraad Bang sig i tidtnævnte Brev, ovenfor S. 129, 
som om Kongen havde givet sit Ord paa, at han el vilde 
tage nogen anden Bestemmelse, forinden det var afgjort, 
om ban fik Erklæringen fra de fem Mænd; men dette stem- 



Hos Droysen og Samwer hedder det S. 312, at Greve G. Moltke 
erklærede sig beredvillig til at opfylde Kongens Villie, naar Griminil 
igjen indtraadte og Bardenfleth blev afskediget. 

*) See en i Fædrelandet for 24de Decbr. 1867 af Kammerherre Oxholm, 
den naværende Overhofmarskal, Indført Berigtigelse. Det vilde 
ogsaa i dette Øieblik have været temmelig meningsløst at betegne 
disse Mænd som Skandinaverne. 



172 O. MQHer. 

mer ikke med hvad der er sagt paa foregaaende Side, 
hvorefter Kongen netop maa antages at have forbeholdt sig 
at tage anden Bestemmelse, selv om det skulde lykkes at 
tilveiebringe Erklæringen. 

Ankommen til Slottet fandt Greve A. W. Moltke Alt 
i stor Nedslagenhed og Forvirring. Han modtoges med 
• største Bjerteligbed af Kongen, som endog yttrede sig der- 
hen, at, naar Greven nu ikke vilde staae ham bi, maatte 
han nedlægge Kronen o. desl. ^). 

Da d*Hrr. Hvidt, Monrad, Clausen, Tscherning og Leh- 
mann indfandt sig paa Slottet, var det et fait accompli, at 
Greve A. W. Moltke havde paataget sig at danne det nye 
Kongens Raad, der under disse vanskelige og farefulde 
Forhold skulde styre Landets Anliggender. — Størst Vanske- 
lighed havde det med at besætte Krigsministerens Post 
Kort efter at Capt. Tscherning, som kom lidt senere til- 
stæde end de Aodre, havde indfundet sig, gik netop Oberst 
C. F. Hansen, daværende Deputeret i General-Gommissariats- 
Collegiet, ud fra Kongen, der forgjæves havde anmodet 
ham om at overtage denne Post. Da Tscherning erfipirede 
dette, anmodede han paa det Indstændigste Obersten om 
at overtage den, idet han tilbød ganske at stille sine Kræf- 
ter til hans Disposition ; men Obersten vedblev sin Vægring, 
idet han med en lignende Resignation tilbød Captainea at 
ville tjene under ham, hvis han blev Krigsminister (hvilket 
Obersten ogsaa senere samvittighedsfuldt opfyldte). Det 

*) Efter hvad der fortælles hos Droysen og Samwer S. 312, hvilket 
stemmer med hvad der dengang almindeligt fortaltes i Kjøbenhavn, 
skal Kongen have brugt disse Udtryk til Moltke, da denne, efter at 
være kommen til Slottet, vægrede sig ved at overtage det omspurgte 
Hverv. Men det sees ikke, at der, efterat Greven havde erklæret 
sig villig til dette Hverv og til Udførelse deraf havde indfundet sig 
hos Kongen, kan være foregaaet Noget, som kunde medføre en 
saadan Vægring fra Moltkes Side; thi han havde jo aabenbart deo 
hele Ordning i sin egen Haand. 



Martsdagene 1848 i KjøbeDhavn. 173 

var kuD modstræbende og med fuld Bevidsthed om Vanske- 
lighederne, der ventede ham, at Tscherning derefter mod- 
tog Krigsministerens Portefeuille ^). Til En af sine Nær- 
meste, som samme Dag lykønskede ham, svarede han, at 
<ler var større Udsigt for ham til at gaae til Grunde under 
Trykket af overspændte Forventninger fra den ene Side og 
uoverstigelige Forhindringer fra den anden end Haab om 
at vinde Hæder og Gunst. Lignende Yttringer skal man 
have hørt fra de andre nye Ministre om deres Poster. En 
stor Vanskelighed, der strax maatte overvindes, frembød 
den særegne Stilling, hvori Krigsbestyrelsen, navnlig Land- 
krigsmagten, hidtil havde staaet til Kongen; og Tscherning 
maatte derfor, som hos Bang S. 133 berettet, strax betinge 
sig den nødvendige Uafhængighed i saa Henseende. 

GrevMoltke var meget utilbøielig til at optage Bardenfleth 
i det nye Ministerium, men gav i saa Henseende efter for 
Kongens bestemt udtalte Ønske -). Det var først paatænkt at 
tildele V. Oxholm, og derefter O. Lehmann Udenrigsmini- 
steriet; Greve Knuth (en Brodersøn af Statsraadspræsiden- 
teng Hnstrue), der først om Morgenen havde faaet Befaling 
fra Kongen om at indfinde sig her, skulde da have været 
Præsident i Rentekammeret (Indenrigsminister); men dette 
forandredes derhen, at Sidstnævnte fik Udenrigsministeriet. 
Grev Kputh kom først om Aftenen her til Staden, efterat 
Portefeuillerne vare fordeelte, idet man altsaa havde for- 
udsat hans Samtykke (jfr. Giessing S. 79). 

Det blev med Føle anseet som et stort Held for Dan- 
mark, som en sand Hjælp i Nødens Stund, at Greve Adam 



') SammeDlign hermed Tschernings egne Yttringer i Fædrelandet 1849, 

Nr. 264. 
'/ Medlemmerne af det gamle Ministerium vare i denne Periode, som 

det ogsaa sees af Bangs Brev S. 119, 122, meget uvilligt stemte 

imod Bardenfleth. 



174 O. Muller. 

Wilhelm Moltke overtog Præsidiet i den nye Regerini 
Hanø agtede Navn, hans Fortid i Regjeringens Tjenes! 
hanø Rigdom, hans Familiefoii>indel8er gjorde ham fortrii 
lig egnet til, baade i Landet selv og ligeoverfor Cdlandet, 
overtage dette Hverv. At Grev Moltke stillede sig i Spii 
sen for det af Folkebevægelsen ndgaaede Ministerium, hai 
megen Lighed med at Overpræsident Lange Dagen ifc 
veien havde stillet sig i Spidsen for selve Folkebevæf 
sen ; Begges Færd gav det, de slnttede sig til, et vist Pi 
af Lovlighed og Orden, som ellers havde manglet. 

Grev Moltkes Færd blev stærkt dadlet i det tidtnævi 
slesvig-holsteenske Partieskrift (Droysen og Samwer S. 3i2• 
3t3), hvilket er let forklarligt, da Grev Moltkes Tiltræde 
slet ikke kom vore Fjender tilpas, der naturligviis hellei 
havde seet en fuldstændig Oplåsning af Regjeringen, 
virkeligt Anarchie i Danmark. Thi det var ligefrem delt 
vi stode i Fare for, hvis Greven ei var traadt til. Maaskt 
have ikke i nogen anden Stat, skriver en anseet histoi 
Forfatter ^), høiere Ting beroet paa en Statsmands Ja ellt^j 
Nei end hvad der den 22de Marts 1848 afhængte af Gref^ 
Moltkes Samtykke til at indtræde i et ham \istnok ing^^' 
lunde behageligt Ministerium. Greven har vistnok ogsaa 
indseet, at Christian den Ottendes Politik, som han, hvad 
Hertugdømmerne betræffer, udentvivl heller ikke synderligt 
har sympathiseret med^), var bleven umulig, og at Bevæ- 
gelsespartiets Seier var en fuldbyrdet Kjendsgjerning. Ban 
handlede ved denne Leilighed som en ædel Mand, der 
elsker sit Fædreland og sin Pligt høiere end sig selv. 



^) Dr. G. Paludan-Muller, Bidrag til en Kritik overDroysens og Sam- 
lers actmæssige Fremstilling. Odense 1850. Side 78—82, hvor 
dette Punct findes udførligen behandlet. 

>) See Antydning heraf i det oven cit. Skrift S. 82 og i Bangs Brev S. 122- 



Martsdagene 1848 i KjøbeDbavD. 175 

rev Carl IVIoUke kuDde derfor ved et Middagsselskab Da- 
en efter, som der fortælles, udbringe en Skaal for ham 
im «Danmarks første Minister og første Patriot*. — Om 
reve Carl Moltke bør det siges, at han i disse vanskelige 
%ge, hvad ogsaa det sidstanførte lille Træk bærer Vidnes- 
frd om, blev ikke blot sine Statsmandsgrundsætninger, 
ien ogsaa sin hele høihjertede Tænkemaade tro. At han 
tke vilde indtræde som eneste Repræsentant i Ministeriet 
ir Hertugdømmerne og Heeistaten, kan man ikke fortænke 
am i. Det turde desuden være uvist, om Greve A. W. 
ioltke i dette Øieblik havde ønsket ham som Medlem af 
katsraadet. 

Samme Dag bleve i alle offentlige Tidender Hoved- 
iladens Borgere indbudne til om Eftermiddagen Kl. 6 at 
Mnge Kongen deres Hyldning paa Slotspladsen. Talrige 
SUrer indfandt sig, saa at Pladsen tilsidst rummede 15 — 
20,000 Mennesker, der gjentagne Gange raabte Hurrah for 
Bans Majestæt. Efterat Mørket var indtraadt, droge uhyre 
Tog omkring i Gaderne, deels syngende fædrelandske Sange, 
deels forlangende Lys i Vinduerne, snart raabende Hurrah 
udenfor de nye Ministres og andre populaire Folks Boli- 
ger, snart tilkjendegivende Mishag udenfor andre mindre 
vel seete Folks Boliger. Stemningen var ikke ophidset; 
man var godmodig og gemytlige). Fandt end hist og her 
en lille Kaadhed Sted, havde Saadant dog ikke Charakteren 
af Excesser, saa at den offentlige Magt ikke nogetsteds 
fandt sig beføiet til at skride ind, hvortil der heller ikke 
vilde have været Grund; man mærkede ikke til Politie, og 



^) Dette Maadehold og denne gode Holdning bleve ogsaa anerkjendte 
af vore Modstandere, som imidlertid ved Siden heraf bemærkede^ 
at man jo heller ikke havde lagt Folkets VlUie nogen iHindring 
iveien. See bl. A. Droysen og Samwer S. 302. 



176 O. MuUer. 

Militair var ei at see. Enkelte Sleder havde man sat L^ | 
i Vinduerne; men nogen almindelig Illumination . faodt ikki 
Sted, hvilket og under saa farefulde Forhold vilde ha^ 
været en Taktløshed. Jeg hidsætter her nogle Linier t 
en i hine Dage sig hef opholdende Sydslesvigers Dagbog S 
der godt charakterisere det Indtryk, en paa Stedet Fremmed 
maa have modtaget ved at være Vidne til hvad der foregik 

• Viele Menschen durcbziehen die Straszen. es herrscn 
eine freudig erregte Stimmung, die ansteckend wirkt uoi 
auch den Ernsteren sich mitlheiit. Hie und da ruft 6m 
Menge Hurrah; eine Buldigung, einem Voiksfreude ge^ 
bracht. Die grdsste Ordnung herrscht, Polizey sieht mad 
nirgends^), Gensdarmen kennt nian hier gar nicht. £/ø 
scboner Anblick, ein freies Volk, an dessen Hånden keio 
Blut klebt, das keiner Mahnung bedarf, sondern durch freie 
Selbstbestimmung sich in den Grånzen des Wohlanstao- 
digen hålt.» 

Man kan ikke frakjende Begivenhederne den 21de-' 
22de IVIarts en vis Slorartethed i al deres Simpelhed. En 
god Aand gik igjennem det Hele; man vilde ikke hævne 
sig paa det Gamle, men kun prise det Nye; og hvad man 
læste paa Alles Aasyn var: vi ville bevare Slesvig og un- 
dertrykke Oprøret! Den skjønnest.e Enighed besjælede alle 
Klasser af Samfundet, og den største Beredvillighed til al 
bringe Offere, hvilket viste sig i Gjerningen i de nærmest 
følgende Dage. Det var ogsaa en smuk og rigtig politisk Takt^ 
sovn lagde sig for Dagen deri, at man Alle som een Mand 



^) Die Mårztage 1848 In Copenhagen. Von einem Schleswiger (E- 
V. Lobedanz). Copenhagen 1851, bfsi Steen & Sohn. 

^) Det maa dog herved erindres, at Politiets Betjente, efter de da 
gjældende Regler, ikke viste sig i Uniform, hvor de indfandt sig 
for at afværge Gadeuorden o. desl. 



Martsdagene 1848 i Kjøbenhavn. |77 

ilQttede sig om KoDgen. Maaskee har det danske Folk 
IgeDsinde, skriver en samtidig Forfatter^), udviklet en 
lerre moralsk Styrke end i disse skjæbnerige Dage. — 
M Siden af dette gode Indtryk, som alle Udtalelser fra 
|ne Dage bære tilstrækkeligt Vidnesbyrd om, gik en an- 
kn Række Betragtninger , som nedtrykkede Sindet hos de 
wre Eftertænksomme. Deels var der noget Uhyggeligt 
M at see Magten, selv om den ei blev misbrugt, i Mas- 
Kos Bænder; deels forudsaae man Krig, og det en Krig, 
im, forsaavidt den indskrænkede sig til Kamp med Sies- 
IgholstenerDe , havde Charakteren af en borgerkrig, og 
l»n), hvis den skulde føres med Tydskland, ikke kunde 
»Dies endt til Held for os. 

Den 22de om Eftermiddagen afreiste Oberstlieutenant 
hbricius, en forhenværende Phiihellener, nu Postmester i 
Oluckstadt, i den Hensigt, som det siden viste sig, at tjene 
%ørets Sag. Sammenhængen med denne Borlreise, 
JivoTom der i sin Tid gik forskjellige Rygter'), saasom at 
to havde vidst at tilsnige sig et Vognpas, er følgende. — 
SaasDart Obersll. Fabricius, der flere Gange indfandt sig 
paa Slottet samme Formiddag, havde erfaret, at de saa* 
kaldte Casinomænd vare kaldte til Kongen , begav han sig 
psa Postgaarden og erholdt her i vedkommende Expedi- 
lionscontoir et Vognpas (eller saakaldet Coureerpas), hvil- 
ket udleveres Enhver, soiy betaler derfor. Da der imid- 
^Wid, strax efter hans Bortgang, hos Contoirchefen Can- 



') Fr. Klee. Er Danmark i Fare? Skrevet i April 1848. Ikkun en- 
kelte senere Forfattere, deriblandt C. Dirckinck Holmfeld, og en- 
kelte Blade, fornemmelig •KjøbenhaYnsposten* , bedømte Martsbe- 
^segelsen mindre gunstigt. • Nyt Aftenblad* ophørte Octbr. 1848. 
) See Dagbog om Begivenhederoe i Danmark, III, S. 12, Udtog af 
Breve, udgivne af Navne, III, S. 140, ^Fædrelandet« 1848 Nr. 99. 
^»»t. Tliliikr. 3 R. VI. 12 



178 O. Haller. 

cdKeraad Tbayssen opstod Betsnketighed Ted, at deiV 
dette Øieblik Tar adfsrdiget et saadaDtPas 19 denne Mai 
forebragte ban dette for GeneralpostdirectenreD, som og^ 
gav Ordre til, at Passet igjen skulde fratages FtagjsldenI 
Tfaayssen indfandt sig na paa Banegaarden kort forTogi 
Afgani^ Kl. 2^2, afkrævede ham Passet ifølge bøiere 04 
og fik det ogsaa efter en kort Vægring udleveret af dets (Å 
bele Legemet skjælvende Besidder. Fabricius afireiste ml 
Toget, men folgellg uden Vognpas. Er han, som der fé 
taltes, kommen tidligt næste Aften til Byen Slesvig, ni 
han underveis være truffen sammen med en Reisende, 4 
havde Vogopas, og være bleven optagen i dennes Vogn. j 
Efter tydske Beretninger kom Efterretningen om det i Kl 
benhavn den 21de Passerede, nemlig at det gamle Mim 
sterium var opløst, og at Gasinopartiet, hvis Bevægelse 
man I Hertugdømmerne havde fulgt med stor Spænding 
havde faaet* Overhaand, — til Hertugdømmet Slesvig, eflei 
nogle Beretninger endog til Byen Slesvig^), den 23de øn 
Morgenen. Advocat Beseler, som boede i Byen Slesiid 
afreiste strax til Kiel; lilbud bleve sendte efter Priodsd 
af Noer og Grev Reventlov-Preetz, og endnu samme AftiHi 
constituerede den provisoriske Regjering sig i Kiel. ^ 
Fabricius ved de af ham bragte Efterretninger skulde, son 
det bed sig i Kjøbenhavn, have fremkaldt eller paaskynd^ 
de første afgjørende Skridt, Dannelsen af deu provisoriske 
Regjering og Rendsborgs Overrumpling, har jeg ikke Aifl- 
det angivet i tydske Kilder, og Saadant er efter det Oveo' 
anførte heller ikke rimeligt. Men han var dog udentvivl 
den Første, der overbragte sikkre Efterretninger til tiet' 

^) See Denk^vQrdigkeiten zur neuesten schl.-holst. Geschichte, v. I"' 
ders. Stuttgardt 1851, I, S. 18. Til Kiel skal Efterretuiogeo være 
kommen den 23de Eftermiddag Kl. 5, see Giessing S. 86 Aoin> 



MartsdageDe 1848 i Kjøbeohavn. ]79 

{døminerDe om Sagernes StiUiDg i Kjøbenhavn, navnlig 
I det, som man kaldte Casinopartiets endelige Seler, 
plig dets Føreres Kaldelse til Kongen. Han havde strax 
mmenkomst med Prindsen af Noer, og blev en af de 
pie Dage udnævnt til Chef for Prindsens Generalstab. 
I Denne Dags (Onsdag) Aften afreiste Cancellieraad Lesser, 
Utoirchef under det si. holst. 1. Gancellie, en Svoger til 
Lehmann, som Coureer til Hertugdømmerne, hvorom det 
armere berettes saaledes^). — Den nye Minister, O. Leh- 
iDD, havde samme Dag indfundet sig, ligesom tilfældige 
s, bos A. Hage, hans Kones Morbroder, hos hvem De- 
tationen spiste til Middag. Herr Lehmann opfordrede 
D DU indtrængende til at udstæde en aaben Erklæring 
A, at de havde det Haab, lykkelig at ende det dem over- 
tagne Hverv, hvormed han da strax vilde afsende en Cou- 
KtT. Da de Deputerede troede ikke ganske at turde af- 
bae en dansk Ministers Ønske, besluttede de sig til at 
pfylde det, «doch misztrauend und nur mit Vorsicht«. 
e skrev derfor saaledes: at de paa deres Side endnu ikke 
avde opgivet Haabet om en tilfredsstillende Udjævning. 
tcd et aabent Brev af saadant Indhold afreiste Lesser, 
%net med et Leidebrev af den nævnte nye Minister*). 
et andet aabent Brev, der var bestemt til at afsendes 



'1 Nemlig hosDroysen og Samwer, S. 318—319. Her fremstilles det 
Efternævnte som et fra dansk Side i den Hensigt, at vinde Tid til 
Udrustningerne, forelaget Skridt. 

) Leidebreyet lød saaledes: Da Kancellieraad Lesser paa Begjæriog 
af den sig her opholdende Deputation fra Slesvig og Holsteen har 
tilbudet sig at reise didhen, for saavidt muligt at forebygge over- 
ilede og præjudiceerlige Skridt af enhver Art, haaber jeg, at En- 
hver vil lade sig det være magtpaaliggende, paa enhver Maade at 
være ham behjælpelig herved. Orla Lehmann, Statsminister. — 
Leidebrevet var ikke overflødigt; thi strax i Roeskilde blev Lesser 
anholdt som mistænkt for at være en Flygtning fra Deputationen. 

12" 



180 O. Muller. 

med Dampskibet Copenhagen, siges det Samme, med 'VJ 
føiende, at enliver voldsom Forholdsregel imidlertid b 
undgaaes. Ved Lesser, der ved Fødsel og Tænkemaai 
tilhørte Schleswig-Holstein, fik man yderligere Efterretni 
ger om Sagernes Stilling herhjemme. Lesser blev slU 
Regjeringsraad og vendte ikke mere tilbage. 

Torsdagen den 23de Marts. 

Denne Dags Formiddag Kl. 11 kjørte Slesvigholsten 
nes Udsendinge i tre aabne Vogne, i hver en Dansk, o 
givne med en Sikkerhedsvagt af Studenter, langsomt 
Slottet. Vognene vare tæt omsluttede af Menneskemasse^ 
man saae overalt truende Miner og hørte truende Ord 
men selv efter tydske Beretninger tilføiedes der ikke Bet 
rerne nogen Fornærmelse^). 

Det af Deputationen skriftligen indleverede Andragende 
gik ud paa Følgende: 

1) Oopholdeiig (schleunige) Sammenkaldelse af da 
slesvigske og holsteenske Stænderforsamling i een Forsaoh 
Ung for at raadslaae om en Forfatning for Slesvigholsteeo, 
2) Hs. kgl. Majestæts Indvilgelse i og Medvirkning til Hertugs 
dømmet Slesvigs Optagelse i det tydske Forbund, 3) Uop- 
holdelig (schleunige) Indførelse af en almindelig Folkevæb- 
ning med selvvalgte Officerer, 4) Ufortøvet (sofortige) Ind- 
førelse af ubetinget Pressefrihed, 5) Åoerkjendelse af For- 
samlings- og Foreningsretten, 6) Regjeringspræsidenten v. 
Scheels Afskedigelse fra hans Embeder. — indholdet al 



*) Det eneate Faclum, der kunde betegnes saaledes, som jeg har fuo- 
det i tydske Beretninger, er dette, at, da en Skildvagt under denne 
Kjørsel præsenterede Gevær for en af Herrernes Dannebrogskors, 
styrtede man ind paa tiam med det Raab: ingen Honneurs for 
disse Karle! See Droysen og Samwer S. 321. 



MartsdageDe 1848 i KjøbenhavD. ]8i 

idragendet .findes anført med flere, dog ikke væsentlige 
riationer, hvortil Åarsagen vistnok er den, at Deputatio- 
Id, som der fortælles i det ovencit. Skrift «Denkwurdig* 
IteQn etc« I. S. 12, kun havde en mundtlig Instruction ^). 
fi ovenangivne Indhold har jeg taget af Kieler Correspon- 
fDzblatt (red. af Th. Olshausen), i hvis Nr. for 26 Marts 
1^ findes en Beretning, som ganske har Gharakteren af 
være officiel. 

• Kl. 12 slædedes Deputationen til Åudients^). Francke 
ir nærværende; af Ministrene var kun Plessen tiistæde. 
MstnævDte , der tillige fungerede som Præsident for 
H endnu ikke opløste slesv. - holst. 1. Canceiiie, havde 
iDciperet det Svar, som foreløbigen skulde gives Depu- 
itiooen af Kongen. Tiltalen, der blev holdt af Kammer- 
<t6rre Neergaard som Ordfører for Deputationen, besvare- 
^uf Kongen i mildeste Tone; ligeledes meddeelte Kon- 
8^0, at Scheel (siden kaldet Scheele) efter sin derom ind- 
»ndte Ansøgning allerede var afskediget. Derefter fore- 
«&le Plessen det Svar, «at Alt skulde skee for at lilfreds- 
*liile Deputationen , men at Kongen paa sin Side ventede,. 
^ alle troe Undersaatter vilde samle sig om ham og be- 
*^ytte hans nedarvede Rettigheder; videre Svar maatte for- 
i^eholdes, da derom først maatte forhandles i Statsraadet«. 
' ^n derpaa følgende Tiltale fra Deputationen yttrede Ord- 
^Breren: «jeg kan give Deres Majestæt den hellige For- 
»ikkring og iroer, at alle mine Colleger ville bekræfte den. 



) £fter samme Skrift S. 13 havde de Deputerede faaet denlnstruc- 
^OH at fordre ufortøvet Indvilligelse af de stillede Fordringer — 
*eUer Stænderne kunne ikke mere indestaae for Landets Ro- 
ligtied.. 

1 Ved Fortællingen om , hvorledes det denne Dag gik til ved Depu- 
^t^ooeus Modtageise, følger jeg Droysen og Samler, hvis Beretning 
lierom jeg anseer for paalidelig. 



182 O. MuUer. 

at jeg indtil nn ikke har fornummet et eneste Ord i Her 
tugdømmeme, der krænker de Dem af Gud forlenede Ret 
tigbeder; men, Deres Majestæt, det hele Land ligner 
Bob Tønder; en Gnist, og det staaer i Flammer. ,G 
give, at Deres Majestæt endnu maatte finde Midler til il 
opretholde Ro og Fred*. Ved disse sidste Ord skal Kod* 
gen, synlig bevæget, have rystet paa Hovedet; hvorpaa hal 
afskedigede Deputationen med et venligt : Leben Sie wohl 
meine Herren! — Det kan her bemærkes, at de tydsb 
Beretninger i det Hele omtale Kongen med Velvillie , idel 
de navnligen fremhæve, at hans Gbarakteer var godmodji 
og tkeineswegs im dånischen Sinn fanatisirt* ^). 

Baron Plessen havde lovet Deputationen Svar om ei 
halv Time og opfordret dem til saalænge at blive paj 
Slottet^). Der blev nu holdt Statsraad, ved hvilket og- 
saa Francke vare tilstæde; Sidstnævnte var samme Daj 
af Conseilspræsidenten bleven anmodet om at overtage 
Scheels Post i Hertugdømmerne, hvortil han og under viss^ 
Betingelser havde erklæret sig villig. Minister Lehmana 
spurgte, da Francke satte sig ved Statsraadsbordet, od 
denne der havde nogen Function; hvilket gav AnledniDj! 
til, at Francke strax fjernede sig. 1 dette Møde blev Intel 
vedtaget, men de fprskjellige Punkter, som Adressen inde* 
holdt, discuterede"). 



*) Der Weg zur Wahrheit, zur Freiheit etc. Altona 1851. S. 187! 
Cfr. die Mårzrevolutlon in Copenhagen, Kiel 185Q, S. 12 og Ge* 
Bchichte des schl. bolst. Krieges, von Graf A. Baudissin, Hanoo- 
ver 1862, S. 123.- 

') Forholder dette sig saaledes, maatte man deraf slutte, at Plessen hai 
havt et Udicast til Svar med, som han strax ventede antaget al 
Statsraadet; men hans Udl^ast blev i Yirlceligheden dog først de- 
batteret i Aftenmødet. 

•) Droysen og Samwer fortælle S. 324, dog Icun «wie uns versiclieri 
wird«, at der samme Dag i Statsraadet blev •durch den Fournier- 
schneider Frederiltsen im Auftrag des Hippodroms* stillet den 



Martsdagene 1848 i Kjøbenhavn. 183 

Da man snart indsaae, at Svaret ei saa hurtigt kunde 
blive færdigt, blev det tilkjendegivet Deputationen, efter en 
Times Venten, gjennem Plessen, at det kunde trække ud 
med Svaret, maaskee til Aften ^); hvorefter Herrerne for- 
lede Slottet. Tilbagetoget til deres Hjem i Kronprind- 
sessegade var denne Dag ikke uden Fare , da Mængdens 
Ophidselse var i Tiltagende , og det var kun ved Politiets 
^samt Studentereskorteus virksomme Anstrængelse , at det 
lyiikedes at afværge Forsøg paa at vælte Vognene^). Det 
var forøvrigt ikke blot med Hensyn til Deputationens Sik- 
kerhed, men ogsaa ved andre Leiligheder, at Studenterne 
i disse Dage udfoldede en stor Virksomhed. Hvor der viste 
sig nogen Exaltation blandt de i Gaderne eller paa Plad- 
serne forsamlede Folkehobe saae man jævnlig Studenter, 
i^jendelige ved det hvide Bind om Armen , i Activitet for 
at berolige Stemningen ved fornuftige Forestillinger. 

Da Forbudet mod Dampskibet Copenhagens Afgang igjen 
var bævet, afgik det denne Dags Eft. Kl. 1 til Kiel, med- 
havende Depescher fra Begjeringen. 

Fordring, ikke at give Deputationen andet Svar end: Danmark til 
Eideren. I A. Baudissins oven cit. Krigshistorie fortælles det S. 
126 som en historisk Kjendsgjerning , at «der Schreinermeister* 
Frederiksen traadte ind i Statsraadet med saadan Fordring. Denne 
Historie maa være en reen Opdigtelse. 

') Efter Tschernings Meddelelse i Fædrel. 1849, Nr. 264, blev der 
først lovet dem Svar til næste Dag. 

') Det er besynderligt, at H. P. Giessing Intet kjender til dette De- 
putationens Tilbagetog fra Slottet, men S. 82 bemærker, at den 
synes ikke at bave forladt Slottet fra den 23de til den 24de. — 
Hos Droysen og Samwer S. 323 Anm. bliver det bebreidet Wege- 
ner som en tendentieus Usandhed, naar han siger, at Deputatio- 
nen «erst in der Mittagsstunde des 24]Mårz auf das Christiansbur- 
ger Schloss beschieden worden» (Ueber das wahre Verhåltniss des 
Herzogs von Augustenburg , S. 120). Men efter Sammenhængen 
kan her meget godt være sigtet til, at Deputationen først denne 
Dag fik sit Svar. 



184 O. Maller. 

SteiDDiDgen var den samme. Liv og Begeistriog over- 
alt. Store Skarer droge som de to foregaaende Aftener 
syngende gjennem Gaderne. Humeuret var fortræffeligt, 
man følte sin Kraft; paa Friheden var nran vis, i Alt An- 
det haabede man det Bedste. 

Samme Aften holdtes Statsraadsmøde , i hvilket et af 
Plessen medbragt Udkast til Svar paa Deputationens Andra- 
gende blev drøftet og med nogle Forandringer vedtaget 
Det overdroges derhos Plessen at medbringe det saaledes 
vedtagne Svar reenskrevei J det til næste Formiddag be- 
rammede Statsraadsmøde« Det maa være det af Plessen 
medbragte Udkast der digtes til, naar der fortælles bos 
Droysen og Samwer (S. 324 — 325) , at et saadant Udkast 
blev forfattet af Plessen i Forening med Francke og de fire 
Deputerede af det si. holet. 1. Cancellie ; men dets Al¥attelse 
henlægges her urigtigen til den 23de om Aftenen, istedet- 
for at samme maa have fundet Sted enten tidligere samme 
Dag. eller Aftenen den 22de. Efter hvad der 1. c. beret- 
tes gik sidstmeldte Udkast ud paa, at begge Hertugdønh 
mers Stænderforsamlinger for denne Gang skulde indkaldes 
forenede, at nærmere Svar forbeholdes med Hensyn til 
Slesvigs Optagelse i det tydske Forbund, og at de andre 
underordnede Forlangender bevilges^). 

Fredagen den 24de Marts. 

Paa denne Dags Morgen underretlede Baron Plessen 
Cottseilspræsidenten om, at han traadte tilbage fra de ham 
midlertidig overdragne Functioner. Samme Morgen ind- 
gav han tilligemed samtlige Medlemmer af det sl.-holst.-I. 



*) Forøvrigt findes Intet , hverken i danske eller tydske Beretninger, 
om, hvorledes det kgl. Svar er blevet til. Hvad jeg herom har 
meddeelt hidrører fra aldeles paalidelig Kilde. 



Martsdagene 1848 i KjøbeDhavD. |8& 

Cancelli deres Ansøgninger om Afsked (ifølge Droysen og 
Samwer S. 328). Dette Skridt af Baron Piessen maatte 
vel forundre, efterat han Aftenen i forveien havde erklæret 
sig enig i det af Statsraadet vedtagne Udkast. Formo- 
dentlig har han , efter en Conference med sine Venner, 
fondet, at ban var gaaet for vidt og derfor maatte trække 
sig tilbage. 

Da Statsraadet samledes El. 11, geraadede man i en 
ikke ringe Forlegenhed derved, at man ei var i Besid- 
delse af det vedtagne Udkast, eftersom Piessen var ude- 
bleven med det eneste Exemplar, man havde; man sendte 
Bud efter ham, men han var ganske forsvunden. Et andet 
Svar blev nu forfattet; conciperet, som det fortælles, af 
0. Lehmann. Indholdet maa vel antages at have været 
stemmende med det Aftenen forud vedtagne. 

De denne Morgen fra Hertugdømmerne ankomne Po- 
ster bragte Efterretninger om , at Høret stærkt greb om 
sig, især i Holsteen. Blandt Andet var ankommet et Nr. 
af Bladet « Dannevirke«, der i en Beretning om det ved 
Hendsborgermødet den 18de Forefaldne refererede nogle 
her fremførte Udladelser af Olshausen, der vare i lige Grad 
fanatiske og uforskammede mod den danske Nation % Da 



') Ran skal nemlig have sagt: »Thi den danske Nation er et dovent, 
dorsk og usammenhængende Folk, der ved sine seneste latterlige 

Demonstrationer har tabt al Agtelse i Europas Øine Vi ville 

Venskab med Frankrig, Had mod Rusland og Fjendskab mod Dan- 
mark.« I de tvende Beretninger om Rendsborgermødet, der findes 
i Altonaer- Merkur og Børsenhalle for disse Dage, findes disse Ud- 
talelser vel ikke; men i et den 27de Marts i Kasino afholdt Bor- 
germøde forsikrede Gaardmand Kruger fra Beftoft, der havde været 
tilstede ved Rendsborgermødet, at de afOlshausen om det danske 
Folk brugte Uquemsord snarere havde været stærkere end mil- 
dere end dem, «Dannevirke» havde anfort (Fædrelandet af 28de 
Marts.) 



186 O. Muller. 

det nu med Føie betragtedes som en høi Grad af Dum- 
dristighed, at netop han var kommen med som Medlem af 
Deputationen, blev Befolkningens Stemning end mere op- 
hidset, og Deputationens personlige Sikkerhed udsat for 
virkelig Fare. Det synes og at have allarmeret den (see 
Droysen og Samwer S. 326), at et dansk Blad (Flyveposten) 
i en stærkt ophidsende Artikel fordrede, at man skulde 
beholde de Deputerede som Gidsler for de i Rendsborg 
værende danske Officerers Liv. ^) 

Omtrent Kl. 9 om Morgenen begave de tydske Herrer 
sig enkeltviis og tilfods, hver ledsaget af en Dansk, over 
Volden til Christiansborg, hvorhen de ankom uden at have 
tildraget sig videre Opmærksomhed. Det var Bestemmel- 
sen, at de, efterat have modtaget det lovede Svar paa 
Slottet, skulde begive sig umiddelbart derfra ombord paa 
Marinens Dampskib Hekla, der laae klart paa Indrerhedeiu 
For at beskytte Deputationen mod Molest var denne Dag 
ifølge Ordre fra Krigsministeren (der forøvrigt manglede 
Competence til at træffe en saadan Foranstaltning) Borger- 
væbning og Livjægerkorps opbudte under Gevær; den første 
stillede paa Kongens Nytorv; det sidste, som stillede i 
Kronprindsessegade , marscherede derfra med klingende 
Spil om ad Gothersgaden til Rosenborghave. Da Depu- 
tationen havde ventet en tidlang forgjæves, da det var uvist, 
nuar Svaret kunde blive færdigt, og da Opholdet paa Slottet 
begyndte at blive piinligt for begge Parter, besluttede man 
sig til at lade Herrerne gaae ombord og der lade dem 



^) Flyveposten af 23de siger dog ikke dette, men udtaler sig, forevrigt 
ikke i nogen ophidsendeTone, derhen, at Herrerne sikkert vilde forblive 
i vor Midte, indtil man tør ansee det for klogt at lade dem slippe, 
og at man bør holde paa dem som Bevægelsens Hovedmænd. 



Martsdageoe 1848 i Kjébenhåyo. 187 

Svaret ihændekomme. De bleve nu (Klokken maa dengang 
have været 11—12) af den jourhavende Adjutant Major 
V. Fensmark anmodede om at begive sig ombord. I tvende 
Drosker, kun ledsagede af Sekretairen hos Generaladju- 
tanten for Søetaten (nuværende Etatsraad Esskildsen), bleve 
de kjørte over Slotspladsen og Holmens Broe til Gammel- 
holm. Da de ankom til Færgestedet ved Nyhavn, tilkaldtes 
Færgebaaden fra den modsatte Side (Byens Side) , og i 
denne bragtes de ombord. Deputationen kom saaledes 
bort uden at tildrage sig Publicums Opmærksomhed, hvilket 
forøvrigt for en væsentlig Deel skyldes den Omstændighed, 
at Opmærksomheden var ledet bort fra Slotspladsen ved 
det andetøteds placerede, tildeels musicerende Militair. ^) 

Om Eftermiddagen bragtes dem Kongens Svar, skrift- 
ligt, ved en af de nye Ministre, O. Lehmann. Ved Sva- 
rets Overlevering yttrede denne , at dette var at betragte 
som Kongens sidste Ord i dette Anliggende (ifølge den 
oven citerede Beretning i Kieler Correspondenzblatt af 26de 
Marts). Kl. 4 om Eftermiddagen lettede Dampskibet Anker, 
medens talrige Folkemasser bedækkede Toldboden og Lange- 
lioie, syngende fædrelandske Sange og raabende Hurrah 
for Danmark til Eideren. 

Denne Dag var det altsaa, at Kongen gav Svar til den 
Slesvig-holstenske Deputation. Svaret gaaer ud paa, at 



^) Da Ordren tildeeltes Herr Esskildsen gjennem Kultusministeren (paa 
Kongens eller Ministeriets Vegne), liar dette formodentlig givet An- 
ledning til den Beretning hos Droysen og SamwerSide 326: »der 
Kultusminister liesz dann einen Seeofflcier eintrelen, und befaiil 
das Dampfschiff Hel^la zu rusten.« Naar det sammesteds hedder, 
at de Gader, gjennem hvilke Herrerne kjørte, vare, hvad der synes at 
have forundret dem, tomme, forklares dette meget naturligen deraf, at 
de kjørte gjennem det daværende Gammelholms ndstrakte Terri- 
tOTtum, der el var tilgængeligt for Publicum. 



188 O. Malter. 

H. M. hverken havde Magt elier Villie til at lade Slesvig 
gaae ind i det tydske Forbund eller adskilles fra Konge- 
riget, men at tvertimod Danmark og Slesvig skulle samles 
under een friForfatnmg med saa stor som molig proviod- 
siel Selvstændighed for Slesvig, og at Polsten derimod som 
tydsk Forbundsstat skal have sin egen fri Forfatning. — 
Saaledes er Indholdet angivet i den nedenfor omtalte uHii- 
sen»; fuldstændigt findes Svaret i vore Lovsamlinger og 
mange andre Steder. 

Om Formiddagen var « Kongens Hilsen til Kjøben- 
havns Indvaanerei, som det kaldes, opslaaet paa alle Gade- 
hjørner. Kongen takker for den Ro og den Orden, BefolkniD- 
gen i disse Dage havde vedligeholdt, ibeddeler Indholdet af det 
Deputationen givne Svar og anbefaler de slesvig-holsteen- 
ske Afsendinges Sikkerhed til det danske Folks Ære. Disse 
to Aktstykker, Kongens Svar til Deputationen og hans Hilsen 
til Indvaanerne, begge parapherede: A. W. Moltke, Præ- 
sident i Statsraadet, modtoges med stor Jubel af Hoved- 
stadens danske Befolkning, medens de for Størstedelen af 
de Embedsmænd, der vare ansatte i de, Hertugdømmeroes 
Anliggender vedkommende Dele af Regjeringen, samt for 
disses Familier, bleve Signalet til at begive sig bort. Nogle 
reiste bort samme Dag, deels over Sverrig, deets med 
Dampskibet Skirner, der afgik samtidigt med Hekla til Kiel ; 
Andre , og deriblandt Francke, reiste Dagen efter. Af de 
herværende Embedsmænd havde nogle indsendt Ansøgning 
om Afsked; Andre afreiste uden denne Formalitet. 

Samme Dag skete den officielle Udnævnelse (ved skrift- 
lig Udfærdigelse) af samtlige Ministre, nemlig de oven 
Side 163 nævnte, med Undtagelse af Plessen. Endvidere 
hedder det i denne Udnævnelse , at det overdrages Grev 
Knuth (Udenrigsministeren) indtil nærmere allerh. Ordre 



Martsdagene 1848 i Kjøb^nhavD. 189 

at varetage samtlige under det sle8v.-boUt.-lauenb. Kan- 
celli henhørende Sager. Mioisteriet be^od saaledes af 8, 
af byilke 4 vare de saakaldle Gasuionuoistre* Ministeriet 
var derfdr ingenlunde,, hvad man fra tydsk Side lod os 
høre, et revolutionairt Ministerium; men det var netop 
lige deelt mellem Bevægelsesmændene og dem, der havde 
holdt sig udenfor Bevægelsen. Som forhen bemærket, var 
Monrad den første af Folkelederne, der kaldtes til Kongens 
Raad; han var ogsaa den Sidste af disse, der havde Sæde 
i Kongens Raad (Juli 1864). Commandeurcapitain Kammer- 
herre Zabrtmann blev beskikket til Medhjælper i Marine- 
ministeriet, som ad interim havde været underlagt Gon- 
seilspræsidenten, og Ministerens Fuldmagt ham betroet, saa 
at Ordrer , udstædte af ham i Ministerens Fraværelse, 
mundtligt eller skriftligt, skulle ansees som givne af Mini- 
steren selv. Da Zabrtmann kort derefter, under 6te April, 
udnævntes til Marineminister, havde vi saaledes dengang 
^ Ministre (ved Christian den Ottendes Død kun 4). 

Ved Ministerialforfatningen blev den coUegiale Besty- 
relsesform, som havde fundet Sted i Danmark siden Souve- 
rainitetens Indførelse, ophævet^ og Ministrene gj^orte an- 
svarlige for de af dem conlrasignerede allerhøieste Reso- 
lutioner, saavelsom for de af dem foretagne Regjeringshand- 
Uuger overhovedet (kgl. Resol. af 24de Marts og Rescr. 
af 29de Marts). Der var saaledes med eet Slag gjort en 
væsentlig Forandring i hele den indre Bestyrelse. Det for- 
bener ogsaa at fremhæves, at det, som Kjøbenhavnsposten 
af 22de Marts bemærkede , var det første Exempel her i 
Danmark paa, at et Ministerium sammensættes under Ind- 
Hydelsen af den offentlige Mening og . under Mængdens 
I^eeltagelse, og det et Ministerium, ved hvis Sammensæt- 
Ding der intet andet Hensyn har været taget end til Om- 



190 'O. Måller. 

stæDdigbederne, som det skulde beherske, og ikke til Fødsel 
eUer foregaaende Embedscarriere. 

Ogsaa paa denne Dags Aften droge store Skarer, byad 
der var charakteristisk for denne Tid, omkring i Gaderne, 
syngende fædrelandske Sange. En stor Menneskemasse, 
meest af den simplere Classe, samlede sig udenfor StU' 
denterforeningens Gaard, bvor man udbragte et Leve for 
Studenterne, begav sig derfra til Slotspladsen, hvor mao 
afsang « Danmark, deiligst Vang og Vænge«, bragte her 
Kongen et ni Gange gjentaget Hurrah, og drog saa hen til 
nogle af de nye Ministre, for hvilke man ligeledes raabte 
Hurrah ; Alt i god Orden og i største Gemytlighed. 



Jeg har i det Foregaaende søgt at skildre det øieblikke- 
lige Indtryk, som Begivenhederne gjorde paa Kjøbenhavns Be- 
folkning, den Stemning, som herskede, og den Maade,hvorpaa 
de tagne Beslutninger — Ministeriets Forandring og Kongens 
Svar — bleve optagne. I Provindserne var Indtrykket og 
Stemningen de samme; aUe Overleveringer fra hiin Tid 
bære tilstrækkeligt Vidnesbyrd derom. Da det ikke hører 
herhen at betragte Martsdagene i deres videre Udvikling 
og Følger — Følger, der vare lige indgribende i vore 
indre og i vore ydre Forhold — skal jeg indskrænke mig 
til i enkelte Hovedtræk at meddele, hvorledes man i den 
umiddelbart derpaa følgende Tid, baade her og i Hertug- 
dømmerne, opfattede og bedømte det Skete. 

Man har kaldt denne Begivenhed en Statsomvæltning, 
en politisk Revolution, og sat dette i Forbindelse med, at 
Kongen ei var fri. Det var saa at sige Udgangspunktet 
for Insurrectionen , at Kongen var bleven tvungen ved et 
Folkeopløb; og da Sammenhængen bedre oplystes, hed det 



Martsdagene 1848 i KjøbeDhavn. 19l 

sig, at han dog ei havde kunnet ansee sig fri ligeoverfor 
den befrygtede — eller den stedfindende — Foikereisning. 
Naar hertil er svaret, at Kongen ved bagefter at godkjende 
det Skete, og det ikke blot i Svaret af 24de Marts, men 
i hele sin Regjeringstid, derved tilstrækkeligen har paatrykt 
det Frivillighedens Stempel, turde dette dog maaskee ikke 
¥ære tilstrækkeligt; thi, kan der siges, jKongen kan have 
gjort gode Miner til slet Spil og kan i Virkeligheden være 
bleven tvungen ind paa den Vei, han ikke senere saae sig 
istand til at forlade. Men fra denne Side betragtet bliver 
det afgjørende, at den hele Forandring blev iværksat ved 
Bjælp af hans Fortrolige, den ved hans Regjeringstiltrædelse 
udnævnte Minister Bardenfleth,- og at det var med Billigelse, 
maaskee endog efter Opfordring af denne Minister, at Sta- 
dens Overpræsident, der er at ansee som Regjeringen& 
Kepræsentant i Gbmmunalbestyrelsen, sluttede sig til Reis- 
Dingen. Det tør vel ogsaa antages, at denne Tale om 
Kongens Ufribed, der spillede en saa stor Rolle i hine 
Dage, forlængst er forstummet; og forøvrigt veed jeg ikke 
at sige noget bedre om Kongens Bevæggrunde og Situa- 
tionen i det Hele end hvad en bekjendt Forfatter^) derom 
har sagt umiddelbart efter at Begivenheden var foregaaet: 
«Det var den stedse stigende, stedse meer og meer 
001 sig gribende Overbeviisning, at Christian VIII og hans 
Statsministre havde viist sig altfor langsomme^) og altfor 



') P. Bjort i de forhen cU. Dagbogsoptegnelser S. 386. 

*) Hvad der dengang især blev lagt disse Kongens Raadgivere til Last 
var den Mangel paa Handlekraft eller, som der ogsaa sagdes, den 
Forblindelse, som, uagtet de meest indtrængende Advarsler vare 
indløbne, lagde sig for Dagen deri, ikke tilstrækkeligen at sørge 
for militaire Forlioldsregler, navnlig Sikkringen af Rendsborg Fæst- 
ning, og ikke itide at drage de store Pengebeholdninger bort fra 
Holsteen. Oprørsregjeringen kande begynde med den uhyre Fordeel^ 



192 O. Mailer. 

fliilde i at kue Oprørets Forspil itide, der na i Marts 
Maanedy foraroliget ved Statsbygningens Rystelser i flere 
af Europas Bovedlande, og ægget til at foretage Noget^ 
bevægede H. M. Rong Frederik VII til at rette sig efter 
Stemaiogen i Danmark — saaledes som den dengang 
tydeligt udtalte sig — og at vælge dem til Ministre^ 
som hans Fortrolige, den af ham ved hans Thronbestigelse 
udnævnte Statsminister Bardenfleth, troede at burde anbefale 
ham. Ikke nogensomhelst Folkehob tnødede« saaledes 
Kongen ; men hans Bryst var lige saa modtageligt for dea 
almindelig danske Forbittrelse som Folkets; man maatte 
meget snarere sige^ at Skjæbnen, eller hans Regimentes 
Skytsaand, «nødede» ham, naar der overhovedet skal tales 
om nogen anden Tvang eller Nødning end. den frie Mands 
Beslutning, som nøder ham til Handling*. 

Hvad det fremfor Alt gjaldt om var at modstaae den 
statsopløsende Magt, der stod rustet mod Danmark; denne 
Overbeviisning , der var ligesaa velbegrundet og sand som 
den var dybt følt og almindelig udbredt, maatte ganske 
naturligen bemægtige sig Kongens Sind ligesom Folkets. 
For at komme ud af den truende Fare maatte Kongen slaae 
ind paa en ny Vei; først henvendte han sig til Mændene 



at have c. 2 Mlll. Rdlr. contant i Kassen. — Forøvrigt var onder 
20de Marts afgaaet Ordre til begge Cancellieme om at foranstalte 
den hurtigst mulige Indl^aldeise af Mandskabet til den Deel af Li- 
niehæren, som garnisonerede i Nørrejylland og paa Øerne, samt 
til Generalcommandoen i Hertugdømmerne om at begive sig til 
Rendsborg; og den 21de blev en Transport Penge fra Altooa ind- 
ladet i Dampskitx ved Kiel for at sendes til Kjøbenhavn. Alt dette 
var i Slesvigholstenernes Øine at anse som fj en dtlige(!) Foranstalt- 
ninger eller et Slags Fredsbrud fra dansk Side; og da denne Betragt- 
ningsmaade var vor Regjering velbekjendt, maa Grunden til dens 
Passivitet udentvivl søges deri, at den har frygtet for ved Foran- 
staltninger af den Art at fremkalde Insurrectioaens Udhrad. 



Martsdagene 1348 i Kjøbenhavn. 193 

af den gamle Skole y og da disse ei kuDde gjøre det , til 
Mændene af deo nye Skole^ dog. saaledes, at han tog halvt 
af hver. Det kan gjerne indrømmes, at den i dette ØiebUk 
af Folkelederne repræsenterede Folkevillie bavde Magt over 
Regjeringen ; men ved Siden heraf maa fastholdes, at Landets 
Fyrste virkeligen vilde det Samme, der her fremtraadte som 

FolkeviiUeM. 

Fra Slesvigholstenernes Side blev gjort gjældende, at 

den ved Kongens Svar foreskrevne Forandring i de hidtil 
bestaaende Forbold var en Statsomvæltning, et Statscoup. 
Bet var et Overgreb, sagde man, som den ene Deel af 
Honarchiet udøver mod den anden; man kan ikke forlange, 
at Folket i Hertugdømmerne, uden selv at blive hørt, skal 
nnderkaste sig den kjøbenhavnske Befolknings Yillie; Kongen 
har overhovedet ikke Ret til at paaoctroyere hertugdøm- 
merne nye Statsforhold ; Kongen har eensidigen tilintetgjort 
<ien mellem Hertugdømmerne gjennem Aarhundreder be- 
staaende Forbindelse og brudt sit for kort siden givne Løfte, 
at den Forfatning, han agtede at give (ifølge Rescr, af 28 
Januar), ikke skulde forandre Noget i den Forbindelse, som 
bestod mellem Slesvig og Holsteen (jfr. Bekg. 18 Sept. 
1846, i ny Coll. Tid. S. 769). Hidtil havde man ikke 
^jendt andre Befalinger og Tilkjendegivelser af den Art 
6Qd saadanne, der vare contrasignerede af Præsidenten i 
slesv.-holst.-lauenb. Gancellle; men nu forelaae et i alle 
l^orhold dybt indgribende, det hidtil lovligt Bestaaende væ- 
sentligt forandrende Magtsprog, som kun var contrasigneret 
af en kongerigsk Minister, og udgaaet fra et Ministerium, 
hvori ikke en eneste Mand fra Hertugdømmerne havde Sæde. 
Støttet paa disse og lignende Betragtninger søgte man fra 



^} Sammenlign hermed Geheimeraad Bangs Yttringer oyenforS. 118-1 19. 

Hi«t. TIdMkr. 3 R. VI. t3 



194 O. Muller. 

tydsk Side at give Sagen det Udseende, at Insarrectionen 
kun var et berettiget Nødværge eller et nødvendigt Selv- 
forsvar for truede Rettigheder. 

Undersøger .man nu nærmere Indholdet af det kgl. Svar, 
vil det findes, at Bolsteen faaer Alt bevilget, ja endog mere 
end det har forlangt; Slesvig beholder de samme Goder, 
men kun som en Bestanddeel af Danmark, til hvilket det 
havde henhørt i Aarhundreder, og fra hvilket Ingen havde 
tænkt paa at skUte det før i 1830. Kun Forbindelsen 
mellem Holsteen og Slesvig, denne Forbindelses Vedblivea 
og yderligere Befæstelse, — men det var rigtignok det 
kjæreste , det meest magtpaaliggende Ønske — bliver 
nægtet^). En saadan Sønderriveise af bestaaende Forhold 
vilde neppe heller fra dansk Side have ladet sig retfærdig- 
gjøre, naar det ikke havde ligget i Baggrunden, hvad der 
ei kunde være skjult for Nogen , at det var Partiets 
Hensigt, idet man ansaae Bolsteens Fraskillelse som giveD, 
ved Bjæip af dettes Forbindelse med Slesvig at løsrive 
ogsaa Slesvig fra Danmark. Thi den Kjendsgjerning vil 
man ikke kuune udslette af Qistorien, at det var en for- 
længst fattet Plan i Hertugdømmerne, ved Vold og Magt, 
hvis det ei kunde skee godvilligt, at skille sig fra den 
danske Stat^). 



') At Kongen nægtede at lade Slesvig optage i det tydske Forband, 
kan naturligviis el kaldes noget Overgreb. Forøvrigt indsaae man 
endog paa vore Fjenders Side , at Kongen ei godvUIigen Ilande 
Indrømme dette. Prindsen af Noer siger saaledes i sine aAuf- 
zeichnungen aus dem Jahren 1848— 50* , at den danske Regjering 
• selbstverståndlich* ikke kunde gaae ind paa denne Fordring (og 
paa Fordringen om Folkevæbning), S. 44. Ved at gjøre en saadan 
Concession, siger Forf., vilde Regjeringen have underskrevet sin 
egen Dødsdom. 
^) Ved Siden heraf bør vi indrømme, at der ogsaa har været Feil og 
Misgreb paa vor Side. Overhovedet er det urimeligt at antage, at 



Martsdagene 1848 i Kjøbenhavn. 195 

Et aDdet Spørgsmaal, som ofte blev opkastet, er det, 
om det var klogt, om det var politisk rigtigt, at udtale sig 
saa afgjørende som ved KoDgens Svar af 24de Marts. Da 
jeg imidlertid -ikke her kan citere nogen kongerigsk For- 
fatter, maa jeg indskrænke mig til at referere slesvigske 
Ddtalelser. 

Den forhen nævnte Forfatter E. v. Lobedanz skriver 
saaledes i sin Dagbog under 24de Marts: «Meiner Ansicht 
nach hatte der Konig sagen mQszen: geht ruhig nach 
Bause und wartet, es soli nichts geschehen ohne reifllicher 
Deberlegung; Wir wollen die Provinzialstånde berufen und 
ihre Meinung horen.« 

Mærkelige ere især følgende Yttringer af Laurids Skau i 
hans, i October 1848 udgivne Brochure: Bvorvidt ere vi 
komme? — « Ministeriet gjorde i det Hele et godt Indtryk 
paa den dansktalende Befolkning; men da vi læste Svaret 
til den siesvig - holsteenske Deputation , bleve flere af os, 
og navnlig jeg selv , uvilkaarlig ængstelige ; thi det var 
positivt, medens det kunde have været negativt, og deri 
ligger det første Misgreb af det nærværende Ministerium, 
hvoraf baade de følgende ulykkelige Begivenheder og Mi- 
nisteriets senere, formeentlig mindre heldige Forholdsregler 
Uot ere ligefremme Consequentser. Dette positive Svar 
var vel ærligt, men ikke særdeles klogt under de givne 
forhold; thi man gav Oprørerne et Agitationsmiddel iHæn-^ 
derne , som de godt forstode at benytte , og hvorved de 
^ene vandt deres bestemte Holdning , og aabnede tillige 
Veien for Tydskland til Intervention. Havde man derimod 
paa Slesvigholstenernes Andragende om Slesvigs Indlem - 



der i en saa lang og haardnakket Strid som den mellem Danmark 
og SiesYighol Steen kun skulde have Tæret Uret paa den ene Side. 

13' 



196 O. Muller. 

nielse i d€t tydske Forbund blot givet det Svar, som man 
i Hertagdømmeme i saa mange Aar havde været fortrolig 
med, »dasz auf diese Bitte nicht einzugehen 8ei» , saa 
havde enhver Undskyldning for Indblanding fra Tydsklands 
Side været afskaaret, og vi staaet ulige bedre ligeoverfor 
Udiandet.. S. 9—10. 

Endelig yttrer Advocat Blaunfeldt sig saaledes med. 
November 1848 i Brochuren: Danmarks Haab, eller hvad 
kan og bør Danmark gjøre? — <tHeri (i Kongens Svar) var 
Slesvigs Adskillelse fra Holsteen udtalt; det var en Tilintet- 
gjørelse af selve Slesvigholsteinismen. Var dette blevet 
udtalt nogle Aar iforveien, da havde Sagen let ladet sig 
realisere; men i det Øieblik da det skete var det vist ikke 
Beviis paa diplomatisk Talent; thi det var at give Fjenden 
Vaaben i Hænderne, idet man derved tilintetgjorde en For- 
bindelse, som Christian den Ottende ved to høitidelige Er- 
klæringer i Aaret 1846 og Frederik den Syvende otte Dage 
efter sin Thronbestigelse havde udtalt som bestaaende, en 
Forbindelse, der af hele Tydskland blev anseet som eo 
Ret for Slesvigs og Holsteens Beboere*. — «Det nye Mi- 
nisterium kaster 40 Millioner Tydskere Stridshandsken for 
Fødderne; men det har vist ikke gjort det uden Overlæg, 
det maa jo kjende Forholdene her og i Tydskland. » S. 1 2-13. 

Men selv om det antages, at vor Sag havde været stillet 
bedre ved et Svar som oven antydet, maa det paa den anden 
Side ikke glemmes, at Insurrectionens Udbrud ei derved 
var blevet forhindret, eftersom den allerede var i Gang 
inden Kongens Svar ankom, hvilket først skete den 26de 
om Morgenen Kl. 6 , da Dampskibet med Deputationen 
ombord ankom til Kiel — opholdt med Villie, som det 
sagdes fra tydsk Side, for at forhale Bevægelsens Udbrud. 
Den provisoriske Regjering havde allerede constitueret sig 



Martsdagene 1848 i Kjøbenhavn. 197 

iVatten mellem åen 23de og 24cle, den 24de om Morgenen 
t))ev sammes Proclamation høitidelig oplæst paa Torvet 
i Kiel, samme Dag overrumpledes Rendsborg Fæstning 
9. s. V. Forøvrigl er det omtvisteligt, om Insurreclionen 
maa ansees som udbrudt den 18de, da Rendsborgermødet 
afholdtes, eller den 23de, da Efterretningen om den forandrede 
Sagernes Stilling ankom til Hertugdømmerne. I senere tydske 
Skrifter^), i hvilke man mere end tidligere er nødsaget til 
at følge Sandheden, betegnes i Almindelighed den 18de 
.Marts som «Tag der Erheiiunga. 

Den 24de Marts 1868. 



\) See bl. A. Denkvurdigkeiten zur neuesten schlesw. helst. Geschichte, 
Too Luders, Stuttgart 1851, I. S. 13. Geschichte der letzen 40 
Jahren, von W. Menzel, Stuttgart 1859, li. S. 213. Schleswighol- 
steinische Erinnerungen aus den Jahren 1848 — 1850, von Otto 
Fock, Leipzig 1863, S. 61. 



1 



Brev om Martsda^ene 1848 

til Redaktøren af historisk Tidsskrift 

fra trit LeimaM. 



Ue har anmodet mig om nogle OplysDinger vedkommende 
Dannelsen af Martsministeriet, navnlig om Baron Carl 
Scheel-Plessens Forhold til samme og til dets første poli- 
tiske Handling, Besvarelsen af de slesvig-holstenske Ud- 
sendinges Andragende. Idet jeg med Fornøielse skal med- 
dele, hvad der derom er kommet til min Kundskab og 
bevaret i min Erindring, skal jeg slutte mine Bemærkninger 
til den i Tidsskriftets VI Binds 1ste Hefte optagne Beret- 
ning af afdøde Geheimeraad Bang. 

Saavidt jeg kan kontrollere denne Beretning, er den 
korrekt. Navnlig er det rigtigt, at jeg krympede mig ved 
at sætte mit Navn under den besynderlige Erklæring, Bang 
om Morgenen den 22de Marts paa Professor Schouws Bo- 
pæl i den botaniske Have forelagde mig og flere af mine 
politiske Venner. Man vil finde det naturligt, at jeg bavde 
stor Betænkelighed ved det foreløbige Triumvirat, som 
efter Ordlyden vel kun skulde indsættes til at besørge de 
løbende Regjeringsforretninger, men dog uundgaaelig vilde 
komme ind paa at underhandle med Oprørets Udsendinge, 
hvorfor denne Betænkelighed ikke kunde fjernes ved Bangs 



firev om Martsdagene 1848. 199 

YttriDger om, at Intet skulde blive afgjort uden vort Minde. 
Tvertimod kunde dette kun forøge det Mislige i, at Kongen 
skulde behøve nogle Privatmænds Billigelse til Valget af 
sine Raadgivere; thi ber var ikke Tale om underhaanden 
at sikkre sig visse Personers Understøttelse eller ialtfald 
deres Passivitet, men om et Aktstykke, der var bestemt 
tli offentligt Brug. Jeg underskrev derfor kun, fardi det 
vilde have været uforsvarligt at bevirke nogen Adskillelse 
imellem Folkemeningens Ledere, hvilket under de daværende 
Forhold let kunde have medført et Brud af det Sammen- 
hold i selve Folket, der var det af alt meest Fornødne. 
Derimod havde hverken jeg eller nogen af mine Venner 
mindste Tvivl om, at det var vor Pligt at følge Kongens 
Kald, som Bang snart derefter overbragte o&, hvor uventet 
end denne Tingenes Vending var og hvor tungt et Ansvar 
^el end lagde paa vore Skuldre. 

Da vi henad Middagstiden (den 22de Marts) ankom 
paa Slottet, modtoges vi af Kammerherre Oxholm, der 
førte os enkeltviis ind til Grev Vilhelm Moltke, som havde 
paataget sig Dannelsen af et nyt Ministerium. Da han op- 
fordrede mig til at indtræde i samme, spurgte jeg natur- 
ligviis om Programmet og om Sammensætningen. Det 
første Spørjgsmaal besvarede han ved uden Forbehold at 
acceptere de af det store Borgermøde den 20de Marts 
tagne Beslutninger. Med Hensyn til det andet Spørgsmaal, 
foreviste han mig en Liste, hvorpaa der fandtes opført: 
Grev Moltke som Finantsminister og Marineminister ad 
interim , Bardenfleth Justitsminister , Oxholm Udenrigs- 
niiolster, Monrad Kultusminister, Knuth Præsident i Rente- 
kammeret, Hvidt og jeg Ministere uden Portefeuille. 

Da Tscherning var kaldet op til Slottet tilligemed os 
Andre, lagde jeg ingen Vægt paa, at han endnu ikke var 



900 Orla LehmanD. 

opført som KrigsmiDister, og jeg nøledes derfor med at 
bemærke, at hans Optagelse natarligYiis var Betingelse 
for min Indtræden. Det var laltfald ikke Moltke, fra h?em 
der i saa Henseende vilde komme Vanskelighed ; men naar 
man erindrer, i hvilken Grad ifølge det System, hvori Kongen 
var opdragen, Militairetaten hos os, som andetsteds, betrag- 
tedes som Fyrsternes og deres Omgivelsers særlige Domæne, 
vil man forstaae, at Tschernings Udnævnelse maatte koste han 
størst Selvfornægtelse, især da man for samme ikke kunde 
paaberaabe sig noget almindeligt Ønske hos selve Armeen. 
Imidlertid bragte Moltke efter nogle Forhandlinger Kongens 
Samtykke ikke blot til hans Udnævnelse, men ogsaa til det 
af ham stillede Vilkaar, at hans Indstillinger skulde tages 
tilfølge, saalænge Kongen ikke fandt Anledning til at af- 
skedige ham — ja endog til det af ham udtrykkelig tagne 
Forbehold, naarsomhelst at kunne afskedige Prinds Ferdi- 
nand fra Generalkonmiandoen for Øerne, hvilket han fast- 
holdt, ikke fordi han agtede at gjøre nogen Foraodring i 
denne dengang lidet vigtige Post, men fordi han vilde 
have et tydeligt Beviis paa, at Systemsforandringen var bleven 
forstaaet og vilde blive respekteret i sit hele Omfang. 

Da jeg naturligviis ikke vilde gjøre flere Vanskelig- 
heder, end høist nødvendigt, gjorde jeg ingen Bemærkning 
om, at Clausen savnedes paa Listen. Da Hvidt senere 
vilde paatale dette, sagde jeg til ham, at vore fælles An* 
skuelser allerede vare tilstrækkeligen repræsenterede i Mi- 
nisteriet, men at vi naturligviis hurtig vilde være opslidte, 
og at det da var godt at have Clausen «i Behold*. Her- 
med beroligede ogsaa Hvidt sig, og Tiden viste, at vi 
havde havt Ret. 

At Moltke ikke i mange . Dage vilde kunne vedblive at 
staae som Marineminister, var saa indlysende, at jeg ikl^e 



Brev om Martsdageoe 1848. , 201 

fandt Anledning til at foregribe, hvad Fremtiden utvivlsomt 
vilde bringe. Det er bekjendt, at Marinens Initiativ snart 
iiUørie Ministeriet den rette Mand i Zahrtmann, som i 
loyal Samarbeiden med Krigsministeren med stor Dygtighed 
udførte sin Gjerning. 

Som man har seet, fandtes heller ikke Bluhraes Navn 
paa Listen, og det er mig ubekjendt, om han har været 
kaldet, eller, som det fortaltes, tiifældigen var kommen 
tilstede. Men hvis min Mening dengang var bleven æsket, 
vilde jeg — eflerat Programmet var fastslaaet og dets 
Gjennemførelse sikkrat ved en tilstrækkelig, af Folke- 
meningen støttet Repræsentation i Regjeringen — have 
betragtet det som heldigt, at et saa betydningsfuldt Medlem 
af det gamle Regjeringspersonale tiltraadte samme. Hvad 
de daværende Forhold krævede, var et Koalitionsministerium, 
&Qm kunde betegne og bevirke Overgangen fra det Gamle 
til det Nye, og det var netop Martsministeriets Styrke, 
^H^i ikke var et kompakt og eensartet Ministerium, men 
ligesom en foreløbig lille Rigsdag, hvori hele Folket kunde 
finde et Udtryk og en Borgen for sine forskjellige beret- 
tigede Meninger. For Sammenhold og Enhed vilde nok 
Begivenhederne sørge — ialtfald indtil videre. Derfor var 
dette Ministerium, som Bærer af og Sindbillede paa Folkets 
Endrægtighed, ^stærkt, indtil den virkelige Folkerepræsen- 
^tion var kommen sammen; derfor var dets Mission 
tilende, da dette skete. 

Medens jeg saaledes ingen Bemærkning gjorde med 
Hensyn til Listens Ufuldstændighed — ene med Undtagelse 
Af det lidet nødvendige Forbehold om Tscherning — an- 
saae jeg det for Pligt, strax at gjøre bestemt Indsigelse 
imod, at Oxholm skulde være det nye Systems Udtryk og 
Forsvar ligeoverfor Udlandet. Efterat have hørt mine kort 



302 • Orla Lehmann. 

antydede Grunde, gik Moltke ind til Kongen, og vendte 
snart derefter tilbage med det Tilbud til mig, selv at over- 
tage Udenrigsministeriet. Jeg kunde naturligviis ikke und- 
slaae mig for — som det hedder — «at tage Konseqvent- 
8erne» af hvad jeg havde gjort; men medens Grev Moltke 
forhandlede med de andre tilkaldte Herrer, havde jeg Tid til 
at overveie Sagen, og Resultatet deraf blev, at jeg foreslog 
ham at overdrage Udenrigsministeriet til Grev Knuth, sol 
i det Øieblik var paa Veien fra Sorø til Ejøbenhavn. Af 
let forklarlige, baade politiske og personlige Grunde, mod 
tog Moltke dette Tilbud med stor Tilfredsstillelse , og da 
ban ikke vilde samtykke i, at jeg traadte heelt tilbage, 
skjøndt jeg forestillede ham , at jeg maaskee kunde gjøre 
mere Nytte udenfor, end i Regjeringen, blev jeg saaledes 
Minister uden Portefeuille. 

Efterat saaledes dét Fornødne var bragt i Rigtighed, 
stededes vi enkeltviis til Audiens hos Rougen, hvis rolige 
og milde Holdning kun kunde gjøre det gunstigste Ind- 
tryk. I det sidste Øieblik, forinden Ministeriet skulde 
konstitueres, gjorde Prlnds Ferdinand ham et kort Besøg, 
men Qernede sig fra Statsraadets Veerelse, da man gjorde 
ham opmærksom paa, at han indtog en for høi Stilling i 
Staten, til at han kunde være ansvarlig. Derpaa traadte 
Kongen ind, holdt en kort Tiltale, hvori han erklærede, 
at han hermed udnævnte os til sit ansvarlige Ministerium, 
under Forsæde af Grev Moltke som Statsraadets Præsident. 
Han betragtede fra nu af sig selv som konstitutionel Konge, 
og agtede derfor kun at møde i Statsraadet, naar han dertil 
indbødes af dets Præsident. Efterat have afleveret det 
fra Prindsen af Augustenborg modtagne Brev, hvorefter 
Oprøret maatte betragtes som allerede udbrudt, trak Kon- 
gen sig tilbage. 



Brev om Martsdagene 1848. 203 

Ved denne Akt vare tilstede Moltke, Bardenfleth, Tscher- 
ning, Monrad, Hvidt og jeg (Enuth ankom først samme 
Dags Aften), samt desuden Bluhmé og Baron Carl Plessen. 
Hvilke Forhandlinger, der ere gaaede forud mellem denne 
Sidste og Grev Moltke, veed jeg ikke, da af let forklarlige 
Grunde ingen af os Andre følte Kald til at blande sig i 
det vanskelige Spørgsmaal, hvorledes Kongen skulde for- 
bjæipes til en Minister for sine Hertugdømmer. Der kan 
imidlertid ingen Tvivl være om, at Moltke har meddeelt 
ham, paa hvilket Grundlag hans Ministerium skulde dannes, 
og at en saa skarpsindig Mand som Piessen, ogsaa uden 
saadan Tillgendegivelse, maa have vidst dette. Faktum er 
det ialtfald, at han modtog sin Udnævnelse til Medlem af 
Martsministeriet paa samme Tid og paa samme Maade som 
>i Andre, og at han derefter indtog sin Plads og deeltog i 
FoThandlingerne, uden at fremsætte nogen Reservation eller 
opstille nogen Betingelse. Ja, han var endog den afMarts- 
mJDistrene, som tidligst traadte i Virksomhed, idet han 
som Minister for Hertugdømmerne fremstillede den derfra 
komne Deputation for Kongen, og foreslog denne det fore- 
løbige Svar , som blev givet dem. Vel fremkom der 
under Forhandlingerne Yttringer fra Plessen, som an- 
tydede den Mulighed, at hans Forbliven ikke vilde blive 
af lang Varighed. Jeg mindes saaledes, at da Monrad 
efter Aftale med Hvidt, Tscherning og mig foreslog, at 
Ministrene som saadanne ikke skulde have nogen Rang, 
forbeholdt Plessen sig, hvis han forblev i Ministeriet, at 
erholde den Rang, som hidtil havde været tillagt Præsi- 
denten i det slesvig-holsten-lauenborgske Kancelli, — hvilket 
vel hentyder til den — forøvrigt for alle ansvarlige Ministre 
fælles Eventualitet, at de kunne komme i den Nødven- 
%hed at indgive deres Dimission, men dog ogsaa forud- 



304 Orla Lehmann. 

sætter en tis Fortrolighed' med Tanken om den modsatte 
Mulighed. laltfald betragtede og gererede han sig sonf 
Minister, og da der i Statsraadets andet Møde blev anke^ 
OYer, at han uden dettes Vidende havde tilraadet Konge 
strax at bevilge Begjæringen om Scheels (Scheles) Afske 
digelse, gjorde han med stor Styrke gjældende, at det 
hørte til hans Ministeriums Ressort, og at han maat 
hævde den Myndighed, der var Betingelse for det denn 
forbundne Ansvar. Jeg anfører disse Smaatræk, fordi 
formeentlig betegne, hvoriedes Ple3sen selv opfattede si 
Stilling i Ministeriet. 

Uagtet Piessen havde modtaget Udnævnelsen til Minister 
med Rundskab til Ministeriets Program og uden at opstiH« 
nogen særlig Betingelse, var det dog naturligviis hans Ret 
— efter hans særlige Stilling kan man gjerne sige haos 
Pligt — at bestræbe sig for at bevirke en Forandring i 
samme. Dette skete da ogsaa under den første orien- 
terende Forhandling, som fandt Sted strax efter Ministeriets 
Konstituering. Mogle af hans Udtalelser vare aabenbar kun 
fremførte for Formens Skyld — saasom, at man kunde 
indrømme en fælles slesvig-holstensk Forfatning, uden at 
deraf med Nødvendighed fulgte Slesvigs Indlemmelse i det 
tydske Forbund, eller at Eoogen for denne ene Gang og 
uden Følge for Fremtiden kunde indrømme Sammenkal- 
delsen af de holstenske og slesvigske Stænder til een For- 
samling for at vedtage en Valglov, og at det da kunde 
overlades til den derefter valgte slesvigske Forsamling at 
afgjøre, om Slesvig skulde slutte sig til Holsten. Han lod 



') At der ikke adstædtes nogen Bestalling for ham, hidrører fra, at 
han alt var udtraadt d. 24de Marts, da Bestallingerne til os Andre 
udfærdigedes i den sædvanlige Form gjennem det kongel daosiie 
Kancelli. 



Brev om Martsdagene 1848. 206 

erfor ogsaa disse Antydninger falde, da Grev Moltke med 
ilarhed og Styrke udviklede Nødvendigheden af at lade 
loisten med fuld Frihed deeltage i den Udvikling , hvori 
Pydskland nu befandt sig, og den deraf følgende Nødven- 
lighed af at ophæve dets hidtilværende Forbindelse med 
Slesvig. En alvorligere Karakteer fik Forhandlingen først, 
da der saa blev Tale om Slesvigs Selvstændighed, og atter 
ber var det især Moltke, som hævdede, at den europæiske 
statsret ikke kjendte noget slesvigsk Rige, og at det var 
amuligt for Kongen, o^ Folket frivillig at opgive Danmarks 
&et. I denne Forhandling deeltoge alle IVIinistre, og det 
erkjendtes, at baade de fra Fortiden arvede Forhold og 
Europas hele nuværende Tilstand gjorde det nødvendigt 
<tt give Slesvigs provindsielle Selvstændighed en saa viid 
^Udstrækning, som Opretholdelsen af dets statsretlige Een- 
^ed med Kongeriget tillod. Her var altsaa et elastisk For- 
^olå^ hvorom Underhandlingerne maatte dreie sig, hvis det 
overhovedet endnu var muligt at komme ind paa Under- 
bandlinger. 

Da jeg var personlig bekjendt med Deputationens 
tvende betydeligste Mænd, de forhenværende «Nyholstenere» 
Ohlshausen og Clausen, og tillige med den Familie, i hvis 
Huus de havde fundet en gjæstfri og tryg Modtagelse, 
havde jeg flere • Samtaler med dem. Da de ved deres An- 
komst havde erfaret, hvilken Forandring der var foregaaet 
i Bjøbenhavn, havde de strax indseet, at her ikke var 
Noget for dem at udrette, og ligefuldt at skulle spille 
Komedien til Ende, faldt dem saa meget haardere, som en 
af Grundene til deres Afsendelse rimeligviis var den , at 
skaffe Demokraternes tvende kløgtige og energiske Førere 
af Veien i det afgjørende Øieblik , da Beseler og Revent- 
low-Preetz skulde bemægtige sig Regjeringen. Hvis Tin- 



206 Orla Lehmann. 

gene ikke alt vare komne saa \idt, at al Underhandling \{ 
Grunden var unyttig, vilde vor, og navnlig min, StilliD^^ 
ligeoverfor disse tvende Underhandlere have været gunstig;^ 
thi det var vort fælles Program fra en tidligere Tid, som^ 
nu havde seiret i Kjøbenhavn, og den uforbeholdne XwetA 
kjendelse og uhindredede Udvikling af Bolstens Tydskhe 
og den lovlige Gjennemførelse af fuld demokratisk Frih 
vilde selv uden Slesvig have været et fristende Tilbud 
Holstenerne, med Undtagelse af Ridderskabet og Augustei 
borgerne og disses svorne Tilhæng. Men desværre v 
den Tid, da der maaskee kunde være opnaaet en Ove 
eenskomst paa dette Grundlag, gaaet ubenyttet hen, og d 
var nu ikke en Basis for Underhandling, men et Uitimatuffif 
Deputationen overbragte. 

imidlertid skulde Deputationen have et Svar paa deis 
Andragende , som forresten kun bestod i de punktviis op- 
stillede Fordringer. Efterat disse den 23de Marts vare op- 
læste for KoDgeu og skriftlig overleverede til Plessen, fore- 
lagde denne dem i det derefter afholdte Statsraad. Ber 
gjentog sig nu Diskussionen fra den foregaaende Dag, i 
hvilken nu ogsaa Grev Knuth deeltog, og endte med en 
kort og klar Resume af Grev Mollke, som ganske stemmer 
overeens med det Dagen derefter afgivne Svar;, hvorhos 
han fremhævede, at Svaret ikke blot burde være negatM, 
men aabent Indrømme, hvad der kunde indrømmes, og be- 
stemt afslaae, hvad Regjeringen ikke kunde gaae ind paa. 
Formiddagsmødet endte med, at Plessen paatog sig at af- 
fatte Udkastet til et Svar, hvorom han erklærede at \iH^ 
raadføre sig med den Deputerede i Generaltoldkamre'; 
Etatsraad Fracke, som han havde udseet til som Præsident 
i den siesvig- holstWske Regjering paa Gottorp at lede de 
videre Forhandlinger, og med den Deputerede i det slesvig- 



Brev om Martsdagene 1848. 207 

Isten-lauenborgske Kanceili, Etatsraad Warnstedt, men ikke 
id Deputationen eller Doget af dens Medlemmer. Det var 
setig ikke heldigt, at det var ham, som skulde være Mini-* 
riels Ordfører ved denne dels første Fremtræden, og 
iledes indvie den nye Politik, som for Fremtiden skulde 
le Danmarks Skjæbne; men da her var Spørgsmaal om 
året paa et Andragende, som vel i Virkeligheden var en 
igserklæring fra Hertugdømmerne til Kongeriget, men i 
rmen dog fremtraadte som et Andragende til Kongen fra 
Hues tydske Undersaatter , var det en uundgaaelig Følge 
den hele Situation, at det var Ministeren for Hertug- 
mmerne, som her maatte fremtræde som Regjeringens 
rgan. 

i det samme Dags Aften afholdte Statsraadsmøde op- 
i^sle da Plessen sit Udkast. Da flere af de andre Ministre 
^^tutærkt medtagne, deels af foregaaende Nattevaagen, 
deeisaf en overvældende Mængde af vigtige Forretninger, var 
liet især mig , hvem denne uhyggelige Forhandling tilfaldt, 
fer krævede stor Aarvaagenhed ligeoverfor Udkastets Ude- 
adelser og Tvetydigheder, og stor Forsigtighed, for at ikke 
^^ løse Baand, som knyttede Plessen til Ministeriet og 
laaledes — ialtfald foreløbigen — forskaffede Kongen en 
llinisler for Hertugdømmerne, skulde briste. Desuagtet er 
iet mig ikke muligt om dette Aktstykke , som ikke kom 
^^ af Plessens Haand, at sige Andet, end at det i Formen 
^^^ holdt i en forskruet Kancellistiil , der kun lidet sva- 
jede til Tidens hele Aand og Tone, og at det, efterat 
%Ie Forandringer og Tilsætninger med stort Besvær vare 
''^^te ind i samme, stemmede overeens med hvad der var 
"'fivet vedtaget af Ministeriet, om det end var et kummerligt 
H forpiint Udtryk for samme. Derimod tør jeg med den 
^^^fste Bestemthed paastaae, at deri ikke indførtes noget, 



^08 Orla LebmaDD. 

hvorimod Plessen gjorde Indsigelse, og al der fra hans SM 
ikke fremkom den mindste Antydning af, at han iindt 
disse Omstændigheder ikke længere kunde paatage 8| 
det Ansvar, paa hvilket han var gaaet ind. Han baH 
i sin Koncept egenhændigen indført de Rettelser og H 
følelser, hvorom vi vare blevne enige, og vi skiltes ad || 
paa Natten, om end lidet opbyggede af hinanden, dog 
at der fra nogen Side var faldet noget ubehageligt, 
sige heftigt Ord, og med den udtrykkelige Aftale, at 
næste Dag, da Deputationen skulde modtage Kongens S 
vilde medbringe dette i en dertil skikket Form. 

Da jeg den næste Formiddag til den berammede 
indfandt mig paa Støttet, var Deputationen alt tilstede, 
jeg vexlede i Forbigaaende nogle ligegyldige Ord med Obli^ 
hausen. Grev Moltke meddelte os da, at han af Bani 
Plessen havde modtaget Undderretning om, at han roaatte 
træde tilbage fra det af ham foreløbigen overtagne Bvenr; 
men med Plessen var ogsaa det Aftenen forinden af Stattf 
raadet vedtagne Svar forsvundet. Medens vi ventede derpaa^ 
saae vi Slotspladsen mere og -mere fyldes af Mennesker,; 
som vistnok forholdt sig fuldkommen rolige, men hlBnét 
hvilke de senest ankomne Efterretninger, navnlig om de af 
Ohlshausen mod hele det danske Folk offentlig udslyog6(i^ 
Forhaanelser, havde fremkaldt en meget opirret Stemniag'^ 
For at faae fat paa Svaret, blev der sendt Bud efter Plesseir 
til Kancellibygningen og flere Steder i Byen, men udes bI 
han fandtes, og da man troede at vide, hvilken Skriver 
der pleiede at benyttes til vigtigere Afskrifter, blev ogsaa ban 
eftersøgt, men forgjæves. Medens Tiden saaledes drog 
ud, voxede Bevægelsen i Kjøbenhavn, og det besluttedes 
derfor at opgive Deputationens personlige Fremstilling ^^^ 
Kongen, og derimod i al Stilhed at føre den til Gammel- 



Brev om Martsdagene 1848. 209 

n og derfra i Baad gjennem Havnen ud paa Dampskibet 
la, som laae paa Rheden, klart til at afgaae til Kiel. 

Det var under disse Omstændigheder at jeg blev op- 
ret til at 3Jøre et nyt Udkast til et Svar. Jeg gik da 

i et Sideværelse, hvor der fandtes Skrivematerialier, 
fremkom meget snart derefter med en Koncept, som 
jt saa udeelt Bifald, at Moltke strax tog den ind til 
ugen, og bragte den tilbage med dennes Samtykke. Jeg 

mig da til selv at reenskrive Svaret, saa godt jeg kunde, 
(ned jeg foretog nogle smaa, reent stilistiske Rettelser. 
d den underskrevne Reenskrift begav jeg mig over 
iDmelholm til Baads ud paa Hekla, hvor Deputationens 
lilemmer vare tilstede. Jeg oplæste Svaret for dem og 
errakte samme med et Par af Situationen dikterede 
ttedssord. 

leg beklager, at Plessens Udkast rimeligviis aldrig vil 
loouDe tilstede; men da jeg endnu er i Besiddelse af 

Dio Koncept, meddeles den herved. 

» 

Antwort 

ior. M. dea Ronigs an die achleswigholsteinische Deputation. 

Anf Ihre AntrUge haben Wir Ihnen zu erdffnen: 
'■ dasz Wir gesonnen sind Unserm Herzogthum Holstein, als 
Bern selbståndigen deutscben Bundesstaate, eine aaf der Grund- 
^e eines ausgedehnten Wahlrechts gebante, in Wabrheit fireie 
lerfaBsuQg za gewåhren, worin namentlicb aucb Volksbewafifnung, 
"resgfreiheit und Vereinsrecht ihre Geltung finden werden; 

daez als Folge dessen Unser Herzogthum Holstein neben 

ciner eignen Regierung und Militairverfassung auch getrennte 

^JiMizen erhalten wird, sobald die gegenseitige Åuseinander- 

^tzQng neben den andern Bedingungen einer Union mit DS,ne- 

^^^^ und Schleswig festgestellt sind; < 

aasz Wir Uns daneben den Bestrebungen fiir Errichtung 

W»t. TldMkr. 3R. VI. 14 



210 OiU Lehmaon. 



eioes kraftigen ond Tolkstbomlieheii deatsehen PaiiamentB ofk 
anseUieøMii werden; 

da«z Wir Unser Henogtham Schleswig dem dentseki 
Bunde einzuv^erleibeii, weder das Recht, næh die Macht, qo^ 
den Willen haben; dagegen die nnzertrennliche Terbindo^ 
Scbleswigs mit Danemark dnrch eine gemeinsame freie Vt 
fassang kraftigen — 

daneben aber Schleswigs Selbstandigkeit dnrch aasged 
proyinzielle Institntionen , namentlich einen eigenen L 
ond besondere Verwaltnng kraftig sehirmen woUen. 
Zo^eich woUen Wir Ihnen bedeutea: 
dasz es Unser emster Wonsch ist, in anfirichti^em 
Terstaudnisse mit Unsem lieben nnd getrenen Uoterthi 
Frieden nnd Freibeit in Unsem Landen zu granden, 

' dasz wir es daneben als die helligste Pflicbt des legitinl 
Fiirsten erkennen, die Herschaft des Gesetzes and die Aufirecii 
haltnng des Landesfriedens mit aller Macbt zu scfaatzen. 

Gegeben auf Unserm Schlosse Christiansborg den 24stei 
Mårz 1848. 

Frederik R. 

i 

W. xMoltke i 
Conseilspråsideot | 

Skjøndt dette Aktstykke bærer umiskjendelige Mærker, 
af det stærke Tryk, hvorunder det blev til, troer jeg do 
det maa betragtes som et Held, at Baron Plessen forskaa 
nede det danske Folk for den Piinagtighed at skulle gjætte 
sig til det Maal, hvortil dets Regjering skulde føre M 
ud af hans Kancelli-Hieroglypher. Men om end selve Af- 
fattelsen kun var et Øiebliks Værk, saa var dog Indholdet 
Resultatet af mange foregaaende Aars Forhandlinger, saa- 
ledes som de fyndigt vare udtalte i Beslutningerne af 2^* 
Marts, og af grundige Overveielser i Statsraadet, s&aleåes 
$om de kort og klart vare resumerede af dettes Præsident' 



J 



Brev om Martsdagene 1848. 211 

N. 

heller ikke Tonen var forfeilet, derfor borger den Een- 
mmighed, hvormed det af saa ulige Elementer sam- 
Dsatte Statsraad øieblikkelig vedtog Svaret, og hvor- 
d senere hele Folket sluttede sig sammen. Dlpol- 
Me Omsvøb og Tvetydigheder, under hvis Følger 
inmark nu vaandede sig, svarede hverken til hin stærkt 
ragede Tids tele Tænkesæt, eller til vore egne Anlig- 
aders daværende Stilling. Slesvigholstenernes Andragende 
re deres Ultimatum, som skulde besvares med et dansk 
iiffiatum ; men i det Øieblik, da man drager Sværdet, op- 
^r man ethvert Forsøg paa at overbevise eller at røre* 
[Oprøret alt var udbrudt, vidste vi vel ikke, og endnu 
bdre, at Preussen forud havde lovet det sin Understøt- 
ke; men Ingen tvivlede om, at det var uundgaaeligt. 
^ gjaldt der/or om , at konstatere for Efterverdenen og 
w Europa, hvad der kunde være opnaaet paa lovlig og 
Meli^ Maade, og at dette navnlig indbefattede alt, hvad 
'«n lyske Revolution med mindste Skin af Ret kunde 
Nre for Tyskland. Men fremfor alt gjaldt det at reise 
let Banner, om hvilket det danske Folk kunde samle sig 
il den foreslaaende Kamp , og ligesom Martsministeriet i 
io ferste høitidelige Udtalelse til den grundlovgivende 
figsforsamling henviste til dette Svar som sit Program, 
galedes er det for den deri udtalte Politik, at det danske 
Folk har ført en treaarig Krig. 

Den 15de Marts 1868. 



ir 



212 



Nogle Anmærkninger til den store q( 

diske Krigs Historie. 

Meddeelte af Professor Dr. f . S^em« 



I. 

1 et af mine første Bidrag til den historiske Forei 
Tidskrift har jeg fremhævet den Maade, hvorpaa Polakkc 
under Kong Frederik den Tredies Regjering, da Gzarnij 
i Aaret 1658 tilbagetog Als fra de Svenske, eskadroi 
svemmede over Alssund^) — et Foretagende, der ful( 
af større Held, men ikke viste mindre Kjipkhed end 
Dødsforagt, hvormed hiin nyere Eskadron af polske Gi 
laodsenerer, som Napoleon havde befalet at svemme oi 

M Polakkerne i Danmark. Historisk Tidskrift. TredieBind. S. 293-31 
Med Passeks Skildring af Polakkernes Tog til Danmark under Ho 
Frederik den Tredies Regjering kunde en senere fremkom 
Fremstilling af det samme Tog fortjene at sammenlignes, nemi 
den Fremstilling, der findes i de -Erindringer om Begivenliede 
fra Aaret 1646 til Aaret 1667, udgivne efter et samtidigt Haandskril 
opbevaret paa Slottet Podhorec«, som na foreligge fråVladisIav 
Vaabenfælle i Voivoden af Krakau, Markgrev Myszkovskis pantsi 
klædte Rytterfane. (Pami^tniki Losia towarzysza cbor%gwi pancer 
l^iadyF^awa margrabi Myszkowskiego wojewody krakovskieg^ 
obejmuj^ce wydarzenia od r. 1646 do 1667, z r^kopismu wspo^czes 
nego w zamku podhoreckim, wydane. Krakow. 1858. str. 33—^7] 
Medens Passek kun lader tre polske Rytterfaner svemme over Ais 
sund, dengang Als blev erobret den t4de December 1658, anførei 
Los derimod fire,, særskilt nævnte polske Kosakfaner som deel 
tagende i Overgangen, og desnden hundrede Semener, hoodred' 
Walacher, samt to hundrede Dragoner. Sundet, hedder det bos 
ham, var saa bredt, at en god Bøsse neppe kunde naae til den 
anden Side, og Kulden saa stærk, at Hestene efter OvergaDgen 
vare som pantsrede med lis (str. 35—36). 



Nogle Anmærkninger til den store nordiske Krigs Historie. 213 

afloden, i Aaret 1812 omkom i dennes Strøm, idet 
iruknende Ryttere vendte det sidste Blik til Keiseren 

Flodbredden og endnu engang istemte deres «Vivé 
ipereur» I *). 

I den danske Krigshistorie under Kong Frederik den 
rdes Regjering træffer, man et Exempel paa, hvorledes 
it under andre Forhold har vidst at lade en Deel af det 
ske Ryiteries Beste ved Svømning tilbagelægge en* 
DU langt større Strækning, nemlig den hele Indgang til 
mundet, som Pontanus har givet Navn af «det danske 
tespont»^). Det er kun et Sagn, at man i Oldtiden, da 



Ulstoire de Napoleon et de la grande armée pendant Tannée t812. 

Par le General comte de Ségur. Livr. IV, chap. 2. Dbuxiéme 

edition. Paris. 1825. I, 148—149. At Kosakkerne paa deres 

svømmende Heste sætte over Ruslands største Floder, bemærkes 

HosBendz, Huuspattedyrenes Bygning og Liv. Kjøbenh. 1858. S. 98-99. 

^B Stedet hos Adam af Bremen LIV, c. 71, der efter Lappenbergs 

{Recension lyder saaledes: ^Est autem brevls trajectus Baltici marls 

apud Halsinburg, in qao loco Seland a Sconia videri possit* (Adami 

Gesta Hammaburgensis Ecclesiæ Pontificum. Ex Monum. Germ. 

Histor. recudi feeit G. H. Pertz. Hannoveræ. 1846. p. 77t) følede 

Pontanus denne Anmærkning: •Viderl posse nihil est certius, 

cam y'ix ultra semimiliare, cujusmodi fere inter HellesponU Aby- 

dom et Sestum est interstitium , quod est ortam versus, sese ex- 

pandat, quod vero contra meridiem est duorum propemodum 

iniUarium intercapedinem håbet, qua præsertiro insula Huena 

occurrit. Ut ita freti has augustias si quis Hellespcnti Daniel 

^<icet, nihil abs re dixerlt. Ejusdem, vero, Huenam versus, dllata- 

tio veluti Fropontia quædam haberi potest. Nec mtnor ibl quam 

in Botpwro Thraciæ piscatio est etc* (Rerum Danicarum Historiæ 

libris X unoque tomo usque ad domum Oldenburgicam deducta. 

Aothore Joh. Isacio Pontano, Regio Hlstorlographo. Accedit Chronl- 

Sraphica Regn i Daniæ tractusque elus univers! borealis Urbiumque 

descriptio eodem Authore. Amsteiodami. Anno 1631. fol. p. 726). 

U Navnet Johan Isaksen ^Pontanw maa forklares 1 Overeeosslem- 

meUe med den Maade, hvorpaa Forfatteren her nævner •Pcmfti« et 

^roponiU Danica* , har jeg allerede fremhævet 1 en Anmærkning 

^l N. M. Petersens. Bidrag til den danske Literaturs Historie. 

Udgivet af den danske historiske Forening. III, 707. 



^ 



214 



Harald BiJdetaods talrige Flaade naaede fra den ene R 
til den anden, har kunnet gaae fra Sjslland til Sk» 
som paa en Bro ^), iun et Sagn, at man dengang paa 9 
bene kunde gaae over Sundet paa den samme Maade, bi 
paa Perserne fordum gik over Bospborus og HeUespon 
paa de Skibsbroer, som Darius eller Xerxes ber ha 
ladet danne ; men det er mere end et Sagn, det er et 
storisk Faktum, at man engang, ved at lade en 
danske Beste svønune over hele det ■ danske Helles 
bar frelst dem fra at falde i Fjendebaand. Og dog er 
roedens Alssuod ved Sonderborg kun har en Breåc 
285 Alen — Belsingborgs nordre Brohoved fjernet 
Helsingørs østre Brohoved ved en Afstand af 7095 Åle 
selv til Kronborg-Pynten udgjør Afstanden fra Helsingb 
nordre Brohoved ikke mindre end 6425 Alen. 

Den tilsigtede Begivenhed fandt Sted, da en dai 
Bær sidste Gang havde betraadt Skaanes Grand, deog; 
Kampens Løsen havde været «nu eller aldrig* '), nien 
den findes Intet i de svenske Beskrivelser af Nordb 
(Konung Carl den XII*" Bistoria), Loenbom (Grefwe Ma 



M Igftur frequens Danica classe pelagus Sialandiam Scaniæ ve 
intersito ponte committere Yidebator. Quas quidem provincias 
termeare cupientibus confertissimo Davium globo pedestre cc 
pendinm exhibebat. Saxonis Grammatici Historia danica 1- ] 
Rec. P. E. Muller A J. M. Velschow. Hanniæ. 1839—58. I 3 

») Efter en OpRivelse fra det Kongelige Søkaart-Arkiv. Tycho B^ 
gkal allerede have bemærket, at Bredden mellem HeJsin?^'" 
Helsingborgs Skibsbroer udgjorde 7950 lybske Alen, og dennej 
givelse stemmer paa faa Alen nær overeens med den Opmaali 
som Kong Frederik den Anden i Aaret 1585 lod foretage o 
Isen, og hvorefter Afstanden, i det samme, dengang anven 
lybske Maal, vilde udgjøre 7974 Alen. Jvfr. H. O. Scheel. Alminde 
Udkast af Krigens Skueplads, som Indledning til Kong Frederik 
Krigshistorie. Kjøbenhavn. 1785. 4«. S. 197—198. 

•) Jvfr. »Skaanes politiske og nationale Forening med Slesvig« J ^^ 
• Historiske Studier. (Kbhvn. 1867—58). II, 132. 



Nogle Aomsrkninger til dco store nordiske Krigs Historie. 215 

enbocks Lefwerne), Lundblad (Carl XIFs Historia), Fryxell 
ieråttelser ur svenska Historien), eller i de forskjellige 
luldnnger af Helsiagborgslaget, der ere meddeelte hos Foliu 
Idsingborgs Historia). Ogsaa Theatrum Eufopæum er i 
NUie Henseende taus ^). Derimod kan man træffe hiio 
icrkellge Svømning berørt i enkelte danske Optegnelser. 
Saaledes hos Andreas Bojer. Det er bekjendt nok, at 
te har gjort Kong Frederik den Fjerdes Historie til 
istand for to forskjellige Bearbeidelser; en mindre 
.af Hojer i Aaret 1732 dediceret til den dengang ni- 
Kronprinds Frederik (Frederik den Femte) — , som 
idler Kong Frederik den Fjerdes Historie i dens Heel- 
I, og en større — Fortsættelse af et af den tidligere 
loriograph C. H. Amthor paabegyndt Arbeide — , der 
naaer til Aaret 1711. Den første blev trykt af Falck 
[Aaret 1829, den anden foreligger kun i Haandskrift — 
^jginalen i Gehelmearkivet, Afskrifter i det store kongelige 
Kbliothek og i det Kielske Universitetsbibliothek. Det er 
en Misforstaaelse , naar man stundom synes at an- 
)j at den store Bearbeidelse, der uden Tvivl blev stand- 
ved Frederik den Fjerdes Død og Hojers forandrede 
ig, skulde have en langt større Værd end den mindre, 
indtil Aaret 1711 er et af Hojer selv, ikke uden ad- 
kUlige Forbedringer, forøget Uddrag af den større. Den 
tørre Bearbeidelse maa, sammenlignet med den mindre, 
lere sigfes at være bredere, end indholdsrigere^), om den 
Ddog paa enkelte Punkter meddeler de omstændeligere 
AerretniDger , der savnes i den anden. Dette Sidste 



•) Theatri Europæi. XlXer Theil. S. 300—302. 
>} Jyfr. WerJauff, Historiske Efterretninger om det store Kongelige 
BlbJiotbek i Kjøbenhavn. Anden Udgave. Kblivn. 1844. S. 419. 



21$ F. Schlern. 

gjclder, bTad her skolde bemærkes , nmTiili^ med Bent 
til FremstillingeD af Slaget Ted HelsiDgborg ^i. 

Medens det saaiedes i den mindre Bearbeidelse 
om Tilbagetoget fra Skaane siges, at •åe tUbagebleviie 
noner, Magaziner, Heste og den tnnge Bagage i Forre 

*) Deo større Bearbeidelse frembsTer alene, at den StiUios, 
ved det af Eong Frederik deo Fjerde gjorte Besøg, Tør bkvet 
trukket i Krigsraadet, var deo samme, som den »i den høi 
Koog Cbristiao deo Femtes Tid* saa god befnodne Leirplads tæ 
Helsingborg, hTor »det var bekjendt, at 20,000 Stcd ske i deo 
rige Krig ikke havde ooderstaaet sig til at angribe 8,000 Nord 
i denoe fordeelagtige Leir«; at Jøigen Rantzaa, der i Cbr. 
Rereotlons Forfald havde overtaget Befaliogeo, opgav deone 
I i Dg, forklares her ikke blot derved, at han, som den førs 
den gamle danske Adel, der siden Aaret 1660 havde opnaaet On 
befalingen over en dansk Bær, higede efter at betegne dette vd 
en Seir i et stort og aabent Slag, men ogsaa deraf, at •Geoer^l 
lientenanteo aitid havde tjent tilhest, og derfor hellere betjent 
sig af Pallasken end af Spaden«; at det Resultat, hvortil onde 
Kongens Nærværelse Generalerne vare komne, blev forandret lii a 
slaae Leir en halv Miil fra Helsingborg, paa Veien til Kro] 
og Fileborn, hidledes deraf, at Rantzao, for at sætte siti 
Viliie igjennem, ogsaa havde indkaldt Brigadererne og Obersterni 
til et nyt Krigsraad, og paa denne Maade vandt de fleste StemiDei 
i Raadet til at være af sin Mening. 1 den større Beretning læses 
at under Slaget var af hele den danske Hær kun een Batailloo a 
det østersjællandske Regiment jned to og tredive Kanoner forbleven 
tilbage i Staden Helsingborg, og kun i den omtales, hvorledes 
da den saarede Rantzau om Aftenen havde ladet sig sst« 
over til Helsingør, Dagen efter Slaget Generailieutenant Cour- 
meillon ankom fra Kjøbenhavn, for at tage Forholdene i Ø'f^' 
syn, og, saafremt der viste sig Mulighed til at holde Pladsen, at 
overtage Befalingen.. Da et længere Forsvar havde viisl sig aDoa* 
ligt, og Courmeillon allerede den 12te vendte tilbage til Kjøben- 
havn, tilfaldt, som bekjendt, Styrelsen i de sidste Dage General 
Devitz; i den større Beretning oplyses, at til den kraftige Maade, 
hvorpaa det lykkedes denne, medens Indskibeisen gik for slg> ^^ 
holde Steenbuck tilbage, bidrog væsenlig de danske Kanoner, som 
man havde plantet paa det gamle Taarn ved Helsingborg — Kårnan — 
og som man ved Rømningen fornaglede ; det bliver ligeledes anført, at 
det danske Krudtmagazin, som det lykkedes den sidste Qendtlig^ 
Bombe at ramme, og som da , med sine 3- til 4,000 Granater og 



^ogle AnmærkDiDger til den store nordiske Krigs Historie. 217 

!v fornaglet, ruineret, dræbt eller kastet i Søen* % sees 
i derimod af den sterre, at ved Siden af hine Tusinder 

danske Heste, der blev ihjelstukne paa Helsingborgs 
;der og som der forpestede Luften, frelste dog en Deel af 

danske Ryttere den 15de Marts deres Heste derved, at 
i lige fra Helsingborg til Helsingør uafbrudt lode dem 
ttmme bag ved Fartøierne, paa hvilke Tropperne tilbage-* 
rtes, saa at man senere indsaa, at en stor Deel af de 
38te, soni man havde dræbt i Helsingborg, paa denne 
aade vilde have kunnet lade sig bevare^). 

En Bekræftelse af Angivelsen i det Hojerske Haand- 
irift forekommer i de Antegnelser til Frederik den Fjerdes 
klorie, der efterlodes af Erik Torm, i sin Tid Kongens 
'ivtjener, tilsidst EtatsraUd og Politimester i Kjøbenhavn. 



Bomber, under en skrækkelig Larm sprang i Luften, havde været 
iDbragt i Skolebygningen. Efter at man først havde overtalt sig 
til at adkaste Magazinerne paa Gaden eller i Søen, til at dræbe 
eller lamme Tusinder af Heste, og til at efterlade Kanonerne for- 
naglede, udførtes Rømningen, under Beskyttelse af de danske 
Fregatter, saaledes, at ikke en Eneste af seive^ Mandskabet gik 
tabt. Den sidste Scene paa Broen ved Helsingborg, hvormed Dra- 
maet sluttedes den 15de Marts, skildres saaledes: aDie letzteMann- 
schaft bestand in einem Lieutenant mit 30 Mann von Leepelschen 
Regiment, welche bey der aussersten Barrikade auf der Helsing- 
borger Brucke postirt viraren, und wie selbige endlich auch ins 
Fahrzeug getreten, sprungen der General-Major Dewitz und der 
General-Adjutant Hvitfeld, #o die letzten in der ganzenArmee am 
Lande waren, gielchfalss ins Both.» 
^) Hojer, KoDig Friedrich des Vierten glorwnrdigsten Leben. Tondern 
^ 1829. I, 192. 

') Wle iffohl, da einige wenige ihre Pferde hinter den Fabrzengen her, 
und bis nach Helsingor uberschwemmen liessen, man hinten nach 
gemerckt hat, dass ein guter Theil der Pferde, der grossen Di- 
stance ungeachtet, hatte koenen salviret werdeo. Es war dieser Ab- 
ZQg nm so viei Anmerkangswurdiger, da es zwar dieseo Tag ziemllch 
^tbelicbt Wetter war, inzwischen aber alles fast vor der Scbweden 
^ogen und unter des Grafen Steenbock Gesicht ge«chahe. RIstorisehe 
Beschreibung Konig Friedrich des Vierten. fol. VoLlV, {11, S.7S. 
(^'y kgl. Samling Nr. 687). 



X^i F ittnusoL 



.r 



llw ]*: ■: ■anchieRide fr& E^»«dinitaKa til MiliMfiw. M 

ItsnåM'i^åif — «v csMt tti4, test jf 2J^ AMcSag«TLi 

i^ir^^ 4e l«X'llaaM£ wHeste. Lmb iki« 1^« tflh^e«.' 
Y<#m «sstay«r; Inortedes »de Hesic af EaiaPerict of j 
t;>9it4é Beite, fooi Ulc vcbIkscs ift Iomm svimiiiiki 
ki^rt ^y^^ b^rre i det |»a Gadene nAastede 
i^/r;iiuiiMr.» mea id«t baD bcrwcr, h¥Ofledcs de fira 
tj»4kotaM Tin', On»* og Torsdagea bleve aflieotede 
Vnammi ofs F«rfer, firenluever han ndtnrkkelig, at »oi 
Officeren Be^te sYømmedc Ted F«figcffae OTer Søen« ^^t 
El tredie Vidnesbyrd i den samme Retning bar JH 
trutte paa et Sted, bror man ikke let vilde s^e åei 
iaret 1805 opboldt Kong GqsUt den Fjerde Adolf sig a 
Tfd laof i det sjdlige Srerrig; ban besøgte Hreen, h^ 
* fnaa dengang paastod, at aldrig forben nogen svensk Kod^ 
bavde sat sin Fod, og lod ved samme Leilighed de i^ 
bidtU t Tøibuset i Mabnø opbevarede, gamle Faner, soi^ 
ysite brugte af den Bondehær, Magnns Steenbock havdej 
bragt paa Benene, føre til Kirken i den Stad, ved hvilkei 
Steenbock havde afgjort Skaanes Skjæbne \ I denne Anlec 
ning meddeler Bladet « Dagen •, som beretter denne Fanernes^ 
Flyttelse, nogle Traditioner til Steenbocks Historie, og åer- 



*) Muhmi Nye Samlinger til den danske Historie. Kjøbenh. 1792—179^ 

II, 8—1^. * 

*; De deelte formodentlig senere Lod med de af Steenbocli tagne. 

1 HeUlngborg Kirke ogsaa anbragte danske Faner, dengang disse. 

efter hvad der berettes hos Folin (Helsingborgs Uistoria. Upsala. 

IH61. 8, 48.0), af Frygt for den i Aaret 1808 imødesete fraa^A- 

danske Landgang, paa Kong Gustav IV's Befaling maatte føres til 

tttuckholm. 



Nogle AnmærkniDger til den store nordiske Krigs Historie. 219^ 

indt denne, at da den danske Bestgarde havde havt sit 
re Mandefald i Slaget ved Helsingborg, « svømmede 
bkereos Hest med Paukerne paa, af egen Drift, over 
Helsingør ^). » 

n. 

1 Aaret 1715 stod det sidste store Seslag i Østersøen 
iOQ Svenskerne paa den ene Side og de Danske og 
Imændene paa den anden. Det blev holdt den 8de Au- 
ved Kysten af Rugen, hvor den fra Tyrkiet hjemkomne 
Carl den Tolvte overværede det som Tilskuer. Sla- 
tvorunder den svenske Flaade fertes af Admiral Grev 
Sparre , den dansk-norske af Admiral Peder Råben, 
rndte om Middagen og endte først efter Solens Ned- 
, idet den svenske Flaade nu under Natten- til den 
August fandt Leiligbed til at undvige. 
Frederik LOtken, der som en af Officererne paa Or- 
gsskibet « Nordstjernen* selv deeltog i Slaget, gjorde 
krede i den nu trykte Deel af den Autobiographi, hvorpaa 
begyndte i Aaret 1748, denne Bemærkning om Sven- 
le og Slaget: «Vi saae dem endnu i Dagbrækningen 
lile fra os, og havde vi forfulgt dem, vi havde lettelig 
Inet naae dem, siden den ene slæbte den anden, og 
\i en mægtig stor Victoria ^|.» Han har senere nærmere 
IVfklet den samme Mening paa et af de Steder i hans 
^ekonomiske Tanker«, som det ved disses Udgivelse, efter 
ie Tiders Leiligbed, blev fundet raadeligst at udelade, 
in som senere ere blevne trykte i Suhms <<Nye Sam- 

fer* ^. 
Derimod oplyser Lutken ikke nærmere, hvorfor Tvil- 



• Dagen*. 3die Aug. 1805. Nr. 119. 

Kaptain Frederik Lutkens militære Liv, skrevet af ham selv, med- 
deelt af Sønnesønnen M. Lutken. Nyt Arkiv for Søvæsenet. 1, 73. 
Sye Samlinger til åea danske Historie. II, 67 — 6&. 



220 F. Sckicn. 

liofnfenies nurgtig e Ftaade Tcd dcime Leifi^ed blev M 
af Babeo, der •knude gjort sin Tietoria den 8de oj 
9deAognst m^et gloriensere*, og itte af den nnder M 
ftore nordiske Krig saa naynknndige Kr. Thomasen Sehe^ 
sted, dier, som LQtken gjeme nævner ham, aden stortl 
Admiral Sehested.« En tilstrækkelig Forklaring Xnt 
derimod i den Samling af Regjeringsregler eller i det 
tiske Testameot, som Kong Frederik den Fjerde skm 
Sønnen, Kong Christian den Sjette, og som er daleret 
24de April 1723 >). Thi idet her PSiragraph efter P^rag 
nævner den ene høie Embedstilling efter den anden, hro 
Ingen af den gamle Adel maatte erholde Adgaog^, opsti 
det ikke blot i Almindelighed som Regel, at ing'en dan 
Adelsmand maatte blive enten kommanderende Gene 
over Bæren eller kommanderende Admiral over Flaadeo — 
Niels Joels Seir i Kjøgebugt havde ikke efterladt noget 
virksommere Minde — , men idet ogsaa Posten som Cbef 
for Kadetterne eller Kadetcompagnierne bliver nævnt som 
en af de mange Embedsstillinger, hvortfl Ingen af den 
gamle Adel maatte tages, tilføies det særligenr 

«Uod eben aos der Ursaebe haben Wir den Admlralei 
Cbristiao Thomasen Sehested in solcber Charge nicht langer haben i 
wollen, øondem deneelben znm Gebeime-Ratb gemacht ao(2 
oach Oldenburg als Ober-Land-Drost verscbickt: insonderheit 
weil Er ein raffinierter malicienser und intriguanter Mensch »t, 
der obn dem der Jugend nicht als hose Principia bejbringet 
Weøwegen roein vielgeliebter Sohn insonderheit von ihm, ^^ 
auch andem gleichsam gesinnte wohl zu sehen hat, dass er 
sle zn nichts von importance gebraucht werden. Und von ebeo 
den Calibre sind gewesen die beyden General-Majoren und Ge- 



•) Auflzug der Regierungs-Regeln, welche S. K. M. Friedrich IV seioeP 
Sohne Christian VI hinlerlassen ; fra deu Bulowske Haandslirift- 
ssmling meddeelt af J. H. Bang i Dansk Maanedskrift. Aargang 
1865. I, 61—57. 



1 



Nogle Anmærkninger til den store nordiske Krigs Historie. 221 

idere Christian und Gregers Juel, nehmlich von dem alten 
inischen Adel und Saurteig in ihrem Hertzen, ob sie sicb 
sicfa sebr Terstellen konnen. Fiir welehe Art Leute er sicb 
iir in Acht nebmen und zn biiten bat» ^). 

Som en Modsætning til den Maade, hvorpaa Kongen 
^r omtaler Admiral Sehested, møder, blandt andre Sam« 
liges Domme, først den Skikkelse, hvori Sehested frem- 
»der i Sorterups «Nye Heltesange »>, der udkom Aaret 
ter det store Sl^g ved Rugen; i dem er netop Sehested 
m Feirede, han er Helten, der »haver den Skjæbne, han 
drig skal døe* ^). 

En Ven af Sehested var ogsaa Holberg, der besøgte 
am efter hans Forfremmelse eller Forviisning til Landdrostiet 
Oldenburg, og som omtaler ham saaledes i sine »Tre 
i^me til en fornem Herre«: 

«I Oldenburg blev jeg nogle Dage, og tilstaaer, jeg 
iogeo&teds h^ver levet behageligere, saa artig blev jeg mod- 
net af Statholder Gebeimeraad Sehested, der* er langt fra al 
Storagtighed, og blot ved Fortjenester, Indsigter og Levemaade 
AåmæTker sig. Hans Huus var saa besøgt af Videnskabsmænd, 
^ man kunde tage det for et Academie eller Gymnasium. 
Ved Middags- og Aften-TafPelet førtes lærde Samtaler, at det 
Nyttige kande kijdre det Fomøielige. Man kunde hos Andre 
ipise prægtigere, men intetsteds mere ligefrec:, morsomt og 
utvungent. De kan da let slutte, jeg forlod Oldenburg ugjeme» *). 
Den største Kontrast til Kongens Dom om, hvorledes 
^ebested og lignende udmærkede Repræsentanter for den 
aanske Adel maatte skyes som skadelige Personer for 
Slalen, møder man dog i nogle utrykte Optegnelser, som 
"'rederik Lutken har efterladt, og hvori han atter berører 

') Anf, St. I, 55. 

) ^>e Helte-Sange om Vores allernaadigste Herres og Konges, Kon- 
'^'ng Frideric den Fjerdes lykkelige Seyervindinger. Kjøbenhavn. 
^ ^"^U. 40. Bl. 45. 
') Holbergs Skrifter ved Rahbek. XXI, 364. 



222 P. Schiern. 

Råbens Ledelse af Steget i Aaret 1716. Her lyder Demmel 
saledes: 

•Men kær Dig kun ikke om, om Da en Da^ skal té 
Een eller Flere satte i Veien for Dig; det er gmaet 
iil, Mden der kom Mennesker paa Jorden. Den store C. 
Sebested, en Adelsmand fsd, en Mand af megen Forstand 
et Hjerte som en Løre, han maatte som Capitain see ng fi 
^trukken af Peter Råben, en Borgers Søn af Hadersleben, 
der kom den Dag, da Kongen skolde giret mange Tøndet^ 
til, at det ikke rar skeet: Atmo 1715 d. 8 é 9 Augutt* 

HL 

Blandt de svenske Skibe, som det især faldt \anske^ 
at undkomme i Natten mellem den 8de og 9de Au 
1715, fremhæver Lutken Orlogsskibene Øsel og Gotland. 

Mellem de svenske Officerer, der dengang vare om- 
bord paa det sidstnævnte, var ogsaa den daværende Lieute- 
nant ved Dalregimentet Hans Jakob Miinck% som, efter i 
have deeltaget i Slaget ved Gadebusch, med Magnus Steen* 
bocks sidste Hær havde maattet overgive sig ved Ton- 
ningen. Da Kapitulationen, hvorefter de Fangne skuld^ 
kunne udløses fra svensk Side, senere ikke blev overholdt, 
havde han, som saa mange andre af de i Danmark fango^ 
svenske OfQcerer, anseet sig berettiget til at søge Frelse i 
Flugt. Juleaften i Aaret 1713 var han med nogle Eani' 
merater ved Sønderborg paa Als, der havde været dem 
anvilst til Opholdssted, steget ind i en lille Baad og var 
tilsidst efter en æventyrlig Fart, fuld af Farer, naaet fr^'^ 
til Vismar, den svenske Krones daværende Besiddelse i 

') Ordene ere tagne af et af Fr. Lutken efterladt Haandskrift: •Tanker 
til Eftertanke*. Det er skrevet i Aaret 1754. 

') Han var født i Aaret 1695, blev senere som Kaptain haardt saaret 
og fangen i Træfningen ved Willmansstrand i Aaret 1741, tog s<"^ 
Major Afsked i Aaret 1749, og døde i Aaret 1778. 



Nogle AnmærkDinger til den store nordiske Krigs Historie. 22S 

klenborg. Elerfra over Stralsund hjemsendt til Stockholm, 
han bleven komPmanderet til Tjeneste ombord paa den 
hske Flaade , og var saaledes nu ombord paa Orlogs-* 
bet Gotland bleven en Deeltager i det store Søslag den 
e August. Et Udtog af hans Dagbøger er blevet med- 
iell i et af de sidste Bind af de «flistoriske Handlingar», 
r trykkes af det kgl. svenske Samfund for Udgivelsen af 
landskrifter vedkommende Skandinaviens Bistorie. I disse 
igbøger omtaler han paa den følgende Maade, hvorledes 
t gik Orlogsskibene Qotland og Osel under og efter 
aget : 

• Efterat baade Skibet Gotland, hvorpaa jeg var ombord, 

S et andet, som hed Osel, vare blevne saa ilde trufne i Vand- 

^^gen, at de aldeles ikke meentes at ville kunne bolde Søen, 

>g endmindre at kunne udholde en ny Træfning med Fjenden, 

^^ 4en danske Flaade viste sig i Luvart, fik de Ordre til strax 

om Aftenen at gåae bort til Carlscrona. At disse to Skibe 

sleve værre skudte end de andre, kom deraf, at to af vore 

Skibe fik fat i dem med Takkelagen og i Løbet af to Timer 

^ke kunde skilles fra dem. I Mellemtiden maatte da Gotland, 

ovorpaa jeg var, og Osel afgive Skive for fire danske Skibe. 

^u vi nu, som sagt, gik væk fra vor Flaade, kom vi Dagen 

efter om Aftenen midt for Bornholm, udenfor hvilken vi fik 

^le paa et Skib , og da vor Skibskaptain Nyman havde iagt- 

^^get det gjennem Kikkerten, sagde han, at det vav Fregatten 

aen hvide Øm, hvis Mage til at seile ikke fandtes. Kaptainen 

^%^e da: «Den dér hilser paa os i Nat.» Saa sagde jeg: 

'Hvorledes skulde det være muligt, at han skulde kunne hitte 

^^ i den aabne Sø og i det kulsorte Mørke ?», hvorpaa Kap< 

tainen svarede: «0m Natten var to Gange saa lang, og Mør- 

^et aldrig saa tykt, saa hitter han os endda. » Strax efter 

Solens Nedgang blev det et heftigt Stormveir, vore Skibe gik 

^>de om Side, Osel i Luvart og Gotland i Læ, 6g da, om 

^Attea Kl. 12, kom den danske Fregat den hvide Ørn lige 

P^ Osel, som kommanderedes af Kaptain Sjostjerna. Da denne 



324 F. Schleni: 

mmtkeåe Larmes, der hørte« af den danske TregaåL, mb k« 
paa ham, tog han Baaberen og raabie: vHolm*. Men de 
danske rilde ikke tyare efter Signalbogen, sooa han ikk 
kjendte, thi den yar blevet forandret dden det foregaaenå 
Aar, da den Fregat tilligemed tre eller fire Kaptainsskibe ble« 
tagne fra os i Kjøge Bngt , men han Tentede med StvcI 
til hao kom lige iod red Sjostjemas Skib, da sagde han: •God 
afton, k&ra Bror! jag skal belsa Dig från Admiralen, han kr 
dig at dn icke seglar laogre irån flotten, Sn du kan ba 
i sigte.« Da svarede Sjostjeraa: aEr Du god Yen, sas 
agter, jeg kjender ingen Broder i Mørket.« Da si^arede 
Danske : » Kjender Dn mig ikke, saa skal Do, Gnds Pine d\ 
lære mig at kjende«, og saa seilfede han paa ham, og bat 
sine Baadsmænd ude paa Bugspryddet, som afhug Kamp 
flaget og borttoge begge Lanterner; derpaa lagde faan bi 
skjød med sine Kanoner langskibs paa Osel, saa at han al* 
deles sønderskød Agterspeilet i Laser, baade med Stangkogler 
og Kofødder. Da saa Gotland, som seilede i Læ for SjostjernSf 
hørte dette, løsnede vi i Hast tre Kanonskud, paa det at S)9- 
stjerna skulde høre, hvor vi vare; thi vor Kaptain jttrede, at 
denne, under Angst for at hans Skib skulde synke, nu har^l^ 
affyret alle sine Kanoner. Men da paa den anden Side ojo- 
stjerna hørte vore Skud, seilede han ned til os, antagende, ^^ 
den Daneke ogsaa her havde en Kammerat, og menende åe^ 
hæderligere at slaaes med to end med een. Idet han da kota 
ned til os, blev han apraabt og evarede efter Signalbogen; da 
blev det ham sagt, at han skulde sakke agter, hvad han ogsaa 
gjorde, derpaa sendte ban en af sine Lieutenanter til os, og 
kom siden selv og berettede, hvorledes han var bleven biU^^ 
af den hvide Ørn. Dagen derefter mødte os en Schoutbynacbt 
ved Navn Psilander^), som med et Kaptainsskib og en Fregat 
coDVoyerede tolv Koffardiskibe , som agtede sig til Stralsuod. 
Da kom igjen den hvide Ørn, og da han kom mod Psilander, 
strøg han sit Stagseil (sitt snedsegel), og affyrede et Kslvod- 



1) Gustaf Psilander, født 1669, død som Admiral i Aaret 1738, især 



Nogle Anmærkninger til den store nordiske Krigs Historie. 225 

Dd, hvilket efter det forrige Aars Signalbog betød saa me- 
t, som at han vilde tale med Kommandøren, og nu havde 
n svensk Kampagneflag oppe, men strax efter strøg han det 
(d, og stak det danske op, og saa seilede han bagefter Psi- 
oder til Koffardiskibene og udvalgte sig der et Skib , som 
ai lastet med Korn, og drog bort dermed som en Ulv med 
t Faar i alle vore Skibes Paasyn^).» 

Bet synes baade at være undgaaet Dagbogens svenske 
orfatter og dens nyere svenske Udgivere, at den anførte 
ortælling ikke dreler sig om en mindre navnkuntllg Per- 
mlighed end — Tordenskjold. Fregatten «den hvide Ørn« 
ar, ikke lEjøgebugt, men paa Colberger-Heide, tilligemed 
Kachlmeisiers andre Skibe, bleven taget fra de Svenske i 
^aret 1715, og Fregatten blev i Aaret 1716 ført af Tor- 
, eller, som han endnu kaldtes, Peder Vessel; 
havde den 8de August, i Slaget under Rugen, med 
^eo endog forsvaret sin Post i Orlogsskibenes Række, hvori 
J»aD ba\de indtaget « Svanens« Plads, efterat dette Oslogs- 
«l^ib havde maattet trække sig ud af Slaget. Den her an- 
førte Beretning om, hvad der foregik i den mørke Nat og 
^agen efter Slaget, fortjener som et svensk Sidestykke at 
sammenholdes med den Fremstilltng heraf, der foreligger i 
'tordenskjolds egeij Indberetning-). 

berømt ved den Kamp, som han i Aaret 1704, konvoyer^de svenske 
Handelsskibe i Kanalen, med Orlogsskibet Oland udholdt mod otte 
engelske Orlogsskibe, jvfr. Gyldengranat, Sveriges Sjokrigs-Hi storia. 
Carlscrona 1840. I, 281—283, 313. 

} Utdrag ur lojtnaoten H. J. Munchs dagbok, i Historiska Handlin- 
ger, till trycket befordrede af kongl. Samfundet for Utgifvande af 
Håndskrifter rorande Skandinavlens Historia Fjerde Delen (Stock- 
holm 1864). S. 177—178. 

) Meddeelt i C. P. Rothes Tordenskjolds Liv og Levnet. Kjøben- 
havn 1747—50. 4«. 1, S. 342—346. 



*''»t. TIdsakr. 3 R. VI. 15 



226 



Småting om oldnordiske digte og sagiL| 



■ En indsigelse B. 



JL/enne overskrift indeholder en un5jagtighed , som ud 
vidtløftighed ikke kunde undgås. Jeg kommer næmlig Oj 
fil at tale om tyske sagn i norske og islandske digte. 

Dansk patriotisme vil ikke finde sig i den saLnåheii 
at heltesagnene i ældre Edda og Vølsunge-saga er lånegods, 
at de ikke er nordiske men tyske sagn. Dansk patrioti^ 
vil om mulig endnu mindre finde sig i den sandbed, A 
oldnordiske digte og sagn særlig er norsk-islandske, ellef 
med et andet og ligetydigt ord. «oldnorske». Dansk patrio^i 
tisme har formelig afsky for at lade nordmænd få del t 
nogenting. Denne patriotisme kan ikke engang tåle at hø 
det ord aoldnorsk* ; det medomfatter nødvendig aordmffo 
i selve Norge; og dé skal udelukkes, nlslandsk«, det 
fornærmer ikke. «01dnordisk», det er rettroende, tne^ 
forslidt; det har gjort den lykke det kan, og duer ikke 
mer til at coquettere med. «01ddansk og oldgøtsk», Hg^ 
netop den pynt kunde bruges netop nu. « Olddansk og 
oldgøtsku, det klinger måske lidt sært; men det kan op- 
varme endog københavnske avisskrivere, selve • kritikkens« 
præster og degne. Men «oldnorsk»! Eddakvad forfattede 



Småting om oldnordiske digte og sagn. 227 

nordmænd! «GudruD^ yndigste klagesang* af en norsk 
)rdaiaod I Det kan kun ramnorsk hovmod så meget som 
le till Det er en udfordring til de «beskedne» danske. 
Men sandhed er sandhed. Vi tvinges dog engang til 
gdre omkring. Hvor den fornødne »ballast af alvor og 
idhed* ikke er i mode, der er man så vant til at kul- 
1, og til at begynde en tur i en anden retning, at en 
til og fra er lige meget. Vi får at give tyskerne 
tyskernes er, og nordmændene hvad nordmændenes 
ligesom nordmændene får at give islænderne hvad 
lernes er. De patriotiske københavnske røster kommer 
til at stoppe, og begynde på nye viser. 
{ historisk tidskrift, årgang 1867, flndes optaget 
anaiældelse og en indsigelse* (mod R. Keysers 
»Idnorske* literaturhistorie) af oaptain og docent ved Køb- 
Lvns universitet Sv. Grundtvig ^ Mine småting bliver 
ng seU en række «iDdsigelser* mod hele den der ud- 
lære om oldsagn og oldkvad. 

Det er aft andet end vederkvægende at læse arbejder 
ibereode til «den literair-historiske betragtning 
ardens oldsagn, Nordens forhistoriske poetiske literatur», 
captain og docent Sv. Grundvig forsikrer er af ham 
fr første gang forsøgt gennemførtn^ I bele den 
ire tyske og danske •videnskabelige* literatur skal vanskelig 
les en tOrere gren end netop « literair-historisk » betragt* 
af digt og sagn. Sproggranskning er ikke goldere. Al 
Ijfeiisk sans vender sig fra dette vhteraire* med modbydelig* 
^. netipp fordi det næsten altid^ er åndløst nok til at ville 
l^ldø for aadet end nødvendig men tOr bogormeprosa, netop 



I Jeg giver sidetal efter særaftrykket. 

9 *Ud5igt over den nordiske oldtids heroiske digtning*, forord. 

\5* 



228 E.leMeiL 

fordi det Til Tsre poesi, eller endog et adkiret redskab tili 
geDoplive den tid, da, for at bnige hr. docentens odtiTk, tdi 
Dordiske åod ret var i ånde* hos -det tonean^Tendc foU 
til »piny at Tæve ånden en Qederham*, i fiild fortiiistDii 
til, at fæv er åndens vinger. Jeg sknlde ikke have fo 
massen af •literair- historiske« arbejder over æmoer, 
bovedsandhedeme er udtalt, hvor væsenligt oyt om ho 
punkter ikke kan siges, men hvor man rigtignok kan 
temmelig næmt til at tumle sig med andres tanker, 
ligefrem at afskrive deres ord; jeg skulde så meget miD< 
have forøget disse arbejders tal, som det tildels er en 5 
siden jeg gav mig af med disse sager, og ydre forbold forbi 
mig vidtløftigt arbejde bélt forfra, så jeg må. ndjes 
at bruge hvad jeg har fastholdt; jeg skulde ikke have 
med, hvis det ikke var aldeles nødvendigt, at dog id 
mindste én dansk, inden det bliver alt for sent, koama 
til at gdre indsigelse mod snæversindet patriotisme [il 
dette område, mod den literair-historiske betragtning, soi 
Captain og docent Sv. Grundtvig endnu 1867 har opta.?(!i 
og pudset op. Havde jeg gennemlæst hr. docentens iniM 
sigelse straks, og havde jeg ikke hafl andre ting for^ 4 
havde jeg ikke ladet vænte syv måneder på modindsigelse. j 
Med hensyn til spdrsmål om coldnorsk* siger ht 
Grundtvig^, at nordmaoden Torgeir AvrådskoU aer dei 
tap, hvorom hele det storartede mølleværk, hvis klapren 
lyder gennem hele Keysers bog, i virkeligheden drejei 
sig*. Alligevel får jeg ikke med denne tap at gore. Møile 
værket kan undvære den. Ikke ét af de æmner, jeg rører : 
ved, bar med Torger AvrådskoU at gore. Jeg kan ^^ 
lade tappen urørt. Det mærkes ikke, enten den sidder 

V 

> I, 26. 



Småting om oldnordiske digte og sagn. 22& 

faider. Med hensyn til saga*efterretninger har Torger, 
levede ved år 1000, haft noget at betyde, naturligvis 
for tiden indtil henved hans ded. Bvad ellers de 
lige og mere historiske saga'er vedkommer, har hr» 
nten intet fdjet til hvad der var udrettet, s&somaf Jon 
»Isson med hensyn til spOrsmål om nordmænds del- 
(hed i islændernes arbejd. 

Lige så lidt behøver jeg at tage hensyn til det afsnit^, 
' hr. docenten,^ som om han meddelte noget nyt og 
eget, taler om ethnographiske spOrsmål, uden at sige, 
ULQs tidligere ytringer om slige ting skal rettes eller 
IS tilbage. 

Br. docenten lader de «nori*ønet, «oidnorskei spOrs- 
1 være virkelig strid mellem den danske og den norske 
^e, særlig mellem N. M. Petersen på den ene, og Munch 
Ueyser på den anden side. Således forholder sagea 
Ifiiie. Nordmændene har kun fulgt og udført Petersens 
^' Den fører ind i det •norrøne* , uundgålig. Meo 
i er heller ikke hvad jeg vil tale om her. Tildels bar 
g talt ood vedkommende æmner i mine 'undersøgelser tit 
ivdlftk oldhistorie*, og andre steder. 

Med hensyn til oldsagn og oldkvad, æmnet for 
p^^ strøbemærkninger, er br. docent Sv. Grundtvigs lære 
hodt andet følgende ^ Eddakvadene, der gennem mange 
MiQndreder kan faave lydt «ord til andet* som i deø is^ 
M&ke opskrift fra 12t6 århundred, er nødvendigvis ældre 
tod andre kvad; de kan ikke være forfattede på samme 
^ som de andre lævnede gamle kvad; de kan ikke være 
isbadske; de kan ikke være norske (undtagen Atlemål og 



I«, sot 

' «. 40 L; flcfffig 43. 71, Sf'S»; i7, ^jf, SS; 77, 7S; 107; ♦,§,*. 



230 £• iesBCD. 

måske Hymeskvæde) ; de er danske, eller dansk-gal&ke, ( 
stammer fra en «Hterair guldaldidrn , en • dansk -g^ 
culUirperiode«, der falder sammen med «di-n ælds 
mellemste- jæmalder» fdr 8de århundred^. Denne «c 
periode* er [efter ægte tliterairii tankegang] den n 
dige forudsætning for slige digtes tilblivelse. Denne 
turperiode* må nordmændene beskedent holde sig 
de må ikke bilde sig ind, at dé kunde haft «cultur« 
tål formelig at lave Edda-kvad. De nyder endda vel 
ære, når hr. docenten tilkaster dem en «besøgels 
af 2den rang bagefter den «Uteraire guldalder« ^ , 
no. 1 , som forbeholdes de danske , dog at disse 
utvivlsom upartiskhed ved at tillade goterne adg-a 
Disse Edda-kvad er alle aldeles sikker og eneste 
mytbologisk kilde, dog at Sakse og angelsaksiske g 
logier [!] kan afgive småbidrag. At bruge fortælling 
Snorres Edda som ligefrem mytbologisk kilde er « en m^ 
uvidenskabelig og overfladisk fremgangsmåde*; ifølge ^l^ 
denskabelig' og 'grundig' fremgangsmåde bliver netop s 
fortællinger • norske*, altså ikke værd at tage med. F 
tællingen om Balder er lavet sammen af aUehinde stum 
fra forskellige «stadler». Herefter skal mythologien i 
bedres og gdres. 'videnskabelig', såsom: Hermod vises 
for han nævnes ikke i de par kvad;, og i angelsaksiske 
nealogier er der. en Beremod blandt kongelige stanitødre 
Bød, Balders drabsmand, får sit syn igen; for bjindhed 



3 



* I 'udsigt' 8. 22 siges, at »intet af lieltekvadene (undtagen Gudrkt. 
III) er yngre end 9de årh.'* 

» 8. 44. 
» 8. 59. 

♦ I 'udsigt' s. 95 siger hr. Grundtvig omvendt, og rigtigt, at disse 
genealogier drager guder ind i kongeslægter. 



Småting om oldnordiske digte og sagn. 231 

!Q står der ikke et ord om i Edda-kvadene«, og hos Sakse 
or hele historien er forvansket, og Bød ingen gud] kan 
1 se; og «det er næppe mere urimeligt at tænke sig 
blind tjænstgorende rommersk legionær end en bund- 
te Odins- son » [tålt lige ud af selve mythologiens og 
siens ånd]. Mythologien bliver følgelig at indskrænke 
hvad der læses på vers [den bliver lidt mager og- t5r 

den måde].* — Heltekvadene i ældra Edda, med den 
dem grundede vidtløftige Vølsungesaga, og den ligeledes 
dem uddragne korte fortælling i yngre Edda, er «nor- 
ke* sagn fraodenliteraire guldalder«, dog at hr. docenten 
aes at være på vej til ikke afgorende at nægte måske 

lille smule indflydelse fra de samme sagn hos tyskerne, 
len dog på nogen måde at være så upatriotisk [som 
ftse] at opgive disse sagn, som aldeles unordiske. — Dette 
»\ioveddrag i hr. docentens lære. — Naturligvis er det 
lefl rette opfatning, som også hr. docenten følger, at sagn 
)ni Rolv Krage, Harald Hildetand, Regner Lodbrog, vel 
tg om Frode, og måske Tyrving-sagnene, må være kommen 
h Danmark til Norge og Island. 

Som enhver straks ser, er dette den gængse danske 
•ynsmåde, tildels ens med N. M. Petersens og P. E. Mtillers. 
Bog vilde det være uret at nægte docent Grundtvig origi- 
nalitet. Han har ikke blot pudset op; ban har skænket 
'^y betragtninger, dels -virkelig tifor første gaog», dels «for 
WBrsle gang ' gennemførte » . 

Hr. docentens ejendom er alt i alt følgende: 1) Pen 

(aake, at netop særlig « den dansk-gøtiske culturp^riode* er 

*^en nødvendige forudsætning« for at fatte kvadenes til- 



End da eo enojetOdiD, og en tjænstgorende Odins-ødn uden hojre 
hånd, og eo foniem god oden sværdet? 



2« E. JCSM. 

bihélse. Rigtignok bar også andrp Rerair-kistsffikaY n 
torligTis eB hel del om •cnltiir», •coitnjrstroninii^r«, tcri 
torom^atttniBger*, »ciiliiuiiistoriske pli«iioiii«ier«, og ^ 
Dien si plastisk er denne •literaire* idé dog n^pe till 
frem f5r; man liar ikke forstået at •gennemlore* den. 
?iordniaendeoes formelige bestemte Q«melse fra ac 
peruMlen*, og tilmed fra Yisedigtningeo'; del har 
f5r tæret •gennemført* ; jeg tror bogslarelig, ait det 
bar faldet nogen ind f5r. S) Endelig er br. docenten, 
▼idt jeg Yéd, første mand til at opstille og •g^nneoifi 
adskillelse mellem mythologiske kilder på den måde, 
kvadene tilhobe fremstiller den ældste og mellemste j 
alders 'dansk-gøtiske* forestillinger, men fortællinge 
yngre Edda en kristen tids, 13de århundredes, fordrej 
•allegorisk- eventyrlige« forestillinger, og det en norsk 4 
islandsk opfatning, ikke den 'dansk-gøtiske«. 

Det er no klart, at dette sidste bliver «den tap, hvorofli 
hele det klaprende roølleværk drejer, sig* , — den «tap» 
som alle melodierne i liren kræver som • nødvendig cultar^ 
historisk forudsætning«. Det hjælper dem ikke, at de er 
patriotiske, at de har københavnske sympatier at støtte 5/^; 
til; endog •kritikkens«, jeg mener avisernes, almagt bliver 
jordisk, for ikke at sige københavnsk, og kan ikke frælstj 
dem fra at snurre istå. 

For disse fortællinger er jo, idetmindste for en stor 
del, « norske », efter hr. Grundtvigs eget ord. Viser det 8i§ 
nu, at hvor dé går hen, tar de kvadene med sig, så er 
alt ruineret* For så må jo nordmænd have været istasd 



1 Se bl. a. 8. 98-99. Ytringer hist og her, der kunde synes mere 
broderlige, må kun tages som tegn på hr. docentens gode hjsrte, 
fom almindelige, ubestemte, tiisyneladende, i sammeohæogea 
umulige, høfligheder til nordmændene, som selvmodsigelser. 



SmåtiDg om oldnordiske digte og sagn. 233 

al lave Edda-kvad, og det uden den »nødvendige forud- 
Ding«, uden den •cuIturhistoriske» ene og alene «dansk- 
iske» forskole; den må de jo, hvad ikke har undgået 
docenten, ikke have været med i, da de jo isåfald netop 
ade have gået h'ge hen og lavet viserne, og endda, efter 
iBke nordmænds manér, foretrukket dem for danske viser, 
«ndog været uforbederlige nok til at tage deres egne med 

til Island, og nedskrive dem der, og måske forinden 
e en og anden ny til, ligeledes af eget, om end islandsk 
t)ricat, hvad altsammen er noget, som iforvejen for- 
rdes. — Hvortil nordmændene ellers meget høflig kunde 
ge, at viserne er rigtigook ganske konne, men ikke nær 
inne nok til den «dansk-gøtiske culturperiode og literaire 
nWalder« , og at de for den sags skyld netop må være 
iorske. 

Del er klart, at docent Grundtvig i det alier mindste 
Blå have stdrre afstand mellem »viserne med den ældste 
o? mellemste jærnalders dansk-gøtiske forestillinger« og 
^ *de norsk*islandske forvanskede allegorisk-eventyrllge 
toriællinger fra 13de århundrede«, end mellQm viserne og 
Sakse, hvem han jo giver forrang som mythologisk kilde 
fremfor fortællinger i Snorres Edda. Og hvorledes de 
ynkelige slumper af mythologi hos Sakse ser ud*, med 
guder gjort om til mennesker, ny navne, tildragelser og 
Itod aldeles forandrede, det behøver jeg vel ikke at spilde 
^^^ på. Lad os derimod, siden det kun skal være småting 
7 første bedste orden eller uorden, begynde med at se, 
Ikke »grundig », læseren behøver ikke at skræmmes, men 
I ^^ ^ieblik på 

Vortcllinger i yngre Edda. 
I^en om Vølsunger ogGjukunger hører ikke til mythologi. 

^^n lader hr. docenten ikke hvile på særlig norsk-islandske 



^34 E. Jessen. 

forestillioger fra 13de årnuodred. Den er jo åbenbart 
kort, hurtigt, klart uddrag af Edda-kTad om VelsuDger 
Ojokonger. Deu g5r viser om i prosa, således at 
af viseroe, vers klingende gennem prosa, ikke så let 
drives. Det samme ses i fortællingen om Fre, Gerd, 
Skime: den er kort, frit og flot, nddrag af Edda-t 
Skimesmål, hvoraf tilsidst medgives en strophe. Det 
ses fremdeles i alt om verdens udseende, om Asgård^ 
verdens undergang, om ny verden; det er tilhobe, et 
småting fraregnet, uddrag af lævnede kvad, især VøK 
Vavtmdnesnål, Grimnesmål. 

Nu skal der da noget lil at tro, at det forholder 
anderledes med resten. Der skal noget klækkeligt 
bevise, atdén nu ikke hviler på «daDsk-getiske» kvad, 
på aldeles afvigende kilder. Der skal noget mer eod 
rommersk legionær til at skaffe Hød synet, noget ml 
end «allegorisk-eventyrlig* til at ødelægge fortælliogerU, 
om Tor; ja endog det truende • meget uvidenskabelig <i 
overfladisk* forslår måske dog ikke til at jage Hermoj 
på porten. 

Bar forfatteren til yngre Edda fulgt to slags kild 
endnu uforeneligere, end Sakse og kvadene vilde \m 
Bærer ban sig ad som kritikeren Johan Ludvig Hejberi 
der skrev mythologi « efter Edda og ØhleDSchlægen 
Slår ban .med det ene ben i den ældste og mellemste 
jærnalder nede i Danmark, med det andet i 13de årbiiod 
rede på Island? Har han dels uddraget og, alt efter sio 
/orstaod, sammenpasset Vølvespå, Vavtrudnesmål , Gm- 
nesmål , Skimesmål , Øgesgilde , Hyndlasvise , Håvamål, 
samt fem seks t^bte gudekvad, hvoraf han fremfører vers, 
øg dertil heltekvad om Vølsunger og Gjukunger, dels 
geqgivet almueeventyr fra sine egne omgivelser? Har han 



Småting om oldnordiske digte og sagn. 285 

fortællinger om Vølsiioger og GjukuDger, om Pre 
ierd, om Ragnarok, om verdens ophav, m. m., af 
ene, o^ resten fra almueeventyrene? 
Lad os tage fortællingen om Balders død. Den er 
r br. docenten et kørsammen, '»en sammenløben rest 
udYioidet af kvad fra forskellige stadier* ^ Den bliver 
sk eller Islandsk, da hr. Grundtvig har gennemskuet, 
1) Høds blindhed 2) Balders bålfærd 3) Hermods Hel- 
1^, altså hele historien i den skikkelse, er uægte og 
e «dansk-gøtisk», så de ommældte «kvad fra forskellige 
Aiem må være fra den senere norske tbesøgelsestid«, 
^r islandske, og må ikke være ensartede med Edda-kyad; 
' har nordmænd lavet nogle af den sort, så kan de have 
««l dem alle; og så får sandsynlighed for, at de netop 
tf lavet de optegnede , at gælde , og kan aldrig svækkes, 
^^ie modbevises. — Nu fremfører hr. docenten selv de 
^der, bvor Balder nævnes i lævnede kvad, i Vølvespå, 
'^gtamskvide , Øgesgilde , Vavtrudnesmål , Grimnesmål. 
h ^e modsiger aldrig fortællingen, hvortil må f6jes, at 
ikiroesmål stadfæster bålfærden og ringen Drøpnes ned- 
^^niog på bålet; ligesom Vavtrudnesmål, Vølvespå, og 
^eglamskvide stadfæster bålfærden; og Øgesgilde Nannas 
N, idet hun ikke er med dér. Hvorledes i al verden 
K^r dév dog til? Stemmer kvadene lige så nOje eller bedre 
med Sakse? Hvorledes kan de mange « stadier« passe 
sammen? Hvorledes får Snorre, eller hvem det er, dem til 
at stemme? han som ellers forgæves prøver at forlige kvad- 
ene, Dår dé er uenige (som om tilstanden efter Ragnarok)« 
^^i) &f alle kUder til Baldersmytben har netop denne for- 



' 8. 83. 
' *. 84-85. 



2S6 E* Jesseo. 

tælling forrang. Kvadene, hvor Balder omtales, er aUe, 
(undtagen Skiraeamål) af dé afledte arter, der kom i mode, 
da man blev ked af evindelig at here de gamle simple 
kvad af den art som Trymskvide, eller som SkimesmålS 
hvor indholdet gives ligefrem, ikke forudsættes ftildkoromea 
bekendt og tilgavns indøvet, således som i repetitions- o^ 
e&aminations-kvadene, oversigtskvadene, hvor sangeren viser 
sine kundskaber, og forudsætter, at tilhørerne kan lecte 
Fortællingen hviler netop ikke på oversigtskvad som ^^ 
vespå, eller katekisationskvad , som Vegtamskvide , roen 
på et kvad af den slags som Skimesmål. Slige, og endoa 
mer de af form som Trymskvide , har , særegne ook| 
stændigheder fraregnet, forrang for dem, der træder frera 
med fingeret forudsigelse eller væddekamp, for i ny form 
at give opbrugte æmner. Fortællingen har altså forrang 
for de Jævnede kvad. Og hvorledes kan man falde på at 
tvivle herom? Kommer ikke ved slutningen af fortællingen, 
aldeles som ved den om Frø, Gerd, og Skirae, slut- 
niogsverset citeret, og i alle udgaver trykt som vers , det 
bekendte 

I^dkk mun grata 

^urrum tårum 

o. s. v. 

Og yderligere, til overflod, skal det træfife, at versene (hele 
tiden Ijådahdttr) klinger igennem lydeligere end i nogen 
anden fortælling; ingen anden fortælliog er så ndjagtig 
som deune; såsom 
i^å mælti Frigg: eigi munu våpn e8a viSir granda Baldr! ; 



^ Jeg siger dermed ikke noget om overordenlig hdj ælde for Skir- 
nesmåls, ikke engang for Trymskvides vedkommende; jeg taler 
kun om arternes ælde. Naturligvis er der altid rimelighed for, at 
kvad af ældre art er ældre end de af yngre art. 



Småting om oldnordiske digte og sagn. 



237 



Sa befi ek {)egit af OUum ^e\m. På spyrr konan: hafa 
lir hlutir eiSa unnit at eira Baldri^ H svararFrigg: vex 
5arteinuDgr fyr austan ValhoU; så er MistilteiDn kalladr; 
i t)6tti mér uDgr at krefja eidsias. o. 8. v. 
ivem hører ikke versene, som: 



iligi muou hånum våpn 

ba \i5ir granda; 

r ollum hefik eida l)egit. 



Ej monne ham våben 

eller vedd skade; 

af alle har jeg eder fået. 



Hafa eida unnit 

allir hlutir 

[ey] al eira Baldri? 

ViSarleinungr vex 

fyr austan ValhOIl; 

så t)6tti ungr at krefja eids. 

P\i at ek * sé eigi, 

hvar er Baldr; 

ok l)at annat, at våpnlauss em ek. 

flan var dog nok ikke (itjænstgdrende« ; og han var nok 
^^^ blind, enten han var født blind eller ej. laltfald bliver 



* Staven står såre tit i stedord, biord, forlioldsord, m. m.: 
yafngorla sem ek (Øgesgilde 21). 



armar lystu 
en af |>adan 

alia menn ^fir 

jotna gor^am i 

« 

årstraumr l>ykkir 
oi mikiil 



(Skirnesm. 6). 
(Vavtr. 37). 
(Skirnesm. 30). 

(Grimnesm. 21). 



238 £• Jessen. 

det noget tvivlsomt, om hr. docentens kritik i dette UlTsldi 
hører til den såre sjældne slags, der skærper synet, ello 
endog kan gore blinde seende. Jeg for min del vU laéi 
de blinde blive ved at være blinde, og undskylder nn 
med, at »kritikken« plejer at løse den opgave at gore é|{ 
seende blinde. — Men der er fler vers, såsooi: 

f^å er faliio var Baldr, 

féllusk hendr 

svå ok ordlok åsum ; 

så hverr til annars; 

våru[m] med einum hug 

til ^ess er [v]unnlt hafdi verkit. 

Hverr er så med åsum, 
er eignask vili 
aliar åstir minar, 
[åstir] ok hylli, [?] 
ok å Helveg vili rida, 
ef hann fåi funnit Baldr. 



Vildu godin fram setja, 
ok gOra å 
båiror Baldrs. 



f>rudgelmir 

var ^ess fadir (Va\tr. 29). 

ef gorask fiarfar ^ess (Skirnesm. 36). 

ossum ronnum i (Skii-nesm. 14).. 

olvi bergja 

lézta eigi niundu (Øgesgilde 9). 



Småting om oldnordiske digte og sagn 239* 

x 

Var borit å skip 

lik Baldrs; 

så l>at NaDoa, Neps déttir. 

Borin var bon 

å bål [ut], 

ok slegit eldi i. 

Fyrstr for 6diDQ, 

med bånum Frigg ok valkyrjur, 

svå ok brafoar bans; 

Freyr reiS [?] gelti 

GuUinbursti, 

Heimdalr besti. [?] 

Niu Dætr 

[nidr] reid ek [t)adan] 

d5kkva dala ok djupa. 

Médguonr er nefnd sii ma^r» 

Ridu fimm fylki 
iDo fyrra dag. 

Hvi riSr J)u bér 
å Helveg? 

Hvårt hefir ^n sét 
å Helvegi Baldr? 

liggr nidr ok nordr. 

Hlj6p så bestr 

svå hart yfir grind, 

at bvergi kom bann [béfum] nær. 



240 



Så ekpar 
i dndregi sitja 
Baldr brédar mioD. 

Ef altir hlutir 

( beimi bano grata, 

skal baoD fara til åsa aptr; 

eon ef vid mælir Ddkkarr, 

eSa vill eigi grata, 

{>å baldiek baoD med Helju. 

Sendi Frigg ripti 
ok eno fleiri gjafar, 
Fullu fiogrgulh 

t'Okk muD grata 
purrum tårum 
Baldrs bålfarar; 
kviks né dauSs 
nautkak karls sonar; 
haldi Bel t)vi er hefir. 

Så stærkt kommer versene næppe frem i andre for- 
tællinger* Lige efter kommer den om Lokes fængsling; 
med laksen, der løber mellem hav og fos. Den bar da 
sit slående norske eller islandske mærke. Docent Gruizd^ 
vig har jo ikke imod, at lade fortællinger være norske. 
Jeg tror ikke han taler særlig om denne. Bentydniog- 
erne i Vølvespå, Vegtamskvide, og Øgesgilde stemmer at- 
ter fuldstændig med fortællingen. Og uagtet fortællingen 
er norsk , hviler den nok på et kvad af form som Tryms- 
kvide (fomyrdalag)] om de stave, der flndes, ikke fører til 






SmåtiDg om oldnordiske digte og sagn. 241 

klin^enrde vers som tit i fortællingen om Balder, så 
Diner det vel af, a^ ordene er mindre vel fulgt; som 

fal sik i Qalli 

[Loki] i laks 

Ifki brå sér, 

ok i Frånangrs forsi 

falsk hann [f>å]. 

BugsaSi fyr sér, 

hveija vel 

til mundu fibna 

i forsi hann at taka. 

Enn fyrir 

Loki for; 

legsk ni5r milli steina; 

drégu net yflr; 

kendu t)6ir, 

at kvikt var fyrir; 

fara i annat sinn 

upp til fors. 

Nu de fire fortællinger om Tor, dem hr. docenten 

Ulder « norske« og »allegorisk- eventyrlige« (altså det sidste 

i anden betydning end alle myther). Kunde nogen af de 

l^re mistænkes for at være rent prosa-eventyr i sen form, 

måtte det være den om 'østerfærden' til Udgårdeloke. Men 

DU stadfæstes dén netop, og det i særlige træk, ved de to 

viser, som ene blandt alle et Ojeblik kunde friste til mistanke 

om dansk oprindelse, Øgesgilde Oi^ Hårbardsvise. I begge 

m?\Bes den forsmædelige 'østerfærd' og opholdet i bandsken, 

i Øgesgilde tillige de hårde bånd om Skrymes madpose, 

Hist. Tidsskr. 3 R. VI. 16 



242 £• Jessen. 

Og proTiantoødeo. Endvidere kan ikke tvivles om, at 
kvad af form som Trymskvide ligger Jtii grund; såsom: 

Vigdi hann stokur; 
stédu upp bafrar; 
var annarr haltr 
eptra fæti. 

HerSi han hendr 
at hamarskapti. 

Bådu sér fridar, 
budu at fyrir kvæmi 
alit l)at, 
er åttu l>au. 

Sefadisk hann, 
ték i sætt bdrn {leirra, 
er ey I)j6na I^or, 
I>jalfi ok Rdskva. 

Batt alt i bagga, 
å bak sér lagdi; 
steig um daginn 
beldr stérum. 

Sted hann upp, 
[steig fæti at]; 
reiddi han hamar 
hart ok titt, 
Ijést bånum ofan 
å hvirfil midjan; 
sdkk hamars mudr 
i hofuS djupt. 

Midnått er nu, 
ok en mål at sofa. 



Småting om oldnordiske digte og sagn. 243 

Hljép at hånum, 
ok hamar relddi, 
Ijést å l)UDQvaDga \ 
er vissi upp. 

l)ola kogursveiDiim 
kopryrSi. 

Meiri muntu vefa, 
eoD mér lizk t)u. 

Så skal gaoga 

å golf i ram, 

er Logi heitir, 

ok sin vi5 Loka freista. 

Hljép kdltr grår 
å golf hallar. 

Lagr er f orr, 
ok [heldr] litill. 

Sjåm fyrst; 

hvar er fosira mm? 

kalliS hingad 

kerling EUi; 

fåisk hann vid hana; 

fellt hefir h6n menn, 

er eigi mér litusk 

usterkligri. 



^ Staven kan stå i 2det sammensætningsled, t. e.: 
Ofr^fjold få 
gumna synir (2 Sigurdkv. 4). 

myni pér 6goti um gala (Øgisdr. 31). 

dZeidastan lifa (Skirnesm. 19). 

einvaldi vera (Fåvnesm. 38). 



16' 



244 ^ Jessen. 

Gékk i holl 
gomul kerliDg. 

V 

/ 

Svå fér enn 



fang J)at; 

knudisk hann at fangi; 

t)vi fastara stod hén; 

var5 hann lauss å fétum, 

ok eigi lengi, 

ådr féll å kné 

fæti d5rum. 

Eigi mun f érr 
Jjurfa at bjé5a 
fleirum mOnoum 
fang å holl. 

i^ar er I)u sått 
setberg bjå hdll, 
{)rjå dala, 
einn djupastan. 

Engi hefir or5it, 
ok engi* mun verSa, 
at eigi komi elli 
511um til falls. 



^ Samme ord eller ordrod til to stave er hyppigt: 

Vel keypts litar 

hefi ek vel notit. (Håvam. 107). 

HeiU ^u farir, 

heiU f>ii aptr komir (Vavtr. 4). 

Mål er at fylja 

fvlar%i6\\ at (Håvam. 111). 



Småting om oldnordiske digte og sagn. 



245 



Forlællingen om Tor og Gerrød medgiver ligefrem to 
rs af del kvad, den uddrager, et kvad i Ijéåahdttr, Til 
gyndelsen af fortælliagen, historien om Lokes uheldige 
vetur, kunde man måske falde på, at forfatteren tillige 
i^de brugt kvad af form som Trymskvide (fomyråalag): 



Eigi bafdi hann Mjollni, 
eda megingjarSar, 
eSa jåfngreipr; 
enn l)vi olii Loki. 

Flaug sér at skemta 
me6 valsham Freyju. 



Settisk å holl, 

så |nn umm glugg. 



Leit i moti 

ok mælti t)å, 

at fuglinn skyldi taka, 

ok færa hånum. 



Sd ek ok {>agdak, 
8d ek ok hugdak 

SigvvnndLt {iii skalt rfsta, 
ef f>u vilt sigr ha fa 

Bæt^ ek f)ér nu Siguitfr, 
enn f>u rdi nemir 

Annarr of nætr sefr, 

enn annarr of daga, 

ok hemsh ^å vættr, ef f»å kom 

Bddir vit komumk, 
eda okkr hdda tekr 



(Håvam. Ilt). 



(Sigrdr. 6). 



(Fåvnesm. 20>. 



(Fjølsvm. 16). 



(Skirnesm. 10). 



.246 £• Jessen. 

Beihdi haon flug, 
spyrndi vi5 fast^; 
våru I)å fætr 
fastir [at . . .] 

I fortællingen om Tor og Rungne er (som i den oj 
Vølsunger) slave (som: lopt ok log; jafngåår meå j'otn 
o. a) sparsomme; vers kan ikke let uddrages, udeo 
rskulde vare: 

Asgardi mun ek sdkkva 
ok oli gu8 drepa, 
nema Freyju ok Sif 
mun ek færa heim. 

Åsa 51 

mun ek allt drekka. 



^ Stav kon på sidste tonestavelse er hyppigt: 

Heldr {>ii hana eina 

låtir med åsa soniim (Øgesgilde 1). 

1 Gymis gordum 

ek så ^anga (Skirnesm. 6). 

nær {)ii å j^lngi 

munt inum f roska (Skirnesm. 38). 

Kn j>eim tjalfum ' 

Sigriin ofan (1 Helg. Hund. 30). 

SkrifHiat f>at skip 

er und {Ȏr sknd'i (2 Helg. Hund. 30). 

Ellers kunde i linjerne ovenfor flug og fasf også stilles forrest 



Småting om oldnordiske digte og sagn. 247 

NorSan heflik vadit 

yfir Eli-våga *; 

bar ek i raeis 

å baki Orvandil 

ér j5tUDheimum ; 

' • ok l)at til jarteikna 

• • • • 

en den stadfæstes i Øgesgilde og i Hårbardsvise , hvor 
snhovedet omlales. FortælliDgeD har intet, som kunde 
}kke nnistanke, aldeles intet særlig »allegorisk- eventyrligt«. 
tn er i smag med alle Tors-sagn, såsom dem i Tryms- 
ide og Hymeskvide. 

Fortællingen om Tor og Hyme har i og for sig intet 
dstænkeligt. Men den afviger stærkt fra Hymeskvide. 
ko atter her får fortællingen forrang for det lævnede 
^^^, der åbenbart er fra meget sen tid, stygt, upoetisk, 
U^gløst, aldeles forskelligt fra de andre i tone, stil, og 
idtryk, fyldt med kunstige omskrivninger, 'kenninger', 
iBkikket til mundlig overlevering gennem lange tider, uden 
let netop skulde være på Island, under de særlige , mere 
iiteraire', forhold. ^ Det er vel snarest forfattet på Island. 
)€t kræver enten, at fiskeriet falder for ^østerfærden', eller 
itTjalve og Røskva ikke var med på 'østerfærden'. Begge 
lele bliver forvanskning. Det forbinder rimeligvis med 
irette fiskeriet med kedelhentningen, og skiller rimeligvis 
lied urette uheldet med bukken fra østerfærden. Det 
'aber netop i vægt ved at Snorre ikke følger det. Han 
bar vistnok brugt et andet kvad, et af ægte folkelig form, og 



' Smlgn, note s. 243, 2.46. 

' N- F. S. Grundtvig kalder det: ^-en sildefødning, surojet, svulstig^ 
<^ smagløs, omtrent som Ravnegalderet*. Selv docent Sv. Grundt- 
vig, ytrer sig ikke aldeles uvillig til at holde det for norsk. 



248 £• Jessen. 

af sainine slags som Skirnesmål ; vers klinger vistnok ige 
nem, såsom: 

iitil mun at t>ér 

lidsemd vera, 

er t>u ert ungmenni eitU 

å vastir erum komnir, 
er vanr emk at sitja, 
ok draga flata Gska. 

færdi hann å lopt; 

falmadi t)å 

jotunn agnsaxi til. ^ 

sokkdisk i sæ. 

lifir ok iiggr i umsjå. [?•] 

selr vid eyra Ymi. 

De andre fortællinger mindes jeg ikke, at hr. doc^nte 
omtaler særlig. Den om Suttung stadfæstes af Håvamåi 
og vel også ved udtrykket sénar dreyri i Hyndias vise o 
andre steder^; den om Tjasse af Øgesgilde; den oh 
borgbygningen af Vølvespå og Hyodlas vise ; den om Venn 
af mangfoldige hentydninger, især i Vølvespå og Øgesgilde; 
den om klenodjerne ved hentydninger i Grimnesmål. Også 



^ Denne versart lian ikke let væntes i fortæUing i digterens ti^o 
mund (se dog Vavtr. 5). Verset her kunde på en eller aodeo 
måde tænkes lagt i munden' på en af digtets personer. 

^ selv om det lejlighedsvis bruges på misforstået måde, med for- 
glemmelse af, at det egenlig betyder: drik af karret Son. 



Småting om oldnordiske digte og sagn. 249 

disse fortællinger træder hist og ber versene frem, som 
beskrivelsen af lænken Glépne, der er et velbekendt også 
Ildetsteds overleveret vers; eller scenen, bvor Lokes 
Kber rimpes, bvori stave træder frem, såsom: 
Jæmdu l)eir, at rfvergr ætti; . . bau6 Loki at feysa b5fud; . . 
er hann vildi taka bann, var hann vits fjarri; . . JDoki åtti 
siiia, er hann rann Zopt ok l6g; . . vildi Aoggva af Loka 
ioFud; . . hann åtti Aofud en eigi Aals; . . vil stinga rauf ok 
ifa saman; . . ^etri er air érédur mins; . . rifjadi saman, 
)k reif 6r æsunum . . 

Selvfølgelig er der enkelte småuoverensstemmelser 
mellem fortællinger og kvad, ligesom mellem kvad ind- 
byrdes, som når det i fortællingen er Odin, men i Hår- 
bardsvise Tor, der kaster Tjasses Ojne på himlen. Men 
\ det tilfælde, hvor der er væsenlig strid mellem fortæl- 
H og kvad, næmlig i historien med Hyme, dér bar 
Betop fortællingen forrang. At Bårbardsvise skulde have 
førrang for fortællingen, er ligeledes alt andet end en af- 
gjort sag. Også mellem kvad indbyrdes indtræder væsen- 
%} Og langt væsenligere, strid, som, mellem Vølvespå og 
^avtrudnesmål, om tiden efter Ragnarok^. 

Der kan da aldeles ikke være tale om modsætning 
mellem kvadene under ét og fortællingerne under ét, endsie 
om modsætning af den art, som hr. docentens lære kræver. 
I l^en falder sammen. «Tappen» kan ikke holde. Fortællinger 
^g kvad danner som mytbologiske kilder én tætsluttet masse. 
J^e giver norsk mythologi. Men dén kan ikke have været 
^æsenlig forskellig fra den danske, ja den var som bekendt 
ikke så overmåde forskellig fra den tyske. 



^ Herom har jeg talt i min gudelære og Edda-oversættelse; smlgn. 
Hamiltons nordiske tidskrift, årgang 1867, s. 649. 



260 E- Jessen. 

ll«ik •$ ishuMhk utv 

træder, som bekendt, tydelig frem i krad og fortællinger. 

Docent Grandtvig lader sig ikke skræmme af så lidt; 
Har diglerne fjældland for oje, henviser han til Mens klli^ 
og Rullen!* Det gælder blot om altid at svare noget. 

Det er sandt, at den blotte nævnelse af fjælde ikkf 
altid i og for sig kan bevise, at et kvad er norsk ell$ 
islandsk (svensk har vi aldrig grund til at tænke påi. Cl 
dansk kunde tale om Qælde, når han tålte om Xorge. ( 
er rimeligt, at danske Ugesom norske tænkte sig Jættebje 
som bjærgland. \1en fjældnaturen træder frem på sådan må 1 
at ingen uhildet vilde falde på andet end at høre oordmæ 
eller islænderes røst. aDe våde fjælde*, «de mørke Her«, 
bratte Qældkløfter«, «5me, der fisker mellem Qælde», ■fos- 
serne*, «laks i fosserne, mellem fos og hav«, •fyrr«; 
•birk«, cjdkler*, »deglymmende (dronende) jokler«, ■bed<> 
kilder», mødig færd »ad Qæld og fjord*, ^at hente reosdrr 
på glatte tøQæld*, alt det hæver enhver tvivl. Aldrig står 
Sæland eller Jylland for oje; aldrig bøg, rugmark, klitter. 
Altid Norge og Island. 

Blandt gudekvad har Vavtrudnesmål, Trymskvæde, Veg- 
tamskvæde ingen bestemt fingerpeg af denne art. At Tryms- 
kvæde omtaler bjærge, kan ikke regnes så noje. Prosa- 
indledningen til Grimnesmål , der vel er uddrag af tabt«' 
vers, taler om en 'helle', d. e. fjældhule. Vølvespå har j 
fosser, og arnen, der fisker mellem fjælde, og de hede 
kilder; disse peger til Island. Bymeskvæde taler om Jætte- 
hjem, men med åbenbar norsk eller snarere islandsk ind- 
bildningskraft: cglymmende joklem, holkn^ hreyst, hohrtéa 



» 8 76 f. 



Småting om oldnordiske digte 08 sagn. 251 

7err, hraunhvalir^ ^dfjall akarar, og ordet hrein-galkn. 
kirnesmål har «()e vårie Qælde« ; dette også ellers stående 
dtryk peger til Norge, •og mest (il vestsiden. I Øgesgilde 
skælver alle Ijælde* ved Tors nærmelse; altså bor Øge 
tke på Dogen dansk 0. Tors proviant i HårbardsvisC) bar 
lavre^ og sild, peger ikke nærmest til Danmark. 

Håvamål har det aldeles afgdrende «fare ad fjæld», »fare 
d fjæld og fjord », og i indskuddene »hente ren på tøfjæld«. 

At Helge HjorvardsOnskvad omtaler Norge som Qæld* 
iDd, er uvedkommende, da enhver dansk måtte vide, at 
torge var fjældland. 

I de andre Heltekvad er scenen Danmark, og andre 
Jslersølande, og Tyskland. Den blotte nævnelse af lyske 
ojærge («Rinens fjælde«) viser kun kendskab til virkelig- 
heden. Men norsk natur må ikke komme frem. Fjælde 
v Danmark og Nordtyskland må ikke være. For isåfald er 
digtene aldeles uimodsigelig forfattede af nordmænd og is- 
lændere , der glemte virkeligheden , som de forresten godt 
kendte. Nu « springer laksen over mangen fo8» (Sigurdkv. 
II); Svipud og Svegjud flyr «ad duggede dale og mørke 
lier» (Belg. Hund. I); Gudmund klatrer «i bratte fjæld- 
Uørtem (Helg. Hund. II); Gudruns ^dnner drager «over de 
^Me fjælde« (Hamdesm.), Sigurd »over rimslagne fjælde* 
(Fåvnesm.); Brynhild spaserer ene « mellem is og j6kler» 
ISigurdkv.lil); Gudrun vil så gærne « brændes som birkeved* 
iOudr. II.), hvor en dansk dame snarere havde tænkt på 
t>egebrænde eller tørv; Gudrun ligner sig selv ved «en 
^yrr uden kviste«, hvad en dansk dame eller dansk digter 



' Således oversættes hafra her af alle; han havde heller ikke ellers 
bukkene i madposen. 



252 £ JesMD. 

ikke vilde sagt for alt i verdeD ; Vølnnd brager fyrrebrænde^ 
Man må virkelig undskylde nordmændene, når de ikke i 
alt dette ser slående prøver på dansk phantasi. 

At versene i første del af Bervars saga, der gærol| 
oprindelig kan være danske, ikke har andet end hvad der kail 
passe på Danmark, beviser ikke noget, da scenen a 
Danmark (Samsø), som nordmændene kendte. 

Rigsmål, der udelukker sig selv fra Danmark, 
•Dans* land, som omtales som fremmed land, har «rq 
over rimslagne fjælde«, er altså norsk (eller islandsk}. 

SprøgførM. 

I Island og dele af Norge blev forlyd w til r, 
omtrent fra 10de århundred af. I dele af Syd-Norge sig 
endnu vr (vrang ^ vreCj. 

r for w i 'slave' er da afgOrende bevis for norsk- 
islandsk oprindelse og sen tid, men et bevis, som ikke 
kan blive hyppigt i viseroe , da kun meget få ' orårøååer 
begynder med tir, og af dem kun forekommer fem elier 
seks i alle kvadene tilsammen. 

vr i • stave« er selvfølgelig ikke bevis foc dansk op- 
rindelse eller gammel tid. vr, og r for vr, i samme kvad 
viser nærmest overgangstid (10de årh.?), medmindre vers 
er optaget fra ældre digte, eller ældre ordformer er brugt 
ved vilkårlig efterliguing af ældre brug ^ , som i Sol 



* •Svipj6d» i prosaindledning til YøUindskvadet er vel ugyldigt 
snarere kunde det være ^69. \ 

' 'Nii er ^at kallat vindandin forna i skaldskap; f>vi at f>at er nii 
ekki haft i norrænu måli» — d. e. tNu kaldes dét gammel 9'U<^' 
tale i skaidskab; ti i norrøn (norsk) tale findes det nu Ikke* " 
siger Olav Hvitaskald i tillæggene til Snorres Edda ; han giver el 
exempel, som han henfører til Egil Skallegrimsdn r 

vrongu varar gungnis 



• 



Småting om oldnordiske digte og sagn. 253 

3gen^, fra senere kristen tid, hvor [vjreiéiverlc og vunnit 
ler sammen. 

Da der ikke behøves tre stave, må der ikke tages 
Dsyn til vers som^ 

reiftr varft J)å Vingjiérr 
er hann vakna&i. 

råku fieir vandstyggva 
vOliu algræna. 

ror rei&r og rdha ikke behøver at. have den ældre ud- 
le vreiår og vrdku). 

Det afgorende og sildige norsk-islandske mærke findes 
det mindste i følgende viser: 



H&vamål 106 


[V]Rata munn létumk 




riims um få. 


58 


Vits er l)6rf 


^ 


t)eim er vi9a» fvjralar. 


17 


Så ein veit, 




er viSa [vjralar. 


Ålvismål 6 


VingI)orr ek heiti, 




ek hefi vi5a [v]ratat. 


Grimnesmål 32? 


[V]Ratatoskr heitir ikorni, 




er renna skal. 



^år han siger, at vr kun tieres i dansk og, tysk (•{)vial{>yder8kir 
ok danskir menn hafa v fyrir r»), t>g ikke i -norrønt mål*, så er 
<iet jkke sandt for hele Norges, men kun for den storste del af 
Norges, samt for Islands, vedkommende. 

^ Det norske •Draomekvæ'e« er ikke samme kvad; den ene for- 
fatter behøver ikke engang at have kendt den andens digt. 

' 8. 71. 

M 5, 17 og Alv. 6 vilde ved udtale vr komme en stav formeget i 
2den linje, hvad rigtignok ikke er aldeles uhørt. 



2'>4 E Jc«tca. 

Gnpesspi 26 \iikat ek (TJreiM 

36 [VJRatar fMum ihraUr?) 

råd Sisurdar. 
49 Mon fyr [\]reidi 
rik brudr Tid l»ik. 
Atlemål 

hr. Graodtrig har næTnt 4 exempler (s. 
og regner derfor delte kvad for norsk. 

Øgesgilde M''^?' [>^]''<B2/^9 ^® ^^^ 

Helge Bjdrv. I lerne bos docent Grundt 

Helge Handingsb. II \ s. 72; jeg holder dem 
Sigrdrifumål I bevisende, skoat ogsåsxei 

Atlekvide / bar roja^. 

Dette er særdeles meget efter ooistændighedeme , da f(H>4 
lyd pr er så sjælden^. Exempler, seks gyldige, på det 
modsatte, vr i [v]reidr og lv]r€ka rimende med v, giver 
hr. docenten (s. 71) /ra: Håvamål, Vavtrudnesmål, Øg««* 
gilde, Fåvnesmål, Atlekvide. Altså Ondes begge dele sam- 
men i det mindste i Håvamål og Øgesgilde, foruden Atle- 
kvide, hvortil endnu må fdjes Sigrdrifumål, da v. 27 bar: 
hvars skulu [v]reidtr veguj som bliver 7 de exempel, (oib 
der er fler, véd jeg ikke). 

I Hårbardsvise bruges vedhængt kendeord tit, omtrent 
som i islandsk prosa. Den er altså meget ung. De andre 
(såvelsom «skaldekvad») afholder sig næsten altid fra dette 
kendeord, hvad dog ikke i og for sig viser hdj ælde, da 
poetisk stil skyr kendeordet. — Også Øgesgilde ha'' 



1 Indkommet i caiicellistil fra Norge i unionstid? eller fra de nord- 
svenske provinser med norsk befolkning? 

» Er det sikkert at rok i rékståU (Vølvespå; rim: regin) kommer a^ 
rekja, og ikke af [t]rcAo? 



Småting om oldnordiske digte og sagn. 255 

andet end gammelt præg, 8k5nt den vist er langt ældre 
Hårbardsvisen. I dem begge forsdmmes stavene som- 
Altså. kan ikke bevises, at de har optaget vers fra 
li ældre (eller fra tyske) kvad i 

Bårb. 24 Odion å jarla 

er i val falla. 

Øg. 10 Ristu {)å Vidarr, 
ok låt ulfs fodur. 

br stavrim vilde kræve Vé&tnn og vulfs] stavene kan 
lop være forsdmt^. — Hvis alle viserne havde været 
erieveret ^ord til andet« som i den skrevne form gennem 
i^Dge århundreder«, lige fra «mellemste» eller endog 
leldste jærnaldem, måtte slige exempler som disse to findes 
Oevegne, ikke at tale om andre ting, som så måtte findes. 

Vølvespå har ord komne fra latin : tafla (tabula), dreki 
f^Jracoj; ligeså Vølundskvide: gim (gemma)^ der muli^ også 



' Næppe er stav 1 er. Ligeledes i Sliirnesmål (v. I), Håvamål (v. 21), 
Solarljod (V. 76, to gange) haves exempler på forsommelse af stav- 
ene i de to første linjer af den trelinjers halvstrophe. — I Øgisdreitlia 
V. 14 haves exempel på den frihed at forbinde de tre linjer ved én 
stav \ hver: 

veit ek ef fyr ^tan væralL, 
sem fyr innan emli 
Øgis hoil um liominn. 

1 øgisdrelLlia v. 2 Iiunde lignende frihed synes brugt, dog med 
(iobbelt stav i hver af de to første linjer: 

<isa ok alfa, 

er hér tnni eru, 

mangl er pér i ordi vinr 

^en snarere skal vel mangi rettes til engi (næppe or^i til vorifi); 
9h bliver strophen regelret, bortset fra tilsyneladende 4de stav i 
^deo linje, en ellers ilike just uhørt unojagtighed. 



256 E Jessen. 

er tilstede i VølTespås CHm-W. Det latinske ord 
{caUxJ forekommer i Hymeskvæde og i fiere af heltek¥ade( 

Om et og andet ord i heltekvadeDe skalde være 
(berfjcJl: bårenfellt) tor jeg ikke afgore, men finder 
mindre rimeligt. 

Ved hjælp af navnene har man ^ for længe siden g( 
gjort, at Vølsunge- og Gjukunge- og Vølund-sagneDej 
lånt fra tyskerne. Erpr (der er to af det navn) er 
form for Jarpr (jævnfør jarpskamr i Hamdesmål). Em 
^r taget af tysk form Eamideo^ og vilde med nordisk f^ 
hedt Hamper eller Hamtjr^. Hloévér er fordrejet af 
Hlådwic^ Hluodwic^ Ludvig, Sin- i Sin-JjoUi af 
Sindar-, Sintar- jgammel-hOjtysk egennavn: Stniarfizi 
Outhormr^, der ikke synes at kunne være nogen norc 
form, er vel fordrejet af Oodomar, og siden fra tyl 
sagn kommet i brug i Norden. Jonakr lyder unordi 
og er måske fordrejet af en tysk form, der svarer iU 
nordiske navn dnarr. Forholdet mellem Sigurd og tyskf 
nes Sigfrid, Vølund og tyskernes Wtland^ Wteland^ vis 
lån fra en af siderne; altså, sammen med de andre navi 
og fordi der overhovedet slet ikke bliver tale om, at disf 
sagn kunde være lånt fra Norden til tyskerne, kommer o& 
disse to til at vise lån fra tyskerne til Norden. Vohm 
vilde, hvis del ikke var lånt, på tysk hedt WcHand^ og Siguri 
i samme tilfælde Sigwart. Ikke få hidhørende navne, so^ 
Welisung, Nibelung (Nebelong), Sintarfizilo, Wieland, &" 
bicho^ Heimo, Schade^ Brede, har været, og er tildels eadau, 



' J. Grimm, Mullenhoff, Raszmanii. 
^ Jvnfr Angant^r med oldengel sk Ongenpeow. 
' Forskelligt fra det ægte nordiske Oudormr, Gormr. — Qvihffr^^ 
skrives også Quttormr. 



Småting om oldnordiske digte og sagn. 257 

Ueiig brug hos tyskerne, uden tillige at være det hos skan- 
iMverne^ — Sprogforholdet er i denoe sag aldeles afgdrende. 

Brug af de to oprindeligste versarter (fomyråalag, 

)ahdtir) beviser ikke i og for sig hdj ælde. Man blev 

at bruge disse former sammen med de yngre, der 

i de slags kvad (hæderskvad), hvor forfatternavn fast- 

(. Solsangen (i Ijéåahdttr) er først fra kristen tid, og 

ikke fra den allerførste kristne tid. *Hrafnagaldr 

er måske så ungt, at der slet ikke kan blive tale 

>l her. 

^Den noget strammere versform i Hymeskvide, hele 

m og den slette tact i Hamdesmål, Atlekvide, og 

lål (om man ellers vil kalde disse tre for vers), og 

dig formen i Hårbardsvisen , viser hen til sen tid. — 

(nere et kvad er, jo mer følger norsk eller islandsk 

idelse af sig selv. 

De kunstige søgte 'kenninger* (omskrivninger) viser 
sen tid. De råder i Hymeskvide og i heltekvadene 
Igen Vølundsvisen) ; Alvismål er en liste på *kenninger*, 
ikke almindelige, og åbenbart parodierende. I helte- 
lene kommer omskrivningerne^ på en påfaldende, plump, 
^løs, hensigtsløs måde, så man tydelig mærker, at 
sroe var vant til dem i digtarter, hvor de bedre passede, 
hit de netop på grund af vanen ikke kunde bare sig for 



Htoåvér, Ludvig (Giitkormry er indførte; vel også pjåifrekr, og 

naturligvis formen Dldrik. 
* Som: hrottamei(fr j naddeh boi^i, brynpings apaldr, hUdimeidr, 

Undar vd^i, horgejrif vdr gulla^ mark menja, eldr ormbedsj benv'ondy 
( øggleUcs hvdtuffrj hliåfarmr Orana, rågmalmr, skåkr bituls, geir- 

nfiri^r, dolgm9r, gylfi, ægir^ o. s. v. 
BUt. TIdsikT. 3 R. VJ. 11 



258 Ei. Jessen. 

dem, hvor de aldeles ikke passede. De bedre af gudf 
kvadene er fri for dem. 

Også på andre måder viser stil og tone i flere m 
til sen tid, som i Hymeskvide og Åtleviseme, ogå, om 
i noget ringere grad, iHamdesmål, og 1ste kvad omH 
Hundingsbane. — Flere kvad, som Hamdesmål, 1ste H 
Hundings, 2det Gudruns, viser lyst til omstændelige 
nelser og til beskrivelser , der ikke kræves af sa 
hængen, men kun skal udmale; begge dele må regnea 
yngre, og for tegn på dalende poetisk kunst. — I Vøl 
spå er der vel stænk af senere smag, såsom i 

lætr hann megi hvedrungs 
mund um standa 
hjor til hjarta. 

Docent Grundtvig forsikrer- alter og atter, at Yølvesp 
er ældst af alle kvad^. F3et er aldeles ubevisligt, og '^^\ 
sandsynligt. Jeg for min del helder snarest til at tro, a 
den er forfattet på Island. Men iallfald, til den aeldsti 
art digte hører den ikke. Den ældste art, eller de æWs^ 
arter, haves i to ganske ypperlige kvad, Trymskvide^oi 



' Når hr. docenten (s. 99 o. a. st.) lader selve mythologiens \ækst k 
minere i Vølvespå, så er det i alle henseender en misforståels 
Alt hvad Vølvespå omtaler, forudsætter den bekendt iforvejen 
Heller ikke opfinder den ny sammenhæng mellem mytherne. 

' Den har hojst påfaldende ligheder med den danske og sr«n«*' 
kæmpevise om samme æmne, og kan ligefrem ligge til grand f"^ 
denne. Dermed er ikke bevist, at den i Danmark og Sverri^ ^^^ 
holdt sig lige fra hedenskabet af. Netop hvis den eneste fortælliD; 
om guder i kæmpeviseform stammer fra det eneste virlveli? 
gamle episke gudekvad opskrevet på Island, bliver der ovsrvæ?^ 
af sandsynlighed for , at visen er bragt ned af en islandsk skjald 
i middelalderen, og derefter omsat i kæmpeviseform. Ellers ble^ 
sammentræffet altfor besynderligt. At den i alt fald i Daooiai^^ ^^ 



Småting om oldnordiske digte og sagn. 2d9 

rnesmål, hvor den enkelte mythe fremsUlles ligefrem, 
ikke forudsættes fuldkommen bekendt. At samtaleform 
yngst af de to, følger af sig selv. Disse slags kvad 
desværre ikke været meg^t i mode på Island. Islænd- 
fe holdt mest af de mere så at sige literaire arter (i 



indført i meget sen tid, tor sluttes af den hårde medlyd i navnet 
Locke; i overleveret dansk form vilde han hedt Låge. Og da den 
svenske ^ynes afledt af den danske , bliver indførelse fra (Norge 
eller) Island så meget sikrere. — Det lykkes i det hele dårlig at 
al gdre kæmpeviser meget gamle. Hvis vi havde mange viser fra 
12te århuadred, måtte også en del af den mængde, Sakse kendte 
og hrugtCi være til endnu. Men vi må nojes med at sige, at 
enkelte visers indhold stammer fra danske viser , som kendtes 
på Sakses tid. — Næppe havde jeg (tidskrift for philologi IV 284) 
ret i at følge hr. Sv. Grundtvigs mening, at kæmpeviser alt i 
12le århundred er ført herfra til Island. 

Når hr. Sv Grundtvig i sin nylig udgivne »videnskabclig- 
iiigieriske fornyelse« af 26 kæmpeviser tager steder af den svenske 
og sætter ind i den danske vise om 'Tor af Havsgård*, ser jeg ikke, 
hvorledes dét bliver "Videnskabelig* fremgangsmåde; »digterisk« 
bliver der i dette tilfælde ikke tale om. Jeg fatter heller Ikke det 
I lidenskabelige eller digteriske i de talrige ordforandringer (t. e. 
• V. 26: *at retten måtte have mi gang^]. Lige så lidt ojner jeg, 
hvorfor en viseudgiver vil gore slige vilkårlige ændringer som hr. 
' Grundtvigs t. e. i versene om de tre haner i visen om Åge og 
i £lse, eller give tilf6]elser som hr. Grundtvigs t. e. til visen om 
I Agnete: eller .hvorledes netop slige ændringer og tilfojelser skulde 
være særlig gavnlige i gamle viser udgivne til « folkelæsning«. 
Den interese, de vækker som gammeldanske viser, kan kun tabe 
ved sligt. — Jeg kan ikke bare mig for at ytre, eller gentage et 
vistnok for udtalt ord: at de smagløse, eller plumpe, eller forargelige 
tog dem er der ikke mangel på), ikke at tale om de kedelige, ikke 
skulde udgives som • folkelæsning«. Kun strængt udvalg af det 
Jiilerbedste kan vinde og gavne mange læsere. Det går her som 
<it med gamle beromte sager: literairhistorikerne sløver folks na- 
turlige sunde sans og følelse; de kræver lutter agtelse for og lutter 
henrykkelse over Eddasange, eller kæmpeviser, eller Shakespear, 
eller Holberg, eller Homer, o. s. v. Men modvirkningen kommer 
i tidernes løb. Sund sans og følelse lader sig dog lige så lidt 
bringes til fuld tavshed her som i historien om kejserens klæder. 



260 C. Jessen. 

mangel af bedre ord), repetilions- og kateUsalioDs-dig 
Vølfespå er en såre sammentrængt, af en ægte dig 
gennemfart, oversigt over hoYedponkter, giveo i fona 
propbeti, på noget underlig måde, idet vølven enten medd^ 
Odin bvad ban må vide, må mindes, og måske også foni^ 
bedre, eller også tiltaler alverden, hvad do^ ellers 
var spåkvinders måde, ligesom mytberne heDer ikke 
bave, at alverden skal vide alting. — Vegtamskvide pi 
noget lignende, og urimeligt, med en enkelt mytbe. Den 
ordret stykker af Vølvespå og Trymskvide ; det viser med 
sandsynlighed, at Vegtamskvide er et sent islandsk øveh 
stykke. Når af de tre eneste på Island nedskrevne 
kvad i fomyrdalag, og i god gammel stil (ikke 
som 1 Hymeskvide), når af dé tre det ene låoer af 
to andre, så er det ikke let at tvivle om islandsk 
fatterskab. Forfatteren har ret godt opfattet , hvad é 
var garojnel stil; dog kan han ikke bare sig for en megi 
smagløs 'kenning* (hréårbarm), — Den vittige, concrti 
ikke så meget smæde- som komers-vise, Øgesgl^ 
giver fra et ejendommeligt, aldeles ikke kristent, nxi 
sundt , forstandigt , og tillige helt lidenskabsløst staa^ 
punkt, oversigt over alle »svage sider« ved gudeliv« 
og lægger med !une og kunst sin håndfaste kritik (t 
dels indirecte) ind i gudernes snurrige ordskifte. ^ 
Lyst til at lade kundskaber paradere gennem en foregive' 
'senna' (ordstrid) har endvidere frembragt Hårbards^ 



' Ordstrid mellem Loke og guderne behøver imidlertid ikke nø(i 
vendig at være først opfunden af denne digter, skont åetiJDægtel'g 
er urimeligt, om Loke bindes for sine uartigheder. Der kuode 
jo have været en ældre ikke ironisk men alvorlig mythe om ^" 
ordstrid, hvorved guderne tik vished for, at Loke var Baldef* 
*rådbane\ 



Småting om oldnordiske digte og sagn. 26 1 

)*, et som helhed taget mat og iDtetsigende product, 
iDok islandsk (etsteds lår\er den en linje fra Øgesgilde, 
ir eo anden og fælles kilde); fremdeles det i. sin art 
)erlige Vavtnidnesmål; (og desuden Hyndlasvisen ^). — 
iiDDesnnål er et forrådskammer, oplagssted, for ailehåDde 
i^elheder, kundskaber der på den måde skulde huskes; 
I enkelte dele kan være fra ulige tid. — Alvismål er- 
N)di på hele denne 'literaire* og vel især islandske retning.^ 

Ligesom i de smukke og virkelig nordiske lævninger 
kvad i første del af Hervarssaga, og i de ligeledes ægte 
irdiske småstumper i Rolv Krages saga, findes også i 
Åre Eddas heltekvad over tyske æmner prøver på den 
^riodeligste fremstillingsmade, således i Vølundsvisen, der 
^e er så ilde, og begynder med en virkelig poetisk 
(K^^he. (Også i 2den vise om Beige Hundingsbane^, 
k^, ligesom 1ste, blander nordiske sagn ind i de lånte: 



^ Motiir* til Hårbardsvise kan ellers gærne tænkes taget fra en def 
af en eller anden tabt virkelig mythe, hvori Odin og Tor stod 
imod hinanden. 

Jeg skonner ikke, at den behøver at være to kvad. Det hele er lige 
ynkeligt fra først til sidst. Guder omtales som forbi, altså af en 
kristen. Visen er vel islandsk. 

Særlig kan mærkes lyst til at imponere med kundskaber om ting, 
d^T går over andres forstand, som i de vistnok tilsatte, og af 
I samme mand tilsatte, vers: Vavtr. 48-49, Grimn. 21. Af samme 
art er vel og Vegt. 12 (men aldeles ikke siutningsversene i Vavtr.). 
— Samme ånd råder i Grdgaldr og Fjolsvinnsmål. Når disse to 
stykker viser slægtskab med visen om 'Svejdal', er derved Ingen- 
lunde bevist, at digtningen er ægte hedensk, endsie at den, er 
oprindelig fælles-nordisk. Det er et eget træk, at netop slige afarter 
^g udskejelser har storst tiltrækning for den nyere •literair- 
historiske betragtning". 

Den kan naturligvis ikke kaldes samme vise som, eller forbillede 
for, kæmpevisen om Åge og Else, fordi en vidt udbredt folkelig 
forestilling om den døde elskers gåen igen , forekommer i begge. 



262 E. Jesseo. 

tyske, findes et par stropher, hvor hvert ord er poesi, ^ 
ikke spor af den manér, der ellers råder i Eddas heltek 
1 det hele taget herer disse heltekvad til de afledte arter, 
forudsætter, at tilhøreren kan sin lectie iforvejen, og 
ndje, om han ellers vil følge med. Propheteiing, repeli 
overblik , blomstrer i- de lojerligste former. Uver for 
af de mange hovedpersoner véd, og får til overflod at 
rub og stub om hvad i ældre grundkvad har været (< 
om hans skæbne. Alting bliver nonsens. Den riddei 
Sigurd begrøger altså første gang Brynbild med fuld 
vidsthed om, at han narrer hende. Gripesspå og 
Gudrunskvad er bar oversigt over Sigurds og over Gud 
historie i denne kedelige form. Brynhild og Gudrun s 
af forfatternes vandede ordgyderi. Damerne er for 
henfaidne til oversigter og til afvejelser af deres andel 
og sociale tilstande og standpuncter. De piller selv, a 
at væmmes eller undse sig,^ deres egne hjærtetrævler ( 
til bedste for tilhørerne, aldeles som i moderne tragedi^ 
og de kan lige så lidt som moderne tragedieheltinder 
nogen ting indirecte, eller få munden stoppet, hvor d 
netop skulde tie. Brynhild bliver afbrudt i sin præfc« 
« meget sagde jeg ; mere vilde jeg sige ; men død 
giver mig ikke mer tid til foredrag«. Men hun 
gynder straks forfra, endnu på vejen til Hel; hun k 
ikke engang vænte, til hun får storre tilhørerkre's. Vi ^ 
tænke os hende i Helhjem repeterende i al e\igh€d. 
Er der megen prosa på vers, så er der til gengæld sfrafc 
blomster nok rundt om, såsom: «swor brbgdj pau er to^ 
fara und himinskautum^ (uoversætteligt); ^dr var (ddap(^ 
er arar gullu^ hnigu heilug votn af himinfjollumit (det var 
tiders morgen, det som orne skreg; sank hellige vand^ ^'''' 
himmelfjælde — ved Helges fødsel); »smykkernes 



Småting om oldnordiske digte og sagn. 263 

^e. kvinden); «sålegreDe» (d. e. tæer); «bryDjetiog8træ» 
i e. helt); Bhjælmstav* |d. e. helt); «ravDeD8 liglundei* 
Mandat] (d. e. harnisk); «ormelejet8 ild« (d. e. guld); «8år- 
id» (d. e. sværd); «gid de brændte mig 801& birkeved*; 
da Brynbild^, hele gården dundrede«; « således græd 
I, at gæssene skreg derved, de herlige fugle i tunet«; 
les slog Gudrun sine svære hænder, at bægrene dirrede 
I, og at gæssene skreg i tunet« ; « således græd hun, 
len løb ned over knæerne« ; «nu er jeg så lille, som 
id er ofte i skovene« ; « således var Sigurd, sammen* 
med Gjukes sOnner, som han kunde været grOn løg 
mde mellem græs, eller en hOjbenet hjort fremfor 
ige dyr, eller glorødt guld mod gråt sølv«; •kona varp 
\y en konungr fjorvu (konen gav suk fra sig, men 
[en livet); géngu aUir ok p6 ^mair hana at letja» (de 
alle^, og dog den ene efter den anden, at snakke 
ihild til rette); ^hratt af halsi hveim par sév (hun 
Tede dem, de omtalte alle, fra sin hals, hver særlig); 
lidt var Gudrun øldrukken«; «du har tit snydt mig 
^penge« (fé opt sviktnn] må Gudrun høre af sin mand 
f); itliu em ek leikinn, Uf s tel ek vdn enga* (jeg er en 
smule svegen, jeg siger, der er ingen håb om liv — 
Atle, da hans kone har gennemboret ham); « trøst 
(siger en af de fornemme damer, der skiftes til at 
Irage trøstegrunde for Gudrun, da hun har mistlst sin 
id DO. 1) «jeg har jo mistet fem mænd, ikke at tale 
to døtre, tre søstre^ og otte brødre«; o. s. v. — Og 



y Denne uædle tanke, at lade Bryiihild le og hovere, skyldes vel den 
tyske original. — Derimod kunde de lige så uædle tanker i 2 Helg. 

I Eaodb, 23, 37, hvor Sigrun håner Hødbrodd, og Helge Hiinding, 
DSmt høre til nordiske sagn, der blandedes ind i de tyske. 

^ HtDkdn. 



2M 



dog faeses hist og lier ret sankke stropher ^såsom de \ 
ofli S4jlasen i 2det Sigurdskvad, og nogle A i 2det Gu 
nnif&Tadiy eotcn na samme fbr&tter har leveret godti 
dårligt, eller somtid stykker er oplaget firm acldre k^l 
således kan C e. i Fåmesmål Tcre endel temmelig gammel 
om eod langtfra odmærkeL — Det fisl^er af s|g sek, 
her mindre end ved gndekvad kan tales om Torfatte 
Helstøbte digte som Trymskvide, Veirespå, Ve^lamst 
Øgesgilde, Sklroesmål, er sikrere mod at skaeres over 
slås sammen med andre digte, og kan bedre overieT 
fra sisgt til slægt 

Det kan jeg næmlig ikke tænke mig, at alle 
heltekvad kunde være folkelige og yndede viser, at de 
til andet* kunde vandre gennem »mange århundred 
at man aldrig blev ked af disse sagn i denne kedsomme 
form, at det var «ældste og mellemste jæmalders* sm 
og kunde blive ved at smage godt endnu i århundredl 
efter. Det der skaffede disse tyske sagn indgang, H 
mere omfattende, indviklede, spændende handling (såveIsol| 
virkelig poetiske grundtanker), det bliver jo borte i deno^ 
sønderbakkende repetition. Den, der kan lectien, kan 
noget ud af dem. Men den opvoksende slægt måtte 
lære dem med commentar. Det nærmer sig vel me 
til at være *literairt\ Mej bagved ligger tabte kvad i virke 
folkelig form. Disse her er norsk - islandske repeiitioo 
stykker, og slet ikke gamle. Vældig poesi, som Velvesj 
kan måske fastholdes længe. Den ganske svage og ube- 
tydelige, men naturlige og simple, der lige har nipp^ 
til Suttungs mjød, og først ved melodien bliver til noget] 
som tit i kæmpeviser, den kan fastholdes. Men den søgt^^ 
svulstige, hvor den urette mjød mærkes, den kræver idet- 
mindste literaire eller tilnærmesvis lileraire forhold for at 



Småting om oldnordiske digte og sagn. 265 

le sig. — Det er ellers påfaldende, at, bortset fra et 
elt gudekirad, har netop tyske sagn fået det mindre 
irlige præg. Gudekvad og de få lævninger af ægte 
Jiske heltekvad (som i Hervsgrs og Rolvs saga) er fri 
svulst og affectation. Sagtens er de tyske sagn koromen 
1 tysk svulst, og har været mest modtagelige for mer 
Ist. Men sagen kunde tildels også være, at mange af 
kas heltekvad kunde være affattede af en bestemt skole, 
uden stor indbyrdes afstand i tid. 

At islænderen, som optegnede heltekvadene, ikke holdt 
a for lige gamle, skonnes imidlertid af udtrykket «den 
lile» om to eller tre af dem, rigtignok åbenbart meget 
Ige: Hamdesmål, og 2detGudrunskvad^ (der lader Sigurd 
\i det fri, ligesom Nibelungenlied), og måske Iste kvad 
^ Beige Hundingsbane^. Andre af dem har da måske 
Ikuedskriverens tid været temmelig ny. Han kan have 
ku på de andre Gudrunskvad, deriblandt også GuSrunar-* 

m\ 

I Islænderne på den tid misbilligede uanstændige sagn. 
k er påfaldende, hvor mange af de tabte sagn, som Øges- 
|Bde og Hårbarsdvise hentyder til, skonnes at have været 
lossende. Dem vilde man ikke meddele nOjere. — Et 
Misse tabte sagn har spillet på »Læsøn, et på •Samsø*, 
t^lv om dermed menes virkelige øer i Kattegat, godtgdr 
k\. ikke, at sagnene (endsie Øgesgilde og Bårbardsvise) 
^T indført fra Danmark, lige så lidt som scenens henlæggelse 



^yneg at menes med «GudruDarkvida in forna« i et af prosatil- 
læggene; — Gudr. 11 har stropher fælles med andre kvad. 
Hvis dét kan menes med •Volsungakvida in forna*, hvad jo rig- 
^gnok ingenlunde er afgjort. 
GadrdnarhTot har stykker fælles med Hamdesmål. 



266 £• Jessen. 

til fremmede lande i sagn hos Sakse, i og for sig aieod 
viser fremmed oprindelse. 

Heltekvadene har endel fremmede folke- og stedna\ 
komne med sagnene. Også blandes helt uvedkommei 
navne iod, som i 2det Gudrunskvad, Fife i Skotland: »j 
d F(vi» , syd i Fife , fra norsk eller islandsk standpi 
— Fra de lånte sagn trængte enkelte navne ind i d( 
diske sagn og kvad. Ooå-pjéd^ Gud-foik, bl. a. i Vølves) 
er således vist opstået ved misforståelse af et fremi 
ord: OtU-piudaj Ooirdiet, d. e. Gote-folk (og kunde s^ 
men med visse oldtyske digte ^ måske vække misU 
om tyske forbilleder for Vølvespå). *Redgoter^ er 
kommet med tyske sagn; det findes bl. a. i YavCf 
nesmål. Dog er det jo tænkeligt, at også skandinaver 
kaldte sig goter, redgoter. *Valland' i Hårbardsvise ei 
snarest taget fra Vølsungesagn. Det fremmede flodoaifl 
*Rin* er kommet ind i Grimnesmål. Også dette kunde dl 
tyde på, at de fire nævnte kvad ikke er så såre gamle. 
Ramsen på flodnavne i Grimnesmål kan imidlertid v$ré 
sat ind bagefter. 

Håvamål må omtales for sig. «Fjæld og Qord» m. 
udelukker det fra Danmark. Det udelukkes fra Island vei 
hofmandsforhold , råd til ^pjdbans £amt, tingforsamling 
hvor konge taler. Det er norsk , forfattet i Norge af ea 
nordmand eller islænder. Det låner sagtens hist og her 
fra ældre kvad. Et og andet kan være sat til, uden dog 
at tilhøre andre forfattere^. I det hele er det åbenbart 



^ som *Mu8pil* og 'Wessobrunnergebet*. Smign. foredrag om nordisk 
gudetros historie, Stenstrups daoslt. månedskrift 1867. 

'' Afvigelser i versform kommer ikke altid ved indblanding fra aodre 
digte. En lille tilfdjelse kan gore sekslinjers til ottelinjers vers 



SmåtiDg om oldnordislLe digte og sagn. 267 

skjalds arbejd. Der går ens tone og tænkemåde, samme 
delige moral, gennem de forskellige dele. Belt igennem 
det almindeligvis mat og ubetydeligt, har få tanker i 
nge ord. Livligt bliver det ikke let, uden hvor de ægte 
mandstanker kan komme frem, særlig hvor kvinden kan 
kales på en letsindig og tillige bitterbesk måde. Heri 
'hans tanker ikke de folkelige gammelnordiske. Ellers 



— I Ijå&ahdttr findes i håndskrifter to slags udvidelser: 1) den, 
hvorred almindeligt /ont^cto^ kommer frem, idet tildigtet 4de 
linje danner versepar med 3dje linje 2) den, hvorved tilsat 4de 
linje er bygget ligesom 3dje, og er at opfatte som ændringsforslag 
(variant at yælge efter hehag), såsom 

Gåttir allar, 

adr gangi fram, 

um skodask skyli, 

um skygnask skyli. (Håvam. 1). 

Åsa ok alfa, 

er hér inni eru, 

fiii ert vid vfg varastr, 

^li ert vid skot skjarrastr. (Øgisdr. 13) 

\ hs står oh viå akot ahjarrtutr, idet skriveren ikke har gengivet 
linjen som blot variant. — Ellers var der måske en mulighed for 
hist og her at holde begge slags udvidelser for ægte (altså slippe 
fra at vedtage tildigtning og omdigtning) næmlig hvis den gisning 
var rigtig, at melodierne til Ijéåahdttr udfyldte en linjes tidsmål . 
med strængespil efter 3dje og efter 6te linje; sangeren kunde da 
måske lejlighedsvis tage sig den frihed at ledsage også disse tacter 
med ord (smign. tidskrift for philologi IV 290). På ingen anden 
måde er det muligt i folkelige kvad at frælse nogle af udvidel- 
serne , da vi ikke kan tvivle om, at de gamle viser var til at 
synges, og at der var melodier til dem. Det forstår sig, at senere 
producter, fra mere literair tid, (samt måske trylleformler) kunde 
tænkes affattede uden hensyn til sang, og at derfor især i Edda- 
heltekvadene stropher, der går over målet, kan være helt ægte, 
hvorledes vi så tænker os melodierne til lj6&ahdttr og fomyriialag. 



268 



kan ban være nordisk, som i det bekendte vers ib^s (U 
er bana) 

deyr fé, 
dejTja frændr, 
o. s. Y. 

miodre overfor falske venoer; der er han hofmand: 

Véd do, om ven da bar, 

som du vel tror, 

og vil gavn og gammen af have : 

sjæl skal du med barn blaade, 

og gaver skifie, 

fare at finde ham tit. 

Om en anden da har, 

hvem du ilde tror, 

og vil dog nytte af ham nyde: 

favrt mod ham skal du lade, 

men listigt tænke, 

og gælde ham løst med lOgo. 

Så er det og med den, 

som du ilde tror, 

og om hvis hjærte du tvivler: 

smile skal du til ham, 

ej sige hvad du mener, 

og give som du får. 

Her er han ikke så mat som ellers; for her ligger p^^' 
sonlige forhold bagved. Men bedst får han dog mundeo 
på gled, når han skal sige sin hjærtens mening om fraeo- 
timmer: 



Småting om ^oldnordiske digte og sagn. , 269 

Om aftnen skal dag roses, 
kone, når hun brændt er, 
klinge, når prøve den stod, 
mø, når gift hun er bleven, 
is, når over man er kommen, 
øl, når det drukket er. 

Møens -ord 

skal ingen mand tro, 

ej heller hvad kone kvæder; 

ti på snurrende hjul 

blev hjærter dem skabt, 

falskhed i brystet dem lagt. 

Så er kvinders gunst, 
de evindelig skiftende, 
som at køre på is 
med uskærpet hest, 
med ilde tæmmet, 
med to-års fole*. 

Bart jeg nu mæler, 

ti dem begge jeg kender: 

lumsk er manden mod kvinden; 

da taler vi favrest, 

når listigst vi tænker; 

så narrer man udlært hjærte. 

Favrt skal mæle 
og gaver byde 



^ læs : d iii hdlum — ok sé tamr iUa — teitum tvévetrum. 



270 £• Jessen. 

den som pigegunst søger, 
rose hendes krop, 
den lyse tærnes; 
den får som slesker. 

Han har imidlertid ikke haft held med denne theori. 
har gjort visse uheldige erfarioger: 

Det råder jeg dig, 
og mit råd du følge, 
gavn er det at følge det: 
af kvinde kyndig 
i alskens trolleri 
lad aldrig dig favne. 

Så hun det mager, 

at ej du gider tænkt 

på tinget og førstens tale; 

føde du søger ej, 

og ingens gammen; 

sorgfuld du ganger at sove. 

At disse vers, spredt om i Eiåvamål, er alle af én for 
fatter, kan man nok mærke, og at de slihrige vers o 
Odin og om Gunlød heller ikke hidrører fra nogen and 
end netop ham. iVlen vi vil ikke med hr. docenten laå 
dette være «ord til andet » den « ældste og melleniste 
jæmalders» danske tænkemåde. Det er en enkelt, nog^^ 
udlevet, norsk hofmands, måske ikke engang en hedninge' 
livsopfatninger og hjærteudgydelser. 

Når heltekvadene , ligesom de låner fra hverandre 
indbyrdes, også hist og her^ må siges at have Håvarnå^ 



2 Sigurdkv. 25, Fåvnesmfil. 17; vel også SigrdrifumåL 



Småting om oldnordiske digte og sagn. 271 

ir oje, så viser det yderligere deres Dorsk-isiaDdske ^jein- 
ted, samt forholdsvis sene affattelsestid. 

De forskellige småting (foruden hvad fdr er nævnt, 
\m om lignelser, beskrivelser, geographiske navne), der 
ir sen tid, behøver ikke yderligere at dvæles ved. Som 

ipler nævnes, at heltekvad taler om at lægge lig i 
og voksdug, om at « vandre til andet lys» ^ (kristen 

låde, hyppig i oldengeiske digte) ; at hævn mod frænder 

les, fordi tilgivelse gavner efter døden. ^ Grégaldr 

ler 'kristen kone*. 

Tyske sagt. 

De fOr omtalte sprogbeviser for, at heltesagnene i 
Ire Edda (fraregnet de forvanskede nordiske bestanddele 
lelgeviserne) slet ikke er nordiske, men tyske, kunde 
lolig være nok her. Jeg tilfdjer dog i yderste korthed 
ku et og andet , hvorved jeg nødes til at forudsætte 
[et kendskab til sagen hos læseren." 
Den islandske eller såkaldte »nordiske* form af disse 
Ondes i Eddakvadene, hvor vi ikke véd, hvormeget i 



Atlamål. 
Sigrdr/fumél. 

Næm oversigt over sagnenes islandske form er den korte klare 
fortselling i yngre Edda. Næmt hjælpemiddel er Munchs 'nord- 
mændenes ældste gude- og helte-sagn'. — Hovedværker er: Mul- 
lers sagabibl. bd. 2. W. Grimms deutsche heldensage (samling af 
UJdesteder). Raszmanns deutsche heldensage. Afhandlinger af 
Mullenboff i Haupts zeitschrift f. deutsches altertum bd. 10 og 12. 
Beauvois* bistoire légendaire des Francs et des Burgondes (godt 
uddrag af kilderne; den lille historiske afhandling falder sammen, 
dels iMS^ sproglige grunde, dels fordi Helgeviserne, da de ind- 
blander nordiske sagn, ikke kan komme til at bevise noget i hi- 
storisk henseende om frankerne; dette tyske folk lader Beauvois 
kotnaie fra Skandinavien). 



272 E. Jessen. 



de små prosatiilæg er taget af tabte vers og kvad. F| 
tæliiogen i yngre Edda er kort uddrag af kvadene. Vi 
ungesaga er en bred, ikke synderlig vel affattet, fortælj 
efter kvadene, og bruger enkelte tabte. 

Sagnet bos tyskerne Ondes i utallige kilder ligel 
Jornandes til nu, dog at de ældste, som Jornandes, Hij 
brandslied (9de årh.?), angelsaksiske digte (10de årh.), 
giver stumper og tilfældig omtale. Hovedkilder er Ni^ 
ungenlied og Didrik af Berns saga, den sidste skrc 
på islandsk i 13de århundrede efter nordtyske sagm 
salige. Ellers er der stor mangel på nordtyske kUåi 
middelalderen, dog at de danske og svenske kæmpen 
(om Sivard Snarensvend, Didrik af Bern, o. a.) hører 
hen, da de har lånt æmnerne fra sakserne, liges 
Didrikssaga. 

Det er kun den islandske form (i Eddaerne og V^ 
ungesaga, m. m.), som nordiske lærde har søgt at 
stemplet som a nordisk«, som ikke lånt fra tyskei 
Didrikssaga og kæmpeviserne ^ har der ikke været tale 
at frælse, da de netop følges med selve de tyske kilde^ 
modsætning til de islandske. Forfatteren til Didrikssi 
g6r selv rede for sine kilder. Næsten alle tyske gransk( 
og enkelte nordiske, mener derimod, at også den Islands 
form er lånt fra tysk, men tidligere. 

Efter den islandske sagnform var der en kong VøU 
ung, son af Rere, son af Sige. Vølsung havde sonfl<Jfl^ 
Sigmund, især bekendt af de ugærninger, han évede sam- 
men med Sinfjøtle, hans s5n og søstersdn. Sigmunds sod 
Sigurd fødtes e^Xer faderens død og i fremmed land (Dan- 
mark). Han dræber ormen, vinder skatten, besøger kong 



^ undtagen et par, hvorom siden. 



Småting om oldnordiske digte og sagn. 273 

IS Søster Brynhild, kommer til GjukuDgerae, som i 
elte kvad kaldes Nivluoger (Gunnar, H5gne, Guttorm), 
nmer Brynhild, spgter Gjukungernes søster Gudrun, 
i moder heder Grimhild. Han hjælper Gunnar til at få 
nhild, men ved en list, som hun hævner ved at ægge 
^rene mod Sigurd; den yngste, Guthorm, dræber ham 
engen, efter andre kvad i det fri, da han var reden ud. 
mhild dræber sig selv. Gudrun giftes med Atle. Han 
riister og tilintetgOr Gjukungerne. Gudrun dræber til 
m hans to s5nner (den ene heder Erp^), og, bagefter, 
U selv , hvortil hun (efter Atlemål) får hjælp af en sdn 
Bogne. Bun giftes 3dje gang, med kong Jonakr, og 
kdes datter Svanhild med gotekongen J6rmunrek, der af 
Myge lader Svanhild trædes ihjel af heste. Gudrun 
iger sine og Jonakrs sonner Hamde og Sdrle, og deres 
p&toder Erp, til hævn; på vejen dræbes Erp af de to 
wTBj der selv omkommer i angrebet påJdrmunrek, efter 
tde har afhugget hans hænder og fødder. 

1 den ikke islandske sagnform heder Sigurd : Sigfrid^, og 
iidrun: Grimhild, Krimhild, medens hendes moder har 
Édre navne. Hagen(e) («= Hdgne) er ikke i dem alle 
roder til Gunther (=» Gunnar), men følges altid med Nivl- 
lagerne. Brynhild er ikke mer søster til Atle, Etzel. — 
Uldragelser er følgende hovedafvigelser: Begyndelsen, om 
igmunds fædre, er glemt (hvorimod et angelsaksisk digt 
•Ddnu taler om Sigmunds og Fitelas, =» Pjøties, ugærninger). 
Ue Godomar men Hagen dræber Sigfrid, da hån drikker 
if en kilde i skoven, efter at være stået af hesten (men 



* «oiQ i Didriitssaga. 

' Dog omsætter DidrilES saga dette unordiske navn til Sigurd , og 
kæmpeviser Ul Sivard. 

Biit. TldMkr. 3 R. VI. 18 



274 B* Jessen. 

efter Hans Sachs: sovende i skoven). Brynhilds selmc 
er gået ad glemme. Ikke Atle, men Grimhild (^= Gu( 
står Nivlungerne efter livet. Hun vil, mod Åtles vj| 
hævne sin første mand. Det lykkes hende, især ved hj 
af kong Didrik af Bern, som fordreven (af Sibike, ellei 
Otakar, eller af Ermenrik) opholder sig hos Atle. El 
kampen forbitres Didrik over Grimhilds grumhed og h^ 
ger hende midt over. En son af Hagen tager hæ^ 
den temmelig uskyldige Atle. Gudruns 3dje giftet 
mangler altså, så hun får ikke med Ermenriks død atgj 
bliver ikke moder til Hamadeo og Sarulo; historieo 
dem og Ermenrik kender tyskerne (allerede Jornandesi 
dette sagn); men den omtales sjælden, og uden næn 
forbindelse med sagnkresen. IVlange i Edda aldeles ukei 
tildragelser, især med Didrik og Ermenrik, knyttes til, 4 
som t. e.'deu, at Ermenrik lader sine søster- (eller broder 
sdnner (Uarlungerne) hænge. 

Man er euig om, at den islandske form i regelen bl 
det oprindeligere i tildragelser og familj^forhold , som of 
den lader Guttorm dræbe Sigurd, Brynhiid dræbe sig set 
Atle svige Gjukungerne, at altså heri er sket omdanoeb 
hos tyskerne. Dog mener de fleste, at Gudruns 3dje gifu 
mål er uoprindeligt, i så fald snarest sat til i Norden. 
Undersøgelse af navnene nødes den nordiske skole til 
undgå. Tyske granskere siger, at Sigurd er indsat ffl 
Sigfrid, fordi dette ikke brugtes i Norden. Grimhild M 
tyskerne have overført fra moder på datter, eller også ka^ 
Gudrun og Grimhild oprindelig have været én (llgesod 
Sigrdriva og Brynhiid), og det ene navn være bortfaldei 
hos tyskerne. (Om andre navne er tålt). 

Ét af tre må være: 1) sagnet lånt fra Norden til 



Småting om oJdnordiske digte og sagn. 275 

kland 2) fra Tyskland til Norden ^) ikke lånt, men 
indeljg fælles, altså så uhyre gammelt, at det var til 

det fælles stamfolk får indvandring i Norden og Tysk- 
d. Det første siger ingen; det falder bort af sig selv. 
tandet siger de fleste tyskere, det tredje de fleste hos 

Nu sporges: er der noget, som forbyder ét af dé to? 

Hvis sagnet i begge former henføres enten til Norden 
r til Tyskland, er oprindeligt fællesskab aldeles umuligt, 
aprindeligt fællesskabs tider var hverken tyske eller 
Ddinaver til som særlige folk; langt mindre fyldte de 
rten og Tyskland. Efter adskillelsen vilde hver gren 
gne sig selv de oprindelig fælles sagn. De kunde ikke 
.^ejen aftale at dele dem mellem sig. De kunde ikke 
(ge henføre sagnet til samme egne i deres fremtidige, 
Inu ukendte, boliger. 

Nu er i begge former: Sigurd tysk fyrste; Rinegnene 
'&ens Qærne Qælde») scen^ for hovedbegivenheder fdr 
kurds død, ogAtles land bagefter. Det er altså ligefrem 
Mes umuligt, at sagnene ikke skulde være lyske. 

I Beowulf siges følgende, selvfølgelig i henhold til 
to dengang i England gængse form : (en sanger fore- 
fager for hirden:) «hvad han havde hørt om Sigmunds 
^drifter, Wælsingens vide færd og ugærninger, som folk 
^e fik n6je at vide, uden Fitela, som fulgte ham; de^ 
•iderholdt sig somtid sammen derom, morbror og søster- 
^' Sigmund jfik efter døden stor hæder, siden den 
™pdjærve dræbte ormen, skattens vogter; den ædelinge* 
•od udførte ene, ved den 'grå sten, den modige dåd; ej 
pPitela med ham; dog lykkedes ham, at sværdel stod 
Igennem ormen. Wælses ætmand [? son ? eafora] bort- 
'^^^e skalten.« — Det er oprindeligere end det islandske; 
^or Wælsing er her hvad det skal være: Wælses (Vølses) 

18* 



276 K- iessen. 

86d, d. e. Sigmund« Om tWælses ætmand* atter er 
mund, derom tvistes. De fleste siger ja. Så falder 
frid (Sigurd) ud; var endnu ikke opfunden. Og så fel 
sagnet kom først tii Norden, efter at tyskerne havdej 
digtet Sigfrid og overført endel af Sigmunds historu 
ham. — Andre siger: «Wælsingen» og «Wælses dsiim 
er to, Sigmund og Sigfrid, og meningen er: på Sigi 
faldt efter døden hæder, fordi hans sdn, «dea kampdjær 
ftWælses ætmand», d. e. Sigfrid, dræbte oroien, ja gjl 
det ene, uden hjælp af Fitela. 

Efter de tyske kilder regnet under ét lige tilbag! 
Hildebrandslied og de angelsaksiske ^ og burgunderloj 
og med hensyn til Ermenrik Uge tilbage til Jornandes, 
Ermenrik goternes konge (i Didrikssaga flyttet til Rom) 
Didrik konge i Bern (Verona) i Italien. 
Atle hunernes konge; hunerne bor i Ungarn, dog 
Didrikssaga omkring Soest i Westfalen. 
Gunnar burgundernes konge (somtid kaldes hans folk franl 
men det kommer dels af, at burgunderne kom under frankei 
dels af, at de engang havde bot på senere frankisk grat 
nær ved Worms). 
Sigmund frankisk konge, i Nederlandene eller anden Rin^l 

1 Eddakvad er: 

J6rmunrek goternes konge. 
Ttuodrek (Gudr. III)? | 

AUe httoemes konge, i Atlekvide og i Iste Gudrunskvad 
V. 26; ellers lades hans folkefsrd *in blanco*. 



' s« W. Grtmn s. 18 f.. såsom: JSOm weoU Anont, Eortutif^ 



SmåtiDg om oldnordiske digte og sagn. 277 

mar efter Atlekvide at (IQmine burgunderDes Jtonge, ellera 

e-konge; men burguoderne var goter; altså ingen selv- 

Asigelse. 

Dunds sdo Sigard flere steder «deD hiiaske konge » 

ifosatillæg er Sigmund konge i Frankland, som, måske 

(tilfældig, ikke nævnes i Lævnede kvad). (I Hamdesmål 

^ Hamde, Sdrle, Erp pÅ ahiinlandske« beste). 

Altså er folkeforholdene noget uklare i kvadene, især 
Ji man ikke vidste ret besked om hunerne. Sigurd er 

bie^ven «hunsk» gennem giftermål me^ Atles søster, der 
^rs som mø bor i «Valland». Men Valland kunde netop 
re det valske, vælske ^ (fremmedtalende) land , Hunland. 
|så kan først nordtyskerne have fordrejet forholdene ved 
jflytte Atle til Westfalen, og det så videre have medført 
id storre 'forvirring i sagnet efter indførelse i Norden. 
Ib først Sigurd var bleven, «h(insk», kom man i forlegen* 
Mmed hvad Alle skulde være. — Selvfølgelig holder de 
Ne hos os sig helst til den opfatning, hvorefter om- 
Nt det ethnographiske er rigtigt i Edda, og så meget 
ler forvansket, jo længer man kommer syd på. 
' Også den u-islandske form, især i Didri^ssaga, men også 
lers, som i Nibelungenlied^ indblander Danmark og 
N^ske, hvad altså ikke skyldes nordiske digtere , om de 
Ild måske bar ført det videre, som når de lader Sigurds 
Boder bortføres til Danmark og Sigurd fødes « der i ud- 
fcttdighed, og når de lader Gudrun fly lil Danmark. 
^ kan dét også have stået i nordtyske digte. — I 
Norden er sagnet om Helge Hundingsbane knyttet til. 

Efter de tyske kilder under ét, lige tilbage til de 

' Valaklil? 



276 ^' JcBK°* 

s5n, d. e. Sigmund. Om »Wælses^g burgundiske lov, sai 
mund, derom tvistes. De flesle^^ge til Jornandes, bW 
frid (Sigurd) ud; var endnu iV^Ae gotekonge Ermanatft. 
sagnet kom først til Norde*^^ kong Theodorik af M\t' 
digtet Sigfrid og overfø*^ ' /listoriske huDekonge AUih. 
ham. — Andre siger- ^ fortælles i de ikke allerælds 
er tOy Sigmund og y-øsÅ i Didfikssaga er han Atlll 
faldt efter død eo .■'^'^rka, og hertug Blodlin, = Bled 
•Wælses »tro- ./^ 

det ene, ^^ ^ -^ den burgundiske kong Gundahar, 
j/^sgjoråe 437, og hvis navn forekomi 

E' 'i ^^io\ i rækken: Gibika, Godomar, Gif 
HQd ^^*^^ Gjuke, Gutlorm, Giselher, Gunnar 2). 
op fl^^tes usamtidige folk (Ermanarik, Attila, The( 

^ lÅ'a!^ en fordrejelse, som tyske forfattere i 'rr 



^/tfo' *®^^ udpeger. 

ffogl^ mener, at sagnene er opstået om disi 

Mfiøkd personer (på samme måde som sagnene on 

AeD 8^^*"®)' ^8 efterhånden forenede bagefter. Andi 

jgøene var til iforvejen, og overførtes på de hisl 

gonger, fordi navnene passede. Da det var særi 

navnene i et forud samlet sagn passede på en b< 

klasse historiske personer, blev det rimeligst at lade 

førelser foregå fOr sagnenes forening. Så blev forei 

i Edda (især Jdrmunreks samtidighed med Atle) be 

tysk lån. 

Overførelserne selv kunde kun være foregåc 



* De følger nærmest med , eller reUere (bortset fra det om 
sled i Beowulf) aldeles med de hojlyske. 

^ Nogle mener, at do burgundiske konger var opkaldt eftc 
kongerne. 



Småting om oldnordiske digte og sagn. 279 

»kerne, måtte altså i Edda bevise tysk lån. Nu er 
»rkja («« Erka) i 3dje Gudninskvide bevis enten på hi- 
irisk grundlag eller på overførelse. Det samme gælder 
B sammenstilling af Gunnar som burgundernes, Atle som 
inernes, Jdrmunrek som goternes konge. 

At endelig virkelig historisk grundlag vilde bevise lån 
|l tysk, følger af sig selv. 

Men vi må stanse. Sagen er klar nok. 

Jeg véd Ikke, om nogen skulde have lyst til at opofre: 
t, hvor Did rik nævnes; hvor Herkja nævnes; hvor Odd- 
nævnes; hvor Gunnar er burgunder; hvor Atle er 
lekonge ; hvor JOrmunrek er gotekonge ; hvor J5rmunrek 
^es; hvor scenen er ved Rin; hvor en af Erp'erne 
les; hvor Sigurd nævnes; hvor han dræbes i det fri; 
for Hdgnes s5n er med at dræbe Atle; hvor Vølund 
rnes; o. s. v.; eller til at ofre vers istedenfor kvad 
tr samme prutningsmåde ; og så hæ^de, at resten, t. e. 
;ekamp uden hensyn til personerne, er « nordisk« Så 
:eden forndjelse under man altid hvem der vil have den« 

Når kom sagnet til Norden? Det kan ikke vides. 

véd ikke, hvor længe den noget ældre sagnform kan 
holdt sig i dele af Tyskland eller England. Vi véd 
ke hvor gamle de yngre træk i fortællemåden, såsom 
imbild for Gudrun, Grimhilds hævn over Sigfrid, o. s. v., 
* hos tyskerne, da de ældste kilder i Tyskland, såvelsom 

engelske, ikke kommer til at røre ved disse ting. For 
H i lOde århundrede er sagnet vel nok kommet til Norden, 
tal afgorende bevis herfor næppe kan opdrives. — Man 
r været naiv nok til at lade det »gamle BjarkémåU vise 
'nets ælde i Norden. De to stropher i foTna\4aT«»«i^\vc 



380 E- Jessen. 

bd. I, s. 110, kuDde være lævning af et sligt gammelt kvi 
Mon de stropher, som yngre Edda har med ^kenningen 
• Rinens rødmalmn, ttNivlungernes stridsæmne*, o. a., ei 
andet versemål, og kun en liste på *kenninger* til bij 
for skjalde. — Formen Erpr (se s. 256) viser låo yngre 
den tid, da den særlig nordiske lyd {ja) fremkom, 
navnet ellers havde deltaget i denne ndvikling. Oraf 
beviser rigtig omsætning til. nordisk form i Volsungr 
gammelt lån, da slig omsætning tit gjordes rigtig efter 

Ad hvad vej vandrede sagnet? Det kunde fra Saksen 
Frisland eller England gå over Danmark til Norge og M 
Det kunde komme fra Saksen, Frisland, England til N 
eller til Island, og believede så ikke at være kendt i 
mark i sin ældre form. At det kendtes i denne forfli 
Danmark, kan ikke bevises', skdnt, efter sagens natur, h4 
ler ikke modbevises; vægtige grunde taler dog derimod.^ 

Sakse forkaster hele sagnkresen, regner den il 
unordisk. Det hafde han næppe gjort ubetinget, btl 
Helgevisernes sagnform var kendt i Danmark. Kritik ni 
til at skille nordisk og tysk, hvor viserne blandede begi 
dele, kunde han ikke have. Han har en Helge Hundingsbai 
altså netop skilt fra sagnkresen. Følgelig må nordm 
eller islændere vel have knyttet Helge Hundingsbane til d 
Den tyske form (som i Didrikssaga) kender Sakse helt vi 
og omtaler den som kendt i Danmark. Men han optag 
den ikke. Derimod forkaster han ikke sagnet om Jorrounre 
(Jarmeriks^) død, og har det altså, lige som tyskerne, skilt fi 
kresen ; endvidere har han , ligesom tyskerne , sagnet o^ 

■ 

søstersonnernes hængning; ligesom både tyskere og '^ 



.* ham gor han til konge i Danmark, altså i henhold til et i ^'^^' 
mark gældende og sledræstet tysk sagn. 



Småting om oldnordiske digte og sagn. 281 

sre forudsætter han samtidighed for Jarmerik og Atle, 
skoanes af, at Jarmerik i begyndelsen er samtidig med en 
3 (Atles fader hed Budle hos tyske og islændere). 
;yder på, at det er nordmænd eller islændere, som 
jlsat Gudruns 3dje giftermål, hvortil de kunde ledes 
ved samtidighedsforholdet, dels ved spåkvindenavnet 
un ^. 

IDocent Grundtvig vil i kæmpe\ise no. 2 i hans saml- 
genfinde den islandske sagnform, fordi Sigurds hest 
iles. Men den omtales også i Didrikssaga, er altså 
I særlig « nordisk*. Når hr. docenten ovenikøbet lader 
I « svare til Gripesspå«, fatter jeg ikke meningen. 
fe, eller spåmand, eller spådom, nævnes ikke.— Visen 
|3 kalder hr. Grundtvig «nordisk», fordi Sivard dræbes 
^I», og fordi dronningerne kævles ved åen. Men vi 
f^rkelig altfor lidt om sagnets former i Nordtyskland, 
pt dét kan blive afgdrende. Hvad derimod bliver langt 
^e afgorende er, at 'Sign-ild' må komme af Grim-hild (ikke 
Mrun) , at Hagen dræber Sivard, og at Brynhild hug- 
f midt over (idet tildragelserne drages sammen og til- 
ft overføres fra en person på en anden). Denne vise 
fer ikke til den « nordiske« form. — Derimod er det 
Mt, at visen no. 4 omtaler en « frændehævn » således, at 
kfagelserne ligner dem med Atle og Gudrun hos is- 
iderne. Men da netop andre navne står isteden for 
^Dets, bliver der sandsynlighed for, at det er den is- 



Hvad lir. docenten siger (efter Bugge) s. 89 om, at Sakse skulde 
^ave kendt •HamdesmAN, grander sig på falsk bevisførelse. Samme 
overleverede med det tyske sagn indkomne skildring af en borg 
^n komme igen både hos Sakse og, i anden sammenhæng, hos 
islænderne; men det beviser ikke, at man i Danmark kendte 
Gudruns 3dje giftermål. 



282 ^- Jessen. Småting om oldnordiske digte og sagn. 

landske historie, iadført af en elier anden isiænder, bcD^fi 
af en dansk sanger, og det med ændrede navoe, fordi d 
stred mod den i Danmark gængse historie. — Der er al 
ingen kæmpevise med den »nordiske* (islandske) form 
sagnkresens personer. Og selv om der havde været 
eller to, kunde de have været indført fra Norge eller Isia 
Det er muligt, ja rimeligt, at den islandske f« 
aldrig har været kendt i Danmark. Det er vel nordn 
og islændere, der har indsat Gudruns 3dje giften 
Uelgesagnets tilknytning, og Asløgsagnets tilknytning (| 
sidste mangler i de lævnede kvad). 



1 



Sagnkresen er tysk, i norsk eller vel især islandsk 
bejdelse, og de lævnede kvad af denne kres endda i 
hele fra meget sen tid. 



N«nke •§ ishndske 

er aldeles utvivlsomt næsten alle, og sandsynligvis a 
kvad iældreHldda. At kalde det aldeles umuligt, at 
eller andet måske kunde være forfattet i Danmark el 
Sverig, vilde være overdrivelse; men det er ikke ov« 
drivelse at kalde det aldeles usandsynligt. Ved tabte gni 
kvad, der ligger til grund for fortællinger i Snorres EJ 
kunde denne usandsynlighed måske tildels være do| 
mindre, men dog stor nok alligevel. 

At norske kongesagn fra for Harald Hårfagres tid I 
storste del er gået tabt, forklares med lethed ved de p 
litiske forhold y ligesom også, at nordmænd og islæode 
havde travlt med visse danske kongesagn. 

6te januar 1868. 



283 



Eflerskrifl. 

Uenved tre måneder efter at disse småtiog var ind- 
ret, kom Bugges Edda-udgave, samt Grundtvigs derpå 
lede håndudgave. Jeg har ikke hidtil i Bugges for- 
jog noter fundet noget, der kunde medføre ændringer 
le synsmåder. — Bugges strophenummere kunde jeg 
rkn ingen have indsat for Munchs og Ltinings, men har 
ladt det, da mine småting ligger forud for Bugges ud- 
(, skdnt de udkommer senere. 
Baldersmytherne har hr. Grundtvig gjort endnu mer 
Idenskabelige* end som ovenfor (s. 230—31, 235) om- 
It, idet den ny mythe kommer til, at Hød bærer Balder 
Hel ! (smlgn. hr. Grundtvigs note til hré&rbarmj Vegtaras- 
le V. 9). Denne ny mythe hviler naturligvis, tilligemed 
mythologiens omkalfatring, på den ny lære, at for- 
inger i Snorres Edda skal forkastes, og at Vegtams- 
le, såvelsom de andre viser, er fra « ældste og mel- 
ite jærnalders literaire guldalder«. Men den ny mytho- 
|i falder af sig selv bort med hele den ny «lilerair- 
^toriske» lære. Og oldgranskerne kan fremdeles skrive 
undlge undersøgelser over det vanskelige eller forvanskede 
d hrddrbarm. 

Bugge mener, at det ^grønlandske Atlemål* har navn 
er de norske nybygder i det amerikanske Gronland, og 
1 være forfattet dér, hvad jeg sagtens kan gå ind på, 
det stemmer så vel med min mening om heltekvadenes 
le tilblivelsestid. 



284 E. Jesseo. Efterskrift. 

« 

Bugge mener, at Snorres Edda (Gylveginning og Skald- 
skabsmål) snarest er nedskreven noget for den poetiske 
eller såkaldte • ældre« Edda, hvad jeg naturligvis lige si 
vel kan gå ind på, med tilfdjelse, at isåfald er der ikk| 
noget afgorende ivejen for, at Vegtamskvide , såvelsol 
Hymeskvide og Hårbardsvise, endog kunde være forfattel 
senere end Snorres Edda, siden Snorres Edda ikke keo^ 
dem. Dermed har jeg ikke sagt, at jeg holder Vegtafli*| 
kvide for så ung. Ikke engang om de to andres aM 
siger jeg noget så bestemt. Men skulde jeg vælge mellei 
at henføre disse viser til ^ældste og mellemste jærnaidcrj 
eller til 13de århundred, så valte jeg ganske vist det sid£ 

Det kunde være lidt dristigt af mig at kritisere Bugi 
men jeg kan knap tilbagebolde min forundring over åt 
venskabelige ilfærdighed, hvormed Bugges noter har op* 
taget adskillige af hr. Grundtvigs privat meddelte 'buskad' 
(såsom det om hréårbarm). 

I disse dage er kommen en udførlig indsigelse mod 
hr. Grundtvig, trykt under mærke L. D. i Liebleins måoeJ- 
skrift Norden, bd. V, 3dje hefte. Dette, såvidt jeg har set, 
vistnok meget vel skrevne indlæg, har jeg endnu i^^^ 
gennemlæst. Måske det dog ikke har gjort mit arbejde, 
der rigtignok er hastværksarbejde, aldeles overflødigt. 

24 April 1868. i 



285 



ogle samtidige Optegnelser af J. G. Adler 
Dl Begivenhederne i Norge i Aaret 1814 

Meddeelte af Professor Dr. ¥i Schiern. 



I 

\ 

jTeheimekonferentsraad Johan Ounder AcUer^ der den 

6de Mai 1862 døde paa en Badereise i Tydskland, hvor 
^ fik sin Grav i Hof i Bairen, var født i Kjøbenhavn 
fen 5te Marts 1784, en Søn af Bødkermester Adolf Adler 
^1 tageborg f. Lund. I Aaret 1802 blev han med Udmær- 
hfee Student ved Kjøbenhavns Universitet og bestod Aaret 
Pfter den philosophiske Examen; under Englændernes Be- 
leiring og Bombardement af Kjøbenhavn i Aaret 1807 gjorde 
|i?n Tjeneste ved Kongens Livcorps, viste i denne Tjeneste 
Sidkjærhed og Uforsagthed, og blev senere Lieutenant ved 
Corpset. Han havde imidlertid ladet Aarene hengaae, uden 
?t underkaste sig nogen Embedsexameu , hvorimod han 
havde vundet Anerkjendelse for en mellem Datidens Stu- 
fende «sjelden. Færdighed og Indsigt i de nyere Sprog«, 
H i Aaret 1812 modtog han da, med Titel af Lector, en 
Ansættelse som første Lærer ved Institutet «Prinds Chri- 
stian August's Minde » i Frederikshald, der først senere er 
l^even en fuldstændig lærd Skole. Under sit Ophold her 
^ona han i Berøring med Prinds Christian Frederik, efterat 
^eune i Foraaret 1813 var bleven 3endt op til Broderriget 
^^"J Statholder og paa sine Reiser i Norge ogsaa havde 



286 F. Schiern. 

besøgt Frederikshald, og i Aaret 1814 vandt Adler et Naj 
ved det « Udkast til en Constitution for Kongeriget Norge 
som han dengang forfattede i Forening med Christi 
Magnus Falsen, og der egentlig blev trykt som ea Artikel 
Niels Wulfsbergs « Journal for Lovgivning, Rigsforfatni 
og Politik«, af hvis trende Hefter det udgjer det and 
men ogsaa udkom som særligt Aftryk^), Det var de 
Udkast, der senere for Constitutionscommitteea paa Eii 
vold især blev «som en bestandig Ledetraad, der førte I 
Skridt for Skridt gjennem dens (Jndersøgelsem ^). 

Da Fjendtlighederne mod Svenskerne stode for Døn 
blev Adler antaget som Secretair af Christian Fredej 
med hvem han senere fulgte tilbage til Danmark, å 
hine Krigsbegivenheder, og især om Forbandliogerne mi 



1} Udkast til en Constitution for Kongeriget Norge. Udarbeidet 
J. G. Adler, Lector. og G. M. Falsen, Sorenskriver. ChristiaoJ 
1814. Skriftet har til Motto: ImprimU videndum erit ei, quire 
puhUcam constUuett ut nium quisgue teneat. 

') Jacob Åal, Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800— ISll 
Ghristiania. 1844—1845. 111,56. Under Forsamlingen paa €idsvd 
hvoraf Falsen, men ikke Adler var Medlem, nævntes standom, so| 
naturligt var. Udkastet kortelig alene som Falsens (Provst Fredri 
Schmidts Dagbøger, udgivne i Uddrag ved N. Hancke. Kjøbeobarj 
1868. S. 150, 163), menAal har udtrykkelig bemærket: -AtLedl 
Adler blot havde skrevet Fortalen, og ingen videre Deel forøviij 
havde taget i Forslaget, var i det mindste ikke den almindelig 
Mening paa den Tid. Begge ansaaes for at have fælleds me 
hinanden udarbeidet Udkastet* (Erindringer. IH, 56). Med hvad de 
senest i Norge er blevet yttret om det formodede Forhold melleo 
Adlers og Falsens nærmeste Andeel i Udkastets Udarbeidelse (ludvk 
Kr. Daa, K.Magnus Falsen. Et Bidrag til Norges Gonstitutions Historie 
Christiania. 1860. S. 25—211) fortjener nu at sammenholdes 
hvad J. Rée i denne Heneeende har bemærket og oplyst i baos Af- 
handling: >I Anledning af de seneste Udtalelser om Tildragelserne 
i Norge 1814*. (Dansk Maanedsskrift. Redigeret og udgivet af Dr. 
M. G. G. Steenstrup. Aargang 1861. H, 51—57). 



Samtidige Optegnelser om Norge i Åaret 1814. 287 

Afsendinger f der dengang som Repræsentanter for de 
lerede Stormagter vare ankomne til Norge, findes blandt 
izf hans efterladte Papirer, der ere komne Meddeleren 
t Øie, de her følgende Bemærkninger. 

I- 

Den20. Juliil814 modtaget Kongl. Befaling at gaae 

Major V. Petersen og Capitain Holsten til Haande 

Secretair ved Underhandlingen af den Vaabenstilstand, 

de all. Magters Gesandter var proponeret. Modtog 

Igen paa WoUebek om Aftenen Kl. 9 og reiste med 

Bolsten til Frederikshald, hvor vi ankom d. 21. Julii 

;1 Eftermiddag. 

Den 22 — 26. Julii anvendt hvert Øieblik for at 
'e mig bekjendt med de. vexlede Noter og med den 
Instruction. 

Den 26. Julii. Ministrene hleve anmeldte til at an- 
le til Frederikshald Kl. 3 Eftermiddag ved et Brev 
hieutenant A. Scheel til Gen. Major v. Ohme. De an- 
K1. 9 Eftermiddag. Steigenlesch og hans Adjutant 
V. Hugel logerede hos M. Wiel; Orloff og Brunei, 
og Martens hos W. Hansen. De spiste hos M. 
Foster beklagede, at den vakre By skulde om 
Dage lægges i Aske. Hugel sagde, at 13,000 Mand 
b bestemte til at gaae over Enningdalen og Svinesund. 
^ff kom først efter Bordet*). 



De allierede Stormagters Repræsentanter i Norge vare for Eng- 
UiødB Vedkommende Ministeren ved det danske Hof Augustus John 
Foster, (senere Rt. hon. sir Augustus F.), og for Preussens Vedkom- 
meode liajor, Baron Martens, under Nordarmeens Felttog i 1813 Ad- 



288 F- Schiern. 

Den 27. Julii. Reed med GesaDdterne til W 
derfra over Ideslette til Frederikshald. Paa Wed 
Foster til mig og forundrede sig over, at jeg kun 
saa tilfreds; han formodede, at jeg ikke maalte kjei 
Fare, som truede o§. Han bad mig — fordi han 
at jeg var Kiøbmand — om at formaae mine Mec 



jntant hos General Bulow(SchinkeI,MiDDen ur Sveriges nyen 

VII, 241—242). Østrig blev ved samme Leilighed i Norge i 

teret af Generalfeltvagtmester, Friherre August Ernst v. Ste 

der som Diplomat især er bleven nævnt i Anledning af hans 

til Preussen, da han efter Slaget ved Aspern skulde hev 

til at tage Parti med Østrig, der under Wienercongre 

ansat som tjenstgjørende Offlceer hos Kong Frederik d 

senere blev østrigsk Minister i Kjøbenhavn og i den t 

teratur er bekjendt som Forfatter ^f en Mængde poetisk 

(Neuer Nekrolog der Deutschen. Vierter Jahrgang, 1826. 

Theil. Ilmenau. 1826. S. 737—747). Ruslands Repi 

Generalmajor Orlow, var vistrtok den samme Grev Mie 

dorowitsch Orlow, der faa Maaneder i Forveien, da h 

var Oberst, havde spillet en vigtig Rolle under Sluti 

Slaget ved Paris den 30te Marts 1814. Da endelig en af 

Parlementairer havde formaaet gjeunem de Kjæmpende 

at trænge sig frem med Forslag om Vaabenhvile, var c 

som Fløiadjutant hos Keiser Alexander, og Oberst, Grev 

af Fyrst Schwarzenbergs Adj utanter, i hvis Lod det fa 

Kampens sidste Optrin, efter at Grev Langeron havd 

Montmartre, i Vilette, i Værtshuset « le petit Jardinet » , at til 

den Kapitulation om Rømningen af Paris, der fra de 

Side blev afsluttet af den daværende Oberst, Baron Fabv 

nere bekjendt som Philhellen og i Danmark af sit Be 

Krigen i Aaret 1849 — samt af den daværende Ob 

Danrémont, i Aaret 1837 falden ved Indtagelsen af G 

(jvnfr. Mémoires du maréscal Marmont, duc de Ragui 

1857. VI, 246—253). En Artikel i Fr. Bulau^s Forts 

Politz's «Neue Jahrbiicher der Geschichte und Politil 

Zweiter Band. S. 97 — 135: »Die Capitulation von P 

den Memoiren M. Th. Orlows») viser, at denne for sin 

tionelle Stemning bekjendte, i Aaret 1841 afdøde Grev 

efterladt sig Memoirer, og formodentlig har han da ogf 

omtalt sin Sendel se til Norge. 



Samtidige Optegnelser om Norge i Aaret 1814. 289 

at indgive en Bequéte for at formaae EongeQ til at tage 
Bsyn paa Byen og ikke udsætte den for Ødelæggelse; 
I samme sagde han til W. Hansea. Orloff under- 
»de ham, og paa roitSvar: at det vilde være skamme- 
at fremkomme med en slig Eequéte 2 Maaneder efter, 
havde ved vor Repræsentation frivilligen valgt ham til 
;e uden at de udvortes Omstændigheder i det Væsentlige 
forandrede, sagde, han : Vons vous etea crevé un oeUy et 
•quoi vaua croyez h present devoir crever Pautre: bel 
en vértté. Jeg forestillede ham, at Frederikshald havde 
itorisk Ære at forsvare, som ikJie burde plettes, og at af 
[orges Steder en saadan Requéle mindst burde gjøres 
in, hvis Borgere for 96 Aar siden havde lagt deres 
Boliger i Aske af patriotisk Iver. Han svarede : Ce ne 
que des phraaea, et pour des phrasea voua aurez la 
Foster gjorde sig megen Umage for at over- 
(6 mig om, at en saadan Bequ^te vilde være Kongen 
[elig, da den skaffede ham en honorable Pretexte til at 
\e sig ud af Sagen, og at dette E\empel vilde blive 
Tulgt af de fleste Byer i Norge ; il faut — sagde 
^— avoir de la conaidération pour la aituation de ce 
*e prince] je voua aaaure deat avec beaucoup de peine, 
notes avana gagné aur le Prince Royal de Su^de de 
•faire partir pour la aeconde foia; ce n^eat paa Lui 
\ nou8 envoie, ce aont Noua, qui avona voulu aauver le 
ince et le Dannemare, Comment voulez-voua faire la 
^rrSj comment voulez-voua réaiater? Voua dormez; il n'y 
uas de troupea ici, et je vous aaaure que lea frontihrea 
tdotses aont rempliea des plus belles troupes , que jaye 
8 de tna vie, Votre prince est un komme aimable, je 
lime* maia il na pas assez d ener gie pour résister h 
nadotte. Over Idesletten reed jeg forud med Grev Or- 

I.t. Tid»ikr. 3 B. Yl. 19 



290 F. Schiern. 



\ 



loff og yttrede for ham, at det forundrede mig, at M 
land vilde understøtte Sverrig mod Norge , da det dogH 
aabenbart, at de 3 øvrige allierede Magter ved denne 
ening søgte at danne et Bolværk mod Rusland. Mr,^ 
rede han, votre réflexion est cdle d'un diplomatique\ 
h V0U8 parler franchementj si la Norvége était quatre 
plus forte qv!elle rCest^ et qu'elle se réuntt h la Su^de^ 
ne la oraindrtons pourtant pas, mats la chose est^ 
mon Empereur s' est engagé par sa parole^ et il veul 
cette parole doit ttre sainte et vive. Da vi kom til 
Sted, hvor Carl den 12te er falden, sagde Martens: 
voilh a rendrott le plus remarquahh de la Norvége. 
loff og Foster vilde paa ingen Maade ride igjeo 
Fæstningen. Vi drog derfor gjennem GI. Porten. 
spurgte Martens, hvad han syntes om Fæstningen, s 
han og Foster forhen havde sagt var uden Forsvar {soå 
défense). Ban svarede : Elle est bien forte^ si elle était å 
eommunication avec Overberg et Ouldenlowe^ elle ne sera 
pas h prendre. Da vi reed over Storklevcn, betragtede W 
Fæstningen nøje og sagde flere Gange: Mais c^est snpen 
Vi reed til Rød ^). Tank var aldeles forknyttet; jeg sp« 
ham, hvad han syntes om Fosters Forslag med Eeqvi 
han lod til at ønske, at den kom istand. Jeg hørte, 
Orloff spurgte ham, om han troede det muligt, at No 
kunde staae sig. Tank svarede: Nous ne pouvons f 
résister h runivers. Bon, sagde Orloff, cdors je sutf\ 



■ 

^) Sic. 

^) Herved sigtes til Gaarden Rød, lige udenfor Frederikshald, '^^ 
hvis Strand de fleste Skibe pleie at indtage deres Trælast, og ^^^ 
dengang tilhørte Statsraad Tank. Kraft, Topographisk- statistisk 
Beskrivelse over Norge. Anden, omarbeidede Udgave, Første Deel 
(Christiania 1840), S. 48. 



Samtidige Optegnelser om Norge i Aaret 1814. 291 

du conseil^ que vou3 allez donner au Prince. Foster 
i hos og sagde det samme. Gesandterne reiste til 
SS mellem Kl. 3 og 4 Eftermiddag. Holsten fulgte. 
»; Tank reiste ogsaa nogle Timer sildigere. Jeg gik 
IHød, hvor Alt hastede med Indpakning for at reise fra 
ID. Jfr. J— beklagede den Skjæbne, der forestod 
pk, og som vilde gjøre den hele Familie grændseløs 
^elig; hun ønskede, at han var ude af Affairerne. Da 
; sagde, at det var umuligt just nu at forlade Kongen i 
Øieblik som dette, svarede hun: «iVIen han kunde være 
dt til at forlade denne Konge ». 

Den 2 8. Jul i i. Jeg troede at komme til at dele 
tjæbne med mine hidtilværende Medborgere og lavede 
ig til Forsvar, da jeg om Formiddagen Kl. 9 fik et Brev 
Ift4 Holdhest fra Capt. Rosenørn , hvori han beretter, at 
^t. Holsten, som han har mødt paa Veien, havde an- 
Net ham om' at skrive mig til og bede mig saa hurtigt 
pm muligt begive mig til Moss. Jeg fik Holdhestpas 
B Voiture af General Petersen og reiste afsted i den 
joimodning, at jeg paa Moss skulde fremdeles gaae til 
bande ved Negociationen. Eaa Veien udenfor Harald- 
led mødte jeg Gesandterne og strax efter Holsten, som 
^btetilmig: La guerre est inémtohle. Jeg glædtes ved at 
løre det, bad ham besørge mig noget Tøj og nogle Bøger 
fe^wendt og reiste fort. Kl. 7 ankom jeg til Moss, ef- 
lerat jeg strax foran Dillingen havde mødt Tank, som for- 
lalle mig, at han havde taget sin Afskeed. Jeg gik til 
bans Majestæt, som sagde mig, at han havde kaldet mig, 
^oi*di han ønskede, at jeg skulde følge Hovedquarteret, fordi 
^^^ ved forekommende Leiligheder vilde betjene sig af 

19* 



3$3 F. SckJen. 

«øil Taleot«. Han Mede tfl, at han i Øfriist ikke 
indestaae mig for noget, og da Sagens Cdfidd far ai 
gav ban mig selv at betænke, om jeg Tilde opgife 
hidtil bavte Plads. Jeg svarede, at jeg ikke enskede 
anden Plads end den at dele Skjsbne med H. M., o| 
jeg i etbvert Tilfælde troede at knnne faae min foi 
Post igjen. Om Aftenen var n paa Orkerad. 
montert og velUlmode. Kongen saare elskTærdig. 

Den 29. Julii. Fredag. Kongen havde i 
sagt mig, at jeg skulde henvende mig til Kammerb 
Brock, og at jeg for det første skulde fuldfere Inds 
niogen af den fremmede Correspondance i en dertil i 
rettet og af Kammerherren begyndt Protocol. Jeg 
Morges til Kammerherren, som lod særdeles tilfreds 
at jeg var ansat. Han fremtog en Portefeuille, som in 
holdt Chiffrene til de hemmelige Correspondancer 
3 Protocoller eller Copiebøger, hvori flere Ting sku 
indføres; han sagde at hans Mening var, at afgive deno 
Portefeuille til mig, da. han som MUitair var udsat ra 
mange Evenements. Om Middagen fortalte han mig, a 
jeg skulde have bouche en cour. 



\ 



Den 30. Julii. Løverdag. Kammerherre 6r 
sagde mig, at H. M. havde bevilget mig 1000 Rdlr. S. 
i aarlig Gehalt, for hvilken Naade jeg om Aftenen hoi 
Capt. Gerner fik Anledning til at takke hans Majestæt. 

Den 31. Julii. Søndag. Intet passeret i Hoved 
quarteret. Man ventede Fjendtlighedernes Udbrud pa< 
Land, efter at Hvaløerne den 27de vare tagne. 

August 1. Capt. Holsten og Krogh havde været sefl^^J 
til Frederiksstad for at tage Positionerne paa Kragerø^n 



Samtidige OptegoeUer om Norge i Aaret 1814. 293 

Siesyn; de kom tilbage og berettede, at de troede denne 

istand til at udholde et fjendtligt Angreb. Efterret- 

bger indløbe om Fjendens Foretagender mod Ide. Man 

i Hovedqvarterét meget misfomøiet med Capt. v. SpOrck, 

nogle* endog tiltroede det Forræderie , at have 

lei sig tilbage for at redde sin Ejendom, Østehede paa 

^). Gen. Lieut. Staffeldt havde trukket de yderste ^ 

(ioner tilbage fra Svinesund. Dommene over ham vare 

la haarde. 

ugust 2. Tirsdag. Man havde igaar talt meget 

Offensive mod den fjendtlige Armee; Divis. Adjutant 

Ealtenbom var i Aftes afsendt til Staffeldt for at 

yei Angreb. Det syntes, som om Oberstl. Stabell havde 

Befaling til at trække sig ned mod Ejølen, og man 

(de, at Fjenden saaledes vilde blive anfalden fra 2 

)r og muligt tilintetgjort. Jeg skrev min første Bulletin 

Affairerne ved Ide og Tistedalen. Sp6rks og Stabeils 

»porter syntes at bevise, at man havde gjort den Første 

August 3. Onsdag. Efter Taffelet flk Kongen Ef- 
itning om Hiermanns Retirade fra Kragerøen, hvorved 
tvåret af Frederiksstad blev misligt. Ufordeelagtigt Om- 
ime om Hiermann. Oberstl. Hals berettede, at han 
det for umuligt, at holde Frederiksstad længe; at 
var opfordret af Gen. Admiral Puke, men at han 
Vde svaret , at han vilde holde sig til det Yderste. 
^en reiste med Hovedquarteret til Aschim, for ved 
ftkestad at samle Tropper og dermed angribe Fjenden. 
f blev tilbage for at ordne ProtocoUerne, som tilligemed 



østehede i Ide Præstegjæld skrives •Ystehede« paa Munchs •Kan 
orer det sydlige Norge* (Christiania 1845) og lios Kraft, anf. S1.1, 41. 



294 F. Scbiern. 

PortefeuIIen bleve mig overleverede igaar. I Moss hørUi 
om Aftenen fra Frederiksstad-Sidea en stærk Kanonade. 

August 4. Torsdag. Efterretning om Frederiksst 
Overgivelse. Jeg reiste om Eftern^iddagen til Wollel 
hvor jeg ankom Kl. 8 og fik slrax derefter en Koui 
som bragte mig ofilcielle Rapporter fra Hiermann, Kr 
og Hals. 

August 5. Fredag. Jeg skrev min anden Bullf 
(4de August). Længselfuld Forventaing om Efterretninj] 
fra Kongen, som jeg ventede skulde angribe Fjenden 
Rakkestad og Kjølen. Sprængte Tropper af Frederiksst 
opløste Garnison saaes paa Landeveien til Christiania 
skadede Stemningen ved at fortælle om de Svenskes 
Forhold. 

August 6. Løverdag. Modtog om Aftenen B 

fra Kherre Brock, hvori han meldte, at Hovedquarlerct f« 

lægges til Spydeberg, og at Kongen ønskede, at jeg skull 

indfinde mig ved Feldtbogtrykkeriet paa Hovi. , 

I 
August 7. Søndag. Reiste om Morgenen fra ^Vl 

lebek til Hovi, hvor jeg henved Middag ankom. Intet Trv 

keri var der at finde, men derimod var det paa Gaard 

Kausebølle. Strax efter min Ankomst fik jeg Ordre ai w 

stede en Kundgjørelse i Gen. Seyersteds Navn angaae 

Kherre Krebs's AfiFaire ved Lier; den var trykt inden 

Timers Forløb^). Derefter begav jeg mig til Hovedquarlerti 



») I Bladet •Tiden. Et offentligt Blad af blandet Indhold. Samlet i 
Pastor N. Wilfsborg. Christiania. , er denne Kundgjørelse bleveaj 
aftryl^t i det den 8de August 1814 udkomne Nr. (2den AargaD5p 
2detBind, Nr. 121). Den er undertegnet •Hovedquarteret Spydeberg., 
den ?de August 1814. I. v. Seyerstedt, General-Major og tjenstfof 
rettende General- Adjutant>. Den Indledes saaledes : •Vaabeo- 
brødre! Medens Fjendernes Oyermagt i denne Deel af Riget oø<it<! 



Samtidige Optegnelser om Norge i Aaret 1814. 295 

Spydeberg Præstegaard, hvor man meddeelte mig Under- 
biing om Sagernes Stilling og Kongens Mismod. Brock 
I Mansbach bade mig om at tale med Kongen. Tank 
Bount Tåre komne fra det svenske Hovedquarleer med 
lirecte Forslag til en Vaabenstilstand ; de gjorde sig al 
ige for at stemme Kongen til at høre dem, og Tanks 
vare: Dersom Deres Majestæt ikke har Proviant og 
lovedet Udsigt til at føre Krigen med Succes, da bør De 
;e disse Vilkaar, thi siden faaes de ikke mere saa gode. 
irene vare, at Kongen skulde abdiquere, Sverrig vilde 
ide Konstitutionen , Rigsdagen skulde strax sammen- 
øs. Jeg raadede Kongen indstændigt fra at give disse 
Gehør; jeg forestille ham, at Armeens Stemning 
sig forbedre ved at føre den i Ilden, og at den ved at 
russere Fjenden engang vilde faae Tillid til sig selv, 
Let var det eneste den manglede; at i Tilfælde af et 
LDt Skridt, som Tank foreslog, vilde den Borger-Krig 
^p udbryde, som B. M. ved alle sine Mesures havde søgt 
forhindre: at odtum af den hele Sag vilde blive væltet 
ham, og at man i de langt fraliggende Provindser, hvor 
kdn ventede Scier, ikke vilde kunne indsee Nødven- 
ieden af et saadant forligende Skridt. Kongens Mismod 
barn ikke at fatte mine Grunde; jeg forlod ham i 
itemthed. Statsraaderne bleve kaldte fra Christiania for 
[ve deres Betænkning om det gjorte Forslag. 

August 8. Mandag. Tilbragte Natten i Spydeberg 
iestegaard med Tank; han troede at Fjenden var om- 



os til drage os tilbage og for et Øiebiik berøvede Eders Anstræn- 
gelser det fortjente og sædvanlige Held, have vore Brødres Tapper- 
lied ved Vinger havt en glimrende Fremgang; den har forjaget 
Fieoden over Fødelandets Grændser. Jeg iler med at meddele Eder 
ile nørmere Omstændigheder*. 



296 F. Scbiern. 

trent 32,000 Md. stærk, at de os nærmest liggende bleve 
comraanderede af Generalerne Vegesac og Boye , at 
Kronprd. af Sverrig var paa Vestgaard. Tank havde erholdt 
Sauve - garde Brev for Hov og Østnæs , som han viste 
Meidell og mig, og som efter den førstes Sigende var 
skrevet af Holst. Efter Tank$ Udsagn yttrede Kronprinds. af 
Sverrig sig med theathralske Phraser og Manerer; Holst 
havde sagt ham, at Falsens «faaOrd»^) vilde koste flere Hun- 
drede Mennesker Livet, Eronprds. havde sagt: 8i je dm 
marcher vers Christiania, je veuæ jouir de la souverainiié. 
Om Frederikshald sagde Tank, at den skulde bombarderes), 
og at han troede at finde den i Aske tillgemed Rød; p 
sidste Sted var en Kugle gaaet igjennem Taget, hvorfor bs& 
var flyttet til Lundestad. Kl. 6V9 indfandt sig Statsraaderne 
Haxthausen, Rosenkrantz, Sommerhjelm ogCoUett. KI.8*/3 
bleve de indladte til Kongen. Seyerstedt og HegermaoQ 
indgave deres Erklæring; det blev besluttet, at Under- 
handlingerne ikke skulde afbrydes ; et Brev blev skrevet fra 
Kongen til Kronprds. af Sv., jeg saa det ikke, da Tank 
skrev det reent i min Fraværelse paa KausebøUe. Denne 
Beslutning gjorde et nedslaaende Indtryk paa Brock, Mans- 
bach, Borkenstein. Disse brave Folk indsaae den moralske 

w 

I 

Vigtighed af at slaaes; Rosenkrantz og Sommerhjelm syntes 
at gjøre det samme. Holsten yttrede, at der efter hans 
Mening ikke var andet at gjøre end at negotiere, men at 
han ønskede, man vilde gribe Sværdet, uagtet han for- 



') Ved Falsens "Par Ord» kan her kun sigtes Ul dennes lille Flyve- 
skrift, der er dateret den 4de Junii 1814 og nu en literair SjeldeD- 
denhed: «Hvad har Norge at haahé, hvad har det at frygte af ea 
Forbindelse med Sverige, og under hvilke Betingelser kan denne 
Forening ene være ønskelig. Christiania 1814>. Adler har i sit 
Haandskrift egenhændigt føiet et Spørgsmaaltegn til den Holst til- 
lagte Yttring. 



Samtidige Optegnelser om Norge i Aaret 1814. 297 

idsaa , at det , efter dea Maade , Krigen førtes paa, 
ilde faae et slet Udfald. Hegermann sagde, at Armeen 
ar i Deroute. Jeg var ikke blandt Soldaterne, men det er 
kke destomindre vist, at Uorden i Transportvæsenet havde 
;at Armeen i den yderste Mangel, uagtet der var Levnets- 
nidler i Landet; jeg talte med flere Soldater og stødte 
^UD paa Mismod; de bedste af dem meente, at Svensken 
var saa mandstærk, at de ikke kunde holde ham tilbage. 
Tank skulde overbringe Kongens Brev til Kronprde. af 
Sverrig^ kort førend han skulde afreise kom Kjunker 
E. Anker fra Engelland med Depescher fra hans Fader. 
Almindelig Glæde. Tank fik Ordre at opholde sig ; ' men 
det viste sig desværre, at Depescherne ikke indeholdt noget 
Trøsteligt, med Undtagelse af Efterretningen om Congressen 
i Wien den 1ste October. Vi ^begyndte at overveie, om vi 
vel kunde holde os til dette Tidspunkt, det blev nægtet paa 
Grund af Mangel paa Proviant, hvoraf vi kun havde indtil 
d. 20de August. Tank reiste, bad mig til Slutning ikke at 
skrive Bitterhed mod Bernadottes ♦ Person , da han var 
tilbøielig til at hævne sig.' Jeg haabede, at han ikke skulde 
komme mig saa nær, at han kunde tilfredsstille sin Hævn. 
Mismod i Hovedqvarteret , Seyerstedt og Hafner rolige, 
Ramm og Meidell ligesaa — den sidste er en Offlceer 
af stor Indsigt, som uden Tvivl fra Begyndelsen af har 
seet, det vilde gaae galt. Præsten Aars og Capt. Larsen 
aniioih til Spydeberg om Aftenen. 

August 9. Tirsdag. En Kanonade vækkede os om 
Morgenen. Hegermann havde angrebet Fjenden fra For- 
skandsningerne ved Langenæs. Kongen kaldte mig til sig 
og overleverede mig adskillige Papirer, som skulde sendes 
til Statsraadet, tilligemed nogle andre, der skulde bevares. 
Kongen satte sig til Hest med sin Stab og begav sig til 



298 F- Schiern. 

Onstad-Sund, jeg drog med min Portefeuille til Kausebølle, 
for derfra at gaae til Wægger. Paa Veien fortalte Eliesen 
mig, at Svensken var slagen; jeg kom i den bedste Stem- 
ning til Wægger og begyndte paa at dechifrere Ankers 
Duplicater og Depescher. Efter nogle Timers Forløb kom 
Kongen tilbage, og Broch og Mansbach sagde mig, at 
Fjenden vel havde trukket sig tilbage, men at vi ikke 
destomindre havde gjort vore Sager slet. Vi havde af- 
kastet og tilintetgjort Pontonbroen, men havde ladet nogle 
(3) Kanoner kaste i Vandet, uagtet der var Tid nok til at 
faae dem over. De enkelte Træk, som fortaltes, saavel 
om Dragonerne som Oplændinger, beviste kun liden Kriger- 
aand hos Folket. Officerernes Samtaler indbyrdes over- 
tydede mig om, at Kongen havde manglet Mod ^), og at det 
hele var en Satire paa Krig. Jeg yttrede imidlertid gjentagoe 
Gange, at der Intet var tabt, som jo Mod og Kraft kunde 
oprette igJQn; jeg indsaa alligevel, at disse to Betingelser 
Mod og Kraft ikke var at finde hos de høiere Officerer. 
Kongen var i slet Stemning. Jeg tilbragte Aftenen og det 
meeste af Natten med Arbeide. -^ Bjørnehuden. — Krebs 
indsendte detailleret Rapport om Affairen ved Matrand. 

August 10. Onsdag. Fasting indberettede til Bol- 
sten, at en Deel af Flotillen var ankommen til Drøbak. 



Hermed ende disse Adlerske Optegnelser. Fire Dage 
senere, den 14de August 1814, afsluttedes, som bekjendt, 
Conventionen i Moss. 



*) Jvnf. de tilsvarende Bemærknioger i Afhandlingen af J. G. Meydell, 
Nølere Oplysninger til Felttoget i Norge 18U, i Norsk Maaneds- 
skrift, udgivet af P. A. Munch. Sjette Bind. (Christiania 1860) 
S. 383, 384. ' 



299 



Studier til Benyttelse og Bedømmelse af 
nogle Kildeskrifter , til nordisk Historie. 

Af €. Paladan-lllHller. 

Fortsættelse 
(see Hist. Tidsskrift, 3die Række Istc BiDd» S. 1 S.). 



Sndnu engang den skibyske Krønike. Niels Krags 

Forhold til Hvitfeld. 

Het foregaaende Afsnit af disse Studier har jeg under- 
Poul Eliesens skibyske Krønike en kritisk Prøvelse, 
Slutninger i det Hele, hidtil i det mindste, ikke ere 
Uevne anfægtede, men som dog i et enkelt Punkt har vakt 
Modsigelse af Poul Eliesens lærde Biograf Biskop Dr. 
Engelstoft. Det er Paastanden om vitterlig Sandheds- 
Mreielse i Krøniken, min Modstander har angrebet i 
Me Hefte af dette Tidsskrifts 6te Bind, idet han søger at 
bevise, hvorledes Krønikens Meddelelse om Hans Tausens 
Proces er ganske sandfærdig, — naar man blot gaaer ud 
fra, at Aktstykket af 14de Juli 1533, hvori den kjøben- 
havnske Herredags Dom over Tausen er nedlagt, er hos 
Bvitfeld i den Grad urigtigt, at det ved at indskyde et 
"ikken i den afgjørende Sætning paa en uhørt Maade har 
forvansket Sandheden I Thi saavidt jeg kan forstaae, er 
'ttiu ærede og lærde Ven enig med mig deri, at har Hans 
'Lausen sagt, hvad Hvitfeld lader ham sige, saa har Poul 



300 C. Palndan-MuUer. 

ClieseD gaaet Sandheden altfor nær i Krønikens Beretning 
om den hele Retshandling; derfor gaaer Forsvaret for 
Krøniken ud paa at hævde Rigtigheden af en anden l^ 
gave af Aktstykket, i hvilket det afgjørende «ikke» ei 
udeladt. 

Det er altsaa kun om et eneste Ord, I stride, — om 
et h'lle Ord paa fire Bogstaver? er det Umagen værd all 
spilde Tid og Blæk paa en saadan Bagatel? Jo vel er det 
Umagen værd, svarer jeg; thi dette ene lille Ord forandr« 
fuldstændigt Meningen og gjør Sort til Hvidt, Ja til Nel 
Dette «ikke» bryder Staven over den skibyske Krønikcf 
Sandhedskjærlighed , hvis nemlig Hvitfelds* Text er rigij^r' 
og hvis det lykkes at frelse Poul Eliesens angrebne M 
ved at faae det ud af Akten , lider Hans Tausens Ære el 
Knæk, da saa han kommer til at staae som en tvetydig 
Pjalt, der i det afgjørende Øieblik krøb i Skjul bag en 
Mentalreservation, saa at hans papistiske Dommere mente, 
at man dog havde gjort Stakkelen Uret i Beskyldningen for 
Vranglære om den hellige Nadvere. j 

Striden gjælder altsaa om Poul Eliesens og ^^^^ 
Tausens gode Navn og Rygte; den gjælder om den ski- 
byske Krønikes og om Hvitfelds Troværdighed ; den gjældff 
altsaa om betydelige Personer og Kildeskrifter i den dansK 
Historie. Derfor tør jeg nu ikke tie til Angrebet, og jc? I 
tør haabe, at Læseren ikke vil skylde mig for Rethaveri, 
fordi jeg nu søger at forsvare min Opfattelse af den ski- 
byske Krønikes Værdighed. Man undre sig ikke over, ^ , 
denne Strid først udbryder i vore Dage, efterat saa mange 
lærde og skarpsindige Historikere i et Par Aarhundreder 
have kjendt og brugt baade den skibyske Krønike og Bvit- 
feld uden at tørne imod denne Anstødssteen; thi Striden 
kunde først komme, efterat Biskop Engelstoft i en af de 



Kritiske Studier. 301 

skjønneste kritiske Undersøgelser, der pryde den danske 
historiske Ldteratur, bar sat det udenfor al Tvivl, at Poul 
£iiesen er Krønikens Forfatter, og efterat det i min Gre- 
vens Peide er paaviist, at Poul Eiiesen ogsaa var Hans 
Tausens Modstander paa Kjøbenhavns Raadhuus den 14de 
Juli 1533. Da, og først da, maatte nødvendig detSpørgs- 
maai reises, om Krønikens -Skildring af Retsbandlingen var 
sandfærdig; tidligere kunde Tvivl kun opstaae om dens 
Rigtighed. Og derom har der i Grunden ingen Tvivl 
været: alle danske Historieskrivere lige indtil vor^ Dage 
have troet paa Aktstykket hos Hvitfeld, altsaa ikke troet 
Krønikens Skildring af Hans Tausens Adfærd ved denne 
Leilighed. 

Biskop Engelstofts Afhandling fylder 66 Sider i dette 
Tidsskrift; at følge den Skridt for Skridt og prøve enhver 
!iii hans Bemærkninger, vilde kræve en mange Gange større 
ifliandling, der maatte blive lige utaalelig at læse og at 
Qdarbeide, især da det Høieste der vandtes ved en saadan 
Ojendrivelse var at bringe Sagen tilbage til det Standpunkt, 
hvorpaa den stod foran hans Indlæg; et afslaaet Angreb 
gjør ikke Fæstningen .stærkere. Jeg foretrækker derfor at 
optage Spørgsmaalet om Ærligheden af Poul Eliesens Be- 
retning forfra endnu engang,, saa meget mere, som der 
liidtil kun var budt mig Leilighed til at berøre det i For- 
bigaaende. Jeg skal da stræbe at føre et Beviis for Rig- 
tigheden af Hvitfelds Beretning om Tausens Proces og 
<5en hidtil gjældende Opfattelse af denne, hvilket er det 
Samme som at bevise, at Poul Eliesen har givet en usand- 
førdig Skildring af Tausens Optræden under denne Rets- 
hafldiing. Der vil derved blive Leilighed til at medtage et 
^ar andre Undersøgelser af Interesse for historisk Kritik^ 



302 C. Paludan-Muller. 

for at mit Arbeide ikke skal blive frugtesløst, selv omi 
Biskop Engelstofts Beviisførelse vinder Læserens Bifald. 

Første Afdeling. 
De hisUriske Vidnesbyrd. 

Enhver vil indrømme, at uaar de oprindelige Vidnes* 
byrd om en fra Fortiden overleveret Begivenhed ere i sk 
selv troværdige, indbyrdes stemmende i det Væsentlige o| 
uimodsagte af andre ligesaa oprindelige og troværdige Be* 
retninger, saa kunne kritiske Tvivl alene ikke rokke Vidnes- 
byrdets Indhold. Al Historie blev umulig, dersom iklt 
Kildernes Ord skulle staae til Troende saa længe, in 
det bevises, at de fare vild. Men et Beviis maa gaae ui 
fra noget Fast; hængte en Kjæde af Tvivl end nok saa 
godt sammen i alle Led, var den betydningsløs ligeoverfor 
de oprindelige Vidnesbyrd, dersom den skulde bære sigi 
selv. 

Striden dreier sig om den Sætning i Aktstykket af 
14de Juli 1533, der rører ved Hans Tausens Nadverlære.j 
Hans Modstanderes Anklage gik ud paa Fornærmelser 
imod Biskopperne, selvtagen Brug af Kjøbenhavns Kirker 
og i Forbindelse dermed iiaanlig Trods imod Roskilde 
Biskop, endelig vrang Lære om Nadveren. Min Modstan- 
ders Paastand er, at Tausen dømtes for de to første 
Punkter, men frifandtes for det tredie, hvorfor DommeD 
hos Hvitfeld maa være urigtig, da Tausen ikke kan vasre 
frifunden af katholske Dommere, hvis han har erkieere^J 
at det er ikke Herrens Legeme og Blod, der consekreres 
af en christelig Præst i Messen og efter den christelig^ 
Romerkirkes Vedtægt sættes i Monstrants og Pixis. ^^ 
jerimod fastholder, at Tausen netop har sagt dette, og ^^ 



Kritiftke Studier. 303 

lOe Anklager, den for kjættersk Lære saavelsom den for 
iDjurier og den for Anmasselse, ere fundne begrundede 
if de tilstedeværende Rigsraader, idet disses Erklæring 
leroni er rigtig gjenglvet af Hvitfeld. 
^ Det første oprindelige Vidnesbyrd i denne Sag findes 
Rigsraad Knud Bildes Brev af 28de Juli 1633 til hans 
ler Eske Bilde. Den Deel af Brevet, der vedkommer 
lyder saaledes: 

— «kere broder ued jeg ey nu noghet ydermere eller 

Serdelles ath jeg kand scriffue theg till poo thenne 

kerre broder dog moo tu uidhe ath lecther pouell 

Mesther hans Markorsszen ^) theres predikanther her 

lyen uore till en Despithacio igoor (?) (Tor allde bisper 

prelater oc danmarcks righes rod oc bormesther oc 

I, oc offueruanth lecther poouell samme predikanter 

iet» (eller: •uty») <imanghe stycke Som han haffdhe 

idiketh bodhe om thet helle Sakramenthe oc Andet 

idraffueri Som han hafide predicket heræ i byen ffor 

tbig enffolld oc semplig mendiske, oc motthe ITorES 

(ther hans rømme byen oc landhet oc gick ther stor 

ther ffor ath hånd ey skulle stoo Syn ræth oc aldre 

mere predicke heræ eller oc andhensteth poo hans 

ath giøre, Item moo tu oc nu uidhe ath jeg hafTuer 

^hit here i byen i nij ugber oc drager myn broder 

ipen aff Aars alT i moren oc allth rodhet...^) 

Om dette Brevs Authenti er der ikke Tvivl ; ligesaa 

kan der tvivles om Brevskriverens Ærlighed eller om 



Saaledes maa udentvivl det utydeligt skrevne Ord læses. Natur- 
Ijgviis bar Hukommelsen her svigtet Knud Bilde. 
Egenhændig, utydeligt og i det Hele daarligt skreven Original paa 
Papir med udvendig Forsegling. I Samling til Adelens Historie, 
Fase. S, i det store kgi. Bibliothek i Kjøbenhavn. 



304 C. Paludan-Muller. 

hans Kundskab til Sagen , da ban selv var en af Tauseos 
Dommere. Ran nu Nogen læse Andet ud af dette Brev, 
end at Tausen er overbeviist af Poul Eliesen om Vrang- 
lære angaaende Nadveren og fundet skyldig af Rigsraadet? 
Biskop Engelstoft har dog (ovenfor S. 58) faaet ud deraf, 
at Knud Bilde ikke fortrinlig fæster Tanken paa nogel 
Enkelt, hvorom Tausen var bleven overbeviist, men samler 
under Eet alt hvad Poul Ehesen, efter Knud Bildes For 
mening med seirrige Grunde, «i mange Stykkers havde 
paaviist at være vildfarende Lære. Men dette Resultat 
vindes kun gjennem en Forudsætning om, at Knud Bildf 
•kun har havt Øie for hvad Tausen beskyldtes for at ha« 
lært om Sacramentet og Andet i mange Stykker, saaat' 
det ikke engang for ham er nogen enkelt Vranglære^/, 
Tausen skulde være overbeviist om, end sige selv have 
bekjendt.n Med andre Ord: Biskop Engelstoft slutter, at 
da Knud Bilde ikke udtrykkelig nævner de Ord, Akten 
lægger Tausen i Munden, saa er her Beviis for, at Tausen 
ikke har sagt disse Ord saaledes som de læses hos Bvit- 
feld, altsaa ogsaa Beviis for, at det ikke er for disse Ord, 
Tausen er dømt, men for andre Ord om Nadveren, der 
maae være fremdragne af Poul Eliesen under Forhand- 
lingerne. Thi havde Tausen talt om Nadveren som Dom^ 
men hos Hvitfeld lader ham tale, saa maatte de katholsl^i^ 
Dommere have fordømt ham netop derfor; altsaa mod- 
siger Knud Bilde middelbart Hvilfelds Udgave af DommeD 
i delte Punkt! Denne Slutning beroer imidlertid paa et 
argumentum a silenlio, der, altid misligt og kun betinget 
brugbart, bliver uanvendeligt ved et flygtigt skrevet BreV; 
der paa dette Sted ikke vil Andet end i al Hast, som en 



>) Udhævet af mig P.-M. 



KriUske Studier. 305 

iftag, gjengive det Bovedindtryk, Brevskriveren havde mod- 
iget af RetshandliDgeD, uden at der paa nogen Maade er 
jgt an paa en nøiagtig og udtømmende Skildring af denne. 
staaer ikke Andet, end at Lector Povel overbeviste 
IS Tausen om urigtig Lære om det hellige Sakrament 
andet Bedrageri, samt at Tausen maatte rømme Byen 
! Landet. Vil man presse Ordene i et saadånt Brev 
Btærkt, at Skriverens Taushed skal gjælde som Beviis 
^ at det, han ikke omtaler, heller ikke virkelig er fore- 
:, saa kan man endog bestride, at Knud Bilde gjør 
m& Forviisning til en* Følge af Lector Povels seirrige 
imentation til Beviis for Anklagens Rigtighed; thi ud- 
kelig sætter Knud Bilde ikke Forviisningen i Forbin- 
med Beviisførelsen. Og endnu ikke nok dermed; 
dersom det, Biskop £ngelstoft kæmper for, var rigligt, 
er Hans Tausen ikke alene ikke funden skyldig i vrang 
om Nadveren, men han er positiv frikjendt forAn- 
^n i dette Punkt, fordi han har afgivet en de kalholske 
lere tilfredsstillende Erklæring. Men man dreie og 
le Knud Bildes Brev som man vil, kan man dog aldrig 
det ud deraf, at Tausen vel blev anklaget for sin 
iken om det hellige Sakrament, men blev i dette Punkt 
»ndt. 

[Det andet oprindelige Vidnesbyrd findes i den 

^e Biskop Hans Befifs Brev af 2den August 1533 til Erke- 

»ppen af Trondhjem. Her hedder det blandt Andet 

denne kjøbenhavnske Herredage* »Item om den lu- 

»rske Handling blev saa gjort og besluttet i Kjøbenhavn, 



Da jeg ikke har Originalen, men kuo en Afskrift af de Munctienske 

Papirer i Norge for mig, giver jeg i Texten ikke Brevets Bog- 
stayeriDg. 

Blat. Tldsskr. 3 R. VJ. 20 



306 C. Palodan-Muller. 

«at aile gamle Skikke, ceremoniæ ecclesiasticæ skulde 
•boldes ved Magt, optages igjen og uforsømmelig i Ære 

• boldes. Mester Hans Tagesøn, ypperste Luthers Prædi- 
«kant der i Byen, var udi Rette med lectore Paulo Beiii 
«for Rigens Raad die luuæ post Canuti Regis, og Mestei 
•Hans blev dømt til en Ejætter, Løgner, Tyv og Skalk, oj| 

• med stor Bøn blev forlovet at blive der i Byen en Maa- 
•nedstid og saa strax fare ud af Landet med sin Noonej 
«en stor Part af Borgerne var dermed ilde tilfreds oj 

• ginge til Harnisk og Værge at beskærme Mester Baos, 
«men det maatte ikke hjælpe, *og der faae de stor Stral 
afor med Tiden.« 

Dette Brev giver vel kun en Andenhaands-BeretDiog, 
og er ikke frit for Overdrivelse; men da det udtrykkelig 
siger, at Hans Tausen blev dømt til en Kj ætter, ligger 
Brevet dog Herredagen altfor nær til at det kan have gjort 
dennes Kjendelse til netop det modsatte af VirkelighedeD. 
Biskop Engelstoft mener rigtignok ovenfor S. 59, at Ordeoej 

• meget vel kan betyde, at nogle af Dommerne medGlaede 
stemte for Straf, fordi han (H. T.) efter deres Skjøn var 
klarlig beviist at være en luthersk Kjætter*).« Men dette 
kunne Ordene dog virkelig ikke betyde; tbi at han blev 
dømt af Herredagen er ingenlunde det Samme som, at 
nogle af Herredagens Medlemmer stemte for hans Straf; 
og efter Aktstykket selv hverken anklagedes elier dømtes 
Tausen som luthersk Kjætter i Almindelighed, men 
for de tre ovenfor angivne bestemte Klagepunkter, af hvilke 
Fornærmelser imod Biskopperne og Indtrængen i Kirkerne 
ikke kunde kaldes Kjætte ri. Brevskriverens HjemmelsoiaDd 
kan altsaa kun i det tredie Punkt have fundet Kjætterlr 



^) Udhævet af mig, fordi dette er Argumeotationens Hængsel. 



Kritiske Stadier. 307 

laa at hans BerelDing i god Overeensstemmelse med Knud 
Uldes gaaer ud paa, atXausens Nadverlære fordømtes, 
^ket stemmer ganske overeens med Akten hos Bvitfeld, 
m bestemt modsiger den indtil vorTid aldrig hørte Paastand, 
Tausen afgav en Erklæring om Nadveren, dertilfreds- 
jllede hans katholske Dommere, saa at de i dette 
nkt udtrykkelig frikjendte ham. Biskop Engelstoft 
|ender ogsaa middelbart sit Arguments Svaghed ved at 
ie, at •! ethvert Tilfælde« kan dette Ord af en Mand 
ifor Riget ikke have nogen Vægt til at forandre den Op- 
else afSagen, der udtrykker sig iDommen; thi 
:ker man dette •! ethvert Tilfælde«, saa seer man, at 
betyder saa meget som: «jeg seer nok, at der kan 
rendes Meget imod min Forklaring af Hans RefTs Ord, 
nu, jeg vil ikke fastholde den, men hellere erklære 
hele Vidnesbyrd for intetsigende da det modsiger 
Opfattelse af Dommen«. Thi skulle disse Ord: aden 
ttelse af Sagen, der udirykker sig i Dommen« betyde 
let end Biskoppens subjective Opfattelse af denne, saa 
leholde de en Cirkelslutning, saasom det netop var 
ie, der skulde bevises, at den Opfattelse af Sagen, Bi- 
spen forfægter, virkelig udtrykker sig i Rigsraadets Af- 
relse. 

De to Breve lade sig i Virkeligheden ikke forene med, 
Tausens Nadverlære skulde være godkjendt af hans 
lolske Dommere, men bestyrke tværtimod det, Hvitfeld 
milig siger, at Tausen dømtes ogsaa for sin aabne 
Ikjendelse af en Lære om den hellige Nadvere, der 
lægtede Brødforvandlingen. Med andre Ord: de to 
»ve ere middelbare Vidnesbyrd om, at det omstridte 
{kke» virkelig har staaet i Akten. 

Efter Tidsfølgen er Hvitfelds Beretning det tre die op- 

20* 



308 C- Paiudao-Muller. 

rindelige Vidnesbyrd om Udfaldet af Retssagen imodTau- 
sen^). Det er vel 62 Aar yngre end Begivenheden selv^ 
fra en Tid, da vist alle Deltagerne i denne vare døde; 
men det har det store Fortrin, at filvitfeld alene har alle 
de Aktstykker, hvorpaa det her kommer an: Rigsraaderoes 
Kjendelse af Ude Juli 1533, Mogens Gjøes Forsikkrings- 
brev og Tausens Revers til Joachim Rønnow af 16de og 
17de August 1533. At disse Stykker ere meddelte paa 
Hvitfelds sædvanlige Maade, ikke bogstavret, men med 
hans egen Retskrivning, svækker ikke deres Værd, sa^ 
længe de ikke afløses af de originale Aktstykker selv; thi 
at de ere meddelte i god Tro, har Ingen betvivlet, ka 
heller Ingen* med Grund betvivle. Bvitfeld maatte iUi 
være Bvitfeld, dersom han havde tilladt sig at indskyde 
hiint «ikken af egen Magtfuldkommenhed; han har fundet 
det saaledes for sig, hvad hans Randnote til dette Sted; 
•Papistisk Mening om Sakramentets urette Brug» tydeligt 
nok antyder. Thi vidste han, at han selv havde vendt 
den hele Passus om til at betyde det Modsatte af hvad 
ban læste, havde han altsaa commenteret over sit eget 
Paafund, vilde han her ikke kunne frikjendes for et vitter- 
ligt falsum, begaaet i en bevidst løgnagtig Hensigt. Men 
Enhver der kjender Hvitfeld vil strax afvise en Beskyldning 
for en saa æreløs Adfærd. 

Hvitfeld har altsaa fundet Sætningen saaledes som 
han gjengiver den: »Men da bekjendte og tilstod Mester 
Hans, ikke at være det sande og værdige Guds Legeme 
under Brøds og Vins Lignelse, som en christelig Pr*st! 
consacrerer og vier i Messeembede, og (som) sættes efter 
den christelige Romerkirkes Vedtægt og Skikkelse baade i 



^) Da AkteD er aftrykt ovenfor S. 6 S, \il jeg her ikke gjentage 



deo. 



Kritiske Stadier. 309 

[oDStrants og pixide». Men desværre har Hvitfeld ligesaa 
dt her som andensteds sagt os , hvorfra han har sine 
ktstykker, om af Originaler eller af Afskrifter paa anden, 
edie, fjerde Baand. Mig forekommer det Første dog i 
ette Tilfælde som det sandsynligere ; thi Joachim Rønnows 
apirer maae med Roskilde Bispestols Arohiv, der tillige 
ir Storkantslerens Archiv, være kommet i Regeringens 
ænder, hvor Hvitfeld, — om og kun Rigens Kantsier — 
sin ivrige Søgen efter historiske Kilder lettere har kunnet 
ude alle tre Stykker samlede, end om Papirerne havde 
leret adsplittede blandt Private. Hvitfeld giver Aktstykkerne 
elv, ikke en Meddelelse om dem, eller et Udtog; han 
Sver dem alle tre; den Formodning — ih\ toere udgiver 
^g den ikke for — ligger da nær, at han har fundet dem 
Ae tre samlede, men som enkelte Stykker, ikke i en 
miet Afskrift af dem alle tre, siden han ikke aftrykker 
^m samlede, idet han indskyder en heel Deel Andet om 
Religionssagen mellem Akten af 14de Juli og Brevene af 
I6de og 17de August. Findes denne Formodning rimelig, 
vil man ogsaa være tilbøielig til at antage, at det har 
^ærel Originalerne, Hvitfeld har havt, hvad der desuden 
Jlike foreligger nogen Tvivlsgrund imod. Men selv om 
ffian vil afvise denne Formodning, fordi den er dette og 
Me mere — modbevise den kan man ikke — selv om 
^an altsaa lader de Hvitfeldske Aktstykkers Oprindelighed 
^enslaae uafgjort, saa bestyrkes dog Rigtigheden af Hvit- 
felds Læsemaade derved, at han ingen Tvivl har havt om 
^6n; thi det synes ikke naturligt, at en saa uhyre Forskj el 
^ en Mands Mund som Hans Tausens, ved den meest op- 
sigtvækkende Leilighed, —- en Forskjel, der henstillede 
^^^, Reformatoren, den heftige Ivrer mod Katholicismen, 
^om en Katholik istedetfor som en frimodig Bekj ender af 



310 C. Paladan-Mfiller. 

Evangeliet, — det synes utroligt , at en saadan Forskjel i 
Ordene ikke skulde være bevaret af Traditionen. Man 
betænke, at det var en Erklæring om Nadverlæren, en 
Lære, der netop for Hvitfeid og hans Samtidige var et 
brændende Spørgsmaal, og at den blev afgiven i en talrig 
Forsamling af Rigets første Mænd. Forholder det sig ns 
dertil som Dr. H. Rørdam har gjort rimeligt nok^, at 
Hvitfeid ogsaa har havt en Afskrift af Akten, hvori «ikke*| 
manglede, og dog har fastholdt sit aikke*, viser dette j 
at han ikke har gjort det iblinde eller uden Eftertanke. 
Altsaa, Hvitfeid slutter sig til de to Breve, idet 
giver fuldstændigt og med selve Aktstykket fra Herred 
hvad Brevene meddele som Hovedresultat i den ' le 
ubundne Brevform. 

Det fjerde oprindelige Vidnesbyrd aflægger den kon- 
gelige Historieskriver Niels Krag i sin Christian den Tredifi* 
Historie aldeles overeensstemmende i det omstridte Punkt 
med de tre Forgængere, og dog uafhængigt af dem. Al 
han skulde have kjendt eller benyttet de to Breve er der 
ikke Tale om: Ingen har paastaaet det, og Ingen'kan for' 
nuftigviis paastaae det. Men desto større Uvished bersler' 
der om Krags Uafhængighed af Hvitfeid. Baade Dr. B. 
Rørdam og Biskop Engelstoft skyde derfor Krag tilside -)■ 
Da jeg nu har vedkjendt mig, at Krag og Hvitfeid i denne 
Sag ere indbyrdes uafhængige Vidner^), faaer jeg at for- 
svare mine Ord, især da det vilde være utilgiveligt, om 
den, der har paataget sig at skrive Grevefeidens Historier 
ikke havde klaret dette kritiske Spørgsmaal for sig. ^^ 



»; Ny Klrkehlstor. Samlinger 3, 367. 

») N. Krkh. Samlinger 3, 366. Ovenfor S. 32. 

3) N. Krkh. Sml. 3» 361. 



Kritiske Studier. 311 

'orholdet mellem Hvitfeld og Krag ogsaa uafhængigt af 
Uriden om Hans Tausen og Poul Eliesen er af Vigtighed 
pt dansk Historieskrivning, og da mig vitterligt Ingen hidtil 
taget det under alvorlig Behandling, meddeler jeg som 
Tillæg til denne Undersøgelse et af mine tyve Aar 
ile Forstudier til Grevens Feide , redigeret i trykkelig 
id. Med Henvusning til de i dette Tillæg vundne Re- 
Itater^) tør det udtales som ubestrideligt, at Krag ikke 
ain Fremstilling af Berredagsmødet den 14de Juli og 
KTausens Forhold ved denne Leilighed fra Hvitfeld, 
en middelbart eller umiddelbart. Først og fornemlig 
», at her tales om Herredagen 1533, der hos Krag er 
Hele skildret aldeles uafhængigt, efter tildeels andre 
Tialier og i ganske anden Form, end hos Hvitfeld. 
er i sig selv afgjørende fgr, at Krag ikke har taget 
umiddelbart fra Hvitfeld; og det bestyrkes ved en nær- 
Sammenstilling af Krags S. 17— 20 med Hvitfelds Blad 
verso — C. verso; thi her mangle de i Tillæget paa- 
saa hyppigt forekommende Kjendemærker paa deres 
lieds Benyttelse af en og samme Kilde.^ Akten hos 
feld anfører Klagepunkterne i følgende Orden: For- 
lelser imod Biskopperne, Indtrængen i Kjøbenhavns 
Ler og Haansord imod Joachim Hønnow, Vranglære om 
lentet; men hos Krag kommer efter det første Punkt 
det om Nadveren, dernæst del om Kirkerne og For- 
lelse af den roskildske Biskop. Havde Krag havt Akten 
for sig, havde der saameget mindre været Grund til 
ifvige fra- dennes Orden , som Tausen i sit Svar hos 
netop følger Momenterne i den Orden, hvori Akten 

« 

forer dem. 



li) Nedenfor S. 405 ff. 



312 C. Paludan-MuUer. 

Men hvad der især viser Forskjellen er, at Krag giver 
Processen, Anklage og Forsvar, som Handling for sig, og 
saa først anfører Rigsraadernes Kjendelse som en Akt foi 
sig, altsaa kun Gonciusionen, idet han skiller lodholdet al 
den berettende Deel fra Kjendelsen selv, medens der hol 
Hvitfeld ikke fremkommer Andet om Forhandlingerne e 
det, som er optaget i selve Akten. Af Tausens Sv; 
er ogsaa den første flalvdeel hos Krag et Nyt og Sær 
ligt, som intet Tilsvarende har hos Hvitfeld; thi at m 
gjenkjender enkelte Vendinger og Sætninger i Akten, sig^ 
naturligviis ikke Andet, end at ogsaa for Krags Beretni 
ligger i sidste Instants det oprindelige Aktstykke tilgr 
hvad der forstaaer sig af sig selv; men medens M 
i den nærmeste Tid efter Herredagen have kjendt CJdfaldi 
uafhængigt af hinanden, kjende vi Akten kun fra Hvitfeii^ 
saa at det for os let, men vildledende, faaer Udseende 4 
at hvor Reminiscentser af Akten møde os, hidrøre de fA 
Hvitfeld. 

Af Nyt har Krag indbragt i Klagen over Tausens Nad- 
verlære, at denne havde «om Messeofferet og Herrens 
•Nadversakrament skrevet hvad der ingenlunde stemte o^'\ 
^eens med den romersk-katholake Kirkes Læren , thi dette 
var vel nok den egentlige Mening i Klagen, men er iH^ 
dens Ord i Akten. Han har ligeledes indbragt en heel 
Deel Mere, end hvad Hvitfeld ogsaa har, om Tumullea og 
Ordstriden imellem Raadsherrerne og det buldrende Folk 
Af Tausens Revers til Rønnow har Krag kun Indholdet af 
en enkelt Sætning, og heller ikke Mere af Mogens Gjøes 
Caution forTausen; medens Hvitfeld, og Hvitfeld alene af 
alle hidtil bekjendte trykte og utrykte Kilder til denne 
Herredags Historie, har alle tre Aktstykker. 

Dersom nu Krag her havde arbeidet over det samme 



KriUske Studier. 313 

lateriale som Hvitfeld, maatte han have behandlet dette 
la en gaoske anden Maade end ellers, naar en fælleds 
flde er benyttet af Begge ^). Han maatte ikke alene have 
idbragt Særligt, men forandret Momenternes Orden, lagt 
lige Ord ind i Aktstykket, selv digtet det Halve af den 
igedes Tilsvar, og især deelt Akten i to Halvdele, af 
Le han lod den ene være en særskilt Beskrivelse af 
(handlingen , den anden hele Kjendelsen. Men naar 
saaledes har havt andre Materialier end Hvitfeld, saa 
fdet naturligst at antage, at han har brugt en os nu 
jendt sammenhængende Fremstilling af hele 
fhandlingen og Forsoningen, hvis Grundlag, paa første 
anden Haand, har været de Ord og Handlinger, vi 
alene kjende af de tre Aktstykker hos Hvitfeld. Mulig 
den ubekjendte Hjemmelsmand været en af Deltagerne 
stshandlingen, der uden at drømme om, at man Aar- 
tdreder senere vilde komme i Strid om hvert enkelt 
I, har meddelt det Væsentlige af Forhandlingerne saaledes 
han havde opfattet dem, og saa tilføiet hvad han 
*8 vidste om Sagens videre Udvikling. Men det være 
det vil, saa har i ethvert Fald Krag her ikke alene 
umiddelbart øst af Hvitfelds Bog, men han er heller 
|e middelbart afhængig af denne ved Brug af det samme 
iriale, omenskjøndt han kun gjennem Mellemled gjen- 
}T det Forefaldne, medens man i Akterne hos Hvitfeld 
det Oprindelige selv. 

Saa stor Forskjel der nu iøvrigt er imellem de to Beret- 
ter, stemme de dog fuldkommen overeens i det Punkt, der 
08 det afgjørende: Tausens Bekjendelse om Nadverlæren. 
^8 Hjemmelsmand, eller hans Hjemmels første Ophavsmand, 



^ åh. nedenfor, S. 406. 



314 C. Fdodan-MaUer. 

bar opfattet Tauseos Ord ganske som vi nu Isse dem bt 
Hvitfeld. BaD lader Tansen sige: — fateri sob specie pao^ 
«et vini, in missa a sacerdote consecrati, non latere f^ 
«iDcludi corpns et sangyinem Dominicum, nec arcula ^ 
•pyxide, obi secuDdom Romanæ ecclesiæ ritani panis a^ 
«servator, illud contineri. Ber er det ikke nok, at forvanq 
non latere til latere, man maa ogsaa gjøre nec arcd 
til et arcula. Selv om Krags Ord ikke skulde Tære Aod^ 
end en noget fri Gjengivelse af Aktens Ord, der f^ 
Dommernes Beretning om hvad Tausen svarede ere a 
Hjemmelsmanden lagt Tausen selv i Munden, saa indehold 
de dog et selvstændigt Vidnesbyrd om, at Tausen, lasJ 
fra at samtykke, bestemt benegtede den papistiske Læd 
om Brødforvandlingen. 

Som det femte oprindelige Vidnesbyrd i denne StrH 
om Tausens Erklæring vilde jeg, i og for sig, ikke be« 
tænke mig paa at fremføre Biskop Hans Povelsen Reseo^ 
Ord fra 1617 i hans Lutherus triumphans, trods dere« 
Overdrivelser og Feil; thi at Resen har havt andre Kilder end 
Hvitfeld og Krag er indlysende deraf, at han er den første 
Forfatter, der nævner Poul Eiiesen som Tausen^ Modstander 
paa Herredagen i 533. IVIen da jeg her fører en Strid, vil jeg 
ikke udsætte mig for den Indvending imod Resens Oprinde- 
lighed, at han kan have sin Kundskab fra Knud Bildes og 
Hans Reffs Breve, thi vel kunne mine Modstandere ikke 
bevise det, men jeg kunde heller ikke modbevise Paastaoden, 
der alene vilde paralyseres, ikke gjendrives, ved en om og 
nok saa berettiget Afvisning indtil dens Rigtighed godt- 
gjøres. Jeg lader derfor Resen falde i denne Strid som 
oprindeligt Vidne og fastholder ham og hans Samtidig^^ 
Kort Asiak kun som Vidner om den almindelige Mem^^ 
blandt vore Videnskabsmænd i den første Halvdeel af det 



Kritiske studier. 315 

7. Aarhundrede. Fra* den sidste Halvdeel have vi nu 
. Lintrup^), der efter sit VærJts hele JVatur ikke skulde 
ave forsømt at hævde Tausens Nadverlære som luthersk 
»ttroende, havde han havt nogen Formodning om den 
ortolkning, man nu vil gjøre gjældende. Lintrup op- 
Iver ligefrem Tausen som den , der negtede Herrens 
Érværelse i Nadveren, og frelser ham kun ved at tillægge 
(an en senere Tilbagekaldelse, hvorom Historien rigtignok 
Itet veed at fortælle. 

' Overalt skal man flude en fuldstændig Overeensstem- 
lielse hos vore Historikere, hvor forskjellige de end 
l^rrigt kunne være, om Herredagens Kjendelse angaaende 
bisen. Selv Man ter, der dog foruden Hvitfelds benytter 
Imdvigs Udgave af Aktstykket, har ingensomhelst Tvivl 
ier Betænkelighed ved ligefrem at følge Hvitfelds. Det 
^» først i Aaret 1854 — af saa ungt Datum er den hele 
Cofllrovers — at -Prof. F.Hammerich i en Anmeldelse 
tf min Grevens Feide^) bestred Rigtigheden af den hidtil 
Sjældende Fremstilling, idet han fremdrog den Sandvigske 
Mgave'), der lader Rigsraaderne'sige: »tha bekendte Qjch 
'tilstod Mester Hans at vurre sandeligh thed verdigh Gudz 
liegome under Brodt och Viins Lignelse som en Ghriste- 
'ligh Prest sommer och wigder y Messe -Embede och 
'thelhe efifther then Christelige Rommere Kirckis widtakt och 
»skickelse baade raonstrantz och pixide«*). Prof. Ham- 
inerich paastod i Henhold til dette Sted, at Hvitfelds Ud- 
gave er urigtig, og at Tausen altsaa i Virkeligheden har 



^^ Sev:LiDtrupiiDani vindiciæ pro Dania orthodoxa. Hauniæl692, p.81 
') Nordisli Univers. Tidssltrift I, 151. 

1 Sapplement til den danske Oversættelse af Krag, S. 18. 

) At disse Ord ere meningsløse er ikke min Skyld; saaledes staae 
de i Sandvigs Udgave. 



316 c. 



sagt om Xadrereo netop det Modsatte af lnad de oprinde 
lige Vidner lade barn uge. Denne OTerraskeode Opdageb 
tillod jeg mig at bestride med et Par Ord i disse Stadier 
første Afsnit'). Hammerichs Frastand optoges derefter i 
Pastor Dr. B. F. Rørdam i hans Bidrag til Hans Tansei 
Levnet *), hvor ban bar fremdraget og meddelt et njt Doki 
ment i Sagen, oemUg en Afskriftaf Aktstykket fra Arne 3Élagniii 
sens Haand i den store Bartholinske Samling af Haandskrifti 
til vor Kirkehistorie, i hvilken Afskrift aikke* ligelede 
mangler. Jeg har vel derefter stræbt at vise, al desna^ti 
maa Bvitfelds Udgave og den gamle Fremstilling af 
cessen fastboldes'); men uden at tage Hensyn til 
Modgrunde er Biskop Engelstoft nu optraadt for Ham 
richs og Rørdams Mening, saa at det bliver nødvend 
at tage Sandvigs og Rørdams Udgaver af Akstykket nsr 
mere i Øiesyn for at komme til en bestemt Mening oa 
deres Værdi og deres Magt til at gjøre vor Historie om i detu 
Punkt. Jeg kan derfor ikke slutte Undersøgelsen om de 
oprindelige Vidnesbyrd uden at udbede mig Læsernes Taal^ 
modighed, medens jeg viser, hvorledes det hænger sammeii 
med disse Udgaver, — en Paavisniog, der jo vistnok ikke 
kan blive meget underholdende, men som maaskee m 
vil findes at have nogen Interesse for en kritisk BebandliDg 
af Materialierne til vor ældre Historie. 

Sandvig har ladet Aktstykket aftrykke i Supplementet 
til den danske Krag efter et Haandskrift i Suhms BiUi^' 
thek^), der betegnes som «Godex manuscriptus Rostgardi- 



<) Hist. Tldaskr., 3 R., 51. 
*) Ny Kirkehistoriske Samlinger, 3, 11 ff. 
>) N. Kirkeh. Saml. 3, 359. 

^) Suhm har i øvrigt Intet med dette Aftryk at gjøre. Jeg frembæver 
dette imod biskop Engelstofts Udtryk (S. 5): -det Suhm-Saodvigsk^ 



KriUsie Stadier. 317 

I 

lus Nr. 126«, af hvilket haD har optaget endnu to andre 
lykker, nemlig Hertug Albrecht af Meklenborgs og Greve 
luistoffer af , Oldenborgs Opraab til Sjællands Bønder efter 
liget paa Øxnebjerg, samt Fortegnelsen over de høie 
»er i Kjøbenhavn under Belejringen 1536^). Dette 
thaandskrift findes nu som Nr. 838 i den Ny Kgl. 
Ung i det store Kgl. Bibliothek; det er ikke det vir- 
^e Rostgaardske Nr. 126, men en Afskrift af dette, 
har ladet tage. Titelen lyder: « Udskrift af Salig 
Terence Raad Rostgaards paa Universitets Bibliotheket 
befindende Manuscripter Nr. 126». Nederst paa Titel- 
har Suhm skrevet med egen Haand: «Ved Rosen- 
ide. Her ere nogle diplomata af vore gamle Konger, 
m de fleste af de Oldenborgske. Rosenkilde har 
»ladt hvad han ikke kunde læse og noget har han læst 
it». — Denne Rosenkildes Afskrift er fuld af grove 
I, flere eller færre i alle Stykkerne, og har overhovedet 
ingen Værdi for Kritiken, da vi endnu have den 
lal, hvorefter den er skreven. Det er sært, at Sand- 
har taget sit Aftryk efter Rosenkilde, ikke efter hans 
pinal, der dog maa have været ham tilgængelig; thi 
le han benyttet denne, vilde han i det mindste have 
;aaet den Masse af Feil , Rosenkilde har flere end det 



SapplemeDt*, «de Sahm-Sandvigske SamliDger*; thi disse Udtr>l£ 
koDoe hos ubefæstede Læsere vælLke Forestillingen om en høiere 
Værdi af dette Aftryk som baaret af Suhms mægtige Aatoritet. 
Ved de Sahm-Sandvigske Samlinger forstaaes blandt danske Hi- 
storikere almindeligt de to Bind « Samlinger til den danske Hi- 
stories som Suhm udgav 1779—81, i Mellemrummet mellem det 
gamle og nye danske Magazin, og hvortil han benyttede Sandvigs 
Arbeide. Men i disse Samlinger forekommer Intet om det her be- 
handlede Spørgsmaal. — 
( Supplementet S. 22 og 26. 



31 g c. PldndaD-KUlcf. 



låge Nr. 126; ja Sandvigs Aftryk fmer eiidiia el P» 
Fefl til Rosenkildes, af hvilke den be^etigste er AarsblM 
tbii, da Rosenkilde her dog har det Rette:, 1533. 

Vende vi os da til det viriLelige Roslgaardske Nr. 126 
da finde ti dette Qvartbaandskrift i Cnirersitetsbibliotbeke 
nnder Mærket -B. U. H. <Rostg. 50)>. Paa OoDslaget, a 
et gammelt Pergaments*Missale eUer Gradual, staaer •>'! 
126*. Dette betegner det Nanmier, Haandskriflet hard 
i Conferentsraad Frederik Rostgaards Samling, der sol^e 
1726; det første Mæike derimod betegner dets nnværendj 
Nammer blandt de Rostgaardske Mannskripter i UoiYersiteto 
bibliotheket. Det har ingen anden Titel end Ordet •Lh 
teræ», skrevet med en gammel Haand øverst paaOmsIagei 
Udside. Manuskriptet begynder med enindholdsforteg« 
nelse; derefter følge Afskrifterne saaledes: 

I. Kong Christian Fs Brev til sioe Undersaater oø 
Bjslp imod de Svenske, 1436. Blad 2 verso — 3 recto 

II. Kong Christoffers Brev til Iver Jensen om at op* 
give Korsør, 1439. Bl. 3 v. — 4 vers. 

III. Kong Christoffers Dom om Tienden 1143. Bl. 
6 — 5 vers. 

IV. Bispernes og D. R. R. Skrivelse, at Kirkerne skulle 
laane Sølv til Landsknegtenes Lønning, 1531. Bl. 5 v — 7r. 

(Imellem Nr. 111 og FV, Bl. 5 verso, staaer en Notits 
paa 4 Linier om K. Henses Bryllup 1478, og om nogle 
Priser, ikke optagen i Indholdsfortegnelsen.) 

V. Kong Frederiks Brev af 1532 til Sjællands Bønder 
BL 7' r — 7 V. 

VI. En Kopi af Kong Christian den Åndens Leide 
1532*). BL 7 vers — 13 recto. 



1) d. e. Overeenskomsten af 1. Juli 1532. 



Kritiske studier. 819 

VII. Orfeide fra Hr. Niels ErichseDS Sønner til K. 
ttldemar og hans Søn Christoffer 1355. Bl. 13 r *- 14 reet. 

(8. Invictissinio et Qdei christiano (sic) amantissimo 
»bo eiu8 nominis V Scotorum reg^ Raphael Castames (?) 
tpanas. Bl. 14 reet — 15 vers. — Dette Stykke er 
optaget i Indholdsfortegnelsen). 

VIII. Om Møde i Halmstad 1468 af Danmarks og Sver- 
Rigsraader. Bl. 17 recto — 20 verso. 

IX. Kong Christians Brev til Nørrejylland om Hjælp 
Iver Axelsøn. Udateret. Bl. 20 v — 22 vers. Der- 
3'/4 Sider ubeskrevne, Bl. 22 verso — 24 recto. 

Blad 24 verso staae 3 latinske Smaanotitser, af hvilke 
ene har AarstalLet 1561 den anden 1580. Ikke op« 
le i Indholdsfortegnelsen. 

X. Concept af Kong Christierns Leide (1532). Uda- 
Jt. Bl. 25 recto — 26 recto. 

XI. D. R. Raads skriftlige Mandat af 1533, at Odense 
(es skal holdes. Bl. 26 recto — 27 recto. 

XII. En Dom imod Mester Hans Tausen, forhvervet 
Joachim Rønnow hos Danmarks Raad 1533. Bl. 27 

— 28 recto. 

XIII. Copi af det Brev, som Hertug Albrecht og Gre- 
lode udgaae til alle Landsting, dat. 19 Juni 1535. 

28 verso — 31 recto. 

N 

XIV. Register paa Fetalier i Kjøbenhavns Bestalning 
rø6. Bl. 31 V. — 32 V. 

XV. Contract imellem Hert. Christian og D. R. Raad 
ind ban blev valgt 1533M. Bl. 33 recto — 43 verso. 

— Derefter 6*/8 blanke Sider, Blad 43 vers — - 46 vers. 



^ Er UniODSbrevet imellem Danmark og Hertugdømmerne, dat. Kbhvn. 
1. Juli 1533. 



1 



320 C. Paludan-Muller. 

XVI. Danmarks Riges Raads og Adels Opsigelsesbrey 
til Kong Christian II. Bl. 47 recto — 48 verso. 

— Item Artiiiler, bvorfore de det gjorde. Bl. 49 reel 
— 56 verso. 

— Derefter */5 blank Side. 

XVII. Hertug Adolfs Forpligt, at han ei skuldi 

begjære Slesvigs Bispedømmes Administration; dat. Slesvi^Jj 
Fredag efter Cantate 1563. Bi. 57-— 58 verso (tydsk). 

XVIII. Quod dioecesis Slesvicensis sit sub jure nie 
tropolitico Arcbiepiscopi Lundensis; Udtog af 15 Aktstykk 
fra Aar 1259—1559. Bl. 59 recto — 61 recto*). 

XIX. Privilegia ducum et regum, item et alia c 
firmantium. Bl. 61 verso — 63 recto. 

— 3 Sider Bl. 63 verso — 64 verso tomme. 

Haandskriftet bar engang tilhørt Anders Sørense 

j 

Vedel. Vel bærer det ingensteds Vedels Navn ; men der kan' 
ikke være Tvivl om, at det er det samme som det, Vedel 
i sin promocondus^) anfører som Nr. «XIIIi» blandt sine 
Qvarter under Titelen «Literæ». Vort Haandskrifts ladhoM 
er de samme Aktstykker, i samme Orden, som promocoDduS| 
anfører under Nr. XIII, med Undtagelse afNr. 14 i promoc: 
«XIIf Literæ«, Kong Christian den Andens Rrønikepaa danske 
Riim, ogNr. 18 sammesteds: «de feudo Slesvicensi Svanio- 
gius», hvilke to Stykkec ikke findes i Haandskriftet og i^^^ 
anføres i dettes Indholdsfortegnelse. Derimod har Haand- 
skriftet et Nummer mere, nemlig det her ovenfor anførte Nr. 



*) øverst Ul Venstre S. 59 staaer: Dn. CaDcellarins håbet iotegras 
copias; øverst til Høire s. S.: docameDta vetera ecclesiæ Slesn* 
censis templi, de qao infra nomero 8. Den her nævnte Cantsler 
er sandsynligviis Johan Friis. 

'} Westphalen , Monumenta inedita Gennanic : et Cimbric: iV 
col 1692. 



Kritiske stadier. 321 

et Mandat om at Odense Reces skal holdes, hvilket ikke 
les i «XIIILiteræ» i promocondus , ligesom ogsaa 
i Indholdsfortegnelsen ikke anførte latinske Stykke 
liein dens Nr. VII og VIII mangler sammesteds, upaa- 
rlelig fordi det senere end Baandskriftets Indholdsforteg- 
er indført paa en fri Plads. — Haandskriftet har saa- 
kun atten af Nummerne i promocondus; at For- 
bisen i denne, i «XIII Literæ«, har 21 Nuramere, 
tre, ikke to flere encl Baandskriftets Indholdsfor- 
dse, er kun en tilsyneladende Uovereensstemmelse, der 
ler deraf, at Stykket: »Item, hvorfor de det gjorde« 
Loldsfortegnelsen staaer som et Tillæg til Nr. XVI, 
lens det i promocondus har sit eget Nr. 17. Af de 
Nummere i promocondus mangle altsaa kun to i Baand- 
tet, medens dette har et Nummer mere end «Xni 
sræ». Naar nu bemærkes, at Baandskriftet bestaaer 
selvstændige Læg paa eet eller to Ark, beskrevne 
ganske forskjellige Bænder og hvert for sig, uden For- 
sise med de andre Læg, indsyet i det fælleds Omslag, 
bliver det høist sandsynligt, at «XIII Literæ« blandt 
*\s Qvarter ikke har været et samlet Befte, da han 
\y sin promocondus, men et Bundt af særskilte Læg, af 
Ike han, elier en senere Eier, har borttaget Nr. 14 og 
y derpaa indheftet de øvrige atten Stykker i dette Om- 
og saa sat Indholdsfortegnelsen foran. Dennes Nr. XI 
in ikke være et senere end Fortegnelsen i promocondus 
tadlagt Stykke, men maa ligefrem være glemt i promocon- 
las, eller maaskee blot i Westphalens slette Aftryk; thi 
laaledes som det staaer i Baandskriftet kan det ikke være 
nedoptaget som et særskilt Blad ved Lægenes Sammen- 
læftnlng. Men trods disse Uovereensstemmelser er Ind- 
lold og Orden i den Grad identiske, at Tanken om en 

Bis«. Tidsskr. 3 R. VI 21 



323 C. Paludan-MuUer. 

tilfældig Lighed imellem Haandskriftet og promoncondui 
udelukkes. 

Hvert Læg er kjendelig beskrevet for sig, inden d« 
indheftedes; thi alle de ubeskrevne Blade i BaandskrifleJ 
eller Dele af Blade, ere overalt Slutningerne afLægeaei 

Disse Omstændigheder ere væsentlige Støttepunktet 

■ 

for Kritiken. Af dem følger først, at man ikke fra Lægenet 
Samling i eet Omslag kan slutte til Afskrifternes Samtidig" 
hed eller Eensartethed. 

Heftet bestaaer af syv Læg; der er mindst fire SI 
Papir; Afskrifterne vise sex ganske forskjellige Hænd 
foruden den Haand, der har skrevet Indholdsfortegnel 
og maaskee den første Side af Aktstykket Nr. I, sa 
den Baand, der imellem Nr. VII og VIII har senere end In 
holdsfortegnelsen skrevet det latinske Stykke 8, og den, fn^ 
hvem nogle usammenhængende Smaanotilser paa siås\» 
Side af 4de Lægj imellem Nr. IX og X, hidrøre. Disse 
tre Hænders Identitet drister jeg mig ikke til at afgjør^* 
Hvilken af de 6 Hænder der er den ældste, lader sig ikke 
sige; det lader sig overalt ikke afgjøre, om den ene er 
ældre end ^en anden, eller om de have arbeidet samtidigt 
hver paa sit Læg. Alle henhøre de upaatvivlelig til det 
16de Aarhundredes anden HalvdeeP). 

Af alt dette fremgaaer, at hvert Læg maa hriUtk 
prøves for sig. Det Enkelte bæres ikke af det Hele; thi 
der er i Virkeligheden intet Heelt. 

I det femte Læg, Blad 25— 32, to Ark, ere Indholds- 
fortegnelsens Nr. X, XI, XII, XIII og XIV afskrevne. 



M Efterat disse Stadier var afgivet tii TidsslirifleU RedacUoa, er det 
meddeelt mig af Hr. Pastor Dr. phil. H. F. Rørdam, at den første 
af de forskjellige Hænder i deUe Haandskrift er Anders Søreose» 
Vedels egen ham vel bekjendte Haand. 



Kritiske Studier. 32S 

banden, som ikke forekommer oftere i Haandskriflet, er 
D meget ø¥et, Skriften lille, men let læselig for Enhveri 
er er vant til det 16. Aarhundredes Forkortninger og Ret- 
Irivning. Men Afskrivningen staaer saa langt under den 
ilbørlige Nøiagtighed, at Tilliden betydeligt svækkes. Nr. 
L og XI kunne ikke engang kaldes egentlige Afskrifter af 
Bfdige Dokumenter; Nr. X har til Overskrift: «Concept 
ipaa thenn leide, som høigbaarne første Konning christiern 
'fik»; dette maa forstaaes som Titelen paa ForlcegabladeL 
UleTegn vise, at det virkelig har været Udkastet til det 
ledragerske Leidebrev, Enud Gyldenstjerne gav Kong Christian 
len Anden i Norge 1532, ikke dette Aktstykke selv, hvorfor 
Igsaa alle Udstedernes Navne ere forbigaaede. Ogsaa som 
Afskrift er Stykket slet, et Par Steder endog meniugsløst 
tiler tankeløst urigtigt, saasom naar Leide tilsiges Kong 
Ckistiern og alle hans Raader og Tjenere under to, istedetfor 
Oflder to Hundrede, hvilken Feil kommer igjen etParGaage. 
£t Sted er et Par Linier oversprungne, som man seer 
deels af den forstyrrede Sammenhæng, deels ved Sammen- 
stilling med Aktstykket selv i Hvitfelds Frederik deu Førstea 
Bistorié (Qvartudg. p. 325). Enten har Afskriveren nøiagtigt 
efterskrevet en slet og skjødesløs Copi af det virkelige 
CoDcept, eller slet og skjødesløst afskrevet sin Original. 
I begge Tilfælde kan denne Afskrift ikke komme i Betragt« 
niog ved Sidep af Hvitfelds Udgave. 

Umiddelbart derefter følger, uden Overskrift, Nr. X(, 
<ler i Indboldsfortegnelaen betegnes som Danmarks Raadø 
skriftlige Mandat 1533, at den Odense Reces af 1527 skal 
endelig holdes. Stykket er ikke Andet end Begyndelsen 
^ den første Reces fra Interregnet efter K. Frederik den 
Førstes Døå^ den af 3. Juli 1533^ nemlig de første ib^h 
LiDier af Recessen i den danske Krag U, 284, eller de 



324 G. Paludan-Maller. 

første 23 V4 Linier i Rosenvinges Udgave *), hvortil er feicl: 
«Ere vi Alle saa eendrægteligen med hverandre saa (sic 
«een8 vorden, at forne Odense Reces skal herefter ubr» 
«deligen ved Magt holdes. Givet i Kjøbenhavn etc. Tor& 
et dagen næstefter V. F. Dag visitationis Aar MDXXXIIU 
hvilket ikke er en Afskrift, men et Udtog af det tilsva 
rende Sted i Recessen; saavel det nærmest Foregaaend 
som alt det Efterfølgende, indtil Dateringen, mangler ber 
Og det Afskrevne Qerner sig i mange Enkeltheder fra d 
to trykte Udgaver af Recessen. Det er saaledes vist, 
hele dette Nr. XI er vildledende, fordi det maa vække d 
Tanke hos den, der ikke kjender Aktstykkerne fra Her 
dagen af 1533; at der foruden Odenserecessens Éekræflelsi 
i Recessen af 1533 desuden er udgaaet et eget Mandat 
derom. Intet Blad mangler i Læget; der har aldrig staaet 
Andet end der nu staaer. Hvitfeld derimod har havt éei 
hele virkelige Aktstykke for sig og givet et punktviis Udtog 
af det i sin Christian den Tredie. 

Hvad det fjerde Aktstykke i Læget angaaer, Indholds- 
fortegnelsens Nr. XIII, da have vi delte Hertugens og Gre- 
vens heftige Opraab til Bønderne trykt baade i Hvitfelds 
Christian den Tredie Bl: Piij — Q. og i Supplementet til den 
danske Krag S. 22 efter Rosenkildes Afskrift af dette 
Vedel-Rostgaardske Manuskript. Hvorfra Hvitfeld har Sit, 
vides ikke; men sagtens er det efter en af de mange 
Originaler, der bleve sendte omkring i Sjælland. Af dette 
Opraab findes i Geheimearchivet en samtidig plattydsk 
og i Langebeks Diplomatarium en dansk Afskrift, rettet 
med Langebeks Haand, efter en Copibog, der har tilhørt 



») GI. d. LoTe IV, 145. 



Kritiske studier. 32^ 

iskop Hersleb. SammenligDer man nu denne og Hvitfelds 
dgave med hinanden og med den tydske samtidige Afskrift, 
re vel de danske ikke indtil hvert enkelt Ord indbyrdes 
rereeasfitemmende, eller stemmende med den tydske ; men 
orskjellighederne ere ikke mange, og de vedrøre ikke 
leningen, saa at vi i dem alle tre have Aktstykket med 
Istrækkelig Nøiagtighcd. Derimod slaaer den Vedel-Rost- 
aardske Afskrift saa langt under de tre andre, at den slet 
Kke kan komme i Betragtning ved Siden af dem , navnlig 
tke ved Siden af Hvitfelds Aftryk. Hele og halve Linier 
re ligefrem oversprungne, hvorved i det mindste paa eet 
ited deD stilistiske Sammenhæng afbrydes, og paa flere 
leningen svækkes, blandt Andet ogsaa et ikke over- 
(pringes. Jeg skal ikke trætte Læseren med at anføre 
fisse Steder, men blot oplyse, at alene i dette Stykke 
OHrspringer Haandskriftet 85 Ord af dem, der findes i 
ft'plomatariets danske Afskrift og have Hjemmel i den 
samtidige tydske, hvilke ogsaa for største Delen findes hos 
Bvitfeld. Indlysende bliver det saaledes, at Afskriften hos 
Vedel-Rostgaard hidrører enten fra en skjødesløs og flygtig 
Skriver, eller fra et maadeligt Forlægsblad. 

Det femte Stykke i dette Læg, Nr. XIV, Optegnelsen 
af de høie Priser i Kjøbenhavn under Beleiringen 1536, 
har mindre at betyde for den Kritik, der sigter paa For- 
holdet imellem Hvitfeld og Afskrifterne i dette Haandskrift; 
men det giver en god iMaalestok for Værdien af Rosenkildes 
Copi og af de Aftryk hos Sandvig, der ere tagne efter 
denne; thi trykt er Stykket, som ovenfor sagt, i Sup- 
plementet til den danske Krag S. 26. Det viser sig 
ved en Sammenligning, at baade Aftrykket og Rosen- 
lundes Copi staae langt under denne Vedel -Rostgaardske 



326 C. Paludan-Maller. 



Afskrift^), hvis nøiagtige Gjeogivdise af det ubekjendl 
Forlægsblad efter Analogien fra de øvrige Stykker dog ikl 
kan være hævet over stærke Tvivl. 

Det er saaledes paavist, at i det mindste tre af i 
fem Afskrifter i dette femte Læg ere vildledende, skjøde 
løse Gopier, eller Gopier efter daarlige Forlægsblade, at 
overspringe hele Linier, hvorved Meningen forstyrres ell 
reent gaaer tabt, at de udelade mange Ord uden at an 
Grund end Hastværk og Flygtighed er at opdage ; saa man 
vel erkjende, at ved Siden af andre og bedre Afskrifter e 
Aftryk have disse Vedel-Rostgaardske Afskrifter ingen 
tydning. De kunne i Tvivlstilfælde ikke have Magt til 
gjøre deres eiendommelige Læsemaader gjæidende. 

Hermed er ogsaa Dommen fældet over Nr. XH, 
3die Stykke i dette Læg og med denne Afskrivers Haand, 
det der har til Overskrift: tOeiatlig handdl medt tnesUr 
•hans tagessmn^. Ogsaa dette Stykke er en upaalidelig 
Afskrift, som udelader en heeL Linie, hvorved Sammen- 
hængen og Meningen gaaer tabt. Det hedder meningsløst 
netop paa det Sted, hvor Anklagen for falsk Lære om 
Nadveren fremkommer: — aoc^h ther offuer skulde mester 
»hans tagessønn paa Gapetells hussit y nogle Danmarcks 
nRligis Raadtz næruerrelse talett forEl Joachim Røddw 
•vnder øgne meth nogle obenbare ordt for oss som Mester 
«bans tagessønn skulde haffue forskrefifuit och sagtt tbed 

«høiguerdighe altteris Sacramentt for neer» Her er 

imellem Ordene « nogle« og • obenbare ordtt over' 
sprunget: ihaanlige og hovmodigeOrd. Itemvarog 



>) Sandvigs Aftryk bar f. Ex.: « Jerne Kaal til X Personer til et 
Maaltid 5 MariL«. Hvad mon Jernliaal er for et Slags Kaal, spørger 
Læseren. Han kan dog spare sig Hovedbrug; thi 4 Sandvigs og 
Rosenkildes Original staaer tydelig nok: Item Kaal tilX Persooer. 



IM'iUske Studier. 327 

ogle»; og imellem «ordt» og cfoross« er glemt: nrørt«. 
»ette seer man ikke alene af Bvitfelds Udgave, men ogsaa 
f den Bartholin-Rørdamske , for hvilken dog det samme 
orlægsbiad ligger middelbart eller umiddelbart til Grund. 
De væsentligste andre Afvigelser, der kjendelig nok 
Idrøre fra Dnøiagtighed og Flygtighed, ere disse: 
.«for Enn bogh», istedetfor ^) : «skenndtzbog» 

— ohand nogen Aar silden vdskreffoch prentheloedtt«, 
(8iden forlæ denne*). 

— «meth sinn egenn band corrigeritt vdskrefifuit och 
ffiiersett hafirde», (ciwdi skreffvit*). 

— «och setthes effth'er thenn cbristelige Rommere 
urkis widtackt och skickelse baade mostran tz och pixide«, 
|>i monstrantzo) 

— atha eifterdi sodanne sager« (atho effther saa- 
føe sager«) 

— «wdcn hues the werdighe herrer biscoper och 
prelather naadeligenn ansee ville«. 

( — «wden hwes dy iBverdige herrer bisper oc præ- 
li^Uber hannom naadeligenn ther wdj ansee wylde« — ) 

— »att band her efiflher icke skall befatte segh meth 
Doger afif for25 kircker att predicke — 

( — »ther y att predicke« — ) 

— »skall band gififue segb ber aff stififthed indenn enn 
Maanidtz tiid, och siden ber effther« 

(« skall band giffve sig tb er aff stifflhet indenn enn 
maanedtz tiid att senisthe, och siiden ther efiflher«) 

— «emoed bispens villie, samtycke och befalningb« 



) nemlig i Rørdams Aftryk efter Msc. Bartholinianum, der som nær- 
beslægtet med den Vedel Rostgaardske Afskrift er lagt til Grund 
for Sammenligningen. 



"■] 



328 C. Paludan-Muller. 

( — «einoclUh bispens willie, widskab, samticke o« 
befalling* — ) 

— «som lære och forkynde thed hellige £uangeliua 
aoch gudtz ordt som the andsuare ville, thisligiste mini 
MSlreret — 

( — som dy antsvare wille och bekenndt wæ 

— ownder wore signelther« mangler. — 
I dette Vedel-Rostgaardske Haandskrift er altsaa Ak 

stykket saaledes afskrevet, at en heel Linie og mindst 1 
Ord ere oversprungne, hvilket paa to Steder gjør Afskri 
meningsløs, saa at de alene kunne hidrøre fra Sjusk 
Afskriverens eller Forlægsbladets. Det er deraf indlyse 
at Udeladelsen af «ikke» paa det afgjørende Sted i og 
sig ikke kunde betragtes som Andet eller Mere, end d 
ISdeSkjødesløshed til de 12 andre. Hertil kommer endn 
at der hverken i dette Stykke eller i hele det 5te Læg & 
Spor af, at Skriveren har gjennemlæst og corrigeret det 
Skrevne; der er kun en eneste Rettelse i Hertugens o§ 
Grevens Manifest, hvor fem feilskrevne Ord ere udslettede 
i Linien, altsaa under den første Nedskrivning. 

Denne sjuskede og upaalidelige Afskrifts Feil er det 
nu, Rosenkilde har forøget 'med smaa og store af sine 
egne. For at charakterisere Rosenkildes Arbeide saaledes, 
at det ikke mere skal komme igjen, saa længe vi have 
hans Original, sammenstiller jeg her Hovedstedet i Akt- 
stykket efter begge Afskrifter: 



Vedel-Rostgaard. 
(Rosenkildes Original). 

— och ther offuer skulde 

Mester hans tagessønn paa 

Capetells hussit y nogle Dau- 

marcks Riigis Raadtz ner- 



Rosenkildes Afskrift. 

— och ther effther skulde 
Mester Hans Tagesøn pa^ 
Kapitels Huusit y nogle Dao- 
markis Riigis Raads Nerue- 



Kritiske Studier. 



329 



errelse talett for?| Joachim 
tønnw vnder øgne meth 
ogle obenbare ordt for oss 
om Mester hans Tagessønn 
kulde haffue forskreffuit och 
Bgtt thed høiguerdighe Al- 
iris Sacramentt for neer, 
dm meth tuende hans bø* 
er tha for oss beuisses 
ch band ther for orsagett 
egh y saa maade Endogh 
and enn aff samme bøger 
ifflher huilclienii thenn Ad- 

• 

leoQ skreffueD var selffuer 
neth sinn egeDo band cor- 
%ritt vdskreffuit och off- 
Dersett haffde att thed war 
Siff enn skriffueris forsøm- 
melse om ther wor nogett 
wdy forsett, thet høguerdighe 
Sacramente paa rørde, Men 
tha bekende och tilstod Me- 
ster hans att were Sandelighe ' 
thed verdighe gudtz legomme 
vnder brødt och Wins lig- 
iielse som enn christeligh 
prest consecrerer och wigder 
y messe Embede och setthes 
effther thenn christelige 
Horømere kirckis widtackt 
och skickelse baade mostran tz 
och pixide. 



relse talet fornefnte Jochum 
Rønnou under Øyne mz 
nogle obeobare Ordt for os, 
som Mester Hans Tagesøn 
skulde haffue forskreffuit och 
sagt thed høiguerdighe Al- 
terns Sacrament for nær, 
som mz tuende hans bøger 
tha for os beuisses , och 
band therfor orsaget sigh y 
saa maade , endogh band 
udaf samme bøger efter 
huilcken the andre skreffne 
var selffuer mz sin egen 
Hånd och signet udskreffuit 
och opsat haffde, at thed 
var aff en Skriffueris For- 
sømmelse, om ther var no- 
get udy forseet the høguer- 
dige Sacramenter paarørde, 
tha bekiende och tilstod 
Mester Hans at vurre sande- 
ligh thed verdigh Gudz le- 
gome under Brødt och Viins 
Lignelse som en Christelijgh 
Prest sømmer och wigder 
y Messe-Embede och thette 
effther then Christelige Rom- 
mere Kirckis^ widtackt och 
skickelse baade mostrantz 
och pixide. 



330 C. PaludaD-MuUer. 

Man seer altsaa, at blot i disse faa Linier har Rosenkilde 
ikke alene ikke stødt an mod sin Origipals grove Feil, at 
udelade en heel Linie, hvorved Stedet bliver uforstaaeligt, 
men har indbragt en god Deel større og mindre Afvigelse 
fra sin Original, af hvilke nogle gjøre hele dette afgjørendi 
Sted til aldeles ubrugelig Sniksnak. Bar jeg da havt Di 
i at kalde Sandvigs Aftryk af Dommen over Haos Tausei 
en ussel Copi, eller i at undre mig over, at Nogen kun 
falde paa at opstille det imod Hvitfeld? Det er jo ikb 
Andet, end et ikke feilfrit Aftryk af en slet og tankel 
Afskrift af en flygtig og sjusket Afskrift af et ubekje 
Forlægsblad^ hvis Afstand f^a Originalen Ingen kj ender. 

Men Dr.^H. F. Rørdam har unegtelig forebragt Nog 
der ikke kan affærdiges med en Baandbevægelse, idet bi 
har fremdraget den Bartholinske Afskrift af Åktstykk 
hvor det afgjørende •ikke* ligeledes mangler. Det biM 
altsaa nødvendigt at tage denne Afskrift under næroiere-^ 
Behandling for at prøve, om den maaskee har større Magi« 
end den Yedel-Rostgaardske til at omstøde den meer enll 
trehundredaarige Overlevering omTausens ædle og modigei 
Forhold i de fire oprindelige Vidnesbyrd. Meget hek\ager( 
jeg, derved ikke selv at kunne benytte det BartholinskeJ 
Manuskript, da dette er udlaant fra Universitetsbibliotheket, 
saa at jeg maa nøles med en Afskrift af dets 3die Tome, 
der har tilhørt Suhm og nu findes i det store kgl. Bibiio- 
thek, samt med Dr. Rørdams Aftryk i Ny Kirkehistorisi:^ 
Samlinger 3, 13. Dette ei^ dog udført med saa kjeudelig 
Omhu, at man maa kunne forlade sig paa dets correcte 
Gjengivelse af lOriginalen. 

I Bartholiniana er Aktstykket afskrevet af Arne Moj' 
nussen] hans Navn gjælder som Sikkerhed for, at delte er 
skeet med Omhu; dog maa det ikke oversees, at det var 



Kritiske Studier. 331 

Aarene'1686 — 1690 Arne Magnussen arbeidede hos Tho- 
las Bartholin som hans Amanuensis, navnlig ved Afskriv- 
iog^), da han endnu var en Student paa nogle og tyve 
Ur, der hidtil havde fortrinsviis beskæftiget sig med is- 
bdske Sager. Det er altsaa ikke den modne danske 
Idgransker og Samler , men en Begynder og Udlænding, 
have for os i denne Afskrift. Derved svækkes Tilliden 
I dennes Nøiagtighed, navnlig med Hensyn til Opløsningen 
'Forkortninger, der ere saa hyppige i gamle danske 
krifter. Der udkræves et sikkrere Herredømme over 
immeldansk, og en større historisk Kundskab , især en 
ere detailleret, end den unge Begynder rimeligviis kan 
ive havt. Dette finder nu netop megen Anvendelse ved 
m her behandlede Arnæmagneanske Afskrift; thi den er 
e fri for Besynderligheder, der neppe kunne hidrøre fra 
end uheldig Opløsning af Forkortninger, saaledes to 
Sdoge Formen Ulfs tand er (i Enkeltal) for den bekjendte 
Msslægts Navn, der forekommer saa hyppigt i Aktstykker 
^ det 16de Aarhundredes første Halvdeel, altid i Formen 
Ifetand, hvor forskjelligt det iøvrigt bogstaveres. Lige- 
'des vilde den, der var det danske Sprog ganske^ mægtig, 
^ke have skrevet, at Biskopper og Prælater «i rætthe 
Bffde kallede» Mester U. T., eller at M. H. Tausen med 
ne Anhængere havde sig «befatthede» med alle Kirker, 
> dsl. Det er aldeles ikke Utænkeligt, at den unge Is- 
soder kan hlave miskjendt det saa hyppigt forekommende 
Ue Forkortelsestegn for «ikke>». 

Men sæt ogsaa, at han har været fuldkommen correct, 



^] JoQ Olafsen fra Grunnavil^s OptegDelser i V^erlauffs Biografiske 
SfterretDinger om Arne Magnussen , Nordisk Tidsskrift for Old- 
kyndighed 3, 16. 



332 C. Paladan-Muller. 

saa kan netop derved Feil være indkoniDe i hans Afskrif 
dersom de have staaet i hans Original. Denne var i 
Papirshaandskrift, der i Bartholiniana betegnes som •m 
nuscriptum chartaceum, capsa Cyprianus, ordo 4 in 4lo 
hvilket betyder, at dette Qvarthaandskrift stod i fjen 
Række i Skabet Cyprlanus i det gamle Universitelsbibli« 
thek førend Branden 1728, da Skabene betegnedes nu 
Kirkefædrenes Navne saaledes som de i det Cottonske D 
bliothek i det Britiske Museum ere mærkede med de n 
merske Keisere^. Dette Cyprianus-Haandskrift har saaledl 
nu i 140 Aar ikke mere været til. Det indeholdt Afskrift! 
af Absalons og Lage Urnes Testamenter, af «CondemDi 
M. Johannis Tausani«, og maaskee af flere Stykker, hii 
der ikke kan skjønnes med Sikkerhed af den Suhoisl 
Copi eller af Dr. Rørdams Meddelelser. Det Tausensl 
Aktstykke var altsaa ogsaa i Cyprianus-Manuskriptet & 
Afskrift, — men hvoraf? af selve det oprindelige AM 
stykke? — neppe; thi den har en Feil, der ikke kao bavi 
staaet saaledes i dette, nemlig det meningsløse : — *vaeå 
nogle borgere aff roer maalU, istedetfor: «af hvert Roers« 
maaln, saaledes som Hvitfeld har det. Rodermaal eiiej 
Roersmaal var den ældre Benævnelse paa Kjøbenhavns ot 
Q varierer^). Den Vedel-Rostgaardske Afskrift har neto 
den samme Feil; da nu Intet mere end fælleds Feil visei 
Slægtskab mellem Afskrifter, saa maa det erkjendes, a| 
Vedel-Rostgaard og Bartholin-Rørdam ere nær heslægiedey 
især da de ogsaa have den eiendommelige Vending fælleti^ 



>) Pontoppidan, Origines Hafnienses p. 184 483. — I Biskop EngeU* 
tofts Aftryk (ovenfor S. 6) af Aktstyliket efter baade Hvitfeld oe 
Burtholin- Rørdam, har han beholdt Hvitfelds Læsemaade, udeo at 
bemærke dens Afvigelse fra den anden Cdgave. 



KriUske Stodler. 333 

t Hans Tansen bekjendte Og tilstod tatth wære sandellig 

bet werdigé Gudtts legome*; de udelade altsaa begge 

kke alene detafgjørende «ikke», men give de nærmeste Ord 

en og samme Vending, afvigende fra Ordstillingen hos 

ivitfeld: «ikke at være det sande*. Men dette Fami- 

ieforhold imellem de to Haandskrifter kan ikke forklares 

lom Afstamning i lige Linie: Cypriaous-Haandskriftet kan 

Ikke være afskrevet efter Vedel-Rostgaard, fordi det, som 

n'ist, bar maDge Tilføielser, især den Linie, hvis Forglem- 

(Delse gjør Hovedstedet uforstaaeligt i det sidstnævnte, og 

lom Cyprianusskriveren ikke kunde falde paa af sig selv; 

og Vedel -Rostgaard ikke efter Cyprianus-Haandskriftet, 

dersom man ikke vil gjøre hin til en ligesaa ussel Copi af 

ideDDe, som Rosenkildes er det af Vedei-Rostgaard selv. 

{Slægtskabet lader sig kun forklare som et Søskende- eller 

^«8kendebarns-Forhold , idet der for begge antages enten 

^n fælleds Original, eller for hvert af dem en særskilt 

Original, begge skrevne efter en og samme Afskrift af 

Aktstykket. At der har været flere Afskrifter af dette end 

<^em, vi nu have for os, sees f. Ex. af Vedels promus 

I condus og af Catalogen over Præsident ftesens Bibllothek. 

' Dr. Rørdams Meddelelse er saaledes et — jeg betvivler 

\ ^et ingenlunde — correct Aftryk af en Afskrift, hvisNøf- 

I agtighed ikke er sikker, efter en ældre Afskrift, der nu 

I er forsvunden, og for hvilken et Ubekjendt laa tilgrund, 

^vis Afstand fra det oprindelige Aktstykke ligesaa lidt 

ejendes som ved det Vedel-Rostgaardske Haandskrift. Men 

saaledes blive Vedel-Rostgaard og Bartholin-Rørdam ikke 

^0 selvstændige Vidnesbyrd for den betydningsfulde Dde- 

ladelse af tikke*, men to Repræsentanter for en og samme 



334 G. Paludan-MuUer. 

fra det 16de Aarhundrede hidrørende Afskrift af Akt 
stykket 1). 

Kan nu denne Dbekj endte have Magt til at kuldkast! 
Alt hvad de fire oprindelige Vidner meddele om Tausen 
Nadverlære efter Aktstykket? Hvorfor ikke, ville Modst 
derne maaskee sige: een God er bedre end fire Daarligi 
Ja vel; men saa skal det først bevises, at den Ene hi 
saa store Fortrin for de Mange i andre Punkter end i d 
hvorom Striden dreier sig, at han alene kan gjælde fi 
den Gode. Dette kan man ikke; thi reent bortseet end 
fra den Cbekjendtes Retskrivning, som vi ikke kunne fi 
Øie paa gjennem Efterkommerne, saa staaer han i I 
over Hvitfeld, men under ham i det meningsløse: « 
Roermaaln. Thi vil man ikke udsætte sig for at dømm 
for petltio principii, tør man naturligviis ikke sige: dei 
Dbekjendte staaer over Hvitfeld deri, at han rigtigen ude 
lader «ikke». I alt Andet har han kun hvad Hvitfeld ogsaa 
har. Og de tre andre oprindelige Vidnesbyrd ere iiaoi 
ogsaa imod, idet de slutte sig til Hvitfeld. 

Endelig kommer hertil hvad der, om det endog stod 
ganske ene, maatte drage Kritikeren over paa Hvitfeld^ 
Side: Udeladelsen og Tilføielsen af hiint »ikke« taale iogea 
Sammenligning. At overspringe er en søvnig, ilfærdig, 
skjødesløs Afskrivers daglige Gjerning; men at indskyde 
et Ord, der forvandler Nat til Dag, er et falsum. Baf 
den llbekjendte havt et smaatskrevet Forlægsblad med For- 



1 



) Naar Biskop Engelstoft (ovenfor S. 9) paiayiser et Fortrin hos Bar- 
tholin-Rørdam fremfor Hvitfeld deri, at hin har bevaret sin Ori- 
ginals Retskrivning, denne ikke, saa overseer han, at vi i*^^ 
kunne sammenholde Hvitfeld med hans Original, og at Arne Mag- 
nussen, om han har været correct, i alt Fald kun gj( 
CyprianW'Haandtkriftets Retskrivning. 



KriUske Studier. 335 

irtninger for sig, kunde han letteligen oversee et utyde- 
;t T9 den hyppigt forekommende Forkortning for ikke 
ler el; og var han en mekanisk Copist — mine Mod- 
andere kunne ligesaalidt negte det, som jeg tør paastaae 
ii — saa er der i det omtvistede Steds Context intet 
irogligt Stødende, der kunde gjere Udeladelsen af «ikke» 
lafaldende nok til at fremkalde Studsen hos den jævnt 
Bnksomnie. Hvad berettiger os til at antage den Ube- 
iendte for en bedre Afskriver end den Vedel-Rostgaardske, 
er blandt Åndet hopper let over en heel Linie, hvorved 
ammenhængen mellem Sætningerne aabenbart og iøine- 
kldende afbrydes? — eller i alt Fald end Cyprianusskri- 
|iren, der lader Forglemmelsen af Ordet hvert foran Roer- 
^ passere? — Havde derimod Hvitfeld, der kan have 
iivt det oprindelige Aktstykke selv for sig, indført «ikke» 
^tø Text, hvor det manglede, og det i en Forbindelse, 
bor Virkningen blev ligesaa stor omtrent, som om Nogen 
hdskjød dette lille Ord «ikke* imellem det åndet og tredie 
Ord i den første Troesartikel , saa maatte det være gjort 
iDed fuld Bevidsthed, netop ifølge Eftertanke over Menin- 
K^n, ikke af Tankeløshed. Men nu vil dog sikkert Enhver 
indrømme, at der er langt slørre Sandsynlighed for en 
almindelig menneskelig Skrøbelighed som en Smule Sju- 
'i^eri, end for en bevidst Forvanskning af et offentligt og 
Mange bekjendt Aktstykke. 

Det kan efter det ovenfor Udviklede dog virkelig ikke 
for Alvor bestrides, at de oprindelige Vidnesbyrd afgjort 
^le for Rigtigheden af Hvilfelds Text, altsaa for Rigtigheden 
af den, indtil denne Strid reiste sig, ene gjældende Frem- 
stilling af Tausens Forhold i Rigsraadet den Ude Juli 



336 G< Paladan- Mailer. 

Anden Afdeling. 

9e ildre flnide. 

I. 

Aktstykket i sig selv. 
Kan Akten have lydt som den maa komme til at lydi 
hvis de have Ret, der udelade tikke«? Nei, dette moc 
siger dens Ord og Mening. Jeg vil her ikke dvæle vei 
at det først er efter lang Grublen over hvert enkelt Or 
og dets Stilling i den afgjørende Sætning, man faaer Bu| 
med det sig umiddelbart paatrængende Indtryk, at Rigs 
raadets Gjendelse ligefrem viser tilbage til det Foregaaendl 
Men skal tikke* bort, da maa de paafølgende Ord: 
tDa efter saadanne Sager, Klage og Kæremaal saoime MesM 
tHans imod gik, blev der saa paasagt, at l^annem derfo 
•burde at straffes efter Loven, og stande til Rette soi 
»Stads Privilegier indeholde»^) 

forstaaes som om Ordet saadanne kun viste tilbage pai 
de to første Klagepunkter, ikke tillige paa det tredie, d(^ 
nærmest foregaaende, det om Nadveren. Stedet maatte <ii 
læses som om der stod: 

tDa efter dem af de ovennævnte Sager, Klage og Ksere- 
maal, der gik Mester Hans imod, men ikke efter det Kære« 

I 

maal, der afvistes som ubegrundet« o. s. v. 
Men en saadan Læsning vilde jo være reent vilkaarlis 
baade i sig selv, og tillige deri, at den nødvendig maatte 
tillægge Rigsraaderne denne Tankegang: ti de to K^^^' 
maal er han skyldig, men i den tredie saa aabenbar uskyldig^ 
at vi ikke engang have nødig at udtale vor MeDiog 
om dette Punkt»K — thi erklæret ham uskyldig, el'^^ 
overhovedet udtalt sig om dette tredie Punkt have de jo 
ikke. Vilkaarligt er det ogsaa, at læse Sætningen sow 

^) InterpuDktioneD er Hvitfelds. 



Kritiske Studier. 337 

>d der med denne Interpnnktion : «da efter saadanne 
^er, Klage og Kæremaal, hvilke samme Mester Dans 
od gik«, — dette er den nødvendige Læsning, hvis 
iLke* udelades; et Relativ maa altsaa indskydes imellem 
ereonaal og samme; og Ordene: «imod gik* maa ud- 
g;ges som at han var bleven overbeviist om Klagens 
gtighed. Men disse to Ord sige i sig selv ikke mere, 
d at der gik saadanne Klagemaal imod Hans Tausen; 

Sætningen læses naturligere saaledes : « Da efterdi saa- 
lone Sager, Klage og Kæremaal gik imod H. T.»; og 
lar der læses saaledes, kan der ikke være Spørgsmaal om, 

«saadanne» maa vise tilbage paa alle tre Kæremaal. 
t «efter» meget vel kan staae for »efterdin, vil Enhver, 
ar kjender Datidens Skriftsprog indrømme; til Overflod 
^sætter jeg i Randen nogle Beviissteder^). 

Modstanderne maa dernæst forstaae disse anførte Ord: 
«(faefter» o.s.v. som en Domsconclusion, hvis Indhold 
IT, at da Hans Tausen er funden skyldig i de to Klage- 
poster, saa, uagtet han er uskyldig i den tredie, skal han 
(traffes efter Loven og staae til Rette efter Stadsprlvile- 
Sierne. Men i Virkeligheden er slet ingen egentlig Dom 
fffildet, idet Aktstykket selv viser, at Hans Tausens Sag 
netop ikke er afgjort -tilRette«, men »til Minde«, ved 
en Mægling imellem ham og Prælaterne. Skal det gjælde 
foren Dom, da bliver det en uendelig Dom, der ingen 
Virkning kunde have, med mindre der paafulgte en anden 
Dom, af rette Vedkommende, om de Lovbestemmelser, 
W kom i Betragtning, og om disse Bestemmelsers An- 
vendelse paa Hans Tausen; derfor hedder det ogsaa, at 
Tausen burde straffes efter Loven, ikke at han bør; thi 



') Rosen Yio ges Gi. Daoske Domme, I, p. 82. 15S. II p, 29. 

n«t. TIdstkr. 3 B. VI. 22 



338 C. Paludan-Muller. 

Rigsraaderne have ikke sagt, hvad der skal skee 
ham, men Kun afgivet en Erklæring om deres Mening an« 
gaaende Klagepunkterne, da de ved den tinuddelbart paaH 
fulgte heldige Mægling have kunnet gaae udenom d 
Farlige og Vanskelige i at fælde en endelig Dom over d 
Anklagede. En uendelig Dom er ingen Dom. 

Overhovedet kunde de verdslige Rigsraader, der ha 
udstedt Akten, ikke være Dommere imellem Hans Taus 
og disse Anklagere i denne Sag. Skulde Injurieklag 
paadømmes af en verdslig Ret, maatte det i alt Fald ha 
været af Kjøbenhavns Borgermestere og Raad som Tausei 
borgerlige Øvrigbed; deres Dom kunde saa ifølge Sta 
Privilegier indankes for Kongen; men en Dom af Sta 
retten maatte gaae forud. Dette er ikke skeet her. D 
klages strax for en Samling af Verdslige, som ikke 
Rigsraadet eller Stadsretten, men kun nogle af RigsraadeU- 
verdslige Medlemmer i Forbindelse med Borgermestere^ 
Raad og udvalgte Borgere fra Kjøbenhavn og Maimu 
Dette er ikke en Domstol, men en anseelig Forsamliog/j 
der kan høre paa en Disputats, udtale en Mening og 
foretage en Mægling mellem de Stridende, ikke .afsige eaj 
egentlig Dom. Efter den da i Danmark gjældende Rets*) 
forfatning kunde denne Sag overhovedet kun paadømfi]^^ 
af den geistlige Dommer. Jeg vil her ikke fremhæve, at 
den katholske Kirkeforfatning endnu 1533 var den aner- 
kjendte; thi den havde unegtelig lidt saa haarde Anfæg- 
telser i de sidste Kongers Tid, at Haandhævelsen af dens 
Ret nok kunde trænge .til Verdsliges Bistand. Men Bidrig 
kunne disse samme Rigsraader, som trods den evangeliske 
Minoritets Indsigelser, ja trods det derved uundgaaelige 
Brud i Rigsraadet selv, havde givet Recessen af 3die Juli 
Lovskraft, 11 Dage derefter paa den samme Herredag 



Kritiske Studier. 339 

le 8ig selv saaledes paa Mundeo, at de skulde gjøre 
til Dommere i en reent geistllg Sag; og endnu mindre 
nne Prslateme tænkes at ville have bortkastet de For- 
le , Recessen gav dem , inden Blækket var bleven tørt 
i Pergamentet. Recessen af 3die Juli 1533 stadfæster 
^rykkelig Odenserecessen af 20de August 1627, hvis 
te Artikel netop siger, at 

bisper og Prælater maae og skulle bruge ogbeholde 
eres Jurisdiction, som de hidtil gjort have, og 
;tte aabenbare Skrifte og Poenitents dennem som vedbør, 
>g saa at Kronen, Adelen og Lægmænd tage Bøder 
ig Faldsmaal af deres egne Bønder og Tjenere efter 
»ven, undtagen^) Mandsslæt, Kirkefred, og hvo som 
daaer eller violerer Præster, Kirker eller Kirkegaarde, 
eller og der tager eller røver fra den hellige Kirke 
deller Kirkens Personer uden Dom eller Rettergang. 
|hr Recessen af 3die Juli 1533, efter Lands Lov og Ret, 
Ide altsaa Prælaterne have kaldt Bans Tausen for 
ilde Biskops Domstol som den, der havde brudt 
Lefreden o. s. v. Naar de nu desuagtet her traadte op 
Prædikantens Anklagere for en verdslig Forsamling, 
dette ikke have været for at faae en Dom over 
af en incompetent Ret, men har sikkert havt en po- 
Grund. De stode vel nu med Recessen af 3die Juli 
inden, — de vidste baade hvad den kunde bruges til, 
lli¥ad de agtede at bruge den til; men vilde de ogsaa 
he istand til at gjennemføre Forfølgelsen af de selvgjorte 
iMlikanter ligeoverfor det i det mindste i Sjællands og 
lånes Stæder overmægtige evangeliske Parti? Ja, naar 
l:'kande regne paa, at de verdslige Medlemmer af Rigs- 



^ nDderforstaa: Bøderne for. 

22* 



: 



340 C. PalodaD-Moller. 

raadet ikke svigtede dem, hvis man satte sig til Modværge 
Dette Spørgsmaal maatte vistnok volde dem mange Be 
tænkeligheder; thi de vilde jo ikke alene faae med Almue 
at gjøre, men ogsaa med et Parti af Adelen, ja af Rig^ 
raadet selv; og de katholsksindede Rigsraader havde 
Aarene 1525 — 27 viist sig aldeles upaalidelige , naar 
gjaldt en Kamp imellem Adelens Fordeel og Kirkens 
Beri laa en tilstrækkelig Opfordring for Prælaterne til 
gaae forsigtigt frem nu paa Herredagen 1533 og at fi 
sig for, om de havde Ryggen dækket, inden de sving 
den Svøbe, Recessen havde givet dem imod Prædikante 
Man kan da forstaae, at de bragte Tausens Sag, den, 
aabnede Rækken af Forfølgelser, for en Forsamling 
Mænd, de aldrig kunde anerkjende for deres elier hai 
Dommere i denne Sag. Og saa meget opnaaede de 
det mindste, at 17 verdslige Medlemmer af Rigsraadet ei 
kiærede, at Sagen burde behandles efter gjældende Lo 
hvilket ikke under disse Omstændigheder kan betyde Ånå 
end at den henvistes til sin rette Dommer efter Recesse 
Lydende. Thi saa ukyndige i Danmarks verdslige R^ 
vare disse Rigsraader visselig ikke, at de skulde troe 
danske Love at kunne paavise noget Sted, hvorefter deooi 
Prælaternes Klage kunde paadømmes af dem, eller oogd 
Fortilfælde, der tilstedede verdslig Myndighed at afgjøre ei 
geistlig Sag^). Naar nu Rigsraaderne den Ude Juli 153S 
erklære, at Tausen burde straffes efter Loven, saa kai 
dette kun være at forstaae som en almindelig Udtalels« 
om, at egentlig burde de gjældende Lovbestemmelser (øl^^ 



^) Dommen over Biskop Jens Andersen, af 26de Juli 1530, angii^ i^^^ 
en Religionssag ; den var desuden efter den da endnu 
Retsforfatnlng en retlig Nuliitet. 



Kritiske Studier. 341 

eohold til Recessen af 3die Juli, en Udtalelse, der for 
1 ikkun er en Indledning til en Mægling, hvorved de 
:eDlunde tilfredsstillede Prælaterne og selv undgik at 
mme. De sige vel, at Tausen burde straffes efter Loven; 
d dette Ord alene gjør ikke deres Erklæring til en 
tn: det udtrykker kun, at blev Sagen behandlet som de 
havde sagt, at den egentlig burde behandles, saa 
atte han komme til at lide Straf. Efter vore Forestil* 
^er var det vel ucorrect, at en saadan Anskuelse blan- 
ies ind i Akten; men Skarphed i Valget af enkelte Ord 
1 ikke ventes hos den Tids Retsskrivere. 

Man indvende ikke, at de nærmest paafølgende Ord: 
g stande til Rette som Stadsprivilegier indeholde«, dog 
»re Erklæringen til en Dom, da her henvises til en be- 
emt Retskilde ; thi vel havde det ene Bovedpunkt, Injurie- 
ken, enkelte Steder i Stadens Privilegier, der kunde 
ft've Analogi for dets Paadømmelse; men det kan ikke 
^t været Rigsraadernes Mening at lade Injurierne strafife 
Krefter, da der saa kun vilde blive Tale om Bøder, altsaa 
1 mindre Onde end det, der ved Bortviisniog fra Prædike- 
lolen, Forviisning, Forbud mod at udgive noget Skrift, 
ttaførtes Hans Tausen som en N aad e , afvundet Prælaterne 
*ed de andre Tilstedeværendes »kjærlige Bøn*. Og det 
&det Hovedpunkt — jeg holder bestandig Nadverlæren 
idenfor denne Udvikling, da den er det Omtvistede, — 
lemlig Roskilde Biskops filage over at Hans Tausen har 
befattet sig med fijøbenhavns Kirker, kunde slet ikke paa- 
idømmes efter nogen Bestemmelse i hele Rækken af Kjø- 
t^enhavns Privilegier, da disse Intet indeholde derom eller 
give nogen Retsanalogi. Selvfølgelig kunde der efter hine 
"^Wers Forfatning heller ikke være Tale om at henlægge 
under Stadens Jurisdiction hvad Alle i Katholicismens Tid 



342 C. Paladan-Muller. 

vare umiddelbart enige om hørte under Roskilde Biskop 
Myndighed. 

Men naar Akten ikke er en Dom, hvad har saa d 
hele Handling havt at betyde ? — simpelthen dette, at P 
laterne forvissede sig om de verdslige Rigsraaders 
lidelighed, navnlig de betydeligste østdanske Rigsraadei 
saa at de tryggere kunde bruge Recessen af 3die Ji 
imod de evangeliske Prædikanter. Dette opnaaede de; 
i Sammenligning dermed måatte det være dem af min 
Betydning, om Bans Tausen just blev strengt straffet, 
han ved Forviisningen blev gjort uskadelig i det min 
for Øieblikket. Det modbydelige Rillede af Mænd, 
med det overgjemte Mags. hele Bitterhed kræve den f( 
svarsløse Prædikants Blod, og saa dog blive skuffede 
deres umenneskelige Haab, svarer ligesaalidt til Virkel^ 
heden som i det Hele taget det karrikerede Billede af 
sidste danske Biskopper, de seirende Modstandere baiÉ 
sat ind i vor Historie. Kun Poul Eliesen er bleven skuffet 
Prælaterne brugte hans Had til at fremme deres Plao) 
men skaffede det ikke den Tilfredsstillelse, han havde p 
regnet. Deraf hans bittre Vrede i den skibyske Erønil^^' 

Forstaaer man hvad der gik for sig den 14de Ja 
1533 saaledes som her er udviklet, vil man. ogsaa kuDOi 
forstaae, at Joachim Rønnow kunde give efter for Mogen 
Gjøes Forestillinger og tillade Tausen at vende tilbage 
Havde der foreligget en Herredagsdom over Tausen, vii^* 
det have været et Retsbrud, man ikke kan tiltroe Dan 
marks Storkantsler, om han havde ligefrem annuieret deoo 
Dom. Men henviser Akten af 14de Juli i Virkelighedeo 
Tausens Sag til den vedkommende geistlige Domstol, for- 
saavidt den ikke uijyævnedes i Mindelighed, var hønno^ 
som Sjællands Biskop netop den rette Myndighed; oaar 



Kritiske Stadier. 843 

var tilfredsstillet, havde ingen af de andre Biskopper 
i at tale, da de naturligviis havde samme Myndigbed 
r i sit Stift. At Rønnow ikke forlangte nogen Tllbage- 
lelse af Tausens Nadverlære, betyder ikke, at denne 
na havde tilfredsstillet den katbolske Prælat, altsaa 
^Ds Udtalelse om dette Punkt den 14de Juli lydt saa- 
, som de ville, der forlange «ikke» udslettet; det 
kun, at Rønnow ikke brød sig om Tausens Lære, 
den ikke kom hans biskoppelige Interesser for nær. 
im Rønnow var ikke Katholik. 
enne Udvikling vilde afgjørende styrkes ved Cypri- 
ndskriftets og Vedel -Rostgaards Læsemaade, der 
elig nævner Recessen^) ved Siden af Loven og 
retten; thi var den rigtig, havde Rigsraaderne ikke 
middelbart, men ogsaa udtrykkeligt benviist Sagen 
handling efter Recessen, hvilket er eensbetydende 
^ at erklære Biskopperne for de' rette Dommere. Men 
g overhovedet ikke troer paa disse Afskrifter eller 
fælleds ubekjendte Original, indskrænker jeg mig til 
enstaaende Betragtninger over Aktstykket og Om- 
ghederne, hvilke, saa synes mig, da ogsaa i sig selv 
strækkeligt afgjørende. 

ersom man nu vil nærmere overveie de saa ofte 
raabte Ord: «blev saa paasagt, at han derfor burde 
hitrafiTes baade efter Loven og stande til Rette som 
løs-Privilegier indeholde«, da falder det strax i Øinene, 
Iven, de gjældende Lovbestemmelser, hvorefter Strafife- 
iien skulde fældes, ikke ene henstilles som det Af- 
lade for Tausens Behandling, men at han desuden 
le staae til Rette efter Stadens Privilegier. «Staae til 



ikke, som hos Biskop Engelstoft: Recesser. 



344 C- PSiiladan-llDller. 

Rette* kan i denne Forbindelse ikke betyde, at han skuldi 
dem mes efter Stadsretten, men kan, at Dommen, fslde 
af rette Vedkommende, skulde udferes af dem, dette pail 
laae efter Stadsretten, og paa den Maade, denne tilsagde 
Nu er der i Kjøbenhavns særlige Stadsretter og i Dronnii^ 
Margretes, Kong Christoffers og Kong Hans's almindelig 
Stadsretter, der ogsaa gjaldt for Kjøbenhavn, kun eeo Af 
tikel, der her kuode finde Anvendelse, og som aitsaa du 
være tilsigtet i Rigsraadernes Erklæring. Det er den, de 
fra Biskop Johannes Krags latinske Stadsret af 1294 gaai 
i skærpet Form gjennem filere af de følgende, om ded 
der som renitente Bandsatte skulle straffes af den verdslifi 
Øvrighed'); i Kong Hans* almindelige Stadsret, Art. 4i^ 
lyder den saaledes: 

•Hvo som ligger udi Hoer, Mand eller Qvinde, i noge^ 

• Kjøbstad og vorder lovlig stævnet og fordeelt, saaal 
«de udi Band'kc^mme, og ikke ville tage derSkrifU 
•og Bedring for, som dem burde, og blive saaAaro^ 
•Dag og komme udi Madband: siden skal Kongeoi 

• Sværd rette derover, saa at Manden mister Halsei 
•og Qvinden sættes levende i Jorden, og deres Hoveii' 

• lod i Kongens og Stadens Værge. Samme Lov er od 
•Jomfrukrænkere og andre aandelige Sager, soii 

• Mand sidder overhørig og (kommer) i Madband, sofl 
•foreskrevet staaer.« 

Rigsraadets Erklæring lorudsætter aitsaa, at Hans Tao^^i 
egentlig er falden iMadband, d. e. i den høieste geistli^ 
Straf, det egentlige Anathema, saa at Kongens Svseit 
skulde rette over hans Hals. Men nu kunde efter Kirkefli 



^) RoseDvinges gamle Love 5, 118. 
*) Sammesteds, S. 536. 



Kritiske studier. 345 

iOv Biskopperne ikke anathematisere ham for de verbale 
Djurier,. heller ikke for at have »befattet 8ig» med fijø- 
)eDhavns Kirker, især da dette var skeet efter den nylig 
ifdøde Konges Villie med Stadens Samtykke, samt nu blev 
redresseret ved denne samme Erklæring af de verdslige 
Rigsraader i Forbindelse med Kjøbenhavns Borgermestere 
)gRaad. Det var som Kj ætter, han truedes af hiin Ar- 
&kel i Stadsretten. Deri ligger, at han er funden skyldig 
i Vranglære, altsaa i nærværende Tilfælde Bekræftelse paa, 
it han har opretholdt et vitterligt Kjætteri; thi det var 
don den aabenbare Kjætter, der strax efter den geistlige 
Som overgaves den verdslige Magt til Strafs Lidelse. At 
den Slraffetrusel , der middelbart udtaltes i Erklæringen, 
gik ud paa Livsstraf, bekræftes ogsaa baade af Knud Bilde, 
^er siger, at Tausen aldrig maa mere prædike her elier 
iiidensteds paa hans Liv at gjøre, og af Poul Eliesen 
selv, idet den skibyske Krønike jo beretter, at Livsstraffen 
Mev ham eftergivet^). Middelbart ligger det da ogsaa 
tydeligt nok deri, at denNaade, Rigsraaderne og Magi- 
straterne ved deres Bøn udvirkede hos Prælaterne, paa- 
lagde Hans Tausen ikke Afbigt, ikke Bøder, men saa haard 
en Tvang, at den Straf, i hvis Sted den traadle, maa være 
I tænkt som den bøieste. 



IL 

Hans Tausens Nadverlære i 1533. 

Spørger man endelig, om der overhovedet kan til* 
^^gges Hans Tausen en Lære om Nadveren, der lader sig 
forene med, at «ikke» udelades, saa maa ogsaa dette 



) -- remissa sententia capitali — i Citatet ovenfor S. 46. 



346 G. Paludan-Maller. 

Spørgsmaal besvares med et afgjort Ne i. Han skulde jo 

i saa Fald have udtalt sig om Nadveren paa en Maade, 

som de katholske Rigsraader fandt tilfredsstillende nok ti 

at afvise Anklagen for dette Punkts Vedkommende. 

det nu er vist, at han i Åarene 1530 — 31 havde den he 

tigste Strid derom med den katholske Nadverlæres For 

svarer Poul Eliesen , og at denne bekæmpede hai 

Nadverlære i Mødet den 14de Juli 1533, saa kan en E 

klæring, der i samme Møde tilfredsstillede KatholikerD 

kun være afgivet enten fordi Poul Eliesen havde over 

beviist ham om hans Læres Urigtighed og bragt ham 

at tilbagekalde, eller fordi Frygt bar afpresset ham 

Erklæring, der stred imod hans Overbeviisning. Det Førsl 

vil neppe Nogen paatage sig at forsvare: en Mand, dei 

var saa øvet i Kamp og saa vel funderet i Stridsspørgs 

I 
maalet som Bans Tausen, har den Fjende, han uowervunåea 

havde tilstrækkelig prøvet Kræfter med, og som i ingen 

Henseende var hans Overmand, visselig ikke kunnet sætte 

i Knæ i en Sag, hvor han havde Skrift og Fornuft paa 

sin Side. Og allermindst vil en Forsvarer af Poul Elieseo 

kunne paatage sig dette; thi var det saa, at denne hav(fe- 

vundet en glimrende Seier, vilde den skibyske Krønikes 

Beretning om Mødet fremstille ham i en virkelig oprørende' 

Skikkelse. Tonen i denne Beretning er den harnafulde 

Skuffelses; men under den antagne Betingelse maatte den 

jo være den hoverende Seierherres; hvad ærgrede da den 

skibyske Krønikes Forfatter sig over? hvilken Forventning 

kan endda være bleven skuffet i dette Møde? det maatte 

saa jo være den, at han ikke fik sit Offer under Sværdet 

eller paa Baalet. Men saa ondt et Sind har man ingen 

Ret til at paadutte Poul Eliesen. 

Og nu Frygt: — hvad havde Tausen al frygte? D«* 



Kritiske Studier. 347 

ed Enhver, at truedes Nogen ved denne Leilighed paa 
y og Lemmer, var det ikke ham, men hans Anklagere 

Modstandere. Det er fuldkommen tilstrækkeligt at af- 
\e denne til intet Faktisk støttede Insinuation om en 
md, hvis Mod havde staaet fast i andre Prøver, og hvis 
?, langt fra at vise Træk af Forsagthed, tværtimod hen- 
Iler ham som en heftig og uforfærdet Stridsmand for 
D gode Sag. Bvo har Ret til at paastaae, at denne 
md af en barnagtig Skræk for Skyggen af en Fare, krøb 
^kjul bag en Løgn? Man har vel gjort sig Umage for 
I vise , at Tausen kunde sige, at det er sandelig Gud& 
^eme under Brød og Vins Lignelse, som vies i Messe- 
^ede og sættes efter Romerkirkens Vedtægt i Monstrants 
|Pixis, uden at bryde med den lutherske Nadverlære; men 
m glemmer, at han i denne Sag ikke kunde tale saa- 
cÅe&, at han tilfredsstillede Katholikerne, med 
BiDdre han enten forandrede sin Overbeviisning, eller for- 
beholdt sig at forstaae Ordene anderledes, end de. Havde 
an virkelig sagt hine Ord, og svoret paa dem med et 
sandeligø, saa havde han enten anerkjéndt den katholske 
'«re om Elementernes Forvandling under Consekrationen, 
Jler ved en reservalio mentalis underlagt sine Ord en 
iaden Betydning end den, han vidste vilde blive dem til- 
ægt af Forsamlingen. Man drager altsaa vor berømmelige 
leformalor ind i et jesuitisk Selskab som den, der af en 

Virkeligheden grundløs Frygt har imod bedre Over- 
leviisning snakket sine Modstandere efter Munden. Det 
!^r ikke glemmes, at Poul Eliesen i denne Sag ikke kan 
wmroe til at see ud som en sandfærdig Historieskriver, 
•^^en at Hans Tausen kommer til at staae som en Usling. 
^^%^ kunne disse Mænd ikke stilles: gaaer den Ene op, 
^^^ den Anden gaae ned. Jeg skulde ikke have et Ord 



348 C. Palodan-MuUer. 

at indvende imod, at Krandsen rives af Hans Tansei 
Hoved og rækkes til Poul Eliesen, dersom den historist 
Sandhed krævede det; men det er netop det, den ikl 

Biskop Engelstoft forfægter Muligheden af Tausei 
Svar uden «ikke»^) ved at pege til Yttringer af ham < 
af Luther, der skulle godtgjore, at de anerkjendte de in( 
viede Elementers sakramentale Gharakteer ogsaa efti 
Slutningen af den Nadvere, hvortil de indviedes, saa i 
Tausen nok kunde være Lutheraner og dog sige , at 4 
indviede Brød, der i den katholske Rirke efter den ve 
kommende Nadvere opbevares i Monstrants og Pixis, 
bliver at være Frelserens Legeme og Blod. Men dei 
Paastand veed jeg ikke hvorledes jeg skal kunne forel 
med den kort foran ^) gjorte Indrømmelse, at «det 
»fuldkommen vist, at Tausen kunde have erklæret det, sol 
• opbevares i Monstrants, og Pixis, for ikke at være h 
« Legeme og Blod«; thi det gaaer dog ikke an, at lade de 
katholske Brødforvandling være en ligegyldig Sag for ej 
luthersk Kirkelærer, saa at han kan lige godt sige Ja o| 
Nei til denne Lære, der ene og alene er Betingelse 
for, at det, der efter den vedkommende Nadveres Slutning 
gjemmes i Pixis eller ciborium, kan gjælde for Herren 
Legeme. 

Dernæst benegter jeg, at enten Tausen eller Lul 
har sagt, at Nadver-Elementerne beholde deres sakrarø^i 
tale Gharakteer efter Slutningen af den Nadvere, ved hvilk 
de indvies. I sit Svar til Poul Eliesen om den papistis 
Messe fremhæver Tausen paa det Stærkeste, at Ordet b 



») Ovenfor S. 41—42. 

'; Ovenfor S. 31, Anm. 203. 



Kritiske Stadier. 349 

lydeligt skal til Elemeatet for at gjere Sakramentel, saa 
der slet Iklte bliver noget Sakrament for Menigheden, 
ir denne ikke faaer Ordet at here^): hvorledes skulde 
1 da kunne indrømme, at det er Herrens Legeme, der 
:es ud af Ciboriet og bringes frem som saadant uden 
Indvielse ved Ordet? Han ivrer jo ogsaaimod^ at 
pisterne stoppe det i Sølvkar og gjemme det: «Saa er 
l», siger han^), «en vis, uaarsagelig (uforsvarlig) Mis- 
rug, at I saa opsætte og gjemme det hellige Sakrament 
1 Høitids Proces, og hvortil Eder lyster, der Gud haver 
Igen Behagelighed udi, som han og gav tilkjende med 
ei himmelske Brød, det han lod Maddiker komme udi, 
aa at del lugtede, der Israeliterne gjemte det til anden 
^gen imod Guds Befaling ^).t Er det muligt, at den 
^d, der udtalte sig saaledes to Aar før den Herredag, 
Nr han stred med Poul Eliasen, og som i sin Postil, 
iter Herredagen, udtaler sig endnu skarpere i antipapistisk 
itlning, skulde paa Herredagen have talt som den fuld- 
ommen rettroende Katholik og navnlig fremhævet Brødets 
^pbevarelse i Monstrants og Pixis som sin egen faste 
leaing ( — asandelig« — )? — Biskop Engelstoft søger vel 
i svække Betydningen af det anførte Sted ved at frem- 
'ftve, at Tausen middelbart anerkjender det opbevarede 
iileineDt som Sakrament, idet han kun kalder det en ufor- 
varlig Misbrug, at Papisterne saaledes gjemme det til 
leitids Proces, altsaa ikke bestrider, at det ogsaa saaledes 
^c<lbliver at være Herrens Legeme. Men dette beroer atter 



) Soor til then faJske oc Tcbristelige vnderniisniDg som leetor Poivell 
screff til Raadet ij KobenhaffeD om then Papistiftlie Meste. Trykt 
^ Malmø 1531. Blad F iiij verao ff. 

*' Anf. st Bl. F reeto. 

') 2 Moaeb. 16, 19. 



350 C- Paludan-Muller. 

paa et argumentum a silentio; at Tausen ikke bar udtalt 
sig skarpere, kan virkelig ikke benyttes til at tillægge han 
en Mening om Forsvarligheden af det Indviedes Opbevarinj 
paa katholsk Viis, der slaaer i aabenbar Strid med han 
øvrige Tale*). Elier, hvis han dog mente, at det, der op* 
bevares i Pixis, vedbliver at være Berrens Legeme, kuodi 
han da uden Blasfemi have paralleliseret det med dei 
Manna, Jehova sendte Madiker i, saa den lugtede, og der 
ved tilkjendegav, at han ikke vilde have det himmelski 
Brød opbevaret, men strax fortæret? I 

Biskoppen siger fremdeles, at det overhovedet var d 
blandt de Evangeliske ingenlunde klaret Spørgsmaal, hvrf 
de skulde sige om de consekrerede Elementer eftei 
Handlingen. Jeg veed ikke, om min lærde Modstandei 
muligen kan opdrive et eller andet Sted i det store Hav 
af Reformationstidens Literatur til Styrke for sin Paastaod; 
men jeg har ikke kunnet finde noget Udsagn af Luther^ 
der røber Usikkerhed i den Mening, at det indviede Brød 



M Biskop Engelstoft (ovenf. S. 41) siger, at Hans Tausen allerede 
under Messestriden 1530 havde udtalt sig meget skaansomt 
mod denne Opbevaring af Hostien og egentlig kun \iiå\enåi 
imod den, at den ikke havde Guds Ord for sig. Dersom Me- 
ningen heraf skal være, at' de Evangeliske betragtede det som 
mindre Vigtigt, vi ikke have Guds Befaling paa, saa at man kunde 
uden Synd gjøre eller undlade det, saa strider delte imod Hans 
Tausens Ord i det anførte Skrift, hvor han paa det stærkeste 
modsætter sig, at der i Messen er indført hvad Gud ikke havde 
befalet. Tidens Tanker om Betydningen af det katholske Væsen. 
der ikke grundede sig paa Guds Ord, finder jeg særdeles træffende 
udtalt af Peder Palladius i hans Visitatsbog (Heibergs Udg. S. 154), 
hvor han taler om Fasteløfters Ugyldighed: .Gud haver ikke be- 
falet mig det, for jeg haver ingen Guds Ord derpaa udi den ganske 
hellige Skrift. Hvad vi have ikke Gudsord paa , det haver Gud 
ikke befalet; hvad Gud haver ikke befalet, det er ikke af Troen, 
det er Synd; derfor have vi lovet et syndigt Løfte, som os hø^ 
ikke at holde, uden vi ville vorde fordømte.* 



Kritiske Studier. 351 

g Vio ikke beholder nogen sakramentai Charakteer efter 
en paagjældende Handling, saa at det skulde kunne være 
vist, om man dog ikke burde opbevare det som 'Herrens 
egerne og Blod e^ter Handlingens Slutning, hvoraf atter 
ilde følge , at de samme Elementer næste Gang kunde 
ringes paa Alteret uden ny Indvielse ved Ordet. Tvært* 
Dod synes det mig, at en saadan Paastand vilde staae i 
åbenbar Strid med Luthers Nadverlære. Navnlig har det 
udret mig, at Biskoppen vil forsvare sin Paastand ved 
lenviisning til Luthers Skrivelser af 4 og 20 Juli 1543 til 
^ræsten Simon Wolferinus*) og af 11 Januar 1546 til 
(ic. Amjsdorf '), da disse Skrivelser, læste i deres Heelhed, 
lelop indskrænke Sakramentet til den enkelte Handling. 
Præsten Simon Wolferinus havde tilladt si^ at blande det 
Tiloversblevne af detj indviede Brød og Vin sammen med 
iftdet Brød og Vin^). Derover var han kommen i Strid 
ffled sin Medtjener, der forkastede denne Fremgangsmaade 
»om anstødelig og farlig, fordi den kunde vække Tvivl hos- 
Communicanterne om Indvielsens Betydning. Deri giver 
Luther (og Bugenhagen) denne Sidste Ret og dadler S. W/s 
Fremgangsmaade. Han begynder sin Skrivelse med disse 
Ord: «Non nos a te, sed tu a nobis haud dubie håbes, 
*quod sacramenta sint actiones, non stantes factiones», 
Dåen bebreider ham saa, at han ved sin Fremfærd frem-' 
kalder den Mening, at «cessante actione cessat sacra- 
^ei\lum» , saa at Luther ikke er langt fra at holde ham 
^or en Zwinglianer; thi actio betyder i Skrivelsen selve 
Mvielsen^ ikke den hele Nadverhandling, hvorfor, det ogsaa 



') Dr. Martio Luthers Briefe, lierausgg. von de Wette, 5. S. 572 577. 

Tydsk hos Walch, Luthers Werke, Th. XX, col. 2008 ff. 
') de Wette, o, 776. 
) Pormodentlig er det skeet i Communicantemes Paasyn. 



352 C. PUndan-llaUer. 

lægges Præsten tillast , at han bringer Menigmand ind 
unyttige og pinlige TyitI om Sakramentets Ophør, idet ha 
fremkalder Spergsmaal som dette, om Brød og Vin virkeli 
ere Sakrament længer end under selve Indvielsen? Her tak 
alene om det Indviedes sakramentale Charakteer i en o 
samme Nadverhandling, aldeles ikke om dets Charakteel 
efterat denne er sluttet; og her tales kun om det For^ 
faldnes Betydning for menige Communicanter, iklie om i 
efter Luthers Mening dubiøs Sag. Dette bliver i 
tydeligt af den anden Skrivelse til S. W. Luther si{ 
her'): Sane Dr. Philippus (Melanchton) recte scripsit; 
cramentum nullum esse extra actionem sacramentale 
sed vos nimis præcipitanter et abrupte definitis action 
sacramentalem. Qua re efflcietis, ut nullum prorsus 
deamini habere sacramentum. Nam si stet illa feslinall 
præcisio actionis, sequetur, quod post prolationem ver 
borum, quæ est potissima et principalis actio in sacra 
mento, nullus percipiat corpus et sangvinem Christi, e( 
quoad desierit actio; dette volder kun uendelige Skrupie 
og Stridigheder. Og nu tiiføier Luther de afgjørende OrdI 
Sic ergo definiemus tempus vel actionem sacramentalem, ul 
incipiat ab initio orationis dominicæ et duret, 
donec omnes communicaverint, calicem ebibe- 
rint, particulas comederint, populus dimissus, 

et ab altari dicessum sit. D. Philippus actionem 

sacramentalem deflnil relative ad extra, id est, contra wc]U' 
sionem et circumgestiouem sacramenti, non dividit eam 
intra se ipsam, nec deflnit contra se ipsam. Quare cura- 
bltis, si quid rellquum fuerit sacramenti, ut id accipiant 
vel aliqui coinmunicantes vel ipse sacerdos et minister, 



*) de Wettes Udgave 6, 677. 



Kritiske Studier. 353 

}n ut solos diaconus vel alias tantuminodo bibat reli- 
luffl la calice; sed aliis det, qui et de corpore parlici- 
Ui fuerjnt, ne yideamini malo exemplo sacramentum 
videre aut actionem sacramentalem irreverenter tractare. 
c seDtio, sic sentit et Philippus, hoc scio. 

I allerbedste Overeensstemmelse hermed vil Luthar i 
m halvtredie Aar yngre Skrivelse til Amsdorff om en 
facon, der havde uddelt uviede Hostier, ikke indlade sig 
|a de subtile* Spørgsmaal, der kunne reises i denne An- 
^ning, men billiger, at de sammenblandede Hostier ere 
jpendte, endskjøndt dette i og for sig ikke var 
pdvendigt, cum extra usum nihil sit'sacra- 
fentum, sicut aqua extra usum non est bap- 
01 a. Der var i begge disse Tilfælde slet ikke Uvished 
det Spørgsmaal, Biskop Bngelstoft mener stod uafgjort 
de Evangeliske; men Luther har dog ved disse Leilig- 
Mer udtalt sig saaledes ogsaa om Grændsen for det Ind- 
M^s sakramentale Charakteer, at jeg ikke forstaaer, 
ivorledes min lærde Modstander har kunnet drage hine 
Utalelser ind i Hans Tausens Sag, eller hvorledes han 
Bcner derved at gjøre det begribeligt, at Hans Tauseiji 
iiiQde erklære den af . Romerkirkens Præst i Pixis nedlagte 
fcslie for Herrens Legeme. Luther siger jo lige tvært- 
iDod, at den ikke er det langer, end den sakramentale 
landling varer, og at denne ikke varer længer end til 
'Ommunicanterne ere gaaede bort fra Alteret. Endnu mere 
ifaldende bliver Biskoppens Brug af disse Skrivelser, 
^ar man erindrer, at Luther allerede flere Aar før han 
*''ev dem udtrykkelig havde vedkjendt sig, at det ikke 
^^ Herrens Legeme, der gjemmes i Pyxis. Dette har han 
^^^^) da ban i Juni 1536 underskrev den Wittenbergske 
Concordie; thi deri hedder det med rene og klare 

^^«t. Tldsikr. 3 R. VI. 23 



3o4 C. Paludan-Muller. 

Ord : — nam extra usum , cum asservatur in pixide au 
osteoditur in processionibus, ut fit a papistis, seotiunt doi 
adesse corpus Christi^). Kan da Noget være klarere, en 
at Hans Tausen ikke havde havt nogen Støtte hos LuthJ 
eller hans Skole, hvis han havde sagt det, man lader h^ 
sige om den katholske Nadverlære, naar man kaster »ikkei 
ud af Rigsraadets Erklæring? i 

Men Spørgsmaalet om Tausens Nadverlære er tosidigl 
det er i og for sig ikke nok at finde Trans^bstantiatioD 
forkastet i hans Erklæring, da ogsaa det er omtvis 
hvorvidt han udtalte sig z wing li an sk om Nadveren; 
i og for sig, thi for Spørgsmaalet om den skibyske 
nikes Troværdighed er dette Sidste af mindre Vi^tigb 
Det er i den Benseende nok til at godtgjøre den vitterlig 
Forvanskning i Poul Eliesens Skildring af Scenen d 
14de Juli 1533, at hævde Tausens aabne Benegtelse al 
den katholske Nadverlære. Da imidlertid den nuværende 
Controvers fra først af har reist sig fra en Bestræbelse fof 
at rense Tausen for Zwinglianisme , og da jeg har udtalt 
som min Mening, at hans Ord »streife hen ad Zwingli 
til», skjøndt de ikke ere zwinglianske , saa paaligger det 
mig at stille ogsaa dette Punkt i rette Lys. 

Først dette, at Ordene: «da bekjendte Mester Hans, 
wikke at være det sande og værdige Guds Legeme under 
« Brøds og Vins Lignelse, som en christelig Præst vier og 
Mconsekrereri Messeembedetn, maae opfattes i uopløselig 
Forbindelse med det Følgende: «og (som) sættes 
efter den christelige Romerkirkes Vedtægt i Monstrants 
og Pixis». Det Første er ikke et Udsagn for sig, som om 



1) Gieseler, Kirchengeschichte 7, 306. Jfr. om den Wittenbert^ske 
Concordie Walch XVII, 2629 fif. 



Kritiske Studier 355 

ans Taoseo havde neglet ogsaa CoQSubstaDliationen ; del er 
*A et stærkt GdsagD, men kan efter hele Sammenhængen 
in henføres til Negteisen af Transsabslantiatiouen. Man 
stænke hele Silaationen: Tausen og Elieseo staae og dispti* 
tre freoi og tilbage om hvad Tausen har sagt og skrevet 
m Sakramentet; det kan ikke komme til nogen Afgjørelse; 
la bryder endelig Modstanderen overtværs med Fordring 
m en kategorisk Erklæring — som Ypperstepræsten, da 
idnerne modsagde hinanden: — «Er det i Messen viede 
Brød og Viin, der efter den christelige Romeriiirkes Skik 
sættes i Monstrants og Pyxis, Herrens Legeme og Blod, 
^ller ere de det ikke? Ja eller Nei»? Nei svarer Tausen 
laturljgviis, fordi han paa et saadant Spørgsmaal af denne 
lund ikke kunde svare Ja uden at vedkjende sig den 
|apistiske Transsubslantiation; og nu føres Ordene i Pennen 
i\ hans Modstandere. Thi dette raaa ikke oversees , at vi 
ikke have Tausens egne Ord, men alene et Referat, der 
kommer fra Modstandernes Side. Det kan da ikke være 
kritisk tilstedeligt, at presse de enkelte Ord i den første 
Deel af Erklæringen saa stærkt, at deri sees en reent 
zwingliansk Nadverlære, saaledes som U. P. Resen og 
S. Lintrup maae have gjort. Men paa den anden Side er 
det dog vist, at i Forhold til den lutherske Kirkes Nadver- 
lære, saaledes som denne paa Resens og Lintrups Tid var 
subtiliseret gjennem det 16de Aarhundredes Stridigheder 
imellem Lutheranerne indbyrdes, lyde Ordene misligt nok, 
og at det ikke kan være utilstedeligt nu at sige, at de 
streife hen ad Zwingli til. 

Og denne Paastand bestyrkes ved et Blik paa Tausens 
andre Udsagn om Nadveren baade før og efter 1533. 
Gjeonemgaaer man Tausens Svar fra 1531 til PoulCliesen, 
ikke for at ndpille enkelte Sætninger, der løsrevne kunne, 

23* 



366 C. Paladan-MDller. 

Bom alt Løsrevet, tydes og tolkes saa længe, indtil man 
faaer netop det Modsatte af Forfatterens Mening ud deraf, -i 
gjennemgaaer man Skriftet i dets Heelhed, da vil maij 
fio^e ham som Lutheraner af venstre Side, deij 
Side, der vender mod Zwingli, men som en afgjort Moå\ 
stander af Katholikerne. Saa meget mindre kunde ha 
sige de Ord, man nu vil lægge ham i Munden. 

Tausen lærer nemlig i dette Skrift, at Christus giv 
os sit Legeme og Blod i Sakramentet^), og at dette ale 
afhænger af hans Ord, ikke af Præstens Værdighed^). B 
fortolker «hoc est» ikke med Zwingli og Oekolampadi 
som: «hoc signi&cat», men med Luther som: »dette ei 
Paa den anden Side lægger han al Vægten ved Sak 
mentets Nydelse paa Ordet alene, endog saa stærkt, 
efter hans Lære kan den, der er sikker i sin Tro, uod 
være Sakramentet selv, naar han blot fast troer paa deø 
aandelige Velgjerning, han hører Ordene tilsige, medens 
den i Troen svage Ghristne tager Sakramentet som et 
yderligere Pant paa Forjættelsen, men derved ikke faaer 
mere end den, der nøies alene med Ordet '^l. Qan frem- 
hæver endvidere meget stærkt Sakramentets indstiftelse til 
Herrens Ihukommelse^), men omtaler aldeles ikke dea 
inderlige Forening med Herren , som derved bevirkes. Bao 
bruger Udtrykket et Tegn, et udvortes Tegn*), uden nær- 
noere Forklaring. Han taler saaledes, at man maa troe 
han mener, at Berrens Legeme og Blod nydes aande- 
ligen, nydes, naar det nydes med Dskyld og Tro 



*) Svar til Poul Eliesen, Bl. Cj reclo. 

*} Bl. Fiiij. 

») Bl. Elj. 

*) Bl. E vers. — Eij; G ij. 

•) Bl. B. 



Kritiske Studier. 357 

I Ordet^). Dette om Sakramentets aand el ige Nydelse 
det jo ogsaa, der udgjør det Betegnende i hans navn* 
ndige Skjeertorsdagsprædiken fra Aar 1539. Tausen taler 
erhovedet i 1531 ikke om Herrens Nærværelse i Nad- 
ren med den afgjorte . Bestemthed, som Luthep allerede 
)rde det 1529 i den store Katechismus ; derimod stemmer 
ns Nadverlære meget godt med ældre Yttringer af 
Aber, saasom med dennes »Hauptstack des ewigen und 
uen Testaments* fra Aar 1522^), altsaa fra Tiden /ør 
ridighederne med Carlstad og Zwingli. Jeg fremhæver 
X saa meget hellere dette lille Arbeide af Luther, som 
)t neppe kan betvivles, at Tausen jo har havt dette samme 
tjfkke for Øie i sit Skrift. Man maa vel troe det, naar 
in med Luther siger, at Tegnet kunde vi undvære, ikke 
krdet, og naar han oplyser dette med den samme Lig- 
ii(\«e som Luther bruger, at Tegnet, Sakramentet, er Segl 
^ Brev til tryggere Forvisning om Forjættelsen. Overalt 
^D man om Luther selv sige, at hans ældste Opfattelse 
I Nadveren, før Sakramentstridighederne, streifede hen ad 
Swingli til, saaiedes som ogsaa Martin Bucer betegner det, 
iaar han i en Skrivelse af 1537') beklager, at der nogen- 
sinde er skrevet imod Luther angaaende Nadveren, fordi, 
s%er han, Luther, førend Striden begyndte, satte Alt i 
ien aandelige Nydelse og betragtede den legemlige som 
underordnet^). Med dette ældre lutherske Standpunkt er 
4^t, Tausens Lære før og efter 1533 har meest Lighed. 

Men imod den katholske Nadverlære og dens danske 
Forsvarer Poul Eliesen udtaler Tausens anførte Skrift fra 



) Bl. É ij vers. H ij verso. 

') Walch X. col. 2658; jfr. Fortalen § LXXIJJ, S. 131. 

') Gieseler, 7. 190. Anm. 24. 



358 C. Paludan-Muller. 

1531 sig meget Qendsk. Han negter vel ikke udtrykkelig; 
i bestemte Ord, Herrens Nærværelse i den kathc^ske Messi 
overhovedet, men han indrømmer den ikke heller, for4 
han slet ikke omtaler umiddelbart dette Punkt; men 
Sakramentet er stiftet og bliver til Sakrament ved Indstif 
telsesordene, alene til Berréns Ihukommelse og til B( 
styrkelse i Troen, saa forkaster han Messen som Offer 
anerkjender ikke de stille Messer som Sakramedt forMeoi^ 
heden, der ikke faaer Ordet at høre; ja han haaner diss 
Messer paa en Maade , der maa have lydt i Katholiii^c 
Øre som en frivol Spot^). Han erklærer det, — som 
ovenfor saae, — for en uforsvarlig Misbrug af Sakramei 
at gjemme det : det skal tages og ædes Altsammeo ^). 



Jeg mener hermed at have ført et fuldstændigt Bevii« 
for, at Tausen ikke har sagt, ikke har kunnet sige, at det 
er sandelig Herrens Legeme og Blod, der vies af Præsten i 
Messeembedet og efter den christelige Romerkirkes Ved- 
tægt og Skikkelse sættes i Monstrants og Pyxis, — og at i 
Aktstykket af 14 Juli 1833 heller ikke har kunnet lægg&) 
ham disse Ord i Munden uden at blive meningsløst o? 
komme i Modsigelse med sig selv, — samt at alle åe op- 
rindelige Vidnesbyrd enstemmigen berette det Samme. Me^ 
saa er det ogsaa beviist, at Poul Eliesen i den skibysi^e 



^) Svar til Poul Eliesen Bl. E verso. 

*) Bl. Fij: — -thi trods ham (Lector Povel) og alle Papister tilliobe 
at skulle bære en Guds Tøddel frem lydende derpaa, at man skal 
Sakramentet sætte noget Sted bort og gjemme det, eller til nogeo 
anden Brug bevare det, men alene tage det, æde det og drifci^e i^^ 
Altsammen udi Herrens Døds Ihukommelse; det er os givet eneste 
til at æde og drikke, trods, Lector Povel, Du med Guds Ovå Andet 
skal bevise. 



KritiBke Studier. 359 

ønike bar givet ikke en urigtig alene, men en usand* 
rdig Fremstilling af Tausens Forhold ved denne Leilighed; 

det er umuligt, at denne Mand skulde have misforstaaet 
i Passerede og nedskrevet det Urigtige i god Tro. Han 
Q kun forsvares dermed, at den skibyske Krønike mang- 
I den sidste Overarbeidelse, og at vi ikke vide, om det 
f været Poul Eliesens Agt at udgive den. Det er lige- 
I rimeligt, al han efter den katholske Kirkes Fald 1536 
bleven led og kjed af al Strid, som det jævnligt gaaer 
n altfor høit spændte Lidenskab. Maaskee har han tabt 
Lyst til at see paa sin Krønike, som mindede ham om 
ridens pinefulde Spænding og Nederlagets Sorg. Krøniken 

da bleven liggende blandt hans Papirer, Døden har 
rerrasket ham, en Fremmed har faaet den i sin Haand, — 
I anden Fremmed gjemt den i Kirkemuren; det fik 
l«rved Udseende af, at Forfatteren har villet sikkre den 
tfl Fremtid, for at en fjern Efterslægt skulde troe hans 
•rd bedre end hans Samtidige. Alt dette er Muligheder, 
er vel ikke kunne gjøre den skibyske Krønikes Fortælling 
ro Hans Tausens Forhold den 14 Juli 1533 sandfærdig, 
len som Historien ikke tør oversee i sin Dom over For- 
itterens sædelige Værd ^). Men unegtelig vilde Poul Eliesen 
^ae i et bedre Lys, dersom enten Krøniken aldrig var 
ommen i vore Hænder, eller dersom det ikke var bleven 



^) ^ en Følelse af Uvillie over Krønikens Lidenskabelighed har jeg i 
disse Studiers første Afdeling (Hist. Tidsskr. 3 R. I, 53) sagt: 
•Men nu nedlagdes Krønikens uretfærdige Paastande under lukt 
Laag i en Lage af galdebittert Fjendskab for at holde sig desto 
bedre til en lettroende Efterslægt«; og længere nede: «han bag- 
talte underhaanden for Efterslægten dem, hvem Svøben var given 
til at drive Kræmmere og Vexlere ud af Guds Huns i Danmark •• 
^isse Ord tager jeg tilbage, fordi de indeholde en Beskyldning om 
en mig ikke bekjendt ond Hensigt hos Poul Eliesen selv. 



S60 C- PaludaD-MuUer. 

beviist, at den er forfattet af Hans Tansens personlige 
Modstander. 

Tredie Afdeling. 

•e frafaMie Kameliterlffiødre. 

Biskop Engelstoft søger ogsaa^) at svække Styrken af 
det Beviis for Erønikens mislige Omgang med Sandheden, 
jeg har hentet derfra, at den giver Earmeliterbrødrenes 
Frafald i 1527 og følgende Aar Skyld for den Bebreidelse, 
der fra katholsk Side reistes mod Poul Eliesen som den, 
der formeentlig hældede til deres ugudelige Meninger, 
medens det dog er beviisligt af hans egne Ord i et Bm 
af 3die November 1524, at det var længe før deres Fra- 
fald, han var i Ry for Lutheranisme^). Hans Ord i Krø- 
niken ere disse: «Horum nebulonum causa apud multos 
male audiebat dictus Frater Paulus Helie, quod crederetur 
esse astipulator impiissimæ illorum sententiæ, eo quod 
illius calculo olim, cum nihil hujusmodi de ipsis suspicari 
poterat, probati sunt atque commendati^).» Mit Beviis 
støtter sig saaledes til to sikkre, men hinanden modsigende 
Udsagn af Paul Eliesen selv og til det ikke mindre Visse, 
at han inden Karmeliternes Frafald vitterlig havde ikke 
alene brudt med sin første Tilbøielighed for den lutherske 
Bevægelse, men var optraadt som dens ivrige Bekæmper. 
De Bemærkninger, min lærde Modstander fremfører her- 
imod, hente deres hele Styrke fra en Beviismethode , der 
ikke til Baade for virkelig Erkjendelse af Sandheden er 
bleven meget almindelig, og af Kritikere i vore Dage er 



') Ovenfor S 61—66. 

') Hist. Tidsskr. 3 R. I, 48. 

S) S. Rer. D. 11, 568. 



Kritiske Stadier. 36 1 

anvendt til at omstøde al Fortidens Overlevering; den be- 
staaer i at henstille ved Siden af og imod det Givne en 
Gombination af Formodninger, som uden fast Udgangs- 
punkt, og uden at noget enkelt Led af Kjæden i sig selv 
er sikkert, dog i sin Sammenhæng skal være stærk nok 
til at bære sig selv og træde i det Givnes Sted. 

Beviisførelsen begynder med at skyde Poul Elie- 

8ens anførte Udsagn tilside med den Bemærkning, 

at han i dette ikke siger, at Rarmeliternes Frafald var den 

første og eneste Grund til den IVlistanke, hvori han 

kom. Fra dette Udgangspunkt samles saa hvad der antages 

at kanne støtte den Mening, at Mistanken var tilstede baade 

efterat Brevet af 1524 godtgjorde dens Tilværelse, inden 

Karmeliterne apostaserede , og efter 1527, da de begyndte 

alfaide fra, saa at — thi denne Slutning maa nødvendig 

underforstaaes — det kan gjerne være, at dette Frafald 

virkelig har fremkaldt Mistanke hos Katholiker mod den 

skibyske Krønikes Forfatter. 

Læseren vil altsaa see, at for at vinde dette Resultat 
gaaer Beviset ud ikke fra det, Poul Eliesen har sagt, men 
^ra det, han ikke har sagt, men som han forudsættes at 
have havt in mente, skjøndt der i den skibyske Krønike 
selv ikke foreligger nogen Grund til at antage, at han har 
havt en Bagtanke med det, han virkelig har sagt. Dette 
Sidste skydes ligefrem tilside ; og paa denne Formodning, der 
skal træde i det Givnes Sted, sætles saa andre Formod- 
ninger, uden at der dog i dem alle tilsammen findes et 
eneste fast og sikkert Punkt. 

Der henvises til Poul Eliesens danske Bearbeidelse af 
Uthers «Betbuchlein* , hvilket skal bevise, at han 
fingererede med Lutherdom endnu 1526; men Biskop 
^Qgelstoft synes ikke at have betænkt, at skal denne Bog 



362 C. Paludan-Muller. 

have bragt hans Client i Mistanke hos danske Eatholiker, 
saa er den jo netop et Beviis mere paa Rigtigheden af min 
Paastand, at Beskyldningen fra katholsk Side er ældre 
end Karmeliternes Frafald, altsaa ikke en Følge af delte, 
som Krøniken siger. Der [foreligger iøvrigt Intet om, at 
delte Arbeide, der slet intet specifisk Luthersk indeholder, 
men derimod Et og Andet specifisk Katholsk, har voldl 
Anstød hos danske Katholiker; og Poul Eliesen kan heller 
ikke have ventet dette, siden han har tilegnet en af de 
katholsksindede Rigsraader Skriftet*). Han har jo ogsaaf 
sit Forord talt saa haardt imod Luther — «den Djævel»; 
at han vel kunde troe sig sikker imod nu at stigmatiseitil 
som hans Tilhænger. Dette Arbeide kan altsaa kun dervell 
benyttes i Beviisførelsen for Biskop Engelstofts Mening, atj 
det antages, at Katholiker dog muligen have taget An- 1 
stød af det, og at det saa gjerne kan være, at de ogsaa 
efter 1524 have mistænkt P. El. som en hemmelig Luthe- 
raner: det antages, det er muligt, det kan dog gjerne 
være — dette er Slutningskjædens første Led , der hages 
fast i den første Antagelse, at den skibysk^ Krønikes For- 
fatter har meenl Andet og Mere end hvad han ligefrem i 
har sagt. 



^) At Oluf Nielsen Rosenkrands hørte til det katholske Parti 
blandt Rigsraadets verdslige Medlemmer, er utvivlsomt; derfor finde 
vi ham blandt Hans Tausens Dommere den 14 Juli 1533; og uden 
• han havde været sikker og paalidelig^i denne Henseende, havde 
det seirende Flcertal i Rigsraadet visselig ikke sat ham til fierlug 
Hans' Hovmester paa Nyborg. Poul Eliesen siger jo ogsaa i Bede- 
bogens Forord, at han er forklaget hos Hr. Oluf Nielsen for 
tidligere at have prædiket luthersk. Jeg kan ikke vide hvad der 
har bevæget Poul Eliesens Biograf (Nyt Hist. Tidsskr. 2, 128) til at 
kalde ham i 1526 en protestantisksindet Adelsmand, 
ligesom jeg heller ikke veed rettere, end at Tyge Krabbe, der 
sammesteds S. 146 kaldes den protestantisksindede Marsk, dengang 
var en god Tilhænger af det katholske Parti. 



J 



Kritiske Studier. 363 

Det oæste Led er ikke stærkere : Pool Cliesens hyppigt 
dtalte Klager OYer meget Forkasteligt paa katbolsk Side 
an have foragt ham i Mistanke for at heide til de EvaD- 
eliskes Meninger. Maaskee — thi hvo kan vide hvad der 
r gaaet om i et eller andet katholsk Hoved? — og dog 
ippe engang maaskee, da jo i den Tid, og.meget tid- 
ifere endnu, Intet var Almindeligere end haie Klager over 
ifkens og dens Personers Udartelse. Det er let at sanke 
|1y Kurve folde af saadanne Klager fra gode Katholikers 
^lifter, ligefra Dante til den germaniske Nations hundrede 
^avamina. De danske Prælater vare visselig ikke alle 
iinde for Kirkens Brøst; og de maae have anseet P. E.'s 
latholicisme for paalidelig, trods hans skarpe Dadel ikke 
ikoe af Kirkens IMishrug, men af deres eget Forhold, 
IMen de brugte ham som Ordfører mod Prædikanterne. 
At Nogen, uagtet han nu førte Ordet saa skarpt imod 
^isse, som det var ham muligt, dog skulde have gjort sig 
%ldig i en saa plump Begrebsforvexling , som det vilde 
'ære, at antage hine af Alle kjendte og .vistnok af alle 
nogenlunde fornuftige Katholiker samtykte Klager for Tegn 
[^ Tilbøielighed for de Evangeliskes saa heftigt bekæm- 
pede Stræben efter at vende op og ned paa Alt i den 
gamle Kirke, det kan i det Høieste formodes som muligt, 
DQCQ det kan ikke paavises som virkeligt i Alt hvad der 
hidtil er bekjendt om vor Reformationshistorie og Refor- 
niationsliteratur. Biskop Engelstoft, der kjender denner 
hedre end jeg og — jeg betakker mig ikke paa at sige 
del — bedre end nogen anden Nulevende, skulde ikke 
have ladet det blive ved Vink og Antydninger, havde han 
havt bestemte Udsagn at paavise. 

Endelig skal. Mistanken imod P. E. være kommen lil- 
^fde under Forhandlingerne ved Herredagen 1530; thi da, 



364 ^ Palndan-liaUer. 

siger min Modstander, havde han den Ubehagelighed, a 
de evangeliske Prædikanter i deres Tilsvar paa Prælaterne 
27 Klageposter beraabte sig paa bam i Læren om de 
retfærdiggjørende Tro; og Forfatteren af den latiasl 
Confutation tog ham knn halvt i Forsvar, hgesom han ogss 
fremhævede, at han var Prædikanternes Lærer, hvem i 
ikke burde haane som Evangeliets Åpostat, ooi han end 
som andre hæderlige Mænd før ham havde skiftet Meni 
om Lutherdommen. — Dette er Hovedpunktet i min M 
standers Bevisførelse; men det er svært at indsee, fav 
ledes den Omstændighed, at Prædikanterne skyde ham 
sig og udskjælde ham for Evangeliets Apostat, ski 
kunne henstille ham som en «astipulator impiissimæ ilJa 
senteutiæ«; og deres paafølgende Ord: «Vi vide det 
«vel som Lector Povel, at en død Mening eller mennesie 
«egen Tanke gjælder plat Intet for Gudt, indeholder) 
slet ikke en Paaberaabelse af Samstemning i Henseend 
til den specifisk lutherske Lære om den retfærdiggjørend 
Tro; thi at et Mundsveir ikke er sand Tro, derom ereali' 
Parter enige, og Andet sige de anførte Ord ikke; dei 
latinske Confutation hævder ogsaa Poul Eliesens Eatholi 
cisme ikke halvt, men heelt, om og i negativ Form, d« 
den bestemt afviser enhver Mistanke om, at han mulige! 
delte Prædikanternes Vranglære om Troen; og at den be- 
breider disse Utaknemmelighed imod deres gamle Lærer, 
der forlængst havde vendt sig bort fra deres PartimeniDgerj 
om han med saa mange andre brave Mænd i BegyodeiseQ 
syntes at ynde det Lutherske, siger ikke Andet, end hni 
Alle i Danmark længe havde vidst: at Poul Eliesen engang 
havde været de nu frafaldne Karmeliters Lærer, og at bafl 
i Reformbevægelsens Begyndelse, længe, før disses Over- 
gang, da Talen endnu fornemiig var om aabenbare Mis' 



Kritiske Studier. 365 

Ug, hældede til Luthers Meoing, som han dog nu havde 
*adt med. 

Jeg veed ikke, om min ærede iModstander nu opfatter 
fb her behandlede Steder af de Evangeliskes Svar og den 
iMholske Gonfutation anderledes end han tidligere har 
|(talt, men kan dog ikke see rettere, end at han i sin 
'afi af Poul Eliesen ^) ingenlunde er sikker i at tillægge 
den Betydning, han nu gjør gjældende imod mig. 
forekommer det mig, at det Udtog, han nu med- 
)r af disse Steder, er ved sin sammentrængte Form 
imet til at ^ive begge Parters Ord en anden Tone og 
re, end de have i Aktstykkerne selv. For at sætte 
iseren istand til at dømme uden at henvise ham til 
iger, der maaskee ikke ere ved Haandea, lader jeg med 
^nyttelse af Forraadet i min Modstanders eget rige Rust- 
jlmmer de vedkommende Steder aflrykke nedenfor^). 
É. 

t) Nyt Hist. Tidsskrift, 2, 454. 

C. T. Eogelstoft, de coofutatione latina eet. i l^øbeohavns Uni- 

Yersitets Indbydelsesskrift tii Reformationsfest og Rectorskifte 1847, 

p. 51. I Prædikanteroes responsio til Prælateroes Anklage liedder 

'iet: "Non soium ergo Lector Pauius, Ghristi etangelii apostata, 

l^yied nos quoque scimus, opiniooes atque humanas cogitationes, 

qnæ vitam in nobis per fidem non habent, non valere apud deum, 

nedum justificare nos«: og i den danske Teit sammesteds p. 52, 

[- Anm.: "la w^ widett oc saa well som iector Powild, at en død 

^> mening eller menniskelig eghen tancke gelder plat inthet for 
gwd, hvad sighen at gøre noghen retferdlg.« 

Forfatteren af den latinske Gonfutation mener nu at kunne 

it paavise tre •mendacia* i de Evangeliskes her anførte Ord. Det 
til disse svarende Sted i Confutatlonen lyder heelt anf. St. p. 58 
saaledes: "lam vero quo in transcursu paucis attingam flosculum 
istam vestri Evangelii, id est convitium, quo hic vestrum præ- 
ceptorem lectorem Paulura ingratissimi discipuli obiter aspergitis,^ 
evangelii Ghristi apostatam eum appellantes, baud satis intelligo^ 
qaid slbi velit ista criminatio ; non enim mihi persvadere possum 
ita eam deseruisse aliquando Ghristi evangelium, ut olim ioi- 



366 C. Palndan-Muller. 

Resultatet kan da ikke blive noget andet, end at å 
af Biskop Engelstoft paapegede Spor og Antydninger ei| 
altfor svage til at godtgjøre hvad de skulle, nemlig \ 
Katholikerne have beskyldt Poul Eliesen for LutherdoÉ 
efterat og fordi hans forhenværende Clienter hav^ 
sluttet sig til det evangeliske Parti, uagtet han nu v^ 
deres aabenbare og afgjorte Modstander. Ja kjendte 
ikke Poul Eliesen uden af den skibyske Krønike, kuoi 
hine Antydninger vel benyttes i en Commentar over d 
Udsagn om Grunden til Mistanken; men aldrig kunne 
lægge Bro over den Kløft, der nu adskiller hans On 
Krøniken fra hans Ord i Brevet af 1524. Utilstrækki 
og tvivlsomme Vink, der ikke umiddelbart give nogen 



quissimi desertores illi Porphyrius, lulianus et nescio qui alii, ni 
forte quod vestræ factionis negotio (quod sub sanctissiml evange 
Domine, cum nihil sit minus, dolose molimini) ab initio noooili 
fadere Tisus est, quando res a carpendis tantum abusibus coeptf 
fuit. At ubi ab indulgentiarum abusibus (unde coepta est omnil 
tragoedia) ad ipsas indulgentias toUendas, a sacerdotum abosibos 
ad exterminandum ipsum sacerdotium, a sacramen torum abusM 
ad ipsa sacramenta evertenda, breviter ad ipsum Ghristi nomm 
ex orbe delendum res coepit progredi, retrocessit. Verum ea Id rt 
si erravit, honestus admodum error est, quippe in quo muitoroi 
magno et exceUenti ingenio virorum, qui eodem animo fuere, noi 
careat exemplo. Honestus autem error est. inquit Fabius, magnoi 
duces sequentibus. Sed quorsum ejus ago patronum, qui nullioi 
patrocinio eget? Ætatem håbet, ipse pro se loquatur. Illud auteoi 
certo scio, doctiorem illum esse, quam ut consentiat in tria ^^^ 
mendacia, qnæ hoc loco vobiscum ei communia facitis. ^^^ 

primo nulla fides est opinio et cogitatio, non enim actus e^l 

sed habitus Deinde ut actus sit , haud tamen cogMio i 

opinio humana dicl potest. At juxta doctrinam apostolicam ^^ 
donum est et ab eodem {t) inter di\ina churismata conuumeratur. 
omni humana persvasione multis ' partibus firmior atqoe con* 
stantior. Postremo quod falso fidei tribuitis j quod cbaritati (»t 
proprium, nempe actus nostros per solam fidem spirituateoi >d '^' 
vitam habere. 



Kritiske Stodter. S67 

fsning om Spørgsmaalet, men først skulle udtydes, og som 
unne udtydes ganske forskjelligt, give ikke engang et 
laodsynligbedsbeviis imod den Opfattelse, der gaaer ud f^a 
loget Givet og Sikkert. Slige Vink maa dog indeholde noget 
'ositivt , dersom de skulle kunne begrunde endog blot en 
^ent negativ Indsigelse imod et saadant Beviis. Slutninger 
^ Formodninger, uddragne af slige ikke faststaaende Vink 
g Antydninger, berettige ikke til et bestemt Nei; de* 
onne ikke opretholde min Modstanders negative Paastand, 
t det ikke [et en given Sag, at Poul Eliesen var fjri 
)r Mistanke, Beskyldning og Bebreidelse, efterat han 1524 
avde afviist det første Angreb og endog 1526 begyndt at 
ekæmpe Lutheranerne. Disse Vink og Antydninger, og 
i« Slutninger, der skulle uddrages af dem, føre ikke til 
loget bestemt Resultat, hverken et negativt eller et 
positivt; de føre ikke et Skridt videre end til et non 
'^'qvet. Selv om man tillagde dem al den Betydning, Bi- 
skoppen, — saavidt jeg indseer: med Urette, — tillægger 
dem, bragte de kun Vægtens Tunge til at staae lige, men 
8k den ikke til at hælde over imod hans Side. Det AUer- 
keiesle, han selv kunde udlede af dem, blev dette, at 
Krønikens Udsagn dog i det mindste er halv sandt; thi 
<l6Q Usandhed blev jo dog tilbage, at intet Andet faaer 
^l^yid for Anklagen fra katholsk Side, end Karmeliternes 
frafald. Vil man fuldstændigt rense Poul Eliesen i 
denne Sag, maa man bevise positivt, først at hines Fra- 
fald virkehg har bragt ham i Vanrygte, dernæst at det 
alene har gjort det, da tidligere ingen saadan iMistanke 
var opkommen imod ham. Men Intet af Alt dette er 
^6viist, og det Sidste kan ikke bevises, saalænge vi 
We Brevet til Kanniken Peder Iversen af 3die November 
1524. 



368 C. Paladan-Maller. 

Biskop Engelstofts Ret til at slutte med den PaastaodJ 
at der er intet Usandt i den skibyske Krønikes BeroærkninJ 
om Virkoingen af Karmeliternes Frafald for Poul EliesenJ 
kan derfor ikke anerkjendes, med mindre han omstødel 
ait «get Værk: Beviset for, at den skibyske Krønike ø 
forfattet af Poul Eliesen. Men dette Værk er altfor god 
udført til at han kan omstøde det. 



Tillæg. 



Om Forholdet imellem Hvitfdds og Niels Krage Kong 
Christian den Tredies Historier. 

I. 

Hvorledes skulle disse to Værker kritisk benyttes ved 
Siden af hinanden? Ere deres Beretninger om de Tider 
og Begivenheder, der udgjøre begge Værkers Indhold, eet 
og samme Vidnesbyrd, eller have vi to uafhængige Vidner 
om det Samme for os? 

Disse Spørgsmaal lade sig ikke besvare nogenlunde 
tilfredsstillende uden ved en nøiagtig Sammenstilling af 
Begges Beretninger og Eftersporing af deres Kilder, saa- 
vidt den nu er mulig. 

H vi tf e Ids «En kaart Historiske Beskrififuelse, Paa hues 
«merckeligt, som sig Aarlige vnder Kong Christian den 
• Tredie, Danmarckis, Norgis, Vendis oc Gottis Konning elc. 
«haffuer tildragit* er den første i Rækken af hans daaske 
Krøniker og udkom 1595. Tilegnelsen til den udvalgte 



Kritiske Studier. 369 

»Dge Christian den Fjerde er dateret Kjøbenhavn den 
le October 1595. 

Niels Krag blev ved Regjeringsraadets Reskript af 

le Juli 1594 Hlstoriograf og havde ved sin Død den 14de 

dl602 kun de sytten Aar af Historien efter Kong Frederik 

Førstes Død, 1533—1550, færdige i). Krags Værk er 

La yngre end Bvitfelds. Hvitfeld kan ikke have be- 

(t Krag; men denne kan have benyttet Hvitfeld; 

'gsmaalet er ikke om Hvitfelds, men om Krags Selv- 

idighed. Undersøgelsen maa altsaa lægge Krag til 

id for at udfinde, om han har Sit fra Hvitfeld. Men 

er ikke Alt i Krags Værk, der her skal summenstilles 

iå Hvitfelds; thi det er ogsaa uden nærmere Paavisning 

indlysende, at Ah hvad der hos Krag følger efter 

xingen af Grevens Fetde, det er fra Begyndelsen af 

igs 4de Bog, er, uafhængigt af Hvitfeld, udarbeidet efter 

leels andre og fuldstændigere Kilder, end denne har 

lyttet. Dette er det ufornødent at bevise, da Gram i 

Fortale allerede har paavist Forskjellen mellem begge 

ittere og Krag& store Fortrin i dette Parti af de to 

^ Men Gram har ikke gjort Læseren opmærksom paa, 

netop det Samme gjælder om Begyndelsen af Krags 

rk, Fortællingen om Begivenhederne efter Frederik den 

'Stes Død indtil Slutningen af den Kjøbenhavnske Herre- 

i Sommeren 1533. De første 20 Sider hos Krag 

itale jo vel selvfølgelig Meget, som ogsaa læses hos Hvitfeld, 

in ere dog baade i Indhold og Form ganske uafhængige 

if dennes Fremstilling, øst for en stor Deel af egne Kilder. 



') Joh. Grammii præf. in Mc. Cragii annaies Chnst. lil, p. 10. 
') Præfatio in annales Cragii p. 43. 
Hift. TIdsskr. 3 R. VI. c^j^ 



370 



c. Paludan-Muller. 



b 
C 



f 



g 



Hvad Formen angaaer, da følge Begivenhederne hos 
Krag i denne Orden: 
t. Truid Ulfstand, Claus Bilde og Joban Friis sendes efte 

Kong Frederik den Førstes Død fra Gottorp til Rigs 

raadet i Kjøbenbavn, p, 1 — 2. 

2. Rigsraadet vil blande sig i Hertugdømmernes Ad 
liggender. Landdag i Kiel; p. 2 — 3. 

3. Herredagen i Kjøbenbavn ved Midsommerstid 1533 
nemlig: 

a) Religionssagen; Biskopperne trænge paa; de verd» 
lige Rigsraader give efter; Mogens Gjø^s M 
sigelse; p. 4 — 6. 

Forbandlinger om Kongevalget; p. 6 — 10. 
Foreningen imellem Rigsraaderne, aEnighedsbrevei 
af 13de Juli 1533; p. 10. 
h'jøbenbavns og iMalmøs Magistrater love, efte 
Opfordring, at holde fast ved Rigsraadet; S. 10— H 
Wulf Pogwiscb' og Melchior Rantzaus Åuåieut\ 
bos Rigsraadet, med dettes Svar; p. 11 — 12. 
WuUenwevers Audients og Tale. Rigsraadets For- 
legenhed og Svar; p. 12 — 14. 
Wullenwevers Vrede ; hans Aftaler med Jørgen Rol 
og Ambrosius Bogbinder; p. 14 — 16. j 

Regeringsforanstaltoinger; Hertug Hans paa Ny' 
borg; Lehnene fordeles; Skat; S. 16 — 17. 
Mogens Gjø og Erik Banner drage bort; p. 11- 
Tausens Proces og Forsoning med Biskop Rønnow; 
p. 17—20. 

Hos Hvitfeld derimod mangle Krags Nr. 1 og 2; Beret-^ 

ningen om Herredagen i Kjøbenbavn gives i følgende Orden: 

1. W. Pogwisch og M. Rantzau forebringe Hertug ChristiaDS 

Hverv for Rigsraadet; Blad A j og verso. 



Kritiske Studier. 37} 

2. Navnefortegnelse over Rigsraadets Medlemmer; samme- 
steds. 

3. Religionssagen kortelig ; Bl. Å ij. 

4. Uddrag af den første Reces fra denne Herredag, Re- 
cessen åf Torsdag efter V. Frue Dag visit. (3die Juli) 
1533 ; Bl. A ij vers. — A iij vers. 

5. Rongevalgssagen; Bl. Aiiij. 

6. Det bestemmes, at sende i Forening Gesandter fra 
Eotigeriget og Hertugdømmerne til det burgundiske 
Hof i Nederlandene; Bl. Aiiij vers. 

— Krags Nr. 3 c omtales ikke af Hvitfeld. 

7. Kjøbenhavns og Malmøs Løfter; Bl. B. 

8. Mogens Gjø og Erik Banner drage bort; Bl. B. 

9. Bisperne imod Hans Tausen, med en Episode om 
E. Frederiks reformatoriske Bestræbelser. Bl. B verso. 

10. Retssagen imod H. Tausen; Bl. B ij verso ff. 

11. Hertug Hans paa Nyborg ; Bl. B iiij. 

12. Tausen forligt med Rønnow; Bl. B iij verso — C vers. 

13. Lybekkernes Krigstog mod Hollænderne ; Marcus Meyer ; 
de borgerlige Uroligheder i Lybek; Lybekkernes For- 
dringer til R. Frederik; det ufuldbragte Udkast tit: 
Traktaten af 2den Mai; Lybekkernes Strid med Kong 
Gustav Vasa af Sverrig og Rænker imod ham; Bl. 

ij — G uij verso. 

14. WuUenwever for Rigsraadet; hans Aftaler med Jørgen 
Kok og Ambrosius Bogbinder; Bl. C iij vers. — D 
verso. — 

Ligesaa forskjelligt som Følgeordenen er ogsaa Ind- 
holdet af Hvitfelds og Krags Fremstillinger af den kjøben- 
havnske Herredag, saavidt det kan være det, naar To 
fremstille de samme Hovedbegivenheder. Der har her 
været en kjendelig Forskjel i deres Kilder. 

24* 



^72 C. Paludan-Muller. 

. 1. Krag har p. 2 benyttet den Skrivelse fra Rigsraadet 
til Stænderne i Slesvig og Holsten om Landdagen i 
Kiel, som nu er trykt i Ny Danske Magazin 2det 6. 
S. 217—218; 

H vi tf el d kjender ikke dette Aktstykke. 

2. Krag har p. 3 havt den slesvigske Biskops Breve, 
trykte i N. D. Mag. 2, 220—221; 

Hvitfeld derimod ikke. 

3. Krag har ligeledes havt Rigsraadets Resolutiooerj 
i Religionssagen, N. D. Mag. 2, 2lO ff; 

Hvitfeld ikke. 

4. Rigsraadets Resolutioner i Kongevalgssagen , tryktii 
N. D. Mag. 2, 210, kjender Krag, p. 10; dem syneåi 
ogsaa Hvitfeld at have kjendt, Bl. A iiij vers. 

o. Enighedsbrevet af 13de Juli 1533 har Krag benyttet 

p. 10; men hos Hvitfeld findes Intet derom. 
6. Tausens Proces og Dom have begge kjendt, men af 

forskjellige Beretninger. 

Derimod synes det tvivlsomt, hvorvidt Krag har kjendt 
den første Reces, den af 3die Juli, af hvilken Hvitfeld 
meddeler et udførligt Udtog , af selve Aktstykket eller af 
Andres Beretninger om den. Det Samme gjælder om 
Mogens Gjøs Forpligtelsesbrev for Tausen. Krag omtaler 
det saa flygtigt p. 20, at han gjerne kan have sin Kund- 
skab af Trediemands Fortælling, medens Hvitfeld Bl. C ij ff 
meddeler fuldstændigt baade Tausens 6g Mogens Gjøs 
Forpligtelser til J. Rønnow. 

Af de Materialier til denne Herredags Historie, vi nu 
besidde, synes hverken Krag eller Hvitfeld at have 
kjendt det mærkelige Udkast til Foredrag for Bigsraadet, 
Proposilionerne, som nu er trykt i N. D. Mag. 2, 
199 ff; thi de maatte da have vidst, at Paaskuddet onfi 



Kritiske Stodier. 373 

^^i^ge ikke var den endelige Udve i, man tilsidst faldt 

paa for at drive Kongevalgets Opsættelse igjennera , men 

^0 oprindelige iodstilling. Og havde Krag kjendt 

4e holstenske Sendemænds Foredrag samt Rigsraadets Svar, 

Sr. D. IVlag. 2, 246 ff, hvilke Hvitfeld heller ikke kan 

bave kjendt, maatte det have været ham indlysende, at om 

fiigsraadet tilsidst bestemte sig til i Forening med Slesvig- 

flolstenerne at slutte sig til Nederlandene og lade For* 

kuldet med Lybek fare, saa har det dog først søgt at 

idvige denne slesvig-holstenske Politik, ja at der i Rigs- 

Ldets første Svar slet ikke tales om dette nederlandske 

Forbund. Det seer ud, som om Krag har havt for sig en 

privat Beretning, der kortelig sammenfattede Resultatet af 

Forhandlingerne om dette Punkt. — 

Overhovedet er der vel ikke holdt nogen Protokol i 
Kigsraadet, men enkelte Medlemmer af Raadet have til eget 
^nig gjort Optegnelser og samlet Akter og Papirer. De i Ny 
^Dske Mag. anf. St. opbevarede Aktstykker til deune Herre- 
ds Historie pege umiskjendelig til den da saa mægtige Bilde - 
SIcgt; og naar man seer deres særlige Hensyn til Aarhuus Stift, 
'^ man til at tænke paa Biskop Ove Bilde, hvis Papirer 
^^ være -komne til Broderen Eske Bilde og med dennes 
*** de nuværende Samlinger^). Det er dog uroiskjendeligt, 
^^ Meget af det, vi paa forskjellige Steder finde om disse 
,^^i hidrører fra «Eske-Bilde-Breve». Saaledes bliver det 
^i^klarligt, at Krag kan have havt til Afbenyttelse Andres 
^^Unger og Optegnelser, hvori nogle, men ikke alle de 
dykker fandtes som i Bilde - Samlingen ; navnlig gjælder 
^^^e om Propositionen, som maaskee Ove Bilde har 
I^^^gnet for sig selv til Vejledning ved eget Foredrag. 



^ ifr. Gram i N. D. M. 3, 23—24. 29 om Eske Bildes Breve. 



374 G. Paludan-Muller. 

Flere Ting, som Hvitfeld ikke berører, omtales af 
Krag, og omvendt. Krag alene taler om (Jdførselsforbad, 
om nye Skattepaalæg, p. 16 — 17, onl Marcus Mejers Planer 
med K. Henrik den Ottende om Danmarks Rrone, p. 22; 
medens Hvitfeld alene beretter Rygtet om, at Hert. Haos 
virkelig var valgt til Konge og om Kong Christians Skrift 
desangaaende. løvrigt er det nu neppe muligt at sige, om 
Hvitfeld og Krag have i dette Parti brugt nogen fæl 
leds Kilde; thi vel fortælle de Adskilligt, der efter Sagens 
Natur er det Samme hos Begge; men ved Krags rheto-^ 
riske latinske, Hvitfelds jævne danske Fremstilling, kan di 
ikke skjønnes, om en og samme KOde nogensteds 11 
bag dem begge. £ndog det, at i Debatten om Kon 
valget, Krag p. 7 ff, Hvitfeld Bl. A iiij, have de Begge deir^ 
samme Indvending, at Hertug Hans er født efter Faderens 
Thronbestigelse, og det samme Svar, at dette ikke kuodei 
skade den ældre Broder i et Valgrige, — endog dette j 
viser ikke sikkert hen til en og samme Optegnelse; tbM 
indbyrdes uafhængige Beretninger af Deeltagere i Herre- 
dagens Forhandlinger kunne jo meget vel have opbevaret 
denne vistnok Mange paafaldende Argumentation. 



IL 



\len fra Slutningen af Herredagen 1533 nærme }Lr^p 
og Hvitfelds Fremstillinger sig mere og mere til hinaDden. 
Vi ville paavise dette i det Enkelte. 

Hvad Krag har p. 20 om Forfølgelser imod de Evan- 
geliske efter Herredagen har Hvitfeld BL B iiij, dog 
kjendeligt uafhængigt af hinanden. 

Hvad Krag har p. 21 om .bogens Gje*s Forsøg P^^ 



Kritiske Studier. 375 

it bevæge Hertug Christian til at træde op med Fordring 
ma Rigets Krone mangler hos Hvitfeld. 

Krag p. 22 — 23, om Genterforbundet , stemmer vel 
ned Hvitfeld Blad Dij; men Krag har ikke taget Sit af 
ivitfeld, da han har andre Artikler i Forbundet end dem, 
Ivitfeld omtaler. Der kunde her indvendes, at Krag dog 
er afhængig af Hvitfeld, da han lader Herredagen atter 
tammentræde i Odense «a. d. XII Calend. Octobris« , den 
tOde September 1533, hvilket i denne Forbindelse kun er 
}X andet Udtryk for Hvitfelds -St. Matthæi Dag«, d. 21de 
September; thi dette er upaatvivleligt en urigtig Dag, maa- 
Ikee fra først af fremkommen ved Feilskrift: Matthæus for 
Martinus, den Ilte November^). Men denne fælleds Feil, 
fler maa have en og samme Grund hos Begge, viser vel 
It Slægtskab imellem dem , ikke at den Ene er umiddel- . 
Wt afhængig af den Anden; den peger kun til en nu 
^bekjendt fælleds Kilde. 

Krags Beretning p. 23 om Hertugen af Pommerns 
firev til Rigsraadet mangler hos Hvitfeld; derimod stemmer 
^et, han anfører om Legationen til Sverrig, med Hvitfelds 
Bl. Dij verso. 

Krag p. 24 om det skotske Gesandtskab mangler 
ligeledes hos Hvitfeld. 

Hvad Krag har S. 24 om Unionen imellem Konge- 
liget og Hertugdømmerne stemmer vel i Hovedsagen med 
Bviifelds Beretning Bl. Dij verso — D iiij, men er meget 
kortere end denne. 

Krag p. 25, Forbundet med Sverrig og Kong Gustavs 



O ftigsraadets Forpligtelse imod Hert. Christian og HertugdømmerDes 
Stænder er rigtignok dateret Odense, V. F. D. præseotationls , d. 
21 November; men dermed lader det sig jo godt forene, at Raadet 
var samlet i Odense 10 Dage tidligere. ^ 



376 <^* Palodan-Moikr. 

Forhold til Lybek, ligner gaftiske hvad Hvitfeld har deron 
BL D iiij. Men enten maa Krag have havt flere Kild« 
ehd Hvitfeld, da ban bar Mere end denne, saasom d^ 
p. 26 om Hertug Magnus af Sachsens Mægling imelle^ 
Kong Gustav og Lybekkeme; eller, hvis de haye arbei 
over det samme Materiale, hvad den store Ligbed 
sandsynligt, har Hvitfeld ikke medtaget Et og Andet, s 
Krag bar givet Plads hos sig. Endelig har Krag paa e 
Sted samlet om de svenske Sager, hvad Hvitfeld bar 
tre Steder, nemlig Bl. Diiij, C iiij, E ij. 

p. 27 beretter Krag om Underhandlingerne i Bi 
borg imellem Lybek og Nederlandene. Dette er det S 
som Hvitfeld bar Bl. Diiij verso — E; men Krag bar 
skilt det om at Hertug Christians Sendebud toge 
med Burgunderne, og om at de Danske ikke bleve m 
optagoe i Overeensstemmelse med Genterforbundet^). D 
imod bar Hvitfeld særskilt Bl. E det om WuUenwevers 
Mejers pludselige Heise til Lybek og om Revolutionen 
denne Stad. — Hvitfeld er altsaa ikke umiddelbart Kra; 
Kilde. 

Krag p. 28 om de engelske Sager mangler i deooi 
Forbindelse hos Hvitfeld, der Bi. Gij har Noget deroiOi 
men som ikke kan være Krags Kilde. 



*) Leilighedsviis bemærkes her en grov Trykfeil, som det er pa^" 
faldende at Gram har kunnet oversee , og som heller ikke er oo' 
teret i Trykfeilslisten. Der staaer nemlig nu: GonQrmatio Cæsaris 
super foedere Gustavi anno superiore facta, istedetfor: supt^ 
foedere Gandavi (i Gent) anno superiore facto. Den danske 
Oversætter af Krag er altfor tankeløs til at studse ^ed denos 
meningsforstyrrende Feli: han lader S. 31 Keiseren stadfæstedet 
Forbund, han Aaret i Forveien har sluttet med Kong Gostav 
(af Sverrig) og lader sine Sendebud i Hamborg nu flye Rati^<^^' 
tloneif til de holstenske Sendebud for at sendes til Danmark! 



Kritiske Studier. 877 

Om det, Hvitfeld BI. E verso har angaaende For- 
et mellem Hertug Christian og Greverne af Oldenborg, 
des kun en kort Notits i anden Forbindelse hos Krag 
32. 

Hvad Krag har p. 28 — 30 om Marc. Mejers og 
allenwevers Underhandlinger med Grev Christoffer af 
lenborg* ligner H vi tf e Ids Bl. E ij vers., men er dog 
ndeligt selvstændigt; dog kommer den Linie, Krag har 
30 om Keiserens, Churfyrsternes og især Branden- 
rgerens Tilfredshed med et Forsøg paa at befrie den 
igne liong Christian den Anden, fuldstændigt igjen hos 
itfeld Bl. E iij. Det kan ikke være tilfældigt, at de Begge 
ige samme Ord. 

Saaledes ogsaa Krags p. 30—34 , Hvitfddts Bl. E iij 
rso — Fiiij verso, om Christoffer af Oldenborgs Aftale 
^ Lybekkerne, hans første Angreb paa Holsten, hans 
mveodelse til det danske Rigsraad, samt hans og Ly- 
kkernes Søtog til Danmark. Her kan Krag have brugt 
itstykkerne hos Hvitfeld; men de kunne ogsaa Begge 
ive arbeidet over fælleds Materialier. Et Tredie er ikke 
aligt; thi Forskjellen imellem dem bestaaer ikke i Ind- 
)ld eller Orden, men alene i Stiil og Fremstilling. 

Fortsættelsen hos Krag, p. 34 — 35, stemmer vel med 
V itfeld BL Fiiij vers. — G, samt Giiij vers.; men Krag 
ir her IVlere i Indhold end Hvitfeld. Det umiskjendelig 
sUeds Materiale maa være benyttet noget fyldigere af Krag. 

Den store Lighed imellem Krags p. 3o — 38 — om 
rigen i Holsten og foran Lybek, samt om Hans Kriidner 
g de andre keiserlige Sendebud — og Hvitfelds Bl. G — 
riij kan ikke forklares af, at Krag skulde have udskrevet 
Ivitfeld, som man ved første Øiekast kunde falde paa at 
roe. Enkelte Uovereensstemmelser vise det... Krag siget 



^78 C. Palodan-Miiller. 

^aaledes p. 38, at det var deo holstenske Rantsler W. 
Uttenhof, men Bvilfeld Bl. G iij, at det var W. Pog- 
wisch den Ældre, der sendtes fra Holsten til Gerhard 
Mulart iForde. Krag navngiver sstds MelchiorRantzaiil 
som Hertug Christians Sendebud til Statholderinden i Neder^ 
landene, hos hvem han fik Krudt, Kugler og 120OO Gylden, 
medens Hvitfeld ikke kjender Sendebuddets Navn og k 
taler om Pengene. Men iøvrigt er Ordenen og bel 
Fremstillingen eens, saa at Materialet ogsaa her maa ha 
været fælleds, lidt rigeligere og bedre benyttet af Er 
^nd af Hvitfeld. 

Dennes Beretning om Oprøret i Malme Bl. Giij — 
stemmer med hvad Krag p. 45—46 har i en anden Fff* 
i)indelse. 

Krag p. 38 om Eske Bildes Reise fra Bergen loM 
.med det norske Rigsraads Fuldmagt til det forventede : 
Kongevalg er vel i Hovedsagen det Samme som hvad Bviu . 
ield har Bl. Giiij; men denne har dog Enkeltheder, soffl 
ikkeT komme frem i Krags korte Beretning om de samme 
-Begivenheder. 

. Krag p. 39—40 = Hvitfeld Bl. Giiij, kun Ordenen 
lidt forandret. 

Krag p. 40 — 41 — Grev Christoffer i Kjøge 1534, 
Almuens Hyldning paa Uivemosen, Anders Bildes Overgang- 
har sit Parallelsted hos Hvitfeld Bl. Giiij vers. , men kao 
dog ikke være hentet herfra, hvor der tillige tales om 
Stegehuses Overrumpling, som først kommer frem hos 
Krag p. 50. Det om Biskop Rønnows Forsøg paa at op- 
ægge Kjøbenhavnerne kommer hos Hvitfeld i anden Orden 
end hos Krag; og hvad Hvitfeld Bl. H vers. fortæller om 
Underhandlinger imellem K. Frederiks Hofsinder og Greven, 
kommer hos Krag først længere hen i Fortællingen p. bO. 



Kritiske Studier. 379 

Grevens UnderhandliDger med KjøbeDhavn, Stadens 
ergang tii ham, Forsøget paa at forraske Slotsherren 
lian Urne m. m., Krag p. 41 — 43, svarer til Hvitfelds 
. H vers. — Hij verso, dog med Omstilling af flere 
ikeltheder. Der er Slægtskab, ikke Eenshed, imellem dem. 
Krag p. 43 — 44: Grevens EJylding i Ringsted; Ros- 
Lde Bispestol ; Fyeos Bispestol ; Underhandlingerne imellem 
Bt jydske Raad og Malmø. Dette forekommer hosBvit* 
Bld Bl. Hij vers., men i noget anden Orden. 
* At Krag p. 45 — 46 sætter Oprøret i Malmø til efter 
Irevvexlingen med det jydske Raad, er eiendommeligt 
br ham. 

p. 46 — 47 hos Krag: den fyenske Adels Frygt, dens 

Bøn om Hjælp fra Sjælland efter Malmøs Opstand, men 

før Grevens Ankomst til Skaane, mangler hos Hvitfeld. 

Hvad denne har Bl. H ij verso — H iij om Oluf Rosen- 

lurands og Hertug Hans, har Krag længere nede p. 50. 

Krag p. 47 — 49: den skaanske Adels Overgang til 
Greven og dennes Bylding i Skaane, er ligt Hvitfelds 
tt» Biij — Hiij verso; men Hvitfeld har flere Enkeltheder. 
Krags p. 49: det skaanske Rigsraads Skrivelse til 
^^ Dorske med Opfordring til at forene sig med dem og 
^ven, samt den trondhjemske Erkebiskops Svar, mangler 
P^ dette Sted hos Hvitfeld. 

Bvad der hos Hvitfeld findes om at Joach. Rønnow 
^^bte Roskilde Stift igjen af Greven, om Kong Frederiks 
flofsinder, om Oluf Rosenkrands, og om Smaalandene, ad- 
spredt Bl. H vers., Hij vers., Hiiij, har Krag samlet p. 50—51. 
^ det Væsentlige er Indholdet det samme hos Begge, i Enkelt- 
*^®derne et og andet Eiendommeligt hos hver af dem. 

Hvitfeld Bl. iiij verso — Bl. I, om Otto Krumpens 
^^^boldelse og om Lybekkernes Skrift, savnes hos Krag. 



380 C. Paludan-Maller. 

III. 

Den første Trediedeel af Krags 2deD Bog, p. 52— 69 
Begivenhederne i Jylland og Fyen, er aldeles det Sam 
som hvad Elvitfeld har Blad 1 — Lij. Orden, In 
hold, ja hvad der er det meest Betegnende, Feilen 
ere de samme. Dé have Begge, at den fyenske Ai 
samlede sig den 9de Juli i Hjaliese Kirke, og at det \ 
Just Urne, der først bragte Hertug Christian Eflerretnisgi 
om dette Mødes Beslutning, istedetfor, at Åktstykkeri 
selv vise, at det var i Hjallese — der ikke er Kirkeby, 
at det var Anders Emissen, som sendtes umiddelbart 
Mødet til Hertugen, medens Johan Friis forenede sig 
Jyderne. De sige Begge, at Johan Frifs, efter sin 
bagekomst fra Holsten, atter havde forlad«. Nyborg b 
Johan Rantzau og paany begivet sig til Hertug Christiai 
førend Nyborg overrumpledes af Grevens Oberst Oue- 
lacker, da vi dog med Vished vide, at Johan Friis blev i 
Nyborg fangen med fire af sine Folk ved denne Leiliglie<^ 
at han derefter gik i Grevens Tjeneste , var med ham pai 
Mødet i Kolding, fik hans Tilladelse til en Reise til Tydsb 
land for sine Studiers Skyld, var paa Val ø ved Udbruddet 
af den store Jagt efter Adelen i Sjælland i Begyndelsen 
af 1535 og undslap derfra til Tydskland, hvorfra han strax 
begav sig til Hertug Christian, i hvis Tjeneste han først 
nu traadte. — Baade fivitfeld og Krag forvexle Dalum i 
Fyen med Dallund, idet den Første Bl. Kij vers. lader 
det være Dallund Kloster, der indtoges af en Skrædder fra 
Odense, og den Sidste kalder det coenobiam virginaoi 
devotarum ab nemorosa valle dictum p. 59, hvilket 
han selv p. 95 forklarer ved Dallund. De have ogsaa 
Begge den Feil, at den første Fred imellem Lybek og 
Hertugdømmerne, som Hertug Henrik af Meklenborg msg- 



Kritiske Studier. 381 

lede i Efteraaret 1534, kom istand ved Mødet i Stockels- 
dorp, da det dog først skeete en Maaned efter dette Møde; 
og Krag lader med Hvitfeld urigtigen den i Lybek fangne 
Eske Bildes Befrielse være en af Fredens Betingelser. 
Mærkeligt er det ogsaa, at Begge have det samme urigtige 
Navn, Ineger Rimand, paa den Bonde, der fangede og 
udleverede Skipper Clement efter Aalborgs Indtagelse af Johan 
fttntzau, medens det rette Navn er Esbern Nielsen. 
: Saa stor er overhovedet Overeensstemmelsen mellem begge 
forfattere i dette hele Afsnit, at mange Steder gjenkjendes 
samme sproglige Vendinger, ja den samme Ordstilling. 
Til Exempel anføres her Krags Fortælling p. 65 om de 
Adelsmænd, der omkom i den ulykkelige Eamp ved Svend- 
strap den 15de October 1534: ttOccubuere autem ante alios 
•noti Oiigerus Rosæcrantzius, Nicolaus Broccius , Andreas 
"•Hacco, Christianus Scrammius, Ericus Flemmingus, Ivarus 
•inlius, Georgius Clementis, Andreas Gtildensternius aliique 
•plores, sepulti simul in coenobio Agrimariani. Vivi in 
•potestatem hostium venere Albertus Goyæus, Ivarus Crabba, 
^nciscus Povisius, qui Allaburgum in carcerem abducti.» 
l^e hedder hos Hvitfeld Bl. K iiij vers.: «Udi samme 
'%ig bleve disse efterskrevne gode Mænd: Hr. Holger 
^ftosenkrands, Niels Brock, Mester Anders Hack, Christen 
'^kram, Erik Flemming, Iver Thommesøn Juel, Jørgen 
'Clemmentsen, Mester Anders Gyldenstjerne, og mange 
•flere, siden begrayne i Mariager. Disse bleve fangne: 
•Albert Gjø, Iver Krabbe, Frants Povisk, hvilke bleve førte 
•^Jl Aalborg og der satte i Fængsel. 

En saadan Overeensstemmelse kan ikke være tilfældig. 
Man kunde ved første Øiekast fristes til at antage Krags 
Text for en fri Oversættelse af Hvitfelds; men det kan 
den dog ikke være, da Krag ikke alene forbigaaer Et og 






382 c. Paludan-Muller. 



Andet, bao limeligviis vilde have medtaget, hvis ban hayde 
benyttet Hvitfeld, men især fordi ban bar adskilligt Mere 
og Andet, end denne, bvilket dog hverken er rhetorisk 
Pynt eller bans egen Opfindelse. Saaledes nævner Rrai 
p. 54 blandt de Mænd, der fra Mødet i Ry d. 4. Juli 153 
sendtes til Hertug Christian med Efterretningen om baoi 
Kongevalg, rigtigere Oluf Munk/ medens Hvitfeld Blai 
I vers. urigtigen bar Iver Munk, Farbroderen forveil 
med Brodersønnen. Krag kalder p. 61 Anføreren forGr 
Christoffers Folk rigtigen Uebelacber — høitydsk Form 
Ouelacker — hvilket Navn Hvitfeld ikke kjender; heil 
ikke veed Hvitfeld hvad Krag anfører p. 62, at da Sæ 
var indavlet 1534, nødte Skipper Clements Trusel omBr 
Alle tU at følge ham. Efter Krag p. 64 havde den jydsi 
Adel paa sit uheldige Tog imod Svendstrup ligesaa maogi 
Fodfolk som Ryttere; men Hvitfeld taler ikke om Fodfoll 
Om Bondeopstanden i Jyllands forskjellige Egne bar 
p. 65 — 66 flere Enkeltbeder, der ikke ere tagne af Hvil 
feld; og hos denne mangler en Artikel i Lybekkerfrede 
af 18de November 1534 om Voldgiftskjendelse i Spørg 
maalet om Skadeserstatning, der gik Lybek imod, bviik 
Artikel Krag har p. 67. Dog kan Krag ikke have Is 
Traktaten selv, da han bar den samme Feil som HvitfeUi 
at Eske Bilde var særskilt nævnt i Freden. Krag bar 
overhovedet kun et Par Ord om Fredsbetingelserne. At, 
efter Krag p. 68, Johan Rantzau paa sit Tog i Jylland 
sidst i 1534 kom til Aalborg i 6 Marscher (senis castris), 
har Hvitfeld ikke: 

Denne gjennemgaaende Enigbed imellem de to Historie- 
skrivere, i Rigtigt og Urigtigt, ved Siden af Uovereens- 
stemmelse i nogle Enkeltbeder lader sig kun forklare ved 
den Forudsætning , at den Yngre ikke har udskrevet den 



Kritiske Studier. 383 

den> Ældre, men at Begge have benyttet et og samme 
Materiale, der her ikke kan have bestaaet af If^se Akt- 
stykker og Meddelelser, men maa have været en sammen- 
hængende Fremstilling af det hele Parti. Ligefrem afskrevet 
Kilden heelt igjennem har dog Ingen af dem; den Ene 
har benyttet dens Indhold hist og her lidt anderledes end 
den Anden; og hver af dem synes ved Siden af den fælleds 
Kilde at have havt enkelte Stykker, som den Anden ikke 
har havt til sin Raadighed. Saaledes har Hvitfeld Bl. Lij 
Verso alene det om Jens Hvass af Kaas og om de op- 
rørske Bønders Halsløsning. Neppe havde Krag ganske 
forbigaaet dette, havde det staaet i det fælleds Kildeskrift. 
En fælleds Kilde maa udentvivl ogsaa ligge tilgrund 
for hvad begge Forfattere have strax efter det nævnte 
større Parti, Krag p. 69—79, Hvitfeld Bl. Liiij — N. 
Thi Begyndelsen stemmer overeens hos Begge, det om 
Hertug Christians og Grevens Sammenkomst i Kolding, — 
hvor Begge have den samme Feil at nævne Thyge Krabbe, 
men ikke nævne Johan Friis som den, der var med Greven 
tilstede paa Mødet — og om Grevens Herredag i Kjøben- 
havn, hvor Adelen blev saa haardt behandlet af Borgerne. 
Og vel sammenstiller Krag det Følgende, om Begiven- 
hederne i Skaane, med god Grund anderledes end Hvit- 
feld, der her er meget forvirret, saa at Krag maa have 
havt anden Veileder end Hvitfeld; men Indholdet er i det 
Hele dog det Sanfme. En fælleds Synderlighed vidner 
desuden om, at de dog i det mindste i Noget maae have 
benyttet en og samme Kilde. Bl. N. siger Hvitfeld, at 
Holger Ulfstand og Mogens Gyldenstjerne laae for Lands- 
krone, «og toge første Dag, der Byen blev brændt, 
«500 Stykker Qvæg fra Landskrones Borgere, foruden Faar 
«ogLam», hvilket hos Krag lyder saaledes: »primo accessu, 



384 G. Paludan-Muller. 

Moppidl parte cremata, abigubt omnis generis pecora ia 
uprædam capta.» Krag har hjulpet lidt paa det Urimelige 
i at en befæstet By blev brændt den første Dag Fjeodea 
rykkede for den og begyndte en lang Beleiring, ved al 
lade det være en Deel af Byen, der gik op i Luer; mea 
i Kilden, eller maaskee snarere i Kildens Kilde, har "^ 
staaet, at Qvæget blev taget den første Dag, da Byen ble 
«berendt», d. e. strax den første Dag da de to nævD 
Adelsmænd rykkede for Byen og begyndte Beleiringen. 

Krag p. 80, om Mødet i Ringsted og Fru Am 
Holgers ynkelige Død, er vel det Samme som Hvitfel 
har Bl. N verso ; men Krag kan dog ikke have Sit af Hvitfi 
da ban har Mere end denne, saasom Fru Annes Ord, 
satte Almuen i Raseri, og den Greven undte Hjælp ' 
Penge og Mandskab. Dog er Gangen i Fortællingen og 
tildeels Ordstillingen den samme, især i Slutningen, saa 
at den fælleds Kilde bliver umiskjendelig. 

Krags Beretning p. 81—82 om Peder Svaves Sen- 
delse til Nederlandene, England og Skotland i Vinteren og 
Foraaret 1535 mangler hos Bvitfeld paa dette Sted; længere 
hen. Bl. Nij vers — Niij, har han et Par Ord derom, som 
ikke kunne være Krags Kilde. Det er ogsaa indlyseode, 
at denne har været en anden end Bvitfelds, formodentlig 
et Krag meddelt Udtog af Peder Svaves diarium, som du 
er trykt i Aarsberetning for Gehelmearchivet III p. 232 n. 

Ove Lunges og Ivar Juels Sendelse til Norge og 
Sverrig, og om de norske Sager, Krag p. 82 — 84 = Bvit- 
feld Bl. N. verso — Niiij verso. Dog kan den Sidste neppe 
være Krags Kilde, da denne saa vist ikke havde undladt at 
omtale de søndenQeldske Nordmænds Byldingsbrev for 
Hertug Christian nærmere end han nu har gjort. Sn 
fælleds Kilde synes ogsaa her at være benyttet af Beggej 



Kritiske Studier. 387 



Kongens Sorg ved at see Krigens 

^ ^ dsL, er vel flere Steder ikke Andet 

:^ % "^ ^ finde paa. Men dog maa man 

^^ ^^ % 1 de andre Paralieisteder, hvor 

^^ ^ '^ '^et mellem begge Historie- 

%» ^^ '♦V/ "^ ' e fra den Yngres umid- 

1 % ^\ \ <. "k, men fra de fælleds 

-♦ <. 1^ om Søkrigen os 
> '^<^ % ^ ^< '^ 

<^^ -^ '^z '^^ ' y '^ har ogsaa her 






>; '^^ "< ^ ^ >^ ' nmeligviis har 









^, <: < , '3ller Uddrag 



'^ anske Magazin 

^ %, y '-/ ^. ^kong Christian den 

, %. < '^^ ' .a Enkeltheder maa han 

"V ''J' ' Aiu tilgængelige Kiider. Saa- 

<^ ^ Slaget under Bornholm den 9de 

•skram og hans Sekundant kæmpede 

^j Admiralskib Michael, men at de andre 

.g i Afstand, «ne tormentorum globis inter se læ* 

«, og at, da ogsaa de beredte sig til at gaae løs paa 

^dden, adskilte en stor Storm Flaaderne. Hos H vi tf el d 

^ij verso hedder det derimod, at medens Admiralskibene 

i^æmpede, kanonerede de andre Skibe paa hinanden, « holdt 

iligemaadeSkotgefær med hverandre«. Krag beretler p. 97 

om Peder Skrams Jagt efter de lybske Skibe under Fyen 

<ien Ude— 16de Juni, at da han efter Slaget ved Born- 

nolm var gaaet over mod Travemiinde og havde taget flere 

"riser, holdt han op under Fyen, men log kun 10 Skibe 

^f sin hele Flaade med sig, hvormed han forfulgte Lybek- 

^«rne i Sundene »in interiora insulæ«. Dette har Hvit- 

^®ld Ikke, men vel at han tog 10 Skibe fra Fjenden samt 

^res Admiralskib Løven, hvorimod Krag i Overeensslem- 

25' 



386 C, Paludan-Muller. 

lenborg havde faaet Haab om at blive Konge, hvilket er 
ganske rigtigt, men ikke omtalt af Hvitfeld. De maae 
saaledes ogsaa i dette Parti hver have arbeidet over fælleda 
Materialier, der, da Ordenen er saa forskjellig, neppe kan 
have været en sammenhængende Fremstilling, men enkelt^ 
Stykker, hvortil hver saa har føiet hvad han ellers vidstej 
og anbragt der, hvor han syntes det passede bedst. 

Krag p. 90— 95 = Hvitfeld Bl.Oiiij — Q, den lybske 
Flaade i Øresund, Felttoget i Fyen, Slaget paa Øxnebjerg. 
Ogsaa her skinner det fælleds Grundlag igjeniiem, saasod 
naar Hvitfeld siger om Greve Johan af Høja i Øxnebjer^ 
slaget, at han «mente, det var bedre at bie paa et GIk 
vinds Od end paa en Kartoveklod», der i Parallelstedet liK 
Krag hedder: « ratas gloriosius gladio quam globe occuo- 
beret. Men Krag har tillige kjendt den ældste offentlig- 
gjorte Meddelelse om Slaget, den samtidige tydske Beret- 
ning^), som man ikke sporer at Hvitfeld har havt for sig. 
Derimod kjender Krag ikke Hertugens og Grevens mærk- 
værdige Opraab til Almuen i Sjælland efter Nederlagene i 
Fyen, hvilket han dog umulig kunde have forbigaaet, havde 
han benyttet Hvitfeld, der har dette Aktstykke Biad 
piij fif. 

Hvad der hos K>ag fylder Slutningen af hans 2dea 
Bog og de to første Stykker af 3die Bog, p. 95—102, 
findes hos Hvitfeld Bl. Q-^Qiiij verso: Begivenhederne 
i Fyen efter Øxnebjergslaget, Søkrigen, den seirende Bærs 
Overgang til Sjælland og Begyndelsen af Kjøbenhavns Be- 
leiring. Ordenen er dog hist og her en anden eud bos 
Hvitfeld. Adskilligt Eiendommeligt hos Krag, saasom p. 9^ 
om de Danskes gamle Ret til at benytte fremmede Han- 



*) Trykt i Supplement til den danske OversætteUe af Krag p. 343. 



Kritiske Studier. 387 

lelsskibe i Krigstid, Kongens Sorg ved at see Krigens 
ødelæggelser i Fyen o. dsL, er vel flere Steder iitke Andet 
end hvad Krag selv kunde finde paa. Men dog maa man 
ogsaa her følge Analogien fra de andre Parallelsteder, hvor 
det er kjendeligt, at Slægtskabet mellem begge Historie- 
skriveres Fremstilling hidrører ikke fra den Yngres umid- 
delbare Benyttelse af den Ældres Værk, men fra de fælleds 
^Maierialier. Især aabner Fortællingen om Søkrigen os 
Indblik i Begges fælleds Kilder. Krag har ogsaa her 
loyttet den samtidige tydske Beretning; rimeligviis har 
tillige havt enkelte . officielle Aktstykker, eller Uddrag 
|{ saadanne for sig, saasom den nu i Danske Magazin 
Sdie Række 5, 53 trykte Skrivelse fra Kong Christian den 
Tredie til Rigsraadet i Skaane; men Enkeltheder maa han 
have fra en anden end de os nu tilgængelige Kilder. Saa- 
kcies siger han p. 96 om Slaget under Bornholm den 9de 
Juni 1535, at Peder Skram og hans Sekundant kæmpede 
oied det fjendtlige Admiralskib Michael, men at de andre 
%'be holdt sig i Afstand, «ne tormentorum globis inter se læ- 
'^'fentur«, og at, da ogsaa de beredte sig til at gaae løs paa 
^nden, adskilte en stor Storm Flaaderne. HosHvitfeld 
QH verso hedder det derimod, at medens Admiralskibene 
^^Onpede, kanonerede de andre Skibe paa hinanden, « holdt 
^Semaade Skotgefær med hverandre«. Krag beretter p. 97 
^^ Peder Skrams Jagt efter de lybske Skibe under Fyen 
^®ii 14de— 16de Juni, at da han efter Slaget ved Born- 
"^Im var gaaet over mod Travemtinde og havde taget flere 
«^H8er, holdt han op under Fyen, men tog kun 10 Skibe 
^ fiin hele Flaade med sig, hvormed han forfulgte Lybek- 
^^^^ i Sundene «in interiora insulæ*. Dette har Hvit- 
feld jj^j^g^ jjj^jj ^gj ^^ YiQ,u tog 10 Skibe fra Fjenden samt 

^^^8 Admiralskib Løven, hvorimod Krag i Overeensstem- 

25' 



388 G. Paiudan-Muller. 

melse med de opriodelige Beretninger kun taler om 9 
tagne Skibe, blandt hvilke Løven. 

Grunden til det dog umiskjendelige Slægtskab imellem 
dem synes ved første Øiekast let at kunne paavises i de 
to bekjendte Levnetsbeskrivelser af Peder Skram, den ene 
overarbeidet af Pontoppidan i det Kjøbenhavnske Selskabs 
Skrifter 2, 115 ff, den anden forfattet af Olive Skram, 
Admiralens Datter, og nu trykt i D. Magazin 3die Række 
3, 81. Hele Partier hos Hvitfeld seer ud som om de 
ligefrem vare udskrevne af Olive Skrams Fortælling ; Åndet 
har han kjendelig fra den Biografi, Pontoppidan senen 
bearbejdede, ihvorvel dennes Ord og Afsnit ikke kim 
umiddelbart gjenkjendes, da Stiil og Fremstilling i den ^ 
alene foreliggende Pontoppidanske Bearbeidelse ere Bear- 
beiderens, ikke den ubekjendte Forfatters. Men Alt hvad 
han meddeler om Peder Skram og Søkrigen er tillige 
isprængt med Enkeltheder, som han ikke har fra nogen 
af disse Biografier, og som dog ere saaledes indvævede i 
hans Text, at han heller ikke kan antages at have dem 
fra Aktstykker eller andre Kilder. Hvitfelds Forhold til de 
to Biografler, og disses indbyrdes Forhold, kan kun for- 
klares af en ældre Kilde, der ligger tilgrund for dem alle 
Tre; og denne er upaatvivlelig ikke nogen anden end de 
Optegnelser, Fru Elisabet Krabbe, Peder Skrams Enke, 
efterlod sig. Spor af disse Optegnelser finde vi endnu i 
de «Blandede Bidrag til Oplysning i Fædrelandets Historie 
i det 16de Aarhundrede«, der læses i Suhms Nye Sam- 
linger III p. 267, som jeg formoder ere flygtige Notitser af 
Anders S. Vedel, tildeels efter Cantsler Johan Friis^s mundt- 
lige Meddelelser. Hvitfeld har da benyttet Fru Elisabets 
Skrift, ikke afskrevet Olive Skrams Biografi af Faderen; 
Begge have fulgt Fru Elisabets Arbeide, der ganske vist 



Kritiske Stadier. 389 

^^^^ ligger som sidste Grund under den Pontoppidanske 

^^Birbeidelse. Ogsaa Krag har benyttet Fru Elisabels Op- 

l^gnelser, men langt sparsommere end Hvitfeld, Begge 

^ffrtoQeligviis dog snarest middelbart, gjennem en Anden- 

^^flAler Trediehaands Meddelelse, da de Begge have det 

tamme urigtige Navn paa den preussiske Admiral, medens 

'«b^enda Petri Schrami per Elisabéthamn har det Rette: 

BjUobapnes Pein^). Dertil har Krag saa føiet Et og Andet 

den gamle tydske Beretning. Krags Fremstilliog er 

ike en Datter af Hvitfelds, men en Halvsøster eller Søster- 

itter. Deraf Familieligheden. 

IV. 

Fra det her angivue Punkt bliver der noget mindre 
Lighed imellem de to Historieskrivere, — eller bestemtere: 
i Krags 3die Bog er der vel endnu Meget, som viser 
Slægtskab med Hvitfeld gjennem fælleds Materiale, men 
eveél Kng har mere Eiendommeligt end i 2den Bog. Dette 
reel Wrerer fra Aktstykkerne, han har benyttet, især hvor 
I til I ^Q er om Underhandlinger med fremmede Magter, 
10 M bjorom Hvitfeld veed ingen eller meget ufuldkommen Be« 
m J ded. Thi Hvitfeld har kjendelig havt Privates Samlinger 
7</| Oi Optegnelser til sin Raadighed, medens der har været 
'^gMere meddelt fra Regeringens eller Regeringsmændenes 
^chiver. Dette hænger sammen med at Grevens Feide 
^ det sidste Aar antog en europæisk Charakteer ved Pfalz- 
^^Vens, det burgundiske Hofs og Keiser Karl den Femtes, 
^^Oit deres Rivalers og Fjenders Indblanding, medens Kri- 
^^^8 første Aar frembyder Slag i Slag indenlandske Be- 



^> Suhms N. SI. ni, p. 275; jfr. Joh. Grundtvig, Nye Bidrag til Sø- 
tnagtens Historie i GreveDs Feide, i Danske Samlinger H p. 294 
Addl 2. 



390 C. Pallodan-Muller. 

givenheder, der medtog alle Kræfter og Tanker, og som 
foregik for Alles Øine; Dnderhandlingerne derimod dreves 
hemmeligt, med ganske faa Personers Medvirken, saa at 
de ikke gik over i Historien førend Papirerne droges frem 
af Archiverne. Vi fortsætte Sammenstillingen af de to 
Bistorieskrivere. 

Krag fortæller p. 102—105 om Kong Christian den 
Tredies Reise til Stokholm i September 1635. Det stemmer 
med Hvitfeld Bl. Riiij verso — Sij øverst paa Siden ; kun 
har Hvitfeld flere Enkeltheder om Indholdet af de Over- 
eenskomster, som da sluttedes Imellem Christian og Gu- 
stav Vasa. Krag kan som den Yngre have forbigaaet *«« 
som mindre fornødent i hans Plan ; hans Fremstilling kw 
.overhovedet her være en noget mindre detailleret Gjen- 
givelse af Hvitfeld; men den kan ogsaa hidrøre fra en S 
noget forskjellig Benyttelse af fælleds Materialier. 

Hvad Krag har p. 105 om den svenske Dronning Calha- 
rines Død stemmer ogsaa med Hvitfeld Bl. Sij nederst; 
men Krag har af sit Eget tilføiet, at Kong Christian be- 
svarede Kong Gustavs Anmeldelse af Dødsfaldet, hvad vi 
dog nu vide at han netop ikke gjorde, — eller gjorde 
saa seent, at denne Langsomhed blev Gustav paafaldende. 

Krag p. 105. Varbergs Beleiring af Truid Ulfstand. 
Dette har Hvitfeld Bl. Qiiij verso, altsaa i anden Ordea 
end Krag. Mærkeligt er det ogsaa, at denne slet ikke 
omtaler Varbergs Indtagelse og Marcus Meyers sidste 
Skjæbne, som Hvitfeld fortæller sammesteds. Dette synes 
at være en reen Forglemmelse, maaskee fremkommen ved, 
at Krag har villet bringe det fælleds Materiale i anden 
Orden og derfor har opløst den samlede Beretning ooi 
Varberg, som af Hvitfeld er optaget paa eet Sted, da Krag 
har villet holde sig nærmere ved alle Begivenhedernes 



KriUske Stadier. 391 

pdbyrdes Tidsfølge; men han har saa glemt at medtage 
|en sidste Deel af Beretningen der, hvor den skulde været 
|Dbragt hos h^m. 

Krag p. 108—109 sammensat af hvad der hos Hvit- 
^eld findes adspredt Bl. Sij verso og Ri[j. 

Hvad Hvitfeld har Blad Sij, om Dronning Maries For- 
id imod de Beleirede, staaer her paa urette Sted, da 
hører tilAar 1536. Krag har saaledes havt god Grund 
at forbigaae det her og at henføre det til p. 120. Dette 
T, at han har havt egne Kilder, der satte ham istand 
at see med egne Øine, — maaskee de Breve fra Regent- 
ten i Nederlandene til de i Ejøbenhavn Beleirede, der 
idnu i Hvitfelds, altsaa ogsaa i Krags Tid vare tilstede 
ter i Landet 

Krag p. 109—110 om Kronborgs (Krogens) Belei- 

i^g e= Hvitfeld Bl. Sij verso — Siij. Derimod mangler 

hos Krag Adelens Forsvarsskrift, som findes hos Hvitfeld 

BL T — V iij verso. Det vilde være høist paafaldende, om 

bag slet ikke havde omtalt dette, dersom han havde 

kiimdt det. 

p. 110—111 hos Krag. Af dette, der synes i sidste 
iBilaDts fornemlig at hvile paa Meddelelser af Cantsier 
Johan Friis, har Hvitfeld kun Lidet og dette tildeels 
Forgkjelligt. Ogsaa her har Krag havt egne Kilder. 

Krags Beretning p. 111 — 113 om Jørgen Lykkes 
Seadeise fra Frankerig til Kong Christian den Tredie, om 
Ifelchior Rantzaus Underhandlinger i Schmalkalden , og 
^^ Kong Henrik den Ottendes Sendebud, har intet Tfi- 
*varende hos Hvitfeld. Krag maa her have havt Archi- 
^^Uer, eller Udtog af Archivalier for sig. 

Hvad Krag har p. 113 — 114 om Kronborgs (Krogens) 
^^leiring og Overgivelse ligner det, Hvitfeld har Bl. Siij; 



Sa2 c. Paludan-Muller. 

men Krag har Mere og Rigtigere. Dog kan Krag ikke 
have benyttet selve 'Gapitulationsbrevet^); thi hvorledes 
kunde han i saa Fald tale om Slottets .Overgivelse til 
Johan Rantzau, ligesom Bvitfeld? Derimod har Hvil 
feld nedenfor, Bl. Xij verso, det Rigtige, at det var til 
Christoffer v. Veltheim Commandanten Henrik BartuD op 
gav Slottet, ligesom ogsaa Betingelserne ere rigtigt an 
givne, udentvivl efter Aktstykket selv. 

Krag p. 114— 11-5 = Hvitfeld Bl. X iij — X iij ve 
øverst; men jKrag har kun et Par Ord om de fao 
danske Adelsmænds Overførelse fra Malmø til TydskM 
hvorom Hvitfeld giver nærmerere Erterretning. For Resia 
er aabenbart een Kilde benyttet af Begge. 

Det Samme er Tilfældet med det følgende Stykke bos 
Krag, p. 115, om Forliget mellem Christian den Tredie 
og Erkebiskep Christoffer af Bremen, hvilket Hvitfeld 
har i en anden Forbindelse Bl. Siij — S iiij , men der paa 
urette Sted. 

Hvad Krag har p. 116—118 om Hamborgerfreden af 
14de Februar 1536 imellem Kong Christian den Tredie og 
Lybek, og det derpaa følgende korte Stykke p. 1 18, ligner 
vel Hvitfeld Bl. Yiij — Ziij; men for det Første er Krags 
Indledning kortere end Hvitfelds; den har desuden det 
Eiendommelige , at de mæglende Fyrster foreholdt Lybek- 
kerne Krigens Uretfærdighed, og at Kong Christian ønskede 
Fred for at fremme Kirkeforbedringen, samt det ganske 
Rigtige om kjøbenhavnske og malmøske Gesandters Til- 
stedeværelse og Fordringer, hvilket han ikke har af Hvit- 
feld. — Dernæst kan det jo rigtignok synes som om Krags 
Referat af Fredens Indhold ikke er Åndet end Sammen- 



*) Aktstykker til Grevefeiden^ 1 Nr. 276. 



Kritiske Studier. 393 

ragning af Bviifelds udførlige Udtog og Omstilling af de 

Qkelte Betingelsers Følgeorden; thi mærkeligt nok have 

^gge Forfattere netop de samme, og ikke andre, Feil i 

e mæglende Sendebuds Navne ^). Disse Feil ere hos Hvit- 

ild Bl. Zij verso: Euert von Tham, hos Krag p. 116: 

verhardus Dama, da dog Navnet, som Originalakten ^) 

iser, er Eberhardt von der Thann; Hvitfelds Mel- 

bior vonKrætzen, hosKrag: IVIeliorCretzenus, skal 

ære Melchior vonKreyczen; JohanFryge== Krags 

ohannes Frygius skal være Johan Feige; Hvitfelds 

lAorten von Hamborg, Krags iVlartinus Hambur gie us 

hedder i Akten selv Mertin von Heimborch; Henrik 

Garleben hos Hvitfeld, svarende til Krags Henricus 

Sarlevius, hedder Heinrich Garlopp. Desuagtet tør 

man deraf ikke slutte, at Krag har Sit fra Hvitfeld; thi 

han har i sit meget korte Referat af Freden en Rettelse, 

han ikke kan være falden paa af sig selv, nemlig p. 117, 

at Rostok og Wismar fik sex Ugers Betænkningstid til at 

antage Freden,- Stralsund kun 5 Ugers, medens Hvitfeld 

giver alle tre Stæder sex Uger. Krags er rigtigt efter 

Originalakten. Dog vilde det være forhastet, heraf at slutte, 

at Fredsdiplomet selv har staaet til Krags Raadighed; thi 

ikke at tale om den ganske forskjellige Orden — ^ Krag 

kunde have valgt denne af rhetoriske og stilistiske Grunde — 

saa har han enkelte paafaldende Afvigelser fra Originalen, 

saaledes p. 117: aReliqui Lubecensium socii cum condi- 

«tione foedere comprehensi» , hvorom ikke tales i denne. 

Og længe.re nede p. 117—118 hedder det, at »exercitus^ 



^) Dog selvfølgelig med Undtagelse af Trykfeilene i Udgaven af 
Krag; disse ere: S. 116, Lin. 16: Arnatus for Arnacus; Lin. 25: 
Emelensem forEmdemsem; Lin. 29: Vildenseveras forVildenfeverus. 

') Aktst til Grevef. I, Nr. 281, p. 515 ff. 



394 G- Paludan-Muller. 

« Daves, tormenta allaque, quæ etiamnum Lubecanoram 
<isuDt, nec in potestatem Regis venefe, iibere avehaaiur-,* 
derimod i Akten selv^): «Dergleichen sol denen vonLabeck 
•al ihr Gesc^iutz und inderst, das zu Datum dieses Ver- 
«trags ungewonnen und sie noch im Reich Denmarck haben, 
•auch widder folgen und gelassen werden.« — Hvitfeld i 
sit Referat af Fredsbetingelserne taler Bl. Z rigtigen kun om 
«Hvad Skyt, som de Lybske have i Danmark« osv. Konamer 
nu hertil Feilene i Navnene, saa kan denne besynderlige 
Overeensstemmelse og Qovereensstemmelse ikke forklare« 
paa anden Maade end at hverken Rrag eller Hvitfeld har 
havt Originalakten selv for sig, men at begge have hirf 
en Afskrift eller et Cdtog, maaskee optaget i en frvor 
stillende Opsats, til deres nærmeste Kilde og da læst utj« 
delig Skrift uret, eller at Navnene virkelig have været feil- 
skrevne i Forlægsbladet, samt at Hvitfeld skjødeslest har 
faaet Stralsunds fem Cger forandret til sex, men Krag paa 
sin Viis rhetorisk omstillet, forkortet, misforstaaet eller 
amplificeret Meddelelsens Ord. £ndelig svarer det Stykke, 
som hos Krag p. 118 følger umiddelbart efter Freden, til 
Hvitfelds Bi. Ziij; men Krag har det Urigtige mere, al 
svenske Sendebud vare tilstede ved Fredsunderhand* 
lingerne, og det Rigtige om den engelske Konges Sende- 
bud, som viser, at han' maa have kjendt Edmund Bonnets 
og Rich. Cawendish*s Brev af 22de Februar 1536^) til 
Marcus Meyer paa Varberg, enten i Original eller i et 
Udtog. 

Krags Fortælling S. 118—120 om Bernhard v. Meles5 
Sendelse til Kjebenhavn efter Hamborgerfreden, hans Tale 



»)'Anf. St. p. 521. 
*) Aktst. til Grevef. I, Nr. 282, p. 525. 



Kritiske Studler. 395 

til de Beleirede og disses Svar, er neppe andet end rhe* 
torisk Ddsmyknfng af det Samme, der kommer frem i 
flvitfelds jævne Fortælliog Blad Ziij verso og kan, i saa 
Fald, i og for sig gjerne være efter Hvitfeld som Kilde; 
om det er saaledes, bliver et andet Spørgsmaal. 

Hvad Krag har samlet p. 120 — 122 findes spredt hos 
Hvitfeld Blad X iij verso og Yiij verso; men Krag har 
dog en heel Deel Eiendommeligt, som ikke er hentet fra 
Bviifeld. 

Kong Christians Underhandlinger med Gustav Vasa 
efter Hamborgerfreden, Jørgen Kocks Samtale med Kong 
Christian, og Malmøs Gapitulation fortælles hos K'rag 
p. 122—126 saa nøie overeensstemmende med Hvitfeld 
Blad Z iiij — Bl. A a verso, som deres forskjeHige Stiil til- 
lader det. Har Krag her nogen anden Hjemmelsmand 

■ 

end Hvitfeld, maae de Begge have fulgt en og samme 
Kilde. 

Krag p. 126 — 127, om Grev Ghristofifers Forsøg paa 
at knytte Forbindelse . med det burgundiske Hof og faae 
Christian den Åndens yngste Datter tilægte forekommer 
hos Hvitfeld Blad V iij verso — Viiij i anden Forbindelse, 
men er dog det Samme hos Begge. 

Fortællingen om det Gesandtskab, der i Februar-* 
April 1536 afgik fra det burgundiske Bof til Landgreven 
af Qessen, Churfyrsten af Sachsen, Kong Christian den 
Tredie og Hertugerne af Meklenborg for at formaae Kong 
Christian til at vige Pladsen for Pfalzgrev Frederik og op- 
retholde de beleirede Kjøbenhavnere , findes hos Krag 
p. 127-— 135; den er uafhængig af Hvitfeld, som paa 
urette Sted, Bl. S iiij fif, kun har Noget om de Keiserliges 
Onderhandlinger med Landgreven og Churfyrsten , men 
Intet om deres Reise til Hamborg, Meklenborg og Lybek, 



396 C. Pftludan-MQUer. 

elier om ForhaodlingerDe med Kong Christians Raader. 
Krags Fremstilling følger her nøie Gesandternes Skrivelse 
til Kongen dal. Hamborg den 3die April 1536^), der synes 
at have foreligget ham i Original eljer Afskrift. Ligeledes 
har han kjendt den øvrige Skriftveiling imellem de kei- 
serlige og de kongelige Raader, hvorimod det kan være 
et Spørgsmaai, om han har havt Andet end en kort Med- 
delelse om Landgrevens og Ghurfyrstens Svar, eller om 
han blot af den Grund p. 135 giver et saa kort Udtog af 
disse, om hvilke Hvitfeld har Endeel Mere, fordi han ikke 
har villet gjentage hvad han allerede i alt Væsentligt havde 
anført efter Peder Svaves Svar til de keiserlige Sendebud 
paa Mødet i Lybek. 

Krag S. 135—137, der handler, om Krigen i Groe- 
ningen imellem Meinart v. Hamm og Schenk af Teaten- 
burg, er vel nær beslægtet med Hvitfelds Fortælling Bl. 
Y iij vers. og V iiij vers. ; men hver af dem har dog saa 
meget Eiendommeligt, at om de end have benyttet 
samme Materialier, maa de dog ogsaa hver have havt sioe, 
saa at den Yngre her ikke kan siges at være afhængig af 
den Ældre. 

Amager Lands Indtagelse af de Kongelige, Opløbet 
og Blodbadet i Kjøbenhavn kan Krag, S. 138 — 139, have 
taget af Hvitfelds Bl. Aaij; men Begge kunne ogsaa 
have benyttet en og samme Kilde. Noget kjendeligere er 
Forskjelleh i det næste Stykke, om den sidste Tid af 66- 
leiringen og den grusomme Elendighed i Kjebenbavn, 
Krag p. UO— 142 ^ Hvitfeld Bl. Aaiijff; dog ikke mere, 
end at det bliver tvivlsomt, hvorvidt den alene hidrørel 
fra Forskjellen i deres hele Stiil og Fremstillingsmaade. 



>) Åktst. t Grvf. I, Nr. 285, p. 580. 



KriUftke studier. 397 

fijøbenbavDS Overgivelse og de ved deone Leilighed 
sluttede Overeenskomster fortæller Krag p. 142—147. At 
han ber i Væsentligt er uafhængig af Hvitfeld, er umis- 
kjendeligt. Der existerer fire Aktstykker fra denne Over- 
givelse: Kongens Benaadningsbrev til Kjebenhavn og 
StadcDs Reversalbrev til Kongen, det sidste paa Per* 
gament med 26 hængende Sigiiler, i Geheimearkivet, det 
første maaskee kun udfærdiget paa Papir med Kongens 
paatrykte Signet, i «Tegnelser over alle Lande » , ligeledes 
i Geheimearkivet, og derefter trykt i Danske Magazin 3die 
Række ote B. p. 285. Begge disse Aktstykker ere des- 
uden trykte i 2det Bind af den danske Krag Side 40 og 
43 efter et Manuskript i Gancelliet. De ére begge da- 
terede fra Kongens Feltleir foran Kjebenhavn, St. Olufs 
Konges Aften (28de Juli) 1536. Fremdeles Hovedakten 
paa Tydsk, dat. «im Felde vor Copenhagen am Sonnabend 
nach Jacobi» (29de Juli) 1536, ligeledes paa Pergament, 
eodau med 19 af de oprindelige 22 Segl vedhængende. 
Dette Diplom findes i Geheimearkivet og er nu trykt som 
Bilag V til 2den Deel af min Grevens Feide, S. 453 fif. 
Af dette Aktstykke er der et udførlig dansk Udtog, der 
kunde kaldes en Oversættelse, var ikke Et og Andet af 
Vigtighed udeladt. Det seer. ud, som var dette Stykke 
ikke oversat efter selve Hovedakten, men efter Conceptet 
til denne. Det er trykt « efter en gammel Copibog» i den 
danske Krag 2, 25 ff. — Endelig Compromisbrevet, 
dateret «Copenhagen, Sonnabends naeh Jacobi» (29de Juli) 
1536, angaaende Voldgift imellem Kongen og Hertug 
Albrecht ^). 

Det er det ufuldstændige danske Udtog, Hvitfeld med- 



>) Aktst. til Grevef. I, p. 573. 



398 G* Paladan-Muller. 

deler Bi. Aa iij — Bl. Bb verso, ikke en Oversættelse af 
Hovedakten selv. Krag derimod synes ved ferste Øiekast 
at have havt Hovedakten selv for sig, da hans latinske 
Udtog netop indeholder hvad der mangler i det danske 
Udtog og hos Hvitfeld, nemlig Navnene paa de otte konge- 
lige Officerer, der med Hertug Vilhelm af Brunsvig Lyne- 
borg som Mæglere tilveiebragte Forliget imellem Kongen 
og Hertug Albrecht, og paa de elleve af Modparlens Offi- 
cerer, der have medbeseglet Akten ; dernæst den 3die Ar- 
tik(3l i Hovedakten , om dem , der maae frit begive sig nd 
af Landet med Hertug Albrecht M; og det Stykke af den 
6te Artikel^) om dem, der ville drage bort med Krigs- 
folkene. Desuagtet bliver det meget tvivlsomt, om Krag 
har gjort sit latinske Udtog efter selve Aktstykket, da hao 
gjengiver Betingelsen om de i Meklenborg fangne danske 
Adelsmænds Befrielse, p. 145, som en særskilt Overeens- 
komst, uafhængig af Hovedakten, og ligeledes hidsætter 
Beretningen om Voldgiftskjendelsen mellem Kongen og 
Hertugen efter det særlige Compromisbrev, da disse Be- 
stemmelser ogsaa udgjøre Dele af Hovedakten; hertil 
kommer, at Krag meddeler Navnene paa alle tolv Fanger, 
medens Hovedakten efter den Ellevte kun har et «uDd>, 
men har glemt at tilføie det tolvte Navn. Man maae 
derfor troe, at han ikke har havt Pergamentsbrevet selv 
for, sig, men. en, eller maaskee ogsaa flere, dog fuld- 
stændige og paalidelige Meddelelser om OvereeDskoinsten 
og de derved udfærdigede Aktstykker. I ethvert Fald er 
hvad han har saavel uafhængigt af Uvitfeld som baade 
rigtigere og fuldstændigere end dennes Beretning. 



») Grevens Feide 2, p. 455, Lin. 10—19. 
^) Sammesteds p. 456, Lin. 25 — 29. 



Kritiske Studier. 399 

Derimod synes de Begge at have benyttet — hver 
dog paa sin Viis — en fælleds Kilde til Fortællingen om 
det personlige Møde i Marken mellem Kongen, Hertugen 
og Greven, og om Kongens Udsoning med Kjebenhavn; 
thi de gjøre Begge den samme. Feil, at sætte Kongens 
Benaadningsbrev efter Hovedovereenskomsten og Mødet 
imelleii) Fyrsterne, da dog Aktstykkerne vise, at Kongen 
er bleven enig med Kjobenhavnerne den 28de Juli^), 
Dagen før Mødet med Hertugen og Greven. Et Par 
Uovereensstemmelser, saasom at Hvitfeld rigtigen lader 
Kongen stadfæste Byen de Privilegier, den havde i Kong 
Hans's ,Tid, medens Krag siger: Kongerne Hans's og 
Frederiks Tid, kan ikke være afgjørende, da de dog begge 
give, Hvitfeid et længere. Krag et mere sammentrængt 
Udtog af Kongebrevet, ikke dette selv. Dog har Krag 
ikke taget] det Fælleds fra Hvitfeld; thi han veed, at der 
udfærdigedes to Aktstykker, et af Kongen til Staden, et af 
denne til Kongen. Hvitfeld omtaler kun Kongebrevet. 

Bvitfelds saakaldte Corrolariunh, Bl. Bbiiij verso ff, 
er hans egne gudelige Betragtninger i Anledning af Krigen 
og mangler naturligvils hos Krag. Kun har denne det 
om Ambrosius Bogbinders sidste Skjæbne fælleds med Hvit- 
feld. — Ogsaa mangler hos Krag det Stykke, Hvilfeid har 
Blad C c verso — Ccij om den store Gjæld, hvori Kongen 
og Riget vare komne ved denne Krig. 

Slutningen af Krags 3die Bog, p. 148 — 151, er det 
Samme som Hvitfelds Bl. Ccij — Cciiij verso, kun at 
Hvitfeld giver Rigsraadets Forpligtelsesbrev til Kongen, hvis 
Indhold Krag anfører, men som han dog ogsaa maa 



') Hvitfeld har ved en Hukommelses- eller Trykfeil: St. Olai Dag 
istedetfor S. O. Aften. 



400 C. Paludan Huller. 

bave kjendt; man seer det deraf især, at ban nævner 
Rigsraaderae ganske i samme Orden som de forekomme 
i Aktstykket, bos Hvitfeld. løvrigt foreligger atter paa dette 
Sted en Advarsel imod at v hidlede Ligbeden imellem dem 
fca umiddelbar Benyttelse af den Ældres Værk, thi naglet 
Fortællingens Orden og Ord ikke lader Tvivl om, al det 
er en og samme Beretning, vi bave for os, kan det dog 
ikke være Hvitfeld, der er Krags Kilde, da denne har Ad- 
skilligt, som ban hverken bar fra hiin eller fra sine egne 
Tanker, saasom det om Biskopperne Jørgen Friis's, Styge 
Krumpens og Oluf Munks Fængsling og Fangenskab. 

V. 

Med Krags 3die Bog ophører det indre Slægtskab 
imellem ham og Elvitfeld, ihvorvel Fortællingen nalurligviis 
hos Begge tidt nok dreier sig om de samme Ting og Per- 
soner. Fra Begyndelsen af 4de Bog er Krags Uafhængighed 
af Hvitfeld ingen Tvivl underkastet. Vi medtage dog i 
denne kritiske Prøvelse endnu p. 158-^164 af Krags Værk, 
der handler om Begivenhederne i Norge fra Claus Bildes, 
Vincents Lunges og Biskop Hans Reffs Sendelse til Trond- 
hjem i Vinteren 1535—36 indtil det norske Uafhængigheds- 
partis fuldstændige Betvingelse 1537, deels fordi dette er 
Afslutningen af Grevefeiden, deels for at lægge Krags Kilder 
for Læsernes Øine og vise, at ban virkelig bar havt andre 
Materialier end Hvitfeld, hvorved der falder Lys ogsaa paa 
de foregaaende Partier af Værket, hvor som oftest det for 
Begge Fælleds er isprængt med Krags Eget. 

Til Krags Fortælling om de kongelige Sendebuds Under- 
handlinger med Erkebiskop Oluf Engelbrechtsen, samt om 
Katastrofen i Trondhjem, Oprøret, Vincents Lunges Mord, 



KriUske studier. 401 

de Åndres Fangenskab , p. 158 — 159, er benyttet den 
trondhjemske Almues Skrivelse til Bergenserne af 7de 
Januar 1536, som nu er trykt i Aktstykker til Grevefeiden, 
2den Samling Nr. 102, p. 206. 

Hvad Krag bar p. 160 om Oprøret søndenQelds er 
grundet paa Lehnsmanden Erik Gyldenstjernes Skrivelse 
fra Aggershus af 4de og 14de Februar til Kong Christian, — 
et betydningsfuldt Vink om, at Krag til sit Værk har havt 

Meddelelser, enten Afskrifter eller Uddrag, fra det konge- 

« 

lige Gancelli, medens Hvitfelds Krønike ikke viser bestemte 
Spor af andet Materiale, end hvad han selv har kunnet 
samle , men ikke af nogen middelbar eller umiddelbar 
Forbindelse med Regeringen. Krag har her maaskee 
ogsaa havt til Benyttelse Erik Gyldenstjernes Breve til Eske 
Bilde og hans Frue af 24de April 1636^). Den Dom, der 
af Krag paa dette Sted udtales om Erik Gyldenstjeraes 
baarde Adfærd, beroer rimeligviis alen^ paa det Things- 
vidne, Almuen i Borgesyssel senere gav den norske Adels* 
mand Gude Galde, og som Krag omtaler p. 161 nederst. 

Fortællingen om Erkebiskop Olufs Anger og Under* 
handling med Kongen, Krag p. 160 — 161, er taget af 
Erkebiskoppens Aabne Brev af 6te April og af Biskop Hans 
Reffs Skrivelse til Christian den Tredie af 25de April 1535. 
Det sidstnævnte Brev er kjendeligt af hvad der bos Krag 
p. 160 fortælles om Claus og Eske Bildes Mægling imellem 
Erkebiskoppen og Biskop Hans, som derved befriedes fra 
sit Fængsel *). 

Krags Fortælling p. 161, Lin. 25 ff om Biskop Høskulds, 
^ohan Krukovs, det Bergenske Kapitels og Byraads An- 



'j Aktst. til Grevef. 2den Saml. Nr. 106. 107. 110. 111. p. 250 ir, 

269 ff. 
') Aktst. t. Grevf., 2den Saml. Nr. 109. 112. p. 257. 264. 
Hiit. TIdsskr. 3 K. VI. 26 



402 C- Paludan-Muller. 

erkjendelse af KoDg Christian har ingen anden KHde end 
deres aabne Breve af 1ste, 14de og 23de Juni \bWl 
Men Krag feiler i at sætte denne Anerkjendelse foran de 
overlevende kongelige Sendebuds, Claus Bildes og Biskop 
Hans Reffs, Nedreise fra Trondhjem til Oslo, da han dog 
af Biskop Hansis Brev af 25de April, som han nimod- 
sigelig har kjendt, noaatte vide, at disse allerede i åpril 
vare i Oslo. Denne Feil bestyrker hvad der paa mange 
Steder hos Krag paatrænger sig ved at bemærke baos 
Brug af Årchivalier og Regeringens Aktstykker, at han ikke 
har havt Originalerne umiddelbart, for sig, men udaterede 
Afskrifter eller, oftest. Uddrag, som han maatte ordne ind- 1 
byrdes uden at kjende de afgjørende Tidsmærker. Delte 
er endnu mere paafaldende ved Thingsvidnet fra Borge-| 
syssel, p. 161 nederst, som Krag ligeledes sætter foran 
to Sendebuds Nedreise, da dog Originalen i Geheime' 
arkivet er datere^ 11,000 Jomfruers Dag (21de October|| 
1536, altsaa meer end et halvt Aar efterat Claus Bilde 
var vendt tilbage til Kongen. Hvoraf kommer det over- 
hovedet, at saa mange af de til denne Periode hørende 
Aktstykker i Ny danske Magazin og i den danske Kragy' 
2den Deel med Supplementet, ere enten ufuldstændige 
eller udaterede? Jeg kan ikke afvise den Tanke, — hvi» 
Rigtighed jeg dog heller ikke kan paavise , end sige be* 
vise — at en Regeringen nærstaaende Stormand, snarest 
Cantsleren Johan Friis, har villet havt Grevens Feide frem- 
stillet af en videnskabelig dannet Klient som Anders Sørensen 
Vedel og derfor har meddelt denne saavel sioe egne 
Erindringer og Opskrifter, som Afskrifter eller Uddrag ^ 
Regeringspapirer, han havde Raadighed over. Vedel, eller 



M Aktflt. anf. St. p. 283. 



Kritiske Studier. 4 OS 

bvem Klienten nu har været, har ikke faaet Arbeidet nd- 
ført; men hans Samlinger, forøgede med andet Materiale, 
saasoro Bildesls^gtens talrige Breve og Papirer, Fru Elisabet 
Skrams Optegnelser o. dsK, ere komne middelbart eller 
umiddelbart baade til Hvitfeld, som rask har benyttet dem 
og hvad han ellers havde til en, om end ufuldkommen, 
saa dog heel Christian den Tredies Historie, og derefter 
til Krag, der har forøget dem med nye Årohivalia især om 
diplomatiske Underhandlinger , men har arbeidet lang- 
sommere end Hvitfeld og tiisidst kun givet os et høist 
værdifuldt Brudstykke af Kong Christians Historie. 

Med det Brev, hvori Eske Bilde efter Krags Beretning 
p. 162 fraraadede Kongen at sende en Krigsmagt til Norge, 
er meent Eske Bildes Instruction fra Bergenhuus, dat. 
tSde Mai 1536 for hans tre Sendebud til Kongen, hvilken 
nu er trykt ^) efter Originalen i Geheimearkivet. Derimod 
kjender Krag ikke Kong Christian den Tredies Skrivelse af 
28de Mai 1536 til Eske Bilde; thi han maatte da have 
vidst, at Kongen før Kjøbenhavns Overgivelse virkelig er 
gaaet ind paa Erkebiskoppens Forlangende om Under- 
handlinger og et Møde i Bergen sidst i Juli^), saa at han 
dengang ikke har tilbageviist enhver Overeenskomst med 
det norske Uafhængighedsparti, men senere vel undladt at 
lade møde til den bestemte Tid, fordi Kjøbenhavn sam- 
tidigt faldt og han saaledes blev stillet friere ligeoverfor 
Erkebispen og hans Tilhængere. Krag veed ikke Åndet, 
end at Kongen ikke vilde høre det norske Forslag, men 
kun straffe Erkebiskoppen. 

Kilden til Krags Beretning p. 162—163 om Erke* 



^) Grevens Feide II, Bilag VI p. 462. 
') Sammested II, p. 276. 

26* 



404 C. Palndan-Muller. 

biskoppens Adfærd mod den Besætning, hån ved sin Flugt 
efterlod paa Stenvigsholm^ samt om Slottets Overdragelse 
til Christoffer Hvitfeld, er Gapitulationsbrevel af 18de Mai 
1537^), da Stenvigsholm overgaves til Kongens Mænd, og 
Christoffer Hvitfelds 'Gjenbreve af 30le Mai og 3die Juni 1537, 
begge i Geheimearkivet^). 

Bvad Hvitfeld meddeler Bl. Xiiij, Eeiij, Ffiiij verso 
har aabenbart været uden al Indflydelse paa Krag, der 
ncppe engang kan have læst delte hos Hvitfeld, da han 
ikke kjender Kejserens og Pfalzgrevens Breve tilErkebiskop 
Oluf, eller Einar Kields Navn, eller Christoffer TroDdsens 
Tog til Bergen, foruden Et og Andet Mere. Krag kan 
ikke have forbigaaet Alt delte, har han vidst noget derom. 
Hvitfeld har udentvivl ogsaa kjendt Stensvigsholms Gapi- 
tulationsbrev, da det underlige Dalum, han anfører: Fredag 
8 Dage efter Vor Herres Himmelfartsdag, kun er en Om- 
skrivning af Capitulationsbrevets »Fredag efter oclavaascen- 
sionis dominin (18de Mai 1537). Her har altsaa Hvitfeld 
vidst bedre Besked end Krag. Men denne er paa den 
anden Side fri for et Par grove Feil, hvori Hvitfeld gjør 
sig skyldig, saasom om del Gesandtskab, Hvitfeld lader 
Regentinden i Nederlandene sende til Erkebiskoppen i 
Trondbjem ved Mikelsdagstid (1535? 1536?), om Erik 
Gyldenstjernes Tog til Tulerøen til Eske og Claus Bildes 
samt Biskop Hans Reffs Befrielse i Foraaret 1536, om at 
Erkebiskoppens betingede Dnderkastelsesbrev til Kong Chri- 
stian var daleret Torsdag før Palmesøndag 1537, istedetfor 
1536. ^Hvitfeld veed overalt kun meget Lidt om Norges 
endelige Betvingelse; han staaer i dette Parti baade i 



M Aktst. til Grevef. II, Nr. 141, p. 312. 
^; Jfr. min Grevens Feide II, p. 405. 



Kritiske Studler. 405 

undskab og Paalidelighed langt tilbage for Krag, hvis 
remstilling desuden har et langt mindre anekdotagtigt 
ræg end Hvilfelds. Det seer ud som om dennes For- 
elling fornemlig grundede sig paa private Meddelelser, 
nekdoter i adelige Slægter, enkelte fra samme Kilde 
entede Afskrifter af Aktstykker og Breve, — det var hans 
ader Christoffer Bvltfeld, der modtog Stenyigsholm af den 
Dngelige Gommissær Truld Ulfstand efter Capitulationen. 
rag har kjendeligen Sit fra Regeringens Archiver, dog 
Qarere middelbart end ved umiddelbar Benyttelse af de 
riginale Aktstykker. 



Vende vi efter denne trættende Vandring gjennem de 
) Forfatteres Historie om Grevefeiden tilbage til det først 
pkastede Spørgsmaal: er Krag et selvstændigt Vidne i 
e Partier, han har fælleds med Hvitfeld? saa er det ind- 
ysende , at Svaret ikke kan gives med et simpelt Ja eller 
(ei. Havde Talen været om to historiske Kritikere, maatte 

■ 

nan sige, at selv hvor de fortælle det Samme, er det dog 
lO Autoriteter; naar P. £. Mtiller og Velschov ere enige 
)m Fortolkningen af et Sted hos Saxo, have vi ikke et, 
nen to Vidnesbyrd at holde os til; thi hver har prøvet 
)g er selvstændig kommen til. sit Resultat. Men hverken 
Krag eller Hvitfeld er Kritiker; de ere Samlere og Sammen- 
stillere af det dem rakte eller af dem selv fundne Stof; 
de have manglet en Masse af Materialier, uden hvilke en 
virkelig Prøvelse af det Forefundne var umulig, og der er 
desuden intet Spor til, at de overhovedet have følt Tvivlens 
og Kritikens Braad i deres eget Sind. 

Deres Aandsarbeide har været at sammenstille og 
brJDge i læselig Form, hvorved dog ikke negtes, at navnlig 
Hvitfeld har havt sine egne Tanker over og i Anledning 



406 C. Paladan-Mfiller. 

af Historien. Men heraf følger, at da der ingen Tvivl 
reises om deres Ærlighed, beroer Domnsen over deres 
Paalidelighed paa Dommen over deres Materialier; tbi at 
begge have optaget det Samme, siger ikke, at Begge have 
prøvet det og fundet det paaiideligt. 

Har Krag umiddelbart øst af Hvitfelds Bog? — M] 
der er ikke et eneste Sted i Grevefeidens Historie, hvor 
han beviislig maa have brugt Hviitfeld, og naar der ere 
nogle Steder, hvor han kan have taget Sit fra Hvitfeld, 
saa er der mange, hvor det Fælleds øiensynlig er uaf- 
hængigt kommet til Begge, — saa mange, at de skabe 
en sikker Analogi for Bedømmelsen af de andre fælleds 
Steder. Krag og Hvitfeid ere to uafhængige Vidner; 
men da de for Størstedelen kun ere Anden- eller Tredie- 
haands Vidner, der berette hvad de have hørt af Andre, 
saa bliver det atter et Spørgsmaal, om deres fælleds 
Vidnesbyrd er eet eller to. Svaret maa blive, at hvor 
Begge umiskjendelfg have benyttet samme Materiale, ikke 
alene samme Indhold, men samme Beretning og iotet 
Andet, er deres Vidnesbyrd eet, ikke to. Vi have i begge 
Værker kun een Beretning om Begivenhederne i Fyen og 
Jylland i Sommeren ogEfteraaret 1534. Hvad det kommer 
an paa, er Eenshed af Momenternes Orden, Pbraser og 
Ordstilling, Fælledsskabets Reenhed, da om det Fælleds 
er ublandet af Særligt hos hver af dem, eens stillede 
Navnerækker, især eens Feil. Pvor det Fælleds er isprængl 
med Særligt, maa dettes Art og Stilling blive det Af- 
gjørende; er der Grund til at antage, at det SærUge koo 
hidrører fra en omhyggeligere og fyldigere Benyttelse af 
et fælleds Materiale, bliver Vidnesbyrdet dog kun eet: et 
fælleds og eet særligt. Er derimod det Særlige kjendelig 
øst af en anden end den fælleds Kilde, saasom fordi 



Kritiske Studier. 407 

det er uantageligt, at Nogen af dem skulde have forbi- 
gaaet det, dersont han havde kjendt det, men indflettet 
I det Fælleds, saa opløser ogsaa delte sig meer eller 
mindre tydeligt i to Vidnesbyrd. Thi et tiltrædende Frem- 
med bringer næsten altid et kritisk Moment ind i Sam- 
lingen og Bearbeidelsen, — om og kun et ydre, saa dog 
et, der ikke kan blive virkningsløst. Saadanne Tilfælde, 
bvor en selvstændig Meddelelse ikke gjør Andet end udfylder 
et Hul i det forud Givne, ere meget sjældne. Som oftest 



\ 



nøde Uovereensstemmelser Arbeideren til at spørge, hvorledes 
[Meddelelsen lader sig forene og forbinde med det Givne. 
Af Alt dette følger, at i Stykker, hvor et fælleds 
fe- Indhold kommer frem i forskjellig Form — forskjellig 
Orden af Momenterne, mærkelig Forskjel i Stiil, over- 
hovedet kjendelig Mangel paa Eens, maa det antages at 
h hidrøre fra forskjellige Kilder. Havde Begge havt en og 
. ttmme Beretning for jsig, uden at der fra et tiltrædende 
'- Myt var paatvunget Nogen af dem Tvivl om dens Rigtig- 
hed, vilde ikke alene Indholdet, men ogsaa Formen været 
at gjenkjende hos begge Forfattere. 

Hvad der i denne Undersøgelse er sagt stemmer saa- 
ledes godt med Grams Ord i Fortalen til Krag^), at der 
€xi8terede Gommentarer, skrevne af Flere, om Krigen og 
bud der ellers havde tildraget sig i det urolige Treaar 
6fter Frederik den Førstes Død, hvilke Commentarer baade 
Hvitfeld og Krag have benyttet; derfra den mærkelige Lighed 
mellem Begges Fremstilling af disse Aar, og den sjeldne 
Uenighed imellem dem. Disse Commentarer, tilføier Gram, 
bevaredes paa Universitetets Bibliothek indtil dettes 0de- 
^else i den store Ildebrand 1728. 



*) Præfatio p. 68. 



408 



Endnu et lille Bidrag til Martsdagenes 

Historie. 



Ved Vice-Admiral Steen Bille. 



Under de for Danmark saa skjæbnesvangre Martsdage 
1848, var jeg i Kjøbenhavn til almindelig Landtjeneste 
iMarinen. Jeg deelte med enhver dansk Mand den dyt 
Følelse, som gjennemstrømmede Nationen ved at høre 
see alt hvad der foregik, men jeg var en passiv Tilskuet 
som Sø -Officeer imødesaae jeg med spændt ForventniDf 
hvad de nærmeste Dage raaatte medføre af activ TjenesI 
for os IVlilitaire. 

Den 24de Marts om Morgenen, Rlokken var vel 9— li 
sad jeg ved mit Skrivebord iværk med det Årbeide, der 
den afdøde Konge var bleven mig paalagt, at skrive mi 
Beretning om Gaiatheas Jordomseiling, da min gode Veo, 
daværende Gommandeur Zahrtmann, traadte ind til mig« 
«Nu er der ikke Tid til at skrive^Reisebeskrivelser«, sagde 
han, «Du maa strax gjøre Dig klar til en ny Reise* - 
« Hvorhen • — «til Kiel, endnu i Eftermiddag med BeJ^ia* 

Dog jeg vil «slippe den dialogiske Form, saamegei 
heller som jeg selvfølgelig ikke kan huske Samtaleas Ord 
nu efter 20 Aars Forløb. Han forklarede mig muadllig 
hvori mit Ærinde bestod. Dette udvikles imidlertid beds^ 
ved at anføre den skriftlige Ordre, jeg i Løbet af 
modtog fra Admiralitetet; den lød saaledes: 



Bidrag til Nartsdagenes Historie. 409 

nHr. CapitaiDen beordres herved til idag, med Damp- 
skibet Hekla at afgaae til Kiel, hvorhen det ledsager Damp- 
skibet Skirner. 

Under denne Sendelse fører de^^Characteren af en til 
Hendes Kongel. Hølhed Hertuginden af Glucksborg med 
Breve afsendt Cavalleer, men 111 Chefen af Dampskibet Hekla 
og Føreren af Postskibet Skirner medfølge herved Ordrer 
at underlægge sig Deres Commando, og til Deres Gon- 
duitte er det betroet at sikkre disse Skibe forsvarligen mod 
hvilkensomhelst Agression, ^uden at gaae angrebsviis til- 
værks. 

Paa Skirner medfølger den herværende Deputation fra 
Hertugdømmerne, der landsættes hvor den maatte ønske 
det i Kieler Fjord. Under behørig Iagttagelse af Frede- 
riksort antages begge Dampskibene at kunoe løbe op, ind- 
til tvers af Kieler Slot, hvor Skirner, under Heklas Cano- 
ner, kan landsætte Post, Passagerer og Gods, alt med 
Fartøier fra Land. Eieres Fremgangsmaade derefter samt 
de Forsigtighedsregler, der maatte anvendes, vil de have 
at bedømme efter de til den Tid stedfindende Forhold, og 
søger De derom, saavidt muligt at indhente paalidelige Op- 
lysninger fra de derværende civile og militaire Autoriteter. 
Saafremt Dampskibet Copenhagen hindres i at kunne 
afgaae fra Kiel med Posten^næste Søndag, saa indtager 
Skirner Post og Passagerer og De retournerer da hertil 
med begge Dampskibene. Fortsætter derimod Copenhagen 
sine regelmæssige Toure saa oppebier De næste Tirsdag 
Posten, den Skirner da indtager, og efter at De har led- 
saget den Kieler Fjord ud, overtræder de paa Skirner og 
retournerer med den hertil, hvorimod De beordrer Capi- 
tainelieutenant Købke til med Dampskibet Hekla at søge 
Korseer Rhed og derfra hertil at melde sin Ankomst. 



410 Steen Bille. 

Idel det sluttelig tilføies som Hoved - Princip under 
deone Sendelse, at de ignorerer ethvert Flag, De maatte 
see heist, og at De ikke skrider til nogetsomhelst 
Angreb^), men ikkun kraftigen tilbageviser samme, efter 
muligst at have søgt at forebygge Anfald paa de Dem 
underlagte Skibe , saa anfortroer Collegiet i Øvrigt med 
Tryghed Udførelsen af denne Sendelse til Deres, det be- 
kjendte Conduite. 

Denne Ordre holdes hemmelig, og som Følge heraf 
overgiver De først efter Afgangen herfra Ordrene til Capi- 
tainelieutenant Eøbke og Premierlieutenant Seidelin, a 

Admiralitets- <fe Gotnmissariats-Gollegium d. 24de Marts 1848. 
Schifter. Kinch. Wiborg. K. E. Mourier. 

Min første Omsorg var at erkyndige mig om Skibenes 
Tiistand. Zahrtmann havde tilsagt mig, at jeg kunde for- 
lange hvilkensomhelst personel eller materiel Bistand jeg 
maatte ønske, blot at jeg var seilklar senest Kl. 3 Efter- 
middag. Jeg gik da ombord og fandt at her var adskilligt 
at tage fat paa. Begge Skibene vare yderst svagt beman- 
dede. Hekla havde Fredsbemanding (den var udrustet til 
Øvelse forinden Begivenhederne indtraf), men dertil kom, 
at der i dens Besætning var et uforholdsmæssig stort An- 
tal Lærlinger og Drenge. Skirner var bemandet som Post- 
skib, det vil sige, den havde 8 å 10 Mand i alt foruden 
Maskinpersonalet. Jeg forlangte da og fik en forøget Be- 
sætning paa begge Skibene. De unge Lærlinger bleve 
ombyttede med endeel kraftige, heelbefarne Folk, hele Styr- 
ken forøgedes, og Skirner fik desuden et Detachement Solda- 
ter ombord. Jeg reqvirerede endvidere en større Mængde 
Haandvaaben, og navnlig flere Espingoler, til begge Skibene. 

») Udhævet af mig. 



Bidrag til Martsdagen^s Historie. '411 

Alt dette blev med prisværdig Hurtighed expederet fra 
Værftet, men det krævede dog en vis Tid tit at udføres, 
og det var først i det sidste Øieblik Klokken circa 3 Efter- 
middag, at jeg kunde betragte Skibene som seilklare. 

Efterat have meldt mig i Admiralitetet gik jeg til 
KoDgen paa Christiansborg Slot. Klokken var vel 1. Jeg 
fandt Hans Majestæt rolig og yderst mild og venlig. Han 
overleverede mig sit Brev til Hertuginden af Giucksborg, 
hvis Indhold han roeddeelte mig, og som gik ud paa, at 
({engen indstændig anmodede hende om at komme til 
Rjøbenhavn med Bekla, som han stillede til hendes Raa- 
dighed. Han bad mig mundtlig at sige Hendes Kgl. Høi* 
hed hvor bedrøvet han var over alt hvad der foregik, 
hvad Følgen deraf vilde blive, og at han saa inderlig øn- 
skede, at hun og hendes Mand, om de end ikke vilde 
stille sig afgjort paa dansk Side, dog i det mindste vilde 
holde sig uden for alt. Han paalagte mig med stor Styrke 
ikke at skyde det første Skud, at undgaae alt fjendt* 
ligt, da han endnu stedse nærede Haab om at alt kunde 
blive afgjort i Mindelighed. Da jeg derpaa bemærkede, at 
det dog vår muligt, at jeg blev angrebet, at jeg da selv- 
følgelig maatte forsvare mine Skibe, og at dette let kunde 
lede til, at Slottet og Byen Kiel led Skade derved, svarede 
KoDgen: «Ja, saa faaer de tage Skade for Hjemgjæld, men 
husk paa, ikke det første Skud.« 

Jeg gik herfra et Øieblik hjem for at tage Afsked 
med min Familie og gik saa ombord Klokken var vel om- 
trent ^ Eftermiddag. Hekla laae paa Svei paa Indre Rhe- 
den. Skirner laae ved Toldbodbroen. Jeg fandt ombord 
i Uekla de fem Herrer Udsendinge , som kort før var ble- 
ven bragt ombord i et Fartøi fra Gammelholm. Men jeg 
fandt endvidere en sjette Passageer, det var EtatsraadFrancke. 




410 Steen Bille. / 

Idel det sluttelig tilføies som BgT ø 
deone Sendelse, at de ignorerer ett|f ^^ 
see heist, og at De ikke skri<y ^ ^ 
Angreb^), men ikkun kraftige^ ^ ^ c^' 
muligst at have søgt at iiouff ^ ^ 0. 
underlagte Skibe , saa anfo'^ ^ ^ H É^ 
Tryghed Udførelsen af de^| | % ^ g 
kjendle Conduile. ./f | % | ft 

Denne Ordre hol/ > "& g^ !i & 
overgiver De først f ^ f ^ % % r ^ 

tainelieutenant Kp> 

./ 

Admiralitets« / ^ i 

Sckifter, i ^ 
^. - .usendinge sagde jeg det samme med 

nn.j . -j . min Ordre lød paa, at de skulde gaae med 

1 ,, 0^ 3* J^S desuden, selv om jeg vilde see bort 

- ^. ikke var istand til at logere dem passende ombord 

maa .fP^ ^ 

. ^gkla, men da jeg under de forhaandenværende Forhold 
^gtte ansee det voveligt at sælle dem ombord i Skirnpr 
^y strax, saa bød jeg dem at blive i Hekla indtil vi var 
Kommen Drogden ud , og imidlertid at lage til Takke ved 
mit Bord ttl Middag. 

Jeg kan ikke huske om Regjeringens Svar all var 
kommen de Herrer tilhænde, da jeg kom ombord, eller om 
det blev dem bragt, medens jeg var der. Efter Hr. Etats- 
raad O. Mollers Beretning maa det første være Tilfældet. 



') Det vii sees heraf, at Hr. Etatsraad MQlIer feiler, naar han i sin 
Beretning om Martsdagene siger, at Francke reiste Dagen efter. 
Jo mere jeg har tænkt over denne Begivenhed og over Hr. Fran- 
ckes hele Holdning, navnlig den Maade hvorpaa han skyndte si^ 
i Land i Kiel, jo mere bestyrkes jeg i det Indtryk han gjorde pa^ 
mig nemlig, at han mere lignede en Flygtning eud en Reisendf. 



Bidrag til Martsdagenes Historie. 413 

u 

c^ Y Lehmann skal have været Overbringeren 

\ mindes jeg ikke at have seet ombord. 

^ % Uiiig klar. Jeg beordrede da Skirner til 

"^ • strax efter med Hekla. En umaadelig 






'\ \'% - 



^. %, \ opfyldte Toldboden og Langeiinie. 

•^. % besynderligt, at jeg, der var befalet 

* -5;. '^ melig indtil vi var tilsøs, allerede 

\ som Chef, men det var bleven 

*^ ^^ - - • -ir jeg skulde være ansvarlig 

ding og Udrustning, hvilket 
^ Commandeur Zahrtmann. 

- Ljemmelighed; de to Herrer 

. K)g Seidelin vidste Besked, da jeg kom 

-j Hvorfra de vidste det, skal jeg ikke kunne sige. 

Al de Herrer holsleenske Udsendinge kjendte jeg kun 

personlig Kammerherre Neergaard til Oevelgønne. Med ham 

vexlede jeg nogle ligegyldige Ord, medens de opholdt dem 

P^a Dækket forinden Middagsspisn ingen. Men jeg erin- 

^rer tydelig et lille Træk, som var mig paafaldende, del 

^^j at en af de Herrer, jeg troer Olshausen, i Samtaien 

oe andre tog et sammenfoldet Kort frem, som var et 

over Slesvig, hvorpaa han med et Blyant pegede paa 

" ^^^^ tværs over omtrent ved Flensbdrg, og sagde, at 

*»bud kunde man maaskee være gaaet ind paa, «men 

^^t gik de jo fra», sagde han. 

ved Bordet tog en af de Herrer, jeg Iroer nok det 

^ar Francke, sit Glas og takkede mig for god Modtagelse, 

"^^" <3a han dertil begyndte at knytte videre Udtalelser, 

^^^ jeg ham med at ytti'e , at vi i en Orlogsmand ikke 

"^^ 08 paa Politik, og dermed reiste jeg mig og vi gik 

^P paa Dækket. 

tinder Kastrup Knæ ankrede vi op, satte Fartøier i 



414 Steen Bille. 

Vandet, og sendte de sex Herrer ombord i Skimer. Da 
alt var i Orden, lettede vi, Klokken var vel 8 Aften, stod 
Farvandet ud, og fortsatte Reisen til Kiel. 

Dette Ophold til Ankers blev benyttet til at bringe 
Skibet nogenlunde i Orden, hvilket det i høi Grad trængte 
til. Commandoen var først heist Dagen før; man havde 
i det sidste Øieblik skiftet en Deel af Besætningen og 
forøget den betydelig; man havde kastet en heel Deel 
Gods og Armatur ombord; vi havde en mørk og urolig 
Nat-Seilads for os og vor Reises Maal var maaskee en 
fjendtlig Havn og en fjendtlig Modtagelse. Det var da 
rimelig nok at give sig Tid til at gjore sig lidt klar til at 
modtage Sligt. Jeg lægger saameget mere Vægt herpaa, 
som det er bleven sagt i tydske Beretninger, at vi med 
Forsæt havde forlænget Reisen. Jeg havde dertil ingen 
Ordre, og gjorde étl endnu mindre af egen Drift. Aar- 
sagen til denne virkelig lange Overfart er iøvrigt let for- 
klaret, selv uafhængig af det ovennævnte Ophold i Drog- 
den af circa 4 Timer. Afstanden vi havde at tilbagelægge 
er 40 danske Miil. Med en Gjennemsnitsfart af 8 Miil i 
Vagten, som var Skirners Maximumsfart, behøvedes altsaa 
20 Timer. Vi skulde derefter have kunnet naae Kiel om- 
trent Kl. 2 ^ 3 Eftermiddag den 25de. Men vi bavde 
Tykning, Regn og Taage hele Natten fra Fredag til Lør- 
dag, og hele Lørdagen med, hvilket tvang os til at gjøre 
mindre Fart, deels for at holde i Sigte af hinanden, deels 
for ikke at komme Land og Grund for nær. Om Lørdag 
Morgen viste Loddet, at vi virkelig var med Hekla kommen 
for Sydlig i Farvandet ind under Femerns Nordkyst, da vi 
ikke havde kunnet see Marienleuchte Fyr. AU dette sin- 
kede os saaledes, at vi først kom ind under den holsteenske 
Kyst Kl. 5 Eftermiddag. Men nu stundede Mørket og 



Bidrag til Martsdagenes Historie. 415 

Natten til, og det var jeg fra først af fast bestemt paa: 
jeg vilde have Dag for mig, naar jeg ankom til Kiel. Jeg 
ankrede derfor op i Sigte af Bulk vel omtrent 2 Miils 
Afstand. 

Den 26de om Morgenen ved Daggry saae vi en bol-* 
landsk Kuf komme ud fra Eieler Fjord. Vi preiede den 
og fik Skipperen ombord, flan fortalte, at Byen var i Op- 
rør, at Trommen gik og Klokkerne ringede, at de Danske 
vare i Livsfare, og at man havde sendt to Dampskibe ud 
for at forsvare Indløbet til Fjorden. 

Vel satte jeg nu en heel Deel af denne Fortælling i 
Rubrikken tSkipper-Efterretninger«, men besluttede dog 
at være paa min Post, og lod derfor strax gjøre Klarskib. 

Da vi kom inden for Balk saae vi i Bugten paa Nord- 
siden Dampskibet Christian den 8de, senere Bonin, senest 
Mercurius, at staae paa Grund under Land, og Dampski- 
bet Løven staaende tværs over Fjorden over mod Labø. 
Det havde været en saare let Sag at tage disse to Skibe, 
men mine Ordrer vare jo peremtoriske : Ingen Fjendt- 
ligheder at begynde, ikke skyde det første Skud. Jeg 
fortsatte aitsaa min Cours Fjorden ind, forbi Frederiksort, 
hvor alt forekom mig fuldkommen roligt, og ankrede KL 8 
Formiddag tværs for Slottet med Skirner tæt ved os. 

Et Par Timer efter kom de to Dampskibe Christian 
den 8de og Løven ind i Havnen og lagde sig heelt ind 
bag Byen, hvor det store Postdampskib Copenhagen, nu 
Slesvig, alt laae uden Flag. 

Her saae vi da det slesvigholsteenske Flag for første 
Gang; det veiede flere Steder i Havnen og oppe i Byen. 
En stor Mængde Mennesker vare i Bevægelse paa Havne- 
bredden. Strax som vi vare komne til Ankers kom et 
Fartøi med ea Offlceer iført den holstenske Jæger-Uniform 



416 Steen Bille. 

med den siesvigholsteenske Kokarde paa Huen. Det var 
en Oberstli^utenant Zakow; han meldte sig som Plads- 
Commandant og fortalte mig alt hvad der var foregaaet, 
Rendsborgs Indtagelse, den provisoriske Regjerings Ind- 
trædelse m. m. og sluttede med at give mig Tilhold om 
ikke at gaae i Land, eller sende Fartøi i Land. Paa mil 
Spørgsmaal om jeg skulde betragte dette hans Udsagn eom 
et bestemt Forbud mod at gaae i Land, svarede han Nei, 
men at det kun var et Raad for at undgaae mulige Sam- 
menstød^ med Befolkningen, som han sagde var meget 
exalteret. Jeg svarede ham da, at jeg kom i min Konges 
Ærinde, som var at bringe Brev til Hertuginden afGlucks- 
borg, at jeg alti^a agtede at gaae i Land, og tilføiede, 
^^ i^S gjorde Byen og dens Indvaanere ansvarlig for Føl- 
gerne, da den første Voldshandling mod mig eller mine 
Fartøier vilde have Fjendtligheder fra min Side til Følge; 
jeg maatte overlade til ham , som kaldte sig Piads-Com- 
mandant, at tage sine Forholdsregler derefter. Dermed 
gik han. 

Jeg havde et Øieblik den Tanke at arrestere denne 
Herre, som en imod sin Konge oprørsk Officeer. Men 
selv bortseet fra de bestemte Tilhold jeg havde faaet, saa- 
vel mundtlig som skriftlig om ikke at hegynde Fjendtlig- 
heder, kunde jeg ikke undlade at tage i Betragtning, at 
der i Byen fandtes mange danske Familier, som kunde 
være udsat for at man øvede Repressalier mod dem. Jeg 
lod ham derfor gaae, overbeviist om, at det i Realiteten 
havde Intet at betyde om denne Plads-Commandant hley 
arresteret elier var fri. 

Strax efter kom de Herrer Udsendinge ombord til mig 
før de gik i Land. Dette skeete efter min Ordre til Che- 
fen for Skirner, thi ogsaa dem vilde jeg have i min Magt 



fiidrag til Martsdagenes Historie. 417 

ifald jeg maaskee var kommen til den Beslutning at holde 
dem tilbage som Svar paa hvad jeg erfarede at her var fore* 
gaaet. Men af de samme Grunde, som ovenfor udtalt, 
afstod Jeg derfra og lod dem derfor gaae i Land med et 
Fartøi fra Land ^). De vare synlig meget bevægede, udtalte 
deres Tak for god Behandling og deres faste Haab om at ' 
Alting endnu kunde blive godt. Fra min Side gjorde jeg 
dem blot opmærksom paa, at dertil hørte, at der intet 
fjendtligt blev udøvet mod mine Skibe eller Partøier, jeg 
viste dem, at jeg laae med klart Skib, og at enhver Fjendt- 
lighed, hvortil jeg henregnede Brud paa min frie Forbin- 
delse med Land, eller Angreb paa mine Fartøier ved Land, 
vilde have Byens Beskydning tilfølge. Dermed gik de. 
Jeg skal endnu oplyse, at Francke var strax ved Skirners 
Ankomst sprunget i en Baad og var roet i Land, saa ham 
saae jeg ikke mere. Hans Bedrifter efter at være kommen 
i Land ere noksom bekjendte. 

Endnu før jeg var klar til at gaae i Land fik jeg Be- 
søg af Captain Sommer,^ Fører af Dampskibet Copenhagen. 
Han sagde mig, at han var afgaaet fra sit Skib, og bad 
om Passage hjem for sig og sin Familie, og han under- 
rettede mig om, at der sikkert var mange Danske, som 
vilde bede om at maatte gaae med, da der virkelig ikke 
\ar Sikkerhed for dem i Byen, ihvorvel der ikke var skeet 
noget endnu, og at en heei Deel af hvad jeg saae og 
vilde faae at see ved at gaae i Land, var mere Spræl end 
Virkelighed. Jeg bad' ham udbrede , at alle Danske , som 



M 1 Vinteren 1849 havde jeg en Samtale med Baron Adolpli Biome 
Heiligenstedteo, tivori han blandt Andet yttrede, at jeg ikke iLunde 
liave gjort den provisoriske Regjering en større Tjeneste end \ed 
at beliolde de Herrer Afsendinge og navnlig Oish^usen og Gulich 
ombord og bringe dem som Fanger til Kjøbenliavn. 

flUt. Tidiikr. 3 R. VI. 27 



418 Steen Bille. 

ønskede det, skulde bilve tagne ombord, meo at jeg endDo 
ikke havde taget Bestemmelse om Afreisen. 

Derefter gik jeg i Land. Paa Yelen mødte jeg en 
Baad, hvori en civil Person sad, som preiede mig og 
sagde, at han var udsendt af Hertugen afGlucksborg med 
Anmodning til mig om at overgive ham de Breve jeg havde 
til Hertuginden, da Hans Durchlautighed meget frygtede 
for, hvad der kunde hænde mig ved at gaae i Land, hvor- 
for han paa det indstændigste advarede mig derimod. Jeg 
ændsede imidlertid ikke dette Raad, men fortsatte min 
Cours og faa Øieblikke efter lagdo jeg til ved et Lan- 
dingssted et lille Stykke Nord for Slottet. Her kom en Flok 
bevæbnede men civilklædte Folk mig imøde. De meldte 
sig gjennem deres Anfører som tBorgergarde*, hvorfor han 
spurgte hvor jeg vilde hen, i Land noaatte jeg ikke komæe. 
Jeg sagde dem, at jeg gik i Kongens Ærinde og at jeg 
ikkun vilde vige for Magten, hvorpaa jeg øiebliklig sprang 
i Land. «Ja saa vilde de ledsage mig for at beskytte 
mig», sagde deres Fører. Dette raaatte jeg overlade til 
deres Forgodtbefindende, jeg tog en Mand med mig,, og 
tog Veien til Slottet, ledsaget af denne Flok bevæbnede 
Folk, som forresten forholdt sig meget rolig og høflig. 
Da jeg kom ind ad Slotsporten traf jeg Hertugen og hans 
Broder Prinds Frederik i Værk med at staae til Vogns for 
at kjøre til Jernbanen. Jeg forsøgte at bringe Bertugen 
til en Samtale, advarede ham imod det Skridt han var paa 
Vei at gjøre , . og bad ham gaae op med til Hertuginden 
for at erfare Indholdet af Kongens Brev. Men han steg 
til Vogns, og da jeg endnu stillede mig foran Hestene og 
vedblev at tale til ham, bad han mig indstændig om at 
gaae af Veien. Det var for silde, sagde han. Loddet var 
kastet, han maatte og vilde til Rendsborg. Jeg veg da 



Bidrag til MartsdageDes Historie. 419 

tilside og gik op til Bertuginden, ledsaget af Oberst Hdegh, 
som ligeledes befandt sig i Slotsgaarden ved Hertugens 
Vogn. Høegh var Chef for de holsteenske Jægere, men havde 
indgivet sin Demission Dagen før da Oprøret fandt Sted. 

Jeg traf Hertuginden svømmende i Taarer. Hun ud- 
talte hulkende sin Fortvivlelse over alt hvad her foregik. 
Hun modtog Kongens Brev, læste det og sagde strax, at 
det var hende umuligt, hun vilde blive hos sin Mand og 
dele hans Skjæbne. Forgjæves forsøgte jeg endnu at 
overtale hende, sagde hende, at Hekla stod til hendes 
Raadighed, at jeg vilde afvente hendes Bestemmelse endnu 
i 24 l'imer o. a. m. , alle mine Ord vare frugtesløse. Da 
jeg indsaae, at her intet mere var at udrette, bad jeg blot 
Hendes Kongelige Høihed om at give mig et skriftligt Svar 
paa Kongens Brev; Hertuginden gik da ind i et Cabinet 
og kom kort efter tilbage med et Brev. Hermed var mit 
Ærinde udrettet, og jeg tog da Afsked med den stakkels 
Kongedatter, der med Taarer i Øinene bad mig hilse sin 
Moder og Søster og alle gamle Venner i Kjøbenhavn. 

Ifølge mine Ordre havde jeg nu egentlig intet mere 
at bestille her i Kieler Havn. Det var mig endnu ikke 
bekjendt hvorvidt jeg kunde faae Posten udleveret for at 
afsende Skirner med den, men i ethvert Tilfælde ansaae 
jeg det af overveiende Vigtighed, at man i Kjøbenhavn fik 
hurtigst mulig Oplysning om Sagernes Tilstand. Jeg be- 
stemte mig derfor til strax at sende Skirner afsted endnu 
sanune Formiddag med Rapport. Hvad Hekla angik, saa 
maatte jeg antage det for givet, at man i Kjøbenhavn 
maatte have Brug for dette Skib snarest mulig; jeg opgav 
derfor strax Tanken om i dette Stykke at følge mine Or^ 
dre, som lød paa at afvente Tirsdagsposten. Men paa 
den anden Side var d^r en betydelig Mængde danske Pas- 

27* 



420 S^®° ^il^^' 

sagerer, som ønskede at komme lil KjøbenhaTO; dem jeg 
umulig kunde faae givet Underretning saa betimelig, al de 
alt kunde ga^e samme Formiddag med Skirner, men som 
det ikke vilde være forsvarligt at lade i Stikken under de 
nærværende^ Forhold* Jeg beslemte mig derfor til at vente 
med Hekla til Mandag Formiddag, tage alle Passagerer 
med den, som ikke kunde komme med Skirner, og saa 
gaae lige til Kjøbenhavn. 

Det var mig imidlertid magtpaaliggende, at de Herrer 
styrende Folk i Kiel skulde vide hvorledes vi stod lige- 
overfor hinanden. Paa den ene Side havde jeg mine Or- 
dre, som paa det bestemteste befalede mig ikke at begynde 
nogen Fjendtlighed, men kun med Kraft at tilbagevise et- 
hvert Angreb, hvilket jeg maatte udlægge saaledes, at det 
var Regjeriogens Ønske om muligt at undgaae Fjendtlig- 
heder. Paa den anden Side laae jeg i en quasi Qendtlig 
Havn, tæt ved Land, med en oprørsk Befolkning i en stor 
By, ved hvis Kaier der laae fuldt af store velbetjente 
Baade. Det kunde jo nok tænke sig, at exalterede Stu- 
denter, der nylig vare komne tilbage fra deres Triumftog 
til Rendsborg, kunde falde paa at prøve en Overrumpliog 
med disse Baade om Natten for at bemægtige sig vort 
bedste Krigsskib, ligesom man jo for faa Dage siden havde 
overrumplet Rendsborg Fæstning. Medens jeg derfor fra 
min Side havde taget og fremdeles tog alle Forholdsregler 
hnod et sligt Forsøg, troede jeg dog, at det var rigtigt at 
lade i^vedkommende styrende Herrer i Kiel vide hvad» de 
udsatte dem for, dersom der forsøgtes paa Fjendtligheder, 
idet Byen Kiel jo i saa Tilfælde vilde være bleven beskudt 
og ødelagt. Jeg ønskede endvidere, at de skulde vide, at 
hvilkensomhelst Molest ^udøvet paa danske Undersaatter, 
endsige mod mine Fartøier, hvis jeg overhovedet fandt 



Bidrag til Martsdageoes Historie. 421 

lOledDlng til at sende dem i Land, vilde af mig blive be- 
ragtet som et Brud paa Freden og have Krigens uund- 
aaelige Følger. 

Jeg bestemte mig derfor til at søge Borgemester 
iaiemann, som var i Spidsen for Byens Styrelse, og bad 
iberst Høegh om at ledsage mig til ham. Jeg sendte 
lin Ordonants ned til Fartøiet med Ordre til dette at 
^ggQ sig noget længere ind i Havnen, dog stedse i Sigte 
r Hekla. Selv ;gik jeg da gjennem Gaderne til Borge- 
lesterens Bolig. De ovenomtalte bevæbnede Folk og en 
tor Mængde Pøbel fulgte efter, men alle forholdt sig 
)iig. Det er bleven sagt i de Dage herhjemme, at jeg 
avde ladet det danske Flag bære foran mig fra Fartøiet 
p til Slottet og derfra gjennem Byen til Balemanns Huus, 
*ette er en eenfoldig Fabel. Det vilde have været en 
gesaa latterlig som unyttig Demonstration, der ikke vilde 
ave nyttet til andet end til at jeg var bleven insulteret 
f Pøbelen, og ikke havde faaet udrettet mit Ærinde. ' 

Jeg traf Hr. Balemann sengeliggende, jeg troer af 
^odagra. Jeg forklarede ham i Korthed hvorledes jeg op- 
sittede min Stilling, at jeg kun vilde opholde mig den 
bsolut nødvendige Tid til at tage alle Danske ombord, 
om vilde bort, at der fra min Side intet Qendtligt vilde 
>live foretaget, men at jeg laae med klar Skib, at jeg 
ilde lade bevæbnede Fartøier patrollere om Natten, at jeg 
kke vilde tillade noget Fartøi fra Land at nærme sig Ski- 
bet efter Solnedgang, uden at de betimelig viste en Lån- 
erne og kun Eet ad Gangen, og at Overtrædelse heraf 
Ta Befolkningens Side vilde lede til Fjendtligbeder og 
bisses Følger. Jeg sagde ham endvidere, at det var sand- 
synligt, at jeg maatte sende Fartøi ind for at skaffe Pro- 



422 Steen Bille. 

viant ombord til de mange Passagerer, som jeg ventede, 
og at jeg stolede paa, at han vilde vaage over, at ogsaa 
dette maalte gaae af uden Uorden, som kunde have saa 
alvorlige Følger. 

Hr. Balemann indrømmede Rigtigheden af hvad jeg 
havde fremført og erklærede sig fuldkommen enig med 
mig i det Ønskelige i at undgaae Fjendtligheder, hvorfor 
han fra sin Side vilde tage de nødvendige Forholdsregler. 
Jeg tog da Afsked og gik ombord. 

Borgemesterens Sovekammer lignede lidt til en Børs, 
Folk af alle Slags, Mandfolk og Fruentimmer løb ud og 
ind ; mig generede det ikke , tvertimod det var mig ret 
kjært, at alle fik at vide, hvad jeg havde at sige. Jeg erin- 
drer, at der blandt andre kom to Damer ind grædende og 
vridende Hænderne; de havde erfaret, skreg de, at alle 
tydske Embedsmænd i Kjøbenhavn vare blevne arresterede 
og vilde vist blive myrdede. Jeg tillod mig da at gjøre 
detn opmærksom paa, at jeg neppe vilde staae saa rolig 
imellem dem, dersom denne Efterretning var sand, at 
dette Rygte kun kunde være kommen med vore Skibe, 
men jeg kunde forsikkre dem om dettes ftildstændige 
Uberettigelse. 

Saasnart jeg var kommen ombord, skrev jeg min Rap- 
port og beordrede Skirner til at afgaae til Kjøbenhavn. 
Om den fik Post med kan jeg ikke huske, nogle Danske 
fulgte med. Jeg flilgte den ud forbi Frederiksort med 
Hekla for en Sikkerheds Skyld, og da jeg havde seet den 
vel tilsøes, stod jeg ind igjen og ankrede ud for Slottet. 
Gjorde klar Skib med opheiste Entrenætter , og holdt 
armerede Fartøier patrollerende fra Skibet ind mod Hav- 
nen fra det blev mørkt til det blev lyst. Vi hørte Støi, 



Bidrag til MartBdagenes Historie. 423 

ang og Raab hele Natten i Land, men os kom Ingen 
)r nær. 

Næste Morgen begyndte Passagererne at komme om- 
ord ; der var dem, som benyttede Leiligheden til at flytte 
eres hele B^J^ave, som jo var temmelig belemrende, men 
et gik dog. Der var 75 Passagerer i alt med Store og 
maa, deriblandt nuværende Gonferentsraad Hauch med 
amilie, Capitain Sommer med Familie og mange andre, 
om jeg DU ikke kan huske. 

Der var Folk her i Kjøbenhavn i de Dage, som 
ndrede sig over, at jeg ikke benyttede Leih*gheden til at 
orttage de tre Dampskibe Copenhagen, Christian den 
attende og Løven, som laae i Havnen, og bringe dem 
led hertil, « hvor de ganske sikkert kunde have været os 
il stor Nytte. Jeg veed, at man meente, at jeg, ved at 
rfare Tingenes Tilstand i Kiel, burde have bortseet fra 
(line Ordrer, og tage Ansvaret for denne Handling paa 
Qig. Aa ja! det kunde lade sig høre, og jeg skal ikke 
kjule, at jeg virkelig omgikkédes med denne Tanke. Ja, 
eg havde endog Capitain Sommer nede i min Kahyt for 
it spørge ham, om han kunde stole paa Copenhagens Folk 
)g navnlig Maskinmesteren og hans Folk. Men efter 
noden Overveielse afstod jeg derfra af følgende Grunde : 

For det første var virkelig mine Ordre saavel den 
skriftlige, 5om den mundtlige fra den endnu dengang sou-* 
i^eraine Konge om ikke at skyde det første Skud, »ikke at 
Kkrlde til nogetsomheist Angrebt, saa bestemte som mu- 
''^) og jeg vilde dog virkelig have paadraget mig et An- 
svar, som jeg ikke vilde være istand til at bære, om jeg, 
den Underordnede, havde grebet forstyrrende ind i Begi- 
venhederne ved at aabne Fjendtlighederne, medens Regje- 



424 Steen Bille. « 

ringen endnu haabede paa Muligheden af en fredelig Løs- 
ning af Forholdene^). 

For det andet maatte jeg have ladet alle de Danske 
i Kiel i Stikken, da man sikkert nok vilde have forhindret 
deres Bortreise, naar de vare Vidne til Skibenes Be- 
sættelse. 

For det tredie havde jeg ikke Folk, allermindst Ma- 
skinfolk nok til Prisernes Besættelse, og endelig for det 
fjerde var Heklas Besætning aldeles uøvet; der var ikke 
løsnet et Skud, Skibets Organisation var neppe begyndt, 
og en mulig Kampi, med Heklas Besætning, fordeelt paa 
fire forskjeliige Skibe, kunde have havt et bøist uheldigt 
Udfald. 

Kl. 3 Eftermiddag lettede vi fra Kieler Fjord og næste 
Dags Middag den 28de ankrede vi paa Kjøbenhavns Rbed, 
hvor jeg da strax gik i Land. Paa Toldboden blev jeg 
modtaget af en stor Mængde Mennesker, som spurgte om 
Nyt, og som raabte Hurra for mig; Gud veed hvorfor. 
Jeg afleverede mine Breve til Kongen og min Rapport til 
Ministeren, og dermed var denne min første Campagne 
med Hekla forbi. 

Det Indtryk jeg havde faaet ved mit Ophold i Kiel og 
i Særdeleshed ved Samtale med en Deel af mine Passa- 
gerer paa Tilbagereisen var, at der endnu herskede en 
meget stor Forvirring og Ubestemthed hos de Styrende i 
de oprørske Hertugdømmer, og at et energisk og hurtigt 
Skridt fra Kongens Side endnu kunde bringe Yægtskaaleo 
til at hælde til Fordeel for en fredelig Løsning af Forhol- 



^) Endnu senere da jeg afgik med Tropper, som satte sig i Besid- 
delse af Als, løde mine Ordrer paa kun beUngelsesviis at skride 
til Fjendtligheder. 



Bidrag ti) Martsdagenes Historie. 425 

dene. Grebet af denne Overbeviisning, udkastede jeg i 
Tankerne en Plan for, hvorledes dette energiske og hur- 
tige Skridt skulde udføres. Kongen skulde uopholdelig 
selv gaae til Kiel. Han skulde dertil benytte Hekla. Han 
skulde tage med sig, foruden sit Følge til personlig Opvart- 
ning, tre af sine Ministre, f. Ex. Grev W. Moltke, Grev Knuth 
og Zahrtmanin. £t Compagni af Garden skulde tages med 
til Slotsvagt. Ankommen til Kiel skulde han gaae lige op 
paa Slottet og derfra stevne den oprørske Regjerings Med- 
lemmer for sin Thrones Fod, saaledes faktisk vise sine 
holsteenske Undersaatter, at det var en ublu Løgn at han 
var ufri, og saa lade det komme til en Forklaring og For- 
handling om deres Fordringer. Under Heklas Kanoner 
skulde han være sikker nok for enhver Overlast, og ud- 
rettedes der Intet, skulde han være sikker nok paa at 
kunne gaae ombord igjen, og da, men ogsaa først da 
maatte Vaabnene afgjøre Sagen. 

Dette er i korte Træk "den Plan jeg havde udkastet, 
og som jeg her meddeler, ikke fordi jeg nu troer, end 
mindre vil forsøge paa at bevise, at det havde været rig- 
tigt at følge den, men fordi det er en historisk Sandhed, 
at den blev meddeelt til de tre ovennævnte Ministre og 
til Kongen. ' 

Jeg mindes endnu ganske tydelig Grev W. Moltkes 
Svar og det ham eiendommelige godmodig polidske Smiil, 
hvormed han gav det. «Ja, det kunde være rart, kan De 
*faae Kongen til at gjøre det?« — og dermed gik han fra 
mig. Grev Knuth erklærede sig bestemt derimod, man 
burde ikke udsætte Kongen for hvad der kunde skee. 
Zahrtmann meente det var ugjørligt, del var Chimærs, 
kort, tog paa hans Maade temmelig haardt paa mit For- 
slag, men bemyndigede mig ikke destomindre til at tale 



426 Steen BUle. Bidrag til Martsdøgenes Historie. 

til Kongen derom, da det jo dog var muligt, der kunde 
komme noget godt ud deraf. 

Det gjorde jeg da efter at jeg havde afleveret Her- 
tugindens Brev. Kongen var synlig bevæget ved denne 
Tanke, men erklærede bestemt, at det kunde der ikke 
være Tale om. Han vilde ganske vist gaae til Hertug- 
dømmerne, og han haabede ogsaa ganske vist at komme 
til Kiel, men det skulde være i Spidsen for Tropperne; 
nu vilde han gaae til Kolding, dermed gav han migHaan- 
den og bød mig gaae. 

Hvad der videre foregik med Hekla, medens jeg var 
derombord, tilhører Krigshistorien. Jeg har kun med disse 
Linier villet yde min Skjærv til Oplysning om Martsdagenes 
Historie. 



427 



Carl XII og hans Angreb paa Norge 

1716 og 1718. 

Af A. Faye. 



a.1 forene Norge med Sverige havde længe været en af 
Sveriges Konger yndet Plan. Erik XiV var ikke langt fra 
U naae Maalet, da Nordmændene vare misfornølede med 
lea danske Styrelse og de Svenske gjorde store Frem- 
skridt baade SøndenQelds og NordenQelds og fandt ikke 
faa Tilhængere. Forsøget mislykkedes imidlertid, og den 
voldsomme Maade, hvorpaa Krigen førtes ved Brand og 
Plyndren fra begge Sider, lagde Grund til gjensides For- 
bittrelse og et Nationalhad , som paafølgende Krige , der 
ogsaa væsentlig bestode i Plyndring og Brand, vedlige- 
holdt. 

Det alvorligste Forsøg paa at forene Norge n^ed Sve- 
rige skete 1716 og 1718, da den krigerske Carl XII, 
efterat være hjemkommen fra sine eventyrlige Toge mod 
Syden nu vendte sine Vaaben mod Norge. Mange have 
fundet dette Angreb iinder de forhaaodenværende Omstæn- 
digheder ubesindigt, ja dumdristigt; men man vilde vist 
have dømt ganske anderledes, hvis ikke uberegnelige 
Uheld havde indtruffen, og Lykken, som i tidligere Dage 
havde tilsmilet sin Yndling, nu svigtede. 

1 al Fald vil man ved nølere at betragte Forholdene 
i Norge, som visselig vare Carl vel bekjendte, finde, at 



428 A. Faye. 

der var Mangt og Meget, som maatte spaae eD Carl et 
lykkeligt Udfald. Landeta Styrelse var svag og Forsvars- 
anstalterne saa usle som muligt. Regjeringen i Norge 
førtes af et Gollegium, som bar Navn af Slots loven, 
der var indrettet 1704 og havde sit Sæde paa Akershus- 
fæstning. I Spidsen for samme stod Baron Krag, en 
dansk Mand, uden fremragende Evner og uden den Dyg- 
tighed, som under farlige Tidsomstændigheder kræves paa 
en saadan Post. Om hans Gollegaer kan siges det samme, 
hvortil kom at Medlemmerne vare indbyrdes uenige. Føl- 
gen deraf var, at Slotslovens Forholdsregler bare Præg af 
Ubestemthed, Stundesløshed og Svaghed. Hvad der skulde 
have erstattet disse Mangler var en energisk og dygtig 
commanderende General; men her indtræffer den Besyn- 
derlighed, at den commanderende General Gebhard Wedel 
Jarlsberg ei var i Norge, men i Danmark, formodentlig 
for personlig at paadrive Anskaffelsen af de til Forsvar for- 
nødne Bjelpemidler. De hvervede, bedst øvede og bedst 
udrustede norske Tropper laae i Danmark og havde del- 
taget i Stralsunds Beleiring og Kampen paa RQgen. Lan- 
dets Forsvar var saaledes næsten udelukkende overladt til 
de udskrevne, nationale Tropper, men disse vare næsten 
blottede for Alt, der udfordres til et Vintertog, for Klæder, 
Telte, Lægehjelp og — Mad. Soldaterne vare uøvede og 
uden Krigstugt og for det meste forsynede med uprøvede 
og tildels udygtige Ofiicierer, blandt hvilke fandtes en 
Mængde Udlændinger, der vare uden synderlig Kjendskab 
til Landet og ubekjendte med Folkets Gharakter, £iendoni- 
meligheder og Sprog og vel uden Interesse for Landets 
Vel og Ve.^) Da Udygtigheden ei sjelden var parret med 



M Især var der Overflod paa .Tydskere gjeonem alle Grader. Tydskere 
vare saaledes Geoerallieut Bartbold Lutzow, Generallieut Grev . 



Carl Xir> Angreb paa Norge 1716 og 1718. 429 

Raahed, vare de Gjenstand for de Indfødtes Uvillie og 
savDede ikke sjelden deres Undergivnes baade Agtelse og 
nilid. Et spændt Forhold herskede mellem Folket, de 
menige Krigsfolk og deres Anførere, der ofte maatte lamme 
il Sikkerhed i Krigsførelsen. Blandt de høiere Offlcierer 
fandtes der imidlertid flere tappre Mænd, som vare krigs- 
irante og hvoriblandt Flere havde deltaget i den spanske 
Arvefølgekrig og tjent blandt de Hjelpetropper, som Kong 
Frederik IV havde overladt Frankrigs Fiender; men de 
bavde Alle kun tjent i underordnede Stillinger og ingen 
selvstændig Gommando ført. 

Overanførselen over den norske Hær var, da Carl i 
Marts 1716 rykkede ind i Norge, betroet Tydskeren B ar- 
thold Henrich von LQtzov^, der ved Giftermaal var 
bleven Eier af Tomb Herregaard i Smaalenene. Det var en 
Mand af anseeligt Udvortes og af ualmindelige Legems- 
kræfter, men uden Bestemthed og Raskhed og saa forsig- 
tig, at han aldrig vilde eller turde vove det Mindste. Hvad 
ban savnede havde derimod endog til Overmaal den danske 
Adelsmand Ulrik Christian Kruse, der havde Com- 
mandoen i HOland, hvor Carl rykkede ind. Han var rask, 
uforfærdet .og tapper som selve Kong Carl og saaledes 

Sponeck, Oberst OetkeD og sandsynlig (at slutte efter Navnene) 
General krigskommissair Georg von Bertonch, Oberkrigskommlssair 
Sverdfeger, Oberstlieut. J. Laterbach o. a., Capitainer og Lieute- 
nanter H. v. Hirschen, Bentsleben, Dysseldorff, Koppelau, v. Wal- 
dau, Stockhoff, Hjob von Printzen, Heusner, Qvernheim, Scharfen- 
berg LlUiengreif, Zylau, Genschau Wolgast, Fliegenfeldt, Stock- 
hoff, V. Passau, Tavenstein, Bockelman, Ehrenfried, Mockelbusch, 
Scharren horst, Badenhauset, Leon Dagsbold, Oxendorph, Sesterfleth 
A. Bærenfeld de Varnau, U. Kyhn o. Fl. En 1>el Franske og Eng- 
lændere som Pierre Poumeau, G. Plomiers, Capt. Rochlange, D. de 
Ville, J. Mackensee, Elias Bruce, G. Butler, J. Hamilton og en Del 
Polakker som F. Jopwitz, F. Sablofsky, F. Jurewitzky, Stanislaus 
Wisniowsky, Paawitz, Weyda. 



480 A. Faye. 

værdig til at maale Klinge med Heltekongen i den mandige 
Kamp , som fandt Sted mellem Riser og Bølands Kirke 
10 Marts 1716. Kruse blev siden strengt dadlet, ja dømt 
for sin Fremfusenhed, da man el uden Grund antager, at 
hvis han havde opsat sit Angreb indtil han fik samlet flere 
Folk og betimelig havde underrettet de nærmest liggende, 
var Carl med sine faaeFolk kommen i største Forlegenhed; 
men man kan paa den anden Side ei negte , at det var 
vel betænkt strax al angribe de Svenske i Dagbrækningen, 
medens do laae adspredte paa Gaardene, trætte og med 
udmattede Beste , inden det svenske Fodfolk , som var i 
Anmarsch, havde forenet sig med Kongen. 

Carls Angreb kom saa uventet og et Tog ad saa 
ubanede Veie paa den AarsUd tykkedes Alle, selv Krose, 
saa umuligt, at man ei kan undres over, al Kruse og hans 
Omgivelser blev høilig overrasket ved Carls uventede An- 
komst til Høland. Det gik ei Slotsloven bedre. Den tabte 
næsten al Besindelse. Havde Carl kunnet udført sin Plao 
strax efler Seiren ved Høland at rykke mod det af Skr«k 
grebBe Christiania, maa man give Amtmand Nobel, Med- 
io« af Slotsloven, Ret, naar han i sin Indberetning til 
Kong Frederik siger, «at Norge bavde resikeret«, hvis 
ikke et stort Snefald var indtruffet, der nødte Carl 
til at dvæle nogle Dage i Høland og siden i høi Grad 
besværliggjorde hans Fremrykken, en Frist, som Nord- 
mændene benyttede til at samle om Christiania saa mange 
Krigsfolk som muligt og dermed besætte de trange Passer 
og Forhugninger paa Yeien fra Høland til Christiania - 
nemlig Uagaasen og Gjelleraasen. Carl naaede den vel 
med Besværlighed ; thi Sneen var dyb ; men han fandt dem 
saa stærke af Naturen og saa vel besatte med talrige Krigs- 
folk , ot han maatte opgive sil Forsæl al tage dem med 



Carl Xir« Angreb paa Norge 1716 og 1718. 431 

Storm. Han nødedes derimod til at gjøre en lang og be- 
sværlig Omvei henad Moss, hvor han forenede sig med 
sin anden Hærafdeiing under General Mørner. Han ryk- 
kede nu mod Christiania, hvor endnu den største Forvir- 
ring herskede. De rigeste og mest anseete Borgere vare 
flygtede til alle Kanter. Nogle Medlemmer af Slotsioven 
vilde, at man ved Christiania skulde levere Fienden et 
Slag, Andre vilde ei vove det, skjøndt den norske Hær var 
talrigere end den svenske; men dels havde Rygtet fordob- 
let den svenske Hær og dels fandt vel Lutzow det betæn- 
keligt med sine uøvede Folk at vove et ordentligt Slag 
med de sejervante Svensk^, anførte af selve Kong Carl. 
Hao forsynede i det Sted Akershusfæstning med en stærk 
Besætning og de nødvendige Fødemidler o. m. , overlod 
Hovedstaden til sin egen Skjebne og trak sig med sin 
Hær tilbage til Gjellebek, en Mil fra Drammen. I største 
Hast bleve her da de fornødne Forhugninger gjorte og 
Forskantsninger anlagte og besatte med Kanoner, som 
Drammens Borgere overlod Lutzow, tilligemed deres Bjelke- 
huggere, der væsentlig bidroge til at faae Forhugniogerne 
strax istandbragte. Her kom imidlertid Lutzow og den 
norske Hær i større Fare end i Christiania. Paa Gjellebek 
fandtes hverken Magaziner eller andre Krigsfornødenheder. 
Krigsfolkene maatte ligge under aaben Himmel og vare nær 
ved at omkomme af Frost og Hunger, da Drammens Bor- 
gere skaffede det fornødne tilveie og siden bistode Slots- 
loven i at sørge for Hærens Forsyning. 

Da Carl af Mangel paa Kanoner og tilstrækkeligt 
Mandskab hverken kunde bemægtige sig Akershus, som 
han holdt indesluttet fra 21 Marts til 28 April, eller For- 
skantsningerne ved Gjellebek, blev han nødt til at fordele 
8in Bær, især da Underholdning for Folk og Heste blev 



432 A. Faye. 

vanskelig at skaffe til Veie, thi dels fandtes der ei mere 
end der udfordredes til Folkets eget Behov, dels savnede 
Almuen Lyst til at forsyne Fiendeo, selv om han bød 
Betaling. Eølgen deraf var, at de Svenske nødtes til ai 
tage sig selv tilrette og ved smaa Partier rundt om paa 
Gaardene bemægtige sig de Fødemidler og den Fourage, 
som de tiltrængte. Da Gaardene i Norge ei ligge sam- 
lede i Landsbyer, men adspredte, og Veiene til hver enkelt 
Gaard ofte ere vanskelige og fulde af Baghold, var Fristel- 
sen for Folk stor til med Vaaben at forsvare Arne og 
Gods elier hevne sig paa Voldsmændene, hvorved mange 
Svenske bleve skudte. Til Gjengjeld brændte de Svenske 
hvert Hus, i hvis Nærhed der blev skudt paa dem, men 
derved blev kun Ondt Værre. Den forbittrede Almue greb 
nu med Glæde hver given Anledning til nt skade Fienden, 
opsnappe deres Sendebud, bemægtige sig deres Brevskaber, 
fange elUr skyde dem. Dette var for Carl og de Svenske 
en ny og farlig Krigsførelse. De havde her ei som ellers 
Krigsfolk at kjæmpe med i ordentlige Slag, men med et 
helt Folk, hvor Bonde, Borger, Prest og Embedsmænd 
paa det nøieste holdt sammen i Raad og Daad. Hertil 
kom Landets Beskaffenhed, der letter Overfald for dem, 
som kjeode hver Sti og Gjenvei, men vanskeliggjør det 
for den Fremmede at vogte sig for at overrumples og af- 
skjeres. Denne Fare gjaldt ei blot smaa Streifepartier, 
men større Hærafdelinger. Saaledes overfaldt de Norske 
under Anførsel af Oberst H. J. Hviifeldt Moss, der var For- 
bindelsespunktet mellem den svenske Hovedhær i Christia- 
nia og dens Reserve, der stod i Skieberg under General- 
lieutenant Ascheberg, og fangede Oberstlieutenant Weiobolz 
med 800 Mand. Dette skede 26 Marts, altsaa allerede 4 
Dage efterat Carl havde besat Christiania, og 3 Dage der- 



Carl Xir« Angreb paa Norge 1716 og 1718. 433 

efter, Demlig Natten mellem 28—29 Marts, blev Carls 
Yndling, den tappre Axel Ldven, paa Norderhov Præste- 
gaard overrasket af de norske Dragoner under Anførsel af 
Captain Knut Gyldenstjerne Sehestedt og fangen. Han var 
udsendt med 600 udvalgte Ryttere for som Rygtet gik at 
bemægtige sig Kongsberg Sølvverk, men sandsynligere for 
at omgaae Lutzows faste Stilling ved Gjellebek og angribe 
den i Ryggen medens Carl selv angreb forfra ; men Lykken 
svigtede her de Svenske. Efterat Loven og en Del af 
hans Folk vare fangne og andre dræbte, vendte Resten 
tilbage til Christiania med uforrettet Sag. Til disse for 
Carl følelige Tab kom endnu den Ulykke, at da Vaaren 
kom og Vandene gik op, havde han ingen Flaade, som 
kunde forsyne ham med Krigsfornødenheder og grovt 
Skyts, medens de Danske spillede Mestre i Nordsøen. Den 
danske Flaade kunde nu ei blot forsyne den norske Hær 
med Rrigsfqrnødenheder og Fødemidler, men den bragte 
tilbage de norske Regimenter, som havde kjæmpet i Pom- 
mern og paa Rygen samt en Del danske Krigsfolk, og 
understøttede den norske Landhærs Virksomhed. 

Samtidig førte den bekjendte Søcaptain Peter Wessel 
op til Drammen Generalmajor Grev Sponneck, Oberst Poul 
Løvenørn og Oberst Hartvig Hvitfeldt, 3 prøvede og due- 
lige Offlcierer, «for at assistere Lutzow i alt hvad Nyttigt 
eri. £t stort Krigsraad blev nu holdt paa Gjellebek, hvor 
der blev lagt en ny Krigsplan , der nok var beregnet paa 
at afskjere Carl fra Sverige og indeslutte ham i Egnen 
naellem Christiania og Giommen. Carl, der vel anede eller 
kjendte Planen, søgte at forekomme den, idet han over 
Bærum gjennem Krogkleven søgte at trænge ind paa Ringe- 
nge og omgaae Lutzow, men atter havde de Norske ved 
krogkleven gjort saa sterke Forhugninger, der forsvaredes 

HUt. TldMkr. 3 R. VI. 28 



434 A. Faye. 

saa vel, at de Svenske med uforrettet Sag maatte trække 
sig tilbage til Christiania, den 17 April. 

Nu forsagte de Norsker at udføre den lagte Erigsplan. 
Generalkvartermcster Oberst S ch øller, der udentvivl var 
en af de dygtigste OfGcierer i den norske Hær og bavde 
deltaget i Forsvaret af Krogkleven, ilede til Nitsund, 
N. O. for Christiania, altsaa i de Svenskes Ryg, hvor han 
samlede en anseelig Styrke af Bønder og indtog en fast 
Stilling. Kort efter, nemlig den 22 April, stormede Oberst 
Wincent Budde, en kjæk og prøvet Krigsmand, der meå 
sit Regiment var kommen tilbage fra Danmark, Moss, hvor 
den svenske Oberst Falchenberg laa med 800 Mand. 
Oberst Falchenberg faldt, og hans Regiment blev dels 
fangen, dels nedsablet eller sprengt. Den nærmeste Følge 
deraf var, at Generallieutenant Ascheberg, skræmt ved 
Præsten Rtihmers overdrevne Beretninger, brød op med 
sin Hærafdeling, der dannede de Svenskes Reserve, og 
vendte tilbage til Sverige. 

Carls Stilling blev nu farlig. Paa den ene Side bavde 
han Ltitzow med et anseeligt Corps ved Gjellebek, paa den 
anden Schøller ved Nitsund, medens General Cicignon med 
2000 Mand fra Fredrikstad skulde marschere langs Glommen 
til Onstadsund og Generalmajor Sponneck og Oberst Hartvig 
Hvitfeldt med 1500 Mand og en Del Bønder skulde bryde 
op fra Moss. De Svenske indsaae, at deres Stilling var 
høist betænkelig, og Flere yttrede, at Onstadsund, hvor 
de skulle passere Glommen, vilde b|ive deres Grav. De 
Norske haabede det samme. Oberst Hvitfeldt skrev til 
Kong Frederik, »at Fienden næst den allerhøieste Guds 
Bistand ikke saa lettelig undkommer, idet han har mange 
Defileer og Passer at passere, og han er nu saa godt som 
midt imellem os, at vi tænke ham ved Guds Bistand paa 



Carl Xir« Angreb paa Norge 1716 og 1718. 435 

alle Sider at angribe og meddele de Traktementer, som 
ubudne Gjæster tilkomme«. Disse Forhaabninger bleve 
imidlertid skuffede. Carl forlod med sin Hær pludselig 
Christiania, Natten mellem 29 og 30 April, gik med sin 
Hær paa Tømmerflaader uden synderlig Modstand med 
ringe Tab over Glommen ved Onstadsund og naaede, uden 
at foruroliges, med sin ved Hunger og Anstrengelse svæk- 
kede Hær Torpum ved Frederikshald, hvor han forenede 
sig med de nye Regimenter, som Gjeneral Diickert havde 
hentet fra Sverige. Under disse Omstændigheder tyede 
Lutzow til Fredrikstad, og den norske Hær blev staaende 
ved Glommens venstre Bred, som den holdt sterk besat. 

Carl henvendte nu sin Opmerksomhed fornemmelig 
paa den nærliggende Bjergfæstning Frederiksten og 
Byen Frederikshald, hvis kjekke Borgere, ledede af de 
patriotiske Brødre P e d e r og Hans Colbjørnsen, gjorde 
de Svenske al den Afbræk, de formaaede. Fæstningen var 
vel forsynet med Garnison og Krigsfornødenheder, og Carl 
ventede kun paa Beleiringsskyts , der allerede nærmede 
sig den norske Grendse, da han pludselig , i Følge de Op- 
lysninger, som en Overløber skal have bragt ham, med 
2200 Mand om Natten den 4 Juli søgte at overraske baade 
Fæstningen og Byen. En blodig Kamp paafulgte. Angrebet 
paa Fæstningen afsloges. Byen blev derimod efter tapper 
Modstand taget, men saa af Borgerne stukket i Brand, saa de 
Svenske med stort Folketab maatte trække sig ud af den 
brændende By. I sit Hovedqvarter paa Gaarden Torpum 
ventede Carl nu med Længsel paa sin Transportflaade for 
al kunne begynde en ordentlig Beleiring af Frederiksten; 
men den 8 Juli angreb og ødelagde Peter Torden- 
skjold den hele Transportflaade i Dynekilen. Carl forlod 



436 A. Faye. 

kort efter Norge med sin Hær og Norge var frelst ior 

denne Gang. 

Carl opgav som bekjendt ei sin Plan. Mod SlutningeD 
af 1718 rykkede han med en talrig og vel udrustet Hær 
ind i Norge. General Sponneck, som laae ved Grendseo, 
trak sig ilsomt og uden Modstand tilbage bag GlommeD) 
saa Carl strax kunde begynde Beleiringen af Frederiksten; 
men her fandt Heltekongen som belgendt sin Bane, idet 
han 11 December 1718 blev skudt i Løbegraven ved Fred- 
riksten , hvorpaa den svenske Hær strax forlod Landet. 
Anføreren for den svenske Hær, som var rykket ind i det 
Throndhjemske , den dygtige General Armfelt, havde 
gjort store Fremskridt Nordenfjelds , hvor den Høistcom- 
manderende Wincent Budde maatte trække sig tilbage 
til den befæstede By, Throndhjem, medens de svensiLe 
udbredte sig rundt om i Dalene for at opdrive Levnets- 
midler, hvorpaa der var stor Mangel. Ved Efterretningen 
om Kong Carls Død besluttede Årmfelt ad den nærmeste 
Vei at vende tilbage til Sverige ; men en stor Del af denne 
tappre Hær omkom ynkelig i en Snestorm paa TydalsQæl- 
dene Nytaarsdagen 1719 efter gammel Stil (12 Januar 
efter ny Stil). 



Som Bilag til denne korte Fremstilling meddeles et 
Par Bidrag, der hidtil ei ere trykte, nemlig: 

I. «Obriste Krafts Beretning om Hans Forhold 
i Krigens Tid udi Norge under Fredrico 
Qvarto«, som i Manuscript findes i Frederiks Uni- 
versitets Bibliotbek i Christiania, og 



Carl Xir« Angreb paa Norge 1716 og 1718. 437 

II. Uddrag af Biskopen Rhyzelii Dagbog, der 
Ondes i Linkoping og godhedsfuld er meddelt af Biskop 
Bring i Linkoping. 

I. Eyen Pedersen Kraft hørte til en i Norge 
»g Danmark vidt udbredt Slegt. Han stod i Slegts- og 
/'enskabsforhold til den bekjendte rige Niels Stub og 
{rødrene Golbjørnsen paa Frederikshald. 1 1706 blev han 
»econdlieutenant og 1716 finde vi ham Premierlieute- 
lant ved det vesterlenske Regiment under Oberst Steen 
Mi\j der laa i Garnison i Fredrikshald. I Kampen i og 
)ni Fredrikshald udmærkede han sig som en dygtig Parti- 
dænger, der meget brugtes og som oftest handlede i Sam- 
*aad og Forening med Brødrene Golbjørnsen. 25 Januar 
1717 blev han Captain for det thelemarkiske Gompagni. 
Derfra blev han forflyttet til 1ste søndenfjeldste Skiløber- 
i^ompagni og fik Comando ;over alle Skiløberne langs 
(jrendsen lige op i Throndhjems Stift. Den 7 Januar 
1719 blev han Major, og 23 December 1720 blev han 
forflyttet til Norder Bergenhusiske Nationalregiment. Den 
6 Juni 1731 blev han Oberstlieutenant og 1740 Oberst. 
Den 11 November 1743 blev han udnævnt til Gomandant 
paa Munkholmen, hvor han maa være død mod Slutningen 
af 1747; thi under 17 Januar 1748 udnævntes Gapitdin 
Hans Parelius til hans Efterfølger som Gomandant paa 
Munkholmen. 

flan var allerede som Lieutenant gift med Maren Kyl- 
Btrup fra Mandal og havde med hende mange Børn, blandt 
hvilke Peder, der 1764 døde som Justitsraad og Forfatter, 
og Maren £lizabet , der gift med Peder Buch blev Stam- 
moder til Familien Buch. Af Even Krafts Beretning vil 
man see, at han var 70 Aar, da han nedskrev samme for 



438 A. Fayc. 

gine Børn, og at han nedskrev hvad han mindtes, er ud- 
førlig i mange Begivenheder, medens han ganske forbi- 
gaaer andre. Han yttrer selv, •dX han kun meddeler styk- 
kevis hvad han her og der kan memorere om en eller anden 
forfalden Action, medens det meget, som er arriveret, ikke 
for en tusindedel for Vidtløftigheds Skyld kan bekjendt- 
gjøres, en Del fordi jeg ikke har havt synderlig Lyst til at 
skrive, en Del og fordi mine Øine og Hilsen det ikke til- 
lader, samt for at menagere Papiret«! 

Naar vi sammenligne Krafts Beretning med andre 
samtidige Kilder, saa meddeler han Adskilligt, som ei findes 
hos Andre, som f. Ex. hans virksomme Deltagelse i Begi- 
venhederne ved Carl XIFs Forsøg paa at overrumple Fred- 

» 

riksten og Predrikshald , om hans Udsendelse for at 
handle om Fangernes Udvexling, om Forsvaret af Tiste- 
dalselven o. m. Mærkeligt er det, at han tilskriver sig 
Æren for meget af det, hvorfor Peder Colbjørnsen roses, 
som Indretningen af Stykprammen, som saa væsentlig ska- 
dede de Svenske under Kampen i Fredrikshalds Gader. 
Sandsynlig have begge Andel i Æren, idet den ene har 
givet Ideen, den anden skaffet Midler til dens Udførelse. 
Hvis hans Beretning om hans eget Forhold til Coman- 
dant Brun er aldeles paalidelig, faaer man et Begreb om 
den Selvraadigheds Aand, den Mangel paa Disciplin og det 
spendte Forhold, som da fandt Sted mellem de Militaire 
og Borgerne. 

II. Rhyzelius havde fra 1712 været Prest ved 
Storkyrkan i Stockholm, da han 26 Sept. 1716 kaldtes til 
Kongen i Lund for at være hans Skriftefader. Som saadaD 
fulgte han Eodg Carl XII paa hans sidste Tog og prsedi- 
kede i Eidsberg Kirke samme Dag som det ulykkelige 



Carl Xir« Angreb paa Norge 1716 og 1718. 439 

ikjebnesvaogre Skud endte Heltekongens Liv. Rhyzelius^s 
>agbog indeholder mange interessante Træk til at lære 
jar\ XIIs Gharakter at kjende og hidtil ubekjendte Smaa- 
ddrag, der anskueliggjør den svenske Hærs Indrykken 
l718 over Idesletten til Fredrikshald og Feltlivet i det 
]ele. — Rhyzelius blev efter sin elskede Konges Død 
biskop i LinkOpiug, hvor hans Dagbog findes. 



Obriste Even Krafts Beretning om Hans For- 
hold i Krigens Tid udi Norge under 
Predrico Qvarto. 

Som det gaar til i det almindelige Væsen, at ofte En saar, 
en Anden høster Frugten, En bygger, en Anden bebor Huset 
etc: saa gaar det ofte til i Krig. En fatigneres, en Ånden 
belønnes, En strider, en Anden bær Ære og Navn af Seieren. 
Ud] den korte , dog sandferdige Memorial , som herved Eder 
mine kjære Børn, efterlades om den sidste Krig med Sveriges 
fiendtlige Indfald udi Norge sees at dette og tildels har været 
min Del og Skjæbne i Særdeleshed ved Indfaldet, og fore- 
faldne Actioner ved Frederichshald , hvorefter endel blev høit 
anseet med Medailler og Avangement, i den Sted, de havde 
fortjent, hvad jeg undser mig ved at give Navn, hvilket jeg 
altid hidintil haver hos mig selv holdt forborgen, under en 
hemmelig Forundring, i Besynderlighed, hvad mig selv til 
Bravetir og Renomee skulde regnes, men allene communicerer 
Eder, kjære Børn, følgende med trohjertig^ kjerlig og faderlig 
Formening, at I og fremfor alle Ting sætter Gud for Eders 
Øine. Lader ingen Ting skrække, lokke eller hindre Eder fra 
den Troskab, hvilken I med Liv og Blod er Kongen og Fædrene- 
landet skyldige. Bliver ikke utaalmodige over Lykkens Uvished 
og Modbørlighed, og hovmodes ikke naar den hykler og smiler. 
Fortryder ikke med Misundelse Andres Yelgang, men 
QCfies Enhver med sin beskikkede og tilfaldende Del. Gud 



440 A. Faye. 

lade Eders tilbetroede Vaaben og Anslag mod Kongens og 
Landets Fiender aldrig blive mindre lykbare, end mine til 
denne min høie Alderstid haver været; men Eders daglige 
Brød rundeligere, end i min Del er falden. I det øyrige 
frygter Gud og ærer Kongen. 

En Par Dage førend Fienden i Aaret 1716 indædt i 
Byen^ kom en min V en^ til mig, og bad, jeg vilde mod Aftenen 
gaa ud om Bjen med ham for Plaisir, saa vilde han vise mig 
noget. Imedens vi saa gaar, raisonnerer vi om Anstaltenie 
paa vor Side, og Fiendens Anslag, da siger jeg: « Denne Byes 
Indvaanere have gjort meget vel, at denne Pram, eller rettere 
at sige, Flaade er bleven forfærdiget efter mit Anslag og An- 
visning, som jeg om Aftenen med smaa Pinder gjorde eller 
viste.« Den gamle meget berømte og lærde Mand, Hr. Aesi- 
stense-Raad Stub^), som var en Fætter til min Fader, ho6 
hvilken jeg stedse maatte være, naar jeg var fri for Kongens 
Tjeneste, som kom mig meget vel med i Henseende til, at mio 
Gage vilde lidet tilstrække. Min Kone boede ved Arendai, 
og sad den Tid med 8te Børn, som jeg maatte forsørge. 

Denne Maskine blev gjort af Spirer og Tømmer, hvorpaa 
var god Forraad, og lagt Stok paa Stok, at derpaa blev gjort 
et Batteri for 6. 18 Edige, 6. 12 Sbdige og 6. 6Bdige 
Canoner, og paa alle 4re Flanker Stykkeporter, som paa et 
Skib, og rundenom et Brøstværk, og halv Tag over, at Folket 
ei alene var fri for Regn, men endog skudfrie ja om det var 
for en Canonkugle, af Aarsage, rundenom vare satte Op- 
standere 2 og 2 ud og ind ad Maskinen, ungefæhr 3 Q?arter 
fra hverandre, derpaa vare naglede faste tykke Planker ndeo 
og inden, og imellem opfyldt med Mose haardt sammenpakket 



1) Fredriksbald. 

*) Peder Colbjørnsen. 

') Niels Stub, Søn af den bekjendte Kjeld Stub, Sogneprest paa 
UUeusaker, hvis Datter Katriua, Niels's Søster var Moder til 
Peder GolbjørnseD, der blev hans Arving. Niels døde i Areodal 
^8/8 1721. 



Carl Xir> Angreb paa Norge 1716 og 1718. 441 

)g stedse med Vand overBlagen holdt vaad. Jeg maatte for- 
iikre denne gamle Mand^) og Flere, ingenlunde at skulle gjøre 
)ekjendt, at jeg var Autor for denne Bygning, hvilket dog 
kke blev saa dulgt, at jo Folk vidste deraf. Denne Maskine 
aa for 4re Ankre, og i Pertliner fortøiet, at man kunde fire 
>g hale den til hvilken Gade man vilde af Byen, og blev den 
m fortræffelig og berømmelig Defention, ja fast bedre, end 
len gamle Fæstning. Da vi nu gaar videre, siger jeg: «nu 
lar jo her stedse været en overmaade Flid og Villighed hos 
&]Ie, for at se Fienden hindret fra at gjøre os noget Indfald, 
uens nu synes mig, at Alle og Enhver bliver saa koldsindige 
7g efterladne. Det er endelig sandt, at Lysten til at gaa paa 
Parti er mig meget berøvet, ja mest af den Aarsage, at alle 
ie frivillige, og af mig selv antagne Folk, ere og blevne kold- 
)bdige, i det de ikke maatte følge mig, men dertil bleve nye 
sommenderede enten de vare beqvemme eller ikke. Lysten 
paa begge Sider blev da borttagen, som var ikke at undre, 
eftersom jeg blev ikke mægtig for, mig og min Commando at 
gonvernere over, hvad, som fra Fienden blev erobret, saa jeg 
ikke kunde faa mine Knndskabspenge betalt, langtmindre for 
dette (fordelte ?), at saa ofte jeg fremfor Andre havde hazarderet, 
at holde min Lyst og Mod vedlige. Jeg siger videre, hvor 
kommer det sig, at de 70 Mænd af de Saugebruget i Tiste- 
dalen tilhørige, nu ikke holdt Vagt, som tilforn? Jo, siger 
kan, Det skal jeg sige xlig: «Vi havde gjort en Reqvisition til 
Generalen^), at os maatte tilgives 2 a 3 Underofficierer og 
en fem a 6 dygtige gamle Soldater, hvilke alle som Under- 
officierer kunde anføre og commendere vore Folk som ulærde 
og ukyndige, Mens det er os af Commendanten®) nægtet. Og 
eftersom vi fik ingen, saa lader vi det nu ganske blive, det 



^) Niels Stab. 

') 3: Barthold Henrich -Lutzow, som da havde Overcommandoen over 

den norske Hær. 
') paa Fredriksteen Oberst Brun. 



442 A. Faye. 

faar gaa du saa galt, som det vil*. Da gjør han mig igjen 
et Spørgsmaal: «I haver jo nu i en lang Tid, og med den 
ganske Garnison staaet i Gevær baade i ondt og godt Vetr 
paa G«de hver Kat? I haver og per Compagni havt 4re 
Mand hver Kat ude for at patrollere? hvorfor hører alt dette 
og op?» Jeg kande ikke andet svare end: det er alt efter 
Ordre og Befaling. 

Da vi nu var kommen saa langt, at vi havde gaaet op 
til Skonningfossen^) siger denne min Ven til mig, nn vil jeg 
ikke gaa længere, men her vil jeg vise dig noget. Over dette 
Vad under Strømmen, du der ser, kommer Fienden efter nt 
Forsæt, og Kongens gjorte £d, for de Artilleriheste og Knegte, 
som du forleden Uge borttog over paa Yigsiden'), naar bao 
vil indtage Byen. Jeg svarede: Det er en let Sag og ganske 
Uden Bekostning at hindre denne Commode-vei, at han saa 
nær og uformodentlig skulde overfalde os. For det første kan 
han ikke her komme med Cannonerne, og Cavalleri kan heller 
ikke behøves, naar her bag denne liden Bakke bliver opkastet 
et lidet Brøstværk eller sat en liden Vagt, ja om ikke m 
mere end en dobbelt Skildtvagt, som ved et Skud af et Gevær 
kunde give et Signal, saa blev han sikkert borte og kom her 
aldrig, men gives ham Leilighed og alle Ting er rolig og 
stille at han kan os overrumple, saa forsømmer han sig vel 
ikke. Og vil du som jeg, vil vi denne Aften gaa og anmelde 
for Commandanten , at denne Post bli^®' iagttaget. Dertil 
svarede min Ven: nei; du skal tie ganske still e^ og ikke lade 
dig mærke med hvad vi taler sammen. 

Dette passerede en Thorsdag mod Aftenen. Natten til 
Løverdag faldt Fienden ind, ligesom sagt er, under SkonningS' 
fossen med 2,400 Mand (som sagdes), men han marcherede 
ud igjen med flere end 2 gange saa mange Mand, jeg siger 



^) Carl Xli gik kort efter over Vadestedet, tæt neden for Fossen. 
') I hvor han i Selskab med Colbjørnseos Friskare bortsnappede 
til Trosheste o. m. 30 Juni. 



Carl XiV» Angreb paa Norge 1716 og 1718. 443 

idna som jeg skrev adi min allerunderdanigste Demonstration 
. Hans Majestæt, Dateret in Julio 1732, som dog aldrig kom 
'. Kongen, at jeg ønsker inderlig, at det var Kongen saa vel 
ikjendt, som det er Gud i Himmelen, hvorledes enhver efter 
ti Eds Pligt og Skyldighed havde forholdt sig, medens Ae* 
>nen varede, under hvilken de der paa Maskinen eller Plaaden 
ilede Krudt og Kugler, og man derfra ved en fordulgt Vei kom 
> til Fæstningen og forlangte den behøvede Amunnition, blev 
imme af Commandanten^) nægtet, foregivende at Porten 
m ikke aabnes, og vi leverer det ikkun til Fienden imod 
)r Villie, med deslige, som var aldeles ikke at frygte for. 
[en det var let at merke, at Mandens Conduite var confun- 
eret. Jeg vovede og gik til Proviantsforvalteren SvendOlson^) 
y siger til ham: i Commendanten befaler at der skal straz 
dleveres et Centner Krudt til Flaaden, som straz skede, 
[uglerne tog jeg med (ved) Cannonerne paa Fæstningen, og 
idset det alt over Muren af Borger-Skandsen. 

Garnisonen var da alt i Fæstningen og Fienden var Mester 
ver Byen. Og da vores Folk dq havde maat forladt Borger- 
ikansen, og retireret sig op under Fæstningen, tog ungefehr 
100 af Fiendens Blesserede did igjen sin Tilflugt, forat være i 
ikkerhed for Fæstningens Skud, hvilke alle med flere bleve 
Ore Fanger. Endelig kom en Tambour under Fæstningen og 
log Appel, hvorpaa blev svaret, og En nedsendt for at for« 
lemme hvad det betyde, og hvad forlangtes. Iblant saa 
nange Officierer, som var i Fæstningen, blev ikke en nedsendt, 
Qen en, som skulde udgive sig for Officier, nemlig forbemeldte 
nin Yen°), som var den samme Person, der forlangede, at 



*) 3: Oberst Hans Jacob Brun. 

') Lembach, Broder til den bekjendte Sorenskriver Niels Lembach. 
Om Lembach se Moe Actstykker 35, 207, 231. 

') Peder Colbjørasen. Rist: Fridrichshalds Ære-Krands, Side 
93 beretter. Klokken henved 12 sendte Svenske tre Gapitaiuer 
med hver sin Trommeslager (dog en liden Stund efter hinanden) til 
Maren ved Borgerskandsen. De begjerede, at faae 4 Timers Stil* 



444 A. Faye. 

jeg skulde følge ham til SkoDningsfossen. Han kom tilbage 
med Rapport, at Fiendens Forlangende var, en StilBtand 
maatte ske medens de Døde paa begge Sider knnde begraves. 
Jeg var baade jaloux og nysgjerrig. Jalousi bar jeg over, at 
jeg, som alletider, og ingen anden var den, som blev imodFien- 
den udsendt, samt paa alle Fangevezlinger og deslige, var vant 
at blive brugt, nu ikke blev skikket; min Nysgjerrigbed var 
stor for at vide, hvad Cammendanten nu vilde resolvere. Da 
min Ven, som meldt er, kom nu fra Commendanten igjen, 
passede jeg paa ham for at faa vide Commendantens Svar, 
som var dette: «At Commendanten haver resolveret, og Stil- 
stand skal holdes, imedens de Døde paa begge Sider bliver 
begravede«, derpaa gaar han atter ind og siger til de 
Officierer, som stod og ventede paa Svar, at det saa 
blive. Da sagde jeg: «hvad synes dig derom«, han svarede^ 
«jeg ved ikke, det er endelig ikke ubilligt«, og gik fort 
Capitain vagtmesteren gik med sin sædvanlige Vagt og aabnede 
Porten efter for ham, og strax blev af Commendanten befalet, 
at indeholde med Cannonerne, Mørseme og Haandgeværeme 
paa det de Døde kunde begraves. Jeg var ikkun et lidet 
Dyr, nemlig en fattig Lieutenant, tænkte vel meget, men 
talede saa godt som intet. . Denne Commendantens ResolutioD, 
stdd mig aldeles ikke an, og jeg ærgrede mig saa stærkt de^ 
over, at jeg var paa Veien at faa en Begavingt Natten bavde 
jeg slaget imod mine Fiender forsvarlig, saa da af mb^ 
Cammerater ikkun faa, ei heller mange andre Officierer førend 
Retraiten blev, da indfandtes de af sig selv igjen. Jeg g&s' 
da i denne ergernitz hen til alle Officiererne, nemlig alle Stabs- 
Chefs, som stode i en Kreds, og gjør min ydmyge ComplimeDt, 



stand at begrave sine Døde udi. Disse bleve besvarede af Capi- 
tain Drewitz, Capt. Golbjørnsen og Lieutn. Kraft, og svarede Col- 
bjørnsen, at ei saadan Stilstand var at fqrlange, saasom ban var 
kommen herind, saa maatte de derfor gjøre sit Beste forat bjelpe 
ham ud jo før jo bedre, og derfor gjordes det ei fornødent oftere 
at anmode Gommandanten derom.« 



Carl Xir« Angreb paa Norge 1716 og 1718. 445 

• 

beder de ei kaster mig nogen Vrede til, at jeg spørger dem, 
og de ærlige Borgermænd, her staar, hvad de synes om denne 
Stilstand? Der blev mig svaret af En, med en særdeles Lyd 
og Udtale* Ja Hr. Lieatenant! I faar vel som vi andre lade 
Eder nøie med, hvad Commendanten befaler. Jeg beder atter 
med Ydmyghed, at min Raison maatte høres, og hvad de 
deraf kunde høre og eftertænke, hvad jeg havde at fremføre 
til Overvcielse og Betragtning var dette, at na ved sig Ingen 
sikker længere, enten han bliver eiende af lidet eller intet, af 
sine Midler, som udi brandfri Ejeldere ere bevarede og nu 
kan Fienden brække ind, og tage alle Ting bort ja fatte Post 
at bombardere os her i Fæstningen^ som er saa slet forsynt 
med Værelser* Om I saa synes , da vil jeg løbe om paa alle 
Batterierne og tilsige, at Ingen Holdt maa ske, i hvem, som 
og maatte befale, og at Alle gjør sin Flid for at gjøre Fien- 
den Afbræk og Skade* Da dette var for godt befunden og 
stillet i Værk, lod Commendanten kalde mig ind, og spurgte 
mig: «Hvor har de faaet Krud paa Flaaden?» Jeg svarede, 
at have det hidset over Muren, som jeg mener Commendanten 
er vel fornøiet med, siden det ei kom i Fiendens Hænder som 
Commendanten bar Frygt for«. — Men her er jo tilsagt Stil- 
stand, sagde Commendanten, medens de Døde begraves? og 
hvorfor haver de nu begyndt at cannonere igjen? hvortil jeg 
svarede: «Her er ingen af Officiererne, og samtlige Borgere, 
som vil taale den Stilstand, befrygtende, at Fienden under 
det Skin, faar Leilighed.at brække ind i de hvelvede og brand- 
frie Ejeldere, (hvilket var alt begyndt), og videre kan recoUi- 
gere sig, til at naa sit Forsæt. 200de Mand, saa vi da ride 
op til Tistedalen, for at sætte sig imod lid, bag for Fæst- 
ningen. Nogle Canonskud bleve endelig løste paa dem. Imid- 
lertid da nu alle Ting gik til Fiendens Forlis, og ingen Stil. 
stand blev, fik Commendantens Frue') og de andre Fruer og 



^) Mette Sophie Pultz, uden Tvivl en Datter af Oberste Hans Fredrik 
Yon Pultz, Eier af Rjølberg og Ellinggaard i Smaalenene. 



446 A. Faye. 

Kvinder fat paa mig og bad jeg vilde see at skaffe dem alt 
deres Linned, som laa nedre ved Elven paa Bleg, at det ikke 
skulde falde Fienden til Bytte; da svarede jeg, det skal mage- 
ligen lade sig gjøre, naar Commendanten vil det tillade, men 
det blev ganske og aldeles negtet, jeg lod alligevel eiden 
Oommendantens Frues Tjenere og andre Folk over Muren og 
Volden, som gik ned og bragte enhver sit Linnet. Da de nn 
blev glade og Oommendantens Frue sagde det til sin Mand, 
maatte jeg ind og modtage min Taksigelse med en repri- 
mande af Commendanten, saa blev dog denne Sag vel. Der- 
efter gik jeg med Overlæg med Borgerskabet hen til den ær- 
lige Mand Proviantsforvalteren Svend Olson, og fik Liktkugler 
og Fjrkrandser, fik Folk ned^) og practicerede Byen i Brand 
paa 2 Steder, nemlig i Peder Oolbjørnsens Hus, som stod 
under Borge -Skandsen og Broderens Hans Oolbjørnsens, som 
laa nedre ved Søen, lige ved Flaaden, eller den Maskine, de 
cannonerede af, lige ind i Gaderne — da maatte Fienden retti- 
rere. Strax kom da Folk^) til 6 Oannoner, som laapaa 
Kirkegaarden og gjorde Fienden Raiterade af Byen, over 
Broen, stor Skade. Da nu Kongen, Kong Oarl nemlig, lod ude 
paa Nordsiden stille Folket, var der ikke mere end 297 Mand, 
da siger Kongen, Taka mig Fanden er alt Folket her, siger 
saa til en Oberste Lieutenant navnlig Gyldens tjerne, «du maa 
gaa ind i Byen og jage Folket ud af Kjelderne« , hvorved 
Oberste Lieutenanten skutlede sine Aksler noget; da g&<^ 
Kongen bag paa haip og siger: nJeg befaler dig og det er 
fermt » ; støder ham saa med begge Hænder, at Oberste-Lieute* 
nanten nær havde falden næsgrus til Jordeu. Han gik da 
bort og satte Livet til med de Andre. 

Dette kunde vore Fanger sige, som hørte det og 99M 



*) Her burde Forfatteren vel have tilføiet «i Selskab med Peder Col' 
bjørnssen*, som, efter andre Kilder, ved denne Leillghed ogsaa vis^ 
sig virksom. Rist 95. 

^) Byskriver Hagendahl og Jacob Rasmussen , som • maodelig boldt 
ud indUl Kirken blev antændt. Rist 99. 



Carl Xir« Angreb paa Norge 1716 og 1718. 447 

altsammen.') — Curieux var dette. Da Kongen havde faaet 
Haus Colbj ørnsen fangen, og de med ham vare komne midt 
paa Broen , hvor Elven var dybest , sprang han hovedkuls i 
Elven og svømmede under indtil han kom bort under i et 
Bolværk i Bryggerne, hvor han sad sikker indtil det blev roligt. 
Mod Aftenen blev jeg med en Tambour udsendt til Fienden 
Vd Mil mod Bergs Kirke. Da jeg var kommen saa vidt jeg 
vilde og skulde, lod jeg Tambouren slaa Appel, mig blev 
fltrax svaret med en Trompete. Da kom en Officier med en 
Trompeter til mig. Efterat vi havde hilsel hverandre, spurgte 
han mig hvad jeg var. Jeg er Lieutenant. Han vilde da 
vide mit Navn, som jeg og sagde ham. Jeg maatte da spørge 
hvad han var? svarede Oberste Tentsen, sigende ydermere: 
For en halv Time siden lagde Kongen sig, ja meget arrig 
og forbitret for hans skjønne Officierers og Folks Forlis. Og 
havde han nu ikke sovet, havde han selv kommet og givet sig 
ud for en Lieutenant. Bemeldte Oberst siger fremdeles: «Det 
var mig, som imOrges tidlig med 200 Mand drog op mod 
Tistedalen, og satte mig ud paa Id bag for Fæstningen. Min 
Ordre var, saasnart jeg saa den hvide Fane, at jeg ikke 
ringeste tvivlede paa Fæstningens Overgivelse. I var jo for- 
leden ude Hr Lieutenant, og mødte Major Gynther^). Jeg 
svarede ja. Han sagde: Da tog han i Øiemerke Situationen, 
da I blev af ham begjert at hilse Commendanten , han vilde 
komme til ham for han havde et par Ord at tale med ham. 
Hvilket vi vidste ikke kunde lade sig gjøre, men det var alt 
for at hale Tiden ud, og de 2de Grenadiers, som sade hos 
Major Gynther ved Fyren dahl^, blev af ham givne Penge til 



^) Dette omtales ellers ikke af Nogen og er oeppe stemmende med 

Virkeligheden. 
') 9: Major Julius Gunther, som opfordrede Sponvikskandsen til 

Overgivelse og 1720 blev adlet Jævnfør Nordberg Carl Xlls 

Historia II, 569. 
') Pyrendal, maaske det Frydendals Hus paa Busterøen, som omtales 

af Rist 71. 



448 A. Faye. 

et Par Kander 01« Medens de sad i Stuen, gik Gynther 
ndenfore og aftegnede Sitnationen, hvorledes Indmarchen skolde 
ske, at al Garnisonen og den Detachement, som daværende 
Oberst Lientenant Landsberg os til Succurs, 250 Mand, som 
laa i BorgerSkandsen , med alle fra Fæstningen kunde blive 
occnperet. Major Gynther mødte mig engang siden paa Fange- 
vezling, som selv fortalte ligeledes og mange andre Ting, lige- 
som han kunde været min egen indfødte Landsens Broder, og 
jeg forundrede mig selv over saadan aabenhjertig Blottelse.^) 
De tænkte maaske derved, at jeg ogsaa skulde blive aaben- 
hjertig, og udsige noget til Fiendens Underretning, men jeg 
kunde dog aldrig fornemme at de egentlig søgte derefter. 
Han siger: «vi have hørt eders Navn og finder nogle i vores 
Rige af samme Navn.« 

Nu spørger han hvad min Forlangende var? Jeg svarede 
at være udsendt for at begjere os maatte assisteres med en 
Feltskjer og Medicament for 200 Mand gemene og 25 Under 
officierer, saasom vores Feltskjer, som gik med Kongen fra 
idagmorges tidlig, og hele Formidagen, og skar Arme og Ben 
af nogle over 50 Mand, han er nu bleven dødelig sjg af efl 
Alteration, hvoraf han ogsaa døde. 

Den anden Begjering er dette , at eftersom Byen nu er 
afbrændt, og vi ere Alle slet Logerede vi maatte først levere 
4 Capt., 5 Lieutn., 15 Underofficierer , og ungefehr 300 
Gemene. Den ddie Forlangende var at fornemme, om General 
Lieutenant Dal vigs Lig, og General Se homers skal med koste- 
ligt Lintøi og Kister begraves?^ Eller om deres Lig, eller 
hvad for Nogles, der kan forlanges, at levere deces Lig oaed 
Linned smukt i Kister nedlagt, og Omkostningerne efter Beg- 
ning at betales? Mig blev svaret, at herpaa skal gives Svar 
strax imorgen, jeg er nu nyligen reden hid tilbage igjen, som 



*) Denne Begivenhed omtales ei af Andre. 

') Geoeralmajor Carl Gustaf Delvig, der var meget brugt og yndet af 
Carl og blev skudt i Byen ved hans Side, og Generalmajor Jean 
Baptist Schommer, der ogsaa blev dræbt i Byen. 



Carl Xir* Angreb i»aa Norge 1716 og 1718. 449 

I vel haver seet, med min Commando. Isteden (for) den hvide 
Fane,^jeg vented paa, fik jeg see en stor Bøg opstige, hvoraf 
jeg Btrax presummerede, at Byen med Yillie (var) sat i Brand; 
Hrr Lieatenant var det og med Forsæt? Jeg svarede: Hvor- 
ledes skulde Madvarerne i deres brandfrie Kjeldere paa anden 
Maade bleven i Behold? «Das ist wabr», svarede han. Efterat 
han nu fortalte mig adskillige Ting, som jeg forandrede mig 
over, maatte jeg tage Afsked fra ham og bringe Rapport 
førend Portene for Fæstningen bleve lukte. Om iVIorgenen, 
som var Søndagen, kom en Officier, og lod den med sig 
havende Trompeter et par Gange støde an i Trompeten, da 
blev jeg udsendt for at fornemme, hvad der var at høre? og 
fik til Svar, at General - Lieutenant Dalvigs Lig maatte med 
ordinaire Linklæder, saavelsom endel af de Andres begraves, 
og skal da efter billig Regning betales. Fangerne skulde da 
Onsdagen derefter leveres, hvor de da paa Langelands Strand 
skal blive modtage, som var ungefehr ^/a Mil over Fjorden fra 
Frederikshald paa . Vigsiden. 

Onsdagen , som meldt , blev jeg da med værende Oberst- 
Lieutenant Schilling^) comm^n deret at følge og levere Fan- 
gerne , som mestendels vare blesserede , og en stor Del in- 
corable. Der mødte os en Oberst-Lieutenant ved Navn Li 11 i e,^ 
Og en Ritmester ved Navn Figen bom, og en Ober-Auditeur ved 
Navn Sett^). Jeg blev siddende hos disse 2de Oberst-Lieute- 
nanter, men Figenbom og de andre svenske Officierer, nemlig 
Lientenanter , ^vare mestendels ude for at faa Fangerne i 
Marche. Da hørte jeg, hvorledes Oberst Lieutenant Lillie for« 
talte om sin Krigsbravoure, og adskillige Attaqver, noget hen- 



') SchilliDg. Jævnfør om ham Norske Saml. 1, 412, 434. 31 Juli 
vare i Sponviken samlede Oberst Oetken, Ob.-Lieutn. Schilling og 
Gen.-Aud. Sverdfeger med Ob. Fucbs, Ob.-Lieutn. Nummens og 
Overauditør Seth, forat handle om Fangernes Udvexling ibl '437. 

') Maaske Ob.-Lieutn. Abraham Lillie, der døde 1738 som Oberst ved 
Elfsborgs Regiment. 

^) Feltsecretalr Gabriel von Seth. 

Blit. Tidstkr. 3 R. VI. 29 



450 A. Faye. 

tydet til Ros, og noget til Desperation, og uden Overlæg med 
sine Generaler, med videre, som er for vidtløftigt at melde. 
Iblandt- andet sagde han: I kan sikkert være ham^) om 2Aar 
ventende at komme igjen, efter den Forlis i Dynekilen med 
Tordenskjold, som hindrer saa meget, at vi ikke kan ringere 
end paa to Aar blive færdige, og da maa I sikkert vente 
ham, hvorpaa han anvender al Magt. Galant bleve vi trak- 
terede, men jeg forandrede mig 'over de svenske Officierers 
trohjertige Talemaader. Og ligesom da talt var, gik det og 
siden til, thi da de to Aar vare forbi, kom ban 1718 med 
saadan Magt, som er Enhver bekjendt. Vi toge da afsted tf) 
Byen igjen. Da na Fienden var af Landet, begyndte Pro- 
cessen og Beskyldningerne imod Oommeudanten , som kom 
af en Erobring, som jeg den 8 Aprilis gjorde i Emmingdalen 
saa at han blev først adjungeret med Undercommendant, og 
siden med Overcommendant , endelig blev han da suspenderet, 
fik derefter et Regimente af Landværn, som der Øster kaldes 
Landdragoner, og omsider et Infanteriregimente i Throndhjem.^) 
Hos Kongen blev endelig formaaet, at med Processen 
skulde holdes stille indtil nærmere Ordres. Bemelte Gommen- 
dant havde 1715 gjort en Mariage ^) paa 8000 Rdr., som næsten 
reiste i den Proces, og aldrig haVde der været Redning 
for ham, havde jeg ikke ladet mig overtale af de Høistfor- 
maaende, at jeg skulde ikke melere mig med Borgerne. 
Mig blev forbeholden, at jeg staar til Avancement, og jeg skulde 
ikke forfølge min egen orden. Ja jeg lod mig overtale, at med- 
dele ham Attest, at alt hvad jeg af mig selv og contra hans 
Yillie og Befaling havde gjort, var alt efter Commendanteos 
Ordre og Befaling, hvorover jeg dog fik mange Uvenner. 



I 



') Carl XII. 

*) Bfrun blev 1733 Generalmajor, boede i Værdalen paa Bjertiies, 

afskediges 1736, døde 1739. Om denne bittre og langvarige Strid 

see Aktstykl^er til Krigen 1716 af Moe. 
«) med Methe S. Pultz, se Side 13. 



Carl Xir« Angreb paa Norge 1716 og 1718. 451 

Bndelig blev vi afløst og lagt i Cantoneringsqvarter oppe i 
[Jhrschoug. ^) Men jeg haver for Vidtløftigheds Skyld forbi- 
jaaet mangfoldige Ting, og jeg trættes af at skrive. Men det 
^amle Ord staar fast « est du lam eller stam, har du Penge kommer 
lu fram » . Penge frelser og befordrer Mange. Havde Penge været 
108 mig, havde jeg vel og kommet videre. Taalmodighed maa det 
dt overvinde. Haabet er og 'nu ude for mig imod 70 Aar gammel. 
Ved det jeg nu skriver, rinder mig i Hukommelsen nogle smaa 
nldragne Actioner nemlig 14 Dage før Fiendens Indfald kom 
ban til Svinesund og medførte Tømmer til en Bro og et par 
Canoner, der laa da 2de os tilhørende Brigantiner, som for 
bans Canoner maatte retirere, thi Fienden løsede straz nogle 
Skud med Skarp, og fik saa imidlertid Broen lagt, hvorover 
angefebr 50 Ryttere red og straz tilbage igjen. Saa blev da- 
værende Oberst-Lieutenant Landsberg med sine 350 Mand, og 
et par Hundrede af vore vesterlenske Regimenter, som laa i 
Garnisonen, i en Hast udcommenderet, for at gaa Fienden 
imøde imod Svinesund. Jeg blev med en Underoffieier og 1*2 
Mand udsendt forat recognosere, at der kunde gives nogen 
Underretning, hvor Fienden havde sat sig, som vi alle præ- 
siunerede maatte være paa Sletten ved Torpom^), men hvor 
nøie jeg dem i alle optænkelige Maader søgte, fandtes dog 
Ingen. Endelig marcherer jeg da op paa et meget høit Bjerg, 
ineget for at conservere mig selv tillige, og for at so vidt og 
langt omkring os. Da vi fik lige over for Svinesund at se Ild 
og mange Mennesker, baade Tydske, Franske, Engelske og 
Svenske, sjunge, tale og dandse, saa nær var det, dette var 
<1& for os, som en plaisair og Fornøielse. Af noget lidet Brød 
og Ost, som jeg havde i mine Lommer spisede jeg mig selv, 
og delede til de Andre, saa vidt som det kunde strekke. Da 
det nu blev lyst, kom der en Officier nedad Bakken og vin- 



') Urskog Pgjeld. N. f. Høland. 

') Torpum, Oberst Oldenburgs Gaard Va Miil fra Fredrikshald, hvor 
Carl XII havde sit Hovedkvarter. 

29* 



452 A.. Faye. 

kede med sin Hat ned til den Vagt, som holdtes i et lidet 
Husmandshus tæt Yed Svinesund. Da rykkede den der staaende 
Vagt ud og marcherede opad Bakken mod alle de der laa ved 
de mange antændte Varmer om Natten. Hvorpaa jeg hastigst 
forføiede mig ned af Bjerget, og ned til Svinesund, hvor jeg 
blev var, at der var ingen Bro. 

Vel saa jeg paa det høie Bjerg; kaldet Ravnebjerget at 
der en stor Del Tømmer og Stokke flød ud efter til Søen, men 
vidste ikke hvad det kvuide være for Træer, saa gaar jeg hen 
til Færgemanden i Svinesund, hvor jeg da om alfc blev unåex- 
rettet, nemlig, at strax det blev mørkt, var Broen i en Hast 
brækket af Fienden, som lod Stokkene og Materialieme drlTe 
sin Vei. Manden med flere i Huset var retireret op i Skoven. 
Jeg siger da, hvorfore haver I ikke søgt at give Underretning. 
De svarede: «! flk Underretning nok, da de 2de Brigantiner 
maatte retirere. Jeg vilde nu ellers have gaaet hen, at gjøre 
bekjendt, hvad siden er passeret, men nu er I her, saa slipper 
jeg. Jeg spørger: «var da Ingen i eders Hus for at kjøbe 
01 eller Brændevin? svarede: nei, ikke en Mand, og de kan 
faa det derover i det Hus, I ser der lige for os.t Jeg 
gaar da skyndigst tilbage for at oplede vores ud marcherede, 
som jeg vist tænkte var at finde paa Sletten ved Torpnm, 
eller der ensteds. Mens jeg, da jeg omsider staar paa en 
Høide, og taler med den Underofficier, og hosværende 12 Mand 
om, hvad vi skulde tænke til at finde én saa stor Mængde af 
Mennesker, fik vi at høre en Lyd i Luften, hvorefter vi net- 
mede os dertil, og blev da endelig var, at det var paa Bergs 
Præstegaard,^) hos daværende Hrr. Anders Vith, hvor de 
Natten over havde forbleven og nu holdt Bøn. førend de na 
marcherede til Svinesund. Jeg var da noget træt og bad derfor 
Præsten laane mig en Hest, tog i en Hast et Stykke Smør og 
Brød, satte mig derpaa til Hest, og lod Underofficieren med 
de 12 Mand blive efter. Inden en føie Tid naaede jeg Oberste- 



>) Bergs Præstegaard N. for SvinesuDd V« Mil fra Fredrikshald. 



Carl Xll'i Angreb paa Norge 1716 og 1718. 45^ 

teutenant Landsbcrg, som havde Arrieregarden, og raabte 
>gle Gange Holt, som da skede overalt, at Marchen stod. Jeg 
ver da til Hrr Oberst-Lieutenant Landsberg og Sten ^) fold- 
>mmen Rapport og bad da derhos meget indstændigt at ingen 
larsch maatte længere ske, mens det hjalp intet, Marchen 
laatte gaa fort. Da holdt jeg mig til Oberst-Lieutenant 
»andsberg, som var en ædruelig, fornuftig og sindig Mand, 
edende ham, at han vilde persvadere Oberst Sten til at lade 
i Folkene længere marschere; thi de blev iaften i største Hui 
idkonunenderet og jeg veed paa mig selv at de ere hungrige. 
Bndelig fik Landsberg Sten baade med det onde og gode 
»aa den Maade overtalet, at vilde Sten ikke gjøre som han 
orestillede ham, saa tager han sine 300 Mand, som var sendt 
)B til Forstærkning, og gaar tilbage. Endeh'g staar Sten paa 
jeg skulde være foran, hvortil jeg fandtes villig. Den ganske 
ndcocaenderede Detachement blev da efter min indstændige 
Forlangende stilleholdende, og Landsberg, Sten og jeg foer til 
Svinesund. Og paa det Oberst Sten skulde være i Securité 
hleve udvalgte nogle Mænd, som skulde marschere med os, 1 
a 12 ved hver Side af Veien og jeg efter Forlangende nogle 
Skridt foran. 

Da vi nu kom til Svinesnnd, saa var intet der at be- 
stille, uden i Færgemandens Hus at drikke et Glas Brændevin, 
at Modet kunde opmuntres, hvor ingen Fare var. 

Den medfølgende Salvegarde af Soldaterne fik og noget 
til Forfriskning, hvorpaa vi reiste tilbage, og vare vi alle 
Klokken 2 Eftermiddag i Byen igjen, hvor jeg da først fik 
Leilighed at tale med Oberste Lieutenant Landsberg allene^ 
eom gjeme kunde fordrage mig, og sagde til ham: Nu er vel 
denne blinde Aliarm tilende, men nu vil hun bide bedre. 
Han svarede y hvorledes da? I som en Partigjænger og alle- 
vegne og Veie bekjendt, hvad er Eders Mening? Jeg svarede: 
al denne Allarm med Broens Opkastelse og videre Motiver ved 



*) d: Chefen for det vesterlenske Regiment Sten Christenaen Blix. 



454 A- Faye. 

Syineeund, var aldeles ikke andet, end en Finte af Fienden, 
hvormed han har havt isinde at lokke al vor Force did hen, 
til at møde ham med desseins at hindre ham' fra der at fatt« 
Poste etc. : mens det forsikrer jeg paa min Ære, at nn marcherer 
han lige til Id, hvorom vi og samme Aften Klokken 10 fik 
Underretning, som siden skal omformeldes, men i Disconrsen 
med Oberste Lieutenant Landsberg, fortalte jeg, hvad mig 
korteligen forhen ved Schogsberg arriverede, da jeg med 5 
Mand var ude for at recognoscere og der sammesteds opholdt 
General Lieutenant Dalvig med 200 Mand til Hest fra Mor- 
genen til Klokken 2 a 3 Eftermiddagen. Passagien er saa* 
ledes. Vi havde opveltet ved Elven en Chartaqve^ som om 
Fienden havde kommet fra Sverige, kunde den bleven til stor 
Nytte for os, men siden han pludselig kom fra Christiania paa 
en anden Side end vi ham ventede, faldt den udi hans Hænder, 
som rev den istykker og af disse Materialier forfærdigede od 
Flaade at sætte over Elven med, som med 2de Tauger blev j 
trækket frem og tilbage over Elven. Samme Flaade betjente 
jeg og mine 5 Mand os af med, til at komme over, hvilket 
da Fienden blev var, resolverede et af bemeldte General 
Lieutenant Dalvig anførte Mandskab paa et Stykke, som af 
bemeldte Chartaqve var bleven tilovers, at hjælpe sig over 
Elven , for at hente Flaaden over til den Side , hvor Fienden 
kom, hvilket og lykkedes. Imidlertid havde jeg med mine 5 
Mand maat begive mig op et Stykke derfra, og lagde os bag 
et paa Jorden liggende stort Træ, hvor vi fyrede og skjød 
paa Fienden det bedste vi kunde, som da var i Arbeide med 
at sætte over. Fiendens Skud kunde ikke skade os, saa længe 
vi havde ham lige for os, dette holdt vi ud indtil Klokken 
omtrent 12, da vi imidlertid ved saadanne Skjermyssel havde 
opholdt Fiendens Oversættelse, og ihjelskudt fra dem en Liente- 
nant og 8te Mand. Endelig kom de os saa nær, at vi be- 
frygtede paa Siden i en Rad alle at blive ihjelskudte. saa os 
derfore tvungne til at retirere til Skoven, hvor vi bleve var, 



Carl Xir« Angreb paa Norge 1716 og 1718. 455 

■"ienden tog deres ibjelskudte og døde Lieutenant med ag^ 
ede ham over en Hest og pakke sig bort det snareste de 
ie. Vores anlagde Desiens, da jeg blev udcommenderet, 
at ifald jeg skulde trænge til Mandskab, skulde jeg samle 
der, men, som Fienden kom mig for hastigt over Hovedet, 
aadant ei kunde ske, sendte jeg den foregaaende Nat en 
res fra mig, om at faa Succurs, som jeg vel betids kunde 
3 bekommet, hvis ikke en vis Mand, havde været Aarsag 

at dermed traineredes, indtil Klokken 3, da jeg allerede 
, som før er meldt, høist nødtvungen til at retirere, men 

erkjender i al Sandhed, at hvis de 2de Compagnier, som 
i for silde, barde betids været ved Haanden, det da havde 
et en ganske let Sag at tage den gode Hrr General« 
utenant Dalvig med hans ganske Mandskab til Fange; thi 
til havde jeg udseet aldeles god Adkomst og Leilighed^). 
1 at komme igjen til mit forrige, da blev min ved Dis* 
rsen naed Oberst-Lieutenant Landsberg om Fiendens Indfald 
I Id gjordte Spaadom, rigtignok opfyldt; thi samme Aften 
3 vi taledes ved Klokken 10, kom Kundskab om, at Sven- 
in var ventendes om Natten eller i det ringeste om Mor- 
len, at staa med 3500 Mand til Hest og tilfods, paa Ide 
titen ^). Efterat jeg nu udi mit Logement var gaaen til- 
igs, kom hastig Ordre til mig fra Oberst Sten, at jeg skyn- 
det skulde komme til ham. Forføiede mig da af Sengen det 
areste jeg kunde, og saa snart jeg var kommen, raabte han 
a sin Tjener, og befalede at skjenke os en Pokal, hvilket 
ede, drak mig saa til med en særdeles Mildhed. Da jeg 
a ikke med mindre Ydmyghed havde drukket hans og hans 
la Sengen liggende Frues Skaal, siger han til mig: Mener I 



^) Denne Begivenhed indtraf, da Delvig fra Christiania sendtes til 

Sverrig forat hente flere Folk. 
') Delvig kom med disse Tropper fra Sverrig forat forene sig med 

Carl XII, som var paa Tilbagetoget fra Christiania. Topogr. Jour. 

9, 43. 



456 A. Faye. 

Fanden rider ikke nn Svensken? ban kommer i denne Nat 
paa Id at staa. Jeg evarer: det er venteligt Han siger 
fremdeles, Ober8^Lieutenant Landsberg begjerer Eders Person 
aliene, som en bekjendt Mand at følge med sig som hans Åd- 
jntant, hvad siger I dertil? Jeg svarede: «Ja gjenie*. Da 
jeg kom til Oberste-Lientenant Landsberg, spurgte han mig 
om det samme , hvilket jeg bejaede , derpaa blev drnkket et 
Glas Vin, og imidlertid talt om dette Fiendens Indfald, og 
hvad derimod sknlde foretages. Da jeg sagde: det kunde 
være en let Sag at hindre ham deri, og gjorde saa adskillige 
Propositioner, nemlig 1) at nedsænke udi Elven store Harver 
med Jempigger udi, saaledes at Jernpiggeme vender op. 
Udenfor Harverne at nedsænke store lakkede og storgrenede 
Træer, hvilke tilligemed de jempiggede Harver skjult under 
Vandet paa det Sted i Elven, hvor Vadet var at sætte over. 
kunde føre Hest og Bytter i Confusion, og hindre Fiendens 
Oversættelse, allerhelst naar der paa vor Side imod ham kunde 
oprettes et Brøstværk af Baghuner (NB. Baghun er den yderste 
Side eller det yderste Stykke af en Stok, som saves af, og 
naar de 4 Sider saaledes ere afsavede, saa bliver Stokken fir- 
kantet, der siden strax saves til Bord eller Bredder, saaledes 
indrettet, som herefter i Fortællingen skal formeldes). Herptf 
skriver da Oberste-Lieutenant Landsberg en Seddel til da- 
værende Capitain Husmand^) og Schlagenbusch^) med Be- 
faling, at hvad Ordre jeg fra ham, nemlig Landsberg, sagde og 
medbragte, skulde strazen efterleves. Derpaa gik da strax ve^ 
gelterungen paa nordsiden af Frederichshald , og Folket blev 
strax godvilligen samlet til Oberste Lieutenant Landsberg, tQ^D 
vilde ikke marschere op til Tistedalen om Natten, sigende: 
«de haver Lønninger tilgode og kan paa et fremmed Sted ikke 
faa Credit«. Da det nu ikke var muligt at faa dem i Marcb, 



1) Hausmann, Frederik Ferdinand f. 1693, f som Gen.-lrieato. 1757- 
') SchlanbuBch, Frans Henrik af Luneborgs Æt, Gapt. 1710, Oberst- 
Lleutn. 17t8. 



Carl Xir« Angreb paa Norge 1716 og 1718. 457 

d jeg Oberste-Lieutenant Landsberg, CapitaiD Husmand, og 
hlagenbasch , at det nden Fortrydelse maatte være mig til- 
[t at tale med Folket, da jeg mener de vel skulde marschere; 
rtelig at meldes, det blev tilladt, og vi kom om Natten op 

Tistedalen. Saasnart vi der var ankommen, blev for bver 
ind udbaaren for 2 fi Brød og 01 og Folket demest til 
de Qvarterer anviste. Vagterne bleve udsatte, hvor man 
Qtes nødig at være. Da alt dette var vel bestilt, kommer 

ved Navn Gu n der Slagter^) til mig, sigende: aherLieute- 
nt Kraft! ved I vel at Svensken er alt i Anmarch fra 
iristiania og er alt oppe i Rachestad Sogn? Jeg svarede: 
^a vi ved det Alle«. Han spurgte om han maatte fare ud 

høre sig om, hvor han agter sig hen. Derom consulerer 
g Hrr Oberste Lieutenant Landsberg, som spurgte mig om 
g kjendte ham, jeg svarede: "ja. Jeg ved han er Slagter 
ir i Byen men videre ikke«. Derpaa sætter Gnnder sig 
ed et godt Brændevinsmod tilhest, og forfaldt saa lige i 
iendens Hænder ; blev omsider fangen af vore og sat i Vagten 
il Frederichsstad , 'hvor han og døde. Om Morgenen kom 
vensken samlet paa Iddesletten^) og nærmede sig til Tiste- 
alen paa den anden Side Elven, lige over for os. Om Natten 
}nid blev jeg af Landsberg nedsendt til Commendanten , og 
egjérede 2de Metalslanger, som jeg og straz om Morgenen 
ik med mig op til Tistedalen, og blev plantet paa en Høide 
ige mod Fienden, som satte sig en Fronte lige for os. 

Ved Canoneme fulgte en Archelimester ved Navn Peder 



^) Gunder Slagter, udentvivl svensk Spion. 

') Den 6 Mai trængte nemlig Gen. Delvig med 3000 Mand fra Sverige 
ind i Enningdalen forat forene sig med Carl paa Torpum. De Norske 
nnder P. Colbjørnsen og Landsberg bindrede ham i at komme over 
Tistedalselven , men nødte ham til at gjøre en besværlig Omvei. 
Den samtidige Jonas Rist har i Fridrichshalds Ærekrands 63—68 
omstændelig beskrevet denne Affaire, uden at omtale Krafts Del- 
tagelse. 



458 A. Faye. 

Vith^), som na er Lieutenant yed Corps d'attileri, og Major 
Wilsters Compagni i Trondfajem. Da det kom dertil og det 
syntes fornødent med bemeldte Canoner at fyre, siger be- 
meldte Archelimester: med disse Canoner skal jeg vistnok lange 
Fienden. Jeg sagde: «er det ikke vel langt?« Han syarede: 
aLad mig kan sørge«. »Nu da saa far fort«, sagde jeg, ban 
svarede « Oberst- Lieutenanten vil være hos», jeg gaar da ind 
i Stnen, hvor Landsberg sad og skrev, givende tilkjende, at 
nu var Tid at fyre, han kom da og straz til Canoneme, og 
blev derpaa fyret, da jeg i Sandhed kan bekræfte første Skud 
at være saa vel passet, at ikke med en Riflebøsse bedre 
kunde træffes. Hest og Mand faldt ned paa høiere Fløi, og 
med det andet Skud fik Fienden et stort Hul eller Luge, midt 
i Fronten, som i Øieblikket retirerede sig tilbage, at ikke en 
Mand var at se, thi naar han kuns gjorde 10 a 12 Skridt 
retraite, saa stod han i en Dal at vi ikke kunde se ham. 
Om Morgenen forføiede han sig til Elven, hvor der var et 
Vadested at ride over. Men Dagen tilforn, da vi alle vare 
bekymrede for at forbyde ham Overgangen, da sagde jeg, 
maa mig tillades at bruge en Mojen, saa skal han visselig 
ikke kunne komme over. Da var Oberst Lieutenant Lands- 
berg curieux for at vide mit Anslag, tog mig derfor ind med 
sig i Enrum. Og da jeg havde tydelig vist og betydet ham, 
hvorledes mit Anslag med jempiggede Harver, og spidsgrenede 
Træers Nedsænkkelse i Elven tilligemed Brøstværkets Opret 
rettelse kunde blive indrettet og fuldbyrdet paa hafitigste og 
bedste Maader, bad han mig ikke lade mig mærke dermed at 
have opfundet dette Anslag, (NB. thi han vilde ikke, at Inven- 
tionen skulde mig, men sig selv tilskrives), derpaa blev mig 
og de andre Officierer tildelt hver sin Pelotons, og enhver 
anbefalet at gjøre ligesom jeg. Da gik vi alle hen og optog 
et helt Gjærde med Hænker, Stænger og Baghun^ ligesom det 



^) Peder Huid, som 1716 var •Fyrverker* ved Fredriksteos Artilleri- 
Compagni, hvis Captain var Carl yod Reitzenstein. 



Carl Xir» Angreb paa Norge 1716 og 1718. 459 

od, bar det ned til Elven, og der indrettede et Brøstverk 
)raf, 3 Qvarter tykt, Baghuneme saaledes efter den flade 
de sammenpakkede, saa at ingen Rugler kande trække igjen- 
)m, mens Fiendens Tidskudte Musketkugler blev fundne og 
td BrjBtverket nedfaldne. De trende omskrevne Canoner 
eve og ' plantede i Hjørnet af samme Brøstverk , at man 
jennem Huller dermed kunde fyre, men kom ikke til at 
ive brugte. I Elven blev og nedsænkede omskrevne Harver 
>; Træer efter forud skreven Vis, saa at Elven umulig paa 
stte Sted kunde med Hester overrides. Efter saadan Fore- 
yggelse og Hindring kunde Fienden intet fordelagtigt fore- 
)ge sig, men lod alene 4 Mand træde frem paa en liden Høi, 
om tillige fyrede paa os, og strax igjen med en hastig om- 
ebren og Retirade forstak sig. Fra vor Side blev og pele- 
on^) vis paa dem fyret, hvilket saaledes holdtes nogen Tid 
den at paa nogen Side Skade skede. Men da han endelig 
3erkede, at han ingen Overgang der kunde faa, eller nogen 
kåde der kunde tilføie os, brød han op derfra, og begav 
i&n sig hen til en Bondegaard, kaldet Bjørnestad^), der rev 
lan Husene ned og vilde deraf gjøre sig Flaader, at sætle 
ig over Vandet frem med, som paa det Sted var ikke bredt, 
tivill^et da vi formorkede, bragte vi de 2de Cannoner didhen, 
^g drev ham derfra. Derved blev han nu nødtvungen til at 
^e en længere og vanskeligere Vei, end han selv sig havde 
oresat og formodet; nu vidste vi at han maatte (gjennem) en 
^efilé^), hvor han ikke kunde ride mere, end en Mand høi; 
^a lod Oberst Lientenant Landsberg mig tage Fartøier og 
"olk, og lægge os i Veien for ham, men stormende Veir for- 
^f'd at intet Fartøi kunde komme af Landet. Samme Nat 
wændte vi alle vore Huse op paa adskillige Steder, ligesom 
^1 havde været 1000de Mand i Leir, og Morgenen derpaa 



^) Pelotons, en Afdeling af 20—40 Soldater. 
) Bjørnestad, en Gaard i Nærheden paa Østsiden af Tistedalselven. 
') Fjeldskar. 



460 A. Faye. 

marscberede til Byen^), Fienden conjungerede sig paa Sletten 
ved Bergs Prestegaard og Biden ved Torpam^). Mens hvad ei 
det jeg saa Stykkevis kan her og der memorere om en og 
anden forefalden Action, imod det meget, som er arriveret, 
som ikke den en tusindedel for Vidtløftigheds Skyld kan be> 
kjendtgjøres, ende! fordi jeg ikke har havt synderlig Lyst tfl 
at skrive, endel og fordi mine Øine og Hilsen •det lidet ti 
lader, samt for at menagere Papiret. Mens i alle yiderv^^ 
digheder, og af saa mange og store Fatiqver, som er n^ 
standen, merker jeg nok intet andet at være mig bleven ^ 
overs, end idelige Bekymringer for vores harmelige Brød og 
mange Børns forsvarlige Opdragelse, at jeg, som nu gaar pu 
Gravens Bredder, for eders samtliges Edacatio^ og InformatioDf 
kan med en uskrækket og ukrænket Samvittighed henvandre. 
Det er Enhver bekjendt, at jeg ikke haver v»rét som ende! 
med arvelig Midler eller Gods begavet, thi hverken jeg eller 
eders Moder haver arvet 2 danske Skilling, det er og Titte^ 
ligt, at jeg ikke som en del, over sine allernaadigste aofor* 
troede Underhavende, haver været for nogen Fordel og Profit, 
og som Landeplagere istedenfor at tjene til Landets ForsTar, 
saa vil jeg dog ikke ermangle denne efterfølgende Passagie at 
bekjendtgjøre. Efterat jeg 1717 var bleven Capitain og deo 
Sommer over med Tordenskjold maatte med Compagniet holde 
ud paa Floden; der faldt i Actionetne en Hoben brave Folk, 
saa og for mig, men især en meget gudfrygtig og brsT 
Sergeant ved Navn Børge, som jeg besørgede overmaade; 
endog han var ikkun en Bondekarl, lagde han sig dog efter 
at læse og skrive baade Tydsk og Dansk, saavelsom og regne; 
han var desuden brav og fornuftig mod Fienden. Nq ^ar 
Aaret saavidt henbragt, at Fartøieme i December skulle lægges 
ind i Winterhavn, og Tordenskjold skulde reise til Kjøbenfaavn. 
Men imidlertid vi i denne Sommer har været sammen, feilede 



») Fredrlkshald. 

») Torpum ligger lidt vesten for Bergs Kirke. 



Carl Xm Angreb paa Norge 1716 og 1718. 461 

:e Vin, og et ugudeligt Fylderi. Jeg er ikke god for at 
skriye, hvor inderlig jeg hemmelig hos mig selv sukkede idelig, 

bad Gud om jeg i saadant Fjlderi maatte ikke bortkaldes; 

skrev jeg da den commenderede General VedeP) til, og 
estillede ham, hvor meget mere jeg med mit Compagni 
r nyttig f og til bedre Tjeneste tillands, i saa Maader, som 
I og mine underhavende Folk har været vant og brugt til 
forn, og da udrettet meget mere til Landets Beste; straz 
;er kom høibemeldte Generalens Ordre, at jeg skulde med 
t hele Compagni gaa Uand, og tage vores March efter med- 
Ddte Marcbroute fra General Krigscommissair Bertoug^), hvil- 
n lydde at gaa til Høland, confoim med Generalens Ordre, 
; der anmelde mig hos den commanderende General M^jor 
ler Oberst over Cantonen, efter min egen givne Project, med 
il ganske Compagni^) at forferdige os Skier og blive Ski- 
bere og Partigjængere igjen. Da jeg kom, var Oberst G ar- 
an d*^) der, saa og en Stund Oberst Reichvein^). Endelig 
om General Major Gabron^} der, hvis Berømmelse jeg ikke 
oksom med Pennen kan udføre. Han vidste at betjene sig 
f hvad vi kunde tale sammen til Defension imod Fiendens 
QVBAion, eller ventelig Attaqve, ja han elskede mig som sin 
^g^ii Søn, og jeg blev som hans Geheimeraad, som alt mere 
>g mere befordrede hans Kjærlighed, eftersom han med mig 



*) Erhardt Wedel til Evenburg f 1740, Søn af Gustaf W., første 

Greve af Jarlsberg. 
') G. Bertouch, blev 1719 Klenows Eftermand som Gomandaot paa 

Akershus og fik Afsked som Gen.-Lieutn. 1740. 
^) det thelemarkiske. 
') Johan Henrik Garmann, som 1716 blev Chef for det akerhusiske 

Infanteriregiment og døde 1748 83 Aar gi. 
^) Heichwein, N. C., Oberst ved de Nordenfleldske Dragoner, Søn af 

den bekj endte Georg Reichwein. 
'} Gabron o: Abraham Adam v. GafTron. Han blev siden Gomandant 

i Nyborg og flk »Va 1734 Gharakter af Gen.-Lieutn. 



462 A. Faye. 

ingen tid fandt sig bedragen. Da nu Capitain Alberg^), Chef 
over det søndenQeldske Skiløber Corper først in Msjo 1718 i 
Aamots Præstegaard, i Østerdalen 21 Mile fra Christiania, ved 
Døden afgik, (jeg vil ikke nævne, at saavel om hans, som 
Capitain Men eis dødelige Afgang, meget mistænkeligt blev sagt) 
kom den 3die Dag efter si. Albergs Død, General Wedels 
Ordre i Kongens Navn til mig i Høland, 6 Mile fra Christiania 
liggende, at jeg ufortøvet som interim Chef, skulde antage 
det søndenfieldske Skiløber Corps. Jeg undser mig for at 
melde, hvad veljndende Afifection jeg ved denne Skilsmisse 
befandt hos Hrr General Major. Gab ron; sandelig hvor meget 
han vilde, kunde han ikke forborge sine Taarer og endeUg 
udbrød, sigende : « Sæt eder ned strax, og lad Expressen brioge 
eders Svar til Generalen, jeg vil og selv om eders Person 
skrive, og besvare Generalens Ordre: sigende derhos ved sig 
selv, jeg mister Eder nødig, men Eders Lykke befordres 
visselig derved. Jeg forfærdigede da min Rapport til høi- 
bemeldte General Wedel med al Underdanighed, og aller- 
ydmygeste Forestilling af saadant Indhold* Jeg er villig og 
med underdanigste Hørighed redebon til at efterleve mig givne 
Ordres, og vil næst Jesu Hjælp forsvarligen forrette den an- 
betroede Tjeneste , ja om den end varede den hele Krig til 
Enden, om Gud ellers naadigst vil forunde Liv og Hilsen; dog 
inderligst og underdanigst bedende, siden, at beholde det mig 
nu engang allernaadigst forundte Tellemarkiske Compagni, som 
befrygtende, at en stor Reduction, naar Freden kommer, at 
maatte ske, da jeg med megen Møie maa solicitere om, hvad 
jeg med megen Møie nu allerede mig haver forhvervet. Her- 
paa blev mig svaret, at ingen Forandring bliver, men jeg 
maatte efterleve Ordre, antage Skiløberne, og ved en Com- 
mission levere Compagniet til begge Lieutenanterne , og opp^* 
bie Kongel: Resolution, som kom 1719, in Januario. Jeg 



1) Alberg, Mathias "/la 16 Capt. ved Skiløberne. Krafts Brev til 
Gen. Lutzow dateret Gaarder 29 Juni 1718 i Moes Actstykker 84. 



Carl XII'» Angreb paa Norge 1716 og 1718. 463 

ev da strax commanderet til Kongsyinger, der laa daværende 
ineral Lieatenant Sponech^) og commenderede« Kort der- 
er maatte han til Frederichshald, og Genneral Qabron kom 
I H øland i hans Sted igjen. Her kom da 2 gode Venner 
»ammen igjen. Da jeg ved disse Tider foer omkring paa 
ændseme og recognoserede, fandt jeg ved M agn or ^) Bro, at 
tOde Mand fiendtligt Cavalleri laa i sine opslagne Telter, 
g udsaa alt Leiligheden, og fandt det ganske muligt, at de 
e kunde occnpires, og gjøres til Fanger, og ikke anderledes 
d ved Infanteri Nattetider at overrumple dem. Maaden vil 
^ for Vidtløftigheds Skyld her ikke tale om. Men da jeg 
mmelig sagde her General Major Gabron dette, syntes han 
1 nok derom. 

Dette er en Ting, siger han, som maatte strax resolveres, 
an kan dog ikke iværkstille det, uden den commenderende 
enerals Ordre med videre. Bad mig altsaa, at jeg skulde 
ke tale derom for Kogen, mens ufeilbarligen har nogen af 
i skjelmagtige Bønder givet Fienden Notise om, at een af 
>re havde der været og udseet Stedet, og kunde han (Fienden) 
& ikke andet vente sig, end sin Ulykke, om han der var 
leven attrapperet. Tredie Dagen derefter var ei heller en 
^and der at se mere, mens marcherede af ned mod Strøm- 
(ad, hvor Kong Carl var i Arbeide med at samle sin Arme, 
om søndenfjelds i Norge skulde indbryde. Kort derefter fik 
cg Ordre med det ene Compagni Fyhrrørere at marchere til 
rederichshald , da jeg did kom, blev jeg af General Sponeck 
ommanderet ud til Grændserne mod Enningdalen, hvilken 
larch, da jeg skulde fortsætte, begjerede jeg en Ordre, at 
ise for mig, ifald jeg af Fienden skulde blive fangen, at vi 
^ ikke for et Parti bien eller en egen Sammenrotteise skulde 
'live ansete, siden Folket ingen Mundur havde. Mig blev og 



) Georg Wilhelm Hedewiger von Sponneck, Greve og Chef for 

Generalstaben fra "/i» 1716 til 'Vio 1720. 
) Magnor paa Grændsen mellem Kongsvinger og Eda. 



464 A. Faye. 

straz en Ordre meddelt, hvilken da jeg læste, sagde i al Yd* 
mjghed, at jeg ikke herefter kan forrette den Tjeneste, jeg 
bør. Da siger Generalen, hvorledes vil I have den da? Jeg 
svarede: min Ordre maa lyde at jeg er ndcommanderet for at 
g] øre Fienden al forsvarlig Afbræk og Skade efter min egen 
Condnitte, og paa eget Apsvar. Saadan Ordre blev mig og 
given, eftersom Generalen fandt og. saaledes for godt og ret 
at gjøre. Da jeg nn kom til Enningdalen, arriverede, hvaJ 
jeg nu vil melde. Jeg havde udsat en Vagt med en Und« 
officier, og 21 Mand V2 Mil fra mig ved IdeQorden ved Ør* 
beck^) lige over Krogstranden paa de Svenskes Side. Som 
jeg en Dag hørte, at der nedre chargerede^), sendte jeg stru 
£n til Hest ned, for at fornæmme, hvad det var. Og som 
Ingen vidste nogen Tid, hvor jeg om Natten med min Com- 
mando opholdt mig. Jeg holdt ei hellere nogen fast Leir, 
men undertiden her, nu der i Marken, og underrettede sm 
den, som blev udsendt, hvor han ved Tilbagekomsten skdde 
gjøre af Hesten og hvor han om Natten skulde finde mig. 
Han kommer da tilbage og satte Hesten paa Præstebakken^), 
en Gaard, som laa midt i Pasagen, hvor jeg og Enhver, som 
var ude paa Commando, var og mest opholdt os om Dagen, 
naar intet var at forrette mod Fienden. Efter vore idelige 
udsendte Patroller, da nu denne udsendte af Skiløberne siltk 
om Natten kom tilbage var jeg borte. Hesten leverede han 
til Skydtsknegten , saasom 4re Hold -Heste stod der stedse, og 
blev afløst hver Dag. Han tog da sit Gevær og videre til- 
lige med en Boutellie Brændevin for en Marketentereke , at 
udsælge til sine Kammerater. Som han nu i Mørket skulde 
forføie sig til mig, og haQ gik ud af Huset, og var kommen 
udenfor Gaarden, blev han var, at al Marken var beklædt med 
Ryttere eller Cavalleri, hvorpaa han sprang gesvindt iod i 



') Ørbech o: Aarebakke. 

*) chargiren, lade og fyre, angribe. 

*) tæt ved Enningdals Kirke. 



Carl Xir* Angreb paa Norge 1716 og 1718. 465 

len og varede dem ad at slukke Lyset og retirere, der sad 
fra Frederichshald endel Slagtere og deslige Folk, med 
re skjelmsagtige Kundskabsmænd og drikker, paa det de 
nde tilpractisere sig tilkjøbs Smør og deslige, for at ud- 
kre og ssslge, disse retirerede strax alle men kunde ikke paa 
e Kanter slippe nogensteds fra Gaarden, eftersom Pasagens 
»lighed nemlig i sønder og vester, hvor Veien var, var be- 
t, saavelsom den Vei der gik hen til mig. Der i Skoven 
i min Karl, nemlig Niels Øxset, som gjorde sit beste at 
mme til mig, men maatte retirere nordefter op omkring et 
md^), 1 Mil, hvor han fandt et Fartøi af Stokker, som han 
inde hjælpe sig over med, over et smalt Vand, men kom 
ke med sin Rapport til mig før Klokken 1 a 2 Eftermiddag 
!n anden Dag. Jeg havde udsøgt mig et beqvemt Sted at 
>lde mig om Natten paa, og udsat mine Vagter paa alle 
ibøvende Steder, hvoriblant var et høit Bjerg, hvorfra man 
D Dagen kunde se til Præstebakken, og vidt omkring, hvor 
ienden kunde ventes at komme. Der satte jeg en dobbelt 
ost med Formaning at holde sine Øine vel aabne, og være 
gtsomme efterdi det var mørkt. Om Natten imellem 12 og 
Slæt kommer den ene Skildvagt ned og siger, Hrr. Capi* 
Ain! nu staar Fienden alt paa Præstebakken, jeg kunde se 
)iaa Fakler eller Lys brænde, jeg kunde og høre Hestene 
røse af Næsen, sparkede med Fødderne, ja rystede sig, at 
eg magelig kunde høre Pistolhjlsterne og deslige Lyd af 
længde af Folk. Hvorpaa jeg flux rykkede ud af min Hule 
^j^rget og commanderer strax en Sergiant nemlig Christopber 
Jhrne med 24 Mand at marschere og lægge sig paa en Høide, 
mg ved samme Høide var en stor Plan, hvor jeg formente Fien* 
ien stod med en større Force, hvorhen de paa Præstebakken 
s^Qde retirere sig, om de skulde blive attaqveret, indrettede 
^^S saaledes, at Fiendens formente Retrait eller Bevægelser 
BKQlde ske imellem mig og Sergeanten; herpaa sendte jeg 



^) Ohr Søen strax Nord for Prestebakke. 

Hist. Tld«8kr. 3 R. VI. 30 



466 A. Faye. 

endnu strax 2de tilforladelige Fjrrørere ud forat recognosere, 
og strax efter dem 2de andre, saaledes 4 efter hinanden, som 
blev tilsammen 8te. Da na de 2de f^ørste udsendte kom et 
lidet Stykke benimod et Gjærdeled, var ved samme Led alle- 
rede et dobbelt Skildtvagt at finde til Hest holdende. Hvilket 
da mine 2de fornam, siger den ene til den anden, nu er ri 
dem saa nær, at i hvor. mørk Taagen er, saa skal vi dog 
fælde hver sin, den anden svarede, det er for lidet og ikb 
Umagen verd , men lader os først gaa tilbage til Capitaii« 
og sige dette , han finder vel Raad at vi faa mere og støm 
Bytte, de gaar da i Stilhed tilbage og aviserer først de andre 
6 Mand møder strax derpaa mig og fortæller det derpaa alt* 
sammen, og følges vi alle da ad. Da vi nu kunde vente at 
>Sergeanten nu var kommen paa sin anbefalede Post^ sagde 
jeg, nu skal vi følges ad 4re og 4re, og nu maa I skyde 
dem ihjel, da de nu kom igjen henimod de 2de ved Gjerdets 
eller Giindledet holdende Ryttere spænder en af mine Hanea 
paa sit Gevs^r i Moment kjerede ^) den ene sin Hest og ted 
op til Gaarden, den anden blev paa Post holdende. Vi koldt 
og ganske stille og ventede den, som red hans Tilbagekomst, 
som og skede, i skyndigste Maader, sigende da til sin Kam- 
merat med en sagte Lyd, dog saa høit, at mine nærmest 8 
Mand kunde høre disse Ord: Du skal ikke være bange, det 
skal ikke gaa dig værre end det skal gaa mig, naar vi kommer 
til Vagten, skal jeg raabe saa sagte hver da! hver da! hver da! 
I det samme skyder mine, og mente sikkert at have fældet 
dem paa Stedet, men de i samme Øieblik vender sine Heste 
og rider tilbage til Præstebakken, hvor vi ventede at finde 
Fienden. Sergianten paa sin Post holdt sig færdig, hørte 
Skndene og Rytterne ride meget hastig, ja saa Ilden funklede 
under Hestefødderne, men enten det var 2 eller mange, som 
red, kunde han ikke gjøre nogen Forskjel paa; jeg med alle 
mine, skyndede os til Gaarden og ventede os et varmt Bad. 

*) vendte. 



Carl XII*' Angreb paa Norge 1716 og 1718. 467 

leder da i alle Basker og overalt og omsider begiver os 

at visitere Hasene, holdt saa ad med al Agtsomhed den 

le Nat, gaar og hen til Sergeanten, paa hvis Post intet var 

mmen, aden, at han hørte et stærkt Ridt, og saa Ilden 

ider Hesteføddeme , men hvormange vidste som meldt ei, 

en Lyden for ham og hans Commando, syntes at høres 

lavel i Laften som paa Jorden at være af mange tilhest. I 

laset fandt vi Qvinden selv, som for Ålderdomsskyld ikke 

rar god for med de andre at retirere til Marken, han siger 

»g, at hun saa Marken fuld af Heste og Folk, der blev banket 

paa Døren, men da hun lakkede op var der ingen. De Folk, 

som retirerede hørte og ligesom vi, at da mine havde fyret, 

at der da blev raabt, taga denna Hesten tage denna Hesten 

der. Da siger jeg, Manden finder vi vel imorgen, naar Dagen 

IcMmer det var at ønske han levede saa meget, at jeg kunde 

tiie med ham. Mens her fandtes ikke hverken Hest eller 

Maod, og var det altsammen latter Spøgeri. Vi gjorde os 

Waf den Presamtion, at Fiendens Indfald her ved dette Sted 

laaatte blive den paafølgende Dag lod jeg straz denne Hen- 

deke skriftlig rapportere til Qeneral Rømling^) som logere 

FU Asak Va Mil ovenfor Frederichshald ved et Vand 1 Mil 

^■gl kaldet Fem. Da mit Bud kom til Generalen, blev han 

ifitikaldet og spurgt, om han vidste noget om det, som var 

ibevet og rapporteret? Han svarede: Jeg var med, og den 

^nte, som herom gav Capitainen Rapport. Derpaa fik jeg 

Ordre, at jeg Dagen efter skulde komme til Generalen. Da 

^g jeg med den Mand, som af den Mængde Cavalleri var 

forhindret, at komme til mig og give Rapport, som før er 

BB^ldt. Jeg kom til Generalen og blev befalet at sætte mig, 

®t lidet Bord blev dækket, og Mad frembaaren, hvoraf jeg 

Q^&atte spise, hvorhos sadte sig baade Generalen og hans Frue ; 



') Patrocles Rømmeling, født i Friisland, deltog i den spanske Arve- 
følgekrig, blev 1717 Generalmajor, 1731 Gen.-Lieutn. og døde ^Vio 
1736 som Høistcomanderende i Norge. 



468 A. Fayé. 

befalende mig, at epise, sigende, de vidste vel, at der jeg kom 
fra vor Smal-Hans Kjøgemester. Generalen drikker mig og til 
med et Glas Vin. Da jeg nn næsten til Fomøielse havde af- 
spiset, begynder Generalen at spørge mig om min indgivne 
Bapport, som blev mundtlig ei anderledes, end forben skriftlig. 
Med Generalens Tilladelse kaldte jeg den Karl, nemlig Niels 
Øzset, ind, for at sige, hvad han havde seet, hvilket han og 
udsagde med den Forsikring, som han med Mange kande bf 
vise, der med ham retirerede fra bemeldte Gaerd. Generali 
begynder da at raisonnere med mig om dette, hvad det sknldt 
være. Jeg svarede, det var i Sandhed intet andet end Spøgeri 
Generalen svarede, nei aldeles ikke, men jeg siger, at 
Kongen af Sverige haver været der i egen Person^). Dertil 
svarede jeg: nei ingenlunde! om han kunde omskabe sig saa 
liden som en Kat, tvivler jeg paa, han skulde kunne usd- 
gaaet, efter de Anstalter, som var gjordt. Genneralen paa- 
stod, at hvad han sagde var Ret, jeg paastod at det rar 
Spøgeri, hvorom handledes, indtil vi kom udi en hel Mimd- 
strid , og han blev omsider vred , sigende : Trætter mig ikke 
længere imod, jeg kan umuligt taale det, og I skal vide, at 
jeg er en Calvinist. Jeg beder, sagde jeg, om Pardon. Men 
deres Excellense skal sikkerlig faa at vide og høre, det bliver 
ikke længe til, at den Svenske Arme nok kommer den Vei. 
eftersom Kongen selv i egen Person skulde saaledes her recog- 
nosere forud. Vi bleve da igjen gode Venner, og jeg reiste 
tilbage til mine Folk. Efterat alt dette var passeret, blev jeg 
udpaa Høsten afløst af nuværende Oberst von Krogen^ ved 
det vesterlenske Regiment, som med sin h.ele Commando 
sikkerlig kan contestere, at Fienden kom den Vei, og atrax 
efter min Afløsning der indfaldt, for hvilken de og samtlige 
maatte retirere. 



*) Generalen havde nok Ret. 

') udentvivl Georg Friderich von Krogben, der »Vi 18 blev Captain 
ved Rømelings Dragoner. 



Carl Xir« Angreb paa Norge 1716 og 1718. 469 

Jeg tog min Marsch op til Østerdalen, Qvikne, Tolgen 
Røraas, og havde min Commando alt indtil Sælbo i Tbrond- 
ims Len, hvor jeg da holdt ud, indtil Fienden overalt var 
Landet. Og kan jeg ikke undlade herhos at anføre nogle 
mmestedB forefaldne Tildragelser i følgende Maader. Anno 
18 den 31 Decembris, da jeg med Skiløberne laa paå 5 
ile Skoven^) ved den Postering, jeg der forfærdigede og 
igyndte derpaa 2den og 3die Juledag at bygge (hvor vi laa 
Bordhytter for Nyving eller Stokkeild, thi det var en ube- 
rivelig Frost), da fik jeg Kundskab om, at Fienden^}, med 
1 Commando kom fra Tønset 4 Mile fra Posteringen, hvor da 
enden indlogerede sig paa en Gaard, kaldet Øvelby^. Da 
g dette fik at høre, gjorde jeg strå; Anstalt at sende Fienden 
1 Commando imøde, og tænkte at overrumple ham om Natten 
aa Gaarden Øvelby. Jeg vilde da meget gjerne selv været 
led, men Fogden Juul, og Sorenskriver Vinsnes, som med 
00de Bønder kom mig med mine 200de Skiløbere til Hjælp, 
aadet mig derfra, og forestillede mig, at Posteringen ingen* 
ånde kunde sættes blot, og ifald vi blev ulykkelige, saa stod 
la Veien aaben for Fienderne, som uden Hinder kunde reise 
)g marchere igjennem Landet, ruinere Østerdalen og Hede- 
DDarken, og conjungere sig med Kongen af Sveriges, sønden- 
fjelds i Norge, indrykkede Arme. 

Jeg vilde ikke lade mig overtale, men fattede de Tanker, 
&t jeg maatte marchere med, hvor syg, jeg, med mange andre 
forfrosne var, hvorpaa de raabte alle som med en Mund: Saa 
lad da hver Mand følge med. Endelig blev da besluttet, at 



*) Fem mile Skoven N. for Øvre Reendalens Kirke. 

') Fienden en Del af de 600 Dragoner, hvormed Generallieutenant 
de la Barre besatte Røros, mod hvem Generalmajor Gaffron 
sendtes med 4 Batailloner. N. Sam. 2,557. 

*) Øvelby o: Øverby ved Tyldal Kirke. Disse Svenske udgjorde en 
Forpost af den Afdeling af Arnfelts Corps, som under General- 
lieutenant de la Barre havde besat Røros. 



470 A. Faye. 

daværende Capitain-Lieutenant Bonde^), og Lieutenant Mel- 
dabl') straz med 200de Mand frivillige med behøvende Under- 
officierer, og Lensmænd marcherede. Ved deres Bortmarch 
gav Jeg dem i Kongens høie Navn tydeligen den alvorlige 
Befaling, at de af al Magt og Formue maatte stræbe at over- 
rampie Fienden, førend Dagen brekker og medens det er Kat, 
hvis de ikke det kan opnaa, gjør de ingen ønskelig Conp, 
men maa med Møie søge at conservere dem selv. Denne min 
Ordres blev ikke efterlevet, hvorefter det og gik dennem, ]i|^ 
som jeg dem forud betydede. Da de om Natten havde inai' 
cheret en sterk Mil, drev Fienden (?) dem at søge det eneste 
Hus, som fandtes mellem Posteringen og Øvelby, hvor de efter 
Foregivende tvungne af Kuld forblev indtil Dagens Anbrækkeise. 
Da de nu endelig tidlig om Morgenen den 1ste Jannuary 1719 
kom til bemeldte Øvelby, var Fienden allerede munter. Oven- 
for Gaarden i Høiden, hvor intet Cavalleri kunde komme, var 
et Gjærde af Ris, hvor en stor Faue, eller Snedynge var 
sammenblæst, bag hvilken Bonde og Meldahl sig forføiede, 
og laa saa der og skjød imod Fienden ned i Gaarden, saa at 
Fienden omsider retirerede sig op til Tønset med mindre 
Mandskab, end ban der var kommen, men han tog med sig 
paa Slæder, alt hvad som var dødt og bleseret. Paa de over- 
farende Vande underveis hug han Hul paa Isen, og der- 
igjennem nedsænkede de døde Gemene; af de døde bleserede 
lod han en, som var incurable opskjære for at see, om ban 
var skudt med Riffelkugle, som ikke saaledes befandtes. Endog 
en Ritmester var af en Rifle dødelig bleseret, levede indtil 
de kom til Røraas, hvor han blev begraven, og af hrr Even 
paa Tønset kastet Jord paa. Da nu min udsendte Commando 
blev Mester aliene over Øvelby, gav de sig i god Bo og 
Sikkerhed indtil om Aftenen, da kom Fienden igjen med en 



1) Bonde Johan, Cpt.-Lieut ved Skiløbercompagnlet af vesterlensk 
Inf. Regim., blev Capt. */i 1719. 

2) Meldahl Michael blev »/i 1719 Premierlieut. ved Skiløberne. 



Carl XII's Angreb paa Norge 1716 og 1718. 471 

erkere Commando, navnlig en Major med 200de Mand, 
ilke havde nær opsnappet min udsendte Conimando, som i 
^nfasion kom op udi sin forrige Plads bag den store Sne* 
nge, da Fienden fik en 30 til 40 Par Skier, sønderslog og 
brændte dém, og derefter retirerede sig tilbage, og mine 
rføiede sig igjen til mig i Posteringen, medbringende 6 
esserede, hvoraf dog ingen døde; jeg forblev da i Poste- 
Igen, indtil Fienden retirerede ud fra Throndhjems Lehn, og 
eneral en^), som kom søndenfjelds fra, tog mig med den 
ile Comnnando med sig til Røraas. Siden forefaldt ikke noget 
': den Betydning, at derom noget videre kan meldes, men 
^ad deroppe mod Fienden ellers kan være tildragen, kan af 
lin allerandordanigste Demonstration til Kongen omstændigere 
»68, som herved ordlydende følger. 

Allerunderdanigste Demonstration 

ver min fatale Skjæbne udi endel af mine Forlis, tvertimod 
en Lykke Gud benaadede mig med; imod Fienden, at jeg 
erover 1719 tilvandt mig min allernaadigste Konges egen 
orsikring fremdeles, at være conserveret i Kongens Naade^ 
om følger« Udi Krigstid blev jeg meget brugt og eomman^ 
ierede fremfor andre. Efterat jeg 1716 den 8 Aprilis med 
Jen mig givne Commando delegerede Fienden ved Enning- 
ialens Kirke ^), 1^2 Mil fra Fredericbshald, som havde sat sig 
ier med 100 Mand tilhest og 300 Mand tilfods, hvilke jeg 
som Lieutenant, efter Ansøgning, blev betroet med en Com- 
mando af Soldater og frivillige Bønder at attaquere, foruden 
de, som udi Actionen faldt paa Pladsen, erholdt jeg ved Guds 
Bistand Seier, og fik en Bitmester tilligemed over 50 Mand af 
Cavalleriet tilfange, og 75 capitale Heste med fuld Behør, af 
bvad som Hest og Mand tilhørte foruden endel Provision, saa 
og nogle Tønder 01 og Brændevin, som jeg med 



^) Grev Sponneck. 

*) paa Kirkeboeir, hvor Ritmester Lehman hlev fangen og deri modige 
Klokker paa Id Ole Svensen hlev skudt. See Rist. 58. 



472 A. Faye. 

egen Haand slog istjkker og lod udløbe, at ingeo 
▼ ed Drukkenskab skulde komme i Fordervehe, 
efterat disse B ester med Kapper, Sadler og andet blev ane* 
tioneret, fik jeg ikke det ringeste af dette Bytte til Becom- 
pence for mine udgivne Kundskabs Penge, hvilke mig aldrig 
nogensinde blev godtgjordt eller af mig begjerede^). 

Ved Fiendens Tilbagekomst fra Christiania, var jeg atter 
paa Vigssiden, og erobrede 107 Heste og 26 Fanger, alt Ar- 
tilleriet vedkommende^). 

Disse Heste blev og ved vores Arme anctioneret, hvoni 
jeg ei heller fik det allerringeste, langt mindre havde Tid at 
spørge derefter. 

Syntes og i de Tider, at Seier var Gevinst nok. Da 
Fienden straz derefter indtog Frederichshalds By, pr aet i* 
serede jeg Byen i Brand paa 2de Steder, hvilket Fiendeo 
efterstræbede at se forhindret, men efter Borgerskabets For- 
langende blev den dog afbrændt, for de hvelvede Ejelderes 
Skyld, hvorudi deres Eiendom for Plynderi da bedst kunde 
conserveres, foruden hvad jeg udi Branden og Actionen ud- 
stod, miste jeg alt, hvad jeg der eiede. Mit Ønske er saa- 
længe jeg lever, at det var eller maatte blive eders Konge- 
lige Majst. saa vel bekjendt, som det er Gud i Himmelen, 
hvorledes jeg efter allerunderdanigste Pligt haver forholdt o^ 
opført mig. Jeg er da forsikkret, at om det ikke kom mig, 
da visselig mine i sin Tid til bedste. Efter denne Action, 
blev jeg befalet at tage et VacantscompagDie ad interim under 
Commando; blev pg dertil forslagen, men maatte levere det 
til en anden fra mig. Derefter blev mig given et Detach^ 
ment paa 150 Mand med behørige Ober- og Underofficierer 
og Tambourer, alle frivillige Soldater og Skiløbere. Da jeg 



*) Delingen af Byttet gav Anledning til en langvarig Strid mellem 
Gomandant Brun og P. Golbjørnsen; see Moe, Actstykker til 
Norges Krigshistorie 1716—18, S. 63. 

') Om denne Opsnappelse, hvor Hans Golbjornsen var med, see Krag 
Frederikshalds Beskrivelse 51. Norske Sml. 1, 421. 



Carl Xir« ADgreb paa Norge 1716 og 1718. 473 

7 i Jannuary Maabed , allerDaadigst blev virkelig Capitain 
Ltte jeg ikke forlade den mig forhen under Commando 
le Detachement, saa længe Vinteren varede. Efter at jeg 
i Mai ^om til det mig allernaadigst anfortroede Compagni 
er jeg siden i Bergenhns Len maatte føle og fornæmme 
^onomien i min Fraværelse ved Compagniet, i det jeg saa 
t som i den første Maaned Januario i Aaret 1717 er ved 

vesterlenske Regimentes Afregningscom mision først tildømt 
betale over 161 Rizdlr. dernest mistede min ganske til- 
ehavende Afregning ved Regimentet, samt Søpenge for al 
1 Tid, jeg var paa Flaaden med Tordenskjold 1717, som 
Beregningscommissionen ikke er bleven nævnt eller* indført, 
^rken til Skade eller Fordel. Da jeg nu i Decembri 1717 
V commanderet iland af Flaaden, og at jeg med det ganske 
mpagni skulde forskaffe os Skier, og blev saa 1718 den 
lier over indtil i Mai Maaned, hvor jeg atter maatte for- 
e de imod Fienden berømmelige Tellemarkiske Sol- 
ter og efter General Vedels Ordre i hans Majestets Navn 
antage et søndeni^eldske Skiløbercorps, som af eders konge- 
e Majestet mig i Januari Maaned 1719 blev confereret som 
ef. Hvorefter jeg den 23 og 24 December 1718 med en- 
l Skiløbere borttog paa Qvikne Kobberværk alt Mandkjøn, 
ficierer og Arbeidere, som alle havde maattet forskrive sig 

Fienden med alt, hvis der fandtes, nemlig en stor Del 
>bber, Proviant og deslige at være Fienden følgagtig,' naar 
ns Ordre kom fra Røraas, hvilket alt blev ved min Foran- 
iltning ført ned til Christiansfjeld. Efterat Fienden var nu 
Landet, lod jeg mig nogen Tid derefter persvadere, at Parti- 
panterne i Throndhjem maatte faa alt sit tilbage, igjen, som 
ke haver fortrydt mig, men hvad jeg fra Fienden har 
obret og urettelig mistet, h vorfor e ei mere kan ventes Re- 
*esse fortryder mig alle Dage. Da jeg blev reduceret, nød 
g ingen Vartpenge som andre. I Bergens Stift er mig ikke 
iven nogen Leilighed, hvorved jeg kunde vente at blive i en 
ildkommen og naadigst Erindring. Hvad jeg der i det be- 



474 A. Faye. 

sværlige Land haver udstaaet, og er kommen mig til Forfis, 
som med kostbare Keiser til adskillige Comraissioner , uden 
nogen Vederlaug, er alt for vidtløftigt at anføre, men kan dog 
bevises. Allernaadigste Konge, anse ikke dette nnaadig, mei 
drag en allernaadigst Eftertanke over denne min fatale Skjebne. 
at det saaledes befindes i Sandhed kan bevises af 

Eders Kongelige Majestæts 
allerunderdanigste og tro 
pligtskyldige Tjener 
E. Kraft. 
Breche den 16de Oclbr. 1842. 

End for at vise, at hvad jeg saavel udi forestaaende a])e^ 
underdanigste Demonstration , som øvrige Relation haver iott 
draget, ikke mangler Bevis og Contestation af andre retskafo«. 
brave og redelige Medtjenere som endel omskrevne Actiooer 
have biværet. Saa bliver hertil Copialiter adjungeret si. bet 
Oberst Schlaenbusches Skrivelse til hans Excellense her Genersi 
Arnoldt^), hvis Orginalcopi er i mit Eie, og saaledes Ijder: 

Høivelbaarne 
Høistbefalende Hr. Generallieutenant ! 

Da Hr. Oberst Lieutenant Kraft underrettede mig om ^ 
ville sende vedlagte sin allerunderdanigste Memorial til ti^ 
Kgl. Majestet og vilde anraabe om sammes Befordring ine<^ 
vedføiede høie og kraftige Anbefaling af Eders Excellence o^ 
ogsaa indstændig har bedet mig at recommendere hans Ansøg- 
ning til Eders Høivelbaarenhed. Saa har jeg, skjønt jeg i^^ 
ansee saadan for overflødig, dog ikke villet negte denne gain'^ 
ærlige Mand og tro Medtjener en saadan. Jeg understaaer 
mig altsaa at ansøge Eders Excellence i al Underdanigbed. 
naadigst at hjelpe den nævnte Hr« Oberstlieutenant til at er- 



^) Arnold, Hans Jacob, født paa Hougen i Spydberg 1660, døde i Chri- 
stiania 24 Decbr. 1758 som Feltmarskalk og comm. General fra 
1736—58. 



Carl Xir» Angreb paa Norge 1716 og 1718. 475 

Ide det allernnderdanigst Søgte ved Eders høistformaaeDde 
ithorite og bekjendte Retsindighed,, og skaffe en tro Krigs- 
.nd i hans Alderdom nogen Soulagement. 

Supplikantens gode Opførsel og troe og gode Tjeneste i 
ste Krig vil udentvivl være Eders Høivelbaarenhed be- 
indt. Jeg kan, som daværende Aide de Camp General, 
ddne, at han ved Partigaaen, ved Opsnappelse af fiendtlige 
ster og Indbringelse af mange. Fanger og ved paalidelige 
terretninger om Fienden har gjort megen considerabe] Tje- 
ste, ligesom han og i den skarpe Action, som forefaldt 4 
li 1716 i Fredrikshald (og hvorved jeg selv har været med), 
r holdt sig som en retskaffen og ærekjer Officier. Jeg 
aber derfor, at Eders Excellence ikke tager mig det ilde 
) at jeg paa denne brave Mands Bøn tager mig den Frihed 

uleilige Eder med dette. Saa og at Eders Høivelbaarenhed 
a det kraftigste hos Hans Kongelige Majestæt vjl forestille 

at erholde sin nu søgende besverlige Station, paa det han 
id sin havende store Familie i sin Alderdom ikke skal lide 
mgel, hvorpaa ganske vist vil følge en snar og allemaadigst 
ngelig Bønhørelse. Jeg recommenderer mig ogsaa selv til 
lers Høivelbaarenhed i hel underdanigst Respect forblivende 

Eders Høivelbaårne Excellences 
hel underdanigste Tjener 
Slaenbusch. 
Bergen den 10 Martij 1738. 



Utdrag ur Biskopen A. Rhyzelii Dagbok. 

År 1716 den 26 September, woro ordres tillhandakomne, 
;t jag skulle forfoga till Lund i Skåne, der Konungen, igen- 
^mmen ifrån sitt Norska faltt&g, hado tagit sitt KongU Hog- 
varter. 

— d. 30 September. Dnica 18 Trinitatis, hade min 



476 A. Faye. 

afskedspredikan i Storkjrkan, der jag ifrån deo 8 Jani &r 1712, 
293 Predikniogar' hade hållil. Mig hade der forsamlingen 
wist mycken kårlek och heder. Det ockeå skedde wid detta 
afsked med aDsenliga areskanker. Och ar icke anoa kvarken 
heder eller karlek emot mig hos dem utslocknad, som miDDes 
hvad arbete jag hade och tjcDstgjorde in på 5te året i den 
forsamliogen. 

— den 13 October. Sedan Hennes Kongl. Hoghet Årl- 
prinsessan *) , som ville med mig sanda eit af benne stichdt 
blått sidentygståcke till sin Herr Broder Konnngen^ mig ofrer 
åtta dagar uppebållit; afven ock Gref Nicodemns Tessin, son 
sande med mig for Hs. Kongl. Majt. en Swensk Bibel ocb 
twå Psalmbocker, en i qvarto och den andra i Octava; reste 
jag ifrån Stockholm i Herrans namn , till Kongl. Hogqvarteret 
i Lund nti Skåne. Någre wånner foljdo mig till Liljeholmen, 
der wi skiljdes åt emot aftonen. Som wagame den tiden 
woro ganska djnpa, så gick resan långsamt, att jag, efter 2 
dagars fordrojande på Gripenberg hos Froknarna Falstromer, 
icke kom till Lund, forrån 

— den 25 Oktober kl. 1 wid Middagstiden, då jag spisade 
hos Biekopen och fick mitt qvarter uti den så kallade Popel- 
mans gård, hos Juris Professoren Jonas Horling, der jag sedaii 
en tid spisade. 

— den 29 Oktober fick jag (emedan han sent och bit- 
tida monstrade alla regementen, som gingo till baka upp^^ 
riket) forstå gangen uppwakta Hs. Kongl. Majt. i hans Siog- 
kammare, då han med några hundrade frågor examinerade mig' 
profwade min Conduit och utsporde min hårkomst, slagt, ief 
rerne &ct. På slutet gaf han mig den medforda storre Psalm- 
boken in qvarto, hvilken jag ånnu ager; behållandes for sig 
den mindre in Octava. Min kofta, som jag hade på mig« 
besåg han åter och fram, kallade henne en widrock, och 
sade, att bon war en wacker prestedrågt. Och som han det- 



') Carls Søster Ulrica Eleonora. 



Cnrl Xir« Angreb paa Norge 1716 og 1718. 477 

Qfima sade sedan for sina Herrar oeh andra; så maste icke 
enast de andra Presterna, till att behaga Konungen, låta 
ra sig sådane Koftor eller widrockar, utan ock Biskopen 
nnerins oeh efter honom flere Prester der i landet. Min 
fta blef tagen till monster ock en Skraddare, som derefter 
:de gora koftor, blef mycket sysselsatt og hade derigenoro 
god fortjenst. 

— den I November Albelgona-dag holl jag min forstå 
edikan infor Hs. Kongl. Majt. oeh wardt Qudilof! derfor af 
nom betackad såsom jag sedan aldrig annat hos honom for- 
orde, an Nåd oeh Walbehag. 

— den 5 Nowember, begynte jag min fSrsta Bonewecka; 
t ar, att morgon oeh afton hvar dag weckan igenom, gora 
>n infor Ronungen. Oeh alternerade med Mag''' Nordberg ^) 
;b Sternell, samt med M. Saistedt, som kom ned in Novembri 
1 att succedera M. Nordberg, hvilken blef Pastor vid S. Clara 
Stockholm; med dem alternerade jag uti allt prediko- oeh 
one-arbete wid KongL Hofwet till detta årets slat, oeh widare 
It framgent. 

1717 den 13 Juni fick jag kgl. Majts. fuUmakt att warda 
rimus Hof oeh Drabantspredikant. Oeh såsom icke allenast 
[. Nordberg war rest till sitt Pastorat i Stockholm, utan oeh 
1. Carl Sternell till Superintendenten wid Amiralitetet i Carls- 
rona; så behagade Hs. Majt. forordna mig til Præses i Hof- 
iU Consistorio oeh sin Bigtfader eller Confessionarium , hvar- 
;enom mina vilkor ansenligen forbåttrades , att jag utom min 
rdentliga Ion 600 Dir. silfvermynt, fick dagligen en rStt, 
liddag og afton utur Konungens kok oeh utforning for en 
åst på Konungens stall, utom lika taffel eller kostpenningar 
»ed de andra prester vid Kgl. Hofwet i fSlt, oeh hela socknen 
Urberga till forage qvarter. Ifrån den dagen fick jag, en&r 



*) Gorau Nordberg Carls Feltprest, der blev fangen ved Pultava og 
har forfattet Carl 12tes Historia. 2 Dele, i foiio. 



478 ^' Payo- 

jag det begarde, eller dertill mig anmUlde, privat audiens ocb 
samtal med Hs. Kgl. Majt., så att Berrar Ombuds Båden ocb 
Andre Herrar, som woro inne, maste gora aftråde, når jag fick 
komma in, hvilket skedde ofta; ty icke allenast Biskopar och 
Consistorier i Riket, utan och många embetsmån ocb andre 
anmodade mig att befordra deras angelågenheter och ansok* 
ningar. Det gjorde jag ocb efter gorb'gbeten så vida det mig 
angick ocb anstod, aldeles icke blandandes mig uti Herrai 
Ombuds Rådens affårer eller goromål. Jag besinnade altid, itt 
jag talade med en Suveran Monark, derfore waktade jag mig, 
att jag icke missbrukade hvarken hans hjerta eller oron, dem 
jag tyckte mig figa; Gud bar med mitt samwete, mig det 
vittnesbordet, att jag infor bonom aldrig rådde till ondt oeb 
omildt, eller talade om någon menniska annat, an det godt 
och hederljgt war. Frågades jag om någons ofrejd, såsom det 
och stundom hånde, så beklagade jag sådant och bjod till att 
vftnda det till det basta. Når jag beklagade den tidens bitter- 
bet, Krigets långwarighet , och fåderneslandets lågerwall etc, 
hvilket några ganger skedde, sårdeles når Konungen wille af 
mig blifva absolverad och communicerad , då råkade wi fiiller 
uti en håftig dispyt; men Guds ånde styrkte mig, att jag med 
frimocKghet blef wid sanningen, wann saken ocb KonungeD 
fann sig wunnen af Guds Ord, det han gerna horde, fiitig^ 
låste och ganska grundligen forstod. Med ett ord: In for 
Gudi och all verlden kan jag det friligen betyga, att jag aldrig 
hvarken fann hos den stora Konungen någon ogudaktigbet, 
eller gick ifrån bonom wred och onådig; utan altid lemnade 
honom blid, mild ocb nådig. 

— den 14 Juni blef jag genom Kongl. Kammartjenaren 
ocb Direktoren Neuman ^) kl. 9 om aftonen tillsagd , att B>' 
Kongl. Majt. wille communicera kl. 2 den foljande morgon; 
dertill jag mig beredde och instållde; men mina gjorda Com* 



^) Melchior Neuman. Kongens Kammertjener og siden Directear i 
Ghirurgie. 



Carl XII' Angreb paa Norge 1716 og 1718. 479 

Bita^Mns frågor forosakade uppskof till foljande dagens morgon, 
dSl Jag emellan kl. 2 och 3 skriftade Hs. Kgl. Majt. i anled- 
■iBg af Hebr. 4. 16 och absolverade, hvorpå han af min 
kand annammade med hjertlig andakt och gl&dje foreta gangen 
Herrans Jesu H. Nattward, nemligen den 16 Juni H. Tre- 
faldighets Sondag, då han war sinnad att strax begifwa sig 
resan at Norska gransen ; men blef dock , på mitt inrådande, 
^nar .ofver Sondagen, då jag åtog mig att predika i Uog- 
ffiiUsan ofwer Evangelii slut ord Joh. 3. 14. 15. 

— den 17 Juni, som war Ha. Kongl. Majts. 35 fodelsedag, 
réete han med et litet folje åt Bohus Lån och emot Norska 
grfinsen. 

— Samma dag reste jag och begjnte examinera och 
eommunicera de 6 Lif-Sqvadronstroppar, som året forut blifvit 
uppråttade och satte under Kongl. Lifdrabanters Kommaudo. 
I)e låga nti Kantonerqvarter uti nåsta socknarne omkring Lund. 
*^&g continuerade detta arbete intill månadens slut 

1717 den 22 September, som var Dnica XIV Trinitatis 

U* 3 om morgonen kom Hs. Kgl. Majt. heil oforvåntad ifrån 

StroDQstad genom Gotheborg till Lund, då han paa 22 timmar 

^ade rest 26 mil. Emedan Posten, som dagen forut ankommit, 

i^^fåttat att han var i Stromstad; ty war ingen anstalt gjord 

^ någon Predikan; utan Hoffolket gick i Domkyrkan; ty 

'^•ste jag,, så snart Øfverste d'AlbedyhP) låt mig weta an- 

'^oodBten, nputur Sangen , bereda mig eztempore till predikan, 

'^ j&g holl kl. 8, sedan Konungen med mig i trådgården 

^e« hade talat. 

— in Oktobri och de foljande vintermånaderna war jeg 
^^gt hos Hs. Kgl. Majt. och på lediga stunder beskref hvad 
^^ på mina sommarresor hade observeret och antecknat på 
^ orter, som jag i Skåneland hade genomrest. Men som jag 



^ Udentvivl Carls tro Ledsager paa hans Toge, Christer Henrlch Albe- 
^yhl, der 1736 blev Landshøvding i Linkepmg. 



480 A Fayc. 

icke warit i Christianstad och deromkring, begarde och fick 
Hs. Majt. tilstånd at gora ditåt en hastig resa. 

— den 8 Oktober reste jag ifrån Lnnd på wagn, ntan 
foljeslagare tagande allenast en drång med mig. Wågarne 
woro då djnpa och gjorde resan nog besvarlig. Jag for dock 
tåmmeligen wida och besåg, utom många kjrkor och akona 
berregårdar Christianstad, Abus, gamla Slottet Lillo, och 
rudera efter Staden Wå, Hvarest såsom i Kristianstad och 
Åhus den lårde Frosten M. Liebman gjorde mig folje och 
allestftdes fuUkomligt noje. Sedan jag på flere orter warit och 
med walfågnad och heder blefvet bemott, kom jag 

— den 15 Oktober till baka till Lund. Dagen derefter 
hade jag ifrån Arkibiskopen Doet. Matth; Steachio en ange- 
lågenhet att foredraga, då Hs. Majt. mig noga examinerade om 
min resa, hvad jag observerat d^t ena med det andra och. 
tyckte der mjcket Nådigt om, sågandes emphatice: Det Ur 
båttre att resa, an mord låsa en I verba Begia! 

— den 1 Nowember communicerade Hs. Kongl. Majt. 
helt bettida om Morgenen , emellan kl. 3 och 4 , sedaa jag 
honom hade skriftat i anledning af Prov. 28: 13. och derpå 
absolveradt. Hans devotion derunder kan icke beskrifvas ej 
eller den Nåd hvarmed han mig omfattade. Wid det till- 
fållet att kammartjenaren tog bort altartygen och jag kom till 
att uåmna huru vid hofvet war ingen Winflaska eller oblatask, 
och icke mer an den lilla kalken, som nu blifvit brukad; 
sedan de Communion kåril som ifrån Stockholm tagits och i 
fålts brukats wid Hofwet kommit bort wid Pultava; då befallde 
Konungen mig, att jag skulle låta i Malmo gora njtt, hvad 
som behofdes men gifwa forst in hos honom dertill forslag. 

— den 6 Nowember lat jag i Consistorio uppsålta for- 
slag till en ny hofkalk, med paten, oblatask och 2 kaDtin- 
flasker, hvardera om kannerum allt af silfver forgjlt; samt 
kalkduk och kantiner , hvaruti allt kunde ^forwaras och foras« 
Dagen efter viste jag det for Konungen, som gillade alt-, 
samman, underskref och befallde gorat vackert. 



Carl Xir« ÅDgreb paa Norge 1716 og 1718. 481 

Ar 1717 den 8 November reate jag in 1;ill Malmo och 
3st&11de forenamnde Siifwer och det ofriga hvart å sin ort. 

— den 22 Kowember raste jag åter till Malmo att emot- 
,ga de betingade dyra saker; men som de icke aldeles woro 
'ter aftal fardige, reste jag emedlertid till Bunkefio, war der- 
Ver Sondagen , lat gora åt Consistorio aulico castrensi ett 
gill wål stickat af stål och paa Mandagen reste genom Malmo 
I hogqvarteret. 

— den 28 Nowember uppwiste jag for Kongl. Majt. det 
jorda Silfret, som wagde in emot 300 lod allt starkt forgylt; 
len bagge flaskorna allenast inuti och kostade det 1000 daler 
Ifwermynt kalkdnken dyrt broderad 20 frc. och Kantinerna 
ålbeslagna afven 20 frc. dito mynt. Altsammans tyckte Hs. 
[ajt. aldeles wal om och befalte Øfversten Albedyl, att det 
tur hofkassan skulle strax betalas, hvilket också skedde. — 
amma gang gaf Hs. Majt. med egen hånd mig den gamla 
itintill brukade litska Kalken, som var Pålskt arbete, wal for- 
yld og drefwen tillika med Patener wagde 34 lod, hvilken 
alk med inskription under botten, inlagd uti ett foderal, jag 
r 1724 den 10 Juni skankte till Ods kyrkio i Westergoth« 
and, min fodelse Ort, der han formodligen an år i behåll, 
aig till en liten åminnelse« ^ 

— den 30 Nowember, S. Andreas dag, kom Biskopen 
från Skara, Doctor Jesper Swedberg till Hogqvarteret, baf- 
mandes med sig i folje en Lector M. Sven Walberg. Bemålde 
Biskop hade hvarjehanda for sig, som icke behagade. Han 
predikade den 8 Decemher, som war Dnica 2 Adwentus, der- 
med Ronungen sjeif icke war wal tillfreds och tillsporde mig, 
morgonen efteråt: hvarfore Biskopen skulle predika? Jag sade 
&tt han bad jnig icke derom, utan beropade sig på sitt Em- 
bete och Eders Majt. befallning. Då sade Konungen: Han 
bar fullmakt at predika i sit stift, och lade dertill: han pre- 
^ikar icke ' så val ^om for salig Kongen ; ty han år nu gammal. 
— Samme Biskop trångde ock sig fram i Academien med sitt 
^chibboleth att det i en publik disputation forswara. Men Hs, 

Hift. Tidiskr. 3 R. VI. 31 



482 A. Faye. 

Kgl. Majt. kom icke npp, och dispatationen aflopp icke aldela 
iill Biskopens beder och noje. Han afreete strast efter Nyån- 
dagen &ter till Bitt Skara. 

— den 26 December. Jnidagen predikade jag for Kongl. 
Majt. och en mycket ansenlig forsamling, afven fjerde och 
femte dagen, som war en Sondag och slot vid Kongl. Hog- 
qvarteret, bafvandes allenast predikat 44 predikningar detu 
mitt fyrationde alders år. 

Ar 1718 den 2 Jannari, då jag med andra Hofprestena 
M* Magnus Salstedt och M. Olav. Stjernman, samt Notaden 
Dn Marco Klinck, war inne nti Hs. Majts. S&ngkammare, oeh 
aflade wår enskilda nyåreonskan kl. 3 om morgonen hoU han 
med oss ett markvardigt samtal ofwer 2 timmarstid, då han 
utfrågade hvars och ens fodelse Ort sl&gt, alder, tjenster etc. 
Sedan vande sig till mig, bespoijandes mig om Biskopama i 
Riket, Gymnasier Akademier och åtskilliga forsamlingar , 8e^ 
deles i Stockholm samt om deras tillstånd, hvarvid han lat 
forstå både hvad kundskap, han egde och nådiga tankar han 
hade om lårare i synnerhet och igemen om forsamlingens till- 
stånd och valstånd. De som med mig woro, och icke bade 
(såsom jag oftast) bort Konnngens samtal, kunde icke till fyl* 
lest foiundra sig ofwer, worda och beprisa en så stor Konnogs 
familiarité, Ijufliga, milda, grundrika och tillika kristliga atl&r 
telscr. Serdeles var hugneligt att hora, huru noga han efter- 
fragåde och huru mildt han utlat sig om alla de prester, som 
ifrån krigets borjan bade tjent i fait, men nu woro hår och 
der vid ISgenheter i riket sittande. Konungens sed war, att 
når ban talade med mig, hålla i en min rockknapp och wrida 
på honom, till han blef los och foll ned. Till att forebygge 
detta, bade jag låtit ganska fast sy de 4 ofversta knapparae. 
Når Konungen nu bade lange vridit på en knapp och ej fått 
honom los, log ban och sade: Herr Magistern bar ny rock 
och en bra Skr&ddare. Jag bngade mig och sade intet. Efter 
ett langt samtal och mycken examen, ginge vi med glå^je nti 
från en blid konujng. 



Carl Xir« Angreb paa Norge 1716 og 1718. 483 

Detta årets Jaouario ocb något in nti Febmari månad, 
r beit straDg winter i Skåne, att man tånkte, det sandet 
ellan Skåne ocb Seland bknlle frjsa till. Den Danske Ko- 
ngen fruktade for visite af K. Carl ifrån Skåne. Man knnde 
d perspectiver granneligen se, hnru de danske dagligen 
;ade ocb broto isen fram for Kopenbamn. Men ett infal- 
ide tow&der ocb derpå infallande wåstsunnanwåder frålste 
m ifrån all den fruktan. 

Under warande winter iick dock jag åka på slåde i Skåne, 
ilket der sallan sker med beqvåmligbet. Med Konungens 
rmission tog jag mig fore, det jag 2 ganger året fornt gjort 
de, att ezaminera ocb communicera Lif-Sqvadronstropparne, 
Dl lågo nti nårmaste socknama om bogqvarteret. Jag reste 
forstå andra ocb tredje dagen, gjorde min sysslo ocb kom 
sd slada Ijckeligen åter till aftonen. Men ^erde resan af- 
pp for mig snopligen. Som jag bade något långre wåg till 
!rde troppen eller till Gudmnndstorp, nemligen 2V2 mil; så 
Lte jag ut om aftonen forut. Men om natten brot wintern 
)p ocb tog ett så snopligt afsked, at om morgenen icke 
cken syntes efter honom. Jag war glad att min drång wiste 
agen till Lund efter bast ocb sadel, bvorpå jag i djup oren- 
ghet maste rida tiil baka ocb lemna åketyget efter mig i 
ndmundstorpa Prestegård, der det 'Ån lår stå. Se så swek- 
lU er dén skånska wintern* 

— den 14 Februarii bånde mig den sorgen att min balf- 
roder Joban Rjzell^ en ganska qvick yngling, då i^ltwåbel 
id Øfwerste Beckers Regemente i Malmo foll sig dods genom 
allen neder i wedkallaren. Jag sorjde bonom rått mycket} 
y jag twå dagar forut bade bonom bos Amiralen Claes Sparre 
ekommanderat ocb fått band derpå, att ban skolat blifvit 
-ojtnant under bans Marine eller sjogaste regemente. Han 
egrofs i Malmo ocb der b vil ar ban. 

— den 10 Martii om morgonen kl. 4 kommnnicerades 
^B. KoDgl. Majt., sedan jag skriftat i anledning af 1 Reg. 
^d: 7 ocb absolverat, med lika andakt, som de forrå gångerna. 

31* 



484 A. Faye. 

Samma dag kl. 6 matut. reste han med ett stort och priiktigt 
folje till Wermeland till att der mota sin syster i Kristine 
hamn, der systren Arf Princessan Ulrica Eleonora ifiån Stock- 
holm wid samma tid hade sig afven med Kongl. prakt in- 
fnnnit. 

Under Konungens frånwarande gjorde jag hyarjehftnda 
små lustresor hit och dit i landet, men wagarne woro deo 
tiden ganska swåra. 

Ar 1718 d. 17 Maj kl. 3 om morgonen kom Hs. KoDgl. 
Majt, åter till Lund, sedan han något ofver 2 månader warit 
ifrån 08S, och i medeltid, efter några dagars umgåDge med 
arfprinsessan , besokt hela gransen emot Norge och fogat alU- 
handa anstalt till det, som han i sinnet hade. Han hade når 
han ankom inom ett djgn ifrån klockan 4 om morgonen till kl. 
8 den andra dagens morgon ridit ofver 30 mil ifrån Weners- 
borg genom Gotheborg, hvilket mångom forekommer otroligt. 
— Så snart hans ankomst blef mig berattad uppwaktade 
jag honom och fann honom helt glad och munter, såsom bade 
han hela natten hvilat. Jag betygade min underdåniga gladje. 
Han beråttade haru han rest forbi åtskilliga, som hade fore 
honom afrest. Jag predikade då, som war Bone Sondagen, 
och fick efter middagen foredraga några angelågenheter, soo 
hos mig voro samlade. 

År 1718 d. 26 Maji gick jag, dock med Konungens sam- 
tycke, till fot till Malmo, emedan det war skont wader. Mitt 
årende war att besoka Gouverneuren Generalen Skytte^). 
som for kallbrand skull hade latit saga benet af sig. M 
hade tagit inkoparen Melchior Henckel i folje med mig for 
roskuli. Når wi hunnit en half mil till Upåkra kom Hs. Majt. 
efter oss och fragåde, hvorfore jag gick och hvart jag viH^* 
Han reste sedan intill Gouverneuren, bådade for mig, motte 
oss och sade, att Gouverneuren lefver, och vantar uiig. ^^ 



>) Carl Gustaf Skytte, der havde udmærket sig i Krigen mod Rus- 
serne, dede som General og Gouverneur i Skaane. 



Carl Xir> Angreb paa Norge 1716 og 1718. 485 

jt. gjorde eig sådant noje af denna min- fotresa att han for 
ibuds raden och andra berattade eåsom något underligt, att 
brukade Apostla haster. Goaverneuren trostade jag best 
kunde och spisade middag hos hondm. Men några timmar 
-efter, dodde han med stor frimodighet under kristlig andagt. 
^ bådade om aftenen i Malmo och gick andra dagen åter 
Lund. 
— den 10 Juni kl. 3 om morgonen communicerade Hs. 
1. Majt. af mig fjerde och sista gangen. Milt skriftermål 
r af Ps. 32: 5. Hwad hjertelig gladje han och då gjorde 
g med sin andakt det wet Gud. Nar då han eå som de 
re gangerne, fragåde mig, om jag hade nogot att begåra 
b yrkade på, at jag skulle något bedja, då sade jag: Nådige 
^rre, jag begårer ingen ting for mig, mer ån få njuta fram- 
nt den Nåden att upwakte min Nådiga Herre; men emedan 
I nu befalles, will jag underdanigst bedja, att Nådige Herren 
i kallades han i samtal) tackles forse akademierne med qvicka 
h dugtiga Theologis, emedan de fleste, som studera, wilja 
ifwa Prester och behofwa grundlig underwisning i Theologien, 
tn dem somUgaståds felar; emedan Theologiæ Professores åro 
imla och utarbetade. Hårpå begynte Kongen fråga: hvilka 
oro Theologi i Upsala Åbo och Lund? De råknades alla 
)p. Ingom tillade jng annat, ån det som godt och hederligt 
ar, och att de woro wårdige befordran til Biskops Embeten. 
en når vi kommo till Lunds Theologos, Humerus och Hegard, 
' Stridsberg war dod, då sade Konungen sjelf om Hegard: 
år wård^) kan och duger ingen ting. Alltforilla sade jag. 
^onuDgen fragåde mig, om jag wille blifwa der Theol. Pro- 
issor? Jag swarade: om Nådige Herren så befaller. Han 
ade: Magister skal wål blifwa annat; men hvem få vi hår till 
^rot'essor? Jag nåmnde Adjunct. Theologiæ i Upsala. M. Jacob 



^) Konungen bodde i Lund utl Prof. Hegards gård, hvilken nu tillhor 
Lunds hogre Elementarlåroverk. 

Anm. af E. G. Bring. 



486 A. Faye. 

Benzelium. Kongen sade: Hans fader har låst for oss, och 
Landshofdingen Per Ribbing har rekommenderat honom till 
Hedemora efter Rabbenius; han år icke gammal: år han lård 
och dager till Theologiæ Professor? Jag sade: hvad jag viste 
och med sanning kunde, ty blef detta ordet af KonuDgens 
mnn slutet på den discourssen: Han skall blifva. Han blef 
ock, fast Biskop Linnerius tyckte icke synnerligen derom, han 
wardt sedan Biskop i Gotheborg och sist Archibiskop; dodde 
under riksdagen år 1747. Konnngen fragåde widare: om jag 
hade något att begåra? Jag sade att det wore wål om ei 
M. Erik Siberg finge blifva Notarius hår vid Fait Consistoriam, 1 
emedan Herr Klinck som hårtil warit, hafwa fått Swedala Pa- | 
storat. Och ytterst nåmnde jag, att min broder LieatnanteD 
Jacob Rhyzell, som år fangen i Gljckstad har icke fått hår 
hemma sin Ion efter Konnngens forrå Resolution och befall- 
ning. Konungen sade: Han bor hafva. Herr Magister skrifver 
088 till på Stromstad, så skall han få. Dermed trådde jag nt 
med inbordes wålsignande. 

— den 11 Juni kl. 5 om morgonen resta Kongl. Majt. 
ifrån Lund sista gangen och kom aldrig åter. Hans resa war 
åt Bohus Lån till Stromstad. Han tog ingen med sig utan 
allenast Sekreteraren Olof Cederstrom Kapten af Gardet. 

— den 12 Juni skref jag ett litat handbref till Hs. Kongl 
Majt. på Stromstad i underdånighet påminnandes om M. Siberg 
och min Broder. 

— d« 21 Juni kom Posten ifrån Stromstad hvormed Hs. 
Kongl. Majt. mig med sin egen Kongl. hånd svarade, bestående 
brefwet af 5 rader och detta innehåll att Ofverste Mentzer fltt 
befallning om min broders innestående Ion och att M. Siberg 
blifver Notarius. Of verst stod Herr. Magister och nederst farval. 
Carolus. Notariifullmakten sande till mig under Convert Seere- 
tair Cederstrom, som uti bref till mig beråttade att han namot 
mig till att komma efter hans Swåger M. Camen till S. Catha- 
rina forsamling i Stockholm; men att Konungen då sagt: ^H' 
Rbyzelius will icke ifrån oss. 



Carl Xir« Angreb paa Norge 1716 og 1718. 487 

Ar 1718 den 9 November gåfwo vi oss ifrån Ounnare- 
n ^) till att gå in uti fiendaland det danska Norge. W&gen 
ofver hoga fj'éW npp och ntfor branta klippor genom 
Dga Btigar. Of verst på fjållen war ewåra kalt pcb owagadt. 
sken syntes faller att en marscb fordom derofver skett; men 
iebroar som då blifvit gjorda woro alldeles uppruttnade. 
I motte den dagen allahanda swårigbeter. Wårt pagage 
f Btrazt efter obs; ty hade wi allsintet, hvarken for wåra 
itar eller for oss sjelfwa. Till min lycka hade jag hos- mig 
t Hncharie - brod och en liten korg boutelj branvin i boze 
ken. Wi marscherade hela dagen. Nar wi på sista Qållen 
rde pisshalt, inemot aftonen, kom Kongl. Majt. sjelf tredje 
ot oss och gaf oss mod. Når vi wid solens nedergång war 
nne til) fjållets precipice eller brandtbet in emot Fredriks- 
1, så att wi hord^ stycke skotten ifrån fåstningen och såge 
[idens låger med sina eldar omkring liggandes framfor oss 
Ida slåtta gårde, då stållde Konnngen Hofpukaren med 
ftrnmpetarne 4 å hvardera hans sida i långden ut åt bergs* 
ntame, med befallning att fåltmusiken skulle begynna låta 
ra sig så snart marschen syntes wara med sitt awantgarde 
derkommen af fjallet neder på slatten, och continnera 
dan langt inpå natten. Marschen skedde en man hogt; 
ick knnde tienden i månskenet ej annat se, ån 8 å 4 man 
ir i hvart led. Wi woro knappt.600 man, som hunnit fram 
t gora folje. Wi marscherade helt långsamt, . under ett hogt 
•h wida gållande Pnke och trumpeteklang icke 2000 steg 
ån fiendens eldar, linea recta till gården Stromen wid en 
ik af Ida Qord. Fienden hade dragit sig ifrån gården in i 
tt låger, slagit fonstren utur stugorna, lemnat efter sig många 
[>da båstar på platsen, sårdeles hopetals wid en back, som 
id gården inlopp i fjorden. De hade ock låtit efter sig ett 
cort antal grankojor, som kommo oss wål till pass, att krypa 
1 nti den kalla natten. Då wåre båstar åto upp tak och 



^) GuDoarsbøen ligger lige Øst for Enoingdaleiis Kirke. 



488 A. Faye. 

'^^i-ggs.r af kojoma; jag menar granriset, tj annat war icke 

till fångs. KonuDgen herbergerades och någre Herrar med 

honom, i gårdens wåaingsrtiiD. Det war en farlig ocb orolig 

natt, farlig, ty fienden, som spordes warit 12 å 13000 man, 

hade kannat taga oss bort, såsom råttor i en fålla, om han 

wisst fanru få wi woro och icke inbillat sig attKonungen hade 

anmarscherat med Storarmeen. Orolig icke allenast af Pake 

af trumpetandet , som till oss hordes ifrån fjållet med atarkt 

Echo och annat sorl och buller å alla sidor, utan ock af con* 

tinuerligt kanonerande åt oss ifrån fåstningen, hyarifråa en 

sandås skiljde oss, ty gingo alla stycke kuloma ofver oss ut 

på fjorden och drankte sig genom isen med ett faseligt råmande. 

Wid midnattstid gick månen neder. Då blef morkt såsom en 

såck omkring oss. Straxt derefter kommo till oss i morkret 

400 man Dragoner och efter dem på en annan wSg, en bataljon 

eller 4 Kompanier Skaraborgs, Westgothar, och sist Ofversten 

Bosikaschi med sina 200 Polackar. De lade sig hvar på sitt 

st&lle på gårdet, som vi hade kommit ofwer, och gjorde hos 

sig matta eldar. Når det tycktes viija dagas, begyntes med 

Hofpakorne, som woro wål stora, och af silfver och med trnm- 

perterna (wid midnattstid woro ifrån pellet nederkomne till oss) 

att gifwas tecken till Marscb. Kpnungen som hade i morkret 

besokt de ankomna troppar, hordes bredwid oss ropa Marscb. 

Drabanterna med Lifsqvadron stego till bast och marscherade. 

Wi, jag med min Stjernman, och Ombudsrådet Fei£P med 

några af Kanseliet wiste icke, hvad å f&rde war, eller hvad 

Konangen wille taga sig fore. Wi både fruktade ocb graf- 

wade oss , . når wi horde att Puk och Trampetarne drogo sig 

åt fiendens låger. Men sedan finge wi weta att fienden hade 

hela natten marscherat i tysthet af, forbi Tisterdalen ofrer 

Tisterdalswattnet inåt landet och satt sig omsider på hiosidao 

om Glomen 8 mil derifrån. Wid wår ankomst om aftonen 

hade han begynt att bryta npp, hvilket de forstandige hade 

sig kannat deraf sluta att fiendens eldar hele natten syntes 

formindskade blifvit. 



Carl Xir« Angreb paa Norge 1716 og 1718. 489 

— den 10 Nowember hade begynts med den redan 
unda anmarschen till fiendens lager Når det fanns wara 
it och ofvergifwet) kom Konungen till baka till Stromen helt 
d, och beråttade om fiendens retirerade, och då war det 
fdager. En timma wid pass derefter, kom Rosikaski med 
e Polackar* Han hade wid Tistedalen hunnit fiendens efter- 
ppar, sablat ned några, fått tre gemena fångar och wid 10 
12 båstar. Af honom och fångarne fick Konungen weta^ 

fiendens armee werkeligen efter ordres drog sig undan, 
'fore tog han de 400 Dragoner, pcb ryckte efter fienden. 
n lemnade oss den dagen i hjerteligt bekymmer. Wid 
idagstiden kom omsider wårt Pagage till oss med uthungrade 
)tar, men fienden hade i sitt låger, som bestod af idel gran- 
ior lemnat så mycket fourage, som wi behofde. 

— den 11 Nowember war oss en ångslig dag. Ty 
nungen hade hela natten warit ifrån ojbs och ingen wiste 
ar han war, hvad wåg han tagit eller huru honom gick. 
in midt i ångslan fingo wi trost. Ty kl. 8 matut. kom ifrå 
nom en kapten med ordres til marsch eller uppbrott, hvilken 
råttade, att Hs. Majt. hade dagen foiut med sina Dragoner 
tt forbi Fredrikshall , der swångt sig åt wenster till den 
inske Skansken SpåndaP), som låg i præcipiesen å norska 
Ian wid Swinesund, kommit likasom ofverhufvudet på en 
insk Major, som låg på berorde Skantz med 200 man och 
t starkt Artilleri, tagit honom utan något Skott till fånga, 
*axt befallt brygan utlåggas ofver Swinesund, hvilket ock 
edt, så att de å den sidan samlade Regementen woro redan 
fall marsch ofver bryggan till att instånga Fredrikshall med 
^lagring å den sidan. Denna beråttelse gjorde oss glada 
'b strazt fårdiga till uppbrott med de regementer, som imed- 



^) Ved Swinesund hade de Danska nederlagt ofwer lu års arbete, med 
åtskilliga fasta wårck til at forhindra de Swenskas orwergång; men 
så snart, desze kommo antagende, utan at giora ett enda skått 
droge sig de Danska ofwer hals och hufwud undan tiil Glommeu. 
Nordberg II, 677. 



490 A. Faye. 

lertid hade samlet sig till oss« General M. Gjerta^) med Dra- 
banterna och Lif-Sqvadron inarscherade forst och jag foljde 
faonom. Wi gingo ofver en As ejler h3jd midt for fåstningeo, 
utur hvilken fienden utan återwanda kanonerade på obs; men 
gjorde oss ingen skada; ty knlorna gingo ofver oss nppnti 
berget och skogen. N8.r wi kommo in till den anseenliga oeli 
af fienden ofvergifna Tisterdals Skantz^) kom Konnngen emot 
oss nti en gammal dragon kappa; ty det war gauska bistert 
nrewader. Han halsade på något hvar. Red och till mig, 
fragåde om jag fros? hum jag mådde? och sagde: Magistern 
skall bli Biskop i detta land, ty alle danska Prester skola Dt. 
Jag som hade dragit Earpusen neder swarade foga mer &o 
jag icke tyckte om det talet. Wi hollo der wal twå timmar, 
medan regementerna marscherade oss forbi. Imedlertid slog 
Qvartermåstaren May del i snon et ISger åt oss, der wi skulle 
hafwa vinterlåger uti granrishyddor, hvilket syntes blifva funest 
och uselt. Men wid wi stodo omkring Konnngen, kom Ofverste 
Stenflycht') likasom flygandes åt Tisterdalswattuet med 30 raan 
af sin Granader bataljon , gjorde Konungen reverence och be* 
råttade, att ordres voro gifna, det landet allt upptill Glomen, 
skulle plundras och brånnas. Strazt resolverade Konungen 
att Cavalleriet i 3 Columner skulle gå in i landet. General 
Gjerta fick ordres att fora en den medlersta, bestående af 
hofstaten, Drabanter, Lif-Sqvadron, Wcstgothar etc. Si si 
sluppo wi det tillåmnade winterlåger i snon. Marscherade mot 
qvållen genom Tisterdalswattuet och hunne l^/s mil i morker 
och orenlighet till en ofwergifven by, der jag med twå battre 
Herrar spisade och sofve i en dock ny swinstiga. Byens 
namn finge wi icke då weta. 

Ar 1718 d. 12 Now. marscherade wi en swår och djup 



^) uden Tvivl den berømte Garolin Johan Gierta« der var høit skattet 

af Carl og døde 1740. 
') sammenlign Nordberg II, 677. 
'; Johan Stenflycht, der 1716 blev adlet og senere blev Overkomman- 

dant i Hamborg. 



Carl Xir* Angreb paa Norge 1716 og 1718. 491 

och hunne icke langer an, 2 mi] till Danekyrka^), der 
ides omkriDg byame, uti hvilka allt folket med boekapen 
afwikit; men foder war for håstarne ofwerflodigt. Sten- 
^) hette gården, der jag med 2 andra logerade ofwer 
n. Der stod grytan på elden fall med mjolk, nar i 
ner fram om aftonen. 

— den 13 Nowember gingo wi ofwer ett fjall och 
ner IV2 mil till Kockeetad") Prestegård, som war stor 
^ygd och rodfargad. Ett Swenskt parti lifdragoner woro 
fore OBS, som hade der illa hållit has. Derfor Gener, 
ta dem hårdt tilltalade. De maste ut och wi blefwe der 
Om natten kom Ryrkoherden M. Paul Christersson 
gen till mig« Jag skaffade honom till tals med Gene- 
1, Af honom begHrde han icke mer an att Hans Biblio- 

måtte skonas, hyilket honom och tillsades. Salen, nti 
een det stod (Dragonerne hade der inledt sina hastar och 
t en brasa af några folianter) stångde jag till dorrar och 
ter igen, forseglade låsen med Generalens sigill och satte 
nd en . sedel med Generalens namn och forbud att ingen 
1 rora Prestens bocker. 

— den 14 Nov. Gåfvo vi oss på wllgen åter ofver ett 

och komne till oxare (?) uti Musie^) socken, der rastade 
sr d. 15. Landet war angenSmt och tameligen wål bebyggt, 
åndes i en' behaglig dal emellan twanne fjall. Har be- 
te qvinfolken låta se sig, sedan det spordes att wi icke, 
)m fiender foro fram, utan skickade oss fridsamma emot dem. 

-^ den 16 Nowember, gingo wi uti wåra Ståndqvarter i 
lerga socken icke langt ifrån Floden Glomen, 8 mil ifrån 
idrikehall. Och blef jag lagd i en liten gård Longanas, 

1 4 Danska Dragoner hela sommaren och hosten legat hade; 
'^s• var der nog ho och hafre till foder. Jag tog med mig 



) Degernes Kirke mellem Fredrikshald og Rakkestad HoYedkirke. 

) udentvivl Stensrud, en Gaard S. for Degernes Kirke. 

) Hakkestad. 

) maaske Feilskrlft for Ous, Annex til Rakkestad. 



492 A. Faye. 

i qvarteer Mag. Stjemman och Chy træns samt Drabant Rom- 
missarien Joran Malm, en lard och qvick man, som sedan 
blef assessor och sist Hofråtts Råd i Åbo. Min ward het Gal- 
brand GalbrandssoD , som holl sig mest på hinsidan Glomen, 
kom dock hem på slutet; Hans hustru en ful Eårring wiste 
sig ganska forskrackt, nar wi kommo fram, gjorde knåfall och 
tigde Hf; men sedan herbergerade bon oss wål. Slagtade, 
bryggde, tog fram sangklader etc. Som wåra drångar grat- 
wade sig for det der brukade lafs brod af hafre. Wieade 
Gnmman hvad bon i skogen hade i kulo undangomt både råg 
och kom. En min drång fick allena folja med kårringen att 
om nattetid hemta hem 2 tunnor af hvardera slaget. Jag låt 
mina drangar mura en bakugn och bakade på swenskt manér 
kosteligt brod, och kårringen lårde sedan af dem. Slagt krea 
tnr og mjolk hwar dag fick jag ifrån en annan gård, boq 
war gifwen till forage qvarter. Jag mådde der rått wåll och 
hade så indelt matordningen att M. Stjernman war PanifeSi 
Malm war Carnifez brydde sig om stekar och kottråtter ocb 
Chytræns war Pultifez. Salt, Speceri och win begynte blifwa 
brist på; ty sande jag efter det till Stromstad såsom ratt du 
skall sagas. 1 mediertid 

— den 18 Nowember skref jag hela dagen bref till be- 
kanta och wånner i Swerige och war som snarast till middags- 
måltid hos General M. Gjerta, som hade sitt qvarter knapt 
ett musqueteskott ifrån mig i en stor gård. 

— den 22 Nowember communicerade jag Ofwersten Gref 
Carl Emil Lewenhaupt^) med några af Drabanterna ocb 

en del af Lifsqvadron. 

* 

— den 23 Nowember communicerade General Maj< 
Gjerta tillika med fiere Herrar af Drabant Corpsea. Ocb 
samma dag mot aftonen brot bemålde General, efter uDdfångne 



') Han havde kjæmpet ved Malplaquet, Gadebusch og med Carl 1- 
paa Rugen. Han blev siden (1734) Landmarskalk, fik ÅoførseleD 
over den svenske Hær i Finland mod Rusland, var uheldig, 1)1^^ 
offret Folkets Forbittrelse og halshuggen. 



Carl Xir> Angreb paa Norge 1716 og 1718. 493 

Ires upp med 2000 hastar emot Blockars^) Skans; med 
lom gingo Dågra DrabaDter og 150 man af Lifsqvadron 
ofrige voro detacherade af hans colomne. 

— deii 24 Now. om morgooen fick jag bref ifrån Ombads 
det Baron Gasten Feiff^, att jag måtte skjnda mig in till 
gqvarteret; emedan Hs. Majt. had« låtit forstå att han 
le Commanicera. Jag gaf mig strax på wagen med en 
Lng och sedan jag mot aftonen hade ^spisat hos Ofwersten 

wenstern i Rackstad^) och rest nastan hela natten 

M jag 

— den 25 Now. helt bittida till Hogqvarteret i Tister- 
s Skants, fick straxt uppwakta Hs. Kongl. Majt., beråttade 
:t årende; men fick till svar, att jag skulle droja till mor- 
aen. Derfore, sedan jag något hade sofvit hos Sekret, 
iv Cederstrom , passerade jag den dagen i baller och oren- 
het i neder i lågret hos många missnojda bekanta. Emot 
onen wiste jag åter mig for Hs. Kongl. Majt., når han kom 
It orea utur Aprocherna wåntades nårmre ordres om min 
åmnade forråttning. Men Herren war så full med tankar 
ti omgifwen med syssler, att jag icke fick tala med honom. 
g bad Ofversten .Carl Cronstedt^) påminna derom. Han 
wade men sade dock, att det war icke tid. Jag sorjde 
rofver hela natten. Foljande Morgon helt bittida war jag 
sr till hånds, anmålde mig och kom in, då Konungen med 
Idig mine sade: I Jul når detta buller år forbi vilja wi 
mrnunicera. Emedlertid reser Herr Magistern till sitt qvarter. 



) Blakjer Skandse i (Jrskog Prestegjeld ved Glommen. 

') Carsten Feiff, en af Carl XII meget brugt og yndet Mand, der havde 
været Statssecretair, Landshøvding m. m. , men nu var Ombuds- 
raad ved Krigsexpeditionen. Han blev 1723 Præsident 1 Statscon- 
toiret og dede 1739. 

^ Didrik Lowenstern. Han havde ogsaa fulgt Carl XII paa Toget til 
Norge 1716, blev Gen.-Lieutn. 1737, f 1740. 

*) Carl Cronstedt. Han havde kjæmpet ved Narva, Pultava, Helsing- 
borg og Gadebusch, havde store Fortjenester af Artilleriet, døde 
1750 som General. • 



494 A. Fayc. 

War det sista Ord, som den salige Herren till mig talade. 
Jag walsignade honom, tog afsked af de narrarande Herrar, 
gaf mig, fnll med angslan, på återresan och war innan det 
dagades en mil på hemwagen. Bette ocb hvilade 2 ganger 
om dagen bos bekenta Officerare ocb war kl. 8 om aftonen 
till baka i Longanas. 

— den 27 Now. affardade jag en min drang med en 
packbåst till Strorastad, till att dådanbemta speceri, salt och 
win ett an kar Pont ak ocb ett ankar fransk t. Han bade 12 
mil dit och kom icke tillbaka forUn den 2 December ocb bade 
illa fordarfwat en min bast. Imedlertid 

— den 28 Now. kom General Gjerta igen med sitt De* 
tacbment ocb bade ingenting utrattat emot fienden. 

— den 29 Now. spisade jag tillika med honom ocb flere 
Herrar bos Drabante-quartermastaren Carplan. 

— den 30 Now, som war S, Andreasdag, tillika fonte 
Advents Sondag predikade jag i Edsberga kyrka och bade eo 
talrik Commnnion. 

Obs. På samma dag om aftonen kl 9 blef K« Carl den 
Tolfte, Swea og «Gotba Rikes makalose Eonung infor Fred- 
riksball i Norge uti Aprocberna af en kula tvart genom Tin* 
ningarne till dods skjuten, då ban stod: Sic oportebat impera* 
torem stantem mori. Hwilken war hans baneman det wet ocb 
domer Gud, om den war Dansk eller Fransk. Svensk kan 
ban ingalanda bafwa warit; ty af sina undersåter hade den'^ 
Konungen med b<)gsta ratt sa almån både wordnad og karlek 
att ingen Konuug slikan fore honom haft, eller efter boDom 
få kan. Ingen infodd i riket war, som icke af bjertat be* 
klagade detta dodsfall med Jeremiæ ord: af wårt hufvud år 
Kronan fallen. Acb! we! att wi så syndat hafver. Threni 
5: 16. 

Huru han saknades lang tid efter sin dod, det skall Hi- 
storien wittna om det lågerwall i hvilket hela riket derefter ja 
Janger dess mer stupade. 

Som jag med skål menar att jag better an 1000 andre 



Carl Xir> Angreb paa Norge 1716 og 1718. 495 

nt konuDgens hjerta; eå kan och bor jag, bar ocb allestades 
d oswiklig wissbet betjga, att ban war af bjertat Gud- 
ktig oeb andaktig i bonen ocb all annan Gudstjenst; Han 
r wis og forståndig i .allting, rattrådig ocb tillicka. mild. 
klagade ofta i samtal med mig sitt rikes uti råkade weder-, 
rdighet ocb boppades, att nar ban finge frid ocb kommer 
Stockholm, skulle allt. snart blifva botadt. Med ett ord: 
ins lefwerne ocb regering war sådan, att bonom sker oratt 
\ hans åminnelse icke blir i wordsom walsignelse ewardeliga. 

(Lika lydande med Biskup Rhjzelii håndskrift; iqtyger 

£. G. Bring, 

Rhyzelii attende eftertrådare på Linkopings 

biskopstol, sedan jemnt etlhundrade 

år forflutit efter hans dod). 



496 



Bidrag til den 17. Januars Historie. 



Meddelte af 

C. Paladaii-IulleT. 



^f de her meddelte Breve og Ordrer tilhørte i Aaret 1844 Nr. 1, 2, 
3, 4 og 7 daværende Kronprinds Frederik (Koug Frederik den 
Syvende). De meddeltes mig til Gjennemlæsning af GoQvemements- 
sekretær i Fjen Justitsraad Wegener (død som Kammerherre og 
Amtmand paa Bornholm), og efter Anmodning tillodes det mig at af- 
skrive dem. Aktstykkerne vare indheftede i et Papbind, hvorpå^ 
stod: «Ad Actor: v. KOller-Bannersche Verlassenschaft betr.»; og pa« 
Indsiden af Bindets sidste Blad: "Ihro Hochwohl geboren Fran vod 
Eoller-Bann — å — Fursten« — — Resten var afskaaret. Foruden 
de her aftrykte fem Nummere fandtes ogsaa i Heftet et fransk Brev 
fra den russiske Generallieutenant Baur, dat. Petersbourg 13. Novbr. 
1770, men uden Adresse; og et længere tyd sk udateret, ligeledes 
uden Adresse, hvorpaa var skrevet: »Dieszer Brief ist von dem Russi- 
schen General Lieut. v. Bauer ohne datum, und erhielt solches d. 
15. Mai 1772 durch den Obristen von Adler.* Intet af disse to Breve 
indeholdt Noget, som stod i Forbindelse med den 17. Januar, kun at 
det tydske lykønsker til Avancement til Generallieutenant. De vise 
dog, at Ko Iler har havt Forbindelser i St. Petersborg. — Hvorledes 
disse Koller-Bannerske Papirer vare komne i Kronprindsens Be' 
siddeise, og hvor de nu ere, veed jeg ikke. 

De to Ordrer Nr. 5 og 6 til HoHntendanten , senere General- 
major Wegener eiedes af hans Søn, nysnævnte Kammerherre 
Wegener, der ligeledes tillod mig at afekrive dem. 

Jeg behøver ikke at tilføie, at Afskrifterne ere bogstavrette; kii^ 
ved et Par af de værste Sprog- eller Retskrivningsfeil er tilføi^^ 
et si c. 

O. P.-M. 



c. Paludan-Muller. Bidrag til den 17. Januars Historie. 497 

. Enkedronning Juliane Marie til Oberst 

K6lier. 

Monsieur le Colonel de Kohler. Je connois vos talens 

taires, par les recommeDdations , qui m'ont étés autrefois 

nés, mais je reconoois de plus rélévation de votre arne et 

e noble attachement k votre Roi. Vengés-le et Sa Maison, 

erai k jamais 

vdtre 

tres gracieuse Reine 

Julie Marie. 
:e 15. de Janv. 1772. 

Original paa et Quartblad fiint Postpapir. Haanden god og 
)lig og for en Fruentimmerha^nd fast. 



2. Billet fra en Unævnt til en Oberst. 

Mon cher Colonel 
recevai votre premier billet en un . . . . ou jje ne pouvais 
i vous repondre, et j'allais le faire apresent quand votre 
3ond est arrivé. j'aj eu Thonneur de vous dire que j'ay 
ané la pieQe, Elle ne avait point revenue, j'en parlerois 

Soir et vous Taurez aussitot quelle me sera remise, quoi 
e — — fait est que le Spartiate la doit Ezarainer et juger, 

ne vois point au reste quel Embarras peuvent vous donner 
elques Erreurs pro^edée (sic) de quelque changements (en 
ose??) que vous aure pu ignorer, et qui en tout cas ne 
mberoint que sur mon Compte a moy qui aid donné le 
emoire, jesuis de tout mon Coeur a vous mon cher colonel. 

Original, uden Datum og Underskrift, saavelsom uden Adresse, 
la et Quartblad Postpapir. En tyk Pen og en temmelig utydelig 
aand, dog med Charakteren af en Mandfolkehaand. (Rantzaa 
scheberg til KoUer?). 



Hl»t. Tlil»«kr. 3 R. VI, 32 



498 G. Paludan-Muller. 

3. Enkedronningen og ÅrveprindseD befale 
Oberst Koller at arrestere Grev 
Struense m. Fl. 

Comme Sa Majesté le Roi yeut mettre en sureté Sa Per* 
SODDB Roiaie et Son etat, et faire punir de certaineB gens, 
doDt II eet entouré; Il Nous a confié d'entamer cette grande 
affaire. 

C'est pourquoi Nous Vous ordonnerons de par le Roi å 
Vons le Colonel Ludwig de Kobler cette nnit sans aucun délai 
d'exécuter cette volonté de Votre Roi: et le méme ordre 
étant donné au Géneral-Major Hans Henric d'Eicbstedt, Voas 
deux aves d'en concerter les moiens. Vons avéz done de Vous 
saisir de ces Personnes-ci, qui sont 

le Comte de Struensée 
le Comte de Brandt 
le Leib medicus et Professeur Berger 
le Lieutenant-Géneral de Gabler et sa femme 
comme aussi le Conseiller de Justice Struensée. Tontes ces 
personnes-lå doivent étre tenues en bonne et sure garde jasqn'a 
la volonté ulterieure de S. M, Vous aves aussi k Vous saisir 
des papiers de ces Messieurs et de ceux de la femme de 
Gåbler. 

C'est de plus la volonté du Roi que Vous, Messrr. de 
Koller et d'Eicbstet, Vous fassiés bien garder les avenues et 
sorties des apartemens de la Reine regnante. 

Pour ce qui est de la disposition et maniement de tonte 
cette affaire -lå, Nous Nous en reposerrons sur Votre bonne 
conduite et sur Votre fidélité. Au reste Nous prions Dien, 
de vous avoir, Messieurs, dans sa sainte et digne garde. 

Ghristiansb. le 17 Jan. 1772. 

Julie Marie 

R(eine douar)iaire. 

Fridericb 

(P;rince Héréd. 



Bidrag til den 17. Januars Historie. 499 

Original, egenhændig underskreven afEnkedronning Juliane Marie 
Lrveprinds Frederik. Seglene, Dronningens sort, Prindsens rødt 
, ere, formodentlig i Hastværk, trykte ovenpaa Underskrifterne, 
at de tildeels skjule Navnene. — Eet Folio Halvark, beskrevet 
den ene Side. 



:. Kong Christian den Syvendes Ordre til 

Kommandanten i Citadellet om at mod- 

tage den arresterede Kabinetsmini- 

ster Grev Struense m. FL 

Nacbdem Ich meinem Obristen Ludwig von Kohler den 
rgnådigstea Auftrag getban , den gebeimbten Cabinets 
ister Graff Strueosée, den Grand Maitre de Garderobe 
.ff Brandt; den Leib Medicas Berger; den Generallieut. 

Gåhler nebst deszen Frau, wie auch den Justitsratb 
iienséc in meinem Nahmen den arrest anzukundigen, selbige 
ibtlicb nach dem Castel za bringen, und sich ihrer sambt* 
len Papiere zu bemacbtigen: So gebe icb auch hiermit 
inem General-Lieatenant und Comroandant der Citadel Frid- 
ishaven von Hoben den allergnadigsten Befehl diesze Arre- 
Qten alszden in seine Verwahrung zu nehmen , und sich 
rigens wegen des weitern nach der miindlichen nacliricht 
ses Unsers Obristen von Kohlers zn betragen. Dises ist 
ser gnadigsten (sic) Wille. 

Ghristiansburg d. 17 Jan. 1772. 

Christian. 



Friderich. 

Original paa samme Slags Papir, med samme Vandmærke, skrevet 
3d samme Haand, som Nr. 3. Enkelte Rettelser i begge vise, at 
)ncipisten har givet sig Tid til at revidere det Skrevne. Kongens 
:eDliændige Underskrift er med en meget usikker Haand; Prindsens 
stere, med samme Blæk som Documentet selv. 



32' 



500 C, Paludan-Muller. 

5. Første Ordre fra Kong Chris^tian den 
Syvende til Hofintendant Wegener. 

Der Intendant soli eine ordre geben dasz ein Wageo 
komme womit die Konigin nach CroDbarg|fabren kann. 

Cbristian. 

Egenhændig Ordre af Kong Christian den Syvende til Hofinten- 
danten, senere Generalniaior Wegener. Seglet er paatrykt i rødt Lak, 
meget uordentligt. En Lakplet ved Siden røber Hastværk. Papiret 
er hollandsk Propatria af I Honig & Zohn, — Ordren er ikke alene 
underskreven, men heel skreven af Kongen. 



6. Anden Ordre fra Kongen til Hof- 

intendanten. 
Der Intendant soli gleich ordre geben dasz die Moe- 
Btingen die (sic) Konigin folge zugleich mit die (sic) Arem 
bacben u. einer Escorte Reuter. 

Cbristian. 

Egenhændig Original, uden Segl. løvrigt gjælder om denne 
Ordre alt det Samme som om den foran afskrevne. 



7. Kong Cbristian den Syvende til General- 
Lieutehant Koller-Banner. 
Den Kedelighed, hvormed Du giorde Os, Vores Huus og 
Landet den vigtige Tieneste, og den Nidkierhed, hvormed Do 
bliver ved at være Os hengiven, skal Ære (sic) denne RiDg 
paa den Haand, der herefter stedse skal bære den. AoDani 
den som et Beviis paa Din Konges Opmærksomhed. 

Christiansborg d. 21 Oct. 1774. 

Christian R. 
For 

Vores General Lieutenant 

og Gouverneur Koller-Banner. 

Guldberg. 



Bidrag til den 17. Januars Bistorie. 501 

*rig^nal, egenhændig-en underskreven af Kongen, paa et Quart- 
?ostpapir. Haanden, Guldbergs, har stor Lighed med de som 

og 4 trykte Ordrer af 17. Januar 1772 i Skrift og Taltræk, 
jøndt en forskjellig Pen og forskjelligt Papir give den et noget 

Udseende. 

edenunder er med en anden, nyere, Haand tilføiet en tydsk 

ættelse af Brevet. 



502 



Litteratur og Kritik. 



Quellensammlung der SoMeswlg-Holstein-Lauen- 
bupglschen Qesellscliaft fiir vaterlåndisclie Qe- 

SOWcllte. 1—3 Band. Kiel 1862—65. 



Da det nævnte Værk neppe er kjendt hertillands uden 
af de faa, som med Flid felge den fremmede Litteratur, lurde 
der maaske være Anledning til at henlede Opmærksomheden 
derpaa, saa meget mere som det indeholder flere historiske 
Bidrag, der ere af ikke ringe Interesse for os. 

Af de tre hidtil udkomne Bind indtages ferste og tredie 
af tvende Kreniker fra Middelalderen, udgivne af den na af- 
dede, fortjente hamborgske Historiker J. M. Lappenberg, 
det andet Bind (i toAfdelinger), der er udgivet af Professor 
G. Waitz i Gottingen, bestaar af Aktstykker og mindre Bi- 
drag til det 15de, 16de og 17de Aarhundredes Historie. 

De to her udgivne Kreniker ere: Ghronicon Holt- 
zatiæ auctore Presbytero Bremensi, og Die Chrooil 
der nordelbische-n Sassen. Af disse indtager den farsle 
Kranike som bekjendt en fremragende Plads blandt Kilderne 
til Holstens Historie i Middelalderen; ikke dog saa meget ved 
sin Paalidelighed, som ved den stærke Brug, senere For- 
fattere have gjort af den, samt ved sin anskuelige Fortæliiog 
og ved de mange karakteristiske Træk, den indeholder. 1 
vore Øjne skjæmmes den ganske vist af det bitre Had til 
alt Dansk, som den paa mange Steder aander; men desto 
kjærere har den været senden for Ejderen, og en Mængde 
Sagn og historiske Anekdoter, som have faaet rigelig ^^^' 
veiidelse i den schleswigholsteinske Litteratur, stamme fra 
den gamle Presbyter Bremensis. Ogsaa den danske Historie 
har denne Forfatter at takke for ikke saa ganske faa karak- 
teristiske Træk, f. Ex. Anekdoten om Valdemar Atterdag og 



Quellensammlung fur vatertåndische Geschichte. 503 

er Ralf. Dea Ros, der saaledes kan tilkomme For- 
en som en livlig Fortælier, svækkes imidlertid betyde- 
laar det bemærkes, at hans Fortælling langt fra altid er 
de paa. Tvertimod fortalte han lest og fast, saaledes 
det paa hans Tid (Midten af det 15de Aarhundrede) 
i Folkemunde i Holsten, idet ban tillige lod sit National- 
mod de Danske udeve en utilbørlig Indflydelse paa 
istillingen. Ukritisk som han var, sammenblandede han 
r og Begivenheder paa en Maade, der maa gjere enhver 
'lig Historiker, der vil benytte hans Krenike, meget 
ænkelig ved alt, hvad der ikke ved Hjælp af andre 
er kan afhjemles eller dog støttes. Dette er nu vel er- 
dt af de fleste, for hvem det virkelig er om den histo- 
e Sandhed at gjere, og det er end yderligere godtgjort 
en lærde og omhyggelige Udgiver, som har erhvervet sig 
ringe Fortjenester af den gamle, med alle sine Fejl 
dværlige Historiebog, ved de mange oplysende eller be- 
igende Anmærkninger, hvormed han har ledsaget den. 

Presbyter Bremensis har skrevet paa Latin, men haris 
in spotter alle Klassicitetens Regler; det er plattydsk 
in, men netop derfor gjar det et ejendommeligt trohjær- 
Indtryk. Da ijoan har en gammel plattydsk Text af 
miken (trykt tilligemed den latinske Text i 3die Bind af 
stphalens Monumenta inedita), var der længe Strid blandt 
lærde, om Plattydsken eller Latinen var Originalsproget. 
)penberg har imidlertid med fuldkommen overbevisende 
unde godtgjort, at Værket fra ferst af er skrevet paa 
lin. Den bedste nu bevarede Text findes her i Kjeben- 
fn i det store kongelige Bibliothek^)]; den er lagt til Grund 



) Dette Hdskr., hvoraf et Facsimile er vedføjet Udgaven, ejedes i sin 
Tid af Mag. Albertos Meiger, Præst i Lindholm i den slesvigske 
Marsit. Det er urigtigt, naar han gjøres til Professor i Kjøben- 
havn. Kong Christian III foreslog ham rigtignok dertil 1550, men 
de øvrige Prpfessorer undslog sig for at antage ham paa Grund af 
hans Ungdom og Mangel paa tilstrækkelig grundige Studier, (se 
Nyerup, Hist. stat. Skildringer af Tilstanden i Danmark og Norge 
i ældre Tid. IV, 16—19). Kort efter blev han Præst i fckidholm, 



504 Litteratur og Kritik. 

for nærværende Udgave, dog med Benyttelse af andre Haand- 
skrifter, forsaavidt de have noget kritisk Værd. — Endnu 
kunde det bemærkes , at Lappenberg har ledsaget sin Ud- 
gave med flere værdifulde Tillæg, hvoriblandt vi skulle frem- 
hæve de omhyggelige Stamtavler over de holstenske Greve- 
slægter. 

,,Die Chronik der nordelbischen Sasseh^^ har i SammeD- 
ligning med Holsterkreniken af Presbyter Bremensis mindre 
selvstændig Betydning. Den ferste og sterste Del af den er 
en plattydsk Oversættelse (med enkelte Indskud) afHelmolds 
Chronica Slavorum ; siden har Aarbogen fra Ry Kloster af- 
givet en Del Stof.' Kreniken har tidligere været udgivet af 
Michelsen i Staatsbtirgerl. Magazin IX. efter et Haandskriii. 
som findes i det store kongelige Bibliothek i Kjabenharo. 
For nærværende Udgave er et Haandskrift i det kielske llni- 
versitetsbibliothek lagt til Grund, og flere andre Haand- 
skrifter ere benyttede. . Men da Texterne afvige temnieli^ 
stærkt fra hinanden , har Udgivelsen været meget besvasrlie' 
Det hele gjer ikke saa meget Indtrykket af at være eet Værk. 
som at være to eller flere sammenstykkede Optegneiser. 
For Danmarks Historie har denne Rrenike mindre Interesse. 
da de Efterretninger, den indeholder om danske Forbold. 
for det meste haves bedre andensteds. Dog fortjener den 
at efterses; Hamborgernes og Lybekkernes mislykkede Toe' 
til Oresund 1427 er f. Ex. fortalt meget anskuelig. 

Medens de ovennævnte Krøniker ialfald i Hovedsagen 
vare forhen kjendte, og den ene af dem (Presb. Brem.) end- 
ogsaa er meget stærkt, ja man kan uden Overdrivelse sige alt- 
for meget benyttet af tidligere Historikere, ogsaa af danske ')< 



hvor han levede til 1603 (se Cimbria literata. I, 395). LaPP^"' 
berg synes ikke at have kjendt hans store historiske Exempe'' 
samling: Nucleus Historiarum. Hamburg 1599. Pol., i hvi"^^" 
han blandt mange andre Kilder ogsaa har benyttet Presbj'^^ 
Bremensis. 
') Presbyter Bremensis har vistnok allerede været kjendt eg benyttft 
af Vedel, ja vel endog af ældre danske Historikere; thi df" 
•holstiske Krønike«, som Vedel anfører som en af Kilderne til 



^ueliensammlung fur vaterlåndische Geschichte. 505 

Lte derknod ikke Indholdet af anden Del af ,,Quellen- 
^, der bestaar af ,^Urkunden und andereActen- 
ur Geschichte der HerzogthumerSchleswig 
Stein unter dem Oldenburgischen Hause/^ 
stykker vare nemlig for den allerstørste Del forhen 
e, uden forsaavldl Udgiveren alt har benyttet Ind- 
dem i sin ,,Sch,leswig- Holsteins Geschichte^^. En 
»m Læser af dette Værk vil jo nemlig have be- 
at Forfatterea i anden Del har havt en Del forhen 
le historiske Materialier til sin Raadighed. Disse, 
hentede fra forskjellige tydske Arkiver, navnlig 
'g, Schwerin, Lybek, Kassel o. a., ere nu her med- 
Is in extenso dels i Uddrag, undertiden ledsagede 
lende Bemærkninger og Henvisninger. Enkelte af 
lelte „Urkunden^^ ere vel forhen kjendte, undertiden 
en rigtigere Form^); men i Hovedsagen er Ind- 
log nyt, og ikke lidet deraf er af Interesse for den 
Historie. Exempelvis kan saaledes nævnes Bidragene 
stiern li's og Christian IV^s Historie. Af særlig Inter- 
rekomme Oplysningerne om Enkedronning Sofia (Ghri- 
V^'s Moder) os at være. Man faar ved Hjælp af dem 
et andet Billede af hende^ end man har faaet ved 
ff's Skildring: „Sophia af Meklenborg, Dronning af 
rk og Norge" (Hist. Tidsskrift. III, 1—80). — Ud- 
is Bidrag til Historien om Ditmarskens Underkastelse 
3 ff.) give Anledning til den Bemærkning, at det er 



n i Midten af det 16de Aarhundrede forfattede korte danske 

ønike, som gaar fra Valdemar Atterdag til Frederik ll's Thron- 

istigelse, er neppe, som jeg i min Afhandling om Historieskriv- 

ngen i Danmark og Norge efter Reformationen S. 31 Note 2, 

ar antaget, Joh. Petersens Ghronica oder Zeitbuch, men derimod j 

hrou. Holsatiæ auct. Presb. Bremeosi. | 

aaledes er det i Waitz*s Urkunden II, 34 i Udtog meddelte Doku- j 

aent af 17 Juni 1556 fuldstændig trykt hos Westphalen, Monum. 

ned. IV, 3171, og med den rigtige Datering: 17 Juli. (Jfr. mine I 

Mrag til Slesvigs Kirkehistorie i det 16de Aarh., i Ny kirke- 

tiistoriske Saml. IV, 630—31). 



506 Litteratar og Kritik. 

besenderligt, at ban har overset den noget nær vigtigste 
Kilde til Oplysning om denne Begivenhed, nemlig den Vonge- 
lige Raads Lic. jar. Caspar Paslicks samtidige og udfeHige 
Beretning, skjent den er trykt i et Tidsskrift, som er Ud- 
giveren noksom bekjendt, nemlig i Michelsens Archiv fur 
Staats- und Rirchengescbicbte der Herzogtbiimer Schleswig^ 
Holstein und Lauenburg. III, 339 — 70. Hvad Hieronymns 
Osius har skrevet om Krigen er væsenlig kun stilistiske Om- 
arbejdelser af' Øjenvidnet Paslicks Beretning. Bortset fra 
slige mindre Mangler og fra den Omstændighed, at Ud- 
giveren ofte kun har haft Afskrifter og sjeldnere selve Origi- 
nalerne til sin Raadighed, indeholde disse „Urkunden^^ dog 
saa mange gode historiske Bidr)ag, at Udgiveren fortjener Tak 
for den derpaa anvendte Tid og Flid. 

H. Rørdam, 



Danske Samlinger for Historie, Topographie, Pe^ 
sonal- og Litteraturliistorie, udgivne af Chr. Bnn, 

0. Nielsen og A. Petersen. 1 Bind. Kiebenhavn 1865 
—66: 413 Sider. 2. Bind. Kbhvn. 1866—67: 398 
Sider. 3. Bind. Kbhvn. 1867-^68: 396 S. Gylden- 
dalske Boghandel (F, Hegel). 8vo. 



Saa mange Materialier og Samlinger af Kildeskrifter 
til vor Flislofie, der end, især i ældre Tider, ere udgivne: 
er der dog, som Enhver veed, der har giort et nok saa låse- 
ligt Studium af en hvilkensomhelst Periode, endnu stedse 
Meget at samle, og endnu Mere at ordne, og at bearbeide, 
for at faae et nogenlunde klart og livligt Billede af hvor- 
ledes det har seet ud i Kirken, i Skolen, i Staten eller 
Folkelivet, i denne eller i hiin Tidsalder. Til flere Perioder 
savnes mange og væsentlige Kilder, eller de ere i alt Fald 



Danske Samlinger. 507 

opsegte eiler ordnede, og det ter vel siges, at, jo 
s man nærmer sig vor egen Tid, desto sparsommere flyde 
erne til Kundskab endog om de vigtigste og lærerigste 
rageiser. Og skulde man troe det: hvad der er skeet i 
foregaaende Aarbundreder, og bvad der fortælles fra 
stian IVs Tid, at man tog Papirer af Arcbiverne, og an- 
Ite dem til Fyrværkerisager, det Samme er gientaget i 
rid, som ikke ligger mere end nogle og balvtredsindstyve 
fiern fra vor Levealder? Nyborg Amts gamle Arcbiv, der 
1 Tid var opsat enten i RIokketaarnet i Faaborg, eller 
losterkirken i Svendborg, er i Krigsaarene 1807 — 14 
et anvendt til Patroner. (Aktstykker udg. af Fyeus 
s literære Selsk. (I. II. Odense 1843—45), II. Fort. 
V.)- Saa ofte har der ogsaa været klaget over den i 
historiske Literatur herskende Mangel paa samtidige Op- 
lelser af og om de paa Begivenhedernes Skueplads frem«- 
lende Personer. „Saadan er Histo'riens og Biographiens 
tand heri Danmark^', skrev for Fem og Tyve Aar siden 
Ibech, ved at omtale det Mørke, der hyiler saavel over 
ilingen og Tilvæxten af den store, Grev Otto Thott til- 
ende Bogsamling, som over den berømte, virksomme og 
ente Biers Privatliv, „saa at af hans hele rige Efter- 
inskab er, hvad ham selv angaaer, neppe et Blad tiU 
rs, der kunde oplyse hans Levnet^^ (Videnskabernes Sel- 
bs Historie i dels ferste Aarh. 1742—1842. Kbh. 1843. 
158). Lignende Klager ere ofte ferle. Det var disse 
isyn, som fremkaldte de. Danske Samlinger, hvis Ud- 
Te, hver i sin Stilling, have daglig Leilighed til at be- 
le Bibliothekerne og Arcbiverne; „idet de saae, hvor- 
ige interessante Bidrag der endnu ere ubenyttede, opstod 
sket hos dem om, ved forenede Kræfter, at bringe, idel- 
idsle Noget deraf, til starre Kundskab^^ De have i at 
ere deres Forsæt, som er: „at meddele utrykte Sager, 
1 maae antages at være af Interesse, og som kunne enten 
ige noget ganske Nyt frem, eller stille hvad der tidligere 
kieodt, i et klarere og bedre Lys^^, taget de Suhmske 
niinger og disses Fortsættelse til Forbillede , saaledes, at 



508 Litteratur og Kritik. 

Bidragene optages ikkun med de nadvendigste orienterende 
Bemærkninger. ,,Grændsen for hvad der gives, er, for at giere 
Indholdet saa righoldigt som mueligt, dragen meget vid, og 
Tiden, udover hvilken Udgiverne ei ville gaae, er rykket ind- 
til eet eller to Decennier ned i det nittende Aarhundrede. 
Foruden hidtil utrykte Stykker, vil der blive givet biograpbiske 
Oplysninger til den danske Literaturhistorie; af og til vil 
der blive meddeelt selvstændige, historiske, topographisie 
og literære Afhandlinger af mindre Omfang, og nu og da 
ville meget sieldne ældre Smaaskrifter;af Vigtighed blive op- 
trykte. 1 det Hele vil der blive stræbt efter, at Indholdet 
kan blive afvexlende og interessant^^. Forord til i. B. 

Trende Bind foreligge nu af disse „Samlinger'S os 
Referenten skienner ikke rettere, end at Udgiverne have ind- 
friet deres Lefte i Fortalen til 1ste Bind, om Indholdets 
Mangfoldighed og Interesse. De have ogaaa været saa hel- 
dige at vække endeel Opmærksomhed for deres smukke og 
patrioliske Foretagende, hvilket især har viist sig i, at man 
fra forskiellige Sider er kommen dem imede med Bidrag af 
megen Interesse. Vi skulle nu sege at give en saadao 
Meddelelse om Indholdet af det hidtil Udkomne, at den al- 
mindelige Dom, som vi nys have udtalt over denne Kilde- 
samling til den danske Historie, derved kan begrundes. Hoved- 
indholdet er bestemt til at udgieres af forhen utrykte Brev- 
skaber og Optegnelser. Til Kundskab om den ulykkelige 
Krig, som i Midten af det 17. Aarhundrede bragte den 
danske Stat, saa nær som mueligt, til Undergangens Rand, 
har en af Udgiverne, Herr Dr. Nielsen, meddeelt trende 
interessante Actstykker (I. 29—40): om Forsvaret af Thy 
og Vendsyssel 1657, hvilke Landskaber Oberslliente« 
nant Niels Lykke, efter et Kongebrev af d. 16. August i6o7, 
havde at bemægtige sig og til „Louplatz^^ at bruge, indtil 
han kunde blive saa bestaaende, at han kunde gaae Fienden 
under Oine; om Fæstningen Nakskovs ferste Overgivelse 
til den svenske Krigsmagt i 1658, i en ludberetning fra en 
Oberst Bo Ih til det danske Bigsraad, og endeligen om Ud- 
skrivningen af Soldater i Dronningborg Lehn, i en Skrivelse 



Danske Samlinger. o09 

Rigsraad Henrik Thott til Mogens Heeg til Arre« 
1 (dat. d. 13. Mai 1657). Vi henlede især Læsernes 
aærksomhed paa det sidste Stykke, som giver et nyt 
nesbyrd om, hvor slet der var draget Omsorg for Strids- 
rter, da den danske Regiering i Foraaret 1657 besluttede 
(il at angribe Sverrige, medens dets Konge var heskief- 
t i Polen, og der raabtes fra alle Sider: „Melins est 
venire quam præveniri*^ Som der vides, havde man mere 
sit Haab til Bistand af Fremmede, deri, da det kom til Stykket, 
) giorde det ringeste Skridt til Danmarks Frelse^ end man 
de serget for at opbyde en saadan Krigsstyrke, at der i 
det kunde være en beherig Modstandskraft mod den Fiende, 
1 man daarligen havde udæsket. Brevskriveren Henrik 
ott, der skulde forestaae Soldater-Udskrivningen i Dron- 
igborg Lehn, melder sin Embedsbroder de jammerlige 
iultater, dette Opbud af den vaabendygtige Almue havde 
t. „Hvorvel der baade til Thinge og ved Kirkestevne var ud- 
et Bekiendtgierelse om den forestaaende Udskrivning, havde 
t, af det unge Mandskab, som regnedes til 300, neppe en 
ies indfundet sig, og af disse vare ikkun 9 skikkede til 
dater. Hvor streng end Anordningen var, lod den sig 
I ikke sætte i Kraft. Stævnede man den, som udeblev, 
ilde han have 8 Dages Varsel; medte han da ikke, vilde 
rredsfogeden udsætte Sagen i 6 Uger; med at stevne Sagen 
Landsthinget gik 14 Dage, og der opsattes den atter i 6 
er, og let kunde een eller anden Formfeil bevirke, at Retten 
iste Sagen. En Vanskelighed frembødes ved de mange i 
hnet liggende Hovedgaarde. Blev en Bondekarl fra Kron- 
dset eftersegt, saa tyede han ind paa Adelens Godser, og 
mge Bønder, som ellers ikke havde 1 Karl, holdt nu 3, 
m alle havde Tilhold og Beskyttelse paa Adelsgodserne. 
itte giorde Forholdet saa misligt, og den Haandfuld Folk, 
r var samlet, vidste han ei, hvad han skulde giøre med. 
fficererne vilde ikke modtage dem, og de vare for faa til 
skikke nogensteds hen. Vilde man udrette Noget, he- 
lvedes strengere Midler. Fik man Dom over de Gien? 
ridige, vilde der kræves mange Jern og stor Bevogtning og 



510 Litteratur og Kritik. 

mange Folk, for at faae dem sendte til Kiebenbavn, og det 
var endda et Spergsmaal, om man der vilde bave dem. 
Straffede man dem efter Krigsrettens Strengbed, var det 
vanskeligt at ramme de Skyldige, og det vilde maaskee ikke 
blive vel oplaget af den beie Ovrigbed^^. I Mangel paa 
Patriotisme og Ulyst til at bære de Byrder, som Fædrelandets 
Tarv krævede, gav Bondestanden ei de andre Stænder det 
mindste efter; „En Bonde bavde svaret Herr Henrik Thott, 
paa bans Spergsmaal, bvor bans Karle vare, at de gik og 
pleiede til Byg; det var Noget, bvorpaa der laa mere Vægt. 
Denne Mand blev kastet i Taarnet^^ Reber alt dette liden 
Patriotisme bos den danske Bonde, saa reber det paa den 
anden Side, at ban ikke, under den saakaldte „Adelsvælde^' 
var saa forkuet eller saaledes traadt paa Nakken, som man 
bar fundet for godt at fremstille. 

Herr Dr. Nielsen skyldes Meddelelsen af Ivar Juels 
og bans Sen Kield Juels Familieoptegnelser (I. 47 — 59), 
som efter en meget eventyrlig Fortælling om den juelske 
Families ferste Begyndelse i Danmark, indebolde en Oplys- 
ning om, bvorledes den danske Adel forstod at drage Nytte 
af den ved Reformationen skete Troesforandring. Ivar 
Juel, fedt i Ribe 1494, kom i Ribe Skole 1504, og til 
„Studium^^ i Kiebenbavn 1514; ban drog derpaa til Caln 
1517, og fik der tilligemed Job an Friis, den senere 
Gantsler, Magistergraden 1519. Han giorde derpaa et Op- 
bold i Rom, og, efter udentvivl at bave giennemgaaet det til 
Forfremmelse paa den geistlige Embedsbane fornedne Cursus, 
og efter siden som Kong Frederik l's Secretair at bave sat 
sig i Yndest bos denne, blev ban befordret til Biskop i 
Oslo, et Embede, som dog Vincents Lunge senere .skilte 
barn ved. Som bos Mange af bans Standsfæller paa den 
Tid, var ogsaa bos bam den religiese Bekiendelse ikkun et 
Middel til at stige i Ære og verdslig Glands , og, da den 
lutberske Lære gik af med Seieren, stod den forrige Biskop 
i deres Rækker, der droge Fordeel af de nye Lærdomme. 
Ved Rirkeordinatsen af 1537, Gk Nonneklostrene Lov til al 
staae ved Magt, med saadanne Ændringer i deres Forfatning, 



Danske Samlinger. 511 

>ni de nye Religionsskikke krævede (Rirkeord. Blad 80, 
^rag og Stephanius. Ghr. IlTs Hist. ved Sandvig, 1. 
02). Men idet de, som alt andet geistligt Gods, betrag- 
edes som Lehn, der vare hiemfaldne til Kronen, fik hvert 
Nonnekloster en Lehnsmand, som skulde give de i Klostret 
verende Sestre, og dero^ som i Fremtiden maatte ville ind- 
give sig, deres tilbørlige Underholdning. Under saadanne 
Vilkaar, og forevrigt mod en aarlig Afgift af 50 Daler, fik 
Ivar Juel, det anseelige Stubbe rkl o s ter, i det nuværende 
Ringkiebing Amt, som Lehn (1538). Der var dengang i 
Klostret, som forresten i de lovløse Tider 3 Gange havde 
▼æret „røvet og plyndret'*, endnu 11 Nonner tilbage. At 
det har været Magthavernes Villie, at Jomfruklostrene, vel 
nærmest som Forsørgelses- Anstalter for adelige Damer, 
skulde bestaae i Fremtiden: derpaa tyder den kgl. Forord- 
ning af i. August 1545, som bestemmer den rigelige Under- 
holdning, som Lehnsmanden skulde give Klostersøstrene; 
men den umættelige Adels Krav paa mere Andeel i det be- 
slaglagte Kirkegods, vare saa høirøstede, at det ene Nonne- 
l'ioster, efter det andet, trods alle Lovbestemmelser, gik 
oi^r enten i selve Lehnsmandens Eie, eller bortskienkedes til 
andre Adelsmænd. B o s i o Nonnekloster i Skaane, som var over- 
ladt den sidste Erkebiskop i Lund, Torben Bille, som Lehn, 
^'^v, naedens denne endnu levede, givet den pommerske 
Adelsmand Hans Barnekow, som havde lovet at bosætte 
^ifi> 1 Landet og at ægte en dansk adelig Dame. (Wiesel gren, 
^^ la Gardiska Archivct, I IL 29. 32). Den forhenværende 
biskop i Oslo kiøbte 1547 det Nonnekloster, hvormed han 
°avde været forlehnet, for den, selv under Hensyn til Pengenes 
8t«rre Værdi, ubetydelige Sum af 12,765 Daler. I Kiøbet 
'^'Ste den Forpligtelse at underholde, paa deres Levetid, de 
ilbageværende Klostersøstre; de vare siden 1538 stegne 
^^^ 1. Under den hele Omvæltning i alle Forhold, som 
"^""akteriserer Reformationens Indførelse her, var Stubber- 
'^ster blevet stærkt medtaget. Alt var, efter Ivar Juels 
Ptegnelser, i største Forfald. Over Kirken laa et gammelt 
'^^^atag; alle Huse og Muurledder vare raadne, og uaen 



ål 2 LUterator og Kritik. 

Gruod. Gierder og Lukkelse var der ikke Spor af. Nogle 
Bygninger savnedes reent, og andre maatte onderstattes med 
Stiver^^ Til Bygningernes slette Tilstand svarede den maade- 
lige Forfatning, hvori Klostrets Avling befandt sig. 

Naar det senest omtalte Stykke giver os et Bidrag lil 
Kundskab om Forholdene hertillands i Reformationsperiodeo: 
da giver et andet os et Indblik i de Stemninger, som fandtes 
i den politiske Revolutionstid i Aarene Halvfems af forrige 
Aarhundrede. At der paa den Tid, da de revolutionære 
Grundsætninger vare paa det hoieste Punkt i Frankrige, her har 
været Folk, som lode sig smitte, og som pønsede paa Midler 
til at bane Veien for Opror og Anarchie: er bekiendt nol. 
Et Vidnesbyrd herom er det I, S. 108 f. af Conferentsraad 
Werlauff meddeelte Brev fra Malthe Conrad Bruno lil 
den for ikke mange Aar siden i Kiebenhavn afdøde Proku- 
rator N. C. Bierring. Brevet, som af indre Grunde maa 
henferes til A. 1799, og ikke som er skeet, til 1796 Q^^f- 
Rettelser S. 401), omtaler, at Bruun havde meddeelt den 
hollandske Legation i Paris — thi at Brevet er skrevet fra 
Paris, er klart af den af B. selv tilfoiede Bemærkning, og ikVe, 
som Udgiverne have antaget, fra Hamborg — sine revolu- 
tionære Planer, og at den havde bifaldet dem, og ytlret, al 
det ikke vilde være umueligt i Holland at finde Folk, som 
vilde paatage sig de Omkostninger, der vilde kræves for al 
tilveiebringe en Revolution i Danmark« Han havde sat sig i 
Forbindelse 'med Høvdingerne for de forenede Irlændere, 
som havde udtalt deres Haab om i de nordlige Egne af Ir- 
land at tilveiebringe en Rustning, som skulde gielde Norge- 
Andensteds fra er det bekiendt, hvilke Demonstrationer de 
til Paris, efterat den irske Rebellion var dæmpet, flygtede 
Oprørere gave, da man der, d. 13. Juli 1798 , høitidelig- 
holdt Aarsdagen for Bastillens Ødelæggelse (Hegevisch, 
Ubersicht der irl. Gesch. Altona 1806, S. 235). Ogsaa 
disse Folks Bistand paakaldte den danske Demagog. Han 
taler om ,,en Landgang paa Sielland, om en OverrumpliuS 
af Frederiksberg Slot, om en Bortførelse af den kongelige 
Familie, om en jakobinsk 17. Januar, om den „feige Natioo") 



Danske Samlinger. 513 

aar Nogen blot tog Magten, ogsaa lod ham beholde 
Dg beder sig meddeelt, hvad man kunde giere i Kie* 
I, og hvilke Personer man der kunde sætte sig i For- 
; med. Selv studerer han Krigsvidenskaben, for at 
; i en ,, militær coup de main^^ Der lod sig maaske 
en interessant Afhandling om^ hvordan Stemningen 
anmark under den franske Revolutionsperiode. Vi 
>lot giere opmærksom paa, at det neppe var Andre 
;le heist exalterede, tildeels unge Mennesker, som 

de jakobinske Grundsætninger, og at Alt hvad der her 
nterede den heiere Videnskab, Intelligents og Dan- 
ar afgiort paa Ordenens og Loyalitetens Side. Som 
eligt Modstykke til den ovenfor omtalte Skrivelse fra 
{ruun, er det værd at læse det firev, som een af 

meest ansete og fortiente Mænd, Secretairen i det 
Videnskabernes Selskab, P. G. Abildgaard, paa 
its Vegne, tilskrev (19. Mai 1800) den bekiendte Grev 
orn, som, efter at have dellaget i Gustav llTs Mord, 
Iflugt til Danmark (Molbech Vidsk. Selsk. Hist. S. 256). 

meget interessant Stykke ere de af Hr. Juslitsraad 

(I. 149 — 157), efter et Haandskrifl paa det store 
i., meddeelte Regler for Kronprinds Frederik, afEnke- 
l JuJiane Marie, overgivne den unge Fyrste, saa- 
in, efter sin GonGrmation (og Sæde i Statsraadet. 
ir ikke uden Grund antaget Statssecretairen O. H. 
ir g for disse Reglers Forfatter; men de grunde sig 

hvad der iforveien var aftalt mellem Enkedronningen 
Flere af disse Regler ere mærkværdige, og der er 
;e af dem, om hvilke man ei kan sige Andet, end at 
3 troligen fulgte af den, for hvis Skyld de vare ned- 
, saavel medens han styrede Staten som sin svage 
Medregent, som i de 31 Aar, i hvilke han selv bar 
, saaledes det Raad, at han skulde vaage over og 
aa Souverainiteten , og det, at han skulde betragte 
tn som Rigets fornemste Værn. Henblik til de Til- 

som havde hersket undef Struensees Styrelse 
ikke i disse Forskrifter. Naar man er vant til ikke 

idsskr. 3 R. VI. 33 



514 Litteratur og Kritik. 

at see Dronning Juliane Maries Navn nævnet uden. med 
Had og Bitterhed, og at finde hende beskyldt for Herskesyge 
og Underfundighed, uagtet det ikke vides, at hun nogen- 
sinde, medens hendes kongelige Ægtefælle levede, tragtede 
efter, end sige opnaaede, mindste Indflydelse paa Statens 
Anliggender: gier det et godt Indtryk at læse den Anviis- 
ning, som hun gav den tilkommende Regent, og netop den 
Fyrste, hvem hun, efter de indtil denne Dag, giennena meer 
end to Menneskealdre, cirkulerende uhiemlede Rygler, be- 
skyldes for at have villet fortrænge fra Thronen. 

Jo sieldnere det er at see Brevskaber og Actstykker 
oflfentliggiorle, som berere den Tids Historie, som ligger 
vore Dage nærmest: desto mere maa man være disse Sam- 
lingers Udgivere Tak skyldig, fordi de have draget Tids- 
grændsen, ud over hvilken de ikke ville gaae, til el Stykke 
hen i det nittende Aarhundrede. Tvende Meddelelser, som 
kaste Lys paa vore Forhold i Begyndelsen af indeværende 
Aarhundrede, ere optagne i de foreliggende Bind. Det ene 
(IL S. 18) er en af Dronning Marie Sophie Frederikke 
opsat Fremstilling af Danmarks politiske Forhold fra Krigs- 
urolighedernes Begyndelse i 1807 til Kielerfreden : et Skrift, 
som skal være oplæst i det ferste Mede af Statsraadet, i 
hvilket Hendes Majestæt ferte Forsædet, medens K. Frederii: 
VI var i Wien, i Anledning af Congressen (6. September 
1814 til 22. Mai 1815). Den er skreven med en fast 
Overbeviisning om den retfærdige og loyale Politik, som K. 
Frederik VI havde fulgt, og med en dyb Uvillie over det 
Rænkespil af de evrige europæiske Monarcher, hvorved de 
opleste Forbindelsen imellem Danmark og Norge, og i laog 
Tid lode det være uvist, om det ferste Rige skulde vedblive 
at bestaae. Med En gel s toft, hvem det her aftrykte Haand- 
skrilt har tilhert, maa man beklage, at den opheiede For- 
fatterinde ikke har fortsat sin Meddelelse, og at hun navnlig 
Intet har efterladt om Kongens Reise til Wien, og om den 
egentlige Anledning til denne, og om de Resultater, den 
ledede til, og om det var saaledes, som Rygtet vilde« at der^ 
medens Norge var i Opstand, og ei, paa Basis af Kieler- 



Danske Samlinger. 515 

vilde underkaste sig Sverrige, var en ny Plan i 

om at oplåse det danske Rige, og at oprette et 

k Storhertugdamme til Fordeel for Hertugen af Olden- 

t Project, hvorom Keiser Frants skal have underrettet 

rederik VI., og saaledes forhindret dets Iværksættelse. 

I anden Meddelelse til vor nyere Historie, er den 

vnte Lærdes Dagbogsoptegnelser i Tidsrummet 11. 

1807 til 2. April 1808, III. 97—192. Størstedelen er 

^ven, medens Enge Is loft var borte fra Kiebenhavn, 

n Deel af Regieringspersonalet, som fulgte Kongen og 

indsen, da disse den 12. August 1807 reiste til Kol- 

hvorfra hiin senere begav sig til Rendsborg, og 

til Kiel. Hvad fin gel s toft, saa nær ved det Punkt, 

alle Regieringsforanstaltninger udgik, og i daglig og 

fortrolig Omgang med Flere af de Mænd, som spil- 

1 Rolle i det offentlige Liv, har fortalt, foier vel 

;en intet Nyt til hvad der findes paa tusinde Steder 

^ivenhedernes Gang i det Hele, men indeholder dog 

ge Træk til yderligere at belyse de ulykkelige Forhold, 

en danske Stat dengang var stedet. De mange Rygter, 

ngelstoft har meddeelt, og de Anekdoter, han har 

Bogs, navnlig om den Feighed og Malconduite, som 

ske Befalingsmænd skulle have viist, især under Kie- 

fis Bombardement, ere vel /or en D^el upaalidelige^ 

tid maa Engels toft have været indtagen i disse 

inger, siden han har gientaget flere af dem i næsten 

Iret Skikkelse (s. S. 172 og 184). De vise i alt Fald 

ngen i Landet imod dem, hvem Forsvaret var betroet; 

e fra denne Side en vis Interesse. Men at Engels- 

r anfert i sin Dagbog den S. 172 berettede væmmelige 

af en mundkaad Matros : er ikke mindre ubegribeligt, 

Meddeleren af disse Optegnelser ei har skaaret den 

Af starre Interesse er det, som Dagbogen indeholder 

g el s tofts Reise til Kiel i October 1807 med Hertugen 

;ustenborg (S. 160 — 171), om Kronprindsens Hof- 

ig der, og om de akademiske Forhold i denne Uni- 

sstad. Naar Engelstoft anker over den Politik, som 

33* 



516 Litteratur og Kritik. 

Danmark dengang fulgte, hvorved det selv skal have draget 
det forfærdelige Uveir over sit Hoved, og over RegieriDgens 
Utilbeielighed til at lytte til de Varselsraster, som deels 
giennem udenlandske filade, deels giennem de danske Cod- 
suler i London og Amsterdam, lede formanende til at 
man skulde være paa sin Post: da er -Dette ikkun et Echo 
af hvad der mange andre Steder er skrevet. Uden at ville 
forsvare den davæVende. Regiering enten i den ene eller den 
anden Henseende, ter Ref. dog ikke undlade at giere op- 
mærksom paa hvad der af en Mand som A. S. Orsted herom 
er sagt i: Af mit Livs og min Tids Historie. IH. 2i0'-3i 

Der er ikke ret mange Dele af vare-, ældre Forhold, 
uden at de kunne modtage ny Oplysning ved de i „Danske 
Samlinger^' indferte firevskaber. Til Personalhistorien 
tiener, foruden de alt omtalte Optegnelser om Ivar Juel. 
den lærde Sognedegn i Taarnby paa Amager, JoGhom 
Hallings Levnet (1. 60 — 72, efter et Haandskrift paa det 
kgl. Bibi.) samt Holger Jaeobæi (lU. 234—249) Optegnelser 
til hans Livs Historie (1650 — 1701). Disse biographiske Op- 
tegnelser ere, efter hans Ded 1701 — han kom syg hiem Ira 
Gientofte 14. Juni, og dede, som det synes, samme Nat — 
fortsatte af den nysomtalte Jochum Halling, som havde 
været Huuslærer hos Jacobæus, og gaaet ham tilhaande med 
Udarbeidelsen af Museum Regium. 

£t Bidrag til Kundskab om kiebenhavnske Tilstande 
indeholde de Danske Samlinger i den \l, 71 — 118 meddeelte 
Beretning fra et Øienvidne om Stadens store Brand i Oktober 
1728- Denne Brand, som i Lebet af de 2^3 Degn, i hvilke 
den rasede, lagde over 1640 Gaarde og Huse i Aske, og 
giorde henved 4000 Familier huusvilde, og foraarsagede 
uoprettelige Tab, var for den danske Hovedstad det Samme, 
som den store Brand, der i Sept. 1667 lagde en stor Deel af 
London i Aske (400 Gader, 13000 Huse og 89 Kirker), var for 
denne Stad. Saavel over den ene som over den anden af disse 
Ildebrande savnes en fuldstændig og detailleret Skildring, og 
navnlig har endnu Ingen giort sig den Meie al samle, hvad der 
i adspredte Kilder maatte være giemt om de Rædselsdage, som 



Danske Samlinger. 517 

Denhavnerne giénnemgik, medens Luerne fortærede deres 
I. 1 lang Tid var, naar undtages Keisers naragtige Bog, 
jers Fortælling i Leb'en Friedrich IV (jvfr. dog Engel stoft 
^e ri a uf f, Riebenh. Univ. Bygnings Hist. Kbh. 1836. Fol. 
7), den eneste trykte Meddelelse om denne i sit Slags ene- 
ende Begivenhed.' I sildigere Tider, er der blandt det kgl. 
iotheks Haandskrifter fundet et Par Beretninger om denne 
brand. Den ene er for endeel Aar siden offentliggiort i Ny t 
aorisk Tidsskr. V. (1854) 283 ff. Den anden seer farste 
ig Lyset paa det nysanforte Sted af de danske Samlinger« 
I skriver sig fra den bekiendte Jon Olafsen fra Gunnavik 
om ham Nordisk Tidsskrift for Oldkyndighed, III. 4 — 6), 

som Amanuensis for Arne Magnussen var kommen 
Kiebenhavn 1726, opholdt sig der under Branden, og 
f angiver i sin Dagbog, at han udferligen har beskrevet 
dens Ildebrand. Vi nævnede i Oieblikket den store Ilde« 
nd i London, September 1667. Mellem denne og den 
svaade, der 1728 overgik den danske Hovedstad, er der 
»killige interessante Paralleier. Paa begge Sider var man 
lebon til at udlede Branden af onde Menneskers Anstif- 
se. Medens Mange i Kiebenhavn, hvor der virkeligen skal 
re grebet adskillige Mordbrændere, kastede Skylden paa 
]imborgerne, som meentes at ville hævne sig for nogle 
res Handel skadelige Forordninger af den danske Regie- 
)g: var der Andre, som væltede Breden over paaJaderne, 
ID man ikke lang Tid iforveien havde tvunget til at ind« 
ide sig i Vaisenhuskirken for at hare Prædikener, sigtende 

deres Omvendelse (s. Kongebreve af d. 18. Mai 1728 og 

Juni s. A., i Kirkehist. Saml. L 123; Pontoppidan, 
enoza 111. 460 — 61). Saavidt gik den religiese Fanatisme, 

endog adskillige Jader bleve, efter Jon Olafsens Fortæl- 
ng, lagte paa Pinebænken, uden dog at bekiende det Mindste 
m deres Deelagligbed i lldspaasættelsen. 1 England maatte 
atholikerne bære Skylden for Londons Brand, og hvorvel 
er, ved de anstillede Undersagelser, Intet kom for Lyset, 
om kunde begrunde denne Beskyldning: forkynder dog, 
ndtil denne Dag, en Indskrift paa den til Erindring om 



518 Litteratur og Kritik. 

denne Tildragelse opreiste Statte ,,the Monument^^ at det 
var Papisterne, som havde sat Ild paa Staden. 

Et Bidrag til Rundskab om Tilstande i vor Hoved- 
stad især i de literære Kredse^ i den 2. Halvdeel af 
det 18. Aarh. , giver den af nærværende Referent med- 
deelte Dagbog over et kort Ophold i Riebenbavn af den 
svenske Professor I. H. Liden (IL 328—53). 1 de il 
Dage, han var i Riobenhavn (6. Juni — 17. Juni 1763), maa 
man tilstaae, han saae sig godt omkring, og giorde Be- 
kiendtskab med de i den danske lærde Verden meest be- 
tydende Mænd, til hvis Gharakteristik og Leveviis interes- 
sante Træk ere meddeelte. Naar Langebek ellers ikkun 
er os bekiendt som den alvorlige og grundige Lærde, syslende 
med at samle den danske Histories Rilder: da fremtræder 
han her som den muntre Selskabsmand, der saae Fremmede 
hos sig, og beværtede dem overfladigen med Mad og Viin, 
og som havde Tid og Leilighed til at fare de ham anbefalede 
Udlændinge omkring i Stadens Samlinger og i ansete Mænds 
Huse. Den Tid, da Liden var i Riabenhavn, var een af de 
flere Perioder, i hvilke Rosenborg Have var et yndet og 
sagt Spadserested. Den farste Aften Liden var i Kiaben- 
havn, fandt han her en „anseelig Folkemængde^^. Den 
anden Aften, efter at have spiist hos Langebek, fulgtes de 
ad til denne Have og „promenerede der indtil langt ud paa 
Natten^^ En anden Spadseregang i Riabenhavn, som besegtes 
i vore Bedsteforældres Dage, var Philosop hgangen; der 
spadserede Liden i „et godt Selskab^^ til langt ud paa 
Aftenen d. 15. Juni. 

Til den danske Literaturhistorie indeholde de „Danske 
Samlinger^^ foruden de mangfoldige Breve til og fra danske 
Lærde (I. A. Gold, R. Ancher, Langebek, Thura, 
Chr.Falster, O. Sperling, Slephanius, Suhm^ Scbo- 
ning, Zoéga, Malthe Maller^ O. Worm, A. Mag- 
nussen o. m. Fl.) de interessante Uddrag af Rentemestrenes 
Regnskaber i Tidsrummet 1571 — 89 (L 91—98), der oplyse 
de betydelige Gaver og Understattelser, som Regieringen Jod 
tilflyde danske saavelsom fremmede Videnskabsmænd. Alan 



Danske Samlinger. 519 

e dengang ikke Rangtitler, Ridderkors eller Fortienstme- 
er, hvormed Dedicationer af Bager eller andre fyrstelige og 
elige Personer viste Opmærksomheder kunde vederlægges; 
r betaltes disse med rede Penge, og det, efter Pengenes 
li, rigeligen. M. Anders Mariager^ Præst til St. 
ai Kirke i Kiebenhavn, fik 50 Daler for de 12 Prædi- 
* over Bønnen, sonn han 1580 havde dediceret Kong 
3rik II; Dybvad den Ældre for den Bog, som han 
I tilegnet Kongen om den Gomet, som saaes 1577, 
aler; Ånders Serensen Wedel 100 Daler for Dedi- 
en af Adamus Bremensis o. s. v. Især var det uden 
ke Versemagere, som besang glædelige Begivenheder i 
anske Kongehuus, f. Ex. Fred. ll's. Bryllup med Sophia 
sklenborg og Christian IV's Fad se I . som betænktes, 
amme Regnskaber give os ogsaa en Forestilling om 
der anvendtes paa Beger, som Kongen, ved Hoved* 
is Bogferere, lod forskrive fra Udlandet (for Ariæ Mon* 
iblia Polygotta Antv. 1569—72, 8 Voll. Fol., betaltes 

Andersen Bogferer 70 Daler — sandsynligviis ikke 
!t hele kostbare Værk) — og hvad der gik med til 
kabelige Foretagender, som Kongen lod fremme i selve 
t f. Ex. Anders Vedels „Reise og Vandring i Riget 
'yrstendemmerne.'' 

il Oplysning i vor Literaturs Historie^ tiene ogsaa, 
n mange andre Smaabidrag, af hvilke vi blot skulle 

den II. 277 meddeelte Oplysning om Resens danske 
do i III. 358—370 aftrykte Forslag til en Undersøgelse 
ærsitetets Tilstand og denne Stiftelses Reform (1725). 
3;et var af Andreas Hojer, som selv var een af 
ler vare udsete til at indtræde i den Gommission, som 
des nedsat til at undersøge de „Enormiteter^^ som 
»vang ved Universitetet, og Betænkningen derover var 
af den bekjendte Christian å Moinichen, som var 
liulet i den „hemmelige Gommission'^, der 1725 blev 

og hvis første Forretning var Afsættelsen af Frederik 
aard (23. Jan.) fra hans Stilling som Oversecretair 
illiet, og Moinichens Indsættelse, efter 2 Dages 



520 Litteratur og Kritik. 

Forlab 9 i dette Embede. M di nichen saa?elsom 
Deichman, Hojer og Lintrup, der alle vare Dronning 
Anna Sophies Glienter, skulde, tilligemed LectorTheologic^ 
Canceliieraad Jacob Rasch i Christiania, ndgiøre den Com- 
naission, som skulde visitere Universitetet. Det er en Msrlie- 
lighed, at den hele Plan er stilet til bemeldte Dronning. 
Det var vel Ildebranden, der qvalte den i Fedselen; mes 
flere af de Anskuelser, som dette Meinichens Project ud- 
talte, fik Gyldighed, da faa Aar efter den nye Universitets- 
fundats udkom 1732. Men den blev til under Andres 
Auspicier, end Dronning Anna Sophies og hendes Krea- 
turers. 

Til Literærhistorien regne vi ogsaa de III. 193 ff' ^^ 
Etalsraad Regenburg meddeelte Brevskaber om den 1634 
tilsigtede Oprettelse af et Universitet i Flensborg, en 
Menneskealder, inden Christian Albrecht grundede Hei- 
skolen i Kiel , og de af nærværende Referent indrykkede 
(III. 351—58) Dr. B. Miinters Forskrifter 1772 for hans 
Sen, Frederik MUnters Underviisning og Opdragelse. Her- 
hen herer vel ogsaa det ved Hr. Birket Smith ferste Gang 
udgivne danske Skuespil Kortvending, og den tidligere 
utrykte Heltesang af den bekiendte Digter, Præsten S or te ru [i 
i Lyderslev (III. 227 — 33). Den besynger de danske Vaabens 
heldige Fremgang i Norge, og Kong Carl XITs Fald. 

Til Danmarks Sekrfgshistorie tiene de meddeelte Breve a( 
Tordenskiold til hans Velyndere General Baron Levendal 
og Generallieutenant Hausman (fra Aarene 1711 og 1712 
(II. 306—325) samt nogle fra Tord en skiold til Admiral 
Judichær af 1719 (II. 286), Bidrag til Semagtens Historie 
i Grevens Feide (II. 289—305), ved Capt. Grundtvig, be- 
staaende i Meddelelser af de omtrent 1000 Stykker, deels 
Breve, deels Quittancer og Regnskaber, vedkommende Flaaden 
] den omtalte Periode, som nylig ere fundne i et afsides 
Sted, i eet af de ældste Archivlokaler; Orlogsskibet Danne* 
brogs Deeltagelse i Kampen i Kiegebugt, 4. Oct. 1710 op- 
lyses II. 258—269 ved Afskrifter af Skibsjournalerne. Til 
Landkrigsmagtens Historie gives Oplysning i et Stykke, 



Danske Samlinger. 521 

deelt af Werlauff, om Landeværnets Forhold under 
en i 1807, bestaaende i en Proclamation, udstedt af 
3ral Oxholm (II. 95) til de opsætsige maenske Lande- 
sfolk. Og under Bidrag til Landkrigstjenesten ter vi vel 
a regne den IIL 280—87 meddeelte Extract af Land- 
itakademiets Straffeprotokol (1738—1777), medd. afCan- 
stDittmann. Til Landbrugets Historie giver et (medd. 
Ir. Kammerrraad Rasmussen paa Gisselfeld) saakaldet 
eb rev fra Nordby paa Samse (IL 235 — 246) et Bidrag, 
lette har den Mærkelighed, at, medens de øvrige gamle By- 
aer, med de i disse indeholdte Vedtægter og autonomiske 
skrifter for Jordbruget og for Bendernes indbyrdes For- 
I, nu ikkun have Betydning som historiske Guriositeter og 
Minder om en Tingenes Tilstand^ der for længesiden 
brsvunden, og tildeels maaskee som Kilder til flere Lov- 
lemmelser (s. den i Hist. Tidsskr. L 417 aftrykte Østrup 
)v og Gildeskraa; Rad sted Byskraa sammesteds IV. 
; Bierregrav Bylov s. St. V. 523; Renninge By- 
la i Bendtz: Beskr. over Renninge og Rolsted Sogne 
lensc 1320) S. 103 fP.) og mueligen flere andre af disse ved 
luens Autonomie i ældre Tider vedtagne Bestemmelser, som 
. ikke kiender): er det her aftrykte Videbrev, der i den 
kkelse, hvori det nu foreligger, bærer Aarstallet 1697, 
n udentvivl er ældre i alle væsentlige Punkter, indtil 
me Dag bleven i fuld Kraft som Regel for Agerbruget og 
d dermed staaer i Forbindelse i den omtalte Bymenighed. 
rdby er nemlig eet af de ganske faa Sogne i Landet, 
)r Jordfælledsskabet endnu bestaaer med alle de dertil 
fttede eiendommelige Vedtægter; det vil snart udentvivl 
}aa forsvinde der^ ligesom det i vore Dage er blevet af- 
t i andre Egne, hvor man med sterst Stivsindighed havde 
ngl ved de sammenbyggede Gaarde og det dermed for- 
ndne Trevangsbrug, f. Ex. paa flere Steder paa Vemme- 
te Klosters Gods, hvor der forlab over 70 Aar, efterat 
vgivningen havde budet Ophævelsen af Fælledsskabet (Fdn. 
'• April 1781), inden man fik Oinene op for de for Jord- 
Qget fordærvelige Felger af Jordernes Drift i Fællig 



522 Litteratur og Kritik. 

(Brasch, Vemmetoftes Hist. III. 228). Hvessinge Gilde- 
skraa (III. 221 — 226) oplyser en svunden Tids Folkeliv. 

Der er ingen Materie af vore ældre historiske Forhold, 
som mere belyses i disse Samlinger, end hvad der aogaaer 
Theatre t. Hvad der andensteds er samlet til Skueplad- 
sens Historie i dens farste Aaringer, vil kunne modtage 
megen Berigtigelse ved de Notitser og Aktstykker, der her 
ere bragte for Lyset (I. 41—46; II. 354—384; III. 1- 
46; 111.278 — 80). Det er saaledes sat saa godt som udenfor 
al Tvivl, at Frederik Rostgaard var een^af dem, som især 
antoge sig den begyndende danske Skuepladses Tarv, og dette 
stettes især paa et Vers, som samtlige Acteurer sendte ham paa 
Nytaarsdag 1723, 1. 44—46. At det tillige var ham, som antog 
sig de Studenter, der sloge sig til Skuepladsen, er godtgjort red 
et rimet Benskrift til ham fra Studenten Jens Heberg, som, 
fordi han havde betraadt Scenen, maatte, efter en Beslutning 
af Gonsistoriet, forlade Walkendorfs Coliegium (I. 41 ff.). Om 
de Mænd, som forestode den farste danske Skueplads, om 
deres personlige Forhold, og de Vanskeligheder, med hvilke 
de havde at kæmpe, og om den Beskyttelse, som de fandt 
hos den Tids formaaendeMænd, ere interessante Oplysninger 
meddeelte paa de anforte Steder af Samlingernes andet og 
tredie Bind. £n Skrivelse fra Skuespildirecteuren Montagu til 
Levenern strax efter Hovedstadens Ildebrand (30. Oct 1728), 
viser den fortrolige Fod^ hvorpaa han stod med denne Herre, 
og giver adskillige Oplysninger om hiin Katastrophe III. 33?* 

NaarRef. endnu har tilfeiet, at de hidtil udkomne Bind af 
disse Samlinger ogsaa indeholde Bidrag til Kundskab om tvende 
af de i Danmark i det 17. Aarh. værende udmærkede Konstnere, 
og disses personlige Forhold, ved Meddelelsen af en Rien- 
deise, afsagt af Gonsistoriet i en Retstrætte betreffende en 
Pengesag, mellem Svogrene, Maleren Abraham Wuchters 
og Kobberslikkeren Albrecht HaeUeg (]. 289—306), og 
at de ved Meddelelsen af Frederiksborg Slots Inventarium 
1650 (II. 1183 Si^c et Bidrag til at kiende de der saO' 
lede af danske og fremmede Mestre forfærdigede Malerier og 
andre Konstsager: troer han at have givet en saadan Udsigt 



Danske Samlinger. 523 

Indholdet af de udkomne Bind af „Danske Samlinger^', 
D Dom er begrundet, som ban i Almindelighed har ud- 
»m dette Hefleskrift som et fortrinligt Repertorium for 
s hidtil utrykte Oplysninger om vort Fædrelands Til- 

i ældre og nyere Tider. 
[<*oruden forhen utrykte Stykker, ere de „Danske Sam- 
^^ bestemte til at optage mindre Afhandlinger af histo* 

topographisk og literær-historisk Indhold. En saadan 
dling aabner Samlingernes første Bind; thi, ved at med- 
en ikke forhen offentliggiort Tale af den beremte Skole- 
, Falsler, holdt eller bestemt til at holdes i Ribe, i 
>er 1726, i hvilken han udbreder sig over de for* 
itlige Fornærmelser, som den hollandske Philolog i 
ht, P. Bur man, havde tilladt sig imod den danske Na- 

tager Hr. Justitsraad Bruun Anledning til at belyse 
lele Polemik, hvortil et misforstaaet Ord af Burman i 
igrcb paa den franske Udgiver af Quinctilian, Cap- 
nier, havde givet Anledning, og i hvilken nu de tre 
1te danske Lærde, Falster, Gram og Holberg, deel- 
Efter den af Bruiin givne Fremslilling af Sagen, synes 
lart, at, naar hine tre danske Mænd reise en saa heftig 

imod Bur man, som den, der havde haanet det danske 

da klage de over heelt Skind, og det er os utor- 

ligt, at tre saa skarpsindige Mænd have kunnet con- 

re el af sin Sammenhæng udrevet Ord saaledes, som 

ive giort det. Sees Sagen i det Lys, hvori den nu er 

er det saa langt fra at de Yttringer, som bragte de 
ke Lærde saaledes i Harnisk imod Burman, indeholdt 
Ulermindste til Vanære for det danske Folk og dettes 
e, at de tvertimod indeholdt megen Roes over disse« 
tvivl maa det ogsaa snart være gaaet op for Holberg, 
in havde forlebet sig, ved at udgive sit Smædeskrift mod 
lan: Holgeri Dani ad P. Burmannum Epistola 
7), og ved, endog i tvende forskiellige Udgaver, strax at 

det komme i en dansk Oversættelse. Som et Beviis for, at 
berg har erkiendt sin Vildfarelse, er det sagt (L 8), at 

^^ajdrig har nævnet denne Epistola i sine ovrige Skrifter, ' 



524 Litteratur og Kritik. 

eller anfert den i den Oversigt- over disse, som han flere 
Steder har givet. Men hvorfor optog han den saa, efteral 
et Decennium var foriebet, i sine Opuscuia Latina, og ved- 
kiendte sig saaledes at være dens Forfatter, medeos den 
oprindelige Udgave ikke har nogen Auctors Navn paa Titel- 
bladet, og hvorfor optog han den atter, eflerat der paany 
var bengaaet over et Decennium, i sine mindre poelislLe 
Skrifter 1749? Det var Synd at sige, at Holberg ei havde 
giort Alt hvad han formaaede til at udbrede Skandalen. 
Gram var alt mange Aar iforveien af Wolf i Hamborg giort 
opmærksom paa, at han havde befundet sig i en reen Vild- 
farelse. 

Til den danske Stats Jordbeskrivelse og Statistik i cidre 
og nyere Tider, tiene de med saa megen Flid af Herr ht. 
Nielsen samlede Efterretninger om Vester Horne Herred 
i Kibe Amt (I. 111—148; H. 18— 70; 97—117), ogsammc 
Forfatters Efterretninger om Slaugs Herred, ligeledes i 
Ribe Amt (NI. 289—350). De Egne, som her skildres, 
here aabenbart til de af Naturen meest stedmoderligen be- 
handlede Strækninger i vort Fædreneland. De havde oveD- 
ikiebet lidt særdeles i det 17. Aarh., ved gientagne Indfald 
af fremmede Tropper, og til de. Bidrag, som i andre Skrifter 
ere roeddeelte om de Plyndringer og Udskrivninger, som 
ledsagede deKeiseriiges Indmarsch 1626—28, de Sven- 
skes i 1643—45, og atter i 16o7— 59, og endeligen B ran- 
denborgernes og Polakkernes i de sidstnævnte, Aar, 
hvilke Hære vel vare sendte Danmark til Hielp mod Fienderne, 
men som, i at rave og plyndre, ei slode tilbage for disse, ere 
nye feiede i de her meddeelte Afhandlinger af Dr. Nielseo. 
Hvad et enkelt fattigt Hedesogn, Grinsted, Slangs Herred, 
maatte yde hine Fremmede, kan læses 111.296, hvor en lod' 
beretning er aftrykt, som Sognebeboerne, efter kongelig Be- 
faling, maatte afgive om deres Lidelser i Krigsaarene. I Ait 
var der af det onatalte Sogn udgivet, under fiesættelseo af 
de fremmede Hære, 1414 Kdlr., 261 Tdr. Korn, 666^^ 
Fæ, 159 Heste og Hopper, 2201 F aar. Geder, Lam ogSviiO) 
foruden hvad der til den store Indqvartering var medgaaei, 



DaDske SamliDger. 525 

<>S hvad der var ravet, hvorom Intet var optegnet. I en 
Merlig Beretning skildrer Sognepræsten hvad han havde maattet 
udgive, og hvorledes han var bleven plyndret. Lignende Ind- 
beretninger foreligge fra flere Sogne i Omegnen. 

Til de Ulykker, som Krig og Gendliig Overvold bragte 
over denne Oeel af Landet, og som foranledigede Mange af 
Beboerne til at forlade deres gamle fioliger og at tye til 
Klilterne, hvor de levede som Troglodyter, indtil Fiendea 
var borte (IIL 301), kom endnu Ødelæggelsen ved den for- 
ferdelige Vandflod Natten mellem den 10. og 11. October 
1634. Hvorledes Vandet trængte ind i Jandrup Præstegaard, 
saa at Præsten, som vaagnede, og sprang ud af Sengen, stod 
i Vand til Knæene, er beskrevet II. 35. Overhovedet var 
Jylland i langsommelig Tid hiemsegt med allehaande Plager, 
saa at Tilstanden der var bedrevelig. Grevens Feide og 
/ydernes Andeel i Skipper Clements Stempling, forringede 
de jordegne Banders Antal, idet de, som havde deeltaget 
i dette Oprar, og ikke kunde udrede de dem paalagte 
Bader: maatte afstaae deres Gaarde til Kronen, og gik over 
fra Eiendomsmænd til Fæstefe. Jo mere det gik tilbage 
med den gamle danske Adel, der efter Souverainiteten enten 
addade med forbausende Hastighed , eller sank i Armod, 
medens dens £iendomme gik over til Personer, der ofte 
fra ganske- underordnede Stillinger havde svunget sig op til 
Herremænd: desto værre bleve Bondens Kaar. Især gik det 
ad over de jydske Herresæder, som i Aarene efter 1660 ofte 
kom i Hænderne paa Folk, som ,, havde arbeidet sig op fra 
Bondestand, og som, for at kunne holde ud, maatte plage 
deres Bander til at udrede de nodvendige Paalæg^^. Det er 
et stærkt Vidnesbyrd, som anfores i Beskr. over Slaugs 
Herred, III. 316, om Agerbrugets og den avrige Landbo- 
nsrings usle Vilkaar i den nysomtalte Periode, at Herre- 
manden Christen Krabbe, som med sin Hustru, en 
Datter af den giennem Aarhundreder navnkundige Adels- 
slægt Nor>by, havde faaet Gaarden Urup i Grinsted Sojgn, 
der, efter Matrikelen af 1664, stod for 14 Tander Hartkorn, 
1689 maatte, for en Skatterestance af 30 Daler, frasige sig 



526 Litteratnr og Kritik. 

Gaardens Herligheder og Pnvilegier, saa at Urapgaard, 
med Hensyn til atle BeskatningsTforhold , faldt ned til eo 
almindelig Bondegaards Stilling. Gaardens hele Udsæd rar 
dengang ikkun 8 Tdr. Rug, 3^ Tdr. Byg, og der avledes 30 
Læs He (III. 316—17). Detlrene af de Adelsslægter, som 
vare sunkne i Armod, ægtede Personer af simpel Stand. Saa- 
ledes giftede en Datler af en følgende Eier af den nævnte Herre- 
gaard, Birgitta Sophia Munk, sig med en simpel Mand, 
Lars Andersen Moller, som i Tieneste hos en Land- 
raad i Holsteen, havde lagt sig lidt til Bedste. Denne Mand 
maa selv med sine Bern have forrettet det Arbeide, som 
forefalder paa en Landgaard; thi om en Sen af ham er det 
l)ercttet, at han 1732 omkom, idet et Tag, paa hvilket Faderen 
sad og arbeidede, faldt ned og knusle ham.' Lars Andersen 
Mellers Efterkommere leve endnu i Grinsted Sogn, blandt 
Benderfolk, og saaledes er, paa Spindesiden en Æt, som 
herte til de anseeligste i vort Pedcland, forplantet indtil vore 
Dage (111.318). Men ogsaa Descendenterne af de Personer, 
som fortrængte hine gamle Adelsslægter og tildeels grundede 
deres timelige Velstand paa tieres Ruin , have prevel den 
samme Skiebne, og ere komne i Ringbed og Armod. Saa- 
ledes Efterkommerne af den i vor Historie altfor bekiendle 
Parvenu, Holsteneren Henrik Miiller, som melede sin 
Kage, under Landets Finantsned i det 17 Aarh. saa vel, 
at han kom i Besiddelse af mange tusinde Tender Hartkorn 
af Krongodset. S. Orion II. 107. 

Det var til den af Dr. Nielsen skildrede Landsdeei, 
der nu ikkun frembyder det sergeiige Skue af en gold Hede, 
men som, baade at demme af de Spor af Ploven, der ikke 
have ladet sig udslette, og af de mange Gravheie. eengang i 
en svunden Fortid har været ulige bedre bebygget, end na- 
omstunder, og til dens Opdyrkning, at, ved en Regierings- 
foranstaltning, endeel pfaltziske Render indkaldtes om- 
trent 1760, imod Lefte om Skattefrihed i 20 Aar og nogle 
andre Fordele (PI. 28. Mai 1759). Det herte til det 18. 
Aarh. philanthropiske Bestræbelser, at ville opdyrke stige 
ufrugtbare Egne; saaledes begyndte Keiserinde Catharina 



Danske SamliDger. 527 

Il omtrent paa samme Tid som den danske Regiering, med 

at indkalde tydske Nybyggere til at colonisere det saratowske 

Gouvernement i Sydrusland (Wicbmand, Cbronol. Ueber- 

sicht der russiscben Gescb. (Leipzig 1825 9 I— II. 4to.) 

II. 19). Og det var benved et Decenninm senere, at Peru«* 

aneren Olavides begyndte sine Colonisalionsforseg af Sierra 

Moreoas Biergegne. Saa udbasunet end det sidstnævnte 

Forseg blev giennem alle Aviser^ saa var det dog endnu 

slettere anlagt (s. A. L. Scblozer Briefwecbsei (Gott. 

i776^82. I— X.) IV. 149 ff.; 387 ff.; Scblosser, Gescb, 

<)es 18. Jabrb. 3. B. 1. A. S. 88 ff.), end den danske Ke- 

gierings Agerdyrkningsforseg i liederne paa den jydske 

Halve. Hvad der er berettet i forskiellige Skrifter (D. 

Alias, IV. S. 509 — 16; Carstens, Coionierne paa Albeden 

(Viborg 1839), og Anmeldelsen deraf i Hist. Tidskr. I. 540 

^•) om Forsegene paa at colonisere andre Hedestrækninger 

' 'Jylland, er et Sidestykke til hvad der ber fortælles om de 

1 Slaugs Herred anlagte 3 Colonier: Frederiksbaab, hvor 

°*an samlede Nybyggere af reformeert Troesbekiendelse; 

Mol tken borg, som bebyggedes af Lutheranere, og Fred- 

'^il^snaade, hvis Beboere vare Katholiker. Forskiellige 

^^Idcr have sat Dr. Nielsen istand til at give en meget ud- 

ferlig og instrucliv Fortælling om disse Colonier (III. 303 

--307). 

Ogsaa i de af Dr. Nielsen beskrevne Hedeegne mede 
os Exempler baade paa tyranniske Jorddrotter, især af den 
Ciasse, vi nys have omtalt, og paa den Selvtægt, som de 
forpiinte Bendcr toge over deres Bedler. £n saadan Bonde- 
plager og Huustyran, der i aileMaader kan stilles ved Siden 
af de siællandske Bondeplagere: Rasmus Ibsen paa Freslev- 
gaard (s. Bras eb, a. St. II. 3.ff.), Beringskiold paa Renne- 
beksbolm og Sparresbolm, og Landsdommer Knud 
Ahasverus Becker paa Bekkeskov, skildres os, efter Rets* 
acter og andre Kilder, i Eieren af Lydumgaard, Lydum 
Sogn, V. Horne Herred: Jergcn Jensen Bramming, 
som havde samme Skiebne som den nysnævnte Bondeplager 
paa Bekkeskov. Flere Planer vare lagte til at skille ham 



528 Litteratur og Kritik. 

ved Livet; bans egen Hostru havde deeltaget i dem, idet Irøn 
endog havde lovet en Mand for al dræbe ham, et Spand af 
Gaardens bedste Heste og 60 Daler; de vare imidlertid 
mislykkede; da sammenrottede samtlige Godsets Bønder 
sig og betalte en Mand for at skyde ham. Mordet ble? 
fuldbragt Natten mellem d. 25. og 26. October 1702, og 
een af Gaardens Karle holdt en Hest i Beredskab, hvorpaa 
Morderen red sin Yei, og*saa tryg var han, at han endog 
gav sig god Tid til at drage omkring og opkræve de Penge, 
som vare ham lovede for hans Ugierning, og saa slev og 
langsom var Retfærdigheden, at der hengik over eet Aar, 
inden Ovrigheden tog sig af Sagen, og forst i Dec. 1703 blev 
en Belanning udlovet for Morderens Paagribelse (I. 142 — 144). 
Denne og flere Medskyldige havde imidlertid fiernet sig. 

En tredie selvstændig Bearbeidelse af et, indenfor de 
;,Danske Samlingers^^ Plan liggende Æmne er givet i Cand. 
Mag. Sechers Afhandling om Poul Juels Projecter og 
hans Sammensværgelse, et Bidrag til Enevældens 
Historie, IJL 47—69. 

Det var, som man vecd, en Plan, som Pool Juel, der, 
efterat være bleven afsat fra sit Embede som Amtmand i 
Lister og Mandals Amter, opholdt sig i Kiebenhavn, havde 
lagt om at indtage Grenland for den russiske Zar, der 
fældede ham, og bragte ham til at lide Dedsdom som Lands- 
forræder, d. 8. Marts 1723. Samme Dag udkom fra deo 
bekiendte Styverfænger, Pbonixbergs Pen et Vers i An- 
ledning af Juels Endeligt. (Werlauff om Phonixberg. Hist. 
Tidsskrift, 3. Række, II, 15.) I Hovedsagen er P. Juels 
Brede bekiendt; men de Hr. Sechers Afh. tilfeiede Akt- 
stykker og Oplysninger, som ere samlede fra forskiel- 
lige Kilder, vise hans Charakteer og hans Projecter i et 
klarere Lys, men vise ogsaa tillige den underfundige Maade, 
hvorpaa man kom under Veir med hans Forehavende, og 
den lumpne Rolle, som Postmesteren Erlund, spillede, idet 
han, Mkke neiet med at have, ved at giere Brud paa Brev- 
hemmeligheden, bragt Juel i Fortred, ogsaa paatog sig at 
fængsle ham; et Hverv som han synes ret con amore at 



DaQske Samlinger. 529 

pi udført. Efter det Lys, som denne Afh. kaster paa P. 
Is forræderske Planer og Drivefiederen til disse, maa man 
'emme, at Werlauff gier ham alt for stor Ære ved at 
le ham en talentfuld Sværmer (Antegnelser til Hol- 
^s 18 ferste Lystspil, S. 115). I endna heiere Toner 
68) har en anonym Forfatter, citeret af Secher, talt til 
s Roes. Med al Grund kalder Hr, Secher ham „en 
lelig, forfængelig, rænkefuld og hævngierrig Projectmager^^ 

68). Vi skulle, idet vi slutte vor Omtale af denne 
kel, giere deo Bemærkning, at i P. Juels Levnet komme 
i Træk frem, som vise, at han har besiddet i en mærke- 
d den Rangsyge, som er saa charakteristisk for hans 
ilid. For at kunne giare et rigt Giftermaal, segte han, 
er 29. Marts 1715, en heiere Rang, „Gharakteer af noget 
eeligt Raad^^, og da han. tilbed Zaren sin Bistand til Er- 
rvelsen af Grenland, „kaster han sig for Keiserens Fedder, 
aab om at han^^, med Geheime-, Cancellie- eller Gom- 
'ceraads-Gharakteer, maa sysselsætte sig med disse vidt- 
ige Landskabers Opdagelse! 

Udgiverne have lovet nu og da at ville optrykke sield* 
e ældre Smaaskrifter af Vigtighed. Af saadanne inde- 
de de udkomne Bind et Par ret interessante. Det ene (L 
I ff.) er en paa Heitydsk forfattet Oversættelse af det imod 

danske Adel paa Plattydsk forfattede og i Malme 1535 
cte Stridsskrift, hvorpaa Adelens Svar findes i D. Maga- 

V. 304—16. Det er en Henvendelse til Tydsklands 
(nder om hvad der havde givet Anledning til den da- 
ende Borgerkrig, nemlig „Rigsraadernes Forræderi og 
inniske Regimenle^^. Dette Skrift, bestaaende af 8 Pagg. 
. er ordret aftrykt, efter et Exemplar, hvoraf det Kgl. Bibi. 
^iebenhavn er. kommet i Besiddelse. Tilfeiet er, efter 
iginalen i Malme Raadstuearcbiv, et Brev fra Mogens 
•ye og Erik Banner, til Borgerne i Malme, hvori de til- 
^evise de i det omtalte Feideskrift imod Rigsraadet giorte 
skyldninger (L 3S3— 86). Det andet sieldne Skrift, der 
r paany optrykkes, er en plattydsk Vise om K. Ghristian 

som landflygtig, efter de paa det kgl. Bibliothek værende 

Blit. TiitMkr. 3 R. Yl. 34 



530 Litteratnr og Kritik. 

defecte Exemplarer (1. 173—176). Den er i en dansk 
Bearbéidelse optagen i Anders Sorensen Vedels 100 
danske Viser, hvor der fortælles, at den menes at vsre 
digtet af Kongen selv, medens ban sad i Fængsel. 

Et Bidrag til den danske Bibliographie i det 16« Aarh. 
indeholder P. Palladius's Skrifter, disses forskielUge Ud- 
gaver og hvad der ellers horer til en reen bibliographisk 
Fortegnelse (I. 73 ff.; 158 ff.; 387 ff.). Det er en Fort- 
sættelse af et sterre Arbeide som Justitsraad Braun med- 
deler paa et andet Sted (Aarsberetninger og Meddelelser fra 
det St. Kgl. Bibi., hvoraf 3 H. ere udkomne for 1865-67)) 
og som er bestemt til at behandle hele den danske Literalar 
fra Bogtrykkerkonstens første Indførelse i Danmark 1482, 
da, som bekiendt, det forste Skrift udgik fra en Presse 
i en dansk By, i Odense, en' Historie om Beleiringen af 
Rhodus, ved Sultan Muhomed II, og ned til Aaret 1550. 

Vi slutte denne Artikel med det Ønske, at der med 
de 3 Bind, som (oreligge af de „Danske Samlinger^^, maa 
være giort Begyndelse til en lang Række af ligesaa viglige 
Bidrag til vor Histoiie, som de, der indeholdes i hvad der 
af Værket alt er udkommet. 

P. W. Becker, 



Aarsberetninger fra det kongelige OeheimearchiV) 
indeholdende Bidrag til Dansk Historie af ntrykte 

Kilder, udgivne af C. f. WegeHcr. 2. Bind. Kiebenbarn 
MDCCCLVl— MDCCCLX. LXII, 326, 136 p. p. 3. Bind. 
MDCCCLXI--MCCCLXV. LXII, 268, 167 p.p. I Coæ- 
mission hos C. A. Reitzel. Trykt i Bianco Lunos 
trykkeri ved F. S. Mufale. 4to. 



Om det forste Bind af det Værk, hvis Titel €t anferl 
over denne Artikel, har Hr. Conferentsraad Werlaaff, alt 
for tolv Aar siden, i Nyt Historisk Tidsskrift, VI, 
576 — 599, udtalt sig saa omstændeligen, navnlig om AU, 
hvad der vedkommer dets Plan, Anlæg og Bestemmelse, at 



AarsberetDinger fra Geheimearchivet. 531 

vi, da de af deo heilagtede Udgiver, ved Bearbeidelsen af 
det farste Bind fulgte Grundsætninger, uden Forandring, ere 
lagae til Følge ved den nu for os liggende Fortsættelse, i 
Eet og Alt kunne henholde os til, hvad der af den nys- 
Dftvote Lærde derom er sagt« 

Hvert Bind bestaaer af tvende Afdelinger, af hvilke den 
e'ée indeholder en Redegierelse for de Arbeider, som i det 
forlubne Lustrum ere udferte i Geheiroearchivet, saavel de 
uedvanlige, daglige Arbeider, som de særegne, der ere frem- 
kildte ved Befaling fra Auctoriteterne om, ved de i Archivet 
giemte Kilder, at faae belyst dette eller hiint Punkt af Fædre- 
liodets ældre og nyere Stats- og Retsforhold. Archiv- 
Efterretningerne vise tillige den overordentlige Tilvæxt, 
lom Archivet har faaet, og Aar efter Aar faaer, hidrerende 
isftr fra Afleveringen af mangfoldige Brevskaber, som forhen 
beraredes i særegne Archiver, til Geheimearchivet, som er be- 
stemt til herefter at modtage fra de øvrige Archiver alle Papirer 
og Dokumenter, som ere ældre end omtrent Midlen af det t8* 
Aarhundrede. Mange værdifulde Gaver ere ogsaa tilfaldne Ge- 
heimearchivet. Flere saadanne, som vare skienkede den sidst 
afdøde eller den nu regierende Konge, ere, ved allerheieste 
Resolution, blevne nedlagte i Geheimearchivet. Enkelte Pri- 
vate, der, enten ved Arv eller paa anden Maade, vare komne 
i Besiddelse af interessante Papirer, have, af Omsorg for 
disses Bevaring, foræret dem til Geheimearchivet; paa denne 
Maade er dette — for ikkun, iblandt en stor Mængde, at 
nævne nogle enkelte Gaver — kommet til at eie: Dr. B al- 
tbasar Mlinters Haandskrift til hans bckiendle „Bekeh- 
rungsgeschicbte des Grafen Struensee^' (Aarsberet- 
ningen for 1855); Brevskaber til Kong Christian VIII. s Barn- 
domshistorie, nemlig Læseplaner for ham og Breve derom 
fra hans Fader (1794 — 1803), og Breve fra den unge Fyrste 
til hans Lærer Niels Ivarsen Sch'ow fra 1803 — 1808 
(Aarsberetningen for 1857); den saakaldte Godex Fredericius, 
eller Rasmus Windings Udkast til Danske Lov, forelagt 
K. Frederik IJL (1667); Frederik Ltitkens Haandskrift 

34' 



532 Litteratur og KriUk. 

til femte Parts andet Kapitel af hans oekonomiske Tanker 
(Aarsberetningen for 1850). 

Skiendt det er let forklarligt , at de nævnte Archiv- 
efterretninger for Mange af dem, i hvis Hænder. Aarsberet- 
ningerne komme, ere den mindst tiltalende Deel af Værket: 
savner det dog ingenlunde Interesse at see, enten hvorledes 
Geheimearchivet, Aar efter Aar, foreges, saa at en Ud- 
videlse af dets nuværende Lokale alt længe har været paa- 
tænkt, eller hvilke betydende Arbeider der ere udferte af 
Archivets Embedsmænd i det Offentliges Tieneste; eller 
hvilken Benyttelse Videnskabsmænd, baade danske og frem- 
mede, have giort af dets Samlinger , i den alt lange Aar- 
række, i favifken den nuværende lærde og for Archivets 
Bevaring, Ordning og størst muelige Tilgængelighed saa nid- 
kiære Forstander bar forestaaet sit Embede. Archivmedde- 
lelserne give Navnelister paa de Mænd, for hvilke, efter dertil 
given Bemyndigelse af vedkommende Ministerium, Geheime- 
archivet har aabnet sine rige Skatte, under historiske Porsk- 
ninger, eller under Eflersagelsen af en eller 3nden Op- 
lysning, som det i praktisk Henseende var dem af Vigtigbed 
at erhverve. I begge Henseender er den Redebonhed, hvor- 
med Geheimearchivet aabnes, kommen ei blot danske, men 
ogsaa Udlændinge, især Svenske og Norroænd, tilgode. 
Stundom bar ogsaa den svensk-norske Legation ved det kgl. 
danske Hof indhentet Oplysninger fra Archivet om ældre 
Forhold i Norge og i de Provindser af Sverrige^ som i tid- 
ligere Dage stode under den danske Krone. Saaledes ønskede 
den svenske Legation 1859 det Spargsmaal besvaret, hvor- 
vidt Præsterne i Skaane i den Tid, dette Landskab laa under 
Danmark, vare pligtige til at deeltage i Reparationen af deres 
egne Sognekirker, og et „Forsøg til en Besvarelse^' deraf, 
blev af Archivet Gultusministeriet, giennem hvilket Opfordringen 
var skeet, tilstillet. Efter Registeret til Archivefterretningerne, 
(Tfllæg til 2det Bd. S. 85), lader det dog til, at Spørgsmaalet 
ikke har angaaet vedkommende Præsters Forpligteise til at 
deeltage i Vedligeholdelsen af deres Sognekirker^ men af 
deres Præstegaarde. Er det saaledes, turde det være værd 



Aarsberetninger fra Gehefmearchivet. 533 

den Besvarelse^ som, ved Hielp af Archivdoku- 
*r givet af dette Spergsroaal. Siden kort efter Souve- 

Præstegaardene i Danmark^ efter Erkebiskop Svanes 
solgtes Præsterne, er det disses Pligt at bolde dem 

Saavidt vides, er det ogsaa i Skaane, i lilodsæt- 
hvad der finder Sted i det avrige svenske Rige, Præ- 
ag selv at vedligeholde, og, i fornedent Fald at ombygge 
larde. Hvorfra har denne Bestemmelse for Skaanes 
mende^ sin Oprindelse? Den kan ikke være gaaet i 

noget Lovbud, hidrorende fra den danske Tid; da 
ifslodes, og endnu en kort Trd senere, vare Præste- 
e i Danmark frie Gaarde, med hvis Vedligeholdelse 
3 tilkom Statsmagten at fere nogen Control.) Men 
der ei , inden Præstegaardene bleve solgte^ efter 
s Forslag, for at dække Statskassens Gield til Borne- 
og Fattigvæsenet (Svanes Levnet af J. Mel ler, 
al. 1814, S. 281), have dannet sig en Praxis om 
med Præstegaardenes Tilstand? Derpaa tyde idet- 
; adskillige Monita ved det siellandske Landemode af 
>g 1567 (Kirkehist. Saml. IV. 465—499). Denne Sag 
ind under det af Videnskabernes Selskabs historiske 

for d. A. udsatte Priisspergsmaal om Præstegaardenes 
e. 

eferenten ter ikke dvæle længere ved disse Archiv- 
;tninger, som for ham have indeholdt ikke ringe Stof 
læring, men vender sig til det, som maa betragtes 
ivert Binds Hovedindhold: Bidragene af utrykte Kilder, 
m det felger af sig selv, raeest af de i selve Archivet 
nde, nu og da dog ogsaa af de i andre Samlinger giemte 
er — til den danske Historie. Medens ferste Bind 
indeholdt Bidrag til Kongernes eller Kongehusets Hi- 
;, saa giver andet Bind egentlige Statsacter, til Stats- 
ningens eller Statsbestyrelsens indre Historie. Den 
i Afdeliog meddeler Kongernes Haandfæstninger og lig- 
e Aktstykker, deriblandt Unionsacterne, af hvilke <de 
e vel tidligere havde været trykte, men saa uneiagtigen, 
n kritisk Udgave længe har været et feleligt og ofte ud- 



534 Litteratur og Kritik. 

talt Savn. De sluttes med Arvehyldingsaclen af 18. Oc- 
tober 1660 og med Souverainitetsacterne for Danmark af d. 
10. Januar 1661 9 for Norge, Island og Færoerne af d. 7. 
August 1661, d. 2& Juli og 14. August 1662; hvis 
ældre Aftryk i de Suhmske Nye Samlinger til Danm. HisU 
L 253 ff. ,,vrimle af Feil, især i Navneunderskrifterne^. I 
Alt indeholder denne Afdeling 32 Actstykker. Den anden 
Afdeling beslaaer af Instructioner til de vigtigste Slatsembeds- 
mænd fra Souverainitetsperiodens første Dage, ipdlil det Tids- 
punkt, da, tredive Aar derefter, den nye Ordning af Regieringea 
Tuldkommen var giennemfart^ og indeholder i Alt 52 Aet- 
stykker; det første af disse er Instruien for RammerGol- 
legiet af d. 8. Novbr. 1660, det sidste en Instrai for 
Told- 0^ Consumptionsdirecteuren af 8. Juli 1692. De 
fleste af disse Actstykker have hidtil ikke været trykte. Eo 
tredie Afdeling af andet Bind indeholder saadanne Stykker, 
som „leilighedsviis tilbøde sig^: et Diplomatarium fra 
Rannikecollegiet i Haderslev, og en kort calendarisk 
Undersøgelse af den senere afdøde norske Rigsarchivar Cbr. 
Lange i Christiania. Denne har faaet sin Plads her, efterdi 
den indeholder en Berigtigelse af adskillige calendariskeDaU 
i den i Aarsberetningernes første Bind (Tillæg S. 20) optagne 
Fortegnelse over Helgendage. 

Ved den Liberalitet, hvormed Exemplarer af den ber 
omtalte vigtige Kildesamling bortgives, idet ikke blot alle 
Skoler og offentlige Bogsamlinger erholde den til Foræring, 
men det Antal, som stilles til- den høiagtede Udgivers 
Raadighed, af ham skienkes til Mange, som sysle med deo 
danske Historie, er Værket blevet saa udbredt og kommet i 
saa Manges Hænder, at det vilde være overflødigt, i nogen 
større Udførlighed, at dvæle ved hvad det indeholder, eoteo 
som aldeles nyt Stof, eller i alt Fald i en renere Skikkelse 
end den, hvori det tilforn var bekiendt. Vi indskrænke 
os til et Par Bemærkninger. Af Haandfæstningerne bar K. 
Frederik UIs især tildraget sig Referentens Opmærksombed, 
deels, fordi det var det sidste Dokument af den Art, som en 
dansk Konge maatte udfærdige som Betingelse for hans Ad- 



Aarsberetiiinger fra Geheimearchivet. 5Sd 

Thronen, deels fordi ved dette na ferste Gang med 
imatisk Naiagtighed givne Aftryk af denne Valgcapi- 
, en Tvivl er bortryddet, saavel om den rette Datum 
ne- Haandfæstning, som om dens Indhold i et væsent* 
ikU Efter den Skikkelse, hvori Haandfæstningen hid- 
aa (Holberg, D.^Hist. ^ Ddg. III, 30 ff.; Baden, 
Blist. IV, S. 303 ff.)) er den dateret 8. Marts 1,648, 
t)lot 9 Dage efter Kong Christian IV/s dadelige Af- 
Man har, som bemærket i Aktstykker, udg. af Fyens 
iVsb tit Oplysning om Danmarks indre Forbold i ældre 
Odense 1841 — 45, I — II), II, p. 79 ff. sammenblandet 

Frederiks forelebige Overeenskomst med Rigsraadet 
ikke Marts, men) Mai, med den egentlige Haand- 
g, som, eflerat Kongevalget var bragt istand paa den 

afdede Konge til d. 17. April 1648 udskrevne Rigs- 
g Hertug Frederik var kaaret til Konge, blev af ham 
kreven ved Hyldingen d. 6. Juli, og besvoret ved 
Igen i Vor Frue Kirke i Kiet)enhavn 23. Nov. 1648. 
»beretningerne II, lil ff. Ondes nu saavel hiin fore- 

Overeenskomst af d. 8. Mai, som selve Haandfæst- 
I af 6. Juli, det sidste Dokument forsynet med den 
;ning, som samtlige Rigsraader, Adelige, Deputerede 
stiig og verdslig Stand, gave det d. 10. Octbr. 1660, 
andfæstningen var ^annulleret, tilintetgiort, død og mag- 

boldt, og Kongen fra sin derpaa aflagte Eed, udi alle 
sr, uden nogen Eiceplion, qvit og frit erklæret^. 'Lige- 
det nu omsider er bragt paa det Rene, hvilken Dag 
r llaandfæslningens rette Datum, saaledes vil der heller 
mere kunne herske nogen Tvivl om, hvorledes den vig- 
§ 45 om Kongens Forhold til Rigsraadet og navnlig 
^en ham tilkommende Andeel i Besættelsen af de Pladser 
adet,- som ved Dodsfaid maatte blive ledige, ber læses. 
^ Væsentligt er dog Frederik III/s Haandfæstning, 
ides som den nu foreligger i Aarsberetningerne (a. St.) 
mcnde med det Aftryk^ som alt for 23 Aar siden er 
(ieelt i Aktstykker o. s. v. 

1 Samlingen af Instruxer for de' heiere Statsembeds- 



536 Littentar og Kritik. 

mænd, og for de 'Collegier og Domstole, som oprettedes 
strax efter den i 1660 skete Regieringsforandring, fo^^ 
kommer, S. 176, et alt forben i Weriauffs S ii rift om det 
danske Sprog i Slesvig (1819), aftrykt Kongebad af 29. 
December 1669, til det tydske Canceliie, om at ^afgive alle 
Sager, der angik slesvigske Anliggender, og endna ikke vare 
expederede, lil det danske Canceliie, og ikke berefler at an- 
tage sig Sager ^ som angik slesvigske Undersaatter, efterdi 
det var Kongens Villie, herefter at lade de slesvigske Sai;er 
udfærdige giennem det sidstnævnte Gollegiam^. Det Tilde 
være artigt at erfare, bvad der var deo ydre Foranledning 
til en Foranstaltning, som staaer ene i Datiden, og som sirat 
efter Kong Frederik lll/s faa Uger efter paafulgte dodelige 
Afgang gik i Forglemmelse (s. Noten til S. 176). Dog kao 
bemærkes, at i den paa Dansk affattede Inslrux for det 
tydske Canceliie af 26. Juli 1670 II. 20L ff., hvorved del 
paalægges dette Collegium at expedere alle „vore Fyrsten- 
dommer, Holsteen, Stormarn, Ditmarsken, og vore Grev- 
skaber Oldenbofg og Delmenhorsl^ og vort Amt Pinneberg 
vedkommende Cancelliesager, underlægges af slesvigske Sager, 
det lydske Canceliie saadanne, som angdae j^den gemene 
Regiering eller nogen Justitssag^. Mon alle ovrige sles- 
vigske Cahcelliesager dengang vare bestemte til at behandles 
af del danske Canceliie, og hvor lang Tid blev delte Bud 
?ed Magt? 

Det er en ikke ubegrundet Klage, at den danske Re- 
giering i en lang Række af Aar eher 1660, Intet giorde 
for at modarbeide, men snarere af al Magt fremmede deo 
alt i en tidligeic Periode begyndte Fortydskning af a!le 
Forhold, og samlidigen dermed lod det væ/e sig magtpaa- 
liggende at fortrænge den nationale Adel fra dens tidligere 
Anseelse. Man kunde her især paaberaabe sig det Raad, soo 
K. Christian V i sine „velmeente Erindringer og Maximeraf 
15. Apr. 1683^ (Worsaae, K. Chr. V.*s Testamenter, Kbh. 
1860, S. 37) giver sine Eftermænd. Det har imidlertid forneiel 
Referenten at see, af Navnene paa de Mænd, til hvilke Instruxer 
udfærdigedes som Amtmænd tredive Aar efter at Fnevolds- 



AarsberetDinger fra Geheimearchivet. . 537 

^^gten var overdragen K? Frederik III. (18. Marts 1690, II, 
.^^77 — 283), at der endnu dengang var saa Mange af det 
. S^mie Arislokralie, der beklædte Amtmandsposter i Danmark. 

^age Thott, Jens Rosenkrands, Jørgen Grubbe 

Kaas, Erik Steensen, Jergen Skeel Due, Ghri. 

stopher Lindenov, Otto Skeel, Knud Giedde, vare 

aJle danske Adelsmænd. 

Mærkelige Aktstykker i denne Samling ere de S. 181 — 

184 og S. 301 — 306 optagne Instruxer for Haiesteret af 
den 25. Juni 1670 og 13. April 1690» Hvorledes Kongens 
souveraine Villie ogsaa ved Retspleien gier sig gieldende, 
sees af den Bestemmelse, der i uforandret Skikkelse fore- 
kommer i begge Instruxer, at, ^naar Kongen selv var 
nærværende i Heiesleret, vilde han selv, efter eget gode 
Tykke, sige, hvilken af de tilforordnede Assessorers Mening 
der skulde være den gieldende. Men skete det, at, naar 
Hs. Maj. selv var fraværende, nogen Sag af den Vigtighed 
kunde forekomme, at det kunde beheves, inden Dommen 
afsagdes, Hans egen allerheieste Villie og Befaling at for- 
nemme, eller Vota vare lige: da skulde Cantsleren med 
tvende Referendarii, og Generalprokuratoren indstille sig for 
Kongen y og de 2 Referendarii referere Sagen, samt hvad de 
øvrige Assessorer i Retten havde voteret, hvorefter Cants- 
leren, efter hvad Hs. M> resolverer, skal affatte Dommen^. 
Disse Bestemmelser bortfaldt først ved Inslruxerne for Haieste- 
ret af 23. Febr. 1733 og 7. Decbr. 1771. (J. £. Larsen i Hist. 
Tidsskr. I. 354). £t Bidrag til Kundskab om Livsforholdene paa 
hine Tider give Bestemmelserne i begge instruxer om de Timer 
paa Dagen, i hvilke Retten skulde holdes. Assessorene 
havde, efter Inslruxen af 23. Juni 1670, at made om Mor- 
genen Kl. 6, saa at Retlen, i det Seneste, kunde være sat 
Klokken 7, og skulde blive til Klokken 12 om Middagen, 
Fredagen undtagen , da de skulde made Klokken 12 om 
Middagen, og sidde til KL 6^. I den senere Instrux for- 
ordnes, at „de om Vinteren skulde made saa tidligen, at 
Retten kunde sættes „saa snart det var lyst, og Justits- 



538 • LUteratar og Kritik. 

secretairen kunde læse^. Det danske Cancellie medte RL 7—9 
om Morgenen. Instrux 23. Mai 1676, II. 22.3. 

Vi slutte vor Omtale af Aarsberetningens andet Bind, 
med at bemærke, at det er forsynet med tvende Registre, 
det første over Arcbiveflerretningerne i begge de to første 
Bind, forfattet^ af Geheimearchivapius selv, det andet over de 
historiske Bidrag i andet Bind, udarbeidet af CancelHst, 
Lieutenant PI es n er. Med Foie gier Udgiveren, i Fortalen, 
opmærksom paa dette, da det indeholder „værdifulde Op- 
lysninger, især personalhistoriske, vedkommende Hyldings- 
acternes Underskrifter^. Ref. tillader sig en ubetydelig Be- 
rigtigelse. Lydichius Hilarii, der, som Deputeret for 
Hammer Herreds Præst<*skab, var med at undertegne Sou- 
verainitetsacten (II, 131) siges i Registret (II, 115), at have 
været Præst enten i Rieng eller i Nest el sø. Hao var 
Præst paa det førstnævnte Sled, og kaldtes i Sognets gamle 
Kirkebog Lyder (Lydicb) Eiler sen. Saavidt erindres, 
døde han 1698. 

Af utrykte Bidrag til dansk Historie giver Aarsberet- 
ningernes tredie Bind Fortsættelsen af Dronning Dorotheas 
Breve, af hvilke endeel vare optagne i Værkets første Bind, 
i Alt 244 Skrivelser fra Dronningen, foruden adskillige Bi- 
lag, alle fra Aarene 1566 til 1571. Det sidste Brev er da- 
teret Sønderborg 20. Sept. 1571. Som bekiéndt, afgik Dron- 
ningen ved Døden paa Nordborg Slot 7. Oct. s. A. Hun var 
født 1511, og bragte altsaa sin Levealder ikkun til tredsins- 
tyve Aar, men efter hendes Ytlringer i mangfoldige af disse Skri- 
velser, maa hun længere Tid have følt sig svag og afkræftet (s. 
Brevene Nr. 234, 235, 236, III, 93—95). Der findes i Gc 
heimearchivet endnu endeel flere Breve fra denne Dronning; 
men Udgiveren har meent „fra et almindeligt Standpunkt', 
at burde indskrænke sig til, hvad der deels i første, deels i 
nærværende Bind heraf er meddeelt. De fleste- af de Skri- 
velser fra Enkedronning Dorothea, som ligge for os i 3* 
Bind, ere affattede under den til det syvende Aar udtrukne 
Krig mellem de tvende Monarcher i Norden. Ligesom 
Dronningen, inden Fiendlighederne toge deres Begyndelse, 



Aarsberetninger fra Geheimearchivet. 539 

nrt Alt, hvad åef var bende mueligt, for at stemme 
e hinanden saa nær paarerende Ronger til Fred og 
saaledes undlod hun ei heller, da Rrigsluen alt 
t, at giere Alt hvad hun formaaede til at sl4]1ike den, 
endte sig gientagne Gange, med rerende Banner og 
ende Forestillinger, til de stridende Fyrster. Alt i 
Le Samling af Dronningens Breve (I, 183) forekommer 
;1se, af den 10. Nov. 1564, til R. Erik XIV, i hvil- 
tilbyder sin Mægling, og endog lover, for, om mue- 
ire, uoder sin personlige Nærværelse, at stemme 
Fred , selv at ville reise til Calmar. Fra den 
Konges Side modloges delte Tilbud. Da imid- 
• Frederik II, hvem hun, onder den 1. Febr. 1365 
), melder Sagen, idel hun ogsaa sender ham Eriks 
itke vilde gaae ind herpaa, erklærer hun, under 4. 
i. A. (1^ 192), al hun, da det ikke havde fundet 
Sens Bifald, at hun skulde blande sig i delle An- 
s, gierne vilde lade sin Mægling fare, og med en 
mviltighed holde, sig i Ro, thi Gud var hendes Vidne 
hun havde tilbudet sin Tieneste „aus kelner vor- 
ter rohmreligkeit, sondern gemeinen hestes halben^. 
rleb dog ikke lang Tid, inden Dronning Dorothea 
envendte sig til sin Seslersen, thi, idel hun under 
1. Mai 1566 gaaer i Forben for en dansk adelig 
Hans Holks Enke, om Udlosning af det svenske 
skab, hvori hun var kommen ved Indtagelsen af War- 
kan hun ikke forbigaae at giere ham Forestillinger 
t Ønskelige i, at Fred maalte blive bragt tilveie (I, 
.). 1 den nærværende anden Samling af Dronningens 
Gndes nu (IH, 6—9), Rong Eriks med Billerhed 
le Svar paa denne Skrivelse (dal. Arboga 8. Aug. 
^Han havde fra sin Regierings Begyndelse været be- 
paa al bolde fast ved den gode Forstaaelse, hvori 
?ader og K. Christian III. havde levet med hinanden, 
ar Kongen af Danmark, som havde begyndt Rrigen, 
t var rettest, om Dronningen bevægede ham til frede- 
>nker. Da Rrigen nu engang var begyndt, havde Rong 



540 Litteratur og Kritik. 

Erik været nødsaget til at tilfaie sin Fiende al den Skade, 
han kunde; dog havde han ei været sindet at bereve ham 
hele hans Rige, saaledes som der fra dansk Side ymtedes 
om, at man vilde bereve Erik hele Sverrige. DroDningea 
giorde bedst i at formane hendes Sen til at lytte til de 
Fredsbetingelser, som fra svensk Side vare giorte. Det var 
imidlertid nuomstunder saaledes, at Bernene ikke vilde felge 
deres Forældres gode Raad, og hverken vilde holde Tro 
eller Love (^es gehet nun in der welt vileicht also dazn, 
das die kinder vngeralhen, und jbrer eltern guten ralh nicbt 
folgen auch weder tre^ oder glauben hatten^). Henrik Hotks 
Enke var alt sendt tilbage, og det var ikke Kongens Mening 
at fere Krig mod Qvinder, saaledes som de Danske giorde, 
der, under deres Indfald i Sverrige, havde skaaret Bryster 
og Øren af Qvinder og af mange uskyldige Piger.^ Da 
saaledes begge de stridende Fyrster i utvetydige Ord fra- 
bade sig Enkedronningens Raad, synes hun at have t>pgivet 
al ligefrem Indblanding i deres Tvist. Men, opmærksom som 
hun var paa Krigsbegivenhederne, tager hun tidt Anledning 
af disses vexlende Gang til at raade sin Sen til Fred. Da 
saaledes strax efter det for den danske Semagt heldig