Google
This is a digital copy of a book that was prcscrvod for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project
to make the world's books discoverablc online.
It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject
to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books
are our gateways to the past, representing a wealth of history, cultuie and knowledge that's often difficult to discover.
Marks, notations and other maiginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the
publisher to a library and fmally to you.
Usage guidelines
Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing tliis resource, we liave taken steps to
prevent abuse by commercial parties, including placing lechnical restrictions on automated querying.
We also ask that you:
+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for
person al, non-commercial purposes.
+ Refrainfivm automated querying Do nol send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine
translation, Optical character recognition or other areas where access to a laige amount of text is helpful, please contact us. We encourage the
use of public domain materials for these purposes and may be able to help.
+ Maintain attributionTht GoogX'S "watermark" you see on each file is essential for informingpeopleabout this project and helping them find
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it.
+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are lesponsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other
countiies. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can'l offer guidance on whether any specific use of
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner
anywhere in the world. Copyright infringement liabili^ can be quite severe.
About Google Book Search
Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps rcaders
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full icxi of ihis book on the web
at|http: //books. google .com/l
Google
Dette er en digital kopi af en bog, der har været bevaret i generationer på bibliotekshylder, før den omhyggeligt er scannet af Google
som del af et projekt, der går ud på at gøre verdens bøger tilgængelige online.
Den har overlevet længe nok til, at ophavsretten er udløbet, og til at bogen er blevet offentlig ejendom. En offentligt ejet bog er en bog,
der aldrig har været underlagt copyright, eller hvor de juridiske copyright vilkår er udløbet. Om en bog er offentlig ejendom varierer fra
land til land. Bøger, der er offentlig ejendom, er vores indblik i fortiden og repræsenterer en rigdom af historie, kultur og viden, der
ofte er vanskelig at opdage.
Mærker, kommentarer og andre marginalnoter, der er vises i det oprindelige bind, vises i denne fil - en påmindelse om denne bogs lange
rejse fra udgiver til et bibliotek og endelig til dig.
Retningslinjer for anvendelse
Google er stolte over at indgå partnerskaber med biblioteker om at digitalisere offentligt ejede materialer og gøre dem bredt tilgængelige.
Offentligt ejede bøger tilhører alle og vi er blot deres vogtere. Selvom dette arbejde er kostbart, så har vi taget skridt i retning af at
forhindre misbrug fra kommerciel side, herunder placering af tekniske begrænsninger på automatiserede forespørgsler for fortsat at
kunne tilvejebringe denne kilde.
Vi beder dig også om følgende:
• Anvend kun disse filer til ikkc-konnnerdolt brug
Vi designede Google Bogsøgning til enkeltpersoner, og vi beder dig om at bruge disse filer til personlige, ikke-kommercielle formål.
• Undlad at bruge automatiserede forespørgsler
Undlad at sende automatiserede søgninger af nogen som helst art til Googles system. Hvis du foretager undersøgelse af m;iskl-
noversættelse, optisk tegngenkendelse eller andre områder, hvor adgangen til store mængder tekst er nyttig, bør du kontakte os.
Vi opmuntrer til anvendelse af offentligt ejede materialer til disse formål, og kan måske hjælpe.
• Bevar tilegnelse
Det Google- "vandmærke" du ser på hver fil er en vigtig måde at fortælle mennesker om dette projekt og hjælpe dem med at finde
yderligere materialer ved brug af Google Bogsøgning. Lad være med at fjerne det.
• Overhold reglerne
Uanset hvad du bruger, skal du huske, at du er ansvarlig for at sikre, at dot du gør er lovligt. Antag ikke, at bare fordi vi tror,
at en bog er offentlig ejendom for brugere i USA, at værket også er offentlig ejendom for brugere i andre lande. Om en bog
stadig er underlagt copyright varierer fra land til land, og vi kan ikke tilbyde vejledning i, om en bestemt anvendelse af en bog er
tilladt. Antag ikke at en bogs tilstedeværelse i Google Bogsøgning betyder, at den kan bruges på enhver måde overalt i verden.
Erstatningspligten for krænkelse af copyright kan være ganske alvorlig.
Om Google Bogsøgning
Det er Googles mission at organisere alverdens oplysninger for at gøre dem almindeligt tilgængelige og nyttige. Google Bogsøgning
hja^lper læsere med at opdage alverdens bøger, samtidig med at det hjælper forfattere og udgivere med at nå nye målgrupper. Du kan
søge gcnnom hele teksten i denne bog på interncttct på |http : //hooks . google ■ com|
•p
i Å
* "*"* -' ^
S
\.
Ns
7fj
.,„*
HISTORISK TIDSSKRIFT,
Tredie Række,
udgivet
den danske historiske Foreoingj
' ved dens Bestyrelse.
;. Helm,
l^tbenhiTD.
Bianco Lunos Boglrykkeri led F. S. Huh
1867—1869.
Fortale.
Da første Bind af tredie Række af Historisk Tidsskrift er
saagodtsom udsolgt, er det blevet nedvendigt at afslutte
Rækken med nærværende Bind; den kommer altsaa til
ligesom de to tidligere Kækker at udgjere 6 Bind. Idet
Bestyrelsen agter at begynde en ny Kække af Tidsskriftet,
er det dens Haab, at danske Historikere ligesom hidtil ville
yde Bistand ved litteraire Bidrag.
Foreningens Virksomhed har, -siden der i Oktober 1856
sidste Gang blev givet en samlet Oversigt derover, været
fortsat efter væsenlig samme Plan som tidligere. Kun kan
det maaske nævnes, at medens det i sin Tid (i Fortalen til
ferste Bind af Nyt Historisk Tidsskrift) har været fremhævet
som et Savn, at Fædrelandets nyere og nyeste Historie
forholdsvis kun lidet blev gjort «til Formaal for arbeidende
Medlemmers Bestræbelser«, have Forholdene i denne Hen-
seende stillet sig heldigere i den senere Tid. Det har
nemlig under et Sammentræf af forskjellige Omstændig-
heder været muligt, dels i Tidsskriftet dels gjennem selv-
• stændige Skrifter, at give Bidrag til Belysning af flere Af-
snit af det sidste Aarhundredes Historie, som forhaabentlig
ville have Værd for fremtidige Skildringer af denne Tid.
II
Foruden 3die Kække af Historisk Tidsskrift har For-
eningen i de forlebne 12 Aar udgivet: H. G. Garde: Den
dansk-norske Samagts Historie fra 1535—1700; F. Hamme-
rich: Den hellige Birgitta; N.M.Petersen: Bidrag til den
danske Litteraturs Historie 4de Binds 1ste, 2det og 3die
Hefte, 5te Binds 1ste og 2det Hefte, Kegister og Tillæg;
O. Vaupell: Krigen i 1848, Krigen i 1849 og Krigen i
1850; H. F. Rørdam: Kjøbenhavns Universitets Historie
1ste Deels 1ste Hefte. Til det sidste Skrift er føiet et paa
offentlig Bekostning trykket Tillæg af Aktstykker.
Foreningens Medlemsantal har undergaaet ikke ubetyde-
lige Forandringer. Efterat det i Oktober 1856 havde udgjort
522 Medlemmer, hævede det sig, saa at det ved Udgangen
af 1857 naaede op til 665, derfra sank det efterhaanden, ind-
til det i Marts 1865 udgjorde 614, men steg derefter igjen
saaledes, at det ved sidste Aarsmøde, i Mai 1868, beløb sig
til et Antal af 679 Medlemmer. Siden den Tid har For-
eningen ved Dødsfald mistet 13 og ved Udmeldelse 6 Med-
lemmer; men da der i samme Tidsrum er indmeldt 24,
tæller Foreningen for Øieblikket 684 Medlemmer.
I Bestyrelsens Sammensætning er der skeet flere For-
andringer. Conferensraad J. E. Larsen, der siden 1853
havde været Bestyrelsens- Formand, afgik ved Døden 16dc
November 1856; istedenfor ham og Professor C. F. Allen,
der ved Aarsmødet 1857 udtraadte af Bestyrelsen og ikke
ønskede Gjenvalg, valgtes undertegnede A. F. Krieger og
Professor M. N. C. Kall-Kasmussen. Da den sidstnævnte
imidlertid døde i Marts 1863, valgtes undertegnede T. A. P.
Kegenburg i hans Sted paa det derpaa følgende Aarsmøde .
til Medlem af Bestyrelsen. Endelig ønskede Professor N. L.
Westergaard , • der havde været Medlem af Bestyrelsen og
m
Foreningens Secretair siden 1854, ved Aarsmadet 1865 at
udtræde, og istedenfor ham valgtes da undertegnede E.
Holm, der ogsaa aflaste ham som Foreningens Secretair.
A. F. Krieger har siden 1857 været Formand.
For Aarene 1866 og 1867 har Regnskabet stillet sig
saaledes
t
1806.
Indtægt.
1) Kassebeholdning for 1865 64 Rdlr. 38 /i
2) Medlemsbidrag for tre Halvaar 1797, — 83 -
3) Solgte Skrifter : . '. 220 — 12 -
4) Bidrag fra det Classenske Fideicommis 100 — »> -
5) Renter af Foreningens Capital og fra
Sparekassen 202 — 69 -
2385 Rdlr. 10 li
Udgift.
1) Forfatterhonorar 1165 Rdlr. »> fi
2) Bogtrykkerarbeide 228 — 63 -
3) Lithographarbeide 461 — 56 -
4) Bogbinderarbeide 58 — »> -
5) Papirregning 326 — 18 -
6) Budets Lan 101 — 76 -
7) Labende Udgifter 27 — 82 -
2369 Rdlr. 7 fi
Kassebeholdning ved Udlabet af 1866 ... 16 Rdlr. 3 /5
IV
1867.
Indtægt.
1) Kassebeholdning for 1866 16 Rdlr. 3 /X
2) Medlemsbidrag for tre Halvaar 1963 — 40 -
3) Solgte Skrifter 371 — 19 -
4) Bidrag fra det Classenske Fideicommis 100 —
5) Renter af Foreningens Capital 200 —
2650 Edlr. 62 (i
» —
» —
Udgift.
1) Forfatterhonorar . . . .• 863 Rdlr. >» ji
2) Bogtrykkerarbeide 759 — 77 -
3) Lithographarbeide 260 — » -
4) Bogbinderarbeide 124 — 20 -
5) Papirregning 458 — 35 -
6) Budets Løn 105 — 92 -
7) Løbende Udgifter etc 35 — 82 -
2607 Rdlr. 18 /i
Kassebeholdning ved Udløbet af 1867 ... 43'' Rdlr. 44 fi
I Bestyrelsen for den historiske Forening 27de Januar 1869.
A. ¥. Krieger. E. Holm. T. A. V. Regeiibnrg.
¥. ScUern. J. J. A. Worsaae.
I D d h o 1 d.
Side
I. Hans Tausens Proces for Herredagen i Kjøbenhavn 1533
og den skibjeske Chrønike. Af Biskop, Dr. theol. €• T*
Engelstoft .* 1.
II. Alses 'Overgivelse til de keiserlige Tropper i Krigen 1627
—29. Af Dr. phil. 0. Nielsen 67.
III. Lieatenant C. F. Becks Beretning om Dronning Caroline
Mathildes Fængsling den 17de Januar 1772. Meddelt af
Rigsarchivar M. Birkeland i Christiania 89.
IV* Priudsen af Pontecorvo paa Koldinghuas. Af Høiesterets-
a.ssessor 0. Muller 100.
V. Aktstykker hørende til Danmarks nyeste Historie:
Breve fra Geheimejaad P. G. Bang til Provst H. K. With.
Meddelte af Professor, Dr E. Holm 105.
VI. Martsdagene 1848 i Kjøbenhavn, fortalte af en Samtidig.
Af Høiesteretsassessor 0. Muller 135.
VII. Brev om Martsdagene 1848 til Redaktøren af historisk Tids-
skrift fra Orla Lehmann, fhv. Minister 198.
VIII. Nogle Anmærkninger til den store nordiske Krigs Historie.
Meddelte af Professor, Dr. F. Schlern 212.
IX. Småting om oldnordiske digte og sagn. ^En indsigelse.*
Af Dr. E Jessen 226.
X* Nogle samtidige Optegnelser af J, G. Adler om Begiven-
hederne i Norg« i Aaret 1814. Meddelte af Professor^
Dr. F. Schlern 285.
Side
XI. Studier til Benyttelse og Bedømmelse af nogle Kilde-
skrifter til nordisk Historie. (Endnu engang den skibyske
Krønike. Niels Krags Forhold ' til Hvitfeld). Af Pro-
fessor, Dr. Paludan-Muller - 299.
XII. Endnu et lille Bidrag til Martsdagenes Historie. Ved
Viceadmiral Steen Bille 408.
XIII. Carl XII og hans Angreb paa Norge 1716 og 1718 (Heri
• Obriste Even Krafts Beretning om Hans Forhold i Kri-
gens Tid udi Norge under Fredrico Quartoi og "Utdrag
ur Biskopen A. Rhyzelii Dagbok>)b Af Provst A. Faje i
Sande i Norge 427.
XIV. Bidrag til den 17de Januars Historie. Meddelte af Pro-
fessor, Dr. €. Paludan-Muller ^ . . . 496.
Litteratur og Kritik.
I. Quellensammlung der Schleswig-Holstein-Lauenburgi-
schen Gesellschaft fiir vaterlandische Geschichte 1 — 3
Band. Kiel 1862—66. Anmeldt af Pastor Dr. H. F.
a^rdaui 502.
II. Danske Samlinger for Historie, Topographie, Personal-
og Litteraturhistorie, udgivne af C. Bruun, O. Nielsen
og A. Petersen. 1—3 Bind. Kjbhvn. 1865—68. An- •
meldte af Provst Dr. P. W. Becker i Soderup . . . : . 606.
0
III. Aarsberetninger fra det kongelige Geheimearchiv, inde-
holdende Bidrag til Dansk Historie af utrykte Kilder,
udgivne af C. F. Wegenerr 2det og 3die Bind.
Kjbhvn. 1866—65. Anmeldte af Provst Dr. P. W.
Becker i Soderup 530.
IV. Nogle af de nyere svenske Skrifter vedrørende Krigs- *
historien (Skrifter af Mankell, Gustaf II Adolf, Chem-
nitz, Cronholm, Prinds Oscar Fredrik, v. Beskow,.
Hamilton, Prytz, samt flere Samlinger af Aktstykker).
Anmeldte af £. Madsen, Capitain i Generalstaben . . . 556.
V. Om Bedømmelsen af et mindre Spørgsmaal i Both-
wells Historie. Af Professor, Dr. F. Schiern 654
=I3B
Hans Tausens Proces for Herredagen i
Kjøbenhavn 1533 og den skibyeske
Chrønike.
Af C. T. Engelstoft.
i/en Undersøgelse, jeg her forelægger Læseren, staaer
paa tvende Maader i Forbindelse med den Biographi af
Povl Wiesenj som jeg i sin Tid har meddeelt i dette
Tidsskrift ; thi for dei Første fiuldstændiggjør den Skildrin-
gea af hans Liv med det ikke uvigtige Bidrag, at han
tirkelig bestod et personligt Stævne med Hans Tavsen
paa He'rredagen 1533, hvilket nu af utrykte Kilder er^godt*
£j«rt i Prof. Pal, MuU&ra ligesaa grundige som tiltrækkende
Skildring af Grevefeidens Bistorie^), og jeg føier saameget
filere dette Bidrag til mit tidligere Arbeide, som jeg for-
niedelst mit Ejéndskab til Reformationstidens Stridsskrifter
seer mig istand til. at oplyse en af de Væsentligste. For*
bandlinger mellem disse tvende Msend udaf deres tidligere
Skriftvexel. Men dernæst er det ogsaa blevet min Pligt
3( tage Povl Miesen i Forsvar mod en Beskyldning for
bitterlig Løgn , der udslynges imod ham som Historieskri-
ver væsentligst formedelst den Beretning om samme Herre-
') Grevens Feide I. B., S. 110—11.
HisL TldMkr. 3 fi. VI.
2 G. T. Engelstoft.
dag, han har efterladt os i den skibyeake Chrøntke; efter-
som den samme ærede Forfatter i sin bøist interessanlo
Undersøgelse om dette historiske Værk har troet at finde
Beviis paa en saa uredelig Omgang med Sandheden af den
Mand, der selv tog Deel i Forhandlingen, at han derpaa
Begrunder den Ytlring, at det havde været bedst for Povl
Eliesens Ære, dersom hans længe forborgne Chrønike
aldrig havde seet Dagens Lys*). Da den ærede Forfatter
tillægger mig at have afsluttet Beviset for denne Chrønikes
Oprindelse fra Povl Eliesens Haand, paaligger det mig
desto mere at rense hans Navn for den Skamplet, som
en saadan Færd vilde paasætte det, medens det ogsaa er
mig kjært, at hævde delte historiske Værks Paalidelighed;
thi* med alle dets hvasse Torne har det en tiltalende Friskr
hed og Aabenhed, der stiller det høit som et uforbehol-
dent Ord til Efterslægten fra en Mand, der ikke turde tale
til Samtiden. Baade for Mandens og for Bogens Skyld
glæder det mig, at jeg troer at kunne føre afgjørende Be-
viis gjennem nærmere Drøftelse af Sagens samtlige Acter
og Herredagens Historie.
Det, som er Udgangspunctet for den reist'e Beskyld-
ning, er det formeentlige Factum, at Sans Tauaen skal
have védkjendt sig den zwingliske Nadverlære, eller dog,
som det antages at staae med rene Ord i Herredagsdom-
men, frit og uforbeholdent erklæret, at Brød og Vtin i
Nadveren ikke ere Ghristi Legeme og Blod, medens den
skibyeske Chrønike ikke veed Andet at berette, end at han
ved denne Leilighed fragik Alt hvad han blev anklaget for
at have lært. Der er saaledes ogsaa for Hans Tausens
») studier til nogle Kildeskrifter til nordisk Historie, i dette Tids-
skrifts I. B., S. 52—64.
Hans Tausens Proces og den skibyeske Chrønike. 3
Vedkommende al Anledning til at efterforske Sagens Sam-
meohæng; thi det synes ligesaa uforeneligt med hvad vi
ellers vide om ham, at han skulde stille sig i en saa grel
Modsætning til sin Lærer Luther^ som at han skulde have
fragaaet nogen Lære, han havde ført. En nærmere Be-
tragtning af hans Lære om Nadveren og en Paaviisning åf
et gammelt Tvistepunct mellem begge disse iVIænd ville
ogsaa hæve Tvivlen for hans Vedkommende og stadfæste
det Resultat, hvortil den øvrige Undersøgelse fører.
Fra Hensynet til Tausen er der ogsaa allerede af
Prof. Hammerich reist Indsigelse mod den overleverede
Forestilling, at han skulde være hleven fundet skyldig i
Sacramenterernes Vranglære, og paastaaet, at han umulig
kunde bekjende, at Brød og Viin ikke var Christi Legeme
og Blod^). Det træffer sig saa besynderligt, at man har
en anden Afskrift af Herredagens Dom, hvori netop Ordet
il^e er udeladt og der altsaå læses, at han bekjendte
Brød og Viin at være Christi Legeme og Blod^), saa atInd-»
sigelsen for Tausens Vedkommende deri har en mægtig
Støtte, og det er nu ogsaa oplyst, at denne Redaction af
nommen hviler paa en fuldkommen saa god Autoritet,
som den anden, der skyldes A. Hvitfeld, eftersom den
forefindes ei blot trykt i det Suhm-Sandvigske Supplement
ti Krags Christian den Tredies Historie, men ogsaa i en
Afskrift af Arne Magnv^aeny som nu er meddeelt i Ny
Kirkehistoriske Samlinger af Pastor Rørdam\ der ogsaa i
gediegen Korthed har berørt flere af de andre Grunde,
') Prof. F. Hammerich i Nordisk Universitets Tidsskrift I. H. S. 151
og Danmark under Adelsvælden 1. Bd. S. 98.
') Supplement Ul Krags ChrisUan den Tredie. S. 18 ff.
■) E. F. Rørdam, Bidrag til Mester H. Tauéena Levnet i Ny Kirke-
tiist. Saml. 3. Bd. S. 13.
r
4 G. T. EDgeUtoft.
der kunne bestyrke den Mening, atTausen ikke er bleven
befundet skyldig i Vranglære om Nadveren^). Uagtet nu
denne Afskrift har umiskjendelig Fortrin for det Suhra-
Sandvigske Aftryk, som Prof. Pal. Muller ikke uden Grund
erklærer for daarligt og upaalideligt, falder det dog haardt
at forkaste Rigskantslerens, Aråd Hvitfdda^ Aftryk af
Dommen, i Særdeleshed da den unegteiig kan læses saa-
ledes, som om netop den zwlngliske Bekjeudelse var een
af de Præmisser, hvorpaa Domfældelsen blev begrundet,
og af Hvitfelda Samtid virkelig blev forstaaet saaledes.
Men man bliver nødt til at opgive Hvitfeld og hans Samti-
diges Opfattelse af Sagen, naar man ret sætter sig. ind i
Forholdene og tydeliggjør sig, hvorledes der ved denne
Herredag baade fandt en Retsact Sted for Rigets høieste
Ret og tillige en Religionsdisputation, hvilke vel vare sam-
menblandede med hinanden, men dog havde meget ulige
Betydning. Det er dette Billede af Forhandlingerne, jeg
skal stræbe at drage for Lyset gjennem Drøftelse af Dom-
men, Forholdene, Beretningerne og de handlende Perso-
ners Stilling til Sagen.
1.
lerredagsdeiineH.
Hovedkilden for vor Kundskab om Tavlens Proces for
Herredagen bliver stedse Dommen selv; men saasom den
*) Jeg behøver neppe at bemærke, at min Undersøgelse, som her
fremlægges, væsentlig var afsluttet og udarbeidet, før Pastor ^^r-
dama Artikel udkom, saaat den Overeensstemmelse, der vil fore-
findes imellem dem, alene hidrører fra, at vi begge have havt
samme Tanke.
Hans Taasens Proces og den skibyeske Ghrønike. 5
foreligger i tvende forskjellige Skikkelser, der navnlig afvige
fra hinanden i de afgjørende Ord «at være» eller »ikke at
være«, behøves saavel en critisk VurderlDg som en For*"
tolkning af Indholdet, og begge Dele gribe paa mange
Maader ind i hinanden.
Den ene Skikkelse af Dommen er den, Hvitfdd alene
frembyder, som altsaa hidrører fra et Manuskript fra det
16de Aarhundrede. Den anden foreligger j to forskjéllige
Afskrifter, indbyrdes uafhængige af hverandre, og begge
OU trykte,' det ene i det Suhm-Sandvigske Supplement til
Krag Chst. 3 Bist., det andet i NyKirkehist. Samt. 3 Bd.
S.IB; det første er trykt efter et Manuskript i den rost-
gaardske Samling, det andet efter en Afskrift, som Arne
Magnussen har taget af et Haandskrift, der opbevaredes
paa Universitetsbibliotheket og brændte 1728. Det er saa*
ledes to Afskrifter fra Begyndelsen af 18de Aarhundrede,
der stilles ved Siden af Arild Hvitfeld; men den Omstæn-
dighed, at begge disse senere Afskrifter frembyde Afvigel-
sen fra Hvitfelds Redaction i det væsentligste Punct , paa
en Tid, da al historisk Videnskab havde stemplet Hvitfelds
Ojengivelse af Tausens Erklæring som afgjort Vished,
giver en stor Sikkerhed for, at begge Afskrifter i dette
Punct ere paalidelige Gjenbilleder af deres Originaler.
Hvorvidt der ligge tvende eller kun een Original til Grund
for dem, kan neppe afgjøres; thi Afvigelserne imellem dem
ere saadanne, at de vel kunne forklares som Feiltagelser
fra den Afskrivers Haand, som har leveret den i de Suhm-
Sandvigske Samlinger benyttede Afskrift, hvis Mangelfuld-
hed desuden en skjødesldis Aftrykning har forøget; og
indbyrdes ligne de hinanden saameget, at de kunne hid-
rere fra samme Grundskrift. Om dettes Alder og Paalide-
lighed kunne vi Intet sige; men det maa vidne for sig
6 I C. T. Engelstoft.
selv i de ikke faa Puncler, hvor det afviger fra Hvitfelds
Aftryk. Baade for at give en Oversigt over disse og for
at have Actstykket, som vi skulle betragte, for Øie, maa
her gives et Aftryk af Dommen, idet Hvitfelds Aftryk
lægges til Grund*) og Arne Magnussens Afskrift stilles
ved Siden, i Colonnen til Høire, forsaavidt sonn Afvigel-
serne ere af Betydenhed for vore Undersøgelser. De
mindre Afvigelser ere alle omhyggelig afgivne i Pastor
Hørdams Aftryk af delte Haandskrift i Ny Kirkehist. Saml.
3 Bd., S. 13 fgg. I begge sine Skikkelser lyder Dommen
saaledes :
Wi effterskrefne Thyge Krabbe, Danmarks Rigis Marsk,
Predbjørn Podebusk, Hans Bilde, Peder Lycke, Oluf Ro-
senkrantz, Otto Krompen, Johan Oxe, Johan Vrne, Anders
Bilde, Niels Lunge, Holger Vistand, Truid Vistand, Knud
Bilde, Claus Podebusk, Claus Bilde, Ridder(e), Niels Brock
og Knud Gyldenstiern, Danmarks Rigis Baad, offueruerendis
Borgemester oc Raad i Kjøbenhaffn met nogle Borgfere aff
huert Boersmaal her sammesteds, disligeste Borgemester
oc nogle Raadmend aff Malmø etc.
Giøre alle witterligt oc kien- giør alle wittherlig och be-
dis kyndis
met dette vort aabne Breff, at idag her paa Raadhusit
værdige. Fædre met Gud , Danmarckis Biscoper oc Prelater
forsamlit waare oc i rette haffde kaidit Mester Hans Thau-
søq Predicant
for en Skandbog, | for enn skendtzbog,
han nogle Aac forledem vdskreff pc prente lod, i huilcken
han skælder oc kalder dennom Tyranoer, Bedragere oc
haardnackede oc forblindede Knubbe, som ingen Mand
») Chst. d. 3. Hist. Qvartudg. Bl. B, 2—3.
Hans Tausens Proces og den skibyeske Ghrønike.
enten met ord eller gierninger nyttige waare, met maagø
andre haanlige oc skentz Ord, de aff samme Bog opreg'*
nede, som da tilstede waar, Samineledis beklagede Værdige
Fader Hr. Joachim Rønnow vdualt Biscop til Roskilde, at
samme Mester Hans Thaussøn met sin anhenger hjifde
sig befattit met alle Kifcker i KjobenhafTn, besenderlig
Sancti Nicolai Kircke, oc deroffuer skulde Mester Hana
Thaussøn paa Capittels Rus.it i nogle aff Danmarck.i$. Rigl3
Raads næruerelse talit forne Hr. Joac)iim Rqnnow vader;
Øyen met nogle haanlige oc boffroodige Ord, Ibem waarQ
oc nogle Ord aabenbare rørd for oss, som .Menter tiaps
Thaussøn skulde hafTue skreffuit oc sagt, det Høyuerdige
Allers Sacraraent for nær, som. met tuen^e hans bøger da
bevistes oc band sig derfor
da Aarsagede i saa maade,
Endog at en af samme Bø-
ger, efTter huilcken den an-
den skreffuen vaar, band selff
roet hans
for oss bewislihé och band
siig tberfor aarsagede y saa
maade, end dog band eøn a(t*
samme bøger, efiftber bttiloken
ibenn anden skreffven wor,
sielffver niedtt synn
egen Haand corrigerit, vdi skreRuit oc olFuerseet baffde,
at det vaar
for en Skriffueris | aff een skrifTvers
forsømmelse, om der vaar noget vdi forseet, der det
Høyuerdige Sacramento paarørde, Men da
bekjende oc tilstod Mester
Hans, icke at vere del sande
oc værdige Guds Legome
vnder Brøds oc Viins Lig-
nelse
bekynde oc lillstodtt meslber
Hans , atlh wære sandelig
tbett werdige Gudlls legome
vnder brødtz och vyns lig-
nelsse
som en Christelig Prest consacrerer oc y\jer vdi Messe
Embede oc settis eilter den Christelige Romniere Kirckis
8 G. T. Engelstofl.
vedtegt og skicketse baade vdi Monstrantz oc Pixide. Da
effter saadanne sager, klage oc kiæremaal samme Mester
Hans imod gick, bleff der saa paasagt, at hannom derfor
burde at slraffis baade effter Loven oc stande til rette
som Stads Privilegier som Recersser och sthadtz
privilegier
indeholde, vden hues de værdige Herrer Bisper oc Prelater
hannom Naadelig her vdi ansee vilde, saa for Guds oc
allis vor kierlige Bøn skyld omdroge oc foriode samme
værdige Herrer saadan Straff oc Feen, som Mester Hans
for skyldit hafifde, oc met rette lide oc vndgielde skulde,
dog i saa maade, at hånd hereffter icke skal befatte sig
met nogen aff for>* Kircker, der vdi at predicke eller anden
Tieneste at gløre, Sammeledis ey effter denne Dag skrifitie
Bøger eller prente lade i nogen maade, disligeste skal
band giffue sig her aff Stictet inden en Maanitz tid i det
seniste oc siden dereffter ey Sielands eller Skaanske Stict
at besøge, oc builcket Stict band siden enten i Fyn eller
Jutland tilkommendis vorder, skal band icke \åi prente
predicke eller nogit Preste Embede faaretage eller opholde,
eller sig i nogen Kircke indtrenge imod Bispernes Villie^
Vidskaff oc Samtycke oc Befalning. Item bør oc skal
for"^« Værdige Herre Hr. Joachim Rønnow igen til sig
anname oc beholde forneffnde sine Kircker her i Kjøben-
havn saa fri som hans Forfædre , Bisperne vdi Roskilde
aff en Ghristelig skick oc erlig seduane altid tilforn wbe-
hindret nydt oc hafft haffuer, Oc skal hånd skicke oc ind-
sette Prester og Predicanter, som lære oc forkynde det
Hellige Evangelium oc Guds rene Ord, som de antsuare
ville oc bekient vere, disligiste ministrere Sacramenterne,
holde Messe oc anden Guds Tieniste, som Christeligt oc
tilbørligt er vdi alle maade. Giffliit vdi Ejøbenhaffn, Mon-
Hans Tausens Proces og den skibyeske Ghrønike. 9
dagen nest efftér St. Knud Eongis Dag, Aar 1533 vnder
vore Signeter.
Den indre Gritik vil ikke finde noget væsentligt Støtte-
punct for et Valg mellem disse tvende Former af Dom-
men; men den vil altid erkjende, at medens Hvitfeld har
opgivet sin Originals Retskrivning, har Arne Magnussens
eller Universitetsbibliothekets Manuskript den Anbefaling
at have bevaret denne, og ligeledes turde det befindes, at
de fleste af Uoverensstemmelserne (naturllgviis bortseet
fra det omstridte «ikke») have Præg af at gjengive Qrigi«
Dalen med større Troskab og Fuldstændighed end Hvit-
felds ; i ethvert Tilfælde vil den indre Critik ikke af for-
melle Grunde kunne nægte dette Manuskripts Ligeberet-
tigelse med det, Hvitfeld har aftrykt. Det bliver da den
historiske Granskning af hvad der har tildraget sig, der
skal dømme dem hnellem i det Punct, hvori de staae saa
skarpt imod hinanden. Vi begynde med det, som Dom-
men selv frembyder til at løse Spørgsmaalet, om Tausen
sagde Ja eller Nei til den Vranglære, der blev ham tillagt.
Vi have i denne Dom en authentisk Skildring af Ri-
gets Høiesteret, saaledes som den under Thronledigheden
og efter Sagens Beskaffenhed blev sat paa Rigsraadets
Porsamlingshuus paa Gammeltorv den 15de Juli 1533, og
en Deel af denne Dags Forhandlinger fremtræder tydeligt
i den. Af Rigsraadets Medlemmer indtoge kun de Verds-
lige deres Dommersæde; thi Biskoppet'ne og Prælaterne
^are de, som havde anlagt Sagen. Men de verdslige
Raader vare kun faa, saasom Flere allerede havde forladt
Herredagen, og de, som vare tilstede, vare- for største
Delen ivrige Tilhængere af den gamle Tingenes Orden*).
^) itv. Pal, MHUers Grevens Feide. I. D. S. 118.
10 €. T. Engelstoa.
Ilyerkcn Rigets Hofmester, Regjeriogens første Mand, eller
Rigens Cantsler, Justitsens øverste Embedsmand, vare til-
stede. Derimod var Raadet forstæri^et med Borgeoieslere
og Borgere baade af Kjøhenhavn og af Malniø, hvilket
deels var steojmende med den Sædvane, at Kongen gjerne
pptog enkelte Bisiddere af de Byer, hvor Retterthinget
blev sat, deels her formodentlig havde den særegne Grund,
at disse' Byer vare saa væsentlig interesserede i hvad der
blev dømt om de evangeliske Præsters Ret til de Kirker,
de brugte.
Domstolen var det rette Forum, for hvilket Prælaterne
maatte indbringe deres Klage over Æresfornærmelserne,
saaledes som de allerede i Aaret 1530 havde inåsiæyaet
Prædicanterne til at undgjælde for det Samme. iMen
ogsaa for Spørgsmaalet om Embedernes Besiddelse var
Rigsraadet nu blevet den rette Domstol; thi den nye
Reces af samme Herredag, af 3die Juli, havde udtrykkelig
fastsat, at dersom Nogen anmassede sig selv at kalde
Præst eller. Prædiker, skulde ban staae til' Rette for Dan-
marks Riges Raad, og ligesaa Enhver, der maatte tiltage
sig selv et saadant Embede, dømmes som Voldsmand^), —
saalangt var det calholske Hierarchie blevet nødt til at føle
sig efter Forholdene, at det nu, da det ikke længere havde
Pavens Arm at støtte sig til, maatte tage sin Tilflugt til
Landsregjeringen*
For denne Ret havde Biskopf^erne og Prælaterne ind-
stævnet Sans Tmtsen og stode nu som. Klagere; om de
gjorde det personlig eller ved en Befuldmægtiget, kan vei
ikke skjønnes; men ligesom det var Sædvane, at Klag-erne
jselv fremstode i Retten, saaledes nævner ogsaa Beretningen
*) Recessen hos Sosenvmgef gi. danske Love IV. D.. S. 146—47.
Hans TauseDs Proces og den skibyeske Ghrønike. l\
i den skibyeske Ghrønike ved denne Leilighed Actorerné
i Fieertallet*), og navnlig kan man ifølge Dommen ingen*
lunde antage , at Povl Eliesen skulde have udiørt Klager-
nes partes, eftersom Dommene ellers aitid nævne dem, som
træde i Parternes Sted, men her endog udtrykkelig synes
at pege hen paa de alt Nævnte^).
Klageposterne angives klart, men kun som tre, og
efter Sædvane med Klagernes Navne og Klagens Indhold:
alle Biskopperne og Prælaterne klagede over de ærerørige
Ord i en Skandbog, som forelaae, forniodeatlig den Bog,
Tausen havde udgivet 1528 under Tilel af ynkeligt Klage-
maal, og som saameget mere passende kunde kaldes
udskrevet, som den var en Oversættelse. Dernæst klagede
Sjællands Biskop over lovløs Indtrængen i Hovedstadens
kirker, hvorved der baade kan sigtes til Tausens Indsæt-
telse til Præst ved Nicolai Kirke 1529 og til den ved
Herredagen 1530 foranledigede Bemægtigelse af alle Sogne-
l^irker i Byen^). Endelig anklagede den Samme Tausen
for mundtlige Injurier ved en ofifentlig Sammenkomst,
hvorom Intet ellers er bekjendt, men som dog rimeligviis
har været en Indstævning for geistlig Ret^).
Skulde Klagen endnu have indeholdt ét fjerde Punct?
soffl naar Krag siger, at han blev anklaget for en Lære
om Messen og Nadverens Såcrament, der ikke stemte mcrd
') Tam actores qoam j udices. S. B. Dan, II, 592.
') iDe, som da tilstede vare* , maa nemlig naturligst førslUiae^ em.
dem af Biskopperne og Prælaterne, som vare forsamlede for
Retten.
VSee min AfhdI. om Herrredagen 1530 i ThéoL lUtisk. I. Bd.,
S. 48 og t09.
*) Crag. ann. Chr. 3. p. 18. Nec interpellatum in coetu ecclesia-
stico eum æi^oi aliquid respon disse, sed insuper os impu-*
dens etc.»
12 G. T. EngeUtoft
den romersk-catholske Kirkes? Unægtelig følger et Re-
ferat af en Beskyldning for anstødelige Ord mod det bel-
lige Sacrament; men det er holdt i en ganske anden
Form og behandlet vidtløftigere, idet baade Tilsvar og en
Erklæring er tilføiet. Det angaaer Noget, «som han skulde
have. skrevet og sagt (ikke ladet udgaae i Trykken) den
hellige Nadvere for nær.n Det indledes der paa en Maade,
som allerede maa tildrage sig Opmæri&somhed : ingen Kla-
ger nævnes, og det betegnes som Noget, der ved denne
Leilighed blev offentlig forhandlet (aabenbare rørt), som
om det ikke stod i samme Forhold til Stævningen og
Retsacten, som de første Poster. Imidlertid indføres det
ligesom disse med det paaberaabte Beviis »tvende hans
Bøger«, nemlig som det sees af det Følgende, tvende
haandskrevne Exemplarer af een og samme Bog* Men
foruden Gjenstanden og Beviset, anføres nu ogsaa en Re-
cit af Forhandlingen: den Anklagede aaarsagede sig i saa
Maade n, at det, der foreholdtes ham, hidrørte fra en Af-
skrivers Feil, uagtet det fandtes i et Exempiar, han selv
havde gjennemseet og corrigeret, og endelig afgav han en
Erklæring eller bekjendte og tilstod Noget, som gjorde
Sagen klar. Skulde nu dette hele Referat være givet for
at constatere hans Brøde trods Exceptionen og motivere
Domfældelsen? eller skulde det være indsat for at for-
klare, at Retten maatte frifinde ham i dette Punct? Vi
ville forsøge at besvare Spørgsmaalet uden Hensyn til Be-
kjendelsens Indhold, som netop er det Omstridte, og uden
Benyttelse af hvad vi ellers vide om Hans Tausens Lære
og formode om de fremlagte Bøger, hvori der maa have
staaet Noget, som syntes at modstride Troen paa Christi
Xegemes og Blods Nærværelse i Nadveren; vi ville under-
søge alene, til hvilken Side Ordene i Dommen vise os
Hans Taasens Proces og den skibyeske Ghrønike. 13
hen, om de lade vente, ak han retfærdiggjorde sig eller
vedkjeodte sig den anstødelige Lære.
Hvad først Exceptionen mod Beviset angaaer, «han
aarsagede aig derfor », da er Ordet «at aarsage» i det
gamle Retssprog ingenlunde eenstydig med at forklare
eller undskylde; men ligesom Orfeide er Fred, saaledes
er Adjectivet «orsagei eenstydigt med sagesløs, brødefri,
uskyldige); Verbet at «aarsage sig* er med Beviisninger
at fralægge sig Noget^), ligesom det ogsaa bruges udenfor
Retssproget i Betydning af at retfærd iggj øre , gjøre reen
og brødefri ^). Ordene sige saaledes, at Hans Tausen fra-
lagde sig den ham paasagte Brøde eller retfærdiggjorde
sig i dette Punct (• derfor«) paa den angivne Maade. Men
det bliver endnu tvivlsomt, om Retfærdiggjørelsen anføres
som erkjendt af Retten eller forkastedes af Dommerne,
navnlig fordi der fremhæves den unægtelig betænkelige
Omstændighed, at det ene Exemplar af Bogen maatte an*
sees som authentisk og uforkasteligt Beviis. Dersom
denne Bemærkning havde staaet efter Forsvaret (»at det
^) Molheeh, Dansk Glossarium, S. 8, «uden Skyld, skyldfri, sagesløs*.
Jydake Lov ^. 107, aat svsrge En* •enten a^rsage for de Kaaste
eller til Tyv*. En Dom af 1503 {Bosenvinges Saml. af gi. Domroe
I.D., S. 56): -qvit, fri, ledig, løs og aldeles orsage at være*, og
en anden af 1 552 (smstd. S. 203) «at han var orsage i den Sag
og døde en ærlig Mand*.
'1 En Dom af 1537 (hos Bosenvinge 2. D., S. 25— 26), hvor det hed-
der, at den Anklagede 'ikke kunde sig orsage, at han ei havde
taget* det Stjaalne, og senere, at »han ikke kunde sig skjeljigen
orsage eller med nogre Beviisninger undskylde.*
*) Saaledes skriver Bane. Tausen: »thu vill orsage oc forklare tlien-
nom (Paverne) ther, som the ere aldeles vorsagellge (uaarsagelige)
oc ingenlunde staae til at forklare: thu wiU giøre them reene
tlver, som all werden kender dem skidne (Sv. I. Leet. Povl A. 2.
H og Povl £l%esen skriver om Lutheranerne: tall theris vlydelse
orsage Uie medt then evangeliske frl)hed* (Sv.t. HansMich., S. 1).
14 C. T. Engelstoft.
var en Afskriverfeil, endog det stod i det af ham seh
gjennemseete Exemplar«) kunde det mulig antyde, at Ret-
ten fandt Undskyldningen betænkelig; men som det staaer,
foran hans Paastand, bliver det en Deel af hans eget For-
svar, saa at Dommen siger, at han retfærdiggjorde sig i
dette Punct paa den Maade, at uagtet det ene Exemplar,
hvorefter det andet var afskrevet, var gjennemseet af ham
selv, var det dog en Feil fra Skriverens Side, dersom der
var Noget sagt den hellige Nadvere for nær. Et saadaot
Referat af Forsvaret uden nogen tilføiet Forkastelse, anty-
der snarere en Præmis til Frifindelse end til Fordømme/se.
Og naar da endnu en endelig Erklæring skulde om-
tales som Sagens Slutning, venter man snarest den posi-
tive Erklæring, der svarer til Afviisningen af SkriverfeiJe/i.
Den indledes rigtignok med Partiklerne: «men da«, hvilke
vistnok kunde antyde, at i Modsætning til den forsøgte
Retfærdiggjørelse , bekjendte og tilstod han den kjætterske
Mening, saa at Dommerne fik Syn for Sagn. Men na^r
man betænker, at Retfærdiggjørelsen unegtelig kunde see
noget betænkelig ud ved Siden af hans egen Bog, kan
disse Overgangsord ogsaa betegne, at i Modsætning til al
Usikkerhed og Tvivl om det skrevne Ords Beviiskraft, af-
gav han en aaben og klar Erklæring«
Til hvilken Side denne er gaaet, er det brændende
Spørgsmaal. »Han bekjendte og tilstod«, hedder det, og
med disse Ord skulde man ansee det for afgjort, at Er-
klæringen maatte gaae ud paa en Tilstaaelse af den kjæt-
terske Lærdom, han beskyldtes for. Men anderledes for-
holder det sig, naar vi agte paa den Tids Talebrug saa-
vel i Retssproget som udenfor det; og en Læser i det
16de Aarhundrede vilde ikke som vi for disse Ords SkyM
vente det Ene mere end det Andet.
Hans Tausens Proces og den skibyeske Ghrønike. 15
Del passer allerede temmelig slet tii den for os
natiirUgste Opfattelse af Ordene, naar Erklæringens Indhold
er affattet i den afkortede Form, at han «bekjendte og
tilstod ikke at være« Christi Legeme og Blod, istedetfor
at han maatte have bekjendt og tilstaaet at have lærl, eller
al lære, eller at mene, at det ikke var det, og hvorlidet
man end kan lægge fuld Vægt paa den logiske Nøiagtig-
hed i Udtrykket i en Dom, saa er det dog en ualmindelig
haard Ellipse, navnlig i et Tilfælde, hvor Til&taaelsen
skulde gaae ud paa en Benægtelse af det, som Dommerne
og alle Tilhørerne ansaae for en objecliv Sandhed*). Men
Ordene lade heller ikke vente en strafbar Tilstaaelsé. At
hekjende er et Ord^ der ikke bruges i det gamle Lovsprog,
som i vort; det forekommer ikke i jydske Lov, ikke i
Knuds Glosse fra det 16de Aarh.; overalt hedder Til-
slaaelsen der at «vedgaae, gange ved, Vedergængelse og
Vederkjennels**), medens Ordet at bekjende i Rctssproget
betyder at kundgjøre, erklære, saaledes som i denne Dom
selv (i Begyndelsen) og mangfoldige ældre Documenter,
ligelydigt med det almindelige «kjendes»^). I Domme
') Man tænke sig, hvad der er ganske analogt, at en Atheist for Ret-
ten sagdes at have bekjendt og tilstaaet, at Gud ikke er til —
istedetfor at have Iscrt og troe det. Ganske anderledes let falder
Ellipsen , dersom Erklæringen gaaer ud paa det Positive i Over-
eensstemmelse med dét, som Tilhørerne ansee for afgjort Sand-
hed, f. Ex. om man vilde sige: Gal ilæi bekj endte og tilstod, at
iorden staaer stille — inen da forandres ogsaa Betydningen af
Ordet at bekjende og tilstaae.
') Jydske Lov, 2, 18. 40. 61. 91. 96. 108; 3, 69 og saaledes endnu
endog i D. Lov 1 — 15—1. Knuds Glosse i N. D. Mag. iV, 192, 195.
^ F. Ex. i Molbechs og Petersens Udvalg af danske Diplomer S. 9:
en Mand bekender oe betygher at give Afkald paa et Gjeldsbrev
og bekjendes, at han og hans Arvinger intet Krav skulle gjøre,
og S. 83 hvor Dronning Margrethe bekjendes med sit aabne Brev
at have forlehnet en Mand med et Lehn.
16 G. T. EDgelstoft '
forekommer det om Erklæringer og Vidners Udsagn, der
bekjende at have været nærværende og at have hørt be-
kjende, hvorledes en Sag er gaaet for sig^), og det er saa
langt fra, at Ordet skulde indeholde Bibegrebel om Straf-
skyld, at endog en Mands Erklæring om sin egen Uskyl-
dighed kaldes tdet, han har belgendt«^).
Det Samme gjælder om Ordet at •tilataae^. Ogsaa
det er ubekjendt i Loven, o^ i Retssproget forekommer
idelig «at bestaae* baade om Ord og Gjerninger og For-
hold, som paaklages for Retten'), medens derimod Ordet
«tilstaae» foruden den almindeligste Betydning aat iH-
kornnie«, findes brugt om Vidner^) og om Erklæringer
uden alt Bibegreb om egen Skyld, eenstydig med at kund-
gjøre*).
Saaledes ere vi ikke berettigede til at vente fortrins-
viis en Tilstaaelse af Skyld og Brøde i den Erklæring, som
indledes med disse Ord, skjønt deres Brug i denne Be-
tydning unegtelig begyndte ved samme T!\å% Men ideres
Forening betegne de meget mere det Vidnesbyrd, der
») F. Ex.Rosenv. Saml. af gi. D. I.D., S. 55— 56, 307. 4.D., S. 244.
') Smstd. 3. D., S« 137, hvor en Mand, der først i Fængsel bavde
beKjendt at have gjort sig skyldig i Skovtyveriei senere erklærede
sig uskyldig, og denne Erklæring kaldes cdet, som han siden he-
kjendt haver.«
') Cold. Rec. 1558 Art. 20. Eoaenv. gi. Dom. 1. D., S.8a— 84. 113.
150. 185. 205. 226. 2. D., S. 25. 45—46. 50. 55. 3. D., S. 316.
Saa og 1566 i Ny Kirkehist. Saml. 612. 614.
*) Smst. 1. D., S. 61: et Vidne tilstod at have været nærværende
ved nogle Breves Aabning og bekjendte, at der ikke skete Andet
ved denne LeiUghed.
^) Smstd. 1. D 41. 65. 103. 47: en Mand kundgjorde og tUstod U\
Thinge, at han havde havt nogle Gaarde i Pant før den davæ-
rende Panthaver.
«) Saaledes i to Domme af 1537, smstd. 2.D., S. 22 og 26, og 1545
•aabenbare Bekjendelse* (1. D., S. 84).
Hans Tausens Prooes og den skibyeske Chrønike. (7
gi?es Sandheden i Almindelighed, som naar Fovl Eliesen
skriver: »at jeg haver den IVIeDing hverken hørt eller læst
uden af denne Bog, bekjender og tilstaaer jeg med denne
min egen Haandskrift«, eller «jeg bekjender og tilstaaer,
hvor det er en ynkelig og begrædelig Ting, at Kiricen
saare beskjæmmes«^).
Læse vi nu Ordene i Dommen i den Betydning, som
de havde for deo Tid, maae vi vente alene en Erklæring
af Hans Tausen, om hvad han ansaae for Sandheden, ikke
en Tilstaaelse af Noget, han var anklaget for. Men natur-
ligvlis kunde en saadan Erklæring eller Troesbekjendelse
blive ligesaa vel en Tilstaaelse som en Åfviisning af Klage-
posten: lød nu Erklæringen paa at være eller ikke være?
Vi staae alter for det brændende Spørgsmaal, og naar vi
see bort fra Alt hvad vi kunne vide andenstedsfra, og spørge
ber blot hvad Bidrag Dommen selv giver til Besvarelsen
3f det, da er det utvivlsomt, at Erklæringens hele Ind«
hold og Form anbefale meest den Redaction, som udela-
der Ordet ikke og giver den Mening, at Tausen, efterat
have afviist det ham foreholdte skrevne Ord som en Skriv-
^eil, bævede enhver Tvivl ved at afgive det Vidnesbyrd, at
•være sandelig det værdige Guds Legeme, som en christe-
lig Præst consecrerer i Messen og som efter den romerske
Kirkes Skik sættes baade IMonstrants og iPixis.» Thi for
^et Første falder hin ovenfor omtalte haarde Ellipse (at
^®re, istedetfor at lære, at det er) bort, naar han erklærer
^% for den Anskuelse, som alle Tilstedeværende ansaae
for den objective Sandhed. Dernæst undgaaes et andet
*) Skriftet mod Malmøbogen i Sechers Udg. af Povl Kliesens Skrifter
S. 478 og 421, jfr. S. 344: »jeg kundgjør og bekjender, livorledes
jeg Intet vil skrive eller tale med villig og besindig Foragt.«
Hist Tldsikr. 3 R. VI. 2
]g c. T. EngelstofU
Anstød, som de positive Partikler «baade — og* niaatte
forvolde efter en Negation^), ligesom en benægtende Er-
klæring ikke beller vel lod vente den omstæodelige Paa-
viisning af de to Steder, paa hvilke det Hellige ikke skulde
befinde sig, eftersom det jo overhovedet da intetsteds
skulde være. Fremdeles taler den hele kjendellg forcerede
Samling af iildeels overflødige Ord i denne Bekjendelse
for den positive Affatning; thi naar Erklæringen havde
gaaet ud paa at negte Chrisli Nærværelse, havde det været
aldeles tilstrækkeligt at referere, at han forkastede Con-
secrationens Virkning; hvorimod de mange baade theolo-
gisk dogmatiske Ord (sande eller sandeiige, værdige Guds
Legeme — under Brøds og Viins Lignelse — cbristelig
Præst — consecrerer og vier) og den detaillerede Gjen-
nemførelse af Tanken (i Messeembede — den romerske
Kirkes Vedtægt — baade i Monstrants og Pixis) falde na-
turligst i den Erklæring, der skulde gaae ud paa at frem-
hæve Overeensstemmelsen med det almindelig Antagne^)«
Dog — kunde man sige: Modstanderne have formuleret
Bekjendelsen og Referatet, og de kunne just for at for-
stærke Indtrykket af den fornegtende BeHjendelse have
iført den denne solenne Skikkelse I Neppe kan det anta-
ges, thi om vi end ikke kunne Jiægte, at den hele forud-
^) Det maatte hedde: »at det ikke er Jesu Legeme, som efter Romer-
kirkens Skik sættes enten i Monstrants eller Pixis.«
') Man tænke sig saaledes den ovennævnte Parallel med en Atheists
Tilstaaelse for Retten: han vilde dog aldrig, naat han vedgik sin
Lære, betjene sig af Udtryk som »at der ikke er en Hellig og Al-
mægtig, der usynlig styrer Himmel og Jord og er Menneskene
nær og dyrkes og paakaldes i Kirkerne.« Han vilde med faa Ord
udtale sin Vantro. Men dersom han frasagde sig den og bekjendte
sig troende, da kunde han have Anledning til at gjeonemføre sio
JBekjendeise gjennem Conseqveatser, der kunde give den større
Fylde.
Hans TauseDS Proces og den skibyeske Chrønike. 19
gaaeade Disputation og forelagte Spørgsmaal kunne have
øvel Indflydelse paa Erklæringens Enkeltheder, bærer den
dog mere Præg af at være Tausens egen ; navnlig havde
Modstanderne neppe brugt Udtrykket «cbri8telig Præst » og
ikke omtalt den achristelige romerske« Kirke, men sna-
rere talt om en viet Præst og den hellige Kirke i Almin-
delighed— en Form, der ikke blot var dem tilvant^), men
ogsaa aabenbar vilde have tjent til at fremhæve det For-
argende i en fornegtende Erklæring.
Saaledes understøtter ogsaa Erklæringens Indhold og
Form den Mening, at den snarest har gaaet ud paa en
Vedkjendelse af den kirkelige Lære^). Vi skulle nu prøve
denne Opfattelses Forhold til Dommens øvrige Indhold.
Domsconclusionen siges at gjøre den Læsemaade, der
udelader »ikke«, aldeles umulig, saasom den vilde blive
meningsløs som en Dom, der kjendte den Anklagede skyl-
dig, fordi han lærte ret^). Vistnok vilde det være saa,
') Denne Talemaade var dem i den Grad tilvant, at de forviklede sig
i 60 Blem Forlegenhed 1530 ved at beskylde de Evangeliske for
at lære, at den hellige Kirke havde faret vild. (Min Afhandl, om
Herredagen 1530, S. 51.)
^ Den lille Afvigelse imellem de to Redactioner af Dommen i Hen-
seende til Tausens Erklæring, at den ene har «at være det sande
og værdige Guds Legeme*, den anden -at være sandelig det vær-
dige Guds Legeme*, har Ingen Indflydelse paa Meningen: den
sidste turde dog have Fortrinet og er derved et Bidrag til at an-
befale de Afskrifter, vi stille mod Hvitfelds; thi de to Prædicater
•sande og værdige* passe ikke godt sammen, og Forandringen
af sandelig til sande kan let forklares som den nødvendige Følge
af det indskudte •ikke«, ihvorvel Tausen ikke heiler kunde tage i
Betænkning at sige • sande Legeme*, som forekommer oftere i
hans Skrifter (fjr. Børdams Bidrag i Kirkeh. Saml. 3. B., S. 19).
') Hist. Tidsskr. 3. R. 1. Bd., S. 51 Note: -Dommens Slutning blev en
Uting, som om Høiesteret vilde dømme en Morder fri, fordi hnn
havde vedgaaet at have slaaet Manden ihjel*, siger Prof. PiUL
Maller til Forsvar for Hvitfelds Redaction.
2*
20 C. T. EngeUtoft.
dersom Tauaen var dømt for kjættersk Lære, men hverken
Domslutningens Form eller iDdhoid, nærmere beseete, un-
derstøtte den Mening, at han skulde være dømt for Lær-
dommen eller en kjættersk Bekjendelse.
Vi bemærke først, at Domslutningen indledes med de
Ord <cat saadanne Sager, Klager og Kjæremaal gik Hans
Tausen imod»; men her 'fattes aldeles, hvad man netop
meest skulde have ventet, ifald han havde vedkjendt sig
den kjætterske Lære, nemlig hans egen Bekjendelse, hvil-
ken Dommene ikke pteie at lade uomtalt, hvor den ellers i
den Tids Procedure fandt Anvendelse, og som her saa-
meget mindre kunde udelades, som det just var den, der
skulde have afsluttet det tvivlsomme Beviis af den skrevne
Bog. De Ord, der anføres som Grund til Domfældelsen,
ere netop saadanne, at de vise tilbage til Retssagens
egentlige og formulerede Poster, filager og Kjæremaal
over Fornærmelser og uberettiget Overgreb, som om Alt
hvad der ved Siden deraf «var blevet aabenbare rørt* i
Retning af Religionsdisput, ikke kom i Betragtning, men
ansaaes som afsluttet med Referatet om det Passerede^).
Og nu Dommens Indhold. Der er ikke et Ord, der
lader skimte, at den Indstævnte blev dømt for en kjættersk
Lære. ^ Han blev kjendt skyldig efter oLoven og Recessen
og Stadsprivilegierne*; men dette er ikke de Retsnormer,
hvorefter Kjætteri skulde dømmes. Loven og Stadsprivi-
legierne kunde dictere Straffen for Æresfornærmelser^), og
*) For det Følgendes Skyld vil jeg ikke lade ubemærket, at den ski-
byeske Chrønike just siger, at da der Intet kom ud af Religions
DisputaUonen, blev han dømt for •Kjendsgjerningers aabenbare
Vidnesbyrd", rebus impiis palam testantlbus. '
^) Bye Privilegier nævnes som Retsnorm for Injurier, Boaenv. gi.
Domme 1. D., S. 227.
Hans Tausens Proces og den skibyeske Ghrønike. 21
Recessen, den nylig udstedte Herredagsreces, satte Volds-
bøder paa uberettiget Indtrængen i Kirkeembeder og Kirker ^).
Eirkeloven nævnes ikke med et Ord, saalidet som Guds
Ord eller den christelige Kirkes Lære. — Fremdeles stil-
les Bisperne og Prælaterne (Sagvoldere, efter den Tids
Sprogbrug) ligeoverfor den Ijidstævnte, som i en privat
Sag: de . faae Dom over ham, men Dommerne aftinge
dem den yderste Ret, og saaledes som det kun kan skee
i den private Proces's Form. Og disse Kirkens Repræ-
sentanter afstaae fra den yderste Ret «for Guds Skyld*
og apaa samtlige Dommeres » (eller den diclerende Majo-
ritets) Forbøn; men var Dommen begrundet paa en kjæt-
iersk, elier vel endog i den Tids Øine blasphemisk Be-
kjendelse, tager det sig besynderligt ud, at Kirkens Mænd
gjøre det tifor Guds Skyld«, og neppe skulde man troe,
at Dommerne ' vilde bede saa eenstemmig for en overbe-
viist Kjætter. Kun ved den hidsige Stridsmand, der havde
glemt Ærbødigheden og overskredet Retsordenens Skran-
ker (tildeels for at følge Folkets Kald), kunde der være
Sted for Overbærelse med menneskelig Skrøbelighed. —
Og endelig Straffen, som blev sat istedetfor Lovens Stræng-
hedl den passer allermindst til en overbeviist Kjætter.
Ban skulde opgive sit Embede, ikke befatte sig med Ho-
vedstadens Kirker, ikke lade sig finde i Biskoppens eller
Ærkebiskoppens Stifter, maatte Intet skrive og ikke præ-
dike eller tiltage sig geistligt Embede nogetsteds «'uden»,
lilføies der, »vedkommende Biskops Villie, Vidende, Sam-
tykke og Befaling«. Altsaa han blev dømt fra det Em-
bede, han imod Biskoppens Villie havde tiltaget sig, og
*) Det er et kjendeligt Fortrin, den haandskrevne Dom har i dette
Panct fremfor Hvitfelds, som udelader Recessen.
22 C. T. Engelstoft
der blev paalagt ham BaaDd, Bom skulde hindre ham i at
fortsætte Fornærmelserne i Ord* og Skrift; men det var
saa langt fra, at han blev dømt fra geistligt Embede i
Almindelighed, at Dommen selv endog forudsætter, at en-
hver af Landets Biskopper kunde stede ham til Embede
igjen — Noget, som dog aldrig kunde have været. udtalt
i Dommen selv, dersom han var dømt som Kjætter. Vi
slutte deraf, at Dommen ikke kan have været motiveret
ved en Bekjendelse, som ikke blot de Catholske, men
ogsaa de Lutherske vilde have stemplet som en bespotte-
lig Tale, og at. han altsaa heller ikke har ført den.
Dog er der eet Punct i Dommen, hvortil endnu en
Indsigelse kunde knytte sig. Der er Tale om en stræn*
gere Straf, som han egentlig havde fortjent, og skulle vi
troe den skibyeske Chrønike, var det Dødsstraf, paa hvil-
ken Dommen efter Lovens Strænghed skulde have lydt.
Skulde da ikke deri ligge et Fingerpeg, at han dog blev
dømt som Kjætter eller Bespotter? Ingenlunde, thi det
paaklagede Skandskrift' var tilstrækkeligt til at begrunde
Paastanden paa Livsstraf. Enten Grunden skal søges i et
Talionsprincip , som ofte fandt Anvendelse i Æressager,
eller i den romerske Rets, som sætter Dødsstraf for Pas«
qviller og Skandskrifter, saa var det i det 16de Aarhun-
drede «af gammel Tid« anseet for « halsløs Gjerning* at
skrive og digte Skandviser^), og tvende Præster bleve 40
^) Boaenvinge Oplysn. til Dommen over Mest. Jacob Nielsen i Dan-
ske Mag. 3. Ræl^lLe, 3. Bd., S. 169 fgg. og O. Mullers Afbandi. i
Jurid. Tidssiir. 18. Bd., S. 33 fgg. Det kan tilføies navnlig til Ro-
senvinges Oplysninger, at det af ham paaviste Talionsprincip er
formelig optaget i de Norske Love: Hag. Adelsteens Gulethingslov,
Kirkebalken c. 21 og Magnus Lagabæters Guleth. L. Manhelge-
balken c. 24.
Hans Tausens Proces og den skibyeske Ghrønike. 23
Åar efter ReformationeQ straffede paa Livet for ærerørige
Beskyldninger, den Ene mod en Lehnsmand, den Anden
mod en Biskop'). Biskopperne og Prælaterne kunde der*
for 1533 vel have nedlagt Paasland paa Livsstraf, idet de
fremlagde den Bog, de kaldte en «Skandbogi», og denne
Paastand kunde Retten see sig nødt til at tage tilfølge,
naar ikke de Fornærmede selv havde • villet lade sig til*
fredsstille med Mindre. De vare udentvivl nødte til at gjore
det ikke blot for Guds Skyld, men ogsaa for deres egen;
men at der kunde være Tale om at eftergive Dødsstraf,
er intet Beviis for, at Hans Tausen blev dømt for sin
Lære.
Dette Resultat af Granskningen af Dommens Indhold
stadfæstes nu ogsaa ved Betragtningen af de Forhold,
under hvilke den fremkom, og den Anvendelse, som den
fik. Tausens Proces var den første- Frugt af den 1 1 Dage
tidligere af en Deel Rigsraader underskrevne, men maa-
skee aldrig formelig udfærdigede Reces^). I denne var
Intet statueret om Lærebegreb eller Tro, aldenstund Bi-
skopperne netop forpligtede sig til at beskikke Prædicanter,
som kunde lære Menighederne at leve efter det hellige
Evangelium; men deels var Reformationens Fremgang
standset ved den Beskjærmelse, der tilsagdes det Gamles
Levninger, deels var den evangeliske Frimenighed truet
ved Gjenoprettelsen af Biskoppernes udelukkende Ret til
at beskikke Præster for alle Menigheder og ved de Recla-
mationer af Kirke-Eiendomme, der stilledes i Udsigt. Den
betegnedes derfor rigtigen af de Evangeliske som adeu
') De bekjendte Processer i Pant. Kan. ^ Eccl. Dan. 3. D. 429. 504. og
Bosenvinges gi. Domme 3. Saml., S. XI og D. Mag, a. St.
') PaL Muller. Grevens Feide 1. D., S. 106--i07.
24 C. T. EngeUtoft
uredelige og uchristelige Reces over, Guds Ords Forkyn-
dere og Opholderen ; thi, det var imod disse, at Regjerin-
gen forbandt sig til at yde Biskopperne Statsuiagtens Bi-
stand, idet den skulde straffe saavei dem, der paa egen
Haand kaldede Præster, som dem, der paa saadaot Kald
overtoge Embeder. Om og hvorvidt Biskopperne i Tiden
kunde fortrænge den lutherske Lære, maatte beroe paa
den Anvendelse, de vilde og kunde gjøre af deres gjen*
oprettede Jurisdiction over Kirker og Læreembedet; meo
Andet indrømmede Recessen dem ikke. Var 6er nu endog
dem, der meente, at det havde været det rette Øieblik til
at knuse den lutherske Lære med Statsmagtens Arni, og
derfor vare lidet tilfredse med Recessen, saameget mere
som de ikke ganske forlode sig paa Biskoppernes Nidkjær-
hed og Energie, saa kunde dog de Besindigere finde 9 at
Veien var banet, og ønske den belraadt uden Forhaling.
Man kan derfor let forstaae, at Biskop Bønnaw kunde lade
sig bevæge til at benytte Rigsraadets Samling til at er-
hverve den første Dom og statuere et Exempel paa deo
Mand, der fremfor Alle havde trodset hans biskoppelige
Myndighed og opført sig selv som Biskop i sin Kreds, og
desuden turde Tatisena Stilling i Hovedstaden let have
forekommet ham saa stærk, at ban behøvede en Bøiesierets
Kjendelse for at Qerne ham som den Første og For-
nemste af de selvkaldede Præster. Men til at anklage
ham for kjættersk Lære, var der hverken Tid eller Sted.
Recessen havde ikke slemplet hans Lutherdom som For-
brydelse eller gjort Rigsraadets Rettertbing til en Domstol
for Lærdomme. Det Rettertbing, som blev sat, havde saa-
lidet Præg af et Tribunal for Lærdomme, at ikke engang
Rigsraadets geistlige Medlemmer loge Sæde i det elier
andre Høilærde eller Geisllige vare tilforordnede, medeos
Hans Tausens Proces og den skibyeske Cbrønike. 25
de tilkaldte Bisiddere kuD vare Mænd, som kunde have
Deel i den borgerlige Retspleies lavere Instants, -Bythinget.
fler kunde kun være Spergsoiaal om Sager, som laae
indenfor denne Rets Omraade, nemlig Ære og Eiendom
eller Besiddelse, og saaiedes angiver ogsaa Dommen selv
Stævningens eller Anklagens Indhold. Det var et ganske
andet Slags Domstole, for hvilke Lærdomme og kirkelige
Forseelser maatte paakjendes: da Erkebiskoppen senere i
Kraft af samme Reces begyndte at forfølge skaanske Præ-
ster, lod han dem indstævne for Capitlet og dømme for
Overtrædelser af Kirkens Love^). Men for Rigsraadets
Rettertbing kunde af kirkelige Sager kun xlen ene føres
frem om lovlig eller ulovlig Besiddelse af Kirkerne.
Naar der nu alligevel i Dommen er indløbet et Stykke
om et theologisk Lærepuncl^ kan det nok lade sig for-
klare, naar det b^tr^gtes som liggende udenfor den egent-
lige Retsact og kun som et Indskud, Tausens Venner
bave indbragt, fordi det var nyttigt og fordeelagtigt for
ham; men altsaa ikkun, naar det har havt det positive
Indhold. Thi vi vide fra andre Sider, som det nærmere
6kal paavises i det Følgende, at denne Retssag udviklede
8ig til en theologisk Disputation, ttldeels ifølge Sagens Na-
tar, eftersom baade de paaklagede Æresfornærmelser og
Overtagelsen af Kirkeembedet væsentligt afhængte af den
chrl6lelige Berettigelse, tiideels fordi en vidcregaaende Be-
stræbelse fra de Gatholskes Side benyttede Leiligheden til
^t forsøge en Forkjættrelse. Naar da under disse For-
handlinger et enkelt Pauct af det, som «blev aabenbare
') Saaledes de Tre, om hvilke P6d&r Lauridsem Expostulatio ad
Ganonicos Lundenses handler; de bieve dømte, fordi de admini>-
strerede Nadveren sub utraque, forkastede nogle af Kirkens Sacra-
meoter, og fordi de havde giftet sig.
26 c:. T. Engelstoft
rørt,* havde et betænkeligt Udseende, men opløste sig paa
den meeat tilfredaatillende Maade, kan man ikke finde det
beBønderligt, om Tausens Venner have forlangt baade Be-
skyldning og Forsvar indlemmet i Dommen, for saaledes at
gee det constaterot, at han ogsaa i det Punct førte en
øgte luthersk Lære. Derimod kan dette Stykkes Optagelse
i Dommen ikke forklares, dersom hans Bekjendelse skulde
have lydt som i Hvitfeldø Aftryk, undtagen man yU sta-
tuere, at han blev stævnet og dømt af Rigsraadets Retter-
thing for et Lærepunct, hvilket er i Strid med de Forhold,
under hvilke Dommen blev afsagt, og .med Domslutningens
egen Taushed om den kjætterske Lære og Bekjendelse.
2.
Historiens Vidnesbyrd.
Hvorledes Tausens Domfældelse har været forstaaet af
de handlende Personer og Samtidige, vil dernæst være et
Moment til at danne vor Mening om- dens Indhold. Be-
tragtedes den som en Dom over en Kjætter, der førte en
Lære, som baade Lutheraner og Gatholiker fordømte T eller
betragtedes den kun som en Dom, der fjernede en Ube-
rettiget eller borgerlig Strafskyldig fra hans Embede?
Neppe var den Maaned forløbet, der iVar sat ham som
Frist, inden Hans Tauaen blev gjenindsat af den samme
Biskop Rønnow^ der havde anklaget ham og faaet Dom
over ham, alene paa Vilkaar, at han ikke maatte føre
Skjends-Ord og Tale mod Bispen, Prælater og Præster, og
skulde være Biskoppen hørig og tro som hans Prælat, men
iøvrigt prædike Guds Ord rettelig og klarligen — uden at
der er Tale om nogen Vildfarelse eller anstødelig Lære,
Hans Tausens Proces og den skibyeske Ghrønike. %1
som han skulde tilbagekalde elier afholde sig fra ^). Hvor-
megen Vægt man end vil lægge paa de troende Forhold
og personlige Indflydelser, saa maatte det dog være umu-
ligt baade for en Biskop at indsætte og for Rigets Hof-
mester at fordre indsat en Mand, der ved Rigets Heieste-
ret skulde være dømt for aabenbar Vranglære, endog uden
nogen Tilbagekaldelse: men den heftige Stridsmand og
Frimenighedens Præst kunde de vel indsætte, naar han
forpligtede sig til Fredsommelighed og Underkastelse under
den geistlige Øvrighed, om endog det stræng calholske
Parti maatte ansee det for en utilgivelig Svaghed og Lige-
gyldighed for det kirkelige Lærebegreb ^), og Rønnow selv
faodt det nødvendigt at betrygge sig ved et formeligt Til-
sagn om Rigshofmesterens Beskjærmelse , idet han brød
med Herredagens Grundsætninger. De, som mene, at
Tausen blev dømt for sin Bekjendelse, have følt Savnet af
den fornødne Gjenkaldelse ') , men ligesom Historien ikke
kjender den, saaledes stadfæster Taitsens Revers til Bi-
skoppen paa det Klareste, hvad de handlende Personer
betragtede som Processens Kjærne og Dommens Indhold.
Det hedder i denne: »efterdi jeg mig udi nogen Brøst og
Forsømmelse forseet haver imod værdige Herre Hr. Joa-
chim Rønnow, og Hans Naade derfor] mig for Danmarks
Riges Raad haver ladet kalde udi Rette, saa blev mig til-
demt og forlagt at vige Kjøbenhavn og Sjællands Stift« —
*) Tausens Revers til Biskop Rønnow og Mogens Qjøes til Samme/
Bvitfeld Bl. C.
') Dette er den sklbyeske Chrønikes Kritik over Rønnows Handling.
8. B, D. n, 593.
*) Lhurup vindiciæ pro Dania orthodoia Maaii, 1692, p. 81 yttrer
den Formodning, at Tausen har tilbagekaldt, og hos åtøUerua Cim-
bria literata t. 2, 887 bliver det en Kjendsgjerniog 1
28 c. T. Engelstoft.
•
Ord, som tydelig udelukke, at han skulde være stævnet
eller dømt for en særegen anstødelig Lære. I
Af samtidige Qislorieskrivere kunne vi naturligvis ikke
her paaberaabe os den skibyeahe Chrønike^ da det er dens
Troværdighed 1, de tte Punct, der benægtes. Et andet Øien-
vidne bar derimod efter faa Aars Forløb beskrevet denne
Dags Optrin, saaledes som de stillede sig for den Frem-
mede, der betragtede, hvad der foregik, udenfor Retssalen.
Eeimer Kock^) omtaler det hele Foretagende soai en Be-
gyndelse, Iligsraadet gjorde til at drive de evangeliske Læ-
rere og Prædicanter, som Kong Frederik havde begunstiget,
ud af Riget; derfor kaldte de Hans Tausen for sig, men
Kjøbenbavnernes Holdning var dem for fast og truende;
Higsraadet og Biskopperne saae sig nødt til at opgive dette
Foretagende og lade Pr.ædicanten blive ^). Det er klart, at
') Om hans GhrøDike see PaU. MiiJUers anførte Stadier i dette Tids-
skrift. 1. Bd.
*) Det hele paagjældende Styklce af denne utrykte Historie, S. 411— 13,
hvilket Jeg skylder Bibliothekar Bruuns yeivillige Meddelelse, lyder
saaledes:
Auerst de Rickessrath giengen de wlle mit 2 wichtigenn stu-
ckenn vm. Thorn ersteiin beaibeideden vnd trachten se mit allem
ernste wo se de Euangeliske Lerer vnd Predicanthenn, So Ko.
fred. ane billen vnde vulborch D. bischoppe vnnd des Rickessrads
hadde nicht allene tho Copennhagenn men ock auer dat ganotze
Ricke ingeforeth wo se de mochtenn vt dem Rycke quith wer-
denn derhaluen se tho Copennhagen vp Johannes einen Predi-
cannthen mit Namen M. Jotiann Thawsen vp dem Radthuse vor
sick heddenn und gedachten dennsuluigeiin ghodenn man vm dat
Leuenth tho bringenn vnd also de Euangeliske Lere vth derStadt
vnnd dem Ricke tho bringenn duth dede denn Borgern tho Co-
pennhagen gantz wee ein ider rustede sick in sinem Huse aise
he Idt ghcuen vnd nemen wolde Wennthe se wusten ein Rickess-
rath wurde idt bi den Predicanthen nicht blluen lathenn sander
worden ock ere tirannie an velenn bdrgern bewiseth hebben der-
haluen quemen ock vel ahnn Jurgen Wullenueuer begherdffl
ghoden Raedt. Jurgen Wullenueuer sannde balde ahn de lubb:
Hans Tausens Proces og den skibyeske Chrønike. 29
denne Forfatter kun seer en Indskriden mod Tausen som
lather&k Præst i Almindelighed, ikke som Den, der an-
klagedes for en særlig anstødelig Lære.
Et andet samtidigt Skrift kan jeg med Hensyn til det
specielle Spørgsmaal om Tausens Erklærings Indhold ikke
forbigaae med Taushed, skjønt det formedelst sit Forhold
til den skibyeske Ghrenike maa-synes at underligge samme
Dom. Det er den forkortede eller omskrevne Bearbeidelse
af den skibyeske Chrønike , som er trykt i Ludewiga reli-
quiæ manusc. t. IX. Vi maa lade det fuldkommen uaf-
gjort, i hvilket Forhold den egentlig staaer til Povl Eliesen
og hans store Chrønike, aldenstund Prof. Pall. Muller
endnu ikke har seet sig istand til at oprede det^); men
det synes utvivlsomt, at den, som har skrevet den korte
Eitract af Beretningen om Tausens Proces, ikke kan have
vidst Noget om, at Tausen havde aflagt en zvlngliansk Be-
kjendelse og derfor var bleven dømt. Ved at gjentage den
skibyeske Chrønikes Ord om denne Retsact, tilføier han:
«ut fertur* ved Ordet convictus, idet han skriver: Joh.
Taus. in jus vocatus convictusque , ut fertur, atque exilio
Scbepe gebotti dadt de Lanndessknechte vnd Bosslude mit erer
vero by x: xij spildern kamen tho Copenhagen in Jodoch alse dat
se Yor dem Radthuse quemen dar de Rickessrath sampt den Bi-
schoppen werenn Tor auer scholden ghan aidus quemm auer 2000
Hanne binnen Copenhagen eer slck de Ryckessradt dar vor hodde,
alse auerst de Rickessrath ynd bischop duth vornemen, hebben
se ere vornementh augegheuen vnnd denn Prediger bliuen lathenn
de ganntze Stadt vrouwen vnd menner hedden sick vp dath olde
marketh vorsamleth vnde woldenn seen wo idt erenn Predigher
ginge vnd so denn Pred. were wes quades Twedder varen vann
dem Rickessrade hedde nemanth dar van gekammen wenn the ^o
de gemene man den Rickessrath vnde intsundrighe de bischoppe
^nd ereMonneke grotede alse se vann dennRadthus quemen dath
hebbe ick mit minen oren gehort vnnd mit minen ogen geseen.
*) Sammes Studier i dette Tidsskr. 1. Bd. S. 5.
30 GT. Engelstoft.
condemnatus est. Saaledes som delte Ord convictus staaer
i den store Chrønike, kan det vei ikke forstaaes ud«a om
Beskyldningen for Æresfornærmelsen , thi Chrøniken for-
tæller, at han fragik alt, hvad der vedkom Læren; men
naar det her, for at formilde Beretningen, gjøres tvivlsomt,
om han ogsaa virkelig blev overbeviist, maa det i Tanken
være henført til de disputable Ting; men da kan det kan
stilles tvivlsomt i det Tilfælde, at han ikke har aflagt no-
gen kjættersk Bekjendelse, formedelst hvilken han blev
dømt. £nten det nu er Povl Eliesen selv eller en AndeB,
der har gjort dette Udtog, slutte vi med Føie, at det ikke
var i den Tids Bevidsthed, at Hans Tausen selv havde
gjort en Bekjendelse, for hvilken han blev dømt. .
1 det Hele er den Taushed, der hersker i al Historien
gjennem det hele 16de Aarh. om denne mærkelige Be-
kjendelse , et meget talende Beviis imod den. Det vilde
lidet slemme med den shibyeake Chrønikea Character at
fortie den. ved en forsætlig Løgn; thi det glødende Had
til Tau«en vilde have fundet en Tilfredsstillelse i at frem-
drage et Kjætterie, som gik langt videre end hvad vi an-
detsteds see Povl Eliesen regne til. Lutheranismen^), og .
det bittre Had til Rønnow vilde have kunnet tilfredsstille i
sig end mere, dersom han kunde siges at have gjenind-
ført en for saadant aabenbart Kjætterie fordømt Mand. ,,
Hadet nøies 'med at laste, at den lutherske Præst blev t
gjenindsat tiltrods for Rigsfaadets Dom. Tausen vedbliver
at staae i den meest uindskrænkede Anseelse, stillet paa
de betydeligste Poster ved Kirke -Ordningen, i Roeskilde ^
4
I
II
») Han skriver i Malmøbogen, at Lutheranerne vare enige med de
Catliolske imod de Zvinglianske, see nedenfor. '
Hans Tausens Proces og den skibyeske Ghrønike. 3]
Og RjøbenhavD, bliver 1542 Biskop, og intet Ord forlyder
oiD nogen Betæakelighed^).
Selv Arild Hvitfeld^ der meddeler Dommen med det
mærkelige aikke«, bar ikke opfattet Dommen som begrun-
det paa hans Bekjendelse. Han seer i Tausens Proces
som Reimer Kock blot det mislykkede Forsøg paa at for-
trænge de lutherske Prædicanter, og Den, som forfattede
Registret til Folioudgaven, forstod hans Beretning saaledes,
at Tausen blev «dømt for sin publicerede Bog mod Bi-
sperne.« Hvitfeid synes slet ikke at have havt Øie for
Betydningen af Tausens Erklæring — et Beviis for, at der
ikke i den historiske Bevidsthed levede nogen Tradition
om hans Zvinglianisme ^ , eller ogsaa maaskee et Beviis
for, at han selv har læst Tausens Erklæring uden (let a ikke »,
M En ny Grund til, at han ikke blev Biskop strax, er angivet af
Rørdam (i Ny Kirkeh. Saml. S. 22) nemlig hans politiske Stilling
ved Kjøbenhavns Overgivelse, ifølge hvilken ban ma.atte amneste-
res; men jeg betvivler dog, at der lagdes saamegen Vægt paa
denne Omstændighed; Mst. Jørgen, Jensen Sadolin fik et lignende
Beskjærmelses-Brev {JD, M, 3 R. VI, 45) og blev dog Biskop strax.
^ I Evitfelds Text er der ved det her omhandlede Sted af Dommen
lilføleti Randen: »Papistiske Mening om Sacramentens urette Brug*-
— som om de Ord om Monstrants og Piiis vare dé mærkeligste
i Bekjendelsen. Man maa antage, at dersom han har læst det
omtvivlede «ikke» i sin Afskrift af Dommen, har han troet deri at
see en god protestantisk Bekjendelse imod de papistiske Misbrug;
ihi det er fuldkommen vist, at Tausea kunde have erklæret det,
som opbevares i Montrants og Pi&is, for ikke at være Jesu Legeme
og Blod; men for en næimere Betragtning kan denne Opfattelse,
som ogsaa endnu har Medhold (dette Tidsskr. I, S. 51) ingenlunde
bestaae, da det ikke alene er Elementerne efter Handlingen, der
l^es om, men ogsaa det Brød og Vin, -som en christeiig Præst
consecrerer og vier«, altsaa Elementerne under Handlingen. Tau-
sens Erklæring bliver zvinglisk, dersom hiint 'ikke* er rigtigt, og
<^et stod klart for ham selv (». nedenfor).
32 C. T. Engelstoft
som bans Aftryk nu frembyder^). Skrivfeil og Trykfeil i
DocumeDter ere ikke sjeldne hos Hvitfeid.
Codnu Conrad Aslac (Axelsen) gjentager i sin Refor-
matioDstale 1617 Uvitfelds Portælling, at Forfølgelsen af de
lutherske Præster begyndte^ med Tausen, uden at omtale
hans Lære om Nadveren. Men paa denne Tid kom den
ind i Historien. Niels Krags endnu dengang utrykte Chri-
stian den Tredies Historie bliver vel endnu staaende ved,
at han blev stævnet, fordi Biskopperne i Tillid til den nye
Reces vilde fjerne de ukaldede Prædicanter, og han for«
tæller ikke, at han blev domfældt for nogen særegen Lære;
men ligesom det er klart, at han har havt Herredagsdom-
men for sig (formodentlig i Hvitfelds Aftryk af 1595), saa-
ledes lader han Tausen holde en Forsvarstale, hvori ban
lader ham erklære sig om Nadveren endnu haardere end
i Dommen selv, dog, som det synes, betragter ban det
kun som en Protest mod calholsk Kirkelære^). Det var
forbeholdt H. P. Reseniua at bringe Fortællingen i StiiL
IsmLutherua triumphans ^ ved 1533, beretter han, at Povl
Eliesen beviste udaf en dansk Bog af Tausen, at ban holdt
med Zvinglianerne og nægtede Jesu sande Legemes Nær-
værelse i Nadveren, og at han derfor blev dømt i Land-
flygtighed °) — en Beretning, der vel indeholder næsten lige-
>) I saa Fald kunde Rand -Anmærkningen betegne hans Forundring
over Reformatorens Tilnærmelse til catholske Meninger.
') Sub specie panis et vini in missa a sacerdote consecrati non la-
tere vel incladi corpus et sangvinem Dominicum, nec arculo vaJ
pyxide. fol. 18. Han giver intet Andet, end hvad Hvitfeid har, og
er ikke engang ganske nøiagtig deri. Saaledes lader han Tausen
foruden Skriveren give « Bogtrykkeren* Skyld for det paaklagede
Ord, skjønt det var en haand skreven Bog.
') Luth.tr, K. 6. Tausanus, quém ex ipsius libro Danlco probarat
idem Paulus cum Zvinglianis facere et negare præsentiam veri
Hans TauseDS Proc^ø og den , siibyeske Ghrønike. 33
saa m»i]g^ Feil øaiø) OtiåhU oKbd: dog blav gjento^t,« As-
laca ChroQQlogiey, hQm> ifiSi^ ieieémM ban« AeforoiaiiOB«-*'
tale^), pg: bAT- Jieb^dit) sio fte4« iHtøtorion^ ooi siao endog
( >
corporis Christi in Sacramento cpenæ Doipaini, ut condemnatus.
propterea excedere jussus eét' ' * ' ' ' • ^ •
*) Det i^ar ikke> af en Bog", t»én al hTBd Håri %fit<!e'bkr^vet di taK,
at der hentedes Beviis for, at ban havde gaaet den hellige Nadvere
for nær; Bekjendelsen var ikke aftvunget ham ved Beviser udaf
en Bog om Nadveren, men fremkom som en fri Udtalelse; det
var ikke for denne Lære, han blev dømt, Landflygtigheden var
ikke den væsentlige Straf, men Afsættelsen fra Embedet. Dersom
Resen har havt andre l^lder {s(iia"Vx(iV PaU, MiiUer mener S. 52)
end netop de to private Breve, som vi senere skulle omtale, saa
har han ikke havt goUe fiilder -, hulket ' han då Ikke heller havde
') Hvqr Ijemmed og.ufo{:staa.et deni^e nye ^undsk^bier er ai)]i)rjag]t,.
er klart. Det hele Aars «Kirke-Chrønike* lyder nemlig saaledes:
•Itf. Hians Tausøn prædiker frit Bvångelinm i Sj^llåml. ' '
Bisperne- kHige .offuer [fi)lberf4»i!^];QA, nseest offuef<.M< Haas
Tausøn. , ,
' M. Hans Tausøn forvisis Landet. Huor effter de Lutherske
Predicanter blefibie forfulde i Skaaoa oe qndensifetfsi '
M. Hans Tausøn kommer tU sin Bestilling igj^<>:; ,
M. Hans Tausøn dømmis, fordi band nectede Ghristi nærvæ-
reléef i nadveren. Meh hånd' kom til naade igjeh.* ' '
, .,Qpt J(aiVJ»eppe miskjendes, At,heIeAaret9lili8t9rle Allerede var
afsluttet, føf den sidste Antegnelse I^om til: Tausen betragtes deri
alene som Luthersk Præst, der prædiker, landsforvises og gjen-
indsættes, ligesom Kaité bléte^<^fulgi|» afhdehstettd ler Evafage<J
liels Sky^« ganske aom i Jubeltalen^ selv«. Men-sfui kommer eo.^
Dy og ingenlunde vel passende Oplysning bag efter, naar det til-
føies, et han dømtes for én særlig Lære, og hvad dei^ alt var an-
ført, at baxi kotn til ein Beetililag igjen, gjenteges nu Idfiil sørh
derlige Form, at »han kom til Naade igjen«; man spørger billi-
gen, hos hvem han kom til Naade? hos Biskoppen, som modtog
hspn uden.^|,.Til<)^eiKald9l^e<af.Kjetteriei?)-hoii Doflbnmttciw »Herre-
dagen, som var oplø8:t s(r9,x eOer DokQmejif Håstorieo ^eAfltdf' in-
gen Naade, njep ki^n Folkets q^,J^agj[^a|erne8yi%,^^..djBn|legt,
der bragte den^ afsaUa Lutheraner tilbjigc^ til .^fti EnM)^ft. , v
34 G. T. Engelstoft
ofte er gaeet let hen o^er denne Erklænng som en Ind-
sigelse mod den catbolske Transenbstantiation alene ^).
Etter denne Oprindelse vender det Spørgsmaal tilbage,
om ikke den hele Beretning skyldes en Feilskrifl eller en
Trykfeil i Hvitfelds Aftryk af Dommen? Den almindelige
Historie tilsteder det fuldkomment'); vi skulle nu see,
hvortil Reformationeoe Literairi^BUtorie forer.
3.
LitenirUsterlea.
Heforraationstidens Literairbistoric maa Qaturligvii's
kunne oplyse, baade hvilke Spergsmaal der rimeligeD kunde
forelægges Hans Tausen, og hvad Svar han maatte gi^Q
paa dem; men foruden deUe, som tildeels allerede af An-
dre er paaviist, frembyder den ogsaa et enkelt Optrin i
den polemiske Skriflvexel, der kaster et mærkeligt Lys
over Forhandlingen paa Herredagen 1533.
Det ligger nær for vor Tids Bevidsthed at tænke os
Kampen mellem Catholikerne og Reformatorerne om Nad-
veren som en Strid om den catbolske Transsubstantiation
og derfor at vente dette Spergsmaal forelagt Hans Tauseø,
hvorved bans erklæring, saa naturlig maatte blive dea be-
nægtende, som Bvilfélds Dom indeholder. Men de sirede
ikke om Transsubstaotiationen. De strede om dens Conse-
qventser: Messeofferet, Enemessen, Forvaltningen sufo una
>) Saaledes Bøn Tauseng Levnet S. 6^. Blæk Suhr Taus. Lev. S.
XXXIV og mulig BvUfM, s. ovenf. S. 31. .
') Et Par private Breve, som kunne synes at itldeholde Spor af denne
Sag, har jeg ikke overseet, men de skulle blive omtalte nedenfor.
Her kunde de ikke drøvtes uden altfor megen Vid tløfttgbed.
Hans Tansens Proces og den sklbyeske Chrønike. 35
specie, Mefsegtiftel^erae o. desl., ikke om den LæFdom,
der laae til Grund derfor. Naar det forholder' sig, som
deti sklbyeske 'Chreiiike siger, at det, soni Hans Tausen
ii*agik paa Berredagon, var lotter Ung, som han maatt^
lære, hifts hangar en Lutheraner, isaa tænktes netop Trans*
snbsiandationslttren ikke indbefattet deri| thi Pi>vl Mtesen
har selv i sit SkHft imod Maimøbogen 1530 udtpykkdiig
erkjendt, ^at Lolheråtternelære tned den menige cbrieten
Kirke, at Cbiristus GudsSøner legemlig i Sacramentet og
ikke aleneste krafleiige (Virtualiter), og berise det af Skrif-
teni^). Btad han i den Benseende fandt atfordømmej
var ka^ Sdcramenrtererries, Zviuglis og : Oecolanlpadlaner-
nes Lære^ og i denne f'oMømmeise stemte de evauigeliske
Lærere i DannIKrk ^nske iired idé Catholske.^ DetDyl^este
Pølefldiken trængte ind f Saeraméntbegrebet, vat< til det
Spergsmaal'; om Sacramentet' -(ikke dets DleYAenter; m^n
hele flandlfngen) med Rette kaldtes et Tegn, som de Evan-^
geliske pléiedé at katde det, det syétige Tegn eller Pant,
hvormed Gnd stadfæstede Evangeliets Tilsagn. Povl Elie-
ten bestred allerede 1&30 denne Læl^eforrri®); men hian ér
selv ingenlunde langt f^a den, naar hdn vilde agte paa dé
Evaoigeliskes Forklafidg, ^at^de meente et saadant Tegn,
som fører med fiSg hvad det betegner*/; kiin vilde ban
hellere forbeholde Ordet Tegn for Elementerne alene og
sagde, at Sacramentet bestod af tre Ting: Ordet, Tegnet
og Troen ^); meo da begg« Parter indrømmede, ai Tegnet
i Nadveren Indeholdt det, som det betegnede, var der i
dette Sacrament ikke nogen egentlig Modsætning tilstede.
') Sechers Odg. af Povl Ellescns danske Skrifter S.' 383.
■) Smstd. S. 46a.
•) Tmums Svtfi' til Leet. Povl. H. 2.
*) Mod Maimøbogen a. St. S. 494 fgg.
3*
36 C. T. Bngelsloft.
Smtiig baf Hans Trn^en /remstillet «i& Liere om Nad«
¥er«n i sit < eldrift mod Povl Elieften i Aaret > 15B0 i den
fiiklkionme»l4 Ov«reeDa8teiniii^s4' med det lulbev »ke tære-
begrob , anay«! . i HenseeDde til SaercoDbftlbei^rel^ei i Al-
f» jndQlighecl' som i Heose^de :lil> ForeBtiWngeo o«i Cbriftti
Lagemes^ og Blods Nærvsrelse i EiemeiiterD^k Bao hæv-
der ikke aleDe,3acraiiieDtotB Ua(b»iigigb«4^ af den Forval-
teDd€i9! Tr#, eom P^vl EHeaen ufonsigtig^Mi var 'kommoQ til
at ber«rq; men ligeøaa .m9get,.deU UafhiøBgii^tied af den
tVIpdtagf^ndee Tro, saa at der ev foc: himea commoQio
indigooruai,. hvorved dep begaaiee'ep fofdømHtelig Syod.
SacFameqtetistaaer^pasi Gads Ord aleiie, oigAaar deAle ikk«
hiirqa lydeligt (aomt4 d^ rCalbolakiea tieDd(e Me^e), kan
iDgea ^idei,' at. der er Åndet; paia AUeret eod^ Brod. og Viio,
^om aileqe' sees, indtil Herreas Ord som en yppere Lære-
mester kommer; til og laarer os, at der er noget Andet
Lander eamme Bred og Viin, end vi med Skjel ^FjOrnuft) og
Sind{ ($;^n4ser) . begribe, kan. Vi ,tiU>ede det Helli^^e i Sa-
cramenl^ fofdi vi barø Gads Ord, og « Jesus med egoø
Oird besl^4<er {ineldart forklarer at tvære) sit Legeme og
Blod i det hellige Sa^^ram.eot papi AUeret usyoljg, ubegribe«
Ug, ps tilat æde«,, og.fordi «GiKl den 'kUQ<igjør os sia be-
^enderlige Nærværelsen ^)* Hvorledes han betr^tede sit
*) For de theologlske Læseres Skyld tillader jeg rai^ at udskrive
nogle Steder aF den' Bog, hvoraf et af de faa originale Exemplarer
' .aii(lesJ her 1 Odense \ Karen Braheø BibllotfcekJ uffoM Tausma
^uqr til thm^JfdUke oc vfikmtetige tm^^^ruiimif^g, wjn fji^ctor FoweU
skref til' Baadet i Kobenhavn, skrevet i Nov.-Dec. 1530. .Thersom
voté sacratncntér sckulle saa flagre ic wære oc itfce være 'eliter
presternls tro oc vantro, tha motte ihet wære løse oc arme sa-
craraente. Sljjey ey S. AuguptinMS. pm sa^ra^penter;: Naar^.ordet
kommer tli elementet , tha worder sacramentet^? tjiet slaar paa
Oudtz ordt, att elementhet sc^l vorfie.. andet end tjiet er y seg
selff, oc icke paa prestens person, ^.jjan tror ^lerey* — Judas
I >
Hans Tausens Proces og å^n skfbyeske Chrønike. g7
Forbek) til den svioglfeke jNådverlære) flk han Leill^d til
at tiltale i en EfUrøkria) da Modstandeven hatde fundet
for gode at kaste len 4ø8 Betikyldnltig for denne Vildfarrtse
paa bam. Han eAlfflrede denne BeekylMiig'fbr i«eii ^lor
Bkammelig og ekaddlig-«Løgn, dér paaMgl.ee iMmai, kom octi
war oc oci^U, haa nødet oc iaett| die andc^, ,)|ierfor|e, ly^^e eoch
Christi ordt (thet giører etc.) til banncm,. saa at thersom han
hagde leffuet oc hans' forrederi hagde bleffuct vrøbt oc han haffde
handlet OndKOtdtefltér Ithenj tUdt, tha.ha^de.itaan sflRve] saereret
oe giort chriaten xnennQske.nQg met thet hellige ;8^craniente son)
Peder. — Therfor ligger oss hundrede tusinde sfndhe mere magt
paa, att acte ordene, met'hnflcké Chrfitus faeftacr inéiéii thette
SAcrameDte. en^ithenjtersane ».qiu' '^n^t^p jgiffuer eller ^ugeii. iihl
theone Sag staar paa ordet oc icke paa nogen mandz hellighed
oc verdighed'. See, siger ey St. l^aulus, alt théh er skyldig e'mod
ehriati legeme oc blod, 9ora »ttnamfiiei'' tfaeitte saorainedtetvuerie*
lige, j^ en4 saa vqerj(|elige, M' han, giør en fordømmelig synd ther-
met. — Hvi sckulle man tha ey maa tvile oc bære misiofTue paa
Eders Brød 'ocViin (efter'ti^h tiende Cxrn8ecTatton),efftherthy man
er kske- ^s, Df9,Cui|l9'*!oiHl. ei;:th^:«ieU eiter.ey3!^^,]}fu seei* }^
brød OG win.paa Alteret, leg føl, lucter oc. smager eckon brød oc
wiin, therfor* Iroer i eg ått være brød oc wiih, thy miiié sind lære
mig thet oc icke anM; oC'TediiUiett'terdom'bRffuclr ile{^ fasth,
indtil i^ fofU'.en ypp^e (.»ren^esier , thet ^r 6|id pet sit\ or|]> •
som lærer mig, att ther er noget andet vnder samme brød oc
Win, end leg 'med 'sktefl oc sind- be^rfbe' kaniBf. F;— G.)i 'STaa
falldtte ivm Dedfr.[iDriG|iél^.oc HlbiMle^ røcriliiientetj'iekQ HMNy^^Pini
wy see,., thi ,thet ^j; ^^n pc brød,: ni§n thet sopi wy h»re om, at
J. C.'naffuér'aff Gud'z runde barmmenighéa gifiuit siti legomé oc
l)loé ttl 'fifne^ éyadéi^'-foMfadelsJ^e^^iMei e^tieioi<d'1»åii(eder baiitti/e
legome..q9|,^J)C(4{^.4^et^e^ge,8)^>ao9e^^ pa^ alteret fisi,MHlfg qt
vbegribelig oss til at æde. — r icke halTuer jeg eller nogen ^(^ mine
metarbeydere met'mitt "wld talt saa oiii metté helh'ge 'sacramente',
att msad)if)aiBi ey.béiiUett.bederre^Æores\ee mel ensandiiiriving
tilbedet, helath :forthy ,Qud er ,(^^?r;8elff..q^i;u.erend(B n>ett piU hel-
lige ord, hvilcket Wy met Gud altidt oc huer stedt sculle tilbede
' oc hosf^^l^lte creåtcrren ther 'éon]/''ftkn mét ' beÅkéie btå kondgieV
OAs: 4in- J»es|t9d(ii;l|ij|e Aerun^f^lse-W^ &.(t4)r -^ 'Sajorana^nt^ ^Kt^^
tægn, som fører mett sig lige thet samme som thet betegner, att
vader thet siunlige brød oc win annammiss Jesu Ghristi sande
legome oc biod^ (BI^H. jS^veds).
1' i i
38 C.T.Bpg«l8toft
ban skulde være i den forgifUge Mtoing og bespolteUg
sige, at ohriatelige JMb^mtesker ikke akQLde.veote siig Andet
i Sacramentet end et Stykke Brød og en Slug Viia«; bao
saae deri et Forsag paa «at fere en fattig Maad fra Agt og
Ære ved L«gn og HerreDøkeed* , og .beraabte sig paa sin
Prædiken og sine Skrifter^).
Det er saaiedes utvivlsomt, at den Anklage, der om-
tales i Dommen, ikke kan bave angaa^et en almindelig lu-
tbersk Lære som Forkastelsen af Forvandliogen i Nadve-
ren, der aldrig blev discuteret mellem de stridende Parter,
men maa bave angaaet den swingliske Lære om Nadverens
Elementer, for bvilken Hans Tauaen allerede engang var
bleven beskyldt, og som ogsaa var egnet til at fælde ham
ikke blot i de Catholskes, men ogsaa i de Evangeliskes
Øine. Men var det denne Beskyldning, der mødte ham
paa Herredagen, saa see vi ogssta, hvad ,ban.s Svar oiaatte
blive. Man maatte næsten undres over, at den kunde
reises, men den literaire Polemik giver os Forklaringen.
1 den store Kamp om Massen , der gik for sig efter
Herredagen 1530, da Kjebenbavns Borgere tiltvang sig
evangelisk Guds^eneste og Messernes Ophør i alle Sogne*
kirkerne, vide vi, at Pwl Elieaén i Efteraaret 15S0 til-
sendte Kjøbenhavns Magistrat et' Skrift om den hellig«
Messe, i Manuskript, ledsaget af et. Brev, hv^iban ^L k.
begjærede, at de vtlde lade deres Prtedicairtfer, navnlig
Hans Tausea, give Tilsvar. Magistraten fulgte denne Op-
fordring, og Tauaen overgav Magistraten sit Modskrift kort
før Juul 1530, ligeledes haaiidskrevet. Indholdet og den
Begivenhed paa tredie Juledag , der var ligesom et Svar
i Gjerning til Messens Forsvarer, vedkomme os ikke her.
^) Efterskriften Ul hans Svar tU Leetor Poviei, lfids«mmer. lådl.
Hans Tausens PrpeieB og <len skibyeske Chrønike. 39
Men Magl8traien tiistillode Povl Eltes^eii ain Prsdicante
Svar, DdturUgviid; i en Afakrifl , foc selv at beholde Origi*
nålen. Men om Fi^jraarel 1531 udgav Pof/ JEUesen sit
ovennævAte Skrifi iXryUiea^ ,og dil ledøagade han dét
med en Efterskrift, .soin var rettet imod Taaftdna ham
meddeelte Tilavar^). Paa 3 It 4 Ark udeale hao deri ait
bittr« Bad over deo aeirrige Modslaiider, og her i var det,
at han fremkom førfit^ Gaag med dea Beskyldniiig, at
Bang Tauaen haivde gjort sig skyldige' den Vraoglære, at
Elementerne kun vare .Brød og Yikij og at Sacramentet
var et biot og bart^egn. Haas Tauaeø udgafv da i største
Hast den ene Halvdeel af dH Tilsvar til Kjehenihavns Ma*-
gislrat, 6g dette ledsagede han m^ed en Efterskrift paa 4
Sider, i hvilken han beklager sig over- Povl Eiiesena For-
hold al skrive oiFentiig. mod ot uirykt Indlag og især over
den grundkrse Beskyldning for den forgiftede Lære ^ i de
Ord, som allerede oveofor ere . aoiørte , h vorboa han er-
klærer, at «uitder det synlig« Brød og Viin annammes
Jesu Christl sande Legeme eg Blod^).« Men tiUige fore*-
holder han nu deri Povl Biiesen den uredeligo Fremfærd, at
hao havde tillagt ham- et Ord, i^et Ord .«ikkun», paa et
Sled, hvor ban; ikke vedkjeadtea. det, nemlig at han skolde
have skrevet:, at det, vi see, er ikkun Brød og Yihi^).
I Saaimeiihængen^ hwt Talen ;^r, om Tilbedelsen i Nadve*-
fen, gjør Ordet i sig selv ikke mége% til Sagen; thi man
Uq vel sige, at det, der falder for Synets Sands, ikkun
*) Bogen, som endnu var til i forrige Aarhundrede, ansees du for
tabt. [mn Pauhs'!E^, S. 2'i3, el. B^. ft. T. 2. Bd., S. 463).
') Den ovenfor omtalte Bog, Bl. H. 2 vers.
*) ■Men fortht ieg sagde, att' thet vy seé, er brød oc vin, tha Iftgger
han mig tlier ett eckon til, ligesom ie^ scfiKe mene, therlndthet
aodet att være end thét samme.« (H. 2). '
40 C. T. fingeløt^ft.
tv Brød Og Viifl, oden at nttgte, at dat i sig »elv er mere,
og Da&r man løser MemtngentA Ende, vil man finde, at
:haD ogeaa virkelig lørte, at OuddMiineo paa^ en Bsrlig
Maade der var Merværende, vtyttiig V)g ttbe|^ibéllg^)i;f men
for en fjendlig Læser var det altid et veikotbment Slagord,
dersom det virkelig stod sder. Vi have Intet Ojensvair Ura
Lector Povéls Side, han var dengang draget til Jylland og
afventede i Stilhed de> forandrede Tider, da Lutheratiernes
Beskytter, Kong Frederih^ ther Natvrens Ordøn ' skolde
afgive Magten i andre Bænder: ban tang i de tvende Aar,
men han glemte ne^^e denne sidste Sftriltveaiel, især* der-
som lian kunde bevise, »t Ordet ddghai?de »taaet der.
Skulde vi nu - ikke' netop paa Herredagen I53S have
den selv samme Sag for:os igjea? TauÉén skulde have
• sagt og skrevet«^ ikke tøjrkt, noglé^Ord, eom gili «deD
helijge' Nadver é for nær» ; det ^bevistes da-^ med' tvende
hans (skrevne) Bøger^ IM^ hvilløe detf ene'var åf^kvevet efter
en, han! selv havde ' g)ennemseet o§; ci»rrigeretl fir ddt
ikke, 80i!n om' vi see Pot;/ jSZte^ønstaae med: sin Afskrift
af Tausons Tilsvar og med Magistratens' Original, for at
bevise, .at Ordet %kbun ^stod (der dog trods al Beneagtelae^
liSoBttM^i havde bona Ude nægtet«;?! have^>«kiteviet dette: Ord,
lOeA han hbldi' sig til sit eget "Ei^emplar. 'Saaiei lkai>i«ig fin
owerbéviiatooiy at«'Ordet'ilkk&'inied Uriet^ van MbaiftiCifttiigt,
jLundérihau' kun ansete -det for>en iHSkitivere^siFbl*sbncimet8e,
ifaSd der. deri var*" no^t :Anstødeligt»v hvad »han ganske
rigtig kunde drage i Tvivl, naar man ikke blev hængende
i det blotte Bogstav. Alt passer saa fuldstændigt, at man
neppe kan, betvivle,! b^\ dety|iiP,det.,gapfite>,jSitfi<J,f§unclt, som
'•1
*) Øette •ikkun« maa Demlig antages, at have være Indskqdt i det
* ovenfor S. 37 N^te anført? Sted ^J.'É. 4,., »Vi f^idé ned for Gud
og tilbede i Sacramentet ikke d§t,. 3om yi ^eé, thi .det er (ikkun ?)
Viin og Brod«.
HaDs Tausens Proce» eg den skibyeske Chrønike. 4t
Pwl EUeaen au fremdrog, da han eadttig aaae Tausen ftUlr
let £Qr Dommere, som mulig: vitde tage Bevåse^tifor fyldeat.
ki£ovlEHeeen selv iøYiigt liar tiUagt Atidilagea andfili
Betydniiig eod en Slags Opf^^élfte af et gamrotflt Mellem^
værende, kan ikke<;ontage8>, da. han vidfiie,(li^ad Lutberar
oerne i. denne Henseende- Lsrte; men paa^ DøoEUOderaet: og
Tilhørerne maaUe det dog gjøre et ikke ringe Indtryk, at
der fiaaledi6s Juinde føres (<etliisyneladeade haaudgribeligt
Beviis for en i Allea Øine formastelig Mfeoing, og. skjent
Tausea fralagde aig Ordet, kuhde der dog nok behøver
en uforbeholdlsn aabeo £rklæriag> for at hæve enhver Tvivl.
1 hvilken Retning den maåtte og >aleae kufude gaaø , ; ^r
utvivlsomt baade ifølge 'TauBen» Fortid og ifølge' deu Oom,
han sit hele Liv igiennem' fæidte overSacrameatskjmndefe,:
han kunde umulig udsige Andet il &2A, end hvad ban
havde udtalt i selv såmmørAnlednitig' Wé\^) of ofte" sei^ene
gjentog^), og derfon kunde ban^ Tilsvar , til .en Beskyldning
for denne Vildlareise aldrig lyde anderiedee, end 2I hm
maatte bekjende og tilstaåe'Brød dg Viin at vsafe isandetig
ChrisU iiogeme dg Blod ) eller at vceoe hans siiide og
v»rdig6 Legente og.JModi. j
Skolde ; det; ByuM^siNogen, at. han:gik. for vyidl Yed.:at
erklære, at det ogsaa var det, som den romerske Kirke
fiatte i Moastranis og Pixis , til senere rBenyttj^Ue og Til-
bedelse«), maae ti bertfi&rké, at hantdléréde uiiderMésse-
striden 1530 havde udtalt $ig meget skaansomt mod idenne
Opbevaring af Hostien og egentlig kun iodvendte imod
den,"at den ikke havde Guds Ord for sig, som lød påa at
« II.-''« . > '.• / •» -ii-
M Ovenfor S. 39. • ' • • • : • :f' ' -"J '- • •• •' -"-; '
'}5^rdom a. St., «. i'O^lK *^ ..■..«.. ..
') Saaledes synes denne BetænkéltRhéd^' ét fdrébVffive Tålkd^nS PbrsTa-
rer I N. Kirkeh. Saml. 3, \^. '• '* •' •'''' '
42 C. T. Engelstoft.
æde det, Ikke at gjemme det^l; men derimod aldeles ikke
fremhævede^ at de indviede 'Elementer skulde «fler Daod-
Hngens Slutimig haTQ tafal deree béillge Betydning, forme-
delst hvilken de i Handlingen vare Gjenstand for Tilbe-
delse, ilgesoiti . det overhbved længe var et blandt d6 Evan-
^elivke ingenlunde klaret Spørgsmaai, bvad de skulde sige
om de consecrerede Elementer efter Handlwgen^). Tau-
sen kunde derfor godt indrømme, at det var Berrens Le-
geme og Blod, hvormed de Romerske (keve den Misbrug,
som han i - sig selv kun kalder naårsagelig o: uforsvarlig,
fordi den savnede Skriftens Bjemmel; thi denne Erklæring
Tar kun en Amplifleation af den første , . at ved Consecra-
tionen Ghristi sande Legeme vér usynlig tilstede. Selv
om der havde været forelagt ham detSprø*gsmaal alene,
om Hosticn i Monstrantsen og Pixis efter Messen var
€hri8ti Legeme eller ikke, kunde han upåatvivlelig have
evaret, at den er det, eftersom han. selv kalder det eo
Misbrug af «Sacramentet» og siger, at det var at holde
-«Ghristi Sacrament» i Forvaring"). Og dertil kom, at Tid
og Sted vistnok indeholdt al Opfordrådg til at udtale Over-
eensstemmelsen med den samle. Kirke saa fyldigt som
tnuHgt, idet der kun handledes dto -Modsætntngen til den
^) I Svaret tf! (i. F.: 1580 handle de« Qérde CapUøI om det Spørgs-
maal, om GQds.,L^em.sJ(al straf annammea eller det ma^ gjem-
mes og tilbedes. Hovedpunctet deri er, at vi ikke sætte det op
til Gjémmelse for nogen Høitid ell^r Tilbedelse, •thi Ti have der
• ingen Befaling paa.« E. 4. vers.
^) Luther raadede tii at fortære elier fordele hvad der blev tUoverSi
■ for ikke at væltke dé farlige og anstødelige Spørgsmaal ooi den
sacramentale Acts Ophør, i hvilke et Menneske vilde kunne gaae
tilgrunde! (de Wette Luth. Brief 5, 573. 78); men , ban , bifaldt
ogsaa, at man brændte det (smstd.,,. & 7;77)'^ hvilket. naturiigviis
ikjte kupd^ skee paa Stedet, selv. • . .,
^) Smstd. Bl. F. 4. vers. .;.>.,
flans Tausens Proeas og den. skibyeske Ghrønike. 43
zwingliske Lære; saaat der frfi Hensyn til Ordenes Indhold
Intet er til Hinder for at l)live staaende ved det Resultat,
som Literairhistorien i Samklang med alle andre Vidnes-
byrd anbefaler, og for hvilket den saå mærkelig afslutter
Beviisførelsen.
At Sesenius og Andre efter ham næsten \6o Aar
senere troede at finde Calvinisme i Hans Tausens literaire
Efterladenskaber^), forklares let af de tvende Omstændlg-
heder, at man da meente, at have opdaget, at han havde
udtalt sig zvingliansk for Herredagen, og at Tausen som
practisk Theolog i sine Prædikener stærkt fremhæver den
aandelige Nydelse formedelst Troen, — en Talebrug, der
var Reformationstiden ligesaa fortrolig, som den blev mis-
tænkt i det 17de Aarhundrede^i. Men i en Postil skal
"• ' t
man ikke søge Oplysning om en Mands theologiske Me-
ninger, naar han har udtalt dem i theologisk Discussion,
allermindst søge med en senere Tids ved subtile Under-
søgelser skjærpede Øie. Det 16de Aarhundredes Literair-
bistorie kjender kun Hans Tausen som den lutherske
Læres troe Forsvarer og Bekjender.
') Pfl8tf.Annf, Ecc. III» U8. \ Bøn. 9^ St. S. 124—«^. . .
') 1 Messebogen 1529 siges saaledes »at annamnie aandelig med
Troens (Mund Ghristi Legeme og drikke med Troens Læber og
Mund Ghristi Blod% og paa den næste S\åii opføres > P^al men:
«Ted dit Hellige JLegéfhe, det som af din Modi^r kom — hjelp. os
Herre af vor Nød.» Tausen talte selv om at ^æde og drikke aan-
delig* i den samme Bog, hvori han, som ovenfor berørt, erkjen-
der en usynlig, ubegribelig Nærværelse i Elementerne, og siger, at
under det synlige Brød og Viin annammes J. C. sande Legeme og
Blod. (Sy. t L. Pov. H. 2 vers.)
44 G.T.'Bngelstoft.' '
iei gklbyeske fehrifiiike.
Med dette Resultat af Undersøgelsen om Tausens Er-
klæring er det bedste Forsvar ført for den akxbyeahe Chrø-
nikes Forfatter, forsaavidt som han beskyldes for vitterlig
Sandheds Forvanskning ved at fortælle , at Hans Tausen
fragik, hvad han blev anklaget for. IMen vi vende os nu
tQ denne historiske Kilde, deels for at tydeliggjøre os
Ilt >' t .'.,•.•, ....
dens Forhold til det, vi hidtil have omhandlet, deels for
at fuldstændiggjøre Billedet af ^et hele Optrin paa Kjø-
benhavns Raadhuus hin mærkelige Dag.
Det er baade af Modstandere og Forsvarere antaget^
at den skibyeske Chrønike beretter om det theologiske
Stridsspørgsmaal, vi hidtil have behandlet, i de Ord, hvor-
med deu forlaeller, at Hans Tausen blandt J^ndet nægtede
at have lært, at den hellige Eucharistie ikke bør tilbedes *)-
Men Hostiens Tilbedelse yj^r en Sag for sig, hvorom Tau-
sen ikke, kunde svare anderledes, eod Chrønlken beretter^),
Og derhos en Sag, der hverken kunde være meent med ae
Ord, Dommen omtaler at han «havde skrevet Alterens Sa-
crament for nær» , eller kunde fremkalde det Svar, Dom-
men indeholder.--« Der er imidlertid ifttét A«deti« hvokl^Under
delte Punct kunde" være meent, og ' da vi nii tøt antage at
vide^nlivad di^t v,ar^ maa^ vi indrømme ^ ^i .Chfemk^Q har
fbrblgaaet =det meå Taushed. Skulde nå béfrf udvikle sig
- 1 . i • • t >, I : • j »
'[ ') Saaledes forstaae 'baade Prof. i^all Muller {Sl. Sit. S. 59—51) og
Past. iZørdom (a.* St. S. 19) Ordene: •negavit, sé doculsse, sacram
eucharistiam non esse adorandaih*';' den Ene finder deri den vit-
terlige Løgn, den Anden den sandfærdige Beretning om den Er-
klæring, Dommen indeholder.
^) See hans Ord om Tilbedelsen ovenfor S. 37 Note og JRørdam
a. SU S. 18.
Hans Tansens Prooea og., den, skjbyeske Ghrønike. ^^
en ny AnUage fiM?,; ui^df^Kg OmgAOg' 4P9ed. >Saadhedeii1l
Vi mene 4et %ke..: Tfad- (efter (}et KM^d, Ångt^^t, p^
de&te isolerede Puøi^t fik, bav4eKlet^iPQiPgQt tUdet at l^elyd^i
og deo hele BeretniDg i Chrøniken er iDgenlunde anlagt
paa fuldstændig historisk Freinstnilng, men hættes ølfensyn-
lig af to .stojpe Grim^Jtaipl^er , jipm.,;Fjorfatter}?p .vil belfegge
med talende 'Ekempier. flan •ointali^ saaledes ikke en
eneste af Biskoppernes Kla-geposter^ for hvlfké Tausen blev
døiDtogy mm han sig^r, ov<9rbi^¥iiiSl,^)» og &aaarøge,t j,«|tere
kan man forstaae, at han Ikke vilde fremheeve let^ifetigt
Anløb ved Sid^n deraf , .isæi; .fordi det ikke engang kpnde
vsre ham behagieligt at tænke paa^ livoiiedes det .vendte
sig til en Séir fOr Modstanderen.' " '
Hvad han derimpjd efter en, ^ii)|^kjeDdeljig,bi;Sitori8k og
med diplomatisk Nøiågtigbed xfåført Beretning om Berre-
1 . j
dagens Regjeringsforbandlinger o^ ny^ . Eirkelpv (Héc. 3.
iuli) vilde ædflkrive til Ovevveielse for aine Læaere , var
de to store Beviser, denne Herredags Behandling af Tau-
sens Sag g^y, før^jt .pa,a Biskppperpe^.UpaalideJighed og
Pligtforglemmetse, dernæst paa Kjætteriets Magt over Fol-
kets Masse, begge to Tliemata, til hvilke hån ofte kommer
tilbage. Det er hverken XaHQ^o. etter* bans Forhold: under
éagen. Forfatte i'éiia? Lidenskab her -vender 'fei^ tmdd; men
ban gløder af Harme ved at tænke paa, hvorledes Biskop-
pernes og navnlig Rønnows Svaighed' llliflitetgJorde> Frug-
terne åf den Smule Seir, der var vundet',' og hvorledes de
ij iri. .• •• .• t .
*) Det>e9(Q9VB,,^i;-.kDrøjper døai n«»r. il»}90dt dePiin^^r,.bi^O <^fører
• bliin(it'if^rh«ii4Uog9giei}flt«tt4enfi»i m •al li|iqi.^«iV4e<(AlLi>p4jt om
sejer, van d^nne An^lfigQ. .la«^gji.,merQ .»d^irakt «od . den, dft; tilstede-
T^HQD^e ^i^oppi^r. Jw4^fgdfi.ffori\«ttBn,.og er ^arf^f^^Q^ aliwnde-
..|ig aeJiveMte}af)]'fP)')UUll^irli^ >SU!l4^m9.ad^^ <;>. ...i i..;
rf' >i
46 G. T. EogeUtoft.
kjætterske Borgere baade ndeafor og indeDfor Salen gjorde
det umuligt ^at'komnie til en ordentlig og gmndlg For-
handling af den kirkelig theologlske Side af Sagen ^). Naar
-t-t^
}\ 8c. B. Dan.f hvor 4enne .peel af Chrøflilbea jæseB 2, pag. 592— 9S>
er saa lidet tilgjængelig for Læsernes Fleertal, at jeg tillader mig
at give det Fornødne Plads her: Adeo prdévaluit Satanas in hoc
* regooDanIe, ut» .qd^opieudoepdlcopi, qoales tiitn moiti ørant, a
vejis episcopls diss^nt^rent Episcoporum titalos, honores, pom-
pas, salutationes , privilegia, immunitates, possessiones, prædia,
' fuDdos mko studi«) amMébantittaltoque strepita Ttndicabant, ab
^piscoporuip officiis .pTOTBus alieni, qua re facytam est, justo Del
judicio . . . ut adversus impiissimam Lutheranoruni sectam
hihil poterat serio deflnirl, quod unico tantuon'exemplo comper-
tum lest Vktos- 'cnim. PQgni magislratus knprDbis qnorundam
piorum efflagitationibus unum tantum diem dederunt causæ La-
theranorum » quo antesignanus ipsorum Joh. Tausaon vocatas
est, accusatus, eudittii^; convictiis ae tandem, remissa sententia
:«apitali, exillo comden^oatua, sed tanto vnlgi iDsani Haonieosis
tumultu et furore, ut de capite pene periclitarentur tam actores
quam j udices. Adeo nec honos nec reverentiå ulla habita est
regni maglstratoi, fn qtionim ettam capita sedietosfs hæi^etfcoruia
yoeibus cooapjratum est- Interea leYissimis rationibps acta est
fabula adversus eundem Joh. Tausaon, quandoquidem ad serium
tantæ rei tractatum ob sedicionfs périculum non ést perventum.
Aoeusatus en^m in paticis arUculis impie prædicaiis? «lamabat ficta
q^uadam simplicitate^ se falso accusari, pertinaciter negans, se id
docuisse ae prædicasse, quo'd etiam Lutheranorum testimonio
aperte c6nfe6sam esii tametsi 'nemo apérte feclamaret, ne vide-
reivtur. esse conjurationls ia factiooem pablioø factæ transgréssor< s:
tantum valuit impietatis et perfidiæ vinculum, ut factionis profes-
sores nec faterentur verissima nec proderent falsissfma, 'Diagno
suarum ^onscientiarum detrimento« Qua re paiam factam'^tr
guam hæresis res sit vehementer periculosa, quæ non. solum
hominum mentes dementat, verum etiam plane excecat. Nam
quum negasset, se laudibus extulisse prophanationem sacrilegaoL
templi Divæ Virginis, docuisse sacram Eucharlstiam non esse ado-
randem, pérniisisse laiois jndtciam scri^tarårttitt, vetufsse plebt
accessam tefmpli Divæ Virginia, adeoque ooe^isM-liotDiaom con-
scient^ås ad conseasum factiOfi^srmaI«dii;lS8ee]^«cojpls^ aaeerdotibus
ae mona<;his tdtius regni, al iaqøe mtilta,' de qnlbua juBtissime:
Bceus&battir crt stne qaibna baud > qaaquam falsa^ LutlicniDas..
habuit nihilominus et astantibus tiWlbua' åci^lamahte«' testes eadem
Hans Tausens Proces og déo sJUbyeske Chrønike. ^7
man læser Beretorøgeti med denne ForeslåUiiig, so'in dea
selv vækker, kan man saomeget miil^re forundres ^ver, at
den forbigaaer bande bvad Domaieo indeholder og hvad
der kuade vere at sige Ofn Taua^na Fdrsvar, og hvitfce
enkelte Stridspunctor der forhandledes: Forfalteren iler hen*
over den egentlige Pnøcea og har allefedie afsluttet' aio:
Beretning derom i de faa Ord: »vocatus est , accu-
satus, auditus, convictus ae tandem exilio condemnatus«,
hvortil han nu strax kunde have føiet den afsluttende Be-
tragtning, som han 'tilsigtede, at "alligevel lod Rønnow ham
komme til Embedet igjen; men han standset 'for at med-
tage en Skildritrg af Kjætteriets forfærdelige Magt j som^
viste sfg ved denne LeiKghed. I rdské Trælc giver han et
Billede af Situationen, og naar vi vide, al det er P&vl Élie-
sen selv, de^ baade førte Ordet hiin Dag og det følgende
Aar nedskrev dette, faaer man det Indtryk; al Alt hvad*
der skete véd denne Leiligbéd samlede sig for hans Tanke
i eet irriterende Billede af en frugtesløs An^trængélse mod*
impodenter Degaate«, qoæ Hle pHus negarat, non sine risn quo-
rondam ex magistratu, qui ab elsdem ciTtbua diversam relaCionem/
audierant, priasquam res Ipsa ådjadfoiom peryedisset. Yerum
rebns impils palam diversam t^ifantibaai obattBota sant ora.
loqaenUnm iniqua, ad-taodem iata in illom condemnatlonis sen-
tentia, qua perpetoo dat daainatua exflfo. Porro post mensia spa-
ttmn seceasft, ne videircltHr oontemptn manifeato dåre occasionem
gravioris dissidfi. Sed ' qaaoi dtvertit' -ad Magistrufm; «quitum D.
Magnum Oøpe, tothis LutheraRismi propiignatorem in hoc regno,
quo vocataa erat ; lilios interventu e^iisqiie ftlfæ ab Episcopa ada*
nata restttni mertiitr ' Bpisaopas enim Roakildensis bæresi quam
religiODl addHsttor; utrtusqae, patris scilteet et filiæ» importanitate
victns, non minus -atalte quam temere eonlra decretam totius
magløtratiis cooaeaslt, ennåem' Joh, Tatdsmm esse in Hoffhiam
remitténdum. Eetqne mox remissus, qoum vix quindecim dies
abfaissetj posierioribos priorUras deterioHbiis faetis. Hane vero-
gravisshiiani iojuriam' miraadum' est a oiaøistrata regn i fuisse
toleratamv
49 C. T* Engelstoft.
^n Maod-, 4er. giftede 'Nei til aite BeskyidaiDger og d^til
havde stormeDdeBifiW af de Omstaaendes Skare, medens
ikke Eidfi tiidi^ vidne imødliaiD. Men dette Billede er saa
fofftkjelligt iVa Rigéns Bøiesterot, at det meg^t mere viser
06 en Retigioøsdlapcitation) der blandedie aig- med *Ret^
acted. Vi vilie fbrsege at klare Billedet af den.
•'^; ■ • ■ ■ ;••''■ 5. ■ ••■ " • •
, l^eligiMBdlspMtatiMi^pi. ^. .
Den £il(jlbye^ls.e Chrønike ^ ikjLe den eneste J^ilfle, af
l^vjlken vi vide;« eA en theøipgisk Forhandling faiMU Sted
v^d,,dqna^JHerredftg. To jsamtidige Breve, er.e opbevarede,
hypri (Jer fortælles som Dag^nyhed, i det epo., at. Hans
T^us^n var i J^ette me4 Iiectpr Poyl EJi^aen, for Ajge^
Raad, i det andet, at diase tvende. Mænd .vare^ til en Dis*
put,atioo for ^lle Bisper og Pr^lsiter og DanEpark:6 Biges
Ift^, Borgemestar og B^ad^). Det, aifd^te, som hidrører
M De Hiedkommende Stykker af diMe Brevei floéesf altrykb». i. i'o^
Mallers Gievens Feides HUt. I. 112. jQg^.tiliader^aiig at aftrykke
dém derefter^ Den norske', Biskop lføn# JS^ skrev mider 2.. Au-
gu84r til Erkebiskoppeft i Troniuem, .bvad.bfta ^avde børt.fira Kjø-
benhavn : "Mstr. Hans Tagesøn, ypperst« Luthera Pjædicaiit der i
Byen, var udi Rette med Uictore Paulo ålcli« for Bigena Baad
die lunæ post Canuti regia, og Mstr« jH»n8 blev døoH tU cm Kjæt-
ter^ L9gjD«r» Tyv og Skalk, og ned ;8tor Bøn J»ley forlovet at blive
der i Byen en Maanedstid og aaa strax iwt ud ^f JLendet. med sin
Nonn«.* liigsraad Knud BUde skrev noder. ^^ Juli til sin Bro-
der: «Maa Du vide, at Lector Povel og> Mester Haos Markiorsen,
deres Predi«anter ber i Byen < vare tU lenf^sputation fbr alle
Bisper og Prælater og DannHirkft Rigc» Jlaadi^og Bongemeatere og
RAad , og avervonét Lector. Povel . samme PredJoaater udi mange
Stykker, som han havde prædiket« »baade om det heliigfi.iSacra-
mente og andet Bedragerie, som h^n-bøytdepcædiketii^r i Byen
for fatUge eofoidige og simple^ Meniuester),-; ogi møaMi^^/MAVvnte
Mstr. Hans rømme Landet.* Man seer, al de dog bfiggili-skpii be-
Hans Tausens Proces og den skibyeske Chrønike. 49
fra 6t Medlem afRigsraadet selv, beoavner saaledes endog
hele Åcten som eu ReligioDsdisputation ; men vi tør neppe
deraf udlede Mere, end a( den theologiske Disputation var
af et saadant Omfang og knyttede sig saa nær til Rets-
processen, at en Tilhører kunde efter sin egen Stemning
regne den bele Forbandling for hvilken af Delene ban
vilde, og denne Brevskriver var en tro Tilhænger af det
catbolske Partie, der roeente, at Tausen blev overvundet i
mange Stykker. Men ingen af disse Kilder tilsteder os et
nærmere Indblik i denne Disputations Forhold til Retsfor-
handliogen eller dens Hensigt og Virkning. Historieskri-
verne fra Reimer Kock til den nyeste Tid indrømme den
egentlig ikke nogen Betydning i Dagens Optrin: de skil-
dre, som avenfor S* 28 berørt, det hele Foretagende som
et Forsøg paa at sætte Recessen i Anvendelse til at for-
trænge Tausen fra det selvtagne Embede i Kjøbenhavn,
og naar de omtale, hvorledes Borgerne samlede sig væb-
nede og larmende udenfor Raadhuset, fortælle de, at Raads-
herrerne, som gik ud for at berolige dem, erklærede, at
der ikke bandledes om noget Religionsforbud , men kun
om Biskoppernes Forlangende, at Præster ikke maatte til-
rive sig Embeder til Trods for dem^); kun forsaavidt kan
ReligioDssam talen mulig skimtes i denne Beretning, som
der giges, al Folket var bange for, at der skulde foretages
Noget imod Guds Ord og Religionen, — en Frygt, som uneg-
telig kunde forøges ved Povl Eliesens Optrædeise. Sese-
tragte Hans Tansen som luthersk Prædicant i Almindelighed, ikke
som skyldig i Vranglære, og for en særlig anstødelig Bekjendeise
har ingen af dem Plads.
') Del er egentlig Kragy der har formaleret denne Fremstilling
Ufin. Cbr. 3. p. 19), og den gjentages endna af FaU, Muller^
Grevens Feide 1. D. S. 115.
Bist. TMrtr. 8 B. VI 4
50 C. T. Engelstoft.
I
niu8 kjender endnu kun det ene Punet af theologisk 6e- |
tydning, som Domroen nævner, og selv PofUoppidan og
Munter og de følgende Kirkehistorikere have ikke faaet
Øie paa den skibyeske Chrønikes Beretning om en Reli-
gionssamtale M- Vi ere saaledes henviste til Formodninger
og Slutninger, som væsentligst maae støtte sig til Forhold
og Personer, naar vi ville indordne denne Forhandling i
den retslige Tiltale.
Der synes i denne Henseende tre Tilfælde tænkelige.
Det første, at den anklagende Part havde oprindelig intet
Mindre for Øie end at tiiveiebringe en Herredagsdom over
den lutherske Lære, hvorved den skulde blive fredløs i
Landet, og at det var de evangelisk Sindede blandt Dojm-
merne og vel ogsaa Folkets truende Holdning, -der nødte
dem til at indskrænke sig til det, som uden Hensyn til
Læren kunde opnaaes, at faae Hans Tausen dømt efter
Recessen og Stadsprivilegierne. Det andet, at RetssageD
formelt kun var anlagt paa de tre i Dommen opstillede
Klageposter, og at Anklagerne kun tilsigtede at styrke deres ,
Sag ved at fremdrage Hans Tausens mislige Forhold; til
den nedarvede Kirkelære, og dertil vilde da navnlig det kor
stødelige Ord om Nadverens Elementer kunne benyttes.
Eller endelig at Forkjættringsforsøget heelt og holdent bid-
rørte fra enkelte Ivreres særlige Ønske, der heftede sig til
den offentlige Anklage som det beleiligste Øieblik til at
vinde en Seir over den evangeliske Lære i Tausens Per-
son, enten saa en saadan Forhandling har været forud beslut-
tet eller alene har udviklet sig af Drøvlelsen af Klagepo-
sterne, der efter deres Natur maatte føre oyer til Spørgs-
1) Ogsaa i mm Skildring af Fovl Mieten i dette Tidaskr. for 1S48
mangler deUe betydningsfulde Bidrag til hans Liv , som jeg altsaa
nu her først aksA tilføie.
Hans Tausens Proces og den skibyeske Chrønike. 51
maalet, om de haarde Ord mod Biskopperne og Bemæg-
tigelsen af Kirker og Præsteembeder vare berettigede elier
ikke. Povl Eliesens Tilstedeværelse taler utvivlsomt for,
at man havde forberedt sig paa en Drøvtetse af Lærdom-
men; men vi maae lade det uafgjort, om der egentlig til-
sigtedes dermed Andet end at støtte Klageposterne, og
dette saameget hellere, som vi vide, at Meninger og Øn-
sker, Stemninger og Domme vare saa deelte i hine
Usamdrægtighedens Dage, at eet og samme Foretagende
kunde sees i meget forskjelHgt Lys, ikke mindre med
Bensyn til Planen end, hvad her blev Tilfældet, med Hen-
syn til Udbyttet af Disputationen , der blev opfattet paa
de meest modsatte Maader.
Vi feile neppe ved at ansee Povl EUeseUj der kom til
Berredagen i Biskop Ove Bildes Følge, for en af Hoved-
ophavsmændene til den hele Sag, hvilken Herredagen i de
fire Uger, den var samlet, viste fra sig til det Sidste.
Herredagen havde forlængst taget en Beslutning om Kirke-
sagens Ordning, der i Hovedsagen gik ud paa at standse
den nye Læres Fremskridt ved at lyse Fred over de be-
staaende kirkelige Stiftelser og deres Rettigheder, og støt-
tet til denne Beslutning var Recessen af 3. Juli udfærdi-
*
get, som rigtignok' gik betydelig videre og derfor foranle-
digede Rigets Hofmester og Andre til at forlade Herreda-
gen; thi den gav — som ovenfor omtalt — al Beskikkelse
af Præster i hver Biskops Haand og truede dermed baade
de evangeliske Prædicanter og Guds Ords Frihed. Allige-
vel var der dem, som ingenlunde vare tilfredsstillede «med
denne Smule Forbedringsværk »> *) og forlangte en Bets-
N Goeperant nonnihil tractare, er den skibyeske Ghrønikes Ord om
Rigsraadets Arbeide paa Recessen.
4*
b2 C.T.Engelstoft
kjendelse afsagt. Rjgsraadet var utHbøieligt dertil, men
gay omsider efter tfor nogle fromme Mændø indtil Paa-
trængenhed indstændige Bønner« , siger den akibyeske
Ghrønike. En Retskjendelse mellem Religionsparlerae
kunde vistnok have udkrævet flere Dages Forhandliog;
men Rigsraadet ansatte endelig een Dag til Lutheranernes
Sag^). Men det blev til Hans Tatisens Sag: han var kal-
det i Rette for en Skandbog, hedder det i Dommen. Maa
maa antage, at de forstandigere Rigsraader, mulig Joachim
Rønnow selv, indsaae, at der var ikke Sted til at hænde
Dom over et Kirkepartie, og derfor indstævnede de kun
Tausen personlig: det var det Høieste, de efler Lovgivnin-
gen kunde naae, at see ham dømt for Injurier og fjernet
fra Embedet. Men de kunde gjerne tillade de Ivrige at
gjøre et Forsøg paa tillige at fælde ham som Kjætter.
Povl Eliesen kunde gjøre det ret af Hjertens Lyst, thi ban
havde altid talt om et mundtligt Stævne^), og naar det
ikke før havde kunnet lade sig iværksætte, fordi han neppc
kunde ansee sig for personlig sikker og ikke heller vilde
holde en Disputation, hvor enten en Borgemester eller
<• Pøbelen" skulde være Dommer °), saa var der nu deo
gunstigste Leiligbed til at disputere for Kirkens og Statens
ypperste Mænd: her var Stedet til at føre det Beviis, der
bristede paa Herredagen 1530, ihvorvel man denne Gang
kun kunde fælde een Mand, medens aamtlige Prædicanter
havde været indstævnede for Herredagen 1530.
1) oCausa Lutheranorum* maa naturligviis tages i Betydning af Rets-
sag, Proces, thi ellers havde de allerede anvendt mange flere
Dage paa Kirkesagen.
3) Han havde saaledes udfordret Hans Tausen 1530 og Raadet og
Prædicanterne i Randers 1531 — s. min Fatd. Mia § 20 S. 462
og 468.
3) Smstd. og den skib. Chrøn. p. 687: sub jud&ce valgo.
Hans Taosens Proces og den skibyeske Ghrønike. 53
Religionsdlsputationen gik for sig under Retsacten
selv, iDden Dommen blev afsagt. Nærmere kunne vi ikke
bestemme Forholdet. Den havde selv Form af en An-
klage, en RetsactM, men angik som saadan ganske andre
Puncter end Prælaternes Klage, nemlig nnogle Artikler,
som han ugudeh'gen havde prædiket«, siger den skibyeske
Chrønike, og den fortsætter Skildringen med at berette,
at Tausen erklærede, at han anklagedes uden Grund, og
Dægtede at have lært, hvad han beskyldtes for. Chrøniken
anfører exempelviis sex Poster, af hvilke dog egentlig kun
een angaaer Læren alene (Hostiens Tilbedelse) og een den
protestantiske Grundsætning om Lægfolks Adgang tii at
dømme selv efter den hellige Skrift, medens de andre
mere referere sig til Kampen mod den bestaaende Kirke og
enkelte Optrin i samme ^); men der siges udtrykkelig, at
han desuden blev anklaget i mange andre Artikler, om
hvilke der kun i Almindelighed bemærkes, at det var lut-
ter Ting, han maatte have lært, saa sandt han var en
Lutheraner. Disse Ord ere forsaavidt mærkelige, som de
vise, at det ikke var udaf foreliggende Skrifter eller andre
Beviisiigheder, at Anklagen blev ført, men alene udaf det
almindelige Begreb om luthersk Prædiken, og tillige for-
saavidt som de bestemt udelukke en Anklage for zwing-
^) I den skib. Ghrønike: accusatus est, res ad judicium pervenisset.
') Navnlig hans mundUige Yttringer om Billedstormen i Frae Kirke
1530; et Forbod, ban havde udstedt mod at besøge denne Kirke,
efterat den 1532 var givet de Catholske Ulbage (analog med
Viborgensernes Banlysning af en Messepræst); en Sammensvær-
gelse, han skalde have tvunget srne Tilhængere at indgaae (for-
modentlig kun et Udtryk for det Sammenhold i aandelig og
social Henseende, som skulde knytte Menigheden sammen), og
endelig hans hanrde Ord mod Biskopper, Præster og Munke, (Povl
Elteseo glemte her Ikke sig seiv>.
54 C. T. Engelstoft.
liansk Nadverelære , hvilken (som ovenfor S. 35 er oplyst)
Povl jEliesen slet ikke regnede til luthersk Lære. Naar
det ikke destomindre er vist nok, at der blev Tale om de
Ord, Tausén sagdes at have skrevet den hellige Nadvere
for nær, kan Chrønikens Taushed derom saare let forkla-
res deraf; at dette Incidentspunct ikke havde nogen For-
bindelse med Disputationens egentlige Formaal at faae en
Forkjættrelsesdom over Lutheranismen, og desuden kan
denne Episode være indbefattet under den første alminde-
lige Bemærkning, at Tausen mødte Beskyldningerne med
den Erklæring, at han anklagedes med Urette, thi just i
dette Punct vide vi af Dommen, hvorledes han exciperede
mod Beviset og godtgjorde sin Uskyldighed paa den utve-
tydigste Maade, hvilket dog ii(ke forhindrer, at en og anden af
Dommerne kan have tillagt denne Paaviisning af et skre-
vet Ord mere Vægt end Forfatteren af den skibyeske Chrø-
nike selv.
Ved de andre Puncter, hvor et skrevet Ord ganske
manglede, maatte Disputationen endnu blive mere tvety-
dig: de fleste Lærdomme og Udsagn kunde stilles saale-
des, at Tausen med Føie kunde afvise Anklagen som ube-
rettiget, uagtet han lærte noget Lignende, eller fordi han for-
stod de paaklagede Ord anderledes end Modstanderen. Vilde vi
tænke os Povl Eliesen foreholde ham, at han havde roest
det voldsomme Indbrud i Frue Kirke, hvor Folkeskaren
med Øxer sønderhuggede Alter og Altertavle, saa kunde
han billigen svare Nei, thi han standsede selv de Stor-
mendes utilbørlige Færd; men vel muligt, at han dog, som
Ordet gik, havd^ roest den evangeliske Nidkjærhed, som
laae til Grund for det beklagelige Retsbrud. Om Bosliens
Tilbedelse kunde Povl Eliesen med al Føie paastaae, at
han forbød at føre den om i Procession for at tilbedes,
Hans Taasens Proces og dea skibyeske Chrønike. 55
ja endog at opbevare den i dette Øiemed ; men Tausen
kunde med lige Pøie erklære, at han ikke forkastede Til-
bedelsen i Nadveren; hao havde ikke blot beholdt Eleva*
(ionen, som er den udvortes Betegnelse af Gonsecratio-
nens Betydning, men skrev selv: «vi falde ned for Gud og
tilbede i Sacramentet ikke det, som vi see, thi det er
Viin og Brød, men det, som vi høre om, at Jesus Chri-
stus haver af Guds runde Barmhjertighed givet sit Legeme
og Blod til alle Synders Forladelse og med egne Ord be<
skeder (melder, forkynder at være) samme Legeme og Blod i
det hellige Sacrament paa Alteret, usynlig og ubegribelig«^),
og mod den stille Messe, som Catholikerne brugte, sætter
ban en Tankegang, der forudsætter Tilbedelsen i Nadve-
ren, naar han skriver: «jeg veed vel, at Gud vorder mig
ikke vred derfor, om jeg ikke tilbeder det, jeg seer i Præ-
stens Haand eller Monstrants, efterdi jeg veed ikke visse-
lig, hvad det er uden Brød» (nemlig fordi Gonsecrationens
Ord vare uhørligen hvidskede), altsaa — slutte vi — vil
Gud efter hans Mening blive Den vred, der Ikke tilbeder,
naar han hører Ordet om hvad det er, som er i Præstens
Haand; men dertil indskrænker ogsaa Enigheden sig; uden-
for Handlingen, vilde Tausen sige, at vi ikke have Guds
Ord for, at vi skulle tilbede det.
Ved denne Beskaffenhed af Stridspuncierne er det
begribeligt, at Povl Mtesen kunde søge Støtte hos Rettens
Bisiddere og Tilhørerne selv; men naar han vendte sig til
Borgerne, vilde ikke Een bevidne, hvad han regnede for
den meest afgjorte Vished, og naar Hans Tausen næg-
tede Noget, maatte han høre de hosstaaende Borgere tii-
raabe ham Bifald og gjentage hans Nei. Vendte han si^
*) Saar t. Leet. P. £. 4. og G. 2.
56 C. T. EngelsUift.
tål den anden Side, kunde hao see En og Anden af Rigs-
raaderae smile og ryste paa Hovedet, fordi de meente at
have faaet ganske anden Besked af de samme Borgere
før; de maae vel altsaa have holdt fast ved deres Tro, at
Lutheranerne og Tansen vare skyldige i alle de Vildforel-
ser, der tiUagdes dem. Men det var hverken Tid eller
Sted til at naae en virkelig Afgjerelse: det Bele blev en
Comedie, siger Gbrøniken, der blev opført paa den meest
overfladiske Maade, og derhos endog forstyrret udenfk*a.
Det er bekjendt, hvorledes Kjøbenhavns Borgere, der
allerede vare blevne betænkelige ved den «uredelige Re-
ces», samlede sig væbnede paa Gammeltorv. Det er nu
oplyst, at de endog havde erhvervet sig Bistand af lubekske
Landseknægte og Baadsmænd, der hemmelig vare practi-
serede ind i Byen^. Tausens Indstævning var dem alle-
rede en truende Handling, men en Religionsdisputatiofl
for den meest reactioaairsindede Deel af Rigsraadet, maatte
være dem endnu betænkeligere: var Troen i Fare, kunde
de ansee sig berettigede til Alt. Man kan let forestille
sig, at Skarerne bleve uroligere, jo mere det erfaredes, at
Læren var under Forhandling; Raadsherrer skulle have
forestillet dem, at det alene gjaldt Biskoppens Krav paa
Kirkerne, og at man soart var enig paa begge Sider.
Desto Mindre kunde der ventes af RellgionsdisputationeDS
Fortsættelse; den Sag at dømme Lutheranerne maatte op-
gives som en Umulighed selv ved den heldigste Udførelse
af den theologiske Strid. Folkeskarerne fordrede Tausen
udleveret, før Acten var sluttet; om det skete, kan være
1) PaU* MOUer Grevens Feide, efter det ovenanførte Stykke af B^
mer Kock, Det kaster mulig Lys paa den skibyeske Ghrønikes
Ord, om at der var en Gonspiration indgaaet ved Kjætternes op-
rørske Kald.
Hans Tausens Proces og den skibyeske Ghrønike. 57
uvist; men de fik Tilsagn om hans personlige Sikkerhed^
og rimeligviis afbrødes Disputationen.
Ved Dommens Afsigelse kan det under disse Omstændig*
lieder ikke betvivles, at Meningerne vare meget deelte om
Disputationens Resultat, og at de ivrig catholske iiaads-
herrer ligesaa meget have seet d«n lutherske Kjælter som
lojurianten i den Indstævnte, medens paa den anden Side
de borgerlige Bisiddere have holdt sig til den reent rel-
lige Side af Sagen, og de Besindigere maatte indsee, at
det kun var denne, der laae for paa Herredagens Retter-
thing. At imidlertid Tausens Venner kunde forlange op-
taget hans Forsvar i Henseende til en Beskyldning,
der gik saalangt ud over Lutheranismen som Zwingiianis*
men, er megel begribeligt; men ligesaa begribeligt synes
det, at de ivrigste catholsksindede Rigsraader kunde i
deres egne Tanker fustholde det lutherske KJætterie som
Noget, for hvilket han burde straffes eller for hvilket idet-
mindste de selv dømte ham skyldig.
Vi bemærke dette med Hensyn tit de to private
Breve, der ovenfor ere omtalte, hvis rotte Værd nu tør
være aabenbar.
Fjorten Dage efter berettede Rigsraad Knud Bilde i
et Brev til sin Broder, «at Lector Povel og IVIestér Hans
Markorsen, deres Predicanter her i Byen, vare til en Dis-
putation for alle Rigets Bisper, Prælater og Danmarks
Riges Raad og Borgemester og Raad, og overvandt Lec-
tor Povel samme Prædicanter udi mange Stykker, som han
havde prædiket, baade om det hellige Saeramente og andet
Bedragerie , som han havde prædiket her i By^n for fat-
tige, enfoldige og simple Mennesker , og maatte for'^® Me-
ster Bans rømme Byen og Landet; og gik der stor Bøn
derfor, at han ei skulde staae sin Straf, og aldrig maa
58 C. T. Engelstoft.
mere prædike her eller og aodeteteds paa hans Liv at
gjøre*^). Det er en Beretning, hvori man meget
mere seer denne Rigsraads MoUv til sin Stemroe end en
paalidelig Skildring af Sagen og dens Udfald , da ban hver-
ken nævner Dommens Klageposter eller gjengiver Doms-
conclusionens Indhold rigtigt. Dog maae vi bemærke, at
han kun har Øie for hvad Tausen beskyldtes for at have
lært om Sacramentet og Andet i mange Stykker, saaat det
ikke engang for ham er nogen enkelt Vranglære, hao
skulde være blevet overbeviist om end sig selv have be-
kjendt. Knud Bilde kan tænke paa Povl Eliesens Beviis
af den haandskrevne Bog (skjønt han kun nævner hvad
han havde prædiket) og paa Bostiens Tilbedelse, Messe-
offeret og mange andre Spørgsmaal om Nadveren, der
vistnok forekom; men han stiller dem alle lige med hvad
Tauseo ellers havde forført Folket med, saaat hans Tanke
ikke fortrinlig er fæstet paa noget Enkelt, hvorom han var
blevet overbeviist, men samler under Eet alt hvad Povl
Eliesen, efter hans Formening med seirrige Grunde, «i
de mange S(ykker» havde paaviist at være vildfarende
Lære.
Paa anden Haand lød Beretningen i et Brev som Bi-
skop Hans JRef i Oslo skrev til sin Erkebiskop: o Mester
Hans Tagesen, ypperste Luthers-Prædieant der i Byen var
udi Rette med Paulo Beliæ for Rigens Raad — og Mester
Hans blev dømt til en Bjætter, Løgner, Tyv og Skalk, og
med stor Bøn blev forlovet at blive der i Byen en Maa-
nedstid og saa strax fare ud af Landet med sin Nonne* ^i;
Rygtet voxede paa sin Vei, og dersom endog Ordet Løg*
1) FaU. Maller Grevens Feide 1, 112-13.
') Smetd. S. 112.
HaD» Taasens Proces og deb skibyeske Ghrønike. 59
ner skulde have sit StøUepunct deri, at ban 1531 havde
paastaaet, at P. E. havde paadigtet ham et Ord, som denne
DD paaviste i iManuskriptet, og dersom Tyv og Skalk mu*
lig skulde referere sig til Bemægtigelsen af Kirkerne og
Forholdet til Billedstormen, saa er dette en saa kjæmpe-
mæssig Forstørrelse af disse Poster, at det Andet, at. han
blev dømt til Ejætter, meget vel kan betyde, at Nogle af Dom*
merne med Glæde stemte for Straf, fordi ban, efter deres
Skjøn, var klarlig beviist at være en luthersk Ejætter;. i
ethvert Tilfælde kan dette Ord af en Mand udenfor Riget
ikke have nogen Vægt til at forandre den Opfattelse af
Sagen, der udtrykker sig i Dommen og bestyrkes ved alle
Forholds Betragtning, at en theologisk Strid kun gik ved
Siden af Retsacten og ikke fik nogen Indflydelse paa
Dommens Indhold.
Udenfor Retssalen havde Reiigionssamtalen drevet
Spændingen til det Bøieste, og det er i den Henseende
værd at lægge Mærke til, at det Øienvidne, der beretter
om den Modtagelse, Rigsraaderne og især Biskopperne
ftndt, udtrykkelig tillige nævner deres Munke som Gjen-
stand for samme Forbittrelse ^). løvrigt er det ikke klart,
hvorfor just Forbittrelsen meest skulde have vendt sig mod
^mnawy som der siges: det maatte da være, fordi han
havde lovet at befordre Evangeliet eller fordi han var
nærmest til at have beskyttet Tausen; man kunde ellers
være tilbøietig til at troe, at dette blot er fremkommet
«om en Slutning af det bekjendte Factum, Bi Hans Tavr
^en personlig ydede ham sin Beskyttelse; men dette
kunde naturligen forklares af, at han dog var hans egen
fii&kop.
*) ^etmer Koch OTeiifor S. 29 Noten.
60 C. T. Engelstoft.
Som et Angreb paa Lutherdotnroen var denne Reli-
gionssamtale saaledes fuldkommen frugtesløs: selv Herre-
dagsdommen niaatte gjentage det Tilsagn, som Recessen
indeholdt, og uden den Tvetydigbed, som laae i dens Ord»
Rønnow maatte forpligte sig til at sætte Præster og Prædi*
kanter (I) ved Kjøbenhavns Kirker, som skulde lære «det
hellige Evangelium og Guds rene Ord, som de ansvare
ville og bekjendt være« <il(^e efler den bellige Kirkes Over-
levering), og dette var med andre Ord: at indsætte andre
Prædicanter som Tausen selv. Saa^det kunde man tænke
paa at domfælde den nye Lære, og da Rønnow nu endog
lod sig overtale til at gjenindsætte Tausen selv, blev det
den fuldkomneste Skuffelse for dem, der havde troet dog
idetmindste at bave berøvet Menigheden denne store Fø-
rer, Msaaat det Sidste blev værre end det Første«, siger
Chrøniken. Skuffelsen kom ikke blot fra den upaalidelige
Biskop; men hele Regjeringen skuffede Povl Eliesens Til-
lid; han fandt det ubegribeligt, at den vilde taale, at Bi*
skop Rønnow «imod al Ret» saaledes tilintetgjorde Rigets
Høiesterets Dom, og virkelig tyder det Inderonitetsbrev,
som Mogens Ojøe udstedte til Rønnow i denne Anledning ^)^
paa en lignende Tankegang: det er, som om Rigéns Hof-
mester forkastede den fældede Dom og gaaer i Borgen for,
at det ikke skal komme Rønnow til Skade at bave tilside-
sat den. Det er et Vendepunkt i Reformationsbistorien
under Thronledigbeden, som Historikerne neppe have til-
lagt tilstrækkelig Betydning^); men det er tillige forsaavidt
en Virkning af Optrinet paa Kjøbenhavns Raadhuus, som
») HmtfM Bl. C.
M HvitfeUd synes at have følt dets Betydning, da han dertil knytter
den bekj endte Bemærkning, at saaledes hayde Borgerne ikke se-
nere behøvet at tage ReligioMO til Paaskad for det«8 Opstand.
Hans Taosens Proces og åen slubyeske Chionike. |>1
Folkets Ophidselse ved ForkjsttriDgsforsaget tør have bi-
draget ikke ildet til at gjøra det aabenbart, atRegjenngen
roaatte indslaae deDoeVei^). TotMeit selv har neppe mis*
tvivlet om at beholde sin Stilliag; derfor forlod han Byen
før Tidftfristens Udløb, loden Rønnow kunde besætte Em-
bedet med eo Anden, og ved dens Udløb var Forliget op*
naaet. Havde Herredagen i Stilhed og efter den simpleste
Rettergang iømi Tauseo som Æreskjænder alene, havde
maaskee Følgen for hans personlige Stilling været betænke*
ligere. Men Hidsigheden forivrede sig og forregnede sig
paa engang.
6.
Slatnlag om den skibyeske Chrøiike.
Det Ovenstaaende tør vel du betragtes som et fuld*
stændigt Beviis for, at Forfatteren af den skibyeske Chrff-
Qilie ikke bar gjort sig skyldig hverken i vitterlig eller
uvitterlig Sandhedsforvanskning i Fremstillingen af Herre*
dagens Historie 1533. Det vilde ogsaa mærkværdigt have
coQtrasteret mod den store Nøiagtighed, hvormed Begyn-
delsen og Slutningen af denne Herredags Historie er ned-
Bidrevet. Men jeg bør ikke nndlade at tilføie et Par Ord
om det andet Tilfælde, hvori den samme skarpsindige Cri*
tiker har fnndet et Støttepunct for en lignende Bebreidelse
mod Povl EUeaens hiatoriske Fremstilling af Forbold, der
aagaae ham selv.
Under Aaret 1519, hvor han laler om det academiske
Collegium, han forestod, beklager ban sig over, at han selv
(i eo senere Tid) fik bilter Anledning til at fortryde , at
') I Norge troede man, at Borgerne, •tom gioge til HarnUk og Værge,
Bkalde faae stor Straf derfor med Tiden*, saaledet skriver Ban$
B^ i det omtalte Brev; naerved taae Sagen aoderledet ud.
62 C. T. EngeUtoft.
han tog 8ig af adskillige haabefulde unge Studerende, da de
siden næsten alle gik over til Lutheranernes Parti og derved
bragte ham i Vanrygte og Mistanke som den, der seh
heldede til Lutheriet. Deres Overgang falder i Åareoe
1527 og følgende, og altsaa maatte dens Virkning ogsaa
først kunne indstille sig dengang eller senere. Men nu
mener Prof.. PalL MUUer at kunne gribe ham i en falsk
Sammenstilling af Begivenheder; thi allerede 1524 var han
Gjenstand for Mistanken, altsaa længe før de unge Mænds
FYafald, og da de faldt fra, var han saa udpræget Mod-
stander af Lutherdommen, at deres Frafald ikke skulde
kunne vække nogen Mistanke mod ham^). Der sluttes
altsaa, at han har givet en uberettiget og hadefuld For-
klaring af den Mistanke, der hvilede paa ham, ved at søge
Kilden til den i de unge Mænds Frafald 1527—29.
Men herimod maae vi bemærke tvende Ting: først at
han ingenlunde siger, at disse Mænds Frafald var den
første og eneste Grund til den Mistanke, hvori han kooi;
han siger blot, at han fik Skam til Takke af dem, saasomhan,
da de bleve Kirken utro, for deres Skyld maatte høre ilde.
Og dernæst er det ingenlunde en given Sag, at Favl Mik-
sen var fri for Beskyldning, Mistanke og Bebreidelse, efterat
han 1524 havde afviist det første Angreb og endog 1526
begyndt at bestride Lutheranerne. Dette er saa langt fra
at være Tilfældet, at vi idetmindste indtil 1530 kunne paa*
vise baade utvivlsomme Spor deraf og umiskjendei^ge Støtte-
puncter for saadan Mistanke.
I Aaret 1524 oversatte han Luthera Bedebog, men
henlagde Oversættelsen, da han mødte Beskyldning for
hemmelig Lutheranisme, som iøvrigt dengang støttede sig
>) A. St. S. 48—60.
Hans Taasens Proces og den skibyeske Chrønike. 6$
meest til hans Yttringer om Geisllighedeos Levnet og Rig-
dom og til den Aand, der udgik fra hans Skole. Men I
Aaret 1526 udgav han denne Oversættelse alligevel, trods
(Jens aldeles evangeliske Aand. Og medens han var Pro-
fessor ved Universitetet, paa den Tid, da Biskop Lage Urne
fandt det fornødent at træCTe Forholdsregler mod den nye
Aands Indtrængelse der, arheidede Povl Eliesen alligevel 1528
sammen med Frands Wormordsén paa OverssBttelsen af
Davids Psalmer, hvortil tvende Udgaver af LiUhers Over-
sættelse og hans Indledning bleve benyttede. 1 den første
af disse Bøger omtaler han i Portalen af 1526, at han
vidste, at han havde Uvenner, der gjerne vilde gjøre ham
•til Luthers, om de kunde der faa Lempe til», og Ingen
kan troe, at han afkræftede (Mistanken ved de Forklaringer
om sit Forhold til Luther, som denne besønderlige Fortale
indeholdt. 1 den anden Bog bevidner Fr. Wormordsen, at
Paul El. »altid giver det Arbeide stor iVlagt, som udi en
retsindig Mening udtrykker den hellige Skrift paa vor al-
mindelige Tale*, og at «den gode Fader LeclorPovel« havde
ydet sin Bistand meget villigere, «end Mange af hans Uven-
ner skulde tro, som nu beraabe ham det hellige Evangelii
Fjende og Modstander* — en Roes, der maatte lyde be-
tænkelig i en Mands Mund, der inden faa Maaneders For-
løb stod i de Evangeliskes Række ved den nye Høiskole i
Malmø ^). Bvor heftigt endog PovlMiesen paa samme Tid
skrev mod de lutherske Prædicanter, kunde det dog ikke
blive en flemmelighed, at han selv endnu stedøe stod den
bibelsk praktiske Retning i Reformationen nær, og at han
formildede det kirkelige Lærebegreb «efter Skrift og Skjæl«
i mangt et Punct, navnlig i Læren om Tro og gode Gjer-
*) Miu PauL Siæ S. 95, 110, 123, 127, 190, 197.
^4 C. T. Cngelstoft.
niBger og om Saoramenterne ; og endao mindre kande det
oversees, at han ved Siden af al Polemik til den ene Side
beetandig udstedte Suk og stundom lydelige Klager over
GeistHghedeos Søder, Embedsførelse og verdslige Livsret-
ning. Navollg kom alle disse Ting paa en paafaldende
klar Maade tilsyne i det store Stridsskrift, han i Be-
gyndelsen af Aaret t530 udaii)eidede imod den saakaldte
Malmøbog: nogle af Biskopperne havde opfordret ham til
at sige sin Mening om denne udentvivl af Peder Lcamdr
Jben skrevne Bog, i hvilken <ide unge Malmø Mænd» i
Borgemesters og Raads Navn havde gjort Rede for de
Forandringer, der da vare foretagne i det nu fuldstændig
reformerede Malme. Uans Betænkning blev til et stort
Modskrilt, som nu først er blevel bekjendt^), og det yder
væsentlige Bidrag til at fuldstændlggjøre Bitledet af Povl
Eliasens ikke m^et faste, meest bibelske Lærebegreb ^),
og desuden indeholder det den uåbne Erklæring, at. medens
»Somme ere faldne saaledes 1 den ny Handel, at de ville
plat forvandle Altingi, og Andre hænge saa fast ved det
<}amle, «at de ville forsvare Alting baade Godt og Ondt«,
saa gives der et tredie Slags Folk, der «gjøre Eet med
begge Slags, saaat de paa ingen af Siderne give den ganske
Handel Magt«, og med dette tredie Slags vil han selv gjøro
fælleds Sag"). Hvor alvorligt han endnu mente det, sees
deraf, at han anbefaler Ophævelsen af Coelibatsloven og
væsentlig Forandring i Brugen af de kirkelige Midler o%
Embeder til den lavere Geistligheds bedre Forsørgelse,
') Trykt tørste Gang i /SecAer« Povl El. Skrifter S). 343--509.
^) Navnlig S. 408, 494, 354—356—359, 383—394, 482, 488.
^) S. 346—47. Det er det selvsamme, som han allerede havde sagt
1526, da Kongen haTde æsket hanø Mjenihg.. B B.D. II, 581—82.
Hans Taua«Ds Proces og den skibyeske Chrønike. 65
Studiers Fremme etc.^), og aldrig lødti hans Klager over
den geistlige Stands Fordærvelse og sørgelige moralske
Tilstand stærkere end i dette Skrift: de vende sig endog
mod Biskopperne selv, og Munken taler med stor Frimodig-
hed til dem om hvad de skulde gjøre og lade som Kirkens
Styrere*).. Dette Skrift er formodentlig overgivet Biskop-
perne i Manuskript, og det kom, saavidt vides, aldrig ud;
men enten dette havde sin Grund i Indhold og Tone eller
i andre Omstændigheder, var det vistnok ikke skikket til
at bestyrke den Erklæring, han forresten ogsaa i det gjen-
tog, at han havde brudt med den hele lutherske Handel °).
Endelig kom Mistanken endnu i samme Aar for Da-
gen netop i den Forbindelse, som det omhandlede Udsagn
i Ghrøniken paapeger. Ved Herredagen i Kjøbenhavn fra
2 Juli 1530, hvor tydske Lærde vidste anderledes at hævde
det kirkelige Lærebegreb, og Povl |Eliesen kun spillede en
underordnet Rolle ved at redigere Klageposterne, havde
han den Ubehagelighed, at de evangeliske Prædicanter i
deres Tilsvar beraabte sig paa ham i Læren om den ret-
færdiggjørende Tro. Den tydske Doctor, som skrev den
latinske Gjendrivelse af dette Tilsvar, tog ham naadig i
Forsvar, men dog kun halvt: vHan var vis paa, at Paulus
Eliæ var altfor lærd en Mand til at han skulde være enig
med dem i de tre falske Faastande (mendacia), som de
vilde udgive sig for at have tilfælleds med ham«, og, hvad
der ikke var mindre ubehageligt, i samme Aandedræt kaldte
*) S. 430, 395, 407, 503.
*) S. 396, 407, 417, 420 (Præsterne ere nu Drankere og Bolere) ; 503
(I have nu i mange Aar gjort Kost og Tæring paa megen unyttig
Handel og Eders Embede saare usønunelig; lader nu Guds Ord
og koste Eder Noget!)
*) S. 352.
HbL TidMkr. 3 B. VI. 5
66 C. T. EngelBtoft: Den skibyeske ChrøDike.
han ham • deres Lærer, hvem de ikke burde som utak-
nemlige Disciple kaste Baan paa ved et saa krænkende
Navn som Evangeh'ets Apostat, om han endog som andre
hæderlige Mænd før ham havde skiftet Mening om Luther-
dommen t *). Naar en Udlænding saaledes fremhæver et
Lærerforhold, der laae flere Aar tilbage i Tiden, kan man
ikke betvivle, at der blev tillagt det Betydning som med*
virkende Aarsag til de unge Mænds dogmatiske Retning,
og derfor kunde Povl Eliesen visselig med al Grund sige,
at han maatte høre ilde for disse Disciples Skyld, som
dengang i saa betydeligt Tal sluttede sig til Reformationen,
og der er saaledes intet Usandt i den anteciperende Be-
mærkning, som han gjorde iChrøniken under Aaret 1519,
at han «maatte høre ilde hos Mange for deres Frafalds
Skyld«. Det er som en Anklang af en bedre Selverkjendelse
end den, han førte til Skue i sine Strids-Skrifter, naar han
i den samme Forbindelse skriver, at Lutheranismen var det
farligste af alle Kjætterier, «saasom det ikke lod Nogen,
om end nok saa ærlig og from, ganske urokket fra den
ene eller den anden Side«; thi den havde unægtelig be-
rørt ham saa stærkt fra to Sider, at man vel kunde tiltroe
ham at være halv Lutheraner, undtagen i de Øieblikke,
naar Lidenskaben kun lod ham see Skyggesiden ved Per-
soner og Optrin. Men at Lidenskaben dog ikke har bragt
ham til at fortælle vitterlig Usandhed, troer jeg nu at
have beviist ogsaa for dette Puncts Vedkommende.
>) Min Paul. Mias S. 464 Not. 29 og 466 Not. 33 og i mit Program
1847 de confutatione lat p. 50.
67
Ålses Overgivelse til de kejserlige Tropper
i Krigen 1627-29.
Af •. NieiseD.
1 Efteraaret 1863 overgav Hr. Etatsraad Regenbarg mig nogle
Pakker gamle Dokamenter, med det Øoake at jeg vilde under-
søge, hvorvidt de kunde yde Bidrag til Fædrelandets Historie.
Iblandt disse fandtes en Mængde Oplysninger om Alses Over-
givelse til de kejserlige Tropper, om hvilken Genstand Hi-
storien, saavidt mig er bekendt, saa godt som tier, og jeg
udarbejdede deraf følgende Afhandling til slesvigske Provindsial-
efterretninger , der stansede ved den ulykkelige Krig 1864.
Over Hertuginde Dorothea er 1639 i Hamborg trykt en Lig-
prædiken af den sønderborgske Uofpræst Johan Bøldicb, der
ikke findes paa vore Bibliotheker, men da Lachman har kendt
den og han intet meddeler om Alses Besættelse, maa man
antage, at den intet Udbytte vil meddele om nærværende
Emne.
Efter det uheldige Slag ved Lutter am Barenberg 1 ode
Avg. 1626 trak Kristian den Fjerde sig tilbage mod Elben, og
Krigen førtes fra nu af mest ved Marscher og Smaakampe.
De lyske Fyrster, som ikke tidligere vare frafaldne, for-
lods ham for stdrste Delen nu, ja nogle, som Erkebispen
^ Bremen af det gottorpske Hus, gik endog ligefrem over
tU Tillys Armé. Den danske Vasal Hertug Fredrik af
5*
68 O. Nielsen.
Gottorp , der selv havde en Broder i den kejserlige Bsr,
søgte, saa længe Kongen endnu \ar syd for ham, at ind-
tage en mægtende Stilling, og virkede ikke alene intet i
den sidste Del af Krigen til Landets Forsvar, men tvert-
imod aabnede straks sine Fæstninger for Fjenden, saasnart
denne havde overskredet hans Grænser. Paa Landdagen i
Rensborg 27de Nov. vedtoges vel en almindelig Udskrivning
i Bertugdommerne af Mandskab til Landets Forsvar, ogsaa
i den hertugelige Del, men denne dreves ikke med Kraft,
og Hertugen forblev passiv, især efter et Truselsbrev fra
Tilly.
Som Hertug i Sønderborg sad dengang Hans den Yngres
S5n Alexander; han og hans Brødre vare ligefrem Kongens
Lensmænd, og der kunde intet Spørgsmaal være om hvilket
Parti de burde tage, men Kongen fandt ingen Understøttelse
hos dem, mere end den de vare nødte til at yde.
Hertug Alexander døde 13de Maj 1627 og efterlod sin
Enke Dorothea, Datter af Grev Johan GQnther af Schwarz-
burg med 6 Sønner og 1 Datter. Efter hans Ønske skulde
Dorothea overtage hans Godsers Bestyrelse^); hun var en
paa Karakter og Legeme svag Kvinde; hendes Slægt var
tysk, hendes Broder tjente i Tillys Hær og de hertugelige
Forbindelser vare ikke skikkede til at give hende nogen
Kærlighed til Danmark; hun havde ingen Raadgivere,
hendes Frænder gave hende kun ubestemte Svar, saa hun
var i en pinlig Stilling, torde ikke forlade Kongens Sag, da
denne i et Øjeblik kunde landsætte et Troppekorps paa
Als, men vovede ej heller andet end at vise sin Under-
danighed mod den kejserlige H5jhed. Hun var saaledes
1) Lachmann: Einleitung zur Schlesvig-Holsteinischen Geschicbte
in. 117.
Aises OveigiTelM i Krigen 1697—^9. 69
inellem 2 Ilde; at hon svigtede KoDgeo, maa mere til-
skrives OmstffiDdighederaes Magt og hendes Svogres Paa*
wkoiog end egen Mangel paa Troskab.
£flerat det danske Troppekorps i Schlesien var blevet
tilintetgjort, ventede man Wallensteins Ankomst til Nord-
tyskland og hans Forening med Tilly, hvorved Kristian
den Fjerdes Magt djensynlig vilde blive brudt. 15 Marts
og følgende Dage 1627 holdtes en Landdag i Kiel, hvor
betydelige Skatter udskreves. Paa Befæstningsværker i
Boisten maatte der nu ogsaa arbejdes med Iver, og 7 Maj
udgik kgl. Befaling, at Kongen havde forordnet Brejde
Rantzov til Botkamp, at han skulde fremme et' Skanse-
anlæg ved Tremsbuttel, hvorfor Ondersaatterne paa de
«
fyrstelige og adelige Godser uden Vægring maatte indfinde
sig der og arbejde med al Flid. Det synes, som der efter-
haanden f^a de forskellige Egne er sendt Mandskab hertil,
ti fOrst 8de Juli udstædtes Brev til Hertuginden paa Sønder-
borg, at hun Søndagen den 29de Juli skulde lade sine Under-
saatter møde ved TremsbQttel, hver med en Skuffe eller
Spade og hver tredje Mand med en Hakke, forsynede med
Føde for 8 Dage, i hvilken Tid deres Arbejde skulde være
foldendt; tillige opfordrede Rantzov hende til at give dem
nogle Ord, at Værket saa meget flittigere kunde befordres.
Men hun undskyldte sig i et Brev af 17de Juli: I hendes
SOrgestand var det hende nu aldeles umuligt, men 1 2te eller
19de Avg. skulde hun tilvisse sende Mandskab ; hun vilde
gerne bidrage sit til Fædrelandets Forsvar, men bendes
Und og Dndersaatter vare i en elendig Tilstand paa Grund
af en Indkvartering af Ryttere i over 18 Uger, der f6rst
nylig havde forladt hende, saa at den stdrste Del med
Koner og BOm neppe havde Brød til at opholde Livet
med ; bnn havde selv i disse Dage sendt et Bod til Kongen
70 O. NieUen.
i Lejren ved Laueaborg og ban havde tidligere lovet at
fikaaae hende saa meget som muligt, hvorfor hun bad
Kaatzov om ikke videre at tvinge hende.
Ved et trykt aabent Brev dat. 30te Juni havde Kongen
sammenkaldt en Landdag i Rensborg til den 24de Juli; til
denne afsendte Hertuginden sin Hovmester Thomas Grot,
ikke forat han skulde deltage i deus Beslutninger, skOnt
hun dog havde faaet en indbydelse fra Prins Kristian af
17de Juli til at afsende et Sendebud med Fuldmagt til at
stemme om, hvad der kunde tjene til Fædrelandets Be-
skyttelse og Bevaring, men forat han skulde opsøge Frinseo
og forebringe ham hendes Mangel paa Evne til at sende
Mandskab til TremsbQttel. Dagen efter sin Ankomst fik
Grot Besøg af Udsendinge fra Stænderne, der forelagde
ham en Betænkning til Dnderskrift, men han vovede ikke
at handle uden Fuldmagt; ligeledes sendte Hertug Joakim
Ernst af Pløn Bud efter ham, ej heller ham torde han
indlade sig med. Derimod segle han at faa Prinsen i Tale
og efter flere forgæves Forsøg fik han endelig Lejlighed
til at faa denne tilstillet en Skrivelse fra Hertuginden.
Prinsen forebragte Sagen for Kongen og lod Thomas Grol
give det Budskab 27 Juli, at paa sidste Landdag var denne
Arbejden paa Skanserne almindelig besluttet og indvilliget
af menige Landstænder, og sk5nt Kongen gerne vilde for-
skaane sine Undersaatter, saa var der dog Følger at be-
frygte heraf, idet andre ligeledes vilde undslaa sig; forat
et saa nødvendigt Værk til Fædrelandets Forsvar og Sikker-
hed ikke skulde saaledes blive opholdt, fandt Kongen det
derfor raadeligst, at hun lod sine Folk indfinde sig, ellers
tilbød han sig i Fremtiden al lette hende andre Besvær,
som maatte fremkomme. Grot gjorde Indvendinger her-
imod til Marskalken, som bragte ham dette Svar, men
Alses Overgivelse i Krigen 1627—29. 7 I
denne svarede, at hjBiQ ikke kunde udvirke mere, det var
desuden aldeles nødvendigl at anvende Landets yderste Magt
og Formue; i Fortrolighed vitde han desuden fortælle, at
Hertug Filip paa Glyksborg havde gjort lignende Undskyldning
formedeist paalagt Indkvartering, men Kongen havde •rptundevi
afslaaet det. Dog da Landdagen havde bestemt, at Rens-
borg skulde befæstes, holdt Marskalken vel for, at Hertug-
indens Dndersaatter kunde benytles der istedenfor at drage
den lange Vei til Tremsbuttel og han vilde medvirke dertil.
Medens Forsamlingen stod paa i Rensborg, gik Tilly
over Elben 26de Juli. Det almindelige Opbud, som den tid-
ligere Landdag havde fastsat, naar Nøden krævede det,
kom nu i Stand og 28 Juli udstædte Kongen en kort For-
ordning derom, der næste Dag i en udvidet Skikkelse
adgik fra Krigskommissarialet^) : alle over 18 og under
65 Aar, adelige og uadelige, Borgere og Tyende af hvilken
somhelst Stand skulde give Møde paa forskellige Steder,
den slesvigske Adel og friviHige Ryttere i Rensborg. I
stdrste Forvirring skiltes Landdagen ad og hver drog sin
Vej for at fremme sine Planer. 4de August 1627 affærdigedes
et Brev dat.. Krempe fra Kongen til Hertuginde Dorothea:
det var hende uden Tvivl bekendt, hvorledes Fjenden ikke
alene havde faaet aFoddistriktet» paa denne Side Elben, men
Kongen ogsaa fattet den uundgaaelige Beslutning at lade
Udbud udgaa over de slesvigske og holstenske Fyrsten-
dømmer; forat hendes Undersaatter ligeledes kunde give
Møde, da ingen billig kunde afslutte sig fra saa almindeligt
Forsvar, saa kom han «freundtvetterlichi» til hende, da
Paren forstørredes hvert Øjeblik, at hun ogsaa vilde lade
udgaa Forordning herom og det med bOjeste Alvor, at
M Trykt hos LaehmaaD, lU. 107.
72 O. Nlel^n.
hendes Polk tilligemed de øvrige kunde give Møde paa
Hakshede. Brevet var besynderlig nok stilet til den afdøde
Hertug Alexander.
Udentvivl straks efter Modtagelsen af denne Skrivelse
skrev hun 7de Avg. til Hertug Fredrik paa Gottorp og ti)
sin Svoger Joakim Ernst og bad dem om Raad og om
at meddele hende, hvorledes de havde betaenkt at forholde
sig, men deres Svar ydede hende ikke stor Bjelp, de
havde begge undskyldt sig hos Kongen, men endnu ikke
faaet hans Resolution, de torde ikke raade hende til at
unddrage sig Kongens Bud, men overlod alt til hendes
eget Forgodtbefindende. I sin uvisse Tilstand skrev hun
23 Aug. et Brev til Prins Kristian: hun vilde gerne lyde
Kongens Bud, men i hendes sdrgelige Enkestand og med
sine mange umyndige Børn var hun berøvet den bedste
Raadgiver og kunde ikke bringe Mandskab tilveje saa hur-
tig, hun bad ham paa bedste Maade undskylde denne
ringe Tøven; den Skat, der paa sidste Landdag var paa-
\r\gi hver Plov til næste Bartbolomæi Dag (24de Aug.), var
det en Umulighed at udrede saa hastig, især naar Under-
saatterne selv skulde møde i egen Person med fomødezr
Proviant; dette bad hun ham betænke, men hun vilde paa
ingen Maade unddrage sig det fælles Fædrelands Forsvar,
tvertimod rette sig efter, hvad han resolverede. Medens
hun ventede paa Svar, var Tilly rykket nærmere, og det
befrygtedes, at han tilsidst vilde sprænge det danske For-
svarskorps; for at betrygge sig mod de mulige Følger
heraf, indgav hun et Bdnskrift til den tiallerdurchlauchtigste,
uovervindeligste« romerske Kejser om en Salvegarde for
sine Godser: hendes Ægtefælle var for faa Uger siden
død og hun hensad med 7 umyndige Børn; hendes sal.
Herre havde levet ikke alene som en kristelig Fyrste og
Alses OvergWelse i Krigen 1627—29. 73:
ført en oprigtig Vandel til det sidste, men var forbleven i
storste Lydighed mod Kejseren og i samme Hensigt altid
og til sin sidste Stund havde adhorreret, iostigeret og med
Flid formanet sine Sdnner til det samme; hun var en af-
delt Fyrste og havde intet med Krigen at gdre, hvorfor
hun bad om ikke at blive molesteret og betrængt af hans
Krigsmagt, men at han vilde meddele sine Generaler skriftlig
Befaling til ikke ijendlig at angribe hende og hendes Land
elier bebyrde det med Erigspressurer, derimod beskærme
hende mod al ubillig Vold og Plyndring; denne hans For-
sorg for Enker og faderløse vilde Gud 16nne med time-
lige og evige Goder. Herved havde hun paa en Maade
brudt med Kongen; Prinsen besvarede vel fra Rensborg
den 27de hendes sidste Skrivelse, men han kunde ikke
indvillige i hendes Forlangende uden Kongens Samtykke,
haabede meget mere, at hun nu ikke vilde unddrage sig
det fælles Forsvar, men medvirke sit dertil.
Tilly og Wallenstein forenede- nu deres Hære og be-
traadte Holstens Grund den 30te Avgust, de anlagte Skanser
toges med Lethed, da Mandskabet tildels for længe sideD
af Frygt havde forladt dem; den 7de Sept. indtoges Pinne-
berg og den 15de trak Markgreven af Baden sig tilbage fra
Oldenborg og fik sit Korps tilintetgjort, hvorved Halvøen^
blev aaben for de fjendlige Skarer ; vel forsvarede enkelte
Fæstninger sig, som Rensborg, der holdt sig til den 6te Okt. ^),
men hurtig udbredte Fjenden sig over Landet, jagende
Kongens for st6rste Delen lejede Tropper foran sig, lige
til Vendsyssel; den 28de Sept. kom de kejserlige til Ribe
den 2den Okt. til Vejle. Kongen selv drog til Fyn og Her-
^) Lachmann III. 188. 199. Waitz Schleswig- Holsteins Geschichte
II. 518.
74 O. Niel&eo.
tuginde Dorothea maatte endnu bevare Freden med ham,
der saa let kunde landsætte et Korps paa Als, hun skrev
derfor til ham lOde Sept. og fortalte ham, at da Rrigsuroen
Yar kommen til dem og hun med sine Bdm og andre til-
komne fyrstelige Slægtninge og Venner ingen andre Steder
havde at opholde sig, havde hun forat fritages for Krigens
Medfør udbedt sig Forskaaning af den kejserlige General.
« Derefter vil Eders kgl. Maj. af os af bestandigt Hjerte
være forsikret, at vi ikke videre har disponeret og indrettet
vor oprigtige Intention end til at faa nævnte Forskaaning,
vi os ogsaa ellers ikke vil gdre delagtige med Kontra-
parten i nogen Konspiration, Akkord og andre Sager* og
hun haabede, at Kongen ikke fortænkte hende deri, ja
njeget mere vilde hjælpe hende til, at hun ikke blev be-
drøvet eller besværet af hans Flaade. Fra Dalum falgte
ogsaa Svaret af 30te Sept. , at han gerne undte hende og
hendes B6rn al Sikkerhed og havde ikke noget imod bendes
Forelagende, «men holder dog for, at det bedste Sikiings-
middel er, at Skibe og Færger blive tagne i Agt, at Fjenden
ikke skal bemægtige sig dem, hvilket vi stole paa, Eders
Kærlighed vel vil sørge for med s5mmelig Omhu*. Her-
tugen af Gottorp fik Frihedsbrev 27de Sept.^) og aabnede
^eiv sine Fæstnmger for Fjenden; 4de Okt. udstædte Henrik
Schlick, Greve af Passau, Herre til Plann, Gottscbe og
Ywannewltz, kejserlig Raad, Kammerer, Oberst og Felt-
marskalk et Brev dat. Schuby (vistnok Skovby i Ldjt Sogn)
til sin hele Armee, at han i sin Generalbeskyttelse har
taget Hertuginde Dorothea, hendes Slot og Stad Sønder-
borg samt hendes Godser Sandtbergh, Gammelgar, Rumors-
hoff, NeuhoiT, Kelkeins (o: Kegenæs) og alle' hendes Tje-
1) Waitz II. 524.
Alses OvergiyeUe i Krigen 1627—29. 75
oere og Undersaatter, hvorfor alle skulde agte dette htnø
Saivegardebrev, og ingen, Itvem det end var, fjendlig ind-
falde paa forannævnte Godser eller med Kvarter, Plyndring,
Penges Exaction og andre lignende Insolentier molestere
hendes undergivne, men meget mere fri hende fra saadant
Soldatbesvær og Exorbitantier under hojeste Livsstraf. Saa-
ledes var hun sikret og kunde rolig sidde paa sit Slot
uden at se andre Fjender end dem, der vare paa den mod-
satte Side af Vandet.
Men de kejserlige Frihedsbreve vare^ ikke til at stole
paa, det viste sig i Ditmarsken, det viste sig her. Løftet
om at skaane Als var overilet, Kongens Flaade kryssede i
Søen, et Forslag var gaaet ud paa at besætte Øerne ved
Sønderjylland og derfra gdre Flankeangreb paa Fjenden^),
der ved idelige Marscher saaledes vilde udmattes. Under
sin Fraværelse havde Wallenstein overgfvet Befalingen
«over disse Steder* til Oberst Generalvagtmester Schauen-
burg; denne udstedte fra Rensborg 19de Okt. et Brev til
Hertuginden: Kongens vedvarende fjendlige Holdning og
den almindelige hoje Nødvendighed fordrede, at alle Steder
ved Bavgrænsen bleve tagne i Agt og besatte og Fjendens
vidt udseende farlige lotent blev brudt, at man saameget
for kunde komme tit Fred; det var derfor nødvendigt, at
Als og Sønderborg bleve besatte, hvorfor han søgte og
bad hende om at tillade, at dette hendes Land blev besat
med nogle Kompagnier og sikret mod Qendlig Fare; han
haabede, hun ingen Betænkning nærede, men her viste
sin Devotioh mod Kejseren og derved beviste, at hun ikke
enskede , at mere Ulykke skulde tilstøde hendes Land og
tilgrænsende FyrstendOmmer. Dette Budskab overbragtes
') Jahn: Danmarks Deltagelse i Trediveaarskrigen S. 381.
76 O. NielseD.
hende af OberstlOjtenant Rovvicit, der intet Svar vilde
oppebie, roen gav hende Betænkningstid. En tro Uader-
saat vilde nu have modsat sig, Sønderborg Slot kunde
udentvivl en Stund udholde en Belejring og et. Bud til
gongen vilde bringe Hjælp fra ^denne, men at g6re sit
Land til en Skueplads for Fægtninger, hvis Udfald ikke
kunde forudses, og bryde med sine Svogre, kunde aldrig
falde Dorothea ind; det eneste hun gjorde, var at bede
Hertug Filip om Raad. Den Oberstldjtenant, der bragte
Schauenburgs Skrivelse, drog fra Sønderborg lige til Glyks-
borg, udentvivl for at faa Hertug Filip, hvem han synes
at have staaet i venskabelig Forbindelse med, til at ind-
virke paa sin Svigerinde; denne stilede ogsaa et Brev til
hende 21de Okt., at Oberstlåjtenanten havde fortalt ham, at
omtrent 100 kgl. Skibe laa ved Halvøen Pøel (nærved
Wismar) fulde af Folk, i den Mening at besætte Als ; ban
bad hende derfor at holde god Vagt ved Stranden og ingen
indlade. Der medfulgte tillige et Brev fra Magdalene Dorthe
von Buchholz , der opholdt sig ved det glyksborgske Hof,
til sin Søster, der var hos Hertuginde Dorothea, hvilket
egenlig var stilet til Hertuginden ifølge Indskydelse fra
Brevskriverskens Foresatte. Hun imødegik Hertugindens
Klager, det var bedre, at Godset blev hos Vennerne end
hos Fjenden, et Brev, der vidner om Tonen ved Hertug
Filips Hof.
Faa Dage efter, udentvivl, skrev samme Magdalene
ved Nattetid et udateret Brev til samme Søster, hvori hun
meldte hende at Hertug Frans Albrecht af Sachsen-
Lauenborg^), Broder til Hertuginden paa Glyksborg, var
M Kejseren havde anvist ham Haderslev Amt, hvori han kunde SBge
sin Sold og Hvervningsomkostnioger (Slange, Kristian IV. 637).
Alses Overgivelse i Krigen 1527—29. 77
kommen til Giyksborg; han bragte Budskab om, at det var
vist, at Kongens Skibe vilde komme, Hertug Filip havde
sagt, at Hertuginden heller maatte tage mod Kejserens
Folk, der dog ikke lod hende i Ro, naar Fjenden var paa
Als, og Hertug Frans Albrecht havde ytret det Ønske at
komme til at ligge paaAls, saa vilde hun blive bedre for-
skaanet, ellers raadede de hende at sende Bud til Grev
Schlick og berette ham , ' hvorledes Sagerne stod. Dette
sidste fulgte hun ogsaa, og 8de Nov. skrev denne fra
Aarhus, at hun ikke behøvede at frygte Indkvartering,
Rontributionen vilde han ogsaa lette, men om faa Dage
vilde han komme til Haderslev, og haabede, at hun da
skuldjs blive tilfreds. Om han kom til Haderslev vides
ikke, roen til Rensborg drog han, hvor han 27de Nov.
udstædte Ordre til Oberstlojtenant Kristian Jakob Reinhard
von Rovvicit ved det nassauske Regiment, vistnok ham,
der laa i Flensborg, at, da Wallenstein alvorlig havde be-
falet at besætte Als paa alle nødvendige Steder, skulde han
af sit Regiment ikke alene straks føre Tropper derover
med god Orden ^ men ailesteder give Agt paa Fjendens
mulige Forehavende, ligesom tage den fornødne Under-
holdning paa Øen.
Hertuginden var vel meget ilde tilmode herover, men
bar dog vist meget venskabelig modtaget sin Indkvartering,
sine Svogres Venner og egne Landsmænd. At hun dog
ikke ansaa den danske Sag for tabt og derfor maatte be-
trygge sig mod, hvad der mulig maatte komme, ses deraf,
al hun den 24de Nov. udfærdigede et Brev til Kongen, hvor-
ledes hun virkelig i 2 Maaneder havde været fri for Be-
svær, men for 8 Dage siden formærkedes, at Hertugen af
Friedland handlede imod sin tidligere Ordinans og befalede
sine omkringliggende Officerer at belægge Als med Gar-
78 o. Nielsen.
nison. «Det er Gud i Himlen bedst bekendt, hvorledes vi
paa det hOjeste har bestræbt os for og forsøgt alle Midler
til at forhindre denne Ordre og da vi straks saa, at al Ind-
vending var forgæves og man fast holdt paa at udføre
Ordren, alligevel nogle Dage havde opholdt Værket «und
alles pure fQr den Faust abgeschlagen • , men det hjalp
intet, derimod er det ved vor ihærdige Vægring meget
mere kommet saa vidt, at Officererne have bragt os Magten
for Øjnene og med Vold ville fuldføre Eiiekutionen, hvormed
de have gjort Begyndelsen. Hvorpaa vi, da vi se den
hOjeste Fare, ja vore Undersaatters og Landets fuldstændige
Ødelæggelse umiddelbart for Øjnene, paa ingen Maade
kunne afvende den, mindre forsvare os derimod eller mod-
'staa en saadan Magt, endelig vælge det taaleligste og^
nålens valens maa indtage Besætningen » ; saaledes bliver
hun ved, men det er ikke den nøgne Sandhed. Kongen
fik ogsaa fOrst denne Skrivelse 9 Dec. paa Dalum og da
var det for silde at g5re noget. Den 27de Nov. udstædte
Ordre til at besætte Als er da traadt i Kraft. Rigtignok
udfærdigede Hertuginden samme Dag 3 BOnskrifter til
Grev Schlick, Wallenstein og Kejseren, der alle gik nå
paa det samme; der var indkvarteret et Kompagni Soldater
i hendes Besiddelser, der nu ogsaa vilde besætte bendes
eneste Residens, uagtet hun havde tilbudt at forsvare sig
der med sine egne Folk; hendes Land var en 0, helt om-
flydt med Vand, som derfor (!) ikke var til at befæste og
ikke kunde forsvares af nogen med Fordel; saa længe det
hele Krigsvæsen havde bestaaet, var det aldrig hændet, at
en fyrstelig Enke saa uforskyldt var bleven belagt med
Indkvartering; hun og hendes mange fyrstelige Børn vilde
falde aldeles i Armod, hvis der ikke gaves Ordre til at
føre det nassauske Kompagni tilbage, det førtes jo ikke
AUes OvergiYelse i Krigen 1637—29. 79
fflod Fjenden, i hvilket Tilfælde hun havde været ligesaa
skyldig som villig til at vise sin Devotion mod Kejseren.
Men alt dette hjalp ikke, ingen tog Notice af hendes BOn.
Imidlertid kryssede Kongens Flaade bestandig i Øster-
søen. Hertuginden maa dog ikke have haft det saa knapt,
som hun klager over; et Skib, ladet med Korn, sendte
hun til Lybæk, men paa Tilbagevejen blev det opsnappet
af danske Skibe og taget som Krigsbytte; Kongen synes
at have været meget forbitret over Alses Indtagelse og
betragtede Hertuginden som Fjende. Ulykkelig over Tabet
af Skibet og saaledes vis paa Kongens Unaade, endnu
altid søgende at bevare Venskab med begge Parter, af-
sendte hun nogle betrode Mænd til København, der t2te Febr.
1628 indbragte hendes Undskyldning tilligemed en Fore-
stilling fra dem selv skriftlig til Kongen. Hendes fyrstelige
Naade havde med forfærdet Sind fornummet, at det var
forebragt Kongen til hendes Forurettelse, at hun ikke alene
godvillig havde modtaget den kejserlige Garnison, men
endog selv fordret og begæret den. Men hun kunde med
god ren Samvittighed og Sandheds Grund vidne , at hun
med al Flid havde tragtet efter at blive fri derfor, hun
kunde ikke modstaa Fjenden og maatte indlade ham, da
ellers alt vilde være blevet skudt i Grund og Brand. Hvad
Skuden angik, da skulde den for de Penge, der indkom for
Kornet, medtage Fornødenheder til Hofholdningen og til
bendes egne fyrstelige B5rns Behov, men ikke til ringeste
Forstrækning for Fjenden; de bad Kongen ikke videre at
bedrøve hende, men til sin hOje Berømmelse med kgl.
medfødt Godhed at lade hende faa Skibet tilbage uden
Godtgdrelse, ja give det Fripas til at sejle hvorhen det
lystede; Øen var temmelig forsynet med Korn og naar
bun udførte det, kom det jo ikke Fjenden til gode, men
^0 o. Nielsen.
4et var altsaa Iverlimod til Kongens Gavn. For det tredje,
saa vilde det ligeledes bero paa Kongens Betænkning,
hvorledes Hertugindens Investitur over hendes Sonners
Andel af Slesvig og Femern skulde ordnes.
Til Svar herpaa gav Kongen ISdeFebr. følgende: Om
end Garnisonen paa Als var indtagen mod Hertugindens
Vilje, saa havde det dog sdmmet sig for hendes hdjst-
forbindtlige Fidelitet straks at tilkendegive saadan Tvang
for Kongen, forat de kunde gengælde Magt med Magt og
beholde Als til egen Raadighed. Da den daglige Erfaring
viste, at alt hvad der kom under Fjendens Hænder, ogsaa
stod beredt for hans umaadelige Lyster, kunde ban ikke
bekvemme sig til at give den tagne Skude til Pris for
Fjenden. Hvad det tredje Punkt angik^ vilde han ikke er-
klære sig derom, men haabede, at hun ikke tilsidesatte
det hdje Slægtskab med Hans Majestæt. Samme Dag gav
Kommissjonen et Gensvar, men det blev uden Følger.
Den 21de Marts indtog Kongen Femern^) og erobrede
en stor Del Skibe. Hertuginden saa nu, at Faren nær-
mede sig og at det var nødvendigt at gOre et Forsøg V^
at forsone Kongen. Den 27de Marts afsendte hun Daniel
Rantzov, forat han mundlig skulde underhandle med Kongen
og forebygge, at hendes Land fjendlig blev angrebet og
^aaledes uden Skyld ruineret, overfaldet og udplyndret eller
lagt i Aske; tillige niedfulgte et Brev fra hendes 6.Sdnner,
men Rantzov har ikke kunnet faa Foretræde eller i alle Fald
fik han intet Svar. Ufortrøden med Bdnskrivelser, stadig
ynkelig klagende, henvendte Dorothea sig igen til Kejseren
i et Brev af 13de April. Hun havde 27de Nov. afsendt et
Klageskrift til Prag, men hendes Sendebud var forsvundet
M Lackmann III. 240.
Alaes Overgiyelse i Krigen 1627—29. 81
mellem Sønderborg og Hamborg, hvorfor den uundgaaelige
Nødvendighed tvang hende til vemodig af ydmygt Hjerte
at beklage sig over sine umaadelige Besvær. Nu havde
hun haft Indkvartering over 19 Uger i sit ringe Amt, hvoraf
hun med 7 Bdrn alene skulde leve, og ikke alene til et
Kompagnis Underholdning ugenlig tilsat over 500 Rdl., men
ogsaa taalt, at hendes Residens var besat med stærke
Vagter og bebygget og forskanset; Kongens Flaade krys-
sede om Øen og hun ventede med det fdrste at blive
overfalden, samt hendes Residens indtaget, eller da Huset
formedelst den foretagne indvendige Befæstning ikke saa-
snart var at erobre, dog idetmindste Landet blive taget og
hendes stakkels Undersaatter ganske ruinerede, ja Husene
og alt andet paa Landet vel lagt i Aske, hvilket Kejseren
kunde afbjelpe ved at borttage Besætningen, der ikke var
hans Hær til nogen Nytte , uden den , at det aldrig saa-
længe der er ført Krig er hørt, at en fyrstelig Enke saa
uforskyldt er bleven saaledes behandlet, hvorfor hun bad
ham om at lade sin General ophæve Indkvarteringen —
et Brev, som kun en taabelig Kvinde kunde skrive, saa
frugtesløst maa det synes for enhver. At det ikke gjorde
nogen Virkning, er aabenbart, en Hær, der har et Land
besat, opgiver ikke uden Grund en vigtig Grænsefæstning.
Den 19de Apr. skrev hun et egenhændigt Brev til Kongens
Moder, Enkedronning Sofie og bad hende gaa i ForbOn
hos Kongen, med Vidnesbyrd om at hun havde faaet den
hesværlige Indkvartering mod sin Vi^je; f5rend Indfaldet
havde hun jo baade 18 Uger underholdt et Kompagni
danske Ryttere og forrige Efteraar forsynet den kgl.
forbisejlende Flaade med Proviant* og Foder, hvorfor hun
bad hende bevæge Kongen til ikke fjendlig at angribe
Øen og bringe hende og Bdrn til Tiggerstaven. Enke-
Hbl. Tidiikr. 8 B. VI. 6
so o. Nielsen.
det var aitsaa Ivertimod til KongeiK .i havde faaet iiUige-
saa vilde det ligeledes bero ' .i Slesvig, Bolsten, til
hvorledes Hertugindens Invr Ord. Denne gav ogsaa
Andel af Slesvig og Ferne* Jin var forefaldet og passeret
Til Svar herpaa g? - ved Forsvaret af dette Land,
end Garnisonen pa? .^ekendt end dem selv; hvad det
Vilje, saa havde ^dea var modtaget paa Als «vil Yi ingen
forbindtlige Fi Lte eller have, men saadant tilskrive
for Kongen >" >iJierh&jestes Straf*. Med dette Svar kunde
beholde -y"^ sig oAJ^) ^^^ Krigsskuepladsen forlagcfei^
viste . '" '^^^^fld og Holstens sydlige Del, hvorfor der ikke
sto .«^{ af Alses Erobring. Næste Aar i Jan. samledes
\ ^^ . gø i Lybek for at underhandle om Fred. Derfor
^'^La hun 13de Jan. igen et Brev til Kongen, der efter
^ at have fremstillet hendes Uskyldighed foreholdt
^ elendige Tilstand, hvori AIs var. Fjenderne forlod nu
^det) ^^^ bu^ ^^^ ^^ 3^ forskaanes for dansk lod-
^^f tering og andre Byrder, at hendes Land og Folk igen
^unde komme i en taalelig Tilstand. 31te Jan. svarede
gongen fra Købeohavn: hvis han ikke saa slet var bleven
forladt af hende og kunde have forsynet AIs med til-
strækkelig Garnison, vilde dette Sted være blevet i hans
Magt og ikke kommet i Fjendernes Hænder til Vor virke-
lige Skade, og Hendes Naade ikke foraarsaget til sine
store Klager. At det endnu forholdt sig saaledes, var
Kongen ikke kært, men han overlod den AUerhdjeste i sin
Tid at hjelpe den retfærdige Sag og deni der havde lidt for
dens Skyld. I Maj Maaned blev Freden i Lybek underskreven
og Hertuginden benyttede Kongens nu sandsynligvis til
Mildhed stemte Sind til at gentage sin forrige Bdn 19de Maj,
dog den blev uden Svar. I Begyndelsen af Juni bort*
skibede de kejserlige Soldater sig fra Als, men 3 danske
Alses OTergiveUe i KrigeQ 1627—29. 8S
^e sig ved Øen og gjorde Landgang, saasnart de
borte. Der blev lagt Indkvartering over hele
fordredes med Strenghed og Hertuginden
bøde for sin tvetydige Holdning. Natur-
lage derover, den 24de Juni gentog hun
^rev atter den gamle Paabcraabelse af sin
.led. Hvad Rontributionen angik, da havde Hertug
.oxander i sin Tid indvilliget i Landdagens Beslutning
om dennes Erlæggelse, men straks efter henlagdes 3 Kom-
pagnier Ryttere saavel i denne som i den nordborgske og
glyksborgske Del i 18 Uger, hvortil anvendtes flere 1000
Daler, hvorfor det var umuligt at bidrage noget fra disse
Steder; Kongen havde da ikke hørt Hertug Filips fore-
bragte Klage i Kiel, men hun haabede, at Kongen nu
ikke besværede hende hdjere end andre, men fritog hende
for Kontributioner. Resolutionen faldt dog, at det maatte
blive ved det givne Svar. En Maaned efter sendte hun
Thomas Grot afsted til Hovedkvarteret i Ohe auf der Maase
(i Reinbek Amt), hvor Kongen svarede 24de Juni, at hun
havde givet stærke Tilsagn om ikke at indtage Fjenden
paa AIs, men dog havde handlet derimod og ikke engang
forud underrettet ham om, hvor lidet Skyts og Besætning
bun havde, som det sdmmede sig for hendes Lenspligt,
ligeledes havde hun unddraget sig Kontributionen og Ros-
tjenesten, derfor kunde der ingen Forandring ske med
Indkvarteringen.
Hertug Fredrik paa Nordborg maatte ogsaa tage sin
Del, idet han fik de halve af det Kompagni Ryttere,
<ier laa paa Als af Oberst Holks Regiment, men da han
iUe ejede saa meget Land som Dorothea, bad han om
Mkvarteringens Fordeling efter Plovantallet, hvilket Kongen
bevilgede 9de Juli. Oberst Ferentses Regiment kom senere i
6'
84 O. NieUen.
Kvarter her, roen det fik Ordre 27de Juli til at drage bort
efterat have udskrevet 16 Dagea Proviant. Med Fordeliogen
efter Plovene var Hertuginden naturligvis utilfreds og indgav
20de Juli sin Beklagelse herover. Hun havde nu i flere
Uger haft Indkvartering af Fodfolk, betalt den fordrede
Rontribution og følte nu ingen ringe Glæde over, at Ferentses
Kompagni drog bort, men saa gerne hun vilde, kunde huD
ikke tilvejebringe 16 Dages Proviant paa dette fordærvede
Sted, og saa hørte hun, at Oberst Holks Livkompagni igen
skulde indkvarteres her og underholdes af den nordborgske
og sønderborgske Del alene, men det kunde hun slet ikke
udholde. Hun bad Kongen om at give Krigskommissærerne
Wulf og Kaspar Buchvald en anden Forordning og hvis
det endelig ikke kunde ske anderledes, da ogsaa at lade
Hertugen af Glyksborg bidrage sit til Kompagniets Under-
holdning. IVIen herpaa kom intet Svar, en fornyet Skrivelse
af 2den Avg. sendte hun ikke af; tvertimod udkom 9de
Avg. Anordning om at fordele Henrik Holks Kompagni efter
Plovene. Dette fandt Hertuginden uretfærdigt, og 1 5de Avg.
indgav hun atter en Klage til Kongen; hun havde godvillig
modtaget forst Oberst Holks, derefter Oberst Ferents Re-
giment og ladet dem udpresse - Kontributioner af hendes
til Grund fordærvede stakkels Folk, og havde nu haabet
ikke mere at blive belagt med Byrder efter Fereatses Foiks
Afrejse ; men hendes Haab var aldeles slaaet fejl og blevet
til Vand; forst maatte hun give de bortdragende Pfioviant
for 16 Dage, efter Plovenes Antal, hvorved hendes kære
Svogre led en uforholdsmæssig Lettelse og nu skulde Holks
Livkompagni ligge her. Men nu var desværre Kærligheden
mellem nære Slægtninge kølnet, ja det i den Grad, at ingen
mere agtede Enker og faderløse, men den hdjeste Besvær
derimod blev dem forundt. Hun havde haft store Udgifter
Alses OvergiTelse i Krigen 1627—29. 85
fflcd sine mange Bdrn og det yar paa Tide, at hendes
voksne Sønner sendtes udenlands for at se og lære noget
videre, at de kunde tjene Kongen og erhverve sig hans
Affektion og Befordring. Hertug Fredrik havde ingen
voksne Børn, brugte ikke den tredje Del imod hende til
Hofholdningen og det var den stOrste Oret, at han ikke
Gk de halve Byrder af Indkvarteringen.
Kongen lod hende foruden ved den strenge fndkvar*
teriog ogsaa føle sin Unaade paa andre Maader; han sammen-
kaldte en almindelig Landdag til den 20de Avg. ved et aabent
Patent, men tilstillede hende ikke nogen særegen Indbydelse
hertil, som han havde gjort til de tidligere Landdage 15de
Marts og 25de Juli 1627. Heraf tog hun Anledning til
at beklage sig i et Brev af 18de Avg. og undskyldte dette
med , at hun ikke vilde have, at det skulde se ud og i
Fremtiden bebrejdes hende, at hun ikke vilde deltage i
Raadslagning om det fælles Fædrelands Opkomst, men bad
Kongen undskylde sig, da hun fdrst for faa Dage siden
havde faaet at vide, at Forsamlingen skulde ske; hun haa-
hede, at Kongen ikke vilde handle til hendes Præjudis,
men lade Freden vende tilbage og borttage den ødelæggende
Besætning. Tillige skrev hun til Kaj von Ahlefeld, den
tyske Kansler, og bad ham tale hendes Sag og ikke lade
hendes Svogre have mere Lettelse end hun; sin Sekretær
i Itzeho sendte hun tillige Efterretning om hendes Godsers
Beskaffenhed^), men alt var forgæves; den 26de Avg. 1629
f^dt Kongens Resolution dateret Krempe, at den den Ode
"dgangne Ordinans, om at Kompagniets Forplejning paa
^Is skulde ligelig fordeles og Byrden forlægges efter Plovenes
^Dtal, fandt han overensstemmende med Billigheden og
*) Se Tillæg.
86 O. Nielsen.
formaade ikke at tilbagekalde eller ændre den. Derimod
fordeltes Eontributionen tillige paa de Svabstedske og
•Scbelswischen Tjenere, som det synes dog kun dem paa
Als, der i Antal vare 28^). Hvor længe denne Indkvarte-
ring varede og hvor længe Hertuginde Dorothea saaledes
maatte bøde for sin tvetydige Holdning — derom tie de
foreliggende Aktstykker; hun bar 1633 trukket sig tilbage
fra Bestyrelsen af sit Len^) og døde 1639 paa sin Gaard
Gammelgaard paa Als.
Tillæg.
Von Gottes gnaden Dorothea , Hertzogin zu Schleszwich
Holstein, Qeborn zu Schwartzburg Honstain, Wittibe.
Ynsern Gnedigen grusz und wolgeneigten willen bevor,
Erbar lieber getrewer, Wir fugen Euch hiemit zuuornehmen,
welcher maszen der Hochgeborne Furet vnd Herr Friederich,
Erbe zu Norwegen, vnser freundtlicfaer lieber Schwager vnd
Gevatter ein Memorial vndt anzeigung der vngleicheit zwisoben
Sunderburg- vnd Norburgiscben tbeill abfaszen vnd Jhr Konig-
licbe wiirden, wie vnsz nicbt ånders bewust, der gebiier nacb
cinlievern laszen ; Wan dan zaforderst auff vor hobgedacht Jbr
Koniglicbe wiirden gnedige verordnung der Ernueste Casparas
Straszer des Loblichen Obersten Holken Regemendts Qvartir-
') Dette erfares af et Brev fra Ernst Jobst Heidtmuller dat. Søoder-
borg 22de Avg. til en, han kalder sin Broder: tvormercken non, das
heute Sonnabent das ubrige Yolck allhie einlogirt werden soli, Es
hatt der Quartirmeister vor guet angesehen, das wlr die Schwab-
stedischen vnd Schelsawischen dteoere in der contribotion za hiilff
bekommen muchten, dereii da bey 28 seio, sonsten hat er aucti
hienebenst Ihr. konigl. Mayesteten order. > Til SvabstedAmt hørte
da Stavnsbøl paa AIs med Birkeret (det nuv. Augustenborg).
») Slange 767.
Alse« Overgivelse i Krigen 1627—29. 87
neiøter abgeordnet in diesem yermtige> Jbr konigl« May«Bteten
4^dre die pflugdinste za eooanUnirén ynd eingleiclieit darein zur
treffen anbefehligt, die weill wir aber befinden, das in ob-
gedachtem Memorial der feder den wilien zuviell gelaszen, als
faaben wir vnsere meinung ymb soyiei beszere nachrichtung
Encli gnedig zuversteben geben wollen, gesinnen demnegst
gnedig, Jhr wollet dieselbe Articull mit fleisz erwegen ynd Encb
mit Dodcre Basbio oder Jemandt ånders, za deme Jhr ynsernt"
faalben yortrawen zasetzen yermeinet, bereden, aach die yor-
«ehang tban, das selbiges zu einem andern Schwecbe ynsz zam
besten dirigiret werden miige, das anch da dnrch der yeracbte
bericbt ans Hecht gebracht vrerde; *dann obwoll zaforderst im
sngezeigte MemoriaU 410 Pfluge, so za diesem haase Sollen
gehoren erwehnet, Konnen Sie doch Selbiges nicht beweisen,
Immaszen wir yon ynserm Beambten berrichtet, das nicbt 400
Sein sollen, ynter welcfaen dan yiell wiiste, vnd konnet Jhr in
Sonderheit das dorff DuttbUll anzeigen, das in selben in zwee
tage ynd ein nacht 900 Man ynterhalten ; Was nan den Armen
Leaten darein aaffgangen, Kan leichtlich erweget werden.
Dasz farsz ander Rumorszboff auff ein tonne goldes wer-
diret, ist in diesem nicht ein geringe zusatz geschehen; Wir
wolten wiinschen, dasz derselbe so yollekommen sein miichte.
Obwoll ynsere Stadt Sunderburg etzlicher maszen vns mit
weinigem corUribmren hiellffet, ist Jedoch daszelbe ein geringes
vnd kommen vns dagegen andere beschwerungen gediippelt
•zn handen, woriiber zwar nicht so hob za glorijren,
Ferner wirdt gesetzet, das also die Summa der pflugdienste
^vo errore 510 ohn den Stadtlichen hoff Ramorszgarde,
welche abnatzang aach ein zimliches bringen sein sollen; Nan
liabet Jhr hierynter die yngleicheit znsehen, Jnmaszen wir mit
Ramorszgarde eingerechnet nicht 400 pflugdienste Konnen
■suwege bringen; Was die auffkiimpste des Stadtlichen hoves
belangent, werdt Each nanmehr aach woll bevor sein.
Vber dieses woUen wir nicht hoffen, das wir mit starcherer
^inqyartierang vom Norbargischen Volche ihrem yorhoffen nacb
88 O. Nielsen. Alses Overgivelse i Krigen 1627—29.
sollen beleget werden, Jnmaszen wir dan bey dieszer gnsaren-
den Pestzeit mehr dan zaviell beleget.
Auch konnen wir vnsz zn dem Punkt wasz zn viell ge-
geben, wie der gegentheill vermeinet von ihnen einbehaltea
vnd vor vnsz erleget werden solte, woe von wir ansztriicblicb
proteiUren, durchausz nicht vorstehen. Sonsten baben wir mit
des Regiments Qvartiermeister vor geschrieb ener Poste halber
reden lassen vnd begehret, man miichte in diesem keioe vor-
endernng vornehmen, ehe und bevor wir von Jhr Konig wiirdeo
deszfals erklerung bekomen, womach wir vnsz zu dirigiren>
Wir vorseben vns gentzlicb, Jbr werden dieses woll bewegen
und miiglicben fleisz anwøtiden dafem miiglicb diesem, wie an
Jbm selbsten billig vorgebawet werden miige vnd Torbleiben
Eucb sonsten mit allen gnaden beygethan.
Bunderburg den 21 Auguati A* 162d.
Dorothea.
Dem Er baren vnsern Secretario vnd Lieben Getrewen Geargh
Itzehoe.
89
Lieutenant C. F. Becks
Beretning om Dronning Caroline Mathildes
Fængsling
den 17^® Januar 1772.
(Meddelt af I. Birkeland.)
1 Sammenhæng med de Bidrag til Danmarks og Norges Hi-
storie i forrige Aarhundrede, som dette Tidskrifts sidste Bind
have indeholdt, har jeg troet at den nedenfor følgende sam-
tidige Beretning om en Del af BegiTenhederne den 17de Ja-
nuar 1772 kunde have Krav paa Offentliggj øreise. Der -er
vistnok ingen Mangel paa Fortællinger om Udførelsen af dette
Revolutionsforetagende , men de fleste ere saa lidenskabeligt
farvede eller romantisk udsmykkede, at de kun med stor For-
sigtighed kunne benyttes som historiske Kilder. Et Øien vidnes
Beretning er under saadanne Omstændigheder naturligvis af
Vigtigbed, om der end ikke kan tillægges Hjemmelsmanden
nogen særdeles Upartiskhed. Forfatteren af den her nævnte
Relation havde som Lieutenant ved det falsterske Infanteri-
Regiment, der besatte Slotsvagterne Natten mellem den 16dd
og 17de Januar 1772, en underordnet Rolle ved Foretagendet
og belønnedes strax efter dets Udførelse med Udnævnelse til
Capitaine. Jomfru Biehl omtaler ham i sine tidligere i dette
Tidsskrift trykte Optegnelser paa en lidet hæderlig Maade,
Han fortæller (IV. 438 ff.)> ^^ ^^^ ^^d Dronningens Fængsling
"udmærkede sig saaledes ved sin formastelige Uforskammet-
hed, at Dronningen i Forbittrelse over hans dumme Grovhed
tog ham i Haartotten og ruskede ham» ; hun tillægger ham
ogsaa Træk af raffineret Grusomhed mod den fangne Struensee;
90 Lieutenant C. F. Beck.
Der er saaledes, om man fæster Lid til Jomfru Biehls Anee-
doter, gode Grunde til ak mistænke hans Troværdighed ; imid-
lertid tør det maaskee antages, at hans Beretning mere kan
feile i hvad den fortier end i hvad den fortæller.
Originalen, der, efter Underskriftens Form at dømme,
muligens kan være Forfatterens egenhændige Haandskrift, findes
i det Wedelske Familie •Årchiy, der er i Hr. Hofintendant,
Kammerherre F. I. Wedel-Jarlsbergs Besiddelse. Den er skreven
paa Tydsk og har følgende bogstavret afskrevne Titel: '«An8-
fUhrliche und wahre Begabenheit von der am 17ten Jan.
Ao, 1772 bey die Koniginn Carolina Matilda unter AnfiihraDg
Sr. Excellence den Herrn Grafen von Banlzaw gehabten JEJaDpedUion*.
Meddeleren har ikke lagt nogen Vægt paa Tydsken, og Be-
retningen følger derfor i Oversættelse.
Da jeg den 16de Januar 1772 om Morgenen, som det
falsterske Regiment skulde besætte Slotsvagten, kom paa
Paraden, spurgte Oberst v. Køller mig i Forbigaaende, om
jeg om Aftenen vilde komme paa Ballet en domino. Jeg
svarede hertil Ja. Ban sagde derpaa videre: De maa tage
med Dem Deres Kaarde, og den kan De sætte fra Dem i
Lieutenants-Vagten, hvor Deres Fætter, Lieutenant BQlow,
idag har Vagt; men forbød mig indtil Videre at sige Noget
til Nogen om denne hans Samtale med mig. Da Paradeo
var forbi, kom min daværende Compagni-Chef, Gapitaine
V. Pingel, til mig tilligemed Lieutenant Oldenburg, der
stod som Secondlieutenant ved Compagniet, og sagde mig;
hvad Obersten havde sagt dem med Uensyn til Ballet, og
hvorledes han havde befalet ogsaa at underrette mig deroiO'
Jeg svarede strax, at Obersten allerede selv havde sagt
Beretning om Dronning Caroline Matliiides Fængsling. 91
mig det, og at jeg vilde indfinde mig. Imidlertid spurgte
vi hinanden, hvad dette vel kunde betyde, men Ingen kunde
indsee Sammenhængen eller Resultatet, og vi skiltes altsaa
fra hinanden uden videre Mistanke med det Løfte at ind-
finde os paa Ballet. Omtrentlig henimod Klokken 8 om
Aftenen indfandt jeg mig hos min Fætter paa Vagten,
hvem jeg fandt i et meget ærgerligt Humer. Da jeg
spurgte om Aarsagen dertil, sagde han mig, at Comman-
danten v. Guede [G ude] havde forbudt ham at gaae paa
Ballet og desuden givet ham en Næse. flan spurgte mig
derpaa, hvad det skulde betyde, at vi toge vore Kaarder
med og satte dem efter i hans Vagtstue, hvorom jeg ikke
kunde give ham nogen Besked, [men forføiede mig strax
til Hoftheatret, hvor Alle, uden at have nogen Mistanke,
dandsede roligt i al Glæde. Henimod Kl. 12 forlod Kongen
Salen og Grev Brandt fulgte ham, hvilken sidste imidlertid
kom ned igjen, saasnart Kongen var gaaet til Sengs. Da
Klokken var henimod 2, gik Dronningen med Grev Struensee
ogsaa bort, og herom underrettede jeg strax min Oberst
V. Køller, som havde paalagt mig at passe paa dette.
Derefter forsvandt ogsaa Prinds Fredrik, og overhovedet
begav nu Alle sig hjem som hørte til Hoffet. Derpaa
sagde Ohersten mig, at jeg skulde underrette Major Pingel
og Lieutenant Oldenburg, der vare de eneste af Expedi-
tionen, som havde bivaanet Ballet, forat vi tre kunde følge
ham, naar han gik bort. Da vi vare samlede, gik Obersten
med os op i Salen , og hver drak endnu et Glas Punscb,
og strax derefter forlod vi Salen og gik ned i Lieutenants-
Vagten, hvor Obersten sagde til os, at vi maatte saa hur-
tigt som muligt kjøre hjem og klæde os om, forsyne os
med Echarpe og Ringkrave og indfinde os hos ham.
Imidlertid underrettede Obersten Lieutenant B&lov tilligemed
92 LleuteDant G. F. Beck.
Gapitaine Walterstorff (der som Capitaine havde Vagten paa
Slottet) om den ham overdragne Expedition og indskjær-
pede dem paa det Bedste og Omhyggeligste Aarvaagenhed
og Stilfærdighed hos deres Undergivne. Omkring Klokken
3 vare vi tre ovennævnte allerede i Hr. Oberstens Bolig,
som, efterat han havde befalet sine Tjenere at forlade sig,
aabenbarede os Alt og fremviste den ham titstillede kon-
gelige Ordre fra Dronning Juliane Marie. Forundringen
og Glæden i vore Hjerter var overordentlig, Enhver takkede
Gud og udbad sig i Stilhed hans naadige Bistand. Imid-
lertid var Oberst v. Køller bestandig urolig med Hensyn
til Grev Rantzow, formodentlig fordi han frygtede for, al
Greven kunde vende sig til det andet Parti, da det i saa
Fald ikke vilde være løbet altfor vel af med ham og hans
Undergivne. Men Gud være lovet, en høiere Haand havde
sat en Grændse for dette Væsen [«hatte dies Ziel ein Ende
gesetztw] og givet sin Velsignelse til dette Forehavende,
Vi ledsagede altsaa Hr. Obersten, da Klokken slog 3^/4, til
det kongelige Palais, hvor Grev Rantzow boede, hvem vi
fandt i fuld Paaklædning, ganske alene med en Kop Cho-
colade og røgende en Pibe Tobak. Og da Oberst v. Køller
var forsynet med en Nøgle til Palæets Bagport, kom vi i
al Stilhed ind, uden at Nogen blev os var. Nu var Spørgs-
maalet, hvorledes Grev v. Rantzow skulde komme paa
Slottet, eftersom det var meget glat at gaae, og det heller
ikke var muligt at faae fat i nogen Vogn. Jeg propone-
rede derfor at bente et Par af de Folk, som stod paa
Vagt, for at bære Greven derop i hans Porte-Chaise, hvilket
blev befundet hensigtsmæssigt og af mig udført i største
Hast. Saasnart jeg var kommen med Folkene fra Vagten,
satte Greven sig i sin Porte-Ghaise , gav mig Nøglen til
Cavaller-Løngangen, og Oberst Køller gik med de to andre
Beretning om Dronning Caroline Mathildes Fængsling. 93
Officierer langsmed Canalen , hvor han havde sat de andre
Officierer af denne Expedition Stevne [«apoiDtieret hatte*],
til den store Slotsport. Strax jeg var kommen ind i Slottet
med Greven og vilde gaae opad Trappen til Lieutenants«
Vagten, kom i det samme Øieblik General v. Eichstedt og
Oberst v. Køller med alle de til Expeditionen udvalgte
Berrer Officierer, og Alle forsamlede sig i Lieutenants-
Vagten, hvor ogsaa Kammerherre Bierenschiold [Bering-
skjold] var tilstede. Derpaa kom den ved Døren vagt-
havende Vægter og erkyndigede sig. om Aarsagen til et
saa stærkt Besøg saa tidlig paa Slottet, og mente, at det
var hans Skyldighed strax at melde det. Grev v. Rantzow
betydede ham strax, at han skulde blot uden Indvending
aflevere Nøglerne til de vagthavende Officierer; han inde-
stod med sit Hoved for Alt hvad der her blev foretaget
idag. Endelig maatte han siaae sig til Taals dermed og
blev indtil Videre i Arrest i Vagtstuen. Efterat Oberst
Keller havde givet hver Officier sin Post, bad han Grev
Rantzow nu at begive sig videre med de ham tildelte Of-
Bcerer. Greven fulgtes altsaa af: 1 , General v. Eichsted,
2, Major Berbandt, 3, Major Trappaud, 4, Gapitaine Pingel,
6, Lieutenant Oldenburg og mig. Vi gik Alle op i Prinds
Fredriks Forgemak, hvor Dronning Juliane Marie tilligemed
Priodsen allerede ventede paa os. Strax ledsagede vi
Allesammen begge disse høie Herskaber ned i Hans Maje-
stæt Kongens Sovegemak. Dronningen og Prinds Fredrik
traadte strax hen til Hans Majestæt Kongens Seng og
overgav ham et Document [«eine Schrift«] med Bøn om,
at han vilde have den Naade at underskrive samme, da
hans Thrones Sikkerhed og den hele kongelige Families
Vel tilligemed Undersaatternes Lykke helt og holdent be-
roede derpaa. Grev Rantzow og General Eichstedt gjorde
94 Llentenant C. F. Beck.
denne Bøn med Enæflald for Kongens Seng. Vi andre
Tilstedeværende stode ved Døren til Indgangen til Kongens
Sovegemak, og ved Døren ligeoverfor, som førte til Dronniug
Caroline Matildes Sovegemak, bleve strax to OfQclerer po-
sterede for at negte hende at komme ind ad denne Vei,
om hun muligens skulde høre nogen brtU [bruit, Støl].
[Forskrækket] over det uventede Besøg reiste Kongen sig
op i Sengen, fuld af Forundring over hvad han skulde be-
slutte sig til, forlangte derefter uden nogen Indsigelse
strax Blæk og Pen, som hans Kammertjener BrQl strax
bragte ham, og underskrev paa Sengen det ham af Dron-
ningen og Prindsen overleverede Document. Saasnart det
var underskrevet af Kongen, underskrev Prinds Fredrik
ogsaa, og med denne Ordre blev General Eichstedt sendt
afsted, som formodentlig indeholdt Commandant Gnedes,
Oberst Falckenschiolds og Oberstlieutenant Hesselbergs Ar-
restering og Afsættelse. Derpaa lod Kongen sig i al Bast
klæde paa, og medens dette skede, vaagnede den i Kongens
Gemak sovende Kammerjunker v. Schack og steg ud af
Sengen, kun iført Benklæder og Strømper, ganske forvirret*
Da han blev Dronningen og Prindsen var, vilde han for-
lade Gemakket, da Dronningen sagde til ham, han maatte
blive og indtil Videre ikke gaae bort. Da Kongen var
færdig, gik han strax med Dronningen og Prindsen op i
Dronningens Gemakker; Major Berbandt og Trapaudt fulgte
efter, og vi andre tre bleve tilbage i Kongens Værelser
hos Grev Rantzow for at holde et aarvaagent Øie med
den nævnte Dør til Dronning Matilde. Imidlertid beskjæf-
tigede Greven sig med at tale med Kammerjunker Schack
om denne Affaire. Paa samme Tid var Oberst Køller i
fuldt Arbeide med at arrestere Greverne Struense og Brandy
ligesom ogsaa Livmedicus Berger, og i denne Anledoing
Beretning om Dronning Caroline Mathildes Fængsling. 95
sendtes der ham bestandig Ordres fra Kongen. Da alle
Arrestanter vare førte bort fra Slottet, erholdt Grev Rantzow
en Ordre, med hvilken han blev befalet nu at begive sig
med sine Officierer til Dronning Matilde, og som havde
omtrent følgende Indhold: Madame vatre condwUew! en force
de voue Hoigner dici^ je voua souhatte utie bonne répen-
iance. Det var omtrentlig henimod Klokken 7, da Greven lod
kalde til sig i Kongens. Værelse den ældste af Dronningens
Kammerjonafruer ved Navn Ahrensbach. Til denne over-
gav han den ham tilstillede kongelige Ordre med den Be-
faling at overgive samme til Hendes Majestæt Dronningen
og strax at melde Hans Excellence hos høistsamme Dron-
ning. Den nævnte Jomfra vægrede sig i Begyndelsen ved
at modtage denne Ordre, men blev af Greven paany be-
falet dertil, saa at hun ikke kunde undslaae sig derfor, og
gik strax med samme ind til Dronningen i Sovegemakket.
Vi ftilgte hende i Hælene og bleve i Dronningens For-
gemak. Omtrent 9 li 10 Minutter efterat hun havde forladt
08, traadte Dronningen ud til os i Forgemakket i fuldkommen
NeUger [Negligé] og sagde: Ak jeg kan ikke lade mig see^
dog som man behandler mig, saa maa jeg vel vise mig.
Hun spurgte derpaa Greven med bestyrtet Stemme, hvem
det var, som havde spillet hende disse Cabaler, og hvor
Kongen var, til hvem hun forlangte øieblikkelig at blive
indladt. Vi undlode ikke med Knæfald og allerunderdanigst
at bede Hendes Majestæt selv at skaane sin høie Person og at
finde sig i Kongens Villie ; at adlyde vor Konges Befalinger
boldt vi for vor høieste Pligt Dronningen svarede der-
paa: Mine Herrer, naar De kjendte mig bedre, saa vilde
Da vide, at jeg ikke er for mange Complimenter, men
ligefrem. Derpaa gik hun løs paa Greven, der hele
Tiden holdt Stokken foran sig og sagde til os: MeasieurSy
g g LieutenaDt G. F. Beck.
fattes V08 devairø. Drooniogen raabte i Et væk : Hr. Greve,
lad mig dog tale, faaer jeg ikke tale? Greven bad Dron-
ningen, at hun dog vilde have den Naade at læae Ordren
ret, som hun bar IHaanden, da vilde hun blive overbevist
om, at det var Kongens egeu. Dette gjorde Dronningen
og sagde, Idet hun slængte den hen paa Bordet med en
Slags Arrighed [«indem sie selbige mit einer Art von Bos-
heit auf dem Tische hinschmiss*]: [Ja, jeg seer, at han
selv har skrevet den. Imidlertid skjendtes Dronningen be-
standig med Greven, som hele Tiden kun bad hende at
adlyde Ordren og ikke at exponere sig selv. Hun løb
derpaa fra det ene Værelse til det andet og søgte bestandig
Dørene for at komme ud til Kongen, men hvor hun kom
hen, fandt hun bestandig en Officier, som med den største
Ærbødighed neglede hende Gjennemgangen. Dronningen
sagde videre : Slip mig dog ud og vis Deres Lydighed paa
€n anden Maade ; De behøver ikke at være bange for Grev
Rantzow; thi de store Herrer narre Dem dog [aden die
grossen Herren fahren ihren doch an»]. Medens Dron-
ningen endnu upaaklædt løb frem og tilbage, kom Jomfru
Arensback med en Underkjole og et Par Sko, som hun
iførte Dronningen staaende. Strax løb hun til Døren til sit
Sovegemak, hvor en OfBcier havde posteret sig; denne
bad hun dog at lade hende slippe ind med det Foregivende,
at hun havde Noget der at bestille, som disse Messieurs
oimulig kunde overvære, eller for at klæde sig videre paa;
men da hun ikke kunde opnaae dette ved gode Ord, vilde
hun med Magt jrive ham fra Døren , og da dette ikke var
hende muligt, sagde hun: Naar De ikke vil, maa jeg vel
blive, thi imod fire Mennesker formaaer jeg Intet. Greven
bad Dronningen, at hun dog vilde lade sig klæde 'paa,
jnen hun mente ikke at kunne gjøre dette i vor Nærværelse.
Beretning om Dronning Caroline Bfathildes Fængsling. 97
Greven svarede, at vi vilde Alle vende Ansigterne til Dø-
rene, og da kunde Hendes Majestæt gjerne lade sig klæde
paa i vor Presance, og videre sagde han, at Hendes Ma*
jestæt dog maatte skynde sig, da Dagen allerede nærmede
sig med stærke Skridt, og naar dette blev rygtbart, kunde
Saadftnt foraarsage Hendes Majestæt ubehagelige Følger.
Dronningen løb derpaa til Vinduet, vilde lukke det op og
raabe om Hjælp. Greven svarede, at han tvivlede meget
om, at Hendes Majestæt vilde finde den haabede Assi-
stance. Hun svarede: On me tratte comme une boet [bite]
og ikke som en Dronning, jeg har ogsaa en Broder, som
er Konge, ham vil jeg skrive til, og han skal snart skaffe
mig Revange; hvad har jeg gjort Folket; at mange For-
andringer ere skete, er mig bekjendt, men jeg har efter
Pligt og Samvittighed søgt saameget som muh'gt at be-
fordre Kongens og Landets VeL Hvorpaa Greven svarede :
Deres Majestæt, vi ere Danske og ingen Englændere, vi
undersøge aldrig vor Konges Handlinger, men vi ere som
Undersaatter vante til blindthen at adlyde Befalingerne, og
jeg beder Deres Majestæt i dette Tilfælde at gjøre det
Sainme. Dronningen svarede : Hr* Greve , De skal ikke
lære mig de danske Love, men endnu mindre de engelske ;
jeg begjærer kun simpelthen at tale med Kongen, og mine
Herrer, sagde hun, idet hun vendte sig til os Andre, vis
De Deres Lydighed i et andet Tilfælde , imidlertid skal jeg
godt mærke mig Dem, ja jeg lærer nu for anden Gang de
danske OfBcierers Lydighed at kjende. Imidlertid var
General v. Eichstedt og Kammerjunker v. Schmettau hos
Prinds Fredrik ogsaa kommen ind, og den Sidste gjorde
sig ogsaa Umage for at persuadere Dronningen til Afrelse.
Bud spurgte ham derpaa, hvad han havde her at gjøre,
og paa hvis Side han var tilstede« Han svarede: paa
■
Biik TldiMkr. 8 R. VI. 7
98 LieQtenant G. F. Beek.
Kongens. Dronningen sagde, han kunde gaae sin Vei,
thi hun vidste vel, paa hvis Anordning han kom. Derpaa
spurgte Dronningen efter Kammerherre Falkenschiold, som
hun forlangte strax at tale med. Vi svarede, at han var
arresteret. Derpaa efter Baron Bfilow, og man gav samme
Svar. Videre spurgte hun efter Etats [Raad] Reverdil og
Livmedicus Berger; thi, sagde hun, jeg er syg, og der
blev givet hende samme Svar. Det lod til, at der herover
overkom Dronningen en Slags Sittren, og hun forlangte et
Glas Vand, som man bragte hende, men hun vilde ikke
smage det, men holdt sig til Ryggen af en Stol, idet hun
næsten overfaldtes som af en Afmagt, og Taareme randt
hende ned over Kinderne. Men hun søgte at beherske
sig og tog ét Tørklæde og aftørrede ubemærket sine Øine.
Dronningen spurgte efter Grev Osten , som ogsaa strax
blev hentet, og da han kom, spurgte hun ham paa Fransk,
om han ogsaa var Medvider i dette Oprør. Han svarede
dertil Nei, sigende, at han netop var bleven hentet ud af
Sengen efter Hendes Majestæts Befaling og vidste intet
videre om Sagen. Dronningen begjærede at faae tale
alene med Grev v. O^ten. Grev Rantzau svarede dertil
Ja, men vi skulde alle være tilstede i Stuen. Derpaa gik
huQ med ham ind i Sideværelset i et Hjørne, hvorhen
Grev Rantzow og en Officier fulgte efter, og sagde ham
Noget i Øret. Men han rystede paa Hovedet, og Dron*
niogen sagde: Naar jeg altsaa ikke maa tale med Kongen,
saa vil jeg dog som Moder have mine Børn med mig-
Grev Osten gik bort og kom strax efter tilbage med deø
Besked, at Prindsessen kunde følge med, men Kronprindseo
maatte blive her. Strax kom Kammerjomfruerne og hjalp
Dronningen med Paaktædningen i vor Nærværelse, hvilket
Antræk bestod i Følgende: et Par Strømper, et Par Dame-
Beretning om Dronning Caroline Mathildes Fængsling. 99
støvler, nogle faae Underkjoler, et Par Lommer, som hun
bandt om Livet, en Damehat paa Hovedet, et lille Flors
flalstørklæde og en stor Pelts, som hun tog over sig. Derpaa
gik hun ud af Døren, hvor Vaagekonen med Prindsessen
og Frøken v. Møesting ventede paa hende i Forgemakket.
Hud gik ganske stille ned over Trappen, General Eichstedt
og en Officier gik foran, og Grev Ranizow med de Øvrige
nogle Skridt bagefter. Frøken Møesting henflød næsten i
Taarer, da hun ikke vidste hvad og hvorhen. Dronningen
satte sig i Bjømet af Vognen til Venstre og trykkede
Batten dybt ned overØinene; Frøken v. Møesting satte sig
ved hendes Side, og Vaagekonen med Prindsesseu lige-
oyerfor og ved hendes Side Oberstlieutenant Castenschioldt,
hvem denne Commando var anbetroet. At dette saaledes
og ikke anderledes er passeret, bevidner jeg overens*-
stemmende med Sandheden som et tilstedeværende Øien-
vidne.
Kjøbenfaayn den 17de Januar 1772.
C. F. V. Beck.
7»
100
Prindsen af Pontecorvo paa Koldinghuus.
Af #. liller«
U nder denne Overskrift findes i et nyligt udkommet Hefte
af G. ^. Hamiltons nordisk Tidskrift for Politik , Ekonomle
og Litteratur (Septbr.— Octbr. 1867) en i det danske Sprog
affattet Meddelelse, der indeholder flere nye og meget
romantiske Træk af den Nats Begivenheder, da Koldinghuus
Slot gik op i Flammer. Der fortælles saaledes, at, da
Prindsen af Pontecorvo, der som bekjendt ikke var afholdt
af de spanske Soldater, kom hjem seent paa Dagen d.
29de Marts 1808, efterat have ladet de til Revue Kl. 10
Formiddag tilsagte Tropper vente længe paa sig i en
stræng Kulde, herskede der blandt disse en uhyggelig og
truende Stemning; at dette tildrog sig den paa Slottet
boende danske Oberst Hviids og hans Kones Opmærksom-
hed, men uden at disse dog meente i den Anledning at
kunne foretage Noget. Om Morgen Ki. 4^9 vaagner Oberstinde
Hviid, fortælles der endvidere, ved at see en Ildregn falde
ned over Vinduet; hun vækker hele sin talrige Familie og
iler derpaa til den Fløi, hvor Prindsen sover; ankommen
til Døren, finder hun Vagten borte, men nogle spanske
Officerer spærre hende Adgangen, og da hun ikke vil lade
Prindsen af Pootecoryo paa Koldinghuus. 101
sig afvise, holder man hende Sablen for Brystet med de
Ord: «ilkke af Stedet, Madam, Prindsen sover og maa ikke
vækkes*. Hun iler nu bort i den Tanke, at Prindsens
Liv afhænger af hendes Hurtighed og Aandsnærværelse ;
som nøle kjendt med de hemmelige Gange og Vindel-
trapper i dette gamle Slot iler hun til et Kabinet, som er
paa den modsatte Side af Prindsens Sovegemak; ved et
stort Malene er en hemmelig Fjeder, hun trykker paa
Fjedren, Maleriet springer frem, hun staaer i Prindsens
Værelse, lydløst nærmer hun sig Sengen for Intet at for-
raade for de udenfor staaende spanske Officerer — kort
sagt, hun fører Prindsen gjennem det brændende Slot,
medens Røgen paa sine Steder er næsten uigjennem-
trængelig og Flammerne slikke deres Klæder.
Indsenderen af disse Linier har det Brev liggende for
sig, som Oberstinde Hviid samme Dag Branden havde
fandet Sted, altsaa den 30te Marts, skrev til sin Mand,
som dengang laae ved sit Regiment paa Sjælland og alt-
saa ikke var paa Slottet. I delte Brev beskrives, hvor-
ledes Oberstinden, efterat Ilden var opkommen i den Fløi,
hvor Porten var, strax søgte at faae sine sex Børn reddede
gjennem Porten, hvilket ogsaa lykkedes, uagtet Ildgnister
0. desL dengang begyndte at regne ned; kort efter styr-
tede Porten sammen, saa at hun tilligemed en voxen Sted-
datler, der med hende var bleven tilbage for at redde Tøi
og Bohave, hvilket ogsaa i stort Omfang lykkedes, maatte
ad gjennem et Vindue paa Slotsbakken. At hun skal have
Tækket Prindsen, end sige gjort det under saa interessante
Omstændigheder som de ovenfor beskrevne, omtales ikke
med et Ord. Naar nu hertil føies, at Oberstinde Hviid,
som oftere omtalte denne Nats Begivenheder med dens
102 O. Muller.
Enkeltheder for sine Børn, efterat de Tåre blevne voxne,
af hvilke Børn Flere endnu leve, og f^a hvem Indsenderen har
Meddelelsen, ingensinde har fortalt en saadan Hi-
storie, men kun sagt, at hun, som var den første, der
paa Slottet blev vækket (af Slottets Vægter), strax drog
Omsorg for, at Prindsen vækkedes (altsaa ved Andre), —
kan det ikke betvivles, at hiin interessante Historie er puur
Opdigtelse, uagtet Beretteren forsikkrer, at han har den
fra Oberstinden selv og «gjengiver den med tro Nøi-
agtighedi.
Afdøde Overhofmarskal 1. G. v. Levetzau, der af vor
Regjering var ansat som kgl. Generalcommissair ved det
franske Armeecorps, og som i denne Egenskab var til-
stede paa Slottet, har fortalt*), at han hiin Nat var kommen
ind i Prindsens Værelse — formodentlig for at vække
ham — og at han da havde fundet Prindsen siddende op-
reist i Sengen og raabende ham imøde : Qu'est ce qu^ilry-al
Les Anglais y sont ilsf Hvorpaa Levetzau svarede: k
chateau eat en feu. Prindsen stod nu skyndsomt op, tog
nogle Klæder paa sig, men fuldendte først sin Paaklædning
paa Slotsbakken udenfor Porten. — Hiint Prindsens første
Udbrud efter hans Opvaagnen er ret charakteristisk , naar
det erindres, at den Reise, hvorfra han EfterniiddageD
iforveien var kommen hjem, havde havt tilUensigt at finde
passende Steder til Anlæg af fiystbatterier for at forhindre
mulige Landgangsforsøg af Englænderne.
Efter denne Beretning var altsaa Prindsen vaagen, da
Levetzau kom ind til ham, og, som det maa antages, opvaagoet
•) Nemlig til en af Oberst Hviids nulevende Døttre/ fra hvem denne
Meddelelse hidrører.
PdDdsen af PoDtecorvo paa Koldinghuus. 103
umiddelbart forinden, elier maaskee ved Levetzaus Ind-
Irædeise. Det Sandsynligste er imidlertid, at Prindsen er
bleven vækket ved den i Slottet begyndende Støi. — At
der ved denne Leil^hed har været nogen overhængende
Fare for Prindsens Person^ kan ikke antages. Ilden op*
kom i Portfløien, medens Prindsens Soveværelse var i den
venstre Fløi, i Stueetagen; han kom ud gjeonem Slots*
porten og vilde altsaa, om han end var bleven vækket
noget senere, i al Fald have kunnet benytte samme Udvei
som hine to Damer, gjennem Vinduerne i underste Etage.
Imidlertid er der i Familien af Moderens Fortælling
om Enkeltheder, der ei høre herhen, bevaret nogle Træk, der
muligt have givet Anledning til hiin Fortælling om, at det
havde været Hensigten hos Prindsens Omgivelse, ved denne
Leilighed at faae Prindsea indebrændt. Den Første nemlig,
som Oberstinde Hviid henvendte sig til for at faae Prindsen
vækket (hvem denne var, erindres ikke), afviste hende med
de Ord: le prince dort\ og af andre til Prindsens Be-
tjeniDg henhørende Personer, som vare beskjæftigede med
Indpakning og Bortslæbning af Kasser og Eister (der havde
nemlig Aftenen iforveien været stort Officeerstaffel hos
Prindsen), fik hun det Svar, at disse Ting først skulde
bort. Ogsaa er det engang fortalt Frue Hviid, at Carl
Johan ved en Leilighed har yttret, at en dansk Dame hiin
Nat reddede hans Liv. Disse Data ere imidlertid for usikkre
til derpaa at støtte nogen Formodning om, at Prindsens
Omgivelser skulde have havt en saadan Hensigt som den
oven angivne. Kun saa meget er vist, at der i den
Hviidske Familie existerer en levende Tradition om, at
Prindsens Omgivelser ved hiin Leilighed viste en paa-
faldende Ligegyldighed ved at faae barn vækket af Søvnen.
104 O. Muller. Priiuisen af Ponteeorvo paa Koldinghuas.
Cndeligen kan bemærkes, at de i den næynte Fa-
milie opbevarede Erindringer ganske stemme med den
almindelige Beretning om Aarsagen til Ildens Opkomst
deri, at Uden ikke var paasat, men opkommen ved den
spanske Portvagts Uforsigtighed. Allerede forinden havde
Spaniernes Uforsigtighed med Ild og Lys opvakt Frygt
bos Slottets Beboere for, at en saadan Ulykke kunde
indtræffe^).
') 1 Pastor Fyhns »Efterretninger om Kjøbstaden Koldings Kjøben-
havn 1848, haTes S. 33 — 34 en Beretning om Slottets Brand.
105
Aktstykker^ hørende til Danmarks nyeste
Historie.
Breve fra Geheimeraad P. G. Bang til Provst H. K. With
paa Bornholm,")
meddeelte af E. ■•!■•
1.
Løverdag Aften den 29de Jannar 1648.
Kiære Svoger t
Dersom Overgangen over Isen fra Sverrig til Born-
holm bliver meget vanskelig som venteligt er, saa at den
næste Overlandspost kommer lige saa tidlig som denne,
saa vil Bu med den faae den Kongelige Befaling at ind-
finde Dig i Roeskilde for med samtlige Østifternes Biskopper
og Provster at vælge tvende Befuldmægtigede til at møde
med de andre for at raadslaae om den nye Rigsforfatning.
Kong Frederik den Syvendes Opgivelse af Kongeloven
og alt, hvad dertil hører, faaer Du med Aviserne. Hvor-
megen Andeel Din Svoger bar bavt i det hele Forfatnings-
værk sige de Dig ei, og den vil jeg da fortælle Dig; der
lever dog Ingen af Familien, hvem et saadant Hverv bliver
anviist for Fremtiden.
Den 22de Juli f. A. befalede Kongen sine Statsministre
at afgive deres Betænkninger over hvad der kunde giøres
for at virke for Landsdelenes Sammenbold, men ban ud-
talte sig endnu imod en Forandring af Forfatningen, som
han betegnede som det yderste Nødmiddel. Han gav dem
end ikke alle Akter i Hænder navnligen ikke Tbronfølgerena
*) Originalmanuskriptet til disse Breve tilhører afdøde Provst With*s
Datter.
1 06 Aktstykker, hørende til Danmarks nyeste Historie.
ForestilliDg af 6te Februar f. A., hvori haa tilraadede en
constUutionel Forfatning — rigtignok paa en uiværksættelig
Maade. De tvende daøske Ministre fraraadede rigtignok
Kongens Forslag at hielpe sig ved et nyt udvidet Statsraad
med folkelige Medlemmer og ved en ny MioisterialforfatniDg,
men de indlode sig ei paa en Forfatningsforandring , som
de efter Kongeloven ei heller kunde, saalænge Kongen ei
satte dette under Discussion. Stemann tilraadede Stænder-
comiteer, og de tilraadede alle Sammenkaldelse af de vig-
tigste Mænd fra alle Statsdele uden at opgive Themaet for
disses Forhandling. Reventlow Criminii udtalte da først,
at kun i en Forfatningsforandring var Frelse at søge,
men han angav endnu ikke hvilken. Kongen leverede da
Karl Moltke kun Ørsteds, efter Befaling affattede, (Jdkast
til Stændercomiteer og Reventlows Votum og forlangte
hans Betænkning. Han sluttede sig til Reventlow og fore-
slog at lade Provindsialstændeme som saadanne vælge de
^/8 Dele af de Mænd, som nu skulde indkaldes. Da kaldte
Kongen mig den 14de December, overgav mig alle Doku-
menter, ogsaa dem, han ei havde betroet Ministrene, sagde
mig, at han havde den største Tillid til mig og forlangte
min Erklæring over alt men især over Reventlows og Carl
Moltkes Forslag. Jeg forlangte hans udtrykkelige Befaling
om jeg skulde yttre mig frit om Kongelovens Forandring
og en Forfatnings Indførelse. Qans Svar var, at det var
hans Villie, at jeg skulde frit udtale min fulde Over-
beviisning; han vilde modtage min Erklæring efter Julen.
Jeg arbeidede tildeels Natten med Dagen, som jeg aldrig
før har arbeidet, og 2den Juledags Morgen gav jeg Cabinets«-
secretæren min Betænkning under Forsegling. Jeg gik til
Bunds i Sagen, gav Grundtrækkene til en Forfatnings-
forandring, som jeg tilraadede, og en anden Maade at
Breve fra Geheimeraad P. 6. Bang til Provst With. 107
tilveiebriDge Valget af Landsdelenes Befuldmægtigede til at
raadslaae om Udkastet,
Jeg saae aldrig Kongen mere, men han udtalte for
Flere, at mit Arbeide var det bedste, han i sin Regierings*
tid havde modtaget, skrev i Margen med Blyant bifaldende
Bemærkninger, og det extraordinære Statsraad, hvori Sagen
skulde [bringes til Ende, var berammet til om Mandagen,
da Feberen greb ham om Søndagen. Han samlede sine
sidste Kræfter og skrev et Testamente til sin Søn, hvori
han anbefalede ham strax at erklære, at han vilde give en
fri Forfatning og anbefalede, som man siger. Stemann og
mig til ham. Saa lagde han sig for aldrig at reise sig.
Den sidste skiebnesvangre Dag holdt det haardt nok at
bøie Stemann, som Kronpriodsen ene tyede til, til at lade
Statsraad et sammenkalde for at raadslaae om Tiltrædelses-
pateDtet, og jeg medvirkede ei saa lidet dertil. Det skete,
og om Natten kaldtes jeg til for at raadslaae med om dette
Patent. Det var en uhyggelig Samling. Jeg havde en
væsentlig Andeel i Proclamationen , skjøndt der ei var Tid
til at faa.e den ret drøftet. Jeg kaldtes atter til Stats-
raadets tvende Sessioner, hvori Forfatningsspørgsmaalet
afgiordes. Kongen forelagde Hovedpunkterne af min Er«
klæriog, og Ingen vidste noget Bedre: og saaledes er det
Hele da blevet til. I Forfatniogssagen vil Kongen frem-
deles bruge mig. Det er overdraget Finantsministeren,
Ørsted, Garl Moltke og mig at udarbeide den nye For-
fatningslov, og dermed er det vigtigste Hverv, Mænd hidtil
her har havt at udføre, lagt i vore Hænder.
Gud give at dette Forsøg maa lykkes. Jeg har ei
meget Uaab om at det gaaer. Jeg frygter, at Hertug«*
tømmernes Befuldmægtigede skyde al fælles Forfatning fra
sig uanseet de store Rettigheder, den fuldkomne Ligbed
108 Aktstykker, hørende til Danmaite nyeste Historie.
med det større Kongerige, den Bibeholdelse af deres nær-
vftrende Selvstændighed, især af deres egne hidtilværende
Retligheder, der bydes dem: og da er Fædrelandets Frem-
tid sørgelig. Dog Gud raader ogsaa over Menneskenes
Sind.
Der har Du Sammenhængen i det Hele. Ingen Mis-
kiendelse fra det ultradanske, bestandig voxende Parties
Side skal saare mig eller bevæge mig til at vige fra hvad
Jeg holder for Ret mod alle Landsdele. Udrettes end
Intet, saa have Kongens Raader og jeg iblandt dem gioiri
hvad vi kunne. Lykkes Foretagendet skal jeg med Glæde
blive Rentekammerdeputeret, som jeg er og leve for min
Familie. Ogsaa her maa jeg bede til Gud , at han holder
sin Elaand over os.
Din hengivne Svoger
Bang.
2.
Brev om hvad der passerede fra Januar
til iMartsdagene 1848.
Ligesom jeg i et tidligere Brev til Dig, kjære Svoger,
har meddelt Dig Underretning om de Forhandlinger offl
Indførelsen af en conslitutionel Forfatning for det sam-
lede Monarkie, som foregik i Slutningen af Christian den
8des Regjeringstid , og i hvilke jeg tog en væsentlig
Deel, saaledes har Du ønsket, at jeg skulde optegne
min Deeltageise i de følgerige Begivenheder, som under
Frederik den 7de sluttede sig til hine Forhandlinger,
der iøvrigt selv ved samme tilsidst bleve døde og magtes-
løse. Jeg efterkommer herved dit Ønske, for at disse Op-
tegnelser kunne bevares i vor Familie.
Allerede 8 Dage før Christian den 8des Død, da hans
Sygdom begyndte at tage den betænkeligste Vending, talte
Breve fra Geheimeraad P. G. Bang til Provst With. 109
bans Cabinetssecretair, Kammerherre Tillisch til mig om
hvad jeg meente der kunde gjeres for at naae det nær-
meste Formaal, nemlig en Overgang af Kongens Regjering
til hans Søn, uden voldsomme Bevægelser i Hovedstaden,
hvilke saavel han som jeg frygtede. Jeg foreslog dengang
alierede, at man skulde strax, naar Kongens Liv af Lægerne
virkeligen var opgivet, samle Statsraadet, og til dette til
lige kalde Etatsraad Hvidt, som Borgerrepræsentanternes
Formand og det saakaldte liberale Partis meest anseete
Navn; og iøvrigt øieblikkeligen i en Proclamation udtale
sig i en beroligende Retning. Han yttrede hertil, at de
gamle Ministre, og især den hos Thronfølgeren indflydelses-
rigeste, Steemann, aldrig vilde gaae ind paa Hvidts Til-
kaldelse, men had mig dog tale med Finantsministeren
herom. Jeg gjorde delte, men han var, skjøndt egentligen
ei derimod, dog aldeles utilbøielig til i det Hele at tage
Initiativet i hvad der skulde skee, da Steemann var den
ældste. Han meente vel og, skjøndt han ei sagde det, at
han, der aldrig har staaet 1 noget venskabeligt Forhold til
Steemann, kun vilde bevirke det Modsatte af hvad han
ønskede. Der gik derefter nogle Dage, indtil Morgenen
den Dag, da Kongen om Aftenen døde, da Tillisch, der
mødte mig paa Palæet, fortalte mig, at Steemann, til hvem
Kronprindsen , da Kongen nu var saa godt som opgiven,
havde henvendt sig om Raad, jeg veed ei om personligen,
men i alt Fald flere Gange gjennem sin Cabinetssecretair
Etatsraad Lunding, var bestemt paa, at Kronprindsen
skulde optræde Atrængt, og ved sin Tiltrædelsesproclamation
Intet love, og at Byen vilde kunne holdes i Orden ved
Politiet og den øvrige executive Magt. Tillisch havde —
sagde han — gjort ham de meest indtrængende Fore-
stillinger herimod, men Intet udrettet; til hans Opfordring,
110 Aktstykker, hørende til Danmarks nyeste Historie.
dog at conferere med de andre Ministre, om hvemTilliseb
vidste, at de Reveotlon, Vilheim HoltlLe og Ørsted, vare
af andea Anskuelse , havde Steemann svaret ham , at det
kunde Intet nytte, han blev dog ved sin Mening, og vilde
ei raade Kongen til Andet. Efter Tillischs Oprordring gik
jeg da i denne Anledning til Reventlou, der sagde mig, at
ban allerede havde henvendt sig til Sj^eemann om, at
den ny Konge burde udtale sig i en anden Retning, og
at han igjen den Dag vilde gaae til ham, hvilket han og
senere gjorde. Jeg leverede Reventlou et Udkast til en
Tiitrædelsesproclamation, som jeg nogle Dage forud havde
skrevet, bad ham benytte hvad han vilde deraf som sit,
og derefter tilintetgjøre den. Jeg gik derpaa fremdeles til
Gonferentsraad Treschouv — dette af min egen Drift —
og bad ham indvirke paa Steemann. Han vilde ei selv
gjøre det, da han i Øieblikket stod i et spændt Forbold
til Steemann , ' og selv Intet vilde udrette hos denne , men
han bad Valdemar Oxholm, Kronprindsens forrige Hof-
chef, som han havde kaldt herover, gaae til Steemann, og
hans Forestillinger, i Forbindelse med Reventlous og mu-
ligen Fleres, omstemte endeligen Steemann.
Saasnart Kongen om Aftenen var død, kaldte bans
Søn da øiebiikkeligen Statsministrene, Grev Carl Moltke og
Tillisch sammen til sit Raad. Det var ei paatænkt af ham
selv at tilkalde mig, men paa Tillischs Forslag sendte han
en Lakai til mig, der ved Midnat bragte mig Kongens Be-
faling at komme op paa Slottet. Jeg kom imidlertid først
derop omtrent en halv Time, efterat Statferaadet var be-
gyndt. Kongen havde aabnet dette (sagde man mig senere)
med en hjertelig Tiltale til Ministrene, hvori ban udtalte
Erkjendelsen af sine ringere Evner end hans afdøde Faders,
udbad sig deres Bistand m. v.; derefter havde han med-
Brere fra Geheimeniftd P. 6. Bang til Proyst With. 1 1|
deelt dem, hvilkel han ogsaa gjentog for mig ved min
Ankomst, at hans Fader i det bekjendte Brev (som han
angreben af Feber nedskrev umiddelbart førend han lagde
sig paa sit Dødsleie, forseglede og leverede sin Adjatant
Irminger, med Befaling at levere hans Sen det strax efter
hans Død) havde tilraadet ham, strax ved sin Til-
trædelse i et Patent at tilkjendegive, at han
vilde indføre en for den hele Stat fælles fri con-
stitutionel Forfatning. I Brevet skal han iøvrigt have
anbefalet Stéemann til sin Søn, som hans første Raadgiver,
og sin Søn til Stéemann, ligesom han og skal have an-
befalet mig til hans Søn, som en Mand, til hvem han
havde særdeles Tillid. Denne Deel af Brevet meddeelte
Kongen imidlertid ikke, idetmindste ei mig ved min An-
komst, men sagde blot, at i Brevet havde hans Fader an-
befalet ham at følge betroede Mænds Raad. Stéemann
havde imidlertid i det nys begyndte Statsraad fraraadet i
Tiltrædelsespatentet strax at binde sig til et saa bestemt
Tiisagn om en fælles constitutionel Forfatning, hvorimod
man skulde udtale sig i mere almindelige Udtryk, og hen-
vise til den afdøde Konges begyndte Ordning af de ofifent-
lige Forbold. Dette var bifaldt af de andre Tilstedeværende
og derhos vedtaget, at man skulde i de første Dage nær-
mere forhandle om Forfatningens Forandring, og derefter
brioge den tagne Beslutning til offentlig Kundskab. Man
bavde i Henhold hertil lige begyndt at discutere et fore-
liggende Udkast til Tiltrædelsespatentet, som rimeligviis
var affattet af Reventlou i Forening med Stéemann, og
8om i flere Puncter var mindre bestemt end mit Dagen i
Forveien Reventlou leverede Udkast, hvoraf dog en Deel
var benyttet. Efter min Ankomst paa Slottet og lodførelse
i Statsraadét meddeeltes mig nu hvad der saaledes alt var
112 AkUt>kker, høreode til Danmarks nyeste Historie.
vedtaget og passeret, hvorefter Discussionea over Udkastet
blev fortsat. Jeg foreslog flere Modiflcationer i Henhold
til mit tidligere Udkast, som bleve antagDOy og efter at
det saaledes modificerede Udkast var oplæst og af Kongen
vedtaget, begyndte Greve G. Moltke, Kammerherre TiUisch
og jeg paa at reenskrive de 3 Exemplarer, af hvilke^Kongen
skulde beholde eet, og eet sendes til hvert af Cancellierne.
Uoder selve Reenskrivningen foreslog nu Grev C. Moltke
endnu, at en Passus maatte optages, hvorved betegnedes,
at den omhandlede Ordning af de offentlige Forhold « sig-
tede til at sikkre Landsdelenes gjensidige Rettighedert.
Dette Forslag blev imidlertid el saa orohyggeligen discu-
teret, og da man allerede havde reist sig, og da jeg ind-
vendte at det var mindre passende i Patentet at henvise
til Spændingen mellem Landsdelene, og foreslog at sætte
«Borgernes» istedetfor »Landsdelenes«, blev hiint Udtryk
valgt, uagtet Ørsted gjorde den Indvending imod samme
at det var for ampelt. Det var Skade, at denne Ind-
vending ei blev paaagtet, og at man overhovedet saaledes
indlod sig paa dét færdige, ievrigt vel redigerede Patents
Forandring under selve Reenskrivningen, thi Udtrykkene
« sikkre Borgernes gjensidige Rettigheder^ blev seneremis-
tydet af Oppositionspressen for at bevise , at. Patentet ei
henviste til indførelsen af en constitutionel Forfatning,
uagtet dette iøvrigt fremgik af Sammenhængen. Fremdeles
blev under Reenskrivningen udeladt en Yttring om, at den
paatænkte Ordning af de offentlige Forhold allerede inden
den afdøde Konges Bortgang var tiltraadt afThronføIgeren,
hvilket imidlertid var ligegyldigL Om Morgenen Kl. 2V2
hævedes denne uhyggelige Statsraadssesslon, i hvilken Alle
følte sig nedtrykte ved Tanken om det nu indtraadte
skjæbnesvangre Thronskifte, og som afholdtes i de store.
Breve fra Geheimeraad P. G. Bang lil Provst With. ] 18
Og slet oplyste Gemakker paa Slottet. Kongen anmodede
08 om Alle at være tilstede paa Slottet igjen Kl. 9 ved
bans offentlige Proclamation.
Til den nævnte Tid samledes de bøiere Embedsmænd
paa Slottet, den afdøde Kongens Nærmeste, som Levetzau,
Adler med flere,- høist bevægede (Grev G. Moltke var strax
om Morgenen udnævnt til Statsminister) — kun Steemann
var oprømt og geskæftig og gererede sig som den alt for-
maaende Minister. Proclamationen er tilstrækkeligen be-
skreven i de offentlige Tidender.
Mandagen den 24de Januar Kl. 12 holdtes den første
Statsraads Session, hvortil jeg var tilsagt. Kongen ind-
førte Kammerherre Stiftamtmand Bardenfleth som af ham
beskikket Statsminister, og tilkjendegav mig, at jeg havde
at deltage i Raadslagningen om en ny constitulionel For-
fatnings Indførelse men ei i andre Sager. Geheimeraad Grev
Otto Moltke skulde ogsaa overvære hine Forhandlinger.
Kongen havde derhos ladet Tillisch affatte de vigtigste
Grundtræk for den ny Forfatning, som bleve oplæste' i
samme Session', dog uden at Kongen vilde ansee disse
Grandtræk for bindende, men forbeholdt sig at forandre
dem. De vare alle i det Væsentlige de samme, som i
sin Tid af mig vare forelagte den afdøde Konge (cfr. mit
forrige Brev) dog med det Tillæg, at Forfatningen, der kun
skulde angaae de fælleds Anliggender for hele Staten, medens
Provinsialstænderinstitutionen forblev urørt indtil videre,
skulde gaae ud fra et Tokammersystem.
Onsdag til Fredag holdtes derpaa dagligen Dis-
cussionerne i Statsraadet over de meddelte Grundtræk,
dog saaledes at de strax inden Discussionernes Begyndelse
^f Kongen atter indskrænkedes til det meest paatrængende
Fornødne (de Momenter, som findes i Forfatningsrescriptel),
Ritt. Tidukr. 8 B. VI. 8
114 Aktstykker, høreode til Danmarks nyeste Historie.
idet Discussionen om de øvrige Bestemmelser, selv om
Tokammersystemets Anvendelse, forbeholdtes, indtil den
Commission, som skulde affatte Udkast til hele Forfatnings-
loven, havde forelagt sit Arbeide. Greve G. Moltke havde
fremdeles, inden Discussionemes Begyndelse, udarbeidet
Udkast til Rescript om de indflydelsesrigeste Mænds lad-
kaldelse til at give Betænkning over den eventuelle For-
fatningslov, og derved sluttet sig til det af Kongen om
Mandagen meddelte Program, og dette Udkast til det saa-
kaldte Forfatoingsrescript blev nu Punct for Ponct gjennem-
gaaet. Tillisch fungerede som Referent, derefter voterede
jeg først, saa Bardenfleth og derefter de andre Ministre,
den ældre efter den yngre, sidst Arveprindsen/ Ordet
kunde da atter tages af Enkelte, og ejideligen afgav
Kongen sin Bestemmelse, og fulgte han altid Pluraliteten,
selv hvor det var kjendeligt, at han personligen heldede
til Minoritetens Mening. Steemann var den hele Tid senge-
liggende af Podagra, som han havde paadraget sig Pro-
clamationsdagen, og deltog saaledes slet ikke i disse Dis-
cussioner. C. Moltke havde i Forfatningsrescriptet selv
indbragt den Passus, «at den ny Forfatning ei sig-
tede til at ophæve den bestaaende Forbindelse
imellem Hertugdømmerne«. Jeg opponerede paa det
stærkeste imod at denne Passus optoges, da jeg vel ei
vilde bryde denne Forbindelse ved den ny Forfatningslov,
men fordi det altid var muligt, destoværre endog rimeligt)
at Slesvigs Deputerede vilde .optræde flendligt mod Stats-
eenheden, saaledes som de havde gjort i den forrige
Stænderforsamling, og at de vilde begjære Slesvigs lad-
lemmelse i det tydske Forbund; Kongen burde da ei være
bunden ved el Art Tilsagn, naar Forbindelsen under slige
Forhold ei længere kunde tilstedes. Bardenfleth nnder-
Breve fra Geheimeraad P. G. Bang til Provst With. 1 1 5
Støttede dette mit Forslag af al Magt. Vilhelm Moltke
vilde gaae en Middelvei, men alle de andre Medlemmer af
Raadet, ogsaa Grev Otto Moltke, var af den modsatte Me-
ning, og uagtet Kongen just her personligen var enig med
Bardenfleth og mig, gav han dog endeligen Phiraliteten Med-
hold og bifaldt formeligen hiin Passus's Optagelse. Det
var en ringe Erstatning, at jeg, heri understøttet af C. Moltke,
fik antaget den Passus, at det danske Sprog i Slesvig
skulde sikkres ved Forfatningsloven. Da Dagen efter Stats-
raadets Medlemmer samledes, meddelte Bardenfleth, at
den syge Steemann aldeles havde sluttet sig tii ham (og
mig) i Henseende til nysnævnte Punct, og at han vilde
bede Kongen om, at Spørgsmaalet endnu engang maatte
blive optaget, men da erklærede Reventlou og C. Moltke,
at da Rescriptet med hiin Passus allerede var givet til
Reenskrift, og dennes Optagelse altsaa nu ei længere ube-
kjendt for Mænd uden for Statsraadet, vilde de, naar
denne engang formeligen afgjorte Qvæstion atter skulde
optages, strax bede Kongen om deres Afsked. Ved Ses-
sionens Begyndelse gav Kongen Bardenfleth Ordet for at
foredrage Steeraanns Votum, som var begjært faget til
ProtocoUen. Efter at have gjort det, sluttede Bardenfleth
med, at ban vilde have bedet Kongen om, at Spørgsmaalet
paa ny maatte foretages, da ban ansaae det af yderste
Vigtighed, men han var kommen til Kundskab om, at en
saadan fornyet Discussions Tilstedelse vilde føre saa be-
tænkelige Følger med sig (hvormed han meente de tvende
tydske Ministeres Dimission, som han dog ei nævnte), at
han frafaldt saadan Bøn. Den 28de Januar blev da, efter
at Arvepiindsen , som arveberettiget Agnat havde vedtaget
den eventuelle Forandring af Forfatningen, det saakaldte
Forfatoingsrescript, hvis nærmeste Øiemed som berørt var
s*
116 Aktstykker » høreode til Daomarks oyeste Historie.
lodkaldelseD af erfarne og indflydelsesrige Mænd fra Konge-
riget og Hertugdømmerne, men som derhos tillige inde-
holdt Grundtrækkene af den paatænkte constitulionelle
Forfatning, oplæst, det tydske Exemplar af Greve C. Moltke,
det danske af Ørsted, og derpaa overgivet Kongen til
Underskrift. Under den dybeste Taushed, saa at Penne-
strøget tydeligen kunde høres, tog Kongen Pennen, under-
skrev med fast Haand Rescriptet, og dermed Enevolds-
magtens Afskaffelse. Alle reiste sig og udbragte for Kongen
Ønsket om, at det nu foretagne vigtige Skridt maatte blive
til Velsignelse for Fædrelandet. Han takkede Medlemmerne
af Statsraadet for deres Medvirkning og hævede det for eo
kort Tid. Omtrent efter en halv Times Forløb bleve Med-
lemmerne atter indkaldte, og han tilkjendegav, at have som
Medlemmer af den Commission, der skulde udarbeide For-
fatningsloven, udnævnt: Greve V. Moltke, Ørsted, C. Moltke
og mig. Den første gik imidlertid strax efter ind til Kongen,
og paaberaabende sig, at Ordningen af de statsretlige For-
hold laae uden for hans nærmeste Fag, at dette medtog
hans hele Tid, at det vilde gjøre et mindre heldigt Ind-
tryk, at tvende Beslægtede af den høie Adel udgjorde Halv-
delen af Commissionen, bevirkede han, at denne kun kom
til at bestaae af de tre andre Medlemmer, saaledes at han
alene skulde tilkaldes ved væsentlig Dissents, og med Hen-
syn til Forfatningens Regulering af de finantsielle Forhold.
Efter at Gommissoriet var udfærdiget og Commissio-
uens Medlemmer havde noget forberedet sig, begyndte den
paa sit Arbeide, idet den gik ud fra de af Kongen fore-
løbigen vedtagne Grundsætninger, navnligen at den nye
Konstitution kun skulde angaae hele det samlede Monar-
kies fælles Anliggender, medens hver Landsdeels Selv-
stændighed og navnligen deres Provindsialstænder for deres
Breve fra Geheimeraad P. G. Bang til Provst With. f 17
indre AoliggeDder vedligeholdes urørte, samt al Conslitu-
tionen skulde beroe paa et Tokammersystem. Vi arbeidede
saaledes, at jeg i Almindelighed udarbejdede de første
Momenter af hvert Afsnit, disse bleve derpaa mundtligen
forhandlede indtil vi vare blevne enige, hvilket almindelig-
viis naar vi ei vare det strax opnaaedes ved Overeenskomst
mellem G. Moltke og mig, som Ørsted tiltraadte, idet ban
ievrigt log liden activ Deel i Forhandlingerne og i det
Hele arbeidede med kjendellg Ulyst, uden Baab om, at
Gominissionens Resultat lilsidst vilde vinde Bifald. Ud-
kastet til Forfatningsloven selv var allerede færdigt og lil-
slillet Greve Vi Moltke til Gjennemsyn, og vi vare beskjæf-
tigede med Hovedbilagene, nemlig C. Moltke med Hertug-
dømmernes Valglov, jeg med Kongerigets og Ørsted med
Forrelningsreglemenlet, hvortil han endog i de sidste Dage
allerede havde tilstillet os tvende Andre et Udkast, da vore
Forretninger afbrødes. Vort Udkast til Forfatningsloven
havde vel, hvad det første Kammers Organisation og Virk-
somhed angik, en aristokratisk conservativ Charakter, idet
vi sluttede os til de liberalere tydske Forfatningers især
den sachsiskes Forskrifter om det første Kammer. Dog
havde jeg bevirket, at det andet Kammer alligevel vilde
faae den overveiende Indflydelse. Dettes Organisation og
Virksomhed var i det Hele bygget paa rent demokratiske
Grundsætninger, hvori C. Moltke var aldeles enig. Valg-
retten omfattede Huusmændene med Jord, og Enhver der
svarede i Kjøbenhavn 32 Rd., i Kjøbstæderne 20 Rd., paa
Landet 12 Rd. halvaarlig Leie, Valgbarbeden næsten lige-
saa udstrakt som Valgretten o. s. fr.' Den af C. Moltke
udarbeidede Forordning til Beskyttelse af det danske Sprog
i Nordslesvig, var derhos meget energisk og gjennem-
gribende, og var et liberalt Hovedbilag til Forfatningsloven.
118 Aktstykker, hørende til Danmarks nyeste Historie.
Imidlertid havde Agitationen vendt sig imod Forfatnings-
rescriptet, og den af Christian den 8de saalænge fulgte
Politik at haandhæve en Statsenhed mellem Kongeriget
og begge Hertugdømmer. Det saakaldte danske Parti som
fordrede Danmark til Eideren, og det Slesvigholstenske
Partie bemægtigede sig ei alene Pressen, men gjennem
Forsamlinger søgte man at vinde Mængden og fremkalde
en Magt, for hvilken Regjeringen maatte ligge under.
Den franske Revolution gav disée Bevægelser en hidtil
ukjendt Betydning, og det Slesvigholstenske Parties An-
masselser bragte efterhaanden Folkestemningen i Danmark
paa det saakaldte uUradanske eller de Eiderdanskes Side,
hvilket Parties Udskeielser og tildels uretfærdige Behandling
af Christian den 8des Politik bleve oversete; og det lyk-
kedes dette Parti, navnligen ved Magister Monrads Pen,
at gjøre de gamle Ministere, og især Forfatningscommis-
sionens Medlemmer, mistænkelige som slesvigholstensk-
sindede. Et vigtigt Moment, som ei tør oversees, ved at
bedømme Begivenhedernes Gang, var Bardenfleths Virk-
somhed. Han heldede allerede, da han indtraadte i Mini-
striet, til det eiderdanske Parties Anskuelser, skjøndt ban
netop i det foregaaende Aar paa Kronprindsens Vegne
havde affattet et Forslag om en Heelstalsforfatning , og
han gik efterhaanden, som Slesvigholstenerne fremtraadte
i et flendtligt Forhold til Staten, ganske over til hiint
Parties Anskuelser. Hans Indflydelse hos Kongen og hans
Popularitet steg dagligen, medens de ældre Ministere,
Reventlou, C. Moltke, og Ørsted (og jeg) bleve stedse mere
deels forhadte deels mistænkte. Han, maaskee i For-
bindelse med Steemann selv, bevirkede udentvivl Steemanns
og Ørsteds Entledigelse fra den active Tjeneste, hvorved
han blev Justitsminister ; og der opstod endeligen i Midtea
BreYO fra Geheimeraad P. G. BaDg til Provst With. 119
af Marts en saadan Uenighed mellem (de) tremie nævnte ældre
Statsraadsmedlemmer, «onn vilde, at raan skulde erklære sig
imod Holsteens Indlemmelse i den paatænkte ny tydske
Statsenhed under et Nationalparlament i Frankfui^t, — og
Bardenfleth der var af den modsatte Anskuelse — hvilket
han selv meddelte os Natten mellem den 21de og 22de (Marts)
ved Forhandlingerne om det ny Ministeriums Dannelse —
at en Forandring af Ministeriet blev uundgaaelig. 1 Por-
fatningscommissionen omtalte G. Moltke og Ørsted vel
intet af det Passerede for mig, roen enkelte Yttringer
viste mig dog deres bittre Stemning imod Bardenfleth,
der udentvivl ogsaa i Henseende til Slesvig ved hin Lei-*
lighed i Statsraadet havde vedkjendt sig det eiderdanske
Parties Anskuelser, og urgerede paa, al ved Holstens Ind-
lemmelse i den reconstruerede tydske Stat blev Slesvigs
Adskillelse fra dette nødvendig, ligesom Bardenfleth trængte
paa at man skulde ruste sig. Lehmann havde i denne
Tid et Par lange Audientser hos Kongen, og søgte at
vinde ham for Partiets Anskuelser. Det er endog sagt,
at den store Forsamling i Casino den 20de Marts om
Aftenen, som sigtede til at bevirke det gamle Ministeriums
Entledigelse , handlede efter Gonference med Bardenfleth,
der ønskede denne Demonstration for at fjerne dette Mi-
nisterium; men jeg veed intet paalideligt herom, og troer
det ikke. — At de gamle Ministeres Venner skildre Gasino-
forsamlingen som Resultatet af en Gabale af Bardenfleth og
Lehmann , er naturligt, men jeg holder for, at den i Hoved-
sagen fremgik af Folkestemningen i Hovedstaden med Hensyn
til det slesvigske Spørgsmaal, hvilken høist ophidsede Stem-
ning benyttedes af det liberale Parties Ledere ei blot i
denne Retning men og for at fremkalde en demokratisk
Forfatning. •
120 AktsUkker, hørende til Dmmarks nyeste Historie.
Jeg skal ei opholde mig ved hvad der passerede i
hiJD ForsamlJDg i Casino den 20de Marts om Afteneo, saa-
lidet som ved de øvrige ældre Begivenheder, som ligge
mellem Forfatningsrescriptets Cdgivelse i Slatningen af
Januar og Ministerskiftet. Disse Begivenheder ere nok-
isom offentliggjorte og bekjendte. Om Aftenen den 20de
fil. 7 vare Forfatningscommissionens Medlemmer, C. Moltke,
Ørsted og jeg endnu samlede, som sædvanligt paa Ørsteds
Bopæl. Jeg foreslog at udsætte Forhandlingerne, da vort
Arbeide vilde blive frugtesløst, hvorledes Forholdene saa
bleve ordnede. Nogle faa Minuter, forinden Mødet, havde
jeg talt med Capilain Tscherning hos Etatsraad Suhr, og
af ham erfaret den hele Hensigt med Casinoforsamlingen,
der lige skulde begynde, hvorom jeg tillige underrettede
G. Moltke og Ørsted. G. Moltke vilde imidlertid at vi
skulde vedblive, og i 3 Timer til noget over 10 fortsattes
vor Discussion om et Afsnit af Valgloven. Ligesom vi
havde reist os, kom Etatsraad Sahcath for .at bringe Ørsted
Underretning om Udfaldet af Gasinoforsamlingen* Det var
besluttet, at Forsamlingen, og venteligen en stor Masse af
Borgere næste Dag skulde ledsage Magistrat og Borger-
repræsentationen til Slottet for at understøtte Begjæringen
om det gamle Ministeriums Enlledigelse. Jeg kjørte bjeai
med G. Moltke, der var høist indigneret over den imod
ham viste Miskjendelse af hans redelige Villie til at sammen-
holde det Hele, og uagtet jeg, ved at udstige, fraraadede
det, kjørte han hjem til sin Bopæl midt imellem den fra
Casino udstrømmende og udenfor forsamlede Mængde. Denne
molesterede ham ei i mindste Maade , og viste herved lige-
saa roesværdig en Holdning, som han viste sit bekjendte
personlige Mod. Om Natten kunde jeg ikke sove, idet
miqe Tanker vare altfor beskjæftigede med den bestaaende
Breve fra Geheimeraad P. 6. Bang til Provst With. 121
Crisfs Og jeg, dér ei har saadant Mod som Moltke,
derfor ei kunde gjøre mig fri for den Frygt, at Pøbel-
optøler, som jeg dog ei ventede vilde gaae videre end til
at slaae Vinduer ud og deslige, vilde blive rettede imod
de gamle Ministre og ogsaa imod mig, hvilket Enkelte af
mine Bekjendtere havde sagt mig blev omtalt i Byen , og
at da min Kone, som iaa af Barselfeberens Følger, derover
kunde blive dødeligen forskrækket. Kl. 6 om Morgenen
den 21de stod jeg op og gik ud til Bardenfleth, med hvem
jeg antog at staae paa en god Fod, og sagde ham, at jeg
iøvrigt ei vilde blande mig i hvad der nu forhandledes,
men kun sige ham, at hvis et nyt Ministerium tildels
af det liberale Parti skulde dannes, ansane jeg Etats-
raad Hvidt og Tscherning- for de 2 i Øieblikket vigtigste
Medlemmer. Han svarede mig, at Kl. 9 skulde de gamle
Ministere kaldes op paa Slottet, det hele Ministerium vilde
komme til at gaae af, og han havde med Elensyn til det
ny Ministeriums Dannelse allerede henvendt sig til Monrad,
som just var hos ham. Han antog hele Armeen saa uvillig
stemt imod Tscherning, at han neppe burde gjøres til
Krigsminister, hvilket ellers ogsaa han ønskede. Iøvrigt
var han meget venskabelig imod mig, men svarede paa
mioe Yttringer om at jeg for min Person saa meget øn-
skede et Åmtmandskab og navnligen hans forrige Amt
(Odense) hvortil jeg 8 Dage forud havde meldt mig, at
han selv maaskee inden Aften var paa Veien til Odense.
Kl. 9 kaldtes Ministrene til Slottet. Efter hvad der er
mig meddelt, og som jeg anseer for paalideligt, tilkjende-
gav Kongen her de forsamlede Ministere, at Regjerlngen
nu maalte forandre sin Politik navnligen i Henseende til
Slesvig i den Retning, som det hele danske Folk attraaede,
og overlod iøvrigt Bardenfleth nærmere at udvikle hans
122 Aktstykker, hørende til DaDmarks nyeste Historie.
Anskuelse om den fremtidige Politik, efter hvad han havde
meddelt denne. Dersom' de kunde og vilde gaae ind her-
paa, var det ham kjært, han vilde helst beholde sin Faders
gamle Raadgivere. Ban skal have talt meget mildt. Der-
paa reiste Bardenfleth sig, critiserede i et længere Fore-
drag temmelig skarpt den ældre Regjerings Politik, og
tilkjendegav , hvilken forandret Retning Kongen vilde give
den. C. Moltke, som tillige tilbageviste Bardenfleths An-
greb, Reventlou og Ørsted begjærte da strax og bestemt
deres Dimission. Steemann var syg og fraværende denoe-
gang som i al den foregaaende Tid. V. Moltke tilkjende-
gav, at den antydede Retning af den fremtidige Politik
kunde vel i det væsentlige tiltrædes af ham, men naar
hans gamle Colleger alle trak sig tilbage, vilde han det
ogsaa. Dermed hævedes Statsraadets Session. Person-
Ugen har jeg naturligviis ei erfaret noget herom, men jeg
har hiin Beretning fra Greve V. Moltkes ældste Søn.
Da Kongen derpaa Kl. 11, som bekjendt, havde svaret
de af 15000 Mennesker ledsagede Borgerrepræsentantere,
at det var ham kjært at kunne meddele sit Folk, at dets
Ønske alt var opfyldt, idet de gamle Ministere allerede
havde taget deres Dimission, var det nu overladt Barden-
fleth at danne et nyt Ministerium. Det er almindeligen
sagt at Bardenfleth den Dag tvende Gange indstændigen
har bedet Y. Moltke igjen at indtræde, men at denne af-
slog det, men jeg veed det ei med Vished. Derimod
meddeltes mig senere af Bardenfleth selv Følgende om de
første Forhandlinger om Ministeriets Dannelse. Han havde
henvendt sig foruden til Monrad , til Greve V. Sponneck,
og til Etatsraad Francke. Man var Kl. 3 om Middagen
bleven' nogenlunde enig om, at Sponneck skulde have
Finantsministeriet, Francke det tydske Cancelli o: Ministeriet
Breve fra Geheimeraad P. G. Bang tii Provst With. 123
for Hertugdømmerne, Monrad Cultus- og Undervisnings-
ministeriet, medens Bardenfleth beholdt Justitsministeriet,
og Gesandten Greve Moltke i Paris- skulde have Udenrigs-
ministeriet; hermed var man nærved at være enig. Monrad
fordrede imidlertid, at for at hans Anskuelser tilstrækkeligen
kunde blive repræsenterede, maatte Bvidt indtræde, i alt
Fald uden Portefeuilie, og Francke vilde have det erkjendt,
at den administrative Forbindelse mellem Holsten og Slesvig
skulde vedblive. Da Forhandlingerne alt havde varet nogle
Timer skiltes man ad, for atter at komme sammen El. 7.
Men da var man endnu mere uenig: Francke, vilde ei have
flvidt ind, og de andre vilde ei indrømme den admini-
strative Forbindelse mellem Hertugdømmerne. Det fore-
lagdes Kongen, at man ei kunde blive enig, og han gav
Francke den Beskeed «Sie sind entlassen, doch inGnade»,
hvormed vistnok dog kun var meent fra Forhandlingerne
om Ministeriets Dannelse. Francke skal for at undskylde
sin Færd have udtydet disse Ord anderledes. Efter Franckes
Bortgang blev der sendt Bud efter Hvidt, men Sponneck
erklærede nu, at efterat Francke var traadt tilbage, vilde
han ei blive i Ministeriet med mindre jeg vilde indtræde,
og foreløbigen tage Rentekammeret. Bardenfleth vilde nu
have Forhandlingerne udsalte igjen, men Monrad paastod,
at de maatte fortsættes indtil der var dannet et Mini-
sterium, og tilbød at hente mig. Udsættelse kunde saa
meget mindre finde Sted, som Dampskibet Skirner Kl. 9
næste Formiddag vilde bringe Deputationer fra de i Rends-
borg forsamlede Holstenske og Slesvigske Stænder-Depu-
terede, og disse 5 Slesvigholstenere maatte gives det for*
Dedne Svar. Kl. 1 om Natten ringede da Monrad mig op,
og jeg troede ei at kunne nægte at følge ham. Efterat
være ankommen, meddelte Bardenfleth mig det Passerede.
124 Aktstykker, hørende til Danmarks nyeste Historie.
Haa var løvrigt nedtrykt ved de Vanskeligheder, som viste
sig ved at danne et Ministerium og udmattet af tvende Nætters
Vaagen. Han, Sponneck, Monrad, Bvidt og (jeg) begyndte
da igjen en foreløbig Forhandling. Jeg erklærede ei at
ville indtræde i et nyt Ministerium med mindre at man
1) modificerede Casinoselskabets af de i andre vedtagne
Program i Henseende til Slesvig saaledes, at dette blev
vel adskilt fra Holsten, men iøvrigt en selvstændig
Landsdeel med sin egen Landdag, dog med fælles
Diplomati og fælles Armee. Efter nogen Ventilation blev
dette indrøm^met mig af de andre, dog saaledes at Hvidt
og Monrad betingede deres Tiltrædelse deraf, at deres
Venner, Lehmann, Clausen og Tscherning (disse vare de
o Ledere for Casinoforsamlingen) ogsaa vilde erklære sig
enige i en saadan Forandring af deres Program (hvilket
de vilde have gjort, som det Følgende viser). Paa denne
Basis meente jeg nemlig at der med noget Haab om
Fredens Vedligeholdelse kunde underhandles med de tydske
Afsendinger, ligesom man ved en saadan Ordning af For-
holdet vilde vinde alle Nordslesvigere, næsten alle Mellem-
slesvigere og en stor Deel Sydslesvigere for sig, kort del
hele menige Folk i Slesvig, og kun have nogle Aristo-
krater, en Deel Embedsmænd og Advokater tilbage som
Modstandere. 2) at man antog en Krigsminister, hvorlil
jeg fremdeles ønskede Tscherning, men da man herimod
indvendte Armeens o: Offlceersclassens præsumerede Uvillie
mod ham, nævnte jeg Generaladjutanten Schøler. 3) at
man maatte vinde en agtet Mand til at overtage sig Mi-
nisteriet for Hertugdømmerne, i hvilket Øiemed jeg fore-
slog at sende Bud efter Baron Plessen, den Rentekammer-
deputerede, som jeg haabede vilde tiltræde mit Forslag
under Nr. 1 og Conferentsraad Rathgen i det tydske Can-
Breve fra Geheimeraad P. G. Bang til Provst With. |25
ce]lie, som man kunde forsøge paa at formaae til ad
ioterim at overtage Præsidentposten i Hertugdømmernes
locaie Regjering, hvorom jeg dog havde mindre Haab.
Disse tvende sidste Punkter bleve sirax antagne. ^Vi gik
derpaa alle ind til Kongen og Bardenfleth forelagde ham
disse Resultater, hvorhos jeg gjorde ham opmærksom paa,
at for Fremtiden maatte han indrømme det ny Ministerium
en selvstændig Ledelse af Regjeringsforretningerne, for
hvilken det maatte staae til Ansvar, og ved Dissentser
mellem ham og Ministeriet i Benseende til væsentlige Ting
kunde han ei forandre Ministeriernes Indstillinger og be-
boide det, men han maatte i saa Fald entledige Ministrene
og vælge nye. Kongen bifaldt de forelagte Punkter og
Davnligen at der sendtes Bud efter Plessen og Rathgen.
Da RI. nu var 3 bad jeg ham, der havde vaaget i trende
Nætter, at begive sig til Ro til Kl. 6, medens de nys-
nævnte tvende Mænd bleve hentede, og vi confererede om
den af mig paåtænkte Organisation af Ministeriet. Dette
gjorde han.
Først Kl. éVs kom Plessen og Rathgen saavelsom
Scbøler og vi begyndte nu vore Forhandlinger om Mini-
steriets Dannelse. Plessen erklærede sig enig i mit oven-
for under Nr. 1 nævnte Forslag til Ordningen af Slesvigs
Forhold, men Rathgen vilde ei gaae ind herpaa, idet han
efter sin Overbeviisning ingensinde kunde erklære sig enig
i Ophævelsen af den hidtil bestaaende Forbindelse mellem
Slesvig og Bolsten, og vilde derfor ei modtage Præsident-
skabet i den locaie Regjering i Hertugdømmerne. Schøler
erklærede, at han paa ingen Maade tiltroede sig Evner til
under de truende Forhold at overtage Krigsministeriet,
men vilde dog, skjøndt meget nødigen, aldeles provisorisk
overlage samme, indtil en anden kunde erholdes, for ei at
126 Aktstykker, hørende til Danmarks nyeste Historie.
hindre Dannelsen af et Ministerium. Men Forhandlingerne
strandede derpaa, at Piessen tillige erklærede, at naar
Monrad og Hvidt indtraadte uden tilsvarende Medlemmer
af det slesvigholstenske Bevægelsesparti til Ejl. Advocat
Clausen, som tidligere havde hørt til det Nyholstenske
Parti (og altsaa været for Slesvigs Afsondring fra Holsteen)
vilde det ny Ministerium dog væsentligen i Hertugdømraeroe
hlive betragtet som et af det ultradanske Partis Seir ud-
gaaet Ministerium i ensidig dansk Interesse. Han og en-
hver ærekjær Mand der indtraadte i et saadant Mhiisterium
for Hertugdømmernes Vedkommende, vilde tabe al Agtelse
og IndOydelse hos disse. Piessen var under Fremstillingen
heraf temmelig bitter imod Monrad og Hvidt og i det Bele
mod de 5 Ledere af Gasinoforsamlingen, der havde styrtet
det gamle Ministerium uden nu at kunne fyldestgjøre deo
heraf følgende Forpligtelse at foreslaae Kongen et andet
Ministerium, der kunde have nogen Rimelighed for sig at
det med Held vilde kunne styre Monarkiets Anliggender.
Monrad og Hvidt vilde benægte denne Forpligtelse, men
saavel Sponneck som jeg erklærede os heri enige med
Piessen og udtalte at det hele danske Folk maatte vente
og forfange dette af dem. Hvidt og Monrad syntes under
denne Debatte kjendeligen at føle Vægten af dette Ansvar,
som deres Parti havde paadraget sig; og herved blev Dis-
Gussionen ubehagelig nok. Et Resultat var ei at opnaae,
thi at optage en eller tvende Ultra-Slesvigholstenere i Mi-
nisteriet var — foruden at de ei vare tilstede — ugjørligt
efter Stemningen i Kongeriget, og at danne et Minister.um
uden nogetsomhelst Medlem for Hertugdømmerne, vilde
Sponneck og jeg ikke indlade os paa. Kl. 6 endte vi de
frugtesløse Forhandlinger, og vi andre bade Bardenfleth,
der under Forhandlingerne havde taget liden Deel i samme
BreTe fra Geheimeraad P. G. Bang til Provst With. 127
Og var bøist nedtrykt, at melde Kongen, at vi ei kunde
danne, et Ministerium. Han gik ind til Kongen, som var
kommen tilstede, og sagde bam dette. Kongen var som
naturligt i en høist ubehagelig Stilling, og meget afOceret.
Han sagde til Bardenfleth at ban var tilbøielig til at resig-
nere, hellere end at undergive sig nedværdigende Vilkaar,
og Bardenfleth yttrede for mig, at det var hans Alvor, og
dermed var alt tabt, da man saa vilde faae en provisorisk
Regjering, en Art Republik og Staten snart blive ganske
opløst. Saaledes gik vi i dette Øieblik imellem hinanden
i en høist uhyggelig Stemning. Monrad udtalte blandt
andet i dette Øieblik, at skulde hans Parti ene overtage
sig Forretningerne, maatte det antage en ultrademokratisk
Charakteer; thi alene derved kunde det holde sig og sætte
sine Anskuelser igjennem.
For at gjøre et Forsøg paa at redde mit Fædreland
fra den store Fare, der virkeligen i dette Moment truede
samme, foreslog jeg da Plessen, at han, Bardenfleth og
jeg provisorisk skulde overtage Ledelsen af For-
retningerne i nogle Dage, underhandle med Hertug-
demmernes Afsendinge, og gjøre det sidste Forsøg paa al
tilveiebringe en fredelig Udjevning af Forholdene mellem
Landsdelene. Kongen vandt da ogsaa Tid til at danne sit
Ministerium. Men jeg fordrede derhos, at de 5 Le-
dere for det ultradanske Parti, Hvidt, Monrad, Clausen,
Tscheming og Lehmann, skulde underskrive en Erklæring,
som jeg conciperede, og der ei, som Bladet JPædrelandet
har angivet, gik ud paa noget Samtykke til Udsættelsen
af Ministeriets Dannelse men blot derpaa, «at de efter de
dem meddelte Oplysninger erkjendte det for hensigtsmæssigt,
at Hans Majestæt i nogle Dage havde udsat Dannelsen af
det nye Ministerium^ og havde provisorisk overdraget Ledelsen
128 Aktstykker, hørende tir Danmarks nyeste Historie.
af Forretningerne til Bardenfleth, Plessen og roig.» Mio
Hensigt hermed \ar ei hlot at sikkre Roligheden i Hoved-
staden , hvis Stemning var i høieste Grad ophidset og let
kunde gaae over til virkeligt Oprør, naar Forretningerne
overdroges til tvende Mænd, som Plessen og mig, deri
Henseende til Hertugdømmernes Forhold havde Meningen
imod sig og af de Fleste ansnaes som verkappte Schlesvig-
holsteinere, men ogsaa at constatere, at det ultradanske
Parties Ledere vilde indrømme en Afgjørelse af de inter-
nationale Forhold paa Tredelingens Basis, som Plessen og
jeg havde antaget. Monrad og Hvidt erklærede at ville
underskrive en slig Erklæring og gaae hen og søge deres
Venner, for ogsaa at erholde deres Underskrift. Bardenfleth
og jeg, som gjentagne Gange talte med Kongen i denne
Time, forelagde ham dette Arrangement som han bifaldt,
og Monrad og Hvidt fjernede sig for at søge de andre
deres Parties Ledere, efter at det var af Bardenfleth og
mig lovet Monrad og Hvidt, at dersom der toges en anden
Bestemmelse under deres Fraværelse, skulde de faae Un-
derretning derom. El. var dengang 7.
Forinden jeg nemlig havde foreslaaet dette provisoriske
Arrangement var Kammerherre Tillisch, som hele Natten
havde været paa Slottet, kommen frem og yttrede for
Bardenfleth og mig, at nu var der Intet andet for, end at
Kongen igjen antog sit gamle Ministerium ; og da Bardenfleth
og jeg begge yttrede, at dette aldrig lod sig udføre efter
hvad Konge« allerede havde Dagen iforveien erklæret for
Borgerrepræsentanterne, og efter hele Stemningen, ved-
blev han dog, at det var den eneste rette Udvei; og har
vistnok gjort det samme gjældende med al Kraft hos Kongen,
som dog ei gik ind derpaa men som bemærket, vedtog
Dannelsen af en provisorisk Bestyrelse, og Udsættelsen af
Breye fra Geheimeraad P. G. Bang til Provst With. 129
•
det endelige Ministeriums Organisation. Da det imidlertid
var uvist, om de tidtnævnte Ledere vilde underskrive den
forelagte Erklæring under hvilken Betingelse vi tre, Barden-
fleth, Plessen og jeg, alene vilde overtage et provisorisk
Ministerium, blev det, efter at Monrad og Hvidt vare
gaaede, vedtaget af Kongen, at Tillisch skulde søge at for-
maae Greve V. Mokke, C. Moltke og Toldkammerpræsident
Bluhme til at møde paa Slottet for at conferere med
Kongen om et Ministeriums Dannelse, hvis det proviso*
riske Ministerium ei kom istand. Tillisch gik strax Og
søgte disse Mænd. Efter at han var gaaet, confererede
Kongen igjen med Bardenfleth og mig, og yttrede sig nu
lilbøielig til — ^ venteligen efter tidligere Omtale med Tillisch
— at danne sit Ministerium væsentligen sf V. Moltke,
G. Moltke, Bardenfleth, Bluhme og Schøler. Han erklærede
derhos paa det høitideligste gjentagne Gange for Barden-
fleth og mig, at han aldrig vilde tillade, at en Soldat skjød
paa Folket, det var Uret at bruge Militairet mod Folket
og det førte aldrig til noget godt Resultat; han vilde der-
imod ved at bekjendtgjøre , hvilke Ministere han havde
udnævnet, overgive sig og sin Throne til det Kjøben-
havnske Borgerskabs Beskyttelse, og vilde eller kubde det
ei beskytte ham, — vilde han resignere. Jeg udarbeidede
efter hans Begjæring paa Stedet Udkastet til en kort Pro-
clamation herom. Imidlertid gik Tiden hen, vi hørte
eDdou Intet fra Hvidt og Monrad. Kongen blev utaal-
modig og vilde ei vente længere; jeg sagde da at jeg
strax vilde søge dem og øieklikkeligen bringe Erklæringen,
for hvilket Tilfælde Kongen havde taget og ladet dem til-
kjendegive sin Bestemmelse, at indrette for nogle Dage
<let provisoriske Ministerium. I modsat Fald var Kongen
^081 fra sit Ord, og kunde vælge det nu af ba>^ paatænkte
Hbi. Titekr. 8 B. VL 9
130 Aktstykker, hørende til Danmarks nyéat Historie.
Ministerium, om hvis Tilraadelighed jeg iøvrigt ei dengang
yttrede videre.
Kl. 9 fandt jeg fornævnte Ledere samlede hos Etats-
raad Schouw, og desuden Cand. juris Stænderdeputeret
Hother Hage, Journalist Ploiig og Professor Erieger. De
vare høist alvorlige, paa den ene Side meget betænkelige
ved at undeBskrive Erklæringen, hvorved de meget rig tigen
erkjendte at de vedtog en Opgivelse af deres hidtilværende
Dogma, at Slesvig kun skulde være en dansk Provinds,
hvilket de selv havde indpræget en stor Deel af det danske
Folk, som de nu maaskee ei kunde lede i anden Ret-
ning, — paa den anden Side ogsaa betænkelige ved An-
svaret for, naar de nægtede Erklæringen, al fremkalde en
mulig Resignation af Kongen, Uroligheder m. m. Jeg er-
klærede dem, at jeg enten maatte have Erklæringen under-*
skreven med mig, eller ogsaa var al Forhandling afbrudt
med dem, og Kongen tog anden Bestemmelse. Da sagde
først Tcsherning, at der var saa liden Forskjel mellem, om
Slesvig fik en selvstændig Landdag eller en provindsiel, at
han ei derfor vilde udgyde Borgerblod eller raade til dette,
han vilde altsaa underskrive. Monrad sagde, at vel var
denne Ordning efter hans vedblivende Mening ei den rig-
tige, men hans Samvittighed tillod ham ei at nægte at
underskrive. Derpaa erklærede Hvidt, Clausen og Schouw
at ville underskrive. Lehmann vægrede sig meget derved,
og vilde have, at jeg skulde nøles med de 5 Underkrifter,
men da jeg erklærede, at dermed var det Hele brudt, da
han som En af de vigtigste Ledere hermed erklærede sig
imod den paatænkte »Ordnrng , hvem rimeligvis Massen da
vilde følge, underskrev ogsaa han, som han yttrede <(8om
Monrad(s) og Schouws Slave ». Jeg begav mig da strax til
Slottet med Erklæringen Kl. 9V9.
BreYe fra Geheimeraad P. G. Bang til Provst Wiih. t31
Ber havde imidlertid alt forandret sig. Skirner var
kommen, og havde bragt Kongen et uforskammet Brev fra
Priodsen af Augustenborg, hvori han skrev, at han havde
stillet sig i Spidsen for Bevægelsen i Hertugdømmerne, at
oaar han iaden Fredag fik Indrømmelse af alle disse For-
dringer vilde han conservere dem for Kongen, ellers vare
de tabte, at Officererne i Kendsborg ei vare sikkre paa
deres Liv , o. s. v. Kongen var i høieste Grad forbitlret,
erklærede at nu vilde han selv gaae i Spidsen for Folket,
roed de Ministre han vilde tage, at Oprøret var allerede
udbrudt, som Brevet viste (det han slængte hen ad Bordet)
og oplæste han nu den fornævnte Ministerliste over de
sidstnævnte 6 Ministre og Proclamationen. Omkring ham
stode i dette Øieblik Bardenfleth, Plessen, hans forrige
Hofchef, Kammerherre Valdemar Oxholm og jeg, hvis Me-
uing han nu forlangte. Jeg forestillede Kongen, at om en
provisorisk Bestyrelse kunde der nu ei længere være Tale,
Oprøret ansaae jeg ogsaa nu som udbrudt, men jeg skyldte
ham at udtale, som min Overbeviisning, at de nu ankomne
Efterretninger om at Prindsen af Augustenborg var i Spidsen
^^ det saa godt som udbrudte Oprør, vilde saaledes op-
hidse Borgerne og hele Befolkningen i Kjøbenhavn, at det
paatænkte Ministerium, hvori Carl Moltke fik Sæde og
logen af dem, det danske Parti, til hvilket nu alle vilde
slutte sig, havde fuld Tillid til, var umuligt, og vilde
kongen dog holde det, var det rimeligt, at Slottet endnu
i den følgende Nat blev stormet. Forbittrelsen imod Sies-
^igholsteneme vilde nemlig nu ingen Grændse kjende.
KoDgen blev vred, og udbrød heftigen: nEodnu var han
Konge, endnu vilde han selv vælge sine Ministre«. Jeg
svarede atter, at andet var ei heller min Mening, men mit
Kaad skulde jeg i dette tunge Øieblik, da han havde for-
9'
132 Aktstykker, hørende til Danmarks nyeste Historie.
langt det, meddele efter min Overbeviisning, og det var, at
han sendte Bud efter Lederne for det danske Parti, og lod
dem forelægge deres Forslag, ligesom de ældre Ministere,
som han nys havde kaldt, kunde forelægge deres Forslag.
Han maatte da selv væ.lge. Plessen var bleg og meget
afficeret, og yttrede alene, at Prindsens Brev dog kunde
tilstede en anden Fortolkning, og at man ikke endnu turde
gaae ud fra, at Oprøret var udbrudt. Bardenfleth erklærede,
at han maatte være enig med mig deri, at det nu ei var
muligt at undlade at optage Flere af Lederne af det danske
Parti i Ministeriet, men han maatte gjere opmærksom paa,
at derved blev det demokratiske Princip i en Grad gjæl-
dende, som man senere maaskee vilde fortryde. Endeligen
sagde Oxholm kort og bestemt: »Deres Majestæt! Det er
nødvendigt, at De sender Bud efter Skandinaverne«. Kongen
havde sat sig ned, opmærksomt hørende paa Enhver. Jeg
spurgte da, er det Deres Majestæts Befaling, at jeg skal
hente dem? Han svarede bestemt «ja»,men udbrød der-
hos, idet jeg allerede var i Døren, «Rolighed vil jeg have
til det sidste, det siger jeg Dem«. Jeg forstod ei om
Yttringen var rettet imod mig, som jeg dog ei troer, eller
brugt i Almindelighed. Jeg begav mig strax igjen hen til
Etatsraad Schouw, hvor jeg fandt Alle endnu samlede, for
at raadslaae om Udarbeidelsen af en Artikel, hvori de for
Publicum vilde relfærddiggjøre deres Underskrivelse af Er-
klæringen. I det samme kom Jernstøber Lunde og et Par
Andre, som jeg ei kjendte, i høieste Grad forbittrede over
de nysankomne Efterretninger, og ikke skjulende den Ret-
ning, hvorpaa de nu vilde slaae ind. « Hidtil har De talt,
nu skulle De faae at see , at vi andre ^skulle lale et Ord
med» var hans (Jdbrud til mig. Jeg svarede «jeg beder
Dem kun Ur. Lunde at meddele Deres Venner, at de her-
Breve fra Geheimeraad P. G. BaDg til. Provst With. 133
værende Mænd ere kaldte til Kongen for at medvirke til
Dannelsen af Ministeriet. Jeg underrettede derpaa Monrad,
Bvidt, Clausen, Tscherning og Lehmann om Kongens An-
modaing til dem, om strax at indfinde sig paa Slottet,
hvortil de vare villige.
Jeg gik da sidste Gang tilbage til Slottet Kl. IOV2,
hvor allerede de tilkaldte Fem kom, og hvor V. Moltke,
G. Moltke, Bluhme, Bardenfleth og Schøler vare tilstede.
Bardenfleth var inde hos Kongen. Jeg var i høi Grad
angreben af alt det Passerede, næsten syg, og da jeg ei
vilde befatte mig videre med Ministeriets Dannelse, hvori
jeg, efter at det danske Parties Ih'ogram nu maatte blive
gjeldende, og derhos i flere indre Forhold Grundsætninger
blive fulgte, som jeg tidligere, som Regjeringsmand, havde
erklæret mig imod, saa bad jeg Adjutanten melde Barden-
fleth, at jeg var gaaet hjem.
Efter hvad der fra paalidelig Haand (fra Tscherning
gjennem Etatsraad Suhr) er mig sagt, fik de enkelte paa-
tænkte 5 Mænd først privat Audients hos Kongen. Vilh.
iMoitke overtog sig derpaa at danne Ministeriet, og bragte
efter en Conference med Kongen, (om Flere deltoge i
denne, veed jeg ei) den senere endelig antagne Minister-
liste (hvorpaa Clausen ei var optagen) dog saaledes at
Krigsministerens Navn var ladet in blanco, ud til de 5
Berrer, som vare anviste deres eget Værelse. Clausen
tog da strax sin Hat og gik. Tscherning vilde gj øre det
samme, men de andre især Lehmann, formaaede ham til
at blive endnu noget, og Lehmann gik ind til Kongen.
Noget efter kom V. Moltke ud med Listen fra Kongen,
hvorpaa Tscherning nu var optagen som Krigsminister.
Denne erklærede imidlertid for Moltke at han ei kunde
modtage Posten, med mindre Kongen vilde ganske følge
134 Aktstykker, hørende til Qanmarks nyeste Historie.
hans Forslag med Hensyn til Erigsstyrelsen , natnrligm
forbeholcTende sig at enlledige ham, naar han ei bifaldt
hans Hovedanskuelser. V. Moltke bragte Kongen denne
Erklæring, og efter nogen Raadslagning, blev af Moltke
paa Kongens Vegne svaret, at han indrømmede Tchernings
Fordring, hvorefter han modtog denne og udtalte sig meget
venskabeligen imod ham. Dermed var det ny Ministerium
dannet.
Meningerne om min Bandlemaade under disse For-
handlinger kunne være delte. Jeg har dog den Beroligelse,
at jeg har handlet efter min bedste Overbevisning, og at
jeg endnu i det Væsentlige under samme Forhold vilde
handle paa samme Maade. Det var saa kritiske Øieblikke,
at det gjaldt at redde Fædrelandet fra øieblikkelig Op-
løsning og indvortes Uroligheder, som andetsteds vare
Dagens Orden, og det er dog opnaaet, meest ved Kongens
honette Tænkemaade.
Den 9de Juni 1848.
Martsdageiie 1848 i Kjøbenhavn,
fortalte af en Samtidig.
Af •. loiler.
Martsdagene 1848 i Kjøbenhavn danne Vendepanctet i
Tort Fædrelands indre Historie i den nyeste Tid. Tyve Aar
ere nu henrundne, og endnu gives der ikke nogen sammen-
hængende og udførlig Beretning om hine Dages Begivenheder.
— At skrive hiin Tids eller hine Dages Historie, dertil er
Tiden vistnok endnu ikke kommen. Men paa den anden Side
turde det deels være af Interesse for Nutiden, at erholde en
nogenlunde udførlig og nøiagtig Beretning om disse Begiven-
heder, deels turde det have en reen historisk Interesse, ikke
længere at udsætte Udarbeidelsen af en saadan Beretning.
Thi til af de forhaanden værende Kilder at uddrage et til Vir-
keligheden svarende Billede, underkaste det, der berettes, den
fornødne Kritik, og udfylde det Manglende, dertil vil en Samtidig,
der har medlevet Begivenhederne og kan indhente Oplysning
fra endnu levende Personer , være bedst skikket. Netop den
Omstændighed, at det, for her at faae den historiske Sandhed
frem, er ^ nødvendigt at tye til de Nulevende, har overtydet
mig om, at det ikke burde opsættes at skrive en Beretning
som den nærværende, ihvorvel Ingen mere end jeg kan ønske,
at Een af vore Historikere havde paataget sig dette.
Til nærværende Beretning har jeg kunnet benytte nogle
Optegnelser, som jeg ikke længe efterat de Begivenheder, hvorom
n
136 O. MQUer.
her er Tale, foregik, gjorde over hvad jeg selv havde oplevet
eller ira paalidelig Kilde erfaret, meest dog vedkommende Kom-
mtmalbestyrelsens Deeltagelse og hvad dermed staaer i Forbin-
delse. Skulde man finde det paapegede Afsnit behandlet med
en uforholdsmæssig Udførlighed, er dette grundet i, at jeg om
dette Afsnit, der ligesaalidt som noget andet enkelt Afsnit, und-
tagen netop det i afd. Geheimeraad Bangs Brev omhandlede,
har været udførligt behandlet, kan tale med som umiddel-
bar Deeltager og Øienvidne. For at fremskaffe den hiBtoriske
Detail — thi Hovedbegivenhederne ere tilstrækkelig bekjendte
og tidt nok fortalte — har jeg , skjøndt uden synderligt Ud-
bytte, gjennemgaaet en stor Mængde saavel danske som frem-
mede Aviser , Brochurer og større Skrifter ; men desto mere
Kytte har jeg havt af de Ira endnu levende Personer mig
meddeelte Oplysninger, hvorfor jeg herved aflægger min er-
kjendtligste Tak.
Jeg har naturligviis anseet det som min Opgave at give
en objectiv tro og rigtig Fremstilling af hiint Tidsafsnit. Her-
til hører efter min Formening ogsaa det, at skildre det Indtryk,
som Begivenhederne gjorde paa Samtiden, og de Betragtnin-
ger, som de fremkaldte; men det bliver herved meget vanske-
ligt for en Forfatter at skjælne imellem hvad der er hans Eget
og hvad der er Tidens. Jeg er mig imidlertid bevidst Intet
i saa Henseende at have nedskrevet uden hvad jeg antog
at have været enten ligefrem den almindelige Mening eller dog
en udbredt Anskuelse.
L/en 20de Januar 1848 døde Kong Christiaa den OtteDde.
Ved aabent Brev af s. D. tilkjendegav bans Efterfølger paa
Thronen, at han vilde fuldføre den af Faderen forberedede
Ordning af Statens offentlige Forhold, og ved Rescr. af
28de 8. IM«, at han vilde lade Udkastet til en Fælledsfor-
fatning, som skulde indeholde en virkelig constitutionel
Medvirkning fra Folkets Side, forelægge Delegerede fra alle
Martsdageoe 1848 i Kjøbenhavn. 137
Rigets Dele, saaledes at Antallet fra Hertugdømmerne blev
ligt Antallet fra Kongeriget. Provindsialstænderne skulde
forblive i deres hidtil havte Virkekreds, og Forbindelsen
mellem Slesvig og Holsteen skulde vedblive.
Dette Skridt tilfredsstillede ingen af Parterne; langt-
fra at forsone Gemytterne forøgede det Spændingen; Sles-
vig var Stridsæblet. Nu kom Februarrevolutionen, og det
gamle Europa begyndte at ryste i alle sine Lemroer. Man
rørte sig stærkt baade i Kongeriget og i Hertugdømmerne;
at en Krisis forestod, var klart for Alle.
Det var i Løbet af Februar, at der hos Professor
Clausen fandt nogle Sammenkomster Sted af et Antal Mænd,
omtrent 50 i Tallet, henhørende til forskjellige Livsstillin-
ger, for at overveie Øieblikkets Alvor, og særligen i det
Øiemed at faae en Udtalelse tilveiebragt om den Stemning,
hvormed det danske Folk i Almindeligbed betragtede de i
ftescr. af 28de Januar, givne foreløbige Grundtræk for For-
fatningsværket. En saadan Udtalelse kom ogsaa frem i
Erklæringen af 23de Februar, der læstes bl. A. i »Fædre-
landet« af 28de, undertegnet af 45 Mænd i Hovedstaden.
Erklæringen gik ud paa, at det danske Folk efter Under-
skrivernes Overbeviisning ikke kunde finde sig tilfredsstillet
ved den saaledes bebudede Ordning. Som det sees af de
Yttriager, hvormed Offentliggjørelsen af denne Erklæring
ledsages, havde det været Hensigten at bringe Forhandlin-
gen om denne Gjenstand ud i videre Kredse, baade i Ho-
vedstaden og Provindserne , forinden Erklæringen offent-
tøordes, men man havde opgivet denne Plan for at
coDcentrere Interessen om det slesvigske Spørgsmaal (Her-
tugdømmets Bevaring for Danmark), idet man dog troede,
at en offentlig Meddelelse af Erklæringen ikke vilde være
uden Betydning. Hos de ledende Mænd gjorde og den
138 o. Muuer.
Betragtning sig gjældende, at der lod sig udrette Mere ved
at bringe de brændende Spørgsmaai frem i store offentlige
Forsamlinger.
Den 7de Marts læstes i filere kjøbenhavnske Blade en
Indbydelse, undertegnet « efter Bemyndigelse N. L. Hvidt«,
kvori siges, at nogle danske Mænd ere sammentraadte for
i Folket at vække en klarere Erkjendelse af Øieblikkets
Alvor, og, idet man skildrer Faren af et Slesvigholsteeo,
fremstilles det som Øiemed at virke til Danmarks og Sies-
vigs conatitiUioneUe Forening, Man indbyder derefter til
ét offentligt Møde i Casinos store Sahl den Ilte Marts
Aften El. 7.
De paa dette Møde stedfundne Forhandlinger haves
særskilt trykte, udgivne af Committeens Formand N. L.
Hvidt. Adgangskort til Mødet betaltes med 16 ^ (ligesom
ved det senere Casinomøde); omtrent 2300 vare tilstæde.
Ved Indgangen til Salen omdeeltes Indbydelse til ved Penge-
tilskud at bidrage til Øiemedet.
Sagen, det gjaldt om, blev i meget varme og velta-
lende Foredrag anbefalet af Professor Clausen, daværende
Høiesteretsadvocat O. Lehmann og daværende Professor
Fr. Krie'ger. Hvad der imidlertid især turde have Interesse
for Eftertiden at erfare er^), hvorledes man stillede sig
ligeoverfor de to Spørgsmaai : hvad siger Tydskland til
saadan Ordning, ville Tydskerne finde sig deri? Hvad siger
Slesvig, bør Slesvigerne ikke adspørges? Det er bekjendt
■) Jeg dvæler her ved de paa dette Møde stedfundne Forhandlinger,
fordi disse haves fuldstændigt og paalideligt udgivne i Trykken,
medens Fortiandliogerne paa det senere, forøvrigt langt vigtigere
Casinomøde ikke haves hverken fuldstændigt eller aldeles paalide-
ligt Paa sidstmeldte Møde blev heller ikke, saavidt jeg mindes,
de her omtalte Spørgsmaai berørte.
Martsdagene 1848 i Kjøbenhavn. 139
Dok, at man i Tydskland opfattede Forholdet saaledes, at
Hertugdømmerne vare indbyrdes forbundne, uadskillelige
Stater, i hvis statsretlige Stilling der ikke ensidigt af Dan-
mark kunde foretages nogen Forandring; og i de slesvig-
hoUteenske Organer hed det, at man i Kjøbenhavn havde
adopteret Løsnet: Slesvig skal incorporeres i Kongeriget;
det skal ikke spørges, men tvinges.
Ångaaende det første Spørgsmaal yttrede Prof. Clau-
sen, der holdt det indledende Foredrag, sig saaledes: «iAt
der fra det tydske Forbunds Side skulde være at befrygte
nogen Indblanding i de slesvigske 'Forhold, som jo ikke
vedkomme Forbundet i fjerneste Maade, kan dog ikke
gjælde for Andet end Spøgelsefrygt.* Dette mødte ingen
iModsigelse.
Ångaaende det andet Spørgsmaal yttrede Cand. phil.
M. Goldschmidt, under Forsamlingens lydelige Mishags*
Tilkjendegivelse , sig saaledes: «Hvis den danske Konge
og det danske Folk forene sig om at skille Slesvig og
Holsteen fra hinanden, da maa jeg benægte, at de have
Ret dertil, med mindre det slesvigske Folk selv giver sit
Samtykke .... Da Slesvig og Elolsteen have mange In-
stitutioner tilfælleds og Kongernes Tilsagn om vedblivende
at skulle blive tilsammen, paastaaer jeg, at ingen Foran-
dring heri kan foregaae uden Folkets. Samtykke.* Disse
Yttringer bleve imødegaaede af daværende Capitain Tscher-
DiDg dermed, at, hvis Meningen var at raadspørge den
slesvigske Stænderforsamling, vilde man, saaledes som
denne Forsamling (ifølge vor Regjerings Misgreb) nu var,
faae et slesvigholsteensk Svar; og «selv om vi fik et be-
nægtende Svar af Slesvigerne, skulde Slesvig dog høre til
Daamark, og deri vilde intet Despoti være.»
Indbydelse var udgaaet til et nyt Møde i Casino Ons-
140 O. Mdller.
dagen den 22de Marts, da der Søndagen den 19de med
Dampskibet »Copenhagen » fra Kiel indløb Underretning om,
at der Løverdagen den 18de havde været afholdt en For-
samling i Rendsborg af slesvigske og holsteenske Stænder-
deputerede tilligemed endeel andre Mænd fra alle EgneM,
i hvilket Møde man havde besluttet at sende en Deputa-
tion til Kongen for at forlange Slesvigs og Holsteens Foc-
ening under en fælleds fri Forfatning, Slesvigs Optagelse
1 det tydske Forbund m. m., og en saakaldet permanent
Committee (en Slags provisorisk Regjering) var allerede
nedsat. Det blev tillige berettet, at Stemningen havde
"været for strax at proclamere den slesvigholsteenske Stat,
4}g at det kun med Nød var blevet sat igjennem først at
.henvende sig til Kongen. '
Den 12te Marts havde der i den nye Bygning paa
Nørregade, «Hippodromen» kaldet, været afholdt et Made
af Underskriverne af en Petition til Kongen om Valgret-
tens Udvidelse; den 14de Marts havde den kjøbenhavnsk-
Blesvigske Forening holdt et Møde i Casinos store Sal,
hvortil ogsaa Damebilletter havde været uddeelte , og ved
hvilket Foredrag holdtes af Proff. Clausen, Flor og Høyen
samt af Pastor Grundtvig; den 18de havde der været af-
holdt et almindeligt Studentermøde, som bivaanedes af over
700, der vedtoge et Andragende til Kongen om at væbnes
og at indøves i Vaabnenes Brug. Men jeg forbigaaer den
nærmere Omtale saavel heraf som af de mange andre For-
samlinger, der afholdtes, og Adresser, der indgaves, baade
^) Det viste sig siden, at der samtidig havde været afholdt to Forsam-
liDger, den ene udelukkende bestaaende af Stænderdeputerede, om-
trent 70 i Tallet, og den anden en saakaldet Folkeforsamling , der
holdt Møde i Skuespilhuset og var af mere revolutionair Charalt-
teer. Det var fra den første at Deputationen udgik.
' MarUdagene 1848 i Kjøbenhavn. |41
i denne og i den nærmest derpaa følgende Tid, i Hoved-
staden saavelsom i Provindserne.
Endeligen bliver her at bemærke, at der ved denne
Tid (Februar — Marts) samlede sig endeel anseete Mænd i
B6tel Phoenix (dea saakaldte Phoenixklnb), med det osten-
sible Øiemed, at danne et Støttepunct for Udførelsen af
Rescr. 28de Januar og i sin Tid et Samlingssted for de i
dette Rescr. omtalte uerfarne Mænd». Deres egent-
lige Øiemed var at tiiveiebringe en Sammenslutning af
de conservative Elementer og vedligeholde Forbindelsen
med Hertugdømmerne (Heelstaten). Til denne Forening
hørte blandt Andre Grev Sponneck, Etatsraad P. G. Bang,
Grev Knuih (dep senere Minister), Prof. Dr. C. N. David
og Etatsraad Francke. Det vil let skjønnes, at disse For-
samlinger dannede et Modstykke til Forsamlingerne hos
Prof. Clausen. Man havde paatænkt og den 18de Marts
foreløbigt vedtaget on Adresse, modsat den fra de 45 Mænd
iiAgaaede; men ved de følgende Dages Begivenheder op-
løstes Foreningen*).
Mandagen den 20de Marts.
Under den store og almindelige Bevægelse, som for-
meldte, fra Hertugdømmerne hidkomne Efterretninger vakte
^) Jeg bemærker her, at dea udførligste Beretning om de kjøben-
havDske Martsdage, der indtil nu haves, findes hos H. P. Giesslng
i hans • Danmarks Historie fra Christian den Ottendes Død til
StatseenhedensGjenoprettelset, Kbhvn. 1854. S. 68-->84. Samtidig
med Begivenhederne udkom « Fuldstændig Dagbog over Begiven-
tiederne i Danmark fra den 21de Marts 1848, nærmest med Hen-
syn til Oprøret i Hertugdømmerne*, Kbhvn. 1,848. Det Iste Bind
har 8 Hefter, hvert med den Separattitel : •Folkebevægelsen 1 Kjø-
benhavn den 21de Marts 1848 og densFøIger>. Men denne Dag-
bog Indeholder saa godt som Intet, der ikke ogsaa findes 1 Dag-
bladene.
142 O. Muller. %
•
i Hovedstaden , sammentraadte Mandag Middag de Mæad^
som havde sammenkaldt den forrige Forsamling i Casino,
tilligemed nogle flere af lignende patriotisk Sindelag, og
toge den Beslutning at beramme den til Onsdag ansatte
Forsamling til samme Dags Aften El. 8. Ligeledes sam-
menkaldte Etatsraad, ^ankdirecteur L. N. Hvidt, som var
Borgerrepræsentanternes Formand, disse til et Møde samme
Aften Kl. 7. Om det ved dette Møde Forefaldne hedder
det saaledes i den derom udgivne officielle Beretning, der
er vedføiet som Anhang til Borgerrepræsentanternes For-
handlinger, 9de Aargang (1848—49):
•Formanden meddeelte Forsamlingen, hvad der efter
hans Formening kunde ansees paalideligt af de fra Holsteen
idag indløbne Efterretninger, paaviste den Fare, som ifølge
disse Efterretninger truer den danske Statshøihed i Sles-
vig, og Nødvendigheden af at der i Tide træffes Foranstalt-
ninger for at forhindre Staten Schleswig^Holsteins Consti-
tuering og Slesvigs Indlemmelse i det tydske Forbund;
men da det ikke kunde ventes, at de Mænd, som nu om-
give Kongen, ville besvare den schleswig- holsteinske De-
putation, som allerede forventes hertil paa Onsdag, saa-
ledes som Danmarks Ære og Ret kræver det, og da hine
Mænd ikke kunne antages at ville handle med den under
de nærværende farefulde Omstændigheder fornødne Energi,
ligesaalidt som de vare i Besiddelse af den almindelige
Tillid, ansaae han det for paatrængende nødvendigt, at
Forsamlingen for Hs. Majestæt uopholdeligt udtalte det
Ønske, at Allerhøistsamme vilde vælge Raadgivere, der
kunde tilføre Regjeringen den fornødne Energi og Folkets
Tillid. Han fremlagde derfor til nærmere Discussion el
Udkast til en allerunderdanigst Adresse i denne Retning.
Forsamlingen erklærede sig med Eenstemmighed for
Martsdagene 1848 i KjøbenhavD. 143
at denne Sag strax toges under Behandling, uagtet den
ikke paa regiementmæssig Maade var forud bragt tii Med-
lemmernes Kundskab.
Da derefter Realiteten af Forslaget kom under Discus-
sion, stillede Bankdirecteur Bansen følgende Forslag:
<iAt Forsamlingen indgaaer med et Andragende
til Kongen, som gaaer ud paa, at en ny Valglov til
en fuldstændig Folkerepræsentation uopholdelig maa
udarbeides for i de første Dage at kunne forelægges
Provindsialstænderne og derefter ophøies til Lov, og
at Hs. Majestæt strax og paa det kraftigste vil tilbage-
vise enhver Opfordring til at danne en Stat Slesvig-
Holsteen, og vide at understøtte det danske Folks ret-
mæssige Fordringer i denne Henseende ved alle dertil
tjenlige Midler«.
Ved Afstemningen erklærede 26 Stemmer sig imod og 4
St. for Bankdirecteur Hansens Forslag (sidstnævnte 4 Med-
lennner vare: Bankdirecteur Hansen, Capitain Nielsen,
Tømmerhandler Maag og Manufacturhandler Fridericia), og
^a dette saaledes var forkastet, vedtoges det med 27 Stem-
iser imod 3 Stemmer, at indgive en Adresse som den
foreslaaede.n
Det er bekjendt, at den i 1861 afdøde H. P. Hansen,
Gtatsraad og Directeur i Nationalbanken , var en af den
Tids meest fortjente og betydeligste Mænd* Baade som
Medlem af Provindsialstændernes Forsamling og ved andre
Uiligheder havde han viist sig som en varm Talsmand
for den constitutionelle Frihed og som en afgjort Modstan-
der af Schleswig-Holsteinismen ; han var Viceformand i Bor-
gerrepræsentanternes Forsamling og næstefter Hvidt sam-
oies indflydelsesrigeste Medlem. Det kunde derfor ikke
iQangle, ^t hans Forslag, som han forsvarede med megen
144 O. Nflller.
Varme, og hvis Pointe var, at man ikks skulde gaae saa
vidt som at forlange Ministeriets Afskedigelse, fandt megeo
Anklang; og Stemningen syntes i Begyndelsen noget vak-
lende. Hvad der vistnok ikke uvæsentligt bidrog til Ud-
faldet var et lidenskabeligt Poredrag af O. Lehmann (den-
gang Medlem af Borgerrepræsentationen), hvorved han lige-
som henrev Forsamlingen^).
Adressen blev derpaa forsynet med Underskrifter af
samtlige tilstædeværende 30 Repræsentanter, og det ved-
toges, at Repræsentantskabet in pleno vilde begive sig til
Hans Majestæt næste Dags Middag Kl. 12 for at overrække
ham samme, og tillige at underrette Magistraten om det
paatænkte Skridt. — Forsamlingen skiltes ad i stor Bevæ-
gelse. Ved Bortgangen sagde man til hinanden (fra hvem
det udgik, vides ikke, men Jernstøber Lunde var herved
sær virksom), at Enhver skulde anmode sine Bekjendte om
til den nævnte Tid at møde paa Gammeltorv for at ledsage
Borgernes Repræsentanter til Slottet; men dette havde ikke
været Gjenstand for Discussion eller Beslutnings Tagelse i
Forsamlingen.
Den ommeldte Adresse lød saaledes, med nogle faa
af Forsamlingen vedtagne Modificationer i Redactionen:
»Allernaadigste Konge!
De Raadgivere, Deres Majestæt har arvet fra
Deres Forgjænger, ere ikke i Besiddelse af Folkets
Tillid, ligesaalidt i det egentlige Danmark, som i Sles-
vig ogHoIsteen; de daglig mere fremtrædende sørge-
lige Frugter af deres Regjeringssystem har maattet
1
) Nærværende Forfatter, som dengang var Borgerrepræsentant, deel-
tog saavel denne Aften som den næste Dag i hvad der foregik.
Martsdagene 1848 i Kjøbenhavn. 145
uDdergrave enhver Tro paa, at de nu skulde besidde
Indsigt og Kraft til at frelse Landet.
Afgjørelsens Time nærmer sig med Kæmpeskridt.
Staten vil opløses, dersom Deres Majestæt ikke uop-
holdeligen omgiver Deres Throne med Mænd, som ere
Opgavens Storhed voxne, og som kunne tilføre Re-
gjeringen en energisk Villie og Nationens Bistand —
Mænd, der kunne redde Danmarks Ære og grundlægge
Landets Frihed.
Vi anraabe Deres Majestæt om ikke at drive Na-
tionen til Fortvivlelsens Selvhjælp.«
Hvorledes er denne Adresse bleven til, hvem har skre-
vet den? — Samme Dags Formiddag vare Nogle af det
national -liberale*) Parties Førere, og deriblandt Hvidt,
Schouw og Lehmann, samlede paa Bladet »Fædrelandets«
Contoir. Man talte om den Adresse, som Hvidt samme
Aften vilde foreslaae i Repræsentanternes Forsamling, og
Lehmann paatog sig strax at skrive samme. Han gik ind
i et tilstødende Værelse, kom lidt efter tilbage med*^ et
Udkast, der endte paa samme Maade — med « Fortvivlel-
sens Selvhjælp ». Udkastet blev bifaldet af alle de Tilstede-
værende, ogsaa af Schouv^; kun standsede han, da han
gjennemlæste det, ved hine Ord, men gjorde dog ingen
') Dette Parties Løsen var: et Danmark indtil Eideren, og Holsteens
Udsltillelse. Forøvrigt betonede man stærkt «det Nationale«, hyl-
dede i det Hele frisindede Anskuelser og forlangte den bebudede
ForfatDingslov given i afgjort demokratisk Retning. Natnrligviis
havde dette Partie, som alle politiske Partier, sine forskjellige Af-
skygninger. Forsaavidt Bestræbelsen i Almindelighed gik nd paa
Bekæmpelse af den slesvig-holsteenske Separatisme og Indførelsen
af en fri Forfatning, hvorom Tilsagn jo var givet af Begjeringen
Tar dette i den Grad den almindelige Anskuelse, at der paa dette
Omraade ei kan være Tale om Partie.
Hlit. TldMkr. 3 R. VI. t O
146 O. Muller.
fndvending mod deres Bibeholdelse. Dette var Ddkastet,
som om Aftenen forelagdes. Saaledes er mig fortalt af
En af de ved denne Leilighed Tilstedeværende.
Disse Ord »Fortvivlelsens Selvhjælpe ere stærke Ord;
de spillede en ikke uvigtig Rolle i hine Dage og vare
os til megen Skade. Professor P. Hjort, som har leveret
nogle livfulde Dagbogsoptegnelser*) om Martsdagene i
Kjøbenhavn, siger herom: «Jeg antog og antager endnu,
at dermed kun sigtedes udad, imod Slesvigholsteinisnien».
Meningen heraf er ikke klar; thi det var dog altfor be-
synderligt, om Folkepartiet paa egen Haand vilde føre
Krig med Slesvigholstenerne. Jeg for min Deel reflec-
terede ikke over disse Ord, som jeg vistnok kun har be-
tragtet som blotte Kraftudtryk, og saaledes gik det slkker-
ligen — under Øieblikkets Spænding og den Bekymring,
der trykkede Alles Sind — Fleertallet af de Tilstedeværende.
Men i og for sig kunne disse Udtryk dog ikke betegne
Andet, end at man vilde lage sig selv til Rette, hvis ikke
Regjeringen gik ind paa Forlangendet, eller med andre Ord,
at de vare, hvad senere oftere blev sagt og stærkt blev
dadlet: Trudsel om Revolution. Fra tydsk Side vidste man
fortræffeligt at exploitere disse Ord som Beviis paa den
stedfundne Demonstrations oprørske Charakteer, og Sles-
vigholstenerne benyttede meget snildt «Selbsthulfe der
Verzweifelung»» som Devise for Oprøret*).
^) Kritiske Bidrag til nyere dansk Tænlcemaades og Dannelses Hi-
storie. Politisk Afdeling, 1828—1850. Kbhn. 1852. Side 381 f.
') Paa en i 1848 slaaet MedalUe sees paa den ene Side to qnindelige
Figurer, forestillende Slesvig og Holsteen , med Hjelm og Pantser,
som med deres Spyd værge sig mod en Drage. Dragen har en
Krone paa Hovedet, og indeni Kronen stikker Frihedshuen. Oven-
over læses: Recht und Gerechtigkeit stehen uns zurSeite. Under
Martsdagene 1848 i Kjøbenhavn. 147
Det var denne Aften det berømte Casinomøde af-
holdtes. 1 et Par Timer vare Adgangskort til saa Mange,
som Salen kunde rumme, 2500, uddeelte, og en stor
Mængde, som ei havde kunnet faae Adgang, ventede uden-
for. Ved Indgangen modtog Enhver et af Indbyderne under-
tegnet Program eller Forslag til Resolutioner. Indbyderne
vare: Etatsraad Bankdirecteur L. N. Hvidt, Professor, Dr.
theoL H. N. Clausen, Bøiesteretsadvocat O. Lehmann,
Capitain A. F. Tscherning, Professor Flor, Pastor Marck-
mann, Etatsraad Professor Schouw, Mag. D. G. Monrad^
Redacteurerne C. Ploug, H. Hage, J. F. Gjødvad^ Provst
Plesner, Grosserer Meinert, Prof. jur. A. F. Krleger.
Umiddelbart efter Mødet paa Raadhuset vare Borger-
repræsentanterne kjørte til Casino, hvor man i største Ro
og Orden oppebiede vor Ankomst. Da en af Committeen
bad Forsamlingen ei at tabe Taalmodigheden , istemmede
Forsamlingen som med een Mund : Danmark, deiligst Vang
og Vænge, hvilket gjorde en herlig Virkning. Da Hvidt
aokom omtrent Kl. 8% hilsedes han med levende Bifalds-
raab, der blev endnu stærkere, da han havde gjort Med-
delelse om det i Borgerrepræsentationen Passerede og op-
læst den vedtagne Adresse. Advocat Lehmann fremlagte
<)erpaa og motiverede i et meget veltalende Foredrag, un-
<ler bestandige Bifaldsyttringer, efternævnte Resolutioner:
1. »En slesvigholsteensk Forfatning er en Opgivelse af
den danske Krones Ret over Slesvig. Dertil er Kongen
af Danmark uberettiget, og det kan det danske Folk al-
drig taale.
Figurerne findes Datoen den 24 Marts 1^48 og nederst læses paa
Dansk: Fortvivlelsens Selvhjælp. Medaillens anden Side indeholder
en AUegorie paa aevich tosamende* og Aarstallet 1460.
10*
148 O. MAUer.
2. Det danske Folk tilsiger Kongen af Danmark sin
ubegrændsede Bistand til Opfyldelsen af den helligste af
hans Regentpligter, at værne om det souveraine dansk-
slesvigske Riges ukrænkede Opretholdelse.
3. Danmarks og Slesvigs nuværende Forbindelse kan
kun sikkres ved en for begge fælleds Rigsforfatning, byg-
get paa en i Sandhed folkelig Vaigiov.
4. Slesvigs nuværende provindstelle Selvstændigbed
og de deri værende tvende Nationaliteters lige Ret bør be-
trygges ved en egen Provinds-Landdag og tilsvarende pro-
vindsielle Indretninger i Forvaltning og Retspleie.
5. Danmarks Velfærd fordrer, at Kongen uopholde-
ligen omgiver Thronen med Mænd, hvis Indsigt, Energie
og Fædrelandskjærlighed kan give Regjeringen Kraft og
Nationens Tillid.«
Derefter fremstod Etatsraad Francke, Deputeret i det
daværende General-Toldkammer* og Commerce-GoUegiuin^
for, som han sagde, at meddele hvad han vidste om de
paa Mødet i Rendsborg tagne Beslutninger. Han erklæ-
rede det, som Rygtet herom havde udspredt, for overdre*
vent, søgte at give det i flertugdømmern« Forefaldne en
saa mild Cbarakteer som muligt, og forlangte, at man
skulde opsætte at tage Beslutning, indtil Deputationen fra
Hertugdømmerne var ankommen og bleven hørt. Det vakte
nogen Røre i Forsamlingen, og fremkaldte Hyssen, da
Francke begyndte at tale tydsk; men Stoien ophørte snart
efter Opfordring af Dirigenten, der heri understøttedes af
Tschernings kraftige Stemme, og det ter siges om Forsaoi*
lingen , at den* i det Hele forstod at agte Talerens man-
dige Optræden i den mod ham fjendtlig stemte Kreds.
Han blev imidlertid imødegaaet af Lehmann , Monrad og i
Tscherning og replicerede nu paa ret godt Dansk. Stifts- 1
Martsdagene 1848 i Kjøbeohavo. 149
provst Tryde ønskede at berolige og talede navnlig mod
den sidste af de foreslaaede Resolutioner, da ban ønskede
at beholde i al Fald nogle af de gamle Ministre; men
hans Ord fandt kun liden Ånklang , og han blev skarpt
iioødegaaet af Tscherning. H. C. Hansen fira Odense,
forhen Stænderdeputeret, udtalte sig i sin Provindses Navn
meget gunstigt for Statsminister Bardenfleth og modsatte
sig for hans Skyld ligeledes denne Resolution, men blev
imø(},6gaaet med den Bemærkning, at.B. ikke hørte til de
fra den afdøde Konge arvede Ministre, om hvilke her alene
var Tale. Tscherning talede paany, idet han navnligen
fremhævede den i 5te Post antydede Systemforandring
(CoUegialforfatningens Omdannelse til en Ministerialforfat*-
Qing); Monrad vilde beholde nogle af de gamle Ministre
og yttrede bl. A., ved Omtalen af Slesvig, at Siesvig skulde
være Bindemidlet mellem Danmark og Holsteen (for at
være dette maatte det forenes lige saa nøie med Danmark
som med Holsteen). Fuldmægtig de Coninck fremkom med
oogle af et Øievidne ham meddeelte Oplysninger om For«
samlingen i Rendsborg. De i Programmet anførte, og af
0. Lehmann paå Gommitteens Vegne Forsamlingen fore-
lagte Resolutioner bleve nu Punct for Punct satte under
Afstemning og vedtagne ved Haandsoprækning, de 3 een-
stemmigen , den 2den og 5te mod een Stemme ^) (en op-
rakt Arm). Mange Stemmer raabte nu, at man skulde gaae
til Slottet; men det lykkedes Tscherning ved Hjælp af sin
') Det eneste af Datidens Dagblade, der var Casinobevægelsen ugun-
stigt, "Nyt Aftenblad«, siger i sit Nummer af 22de Marts, og vist-
doIl med god Føie, at man ikke af den Omstændighed, at kun en
Enkelt erklærede sig mod de i Forslag bragte Resolutioner, kan
slutte, at alle Andre vare derfor; thi Mangfoldige rakte ikke Armen
iveiret, da der opfordredes til at stemme for Resolutionerne.
150 O. Maller.
Stærke Røat at skaffe sig Gehør for disse Ord: «nei, lad
os sove paa vore Beslutninger; det er bedst nu, da det er
saa seent, at gaae hjem.« Man skjænkede dette forDuftige
Forslag Bifald, og €. Ploug fik ved samme Lleilighed Stil-
hed nok til at firemkomme med det Forslag, at samles
igjen den næste Dags Formiddag Kl. 11 paa Gammeltorv
for at ledsage Borgerrepræsentationen til Christiansborg
Slot; hvilket blev vedtaget under almindelig AcclamatioD.
Man adskiltes derefter Kl. lOVs under gjentagne Hurraraab
for Fædrelandet, Kongen og de nye Ministre ^).
Samme Aften havde der været Møde af Studenterne i
Universitetets Solennitetssal og af Baandværkerdannelses-
foreningen i Studenterforeningens Locale. Efter at have
erholdt Kundskab om Resultatet af Mødet i Casino, be-
sluttedes det begge Steder eenstemmigt at tiltræde Resolu-
tionerne og slutte sig til Toget næste Formiddag. — SacDine
Aften Kl. 7 vare de to Statsministre, C. Moltke og A. S.
Ørsted, samlede med P. G. Bang for at forhandle om det
af Regjeringen forberedede Forsamlingsudkast, hvorom det
Nærmere kan sees ovenfor S. 120.
Da jeg kom hjem om Aftenen, mødte jeg Overpræsident
Lange paa Trappen i den Gaard, hvor jeg boede. Jeg stod i et
meget nært Forhold til denne Mand og boede i samme
Gaard som han paa Gammeltorv. 1 øiensynlig stærk Sinds-
bevægelse spurgte han mig: hvad have Borgerrepræsen-
tanterne besluttet? Og da jeg havde sagt ham det, tii-
') Som ovenfor bemærket findes der ikke nogen udførlig Beretoiog
om de denne Aften tioldte Foredrag. Men jeg lienviser til de ovea
cit. Optegnelser af Prof. Hjort, der indeholde flere Enkeltheder af
det Sagte, og spm, da de ere nedskrevne umiddelbart efter det
Passerede, have Formodningen for sig at være correcte.
Martsdagene 1848 i København. 151
raabte haD mig med stigende Affect: det er jo Rebellion !
og ilede dermed ind i sine Værelser.
Mangfoldige vare de, som denne Aften gik til Hvile
med stærkt bekymret Sind. Nogle frygtede meest for det fra
Hertugdømmerne optrækkende Uveir, Andre for Hovedsta-
dens Sikkerhed. Hertil kom en almindelig Uvished om, i
linlket Forhold Regjeringen vilde stille sig til Casinobe væ-
geisen, og navnlig hvorvidt den Adresse, hvis Overlevering
var bestemt til næste Dag, vilde blive modtagen. Gamle
Stemann var endnu Medlem af Geheime - Statsraadet og
Bræstrup Politidirecteur; disse tvende^ blev der sagt, ville
sikkerligen forene sig om at undertrykke Bevægelsen ; man
vil formene Borgerrepræsentanterne Adgangen til Slottet,
maiigen lade os arrestere, de Embedsmænd, der have deel-
taget i disse Historier, ville erholde deres Afsked o. s. v.
^ man Dagen efter erfarede , at ikke blot enhver Mod-
stand var forsvunden, men at det fra Autoriteternes Side
<!iid ikke havde været paatænkt at gjøre Modstand, maatte
man vel smile over^ at slige Tanker havde kunnet finde
bdpas; men ganske ugrundet var denne Frygt dog ikke,
naar det erindres, ,at det var raadet Kongen — hvorom Rygte
^ar kommet ud i Publicum — at optræde strængt og navn-
% forbyde Casinomøderne, see Bangs Brev ovenfor S. 109
og en Meddelelse til Bladet »Fædrelandet« af 7de Januar
1868. Hvorledes Kongen selv var tilsinds, derom vidste
^an endnu Intet. I et bekjendt tydsk Værk^), som
^) Nemlig «Die Herzogthumer Schlesvig-Holstein und das Konigreich
DåDemark. ActeDmåssige Geschichte der dåDischen Politik selt
dem Jahre 1806. Vod Joh. Gust. Droysen und K. Sam\ver.
Hamburg 1850. • Side 298. Da disse Forfattere antages at have
faaet deres Meddelelser deels fra den ovennævnte Etatsraad Francke,
deels fra den hidkomne Deputations Medlemmer, ere de en vigtig
152 O. Maller.
jeg oftere vil faae Anledning til at citere, berettes, at
Arveprinds Ferdinand i det Dagen efter afholdte Statsraad
havde erklæret det for Feighed at ville give efter for det
fremtrængende Folk ; og en samtidig dansk Forfatter ^) for-
tæller, at Arveprindsen ved denne Leilighed bl. A. fore-
stillede, at den Mængde, der vilde indfinde sig, burde hol-
des udenfor den, ved to Broer, der militærisk kunde be-
sættes, adskilte Slotsplads, for at det ikke skulde faae Ud-
seende af, at Kongen var tvungen, — og at kun en Depu-
tation burde tilstædes Adgang. Det er vel muligt, at Arve-
prindsen kan have yttret sig som foranført; men i Stats-
raadet blev Intet herom forhandlet. Thi i Mødet den 21de,
som var meget kortvarigt, foregik Intet uden Opløsningen
af Geheime-Statsraadet (hvorom nedenfor).
Tirsdagen den 21de Marts.
Tidligt om Morgenen den 21de Marts blev det afgjort,
at de gamle Ministre skulde vige Pladsen for Nutidens
Mænd. Dette var Kongens Beslutning, efter Bardenfleths
Kilde til de kjøbenhavnske Martsdages Historie. Mep paa den an-
den Side røber dette Skrift, der nærmest er at ansee som et Strids-
skrift til Fordeel for de bertugelig-augustenborgske Præten sioner,
et saa badefuldt Sindelag mod Danmark og er i det Hele saa util-
strækkelig underrettet om Forboldene ber, at det kun med største
Varsombed kan benyttes. Skriftet baves og i dansk Oversættelse.
Da de senere tydske Skrifter, der ere komne mig ibænde. aaben-
bart bave benyttet fornæivnte Værk som Kilde, forsaavidt de an-
gaae de ber ombandlede Begivenheder, bar jeg ikke villet ci-
tere dem.
1) C. Christianson (C. Dirckinck-Holmfeld) i Skriftet: Regjerings og
Statsforandringen i Danmark og Hertugdømmerne siden Christiao
Vlirs Død. £fter Droysen og Samwer, med Forord og Anmærk-
ninger. Kjøbenhavn 1850. Side 49 Anm.
Martsdagene 1848 i KjøbeohavD. 153
Raad. Dog var Meningen ingenlunde den, hvilket tydelig!
ook fremgaaer af de nedenfor meddeelte Forhandlinger, at
Koogen vilde omgive sig med lutter nye IVfænd, henhørende
til Folkepartiet, -^ men kun, at et nyt System, navnlig en
ny Retning i Politiken ligéoverfor Hertugdømmerne, skulde
^ed Hjælp af nye , ud af Folkets Midte hentede Kræfter,
h nu af gjøre sig gjældende. Det saa længe forberedede
Omslag i vor Politik — baade indadtil, at Gonstitutionalis-
men^) havde seiret — og udadtil, at man ikke vilde taale
de tydske Anmasselser — var gaaet for sig i Døgnet den
20de— 2 1 de Marts. De første Morgentimer henglede under
Ivighed og Spænding ; men da efterhaanden det Rygte ud-
spredte sig, at Magistraten vilde gaae med Borgerrepræ-
sentanterne, og at Kongen indvilligede i det Forlangte, gik
^er som en anden Luftning over Staden; og om Eftermid-
%n, da Kongens Svar var givet, var det vitterligt for
Enhver, at en ny Æra var indtraadt i vore ofiFentlige
Tilstande.
Hvorledes Overpræsident Lange opfattede Borger-
repræsentanternes Forehavende , er sagt ovenfor. —
Conferentsraad Michael Lange, Overpræsident i Kjøben-
^avD, der tidligere havde været Medlem af det kgl. danske
^^cellie, var saavel efter sin Stilling som sine Tilbøielig-
Mer en Regjeringens Mand. Med Hensyn til Hertug-
femmerne havde han ganske sluttet sig til den daværende
Styrelses Anskuelse om Heelstaten, der sædvanligen ud-
tryktes under den Formel: man skal gjennem Slesvig søge
^) Vel var der givet bestemt Tilsagn om Indførelsen af en Forfatning;
men deels frygtede man medFøie de Hindringer, der linnde træde
iveien for Iværksættelsen, deels vidste man ikke, om Forfatningen
Vilde blive i virkelig frisindet Aand.
154 O. Muller.
at holde paa Holsteen. Han var nøie forbunden med
S. Ørsted, og stod paa en venskabelig Fod med tre af
andre Ministre, C. Moltke, Reventlow-Griminil og Bardei
fleth^). Der var saaledes Grunde nok for Lange til
holde sig tilbage; men da han, som med en varm]Fædi
landslyærlighed forenede en høi Grad af Resoluthed,
Syn paa Øieblikkets Stilling, tilsidesatte han sin individue]
Overbeviisning — sin egen Tilbøielighed og Hensynet
personlige Forhold — for hvad han i Øieblikket ansaae
det med det almindelige Tarv Stemmende. Lange hav^
samme Morgen tidligt været hos Bardenfleth^); og da
af denne erfarede, hvorledes Sagerne stode, bestemte hs
sig til at slutte sig til Borgerrepræsentanternes Forehavendi
dog vistnok kun under Forudsætning af, at den øvrige
Magistrat samstemmede deri.
Som foran bemærket havde Borgerrepræsentanterne
vedtaget at underrette Magistraten om det Passerede, alt-
saa ikke indbyde dem til Deeltagelse. Overpræsidenten
fik Brev herom samme Morgen , tilligemed en Afskrift ^t
Adressen. Han sammenkaldte nu Magistraten til et Møde
samme Formiddag Kl. 10, og forelagde den samlede Ma-
gistrat Sagen til Forhandling ; og .vedtoges det efter en
kort Discussion eenstemmigt, at man skulde slutte sig til
Borgerrepræsentanterne. Om det ved denne Leilighed
^) Skjøndt BardenfleUi bekjendte sig til den saalialdte Elder-Danisme,
yar Toget til Slottet dog ingenlunde efter hans Ønske, ligesom
han senere udtalte sig meget misbilligende om Adressens lodhold.
^) Det maa yære en Forvexling med Bardenfleth, naar Prof. Hjort i
de oven cit. Meddelelser S. 385 fortæller, at Lange samme Morgen
var hos Ørsted. Men det er rigtigt, naar det sammesteds fortæl-
les, og ret charakteristisk for begge disse Mænd, at Lange samme
Dag efter vanlig Skik (om Tirsdagen) spiste til Middag hos Ørsted.
i Martsdagene 1848 i Kjøbenhavn. 155
tsserede findes under denne Dato følgende tilført Magi-
alens Forhandlingsprotocol:
•Efterat Overpræsidenten havde yttret, at han ikke
inde være enig i Adressens Indledning og Slutning, saa-
let som i den deri udtalte Mistillid til det nuværende
inisterium, som Bevægelsespartiet formeentlig ei vilde
re istand til i sin Heelhed tilfredsstillende at remplacere,
["I
det end kunde ansees hensigtsmæssigt, at nye Med-
mmer indtraadte i samme, — og efterat Sagen derefter
r discuteret i Magistraten, forenedes man om, at man i
en offentlige Roligheds Interesse skulde slutte sig til
orgerrepræsentanterne, dog saaledes, at der saavel til
ilisse som til Kongen skulde udtales, at Magistratens Med-
følge ei var at betragte som en ligefrem Billigelse af
idressens Indhold, hvis Overleverelse man derfor maatte
overlade til Borgerrepræsentanternes Formand, men som
tø Erkj endelse af, at Magistraten ogsaa for sit Vedkom-
mende maatte ansee det magtpaaliggende under de nær-
værende farefulde Forhold, at Ministeriet skaffedes forøget
Kraft ved Indtrædelse af flere nye Medlemmer.« — «Paa
denne Resolutions Grundlag har Overpræsidenten udtalt sig
for Borgerrepræsentanlerne og Kongen.«
Da Forhandlingerne i Magistratssalen vare tilende, bleve
Borgerrepræsentanterne indbudne til der at møde. «I et
heist værdigt Foredrag, » siger »Fædrelandet«, der ellersvar
meget ugunstigt stemt mod denne Mand, — tilkjendegav
Overpræsidenten dem Magistratens Beslutning. Efter den
officielle Bekjendtgjørelse af Borgerrepræsentanternes For-
handlinger gik denne TUkjendegivelse ud paa, «at Magi-
straten vel ikke fandt sig foranlediget til uden videre at
underskrive en Adresse, i hvis Affattelse den ikke havde
if
156 O. Muller.
havt nogen Deel, og hvori navnlig Slutningsordene havde
vakt Betænkelighed, men at Magistraten ftildkommen deelte
den Erkjendelse, at Landets farefulde Tilstand krævede, at
Kongen i sit Ministerium indkaldte Mænd, hvis Indsigt og
Energie kunde give Regjeringen fornyet Kraft og befæste
Folkets Tillid ; Magistraten ønskede derfor at slutte sig til
Repræsentanterne, hvilket ogsaa med Paaskjønnelse blev
modtaget.« Ved at sammenholde dette med den ovenfor
•meddeelte ProtocoKTilførsel vil det lettelig se^s, at Stadens
Øvrighed ikke erklærede sig for, at man af Kongen skulde
forlange Ministeriets Afskedigelse, men kun anholde Kod-
gen om at tilkalde nogle nye.
En umaadelig Menneskemasse havde imidlertid for-
samlet sig paa Gammeltorv udenfor Raadbuset og istemte
her, medens Communalbestyrelsen forhandlede, «Danmark,
deiligst Vang og Vænge« samt andre fædrelandske Sange,
der med en ypperlig Virkning løde ud over Torvet og de
tilstødende Gader. Da Communalbestyrelsen omtrent Kl.
12^/8 traadte ud, blev den modtagen med et jublende Hurra,
og Toget, der ansloges til at bestaae af over 10,000 Men-
nesker, tog nu sin Begyndelse. Forrest gik Lange og
Hvidt, derefter Magistraten og Repræsentanterne, to og to,
alle med blottede Hoveder; derefter fulgte en Mængde
Rækker, 6 til 8 Personer i hver. Folk af alle Stænder,
Borgere, Studenter og Haandværkere, Alle i broderlig For-
ening. Med Orden og Værdighed, og ikke afbrudt af an-
den Støi end de hist og her udbrydende Bifaldsraab , be-
vægede Toget sig gjennem Nygade, Vimmelskaftet, Amager-
torv over Høibroe til Slotspladsen. Menneskemassen, som
bestandig tillog, ansloges her til over 16,000; alle Vinduer
og Tage, Sandkisten, Broerne og Skibsmasterne vare tst
Martsdagene 1848 J Kjøbenhavn. 157
besatte med Tilskuere, hvilket, som en Samtidig*) yttrer,
afgav et imposant Skue, dobbelt imposant ved den Rolig-
hed og Orden, som uafbrudt herskede overalt. Efterat
Oeneraladjutanten havde indført Overpræsidenten for Rou-
gen, og Overpræsidenten havde begjært Audients for Com-
muoalbestyrelsen, indlodes denne for Hans Majestæt. Ved
vor Indtrædelse stod alene Bardenfleth ved Kongens Side.
Borgerrepræsentanternes Formand udviklede derpaa med
nogle faa Ord for Hs. Majestæt, hvorledes den Overbeviis-
ning, at det hidtilværende Regjeringssystem havde ført
Danmark til Afgrundens Rand og derfor nødvendigviis
maatte forandres, havde bestemt Borgerrepræsentanterne
til at affatte en Adresse, som han nu udbad sig Tilladelse
til at oplæse. Da denne var gl\rn, oplæste han den i
^tørsmødet vedtagne Adresse.
Hs Majestæts Svar lød omtrent saaledes:
aDet glæder mig at kunne sige Dem, at jeg al-
lerede har forekommet det, hvorom De her bede mig.
Det gamle Ministerium er opløst. De have idag til-
bageleveret mig deres Fuldmagter. Naar De, mine
Berrer, ville have samme Tillid til Deres Konge, som
jeg har til mit F^olk, saa vil jeg være Dem en tro
Leder til Ære og Frihed.«
oFædrelandetn , som udkom samme Aften, udtrykker
6ig saaledes: Hans Majestæt svarede med en Stemme og
«Q Holdning som en Mands, der har taget en fast Beslut-
ning. Kongens Ord bleve fra Gommunalbestyrelsens Side
besvarede med et »længeleve*. Folkemassen havde ventet
paa Slotspladsen, og da vi kom ud udraabte Hvidt: Mini-
^) Fuldstændig Dagbog over Begiveohederne i Danmark fra den 21de
Marts 1848. Iste Hefte S. 16,
158 O. Miiller.
stenet er opløst I Kongen level Da Trængslen var saa
stærk paa Høibroe og Høibroplads , dreiede Communalbe-
styrelsen af ved Slotskirken, og gik, fulgt af Menneske-
massen, over Stormbroen, gjennem Raadhuusstræde tilbage
til Raad- og Domhuset, og her udraabte Hvidt det Samme,
begge Steder besvaret med levende Burraraab. Derefter
skiltes Folkemassen ad. Enhver gik til sit Arbeide eller
sine Forretninger, og en Time efter havde Staden sit
gamle Udseende.
Langes Deeitagelse i denne Begivenhed blev i sin Tid
modtagen med megen Anerkjendelse , da uden hans og
Magistratens Tilslutning det hele Tog vilde have havt et
afgjort oprørsk Udseende^), hvilket især i Udlandets Øine
vilde have været os til 3tor Skade. I sin egen nærmeste
saavelsom i den Ørstedske Kreds maatte Lange høre ilde,
fordi han, som der sagdes, i det afgjørende Øieblik havde
svigtet sine gamle Venner, baade personlige og politiske
Venner^). Men Anskuelserne herom klarede sig snart.
De gamle Ministre, som havde været forsamlede i et
Statsraadsmøde samme Dags Formiddag Kl. 10', begjærede
i dette Møde deres Afsked. Det var den almindelige An-
1) Man paaberaabte sig forøvrigt KjøbeDhavns Privilegier af 24de Juni
1661, efter hvis i 2 tvende Borgere tilligemed Præsidenten og een
af Borgemesterne til enhver Tid skulle have fri Tilgang til Kon-
gen, « Stadens og det gemene Anliggende at andrage*.
*) Der er sagt om Lange, at han senere fortrød sin Deeitagelse i
denne Dags Begivenhed. Men dette er urigtigt, ihvorvel han an-
saae den Vei, man var slaaet ind paa, som uheldbringende for
Landet. I en Artikel i «Berl. Tid.» for 4de Febr. 1853, der, efter
hvad der er mig bekj<?ndt, hidrører fra Lange selv, giges det, i
Anledning af nogle Yttringer -i »Fædrelandet«, at Lange siden Be*
vægeisens Begyndelse stadig og paa det Bestemteste har udtalt sig
for en Heelstatsbrganisation og siden Martsdagene har holdt sig
ude af al Forbindelse med Martsministeriet og dets Tilhængere.
Martsdagene 1848 i ^øbeDhavn. 159
skuelse, at de selv ønskede at træde tilbage^). De under
denne Dato entledigede Geheime-Statsministre vare:
1) Poul Christian v. Stemann, Justitsminister, Præsi-
dent i det danske Ganceliie m. m. 2) Adam Wilhelm
Greve af Moltke til Grevskabet Bregentved, Finantsminister,
Prssident i Rentekammeret m. m. 3) Dr. jur. Anders
Sandøs Ørsted; Generalprocurør. 4) Heinrich Anna Greve
af Reventlow- Criminil, Chef for Departementet for de uden-
landske Sager. Disse fire fra Christian den Ottendes Tid;
endvidere 5) Carl Greve af Moltke til Nutschau, Præsident
i det slesvig-holsteen-lauenborgske Cancellie, udnævnt den
21de Januar. Stemann var imidlertid allerede under 2den
Marts entlediget som Justitsminister, Cancelliepræsident m. v.
og denne Stilling overdragen til Stiftamtmand over Fyens
Slifl og Amtmand over Odense Amt, Kammerherre Carl
M\ Bardenfleth, der under 22de Januar var bleven ud-
oæmt til Geheime- Statsminister; men da hiin Forandring
efter de tagne Bestemmelser først skulde træde i Kraft den
Iste April, bestemtes det, ligeledes under 21de Marts, at
Bardenfleth strax skulde overtage Forretningerne som Ju-
stitsminister, Cancelliepræsident m. v. — Neppe en halv
Time før Folkedemonstrationen fandt Sted havde de gamle
Ministre forladt Slottet.
Studenterne, der om Formiddagen havde samlet sig i
Universitetets Solennitetssal, hvorfra de begave sig til Gam-
meltorv for at slutte sig til Toget, toge ved hiin Forsam-
ling, under almindelig Acclamation, den Beslutning : at den
') Om hvorledes det gik Ul ved dette Møde findes en Beretning hos
Bang, see ovenfor S. 121—122. Det er forøvrigt paafaldende, at
Kongen ei anmodede de gamle Ministre om at yedblive Bestyrel-
sen af deres Collegier eller Departementer, indtil samme kunde
bilTO overtagne af deres Eftermænd.
:|60 O. Muller.
sles^ig-holsteenske Deputation, som imorgen ventes hertil
fra Kiel, staaer under den danske Nationalæres Beskyttelse,
og at navnlig Studenterne ved ethvert Middel, som staaer
li! deres Raadighed, ville værne den mod enhver Fornær-
melse. Fra Raadhuustrappen var der samme Formid-
dag af Fiere holdt Tiltale til den forsamlede Folkemasse
om ikke at krænke Gjæstfrihedens Love mod de forventede
Udsendinge, hvilket blev besvaret med levende Bifald og
Samstemning.
Onsdagen den 22de Marts.
Den siesvig -holsteenske Deputation, som bestod afi
1) Jernbanedirecteur Th. Olshausen, Redacteur af Kieler
Correspondenzblatt, fra Kiel, 2) Overretsadvocat Claus-
sen, fra Kiel, 3) Overretsadvocat Dr. juris OtiUich, fra
Slesvig, 4) Godseier Kammerherre Neergaard, til Oevel-
gOnne i Holsteen, 5) Etatsraad Engel, forhenværende Med-
lem af den slesv. - holst. Provindsialregjering, fra Slesvig,
ankom om Morgenen Kl. 8V« med Dampskibet Skirner tii
Toldboden, hvor de stege i Land i Overværelse af en stor
Menneskemasse. Ledsagede af nogle herværende Tydskere,
omgivne af en Sikkerhedsvagt af Studenter og efterfulgte af
en tæt Menneskeklynge, der dog ikke tilføiede Deputatio-
nens Medlemmer den mindste Fornærmelse, ankom disse
til det af dem valgte Logis, B^^tel d* Angleterre paa Kongens
Nytorv. Det er bekjendt, at disse Mænd havde ventet at
forefinde den gamle Tingenes Tilstand og derfor bleve
høiligen skuffede ved at finde Alt anderledes.
En stor Mængde Mennesker samlede sig paa Torvet.
Snart udbredte sig det Rygte, at de Deputerede, da de
indsaae, at Intet for dem var at udrette, strax igjen vilde
forlade Staden, ja at een af dem, Dr. Gailich, allerede
Martsdagene 1848 i KjøbenhaTD. 161
ttemmeligen var afreist. De Ivrigste blandt Mængden for-
meeDte, at saadan Bortreise eller Flugt burde forhindres;
og flere ft'a Elotellet udkjørende Drosker bleve visiterede
for at man kunde forvisse sig om, at Ingen af de tydske
Berrer sad i dem. Onder disse Omstændigheder begave
nogle Mænd, der hændelsesviis vare komne tilstæde, med
Fineerskjærer Frederiksen som Ordfører, sig op i Botellet,
bvor Herr Frederiksen underrettede Herrerne om, at han,
for at berolige Mængden, ønskede at forvisse sig om deres
Tilstedeværelse ^) , idet han for det Tilfælde , at de skulde
have paatænkt at afreise uden Åudients, gjorde dem op-
mærksomme paa de Farer og de Vanskeligheder, de ved
Forsøg herpaa udsatte sig for. Efterat Herr Frederiksen
Me underrettet den udenfor forsamlede Mængde om, at
Herrerne alle vare tilstæde, kom Grosserer A. Hage til,
som under den derefter stedfindende Samtale tilbød dem
Opiiold i sit Huus, hvilket Tilbud og efter en kort Tids
Betænkning blev modtaget. Kl. henimod 2 begave de sig
til Berr Hages Gaard i Kronprindsessegade ; Veien tilbage-
i^des tilfods, hver af de Fremmede havde to Danske un-
der Armen , nogle Borgere og Studenter dannede en Art
Sikkerhedsvagt, kjendelig ved et hvidt Bind om Armen.
Strax ved Udtrædelsen af Hotellet hørte man nogen Hyssen
og Buien, der dog paa Herr Frederiksens kraftige Tilraab
strax forstummede; derefter indtraadte en fuldstændig Stil-
bed, som vedvarede den hele Tid, indtil Herrerne med
deres Ledsagere, omgivne og efterfulgte af en talløs Men-
') Hensigten Tar altsaa Ikke, som det berettes hos Droysen og Sam-
wer S. 310; at forlange en GaranUe for Herrernes Tilstædeblivelse,
skjøndt saadanne Ord vel kunne være faldne under Samtalen.
Forøyrigt gik deres Svar ud paa, at de jo netop vare komne for
at tale med Kongen.
Hlit. Tldiikr. 3IU VI. 11
162 O. Måller.
neskemasse, uden nogensomhelst Molest ankom til Be
stemmelsesstedet. Denne Stilhed havde iøvrigt noget sai
Skummelt, at det el var at undre over, at Herrerne van
drede gjennem Gaderne med ligblege Ansigter. Da Hagi
fra sit Vindue tiltalede den forsamlede Mængde med, a
Deputationen nu var betroet til den danske Æresfølelse
Beskyttelse, raabte Mængden et tordnende Ja og bortQer
nede sig i al Rolighed. En Sikkerhedsvagt af Studenter for
blev imidlertid i Stedet. Det hed sig i fremmede Blade, a
Bage var engelsk Gonsul, og at Deputationen havde maatte
søge Beskyttelse under det engelske Flag ; men dette er urig
tigt ; thi Herr Hage havde vel tidligere i Nakskov været engels!
Viceconsul (for Lolland, Falster, Langeland og Møen), mei
beklædte ikke saadan Stilling i Ejøbenhavn, og handle^^^
overhovedet ved denne Leilighed kun som Privatmand. Strax
efter Ankomsten havde Deputationen begjært Audients bos
Kongen, men fik det Svar, at Rongen ikke. kunde modtage
D'Hrr. samme Dag, og at han ønskede at blive bekjendl
med deres Andragende før Modtagelsen.
Da Dampskibet Copenhagen var bestemt at skulle af-
gaae til Kiel samme Dag Kl. 3 (i regulair Fart), udbredte
sig den Anskuelse , at dets Afgang burde standses , for at
ikke Efterretninger om det i Hovedstaden Forefaldne mu-
iigen skulde fremkalde et Udbrud i Hertugdømmerne, ^"^^^
Deputationen skulde søge at undkomme. En Skare Men-
nesker begav sig til Godsexpediteuren og forlangte Skibets
Afgang standset; da Expediteuren Herr Garøe erklærede,
at dette ikke beroede paa ham, men paa Postvæsnet, be-
gav Skaren sig til Postgaarden. Generalpostdirecteurea
traadte ned i Gaarden til den stolende Mængde, som ban
beroligede med det Løfte, at Posten skulde blive sendt over
Martsdagene 1848 i KJøbenhavn. 163
Laod, idet han tilføiede, at Skibets Afgang forøvrigt ikke
beroede paa ham^). Det blev nu standset ifølge Rhederiets
Ordre (eller maaske efter høiere Befaling).
Kl. 11 om Formiddagen læstes det Gadeopslag ^) paa
Bjørnerne: «I dette Øieblik ere d'Hrr. Hvidt, Clausen,
Lehmann, Monrad og Tscherning kaldte til Hans Majestæt.
£1. 10 Formiddag den 22de Marts.« Kl. 3 om Eftermid-
dagen publiceredes paa Slotspladsen Listen over de nye
Ministre, nemlig 1) Geheimestatsminister A. W. Greve af
Moltke til Bregentved, Premierminister og Finanlsminister,
i) Geheimestatsminister C. E. Bardenfleth, Justitsminister,
E) Kammerherre Frederik Marcus Greve af Knuth til Knuthen-
borg, Minister for de udenlandske Sager, 4) Mag. art.
Ditlev Gothard Monrad, Minister for Kirke- og tlnderviis-
nlngsvæsnet, 5) Capitain Anton Frederik Tscherning, Krigs-
mister, 6) Christian Albrecht Bluhme, Handelsminister,
1] Kammerherre Baron Carl v. Plessen , provisorisk Mini-
ster for Hertugdømmerne, 8) Etatsraad, Bankdirecteur Lau-
ritz Nicolai Hvidt, og 9) Høiesteretsadvocat Orla Lehmann,
Ministre uden Portefeuille'). Denne Dag foregik kun en
mundtlig Udnævnelse af Kongen ; man holdt strax formeligt
') Dette fortæUes, dog ikke ganske nøiagtigt, i Skriftet: Udtog af Breve
til en Ven i Sjælland om det siesvig - holstéenske Røre, udg. af
L. S. Navne. Kbhvn. 1847—48. 3die Samling, S. 139. Samme-
steds nævnes en Herr Brandt som Anfører for denne Expedition.
') Denne Bekjendtgjørelse blev vel trykket i Bladet •Fædrelandets*
Trykkeri , men den udgik fra de Mænd , der vare forsamlede hos
Etatsraad Schouw, da hine fem Herrer kaldtes tU Kongen.
') Ångaaende Nr. 1 og 2 henvises til Ministerlisten ovenfor. Nr. 3
var dengang Amtmand i Sorøe Amt, og tillige Medlem af Direc-
tionen for Universitetet og de lærde Skoler samt Overdirecteur for
Sorøe Academie ; Nr. 4 var Sognepræst til Vesterulslev paa Lolland,
Nr. 5 afskediget Artilleriecapitain, Nr. 6 Præsident i General-Told-
kammer- og CommercecoUegiet, Nr. 7, senere kaldet Scheei-Ples-
860, Deputeret i Rentekammeret.
tv
164 O. Muller.
Stadsraadsmøde, og de nye Ministre begyndte selvsamme
Dag deres Functioner, hvilket navnlig gjaldt om ErigB-
ministeren ^). Den skriftlige Udnævnelse fandt først Sted
under den 24de, dog ikke for Plessen, der, som nedenfo^
vil blive adført , snart trak sig tilbage ; men han deeltog i
Statsraadsmøderne d. 22de og 23de. Det synes som om
d*Hrr. Bluhmes og Plessens Udnævnelse er kommen noget
senere i Orden end de Andres ^) ; men dette bliver forsaa-
vidt uden Betydning som de begge findes at have deet^j
taget i det første Statsraadsmøde, der maa antages at have
begyndt KL 3—4 3).
Efter dette Ministeriets Sammensætning var det for-
, øvrigt tydeligt nok, at Kongens nye Raad var et saakaldet
Coalitionsministerium , sammensat af forskjelllge, tildeels
hinanden modstridende politiske Elementer. Man haabede
imidlertid paa, at Svaret til Deputationen vilde blive givet
i samme Retning som Casinomødets Resolutioner, saa
1) See bl. A. en Artikel af Tscherning i Fædrel. 1S49 Nr. 26i
Under 23de udgaves en Parolbefaling, hvorved Tsch. udnævnes til
KrigsministeFy og egentlige Ordrer ville neppe findes før under
Dato af 23de.
^) Berl. Tid. og nyt Aftenblad af 22de indeholde den fuldstændige
Ministerliste ; i de andre Blade findes disse to Herrer først Dagen
efter, dog med Bemærkning, at de vare udnævnte den 22de.
*; Af hvillien Beskaffenhed overfnævnte Publlcation paa Slotspladseu
har været — Flyveposten kalder den en høitidelig Proclamation,
medens Berlingske Tidende aldeles ignorerer samme — har j^
intetsteds fundet oplyst. Om man forøvrigt bør datere Ministeriet
fra den 22de Marts, da det ifølge Kongens tilkjendegivne Villig
begyndte at fungere som constitutionelt Ministerium, eller, som
sædvanligt skeer, fra den 24de, da den skriftlige Udnævnelse fore-
gik, kommer an paa, hvilken Vægt man lægger paa det Skriftlige
Det forholder sig rigtigt som der fortælles hos Droysen og Samler
S. 314 Anm., at Kopgen ved dette Statsraads Begyndelse er-
klærede, at han nu var constitutionel Konge og havde ansvarlige
Ministre.
Martsdageoe 1848 i Kjøbenhavn. 165
leget mere som 4 af de nye Ministre havde været eied
kidt Indbyderne til og Lederne af Casinoforsamlizigen.
Det nye Ministerium blev modtaget med overordenllig
Itede og næsten eenstemmigt Bifald af Befolkningen,
kar dette Bifald endog deeltes af Mangfoldige, der efter
kres hele Retning ligesaaiidt kunde samstemme med Casino-
be?£gelsen som med de jSre saakaldte Casinoministres^
fcmokratiske Anskuelser, var dette grundet i Følelsen af,
U Øiebiikkets overordentlige Omstændigheder gjorde det
)verordentlige nødvendigt.
Underhandlingerne om det nye Ministeriums Dannelse
»re begyndte om Tirsdagen d.*21de umiddelbart efter at Men-
neskemassen havde forladt Slotspladsen, altsaa omtrent El. 1.
I)et var Bardenfleth, der paa constitutionel Viis paatog sig
&( danne et nyt Ministerium, da den ældre Tingenes Ord-
ikke var holdbar. Om disse Forhandlinger have vi.
g erholdt udførlige og interessante Oplysninger i et
Brev fra Geheimeraad P. G. Bang, meddeelt i dette Bind
S. 108 — 134. Idet jeg henviser til den udførligere Beret-
•^'ng i Brevet selv, meddeler jeg her samme i Udtog, led-
**get af nogle Anmærkninger under Texten.
De Første, til hvem Bardenfleth henvendte sig, vare
GrevSponneck og Etatsraad Francke, begge Medlemmer af
^6t daværende General -Toldkammer- og Commerce-
collegium, hiin for Kongerigets, denne for Hertugdøm-
n^ernes Section. Grev Sponneck modtog (i al Fald fore-
'^^ig) det ham tilbudte Finantsministerium, og Francke var
^% til paa visse Betingelser at modtage Præsidiet for det
*^e8v.-hol8t.-lauenb.Cancellie(MinisterietforBertugdømmerne
^<)lsteen, Slesvig og Lauenborg). Samtidigt med at der un-
^'^rbaodledes med Mænd af Regjeringens Midte, under-
'^andledes med Mænd af Folkepartiet; Monrad var den
166 O. Muller.
Første, til hvem mao henveodte sig^); og han forlangte, M
at hans Anskuelser kunde blive tilstrækkeligen repræsefr
terede, at Hvidt skulde indtræde, i al Fald uden PortefeuiUi
Efter denne første Gombination skulde foruden Sponnecl
Francke og Bardenfleth, der beholdt Justitsministeriet, Moo
rad have Cultusministeriet og Gesandten i Paris , Grev I
C. L. Moltke (en Svoger til Bardenfleth) Udenrigsministerie
Man var nær ved at blive enig ^) ; men da man atter sarn
ledes Kl. 7, viste den saaledes foreløbig dannede Plan 8^
at være uudførlig, da Francke ei vilde samtykke i Hvidf
Indtrædelse, og de Andre ei vilde samtykke i Francke
Betingelser '). Francke forlod" nu Slottet *).
M Allerede om Morgenen, inden Geheimestatsraadet opløstes, ba^<)|
Monrad været kaldet til Bardenfleth, som ved denne Leiiighed saaj
denne for første Gang. Det er høist rimeligt, at Bardenfleth, da
han foreslog det gamle Ministerium entlediget, troede, at han
kunde danne et nyt conservativt Ministerium ved Tilkaldelse af
dette ene Medlem fra Folkepartiet, jfr. den forhen citerede Artike^
i Fædrel. af 7de Januar 1868; hvilket imidlertid jo Ikke lykkedes!
Det er ogsaa sagt, at han senere fortrød sin Optræden i Marts-
dagene; men dette er modsagt af Sønnen F. Bardenfleth i samiDt
Blad for 17de Januar s. A.
*) Dette stemmer ikke med Beretningen hos Droysen og Samve^
S. 302, hvorefter Francke strax i dette første Møde, da man ikk^
vilde samtykke i hans Betingelser, nægtede at indtræde, meo dog
lovede at ville overvære endnu een Conference i Aftenmødet.
») Ifølge det oven cit. Skrift af Droysen og Samv^er, S. 302— 303,
gik disse Betingelser hovedsagelig ud paa, at Hertugdømmerne
vedbleve at være forenede, og at man overhovedet Intet deciderede
angaaende dem, uden at have hørt ogsaa deres Stemme; saa
gjorde han og sin definitive Indtrædelse afhængig af, hvem ^^^
hlev hans Colleger. Endvidere stillede han det Forlangende, ^^
Kongen, hvis det var nogenlunde muligt, ufortøvet skulde reis^
til Hertugdømmerne, der ikke vilde fornægte deres Hengivenhed
for det nedarvede Herskerhuus ; dette var saa meget nødvendigere,
som han hidtil ei var kommet i Berøring med sine tydske Under-
saatter. Heri, hedder det S. 304, erklærede Bardenfleth sig ful<l'
kommen enig. Hos Bang omtales denne Proposition slet ikke.
*} Klokken maa dengang have været henved Midnat. Efter Beret-
Martsdagene 1848 i Kjøbenhavn. 167
Man var nu i største Forlegenhed; Bardenfleth vilde
have Forhandlingerne udsatte, men Monrad urgerede, at
de maatte fortsættes, indtil der var dannet et Ministerium,
'Og tilbød at hente P. G. Bang, daværende Deputeret i
ReDtekammeret. Kl. 1 om Natten (altsaa Natten til den 22de)
blev Bang kaldt op. En ny Række Forhandlinger begyndte
oa mellem Bang, Sponneck, Monrad, Hvidt, som imidlertid
var tilkaldt, og Bardenfleth. Bang fremkom nu med sine For-
'siag (see oven S. 124), hvorefter der Kl. 3 om Natten blev sendt
'Bud efter de af ham foreslaaede Mænd, ovennævnte Baron
'Plessen og Conferentsraad Rathgen, Deputeret i det slesv.«
hol8t.-lauenb. Gancellle, hvilke Mænd ogsaa indfandt sig
KL 4^/2. Men Resultat var ei at opnaae. Bardenfleth var
høist nedtrykt, og Kongen, der var meget afficeret, talte
om at resignere ^). Da var det at Bang foreslog et Pro-
>mium, bestaaende af ham, C. Plessen og Bardenfleth,
der skulde overtage Ledelsen af Forretningerne i nogle
Aage, underhandle med Hertugdømmernes Afsendinge,
og gjøre det sidste Forsøg paa at tilveiebringe en fredelig
Udjævning af Forholdene mellem Landsdelene. Men
^s^ng fordrede derhos, at de 5 Ledere for det ultra-
danske Partie, Hvidt, Monrad, Clausen, Tscherning og
nin^en hos Droysen og Samwer havde Sammen komaten fundet
Sted Kl. 7 i Bardenfleths Bolig, og man kjørte derfra Kl. 10 til
Christiansborg. Kongens Afskedsord UlFrancke fortælles her som
hos Bang (Sie sind entlasseu — aber in Gnaden, nicht in
Uognaden !).
'} Klokken var omtrent 6, da Bardenfleth erklærede for Kongen, at
han ei saae sig istand til at skaffe noget Ministerium. Den fore-
gaaende Aften havde han henvendt sig til Grev A. W. Moltke,
hvem han lod kalde ud fra et Selskab, med Anmodning om at
gjenindtræde ; men Greven vægrede sig bestemt ved at indlade
8ig med ham.
168 O. Muller.
Lehmann underskreve en Erklæring i den Anledning til
Beroligelse af Stemningen. Kongen bifaldt dette Arrange-
ment M ; Klokken var dengang 7. Monrad og Hvidt erklæ
rede sig villige til at underskrive en saadan Erklæring og^
ilede bort for at indhente de Andres Underskrift. Bang
forlod Slottet i samme Øiemed og kom igjen Ki. 9%
forsynet med Underskrift paa Erklæringen af de 5 nævnte
Mænd, samt med Underskrift af Etatsraad Prof. Schouw')*
Ved sin Tilbagekomst fandt han imidlertid Alt forandret.
Nye Efterretninger fra Hertugdømmerne havde i høi Grad
forbittret Kongens Sind; Provisoriet blev opgivet , og efter
Bangs samt Kongens forhenværende Hofchefs, Kammerherre
Vald. Oxholms Raad samtykkede Hs. Majestæt i at sende Bud
efter Lederne for det danske Partie. Bang fjernede sig
') Det kan sluttes af Sammenhæagen, skjøndt det ei siges udtrykke-
ligen, at Plessea indvilligede i at indtrsde, hvilket ogsaa fortællen
af Oroysen og Samwer S. 308 (G. Plessen liess sicli,
wenn gleich zogerod^ dazu be^egen, die Lucke zu fuUeD).
*) Deone Erklæring, som er fandea in originali blandt afd. Schouws
Papirer, skreven med Bangs Haand og forsynet med Underskrift af
de sex nævnte Mænd, lyder saaledes: «Undertegnede ansee det ef-
ter de os skete Meddelelser for hensigtsmæsigt, at Hans Majestæt
Kongen har udsat Dannelsen af et nyt Ministerium i nogle Dage
og imidlertid overdraget Statsminister Bardenfleth, Baron og Rente-
kammerdeputeret Plessen og Etatsraad og Rentekammerdeputeret
Bang Ledelsen af de løbende Forretninger.* — Erklæringen gaaer
altsaa ud paa, at Gasinomændene bifalde Udsættelsen af Ministeriets
Dannelse og de løbende Forretningers Overdragelse til de
3 Herrer, skjøndt dette vistnok ikke, som der siges i Fædrelandet
af 22de Marts, men hvad Bang bestrider, kan kaldes noget udéryh-
keligt Samtykke, Det blev i sin Tid fortalt nærværende Forfaiter
af een af de nye Ministre, at Meningen af Provisoriet havde været,
at hine tre Mænd skulde føre Regjeringen med Raad og Bistand —
eller saa omtrent gjøres afhængige — af de fem Folkeledere.
Skjøndt dette vistnok ingenlunde har ligget i Bangs Hensigt, er
der dog Grund til at antage, at hans Forslag i dette fortumlede
Øieblik er blevet opfattet som foranført.
Martsdagene 1848 i Kjøbenhayn. 169
strax for at hente disse, fandt dem endnu samlede hos
£tatsraad Schouw, og underrettede dem om Kongens An-
fflodning, strax at indQnde sig paa Slottet, hv'ortil de ogsaa
vare villige. Bang forlod nu Slottet.
Saavidt Geheimeraad Bangs Brev. Hvad den sidste
Deel af samme angaaer (det, som passerede efter Provi-
soriets Antagelse, S. 128 — 130), da er den her givne Frem-
stilling utvivlsomt correct, forsaavidt den gaaer ud paa at
gjengive Bangs egen Deeltageise. i og Opfattelse af det
Passerede; men det Anførte giver dog ii^ke noget fuld^
stændigt eller correct Billede af hvad der i disse skjæbne-
rige Timer virkelig foregik. Det er navnlig paafaldende, at
Bang kun mod Slutningen 'Og saa at sige i Forbigaaende
omtaler^) dét i Sagernes næsten fortvivlede Stilling ind-
trufne Vendepunkt, som foregik ved Greve A. W. Moltkes
liiiLaldelse. Jeg beretter derom Følgende efter hvad der
er mig bekjendt fra sikker Kilde (navnlig fra Deres Exe.
d'Hrr. Tiilisch og Oxholm selv, forsaavidt deres personlige
Deeltageise angaaer).
Kongens Kabinetssecretair Kammerherre Tiilisch havde
den hele Nat ifølge Kongens Befaling været tilstæde paa
Slottet. Da han hørte tale om Provisoriet og fandt dette
Arrangement, om hvilket det desuden var uvist, hvorvidt
det lod sig bringe istand, betænkeligt, yttrede han for
KoQgeu, at det vilde være ønskeligt, om man kunde for-
maae Greverne A. W. Moltke og C. Moltke til at paatage* si^
^) DeUe kan forklares deraf, at Bang kun vilde berette det Selvop-
levede ; thi da Brevet er skrevet flere Maaneder efter Begivenhederne,
maa han dengang have kjendt Sammenhængen. Bang var desuden,
som han selv skriver, og hvad der stemmer med Andres Vidnes-
byrd (see og G. Christiansen S. 66), saa angreben af det Pas-
serede, at Meget kan være undgaaet ham eller uklart opfattet.
170 O. Muller.
Dannelsen af et nyt Kabinet '). Kongen afslog det ikke, men
meente kun, at det efter den bratte Afsked, der Dagen ifor-
veien var bleven disse Mænd tildeel, ikke var rimeligt, at de
dertil skulde være villige. Kort efter indfandt sig, efter
Budsendelse fra Kongen, Kammerherre Oxholm, som til-
raadede Kongen det Samme; og bemyndigede nu KongeD
disse tvende Herrer til i sit Navn at hidkalde Greverne.
Kongen var i høi Grad legemlig udmattet og sjælelig ned-
stemt, saa at han snarere maa siges at have overladt disse
to Mænd^) at handle saaledes end befalet dem det. Til-
lisch paatog sig: at gaae til d Moltke og Oxholm til A. W.
Moltke. Da Førstnævnte ikke traf Greve G. Moltke, som var
paa sin Morgen-Spadseretour, indfandt han sig hos Greve A.
W. Moltke, som endnu ikke var opstaaet; Klokken var
dengang 8. Da Greven, efter at være paaklædt, kom io^
i den Stue, hvor dq to Herrer ventede paa ham, og hørte,
hvad det gjaldt om, erklærede han sig strax viUig til at
paatage sig Dannelsen af et Ministerium, men paa den Be-
tingelse, at h|jin ved sit Komme til Slottet traf Folkepartiets
Ledere, blandt hvilke han fremhævede Hvidt som den, man
især kunde ønske til Medlem af det nye Kabinet. Tilliscb
søgte atter Greve C. Moltke, som han nu traf, og som
ligeledes strax var viUig til at komme. Før G. Moltke gil
til Slottet, havde han en Samtale med Greve Reventlow-
Criminil. Da G. Moltke meente ikke at kunne indtræde i
diet nye Ministerium, med mindre Reventiow-Griminil tillige
') Altsaa ikke Gjenindsættelsen af det gamle Ministerium, som Bang
siger S. 128. Naar man af Kongens Yttringer, der fortælles hos
Bang S. 129, har villet insinuere, at det under disse Forhandlinger
skal være tilraadet Kongen at anvende Magt mod Befolkningen, da
savner dette al Grund.
*) Det er altsaa disse, og ikke enten Bardenfleth eller Bang, saa-
ledes som urigtigen er anført hos Christianson S. 66, vi have at
takke for dette saa afgjørende Skridt.
Martsdagene 1848 i KjøbenhaTD. 171
JDdtraadte, og da denne under de nærværende Omstændig-
heder ikke troede at kunne indlade sig derpaa, erklærede
C. Moltke ved sin Ankomst til Slottet, at han trak sig til-
bage ^). Greverne Moltke maae antages at være komne
til Slottet i den halve Time, som Bang brugte til at
hente Casinomændene , altsaa i Tiden Kl: tO — lOVa (hvis
forøvrigt Bangs Tidsangivelse er rigtig).
Da altsaa ifølge ovenanførte Fremstilling Greve A. W.
Moltke havde gjort det til en Betingelse, at Nogle af
Folkepartiet skulde tilkaldes for at søge Ministeriet
dannet, er det meget forklarligt, at Kammerherre Ox-
holm er fremkommen med den Yttring, som anføres hos
Bang S. 132, at det nu var nødvendigt at sende Bud efter
Folkelederne (eller Casinomændene) — ikke Skandinaverne,
som dersteds urigtigen siges ^) — ; men Yttringen kan da
^Ue være fremkommen, hvad Bangs Fremstilling giver An-
ledning til at antage, som et af Øieblikkets fortvivlede
Stilling afpresset Udraab.
Det sees af Foranførte, at man paa eengang har for-
fulgt.to Planer, Gjennemførelsen af det Bangske Provisorium
og et Ministeriums Dannelse ved Hjælp af Greverne Moltke,
hvilket ikke kan forundre, da det jo om hver af disse Pia-*
ner var uvist, hvorvidt den lod sig realisere. Vel yttrer
Gebeimeraad Bang sig i tidtnævnte Brev, ovenfor S. 129,
som om Kongen havde givet sit Ord paa, at han el vilde
tage nogen anden Bestemmelse, forinden det var afgjort,
om ban fik Erklæringen fra de fem Mænd; men dette stem-
0 Hos Droysen og Samwer hedder det S. 312, at Greve G. Moltke
erklærede sig beredvillig til at opfylde Kongens Villie, naar Griminil
igjen indtraadte og Bardenfleth blev afskediget.
*) See en i Fædrelandet for 24de Decbr. 1867 af Kammerherre Oxholm,
den naværende Overhofmarskal, Indført Berigtigelse. Det vilde
ogsaa i dette Øieblik have været temmelig meningsløst at betegne
disse Mænd som Skandinaverne.
172 O. MQHer.
mer ikke med hvad der er sagt paa foregaaende Side,
hvorefter Kongen netop maa antages at have forbeholdt sig
at tage anden Bestemmelse, selv om det skulde lykkes at
tilveiebringe Erklæringen.
Ankommen til Slottet fandt Greve A. W. Moltke Alt
i stor Nedslagenhed og Forvirring. Han modtoges med
• største Bjerteligbed af Kongen, som endog yttrede sig der-
hen, at, naar Greven nu ikke vilde staae ham bi, maatte
han nedlægge Kronen o. desl. ^).
Da d*Hrr. Hvidt, Monrad, Clausen, Tscherning og Leh-
mann indfandt sig paa Slottet, var det et fait accompli, at
Greve A. W. Moltke havde paataget sig at danne det nye
Kongens Raad, der under disse vanskelige og farefulde
Forhold skulde styre Landets Anliggender. — Størst Vanske-
lighed havde det med at besætte Krigsministerens Post
Kort efter at Capt. Tscherning, som kom lidt senere til-
stæde end de Aodre, havde indfundet sig, gik netop Oberst
C. F. Hansen, daværende Deputeret i General-Gommissariats-
Collegiet, ud fra Kongen, der forgjæves havde anmodet
ham om at overtage denne Post. Da Tscherning erfipirede
dette, anmodede han paa det Indstændigste Obersten om
at overtage den, idet han tilbød ganske at stille sine Kræf-
ter til hans Disposition ; men Obersten vedblev sin Vægring,
idet han med en lignende Resignation tilbød Captainea at
ville tjene under ham, hvis han blev Krigsminister (hvilket
Obersten ogsaa senere samvittighedsfuldt opfyldte). Det
*) Efter hvad der fortælles hos Droysen og Samwer S. 312, hvilket
stemmer med hvad der dengang almindeligt fortaltes i Kjøbenhavn,
skal Kongen have brugt disse Udtryk til Moltke, da denne, efter at
være kommen til Slottet, vægrede sig ved at overtage det omspurgte
Hverv. Men det sees ikke, at der, efterat Greven havde erklæret
sig villig til dette Hverv og til Udførelse deraf havde indfundet sig
hos Kongen, kan være foregaaet Noget, som kunde medføre en
saadan Vægring fra Moltkes Side; thi han havde jo aabenbart deo
hele Ordning i sin egen Haand.
Martsdagene 1848 i KjøbeDhavn. 173
var kuD modstræbende og med fuld Bevidsthed om Vanske-
lighederne, der ventede ham, at Tscherning derefter mod-
tog Krigsministerens Portefeuille ^). Til En af sine Nær-
meste, som samme Dag lykønskede ham, svarede han, at
<ler var større Udsigt for ham til at gaae til Grunde under
Trykket af overspændte Forventninger fra den ene Side og
uoverstigelige Forhindringer fra den anden end Haab om
at vinde Hæder og Gunst. Lignende Yttringer skal man
have hørt fra de andre nye Ministre om deres Poster. En
stor Vanskelighed, der strax maatte overvindes, frembød
den særegne Stilling, hvori Krigsbestyrelsen, navnlig Land-
krigsmagten, hidtil havde staaet til Kongen; og Tscherning
maatte derfor, som hos Bang S. 133 berettet, strax betinge
sig den nødvendige Uafhængighed i saa Henseende.
GrevMoltke var meget utilbøielig til at optage Bardenfleth
i det nye Ministerium, men gav i saa Henseende efter for
Kongens bestemt udtalte Ønske -). Det var først paatænkt at
tildele V. Oxholm, og derefter O. Lehmann Udenrigsmini-
steriet; Greve Knuth (en Brodersøn af Statsraadspræsiden-
teng Hnstrue), der først om Morgenen havde faaet Befaling
fra Kongen om at indfinde sig her, skulde da have været
Præsident i Rentekammeret (Indenrigsminister); men dette
forandredes derhen, at Sidstnævnte fik Udenrigsministeriet.
Grev Kputh kom først om Aftenen her til Staden, efterat
Portefeuillerne vare fordeelte, idet man altsaa havde for-
udsat hans Samtykke (jfr. Giessing S. 79).
Det blev med Føle anseet som et stort Held for Dan-
mark, som en sand Hjælp i Nødens Stund, at Greve Adam
') SammeDlign hermed Tschernings egne Yttringer i Fædrelandet 1849,
Nr. 264.
'/ Medlemmerne af det gamle Ministerium vare i denne Periode, som
det ogsaa sees af Bangs Brev S. 119, 122, meget uvilligt stemte
imod Bardenfleth.
174 O. Muller.
Wilhelm Moltke overtog Præsidiet i den nye Regerini
Hanø agtede Navn, hans Fortid i Regjeringens Tjenes!
hanø Rigdom, hans Familiefoii>indel8er gjorde ham fortrii
lig egnet til, baade i Landet selv og ligeoverfor Cdlandet,
overtage dette Hverv. At Grev Moltke stillede sig i Spii
sen for det af Folkebevægelsen ndgaaede Ministerium, hai
megen Lighed med at Overpræsident Lange Dagen ifc
veien havde stillet sig i Spidsen for selve Folkebevæf
sen ; Begges Færd gav det, de slnttede sig til, et vist Pi
af Lovlighed og Orden, som ellers havde manglet.
Grev Moltkes Færd blev stærkt dadlet i det tidtnævi
slesvig-holsteenske Partieskrift (Droysen og Samwer S. 3i2•
3t3), hvilket er let forklarligt, da Grev Moltkes Tiltræde
slet ikke kom vore Fjender tilpas, der naturligviis hellei
havde seet en fuldstændig Oplåsning af Regjeringen,
virkeligt Anarchie i Danmark. Thi det var ligefrem delt
vi stode i Fare for, hvis Greven ei var traadt til. Maaskt
have ikke i nogen anden Stat, skriver en anseet histoi
Forfatter ^), høiere Ting beroet paa en Statsmands Ja ellt^j
Nei end hvad der den 22de Marts 1848 afhængte af Gref^
Moltkes Samtykke til at indtræde i et ham \istnok ing^^'
lunde behageligt Ministerium. Greven har vistnok ogsaa
indseet, at Christian den Ottendes Politik, som han, hvad
Hertugdømmerne betræffer, udentvivl heller ikke synderligt
har sympathiseret med^), var bleven umulig, og at Bevæ-
gelsespartiets Seier var en fuldbyrdet Kjendsgjerning. Ban
handlede ved denne Leilighed som en ædel Mand, der
elsker sit Fædreland og sin Pligt høiere end sig selv.
^) Dr. G. Paludan-Muller, Bidrag til en Kritik overDroysens og Sam-
lers actmæssige Fremstilling. Odense 1850. Side 78—82, hvor
dette Punct findes udførligen behandlet.
>) See Antydning heraf i det oven cit. Skrift S. 82 og i Bangs Brev S. 122-
Martsdagene 1848 i KjøbeDbavD. 175
rev Carl IVIoUke kuDde derfor ved et Middagsselskab Da-
en efter, som der fortælles, udbringe en Skaal for ham
im «Danmarks første Minister og første Patriot*. — Om
reve Carl Moltke bør det siges, at han i disse vanskelige
%ge, hvad ogsaa det sidstanførte lille Træk bærer Vidnes-
frd om, blev ikke blot sine Statsmandsgrundsætninger,
ien ogsaa sin hele høihjertede Tænkemaade tro. At han
tke vilde indtræde som eneste Repræsentant i Ministeriet
ir Hertugdømmerne og Heeistaten, kan man ikke fortænke
am i. Det turde desuden være uvist, om Greve A. W.
ioltke i dette Øieblik havde ønsket ham som Medlem af
katsraadet.
Samme Dag bleve i alle offentlige Tidender Hoved-
iladens Borgere indbudne til om Eftermiddagen Kl. 6 at
Mnge Kongen deres Hyldning paa Slotspladsen. Talrige
SUrer indfandt sig, saa at Pladsen tilsidst rummede 15 —
20,000 Mennesker, der gjentagne Gange raabte Hurrah for
Bans Majestæt. Efterat Mørket var indtraadt, droge uhyre
Tog omkring i Gaderne, deels syngende fædrelandske Sange,
deels forlangende Lys i Vinduerne, snart raabende Hurrah
udenfor de nye Ministres og andre populaire Folks Boli-
ger, snart tilkjendegivende Mishag udenfor andre mindre
vel seete Folks Boliger. Stemningen var ikke ophidset;
man var godmodig og gemytlige). Fandt end hist og her
en lille Kaadhed Sted, havde Saadant dog ikke Charakteren
af Excesser, saa at den offentlige Magt ikke nogetsteds
fandt sig beføiet til at skride ind, hvortil der heller ikke
vilde have været Grund; man mærkede ikke til Politie, og
^) Dette Maadehold og denne gode Holdning bleve ogsaa anerkjendte
af vore Modstandere, som imidlertid ved Siden heraf bemærkede^
at man jo heller ikke havde lagt Folkets VlUie nogen iHindring
iveien. See bl. A. Droysen og Samwer S. 302.
176 O. MuUer.
Militair var ei at see. Enkelte Sleder havde man sat L^ |
i Vinduerne; men nogen almindelig Illumination . faodt ikki
Sted, hvilket og under saa farefulde Forhold vilde ha^
været en Taktløshed. Jeg hidsætter her nogle Linier t
en i hine Dage sig hef opholdende Sydslesvigers Dagbog S
der godt charakterisere det Indtryk, en paa Stedet Fremmed
maa have modtaget ved at være Vidne til hvad der foregik
• Viele Menschen durcbziehen die Straszen. es herrscn
eine freudig erregte Stimmung, die ansteckend wirkt uoi
auch den Ernsteren sich mitlheiit. Hie und da ruft 6m
Menge Hurrah; eine Buldigung, einem Voiksfreude ge^
bracht. Die grdsste Ordnung herrscht, Polizey sieht mad
nirgends^), Gensdarmen kennt nian hier gar nicht. £/ø
scboner Anblick, ein freies Volk, an dessen Hånden keio
Blut klebt, das keiner Mahnung bedarf, sondern durch freie
Selbstbestimmung sich in den Grånzen des Wohlanstao-
digen hålt.»
Man kan ikke frakjende Begivenhederne den 21de-'
22de IVIarts en vis Slorartethed i al deres Simpelhed. En
god Aand gik igjennem det Hele; man vilde ikke hævne
sig paa det Gamle, men kun prise det Nye; og hvad man
læste paa Alles Aasyn var: vi ville bevare Slesvig og un-
dertrykke Oprøret! Den skjønnest.e Enighed besjælede alle
Klasser af Samfundet, og den største Beredvillighed til al
bringe Offere, hvilket viste sig i Gjerningen i de nærmest
følgende Dage. Det var ogsaa en smuk og rigtig politisk Takt^
sovn lagde sig for Dagen deri, at man Alle som een Mand
^) Die Mårztage 1848 In Copenhagen. Von einem Schleswiger (E-
V. Lobedanz). Copenhagen 1851, bfsi Steen & Sohn.
^) Det maa dog herved erindres, at Politiets Betjente, efter de da
gjældende Regler, ikke viste sig i Uniform, hvor de indfandt sig
for at afværge Gadeuorden o. desl.
Martsdagene 1848 i Kjøbenhavn. |77
ilQttede sig om KoDgen. Maaskee har det danske Folk
IgeDsinde, skriver en samtidig Forfatter^), udviklet en
lerre moralsk Styrke end i disse skjæbnerige Dage. —
M Siden af dette gode Indtryk, som alle Udtalelser fra
|ne Dage bære tilstrækkeligt Vidnesbyrd om, gik en an-
kn Række Betragtninger , som nedtrykkede Sindet hos de
wre Eftertænksomme. Deels var der noget Uhyggeligt
M at see Magten, selv om den ei blev misbrugt, i Mas-
Kos Bænder; deels forudsaae man Krig, og det en Krig,
im, forsaavidt den indskrænkede sig til Kamp med Sies-
IgholstenerDe , havde Charakteren af en borgerkrig, og
l»n), hvis den skulde føres med Tydskland, ikke kunde
»Dies endt til Held for os.
Den 22de om Eftermiddagen afreiste Oberstlieutenant
hbricius, en forhenværende Phiihellener, nu Postmester i
Oluckstadt, i den Hensigt, som det siden viste sig, at tjene
%ørets Sag. Sammenhængen med denne Borlreise,
JivoTom der i sin Tid gik forskjellige Rygter'), saasom at
to havde vidst at tilsnige sig et Vognpas, er følgende. —
SaasDart Obersll. Fabricius, der flere Gange indfandt sig
paa Slottet samme Formiddag, havde erfaret, at de saa*
kaldte Casinomænd vare kaldte til Kongen , begav han sig
psa Postgaarden og erholdt her i vedkommende Expedi-
lionscontoir et Vognpas (eller saakaldet Coureerpas), hvil-
ket udleveres Enhver, soiy betaler derfor. Da der imid-
^Wid, strax efter hans Bortgang, hos Contoirchefen Can-
') Fr. Klee. Er Danmark i Fare? Skrevet i April 1848. Ikkun en-
kelte senere Forfattere, deriblandt C. Dirckinck Holmfeld, og en-
kelte Blade, fornemmelig •KjøbenhaYnsposten* , bedømte Martsbe-
^segelsen mindre gunstigt. • Nyt Aftenblad* ophørte Octbr. 1848.
) See Dagbog om Begivenhederoe i Danmark, III, S. 12, Udtog af
Breve, udgivne af Navne, III, S. 140, ^Fædrelandet« 1848 Nr. 99.
^»»t. Tliliikr. 3 R. VI. 12
178 O. Haller.
cdKeraad Tbayssen opstod Betsnketighed Ted, at deiV
dette Øieblik Tar adfsrdiget et saadaDtPas 19 denne Mai
forebragte ban dette for GeneralpostdirectenreD, som og^
gav Ordre til, at Passet igjen skulde fratages FtagjsldenI
Tfaayssen indfandt sig na paa Banegaarden kort forTogi
Afgani^ Kl. 2^2, afkrævede ham Passet ifølge bøiere 04
og fik det ogsaa efter en kort Vægring udleveret af dets (Å
bele Legemet skjælvende Besidder. Fabricius afireiste ml
Toget, men folgellg uden Vognpas. Er han, som der fé
taltes, kommen tidligt næste Aften til Byen Slesvig, ni
han underveis være truffen sammen med en Reisende, 4
havde Vogopas, og være bleven optagen i dennes Vogn. j
Efter tydske Beretninger kom Efterretningen om det i Kl
benhavn den 21de Passerede, nemlig at det gamle Mim
sterium var opløst, og at Gasinopartiet, hvis Bevægelse
man I Hertugdømmerne havde fulgt med stor Spænding
havde faaet* Overhaand, — til Hertugdømmet Slesvig, eflei
nogle Beretninger endog til Byen Slesvig^), den 23de øn
Morgenen. Advocat Beseler, som boede i Byen Slesiid
afreiste strax til Kiel; lilbud bleve sendte efter Priodsd
af Noer og Grev Reventlov-Preetz, og endnu samme AftiHi
constituerede den provisoriske Regjering sig i Kiel. ^
Fabricius ved de af ham bragte Efterretninger skulde, son
det bed sig i Kjøbenhavn, have fremkaldt eller paaskynd^
de første afgjørende Skridt, Dannelsen af deu provisoriske
Regjering og Rendsborgs Overrumpling, har jeg ikke Aifl-
det angivet i tydske Kilder, og Saadant er efter det Oveo'
anførte heller ikke rimeligt. Men han var dog udentvivl
den Første, der overbragte sikkre Efterretninger til tiet'
^) See Denk^vQrdigkeiten zur neuesten schl.-holst. Geschichte, v. I"'
ders. Stuttgardt 1851, I, S. 18. Til Kiel skal Efterretuiogeo være
kommen den 23de Eftermiddag Kl. 5, see Giessing S. 86 Aoin>
MartsdageDe 1848 i Kjøbeohavn. ]79
{døminerDe om Sagernes StiUiDg i Kjøbenhavn, navnlig
I det, som man kaldte Casinopartiets endelige Seler,
plig dets Føreres Kaldelse til Kongen. Han havde strax
mmenkomst med Prindsen af Noer, og blev en af de
pie Dage udnævnt til Chef for Prindsens Generalstab.
I Denne Dags (Onsdag) Aften afreiste Cancellieraad Lesser,
Utoirchef under det si. holst. 1. Gancellie, en Svoger til
Lehmann, som Coureer til Hertugdømmerne, hvorom det
armere berettes saaledes^). — Den nye Minister, O. Leh-
iDD, havde samme Dag indfundet sig, ligesom tilfældige
s, bos A. Hage, hans Kones Morbroder, hos hvem De-
tationen spiste til Middag. Herr Lehmann opfordrede
D DU indtrængende til at udstæde en aaben Erklæring
A, at de havde det Haab, lykkelig at ende det dem over-
tagne Hverv, hvormed han da strax vilde afsende en Cou-
KtT. Da de Deputerede troede ikke ganske at turde af-
bae en dansk Ministers Ønske, besluttede de sig til at
pfylde det, «doch misztrauend und nur mit Vorsicht«.
e skrev derfor saaledes: at de paa deres Side endnu ikke
avde opgivet Haabet om en tilfredsstillende Udjævning.
tcd et aabent Brev af saadant Indhold afreiste Lesser,
%net med et Leidebrev af den nævnte nye Minister*).
et andet aabent Brev, der var bestemt til at afsendes
'1 Nemlig hosDroysen og Samwer, S. 318—319. Her fremstilles det
Efternævnte som et fra dansk Side i den Hensigt, at vinde Tid til
Udrustningerne, forelaget Skridt.
) Leidebreyet lød saaledes: Da Kancellieraad Lesser paa Begjæriog
af den sig her opholdende Deputation fra Slesvig og Holsteen har
tilbudet sig at reise didhen, for saavidt muligt at forebygge over-
ilede og præjudiceerlige Skridt af enhver Art, haaber jeg, at En-
hver vil lade sig det være magtpaaliggende, paa enhver Maade at
være ham behjælpelig herved. Orla Lehmann, Statsminister. —
Leidebrevet var ikke overflødigt; thi strax i Roeskilde blev Lesser
anholdt som mistænkt for at være en Flygtning fra Deputationen.
12"
180 O. Muller.
med Dampskibet Copenhagen, siges det Samme, med 'VJ
føiende, at enliver voldsom Forholdsregel imidlertid b
undgaaes. Ved Lesser, der ved Fødsel og Tænkemaai
tilhørte Schleswig-Holstein, fik man yderligere Efterretni
ger om Sagernes Stilling herhjemme. Lesser blev slU
Regjeringsraad og vendte ikke mere tilbage.
Torsdagen den 23de Marts.
Denne Dags Formiddag Kl. 11 kjørte Slesvigholsten
nes Udsendinge i tre aabne Vogne, i hver en Dansk, o
givne med en Sikkerhedsvagt af Studenter, langsomt
Slottet. Vognene vare tæt omsluttede af Menneskemasse^
man saae overalt truende Miner og hørte truende Ord
men selv efter tydske Beretninger tilføiedes der ikke Bet
rerne nogen Fornærmelse^).
Det af Deputationen skriftligen indleverede Andragende
gik ud paa Følgende:
1) Oopholdeiig (schleunige) Sammenkaldelse af da
slesvigske og holsteenske Stænderforsamling i een Forsaoh
Ung for at raadslaae om en Forfatning for Slesvigholsteeo,
2) Hs. kgl. Majestæts Indvilgelse i og Medvirkning til Hertugs
dømmet Slesvigs Optagelse i det tydske Forbund, 3) Uop-
holdelig (schleunige) Indførelse af en almindelig Folkevæb-
ning med selvvalgte Officerer, 4) Ufortøvet (sofortige) Ind-
førelse af ubetinget Pressefrihed, 5) Åoerkjendelse af For-
samlings- og Foreningsretten, 6) Regjeringspræsidenten v.
Scheels Afskedigelse fra hans Embeder. — indholdet al
*) Det eneate Faclum, der kunde betegnes saaledes, som jeg har fuo-
det i tydske Beretninger, er dette, at, da en Skildvagt under denne
Kjørsel præsenterede Gevær for en af Herrernes Dannebrogskors,
styrtede man ind paa tiam med det Raab: ingen Honneurs for
disse Karle! See Droysen og Samwer S. 321.
MartsdageDe 1848 i KjøbenhavD. ]8i
idragendet .findes anført med flere, dog ikke væsentlige
riationer, hvortil Åarsagen vistnok er den, at Deputatio-
Id, som der fortælles i det ovencit. Skrift «Denkwurdig*
IteQn etc« I. S. 12, kun havde en mundtlig Instruction ^).
fi ovenangivne Indhold har jeg taget af Kieler Correspon-
fDzblatt (red. af Th. Olshausen), i hvis Nr. for 26 Marts
1^ findes en Beretning, som ganske har Gharakteren af
være officiel.
• Kl. 12 slædedes Deputationen til Åudients^). Francke
ir nærværende; af Ministrene var kun Plessen tiistæde.
MstnævDte , der tillige fungerede som Præsident for
H endnu ikke opløste slesv. - holst. 1. Canceiiie, havde
iDciperet det Svar, som foreløbigen skulde gives Depu-
itiooen af Kongen. Tiltalen, der blev holdt af Kammer-
<t6rre Neergaard som Ordfører for Deputationen, besvare-
^uf Kongen i mildeste Tone; ligeledes meddeelte Kon-
8^0, at Scheel (siden kaldet Scheele) efter sin derom ind-
»ndte Ansøgning allerede var afskediget. Derefter fore-
«&le Plessen det Svar, «at Alt skulde skee for at lilfreds-
*liile Deputationen , men at Kongen paa sin Side ventede,.
^ alle troe Undersaatter vilde samle sig om ham og be-
*^ytte hans nedarvede Rettigheder; videre Svar maatte for-
i^eholdes, da derom først maatte forhandles i Statsraadet«.
' ^n derpaa følgende Tiltale fra Deputationen yttrede Ord-
^Breren: «jeg kan give Deres Majestæt den hellige For-
»ikkring og iroer, at alle mine Colleger ville bekræfte den.
) £fter samme Skrift S. 13 havde de Deputerede faaet denlnstruc-
^OH at fordre ufortøvet Indvilligelse af de stillede Fordringer —
*eUer Stænderne kunne ikke mere indestaae for Landets Ro-
ligtied..
1 Ved Fortællingen om , hvorledes det denne Dag gik til ved Depu-
^t^ooeus Modtageise, følger jeg Droysen og Samler, hvis Beretning
lierom jeg anseer for paalidelig.
182 O. MuUer.
at jeg indtil nn ikke har fornummet et eneste Ord i Her
tugdømmeme, der krænker de Dem af Gud forlenede Ret
tigbeder; men, Deres Majestæt, det hele Land ligner
Bob Tønder; en Gnist, og det staaer i Flammer. ,G
give, at Deres Majestæt endnu maatte finde Midler til il
opretholde Ro og Fred*. Ved disse sidste Ord skal Kod*
gen, synlig bevæget, have rystet paa Hovedet; hvorpaa hal
afskedigede Deputationen med et venligt : Leben Sie wohl
meine Herren! — Det kan her bemærkes, at de tydsb
Beretninger i det Hele omtale Kongen med Velvillie , idel
de navnligen fremhæve, at hans Gbarakteer var godmodji
og tkeineswegs im dånischen Sinn fanatisirt* ^).
Baron Plessen havde lovet Deputationen Svar om ei
halv Time og opfordret dem til saalænge at blive paj
Slottet^). Der blev nu holdt Statsraad, ved hvilket og-
saa Francke vare tilstæde; Sidstnævnte var samme Daj
af Conseilspræsidenten bleven anmodet om at overtage
Scheels Post i Hertugdømmerne, hvortil han og under viss^
Betingelser havde erklæret sig villig. Minister Lehmana
spurgte, da Francke satte sig ved Statsraadsbordet, od
denne der havde nogen Function; hvilket gav AnledniDj!
til, at Francke strax fjernede sig. 1 dette Møde blev Intel
vedtaget, men de fprskjellige Punkter, som Adressen inde*
holdt, discuterede").
*) Der Weg zur Wahrheit, zur Freiheit etc. Altona 1851. S. 187!
Cfr. die Mårzrevolutlon in Copenhagen, Kiel 185Q, S. 12 og Ge*
Bchichte des schl. bolst. Krieges, von Graf A. Baudissin, Hanoo-
ver 1862, S. 123.-
') Forholder dette sig saaledes, maatte man deraf slutte, at Plessen hai
havt et Udicast til Svar med, som han strax ventede antaget al
Statsraadet; men hans Udl^ast blev i Yirlceligheden dog først de-
batteret i Aftenmødet.
•) Droysen og Samwer fortælle S. 324, dog Icun «wie uns versiclieri
wird«, at der samme Dag i Statsraadet blev •durch den Fournier-
schneider Frederiltsen im Auftrag des Hippodroms* stillet den
Martsdagene 1848 i Kjøbenhavn. 183
Da man snart indsaae, at Svaret ei saa hurtigt kunde
blive færdigt, blev det tilkjendegivet Deputationen, efter en
Times Venten, gjennem Plessen, at det kunde trække ud
med Svaret, maaskee til Aften ^); hvorefter Herrerne for-
lede Slottet. Tilbagetoget til deres Hjem i Kronprind-
sessegade var denne Dag ikke uden Fare , da Mængdens
Ophidselse var i Tiltagende , og det var kun ved Politiets
^samt Studentereskorteus virksomme Anstrængelse , at det
lyiikedes at afværge Forsøg paa at vælte Vognene^). Det
var forøvrigt ikke blot med Hensyn til Deputationens Sik-
kerhed, men ogsaa ved andre Leiligheder, at Studenterne
i disse Dage udfoldede en stor Virksomhed. Hvor der viste
sig nogen Exaltation blandt de i Gaderne eller paa Plad-
serne forsamlede Folkehobe saae man jævnlig Studenter,
i^jendelige ved det hvide Bind om Armen , i Activitet for
at berolige Stemningen ved fornuftige Forestillinger.
Da Forbudet mod Dampskibet Copenhagens Afgang igjen
var bævet, afgik det denne Dags Eft. Kl. 1 til Kiel, med-
havende Depescher fra Begjeringen.
Fordring, ikke at give Deputationen andet Svar end: Danmark til
Eideren. I A. Baudissins oven cit. Krigshistorie fortælles det S.
126 som en historisk Kjendsgjerning , at «der Schreinermeister*
Frederiksen traadte ind i Statsraadet med saadan Fordring. Denne
Historie maa være en reen Opdigtelse.
') Efter Tschernings Meddelelse i Fædrel. 1849, Nr. 264, blev der
først lovet dem Svar til næste Dag.
') Det er besynderligt, at H. P. Giessing Intet kjender til dette De-
putationens Tilbagetog fra Slottet, men S. 82 bemærker, at den
synes ikke at bave forladt Slottet fra den 23de til den 24de. —
Hos Droysen og Samwer S. 323 Anm. bliver det bebreidet Wege-
ner som en tendentieus Usandhed, naar han siger, at Deputatio-
nen «erst in der Mittagsstunde des 24]Mårz auf das Christiansbur-
ger Schloss beschieden worden» (Ueber das wahre Verhåltniss des
Herzogs von Augustenburg , S. 120). Men efter Sammenhængen
kan her meget godt være sigtet til, at Deputationen først denne
Dag fik sit Svar.
184 O. Maller.
SteiDDiDgen var den samme. Liv og Begeistriog over-
alt. Store Skarer droge som de to foregaaende Aftener
syngende gjennem Gaderne. Humeuret var fortræffeligt,
man følte sin Kraft; paa Friheden var nran vis, i Alt An-
det haabede man det Bedste.
Samme Aften holdtes Statsraadsmøde , i hvilket et af
Plessen medbragt Udkast til Svar paa Deputationens Andra-
gende blev drøftet og med nogle Forandringer vedtaget
Det overdroges derhos Plessen at medbringe det saaledes
vedtagne Svar reenskrevei J det til næste Formiddag be-
rammede Statsraadsmøde« Det maa være det af Plessen
medbragte Udkast der digtes til, naar der fortælles bos
Droysen og Samwer (S. 324 — 325) , at et saadant Udkast
blev forfattet af Plessen i Forening med Francke og de fire
Deputerede af det si. holet. 1. Cancellie ; men dets Al¥attelse
henlægges her urigtigen til den 23de om Aftenen, istedet-
for at samme maa have fundet Sted enten tidligere samme
Dag. eller Aftenen den 22de. Efter hvad der 1. c. beret-
tes gik sidstmeldte Udkast ud paa, at begge Hertugdønh
mers Stænderforsamlinger for denne Gang skulde indkaldes
forenede, at nærmere Svar forbeholdes med Hensyn til
Slesvigs Optagelse i det tydske Forbund, og at de andre
underordnede Forlangender bevilges^).
Fredagen den 24de Marts.
Paa denne Dags Morgen underretlede Baron Plessen
Cottseilspræsidenten om, at han traadte tilbage fra de ham
midlertidig overdragne Functioner. Samme Morgen ind-
gav han tilligemed samtlige Medlemmer af det sl.-holst.-I.
*) Forøvrigt findes Intet , hverken i danske eller tydske Beretninger,
om, hvorledes det kgl. Svar er blevet til. Hvad jeg herom har
meddeelt hidrører fra aldeles paalidelig Kilde.
Martsdagene 1848 i KjøbeDhavD. |8&
Cancelli deres Ansøgninger om Afsked (ifølge Droysen og
Samwer S. 328). Dette Skridt af Baron Piessen maatte
vel forundre, efterat han Aftenen i forveien havde erklæret
sig enig i det af Statsraadet vedtagne Udkast. Formo-
dentlig har han , efter en Conference med sine Venner,
fondet, at ban var gaaet for vidt og derfor maatte trække
sig tilbage.
Da Statsraadet samledes El. 11, geraadede man i en
ikke ringe Forlegenhed derved, at man ei var i Besid-
delse af det vedtagne Udkast, eftersom Piessen var ude-
bleven med det eneste Exemplar, man havde; man sendte
Bud efter ham, men han var ganske forsvunden. Et andet
Svar blev nu forfattet; conciperet, som det fortælles, af
0. Lehmann. Indholdet maa vel antages at have været
stemmende med det Aftenen forud vedtagne.
De denne Morgen fra Hertugdømmerne ankomne Po-
ster bragte Efterretninger om , at Høret stærkt greb om
sig, især i Holsteen. Blandt Andet var ankommet et Nr.
af Bladet « Dannevirke«, der i en Beretning om det ved
Hendsborgermødet den 18de Forefaldne refererede nogle
her fremførte Udladelser af Olshausen, der vare i lige Grad
fanatiske og uforskammede mod den danske Nation % Da
') Ran skal nemlig have sagt: »Thi den danske Nation er et dovent,
dorsk og usammenhængende Folk, der ved sine seneste latterlige
Demonstrationer har tabt al Agtelse i Europas Øine Vi ville
Venskab med Frankrig, Had mod Rusland og Fjendskab mod Dan-
mark.« I de tvende Beretninger om Rendsborgermødet, der findes
i Altonaer- Merkur og Børsenhalle for disse Dage, findes disse Ud-
talelser vel ikke; men i et den 27de Marts i Kasino afholdt Bor-
germøde forsikrede Gaardmand Kruger fra Beftoft, der havde været
tilstede ved Rendsborgermødet, at de afOlshausen om det danske
Folk brugte Uquemsord snarere havde været stærkere end mil-
dere end dem, «Dannevirke» havde anfort (Fædrelandet af 28de
Marts.)
186 O. Muller.
det nu med Føie betragtedes som en høi Grad af Dum-
dristighed, at netop han var kommen med som Medlem af
Deputationen, blev Befolkningens Stemning end mere op-
hidset, og Deputationens personlige Sikkerhed udsat for
virkelig Fare. Det synes og at have allarmeret den (see
Droysen og Samwer S. 326), at et dansk Blad (Flyveposten)
i en stærkt ophidsende Artikel fordrede, at man skulde
beholde de Deputerede som Gidsler for de i Rendsborg
værende danske Officerers Liv. ^)
Omtrent Kl. 9 om Morgenen begave de tydske Herrer
sig enkeltviis og tilfods, hver ledsaget af en Dansk, over
Volden til Christiansborg, hvorhen de ankom uden at have
tildraget sig videre Opmærksomhed. Det var Bestemmel-
sen, at de, efterat have modtaget det lovede Svar paa
Slottet, skulde begive sig umiddelbart derfra ombord paa
Marinens Dampskib Hekla, der laae klart paa Indrerhedeiu
For at beskytte Deputationen mod Molest var denne Dag
ifølge Ordre fra Krigsministeren (der forøvrigt manglede
Competence til at træffe en saadan Foranstaltning) Borger-
væbning og Livjægerkorps opbudte under Gevær; den første
stillede paa Kongens Nytorv; det sidste, som stillede i
Kronprindsessegade , marscherede derfra med klingende
Spil om ad Gothersgaden til Rosenborghave. Da Depu-
tationen havde ventet en tidlang forgjæves, da det var uvist,
nuar Svaret kunde blive færdigt, og da Opholdet paa Slottet
begyndte at blive piinligt for begge Parter, besluttede man
sig til at lade Herrerne gaae ombord og der lade dem
^) Flyveposten af 23de siger dog ikke dette, men udtaler sig, forevrigt
ikke i nogen ophidsendeTone, derhen, at Herrerne sikkert vilde forblive
i vor Midte, indtil man tør ansee det for klogt at lade dem slippe,
og at man bør holde paa dem som Bevægelsens Hovedmænd.
Martsdageoe 1848 i Kjébenhåyo. 187
Svaret ihændekomme. De bleve nu (Klokken maa dengang
have været 11—12) af den jourhavende Adjutant Major
V. Fensmark anmodede om at begive sig ombord. I tvende
Drosker, kun ledsagede af Sekretairen hos Generaladju-
tanten for Søetaten (nuværende Etatsraad Esskildsen), bleve
de kjørte over Slotspladsen og Holmens Broe til Gammel-
holm. Da de ankom til Færgestedet ved Nyhavn, tilkaldtes
Færgebaaden fra den modsatte Side (Byens Side) , og i
denne bragtes de ombord. Deputationen kom saaledes
bort uden at tildrage sig Publicums Opmærksomhed, hvilket
forøvrigt for en væsentlig Deel skyldes den Omstændighed,
at Opmærksomheden var ledet bort fra Slotspladsen ved
det andetøteds placerede, tildeels musicerende Militair. ^)
Om Eftermiddagen bragtes dem Kongens Svar, skrift-
ligt, ved en af de nye Ministre, O. Lehmann. Ved Sva-
rets Overlevering yttrede denne , at dette var at betragte
som Kongens sidste Ord i dette Anliggende (ifølge den
oven citerede Beretning i Kieler Correspondenzblatt af 26de
Marts). Kl. 4 om Eftermiddagen lettede Dampskibet Anker,
medens talrige Folkemasser bedækkede Toldboden og Lange-
lioie, syngende fædrelandske Sange og raabende Hurrah
for Danmark til Eideren.
Denne Dag var det altsaa, at Kongen gav Svar til den
Slesvig-holstenske Deputation. Svaret gaaer ud paa, at
^) Da Ordren tildeeltes Herr Esskildsen gjennem Kultusministeren (paa
Kongens eller Ministeriets Vegne), liar dette formodentlig givet An-
ledning til den Beretning hos Droysen og SamwerSide 326: »der
Kultusminister liesz dann einen Seeofflcier eintrelen, und befaiil
das Dampfschiff Hel^la zu rusten.« Naar det sammesteds hedder,
at de Gader, gjennem hvilke Herrerne kjørte, vare, hvad der synes at
have forundret dem, tomme, forklares dette meget naturligen deraf, at
de kjørte gjennem det daværende Gammelholms ndstrakte Terri-
tOTtum, der el var tilgængeligt for Publicum.
188 O. Malter.
H. M. hverken havde Magt elier Villie til at lade Slesvig
gaae ind i det tydske Forbund eller adskilles fra Konge-
riget, men at tvertimod Danmark og Slesvig skulle samles
under een friForfatnmg med saa stor som molig proviod-
siel Selvstændighed for Slesvig, og at Polsten derimod som
tydsk Forbundsstat skal have sin egen fri Forfatning. —
Saaledes er Indholdet angivet i den nedenfor omtalte uHii-
sen»; fuldstændigt findes Svaret i vore Lovsamlinger og
mange andre Steder.
Om Formiddagen var « Kongens Hilsen til Kjøben-
havns Indvaanerei, som det kaldes, opslaaet paa alle Gade-
hjørner. Kongen takker for den Ro og den Orden, BefolkniD-
gen i disse Dage havde vedligeholdt, ibeddeler Indholdet af det
Deputationen givne Svar og anbefaler de slesvig-holsteen-
ske Afsendinges Sikkerhed til det danske Folks Ære. Disse
to Aktstykker, Kongens Svar til Deputationen og hans Hilsen
til Indvaanerne, begge parapherede: A. W. Moltke, Præ-
sident i Statsraadet, modtoges med stor Jubel af Hoved-
stadens danske Befolkning, medens de for Størstedelen af
de Embedsmænd, der vare ansatte i de, Hertugdømmeroes
Anliggender vedkommende Dele af Regjeringen, samt for
disses Familier, bleve Signalet til at begive sig bort. Nogle
reiste bort samme Dag, deels over Sverrig, deets med
Dampskibet Skirner, der afgik samtidigt med Hekla til Kiel ;
Andre , og deriblandt Francke, reiste Dagen efter. Af de
herværende Embedsmænd havde nogle indsendt Ansøgning
om Afsked; Andre afreiste uden denne Formalitet.
Samme Dag skete den officielle Udnævnelse (ved skrift-
lig Udfærdigelse) af samtlige Ministre, nemlig de oven
Side 163 nævnte, med Undtagelse af Plessen. Endvidere
hedder det i denne Udnævnelse , at det overdrages Grev
Knuth (Udenrigsministeren) indtil nærmere allerh. Ordre
Martsdagene 1848 i Kjøb^nhavD. 189
at varetage samtlige under det sle8v.-boUt.-lauenb. Kan-
celli henhørende Sager. Mioisteriet be^od saaledes af 8,
af byilke 4 vare de saakaldle Gasuionuoistre* Ministeriet
var derfdr ingenlunde,, hvad man fra tydsk Side lod os
høre, et revolutionairt Ministerium; men det var netop
lige deelt mellem Bevægelsesmændene og dem, der havde
holdt sig udenfor Bevægelsen. Som forhen bemærket, var
Monrad den første af Folkelederne, der kaldtes til Kongens
Raad; han var ogsaa den Sidste af disse, der havde Sæde
i Kongens Raad (Juli 1864). Commandeurcapitain Kammer-
herre Zabrtmann blev beskikket til Medhjælper i Marine-
ministeriet, som ad interim havde været underlagt Gon-
seilspræsidenten, og Ministerens Fuldmagt ham betroet, saa
at Ordrer , udstædte af ham i Ministerens Fraværelse,
mundtligt eller skriftligt, skulle ansees som givne af Mini-
steren selv. Da Zabrtmann kort derefter, under 6te April,
udnævntes til Marineminister, havde vi saaledes dengang
^ Ministre (ved Christian den Ottendes Død kun 4).
Ved Ministerialforfatningen blev den coUegiale Besty-
relsesform, som havde fundet Sted i Danmark siden Souve-
rainitetens Indførelse, ophævet^ og Ministrene gj^orte an-
svarlige for de af dem conlrasignerede allerhøieste Reso-
lutioner, saavelsom for de af dem foretagne Regjeringshand-
Uuger overhovedet (kgl. Resol. af 24de Marts og Rescr.
af 29de Marts). Der var saaledes med eet Slag gjort en
væsentlig Forandring i hele den indre Bestyrelse. Det for-
bener ogsaa at fremhæves, at det, som Kjøbenhavnsposten
af 22de Marts bemærkede , var det første Exempel her i
Danmark paa, at et Ministerium sammensættes under Ind-
Hydelsen af den offentlige Mening og . under Mængdens
I^eeltagelse, og det et Ministerium, ved hvis Sammensæt-
Ding der intet andet Hensyn har været taget end til Om-
190 'O. Måller.
stæDdigbederne, som det skulde beherske, og ikke til Fødsel
eUer foregaaende Embedscarriere.
Ogsaa paa denne Dags Aften droge store Skarer, byad
der var charakteristisk for denne Tid, omkring i Gaderne,
syngende fædrelandske Sange. En stor Menneskemasse,
meest af den simplere Classe, samlede sig udenfor StU'
denterforeningens Gaard, bvor man udbragte et Leve for
Studenterne, begav sig derfra til Slotspladsen, hvor mao
afsang « Danmark, deiligst Vang og Vænge«, bragte her
Kongen et ni Gange gjentaget Hurrah, og drog saa hen til
nogle af de nye Ministre, for hvilke man ligeledes raabte
Hurrah ; Alt i god Orden og i største Gemytlighed.
Jeg har i det Foregaaende søgt at skildre det øieblikke-
lige Indtryk, som Begivenhederne gjorde paa Kjøbenhavns Be-
folkning, den Stemning, som herskede, og den Maade,hvorpaa
de tagne Beslutninger — Ministeriets Forandring og Kongens
Svar — bleve optagne. I Provindserne var Indtrykket og
Stemningen de samme; aUe Overleveringer fra hiin Tid
bære tilstrækkeligt Vidnesbyrd derom. Da det ikke hører
herhen at betragte Martsdagene i deres videre Udvikling
og Følger — Følger, der vare lige indgribende i vore
indre og i vore ydre Forhold — skal jeg indskrænke mig
til i enkelte Hovedtræk at meddele, hvorledes man i den
umiddelbart derpaa følgende Tid, baade her og i Hertug-
dømmerne, opfattede og bedømte det Skete.
Man har kaldt denne Begivenhed en Statsomvæltning,
en politisk Revolution, og sat dette i Forbindelse med, at
Kongen ei var fri. Det var saa at sige Udgangspunktet
for Insurrectionen , at Kongen var bleven tvungen ved et
Folkeopløb; og da Sammenhængen bedre oplystes, hed det
Martsdagene 1848 i KjøbeDhavn. 19l
sig, at han dog ei havde kunnet ansee sig fri ligeoverfor
den befrygtede — eller den stedfindende — Foikereisning.
Naar hertil er svaret, at Kongen ved bagefter at godkjende
det Skete, og det ikke blot i Svaret af 24de Marts, men
i hele sin Regjeringstid, derved tilstrækkeligen har paatrykt
det Frivillighedens Stempel, turde dette dog maaskee ikke
¥ære tilstrækkeligt; thi, kan der siges, jKongen kan have
gjort gode Miner til slet Spil og kan i Virkeligheden være
bleven tvungen ind paa den Vei, han ikke senere saae sig
istand til at forlade. Men fra denne Side betragtet bliver
det afgjørende, at den hele Forandring blev iværksat ved
Bjælp af hans Fortrolige, den ved hans Regjeringstiltrædelse
udnævnte Minister Bardenfleth,- og at det var med Billigelse,
maaskee endog efter Opfordring af denne Minister, at Sta-
dens Overpræsident, der er at ansee som Regjeringen&
Kepræsentant i Gbmmunalbestyrelsen, sluttede sig til Reis-
Dingen. Det tør vel ogsaa antages, at denne Tale om
Kongens Ufribed, der spillede en saa stor Rolle i hine
Dage, forlængst er forstummet; og forøvrigt veed jeg ikke
at sige noget bedre om Kongens Bevæggrunde og Situa-
tionen i det Hele end hvad en bekjendt Forfatter^) derom
har sagt umiddelbart efter at Begivenheden var foregaaet:
«Det var den stedse stigende, stedse meer og meer
001 sig gribende Overbeviisning, at Christian VIII og hans
Statsministre havde viist sig altfor langsomme^) og altfor
') P. Bjort i de forhen cU. Dagbogsoptegnelser S. 386.
*) Hvad der dengang især blev lagt disse Kongens Raadgivere til Last
var den Mangel paa Handlekraft eller, som der ogsaa sagdes, den
Forblindelse, som, uagtet de meest indtrængende Advarsler vare
indløbne, lagde sig for Dagen deri, ikke tilstrækkeligen at sørge
for militaire Forlioldsregler, navnlig Sikkringen af Rendsborg Fæst-
ning, og ikke itide at drage de store Pengebeholdninger bort fra
Holsteen. Oprørsregjeringen kande begynde med den uhyre Fordeel^
192 O. Mailer.
fliilde i at kue Oprørets Forspil itide, der na i Marts
Maanedy foraroliget ved Statsbygningens Rystelser i flere
af Europas Bovedlande, og ægget til at foretage Noget^
bevægede H. M. Rong Frederik VII til at rette sig efter
Stemaiogen i Danmark — saaledes som den dengang
tydeligt udtalte sig — og at vælge dem til Ministre^
som hans Fortrolige, den af ham ved hans Thronbestigelse
udnævnte Statsminister Bardenfleth, troede at burde anbefale
ham. Ikke nogensomhelst Folkehob tnødede« saaledes
Kongen ; men hans Bryst var lige saa modtageligt for dea
almindelig danske Forbittrelse som Folkets; man maatte
meget snarere sige^ at Skjæbnen, eller hans Regimentes
Skytsaand, «nødede» ham, naar der overhovedet skal tales
om nogen anden Tvang eller Nødning end. den frie Mands
Beslutning, som nøder ham til Handling*.
Hvad det fremfor Alt gjaldt om var at modstaae den
statsopløsende Magt, der stod rustet mod Danmark; denne
Overbeviisning , der var ligesaa velbegrundet og sand som
den var dybt følt og almindelig udbredt, maatte ganske
naturligen bemægtige sig Kongens Sind ligesom Folkets.
For at komme ud af den truende Fare maatte Kongen slaae
ind paa en ny Vei; først henvendte han sig til Mændene
at have c. 2 Mlll. Rdlr. contant i Kassen. — Forøvrigt var onder
20de Marts afgaaet Ordre til begge Cancellieme om at foranstalte
den hurtigst mulige Indl^aldeise af Mandskabet til den Deel af Li-
niehæren, som garnisonerede i Nørrejylland og paa Øerne, samt
til Generalcommandoen i Hertugdømmerne om at begive sig til
Rendsborg; og den 21de blev en Transport Penge fra Altooa ind-
ladet i Dampskitx ved Kiel for at sendes til Kjøbenhavn. Alt dette
var i Slesvigholstenernes Øine at anse som fj en dtlige(!) Foranstalt-
ninger eller et Slags Fredsbrud fra dansk Side; og da denne Betragt-
ningsmaade var vor Regjering velbekjendt, maa Grunden til dens
Passivitet udentvivl søges deri, at den har frygtet for ved Foran-
staltninger af den Art at fremkalde Insurrectioaens Udhrad.
Martsdagene 1348 i Kjøbenhavn. 193
af den gamle Skole y og da disse ei kuDde gjøre det , til
Mændene af deo nye Skole^ dog. saaledes, at han tog halvt
af hver. Det kan gjerne indrømmes, at den i dette ØiebUk
af Folkelederne repræsenterede Folkevillie bavde Magt over
Regjeringen ; men ved Siden heraf maa fastholdes, at Landets
Fyrste virkeligen vilde det Samme, der her fremtraadte som
FolkeviiUeM.
Fra Slesvigholstenernes Side blev gjort gjældende, at
den ved Kongens Svar foreskrevne Forandring i de hidtil
bestaaende Forbold var en Statsomvæltning, et Statscoup.
Bet var et Overgreb, sagde man, som den ene Deel af
Honarchiet udøver mod den anden; man kan ikke forlange,
at Folket i Hertugdømmerne, uden selv at blive hørt, skal
nnderkaste sig den kjøbenhavnske Befolknings Yillie; Kongen
har overhovedet ikke Ret til at paaoctroyere hertugdøm-
merne nye Statsforhold ; Kongen har eensidigen tilintetgjort
<ien mellem Hertugdømmerne gjennem Aarhundreder be-
staaende Forbindelse og brudt sit for kort siden givne Løfte,
at den Forfatning, han agtede at give (ifølge Rescr, af 28
Januar), ikke skulde forandre Noget i den Forbindelse, som
bestod mellem Slesvig og Holsteen (jfr. Bekg. 18 Sept.
1846, i ny Coll. Tid. S. 769). Hidtil havde man ikke
^jendt andre Befalinger og Tilkjendegivelser af den Art
6Qd saadanne, der vare contrasignerede af Præsidenten i
slesv.-holst.-lauenb. Gancellle; men nu forelaae et i alle
l^orhold dybt indgribende, det hidtil lovligt Bestaaende væ-
sentligt forandrende Magtsprog, som kun var contrasigneret
af en kongerigsk Minister, og udgaaet fra et Ministerium,
hvori ikke en eneste Mand fra Hertugdømmerne havde Sæde.
Støttet paa disse og lignende Betragtninger søgte man fra
^} Sammenlign hermed Geheimeraad Bangs Yttringer oyenforS. 118-1 19.
Hi«t. TIdMkr. 3 R. VI. t3
194 O. Muller.
tydsk Side at give Sagen det Udseende, at Insarrectionen
kun var et berettiget Nødværge eller et nødvendigt Selv-
forsvar for truede Rettigheder.
Undersøger .man nu nærmere Indholdet af det kgl. Svar,
vil det findes, at Bolsteen faaer Alt bevilget, ja endog mere
end det har forlangt; Slesvig beholder de samme Goder,
men kun som en Bestanddeel af Danmark, til hvilket det
havde henhørt i Aarhundreder, og fra hvilket Ingen havde
tænkt paa at skUte det før i 1830. Kun Forbindelsen
mellem Holsteen og Slesvig, denne Forbindelses Vedblivea
og yderligere Befæstelse, — men det var rigtignok det
kjæreste , det meest magtpaaliggende Ønske — bliver
nægtet^). En saadan Sønderriveise af bestaaende Forhold
vilde neppe heller fra dansk Side have ladet sig retfærdig-
gjøre, naar det ikke havde ligget i Baggrunden, hvad der
ei kunde være skjult for Nogen , at det var Partiets
Hensigt, idet man ansaae Bolsteens Fraskillelse som giveD,
ved Bjæip af dettes Forbindelse med Slesvig at løsrive
ogsaa Slesvig fra Danmark. Thi den Kjendsgjerning vil
man ikke kuune udslette af Qistorien, at det var en for-
længst fattet Plan i Hertugdømmerne, ved Vold og Magt,
hvis det ei kunde skee godvilligt, at skille sig fra den
danske Stat^).
') At Kongen nægtede at lade Slesvig optage i det tydske Forband,
kan naturligviis el kaldes noget Overgreb. Forøvrigt indsaae man
endog paa vore Fjenders Side , at Kongen ei godvUIigen Ilande
Indrømme dette. Prindsen af Noer siger saaledes i sine aAuf-
zeichnungen aus dem Jahren 1848— 50* , at den danske Regjering
• selbstverståndlich* ikke kunde gaae ind paa denne Fordring (og
paa Fordringen om Folkevæbning), S. 44. Ved at gjøre en saadan
Concession, siger Forf., vilde Regjeringen have underskrevet sin
egen Dødsdom.
^) Ved Siden heraf bør vi indrømme, at der ogsaa har været Feil og
Misgreb paa vor Side. Overhovedet er det urimeligt at antage, at
Martsdagene 1848 i Kjøbenhavn. 195
Et aDdet Spørgsmaal, som ofte blev opkastet, er det,
om det var klogt, om det var politisk rigtigt, at udtale sig
saa afgjørende som ved KoDgens Svar af 24de Marts. Da
jeg imidlertid -ikke her kan citere nogen kongerigsk For-
fatter, maa jeg indskrænke mig til at referere slesvigske
Ddtalelser.
Den forhen nævnte Forfatter E. v. Lobedanz skriver
saaledes i sin Dagbog under 24de Marts: «Meiner Ansicht
nach hatte der Konig sagen mQszen: geht ruhig nach
Bause und wartet, es soli nichts geschehen ohne reifllicher
Deberlegung; Wir wollen die Provinzialstånde berufen und
ihre Meinung horen.«
Mærkelige ere især følgende Yttringer af Laurids Skau i
hans, i October 1848 udgivne Brochure: Bvorvidt ere vi
komme? — « Ministeriet gjorde i det Hele et godt Indtryk
paa den dansktalende Befolkning; men da vi læste Svaret
til den siesvig - holsteenske Deputation , bleve flere af os,
og navnlig jeg selv , uvilkaarlig ængstelige ; thi det var
positivt, medens det kunde have været negativt, og deri
ligger det første Misgreb af det nærværende Ministerium,
hvoraf baade de følgende ulykkelige Begivenheder og Mi-
nisteriets senere, formeentlig mindre heldige Forholdsregler
Uot ere ligefremme Consequentser. Dette positive Svar
var vel ærligt, men ikke særdeles klogt under de givne
forhold; thi man gav Oprørerne et Agitationsmiddel iHæn-^
derne , som de godt forstode at benytte , og hvorved de
^ene vandt deres bestemte Holdning , og aabnede tillige
Veien for Tydskland til Intervention. Havde man derimod
paa Slesvigholstenernes Andragende om Slesvigs Indlem -
der i en saa lang og haardnakket Strid som den mellem Danmark
og SiesYighol Steen kun skulde have Tæret Uret paa den ene Side.
13'
196 O. Muller.
nielse i d€t tydske Forbund blot givet det Svar, som man
i Hertagdømmeme i saa mange Aar havde været fortrolig
med, »dasz auf diese Bitte nicht einzugehen 8ei» , saa
havde enhver Undskyldning for Indblanding fra Tydsklands
Side været afskaaret, og vi staaet ulige bedre ligeoverfor
Udiandet.. S. 9—10.
Endelig yttrer Advocat Blaunfeldt sig saaledes med.
November 1848 i Brochuren: Danmarks Haab, eller hvad
kan og bør Danmark gjøre? — <tHeri (i Kongens Svar) var
Slesvigs Adskillelse fra Holsteen udtalt; det var en Tilintet-
gjørelse af selve Slesvigholsteinismen. Var dette blevet
udtalt nogle Aar iforveien, da havde Sagen let ladet sig
realisere; men i det Øieblik da det skete var det vist ikke
Beviis paa diplomatisk Talent; thi det var at give Fjenden
Vaaben i Hænderne, idet man derved tilintetgjorde en For-
bindelse, som Christian den Ottende ved to høitidelige Er-
klæringer i Aaret 1846 og Frederik den Syvende otte Dage
efter sin Thronbestigelse havde udtalt som bestaaende, en
Forbindelse, der af hele Tydskland blev anseet som eo
Ret for Slesvigs og Holsteens Beboere*. — «Det nye Mi-
nisterium kaster 40 Millioner Tydskere Stridshandsken for
Fødderne; men det har vist ikke gjort det uden Overlæg,
det maa jo kjende Forholdene her og i Tydskland. » S. 1 2-13.
Men selv om det antages, at vor Sag havde været stillet
bedre ved et Svar som oven antydet, maa det paa den anden
Side ikke glemmes, at Insurrectionens Udbrud ei derved
var blevet forhindret, eftersom den allerede var i Gang
inden Kongens Svar ankom, hvilket først skete den 26de
om Morgenen Kl. 6 , da Dampskibet med Deputationen
ombord ankom til Kiel — opholdt med Villie, som det
sagdes fra tydsk Side, for at forhale Bevægelsens Udbrud.
Den provisoriske Regjering havde allerede constitueret sig
Martsdagene 1848 i Kjøbenhavn. 197
iVatten mellem åen 23de og 24cle, den 24de om Morgenen
t))ev sammes Proclamation høitidelig oplæst paa Torvet
i Kiel, samme Dag overrumpledes Rendsborg Fæstning
9. s. V. Forøvrigl er det omtvisteligt, om Insurreclionen
maa ansees som udbrudt den 18de, da Rendsborgermødet
afholdtes, eller den 23de, da Efterretningen om den forandrede
Sagernes Stilling ankom til Hertugdømmerne. I senere tydske
Skrifter^), i hvilke man mere end tidligere er nødsaget til
at følge Sandheden, betegnes i Almindelighed den 18de
.Marts som «Tag der Erheiiunga.
Den 24de Marts 1868.
\) See bl. A. Denkvurdigkeiten zur neuesten schlesw. helst. Geschichte,
Too Luders, Stuttgart 1851, I. S. 13. Geschichte der letzen 40
Jahren, von W. Menzel, Stuttgart 1859, li. S. 213. Schleswighol-
steinische Erinnerungen aus den Jahren 1848 — 1850, von Otto
Fock, Leipzig 1863, S. 61.
1
Brev om Martsda^ene 1848
til Redaktøren af historisk Tidsskrift
fra trit LeimaM.
Ue har anmodet mig om nogle OplysDinger vedkommende
Dannelsen af Martsministeriet, navnlig om Baron Carl
Scheel-Plessens Forhold til samme og til dets første poli-
tiske Handling, Besvarelsen af de slesvig-holstenske Ud-
sendinges Andragende. Idet jeg med Fornøielse skal med-
dele, hvad der derom er kommet til min Kundskab og
bevaret i min Erindring, skal jeg slutte mine Bemærkninger
til den i Tidsskriftets VI Binds 1ste Hefte optagne Beret-
ning af afdøde Geheimeraad Bang.
Saavidt jeg kan kontrollere denne Beretning, er den
korrekt. Navnlig er det rigtigt, at jeg krympede mig ved
at sætte mit Navn under den besynderlige Erklæring, Bang
om Morgenen den 22de Marts paa Professor Schouws Bo-
pæl i den botaniske Have forelagde mig og flere af mine
politiske Venner. Man vil finde det naturligt, at jeg bavde
stor Betænkelighed ved det foreløbige Triumvirat, som
efter Ordlyden vel kun skulde indsættes til at besørge de
løbende Regjeringsforretninger, men dog uundgaaelig vilde
komme ind paa at underhandle med Oprørets Udsendinge,
hvorfor denne Betænkelighed ikke kunde fjernes ved Bangs
firev om Martsdagene 1848. 199
YttriDger om, at Intet skulde blive afgjort uden vort Minde.
Tvertimod kunde dette kun forøge det Mislige i, at Kongen
skulde behøve nogle Privatmænds Billigelse til Valget af
sine Raadgivere; thi ber var ikke Tale om underhaanden
at sikkre sig visse Personers Understøttelse eller ialtfald
deres Passivitet, men om et Aktstykke, der var bestemt
tli offentligt Brug. Jeg underskrev derfor kun, fardi det
vilde have været uforsvarligt at bevirke nogen Adskillelse
imellem Folkemeningens Ledere, hvilket under de daværende
Forhold let kunde have medført et Brud af det Sammen-
hold i selve Folket, der var det af alt meest Fornødne.
Derimod havde hverken jeg eller nogen af mine Venner
mindste Tvivl om, at det var vor Pligt at følge Kongens
Kald, som Bang snart derefter overbragte o&, hvor uventet
end denne Tingenes Vending var og hvor tungt et Ansvar
^el end lagde paa vore Skuldre.
Da vi henad Middagstiden (den 22de Marts) ankom
paa Slottet, modtoges vi af Kammerherre Oxholm, der
førte os enkeltviis ind til Grev Vilhelm Moltke, som havde
paataget sig Dannelsen af et nyt Ministerium. Da han op-
fordrede mig til at indtræde i samme, spurgte jeg natur-
ligviis om Programmet og om Sammensætningen. Det
første Spørjgsmaal besvarede han ved uden Forbehold at
acceptere de af det store Borgermøde den 20de Marts
tagne Beslutninger. Med Hensyn til det andet Spørgsmaal,
foreviste han mig en Liste, hvorpaa der fandtes opført:
Grev Moltke som Finantsminister og Marineminister ad
interim , Bardenfleth Justitsminister , Oxholm Udenrigs-
niiolster, Monrad Kultusminister, Knuth Præsident i Rente-
kammeret, Hvidt og jeg Ministere uden Portefeuille.
Da Tscherning var kaldet op til Slottet tilligemed os
Andre, lagde jeg ingen Vægt paa, at han endnu ikke var
900 Orla LehmanD.
opført som KrigsmiDister, og jeg nøledes derfor med at
bemærke, at hans Optagelse natarligYiis var Betingelse
for min Indtræden. Det var laltfald ikke Moltke, fra h?em
der i saa Henseende vilde komme Vanskelighed ; men naar
man erindrer, i hvilken Grad ifølge det System, hvori Kongen
var opdragen, Militairetaten hos os, som andetsteds, betrag-
tedes som Fyrsternes og deres Omgivelsers særlige Domæne,
vil man forstaae, at Tschernings Udnævnelse maatte koste han
størst Selvfornægtelse, især da man for samme ikke kunde
paaberaabe sig noget almindeligt Ønske hos selve Armeen.
Imidlertid bragte Moltke efter nogle Forhandlinger Kongens
Samtykke ikke blot til hans Udnævnelse, men ogsaa til det
af ham stillede Vilkaar, at hans Indstillinger skulde tages
tilfølge, saalænge Kongen ikke fandt Anledning til at af-
skedige ham — ja endog til det af ham udtrykkelig tagne
Forbehold, naarsomhelst at kunne afskedige Prinds Ferdi-
nand fra Generalkonmiandoen for Øerne, hvilket han fast-
holdt, ikke fordi han agtede at gjøre nogen Foraodring i
denne dengang lidet vigtige Post, men fordi han vilde
have et tydeligt Beviis paa, at Systemsforandringen var bleven
forstaaet og vilde blive respekteret i sit hele Omfang.
Da jeg naturligviis ikke vilde gjøre flere Vanskelig-
heder, end høist nødvendigt, gjorde jeg ingen Bemærkning
om, at Clausen savnedes paa Listen. Da Hvidt senere
vilde paatale dette, sagde jeg til ham, at vore fælles An*
skuelser allerede vare tilstrækkeligen repræsenterede i Mi-
nisteriet, men at vi naturligviis hurtig vilde være opslidte,
og at det da var godt at have Clausen «i Behold*. Her-
med beroligede ogsaa Hvidt sig, og Tiden viste, at vi
havde havt Ret.
At Moltke ikke i mange . Dage vilde kunne vedblive at
staae som Marineminister, var saa indlysende, at jeg ikl^e
Brev om Martsdageoe 1848. , 201
fandt Anledning til at foregribe, hvad Fremtiden utvivlsomt
vilde bringe. Det er bekjendt, at Marinens Initiativ snart
iiUørie Ministeriet den rette Mand i Zahrtmann, som i
loyal Samarbeiden med Krigsministeren med stor Dygtighed
udførte sin Gjerning.
Som man har seet, fandtes heller ikke Bluhraes Navn
paa Listen, og det er mig ubekjendt, om han har været
kaldet, eller, som det fortaltes, tiifældigen var kommen
tilstede. Men hvis min Mening dengang var bleven æsket,
vilde jeg — eflerat Programmet var fastslaaet og dets
Gjennemførelse sikkrat ved en tilstrækkelig, af Folke-
meningen støttet Repræsentation i Regjeringen — have
betragtet det som heldigt, at et saa betydningsfuldt Medlem
af det gamle Regjeringspersonale tiltraadte samme. Hvad
de daværende Forhold krævede, var et Koalitionsministerium,
&Qm kunde betegne og bevirke Overgangen fra det Gamle
til det Nye, og det var netop Martsministeriets Styrke,
^H^i ikke var et kompakt og eensartet Ministerium, men
ligesom en foreløbig lille Rigsdag, hvori hele Folket kunde
finde et Udtryk og en Borgen for sine forskjellige beret-
tigede Meninger. For Sammenhold og Enhed vilde nok
Begivenhederne sørge — ialtfald indtil videre. Derfor var
dette Ministerium, som Bærer af og Sindbillede paa Folkets
Endrægtighed, ^stærkt, indtil den virkelige Folkerepræsen-
^tion var kommen sammen; derfor var dets Mission
tilende, da dette skete.
Medens jeg saaledes ingen Bemærkning gjorde med
Hensyn til Listens Ufuldstændighed — ene med Undtagelse
Af det lidet nødvendige Forbehold om Tscherning — an-
saae jeg det for Pligt, strax at gjøre bestemt Indsigelse
imod, at Oxholm skulde være det nye Systems Udtryk og
Forsvar ligeoverfor Udlandet. Efterat have hørt mine kort
302 • Orla Lehmann.
antydede Grunde, gik Moltke ind til Kongen, og vendte
snart derefter tilbage med det Tilbud til mig, selv at over-
tage Udenrigsministeriet. Jeg kunde naturligviis ikke und-
slaae mig for — som det hedder — «at tage Konseqvent-
8erne» af hvad jeg havde gjort; men medens Grev Moltke
forhandlede med de andre tilkaldte Herrer, havde jeg Tid til
at overveie Sagen, og Resultatet deraf blev, at jeg foreslog
ham at overdrage Udenrigsministeriet til Grev Knuth, sol
i det Øieblik var paa Veien fra Sorø til Ejøbenhavn. Af
let forklarlige, baade politiske og personlige Grunde, mod
tog Moltke dette Tilbud med stor Tilfredsstillelse , og da
ban ikke vilde samtykke i, at jeg traadte heelt tilbage,
skjøndt jeg forestillede ham , at jeg maaskee kunde gjøre
mere Nytte udenfor, end i Regjeringen, blev jeg saaledes
Minister uden Portefeuille.
Efterat saaledes dét Fornødne var bragt i Rigtighed,
stededes vi enkeltviis til Audiens hos Rougen, hvis rolige
og milde Holdning kun kunde gjøre det gunstigste Ind-
tryk. I det sidste Øieblik, forinden Ministeriet skulde
konstitueres, gjorde Prlnds Ferdinand ham et kort Besøg,
men Qernede sig fra Statsraadets Veerelse, da man gjorde
ham opmærksom paa, at han indtog en for høi Stilling i
Staten, til at han kunde være ansvarlig. Derpaa traadte
Kongen ind, holdt en kort Tiltale, hvori han erklærede,
at han hermed udnævnte os til sit ansvarlige Ministerium,
under Forsæde af Grev Moltke som Statsraadets Præsident.
Han betragtede fra nu af sig selv som konstitutionel Konge,
og agtede derfor kun at møde i Statsraadet, naar han dertil
indbødes af dets Præsident. Efterat have afleveret det
fra Prindsen af Augustenborg modtagne Brev, hvorefter
Oprøret maatte betragtes som allerede udbrudt, trak Kon-
gen sig tilbage.
Brev om Martsdagene 1848. 203
Ved denne Akt vare tilstede Moltke, Bardenfleth, Tscher-
ning, Monrad, Hvidt og jeg (Enuth ankom først samme
Dags Aften), samt desuden Bluhmé og Baron Carl Plessen.
Hvilke Forhandlinger, der ere gaaede forud mellem denne
Sidste og Grev Moltke, veed jeg ikke, da af let forklarlige
Grunde ingen af os Andre følte Kald til at blande sig i
det vanskelige Spørgsmaal, hvorledes Kongen skulde for-
bjæipes til en Minister for sine Hertugdømmer. Der kan
imidlertid ingen Tvivl være om, at Moltke har meddeelt
ham, paa hvilket Grundlag hans Ministerium skulde dannes,
og at en saa skarpsindig Mand som Piessen, ogsaa uden
saadan Tillgendegivelse, maa have vidst dette. Faktum er
det ialtfald, at han modtog sin Udnævnelse til Medlem af
Martsministeriet paa samme Tid og paa samme Maade som
>i Andre, og at han derefter indtog sin Plads og deeltog i
FoThandlingerne, uden at fremsætte nogen Reservation eller
opstille nogen Betingelse. Ja, han var endog den afMarts-
mJDistrene, som tidligst traadte i Virksomhed, idet han
som Minister for Hertugdømmerne fremstillede den derfra
komne Deputation for Kongen, og foreslog denne det fore-
løbige Svar , som blev givet dem. Vel fremkom der
under Forhandlingerne Yttringer fra Plessen, som an-
tydede den Mulighed, at hans Forbliven ikke vilde blive
af lang Varighed. Jeg mindes saaledes, at da Monrad
efter Aftale med Hvidt, Tscherning og mig foreslog, at
Ministrene som saadanne ikke skulde have nogen Rang,
forbeholdt Plessen sig, hvis han forblev i Ministeriet, at
erholde den Rang, som hidtil havde været tillagt Præsi-
denten i det slesvig-holsten-lauenborgske Kancelli, — hvilket
vel hentyder til den — forøvrigt for alle ansvarlige Ministre
fælles Eventualitet, at de kunne komme i den Nødven-
%hed at indgive deres Dimission, men dog ogsaa forud-
304 Orla Lehmann.
sætter en tis Fortrolighed' med Tanken om den modsatte
Mulighed. laltfald betragtede og gererede han sig sonf
Minister, og da der i Statsraadets andet Møde blev anke^
OYer, at han uden dettes Vidende havde tilraadet Konge
strax at bevilge Begjæringen om Scheels (Scheles) Afske
digelse, gjorde han med stor Styrke gjældende, at det
hørte til hans Ministeriums Ressort, og at han maat
hævde den Myndighed, der var Betingelse for det denn
forbundne Ansvar. Jeg anfører disse Smaatræk, fordi
formeentlig betegne, hvoriedes Ple3sen selv opfattede si
Stilling i Ministeriet.
Uagtet Piessen havde modtaget Udnævnelsen til Minister
med Rundskab til Ministeriets Program og uden at opstiH«
nogen særlig Betingelse, var det dog naturligviis hans Ret
— efter hans særlige Stilling kan man gjerne sige haos
Pligt — at bestræbe sig for at bevirke en Forandring i
samme. Dette skete da ogsaa under den første orien-
terende Forhandling, som fandt Sted strax efter Ministeriets
Konstituering. Mogle af hans Udtalelser vare aabenbar kun
fremførte for Formens Skyld — saasom, at man kunde
indrømme en fælles slesvig-holstensk Forfatning, uden at
deraf med Nødvendighed fulgte Slesvigs Indlemmelse i det
tydske Forbund, eller at Eoogen for denne ene Gang og
uden Følge for Fremtiden kunde indrømme Sammenkal-
delsen af de holstenske og slesvigske Stænder til een For-
samling for at vedtage en Valglov, og at det da kunde
overlades til den derefter valgte slesvigske Forsamling at
afgjøre, om Slesvig skulde slutte sig til Holsten. Han lod
') At der ikke adstædtes nogen Bestalling for ham, hidrører fra, at
han alt var udtraadt d. 24de Marts, da Bestallingerne til os Andre
udfærdigedes i den sædvanlige Form gjennem det kongel daosiie
Kancelli.
Brev om Martsdagene 1848. 206
erfor ogsaa disse Antydninger falde, da Grev Moltke med
ilarhed og Styrke udviklede Nødvendigheden af at lade
loisten med fuld Frihed deeltage i den Udvikling , hvori
Pydskland nu befandt sig, og den deraf følgende Nødven-
lighed af at ophæve dets hidtilværende Forbindelse med
Slesvig. En alvorligere Karakteer fik Forhandlingen først,
da der saa blev Tale om Slesvigs Selvstændighed, og atter
ber var det især Moltke, som hævdede, at den europæiske
statsret ikke kjendte noget slesvigsk Rige, og at det var
amuligt for Kongen, o^ Folket frivillig at opgive Danmarks
&et. I denne Forhandling deeltoge alle IVIinistre, og det
erkjendtes, at baade de fra Fortiden arvede Forhold og
Europas hele nuværende Tilstand gjorde det nødvendigt
<tt give Slesvigs provindsielle Selvstændighed en saa viid
^Udstrækning, som Opretholdelsen af dets statsretlige Een-
^ed med Kongeriget tillod. Her var altsaa et elastisk For-
^olå^ hvorom Underhandlingerne maatte dreie sig, hvis det
overhovedet endnu var muligt at komme ind paa Under-
bandlinger.
Da jeg var personlig bekjendt med Deputationens
tvende betydeligste Mænd, de forhenværende «Nyholstenere»
Ohlshausen og Clausen, og tillige med den Familie, i hvis
Huus de havde fundet en gjæstfri og tryg Modtagelse,
havde jeg flere • Samtaler med dem. Da de ved deres An-
komst havde erfaret, hvilken Forandring der var foregaaet
i Bjøbenhavn, havde de strax indseet, at her ikke var
Noget for dem at udrette, og ligefuldt at skulle spille
Komedien til Ende, faldt dem saa meget haardere, som en
af Grundene til deres Afsendelse rimeligviis var den , at
skaffe Demokraternes tvende kløgtige og energiske Førere
af Veien i det afgjørende Øieblik , da Beseler og Revent-
low-Preetz skulde bemægtige sig Regjeringen. Hvis Tin-
206 Orla Lehmann.
gene ikke alt vare komne saa \idt, at al Underhandling \{
Grunden var unyttig, vilde vor, og navnlig min, StilliD^^
ligeoverfor disse tvende Underhandlere have været gunstig;^
thi det var vort fælles Program fra en tidligere Tid, som^
nu havde seiret i Kjøbenhavn, og den uforbeholdne XwetA
kjendelse og uhindredede Udvikling af Bolstens Tydskhe
og den lovlige Gjennemførelse af fuld demokratisk Frih
vilde selv uden Slesvig have været et fristende Tilbud
Holstenerne, med Undtagelse af Ridderskabet og Augustei
borgerne og disses svorne Tilhæng. Men desværre v
den Tid, da der maaskee kunde være opnaaet en Ove
eenskomst paa dette Grundlag, gaaet ubenyttet hen, og d
var nu ikke en Basis for Underhandling, men et Uitimatuffif
Deputationen overbragte.
imidlertid skulde Deputationen have et Svar paa deis
Andragende , som forresten kun bestod i de punktviis op-
stillede Fordringer. Efterat disse den 23de Marts vare op-
læste for KoDgeu og skriftlig overleverede til Plessen, fore-
lagde denne dem i det derefter afholdte Statsraad. Ber
gjentog sig nu Diskussionen fra den foregaaende Dag, i
hvilken nu ogsaa Grev Knuth deeltog, og endte med en
kort og klar Resume af Grev Mollke, som ganske stemmer
overeens med det Dagen derefter afgivne Svar;, hvorhos
han fremhævede, at Svaret ikke blot burde være negatM,
men aabent Indrømme, hvad der kunde indrømmes, og be-
stemt afslaae, hvad Regjeringen ikke kunde gaae ind paa.
Formiddagsmødet endte med, at Plessen paatog sig at af-
fatte Udkastet til et Svar, hvorom han erklærede at \iH^
raadføre sig med den Deputerede i Generaltoldkamre';
Etatsraad Fracke, som han havde udseet til som Præsident
i den siesvig- holstWske Regjering paa Gottorp at lede de
videre Forhandlinger, og med den Deputerede i det slesvig-
Brev om Martsdagene 1848. 207
Isten-lauenborgske Kanceili, Etatsraad Warnstedt, men ikke
id Deputationen eller Doget af dens Medlemmer. Det var
setig ikke heldigt, at det var ham, som skulde være Mini-*
riels Ordfører ved denne dels første Fremtræden, og
iledes indvie den nye Politik, som for Fremtiden skulde
le Danmarks Skjæbne; men da her var Spørgsmaal om
året paa et Andragende, som vel i Virkeligheden var en
igserklæring fra Hertugdømmerne til Kongeriget, men i
rmen dog fremtraadte som et Andragende til Kongen fra
Hues tydske Undersaatter , var det en uundgaaelig Følge
den hele Situation, at det var Ministeren for Hertug-
mmerne, som her maatte fremtræde som Regjeringens
rgan.
i det samme Dags Aften afholdte Statsraadsmøde op-
i^sle da Plessen sit Udkast. Da flere af de andre Ministre
^^tutærkt medtagne, deels af foregaaende Nattevaagen,
deeisaf en overvældende Mængde af vigtige Forretninger, var
liet især mig , hvem denne uhyggelige Forhandling tilfaldt,
fer krævede stor Aarvaagenhed ligeoverfor Udkastets Ude-
adelser og Tvetydigheder, og stor Forsigtighed, for at ikke
^^ løse Baand, som knyttede Plessen til Ministeriet og
laaledes — ialtfald foreløbigen — forskaffede Kongen en
llinisler for Hertugdømmerne, skulde briste. Desuagtet er
iet mig ikke muligt om dette Aktstykke , som ikke kom
^^ af Plessens Haand, at sige Andet, end at det i Formen
^^^ holdt i en forskruet Kancellistiil , der kun lidet sva-
jede til Tidens hele Aand og Tone, og at det, efterat
%Ie Forandringer og Tilsætninger med stort Besvær vare
''^^te ind i samme, stemmede overeens med hvad der var
"'fivet vedtaget af Ministeriet, om det end var et kummerligt
H forpiint Udtryk for samme. Derimod tør jeg med den
^^^fste Bestemthed paastaae, at deri ikke indførtes noget,
^08 Orla LebmaDD.
hvorimod Plessen gjorde Indsigelse, og al der fra hans SM
ikke fremkom den mindste Antydning af, at han iindt
disse Omstændigheder ikke længere kunde paatage 8|
det Ansvar, paa hvilket han var gaaet ind. Han baH
i sin Koncept egenhændigen indført de Rettelser og H
følelser, hvorom vi vare blevne enige, og vi skiltes ad ||
paa Natten, om end lidet opbyggede af hinanden, dog
at der fra nogen Side var faldet noget ubehageligt,
sige heftigt Ord, og med den udtrykkelige Aftale, at
næste Dag, da Deputationen skulde modtage Kongens S
vilde medbringe dette i en dertil skikket Form.
Da jeg den næste Formiddag til den berammede
indfandt mig paa Støttet, var Deputationen alt tilstede,
jeg vexlede i Forbigaaende nogle ligegyldige Ord med Obli^
hausen. Grev Moltke meddelte os da, at han af Bani
Plessen havde modtaget Undderretning om, at han roaatte
træde tilbage fra det af ham foreløbigen overtagne Bvenr;
men med Plessen var ogsaa det Aftenen forinden af Stattf
raadet vedtagne Svar forsvundet. Medens vi ventede derpaa^
saae vi Slotspladsen mere og -mere fyldes af Mennesker,;
som vistnok forholdt sig fuldkommen rolige, men hlBnét
hvilke de senest ankomne Efterretninger, navnlig om de af
Ohlshausen mod hele det danske Folk offentlig udslyog6(i^
Forhaanelser, havde fremkaldt en meget opirret Stemniag'^
For at faae fat paa Svaret, blev der sendt Bud efter Plesseir
til Kancellibygningen og flere Steder i Byen, men udes bI
han fandtes, og da man troede at vide, hvilken Skriver
der pleiede at benyttes til vigtigere Afskrifter, blev ogsaa ban
eftersøgt, men forgjæves. Medens Tiden saaledes drog
ud, voxede Bevægelsen i Kjøbenhavn, og det besluttedes
derfor at opgive Deputationens personlige Fremstilling ^^^
Kongen, og derimod i al Stilhed at føre den til Gammel-
Brev om Martsdagene 1848. 209
n og derfra i Baad gjennem Havnen ud paa Dampskibet
la, som laae paa Rheden, klart til at afgaae til Kiel.
Det var under disse Omstændigheder at jeg blev op-
ret til at 3Jøre et nyt Udkast til et Svar. Jeg gik da
i et Sideværelse, hvor der fandtes Skrivematerialier,
fremkom meget snart derefter med en Koncept, som
jt saa udeelt Bifald, at Moltke strax tog den ind til
ugen, og bragte den tilbage med dennes Samtykke. Jeg
mig da til selv at reenskrive Svaret, saa godt jeg kunde,
(ned jeg foretog nogle smaa, reent stilistiske Rettelser.
d den underskrevne Reenskrift begav jeg mig over
iDmelholm til Baads ud paa Hekla, hvor Deputationens
lilemmer vare tilstede. Jeg oplæste Svaret for dem og
errakte samme med et Par af Situationen dikterede
ttedssord.
leg beklager, at Plessens Udkast rimeligviis aldrig vil
loouDe tilstede; men da jeg endnu er i Besiddelse af
Dio Koncept, meddeles den herved.
»
Antwort
ior. M. dea Ronigs an die achleswigholsteinische Deputation.
Anf Ihre AntrUge haben Wir Ihnen zu erdffnen:
'■ dasz Wir gesonnen sind Unserm Herzogthum Holstein, als
Bern selbståndigen deutscben Bundesstaate, eine aaf der Grund-
^e eines ausgedehnten Wahlrechts gebante, in Wabrheit fireie
lerfaBsuQg za gewåhren, worin namentlicb aucb Volksbewafifnung,
"resgfreiheit und Vereinsrecht ihre Geltung finden werden;
daez als Folge dessen Unser Herzogthum Holstein neben
ciner eignen Regierung und Militairverfassung auch getrennte
^JiMizen erhalten wird, sobald die gegenseitige Åuseinander-
^tzQng neben den andern Bedingungen einer Union mit DS,ne-
^^^^ und Schleswig festgestellt sind; <
aasz Wir Uns daneben den Bestrebungen fiir Errichtung
W»t. TldMkr. 3R. VI. 14
210 OiU Lehmaon.
eioes kraftigen ond Tolkstbomlieheii deatsehen PaiiamentB ofk
anseUieøMii werden;
da«z Wir Unser Henogtham Schleswig dem dentseki
Bunde einzuv^erleibeii, weder das Recht, næh die Macht, qo^
den Willen haben; dagegen die nnzertrennliche Terbindo^
Scbleswigs mit Danemark dnrch eine gemeinsame freie Vt
fassang kraftigen —
daneben aber Schleswigs Selbstandigkeit dnrch aasged
proyinzielle Institntionen , namentlich einen eigenen L
ond besondere Verwaltnng kraftig sehirmen woUen.
Zo^eich woUen Wir Ihnen bedeutea:
dasz es Unser emster Wonsch ist, in anfirichti^em
Terstaudnisse mit Unsem lieben nnd getrenen Uoterthi
Frieden nnd Freibeit in Unsem Landen zu granden,
' dasz wir es daneben als die helligste Pflicbt des legitinl
Fiirsten erkennen, die Herschaft des Gesetzes and die Aufirecii
haltnng des Landesfriedens mit aller Macbt zu scfaatzen.
Gegeben auf Unserm Schlosse Christiansborg den 24stei
Mårz 1848.
Frederik R.
i
W. xMoltke i
Conseilspråsideot |
Skjøndt dette Aktstykke bærer umiskjendelige Mærker,
af det stærke Tryk, hvorunder det blev til, troer jeg do
det maa betragtes som et Held, at Baron Plessen forskaa
nede det danske Folk for den Piinagtighed at skulle gjætte
sig til det Maal, hvortil dets Regjering skulde føre M
ud af hans Kancelli-Hieroglypher. Men om end selve Af-
fattelsen kun var et Øiebliks Værk, saa var dog Indholdet
Resultatet af mange foregaaende Aars Forhandlinger, saa-
ledes som de fyndigt vare udtalte i Beslutningerne af 2^*
Marts, og af grundige Overveielser i Statsraadet, s&aleåes
$om de kort og klart vare resumerede af dettes Præsident'
J
Brev om Martsdagene 1848. 211
N.
heller ikke Tonen var forfeilet, derfor borger den Een-
mmighed, hvormed det af saa ulige Elementer sam-
Dsatte Statsraad øieblikkelig vedtog Svaret, og hvor-
d senere hele Folket sluttede sig sammen. Dlpol-
Me Omsvøb og Tvetydigheder, under hvis Følger
inmark nu vaandede sig, svarede hverken til hin stærkt
ragede Tids tele Tænkesæt, eller til vore egne Anlig-
aders daværende Stilling. Slesvigholstenernes Andragende
re deres Ultimatum, som skulde besvares med et dansk
iiffiatum ; men i det Øieblik, da man drager Sværdet, op-
^r man ethvert Forsøg paa at overbevise eller at røre*
[Oprøret alt var udbrudt, vidste vi vel ikke, og endnu
bdre, at Preussen forud havde lovet det sin Understøt-
ke; men Ingen tvivlede om, at det var uundgaaeligt.
^ gjaldt der/or om , at konstatere for Efterverdenen og
w Europa, hvad der kunde være opnaaet paa lovlig og
Meli^ Maade, og at dette navnlig indbefattede alt, hvad
'«n lyske Revolution med mindste Skin af Ret kunde
Nre for Tyskland. Men fremfor alt gjaldt det at reise
let Banner, om hvilket det danske Folk kunde samle sig
il den foreslaaende Kamp , og ligesom Martsministeriet i
io ferste høitidelige Udtalelse til den grundlovgivende
figsforsamling henviste til dette Svar som sit Program,
galedes er det for den deri udtalte Politik, at det danske
Folk har ført en treaarig Krig.
Den 15de Marts 1868.
ir
212
Nogle Anmærkninger til den store q(
diske Krigs Historie.
Meddeelte af Professor Dr. f . S^em«
I.
1 et af mine første Bidrag til den historiske Forei
Tidskrift har jeg fremhævet den Maade, hvorpaa Polakkc
under Kong Frederik den Tredies Regjering, da Gzarnij
i Aaret 1658 tilbagetog Als fra de Svenske, eskadroi
svemmede over Alssund^) — et Foretagende, der ful(
af større Held, men ikke viste mindre Kjipkhed end
Dødsforagt, hvormed hiin nyere Eskadron af polske Gi
laodsenerer, som Napoleon havde befalet at svemme oi
M Polakkerne i Danmark. Historisk Tidskrift. TredieBind. S. 293-31
Med Passeks Skildring af Polakkernes Tog til Danmark under Ho
Frederik den Tredies Regjering kunde en senere fremkom
Fremstilling af det samme Tog fortjene at sammenlignes, nemi
den Fremstilling, der findes i de -Erindringer om Begivenliede
fra Aaret 1646 til Aaret 1667, udgivne efter et samtidigt Haandskril
opbevaret paa Slottet Podhorec«, som na foreligge fråVladisIav
Vaabenfælle i Voivoden af Krakau, Markgrev Myszkovskis pantsi
klædte Rytterfane. (Pami^tniki Losia towarzysza cbor%gwi pancer
l^iadyF^awa margrabi Myszkowskiego wojewody krakovskieg^
obejmuj^ce wydarzenia od r. 1646 do 1667, z r^kopismu wspo^czes
nego w zamku podhoreckim, wydane. Krakow. 1858. str. 33—^7]
Medens Passek kun lader tre polske Rytterfaner svemme over Ais
sund, dengang Als blev erobret den t4de December 1658, anførei
Los derimod fire,, særskilt nævnte polske Kosakfaner som deel
tagende i Overgangen, og desnden hundrede Semener, hoodred'
Walacher, samt to hundrede Dragoner. Sundet, hedder det bos
ham, var saa bredt, at en god Bøsse neppe kunde naae til den
anden Side, og Kulden saa stærk, at Hestene efter OvergaDgen
vare som pantsrede med lis (str. 35—36).
Nogle Anmærkninger til den store nordiske Krigs Historie. 213
afloden, i Aaret 1812 omkom i dennes Strøm, idet
iruknende Ryttere vendte det sidste Blik til Keiseren
Flodbredden og endnu engang istemte deres «Vivé
ipereur» I *).
I den danske Krigshistorie under Kong Frederik den
rdes Regjering træffer, man et Exempel paa, hvorledes
it under andre Forhold har vidst at lade en Deel af det
ske Ryiteries Beste ved Svømning tilbagelægge en*
DU langt større Strækning, nemlig den hele Indgang til
mundet, som Pontanus har givet Navn af «det danske
tespont»^). Det er kun et Sagn, at man i Oldtiden, da
Ulstoire de Napoleon et de la grande armée pendant Tannée t812.
Par le General comte de Ségur. Livr. IV, chap. 2. Dbuxiéme
edition. Paris. 1825. I, 148—149. At Kosakkerne paa deres
svømmende Heste sætte over Ruslands største Floder, bemærkes
HosBendz, Huuspattedyrenes Bygning og Liv. Kjøbenh. 1858. S. 98-99.
^B Stedet hos Adam af Bremen LIV, c. 71, der efter Lappenbergs
{Recension lyder saaledes: ^Est autem brevls trajectus Baltici marls
apud Halsinburg, in qao loco Seland a Sconia videri possit* (Adami
Gesta Hammaburgensis Ecclesiæ Pontificum. Ex Monum. Germ.
Histor. recudi feeit G. H. Pertz. Hannoveræ. 1846. p. 77t) følede
Pontanus denne Anmærkning: •Viderl posse nihil est certius,
cam y'ix ultra semimiliare, cujusmodi fere inter HellesponU Aby-
dom et Sestum est interstitium , quod est ortam versus, sese ex-
pandat, quod vero contra meridiem est duorum propemodum
iniUarium intercapedinem håbet, qua præsertiro insula Huena
occurrit. Ut ita freti has augustias si quis Hellespcnti Daniel
^<icet, nihil abs re dixerlt. Ejusdem, vero, Huenam versus, dllata-
tio veluti Fropontia quædam haberi potest. Nec mtnor ibl quam
in Botpwro Thraciæ piscatio est etc* (Rerum Danicarum Historiæ
libris X unoque tomo usque ad domum Oldenburgicam deducta.
Aothore Joh. Isacio Pontano, Regio Hlstorlographo. Accedit Chronl-
Sraphica Regn i Daniæ tractusque elus univers! borealis Urbiumque
descriptio eodem Authore. Amsteiodami. Anno 1631. fol. p. 726).
U Navnet Johan Isaksen ^Pontanw maa forklares 1 Overeeosslem-
meUe med den Maade, hvorpaa Forfatteren her nævner •Pcmfti« et
^roponiU Danica* , har jeg allerede fremhævet 1 en Anmærkning
^l N. M. Petersens. Bidrag til den danske Literaturs Historie.
Udgivet af den danske historiske Forening. III, 707.
^
214
Harald BiJdetaods talrige Flaade naaede fra den ene R
til den anden, har kunnet gaae fra Sjslland til Sk»
som paa en Bro ^), iun et Sagn, at man dengang paa 9
bene kunde gaae over Sundet paa den samme Maade, bi
paa Perserne fordum gik over Bospborus og HeUespon
paa de Skibsbroer, som Darius eller Xerxes ber ha
ladet danne ; men det er mere end et Sagn, det er et
storisk Faktum, at man engang, ved at lade en
danske Beste svønune over hele det ■ danske Helles
bar frelst dem fra at falde i Fjendebaand. Og dog er
roedens Alssuod ved Sonderborg kun har en Breåc
285 Alen — Belsingborgs nordre Brohoved fjernet
Helsingørs østre Brohoved ved en Afstand af 7095 Åle
selv til Kronborg-Pynten udgjør Afstanden fra Helsingb
nordre Brohoved ikke mindre end 6425 Alen.
Den tilsigtede Begivenhed fandt Sted, da en dai
Bær sidste Gang havde betraadt Skaanes Grand, deog;
Kampens Løsen havde været «nu eller aldrig* '), nien
den findes Intet i de svenske Beskrivelser af Nordb
(Konung Carl den XII*" Bistoria), Loenbom (Grefwe Ma
M Igftur frequens Danica classe pelagus Sialandiam Scaniæ ve
intersito ponte committere Yidebator. Quas quidem provincias
termeare cupientibus confertissimo Davium globo pedestre cc
pendinm exhibebat. Saxonis Grammatici Historia danica 1- ]
Rec. P. E. Muller A J. M. Velschow. Hanniæ. 1839—58. I 3
») Efter en OpRivelse fra det Kongelige Søkaart-Arkiv. Tycho B^
gkal allerede have bemærket, at Bredden mellem HeJsin?^'"
Helsingborgs Skibsbroer udgjorde 7950 lybske Alen, og dennej
givelse stemmer paa faa Alen nær overeens med den Opmaali
som Kong Frederik den Anden i Aaret 1585 lod foretage o
Isen, og hvorefter Afstanden, i det samme, dengang anven
lybske Maal, vilde udgjøre 7974 Alen. Jvfr. H. O. Scheel. Alminde
Udkast af Krigens Skueplads, som Indledning til Kong Frederik
Krigshistorie. Kjøbenhavn. 1785. 4«. S. 197—198.
•) Jvfr. »Skaanes politiske og nationale Forening med Slesvig« J ^^
• Historiske Studier. (Kbhvn. 1867—58). II, 132.
Nogle Aomsrkninger til dco store nordiske Krigs Historie. 215
enbocks Lefwerne), Lundblad (Carl XIFs Historia), Fryxell
ieråttelser ur svenska Historien), eller i de forskjellige
luldnnger af Helsiagborgslaget, der ere meddeelte hos Foliu
Idsingborgs Historia). Ogsaa Theatrum Eufopæum er i
NUie Henseende taus ^). Derimod kan man træffe hiio
icrkellge Svømning berørt i enkelte danske Optegnelser.
Saaledes hos Andreas Bojer. Det er bekjendt nok, at
te har gjort Kong Frederik den Fjerdes Historie til
istand for to forskjellige Bearbeidelser; en mindre
.af Hojer i Aaret 1732 dediceret til den dengang ni-
Kronprinds Frederik (Frederik den Femte) — , som
idler Kong Frederik den Fjerdes Historie i dens Heel-
I, og en større — Fortsættelse af et af den tidligere
loriograph C. H. Amthor paabegyndt Arbeide — , der
naaer til Aaret 1711. Den første blev trykt af Falck
[Aaret 1829, den anden foreligger kun i Haandskrift —
^jginalen i Gehelmearkivet, Afskrifter i det store kongelige
Kbliothek og i det Kielske Universitetsbibliothek. Det er
en Misforstaaelse , naar man stundom synes at an-
)j at den store Bearbeidelse, der uden Tvivl blev stand-
ved Frederik den Fjerdes Død og Hojers forandrede
ig, skulde have en langt større Værd end den mindre,
indtil Aaret 1711 er et af Hojer selv, ikke uden ad-
kUlige Forbedringer, forøget Uddrag af den større. Den
tørre Bearbeidelse maa, sammenlignet med den mindre,
lere sigfes at være bredere, end indholdsrigere^), om den
Ddog paa enkelte Punkter meddeler de omstændeligere
AerretniDger , der savnes i den anden. Dette Sidste
•) Theatri Europæi. XlXer Theil. S. 300—302.
>} Jyfr. WerJauff, Historiske Efterretninger om det store Kongelige
BlbJiotbek i Kjøbenhavn. Anden Udgave. Kblivn. 1844. S. 419.
21$ F. Schlern.
gjclder, bTad her skolde bemærkes , nmTiili^ med Bent
til FremstillingeD af Slaget Ted HelsiDgborg ^i.
Medens det saaiedes i den mindre Bearbeidelse
om Tilbagetoget fra Skaane siges, at •åe tUbagebleviie
noner, Magaziner, Heste og den tnnge Bagage i Forre
*) Deo større Bearbeidelse frembsTer alene, at den StiUios,
ved det af Eong Frederik deo Fjerde gjorte Besøg, Tør bkvet
trukket i Krigsraadet, var deo samme, som den »i den høi
Koog Cbristiao deo Femtes Tid* saa god befnodne Leirplads tæ
Helsingborg, hTor »det var bekjendt, at 20,000 Stcd ske i deo
rige Krig ikke havde ooderstaaet sig til at angribe 8,000 Nord
i denoe fordeelagtige Leir«; at Jøigen Rantzaa, der i Cbr.
Rereotlons Forfald havde overtaget Befaliogeo, opgav deone
I i Dg, forklares her ikke blot derved, at han, som den førs
den gamle danske Adel, der siden Aaret 1660 havde opnaaet On
befalingen over en dansk Bær, higede efter at betegne dette vd
en Seir i et stort og aabent Slag, men ogsaa deraf, at •Geoer^l
lientenanteo aitid havde tjent tilhest, og derfor hellere betjent
sig af Pallasken end af Spaden«; at det Resultat, hvortil onde
Kongens Nærværelse Generalerne vare komne, blev forandret lii a
slaae Leir en halv Miil fra Helsingborg, paa Veien til Kro]
og Fileborn, hidledes deraf, at Rantzao, for at sætte siti
Viliie igjennem, ogsaa havde indkaldt Brigadererne og Obersterni
til et nyt Krigsraad, og paa denne Maade vandt de fleste StemiDei
i Raadet til at være af sin Mening. 1 den større Beretning læses
at under Slaget var af hele den danske Hær kun een Batailloo a
det østersjællandske Regiment jned to og tredive Kanoner forbleven
tilbage i Staden Helsingborg, og kun i den omtales, hvorledes
da den saarede Rantzau om Aftenen havde ladet sig sst«
over til Helsingør, Dagen efter Slaget Generailieutenant Cour-
meillon ankom fra Kjøbenhavn, for at tage Forholdene i Ø'f^'
syn, og, saafremt der viste sig Mulighed til at holde Pladsen, at
overtage Befalingen.. Da et længere Forsvar havde viisl sig aDoa*
ligt, og Courmeillon allerede den 12te vendte tilbage til Kjøben-
havn, tilfaldt, som bekjendt, Styrelsen i de sidste Dage General
Devitz; i den større Beretning oplyses, at til den kraftige Maade,
hvorpaa det lykkedes denne, medens Indskibeisen gik for slg> ^^
holde Steenbuck tilbage, bidrog væsenlig de danske Kanoner, som
man havde plantet paa det gamle Taarn ved Helsingborg — Kårnan —
og som man ved Rømningen fornaglede ; det bliver ligeledes anført, at
det danske Krudtmagazin, som det lykkedes den sidste Qendtlig^
Bombe at ramme, og som da , med sine 3- til 4,000 Granater og
^ogle AnmærkDiDger til den store nordiske Krigs Historie. 217
!v fornaglet, ruineret, dræbt eller kastet i Søen* % sees
i derimod af den sterre, at ved Siden af hine Tusinder
danske Heste, der blev ihjelstukne paa Helsingborgs
;der og som der forpestede Luften, frelste dog en Deel af
danske Ryttere den 15de Marts deres Heste derved, at
i lige fra Helsingborg til Helsingør uafbrudt lode dem
ttmme bag ved Fartøierne, paa hvilke Tropperne tilbage-*
rtes, saa at man senere indsaa, at en stor Deel af de
38te, soni man havde dræbt i Helsingborg, paa denne
aade vilde have kunnet lade sig bevare^).
En Bekræftelse af Angivelsen i det Hojerske Haand-
irift forekommer i de Antegnelser til Frederik den Fjerdes
klorie, der efterlodes af Erik Torm, i sin Tid Kongens
'ivtjener, tilsidst EtatsraUd og Politimester i Kjøbenhavn.
Bomber, under en skrækkelig Larm sprang i Luften, havde været
iDbragt i Skolebygningen. Efter at man først havde overtalt sig
til at adkaste Magazinerne paa Gaden eller i Søen, til at dræbe
eller lamme Tusinder af Heste, og til at efterlade Kanonerne for-
naglede, udførtes Rømningen, under Beskyttelse af de danske
Fregatter, saaledes, at ikke en Eneste af seive^ Mandskabet gik
tabt. Den sidste Scene paa Broen ved Helsingborg, hvormed Dra-
maet sluttedes den 15de Marts, skildres saaledes: aDie letzteMann-
schaft bestand in einem Lieutenant mit 30 Mann von Leepelschen
Regiment, welche bey der aussersten Barrikade auf der Helsing-
borger Brucke postirt viraren, und wie selbige endlich auch ins
Fahrzeug getreten, sprungen der General-Major Dewitz und der
General-Adjutant Hvitfeld, #o die letzten in der ganzenArmee am
Lande waren, gielchfalss ins Both.»
^) Hojer, KoDig Friedrich des Vierten glorwnrdigsten Leben. Tondern
^ 1829. I, 192.
') Wle iffohl, da einige wenige ihre Pferde hinter den Fabrzengen her,
und bis nach Helsingor uberschwemmen liessen, man hinten nach
gemerckt hat, dass ein guter Theil der Pferde, der grossen Di-
stance ungeachtet, hatte koenen salviret werdeo. Es war dieser Ab-
ZQg nm so viei Anmerkangswurdiger, da es zwar dieseo Tag ziemllch
^tbelicbt Wetter war, inzwischen aber alles fast vor der Scbweden
^ogen und unter des Grafen Steenbock Gesicht ge«chahe. RIstorisehe
Beschreibung Konig Friedrich des Vierten. fol. VoLlV, {11, S.7S.
(^'y kgl. Samling Nr. 687).
X^i F ittnusoL
.r
llw ]*: ■: ■anchieRide fr& E^»«dinitaKa til MiliMfiw. M
ItsnåM'i^åif — «v csMt tti4, test jf 2J^ AMcSag«TLi
i^ir^^ 4e l«X'llaaM£ wHeste. Lmb iki« 1^« tflh^e«.'
Y<#m «sstay«r; Inortedes »de Hesic af EaiaPerict of j
t;>9it4é Beite, fooi Ulc vcbIkscs ift Iomm svimiiiiki
ki^rt ^y^^ b^rre i det |»a Gadene nAastede
i^/r;iiuiiMr.» mea id«t baD bcrwcr, h¥Ofledcs de fira
tj»4kotaM Tin', On»* og Torsdagea bleve aflieotede
Vnammi ofs F«rfer, firenluever han ndtnrkkelig, at »oi
Officeren Be^te sYømmedc Ted F«figcffae OTer Søen« ^^t
El tredie Vidnesbyrd i den samme Retning bar JH
trutte paa et Sted, bror man ikke let vilde s^e åei
iaret 1805 opboldt Kong GqsUt den Fjerde Adolf sig a
Tfd laof i det sjdlige Srerrig; ban besøgte Hreen, h^
* fnaa dengang paastod, at aldrig forben nogen svensk Kod^
bavde sat sin Fod, og lod ved samme Leilighed de i^
bidtU t Tøibuset i Mabnø opbevarede, gamle Faner, soi^
ysite brugte af den Bondehær, Magnns Steenbock havdej
bragt paa Benene, føre til Kirken i den Stad, ved hvilkei
Steenbock havde afgjort Skaanes Skjæbne \ I denne Anlec
ning meddeler Bladet « Dagen •, som beretter denne Fanernes^
Flyttelse, nogle Traditioner til Steenbocks Historie, og åer-
*) Muhmi Nye Samlinger til den danske Historie. Kjøbenh. 1792—179^
II, 8—1^. *
*; De deelte formodentlig senere Lod med de af Steenbocli tagne.
1 HeUlngborg Kirke ogsaa anbragte danske Faner, dengang disse.
efter hvad der berettes hos Folin (Helsingborgs Uistoria. Upsala.
IH61. 8, 48.0), af Frygt for den i Aaret 1808 imødesete fraa^A-
danske Landgang, paa Kong Gustav IV's Befaling maatte føres til
tttuckholm.
Nogle AnmærkniDger til den store nordiske Krigs Historie. 219^
indt denne, at da den danske Bestgarde havde havt sit
re Mandefald i Slaget ved Helsingborg, « svømmede
bkereos Hest med Paukerne paa, af egen Drift, over
Helsingør ^). »
n.
1 Aaret 1715 stod det sidste store Seslag i Østersøen
iOQ Svenskerne paa den ene Side og de Danske og
Imændene paa den anden. Det blev holdt den 8de Au-
ved Kysten af Rugen, hvor den fra Tyrkiet hjemkomne
Carl den Tolvte overværede det som Tilskuer. Sla-
tvorunder den svenske Flaade fertes af Admiral Grev
Sparre , den dansk-norske af Admiral Peder Råben,
rndte om Middagen og endte først efter Solens Ned-
, idet den svenske Flaade nu under Natten- til den
August fandt Leiligbed til at undvige.
Frederik LOtken, der som en af Officererne paa Or-
gsskibet « Nordstjernen* selv deeltog i Slaget, gjorde
krede i den nu trykte Deel af den Autobiographi, hvorpaa
begyndte i Aaret 1748, denne Bemærkning om Sven-
le og Slaget: «Vi saae dem endnu i Dagbrækningen
lile fra os, og havde vi forfulgt dem, vi havde lettelig
Inet naae dem, siden den ene slæbte den anden, og
\i en mægtig stor Victoria ^|.» Han har senere nærmere
IVfklet den samme Mening paa et af de Steder i hans
^ekonomiske Tanker«, som det ved disses Udgivelse, efter
ie Tiders Leiligbed, blev fundet raadeligst at udelade,
in som senere ere blevne trykte i Suhms <<Nye Sam-
fer* ^.
Derimod oplyser Lutken ikke nærmere, hvorfor Tvil-
• Dagen*. 3die Aug. 1805. Nr. 119.
Kaptain Frederik Lutkens militære Liv, skrevet af ham selv, med-
deelt af Sønnesønnen M. Lutken. Nyt Arkiv for Søvæsenet. 1, 73.
Sye Samlinger til åea danske Historie. II, 67 — 6&.
220 F. Sckicn.
liofnfenies nurgtig e Ftaade Tcd dcime Leifi^ed blev M
af Babeo, der •knude gjort sin Tietoria den 8de oj
9deAognst m^et gloriensere*, og itte af den nnder M
ftore nordiske Krig saa naynknndige Kr. Thomasen Sehe^
sted, dier, som LQtken gjeme nævner ham, aden stortl
Admiral Sehested.« En tilstrækkelig Forklaring Xnt
derimod i den Samling af Regjeringsregler eller i det
tiske Testameot, som Kong Frederik den Fjerde skm
Sønnen, Kong Christian den Sjette, og som er daleret
24de April 1723 >). Thi idet her PSiragraph efter P^rag
nævner den ene høie Embedstilling efter den anden, hro
Ingen af den gamle Adel maatte erholde Adgaog^, opsti
det ikke blot i Almindelighed som Regel, at ing'en dan
Adelsmand maatte blive enten kommanderende Gene
over Bæren eller kommanderende Admiral over Flaadeo —
Niels Joels Seir i Kjøgebugt havde ikke efterladt noget
virksommere Minde — , men idet ogsaa Posten som Cbef
for Kadetterne eller Kadetcompagnierne bliver nævnt som
en af de mange Embedsstillinger, hvortfl Ingen af den
gamle Adel maatte tages, tilføies det særligenr
«Uod eben aos der Ursaebe haben Wir den Admlralei
Cbristiao Thomasen Sehested in solcber Charge nicht langer haben i
wollen, øondem deneelben znm Gebeime-Ratb gemacht ao(2
oach Oldenburg als Ober-Land-Drost verscbickt: insonderheit
weil Er ein raffinierter malicienser und intriguanter Mensch »t,
der obn dem der Jugend nicht als hose Principia bejbringet
Weøwegen roein vielgeliebter Sohn insonderheit von ihm, ^^
auch andem gleichsam gesinnte wohl zu sehen hat, dass er
sle zn nichts von importance gebraucht werden. Und von ebeo
den Calibre sind gewesen die beyden General-Majoren und Ge-
•) Auflzug der Regierungs-Regeln, welche S. K. M. Friedrich IV seioeP
Sohne Christian VI hinlerlassen ; fra deu Bulowske Haandslirift-
ssmling meddeelt af J. H. Bang i Dansk Maanedskrift. Aargang
1865. I, 61—57.
1
Nogle Anmærkninger til den store nordiske Krigs Historie. 221
idere Christian und Gregers Juel, nehmlich von dem alten
inischen Adel und Saurteig in ihrem Hertzen, ob sie sicb
sicfa sebr Terstellen konnen. Fiir welehe Art Leute er sicb
iir in Acht nebmen und zn biiten bat» ^).
Som en Modsætning til den Maade, hvorpaa Kongen
^r omtaler Admiral Sehested, møder, blandt andre Sam«
liges Domme, først den Skikkelse, hvori Sehested frem-
»der i Sorterups «Nye Heltesange »>, der udkom Aaret
ter det store Sl^g ved Rugen; i dem er netop Sehested
m Feirede, han er Helten, der »haver den Skjæbne, han
drig skal døe* ^).
En Ven af Sehested var ogsaa Holberg, der besøgte
am efter hans Forfremmelse eller Forviisning til Landdrostiet
Oldenburg, og som omtaler ham saaledes i sine »Tre
i^me til en fornem Herre«:
«I Oldenburg blev jeg nogle Dage, og tilstaaer, jeg
iogeo&teds h^ver levet behageligere, saa artig blev jeg mod-
net af Statholder Gebeimeraad Sehested, der* er langt fra al
Storagtighed, og blot ved Fortjenester, Indsigter og Levemaade
AåmæTker sig. Hans Huus var saa besøgt af Videnskabsmænd,
^ man kunde tage det for et Academie eller Gymnasium.
Ved Middags- og Aften-TafPelet førtes lærde Samtaler, at det
Nyttige kande kijdre det Fomøielige. Man kunde hos Andre
ipise prægtigere, men intetsteds mere ligefrec:, morsomt og
utvungent. De kan da let slutte, jeg forlod Oldenburg ugjeme» *).
Den største Kontrast til Kongens Dom om, hvorledes
^ebested og lignende udmærkede Repræsentanter for den
aanske Adel maatte skyes som skadelige Personer for
Slalen, møder man dog i nogle utrykte Optegnelser, som
"'rederik Lutken har efterladt, og hvori han atter berører
') Anf, St. I, 55.
) ^>e Helte-Sange om Vores allernaadigste Herres og Konges, Kon-
'^'ng Frideric den Fjerdes lykkelige Seyervindinger. Kjøbenhavn.
^ ^"^U. 40. Bl. 45.
') Holbergs Skrifter ved Rahbek. XXI, 364.
222 P. Schiern.
Råbens Ledelse af Steget i Aaret 1716. Her lyder Demmel
saledes:
•Men kær Dig kun ikke om, om Da en Da^ skal té
Een eller Flere satte i Veien for Dig; det er gmaet
iil, Mden der kom Mennesker paa Jorden. Den store C.
Sebested, en Adelsmand fsd, en Mand af megen Forstand
et Hjerte som en Løre, han maatte som Capitain see ng fi
^trukken af Peter Råben, en Borgers Søn af Hadersleben,
der kom den Dag, da Kongen skolde giret mange Tøndet^
til, at det ikke rar skeet: Atmo 1715 d. 8 é 9 Augutt*
HL
Blandt de svenske Skibe, som det især faldt \anske^
at undkomme i Natten mellem den 8de og 9de Au
1715, fremhæver Lutken Orlogsskibene Øsel og Gotland.
Mellem de svenske Officerer, der dengang vare om-
bord paa det sidstnævnte, var ogsaa den daværende Lieute-
nant ved Dalregimentet Hans Jakob Miinck% som, efter i
have deeltaget i Slaget ved Gadebusch, med Magnus Steen*
bocks sidste Hær havde maattet overgive sig ved Ton-
ningen. Da Kapitulationen, hvorefter de Fangne skuld^
kunne udløses fra svensk Side, senere ikke blev overholdt,
havde han, som saa mange andre af de i Danmark fango^
svenske OfQcerer, anseet sig berettiget til at søge Frelse i
Flugt. Juleaften i Aaret 1713 var han med nogle Eani'
merater ved Sønderborg paa Als, der havde været dem
anvilst til Opholdssted, steget ind i en lille Baad og var
tilsidst efter en æventyrlig Fart, fuld af Farer, naaet fr^'^
til Vismar, den svenske Krones daværende Besiddelse i
') Ordene ere tagne af et af Fr. Lutken efterladt Haandskrift: •Tanker
til Eftertanke*. Det er skrevet i Aaret 1754.
') Han var født i Aaret 1695, blev senere som Kaptain haardt saaret
og fangen i Træfningen ved Willmansstrand i Aaret 1741, tog s<"^
Major Afsked i Aaret 1749, og døde i Aaret 1778.
Nogle AnmærkDinger til den store nordiske Krigs Historie. 22S
klenborg. Elerfra over Stralsund hjemsendt til Stockholm,
han bleven komPmanderet til Tjeneste ombord paa den
hske Flaade , og var saaledes nu ombord paa Orlogs-*
bet Gotland bleven en Deeltager i det store Søslag den
e August. Et Udtog af hans Dagbøger er blevet med-
iell i et af de sidste Bind af de «flistoriske Handlingar»,
r trykkes af det kgl. svenske Samfund for Udgivelsen af
landskrifter vedkommende Skandinaviens Bistorie. I disse
igbøger omtaler han paa den følgende Maade, hvorledes
t gik Orlogsskibene Qotland og Osel under og efter
aget :
• Efterat baade Skibet Gotland, hvorpaa jeg var ombord,
S et andet, som hed Osel, vare blevne saa ilde trufne i Vand-
^^gen, at de aldeles ikke meentes at ville kunne bolde Søen,
>g endmindre at kunne udholde en ny Træfning med Fjenden,
^^ 4en danske Flaade viste sig i Luvart, fik de Ordre til strax
om Aftenen at gåae bort til Carlscrona. At disse to Skibe
sleve værre skudte end de andre, kom deraf, at to af vore
Skibe fik fat i dem med Takkelagen og i Løbet af to Timer
^ke kunde skilles fra dem. I Mellemtiden maatte da Gotland,
ovorpaa jeg var, og Osel afgive Skive for fire danske Skibe.
^u vi nu, som sagt, gik væk fra vor Flaade, kom vi Dagen
efter om Aftenen midt for Bornholm, udenfor hvilken vi fik
^le paa et Skib , og da vor Skibskaptain Nyman havde iagt-
^^get det gjennem Kikkerten, sagde han, at det vav Fregatten
aen hvide Øm, hvis Mage til at seile ikke fandtes. Kaptainen
^%^e da: «Den dér hilser paa os i Nat.» Saa sagde jeg:
'Hvorledes skulde det være muligt, at han skulde kunne hitte
^^ i den aabne Sø og i det kulsorte Mørke ?», hvorpaa Kap<
tainen svarede: «0m Natten var to Gange saa lang, og Mør-
^et aldrig saa tykt, saa hitter han os endda. » Strax efter
Solens Nedgang blev det et heftigt Stormveir, vore Skibe gik
^>de om Side, Osel i Luvart og Gotland i Læ, 6g da, om
^Attea Kl. 12, kom den danske Fregat den hvide Ørn lige
P^ Osel, som kommanderedes af Kaptain Sjostjerna. Da denne
324 F. Schleni:
mmtkeåe Larmes, der hørte« af den danske TregaåL, mb k«
paa ham, tog han Baaberen og raabie: vHolm*. Men de
danske rilde ikke tyare efter Signalbogen, sooa han ikk
kjendte, thi den yar blevet forandret dden det foregaaenå
Aar, da den Fregat tilligemed tre eller fire Kaptainsskibe ble«
tagne fra os i Kjøge Bngt , men han Tentede med StvcI
til hao kom lige iod red Sjostjemas Skib, da sagde han: •God
afton, k&ra Bror! jag skal belsa Dig från Admiralen, han kr
dig at dn icke seglar laogre irån flotten, Sn du kan ba
i sigte.« Da svarede Sjostjeraa: aEr Du god Yen, sas
agter, jeg kjender ingen Broder i Mørket.« Da si^arede
Danske : » Kjender Dn mig ikke, saa skal Do, Gnds Pine d\
lære mig at kjende«, og saa seilfede han paa ham, og bat
sine Baadsmænd ude paa Bugspryddet, som afhug Kamp
flaget og borttoge begge Lanterner; derpaa lagde faan bi
skjød med sine Kanoner langskibs paa Osel, saa at han al*
deles sønderskød Agterspeilet i Laser, baade med Stangkogler
og Kofødder. Da saa Gotland, som seilede i Læ for SjostjernSf
hørte dette, løsnede vi i Hast tre Kanonskud, paa det at S)9-
stjerna skulde høre, hvor vi vare; thi vor Kaptain jttrede, at
denne, under Angst for at hans Skib skulde synke, nu har^l^
affyret alle sine Kanoner. Men da paa den anden Side ojo-
stjerna hørte vore Skud, seilede han ned til os, antagende, ^^
den Daneke ogsaa her havde en Kammerat, og menende åe^
hæderligere at slaaes med to end med een. Idet han da kota
ned til os, blev han apraabt og evarede efter Signalbogen; da
blev det ham sagt, at han skulde sakke agter, hvad han ogsaa
gjorde, derpaa sendte ban en af sine Lieutenanter til os, og
kom siden selv og berettede, hvorledes han var bleven biU^^
af den hvide Ørn. Dagen derefter mødte os en Schoutbynacbt
ved Navn Psilander^), som med et Kaptainsskib og en Fregat
coDVoyerede tolv Koffardiskibe , som agtede sig til Stralsuod.
Da kom igjen den hvide Ørn, og da han kom mod Psilander,
strøg han sit Stagseil (sitt snedsegel), og affyrede et Kslvod-
1) Gustaf Psilander, født 1669, død som Admiral i Aaret 1738, især
Nogle Anmærkninger til den store nordiske Krigs Historie. 225
Dd, hvilket efter det forrige Aars Signalbog betød saa me-
t, som at han vilde tale med Kommandøren, og nu havde
n svensk Kampagneflag oppe, men strax efter strøg han det
(d, og stak det danske op, og saa seilede han bagefter Psi-
oder til Koffardiskibene og udvalgte sig der et Skib , som
ai lastet med Korn, og drog bort dermed som en Ulv med
t Faar i alle vore Skibes Paasyn^).»
Bet synes baade at være undgaaet Dagbogens svenske
orfatter og dens nyere svenske Udgivere, at den anførte
ortælling ikke dreler sig om en mindre navnkuntllg Per-
mlighed end — Tordenskjold. Fregatten «den hvide Ørn«
ar, ikke lEjøgebugt, men paa Colberger-Heide, tilligemed
Kachlmeisiers andre Skibe, bleven taget fra de Svenske i
^aret 1715, og Fregatten blev i Aaret 1716 ført af Tor-
, eller, som han endnu kaldtes, Peder Vessel;
havde den 8de August, i Slaget under Rugen, med
^eo endog forsvaret sin Post i Orlogsskibenes Række, hvori
J»aD ba\de indtaget « Svanens« Plads, efterat dette Oslogs-
«l^ib havde maattet trække sig ud af Slaget. Den her an-
førte Beretning om, hvad der foregik i den mørke Nat og
^agen efter Slaget, fortjener som et svensk Sidestykke at
sammenholdes med den Fremstilltng heraf, der foreligger i
'tordenskjolds egeij Indberetning-).
berømt ved den Kamp, som han i Aaret 1704, konvoyer^de svenske
Handelsskibe i Kanalen, med Orlogsskibet Oland udholdt mod otte
engelske Orlogsskibe, jvfr. Gyldengranat, Sveriges Sjokrigs-Hi storia.
Carlscrona 1840. I, 281—283, 313.
} Utdrag ur lojtnaoten H. J. Munchs dagbok, i Historiska Handlin-
ger, till trycket befordrede af kongl. Samfundet for Utgifvande af
Håndskrifter rorande Skandinavlens Historia Fjerde Delen (Stock-
holm 1864). S. 177—178.
) Meddeelt i C. P. Rothes Tordenskjolds Liv og Levnet. Kjøben-
havn 1747—50. 4«. 1, S. 342—346.
*''»t. TIdsakr. 3 R. VI. 15
226
Småting om oldnordiske digte og sagiL|
■ En indsigelse B.
JL/enne overskrift indeholder en un5jagtighed , som ud
vidtløftighed ikke kunde undgås. Jeg kommer næmlig Oj
fil at tale om tyske sagn i norske og islandske digte.
Dansk patriotisme vil ikke finde sig i den saLnåheii
at heltesagnene i ældre Edda og Vølsunge-saga er lånegods,
at de ikke er nordiske men tyske sagn. Dansk patrioti^
vil om mulig endnu mindre finde sig i den sandbed, A
oldnordiske digte og sagn særlig er norsk-islandske, ellef
med et andet og ligetydigt ord. «oldnorske». Dansk patrio^i
tisme har formelig afsky for at lade nordmænd få del t
nogenting. Denne patriotisme kan ikke engang tåle at hø
det ord aoldnorsk* ; det medomfatter nødvendig aordmffo
i selve Norge; og dé skal udelukkes, nlslandsk«, det
fornærmer ikke. «01dnordisk», det er rettroende, tne^
forslidt; det har gjort den lykke det kan, og duer ikke
mer til at coquettere med. «01ddansk og oldgøtsk», Hg^
netop den pynt kunde bruges netop nu. « Olddansk og
oldgøtsku, det klinger måske lidt sært; men det kan op-
varme endog københavnske avisskrivere, selve • kritikkens«
præster og degne. Men «oldnorsk»! Eddakvad forfattede
Småting om oldnordiske digte og sagn. 227
nordmænd! «GudruD^ yndigste klagesang* af en norsk
)rdaiaod I Det kan kun ramnorsk hovmod så meget som
le till Det er en udfordring til de «beskedne» danske.
Men sandhed er sandhed. Vi tvinges dog engang til
gdre omkring. Hvor den fornødne »ballast af alvor og
idhed* ikke er i mode, der er man så vant til at kul-
1, og til at begynde en tur i en anden retning, at en
til og fra er lige meget. Vi får at give tyskerne
tyskernes er, og nordmændene hvad nordmændenes
ligesom nordmændene får at give islænderne hvad
lernes er. De patriotiske københavnske røster kommer
til at stoppe, og begynde på nye viser.
{ historisk tidskrift, årgang 1867, flndes optaget
anaiældelse og en indsigelse* (mod R. Keysers
»Idnorske* literaturhistorie) af oaptain og docent ved Køb-
Lvns universitet Sv. Grundtvig ^ Mine småting bliver
ng seU en række «iDdsigelser* mod hele den der ud-
lære om oldsagn og oldkvad.
Det er aft andet end vederkvægende at læse arbejder
ibereode til «den literair-historiske betragtning
ardens oldsagn, Nordens forhistoriske poetiske literatur»,
captain og docent Sv. Grundvig forsikrer er af ham
fr første gang forsøgt gennemførtn^ I bele den
ire tyske og danske •videnskabelige* literatur skal vanskelig
les en tOrere gren end netop « literair-historisk » betragt*
af digt og sagn. Sproggranskning er ikke goldere. Al
Ijfeiisk sans vender sig fra dette vhteraire* med modbydelig*
^. netipp fordi det næsten altid^ er åndløst nok til at ville
l^ldø for aadet end nødvendig men tOr bogormeprosa, netop
I Jeg giver sidetal efter særaftrykket.
9 *Ud5igt over den nordiske oldtids heroiske digtning*, forord.
\5*
228 E.leMeiL
fordi det Til Tsre poesi, eller endog et adkiret redskab tili
geDoplive den tid, da, for at bnige hr. docentens odtiTk, tdi
Dordiske åod ret var i ånde* hos -det tonean^Tendc foU
til »piny at Tæve ånden en Qederham*, i fiild fortiiistDii
til, at fæv er åndens vinger. Jeg sknlde ikke have fo
massen af •literair- historiske« arbejder over æmoer,
bovedsandhedeme er udtalt, hvor væsenligt oyt om ho
punkter ikke kan siges, men hvor man rigtignok kan
temmelig næmt til at tumle sig med andres tanker,
ligefrem at afskrive deres ord; jeg skulde så meget miD<
have forøget disse arbejders tal, som det tildels er en 5
siden jeg gav mig af med disse sager, og ydre forbold forbi
mig vidtløftigt arbejde bélt forfra, så jeg må. ndjes
at bruge hvad jeg har fastholdt; jeg skulde ikke have
med, hvis det ikke var aldeles nødvendigt, at dog id
mindste én dansk, inden det bliver alt for sent, koama
til at gdre indsigelse mod snæversindet patriotisme [il
dette område, mod den literair-historiske betragtning, soi
Captain og docent Sv. Grundtvig endnu 1867 har opta.?(!i
og pudset op. Havde jeg gennemlæst hr. docentens iniM
sigelse straks, og havde jeg ikke hafl andre ting for^ 4
havde jeg ikke ladet vænte syv måneder på modindsigelse. j
Med hensyn til spdrsmål om coldnorsk* siger ht
Grundtvig^, at nordmaoden Torgeir AvrådskoU aer dei
tap, hvorom hele det storartede mølleværk, hvis klapren
lyder gennem hele Keysers bog, i virkeligheden drejei
sig*. Alligevel får jeg ikke med denne tap at gore. Møile
værket kan undvære den. Ikke ét af de æmner, jeg rører :
ved, bar med Torger AvrådskoU at gore. Jeg kan ^^
lade tappen urørt. Det mærkes ikke, enten den sidder
V
> I, 26.
Småting om oldnordiske digte og sagn. 22&
faider. Med hensyn til saga*efterretninger har Torger,
levede ved år 1000, haft noget at betyde, naturligvis
for tiden indtil henved hans ded. Bvad ellers de
lige og mere historiske saga'er vedkommer, har hr»
nten intet fdjet til hvad der var udrettet, s&somaf Jon
»Isson med hensyn til spOrsmål om nordmænds del-
(hed i islændernes arbejd.
Lige så lidt behøver jeg at tage hensyn til det afsnit^,
' hr. docenten,^ som om han meddelte noget nyt og
eget, taler om ethnographiske spOrsmål, uden at sige,
ULQs tidligere ytringer om slige ting skal rettes eller
IS tilbage.
Br. docenten lader de «nori*ønet, «oidnorskei spOrs-
1 være virkelig strid mellem den danske og den norske
^e, særlig mellem N. M. Petersen på den ene, og Munch
Ueyser på den anden side. Således forholder sagea
Ifiiie. Nordmændene har kun fulgt og udført Petersens
^' Den fører ind i det •norrøne* , uundgålig. Meo
i er heller ikke hvad jeg vil tale om her. Tildels bar
g talt ood vedkommende æmner i mine 'undersøgelser tit
ivdlftk oldhistorie*, og andre steder.
Med hensyn til oldsagn og oldkvad, æmnet for
p^^ strøbemærkninger, er br. docent Sv. Grundtvigs lære
hodt andet følgende ^ Eddakvadene, der gennem mange
MiQndreder kan faave lydt «ord til andet* som i deø is^
M&ke opskrift fra 12t6 århundred, er nødvendigvis ældre
tod andre kvad; de kan ikke være forfattede på samme
^ som de andre lævnede gamle kvad; de kan ikke være
isbadske; de kan ikke være norske (undtagen Atlemål og
I«, sot
' «. 40 L; flcfffig 43. 71, Sf'S»; i7, ^jf, SS; 77, 7S; 107; ♦,§,*.
230 £• iesBCD.
måske Hymeskvæde) ; de er danske, eller dansk-gal&ke, (
stammer fra en «Hterair guldaldidrn , en • dansk -g^
culUirperiode«, der falder sammen med «di-n ælds
mellemste- jæmalder» fdr 8de århundred^. Denne «c
periode* er [efter ægte tliterairii tankegang] den n
dige forudsætning for slige digtes tilblivelse. Denne
turperiode* må nordmændene beskedent holde sig
de må ikke bilde sig ind, at dé kunde haft «cultur«
tål formelig at lave Edda-kvad. De nyder endda vel
ære, når hr. docenten tilkaster dem en «besøgels
af 2den rang bagefter den «Uteraire guldalder« ^ ,
no. 1 , som forbeholdes de danske , dog at disse
utvivlsom upartiskhed ved at tillade goterne adg-a
Disse Edda-kvad er alle aldeles sikker og eneste
mytbologisk kilde, dog at Sakse og angelsaksiske g
logier [!] kan afgive småbidrag. At bruge fortælling
Snorres Edda som ligefrem mytbologisk kilde er « en m^
uvidenskabelig og overfladisk fremgangsmåde*; ifølge ^l^
denskabelig' og 'grundig' fremgangsmåde bliver netop s
fortællinger • norske*, altså ikke værd at tage med. F
tællingen om Balder er lavet sammen af aUehinde stum
fra forskellige «stadler». Herefter skal mythologien i
bedres og gdres. 'videnskabelig', såsom: Hermod vises
for han nævnes ikke i de par kvad;, og i angelsaksiske
nealogier er der. en Beremod blandt kongelige stanitødre
Bød, Balders drabsmand, får sit syn igen; for bjindhed
3
* I 'udsigt' 8. 22 siges, at »intet af lieltekvadene (undtagen Gudrkt.
III) er yngre end 9de årh.'*
» 8. 44.
» 8. 59.
♦ I 'udsigt' s. 95 siger hr. Grundtvig omvendt, og rigtigt, at disse
genealogier drager guder ind i kongeslægter.
Småting om oldnordiske digte og sagn. 231
!Q står der ikke et ord om i Edda-kvadene«, og hos Sakse
or hele historien er forvansket, og Bød ingen gud] kan
1 se; og «det er næppe mere urimeligt at tænke sig
blind tjænstgorende rommersk legionær end en bund-
te Odins- son » [tålt lige ud af selve mythologiens og
siens ånd]. Mythologien bliver følgelig at indskrænke
hvad der læses på vers [den bliver lidt mager og- t5r
den måde].* — Heltekvadene i ældra Edda, med den
dem grundede vidtløftige Vølsungesaga, og den ligeledes
dem uddragne korte fortælling i yngre Edda, er «nor-
ke* sagn fraodenliteraire guldalder«, dog at hr. docenten
aes at være på vej til ikke afgorende at nægte måske
lille smule indflydelse fra de samme sagn hos tyskerne,
len dog på nogen måde at være så upatriotisk [som
ftse] at opgive disse sagn, som aldeles unordiske. — Dette
»\ioveddrag i hr. docentens lære. — Naturligvis er det
lefl rette opfatning, som også hr. docenten følger, at sagn
)ni Rolv Krage, Harald Hildetand, Regner Lodbrog, vel
tg om Frode, og måske Tyrving-sagnene, må være kommen
h Danmark til Norge og Island.
Som enhver straks ser, er dette den gængse danske
•ynsmåde, tildels ens med N. M. Petersens og P. E. Mtillers.
Bog vilde det være uret at nægte docent Grundtvig origi-
nalitet. Han har ikke blot pudset op; ban har skænket
'^y betragtninger, dels -virkelig tifor første gaog», dels «for
WBrsle gang ' gennemførte » .
Hr. docentens ejendom er alt i alt følgende: 1) Pen
(aake, at netop særlig « den dansk-gøtiske culturp^riode* er
*^en nødvendige forudsætning« for at fatte kvadenes til-
End da eo enojetOdiD, og en tjænstgorende Odins-ødn uden hojre
hånd, og eo foniem god oden sværdet?
2« E. JCSM.
bihélse. Rigtignok bar også andrp Rerair-kistsffikaY n
torligTis eB hel del om •cnltiir», •coitnjrstroninii^r«, tcri
torom^atttniBger*, »ciiliiuiiistoriske pli«iioiii«ier«, og ^
Dien si plastisk er denne •literaire* idé dog n^pe till
frem f5r; man liar ikke forstået at •gennemlore* den.
?iordniaendeoes formelige bestemte Q«melse fra ac
peruMlen*, og tilmed fra Yisedigtningeo'; del har
f5r tæret •gennemført* ; jeg tror bogslarelig, ait det
bar faldet nogen ind f5r. S) Endelig er br. docenten,
▼idt jeg Yéd, første mand til at opstille og •g^nneoifi
adskillelse mellem mythologiske kilder på den måde,
kvadene tilhobe fremstiller den ældste og mellemste j
alders 'dansk-gøtiske* forestillinger, men fortællinge
yngre Edda en kristen tids, 13de århundredes, fordrej
•allegorisk- eventyrlige« forestillinger, og det en norsk 4
islandsk opfatning, ikke den 'dansk-gøtiske«.
Det er no klart, at dette sidste bliver «den tap, hvorofli
hele det klaprende roølleværk drejer, sig* , — den «tap»
som alle melodierne i liren kræver som • nødvendig cultar^
historisk forudsætning«. Det hjælper dem ikke, at de er
patriotiske, at de har københavnske sympatier at støtte 5/^;
til; endog •kritikkens«, jeg mener avisernes, almagt bliver
jordisk, for ikke at sige københavnsk, og kan ikke frælstj
dem fra at snurre istå.
For disse fortællinger er jo, idetmindste for en stor
del, « norske », efter hr. Grundtvigs eget ord. Viser det 8i§
nu, at hvor dé går hen, tar de kvadene med sig, så er
alt ruineret* For så må jo nordmænd have været istasd
1 Se bl. a. 8. 98-99. Ytringer hist og her, der kunde synes mere
broderlige, må kun tages som tegn på hr. docentens gode hjsrte,
fom almindelige, ubestemte, tiisyneladende, i sammeohæogea
umulige, høfligheder til nordmændene, som selvmodsigelser.
SmåtiDg om oldnordiske digte og sagn. 233
al lave Edda-kvad, og det uden den »nødvendige forud-
Ding«, uden den •cuIturhistoriske» ene og alene «dansk-
iske» forskole; den må de jo, hvad ikke har undgået
docenten, ikke have været med i, da de jo isåfald netop
ade have gået h'ge hen og lavet viserne, og endda, efter
iBke nordmænds manér, foretrukket dem for danske viser,
«ndog været uforbederlige nok til at tage deres egne med
til Island, og nedskrive dem der, og måske forinden
e en og anden ny til, ligeledes af eget, om end islandsk
t)ricat, hvad altsammen er noget, som iforvejen for-
rdes. — Hvortil nordmændene ellers meget høflig kunde
ge, at viserne er rigtigook ganske konne, men ikke nær
inne nok til den «dansk-gøtiske culturperiode og literaire
nWalder« , og at de for den sags skyld netop må være
iorske.
Del er klart, at docent Grundtvig i det alier mindste
Blå have stdrre afstand mellem »viserne med den ældste
o? mellemste jærnalders dansk-gøtiske forestillinger« og
^ *de norsk*islandske forvanskede allegorisk-eventyrllge
toriællinger fra 13de århundrede«, end mellQm viserne og
Sakse, hvem han jo giver forrang som mythologisk kilde
fremfor fortællinger i Snorres Edda. Og hvorledes de
ynkelige slumper af mythologi hos Sakse ser ud*, med
guder gjort om til mennesker, ny navne, tildragelser og
Itod aldeles forandrede, det behøver jeg vel ikke at spilde
^^^ på. Lad os derimod, siden det kun skal være småting
7 første bedste orden eller uorden, begynde med at se,
Ikke »grundig », læseren behøver ikke at skræmmes, men
I ^^ ^ieblik på
Vortcllinger i yngre Edda.
I^en om Vølsunger ogGjukunger hører ikke til mythologi.
^^n lader hr. docenten ikke hvile på særlig norsk-islandske
^34 E. Jessen.
forestillioger fra 13de årnuodred. Den er jo åbenbart
kort, hurtigt, klart uddrag af Edda-kTad om VelsuDger
Ojokonger. Deu g5r viser om i prosa, således at
af viseroe, vers klingende gennem prosa, ikke så let
drives. Det samme ses i fortællingen om Fre, Gerd,
Skime: den er kort, frit og flot, nddrag af Edda-t
Skimesmål, hvoraf tilsidst medgives en strophe. Det
ses fremdeles i alt om verdens udseende, om Asgård^
verdens undergang, om ny verden; det er tilhobe, et
småting fraregnet, uddrag af lævnede kvad, især VøK
Vavtmdnesnål, Grimnesmål.
Nu skal der da noget lil at tro, at det forholder
anderledes med resten. Der skal noget klækkeligt
bevise, atdén nu ikke hviler på «daDsk-getiske» kvad,
på aldeles afvigende kilder. Der skal noget mer eod
rommersk legionær til at skaffe Hød synet, noget ml
end «allegorisk-eventyrlig* til at ødelægge fortælliogerU,
om Tor; ja endog det truende • meget uvidenskabelig <i
overfladisk* forslår måske dog ikke til at jage Hermoj
på porten.
Bar forfatteren til yngre Edda fulgt to slags kild
endnu uforeneligere, end Sakse og kvadene vilde \m
Bærer ban sig ad som kritikeren Johan Ludvig Hejberi
der skrev mythologi « efter Edda og ØhleDSchlægen
Slår ban .med det ene ben i den ældste og mellemste
jærnalder nede i Danmark, med det andet i 13de årbiiod
rede på Island? Har han dels uddraget og, alt efter sio
/orstaod, sammenpasset Vølvespå, Vavtrudnesmål , Gm-
nesmål , Skimesmål , Øgesgilde , Hyndlasvise , Håvamål,
samt fem seks t^bte gudekvad, hvoraf han fremfører vers,
øg dertil heltekvad om Vølsunger og Gjukunger, dels
geqgivet almueeventyr fra sine egne omgivelser? Har han
Småting om oldnordiske digte og sagn. 285
fortællinger om Vølsiioger og GjukuDger, om Pre
ierd, om Ragnarok, om verdens ophav, m. m., af
ene, o^ resten fra almueeventyrene?
Lad os tage fortællingen om Balders død. Den er
r br. docenten et kørsammen, '»en sammenløben rest
udYioidet af kvad fra forskellige stadier* ^ Den bliver
sk eller Islandsk, da hr. Grundtvig har gennemskuet,
1) Høds blindhed 2) Balders bålfærd 3) Hermods Hel-
1^, altså hele historien i den skikkelse, er uægte og
e «dansk-gøtisk», så de ommældte «kvad fra forskellige
Aiem må være fra den senere norske tbesøgelsestid«,
^r islandske, og må ikke være ensartede med Edda-kyad;
' har nordmænd lavet nogle af den sort, så kan de have
««l dem alle; og så får sandsynlighed for, at de netop
tf lavet de optegnede , at gælde , og kan aldrig svækkes,
^^ie modbevises. — Nu fremfører hr. docenten selv de
^der, bvor Balder nævnes i lævnede kvad, i Vølvespå,
'^gtamskvide , Øgesgilde , Vavtrudnesmål , Grimnesmål.
h ^e modsiger aldrig fortællingen, hvortil må f6jes, at
ikiroesmål stadfæster bålfærden og ringen Drøpnes ned-
^^niog på bålet; ligesom Vavtrudnesmål, Vølvespå, og
^eglamskvide stadfæster bålfærden; og Øgesgilde Nannas
N, idet hun ikke er med dér. Hvorledes i al verden
K^r dév dog til? Stemmer kvadene lige så nOje eller bedre
med Sakse? Hvorledes kan de mange « stadier« passe
sammen? Hvorledes får Snorre, eller hvem det er, dem til
at stemme? han som ellers forgæves prøver at forlige kvad-
ene, Dår dé er uenige (som om tilstanden efter Ragnarok)«
^^i) &f alle kUder til Baldersmytben har netop denne for-
' 8. 83.
' *. 84-85.
2S6 E* Jesseo.
tælling forrang. Kvadene, hvor Balder omtales, er aUe,
(undtagen Skiraeamål) af dé afledte arter, der kom i mode,
da man blev ked af evindelig at here de gamle simple
kvad af den art som Trymskvide, eller som SkimesmålS
hvor indholdet gives ligefrem, ikke forudsættes ftildkoromea
bekendt og tilgavns indøvet, således som i repetitions- o^
e&aminations-kvadene, oversigtskvadene, hvor sangeren viser
sine kundskaber, og forudsætter, at tilhørerne kan lecte
Fortællingen hviler netop ikke på oversigtskvad som ^^
vespå, eller katekisationskvad , som Vegtamskvide , roen
på et kvad af den slags som Skimesmål. Slige, og endoa
mer de af form som Trymskvide , har , særegne ook|
stændigheder fraregnet, forrang for dem, der træder frera
med fingeret forudsigelse eller væddekamp, for i ny form
at give opbrugte æmner. Fortællingen har altså forrang
for de Jævnede kvad. Og hvorledes kan man falde på at
tvivle herom? Kommer ikke ved slutningen af fortællingen,
aldeles som ved den om Frø, Gerd, og Skirae, slut-
niogsverset citeret, og i alle udgaver trykt som vers , det
bekendte
I^dkk mun grata
^urrum tårum
o. s. v.
Og yderligere, til overflod, skal det træfife, at versene (hele
tiden Ijådahdttr) klinger igennem lydeligere end i nogen
anden fortælling; ingen anden fortælliog er så ndjagtig
som deune; såsom
i^å mælti Frigg: eigi munu våpn e8a viSir granda Baldr! ;
^ Jeg siger dermed ikke noget om overordenlig hdj ælde for Skir-
nesmåls, ikke engang for Trymskvides vedkommende; jeg taler
kun om arternes ælde. Naturligvis er der altid rimelighed for, at
kvad af ældre art er ældre end de af yngre art.
Småting om oldnordiske digte og sagn.
237
Sa befi ek {)egit af OUum ^e\m. På spyrr konan: hafa
lir hlutir eiSa unnit at eira Baldri^ H svararFrigg: vex
5arteinuDgr fyr austan ValhoU; så er MistilteiDn kalladr;
i t)6tti mér uDgr at krefja eidsias. o. 8. v.
ivem hører ikke versene, som:
iligi muou hånum våpn
ba \i5ir granda;
r ollum hefik eida l)egit.
Ej monne ham våben
eller vedd skade;
af alle har jeg eder fået.
Hafa eida unnit
allir hlutir
[ey] al eira Baldri?
ViSarleinungr vex
fyr austan ValhOIl;
så t)6tti ungr at krefja eids.
P\i at ek * sé eigi,
hvar er Baldr;
ok l)at annat, at våpnlauss em ek.
flan var dog nok ikke (itjænstgdrende« ; og han var nok
^^^ blind, enten han var født blind eller ej. laltfald bliver
* Staven står såre tit i stedord, biord, forlioldsord, m. m.:
yafngorla sem ek (Øgesgilde 21).
armar lystu
en af |>adan
alia menn ^fir
jotna gor^am i
«
årstraumr l>ykkir
oi mikiil
(Skirnesm. 6).
(Vavtr. 37).
(Skirnesm. 30).
(Grimnesm. 21).
238 £• Jessen.
det noget tvivlsomt, om hr. docentens kritik i dette UlTsldi
hører til den såre sjældne slags, der skærper synet, ello
endog kan gore blinde seende. Jeg for min del vU laéi
de blinde blive ved at være blinde, og undskylder nn
med, at »kritikken« plejer at løse den opgave at gore é|{
seende blinde. — Men der er fler vers, såsooi:
f^å er faliio var Baldr,
féllusk hendr
svå ok ordlok åsum ;
så hverr til annars;
våru[m] med einum hug
til ^ess er [v]unnlt hafdi verkit.
Hverr er så med åsum,
er eignask vili
aliar åstir minar,
[åstir] ok hylli, [?]
ok å Helveg vili rida,
ef hann fåi funnit Baldr.
Vildu godin fram setja,
ok gOra å
båiror Baldrs.
f>rudgelmir
var ^ess fadir (Va\tr. 29).
ef gorask fiarfar ^ess (Skirnesm. 36).
ossum ronnum i (Skii-nesm. 14)..
olvi bergja
lézta eigi niundu (Øgesgilde 9).
Småting om oldnordiske digte og sagn 239*
x
Var borit å skip
lik Baldrs;
så l>at NaDoa, Neps déttir.
Borin var bon
å bål [ut],
ok slegit eldi i.
Fyrstr for 6diDQ,
med bånum Frigg ok valkyrjur,
svå ok brafoar bans;
Freyr reiS [?] gelti
GuUinbursti,
Heimdalr besti. [?]
Niu Dætr
[nidr] reid ek [t)adan]
d5kkva dala ok djupa.
Médguonr er nefnd sii ma^r»
Ridu fimm fylki
iDo fyrra dag.
Hvi riSr J)u bér
å Helveg?
Hvårt hefir ^n sét
å Helvegi Baldr?
liggr nidr ok nordr.
Hlj6p så bestr
svå hart yfir grind,
at bvergi kom bann [béfum] nær.
240
Så ekpar
i dndregi sitja
Baldr brédar mioD.
Ef altir hlutir
( beimi bano grata,
skal baoD fara til åsa aptr;
eon ef vid mælir Ddkkarr,
eSa vill eigi grata,
{>å baldiek baoD med Helju.
Sendi Frigg ripti
ok eno fleiri gjafar,
Fullu fiogrgulh
t'Okk muD grata
purrum tårum
Baldrs bålfarar;
kviks né dauSs
nautkak karls sonar;
haldi Bel t)vi er hefir.
Så stærkt kommer versene næppe frem i andre for-
tællinger* Lige efter kommer den om Lokes fængsling;
med laksen, der løber mellem hav og fos. Den bar da
sit slående norske eller islandske mærke. Docent Gruizd^
vig har jo ikke imod, at lade fortællinger være norske.
Jeg tror ikke han taler særlig om denne. Bentydniog-
erne i Vølvespå, Vegtamskvide, og Øgesgilde stemmer at-
ter fuldstændig med fortællingen. Og uagtet fortællingen
er norsk , hviler den nok på et kvad af form som Tryms-
kvide (fomyrdalag)] om de stave, der flndes, ikke fører til
SmåtiDg om oldnordiske digte og sagn. 241
klin^enrde vers som tit i fortællingen om Balder, så
Diner det vel af, a^ ordene er mindre vel fulgt; som
fal sik i Qalli
[Loki] i laks
Ifki brå sér,
ok i Frånangrs forsi
falsk hann [f>å].
BugsaSi fyr sér,
hveija vel
til mundu fibna
i forsi hann at taka.
Enn fyrir
Loki for;
legsk ni5r milli steina;
drégu net yflr;
kendu t)6ir,
at kvikt var fyrir;
fara i annat sinn
upp til fors.
Nu de fire fortællinger om Tor, dem hr. docenten
Ulder « norske« og »allegorisk- eventyrlige« (altså det sidste
i anden betydning end alle myther). Kunde nogen af de
l^re mistænkes for at være rent prosa-eventyr i sen form,
måtte det være den om 'østerfærden' til Udgårdeloke. Men
DU stadfæstes dén netop, og det i særlige træk, ved de to
viser, som ene blandt alle et Ojeblik kunde friste til mistanke
om dansk oprindelse, Øgesgilde Oi^ Hårbardsvise. I begge
m?\Bes den forsmædelige 'østerfærd' og opholdet i bandsken,
i Øgesgilde tillige de hårde bånd om Skrymes madpose,
Hist. Tidsskr. 3 R. VI. 16
242 £• Jessen.
Og proTiantoødeo. Endvidere kan ikke tvivles om, at
kvad af form som Trymskvide ligger Jtii grund; såsom:
Vigdi hann stokur;
stédu upp bafrar;
var annarr haltr
eptra fæti.
HerSi han hendr
at hamarskapti.
Bådu sér fridar,
budu at fyrir kvæmi
alit l)at,
er åttu l>au.
Sefadisk hann,
ték i sætt bdrn {leirra,
er ey I)j6na I^or,
I>jalfi ok Rdskva.
Batt alt i bagga,
å bak sér lagdi;
steig um daginn
beldr stérum.
Sted hann upp,
[steig fæti at];
reiddi han hamar
hart ok titt,
Ijést bånum ofan
å hvirfil midjan;
sdkk hamars mudr
i hofuS djupt.
Midnått er nu,
ok en mål at sofa.
Småting om oldnordiske digte og sagn. 243
Hljép at hånum,
ok hamar relddi,
Ijést å l)UDQvaDga \
er vissi upp.
l)ola kogursveiDiim
kopryrSi.
Meiri muntu vefa,
eoD mér lizk t)u.
Så skal gaoga
å golf i ram,
er Logi heitir,
ok sin vi5 Loka freista.
Hljép kdltr grår
å golf hallar.
Lagr er f orr,
ok [heldr] litill.
Sjåm fyrst;
hvar er fosira mm?
kalliS hingad
kerling EUi;
fåisk hann vid hana;
fellt hefir h6n menn,
er eigi mér litusk
usterkligri.
^ Staven kan stå i 2det sammensætningsled, t. e.:
Ofr^fjold få
gumna synir (2 Sigurdkv. 4).
myni pér 6goti um gala (Øgisdr. 31).
dZeidastan lifa (Skirnesm. 19).
einvaldi vera (Fåvnesm. 38).
16'
244 ^ Jessen.
Gékk i holl
gomul kerliDg.
V
/
Svå fér enn
fang J)at;
knudisk hann at fangi;
t)vi fastara stod hén;
var5 hann lauss å fétum,
ok eigi lengi,
ådr féll å kné
fæti d5rum.
Eigi mun f érr
Jjurfa at bjé5a
fleirum mOnoum
fang å holl.
i^ar er I)u sått
setberg bjå hdll,
{)rjå dala,
einn djupastan.
Engi hefir or5it,
ok engi* mun verSa,
at eigi komi elli
511um til falls.
^ Samme ord eller ordrod til to stave er hyppigt:
Vel keypts litar
hefi ek vel notit. (Håvam. 107).
HeiU ^u farir,
heiU f>ii aptr komir (Vavtr. 4).
Mål er at fylja
fvlar%i6\\ at (Håvam. 111).
Småting om oldnordiske digte og sagn.
245
Forlællingen om Tor og Gerrød medgiver ligefrem to
rs af del kvad, den uddrager, et kvad i Ijéåahdttr, Til
gyndelsen af fortælliagen, historien om Lokes uheldige
vetur, kunde man måske falde på, at forfatteren tillige
i^de brugt kvad af form som Trymskvide (fomyråalag):
Eigi bafdi hann Mjollni,
eda megingjarSar,
eSa jåfngreipr;
enn l)vi olii Loki.
Flaug sér at skemta
me6 valsham Freyju.
Settisk å holl,
så |nn umm glugg.
Leit i moti
ok mælti t)å,
at fuglinn skyldi taka,
ok færa hånum.
Sd ek ok {>agdak,
8d ek ok hugdak
SigvvnndLt {iii skalt rfsta,
ef f>u vilt sigr ha fa
Bæt^ ek f)ér nu Siguitfr,
enn f>u rdi nemir
Annarr of nætr sefr,
enn annarr of daga,
ok hemsh ^å vættr, ef f»å kom
Bddir vit komumk,
eda okkr hdda tekr
(Håvam. Ilt).
(Sigrdr. 6).
(Fåvnesm. 20>.
(Fjølsvm. 16).
(Skirnesm. 10).
.246 £• Jessen.
Beihdi haon flug,
spyrndi vi5 fast^;
våru I)å fætr
fastir [at . . .]
I fortællingen om Tor og Rungne er (som i den oj
Vølsunger) slave (som: lopt ok log; jafngåår meå j'otn
o. a) sparsomme; vers kan ikke let uddrages, udeo
rskulde vare:
Asgardi mun ek sdkkva
ok oli gu8 drepa,
nema Freyju ok Sif
mun ek færa heim.
Åsa 51
mun ek allt drekka.
^ Stav kon på sidste tonestavelse er hyppigt:
Heldr {>ii hana eina
låtir med åsa soniim (Øgesgilde 1).
1 Gymis gordum
ek så ^anga (Skirnesm. 6).
nær {)ii å j^lngi
munt inum f roska (Skirnesm. 38).
Kn j>eim tjalfum '
Sigriin ofan (1 Helg. Hund. 30).
SkrifHiat f>at skip
er und {Ȏr sknd'i (2 Helg. Hund. 30).
Ellers kunde i linjerne ovenfor flug og fasf også stilles forrest
Småting om oldnordiske digte og sagn. 247
NorSan heflik vadit
yfir Eli-våga *;
bar ek i raeis
å baki Orvandil
ér j5tUDheimum ;
' • ok l)at til jarteikna
• • • •
en den stadfæstes i Øgesgilde og i Hårbardsvise , hvor
snhovedet omlales. FortælliDgeD har intet, som kunde
}kke nnistanke, aldeles intet særlig »allegorisk- eventyrligt«.
tn er i smag med alle Tors-sagn, såsom dem i Tryms-
ide og Hymeskvide.
Fortællingen om Tor og Hyme har i og for sig intet
dstænkeligt. Men den afviger stærkt fra Hymeskvide.
ko atter her får fortællingen forrang for det lævnede
^^^, der åbenbart er fra meget sen tid, stygt, upoetisk,
U^gløst, aldeles forskelligt fra de andre i tone, stil, og
idtryk, fyldt med kunstige omskrivninger, 'kenninger',
iBkikket til mundlig overlevering gennem lange tider, uden
let netop skulde være på Island, under de særlige , mere
iiteraire', forhold. ^ Det er vel snarest forfattet på Island.
)€t kræver enten, at fiskeriet falder for ^østerfærden', eller
itTjalve og Røskva ikke var med på 'østerfærden'. Begge
lele bliver forvanskning. Det forbinder rimeligvis med
irette fiskeriet med kedelhentningen, og skiller rimeligvis
lied urette uheldet med bukken fra østerfærden. Det
'aber netop i vægt ved at Snorre ikke følger det. Han
bar vistnok brugt et andet kvad, et af ægte folkelig form, og
' Smlgn, note s. 243, 2.46.
' N- F. S. Grundtvig kalder det: ^-en sildefødning, surojet, svulstig^
<^ smagløs, omtrent som Ravnegalderet*. Selv docent Sv. Grundt-
vig, ytrer sig ikke aldeles uvillig til at holde det for norsk.
248 £• Jessen.
af sainine slags som Skirnesmål ; vers klinger vistnok ige
nem, såsom:
iitil mun at t>ér
lidsemd vera,
er t>u ert ungmenni eitU
å vastir erum komnir,
er vanr emk at sitja,
ok draga flata Gska.
færdi hann å lopt;
falmadi t)å
jotunn agnsaxi til. ^
sokkdisk i sæ.
lifir ok iiggr i umsjå. [?•]
selr vid eyra Ymi.
De andre fortællinger mindes jeg ikke, at hr. doc^nte
omtaler særlig. Den om Suttung stadfæstes af Håvamåi
og vel også ved udtrykket sénar dreyri i Hyndias vise o
andre steder^; den om Tjasse af Øgesgilde; den oh
borgbygningen af Vølvespå og Hyodlas vise ; den om Venn
af mangfoldige hentydninger, især i Vølvespå og Øgesgilde;
den om klenodjerne ved hentydninger i Grimnesmål. Også
^ Denne versart lian ikke let væntes i fortæUing i digterens ti^o
mund (se dog Vavtr. 5). Verset her kunde på en eller aodeo
måde tænkes lagt i munden' på en af digtets personer.
^ selv om det lejlighedsvis bruges på misforstået måde, med for-
glemmelse af, at det egenlig betyder: drik af karret Son.
Småting om oldnordiske digte og sagn. 249
disse fortællinger træder hist og ber versene frem, som
beskrivelsen af lænken Glépne, der er et velbekendt også
Ildetsteds overleveret vers; eller scenen, bvor Lokes
Kber rimpes, bvori stave træder frem, såsom:
Jæmdu l)eir, at rfvergr ætti; . . bau6 Loki at feysa b5fud; . .
er hann vildi taka bann, var hann vits fjarri; . . JDoki åtti
siiia, er hann rann Zopt ok l6g; . . vildi Aoggva af Loka
ioFud; . . hann åtti Aofud en eigi Aals; . . vil stinga rauf ok
ifa saman; . . ^etri er air érédur mins; . . rifjadi saman,
)k reif 6r æsunum . .
Selvfølgelig er der enkelte småuoverensstemmelser
mellem fortællinger og kvad, ligesom mellem kvad ind-
byrdes, som når det i fortællingen er Odin, men i Hår-
bardsvise Tor, der kaster Tjasses Ojne på himlen. Men
\ det tilfælde, hvor der er væsenlig strid mellem fortæl-
H og kvad, næmlig i historien med Hyme, dér bar
Betop fortællingen forrang. At Bårbardsvise skulde have
førrang for fortællingen, er ligeledes alt andet end en af-
gjort sag. Også mellem kvad indbyrdes indtræder væsen-
%} Og langt væsenligere, strid, som, mellem Vølvespå og
^avtrudnesmål, om tiden efter Ragnarok^.
Der kan da aldeles ikke være tale om modsætning
mellem kvadene under ét og fortællingerne under ét, endsie
om modsætning af den art, som hr. docentens lære kræver.
I l^en falder sammen. «Tappen» kan ikke holde. Fortællinger
^g kvad danner som mytbologiske kilder én tætsluttet masse.
J^e giver norsk mythologi. Men dén kan ikke have været
^æsenlig forskellig fra den danske, ja den var som bekendt
ikke så overmåde forskellig fra den tyske.
^ Herom har jeg talt i min gudelære og Edda-oversættelse; smlgn.
Hamiltons nordiske tidskrift, årgang 1867, s. 649.
260 E- Jessen.
ll«ik •$ ishuMhk utv
træder, som bekendt, tydelig frem i krad og fortællinger.
Docent Grandtvig lader sig ikke skræmme af så lidt;
Har diglerne fjældland for oje, henviser han til Mens klli^
og Rullen!* Det gælder blot om altid at svare noget.
Det er sandt, at den blotte nævnelse af fjælde ikkf
altid i og for sig kan bevise, at et kvad er norsk ell$
islandsk (svensk har vi aldrig grund til at tænke påi. Cl
dansk kunde tale om Qælde, når han tålte om Xorge. (
er rimeligt, at danske Ugesom norske tænkte sig Jættebje
som bjærgland. \1en fjældnaturen træder frem på sådan må 1
at ingen uhildet vilde falde på andet end at høre oordmæ
eller islænderes røst. aDe våde fjælde*, «de mørke Her«,
bratte Qældkløfter«, «5me, der fisker mellem Qælde», ■fos-
serne*, «laks i fosserne, mellem fos og hav«, •fyrr«;
•birk«, cjdkler*, »deglymmende (dronende) jokler«, ■bed<>
kilder», mødig færd »ad Qæld og fjord*, ^at hente reosdrr
på glatte tøQæld*, alt det hæver enhver tvivl. Aldrig står
Sæland eller Jylland for oje; aldrig bøg, rugmark, klitter.
Altid Norge og Island.
Blandt gudekvad har Vavtrudnesmål, Trymskvæde, Veg-
tamskvæde ingen bestemt fingerpeg af denne art. At Tryms-
kvæde omtaler bjærge, kan ikke regnes så noje. Prosa-
indledningen til Grimnesmål , der vel er uddrag af tabt«'
vers, taler om en 'helle', d. e. fjældhule. Vølvespå har j
fosser, og arnen, der fisker mellem fjælde, og de hede
kilder; disse peger til Island. Bymeskvæde taler om Jætte-
hjem, men med åbenbar norsk eller snarere islandsk ind-
bildningskraft: cglymmende joklem, holkn^ hreyst, hohrtéa
» 8 76 f.
Småting om oldnordiske digte 08 sagn. 251
7err, hraunhvalir^ ^dfjall akarar, og ordet hrein-galkn.
kirnesmål har «()e vårie Qælde« ; dette også ellers stående
dtryk peger til Norge, •og mest (il vestsiden. I Øgesgilde
skælver alle Ijælde* ved Tors nærmelse; altså bor Øge
tke på Dogen dansk 0. Tors proviant i HårbardsvisC) bar
lavre^ og sild, peger ikke nærmest til Danmark.
Håvamål har det aldeles afgdrende «fare ad fjæld», »fare
d fjæld og fjord », og i indskuddene »hente ren på tøfjæld«.
At Helge HjorvardsOnskvad omtaler Norge som Qæld*
iDd, er uvedkommende, da enhver dansk måtte vide, at
torge var fjældland.
I de andre Heltekvad er scenen Danmark, og andre
Jslersølande, og Tyskland. Den blotte nævnelse af lyske
ojærge («Rinens fjælde«) viser kun kendskab til virkelig-
heden. Men norsk natur må ikke komme frem. Fjælde
v Danmark og Nordtyskland må ikke være. For isåfald er
digtene aldeles uimodsigelig forfattede af nordmænd og is-
lændere , der glemte virkeligheden , som de forresten godt
kendte. Nu « springer laksen over mangen fo8» (Sigurdkv.
II); Svipud og Svegjud flyr «ad duggede dale og mørke
lier» (Belg. Hund. I); Gudmund klatrer «i bratte fjæld-
Uørtem (Helg. Hund. II); Gudruns ^dnner drager «over de
^Me fjælde« (Hamdesm.), Sigurd »over rimslagne fjælde*
(Fåvnesm.); Brynhild spaserer ene « mellem is og j6kler»
ISigurdkv.lil); Gudrun vil så gærne « brændes som birkeved*
iOudr. II.), hvor en dansk dame snarere havde tænkt på
t>egebrænde eller tørv; Gudrun ligner sig selv ved «en
^yrr uden kviste«, hvad en dansk dame eller dansk digter
' Således oversættes hafra her af alle; han havde heller ikke ellers
bukkene i madposen.
252 £ JesMD.
ikke vilde sagt for alt i verdeD ; Vølnnd brager fyrrebrænde^
Man må virkelig undskylde nordmændene, når de ikke i
alt dette ser slående prøver på dansk phantasi.
At versene i første del af Bervars saga, der gærol|
oprindelig kan være danske, ikke har andet end hvad der kail
passe på Danmark, beviser ikke noget, da scenen a
Danmark (Samsø), som nordmændene kendte.
Rigsmål, der udelukker sig selv fra Danmark,
•Dans* land, som omtales som fremmed land, har «rq
over rimslagne fjælde«, er altså norsk (eller islandsk}.
SprøgførM.
I Island og dele af Norge blev forlyd w til r,
omtrent fra 10de århundred af. I dele af Syd-Norge sig
endnu vr (vrang ^ vreCj.
r for w i 'slave' er da afgOrende bevis for norsk-
islandsk oprindelse og sen tid, men et bevis, som ikke
kan blive hyppigt i viseroe , da kun meget få ' orårøååer
begynder med tir, og af dem kun forekommer fem elier
seks i alle kvadene tilsammen.
vr i • stave« er selvfølgelig ikke bevis foc dansk op-
rindelse eller gammel tid. vr, og r for vr, i samme kvad
viser nærmest overgangstid (10de årh.?), medmindre vers
er optaget fra ældre digte, eller ældre ordformer er brugt
ved vilkårlig efterliguing af ældre brug ^ , som i Sol
* •Svipj6d» i prosaindledning til YøUindskvadet er vel ugyldigt
snarere kunde det være ^69. \
' 'Nii er ^at kallat vindandin forna i skaldskap; f>vi at f>at er nii
ekki haft i norrænu måli» — d. e. tNu kaldes dét gammel 9'U<^'
tale i skaidskab; ti i norrøn (norsk) tale findes det nu Ikke* "
siger Olav Hvitaskald i tillæggene til Snorres Edda ; han giver el
exempel, som han henfører til Egil Skallegrimsdn r
vrongu varar gungnis
•
Småting om oldnordiske digte og sagn. 253
3gen^, fra senere kristen tid, hvor [vjreiéiverlc og vunnit
ler sammen.
Da der ikke behøves tre stave, må der ikke tages
Dsyn til vers som^
reiftr varft J)å Vingjiérr
er hann vakna&i.
råku fieir vandstyggva
vOliu algræna.
ror rei&r og rdha ikke behøver at. have den ældre ud-
le vreiår og vrdku).
Det afgorende og sildige norsk-islandske mærke findes
det mindste i følgende viser:
H&vamål 106
[V]Rata munn létumk
riims um få.
58
Vits er l)6rf
^
t)eim er vi9a» fvjralar.
17
Så ein veit,
er viSa [vjralar.
Ålvismål 6
VingI)orr ek heiti,
ek hefi vi5a [v]ratat.
Grimnesmål 32?
[V]Ratatoskr heitir ikorni,
er renna skal.
^år han siger, at vr kun tieres i dansk og, tysk (•{)vial{>yder8kir
ok danskir menn hafa v fyrir r»), t>g ikke i -norrønt mål*, så er
<iet jkke sandt for hele Norges, men kun for den storste del af
Norges, samt for Islands, vedkommende.
^ Det norske •Draomekvæ'e« er ikke samme kvad; den ene for-
fatter behøver ikke engang at have kendt den andens digt.
' 8. 71.
M 5, 17 og Alv. 6 vilde ved udtale vr komme en stav formeget i
2den linje, hvad rigtignok ikke er aldeles uhørt.
2'>4 E Jc«tca.
Gnpesspi 26 \iikat ek (TJreiM
36 [VJRatar fMum ihraUr?)
råd Sisurdar.
49 Mon fyr [\]reidi
rik brudr Tid l»ik.
Atlemål
hr. Graodtrig har næTnt 4 exempler (s.
og regner derfor delte kvad for norsk.
Øgesgilde M''^?' [>^]''<B2/^9 ^® ^^^
Helge Bjdrv. I lerne bos docent Grundt
Helge Handingsb. II \ s. 72; jeg holder dem
Sigrdrifumål I bevisende, skoat ogsåsxei
Atlekvide / bar roja^.
Dette er særdeles meget efter ooistændighedeme , da f(H>4
lyd pr er så sjælden^. Exempler, seks gyldige, på det
modsatte, vr i [v]reidr og lv]r€ka rimende med v, giver
hr. docenten (s. 71) /ra: Håvamål, Vavtrudnesmål, Øg««*
gilde, Fåvnesmål, Atlekvide. Altså Ondes begge dele sam-
men i det mindste i Håvamål og Øgesgilde, foruden Atle-
kvide, hvortil endnu må fdjes Sigrdrifumål, da v. 27 bar:
hvars skulu [v]reidtr veguj som bliver 7 de exempel, (oib
der er fler, véd jeg ikke).
I Hårbardsvise bruges vedhængt kendeord tit, omtrent
som i islandsk prosa. Den er altså meget ung. De andre
(såvelsom «skaldekvad») afholder sig næsten altid fra dette
kendeord, hvad dog ikke i og for sig viser hdj ælde, da
poetisk stil skyr kendeordet. — Også Øgesgilde ha''
1 Indkommet i caiicellistil fra Norge i unionstid? eller fra de nord-
svenske provinser med norsk befolkning?
» Er det sikkert at rok i rékståU (Vølvespå; rim: regin) kommer a^
rekja, og ikke af [t]rcAo?
Småting om oldnordiske digte og sagn. 255
andet end gammelt præg, 8k5nt den vist er langt ældre
Hårbardsvisen. I dem begge forsdmmes stavene som-
Altså. kan ikke bevises, at de har optaget vers fra
li ældre (eller fra tyske) kvad i
Bårb. 24 Odion å jarla
er i val falla.
Øg. 10 Ristu {)å Vidarr,
ok låt ulfs fodur.
br stavrim vilde kræve Vé&tnn og vulfs] stavene kan
lop være forsdmt^. — Hvis alle viserne havde været
erieveret ^ord til andet« som i den skrevne form gennem
i^Dge århundreder«, lige fra «mellemste» eller endog
leldste jærnaldem, måtte slige exempler som disse to findes
Oevegne, ikke at tale om andre ting, som så måtte findes.
Vølvespå har ord komne fra latin : tafla (tabula), dreki
f^Jracoj; ligeså Vølundskvide: gim (gemma)^ der muli^ også
' Næppe er stav 1 er. Ligeledes i Sliirnesmål (v. I), Håvamål (v. 21),
Solarljod (V. 76, to gange) haves exempler på forsommelse af stav-
ene i de to første linjer af den trelinjers halvstrophe. — I Øgisdreitlia
V. 14 haves exempel på den frihed at forbinde de tre linjer ved én
stav \ hver:
veit ek ef fyr ^tan væralL,
sem fyr innan emli
Øgis hoil um liominn.
1 øgisdrelLlia v. 2 Iiunde lignende frihed synes brugt, dog med
(iobbelt stav i hver af de to første linjer:
<isa ok alfa,
er hér tnni eru,
mangl er pér i ordi vinr
^en snarere skal vel mangi rettes til engi (næppe or^i til vorifi);
9h bliver strophen regelret, bortset fra tilsyneladende 4de stav i
^deo linje, en ellers ilike just uhørt unojagtighed.
256 E Jessen.
er tilstede i VølTespås CHm-W. Det latinske ord
{caUxJ forekommer i Hymeskvæde og i fiere af heltek¥ade(
Om et og andet ord i heltekvadeDe skalde være
(berfjcJl: bårenfellt) tor jeg ikke afgore, men finder
mindre rimeligt.
Ved hjælp af navnene har man ^ for længe siden g(
gjort, at Vølsunge- og Gjukunge- og Vølund-sagneDej
lånt fra tyskerne. Erpr (der er to af det navn) er
form for Jarpr (jævnfør jarpskamr i Hamdesmål). Em
^r taget af tysk form Eamideo^ og vilde med nordisk f^
hedt Hamper eller Hamtjr^. Hloévér er fordrejet af
Hlådwic^ Hluodwic^ Ludvig, Sin- i Sin-JjoUi af
Sindar-, Sintar- jgammel-hOjtysk egennavn: Stniarfizi
Outhormr^, der ikke synes at kunne være nogen norc
form, er vel fordrejet af Oodomar, og siden fra tyl
sagn kommet i brug i Norden. Jonakr lyder unordi
og er måske fordrejet af en tysk form, der svarer iU
nordiske navn dnarr. Forholdet mellem Sigurd og tyskf
nes Sigfrid, Vølund og tyskernes Wtland^ Wteland^ vis
lån fra en af siderne; altså, sammen med de andre navi
og fordi der overhovedet slet ikke bliver tale om, at disf
sagn kunde være lånt fra Norden til tyskerne, kommer o&
disse to til at vise lån fra tyskerne til Norden. Vohm
vilde, hvis del ikke var lånt, på tysk hedt WcHand^ og Siguri
i samme tilfælde Sigwart. Ikke få hidhørende navne, so^
Welisung, Nibelung (Nebelong), Sintarfizilo, Wieland, &"
bicho^ Heimo, Schade^ Brede, har været, og er tildels eadau,
' J. Grimm, Mullenhoff, Raszmanii.
^ Jvnfr Angant^r med oldengel sk Ongenpeow.
' Forskelligt fra det ægte nordiske Oudormr, Gormr. — Qvihffr^^
skrives også Quttormr.
Småting om oldnordiske digte og sagn. 257
Ueiig brug hos tyskerne, uden tillige at være det hos skan-
iMverne^ — Sprogforholdet er i denoe sag aldeles afgdrende.
Brug af de to oprindeligste versarter (fomyråalag,
)ahdtir) beviser ikke i og for sig hdj ælde. Man blev
at bruge disse former sammen med de yngre, der
i de slags kvad (hæderskvad), hvor forfatternavn fast-
(. Solsangen (i Ijéåahdttr) er først fra kristen tid, og
ikke fra den allerførste kristne tid. *Hrafnagaldr
er måske så ungt, at der slet ikke kan blive tale
>l her.
^Den noget strammere versform i Hymeskvide, hele
m og den slette tact i Hamdesmål, Atlekvide, og
lål (om man ellers vil kalde disse tre for vers), og
dig formen i Hårbardsvisen , viser hen til sen tid. —
(nere et kvad er, jo mer følger norsk eller islandsk
idelse af sig selv.
De kunstige søgte 'kenninger* (omskrivninger) viser
sen tid. De råder i Hymeskvide og i heltekvadene
Igen Vølundsvisen) ; Alvismål er en liste på *kenninger*,
ikke almindelige, og åbenbart parodierende. I helte-
lene kommer omskrivningerne^ på en påfaldende, plump,
^løs, hensigtsløs måde, så man tydelig mærker, at
sroe var vant til dem i digtarter, hvor de bedre passede,
hit de netop på grund af vanen ikke kunde bare sig for
Htoåvér, Ludvig (Giitkormry er indførte; vel også pjåifrekr, og
naturligvis formen Dldrik.
* Som: hrottamei(fr j naddeh boi^i, brynpings apaldr, hUdimeidr,
Undar vd^i, horgejrif vdr gulla^ mark menja, eldr ormbedsj benv'ondy
( øggleUcs hvdtuffrj hliåfarmr Orana, rågmalmr, skåkr bituls, geir-
nfiri^r, dolgm9r, gylfi, ægir^ o. s. v.
BUt. TIdsikT. 3 R. VJ. 11
258 Ei. Jessen.
dem, hvor de aldeles ikke passede. De bedre af gudf
kvadene er fri for dem.
Også på andre måder viser stil og tone i flere m
til sen tid, som i Hymeskvide og Åtleviseme, ogå, om
i noget ringere grad, iHamdesmål, og 1ste kvad omH
Hundingsbane. — Flere kvad, som Hamdesmål, 1ste H
Hundings, 2det Gudruns, viser lyst til omstændelige
nelser og til beskrivelser , der ikke kræves af sa
hængen, men kun skal udmale; begge dele må regnea
yngre, og for tegn på dalende poetisk kunst. — I Vøl
spå er der vel stænk af senere smag, såsom i
lætr hann megi hvedrungs
mund um standa
hjor til hjarta.
Docent Grundtvig forsikrer- alter og atter, at Yølvesp
er ældst af alle kvad^. F3et er aldeles ubevisligt, og '^^\
sandsynligt. Jeg for min del helder snarest til at tro, a
den er forfattet på Island. Men iallfald, til den aeldsti
art digte hører den ikke. Den ældste art, eller de æWs^
arter, haves i to ganske ypperlige kvad, Trymskvide^oi
' Når hr. docenten (s. 99 o. a. st.) lader selve mythologiens \ækst k
minere i Vølvespå, så er det i alle henseender en misforståels
Alt hvad Vølvespå omtaler, forudsætter den bekendt iforvejen
Heller ikke opfinder den ny sammenhæng mellem mytherne.
' Den har hojst påfaldende ligheder med den danske og sr«n«*'
kæmpevise om samme æmne, og kan ligefrem ligge til grand f"^
denne. Dermed er ikke bevist, at den i Danmark og Sverri^ ^^^
holdt sig lige fra hedenskabet af. Netop hvis den eneste fortælliD;
om guder i kæmpeviseform stammer fra det eneste virlveli?
gamle episke gudekvad opskrevet på Island, bliver der ovsrvæ?^
af sandsynlighed for , at visen er bragt ned af en islandsk skjald
i middelalderen, og derefter omsat i kæmpeviseform. Ellers ble^
sammentræffet altfor besynderligt. At den i alt fald i Daooiai^^ ^^
Småting om oldnordiske digte og sagn. 2d9
rnesmål, hvor den enkelte mythe fremsUlles ligefrem,
ikke forudsættes fuldkommen bekendt. At samtaleform
yngst af de to, følger af sig selv. Disse slags kvad
desværre ikke været meg^t i mode på Island. Islænd-
fe holdt mest af de mere så at sige literaire arter (i
indført i meget sen tid, tor sluttes af den hårde medlyd i navnet
Locke; i overleveret dansk form vilde han hedt Låge. Og da den
svenske ^ynes afledt af den danske , bliver indførelse fra (Norge
eller) Island så meget sikrere. — Det lykkes i det hele dårlig at
al gdre kæmpeviser meget gamle. Hvis vi havde mange viser fra
12te århuadred, måtte også en del af den mængde, Sakse kendte
og hrugtCi være til endnu. Men vi må nojes med at sige, at
enkelte visers indhold stammer fra danske viser , som kendtes
på Sakses tid. — Næppe havde jeg (tidskrift for philologi IV 284)
ret i at følge hr. Sv. Grundtvigs mening, at kæmpeviser alt i
12le århundred er ført herfra til Island.
Når hr. Sv Grundtvig i sin nylig udgivne »videnskabclig-
iiigieriske fornyelse« af 26 kæmpeviser tager steder af den svenske
og sætter ind i den danske vise om 'Tor af Havsgård*, ser jeg ikke,
hvorledes dét bliver "Videnskabelig* fremgangsmåde; »digterisk«
bliver der i dette tilfælde ikke tale om. Jeg fatter heller Ikke det
I lidenskabelige eller digteriske i de talrige ordforandringer (t. e.
• V. 26: *at retten måtte have mi gang^]. Lige så lidt ojner jeg,
hvorfor en viseudgiver vil gore slige vilkårlige ændringer som hr.
' Grundtvigs t. e. i versene om de tre haner i visen om Åge og
i £lse, eller give tilf6]elser som hr. Grundtvigs t. e. til visen om
I Agnete: eller .hvorledes netop slige ændringer og tilfojelser skulde
være særlig gavnlige i gamle viser udgivne til « folkelæsning«.
Den interese, de vækker som gammeldanske viser, kan kun tabe
ved sligt. — Jeg kan ikke bare mig for at ytre, eller gentage et
vistnok for udtalt ord: at de smagløse, eller plumpe, eller forargelige
tog dem er der ikke mangel på), ikke at tale om de kedelige, ikke
skulde udgives som • folkelæsning«. Kun strængt udvalg af det
Jiilerbedste kan vinde og gavne mange læsere. Det går her som
<it med gamle beromte sager: literairhistorikerne sløver folks na-
turlige sunde sans og følelse; de kræver lutter agtelse for og lutter
henrykkelse over Eddasange, eller kæmpeviser, eller Shakespear,
eller Holberg, eller Homer, o. s. v. Men modvirkningen kommer
i tidernes løb. Sund sans og følelse lader sig dog lige så lidt
bringes til fuld tavshed her som i historien om kejserens klæder.
260 C. Jessen.
mangel af bedre ord), repetilions- og kateUsalioDs-dig
Vølfespå er en såre sammentrængt, af en ægte dig
gennemfart, oversigt over hoYedponkter, giveo i fona
propbeti, på noget underlig måde, idet vølven enten medd^
Odin bvad ban må vide, må mindes, og måske også foni^
bedre, eller også tiltaler alverden, hvad do^ ellers
var spåkvinders måde, ligesom mytberne heDer ikke
bave, at alverden skal vide alting. — Vegtamskvide pi
noget lignende, og urimeligt, med en enkelt mytbe. Den
ordret stykker af Vølvespå og Trymskvide ; det viser med
sandsynlighed, at Vegtamskvide er et sent islandsk øveh
stykke. Når af de tre eneste på Island nedskrevne
kvad i fomyrdalag, og i god gammel stil (ikke
som 1 Hymeskvide), når af dé tre det ene låoer af
to andre, så er det ikke let at tvivle om islandsk
fatterskab. Forfatteren har ret godt opfattet , hvad é
var garojnel stil; dog kan han ikke bare sig for en megi
smagløs 'kenning* (hréårbarm), — Den vittige, concrti
ikke så meget smæde- som komers-vise, Øgesgl^
giver fra et ejendommeligt, aldeles ikke kristent, nxi
sundt , forstandigt , og tillige helt lidenskabsløst staa^
punkt, oversigt over alle »svage sider« ved gudeliv«
og lægger med !une og kunst sin håndfaste kritik (t
dels indirecte) ind i gudernes snurrige ordskifte. ^
Lyst til at lade kundskaber paradere gennem en foregive'
'senna' (ordstrid) har endvidere frembragt Hårbards^
' Ordstrid mellem Loke og guderne behøver imidlertid ikke nø(i
vendig at være først opfunden af denne digter, skont åetiJDægtel'g
er urimeligt, om Loke bindes for sine uartigheder. Der kuode
jo have været en ældre ikke ironisk men alvorlig mythe om ^"
ordstrid, hvorved guderne tik vished for, at Loke var Baldef*
*rådbane\
Småting om oldnordiske digte og sagn. 26 1
)*, et som helhed taget mat og iDtetsigende product,
iDok islandsk (etsteds lår\er den en linje fra Øgesgilde,
ir eo anden og fælles kilde); fremdeles det i. sin art
)erlige Vavtnidnesmål; (og desuden Hyndlasvisen ^). —
iiDDesnnål er et forrådskammer, oplagssted, for ailehåDde
i^elheder, kundskaber der på den måde skulde huskes;
I enkelte dele kan være fra ulige tid. — Alvismål er-
N)di på hele denne 'literaire* og vel især islandske retning.^
Ligesom i de smukke og virkelig nordiske lævninger
kvad i første del af Hervarssaga, og i de ligeledes ægte
irdiske småstumper i Rolv Krages saga, findes også i
Åre Eddas heltekvad over tyske æmner prøver på den
^riodeligste fremstillingsmade, således i Vølundsvisen, der
^e er så ilde, og begynder med en virkelig poetisk
(K^^he. (Også i 2den vise om Beige Hundingsbane^,
k^, ligesom 1ste, blander nordiske sagn ind i de lånte:
^ Motiir* til Hårbardsvise kan ellers gærne tænkes taget fra en def
af en eller anden tabt virkelig mythe, hvori Odin og Tor stod
imod hinanden.
Jeg skonner ikke, at den behøver at være to kvad. Det hele er lige
ynkeligt fra først til sidst. Guder omtales som forbi, altså af en
kristen. Visen er vel islandsk.
Særlig kan mærkes lyst til at imponere med kundskaber om ting,
d^T går over andres forstand, som i de vistnok tilsatte, og af
I samme mand tilsatte, vers: Vavtr. 48-49, Grimn. 21. Af samme
art er vel og Vegt. 12 (men aldeles ikke siutningsversene i Vavtr.).
— Samme ånd råder i Grdgaldr og Fjolsvinnsmål. Når disse to
stykker viser slægtskab med visen om 'Svejdal', er derved Ingen-
lunde bevist, at digtningen er ægte hedensk, endsie at den, er
oprindelig fælles-nordisk. Det er et eget træk, at netop slige afarter
^g udskejelser har storst tiltrækning for den nyere •literair-
historiske betragtning".
Den kan naturligvis ikke kaldes samme vise som, eller forbillede
for, kæmpevisen om Åge og Else, fordi en vidt udbredt folkelig
forestilling om den døde elskers gåen igen , forekommer i begge.
262 E. Jesseo.
tyske, findes et par stropher, hvor hvert ord er poesi, ^
ikke spor af den manér, der ellers råder i Eddas heltek
1 det hele taget herer disse heltekvad til de afledte arter,
forudsætter, at tilhøreren kan sin lectie iforvejen, og
ndje, om han ellers vil følge med. Propheteiing, repeli
overblik , blomstrer i- de lojerligste former. Uver for
af de mange hovedpersoner véd, og får til overflod at
rub og stub om hvad i ældre grundkvad har været (<
om hans skæbne. Alting bliver nonsens. Den riddei
Sigurd begrøger altså første gang Brynbild med fuld
vidsthed om, at han narrer hende. Gripesspå og
Gudrunskvad er bar oversigt over Sigurds og over Gud
historie i denne kedelige form. Brynhild og Gudrun s
af forfatternes vandede ordgyderi. Damerne er for
henfaidne til oversigter og til afvejelser af deres andel
og sociale tilstande og standpuncter. De piller selv, a
at væmmes eller undse sig,^ deres egne hjærtetrævler (
til bedste for tilhørerne, aldeles som i moderne tragedi^
og de kan lige så lidt som moderne tragedieheltinder
nogen ting indirecte, eller få munden stoppet, hvor d
netop skulde tie. Brynhild bliver afbrudt i sin præfc«
« meget sagde jeg ; mere vilde jeg sige ; men død
giver mig ikke mer tid til foredrag«. Men hun
gynder straks forfra, endnu på vejen til Hel; hun k
ikke engang vænte, til hun får storre tilhørerkre's. Vi ^
tænke os hende i Helhjem repeterende i al e\igh€d.
Er der megen prosa på vers, så er der til gengæld sfrafc
blomster nok rundt om, såsom: «swor brbgdj pau er to^
fara und himinskautum^ (uoversætteligt); ^dr var (ddap(^
er arar gullu^ hnigu heilug votn af himinfjollumit (det var
tiders morgen, det som orne skreg; sank hellige vand^ ^''''
himmelfjælde — ved Helges fødsel); »smykkernes
Småting om oldnordiske digte og sagn. 263
^e. kvinden); «sålegreDe» (d. e. tæer); «bryDjetiog8træ»
i e. helt); Bhjælmstav* |d. e. helt); «ravDeD8 liglundei*
Mandat] (d. e. harnisk); «ormelejet8 ild« (d. e. guld); «8år-
id» (d. e. sværd); «gid de brændte mig 801& birkeved*;
da Brynbild^, hele gården dundrede«; « således græd
I, at gæssene skreg derved, de herlige fugle i tunet«;
les slog Gudrun sine svære hænder, at bægrene dirrede
I, og at gæssene skreg i tunet« ; « således græd hun,
len løb ned over knæerne« ; «nu er jeg så lille, som
id er ofte i skovene« ; « således var Sigurd, sammen*
med Gjukes sOnner, som han kunde været grOn løg
mde mellem græs, eller en hOjbenet hjort fremfor
ige dyr, eller glorødt guld mod gråt sølv«; •kona varp
\y en konungr fjorvu (konen gav suk fra sig, men
[en livet); géngu aUir ok p6 ^mair hana at letja» (de
alle^, og dog den ene efter den anden, at snakke
ihild til rette); ^hratt af halsi hveim par sév (hun
Tede dem, de omtalte alle, fra sin hals, hver særlig);
lidt var Gudrun øldrukken«; «du har tit snydt mig
^penge« (fé opt sviktnn] må Gudrun høre af sin mand
f); itliu em ek leikinn, Uf s tel ek vdn enga* (jeg er en
smule svegen, jeg siger, der er ingen håb om liv —
Atle, da hans kone har gennemboret ham); « trøst
(siger en af de fornemme damer, der skiftes til at
Irage trøstegrunde for Gudrun, da hun har mistlst sin
id DO. 1) «jeg har jo mistet fem mænd, ikke at tale
to døtre, tre søstre^ og otte brødre«; o. s. v. — Og
y Denne uædle tanke, at lade Bryiihild le og hovere, skyldes vel den
tyske original. — Derimod kunde de lige så uædle tanker i 2 Helg.
I Eaodb, 23, 37, hvor Sigrun håner Hødbrodd, og Helge Hiinding,
DSmt høre til nordiske sagn, der blandedes ind i de tyske.
^ HtDkdn.
2M
dog faeses hist og lier ret sankke stropher ^såsom de \
ofli S4jlasen i 2det Sigurdskvad, og nogle A i 2det Gu
nnif&Tadiy eotcn na samme fbr&tter har leveret godti
dårligt, eller somtid stykker er oplaget firm acldre k^l
således kan C e. i Fåmesmål Tcre endel temmelig gammel
om eod langtfra odmærkeL — Det fisl^er af s|g sek,
her mindre end ved gndekvad kan tales om Torfatte
Helstøbte digte som Trymskvide, Veirespå, Ve^lamst
Øgesgilde, Sklroesmål, er sikrere mod at skaeres over
slås sammen med andre digte, og kan bedre overieT
fra sisgt til slægt
Det kan jeg næmlig ikke tænke mig, at alle
heltekvad kunde være folkelige og yndede viser, at de
til andet* kunde vandre gennem »mange århundred
at man aldrig blev ked af disse sagn i denne kedsomme
form, at det var «ældste og mellemste jæmalders* sm
og kunde blive ved at smage godt endnu i århundredl
efter. Det der skaffede disse tyske sagn indgang, H
mere omfattende, indviklede, spændende handling (såveIsol|
virkelig poetiske grundtanker), det bliver jo borte i deno^
sønderbakkende repetition. Den, der kan lectien, kan
noget ud af dem. Men den opvoksende slægt måtte
lære dem med commentar. Det nærmer sig vel me
til at være *literairt\ Mej bagved ligger tabte kvad i virke
folkelig form. Disse her er norsk - islandske repeiitioo
stykker, og slet ikke gamle. Vældig poesi, som Velvesj
kan måske fastholdes længe. Den ganske svage og ube-
tydelige, men naturlige og simple, der lige har nipp^
til Suttungs mjød, og først ved melodien bliver til noget]
som tit i kæmpeviser, den kan fastholdes. Men den søgt^^
svulstige, hvor den urette mjød mærkes, den kræver idet-
mindste literaire eller tilnærmesvis lileraire forhold for at
Småting om oldnordiske digte og sagn. 265
le sig. — Det er ellers påfaldende, at, bortset fra et
elt gudekirad, har netop tyske sagn fået det mindre
irlige præg. Gudekvad og de få lævninger af ægte
Jiske heltekvad (som i Hervsgrs og Rolvs saga) er fri
svulst og affectation. Sagtens er de tyske sagn koromen
1 tysk svulst, og har været mest modtagelige for mer
Ist. Men sagen kunde tildels også være, at mange af
kas heltekvad kunde være affattede af en bestemt skole,
uden stor indbyrdes afstand i tid.
At islænderen, som optegnede heltekvadene, ikke holdt
a for lige gamle, skonnes imidlertid af udtrykket «den
lile» om to eller tre af dem, rigtignok åbenbart meget
Ige: Hamdesmål, og 2detGudrunskvad^ (der lader Sigurd
\i det fri, ligesom Nibelungenlied), og måske Iste kvad
^ Beige Hundingsbane^. Andre af dem har da måske
Ikuedskriverens tid været temmelig ny. Han kan have
ku på de andre Gudrunskvad, deriblandt også GuSrunar-*
m\
I Islænderne på den tid misbilligede uanstændige sagn.
k er påfaldende, hvor mange af de tabte sagn, som Øges-
|Bde og Hårbarsdvise hentyder til, skonnes at have været
lossende. Dem vilde man ikke meddele nOjere. — Et
Misse tabte sagn har spillet på »Læsøn, et på •Samsø*,
t^lv om dermed menes virkelige øer i Kattegat, godtgdr
k\. ikke, at sagnene (endsie Øgesgilde og Bårbardsvise)
^T indført fra Danmark, lige så lidt som scenens henlæggelse
^yneg at menes med «GudruDarkvida in forna« i et af prosatil-
læggene; — Gudr. 11 har stropher fælles med andre kvad.
Hvis dét kan menes med •Volsungakvida in forna*, hvad jo rig-
^gnok ingenlunde er afgjort.
GadrdnarhTot har stykker fælles med Hamdesmål.
266 £• Jessen.
til fremmede lande i sagn hos Sakse, i og for sig aieod
viser fremmed oprindelse.
Heltekvadene har endel fremmede folke- og stedna\
komne med sagnene. Også blandes helt uvedkommei
navne iod, som i 2det Gudrunskvad, Fife i Skotland: »j
d F(vi» , syd i Fife , fra norsk eller islandsk standpi
— Fra de lånte sagn trængte enkelte navne ind i d(
diske sagn og kvad. Ooå-pjéd^ Gud-foik, bl. a. i Vølves)
er således vist opstået ved misforståelse af et fremi
ord: OtU-piudaj Ooirdiet, d. e. Gote-folk (og kunde s^
men med visse oldtyske digte ^ måske vække misU
om tyske forbilleder for Vølvespå). *Redgoter^ er
kommet med tyske sagn; det findes bl. a. i YavCf
nesmål. Dog er det jo tænkeligt, at også skandinaver
kaldte sig goter, redgoter. *Valland' i Hårbardsvise ei
snarest taget fra Vølsungesagn. Det fremmede flodoaifl
*Rin* er kommet ind i Grimnesmål. Også dette kunde dl
tyde på, at de fire nævnte kvad ikke er så såre gamle.
Ramsen på flodnavne i Grimnesmål kan imidlertid v$ré
sat ind bagefter.
Håvamål må omtales for sig. «Fjæld og Qord» m.
udelukker det fra Danmark. Det udelukkes fra Island vei
hofmandsforhold , råd til ^pjdbans £amt, tingforsamling
hvor konge taler. Det er norsk , forfattet i Norge af ea
nordmand eller islænder. Det låner sagtens hist og her
fra ældre kvad. Et og andet kan være sat til, uden dog
at tilhøre andre forfattere^. I det hele er det åbenbart
^ som *Mu8pil* og 'Wessobrunnergebet*. Smign. foredrag om nordisk
gudetros historie, Stenstrups daoslt. månedskrift 1867.
'' Afvigelser i versform kommer ikke altid ved indblanding fra aodre
digte. En lille tilfdjelse kan gore sekslinjers til ottelinjers vers
SmåtiDg om oldnordislLe digte og sagn. 267
skjalds arbejd. Der går ens tone og tænkemåde, samme
delige moral, gennem de forskellige dele. Belt igennem
det almindeligvis mat og ubetydeligt, har få tanker i
nge ord. Livligt bliver det ikke let, uden hvor de ægte
mandstanker kan komme frem, særlig hvor kvinden kan
kales på en letsindig og tillige bitterbesk måde. Heri
'hans tanker ikke de folkelige gammelnordiske. Ellers
— I Ijå&ahdttr findes i håndskrifter to slags udvidelser: 1) den,
hvorred almindeligt /ont^cto^ kommer frem, idet tildigtet 4de
linje danner versepar med 3dje linje 2) den, hvorved tilsat 4de
linje er bygget ligesom 3dje, og er at opfatte som ændringsforslag
(variant at yælge efter hehag), såsom
Gåttir allar,
adr gangi fram,
um skodask skyli,
um skygnask skyli. (Håvam. 1).
Åsa ok alfa,
er hér inni eru,
fiii ert vid vfg varastr,
^li ert vid skot skjarrastr. (Øgisdr. 13)
\ hs står oh viå akot ahjarrtutr, idet skriveren ikke har gengivet
linjen som blot variant. — Ellers var der måske en mulighed for
hist og her at holde begge slags udvidelser for ægte (altså slippe
fra at vedtage tildigtning og omdigtning) næmlig hvis den gisning
var rigtig, at melodierne til Ijéåahdttr udfyldte en linjes tidsmål .
med strængespil efter 3dje og efter 6te linje; sangeren kunde da
måske lejlighedsvis tage sig den frihed at ledsage også disse tacter
med ord (smign. tidskrift for philologi IV 290). På ingen anden
måde er det muligt i folkelige kvad at frælse nogle af udvidel-
serne, da vi ikke kan tvivle om, at de gamle viser var til at
synges, og at der var melodier til dem. Det forstår sig, at senere
producter, fra mere literair tid, (samt måske trylleformler) kunde
tænkes affattede uden hensyn til sang, og at derfor især i Edda-
heltekvadene stropher, der går over målet, kan være helt ægte,
hvorledes vi så tænker os melodierne til lj6&ahdttr og fomyriialag.
268
kan ban være nordisk, som i det bekendte vers ib^s (U
er bana)
deyr fé,
dejTja frændr,
o. s. Y.
miodre overfor falske venoer; der er han hofmand:
Véd do, om ven da bar,
som du vel tror,
og vil gavn og gammen af have :
sjæl skal du med barn blaade,
og gaver skifie,
fare at finde ham tit.
Om en anden da har,
hvem du ilde tror,
og vil dog nytte af ham nyde:
favrt mod ham skal du lade,
men listigt tænke,
og gælde ham løst med lOgo.
Så er det og med den,
som du ilde tror,
og om hvis hjærte du tvivler:
smile skal du til ham,
ej sige hvad du mener,
og give som du får.
Her er han ikke så mat som ellers; for her ligger p^^'
sonlige forhold bagved. Men bedst får han dog mundeo
på gled, når han skal sige sin hjærtens mening om fraeo-
timmer:
Småting om ^oldnordiske digte og sagn. , 269
Om aftnen skal dag roses,
kone, når hun brændt er,
klinge, når prøve den stod,
mø, når gift hun er bleven,
is, når over man er kommen,
øl, når det drukket er.
Møens -ord
skal ingen mand tro,
ej heller hvad kone kvæder;
ti på snurrende hjul
blev hjærter dem skabt,
falskhed i brystet dem lagt.
Så er kvinders gunst,
de evindelig skiftende,
som at køre på is
med uskærpet hest,
med ilde tæmmet,
med to-års fole*.
Bart jeg nu mæler,
ti dem begge jeg kender:
lumsk er manden mod kvinden;
da taler vi favrest,
når listigst vi tænker;
så narrer man udlært hjærte.
Favrt skal mæle
og gaver byde
^ læs : d iii hdlum — ok sé tamr iUa — teitum tvévetrum.
270 £• Jessen.
den som pigegunst søger,
rose hendes krop,
den lyse tærnes;
den får som slesker.
Han har imidlertid ikke haft held med denne theori.
har gjort visse uheldige erfarioger:
Det råder jeg dig,
og mit råd du følge,
gavn er det at følge det:
af kvinde kyndig
i alskens trolleri
lad aldrig dig favne.
Så hun det mager,
at ej du gider tænkt
på tinget og førstens tale;
føde du søger ej,
og ingens gammen;
sorgfuld du ganger at sove.
At disse vers, spredt om i Eiåvamål, er alle af én for
fatter, kan man nok mærke, og at de slihrige vers o
Odin og om Gunlød heller ikke hidrører fra nogen and
end netop ham. iVlen vi vil ikke med hr. docenten laå
dette være «ord til andet » den « ældste og melleniste
jæmalders» danske tænkemåde. Det er en enkelt, nog^^
udlevet, norsk hofmands, måske ikke engang en hedninge'
livsopfatninger og hjærteudgydelser.
Når heltekvadene , ligesom de låner fra hverandre
indbyrdes, også hist og her^ må siges at have Håvarnå^
2 Sigurdkv. 25, Fåvnesmfil. 17; vel også SigrdrifumåL
Småting om oldnordiske digte og sagn. 271
ir oje, så viser det yderligere deres Dorsk-isiaDdske ^jein-
ted, samt forholdsvis sene affattelsestid.
De forskellige småting (foruden hvad fdr er nævnt,
\m om lignelser, beskrivelser, geographiske navne), der
ir sen tid, behøver ikke yderligere at dvæles ved. Som
ipler nævnes, at heltekvad taler om at lægge lig i
og voksdug, om at « vandre til andet lys» ^ (kristen
låde, hyppig i oldengeiske digte) ; at hævn mod frænder
les, fordi tilgivelse gavner efter døden. ^ Grégaldr
ler 'kristen kone*.
Tyske sagt.
De fOr omtalte sprogbeviser for, at heltesagnene i
Ire Edda (fraregnet de forvanskede nordiske bestanddele
lelgeviserne) slet ikke er nordiske, men tyske, kunde
lolig være nok her. Jeg tilfdjer dog i yderste korthed
ku et og andet , hvorved jeg nødes til at forudsætte
[et kendskab til sagen hos læseren."
Den islandske eller såkaldte »nordiske* form af disse
Ondes i Eddakvadene, hvor vi ikke véd, hvormeget i
Atlamål.
Sigrdr/fumél.
Næm oversigt over sagnenes islandske form er den korte klare
fortselling i yngre Edda. Næmt hjælpemiddel er Munchs 'nord-
mændenes ældste gude- og helte-sagn'. — Hovedværker er: Mul-
lers sagabibl. bd. 2. W. Grimms deutsche heldensage (samling af
UJdesteder). Raszmanns deutsche heldensage. Afhandlinger af
Mullenboff i Haupts zeitschrift f. deutsches altertum bd. 10 og 12.
Beauvois* bistoire légendaire des Francs et des Burgondes (godt
uddrag af kilderne; den lille historiske afhandling falder sammen,
dels iMS^ sproglige grunde, dels fordi Helgeviserne, da de ind-
blander nordiske sagn, ikke kan komme til at bevise noget i hi-
storisk henseende om frankerne; dette tyske folk lader Beauvois
kotnaie fra Skandinavien).
272 E. Jessen.
de små prosatiilæg er taget af tabte vers og kvad. F|
tæliiogen i yngre Edda er kort uddrag af kvadene. Vi
ungesaga er en bred, ikke synderlig vel affattet, fortælj
efter kvadene, og bruger enkelte tabte.
Sagnet bos tyskerne Ondes i utallige kilder ligel
Jornandes til nu, dog at de ældste, som Jornandes, Hij
brandslied (9de årh.?), angelsaksiske digte (10de årh.),
giver stumper og tilfældig omtale. Hovedkilder er Ni^
ungenlied og Didrik af Berns saga, den sidste skrc
på islandsk i 13de århundrede efter nordtyske sagm
salige. Ellers er der stor mangel på nordtyske kUåi
middelalderen, dog at de danske og svenske kæmpen
(om Sivard Snarensvend, Didrik af Bern, o. a.) hører
hen, da de har lånt æmnerne fra sakserne, liges
Didrikssaga.
Det er kun den islandske form (i Eddaerne og V^
ungesaga, m. m.), som nordiske lærde har søgt at
stemplet som a nordisk«, som ikke lånt fra tyskei
Didrikssaga og kæmpeviserne ^ har der ikke været tale
at frælse, da de netop følges med selve de tyske kilde^
modsætning til de islandske. Forfatteren til Didrikssi
g6r selv rede for sine kilder. Næsten alle tyske gransk(
og enkelte nordiske, mener derimod, at også den Islands
form er lånt fra tysk, men tidligere.
Efter den islandske sagnform var der en kong VøU
ung, son af Rere, son af Sige. Vølsung havde sonfl<Jfl^
Sigmund, især bekendt af de ugærninger, han évede sam-
men med Sinfjøtle, hans s5n og søstersdn. Sigmunds sod
Sigurd fødtes e^Xer faderens død og i fremmed land (Dan-
mark). Han dræber ormen, vinder skatten, besøger kong
^ undtagen et par, hvorom siden.
Småting om oldnordiske digte og sagn. 273
IS Søster Brynhild, kommer til GjukuDgerae, som i
elte kvad kaldes Nivluoger (Gunnar, H5gne, Guttorm),
nmer Brynhild, spgter Gjukungernes søster Gudrun,
i moder heder Grimhild. Han hjælper Gunnar til at få
nhild, men ved en list, som hun hævner ved at ægge
^rene mod Sigurd; den yngste, Guthorm, dræber ham
engen, efter andre kvad i det fri, da han var reden ud.
mhild dræber sig selv. Gudrun giftes med Atle. Han
riister og tilintetgOr Gjukungerne. Gudrun dræber til
m hans to s5nner (den ene heder Erp^), og, bagefter,
U selv , hvortil hun (efter Atlemål) får hjælp af en sdn
Bogne. Bun giftes 3dje gang, med kong Jonakr, og
kdes datter Svanhild med gotekongen J6rmunrek, der af
Myge lader Svanhild trædes ihjel af heste. Gudrun
iger sine og Jonakrs sonner Hamde og Sdrle, og deres
p&toder Erp, til hævn; på vejen dræbes Erp af de to
wTBj der selv omkommer i angrebet påJdrmunrek, efter
tde har afhugget hans hænder og fødder.
1 den ikke islandske sagnform heder Sigurd : Sigfrid^, og
iidrun: Grimhild, Krimhild, medens hendes moder har
Édre navne. Hagen(e) («= Hdgne) er ikke i dem alle
roder til Gunther (=» Gunnar), men følges altid med Nivl-
lagerne. Brynhild er ikke mer søster til Atle, Etzel. —
Uldragelser er følgende hovedafvigelser: Begyndelsen, om
igmunds fædre, er glemt (hvorimod et angelsaksisk digt
•Ddnu taler om Sigmunds og Fitelas, =» Pjøties, ugærninger).
Ue Godomar men Hagen dræber Sigfrid, da hån drikker
if en kilde i skoven, efter at være stået af hesten (men
* «oiQ i Didriitssaga.
' Dog omsætter DidrilES saga dette unordiske navn til Sigurd , og
kæmpeviser Ul Sivard.
Biit. TldMkr. 3 R. VI. 18
274 B* Jessen.
efter Hans Sachs: sovende i skoven). Brynhilds selmc
er gået ad glemme. Ikke Atle, men Grimhild (^= Gu(
står Nivlungerne efter livet. Hun vil, mod Åtles vj|
hævne sin første mand. Det lykkes hende, især ved hj
af kong Didrik af Bern, som fordreven (af Sibike, ellei
Otakar, eller af Ermenrik) opholder sig hos Atle. El
kampen forbitres Didrik over Grimhilds grumhed og h^
ger hende midt over. En son af Hagen tager hæ^
den temmelig uskyldige Atle. Gudruns 3dje giftet
mangler altså, så hun får ikke med Ermenriks død atgj
bliver ikke moder til Hamadeo og Sarulo; historieo
dem og Ermenrik kender tyskerne (allerede Jornandesi
dette sagn); men den omtales sjælden, og uden næn
forbindelse med sagnkresen. IVlange i Edda aldeles ukei
tildragelser, især med Didrik og Ermenrik, knyttes til, 4
som t. e.'deu, at Ermenrik lader sine søster- (eller broder
sdnner (Uarlungerne) hænge.
Man er euig om, at den islandske form i regelen bl
det oprindeligere i tildragelser og familj^forhold , som of
den lader Guttorm dræbe Sigurd, Brynhiid dræbe sig set
Atle svige Gjukungerne, at altså heri er sket omdanoeb
hos tyskerne. Dog mener de fleste, at Gudruns 3dje gifu
mål er uoprindeligt, i så fald snarest sat til i Norden.
Undersøgelse af navnene nødes den nordiske skole til
undgå. Tyske granskere siger, at Sigurd er indsat ffl
Sigfrid, fordi dette ikke brugtes i Norden. Grimhild M
tyskerne have overført fra moder på datter, eller også ka^
Gudrun og Grimhild oprindelig have været én (llgesod
Sigrdriva og Brynhiid), og det ene navn være bortfaldei
hos tyskerne. (Om andre navne er tålt).
Ét af tre må være: 1) sagnet lånt fra Norden til
Småting om oJdnordiske digte og sagn. 275
kland 2) fra Tyskland til Norden ^) ikke lånt, men
indeljg fælles, altså så uhyre gammelt, at det var til
det fælles stamfolk får indvandring i Norden og Tysk-
d. Det første siger ingen; det falder bort af sig selv.
tandet siger de fleste tyskere, det tredje de fleste hos
Nu sporges: er der noget, som forbyder ét af dé to?
Hvis sagnet i begge former henføres enten til Norden
r til Tyskland, er oprindeligt fællesskab aldeles umuligt,
aprindeligt fællesskabs tider var hverken tyske eller
Ddinaver til som særlige folk; langt mindre fyldte de
rten og Tyskland. Efter adskillelsen vilde hver gren
gne sig selv de oprindelig fælles sagn. De kunde ikke
.^ejen aftale at dele dem mellem sig. De kunde ikke
(ge henføre sagnet til samme egne i deres fremtidige,
Inu ukendte, boliger.
Nu er i begge former: Sigurd tysk fyrste; Rinegnene
'&ens Qærne Qælde») scen^ for hovedbegivenheder fdr
kurds død, ogAtles land bagefter. Det er altså ligefrem
Mes umuligt, at sagnene ikke skulde være lyske.
I Beowulf siges følgende, selvfølgelig i henhold til
to dengang i England gængse form : (en sanger fore-
fager for hirden:) «hvad han havde hørt om Sigmunds
^drifter, Wælsingens vide færd og ugærninger, som folk
^e fik n6je at vide, uden Fitela, som fulgte ham; de^
•iderholdt sig somtid sammen derom, morbror og søster-
^' Sigmund jfik efter døden stor hæder, siden den
™pdjærve dræbte ormen, skattens vogter; den ædelinge*
•od udførte ene, ved den 'grå sten, den modige dåd; ej
pPitela med ham; dog lykkedes ham, at sværdel stod
Igennem ormen. Wælses ætmand [? son ? eafora] bort-
'^^^e skalten.« — Det er oprindeligere end det islandske;
^or Wælsing er her hvad det skal være: Wælses (Vølses)
18*
276 K- iessen.
86d, d. e. Sigmund« Om tWælses ætmand* atter er
mund, derom tvistes. De fleste siger ja. Så falder
frid (Sigurd) ud; var endnu ikke opfunden. Og så fel
sagnet kom først tii Norden, efter at tyskerne havdej
digtet Sigfrid og overført endel af Sigmunds historu
ham. — Andre siger: «Wælsingen» og «Wælses dsiim
er to, Sigmund og Sigfrid, og meningen er: på Sigi
faldt efter døden hæder, fordi hans sdn, «dea kampdjær
ftWælses ætmand», d. e. Sigfrid, dræbte oroien, ja gjl
det ene, uden hjælp af Fitela.
Efter de tyske kilder regnet under ét lige tilbag!
Hildebrandslied og de angelsaksiske ^ og burgunderloj
og med hensyn til Ermenrik Uge tilbage til Jornandes,
Ermenrik goternes konge (i Didrikssaga flyttet til Rom)
Didrik konge i Bern (Verona) i Italien.
Atle hunernes konge; hunerne bor i Ungarn, dog
Didrikssaga omkring Soest i Westfalen.
Gunnar burgundernes konge (somtid kaldes hans folk franl
men det kommer dels af, at burgunderne kom under frankei
dels af, at de engang havde bot på senere frankisk grat
nær ved Worms).
Sigmund frankisk konge, i Nederlandene eller anden Rin^l
1 Eddakvad er:
J6rmunrek goternes konge.
Ttuodrek (Gudr. III)? |
AUe httoemes konge, i Atlekvide og i Iste Gudrunskvad
V. 26; ellers lades hans folkefsrd *in blanco*.
' s« W. Grtmn s. 18 f.. såsom: JSOm weoU Anont, Eortutif^
SmåtiDg om oldnordiske digte og sagn. 277
mar efter Atlekvide at (IQmine burgunderDes Jtonge, ellera
e-konge; men burguoderne var goter; altså ingen selv-
Asigelse.
Dunds sdo Sigard flere steder «deD hiiaske konge »
ifosatillæg er Sigmund konge i Frankland, som, måske
(tilfældig, ikke nævnes i Lævnede kvad). (I Hamdesmål
^ Hamde, Sdrle, Erp pÅ ahiinlandske« beste).
Altså er folkeforholdene noget uklare i kvadene, især
Ji man ikke vidste ret besked om hunerne. Sigurd er
bie^ven «hunsk» gennem giftermål me^ Atles søster, der
^rs som mø bor i «Valland». Men Valland kunde netop
re det valske, vælske ^ (fremmedtalende) land , Hunland.
|så kan først nordtyskerne have fordrejet forholdene ved
jflytte Atle til Westfalen, og det så videre have medført
id storre 'forvirring i sagnet efter indførelse i Norden.
Ib først Sigurd var bleven, «h(insk», kom man i forlegen*
Mmed hvad Alle skulde være. — Selvfølgelig holder de
Ne hos os sig helst til den opfatning, hvorefter om-
Nt det ethnographiske er rigtigt i Edda, og så meget
ler forvansket, jo længer man kommer syd på.
' Også den u-islandske form, især i Didri^ssaga, men også
lers, som i Nibelungenlied^ indblander Danmark og
N^ske, hvad altså ikke skyldes nordiske digtere , om de
Ild måske bar ført det videre, som når de lader Sigurds
Boder bortføres til Danmark og Sigurd fødes « der i ud-
fcttdighed, og når de lader Gudrun fly lil Danmark.
^ kan dét også have stået i nordtyske digte. — I
Norden er sagnet om Helge Hundingsbane knyttet til.
Efter de tyske kilder under ét, lige tilbage til de
' Valaklil?
276 ^' JcBK°*
s5n, d. e. Sigmund. Om »Wælses^g burgundiske lov, sai
mund, derom tvistes. De flesle^^ge til Jornandes, bW
frid (Sigurd) ud; var endnu iV^Ae gotekonge Ermanatft.
sagnet kom først til Norde*^^ kong Theodorik af M\t'
digtet Sigfrid og overfø*^ ' /listoriske huDekonge AUih.
ham. — Andre siger- ^ fortælles i de ikke allerælds
er tOy Sigmund og y-øsÅ i Didfikssaga er han Atlll
faldt efter død eo .■'^'^rka, og hertug Blodlin, = Bled
•Wælses »tro- ./^
det ene, ^^ ^ -^ den burgundiske kong Gundahar,
j/^sgjoråe 437, og hvis navn forekomi
E' 'i ^^io\ i rækken: Gibika, Godomar, Gif
HQd ^^*^^ Gjuke, Gutlorm, Giselher, Gunnar 2).
op fl^^tes usamtidige folk (Ermanarik, Attila, The(
^ lÅ'a!^ en fordrejelse, som tyske forfattere i 'rr
^/tfo' *®^^ udpeger.
ffogl^ mener, at sagnene er opstået om disi
Mfiøkd personer (på samme måde som sagnene on
AeD 8^^*"®)' ^8 efterhånden forenede bagefter. Andi
jgøene var til iforvejen, og overførtes på de hisl
gonger, fordi navnene passede. Da det var særi
navnene i et forud samlet sagn passede på en b<
klasse historiske personer, blev det rimeligst at lade
førelser foregå fOr sagnenes forening. Så blev forei
i Edda (især Jdrmunreks samtidighed med Atle) be
tysk lån.
Overførelserne selv kunde kun være foregåc
* De følger nærmest med , eller reUere (bortset fra det om
sled i Beowulf) aldeles med de hojlyske.
^ Nogle mener, at do burgundiske konger var opkaldt eftc
kongerne.
Småting om oldnordiske digte og sagn. 279
»kerne, måtte altså i Edda bevise tysk lån. Nu er
»rkja («« Erka) i 3dje Gudninskvide bevis enten på hi-
irisk grundlag eller på overførelse. Det samme gælder
B sammenstilling af Gunnar som burgundernes, Atle som
inernes, Jdrmunrek som goternes konge.
At endelig virkelig historisk grundlag vilde bevise lån
|l tysk, følger af sig selv.
Men vi må stanse. Sagen er klar nok.
Jeg véd Ikke, om nogen skulde have lyst til at opofre:
t, hvor Did rik nævnes; hvor Herkja nævnes; hvor Odd-
nævnes; hvor Gunnar er burgunder; hvor Atle er
lekonge ; hvor JOrmunrek er gotekonge ; hvor J5rmunrek
^es; hvor scenen er ved Rin; hvor en af Erp'erne
les; hvor Sigurd nævnes; hvor han dræbes i det fri;
for Hdgnes s5n er med at dræbe Atle; hvor Vølund
rnes; o. s. v.; eller til at ofre vers istedenfor kvad
tr samme prutningsmåde ; og så hæ^de, at resten, t. e.
;ekamp uden hensyn til personerne, er « nordisk« Så
:eden forndjelse under man altid hvem der vil have den«
Når kom sagnet til Norden? Det kan ikke vides.
véd ikke, hvor længe den noget ældre sagnform kan
holdt sig i dele af Tyskland eller England. Vi véd
ke hvor gamle de yngre træk i fortællemåden, såsom
imbild for Gudrun, Grimhilds hævn over Sigfrid, o. s. v.,
* hos tyskerne, da de ældste kilder i Tyskland, såvelsom
engelske, ikke kommer til at røre ved disse ting. For
H i lOde århundrede er sagnet vel nok kommet til Norden,
tal afgorende bevis herfor næppe kan opdrives. — Man
r været naiv nok til at lade det »gamle BjarkémåU vise
'nets ælde i Norden. De to stropher i foTna\4aT«»«i^\vc
380 E- Jessen.
bd. I, s. 110, kuDde være lævning af et sligt gammelt kvi
Mon de stropher, som yngre Edda har med ^kenningen
• Rinens rødmalmn, ttNivlungernes stridsæmne*, o. a., ei
andet versemål, og kun en liste på *kenninger* til bij
for skjalde. — Formen Erpr (se s. 256) viser låo yngre
den tid, da den særlig nordiske lyd {ja) fremkom,
navnet ellers havde deltaget i denne ndvikling. Oraf
beviser rigtig omsætning til. nordisk form i Volsungr
gammelt lån, da slig omsætning tit gjordes rigtig efter
Ad hvad vej vandrede sagnet? Det kunde fra Saksen
Frisland eller England gå over Danmark til Norge og M
Det kunde komme fra Saksen, Frisland, England til N
eller til Island, og believede så ikke at være kendt i
mark i sin ældre form. At det kendtes i denne forfli
Danmark, kan ikke bevises', skdnt, efter sagens natur, h4
ler ikke modbevises; vægtige grunde taler dog derimod.^
Sakse forkaster hele sagnkresen, regner den il
unordisk. Det hafde han næppe gjort ubetinget, btl
Helgevisernes sagnform var kendt i Danmark. Kritik ni
til at skille nordisk og tysk, hvor viserne blandede begi
dele, kunde han ikke have. Han har en Helge Hundingsbai
altså netop skilt fra sagnkresen. Følgelig må nordm
eller islændere vel have knyttet Helge Hundingsbane til d
Den tyske form (som i Didrikssaga) kender Sakse helt vi
og omtaler den som kendt i Danmark. Men han optag
den ikke. Derimod forkaster han ikke sagnet om Jorrounre
(Jarmeriks^) død, og har det altså, lige som tyskerne, skilt fi
kresen ; endvidere har han , ligesom tyskerne , sagnet o^
■
søstersonnernes hængning; ligesom både tyskere og '^
.* ham gor han til konge i Danmark, altså i henhold til et i ^'^^'
mark gældende og sledræstet tysk sagn.
Småting om oldnordiske digte og sagn. 281
sre forudsætter han samtidighed for Jarmerik og Atle,
skoanes af, at Jarmerik i begyndelsen er samtidig med en
3 (Atles fader hed Budle hos tyske og islændere).
;yder på, at det er nordmænd eller islændere, som
jlsat Gudruns 3dje giftermål, hvortil de kunde ledes
ved samtidighedsforholdet, dels ved spåkvindenavnet
un ^.
IDocent Grundtvig vil i kæmpe\ise no. 2 i hans saml-
genfinde den islandske sagnform, fordi Sigurds hest
iles. Men den omtales også i Didrikssaga, er altså
I særlig « nordisk*. Når hr. docenten ovenikøbet lader
I « svare til Gripesspå«, fatter jeg ikke meningen.
fe, eller spåmand, eller spådom, nævnes ikke.— Visen
|3 kalder hr. Grundtvig «nordisk», fordi Sivard dræbes
^I», og fordi dronningerne kævles ved åen. Men vi
f^rkelig altfor lidt om sagnets former i Nordtyskland,
pt dét kan blive afgdrende. Hvad derimod bliver langt
^e afgorende er, at 'Sign-ild' må komme af Grim-hild (ikke
Mrun) , at Hagen dræber Sivard, og at Brynhild hug-
f midt over (idet tildragelserne drages sammen og til-
ft overføres fra en person på en anden). Denne vise
fer ikke til den « nordiske« form. — Derimod er det
Mt, at visen no. 4 omtaler en « frændehævn » således, at
kfagelserne ligner dem med Atle og Gudrun hos is-
iderne. Men da netop andre navne står isteden for
^Dets, bliver der sandsynlighed for, at det er den is-
Hvad lir. docenten siger (efter Bugge) s. 89 om, at Sakse skulde
^ave kendt •HamdesmAN, grander sig på falsk bevisførelse. Samme
overleverede med det tyske sagn indkomne skildring af en borg
^n komme igen både hos Sakse og, i anden sammenhæng, hos
islænderne; men det beviser ikke, at man i Danmark kendte
Gudruns 3dje giftermål.
282 ^- Jessen. Småting om oldnordiske digte og sagn.
landske historie, iadført af en elier anden isiænder, bcD^fi
af en dansk sanger, og det med ændrede navoe, fordi d
stred mod den i Danmark gængse historie. — Der er al
ingen kæmpevise med den »nordiske* (islandske) form
sagnkresens personer. Og selv om der havde været
eller to, kunde de have været indført fra Norge eller Isia
Det er muligt, ja rimeligt, at den islandske f«
aldrig har været kendt i Danmark. Det er vel nordn
og islændere, der har indsat Gudruns 3dje giften
Uelgesagnets tilknytning, og Asløgsagnets tilknytning (|
sidste mangler i de lævnede kvad).
1
Sagnkresen er tysk, i norsk eller vel især islandsk
bejdelse, og de lævnede kvad af denne kres endda i
hele fra meget sen tid.
N«nke •§ ishndske
er aldeles utvivlsomt næsten alle, og sandsynligvis a
kvad iældreHldda. At kalde det aldeles umuligt, at
eller andet måske kunde være forfattet i Danmark el
Sverig, vilde være overdrivelse; men det er ikke ov«
drivelse at kalde det aldeles usandsynligt. Ved tabte gni
kvad, der ligger til grund for fortællinger i Snorres EJ
kunde denne usandsynlighed måske tildels være do|
mindre, men dog stor nok alligevel.
At norske kongesagn fra for Harald Hårfagres tid I
storste del er gået tabt, forklares med lethed ved de p
litiske forhold y ligesom også, at nordmænd og islæode
havde travlt med visse danske kongesagn.
6te januar 1868.
283
Eflerskrifl.
Uenved tre måneder efter at disse småtiog var ind-
ret, kom Bugges Edda-udgave, samt Grundtvigs derpå
lede håndudgave. Jeg har ikke hidtil i Bugges for-
jog noter fundet noget, der kunde medføre ændringer
le synsmåder. — Bugges strophenummere kunde jeg
rkn ingen have indsat for Munchs og Ltinings, men har
ladt det, da mine småting ligger forud for Bugges ud-
(, skdnt de udkommer senere.
Baldersmytherne har hr. Grundtvig gjort endnu mer
Idenskabelige* end som ovenfor (s. 230—31, 235) om-
It, idet den ny mythe kommer til, at Hød bærer Balder
Hel ! (smlgn. hr. Grundtvigs note til hré&rbarmj Vegtaras-
le V. 9). Denne ny mythe hviler naturligvis, tilligemed
mythologiens omkalfatring, på den ny lære, at for-
inger i Snorres Edda skal forkastes, og at Vegtams-
le, såvelsom de andre viser, er fra « ældste og mel-
ite jærnalders literaire guldalder«. Men den ny mytho-
|i falder af sig selv bort med hele den ny «lilerair-
^toriske» lære. Og oldgranskerne kan fremdeles skrive
undlge undersøgelser over det vanskelige eller forvanskede
d hrddrbarm.
Bugge mener, at det ^grønlandske Atlemål* har navn
er de norske nybygder i det amerikanske Gronland, og
1 være forfattet dér, hvad jeg sagtens kan gå ind på,
det stemmer så vel med min mening om heltekvadenes
le tilblivelsestid.
284 E. Jesseo. Efterskrift.
«
Bugge mener, at Snorres Edda (Gylveginning og Skald-
skabsmål) snarest er nedskreven noget for den poetiske
eller såkaldte • ældre« Edda, hvad jeg naturligvis lige si
vel kan gå ind på, med tilfdjelse, at isåfald er der ikk|
noget afgorende ivejen for, at Vegtamskvide , såvelsol
Hymeskvide og Hårbardsvise, endog kunde være forfattel
senere end Snorres Edda, siden Snorres Edda ikke keo^
dem. Dermed har jeg ikke sagt, at jeg holder Vegtafli*|
kvide for så ung. Ikke engang om de to andres aM
siger jeg noget så bestemt. Men skulde jeg vælge mellei
at henføre disse viser til ^ældste og mellemste jærnaidcrj
eller til 13de århundred, så valte jeg ganske vist det sid£
Det kunde være lidt dristigt af mig at kritisere Bugi
men jeg kan knap tilbagebolde min forundring over åt
venskabelige ilfærdighed, hvormed Bugges noter har op*
taget adskillige af hr. Grundtvigs privat meddelte 'buskad'
(såsom det om hréårbarm).
I disse dage er kommen en udførlig indsigelse mod
hr. Grundtvig, trykt under mærke L. D. i Liebleins måoeJ-
skrift Norden, bd. V, 3dje hefte. Dette, såvidt jeg har set,
vistnok meget vel skrevne indlæg, har jeg endnu i^^^
gennemlæst. Måske det dog ikke har gjort mit arbejde,
der rigtignok er hastværksarbejde, aldeles overflødigt.
24 April 1868. i
285
ogle samtidige Optegnelser af J. G. Adler
Dl Begivenhederne i Norge i Aaret 1814
Meddeelte af Professor Dr. ¥i Schiern.
I
\
jTeheimekonferentsraad Johan Ounder AcUer^ der den
6de Mai 1862 døde paa en Badereise i Tydskland, hvor
^ fik sin Grav i Hof i Bairen, var født i Kjøbenhavn
fen 5te Marts 1784, en Søn af Bødkermester Adolf Adler
^1 tageborg f. Lund. I Aaret 1802 blev han med Udmær-
hfee Student ved Kjøbenhavns Universitet og bestod Aaret
Pfter den philosophiske Examen; under Englændernes Be-
leiring og Bombardement af Kjøbenhavn i Aaret 1807 gjorde
|i?n Tjeneste ved Kongens Livcorps, viste i denne Tjeneste
Sidkjærhed og Uforsagthed, og blev senere Lieutenant ved
Corpset. Han havde imidlertid ladet Aarene hengaae, uden
?t underkaste sig nogen Embedsexameu , hvorimod han
havde vundet Anerkjendelse for en mellem Datidens Stu-
fende «sjelden. Færdighed og Indsigt i de nyere Sprog«,
H i Aaret 1812 modtog han da, med Titel af Lector, en
Ansættelse som første Lærer ved Institutet «Prinds Chri-
stian August's Minde » i Frederikshald, der først senere er
l^even en fuldstændig lærd Skole. Under sit Ophold her
^ona han i Berøring med Prinds Christian Frederik, efterat
^eune i Foraaret 1813 var bleven 3endt op til Broderriget
^^"J Statholder og paa sine Reiser i Norge ogsaa havde
286 F. Schiern.
besøgt Frederikshald, og i Aaret 1814 vandt Adler et Naj
ved det « Udkast til en Constitution for Kongeriget Norge
som han dengang forfattede i Forening med Christi
Magnus Falsen, og der egentlig blev trykt som ea Artikel
Niels Wulfsbergs « Journal for Lovgivning, Rigsforfatni
og Politik«, af hvis trende Hefter det udgjer det and
men ogsaa udkom som særligt Aftryk^), Det var de
Udkast, der senere for Constitutionscommitteea paa Eii
vold især blev «som en bestandig Ledetraad, der førte I
Skridt for Skridt gjennem dens (Jndersøgelsem ^).
Da Fjendtlighederne mod Svenskerne stode for Døn
blev Adler antaget som Secretair af Christian Fredej
med hvem han senere fulgte tilbage til Danmark, å
hine Krigsbegivenheder, og især om Forbandliogerne mi
1} Udkast til en Constitution for Kongeriget Norge. Udarbeidet
J. G. Adler, Lector. og G. M. Falsen, Sorenskriver. ChristiaoJ
1814. Skriftet har til Motto: ImprimU videndum erit ei, quire
puhUcam constUuett ut nium quisgue teneat.
') Jacob Åal, Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800— ISll
Ghristiania. 1844—1845. 111,56. Under Forsamlingen paa €idsvd
hvoraf Falsen, men ikke Adler var Medlem, nævntes standom, so|
naturligt var. Udkastet kortelig alene som Falsens (Provst Fredri
Schmidts Dagbøger, udgivne i Uddrag ved N. Hancke. Kjøbeobarj
1868. S. 150, 163), menAal har udtrykkelig bemærket: -AtLedl
Adler blot havde skrevet Fortalen, og ingen videre Deel forøviij
havde taget i Forslaget, var i det mindste ikke den almindelig
Mening paa den Tid. Begge ansaaes for at have fælleds me
hinanden udarbeidet Udkastet* (Erindringer. IH, 56). Med hvad de
senest i Norge er blevet yttret om det formodede Forhold melleo
Adlers og Falsens nærmeste Andeel i Udkastets Udarbeidelse (ludvk
Kr. Daa, K.Magnus Falsen. Et Bidrag til Norges Gonstitutions Historie
Christiania. 1860. S. 25—211) fortjener nu at sammenholdes
hvad J. Rée i denne Heneeende har bemærket og oplyst i baos Af-
handling: >I Anledning af de seneste Udtalelser om Tildragelserne
i Norge 1814*. (Dansk Maanedsskrift. Redigeret og udgivet af Dr.
M. G. G. Steenstrup. Aargang 1861. H, 51—57).
Samtidige Optegnelser om Norge i Åaret 1814. 287
Afsendinger f der dengang som Repræsentanter for de
lerede Stormagter vare ankomne til Norge, findes blandt
izf hans efterladte Papirer, der ere komne Meddeleren
t Øie, de her følgende Bemærkninger.
I-
Den20. Juliil814 modtaget Kongl. Befaling at gaae
Major V. Petersen og Capitain Holsten til Haande
Secretair ved Underhandlingen af den Vaabenstilstand,
de all. Magters Gesandter var proponeret. Modtog
Igen paa WoUebek om Aftenen Kl. 9 og reiste med
Bolsten til Frederikshald, hvor vi ankom d. 21. Julii
;1 Eftermiddag.
Den 22 — 26. Julii anvendt hvert Øieblik for at
'e mig bekjendt med de. vexlede Noter og med den
Instruction.
Den 26. Julii. Ministrene hleve anmeldte til at an-
le til Frederikshald Kl. 3 Eftermiddag ved et Brev
hieutenant A. Scheel til Gen. Major v. Ohme. De an-
K1. 9 Eftermiddag. Steigenlesch og hans Adjutant
V. Hugel logerede hos M. Wiel; Orloff og Brunei,
og Martens hos W. Hansen. De spiste hos M.
Foster beklagede, at den vakre By skulde om
Dage lægges i Aske. Hugel sagde, at 13,000 Mand
b bestemte til at gaae over Enningdalen og Svinesund.
^ff kom først efter Bordet*).
De allierede Stormagters Repræsentanter i Norge vare for Eng-
UiødB Vedkommende Ministeren ved det danske Hof Augustus John
Foster, (senere Rt. hon. sir Augustus F.), og for Preussens Vedkom-
meode liajor, Baron Martens, under Nordarmeens Felttog i 1813 Ad-
288 F- Schiern.
Den 27. Julii. Reed med GesaDdterne til W
derfra over Ideslette til Frederikshald. Paa Wed
Foster til mig og forundrede sig over, at jeg kun
saa tilfreds; han formodede, at jeg ikke maalte kjei
Fare, som truede o§. Han bad mig — fordi han
at jeg var Kiøbmand — om at formaae mine Mec
jntant hos General Bulow(SchinkeI,MiDDen ur Sveriges nyen
VII, 241—242). Østrig blev ved samme Leilighed i Norge i
teret af Generalfeltvagtmester, Friherre August Ernst v. Ste
der som Diplomat især er bleven nævnt i Anledning af hans
til Preussen, da han efter Slaget ved Aspern skulde hev
til at tage Parti med Østrig, der under Wienercongre
ansat som tjenstgjørende Offlceer hos Kong Frederik d
senere blev østrigsk Minister i Kjøbenhavn og i den t
teratur er bekjendt som Forfatter ^f en Mængde poetisk
(Neuer Nekrolog der Deutschen. Vierter Jahrgang, 1826.
Theil. Ilmenau. 1826. S. 737—747). Ruslands Repi
Generalmajor Orlow, var vistrtok den samme Grev Mie
dorowitsch Orlow, der faa Maaneder i Forveien, da h
var Oberst, havde spillet en vigtig Rolle under Sluti
Slaget ved Paris den 30te Marts 1814. Da endelig en af
Parlementairer havde formaaet gjeunem de Kjæmpende
at trænge sig frem med Forslag om Vaabenhvile, var c
som Fløiadjutant hos Keiser Alexander, og Oberst, Grev
af Fyrst Schwarzenbergs Adj utanter, i hvis Lod det fa
Kampens sidste Optrin, efter at Grev Langeron havd
Montmartre, i Vilette, i Værtshuset « le petit Jardinet » , at til
den Kapitulation om Rømningen af Paris, der fra de
Side blev afsluttet af den daværende Oberst, Baron Fabv
nere bekjendt som Philhellen og i Danmark af sit Be
Krigen i Aaret 1849 — samt af den daværende Ob
Danrémont, i Aaret 1837 falden ved Indtagelsen af G
(jvnfr. Mémoires du maréscal Marmont, duc de Ragui
1857. VI, 246—253). En Artikel i Fr. Bulau^s Forts
Politz's «Neue Jahrbiicher der Geschichte und Politil
Zweiter Band. S. 97 — 135: »Die Capitulation von P
den Memoiren M. Th. Orlows») viser, at denne for sin
tionelle Stemning bekjendte, i Aaret 1841 afdøde Grev
efterladt sig Memoirer, og formodentlig har han da ogf
omtalt sin Sendel se til Norge.
Samtidige Optegnelser om Norge i Aaret 1814. 289
at indgive en Bequéte for at formaae EongeQ til at tage
Bsyn paa Byen og ikke udsætte den for Ødelæggelse;
I samme sagde han til W. Hansea. Orloff under-
»de ham, og paa roitSvar: at det vilde være skamme-
at fremkomme med en slig Eequéte 2 Maaneder efter,
havde ved vor Repræsentation frivilligen valgt ham til
;e uden at de udvortes Omstændigheder i det Væsentlige
forandrede, sagde, han : Vons vous etea crevé un oeUy et
•quoi vaua croyez h present devoir crever Pautre: bel
en vértté. Jeg forestillede ham, at Frederikshald havde
itorisk Ære at forsvare, som ikJie burde plettes, og at af
[orges Steder en saadan Requéle mindst burde gjøres
in, hvis Borgere for 96 Aar siden havde lagt deres
Boliger i Aske af patriotisk Iver. Han svarede : Ce ne
que des phraaea, et pour des phrasea voua aurez la
Foster gjorde sig megen Umage for at over-
(6 mig om, at en saadan Bequ^te vilde være Kongen
[elig, da den skaffede ham en honorable Pretexte til at
\e sig ud af Sagen, og at dette E\empel vilde blive
Tulgt af de fleste Byer i Norge ; il faut — sagde
^— avoir de la conaidération pour la aituation de ce
*e prince] je voua aaaure deat avec beaucoup de peine,
notes avana gagné aur le Prince Royal de Su^de de
•faire partir pour la aeconde foia; ce n^eat paa Lui
\ nou8 envoie, ce aont Noua, qui avona voulu aauver le
ince et le Dannemare, Comment voulez-voua faire la
^rrSj comment voulez-voua réaiater? Voua dormez; il n'y
uas de troupea ici, et je vous aaaure que lea frontihrea
tdotses aont rempliea des plus belles troupes , que jaye
8 de tna vie, Votre prince est un komme aimable, je
lime* maia il na pas assez d ener gie pour résister h
nadotte. Over Idesletten reed jeg forud med Grev Or-
I.t. Tid»ikr. 3 B. Yl. 19
290 F. Schiern.
\
loff og yttrede for ham, at det forundrede mig, at M
land vilde understøtte Sverrig mod Norge , da det dogH
aabenbart, at de 3 øvrige allierede Magter ved denne
ening søgte at danne et Bolværk mod Rusland. Mr,^
rede han, votre réflexion est cdle d'un diplomatique\
h V0U8 parler franchementj si la Norvége était quatre
plus forte qv!elle rCest^ et qu'elle se réuntt h la Su^de^
ne la oraindrtons pourtant pas, mats la chose est^
mon Empereur s' est engagé par sa parole^ et il veul
cette parole doit ttre sainte et vive. Da vi kom til
Sted, hvor Carl den 12te er falden, sagde Martens:
voilh a rendrott le plus remarquahh de la Norvége.
loff og Foster vilde paa ingen Maade ride igjeo
Fæstningen. Vi drog derfor gjennem GI. Porten.
spurgte Martens, hvad han syntes om Fæstningen, s
han og Foster forhen havde sagt var uden Forsvar {soå
défense). Ban svarede : Elle est bien forte^ si elle était å
eommunication avec Overberg et Ouldenlowe^ elle ne sera
pas h prendre. Da vi reed over Storklevcn, betragtede W
Fæstningen nøje og sagde flere Gange: Mais c^est snpen
Vi reed til Rød ^). Tank var aldeles forknyttet; jeg sp«
ham, hvad han syntes om Fosters Forslag med Eeqvi
han lod til at ønske, at den kom istand. Jeg hørte,
Orloff spurgte ham, om han troede det muligt, at No
kunde staae sig. Tank svarede: Nous ne pouvons f
résister h runivers. Bon, sagde Orloff, cdors je sutf\
■
^) Sic.
^) Herved sigtes til Gaarden Rød, lige udenfor Frederikshald, '^^
hvis Strand de fleste Skibe pleie at indtage deres Trælast, og ^^^
dengang tilhørte Statsraad Tank. Kraft, Topographisk- statistisk
Beskrivelse over Norge. Anden, omarbeidede Udgave, Første Deel
(Christiania 1840), S. 48.
Samtidige Optegnelser om Norge i Aaret 1814. 291
du conseil^ que vou3 allez donner au Prince. Foster
i hos og sagde det samme. Gesandterne reiste til
SS mellem Kl. 3 og 4 Eftermiddag. Holsten fulgte.
»; Tank reiste ogsaa nogle Timer sildigere. Jeg gik
IHød, hvor Alt hastede med Indpakning for at reise fra
ID. Jfr. J— beklagede den Skjæbne, der forestod
pk, og som vilde gjøre den hele Familie grændseløs
^elig; hun ønskede, at han var ude af Affairerne. Da
; sagde, at det var umuligt just nu at forlade Kongen i
Øieblik som dette, svarede hun: «iVIen han kunde være
dt til at forlade denne Konge ».
Den 2 8. Jul i i. Jeg troede at komme til at dele
tjæbne med mine hidtilværende Medborgere og lavede
ig til Forsvar, da jeg om Formiddagen Kl. 9 fik et Brev
Ift4 Holdhest fra Capt. Rosenørn , hvori han beretter, at
^t. Holsten, som han har mødt paa Veien, havde an-
Net ham om' at skrive mig til og bede mig saa hurtigt
pm muligt begive mig til Moss. Jeg fik Holdhestpas
B Voiture af General Petersen og reiste afsted i den
joimodning, at jeg paa Moss skulde fremdeles gaae til
bande ved Negociationen. Eaa Veien udenfor Harald-
led mødte jeg Gesandterne og strax efter Holsten, som
^btetilmig: La guerre est inémtohle. Jeg glædtes ved at
løre det, bad ham besørge mig noget Tøj og nogle Bøger
fe^wendt og reiste fort. Kl. 7 ankom jeg til Moss, ef-
lerat jeg strax foran Dillingen havde mødt Tank, som for-
lalle mig, at han havde taget sin Afskeed. Jeg gik til
bans Majestæt, som sagde mig, at han havde kaldet mig,
^oi*di han ønskede, at jeg skulde følge Hovedquarteret, fordi
^^^ ved forekommende Leiligheder vilde betjene sig af
19*
3$3 F. SckJen.
«øil Taleot«. Han Mede tfl, at han i Øfriist ikke
indestaae mig for noget, og da Sagens Cdfidd far ai
gav ban mig selv at betænke, om jeg Tilde opgife
hidtil bavte Plads. Jeg svarede, at jeg ikke enskede
anden Plads end den at dele Skjsbne med H. M., o|
jeg i etbvert Tilfælde troede at knnne faae min foi
Post igjen. Om Aftenen var n paa Orkerad.
montert og velUlmode. Kongen saare elskTærdig.
Den 29. Julii. Fredag. Kongen havde i
sagt mig, at jeg skulde henvende mig til Kammerb
Brock, og at jeg for det første skulde fuldfere Inds
niogen af den fremmede Correspondance i en dertil i
rettet og af Kammerherren begyndt Protocol. Jeg
Morges til Kammerherren, som lod særdeles tilfreds
at jeg var ansat. Han fremtog en Portefeuille, som in
holdt Chiffrene til de hemmelige Correspondancer
3 Protocoller eller Copiebøger, hvori flere Ting sku
indføres; han sagde at hans Mening var, at afgive deno
Portefeuille til mig, da. han som MUitair var udsat ra
mange Evenements. Om Middagen fortalte han mig, a
jeg skulde have bouche en cour.
\
Den 30. Julii. Løverdag. Kammerherre 6r
sagde mig, at H. M. havde bevilget mig 1000 Rdlr. S.
i aarlig Gehalt, for hvilken Naade jeg om Aftenen hoi
Capt. Gerner fik Anledning til at takke hans Majestæt.
Den 31. Julii. Søndag. Intet passeret i Hoved
quarteret. Man ventede Fjendtlighedernes Udbrud pa<
Land, efter at Hvaløerne den 27de vare tagne.
August 1. Capt. Holsten og Krogh havde været sefl^^J
til Frederiksstad for at tage Positionerne paa Kragerø^n
Samtidige OptegoeUer om Norge i Aaret 1814. 293
Siesyn; de kom tilbage og berettede, at de troede denne
istand til at udholde et fjendtligt Angreb. Efterret-
bger indløbe om Fjendens Foretagender mod Ide. Man
i Hovedqvarterét meget misfomøiet med Capt. v. SpOrck,
nogle* endog tiltroede det Forræderie , at have
lei sig tilbage for at redde sin Ejendom, Østehede paa
^). Gen. Lieut. Staffeldt havde trukket de yderste ^
(ioner tilbage fra Svinesund. Dommene over ham vare
la haarde.
ugust 2. Tirsdag. Man havde igaar talt meget
Offensive mod den fjendtlige Armee; Divis. Adjutant
Ealtenbom var i Aftes afsendt til Staffeldt for at
yei Angreb. Det syntes, som om Oberstl. Stabell havde
Befaling til at trække sig ned mod Ejølen, og man
(de, at Fjenden saaledes vilde blive anfalden fra 2
)r og muligt tilintetgjort. Jeg skrev min første Bulletin
Affairerne ved Ide og Tistedalen. Sp6rks og Stabeils
»porter syntes at bevise, at man havde gjort den Første
August 3. Onsdag. Efter Taffelet flk Kongen Ef-
itning om Hiermanns Retirade fra Kragerøen, hvorved
tvåret af Frederiksstad blev misligt. Ufordeelagtigt Om-
ime om Hiermann. Oberstl. Hals berettede, at han
det for umuligt, at holde Frederiksstad længe; at
var opfordret af Gen. Admiral Puke, men at han
Vde svaret , at han vilde holde sig til det Yderste.
^en reiste med Hovedquarteret til Aschim, for ved
ftkestad at samle Tropper og dermed angribe Fjenden.
f blev tilbage for at ordne ProtocoUerne, som tilligemed
østehede i Ide Præstegjæld skrives •Ystehede« paa Munchs •Kan
orer det sydlige Norge* (Christiania 1845) og lios Kraft, anf. S1.1, 41.
294 F. Scbiern.
PortefeuIIen bleve mig overleverede igaar. I Moss hørUi
om Aftenen fra Frederiksstad-Sidea en stærk Kanonade.
August 4. Torsdag. Efterretning om Frederiksst
Overgivelse. Jeg reiste om Eftern^iddagen til Wollel
hvor jeg ankom Kl. 8 og fik slrax derefter en Koui
som bragte mig ofilcielle Rapporter fra Hiermann, Kr
og Hals.
August 5. Fredag. Jeg skrev min anden Bullf
(4de August). Længselfuld Forventaing om Efterretninj]
fra Kongen, som jeg ventede skulde angribe Fjenden
Rakkestad og Kjølen. Sprængte Tropper af Frederiksst
opløste Garnison saaes paa Landeveien til Christiania
skadede Stemningen ved at fortælle om de Svenskes
Forhold.
August 6. Løverdag. Modtog om Aftenen B
fra Kherre Brock, hvori han meldte, at Hovedquarlerct f«
lægges til Spydeberg, og at Kongen ønskede, at jeg skull
indfinde mig ved Feldtbogtrykkeriet paa Hovi. ,
I
August 7. Søndag. Reiste om Morgenen fra ^Vl
lebek til Hovi, hvor jeg henved Middag ankom. Intet Trv
keri var der at finde, men derimod var det paa Gaard
Kausebølle. Strax efter min Ankomst fik jeg Ordre ai w
stede en Kundgjørelse i Gen. Seyersteds Navn angaae
Kherre Krebs's AfiFaire ved Lier; den var trykt inden
Timers Forløb^). Derefter begav jeg mig til Hovedquarlerti
») I Bladet •Tiden. Et offentligt Blad af blandet Indhold. Samlet i
Pastor N. Wilfsborg. Christiania. , er denne Kundgjørelse bleveaj
aftryl^t i det den 8de August 1814 udkomne Nr. (2den AargaD5p
2detBind, Nr. 121). Den er undertegnet •Hovedquarteret Spydeberg.,
den ?de August 1814. I. v. Seyerstedt, General-Major og tjenstfof
rettende General- Adjutant>. Den Indledes saaledes : •Vaabeo-
brødre! Medens Fjendernes Oyermagt i denne Deel af Riget oø<it<!
Samtidige Optegnelser om Norge i Aaret 1814. 295
Spydeberg Præstegaard, hvor man meddeelte mig Under-
biing om Sagernes Stilling og Kongens Mismod. Brock
I Mansbach bade mig om at tale med Kongen. Tank
Bount Tåre komne fra det svenske Hovedquarleer med
lirecte Forslag til en Vaabenstilstand ; de gjorde sig al
ige for at stemme Kongen til at høre dem, og Tanks
vare: Dersom Deres Majestæt ikke har Proviant og
lovedet Udsigt til at føre Krigen med Succes, da bør De
;e disse Vilkaar, thi siden faaes de ikke mere saa gode.
irene vare, at Kongen skulde abdiquere, Sverrig vilde
ide Konstitutionen , Rigsdagen skulde strax sammen-
øs. Jeg raadede Kongen indstændigt fra at give disse
Gehør; jeg forestille ham, at Armeens Stemning
sig forbedre ved at føre den i Ilden, og at den ved at
russere Fjenden engang vilde faae Tillid til sig selv,
Let var det eneste den manglede; at i Tilfælde af et
LDt Skridt, som Tank foreslog, vilde den Borger-Krig
^p udbryde, som B. M. ved alle sine Mesures havde søgt
forhindre: at odtum af den hele Sag vilde blive væltet
ham, og at man i de langt fraliggende Provindser, hvor
kdn ventede Scier, ikke vilde kunne indsee Nødven-
ieden af et saadant forligende Skridt. Kongens Mismod
barn ikke at fatte mine Grunde; jeg forlod ham i
itemthed. Statsraaderne bleve kaldte fra Christiania for
[ve deres Betænkning om det gjorte Forslag.
August 8. Mandag. Tilbragte Natten i Spydeberg
iestegaard med Tank; han troede at Fjenden var om-
os til drage os tilbage og for et Øiebiik berøvede Eders Anstræn-
gelser det fortjente og sædvanlige Held, have vore Brødres Tapper-
lied ved Vinger havt en glimrende Fremgang; den har forjaget
Fieoden over Fødelandets Grændser. Jeg iler med at meddele Eder
ile nørmere Omstændigheder*.
296 F. Scbiern.
trent 32,000 Md. stærk, at de os nærmest liggende bleve
comraanderede af Generalerne Vegesac og Boye , at
Kronprd. af Sverrig var paa Vestgaard. Tank havde erholdt
Sauve - garde Brev for Hov og Østnæs , som han viste
Meidell og mig, og som efter den førstes Sigende var
skrevet af Holst. Efter Tank$ Udsagn yttrede Kronprinds. af
Sverrig sig med theathralske Phraser og Manerer; Holst
havde sagt ham, at Falsens «faaOrd»^) vilde koste flere Hun-
drede Mennesker Livet, Eronprds. havde sagt: 8i je dm
marcher vers Christiania, je veuæ jouir de la souverainiié.
Om Frederikshald sagde Tank, at den skulde bombarderes),
og at han troede at finde den i Aske tillgemed Rød; p
sidste Sted var en Kugle gaaet igjennem Taget, hvorfor bs&
var flyttet til Lundestad. Kl. 6V9 indfandt sig Statsraaderne
Haxthausen, Rosenkrantz, Sommerhjelm ogCoUett. KI.8*/3
bleve de indladte til Kongen. Seyerstedt og HegermaoQ
indgave deres Erklæring; det blev besluttet, at Under-
handlingerne ikke skulde afbrydes ; et Brev blev skrevet fra
Kongen til Kronprds. af Sv., jeg saa det ikke, da Tank
skrev det reent i min Fraværelse paa KausebøUe. Denne
Beslutning gjorde et nedslaaende Indtryk paa Brock, Mans-
bach, Borkenstein. Disse brave Folk indsaae den moralske
w
I
Vigtighed af at slaaes; Rosenkrantz og Sommerhjelm syntes
at gjøre det samme. Holsten yttrede, at der efter hans
Mening ikke var andet at gjøre end at negotiere, men at
han ønskede, man vilde gribe Sværdet, uagtet han for-
') Ved Falsens "Par Ord» kan her kun sigtes Ul dennes lille Flyve-
skrift, der er dateret den 4de Junii 1814 og nu en literair SjeldeD-
denhed: «Hvad har Norge at haahé, hvad har det at frygte af ea
Forbindelse med Sverige, og under hvilke Betingelser kan denne
Forening ene være ønskelig. Christiania 1814>. Adler har i sit
Haandskrift egenhændigt føiet et Spørgsmaaltegn til den Holst til-
lagte Yttring.
Samtidige Optegnelser om Norge i Aaret 1814. 297
idsaa , at det , efter dea Maade , Krigen førtes paa,
ilde faae et slet Udfald. Hegermann sagde, at Armeen
ar i Deroute. Jeg var ikke blandt Soldaterne, men det er
kke destomindre vist, at Uorden i Transportvæsenet havde
;at Armeen i den yderste Mangel, uagtet der var Levnets-
nidler i Landet; jeg talte med flere Soldater og stødte
^UD paa Mismod; de bedste af dem meente, at Svensken
var saa mandstærk, at de ikke kunde holde ham tilbage.
Tank skulde overbringe Kongens Brev til Kronprde. af
Sverrig^ kort førend han skulde afreise kom Kjunker
E. Anker fra Engelland med Depescher fra hans Fader.
Almindelig Glæde. Tank fik Ordre at opholde sig ; ' men
det viste sig desværre, at Depescherne ikke indeholdt noget
Trøsteligt, med Undtagelse af Efterretningen om Congressen
i Wien den 1ste October. Vi ^begyndte at overveie, om vi
vel kunde holde os til dette Tidspunkt, det blev nægtet paa
Grund af Mangel paa Proviant, hvoraf vi kun havde indtil
d. 20de August. Tank reiste, bad mig til Slutning ikke at
skrive Bitterhed mod Bernadottes ♦ Person , da han var
tilbøielig til at hævne sig.' Jeg haabede, at han ikke skulde
komme mig saa nær, at han kunde tilfredsstille sin Hævn.
Mismod i Hovedqvarteret , Seyerstedt og Hafner rolige,
Ramm og Meidell ligesaa — den sidste er en Offlceer
af stor Indsigt, som uden Tvivl fra Begyndelsen af har
seet, det vilde gaae galt. Præsten Aars og Capt. Larsen
aniioih til Spydeberg om Aftenen.
August 9. Tirsdag. En Kanonade vækkede os om
Morgenen. Hegermann havde angrebet Fjenden fra For-
skandsningerne ved Langenæs. Kongen kaldte mig til sig
og overleverede mig adskillige Papirer, som skulde sendes
til Statsraadet, tilligemed nogle andre, der skulde bevares.
Kongen satte sig til Hest med sin Stab og begav sig til
298 F- Schiern.
Onstad-Sund, jeg drog med min Portefeuille til Kausebølle,
for derfra at gaae til Wægger. Paa Veien fortalte Eliesen
mig, at Svensken var slagen; jeg kom i den bedste Stem-
ning til Wægger og begyndte paa at dechifrere Ankers
Duplicater og Depescher. Efter nogle Timers Forløb kom
Kongen tilbage, og Broch og Mansbach sagde mig, at
Fjenden vel havde trukket sig tilbage, men at vi ikke
destomindre havde gjort vore Sager slet. Vi havde af-
kastet og tilintetgjort Pontonbroen, men havde ladet nogle
(3) Kanoner kaste i Vandet, uagtet der var Tid nok til at
faae dem over. De enkelte Træk, som fortaltes, saavel
om Dragonerne som Oplændinger, beviste kun liden Kriger-
aand hos Folket. Officerernes Samtaler indbyrdes over-
tydede mig om, at Kongen havde manglet Mod ^), og at det
hele var en Satire paa Krig. Jeg yttrede imidlertid gjentagoe
Gange, at der Intet var tabt, som jo Mod og Kraft kunde
oprette igJQn; jeg indsaa alligevel, at disse to Betingelser
Mod og Kraft ikke var at finde hos de høiere Officerer.
Kongen var i slet Stemning. Jeg tilbragte Aftenen og det
meeste af Natten med Arbeide. -^ Bjørnehuden. — Krebs
indsendte detailleret Rapport om Affairen ved Matrand.
August 10. Onsdag. Fasting indberettede til Bol-
sten, at en Deel af Flotillen var ankommen til Drøbak.
Hermed ende disse Adlerske Optegnelser. Fire Dage
senere, den 14de August 1814, afsluttedes, som bekjendt,
Conventionen i Moss.
*) Jvnf. de tilsvarende Bemærknioger i Afhandlingen af J. G. Meydell,
Nølere Oplysninger til Felttoget i Norge 18U, i Norsk Maaneds-
skrift, udgivet af P. A. Munch. Sjette Bind. (Christiania 1860)
S. 383, 384. '
299
Studier til Benyttelse og Bedømmelse af
nogle Kildeskrifter , til nordisk Historie.
Af €. Paladan-lllHller.
Fortsættelse
(see Hist. Tidsskrift, 3die Række Istc BiDd» S. 1 S.).
Sndnu engang den skibyske Krønike. Niels Krags
Forhold til Hvitfeld.
Het foregaaende Afsnit af disse Studier har jeg under-
Poul Eliesens skibyske Krønike en kritisk Prøvelse,
Slutninger i det Hele, hidtil i det mindste, ikke ere
Uevne anfægtede, men som dog i et enkelt Punkt har vakt
Modsigelse af Poul Eliesens lærde Biograf Biskop Dr.
Engelstoft. Det er Paastanden om vitterlig Sandheds-
Mreielse i Krøniken, min Modstander har angrebet i
Me Hefte af dette Tidsskrifts 6te Bind, idet han søger at
bevise, hvorledes Krønikens Meddelelse om Hans Tausens
Proces er ganske sandfærdig, — naar man blot gaaer ud
fra, at Aktstykket af 14de Juli 1533, hvori den kjøben-
havnske Herredags Dom over Tausen er nedlagt, er hos
Bvitfeld i den Grad urigtigt, at det ved at indskyde et
"ikken i den afgjørende Sætning paa en uhørt Maade har
forvansket Sandheden I Thi saavidt jeg kan forstaae, er
'ttiu ærede og lærde Ven enig med mig deri, at har Hans
'Lausen sagt, hvad Hvitfeld lader ham sige, saa har Poul
300 C. Palndan-MuUer.
ClieseD gaaet Sandheden altfor nær i Krønikens Beretning
om den hele Retshandling; derfor gaaer Forsvaret for
Krøniken ud paa at hævde Rigtigheden af en anden l^
gave af Aktstykket, i hvilket det afgjørende «ikke» ei
udeladt.
Det er altsaa kun om et eneste Ord, I stride, — om
et h'lle Ord paa fire Bogstaver? er det Umagen værd all
spilde Tid og Blæk paa en saadan Bagatel? Jo vel er det
Umagen værd, svarer jeg; thi dette ene lille Ord forandr«
fuldstændigt Meningen og gjør Sort til Hvidt, Ja til Nel
Dette «ikke» bryder Staven over den skibyske Krønikcf
Sandhedskjærlighed , hvis nemlig Hvitfelds* Text er rigij^r'
og hvis det lykkes at frelse Poul Eliesens angrebne M
ved at faae det ud af Akten , lider Hans Tausens Ære el
Knæk, da saa han kommer til at staae som en tvetydig
Pjalt, der i det afgjørende Øieblik krøb i Skjul bag en
Mentalreservation, saa at hans papistiske Dommere mente,
at man dog havde gjort Stakkelen Uret i Beskyldningen for
Vranglære om den hellige Nadvere. j
Striden gjælder altsaa om Poul Eliesens og ^^^^
Tausens gode Navn og Rygte; den gjælder om den ski-
byske Krønikes og om Hvitfelds Troværdighed ; den gjældff
altsaa om betydelige Personer og Kildeskrifter i den dansK
Historie. Derfor tør jeg nu ikke tie til Angrebet, og jc? I
tør haabe, at Læseren ikke vil skylde mig for Rethaveri,
fordi jeg nu søger at forsvare min Opfattelse af den ski-
byske Krønikes Værdighed. Man undre sig ikke over, ^ ,
denne Strid først udbryder i vore Dage, efterat saa mange
lærde og skarpsindige Historikere i et Par Aarhundreder
have kjendt og brugt baade den skibyske Krønike og Bvit-
feld uden at tørne imod denne Anstødssteen; thi Striden
kunde først komme, efterat Biskop Engelstoft i en af de
Kritiske Studier. 301
skjønneste kritiske Undersøgelser, der pryde den danske
historiske Ldteratur, bar sat det udenfor al Tvivl, at Poul
£iiesen er Krønikens Forfatter, og efterat det i min Gre-
vens Peide er paaviist, at Poul Eiiesen ogsaa var Hans
Tausens Modstander paa Kjøbenhavns Raadhuus den 14de
Juli 1533. Da, og først da, maatte nødvendig detSpørgs-
maai reises, om Krønikens -Skildring af Retsbandlingen var
sandfærdig; tidligere kunde Tvivl kun opstaae om dens
Rigtighed. Og derom har der i Grunden ingen Tvivl
været: alle danske Historieskrivere lige indtil vor^ Dage
have troet paa Aktstykket hos Hvitfeld, altsaa ikke troet
Krønikens Skildring af Hans Tausens Adfærd ved denne
Leilighed.
Biskop Engelstofts Afhandling fylder 66 Sider i dette
Tidsskrift; at følge den Skridt for Skridt og prøve enhver
!iii hans Bemærkninger, vilde kræve en mange Gange større
ifliandling, der maatte blive lige utaalelig at læse og at
Qdarbeide, især da det Høieste der vandtes ved en saadan
Ojendrivelse var at bringe Sagen tilbage til det Standpunkt,
hvorpaa den stod foran hans Indlæg; et afslaaet Angreb
gjør ikke Fæstningen .stærkere. Jeg foretrækker derfor at
optage Spørgsmaalet om Ærligheden af Poul Eliesens Be-
retning forfra endnu engang,, saa meget mere, som der
liidtil kun var budt mig Leilighed til at berøre det i For-
bigaaende. Jeg skal da stræbe at føre et Beviis for Rig-
tigheden af Hvitfelds Beretning om Tausens Proces og
<5en hidtil gjældende Opfattelse af denne, hvilket er det
Samme som at bevise, at Poul Eliesen har givet en usand-
førdig Skildring af Tausens Optræden under denne Rets-
hafldiing. Der vil derved blive Leilighed til at medtage et
^ar andre Undersøgelser af Interesse for historisk Kritik^
302 C. Paludan-Muller.
for at mit Arbeide ikke skal blive frugtesløst, selv omi
Biskop Engelstofts Beviisførelse vinder Læserens Bifald.
Første Afdeling.
De hisUriske Vidnesbyrd.
Enhver vil indrømme, at uaar de oprindelige Vidnes*
byrd om en fra Fortiden overleveret Begivenhed ere i sk
selv troværdige, indbyrdes stemmende i det Væsentlige o|
uimodsagte af andre ligesaa oprindelige og troværdige Be*
retninger, saa kunne kritiske Tvivl alene ikke rokke Vidnes-
byrdets Indhold. Al Historie blev umulig, dersom iklt
Kildernes Ord skulle staae til Troende saa længe, in
det bevises, at de fare vild. Men et Beviis maa gaae ui
fra noget Fast; hængte en Kjæde af Tvivl end nok saa
godt sammen i alle Led, var den betydningsløs ligeoverfor
de oprindelige Vidnesbyrd, dersom den skulde bære sigi
selv.
Striden dreier sig om den Sætning i Aktstykket af
14de Juli 1533, der rører ved Hans Tausens Nadverlære.j
Hans Modstanderes Anklage gik ud paa Fornærmelser
imod Biskopperne, selvtagen Brug af Kjøbenhavns Kirker
og i Forbindelse dermed iiaanlig Trods imod Roskilde
Biskop, endelig vrang Lære om Nadveren. Min Modstan-
ders Paastand er, at Tausen dømtes for de to første
Punkter, men frifandtes for det tredie, hvorfor DommeD
hos Hvitfeld maa være urigtig, da Tausen ikke kan vasre
frifunden af katholske Dommere, hvis han har erkieere^J
at det er ikke Herrens Legeme og Blod, der consekreres
af en christelig Præst i Messen og efter den christelig^
Romerkirkes Vedtægt sættes i Monstrants og Pixis. ^^
jerimod fastholder, at Tausen netop har sagt dette, og ^^
Kritiftke Studier. 303
lOe Anklager, den for kjættersk Lære saavelsom den for
iDjurier og den for Anmasselse, ere fundne begrundede
if de tilstedeværende Rigsraader, idet disses Erklæring
leroni er rigtig gjenglvet af Hvitfeld.
^ Det første oprindelige Vidnesbyrd i denne Sag findes
Rigsraad Knud Bildes Brev af 28de Juli 1633 til hans
ler Eske Bilde. Den Deel af Brevet, der vedkommer
lyder saaledes:
— «kere broder ued jeg ey nu noghet ydermere eller
Serdelles ath jeg kand scriffue theg till poo thenne
kerre broder dog moo tu uidhe ath lecther pouell
Mesther hans Markorsszen ^) theres predikanther her
lyen uore till en Despithacio igoor (?) (Tor allde bisper
prelater oc danmarcks righes rod oc bormesther oc
I, oc offueruanth lecther poouell samme predikanter
iet» (eller: •uty») <imanghe stycke Som han haffdhe
idiketh bodhe om thet helle Sakramenthe oc Andet
idraffueri Som han hafide predicket heræ i byen ffor
tbig enffolld oc semplig mendiske, oc motthe ITorES
(ther hans rømme byen oc landhet oc gick ther stor
ther ffor ath hånd ey skulle stoo Syn ræth oc aldre
mere predicke heræ eller oc andhensteth poo hans
ath giøre, Item moo tu oc nu uidhe ath jeg hafTuer
^hit here i byen i nij ugber oc drager myn broder
ipen aff Aars alT i moren oc allth rodhet...^)
Om dette Brevs Authenti er der ikke Tvivl ; ligesaa
kan der tvivles om Brevskriverens Ærlighed eller om
Saaledes maa udentvivl det utydeligt skrevne Ord læses. Natur-
Ijgviis bar Hukommelsen her svigtet Knud Bilde.
Egenhændig, utydeligt og i det Hele daarligt skreven Original paa
Papir med udvendig Forsegling. I Samling til Adelens Historie,
Fase. S, i det store kgi. Bibliothek i Kjøbenhavn.
304 C. Paludan-Muller.
hans Kundskab til Sagen , da ban selv var en af Tauseos
Dommere. Ran nu Nogen læse Andet ud af dette Brev,
end at Tausen er overbeviist af Poul Eliesen om Vrang-
lære angaaende Nadveren og fundet skyldig af Rigsraadet?
Biskop Engelstoft har dog (ovenfor S. 58) faaet ud deraf,
at Knud Bilde ikke fortrinlig fæster Tanken paa nogel
Enkelt, hvorom Tausen var bleven overbeviist, men samler
under Eet alt hvad Poul Ehesen, efter Knud Bildes For
mening med seirrige Grunde, «i mange Stykkers havde
paaviist at være vildfarende Lære. Men dette Resultat
vindes kun gjennem en Forudsætning om, at Knud Bildf
•kun har havt Øie for hvad Tausen beskyldtes for at ha«
lært om Sacramentet og Andet i mange Stykker, saaat'
det ikke engang for ham er nogen enkelt Vranglære^/,
Tausen skulde være overbeviist om, end sige selv have
bekjendt.n Med andre Ord: Biskop Engelstoft slutter, at
da Knud Bilde ikke udtrykkelig nævner de Ord, Akten
lægger Tausen i Munden, saa er her Beviis for, at Tausen
ikke har sagt disse Ord saaledes som de læses hos Bvit-
feld, altsaa ogsaa Beviis for, at det ikke er for disse Ord,
Tausen er dømt, men for andre Ord om Nadveren, der
maae være fremdragne af Poul Eliesen under Forhand-
lingerne. Thi havde Tausen talt om Nadveren som Dom^
men hos Hvitfeld lader ham tale, saa maatte de katholsl^i^
Dommere have fordømt ham netop derfor; altsaa mod-
siger Knud Bilde middelbart Hvilfelds Udgave af DommeD
i delte Punkt! Denne Slutning beroer imidlertid paa et
argumentum a silenlio, der, altid misligt og kun betinget
brugbart, bliver uanvendeligt ved et flygtigt skrevet BreV;
der paa dette Sted ikke vil Andet end i al Hast, som en
>) Udhævet af mig P.-M.
KriUske Studier. 305
iftag, gjengive det Bovedindtryk, Brevskriveren havde mod-
iget af RetshandliDgeD, uden at der paa nogen Maade er
jgt an paa en nøiagtig og udtømmende Skildring af denne.
staaer ikke Andet, end at Lector Povel overbeviste
IS Tausen om urigtig Lære om det hellige Sakrament
andet Bedrageri, samt at Tausen maatte rømme Byen
! Landet. Vil man presse Ordene i et saadånt Brev
Btærkt, at Skriverens Taushed skal gjælde som Beviis
^ at det, han ikke omtaler, heller ikke virkelig er fore-
:, saa kan man endog bestride, at Knud Bilde gjør
m& Forviisning til en* Følge af Lector Povels seirrige
imentation til Beviis for Anklagens Rigtighed; thi ud-
kelig sætter Knud Bilde ikke Forviisningen i Forbin-
med Beviisførelsen. Og endnu ikke nok dermed;
dersom det, Biskop £ngelstoft kæmper for, var rigligt,
er Hans Tausen ikke alene ikke funden skyldig i vrang
om Nadveren, men han er positiv frikjendt forAn-
^n i dette Punkt, fordi han har afgivet en de kalholske
lere tilfredsstillende Erklæring. Men man dreie og
le Knud Bildes Brev som man vil, kan man dog aldrig
det ud deraf, at Tausen vel blev anklaget for sin
iken om det hellige Sakrament, men blev i dette Punkt
»ndt.
[Det andet oprindelige Vidnesbyrd findes i den
^e Biskop Hans Befifs Brev af 2den August 1533 til Erke-
»ppen af Trondhjem. Her hedder det blandt Andet
denne kjøbenhavnske Herredage* »Item om den lu-
»rske Handling blev saa gjort og besluttet i Kjøbenhavn,
Da jeg ikke har Originalen, men kuo en Afskrift af de Munctienske
Papirer i Norge for mig, giver jeg i Texten ikke Brevets Bog-
stayeriDg.
Blat. Tldsskr. 3 R. VJ. 20
306 C. Palodan-Muller.
«at aile gamle Skikke, ceremoniæ ecclesiasticæ skulde
•boldes ved Magt, optages igjen og uforsømmelig i Ære
• boldes. Mester Hans Tagesøn, ypperste Luthers Prædi-
«kant der i Byen, var udi Rette med lectore Paulo Beiii
«for Rigens Raad die luuæ post Canuti Regis, og Mestei
•Hans blev dømt til en Ejætter, Løgner, Tyv og Skalk, oj|
• med stor Bøn blev forlovet at blive der i Byen en Maa-
•nedstid og saa strax fare ud af Landet med sin Noonej
«en stor Part af Borgerne var dermed ilde tilfreds oj
• ginge til Harnisk og Værge at beskærme Mester Baos,
«men det maatte ikke hjælpe, *og der faae de stor Stral
afor med Tiden.«
Dette Brev giver vel kun en Andenhaands-BeretDiog,
og er ikke frit for Overdrivelse; men da det udtrykkelig
siger, at Hans Tausen blev dømt til en Kj ætter, ligger
Brevet dog Herredagen altfor nær til at det kan have gjort
dennes Kjendelse til netop det modsatte af VirkelighedeD.
Biskop Engelstoft mener rigtignok ovenfor S. 59, at Ordeoej
• meget vel kan betyde, at nogle af Dommerne medGlaede
stemte for Straf, fordi han (H. T.) efter deres Skjøn var
klarlig beviist at være en luthersk Kjætter*).« Men dette
kunne Ordene dog virkelig ikke betyde; tbi at han blev
dømt af Herredagen er ingenlunde det Samme som, at
nogle af Herredagens Medlemmer stemte for hans Straf;
og efter Aktstykket selv hverken anklagedes elier dømtes
Tausen som luthersk Kjætter i Almindelighed, men
for de tre ovenfor angivne bestemte Klagepunkter, af hvilke
Fornærmelser imod Biskopperne og Indtrængen i Kirkerne
ikke kunde kaldes Kjætte ri. Brevskriverens HjemmelsoiaDd
kan altsaa kun i det tredie Punkt have fundet Kjætterlr
^) Udhævet af mig, fordi dette er Argumeotationens Hængsel.
Kritiske Stadier. 307
laa at hans BerelDing i god Overeensstemmelse med Knud
Uldes gaaer ud paa, atXausens Nadverlære fordømtes,
^ket stemmer ganske overeens med Akten hos Bvitfeld,
m bestemt modsiger den indtil vorTid aldrig hørte Paastand,
Tausen afgav en Erklæring om Nadveren, dertilfreds-
jllede hans katholske Dommere, saa at de i dette
nkt udtrykkelig frikjendte ham. Biskop Engelstoft
|ender ogsaa middelbart sit Arguments Svaghed ved at
ie, at •! ethvert Tilfælde« kan dette Ord af en Mand
ifor Riget ikke have nogen Vægt til at forandre den Op-
else afSagen, der udtrykker sig iDommen; thi
:ker man dette •! ethvert Tilfælde«, saa seer man, at
betyder saa meget som: «jeg seer nok, at der kan
rendes Meget imod min Forklaring af Hans RefTs Ord,
nu, jeg vil ikke fastholde den, men hellere erklære
hele Vidnesbyrd for intetsigende da det modsiger
Opfattelse af Dommen«. Thi skulle disse Ord: aden
ttelse af Sagen, der udirykker sig i Dommen« betyde
let end Biskoppens subjective Opfattelse af denne, saa
leholde de en Cirkelslutning, saasom det netop var
ie, der skulde bevises, at den Opfattelse af Sagen, Bi-
spen forfægter, virkelig udtrykker sig i Rigsraadets Af-
relse.
De to Breve lade sig i Virkeligheden ikke forene med,
Tausens Nadverlære skulde være godkjendt af hans
lolske Dommere, men bestyrke tværtimod det, Hvitfeld
milig siger, at Tausen dømtes ogsaa for sin aabne
Ikjendelse af en Lære om den hellige Nadvere, der
lægtede Brødforvandlingen. Med andre Ord: de to
»ve ere middelbare Vidnesbyrd om, at det omstridte
{kke» virkelig har staaet i Akten.
Efter Tidsfølgen er Hvitfelds Beretning det tre die op-
20*
308 C- Paiudao-Muller.
rindelige Vidnesbyrd om Udfaldet af Retssagen imodTau-
sen^). Det er vel 62 Aar yngre end Begivenheden selv^
fra en Tid, da vist alle Deltagerne i denne vare døde;
men det har det store Fortrin, at filvitfeld alene har alle
de Aktstykker, hvorpaa det her kommer an: Rigsraaderoes
Kjendelse af Ude Juli 1533, Mogens Gjøes Forsikkrings-
brev og Tausens Revers til Joachim Rønnow af 16de og
17de August 1533. At disse Stykker ere meddelte paa
Hvitfelds sædvanlige Maade, ikke bogstavret, men med
hans egen Retskrivning, svækker ikke deres Værd, sa^
længe de ikke afløses af de originale Aktstykker selv; thi
at de ere meddelte i god Tro, har Ingen betvivlet, ka
heller Ingen* med Grund betvivle. Bvitfeld maatte iUi
være Bvitfeld, dersom han havde tilladt sig at indskyde
hiint «ikken af egen Magtfuldkommenhed; han har fundet
det saaledes for sig, hvad hans Randnote til dette Sted;
•Papistisk Mening om Sakramentets urette Brug» tydeligt
nok antyder. Thi vidste han, at han selv havde vendt
den hele Passus om til at betyde det Modsatte af hvad
ban læste, havde han altsaa commenteret over sit eget
Paafund, vilde han her ikke kunne frikjendes for et vitter-
ligt falsum, begaaet i en bevidst løgnagtig Hensigt. Men
Enhver der kjender Hvitfeld vil strax afvise en Beskyldning
for en saa æreløs Adfærd.
Hvitfeld har altsaa fundet Sætningen saaledes som
han gjengiver den: »Men da bekjendte og tilstod Mester
Hans, ikke at være det sande og værdige Guds Legeme
under Brøds og Vins Lignelse, som en christelig Pr*st!
consacrerer og vier i Messeembede, og (som) sættes efter
den christelige Romerkirkes Vedtægt og Skikkelse baade i
^) Da AkteD er aftrykt ovenfor S. 6 S, \il jeg her ikke gjentage
deo.
Kritiske Stadier. 309
[oDStrants og pixide». Men desværre har Hvitfeld ligesaa
dt her som andensteds sagt os , hvorfra han har sine
ktstykker, om af Originaler eller af Afskrifter paa anden,
edie, fjerde Baand. Mig forekommer det Første dog i
ette Tilfælde som det sandsynligere ; thi Joachim Rønnows
apirer maae med Roskilde Bispestols Arohiv, der tillige
ir Storkantslerens Archiv, være kommet i Regeringens
ænder, hvor Hvitfeld, — om og kun Rigens Kantsier —
sin ivrige Søgen efter historiske Kilder lettere har kunnet
ude alle tre Stykker samlede, end om Papirerne havde
leret adsplittede blandt Private. Hvitfeld giver Aktstykkerne
elv, ikke en Meddelelse om dem, eller et Udtog; han
Sver dem alle tre; den Formodning — ih\ toere udgiver
^g den ikke for — ligger da nær, at han har fundet dem
Ae tre samlede, men som enkelte Stykker, ikke i en
miet Afskrift af dem alle tre, siden han ikke aftrykker
^m samlede, idet han indskyder en heel Deel Andet om
Religionssagen mellem Akten af 14de Juli og Brevene af
I6de og 17de August. Findes denne Formodning rimelig,
vil man ogsaa være tilbøielig til at antage, at det har
^ærel Originalerne, Hvitfeld har havt, hvad der desuden
Jlike foreligger nogen Tvivlsgrund imod. Men selv om
ffian vil afvise denne Formodning, fordi den er dette og
Me mere — modbevise den kan man ikke — selv om
^an altsaa lader de Hvitfeldske Aktstykkers Oprindelighed
^enslaae uafgjort, saa bestyrkes dog Rigtigheden af Hvit-
felds Læsemaade derved, at han ingen Tvivl har havt om
^6n; thi det synes ikke naturligt, at en saa uhyre Forskj el
^ en Mands Mund som Hans Tausens, ved den meest op-
sigtvækkende Leilighed, —- en Forskjel, der henstillede
^^^, Reformatoren, den heftige Ivrer mod Katholicismen,
^om en Katholik istedetfor som en frimodig Bekj ender af
310 C. Paladan-Mfiller.
Evangeliet, — det synes utroligt , at en saadan Forskjel i
Ordene ikke skulde være bevaret af Traditionen. Man
betænke, at det var en Erklæring om Nadverlæren, en
Lære, der netop for Hvitfeid og hans Samtidige var et
brændende Spørgsmaal, og at den blev afgiven i en talrig
Forsamling af Rigets første Mænd. Forholder det sig ns
dertil som Dr. H. Rørdam har gjort rimeligt nok^, at
Hvitfeid ogsaa har havt en Afskrift af Akten, hvori «ikke*|
manglede, og dog har fastholdt sit aikke*, viser dette j
at han ikke har gjort det iblinde eller uden Eftertanke.
Altsaa, Hvitfeid slutter sig til de to Breve, idet
giver fuldstændigt og med selve Aktstykket fra Herred
hvad Brevene meddele som Hovedresultat i den ' le
ubundne Brevform.
Det fjerde oprindelige Vidnesbyrd aflægger den kon-
gelige Historieskriver Niels Krag i sin Christian den Tredifi*
Historie aldeles overeensstemmende i det omstridte Punkt
med de tre Forgængere, og dog uafhængigt af dem. Al
han skulde have kjendt eller benyttet de to Breve er der
ikke Tale om: Ingen har paastaaet det, og Ingen'kan for'
nuftigviis paastaae det. Men desto større Uvished bersler'
der om Krags Uafhængighed af Hvitfeid. Baade Dr. B.
Rørdam og Biskop Engelstoft skyde derfor Krag tilside -)■
Da jeg nu har vedkjendt mig, at Krag og Hvitfeid i denne
Sag ere indbyrdes uafhængige Vidner^), faaer jeg at for-
svare mine Ord, især da det vilde være utilgiveligt, om
den, der har paataget sig at skrive Grevefeidens Historier
ikke havde klaret dette kritiske Spørgsmaal for sig. ^^
»; Ny Klrkehlstor. Samlinger 3, 367.
») N. Krkh. Samlinger 3, 366. Ovenfor S. 32.
3) N. Krkh. Sml. 3» 361.
Kritiske Studier. 311
'orholdet mellem Hvitfeld og Krag ogsaa uafhængigt af
Uriden om Hans Tausen og Poul Eliesen er af Vigtighed
pt dansk Historieskrivning, og da mig vitterligt Ingen hidtil
taget det under alvorlig Behandling, meddeler jeg som
Tillæg til denne Undersøgelse et af mine tyve Aar
ile Forstudier til Grevens Feide , redigeret i trykkelig
id. Med Henvusning til de i dette Tillæg vundne Re-
Itater^) tør det udtales som ubestrideligt, at Krag ikke
ain Fremstilling af Berredagsmødet den 14de Juli og
KTausens Forhold ved denne Leilighed fra Hvitfeld,
en middelbart eller umiddelbart. Først og fornemlig
», at her tales om Herredagen 1533, der hos Krag er
Hele skildret aldeles uafhængigt, efter tildeels andre
Tialier og i ganske anden Form, end hos Hvitfeld.
er i sig selv afgjørende fgr, at Krag ikke har taget
umiddelbart fra Hvitfeld; og det bestyrkes ved en nær-
Sammenstilling af Krags S. 17— 20 med Hvitfelds Blad
verso — C. verso; thi her mangle de i Tillæget paa-
saa hyppigt forekommende Kjendemærker paa deres
lieds Benyttelse af en og samme Kilde.^ Akten hos
feld anfører Klagepunkterne i følgende Orden: For-
lelser imod Biskopperne, Indtrængen i Kjøbenhavns
Ler og Haansord imod Joachim Hønnow, Vranglære om
lentet; men hos Krag kommer efter det første Punkt
det om Nadveren, dernæst del om Kirkerne og For-
lelse af den roskildske Biskop. Havde Krag havt Akten
for sig, havde der saameget mindre været Grund til
ifvige fra- dennes Orden , som Tausen i sit Svar hos
netop følger Momenterne i den Orden, hvori Akten
«
forer dem.
li) Nedenfor S. 405 ff.
312 C. Paludan-MuUer.
Men hvad der især viser Forskjellen er, at Krag giver
Processen, Anklage og Forsvar, som Handling for sig, og
saa først anfører Rigsraadernes Kjendelse som en Akt foi
sig, altsaa kun Gonciusionen, idet han skiller lodholdet al
den berettende Deel fra Kjendelsen selv, medens der hol
Hvitfeld ikke fremkommer Andet om Forhandlingerne e
det, som er optaget i selve Akten. Af Tausens Sv;
er ogsaa den første flalvdeel hos Krag et Nyt og Sær
ligt, som intet Tilsvarende har hos Hvitfeld; thi at m
gjenkjender enkelte Vendinger og Sætninger i Akten, sig^
naturligviis ikke Andet, end at ogsaa for Krags Beretni
ligger i sidste Instants det oprindelige Aktstykke tilgr
hvad der forstaaer sig af sig selv; men medens M
i den nærmeste Tid efter Herredagen have kjendt CJdfaldi
uafhængigt af hinanden, kjende vi Akten kun fra Hvitfeii^
saa at det for os let, men vildledende, faaer Udseende 4
at hvor Reminiscentser af Akten møde os, hidrøre de fA
Hvitfeld.
Af Nyt har Krag indbragt i Klagen over Tausens Nad-
verlære, at denne havde «om Messeofferet og Herrens
•Nadversakrament skrevet hvad der ingenlunde stemte o^'\
^eens med den romersk-katholake Kirkes Læren , thi dette
var vel nok den egentlige Mening i Klagen, men er iH^
dens Ord i Akten. Han har ligeledes indbragt en heel
Deel Mere, end hvad Hvitfeld ogsaa har, om Tumullea og
Ordstriden imellem Raadsherrerne og det buldrende Folk
Af Tausens Revers til Rønnow har Krag kun Indholdet af
en enkelt Sætning, og heller ikke Mere af Mogens Gjøes
Caution forTausen; medens Hvitfeld, og Hvitfeld alene af
alle hidtil bekjendte trykte og utrykte Kilder til denne
Herredags Historie, har alle tre Aktstykker.
Dersom nu Krag her havde arbeidet over det samme
KriUske Studier. 313
lateriale som Hvitfeld, maatte han have behandlet dette
la en gaoske anden Maade end ellers, naar en fælleds
flde er benyttet af Begge ^). Han maatte ikke alene have
idbragt Særligt, men forandret Momenternes Orden, lagt
lige Ord ind i Aktstykket, selv digtet det Halve af den
igedes Tilsvar, og især deelt Akten i to Halvdele, af
Le han lod den ene være en særskilt Beskrivelse af
(handlingen , den anden hele Kjendelsen. Men naar
saaledes har havt andre Materialier end Hvitfeld, saa
fdet naturligst at antage, at han har brugt en os nu
jendt sammenhængende Fremstilling af hele
fhandlingen og Forsoningen, hvis Grundlag, paa første
anden Haand, har været de Ord og Handlinger, vi
alene kjende af de tre Aktstykker hos Hvitfeld. Mulig
den ubekjendte Hjemmelsmand været en af Deltagerne
stshandlingen, der uden at drømme om, at man Aar-
tdreder senere vilde komme i Strid om hvert enkelt
I, har meddelt det Væsentlige af Forhandlingerne saaledes
han havde opfattet dem, og saa tilføiet hvad han
*8 vidste om Sagens videre Udvikling. Men det være
det vil, saa har i ethvert Fald Krag her ikke alene
umiddelbart øst af Hvitfelds Bog, men han er heller
|e middelbart afhængig af denne ved Brug af det samme
iriale, omenskjøndt han kun gjennem Mellemled gjen-
}T det Forefaldne, medens man i Akterne hos Hvitfeld
det Oprindelige selv.
Saa stor Forskjel der nu iøvrigt er imellem de to Beret-
ter, stemme de dog fuldkommen overeens i det Punkt, der
08 det afgjørende: Tausens Bekjendelse om Nadverlæren.
^8 Hjemmelsmand, eller hans Hjemmels første Ophavsmand,
^ åh. nedenfor, S. 406.
314 C. Fdodan-MaUer.
bar opfattet Tauseos Ord ganske som vi nu Isse dem bt
Hvitfeld. BaD lader Tansen sige: — fateri sob specie pao^
«et vini, in missa a sacerdote consecrati, non latere f^
«iDcludi corpns et sangyinem Dominicum, nec arcula ^
•pyxide, obi secuDdom Romanæ ecclesiæ ritani panis a^
«servator, illud contineri. Ber er det ikke nok, at forvanq
non latere til latere, man maa ogsaa gjøre nec arcd
til et arcula. Selv om Krags Ord ikke skulde Tære Aod^
end en noget fri Gjengivelse af Aktens Ord, der f^
Dommernes Beretning om hvad Tausen svarede ere a
Hjemmelsmanden lagt Tausen selv i Munden, saa indehold
de dog et selvstændigt Vidnesbyrd om, at Tausen, lasJ
fra at samtykke, bestemt benegtede den papistiske Læd
om Brødforvandlingen.
Som det femte oprindelige Vidnesbyrd i denne StrH
om Tausens Erklæring vilde jeg, i og for sig, ikke be«
tænke mig paa at fremføre Biskop Hans Povelsen Reseo^
Ord fra 1617 i hans Lutherus triumphans, trods dere«
Overdrivelser og Feil; thi at Resen har havt andre Kilder end
Hvitfeld og Krag er indlysende deraf, at han er den første
Forfatter, der nævner Poul Eiiesen som Tausen^ Modstander
paa Herredagen i 533. IVIen da jeg her fører en Strid, vil jeg
ikke udsætte mig for den Indvending imod Resens Oprinde-
lighed, at han kan have sin Kundskab fra Knud Bildes og
Hans Reffs Breve, thi vel kunne mine Modstandere ikke
bevise det, men jeg kunde heller ikke modbevise Paastaoden,
der alene vilde paralyseres, ikke gjendrives, ved en om og
nok saa berettiget Afvisning indtil dens Rigtighed godt-
gjøres. Jeg lader derfor Resen falde i denne Strid som
oprindeligt Vidne og fastholder ham og hans Samtidig^^
Kort Asiak kun som Vidner om den almindelige Mem^^
blandt vore Videnskabsmænd i den første Halvdeel af det
Kritiske studier. 315
7. Aarhundrede. Fra* den sidste Halvdeel have vi nu
. Lintrup^), der efter sit VærJts hele JVatur ikke skulde
ave forsømt at hævde Tausens Nadverlære som luthersk
»ttroende, havde han havt nogen Formodning om den
ortolkning, man nu vil gjøre gjældende. Lintrup op-
Iver ligefrem Tausen som den , der negtede Herrens
Érværelse i Nadveren, og frelser ham kun ved at tillægge
(an en senere Tilbagekaldelse, hvorom Historien rigtignok
Itet veed at fortælle.
' Overalt skal man flude en fuldstændig Overeensstem-
lielse hos vore Historikere, hvor forskjellige de end
l^rrigt kunne være, om Herredagens Kjendelse angaaende
bisen. Selv Man ter, der dog foruden Hvitfelds benytter
Imdvigs Udgave af Aktstykket, har ingensomhelst Tvivl
ier Betænkelighed ved ligefrem at følge Hvitfelds. Det
^» først i Aaret 1854 — af saa ungt Datum er den hele
Cofllrovers — at -Prof. F.Hammerich i en Anmeldelse
tf min Grevens Feide^) bestred Rigtigheden af den hidtil
Sjældende Fremstilling, idet han fremdrog den Sandvigske
Mgave'), der lader Rigsraaderne'sige: »tha bekendte Qjch
'tilstod Mester Hans at vurre sandeligh thed verdigh Gudz
liegome under Brodt och Viins Lignelse som en Ghriste-
'ligh Prest sommer och wigder y Messe -Embede och
'thelhe efifther then Christelige Rommere Kirckis widtakt och
»skickelse baade raonstrantz och pixide«*). Prof. Ham-
inerich paastod i Henhold til dette Sted, at Hvitfelds Ud-
gave er urigtig, og at Tausen altsaa i Virkeligheden har
^^ Sev:LiDtrupiiDani vindiciæ pro Dania orthodoxa. Hauniæl692, p.81
') Nordisli Univers. Tidssltrift I, 151.
1 Sapplement til den danske Oversættelse af Krag, S. 18.
) At disse Ord ere meningsløse er ikke min Skyld; saaledes staae
de i Sandvigs Udgave.
316 c.
sagt om Xadrereo netop det Modsatte af lnad de oprinde
lige Vidner lade barn uge. Denne OTerraskeode Opdageb
tillod jeg mig at bestride med et Par Ord i disse Stadier
første Afsnit'). Hammerichs Frastand optoges derefter i
Pastor Dr. B. F. Rørdam i hans Bidrag til Hans Tansei
Levnet *), hvor ban bar fremdraget og meddelt et njt Doki
ment i Sagen, oemUg en Afskriftaf Aktstykket fra Arne 3Élagniii
sens Haand i den store Bartholinske Samling af Haandskrifti
til vor Kirkehistorie, i hvilken Afskrift aikke* ligelede
mangler. Jeg har vel derefter stræbt at vise, al desna^ti
maa Bvitfelds Udgave og den gamle Fremstilling af
cessen fastboldes'); men uden at tage Hensyn til
Modgrunde er Biskop Engelstoft nu optraadt for Ham
richs og Rørdams Mening, saa at det bliver nødvend
at tage Sandvigs og Rørdams Udgaver af Akstykket nsr
mere i Øiesyn for at komme til en bestemt Mening oa
deres Værdi og deres Magt til at gjøre vor Historie om i detu
Punkt. Jeg kan derfor ikke slutte Undersøgelsen om de
oprindelige Vidnesbyrd uden at udbede mig Læsernes Taal^
modighed, medens jeg viser, hvorledes det hænger sammeii
med disse Udgaver, — en Paavisniog, der jo vistnok ikke
kan blive meget underholdende, men som maaskee m
vil findes at have nogen Interesse for en kritisk BebandliDg
af Materialierne til vor ældre Historie.
Sandvig har ladet Aktstykket aftrykke i Supplementet
til den danske Krag efter et Haandskrift i Suhms BiUi^'
thek^), der betegnes som «Godex manuscriptus Rostgardi-
<) Hist. Tldaskr., 3 R., 51.
*) Ny Kirkehistoriske Samlinger, 3, 11 ff.
>) N. Kirkeh. Saml. 3, 359.
^) Suhm har i øvrigt Intet med dette Aftryk at gjøre. Jeg frembæver
dette imod biskop Engelstofts Udtryk (S. 5): -det Suhm-Saodvigsk^
KriUsie Stadier. 317
I
lus Nr. 126«, af hvilket haD har optaget endnu to andre
lykker, nemlig Hertug Albrecht af Meklenborgs og Greve
luistoffer af , Oldenborgs Opraab til Sjællands Bønder efter
liget paa Øxnebjerg, samt Fortegnelsen over de høie
»er i Kjøbenhavn under Belejringen 1536^). Dette
thaandskrift findes nu som Nr. 838 i den Ny Kgl.
Ung i det store Kgl. Bibliothek; det er ikke det vir-
^e Rostgaardske Nr. 126, men en Afskrift af dette,
har ladet tage. Titelen lyder: « Udskrift af Salig
Terence Raad Rostgaards paa Universitets Bibliotheket
befindende Manuscripter Nr. 126». Nederst paa Titel-
har Suhm skrevet med egen Haand: «Ved Rosen-
ide. Her ere nogle diplomata af vore gamle Konger,
m de fleste af de Oldenborgske. Rosenkilde har
»ladt hvad han ikke kunde læse og noget har han læst
it». — Denne Rosenkildes Afskrift er fuld af grove
I, flere eller færre i alle Stykkerne, og har overhovedet
ingen Værdi for Kritiken, da vi endnu have den
lal, hvorefter den er skreven. Det er sært, at Sand-
har taget sit Aftryk efter Rosenkilde, ikke efter hans
pinal, der dog maa have været ham tilgængelig; thi
le han benyttet denne, vilde han i det mindste have
;aaet den Masse af Feil , Rosenkilde har flere end det
SapplemeDt*, «de Sahm-Sandvigske SamliDger*; thi disse Udtr>l£
koDoe hos ubefæstede Læsere vælLke Forestillingen om en høiere
Værdi af dette Aftryk som baaret af Suhms mægtige Aatoritet.
Ved de Sahm-Sandvigske Samlinger forstaaes blandt danske Hi-
storikere almindeligt de to Bind « Samlinger til den danske Hi-
stories som Suhm udgav 1779—81, i Mellemrummet mellem det
gamle og nye danske Magazin, og hvortil han benyttede Sandvigs
Arbeide. Men i disse Samlinger forekommer Intet om det her be-
handlede Spørgsmaal. —
( Supplementet S. 22 og 26.
31 g c. PldndaD-KUlcf.
låge Nr. 126; ja Sandvigs Aftryk fmer eiidiia el P»
Fefl til Rosenkildes, af hvilke den be^etigste er AarsblM
tbii, da Rosenkilde her dog har det Rette:, 1533.
Vende vi os da til det viriLelige Roslgaardske Nr. 126
da finde ti dette Qvartbaandskrift i Cnirersitetsbibliotbeke
nnder Mærket -B. U. H. <Rostg. 50)>. Paa OoDslaget, a
et gammelt Pergaments*Missale eUer Gradual, staaer •>'!
126*. Dette betegner det Nanmier, Haandskriflet hard
i Conferentsraad Frederik Rostgaards Samling, der sol^e
1726; det første Mæike derimod betegner dets nnværendj
Nammer blandt de Rostgaardske Mannskripter i UoiYersiteto
bibliotheket. Det har ingen anden Titel end Ordet •Lh
teræ», skrevet med en gammel Haand øverst paaOmsIagei
Udside. Manuskriptet begynder med enindholdsforteg«
nelse; derefter følge Afskrifterne saaledes:
I. Kong Christian Fs Brev til sioe Undersaater oø
Bjslp imod de Svenske, 1436. Blad 2 verso — 3 recto
II. Kong Christoffers Brev til Iver Jensen om at op*
give Korsør, 1439. Bl. 3 v. — 4 vers.
III. Kong Christoffers Dom om Tienden 1143. Bl.
6 — 5 vers.
IV. Bispernes og D. R. R. Skrivelse, at Kirkerne skulle
laane Sølv til Landsknegtenes Lønning, 1531. Bl. 5 v — 7r.
(Imellem Nr. 111 og FV, Bl. 5 verso, staaer en Notits
paa 4 Linier om K. Henses Bryllup 1478, og om nogle
Priser, ikke optagen i Indholdsfortegnelsen.)
V. Kong Frederiks Brev af 1532 til Sjællands Bønder
BL 7' r — 7 V.
VI. En Kopi af Kong Christian den Åndens Leide
1532*). BL 7 vers — 13 recto.
1) d. e. Overeenskomsten af 1. Juli 1532.
Kritiske studier. 819
VII. Orfeide fra Hr. Niels ErichseDS Sønner til K.
ttldemar og hans Søn Christoffer 1355. Bl. 13 r *- 14 reet.
(8. Invictissinio et Qdei christiano (sic) amantissimo
»bo eiu8 nominis V Scotorum reg^ Raphael Castames (?)
tpanas. Bl. 14 reet — 15 vers. — Dette Stykke er
optaget i Indholdsfortegnelsen).
VIII. Om Møde i Halmstad 1468 af Danmarks og Sver-
Rigsraader. Bl. 17 recto — 20 verso.
IX. Kong Christians Brev til Nørrejylland om Hjælp
Iver Axelsøn. Udateret. Bl. 20 v — 22 vers. Der-
3'/4 Sider ubeskrevne, Bl. 22 verso — 24 recto.
Blad 24 verso staae 3 latinske Smaanotitser, af hvilke
ene har AarstalLet 1561 den anden 1580. Ikke op«
le i Indholdsfortegnelsen.
X. Concept af Kong Christierns Leide (1532). Uda-
Jt. Bl. 25 recto — 26 recto.
XI. D. R. Raads skriftlige Mandat af 1533, at Odense
(es skal holdes. Bl. 26 recto — 27 recto.
XII. En Dom imod Mester Hans Tausen, forhvervet
Joachim Rønnow hos Danmarks Raad 1533. Bl. 27
— 28 recto.
XIII. Copi af det Brev, som Hertug Albrecht og Gre-
lode udgaae til alle Landsting, dat. 19 Juni 1535.
28 verso — 31 recto.
N
XIV. Register paa Fetalier i Kjøbenhavns Bestalning
rø6. Bl. 31 V. — 32 V.
XV. Contract imellem Hert. Christian og D. R. Raad
ind ban blev valgt 1533M. Bl. 33 recto — 43 verso.
— Derefter 6*/8 blanke Sider, Blad 43 vers — - 46 vers.
^ Er UniODSbrevet imellem Danmark og Hertugdømmerne, dat. Kbhvn.
1. Juli 1533.
1
320 C. Paludan-Muller.
XVI. Danmarks Riges Raads og Adels Opsigelsesbrey
til Kong Christian II. Bl. 47 recto — 48 verso.
— Item Artiiiler, bvorfore de det gjorde. Bl. 49 reel
— 56 verso.
— Derefter */5 blank Side.
XVII. Hertug Adolfs Forpligt, at han ei skuldi
begjære Slesvigs Bispedømmes Administration; dat. Slesvi^Jj
Fredag efter Cantate 1563. Bi. 57-— 58 verso (tydsk).
XVIII. Quod dioecesis Slesvicensis sit sub jure nie
tropolitico Arcbiepiscopi Lundensis; Udtog af 15 Aktstykk
fra Aar 1259—1559. Bl. 59 recto — 61 recto*).
XIX. Privilegia ducum et regum, item et alia c
firmantium. Bl. 61 verso — 63 recto.
— 3 Sider Bl. 63 verso — 64 verso tomme.
Haandskriftet bar engang tilhørt Anders Sørense
j
Vedel. Vel bærer det ingensteds Vedels Navn ; men der kan'
ikke være Tvivl om, at det er det samme som det, Vedel
i sin promocondus^) anfører som Nr. «XIIIi» blandt sine
Qvarter under Titelen «Literæ». Vort Haandskrifts ladhoM
er de samme Aktstykker, i samme Orden, som promocoDduS|
anfører under Nr. XIII, med Undtagelse afNr. 14 i promoc:
«XIIf Literæ«, Kong Christian den Andens Rrønikepaa danske
Riim, ogNr. 18 sammesteds: «de feudo Slesvicensi Svanio-
gius», hvilke to Stykkec ikke findes i Haandskriftet og i^^^
anføres i dettes Indholdsfortegnelse. Derimod har Haand-
skriftet et Nummer mere, nemlig det her ovenfor anførte Nr.
*) øverst Ul Venstre S. 59 staaer: Dn. CaDcellarins håbet iotegras
copias; øverst til Høire s. S.: docameDta vetera ecclesiæ Slesn*
censis templi, de qao infra nomero 8. Den her nævnte Cantsler
er sandsynligviis Johan Friis.
'} Westphalen , Monumenta inedita Gennanic : et Cimbric: iV
col 1692.
Kritiske stadier. 321
et Mandat om at Odense Reces skal holdes, hvilket ikke
les i «XIIILiteræ» i promocondus , ligesom ogsaa
i Indholdsfortegnelsen ikke anførte latinske Stykke
liein dens Nr. VII og VIII mangler sammesteds, upaa-
rlelig fordi det senere end Baandskriftets Indholdsforteg-
er indført paa en fri Plads. — Haandskriftet har saa-
kun atten af Nummerne i promocondus; at For-
bisen i denne, i «XIII Literæ«, har 21 Nuramere,
tre, ikke to flere encl Baandskriftets Indholdsfor-
dse, er kun en tilsyneladende Uovereensstemmelse, der
ler deraf, at Stykket: »Item, hvorfor de det gjorde«
Loldsfortegnelsen staaer som et Tillæg til Nr. XVI,
lens det i promocondus har sit eget Nr. 17. Af de
Nummere i promocondus mangle altsaa kun to i Baand-
tet, medens dette har et Nummer mere end «Xni
sræ». Naar nu bemærkes, at Baandskriftet bestaaer
selvstændige Læg paa eet eller to Ark, beskrevne
ganske forskjellige Bænder og hvert for sig, uden For-
sise med de andre Læg, indsyet i det fælleds Omslag,
bliver det høist sandsynligt, at «XIII Literæ« blandt
*\s Qvarter ikke har været et samlet Befte, da han
\y sin promocondus, men et Bundt af særskilte Læg, af
Ike han, elier en senere Eier, har borttaget Nr. 14 og
y derpaa indheftet de øvrige atten Stykker i dette Om-
og saa sat Indholdsfortegnelsen foran. Dennes Nr. XI
in ikke være et senere end Fortegnelsen i promocondus
tadlagt Stykke, men maa ligefrem være glemt i promocon-
las, eller maaskee blot i Westphalens slette Aftryk; thi
laaledes som det staaer i Baandskriftet kan det ikke være
nedoptaget som et særskilt Blad ved Lægenes Sammen-
læftnlng. Men trods disse Uovereensstemmelser er Ind-
lold og Orden i den Grad identiske, at Tanken om en
Bis«. Tidsskr. 3 R. VI 21
323 C. Paludan-MuUer.
tilfældig Lighed imellem Haandskriftet og promoncondui
udelukkes.
Hvert Læg er kjendelig beskrevet for sig, inden d«
indheftedes; thi alle de ubeskrevne Blade i BaandskrifleJ
eller Dele af Blade, ere overalt Slutningerne afLægeaei
Disse Omstændigheder ere væsentlige Støttepunktet
■
for Kritiken. Af dem følger først, at man ikke fra Lægenet
Samling i eet Omslag kan slutte til Afskrifternes Samtidig"
hed eller Eensartethed.
Heftet bestaaer af syv Læg; der er mindst fire SI
Papir; Afskrifterne vise sex ganske forskjellige Hænd
foruden den Haand, der har skrevet Indholdsfortegnel
og maaskee den første Side af Aktstykket Nr. I, sa
den Baand, der imellem Nr. VII og VIII har senere end In
holdsfortegnelsen skrevet det latinske Stykke 8, og den, fn^
hvem nogle usammenhængende Smaanotilser paa siås\»
Side af 4de Lægj imellem Nr. IX og X, hidrøre. Disse
tre Hænders Identitet drister jeg mig ikke til at afgjør^*
Hvilken af de 6 Hænder der er den ældste, lader sig ikke
sige; det lader sig overalt ikke afgjøre, om den ene er
ældre end ^en anden, eller om de have arbeidet samtidigt
hver paa sit Læg. Alle henhøre de upaatvivlelig til det
16de Aarhundredes anden HalvdeeP).
Af alt dette fremgaaer, at hvert Læg maa hriUtk
prøves for sig. Det Enkelte bæres ikke af det Hele; thi
der er i Virkeligheden intet Heelt.
I det femte Læg, Blad 25— 32, to Ark, ere Indholds-
fortegnelsens Nr. X, XI, XII, XIII og XIV afskrevne.
M Efterat disse Stadier var afgivet tii TidsslirifleU RedacUoa, er det
meddeelt mig af Hr. Pastor Dr. phil. H. F. Rørdam, at den første
af de forskjellige Hænder i deUe Haandskrift er Anders Søreose»
Vedels egen ham vel bekjendte Haand.
Kritiske Studier. 32S
banden, som ikke forekommer oftere i Haandskriflet, er
D meget ø¥et, Skriften lille, men let læselig for Enhveri
er er vant til det 16. Aarhundredes Forkortninger og Ret-
Irivning. Men Afskrivningen staaer saa langt under den
ilbørlige Nøiagtighed, at Tilliden betydeligt svækkes. Nr.
L og XI kunne ikke engang kaldes egentlige Afskrifter af
Bfdige Dokumenter; Nr. X har til Overskrift: «Concept
ipaa thenn leide, som høigbaarne første Konning christiern
'fik»; dette maa forstaaes som Titelen paa ForlcegabladeL
UleTegn vise, at det virkelig har været Udkastet til det
ledragerske Leidebrev, Enud Gyldenstjerne gav Kong Christian
len Anden i Norge 1532, ikke dette Aktstykke selv, hvorfor
Igsaa alle Udstedernes Navne ere forbigaaede. Ogsaa som
Afskrift er Stykket slet, et Par Steder endog meniugsløst
tiler tankeløst urigtigt, saasom naar Leide tilsiges Kong
Ckistiern og alle hans Raader og Tjenere under to, istedetfor
Oflder to Hundrede, hvilken Feil kommer igjen etParGaage.
£t Sted er et Par Linier oversprungne, som man seer
deels af den forstyrrede Sammenhæng, deels ved Sammen-
stilling med Aktstykket selv i Hvitfelds Frederik deu Førstea
Bistorié (Qvartudg. p. 325). Enten har Afskriveren nøiagtigt
efterskrevet en slet og skjødesløs Copi af det virkelige
CoDcept, eller slet og skjødesløst afskrevet sin Original.
I begge Tilfælde kan denne Afskrift ikke komme i Betragt«
niog ved Sidep af Hvitfelds Udgave.
Umiddelbart derefter følger, uden Overskrift, Nr. X(,
<ler i Indboldsfortegnelaen betegnes som Danmarks Raadø
skriftlige Mandat 1533, at den Odense Reces af 1527 skal
endelig holdes. Stykket er ikke Andet end Begyndelsen
^ den første Reces fra Interregnet efter K. Frederik den
Førstes Døå^ den af 3. Juli 1533^ nemlig de første ib^h
LiDier af Recessen i den danske Krag U, 284, eller de
324 G. Paludan-Maller.
første 23 V4 Linier i Rosenvinges Udgave *), hvortil er feicl:
«Ere vi Alle saa eendrægteligen med hverandre saa (sic
«een8 vorden, at forne Odense Reces skal herefter ubr»
«deligen ved Magt holdes. Givet i Kjøbenhavn etc. Tor&
et dagen næstefter V. F. Dag visitationis Aar MDXXXIIU
hvilket ikke er en Afskrift, men et Udtog af det tilsva
rende Sted i Recessen; saavel det nærmest Foregaaend
som alt det Efterfølgende, indtil Dateringen, mangler ber
Og det Afskrevne Qerner sig i mange Enkeltheder fra d
to trykte Udgaver af Recessen. Det er saaledes vist,
hele dette Nr. XI er vildledende, fordi det maa vække d
Tanke hos den, der ikke kjender Aktstykkerne fra Her
dagen af 1533; at der foruden Odenserecessens Éekræflelsi
i Recessen af 1533 desuden er udgaaet et eget Mandat
derom. Intet Blad mangler i Læget; der har aldrig staaet
Andet end der nu staaer. Hvitfeld derimod har havt éei
hele virkelige Aktstykke for sig og givet et punktviis Udtog
af det i sin Christian den Tredie.
Hvad det fjerde Aktstykke i Læget angaaer, Indholds-
fortegnelsens Nr. XIII, da have vi delte Hertugens og Gre-
vens heftige Opraab til Bønderne trykt baade i Hvitfelds
Christian den Tredie Bl: Piij — Q. og i Supplementet til den
danske Krag S. 22 efter Rosenkildes Afskrift af dette
Vedel-Rostgaardske Manuskript. Hvorfra Hvitfeld har Sit,
vides ikke; men sagtens er det efter en af de mange
Originaler, der bleve sendte omkring i Sjælland. Af dette
Opraab findes i Geheimearchivet en samtidig plattydsk
og i Langebeks Diplomatarium en dansk Afskrift, rettet
med Langebeks Haand, efter en Copibog, der har tilhørt
») GI. d. LoTe IV, 145.
Kritiske studier. 32^
iskop Hersleb. SammenligDer man nu denne og Hvitfelds
dgave med hinanden og med den tydske samtidige Afskrift,
re vel de danske ikke indtil hvert enkelt Ord indbyrdes
rereeasfitemmende, eller stemmende med den tydske ; men
orskjellighederne ere ikke mange, og de vedrøre ikke
leningen, saa at vi i dem alle tre have Aktstykket med
Istrækkelig Nøiagtighcd. Derimod slaaer den Vedel-Rost-
aardske Afskrift saa langt under de tre andre, at den slet
Kke kan komme i Betragtning ved Siden af dem , navnlig
tke ved Siden af Hvitfelds Aftryk. Hele og halve Linier
re ligefrem oversprungne, hvorved i det mindste paa eet
ited deD stilistiske Sammenhæng afbrydes, og paa flere
leningen svækkes, blandt Andet ogsaa et ikke over-
(pringes. Jeg skal ikke trætte Læseren med at anføre
fisse Steder, men blot oplyse, at alene i dette Stykke
OHrspringer Haandskriftet 85 Ord af dem, der findes i
ft'plomatariets danske Afskrift og have Hjemmel i den
samtidige tydske, hvilke ogsaa for største Delen findes hos
Bvitfeld. Indlysende bliver det saaledes, at Afskriften hos
Vedel-Rostgaard hidrører enten fra en skjødesløs og flygtig
Skriver, eller fra et maadeligt Forlægsblad.
Det femte Stykke i dette Læg, Nr. XIV, Optegnelsen
af de høie Priser i Kjøbenhavn under Beleiringen 1536,
har mindre at betyde for den Kritik, der sigter paa For-
holdet imellem Hvitfeld og Afskrifterne i dette Haandskrift;
men det giver en god iMaalestok for Værdien af Rosenkildes
Copi og af de Aftryk hos Sandvig, der ere tagne efter
denne; thi trykt er Stykket, som ovenfor sagt, i Sup-
plementet til den danske Krag S. 26. Det viser sig
ved en Sammenligning, at baade Aftrykket og Rosen-
lundes Copi staae langt under denne Vedel -Rostgaardske
326 C. Paludan-Maller.
Afskrift^), hvis nøiagtige Gjeogivdise af det ubekjendl
Forlægsblad efter Analogien fra de øvrige Stykker dog ikl
kan være hævet over stærke Tvivl.
Det er saaledes paavist, at i det mindste tre af i
fem Afskrifter i dette femte Læg ere vildledende, skjøde
løse Gopier, eller Gopier efter daarlige Forlægsblade, at
overspringe hele Linier, hvorved Meningen forstyrres ell
reent gaaer tabt, at de udelade mange Ord uden at an
Grund end Hastværk og Flygtighed er at opdage ; saa man
vel erkjende, at ved Siden af andre og bedre Afskrifter e
Aftryk have disse Vedel-Rostgaardske Afskrifter ingen
tydning. De kunne i Tvivlstilfælde ikke have Magt til
gjøre deres eiendommelige Læsemaader gjæidende.
Hermed er ogsaa Dommen fældet over Nr. XH,
3die Stykke i dette Læg og med denne Afskrivers Haand,
det der har til Overskrift: tOeiatlig handdl medt tnesUr
•hans tagessmn^. Ogsaa dette Stykke er en upaalidelig
Afskrift, som udelader en heeL Linie, hvorved Sammen-
hængen og Meningen gaaer tabt. Det hedder meningsløst
netop paa det Sted, hvor Anklagen for falsk Lære om
Nadveren fremkommer: — aoc^h ther offuer skulde mester
»hans tagessønn paa Gapetells hussit y nogle Danmarcks
nRligis Raadtz næruerrelse talett forEl Joachim Røddw
•vnder øgne meth nogle obenbare ordt for oss som Mester
«bans tagessønn skulde haffue forskrefifuit och sagtt tbed
«høiguerdighe altteris Sacramentt for neer» Her er
imellem Ordene « nogle« og • obenbare ordtt over'
sprunget: ihaanlige og hovmodigeOrd. Itemvarog
>) Sandvigs Aftryk bar f. Ex.: « Jerne Kaal til X Personer til et
Maaltid 5 MariL«. Hvad mon Jernliaal er for et Slags Kaal, spørger
Læseren. Han kan dog spare sig Hovedbrug; thi 4 Sandvigs og
Rosenkildes Original staaer tydelig nok: Item Kaal tilX Persooer.
IM'iUske Studier. 327
ogle»; og imellem «ordt» og cfoross« er glemt: nrørt«.
»ette seer man ikke alene af Bvitfelds Udgave, men ogsaa
f den Bartholin-Rørdamske , for hvilken dog det samme
orlægsbiad ligger middelbart eller umiddelbart til Grund.
De væsentligste andre Afvigelser, der kjendelig nok
Idrøre fra Dnøiagtighed og Flygtighed, ere disse:
.«for Enn bogh», istedetfor ^) : «skenndtzbog»
— ohand nogen Aar silden vdskreffoch prentheloedtt«,
(8iden forlæ denne*).
— «meth sinn egenn band corrigeritt vdskrefifuit och
ffiiersett hafirde», (ciwdi skreffvit*).
— «och setthes effth'er thenn cbristelige Rommere
urkis widtackt och skickelse baade mostran tz och pixide«,
|>i monstrantzo)
— atha eifterdi sodanne sager« (atho effther saa-
føe sager«)
— «wdcn hues the werdighe herrer biscoper och
prelather naadeligenn ansee ville«.
( — «wden hwes dy iBverdige herrer bisper oc præ-
li^Uber hannom naadeligenn ther wdj ansee wylde« — )
— »att band her efiflher icke skall befatte segh meth
Doger afif for25 kircker att predicke —
( — »ther y att predicke« — )
— »skall band gififue segb ber aff stififthed indenn enn
Maanidtz tiid, och siden ber effther«
(« skall band giffve sig tb er aff stifflhet indenn enn
maanedtz tiid att senisthe, och siiden ther efiflher«)
— «emoed bispens villie, samtycke och befalningb«
) nemlig i Rørdams Aftryk efter Msc. Bartholinianum, der som nær-
beslægtet med den Vedel Rostgaardske Afskrift er lagt til Grund
for Sammenligningen.
"■]
328 C. Paludan-Muller.
( — «einoclUh bispens willie, widskab, samticke o«
befalling* — )
— «som lære och forkynde thed hellige £uangeliua
aoch gudtz ordt som the andsuare ville, thisligiste mini
MSlreret —
( — som dy antsvare wille och bekenndt wæ
— ownder wore signelther« mangler. —
I dette Vedel-Rostgaardske Haandskrift er altsaa Ak
stykket saaledes afskrevet, at en heel Linie og mindst 1
Ord ere oversprungne, hvilket paa to Steder gjør Afskri
meningsløs, saa at de alene kunne hidrøre fra Sjusk
Afskriverens eller Forlægsbladets. Det er deraf indlyse
at Udeladelsen af «ikke» paa det afgjørende Sted i og
sig ikke kunde betragtes som Andet eller Mere, end d
ISdeSkjødesløshed til de 12 andre. Hertil kommer endn
at der hverken i dette Stykke eller i hele det 5te Læg &
Spor af, at Skriveren har gjennemlæst og corrigeret det
Skrevne; der er kun en eneste Rettelse i Hertugens o§
Grevens Manifest, hvor fem feilskrevne Ord ere udslettede
i Linien, altsaa under den første Nedskrivning.
Denne sjuskede og upaalidelige Afskrifts Feil er det
nu, Rosenkilde har forøget 'med smaa og store af sine
egne. For at charakterisere Rosenkildes Arbeide saaledes,
at det ikke mere skal komme igjen, saa længe vi have
hans Original, sammenstiller jeg her Hovedstedet i Akt-
stykket efter begge Afskrifter:
Vedel-Rostgaard.
(Rosenkildes Original).
— och ther offuer skulde
Mester hans tagessønn paa
Capetells hussit y nogle Dau-
marcks Riigis Raadtz ner-
Rosenkildes Afskrift.
— och ther effther skulde
Mester Hans Tagesøn pa^
Kapitels Huusit y nogle Dao-
markis Riigis Raads Nerue-
Kritiske Studier.
329
errelse talett for?| Joachim
tønnw vnder øgne meth
ogle obenbare ordt for oss
om Mester hans Tagessønn
kulde haffue forskreffuit och
Bgtt thed høiguerdighe Al-
iris Sacramentt for neer,
dm meth tuende hans bø*
er tha for oss beuisses
ch band ther for orsagett
egh y saa maade Endogh
and enn aff samme bøger
ifflher huilclienii thenn Ad-
•
leoQ skreffueD var selffuer
neth sinn egeDo band cor-
%ritt vdskreffuit och off-
Dersett haffde att thed war
Siff enn skriffueris forsøm-
melse om ther wor nogett
wdy forsett, thet høguerdighe
Sacramente paa rørde, Men
tha bekende och tilstod Me-
ster hans att were Sandelighe '
thed verdighe gudtz legomme
vnder brødt och Wins lig-
iielse som enn christeligh
prest consecrerer och wigder
y messe Embede och setthes
effther thenn christelige
Horømere kirckis widtackt
och skickelse baade mostran tz
och pixide.
relse talet fornefnte Jochum
Rønnou under Øyne mz
nogle obeobare Ordt for os,
som Mester Hans Tagesøn
skulde haffue forskreffuit och
sagt thed høiguerdighe Al-
terns Sacrament for nær,
som mz tuende hans bøger
tha for os beuisses , och
band therfor orsaget sigh y
saa maade , endogh band
udaf samme bøger efter
huilcken the andre skreffne
var selffuer mz sin egen
Hånd och signet udskreffuit
och opsat haffde, at thed
var aff en Skriffueris For-
sømmelse, om ther var no-
get udy forseet the høguer-
dige Sacramenter paarørde,
tha bekiende och tilstod
Mester Hans at vurre sande-
ligh thed verdigh Gudz le-
gome under Brødt och Viins
Lignelse som en Christelijgh
Prest sømmer och wigder
y Messe-Embede och thette
effther then Christelige Rom-
mere Kirckis^ widtackt och
skickelse baade mostrantz
och pixide.
330 C. PaludaD-MuUer.
Man seer altsaa, at blot i disse faa Linier har Rosenkilde
ikke alene ikke stødt an mod sin Origipals grove Feil, at
udelade en heel Linie, hvorved Stedet bliver uforstaaeligt,
men har indbragt en god Deel større og mindre Afvigelse
fra sin Original, af hvilke nogle gjøre hele dette afgjørendi
Sted til aldeles ubrugelig Sniksnak. Bar jeg da havt Di
i at kalde Sandvigs Aftryk af Dommen over Haos Tausei
en ussel Copi, eller i at undre mig over, at Nogen kun
falde paa at opstille det imod Hvitfeld? Det er jo ikb
Andet, end et ikke feilfrit Aftryk af en slet og tankel
Afskrift af en flygtig og sjusket Afskrift af et ubekje
Forlægsblad^ hvis Afstand f^a Originalen Ingen kj ender.
Men Dr.^H. F. Rørdam har unegtelig forebragt Nog
der ikke kan affærdiges med en Baandbevægelse, idet bi
har fremdraget den Bartholinske Afskrift af Åktstykk
hvor det afgjørende •ikke* ligeledes mangler. Det biM
altsaa nødvendigt at tage denne Afskrift under næroiere-^
Behandling for at prøve, om den maaskee har større Magi«
end den Yedel-Rostgaardske til at omstøde den meer enll
trehundredaarige Overlevering omTausens ædle og modigei
Forhold i de fire oprindelige Vidnesbyrd. Meget hek\ager(
jeg, derved ikke selv at kunne benytte det BartholinskeJ
Manuskript, da dette er udlaant fra Universitetsbibliotheket,
saa at jeg maa nøles med en Afskrift af dets 3die Tome,
der har tilhørt Suhm og nu findes i det store kgl. Bibiio-
thek, samt med Dr. Rørdams Aftryk i Ny Kirkehistorisi:^
Samlinger 3, 13. Dette ei^ dog udført med saa kjeudelig
Omhu, at man maa kunne forlade sig paa dets correcte
Gjengivelse af lOriginalen.
I Bartholiniana er Aktstykket afskrevet af Arne Moj'
nussen] hans Navn gjælder som Sikkerhed for, at delte er
skeet med Omhu; dog maa det ikke oversees, at det var
Kritiske Studier. 331
Aarene'1686 — 1690 Arne Magnussen arbeidede hos Tho-
las Bartholin som hans Amanuensis, navnlig ved Afskriv-
iog^), da han endnu var en Student paa nogle og tyve
Ur, der hidtil havde fortrinsviis beskæftiget sig med is-
bdske Sager. Det er altsaa ikke den modne danske
Idgransker og Samler , men en Begynder og Udlænding,
have for os i denne Afskrift. Derved svækkes Tilliden
I dennes Nøiagtighed, navnlig med Hensyn til Opløsningen
'Forkortninger, der ere saa hyppige i gamle danske
krifter. Der udkræves et sikkrere Herredømme over
immeldansk, og en større historisk Kundskab , især en
ere detailleret, end den unge Begynder rimeligviis kan
ive havt. Dette finder nu netop megen Anvendelse ved
m her behandlede Arnæmagneanske Afskrift; thi den er
e fri for Besynderligheder, der neppe kunne hidrøre fra
end uheldig Opløsning af Forkortninger, saaledes to
Sdoge Formen Ulfs tand er (i Enkeltal) for den bekjendte
Msslægts Navn, der forekommer saa hyppigt i Aktstykker
^ det 16de Aarhundredes første Halvdeel, altid i Formen
Ifetand, hvor forskjelligt det iøvrigt bogstaveres. Lige-
'des vilde den, der var det danske Sprog ganske^ mægtig,
^ke have skrevet, at Biskopper og Prælater «i rætthe
Bffde kallede» Mester U. T., eller at M. H. Tausen med
ne Anhængere havde sig «befatthede» med alle Kirker,
> dsl. Det er aldeles ikke Utænkeligt, at den unge Is-
soder kan hlave miskjendt det saa hyppigt forekommende
Ue Forkortelsestegn for «ikke>».
Men sæt ogsaa, at han har været fuldkommen correct,
^] JoQ Olafsen fra Grunnavil^s OptegDelser i V^erlauffs Biografiske
SfterretDinger om Arne Magnussen , Nordisk Tidsskrift for Old-
kyndighed 3, 16.
332 C. Paladan-Muller.
saa kan netop derved Feil være indkoniDe i hans Afskrif
dersom de have staaet i hans Original. Denne var i
Papirshaandskrift, der i Bartholiniana betegnes som •m
nuscriptum chartaceum, capsa Cyprianus, ordo 4 in 4lo
hvilket betyder, at dette Qvarthaandskrift stod i fjen
Række i Skabet Cyprlanus i det gamle Universitelsbibli«
thek førend Branden 1728, da Skabene betegnedes nu
Kirkefædrenes Navne saaledes som de i det Cottonske D
bliothek i det Britiske Museum ere mærkede med de n
merske Keisere^. Dette Cyprianus-Haandskrift har saaledl
nu i 140 Aar ikke mere været til. Det indeholdt Afskrift!
af Absalons og Lage Urnes Testamenter, af «CondemDi
M. Johannis Tausani«, og maaskee af flere Stykker, hii
der ikke kan skjønnes med Sikkerhed af den Suhoisl
Copi eller af Dr. Rørdams Meddelelser. Det Tausensl
Aktstykke var altsaa ogsaa i Cyprianus-Manuskriptet &
Afskrift, — men hvoraf? af selve det oprindelige AM
stykke? — neppe; thi den har en Feil, der ikke kao bavi
staaet saaledes i dette, nemlig det meningsløse : — *vaeå
nogle borgere aff roer maalU, istedetfor: «af hvert Roers«
maaln, saaledes som Hvitfeld har det. Rodermaal eiiej
Roersmaal var den ældre Benævnelse paa Kjøbenhavns ot
Q varierer^). Den Vedel-Rostgaardske Afskrift har neto
den samme Feil; da nu Intet mere end fælleds Feil visei
Slægtskab mellem Afskrifter, saa maa det erkjendes, a|
Vedel-Rostgaard og Bartholin-Rørdam ere nær heslægiedey
især da de ogsaa have den eiendommelige Vending fælleti^
>) Pontoppidan, Origines Hafnienses p. 184 483. — I Biskop EngeU*
tofts Aftryk (ovenfor S. 6) af Aktstyliket efter baade Hvitfeld oe
Burtholin- Rørdam, har han beholdt Hvitfelds Læsemaade, udeo at
bemærke dens Afvigelse fra den anden Cdgave.
KriUske Stodler. 333
t Hans Tansen bekjendte Og tilstod tatth wære sandellig
bet werdigé Gudtts legome*; de udelade altsaa begge
kke alene detafgjørende «ikke», men give de nærmeste Ord
en og samme Vending, afvigende fra Ordstillingen hos
ivitfeld: «ikke at være det sande*. Men dette Fami-
ieforhold imellem de to Haandskrifter kan ikke forklares
lom Afstamning i lige Linie: Cypriaous-Haandskriftet kan
Ikke være afskrevet efter Vedel-Rostgaard, fordi det, som
n'ist, bar maDge Tilføielser, især den Linie, hvis Forglem-
(Delse gjør Hovedstedet uforstaaeligt i det sidstnævnte, og
lom Cyprianusskriveren ikke kunde falde paa af sig selv;
og Vedel -Rostgaard ikke efter Cyprianus-Haandskriftet,
dersom man ikke vil gjøre hin til en ligesaa ussel Copi af
ideDDe, som Rosenkildes er det af Vedei-Rostgaard selv.
{Slægtskabet lader sig kun forklare som et Søskende- eller
^«8kendebarns-Forhold , idet der for begge antages enten
^n fælleds Original, eller for hvert af dem en særskilt
Original, begge skrevne efter en og samme Afskrift af
Aktstykket. At der har været flere Afskrifter af dette end
<^em, vi nu have for os, sees f. Ex. af Vedels promus
I condus og af Catalogen over Præsident ftesens Bibllothek.
' Dr. Rørdams Meddelelse er saaledes et — jeg betvivler
\ ^et ingenlunde — correct Aftryk af en Afskrift, hvisNøf-
I agtighed ikke er sikker, efter en ældre Afskrift, der nu
I er forsvunden, og for hvilken et Ubekjendt laa tilgrund,
^vis Afstand fra det oprindelige Aktstykke ligesaa lidt
ejendes som ved det Vedel-Rostgaardske Haandskrift. Men
saaledes blive Vedel-Rostgaard og Bartholin-Rørdam ikke
^0 selvstændige Vidnesbyrd for den betydningsfulde Dde-
ladelse af tikke*, men to Repræsentanter for en og samme
334 G. Paludan-MuUer.
fra det 16de Aarhundrede hidrørende Afskrift af Akt
stykket 1).
Kan nu denne Dbekj endte have Magt til at kuldkast!
Alt hvad de fire oprindelige Vidner meddele om Tausen
Nadverlære efter Aktstykket? Hvorfor ikke, ville Modst
derne maaskee sige: een God er bedre end fire Daarligi
Ja vel; men saa skal det først bevises, at den Ene hi
saa store Fortrin for de Mange i andre Punkter end i d
hvorom Striden dreier sig, at han alene kan gjælde fi
den Gode. Dette kan man ikke; thi reent bortseet end
fra den Cbekjendtes Retskrivning, som vi ikke kunne fi
Øie paa gjennem Efterkommerne, saa staaer han i I
over Hvitfeld, men under ham i det meningsløse: «
Roermaaln. Thi vil man ikke udsætte sig for at dømm
for petltio principii, tør man naturligviis ikke sige: dei
Dbekjendte staaer over Hvitfeld deri, at han rigtigen ude
lader «ikke». I alt Andet har han kun hvad Hvitfeld ogsaa
har. Og de tre andre oprindelige Vidnesbyrd ere iiaoi
ogsaa imod, idet de slutte sig til Hvitfeld.
Endelig kommer hertil hvad der, om det endog stod
ganske ene, maatte drage Kritikeren over paa Hvitfeld^
Side: Udeladelsen og Tilføielsen af hiint »ikke« taale iogea
Sammenligning. At overspringe er en søvnig, ilfærdig,
skjødesløs Afskrivers daglige Gjerning; men at indskyde
et Ord, der forvandler Nat til Dag, er et falsum. Baf
den llbekjendte havt et smaatskrevet Forlægsblad med For-
1
) Naar Biskop Engelstoft (ovenfor S. 9) paiayiser et Fortrin hos Bar-
tholin-Rørdam fremfor Hvitfeld deri, at hin har bevaret sin Ori-
ginals Retskrivning, denne ikke, saa overseer han, at vi i*^^
kunne sammenholde Hvitfeld med hans Original, og at Arne Mag-
nussen, om han har været correct, i alt Fald kun gj(
CyprianW'Haandtkriftets Retskrivning.
KriUske Studier. 335
irtninger for sig, kunde han letteligen oversee et utyde-
;t T9 den hyppigt forekommende Forkortning for ikke
ler el; og var han en mekanisk Copist — mine Mod-
andere kunne ligesaalidt negte det, som jeg tør paastaae
ii — saa er der i det omtvistede Steds Context intet
irogligt Stødende, der kunde gjere Udeladelsen af «ikke»
lafaldende nok til at fremkalde Studsen hos den jævnt
Bnksomnie. Hvad berettiger os til at antage den Ube-
iendte for en bedre Afskriver end den Vedel-Rostgaardske,
er blandt Åndet hopper let over en heel Linie, hvorved
ammenhængen mellem Sætningerne aabenbart og iøine-
kldende afbrydes? — eller i alt Fald end Cyprianusskri-
|iren, der lader Forglemmelsen af Ordet hvert foran Roer-
^ passere? — Havde derimod Hvitfeld, der kan have
iivt det oprindelige Aktstykke selv for sig, indført «ikke»
^tø Text, hvor det manglede, og det i en Forbindelse,
bor Virkningen blev ligesaa stor omtrent, som om Nogen
hdskjød dette lille Ord «ikke* imellem det åndet og tredie
Ord i den første Troesartikel , saa maatte det være gjort
iDed fuld Bevidsthed, netop ifølge Eftertanke over Menin-
K^n, ikke af Tankeløshed. Men nu vil dog sikkert Enhver
indrømme, at der er langt slørre Sandsynlighed for en
almindelig menneskelig Skrøbelighed som en Smule Sju-
'i^eri, end for en bevidst Forvanskning af et offentligt og
Mange bekjendt Aktstykke.
Det kan efter det ovenfor Udviklede dog virkelig ikke
for Alvor bestrides, at de oprindelige Vidnesbyrd afgjort
^le for Rigtigheden af Hvilfelds Text, altsaa for Rigtigheden
af den, indtil denne Strid reiste sig, ene gjældende Frem-
stilling af Tausens Forhold i Rigsraadet den Ude Juli
336 G< Paladan- Mailer.
Anden Afdeling.
9e ildre flnide.
I.
Aktstykket i sig selv.
Kan Akten have lydt som den maa komme til at lydi
hvis de have Ret, der udelade tikke«? Nei, dette moc
siger dens Ord og Mening. Jeg vil her ikke dvæle vei
at det først er efter lang Grublen over hvert enkelt Or
og dets Stilling i den afgjørende Sætning, man faaer Bu|
med det sig umiddelbart paatrængende Indtryk, at Rigs
raadets Gjendelse ligefrem viser tilbage til det Foregaaendl
Men skal tikke* bort, da maa de paafølgende Ord:
tDa efter saadanne Sager, Klage og Kæremaal saoime MesM
tHans imod gik, blev der saa paasagt, at l^annem derfo
•burde at straffes efter Loven, og stande til Rette soi
»Stads Privilegier indeholde»^)
forstaaes som om Ordet saadanne kun viste tilbage pai
de to første Klagepunkter, ikke tillige paa det tredie, d(^
nærmest foregaaende, det om Nadveren. Stedet maatte <ii
læses som om der stod:
tDa efter dem af de ovennævnte Sager, Klage og Ksere-
maal, der gik Mester Hans imod, men ikke efter det Kære«
I
maal, der afvistes som ubegrundet« o. s. v.
Men en saadan Læsning vilde jo være reent vilkaarlis
baade i sig selv, og tillige deri, at den nødvendig maatte
tillægge Rigsraaderne denne Tankegang: ti de to K^^^'
maal er han skyldig, men i den tredie saa aabenbar uskyldig^
at vi ikke engang have nødig at udtale vor MeDiog
om dette Punkt»K — thi erklæret ham uskyldig, el'^^
overhovedet udtalt sig om dette tredie Punkt have de jo
ikke. Vilkaarligt er det ogsaa, at læse Sætningen sow
^) InterpuDktioneD er Hvitfelds.
Kritiske Studier. 337
>d der med denne Interpnnktion : «da efter saadanne
^er, Klage og Kæremaal, hvilke samme Mester Dans
od gik«, — dette er den nødvendige Læsning, hvis
iLke* udelades; et Relativ maa altsaa indskydes imellem
ereonaal og samme; og Ordene: «imod gik* maa ud-
g;ges som at han var bleven overbeviist om Klagens
gtighed. Men disse to Ord sige i sig selv ikke mere,
d at der gik saadanne Klagemaal imod Hans Tausen;
Sætningen læses naturligere saaledes : « Da efterdi saa-
lone Sager, Klage og Kæremaal gik imod H. T.»; og
lar der læses saaledes, kan der ikke være Spørgsmaal om,
«saadanne» maa vise tilbage paa alle tre Kæremaal.
t «efter» meget vel kan staae for »efterdin, vil Enhver,
ar kjender Datidens Skriftsprog indrømme; til Overflod
^sætter jeg i Randen nogle Beviissteder^).
Modstanderne maa dernæst forstaae disse anførte Ord:
«(faefter» o.s.v. som en Domsconclusion, hvis Indhold
IT, at da Hans Tausen er funden skyldig i de to Klage-
poster, saa, uagtet han er uskyldig i den tredie, skal han
(traffes efter Loven og staae til Rette efter Stadsprlvile-
Sierne. Men i Virkeligheden er slet ingen egentlig Dom
fffildet, idet Aktstykket selv viser, at Hans Tausens Sag
netop ikke er afgjort -tilRette«, men »til Minde«, ved
en Mægling imellem ham og Prælaterne. Skal det gjælde
foren Dom, da bliver det en uendelig Dom, der ingen
Virkning kunde have, med mindre der paafulgte en anden
Dom, af rette Vedkommende, om de Lovbestemmelser,
W kom i Betragtning, og om disse Bestemmelsers An-
vendelse paa Hans Tausen; derfor hedder det ogsaa, at
Tausen burde straffes efter Loven, ikke at han bør; thi
') Rosen Yio ges Gi. Daoske Domme, I, p. 82. 15S. II p, 29.
n«t. TIdstkr. 3 B. VI. 22
338 C. Paludan-Muller.
Rigsraaderne have ikke sagt, hvad der skal skee
ham, men Kun afgivet en Erklæring om deres Mening an«
gaaende Klagepunkterne, da de ved den tinuddelbart paaH
fulgte heldige Mægling have kunnet gaae udenom d
Farlige og Vanskelige i at fælde en endelig Dom over d
Anklagede. En uendelig Dom er ingen Dom.
Overhovedet kunde de verdslige Rigsraader, der ha
udstedt Akten, ikke være Dommere imellem Hans Taus
og disse Anklagere i denne Sag. Skulde Injurieklag
paadømmes af en verdslig Ret, maatte det i alt Fald ha
været af Kjøbenhavns Borgermestere og Raad som Tausei
borgerlige Øvrigbed; deres Dom kunde saa ifølge Sta
Privilegier indankes for Kongen; men en Dom af Sta
retten maatte gaae forud. Dette er ikke skeet her. D
klages strax for en Samling af Verdslige, som ikke
Rigsraadet eller Stadsretten, men kun nogle af RigsraadeU-
verdslige Medlemmer i Forbindelse med Borgermestere^
Raad og udvalgte Borgere fra Kjøbenhavn og Maimu
Dette er ikke en Domstol, men en anseelig Forsamliog/j
der kan høre paa en Disputats, udtale en Mening og
foretage en Mægling mellem de Stridende, ikke .afsige eaj
egentlig Dom. Efter den da i Danmark gjældende Rets*)
forfatning kunde denne Sag overhovedet kun paadømfi]^^
af den geistlige Dommer. Jeg vil her ikke fremhæve, at
den katholske Kirkeforfatning endnu 1533 var den aner-
kjendte; thi den havde unegtelig lidt saa haarde Anfæg-
telser i de sidste Kongers Tid, at Haandhævelsen af dens
Ret nok kunde trænge .til Verdsliges Bistand. Men Bidrig
kunne disse samme Rigsraader, som trods den evangeliske
Minoritets Indsigelser, ja trods det derved uundgaaelige
Brud i Rigsraadet selv, havde givet Recessen af 3die Juli
Lovskraft, 11 Dage derefter paa den samme Herredag
Kritiske Studier. 339
le 8ig selv saaledes paa Mundeo, at de skulde gjøre
til Dommere i en reent geistllg Sag; og endnu mindre
nne Prslateme tænkes at ville have bortkastet de For-
le , Recessen gav dem , inden Blækket var bleven tørt
i Pergamentet. Recessen af 3die Juli 1533 stadfæster
^rykkelig Odenserecessen af 20de August 1627, hvis
te Artikel netop siger, at
bisper og Prælater maae og skulle bruge ogbeholde
eres Jurisdiction, som de hidtil gjort have, og
;tte aabenbare Skrifte og Poenitents dennem som vedbør,
>g saa at Kronen, Adelen og Lægmænd tage Bøder
ig Faldsmaal af deres egne Bønder og Tjenere efter
»ven, undtagen^) Mandsslæt, Kirkefred, og hvo som
daaer eller violerer Præster, Kirker eller Kirkegaarde,
eller og der tager eller røver fra den hellige Kirke
deller Kirkens Personer uden Dom eller Rettergang.
|hr Recessen af 3die Juli 1533, efter Lands Lov og Ret,
Ide altsaa Prælaterne have kaldt Bans Tausen for
ilde Biskops Domstol som den, der havde brudt
Lefreden o. s. v. Naar de nu desuagtet her traadte op
Prædikantens Anklagere for en verdslig Forsamling,
dette ikke have været for at faae en Dom over
af en incompetent Ret, men har sikkert havt en po-
Grund. De stode vel nu med Recessen af 3die Juli
inden, — de vidste baade hvad den kunde bruges til,
lli¥ad de agtede at bruge den til; men vilde de ogsaa
he istand til at gjennemføre Forfølgelsen af de selvgjorte
iMlikanter ligeoverfor det i det mindste i Sjællands og
lånes Stæder overmægtige evangeliske Parti? Ja, naar
l:'kande regne paa, at de verdslige Medlemmer af Rigs-
^ nDderforstaa: Bøderne for.
22*
:
340 C. PalodaD-Moller.
raadet ikke svigtede dem, hvis man satte sig til Modværge
Dette Spørgsmaal maatte vistnok volde dem mange Be
tænkeligheder; thi de vilde jo ikke alene faae med Almue
at gjøre, men ogsaa med et Parti af Adelen, ja af Rig^
raadet selv; og de katholsksindede Rigsraader havde
Aarene 1525 — 27 viist sig aldeles upaalidelige , naar
gjaldt en Kamp imellem Adelens Fordeel og Kirkens
Beri laa en tilstrækkelig Opfordring for Prælaterne til
gaae forsigtigt frem nu paa Herredagen 1533 og at fi
sig for, om de havde Ryggen dækket, inden de sving
den Svøbe, Recessen havde givet dem imod Prædikante
Man kan da forstaae, at de bragte Tausens Sag, den,
aabnede Rækken af Forfølgelser, for en Forsamling
Mænd, de aldrig kunde anerkjende for deres elier hai
Dommere i denne Sag. Og saa meget opnaaede de
det mindste, at 17 verdslige Medlemmer af Rigsraadet ei
kiærede, at Sagen burde behandles efter gjældende Lo
hvilket ikke under disse Omstændigheder kan betyde Ånå
end at den henvistes til sin rette Dommer efter Recesse
Lydende. Thi saa ukyndige i Danmarks verdslige R^
vare disse Rigsraader visselig ikke, at de skulde troe
danske Love at kunne paavise noget Sted, hvorefter deooi
Prælaternes Klage kunde paadømmes af dem, eller oogd
Fortilfælde, der tilstedede verdslig Myndighed at afgjøre ei
geistlig Sag^). Naar nu Rigsraaderne den Ude Juli 153S
erklære, at Tausen burde straffes efter Loven, saa kai
dette kun være at forstaae som en almindelig Udtalels«
om, at egentlig burde de gjældende Lovbestemmelser (øl^^
^) Dommen over Biskop Jens Andersen, af 26de Juli 1530, angii^ i^^^
en Religionssag ; den var desuden efter den da endnu
Retsforfatnlng en retlig Nuliitet.
Kritiske Studier. 341
eohold til Recessen af 3die Juli, en Udtalelse, der for
1 ikkun er en Indledning til en Mægling, hvorved de
:eDlunde tilfredsstillede Prælaterne og selv undgik at
mme. De sige vel, at Tausen burde straffes efter Loven;
d dette Ord alene gjør ikke deres Erklæring til en
tn: det udtrykker kun, at blev Sagen behandlet som de
havde sagt, at den egentlig burde behandles, saa
atte han komme til at lide Straf. Efter vore Forestil*
^er var det vel ucorrect, at en saadan Anskuelse blan-
ies ind i Akten; men Skarphed i Valget af enkelte Ord
1 ikke ventes hos den Tids Retsskrivere.
Man indvende ikke, at de nærmest paafølgende Ord:
g stande til Rette som Stadsprivilegier indeholde«, dog
»re Erklæringen til en Dom, da her henvises til en be-
emt Retskilde ; thi vel havde det ene Bovedpunkt, Injurie-
ken, enkelte Steder i Stadens Privilegier, der kunde
ft've Analogi for dets Paadømmelse; men det kan ikke
^t været Rigsraadernes Mening at lade Injurierne strafife
Krefter, da der saa kun vilde blive Tale om Bøder, altsaa
1 mindre Onde end det, der ved Bortviisniog fra Prædike-
lolen, Forviisning, Forbud mod at udgive noget Skrift,
ttaførtes Hans Tausen som en N aad e , afvundet Prælaterne
*ed de andre Tilstedeværendes »kjærlige Bøn*. Og det
&det Hovedpunkt — jeg holder bestandig Nadverlæren
idenfor denne Udvikling, da den er det Omtvistede, —
lemlig Roskilde Biskops filage over at Hans Tausen har
befattet sig med fijøbenhavns Kirker, kunde slet ikke paa-
idømmes efter nogen Bestemmelse i hele Rækken af Kjø-
t^enhavns Privilegier, da disse Intet indeholde derom eller
give nogen Retsanalogi. Selvfølgelig kunde der efter hine
"^Wers Forfatning heller ikke være Tale om at henlægge
under Stadens Jurisdiction hvad Alle i Katholicismens Tid
342 C. Paladan-Muller.
vare umiddelbart enige om hørte under Roskilde Biskop
Myndighed.
Men naar Akten ikke er en Dom, hvad har saa d
hele Handling havt at betyde ? — simpelthen dette, at P
laterne forvissede sig om de verdslige Rigsraaders
lidelighed, navnlig de betydeligste østdanske Rigsraadei
saa at de tryggere kunde bruge Recessen af 3die Ji
imod de evangeliske Prædikanter. Dette opnaaede de;
i Sammenligning dermed måatte det være dem af min
Betydning, om Bans Tausen just blev strengt straffet,
han ved Forviisningen blev gjort uskadelig i det min
for Øieblikket. Det modbydelige Rillede af Mænd,
med det overgjemte Mags. hele Bitterhed kræve den f(
svarsløse Prædikants Blod, og saa dog blive skuffede
deres umenneskelige Haab, svarer ligesaalidt til Virkel^
heden som i det Hele taget det karrikerede Billede af
sidste danske Biskopper, de seirende Modstandere baiÉ
sat ind i vor Historie. Kun Poul Eliesen er bleven skuffet
Prælaterne brugte hans Had til at fremme deres Plao)
men skaffede det ikke den Tilfredsstillelse, han havde p
regnet. Deraf hans bittre Vrede i den skibyske Erønil^^'
Forstaaer man hvad der gik for sig den 14de Ja
1533 saaledes som her er udviklet, vil man. ogsaa kuDOi
forstaae, at Joachim Rønnow kunde give efter for Mogen
Gjøes Forestillinger og tillade Tausen at vende tilbage
Havde der foreligget en Herredagsdom over Tausen, vii^*
det have været et Retsbrud, man ikke kan tiltroe Dan
marks Storkantsler, om han havde ligefrem annuieret deoo
Dom. Men henviser Akten af 14de Juli i Virkelighedeo
Tausens Sag til den vedkommende geistlige Domstol, for-
saavidt den ikke uijyævnedes i Mindelighed, var hønno^
som Sjællands Biskop netop den rette Myndighed; oaar
Kritiske Stadier. 843
var tilfredsstillet, havde ingen af de andre Biskopper
i at tale, da de naturligviis havde samme Myndigbed
r i sit Stift. At Rønnow ikke forlangte nogen Tllbage-
lelse af Tausens Nadverlære, betyder ikke, at denne
na havde tilfredsstillet den katbolske Prælat, altsaa
^Ds Udtalelse om dette Punkt den 14de Juli lydt saa-
, som de ville, der forlange «ikke» udslettet; det
kun, at Rønnow ikke brød sig om Tausens Lære,
den ikke kom hans biskoppelige Interesser for nær.
im Rønnow var ikke Katholik.
enne Udvikling vilde afgjørende styrkes ved Cypri-
ndskriftets og Vedel -Rostgaards Læsemaade, der
elig nævner Recessen^) ved Siden af Loven og
retten; thi var den rigtig, havde Rigsraaderne ikke
middelbart, men ogsaa udtrykkeligt benviist Sagen
handling efter Recessen, hvilket er eensbetydende
^ at erklære Biskopperne for de' rette Dommere. Men
g overhovedet ikke troer paa disse Afskrifter eller
fælleds ubekjendte Original, indskrænker jeg mig til
enstaaende Betragtninger over Aktstykket og Om-
ghederne, hvilke, saa synes mig, da ogsaa i sig selv
strækkeligt afgjørende.
ersom man nu vil nærmere overveie de saa ofte
raabte Ord: «blev saa paasagt, at han derfor burde
hitrafiTes baade efter Loven og stande til Rette som
løs-Privilegier indeholde«, da falder det strax i Øinene,
Iven, de gjældende Lovbestemmelser, hvorefter Strafife-
iien skulde fældes, ikke ene henstilles som det Af-
lade for Tausens Behandling, men at han desuden
le staae til Rette efter Stadens Privilegier. «Staae til
ikke, som hos Biskop Engelstoft: Recesser.
344 C- PSiiladan-llDller.
Rette* kan i denne Forbindelse ikke betyde, at han skuldi
dem mes efter Stadsretten, men kan, at Dommen, fslde
af rette Vedkommende, skulde udferes af dem, dette pail
laae efter Stadsretten, og paa den Maade, denne tilsagde
Nu er der i Kjøbenhavns særlige Stadsretter og i Dronnii^
Margretes, Kong Christoffers og Kong Hans's almindelig
Stadsretter, der ogsaa gjaldt for Kjøbenhavn, kun eeo Af
tikel, der her kuode finde Anvendelse, og som aitsaa du
være tilsigtet i Rigsraadernes Erklæring. Det er den, de
fra Biskop Johannes Krags latinske Stadsret af 1294 gaai
i skærpet Form gjennem filere af de følgende, om ded
der som renitente Bandsatte skulle straffes af den verdslifi
Øvrighed'); i Kong Hans* almindelige Stadsret, Art. 4i^
lyder den saaledes:
•Hvo som ligger udi Hoer, Mand eller Qvinde, i noge^
• Kjøbstad og vorder lovlig stævnet og fordeelt, saaal
«de udi Band'kc^mme, og ikke ville tage derSkrifU
•og Bedring for, som dem burde, og blive saaAaro^
•Dag og komme udi Madband: siden skal Kongeoi
• Sværd rette derover, saa at Manden mister Halsei
•og Qvinden sættes levende i Jorden, og deres Hoveii'
• lod i Kongens og Stadens Værge. Samme Lov er od
•Jomfrukrænkere og andre aandelige Sager, soii
• Mand sidder overhørig og (kommer) i Madband, sofl
•foreskrevet staaer.«
Rigsraadets Erklæring lorudsætter aitsaa, at Hans Tao^^i
egentlig er falden iMadband, d. e. i den høieste geistli^
Straf, det egentlige Anathema, saa at Kongens Svseit
skulde rette over hans Hals. Men nu kunde efter Kirkefli
^) RoseDvinges gamle Love 5, 118.
*) Sammesteds, S. 536.
Kritiske studier. 345
iOv Biskopperne ikke anathematisere ham for de verbale
Djurier,. heller ikke for at have »befattet 8ig» med fijø-
)eDhavns Kirker, især da dette var skeet efter den nylig
ifdøde Konges Villie med Stadens Samtykke, samt nu blev
redresseret ved denne samme Erklæring af de verdslige
Rigsraader i Forbindelse med Kjøbenhavns Borgermestere
)gRaad. Det var som Kj ætter, han truedes af hiin Ar-
&kel i Stadsretten. Deri ligger, at han er funden skyldig
i Vranglære, altsaa i nærværende Tilfælde Bekræftelse paa,
it han har opretholdt et vitterligt Kjætteri; thi det var
don den aabenbare Kjætter, der strax efter den geistlige
Som overgaves den verdslige Magt til Strafs Lidelse. At
den Slraffetrusel , der middelbart udtaltes i Erklæringen,
gik ud paa Livsstraf, bekræftes ogsaa baade af Knud Bilde,
^er siger, at Tausen aldrig maa mere prædike her elier
iiidensteds paa hans Liv at gjøre, og af Poul Eliesen
selv, idet den skibyske Krønike jo beretter, at Livsstraffen
Mev ham eftergivet^). Middelbart ligger det da ogsaa
tydeligt nok deri, at denNaade, Rigsraaderne og Magi-
straterne ved deres Bøn udvirkede hos Prælaterne, paa-
lagde Hans Tausen ikke Afbigt, ikke Bøder, men saa haard
en Tvang, at den Straf, i hvis Sted den traadle, maa være
I tænkt som den bøieste.
IL
Hans Tausens Nadverlære i 1533.
Spørger man endelig, om der overhovedet kan til*
^^gges Hans Tausen en Lære om Nadveren, der lader sig
forene med, at «ikke» udelades, saa maa ogsaa dette
) -- remissa sententia capitali — i Citatet ovenfor S. 46.
346 G. Paludan-Maller.
Spørgsmaal besvares med et afgjort Ne i. Han skulde jo
i saa Fald have udtalt sig om Nadveren paa en Maade,
som de katholske Rigsraader fandt tilfredsstillende nok ti
at afvise Anklagen for dette Punkts Vedkommende.
det nu er vist, at han i Åarene 1530 — 31 havde den he
tigste Strid derom med den katholske Nadverlæres For
svarer Poul Eliesen , og at denne bekæmpede hai
Nadverlære i Mødet den 14de Juli 1533, saa kan en E
klæring, der i samme Møde tilfredsstillede KatholikerD
kun være afgivet enten fordi Poul Eliesen havde over
beviist ham om hans Læres Urigtighed og bragt ham
at tilbagekalde, eller fordi Frygt bar afpresset ham
Erklæring, der stred imod hans Overbeviisning. Det Førsl
vil neppe Nogen paatage sig at forsvare: en Mand, dei
var saa øvet i Kamp og saa vel funderet i Stridsspørgs
I
maalet som Bans Tausen, har den Fjende, han uowervunåea
havde tilstrækkelig prøvet Kræfter med, og som i ingen
Henseende var hans Overmand, visselig ikke kunnet sætte
i Knæ i en Sag, hvor han havde Skrift og Fornuft paa
sin Side. Og allermindst vil en Forsvarer af Poul Elieseo
kunne paatage sig dette; thi var det saa, at denne hav(fe-
vundet en glimrende Seier, vilde den skibyske Krønikes
Beretning om Mødet fremstille ham i en virkelig oprørende'
Skikkelse. Tonen i denne Beretning er den harnafulde
Skuffelses; men under den antagne Betingelse maatte den
jo være den hoverende Seierherres; hvad ærgrede da den
skibyske Krønikes Forfatter sig over? hvilken Forventning
kan endda være bleven skuffet i dette Møde? det maatte
saa jo være den, at han ikke fik sit Offer under Sværdet
eller paa Baalet. Men saa ondt et Sind har man ingen
Ret til at paadutte Poul Eliesen.
Og nu Frygt: — hvad havde Tausen al frygte? D«*
Kritiske Studier. 347
ed Enhver, at truedes Nogen ved denne Leilighed paa
y og Lemmer, var det ikke ham, men hans Anklagere
Modstandere. Det er fuldkommen tilstrækkeligt at af-
\e denne til intet Faktisk støttede Insinuation om en
md, hvis Mod havde staaet fast i andre Prøver, og hvis
?, langt fra at vise Træk af Forsagthed, tværtimod hen-
Iler ham som en heftig og uforfærdet Stridsmand for
D gode Sag. Bvo har Ret til at paastaae, at denne
md af en barnagtig Skræk for Skyggen af en Fare, krøb
^kjul bag en Løgn? Man har vel gjort sig Umage for
I vise , at Tausen kunde sige, at det er sandelig Gud&
^eme under Brød og Vins Lignelse, som vies i Messe-
^ede og sættes efter Romerkirkens Vedtægt i Monstrants
|Pixis, uden at bryde med den lutherske Nadverlære; men
m glemmer, at han i denne Sag ikke kunde tale saa-
cÅe&, at han tilfredsstillede Katholikerne, med
BiDdre han enten forandrede sin Overbeviisning, eller for-
beholdt sig at forstaae Ordene anderledes, end de. Havde
an virkelig sagt hine Ord, og svoret paa dem med et
sandeligø, saa havde han enten anerkjéndt den katholske
'«re om Elementernes Forvandling under Consekrationen,
Jler ved en reservalio mentalis underlagt sine Ord en
iaden Betydning end den, han vidste vilde blive dem til-
ægt af Forsamlingen. Man drager altsaa vor berømmelige
leformalor ind i et jesuitisk Selskab som den, der af en
Virkeligheden grundløs Frygt har imod bedre Over-
leviisning snakket sine Modstandere efter Munden. Det
!^r ikke glemmes, at Poul Eliesen i denne Sag ikke kan
wmroe til at see ud som en sandfærdig Historieskriver,
•^^en at Hans Tausen kommer til at staae som en Usling.
^^%^ kunne disse Mænd ikke stilles: gaaer den Ene op,
^^^ den Anden gaae ned. Jeg skulde ikke have et Ord
348 C. Palodan-MuUer.
at indvende imod, at Krandsen rives af Hans Tansei
Hoved og rækkes til Poul Eliesen, dersom den historist
Sandhed krævede det; men det er netop det, den ikl
Biskop Engelstoft forfægter Muligheden af Tausei
Svar uden «ikke»^) ved at pege til Yttringer af ham <
af Luther, der skulle godtgjore, at de anerkjendte de in(
viede Elementers sakramentale Gharakteer ogsaa efti
Slutningen af den Nadvere, hvortil de indviedes, saa i
Tausen nok kunde være Lutheraner og dog sige , at 4
indviede Brød, der i den katholske Rirke efter den ve
kommende Nadvere opbevares i Monstrants og Pixis,
bliver at være Frelserens Legeme og Blod. Men dei
Paastand veed jeg ikke hvorledes jeg skal kunne forel
med den kort foran ^) gjorte Indrømmelse, at «det
»fuldkommen vist, at Tausen kunde have erklæret det, sol
• opbevares i Monstrants, og Pixis, for ikke at være h
« Legeme og Blod«; thi det gaaer dog ikke an, at lade de
katholske Brødforvandling være en ligegyldig Sag for ej
luthersk Kirkelærer, saa at han kan lige godt sige Ja o|
Nei til denne Lære, der ene og alene er Betingelse
for, at det, der efter den vedkommende Nadveres Slutning
gjemmes i Pixis eller ciborium, kan gjælde for Herren
Legeme.
Dernæst benegter jeg, at enten Tausen eller Lul
har sagt, at Nadver-Elementerne beholde deres sakrarø^i
tale Gharakteer efter Slutningen af den Nadvere, ved hvilk
de indvies. I sit Svar til Poul Eliesen om den papistis
Messe fremhæver Tausen paa det Stærkeste, at Ordet b
») Ovenfor S. 41—42.
'; Ovenfor S. 31, Anm. 203.
Kritiske Stadier. 349
lydeligt skal til Elemeatet for at gjere Sakramentel, saa
der slet Iklte bliver noget Sakrament for Menigheden,
ir denne ikke faaer Ordet at here^): hvorledes skulde
1 da kunne indrømme, at det er Herrens Legeme, der
:es ud af Ciboriet og bringes frem som saadant uden
Indvielse ved Ordet? Han ivrer jo ogsaaimod^ at
pisterne stoppe det i Sølvkar og gjemme det: «Saa er
l», siger han^), «en vis, uaarsagelig (uforsvarlig) Mis-
rug, at I saa opsætte og gjemme det hellige Sakrament
1 Høitids Proces, og hvortil Eder lyster, der Gud haver
Igen Behagelighed udi, som han og gav tilkjende med
ei himmelske Brød, det han lod Maddiker komme udi,
aa at del lugtede, der Israeliterne gjemte det til anden
^gen imod Guds Befaling ^).t Er det muligt, at den
^d, der udtalte sig saaledes to Aar før den Herredag,
Nr han stred med Poul Eliasen, og som i sin Postil,
iter Herredagen, udtaler sig endnu skarpere i antipapistisk
itlning, skulde paa Herredagen have talt som den fuld-
ommen rettroende Katholik og navnlig fremhævet Brødets
^pbevarelse i Monstrants og Pixis som sin egen faste
leaing ( — asandelig« — )? — Biskop Engelstoft søger vel
i svække Betydningen af det anførte Sted ved at frem-
'ftve, at Tausen middelbart anerkjender det opbevarede
iileineDt som Sakrament, idet han kun kalder det en ufor-
varlig Misbrug, at Papisterne saaledes gjemme det til
leitids Proces, altsaa ikke bestrider, at det ogsaa saaledes
^c<lbliver at være Herrens Legeme. Men dette beroer atter
) Soor til then faJske oc Tcbristelige vnderniisniDg som leetor Poivell
screff til Raadet ij KobenhaffeD om then Papistiftlie Meste. Trykt
^ Malmø 1531. Blad F iiij verao ff.
*' Anf. st Bl. F reeto.
') 2 Moaeb. 16, 19.
350 C- Paludan-Muller.
paa et argumentum a silentio; at Tausen ikke bar udtalt
sig skarpere, kan virkelig ikke benyttes til at tillægge han
en Mening om Forsvarligheden af det Indviedes Opbevarinj
paa katholsk Viis, der slaaer i aabenbar Strid med han
øvrige Tale*). Elier, hvis han dog mente, at det, der op*
bevares i Pixis, vedbliver at være Berrens Legeme, kuodi
han da uden Blasfemi have paralleliseret det med dei
Manna, Jehova sendte Madiker i, saa den lugtede, og der
ved tilkjendegav, at han ikke vilde have det himmelski
Brød opbevaret, men strax fortæret? I
Biskoppen siger fremdeles, at det overhovedet var d
blandt de Evangeliske ingenlunde klaret Spørgsmaal, hvrf
de skulde sige om de consekrerede Elementer eftei
Handlingen. Jeg veed ikke, om min lærde Modstandei
muligen kan opdrive et eller andet Sted i det store Hav
af Reformationstidens Literatur til Styrke for sin Paastaod;
men jeg har ikke kunnet finde noget Udsagn af Luther^
der røber Usikkerhed i den Mening, at det indviede Brød
M Biskop Engelstoft (ovenf. S. 41) siger, at Hans Tausen allerede
under Messestriden 1530 havde udtalt sig meget skaansomt
mod denne Opbevaring af Hostien og egentlig kun \iiå\enåi
imod den, at den ikke havde Guds Ord for sig. Dersom Me-
ningen heraf skal være, at' de Evangeliske betragtede det som
mindre Vigtigt, vi ikke have Guds Befaling paa, saa at man kunde
uden Synd gjøre eller undlade det, saa strider delte imod Hans
Tausens Ord i det anførte Skrift, hvor han paa det stærkeste
modsætter sig, at der i Messen er indført hvad Gud ikke havde
befalet. Tidens Tanker om Betydningen af det katholske Væsen.
der ikke grundede sig paa Guds Ord, finder jeg særdeles træffende
udtalt af Peder Palladius i hans Visitatsbog (Heibergs Udg. S. 154),
hvor han taler om Fasteløfters Ugyldighed: .Gud haver ikke be-
falet mig det, for jeg haver ingen Guds Ord derpaa udi den ganske
hellige Skrift. Hvad vi have ikke Gudsord paa , det haver Gud
ikke befalet; hvad Gud haver ikke befalet, det er ikke af Troen,
det er Synd; derfor have vi lovet et syndigt Løfte, som os hø^
ikke at holde, uden vi ville vorde fordømte.*
Kritiske Studier. 351
g Vio ikke beholder nogen sakramentai Charakteer efter
en paagjældende Handling, saa at det skulde kunne være
vist, om man dog ikke burde opbevare det som 'Herrens
egerne og Blod e^ter Handlingens Slutning, hvoraf atter
ilde følge , at de samme Elementer næste Gang kunde
ringes paa Alteret uden ny Indvielse ved Ordet. Tvært*
Dod synes det mig, at en saadan Paastand vilde staae i
åbenbar Strid med Luthers Nadverlære. Navnlig har det
udret mig, at Biskoppen vil forsvare sin Paastand ved
lenviisning til Luthers Skrivelser af 4 og 20 Juli 1543 til
^ræsten Simon Wolferinus*) og af 11 Januar 1546 til
(ic. Amjsdorf '), da disse Skrivelser, læste i deres Heelhed,
lelop indskrænke Sakramentet til den enkelte Handling.
Præsten Simon Wolferinus havde tilladt si^ at blande det
Tiloversblevne af detj indviede Brød og Vin sammen med
iftdet Brød og Vin^). Derover var han kommen i Strid
ffled sin Medtjener, der forkastede denne Fremgangsmaade
»om anstødelig og farlig, fordi den kunde vække Tvivl hos-
Communicanterne om Indvielsens Betydning. Deri giver
Luther (og Bugenhagen) denne Sidste Ret og dadler S. W/s
Fremgangsmaade. Han begynder sin Skrivelse med disse
Ord: «Non nos a te, sed tu a nobis haud dubie håbes,
*quod sacramenta sint actiones, non stantes factiones»,
Dåen bebreider ham saa, at han ved sin Fremfærd frem-'
kalder den Mening, at «cessante actione cessat sacra-
^ei\lum» , saa at Luther ikke er langt fra at holde ham
^or en Zwinglianer; thi actio betyder i Skrivelsen selve
Mvielsen^ ikke den hele Nadverhandling, hvorfor, det ogsaa
') Dr. Martio Luthers Briefe, lierausgg. von de Wette, 5. S. 572 577.
Tydsk hos Walch, Luthers Werke, Th. XX, col. 2008 ff.
') de Wette, o, 776.
) Pormodentlig er det skeet i Communicantemes Paasyn.
352 C. PUndan-llaUer.
lægges Præsten tillast , at han bringer Menigmand ind
unyttige og pinlige TyitI om Sakramentets Ophør, idet ha
fremkalder Spergsmaal som dette, om Brød og Vin virkeli
ere Sakrament længer end under selve Indvielsen? Her tak
alene om det Indviedes sakramentale Charakteer i en o
samme Nadverhandling, aldeles ikke om dets Charakteel
efterat denne er sluttet; og her tales kun om det For^
faldnes Betydning for menige Communicanter, iklie om i
efter Luthers Mening dubiøs Sag. Dette bliver i
tydeligt af den anden Skrivelse til S. W. Luther si{
her'): Sane Dr. Philippus (Melanchton) recte scripsit;
cramentum nullum esse extra actionem sacramentale
sed vos nimis præcipitanter et abrupte definitis action
sacramentalem. Qua re efflcietis, ut nullum prorsus
deamini habere sacramentum. Nam si stet illa feslinall
præcisio actionis, sequetur, quod post prolationem ver
borum, quæ est potissima et principalis actio in sacra
mento, nullus percipiat corpus et sangvinem Christi, e(
quoad desierit actio; dette volder kun uendelige Skrupie
og Stridigheder. Og nu tiiføier Luther de afgjørende OrdI
Sic ergo definiemus tempus vel actionem sacramentalem, ul
incipiat ab initio orationis dominicæ et duret,
donec omnes communicaverint, calicem ebibe-
rint, particulas comederint, populus dimissus,
et ab altari dicessum sit. D. Philippus actionem
sacramentalem deflnil relative ad extra, id est, contra wc]U'
sionem et circumgestiouem sacramenti, non dividit eam
intra se ipsam, nec deflnit contra se ipsam. Quare cura-
bltis, si quid rellquum fuerit sacramenti, ut id accipiant
vel aliqui coinmunicantes vel ipse sacerdos et minister,
*) de Wettes Udgave 6, 677.
Kritiske Studier. 353
}n ut solos diaconus vel alias tantuminodo bibat reli-
luffl la calice; sed aliis det, qui et de corpore parlici-
Ui fuerjnt, ne yideamini malo exemplo sacramentum
videre aut actionem sacramentalem irreverenter tractare.
c seDtio, sic sentit et Philippus, hoc scio.
I allerbedste Overeensstemmelse hermed vil Luthar i
m halvtredie Aar yngre Skrivelse til Amsdorff om en
facon, der havde uddelt uviede Hostier, ikke indlade sig
|a de subtile* Spørgsmaal, der kunne reises i denne An-
^ning, men billiger, at de sammenblandede Hostier ere
jpendte, endskjøndt dette i og for sig ikke var
pdvendigt, cum extra usum nihil sit'sacra-
fentum, sicut aqua extra usum non est bap-
01 a. Der var i begge disse Tilfælde slet ikke Uvished
det Spørgsmaal, Biskop Bngelstoft mener stod uafgjort
de Evangeliske; men Luther har dog ved disse Leilig-
Mer udtalt sig saaledes ogsaa om Grændsen for det Ind-
M^s sakramentale Charakteer, at jeg ikke forstaaer,
ivorledes min lærde Modstander har kunnet drage hine
Utalelser ind i Hans Tausens Sag, eller hvorledes han
Bcner derved at gjøre det begribeligt, at Hans Tauseiji
iiiQde erklære den af . Romerkirkens Præst i Pixis nedlagte
fcslie for Herrens Legeme. Luther siger jo lige tvært-
iDod, at den ikke er det langer, end den sakramentale
landling varer, og at denne ikke varer længer end til
'Ommunicanterne ere gaaede bort fra Alteret. Endnu mere
ifaldende bliver Biskoppens Brug af disse Skrivelser,
^ar man erindrer, at Luther allerede flere Aar før han
*''ev dem udtrykkelig havde vedkjendt sig, at det ikke
^^ Herrens Legeme, der gjemmes i Pyxis. Dette har han
^^^^) da ban i Juni 1536 underskrev den Wittenbergske
Concordie; thi deri hedder det med rene og klare
^^«t. Tldsikr. 3 R. VI. 23
3o4 C. Paludan-Muller.
Ord : — nam extra usum , cum asservatur in pixide au
osteoditur in processionibus, ut fit a papistis, seotiunt doi
adesse corpus Christi^). Kan da Noget være klarere, en
at Hans Tausen ikke havde havt nogen Støtte hos LuthJ
eller hans Skole, hvis han havde sagt det, man lader h^
sige om den katholske Nadverlære, naar man kaster »ikkei
ud af Rigsraadets Erklæring? i
Men Spørgsmaalet om Tausens Nadverlære er tosidigl
det er i og for sig ikke nok at finde Trans^bstantiatioD
forkastet i hans Erklæring, da ogsaa det er omtvis
hvorvidt han udtalte sig z wing li an sk om Nadveren;
i og for sig, thi for Spørgsmaalet om den skibyske
nikes Troværdighed er dette Sidste af mindre Vi^tigb
Det er i den Benseende nok til at godtgjøre den vitterlig
Forvanskning i Poul Eliesens Skildring af Scenen d
14de Juli 1533, at hævde Tausens aabne Benegtelse al
den katholske Nadverlære. Da imidlertid den nuværende
Controvers fra først af har reist sig fra en Bestræbelse fof
at rense Tausen for Zwinglianisme , og da jeg har udtalt
som min Mening, at hans Ord »streife hen ad Zwingli
til», skjøndt de ikke ere zwinglianske , saa paaligger det
mig at stille ogsaa dette Punkt i rette Lys.
Først dette, at Ordene: «da bekjendte Mester Hans,
wikke at være det sande og værdige Guds Legeme under
« Brøds og Vins Lignelse, som en christelig Præst vier og
Mconsekrereri Messeembedetn, maae opfattes i uopløselig
Forbindelse med det Følgende: «og (som) sættes
efter den christelige Romerkirkes Vedtægt i Monstrants
og Pixis». Det Første er ikke et Udsagn for sig, som om
1) Gieseler, Kirchengeschichte 7, 306. Jfr. om den Wittenbert^ske
Concordie Walch XVII, 2629 fif.
Kritiske Studier 355
ans Taoseo havde neglet ogsaa CoQSubstaDliationen ; del er
*A et stærkt GdsagD, men kan efter hele Sammenhængen
in henføres til Negteisen af Transsabslantiatiouen. Man
stænke hele Silaationen: Tausen og Elieseo staae og dispti*
tre freoi og tilbage om hvad Tausen har sagt og skrevet
m Sakramentet; det kan ikke komme til nogen Afgjørelse;
la bryder endelig Modstanderen overtværs med Fordring
m en kategorisk Erklæring — som Ypperstepræsten, da
idnerne modsagde hinanden: — «Er det i Messen viede
Brød og Viin, der efter den christelige Romeriiirkes Skik
sættes i Monstrants og Pyxis, Herrens Legeme og Blod,
^ller ere de det ikke? Ja eller Nei»? Nei svarer Tausen
laturljgviis, fordi han paa et saadant Spørgsmaal af denne
lund ikke kunde svare Ja uden at vedkjende sig den
|apistiske Transsubslantiation; og nu føres Ordene i Pennen
i\ hans Modstandere. Thi dette raaa ikke oversees , at vi
ikke have Tausens egne Ord, men alene et Referat, der
kommer fra Modstandernes Side. Det kan da ikke være
kritisk tilstedeligt, at presse de enkelte Ord i den første
Deel af Erklæringen saa stærkt, at deri sees en reent
zwingliansk Nadverlære, saaledes som U. P. Resen og
S. Lintrup maae have gjort. Men paa den anden Side er
det dog vist, at i Forhold til den lutherske Kirkes Nadver-
lære, saaledes som denne paa Resens og Lintrups Tid var
subtiliseret gjennem det 16de Aarhundredes Stridigheder
imellem Lutheranerne indbyrdes, lyde Ordene misligt nok,
og at det ikke kan være utilstedeligt nu at sige, at de
streife hen ad Zwingli til.
Og denne Paastand bestyrkes ved et Blik paa Tausens
andre Udsagn om Nadveren baade før og efter 1533.
Gjeonemgaaer man Tausens Svar fra 1531 til PoulCliesen,
ikke for at ndpille enkelte Sætninger, der løsrevne kunne,
23*
366 C. Paladan-MDller.
Bom alt Løsrevet, tydes og tolkes saa længe, indtil man
faaer netop det Modsatte af Forfatterens Mening ud deraf, -i
gjennemgaaer man Skriftet i dets Heelhed, da vil maij
fio^e ham som Lutheraner af venstre Side, deij
Side, der vender mod Zwingli, men som en afgjort Moå\
stander af Katholikerne. Saa meget mindre kunde ha
sige de Ord, man nu vil lægge ham i Munden.
Tausen lærer nemlig i dette Skrift, at Christus giv
os sit Legeme og Blod i Sakramentet^), og at dette ale
afhænger af hans Ord, ikke af Præstens Værdighed^). B
fortolker «hoc est» ikke med Zwingli og Oekolampadi
som: «hoc signi&cat», men med Luther som: »dette ei
Paa den anden Side lægger han al Vægten ved Sak
mentets Nydelse paa Ordet alene, endog saa stærkt,
efter hans Lære kan den, der er sikker i sin Tro, uod
være Sakramentet selv, naar han blot fast troer paa deø
aandelige Velgjerning, han hører Ordene tilsige, medens
den i Troen svage Ghristne tager Sakramentet som et
yderligere Pant paa Forjættelsen, men derved ikke faaer
mere end den, der nøies alene med Ordet '^l. Qan frem-
hæver endvidere meget stærkt Sakramentets indstiftelse til
Herrens Ihukommelse^), men omtaler aldeles ikke dea
inderlige Forening med Herren , som derved bevirkes. Bao
bruger Udtrykket et Tegn, et udvortes Tegn*), uden nær-
noere Forklaring. Han taler saaledes, at man maa troe
han mener, at Berrens Legeme og Blod nydes aande-
ligen, nydes, naar det nydes med Dskyld og Tro
*) Svar til Poul Eliesen, Bl. Cj reclo.
*} Bl. Fiiij.
») Bl. Elj.
*) Bl. E vers. — Eij; G ij.
•) Bl. B.
Kritiske Studier. 357
I Ordet^). Dette om Sakramentets aand el ige Nydelse
det jo ogsaa, der udgjør det Betegnende i hans navn*
ndige Skjeertorsdagsprædiken fra Aar 1539. Tausen taler
erhovedet i 1531 ikke om Herrens Nærværelse i Nad-
ren med den afgjorte . Bestemthed, som Luthep allerede
)rde det 1529 i den store Katechismus ; derimod stemmer
ns Nadverlære meget godt med ældre Yttringer af
Aber, saasom med dennes »Hauptstack des ewigen und
uen Testaments* fra Aar 1522^), altsaa fra Tiden /ør
ridighederne med Carlstad og Zwingli. Jeg fremhæver
X saa meget hellere dette lille Arbeide af Luther, som
)t neppe kan betvivles, at Tausen jo har havt dette samme
tjfkke for Øie i sit Skrift. Man maa vel troe det, naar
in med Luther siger, at Tegnet kunde vi undvære, ikke
krdet, og naar han oplyser dette med den samme Lig-
ii(\«e som Luther bruger, at Tegnet, Sakramentet, er Segl
^ Brev til tryggere Forvisning om Forjættelsen. Overalt
^D man om Luther selv sige, at hans ældste Opfattelse
I Nadveren, før Sakramentstridighederne, streifede hen ad
Swingli til, saaiedes som ogsaa Martin Bucer betegner det,
iaar han i en Skrivelse af 1537') beklager, at der nogen-
sinde er skrevet imod Luther angaaende Nadveren, fordi,
s%er han, Luther, førend Striden begyndte, satte Alt i
ien aandelige Nydelse og betragtede den legemlige som
underordnet^). Med dette ældre lutherske Standpunkt er
4^t, Tausens Lære før og efter 1533 har meest Lighed.
Men imod den katholske Nadverlære og dens danske
Forsvarer Poul Eliesen udtaler Tausens anførte Skrift fra
) Bl. É ij vers. H ij verso.
') Walch X. col. 2658; jfr. Fortalen § LXXIJJ, S. 131.
') Gieseler, 7. 190. Anm. 24.
358 C. Paludan-Muller.
1531 sig meget Qendsk. Han negter vel ikke udtrykkelig;
i bestemte Ord, Herrens Nærværelse i den kathc^ske Messi
overhovedet, men han indrømmer den ikke heller, for4
han slet ikke omtaler umiddelbart dette Punkt; men
Sakramentet er stiftet og bliver til Sakrament ved Indstif
telsesordene, alene til Berréns Ihukommelse og til B(
styrkelse i Troen, saa forkaster han Messen som Offer
anerkjender ikke de stille Messer som Sakramedt forMeoi^
heden, der ikke faaer Ordet at høre; ja han haaner diss
Messer paa en Maade , der maa have lydt i Katholiii^c
Øre som en frivol Spot^). Han erklærer det, — som
ovenfor saae, — for en uforsvarlig Misbrug af Sakramei
at gjemme det : det skal tages og ædes Altsammeo ^).
Jeg mener hermed at have ført et fuldstændigt Bevii«
for, at Tausen ikke har sagt, ikke har kunnet sige, at det
er sandelig Herrens Legeme og Blod, der vies af Præsten i
Messeembedet og efter den christelige Romerkirkes Ved-
tægt og Skikkelse sættes i Monstrants og Pyxis, — og at i
Aktstykket af 14 Juli 1833 heller ikke har kunnet lægg&)
ham disse Ord i Munden uden at blive meningsløst o?
komme i Modsigelse med sig selv, — samt at alle åe op-
rindelige Vidnesbyrd enstemmigen berette det Samme. Me^
saa er det ogsaa beviist, at Poul Eliesen i den skibysi^e
^) Svar til Poul Eliesen Bl. E verso.
*) Bl. Fij: — -thi trods ham (Lector Povel) og alle Papister tilliobe
at skulle bære en Guds Tøddel frem lydende derpaa, at man skal
Sakramentet sætte noget Sted bort og gjemme det, eller til nogeo
anden Brug bevare det, men alene tage det, æde det og drifci^e i^^
Altsammen udi Herrens Døds Ihukommelse; det er os givet eneste
til at æde og drikke, trods, Lector Povel, Du med Guds Ovå Andet
skal bevise.
KritiBke Studier. 359
ønike bar givet ikke en urigtig alene, men en usand*
rdig Fremstilling af Tausens Forhold ved denne Leilighed;
det er umuligt, at denne Mand skulde have misforstaaet
i Passerede og nedskrevet det Urigtige i god Tro. Han
Q kun forsvares dermed, at den skibyske Krønike mang-
I den sidste Overarbeidelse, og at vi ikke vide, om det
f været Poul Eliesens Agt at udgive den. Det er lige-
I rimeligt, al han efter den katholske Kirkes Fald 1536
bleven led og kjed af al Strid, som det jævnligt gaaer
n altfor høit spændte Lidenskab. Maaskee har han tabt
Lyst til at see paa sin Krønike, som mindede ham om
ridens pinefulde Spænding og Nederlagets Sorg. Krøniken
da bleven liggende blandt hans Papirer, Døden har
rerrasket ham, en Fremmed har faaet den i sin Haand, —
I anden Fremmed gjemt den i Kirkemuren; det fik
l«rved Udseende af, at Forfatteren har villet sikkre den
tfl Fremtid, for at en fjern Efterslægt skulde troe hans
•rd bedre end hans Samtidige. Alt dette er Muligheder,
er vel ikke kunne gjøre den skibyske Krønikes Fortælling
ro Hans Tausens Forhold den 14 Juli 1533 sandfærdig,
len som Historien ikke tør oversee i sin Dom over For-
itterens sædelige Værd ^). Men unegtelig vilde Poul Eliesen
^ae i et bedre Lys, dersom enten Krøniken aldrig var
ommen i vore Hænder, eller dersom det ikke var bleven
^) ^ en Følelse af Uvillie over Krønikens Lidenskabelighed har jeg i
disse Studiers første Afdeling (Hist. Tidsskr. 3 R. I, 53) sagt:
•Men nu nedlagdes Krønikens uretfærdige Paastande under lukt
Laag i en Lage af galdebittert Fjendskab for at holde sig desto
bedre til en lettroende Efterslægt«; og længere nede: «han bag-
talte underhaanden for Efterslægten dem, hvem Svøben var given
til at drive Kræmmere og Vexlere ud af Guds Huns i Danmark ••
^isse Ord tager jeg tilbage, fordi de indeholde en Beskyldning om
en mig ikke bekjendt ond Hensigt hos Poul Eliesen selv.
S60 C- PaludaD-MuUer.
beviist, at den er forfattet af Hans Tansens personlige
Modstander.
Tredie Afdeling.
•e frafaMie Kameliterlffiødre.
Biskop Engelstoft søger ogsaa^) at svække Styrken af
det Beviis for Erønikens mislige Omgang med Sandheden,
jeg har hentet derfra, at den giver Earmeliterbrødrenes
Frafald i 1527 og følgende Aar Skyld for den Bebreidelse,
der fra katholsk Side reistes mod Poul Eliesen som den,
der formeentlig hældede til deres ugudelige Meninger,
medens det dog er beviisligt af hans egne Ord i et Bm
af 3die November 1524, at det var længe før deres Fra-
fald, han var i Ry for Lutheranisme^). Hans Ord i Krø-
niken ere disse: «Horum nebulonum causa apud multos
male audiebat dictus Frater Paulus Helie, quod crederetur
esse astipulator impiissimæ illorum sententiæ, eo quod
illius calculo olim, cum nihil hujusmodi de ipsis suspicari
poterat, probati sunt atque commendati^).» Mit Beviis
støtter sig saaledes til to sikkre, men hinanden modsigende
Udsagn af Paul Eliesen selv og til det ikke mindre Visse,
at han inden Karmeliternes Frafald vitterlig havde ikke
alene brudt med sin første Tilbøielighed for den lutherske
Bevægelse, men var optraadt som dens ivrige Bekæmper.
De Bemærkninger, min lærde Modstander fremfører her-
imod, hente deres hele Styrke fra en Beviismethode , der
ikke til Baade for virkelig Erkjendelse af Sandheden er
bleven meget almindelig, og af Kritikere i vore Dage er
') Ovenfor S 61—66.
') Hist. Tidsskr. 3 R. I, 48.
S) S. Rer. D. 11, 568.
Kritiske Stadier. 36 1
anvendt til at omstøde al Fortidens Overlevering; den be-
staaer i at henstille ved Siden af og imod det Givne en
Gombination af Formodninger, som uden fast Udgangs-
punkt, og uden at noget enkelt Led af Kjæden i sig selv
er sikkert, dog i sin Sammenhæng skal være stærk nok
til at bære sig selv og træde i det Givnes Sted.
Beviisførelsen begynder med at skyde Poul Elie-
8ens anførte Udsagn tilside med den Bemærkning,
at han i dette ikke siger, at Rarmeliternes Frafald var den
første og eneste Grund til den IVlistanke, hvori han
kom. Fra dette Udgangspunkt samles saa hvad der antages
at kanne støtte den Mening, at Mistanken var tilstede baade
efterat Brevet af 1524 godtgjorde dens Tilværelse, inden
Karmeliterne apostaserede , og efter 1527, da de begyndte
alfaide fra, saa at — thi denne Slutning maa nødvendig
underforstaaes — det kan gjerne være, at dette Frafald
virkelig har fremkaldt Mistanke hos Katholiker mod den
skibyske Krønikes Forfatter.
Læseren vil altsaa see, at for at vinde dette Resultat
gaaer Beviset ud ikke fra det, Poul Eliesen har sagt, men
^ra det, han ikke har sagt, men som han forudsættes at
have havt in mente, skjøndt der i den skibyske Krønike
selv ikke foreligger nogen Grund til at antage, at han har
havt en Bagtanke med det, han virkelig har sagt. Dette
Sidste skydes ligefrem tilside ; og paa denne Formodning, der
skal træde i det Givnes Sted, sætles saa andre Formod-
ninger, uden at der dog i dem alle tilsammen findes et
eneste fast og sikkert Punkt.
Der henvises til Poul Eliesens danske Bearbeidelse af
Uthers «Betbuchlein* , hvilket skal bevise, at han
fingererede med Lutherdom endnu 1526; men Biskop
^Qgelstoft synes ikke at have betænkt, at skal denne Bog
362 C. Paludan-Muller.
have bragt hans Client i Mistanke hos danske Eatholiker,
saa er den jo netop et Beviis mere paa Rigtigheden af min
Paastand, at Beskyldningen fra katholsk Side er ældre
end Karmeliternes Frafald, altsaa ikke en Følge af delte,
som Krøniken siger. Der [foreligger iøvrigt Intet om, at
delte Arbeide, der slet intet specifisk Luthersk indeholder,
men derimod Et og Andet specifisk Katholsk, har voldl
Anstød hos danske Katholiker; og Poul Eliesen kan heller
ikke have ventet dette, siden han har tilegnet en af de
katholsksindede Rigsraader Skriftet*). Han har jo ogsaaf
sit Forord talt saa haardt imod Luther — «den Djævel»;
at han vel kunde troe sig sikker imod nu at stigmatiseitil
som hans Tilhænger. Dette Arbeide kan altsaa kun dervell
benyttes i Beviisførelsen for Biskop Engelstofts Mening, atj
det antages, at Katholiker dog muligen have taget An- 1
stød af det, og at det saa gjerne kan være, at de ogsaa
efter 1524 have mistænkt P. El. som en hemmelig Luthe-
raner: det antages, det er muligt, det kan dog gjerne
være — dette er Slutningskjædens første Led , der hages
fast i den første Antagelse, at den skibysk^ Krønikes For-
fatter har meenl Andet og Mere end hvad han ligefrem i
har sagt.
^) At Oluf Nielsen Rosenkrands hørte til det katholske Parti
blandt Rigsraadets verdslige Medlemmer, er utvivlsomt; derfor finde
vi ham blandt Hans Tausens Dommere den 14 Juli 1533; og uden
• han havde været sikker og paalidelig^i denne Henseende, havde
det seirende Flcertal i Rigsraadet visselig ikke sat ham til fierlug
Hans' Hovmester paa Nyborg. Poul Eliesen siger jo ogsaa i Bede-
bogens Forord, at han er forklaget hos Hr. Oluf Nielsen for
tidligere at have prædiket luthersk. Jeg kan ikke vide hvad der
har bevæget Poul Eliesens Biograf (Nyt Hist. Tidsskr. 2, 128) til at
kalde ham i 1526 en protestantisksindet Adelsmand,
ligesom jeg heller ikke veed rettere, end at Tyge Krabbe, der
sammesteds S. 146 kaldes den protestantisksindede Marsk, dengang
var en god Tilhænger af det katholske Parti.
J
Kritiske Studier. 363
Det oæste Led er ikke stærkere : Pool Cliesens hyppigt
dtalte Klager OYer meget Forkasteligt paa katbolsk Side
an have foragt ham i Mistanke for at heide til de EvaD-
eliskes Meninger. Maaskee — thi hvo kan vide hvad der
r gaaet om i et eller andet katholsk Hoved? — og dog
ippe engang maaskee, da jo i den Tid, og.meget tid-
ifere endnu, Intet var Almindeligere end haie Klager over
ifkens og dens Personers Udartelse. Det er let at sanke
|1y Kurve folde af saadanne Klager fra gode Katholikers
^lifter, ligefra Dante til den germaniske Nations hundrede
^avamina. De danske Prælater vare visselig ikke alle
iinde for Kirkens Brøst; og de maae have anseet P. E.'s
latholicisme for paalidelig, trods hans skarpe Dadel ikke
ikoe af Kirkens IMishrug, men af deres eget Forhold,
IMen de brugte ham som Ordfører mod Prædikanterne.
At Nogen, uagtet han nu førte Ordet saa skarpt imod
^isse, som det var ham muligt, dog skulde have gjort sig
%ldig i en saa plump Begrebsforvexling , som det vilde
'ære, at antage hine af Alle kjendte og .vistnok af alle
nogenlunde fornuftige Katholiker samtykte Klager for Tegn
[^ Tilbøielighed for de Evangeliskes saa heftigt bekæm-
pede Stræben efter at vende op og ned paa Alt i den
gamle Kirke, det kan i det Høieste formodes som muligt,
DQCQ det kan ikke paavises som virkeligt i Alt hvad der
hidtil er bekjendt om vor Reformationshistorie og Refor-
niationsliteratur. Biskop Engelstoft, der kjender denner
hedre end jeg og — jeg betakker mig ikke paa at sige
del — bedre end nogen anden Nulevende, skulde ikke
have ladet det blive ved Vink og Antydninger, havde han
havt bestemte Udsagn at paavise.
Endelig skal. Mistanken imod P. E. være kommen lil-
^fde under Forhandlingerne ved Herredagen 1530; thi da,
364 ^ Palndan-liaUer.
siger min Modstander, havde han den Ubehagelighed, a
de evangeliske Prædikanter i deres Tilsvar paa Prælaterne
27 Klageposter beraabte sig paa bam i Læren om de
retfærdiggjørende Tro; og Forfatteren af den latiasl
Confutation tog ham knn halvt i Forsvar, hgesom han ogss
fremhævede, at han var Prædikanternes Lærer, hvem i
ikke burde haane som Evangeliets Åpostat, ooi han end
som andre hæderlige Mænd før ham havde skiftet Meni
om Lutherdommen. — Dette er Hovedpunktet i min M
standers Bevisførelse; men det er svært at indsee, fav
ledes den Omstændighed, at Prædikanterne skyde ham
sig og udskjælde ham for Evangeliets Apostat, ski
kunne henstille ham som en «astipulator impiissimæ ilJa
senteutiæ«; og deres paafølgende Ord: «Vi vide det
«vel som Lector Povel, at en død Mening eller mennesie
«egen Tanke gjælder plat Intet for Gudt, indeholder)
slet ikke en Paaberaabelse af Samstemning i Henseend
til den specifisk lutherske Lære om den retfærdiggjørend
Tro; thi at et Mundsveir ikke er sand Tro, derom ereali'
Parter enige, og Andet sige de anførte Ord ikke; dei
latinske Confutation hævder ogsaa Poul Eliesens Eatholi
cisme ikke halvt, men heelt, om og i negativ Form, d«
den bestemt afviser enhver Mistanke om, at han mulige!
delte Prædikanternes Vranglære om Troen; og at den be-
breider disse Utaknemmelighed imod deres gamle Lærer,
der forlængst havde vendt sig bort fra deres PartimeniDgerj
om han med saa mange andre brave Mænd i BegyodeiseQ
syntes at ynde det Lutherske, siger ikke Andet, end hni
Alle i Danmark længe havde vidst: at Poul Eliesen engang
havde været de nu frafaldne Karmeliters Lærer, og at bafl
i Reformbevægelsens Begyndelse, længe, før disses Over-
gang, da Talen endnu fornemiig var om aabenbare Mis'
Kritiske Studier. 365
Ug, hældede til Luthers Meoing, som han dog nu havde
*adt med.
Jeg veed ikke, om min ærede iModstander nu opfatter
fb her behandlede Steder af de Evangeliskes Svar og den
iMholske Gonfutation anderledes end han tidligere har
|(talt, men kan dog ikke see rettere, end at han i sin
'afi af Poul Eliesen ^) ingenlunde er sikker i at tillægge
den Betydning, han nu gjør gjældende imod mig.
forekommer det mig, at det Udtog, han nu med-
)r af disse Steder, er ved sin sammentrængte Form
imet til at ^ive begge Parters Ord en anden Tone og
re, end de have i Aktstykkerne selv. For at sætte
iseren istand til at dømme uden at henvise ham til
iger, der maaskee ikke ere ved Haandea, lader jeg med
^nyttelse af Forraadet i min Modstanders eget rige Rust-
jlmmer de vedkommende Steder aflrykke nedenfor^).
É.
t) Nyt Hist. Tidsskrift, 2, 454.
C. T. Eogelstoft, de coofutatione latina eet. i l^øbeohavns Uni-
Yersitets Indbydelsesskrift tii Reformationsfest og Rectorskifte 1847,
p. 51. I Prædikanteroes responsio til Prælateroes Anklage liedder
'iet: "Non soium ergo Lector Pauius, Ghristi etangelii apostata,
l^yied nos quoque scimus, opiniooes atque humanas cogitationes,
qnæ vitam in nobis per fidem non habent, non valere apud deum,
nedum justificare nos«: og i den danske Teit sammesteds p. 52,
[- Anm.: "la w^ widett oc saa well som iector Powild, at en død
^> mening eller menniskelig eghen tancke gelder plat inthet for
gwd, hvad sighen at gøre noghen retferdlg.«
Forfatteren af den latinske Gonfutation mener nu at kunne
it paavise tre •mendacia* i de Evangeliskes her anførte Ord. Det
til disse svarende Sted i Confutatlonen lyder heelt anf. St. p. 58
saaledes: "lam vero quo in transcursu paucis attingam flosculum
istam vestri Evangelii, id est convitium, quo hic vestrum præ-
ceptorem lectorem Paulura ingratissimi discipuli obiter aspergitis,^
evangelii Ghristi apostatam eum appellantes, baud satis intelligo^
qaid slbi velit ista criminatio ; non enim mihi persvadere possum
ita eam deseruisse aliquando Ghristi evangelium, ut olim ioi-
366 C. Palndan-Muller.
Resultatet kan da ikke blive noget andet, end at å
af Biskop Engelstoft paapegede Spor og Antydninger ei|
altfor svage til at godtgjøre hvad de skulle, nemlig \
Katholikerne have beskyldt Poul Eliesen for LutherdoÉ
efterat og fordi hans forhenværende Clienter hav^
sluttet sig til det evangeliske Parti, uagtet han nu v^
deres aabenbare og afgjorte Modstander. Ja kjendte
ikke Poul Eliesen uden af den skibyske Krønike, kuoi
hine Antydninger vel benyttes i en Commentar over d
Udsagn om Grunden til Mistanken; men aldrig kunne
lægge Bro over den Kløft, der nu adskiller hans On
Krøniken fra hans Ord i Brevet af 1524. Utilstrækki
og tvivlsomme Vink, der ikke umiddelbart give nogen
quissimi desertores illi Porphyrius, lulianus et nescio qui alii, ni
forte quod vestræ factionis negotio (quod sub sanctissiml evange
Domine, cum nihil sit minus, dolose molimini) ab initio noooili
fadere Tisus est, quando res a carpendis tantum abusibus coeptf
fuit. At ubi ab indulgentiarum abusibus (unde coepta est omnil
tragoedia) ad ipsas indulgentias toUendas, a sacerdotum abosibos
ad exterminandum ipsum sacerdotium, a sacramen torum abusM
ad ipsa sacramenta evertenda, breviter ad ipsum Ghristi nomm
ex orbe delendum res coepit progredi, retrocessit. Verum ea Id rt
si erravit, honestus admodum error est, quippe in quo muitoroi
magno et exceUenti ingenio virorum, qui eodem animo fuere, noi
careat exemplo. Honestus autem error est. inquit Fabius, magnoi
duces sequentibus. Sed quorsum ejus ago patronum, qui nullioi
patrocinio eget? Ætatem håbet, ipse pro se loquatur. Illud auteoi
certo scio, doctiorem illum esse, quam ut consentiat in tria ^^^
mendacia, qnæ hoc loco vobiscum ei communia facitis. ^^^
primo nulla fides est opinio et cogitatio, non enim actus e^l
sed habitus Deinde ut actus sit , haud tamen cogMio i
opinio humana dicl potest. At juxta doctrinam apostolicam ^^
donum est et ab eodem {t) inter di\ina churismata conuumeratur.
omni humana persvasione multis ' partibus firmior atqoe con*
stantior. Postremo quod falso fidei tribuitis j quod cbaritati (»t
proprium, nempe actus nostros per solam fidem spirituateoi >d '^'
vitam habere.
Kritiske Stodter. S67
fsning om Spørgsmaalet, men først skulle udtydes, og som
unne udtydes ganske forskjelligt, give ikke engang et
laodsynligbedsbeviis imod den Opfattelse, der gaaer ud f^a
loget Givet og Sikkert. Slige Vink maa dog indeholde noget
'ositivt , dersom de skulle kunne begrunde endog blot en
^ent negativ Indsigelse imod et saadant Beviis. Slutninger
^ Formodninger, uddragne af slige ikke faststaaende Vink
g Antydninger, berettige ikke til et bestemt Nei; de*
onne ikke opretholde min Modstanders negative Paastand,
t det ikke [et en given Sag, at Poul Eliesen var fjri
)r Mistanke, Beskyldning og Bebreidelse, efterat han 1524
avde afviist det første Angreb og endog 1526 begyndt at
ekæmpe Lutheranerne. Disse Vink og Antydninger, og
i« Slutninger, der skulle uddrages af dem, føre ikke til
loget bestemt Resultat, hverken et negativt eller et
positivt; de føre ikke et Skridt videre end til et non
'^'qvet. Selv om man tillagde dem al den Betydning, Bi-
skoppen, — saavidt jeg indseer: med Urette, — tillægger
dem, bragte de kun Vægtens Tunge til at staae lige, men
8k den ikke til at hælde over imod hans Side. Det AUer-
keiesle, han selv kunde udlede af dem, blev dette, at
Krønikens Udsagn dog i det mindste er halv sandt; thi
<l6Q Usandhed blev jo dog tilbage, at intet Andet faaer
^l^yid for Anklagen fra katholsk Side, end Karmeliternes
frafald. Vil man fuldstændigt rense Poul Eliesen i
denne Sag, maa man bevise positivt, først at hines Fra-
fald virkehg har bragt ham i Vanrygte, dernæst at det
alene har gjort det, da tidligere ingen saadan iMistanke
var opkommen imod ham. Men Intet af Alt dette er
^6viist, og det Sidste kan ikke bevises, saalænge vi
We Brevet til Kanniken Peder Iversen af 3die November
1524.
368 C. Paladan-Maller.
Biskop Engelstofts Ret til at slutte med den PaastaodJ
at der er intet Usandt i den skibyske Krønikes BeroærkninJ
om Virkoingen af Karmeliternes Frafald for Poul EliesenJ
kan derfor ikke anerkjendes, med mindre han omstødel
ait «get Værk: Beviset for, at den skibyske Krønike ø
forfattet af Poul Eliesen. Men dette Værk er altfor god
udført til at han kan omstøde det.
Tillæg.
Om Forholdet imellem Hvitfdds og Niels Krage Kong
Christian den Tredies Historier.
I.
Hvorledes skulle disse to Værker kritisk benyttes ved
Siden af hinanden? Ere deres Beretninger om de Tider
og Begivenheder, der udgjøre begge Værkers Indhold, eet
og samme Vidnesbyrd, eller have vi to uafhængige Vidner
om det Samme for os?
Disse Spørgsmaal lade sig ikke besvare nogenlunde
tilfredsstillende uden ved en nøiagtig Sammenstilling af
Begges Beretninger og Eftersporing af deres Kilder, saa-
vidt den nu er mulig.
H vi tf e Ids «En kaart Historiske Beskrififuelse, Paa hues
«merckeligt, som sig Aarlige vnder Kong Christian den
• Tredie, Danmarckis, Norgis, Vendis oc Gottis Konning elc.
«haffuer tildragit* er den første i Rækken af hans daaske
Krøniker og udkom 1595. Tilegnelsen til den udvalgte
Kritiske Studier. 369
»Dge Christian den Fjerde er dateret Kjøbenhavn den
le October 1595.
Niels Krag blev ved Regjeringsraadets Reskript af
le Juli 1594 Hlstoriograf og havde ved sin Død den 14de
dl602 kun de sytten Aar af Historien efter Kong Frederik
Førstes Død, 1533—1550, færdige i). Krags Værk er
La yngre end Bvitfelds. Hvitfeld kan ikke have be-
(t Krag; men denne kan have benyttet Hvitfeld;
'gsmaalet er ikke om Hvitfelds, men om Krags Selv-
idighed. Undersøgelsen maa altsaa lægge Krag til
id for at udfinde, om han har Sit fra Hvitfeld. Men
er ikke Alt i Krags Værk, der her skal summenstilles
iå Hvitfelds; thi det er ogsaa uden nærmere Paavisning
indlysende, at Ah hvad der hos Krag følger efter
xingen af Grevens Fetde, det er fra Begyndelsen af
igs 4de Bog, er, uafhængigt af Hvitfeld, udarbeidet efter
leels andre og fuldstændigere Kilder, end denne har
lyttet. Dette er det ufornødent at bevise, da Gram i
Fortale allerede har paavist Forskjellen mellem begge
ittere og Krag& store Fortrin i dette Parti af de to
^ Men Gram har ikke gjort Læseren opmærksom paa,
netop det Samme gjælder om Begyndelsen af Krags
rk, Fortællingen om Begivenhederne efter Frederik den
'Stes Død indtil Slutningen af den Kjøbenhavnske Herre-
i Sommeren 1533. De første 20 Sider hos Krag
itale jo vel selvfølgelig Meget, som ogsaa læses hos Hvitfeld,
in ere dog baade i Indhold og Form ganske uafhængige
if dennes Fremstilling, øst for en stor Deel af egne Kilder.
') Joh. Grammii præf. in Mc. Cragii annaies Chnst. lil, p. 10.
') Præfatio in annales Cragii p. 43.
Hift. TIdsskr. 3 R. VI. c^j^
370
c. Paludan-Muller.
b
C
f
g
Hvad Formen angaaer, da følge Begivenhederne hos
Krag i denne Orden:
t. Truid Ulfstand, Claus Bilde og Joban Friis sendes efte
Kong Frederik den Førstes Død fra Gottorp til Rigs
raadet i Kjøbenbavn, p, 1 — 2.
2. Rigsraadet vil blande sig i Hertugdømmernes Ad
liggender. Landdag i Kiel; p. 2 — 3.
3. Herredagen i Kjøbenbavn ved Midsommerstid 1533
nemlig:
a) Religionssagen; Biskopperne trænge paa; de verd»
lige Rigsraader give efter; Mogens Gjø^s M
sigelse; p. 4 — 6.
Forbandlinger om Kongevalget; p. 6 — 10.
Foreningen imellem Rigsraaderne, aEnighedsbrevei
af 13de Juli 1533; p. 10.
h'jøbenbavns og iMalmøs Magistrater love, efte
Opfordring, at holde fast ved Rigsraadet; S. 10— H
Wulf Pogwiscb' og Melchior Rantzaus Åuåieut\
bos Rigsraadet, med dettes Svar; p. 11 — 12.
WuUenwevers Audients og Tale. Rigsraadets For-
legenhed og Svar; p. 12 — 14.
Wullenwevers Vrede ; hans Aftaler med Jørgen Rol
og Ambrosius Bogbinder; p. 14 — 16. j
Regeringsforanstaltoinger; Hertug Hans paa Ny'
borg; Lehnene fordeles; Skat; S. 16 — 17.
Mogens Gjø og Erik Banner drage bort; p. 11-
Tausens Proces og Forsoning med Biskop Rønnow;
p. 17—20.
Hos Hvitfeld derimod mangle Krags Nr. 1 og 2; Beret-^
ningen om Herredagen i Kjøbenbavn gives i følgende Orden:
1. W. Pogwisch og M. Rantzau forebringe Hertug ChristiaDS
Hverv for Rigsraadet; Blad A j og verso.
Kritiske Studier. 37}
2. Navnefortegnelse over Rigsraadets Medlemmer; samme-
steds.
3. Religionssagen kortelig ; Bl. Å ij.
4. Uddrag af den første Reces fra denne Herredag, Re-
cessen åf Torsdag efter V. Frue Dag visit. (3die Juli)
1533 ; Bl. A ij vers. — A iij vers.
5. Rongevalgssagen; Bl. Aiiij.
6. Det bestemmes, at sende i Forening Gesandter fra
Eotigeriget og Hertugdømmerne til det burgundiske
Hof i Nederlandene; Bl. Aiiij vers.
— Krags Nr. 3 c omtales ikke af Hvitfeld.
7. Kjøbenhavns og Malmøs Løfter; Bl. B.
8. Mogens Gjø og Erik Banner drage bort; Bl. B.
9. Bisperne imod Hans Tausen, med en Episode om
E. Frederiks reformatoriske Bestræbelser. Bl. B verso.
10. Retssagen imod H. Tausen; Bl. B ij verso ff.
11. Hertug Hans paa Nyborg ; Bl. B iiij.
12. Tausen forligt med Rønnow; Bl. B iij verso — C vers.
13. Lybekkernes Krigstog mod Hollænderne ; Marcus Meyer ;
de borgerlige Uroligheder i Lybek; Lybekkernes For-
dringer til R. Frederik; det ufuldbragte Udkast tit:
Traktaten af 2den Mai; Lybekkernes Strid med Kong
Gustav Vasa af Sverrig og Rænker imod ham; Bl.
ij — G uij verso.
14. WuUenwever for Rigsraadet; hans Aftaler med Jørgen
Kok og Ambrosius Bogbinder; Bl. C iij vers. — D
verso. —
Ligesaa forskjelligt som Følgeordenen er ogsaa Ind-
holdet af Hvitfelds og Krags Fremstillinger af den kjøben-
havnske Herredag, saavidt det kan være det, naar To
fremstille de samme Hovedbegivenheder. Der har her
været en kjendelig Forskjel i deres Kilder.
24*
^72 C. Paludan-Muller.
. 1. Krag har p. 2 benyttet den Skrivelse fra Rigsraadet
til Stænderne i Slesvig og Holsten om Landdagen i
Kiel, som nu er trykt i Ny Danske Magazin 2det 6.
S. 217—218;
H vi tf el d kjender ikke dette Aktstykke.
2. Krag har p. 3 havt den slesvigske Biskops Breve,
trykte i N. D. Mag. 2, 220—221;
Hvitfeld derimod ikke.
3. Krag har ligeledes havt Rigsraadets Resolutiooerj
i Religionssagen, N. D. Mag. 2, 2lO ff;
Hvitfeld ikke.
4. Rigsraadets Resolutioner i Kongevalgssagen , tryktii
N. D. Mag. 2, 210, kjender Krag, p. 10; dem syneåi
ogsaa Hvitfeld at have kjendt, Bl. A iiij vers.
o. Enighedsbrevet af 13de Juli 1533 har Krag benyttet
p. 10; men hos Hvitfeld findes Intet derom.
6. Tausens Proces og Dom have begge kjendt, men af
forskjellige Beretninger.
Derimod synes det tvivlsomt, hvorvidt Krag har kjendt
den første Reces, den af 3die Juli, af hvilken Hvitfeld
meddeler et udførligt Udtog , af selve Aktstykket eller af
Andres Beretninger om den. Det Samme gjælder om
Mogens Gjøs Forpligtelsesbrev for Tausen. Krag omtaler
det saa flygtigt p. 20, at han gjerne kan have sin Kund-
skab af Trediemands Fortælling, medens Hvitfeld Bl. C ij ff
meddeler fuldstændigt baade Tausens 6g Mogens Gjøs
Forpligtelser til J. Rønnow.
Af de Materialier til denne Herredags Historie, vi nu
besidde, synes hverken Krag eller Hvitfeld at have
kjendt det mærkelige Udkast til Foredrag for Bigsraadet,
Proposilionerne, som nu er trykt i N. D. Mag. 2,
199 ff; thi de maatte da have vidst, at Paaskuddet onfi
Kritiske Stodier. 373
^^i^ge ikke var den endelige Udve i, man tilsidst faldt
paa for at drive Kongevalgets Opsættelse igjennera , men
^0 oprindelige iodstilling. Og havde Krag kjendt
4e holstenske Sendemænds Foredrag samt Rigsraadets Svar,
Sr. D. IVlag. 2, 246 ff, hvilke Hvitfeld heller ikke kan
bave kjendt, maatte det have været ham indlysende, at om
fiigsraadet tilsidst bestemte sig til i Forening med Slesvig-
flolstenerne at slutte sig til Nederlandene og lade For*
kuldet med Lybek fare, saa har det dog først søgt at
idvige denne slesvig-holstenske Politik, ja at der i Rigs-
Ldets første Svar slet ikke tales om dette nederlandske
Forbund. Det seer ud, som om Krag har havt for sig en
privat Beretning, der kortelig sammenfattede Resultatet af
Forhandlingerne om dette Punkt. —
Overhovedet er der vel ikke holdt nogen Protokol i
Kigsraadet, men enkelte Medlemmer af Raadet have til eget
^nig gjort Optegnelser og samlet Akter og Papirer. De i Ny
^Dske Mag. anf. St. opbevarede Aktstykker til deune Herre-
ds Historie pege umiskjendelig til den da saa mægtige Bilde -
SIcgt; og naar man seer deres særlige Hensyn til Aarhuus Stift,
'^ man til at tænke paa Biskop Ove Bilde, hvis Papirer
^^ være -komne til Broderen Eske Bilde og med dennes
*** de nuværende Samlinger^). Det er dog uroiskjendeligt,
^^ Meget af det, vi paa forskjellige Steder finde om disse
,^^i hidrører fra «Eske-Bilde-Breve». Saaledes bliver det
^i^klarligt, at Krag kan have havt til Afbenyttelse Andres
^^Unger og Optegnelser, hvori nogle, men ikke alle de
dykker fandtes som i Bilde - Samlingen ; navnlig gjælder
^^^e om Propositionen, som maaskee Ove Bilde har
I^^^gnet for sig selv til Vejledning ved eget Foredrag.
^ ifr. Gram i N. D. M. 3, 23—24. 29 om Eske Bildes Breve.
374 G. Paludan-Muller.
Flere Ting, som Hvitfeld ikke berører, omtales af
Krag, og omvendt. Krag alene taler om (Jdførselsforbad,
om nye Skattepaalæg, p. 16 — 17, onl Marcus Mejers Planer
med K. Henrik den Ottende om Danmarks Rrone, p. 22;
medens Hvitfeld alene beretter Rygtet om, at Hert. Haos
virkelig var valgt til Konge og om Kong Christians Skrift
desangaaende. løvrigt er det nu neppe muligt at sige, om
Hvitfeld og Krag have i dette Parti brugt nogen fæl
leds Kilde; thi vel fortælle de Adskilligt, der efter Sagens
Natur er det Samme hos Begge; men ved Krags rheto-^
riske latinske, Hvitfelds jævne danske Fremstilling, kan di
ikke skjønnes, om en og samme KOde nogensteds 11
bag dem begge. £ndog det, at i Debatten om Kon
valget, Krag p. 7 ff, Hvitfeld Bl. A iiij, have de Begge deir^
samme Indvending, at Hertug Hans er født efter Faderens
Thronbestigelse, og det samme Svar, at dette ikke kuodei
skade den ældre Broder i et Valgrige, — endog dette j
viser ikke sikkert hen til en og samme Optegnelse; tbM
indbyrdes uafhængige Beretninger af Deeltagere i Herre-
dagens Forhandlinger kunne jo meget vel have opbevaret
denne vistnok Mange paafaldende Argumentation.
IL
\len fra Slutningen af Herredagen 1533 nærme }Lr^p
og Hvitfelds Fremstillinger sig mere og mere til hinaDden.
Vi ville paavise dette i det Enkelte.
Hvad Krag har p. 20 om Forfølgelser imod de Evan-
geliske efter Herredagen har Hvitfeld BL B iiij, dog
kjendeligt uafhængigt af hinanden.
Hvad Krag har p. 21 om .bogens Gje*s Forsøg P^^
Kritiske Studier. 375
it bevæge Hertug Christian til at træde op med Fordring
ma Rigets Krone mangler hos Hvitfeld.
Krag p. 22 — 23, om Genterforbundet , stemmer vel
ned Hvitfeld Blad Dij; men Krag har ikke taget Sit af
ivitfeld, da han har andre Artikler i Forbundet end dem,
Ivitfeld omtaler. Der kunde her indvendes, at Krag dog
er afhængig af Hvitfeld, da han lader Herredagen atter
tammentræde i Odense «a. d. XII Calend. Octobris« , den
tOde September 1533, hvilket i denne Forbindelse kun er
}X andet Udtryk for Hvitfelds -St. Matthæi Dag«, d. 21de
September; thi dette er upaatvivleligt en urigtig Dag, maa-
Ikee fra først af fremkommen ved Feilskrift: Matthæus for
Martinus, den Ilte November^). Men denne fælleds Feil,
fler maa have en og samme Grund hos Begge, viser vel
It Slægtskab imellem dem , ikke at den Ene er umiddel- .
Wt afhængig af den Anden; den peger kun til en nu
^bekjendt fælleds Kilde.
Krags Beretning p. 23 om Hertugen af Pommerns
firev til Rigsraadet mangler hos Hvitfeld; derimod stemmer
^et, han anfører om Legationen til Sverrig, med Hvitfelds
Bl. Dij verso.
Krag p. 24 om det skotske Gesandtskab mangler
ligeledes hos Hvitfeld.
Hvad Krag har S. 24 om Unionen imellem Konge-
liget og Hertugdømmerne stemmer vel i Hovedsagen med
Bviifelds Beretning Bl. Dij verso — D iiij, men er meget
kortere end denne.
Krag p. 25, Forbundet med Sverrig og Kong Gustavs
O ftigsraadets Forpligtelse imod Hert. Christian og HertugdømmerDes
Stænder er rigtignok dateret Odense, V. F. D. præseotationls , d.
21 November; men dermed lader det sig jo godt forene, at Raadet
var samlet i Odense 10 Dage tidligere. ^
376 <^* Palodan-Moikr.
Forhold til Lybek, ligner gaftiske hvad Hvitfeld har deron
BL D iiij. Men enten maa Krag have havt flere Kild«
ehd Hvitfeld, da ban bar Mere end denne, saasom d^
p. 26 om Hertug Magnus af Sachsens Mægling imelle^
Kong Gustav og Lybekkeme; eller, hvis de haye arbei
over det samme Materiale, hvad den store Ligbed
sandsynligt, har Hvitfeld ikke medtaget Et og Andet, s
Krag bar givet Plads hos sig. Endelig har Krag paa e
Sted samlet om de svenske Sager, hvad Hvitfeld bar
tre Steder, nemlig Bl. Diiij, C iiij, E ij.
p. 27 beretter Krag om Underhandlingerne i Bi
borg imellem Lybek og Nederlandene. Dette er det S
som Hvitfeld bar Bl. Diiij verso — E; men Krag bar
skilt det om at Hertug Christians Sendebud toge
med Burgunderne, og om at de Danske ikke bleve m
optagoe i Overeensstemmelse med Genterforbundet^). D
imod bar Hvitfeld særskilt Bl. E det om WuUenwevers
Mejers pludselige Heise til Lybek og om Revolutionen
denne Stad. — Hvitfeld er altsaa ikke umiddelbart Kra;
Kilde.
Krag p. 28 om de engelske Sager mangler i deooi
Forbindelse hos Hvitfeld, der Bi. Gij har Noget deroiOi
men som ikke kan være Krags Kilde.
*) Leilighedsviis bemærkes her en grov Trykfeil, som det er pa^"
faldende at Gram har kunnet oversee , og som heller ikke er oo'
teret i Trykfeilslisten. Der staaer nemlig nu: GonQrmatio Cæsaris
super foedere Gustavi anno superiore facta, istedetfor: supt^
foedere Gandavi (i Gent) anno superiore facto. Den danske
Oversætter af Krag er altfor tankeløs til at studse ^ed denos
meningsforstyrrende Feli: han lader S. 31 Keiseren stadfæstedet
Forbund, han Aaret i Forveien har sluttet med Kong Gostav
(af Sverrig) og lader sine Sendebud i Hamborg nu flye Rati^<^^'
tloneif til de holstenske Sendebud for at sendes til Danmark!
Kritiske Studier. 877
Om det, Hvitfeld BI. E verso har angaaende For-
et mellem Hertug Christian og Greverne af Oldenborg,
des kun en kort Notits i anden Forbindelse hos Krag
32.
Hvad Krag har p. 28 — 30 om Marc. Mejers og
allenwevers Underhandlinger med Grev Christoffer af
lenborg* ligner H vi tf e Ids Bl. E ij vers., men er dog
ndeligt selvstændigt; dog kommer den Linie, Krag har
30 om Keiserens, Churfyrsternes og især Branden-
rgerens Tilfredshed med et Forsøg paa at befrie den
igne liong Christian den Anden, fuldstændigt igjen hos
itfeld Bl. E iij. Det kan ikke være tilfældigt, at de Begge
ige samme Ord.
Saaledes ogsaa Krags p. 30—34 , Hvitfddts Bl. E iij
rso — Fiiij verso, om Christoffer af Oldenborgs Aftale
^ Lybekkerne, hans første Angreb paa Holsten, hans
mveodelse til det danske Rigsraad, samt hans og Ly-
kkernes Søtog til Danmark. Her kan Krag have brugt
itstykkerne hos Hvitfeld; men de kunne ogsaa Begge
ive arbeidet over fælleds Materialier. Et Tredie er ikke
aligt; thi Forskjellen imellem dem bestaaer ikke i Ind-
)ld eller Orden, men alene i Stiil og Fremstilling.
Fortsættelsen hos Krag, p. 34 — 35, stemmer vel med
V itfeld BL Fiiij vers. — G, samt Giiij vers.; men Krag
ir her IVlere i Indhold end Hvitfeld. Det umiskjendelig
sUeds Materiale maa være benyttet noget fyldigere af Krag.
Den store Lighed imellem Krags p. 3o — 38 — om
rigen i Holsten og foran Lybek, samt om Hans Kriidner
g de andre keiserlige Sendebud — og Hvitfelds Bl. G —
riij kan ikke forklares af, at Krag skulde have udskrevet
Ivitfeld, som man ved første Øiekast kunde falde paa at
roe. Enkelte Uovereensstemmelser vise det... Krag siget
^78 C. Palodan-Miiller.
^aaledes p. 38, at det var deo holstenske Rantsler W.
Uttenhof, men Bvilfeld Bl. G iij, at det var W. Pog-
wisch den Ældre, der sendtes fra Holsten til Gerhard
Mulart iForde. Krag navngiver sstds MelchiorRantzaiil
som Hertug Christians Sendebud til Statholderinden i Neder^
landene, hos hvem han fik Krudt, Kugler og 120OO Gylden,
medens Hvitfeld ikke kjender Sendebuddets Navn og k
taler om Pengene. Men iøvrigt er Ordenen og bel
Fremstillingen eens, saa at Materialet ogsaa her maa ha
været fælleds, lidt rigeligere og bedre benyttet af Er
^nd af Hvitfeld.
Dennes Beretning om Oprøret i Malme Bl. Giij —
stemmer med hvad Krag p. 45—46 har i en anden Fff*
i)indelse.
Krag p. 38 om Eske Bildes Reise fra Bergen loM
.med det norske Rigsraads Fuldmagt til det forventede :
Kongevalg er vel i Hovedsagen det Samme som hvad Bviu .
ield har Bl. Giiij; men denne har dog Enkeltheder, soffl
ikkeT komme frem i Krags korte Beretning om de samme
-Begivenheder.
. Krag p. 39—40 = Hvitfeld Bl. Giiij, kun Ordenen
lidt forandret.
Krag p. 40 — 41 — Grev Christoffer i Kjøge 1534,
Almuens Hyldning paa Uivemosen, Anders Bildes Overgang-
har sit Parallelsted hos Hvitfeld Bl. Giiij vers. , men kao
dog ikke være hentet herfra, hvor der tillige tales om
Stegehuses Overrumpling, som først kommer frem hos
Krag p. 50. Det om Biskop Rønnows Forsøg paa at op-
ægge Kjøbenhavnerne kommer hos Hvitfeld i anden Orden
end hos Krag; og hvad Hvitfeld Bl. H vers. fortæller om
Underhandlinger imellem K. Frederiks Hofsinder og Greven,
kommer hos Krag først længere hen i Fortællingen p. bO.
Kritiske Studier. 379
Grevens UnderhandliDger med KjøbeDhavn, Stadens
ergang tii ham, Forsøget paa at forraske Slotsherren
lian Urne m. m., Krag p. 41 — 43, svarer til Hvitfelds
. H vers. — Hij verso, dog med Omstilling af flere
ikeltheder. Der er Slægtskab, ikke Eenshed, imellem dem.
Krag p. 43 — 44: Grevens EJylding i Ringsted; Ros-
Lde Bispestol ; Fyeos Bispestol ; Underhandlingerne imellem
Bt jydske Raad og Malmø. Dette forekommer hosBvit*
Bld Bl. Hij vers., men i noget anden Orden.
* At Krag p. 45 — 46 sætter Oprøret i Malmø til efter
Irevvexlingen med det jydske Raad, er eiendommeligt
br ham.
p. 46 — 47 hos Krag: den fyenske Adels Frygt, dens
Bøn om Hjælp fra Sjælland efter Malmøs Opstand, men
før Grevens Ankomst til Skaane, mangler hos Hvitfeld.
Hvad denne har Bl. H ij verso — H iij om Oluf Rosen-
lurands og Hertug Hans, har Krag længere nede p. 50.
Krag p. 47 — 49: den skaanske Adels Overgang til
Greven og dennes Bylding i Skaane, er ligt Hvitfelds
tt» Biij — Hiij verso; men Hvitfeld har flere Enkeltheder.
Krags p. 49: det skaanske Rigsraads Skrivelse til
^^ Dorske med Opfordring til at forene sig med dem og
^ven, samt den trondhjemske Erkebiskops Svar, mangler
P^ dette Sted hos Hvitfeld.
Bvad der hos Hvitfeld findes om at Joach. Rønnow
^^bte Roskilde Stift igjen af Greven, om Kong Frederiks
flofsinder, om Oluf Rosenkrands, og om Smaalandene, ad-
spredt Bl. H vers., Hij vers., Hiiij, har Krag samlet p. 50—51.
^ det Væsentlige er Indholdet det samme hos Begge, i Enkelt-
*^®derne et og andet Eiendommeligt hos hver af dem.
Hvitfeld Bl. iiij verso — Bl. I, om Otto Krumpens
^^^boldelse og om Lybekkernes Skrift, savnes hos Krag.
380 C. Paludan-Maller.
III.
Den første Trediedeel af Krags 2deD Bog, p. 52— 69
Begivenhederne i Jylland og Fyen, er aldeles det Sam
som hvad Elvitfeld har Blad 1 — Lij. Orden, In
hold, ja hvad der er det meest Betegnende, Feilen
ere de samme. Dé have Begge, at den fyenske Ai
samlede sig den 9de Juli i Hjaliese Kirke, og at det \
Just Urne, der først bragte Hertug Christian Eflerretnisgi
om dette Mødes Beslutning, istedetfor, at Åktstykkeri
selv vise, at det var i Hjallese — der ikke er Kirkeby,
at det var Anders Emissen, som sendtes umiddelbart
Mødet til Hertugen, medens Johan Friis forenede sig
Jyderne. De sige Begge, at Johan Frifs, efter sin
bagekomst fra Holsten, atter havde forlad«. Nyborg b
Johan Rantzau og paany begivet sig til Hertug Christiai
førend Nyborg overrumpledes af Grevens Oberst Oue-
lacker, da vi dog med Vished vide, at Johan Friis blev i
Nyborg fangen med fire af sine Folk ved denne Leiliglie<^
at han derefter gik i Grevens Tjeneste , var med ham pai
Mødet i Kolding, fik hans Tilladelse til en Reise til Tydsb
land for sine Studiers Skyld, var paa Val ø ved Udbruddet
af den store Jagt efter Adelen i Sjælland i Begyndelsen
af 1535 og undslap derfra til Tydskland, hvorfra han strax
begav sig til Hertug Christian, i hvis Tjeneste han først
nu traadte. — Baade fivitfeld og Krag forvexle Dalum i
Fyen med Dallund, idet den Første Bl. Kij vers. lader
det være Dallund Kloster, der indtoges af en Skrædder fra
Odense, og den Sidste kalder det coenobiam virginaoi
devotarum ab nemorosa valle dictum p. 59, hvilket
han selv p. 95 forklarer ved Dallund. De have ogsaa
Begge den Feil, at den første Fred imellem Lybek og
Hertugdømmerne, som Hertug Henrik af Meklenborg msg-
Kritiske Studier. 381
lede i Efteraaret 1534, kom istand ved Mødet i Stockels-
dorp, da det dog først skeete en Maaned efter dette Møde;
og Krag lader med Hvitfeld urigtigen den i Lybek fangne
Eske Bildes Befrielse være en af Fredens Betingelser.
Mærkeligt er det ogsaa, at Begge have det samme urigtige
Navn, Ineger Rimand, paa den Bonde, der fangede og
udleverede Skipper Clement efter Aalborgs Indtagelse af Johan
fttntzau, medens det rette Navn er Esbern Nielsen.
: Saa stor er overhovedet Overeensstemmelsen mellem begge
forfattere i dette hele Afsnit, at mange Steder gjenkjendes
samme sproglige Vendinger, ja den samme Ordstilling.
Til Exempel anføres her Krags Fortælling p. 65 om de
Adelsmænd, der omkom i den ulykkelige Eamp ved Svend-
strap den 15de October 1534: ttOccubuere autem ante alios
•noti Oiigerus Rosæcrantzius, Nicolaus Broccius , Andreas
"•Hacco, Christianus Scrammius, Ericus Flemmingus, Ivarus
•inlius, Georgius Clementis, Andreas Gtildensternius aliique
•plores, sepulti simul in coenobio Agrimariani. Vivi in
•potestatem hostium venere Albertus Goyæus, Ivarus Crabba,
^nciscus Povisius, qui Allaburgum in carcerem abducti.»
l^e hedder hos Hvitfeld Bl. K iiij vers.: «Udi samme
'%ig bleve disse efterskrevne gode Mænd: Hr. Holger
^ftosenkrands, Niels Brock, Mester Anders Hack, Christen
'^kram, Erik Flemming, Iver Thommesøn Juel, Jørgen
'Clemmentsen, Mester Anders Gyldenstjerne, og mange
•flere, siden begrayne i Mariager. Disse bleve fangne:
•Albert Gjø, Iver Krabbe, Frants Povisk, hvilke bleve førte
•^Jl Aalborg og der satte i Fængsel.
En saadan Overeensstemmelse kan ikke være tilfældig.
Man kunde ved første Øiekast fristes til at antage Krags
Text for en fri Oversættelse af Hvitfelds; men det kan
den dog ikke være, da Krag ikke alene forbigaaer Et og
382 c. Paludan-Muller.
Andet, bao limeligviis vilde have medtaget, hvis ban hayde
benyttet Hvitfeld, men især fordi ban bar adskilligt Mere
og Andet, end denne, bvilket dog hverken er rhetorisk
Pynt eller bans egen Opfindelse. Saaledes nævner Rrai
p. 54 blandt de Mænd, der fra Mødet i Ry d. 4. Juli 153
sendtes til Hertug Christian med Efterretningen om baoi
Kongevalg, rigtigere Oluf Munk/ medens Hvitfeld Blai
I vers. urigtigen bar Iver Munk, Farbroderen forveil
med Brodersønnen. Krag kalder p. 61 Anføreren forGr
Christoffers Folk rigtigen Uebelacber — høitydsk Form
Ouelacker — hvilket Navn Hvitfeld ikke kjender; heil
ikke veed Hvitfeld hvad Krag anfører p. 62, at da Sæ
var indavlet 1534, nødte Skipper Clements Trusel omBr
Alle tU at følge ham. Efter Krag p. 64 havde den jydsi
Adel paa sit uheldige Tog imod Svendstrup ligesaa maogi
Fodfolk som Ryttere; men Hvitfeld taler ikke om Fodfoll
Om Bondeopstanden i Jyllands forskjellige Egne bar
p. 65 — 66 flere Enkeltbeder, der ikke ere tagne af Hvil
feld; og hos denne mangler en Artikel i Lybekkerfrede
af 18de November 1534 om Voldgiftskjendelse i Spørg
maalet om Skadeserstatning, der gik Lybek imod, bviik
Artikel Krag har p. 67. Dog kan Krag ikke have Is
Traktaten selv, da han bar den samme Feil som HvitfeUi
at Eske Bilde var særskilt nævnt i Freden. Krag bar
overhovedet kun et Par Ord om Fredsbetingelserne. At,
efter Krag p. 68, Johan Rantzau paa sit Tog i Jylland
sidst i 1534 kom til Aalborg i 6 Marscher (senis castris),
har Hvitfeld ikke:
Denne gjennemgaaende Enigbed imellem de to Historie-
skrivere, i Rigtigt og Urigtigt, ved Siden af Uovereens-
stemmelse i nogle Enkeltbeder lader sig kun forklare ved
den Forudsætning , at den Yngre ikke har udskrevet den
Kritiske Studier. 383
den> Ældre, men at Begge have benyttet et og samme
Materiale, der her ikke kan have bestaaet af If^se Akt-
stykker og Meddelelser, men maa have været en sammen-
hængende Fremstilling af det hele Parti. Ligefrem afskrevet
Kilden heelt igjennem har dog Ingen af dem; den Ene
har benyttet dens Indhold hist og her lidt anderledes end
den Anden; og hver af dem synes ved Siden af den fælleds
Kilde at have havt enkelte Stykker, som den Anden ikke
har havt til sin Raadighed. Saaledes har Hvitfeld Bl. Lij
Verso alene det om Jens Hvass af Kaas og om de op-
rørske Bønders Halsløsning. Neppe havde Krag ganske
forbigaaet dette, havde det staaet i det fælleds Kildeskrift.
En fælleds Kilde maa udentvivl ogsaa ligge tilgrund
for hvad begge Forfattere have strax efter det nævnte
større Parti, Krag p. 69—79, Hvitfeld Bl. Liiij — N.
Thi Begyndelsen stemmer overeens hos Begge, det om
Hertug Christians og Grevens Sammenkomst i Kolding, —
hvor Begge have den samme Feil at nævne Thyge Krabbe,
men ikke nævne Johan Friis som den, der var med Greven
tilstede paa Mødet — og om Grevens Herredag i Kjøben-
havn, hvor Adelen blev saa haardt behandlet af Borgerne.
Og vel sammenstiller Krag det Følgende, om Begiven-
hederne i Skaane, med god Grund anderledes end Hvit-
feld, der her er meget forvirret, saa at Krag maa have
havt anden Veileder end Hvitfeld; men Indholdet er i det
Hele dog det Sanfme. En fælleds Synderlighed vidner
desuden om, at de dog i det mindste i Noget maae have
benyttet en og samme Kilde. Bl. N. siger Hvitfeld, at
Holger Ulfstand og Mogens Gyldenstjerne laae for Lands-
krone, «og toge første Dag, der Byen blev brændt,
«500 Stykker Qvæg fra Landskrones Borgere, foruden Faar
«ogLam», hvilket hos Krag lyder saaledes: »primo accessu,
384 G. Paludan-Muller.
Moppidl parte cremata, abigubt omnis generis pecora ia
uprædam capta.» Krag har hjulpet lidt paa det Urimelige
i at en befæstet By blev brændt den første Dag Fjeodea
rykkede for den og begyndte en lang Beleiring, ved al
lade det være en Deel af Byen, der gik op i Luer; mea
i Kilden, eller maaskee snarere i Kildens Kilde, har "^
staaet, at Qvæget blev taget den første Dag, da Byen ble
«berendt», d. e. strax den første Dag da de to nævD
Adelsmænd rykkede for Byen og begyndte Beleiringen.
Krag p. 80, om Mødet i Ringsted og Fru Am
Holgers ynkelige Død, er vel det Samme som Hvitfel
har Bl. N verso ; men Krag kan dog ikke have Sit af Hvitfi
da ban har Mere end denne, saasom Fru Annes Ord,
satte Almuen i Raseri, og den Greven undte Hjælp '
Penge og Mandskab. Dog er Gangen i Fortællingen og
tildeels Ordstillingen den samme, især i Slutningen, saa
at den fælleds Kilde bliver umiskjendelig.
Krags Beretning p. 81—82 om Peder Svaves Sen-
delse til Nederlandene, England og Skotland i Vinteren og
Foraaret 1535 mangler hos Bvitfeld paa dette Sted; længere
hen. Bl. Nij vers — Niij, har han et Par Ord derom, som
ikke kunne være Krags Kilde. Det er ogsaa indlyseode,
at denne har været en anden end Bvitfelds, formodentlig
et Krag meddelt Udtog af Peder Svaves diarium, som du
er trykt i Aarsberetning for Gehelmearchivet III p. 232 n.
Ove Lunges og Ivar Juels Sendelse til Norge og
Sverrig, og om de norske Sager, Krag p. 82 — 84 = Bvit-
feld Bl. N. verso — Niiij verso. Dog kan den Sidste neppe
være Krags Kilde, da denne saa vist ikke havde undladt at
omtale de søndenQeldske Nordmænds Byldingsbrev for
Hertug Christian nærmere end han nu har gjort. Sn
fælleds Kilde synes ogsaa her at være benyttet af Beggej
Kritiske Studier. 387
Kongens Sorg ved at see Krigens
^ ^ dsL, er vel flere Steder ikke Andet
:^ % "^ ^ finde paa. Men dog maa man
^^ ^^ % 1 de andre Paralieisteder, hvor
^^ ^ '^ '^et mellem begge Historie-
%» ^^ '♦V/ "^ ' e fra den Yngres umid-
1 % ^\ \ <. "k, men fra de fælleds
-♦ <. 1^ om Søkrigen os
> '^<^ % ^ ^< '^
<^^ -^ '^z '^^ ' y '^ har ogsaa her
>; '^^ "< ^ ^ >^ ' nmeligviis har
^, <: < , '3ller Uddrag
'^ anske Magazin
^ %, y '-/ ^. ^kong Christian den
, %. < '^^ ' .a Enkeltheder maa han
"V ''J' ' Aiu tilgængelige Kiider. Saa-
<^ ^ Slaget under Bornholm den 9de
•skram og hans Sekundant kæmpede
^j Admiralskib Michael, men at de andre
.g i Afstand, «ne tormentorum globis inter se læ*
«, og at, da ogsaa de beredte sig til at gaae løs paa
^dden, adskilte en stor Storm Flaaderne. Hos H vi tf el d
^ij verso hedder det derimod, at medens Admiralskibene
i^æmpede, kanonerede de andre Skibe paa hinanden, « holdt
iligemaadeSkotgefær med hverandre«. Krag beretler p. 97
om Peder Skrams Jagt efter de lybske Skibe under Fyen
<ien Ude— 16de Juni, at da han efter Slaget ved Born-
nolm var gaaet over mod Travemiinde og havde taget flere
"riser, holdt han op under Fyen, men log kun 10 Skibe
^f sin hele Flaade med sig, hvormed han forfulgte Lybek-
^«rne i Sundene »in interiora insulæ«. Dette har Hvit-
^®ld Ikke, men vel at han tog 10 Skibe fra Fjenden samt
^res Admiralskib Løven, hvorimod Krag i Overeensslem-
25'
386 C, Paludan-Muller.
lenborg havde faaet Haab om at blive Konge, hvilket er
ganske rigtigt, men ikke omtalt af Hvitfeld. De maae
saaledes ogsaa i dette Parti hver have arbeidet over fælleda
Materialier, der, da Ordenen er saa forskjellig, neppe kan
have været en sammenhængende Fremstilling, men enkelt^
Stykker, hvortil hver saa har føiet hvad han ellers vidstej
og anbragt der, hvor han syntes det passede bedst.
Krag p. 90— 95 = Hvitfeld Bl.Oiiij — Q, den lybske
Flaade i Øresund, Felttoget i Fyen, Slaget paa Øxnebjerg.
Ogsaa her skinner det fælleds Grundlag igjeniiem, saasod
naar Hvitfeld siger om Greve Johan af Høja i Øxnebjer^
slaget, at han «mente, det var bedre at bie paa et GIk
vinds Od end paa en Kartoveklod», der i Parallelstedet liK
Krag hedder: « ratas gloriosius gladio quam globe occuo-
beret. Men Krag har tillige kjendt den ældste offentlig-
gjorte Meddelelse om Slaget, den samtidige tydske Beret-
ning^), som man ikke sporer at Hvitfeld har havt for sig.
Derimod kjender Krag ikke Hertugens og Grevens mærk-
værdige Opraab til Almuen i Sjælland efter Nederlagene i
Fyen, hvilket han dog umulig kunde have forbigaaet, havde
han benyttet Hvitfeld, der har dette Aktstykke Biad
piij fif.
Hvad der hos K>ag fylder Slutningen af hans 2dea
Bog og de to første Stykker af 3die Bog, p. 95—102,
findes hos Hvitfeld Bl. Q-^Qiiij verso: Begivenhederne
i Fyen efter Øxnebjergslaget, Søkrigen, den seirende Bærs
Overgang til Sjælland og Begyndelsen af Kjøbenhavns Be-
leiring. Ordenen er dog hist og her en anden eud bos
Hvitfeld. Adskilligt Eiendommeligt hos Krag, saasom p. 9^
om de Danskes gamle Ret til at benytte fremmede Han-
*) Trykt i Supplement til den danske OversætteUe af Krag p. 343.
Kritiske Studier. 387
lelsskibe i Krigstid, Kongens Sorg ved at see Krigens
ødelæggelser i Fyen o. dsL, er vel flere Steder iitke Andet
end hvad Krag selv kunde finde paa. Men dog maa man
ogsaa her følge Analogien fra de andre Parallelsteder, hvor
det er kjendeligt, at Slægtskabet mellem begge Historie-
skriveres Fremstilling hidrører ikke fra den Yngres umid-
delbare Benyttelse af den Ældres Værk, men fra de fælleds
^Maierialier. Især aabner Fortællingen om Søkrigen os
Indblik i Begges fælleds Kilder. Krag har ogsaa her
loyttet den samtidige tydske Beretning; rimeligviis har
tillige havt enkelte . officielle Aktstykker, eller Uddrag
|{ saadanne for sig, saasom den nu i Danske Magazin
Sdie Række 5, 53 trykte Skrivelse fra Kong Christian den
Tredie til Rigsraadet i Skaane; men Enkeltheder maa han
have fra en anden end de os nu tilgængelige Kilder. Saa-
kcies siger han p. 96 om Slaget under Bornholm den 9de
Juni 1535, at Peder Skram og hans Sekundant kæmpede
oied det fjendtlige Admiralskib Michael, men at de andre
%'be holdt sig i Afstand, «ne tormentorum globis inter se læ-
'^'fentur«, og at, da ogsaa de beredte sig til at gaae løs paa
^nden, adskilte en stor Storm Flaaderne. HosHvitfeld
QH verso hedder det derimod, at medens Admiralskibene
^^Onpede, kanonerede de andre Skibe paa hinanden, « holdt
^Semaade Skotgefær med hverandre«. Krag beretter p. 97
^^ Peder Skrams Jagt efter de lybske Skibe under Fyen
^®ii 14de— 16de Juni, at da han efter Slaget ved Born-
"^Im var gaaet over mod Travemtinde og havde taget flere
«^H8er, holdt han op under Fyen, men tog kun 10 Skibe
^ fiin hele Flaade med sig, hvormed han forfulgte Lybek-
^^^^ i Sundene «in interiora insulæ*. Dette har Hvit-
feld jj^j^g^ jjj^jj ^gj ^^ YiQ,u tog 10 Skibe fra Fjenden samt
^^^8 Admiralskib Løven, hvorimod Krag i Overeensstem-
25'
388 G. Paiudan-Muller.
melse med de opriodelige Beretninger kun taler om 9
tagne Skibe, blandt hvilke Løven.
Grunden til det dog umiskjendelige Slægtskab imellem
dem synes ved første Øiekast let at kunne paavises i de
to bekjendte Levnetsbeskrivelser af Peder Skram, den ene
overarbeidet af Pontoppidan i det Kjøbenhavnske Selskabs
Skrifter 2, 115 ff, den anden forfattet af Olive Skram,
Admiralens Datter, og nu trykt i D. Magazin 3die Række
3, 81. Hele Partier hos Hvitfeld seer ud som om de
ligefrem vare udskrevne af Olive Skrams Fortælling ; Åndet
har han kjendelig fra den Biografi, Pontoppidan senen
bearbejdede, ihvorvel dennes Ord og Afsnit ikke kim
umiddelbart gjenkjendes, da Stiil og Fremstilling i den ^
alene foreliggende Pontoppidanske Bearbeidelse ere Bear-
beiderens, ikke den ubekjendte Forfatters. Men Alt hvad
han meddeler om Peder Skram og Søkrigen er tillige
isprængt med Enkeltheder, som han ikke har fra nogen
af disse Biografier, og som dog ere saaledes indvævede i
hans Text, at han heller ikke kan antages at have dem
fra Aktstykker eller andre Kilder. Hvitfelds Forhold til de
to Biografler, og disses indbyrdes Forhold, kan kun for-
klares af en ældre Kilde, der ligger tilgrund for dem alle
Tre; og denne er upaatvivlelig ikke nogen anden end de
Optegnelser, Fru Elisabet Krabbe, Peder Skrams Enke,
efterlod sig. Spor af disse Optegnelser finde vi endnu i
de «Blandede Bidrag til Oplysning i Fædrelandets Historie
i det 16de Aarhundrede«, der læses i Suhms Nye Sam-
linger III p. 267, som jeg formoder ere flygtige Notitser af
Anders S. Vedel, tildeels efter Cantsler Johan Friis^s mundt-
lige Meddelelser. Hvitfeld har da benyttet Fru Elisabets
Skrift, ikke afskrevet Olive Skrams Biografi af Faderen;
Begge have fulgt Fru Elisabets Arbeide, der ganske vist
Kritiske Stadier. 389
^^^^ ligger som sidste Grund under den Pontoppidanske
^^Birbeidelse. Ogsaa Krag har benyttet Fru Elisabels Op-
l^gnelser, men langt sparsommere end Hvitfeld, Begge
^ffrtoQeligviis dog snarest middelbart, gjennem en Anden-
^^flAler Trediehaands Meddelelse, da de Begge have det
tamme urigtige Navn paa den preussiske Admiral, medens
'«b^enda Petri Schrami per Elisabéthamn har det Rette:
BjUobapnes Pein^). Dertil har Krag saa føiet Et og Andet
den gamle tydske Beretning. Krags Fremstilliog er
ike en Datter af Hvitfelds, men en Halvsøster eller Søster-
itter. Deraf Familieligheden.
IV.
Fra det her angivue Punkt bliver der noget mindre
Lighed imellem de to Historieskrivere, — eller bestemtere:
i Krags 3die Bog er der vel endnu Meget, som viser
Slægtskab med Hvitfeld gjennem fælleds Materiale, men
eveél Kng har mere Eiendommeligt end i 2den Bog. Dette
reel Wrerer fra Aktstykkerne, han har benyttet, især hvor
I til I ^Q er om Underhandlinger med fremmede Magter,
10 M bjorom Hvitfeld veed ingen eller meget ufuldkommen Be«
m J ded. Thi Hvitfeld har kjendelig havt Privates Samlinger
7</| Oi Optegnelser til sin Raadighed, medens der har været
'^gMere meddelt fra Regeringens eller Regeringsmændenes
^chiver. Dette hænger sammen med at Grevens Feide
^ det sidste Aar antog en europæisk Charakteer ved Pfalz-
^^Vens, det burgundiske Hofs og Keiser Karl den Femtes,
^^Oit deres Rivalers og Fjenders Indblanding, medens Kri-
^^^8 første Aar frembyder Slag i Slag indenlandske Be-
^> Suhms N. SI. ni, p. 275; jfr. Joh. Grundtvig, Nye Bidrag til Sø-
tnagtens Historie i GreveDs Feide, i Danske Samlinger H p. 294
Addl 2.
390 C. Pallodan-Muller.
givenheder, der medtog alle Kræfter og Tanker, og som
foregik for Alles Øine; Dnderhandlingerne derimod dreves
hemmeligt, med ganske faa Personers Medvirken, saa at
de ikke gik over i Historien førend Papirerne droges frem
af Archiverne. Vi fortsætte Sammenstillingen af de to
Bistorieskrivere.
Krag fortæller p. 102—105 om Kong Christian den
Tredies Reise til Stokholm i September 1635. Det stemmer
med Hvitfeld Bl. Riiij verso — Sij øverst paa Siden ; kun
har Hvitfeld flere Enkeltheder om Indholdet af de Over-
eenskomster, som da sluttedes Imellem Christian og Gu-
stav Vasa. Krag kan som den Yngre have forbigaaet *««
som mindre fornødent i hans Plan ; hans Fremstilling kw
.overhovedet her være en noget mindre detailleret Gjen-
givelse af Hvitfeld; men den kan ogsaa hidrøre fra en S
noget forskjellig Benyttelse af fælleds Materialier.
Hvad Krag har p. 105 om den svenske Dronning Calha-
rines Død stemmer ogsaa med Hvitfeld Bl. Sij nederst;
men Krag har af sit Eget tilføiet, at Kong Christian be-
svarede Kong Gustavs Anmeldelse af Dødsfaldet, hvad vi
dog nu vide at han netop ikke gjorde, — eller gjorde
saa seent, at denne Langsomhed blev Gustav paafaldende.
Krag p. 105. Varbergs Beleiring af Truid Ulfstand.
Dette har Hvitfeld Bl. Qiiij verso, altsaa i anden Ordea
end Krag. Mærkeligt er det ogsaa, at denne slet ikke
omtaler Varbergs Indtagelse og Marcus Meyers sidste
Skjæbne, som Hvitfeld fortæller sammesteds. Dette synes
at være en reen Forglemmelse, maaskee fremkommen ved,
at Krag har villet bringe det fælleds Materiale i anden
Orden og derfor har opløst den samlede Beretning ooi
Varberg, som af Hvitfeld er optaget paa eet Sted, da Krag
har villet holde sig nærmere ved alle Begivenhedernes
KriUske Stadier. 391
pdbyrdes Tidsfølge; men han har saa glemt at medtage
|en sidste Deel af Beretningen der, hvor den skulde været
|Dbragt hos h^m.
Krag p. 108—109 sammensat af hvad der hos Hvit-
^eld findes adspredt Bl. Sij verso og Ri[j.
Hvad Hvitfeld har Blad Sij, om Dronning Maries For-
id imod de Beleirede, staaer her paa urette Sted, da
hører tilAar 1536. Krag har saaledes havt god Grund
at forbigaae det her og at henføre det til p. 120. Dette
T, at han har havt egne Kilder, der satte ham istand
at see med egne Øine, — maaskee de Breve fra Regent-
ten i Nederlandene til de i Ejøbenhavn Beleirede, der
idnu i Hvitfelds, altsaa ogsaa i Krags Tid vare tilstede
ter i Landet
Krag p. 109—110 om Kronborgs (Krogens) Belei-
i^g e= Hvitfeld Bl. Sij verso — Siij. Derimod mangler
hos Krag Adelens Forsvarsskrift, som findes hos Hvitfeld
BL T — V iij verso. Det vilde være høist paafaldende, om
bag slet ikke havde omtalt dette, dersom han havde
kiimdt det.
p. 110—111 hos Krag. Af dette, der synes i sidste
iBilaDts fornemlig at hvile paa Meddelelser af Cantsier
Johan Friis, har Hvitfeld kun Lidet og dette tildeels
Forgkjelligt. Ogsaa her har Krag havt egne Kilder.
Krags Beretning p. 111 — 113 om Jørgen Lykkes
Seadeise fra Frankerig til Kong Christian den Tredie, om
Ifelchior Rantzaus Underhandlinger i Schmalkalden , og
^^ Kong Henrik den Ottendes Sendebud, har intet Tfi-
*varende hos Hvitfeld. Krag maa her have havt Archi-
^^Uer, eller Udtog af Archivalier for sig.
Hvad Krag har p. 113 — 114 om Kronborgs (Krogens)
^^leiring og Overgivelse ligner det, Hvitfeld har Bl. Siij;
Sa2 c. Paludan-Muller.
men Krag har Mere og Rigtigere. Dog kan Krag ikke
have benyttet selve 'Gapitulationsbrevet^); thi hvorledes
kunde han i saa Fald tale om Slottets .Overgivelse til
Johan Rantzau, ligesom Bvitfeld? Derimod har Hvil
feld nedenfor, Bl. Xij verso, det Rigtige, at det var til
Christoffer v. Veltheim Commandanten Henrik BartuD op
gav Slottet, ligesom ogsaa Betingelserne ere rigtigt an
givne, udentvivl efter Aktstykket selv.
Krag p. 114— 11-5 = Hvitfeld Bl. X iij — X iij ve
øverst; men jKrag har kun et Par Ord om de fao
danske Adelsmænds Overførelse fra Malmø til TydskM
hvorom Hvitfeld giver nærmerere Erterretning. For Resia
er aabenbart een Kilde benyttet af Begge.
Det Samme er Tilfældet med det følgende Stykke bos
Krag, p. 115, om Forliget mellem Christian den Tredie
og Erkebiskep Christoffer af Bremen, hvilket Hvitfeld
har i en anden Forbindelse Bl. Siij — S iiij , men der paa
urette Sted.
Hvad Krag har p. 116—118 om Hamborgerfreden af
14de Februar 1536 imellem Kong Christian den Tredie og
Lybek, og det derpaa følgende korte Stykke p. 1 18, ligner
vel Hvitfeld Bl. Yiij — Ziij; men for det Første er Krags
Indledning kortere end Hvitfelds; den har desuden det
Eiendommelige , at de mæglende Fyrster foreholdt Lybek-
kerne Krigens Uretfærdighed, og at Kong Christian ønskede
Fred for at fremme Kirkeforbedringen, samt det ganske
Rigtige om kjøbenhavnske og malmøske Gesandters Til-
stedeværelse og Fordringer, hvilket han ikke har af Hvit-
feld. — Dernæst kan det jo rigtignok synes som om Krags
Referat af Fredens Indhold ikke er Åndet end Sammen-
*) Aktstykker til Grevefeiden^ 1 Nr. 276.
Kritiske Studier. 393
ragning af Bviifelds udførlige Udtog og Omstilling af de
Qkelte Betingelsers Følgeorden; thi mærkeligt nok have
^gge Forfattere netop de samme, og ikke andre, Feil i
e mæglende Sendebuds Navne ^). Disse Feil ere hos Hvit-
ild Bl. Zij verso: Euert von Tham, hos Krag p. 116:
verhardus Dama, da dog Navnet, som Originalakten ^)
iser, er Eberhardt von der Thann; Hvitfelds Mel-
bior vonKrætzen, hosKrag: IVIeliorCretzenus, skal
ære Melchior vonKreyczen; JohanFryge== Krags
ohannes Frygius skal være Johan Feige; Hvitfelds
lAorten von Hamborg, Krags iVlartinus Hambur gie us
hedder i Akten selv Mertin von Heimborch; Henrik
Garleben hos Hvitfeld, svarende til Krags Henricus
Sarlevius, hedder Heinrich Garlopp. Desuagtet tør
man deraf ikke slutte, at Krag har Sit fra Hvitfeld; thi
han har i sit meget korte Referat af Freden en Rettelse,
han ikke kan være falden paa af sig selv, nemlig p. 117,
at Rostok og Wismar fik sex Ugers Betænkningstid til at
antage Freden,- Stralsund kun 5 Ugers, medens Hvitfeld
giver alle tre Stæder sex Uger. Krags er rigtigt efter
Originalakten. Dog vilde det være forhastet, heraf at slutte,
at Fredsdiplomet selv har staaet til Krags Raadighed; thi
ikke at tale om den ganske forskjellige Orden — ^ Krag
kunde have valgt denne af rhetoriske og stilistiske Grunde —
saa har han enkelte paafaldende Afvigelser fra Originalen,
saaledes p. 117: aReliqui Lubecensium socii cum condi-
«tione foedere comprehensi» , hvorom ikke tales i denne.
Og længe.re nede p. 117—118 hedder det, at »exercitus^
^) Dog selvfølgelig med Undtagelse af Trykfeilene i Udgaven af
Krag; disse ere: S. 116, Lin. 16: Arnatus for Arnacus; Lin. 25:
Emelensem forEmdemsem; Lin. 29: Vildenseveras forVildenfeverus.
') Aktst til Grevef. I, Nr. 281, p. 515 ff.
394 G- Paludan-Muller.
« Daves, tormenta allaque, quæ etiamnum Lubecanoram
<isuDt, nec in potestatem Regis venefe, iibere avehaaiur-,*
derimod i Akten selv^): «Dergleichen sol denen vonLabeck
•al ihr Gesc^iutz und inderst, das zu Datum dieses Ver-
«trags ungewonnen und sie noch im Reich Denmarck haben,
•auch widder folgen und gelassen werden.« — Hvitfeld i
sit Referat af Fredsbetingelserne taler Bl. Z rigtigen kun om
«Hvad Skyt, som de Lybske have i Danmark« osv. Konamer
nu hertil Feilene i Navnene, saa kan denne besynderlige
Overeensstemmelse og Qovereensstemmelse ikke forklare«
paa anden Maade end at hverken Rrag eller Hvitfeld har
havt Originalakten selv for sig, men at begge have hirf
en Afskrift eller et Cdtog, maaskee optaget i en frvor
stillende Opsats, til deres nærmeste Kilde og da læst utj«
delig Skrift uret, eller at Navnene virkelig have været feil-
skrevne i Forlægsbladet, samt at Hvitfeld skjødeslest har
faaet Stralsunds fem Cger forandret til sex, men Krag paa
sin Viis rhetorisk omstillet, forkortet, misforstaaet eller
amplificeret Meddelelsens Ord. £ndelig svarer det Stykke,
som hos Krag p. 118 følger umiddelbart efter Freden, til
Hvitfelds Bi. Ziij; men Krag har det Urigtige mere, al
svenske Sendebud vare tilstede ved Fredsunderhand*
lingerne, og det Rigtige om den engelske Konges Sende-
bud, som viser, at han' maa have kjendt Edmund Bonnets
og Rich. Cawendish*s Brev af 22de Februar 1536^) til
Marcus Meyer paa Varberg, enten i Original eller i et
Udtog.
Krags Fortælling S. 118—120 om Bernhard v. Meles5
Sendelse til Kjebenhavn efter Hamborgerfreden, hans Tale
»)'Anf. St. p. 521.
*) Aktst. til Grevef. I, Nr. 282, p. 525.
Kritiske Studler. 395
til de Beleirede og disses Svar, er neppe andet end rhe*
torisk Ddsmyknfng af det Samme, der kommer frem i
flvitfelds jævne Fortælliog Blad Ziij verso og kan, i saa
Fald, i og for sig gjerne være efter Hvitfeld som Kilde;
om det er saaledes, bliver et andet Spørgsmaal.
Hvad Krag har samlet p. 120 — 122 findes spredt hos
Hvitfeld Blad X iij verso og Yiij verso; men Krag har
dog en heel Deel Eiendommeligt, som ikke er hentet fra
Bviifeld.
Kong Christians Underhandlinger med Gustav Vasa
efter Hamborgerfreden, Jørgen Kocks Samtale med Kong
Christian, og Malmøs Gapitulation fortælles hos K'rag
p. 122—126 saa nøie overeensstemmende med Hvitfeld
Blad Z iiij — Bl. A a verso, som deres forskjeHige Stiil til-
lader det. Har Krag her nogen anden Hjemmelsmand
■
end Hvitfeld, maae de Begge have fulgt en og samme
Kilde.
Krag p. 126 — 127, om Grev Ghristofifers Forsøg paa
at knytte Forbindelse . med det burgundiske Hof og faae
Christian den Åndens yngste Datter tilægte forekommer
hos Hvitfeld Blad V iij verso — Viiij i anden Forbindelse,
men er dog det Samme hos Begge.
Fortællingen om det Gesandtskab, der i Februar-*
April 1536 afgik fra det burgundiske Bof til Landgreven
af Qessen, Churfyrsten af Sachsen, Kong Christian den
Tredie og Hertugerne af Meklenborg for at formaae Kong
Christian til at vige Pladsen for Pfalzgrev Frederik og op-
retholde de beleirede Kjøbenhavnere , findes hos Krag
p. 127-— 135; den er uafhængig af Hvitfeld, som paa
urette Sted, Bl. S iiij fif, kun har Noget om de Keiserliges
Onderhandlinger med Landgreven og Churfyrsten , men
Intet om deres Reise til Hamborg, Meklenborg og Lybek,
396 C. Pftludan-MQUer.
elier om ForhaodlingerDe med Kong Christians Raader.
Krags Fremstilling følger her nøie Gesandternes Skrivelse
til Kongen dal. Hamborg den 3die April 1536^), der synes
at have foreligget ham i Original eljer Afskrift. Ligeledes
har han kjendt den øvrige Skriftveiling imellem de kei-
serlige og de kongelige Raader, hvorimod det kan være
et Spørgsmaai, om han har havt Andet end en kort Med-
delelse om Landgrevens og Ghurfyrstens Svar, eller om
han blot af den Grund p. 135 giver et saa kort Udtog af
disse, om hvilke Hvitfeld har Endeel Mere, fordi han ikke
har villet gjentage hvad han allerede i alt Væsentligt havde
anført efter Peder Svaves Svar til de keiserlige Sendebud
paa Mødet i Lybek.
Krag S. 135—137, der handler, om Krigen i Groe-
ningen imellem Meinart v. Hamm og Schenk af Teaten-
burg, er vel nær beslægtet med Hvitfelds Fortælling Bl.
Y iij vers. og V iiij vers. ; men hver af dem har dog saa
meget Eiendommeligt, at om de end have benyttet
samme Materialier, maa de dog ogsaa hver have havt sioe,
saa at den Yngre her ikke kan siges at være afhængig af
den Ældre.
Amager Lands Indtagelse af de Kongelige, Opløbet
og Blodbadet i Kjøbenhavn kan Krag, S. 138 — 139, have
taget af Hvitfelds Bl. Aaij; men Begge kunne ogsaa
have benyttet en og samme Kilde. Noget kjendeligere er
Forskjelleh i det næste Stykke, om den sidste Tid af 66-
leiringen og den grusomme Elendighed i Kjebenbavn,
Krag p. UO— 142 ^ Hvitfeld Bl. Aaiijff; dog ikke mere,
end at det bliver tvivlsomt, hvorvidt den alene hidrørel
fra Forskjellen i deres hele Stiil og Fremstillingsmaade.
>) Åktst. t Grvf. I, Nr. 285, p. 580.
KriUftke studier. 397
fijøbenbavDS Overgivelse og de ved deone Leilighed
sluttede Overeenskomster fortæller Krag p. 142—147. At
han ber i Væsentligt er uafhængig af Hvitfeld, er umis-
kjendeligt. Der existerer fire Aktstykker fra denne Over-
givelse: Kongens Benaadningsbrev til Kjebenhavn og
StadcDs Reversalbrev til Kongen, det sidste paa Per*
gament med 26 hængende Sigiiler, i Geheimearkivet, det
første maaskee kun udfærdiget paa Papir med Kongens
paatrykte Signet, i «Tegnelser over alle Lande » , ligeledes
i Geheimearkivet, og derefter trykt i Danske Magazin 3die
Række ote B. p. 285. Begge disse Aktstykker ere des-
uden trykte i 2det Bind af den danske Krag Side 40 og
43 efter et Manuskript i Gancelliet. De ére begge da-
terede fra Kongens Feltleir foran Kjebenhavn, St. Olufs
Konges Aften (28de Juli) 1536. Fremdeles Hovedakten
paa Tydsk, dat. «im Felde vor Copenhagen am Sonnabend
nach Jacobi» (29de Juli) 1536, ligeledes paa Pergament,
eodau med 19 af de oprindelige 22 Segl vedhængende.
Dette Diplom findes i Geheimearkivet og er nu trykt som
Bilag V til 2den Deel af min Grevens Feide, S. 453 fif.
Af dette Aktstykke er der et udførlig dansk Udtog, der
kunde kaldes en Oversættelse, var ikke Et og Andet af
Vigtighed udeladt. Det seer. ud, som var dette Stykke
ikke oversat efter selve Hovedakten, men efter Conceptet
til denne. Det er trykt « efter en gammel Copibog» i den
danske Krag 2, 25 ff. — Endelig Compromisbrevet,
dateret «Copenhagen, Sonnabends naeh Jacobi» (29de Juli)
1536, angaaende Voldgift imellem Kongen og Hertug
Albrecht ^).
Det er det ufuldstændige danske Udtog, Hvitfeld med-
>) Aktst. til Grevef. I, p. 573.
398 G* Paladan-Muller.
deler Bi. Aa iij — Bl. Bb verso, ikke en Oversættelse af
Hovedakten selv. Krag derimod synes ved ferste Øiekast
at have havt Hovedakten selv for sig, da hans latinske
Udtog netop indeholder hvad der mangler i det danske
Udtog og hos Hvitfeld, nemlig Navnene paa de otte konge-
lige Officerer, der med Hertug Vilhelm af Brunsvig Lyne-
borg som Mæglere tilveiebragte Forliget imellem Kongen
og Hertug Albrecht, og paa de elleve af Modparlens Offi-
cerer, der have medbeseglet Akten ; dernæst den 3die Ar-
tik(3l i Hovedakten , om dem , der maae frit begive sig nd
af Landet med Hertug Albrecht M; og det Stykke af den
6te Artikel^) om dem, der ville drage bort med Krigs-
folkene. Desuagtet bliver det meget tvivlsomt, om Krag
har gjort sit latinske Udtog efter selve Aktstykket, da hao
gjengiver Betingelsen om de i Meklenborg fangne danske
Adelsmænds Befrielse, p. 145, som en særskilt Overeens-
komst, uafhængig af Hovedakten, og ligeledes hidsætter
Beretningen om Voldgiftskjendelsen mellem Kongen og
Hertugen efter det særlige Compromisbrev, da disse Be-
stemmelser ogsaa udgjøre Dele af Hovedakten; hertil
kommer, at Krag meddeler Navnene paa alle tolv Fanger,
medens Hovedakten efter den Ellevte kun har et «uDd>,
men har glemt at tilføie det tolvte Navn. Man maae
derfor troe, at han ikke har havt Pergamentsbrevet selv
for, sig, men. en, eller maaskee ogsaa flere, dog fuld-
stændige og paalidelige Meddelelser om OvereeDskoinsten
og de derved udfærdigede Aktstykker. I ethvert Fald er
hvad han har saavel uafhængigt af Uvitfeld som baade
rigtigere og fuldstændigere end dennes Beretning.
») Grevens Feide 2, p. 455, Lin. 10—19.
^) Sammesteds p. 456, Lin. 25 — 29.
Kritiske Studier. 399
Derimod synes de Begge at have benyttet — hver
dog paa sin Viis — en fælleds Kilde til Fortællingen om
det personlige Møde i Marken mellem Kongen, Hertugen
og Greven, og om Kongens Udsoning med Kjebenhavn;
thi de gjøre Begge den samme. Feil, at sætte Kongens
Benaadningsbrev efter Hovedovereenskomsten og Mødet
imelleii) Fyrsterne, da dog Aktstykkerne vise, at Kongen
er bleven enig med Kjobenhavnerne den 28de Juli^),
Dagen før Mødet med Hertugen og Greven. Et Par
Uovereensstemmelser, saasom at Hvitfeld rigtigen lader
Kongen stadfæste Byen de Privilegier, den havde i Kong
Hans's ,Tid, medens Krag siger: Kongerne Hans's og
Frederiks Tid, kan ikke være afgjørende, da de dog begge
give, Hvitfeid et længere. Krag et mere sammentrængt
Udtog af Kongebrevet, ikke dette selv. Dog har Krag
ikke taget] det Fælleds fra Hvitfeld; thi han veed, at der
udfærdigedes to Aktstykker, et af Kongen til Staden, et af
denne til Kongen. Hvitfeld omtaler kun Kongebrevet.
Bvitfelds saakaldte Corrolariunh, Bl. Bbiiij verso ff,
er hans egne gudelige Betragtninger i Anledning af Krigen
og mangler naturligvils hos Krag. Kun har denne det
om Ambrosius Bogbinders sidste Skjæbne fælleds med Hvit-
feld. — Ogsaa mangler hos Krag det Stykke, Hvilfeid har
Blad C c verso — Ccij om den store Gjæld, hvori Kongen
og Riget vare komne ved denne Krig.
Slutningen af Krags 3die Bog, p. 148 — 151, er det
Samme som Hvitfelds Bl. Ccij — Cciiij verso, kun at
Hvitfeld giver Rigsraadets Forpligtelsesbrev til Kongen, hvis
Indhold Krag anfører, men som han dog ogsaa maa
') Hvitfeld har ved en Hukommelses- eller Trykfeil: St. Olai Dag
istedetfor S. O. Aften.
400 C. Paludan Huller.
bave kjendt; man seer det deraf især, at ban nævner
Rigsraaderae ganske i samme Orden som de forekomme
i Aktstykket, bos Hvitfeld. løvrigt foreligger atter paa dette
Sted en Advarsel imod at v hidlede Ligbeden imellem dem
fca umiddelbar Benyttelse af den Ældres Værk, thi naglet
Fortællingens Orden og Ord ikke lader Tvivl om, al det
er en og samme Beretning, vi bave for os, kan det dog
ikke være Hvitfeld, der er Krags Kilde, da denne har Ad-
skilligt, som ban hverken bar fra hiin eller fra sine egne
Tanker, saasom det om Biskopperne Jørgen Friis's, Styge
Krumpens og Oluf Munks Fængsling og Fangenskab.
V.
Med Krags 3die Bog ophører det indre Slægtskab
imellem ham og Elvitfeld, ihvorvel Fortællingen nalurligviis
hos Begge tidt nok dreier sig om de samme Ting og Per-
soner. Fra Begyndelsen af 4de Bog er Krags Uafhængighed
af Hvitfeld ingen Tvivl underkastet. Vi medtage dog i
denne kritiske Prøvelse endnu p. 158-^164 af Krags Værk,
der handler om Begivenhederne i Norge fra Claus Bildes,
Vincents Lunges og Biskop Hans Reffs Sendelse til Trond-
hjem i Vinteren 1535—36 indtil det norske Uafhængigheds-
partis fuldstændige Betvingelse 1537, deels fordi dette er
Afslutningen af Grevefeiden, deels for at lægge Krags Kilder
for Læsernes Øine og vise, at ban virkelig bar havt andre
Materialier end Hvitfeld, hvorved der falder Lys ogsaa paa
de foregaaende Partier af Værket, hvor som oftest det for
Begge Fælleds er isprængt med Krags Eget.
Til Krags Fortælling om de kongelige Sendebuds Under-
handlinger med Erkebiskop Oluf Engelbrechtsen, samt om
Katastrofen i Trondhjem, Oprøret, Vincents Lunges Mord,
KriUske studier. 401
de Åndres Fangenskab , p. 158 — 159, er benyttet den
trondhjemske Almues Skrivelse til Bergenserne af 7de
Januar 1536, som nu er trykt i Aktstykker til Grevefeiden,
2den Samling Nr. 102, p. 206.
Hvad Krag bar p. 160 om Oprøret søndenQelds er
grundet paa Lehnsmanden Erik Gyldenstjernes Skrivelse
fra Aggershus af 4de og 14de Februar til Kong Christian, —
et betydningsfuldt Vink om, at Krag til sit Værk har havt
Meddelelser, enten Afskrifter eller Uddrag, fra det konge-
«
lige Gancelli, medens Hvitfelds Krønike ikke viser bestemte
Spor af andet Materiale, end hvad han selv har kunnet
samle , men ikke af nogen middelbar eller umiddelbar
Forbindelse med Regeringen. Krag har her maaskee
ogsaa havt til Benyttelse Erik Gyldenstjernes Breve til Eske
Bilde og hans Frue af 24de April 1636^). Den Dom, der
af Krag paa dette Sted udtales om Erik Gyldenstjeraes
baarde Adfærd, beroer rimeligviis alen^ paa det Things-
vidne, Almuen i Borgesyssel senere gav den norske Adels*
mand Gude Galde, og som Krag omtaler p. 161 nederst.
Fortællingen om Erkebiskop Olufs Anger og Under*
handling med Kongen, Krag p. 160 — 161, er taget af
Erkebiskoppens Aabne Brev af 6te April og af Biskop Hans
Reffs Skrivelse til Christian den Tredie af 25de April 1535.
Det sidstnævnte Brev er kjendeligt af hvad der bos Krag
p. 160 fortælles om Claus og Eske Bildes Mægling imellem
Erkebiskoppen og Biskop Hans, som derved befriedes fra
sit Fængsel *).
Krags Fortælling p. 161, Lin. 25 ff om Biskop Høskulds,
^ohan Krukovs, det Bergenske Kapitels og Byraads An-
'j Aktst. til Grevef. 2den Saml. Nr. 106. 107. 110. 111. p. 250 ir,
269 ff.
') Aktst. t. Grevf., 2den Saml. Nr. 109. 112. p. 257. 264.
Hiit. TIdsskr. 3 K. VI. 26
402 C- Paludan-Muller.
erkjendelse af KoDg Christian har ingen anden KHde end
deres aabne Breve af 1ste, 14de og 23de Juni \bWl
Men Krag feiler i at sætte denne Anerkjendelse foran de
overlevende kongelige Sendebuds, Claus Bildes og Biskop
Hans Reffs, Nedreise fra Trondhjem til Oslo, da han dog
af Biskop Hansis Brev af 25de April, som han nimod-
sigelig har kjendt, noaatte vide, at disse allerede i åpril
vare i Oslo. Denne Feil bestyrker hvad der paa mange
Steder hos Krag paatrænger sig ved at bemærke baos
Brug af Årchivalier og Regeringens Aktstykker, at han ikke
har havt Originalerne umiddelbart, for sig, men udaterede
Afskrifter eller, oftest. Uddrag, som han maatte ordne ind- 1
byrdes uden at kjende de afgjørende Tidsmærker. Delte
er endnu mere paafaldende ved Thingsvidnet fra Borge-|
syssel, p. 161 nederst, som Krag ligeledes sætter foran
to Sendebuds Nedreise, da dog Originalen i Geheime'
arkivet er datere^ 11,000 Jomfruers Dag (21de October||
1536, altsaa meer end et halvt Aar efterat Claus Bilde
var vendt tilbage til Kongen. Hvoraf kommer det over-
hovedet, at saa mange af de til denne Periode hørende
Aktstykker i Ny danske Magazin og i den danske Kragy'
2den Deel med Supplementet, ere enten ufuldstændige
eller udaterede? Jeg kan ikke afvise den Tanke, — hvi»
Rigtighed jeg dog heller ikke kan paavise , end sige be*
vise — at en Regeringen nærstaaende Stormand, snarest
Cantsleren Johan Friis, har villet havt Grevens Feide frem-
stillet af en videnskabelig dannet Klient som Anders Sørensen
Vedel og derfor har meddelt denne saavel sioe egne
Erindringer og Opskrifter, som Afskrifter eller Uddrag ^
Regeringspapirer, han havde Raadighed over. Vedel, eller
M Aktflt. anf. St. p. 283.
Kritiske Studier. 4 OS
bvem Klienten nu har været, har ikke faaet Arbeidet nd-
ført; men hans Samlinger, forøgede med andet Materiale,
saasoro Bildesls^gtens talrige Breve og Papirer, Fru Elisabet
Skrams Optegnelser o. dsK, ere komne middelbart eller
umiddelbart baade til Hvitfeld, som rask har benyttet dem
og hvad han ellers havde til en, om end ufuldkommen,
saa dog heel Christian den Tredies Historie, og derefter
til Krag, der har forøget dem med nye Årohivalia især om
diplomatiske Underhandlinger , men har arbeidet lang-
sommere end Hvitfeld og tiisidst kun givet os et høist
værdifuldt Brudstykke af Kong Christians Historie.
Med det Brev, hvori Eske Bilde efter Krags Beretning
p. 162 fraraadede Kongen at sende en Krigsmagt til Norge,
er meent Eske Bildes Instruction fra Bergenhuus, dat.
tSde Mai 1536 for hans tre Sendebud til Kongen, hvilken
nu er trykt ^) efter Originalen i Geheimearkivet. Derimod
kjender Krag ikke Kong Christian den Tredies Skrivelse af
28de Mai 1536 til Eske Bilde; thi han maatte da have
vidst, at Kongen før Kjøbenhavns Overgivelse virkelig er
gaaet ind paa Erkebiskoppens Forlangende om Under-
handlinger og et Møde i Bergen sidst i Juli^), saa at han
dengang ikke har tilbageviist enhver Overeenskomst med
det norske Uafhængighedsparti, men senere vel undladt at
lade møde til den bestemte Tid, fordi Kjøbenhavn sam-
tidigt faldt og han saaledes blev stillet friere ligeoverfor
Erkebispen og hans Tilhængere. Krag veed ikke Åndet,
end at Kongen ikke vilde høre det norske Forslag, men
kun straffe Erkebiskoppen.
Kilden til Krags Beretning p. 162—163 om Erke*
^) Grevens Feide II, Bilag VI p. 462.
') Sammested II, p. 276.
26*
404 C. Palndan-Muller.
biskoppens Adfærd mod den Besætning, hån ved sin Flugt
efterlod paa Stenvigsholm^ samt om Slottets Overdragelse
til Christoffer Hvitfeld, er Gapitulationsbrevel af 18de Mai
1537^), da Stenvigsholm overgaves til Kongens Mænd, og
Christoffer Hvitfelds 'Gjenbreve af 30le Mai og 3die Juni 1537,
begge i Geheimearkivet^).
Bvad Hvitfeld meddeler Bl. Xiiij, Eeiij, Ffiiij verso
har aabenbart været uden al Indflydelse paa Krag, der
ncppe engang kan have læst delte hos Hvitfeld, da han
ikke kjender Kejserens og Pfalzgrevens Breve tilErkebiskop
Oluf, eller Einar Kields Navn, eller Christoffer TroDdsens
Tog til Bergen, foruden Et og Andet Mere. Krag kan
ikke have forbigaaet Alt delte, har han vidst noget derom.
Hvitfeld har udentvivl ogsaa kjendt Stensvigsholms Gapi-
tulationsbrev, da det underlige Dalum, han anfører: Fredag
8 Dage efter Vor Herres Himmelfartsdag, kun er en Om-
skrivning af Capitulationsbrevets »Fredag efter oclavaascen-
sionis dominin (18de Mai 1537). Her har altsaa Hvitfeld
vidst bedre Besked end Krag. Men denne er paa den
anden Side fri for et Par grove Feil, hvori Hvitfeld gjør
sig skyldig, saasom om del Gesandtskab, Hvitfeld lader
Regentinden i Nederlandene sende til Erkebiskoppen i
Trondbjem ved Mikelsdagstid (1535? 1536?), om Erik
Gyldenstjernes Tog til Tulerøen til Eske og Claus Bildes
samt Biskop Hans Reffs Befrielse i Foraaret 1536, om at
Erkebiskoppens betingede Dnderkastelsesbrev til Kong Chri-
stian var daleret Torsdag før Palmesøndag 1537, istedetfor
1536. ^Hvitfeld veed overalt kun meget Lidt om Norges
endelige Betvingelse; han staaer i dette Parti baade i
M Aktst. til Grevef. II, Nr. 141, p. 312.
^; Jfr. min Grevens Feide II, p. 405.
Kritiske Studler. 405
undskab og Paalidelighed langt tilbage for Krag, hvis
remstilling desuden har et langt mindre anekdotagtigt
ræg end Hvilfelds. Det seer ud som om dennes For-
elling fornemlig grundede sig paa private Meddelelser,
nekdoter i adelige Slægter, enkelte fra samme Kilde
entede Afskrifter af Aktstykker og Breve, — det var hans
ader Christoffer Bvltfeld, der modtog Stenyigsholm af den
Dngelige Gommissær Truld Ulfstand efter Capitulationen.
rag har kjendeligen Sit fra Regeringens Archiver, dog
Qarere middelbart end ved umiddelbar Benyttelse af de
riginale Aktstykker.
Vende vi efter denne trættende Vandring gjennem de
) Forfatteres Historie om Grevefeiden tilbage til det først
pkastede Spørgsmaal: er Krag et selvstændigt Vidne i
e Partier, han har fælleds med Hvitfeld? saa er det ind-
ysende , at Svaret ikke kan gives med et simpelt Ja eller
(ei. Havde Talen været om to historiske Kritikere, maatte
■
nan sige, at selv hvor de fortælle det Samme, er det dog
lO Autoriteter; naar P. £. Mtiller og Velschov ere enige
)m Fortolkningen af et Sted hos Saxo, have vi ikke et,
nen to Vidnesbyrd at holde os til; thi hver har prøvet
)g er selvstændig kommen til. sit Resultat. Men hverken
Krag eller Hvitfeld er Kritiker; de ere Samlere og Sammen-
stillere af det dem rakte eller af dem selv fundne Stof;
de have manglet en Masse af Materialier, uden hvilke en
virkelig Prøvelse af det Forefundne var umulig, og der er
desuden intet Spor til, at de overhovedet have følt Tvivlens
og Kritikens Braad i deres eget Sind.
Deres Aandsarbeide har været at sammenstille og
brJDge i læselig Form, hvorved dog ikke negtes, at navnlig
Hvitfeld har havt sine egne Tanker over og i Anledning
406 C. Paladan-Mfiller.
af Historien. Men heraf følger, at da der ingen Tvivl
reises om deres Ærlighed, beroer Domnsen over deres
Paalidelighed paa Dommen over deres Materialier; tbi at
begge have optaget det Samme, siger ikke, at Begge have
prøvet det og fundet det paaiideligt.
Har Krag umiddelbart øst af Hvitfelds Bog? — M]
der er ikke et eneste Sted i Grevefeidens Historie, hvor
han beviislig maa have brugt Hviitfeld, og naar der ere
nogle Steder, hvor han kan have taget Sit fra Hvitfeld,
saa er der mange, hvor det Fælleds øiensynlig er uaf-
hængigt kommet til Begge, — saa mange, at de skabe
en sikker Analogi for Bedømmelsen af de andre fælleds
Steder. Krag og Hvitfeid ere to uafhængige Vidner;
men da de for Størstedelen kun ere Anden- eller Tredie-
haands Vidner, der berette hvad de have hørt af Andre,
saa bliver det atter et Spørgsmaal, om deres fælleds
Vidnesbyrd er eet eller to. Svaret maa blive, at hvor
Begge umiskjendelfg have benyttet samme Materiale, ikke
alene samme Indhold, men samme Beretning og iotet
Andet, er deres Vidnesbyrd eet, ikke to. Vi have i begge
Værker kun een Beretning om Begivenhederne i Fyen og
Jylland i Sommeren ogEfteraaret 1534. Hvad det kommer
an paa, er Eenshed af Momenternes Orden, Pbraser og
Ordstilling, Fælledsskabets Reenhed, da om det Fælleds
er ublandet af Særligt hos hver af dem, eens stillede
Navnerækker, især eens Feil. Pvor det Fælleds er isprængl
med Særligt, maa dettes Art og Stilling blive det Af-
gjørende; er der Grund til at antage, at det SærUge koo
hidrører fra en omhyggeligere og fyldigere Benyttelse af
et fælleds Materiale, bliver Vidnesbyrdet dog kun eet: et
fælleds og eet særligt. Er derimod det Særlige kjendelig
øst af en anden end den fælleds Kilde, saasom fordi
Kritiske Studier. 407
det er uantageligt, at Nogen af dem skulde have forbi-
gaaet det, dersont han havde kjendt det, men indflettet
I det Fælleds, saa opløser ogsaa delte sig meer eller
mindre tydeligt i to Vidnesbyrd. Thi et tiltrædende Frem-
med bringer næsten altid et kritisk Moment ind i Sam-
lingen og Bearbeidelsen, — om og kun et ydre, saa dog
et, der ikke kan blive virkningsløst. Saadanne Tilfælde,
bvor en selvstændig Meddelelse ikke gjør Andet end udfylder
et Hul i det forud Givne, ere meget sjældne. Som oftest
\
nøde Uovereensstemmelser Arbeideren til at spørge, hvorledes
[Meddelelsen lader sig forene og forbinde med det Givne.
Af Alt dette følger, at i Stykker, hvor et fælleds
fe- Indhold kommer frem i forskjellig Form — forskjellig
Orden af Momenterne, mærkelig Forskjel i Stiil, over-
hovedet kjendelig Mangel paa Eens, maa det antages at
h hidrøre fra forskjellige Kilder. Havde Begge havt en og
. ttmme Beretning for jsig, uden at der fra et tiltrædende
'- Myt var paatvunget Nogen af dem Tvivl om dens Rigtig-
hed, vilde ikke alene Indholdet, men ogsaa Formen været
at gjenkjende hos begge Forfattere.
Hvad der i denne Undersøgelse er sagt stemmer saa-
ledes godt med Grams Ord i Fortalen til Krag^), at der
€xi8terede Gommentarer, skrevne af Flere, om Krigen og
bud der ellers havde tildraget sig i det urolige Treaar
6fter Frederik den Førstes Død, hvilke Commentarer baade
Hvitfeld og Krag have benyttet; derfra den mærkelige Lighed
mellem Begges Fremstilling af disse Aar, og den sjeldne
Uenighed imellem dem. Disse Commentarer, tilføier Gram,
bevaredes paa Universitetets Bibliothek indtil dettes 0de-
^else i den store Ildebrand 1728.
*) Præfatio p. 68.
408
Endnu et lille Bidrag til Martsdagenes
Historie.
Ved Vice-Admiral Steen Bille.
Under de for Danmark saa skjæbnesvangre Martsdage
1848, var jeg i Kjøbenhavn til almindelig Landtjeneste
iMarinen. Jeg deelte med enhver dansk Mand den dyt
Følelse, som gjennemstrømmede Nationen ved at høre
see alt hvad der foregik, men jeg var en passiv Tilskuet
som Sø -Officeer imødesaae jeg med spændt ForventniDf
hvad de nærmeste Dage raaatte medføre af activ TjenesI
for os IVlilitaire.
Den 24de Marts om Morgenen, Rlokken var vel 9— li
sad jeg ved mit Skrivebord iværk med det Årbeide, der
den afdøde Konge var bleven mig paalagt, at skrive mi
Beretning om Gaiatheas Jordomseiling, da min gode Veo,
daværende Gommandeur Zahrtmann, traadte ind til mig«
«Nu er der ikke Tid til at skrive^Reisebeskrivelser«, sagde
han, «Du maa strax gjøre Dig klar til en ny Reise* -
« Hvorhen • — «til Kiel, endnu i Eftermiddag med BeJ^ia*
Dog jeg vil «slippe den dialogiske Form, saamegei
heller som jeg selvfølgelig ikke kan huske Samtaleas Ord
nu efter 20 Aars Forløb. Han forklarede mig muadllig
hvori mit Ærinde bestod. Dette udvikles imidlertid beds^
ved at anføre den skriftlige Ordre, jeg i Løbet af
modtog fra Admiralitetet; den lød saaledes:
Bidrag til Nartsdagenes Historie. 409
nHr. CapitaiDen beordres herved til idag, med Damp-
skibet Hekla at afgaae til Kiel, hvorhen det ledsager Damp-
skibet Skirner.
Under denne Sendelse fører de^^Characteren af en til
Hendes Kongel. Hølhed Hertuginden af Glucksborg med
Breve afsendt Cavalleer, men 111 Chefen af Dampskibet Hekla
og Føreren af Postskibet Skirner medfølge herved Ordrer
at underlægge sig Deres Commando, og til Deres Gon-
duitte er det betroet at sikkre disse Skibe forsvarligen mod
hvilkensomhelst Agression, ^uden at gaae angrebsviis til-
værks.
Paa Skirner medfølger den herværende Deputation fra
Hertugdømmerne, der landsættes hvor den maatte ønske
det i Kieler Fjord. Under behørig Iagttagelse af Frede-
riksort antages begge Dampskibene at kunoe løbe op, ind-
til tvers af Kieler Slot, hvor Skirner, under Heklas Cano-
ner, kan landsætte Post, Passagerer og Gods, alt med
Fartøier fra Land. Eieres Fremgangsmaade derefter samt
de Forsigtighedsregler, der maatte anvendes, vil de have
at bedømme efter de til den Tid stedfindende Forhold, og
søger De derom, saavidt muligt at indhente paalidelige Op-
lysninger fra de derværende civile og militaire Autoriteter.
Saafremt Dampskibet Copenhagen hindres i at kunne
afgaae fra Kiel med Posten^næste Søndag, saa indtager
Skirner Post og Passagerer og De retournerer da hertil
med begge Dampskibene. Fortsætter derimod Copenhagen
sine regelmæssige Toure saa oppebier De næste Tirsdag
Posten, den Skirner da indtager, og efter at De har led-
saget den Kieler Fjord ud, overtræder de paa Skirner og
retournerer med den hertil, hvorimod De beordrer Capi-
tainelieutenant Købke til med Dampskibet Hekla at søge
Korseer Rhed og derfra hertil at melde sin Ankomst.
410 Steen Bille.
Idel det sluttelig tilføies som Hoved - Princip under
deone Sendelse, at de ignorerer ethvert Flag, De maatte
see heist, og at De ikke skrider til nogetsomhelst
Angreb^), men ikkun kraftigen tilbageviser samme, efter
muligst at have søgt at forebygge Anfald paa de Dem
underlagte Skibe , saa anfortroer Collegiet i Øvrigt med
Tryghed Udførelsen af denne Sendelse til Deres, det be-
kjendte Conduite.
Denne Ordre holdes hemmelig, og som Følge heraf
overgiver De først efter Afgangen herfra Ordrene til Capi-
tainelieutenant Eøbke og Premierlieutenant Seidelin, a
Admiralitets- <fe Gotnmissariats-Gollegium d. 24de Marts 1848.
Schifter. Kinch. Wiborg. K. E. Mourier.
Min første Omsorg var at erkyndige mig om Skibenes
Tiistand. Zahrtmann havde tilsagt mig, at jeg kunde for-
lange hvilkensomhelst personel eller materiel Bistand jeg
maatte ønske, blot at jeg var seilklar senest Kl. 3 Efter-
middag. Jeg gik da ombord og fandt at her var adskilligt
at tage fat paa. Begge Skibene vare yderst svagt beman-
dede. Hekla havde Fredsbemanding (den var udrustet til
Øvelse forinden Begivenhederne indtraf), men dertil kom,
at der i dens Besætning var et uforholdsmæssig stort An-
tal Lærlinger og Drenge. Skirner var bemandet som Post-
skib, det vil sige, den havde 8 å 10 Mand i alt foruden
Maskinpersonalet. Jeg forlangte da og fik en forøget Be-
sætning paa begge Skibene. De unge Lærlinger bleve
ombyttede med endeel kraftige, heelbefarne Folk, hele Styr-
ken forøgedes, og Skirner fik desuden et Detachement Solda-
ter ombord. Jeg reqvirerede endvidere en større Mængde
Haandvaaben, og navnlig flere Espingoler, til begge Skibene.
») Udhævet af mig.
Bidrag til Martsdagen^s Historie. '411
Alt dette blev med prisværdig Hurtighed expederet fra
Værftet, men det krævede dog en vis Tid tit at udføres,
og det var først i det sidste Øieblik Klokken circa 3 Efter-
middag, at jeg kunde betragte Skibene som seilklare.
Efterat have meldt mig i Admiralitetet gik jeg til
KoDgen paa Christiansborg Slot. Klokken var vel 1. Jeg
fandt Hans Majestæt rolig og yderst mild og venlig. Han
overleverede mig sit Brev til Hertuginden af Giucksborg,
hvis Indhold han roeddeelte mig, og som gik ud paa, at
({engen indstændig anmodede hende om at komme til
Rjøbenhavn med Bekla, som han stillede til hendes Raa-
dighed. Han bad mig mundtlig at sige Hendes Kgl. Høi*
hed hvor bedrøvet han var over alt hvad der foregik,
hvad Følgen deraf vilde blive, og at han saa inderlig øn-
skede, at hun og hendes Mand, om de end ikke vilde
stille sig afgjort paa dansk Side, dog i det mindste vilde
holde sig uden for alt. Han paalagte mig med stor Styrke
ikke at skyde det første Skud, at undgaae alt fjendt*
ligt, da han endnu stedse nærede Haab om at alt kunde
blive afgjort i Mindelighed. Da jeg derpaa bemærkede, at
det dog vår muligt, at jeg blev angrebet, at jeg da selv-
følgelig maatte forsvare mine Skibe, og at dette let kunde
lede til, at Slottet og Byen Kiel led Skade derved, svarede
KoDgen: «Ja, saa faaer de tage Skade for Hjemgjæld, men
husk paa, ikke det første Skud.«
Jeg gik herfra et Øieblik hjem for at tage Afsked
med min Familie og gik saa ombord Klokken var vel om-
trent ^ Eftermiddag. Hekla laae paa Svei paa Indre Rhe-
den. Skirner laae ved Toldbodbroen. Jeg fandt ombord
i Uekla de fem Herrer Udsendinge , som kort før var ble-
ven bragt ombord i et Fartøi fra Gammelholm. Men jeg
fandt endvidere en sjette Passageer, det var EtatsraadFrancke.
410 Steen Bille. /
Idel det sluttelig tilføies som BgT ø
deone Sendelse, at de ignorerer ett|f ^^
see heist, og at De ikke skri<y ^ ^
Angreb^), men ikkun kraftige^ ^ ^ c^'
muligst at have søgt at iiouff ^ ^ 0.
underlagte Skibe , saa anfo'^ ^ ^ H É^
Tryghed Udførelsen af de^| | % ^ g
kjendle Conduile. ./f | % | ft
Denne Ordre hol/ > "& g^ !i &
overgiver De først f ^ f ^ % % r ^
tainelieutenant Kp>
./
Admiralitets« / ^ i
Sckifter, i ^
^. - .usendinge sagde jeg det samme med
nn.j . -j . min Ordre lød paa, at de skulde gaae med
1 ,, 0^ 3* J^S desuden, selv om jeg vilde see bort
- ^. ikke var istand til at logere dem passende ombord
maa .fP^ ^
. ^gkla, men da jeg under de forhaandenværende Forhold
^gtte ansee det voveligt at sælle dem ombord i Skirnpr
^y strax, saa bød jeg dem at blive i Hekla indtil vi var
Kommen Drogden ud , og imidlertid at lage til Takke ved
mit Bord ttl Middag.
Jeg kan ikke huske om Regjeringens Svar all var
kommen de Herrer tilhænde, da jeg kom ombord, eller om
det blev dem bragt, medens jeg var der. Efter Hr. Etats-
raad O. Mollers Beretning maa det første være Tilfældet.
') Det vii sees heraf, at Hr. Etatsraad MQlIer feiler, naar han i sin
Beretning om Martsdagene siger, at Francke reiste Dagen efter.
Jo mere jeg har tænkt over denne Begivenhed og over Hr. Fran-
ckes hele Holdning, navnlig den Maade hvorpaa han skyndte si^
i Land i Kiel, jo mere bestyrkes jeg i det Indtryk han gjorde pa^
mig nemlig, at han mere lignede en Flygtning eud en Reisendf.
Bidrag til Martsdagenes Historie. 413
u
c^ Y Lehmann skal have været Overbringeren
\ mindes jeg ikke at have seet ombord.
^ % Uiiig klar. Jeg beordrede da Skirner til
"^ • strax efter med Hekla. En umaadelig
'\ \'% -
^. %, \ opfyldte Toldboden og Langeiinie.
•^. % besynderligt, at jeg, der var befalet
* -5;. '^ melig indtil vi var tilsøs, allerede
\ som Chef, men det var bleven
*^ ^^ - - • -ir jeg skulde være ansvarlig
ding og Udrustning, hvilket
^ Commandeur Zahrtmann.
- Ljemmelighed; de to Herrer
. K)g Seidelin vidste Besked, da jeg kom
-j Hvorfra de vidste det, skal jeg ikke kunne sige.
Al de Herrer holsleenske Udsendinge kjendte jeg kun
personlig Kammerherre Neergaard til Oevelgønne. Med ham
vexlede jeg nogle ligegyldige Ord, medens de opholdt dem
P^a Dækket forinden Middagsspisn ingen. Men jeg erin-
^rer tydelig et lille Træk, som var mig paafaldende, del
^^j at en af de Herrer, jeg troer Olshausen, i Samtaien
oe andre tog et sammenfoldet Kort frem, som var et
over Slesvig, hvorpaa han med et Blyant pegede paa
" ^^^^ tværs over omtrent ved Flensbdrg, og sagde, at
*»bud kunde man maaskee være gaaet ind paa, «men
^^t gik de jo fra», sagde han.
ved Bordet tog en af de Herrer, jeg Iroer nok det
^ar Francke, sit Glas og takkede mig for god Modtagelse,
"^^" <3a han dertil begyndte at knytte videre Udtalelser,
^^^ jeg ham med at ytti'e , at vi i en Orlogsmand ikke
"^^ 08 paa Politik, og dermed reiste jeg mig og vi gik
^P paa Dækket.
tinder Kastrup Knæ ankrede vi op, satte Fartøier i
414 Steen Bille.
Vandet, og sendte de sex Herrer ombord i Skimer. Da
alt var i Orden, lettede vi, Klokken var vel 8 Aften, stod
Farvandet ud, og fortsatte Reisen til Kiel.
Dette Ophold til Ankers blev benyttet til at bringe
Skibet nogenlunde i Orden, hvilket det i høi Grad trængte
til. Commandoen var først heist Dagen før; man havde
i det sidste Øieblik skiftet en Deel af Besætningen og
forøget den betydelig; man havde kastet en heel Deel
Gods og Armatur ombord; vi havde en mørk og urolig
Nat-Seilads for os og vor Reises Maal var maaskee en
fjendtlig Havn og en fjendtlig Modtagelse. Det var da
rimelig nok at give sig Tid til at gjore sig lidt klar til at
modtage Sligt. Jeg lægger saameget mere Vægt herpaa,
som det er bleven sagt i tydske Beretninger, at vi med
Forsæt havde forlænget Reisen. Jeg havde dertil ingen
Ordre, og gjorde étl endnu mindre af egen Drift. Aar-
sagen til denne virkelig lange Overfart er iøvrigt let for-
klaret, selv uafhængig af det ovennævnte Ophold i Drog-
den af circa 4 Timer. Afstanden vi havde at tilbagelægge
er 40 danske Miil. Med en Gjennemsnitsfart af 8 Miil i
Vagten, som var Skirners Maximumsfart, behøvedes altsaa
20 Timer. Vi skulde derefter have kunnet naae Kiel om-
trent Kl. 2 ^ 3 Eftermiddag den 25de. Men vi bavde
Tykning, Regn og Taage hele Natten fra Fredag til Lør-
dag, og hele Lørdagen med, hvilket tvang os til at gjøre
mindre Fart, deels for at holde i Sigte af hinanden, deels
for ikke at komme Land og Grund for nær. Om Lørdag
Morgen viste Loddet, at vi virkelig var med Hekla kommen
for Sydlig i Farvandet ind under Femerns Nordkyst, da vi
ikke havde kunnet see Marienleuchte Fyr. AU dette sin-
kede os saaledes, at vi først kom ind under den holsteenske
Kyst Kl. 5 Eftermiddag. Men nu stundede Mørket og
Bidrag til Martsdagenes Historie. 415
Natten til, og det var jeg fra først af fast bestemt paa:
jeg vilde have Dag for mig, naar jeg ankom til Kiel. Jeg
ankrede derfor op i Sigte af Bulk vel omtrent 2 Miils
Afstand.
Den 26de om Morgenen ved Daggry saae vi en bol-*
landsk Kuf komme ud fra Eieler Fjord. Vi preiede den
og fik Skipperen ombord, flan fortalte, at Byen var i Op-
rør, at Trommen gik og Klokkerne ringede, at de Danske
vare i Livsfare, og at man havde sendt to Dampskibe ud
for at forsvare Indløbet til Fjorden.
Vel satte jeg nu en heel Deel af denne Fortælling i
Rubrikken tSkipper-Efterretninger«, men besluttede dog
at være paa min Post, og lod derfor strax gjøre Klarskib.
Da vi kom inden for Balk saae vi i Bugten paa Nord-
siden Dampskibet Christian den 8de, senere Bonin, senest
Mercurius, at staae paa Grund under Land, og Dampski-
bet Løven staaende tværs over Fjorden over mod Labø.
Det havde været en saare let Sag at tage disse to Skibe,
men mine Ordrer vare jo peremtoriske : Ingen Fjendt-
ligheder at begynde, ikke skyde det første Skud. Jeg
fortsatte aitsaa min Cours Fjorden ind, forbi Frederiksort,
hvor alt forekom mig fuldkommen roligt, og ankrede KL 8
Formiddag tværs for Slottet med Skirner tæt ved os.
Et Par Timer efter kom de to Dampskibe Christian
den 8de og Løven ind i Havnen og lagde sig heelt ind
bag Byen, hvor det store Postdampskib Copenhagen, nu
Slesvig, alt laae uden Flag.
Her saae vi da det slesvigholsteenske Flag for første
Gang; det veiede flere Steder i Havnen og oppe i Byen.
En stor Mængde Mennesker vare i Bevægelse paa Havne-
bredden. Strax som vi vare komne til Ankers kom et
Fartøi med ea Offlceer iført den holstenske Jæger-Uniform
416 Steen Bille.
med den siesvigholsteenske Kokarde paa Huen. Det var
en Oberstli^utenant Zakow; han meldte sig som Plads-
Commandant og fortalte mig alt hvad der var foregaaet,
Rendsborgs Indtagelse, den provisoriske Regjerings Ind-
trædelse m. m. og sluttede med at give mig Tilhold om
ikke at gaae i Land, eller sende Fartøi i Land. Paa mil
Spørgsmaal om jeg skulde betragte dette hans Udsagn eom
et bestemt Forbud mod at gaae i Land, svarede han Nei,
men at det kun var et Raad for at undgaae mulige Sam-
menstød^ med Befolkningen, som han sagde var meget
exalteret. Jeg svarede ham da, at jeg kom i min Konges
Ærinde, som var at bringe Brev til Hertuginden afGlucks-
borg, at jeg alti^a agtede at gaae i Land, og tilføiede,
^^ i^S gjorde Byen og dens Indvaanere ansvarlig for Føl-
gerne, da den første Voldshandling mod mig eller mine
Fartøier vilde have Fjendtligheder fra min Side til Følge;
jeg maatte overlade til ham , som kaldte sig Piads-Com-
mandant, at tage sine Forholdsregler derefter. Dermed
gik han.
Jeg havde et Øieblik den Tanke at arrestere denne
Herre, som en imod sin Konge oprørsk Officeer. Men
selv bortseet fra de bestemte Tilhold jeg havde faaet, saa-
vel mundtlig som skriftlig om ikke at hegynde Fjendtlig-
heder, kunde jeg ikke undlade at tage i Betragtning, at
der i Byen fandtes mange danske Familier, som kunde
være udsat for at man øvede Repressalier mod dem. Jeg
lod ham derfor gaae, overbeviist om, at det i Realiteten
havde Intet at betyde om denne Plads-Commandant hley
arresteret elier var fri.
Strax efter kom de Herrer Udsendinge ombord til mig
før de gik i Land. Dette skeete efter min Ordre til Che-
fen for Skirner, thi ogsaa dem vilde jeg have i min Magt
fiidrag til Martsdagenes Historie. 417
ifald jeg maaskee var kommen til den Beslutning at holde
dem tilbage som Svar paa hvad jeg erfarede at her var fore*
gaaet. Men af de samme Grunde, som ovenfor udtalt,
afstod Jeg derfra og lod dem derfor gaae i Land med et
Fartøi fra Land ^). De vare synlig meget bevægede, udtalte
deres Tak for god Behandling og deres faste Haab om at '
Alting endnu kunde blive godt. Fra min Side gjorde jeg
dem blot opmærksom paa, at dertil hørte, at der intet
fjendtligt blev udøvet mod mine Skibe eller Partøier, jeg
viste dem, at jeg laae med klart Skib, og at enhver Fjendt-
lighed, hvortil jeg henregnede Brud paa min frie Forbin-
delse med Land, eller Angreb paa mine Fartøier ved Land,
vilde have Byens Beskydning tilfølge. Dermed gik de.
Jeg skal endnu oplyse, at Francke var strax ved Skirners
Ankomst sprunget i en Baad og var roet i Land, saa ham
saae jeg ikke mere. Hans Bedrifter efter at være kommen
i Land ere noksom bekjendte.
Endnu før jeg var klar til at gaae i Land fik jeg Be-
søg af Captain Sommer,^ Fører af Dampskibet Copenhagen.
Han sagde mig, at han var afgaaet fra sit Skib, og bad
om Passage hjem for sig og sin Familie, og han under-
rettede mig om, at der sikkert var mange Danske, som
vilde bede om at maatte gaae med, da der virkelig ikke
\ar Sikkerhed for dem i Byen, ihvorvel der ikke var skeet
noget endnu, og at en heei Deel af hvad jeg saae og
vilde faae at see ved at gaae i Land, var mere Spræl end
Virkelighed. Jeg bad' ham udbrede , at alle Danske , som
M 1 Vinteren 1849 havde jeg en Samtale med Baron Adolpli Biome
Heiligenstedteo, tivori han blandt Andet yttrede, at jeg ikke iLunde
liave gjort den provisoriske Regjering en større Tjeneste end \ed
at beliolde de Herrer Afsendinge og navnlig Oish^usen og Gulich
ombord og bringe dem som Fanger til Kjøbenliavn.
flUt. Tidiikr. 3 R. VI. 27
418 Steen Bille.
ønskede det, skulde bilve tagne ombord, meo at jeg endDo
ikke havde taget Bestemmelse om Afreisen.
Derefter gik jeg i Land. Paa Yelen mødte jeg en
Baad, hvori en civil Person sad, som preiede mig og
sagde, at han var udsendt af Hertugen afGlucksborg med
Anmodning til mig om at overgive ham de Breve jeg havde
til Hertuginden, da Hans Durchlautighed meget frygtede
for, hvad der kunde hænde mig ved at gaae i Land, hvor-
for han paa det indstændigste advarede mig derimod. Jeg
ændsede imidlertid ikke dette Raad, men fortsatte min
Cours og faa Øieblikke efter lagdo jeg til ved et Lan-
dingssted et lille Stykke Nord for Slottet. Her kom en Flok
bevæbnede men civilklædte Folk mig imøde. De meldte
sig gjennem deres Anfører som tBorgergarde*, hvorfor han
spurgte hvor jeg vilde hen, i Land noaatte jeg ikke komæe.
Jeg sagde dem, at jeg gik i Kongens Ærinde og at jeg
ikkun vilde vige for Magten, hvorpaa jeg øiebliklig sprang
i Land. «Ja saa vilde de ledsage mig for at beskytte
mig», sagde deres Fører. Dette raaatte jeg overlade til
deres Forgodtbefindende, jeg tog en Mand med mig,, og
tog Veien til Slottet, ledsaget af denne Flok bevæbnede
Folk, som forresten forholdt sig meget rolig og høflig.
Da jeg kom ind ad Slotsporten traf jeg Hertugen og hans
Broder Prinds Frederik i Værk med at staae til Vogns for
at kjøre til Jernbanen. Jeg forsøgte at bringe Bertugen
til en Samtale, advarede ham imod det Skridt han var paa
Vei at gjøre , . og bad ham gaae op med til Hertuginden
for at erfare Indholdet af Kongens Brev. Men han steg
til Vogns, og da jeg endnu stillede mig foran Hestene og
vedblev at tale til ham, bad han mig indstændig om at
gaae af Veien. Det var for silde, sagde han. Loddet var
kastet, han maatte og vilde til Rendsborg. Jeg veg da
Bidrag til MartsdageDes Historie. 419
tilside og gik op til Bertuginden, ledsaget af Oberst Hdegh,
som ligeledes befandt sig i Slotsgaarden ved Hertugens
Vogn. Høegh var Chef for de holsteenske Jægere, men havde
indgivet sin Demission Dagen før da Oprøret fandt Sted.
Jeg traf Hertuginden svømmende i Taarer. Hun ud-
talte hulkende sin Fortvivlelse over alt hvad her foregik.
Hun modtog Kongens Brev, læste det og sagde strax, at
det var hende umuligt, hun vilde blive hos sin Mand og
dele hans Skjæbne. Forgjæves forsøgte jeg endnu at
overtale hende, sagde hende, at Hekla stod til hendes
Raadighed, at jeg vilde afvente hendes Bestemmelse endnu
i 24 l'imer o. a. m. , alle mine Ord vare frugtesløse. Da
jeg indsaae, at her intet mere var at udrette, bad jeg blot
Hendes Kongelige Høihed om at give mig et skriftligt Svar
paa Kongens Brev; Hertuginden gik da ind i et Cabinet
og kom kort efter tilbage med et Brev. Hermed var mit
Ærinde udrettet, og jeg tog da Afsked med den stakkels
Kongedatter, der med Taarer i Øinene bad mig hilse sin
Moder og Søster og alle gamle Venner i Kjøbenhavn.
Ifølge mine Ordre havde jeg nu egentlig intet mere
at bestille her i Kieler Havn. Det var mig endnu ikke
bekjendt hvorvidt jeg kunde faae Posten udleveret for at
afsende Skirner med den, men i ethvert Tilfælde ansaae
jeg det af overveiende Vigtighed, at man i Kjøbenhavn fik
hurtigst mulig Oplysning om Sagernes Tilstand. Jeg be-
stemte mig derfor til strax at sende Skirner afsted endnu
sanune Formiddag med Rapport. Hvad Hekla angik, saa
maatte jeg antage det for givet, at man i Kjøbenhavn
maatte have Brug for dette Skib snarest mulig; jeg opgav
derfor strax Tanken om i dette Stykke at følge mine Or^
dre, som lød paa at afvente Tirsdagsposten. Men paa
den anden Side var d^r en betydelig Mængde danske Pas-
27*
420 S^®° ^il^^'
sagerer, som ønskede at komme lil KjøbenhaTO; dem jeg
umulig kunde faae givet Underretning saa betimelig, al de
alt kunde ga^e samme Formiddag med Skirner, men som
det ikke vilde være forsvarligt at lade i Stikken under de
nærværende^ Forhold* Jeg beslemte mig derfor til at vente
med Hekla til Mandag Formiddag, tage alle Passagerer
med den, som ikke kunde komme med Skirner, og saa
gaae lige til Kjøbenhavn.
Det var mig imidlertid magtpaaliggende, at de Herrer
styrende Folk i Kiel skulde vide hvorledes vi stod lige-
overfor hinanden. Paa den ene Side havde jeg mine Or-
dre, som paa det bestemteste befalede mig ikke at begynde
nogen Fjendtlighed, men kun med Kraft at tilbagevise et-
hvert Angreb, hvilket jeg maatte udlægge saaledes, at det
var Regjeriogens Ønske om muligt at undgaae Fjendtlig-
heder. Paa den anden Side laae jeg i en quasi Qendtlig
Havn, tæt ved Land, med en oprørsk Befolkning i en stor
By, ved hvis Kaier der laae fuldt af store velbetjente
Baade. Det kunde jo nok tænke sig, at exalterede Stu-
denter, der nylig vare komne tilbage fra deres Triumftog
til Rendsborg, kunde falde paa at prøve en Overrumpliog
med disse Baade om Natten for at bemægtige sig vort
bedste Krigsskib, ligesom man jo for faa Dage siden havde
overrumplet Rendsborg Fæstning. Medens jeg derfor fra
min Side havde taget og fremdeles tog alle Forholdsregler
hnod et sligt Forsøg, troede jeg dog, at det var rigtigt at
lade i^vedkommende styrende Herrer i Kiel vide hvad» de
udsatte dem for, dersom der forsøgtes paa Fjendtligheder,
idet Byen Kiel jo i saa Tilfælde vilde være bleven beskudt
og ødelagt. Jeg ønskede endvidere, at de skulde vide, at
hvilkensomhelst Molest ^udøvet paa danske Undersaatter,
endsige mod mine Fartøier, hvis jeg overhovedet fandt
Bidrag til Martsdageoes Historie. 421
lOledDlng til at sende dem i Land, vilde af mig blive be-
ragtet som et Brud paa Freden og have Krigens uund-
aaelige Følger.
Jeg bestemte mig derfor til at søge Borgemester
iaiemann, som var i Spidsen for Byens Styrelse, og bad
iberst Høegh om at ledsage mig til ham. Jeg sendte
lin Ordonants ned til Fartøiet med Ordre til dette at
^ggQ sig noget længere ind i Havnen, dog stedse i Sigte
r Hekla. Selv ;gik jeg da gjennem Gaderne til Borge-
lesterens Bolig. De ovenomtalte bevæbnede Folk og en
tor Mængde Pøbel fulgte efter, men alle forholdt sig
)iig. Det er bleven sagt i de Dage herhjemme, at jeg
avde ladet det danske Flag bære foran mig fra Fartøiet
p til Slottet og derfra gjennem Byen til Balemanns Huus,
*ette er en eenfoldig Fabel. Det vilde have været en
gesaa latterlig som unyttig Demonstration, der ikke vilde
ave nyttet til andet end til at jeg var bleven insulteret
f Pøbelen, og ikke havde faaet udrettet mit Ærinde. '
Jeg traf Hr. Balemann sengeliggende, jeg troer af
^odagra. Jeg forklarede ham i Korthed hvorledes jeg op-
sittede min Stilling, at jeg kun vilde opholde mig den
bsolut nødvendige Tid til at tage alle Danske ombord,
om vilde bort, at der fra min Side intet Qendtligt vilde
>live foretaget, men at jeg laae med klar Skib, at jeg
ilde lade bevæbnede Fartøier patrollere om Natten, at jeg
kke vilde tillade noget Fartøi fra Land at nærme sig Ski-
bet efter Solnedgang, uden at de betimelig viste en Lån-
erne og kun Eet ad Gangen, og at Overtrædelse heraf
Ta Befolkningens Side vilde lede til Fjendtligbeder og
bisses Følger. Jeg sagde ham endvidere, at det var sand-
synligt, at jeg maatte sende Fartøi ind for at skaffe Pro-
422 Steen Bille.
viant ombord til de mange Passagerer, som jeg ventede,
og at jeg stolede paa, at han vilde vaage over, at ogsaa
dette maalte gaae af uden Uorden, som kunde have saa
alvorlige Følger.
Hr. Balemann indrømmede Rigtigheden af hvad jeg
havde fremført og erklærede sig fuldkommen enig med
mig i det Ønskelige i at undgaae Fjendtligheder, hvorfor
han fra sin Side vilde tage de nødvendige Forholdsregler.
Jeg tog da Afsked og gik ombord.
Borgemesterens Sovekammer lignede lidt til en Børs,
Folk af alle Slags, Mandfolk og Fruentimmer løb ud og
ind ; mig generede det ikke , tvertimod det var mig ret
kjært, at alle fik at vide, hvad jeg havde at sige. Jeg erin-
drer, at der blandt andre kom to Damer ind grædende og
vridende Hænderne; de havde erfaret, skreg de, at alle
tydske Embedsmænd i Kjøbenhavn vare blevne arresterede
og vilde vist blive myrdede. Jeg tillod mig da at gjøre
detn opmærksom paa, at jeg neppe vilde staae saa rolig
imellem dem, dersom denne Efterretning var sand, at
dette Rygte kun kunde være kommen med vore Skibe,
men jeg kunde forsikkre dem om dettes ftildstændige
Uberettigelse.
Saasnart jeg var kommen ombord, skrev jeg min Rap-
port og beordrede Skirner til at afgaae til Kjøbenhavn.
Om den fik Post med kan jeg ikke huske, nogle Danske
fulgte med. Jeg flilgte den ud forbi Frederiksort med
Hekla for en Sikkerheds Skyld, og da jeg havde seet den
vel tilsøes, stod jeg ind igjen og ankrede ud for Slottet.
Gjorde klar Skib med opheiste Entrenætter , og holdt
armerede Fartøier patrollerende fra Skibet ind mod Hav-
nen fra det blev mørkt til det blev lyst. Vi hørte Støi,
Bidrag til MartBdagenes Historie. 423
ang og Raab hele Natten i Land, men os kom Ingen
)r nær.
Næste Morgen begyndte Passagererne at komme om-
ord ; der var dem, som benyttede Leiligheden til at flytte
eres hele B^J^ave, som jo var temmelig belemrende, men
et gik dog. Der var 75 Passagerer i alt med Store og
maa, deriblandt nuværende Gonferentsraad Hauch med
amilie, Capitain Sommer med Familie og mange andre,
om jeg DU ikke kan huske.
Der var Folk her i Kjøbenhavn i de Dage, som
ndrede sig over, at jeg ikke benyttede Leih*gheden til at
orttage de tre Dampskibe Copenhagen, Christian den
attende og Løven, som laae i Havnen, og bringe dem
led hertil, « hvor de ganske sikkert kunde have været os
il stor Nytte. Jeg veed, at man meente, at jeg, ved at
rfare Tingenes Tilstand i Kiel, burde have bortseet fra
(line Ordrer, og tage Ansvaret for denne Handling paa
Qig. Aa ja! det kunde lade sig høre, og jeg skal ikke
kjule, at jeg virkelig omgikkédes med denne Tanke. Ja,
eg havde endog Capitain Sommer nede i min Kahyt for
it spørge ham, om han kunde stole paa Copenhagens Folk
)g navnlig Maskinmesteren og hans Folk. Men efter
noden Overveielse afstod jeg derfra af følgende Grunde :
For det første var virkelig mine Ordre saavel den
skriftlige, 5om den mundtlige fra den endnu dengang sou-*
i^eraine Konge om ikke at skyde det første Skud, »ikke at
Kkrlde til nogetsomheist Angrebt, saa bestemte som mu-
''^) og jeg vilde dog virkelig have paadraget mig et An-
svar, som jeg ikke vilde være istand til at bære, om jeg,
den Underordnede, havde grebet forstyrrende ind i Begi-
venhederne ved at aabne Fjendtlighederne, medens Regje-
424 Steen Bille. «
ringen endnu haabede paa Muligheden af en fredelig Løs-
ning af Forholdene^).
For det andet maatte jeg have ladet alle de Danske
i Kiel i Stikken, da man sikkert nok vilde have forhindret
deres Bortreise, naar de vare Vidne til Skibenes Be-
sættelse.
For det tredie havde jeg ikke Folk, allermindst Ma-
skinfolk nok til Prisernes Besættelse, og endelig for det
fjerde var Heklas Besætning aldeles uøvet; der var ikke
løsnet et Skud, Skibets Organisation var neppe begyndt,
og en mulig Kampi, med Heklas Besætning, fordeelt paa
fire forskjeliige Skibe, kunde have havt et bøist uheldigt
Udfald.
Kl. 3 Eftermiddag lettede vi fra Kieler Fjord og næste
Dags Middag den 28de ankrede vi paa Kjøbenhavns Rbed,
hvor jeg da strax gik i Land. Paa Toldboden blev jeg
modtaget af en stor Mængde Mennesker, som spurgte om
Nyt, og som raabte Hurra for mig; Gud veed hvorfor.
Jeg afleverede mine Breve til Kongen og min Rapport til
Ministeren, og dermed var denne min første Campagne
med Hekla forbi.
Det Indtryk jeg havde faaet ved mit Ophold i Kiel og
i Særdeleshed ved Samtale med en Deel af mine Passa-
gerer paa Tilbagereisen var, at der endnu herskede en
meget stor Forvirring og Ubestemthed hos de Styrende i
de oprørske Hertugdømmer, og at et energisk og hurtigt
Skridt fra Kongens Side endnu kunde bringe Yægtskaaleo
til at hælde til Fordeel for en fredelig Løsning af Forhol-
^) Endnu senere da jeg afgik med Tropper, som satte sig i Besid-
delse af Als, løde mine Ordrer paa kun beUngelsesviis at skride
til Fjendtligheder.
Bidrag ti) Martsdagenes Historie. 425
dene. Grebet af denne Overbeviisning, udkastede jeg i
Tankerne en Plan for, hvorledes dette energiske og hur-
tige Skridt skulde udføres. Kongen skulde uopholdelig
selv gaae til Kiel. Han skulde dertil benytte Hekla. Han
skulde tage med sig, foruden sit Følge til personlig Opvart-
ning, tre af sine Ministre, f. Ex. Grev W. Moltke, Grev Knuth
og Zahrtmanin. £t Compagni af Garden skulde tages med
til Slotsvagt. Ankommen til Kiel skulde han gaae lige op
paa Slottet og derfra stevne den oprørske Regjerings Med-
lemmer for sin Thrones Fod, saaledes faktisk vise sine
holsteenske Undersaatter, at det var en ublu Løgn at han
var ufri, og saa lade det komme til en Forklaring og For-
handling om deres Fordringer. Under Heklas Kanoner
skulde han være sikker nok for enhver Overlast, og ud-
rettedes der Intet, skulde han være sikker nok paa at
kunne gaae ombord igjen, og da, men ogsaa først da
maatte Vaabnene afgjøre Sagen.
Dette er i korte Træk "den Plan jeg havde udkastet,
og som jeg her meddeler, ikke fordi jeg nu troer, end
mindre vil forsøge paa at bevise, at det havde været rig-
tigt at følge den, men fordi det er en historisk Sandhed,
at den blev meddeelt til de tre ovennævnte Ministre og
til Kongen. '
Jeg mindes endnu ganske tydelig Grev W. Moltkes
Svar og det ham eiendommelige godmodig polidske Smiil,
hvormed han gav det. «Ja, det kunde være rart, kan De
*faae Kongen til at gjøre det?« — og dermed gik han fra
mig. Grev Knuth erklærede sig bestemt derimod, man
burde ikke udsætte Kongen for hvad der kunde skee.
Zahrtmann meente det var ugjørligt, del var Chimærs,
kort, tog paa hans Maade temmelig haardt paa mit For-
slag, men bemyndigede mig ikke destomindre til at tale
426 Steen BUle. Bidrag til Martsdøgenes Historie.
til Kongen derom, da det jo dog var muligt, der kunde
komme noget godt ud deraf.
Det gjorde jeg da efter at jeg havde afleveret Her-
tugindens Brev. Kongen var synlig bevæget ved denne
Tanke, men erklærede bestemt, at det kunde der ikke
være Tale om. Han vilde ganske vist gaae til Hertug-
dømmerne, og han haabede ogsaa ganske vist at komme
til Kiel, men det skulde være i Spidsen for Tropperne;
nu vilde han gaae til Kolding, dermed gav han migHaan-
den og bød mig gaae.
Hvad der videre foregik med Hekla, medens jeg var
derombord, tilhører Krigshistorien. Jeg har kun med disse
Linier villet yde min Skjærv til Oplysning om Martsdagenes
Historie.
427
Carl XII og hans Angreb paa Norge
1716 og 1718.
Af A. Faye.
a.1 forene Norge med Sverige havde længe været en af
Sveriges Konger yndet Plan. Erik XiV var ikke langt fra
U naae Maalet, da Nordmændene vare misfornølede med
lea danske Styrelse og de Svenske gjorde store Frem-
skridt baade SøndenQelds og NordenQelds og fandt ikke
faa Tilhængere. Forsøget mislykkedes imidlertid, og den
voldsomme Maade, hvorpaa Krigen førtes ved Brand og
Plyndren fra begge Sider, lagde Grund til gjensides For-
bittrelse og et Nationalhad , som paafølgende Krige , der
ogsaa væsentlig bestode i Plyndring og Brand, vedlige-
holdt.
Det alvorligste Forsøg paa at forene Norge n^ed Sve-
rige skete 1716 og 1718, da den krigerske Carl XII,
efterat være hjemkommen fra sine eventyrlige Toge mod
Syden nu vendte sine Vaaben mod Norge. Mange have
fundet dette Angreb iinder de forhaaodenværende Omstæn-
digheder ubesindigt, ja dumdristigt; men man vilde vist
have dømt ganske anderledes, hvis ikke uberegnelige
Uheld havde indtruffen, og Lykken, som i tidligere Dage
havde tilsmilet sin Yndling, nu svigtede.
1 al Fald vil man ved nølere at betragte Forholdene
i Norge, som visselig vare Carl vel bekjendte, finde, at
428 A. Faye.
der var Mangt og Meget, som maatte spaae eD Carl et
lykkeligt Udfald. Landeta Styrelse var svag og Forsvars-
anstalterne saa usle som muligt. Regjeringen i Norge
førtes af et Gollegium, som bar Navn af Slots loven,
der var indrettet 1704 og havde sit Sæde paa Akershus-
fæstning. I Spidsen for samme stod Baron Krag, en
dansk Mand, uden fremragende Evner og uden den Dyg-
tighed, som under farlige Tidsomstændigheder kræves paa
en saadan Post. Om hans Gollegaer kan siges det samme,
hvortil kom at Medlemmerne vare indbyrdes uenige. Føl-
gen deraf var, at Slotslovens Forholdsregler bare Præg af
Ubestemthed, Stundesløshed og Svaghed. Hvad der skulde
have erstattet disse Mangler var en energisk og dygtig
commanderende General; men her indtræffer den Besyn-
derlighed, at den commanderende General Gebhard Wedel
Jarlsberg ei var i Norge, men i Danmark, formodentlig
for personlig at paadrive Anskaffelsen af de til Forsvar for-
nødne Bjelpemidler. De hvervede, bedst øvede og bedst
udrustede norske Tropper laae i Danmark og havde del-
taget i Stralsunds Beleiring og Kampen paa RQgen. Lan-
dets Forsvar var saaledes næsten udelukkende overladt til
de udskrevne, nationale Tropper, men disse vare næsten
blottede for Alt, der udfordres til et Vintertog, for Klæder,
Telte, Lægehjelp og — Mad. Soldaterne vare uøvede og
uden Krigstugt og for det meste forsynede med uprøvede
og tildels udygtige Ofiicierer, blandt hvilke fandtes en
Mængde Udlændinger, der vare uden synderlig Kjendskab
til Landet og ubekjendte med Folkets Gharakter, £iendoni-
meligheder og Sprog og vel uden Interesse for Landets
Vel og Ve.^) Da Udygtigheden ei sjelden var parret med
M Især var der Overflod paa .Tydskere gjeonem alle Grader. Tydskere
vare saaledes Geoerallieut Bartbold Lutzow, Generallieut Grev .
Carl Xir> Angreb paa Norge 1716 og 1718. 429
Raahed, vare de Gjenstand for de Indfødtes Uvillie og
savDede ikke sjelden deres Undergivnes baade Agtelse og
nilid. Et spændt Forhold herskede mellem Folket, de
menige Krigsfolk og deres Anførere, der ofte maatte lamme
il Sikkerhed i Krigsførelsen. Blandt de høiere Offlcierer
fandtes der imidlertid flere tappre Mænd, som vare krigs-
irante og hvoriblandt Flere havde deltaget i den spanske
Arvefølgekrig og tjent blandt de Hjelpetropper, som Kong
Frederik IV havde overladt Frankrigs Fiender; men de
bavde Alle kun tjent i underordnede Stillinger og ingen
selvstændig Gommando ført.
Overanførselen over den norske Hær var, da Carl i
Marts 1716 rykkede ind i Norge, betroet Tydskeren B ar-
thold Henrich von LQtzov^, der ved Giftermaal var
bleven Eier af Tomb Herregaard i Smaalenene. Det var en
Mand af anseeligt Udvortes og af ualmindelige Legems-
kræfter, men uden Bestemthed og Raskhed og saa forsig-
tig, at han aldrig vilde eller turde vove det Mindste. Hvad
ban savnede havde derimod endog til Overmaal den danske
Adelsmand Ulrik Christian Kruse, der havde Com-
mandoen i HOland, hvor Carl rykkede ind. Han var rask,
uforfærdet .og tapper som selve Kong Carl og saaledes
Sponeck, Oberst OetkeD og sandsynlig (at slutte efter Navnene)
General krigskommissair Georg von Bertonch, Oberkrigskommlssair
Sverdfeger, Oberstlieut. J. Laterbach o. a., Capitainer og Lieute-
nanter H. v. Hirschen, Bentsleben, Dysseldorff, Koppelau, v. Wal-
dau, Stockhoff, Hjob von Printzen, Heusner, Qvernheim, Scharfen-
berg LlUiengreif, Zylau, Genschau Wolgast, Fliegenfeldt, Stock-
hoff, V. Passau, Tavenstein, Bockelman, Ehrenfried, Mockelbusch,
Scharren horst, Badenhauset, Leon Dagsbold, Oxendorph, Sesterfleth
A. Bærenfeld de Varnau, U. Kyhn o. Fl. En 1>el Franske og Eng-
lændere som Pierre Poumeau, G. Plomiers, Capt. Rochlange, D. de
Ville, J. Mackensee, Elias Bruce, G. Butler, J. Hamilton og en Del
Polakker som F. Jopwitz, F. Sablofsky, F. Jurewitzky, Stanislaus
Wisniowsky, Paawitz, Weyda.
480 A. Faye.
værdig til at maale Klinge med Heltekongen i den mandige
Kamp , som fandt Sted mellem Riser og Bølands Kirke
10 Marts 1716. Kruse blev siden strengt dadlet, ja dømt
for sin Fremfusenhed, da man el uden Grund antager, at
hvis han havde opsat sit Angreb indtil han fik samlet flere
Folk og betimelig havde underrettet de nærmest liggende,
var Carl med sine faaeFolk kommen i største Forlegenhed;
men man kan paa den anden Side ei negte , at det var
vel betænkt strax al angribe de Svenske i Dagbrækningen,
medens do laae adspredte paa Gaardene, trætte og med
udmattede Beste , inden det svenske Fodfolk , som var i
Anmarsch, havde forenet sig med Kongen.
Carls Angreb kom saa uventet og et Tog ad saa
ubanede Veie paa den AarsUd tykkedes Alle, selv Krose,
saa umuligt, at man ei kan undres over, al Kruse og hans
Omgivelser blev høilig overrasket ved Carls uventede An-
komst til Høland. Det gik ei Slotsloven bedre. Den tabte
næsten al Besindelse. Havde Carl kunnet udført sin Plao
strax efler Seiren ved Høland at rykke mod det af Skr«k
grebBe Christiania, maa man give Amtmand Nobel, Med-
io« af Slotsloven, Ret, naar han i sin Indberetning til
Kong Frederik siger, «at Norge bavde resikeret«, hvis
ikke et stort Snefald var indtruffet, der nødte Carl
til at dvæle nogle Dage i Høland og siden i høi Grad
besværliggjorde hans Fremrykken, en Frist, som Nord-
mændene benyttede til at samle om Christiania saa mange
Krigsfolk som muligt og dermed besætte de trange Passer
og Forhugninger paa Yeien fra Høland til Christiania -
nemlig Uagaasen og Gjelleraasen. Carl naaede den vel
med Besværlighed ; thi Sneen var dyb ; men han fandt dem
saa stærke af Naturen og saa vel besatte med talrige Krigs-
folk, ot han maatte opgive sil Forsæl al tage dem med
Carl Xir« Angreb paa Norge 1716 og 1718. 431
Storm. Han nødedes derimod til at gjøre en lang og be-
sværlig Omvei henad Moss, hvor han forenede sig med
sin anden Hærafdeiing under General Mørner. Han ryk-
kede nu mod Christiania, hvor endnu den største Forvir-
ring herskede. De rigeste og mest anseete Borgere vare
flygtede til alle Kanter. Nogle Medlemmer af Slotsioven
vilde, at man ved Christiania skulde levere Fienden et
Slag, Andre vilde ei vove det, skjøndt den norske Hær var
talrigere end den svenske; men dels havde Rygtet fordob-
let den svenske Hær og dels fandt vel Lutzow det betæn-
keligt med sine uøvede Folk at vove et ordentligt Slag
med de sejervante Svensk^, anførte af selve Kong Carl.
Hao forsynede i det Sted Akershusfæstning med en stærk
Besætning og de nødvendige Fødemidler o. m. , overlod
Hovedstaden til sin egen Skjebne og trak sig med sin
Hær tilbage til Gjellebek, en Mil fra Drammen. I største
Hast bleve her da de fornødne Forhugninger gjorte og
Forskantsninger anlagte og besatte med Kanoner, som
Drammens Borgere overlod Lutzow, tilligemed deres Bjelke-
huggere, der væsentlig bidroge til at faae Forhugniogerne
strax istandbragte. Her kom imidlertid Lutzow og den
norske Hær i større Fare end i Christiania. Paa Gjellebek
fandtes hverken Magaziner eller andre Krigsfornødenheder.
Krigsfolkene maatte ligge under aaben Himmel og vare nær
ved at omkomme af Frost og Hunger, da Drammens Bor-
gere skaffede det fornødne tilveie og siden bistode Slots-
loven i at sørge for Hærens Forsyning.
Da Carl af Mangel paa Kanoner og tilstrækkeligt
Mandskab hverken kunde bemægtige sig Akershus, som
han holdt indesluttet fra 21 Marts til 28 April, eller For-
skantsningerne ved Gjellebek, blev han nødt til at fordele
8in Bær, især da Underholdning for Folk og Heste blev
432 A. Faye.
vanskelig at skaffe til Veie, thi dels fandtes der ei mere
end der udfordredes til Folkets eget Behov, dels savnede
Almuen Lyst til at forsyne Fiendeo, selv om han bød
Betaling. Eølgen deraf var, at de Svenske nødtes til ai
tage sig selv tilrette og ved smaa Partier rundt om paa
Gaardene bemægtige sig de Fødemidler og den Fourage,
som de tiltrængte. Da Gaardene i Norge ei ligge sam-
lede i Landsbyer, men adspredte, og Veiene til hver enkelt
Gaard ofte ere vanskelige og fulde af Baghold, var Fristel-
sen for Folk stor til med Vaaben at forsvare Arne og
Gods elier hevne sig paa Voldsmændene, hvorved mange
Svenske bleve skudte. Til Gjengjeld brændte de Svenske
hvert Hus, i hvis Nærhed der blev skudt paa dem, men
derved blev kun Ondt Værre. Den forbittrede Almue greb
nu med Glæde hver given Anledning til nt skade Fienden,
opsnappe deres Sendebud, bemægtige sig deres Brevskaber,
fange elUr skyde dem. Dette var for Carl og de Svenske
en ny og farlig Krigsførelse. De havde her ei som ellers
Krigsfolk at kjæmpe med i ordentlige Slag, men med et
helt Folk, hvor Bonde, Borger, Prest og Embedsmænd
paa det nøieste holdt sammen i Raad og Daad. Hertil
kom Landets Beskaffenhed, der letter Overfald for dem,
som kjeode hver Sti og Gjenvei, men vanskeliggjør det
for den Fremmede at vogte sig for at overrumples og af-
skjeres. Denne Fare gjaldt ei blot smaa Streifepartier,
men større Hærafdelinger. Saaledes overfaldt de Norske
under Anførsel af Oberst H. J. Hviifeldt Moss, der var For-
bindelsespunktet mellem den svenske Hovedhær i Christia-
nia og dens Reserve, der stod i Skieberg under General-
lieutenant Ascheberg, og fangede Oberstlieutenant Weiobolz
med 800 Mand. Dette skede 26 Marts, altsaa allerede 4
Dage efterat Carl havde besat Christiania, og 3 Dage der-
Carl Xir« Angreb paa Norge 1716 og 1718. 433
efter, Demlig Natten mellem 28—29 Marts, blev Carls
Yndling, den tappre Axel Ldven, paa Norderhov Præste-
gaard overrasket af de norske Dragoner under Anførsel af
Captain Knut Gyldenstjerne Sehestedt og fangen. Han var
udsendt med 600 udvalgte Ryttere for som Rygtet gik at
bemægtige sig Kongsberg Sølvverk, men sandsynligere for
at omgaae Lutzows faste Stilling ved Gjellebek og angribe
den i Ryggen medens Carl selv angreb forfra ; men Lykken
svigtede her de Svenske. Efterat Loven og en Del af
hans Folk vare fangne og andre dræbte, vendte Resten
tilbage til Christiania med uforrettet Sag. Til disse for
Carl følelige Tab kom endnu den Ulykke, at da Vaaren
kom og Vandene gik op, havde han ingen Flaade, som
kunde forsyne ham med Krigsfornødenheder og grovt
Skyts, medens de Danske spillede Mestre i Nordsøen. Den
danske Flaade kunde nu ei blot forsyne den norske Hær
med Rrigsfqrnødenheder og Fødemidler, men den bragte
tilbage de norske Regimenter, som havde kjæmpet i Pom-
mern og paa Rygen samt en Del danske Krigsfolk, og
understøttede den norske Landhærs Virksomhed.
Samtidig førte den bekjendte Søcaptain Peter Wessel
op til Drammen Generalmajor Grev Sponneck, Oberst Poul
Løvenørn og Oberst Hartvig Hvitfeldt, 3 prøvede og due-
lige Offlcierer, «for at assistere Lutzow i alt hvad Nyttigt
eri. £t stort Krigsraad blev nu holdt paa Gjellebek, hvor
der blev lagt en ny Krigsplan , der nok var beregnet paa
at afskjere Carl fra Sverige og indeslutte ham i Egnen
naellem Christiania og Giommen. Carl, der vel anede eller
kjendte Planen, søgte at forekomme den, idet han over
Bærum gjennem Krogkleven søgte at trænge ind paa Ringe-
nge og omgaae Lutzow, men atter havde de Norske ved
krogkleven gjort saa sterke Forhugninger, der forsvaredes
HUt. TldMkr. 3 R. VI. 28
434 A. Faye.
saa vel, at de Svenske med uforrettet Sag maatte trække
sig tilbage til Christiania, den 17 April.
Nu forsagte de Norsker at udføre den lagte Erigsplan.
Generalkvartermcster Oberst S ch øller, der udentvivl var
en af de dygtigste OfGcierer i den norske Hær og bavde
deltaget i Forsvaret af Krogkleven, ilede til Nitsund,
N. O. for Christiania, altsaa i de Svenskes Ryg, hvor han
samlede en anseelig Styrke af Bønder og indtog en fast
Stilling. Kort efter, nemlig den 22 April, stormede Oberst
Wincent Budde, en kjæk og prøvet Krigsmand, der meå
sit Regiment var kommen tilbage fra Danmark, Moss, hvor
den svenske Oberst Falchenberg laa med 800 Mand.
Oberst Falchenberg faldt, og hans Regiment blev dels
fangen, dels nedsablet eller sprengt. Den nærmeste Følge
deraf var, at Generallieutenant Ascheberg, skræmt ved
Præsten Rtihmers overdrevne Beretninger, brød op med
sin Hærafdeling, der dannede de Svenskes Reserve, og
vendte tilbage til Sverige.
Carls Stilling blev nu farlig. Paa den ene Side bavde
han Ltitzow med et anseeligt Corps ved Gjellebek, paa den
anden Schøller ved Nitsund, medens General Cicignon med
2000 Mand fra Fredrikstad skulde marschere langs Glommen
til Onstadsund og Generalmajor Sponneck og Oberst Hartvig
Hvitfeldt med 1500 Mand og en Del Bønder skulde bryde
op fra Moss. De Svenske indsaae, at deres Stilling var
høist betænkelig, og Flere yttrede, at Onstadsund, hvor
de skulle passere Glommen, vilde b|ive deres Grav. De
Norske haabede det samme. Oberst Hvitfeldt skrev til
Kong Frederik, »at Fienden næst den allerhøieste Guds
Bistand ikke saa lettelig undkommer, idet han har mange
Defileer og Passer at passere, og han er nu saa godt som
midt imellem os, at vi tænke ham ved Guds Bistand paa
Carl Xir« Angreb paa Norge 1716 og 1718. 435
alle Sider at angribe og meddele de Traktementer, som
ubudne Gjæster tilkomme«. Disse Forhaabninger bleve
imidlertid skuffede. Carl forlod med sin Hær pludselig
Christiania, Natten mellem 29 og 30 April, gik med sin
Hær paa Tømmerflaader uden synderlig Modstand med
ringe Tab over Glommen ved Onstadsund og naaede, uden
at foruroliges, med sin ved Hunger og Anstrengelse svæk-
kede Hær Torpum ved Frederikshald, hvor han forenede
sig med de nye Regimenter, som Gjeneral Diickert havde
hentet fra Sverige. Under disse Omstændigheder tyede
Lutzow til Fredrikstad, og den norske Hær blev staaende
ved Glommens venstre Bred, som den holdt sterk besat.
Carl henvendte nu sin Opmerksomhed fornemmelig
paa den nærliggende Bjergfæstning Frederiksten og
Byen Frederikshald, hvis kjekke Borgere, ledede af de
patriotiske Brødre P e d e r og Hans Colbjørnsen, gjorde
de Svenske al den Afbræk, de formaaede. Fæstningen var
vel forsynet med Garnison og Krigsfornødenheder, og Carl
ventede kun paa Beleiringsskyts , der allerede nærmede
sig den norske Grendse, da han pludselig , i Følge de Op-
lysninger, som en Overløber skal have bragt ham, med
2200 Mand om Natten den 4 Juli søgte at overraske baade
Fæstningen og Byen. En blodig Kamp paafulgte. Angrebet
paa Fæstningen afsloges. Byen blev derimod efter tapper
Modstand taget, men saa af Borgerne stukket i Brand, saa de
Svenske med stort Folketab maatte trække sig ud af den
brændende By. I sit Hovedqvarter paa Gaarden Torpum
ventede Carl nu med Længsel paa sin Transportflaade for
al kunne begynde en ordentlig Beleiring af Frederiksten;
men den 8 Juli angreb og ødelagde Peter Torden-
skjold den hele Transportflaade i Dynekilen. Carl forlod
436 A. Faye.
kort efter Norge med sin Hær og Norge var frelst ior
denne Gang.
Carl opgav som bekjendt ei sin Plan. Mod SlutningeD
af 1718 rykkede han med en talrig og vel udrustet Hær
ind i Norge. General Sponneck, som laae ved Grendseo,
trak sig ilsomt og uden Modstand tilbage bag GlommeD)
saa Carl strax kunde begynde Beleiringen af Frederiksten;
men her fandt Heltekongen som belgendt sin Bane, idet
han 11 December 1718 blev skudt i Løbegraven ved Fred-
riksten , hvorpaa den svenske Hær strax forlod Landet.
Anføreren for den svenske Hær, som var rykket ind i det
Throndhjemske , den dygtige General Armfelt, havde
gjort store Fremskridt Nordenfjelds , hvor den Høistcom-
manderende Wincent Budde maatte trække sig tilbage
til den befæstede By, Throndhjem, medens de svensiLe
udbredte sig rundt om i Dalene for at opdrive Levnets-
midler, hvorpaa der var stor Mangel. Ved Efterretningen
om Kong Carls Død besluttede Årmfelt ad den nærmeste
Vei at vende tilbage til Sverige ; men en stor Del af denne
tappre Hær omkom ynkelig i en Snestorm paa TydalsQæl-
dene Nytaarsdagen 1719 efter gammel Stil (12 Januar
efter ny Stil).
Som Bilag til denne korte Fremstilling meddeles et
Par Bidrag, der hidtil ei ere trykte, nemlig:
I. «Obriste Krafts Beretning om Hans Forhold
i Krigens Tid udi Norge under Fredrico
Qvarto«, som i Manuscript findes i Frederiks Uni-
versitets Bibliotbek i Christiania, og
Carl Xir« Angreb paa Norge 1716 og 1718. 437
II. Uddrag af Biskopen Rhyzelii Dagbog, der
Ondes i Linkoping og godhedsfuld er meddelt af Biskop
Bring i Linkoping.
I. Eyen Pedersen Kraft hørte til en i Norge
»g Danmark vidt udbredt Slegt. Han stod i Slegts- og
/'enskabsforhold til den bekjendte rige Niels Stub og
{rødrene Golbjørnsen paa Frederikshald. 1 1706 blev han
»econdlieutenant og 1716 finde vi ham Premierlieute-
lant ved det vesterlenske Regiment under Oberst Steen
Mi\j der laa i Garnison i Fredrikshald. I Kampen i og
)ni Fredrikshald udmærkede han sig som en dygtig Parti-
dænger, der meget brugtes og som oftest handlede i Sam-
*aad og Forening med Brødrene Golbjørnsen. 25 Januar
1717 blev han Captain for det thelemarkiske Gompagni.
Derfra blev han forflyttet til 1ste søndenfjeldste Skiløber-
i^ompagni og fik Comando ;over alle Skiløberne langs
(jrendsen lige op i Throndhjems Stift. Den 7 Januar
1719 blev han Major, og 23 December 1720 blev han
forflyttet til Norder Bergenhusiske Nationalregiment. Den
6 Juni 1731 blev han Oberstlieutenant og 1740 Oberst.
Den 11 November 1743 blev han udnævnt til Gomandant
paa Munkholmen, hvor han maa være død mod Slutningen
af 1747; thi under 17 Januar 1748 udnævntes Gapitdin
Hans Parelius til hans Efterfølger som Gomandant paa
Munkholmen.
flan var allerede som Lieutenant gift med Maren Kyl-
Btrup fra Mandal og havde med hende mange Børn, blandt
hvilke Peder, der 1764 døde som Justitsraad og Forfatter,
og Maren £lizabet , der gift med Peder Buch blev Stam-
moder til Familien Buch. Af Even Krafts Beretning vil
man see, at han var 70 Aar, da han nedskrev samme for
438 A. Fayc.
gine Børn, og at han nedskrev hvad han mindtes, er ud-
førlig i mange Begivenheder, medens han ganske forbi-
gaaer andre. Han yttrer selv, •dX han kun meddeler styk-
kevis hvad han her og der kan memorere om en eller anden
forfalden Action, medens det meget, som er arriveret, ikke
for en tusindedel for Vidtløftigheds Skyld kan bekjendt-
gjøres, en Del fordi jeg ikke har havt synderlig Lyst til at
skrive, en Del og fordi mine Øine og Hilsen det ikke til-
lader, samt for at menagere Papiret«!
Naar vi sammenligne Krafts Beretning med andre
samtidige Kilder, saa meddeler han Adskilligt, som ei findes
hos Andre, som f. Ex. hans virksomme Deltagelse i Begi-
venhederne ved Carl XIFs Forsøg paa at overrumple Fred-
»
riksten og Predrikshald , om hans Udsendelse for at
handle om Fangernes Udvexling, om Forsvaret af Tiste-
dalselven o. m. Mærkeligt er det, at han tilskriver sig
Æren for meget af det, hvorfor Peder Colbjørnsen roses,
som Indretningen af Stykprammen, som saa væsentlig ska-
dede de Svenske under Kampen i Fredrikshalds Gader.
Sandsynlig have begge Andel i Æren, idet den ene har
givet Ideen, den anden skaffet Midler til dens Udførelse.
Hvis hans Beretning om hans eget Forhold til Coman-
dant Brun er aldeles paalidelig, faaer man et Begreb om
den Selvraadigheds Aand, den Mangel paa Disciplin og det
spendte Forhold, som da fandt Sted mellem de Militaire
og Borgerne.
II. Rhyzelius havde fra 1712 været Prest ved
Storkyrkan i Stockholm, da han 26 Sept. 1716 kaldtes til
Kongen i Lund for at være hans Skriftefader. Som saadaD
fulgte han Eodg Carl XII paa hans sidste Tog og prsedi-
kede i Eidsberg Kirke samme Dag som det ulykkelige
Carl Xir« Angreb paa Norge 1716 og 1718. 439
ikjebnesvaogre Skud endte Heltekongens Liv. Rhyzelius^s
>agbog indeholder mange interessante Træk til at lære
jar\ XIIs Gharakter at kjende og hidtil ubekjendte Smaa-
ddrag, der anskueliggjør den svenske Hærs Indrykken
l718 over Idesletten til Fredrikshald og Feltlivet i det
]ele. — Rhyzelius blev efter sin elskede Konges Død
biskop i LinkOpiug, hvor hans Dagbog findes.
Obriste Even Krafts Beretning om Hans For-
hold i Krigens Tid udi Norge under
Predrico Qvarto.
Som det gaar til i det almindelige Væsen, at ofte En saar,
en Anden høster Frugten, En bygger, en Anden bebor Huset
etc: saa gaar det ofte til i Krig. En fatigneres, en Ånden
belønnes, En strider, en Anden bær Ære og Navn af Seieren.
Ud] den korte , dog sandferdige Memorial , som herved Eder
mine kjære Børn, efterlades om den sidste Krig med Sveriges
fiendtlige Indfald udi Norge sees at dette og tildels har været
min Del og Skjæbne i Særdeleshed ved Indfaldet, og fore-
faldne Actioner ved Frederichshald , hvorefter endel blev høit
anseet med Medailler og Avangement, i den Sted, de havde
fortjent, hvad jeg undser mig ved at give Navn, hvilket jeg
altid hidintil haver hos mig selv holdt forborgen, under en
hemmelig Forundring, i Besynderlighed, hvad mig selv til
Bravetir og Renomee skulde regnes, men allene communicerer
Eder, kjære Børn, følgende med trohjertig^ kjerlig og faderlig
Formening, at I og fremfor alle Ting sætter Gud for Eders
Øine. Lader ingen Ting skrække, lokke eller hindre Eder fra
den Troskab, hvilken I med Liv og Blod er Kongen og Fædrene-
landet skyldige. Bliver ikke utaalmodige over Lykkens Uvished
og Modbørlighed, og hovmodes ikke naar den hykler og smiler.
Fortryder ikke med Misundelse Andres Yelgang, men
QCfies Enhver med sin beskikkede og tilfaldende Del. Gud
440 A. Faye.
lade Eders tilbetroede Vaaben og Anslag mod Kongens og
Landets Fiender aldrig blive mindre lykbare, end mine til
denne min høie Alderstid haver været; men Eders daglige
Brød rundeligere, end i min Del er falden. I det øyrige
frygter Gud og ærer Kongen.
En Par Dage førend Fienden i Aaret 1716 indædt i
Byen^ kom en min V en^ til mig, og bad, jeg vilde mod Aftenen
gaa ud om Bjen med ham for Plaisir, saa vilde han vise mig
noget. Imedens vi saa gaar, raisonnerer vi om Anstaltenie
paa vor Side, og Fiendens Anslag, da siger jeg: « Denne Byes
Indvaanere have gjort meget vel, at denne Pram, eller rettere
at sige, Flaade er bleven forfærdiget efter mit Anslag og An-
visning, som jeg om Aftenen med smaa Pinder gjorde eller
viste.« Den gamle meget berømte og lærde Mand, Hr. Aesi-
stense-Raad Stub^), som var en Fætter til min Fader, ho6
hvilken jeg stedse maatte være, naar jeg var fri for Kongens
Tjeneste, som kom mig meget vel med i Henseende til, at mio
Gage vilde lidet tilstrække. Min Kone boede ved Arendai,
og sad den Tid med 8te Børn, som jeg maatte forsørge.
Denne Maskine blev gjort af Spirer og Tømmer, hvorpaa
var god Forraad, og lagt Stok paa Stok, at derpaa blev gjort
et Batteri for 6. 18 Edige, 6. 12 Sbdige og 6. 6Bdige
Canoner, og paa alle 4re Flanker Stykkeporter, som paa et
Skib, og rundenom et Brøstværk, og halv Tag over, at Folket
ei alene var fri for Regn, men endog skudfrie ja om det var
for en Canonkugle, af Aarsage, rundenom vare satte Op-
standere 2 og 2 ud og ind ad Maskinen, ungefæhr 3 Q?arter
fra hverandre, derpaa vare naglede faste tykke Planker ndeo
og inden, og imellem opfyldt med Mose haardt sammenpakket
1) Fredriksbald.
*) Peder Colbjørnsen.
') Niels Stub, Søn af den bekjendte Kjeld Stub, Sogneprest paa
UUeusaker, hvis Datter Katriua, Niels's Søster var Moder til
Peder GolbjørnseD, der blev hans Arving. Niels døde i Areodal
^8/8 1721.
Carl Xir> Angreb paa Norge 1716 og 1718. 441
)g stedse med Vand overBlagen holdt vaad. Jeg maatte for-
iikre denne gamle Mand^) og Flere, ingenlunde at skulle gjøre
)ekjendt, at jeg var Autor for denne Bygning, hvilket dog
kke blev saa dulgt, at jo Folk vidste deraf. Denne Maskine
aa for 4re Ankre, og i Pertliner fortøiet, at man kunde fire
>g hale den til hvilken Gade man vilde af Byen, og blev den
m fortræffelig og berømmelig Defention, ja fast bedre, end
len gamle Fæstning. Da vi nu gaar videre, siger jeg: «nu
lar jo her stedse været en overmaade Flid og Villighed hos
&]Ie, for at se Fienden hindret fra at gjøre os noget Indfald,
uens nu synes mig, at Alle og Enhver bliver saa koldsindige
7g efterladne. Det er endelig sandt, at Lysten til at gaa paa
Parti er mig meget berøvet, ja mest af den Aarsage, at alle
ie frivillige, og af mig selv antagne Folk, ere og blevne kold-
)bdige, i det de ikke maatte følge mig, men dertil bleve nye
sommenderede enten de vare beqvemme eller ikke. Lysten
paa begge Sider blev da borttagen, som var ikke at undre,
eftersom jeg blev ikke mægtig for, mig og min Commando at
gonvernere over, hvad, som fra Fienden blev erobret, saa jeg
ikke kunde faa mine Knndskabspenge betalt, langtmindre for
dette (fordelte ?), at saa ofte jeg fremfor Andre havde hazarderet,
at holde min Lyst og Mod vedlige. Jeg siger videre, hvor
kommer det sig, at de 70 Mænd af de Saugebruget i Tiste-
dalen tilhørige, nu ikke holdt Vagt, som tilforn? Jo, siger
kan, Det skal jeg sige xlig: «Vi havde gjort en Reqvisition til
Generalen^), at os maatte tilgives 2 a 3 Underofficierer og
en fem a 6 dygtige gamle Soldater, hvilke alle som Under-
officierer kunde anføre og commendere vore Folk som ulærde
og ukyndige, Mens det er os af Commendanten®) nægtet. Og
eftersom vi fik ingen, saa lader vi det nu ganske blive, det
^) Niels Stab.
') 3: Barthold Henrich -Lutzow, som da havde Overcommandoen over
den norske Hær.
') paa Fredriksteen Oberst Brun.
442 A. Faye.
faar gaa du saa galt, som det vil*. Da gjør han mig igjen
et Spørgsmaal: «I haver jo nu i en lang Tid, og med den
ganske Garnison staaet i Gevær baade i ondt og godt Vetr
paa G«de hver Kat? I haver og per Compagni havt 4re
Mand hver Kat ude for at patrollere? hvorfor hører alt dette
og op?» Jeg kande ikke andet svare end: det er alt efter
Ordre og Befaling.
Da vi nu var kommen saa langt, at vi havde gaaet op
til Skonningfossen^) siger denne min Ven til mig, nn vil jeg
ikke gaa længere, men her vil jeg vise dig noget. Over dette
Vad under Strømmen, du der ser, kommer Fienden efter nt
Forsæt, og Kongens gjorte £d, for de Artilleriheste og Knegte,
som du forleden Uge borttog over paa Yigsiden'), naar bao
vil indtage Byen. Jeg svarede: Det er en let Sag og ganske
Uden Bekostning at hindre denne Commode-vei, at han saa
nær og uformodentlig skulde overfalde os. For det første kan
han ikke her komme med Cannonerne, og Cavalleri kan heller
ikke behøves, naar her bag denne liden Bakke bliver opkastet
et lidet Brøstværk eller sat en liden Vagt, ja om ikke m
mere end en dobbelt Skildtvagt, som ved et Skud af et Gevær
kunde give et Signal, saa blev han sikkert borte og kom her
aldrig, men gives ham Leilighed og alle Ting er rolig og
stille at han kan os overrumple, saa forsømmer han sig vel
ikke. Og vil du som jeg, vil vi denne Aften gaa og anmelde
for Commandanten , at denne Post bli^®' iagttaget. Dertil
svarede min Ven: nei; du skal tie ganske still e^ og ikke lade
dig mærke med hvad vi taler sammen.
Dette passerede en Thorsdag mod Aftenen. Natten til
Løverdag faldt Fienden ind, ligesom sagt er, under SkonningS'
fossen med 2,400 Mand (som sagdes), men han marcherede
ud igjen med flere end 2 gange saa mange Mand, jeg siger
^) Carl Xli gik kort efter over Vadestedet, tæt neden for Fossen.
') I hvor han i Selskab med Colbjørnseos Friskare bortsnappede
til Trosheste o. m. 30 Juni.
Carl XiV» Angreb paa Norge 1716 og 1718. 443
idna som jeg skrev adi min allerunderdanigste Demonstration
. Hans Majestæt, Dateret in Julio 1732, som dog aldrig kom
'. Kongen, at jeg ønsker inderlig, at det var Kongen saa vel
ikjendt, som det er Gud i Himmelen, hvorledes enhver efter
ti Eds Pligt og Skyldighed havde forholdt sig, medens Ae*
>nen varede, under hvilken de der paa Maskinen eller Plaaden
ilede Krudt og Kugler, og man derfra ved en fordulgt Vei kom
> til Fæstningen og forlangte den behøvede Amunnition, blev
imme af Commandanten^) nægtet, foregivende at Porten
m ikke aabnes, og vi leverer det ikkun til Fienden imod
)r Villie, med deslige, som var aldeles ikke at frygte for.
[en det var let at merke, at Mandens Conduite var confun-
eret. Jeg vovede og gik til Proviantsforvalteren SvendOlson^)
y siger til ham: i Commendanten befaler at der skal straz
dleveres et Centner Krudt til Flaaden, som straz skede,
[uglerne tog jeg med (ved) Cannonerne paa Fæstningen, og
idset det alt over Muren af Borger-Skandsen.
Garnisonen var da alt i Fæstningen og Fienden var Mester
ver Byen. Og da vores Folk dq havde maat forladt Borger-
ikansen, og retireret sig op under Fæstningen, tog ungefehr
100 af Fiendens Blesserede did igjen sin Tilflugt, forat være i
ikkerhed for Fæstningens Skud, hvilke alle med flere bleve
Ore Fanger. Endelig kom en Tambour under Fæstningen og
log Appel, hvorpaa blev svaret, og En nedsendt for at for«
lemme hvad det betyde, og hvad forlangtes. Iblant saa
nange Officierer, som var i Fæstningen, blev ikke en nedsendt,
Qen en, som skulde udgive sig for Officier, nemlig forbemeldte
nin Yen°), som var den samme Person, der forlangede, at
*) 3: Oberst Hans Jacob Brun.
') Lembach, Broder til den bekjendte Sorenskriver Niels Lembach.
Om Lembach se Moe Actstykker 35, 207, 231.
') Peder Colbjørasen. Rist: Fridrichshalds Ære-Krands, Side
93 beretter. Klokken henved 12 sendte Svenske tre Gapitaiuer
med hver sin Trommeslager (dog en liden Stund efter hinanden) til
Maren ved Borgerskandsen. De begjerede, at faae 4 Timers Stil*
444 A. Faye.
jeg skulde følge ham til SkoDningsfossen. Han kom tilbage
med Rapport, at Fiendens Forlangende var, en StilBtand
maatte ske medens de Døde paa begge Sider knnde begraves.
Jeg var baade jaloux og nysgjerrig. Jalousi bar jeg over, at
jeg, som alletider, og ingen anden var den, som blev imodFien-
den udsendt, samt paa alle Fangevezlinger og deslige, var vant
at blive brugt, nu ikke blev skikket; min Nysgjerrigbed var
stor for at vide, hvad Cammendanten nu vilde resolvere. Da
min Ven, som meldt er, kom nu fra Commendanten igjen,
passede jeg paa ham for at faa vide Commendantens Svar,
som var dette: «At Commendanten haver resolveret, og Stil-
stand skal holdes, imedens de Døde paa begge Sider bliver
begravede«, derpaa gaar han atter ind og siger til de
Officierer, som stod og ventede paa Svar, at det saa
blive. Da sagde jeg: «hvad synes dig derom«, han svarede^
«jeg ved ikke, det er endelig ikke ubilligt«, og gik fort
Capitain vagtmesteren gik med sin sædvanlige Vagt og aabnede
Porten efter for ham, og strax blev af Commendanten befalet,
at indeholde med Cannonerne, Mørseme og Haandgeværeme
paa det de Døde kunde begraves. Jeg var ikkun et lidet
Dyr, nemlig en fattig Lieutenant, tænkte vel meget, men
talede saa godt som intet. . Denne Commendantens ResolutioD,
stdd mig aldeles ikke an, og jeg ærgrede mig saa stærkt de^
over, at jeg var paa Veien at faa en Begavingt Natten bavde
jeg slaget imod mine Fiender forsvarlig, saa da af mb^
Cammerater ikkun faa, ei heller mange andre Officierer førend
Retraiten blev, da indfandtes de af sig selv igjen. Jeg g&s'
da i denne ergernitz hen til alle Officiererne, nemlig alle Stabs-
Chefs, som stode i en Kreds, og gjør min ydmyge ComplimeDt,
stand at begrave sine Døde udi. Disse bleve besvarede af Capi-
tain Drewitz, Capt. Golbjørnsen og Lieutn. Kraft, og svarede Col-
bjørnsen, at ei saadan Stilstand var at fqrlange, saasom ban var
kommen herind, saa maatte de derfor gjøre sit Beste forat bjelpe
ham ud jo før jo bedre, og derfor gjordes det ei fornødent oftere
at anmode Gommandanten derom.«
Carl Xir« Angreb paa Norge 1716 og 1718. 445
•
beder de ei kaster mig nogen Vrede til, at jeg spørger dem,
og de ærlige Borgermænd, her staar, hvad de synes om denne
Stilstand? Der blev mig svaret af En, med en særdeles Lyd
og Udtale* Ja Hr. Lieatenant! I faar vel som vi andre lade
Eder nøie med, hvad Commendanten befaler. Jeg beder atter
med Ydmyghed, at min Raison maatte høres, og hvad de
deraf kunde høre og eftertænke, hvad jeg havde at fremføre
til Overvcielse og Betragtning var dette, at na ved sig Ingen
sikker længere, enten han bliver eiende af lidet eller intet, af
sine Midler, som udi brandfri Ejeldere ere bevarede og nu
kan Fienden brække ind, og tage alle Ting bort ja fatte Post
at bombardere os her i Fæstningen^ som er saa slet forsynt
med Værelser* Om I saa synes , da vil jeg løbe om paa alle
Batterierne og tilsige, at Ingen Holdt maa ske, i hvem, som
og maatte befale, og at Alle gjør sin Flid for at gjøre Fien-
den Afbræk og Skade* Da dette var for godt befunden og
stillet i Værk, lod Commendanten kalde mig ind, og spurgte
mig: «Hvor har de faaet Krud paa Flaaden?» Jeg svarede,
at have det hidset over Muren, som jeg mener Commendanten
er vel fornøiet med, siden det ei kom i Fiendens Hænder som
Commendanten bar Frygt for«. — Men her er jo tilsagt Stil-
stand, sagde Commendanten, medens de Døde begraves? og
hvorfor haver de nu begyndt at cannonere igjen? hvortil jeg
svarede: «Her er ingen af Officiererne, og samtlige Borgere,
som vil taale den Stilstand, befrygtende, at Fienden under
det Skin, faar Leilighed.at brække ind i de hvelvede og brand-
frie Ejeldere, (hvilket var alt begyndt), og videre kan recoUi-
gere sig, til at naa sit Forsæt. 200de Mand, saa vi da ride
op til Tistedalen, for at sætte sig imod lid, bag for Fæst-
ningen. Nogle Canonskud bleve endelig løste paa dem. Imid-
lertid da nu alle Ting gik til Fiendens Forlis, og ingen Stil.
stand blev, fik Commendantens Frue') og de andre Fruer og
^) Mette Sophie Pultz, uden Tvivl en Datter af Oberste Hans Fredrik
Yon Pultz, Eier af Rjølberg og Ellinggaard i Smaalenene.
446 A. Faye.
Kvinder fat paa mig og bad jeg vilde see at skaffe dem alt
deres Linned, som laa nedre ved Elven paa Bleg, at det ikke
skulde falde Fienden til Bytte; da svarede jeg, det skal mage-
ligen lade sig gjøre, naar Commendanten vil det tillade, men
det blev ganske og aldeles negtet, jeg lod alligevel eiden
Oommendantens Frues Tjenere og andre Folk over Muren og
Volden, som gik ned og bragte enhver sit Linnet. Da de nn
blev glade og Oommendantens Frue sagde det til sin Mand,
maatte jeg ind og modtage min Taksigelse med en repri-
mande af Commendanten, saa blev dog denne Sag vel. Der-
efter gik jeg med Overlæg med Borgerskabet hen til den ær-
lige Mand Proviantsforvalteren Svend Olson, og fik Liktkugler
og Fjrkrandser, fik Folk ned^) og practicerede Byen i Brand
paa 2 Steder, nemlig i Peder Oolbjørnsens Hus, som stod
under Borge -Skandsen og Broderens Hans Oolbjørnsens, som
laa nedre ved Søen, lige ved Flaaden, eller den Maskine, de
cannonerede af, lige ind i Gaderne — da maatte Fienden retti-
rere. Strax kom da Folk^) til 6 Oannoner, som laapaa
Kirkegaarden og gjorde Fienden Raiterade af Byen, over
Broen, stor Skade. Da nu Kongen, Kong Oarl nemlig, lod ude
paa Nordsiden stille Folket, var der ikke mere end 297 Mand,
da siger Kongen, Taka mig Fanden er alt Folket her, siger
saa til en Oberste Lieutenant navnlig Gyldens tjerne, «du maa
gaa ind i Byen og jage Folket ud af Kjelderne« , hvorved
Oberste Lieutenanten skutlede sine Aksler noget; da g&<^
Kongen bag paa haip og siger: nJeg befaler dig og det er
fermt » ; støder ham saa med begge Hænder, at Oberste-Lieute*
nanten nær havde falden næsgrus til Jordeu. Han gik da
bort og satte Livet til med de Andre.
Dette kunde vore Fanger sige, som hørte det og 99M
*) Her burde Forfatteren vel have tilføiet «i Selskab med Peder Col'
bjørnssen*, som, efter andre Kilder, ved denne Leillghed ogsaa vis^
sig virksom. Rist 95.
^) Byskriver Hagendahl og Jacob Rasmussen , som • maodelig boldt
ud indUl Kirken blev antændt. Rist 99.
Carl Xir« Angreb paa Norge 1716 og 1718. 447
altsammen.') — Curieux var dette. Da Kongen havde faaet
Haus Colbj ørnsen fangen, og de med ham vare komne midt
paa Broen , hvor Elven var dybest , sprang han hovedkuls i
Elven og svømmede under indtil han kom bort under i et
Bolværk i Bryggerne, hvor han sad sikker indtil det blev roligt.
Mod Aftenen blev jeg med en Tambour udsendt til Fienden
Vd Mil mod Bergs Kirke. Da jeg var kommen saa vidt jeg
vilde og skulde, lod jeg Tambouren slaa Appel, mig blev
fltrax svaret med en Trompete. Da kom en Officier med en
Trompeter til mig. Efterat vi havde hilsel hverandre, spurgte
han mig hvad jeg var. Jeg er Lieutenant. Han vilde da
vide mit Navn, som jeg og sagde ham. Jeg maatte da spørge
hvad han var? svarede Oberste Tentsen, sigende ydermere:
For en halv Time siden lagde Kongen sig, ja meget arrig
og forbitret for hans skjønne Officierers og Folks Forlis. Og
havde han nu ikke sovet, havde han selv kommet og givet sig
ud for en Lieutenant. Bemeldte Oberst siger fremdeles: «Det
var mig, som imOrges tidlig med 200 Mand drog op mod
Tistedalen, og satte mig ud paa Id bag for Fæstningen. Min
Ordre var, saasnart jeg saa den hvide Fane, at jeg ikke
ringeste tvivlede paa Fæstningens Overgivelse. I var jo for-
leden ude Hr Lieutenant, og mødte Major Gynther^). Jeg
svarede ja. Han sagde: Da tog han i Øiemerke Situationen,
da I blev af ham begjert at hilse Commendanten , han vilde
komme til ham for han havde et par Ord at tale med ham.
Hvilket vi vidste ikke kunde lade sig gjøre, men det var alt
for at hale Tiden ud, og de 2de Grenadiers, som sade hos
Major Gynther ved Fyren dahl^, blev af ham givne Penge til
^) Dette omtales ellers ikke af Nogen og er oeppe stemmende med
Virkeligheden.
') 9: Major Julius Gunther, som opfordrede Sponvikskandsen til
Overgivelse og 1720 blev adlet Jævnfør Nordberg Carl Xlls
Historia II, 569.
') Pyrendal, maaske det Frydendals Hus paa Busterøen, som omtales
af Rist 71.
448 A. Faye.
et Par Kander 01« Medens de sad i Stuen, gik Gynther
ndenfore og aftegnede Sitnationen, hvorledes Indmarchen skolde
ske, at al Garnisonen og den Detachement, som daværende
Oberst Lientenant Landsberg os til Succurs, 250 Mand, som
laa i BorgerSkandsen , med alle fra Fæstningen kunde blive
occnperet. Major Gynther mødte mig engang siden paa Fange-
vezling, som selv fortalte ligeledes og mange andre Ting, lige-
som han kunde været min egen indfødte Landsens Broder, og
jeg forundrede mig selv over saadan aabenhjertig Blottelse.^)
De tænkte maaske derved, at jeg ogsaa skulde blive aaben-
hjertig, og udsige noget til Fiendens Underretning, men jeg
kunde dog aldrig fornemme at de egentlig søgte derefter.
Han siger: «vi have hørt eders Navn og finder nogle i vores
Rige af samme Navn.«
Nu spørger han hvad min Forlangende var? Jeg svarede
at være udsendt for at begjere os maatte assisteres med en
Feltskjer og Medicament for 200 Mand gemene og 25 Under
officierer, saasom vores Feltskjer, som gik med Kongen fra
idagmorges tidlig, og hele Formidagen, og skar Arme og Ben
af nogle over 50 Mand, han er nu bleven dødelig sjg af efl
Alteration, hvoraf han ogsaa døde.
Den anden Begjering er dette , at eftersom Byen nu er
afbrændt, og vi ere Alle slet Logerede vi maatte først levere
4 Capt., 5 Lieutn., 15 Underofficierer , og ungefehr 300
Gemene. Den ddie Forlangende var at fornemme, om General
Lieutenant Dal vigs Lig, og General Se homers skal med koste-
ligt Lintøi og Kister begraves?^ Eller om deres Lig, eller
hvad for Nogles, der kan forlanges, at levere deces Lig oaed
Linned smukt i Kister nedlagt, og Omkostningerne efter Beg-
ning at betales? Mig blev svaret, at herpaa skal gives Svar
strax imorgen, jeg er nu nyligen reden hid tilbage igjen, som
*) Denne Begivenhed omtales ei af Andre.
') Geoeralmajor Carl Gustaf Delvig, der var meget brugt og yndet af
Carl og blev skudt i Byen ved hans Side, og Generalmajor Jean
Baptist Schommer, der ogsaa blev dræbt i Byen.
Carl Xir* Angreb i»aa Norge 1716 og 1718. 449
I vel haver seet, med min Commando. Isteden (for) den hvide
Fane,^jeg vented paa, fik jeg see en stor Bøg opstige, hvoraf
jeg Btrax presummerede, at Byen med Yillie (var) sat i Brand;
Hrr Lieatenant var det og med Forsæt? Jeg svarede: Hvor-
ledes skulde Madvarerne i deres brandfrie Kjeldere paa anden
Maade bleven i Behold? «Das ist wabr», svarede han. Efterat
han nu fortalte mig adskillige Ting, som jeg forandrede mig
over, maatte jeg tage Afsked fra ham og bringe Rapport
førend Portene for Fæstningen bleve lukte. Om iVIorgenen,
som var Søndagen, kom en Officier, og lod den med sig
havende Trompeter et par Gange støde an i Trompeten, da
blev jeg udsendt for at fornemme, hvad der var at høre? og
fik til Svar, at General - Lieutenant Dalvigs Lig maatte med
ordinaire Linklæder, saavelsom endel af de Andres begraves,
og skal da efter billig Regning betales. Fangerne skulde da
Onsdagen derefter leveres, hvor de da paa Langelands Strand
skal blive modtage, som var ungefehr ^/a Mil over Fjorden fra
Frederikshald paa . Vigsiden.
Onsdagen , som meldt , blev jeg da med værende Oberst-
Lieutenant Schilling^) comm^n deret at følge og levere Fan-
gerne , som mestendels vare blesserede , og en stor Del in-
corable. Der mødte os en Oberst-Lieutenant ved Navn Li 11 i e,^
Og en Ritmester ved Navn Figen bom, og en Ober-Auditeur ved
Navn Sett^). Jeg blev siddende hos disse 2de Oberst-Lieute-
nanter, men Figenbom og de andre svenske Officierer, nemlig
Lientenanter , ^vare mestendels ude for at faa Fangerne i
Marche. Da hørte jeg, hvorledes Oberst Lieutenant Lillie for«
talte om sin Krigsbravoure, og adskillige Attaqver, noget hen-
') SchilliDg. Jævnfør om ham Norske Saml. 1, 412, 434. 31 Juli
vare i Sponviken samlede Oberst Oetken, Ob.-Lieutn. Schilling og
Gen.-Aud. Sverdfeger med Ob. Fucbs, Ob.-Lieutn. Nummens og
Overauditør Seth, forat handle om Fangernes Udvexling ibl '437.
') Maaske Ob.-Lieutn. Abraham Lillie, der døde 1738 som Oberst ved
Elfsborgs Regiment.
^) Feltsecretalr Gabriel von Seth.
Blit. Tidstkr. 3 R. VI. 29
450 A. Faye.
tydet til Ros, og noget til Desperation, og uden Overlæg med
sine Generaler, med videre, som er for vidtløftigt at melde.
Iblandt- andet sagde han: I kan sikkert være ham^) om 2Aar
ventende at komme igjen, efter den Forlis i Dynekilen med
Tordenskjold, som hindrer saa meget, at vi ikke kan ringere
end paa to Aar blive færdige, og da maa I sikkert vente
ham, hvorpaa han anvender al Magt. Galant bleve vi trak-
terede, men jeg forandrede mig 'over de svenske Officierers
trohjertige Talemaader. Og ligesom da talt var, gik det og
siden til, thi da de to Aar vare forbi, kom ban 1718 med
saadan Magt, som er Enhver bekjendt. Vi toge da afsted tf)
Byen igjen. Da na Fienden var af Landet, begyndte Pro-
cessen og Beskyldningerne imod Oommeudanten , som kom
af en Erobring, som jeg den 8 Aprilis gjorde i Emmingdalen
saa at han blev først adjungeret med Undercommendant, og
siden med Overcommendant , endelig blev han da suspenderet,
fik derefter et Regimente af Landværn, som der Øster kaldes
Landdragoner, og omsider et Infanteriregimente i Throndhjem.^)
Hos Kongen blev endelig formaaet, at med Processen
skulde holdes stille indtil nærmere Ordres. Bemelte Gommen-
dant havde 1715 gjort en Mariage ^) paa 8000 Rdr., som næsten
reiste i den Proces, og aldrig haVde der været Redning
for ham, havde jeg ikke ladet mig overtale af de Høistfor-
maaende, at jeg skulde ikke melere mig med Borgerne.
Mig blev forbeholden, at jeg staar til Avancement, og jeg skulde
ikke forfølge min egen orden. Ja jeg lod mig overtale, at med-
dele ham Attest, at alt hvad jeg af mig selv og contra hans
Yillie og Befaling havde gjort, var alt efter Commendanteos
Ordre og Befaling, hvorover jeg dog fik mange Uvenner.
I
') Carl XII.
*) Bfrun blev 1733 Generalmajor, boede i Værdalen paa Bjertiies,
afskediges 1736, døde 1739. Om denne bittre og langvarige Strid
see Aktstykl^er til Krigen 1716 af Moe.
«) med Methe S. Pultz, se Side 13.
Carl Xir« Angreb paa Norge 1716 og 1718. 451
Bndelig blev vi afløst og lagt i Cantoneringsqvarter oppe i
[Jhrschoug. ^) Men jeg haver for Vidtløftigheds Skyld forbi-
jaaet mangfoldige Ting, og jeg trættes af at skrive. Men det
^amle Ord staar fast « est du lam eller stam, har du Penge kommer
lu fram » . Penge frelser og befordrer Mange. Havde Penge været
108 mig, havde jeg vel og kommet videre. Taalmodighed maa det
dt overvinde. Haabet er og 'nu ude for mig imod 70 Aar gammel.
Ved det jeg nu skriver, rinder mig i Hukommelsen nogle smaa
nldragne Actioner nemlig 14 Dage før Fiendens Indfald kom
ban til Svinesund og medførte Tømmer til en Bro og et par
Canoner, der laa da 2de os tilhørende Brigantiner, som for
bans Canoner maatte retirere, thi Fienden løsede straz nogle
Skud med Skarp, og fik saa imidlertid Broen lagt, hvorover
angefebr 50 Ryttere red og straz tilbage igjen. Saa blev da-
værende Oberst-Lieutenant Landsberg med sine 350 Mand, og
et par Hundrede af vore vesterlenske Regimenter, som laa i
Garnisonen, i en Hast udcommenderet, for at gaa Fienden
imøde imod Svinesund. Jeg blev med en Underoffieier og 1*2
Mand udsendt forat recognosere, at der kunde gives nogen
Underretning, hvor Fienden havde sat sig, som vi alle præ-
siunerede maatte være paa Sletten ved Torpom^), men hvor
nøie jeg dem i alle optænkelige Maader søgte, fandtes dog
Ingen. Endelig marcherer jeg da op paa et meget høit Bjerg,
ineget for at conservere mig selv tillige, og for at so vidt og
langt omkring os. Da vi fik lige over for Svinesund at se Ild
og mange Mennesker, baade Tydske, Franske, Engelske og
Svenske, sjunge, tale og dandse, saa nær var det, dette var
<1& for os, som en plaisair og Fornøielse. Af noget lidet Brød
og Ost, som jeg havde i mine Lommer spisede jeg mig selv,
og delede til de Andre, saa vidt som det kunde strekke. Da
det nu blev lyst, kom der en Officier nedad Bakken og vin-
') Urskog Pgjeld. N. f. Høland.
') Torpum, Oberst Oldenburgs Gaard Va Miil fra Fredrikshald, hvor
Carl XII havde sit Hovedkvarter.
29*
452 A.. Faye.
kede med sin Hat ned til den Vagt, som holdtes i et lidet
Husmandshus tæt Yed Svinesund. Da rykkede den der staaende
Vagt ud og marcherede opad Bakken mod alle de der laa ved
de mange antændte Varmer om Natten. Hvorpaa jeg hastigst
forføiede mig ned af Bjerget, og ned til Svinesund, hvor jeg
blev var, at der var ingen Bro.
Vel saa jeg paa det høie Bjerg; kaldet Ravnebjerget at
der en stor Del Tømmer og Stokke flød ud efter til Søen, men
vidste ikke hvad det kvuide være for Træer, saa gaar jeg hen
til Færgemanden i Svinesund, hvor jeg da om alfc blev unåex-
rettet, nemlig, at strax det blev mørkt, var Broen i en Hast
brækket af Fienden, som lod Stokkene og Materialieme drlTe
sin Vei. Manden med flere i Huset var retireret op i Skoven.
Jeg siger da, hvorfore haver I ikke søgt at give Underretning.
De svarede: «! flk Underretning nok, da de 2de Brigantiner
maatte retirere. Jeg vilde nu ellers have gaaet hen, at gjøre
bekjendt, hvad siden er passeret, men nu er I her, saa slipper
jeg. Jeg spørger: «var da Ingen i eders Hus for at kjøbe
01 eller Brændevin? svarede: nei, ikke en Mand, og de kan
faa det derover i det Hus, I ser der lige for os.t Jeg
gaar da skyndigst tilbage for at oplede vores ud marcherede,
som jeg vist tænkte var at finde paa Sletten ved Torpnm,
eller der ensteds. Mens jeg, da jeg omsider staar paa en
Høide, og taler med den Underofficier, og hosværende 12 Mand
om, hvad vi skulde tænke til at finde én saa stor Mængde af
Mennesker, fik vi at høre en Lyd i Luften, hvorefter vi net-
mede os dertil, og blev da endelig var, at det var paa Bergs
Præstegaard,^) hos daværende Hrr. Anders Vith, hvor de
Natten over havde forbleven og nu holdt Bøn. førend de na
marcherede til Svinesund. Jeg var da noget træt og bad derfor
Præsten laane mig en Hest, tog i en Hast et Stykke Smør og
Brød, satte mig derpaa til Hest, og lod Underofficieren med
de 12 Mand blive efter. Inden en føie Tid naaede jeg Oberste-
>) Bergs Præstegaard N. for SvinesuDd V« Mil fra Fredrikshald.
Carl Xll'i Angreb paa Norge 1716 og 1718. 45^
teutenant Landsbcrg, som havde Arrieregarden, og raabte
>gle Gange Holt, som da skede overalt, at Marchen stod. Jeg
ver da til Hrr Oberst-Lieutenant Landsberg og Sten ^) fold-
>mmen Rapport og bad da derhos meget indstændigt at ingen
larsch maatte længere ske, mens det hjalp intet, Marchen
laatte gaa fort. Da holdt jeg mig til Oberst-Lieutenant
»andsberg, som var en ædruelig, fornuftig og sindig Mand,
edende ham, at han vilde persvadere Oberst Sten til at lade
i Folkene længere marschere; thi de blev iaften i største Hui
idkonunenderet og jeg veed paa mig selv at de ere hungrige.
Bndelig fik Landsberg Sten baade med det onde og gode
»aa den Maade overtalet, at vilde Sten ikke gjøre som han
orestillede ham, saa tager han sine 300 Mand, som var sendt
)B til Forstærkning, og gaar tilbage. Endeh'g staar Sten paa
jeg skulde være foran, hvortil jeg fandtes villig. Den ganske
ndcocaenderede Detachement blev da efter min indstændige
Forlangende stilleholdende, og Landsberg, Sten og jeg foer til
Svinesund. Og paa det Oberst Sten skulde være i Securité
hleve udvalgte nogle Mænd, som skulde marschere med os, 1 0
a 12 ved hver Side af Veien og jeg efter Forlangende nogle
Skridt foran.
Da vi nu kom til Svinesnnd, saa var intet der at be-
stille, uden i Færgemandens Hus at drikke et Glas Brændevin,
at Modet kunde opmuntres, hvor ingen Fare var.
Den medfølgende Salvegarde af Soldaterne fik og noget
til Forfriskning, hvorpaa vi reiste tilbage, og vare vi alle
Klokken 2 Eftermiddag i Byen igjen, hvor jeg da først fik
Leilighed at tale med Oberste Lieutenant Landsberg allene^
eom gjeme kunde fordrage mig, og sagde til ham: Nu er vel
denne blinde Aliarm tilende, men nu vil hun bide bedre.
Han svarede y hvorledes da? I som en Partigjænger og alle-
vegne og Veie bekjendt, hvad er Eders Mening? Jeg svarede:
al denne Allarm med Broens Opkastelse og videre Motiver ved
*) d: Chefen for det vesterlenske Regiment Sten Christenaen Blix.
454 A- Faye.
Syineeund, var aldeles ikke andet, end en Finte af Fienden,
hvormed han har havt isinde at lokke al vor Force did hen,
til at møde ham med desseins at hindre ham' fra der at fatt«
Poste etc. : mens det forsikrer jeg paa min Ære, at nn marcherer
han lige til Id, hvorom vi og samme Aften Klokken 10 fik
Underretning, som siden skal omformeldes, men i Disconrsen
med Oberste Lieutenant Landsberg, fortalte jeg, hvad mig
korteligen forhen ved Schogsberg arriverede, da jeg med 5
Mand var ude for at recognoscere og der sammesteds opholdt
General Lieutenant Dalvig med 200 Mand til Hest fra Mor-
genen til Klokken 2 a 3 Eftermiddagen. Passagien er saa*
ledes. Vi havde opveltet ved Elven en Chartaqve^ som om
Fienden havde kommet fra Sverige, kunde den bleven til stor
Nytte for os, men siden han pludselig kom fra Christiania paa
en anden Side end vi ham ventede, faldt den udi hans Hænder,
som rev den istykker og af disse Materialier forfærdigede od
Flaade at sætte over Elven med, som med 2de Tauger blev j
trækket frem og tilbage over Elven. Samme Flaade betjente
jeg og mine 5 Mand os af med, til at komme over, hvilket
da Fienden blev var, resolverede et af bemeldte General
Lieutenant Dalvig anførte Mandskab paa et Stykke, som af
bemeldte Chartaqve var bleven tilovers, at hjælpe sig over
Elven , for at hente Flaaden over til den Side , hvor Fienden
kom, hvilket og lykkedes. Imidlertid havde jeg med mine 5
Mand maat begive mig op et Stykke derfra, og lagde os bag
et paa Jorden liggende stort Træ, hvor vi fyrede og skjød
paa Fienden det bedste vi kunde, som da var i Arbeide med
at sætte over. Fiendens Skud kunde ikke skade os, saa længe
vi havde ham lige for os, dette holdt vi ud indtil Klokken
omtrent 12, da vi imidlertid ved saadanne Skjermyssel havde
opholdt Fiendens Oversættelse, og ihjelskudt fra dem en Liente-
nant og 8te Mand. Endelig kom de os saa nær, at vi be-
frygtede paa Siden i en Rad alle at blive ihjelskudte. saa os
derfore tvungne til at retirere til Skoven, hvor vi bleve var,
Carl Xir« Angreb paa Norge 1716 og 1718. 455
■"ienden tog deres ibjelskudte og døde Lieutenant med ag^
ede ham over en Hest og pakke sig bort det snareste de
ie. Vores anlagde Desiens, da jeg blev udcommenderet,
at ifald jeg skulde trænge til Mandskab, skulde jeg samle
der, men, som Fienden kom mig for hastigt over Hovedet,
aadant ei kunde ske, sendte jeg den foregaaende Nat en
res fra mig, om at faa Succurs, som jeg vel betids kunde
3 bekommet, hvis ikke en vis Mand, havde været Aarsag
at dermed traineredes, indtil Klokken 3, da jeg allerede
, som før er meldt, høist nødtvungen til at retirere, men
erkjender i al Sandhed, at hvis de 2de Compagnier, som
i for silde, barde betids været ved Haanden, det da havde
et en ganske let Sag at tage den gode Hrr General«
utenant Dalvig med hans ganske Mandskab til Fange; thi
til havde jeg udseet aldeles god Adkomst og Leilighed^).
1 at komme igjen til mit forrige, da blev min ved Dis*
rsen naed Oberst-Lieutenant Landsberg om Fiendens Indfald
I Id gjordte Spaadom, rigtignok opfyldt; thi samme Aften
3 vi taledes ved Klokken 10, kom Kundskab om, at Sven-
in var ventendes om Natten eller i det ringeste om Mor-
len, at staa med 3500 Mand til Hest og tilfods, paa Ide
titen ^). Efterat jeg nu udi mit Logement var gaaen til-
igs, kom hastig Ordre til mig fra Oberst Sten, at jeg skyn-
det skulde komme til ham. Forføiede mig da af Sengen det
areste jeg kunde, og saa snart jeg var kommen, raabte han
a sin Tjener, og befalede at skjenke os en Pokal, hvilket
ede, drak mig saa til med en særdeles Mildhed. Da jeg
a ikke med mindre Ydmyghed havde drukket hans og hans
la Sengen liggende Frues Skaal, siger han til mig: Mener I
^) Denne Begivenhed indtraf, da Delvig fra Christiania sendtes til
Sverrig forat hente flere Folk.
') Delvig kom med disse Tropper fra Sverrig forat forene sig med
Carl XII, som var paa Tilbagetoget fra Christiania. Topogr. Jour.
9, 43.
456 A. Faye.
Fanden rider ikke nn Svensken? ban kommer i denne Nat
paa Id at staa. Jeg evarer: det er venteligt Han siger
fremdeles, Ober8^Lieutenant Landsberg begjerer Eders Person
aliene, som en bekjendt Mand at følge med sig som hans Åd-
jntant, hvad siger I dertil? Jeg svarede: «Ja gjenie*. Da
jeg kom til Oberste-Lientenant Landsberg, spurgte han mig
om det samme , hvilket jeg bejaede , derpaa blev drnkket et
Glas Vin, og imidlertid talt om dette Fiendens Indfald, og
hvad derimod sknlde foretages. Da jeg sagde: det kunde
være en let Sag at hindre ham deri, og gjorde saa adskillige
Propositioner, nemlig 1) at nedsænke udi Elven store Harver
med Jempigger udi, saaledes at Jernpiggeme vender op.
Udenfor Harverne at nedsænke store lakkede og storgrenede
Træer, hvilke tilligemed de jempiggede Harver skjult under
Vandet paa det Sted i Elven, hvor Vadet var at sætte over.
kunde føre Hest og Bytter i Confusion, og hindre Fiendens
Oversættelse, allerhelst naar der paa vor Side imod ham kunde
oprettes et Brøstværk af Baghuner (NB. Baghun er den yderste
Side eller det yderste Stykke af en Stok, som saves af, og
naar de 4 Sider saaledes ere afsavede, saa bliver Stokken fir-
kantet, der siden strax saves til Bord eller Bredder, saaledes
indrettet, som herefter i Fortællingen skal formeldes). Herptf
skriver da Oberste-Lieutenant Landsberg en Seddel til da-
værende Capitain Husmand^) og Schlagenbusch^) med Be-
faling, at hvad Ordre jeg fra ham, nemlig Landsberg, sagde og
medbragte, skulde strazen efterleves. Derpaa gik da strax ve^
gelterungen paa nordsiden af Frederichshald , og Folket blev
strax godvilligen samlet til Oberste Lieutenant Landsberg, tQ^D
vilde ikke marschere op til Tistedalen om Natten, sigende:
«de haver Lønninger tilgode og kan paa et fremmed Sted ikke
faa Credit«. Da det nu ikke var muligt at faa dem i Marcb,
1) Hausmann, Frederik Ferdinand f. 1693, f som Gen.-lrieato. 1757-
') SchlanbuBch, Frans Henrik af Luneborgs Æt, Gapt. 1710, Oberst-
Lleutn. 17t8.
Carl Xir« Angreb paa Norge 1716 og 1718. 457
d jeg Oberste-Lieutenant Landsberg, CapitaiD Husmand, og
hlagenbasch , at det nden Fortrydelse maatte være mig til-
[t at tale med Folket, da jeg mener de vel skulde marschere;
rtelig at meldes, det blev tilladt, og vi kom om Natten op
Tistedalen. Saasnart vi der var ankommen, blev for bver
ind udbaaren for 2 fi Brød og 01 og Folket demest til
de Qvarterer anviste. Vagterne bleve udsatte, hvor man
Qtes nødig at være. Da alt dette var vel bestilt, kommer
ved Navn Gu n der Slagter^) til mig, sigende: aherLieute-
nt Kraft! ved I vel at Svensken er alt i Anmarch fra
iristiania og er alt oppe i Rachestad Sogn? Jeg svarede:
^a vi ved det Alle«. Han spurgte om han maatte fare ud
høre sig om, hvor han agter sig hen. Derom consulerer
g Hrr Oberste Lieutenant Landsberg, som spurgte mig om
g kjendte ham, jeg svarede: "ja. Jeg ved han er Slagter
ir i Byen men videre ikke«. Derpaa sætter Gnnder sig
ed et godt Brændevinsmod tilhest, og forfaldt saa lige i
iendens Hænder ; blev omsider fangen af vore og sat i Vagten
il Frederichsstad , 'hvor han og døde. Om Morgenen kom
vensken samlet paa Iddesletten^) og nærmede sig til Tiste-
alen paa den anden Side Elven, lige over for os. Om Natten
}nid blev jeg af Landsberg nedsendt til Commendanten , og
egjérede 2de Metalslanger, som jeg og straz om Morgenen
ik med mig op til Tistedalen, og blev plantet paa en Høide
ige mod Fienden, som satte sig en Fronte lige for os.
Ved Canoneme fulgte en Archelimester ved Navn Peder
^) Gunder Slagter, udentvivl svensk Spion.
') Den 6 Mai trængte nemlig Gen. Delvig med 3000 Mand fra Sverige
ind i Enningdalen forat forene sig med Carl paa Torpum. De Norske
nnder P. Colbjørnsen og Landsberg bindrede ham i at komme over
Tistedalselven , men nødte ham til at gjøre en besværlig Omvei.
Den samtidige Jonas Rist har i Fridrichshalds Ærekrands 63—68
omstændelig beskrevet denne Affaire, uden at omtale Krafts Del-
tagelse.
458 A. Faye.
Vith^), som na er Lieutenant yed Corps d'attileri, og Major
Wilsters Compagni i Trondfajem. Da det kom dertil og det
syntes fornødent med bemeldte Canoner at fyre, siger be-
meldte Archelimester: med disse Canoner skal jeg vistnok lange
Fienden. Jeg sagde: «er det ikke vel langt?« Han syarede:
aLad mig kan sørge«. »Nu da saa far fort«, sagde jeg, ban
svarede « Oberst- Lieutenanten vil være hos», jeg gaar da ind
i Stnen, hvor Landsberg sad og skrev, givende tilkjende, at
nu var Tid at fyre, han kom da og straz til Canoneme, og
blev derpaa fyret, da jeg i Sandhed kan bekræfte første Skud
at være saa vel passet, at ikke med en Riflebøsse bedre
kunde træffes. Hest og Mand faldt ned paa høiere Fløi, og
med det andet Skud fik Fienden et stort Hul eller Luge, midt
i Fronten, som i Øieblikket retirerede sig tilbage, at ikke en
Mand var at se, thi naar han kuns gjorde 10 a 12 Skridt
retraite, saa stod han i en Dal at vi ikke kunde se ham.
Om Morgenen forføiede han sig til Elven, hvor der var et
Vadested at ride over. Men Dagen tilforn, da vi alle vare
bekymrede for at forbyde ham Overgangen, da sagde jeg,
maa mig tillades at bruge en Mojen, saa skal han visselig
ikke kunne komme over. Da var Oberst Lieutenant Lands-
berg curieux for at vide mit Anslag, tog mig derfor ind med
sig i Enrum. Og da jeg havde tydelig vist og betydet ham,
hvorledes mit Anslag med jempiggede Harver, og spidsgrenede
Træers Nedsænkkelse i Elven tilligemed Brøstværkets Opret
rettelse kunde blive indrettet og fuldbyrdet paa hafitigste og
bedste Maader, bad han mig ikke lade mig mærke dermed at
have opfundet dette Anslag, (NB. thi han vilde ikke, at Inven-
tionen skulde mig, men sig selv tilskrives), derpaa blev mig
og de andre Officierer tildelt hver sin Pelotons, og enhver
anbefalet at gjøre ligesom jeg. Da gik vi alle hen og optog
et helt Gjærde med Hænker, Stænger og Baghun^ ligesom det
^) Peder Huid, som 1716 var •Fyrverker* ved Fredriksteos Artilleri-
Compagni, hvis Captain var Carl yod Reitzenstein.
Carl Xir» Angreb paa Norge 1716 og 1718. 459
od, bar det ned til Elven, og der indrettede et Brøstverk
)raf, 3 Qvarter tykt, Baghuneme saaledes efter den flade
de sammenpakkede, saa at ingen Rugler kande trække igjen-
)m, mens Fiendens Tidskudte Musketkugler blev fundne og
td BrjBtverket nedfaldne. De trende omskrevne Canoner
eve og ' plantede i Hjørnet af samme Brøstverk , at man
jennem Huller dermed kunde fyre, men kom ikke til at
ive brugte. I Elven blev og nedsænkede omskrevne Harver
>; Træer efter forud skreven Vis, saa at Elven umulig paa
stte Sted kunde med Hester overrides. Efter saadan Fore-
yggelse og Hindring kunde Fienden intet fordelagtigt fore-
)ge sig, men lod alene 4 Mand træde frem paa en liden Høi,
om tillige fyrede paa os, og strax igjen med en hastig om-
ebren og Retirade forstak sig. Fra vor Side blev og pele-
on^) vis paa dem fyret, hvilket saaledes holdtes nogen Tid
den at paa nogen Side Skade skede. Men da han endelig
3erkede, at han ingen Overgang der kunde faa, eller nogen
kåde der kunde tilføie os, brød han op derfra, og begav
i&n sig hen til en Bondegaard, kaldet Bjørnestad^), der rev
lan Husene ned og vilde deraf gjøre sig Flaader, at sætle
ig over Vandet frem med, som paa det Sted var ikke bredt,
tivill^et da vi formorkede, bragte vi de 2de Cannoner didhen,
^g drev ham derfra. Derved blev han nu nødtvungen til at
^e en længere og vanskeligere Vei, end han selv sig havde
oresat og formodet; nu vidste vi at han maatte (gjennem) en
^efilé^), hvor han ikke kunde ride mere, end en Mand høi;
^a lod Oberst Lientenant Landsberg mig tage Fartøier og
"olk, og lægge os i Veien for ham, men stormende Veir for-
^f'd at intet Fartøi kunde komme af Landet. Samme Nat
wændte vi alle vore Huse op paa adskillige Steder, ligesom
^1 havde været 1000de Mand i Leir, og Morgenen derpaa
^) Pelotons, en Afdeling af 20—40 Soldater.
) Bjørnestad, en Gaard i Nærheden paa Østsiden af Tistedalselven.
') Fjeldskar.
460 A. Faye.
marscberede til Byen^), Fienden conjungerede sig paa Sletten
ved Bergs Prestegaard og Biden ved Torpam^). Mens hvad ei
det jeg saa Stykkevis kan her og der memorere om en og
anden forefalden Action, imod det meget, som er arriveret,
som ikke den en tusindedel for Vidtløftigheds Skyld kan be>
kjendtgjøres, ende! fordi jeg ikke har havt synderlig Lyst tfl
at skrive, endel og fordi mine Øine og Hilsen •det lidet ti
lader, samt for at menagere Papiret. Mens i alle yiderv^^
digheder, og af saa mange og store Fatiqver, som er n^
standen, merker jeg nok intet andet at være mig bleven ^
overs, end idelige Bekymringer for vores harmelige Brød og
mange Børns forsvarlige Opdragelse, at jeg, som nu gaar pu
Gravens Bredder, for eders samtliges Edacatio^ og InformatioDf
kan med en uskrækket og ukrænket Samvittighed henvandre.
Det er Enhver bekjendt, at jeg ikke haver v»rét som ende!
med arvelig Midler eller Gods begavet, thi hverken jeg eller
eders Moder haver arvet 2 danske Skilling, det er og Titte^
ligt, at jeg ikke som en del, over sine allernaadigste aofor*
troede Underhavende, haver været for nogen Fordel og Profit,
og som Landeplagere istedenfor at tjene til Landets ForsTar,
saa vil jeg dog ikke ermangle denne efterfølgende Passagie at
bekjendtgjøre. Efterat jeg 1717 var bleven Capitain og deo
Sommer over med Tordenskjold maatte med Compagniet holde
ud paa Floden; der faldt i Actionetne en Hoben brave Folk,
saa og for mig, men især en meget gudfrygtig og brsT
Sergeant ved Navn Børge, som jeg besørgede overmaade;
endog han var ikkun en Bondekarl, lagde han sig dog efter
at læse og skrive baade Tydsk og Dansk, saavelsom og regne;
han var desuden brav og fornuftig mod Fienden. Nq ^ar
Aaret saavidt henbragt, at Fartøieme i December skulle lægges
ind i Winterhavn, og Tordenskjold skulde reise til Kjøbenfaavn.
Men imidlertid vi i denne Sommer har været sammen, feilede
») Fredrlkshald.
») Torpum ligger lidt vesten for Bergs Kirke.
Carl Xm Angreb paa Norge 1716 og 1718. 461
:e Vin, og et ugudeligt Fylderi. Jeg er ikke god for at
skriye, hvor inderlig jeg hemmelig hos mig selv sukkede idelig,
bad Gud om jeg i saadant Fjlderi maatte ikke bortkaldes;
skrev jeg da den commenderede General VedeP) til, og
estillede ham, hvor meget mere jeg med mit Compagni
r nyttig f og til bedre Tjeneste tillands, i saa Maader, som
I og mine underhavende Folk har været vant og brugt til
forn, og da udrettet meget mere til Landets Beste; straz
;er kom høibemeldte Generalens Ordre, at jeg skulde med
t hele Compagni gaa Uand, og tage vores March efter med-
Ddte Marcbroute fra General Krigscommissair Bertoug^), hvil-
n lydde at gaa til Høland, confoim med Generalens Ordre,
; der anmelde mig hos den commanderende General M^jor
ler Oberst over Cantonen, efter min egen givne Project, med
il ganske Compagni^) at forferdige os Skier og blive Ski-
bere og Partigjængere igjen. Da jeg kom, var Oberst G ar-
an d*^) der, saa og en Stund Oberst Reichvein^). Endelig
om General Major Gabron^} der, hvis Berømmelse jeg ikke
oksom med Pennen kan udføre. Han vidste at betjene sig
f hvad vi kunde tale sammen til Defension imod Fiendens
QVBAion, eller ventelig Attaqve, ja han elskede mig som sin
^g^ii Søn, og jeg blev som hans Geheimeraad, som alt mere
>g mere befordrede hans Kjærlighed, eftersom han med mig
*) Erhardt Wedel til Evenburg f 1740, Søn af Gustaf W., første
Greve af Jarlsberg.
') G. Bertouch, blev 1719 Klenows Eftermand som Gomandaot paa
Akershus og fik Afsked som Gen.-Lieutn. 1740.
^) det thelemarkiske.
') Johan Henrik Garmann, som 1716 blev Chef for det akerhusiske
Infanteriregiment og døde 1748 83 Aar gi.
^) Heichwein, N. C., Oberst ved de Nordenfleldske Dragoner, Søn af
den bekj endte Georg Reichwein.
'} Gabron o: Abraham Adam v. GafTron. Han blev siden Gomandant
i Nyborg og flk »Va 1734 Gharakter af Gen.-Lieutn.
462 A. Faye.
ingen tid fandt sig bedragen. Da nu Capitain Alberg^), Chef
over det søndenQeldske Skiløber Corper først in Msjo 1718 i
Aamots Præstegaard, i Østerdalen 21 Mile fra Christiania, ved
Døden afgik, (jeg vil ikke nævne, at saavel om hans, som
Capitain Men eis dødelige Afgang, meget mistænkeligt blev sagt)
kom den 3die Dag efter si. Albergs Død, General Wedels
Ordre i Kongens Navn til mig i Høland, 6 Mile fra Christiania
liggende, at jeg ufortøvet som interim Chef, skulde antage
det søndenfieldske Skiløber Corps. Jeg undser mig for at
melde, hvad veljndende Afifection jeg ved denne Skilsmisse
befandt hos Hrr General Major. Gab ron; sandelig hvor meget
han vilde, kunde han ikke forborge sine Taarer og endeUg
udbrød, sigende : « Sæt eder ned strax, og lad Expressen brioge
eders Svar til Generalen, jeg vil og selv om eders Person
skrive, og besvare Generalens Ordre: sigende derhos ved sig
selv, jeg mister Eder nødig, men Eders Lykke befordres
visselig derved. Jeg forfærdigede da min Rapport til høi-
bemeldte General Wedel med al Underdanighed, og aller-
ydmygeste Forestilling af saadant Indhold* Jeg er villig og
med underdanigste Hørighed redebon til at efterleve mig givne
Ordres, og vil næst Jesu Hjælp forsvarligen forrette den an-
betroede Tjeneste , ja om den end varede den hele Krig til
Enden, om Gud ellers naadigst vil forunde Liv og Hilsen; dog
inderligst og underdanigst bedende, siden, at beholde det mig
nu engang allernaadigst forundte Tellemarkiske Compagni, som
befrygtende, at en stor Reduction, naar Freden kommer, at
maatte ske, da jeg med megen Møie maa solicitere om, hvad
jeg med megen Møie nu allerede mig haver forhvervet. Her-
paa blev mig svaret, at ingen Forandring bliver, men jeg
maatte efterleve Ordre, antage Skiløberne, og ved en Com-
mission levere Compagniet til begge Lieutenanterne , og opp^*
bie Kongel: Resolution, som kom 1719, in Januario. Jeg
1) Alberg, Mathias "/la 16 Capt. ved Skiløberne. Krafts Brev til
Gen. Lutzow dateret Gaarder 29 Juni 1718 i Moes Actstykker 84.
Carl XII'» Angreb paa Norge 1716 og 1718. 463
ev da strax commanderet til Kongsyinger, der laa daværende
ineral Lieatenant Sponech^) og commenderede« Kort der-
er maatte han til Frederichshald, og Genneral Qabron kom
I H øland i hans Sted igjen. Her kom da 2 gode Venner
»ammen igjen. Da jeg ved disse Tider foer omkring paa
ændseme og recognoserede, fandt jeg ved M agn or ^) Bro, at
tOde Mand fiendtligt Cavalleri laa i sine opslagne Telter,
g udsaa alt Leiligheden, og fandt det ganske muligt, at de
e kunde occnpires, og gjøres til Fanger, og ikke anderledes
d ved Infanteri Nattetider at overrumple dem. Maaden vil
^ for Vidtløftigheds Skyld her ikke tale om. Men da jeg
mmelig sagde her General Major Gabron dette, syntes han
1 nok derom.
Dette er en Ting, siger han, som maatte strax resolveres,
an kan dog ikke iværkstille det, uden den commenderende
enerals Ordre med videre. Bad mig altsaa, at jeg skulde
ke tale derom for Kogen, mens ufeilbarligen har nogen af
i skjelmagtige Bønder givet Fienden Notise om, at een af
>re havde der været og udseet Stedet, og kunde han (Fienden)
& ikke andet vente sig, end sin Ulykke, om han der var
leven attrapperet. Tredie Dagen derefter var ei heller en
^and der at se mere, mens marcherede af ned mod Strøm-
(ad, hvor Kong Carl var i Arbeide med at samle sin Arme,
om søndenfjelds i Norge skulde indbryde. Kort derefter fik
cg Ordre med det ene Compagni Fyhrrørere at marchere til
rederichshald , da jeg did kom, blev jeg af General Sponeck
ommanderet ud til Grændserne mod Enningdalen, hvilken
larch, da jeg skulde fortsætte, begjerede jeg en Ordre, at
ise for mig, ifald jeg af Fienden skulde blive fangen, at vi
^ ikke for et Parti bien eller en egen Sammenrotteise skulde
'live ansete, siden Folket ingen Mundur havde. Mig blev og
) Georg Wilhelm Hedewiger von Sponneck, Greve og Chef for
Generalstaben fra "/i» 1716 til 'Vio 1720.
) Magnor paa Grændsen mellem Kongsvinger og Eda.
464 A. Faye.
straz en Ordre meddelt, hvilken da jeg læste, sagde i al Yd*
mjghed, at jeg ikke herefter kan forrette den Tjeneste, jeg
bør. Da siger Generalen, hvorledes vil I have den da? Jeg
svarede: min Ordre maa lyde at jeg er ndcommanderet for at
g] øre Fienden al forsvarlig Afbræk og Skade efter min egen
Condnitte, og paa eget Apsvar. Saadan Ordre blev mig og
given, eftersom Generalen fandt og. saaledes for godt og ret
at gjøre. Da jeg nn kom til Enningdalen, arriverede, hvaJ
jeg nu vil melde. Jeg havde udsat en Vagt med en Und«
officier, og 21 Mand V2 Mil fra mig ved IdeQorden ved Ør*
beck^) lige over Krogstranden paa de Svenskes Side. Som
jeg en Dag hørte, at der nedre chargerede^), sendte jeg stru
£n til Hest ned, for at fornæmme, hvad det var. Og som
Ingen vidste nogen Tid, hvor jeg om Natten med min Com-
mando opholdt mig. Jeg holdt ei hellere nogen fast Leir,
men undertiden her, nu der i Marken, og underrettede sm
den, som blev udsendt, hvor han ved Tilbagekomsten skdde
gjøre af Hesten og hvor han om Natten skulde finde mig.
Han kommer da tilbage og satte Hesten paa Præstebakken^),
en Gaard, som laa midt i Pasagen, hvor jeg og Enhver, som
var ude paa Commando, var og mest opholdt os om Dagen,
naar intet var at forrette mod Fienden. Efter vore idelige
udsendte Patroller, da nu denne udsendte af Skiløberne siltk
om Natten kom tilbage var jeg borte. Hesten leverede han
til Skydtsknegten , saasom 4re Hold -Heste stod der stedse, og
blev afløst hver Dag. Han tog da sit Gevær og videre til-
lige med en Boutellie Brændevin for en Marketentereke , at
udsælge til sine Kammerater. Som han nu i Mørket skulde
forføie sig til mig, og haQ gik ud af Huset, og var kommen
udenfor Gaarden, blev han var, at al Marken var beklædt med
Ryttere eller Cavalleri, hvorpaa han sprang gesvindt iod i
') Ørbech o: Aarebakke.
*) chargiren, lade og fyre, angribe.
*) tæt ved Enningdals Kirke.
Carl Xir* Angreb paa Norge 1716 og 1718. 465
len og varede dem ad at slukke Lyset og retirere, der sad
fra Frederichshald endel Slagtere og deslige Folk, med
re skjelmsagtige Kundskabsmænd og drikker, paa det de
nde tilpractisere sig tilkjøbs Smør og deslige, for at ud-
kre og ssslge, disse retirerede strax alle men kunde ikke paa
e Kanter slippe nogensteds fra Gaarden, eftersom Pasagens
»lighed nemlig i sønder og vester, hvor Veien var, var be-
t, saavelsom den Vei der gik hen til mig. Der i Skoven
i min Karl, nemlig Niels Øxset, som gjorde sit beste at
mme til mig, men maatte retirere nordefter op omkring et
md^), 1 Mil, hvor han fandt et Fartøi af Stokker, som han
inde hjælpe sig over med, over et smalt Vand, men kom
ke med sin Rapport til mig før Klokken 1 a 2 Eftermiddag
!n anden Dag. Jeg havde udsøgt mig et beqvemt Sted at
>lde mig om Natten paa, og udsat mine Vagter paa alle
ibøvende Steder, hvoriblant var et høit Bjerg, hvorfra man
D Dagen kunde se til Præstebakken, og vidt omkring, hvor
ienden kunde ventes at komme. Der satte jeg en dobbelt
ost med Formaning at holde sine Øine vel aabne, og være
gtsomme efterdi det var mørkt. Om Natten imellem 12 og
Slæt kommer den ene Skildvagt ned og siger, Hrr. Capi*
Ain! nu staar Fienden alt paa Præstebakken, jeg kunde se
)iaa Fakler eller Lys brænde, jeg kunde og høre Hestene
røse af Næsen, sparkede med Fødderne, ja rystede sig, at
eg magelig kunde høre Pistolhjlsterne og deslige Lyd af
længde af Folk. Hvorpaa jeg flux rykkede ud af min Hule
^j^rget og commanderer strax en Sergiant nemlig Christopber
Jhrne med 24 Mand at marschere og lægge sig paa en Høide,
mg ved samme Høide var en stor Plan, hvor jeg formente Fien*
ien stod med en større Force, hvorhen de paa Præstebakken
s^Qde retirere sig, om de skulde blive attaqveret, indrettede
^^S saaledes, at Fiendens formente Retrait eller Bevægelser
BKQlde ske imellem mig og Sergeanten; herpaa sendte jeg
^) Ohr Søen strax Nord for Prestebakke.
Hist. Tld«8kr. 3 R. VI. 30
466 A. Faye.
endnu strax 2de tilforladelige Fjrrørere ud forat recognosere,
og strax efter dem 2de andre, saaledes 4 efter hinanden, som
blev tilsammen 8te. Da na de 2de f^ørste udsendte kom et
lidet Stykke benimod et Gjærdeled, var ved samme Led alle-
rede et dobbelt Skildtvagt at finde til Hest holdende. Hvilket
da mine 2de fornam, siger den ene til den anden, nu er ri
dem saa nær, at i hvor. mørk Taagen er, saa skal vi dog
fælde hver sin, den anden svarede, det er for lidet og ikb
Umagen verd , men lader os først gaa tilbage til Capitaii«
og sige dette , han finder vel Raad at vi faa mere og støm
Bytte, de gaar da i Stilhed tilbage og aviserer først de andre
6 Mand møder strax derpaa mig og fortæller det derpaa alt*
sammen, og følges vi alle da ad. Da vi nu kunde vente at
>Sergeanten nu var kommen paa sin anbefalede Post^ sagde
jeg, nu skal vi følges ad 4re og 4re, og nu maa I skyde
dem ihjel, da de nu kom igjen henimod de 2de ved Gjerdets
eller Giindledet holdende Ryttere spænder en af mine Hanea
paa sit Gevs^r i Moment kjerede ^) den ene sin Hest og ted
op til Gaarden, den anden blev paa Post holdende. Vi koldt
og ganske stille og ventede den, som red hans Tilbagekomst,
som og skede, i skyndigste Maader, sigende da til sin Kam-
merat med en sagte Lyd, dog saa høit, at mine nærmest 8
Mand kunde høre disse Ord: Du skal ikke være bange, det
skal ikke gaa dig værre end det skal gaa mig, naar vi kommer
til Vagten, skal jeg raabe saa sagte hver da! hver da! hver da!
I det samme skyder mine, og mente sikkert at have fældet
dem paa Stedet, men de i samme Øieblik vender sine Heste
og rider tilbage til Præstebakken, hvor vi ventede at finde
Fienden. Sergianten paa sin Post holdt sig færdig, hørte
Skndene og Rytterne ride meget hastig, ja saa Ilden funklede
under Hestefødderne, men enten det var 2 eller mange, som
red, kunde han ikke gjøre nogen Forskjel paa; jeg med alle
mine, skyndede os til Gaarden og ventede os et varmt Bad.
*) vendte.
Carl XII*' Angreb paa Norge 1716 og 1718. 467
leder da i alle Basker og overalt og omsider begiver os
at visitere Hasene, holdt saa ad med al Agtsomhed den
le Nat, gaar og hen til Sergeanten, paa hvis Post intet var
mmen, aden, at han hørte et stærkt Ridt, og saa Ilden
ider Hesteføddeme , men hvormange vidste som meldt ei,
en Lyden for ham og hans Commando, syntes at høres
lavel i Laften som paa Jorden at være af mange tilhest. I
laset fandt vi Qvinden selv, som for Ålderdomsskyld ikke
rar god for med de andre at retirere til Marken, han siger
»g, at hun saa Marken fuld af Heste og Folk, der blev banket
paa Døren, men da hun lakkede op var der ingen. De Folk,
som retirerede hørte og ligesom vi, at da mine havde fyret,
at der da blev raabt, taga denna Hesten tage denna Hesten
der. Da siger jeg, Manden finder vi vel imorgen, naar Dagen
IcMmer det var at ønske han levede saa meget, at jeg kunde
tiie med ham. Mens her fandtes ikke hverken Hest eller
Maod, og var det altsammen latter Spøgeri. Vi gjorde os
Waf den Presamtion, at Fiendens Indfald her ved dette Sted
laaatte blive den paafølgende Dag lod jeg straz denne Hen-
deke skriftlig rapportere til Qeneral Rømling^) som logere
FU Asak Va Mil ovenfor Frederichshald ved et Vand 1 Mil
^■gl kaldet Fem. Da mit Bud kom til Generalen, blev han
ifitikaldet og spurgt, om han vidste noget om det, som var
ibevet og rapporteret? Han svarede: Jeg var med, og den
^nte, som herom gav Capitainen Rapport. Derpaa fik jeg
Ordre, at jeg Dagen efter skulde komme til Generalen. Da
^g jeg med den Mand, som af den Mængde Cavalleri var
forhindret, at komme til mig og give Rapport, som før er
BB^ldt. Jeg kom til Generalen og blev befalet at sætte mig,
®t lidet Bord blev dækket, og Mad frembaaren, hvoraf jeg
Q^&atte spise, hvorhos sadte sig baade Generalen og hans Frue ;
') Patrocles Rømmeling, født i Friisland, deltog i den spanske Arve-
følgekrig, blev 1717 Generalmajor, 1731 Gen.-Lieutn. og døde ^Vio
1736 som Høistcomanderende i Norge.
468 A. Fayé.
befalende mig, at epise, sigende, de vidste vel, at der jeg kom
fra vor Smal-Hans Kjøgemester. Generalen drikker mig og til
med et Glas Vin. Da jeg nn næsten til Fomøielse havde af-
spiset, begynder Generalen at spørge mig om min indgivne
Bapport, som blev mundtlig ei anderledes, end forben skriftlig.
Med Generalens Tilladelse kaldte jeg den Karl, nemlig Niels
Øzset, ind, for at sige, hvad han havde seet, hvilket han og
udsagde med den Forsikring, som han med Mange kande bf
vise, der med ham retirerede fra bemeldte Gaerd. Generali
begynder da at raisonnere med mig om dette, hvad det sknldt
være. Jeg svarede, det var i Sandhed intet andet end Spøgeri
Generalen svarede, nei aldeles ikke, men jeg siger, at
Kongen af Sverige haver været der i egen Person^). Dertil
svarede jeg: nei ingenlunde! om han kunde omskabe sig saa
liden som en Kat, tvivler jeg paa, han skulde kunne usd-
gaaet, efter de Anstalter, som var gjordt. Genneralen paa-
stod, at hvad han sagde var Ret, jeg paastod at det rar
Spøgeri, hvorom handledes, indtil vi kom udi en hel Mimd-
strid , og han blev omsider vred , sigende : Trætter mig ikke
længere imod, jeg kan umuligt taale det, og I skal vide, at
jeg er en Calvinist. Jeg beder, sagde jeg, om Pardon. Men
deres Excellense skal sikkerlig faa at vide og høre, det bliver
ikke længe til, at den Svenske Arme nok kommer den Vei.
eftersom Kongen selv i egen Person skulde saaledes her recog-
nosere forud. Vi bleve da igjen gode Venner, og jeg reiste
tilbage til mine Folk. Efterat alt dette var passeret, blev jeg
udpaa Høsten afløst af nuværende Oberst von Krogen^ ved
det vesterlenske Regiment, som med sin h.ele Commando
sikkerlig kan contestere, at Fienden kom den Vei, og atrax
efter min Afløsning der indfaldt, for hvilken de og samtlige
maatte retirere.
*) Generalen havde nok Ret.
') udentvivl Georg Friderich von Krogben, der »Vi 18 blev Captain
ved Rømelings Dragoner.
Carl Xir« Angreb paa Norge 1716 og 1718. 469
Jeg tog min Marsch op til Østerdalen, Qvikne, Tolgen
Røraas, og havde min Commando alt indtil Sælbo i Tbrond-
ims Len, hvor jeg da holdt ud, indtil Fienden overalt var
Landet. Og kan jeg ikke undlade herhos at anføre nogle
mmestedB forefaldne Tildragelser i følgende Maader. Anno
18 den 31 Decembris, da jeg med Skiløberne laa paå 5
ile Skoven^) ved den Postering, jeg der forfærdigede og
igyndte derpaa 2den og 3die Juledag at bygge (hvor vi laa
Bordhytter for Nyving eller Stokkeild, thi det var en ube-
rivelig Frost), da fik jeg Kundskab om, at Fienden^}, med
1 Commando kom fra Tønset 4 Mile fra Posteringen, hvor da
enden indlogerede sig paa en Gaard, kaldet Øvelby^. Da
g dette fik at høre, gjorde jeg strå; Anstalt at sende Fienden
1 Commando imøde, og tænkte at overrumple ham om Natten
aa Gaarden Øvelby. Jeg vilde da meget gjerne selv været
led, men Fogden Juul, og Sorenskriver Vinsnes, som med
00de Bønder kom mig med mine 200de Skiløbere til Hjælp,
aadet mig derfra, og forestillede mig, at Posteringen ingen*
ånde kunde sættes blot, og ifald vi blev ulykkelige, saa stod
la Veien aaben for Fienderne, som uden Hinder kunde reise
)g marchere igjennem Landet, ruinere Østerdalen og Hede-
DDarken, og conjungere sig med Kongen af Sveriges, sønden-
fjelds i Norge, indrykkede Arme.
Jeg vilde ikke lade mig overtale, men fattede de Tanker,
&t jeg maatte marchere med, hvor syg, jeg, med mange andre
forfrosne var, hvorpaa de raabte alle som med en Mund: Saa
lad da hver Mand følge med. Endelig blev da besluttet, at
*) Fem mile Skoven N. for Øvre Reendalens Kirke.
') Fienden en Del af de 600 Dragoner, hvormed Generallieutenant
de la Barre besatte Røros, mod hvem Generalmajor Gaffron
sendtes med 4 Batailloner. N. Sam. 2,557.
*) Øvelby o: Øverby ved Tyldal Kirke. Disse Svenske udgjorde en
Forpost af den Afdeling af Arnfelts Corps, som under General-
lieutenant de la Barre havde besat Røros.
470 A. Faye.
daværende Capitain-Lieutenant Bonde^), og Lieutenant Mel-
dabl') straz med 200de Mand frivillige med behøvende Under-
officierer, og Lensmænd marcherede. Ved deres Bortmarch
gav Jeg dem i Kongens høie Navn tydeligen den alvorlige
Befaling, at de af al Magt og Formue maatte stræbe at over-
rampie Fienden, førend Dagen brekker og medens det er Kat,
hvis de ikke det kan opnaa, gjør de ingen ønskelig Conp,
men maa med Møie søge at conservere dem selv. Denne min
Ordres blev ikke efterlevet, hvorefter det og gik dennem, ]i|^
som jeg dem forud betydede. Da de om Natten havde inai'
cheret en sterk Mil, drev Fienden (?) dem at søge det eneste
Hus, som fandtes mellem Posteringen og Øvelby, hvor de efter
Foregivende tvungne af Kuld forblev indtil Dagens Anbrækkeise.
Da de nu endelig tidlig om Morgenen den 1ste Jannuary 1719
kom til bemeldte Øvelby, var Fienden allerede munter. Oven-
for Gaarden i Høiden, hvor intet Cavalleri kunde komme, var
et Gjærde af Ris, hvor en stor Faue, eller Snedynge var
sammenblæst, bag hvilken Bonde og Meldahl sig forføiede,
og laa saa der og skjød imod Fienden ned i Gaarden, saa at
Fienden omsider retirerede sig op til Tønset med mindre
Mandskab, end ban der var kommen, men han tog med sig
paa Slæder, alt hvad som var dødt og bleseret. Paa de over-
farende Vande underveis hug han Hul paa Isen, og der-
igjennem nedsænkede de døde Gemene; af de døde bleserede
lod han en, som var incurable opskjære for at see, om ban
var skudt med Riffelkugle, som ikke saaledes befandtes. Endog
en Ritmester var af en Rifle dødelig bleseret, levede indtil
de kom til Røraas, hvor han blev begraven, og af hrr Even
paa Tønset kastet Jord paa. Da nu min udsendte Commando
blev Mester aliene over Øvelby, gav de sig i god Bo og
Sikkerhed indtil om Aftenen, da kom Fienden igjen med en
1) Bonde Johan, Cpt.-Lieut ved Skiløbercompagnlet af vesterlensk
Inf. Regim., blev Capt. */i 1719.
2) Meldahl Michael blev »/i 1719 Premierlieut. ved Skiløberne.
Carl XII's Angreb paa Norge 1716 og 1718. 471
erkere Commando, navnlig en Major med 200de Mand,
ilke havde nær opsnappet min udsendte Conimando, som i
^nfasion kom op udi sin forrige Plads bag den store Sne*
nge, da Fienden fik en 30 til 40 Par Skier, sønderslog og
brændte dém, og derefter retirerede sig tilbage, og mine
rføiede sig igjen til mig i Posteringen, medbringende 6
esserede, hvoraf dog ingen døde; jeg forblev da i Poste-
Igen, indtil Fienden retirerede ud fra Throndhjems Lehn, og
eneral en^), som kom søndenfjelds fra, tog mig med den
ile Comnnando med sig til Røraas. Siden forefaldt ikke noget
': den Betydning, at derom noget videre kan meldes, men
^ad deroppe mod Fienden ellers kan være tildragen, kan af
lin allerandordanigste Demonstration til Kongen omstændigere
»68, som herved ordlydende følger.
Allerunderdanigste Demonstration
ver min fatale Skjæbne udi endel af mine Forlis, tvertimod
en Lykke Gud benaadede mig med; imod Fienden, at jeg
erover 1719 tilvandt mig min allernaadigste Konges egen
orsikring fremdeles, at være conserveret i Kongens Naade^
om følger« Udi Krigstid blev jeg meget brugt og eomman^
ierede fremfor andre. Efterat jeg 1716 den 8 Aprilis med
Jen mig givne Commando delegerede Fienden ved Enning-
ialens Kirke ^), 1^2 Mil fra Fredericbshald, som havde sat sig
ier med 100 Mand tilhest og 300 Mand tilfods, hvilke jeg
som Lieutenant, efter Ansøgning, blev betroet med en Com-
mando af Soldater og frivillige Bønder at attaquere, foruden
de, som udi Actionen faldt paa Pladsen, erholdt jeg ved Guds
Bistand Seier, og fik en Bitmester tilligemed over 50 Mand af
Cavalleriet tilfange, og 75 capitale Heste med fuld Behør, af
bvad som Hest og Mand tilhørte foruden endel Provision, saa
og nogle Tønder 01 og Brændevin, som jeg med
^) Grev Sponneck.
*) paa Kirkeboeir, hvor Ritmester Lehman hlev fangen og deri modige
Klokker paa Id Ole Svensen hlev skudt. See Rist. 58.
472 A. Faye.
egen Haand slog istjkker og lod udløbe, at ingeo
▼ ed Drukkenskab skulde komme i Fordervehe,
efterat disse B ester med Kapper, Sadler og andet blev ane*
tioneret, fik jeg ikke det ringeste af dette Bytte til Becom-
pence for mine udgivne Kundskabs Penge, hvilke mig aldrig
nogensinde blev godtgjordt eller af mig begjerede^).
Ved Fiendens Tilbagekomst fra Christiania, var jeg atter
paa Vigssiden, og erobrede 107 Heste og 26 Fanger, alt Ar-
tilleriet vedkommende^).
Disse Heste blev og ved vores Arme anctioneret, hvoni
jeg ei heller fik det allerringeste, langt mindre havde Tid at
spørge derefter.
Syntes og i de Tider, at Seier var Gevinst nok. Da
Fienden straz derefter indtog Frederichshalds By, pr aet i*
serede jeg Byen i Brand paa 2de Steder, hvilket Fiendeo
efterstræbede at se forhindret, men efter Borgerskabets For-
langende blev den dog afbrændt, for de hvelvede Ejelderes
Skyld, hvorudi deres Eiendom for Plynderi da bedst kunde
conserveres, foruden hvad jeg udi Branden og Actionen ud-
stod, miste jeg alt, hvad jeg der eiede. Mit Ønske er saa-
længe jeg lever, at det var eller maatte blive eders Konge-
lige Majst. saa vel bekjendt, som det er Gud i Himmelen,
hvorledes jeg efter allerunderdanigste Pligt haver forholdt o^
opført mig. Jeg er da forsikkret, at om det ikke kom mig,
da visselig mine i sin Tid til bedste. Efter denne Action,
blev jeg befalet at tage et VacantscompagDie ad interim under
Commando; blev pg dertil forslagen, men maatte levere det
til en anden fra mig. Derefter blev mig given et Detach^
ment paa 150 Mand med behørige Ober- og Underofficierer
og Tambourer, alle frivillige Soldater og Skiløbere. Da jeg
*) Delingen af Byttet gav Anledning til en langvarig Strid mellem
Gomandant Brun og P. Golbjørnsen; see Moe, Actstykker til
Norges Krigshistorie 1716—18, S. 63.
') Om denne Opsnappelse, hvor Hans Golbjornsen var med, see Krag
Frederikshalds Beskrivelse 51. Norske Sml. 1, 421.
Carl Xir« ADgreb paa Norge 1716 og 1718. 473
7 i Jannuary Maabed , allerDaadigst blev virkelig Capitain
Ltte jeg ikke forlade den mig forhen under Commando
le Detachement, saa længe Vinteren varede. Efter at jeg
i Mai ^om til det mig allernaadigst anfortroede Compagni
er jeg siden i Bergenhns Len maatte føle og fornæmme
^onomien i min Fraværelse ved Compagniet, i det jeg saa
t som i den første Maaned Januario i Aaret 1717 er ved
vesterlenske Regimentes Afregningscom mision først tildømt
betale over 161 Rizdlr. dernest mistede min ganske til-
ehavende Afregning ved Regimentet, samt Søpenge for al
1 Tid, jeg var paa Flaaden med Tordenskjold 1717, som
Beregningscommissionen ikke er bleven nævnt eller* indført,
^rken til Skade eller Fordel. Da jeg nu i Decembri 1717
V commanderet iland af Flaaden, og at jeg med det ganske
mpagni skulde forskaffe os Skier, og blev saa 1718 den
lier over indtil i Mai Maaned, hvor jeg atter maatte for-
e de imod Fienden berømmelige Tellemarkiske Sol-
ter og efter General Vedels Ordre i hans Majestets Navn
antage et søndeni^eldske Skiløbercorps, som af eders konge-
e Majestet mig i Januari Maaned 1719 blev confereret som
ef. Hvorefter jeg den 23 og 24 December 1718 med en-
l Skiløbere borttog paa Qvikne Kobberværk alt Mandkjøn,
ficierer og Arbeidere, som alle havde maattet forskrive sig
Fienden med alt, hvis der fandtes, nemlig en stor Del
>bber, Proviant og deslige at være Fienden følgagtig,' naar
ns Ordre kom fra Røraas, hvilket alt blev ved min Foran-
iltning ført ned til Christiansfjeld. Efterat Fienden var nu
Landet, lod jeg mig nogen Tid derefter persvadere, at Parti-
panterne i Throndhjem maatte faa alt sit tilbage, igjen, som
ke haver fortrydt mig, men hvad jeg fra Fienden har
obret og urettelig mistet, h vorfor e ei mere kan ventes Re-
*esse fortryder mig alle Dage. Da jeg blev reduceret, nød
g ingen Vartpenge som andre. I Bergens Stift er mig ikke
iven nogen Leilighed, hvorved jeg kunde vente at blive i en
ildkommen og naadigst Erindring. Hvad jeg der i det be-
474 A. Faye.
sværlige Land haver udstaaet, og er kommen mig til Forfis,
som med kostbare Keiser til adskillige Comraissioner , uden
nogen Vederlaug, er alt for vidtløftigt at anføre, men kan dog
bevises. Allernaadigste Konge, anse ikke dette nnaadig, mei
drag en allernaadigst Eftertanke over denne min fatale Skjebne.
at det saaledes befindes i Sandhed kan bevises af
Eders Kongelige Majestæts
allerunderdanigste og tro
pligtskyldige Tjener
E. Kraft.
Breche den 16de Oclbr. 1842.
End for at vise, at hvad jeg saavel udi forestaaende a])e^
underdanigste Demonstration , som øvrige Relation haver iott
draget, ikke mangler Bevis og Contestation af andre retskafo«.
brave og redelige Medtjenere som endel omskrevne Actiooer
have biværet. Saa bliver hertil Copialiter adjungeret si. bet
Oberst Schlaenbusches Skrivelse til hans Excellense her Genersi
Arnoldt^), hvis Orginalcopi er i mit Eie, og saaledes Ijder:
Høivelbaarne
Høistbefalende Hr. Generallieutenant !
Da Hr. Oberst Lieutenant Kraft underrettede mig om ^
ville sende vedlagte sin allerunderdanigste Memorial til ti^
Kgl. Majestet og vilde anraabe om sammes Befordring ine<^
vedføiede høie og kraftige Anbefaling af Eders Excellence o^
ogsaa indstændig har bedet mig at recommendere hans Ansøg-
ning til Eders Høivelbaarenhed. Saa har jeg, skjønt jeg i^^
ansee saadan for overflødig, dog ikke villet negte denne gain'^
ærlige Mand og tro Medtjener en saadan. Jeg understaaer
mig altsaa at ansøge Eders Excellence i al Underdanigbed.
naadigst at hjelpe den nævnte Hr« Oberstlieutenant til at er-
^) Arnold, Hans Jacob, født paa Hougen i Spydberg 1660, døde i Chri-
stiania 24 Decbr. 1758 som Feltmarskalk og comm. General fra
1736—58.
Carl Xir» Angreb paa Norge 1716 og 1718. 475
Ide det allernnderdanigst Søgte ved Eders høistformaaeDde
ithorite og bekjendte Retsindighed,, og skaffe en tro Krigs-
.nd i hans Alderdom nogen Soulagement.
Supplikantens gode Opførsel og troe og gode Tjeneste i
ste Krig vil udentvivl være Eders Høivelbaarenhed be-
indt. Jeg kan, som daværende Aide de Camp General,
ddne, at han ved Partigaaen, ved Opsnappelse af fiendtlige
ster og Indbringelse af mange. Fanger og ved paalidelige
terretninger om Fienden har gjort megen considerabe] Tje-
ste, ligesom han og i den skarpe Action, som forefaldt 4
li 1716 i Fredrikshald (og hvorved jeg selv har været med),
r holdt sig som en retskaffen og ærekjer Officier. Jeg
aber derfor, at Eders Excellence ikke tager mig det ilde
) at jeg paa denne brave Mands Bøn tager mig den Frihed
uleilige Eder med dette. Saa og at Eders Høivelbaarenhed
a det kraftigste hos Hans Kongelige Majestæt vjl forestille
at erholde sin nu søgende besverlige Station, paa det han
id sin havende store Familie i sin Alderdom ikke skal lide
mgel, hvorpaa ganske vist vil følge en snar og allemaadigst
ngelig Bønhørelse. Jeg recommenderer mig ogsaa selv til
lers Høivelbaarenhed i hel underdanigst Respect forblivende
Eders Høivelbaårne Excellences
hel underdanigste Tjener
Slaenbusch.
Bergen den 10 Martij 1738.
Utdrag ur Biskopen A. Rhyzelii Dagbok.
År 1716 den 26 September, woro ordres tillhandakomne,
;t jag skulle forfoga till Lund i Skåne, der Konungen, igen-
^mmen ifrån sitt Norska faltt&g, hado tagit sitt KongU Hog-
varter.
— d. 30 September. Dnica 18 Trinitatis, hade min
476 A. Faye.
afskedspredikan i Storkjrkan, der jag ifrån deo 8 Jani &r 1712,
293 Predikniogar' hade hållil. Mig hade der forsamlingen
wist mycken kårlek och heder. Det ockeå skedde wid detta
afsked med aDsenliga areskanker. Och ar icke anoa kvarken
heder eller karlek emot mig hos dem utslocknad, som miDDes
hvad arbete jag hade och tjcDstgjorde in på 5te året i den
forsamliogen.
— den 13 October. Sedan Hennes Kongl. Hoghet Årl-
prinsessan *) , som ville med mig sanda eit af benne stichdt
blått sidentygståcke till sin Herr Broder Konnngen^ mig ofrer
åtta dagar uppebållit; afven ock Gref Nicodemns Tessin, son
sande med mig for Hs. Kongl. Majt. en Swensk Bibel ocb
twå Psalmbocker, en i qvarto och den andra i Octava; reste
jag ifrån Stockholm i Herrans namn , till Kongl. Hogqvarteret
i Lund nti Skåne. Någre wånner foljdo mig till Liljeholmen,
der wi skiljdes åt emot aftonen. Som wagame den tiden
woro ganska djnpa, så gick resan långsamt, att jag, efter 2
dagars fordrojande på Gripenberg hos Froknarna Falstromer,
icke kom till Lund, forrån
— den 25 Oktober kl. 1 wid Middagstiden, då jag spisade
hos Biekopen och fick mitt qvarter uti den så kallade Popel-
mans gård, hos Juris Professoren Jonas Horling, der jag sedaii
en tid spisade.
— den 29 Oktober fick jag (emedan han sent och bit-
tida monstrade alla regementen, som gingo till baka upp^^
riket) forstå gangen uppwakta Hs. Kongl. Majt. i hans Siog-
kammare, då han med några hundrade frågor examinerade mig'
profwade min Conduit och utsporde min hårkomst, slagt, ief
rerne &ct. På slutet gaf han mig den medforda storre Psalm-
boken in qvarto, hvilken jag ånnu ager; behållandes for sig
den mindre in Octava. Min kofta, som jag hade på mig«
besåg han åter och fram, kallade henne en widrock, och
sade, att bon war en wacker prestedrågt. Och som han det-
') Carls Søster Ulrica Eleonora.
Cnrl Xir« Angreb paa Norge 1716 og 1718. 477
Qfima sade sedan for sina Herrar oeh andra; så maste icke
enast de andra Presterna, till att behaga Konungen, låta
ra sig sådane Koftor eller widrockar, utan ock Biskopen
nnerins oeh efter honom flere Prester der i landet. Min
fta blef tagen till monster ock en Skraddare, som derefter
:de gora koftor, blef mycket sysselsatt og hade derigenoro
god fortjenst.
— den I November Albelgona-dag holl jag min forstå
edikan infor Hs. Kongl. Majt. oeh wardt Qudilof! derfor af
nom betackad såsom jag sedan aldrig annat hos honom for-
orde, an Nåd oeh Walbehag.
— den 5 Nowember, begynte jag min fSrsta Bonewecka;
t ar, att morgon oeh afton hvar dag weckan igenom, gora
>n infor Ronungen. Oeh alternerade med Mag''' Nordberg ^)
;b Sternell, samt med M. Saistedt, som kom ned in Novembri
1 att succedera M. Nordberg, hvilken blef Pastor vid S. Clara
Stockholm; med dem alternerade jag uti allt prediko- oeh
one-arbete wid KongL Hofwet till detta årets slat, oeh widare
It framgent.
1717 den 13 Juni fick jag kgl. Majts. fuUmakt att warda
rimus Hof oeh Drabantspredikant. Oeh såsom icke allenast
[. Nordberg war rest till sitt Pastorat i Stockholm, utan oeh
1. Carl Sternell till Superintendenten wid Amiralitetet i Carls-
rona; så behagade Hs. Majt. forordna mig til Præses i Hof-
iU Consistorio oeh sin Bigtfader eller Confessionarium , hvar-
;enom mina vilkor ansenligen forbåttrades , att jag utom min
rdentliga Ion 600 Dir. silfvermynt, fick dagligen en rStt,
liddag og afton utur Konungens kok oeh utforning for en
åst på Konungens stall, utom lika taffel eller kostpenningar
»ed de andra prester vid Kgl. Hofwet i fSlt, oeh hela socknen
Urberga till forage qvarter. Ifrån den dagen fick jag, en&r
*) Gorau Nordberg Carls Feltprest, der blev fangen ved Pultava og
har forfattet Carl 12tes Historia. 2 Dele, i foiio.
478 ^' Payo-
jag det begarde, eller dertill mig anmUlde, privat audiens ocb
samtal med Hs. Kgl. Majt., så att Berrar Ombuds Båden ocb
Andre Herrar, som woro inne, maste gora aftråde, når jag fick
komma in, hvilket skedde ofta; ty icke allenast Biskopar och
Consistorier i Riket, utan och många embetsmån ocb andre
anmodade mig att befordra deras angelågenheter och ansok*
ningar. Det gjorde jag ocb efter gorb'gbeten så vida det mig
angick ocb anstod, aldeles icke blandandes mig uti Herrai
Ombuds Rådens affårer eller goromål. Jag besinnade altid, itt
jag talade med en Suveran Monark, derfore waktade jag mig,
att jag icke missbrukade hvarken hans hjerta eller oron, dem
jag tyckte mig figa; Gud bar med mitt samwete, mig det
vittnesbordet, att jag infor bonom aldrig rådde till ondt oeb
omildt, eller talade om någon menniska annat, an det godt
och hederljgt war. Frågades jag om någons ofrejd, såsom det
och stundom hånde, så beklagade jag sådant och bjod till att
vftnda det till det basta. Når jag beklagade den tidens bitter-
bet, Krigets långwarighet , och fåderneslandets lågerwall etc,
hvilket några ganger skedde, sårdeles når Konungen wille af
mig blifva absolverad och communicerad , då råkade wi fiiller
uti en håftig dispyt; men Guds ånde styrkte mig, att jag med
frimocKghet blef wid sanningen, wann saken ocb KonungeD
fann sig wunnen af Guds Ord, det han gerna horde, fiitig^
låste och ganska grundligen forstod. Med ett ord: In for
Gudi och all verlden kan jag det friligen betyga, att jag aldrig
hvarken fann hos den stora Konungen någon ogudaktigbet,
eller gick ifrån bonom wred och onådig; utan altid lemnade
honom blid, mild ocb nådig.
— den 14 Juni blef jag genom Kongl. Kammartjenaren
ocb Direktoren Neuman ^) kl. 9 om aftonen tillsagd , att B>'
Kongl. Majt. wille communicera kl. 2 den foljande morgon;
dertill jag mig beredde och instållde; men mina gjorda Com*
^) Melchior Neuman. Kongens Kammertjener og siden Directear i
Ghirurgie.
Carl XII' Angreb paa Norge 1716 og 1718. 479
Bita^Mns frågor forosakade uppskof till foljande dagens morgon,
dSl Jag emellan kl. 2 och 3 skriftade Hs. Kgl. Majt. i anled-
■iBg af Hebr. 4. 16 och absolverade, hvorpå han af min
kand annammade med hjertlig andakt och gl&dje foreta gangen
Herrans Jesu H. Nattward, nemligen den 16 Juni H. Tre-
faldighets Sondag, då han war sinnad att strax begifwa sig
resan at Norska gransen ; men blef dock , på mitt inrådande,
^nar .ofver Sondagen, då jag åtog mig att predika i Uog-
ffiiUsan ofwer Evangelii slut ord Joh. 3. 14. 15.
— den 17 Juni, som war Ha. Kongl. Majts. 35 fodelsedag,
réete han med et litet folje åt Bohus Lån och emot Norska
grfinsen.
— Samma dag reste jag och begjnte examinera och
eommunicera de 6 Lif-Sqvadronstroppar, som året forut blifvit
uppråttade och satte under Kongl. Lifdrabanters Kommaudo.
I)e låga nti Kantonerqvarter uti nåsta socknarne omkring Lund.
*^&g continuerade detta arbete intill månadens slut
1717 den 22 September, som var Dnica XIV Trinitatis
U* 3 om morgonen kom Hs. Kgl. Majt. heil oforvåntad ifrån
StroDQstad genom Gotheborg till Lund, då han paa 22 timmar
^ade rest 26 mil. Emedan Posten, som dagen forut ankommit,
i^^fåttat att han var i Stromstad; ty war ingen anstalt gjord
^ någon Predikan; utan Hoffolket gick i Domkyrkan; ty
'^•ste jag,, så snart Øfverste d'AlbedyhP) låt mig weta an-
'^oodBten, nputur Sangen , bereda mig eztempore till predikan,
'^ j&g holl kl. 8, sedan Konungen med mig i trådgården
^e« hade talat.
— in Oktobri och de foljande vintermånaderna war jeg
^^gt hos Hs. Kgl. Majt. och på lediga stunder beskref hvad
^^ på mina sommarresor hade observeret och antecknat på
^ orter, som jag i Skåneland hade genomrest. Men som jag
^ Udentvivl Carls tro Ledsager paa hans Toge, Christer Henrlch Albe-
^yhl, der 1736 blev Landshøvding i Linkepmg.
480 A Fayc.
icke warit i Christianstad och deromkring, begarde och fick
Hs. Majt. tilstånd at gora ditåt en hastig resa.
— den 8 Oktober reste jag ifrån Lnnd på wagn, ntan
foljeslagare tagande allenast en drång med mig. Wågarne
woro då djnpa och gjorde resan nog besvarlig. Jag for dock
tåmmeligen wida och besåg, utom många kjrkor och akona
berregårdar Christianstad, Abus, gamla Slottet Lillo, och
rudera efter Staden Wå, Hvarest såsom i Kristianstad och
Åhus den lårde Frosten M. Liebman gjorde mig folje och
allestftdes fuUkomligt noje. Sedan jag på flere orter warit och
med walfågnad och heder blefvet bemott, kom jag
— den 15 Oktober till baka till Lund. Dagen derefter
hade jag ifrån Arkibiskopen Doet. Matth; Steachio en ange-
lågenhet att foredraga, då Hs. Majt. mig noga examinerade om
min resa, hvad jag observerat d^t ena med det andra och.
tyckte der mjcket Nådigt om, sågandes emphatice: Det Ur
båttre att resa, an mord låsa en I verba Begia!
— den 1 Nowember communicerade Hs. Kongl. Majt.
helt bettida om Morgenen , emellan kl. 3 och 4 , sedaa jag
honom hade skriftat i anledning af Prov. 28: 13. och derpå
absolveradt. Hans devotion derunder kan icke beskrifvas ej
eller den Nåd hvarmed han mig omfattade. Wid det till-
fållet att kammartjenaren tog bort altartygen och jag kom till
att uåmna huru vid hofvet war ingen Winflaska eller oblatask,
och icke mer an den lilla kalken, som nu blifvit brukad;
sedan de Communion kåril som ifrån Stockholm tagits och i
fålts brukats wid Hofwet kommit bort wid Pultava; då befallde
Konungen mig, att jag skulle låta i Malmo gora njtt, hvad
som behofdes men gifwa forst in hos honom dertill forslag.
— den 6 Nowember lat jag i Consistorio uppsålta for-
slag till en ny hofkalk, med paten, oblatask och 2 kaDtin-
flasker, hvardera om kannerum allt af silfver forgjlt; samt
kalkduk och kantiner , hvaruti allt kunde ^forwaras och foras«
Dagen efter viste jag det for Konungen, som gillade alt-,
samman, underskref och befallde gorat vackert.
Carl Xir« ÅDgreb paa Norge 1716 og 1718. 481
Ar 1717 den 8 November reate jag in 1;ill Malmo och
3st&11de forenamnde Siifwer och det ofriga hvart å sin ort.
— den 22 Kowember raste jag åter till Malmo att emot-
,ga de betingade dyra saker; men som de icke aldeles woro
'ter aftal fardige, reste jag emedlertid till Bunkefio, war der-
Ver Sondagen , lat gora åt Consistorio aulico castrensi ett
gill wål stickat af stål och paa Mandagen reste genom Malmo
I hogqvarteret.
— den 28 Nowember uppwiste jag for Kongl. Majt. det
jorda Silfret, som wagde in emot 300 lod allt starkt forgylt;
len bagge flaskorna allenast inuti och kostade det 1000 daler
Ifwermynt kalkdnken dyrt broderad 20 frc. och Kantinerna
ålbeslagna afven 20 frc. dito mynt. Altsammans tyckte Hs.
[ajt. aldeles wal om och befalte Øfversten Albedyl, att det
tur hofkassan skulle strax betalas, hvilket också skedde. —
amma gang gaf Hs. Majt. med egen hånd mig den gamla
itintill brukade litska Kalken, som var Pålskt arbete, wal for-
yld og drefwen tillika med Patener wagde 34 lod, hvilken
alk med inskription under botten, inlagd uti ett foderal, jag
r 1724 den 10 Juni skankte till Ods kyrkio i Westergoth«
and, min fodelse Ort, der han formodligen an år i behåll,
aig till en liten åminnelse« ^
— den 30 Nowember, S. Andreas dag, kom Biskopen
från Skara, Doctor Jesper Swedberg till Hogqvarteret, baf-
mandes med sig i folje en Lector M. Sven Walberg. Bemålde
Biskop hade hvarjehanda for sig, som icke behagade. Han
predikade den 8 Decemher, som war Dnica 2 Adwentus, der-
med Ronungen sjeif icke war wal tillfreds och tillsporde mig,
morgonen efteråt: hvarfore Biskopen skulle predika? Jag sade
&tt han bad jnig icke derom, utan beropade sig på sitt Em-
bete och Eders Majt. befallning. Då sade Konungen: Han
bar fullmakt at predika i sit stift, och lade dertill: han pre-
^ikar icke ' så val ^om for salig Kongen ; ty han år nu gammal.
— Samme Biskop trångde ock sig fram i Academien med sitt
^chibboleth att det i en publik disputation forswara. Men Hs,
Hift. Tidiskr. 3 R. VI. 31
482 A. Faye.
Kgl. Majt. kom icke npp, och dispatationen aflopp icke aldela
iill Biskopens beder och noje. Han afreete strast efter Nyån-
dagen &ter till Bitt Skara.
— den 26 December. Jnidagen predikade jag for Kongl.
Majt. och en mycket ansenlig forsamling, afven fjerde och
femte dagen, som war en Sondag och slot vid Kongl. Hog-
qvarteret, bafvandes allenast predikat 44 predikningar detu
mitt fyrationde alders år.
Ar 1718 den 2 Jannari, då jag med andra Hofprestena
M* Magnus Salstedt och M. Olav. Stjernman, samt Notaden
Dn Marco Klinck, war inne nti Hs. Majts. S&ngkammare, oeh
aflade wår enskilda nyåreonskan kl. 3 om morgonen hoU han
med oss ett markvardigt samtal ofwer 2 timmarstid, då han
utfrågade hvars och ens fodelse Ort sl>, alder, tjenster etc.
Sedan vande sig till mig, bespoijandes mig om Biskopama i
Riket, Gymnasier Akademier och åtskilliga forsamlingar , 8e^
deles i Stockholm samt om deras tillstånd, hvarvid han lat
forstå både hvad kundskap, han egde och nådiga tankar han
hade om lårare i synnerhet och igemen om forsamlingens till-
stånd och valstånd. De som med mig woro, och icke bade
(såsom jag oftast) bort Konnngens samtal, kunde icke till fyl*
lest foiundra sig ofwer, worda och beprisa en så stor Konnogs
familiarité, Ijufliga, milda, grundrika och tillika kristliga atl&r
telscr. Serdeles var hugneligt att hora, huru noga han efter-
fragåde och huru mildt han utlat sig om alla de prester, som
ifrån krigets borjan bade tjent i fait, men nu woro hår och
der vid ISgenheter i riket sittande. Konungens sed war, att
når ban talade med mig, hålla i en min rockknapp och wrida
på honom, till han blef los och foll ned. Till att forebygge
detta, bade jag låtit ganska fast sy de 4 ofversta knapparae.
Når Konungen nu bade lange vridit på en knapp och ej fått
honom los, log ban och sade: Herr Magistern bar ny rock
och en bra Skr&ddare. Jag bngade mig och sade intet. Efter
ett langt samtal och mycken examen, ginge vi med glå^je nti
från en blid konujng.
Carl Xir« Angreb paa Norge 1716 og 1718. 483
Detta årets Jaouario ocb något in nti Febmari månad,
r beit straDg winter i Skåne, att man tånkte, det sandet
ellan Skåne ocb Seland bknlle frjsa till. Den Danske Ko-
ngen fruktade for visite af K. Carl ifrån Skåne. Man knnde
d perspectiver granneligen se, hnru de danske dagligen
;ade ocb broto isen fram for Kopenbamn. Men ett infal-
ide tow&der ocb derpå infallande wåstsunnanwåder frålste
m ifrån all den fruktan.
Under warande winter iick dock jag åka på slåde i Skåne,
ilket der sallan sker med beqvåmligbet. Med Konungens
rmission tog jag mig fore, det jag 2 ganger året fornt gjort
de, att ezaminera ocb communicera Lif-Sqvadronstropparne,
Dl lågo nti nårmaste socknama om bogqvarteret. Jag reste
forstå andra ocb tredje dagen, gjorde min sysslo ocb kom
sd slada Ijckeligen åter till aftonen. Men ^erde resan af-
pp for mig snopligen. Som jag bade något långre wåg till
!rde troppen eller till Gudmnndstorp, nemligen 2V2 mil; så
Lte jag ut om aftonen forut. Men om natten brot wintern
)p ocb tog ett så snopligt afsked, at om morgenen icke
cken syntes efter honom. Jag war glad att min drång wiste
agen till Lund efter bast ocb sadel, bvorpå jag i djup oren-
ghet maste rida tiil baka ocb lemna åketyget efter mig i
ndmundstorpa Prestegård, der det 'Ån lår stå. Se så swek-
lU er dén skånska wintern*
— den 14 Februarii bånde mig den sorgen att min balf-
roder Joban Rjzell^ en ganska qvick yngling, då i^ltwåbel
id Øfwerste Beckers Regemente i Malmo foll sig dods genom
allen neder i wedkallaren. Jag sorjde bonom rått mycket}
y jag twå dagar forut bade bonom bos Amiralen Claes Sparre
ekommanderat ocb fått band derpå, att ban skolat blifvit
-ojtnant under bans Marine eller sjogaste regemente. Han
egrofs i Malmo ocb der b vil ar ban.
— den 10 Martii om morgonen kl. 4 kommnnicerades
^B. KoDgl. Majt., sedan jag skriftat i anledning af 1 Reg.
^d: 7 ocb absolverat, med lika andakt, som de forrå gångerna.
31*
484 A. Faye.
Samma dag kl. 6 matut. reste han med ett stort och priiktigt
folje till Wermeland till att der mota sin syster i Kristine
hamn, der systren Arf Princessan Ulrica Eleonora ifiån Stock-
holm wid samma tid hade sig afven med Kongl. prakt in-
fnnnit.
Under Konungens frånwarande gjorde jag hyarjehftnda
små lustresor hit och dit i landet, men wagarne woro deo
tiden ganska swåra.
Ar 1718 d. 17 Maj kl. 3 om morgonen kom Hs. KoDgl.
Majt, åter till Lund, sedan han något ofver 2 månader warit
ifrån 08S, och i medeltid, efter några dagars umgåDge med
arfprinsessan , besokt hela gransen emot Norge och fogat alU-
handa anstalt till det, som han i sinnet hade. Han hade når
han ankom inom ett djgn ifrån klockan 4 om morgonen till kl.
8 den andra dagens morgon ridit ofver 30 mil ifrån Weners-
borg genom Gotheborg, hvilket mångom forekommer otroligt.
— Så snart hans ankomst blef mig berattad uppwaktade
jag honom och fann honom helt glad och munter, såsom bade
han hela natten hvilat. Jag betygade min underdåniga gladje.
Han beråttade haru han rest forbi åtskilliga, som hade fore
honom afrest. Jag predikade då, som war Bone Sondagen,
och fick efter middagen foredraga några angelågenheter, soo
hos mig voro samlade.
År 1718 d. 26 Maji gick jag, dock med Konungens sam-
tycke, till fot till Malmo, emedan det war skont wader. Mitt
årende war att besoka Gouverneuren Generalen Skytte^).
som for kallbrand skull hade latit saga benet af sig. M
hade tagit inkoparen Melchior Henckel i folje med mig for
roskuli. Når wi hunnit en half mil till Upåkra kom Hs. Majt.
efter oss och fragåde, hvorfore jag gick och hvart jag viH^*
Han reste sedan intill Gouverneuren, bådade for mig, motte
oss och sade, att Gouverneuren lefver, och vantar uiig. ^^
>) Carl Gustaf Skytte, der havde udmærket sig i Krigen mod Rus-
serne, dede som General og Gouverneur i Skaane.
Carl Xir> Angreb paa Norge 1716 og 1718. 485
jt. gjorde eig sådant noje af denna min- fotresa att han for
ibuds raden och andra berattade eåsom något underligt, att
brukade Apostla haster. Goaverneuren trostade jag best
kunde och spisade middag hos hondm. Men några timmar
-efter, dodde han med stor frimodighet under kristlig andagt.
^ bådade om aftenen i Malmo och gick andra dagen åter
Lund.
— den 10 Juni kl. 3 om morgonen communicerade Hs.
1. Majt. af mig fjerde och sista gangen. Milt skriftermål
r af Ps. 32: 5. Hwad hjertelig gladje han och då gjorde
g med sin andakt det wet Gud. Nar då han eå som de
re gangerne, fragåde mig, om jag hade nogot att begåra
b yrkade på, at jag skulle något bedja, då sade jag: Nådige
^rre, jag begårer ingen ting for mig, mer ån få njuta fram-
nt den Nåden att upwakte min Nådiga Herre; men emedan
I nu befalles, will jag underdanigst bedja, att Nådige Herren
i kallades han i samtal) tackles forse akademierne med qvicka
h dugtiga Theologis, emedan de fleste, som studera, wilja
ifwa Prester och behofwa grundlig underwisning i Theologien,
tn dem somUgaståds felar; emedan Theologiæ Professores åro
imla och utarbetade. Hårpå begynte Kongen fråga: hvilka
oro Theologi i Upsala Åbo och Lund? De råknades alla
)p. Ingom tillade jng annat, ån det som godt och hederligt
ar, och att de woro wårdige befordran til Biskops Embeten.
en når vi kommo till Lunds Theologos, Humerus och Hegard,
' Stridsberg war dod, då sade Konungen sjelf om Hegard:
år wård^) kan och duger ingen ting. Alltforilla sade jag.
^onuDgen fragåde mig, om jag wille blifwa der Theol. Pro-
issor? Jag swarade: om Nådige Herren så befaller. Han
ade: Magister skal wål blifwa annat; men hvem få vi hår till
^rot'essor? Jag nåmnde Adjunct. Theologiæ i Upsala. M. Jacob
^) Konungen bodde i Lund utl Prof. Hegards gård, hvilken nu tillhor
Lunds hogre Elementarlåroverk.
Anm. af E. G. Bring.
486 A. Faye.
Benzelium. Kongen sade: Hans fader har låst for oss, och
Landshofdingen Per Ribbing har rekommenderat honom till
Hedemora efter Rabbenius; han år icke gammal: år han lård
och dager till Theologiæ Professor? Jag sade: hvad jag viste
och med sanning kunde, ty blef detta ordet af KonuDgens
mnn slutet på den discourssen: Han skall blifva. Han blef
ock, fast Biskop Linnerius tyckte icke synnerligen derom, han
wardt sedan Biskop i Gotheborg och sist Archibiskop; dodde
under riksdagen år 1747. Konnngen fragåde widare: om jag
hade något att begåra? Jag sade att det wore wål om ei
M. Erik Siberg finge blifva Notarius hår vid Fait Consistoriam, 1
emedan Herr Klinck som hårtil warit, hafwa fått Swedala Pa- |
storat. Och ytterst nåmnde jag, att min broder LieatnanteD
Jacob Rhyzell, som år fangen i Gljckstad har icke fått hår
hemma sin Ion efter Konnngens forrå Resolution och befall-
ning. Konungen sade: Han bor hafva. Herr Magister skrifver
088 till på Stromstad, så skall han få. Dermed trådde jag nt
med inbordes wålsignande.
— den 11 Juni kl. 5 om morgonen resta Kongl. Majt.
ifrån Lund sista gangen och kom aldrig åter. Hans resa war
åt Bohus Lån till Stromstad. Han tog ingen med sig utan
allenast Sekreteraren Olof Cederstrom Kapten af Gardet.
— den 12 Juni skref jag ett litat handbref till Hs. Kongl
Majt. på Stromstad i underdånighet påminnandes om M. Siberg
och min Broder.
— d« 21 Juni kom Posten ifrån Stromstad hvormed Hs.
Kongl. Majt. mig med sin egen Kongl. hånd svarade, bestående
brefwet af 5 rader och detta innehåll att Ofverste Mentzer fltt
befallning om min broders innestående Ion och att M. Siberg
blifver Notarius. Of verst stod Herr. Magister och nederst farval.
Carolus. Notariifullmakten sande till mig under Convert Seere-
tair Cederstrom, som uti bref till mig beråttade att han namot
mig till att komma efter hans Swåger M. Camen till S. Catha-
rina forsamling i Stockholm; men att Konungen då sagt: ^H'
Rbyzelius will icke ifrån oss.
Carl Xir« Angreb paa Norge 1716 og 1718. 487
Ar 1718 den 9 November gåfwo vi oss ifrån Ounnare-
n ^) till att gå in uti fiendaland det danska Norge. W&gen
ofver hoga fj'éW npp och ntfor branta klippor genom
Dga Btigar. Of verst på fjållen war ewåra kalt pcb owagadt.
sken syntes faller att en marscb fordom derofver skett; men
iebroar som då blifvit gjorda woro alldeles uppruttnade.
I motte den dagen allahanda swårigbeter. Wårt pagage
f Btrazt efter obs; ty hade wi allsintet, hvarken for wåra
itar eller for oss sjelfwa. Till min lycka hade jag hos- mig
t Hncharie - brod och en liten korg boutelj branvin i boze
ken. Wi marscherade hela dagen. Nar wi på sista Qållen
rde pisshalt, inemot aftonen, kom Kongl. Majt. sjelf tredje
ot oss och gaf oss mod. Når vi wid solens nedergång war
nne til) fjållets precipice eller brandtbet in emot Fredriks-
1, så att wi hord^ stycke skotten ifrån fåstningen och såge
[idens låger med sina eldar omkring liggandes framfor oss
Ida slåtta gårde, då stållde Konnngen Hofpukaren med
ftrnmpetarne 4 å hvardera hans sida i långden ut åt bergs*
ntame, med befallning att fåltmusiken skulle begynna låta
ra sig så snart marschen syntes wara med sitt awantgarde
derkommen af fjallet neder på slatten, och continnera
dan langt inpå natten. Marschen skedde en man hogt;
ick knnde tienden i månskenet ej annat se, ån 8 å 4 man
ir i hvart led. Wi woro knappt.600 man, som hunnit fram
t gora folje. Wi marscherade helt långsamt, . under ett hogt
•h wida gållande Pnke och trumpeteklang icke 2000 steg
ån fiendens eldar, linea recta till gården Stromen wid en
ik af Ida Qord. Fienden hade dragit sig ifrån gården in i
tt låger, slagit fonstren utur stugorna, lemnat efter sig många
[>da båstar på platsen, sårdeles hopetals wid en back, som
id gården inlopp i fjorden. De hade ock låtit efter sig ett
cort antal grankojor, som kommo oss wål till pass, att krypa
1 nti den kalla natten. Då wåre båstar åto upp tak och
^) GuDoarsbøen ligger lige Øst for Enoingdaleiis Kirke.
488 A. Faye.
'^^i-ggs.r af kojoma; jag menar granriset, tj annat war icke
till fångs. KonuDgen herbergerades och någre Herrar med
honom, i gårdens wåaingsrtiiD. Det war en farlig ocb orolig
natt, farlig, ty fienden, som spordes warit 12 å 13000 man,
hade kannat taga oss bort, såsom råttor i en fålla, om han
wisst fanru få wi woro och icke inbillat sig attKonungen hade
anmarscherat med Storarmeen. Orolig icke allenast af Pake
af trumpetandet , som till oss hordes ifrån fjållet med atarkt
Echo och annat sorl och buller å alla sidor, utan ock af con*
tinuerligt kanonerande åt oss ifrån fåstningen, hyarifråa en
sandås skiljde oss, ty gingo alla stycke kuloma ofver oss ut
på fjorden och drankte sig genom isen med ett faseligt råmande.
Wid midnattstid gick månen neder. Då blef morkt såsom en
såck omkring oss. Straxt derefter kommo till oss i morkret
400 man Dragoner och efter dem på en annan wSg, en bataljon
eller 4 Kompanier Skaraborgs, Westgothar, och sist Ofversten
Bosikaschi med sina 200 Polackar. De lade sig hvar på sitt
st&lle på gårdet, som vi hade kommit ofwer, och gjorde hos
sig matta eldar. Når det tycktes viija dagas, begyntes med
Hofpakorne, som woro wål stora, och af silfver och med trnm-
perterna (wid midnattstid woro ifrån pellet nederkomne till oss)
att gifwas tecken till Marscb. Kpnungen som hade i morkret
besokt de ankomna troppar, hordes bredwid oss ropa Marscb.
Drabanterna med Lifsqvadron stego till bast och marscherade.
Wi, jag med min Stjernman, och Ombudsrådet Fei£P med
några af Kanseliet wiste icke, hvad å f&rde war, eller hvad
Konangen wille taga sig fore. Wi både fruktade ocb graf-
wade oss , . når wi horde att Puk och Trampetarne drogo sig
åt fiendens låger. Men sedan finge wi weta att fienden hade
hela natten marscherat i tysthet af, forbi Tisterdalen ofrer
Tisterdalswattnet inåt landet och satt sig omsider på hiosidao
om Glomen 8 mil derifrån. Wid wår ankomst om aftonen
hade han begynt att bryta npp, hvilket de forstandige hade
sig kannat deraf sluta att fiendens eldar hele natten syntes
formindskade blifvit.
Carl Xir« Angreb paa Norge 1716 og 1718. 489
— den 10 Nowember hade begynts med den redan
unda anmarschen till fiendens lager Når det fanns wara
it och ofvergifwet) kom Konungen till baka till Stromen helt
d, och beråttade om fiendens retirerade, och då war det
fdager. En timma wid pass derefter, kom Rosikaski med
e Polackar* Han hade wid Tistedalen hunnit fiendens efter-
ppar, sablat ned några, fått tre gemena fångar och wid 10
12 båstar. Af honom och fångarne fick Konungen weta^
fiendens armee werkeligen efter ordres drog sig undan,
'fore tog han de 400 Dragoner, pcb ryckte efter fienden.
n lemnade oss den dagen i hjerteligt bekymmer. Wid
idagstiden kom omsider wårt Pagage till oss med uthungrade
)tar, men fienden hade i sitt låger, som bestod af idel gran-
ior lemnat så mycket fourage, som wi behofde.
— den 11 Nowember war oss en ångslig dag. Ty
nungen hade hela natten warit ifrån ojbs och ingen wiste
ar han war, hvad wåg han tagit eller huru honom gick.
in midt i ångslan fingo wi trost. Ty kl. 8 matut. kom ifrå
nom en kapten med ordres til marsch eller uppbrott, hvilken
råttade, att Hs. Majt. hade dagen foiut med sina Dragoner
tt forbi Fredrikshall , der swångt sig åt wenster till den
inske Skansken SpåndaP), som låg i præcipiesen å norska
Ian wid Swinesund, kommit likasom ofverhufvudet på en
insk Major, som låg på berorde Skantz med 200 man och
t starkt Artilleri, tagit honom utan något Skott till fånga,
*axt befallt brygan utlåggas ofver Swinesund, hvilket ock
edt, så att de å den sidan samlade Regementen woro redan
fall marsch ofver bryggan till att instånga Fredrikshall med
^lagring å den sidan. Denna beråttelse gjorde oss glada
'b strazt fårdiga till uppbrott med de regementer, som imed-
^) Ved Swinesund hade de Danska nederlagt ofwer lu års arbete, med
åtskilliga fasta wårck til at forhindra de Swenskas orwergång; men
så snart, desze kommo antagende, utan at giora ett enda skått
droge sig de Danska ofwer hals och hufwud undan tiil Glommeu.
Nordberg II, 677.
490 A. Faye.
lertid hade samlet sig till oss« General M. Gjerta^) med Dra-
banterna och Lif-Sqvadron inarscherade forst och jag foljde
faonom. Wi gingo ofver en As ejler h3jd midt for fåstningeo,
utur hvilken fienden utan återwanda kanonerade på obs; men
gjorde oss ingen skada; ty knlorna gingo ofver oss nppnti
berget och skogen. N8.r wi kommo in till den anseenliga oeli
af fienden ofvergifna Tisterdals Skantz^) kom Konnngen emot
oss nti en gammal dragon kappa; ty det war gauska bistert
nrewader. Han halsade på något hvar. Red och till mig,
fragåde om jag fros? hum jag mådde? och sagde: Magistern
skall bli Biskop i detta land, ty alle danska Prester skola Dt.
Jag som hade dragit Earpusen neder swarade foga mer &o
jag icke tyckte om det talet. Wi hollo der wal twå timmar,
medan regementerna marscherade oss forbi. Imedlertid slog
Qvartermåstaren May del i snon et ISger åt oss, der wi skulle
hafwa vinterlåger uti granrishyddor, hvilket syntes blifva funest
och uselt. Men wid wi stodo omkring Konnngen, kom Ofverste
Stenflycht') likasom flygandes åt Tisterdalswattuet med 30 raan
af sin Granader bataljon , gjorde Konungen reverence och be*
råttade, att ordres voro gifna, det landet allt upptill Glomen,
skulle plundras och brånnas. Strazt resolverade Konungen
att Cavalleriet i 3 Columner skulle gå in i landet. General
Gjerta fick ordres att fora en den medlersta, bestående af
hofstaten, Drabanter, Lif-Sqvadron, Wcstgothar etc. Si si
sluppo wi det tillåmnade winterlåger i snon. Marscherade mot
qvållen genom Tisterdalswattuet och hunne l^/s mil i morker
och orenlighet till en ofwergifven by, der jag med twå battre
Herrar spisade och sofve i en dock ny swinstiga. Byens
namn finge wi icke då weta.
Ar 1718 d. 12 Now. marscherade wi en swår och djup
^) uden Tvivl den berømte Garolin Johan Gierta« der var høit skattet
af Carl og døde 1740.
') sammenlign Nordberg II, 677.
'; Johan Stenflycht, der 1716 blev adlet og senere blev Overkomman-
dant i Hamborg.
Carl Xir* Angreb paa Norge 1716 og 1718. 491
och hunne icke langer an, 2 mi] till Danekyrka^), der
ides omkriDg byame, uti hvilka allt folket med boekapen
afwikit; men foder war for håstarne ofwerflodigt. Sten-
^) hette gården, der jag med 2 andra logerade ofwer
n. Der stod grytan på elden fall med mjolk, nar i
ner fram om aftonen.
— den 13 Nowember gingo wi ofwer ett fjall och
ner IV2 mil till Kockeetad") Prestegård, som war stor
^ygd och rodfargad. Ett Swenskt parti lifdragoner woro
fore OBS, som hade der illa hållit has. Derfor Gener,
ta dem hårdt tilltalade. De maste ut och wi blefwe der
Om natten kom Ryrkoherden M. Paul Christersson
gen till mig« Jag skaffade honom till tals med Gene-
1, Af honom begHrde han icke mer an att Hans Biblio-
måtte skonas, hyilket honom och tillsades. Salen, nti
een det stod (Dragonerne hade der inledt sina hastar och
t en brasa af några folianter) stångde jag till dorrar och
ter igen, forseglade låsen med Generalens sigill och satte
nd en . sedel med Generalens namn och forbud att ingen
1 rora Prestens bocker.
— den 14 Nov. Gåfvo vi oss på wllgen åter ofver ett
och komne till oxare (?) uti Musie^) socken, der rastade
sr d. 15. Landet war angenSmt och tameligen wål bebyggt,
åndes i en' behaglig dal emellan twanne fjall. Har be-
te qvinfolken låta se sig, sedan det spordes att wi icke,
)m fiender foro fram, utan skickade oss fridsamma emot dem.
-^ den 16 Nowember, gingo wi uti wåra Ståndqvarter i
lerga socken icke langt ifrån Floden Glomen, 8 mil ifrån
idrikehall. Och blef jag lagd i en liten gård Longanas,
1 4 Danska Dragoner hela sommaren och hosten legat hade;
'^s• var der nog ho och hafre till foder. Jag tog med mig
) Degernes Kirke mellem Fredrikshald og Rakkestad HoYedkirke.
) udentvivl Stensrud, en Gaard S. for Degernes Kirke.
) Hakkestad.
) maaske Feilskrlft for Ous, Annex til Rakkestad.
492 A. Faye.
i qvarteer Mag. Stjemman och Chy træns samt Drabant Rom-
missarien Joran Malm, en lard och qvick man, som sedan
blef assessor och sist Hofråtts Råd i Åbo. Min ward het Gal-
brand GalbrandssoD , som holl sig mest på hinsidan Glomen,
kom dock hem på slutet; Hans hustru en ful Eårring wiste
sig ganska forskrackt, nar wi kommo fram, gjorde knåfall och
tigde Hf; men sedan herbergerade bon oss wål. Slagtade,
bryggde, tog fram sangklader etc. Som wåra drångar grat-
wade sig for det der brukade lafs brod af hafre. Wieade
Gnmman hvad bon i skogen hade i kulo undangomt både råg
och kom. En min drång fick allena folja med kårringen att
om nattetid hemta hem 2 tunnor af hvardera slaget. Jag låt
mina drangar mura en bakugn och bakade på swenskt manér
kosteligt brod, och kårringen lårde sedan af dem. Slagt krea
tnr og mjolk hwar dag fick jag ifrån en annan gård, boq
war gifwen till forage qvarter. Jag mådde der rått wåll och
hade så indelt matordningen att M. Stjernman war PanifeSi
Malm war Carnifez brydde sig om stekar och kottråtter ocb
Chytræns war Pultifez. Salt, Speceri och win begynte blifwa
brist på; ty sande jag efter det till Stromstad såsom ratt du
skall sagas. 1 mediertid
— den 18 Nowember skref jag hela dagen bref till be-
kanta och wånner i Swerige och war som snarast till middags-
måltid hos General M. Gjerta, som hade sitt qvarter knapt
ett musqueteskott ifrån mig i en stor gård.
— den 22 Nowember communicerade jag Ofwersten Gref
Carl Emil Lewenhaupt^) med några af Drabanterna ocb
en del af Lifsqvadron.
*
— den 23 Nowember communicerade General Maj<
Gjerta tillika med fiere Herrar af Drabant Corpsea. Ocb
samma dag mot aftonen brot bemålde General, efter uDdfångne
') Han havde kjæmpet ved Malplaquet, Gadebusch og med Carl 1-
paa Rugen. Han blev siden (1734) Landmarskalk, fik ÅoførseleD
over den svenske Hær i Finland mod Rusland, var uheldig, 1)1^^
offret Folkets Forbittrelse og halshuggen.
Carl Xir> Angreb paa Norge 1716 og 1718. 493
Ires upp med 2000 hastar emot Blockars^) Skans; med
lom gingo Dågra DrabaDter og 150 man af Lifsqvadron
ofrige voro detacherade af hans colomne.
— deii 24 Now. om morgooen fick jag bref ifrån Ombads
det Baron Gasten Feiff^, att jag måtte skjnda mig in till
gqvarteret; emedan Hs. Majt. had« låtit forstå att han
le Commanicera. Jag gaf mig strax på wagen med en
Lng och sedan jag mot aftonen hade ^spisat hos Ofwersten
wenstern i Rackstad^) och rest nastan hela natten
M jag
— den 25 Now. helt bittida till Hogqvarteret i Tister-
s Skants, fick straxt uppwakta Hs. Kongl. Majt., beråttade
:t årende; men fick till svar, att jag skulle droja till mor-
aen. Derfore, sedan jag något hade sofvit hos Sekret,
iv Cederstrom , passerade jag den dagen i baller och oren-
het i neder i lågret hos många missnojda bekanta. Emot
onen wiste jag åter mig for Hs. Kongl. Majt., når han kom
It orea utur Aprocherna wåntades nårmre ordres om min
åmnade forråttning. Men Herren war så full med tankar
ti omgifwen med syssler, att jag icke fick tala med honom.
g bad Ofversten .Carl Cronstedt^) påminna derom. Han
wade men sade dock, att det war icke tid. Jag sorjde
rofver hela natten. Foljande Morgon helt bittida war jag
sr till hånds, anmålde mig och kom in, då Konungen med
Idig mine sade: I Jul når detta buller år forbi vilja wi
mrnunicera. Emedlertid reser Herr Magistern till sitt qvarter.
) Blakjer Skandse i (Jrskog Prestegjeld ved Glommen.
') Carsten Feiff, en af Carl XII meget brugt og yndet Mand, der havde
været Statssecretair, Landshøvding m. m. , men nu var Ombuds-
raad ved Krigsexpeditionen. Han blev 1723 Præsident 1 Statscon-
toiret og dede 1739.
^ Didrik Lowenstern. Han havde ogsaa fulgt Carl XII paa Toget til
Norge 1716, blev Gen.-Lieutn. 1737, f 1740.
*) Carl Cronstedt. Han havde kjæmpet ved Narva, Pultava, Helsing-
borg og Gadebusch, havde store Fortjenester af Artilleriet, døde
1750 som General. •
494 A. Fayc.
War det sista Ord, som den salige Herren till mig talade.
Jag walsignade honom, tog afsked af de narrarande Herrar,
gaf mig, fnll med angslan, på återresan och war innan det
dagades en mil på hemwagen. Bette ocb hvilade 2 ganger
om dagen bos bekenta Officerare ocb war kl. 8 om aftonen
till baka i Longanas.
— den 27 Now. affardade jag en min drang med en
packbåst till Strorastad, till att dådanbemta speceri, salt och
win ett an kar Pont ak ocb ett ankar fransk t. Han bade 12
mil dit och kom icke tillbaka forUn den 2 December ocb bade
illa fordarfwat en min bast. Imedlertid
— den 28 Now. kom General Gjerta igen med sitt De*
tacbment ocb bade ingenting utrattat emot fienden.
— den 29 Now. spisade jag tillika med honom ocb flere
Herrar bos Drabante-quartermastaren Carplan.
— den 30 Now, som war S, Andreasdag, tillika fonte
Advents Sondag predikade jag i Edsberga kyrka och bade eo
talrik Commnnion.
Obs. På samma dag om aftonen kl 9 blef K« Carl den
Tolfte, Swea og «Gotba Rikes makalose Eonung infor Fred-
riksball i Norge uti Aprocberna af en kula tvart genom Tin*
ningarne till dods skjuten, då ban stod: Sic oportebat impera*
torem stantem mori. Hwilken war hans baneman det wet ocb
domer Gud, om den war Dansk eller Fransk. Svensk kan
ban ingalanda bafwa warit; ty af sina undersåter hade den'^
Konungen med b<)gsta ratt sa almån både wordnad og karlek
att ingen Konuug slikan fore honom haft, eller efter boDom
få kan. Ingen infodd i riket war, som icke af bjertat be*
klagade detta dodsfall med Jeremiæ ord: af wårt hufvud år
Kronan fallen. Acb! we! att wi så syndat hafver. Threni
5: 16.
Huru han saknades lang tid efter sin dod, det skall Hi-
storien wittna om det lågerwall i hvilket hela riket derefter ja
Janger dess mer stupade.
Som jag med skål menar att jag better an 1000 andre
Carl Xir> Angreb paa Norge 1716 og 1718. 495
nt konuDgens hjerta; eå kan och bor jag, bar ocb allestades
d oswiklig wissbet betjga, att ban war af bjertat Gud-
ktig oeb andaktig i bonen ocb all annan Gudstjenst; Han
r wis og forståndig i .allting, rattrådig ocb tillicka. mild.
klagade ofta i samtal med mig sitt rikes uti råkade weder-,
rdighet ocb boppades, att nar ban finge frid ocb kommer
Stockholm, skulle allt. snart blifva botadt. Med ett ord:
ins lefwerne ocb regering war sådan, att bonom sker oratt
\ hans åminnelse icke blir i wordsom walsignelse ewardeliga.
(Lika lydande med Biskup Rhjzelii håndskrift; iqtyger
£. G. Bring,
Rhyzelii attende eftertrådare på Linkopings
biskopstol, sedan jemnt etlhundrade
år forflutit efter hans dod).
496
Bidrag til den 17. Januars Historie.
Meddelte af
C. Paladaii-IulleT.
^f de her meddelte Breve og Ordrer tilhørte i Aaret 1844 Nr. 1, 2,
3, 4 og 7 daværende Kronprinds Frederik (Koug Frederik den
Syvende). De meddeltes mig til Gjennemlæsning af GoQvemements-
sekretær i Fjen Justitsraad Wegener (død som Kammerherre og
Amtmand paa Bornholm), og efter Anmodning tillodes det mig at af-
skrive dem. Aktstykkerne vare indheftede i et Papbind, hvorpå^
stod: «Ad Actor: v. KOller-Bannersche Verlassenschaft betr.»; og pa«
Indsiden af Bindets sidste Blad: "Ihro Hochwohl geboren Fran vod
Eoller-Bann — å — Fursten« — — Resten var afskaaret. Foruden
de her aftrykte fem Nummere fandtes ogsaa i Heftet et fransk Brev
fra den russiske Generallieutenant Baur, dat. Petersbourg 13. Novbr.
1770, men uden Adresse; og et længere tyd sk udateret, ligeledes
uden Adresse, hvorpaa var skrevet: »Dieszer Brief ist von dem Russi-
schen General Lieut. v. Bauer ohne datum, und erhielt solches d.
15. Mai 1772 durch den Obristen von Adler.* Intet af disse to Breve
indeholdt Noget, som stod i Forbindelse med den 17. Januar, kun at
det tydske lykønsker til Avancement til Generallieutenant. De vise
dog, at Ko Iler har havt Forbindelser i St. Petersborg. — Hvorledes
disse Koller-Bannerske Papirer vare komne i Kronprindsens Be'
siddeise, og hvor de nu ere, veed jeg ikke.
De to Ordrer Nr. 5 og 6 til HoHntendanten , senere General-
major Wegener eiedes af hans Søn, nysnævnte Kammerherre
Wegener, der ligeledes tillod mig at afekrive dem.
Jeg behøver ikke at tilføie, at Afskrifterne ere bogstavrette; kii^
ved et Par af de værste Sprog- eller Retskrivningsfeil er tilføi^^
et si c.
O. P.-M.
c. Paludan-Muller. Bidrag til den 17. Januars Historie. 497
. Enkedronning Juliane Marie til Oberst
K6lier.
Monsieur le Colonel de Kohler. Je connois vos talens
taires, par les recommeDdations , qui m'ont étés autrefois
nés, mais je reconoois de plus rélévation de votre arne et
e noble attachement k votre Roi. Vengés-le et Sa Maison,
erai k jamais
vdtre
tres gracieuse Reine
Julie Marie.
:e 15. de Janv. 1772.
Original paa et Quartblad fiint Postpapir. Haanden god og
)lig og for en Fruentimmerha^nd fast.
2. Billet fra en Unævnt til en Oberst.
Mon cher Colonel
recevai votre premier billet en un . . . . ou jje ne pouvais
i vous repondre, et j'allais le faire apresent quand votre
3ond est arrivé. j'aj eu Thonneur de vous dire que j'ay
ané la pieQe, Elle ne avait point revenue, j'en parlerois
Soir et vous Taurez aussitot quelle me sera remise, quoi
e — — fait est que le Spartiate la doit Ezarainer et juger,
ne vois point au reste quel Embarras peuvent vous donner
elques Erreurs pro^edée (sic) de quelque changements (en
ose??) que vous aure pu ignorer, et qui en tout cas ne
mberoint que sur mon Compte a moy qui aid donné le
emoire, jesuis de tout mon Coeur a vous mon cher colonel.
Original, uden Datum og Underskrift, saavelsom uden Adresse,
la et Quartblad Postpapir. En tyk Pen og en temmelig utydelig
aand, dog med Charakteren af en Mandfolkehaand. (Rantzaa
scheberg til KoUer?).
Hl»t. Tlil»«kr. 3 R. VI, 32
498 G. Paludan-Muller.
3. Enkedronningen og ÅrveprindseD befale
Oberst Koller at arrestere Grev
Struense m. Fl.
Comme Sa Majesté le Roi yeut mettre en sureté Sa Per*
SODDB Roiaie et Son etat, et faire punir de certaineB gens,
doDt II eet entouré; Il Nous a confié d'entamer cette grande
affaire.
C'est pourquoi Nous Vous ordonnerons de par le Roi å
Vons le Colonel Ludwig de Kobler cette nnit sans aucun délai
d'exécuter cette volonté de Votre Roi: et le méme ordre
étant donné au Géneral-Major Hans Henric d'Eicbstedt, Voas
deux aves d'en concerter les moiens. Vons avéz done de Vous
saisir de ces Personnes-ci, qui sont
le Comte de Struensée
le Comte de Brandt
le Leib medicus et Professeur Berger
le Lieutenant-Géneral de Gabler et sa femme
comme aussi le Conseiller de Justice Struensée. Tontes ces
personnes-lå doivent étre tenues en bonne et sure garde jasqn'a
la volonté ulterieure de S. M, Vous aves aussi k Vous saisir
des papiers de ces Messieurs et de ceux de la femme de
Gåbler.
C'est de plus la volonté du Roi que Vous, Messrr. de
Koller et d'Eicbstet, Vous fassiés bien garder les avenues et
sorties des apartemens de la Reine regnante.
Pour ce qui est de la disposition et maniement de tonte
cette affaire -lå, Nous Nous en reposerrons sur Votre bonne
conduite et sur Votre fidélité. Au reste Nous prions Dien,
de vous avoir, Messieurs, dans sa sainte et digne garde.
Ghristiansb. le 17 Jan. 1772.
Julie Marie
R(eine douar)iaire.
Fridericb
(P;rince Héréd.
Bidrag til den 17. Januars Historie. 499
Original, egenhændig underskreven afEnkedronning Juliane Marie
Lrveprinds Frederik. Seglene, Dronningens sort, Prindsens rødt
, ere, formodentlig i Hastværk, trykte ovenpaa Underskrifterne,
at de tildeels skjule Navnene. — Eet Folio Halvark, beskrevet
den ene Side.
:. Kong Christian den Syvendes Ordre til
Kommandanten i Citadellet om at mod-
tage den arresterede Kabinetsmini-
ster Grev Struense m. FL
Nacbdem Ich meinem Obristen Ludwig von Kohler den
rgnådigstea Auftrag getban , den gebeimbten Cabinets
ister Graff Strueosée, den Grand Maitre de Garderobe
.ff Brandt; den Leib Medicas Berger; den Generallieut.
Gåhler nebst deszen Frau, wie auch den Justitsratb
iienséc in meinem Nahmen den arrest anzukundigen, selbige
ibtlicb nach dem Castel za bringen, und sich ihrer sambt*
len Papiere zu bemacbtigen: So gebe icb auch hiermit
inem General-Lieatenant und Comroandant der Citadel Frid-
ishaven von Hoben den allergnadigsten Befehl diesze Arre-
Qten alszden in seine Verwahrung zu nehmen , und sich
rigens wegen des weitern nach der miindlichen nacliricht
ses Unsers Obristen von Kohlers zn betragen. Dises ist
ser gnadigsten (sic) Wille.
Ghristiansburg d. 17 Jan. 1772.
Christian.
Friderich.
Original paa samme Slags Papir, med samme Vandmærke, skrevet
3d samme Haand, som Nr. 3. Enkelte Rettelser i begge vise, at
)ncipisten har givet sig Tid til at revidere det Skrevne. Kongens
:eDliændige Underskrift er med en meget usikker Haand; Prindsens
stere, med samme Blæk som Documentet selv.
32'
500 C, Paludan-Muller.
5. Første Ordre fra Kong Chris^tian den
Syvende til Hofintendant Wegener.
Der Intendant soli eine ordre geben dasz ein Wageo
komme womit die Konigin nach CroDbarg|fabren kann.
Cbristian.
Egenhændig Ordre af Kong Christian den Syvende til Hofinten-
danten, senere Generalniaior Wegener. Seglet er paatrykt i rødt Lak,
meget uordentligt. En Lakplet ved Siden røber Hastværk. Papiret
er hollandsk Propatria af I Honig & Zohn, — Ordren er ikke alene
underskreven, men heel skreven af Kongen.
6. Anden Ordre fra Kongen til Hof-
intendanten.
Der Intendant soli gleich ordre geben dasz die Moe-
Btingen die (sic) Konigin folge zugleich mit die (sic) Arem
bacben u. einer Escorte Reuter.
Cbristian.
Egenhændig Original, uden Segl. løvrigt gjælder om denne
Ordre alt det Samme som om den foran afskrevne.
7. Kong Cbristian den Syvende til General-
Lieutehant Koller-Banner.
Den Kedelighed, hvormed Du giorde Os, Vores Huus og
Landet den vigtige Tieneste, og den Nidkierhed, hvormed Do
bliver ved at være Os hengiven, skal Ære (sic) denne RiDg
paa den Haand, der herefter stedse skal bære den. AoDani
den som et Beviis paa Din Konges Opmærksomhed.
Christiansborg d. 21 Oct. 1774.
Christian R.
For
Vores General Lieutenant
og Gouverneur Koller-Banner.
Guldberg.
Bidrag til den 17. Januars Bistorie. 501
*rig^nal, egenhændig-en underskreven af Kongen, paa et Quart-
?ostpapir. Haanden, Guldbergs, har stor Lighed med de som
og 4 trykte Ordrer af 17. Januar 1772 i Skrift og Taltræk,
jøndt en forskjellig Pen og forskjelligt Papir give den et noget
Udseende.
edenunder er med en anden, nyere, Haand tilføiet en tydsk
ættelse af Brevet.
502
Litteratur og Kritik.
Quellensammlung der SoMeswlg-Holstein-Lauen-
bupglschen Qesellscliaft fiir vaterlåndisclie Qe-
SOWcllte. 1—3 Band. Kiel 1862—65.
Da det nævnte Værk neppe er kjendt hertillands uden
af de faa, som med Flid felge den fremmede Litteratur, lurde
der maaske være Anledning til at henlede Opmærksomheden
derpaa, saa meget mere som det indeholder flere historiske
Bidrag, der ere af ikke ringe Interesse for os.
Af de tre hidtil udkomne Bind indtages ferste og tredie
af tvende Kreniker fra Middelalderen, udgivne af den na af-
dede, fortjente hamborgske Historiker J. M. Lappenberg,
det andet Bind (i toAfdelinger), der er udgivet af Professor
G. Waitz i Gottingen, bestaar af Aktstykker og mindre Bi-
drag til det 15de, 16de og 17de Aarhundredes Historie.
De to her udgivne Kreniker ere: Ghronicon Holt-
zatiæ auctore Presbytero Bremensi, og Die Chrooil
der nordelbische-n Sassen. Af disse indtager den farsle
Kranike som bekjendt en fremragende Plads blandt Kilderne
til Holstens Historie i Middelalderen; ikke dog saa meget ved
sin Paalidelighed, som ved den stærke Brug, senere For-
fattere have gjort af den, samt ved sin anskuelige Fortæliiog
og ved de mange karakteristiske Træk, den indeholder. 1
vore Øjne skjæmmes den ganske vist af det bitre Had til
alt Dansk, som den paa mange Steder aander; men desto
kjærere har den været senden for Ejderen, og en Mængde
Sagn og historiske Anekdoter, som have faaet rigelig ^^^'
veiidelse i den schleswigholsteinske Litteratur, stamme fra
den gamle Presbyter Bremensis. Ogsaa den danske Historie
har denne Forfatter at takke for ikke saa ganske faa karak-
teristiske Træk, f. Ex. Anekdoten om Valdemar Atterdag og
Quellensammlung fur vatertåndische Geschichte. 503
er Ralf. Dea Ros, der saaledes kan tilkomme For-
en som en livlig Fortælier, svækkes imidlertid betyde-
laar det bemærkes, at hans Fortælling langt fra altid er
de paa. Tvertimod fortalte han lest og fast, saaledes
det paa hans Tid (Midten af det 15de Aarhundrede)
i Folkemunde i Holsten, idet ban tillige lod sit National-
mod de Danske udeve en utilbørlig Indflydelse paa
istillingen. Ukritisk som han var, sammenblandede han
r og Begivenheder paa en Maade, der maa gjere enhver
'lig Historiker, der vil benytte hans Krenike, meget
ænkelig ved alt, hvad der ikke ved Hjælp af andre
er kan afhjemles eller dog støttes. Dette er nu vel er-
dt af de fleste, for hvem det virkelig er om den histo-
e Sandhed at gjere, og det er end yderligere godtgjort
en lærde og omhyggelige Udgiver, som har erhvervet sig
ringe Fortjenester af den gamle, med alle sine Fejl
dværlige Historiebog, ved de mange oplysende eller be-
igende Anmærkninger, hvormed han har ledsaget den.
Presbyter Bremensis har skrevet paa Latin, men haris
in spotter alle Klassicitetens Regler; det er plattydsk
in, men netop derfor gjar det et ejendommeligt trohjær-
Indtryk. Da ijoan har en gammel plattydsk Text af
miken (trykt tilligemed den latinske Text i 3die Bind af
stphalens Monumenta inedita), var der længe Strid blandt
lærde, om Plattydsken eller Latinen var Originalsproget.
)penberg har imidlertid med fuldkommen overbevisende
unde godtgjort, at Værket fra ferst af er skrevet paa
lin. Den bedste nu bevarede Text findes her i Kjeben-
fn i det store kongelige Bibliothek^)]; den er lagt til Grund
) Dette Hdskr., hvoraf et Facsimile er vedføjet Udgaven, ejedes i sin
Tid af Mag. Albertos Meiger, Præst i Lindholm i den slesvigske
Marsit. Det er urigtigt, naar han gjøres til Professor i Kjøben-
havn. Kong Christian III foreslog ham rigtignok dertil 1550, men
de øvrige Prpfessorer undslog sig for at antage ham paa Grund af
hans Ungdom og Mangel paa tilstrækkelig grundige Studier, (se
Nyerup, Hist. stat. Skildringer af Tilstanden i Danmark og Norge
i ældre Tid. IV, 16—19). Kort efter blev han Præst i fckidholm,
504 Litteratur og Kritik.
for nærværende Udgave, dog med Benyttelse af andre Haand-
skrifter, forsaavidt de have noget kritisk Værd. — Endnu
kunde det bemærkes , at Lappenberg har ledsaget sin Ud-
gave med flere værdifulde Tillæg, hvoriblandt vi skulle frem-
hæve de omhyggelige Stamtavler over de holstenske Greve-
slægter.
,,Die Chronik der nordelbischen Sasseh^^ har i SammeD-
ligning med Holsterkreniken af Presbyter Bremensis mindre
selvstændig Betydning. Den ferste og sterste Del af den er
en plattydsk Oversættelse (med enkelte Indskud) afHelmolds
Chronica Slavorum ; siden har Aarbogen fra Ry Kloster af-
givet en Del Stof.' Kreniken har tidligere været udgivet af
Michelsen i Staatsbtirgerl. Magazin IX. efter et Haandskriii.
som findes i det store kongelige Bibliothek i Kjabenharo.
For nærværende Udgave er et Haandskrift i det kielske llni-
versitetsbibliothek lagt til Grund, og flere andre Haand-
skrifter ere benyttede. . Men da Texterne afvige temnieli^
stærkt fra hinanden , har Udgivelsen været meget besvasrlie'
Det hele gjer ikke saa meget Indtrykket af at være eet Værk.
som at være to eller flere sammenstykkede Optegneiser.
For Danmarks Historie har denne Rrenike mindre Interesse.
da de Efterretninger, den indeholder om danske Forbold.
for det meste haves bedre andensteds. Dog fortjener den
at efterses; Hamborgernes og Lybekkernes mislykkede Toe'
til Oresund 1427 er f. Ex. fortalt meget anskuelig.
Medens de ovennævnte Krøniker ialfald i Hovedsagen
vare forhen kjendte, og den ene af dem (Presb. Brem.) end-
ogsaa er meget stærkt, ja man kan uden Overdrivelse sige alt-
for meget benyttet af tidligere Historikere, ogsaa af danske ')<
hvor han levede til 1603 (se Cimbria literata. I, 395). LaPP^"'
berg synes ikke at have kjendt hans store historiske Exempe''
samling: Nucleus Historiarum. Hamburg 1599. Pol., i hvi"^^"
han blandt mange andre Kilder ogsaa har benyttet Presbj'^^
Bremensis.
') Presbyter Bremensis har vistnok allerede været kjendt eg benyttft
af Vedel, ja vel endog af ældre danske Historikere; thi df"
•holstiske Krønike«, som Vedel anfører som en af Kilderne til
^ueliensammlung fur vaterlåndische Geschichte. 505
Lte derknod ikke Indholdet af anden Del af ,,Quellen-
^, der bestaar af ,^Urkunden und andereActen-
ur Geschichte der HerzogthumerSchleswig
Stein unter dem Oldenburgischen Hause/^
stykker vare nemlig for den allerstørste Del forhen
e, uden forsaavldl Udgiveren alt har benyttet Ind-
dem i sin ,,Sch,leswig- Holsteins Geschichte^^. En
»m Læser af dette Værk vil jo nemlig have be-
at Forfatterea i anden Del har havt en Del forhen
le historiske Materialier til sin Raadighed. Disse,
hentede fra forskjellige tydske Arkiver, navnlig
'g, Schwerin, Lybek, Kassel o. a., ere nu her med-
Is in extenso dels i Uddrag, undertiden ledsagede
lende Bemærkninger og Henvisninger. Enkelte af
lelte „Urkunden^^ ere vel forhen kjendte, undertiden
en rigtigere Form^); men i Hovedsagen er Ind-
log nyt, og ikke lidet deraf er af Interesse for den
Historie. Exempelvis kan saaledes nævnes Bidragene
stiern li's og Christian IV^s Historie. Af særlig Inter-
rekomme Oplysningerne om Enkedronning Sofia (Ghri-
V^'s Moder) os at være. Man faar ved Hjælp af dem
et andet Billede af hende^ end man har faaet ved
ff's Skildring: „Sophia af Meklenborg, Dronning af
rk og Norge" (Hist. Tidsskrift. III, 1—80). — Ud-
is Bidrag til Historien om Ditmarskens Underkastelse
3 ff.) give Anledning til den Bemærkning, at det er
n i Midten af det 16de Aarhundrede forfattede korte danske
ønike, som gaar fra Valdemar Atterdag til Frederik ll's Thron-
istigelse, er neppe, som jeg i min Afhandling om Historieskriv-
ngen i Danmark og Norge efter Reformationen S. 31 Note 2,
ar antaget, Joh. Petersens Ghronica oder Zeitbuch, men derimod j
hrou. Holsatiæ auct. Presb. Bremeosi. |
aaledes er det i Waitz*s Urkunden II, 34 i Udtog meddelte Doku- j
aent af 17 Juni 1556 fuldstændig trykt hos Westphalen, Monum.
ned. IV, 3171, og med den rigtige Datering: 17 Juli. (Jfr. mine I
Mrag til Slesvigs Kirkehistorie i det 16de Aarh., i Ny kirke-
tiistoriske Saml. IV, 630—31).
506 Litteratar og Kritik.
besenderligt, at ban har overset den noget nær vigtigste
Kilde til Oplysning om denne Begivenhed, nemlig den Vonge-
lige Raads Lic. jar. Caspar Paslicks samtidige og udfeHige
Beretning, skjent den er trykt i et Tidsskrift, som er Ud-
giveren noksom bekjendt, nemlig i Michelsens Archiv fur
Staats- und Rirchengescbicbte der Herzogtbiimer Schleswig^
Holstein und Lauenburg. III, 339 — 70. Hvad Hieronymns
Osius har skrevet om Krigen er væsenlig kun stilistiske Om-
arbejdelser af' Øjenvidnet Paslicks Beretning. Bortset fra
slige mindre Mangler og fra den Omstændighed, at Ud-
giveren ofte kun har haft Afskrifter og sjeldnere selve Origi-
nalerne til sin Raadighed, indeholde disse „Urkunden^^ dog
saa mange gode historiske Bidr)ag, at Udgiveren fortjener Tak
for den derpaa anvendte Tid og Flid.
H. Rørdam,
Danske Samlinger for Historie, Topographie, Pe^
sonal- og Litteraturliistorie, udgivne af Chr. Bnn,
0. Nielsen og A. Petersen. 1 Bind. Kiebenhavn 1865
—66: 413 Sider. 2. Bind. Kbhvn. 1866—67: 398
Sider. 3. Bind. Kbhvn. 1867-^68: 396 S. Gylden-
dalske Boghandel (F, Hegel). 8vo.
Saa mange Materialier og Samlinger af Kildeskrifter
til vor Flislofie, der end, især i ældre Tider, ere udgivne:
er der dog, som Enhver veed, der har giort et nok saa låse-
ligt Studium af en hvilkensomhelst Periode, endnu stedse
Meget at samle, og endnu Mere at ordne, og at bearbeide,
for at faae et nogenlunde klart og livligt Billede af hvor-
ledes det har seet ud i Kirken, i Skolen, i Staten eller
Folkelivet, i denne eller i hiin Tidsalder. Til flere Perioder
savnes mange og væsentlige Kilder, eller de ere i alt Fald
Danske Samlinger. 507
opsegte eiler ordnede, og det ter vel siges, at, jo
s man nærmer sig vor egen Tid, desto sparsommere flyde
erne til Kundskab endog om de vigtigste og lærerigste
rageiser. Og skulde man troe det: hvad der er skeet i
foregaaende Aarbundreder, og bvad der fortælles fra
stian IVs Tid, at man tog Papirer af Arcbiverne, og an-
Ite dem til Fyrværkerisager, det Samme er gientaget i
rid, som ikke ligger mere end nogle og balvtredsindstyve
fiern fra vor Levealder? Nyborg Amts gamle Arcbiv, der
1 Tid var opsat enten i RIokketaarnet i Faaborg, eller
losterkirken i Svendborg, er i Krigsaarene 1807 — 14
et anvendt til Patroner. (Aktstykker udg. af Fyeus
s literære Selsk. (I. II. Odense 1843—45), II. Fort.
V.)- Saa ofte har der ogsaa været klaget over den i
historiske Literatur herskende Mangel paa samtidige Op-
lelser af og om de paa Begivenhedernes Skueplads frem«-
lende Personer. „Saadan er Histo'riens og Biographiens
tand heri Danmark^', skrev for Fem og Tyve Aar siden
Ibech, ved at omtale det Mørke, der hyiler saavel over
ilingen og Tilvæxten af den store, Grev Otto Thott til-
ende Bogsamling, som over den berømte, virksomme og
ente Biers Privatliv, „saa at af hans hele rige Efter-
inskab er, hvad ham selv angaaer, neppe et Blad tiU
rs, der kunde oplyse hans Levnet^^ (Videnskabernes Sel-
bs Historie i dels ferste Aarh. 1742—1842. Kbh. 1843.
158). Lignende Klager ere ofte ferle. Det var disse
isyn, som fremkaldte de. Danske Samlinger, hvis Ud-
Te, hver i sin Stilling, have daglig Leilighed til at be-
le Bibliothekerne og Arcbiverne; „idet de saae, hvor-
ige interessante Bidrag der endnu ere ubenyttede, opstod
sket hos dem om, ved forenede Kræfter, at bringe, idel-
idsle Noget deraf, til starre Kundskab^^ De have i at
ere deres Forsæt, som er: „at meddele utrykte Sager,
1 maae antages at være af Interesse, og som kunne enten
ige noget ganske Nyt frem, eller stille hvad der tidligere
kieodt, i et klarere og bedre Lys^^, taget de Suhmske
niinger og disses Fortsættelse til Forbillede , saaledes, at
508 Litteratur og Kritik.
Bidragene optages ikkun med de nadvendigste orienterende
Bemærkninger. ,,Grændsen for hvad der gives, er, for at giere
Indholdet saa righoldigt som mueligt, dragen meget vid, og
Tiden, udover hvilken Udgiverne ei ville gaae, er rykket ind-
til eet eller to Decennier ned i det nittende Aarhundrede.
Foruden hidtil utrykte Stykker, vil der blive givet biograpbiske
Oplysninger til den danske Literaturhistorie; af og til vil
der blive meddeelt selvstændige, historiske, topographisie
og literære Afhandlinger af mindre Omfang, og nu og da
ville meget sieldne ældre Smaaskrifter;af Vigtighed blive op-
trykte. 1 det Hele vil der blive stræbt efter, at Indholdet
kan blive afvexlende og interessant^^. Forord til i. B.
Trende Bind foreligge nu af disse „Samlinger'S os
Referenten skienner ikke rettere, end at Udgiverne have ind-
friet deres Lefte i Fortalen til 1ste Bind, om Indholdets
Mangfoldighed og Interesse. De have ogaaa været saa hel-
dige at vække endeel Opmærksomhed for deres smukke og
patrioliske Foretagende, hvilket især har viist sig i, at man
fra forskiellige Sider er kommen dem imede med Bidrag af
megen Interesse. Vi skulle nu sege at give en saadao
Meddelelse om Indholdet af det hidtil Udkomne, at den al-
mindelige Dom, som vi nys have udtalt over denne Kilde-
samling til den danske Historie, derved kan begrundes. Hoved-
indholdet er bestemt til at udgieres af forhen utrykte Brev-
skaber og Optegnelser. Til Kundskab om den ulykkelige
Krig, som i Midten af det 17. Aarhundrede bragte den
danske Stat, saa nær som mueligt, til Undergangens Rand,
har en af Udgiverne, Herr Dr. Nielsen, meddeelt trende
interessante Actstykker (I. 29—40): om Forsvaret af Thy
og Vendsyssel 1657, hvilke Landskaber Oberslliente«
nant Niels Lykke, efter et Kongebrev af d. 16. August i6o7,
havde at bemægtige sig og til „Louplatz^^ at bruge, indtil
han kunde blive saa bestaaende, at han kunde gaae Fienden
under Oine; om Fæstningen Nakskovs ferste Overgivelse
til den svenske Krigsmagt i 1658, i en ludberetning fra en
Oberst Bo Ih til det danske Bigsraad, og endeligen om Ud-
skrivningen af Soldater i Dronningborg Lehn, i en Skrivelse
Danske Samlinger. o09
Rigsraad Henrik Thott til Mogens Heeg til Arre«
1 (dat. d. 13. Mai 1657). Vi henlede især Læsernes
aærksomhed paa det sidste Stykke, som giver et nyt
nesbyrd om, hvor slet der var draget Omsorg for Strids-
rter, da den danske Regiering i Foraaret 1657 besluttede
(il at angribe Sverrige, medens dets Konge var heskief-
t i Polen, og der raabtes fra alle Sider: „Melins est
venire quam præveniri*^ Som der vides, havde man mere
sit Haab til Bistand af Fremmede, deri, da det kom til Stykket,
) giorde det ringeste Skridt til Danmarks Frelse^ end man
de serget for at opbyde en saadan Krigsstyrke, at der i
det kunde være en beherig Modstandskraft mod den Fiende,
1 man daarligen havde udæsket. Brevskriveren Henrik
ott, der skulde forestaae Soldater-Udskrivningen i Dron-
igborg Lehn, melder sin Embedsbroder de jammerlige
iultater, dette Opbud af den vaabendygtige Almue havde
t. „Hvorvel der baade til Thinge og ved Kirkestevne var ud-
et Bekiendtgierelse om den forestaaende Udskrivning, havde
t, af det unge Mandskab, som regnedes til 300, neppe en
ies indfundet sig, og af disse vare ikkun 9 skikkede til
dater. Hvor streng end Anordningen var, lod den sig
I ikke sætte i Kraft. Stævnede man den, som udeblev,
ilde han have 8 Dages Varsel; medte han da ikke, vilde
rredsfogeden udsætte Sagen i 6 Uger; med at stevne Sagen
Landsthinget gik 14 Dage, og der opsattes den atter i 6
er, og let kunde een eller anden Formfeil bevirke, at Retten
iste Sagen. En Vanskelighed frembødes ved de mange i
hnet liggende Hovedgaarde. Blev en Bondekarl fra Kron-
dset eftersegt, saa tyede han ind paa Adelens Godser, og
mge Bønder, som ellers ikke havde 1 Karl, holdt nu 3,
m alle havde Tilhold og Beskyttelse paa Adelsgodserne.
itte giorde Forholdet saa misligt, og den Haandfuld Folk,
r var samlet, vidste han ei, hvad han skulde giøre med.
fficererne vilde ikke modtage dem, og de vare for faa til
skikke nogensteds hen. Vilde man udrette Noget, he-
lvedes strengere Midler. Fik man Dom over de Gien?
ridige, vilde der kræves mange Jern og stor Bevogtning og
510 Litteratur og Kritik.
mange Folk, for at faae dem sendte til Kiebenbavn, og det
var endda et Spergsmaal, om man der vilde bave dem.
Straffede man dem efter Krigsrettens Strengbed, var det
vanskeligt at ramme de Skyldige, og det vilde maaskee ikke
blive vel oplaget af den beie Ovrigbed^^. I Mangel paa
Patriotisme og Ulyst til at bære de Byrder, som Fædrelandets
Tarv krævede, gav Bondestanden ei de andre Stænder det
mindste efter; „En Bonde bavde svaret Herr Henrik Thott,
paa bans Spergsmaal, bvor bans Karle vare, at de gik og
pleiede til Byg; det var Noget, bvorpaa der laa mere Vægt.
Denne Mand blev kastet i Taarnet^^ Reber alt dette liden
Patriotisme bos den danske Bonde, saa reber det paa den
anden Side, at ban ikke, under den saakaldte „Adelsvælde^'
var saa forkuet eller saaledes traadt paa Nakken, som man
bar fundet for godt at fremstille.
Herr Dr. Nielsen skyldes Meddelelsen af Ivar Juels
og bans Sen Kield Juels Familieoptegnelser (I. 47 — 59),
som efter en meget eventyrlig Fortælling om den juelske
Families ferste Begyndelse i Danmark, indebolde en Oplys-
ning om, bvorledes den danske Adel forstod at drage Nytte
af den ved Reformationen skete Troesforandring. Ivar
Juel, fedt i Ribe 1494, kom i Ribe Skole 1504, og til
„Studium^^ i Kiebenbavn 1514; ban drog derpaa til Caln
1517, og fik der tilligemed Job an Friis, den senere
Gantsler, Magistergraden 1519. Han giorde derpaa et Op-
bold i Rom, og, efter udentvivl at bave giennemgaaet det til
Forfremmelse paa den geistlige Embedsbane fornedne Cursus,
og efter siden som Kong Frederik l's Secretair at bave sat
sig i Yndest bos denne, blev ban befordret til Biskop i
Oslo, et Embede, som dog Vincents Lunge senere .skilte
barn ved. Som bos Mange af bans Standsfæller paa den
Tid, var ogsaa bos bam den religiese Bekiendelse ikkun et
Middel til at stige i Ære og verdslig Glands , og, da den
lutberske Lære gik af med Seieren, stod den forrige Biskop
i deres Rækker, der droge Fordeel af de nye Lærdomme.
Ved Rirkeordinatsen af 1537, Gk Nonneklostrene Lov til al
staae ved Magt, med saadanne Ændringer i deres Forfatning,
Danske Samlinger. 511
>ni de nye Religionsskikke krævede (Rirkeord. Blad 80,
^rag og Stephanius. Ghr. IlTs Hist. ved Sandvig, 1.
02). Men idet de, som alt andet geistligt Gods, betrag-
edes som Lehn, der vare hiemfaldne til Kronen, fik hvert
Nonnekloster en Lehnsmand, som skulde give de i Klostret
verende Sestre, og dero^ som i Fremtiden maatte ville ind-
give sig, deres tilbørlige Underholdning. Under saadanne
Vilkaar, og forevrigt mod en aarlig Afgift af 50 Daler, fik
Ivar Juel, det anseelige Stubbe rkl o s ter, i det nuværende
Ringkiebing Amt, som Lehn (1538). Der var dengang i
Klostret, som forresten i de lovløse Tider 3 Gange havde
▼æret „røvet og plyndret'*, endnu 11 Nonner tilbage. At
det har været Magthavernes Villie, at Jomfruklostrene, vel
nærmest som Forsørgelses- Anstalter for adelige Damer,
skulde bestaae i Fremtiden: derpaa tyder den kgl. Forord-
ning af i. August 1545, som bestemmer den rigelige Under-
holdning, som Lehnsmanden skulde give Klostersøstrene;
men den umættelige Adels Krav paa mere Andeel i det be-
slaglagte Kirkegods, vare saa høirøstede, at det ene Nonne-
l'ioster, efter det andet, trods alle Lovbestemmelser, gik
oi^r enten i selve Lehnsmandens Eie, eller bortskienkedes til
andre Adelsmænd. B o s i o Nonnekloster i Skaane, som var over-
ladt den sidste Erkebiskop i Lund, Torben Bille, som Lehn,
^'^v, naedens denne endnu levede, givet den pommerske
Adelsmand Hans Barnekow, som havde lovet at bosætte
^ifi> 1 Landet og at ægte en dansk adelig Dame. (Wiesel gren,
^^ la Gardiska Archivct, I IL 29. 32). Den forhenværende
biskop i Oslo kiøbte 1547 det Nonnekloster, hvormed han
°avde været forlehnet, for den, selv under Hensyn til Pengenes
8t«rre Værdi, ubetydelige Sum af 12,765 Daler. I Kiøbet
'^'Ste den Forpligtelse at underholde, paa deres Levetid, de
ilbageværende Klostersøstre; de vare siden 1538 stegne
^^^ 1. Under den hele Omvæltning i alle Forhold, som
"^""akteriserer Reformationens Indførelse her, var Stubber-
'^ster blevet stærkt medtaget. Alt var, efter Ivar Juels
Ptegnelser, i største Forfald. Over Kirken laa et gammelt
'^^^atag; alle Huse og Muurledder vare raadne, og uaen
ål 2 LUterator og Kritik.
Gruod. Gierder og Lukkelse var der ikke Spor af. Nogle
Bygninger savnedes reent, og andre maatte onderstattes med
Stiver^^ Til Bygningernes slette Tilstand svarede den maade-
lige Forfatning, hvori Klostrets Avling befandt sig.
Naar det senest omtalte Stykke giver os et Bidrag lil
Kundskab om Forholdene hertillands i Reformationsperiodeo:
da giver et andet os et Indblik i de Stemninger, som fandtes
i den politiske Revolutionstid i Aarene Halvfems af forrige
Aarhundrede. At der paa den Tid, da de revolutionære
Grundsætninger vare paa det hoieste Punkt i Frankrige, her har
været Folk, som lode sig smitte, og som pønsede paa Midler
til at bane Veien for Opror og Anarchie: er bekiendt nol.
Et Vidnesbyrd herom er det I, S. 108 f. af Conferentsraad
Werlauff meddeelte Brev fra Malthe Conrad Bruno lil
den for ikke mange Aar siden i Kiebenhavn afdøde Proku-
rator N. C. Bierring. Brevet, som af indre Grunde maa
henferes til A. 1799, og ikke som er skeet, til 1796 Q^^f-
Rettelser S. 401), omtaler, at Bruun havde meddeelt den
hollandske Legation i Paris — thi at Brevet er skrevet fra
Paris, er klart af den af B. selv tilfoiede Bemærkning, og ikVe,
som Udgiverne have antaget, fra Hamborg — sine revolu-
tionære Planer, og at den havde bifaldet dem, og ytlret, al
det ikke vilde være umueligt i Holland at finde Folk, som
vilde paatage sig de Omkostninger, der vilde kræves for al
tilveiebringe en Revolution i Danmark« Han havde sat sig i
Forbindelse 'med Høvdingerne for de forenede Irlændere,
som havde udtalt deres Haab om i de nordlige Egne af Ir-
land at tilveiebringe en Rustning, som skulde gielde Norge-
Andensteds fra er det bekiendt, hvilke Demonstrationer de
til Paris, efterat den irske Rebellion var dæmpet, flygtede
Oprørere gave, da man der, d. 13. Juli 1798 , høitidelig-
holdt Aarsdagen for Bastillens Ødelæggelse (Hegevisch,
Ubersicht der irl. Gesch. Altona 1806, S. 235). Ogsaa
disse Folks Bistand paakaldte den danske Demagog. Han
taler om ,,en Landgang paa Sielland, om en OverrumpliuS
af Frederiksberg Slot, om en Bortførelse af den kongelige
Familie, om en jakobinsk 17. Januar, om den „feige Natioo")
Danske Samlinger. 513
aar Nogen blot tog Magten, ogsaa lod ham beholde
Dg beder sig meddeelt, hvad man kunde giere i Kie*
I, og hvilke Personer man der kunde sætte sig i For-
; med. Selv studerer han Krigsvidenskaben, for at
; i en ,, militær coup de main^^ Der lod sig maaske
en interessant Afhandling om^ hvordan Stemningen
anmark under den franske Revolutionsperiode. Vi
>lot giere opmærksom paa, at det neppe var Andre
;le heist exalterede, tildeels unge Mennesker, som
de jakobinske Grundsætninger, og at Alt hvad der her
nterede den heiere Videnskab, Intelligents og Dan-
ar afgiort paa Ordenens og Loyalitetens Side. Som
eligt Modstykke til den ovenfor omtalte Skrivelse fra
{ruun, er det værd at læse det firev, som een af
meest ansete og fortiente Mænd, Secretairen i det
Videnskabernes Selskab, P. G. Abildgaard, paa
its Vegne, tilskrev (19. Mai 1800) den bekiendte Grev
orn, som, efter at have dellaget i Gustav llTs Mord,
Iflugt til Danmark (Molbech Vidsk. Selsk. Hist. S. 256).
meget interessant Stykke ere de af Hr. Juslitsraad
(I. 149 — 157), efter et Haandskrifl paa det store
i., meddeelte Regler for Kronprinds Frederik, afEnke-
l JuJiane Marie, overgivne den unge Fyrste, saa-
in, efter sin GonGrmation (og Sæde i Statsraadet.
ir ikke uden Grund antaget Statssecretairen O. H.
ir g for disse Reglers Forfatter; men de grunde sig
hvad der iforveien var aftalt mellem Enkedronningen
Flere af disse Regler ere mærkværdige, og der er
;e af dem, om hvilke man ei kan sige Andet, end at
3 troligen fulgte af den, for hvis Skyld de vare ned-
, saavel medens han styrede Staten som sin svage
Medregent, som i de 31 Aar, i hvilke han selv bar
, saaledes det Raad, at han skulde vaage over og
aa Souverainiteten , og det, at han skulde betragte
tn som Rigets fornemste Værn. Henblik til de Til-
som havde hersket undef Struensees Styrelse
ikke i disse Forskrifter. Naar man er vant til ikke
idsskr. 3 R. VI. 33
514 Litteratur og Kritik.
at see Dronning Juliane Maries Navn nævnet uden. med
Had og Bitterhed, og at finde hende beskyldt for Herskesyge
og Underfundighed, uagtet det ikke vides, at hun nogen-
sinde, medens hendes kongelige Ægtefælle levede, tragtede
efter, end sige opnaaede, mindste Indflydelse paa Statens
Anliggender: gier det et godt Indtryk at læse den Anviis-
ning, som hun gav den tilkommende Regent, og netop den
Fyrste, hvem hun, efter de indtil denne Dag, giennena meer
end to Menneskealdre, cirkulerende uhiemlede Rygler, be-
skyldes for at have villet fortrænge fra Thronen.
Jo sieldnere det er at see Brevskaber og Actstykker
oflfentliggiorle, som berere den Tids Historie, som ligger
vore Dage nærmest: desto mere maa man være disse Sam-
lingers Udgivere Tak skyldig, fordi de have draget Tids-
grændsen, ud over hvilken de ikke ville gaae, til el Stykke
hen i det nittende Aarhundrede. Tvende Meddelelser, som
kaste Lys paa vore Forhold i Begyndelsen af indeværende
Aarhundrede, ere optagne i de foreliggende Bind. Det ene
(IL S. 18) er en af Dronning Marie Sophie Frederikke
opsat Fremstilling af Danmarks politiske Forhold fra Krigs-
urolighedernes Begyndelse i 1807 til Kielerfreden : et Skrift,
som skal være oplæst i det ferste Mede af Statsraadet, i
hvilket Hendes Majestæt ferte Forsædet, medens K. Frederii:
VI var i Wien, i Anledning af Congressen (6. September
1814 til 22. Mai 1815). Den er skreven med en fast
Overbeviisning om den retfærdige og loyale Politik, som K.
Frederik VI havde fulgt, og med en dyb Uvillie over det
Rænkespil af de evrige europæiske Monarcher, hvorved de
opleste Forbindelsen imellem Danmark og Norge, og i laog
Tid lode det være uvist, om det ferste Rige skulde vedblive
at bestaae. Med En gel s toft, hvem det her aftrykte Haand-
skrilt har tilhert, maa man beklage, at den opheiede For-
fatterinde ikke har fortsat sin Meddelelse, og at hun navnlig
Intet har efterladt om Kongens Reise til Wien, og om den
egentlige Anledning til denne, og om de Resultater, den
ledede til, og om det var saaledes, som Rygtet vilde« at der^
medens Norge var i Opstand, og ei, paa Basis af Kieler-
Danske Samlinger. 515
vilde underkaste sig Sverrige, var en ny Plan i
om at oplåse det danske Rige, og at oprette et
k Storhertugdamme til Fordeel for Hertugen af Olden-
t Project, hvorom Keiser Frants skal have underrettet
rederik VI., og saaledes forhindret dets Iværksættelse.
I anden Meddelelse til vor nyere Historie, er den
vnte Lærdes Dagbogsoptegnelser i Tidsrummet 11.
1807 til 2. April 1808, III. 97—192. Størstedelen er
^ven, medens Enge Is loft var borte fra Kiebenhavn,
n Deel af Regieringspersonalet, som fulgte Kongen og
indsen, da disse den 12. August 1807 reiste til Kol-
hvorfra hiin senere begav sig til Rendsborg, og
til Kiel. Hvad fin gel s toft, saa nær ved det Punkt,
alle Regieringsforanstaltninger udgik, og i daglig og
fortrolig Omgang med Flere af de Mænd, som spil-
1 Rolle i det offentlige Liv, har fortalt, foier vel
;en intet Nyt til hvad der findes paa tusinde Steder
^ivenhedernes Gang i det Hele, men indeholder dog
ge Træk til yderligere at belyse de ulykkelige Forhold,
en danske Stat dengang var stedet. De mange Rygter,
ngelstoft har meddeelt, og de Anekdoter, han har
Bogs, navnlig om den Feighed og Malconduite, som
ske Befalingsmænd skulle have viist, især under Kie-
fis Bombardement, ere vel /or en D^el upaalidelige^
tid maa Engels toft have været indtagen i disse
inger, siden han har gientaget flere af dem i næsten
Iret Skikkelse (s. S. 172 og 184). De vise i alt Fald
ngen i Landet imod dem, hvem Forsvaret var betroet;
e fra denne Side en vis Interesse. Men at Engels-
r anfert i sin Dagbog den S. 172 berettede væmmelige
af en mundkaad Matros : er ikke mindre ubegribeligt,
Meddeleren af disse Optegnelser ei har skaaret den
Af starre Interesse er det, som Dagbogen indeholder
g el s tofts Reise til Kiel i October 1807 med Hertugen
;ustenborg (S. 160 — 171), om Kronprindsens Hof-
ig der, og om de akademiske Forhold i denne Uni-
sstad. Naar Engelstoft anker over den Politik, som
33*
516 Litteratur og Kritik.
Danmark dengang fulgte, hvorved det selv skal have draget
det forfærdelige Uveir over sit Hoved, og over RegieriDgens
Utilbeielighed til at lytte til de Varselsraster, som deels
giennem udenlandske filade, deels giennem de danske Cod-
suler i London og Amsterdam, lede formanende til at
man skulde være paa sin Post: da er -Dette ikkun et Echo
af hvad der mange andre Steder er skrevet. Uden at ville
forsvare den davæVende. Regiering enten i den ene eller den
anden Henseende, ter Ref. dog ikke undlade at giere op-
mærksom paa hvad der af en Mand som A. S. Orsted herom
er sagt i: Af mit Livs og min Tids Historie. IH. 2i0'-3i
Der er ikke ret mange Dele af vare-, ældre Forhold,
uden at de kunne modtage ny Oplysning ved de i „Danske
Samlinger^' indferte firevskaber. Til Personalhistorien
tiener, foruden de alt omtalte Optegnelser om Ivar Juel.
den lærde Sognedegn i Taarnby paa Amager, JoGhom
Hallings Levnet (1. 60 — 72, efter et Haandskrift paa det
kgl. Bibi.) samt Holger Jaeobæi (lU. 234—249) Optegnelser
til hans Livs Historie (1650 — 1701). Disse biographiske Op-
tegnelser ere, efter hans Ded 1701 — han kom syg hiem Ira
Gientofte 14. Juni, og dede, som det synes, samme Nat —
fortsatte af den nysomtalte Jochum Halling, som havde
været Huuslærer hos Jacobæus, og gaaet ham tilhaande med
Udarbeidelsen af Museum Regium.
£t Bidrag til Kundskab om kiebenhavnske Tilstande
indeholde de Danske Samlinger i den \l, 71 — 118 meddeelte
Beretning fra et Øienvidne om Stadens store Brand i Oktober
1728- Denne Brand, som i Lebet af de 2^3 Degn, i hvilke
den rasede, lagde over 1640 Gaarde og Huse i Aske, og
giorde henved 4000 Familier huusvilde, og foraarsagede
uoprettelige Tab, var for den danske Hovedstad det Samme,
som den store Brand, der i Sept. 1667 lagde en stor Deel af
London i Aske (400 Gader, 13000 Huse og 89 Kirker), var for
denne Stad. Saavel over den ene som over den anden af disse
Ildebrande savnes en fuldstændig og detailleret Skildring, og
navnlig har endnu Ingen giort sig den Meie al samle, hvad der
i adspredte Kilder maatte være giemt om de Rædselsdage, som
Danske Samlinger. 517
Denhavnerne giénnemgik, medens Luerne fortærede deres
I. 1 lang Tid var, naar undtages Keisers naragtige Bog,
jers Fortælling i Leb'en Friedrich IV (jvfr. dog Engel stoft
^e ri a uf f, Riebenh. Univ. Bygnings Hist. Kbh. 1836. Fol.
7), den eneste trykte Meddelelse om denne i sit Slags ene-
ende Begivenhed.' I sildigere Tider, er der blandt det kgl.
iotheks Haandskrifter fundet et Par Beretninger om denne
brand. Den ene er for endeel Aar siden offentliggiort i Ny t
aorisk Tidsskr. V. (1854) 283 ff. Den anden seer farste
ig Lyset paa det nysanforte Sted af de danske Samlinger«
I skriver sig fra den bekiendte Jon Olafsen fra Gunnavik
om ham Nordisk Tidsskrift for Oldkyndighed, III. 4 — 6),
som Amanuensis for Arne Magnussen var kommen
Kiebenhavn 1726, opholdt sig der under Branden, og
f angiver i sin Dagbog, at han udferligen har beskrevet
dens Ildebrand. Vi nævnede i Oieblikket den store Ilde«
nd i London, September 1667. Mellem denne og den
svaade, der 1728 overgik den danske Hovedstad, er der
»killige interessante Paralleier. Paa begge Sider var man
lebon til at udlede Branden af onde Menneskers Anstif-
se. Medens Mange i Kiebenhavn, hvor der virkeligen skal
re grebet adskillige Mordbrændere, kastede Skylden paa
]imborgerne, som meentes at ville hævne sig for nogle
res Handel skadelige Forordninger af den danske Regie-
)g: var der Andre, som væltede Breden over paaJaderne,
ID man ikke lang Tid iforveien havde tvunget til at ind«
ide sig i Vaisenhuskirken for at hare Prædikener, sigtende
deres Omvendelse (s. Kongebreve af d. 18. Mai 1728 og
Juni s. A., i Kirkehist. Saml. L 123; Pontoppidan,
enoza 111. 460 — 61). Saavidt gik den religiese Fanatisme,
endog adskillige Jader bleve, efter Jon Olafsens Fortæl-
ng, lagte paa Pinebænken, uden dog at bekiende det Mindste
m deres Deelagligbed i lldspaasættelsen. 1 England maatte
atholikerne bære Skylden for Londons Brand, og hvorvel
er, ved de anstillede Undersagelser, Intet kom for Lyset,
om kunde begrunde denne Beskyldning: forkynder dog,
ndtil denne Dag, en Indskrift paa den til Erindring om
518 Litteratur og Kritik.
denne Tildragelse opreiste Statte ,,the Monument^^ at det
var Papisterne, som havde sat Ild paa Staden.
Et Bidrag til Rundskab om Tilstande i vor Hoved-
stad især i de literære Kredse^ i den 2. Halvdeel af
det 18. Aarh. , giver den af nærværende Referent med-
deelte Dagbog over et kort Ophold i Riebenbavn af den
svenske Professor I. H. Liden (IL 328—53). 1 de il
Dage, han var i Riobenhavn (6. Juni — 17. Juni 1763), maa
man tilstaae, han saae sig godt omkring, og giorde Be-
kiendtskab med de i den danske lærde Verden meest be-
tydende Mænd, til hvis Gharakteristik og Leveviis interes-
sante Træk ere meddeelte. Naar Langebek ellers ikkun
er os bekiendt som den alvorlige og grundige Lærde, syslende
med at samle den danske Histories Rilder: da fremtræder
han her som den muntre Selskabsmand, der saae Fremmede
hos sig, og beværtede dem overfladigen med Mad og Viin,
og som havde Tid og Leilighed til at fare de ham anbefalede
Udlændinge omkring i Stadens Samlinger og i ansete Mænds
Huse. Den Tid, da Liden var i Riabenhavn, var een af de
flere Perioder, i hvilke Rosenborg Have var et yndet og
sagt Spadserested. Den farste Aften Liden var i Kiaben-
havn, fandt han her en „anseelig Folkemængde^^. Den
anden Aften, efter at have spiist hos Langebek, fulgtes de
ad til denne Have og „promenerede der indtil langt ud paa
Natten^^ En anden Spadseregang i Riabenhavn, som besegtes
i vore Bedsteforældres Dage, var Philosop hgangen; der
spadserede Liden i „et godt Selskab^^ til langt ud paa
Aftenen d. 15. Juni.
Til den danske Literaturhistorie indeholde de „Danske
Samlinger^^ foruden de mangfoldige Breve til og fra danske
Lærde (I. A. Gold, R. Ancher, Langebek, Thura,
Chr.Falster, O. Sperling, Slephanius, Suhm^ Scbo-
ning, Zoéga, Malthe Maller^ O. Worm, A. Mag-
nussen o. m. Fl.) de interessante Uddrag af Rentemestrenes
Regnskaber i Tidsrummet 1571 — 89 (L 91—98), der oplyse
de betydelige Gaver og Understattelser, som Regieringen Jod
tilflyde danske saavelsom fremmede Videnskabsmænd. Alan
Danske Samlinger. 519
e dengang ikke Rangtitler, Ridderkors eller Fortienstme-
er, hvormed Dedicationer af Bager eller andre fyrstelige og
elige Personer viste Opmærksomheder kunde vederlægges;
r betaltes disse med rede Penge, og det, efter Pengenes
li, rigeligen. M. Anders Mariager^ Præst til St.
ai Kirke i Kiebenhavn, fik 50 Daler for de 12 Prædi-
* over Bønnen, sonn han 1580 havde dediceret Kong
3rik II; Dybvad den Ældre for den Bog, som han
I tilegnet Kongen om den Gomet, som saaes 1577,
aler; Ånders Serensen Wedel 100 Daler for Dedi-
en af Adamus Bremensis o. s. v. Især var det uden
ke Versemagere, som besang glædelige Begivenheder i
anske Kongehuus, f. Ex. Fred. ll's. Bryllup med Sophia
sklenborg og Christian IV's Fad se I . som betænktes,
amme Regnskaber give os ogsaa en Forestilling om
der anvendtes paa Beger, som Kongen, ved Hoved*
is Bogferere, lod forskrive fra Udlandet (for Ariæ Mon*
iblia Polygotta Antv. 1569—72, 8 Voll. Fol., betaltes
Andersen Bogferer 70 Daler — sandsynligviis ikke
!t hele kostbare Værk) — og hvad der gik med til
kabelige Foretagender, som Kongen lod fremme i selve
t f. Ex. Anders Vedels „Reise og Vandring i Riget
'yrstendemmerne.''
il Oplysning i vor Literaturs Historie^ tiene ogsaa,
n mange andre Smaabidrag, af hvilke vi blot skulle
den II. 277 meddeelte Oplysning om Resens danske
do i III. 358—370 aftrykte Forslag til en Undersøgelse
ærsitetets Tilstand og denne Stiftelses Reform (1725).
3;et var af Andreas Hojer, som selv var een af
ler vare udsete til at indtræde i den Gommission, som
des nedsat til at undersøge de „Enormiteter^^ som
»vang ved Universitetet, og Betænkningen derover var
af den bekjendte Christian å Moinichen, som var
liulet i den „hemmelige Gommission'^, der 1725 blev
og hvis første Forretning var Afsættelsen af Frederik
aard (23. Jan.) fra hans Stilling som Oversecretair
illiet, og Moinichens Indsættelse, efter 2 Dages
520 Litteratur og Kritik.
Forlab 9 i dette Embede. M di nichen saa?elsom
Deichman, Hojer og Lintrup, der alle vare Dronning
Anna Sophies Glienter, skulde, tilligemed LectorTheologic^
Canceliieraad Jacob Rasch i Christiania, ndgiøre den Com-
naission, som skulde visitere Universitetet. Det er en Msrlie-
lighed, at den hele Plan er stilet til bemeldte Dronning.
Det var vel Ildebranden, der qvalte den i Fedselen; mes
flere af de Anskuelser, som dette Meinichens Project ud-
talte, fik Gyldighed, da faa Aar efter den nye Universitets-
fundats udkom 1732. Men den blev til under Andres
Auspicier, end Dronning Anna Sophies og hendes Krea-
turers.
Til Literærhistorien regne vi ogsaa de III. 193 ff' ^^
Etalsraad Regenburg meddeelte Brevskaber om den 1634
tilsigtede Oprettelse af et Universitet i Flensborg, en
Menneskealder, inden Christian Albrecht grundede Hei-
skolen i Kiel , og de af nærværende Referent indrykkede
(III. 351—58) Dr. B. Miinters Forskrifter 1772 for hans
Sen, Frederik MUnters Underviisning og Opdragelse. Her-
hen herer vel ogsaa det ved Hr. Birket Smith ferste Gang
udgivne danske Skuespil Kortvending, og den tidligere
utrykte Heltesang af den bekiendte Digter, Præsten S or te ru [i
i Lyderslev (III. 227 — 33). Den besynger de danske Vaabens
heldige Fremgang i Norge, og Kong Carl XITs Fald.
Til Danmarks Sekrfgshistorie tiene de meddeelte Breve a(
Tordenskiold til hans Velyndere General Baron Levendal
og Generallieutenant Hausman (fra Aarene 1711 og 1712
(II. 306—325) samt nogle fra Tord en skiold til Admiral
Judichær af 1719 (II. 286), Bidrag til Semagtens Historie
i Grevens Feide (II. 289—305), ved Capt. Grundtvig, be-
staaende i Meddelelser af de omtrent 1000 Stykker, deels
Breve, deels Quittancer og Regnskaber, vedkommende Flaaden
] den omtalte Periode, som nylig ere fundne i et afsides
Sted, i eet af de ældste Archivlokaler; Orlogsskibet Danne*
brogs Deeltagelse i Kampen i Kiegebugt, 4. Oct. 1710 op-
lyses II. 258—269 ved Afskrifter af Skibsjournalerne. Til
Landkrigsmagtens Historie gives Oplysning i et Stykke,
Danske Samlinger. 521
deelt af Werlauff, om Landeværnets Forhold under
en i 1807, bestaaende i en Proclamation, udstedt af
3ral Oxholm (II. 95) til de opsætsige maenske Lande-
sfolk. Og under Bidrag til Landkrigstjenesten ter vi vel
a regne den IIL 280—87 meddeelte Extract af Land-
itakademiets Straffeprotokol (1738—1777), medd. afCan-
stDittmann. Til Landbrugets Historie giver et (medd.
Ir. Kammerrraad Rasmussen paa Gisselfeld) saakaldet
eb rev fra Nordby paa Samse (IL 235 — 246) et Bidrag,
lette har den Mærkelighed, at, medens de øvrige gamle By-
aer, med de i disse indeholdte Vedtægter og autonomiske
skrifter for Jordbruget og for Bendernes indbyrdes For-
I, nu ikkun have Betydning som historiske Guriositeter og
Minder om en Tingenes Tilstand^ der for længesiden
brsvunden, og tildeels maaskee som Kilder til flere Lov-
lemmelser (s. den i Hist. Tidsskr. L 417 aftrykte Østrup
)v og Gildeskraa; Rad sted Byskraa sammesteds IV.
; Bierregrav Bylov s. St. V. 523; Renninge By-
la i Bendtz: Beskr. over Renninge og Rolsted Sogne
lensc 1320) S. 103 fP.) og mueligen flere andre af disse ved
luens Autonomie i ældre Tider vedtagne Bestemmelser, som
. ikke kiender): er det her aftrykte Videbrev, der i den
kkelse, hvori det nu foreligger, bærer Aarstallet 1697,
n udentvivl er ældre i alle væsentlige Punkter, indtil
me Dag bleven i fuld Kraft som Regel for Agerbruget og
d dermed staaer i Forbindelse i den omtalte Bymenighed.
rdby er nemlig eet af de ganske faa Sogne i Landet,
)r Jordfælledsskabet endnu bestaaer med alle de dertil
fttede eiendommelige Vedtægter; det vil snart udentvivl
}aa forsvinde der^ ligesom det i vore Dage er blevet af-
t i andre Egne, hvor man med sterst Stivsindighed havde
ngl ved de sammenbyggede Gaarde og det dermed for-
ndne Trevangsbrug, f. Ex. paa flere Steder paa Vemme-
te Klosters Gods, hvor der forlab over 70 Aar, efterat
vgivningen havde budet Ophævelsen af Fælledsskabet (Fdn.
'• April 1781), inden man fik Oinene op for de for Jord-
Qget fordærvelige Felger af Jordernes Drift i Fællig
522 Litteratur og Kritik.
(Brasch, Vemmetoftes Hist. III. 228). Hvessinge Gilde-
skraa (III. 221 — 226) oplyser en svunden Tids Folkeliv.
Der er ingen Materie af vore ældre historiske Forhold,
som mere belyses i disse Samlinger, end hvad der aogaaer
Theatre t. Hvad der andensteds er samlet til Skueplad-
sens Historie i dens farste Aaringer, vil kunne modtage
megen Berigtigelse ved de Notitser og Aktstykker, der her
ere bragte for Lyset (I. 41—46; II. 354—384; III. 1-
46; 111.278 — 80). Det er saaledes sat saa godt som udenfor
al Tvivl, at Frederik Rostgaard var een^af dem, som især
antoge sig den begyndende danske Skuepladses Tarv, og dette
stettes især paa et Vers, som samtlige Acteurer sendte ham paa
Nytaarsdag 1723, 1. 44—46. At det tillige var ham, som antog
sig de Studenter, der sloge sig til Skuepladsen, er godtgjort red
et rimet Benskrift til ham fra Studenten Jens Heberg, som,
fordi han havde betraadt Scenen, maatte, efter en Beslutning
af Gonsistoriet, forlade Walkendorfs Coliegium (I. 41 ff.). Om
de Mænd, som forestode den farste danske Skueplads, om
deres personlige Forhold, og de Vanskeligheder, med hvilke
de havde at kæmpe, og om den Beskyttelse, som de fandt
hos den Tids formaaendeMænd, ere interessante Oplysninger
meddeelte paa de anforte Steder af Samlingernes andet og
tredie Bind. £n Skrivelse fra Skuespildirecteuren Montagu til
Levenern strax efter Hovedstadens Ildebrand (30. Oct 1728),
viser den fortrolige Fod^ hvorpaa han stod med denne Herre,
og giver adskillige Oplysninger om hiin Katastrophe III. 33?*
NaarRef. endnu har tilfeiet, at de hidtil udkomne Bind af
disse Samlinger ogsaa indeholde Bidrag til Kundskab om tvende
af de i Danmark i det 17. Aarh. værende udmærkede Konstnere,
og disses personlige Forhold, ved Meddelelsen af en Rien-
deise, afsagt af Gonsistoriet i en Retstrætte betreffende en
Pengesag, mellem Svogrene, Maleren Abraham Wuchters
og Kobberslikkeren Albrecht HaeUeg (]. 289—306), og
at de ved Meddelelsen af Frederiksborg Slots Inventarium
1650 (II. 1183 Si^c et Bidrag til at kiende de der saO'
lede af danske og fremmede Mestre forfærdigede Malerier og
andre Konstsager: troer han at have givet en saadan Udsigt
Danske Samlinger. 523
Indholdet af de udkomne Bind af „Danske Samlinger^',
D Dom er begrundet, som ban i Almindelighed har ud-
»m dette Hefleskrift som et fortrinligt Repertorium for
s hidtil utrykte Oplysninger om vort Fædrelands Til-
i ældre og nyere Tider.
[<*oruden forhen utrykte Stykker, ere de „Danske Sam-
^^ bestemte til at optage mindre Afhandlinger af histo*
topographisk og literær-historisk Indhold. En saadan
dling aabner Samlingernes første Bind; thi, ved at med-
en ikke forhen offentliggiort Tale af den beremte Skole-
, Falsler, holdt eller bestemt til at holdes i Ribe, i
>er 1726, i hvilken han udbreder sig over de for*
itlige Fornærmelser, som den hollandske Philolog i
ht, P. Bur man, havde tilladt sig imod den danske Na-
tager Hr. Justitsraad Bruun Anledning til at belyse
lele Polemik, hvortil et misforstaaet Ord af Burman i
igrcb paa den franske Udgiver af Quinctilian, Cap-
nier, havde givet Anledning, og i hvilken nu de tre
1te danske Lærde, Falster, Gram og Holberg, deel-
Efter den af Bruiin givne Fremslilling af Sagen, synes
lart, at, naar hine tre danske Mænd reise en saa heftig
imod Bur man, som den, der havde haanet det danske
da klage de over heelt Skind, og det er os utor-
ligt, at tre saa skarpsindige Mænd have kunnet con-
re el af sin Sammenhæng udrevet Ord saaledes, som
ive giort det. Sees Sagen i det Lys, hvori den nu er
er det saa langt fra at de Yttringer, som bragte de
ke Lærde saaledes i Harnisk imod Burman, indeholdt
Ulermindste til Vanære for det danske Folk og dettes
e, at de tvertimod indeholdt megen Roes over disse«
tvivl maa det ogsaa snart være gaaet op for Holberg,
in havde forlebet sig, ved at udgive sit Smædeskrift mod
lan: Holgeri Dani ad P. Burmannum Epistola
7), og ved, endog i tvende forskiellige Udgaver, strax at
det komme i en dansk Oversættelse. Som et Beviis for, at
berg har erkiendt sin Vildfarelse, er det sagt (L 8), at
^^ajdrig har nævnet denne Epistola i sine ovrige Skrifter, '
524 Litteratur og Kritik.
eller anfert den i den Oversigt- over disse, som han flere
Steder har givet. Men hvorfor optog han den saa, efteral
et Decennium var foriebet, i sine Opuscuia Latina, og ved-
kiendte sig saaledes at være dens Forfatter, medeos den
oprindelige Udgave ikke har nogen Auctors Navn paa Titel-
bladet, og hvorfor optog han den atter, eflerat der paany
var bengaaet over et Decennium, i sine mindre poelislLe
Skrifter 1749? Det var Synd at sige, at Holberg ei havde
giort Alt hvad han formaaede til at udbrede Skandalen.
Gram var alt mange Aar iforveien af Wolf i Hamborg giort
opmærksom paa, at han havde befundet sig i en reen Vild-
farelse.
Til den danske Stats Jordbeskrivelse og Statistik i cidre
og nyere Tider, tiene de med saa megen Flid af Herr ht.
Nielsen samlede Efterretninger om Vester Horne Herred
i Kibe Amt (I. 111—148; H. 18— 70; 97—117), ogsammc
Forfatters Efterretninger om Slaugs Herred, ligeledes i
Ribe Amt (NI. 289—350). De Egne, som her skildres,
here aabenbart til de af Naturen meest stedmoderligen be-
handlede Strækninger i vort Fædreneland. De havde oveD-
ikiebet lidt særdeles i det 17. Aarh., ved gientagne Indfald
af fremmede Tropper, og til de. Bidrag, som i andre Skrifter
ere roeddeelte om de Plyndringer og Udskrivninger, som
ledsagede deKeiseriiges Indmarsch 1626—28, de Sven-
skes i 1643—45, og atter i 16o7— 59, og endeligen B ran-
denborgernes og Polakkernes i de sidstnævnte, Aar,
hvilke Hære vel vare sendte Danmark til Hielp mod Fienderne,
men som, i at rave og plyndre, ei slode tilbage for disse, ere
nye feiede i de her meddeelte Afhandlinger af Dr. Nielseo.
Hvad et enkelt fattigt Hedesogn, Grinsted, Slangs Herred,
maatte yde hine Fremmede, kan læses 111.296, hvor en lod'
beretning er aftrykt, som Sognebeboerne, efter kongelig Be-
faling, maatte afgive om deres Lidelser i Krigsaarene. I Ait
var der af det onatalte Sogn udgivet, under fiesættelseo af
de fremmede Hære, 1414 Kdlr., 261 Tdr. Korn, 666^^
Fæ, 159 Heste og Hopper, 2201 F aar. Geder, Lam ogSviiO)
foruden hvad der til den store Indqvartering var medgaaei,
DaDske SamliDger. 525
<>S hvad der var ravet, hvorom Intet var optegnet. I en
Merlig Beretning skildrer Sognepræsten hvad han havde maattet
udgive, og hvorledes han var bleven plyndret. Lignende Ind-
beretninger foreligge fra flere Sogne i Omegnen.
Til de Ulykker, som Krig og Gendliig Overvold bragte
over denne Oeel af Landet, og som foranledigede Mange af
Beboerne til at forlade deres gamle fioliger og at tye til
Klilterne, hvor de levede som Troglodyter, indtil Fiendea
var borte (IIL 301), kom endnu Ødelæggelsen ved den for-
ferdelige Vandflod Natten mellem den 10. og 11. October
1634. Hvorledes Vandet trængte ind i Jandrup Præstegaard,
saa at Præsten, som vaagnede, og sprang ud af Sengen, stod
i Vand til Knæene, er beskrevet II. 35. Overhovedet var
Jylland i langsommelig Tid hiemsegt med allehaande Plager,
saa at Tilstanden der var bedrevelig. Grevens Feide og
/ydernes Andeel i Skipper Clements Stempling, forringede
de jordegne Banders Antal, idet de, som havde deeltaget
i dette Oprar, og ikke kunde udrede de dem paalagte
Bader: maatte afstaae deres Gaarde til Kronen, og gik over
fra Eiendomsmænd til Fæstefe. Jo mere det gik tilbage
med den gamle danske Adel, der efter Souverainiteten enten
addade med forbausende Hastighed , eller sank i Armod,
medens dens £iendomme gik over til Personer, der ofte
fra ganske- underordnede Stillinger havde svunget sig op til
Herremænd: desto værre bleve Bondens Kaar. Især gik det
ad over de jydske Herresæder, som i Aarene efter 1660 ofte
kom i Hænderne paa Folk, som ,, havde arbeidet sig op fra
Bondestand, og som, for at kunne holde ud, maatte plage
deres Bander til at udrede de nodvendige Paalæg^^. Det er
et stærkt Vidnesbyrd, som anfores i Beskr. over Slaugs
Herred, III. 316, om Agerbrugets og den avrige Landbo-
nsrings usle Vilkaar i den nysomtalte Periode, at Herre-
manden Christen Krabbe, som med sin Hustru, en
Datter af den giennem Aarhundreder navnkundige Adels-
slægt Nor>by, havde faaet Gaarden Urup i Grinsted Sojgn,
der, efter Matrikelen af 1664, stod for 14 Tander Hartkorn,
1689 maatte, for en Skatterestance af 30 Daler, frasige sig
526 Litteratnr og Kritik.
Gaardens Herligheder og Pnvilegier, saa at Urapgaard,
med Hensyn til atle BeskatningsTforhold , faldt ned til eo
almindelig Bondegaards Stilling. Gaardens hele Udsæd rar
dengang ikkun 8 Tdr. Rug, 3^ Tdr. Byg, og der avledes 30
Læs He (III. 316—17). Detlrene af de Adelsslægter, som
vare sunkne i Armod, ægtede Personer af simpel Stand. Saa-
ledes giftede en Datler af en følgende Eier af den nævnte Herre-
gaard, Birgitta Sophia Munk, sig med en simpel Mand,
Lars Andersen Moller, som i Tieneste hos en Land-
raad i Holsteen, havde lagt sig lidt til Bedste. Denne Mand
maa selv med sine Bern have forrettet det Arbeide, som
forefalder paa en Landgaard; thi om en Sen af ham er det
l)ercttet, at han 1732 omkom, idet et Tag, paa hvilket Faderen
sad og arbeidede, faldt ned og knusle ham.' Lars Andersen
Mellers Efterkommere leve endnu i Grinsted Sogn, blandt
Benderfolk, og saaledes er, paa Spindesiden en Æt, som
herte til de anseeligste i vort Pedcland, forplantet indtil vore
Dage (111.318). Men ogsaa Descendenterne af de Personer,
som fortrængte hine gamle Adelsslægter og tildeels grundede
deres timelige Velstand paa tieres Ruin , have prevel den
samme Skiebne, og ere komne i Ringbed og Armod. Saa-
ledes Efterkommerne af den i vor Historie altfor bekiendle
Parvenu, Holsteneren Henrik Miiller, som melede sin
Kage, under Landets Finantsned i det 17 Aarh. saa vel,
at han kom i Besiddelse af mange tusinde Tender Hartkorn
af Krongodset. S. Orion II. 107.
Det var til den af Dr. Nielsen skildrede Landsdeei,
der nu ikkun frembyder det sergeiige Skue af en gold Hede,
men som, baade at demme af de Spor af Ploven, der ikke
have ladet sig udslette, og af de mange Gravheie. eengang i
en svunden Fortid har været ulige bedre bebygget, end na-
omstunder, og til dens Opdyrkning, at, ved en Regierings-
foranstaltning, endeel pfaltziske Render indkaldtes om-
trent 1760, imod Lefte om Skattefrihed i 20 Aar og nogle
andre Fordele (PI. 28. Mai 1759). Det herte til det 18.
Aarh. philanthropiske Bestræbelser, at ville opdyrke stige
ufrugtbare Egne; saaledes begyndte Keiserinde Catharina
Danske SamliDger. 527
Il omtrent paa samme Tid som den danske Regiering, med
at indkalde tydske Nybyggere til at colonisere det saratowske
Gouvernement i Sydrusland (Wicbmand, Cbronol. Ueber-
sicht der russiscben Gescb. (Leipzig 1825 9 I— II. 4to.)
II. 19). Og det var benved et Decenninm senere, at Peru«*
aneren Olavides begyndte sine Colonisalionsforseg af Sierra
Moreoas Biergegne. Saa udbasunet end det sidstnævnte
Forseg blev giennem alle Aviser^ saa var det dog endnu
slettere anlagt (s. A. L. Scblozer Briefwecbsei (Gott.
i776^82. I— X.) IV. 149 ff.; 387 ff.; Scblosser, Gescb,
<)es 18. Jabrb. 3. B. 1. A. S. 88 ff.), end den danske Ke-
gierings Agerdyrkningsforseg i liederne paa den jydske
Halve. Hvad der er berettet i forskiellige Skrifter (D.
Alias, IV. S. 509 — 16; Carstens, Coionierne paa Albeden
(Viborg 1839), og Anmeldelsen deraf i Hist. Tidskr. I. 540
^•) om Forsegene paa at colonisere andre Hedestrækninger
' 'Jylland, er et Sidestykke til hvad der ber fortælles om de
1 Slaugs Herred anlagte 3 Colonier: Frederiksbaab, hvor
°*an samlede Nybyggere af reformeert Troesbekiendelse;
Mol tken borg, som bebyggedes af Lutheranere, og Fred-
'^il^snaade, hvis Beboere vare Katholiker. Forskiellige
^^Idcr have sat Dr. Nielsen istand til at give en meget ud-
ferlig og instrucliv Fortælling om disse Colonier (III. 303
--307).
Ogsaa i de af Dr. Nielsen beskrevne Hedeegne mede
os Exempler baade paa tyranniske Jorddrotter, især af den
Ciasse, vi nys have omtalt, og paa den Selvtægt, som de
forpiinte Bendcr toge over deres Bedler. £n saadan Bonde-
plager og Huustyran, der i aileMaader kan stilles ved Siden
af de siællandske Bondeplagere: Rasmus Ibsen paa Freslev-
gaard (s. Bras eb, a. St. II. 3.ff.), Beringskiold paa Renne-
beksbolm og Sparresbolm, og Landsdommer Knud
Ahasverus Becker paa Bekkeskov, skildres os, efter Rets*
acter og andre Kilder, i Eieren af Lydumgaard, Lydum
Sogn, V. Horne Herred: Jergcn Jensen Bramming,
som havde samme Skiebne som den nysnævnte Bondeplager
paa Bekkeskov. Flere Planer vare lagte til at skille ham
528 Litteratur og Kritik.
ved Livet; bans egen Hostru havde deeltaget i dem, idet Irøn
endog havde lovet en Mand for al dræbe ham, et Spand af
Gaardens bedste Heste og 60 Daler; de vare imidlertid
mislykkede; da sammenrottede samtlige Godsets Bønder
sig og betalte en Mand for at skyde ham. Mordet ble?
fuldbragt Natten mellem d. 25. og 26. October 1702, og
een af Gaardens Karle holdt en Hest i Beredskab, hvorpaa
Morderen red sin Yei, og*saa tryg var han, at han endog
gav sig god Tid til at drage omkring og opkræve de Penge,
som vare ham lovede for hans Ugierning, og saa slev og
langsom var Retfærdigheden, at der hengik over eet Aar,
inden Ovrigheden tog sig af Sagen, og forst i Dec. 1703 blev
en Belanning udlovet for Morderens Paagribelse (I. 142 — 144).
Denne og flere Medskyldige havde imidlertid fiernet sig.
En tredie selvstændig Bearbeidelse af et, indenfor de
;,Danske Samlingers^^ Plan liggende Æmne er givet i Cand.
Mag. Sechers Afhandling om Poul Juels Projecter og
hans Sammensværgelse, et Bidrag til Enevældens
Historie, IJL 47—69.
Det var, som man vecd, en Plan, som Pool Juel, der,
efterat være bleven afsat fra sit Embede som Amtmand i
Lister og Mandals Amter, opholdt sig i Kiebenhavn, havde
lagt om at indtage Grenland for den russiske Zar, der
fældede ham, og bragte ham til at lide Dedsdom som Lands-
forræder, d. 8. Marts 1723. Samme Dag udkom fra deo
bekiendte Styverfænger, Pbonixbergs Pen et Vers i An-
ledning af Juels Endeligt. (Werlauff om Phonixberg. Hist.
Tidsskrift, 3. Række, II, 15.) I Hovedsagen er P. Juels
Brede bekiendt; men de Hr. Sechers Afh. tilfeiede Akt-
stykker og Oplysninger, som ere samlede fra forskiel-
lige Kilder, vise hans Charakteer og hans Projecter i et
klarere Lys, men vise ogsaa tillige den underfundige Maade,
hvorpaa man kom under Veir med hans Forehavende, og
den lumpne Rolle, som Postmesteren Erlund, spillede, idet
han, Mkke neiet med at have, ved at giere Brud paa Brev-
hemmeligheden, bragt Juel i Fortred, ogsaa paatog sig at
fængsle ham; et Hverv som han synes ret con amore at
DaQske Samlinger. 529
pi udført. Efter det Lys, som denne Afh. kaster paa P.
Is forræderske Planer og Drivefiederen til disse, maa man
'emme, at Werlauff gier ham alt for stor Ære ved at
le ham en talentfuld Sværmer (Antegnelser til Hol-
^s 18 ferste Lystspil, S. 115). I endna heiere Toner
68) har en anonym Forfatter, citeret af Secher, talt til
s Roes. Med al Grund kalder Hr, Secher ham „en
lelig, forfængelig, rænkefuld og hævngierrig Projectmager^^
68). Vi skulle, idet vi slutte vor Omtale af denne
kel, giere deo Bemærkning, at i P. Juels Levnet komme
i Træk frem, som vise, at han har besiddet i en mærke-
d den Rangsyge, som er saa charakteristisk for hans
ilid. For at kunne giare et rigt Giftermaal, segte han,
er 29. Marts 1715, en heiere Rang, „Gharakteer af noget
eeligt Raad^^, og da han. tilbed Zaren sin Bistand til Er-
rvelsen af Grenland, „kaster han sig for Keiserens Fedder,
aab om at han^^, med Geheime-, Cancellie- eller Gom-
'ceraads-Gharakteer, maa sysselsætte sig med disse vidt-
ige Landskabers Opdagelse!
Udgiverne have lovet nu og da at ville optrykke sield*
e ældre Smaaskrifter af Vigtighed. Af saadanne inde-
de de udkomne Bind et Par ret interessante. Det ene (L
I ff.) er en paa Heitydsk forfattet Oversættelse af det imod
danske Adel paa Plattydsk forfattede og i Malme 1535
cte Stridsskrift, hvorpaa Adelens Svar findes i D. Maga-
V. 304—16. Det er en Henvendelse til Tydsklands
(nder om hvad der havde givet Anledning til den da-
ende Borgerkrig, nemlig „Rigsraadernes Forræderi og
inniske Regimenle^^. Dette Skrift, bestaaende af 8 Pagg.
. er ordret aftrykt, efter et Exemplar, hvoraf det Kgl. Bibi.
^iebenhavn er. kommet i Besiddelse. Tilfeiet er, efter
iginalen i Malme Raadstuearcbiv, et Brev fra Mogens
•ye og Erik Banner, til Borgerne i Malme, hvori de til-
^evise de i det omtalte Feideskrift imod Rigsraadet giorte
skyldninger (L 3S3— 86). Det andet sieldne Skrift, der
r paany optrykkes, er en plattydsk Vise om K. Ghristian
som landflygtig, efter de paa det kgl. Bibliothek værende
Blit. TiitMkr. 3 R. Yl. 34
530 Litteratnr og Kritik.
defecte Exemplarer (1. 173—176). Den er i en dansk
Bearbéidelse optagen i Anders Sorensen Vedels 100
danske Viser, hvor der fortælles, at den menes at vsre
digtet af Kongen selv, medens ban sad i Fængsel.
Et Bidrag til den danske Bibliographie i det 16« Aarh.
indeholder P. Palladius's Skrifter, disses forskielUge Ud-
gaver og hvad der ellers horer til en reen bibliographisk
Fortegnelse (I. 73 ff.; 158 ff.; 387 ff.). Det er en Fort-
sættelse af et sterre Arbeide som Justitsraad Braun med-
deler paa et andet Sted (Aarsberetninger og Meddelelser fra
det St. Kgl. Bibi., hvoraf 3 H. ere udkomne for 1865-67))
og som er bestemt til at behandle hele den danske Literalar
fra Bogtrykkerkonstens første Indførelse i Danmark 1482,
da, som bekiendt, det forste Skrift udgik fra en Presse
i en dansk By, i Odense, en' Historie om Beleiringen af
Rhodus, ved Sultan Muhomed II, og ned til Aaret 1550.
Vi slutte denne Artikel med det Ønske, at der med
de 3 Bind, som (oreligge af de „Danske Samlinger^^, maa
være giort Begyndelse til en lang Række af ligesaa viglige
Bidrag til vor Histoiie, som de, der indeholdes i hvad der
af Værket alt er udkommet.
P. W. Becker,
Aarsberetninger fra det kongelige OeheimearchiV)
indeholdende Bidrag til Dansk Historie af ntrykte
Kilder, udgivne af C. f. WegeHcr. 2. Bind. Kiebenbarn
MDCCCLVl— MDCCCLX. LXII, 326, 136 p. p. 3. Bind.
MDCCCLXI--MCCCLXV. LXII, 268, 167 p.p. I Coæ-
mission hos C. A. Reitzel. Trykt i Bianco Lunos
trykkeri ved F. S. Mufale. 4to.
Om det forste Bind af det Værk, hvis Titel €t anferl
over denne Artikel, har Hr. Conferentsraad Werlaaff, alt
for tolv Aar siden, i Nyt Historisk Tidsskrift, VI,
576 — 599, udtalt sig saa omstændeligen, navnlig om AU,
hvad der vedkommer dets Plan, Anlæg og Bestemmelse, at
AarsberetDinger fra Geheimearchivet. 531
vi, da de af deo heilagtede Udgiver, ved Bearbeidelsen af
det farste Bind fulgte Grundsætninger, uden Forandring, ere
lagae til Følge ved den nu for os liggende Fortsættelse, i
Eet og Alt kunne henholde os til, hvad der af den nys-
Dftvote Lærde derom er sagt«
Hvert Bind bestaaer af tvende Afdelinger, af hvilke den
e'ée indeholder en Redegierelse for de Arbeider, som i det
forlubne Lustrum ere udferte i Geheiroearchivet, saavel de
uedvanlige, daglige Arbeider, som de særegne, der ere frem-
kildte ved Befaling fra Auctoriteterne om, ved de i Archivet
giemte Kilder, at faae belyst dette eller hiint Punkt af Fædre-
liodets ældre og nyere Stats- og Retsforhold. Archiv-
Efterretningerne vise tillige den overordentlige Tilvæxt,
lom Archivet har faaet, og Aar efter Aar faaer, hidrerende
isftr fra Afleveringen af mangfoldige Brevskaber, som forhen
beraredes i særegne Archiver, til Geheimearchivet, som er be-
stemt til herefter at modtage fra de øvrige Archiver alle Papirer
og Dokumenter, som ere ældre end omtrent Midlen af det t8*
Aarhundrede. Mange værdifulde Gaver ere ogsaa tilfaldne Ge-
heimearchivet. Flere saadanne, som vare skienkede den sidst
afdøde eller den nu regierende Konge, ere, ved allerheieste
Resolution, blevne nedlagte i Geheimearchivet. Enkelte Pri-
vate, der, enten ved Arv eller paa anden Maade, vare komne
i Besiddelse af interessante Papirer, have, af Omsorg for
disses Bevaring, foræret dem til Geheimearchivet; paa denne
Maade er dette — for ikkun, iblandt en stor Mængde, at
nævne nogle enkelte Gaver — kommet til at eie: Dr. B al-
tbasar Mlinters Haandskrift til hans bckiendle „Bekeh-
rungsgeschicbte des Grafen Struensee^' (Aarsberet-
ningen for 1855); Brevskaber til Kong Christian VIII. s Barn-
domshistorie, nemlig Læseplaner for ham og Breve derom
fra hans Fader (1794 — 1803), og Breve fra den unge Fyrste
til hans Lærer Niels Ivarsen Sch'ow fra 1803 — 1808
(Aarsberetningen for 1857); den saakaldte Godex Fredericius,
eller Rasmus Windings Udkast til Danske Lov, forelagt
K. Frederik IJL (1667); Frederik Ltitkens Haandskrift
34'
532 Litteratur og KriUk.
til femte Parts andet Kapitel af hans oekonomiske Tanker
(Aarsberetningen for 1850).
Skiendt det er let forklarligt , at de nævnte Archiv-
efterretninger for Mange af dem, i hvis Hænder. Aarsberet-
ningerne komme, ere den mindst tiltalende Deel af Værket:
savner det dog ingenlunde Interesse at see, enten hvorledes
Geheimearchivet, Aar efter Aar, foreges, saa at en Ud-
videlse af dets nuværende Lokale alt længe har været paa-
tænkt, eller hvilke betydende Arbeider der ere udferte af
Archivets Embedsmænd i det Offentliges Tieneste; eller
hvilken Benyttelse Videnskabsmænd, baade danske og frem-
mede, have giort af dets Samlinger , i den alt lange Aar-
række, i favifken den nuværende lærde og for Archivets
Bevaring, Ordning og størst muelige Tilgængelighed saa nid-
kiære Forstander bar forestaaet sit Embede. Archivmedde-
lelserne give Navnelister paa de Mænd, for hvilke, efter dertil
given Bemyndigelse af vedkommende Ministerium, Geheime-
archivet har aabnet sine rige Skatte, under historiske Porsk-
ninger, eller under Eflersagelsen af en eller 3nden Op-
lysning, som det i praktisk Henseende var dem af Vigtigbed
at erhverve. I begge Henseender er den Redebonhed, hvor-
med Geheimearchivet aabnes, kommen ei blot danske, men
ogsaa Udlændinge, især Svenske og Norroænd, tilgode.
Stundom bar ogsaa den svensk-norske Legation ved det kgl.
danske Hof indhentet Oplysninger fra Archivet om ældre
Forhold i Norge og i de Provindser af Sverrige^ som i tid-
ligere Dage stode under den danske Krone. Saaledes ønskede
den svenske Legation 1859 det Spargsmaal besvaret, hvor-
vidt Præsterne i Skaane i den Tid, dette Landskab laa under
Danmark, vare pligtige til at deeltage i Reparationen af deres
egne Sognekirker, og et „Forsøg til en Besvarelse^' deraf,
blev af Archivet Gultusministeriet, giennem hvilket Opfordringen
var skeet, tilstillet. Efter Registeret til Archivefterretningerne,
(Tfllæg til 2det Bd. S. 85), lader det dog til, at Spørgsmaalet
ikke har angaaet vedkommende Præsters Forpligteise til at
deeltage i Vedligeholdelsen af deres Sognekirker^ men af
deres Præstegaarde. Er det saaledes, turde det være værd
Aarsberetninger fra Gehefmearchivet. 533
den Besvarelse^ som, ved Hielp af Archivdoku-
*r givet af dette Spergsroaal. Siden kort efter Souve-
Præstegaardene i Danmark^ efter Erkebiskop Svanes
solgtes Præsterne, er det disses Pligt at bolde dem
Saavidt vides, er det ogsaa i Skaane, i lilodsæt-
hvad der finder Sted i det avrige svenske Rige, Præ-
ag selv at vedligeholde, og, i fornedent Fald at ombygge
larde. Hvorfra har denne Bestemmelse for Skaanes
mende^ sin Oprindelse? Den kan ikke være gaaet i
noget Lovbud, hidrorende fra den danske Tid; da
ifslodes, og endnu en kort Trd senere, vare Præste-
e i Danmark frie Gaarde, med hvis Vedligeholdelse
3 tilkom Statsmagten at fere nogen Control.) Men
der ei , inden Præstegaardene bleve solgte^ efter
s Forslag, for at dække Statskassens Gield til Borne-
og Fattigvæsenet (Svanes Levnet af J. Mel ler,
al. 1814, S. 281), have dannet sig en Praxis om
med Præstegaardenes Tilstand? Derpaa tyde idet-
; adskillige Monita ved det siellandske Landemode af
>g 1567 (Kirkehist. Saml. IV. 465—499). Denne Sag
ind under det af Videnskabernes Selskabs historiske
for d. A. udsatte Priisspergsmaal om Præstegaardenes
e.
eferenten ter ikke dvæle længere ved disse Archiv-
;tninger, som for ham have indeholdt ikke ringe Stof
læring, men vender sig til det, som maa betragtes
ivert Binds Hovedindhold: Bidragene af utrykte Kilder,
m det felger af sig selv, raeest af de i selve Archivet
nde, nu og da dog ogsaa af de i andre Samlinger giemte
er — til den danske Historie. Medens ferste Bind
indeholdt Bidrag til Kongernes eller Kongehusets Hi-
;, saa giver andet Bind egentlige Statsacter, til Stats-
ningens eller Statsbestyrelsens indre Historie. Den
i Afdeliog meddeler Kongernes Haandfæstninger og lig-
e Aktstykker, deriblandt Unionsacterne, af hvilke <de
e vel tidligere havde været trykte, men saa uneiagtigen,
n kritisk Udgave længe har været et feleligt og ofte ud-
534 Litteratur og Kritik.
talt Savn. De sluttes med Arvehyldingsaclen af 18. Oc-
tober 1660 og med Souverainitetsacterne for Danmark af d.
10. Januar 1661 9 for Norge, Island og Færoerne af d. 7.
August 1661, d. 2& Juli og 14. August 1662; hvis
ældre Aftryk i de Suhmske Nye Samlinger til Danm. HisU
L 253 ff. ,,vrimle af Feil, især i Navneunderskrifterne^. I
Alt indeholder denne Afdeling 32 Actstykker. Den anden
Afdeling beslaaer af Instructioner til de vigtigste Slatsembeds-
mænd fra Souverainitetsperiodens første Dage, ipdlil det Tids-
punkt, da, tredive Aar derefter, den nye Ordning af Regieringea
Tuldkommen var giennemfart^ og indeholder i Alt 52 Aet-
stykker; det første af disse er Instruien for RammerGol-
legiet af d. 8. Novbr. 1660, det sidste en Instrai for
Told- 0^ Consumptionsdirecteuren af 8. Juli 1692. De
fleste af disse Actstykker have hidtil ikke været trykte. Eo
tredie Afdeling af andet Bind indeholder saadanne Stykker,
som „leilighedsviis tilbøde sig^: et Diplomatarium fra
Rannikecollegiet i Haderslev, og en kort calendarisk
Undersøgelse af den senere afdøde norske Rigsarchivar Cbr.
Lange i Christiania. Denne har faaet sin Plads her, efterdi
den indeholder en Berigtigelse af adskillige calendariskeDaU
i den i Aarsberetningernes første Bind (Tillæg S. 20) optagne
Fortegnelse over Helgendage.
Ved den Liberalitet, hvormed Exemplarer af den ber
omtalte vigtige Kildesamling bortgives, idet ikke blot alle
Skoler og offentlige Bogsamlinger erholde den til Foræring,
men det Antal, som stilles til- den høiagtede Udgivers
Raadighed, af ham skienkes til Mange, som sysle med deo
danske Historie, er Værket blevet saa udbredt og kommet i
saa Manges Hænder, at det vilde være overflødigt, i nogen
større Udførlighed, at dvæle ved hvad det indeholder, eoteo
som aldeles nyt Stof, eller i alt Fald i en renere Skikkelse
end den, hvori det tilforn var bekiendt. Vi indskrænke
os til et Par Bemærkninger. Af Haandfæstningerne bar K.
Frederik UIs især tildraget sig Referentens Opmærksombed,
deels, fordi det var det sidste Dokument af den Art, som en
dansk Konge maatte udfærdige som Betingelse for hans Ad-
Aarsberetiiinger fra Geheimearchivet. 5Sd
Thronen, deels fordi ved dette na ferste Gang med
imatisk Naiagtighed givne Aftryk af denne Valgcapi-
, en Tvivl er bortryddet, saavel om den rette Datum
ne- Haandfæstning, som om dens Indhold i et væsent*
ikU Efter den Skikkelse, hvori Haandfæstningen hid-
aa (Holberg, D.^Hist. ^ Ddg. III, 30 ff.; Baden,
Blist. IV, S. 303 ff.)) er den dateret 8. Marts 1,648,
t)lot 9 Dage efter Kong Christian IV/s dadelige Af-
Man har, som bemærket i Aktstykker, udg. af Fyens
iVsb tit Oplysning om Danmarks indre Forbold i ældre
Odense 1841 — 45, I — II), II, p. 79 ff. sammenblandet
Frederiks forelebige Overeenskomst med Rigsraadet
ikke Marts, men) Mai, med den egentlige Haand-
g, som, eflerat Kongevalget var bragt istand paa den
afdede Konge til d. 17. April 1648 udskrevne Rigs-
g Hertug Frederik var kaaret til Konge, blev af ham
kreven ved Hyldingen d. 6. Juli, og besvoret ved
Igen i Vor Frue Kirke i Kiet)enhavn 23. Nov. 1648.
»beretningerne II, lil ff. Ondes nu saavel hiin fore-
Overeenskomst af d. 8. Mai, som selve Haandfæst-
I af 6. Juli, det sidste Dokument forsynet med den
;ning, som samtlige Rigsraader, Adelige, Deputerede
stiig og verdslig Stand, gave det d. 10. Octbr. 1660,
andfæstningen var ^annulleret, tilintetgiort, død og mag-
boldt, og Kongen fra sin derpaa aflagte Eed, udi alle
sr, uden nogen Eiceplion, qvit og frit erklæret^. 'Lige-
det nu omsider er bragt paa det Rene, hvilken Dag
r llaandfæslningens rette Datum, saaledes vil der heller
mere kunne herske nogen Tvivl om, hvorledes den vig-
§ 45 om Kongens Forhold til Rigsraadet og navnlig
^en ham tilkommende Andeel i Besættelsen af de Pladser
adet,- som ved Dodsfaid maatte blive ledige, ber læses.
^ Væsentligt er dog Frederik III/s Haandfæstning,
ides som den nu foreligger i Aarsberetningerne (a. St.)
mcnde med det Aftryk^ som alt for 23 Aar siden er
(ieelt i Aktstykker o. s. v.
1 Samlingen af Instruxer for de' heiere Statsembeds-
536 Littentar og Kritik.
mænd, og for de 'Collegier og Domstole, som oprettedes
strax efter den i 1660 skete Regieringsforandring, fo^^
kommer, S. 176, et alt forben i Weriauffs S ii rift om det
danske Sprog i Slesvig (1819), aftrykt Kongebad af 29.
December 1669, til det tydske Canceliie, om at ^afgive alle
Sager, der angik slesvigske Anliggender, og endna ikke vare
expederede, lil det danske Canceliie, og ikke berefler at an-
tage sig Sager ^ som angik slesvigske Undersaatter, efterdi
det var Kongens Villie, herefter at lade de slesvigske Sai;er
udfærdige giennem det sidstnævnte Gollegiam^. Det Tilde
være artigt at erfare, bvad der var deo ydre Foranledning
til en Foranstaltning, som staaer ene i Datiden, og som sirat
efter Kong Frederik lll/s faa Uger efter paafulgte dodelige
Afgang gik i Forglemmelse (s. Noten til S. 176). Dog kao
bemærkes, at i den paa Dansk affattede Inslrux for det
tydske Canceliie af 26. Juli 1670 II. 20L ff., hvorved del
paalægges dette Collegium at expedere alle „vore Fyrsten-
dommer, Holsteen, Stormarn, Ditmarsken, og vore Grev-
skaber Oldenbofg og Delmenhorsl^ og vort Amt Pinneberg
vedkommende Cancelliesager, underlægges af slesvigske Sager,
det lydske Canceliie saadanne, som angdae j^den gemene
Regiering eller nogen Justitssag^. Mon alle ovrige sles-
vigske Cahcelliesager dengang vare bestemte til at behandles
af del danske Canceliie, og hvor lang Tid blev delte Bud
?ed Magt?
Det er en ikke ubegrundet Klage, at den danske Re-
giering i en lang Række af Aar eher 1660, Intet giorde
for at modarbeide, men snarere af al Magt fremmede deo
alt i en tidligeic Periode begyndte Fortydskning af a!le
Forhold, og samlidigen dermed lod det væ/e sig magtpaa-
liggende at fortrænge den nationale Adel fra dens tidligere
Anseelse. Man kunde her især paaberaabe sig det Raad, soo
K. Christian V i sine „velmeente Erindringer og Maximeraf
15. Apr. 1683^ (Worsaae, K. Chr. V.*s Testamenter, Kbh.
1860, S. 37) giver sine Eftermænd. Det har imidlertid forneiel
Referenten at see, af Navnene paa de Mænd, til hvilke Instruxer
udfærdigedes som Amtmænd tredive Aar efter at Fnevolds-
AarsberetDinger fra Geheimearchivet. . 537
^^gten var overdragen K? Frederik III. (18. Marts 1690, II,
.^^77 — 283), at der endnu dengang var saa Mange af det
. S^mie Arislokralie, der beklædte Amtmandsposter i Danmark.
^age Thott, Jens Rosenkrands, Jørgen Grubbe
Kaas, Erik Steensen, Jergen Skeel Due, Ghri.
stopher Lindenov, Otto Skeel, Knud Giedde, vare
aJle danske Adelsmænd.
Mærkelige Aktstykker i denne Samling ere de S. 181 —
184 og S. 301 — 306 optagne Instruxer for Haiesteret af
den 25. Juni 1670 og 13. April 1690» Hvorledes Kongens
souveraine Villie ogsaa ved Retspleien gier sig gieldende,
sees af den Bestemmelse, der i uforandret Skikkelse fore-
kommer i begge Instruxer, at, ^naar Kongen selv var
nærværende i Heiesleret, vilde han selv, efter eget gode
Tykke, sige, hvilken af de tilforordnede Assessorers Mening
der skulde være den gieldende. Men skete det, at, naar
Hs. Maj. selv var fraværende, nogen Sag af den Vigtighed
kunde forekomme, at det kunde beheves, inden Dommen
afsagdes, Hans egen allerheieste Villie og Befaling at for-
nemme, eller Vota vare lige: da skulde Cantsleren med
tvende Referendarii, og Generalprokuratoren indstille sig for
Kongen y og de 2 Referendarii referere Sagen, samt hvad de
øvrige Assessorer i Retten havde voteret, hvorefter Cants-
leren, efter hvad Hs. M> resolverer, skal affatte Dommen^.
Disse Bestemmelser bortfaldt først ved Inslruxerne for Haieste-
ret af 23. Febr. 1733 og 7. Decbr. 1771. (J. £. Larsen i Hist.
Tidsskr. I. 354). £t Bidrag til Kundskab om Livsforholdene paa
hine Tider give Bestemmelserne i begge instruxer om de Timer
paa Dagen, i hvilke Retten skulde holdes. Assessorene
havde, efter Inslruxen af 23. Juni 1670, at made om Mor-
genen Kl. 6, saa at Retlen, i det Seneste, kunde være sat
Klokken 7, og skulde blive til Klokken 12 om Middagen,
Fredagen undtagen , da de skulde made Klokken 12 om
Middagen, og sidde til KL 6^. I den senere Instrux for-
ordnes, at „de om Vinteren skulde made saa tidligen, at
Retten kunde sættes „saa snart det var lyst, og Justits-
538 • LUteratar og Kritik.
secretairen kunde læse^. Det danske Cancellie medte RL 7—9
om Morgenen. Instrux 23. Mai 1676, II. 22.3.
Vi slutte vor Omtale af Aarsberetningens andet Bind,
med at bemærke, at det er forsynet med tvende Registre,
det første over Arcbiveflerretningerne i begge de to første
Bind, forfattet^ af Geheimearchivapius selv, det andet over de
historiske Bidrag i andet Bind, udarbeidet af CancelHst,
Lieutenant PI es n er. Med Foie gier Udgiveren, i Fortalen,
opmærksom paa dette, da det indeholder „værdifulde Op-
lysninger, især personalhistoriske, vedkommende Hyldings-
acternes Underskrifter^. Ref. tillader sig en ubetydelig Be-
rigtigelse. Lydichius Hilarii, der, som Deputeret for
Hammer Herreds Præst<*skab, var med at undertegne Sou-
verainitetsacten (II, 131) siges i Registret (II, 115), at have
været Præst enten i Rieng eller i Nest el sø. Hao var
Præst paa det førstnævnte Sled, og kaldtes i Sognets gamle
Kirkebog Lyder (Lydicb) Eiler sen. Saavidt erindres,
døde han 1698.
Af utrykte Bidrag til dansk Historie giver Aarsberet-
ningernes tredie Bind Fortsættelsen af Dronning Dorotheas
Breve, af hvilke endeel vare optagne i Værkets første Bind,
i Alt 244 Skrivelser fra Dronningen, foruden adskillige Bi-
lag, alle fra Aarene 1566 til 1571. Det sidste Brev er da-
teret Sønderborg 20. Sept. 1571. Som bekiéndt, afgik Dron-
ningen ved Døden paa Nordborg Slot 7. Oct. s. A. Hun var
født 1511, og bragte altsaa sin Levealder ikkun til tredsins-
tyve Aar, men efter hendes Ytlringer i mangfoldige af disse Skri-
velser, maa hun længere Tid have følt sig svag og afkræftet (s.
Brevene Nr. 234, 235, 236, III, 93—95). Der findes i Gc
heimearchivet endnu endeel flere Breve fra denne Dronning;
men Udgiveren har meent „fra et almindeligt Standpunkt',
at burde indskrænke sig til, hvad der deels i første, deels i
nærværende Bind heraf er meddeelt. De fleste- af de Skri-
velser fra Enkedronning Dorothea, som ligge for os i 3*
Bind, ere affattede under den til det syvende Aar udtrukne
Krig mellem de tvende Monarcher i Norden. Ligesom
Dronningen, inden Fiendlighederne toge deres Begyndelse,
Aarsberetninger fra Geheimearchivet. 539
nrt Alt, hvad åef var bende mueligt, for at stemme
e hinanden saa nær paarerende Ronger til Fred og
saaledes undlod hun ei heller, da Rrigsluen alt
t, at giere Alt hvad hun formaaede til at sl4]1ike den,
endte sig gientagne Gange, med rerende Banner og
ende Forestillinger, til de stridende Fyrster. Alt i
Le Samling af Dronningens Breve (I, 183) forekommer
;1se, af den 10. Nov. 1564, til R. Erik XIV, i hvil-
tilbyder sin Mægling, og endog lover, for, om mue-
ire, uoder sin personlige Nærværelse, at stemme
Fred , selv at ville reise til Calmar. Fra den
Konges Side modloges delte Tilbud. Da imid-
• Frederik II, hvem hun, onder den 1. Febr. 1365
), melder Sagen, idel hun ogsaa sender ham Eriks
itke vilde gaae ind herpaa, erklærer hun, under 4.
i. A. (1^ 192), al hun, da det ikke havde fundet
Sens Bifald, at hun skulde blande sig i delle An-
s, gierne vilde lade sin Mægling fare, og med en
mviltighed holde, sig i Ro, thi Gud var hendes Vidne
hun havde tilbudet sin Tieneste „aus kelner vor-
ter rohmreligkeit, sondern gemeinen hestes halben^.
rleb dog ikke lang Tid, inden Dronning Dorothea
envendte sig til sin Seslersen, thi, idel hun under
1. Mai 1566 gaaer i Forben for en dansk adelig
Hans Holks Enke, om Udlosning af det svenske
skab, hvori hun var kommen ved Indtagelsen af War-
kan hun ikke forbigaae at giere ham Forestillinger
t Ønskelige i, at Fred maalte blive bragt tilveie (I,
.). 1 den nærværende anden Samling af Dronningens
Gndes nu (IH, 6—9), Rong Eriks med Billerhed
le Svar paa denne Skrivelse (dal. Arboga 8. Aug.
^Han havde fra sin Regierings Begyndelse været be-
paa al bolde fast ved den gode Forstaaelse, hvori
?ader og K. Christian III. havde levet med hinanden,
ar Kongen af Danmark, som havde begyndt Rrigen,
t var rettest, om Dronningen bevægede ham til frede-
>nker. Da Rrigen nu engang var begyndt, havde Rong
540 Litteratur og Kritik.
Erik været nødsaget til at tilfaie sin Fiende al den Skade,
han kunde; dog havde han ei været sindet at bereve ham
hele hans Rige, saaledes som der fra dansk Side ymtedes
om, at man vilde bereve Erik hele Sverrige. DroDningea
giorde bedst i at formane hendes Sen til at lytte til de
Fredsbetingelser, som fra svensk Side vare giorte. Det var
imidlertid nuomstunder saaledes, at Bernene ikke vilde felge
deres Forældres gode Raad, og hverken vilde holde Tro
eller Love (^es gehet nun in der welt vileicht also dazn,
das die kinder vngeralhen, und jbrer eltern guten ralh nicbt
folgen auch weder tre^ oder glauben hatten^). Henrik Hotks
Enke var alt sendt tilbage, og det var ikke Kongens Mening
at fere Krig mod Qvinder, saaledes som de Danske giorde,
der, under deres Indfald i Sverrige, havde skaaret Bryster
og Øren af Qvinder og af mange uskyldige Piger.^ Da
saaledes begge de stridende Fyrster i utvetydige Ord fra-
bade sig Enkedronningens Raad, synes hun at have t>pgivet
al ligefrem Indblanding i deres Tvist. Men, opmærksom som
hun var paa Krigsbegivenhederne, tager hun tidt Anledning
af disses vexlende Gang til at raade sin Sen til Fred. Da
saaledes strax efter det for den danske Semagt heldige Slag
ved Gulland, 29. Juli 1566, en Orkan havde foraarsaget
den danske og lybske Flaade saa stor en Skade, at 9OO0
Mand havde sat Livet til i Belgerne , og Dronningen fn
Celle, hvor hun da opholdt sig, paa et Bese^ hos sin
yngste Datter, Dorothea, som siden 1561 var i Ægteskab
med Hertug Vilhelm af Brunsvig Llineborg, d. 14de Sep-
tember s. A. besvarer en Skrivelse fra Kongen af 22. Aug,
hvori han tilmelder hende denne forfærdelige Begivenhed:
griber hun Leiligheden til at udtale det Onske, at begge
Kongerne — thi ogsaa den svenske Flaade havde iidt et an-
seeligt Tab — vilde i det Skete see en Paamindeise fra deo
almægtige Gud om, at de skulde standse en med saa meget
Mennesketab forbunden Krig (III, 12). Ogsaa paa de po-
litiske Conjuncturer gav Dorothea neie Agt, og byggede
oftere paa disse et Haab om, at Maalet rykkede oærffiere
for hendes inderligste Ønsker og hendes brændende fieoner,
Aars^eretninger fra Geheimearchivet. 541
n af en gunstig Fred. Til at begrunde et saadant
etningen om den Tvist, som var udbrudt imellem
Li, som havde fortrængt sin Broder Erik XIV fra
og den yngre Broder, Hertug Carl, hende Anled-
n udtaler i en Skrivelse af 8. Mai 1570 sin Glæde
og sin Forventning om, at Gud vilde mage det
at den lovmæssige K^nge atter kunde komme i
e af Riget, og at der da imellem ham og Kong
11. maatte bestaae et bestandigt Venskab og Nabo-
, 84). Hvad der især, under Krigen med Sverrige
ningen paa Hierte, og bidrog til at giore hende" be-
var den Indflydelse, som den havde paa at forværre
tforveien noksom ulykkelige San Magnus*s Skiebne,
s Lande ideligen oversvømmedes og haardt medtoges
enske .Krigsfolk. Blandt de mange Breve om Hertug
skulle vi ikkun dvæle ved nogle ganske enkelte.
Magnus havde, under 7. August 1566, tilmeldt
ler siu egen og sine Landes og Undersaatters ulyk-
9g betrængte Forfatning. Hun veed i sit Svar af d.
)r. (III, 9—10), intet andet Raad at give ham, uden det
j som hun alt tilforn havde givet, at han skulde
t christeligt Ægteskab, og da navnlig med en Saster
Igen af Sverrige: en Forbindelse for hvilken Hertugen
ivde yttret Tilbaielighed. Kom denne istand, vilde der
Udsigt til, at de ham af de Svenske fravevede
vilde blive ham tilbagegivne. Hun sender ham nu
xer, affattede i hendes eget Navn, for den Gesandt, som
denne Anledning maatte være sindet at lade afgaae
errige, men fordrer det naie iagttaget, at der, under
: Ægteskabshandel, ei maatte blive vedtaget noget Punkt,
kunde være Kongen af Danmark imod. Magnus giorde
Brug af Moderens Plan. Hans Tilstand forværredes
hvert Aar, og ideligen vedblev han at overhænge Mo^
1 om, at bun, ved sin Forben hos hans Broder Kongen,
syntes reent at bave slaaet Haanden af ham, skulde
) til hans Frelse. Som et Brev af 12. Jan. 1569 viser
65), bavde Kongen endog engang ladet et Bud, som
542 Litteratur og Kritik.
N^
var sendt med Breve til bam fra hans Broder^ bie i Riebea-
havn et halvt Aar, uden at der blev udfærdiget noget Svar paa
bans Anbringende. Hun minder om, at Hertugen dog, ^naglet
Alt, hvad han kunde bave feilet, især naar han var drukken, var
el Menneske og en tro Broder, og naar Guds Ord anviser os at
giore vel imod og elske vore Fiender, hvormegetjnere vilde det
da ikke finde Guds og alle retskafne Menneskers Bifald, naarbao
antog sig sin ulykkelige Broder^? De samme Forbeoner om
Kongens Bistand for Hertug Magnus vende atter og atter
tilbage, uden at derved udrettedes Noget til hans Fordeel; meo
da man omsider i Stettin var ifærd med at mægle Fred, og
Kongen, ved at melde sin Moder den Udsigt, som var nær til
et godt Udslag paa den langvarige Krig, tillige havde yttret,
at han under Fredsværket vilde antage sig sin Broders Sager:
takker Dronningen samme Dag, som Kongens Svar var
kommen i hendes Hænder, bam for haus Omsorg i dette hende
saa magtpaaliggende Anliggende (8- Juni 1570, lU, 861.).
Det var Dronning Dorotheas Ønske, at bendes fiaro
skulde indgaae Ægteskab, og i stærke Ord priser hun den
gifte Stand; det var ^^en Stand, som Gud havde iodsat til
den evig« Salighed. Om der — skriver hun til Frederik K |
linder d. 3. Novbr. io(>7, ved at melde ham hans yngste J
Broders besluttede Giftermaal — endog i > det Timelige nt
Mangel, saa vilde vor Herre dog beskære os det dagligt
Bred^ (3. Novbr. 1567) Hl, 46. Hun oplevede at see sine
tvende Dattre i lykkelige Ægteskaber; men hendes ofter«
yttrede Onsker om, at hendes tvende ældste Senner, Kongen
og Hertug Magnus skulde indtræde i Ægteskab, bleve ikke
opfyldte, medens hun var i levende Live. Derimod barde
hun den Glæde, at hendes yngste S«n Hans, StamfadereoJ
til den senderborgske Linie af det hertugelig holsteeosUJ
Buus, kom i et Ægteskab, som ganske var efter den kiar-
lige Moders Ønske, med Elisabeth, Datler af Hertug
Ernst af. Brunsvig-Grubenhagen, en Dame, som en
Tid havde opholdt sig hos Dronningens ældste Datter, Kuf'
fyrstinde Anna. af Sachsen. Mange af Dorotheas Bn^^
aogaae dette Giftermaal og Tilberedelserne til Brylluppet)
i
Aarsberetninger fra Geheimearchivct. 543
tes hos hende selv paa Kolding Slot d. 19. Septbr.
Longen tog vel Deel i de lil denne Hoitid med-
Jdgifter, og sendte sin Moder Viin og Vildt, Tepper
»i, for hvilke Gaver hun udtaler sin Tak (III, 53.
men var ikke selv tilstede véd Brylluppet, hvorvel
benligen havde bedet ham om at giere hende den
komme og ved denne Leilighed at tage tiltakke i hendes
[uas og hendes lille By« (28 Juni 1568, III, 54: Wir
autterlich, da es immer geschehen kan, E.L. wolle jrcm
solicbe Zeit vber zu besonderen ehrenn bejzuwohnea
, uad mit uns der Mutter in unserm engen haus und.
sonhnlieh verliebnemmen«, III, 54). Da den unge
nde Aaret derpaa nedkom med en Datter, bad Dron-
ham' til Fadder ved Sannedatterens Daab. Efter denne
der det, som om Kongen vilde være kommen, dersom
ns Nærværelse paa Krigsurolighedernes Skueplads havde
>m Hindringer iveien (s. Breve fra Dronningen af 14.
; 9. Nov. 1569, III, 74). Han bidrog imidlertid alter til at
ige Festen i Dronningens Huus, ved at sende Vildt
1 at overlade hende andre Reqvisiter. Da Hertug Hans's
inde igien Aaret derpaa fedte et Barn, en Sen, yttrede
ingen i Skrivelse til Kongen af d. 9. Dec. 1570
94), at det vilde skaffe hende en stor Glæde, dersoip
/ilde, i Anledning af dette Barns Daab, der var be-
et til 16. Jan. 1571, ^^bes^ge hende, den syge Moder,
ge til Takke med hendes Huses ringe Leilighed, ei som
Longe i Danmark, men som en villig Sen^ (9. Decbr.
I, Hl, 94—95). Hun gientager sin Ben i en Skrivelse
iledag 1570, og slutter med de bevægelige Ord: „Wir
len alt und schwach, und wissen nit, wan der liebe Gott
uns gebeut, derhalben wir E. L. noch gern einest sehen
sprechen mochten. So vorsehen wir uns auch gcnlz-
, das £. L. vnsern abschied halte vnd bosen leuten, die
Iter and sohn gern wider einander verhelzen, nicht glauben
lien, den wir meineu E. L. wie alle vnsere kinder mil
lerlicher Trew und Liebe von hertzen*'. 111,95 — 96. Paa
und af det slette Veir, og de, midti Vinterens Hierte ufrcmkom-
5U Littenitar og Kritik.
melige Veie, ytlrede Drohningeo, at den mindste Deel af de
fyrstelige Personer, som vare budne til Faddere, vilde møde,
og at Kongen, trods Moderens saa indstændige Banner.
heller ikke er kommen, er sandsynligt. Overhovedet syntes
der altid at være en vis mindre sanlig Stemning hos Fre*
derik I!, mod hans Moder^ hvilket alt er bemærket i An-
meldelsen af de i Aarsberetningernes farste Deel optagne
Breve fra Enkedronningen. Den vår dog ikke til Hinder for^
at hun og hendes San giensidigen viste hinanden allebaanlle
Tegn paa Artighed og Opmærksomhed. Om de Foræringer,
som de gave hinanden, og om de Mangfoldige, for hvilke
Dronningen indlagde Forhan hos hendes San, henvises lil
Registeret til det for os liggende Bind.
Til Historien om det Ægteskab, som engang var paa
Bane mellem Enkedronning Dorothea og hendes ti Åar yngre
Svoger, Hertug Hans i Haderslev, tiener en Skrivelse sf
d. 25. Januar 1568 (IH, '49—50), i hvilken Enkedron-
ningen taler om et Skrift af hendes Hofpræst, M. Povel
Nqviomagius, belreffende denne Forbindelse. Han havde
raadet hende til at raadfare sig med fremmede Lærde om
et saadant Ægteskab var tilladeligt. Imidlertid maa ban
have viist en tvetydig Adfærd, og snart talt for snart imod
en slig Forbindelse. Han havde dog med Haand og
Mund lovet hende ikke at udbrede Sagen. Hvorledes bao
havde holdt dette Tilsagn, var klart. Dronningen anvender
paa ham Skriftens Ord: „den Mand, som æder mit Bred,
oplaftede sin Hæl imod mig^ (Ps. 41, 10 f.). Hun som
havde en god Samvittighed, og, efter Guds Bud, gierne tilgav
sine Medchristne, vilde ogsaa af Hiertet tilgive M. Povel^
og mindes, at det var mere christeligt at lide end at giore
Uret. Men hun melder sin San dette, ikke for al opirre
ham mod M. Povel, men for at han skulde have en christelig
Medlidenhed med hende som med en tro Moder, og beder
iavrigt, om at Kongen vilde brænde dette Brev^. Dette er
imidlertid, som man seer, ikke skeet.
Som bekiendt, gives Dronning Dorothea Skyld for, >l
hun havde været Aarsag i, at Peder Oxe faldt i Unaade
Aarsberetninger fra Geheimearchivet. 545
Christian III. og segte Beskyttelse hos Hertuginde
tina af Lolhringen. I en Skrivelse af 15. Januar
Cl II, 67) fralægger Dorothea sig, hvad der var
paasagt, at hun i en Samtale med den kursachsiske Ge-
Abraham Bock, som paa sin Herres Vegne havde
cned ved Hertug Hanses Bryllup, skulde have tituleret
Cantsleren (Joh. Fri i s) som Peder Oxe for^^Skielmer^,
igien var fortalt Reiserens Sendebud i Danmark af
ævnte sachsiske Gesandt. Hun protesierer i de stær-
Udtryk mod at have talt ilde om disse, eller over-
et om nogen af de kongelige Raader.
>orotheas ældste Datter var den bekiendte Prindsesse
1 — ^die Mutter Anna% som hun kaldles af det sach-
Folk i sin Levetid, og som hun endnu af Efterslægten
at kaldes , efter at hendes Been have hvilet i
Aar i det kurfyrstelige Begravelsescapel i Freyburg —
i Aaret 1548 formæledes i Torgau med den da-
)de Herlug, senere Rurfyrst August. Hun skal, med
i af Moderens sEgenskaher, have arvet hendes Drift, til
lig Meddelelse, og det er paa de af hende efterladte
;e Breve, at den Biograph, hun i vore Dage har fundet,
bar grundet sin Skildring af hendes Levnet (R. v.
t)er, Anna Rurfiirstin zu Sachsen, nach archivalischen
lien, Leipzig 1859, 8vo). Der haves 22 Foliobind i det
siske Geheimearchiv med Concepter til hendes Breve til
kiellige, især fyrstelige Personer. Som mange andre
tebreve ere de rigeligen forsynede med Postscripta, eller,
r den Tids Viis, med indlagte Sedler. De levnede Breve
Anna ere sammesteds samlede i 67 Foliobind. lait haves
deels i Originaler deels Gienparter over 22000 Breve til
fraheode (Weber a. St. S. 3).
Det oldenborgske Rongebuus bar i ældre og nyere Tider
opvise ikke faa Fyrstinder, som . enten paa Danmarks
rone, eller i Ægteskab med fremmede Fyrster, eller i en
Ile Virksomhed i deres Fedeland, naar de, skiendt endog
mrende Ægteskabstilbud giordes dem, foretrak det jevne
' i Hiemmet fremfor det mere bevægede paa en sterre
Hiit. Tldiikr. 3 R. VT. 85
546 LiUeratur og Kritik.
Skueplads, ha^e ?«ret Menstre paa Gudsfrygt, sgteskabelig
Troskab, Velgierenbed, Taalmodighed og andre Dyder, og
derved udbredt en Glands over deres offentlige og private
Liv. Vi erindre om Christiern Jl/s ulykkelige Sester, Eli-
sabeth, gift med Kurfyrst Joachim I af Brandenborg,
om hvem vi have en smuk Beretning af Allen (Dansk
Maanedsskrift 1855); om Frederik li/s Dronning, Sophie,
der er skildret af Werlauff (1840); om Frederik lll.'s
ældste Datter Anna Sophie, formælet 1666 med Kurfyrst
Johan Georg III af Sachsen, der ved sin Ded (1717) efterlod
sig den Roes, at hun, midt under den ved det sachsiskeHot
herskende oprørende Usædelighed , havde været en Fyrstinde
„von ungemeiner Tugend und eine wahre Mutter des Landes^
(Hojer, Leben Friedr. IV. I, 354. Jvfr. Bo tt i g er, Gesch.
Sachsens II, 179. 260)); om samme Konges yngste Datter
Ulrike Eleonore, den svenske Kong Carl Xl/s Dron-
ning, der, under meget vanskelige Forhold ved det svenske
Hof, forstod at vinde sin haarde og despoliske Ægtemands
kiærlighed. (Lonbo m, llist. UppI* II. 200); om Christian V. s
Dronning Charlotte Amalie, og hendes talentfulde Datter,
SophieHedevig, som, for ikke at fornegte sin Tro, gav Af-
kald paa den anseeligste Throne i Christenheden , og af hris
stille Liv der er givet en Skildring i Brasch, Vemmetofte, II)
135 ff; om Frederik I V/s Dronning Louise, som, tilsidesat af
sin kongelige Ægteherre, segte og fandt sin Trest i ReligioDeo;
om hende& Datler Charlotte Amalie, der ved sine god-
gierende Stiftelser har sat sig et varigt Eftermæle; om
Frederik V.'s Dronning Luise, over hvis tidlige Bortgang
Sorgen havde giennemtrængt alle Folkeklasser uden Uod-
lagelse (Nyt Hist. Tidsskr. IV. 533); om Frederik Vl.'s Dron-
ning, Marie Sophie Frederikke, og tillade os at yttre,
at der neppe er nogen Tvivl om, at disse og Oere af del
oldenborgske Kongehuses Damer have efterladt sig Breve,
hvis Offentliggierelse kunde være af stor Interesse.
Foruden Slutningen af Enkedronning Dorotheas Breve,
omfatter tredie Bind af (jeheimearchivets Aarsberetninger di-
plomatiske Forhandlinger med England, Frankrige og
Aarsber€tninger fra Geheimearéhivet. 547
and, efter de originale Papirer, især i Geheimearchivet,
s ogsaa efter de der beroende Gienparter af Brevskaber i
ttonske Bibliotheki London, tagne afKlevenfeld i Midten
*ige Aarhundrede, og senere af Tb ork el in. Det ferste
i denne Samling er en Skrivelse fra Kong Frants I til Fre-
I (Juni 1523), hvem han.l;kensker til den Seir, ban bavde
t over K. Ghristiern II, og raader barn til, da det var
rudsee, at det ^sterrigske Huus vilde underslette den
;vne Konge, at slutte et Forbund med Frankrige, Skot-
Hansestæderne og Hertugen afSuffolk, for at denne
prætendent (Richard de la Poole) kunde sættes istand
: vinde sit fædrene Rige tilbage. Han antyder Muelig-
n af, at Frederik I i denne Hertug vilde vinde en
rsen (IH, 106), og sender, til at indlede den nærmere
andling om det berørte Forbund og til mundtlige^) at
sin Herres Glæde over K. Frederiks Seir, en Adels-
i, Ludvig Goullard. Fra Ghristiern II.*s Side varder
lertid neto{> til samme Tid, 30. Juni 1523, som det
ite franske Sendebud havde at regte det ommeldte
nde i Kiebenhavn, sluttet et Forbund med Henrik VIII,
en til p. 106). Ref. ter ikke opholde sig ved de fel-
ie Breve om de Ærender, som vare betroede de danske
del)ud til Skotland og Frankrige i Frederik I.'s Tid
achim Rennov, sendt til Frankrige, ferste Gang
X efter det uheldige Slag ved Pavia^ i hvilket Frants I,
Mange af hans betydende Mænd vare blevne Fanger, og
enbart i det Oiemed at hindre, at den forjagne danske
nge skulde faae Hielp fra Frankrige), Peder Svave o. Fl.,
;let der i disse Papirer forekommer Meget af Interesse,
n han kan ikke forbigaae at dvæle lidt udførligere ved de
•lysninger, som gives os i Aarsberetningerne om det
rende, for hvis Skyld P« Svave af Hertug Christian (III)
SV skikket til Kongerne af England og Skotland. Hans
Tetning om denne sin Sendelse herer til de interes*
nlesle Partier af det tredie Bind. Bekiendt er det, at,
i det begyndte at gaae skievt for Lybekkerne under den
rig, de bavde paataget sig at fere, for at bringe Chri-
35'
548 Littentnr og KriUk.
stiern II. tilbage paa den danske og norske Thrane, hen-
▼endte de sig om Hielp til K. Henrik VIII., som ogsaa ind-
▼illigede i at give den msgtige Hansestad et Pengelaan. Han
sendte i Sommeren 1534, med de Gesandter, som Baadet
havde lade tafgaae til ham, et Udkast til en Tractat, aftrykt
hos Waitz, L&beck nnter J. Wollenweber (I — HI. Berlin
1853—56), II. 319—323, indeholdende Forpligtelser forLy-
bek til at staae ham bi i yidludseende Planer. Blandt meget
Andet, som betreffer Opbæielsen af hans ferste Ægteskab
og Reformationen, er der ogsaa indfort et Lefte om, at over-
lade Henrik VIII* Danmarks Rige, af hWlket Lybekkerne ind-
bildte ham, at de vare i Besiddelse {%% il — 14). Hvorledes
det nu end forholder sig med denne Overecnskomst, eller
med Udkastet til den (Paladan-MUller: Grevens Feide
(Kbh. 1853—54, I— II) I, 318: nok er det, den satte den
til Konge nys valgte Hertug Christian i Uro, og bestemte
ham til at lade sin Kammersecretair afgaae til Kongerne af
England og Skotland. Hans Instruxer for disse Sendelser,
daterede Gottorp, d. 20. Januar 1535, ere meddeelle i den
ovennævnte Samling i Aarsberetningerne 111, 217 — 223.
228—232. Saavel disse Instruxer som Gesandtens Dagbog
over hans Reise til Belgien, England og Skotland, ere alt
benyttede af den nys anforte Forf. af Grevefeidens Historie;
samtlige Aktstykker ere her for forste Gang meddeelte fuld-
stændigen, og med den samme diplomatiske Troskab, som
udmærker alle de i det for os liggende Værk optagne Brev-
skaber; de ere, som det forekommer Ref,, af særdeles
historisk Betydenhed. Det synes ham klart, at det maa være
kommet videre med Underhandlingerne mellem Henrik VIH
og Lybekkerne, end Dr. Paludan Mttller mener, og al
Henrik virkeligcn, som Giengield for den Pengehielp, han for-
strakte Hansestaden med, har betinget sig Danmarks Krone, i
hvilken Henseende det raaatte tiene ham til Paaskud, at han
ikke ansaae Hertug Christians Rettighed til Kronen for at være
utvivlsom. Til den Ende var det paalagt P. Svave udfer-
ligen at deducere, at Danmarks Rige „fra umindelige Tider
ha%de været et frit Valgrige, og at Valgretten havde været i
Rigsraadets Hænder (eclectionis ius a chao (?) ferme et a
Aarsberetninger fra Geheimearchivet 549
ibus Saturniis penes regni consiliarios fuit). Dog havde
, under Haand og Segl, medens Hertug Christians Fader
levede, givet ham den Forsikkring, at, naar han faldt
en af hans Senner skulde felge ham i Regieringen,
en til Krigen var at sege i Hansestædernes Had til
gelig Myndighed; da de saae, at de ikke, som de
\ efter, kunde udbrede deres Demokratie vidt og bredt,
de, strax da R. FredeHk var dad, oplagt Raad om,
I, hvorledes de skulde fierne Hertug Christian fra
rks Throne, men ogsaa, hvorledes de skulde bereve
)g hans umyndige Brødre deres arvelige Hertug-
ir. Saadan var Anledningen til Krigen.^ Det Samme
vave havde havt i Ærende at anbringe ved det
^e Hof, om Valgretten til den danske Krone og
forledes Valgretten var bleven anvendt i Danmark fra
lar IV.*s Ded (p. 363), og om Aarsagen til Lyhek-
Fiendskab: det Samme yttrede han i sin Tale til
1 af Skotland og hans Raader (2. Juni 1535). S«
I, 263. Om den mellem Lybekkerne og England om
inske Krone trufne Overeenskomst taler han som en
afgiort og overalt bekiendt Sag (IH, 262); som Noget^
r aldeles utvilsomt, og som var K. Christian meddeelt
s Venner i Tydskland, berares ogsaa denne Plan i de
e givne Instruxcr (UI, 229). Han omtaler de undvigende
an havde faaet paa sit Andragende iEngland, og anmoder
1 af Skotland om at gribe de Forholdsregler, som
tiene til Hertug Christians Frelse. Saameget opnaaede
t Kong Jakob (V),. i sin Svarskrivelse til Hertugen,
ufortovet at sende en Begiering til sin Morbroder,
VHI, ut ab ambienda atque affectanda Dania animum
, utqoe adversum Te plus æquo Lubecensibus mi-
faveat (7. Juni 1535; IH, 267). Efter alt dette,
r vi tillige tage et Brev i Betragtning, som det danske
id alt tidligere havde tilskrevet Henrik VHI om det nævnte
: (HI, 15 ff., Schlegels Saml. z. dån. Gesch. I. !•
S5, hvor Datum er anført til 18. Decbr. 1534): er det
le ei en altfor dristig Slutning, at en Plan har været i
om at sætte den danske Krone paa Henrik VHI.*s
5oO Litteratur og Kritik.
Hoved. Jvfr. et Udkast til Brev fra Kong Henrik til den
lybske Admiral Markus Meyer, fra Begyndelsen af 1534,
HI, 208). En mærkelig Yttring lod P. Svave falde i en
Samtale med den skotske Cantsler 5. Juni (III, 244), idec
ban, som en Grund mere, til at man i Skotland slaide
antage- sig bans Andragende, anferte, at „Kirkens An-
liggender ogsaa slode paa Spil under den Krig, som Ly-
bekkerne havde paafart Danmark^; der var 14 Biskopper i
Danmark og Norge, disses Undergang stod for Doren, der-
som Hertug Christian ikke kunde komibe til sin Ret („in
Dania et Norvegia quattuordecim esse episcopos, quibas una
interitus immineat, si princeps meus ius suum obtinere non
possit^). Skulde den troe Statstiener have været uvidende
om hans Herres Stemning med Hensyn til Kirke og Geist-
lighed?
*Over de politiske Handler forsemte P. Svave ei at
have et Oie for det Videværdige i Naturen og i Menneske-
livet i de fremmede Lande, han besegte. Saa kort end
hans Reiseberetning er over Skotland , saa bærer den Prftg
af, at han har lagt Mærke til Folkelivet og til allebaande
Naturphænomener (III, 241 — 43); men han bar ogsaa ladet sig
binde adskillige Fabler paa Ærmet. Han omtaler de skotske
Heilande; det er udentvivl deres Indvaancre, han kalder
Scoti agrestes, og af hvilke han i sin Reisedagbog giver
denne æventyrlige Beskrivelse, III, 242: Sylvestres Scotos
mare Scytharum vivere, usum panis ignorare, si quaodo
esuriant, cervum cursu prævertere, capere et occidere, inde
vitam sustenlare, crudis carnibus, espresso tantum san-
gvine, vesci.*
Et Tillæg til 3. Bind indeholder Dokumenter til
Helsingars ældre Historie. At disse ber ere op-
tagne, skyldes den Omstændighed, at, da Communalbe-
styrelsen i Helsingør for nogle Aar siden skienkede sine
gamle Archivalier til Geheimearchivet, anskede den at see
et Udvalg trykt af disse, og af hvad der allerede bavdes
til Stadens ældre Historie. Det Meste af hvad der Ondes
i dette Tillæg, har altsaa nærmest en lokal Interesse;
det berører Personer, som iHelsinger, især i det 16. ogl7.Aarlj.
Aarsberetninger fra Geheimearchivet. 5^1
i en anseelig eller fremragende Slilling^ saaledes den be-
; Sander Leyel, som giennem en lang Aarrække var
ved Øresunds Told, og dermed tillige forbandt Borger-
-Embedet i Staden, og som en retskaffen og virksom
i hai Grad besad baade sin Ronges og sine Medborgeres
mde (P. W. Jacobsen i Hist. Tidsskrift V, 416 ff.)-
>stamente er udstedt d. 14. Januar 1549, og aftrykt III,
S. 36, skiendt ban levede mange Aar derefter, og
ode d. 21. Febr. 1560 (Jacobsen, a. St. V, 437).
rntales fremdeles Gaarde og andre Eiendomme i og
g Staden, og navnlig offenlige Stiftelser, f. Ex. Hospitalet
latinske Skole og Stadens Kirker, og Handelen og andre
;sveie og Sæder og Levemaade. Mærkelige ere de med-
Skraaer for flere Laug, Barlskærernes, Bagernes, Skude*
rnes, Skræderoes, udarbeidede af Magistraten og Lehns7
ri, men confirmerede af Kongen. Alt dette har imid-
tgsaa i mange Tilfælde en almindelig Interesse. Til Kund-
>m Sanlernes Tilstand tiener et Kongebrev af 8* Sept.
il Magistraten om at udarbeide en Luxus Anordning (T.S.
5). Flere Breve indeholde Vidnesbyrd om, hvorledes der,
) alt inden Reformatidnen havde seiret, og især efter den
lev handlet med Klostergodset. Ogsaa Kirkegodset be-
des uden synderlig Skaansel. St. Olai Kirkes Alter-
skienkedes 1571 d. 10. Mai til Hospitalet. Brevet
er trykt efter Hofmans Fundatser VH, 75 — 77. Hvor
!n Indtægt der paa denne Maade er fragaaet Kirken,
sig vel ikke oplyse; men det varede ikke lang Tid,
det befandtes, at St. Olai Kirke ei havde saa stor
mst og aarlig Rente, at den kunde iped forneden
)g holdes ved Magt , og at den ved et nyt Taarns
ig var kommen i Gield. Magistratens Forslag til at
)e Kirkens Trang, billigedes ved et Kongebrev af 16«
ar 1616 (III, Tillæg 86). Naar *det ellers er antaget, at de ^
æ Sange ved Gudstjenesten i Kirkerne faldt bort strax
Reformationen, og ikkun vedligeholdtes i Domkirkerne,
benimod Midten af det 17. Aarbundrede: da er der
i nævnte Kirke, ifelge en testamentarisk Disposition
62, bver Dag til Aftensang sunget latinske Lovsange
553 Litterator og Kritik.
af Slfolemester og Skoledisciple (Bofm. VII, 144^-45). Stridig-
heder imellem de danske og tydske Præster, hvor saadanne
i forrige Tider vare ansatte ved samme Kirke, og altsaa
jevnlig Anledning gaves for den ene af disse til at forsege
paa at tage Bredet fra den anden, harte i det 16. og 17.
Aarbundrede til Dagens Orden. De helsingerske Doku-
menter give DS ikke faa Exempler berpaa; men da dette
Æmne alt for adskillige Aar siden er behandlet af en tot'
fatter, som har giort en adtemmende Brug af de nys-
nævnte Brevskaber (Dr. H. Rerdam i Kirkeh. Saæl. V.
Kbh. (1865—66) 132 ff. s. især 163 ff), bebever deone
Sag ikkun her at bereres. Da ved Helsingers Handel og
dens Forhold til Sundtolden, mange Reisende ofte kom der-
til, og deriblandt ogsaa flere Religionsbekiendere, som
afvege i Troessager fra den i Landet herskende Kirke:
giordes det fornadent for den for Uniformitet i Kirkesager
saa nidkiære Øvrighed at have et vaagent Oie med disse
Fremmede. Det var især de fra Nederlandene under
de daværende Religionsforfalgelser flygtede Calvinister, som
havdes i Sigte, naar Kong Frederik 11. under den 13.
Juli 1574 paalægger Helsingars Magistrat at have Indseende
med disse Fremmede, som nedsatte sig I Byen, og som
„sieldeu og ugierne besagte Kirken med andet Folk, meo,
naar Tieneste og Guds Ord holdtes og prædikedes i Kirken,
fandtes snarest hiemme og under Prædiken at giare Gieste-
bud og Gilde, eller gaae Gaderne op og ned at spadsere".
Det var Kongens Villie, at saadanne Fremmede, som ikke
vilde sage Kirken^ skulde forvises Staden (Tillæg til 3. ^'^
S. 57; jvfr. S. 59 et Kongebrev af 13. Januar 1575,
som, ved at meddele Tilladelse for fremmede Kiabmsod
til at bosætte sig i Staden, og der at faae Borgerskab, be-
tyder Magistraten, at den skulde fare Tilsyn med, at de
^havde et godt ærligt Vidnesbyrd, hvorfra de vare komne, og
ikke havde nogen Sect eller kiettersk Lærdom med at fere.*'
Da alt. Dette Intet frugtede, og Calvinisterne, saavel i Kie-
benhavn som i Helsingar ^ikke vilde gaae til Kirke for at
hare Guds Ord, eller med andre Christne giare deres Bea
og Gudstieneste , meget mindre tage det hellige
Aarsberetninger fra Geheimearchivet. 553
ns Sacratnente*, og Kongen ei viJde lide saadanne for-
ge Mennesker i sine Ståler og Lande: „saa beordredes
p Poul JMadsen med Præsterne til- Vor Frue, Nicolai
rinitatis Kirker og den tydske Præst, at de tilligemed
strå ten skulde udspørge og forhore om, hvo der kunde
s udi saadan forargelig Levnet eller Religion^. Saa-
§e af disse Nederlændere, som ikke vare paa den rette
og ikke vilde lade sig undervise, havde Magistraten ei
stede Opholdet i Staden^ Kongebrev af d. 1^ Nov. 1586
»g S. 73 — 74). Det var de praktiske Consequentser af
lerik ll.'s bekiendte, ogsaa i eet af disse Kongebreve paa-*
abte „Articnii XXV, de quibus interrogabuntur hospites
eregrini, qui a R. M. in regnis Daniæ et Norvegiæ hospitia
ml^ (A. 1569), Pont. Annal £. D. 111, 416. £n ganske
n Bestemmelse var det ellers, at de Fremmede, som ned-
e sig i Helsingør y maatte forpligte sig til at ^boe der
es Livstid, og ikke* at fraflytte Staden^ (s. det ovennævnte*
ngebrev af d. 13. Januar 1577 T. S. 59).
Til Historien om Oresundstolden hare et Par Breve. At
ristiern II forlagde Toldstedet fra Helsinger til Kieben-
vn, er en bekiendtSag; paa Grund af Lybekkernes Klager,
iv dette dog snart igien henlagt til Helsinger. At der
lidlertid under den felgende Konges Regiering paany har
sret Noget i Værk om Toldstedets Forlæggelse fra Hei-
nger, sees af Frederik L's Brev af d. 15de Juli 1533
tillæg S. 30), til Borgemester og Raad i Helsinger. Efterdi
isse bavde tilmeldt ham, at de vare komne til Kundskab om,
t nogle af hans andre Undersaatter skulde have underhandlet
led ham om at forflytte Tolden andensteds hen i Riget:
la, efterdi Kongen har forfaret, ^at hans Forvantes, de lyb-
ske og vendiske Stæders Privilegier lyde paa, at samme
I^old skal blive liggende hos fornævnte vor Kiebslad Hel-
pinger, har han forundt og tilladt, at den skal blive liggende
<ler til eVig Tid, og ikke derfra flyttes^. Mange Aar senere
SiV der paany Rygter om, at det var paatænkt at flytte
holdstedet enten til Kiebenhavo eller til et andet Sted i Ri-
Set (P. W. Becker, Saml. til K. Frederik lll.*s Historie
I) 221. 439. 11, 292). Et andet Bidrag til Øresundstoldeos
554 Lltttratur og Kritik.
Historie indeholde de helsingerske Brevskaber i et Konge-
brev til Lehnsmanden paa Kronborg Frederik Urne af d.
1. Januar 1628, Tillæg S. 98, om at lade bekiendtgiare paa
Raadstuen, at ,,lngen maa uddrage til de i Sundet liggende
fremmede Skibe for at afkiebe Skipperne deres Varer, indeo
de have angivet sig for vore Toldere, og de paa vore vegne
bave opkiabt, hvis vi dem have befalet^. Der hentydes (il den
Ret, som de danske Konger fra ældgammel Tid havde liltaget
sig til at tage de paa Skibene, som seilede igiennem Sundet,
farte Varer, for den Priis, som Rhederne eller Skipperne satte
paa dem (Baden, Oresundstoldens Historie, Afh. (I— -111.
Kbh. 1820—23) H, 241 ff; Schiern, Om Altertavlen!*
Roeskilde Domkirke, i Kirk eb is t. Saml. IV, 323 ff):
en Ret, som endnu i Frederik lll/s Tid ansaaes gieldende
(Wolf, Encomium Regni Dan. Kbh. 1654. p. 519).
Af alle de smitsomme og pestagtige Sygdomme, som,
siden den sorte Dad have biemsagt Danmark, har maa-
skee ingen, ei engang den, som rasede i 1711 — thi
den strakte sig neppe udenfor Kiabenbavn og Helsinger'
og disse Stæders nærmeste Omegn — været mere øde-
læggende, end den Pest, som i 1654 drog igiennem en-
deel af Landets Egne. Hvor. Kirkebager ere bevarede fra
den Tid, ville mange Oplysninger om den Mandslet, som
denne Farsot anrettede, derfra kunne hentes. Et enkelt
Exempel skulle vi anfare: I Kiang Sogn i Hammer Herred,
dade fra (20?) April-, da, som Sognepræsten har anfart, en .
Malierdatter der kom syg hiem til sine Forældre, og ,,var den
Farste, som i Sognet dade af Pesl^ og indtil Aarets Slutning
202 Mennesker. I Kirkerne paa Bornholm ere Tavler op-
hængte, som vise hvormange Mennesker denne Pest rev
bort i ethvert enkelt Kirkesogn, i Alt 4569. (Thurah, Beskr.
over Bornholm og Christiansa, Kbh. 1756. 4to. S. 140). Del
rasede paa Bornholm fra 16. August 1653 til sidst i Febr. 1654*
Ellers er ikkun Lidet i trykte Skrilter bevaret om denne
Epidemie, hvis Virkninger dog tar antages at have været
en af Aarsagerne til den Slappelse, der allevegne råbede
sig under den faa Aar efter udbrudte Krig. See dog den
svenske Resident Magnus Durells Breve af den 8. Sept,
Aarsberetninger fra G^heimearkivet. 555
22. Dec. 1654 i P. W. Beckers SamU til Danmarks
orie under K« Frederik 111, 1, 54. 55. 36. 57., og
i. Becker, Orion 1, 252 ff, hvor en Beretning inde-
holdes om Pestens Udbrud i KiebenhaVn, i hvilken Slad
under Epidemien dede 8349 Mennesker, og om dens
gieunem Sielland, Skaane og Fyen; Jylland berarte den
I paa et Par Steder.
En enkelt offentlig Foranstaltning under denne Land-
, er bekiendt af et Kongebrev af d. 30. Sept. 1654
ItoPowisch om at lade, ,,under den grasserende Syg-
Tid"^ Gudslienesten holde i Skolen for Frederiksborg
nfor i Slotskirken m. m. F. P. J. Dahl, Efterretninger
en Kgl. lærde Skole ved Frederiksborg (I^lll. Kbh.
—64) 1. XIII. 1 det hér omtalte Diplomatarium Hel-
anum p. 136 — 137 findes nu et interessant Kongebrev
gistraten i Hel s in ger, udfærdiget d. 2S. Juni 1654
isborg, hvorhen K. Frederik III og iians Dronning
begivet sig, da Pesten ogsaa i Ribe, hvortil de ferst
lyttede, havde yttret sig, indeholdende Bestemmelser,
9nde Sundhedspolitiet, som i enhver Kiebsted skulde
es i „værende svage Tid^'.
ed at giare opmærksom paa det nævnte Aktstykke^
ysning om hiin i Danmark midt i det 17. Aarhun-
grasserende Pestsygdom, udtaler Ref. det 6nske, at
af det i Oieblikket. berørte Hensyn, maatte bliv^ giort
maal for en udferligere Undersøgelse. Det er, som
de gamle Kirkebøger, som i denne Materie ville være
edkilde.
irsberetningernes Udgivelse skrider stadigt frem, og 3
af det lierde Bind ligge for os; de fortsætte de i det
Muå begyndte diplomatiske Forhandlinger imellem Dan-
g Europas vestlige Stater. Men vort Hverv har denne
kkun været at give en Udsigt over Indholdet af det
g det tredie Bind af Aarsberetningerne fra det Kon-
leheimearchiv.
P. W. Becker.
556
Nogle af de nyere svenske Skrifter vedrørende
Krigshistorien. Anmeldte af Enll ladseB; Gapiuin i
Generalstaben.
Arkiy til] upplysning om Svenska Krigens och Krigs-
inråttningarnes historia. (1630—1632.) 8vo. Stockholm, I,
Handlingarne ord nåde och atgifne af R. H. KlIicktYitrii.
1854. LXXI och 798 S. il och III, Handlingaroe under
ledning af H. K. H. Hertlgen af OstergolUand ordnade och
utgifne af J. Htokell. II, 1860. LXVI och 678 S. lU, 1861.
LXXVl och 397 S.
J. nankell: Atlas ofver Svenska Krigshistoriens mårkyår-
digaste fåltslag. H. I— III.
J. Mankelh Beråttelser om Svenska Krigshistoriens mark-
vårdigaste fåltslag. Text till Atlas ofwer samma Fålt-
slag. II. 1. Stockholm 1857. ^S. l-<239' H. 2. Stockholm 1858.
S. 241—484. Stockh. 1859. S. 485— 86& 8vo.
/• Mankell: Uppgifter rorande Svenska Krigsmagtens styrl^a.
sammensåttning och fordelning sedan slutetaf femtoo-
hundratalet, jemte ofversigt af Svenska Krigshisto-
riens vigtigaste Håndeiser under samma tid. Stockholæ
1865. 602 S. og 505 S. 8vo.
J. fflankelh Om Carl XII som fåltherre, jemte en ofversigt
af de strategiske grunddragen af hans fålttåg i Kgl
Krigsvetenskaps-akademiens Tidsskrift 1867, S. 476 fif. og S 513 ff.
(J. Mankell) Studier ofver Svenska Skårgårds flottans historia,
krigssått och anvåndande ved Sveriges forsvar. StocUi
1855. 328 S. 8vo.
H. flanitllont Om Krigsmaktens och Krigskonstens Tilstand i
Sverige under Konung Gustaf 11 Adolfs regering i Kgi
\itt. Hist. och Antiqu. Acad. Handlinger. XVII. 1846.
Konung Gustaf II Adolfs Skrifter. Stockholm 1861.
Geschichte des Schwedischen in Teutschland gefubrteo
Krieges zusammengetragen durch Kgl. May. zu Schwe-
den Teutschen Historickgraphum Boglslav Philip t. CkeioDlli.
Stockholm. 111 Theil. 1855—1856. IV Theil. 1857—1859. foi-
Abr. €ronhoIini Sveriges historia under Gustav II AdolphsRe-
gering. I— IV. Stockh. 1857—1864.
Oscar Fredrik, Hertig till 6sterg6thland. Nfigra Bidrag til'
Sveriges Krigshistorie, åren 17 11, 17 12 och 1713 iKgl-
Vitterhets Historie och Antiquitets Academiens Handiiugar. U,
1861, S. 1—127. IV, 1864, S. 1—227. V, 1867, S. 1-260.
KliDckowstrom og Mankell: Krigshistorisk Arkiv. 1630^32. 557
«r Fredrlkt Carl deo XII. Tal vid Svenska Militårsei-
skapets i Stockhoim Mionesfest på den 150 årsdagen af
haos dod. Stockliolm 1868. 51 S. Svo.
f. fieskowt MiDoe af Riksråd^t Gastaf Fredrik v. Rosen.
Svenska Academiens Handlingar XXV. 1852. S. 397—432.
. fieskow: Minne af Kongl. Rådet Grefve Fabian Wrede.
Svenska Akademiens Handlingar XXyill, 1856. S. 101—180.
, Beskowt Minne af Riksrådet Grefve Kari Gastaf Tessin.
Svenska Akadem. Handlingar XXXVIII, 1864. S. 15—262.
. Bfskoir: Minne af riksrådet grefve Sven Lagerberg.
Svenska Academiens Handlingar XXXIX, 1865. S. 63—114. -
fieskows Carl den XII i Alt-Ranstadt i Svenska Akademiens
ffandJingar XL. 1866. S. 15—509.
fieskowt Karl den Tolfte. En Minnesbild. Forrå Af-
leln ingen. Stockholm 1868. 288 S.
Beskowt Friherre Georg Henrik v. Gortz. Statsman och
)tats offer. Svenska Academiens Handlingar XLIII, 1868. S.
85—388.
nkellt Anteckningar rdrande Svenska regementernas
istoria. 2 uppl. Orebro 1866. 386 S. 8vo.
»riska uppiysningar om svenska och norska armeer-
as regementer och kårer jemte flottorna, under led-
ing af H. K. H. Oscar Fredrik, forfattede af IL 0. Prjtz. H. 1—2.
tockh. 1868« 492 S. 8vo.
Den Interesse for historisk Granskning, som udmærker
kerne, har i den senere Tid frembragt en Række Ar-
', der paa forskjellig Maade kaster Lys over den svenske
nagts Tilstand i ældre og nyere Tid og over de Be-
eder, i hvilke den har deeltaget.
Hsse Arbeider ere saa omfattende, at neppe mange
Lande kunne rose sig af at eie Magen.
Druden de Skrifter, hvori Sveriges ansete Historie*
*e behandle sterre eller mindre Parlier af dette Riges
elige Historie og derfor ogsaa i sterre eller mindre Ud-
ing omtale de vigtigere til den af dem skildrede Periode
-ende Krigsbegivenheder^ — Fryxell alene er nu i sine
;Iser ur Svenska historien naaet til det 38te Bind —
5&£ Litteratur og KriUk.
sarat ved Siden af det store Biograpbiske Lexikoo over navn*
kundige svenske Mænd, der ud'gjer 23 Bind (1835—1856))
med 6 Supplementbind (1857 — 1868), er der nemlig ikke
alene fremkommet Samlinger af de for den militaire Historie
. vigtigste Aktstykker i Forbindelse med Sammenstillinger af
deres Indhold^ men tillige forskjellige fra det mililaire Syns-
punkt givne Fremstillinger af Begivenhederne, belyste ved
Hjælp af Aktstykkerne, og endelig ligtige Bidrag til en
sammenhængende Historie 'for hver enkelt af de Afdelinger,
som nu udgjere den svensike Krigsmagt.
Det er de vigtigste af disse krigshisloriske Arbeider,
vi her ville henlede Opmærksomheden paa, navnlig forsaavidt
de vedrare Guslaf II Adolph's og Carl den Tolvtea Tider.
De kunne gjere Fordring paa at kjendes i Danmark ikke
mindre for deres eget Værd, end fordi de i mangt et Punkt
fuldstændiggjere, hvad vi selv besidde om vore ældre Krige.
Ikkun undtagelsesviis ville vi for Sammenhængens Skyld frem-
drage et og andet Punkt af de almeenhistoriske eller biograpbiske
Skrifter, der særligt vedrøre de tvende nysnævnte Tidsrum.
I.
Tage vi forst for os de Samlinger^ som indeholde selve
Aktstykkerne angaaende Sverigs Krigshistorie, da finde ?i,
som det kunde ventes, at dets Optræden i Treliiveaarskrigen
har været Gjenstand for omhyggelige Undersøgelser.
Det er med Faie, at de svenske Historieskrivere, Stats-
mænd og Krigere med Stolthed see ben til dette Tidspunkt.
Da grundlagdes- jo Sverigs fremtrædende Stilling iblandt de
nordiske Riger, efter at det farst et Aarhundrede iforveieo
bavde opnaaet Selvstændighed. Da udvikledes det som en
Magt, der strakte sin Indflydelse langt ud over de nordlige
Lande, saa at den faltes i ethvert europæisk Spargsmaal*
Da uddannedes hine magelase Hære og biin i lang Tid
uimodstaaelige Krigskunst, som vilde have formaaet at samle
under Sverigs Krone Land efter Land, hvis ikke paa et
senere Standpunkt netop de, som mindst vare avede Sol-
dater, nemlig Kjøbenhavns Borgere ved Forsvaret af deres
Klinckowstrom og Mankell: Krigshistorisk Arkiv. 1630—32. 569
y, havde standset den svenske Magts Lykkehjul og derved
svirket^ at den politiske Udvikling i alle de nordiske Land«
)m ind i et andet Spor.
Endelig er der endnu at méerke, at Sverig i Tredirei
irskrigens Tid, frenoskyndet foaade af Ttlbaieiighed og af sii
»rhold til andre Magter, særlig Polen, stillede sig paå
rotestantismens, det ^ vil sige paa Fremskridtets og Fri**>
sdens Side. Ikke mindst er dette maaskee Åarsagen, del*
ringer baade Svenskerne og os Andre til at fæste Blikket
rtrinsviis paa hiin Frihedskamp, der fornemmelig ved den
ore svenske Konges Tapperhed fik en lykkelig Vending.
De vigtigste Forhandlinger, Skrivelser og Befalinger, sariit
ngivelser om Hærenes Styrke og Bekostningen ved deres
nderhold , findes for det Afsnit af Trediveaarskrigen , som
;rækkep sig tndtil noget efter Gustaf Adolphs Ded, sammen<>
illede i
rkif till l^plysniog om svenaka Krigens •ch Krigsinråltningarnes Historla.
Fortjenesten af at have lagt Planen til Fremdragelsen og
ammenstillingen.af de i Arkivet optagne Aktstykker tilkommer
rins Gustaf, Hertug afUpland, under hvis Ledelse Forarbei«
erne udfartes og det forste Bind samledes og ordnedes af da*
ærende Major i Generalstaben, Friherre Rlinckowstrom.
ler'tugens tidlige Dad forhindrede ham i at see Værket udgivet,
lets Ledelse som dets Udgivelse overgik efter ham til Prins
)scar, Hertug af 6stergothland, der har gjort sig meget for-*
jent med Hensyn til Sverigs krigshistoriske Litteratur baade
ed dette og ved andre Arbeider. Under ham samledes og
rdnedes andet og tredie Bind ved daværende Lieutenant
ulius Mankell.
Den fars te Afdeling, som indeholder de Forhandlinger,
»g Raadslagninger, der gik forud for Sverigs Deeltagelse i
Trediveaarskrigen, er vistnok i Sammenligning med de avrige
ifdetingef den mindst omfangsrige, men ingenlunde den, som
iiindst vækker Opmærksomhed.
Naar det betænkes, at Sverig lige siden Gustaf Adolphs
rronbestigelse havde været indviklet i Krige, baade med Dan-
560 Litteratur og Kritik.
mark og med Rusland og Polen, Krige, i hvilke den ange
Konges Hærfarerdygtighed vt\ havde udvidet dets Grændser
noget mod Osten, men som tillige havde efterladt dybe Saar,
kan det ikke Andet end vække Efterverdenens Beundring, at
iagttage den heie Grad af Eendr»gtigbed , hvormed Alle i
Riget gik ind paa at bære tunge Byrder ved at begynde eo
endnu vanskeligere og farligere Krig med en Modstander, der
hidtil overalt kun havde været den lykkelige, og efter at det
tilsyneladende stærkere Danmark havde maattet erklære sig
overvundet. Sverig havde derhos ingen synderlig Udsigt (il
at finde nogen Bundsforvandt , som kunde bringe virksom
Hjælp.
Der kan siges, at Sverig ikke havde noget andet Valg,
naar det ikke tilsidst vilde see Wallenstein, der stod som
Seierherre i Mecklenburg og ifærd med at danne en tydsl
Flaade ved Hjælp af spanske Penge, forfelge sin Seier over
Ostersoen, gjere sig til Herre ' over dette Hav, afskære
Hovedlandet fra Besiddelserne paa den ostre og sandre
Kyst og true Sverigs Frihed tilligemed dets Religion; men
hv'or ofte have ikke netop vi, i vor Tid, seet den Mangel
paa Kraft, som giver sig tilkjende i, at man ikke vil see
Faren, forend den banker paa, og vel at mærke ikke paa
Porten, men paa selve Kammerdaren.
At man maatte modtage Krigen i selve Tydskland' og
begynde den, inden Keiseren havde bemægtiget sig Stralsund,
den eneste af de befæstede nordtjdske Havne, som endno
gjorde Modstand, stod klart for de svenske Statsmænd lige
fra det Oieblik, da Christian den Fjerde havde begyndt at
vige i Tydskland. Det indsaaes da tydelig, at Krigen imod
Keiseren var den vigtigste, og at Kampen mod Polen i
Sammenligning dermed kun var af underordnet Betydning.
Krigen aabnedes i Virkeligheden, da Sverig i Juni 1628 sendte
en Styrke til Undsætning for Stralsund, hvis Beleiring var
begyndt i Februar samme Aar, skjandt det farst var io
Aar senere, da Polen tvungent havde indgaaet en sexaarig
Vaabenslllstand, at de fornadne Kræfter bleve frie, saa Gustaf
Klinckowstrom og Mankell: Krigshlstorisk Arkiv. 1630^32. 561
Iph kuode fere Krigen for Alvor ved selv at gaae over
Tydskland med en star re Hær.
Fra dette forelebige Tidsrum, medens Krigen med Polen
nu ikke var endt, og medens Danmark endnu ikke havde
tet Fred med Reiseren, skrive sig de Aktstykker, som
os ere de interessanteste, fordi de paa een Gang vise
seggrundene og Tankerne, og hvorledes Gustaf Adolph
sit overlegne Blik som Feltherre vidste at opfatte Sagens
taire Side Jangt bedre end hans iavrigt saa kloge Raad-
^r, Kansleren Oxenstierna.
Kanslerens Breve af 30te Nov. 1628 til Rigels Raad og
^den Decbr. 1628 til Kongen give en klart^ opfattet Be«
;tning af Stillingen, og der er ikke Lidet i dem, som
trods alle Forandringer endnu i vore Dage kan være
It at lægge sig paa Sinde med Hensyn til de nordiske
;ers og Tydskiands Forhold.
Det hedder saaledes blandt Andet i det ferste af dem :
„Rejsarens, Wallensteins og den katholske ligans dessein
denna, att undertrycka alla tyska furstar och stader under
sarens absolutum dominium; och derjemte att somt med
:, somt med våld infora den katholiske romerske religion,
1 undertrycka alla evangeliske. Detta hafver varit kejsa*
is och katholiske ligans dessein af begynnelsen , och
idfåst nu igenom de victoriose successer, att intet tvifvel
I utgången hos dem nu mera Onnes. Wallensteins spes
h ambition år omåttlig, och blifver af kejsaren så stor
ord och styrkt, att han haller nu alle sine spes gorlige
h mojelige. Dessa aro nu så vidt excrescerade, att sedan
fskland mastadels år dåmpadt, och de allenast nu arbeta
i dess deformation; då se de (sig), de tu konungariken
rerige och Danmark ligga i vågen, och fordenskuld låtandes
It annat anslå, trakta nu med makt och ranker, alt blifva
rsl Danmark och sundet måklige, og sedan Sverige. Men
fter ly de icke kunna komma tiil sin dessein, for begge
kens makt till sjos skuld, med mindre de opponerade en
nnan sjomakt och den sedan slårkte: derfore hafva de nu
ilit ofver Tyskland och dess stader, såsom de der åro nu
Hist. TidMkr. 3 R. YT. 35
562 Litteratur og Kritik.
så godt som i deras våid, och utan undsåttning, fara; och
hcifva nu logerat sig vid Ostersjo-kanten , bemåktigandes sig
alla sjohamnarne, så ock den ena hansestaden efter den
andra i Pomern, Mecklenburg, Holstein ocb Jutland. Der
de nu skulle blifva alia sjoslåderne måkttg, ocb conjugera
deres e^ne skepp med sin egen makt, låter jag hvar for-
standig man doma om, i hvad stat och ulseende sakerne i
Sverige och Danmark skulle beslå, der. våra. forfader ofta
lillforene, mer an nog, med en enskild stad oassisterad af
andra hafve haft till att gora, och icke . annars an æqois
pacis conditionibus skiljts åt. Har vill nu af eder, gode
herrar, val och tidigt considereras, 4)vilketdera båttre år,
att engagera sig i det våsendet, medan något år bebållet,
som en kan hafva till sin fordel och adsistence af? eller att
man bidar så lange till dess med dem andre år aildeles ut-
spelt, och man da får tienden desto starkare och måktigare
på sig sjeW?'^
Endvidere senere:
,,Låter man nu alla sjoståderne gå ofver, då Danmark,
som nu dessforutan år forsvagadt, maste gå efter, och fien-
den blifva sundet måklig, så vet jag icke om någon mojeligbet
vore sedan på fårde oss att forsvara, der vi p«^ båda sidor
af konungen i Pohlen och kejsaren skulle attaqueras.
Sedan så slår ock Danmark- ånnu hvar icke i den baste
måttan, likvål så, att det hafver sin sjomakt och defenderar
sine dar: och der det mainteneras, stårker det Sveriges
krona mårkeligen och emot sin egen vilje; hvaraf skadan
och storste och forste faran hånger på Danmark, och styr^
kiet och fordelen på Sverige; så att jag haller Danmark on
vid denne tid , så lange det emot kejsaren består, intet
annat ån en bastion for Sverige, og den danska flotta och
armée att tjena mit fådernesland utan sold och kostnad.
Men slåppa vi Stralsund och låta Danmark bringas i despe-
ration, eller gå ofver, som det ju er påsprunget: då starke
vi fienden; fiirsvaga våra krafter; tappa våre kommoditeter
och vånnar, och såtta oss sjelfve i hogsta desperation och
olågenhet.^
Klinckowstrdm og Mankell: Krigshistorisk Arkiv. 1630—32. 563
I sit Brev til Kongen udvrkler Kansleren de Anskuelser,
»Ige bviike han antager det raadeligt at fere Krigen angrebs-
is i Polen, men kun forsvarsviis i Tydskland, støttende
g til Stralsund.
Det Urigtige i denne Betragtning, hvad det sidste Land
igik, kunde dog ikke undgaae Gustaf Adolphs skarpe Syn,
I i sit Svar af 26de Decbr. i 628 til Kansleren meddeler
an ham i Korthe(i de militaire Grunde, der talte imod hånd
aad. De vigtigste vare, at naar den samlede Hær gik
ngrebsviis frem i Tydskland, vilde Wallénstein derved hol-
es ude af Preussen^ (som Svenskerne havde inde og hvorfra
Lrigen mod Polen fertes), forhindres i at undsætte Polak-
erne, ikke med Udsigt til Held kunne beleire Stralsund,
ike med saa stor Magt kunne vælte sig ind paa Danmark,
i beller saa freidigt færdes paa Seen , som naar den
venske Hær og Flaade vare beskjæftigede langt derfra i
^reussen. Endvidere vilde Svenskerne derved opmuntre
lansestæderne, og fra Pommern og Oder ligesaavel true
tore Dele af Polen, som om de stgde i Landets preussiske
^rovindser. Den . lange Kystlinie, som Fjenden havde
ade, fra de polske Lande og indtil Skagen, gjorde ham
aeget udsat, saalænge Sverig havde Overmagten til Sees;
nedens omvendt Sverig vilde komme i stor Forlegenhed,
ivis det lykkedes Fjenden at- faae fast Fod ved Osterseen
)g en stærk Flaade paa dette Hav.
Den polske Krig endte som sagt forelebig i September
L629, efter at Gustaf Adolph i Lebel af Sommeren havde
selv fert sin Hær i dette Land, og enhver Skygge af Tvivl
om, at Krigen burde feres angrebsviis i Tydskland,
m^atte da svinde. I deOverveielser, som fandt Sted i Rigsraadet
i Slutningen af October og Begyndelsen af November 1629,
erklærede ogsaa alle Raaderne sig for Angrebskrigen.* Pro-
tokollen over Mederne findes b4andt Aktstykkerne. Om
denne Protokol har Geijer udtalt, at den i al sin Korthed
kaster Lys over Sverigs, Tydsklands, Europas og Christen-
hedens Interesser, et Lys^ som vidner om det Snille, hvor«^
fra det udstraaler, men ogsaa om Erobrerens Maal. Man
36*
564 Litteratnr og Kritik.
seer Gustaf Adolph stasen de foran en stor Fremtid — sVaeode
det nærmere Liggende klart , det fjernere dunkelt — til-
trukken maaskee endnu mere af' det Ubestemte end af det
nærmeste Maal — forudseende baade Seier T>g Ded — uden
Overmod, men ogsaa i den Grad uden Ængstelse, at en
indre Glæde og Tillid, som ikke Forespeilingen af seW den
ulykkeligste Ende i mindste Maade formaaer at dæmpe,
fremlyser oTeralt«
Beslutningen om Angrebskrigen tiltraadtes af Rigsdagen
den 14de Mai 1630, og omtrent en Maaned derefter steg
Gustaf Adolph i Land paa den tydske Kyst, paa Usedom,
i Spidsen for 13000 Mand, som fulgte med ham, medens
han i Alt med de Tropper, der iforveien fandtes i Stral-
sund eller snart vilde komme fra de under Sverig horeode
Lande paa Østersoens sydlige og ostlige Kyst, havde til
Anvendelse i den tydske Krig omtrent 40000 Mand, og medens
han kunde efterlade udenfor Krigsskuepladsen, til umiddel-
bart Forsvar af Sverig, Finland, Preussen, Ostersoprovind-
serne og Ingermanland omtrent ligesaa mange.
Det omhandlede Værks anden, tredie og Qerde Afde-
ling indeholde forskjellige Breve, Instructioner, Memorialer
m. m. angaaende selve Krigens Forelse i Tydskland indtil
det Tidspunkt, da Gustaf Adolph faldt.
Den anden Afdeling, som omtrent er den omfangs-
rigeste, bestaaer alene af Kongens egne Skrivelser.
Disse Breve, ved hvilke, dog uheldigviis adskillige, som
det synes, ret oplysende Bilag savnes, vække under Læs-
ningen, alt som man skrider videre frem, en stedse storre
Interesse, især de talrige Breve til Kansleren, af hvilke de
fleste ere meget fortrolige. Det som vækker denne Interesse
er^just ikke i og for sig deres Indhold, forsaavidt som det
giver' Kundskab om Begivenhedernes Gang, thi denne Kund-
skab faaer man langt fuldstændigere andetsteds fra; ei heller
just, at de aabenbare Anskuelser og Betragtninger, som lette
Opfattelsen, men langt mere deres Stiil og Udtryk, den
Maade, hvorpaa de ere skrevne, og som tydelig bærer
Klinckowstrom og Mankell: Krigshistorlsk Arkiv. 1630—32. 565
eget, selv gjennem Secretairernes Affatlelse, af den over-
ne, vidt overskuende Aand, der har dicteret dem.
Naar man ret tænker sig ind i hine Tiders vanskelige
igsfering i Lande, som vare hærgede gjentagne Gange
ide af Venner og Fjender, naar man seer de Forlegen-
der, som hidrørte snart fra Udsigten til Mangel paa Fro-
nt, snart fra Manglen paa Penge, snart endelig fra de
ervede Troppers Opteier, er det forbausende at see den
V hvormed Kongen udtaler sin Yillie. Det er saaledcs
tegnende, at snare sjeldent, saavidt mindes kun een
ing^), forekommer Tilkjendegivelsen af, at den givne Be-
ing er at udfore „med den storst mulige Hurtighed^, dette
Itryk, (ler i mange andre Depechesamlinger findes altfor
ppig, i det Mindste hver anden Gang brugt overflødigt og
srne paavisende, at der har været lige saa megen For-
Ting bos dem, der skulde adlyde Befalingen, som Glem-
mhed eller Mangel paa Forsynlighed eller Overblik hos dem,
ir have givet den. Denne Ro i Affattelsen er netop meget
aaende, naar man har i frisk Erindring Samlingerne af de
la forskjellige Steder og til forskjellig Tid fremlagte Akt-
ykker angaaende vore Dages Begivenheder, i hvilke meget
te Løshed i Formen og Tomhed eller Famlen i Indholdet
in overgaaes af den Letfærdighed, hvormed man benytter
elegrafen til i den ene Depeche at fremsælte og lægge
ægt paa Anskuelser, som man har forandret i den næste.
Dog vare de Yanskeligheder, hvoraf Kongen sees om-
ven, og som idelig maatte anspænde hans Opmærksomhed
I det Yderste, vistnok større end dem, man jevnlig seer
ærførere underkastede i vor Tid, hvor man som oftest har
itionale, udskrevne Tropper, og hvor Letheden i Forbin-
elser gjør det muligt dog nogenlunde at tilfredsstilJe Sol-
isternes Behov.
Det ér saagodt som aldrig selve de militaire Foreta-
ender, der efter Brevene give Anledning til Ængstelser,
aar de omtales, skeer det i Reglen med stor Rolighed.
') Brevet Nr. 457.
56$ Litteratar og KriUk.
Naar de forestaie, omtaler Kongen dem med den Trjgbed,
som fremgaaer af Bevidstheden om tidligere Seire og Tillid
til egen Styrke og Dygtigbed. Naar de ere overstaaedc,
næsten altid beldigt, meddeles de oden Bram, med tak-
nemmelige Følelser for Forsynets naadige Bistand og med
Glæde ikke mindre over den evangeliske Kirkes end over
de svenske Vaabens Seir ^re de i enkelte sjeldnere Til-
fælde mislykkedes, som det jo er Krigens Gang, da falde
Dadlen ikke med skarpe Ord paa den, som nærmest har
haft Skyld i Uheldet eller ikke har formaaet at afvende det;
men vi 6nde endog, at Kongen kan have Deeltagelse tilovers,
lovrigt angaaer kun en meget j*inge Deel af Brevene de
militaire Foretagender i deres Enkeltheder.
£i heller omtales de politiske Forhold som læggende
særdeles store Hindringer i Yeien. Der siges vel stundom,
at Kongen ikke ganske kan lide paa sine Forbundne eller
paa det efter Freden til Lybek neutrale Danmark, men deels
ere Bekymringerne i denne Henseende ikke vægtige og
vise sig lidet begrundede, deels synes Kongen altid
at have haft det i sin Magt ved de Forsigtighedsforan-
staltninger, han har truffet, at imodegaae og beherske
Begivenhederne, hvis det Befrygtede skulde blive til Alvor.
Forholdet til Danmark flndes omtalt i forskjellige Breve, især
til Dr. Salvius, Kongens i mange Sendelser brugte Secretair,
næst Kansleren den Mand, hvem den største Fortrolighed
udvises, sjeldnere i Skrivelser til Fegræus, Sverigs Agent
i Danmark. Der udtales i Brevene Frygt for, at den danske
Konge skal paany indblande sig i de tydske Anliggender
enten ved at optræde ligefrem fjendtlig mod Sverig eller ved at
soge at faae en foroget Indflydelse i den nedersachsiske Kreds,
hvorved Danmark ikke alene kunde modarbeide vauWg^
Erobringsplaner fra svensk Side, men ogsaa' indskrænke
Omraadet for de svenske Hvervinger, hvad der næsleo
vilde være ligesaa betænkeligt^}.
>) Frygten for, at Danmark paa een eller anden Maade skolde optræde
Klinckowstrom og Mankell: Krigshistoii^sk Arkiv. 1630—32. 567
De ulige sterre Vanskeligheder, som mest beskjaeflige
ngen, ere af administrativ Art. De gjælde i Begyn-
Isen af Felttoget navnlig Provianteringen , senere Manglen paa
ntante Penge. Hvor vidt denne er gaaet til enkelte Tider, sees
forskjellige fortrolige Udtalelser. Saaledes skriver Kongen i
li 1631 fra Berlin til Kansleren: ^Ifrån Sverige bafva Vi
nu icke fått en penning; remisserne ifrån Holland och
imburg gå ock allt for långsamt. Och fast an något till
ralsund ankommer, s& hafva Vi dock nu stor difTicultet
. bringa^det hit upp. Hårifrån hafva Vi ingen tratte
h ar med Oss i sanning så beståldt att Vi esomoflast
Le åro én daler allenast till de fattiga maklig.^
Det Værste ved Pengeforlegenbeden var ikke just, at
d deo besværedes overmaade meget Tilveiebringelsen af
este, Ammunition, Proviant og forskjelligt andet Materiel,
ir for en stor Deel maatte hentes langveisfra og ikke let
inde faaes uden for Contanter eller sikkre Anviisninger;
en de hvervede Tropper kunde uden Penge selvfølgelig
la godt som ikke holdes sammen og i al Fald ikke for-^
ndres i Udplyndringer, som ved det uhyre Spild, der. er
ires uadskillelige Ledsager, altid i Længden blive lige saa
Jelæggeode for Hæren som for den Egn, hvor de foregaae.
e hvervede Soldater, der for en stor Deel herte hjemme
mange Lande, vare den Gang som altid vanskelige at af-
olde fra Uordener, selv hvor Intet fattedes. Adskillige
krivelser vidne herom, idet de tale om Udplyndringer af
yer. Klostre, Kirker og Skoler og om barbariske Handlinger
lod Beboeroe, samt paa det Strængesl'e indskærpe Oprethol-
elsen af Mandstugt^). Stedte nu Pengemanglen til, saa at
oldaterne ikke fik deres Sold udbetalt, antoge de ethvert
Uand last og ansaae sig berettigede ail alle mulige Opteier..
hindrende, findes især omtalt i Brevene Nr. 286, 385, 419,
420 og 429.
') Saaledes især Breveoe Nr. 279, 280, 283. Undertiden have endog
Befalingsmændene deeltaget i eller haft Kordeel af (Jordenerne
(Brevet Nr. 847).
568 Utteratur og KriUk.
Selvfalgeiig kande disse aoUge en saadao UdstrckmDg, it
de medførte den største Fare for det hele Foretagendes
lykkelige Udfald. Frygten herfor fremtræder jevnlig, alvor-
ligst i et Brev til Rigskansleren, dateret Werben den 3ite
Juli 1631. Kongen skriver nemlig blandt Andet heri: ^^q
Sro Vi icke litet bekymrade, hura Vi skole långre kaona
bålla armeen i devotion som i 16 veckor ingen peoDin^
hafver bekommit. Hvar man år det vetterligt^ att Vi all
dess betalning af eder hafva formodat, derappå hvar och
en, så officerare som gemene, hafver bårtill gifvit sig nigor-
londa tilfreds; men nar de se intet folja deruppi, mhte
Vi icke obilligt båra fara f5r meutination och Vår undergåag.
Jemte det hopp som Vi bafva gjort dem om edert und salt,
hafva Vi allenast underhållit dem bårtill med commissbrod,
som Vi hafva pressat af stådérna, men nu hafver ock del
en ånda. Med ryttarne, som vid intet sådant bafva veUt
låta sig ben5ja, ej beller hafver det kunnat så for dem til-
råcka, hafver man ingen ordre kunnat hålla, och hafva (de)
allenast lefvat af oordentligt och otillborligt plunder; deo
ena hafver derigenom ruinerat den andra så att nu intel
mera år till fångs, hvarkeu i stader eJler å landet for solda-
terna eller dem. Hade Vi ånnu vid denna tiden bekommii
hvad eder f5r dessa forgangne månaderna hade bordt præ-
stera, då hade vi likvål haft hopp. till at| kunna åtminstone
forsvars elfven, Havelen och Odern och rensa Ostersjoo i
detta året, hvar icke något mera utråttat. Men nu maste
Vi befara Oss for en skadelig retraite, hvilket dor det ske
maste, skulle sådant icke allenast landa Oss til disrepntatioii,
utan ock till faderneslandets storsta fara.^
Vi have ovenfor dvælet ved den Ro og Klarhed, der
gjennemtrænge Indholdet i samtlige Breve. Der staaer do;
ved Siden heraf en anden Egenskab, som der ikke er
mindre Aarsag til at fremdrage. Denne er det kloge Maade-
bold, som bringer til ikke at give Befalinger, hvor Omstæo-
dighederne forhindre Overblikket over Enkelthederne.
Vi vide Alle, hvor ofte den modsatte Fremgangsmaade bliver
brugt, og det vil være i Enhvers Erindring, hvor ofte den Ene og
Kliockowstrom og Mankell: Krigshistorisk Arkiv. 1630—32. 569
3n Anden ere blevne dadlede for at have fra Gabinettet gré-
it ind i Krigsbegivenhedernes Gang, stundom paa en saare
leldig Maade. Hvor meget mere maa man da ikke beun-
re den Besindighed, som lader Feltherren, der selv er
(stede paa Krigens Skueplads og i Virkeligheden leder
le Foretagenderne, afholde sig fra at gribe ind i Enkelt-
ederne hvad de Underordnedes Virksomhed angaaer, naar
fstanden blot er nogenlunde betydelig.
Enhver der har gjort sig noget bekjendt med Napoleon
en Persies Correspondance, vil utvivlsomt have beundret
en rastløse Fart, hvormed Befalingerne slremme fra Pen-
en, og den Oversigt, hvormed Alt er betænkt og Intet glemt,
[en naar man saa seer bort fra selve Brevvexlingen, og
anken fæster sig paa Gangen af de Begivenheder, som
ilgte paa Befalingerne, da vil det ogsaa rinde i Hu, hvor-
leget de Mænd, som modtoge disse Befalinger, netop ved
en Maade, hvorpaa de gaves, forhindredes i at virke selv-
tændigt. Det vil ogsaa erindres, hvor uheldsvangert denne
ed Overfeldtherrens Handlemaade fremkaldte Afhængigheds-
»lel^se tidt virkede der, hvor han ikke selv kunde være
ilstede.
Vi linde det Modsatte bos Gustaf Adolph. Maadeholdet
)g Besindig-heden ere saa store, at Læseren ei blot næsten
ildrig' vil finde Befalingerne givne i den bydende Form, som
'or Tid er saa vant til, men der vil endog findes Udtalelser,
iom den nedenstaaende, der forekommer i et Brev af 7de
iugust 1632 til Kansleren:
„Weil jedoch die Umslånde sich stiindlich variiren, und
Wir weder des Landes Geicgenheit, noch Eurer Armée und
des Canons Forza eigentliche Nachricht haben, und dahero
leichtlich Bure Consilia mehr turbiren als rectificiren dOrf-
ten, so stellen Wir Eurer Discretion und Yerstande anheim,
kann Uhs auch gleich viel thun, welchen Weg Jhr branchen
sollet, o. 8. v.^). Yttringer svarende til disse vilde man
*) Fra Begyndelsen af 1632 findes næsten det største Antal Breve
skrevet paa Tyd sk, som det s^nes, fordi Kongen har maattet udvide
570 Litteratur og Kritik.
vistnok forgjæves sege om i Napoleon den Førstes Brevrei-
ling^ ei at tale om andre Depecbesamlinger.
' Arkivets t r e d i e Afdeling indeholder Beretninger til enkelte
Rigsraader^ Rigsraadet, Kansleren og Pfalzgreven om Til-
dragelserne under Krigen i Aarene 1630 — 32; dets fjerde
Afileling indeholder et stort Antal Skrivelser fra Gustaf
Adolphs Generaler og andre heie Officerer, Diplomater og
Intendanter angaaende de samme eller tilsvarende Æmoer.
Næst efter Kongens Breve ere de Kilderne, som give
Oplysning om Tildragelserne, og det med en Fuld-
stændighed, som i Alt hvad der ahgaaer Begivenhedernes
Gang, ikke lader Noget tilbage at enske. Foruden deone
dybere Interesse, som de saaledes besidde, have de des-
uden paa mangt et Sted en mere almindelig, der ikke vil
undgaae nogen opmærksom Læser.
Det er store ag berømte Begivenheder, som mange af
Brevene- omhandle. De ere gjeogivne med hiin ukaost-
lede og dog saa tiltalende Omstændelighed i Fremstilli»geo,
der følger med Beretningen fra et Oienvidne eller fra dea^
som har staaet et Oienvidne nær» Brevene ere derhos affattede
] den bekjendte storslaaede, rolige, ofte gudhengivne Stiil,
der er egen for det i7de Adrbundrede, ikke sjeldent minder
om den anlike Simpelhed og altid lader føle, at de Mænd,
fra hvem Brevene hidrore, vare vante til at færdes under
farefulde eller i det Mindste alvorlige Omstændigheder. Disse
Eiendommeligheder træde især frem, hvor det er de stere.
Begivenheder, som omhandles. Bædselsoptrinene ved Mag-
deburgs Indtagelse af de Keiserlige, fortælles saaledes kort
og simpelt^) uden Tilfeielser af Harme, Hevnfølelse, Afskj
eUer Medynk, blot med den lakoniske Bemærkning: „Detta
år så Magdeburgs fatum^. Ikke stort anderledes berettes
» ..
Bit Feltcancelli med tydske Secretairer veb Siden af svenske.
Kongens egenhændige Breve eller Tilføielser til Skrivelser ere
an'uitede paa Svensk, undtagen Brevene til Kongens Svoger,
PfaUgrev Joljan Casirair.
*) Beretningen Nr. 522.
Klinckowstrom og Mankell: Krigshistorisk Arkiv. 571
CobuT^s Erobring og Ud plyndring^), hvor som ved flore
re Leiligheder, her endog i selve Hertugen af Friedlands
*værelse, Borgerne, efter at have erlagt den bestemte Brand-
ts under yderligere Tilsagn om Beskyttelse bevægedes til at
ige deres bedste Sager sammen, blot for at Plyndringen
de gaae saa meget lettere fra Haanden. Man feler ved
læse disse simple Skildringer, hvor langt vi staae fra hine
er. Hvis disse Voldsomheder, ved hvilke det skjændige
id af al Folkeret og af udtrykkeligt givne Lefler kun
rgaaes af Ubarmhjertigheden i Fremfærdet mod de Værge-
e, vare begaaede i vore Dage, vilde de, som skreve Be-^
ringerne om dem, ikke have fundet Ord stærke nok til at
iiale det Oprørende i dem og til at vække Medfølelse hos '
e Verden; medens den Slags Begivenheder maae have
rt i den Grad til Dagens Orden , overalt hvor de Reiser-
e vare de Seirende, at den Gang ethvert Ord i en Be-
gtning over dem maatte ansees som spildt.
Den samme Simpelhed i Fremstillingen fornegter sig
heller, endog hvor der er Tale om den svenske Konges
id. Hvor vanskeligt det end maatte synes efter dette
fore Krigen til en lykkelig Ende, hvor nedslaaende det
d maatte virke, skjendt Seieren, endnu da Kongen faldt,
vde kronet de svenske Vaaben, er det dog ingen For-
ivlelse, ingen Forsagthed, ingen Mistvivl, som giver sig
kjende, derimod alene Hengivelse i Guds Villie og Haab
n hans naadige Bistand ogsaa i Fremtiden for den dyre-
ire Sag, hvorfor saamange af Sverigs og Tydsklands bedste
ænd havde indsat deres Liv. Vi anføre som Exempel
erpaa Begyndelsen af Hertug Bernhard af Weimars Brev
1 hans Broder, dateret den 8de November 1632.
„E. Lden werden nunmehr durch den allgemeinen
iuf und sonsten berichtet v^orden sein , welchergestalt Gott
er Allmåchtige nach seinem allein weisen Rath und uner-
3rschlichen Willen in vorgestriger bei Lutzen gehaltener
>ch1acht Ihre K5nigl. M:t zu Schweden etc. durch den
^) Beretningen Nr. 649.
572 Litterator og Kritik.
zeillicben Tod Ton dieser Welt za Sich in Seio ewiges Reich
abgefordert. Ob non wohl dieser anyerhoflTte Todesfall dem
allgemeinen evangel. Wesen grosse Yerånderung and
Scbaden verarsacben mocbte, so bat docb gleichwobl gott-
licbe Allmacbt bei diésem zuentstandenen Ungliick wiederum
in dem seine Gnade seben lassen, dass auf nnserer Seite
mit seiner Hiilfe, Gott Lob und Bank, die Victoria erbalten
und der Feind aus dem Felde gescblagen, ibm aucb alle
Stiicke und Ammunitionswagen abgenommen worden, Dahero
Wir zu Gott das feste Vertrauen setzen, wenn die Sacbeo
nunmebr ernstlich and mit gutem Ratb fortgetrieben werdeo,
alles binfiihro dem gemeinen Wesen zum fiesten, aach za
gutem Ende auslaufen soll.^ o. s. v.
Fra den alvorlige Simpelbed i Beretningernes og Brevenes
Form, der endog stiger til Heibed og Værdighed i Rigskans-
lerens Skrivelser, findes kun faa Undtagelser, og Brevskri-
verne ere da enkelte af de lydske Officerer, som Kongen
bavde taget i sin Sold. Vi finde iblandt deres Beretninger
og Breve mere end et, der vidner om, at den tydske, svul-
mende, ikke neieregnende Patbos alt den Gang bavde sat
Knop, om det end først var en sildigere Tid forbeholdt at
see Blomsten udfolde sin Krone. Danmarks Forhold til
Sverig findes hist og her berart, navnlig i Brevene til eller
fra Salvius i Hamborg, og er vistnok ganske træffende op-
fattet i nogle faa Linier i hans Brev af 25de November 1632
til Pfalzgreven: „Hos Danmark synes jalousien ock mera
bårtill bafva varit ofver K. M:ts person, an ofver Sveriges
Krona, och boppas jag bon skall fuller nu och genom delta
bedrofiiga fall temmeligen fallen vara. Men alt ban ock nu
icke skall fatta slorre hopp an tilforene alt bringa Sveriges
Krona ifrån de många hamnar, som bon nu hafver kring
hela Ostersjon allt intill Lubeck, det tviflar jag intet. Dock
tviflar jag likvisst deruppå, om Danmark skulle nu hindra
det Evangeliska vasendet (efter som man hafver icke hår till
annat forslått, an alt Konungen skulle det gerna se redres-
serat). Men når vi en gang skole komma tili freds-tractal,
om han då något sådant drifva kunde, derom tviflar jag
Klinckowstrom og Maokell: Krigshistorisk Arkiv. 573
et.^ — — Da Forholdet i det Hele taget var og blev
nskabeligt indtil længe efter Gustaf Adolphs Dod, om
in end stundom befrygtede ikke at kunne bevare det saa-
les, frembyder en nqermere Gaaen ind paa dette Forhold
i.e tilstrækkelig Interesse.
Som Læseren alt forlængst vil have bemærket ved de
omsatte Prever, ere Brevene ikke gjengivne naiagtig bog-
ivret efter Originalerne, idet Udgiverne vel have beholdt
stningsbygningen, Interpunctionen saavidt mulig, samt ældre
'd og Udtrak fra dem, men derimod forandret Orthogra-
lien af de reent svenske og i Særdeleshed af de tydske
rd til den, som bruges i vor Tid. Det er muligt, at Læs-
ngen derved er bleven noget lettet for Enkelte, men vi
jenne ikke bedre, end at det havde været nok saa hel-
gt, om Beretningerne og Brevene vare blevne gjengivne i
; og Alt aldeles overeeosstemmende med Originalerne,
vor store de -indbyrdes Afvigelser i Orthographien end
inne være, saa vilde de dog umuligt have beredet Læs-
ngen overvættes Vanskeligheder, og som Sagen nu er be-
indlet, kan man ikke frigjere sig for Felelsen af en Dis-*
irmoni, som opstaaer ved at see disse Udtryksmaader, der
*e ærværdige og gammeldags, fremtræde ligesom moderne
fntede. Den neie Forbindelse, der altid er mellem Sind
g Skind, Indhold og Form, har derved lidt et Brud.
Arkivets femte, sjette og syvende Afdeling indeholde
'versigter over Hærens og Hærafdelingernes Styrke, Omkost-
ingerne ved Krigsferingen og ievrigt forskjellige Skrivelser,
ister og Regnskaber vedrerende Krigsfolkets Ordning, Forplei-
ing og Materiel, derunder ogsaa henregnet Flaaden, Vist-
ok ere de Aktstykker, som henhare under disse Afde-
nger, paa faa Undtagelser nær, kun Lister eller Registre af
^rskjellig Art og give derfor ikke ved at gjennemgaaes det
middelbare Udbytte, som faaes ved Læsningen af Aktstyk-
erne i de foregaaende Afdelinger; men ved Hjælp af den for-
ciniige Sammenstilling, som er given i Indledningen til Ar-
ivets 3die Bind, kaste de et klart Lys over en Mængde
''orhold, som i deres Enkeltheder ere særdeles belærende
574 Litteratur og Kritik.
og interessante for den roilitaire Fagmand, og som i deres
Hovedtræk ere nyttebringende for den almindelige historiske
Granskningw
Idet vi her forbigaae Enkelthederne, da vi senere ville
komme tilbage til nogle af de væsentligste, fremdrage vi
alene de Hovedtræk, som have størst Interesse. Det er
ofte blevet fremsat, at Gustaf Adolph kun med meget svage
Kræfter vovede sit Angreb i Tydskland, og det har været
meget vanskeligt at forklare, hvorledes (^et i det Hele var
ham muligt at vinde saa stor Fremgang, som ban gjorde,
ligeoverfor de mægtige Fjender. Sløret er her draget tilside,
Sandheden er kommen for Dagen og aftvinger os ikke miodre
Beundring for den svenske Konges Styrelse af de in-
denrigske Anliggender end for hans Virksomhed som Kri-
ger og under hans Optræden ligeoverfor Udlandet. Det
var nemlig ikke med 15000 Mand, som Mange have forestillet
sig, at han drog frem for at bekæmpe Keiserens og hans
Forbundnes Overmagt. Det viser sig, at han havde tilveje-
bragt ikke mindre end 40000 Soldater til Anvendelse i dette
Oiemed, medens han samtidig efterlod en ikke mindre Styrke
i Sverig, Finland og de østersøiske Provinser for at beskytte
dem mod mulige Overfald. ^) Ligeledes viser det sig, at det
siden lykkedes ham, ved Hjælp hovedsagelig af tydske Penge
og tydske Soldater, altsaa uden yderligere i^ nogen væsentlig
Grad at anstrenge Moderlandet, efter 2 Aars Krig at bringe
den Styrke, han havde i Tydskland, op til det Tredobbelte
af, hvad den først havde været, nemlig til 120000 Mand,
*) Sammenstilles de Tropper, som overførtes til Krigsskuepladsen i
Tydskland i Aaret 1630, findes, at der udgik
Fra Sverig i den første Overførsel .. 1 3000.
Siden efter fra Sverig 2300.
Fra Finland 2800.
Fra Lifland 2000.
Fra Preussen 1 4000.
1 Stralsund fandtes 6000.
I Alt 40100.
Klinckowstrom og Mankell: Krigshistorisk Arkiv. 575
iaa at fra Sommeren 1632; Overlegenheden i Antallet fand-
tes paa hans Side, ligesaavel som Overhcgenheden i Krigs-
kunsten.
Sverig bekostede ikke stort mere end det fersl af-
sendte Holds Udrustning, Overførsel og Underholdning. Der
iidskreves vel fra Sverig senere en ikke ringe Erstatnings-
styrke, men Omstændighederne medførte i det Hele taget
langt mindre Tab for det svenske, end for det udenlandsko
bvervede Krigsfolk. Vel dannede navnlig det svenske og
Snske Rytteri, som frivilligt havde ladet sig hverve, Kjærnen
if Vaabnet og stilledes altid paa Ærespladsen, Slagordenens
Der blev tilbage
I Sverig 1Q000.
I Finland 6500.
I Ingermanland, lilstland og Lifland. 5000.
I Preussen 7500
35000.
Flaadens Besætning var omtrent .... 3000.
De indenlandske Tropper udgjorde i hele Riget, samt paa Krigs-
sleuepladsen
Udskrevet Fodfolk 29250.
Hvervede Ryttere 8000.
Adelens Rostjeneste 1000.
• Gårdsfanan* 150.
• Djurskyttar AH.
Artillerister 1900.
Flaadens Mandskab 2800.
43148.
Heraf kom strax ikke stort mere end 10000 Mand til Anvendelse
paa Krigskuepiadsen, og i det næste Aar atter omtrent 10000, der
erstattedes ved en Udskrivning. For Udskrivning vare Ingerman-
land, Estland og Lifland fritagne, men der hvervedes der gode
Ryttere. Adelens Rostjeneste, 1 Regiment Ryttere paa 8 Compag-
nier, behøvede ikke at drage ud over Rigets Grændser. Gårdsfanan,
saaledes benævnt efter de ældre Tiders Brug, da »Garde« hoved-
sagelig betegnede den faste Besætning i Byer og Slotte, var 1
Compagni Fodfolk, udskrevet i Uppland og Westmanland ; den
synes at have været Garnison paa Stockholms og Upsaia Slotte.
DJurskyttarne, der synes at svare til en senere Tids ridende
Jægere, vare fra Norrland.
576 ' Litteratur og Kritik.
beire eller vigtigste Flei, men af Fodfolket var det kuD en
ringe Deel , der rykkede langt frem paa Krigsskaepladsen.
Gustaf Adolph fandt det rigtigst saavel ber som tidligere i
Preussen bovedsagelig at benytte det til Garnisoo i de faste
Pladser, der dannede Basis for bans Operationer. Deels
vare de indenlandske Soldater roere paalidelige end de frem-
mede, som ofte letsindigt opgave de dem anbetroede Fæst-
ninger, naar Solden ikke" blev punktlig betalt; deels varede
sidste gjerne mere krigsvante end de svenske, af hvilke de
fleste ikke havde faaet nogen synderlig Uddannelse.
Med Tanken fæstet paa hvad Hæres UnderholdoiDg og
hvad Rrigsfering koster i vor Tid, har man ondt ved al
fatte, hvorledes det bar været muligt for Sverig den Gang
at skaffe saa store Troppemasser til Veie og at holde dem
i Felten. Man fristes let til at troe, at Udgifterne ved dem
maae have været forholdsviis langt mindre den Gang; men
paa Grund af den Mandstugt, som Gustav Adolf strengt
segte at overholde i de svenske Hære, var Sammenhængen
en ganske anden , saaledes som det nærmere oplyses
deels af Arkivets Aktstykker, deels af den nævnte , om-
hyggeligt og moisommeligt udarbeidede Oversigt, som er
stillet forrest i Arkivets tredie fiind. Denne Oversigt har,
forsaavidt som den vedrører Sporgsmaalene om Udgifterne^
været saa meget vanskeligere at frembringe, som Forvir-
ringen i de ældre Tiders Myntforhold næsten , efter hvad
Holberg etsteds siger, kan bringe Enhver til Fortvivlelse,
der vil soge at finde Rede i dem og at sammenstille
dem med senere Tiders. Arbeidet er dog her gjennem-
fert, og som det synes med Held. Der fandtes i Sverig
i Begyndelsen af 1630 fire ulige Myntberegninger, af hvilke
den fornemste stattede sig til Rigsdaleren (den tydske Reichs-
thaier), der var af Størrelse omtrent som vore Specier,
medens de andre Mynlsorter, Selvdaleren, den hvide Mynt
og Kobbermynten stode i et bestemt Forhold til den. Ved
at sammenligne Priserne paa de vigtigste Levnetsmidler i
vor Tid med Priserne i biin Tid, saaledes som de ere anførte
i en Extrakt af hvad der fra Sverig er bekostet paa Krigens
Klinckowstrom og Mankell: Krigshistorisk Arkiv. 577
»relse, har man udfundet, at hiin Tids Rigsdaler omtrent
ir i Værdi som 8 Rdlr. svensk eller 4 Rdlr. dansk nu*
Idags.
Ved at lægge de ovennævnte Forhold til Grund har
an saaledes kunnet henfore Udgifterne til vor Tids Mynt,
I en Sammenligning med hvad Hære og Krigsfering koste
vor Tid er tildeels bleven mulig.
En fuldstændig Beregning over Udgifterne ved Krigen
ndes ikke og kunde selvfølgelig 'heller ikke let ventes, men
er findes adskillige Overslag, af hvilke man kan see, hvor
eit man har anslaaet Bekostningerne ved Hærens Under*
old. Efter disse antoges Bekostningen at være aarlig for
vert Hoved i Hæren 40 til 52 Rdl. i hiin Tids Penge eller
60 til 208 Rdl. dansk i vor Tids. Denne Sum svarer dog
lovedsagelig kun til hvad der nutildags vilde gaae ind
inder Forsyningen med Lønning, Levnetsmidler og Syge*
»leie, thi dette var Soldaten i Reglen pligtig at skaffe sig
ielv for den ham tildeelte maanedlige Betaling, og det er
lenne, som de ovennævnte Tal nærmest svare til. Forsy-
lingen med Haandvaaben, Beklædning og Heste gaaer kun
or en Deel ind i Summen, thi den udskrevne Soldat forsynedes
uldstændig fra hvad vi vilde kalde Lægdet, det hvervede
Fodfolk havde nærmest at holde sig selv med Beklædning, men
Sk Vaabnene til Brug af Kronen, uden at dette regnedes ind
i den maanedlige Betaling, og kun det hvervede Rytteri
skulde bolde sig selv med alt det Nævnte, Hestene indbe*
fattede. Hvad Forsyningen med Levnetsmidler angik, da vare
Kvarteerværterne i Venners Land ligesom nu hovedsagelig kun
forpligtede til at give Huusrum, Varme og Lys', medens Kosten,
naar den blev given af Værterne, beregnedes dem til Gode
og afdroges i Lønningen. Xaae derimod Soldaterne i Leir,
maatte Kronen paatage sig at skaffe Levnetsmidlerne, som
da enten for Intet eller for en ringere Betaling overlodes
til Soldaterne. Bekostningen ved denne Anskaffelse kan dog
ikke altid have været stor, thi det sees, som man selvfølge-
lig maatte formode, at Indvaanerne ofte have maattet give
frit Foder til Hestene, at Udskrivninger, ved hvilke forskjel-
Hist. TldMkr. 3 R. VI. • 37
578 Litteratdr og Kritik.
lige Gommuner ere blevne tilholdle at forsyne Hær«n med
Levnetsmidler, ere foretagne,' uden at der i det Mindste fore-
løbig har været Tale om Godtgjerelse^), og endelig at
Fourageringer have været udfarte, naar Hæren laa i Leir,
indtil i en Udstrækning af 12 danske Mile fra denne. Hvad
Sygepleien angik, da stod den intetsteds den Gang paa
noget heit Trin. Der fandtes vel adskillige Læger ved Af-
delingerne, men militaire Sygehuse kjendtes neppe. Naar
Soldaten var syg eller saaret, var han derfor, efter at den
ferste forelebige Omsorg var ydet ham, i Reglen beoviist
alene til den Pleie, som han kunde finde i enkelte Byers
Sygehuse eller hos Beboere, der villig vilde tage sig af ham.
Den militaire Sygepleie medfarte saaledes langtfra de Bekost-
ninger som nutildags. Tages der Hensyn til. alt dette samt
til, at en ikke ringe Deel af Hæren laa i Garnisoner fjernt
fra Fjenden og altsaa ikke var aktivt optrædende, kunoe de
ovenfor fremsatte Priser af 160 til 200 Rdl. dansk for brert
Itoved i Hæren neppe kaldes paafaldende lave.
Den maanedlige Betaling, der som sagt hovedsagelig
var bestemt til det hele Underhold paa den ovenfor nsTOle
Maade, var derfor i det Hele taget langt starre end no.
Den kan ikke regnes naiagtig ud for de Meniges Vedkom^
mende, da Forskjellighederne med Hensyn til de udskrevne)
de indenlands og de udenlands hvervede Soldaters Forhold
samt flere Omstændigheder angaaende Udbetalingen, som deels
bestod af „Låning^, deels af „Sold^, hvoraf Noget stedse
indeholdtes, ikke lade sig fuldstændigt udrede. For Befa-
lingsmændene derimod er Beregningen gjort, og man finder,
at f. Ex. ved et hvervet Fodfolksregiment havde Obersten, der
befalede over Regimentet, naar efter den tidligere Opstilling
Summerne overfares til hvad der nu vilde være tilsvarende,
5600 RdL dansk aarlig, og en Gapitain 1800 Rdl. foruden
en vexlende Indtægt af vakante Numere i Gompagniet (Passe-
volahterne). Ved et svensk Rytterregiment havde^ Obersten
ligeledes 5600 Rdl. dansk aarlig og 1 Gapitain 1400 Rdl.
M See f. Ex. Patentet for Proviaotmesteren Nawern, Aktstykke Nr. 1058.
Klinckowstrom og Maokell: Krigshistorlsk Arkiv. 579
mt lil Underhold for 4 Heste 600 Rdl. ¥ed det uden-
ndske hvervede Rytteri havde Obersten 7200 Rdl. dansk
; en Gapitain 3000 Rd., samt til Underhold for 4 Heste
: 1 Vogn 1000 Rdl. For rigtig at bedemme disse Tal,
aa der dog tages Hensyn til, at Befalingsmændene ikke
ene som de Menige havde selv at serge for deres Under««
»Idning, samt Vaaben, men at de tillige havde af den dem
lagte maanedlige Betaling at afholde flere Udgifter, som
1 paa anden Maade feres til Udgift, saaledes for Oberster-
is Vedkommende deres Hestekold, derhos hvad vi kalde
:abens Train- og de Folk, som dertil behevedes. Alligevel
ive Indtægterne for de nævnte Befalrngsmænd ikke lidet
erre, end hvad vi ere vante til i vor Tid.
Hvad Krigen medferte af Bekostninger bares vel for en
or Deel af Tydskland, men det var tillige ingenlunde lidet
Byrden, som faldt Sverig til Last. I saa Henseende fin-
es Regningerne neiagtig opgjorte. De udvise, naar som
T Angivelserne fremsættes saaledes, som de vilde vise sig
varende til Pengeforholdene i vor Tid, at de Tropper, der i
arene 1628 og 1629 sendtes til Stralsund, kostede den svenske
Tone 1,1 Mill«, at Krigen 1630 umiddelbaK kostede 11,4
[ill.. Krigen 1631 5,2 Mill., 1632 1,9 Mill. og 1633 0,5
lill. Rdl. dansk. I Alt udredede åen svenske Statskasse i
isse 6 Aar 26,8 Mill., men heraf hidrerte 6,7 fra fremmede
ubsidier. Resten hidrerte, som anfert, fra Sverig selv,
len var selvfelgelig langtfra det, som Krigsvæsenet hjemme
g ude i £t og Alt kostede.
Det hedder i Arkivets Oversigt i Anledning af disse
al:
„Af det Ovenstaaende finder man, at det andet Krigs-
år (1631) kostede Kronen meget mindre end Halvdelen af
ivad det ferste kostede, at det tredie blot kostede Sjette-
lelen deraf^ og det fjerde blot ^92. Erindrer man tillige,
t det ferste Aar fertes omtrent 40000 Mand til Tydskland
ra Sverig og Preussen, det andet Aar 12000 Mand, det
redie nogle Tusinde fra Preussen, og det fjerde kun 3000
ra Sverig, tilligemed at samtlige Stridskræfter i Tydskland
37*
580 Litteratur og Kritik.
desuagtet mod Slutningen af 1631 opgik til 100000 Mand
og mod Slutningen af 1632 til 120000, saa seer man i
hvilken hai Grad det lykkedes Kongen at gjennemfere sin
Plan at fere den Krig, som skulde befrie Tydskland fra geist-
lig og verdslig Trældom, med dette Lands egne Senners Blod
og Penge, medens det fattige Sverig alene bekostede Krigens
Begyndelse. Mere end noget' Andet bevise saadanne Tal
den mægtige Kløgts forudseende Kraft og sikkre Blik.^
Hvor meget end Sverig søgtes skaanet. var dog Byrden
alligevel saare stor.
Der findes opgivet, hvad Sverigs samtlige Udgifter i de
vedkommende Aar Beleb sig til. De vare, overførte i vor
Tids Mynt efter den tidligere fremsatte Beregningsmaade, i
16.30 omtrent 19,6 Mill., i 1631 13,3 Mill. og i 1632 8,9
Mill. Rdl. dansk.
Af disse Udgifter gik den største Deel umiddelbart til
Krigsmagten , derunder henregnet Salpetertilvirkningen og
Transportvæsenet, nemlig i 1630 14,3 Mill., i 1631 8,4 Mill.
og i 1632 3,3 Mill. Rdl. d'ansk, medens Resten gik til Hof-
staten, Forvaltningen og Embedsmændenes Lønning tn. m.,
og saaledes ogsaa for en ikke ringe Deel anvendtes mid-
delbart til Krigsvæsenet, medens ikke en eneste Skilling an-
vendtes til produktive Formaal.
Udgifterne afholdtes ikke ved Statsgjældens Foregelse^
thi Gjælden, der den Iste Januar 1630 svarede til 11,0
Mill. Rdl. dansk i vor Tid , steg vel i Begyndelsen noget,
men formindskedes derpaa igjen, saa at den ved Udgangen
af 1632 svarede til 9,3 Mill. Udgifterne afholdtes saa-
ledes ved Hjælp af virkelige Indlægter. Af disse hidrørte
en meget stor Deel fra direkte Skatter. Disse udgjorde nemlig
i Aaret 1630 hvad der vilde svare til omtrent 10,8 Mill. Rdl.
dansk i vor Tid, i Aaret 1631 8,8 Mill. og i 1632 8,0 Mill.
Befolkningen i de den Svenske Krone den Gang under-
lagte Lande, Finland og Ostersøprovinserne indbefattede, kan
antages i hiin Tid at have udgjort omtrent 1^/2 Million Men-
nesker.
' Der anføres derfor med Hensyn til Ovenstaaende: ^Sve-
Klinckowstrom og Mankell: Krigshistorisk Arkiv. 581
^ kan antages under den sidste Finansperiode^) at have
It 3,8 Afill. Mennesker, og dets fiudget gik da op til 25 Mill.
jl. Rigsmynt (12,5 Mill. Rdl. dansk). Sammenligningsviis
:ulde saaiedes Skattebyrden i Aaret 1630 have været mere
id 100 pCt. og i Aarene 1631 og 1632 mindst 60 pCt.
erre end nu. Tager man (illige i Betragtning den i AImin-<
slighed større Fattigdom hos Befolkningen, en Felge af
[andelens og Industriens forholdsviis lavere Standpunkt,
katternes ulige Fordeling paa Grund af de privilegerede
lassers og i Særdeleshed Adelens Rettigheder, og endelig
en trykkende Personalbeskatning , som hidrarte fra de
lærke Udskrivninger, saa kan man uden Tvivl antage, at '
kattebyrden den Gang hvilede mere end dobbelt saa tungt
aa Massen af Folket, som for nærværende Tid. De ofte
>rekon]mende Mytterier og Uroligheder blandt Almuen, som
lene hindredes i at voxe til farlige Opstande ved den af
vustaf Adolph sædvanligviis brugte kloge Eftergivenhed og
enlige Overtalelse, synes netop at antyde, at Trykket har
æret næsten uudholdeligt. Dette er Bagsiden af Medaillen,
>om ei maa glemmes, naar man betragter Forsiden.^
Vi ville tilfeie^ at det er Forhold, som ogsaa vi og
mhver anden Slat, der -bar haardt ved at værge sig mod
'remmed Vold, have godt af at erindre sig, naar der er Tale
^m den Overbebyrdelse, som Krigsvæsenet medfører nutiU
iags. De aabne Oinene for det Løse i Udtrykkene, at aldrig
have Byrderne i saa Henseende været saa store som nu,
thi naar Sammenligningen udføres paa rette Maade, vil det
sees, at om Byrderne end for hver Stat især i Reglen aldrig
have fremstillet sig før med saa store Tal som nu, saa have
de dog alligevel i gammel Tid oftere været forholdsviis slørre,
naar det rigtige Hensyn tages til Staternes nuværende Be-
folkning, til Velstanden og til Ligheden blandt Statsbor*
gerne. Betragtningen af den ældre Tids Byrder hæver Modet
til at bære vor Tids, selv om de skulde blive endny større,
') Idet Arkivels 3die Bind er udkommet 1861, maa denne Periode
ndentvivl antages at v*re Aarene 1858-1860.
582 Litteratur og Kritik.
end vi erc vante til, thi den påaviser, at der dog standom
ved taalmodigt at bære dem har været opnaaet et stort Ud-
bytte for Fædrelandets Sag.
Arkivet indeholder endnu en Mængde Oplysninger an-
gaaende Sammensætningen af Afdelingerne i Hæren, Tiheie«
bringeisen af Mandskab og Befalingsmænd, Lønningen og
Forpleiningsvæsenet, Artillerimateriellet og Flaaden. Yi forbi-
gaae dog her den nærmere Omtale af disse Enkeltbeder,
deels fordi de ere for specielle for dem, som ikke ere Miii-
taire, og deels fordi vi senere i Anledning af et andet Ysrk
ville komme tilbage til nogle af de vigtigste blandt den«
Alene hvad der vedrører Tilveiebringelsen af Mandskabet i
de udskrevne Hærafdelinger skulle vi kortelig fremdrage,
baade fordi Yærnepligtsforholdet altid i og for sig udgjer
en særdeles interessant Side af alt HærvæSen, og fordi Til-
standene i Sverig i saa Henseende fortjene at fremdrages til
Sammenstilling med Tilstandene i Danmark paa samme Tid,
idet vi dog bemærke at i i630 fandt ingen Udskrivning lo
natura Sted, men et Vederlag betaltes.
Fremgangsmaaden ved Udskrivningen var, at der udgik
Brev til Landshevdingerne i samtlige Rigets Leen, at de til
given Tid skulde lade foretage Udskrivningen og blandt Lenets
Adel eller andre „redelige^^ Mænd udvælge. Gommissairer til
at forestaae den.
Præsterne skulde derhos i Kirkerne bekjendtgjere Tid
og Sted, paa hvilke Herredets mandlige befolkning mellem
15 og 60 Aar skulde indfinde sig og forfatte Lister over
den, medens Adelen samtidig til Lenets Rentekammer skulde
indsende Fortegnelser over deres Hof- eller Gaardsfolk.
Paa Udskrivpingsdagen nedsattes et „Herredsnævn^^ (sæd-
vanligviis beslaaende af 4 Bander), og samtlige Udskrivnings-
pligtige inddelede? af Commissairerne i Roder paa 10 Mand
hver, dog saaiedes, at Adelens Bander, Kronens Bander, Skatte-
banderne og endelig Præstebanderne indeeltes hver Gruppe
for sig. Under Roderne inddroges ikke de Mænd, som ikke
havde fast Bolig eller tjente for Aarslan, idet de vare selv-
skrevne til at blive Soldater. Aldeles fritagne vare Adelens
Klinckow'strdin og Mankell: Krigshistorisk Arkiv. 583
lardsljenere, de Vanfare og de, som havde et særskilt af
)ngeii udstedt Fritagelsesbr^v. Naar Inddelingen i Roder
åledes var udfett, udtoges af hver Rode en sund og stærk
ind i en Alder af mellem 18 og 30 Aar, idet dog herved
skillige Hensyn kom i Betragtning. Saaledes forskaanedes
avidt mulig alle Bander, af hvis Eiendomme Krigsmagten
vde Indtægter, ligeledes de Mænd^ som havde Beskjæf-
^else ved Bjerg* og Salpeterværker^ eller som vare Skytter,
sgere eller Nybyggere, havde særlige Privilegier eller harte
særlig privilegerede Sogne, endvidere de, som allerede
ivde en Broder i Krigstjenesten elier havde mistet nogen
;eoverfor Fjenden, samt Sanner af Bander, der havde et
ort Avlsbrug og ved at beraves nogen San vilde komme
I at mangle Kræfter til at drive det. Af Adelens Bander
»ges ei mere end een fra samme Eiendom, farend 9 andre
ire udtagne fra andre Godser.
Naar Udskrivningen var foregaaet i hele Riget, ud-
ævntes af Rigsraadet særskilte ,,Mansterherrer^^, som man«
trede de Udskrevne og havde Ret til at give Fritagelse eller
illade Stilling for dem, som kunde forebringe gyldige Grunde.
Itilling var ikke tilladt paa et tidligere Standpunkt. For-
lelingen udfartes saaledes, at hvert Compani sammensattes af
eldre Soldater og ny Udskrevne, og saa at disse sidste om
Duligt altid toges fra samme Sogn eller Herred eller i det
Mindste fra to til hinanden grændsende Herreder.
Udskrivningen var ikke alene en personlig Byrde, men
ien Udskrevne skulde tillige af den Rode, han tilharte, „ud-
stofTeres^^, det vil sige forsynes med Klæder og Vaaben.
Runde dette ikke skee, skulde istedetfor betales saakaldte
„Rotepenningar^^ der omtrent belab sig til hvad der vilde
svare til 44 Rdl. dansk nutildags.
Det maa bemærkes, at Almuen i Dalarne allerede da
synes at have indgaaet en Conlract med Kronen om at holde
et vist Antal Soldater fuldtallig ved Regimentet, p^a hvilket
Viikaar denne Landsdeel var fritaget for Udskrivningen.
Disse Eiendommeligheder maa saa meget mere frem-
hæves, som der heri træffes Spiren til det Udskrivningssystem
584 Litteratur og KriUk.
,,Iaddeliog8værket^^, der udfories af Carl den Ellevte og bar
vedligeholdt sig for den svenske Hær til den Dag idag. ^)
Ktnnng fiusttr II kMh Skrifter. Stockliolm 1861.
Bette af den af SkandinaTiens ældre Historie beilfor^eote
C. G. Styffe odgivne Arbeide bar utvivlsomt omtales i Sammeo«
hæng med det Foregaaende, mere dog for Faldstændigheds
Skyld) end fordi der i det er givet mange Bidrag til en
klarere Opfattelse af de i krigsbistorisk Retning vigtigste
Tidsbegivenbeder. Det indebolder alle paa forskjellige Steder
endnu opbevarede Afhandlinger, Taler og Udkast til Taler,
Statsakter og Breve, som utvivlsomt maae ansee^ for bid-
rorende fr^ Gustaf Adolphs egen Haand«
Afhandlingerne ere desværre for storste Delen kao
Brudstykker? og Talerne samt Skrivelserne, mellem hvis Udfær-
digelsesdage der ofte ligger flere Aar, belyse i Reglen koo
Forholdene, naar de noie sammenholdes med hvad er be-
kjendt fra andre Skrifter og Samlinger, saaledes det tidligere
nævnte Værk.
Run tvende Afhandlinger ere, skjondt Brudstykker,
mere omfattende. Den ene er den, som af Forfatteren selv
er betitlet „Krigsfolks-Ordning^^ og sandsynligviis har været
bestemt til at omfatte Alt, hvad Titleo antyder, medens deo
dog ikke er naaet videre end til sin forste Afdeling, hand-
lende om Udskrivningen. Den anden er Indledningen til
Kong Gustaf Adolphs egen Historie; den giver i stor Kort-
hed en Oversigt angaaende Tildragelserne fra Gustaf Vasas
Ded og til Rigsdagen i Arboga 1597.
De ovrige Afhandlinger ere nemlig nogle Udkast og An-
mærkninger, der knytte sig til Afhandlingen om Krigsfolkets
Ordning, et Udkast til en Beretning om Gustaf Adolphs
>) Vi tillade os her at henlede Opmærksomheden paa den Frem*
stilling af den svenske Krlgsforfatnings Uddannelse, som findes i
Th. Wijkander: Ofversigt af Svenska Krigsforfattningens histo-
riska Utveckling från åldra tider till Indelningsverkets afslutaode år
1733. Stockh. 1866, jyf.Griil: Statistiskt Sammandrag af Svenska
Inddelningsverket. Stockholm 1855.
Gustaf II Adolfs Skrifter. 585
iseg ved det brandenburgske Hof i Mai 1620, nogle faa
ipitler om Krigsmænds Pligter og en Nekrolog over Kon^
!ns Broder, Hertug Carl Philip.
Yi ville ikke heller dvæle ved Talerne og Udkastene til
im, der for den allerstørste Deel skrive sig fra Aaret 1617
; ikke særligt bidrage til nogen Opklaring af hvad der tid->
j^ere var ubekjendt.
Derimod kan der være Grund til at fremhæve, at der mel-
m de forskjellige Stats akter, deribjandt ogsaa et Udkast
i Gustaf Adolphs Krigsartikler, forekommer et fra det danske
eheimearkiv hentet Svar af 19de August 1626 paa et fornyet
Qrslag fra Christian den Fjerde om med Danmark at deeltage
den tydske Krig. Som bekjendt havde der Aaret iforveien
kiodst to Gange, ferst fra brandenburgsk og engelsk, derpaa
a dansk Side, været rettet Opfordring til Gustaf Adolph om i
orbindelse med Danmark at understette de tydske prote-*
tan tiske Fyrster; men Gustaf Adolph havde begge Gange
lillet saadanne Fordringer, at man ikke havde troet at
unne gaae ind paa dem. Det sees, at Gustaf Adolph,
ivem iavrigt i Oieblikket Krigen imod Polen laae nær-
oere paa Sinde, har svaret ligcsaa undvigende og for-
iigtig som de andre Gange paa dette fornyede Andragende,
ler var stillet af den danske Konge inden det ulykkelige
)lag ved Lutter am Barenberge. Han ansaae ganske vist
ii Forbund for meget heldigt, men sager sin Undskyldning
, hvad forresten de paafelgende Begivenheder bekræftede,
K naar Krigen skulde fares i det vestlige Tydskland vilde
kke alene den store Afstand, der skulde tilbagelægges i
Venners og Forbundnes Land, volde mange Vanskeligheder
tned Hensyn til Troppernes Underhold, men der vilde tillige
derved gives en velkommen Anledning for de Keiserlige til
at skaffe sig et saadant Tillob af Soldater ved de lokkende
Udsigter, som et Felttog i dem frembad, at maaskee neppe
nogen Fremgang blev mulig.
Det vil nemlig erindres, at i hine Tider, da de hvervede
Soldater, kun sjeldnere og mindst hos de Keiserlige kunde
vente nogen regelmæssig Udbetaling af Lanningen, afhang
586 Litteratur og Kritik.
Letheden af at til veieb ringe' Rekruter ikke Hdet af den mere
eller mindre gode Udsigt til, at Krigsskuepladsen kande
blive et Land, hvori der ikke i nogen Tid var fart Krig, og .
hvor der altsaa kunde ventes, at godt Bytte kunde gjeres.
Dette var Tilfældet med Landene i den nedersachsiske Kreds.
Gustaf Adolph meente derimod, at en Fremrykning igj en-
nem Polen mod Schlesien vilde virke i ganske modsat Ret-
ning, hvorfor han opfordrer Christian den Fjerde til at lade
en Deel af sin Hær stede til den svenske, som da befandt
sig i Leiren ved Dirschau i Preussen*).
At dette Svar ikke vilde haft Følger, selv om det var
fremkommet paa en tidligere Tid , inden Kong Christian var
rykket saa langt frem i Tydskland, kan med Sikkerhed an-
tages, da det lignende Svar, som af Gustaf Adolph bier
givet paa den nærmest foregaaende Anmodning ikke havde
haft nogen yderligere Overveielse, end sige noget Forbund
til Felge, og da overhovedet for en fælles Optræden til
Lands en uovervindelig Vanskelighed laa deri, at ingen af
Kongerne vilde vige for den anden med Hensyn til Spergs-
maalet om hvem der skulde have Overcommandoen over
Hæren.
Der findes Intet Nærmere angaaende de Forhandlinger,
som farte til den lidet betydende Alliancetraktat af 4de
Januar 1628,' der kun paa mindre gunstige Betingelser stil-
lede til Danmarks Raadighed nogle Orlogsskibe, som aldrig
gave Made og til hvilke det mindre trængte, medens dog
1) IDroysens Gustaf Adolf, 1ste Bind, Leipzig 1869, Side 282— 283,
findes der om disse Foihold en Beretning, som ikke stemmer med
det her anførte Brev. Forfatteren, der ikke viser Kjendskab til Gustaf
Adolphs Skrifter, har her' tilladt sig en mærkelig Combination, idet
han lader det, hvadCronholm (2det Bind Side 98—99. ikke Side 58
som anført hos Droysen) meddeler om den engelske Gesandts Forslag
være Et med den danske Gesandts Forslag og derpaa lader Croo-
holms Reflexioner være Kongens Svar til begge, en GomblnatioD
af den eiendommelige Art, som vi kjende fra hans (og Samvers)
Geschichte der dånischen Politik seit dem Jahre 1806.
Gustaf II Adolfs Skrifter. 585
3esag ved det brandenburgske Hof i Mai 1620, nogle faa
kapitler om Krigsmænds Pligter og en Nekrolog over Kon-
gens Broder, Hertug Carl Philip.
Vi vHle ikke heller dvæle ved Talerne og Udkastene
il disse, der for den allersterste Deel skrive sig fra Aaret
Lt>17 og ikke særligt bidrage til nogen Opklaring af hvad
Jer tidligere var ubekjendt.
Derimod kan der være Grund til at fremhæve, at der -
mellem de forskjellige Statsakter, deriblandt ogsaa et Ud-
kast til Gustaf Adolfs Krigsar tikler, forekommer et fra det
danslee Geheimearkiv hentet Svar af i 9de August 1626 paa
et fornyet Forslag fra Christian den Fjerde om med Danmark
at deeltage i den tydske Krig. Som bekjendt havde der
Aaret iforveien mindst to Gange, forst fra brandenburgsk og
engelsk, derpaa fra dansk Side, været rettet Opfordring til
Gustaf, Adolf om i Forbindelse med Danmark at understatte
de tydske protestantiske Fyrster; men Gustaf Adolph havde
begge Gange stillet saadanne Fordringer, at man ikke havde
troet at kunne gaae ind paa dem. Det sees, at Gustaf
Aciolph, hvem iovrigt i Oiebiikket Krigen imod Polen laae
nærmere paa Sinde, har syaret ligesaa undvigende og for-
sigtig som de andre Gange paa dette fornyede Andragende,
der var stillet af den danske Konge inden det ulykkelige
Slag ved Lutter am Barenberge. Han ansaae ganske vist
et Forbund for meget beldigt, men soger sin Undskyldning
i, hvad forresten de paafelgende Begivenheder bekræftede,
at naar Krigen skulde feres i det vestlige Tydskland vilde
ikke alene den store Afstand, som skulde tilbagelægges i
Venners og Forbundnes Land volde mange Vanskeligheder
med Heu'syn til Troppernes Underhold, men der vilde tillige
derved gives en velkommen Anledning for de Keiserlige til
at skaffe sig et saadant Tillob af Soldater ved de lokkende
Udsigter, som et Felttog i dem frembod, at maaskee neppe
nogen Fremgang blev mulig.
Det vil nemlig erindres, at i hine Tider, da de hvervede
Soldater kun sjeldnere og mindst hos de Keiserlige kunde
vente nogen regelmæssig Udbetaling af Lenn,ingen, afhang
586 Littentar og Kritik.
Letheden af at tilveiebringe Rekrater ikke lidet- af den mere
eller mindre gode Udsigt til, at Krigsskoepladsen konde
blive et Land, hrori der ikke i nogen Tid var fert Krig, og
hTor der altsaa kande rentes, at godt Bytte konde gjeres.
Dette rar Tilfældet med Landene i den nedersachsiske Kreds.
Gustaf Adolph meente derimod, at en Fremrykning igjen-
nem Polen mod Schlesien vilde virke i ganske modsat Ret-
ning, hvorfor han opfordrer Christian den Fjerde til at lade
en Deel af sin Hær stode til den svenske, som da befaodl
sig i Leiren ved Dirschaa i Preussen').
At dette Svar ikke vilde haft Folger, selv om det Tar
fremkommet paa en tidligere Tid, inden Kong Christian var
rykket saa langt ^frem i Tydskland , kan med Sikkerhed an-
tages, da det lignende Svar, som af Gustaf Adolph bier
givet paa den nærmest foregaaende Anmodning ikke havde
haft nogen yderligere Overveielse, end sige noget Forbaod
til Folge, og da der overbovedet laae en uovervindelig
Vanskelighed for en fælles Optræden til Lands deri, at ingen
af Kongerne vilde vige for den anden med Hensyn til Spergs-
maalet om hvem der skulde have Overcommandoen over
Hæren.
Der findes intet Nærmere angaaende de Forhandlinger,
som forte til . den lidet betydende Alliancetraktat af 4de
Januar 1628, der kun paa mindre gunstige Betingelser stil-
lede lil Danmarks Raadighed nogle Orlogsskibe, som aldrig
gave Mode og til hvilke det mindre trængte, medens dog
') 1 G. Droysens i flere ^Henseender interessante Skrift, GnsUf
Adolf, Iste Bind, Leipzig 1869, Side 282—283, findes der om disse
Forliold en Beretning, som ingenlunde stemmer med det her
anførte Brev. Forfatteren synes her at have tilladt sig en eien-
dommelig Combination, hvis Hjemmel ikl^e er paavist; vi skjøDoe
nemlig ild^e rettere end at han har gjort det, hvad Gronlioloi
(2det Bind Side 98—99, iklce Side 58 som anført hos Droysen)
meddeler om den engelske Gesandts Forslag til den danske
Gesandts Forslag og derpaa ladet Gronholms Reflexiooer vare
Kongens Svar til begge.
Gustaf II Adolfs Skrifter. 587
Ive den Omstændighed, at en Traktat var afsluttet, gjorde
inmarks Fjender roere feielige.
Derimod findes iroellem de meddeelte Breve dén alle-
de tidligere^) herhjemme fremdragne Beretning om hvad
T forhandledes paa det Mede, som« Aaret efter, den
ide Febr. 1629, kom istand mellem Christian den Fjerde og
istaf Adolph i Ulfsbæk Præstegaard, paa Grændsen af Skaane.
m slutter sig som Efterskrift til et længere Brev af 5te Marts
»29 til Kansleren, i hvilket Brev Kongen, ligesom i Fort-
iUelse af det foran Side 563 omtalte, imedegaaer Kanslerens
fiskuelse om, at Krigen mod Keiseren burde fares alene ved
jælp af Stralsunds Garnison og Flaaden, men derimod an-
'ebsviis i Preussen. Beretningen danner ved sin Fremstil-
ig en stærk Modsætning ti! Kongens sædvanlige Skrive-
aade, og er særdeles mærkelig, da der fremgaaer af den,
Christian den Fjerde, som da alt rigtignok havde sendt
ne Fredstilbud til Keiseren, nu ikke vilde slutte sig nærmere
I Sverig i et Forbund, og at han, da Gustaf Adolph spurgte
m hans Mening angaaende den paatænkte Krig i Tydsk-
tod, ikke havde andet Svar end ligesom spottende at sperge,
vorfor Sverig vilde blande sig i det tydske Væsen. Den
aade for Mødets Udfald og Gustaf Adolphs Tanker om
amme meget betegnende Slutning lyder: „Summa, parturiunt
lontes, nascitur ridiculus mus.^^
I de andre Breve, som findes i Samlingen, træffes hist
g her nogle Bemærkninger angaaende de danske Forhold,
aaledes om den gjensidige Misforstaaelse, der fandt Sted i
624, da baade Danmark og Sverig til Trods for den i Be-
;yndelsen af samme Aar trufne Overeenskomst rustede sig
mod hinanden blot paa Grund af lese Rygter^); men ievrigt
^) Jvf. Nyerup, Christian IV's og Gustav Adolfs personlige Sammen-
komster, Skand. Lit. Selsk. Skrifter, XV, og P. W. Becker: Et
Øienvidnes Beretning om Sammenkomsten i Ulfsbæk i Dansk
Magazin, tredie Række, I, S. 126 if.
') Droysen skriver i sit førnævnte Værk om Gustaf Adolph S. 210 fif., som
om Danmark virkelig havde begyndt Forhandlinger med Polen om et
Forbund ; men Beviserne for denne Paastahd synes rigtignok at fattes.
588 Litteratur og Kritik.
findes. Intet af mere særlig Interesse hverken med Hensyn
til Danmark eller til Krigskunstens Udvikling.
£n- anden, ferst i en nærliggende Tid sluttet Samling
af Breve, der frembyde Interesse ved Stadiet af Begiven-
hederne under en Deel af Trediveaarskrigen, er
Brefvexllnj; inellan Riks Kansleren Axel OxensQerna ock STenska Rege-
ringen.
Denne Brevvexiing findes meddeelt i Handlingar rorande
Skandinaviens Historia 24de til 38te Deel, 31te undtaget.
(Nya Handlingar rorande Skandinaviens Historia i4de til
28de, Deel, 21de undtaget), 1840 til 1857.
Af Brevene bare nogle faa til Tidsrummet fra 1628 til
Slutningen af 1632, og blandt disse findes ogsaa det tid-
ligere Side 561 omtalte. De evrige gaae fra Begyndelsen af
Aaret 1633 til Juni 1636^), da Kansleren i Reglen bar
skrevet og modtaget Breve med kun faa Dages Mellemrum.
Ved den store Udforlighed, hvormed Anliggenderoe
selvfølgelig ere omhandIe(|e i Brevene, og ved den Klarhed,
der altid er udbredt over O^ienstjernas Fremstillinger, ril
der i Samlingen findes al enskelig Oplysning angaaende Be-
væggrundene til de fleste Foretagender i det sidstnævnte,
for Sverig ^aa vanskelige Tidsrum. Vi indskrænke os dog
her til blot at nævne Samlingen, da der i den kun Ondes
Lidet, som gaaer ud over hvad der vedrarer Sverigs ydre
og indre politiske Forhold og ind paa det mere særlig
Krigshistoriske. Forholdet til Danmark har derhos ku"
sjeldnere givet Anledning til udforlig Omtale, om end delte
Forhold oftere bereres med den stadigt voxende Mistænk-
somhed og Uviilie, som Oxenstjerna nærede mod Danmark,
O Som en fnldstændiggjørende, ældre Samling kan nævnes: Bref
ifrån Svea-Rikes Canceller Grefve Axel Oxenstjerna til Gref«
Johan Oxenstjerna, samlede af Gjorwell, og udgivne i to Bind i
Stockholm 1810—15 og 1819. Denne Samling omfatter de Breve,
som Rigskansleren skrev i Aarene 1642 til 1649 til sin Søn, medeos
denne stod i Spidsen for Sverigs Gesandtskab i Tydsklaod ved
Fredsunderhandilngerne.
Bog. Phil. V. CheniDitz. 589
som endte med at fremkalde det for os saa ulykkebrin-
nde svenske Angreb 1643.
Et andet dette Tidsrum vedrarende Kildeskrift — W.
I am: Sveriges Rikes Ridderskaps och Adels Riksdags-
otokoll^ med tillhorande Handlingar, från sjuttonde år-
ndradcl I, 1627—1632, Stock. 1855*); IF, 1633—1636,
3ckh. 1856; III, 1636—1644, Stockh. 1857; — nævne vi
r kun til yderligere Mindelse om den Rjendsgjerning, at
istav Adolfs Storhed ikke var af den Art, der ei kan for-
es med lovbunden Friheds Hævdelse.
schichte des Schwedlsehen in Teutschland gefukrten Krieges, losammen-
getrai;en durch Ronigl. IHaj. za Schweden Teutscheu Hlstoriographain
Bogislav Philipp von Chemnlti.
Dette store Værk har haft den mærkelige Skjæbne, at
århundreder ere gaaede hen mellem Udgivelsen af dets for-
^jellige Afsnit. Den første Deel udkom saavel paa Tydsk,
)m i en af Forfatteren beserget latinsk Oversættelse i Alt-
tettin 1648, anden Deel alene paa Tydsk i Stockholm 1653.
e omfatte Tidsrummet mellem Gustaf Adolphs Optræden
la Krigsskuepladsen i Tydskland og Axel Oxensliernas Af-
iise til Sverig 1636. Uagtet Værkets to næste Dele bleve
irdige fra Forfatterens Haand og afgivne til den svenske
egjering i Aaret 1668, og det blev besluttet at de skulde
ykkes, paafulgte dog Udgivelsen ikke, men det blev hen-
ggende indtil videre som Haandskrift. Ved den store Ilde-
rand, der 1697 adelagte det kongelige Slot i Stockholm,
om tillige indeholdt Rigsarkivet, gik den tredie Deel tabt.
egyndelsen til den fandtes dog i en Afskrift i Midten af
)rrige Aarhundrede i den Ghurfyrstelige Bogsamling i Han-
over, og senere er der i Svarig blandt de mange historiske
)okumenter, som Axel Oxenstierna havde efterladt, fundet
t andet Exemplar af det samme Brudstykke, noget afvigende
Formen, men skrevet med Forfatterens egen Haand. Dette
*) Jfr. Tham: Bidrag till Svenska Riicsdagarnes hlstoria t626— 1629.
Stociih. 1855.
590 Litteratur og Kritik.
Brudstykke tilligemed den fjerde Deel, som fuldstændig havdes
i Behold i det svenske Rigsarkiv, ere endelig paa offeDtlig
Bekostning bleven udgivne i Stockholm i Aarene 1855 til
1858. Brudstykket af tredie Deel indeholder Johan Baners
Felttog fra Juni til December 1636; Qerde Deel omhandler
Torstenssons Felttog fra Mai 1641 til Juni 1646' Forfatteren
ender med at stille en Fortsættelse i Udsigt, og det er blevet
paastaaet, at han har fuldendt baade en dte og en 6te Deel,
der omhandlede de folgende Begivenheder indtil den west-
phalske Fredslutning, men de ere ikke senere nogetsteds
gjenfundne.
Hvad Forfatteren selv angaaer, da var han fra ferst af
Militair og tjente som saadan i den hollandske Hær og senere
i den svenske under Gustaf Adolph. Her opnaaede han
Capitains Grad. I 1643, efter at han formodentlig alt i en
længere Tid havde opgivet sin militaire Stillings blev det
ham af Rigsraadet overdraget under Kanslerens Tilsyn at for-
fatte den tydske Krigs Historie, hvilket Arbeide han som nærnl
synes at have bragt til Ende. Han dede i sit tre og halt-
fjersindstyvende Aar 1678, efter i sit Levnetsleb paa mange
Maader at være bleven anerkjendt og belennet.
Hans Værk, der af de ældre Historieskrivere altid nævnes
med megefk Agtelse, er i Ordets egentligste Forstand et Kilde-
skrift, idet den fornævnte Brand af Slottet i Stockholm bar
tilintetgjort en stor Mængde af de Aktstykker, som han bar
kjendt og benyttet med særdeles Troskab, ifolge Udsagn af
Mænd, der have haft Leilighed til at anstille Sammenlig-
ninger med de tiloversblevne af de Aktstykker, der ere lagte
til Grund for Arbeidet.
Det er meget omfangsrigt, men Omstændeligheden er dog
ikke lige vidt udstrakt med Hensyn til ethvert af de be-
handlede Æmner. Skjondt Forfatteren som sagt var Militair
og formodentlig maa have selv gjort aktiv Krigstjeneste, og
skjendt Værket bærer en Titel, som maa give Anledning til
den Forestilling, at Krigsbegivenhederne i og for sig ere
Hovedgjenstanden for Fremstillingen, saa træffer man disse
dog langt mindre udførligt omhandlede end man nok kande
Bog. Phil. V. GhemniU. 591
ke. Der findes saaledes vel alle de store Foretagender,
iblandt selvfelgelig de vigtigste Slag og Marcher, men
I færre af de mindre Træfninger, der i Trediveaarskrigen
isoni overalt vare de hyppigste, og som paa een eller
len Maade bar fremstilles i Sammenhæng med de store
^iven heder, naar det rette Overblik skal opnaaes. Endnu
Idnere træffer man Oplysninger angaaende Hærordningen
Hærstyrelsen, hvilke dog havde været saa lette at give
Forfatteren. Den, der særlig seger Belæring om Enkelt-
lerne ved Krigsferingen i Trediveaarskrigens Tid, vil der-
ikke finde sin Videlyst tilfredsstillet, hvormeget Værd
r end vistnok maa tillægges Arbeidet med Hensyn til
emstilJingen af den Tids almindelige politiske Forhold,
gaaende hvilke det paa flere Punkter sandsynligviis er saa
dt som den eneste Kilde.
Dog synes der med Hensyn til Fremstillingens Betyd-
ng i denne Retning at være Anledning til nogen Varsom-
id, thi det er stundom vanskeligt at frigjere sig for den
»lelse, at Bogen er skreven vel meget ander heiere Tilsyn,
et som fremkalder denne Forestilling er ingenlunde, at
ogetsomhelst findes at være forvansket eller fordreiet, men
er findes hist og her Huller, som det er umuligt, at For-
tieren ikke skulde have kunnet udfylde, og de Oplysninger,
Dm gives om Bevæggrundene til Foretagenderne, ere enten
hei Grad talende til Fordeel for Sverigs Optræden eller
gsaa ere de meget tarvelige.
Disse Bemærkninger lade sig særlig anvende paa Frem-
tillingen af Torslenssons Indfald i Danmark 1643 og 1644.
i^ameget som mulig synes dette for Sverig rigtignok uhæder-
ige Angreb skudt tilside, og ikke kan det være fordi en
)eel af Krigsskuepladsen laa udenfor Tydskland , thi hvad
ler foregik i Holsteen er ikke mindre forbigaaet end hvad
ier foregik i Slesvig og- Jydland. Meget Lidet findes angaaende
len svenske Regjerings Bevæggrunde til at befale Torstenssons
Premrykken og Tidspunktet, naar Planen kom til Modenhed,
^et maa dog bemærkes, at idet Forfatteren omtaler de vist-
nok kun af lav personlig Interesse fremspirede Meddelelser,
&92 Lltteralor og Kritik.
som bidrarte fra den politiske Spion Griesheim, og gom
QtviTlsomt have bidraget Meget til^ at den svenske Regjering
tog sin Bestemmelse til Danmarks Skade, tilfoier ban til Slut-
ningen: „Was vnd wie viel nun in warbeit daran, slebet zq
des Terniinfftigen Lesers Dijudication^% bvad der rigtignok
synes en underiig Bemærkning og næsten fremtræder med en
ironisk Virkning, som om den ikke svensk fedte Forfatter
nok bavde Lyst til at sige noget Mere, naar blot Tilladelsen
ikke fattedes.
Ogsaa paa andre Steder synes noget Lignende at fremtræde
og at vise Forfatteren som en skarp Iagttager, hvem kun den
strenge Disciplin, der ligesom finder sit Udtryk i Stilens
yderst besværlige og indviklede Sætningsbygning, forhindrer
i at komme frem med Bemærkninger, der vilde kaste laDgt
klarere Lys over Forholdene, end den terre schematiske
krenikeagtige Form, hvori Begivenhederne med megen Nei-
agtighed stedse findes indordnede.
Srerlges Historia under Gustav II Adolphs Regering, af Abraham
Gronholm, I— IV.
er et andet Arbeide, som vi ville dvæle noget ved, idet i
samme Krigsbegivenhederne ere omhandlede ved Siden af
andre med forboldsviis stor Udferlighed ^). Der er hidtil ud-
kommet fire Bind, de to ferste i Aaret 1857, det tredie i
1861 og det fjerde i 1864. De omfatte Tidsrummet fra
*) Vi forbigaae Hammarstrand, Forsok tlll en historisk
fremstållning af forhandlingarne om Sveriges del-
tagande i trettioårige Kriget, Upsala 1855 — 1858, et Ar-
beide, livori der ved Hjælp af Kildestudier gives en fortjenstlig
Sammenstilling af de Underhandlinger, som fandt Sted i Begyndelsen
af det 17de Aarhundrede forinden Svenskernes Optræden i Tydskiand.
Af dette Skrift er saavidt vides endnu stedse kun udkommet
tste og 2det Hefte, (jfr. Forfs. i 1855 udgivne akademiske Afhand-
ling: Historisk Ofversigt af forbandlingarne mellan Gustaf 11 Adolf
af Sverige oeh Kurfursteo Fredrik V af Pfalz, åren 1618—1620)
og det naaer ikke længer end fra 1609 til 1620, saa at det ituo
er det I krigshistorisk Henseende Fjernere liggende, der hidtil af
Forf. er omhandlet
A. Cronholm: Sverige under Gustav II Adolph. 593'
1611 til 1629 og omhandle saaledes alle de Rrige, hvori
Gustaf Adolph kæmpede, inden han optraadte i Trediveaars-
0
krigen. Det er Planen i de paafelgende Bind at fortsætte
med hans Virksomhed under denne.
Der kan ikke negtes Forlatteren den Anerkjendelse, at
kan har gjort sig megen Flid med at samle Oplysninger
<ngaaende det Tidsrum , som han har taget sig for at be-
skrive. Han har saaledes utvivlsomt Æren af at være den
F'arste, der har givet en udforlig Fremstilling af de Krige,
som Sverig forte mod Rusland og Polen umiddelbart fer
Trediveaarskrigen. Det kan heller ikke negtes, at det har
vaeret ham klart, at en blot og bar Opregning af Begiven-
heder ikke kan tilfredsstille de Fordringer, som man er be-
i'ettiget til at gjare med Hensyn til et historisk Værk, og han
bar anvendt ikke mindre end fuldstændig de to sidst ud-
Iromne Bind til at omtale Sverigs indre Tilstande i det
irævnte Tidsrum, deriblandt selvfølgelig hvad der angaaer
Lovgivningen saavel i Almindelighed, som navnlig med Hen-
syn til Statsstyreisen og Hær- og Flaadevæsenet. Men hvor-
negen Anledning den, der selv skriver Historie, end kan have
til at glæde sig over det her indsamlede rige Forraad, den,
der blot er Læser i Ordets almindelige Forstand, vil fele sig
mindre tilfredsstillet, thi der hviler over den hele Frem-
stilling en vis Tyngde, som virker piinlig, og der er paa
de fleste Sider, tagne hver for sig, en Trippen paa Stedet,
til Trods for ganske korte Sætninger, saa at Tanken trættes
under Læsningen. Der er en uhyre Sammenhobning af Masse,
roen Stoffet er ikke lagt til Rette, og for at faae det rigtige
Udbytte maa Læseren forst selv ligesom gjere Arbeidet for-
digt, rede det Indviklede ud og samle sammen, hvad der
staser adskilt ved Hundreder af Sider. Ikke lidet hidrører
dette vistnok fra den eiendommelige Ordning, i de to første
Bind at omhandle Begivenhederne i deres Rækkefølge, og i
de to sidste Bind at omhandle Forberedelserne og Grund-
volden til dem. Denne .Behandlingsmaade har utvivlsomt
frembudt Lettelser under det vidtløftige og besværlige Ar-
beide, som Forskningen udkrævede, men den har aaben-
Hisi. Tidaikr. 3 R. VJ. *^<^
594 Litteratar og Kritik.
bart tillige været en af de væsentligste Hindringer for, at
Læseroe uden et for Mange uoverkommeligt Besvær kaooe
opnaae at danne sig et tydeligt Begreb om Forboldene og
Begivenhederne.
Det er derhos saa sin egen Sag udfarligt at skrive om
Krigsbegivenheder, naar man er uindviet i Krigsvidenskabens
Mysterier, som Forfatteren et Steds siger, og, kunde der vel
særligt fremhæves, mindre fortrolig med den tekniske Udvik-
ling, som Vaabnene og andre Krigsredskaber have under-
gaaet.
Navnlig gjælder delte, naar der er Tale om ældre Tider,
hvor Forholdene vare overmaade forskjellige fra hvad de ere
nutildags, og hvor altsaa det, som er den almindelige Læser
mere eller mindre bekjendt af egen Erfaring, ikke passer.
En heldig Skildring af de optrædende Personligbeder
kan gjere Læsningen i hoi Grad tiltalende, og udviist Samler-
flid kan have fremskaffet et Materiale, der i flere Retninger
er til Nytte, men alt dette bader ikke paa Savnene, og
der vil ligefuldt mangle det Lys, der ene formaaer at for-
jage de Taager, gjennem hvilke Begivenhederne ligesom kun
skimtes. Kort sagt, den rige Skat kan være ligesom bævet
til Jordens Overflade, men der mangler de sidste Besværgel-
sens Ord, ved hvilke den alene kan drages fuldstændig op
og gjares tilgængelig for Alle.
Vel er det sandt, at Krigsbegivenhederne ikke ere Alt,
og at den Forfatter, som vil skrive et Lands Historie, har
meget Andet at fæste sin Opmærksomhed paa, men idet de
danne ligesom Resultanten af alle de Kræfter, der Gndes hos
Folkene, og ved en naiere Forskning aabenbare de Fortrin
eller Mangler, som Lovene og Institutionerne og altsaa Fol-
kets og Landets hele Natur have, maae de nadvendigt frem-
stilles saaledes, at m.m tydelig seer Forholdet mellem Aarsag
og Virkning, naar man ikke idelig skal være tvungen til at
sætte den blinde Tilfældighed som averste Lov.
Disse Bemærkninger ramme Fremstillingerne af alle de
tre Krige, som Forfatteren har beskjæftiget sig med, nemlig
den danske, i hvilken Gustav Adolph begyndte sin militaire
A. Cronholm: Sverige uoder Gustar II Adolph. 595
.•
Løbebane, den russiske og den polske, i hvilke han videre
udviklede de Egenskaber og den Hær, der senere under
Trediveaarskrigen skulde vise sig i sin fulde Kraft, dog i noget
forskjellig Grad, idet den førstnævnte Krig i flere Henseender
lettere lader sig læse. Det synes som om Aarsagen har
været, at Forfatteren angaaende denne har haft Forarbeider
at statte sig til, deriblandt Jahns Calmarkrig. Denne er ganske
vist paa sine Steder uredet, som Forfatteren kalder det, og
har i Et og Andet kunnet trænge til Berigtigelser, men den
har paa den anden Side netop nogle af de Forklaringer, som
der saameget trænges til for hos den almindelige Lærer at
stille Begivenhederne tydeligere frem. Med Hensyn til de
andre Krige have Forarbeider i hei Grad manglet, hvad der
naturligviis maa tages i Betragtning, da der altsaa har været
den dobbelte Vanskelighed tilstede, at samle hele det store
Materiale og at lægge det til Rette.
Forfatteren har temmelig udforlig omtalt Anledningerne
til Udbrudet af Krigen mod Danmark. De vare som be-
kjendl navnlig Tvistigheder angaaende Heihedsrettcn aver de
nordligste Dele af den skandinaviske Halvø og deres Beboere,
om neutrale Skibes Seilads i Østersøen, og om Retten til at'føre
de tre Kroner i Rigsvaabenet. Vi ville et Oieblik dvæle ved
hans Fremstilling, mindre fordi de ferste af disse Tvistig-
heder endnu have en vis Interesse, idet Nordlandenes Natur-
forhold og Beboernes Sædvaner ved given Leilighed kunne
fremkalde tilsvarende Stridigheder mellem de Naboer, hvis
Grændser her støde sammen, end fordi Forfatteren ved Om-
talen af disse Forhold stiller sig paa et særligt Standpunkt
og tildeels modsiger den Anskuelse, som er udtalt fra norsk
Side af P. A. Munch.
Vel har han nemlig foruden hovedsagelig at støtte sig
til Hildebrands Afhandling „Om Noteborgska Freden och
Sveriges grans mot Ryssland från år 1323 til borjan af det
17de århundradet^^, optagen i Kongl. Vitterhets Historie och
Antiquitets Academiens Handlingar, den ældre Rækkes 20de
Deel, 1852, blandt andre Kilder benyttet P. A. Munchs Af-
handling „Om Grændse Traktaterne mellem Norge, Sverige
596 Lltteratar og Kritik.
og Rosland i det 14de Aarhundrede^^, trykt i Norsk Tids-
skrift for Videnskab og Litteratur, 5te åargang, 1851 — 52,
men denne dog kun med et Forbehold«
Forfatteren giver nemlig ikke Medhold til den Paastand,
at det norske Finmarken i den ældste Tid adskilte Sverig og
Finland, saaledes at der ikke var nogen Forbindelse mellem
dem rundt om den botniske Bugt. Han antager derimod, at
allerede meget tidlig gik de svenske Nybygder langs med
Kyststrækningen af dette Hav, medens ingen Tvivl kan reises
om, at Norge besad Kyststrækningen ud mod Atlanterhavet,
og videre langs Ishavet og det hvide Hav til et Punkt i
Randalaxbugten, det i Sagaerne saakaldte „Vægestav^^ eller
„Ægestav^^, hvilket antages at have ligget ved eller i Nær-
heden af det nuværende Umba, omtrent paa 66° n. B. og
52° ost. L.
For at hævde Besiddelserne i disse nordlige Egne havde
Norges Konge opfort Yardehus som befæstet Slot, vistnok
omtrent Aar 1315.
En særegen Omstændighed bevirkede imidlertid, at det
ikke var nok, at Norges Heihedsret over det her anferte Om-
raade syntes nogenlunde anerkjendt.
Denne Omstændighed var, at Beboerne den Gang som
nu for en stor Deel ikke havde faste Boliger, men vandrede
om baade for at finde Foder til deres Rensdyrhjorde, for
at finde Jagtstreg og for at drive Handel. Dette medfarte,
at Skatteopkræverne baade fra norsk og fra russisk Side
indfandt sig hos de omflakkende Indvaanere^ uden Hensyn
til den Grund', hvorpaa de for Tilfældet befandt sig. Medens
Norges Konge ansaaes for at have Ret til at kræve Skat
ikke alene af Sefinnerne, der vare fast bosiddende ved Kysten,
men ogsaa af de omstreifende Fjeldfinner (Finlapper), samt
Karelerne af blandet Herkomst, fedte af en finsk Moder,
havde de russiske Herskere Ret til at kræve Skat af de
andre Kareler, der egentlig harte hjemme paa Streget om-
kring det hvide Havs sydligere Dele. De russiske Skatte-
opkrævere indfandt sig saaledes, allerede efter Bestemnoelser
fra det 14de Aarhundrede, heelt ude imod Kysten indtil
k. Cronholm: Sverige under Gustav II Adolph. 597
er, hvor Hovedvandskjellet begynder at blive beiere ved
.yngsfjord, og videre mod Vest indtil Maalelven, der falder
d i Malanger Fjord, ja de gik endog od paa Næssene, saa-
edes til Lyngstuen mellem Lyngsfjord og UlvsQord, de
lorske Skatteopkrævere kunde færdes indtil et Punkt ved
let hvide Hav, formeentlig det nuværende Tetrina eller
fshanoma, der ligger ved det hvide Hav, samt videre ind
)aa dette Havs Kyst til et andet Punkt, der antages at
^ære det fernævnte Umba ved Kandalaxbugten.
Det Forvirrede i disse Forhold forøgedes yderligere ved,
\l da ikke blot Fjeldiinnerne eller de, som boede i det Indre
af Landet, droge til Kysten for at handle, men ogsaa Sa-
Gnnerne ofte droge ind i Landet af samme Grund, gave
disse sidste jevnlig Foræringer, der efterhaanden bleve op-
fattede som Skat, til de russiske Og senere til de svenske
Betjente, for at der ikke skulde lægges Handelen nogen Hin-
dring i Veieu.
Cronholm antyder saaledes vel den Dobbelthed, som
der findes i Betydningen af Ordet Græodse, naar Finmarkens
ældre Forhold omtales, idet der i nogle Tilfælde er Tale om
Jordbunden, i andre om Beboerne med Hensyn til Skatte-
opkrævningen; men han afviser eller rettere vil ikke udtale
sig om den Hovedpaastand, som Munch opstiller i den
ovennævnte Afhandling, og som gaaer ud paa, at om end
baade norske og russiske Skatteopkrævere' kunde indfinde
sig i det betegnede Distrikt, saa var det dog alligevel alene
en norsk Besiddelse med Hensyn til Jordbunden, og det
ikke alene langs Kysten mod Nord, men ogsaa i det Indre
af Landet, ja endog ved Kysten af den botniske Bugt.
Denne Paastand antager Munch at kunne begrunde paa
en Sammenstilling af de ældste kjendte Fredslutninger mellem
de to Riger paa den skandinaviske Halve og Rusland, den
norsk-russiske af 1326, den svensk-russiske af 1323, og de
derpaa felgende Fredslutninger eller Grændsebestemmelser af
1339, 1383, 1473 o. s. v. Der synes nemlig at fremgaae af
en saadan Sammenstilling, at en paaviselig Forvanskning bar
fundet Sted af et med Hensyn til det her Omhandlede sær-
598 Litteratur og Kritik.
deles vigtigt Stednavn i den ovennævnte ældste Fredslatning
mellem Sverig og Rusland.
I denne opregnes naiagtigt GrændSemærkerne mellem
Sverig og Rusland fra Systerbåcks Udlob i den finske Bagt,
langs Ostsiden af Wiborgs og Nyslots Leen og derpaa videre
mod Nord til ^Helsinghaf^. Fredslutningen af 1339 ender
Betegnelsen af Mærkerne med at udtale, ifalge Mdnchs Læs-
«
ning, at de gaae til „det andet Lands^^ (Norges) tilliggende
Mærker. I en Række af de falgende Fredslutninger findes
Navnet „Helsinghaff^ omskrevet paa forskjellig Maade, saasom
„Norrbodn^, „dat Norderboddernsche Hafif^, „Mare Koen^,
„Kaino Haf^, „Gajana HaF o. s. v., Udtryk, der alle skulle
betegne den botniske Bugt eller Kvænernes Hav,, indtil det
pludselig i en Afskrift af 1537 gjengives ved „Norr i bafvet^.
Dette Udtryk giver en beel anden Mening; thi medens ifølge
alle de tidligere Traktater Grændsemærkerne efter det ber An-
ferte maae antages at have gaaet fra den finske Bugt et Stykke
hovedsagelig fra Syd til Nord og derpaa at have naaet den
norske Grændse, der gik fra Øst til Vest mellem Ishavet
og den botniske Bugt og havde Betydning ogsaa i Overeens-
komsterne mellem Sverig og Rusland , forsaavidt det sidste
Lands Skatteopkrævere ogsaa færdedes paa- norsk Grund,
lader dette Udtryk Grændsemærkerne fortsætles mod Nord
indtil Ishavet, altsaa tværs igjennem det norske Territorium.
Endnu i 1561 har man ikke lagt Mærke til eller ikke vovet
at benytte sig af Redactionsforandringen, idet man denne
Gang skrev „Kainos Haf^, men ved Underhandlingen i 1595
tog man Udtrykket fra 1537, og i Fredslutningen til Teusin
kom der saaledes til at staae, at Grændsen efter at have
fulgt Nyslots Leen skulde gaae ligeindtii Varanger, alt ind i
„norra Hafvet*-
Denne Betragtning er det, som Gronholm ikke vil gaae
ind paa, men den synes dog ret tydelig^ at forklare, hvorledes
Russerne senere kunde svare paa de Danskes Besværinger,
at ingen anden eller større Rettighed var overdraget til de
Svenske, end som Russerne selv havde retmæssig Adkomst
A. Cronholm: Sverige under Gastay II Adolph. 599
til; den synes ogsaa at stemme godt med de paafelgende
Begivenheder').
Ved Freden i Teusin (1595) havde Rusland tillige afstaaet
til Sverig sin Andeel i Herredømmet over Finlapper og Fin-
marken fra Varanger til Malanger, det vil sige Retten til at
opkræve Skat efter de ældre Vedtægter. Stridighederne be-
gyndte da med, at Svenskerne nn gik yderligere i deres
Fordringer, saa at de krævede Skat ogsaa hos Sefinnerne
og længere sydpaa end fer^baade i Senjens og Saltens Leen.
Christian den Fjerde meente da strax at burde sætte en
Stopper for Overgrebene. Han forbød derfor Søfinner og
Fjeldlapper at give Skat til den svenske Krone, befalede
Leensmanden i Nordlandene og Finmarken at boe i Lenet,
at gjøre hver Vinter Reiser gjennem sit Leen, holde Mand-
tal," opkræve Skatterne og i Vaaren at reise omkring til
Fjordene. Selv seilede han i 1599 til Finmarken og tog
alle Havne og Fjorde i Øiesyn.
Snart gik dog Svenskernes Paastande endnu videre end
før, idet de stræbte at overføre de Rettigheder, som de i Fred-
slutningerne med Rusland havde erhvervet med Hensyn til nogle
afNordlandenes Beboere, paa disse Landstrækninger selv ogsaa
■
udenfor det Omraade, der var bleven nævnet i Fredtrakteten
1595. Da nemlig Grændsestridighederne søgtes bilagte paa
paa et Møde i Flakkebæk 1601 9 udtalte de svenske Udsen-
dinge som deres Anskuelse, at Norges Grændse var ved
Titisfjord (Tystfjord), og at hele Strækningen derfra over
Malanger, Alten, Porsanger, Varanger, Enare Sø til Rola
hørte til den svenske Krone, hvorfor de for denne Stræk-
ning gjorde Paastand paa Folk og Jord, Land og Strand.
De besværede sig ogsaa over, at Nordmændene havde
inddrevet Skat i Kemi Lapmark ^). Senere nedstemtes
disse Fordringer noget, foaade paa dette og paa et senere
Møde, men dog ikke *saaledes, at de Danske kunde gaae
ind paa noget af Svenskernes Forslag.
») Jvf. P. A. Munch: Norsk Maanedsskrift II, 1857, S. 254 ff.
') I den nordlige Deel af det nuværende Fioland.
600 Litteratur og Kritik.
Paa dette Tidspunkt forværredes Tilstanden derhos ved
den større Driftighed , som i flere Lande begyndte at gjare
sig gjældende med Hensyn til Fiskerierne og til Handelen.
Paa den ene Side opretholdt Christian den Fjerdes Norges
Overhoihed over de omtvistede Landstrækninger, deels ved
at paalægge baade Fremmede og Indfadte , som vilde fiske
ved Nordlandenes Kyster og i Fjordene der, at indhente
den norske Krones Tilladelse i saa Henseende, deels senere
ved at forpagte Fiskerierne i Tana Elv og Alten Elv til
nogle Hollændere. Paa den anden Side gav Carl den Niende
Borgerne i den nylig anlagte Stad Go^heborg Privilegium paa
at fiske i Nordlandenes og Finmarkens Fjorde fra Tystfjord
til Yaranger^ sendte Folk ud for at indrette Fiskepladser
og Bygninger og antog ved sin Kroning Titel af Konge over
Lapperne i Nordland.
Det maatte nu uundgaaeligt komme til Sammenstod.
Svenske Fiskere, som indfandt sig ved Altenfjord, bleve
anholdte, og paa samme Sted kom det til Kamp mel-
lem en norsk Foged i Følge med 60 Mand og svenske Be-
tjente med deres Mandskab. Bygningerne, som disse havde
opført, bleve nedrevne eller ødelagte, og det Tømmer, som
var ført did til Anlæget af Oere Bygninger, brændt.
Samtidig blev der fra Christian den Fjerde tilkjendegivet
de svenske Fogeder i de tilgrændsende Strøg, at Alt hvad
der kunde betragtes som et Indgreb paa norsk Omraade
vilde blive afviist med Magt, og det forbødes Søfinnerne at
erlægge nogensomhelst Skat til Svenskerne.
Besværinger over det Forefaldne fremsattes i flere Skri-
velser fra svensk Side, som dog kun sjeldnere bleve besva-
rede fra dansk, indtil endelig Christian den Fjerde i el
Brev til Sverigs Bigsraad og Stænder truede med at gribe
til alvorligere Midler, dersom ikke Tilstandene forandredes.
Dette Brev blev senere trykt og udbredt i Sverig, og Carl
den Niende tog deraf Anledning til i en Skrivelse, der
sendtes saavel til den danske Konge som til det danske
Bigsraad, at yttre sin Misfornøielser over den Fornærmelse,
A. CroDholm: Sverige ånder Gustay II. Adolph. iQQl
om var tilfaiet ham ved , at (Thristian den Fjerde havde
lenvendt sig umiddelbart til hans Undersaatter^).
Dette skete i Slutningen af 1610) det samme Åar, da
le gjensidige Forhold mellem Danmark og Sverig yderligere
orværredes ved , at den svenske Konge paa Grund af Kri-
;eo med Polen forbad al Seilads paa Lifland og Rusland,
ivad den danske Konge ikke vilde finde sig i, ei at tale om,
I Svenskernes Paafund at lade et Exemplar af det trykte
''orbud opslaae en Nat paa Toldboden i Helsingør var en
■"ornærmelse mod Danmark. .
Forbittrelsen , der længe havde været tilbagetrængt, kunde
m ikke . mere dæmpes. Krigen var bleven uundgaaelig.
^ndnu i Begyndelsen af 1611 sagte Carl den Niende vel ved
logle Henvendelser til Danmark at bevirke en Udsættelse,
nen de bleve uden Falger. Ved Paasketid sendte Christian
ien Fjerde sit Feidebrev til Sverig, og den iste Mai gik
len af Kongen selv anfarte Deel af Hæren over Blekings
(irændse mod Calmar.
II.
Tage vi for os de krigshistoriske Samlinger og Årbeider,
ier angaae Carl den Tolvte og hans Krige, finde vi ogsaa
lier blandt Forfatterne fortrinsviis de samme to Mænd, Prins
Oscar og J. Mankell, hvis store Virksomhed for den svenske
krigshistoriske Litteratur vi alt have omtalt, og hvem vi
Dgsaa i det tredie Afsnit af denne Oversigt ville komme til
U fremhæve. Men ved Siden heraf kunne vi ikke undlade
med et Par Ord et berare de Mindeskrifter om Carl XII
»g nogle af hans Mænd, der skyldes den nys afdade,
heitbegavede svenske Akademiker, Friherre Bernhard v.
B e s k o w.
^) GroDhoim erindrer i denne Anledning om, at efter den Tids
Brug stilede Kongen i det ene Rige oftere sine Skrivelser baade
til Kongen og til Rigsraadet i det andet, men aldrig til detxsidste
med Forbigaaelse af Kongen. Naar Kongerne vexlede Breve, skrev
Haadet i det ene Rige stundom til Ra&det i det andet om den
samme Gjenstand.
602 Litteratur og Kritik.
Mågn BMrag till Sferiges krigsblstvrle firei 1711, 1712 •A 1713, for-
fattede af H. K. H. Prins Oscar Fredrik.
Dette Arbejde fortjener al Roes. Det stetter sig
til fornyede Porskninger af Aktstykker, der for sterste
Delen ere givne som Bilag, og som ere samlede fra
mange Steder, nemlig ikke alene fra Værker, hvori de
tidligere have været meddeelte trykte, men og fra Arkiver,
saavel de svenske, som det danske Geheime-Arkiv og det
sachsiske Arkiv; det Hele er derhos behandlet med
megen Fordomsfrihed og med historisk Kunst.
Efter en omfattende Fremstilling af den Ordning, som
var bleven den svenske Krigsmagt til Deel under Carl
den Ellevte, og de yderligere Udviklinger, der bleve for-
aarsagede ved Carl den Tolvtes Krige, gaaer Forfatteren
over til Arbeidets Hovedæmne, Sténbocks Overgang til Pom-
mern 1712 og hans derpaa følgende Felttog.
Interessen knytter sig ved dette fortrinsviis til tre Mo-
menter, Raadslagningerne, der gik forud for Toget for at
tilveiebringe de fornødne Midler, Slaget ved Gadebusch og
Nedlæggelsen afVaabnene ved Tenningen; og alle tre ere lige
fuldstændigt omhandlede. Der har i den nyere Tid været
skrevet saa Lidet om disse mindeværdige Begivenheder, at
der særlig for os Danske er al Grund til at være taknemm^
lige for de talrige Oplysninger, som skyldes det her om-
handlede Arbeides Forfatter.
Man har af og til, med Tanken fæstet paa-Alfonas BraDd,
forestillet sig Magnus Stenbock som en af sin Tids baar-
deste og grusomste Feltherrer, og man har derhos stundom
endog meent, at hans Krigsfering oftere gav Anledning til ned-
sættende Betragtninger over hans Dygtighed , særlig fordi ban
ikke forfulgte sin Seier efter Slaget, ved Gadebusch, ogder*
næst fordi han tog den Beslutning at begive sig ind paa den
jydske Halve, der blev en Fælde for hans Hær. Men
det er her gaaet som saa ofte, at naar alle de
samtidige Tildragelser og Tilstande blive sammenstillede
og klart belyste, saa at man virkelig kan sætte sig
ind i den Tankegang, der har maattet være den ledende,
PriDds Oscar Frederik: 1711, 1712 och 1713. 603
a opfattes Meget anderledes, end man forud har tænkt
ig det^ og der fremgaaer en ny retfærdigere Betragtning,
om bedre stiller Personerne paa deres rette Plads.
. Nederlaget ved Pultava havde tilintetgjort den Krigshær,
Spidsen for hvilken Carl den Tolvte havde fuldbragt saa-
langen lysende Bedrift, men det havde ikke kuet Kongens
ernviljie. Dette fremgaaer noksom af hans bekjendte Brev
il Raadet af ilte Juli i 709, der altsaa er skrevet kun fjorten
)age efter Slaget. Han udtaler deri, at han vel anseer
Tabet for stort, men at han ikke desto mindre antager,
it man endnu skal kunne tvinge Fjenden til at indramme Alt
tivad man eftertragter, naar man blot ikke taber Modet og
ned al Kraft griber til paany at udruste en Hær i Sverig.
Dette Sidste var Hovedgjenstanden i alle de Breve, som
Kongen skrev hjem fra sit Opholdssted i Tyrkiet, uden,
som det synes, altid tilfulde at tage i Betragtning de store
Vanskeligheder, som vare forbundne med paany at oprette Hæren
hjemme i det ved ni Aars Krig udmattede Sverig, saa
at den kunde blive istand til med nogenlunde Udsigt til Held at
optage Kampen ikke alene med de tidligere Fjender, men
nu ogsaa med Danmark, der havde sluttet sig til dem.
Vel havde Stenbock, tildeels med et uøvet Opbud, slaaet
de Danske ved Helsingborg 1710 og drevet dem ud af
Skaane, og de Danske havde senere opgivet Tanken om
paany 'at angribe Sverig fra denne Side; men efter at Kri-
gens Skueplads var bleven flyttet til de svenske Besiddelser
paa Osterseens sydlige Kyst, og da Carls Haab om at
beseire Rusland ved Tyrkernes Hjælp Ikke gik i Opfyldelse,
laa Hovedvægten paa, at en mandstærk Undsætning
hurtigt kunde overskibes til Tydskland og aabne Til-
bageveien for Kongen over Pommern eller Mecklenburg.
Brev paa Brev fulgte fra Kongen om denne Sag, Breve
<ler vare skrevne i Slutnfngen af 1711, men først
naaede til Sverig i Begyndelsen af 1712, og som ikke for-
maaede at fremskynde Togets Afgang mere, end at det
1 August Maaned 1712 forlod de svenske Havne. Det
604 Litteratur og Kritik.
havde med, foruden det nye Mandskab, omtreot de sidste
Levninger af de Befalingsmænd og Menige, som endna iWt
havde været Vidne til andre Krigsbegivenheder end Seire,
og som borte til de Slægter, der værdrg havde baaret Tra-
ditionen fra Trediveaarskrigens Tid>
Prinds Oscars Afhandling giver. angaaende de Tilstande,
som medfarte dette lange Ophold for Togets Afgang, en
meget anskuelig Skildring.
Fr^jQfor Alt viste sig den Mangel paa en ledende Viliie^
med^sJBlensyn til Hærens og Flaadens Samvirken og Penge-
mitternes Anvetidelse, som altid opstaaer i trængsels-
fulde Tider, naar Styrelsen ikke findes bos en Konge eiler
hos en Anden, der er udrustet med forneden Magt,
og for bvem Alle boie sig. Der fandtes i Sverig
ingen saadan Mand, og den fraværende Konges Paamin-
delser og Befalinger gjorde i mange^ Henseender kun Ondt
værre og forhindrede ikke, at Udrustningen, der skulde
have været fremmet med al Kraft, Enighed og god Yillie,
kun „fortskred langsomt og efter vidtløftige Overveielser, af
hvilke kun altfor ofte smaaligt Avind og gjensidig Mistillid
fremskimtede".
Dertil kom den overordentlige Vanskelighed , som Penge-
neden medferte, og som blot i boist ubetydelig Grad kunde af-
hjælpes ved udenlandske Laan, selv mod Erlæggelsen af 10 Pro-
cent Rente. Den var saa trykkende, aten af Raadshercerne kunde
finde Anledning til at fremsætte det mærkværdige Forslag,
at al den klingende Mynt, som kunde overkommes, skulde
hemmelig præges om til at lyde paa det dobbelte Værd, et
Forslag, der dog strax tilbagcvisteSf
Sandsynligviis var man aldrig kon^men nogen Vei,
hvis de kongelige Raadsherrer ikke tilsidst, paavirkede af
yderligere Breve fra Kongen deels til Raadet, deels til
Stenbock selv, havde tilsidesat deres Uvillie mod denne
Mand. Utvivlsomt var bah ogsaa den eneste, som bavde til-
strækkelig Dygtighed og Mod til at paatage sig Styrelsen,
men ban havde ved sin Virksombed i Felten været (jernet
Prinds Oscar Frederik: 1711, 1712 och 1713. 605
i længere Tid fra Raadslagningen, og han var ilde lidt af
sioe Embedsbradre^).
Det fremgik tydeligt af Kongens Breve til Stenbock selv,
at det var Kongens Viiiie, at han skulde være øverste Befa-
lingsmand paa Toget, om han end, besynderlig nok, især i
hvad der angik Krigsoperationerne, skulde rette sig efter
den fordrevne polske Konge Stanisiaus' Befalinger, hvis
denne, som det ventedes, fulgte med Hæren. Det fremgik
ligeledes af Brevene, at det overdroges Stenbock at have Om*
sorgen for Transportens Udrustning. Raadet turde ^derfor
i Mai ikke længer tave med at give ham de Fuldmagter,
som i disse Henseender vare nødvendige. Udrustet med
dem ilede Stenbock nu til Garlskrona, hvor han farst
havde at overvinde Admiralitetets passive Modstand, og der-
næst at stille i Bero det af Aaadet allerede befalede Opbrud
af Regimenter til Garlskrona, da det viste sig, at disse
Troppebevægelser vare i hai Grad uheldige under de i Vir-
lieligheden forefundne Tilstande. De vare foranledigede af,
at Regjeringen ikke vidste stort om, hvorledes det stod til
med Flaaden og hvad Admiralitetet tog sig for.
Fra Garlskrona maatte Stenbock derpaa begive sig til
Wadstena, Opholdstedet for Kong Stanislaus, som Raads*
herrerne nu for farste Gang henvendte sig til, da de troede
inuligviis ved ham at kunne komme bort fra deres ubehage-
lige, tilsyneladende underordnede Stilling. Efterat Stenbock
ogsaa her havde beseiret åpn ugrundede Modvilh'e, fulgte
han med de Raadsherrer, der tilsammen med ham havde
været hos den polske Konge, til Stockholm, for efter Raads-
herrernes Onske at overtyde sig om, at det ikke fattedes
Baadet paa Nidkjærhed og Villie til at udfare Kong Garls
Befalinger, men at Pengemanglen lagde uovervindelige Hin-
dringer i Veien.
^) Der findes anført blandt Andet følgende træffende Yttringer i et
Brev fra Stenbock til hans Ven, Generalkrigscommissair Malm-
berg: »Hade Rådet ej allenast foljt mina tidiga och mångfaldiga
påminnelser, utan ock i fjol updragit mig ofverbefålet i Pom-
mern, det hade genom Guds nåd warit till deras eget basta.
606 Litteratur og Kritik.
Det angives at være ikke usandsynligt, at et Parti af
Raadsberrerne haabede nu endelig at kunne til Bunds for-
træ(lige den besværlige Slenbock ved under Skin af en ud-
viist ubegrændset Tiltro at tvinge ham til selv at iodsee
Umuligheden af at 'tilveiebringe de nødvendige Midler; Ibi
der stilledes Forslag om, at Stenbock skulde, ledsagel af
flere Raadsherrcr, begive sig til Statscontoiret, for der at
gjere sig bekjendt med Regnskaberne og med Finansernes
eieblikkelige Tilstand.
Var dette et ondskabsfuldt Paafund, saa blev Ondskaben
dog til Intet, thi Stenbock lod sig ikke paavirke af den for-
vildende Mængde Regniskåber, man forelagde ham, eller af
Opgivelsen om, at der ikke fandtes rede mere end omtreot
12000 Daler Selvmynt. Han begjærede derimod at faae at
vide, hvilke der vare Rigets sikkreste og først indflydeode
Indtægter. De opgaves at være i Alt omtrent 1,5 Million, og ban
indfandt sig derpaa igjen i Raadet, hvor han stillede det
Forslag, at man skulde søge Forskud paa disse Midler bos
selVe Rigets Undersaatter til saa stort et Beløb, som der
behøvedes til Expeditionén, samt vaage over, at Overeens-
komsten ubrødelig holdles og Laanet nøiagtig iifbetaltes med
Renter. Til yderligere Betryggelse skulde samtlige de kon-
gelige Raader selv underskrive Obligationerne.
Dette Forslag kom uventet og maatte finde Bifald.
Der opnaaedes ogsaa virkelig paa denne Maade ikke
mindre end omtrent 350000 Daler Sølvmynt, og' da nogle
yderligere Indtægter indfløde fra andre Sider, blev det bele
Beløb, som kunde anvendes paa Rustningerne, 450000 Da*
ler, hvad der i Forhold til Datidens Priser omtrent vilde
svare til 1,7 Mill. Rdl. dansk i nærværende Tid.
Dermed vare Hindringerne for en stor Deel fjernede.
Orlogsflaaden forlod de svenske Havne den 23de August
og fordrev fra Ostersøen den danske Eskadre, der var ud-
Hade de ock i år slrax mig derqm budit at folja transporten, jag
hade kunnat gora stor tjånst; men det synes, som man heller
såge land och rike forstort, an min gloire i något mål forokt*
Prinds Oscar Frederik: 1711, 1712 och 1713. 607
sendt til at bevogte Farvandet, hvornæst Transporiflaaden
gjorde sig klar. Efter i nogen Tid at være bleven op-
holdt af ugunstigt Veir, landsalte den endelig den i6de -Sep-
tember paa Riigen det ferste Hold, hvortil Skibsrum fandtes,
nemlig 7600 Mand Fodfolk og 1800 Ryttere.
Disse Titdragelser, hvoraf vel en Deel har været tidligere
bekjendt, men som dog ferst lier i Prinds Oscars Afhandling
ere blevne fuldstændig belyste, fremvise andre Sider af Grev
Stenbocks Evner, end dem, man sædvanligviis har havt
Oie for, og stille ham heiere, end man jevnlig har villet
indremme.
Og den Plads, han saaledes b^r indtaget, nedsættes
ikke, naar man gaaer videre i Beretningen om Felttoget.
Uheld, som ikke kunde lægges Stenbock til Last, be-
gyndte som bekjendt eieblikkelig, eftcrat Udskibningen af
Tropperne var gaaet for sig, og inden endnu den medfarte
Proviant og de for Stralsunds Garnison heist nødvendige
Udrustningsgjenstande vare bragte i Land, idet en dansk
Flaade, der imidlertid var kommen til, i den svenske Flaa-
des Paasyn og uden at den kunde forebygge det, tilintetgjorde
eller adspredte hele Transporiflaaden. Der finder sammen-
stillet flere Beretninger om Tabet, grundede paa nyere Med-
delelser fra forskjellige Sider, blandt Andet de Rapporter,
som findes i det danske Geheime-Arkiv. De afvige ind-
byrdes ikke lidet, men det frerogaaer tilstrækkelig tydeligt,
hvilken der saa end er den rigtigste, at Tabet var og blev
«
overordentlig stort. Det medførte derhos som en Nødven-
dighed, at den svenske Hær ikke blev. staaende længe i
Stralsund.
Ved den Forsinkelse, som Togets Afgang havde lidt,
var for det Første det rette Tidspunkt til virksomt at gaae
frem mod Fjenderne, gaaet tabt. Det udvikles, hvorledes
det tidligere paa Aaret vilde have været forholdsviis let fra
Biigen eller gjennem Stralsund med samlet Slyrke at marchere
over Greifswaldc, Wolgast og Usedora til Stetlin, der op-
hæve Blokaden og adsplitte den kun nogle tusinde Mand
stærke Beleiringshær. Herved vilde Stenbock have været
608 Litteratur og Kritik.
■
saa godt som i Ryggen paa Fjendens Hovedstyrke, og Intet
vilde sandsynligviis da have kunne hindretd ham i at fort-
sætte jyarchen til Polen ^). Kongen af Preussen havde endDu
ikke aabent erklæret sig mod Sverig, og en heldig Begyndelse af
Felttoget havde sandsynligviis formaaet ham til at iagttage en
foreget Forsigtighed. I Polen kæmpede desuden Slanislaus'
Parligængera imod Augusts og ventede blot paa Stenbocks
Hær for at udbrede Reisningen over hele Landet.
Nu stillede derimod Sagen sig anderledes. Den laoge
Tid, som var gaaet hen, havde tilladt Sverigs Fjenderat
fremfore Forstærkninger, saa at deres Hær nu talte henimod
30000 Mand, medens den svenske Hær i og ved Stralsund
kun talte omtrent 6400 Mand Rytteri og liOOO Mand Fod-
folk kampdygtige-). Derhos havde Kongeå' af Preussen be-
gyndt at vise mere aabenbart Fjendskab. Han havde for-
synet Busserne med svært Beleiringsartilleri, som disse sav-
^) Om Sammenhængen mellem Stenbocks Tog og Sverigs hele poli-
tiske Stilling jfr. Carlson: Om Fredsunderhandlingaroe åren
1709—1718, Stockholm 1857.
') De som' Bilag anførte Styrkelister af i5de Oct. 1712 give et meget
godt Indblik i Tilstanden blandt Hærens Personnet. Hvad Fod-
folket angaaer, da fandtes en særdeles stor Mængde vacaote
Nummere i flere Regimenter. Uheldigst stillede sig Wrangels
Regiment, der af en planmæssig Styrke af 1000 Mand Corporaler
og Menige havde 895 vacante Nummere og 89 Kampdygtige; der-
næst Ribbings, der' ligeledes havde en planmæssig Styrke af 1000
Mand Corporaler' og Menige, og heraf 528 vacante Nummere
og 330 Kampdygtige. Blandt samtligte tilstedeværende 13
Regimenter Fodfolk, hvis planmæssige Styrke var 14892 Mand
Corporaler og Menige, fandtes af disse 9932 Kampdygtige,
1191 Syge, 2949 vacante Nummere, de Øvrige comman-
derede (9: i forskjellig Tjeneste udenfor Afdelingerne), i Arrest,
blevne tilbage i Sverig o. s. v. Af Deserteurer findes kun 1 opfort,
noget der under disse Forhold taler overordentlig til Fordeel for de
svenske Tropper. Blandt Befalingsmændene var SundhedstilstandeD
forholdviis langt gunstigere, thi der fandtes kun 5 syge Capitainer
mod 113 kampdygtige, 16 syge Lieutenanter og Fændrikcr mod
248 kampdygtige, 29 syge Underofficerer mod 580 kampdygtige.
•Rytteriet var i det Hele taget heldigere stillet end Fodfolket.
Prinds Oscar Frederik: 1711, 1713 oeh 1713. 609
ede, og han vilde nu ikke tillade Stenbocks Gjennemtog
iennem-sine Land«.
Hertil kom endnu Åarstiden, som forhindrede, at den
^'enske Transportflaade med det næste Hold af Tropper og
led Tilførsel af Rrigsfornedenheder kunde komme til Hjælp,
en gik under Seii to Gange og kom den sidste Gang saa
ingt frem, at man fra Skibene kunde see den tydske Kyst,
len Uveir tvang den til at vende om igjen; og. da den
idste Gang, den 1ste Januar 1713, atter havde maattet sege
[avn i Carlskrona og CaHshamn, var Kulden begyndt for
Jvor at indfinde sig, og Isen forhindrede ethvert yderligere
'orseg.
Allerede længe inden det var kommet saa vidt, va/det
»levet uundgaaeligt for Svenskerne at forlade Stralsund.
lidt i October fandtes der ikke stort mere end Levnets-
Qidler til omtrent en Uge for hele Styrken, og da det var
ildeles utænkeligt, at et Angreb paa den vel forskansede
""jende skulde kunne faae noget heldigt Udfald, var der
ntet Andet tilbage end at gjere et Forsøg paa at bryde
gjennem. Dette kunde lettest skee paa Fjendens venstre
^lei ved Stranden, hvor Bevogtningen var svagest. Lykke-
les dette, kunde man yderligere* ved et dristigt Tog trænge
nd i Mecklenburg, et neutralt og hidtil af Krigen næslen ube-
rørt Land, for der at sætte sig fast med Rostock og \yis-
inar til Støttepunkter og afvente yderligere Undsætning fra
Bjemmet.
Der var vel paa samme Tid begyndt Underhandlinger
om Vaabenstilstand eller Fred, men deres Udfald beroede
paa, om Kong Stanislaus, der var fulgt med Hæren til
Stralsund, vilde frasige sig Kronen. Dette var imidlertid
en Umulighed uden foregaaende indhentet • Samtykke fra-
Kong Carl. Det laa derfor ikke i Svenskernes Interesse i
Stralsund at oppebie Udfaldet af Underhandlinger, der fuldt
Der fandtes af en planmæssig Styrke af omtrent 7700 Mand me-
nige Ryttere 5966 Kampdygtige, 1195 vacante Nummere , men
kun 200 Syge.
Hist. TliUskr. 3 R. YI. 39
610 Litteratur og Kritik.
saa \el kunde fremmes, naar Svenskerne først havde faaet
fast Fod i Mecklenburg. I den Stilling, de i Oieblikket
havde inde, vilde Underhandlinger kun forhale Tiden til
Fordeel for de Allierede og til Skade for dem selv.
Forfatteren dvæler noget ved disse Underhandlinger, der
gave det første Stød til Kong Stanislaus* »senere udførte Be-
slutning at reise til Bender for at nedlægge Kronen i Kong
Carls Hænder.
Stenbocks Marche fra Stralsund, det lykkelige Udfald af
Overgangen over Moserne ved Damgarten^ hvor de Allierede
ved Stenbocks dristige Bevægelse bleve overraskede og ikke
kunde holde Stand, den paafolgehde Indmarche i Mecklen-
burg', Erobringen af Rostock, Indtagelsen af en Stilling
omkring Wismar, den derpaa følgende 14 Dages Vaaben-
stilstand, Gjenoptagelsen af Fjendtlighederne og endelig
Slaget ved Gadebusch udgjøre de derpaa følgende Til-
dragelser. De ere skildrede med et Liv, som uafbrudt
holder Læserens Opmærksomhed fangen.
Navnlig er Stenbock bleven dadlet for sin Uvirksomhed
umiddelbart efter Slaget, ved hvilket han for en Tid havde
skaffet sig fri for de Fjender, som dannede de Allieredes
venstre Fløi imod Wismar. Man har nemlig meent, at Sten-
bock derefter kunde ligeledes have slaaet de Fjender, der
stode i Midten og paa høire Fløi, og skaffet sig Luft, saa
at han ikke havde behøvet at rette sin senere Marche ind i
Holsteen, altsaa ad en Vei, hvorved han Qernede sig fra
Ostersøens Kyster og gav de Allierede Leilighed til at
stænge ham inde.
Denne Dadel vil dog ikke findes beføiet, naar Sagen
sees i det Lys, som Prinds Oscars Fremstilling kaster over
Begivenhederne«
Det fremhæves, hvorledes vistnok det danske Fodfolk og
Artilleri, der havde kæmpet ved Gadebusch, vare næsten til-
intetgjorte; men det danske og sachsiske Rytteri var under
Slaget kun blevet adsplittet. I Forening med Russerne
vilde de Svenskes Fjender snart paany have kunnet op-
træde med over 20000 Mand, medens Stenbock ikke havde
Prinds Oscar Fredrik: 1711, 1712 och 1713. 611
lere end 10000 Kampdygtige i den sidste Uge af December.
inden det kunde være lykkedes at naae Russerne^ vilde disse
>aany have indtaget deres fordeeiagtige Stilling ved Gustrow,
)g mod denne havde det da været nødvendigt at vove igjen
;t Slag , efter en anstrengt Marcbe og med det danske og
sachsiske Rytteri bagved sig. £ndvidere nærede Stenbock
itter et svagt Haab om, at den saa længselsfuldt ventede
anderv Transport Ira Sverig skulde komme, og han troede at
have Grund til at oppebie den.
Da dette Haab viste sig at være en SkuiTelse, var der
ingen anden Udvei end at vende sig mod Danmark, den
Fjende, som der var mest Udsigt til at gjere uskadelig,
og i dette Oiemed at bevæge sig frem ad den samme Vei,
som Torstenson havde fulgt under Trediveaarskrigen og Carl
den Tiende efter ham.
Det anferes, at disse tvende for Sverig saa heldige
Felttog endnu vare i frisk Minde i Stenbocks Hær og fristede
til at forsege en Gjentagelse, og det tilfeies , at det vel var
sikkert, at et Foretagende af denne Art var voveligt og for-
bundet med Farer, men at det var ligesaa sikkert, at for
den lille svenske Hær fandtes ingen anden Udvei end Yalget
mellem de sterste Farer.
levrigt fulgte Stenbock, da han bestemte sig til at bryde
op til Holsteen, tillige derved de Raad, der bleve givne
ham af den tidligere svenske Generalgouverneijir i Bremen,
Grev Wellingk, som nu opholdt sig i Hamborg. Wellingk
ansaåes for meget erfaren i politiske Sager, og til hans Raad
var Stenbock alt fra Begyndelsen af Felttoget henviist af sin
Begjering.
Det var kun faa Dage efter Indmarchen i Holsteen, at
den grusomme Daad at afbrænde Altona blev udfort, deels
som Gjengjæld fordi de Danske tidligere havde bombarderet
Stade, deels som en Trusel, der skulde vække Frygt for,
at samme Skjæbne vilde times alle de holsteenske Byer,
hvis de Danske ikke rommede Stiftet Bremen.
Denne Daad, dér, som alle lignende Ødelæggelser, var
uklog og tilsidst kun bragte Svenskerne Skade, blev udfort
39* .
612 Litteratur og Kpitik.
efter Wellingks Tilskyndelse, og det maa ansees godtgjort, at
den var meget imod Stenbocks egen Hu. Der findes saa-
ledes anfert et Stykke af el Brev^) fra Stenbock til Carl den
Tolvte, i hvilket det hedder:
,,Denpa ovanliga erecution, som skiedd år i Altona,
stållar jag der han, och må jag bekiånna at til fortigandes
andra skiåhl och omståndigheter, jag eij annat kap fiona
an £. Kongl. Maj:t båttre varit betient med 50000 Rdl. til
siorter, skoor och strumpor med mehra for sina arme sol-
dater an med en band full aska och fdraktelig låga, som
upptånder om E. Kongl. Maj:ts vapen forhatelige omdome,
sed quod factum est infactum fieri nequit.^
Der anferes ligeledes folgende Ord af Stenbocks Rela-
tion af 1716:
,,Jag fruktar att denne ^) vållsignelse ofverdrog mig
Guds vrede, ty forutan att Hans Maj:t, min Aliernådigaste
Konung af denna roken aldrig haft den ringaste nytta, der
jag likvisst på den stunden var så fattig som en kyrkrålta
och •armeen led nod, så år ock mangen oskyldig enka och
faderlos genom denne olyckeliga branden ej allenast kommen
om lifvet, utan om alt deras, bragte til tiggar stafven, jag,
Gudi klagadt, sen den dagen stort i den ena olyckan efter
den andra, och har alt sedan aldrig haft en glad elier hel-
sosam stund; ty Gud vet al jag och hvar redelig man bar
horreur for sådana eiecutioner, der intet yttersla n5deD och
sjelfva krigs-raisonen det kråfver."
Hvorvidt Wellingk gav sine Raad alene af Hensyn til
Sverigs formodede Bedste, er endnu ikke bleven ret op-
klaret. Det findes oplyst, al Wellingk strax efter Branden
^) 1 det danske Geheime-Arkiv.
'; Herved sigtes tU Provsten Sass, der tilligemed Byens Øvrighed
havde indfundet sig hos Stenbock for al afværge Ødelæggelsen, da
de fordrede 100000 Rdl. Brandskal ikke kunde erlægges med mere
end Halvdelen, og som derpaa, da Stenbock svarede:' »Jag tvåtter
i denna sak mine hånder med Pllato och låter mine ordres gS'.
havde foreholdt Svenskerne deres syndige Adfærd, og endt med
at lyse den præstelige Velsignelse over Stenbock.
Prinds Oscar Fredrik: 1711, 1712 och 1713. 613
«
e vilde vedkjende sig nogen Deelagtighed i den, og det
les af Breve, der endnu findes, som om han baade
ndtlig og i sine Skrivelsei; til Kongen har beskyldt Sten-
^k for alene at være Ophavsmanden, medens det frem-
ler af andre endnu tilværende Breve, at han virkelig har
Ilet stærke Opfordringer til Stenbock i saa Henseende,
t paastodes af Samtidige, at Wellingk af Hamborgerne
vde modtaget Gaver for at virke hen til, at Altona blev
ela^, og det berettes af en ældre Skribent, at Wellingk
a sit Dedsleie skal angerfuldt have hentydet til sin Skyld.
De sidste Afsnit af Afhandlingen omhandle Stenbocks
irche gjennem Holsteen, Overskridelsen af Eideren og
erens Indeslutning i Egnen omkring Frederikslad.
Efter at det havd« viist sig, at Weliingks Antagelse, at
isserne ikke vilde overskride de danske Grændser, kun
r en Skuffelse, medens samtidig den danske Hær daglig
rstærkedes, blev denne Egn valgt, deels paa Grund af den
ækning-, som Trenen, Eideren og Marsken frembøde, deels
ka Grund af den Understatlelse, som Tenningen kunde
le, •
De derpaa felgende Tildragelser indtil Indeslutningen i
anningen og Overgivelsen, hvormed Værket slutter, ere
mstændeligt gjengivne, tildeels ved Hjælp af adskillige hid-
1 ikke benyttede Aktstykker, der ere meddeelte fra det
anske Geheime-Arkiv. Det viser sig, at Stenbock endnu
o Gange har forberedt sig paa at rykke ud og vove et For-
eg i Marken; men hans Kraft begyndte nu at svigte, -et
'tedse voxende Tungsind beherskede ham efter Altonas
irand, og Vanskelighederne foragedes endnu mere ved, at
^eirliget gjorde enhver Fremrykken umulig, naar der var
^ogetsomhelst Haab tilstede om, at den kunde lykkes.
Det findes sammenstillet, hvormegen Andeel den her-
^Qgelige Regjerings Rænker havde i, at Tenningens Com-
Diandant aabnede Fæstningens Porte for Stenbock; derimod
CC det endnu ikke blevet muligt at udrede, hvorledes egent-
lig Baron Gorlz, den hertugelige Regjerings betroede Raad-
giver, har forholdt sig, -navnlig, om det er sandt, at han for
614 Litteratur og Kritik.
at skaffe det hertugelijge Huus sterre Fordele, end den
svenske Krone nu formaaede at give, har solgt eller forsegt
at sælge Svenskerne.
Begivenhederne i de sidste Dage fer Gapitalationen ert
fremstillede med den samme Omhyggelighed , som de lid-
ligere, saa at man Skridt for Skridt kan felge deres Udvik-
ling. Skildringen kaster angaaende mange Enkeltheder el
fortrinligt Lys over den Tids Krigsfering, medens angaaende
selve Hovedsagen neie Overeensstemmelse findes med de
ældre kjendte Beretninger.
Af nyere Samlinger, tjenende til Oplysning af Carl den
Tolvtes Krigshistorie kunne nævnes:
Brefvexllng inellan kenung Carl XII og Rådet« I HIstoriska Handliogar till
trycket befordrede af Kongl. Saqnfundet for utgifvande af hånd-
skrifter rorande Skandinaviens hlstoria I~V, 1861—1866.
Denne Meddelelse begynder med Carl den Tolftes Forord-
ning af 13de April 1700 om hvorledes der skal forholdes med
Styrelsen under hans Fraværelse og er naaet til October 1710.
Trods Kongens langvarige Fraværelse fra Hjemmet medferte
saavel Carl den Tolftes hele Personlighed som Enevolds-
magten, at Raadets Stilling var langt mindre betydende end
i tidligere Dage under Kongerne fer Carl den Ellevte, og
vi træffe derfor i Samlingen mindre Oplysning angaaende
Krigene og de politiske Forhold end i de tilsvarende Sam-
linger, som vedrere Gustaf Adolphs Tid. Imidlertid findes
her ikke blot mange Bidrag til Anskueliggjerelse af Carl XlPs
Personlighed, men og forskjellige vigtige Oplysninger ned
Hensyn til Krigsmagtens Ordning og Underhold. Nogle faa
Breve angaae Krigstildragelserne, men ere kun temmelig kort-
fattede Meddelelser om hvad der er foregaaet.
Koskinen: Haodllngar tlll upplysande af Finlands oden onder det Stort
nordlska krlget. 1ste Deel. Helsingfors 1865.
Denne Samling, der vilde have været lettere at benytte,
hvis Udgiveren ikke havde troet alene at burde holde sig ti'
det finske Sprog i Alt hvad der gaaer udenfor selve Akt-
B. V. Beskow: Karl den Tolvte. 615
ykkerne, giver et ypperligt Indblik i den Tids militaire
erhold ' og Krigstildragelser, forsaavidt de vedkomme Finland.
Ogsaa i adskillige andre Samlinger og Skrifter vil man
nde. ikke uvigtige Aktstykker til Carl XITs Regjeringshistorie^).
det Hele ere disse dog langtfra saa betydelige, som den
Lore klinckowstrom-mankellske Samling til Gustaf Adolphs
[istorie. Men til Gjengjæld meder der os — selv uden
lensyn til Fryxells omfattende Beretning om Carl XII
— en Række interessante Arbeider af en eiendommelig Art
m Carl XII og adskillige af hans Samtidige.
Medens enkelte historiske Personligheder strax ere
>levne bestemt og rigtigt opfattede af deres Samtid, saa den
ii denne fældede Dom i Hovedsagen uden Indsigelse er
)leven godkjendl af Eftertiden, gives derandre, om hvilke der
ænge ikke kan danne sig en Dom, som vinder almindelig
^nerkjendelse. Til disse sidste harer Carl XII.
Ingen har nogensinde bestridt hans store Tapperhed,
hans Redelighed og Uegennyttighed, hans Standhaftighed i
Modgang* Men Maemgden, der dammer efter Udfaldet, bryder
Staven over ham allerede paa Grund af den Tilstand, hvori
han ved sin Dad efterlod Sverige; og selv uden Hensyn til ,
den endelige Udgang af den lange Kamp have Mange ikke
sjælden! snarere sagt Forklaringen til hans ofte paafaldende
Beslutninger i et egenraadigt, halsstarrigt, lidet beregnende
Sind, end i en uhildet Betragtning af de politiske og mili-
tære Kjendsgjerninger, ligeoverfor hvilke han . var stillet.
Andre have netop beundret hans politiske Fremsyn og i det
^) Jvf. de afCygnæus udgivne Bidrag till de nordeuropeiska folk-
slagens historia håmtade ur sydeuropeiska kållor, I, Helsinøfors 1848;
samt G. Andersson: Handlingar ur v. Brinkman'ska Archivet på
Trolle-Ljungby, I, II, 6rebrol859— 1865, i hvis første Deel Friherre
Gasten Feifs Breve til Gi-ev Nicodemus Tessin ere op-
tagne; jvf. C. F. 1. Wahrenberg: Om Sverges yttre politiska
forhållanden under de tre forstå åren af Konung Carl XIl's regering
till freden i Traventhai, Stockh. 1856, og C. G. Malmstrom:
Handiingar rorande Sveriges Historia under åren 1713 — 1720,
Upsala 1854.
6 f 6 Litterator og Kritik.
Hele Yillet opfatte ham som en laogt ideellere Personligbed, til-
lægge ham en laogt mere omfattende Begarelse, end mao — i
det Mindste udenfor Sverige — bar været tilbaielig til at troe paa.
Alt for flere Decennier siden bar denne Opfallelse af
Carl XII adtalt sig gjennem flere af Sverigs ferste For-
fattere. Carl XII var — bvad man nu end ellers demmer om
ham — utvivlsomt en poetisk Natur, Carolinerne, hans Mæod.
vare ,,et poetiskt Folkefærd^^, det kan Ingen nægte, i bTem
der er endog en Gnist af Evne til at see det l^oetiske i Liret.
Hvad Under da, at det Billede af Carl XII og hans Mænd,
der levede i det svenske Folks Pbantasi, greb de store
svenske Digtere, som vare unge i de skjæbnesvangre Aar
1809 — 1814. Hvilke Sammenligninger paatrængte sig iUe
mellem 1718 og 1809, mellem 1719—1721 og 1813-1814?
Hvilken Forskjel mellem Carl XII og Gustav IV Adolph?
Hvilken Forskjel mellem Frederik af Hessen og Carl Jofaao?
Hvad Under, at det svenske Folk blev begeistret af Digte
som Geijers Carl XII (1812)
Jag stod en yster Pilt i hoga Norden etc.
eller Ordene til Narva-Marchen (1818)
Viken tidens flygtiga minnen
og Tegners
Kung Carl den unga hjelte (1818),
eller hans Axel
Den gamla tiden år mig kår
Den gamla carolioska tiden
Ty glad han var som samvetsfriden
Och modig såsom segren år.
Tungt faldt over Kritikerne de Ord, som Ge i jer lagde i Carl
Xirs Mund
Nu på min graf de Vise sig forsamla
och tala klokskaps ord och vilja råtta
Min ban, for den ej år den platta gamla.
Och narrar, kårrets grodor likt, sig satta
upp utur egennyttans pol — då larmar
den hela Pobel, som blott vill sig måtta.
B. V. Beskow: Karl den Tolvte. 617
Det varede imidlertid ikke saa kort en Tid, inden der
blev gjort alvorligt Forsag paa ad Granskningens .Vei at
^ive denne Folke- og Digter- Phantasiens Opfattelse af Carl XII
ii fastere Grundlag. Geijer selv naaede desværre ikke i sin
Historie saavidt. Som de Ferste, der begyndte at give Bi-
drag til C^rl XIFs Historie efter en fornyet Undcrsagelse af
Kilderne, navnlig og de haaadskrevne Kilder, maa vel nævnes
R. M. Boivallius^) og den geniale Hans Jårta*). Men
den, der fremfor Alt har sat sig denne Opgave, er den
Mand, hvis vigtigste Arbeider i denne Retning vi have stillet
i Spidsen for denne Anmeldelse, Bernhard v. Beskow,
Beskowt Minnesbllder I, 1S60. H, 1860. Karl den Tolvte. En MInnesbild.
Forrå ifd. 1S68. Svenska Akad. Handl. 25. 26. 2S. 31. 38-40. 43.
Det er, som man vil see, væsentlig Mindeskrifter, be-
stemte til Oplæsning i det svenske Akademi paa dets aar-
lige Heitidsdag,' eller i alt Fald til Meddelelse i Akademiets
Skrifter. I adskillige Aar angik disse Beskows Skildringer enten
mindre fremtrædende Mænd blandt Garolinerne saasom G.
F. V. Rosen (Mindeskriftet er oplæst 185 L og- trykt 1852),
eller Mænd, som vel og komme i Berøring med Carl XII,
men hvis Hovedvirksomhed falder enten efter Carl XII (som
den under Frihedsliden saa bekjendte S amuel Åkerhjelm,
meddeelt 1851, trykt 1853) eller for ham (som Carl XTs navn-
kundige Medhjælper, Fabian Wrede, meddeelt 1854, trykt
1856). Da begyndte Fryxell sin ædruelige Skildring af Carl
den Xn, der med stor Udfarlighed tilendebragtes i forholdsviis
kort Tid. Igjennem dette Arbeide gik en heel anden Aami,
end den, de store Digtere havde tolket. Det synes næsten,
*) Beråttelse om Riksdagen i Stockholm 1713—1714, meddeelt 1844,
trykt i. Svenska Akad. Handl. XXII, 1847, S, 211 ff. En Blick på
Borgareståndet vid bårjan af frihelstiden i Frey, 1846, S. 299 ff.
Om svenska Statsskickets forandring efter Konung Carl Xll/s
dod, och om standens inbordes stållning vid borjan af den
såkallade frihetstlden i Vitth. Hist. och Antiquitets-Academ. Hand-
lingar I, 1857. S. 221—330.
^) Minne af Riksrådet Grefve G. Cronhjelm, meddeelt 1846, trykt i
Sv. Ak. Handl. XXIII, 1850, S. 21 If.
618 Litteratur og Kritik.
som del er FryxelP), der har kaldt fieskow noget tilbage fra
de Stadier over Gastav 111, hvori han havde fordybet sig. Dertil
kom ydre Tilskyndelser. I i862 heitideligholdt man i Rusland
— ikke uden Feie — Mindet om Pallava. Man veg i Sverig
ikke tilbage for at felge Exemplet. Og det besluttedes at
reise en Mindestelte for Carl XII paa 150 Aarsdagen efter
hans Fald. Allerede i det Mindeskrift over Carl Gusta?
Tessin. som Beskow oplæste ved Akademiets Heilid d. 20de
Decbr. 1863) kom han ind paa flere Betragtninger over Carl
XITs Regjeringstid ; næste Aar skildrede ban En af Caro-
linerne, Sven Lagerberg, og Aaret derpaa folgte hans Hored-
arbeide Carl den Tolfte i Alt-Ranstadt (raeddeelt 1865.
trykt 1866), som skulde udkomme i ny Bearbeidelse i Anledning
af Festen d. 30le Nov. f. A., men hvoraf Forfntteren inden sin
Død i Octbr. forrige Aar kun naaede at gjere ferste Afdeling
fuldfærdig. Efter Forfatterens Ded har det i Decbr. 1868 ud-
komne Bind af Akademiets flandlingar endnu bragt en af barn
udført Skildring af Gortz, som Statstnand og Statsoffer.
Disse Arbeider have altsaa heeltjgjennem et eiendomme-
ligt Præg; d'e have den svensk-akademiske Charakteer. Det
feiler ikke, at der i Danmark raader en vis Forudindtagethed
mod denne Art af Litteratur. Man frygter der at Gode
noget Forkonstlet^ en vis Tilsløring af Sandheden, en over-
veiende Rhetorik. Og det kan vel næppe nægtes, at bele
denne Art af Foredrag er udsat for farlige Fristelser i de nævnte
Retninger. Men det maa ei heller glemmes, hvor Meget
der her afhænger baade af Forfatterens Personlighed og af
det Emne, der behandles. Der er Rhetorik i disse Beskows
Arbeider, men der er tillige sand Veltalenhed, en Veltalen-
hed , som er det storslaaede Emne værdigt. Det er ikke
Historiens fulde Sandhed, der her træder os imøde, men dog
er det en sandhedskjærlig Undersøgelse og omhyggelig Gransk-
ning, hvis Resultater Forfatteren i et veltalende Foredrag
*) Af Fryxells beråltelser udkom 21 --29de Bind (om Carl XII)
i Aarene 1856—1859. De to følgende Bind, der handle om de
nærmeste Aar efter Carl XlFs Død, udkom 1862—1863.
B. T. Beskow: Carl den Tohto. 619
'elægger os ro«d fuld og inderlig Overbeviisning. Det
fte, som Beskow gav, da han i 1824 indviede sit af det
inske Akademi kronede Digt, Sverges anor, med d'isse
gnérs Ord:
Jag vordar, forntidsminnen! Slnna er
Och tåndar åter er fSrtarda lampa.
han i Sandhed bleven tro lil sit Livs Aften. Han har
vnlig i de sidste 20 Aar udfoldet sine rige forskjelligartede
æfter for at frede om Carl XlFs og om Gustav Ill's Minde,
ins Forsag paa at vinde den offentlige Mening for Gustav
kan her ligesaalidt omtales som hans avrige littcraire
rksomhed; men hans forskjellige Skrifter vedrørende GarF
l's Tid kunne vi ikke forbigaae i denne Oversigt; thr
ri Xirs Historie er fra det 18de Aarhundredes Begyndelse af
til hans Ded fortsat Krigshistorie, saa den Forfatter,
r saatedes grandsker de forskjelligste Momenter i Garl XIFs
^, som Beskow har gjort det, uimodsigelig ogsaa he-^
' Krigshistorien tiL
Det bar ikke fra forst af været Bei^kows Formaal at
ive en sammenhængende Historie af Garl XIFs Regjerings-'
; hvad han har villet er navnlig at fremhæve de Momenter i
ngens Liv, der have været mindre bekjendte eller paaagtede,
at belyse de Handlinger, som have været Gjensland' for de
!St stridende Domme. Hovedbidraget, Garl \H i Alt-Ran-^
idt, er et forholdsviis kortfattet „Tidsbillede^, men derlij slutte
; 19 Bilag, af hvilke vi her fremhæve deels de Under-
gelser, der anstilles om Gzar Peters polske Politik (Bil. 1),
1 Kong Augusts Manifest ved Fredsbrudet 1709 (Bil. 4),
1 Carl Xn's Ophold i Tyrkiet og hans tyrkiske Politik
il. 9 og 13), om Slaget Ved Pultava (Bil. 12), om Neden
d Garl Xll's Ded (Bil. 14), om Dommen over Patkul (Bil. 16),
els de mere almindelige Betragtninger om Garl XIFs Per-
nligHed, saasom om Garl XH som Kriger (Bil. 5 og 6),
3 Garl XII var forud for eller efter sin Tid (Bil. iO), om
irl XH's private Brevvexling (Bil. 11), jvfr. Bil. 7 (Frederik
8 og Gustaf nrs Domme over Garl XII) og Bil. 18 (om
ønskeligheden ved at skildre Garl XII) o. s. v. Paa denne
620 Litteratur og Kritik.
Maade kommer Forfatteren dog i Virkeligheden til at b^
tragte d^ fleste betydningsfulde Momenter i hans LW, ^
det^er derfor intet Under, at det bar viist sig gjerligt blol
ved en Omflytning at tilveiebringe det samlede Billede af
Carl XII, hvoraf vel paa Grund af Forfatterens Ded kan den
farsfe Afdeling er udkommen, men som dog maa antages
beelt at ville blive udgivet. Naar Beskow ikke hår indladt
øig nærmere paa Carl XIFs Dedsmaade, kan det ikke be-
tvivles, at ogsaa han erkjender, at det ved den fortrin-
lige Afhandling, som Dr. Paludan-Miiller for en Snees Aar
siden meddeelte i dette Tidsskrifl^), og den derved frem-
kaldte, i 1859 foretagne ofi'entlige Undersøgelse'), endelig
ec bragt paa det Rene, at Carl XII faldt ikke for en
Snigmorders, men for en Fjendes Haand.
Vi kunne ievrigt kun med faa Ord betegne det nsrmere
Indhold af Beskows Betragtninger. Han sager ferst at rire
Læseren ud af den sædvanlige Forestilling, efter hvilken mao
nærmest tænker sig Carl den Tolvte stormende frem i Spidsen
for sine Krigere, kæmpende paa Jagterne med de nor-
diske Skoves vilde Dyr eller ifærd med anden, stor fysisk
Kraft og Mod fordrende Idræt, saasom Ridtet fra Tyrkiet lil
Stralsund, 286 Mile i 14 Dage. .
Beskow minder om, at der ved Siden heraf er meget
Andet, som ikke tor forglemmes, og som tilstrækkeligt godtgjer,
at Carl den Tolvte var alt Andet end en raa Kriger*"^. Han
fremhæver saaledes, at Kongen elskede de skjenne Kunster,
*) Nyt historisk Tidsskrift I. Bd. 1847, udgivet paa Svensk af Sve-
derus, jfr. Pal. Mullers* Bemærkninger om Carl Xirs Død i
det svenske Tidsskrift Frey, Upsala 1848, S. 1—12.
') ProtokoH vid oppnandet af Ronung Carl XII.s likkista d. 31 Ad§
1859 i Kgl. Vitt. och Hist Antiqu. Akademiens Handlingar V. 186T.
Jfr. P. A. Munch: Den sidste Undersøgelse af Kong Carl XII's Lig
tilligemed Bemærkninger over hans Dødsmaade i A. Munch og
P. A. Munch: For Hjemmet. Christiania 1862, II, S. 385—434.
^) Jfr. BeskowJB Mindeskiifler over Urban HJårne (Sv. Ak. Haodl.
XXIX, 1857) og Swedenborg (Sv. Ak. Handl. XXXI, 1859) samt
Atterl)om: Carl XII betraktad i sitt forhållande till vitterbet,
vetenskap och skon kunst. Supplement till Svenska Siare och
Skalder. Ørebro 1864.
B. V. Beskov: Carl den Tolvte. 621
hvorfor ban i de yngre Aar fandt Fornøjelse i at over-
være Fi*emstUlingen af de store franske Mesteres Skuespil, lod
det ferste franske Skuespillerselskab komme fra Frankrig til
Sverig, anvendte Omhu paa Anordningen af Hoffesterne, anlagde
den Park, der nu bærer Navnet „Kungstradgården^, og i det Hele
opmuntrede og understoltede Videnskabsmænd og Kunstnere,
med hvem han gjerne samtalte om Runstens og Videnskabens
heieste Spergsmaal; fremdeles at ban under sine Felttog ved-
blivende beskjæftigede sig med Rigels indre Anliggender og dette
med saa megen Iver, at han, naar Tropperne laa i Vinterkvar-
terer, stundom indtil 6 Maaneder ad Gangen, arbeidede i sit Ca-
binet fra Kl. 2 om Morgenen til ban red ud i Leiren, og efter
Tilbagekomsten ofte anvendte hele Resten af Dagen til at hare
Referater, saa. at hans Feltliv ikke lidet lignede Frederik den
Andens og Napoleons; endvidere, at han baade- under Felt-
togene, under Opholdet i Tyrkiet og senere efter Hjemkomsten
til Fædrelandet lod udarbeide mangfoldige Forslag til For-
andringer i Rigets indre Forvaltning, vedrerende baade de
civile og de militaire Anliggender, Forslag, der næsten ude-
lukkende gik i fremadskridende Retning, men som efter
Kongens Ded lagdes hen for ferst igjen at optages og ud-
fares mange Aar derefter.
Forfatteren vil særligt oplyse, at det ikke bar bebreides
Carl den Tolvte, at han skjad rimelige Fredsmuligheder fra sig.
I den Henseende fremdrager han den Forskjel, der var imellem
Kongens og Rigsraadets Anskuelser med Hensyn til de Freds-
underhandlinger, som stadig, men frugteslast i ikke mindre
end ni Aar fulgte ved Siden af Krigene. 1 Spargsmaalet
om Fred adskilte Kongep sig efter Forfatterens Mening ikke
fra Raadet deri, at han ei anskede Krigene tilendebragte,
men i den Maade, hvorpaa han vilde have Freden sluttet.
Begge anskede Freden, men Raadet anskede den snart,
Kongen derimod fremfor Alt ærefuld og sikker. Sin Be-
rettigelse til at fremstille Kongen paa denne Maade sager For-
fatteren at godtgjere deels ved almindeligere Betragtninger
deels ved mangfoldige Smaatræk, som formentlig tale for
bans Opfattelses Rigtighed.
622 Litteratnr og Kritik.
Fremfor Alt sager Forfalteren at vise, at de Beslatoiirger
som Carf XII tog paa de afgjarende YendepDDkter i sit Lir,
ikke vare lunefulde og viikaarlige, men at de bavde sin Rod
i en fremsynet Politik.
Beskow falger vel ibke i saa Henseende Carl den Tolvte
Skridt for Skridt, men han fremdrager dog de vigtigste Be-
givenheder i hans Liv, og undersager dem fra dette Standpunkt,
saaledes hans farste Felttog, hans Forhold til Czar Peter,
Kong August og Kong Stanislaus, Fredsunderhandlingerne
i Alt-Ranstadt, Patkuls Domfældelse, Toget til Ukraine, hans
Ophold i Tyrkiet og hans tyrkiske Politik, Kalabaliken i
Bender og endelig Sveriges Stilling ved Kongens Ded.
I et af de sidste Bilag har Beskow udtalt sig om Carl
Xll/s Yndlinge^)« Det var ikke Yndlinge i delte Ords sæd-
vanlige Betydning, men det var betydelige Mænd, deels i
civile, deels i militaire Stillinger. Til den navnkundige G5rta
har Forfatteren som alt anfart viet et eget Arbeide^), det sidste,
der haves fra hans Haand. Dette ligger imidlertid, ligesom det
et Par Aar ældre Mindeskrift over Carl Gustaf Tessin saa
meget udenfor nærværende Anmeldelses Grændser, at vi ikke
kunne indlade os nærmere paa de vigtige Spargsmaal, som her
ere behandlede. Til en Kritik af disse Afhandlinger ud-
fordres en omhyggelig Undersagelse af alle de militaire og
politiske Forhold i de sidste Aar far og de farste Aar efter
Carl XII. 's Fald. Saameget tar dog her siges, at Danmarks
Stilling i Aaret 1718 var alvorlig truet; Rusland havde alt
dengang givet Sverige Anvisning paa Norge; hvis Carl XII
ikke var falden for Frederikshald, var der næppe sluttet en
Fred som Frederiksborgerfreden af 1720. Carl XII. 's farlige
Storhed aabenbarer sig ret ved al den £lendighed, der
bryder frem ved hans Dad.
Som Motto har Beskow stillet foran sit Billede af
Carl den Tolvte falgende Udtalelse af Gustav den Tredie;
*) Jfr. selv Atterboms Udtalelse |i det interessante Tilbageblik paa
Carl X.'s, Carl Xl.'s og Carl XII 's Historie i Mimer 1839, S. 540.
*} Jfr. alt A. Fryxell: Om olagligheterne under rållegången mot
Gortz I Nordisk Universitets lidskrift 1864—1856, IV, S. 149 ff.
B. y. Beskow: Carl den Tolvte. 623
^Carl den Tolvtes Karakteer synes ved ferste Oiekast meget
4et at beskrive, men naar man seer neiere til, vil man finde,
al den er en af de vanskeligste, som Historien kan opvise^.
Denne Udtalelse er vistnok fuldstændig rigtig, men med
den faaer man dog ingen virkelig Hjælp til at forklare sig
de store Modsætninger i de Domme, som ere udtalte over
denne Konge« Lader man Blikket lobe hen over Rækkerne
af dem, der have udtalt sig angaaende bam, er der en Sær-
egenhed, som strax træder frem. I den ene Gruppe
Gode vi nemlig alle de fortrinsviis kritiske Historieskrivere;
i den anden Gruppe, hans Forkæmpere, stille sig navnlig
de digterisk begavede Naturer. Men skulde det ikke netop
herved være antydet, at der i Carl den Tolvtes Natur
er Elementer, som vanskelig komme til deres Ret igjennem
strengt videnskabelige Undersøgelser, medens der udfordres
en egen Begavelse, den særegne Divinationsevne, som dig-
terisk anlagte Naturer fortrinsviis besidde, for i disse Ret-
ninger fuldkommen at forstaae ham. Beskow anferer i sin
Afhandling om Gortz et Citat fra Riddertiden: „Ære og Lykke
for Fædrelandet! Ære — selv uden Lykke! Lykke — men
kun medÆre^! Dette Valgsprog kunde Carl den Tolvte uneg-
telig have taget sig, men dermed er dog den historiske Dom
over hans hele Personlighed ikke given.
Skulde vi driste os til her med faa Ord at betegne det Ho-
vedindtryk, vi have modtaget af Beskows Undersøgelser, vilde
vi sige: I mange Enkeltheder har Forfatteren seirrig godt-
gjort sin Opfattelses Rigtighed, overalt varmer og interesse-
rer han, men — i sin Heelhed fyldeslgjer han os dog ikke.
Vi savne navnlig hos Beskow en utvetydig Anerkjendelse
af Carl den Tolvtes eiendommelige Begrændsning; vi troe,
at en fuldt upartisk Granskning af Carl den Tolvtes Cha-
rakteer maa fore til den Erkjendelse, at det ikke var reent
tilfældigt, at saa lysende Kræfter gik tilgrunde paa en for
Norden saa lidet tilfredsstillende Maade. Den Anskuelse, der
har paatrængt sig os, have vi nylig fundet udtalt af en be-
gavet yngre svensk Historiker; da vi gjerne ville lade denne
vor Anskuelse komme til Orde netop gjenr^em en svensk Mands
624 Litteratur og Kritik.
Mund, tilegne vi os de Qrd, som O d h n e r *) nylig har udtalt ved
den d. 30. Nov. 1868 i Lund afholdte Mindefest: „Detta år
den forening af egenskaper hos^ Carl XII, som utsalt honom
for så stridiga omdomen , men ^om afven ratt fattad inne-
hållar forklaringen af denna sallsamma gåtolika karakter —
nemligen foreningen af fornnordisk kåmpakraft, obeveklig
energi och hånsynslos råttskansia med ett skarpt framtideo
omfattande forstånd, ett spekulativt hufvud, måktigt af stora
idéer. 1 denna forening af egetiskaper ligger Carl Xll/s på
en gUng styrka och svaghet. Ått deri ligger en omåtlig
kraft, det finnar enhvar, men hur år det mojligt, at den
kan på samma gang innebara svaghet? Behofves det val
någonting annat for att nå målet, ånn ett skarpt genom-
trångande forstand, som klart skådar målet framfor sig^ och
en okuflig viljekraft som banar vågen och undarirodjer bio-
dren. Ja det behofves i den politiska verlden ånnu en tre-
die egenskap, som utgor formedlingen, bindelånkan emellaa
de båda andra, och som forst skanker fullåndning åt en po-
litisk karakter, det år formågan att bcdoma långden ocb
svårigheterna af den vag, som leder till målet, att i hvarje
fall vålja de basta medlen och begagna dem i det gynn-
samma ogonblicket, samt at ratt omgås med de personliga
krafter, som mota på vågen. Utan denna formåga, som i
sin vanliga form kalles omdoma och i sin hogsta yttring år
et slags inspiration, utan den formår ej ens det skarpaste
forsiånd at verka fruklbringande och undvika ensidighet,
^ utan den skal afven den starkaste viljekraft brytas emot
verklighetens många stotestenor utan at nå målet. Det var
just denna fSrmåga, som felades Karl XII eller kanske rål-
tare aldrig kom till utbildning, utan trångdes åt sidan geooio
hans i stort matt tilltagna ofriga egenskaper. Han egde ej
denna ingifvelsens slagruta, som osvikJigt ledde Gustaf Adolf
genom alla svårigheter; han formådde ej som denna at samla
*) C. Th. Odhner: Kari den Tolfte. Tal vid Akademiske ForeniDgens
och Studentcorpsens i Lund minnesfest på den 160de årsdagen af
KarlXn/s dod, i Hamilton Nordisk tidskrift 1868, S. 776-777.
B. V. Beskow: Carl den Tolvte. 62^
omkring sig och uppfostra en krets af utmårkte medhjelpare,
hvilka kunde hafva fortsatt och fullåndat hans rerk. Både i
behandlingen af saker och personer saknade Karl XII det
jemnmått, som utnrårker en harmonisk utbildad natur ^).^
Den Tid nærmer sig, da der maatte kunne skrives et
Hovedværk over Carl XII. Fryxell begynder nu andet Oplag*)
af sine fieråttelser om Carl XII, for her at give en gjennem««
gaaende Kritik med Hensyn til de Hovedpunkter, hvori han
er uenig med Beskow, nemlig den polske Afsættelseskrig,
Toget ti! Ukraine, Kalabaliken ved Bender, det lange Op*
bold i Tyrkiet, og den gortziske Styrelse, og Sandheden kan
kun vinde, hvis det forundes den utrættelige Forfatter at fere sit
Gjennemsynsarbeide tilende. Naar det er skeet, ligger, i
det Mindste for Historiens Venner, det Ønske nær, at den
Mand, der fremfor Åndre synes kaldet til at skrive Carl XII.*s
Historie, rkke for stedse ved offentlige Forretninger maa blive
forhindret fra at fuldende sit Hovedarbeide: Sverige under
Konungarne af Pfaltziska huset. De enkelte Bidrag til Karl
den Tolvtes Historie, som denne Mand, den nuværende svenske
Kirke- og Underviisningsminister P. F. Carlson har frem-^
draget af sine forberedende Undersøgelser^), ere vel skikkede
til at give Ønsket om det hele Værks Fuldendelse foraget
Liv og Nærværelse.
') Til en saadan Erkjendelse af Carl XII, som Odhner her udtaler,
synes Bowallius i sin Anmeldelse af Beskeds Carl XII (i Nybloms
svensk literaturtidsskrift 1867) endnu ikke at være naaet.
^) Beråttelser ur svenska historien. XXI. Åndra uppl. med flera om-
arbetningar och tiliågg samt ett bihang om forsoken att råttfår-
diga polska afsåttningskriget. Stockh. 1868.
^) See det alt oven nævnte Skrift: Om fredsunderhandlingarne åren
1709-^1718. Stockh. 1857 og Afhandlingen: Om Sveriges infly-
tande på Konungavalet i Polen 1704 i Upsala Universitets Års-
skrift 1861 (Philosophie, Språkvetenskap och historiska Vetenskapisr).
Med Hensyn til den hele statsretlige Baggrund fbr Carl den Tolvtes
Styrelse kan ligeledes jævnføres Carlsons tvende Afhandlinger:
Om Statshvålfningen i Sverige under Carl Xl.'s Regering, Nordisk
Universitets lidskrift 1855, IV, S. 35—76, og: Om den svenska
Statsforvaltningens fdråndrade skick under Konung Carl XI. 's re-
gering, Yitt. Hist. och Antiq. Acad. Handlingar II, 1861, S. 151—194.
Uist. Tldiskr. 3 R. VI. 40
636 Litteratar og Kritik.
On Carl XII, Omm fåltherre, Jente m tIVersigt af 4e atral^gkka pnå-
érågeu af hans Alttåg, af I. Manltell, meddeelt i Kongl. Krigs-
Vetenskaps-Academiens Tidsskrift, 1857.
Dette lille Arbeide bar en fleersidig Interesse. Ikke
Alene gi?cr Forfatteren en god Oversigt over Gangen i samt-
lige Carl den Tolvtes Felttog og inytter dertil Betragt-
fiinger, af bvilke det sees, at han håm i en betinget Grad
billiger Kongens Fremfærd i de sidste af dem, skjendt
Dommen ikke ligefrem udtales; men der er tillige stedse
sammenjstillet Styrkeforholdene i Svenskernes og i deres Mod-
standeres Hære, og man faaer stundom især paa denae
Maade et noget andet Begreb om forskjellige Forhold, ead
tidligere har været det sædvanlige.
Forfaderens Betragtning af Slaget ved Narva er ny og
meget interessant. Han gjer for det Første i Forbi-
^aaende den Bemærkning, at Kampen snarere burde kaldes
Stormen paa Circumvallationslinierne ved Narva end Slaget
red Narva, thi den russiske Hær laa i Leir mellem den mod
IJDdsætningshæren opferte Circumvallationslinie og den mod
Staden anlagte Contravallalionslinie, bvilke begge vare */4
4^aske Miil lange. Den russiske Hær var sammensmeltet
4il 30000 Mand, hvoraf 6000 Ryttere. Da Fodfolket skulde
besætte Circumvallationslioierne, fandtes del saa utilstrække-
ligt, at der blot kunde opstilles 3 Mand dybt, medens del
Sædvanlige ellers, Var 6 Mand. Ingen Reserve var dannet.
Da Czar Peter Aaret iforveien havde tilintetgjort de sidste
Levninger af de fordums tappre, men oprerske Strelitzer,
bestode hans Tropper for største Delen kun af nyudskrevoe
Livegne, der endnu savnede al Krigsvane og derhos vare i
høi Grad frygtsomme. Hele Rytteriet flygtede «trax over
Floden, da Artilleriilden begyndte. Forfatteren finder det derfor
kun lidet underligt, at Carl den Tolvte med de to Storm-
colonner, som hans 5000 Mand stærke Fodfolk udgjorde, og
som vanskelig kunde sees paa Grund af et stærkt Snefog,
formaaede at gjennembryde den svage Linie i Midten og
trænge den nordligst slaaende Halvdeel af de Qendtlige Tropper
Mankell og Prinds Oscar Fredertfc: Om Carl den Tolyte. ^7
mod Broen, der brast under Træa^selen. jDen folgende Nat
maatte hele den russiske Hær give sig fangen.
At man senere har angivet Styrfaeforholdet imellem
Svenskerne og Russerne som i : 10 tilskriver han , at man
ikke har gjort sig den Uleilighed at tælle Fangerne, men
neiedes med at beregne dem paa Slump og saa bagefter for
at smigre den unge seirende Enevoldsherre fremstillede Rus*
sernes Antal for ham som 80000. I denne Overdrivelse
seer Forfatteren Roden til de urigtige Porestillinger om
Svenskernes store militaire Overlegenhed • over Russerne,
som næredes af Carl den Tolvtes Soldater og Vedligeholdt
sig til s^tor Skade for Sverig, da Russerne senere efter-
haanden havde lært sig alle den europæiske Krigskunsts
Hemmeligheder.
Carl den Tolfle, Tal vid HUitårselskapets i Stockholm Hlnnefest på den ett-
hondrafeoitlonde Årsdagen af Hans ddd. Af Prins Oscar Frederik.
£fter at have omtalt, hvorledes Carl den Ellevte ved
sine Omdannelser af Rigets Styrelse og dets Krigsmagt itide
gav Sverig Styrke til at bære overordentlige Anstrengelser,
felger Taleren Carl den Tolvte paa hans mærkelige Lebe-
bane og fremstiller med ,sit sædvanlige Talent, i Omrids,
hvorledes Kongens Færd trods de Anker, der have været
reiste imod den, i mange Tilfælde fyldestgjorende kan for-
klares af de Forhold, hvorunder han var kommen paa Tranen, og
under hvilke han senere blev nadt til at* handle. ^Han
seger at udfinde, hvormeget der bar tilskrives Kongens
egen Attraa og hvormeget de Vilkaar, under hvilke han vir-
kede, og om han end ikke har kunnet frigjare Carl den
Tolvtes Adfærd for Indsigelser, saa har han dog viist, hvor-
ledes det stundom falder vanskeligt at afgjare, om det havde
været Kongen muligt til den givne Tid og under de givne
Omstændigheder at handle stort .anderledes.
Man sporer i den hele Tale, som Prindsen har havt
den Opmærksomhed at tilegne sin fordums Lærer, Historie-
granskeren Carlson, en dyb Anerkjendelse eller maaskee
i^eitere Begeistring for Carl den Tolvtes heroiske Egenskaber,
40*
628 Litteratur og KriUk.
og man mærker den Omhu, h?ormed Forfatteren stedse bar
segt at fremdrage hvad der kunde vække den samme Op-
fattelse bos hans Tilbarerkreds.
Alligevel fordelger han ikke den store Forskjel, som er
kjendelig ved Gustav Adolphs og Carl den Tolvtes Ded, idet
den <ferstes Aand endnu ligesom var tilstede efter hans Fald
blandt udmærkede og trofaste Lærlinge, der fuldendte hans
begyndte Værk, medens Carl den Tolvte ikke formaaede at
skabe politiske eller militaire Efterfølgere, saa at hans Virken
kom til at tilhore „et afslpttet Levnet^^, som Geijer ferst
har udtalt Ordene, samtidig med, at den blev afsluttende
for Sverig med Hensyn til den Tidsalder, da dette Rige var
en Stormagt.
III.
Som tidligere anført udmærker Sverigs krigsbistoriske
Litteratur sig ikke blot ved Samlinger af Aktstykker og Be-
arbeidelser angaaende visse Tidsrum, men der findes tillige
sammenstillede Studier over Udviklingen i bestemte Retninger
for den hele nyere Tid, og over den Rolle, som Dærens en-
kelte Afdelinger have spillet i de store Begivenheder. Det
er disse Arbeider, som vi i delte Afsnit nærmere skulle
omtale.
Beråitelser om tvenska krigshistoriens m&rkv&rdlgaste fiUtslag,
af J. Mankell.
Det er Planen i Mankells Arbeide at fremstille Udviklingen
af Krigskunsten, saaledes som den er foregaaet i de svenske
Hære under Trediveaarskrigen og indtil den nyeste Tid,
hovedsagelig i taktisk Henseende.
Fremstillingen skulde gruppere sig om de vigtigste Slag
i Trediveaarskrigen, Carl den Tiendes Felttog mod Polen,
Carl den Ellevtes og Carl den Tolvtes Krige mod Danmark,
Krigene mod Rusland i forrige og Begyndelsen af dette Aar-
hundrede, samt endelig Krigen mod de Franske 1813. Som
Rammer for den meget detaillerede Beskrivelse af Slagene
har Forfatteren villet give en kort Fremstilling af Felt-
Mankell: Svenska Krigshistoriens mårkvårdigasle fåltslag. 629
>genes Gang, og Beskrivelsen skulde ledsages af en Ud-
igt over Taktikens særlige Udvikling i hvert Tidsrum for
ig. Det bele Værk skulde ledsages af Raart over Slagene,
remstillede saa neiagtigt som muligt, deels efter de gamle
;*egninger, der findes spredte i Arkiverne, deels efter de Op-
ysninger, som de nyere Tiders Opmaalinger i Forbindelse
ned Beseg paa Stedet kunne give. Der skulde ikke lægges
nindre Vægt paa Kaartene end paa Fremstillingen af Be-
pvenhederne i Ord, og denne neie Forbindelse mellem de
to Fremstillin gsmaader er udtrykt i Værkets Titel, idet Be-
retningerne angives at være Text til Atlasset, en vel be-
skeden Benævnelse, idet Texten for sig fremtræder som et
meget betydeligt og omfattende Arbeide. Desværre er denne
smukke Plan ikke endnu gjennemfert i sin Heelhed. Der
foreligger, saavidt vides, for Offentligheden endnu kun de tre
første Hefter, udgivne i Stockholm 1857, 18S8 og 1859, men
disse danne tilsammen allerede et anseeligt Bind paa henved
900 Sider. Begivenhederne i det 17de Aarhundrede vise sig
ved dette Arbeide saameget mere i et. sandt Lys, som Mankell
er den første krigshistoriske Forfatter, der har kunnet be-
nytte de store Skatte, som findes i de i vort ferste Afsnit
omhandlede, fra Arkiverne udgravede Aktsamlinger.
Bindet omfatter Tredivéaarskrigen , det polske Felttog
under Carl den Tiende og Carl den Ellevtes Krig. De led-
sagende Kaart fremstille Slagene ved Werben og ved Leipzig
1631, Overgangen over Lech 1631, Slagene ved Ntirnberg,
Alle-Feste og Liitzen^ 1632, ved Nordlingen 1634, Wittstock
1636, Leipzig 1642, Jankowitz 1645, Slaget ved Warschau
1656, ved Lund 1676 og ved Landskrona 1677.
Dette Bind udgjer saaledes et temmelig afsluttet Hele,
*} Droyseos Afhandling: die Schiacht bei Lutzen (1 Forschungen zur
deutschen Geschichte, V, S. 69—236, Gottingen 1865), der er en
særdeles nøierégnende Undersøgelse af alle Forfatteren bekjendtø
Aktstylilier og Beretninger, tjener ligesaalidt som hans Studlen
uber dio Belagerung Magdeburgs 1631 (1 Forsch. z. d. Geschichte,
111, S. 435—606, Gottingen 1863) tif at give bedre Oplysninger;
de vise kun, hvorvidt Kritiken kan drives — uden noget Udbytte.
630 Litteratur og Kritik.
der omfatter den Udvikling af Krigskunsten, som skyldei
Gustaf Adolph, og den Anvendelse, Svenskerne gjorde af
den i tre Krige, indtil endelig Nabomagterne eflerhaandM
tilegnede sig den i sine Hovediræk. i disse traf Svenskerae
Modstandere, der vel ikke gave dem Noget efter i Tappep-
bed , men som ikke bavde fiiJg( med Tiden og antaget de
Forbedringer, der vare afgj^rend« for Kampen i aaben Mark.
Af de tre Modstandere antoge Tydskerne dem ferst og op-
naaede derved i Slutningen af Trediveaarskrigen i mange Kampe
Ligevægt; Polakkerne stode halvveis udenfor Civil isatiooeo,
bavde ikke bekymret sig stort om hvad der foregik andel*
steds, saa at deres Hobe selvfolgelig umuligt kunde tage det
op med Svenskerne; og hvad endelig angaaer de Danske,
saa bavde de vel i nogle Henseender antaget Svenskernes
Forbedringer, men ikke i alle, og de bleve, til Trods for
den i det Hele taget uheldige Stilling, hvori Sverig befandt
sig under den skaanske Krig, vjstnok mere af denne Grund
end fordi deres Anforere stundom viste mindre Omsigt, Be-
bjertethed og Erfaring «nd Svenskerne, sjeldent Seierberre i
aaben Mark.
Ligesaa naturligt, som det er faldet Svenskerne for'trins-
viis at beskjæftige sig med dette Tidspunkt, ligesaa heldigt
træffer det for os og alle Andre, der ville soge Belæring i
deres Arbeider. Man faaer aldrig det rette filik paa sio
egen Tids Begivenheder, naar man ikke er istand til at
sammenligne dem med tilsvarende Begivenheder i ældre Tid,
og Meget af det, som det her omhandlede Værk beskjæftiger
sig med, kan stilles sammen med hvad der er foregaaet
netop i vore Dage med Hensyn til den Forandring i Krigs-
kunsten, som de hurtigskydende Vaaben have bevirket —
og ville bevirke.
Om end disse Forbold ere af en mere reen militair
Natur, tor det dog maaskee være tilladt at gaae noget nær-
mere ind paa Sagen, thi den har en Interesse, som gaaer
langt udover Exerceerpladsens Grændser.
Da Gustaf Adolph optraadte paa Krigsskuepladsen,
havde hans Modstandere endnu den Fægtningsmaade, som
Mankell: SYenska Krigshistoriens mårkvårdigaste fåitslag. 631
avde udyilclet sig hovedsagelig i det i 6de Aarhundrede, og
Dm endnu ikke havde gjort Anvendelsen af Skydevaabneive
I noget videre Væsentligt. Efter at Oldtidens og den tidlige
[iddelalders Folkevæbning tilligemed den dertil knyttede Sai»*
indsorden var bleven for starste Delen kuldkastet omtrent fra
et 12te Aarhundredes Begyndelse ved det pansrede Rytteri«
kerlegenhed, og efter at dette længe havde været eneraadende,
ar der fulgt en Tid, hvor roan havde opfundet en SUg<»
rden for Fodfolket, store Fiirkanter, i hvtl^ke det ved Hjælp
f Spyd og senere tillige Geværild kunde modstaae Rytteriet^
aen ikke angribe det«
Artilleriet var dernæst kommet til som et tredie Vaaben«
tfan vidste dog endnu ikke at anvende det anderledes end
store Batterier, der opstilledes paa Valpladsen i et Antal
tf kun et eller to, saavidt mulig mod Fodfolkets Fiirkanter«
Det bestod hovedsagelig af tunge Kanoner, der ikke let lode
iig flytte fra det Sted, hvor de een Gang vare stillede op.
Ligeoverfor den Modsl»iid, som Fodfolket, understettel
ftf Gevær^ og Artilleriild, saaledes kunde gjere, havde Ryt-
teriet maattet opgive m gamle Fremgå ngsmaade at storme
las med Lanserne* I>et havde seliv begyndt at antage
Skydevaabnene, og da disse, ogsaa naar Rytteri kæmpede
mod Rytteri, med stor Fordeel kunde anvendes, havde det
maattet lægge Vægt paa at opnaae Bevægeligbed. Det havde
derfor næsten ganske opgivet Lansen og tilsidst aflagt de Dele
af Harnisket, som ikke beskyttede Legemets ædlere Dele.
Der havde saaledes udviklet sig en Slagorden, som uden
at tage synderlig Hensyn til Jordsmonnets Former var tem-
melig eens overalt, idet selvfelgelig Rytteriets Brug altid
betingede et temmelig aabent og fladt Streg til Rampplads«^
I Midten stilledes Fodfolkets Spydbevæbnede i Fiirkanter, der
vare omsluttede af nogle faa Geleder Musketerer, og paa hvis
Hjerner desuden mindre Grupper eller smaa Fiirkanter af
Musketerer anbragtes for at kunne bestryge de store Fiirkai>«
^fs Sider. Foran eller ved Fodfolket stilledes Artilleriet, og
paa Fleiene stod Rytteriet. Rampen gik nu oftest for sig pa»
den Maade, at Rytteriet forst angreb Rytteriet. Som Regeir
632 Litteratur og Kritik.
skete dette, idet Angriberne geledviis rede freni) afskade
deres lange Pistoler eller Karabiner mod åfodstanderne og
derpaa vendte tilbage bag de endnu ikke fremrykkede Gele-
der, for at samle sig paany og gjentage Manoeu?ren. Naar
Modstanderens Holdning syntes at indbyde dertil, gik maa
over til et Haandgemæng, hvori baade de blanke Vaaben og
Skydevaabnene brugtes. Af dette afhang som oftest Slagels
Skjæbne; thi naar Rytteri-Reserverne havde været anvendte,
og det var lykkedes den ene kæmpende Deels Rytteri at for-
jage den andens fra Valpladsen, var det i Reglen let for
det seirende Rytteri at bemægtige sig Fjendens Artilleri. De
erobrede Kanoner brugtes da stundom tilligemed den Sej-
rendes egne, hvilke sidste i ethvert Tilfælde nu uhindrede kande
frembringe blandt det Qendtlige Fodfolk en Uorden, som be-
nyttedes af det seirende Rytteri til i Forbindelse med de Sei-
rendes Fodfolk at tilintelgjore enhver Modstand. Udfaldet af deo
hele Strid afhang i den Grad af Rytteriets Optræden, at
der som Regel aldrig kom noget Artilleri eller Fodfoll
frelst bort paa den Side, hvor Rytteriet var blevet slaaet paa
Flugten. Det var Fleiene af Slagordenen, der udfæglede
Kampen, medens Midten spillede en temmelig passiv Rolle.
Som oftest var det endog kun den heire Flei, hvor de bedste
Tropper efter Vane opstilledes, og hvor Hovedanfererne gjeroe
opholdt sig, der afgjorde iSagen; thi havde den ferst slaaet
den ligeoverfor staaende fjendtlige venstre Flai, vendte den
tilbage til Understøttelse for sin egen venstre Fløi, som der-
ved blev Fjendens overlegen. Ikke sjeldent indtraf det, paa
begge Sider, at den h«ire Fløi seirede, medens den venstre
blev slagen, og det Heles Udfald afhang da i hai Grad af,
hvor hurtigt den seirende Flei kunde fuldstændigt fordrive
Fjenden og komme tilbage for tidsnok at gribe ind i Kam-
pen, naar den venstre Flei havde begyndt at vige.
Den her skildrede Opstilling og Fægtningsmaade an-
vendtes af de Modstandere, som Gustaf Adalph havde lige-
overfor sig i Tydskland, og deres fortrinlige Ryttere, blandt
hvilke Pappen heims vare særlig beremte, havde hidtil stedse
viist sig som uovervindelige.
Mankell: Svenska Krigshistoriens mårkvårdigaste faltslag. 633
Gustaf Adolph havde dog, inden han optraadte i Rampen,
udtænkt eller bragt i Indøvelse flere Forbedringer, som hans
Modstandere ikke havde beredet sig paa, og som bleve af en
afgjerende Virkning. Navnlig gjælder dette tre af hans For-
bedringer, hvilke vi derfor særlig skulle fremdrage.
Den første og vigtigste var at lade Afdelinger af Mu-
sketerer være saaledes blandede med Rytteriet, at de ved
Geværilden kunde forhindre nogen væsentlig Meen af Angri-
bernes ovenfoi^ beskrevne Kampmaade. Naar det fjendtlige
Rytteri red frem og afskad sine Pistoler eller Karabiner,
led det meget mere Skade ved Musketerernes gode Sigte og
tunge Kugler, end ved de Skudvaabeii , som Rytteriet selv
kunde fere.
Den anden, ikke synderlig mindre vigtige Forbedring,
bestod i at lade Rytteriet i det Hele taget afholde sig
fra Skydefægtning. Gustaf Adolph lod sit Rytteri iste-
detfor, naar Leilighed gaves, ride i stærkeste Fart frem med
udstrakt Værge mod det Qendtlige; dette, som bevægede sig
1 en langsommere Gangart, maatte derved altid komme uhel-
digt fra det, saaledes som senere Erfaringer noksom have
godtgjort.
Den tredie, heist vigtige Forbedring bestdd i Anven-
delsen af et let Artilleri, de saakaldte Regimen'tskanoner,
der kunde felge Fodfolket overalt, og saaledes yde det en
langt bedre Understøttelse end det tunge, faslstaaende Skyts.
Andre Forbedringer, der havde ikke ringe Indflydelse,
vare Forandringer i Fodfolkets Opstilling og Bevæbning, saa
at der kom et større Antal Musketerer i Forhold til Spyd-
bevæbnede fremfor før, og saa at det ikke længer anbragtes
i Fiirkanter, men i Linier, der endnu dog stedse af Hensyn
til den Tid, som Geværets Betjening udfordrede, vare 6 Mand
dybe. Endvidere en forbedret Ladningsmaade ved Skytset
og Geværerne, Benyttelse af Feltværker og Hensyntagen til
Jordsmonnets Former.
Disse Forandringers Betydning gjorde sig øieblikkelig
gjældende i det første store Slag paa tydsk Grund, ved
Leipzig 1631. Dette Slag har ved den Pludselighed, hvor-
634 LlUerator og Kritik.
med 1 samme en Dy Fægtningsmaade lagde sio Overlegeo-
hed for Dagen, ikke ringe Ligbed med Slaget yed Konig-
gråtz, som i det Mindste for Europas Vedkommende i vor
Tid har Yæret det ferste, hvormed et nyt Tidsrum i Krigs-
kunstens Historie er begyndt.
Af alle de Slag, der ere omhandlede i Bogen, og som
heelt igjennem ere fortrinligt skildrede, er det maaskee det
bedst gjengivne. 1 det Mindste træder dette klarest frem
i sine Enkeltbeder for Læserens Oie. '
Medens Svenskernes Bundsforvante, de sachsiske Trop-
per, der vare opstillede og fægtede paa samme Maade, som
de Kéiserlige , knap nogle Oieblikke formaaede at holde
Stand, blev Udfaldet et ganske andet for Angriberne, over-
alt hvor de fik Svenskerne imod sig.
Gustaf Adolph, der godt kjendte sin Opstillings store
Fordele i defensiv Henseende, havde vel maattet bevæge sig
et Stykke frem som ti! Angreb, fordi de Keiserliges svære
Artilleri var overlegent, og saaledes forhindrede ham i at
staae stille og oppebie Fjenden; men da han ved denne
Fremgang havde tildeels mistet den Sidedækning , som
nogle Landsbyer gave , og de Kéiserlige derfor antoge,
at det var rette Tid for dem at gaae angrebsviis frem, da
stod han oieblikkelig stille paany og oppebiede Anfaldet^
stolende paa, at hans især med Hensyn til Forsvaret stærke
Slagorden nok skulde modstaae Angrebet.
Denne Forventning skuffedes ikke heller. De 5000
Ryttere, hvormed Pappenheim gik frem mod den svenske
beire Fiei, hvor knap 2000 Ryttere fandtes, bleve modtagne
saaledes af Ilden fra de mellem de svenske Rytterafdelinger
blandede Musketerer, at de aldeles maatte opgive deres til-
vante Fægtningsmaade og ethvert umiddelbart Angreb. De
forsagte da en omgaaende Bevægelse, men uden at have
mere Held, og da Svenskerne nu paa deres Side gik over
til Angreb, idet de saavidt muligt anvendte Hestfolkets Frem-
rykken i stærkeste Lab, kom Pappenhéims Ryttere i en saa-
dan Forvirring, at de ilsomst maatte sage at redde sig ved
Mankell: Svenska Krigshistoriens mårkvårdigaste fåltslag. 635
Flugten. De lede et Nederlag, saa at kun 1400 kunde
samle sig igjen efter Slaget.
Ikke heldigere var det keiserlige Fodfolk i Midten,
da det omtrent samtidig med Pappenheims * forste Angreb
gik frem mod det svenske Fodfolk. Ved denne Bevægelse
kom det forst til at skjule sine egne Kanoner og forhindrede
disse i at skyde. Det blev derefter modtaget af en saa
voldsom Ild fra Svenskernes lette Artilleri og Musketerer,
at det skyndsomst maatle trække sig tilbage. Det forsagte
nu, efterat det keiserlige Rytteri paa heire Flei havde kastet
Sacbserne, tilligemed dette at angribe den egentlige svenske
venstre Flei; men tiltrods for at derved opstod en saadan
Overmagt, at der paa denne Side kæmpede 17000 Mand
Kejserlige mod 7000 Svenske, lykkedes det dog disse sidste
ved deres Vaabens Udvirkning og ved en heldig Benyttelse
af en Landeveisgreft at holde ud, indtil Gustaf Adolph kunde
frcrafere baade let Artilleri og Fodfolk fra sin hidtil temme-
lig urarte Midte og tillige komme til Hjælp med sin sei-
rende Fleis Rytteri. Dette erobrede snart hele Tillys Artil-
leri og vendte det mod hans egne Folk; og da nu Kuglerne
fra disse svære Kanoner tilligemed det svenske Artilleris
Rugler sloge ned blandt de Keiserlige, der hæftigt bleve
trængte fra alle Sider, oplåste efterhaandcn Fiirkanterne sig,
Mandskabet flygtede under Svenskernes Forfalgelse , og den
hele keiserlige Hær led et Nederlag, værre end noget, Tilly
nogensinde havde tilfaiet sine Modstandere.
Vi have sehfelgelig kun i den sterst mulige Korthed
gjéngivet Slagets Gang, men det vil sandsynligviis dog være
tilstrækkeligt til, al Indvirkningen af Forandringen i Krigs-
Icunsten tydelig vil kunne opfattes.
Mankell vil sege Aarsagen til Seiren ogsaa i de svenske
Troppers heiere moralske Standpunkt. Ganske vist var den
Mandstugt, Gustaf Adolph strengt sagte at opretholde, af stor
Betydning, men vi antage dog, at den mere viste sin Indflydelse
linder Marcherne og Cantonncringerne, altsaa i strategisk og
administrativ Henseende, end just paa selve Kampdagene. I
ethvert Tilfælde kan Yttringen ikke forstaaes, som -om Slaget
636 . Litterator og Kritik.
skulde udvise nogen væsenllig Forskjel med Hensyn til de
kæmpende Nationaliteters moralske Standpunkter; tbi af de
6000 Ryttere, Gustaf Adolph ferte i Ilden, vare kun omtreat
1800, og af b»ns 13000 Mand Fodfolk kun omtrent 3000 fra
det egentlige Sverig med Finland, medens de Ovrige for
starste Delen vare Tydskere, og forresten Skotter, Rurlso-
dere og Liflændere.
Vi antage derfor, at Hovedvægten maa lægges paa Gn-
staf Adolphs taktiske Forbedringer, og det var utvivlsomt
ogsaa disse, der gjorde Udslaget i den polske Krig, i hvilken
Svenskernes Modstandere aldeles ikke vare forberedte paa
at imadegaae Fodfolkets og Artilleriets Ildvirkning.
Hvad den skaanske Krig angaaer, da havde Danskerne
vel for største Delen antaget alle de Forbedringer, som Sven-
skerne havde indfort, men der fattedes een, hvis Forsem-
melse synes at have været den nærmeste Aarsag til, at de
Danske næsten altid tabte i aaben Mark. ,Det danske Rytteri
fægtede nemlig endnu paa den gamle Maade. Det red geled-
viis frem for at give Ild med Karabinerne eller Pistolerne,
og anvendte ikke den aieblikkelige Fremrykning i stærkt
Leb, som Svenskerne havde lært sig. Det fik felgelig samme
Skjæbne som det keiserlige Rytteri i Slaget ved Leipzig 1631-
Det fortjener at fremhæves med Hensyn til det her
omhandlede Værk, at Forfatteren har vidst at bryde den
Eensformighed, som saa let udbreder sig over reen militaire
Beskrivelser af Krigstog og Slag, ved hist og her at give
Skildringer af de mest fremtrædende Mænds Personligbeder.
Som han selv siger ere disse Skildringer ikke altid stem-
mende med den Opfattelse, som oftere er kommen til Orde,
^aaledes angaaende Johan Baner, men de bære i sig self
et Troværdighedens Prség, der bevirker, at man uvilkaarlig
helder til Forfatterens Mening. Han viser derhos i disse
Skildringer sit Talent som historisk Forfatter^) fra en anden
Side end den reent militaire.
^) Mankell har ogsaa af og til givet nogle vellykkede popaisre
krigshistoriske Skildringer , saaledes: Gustaf Adolph ved Latieo.
Hamilton: Krigsmakten och KrigskoDSten under Gustaf II Adolph. 637
Henning Hamilton^): Afliandllng om krigsmaktens och krlgskonstens
lillstånd i S?erlge under konung Gustaf li Adolphs regering.
Delte Skrift, der vandt det Rongl. Vitterhets-Hisforie- och
Antiquitets-Academies heieste Priis (1839) og er trykt i Aka-
demiets Handlingar, den ældre Rækkes syttende Bind, ISéS,
giver, især paa Grundlag af trykte Skrifter, en Fremstilling af
Alt, hvad der vedrører Hærordningen og Takliken paa Guslaf II
Adolphs Tid.
Som Aarstallet for Udgivelsen viser, er den gaaet forud for
Mankells Beretninger om den svenske Krigshistories mærk-
værdigste Felttog og det i ferste Afsnit omtalte krigshisloriske
Arkiv. 'Man kunde derfor paa Forhaand være tilbeielig til
at antage, at det i Et og Alt vilde være overflødigt at tye
til denne Afhandling for at søge Oplysninger.
Dette er dog ikke Tilfældet. Ganske sikkert er der
mange Punkter, angaaende hvilke de andre nævnte Arbei-
der give en større Fuldstændighed og Klarhed, men paa
den anden Side findes der bos Hamilton fremdraget ikke
Lidet, som de af Mangel paa Tilknytningspunkter ikke
have kunnet omhandle med Udførlighed. Delte gjælder især
Rrigsbygningskunslen samt Angrebet og Forsvaret af Fæst-
ningerne.
Grev Hamiltons Arbeide har saaledes endnu stedse et ikke
ringe Værd for dem , som ville skaffe sig et Overblik over
hiin Tids Krigskunst uden at gaae til Studier af Kildeskrifter.
Dette Overblik erhverves derhos her med saameget større
Lethed, som SlofTet heelt igjennem er behandlet med stor
Omhu og Smag og tillige med den Indsigt, som kun en
(i Folkekalenderen Svea for 1860), og iblandt de saakaldte Øre-
skrifter for folklåsning: Kari den Tolfte vid Pultava (Svea for
1863), Ofvergången af Stora Bålt, og Från Pullava till Bender. Jfr.
og. Forfatterens Ofversigt af Kriget i Danmark 1818— 18S0 med
sårskilt afseende på de strategiska forhållanden, i Krigs-Vetenskaps-
Academiens Tidskrift 1864, S. 601 ff. og 665 ff., 1865, S. 17 ff. og
63 S.
1) Forfatteren er den bekjendte Statsmand Greve H. Hamilton, dengang
Lieutenant i det Kongl. topografiske Corps.
638 Litteratur og Kritik.'
med Krigskunstens Væsen særdeles fortrolig Militair kan
være i Besiddelse af^).
Vppgtfter rirande svenska krigsmagtens stjrka, sammaDsattBlng øck lir-
delnlDg sedan slutet af feuitaokuDdratalet , Jemte 6r?ersigt af sreiska
krigsliis(orlens Tlgtigaste håndeiser under samma lid, af J. Maokell.
Dette Værk danner et Supplement til det nærmest forr-
gaaende af samme Forfatter, tnen har den Fordeel at være af-
sluttet.
Som allerede Titlen angiver, indeholder det en sammen-
trængt Fremstilling af Begivenhederne i den svenske Krigs-
historie fra Begyndelsen af det i7de Aarhundrede eller neiere
angivet fra Aaret 1591.
Ifelge Arbeidets Plan indlader Forfatteren sig ikke paa
Beskrivelser af Slag eller andre taktiske Begivenheder, men
holder sig alene til det Strategiske og Organisatoriske.
Det er i denne Henseende, saavidt skjennes, fuldstændigt
og har som Bilag en stor Mængde Fortegnelser (630 Nummere)
over Hærens og Flaadens Inddeling, Styrke og heiere Be-
falingsmænd til de forskjellige Tider. Samtlige Fortegnelser
ere uddragne af Aktstykker, som findes i de svenske Arki-
ver, eller af historiske Beretninger.
Adskillige af disse Bidrag ere af stor Interesse ogsaa
for danske militair-hisloriske Forfattere , idet ^de fuldstæn-
diggjere hvad der andetstedsfra vides.
Dog vil der formeenllig efterlades et Savn, som gjer
Studiet af disse Værker mindre frugtbringende end ellers kunde
været Tilfældet. Dette Savn, som nærmest det her om-
handlede Værk skulde have bedet paa, fremstaaer ved, at der
kun meget svagt findes Antydninger af Forbindelsen mellem
Krigsvæsenet og Samfundsforholdene. Og dog er det vist-
nok paa denne Side af Sagen, at Vægten især ligger, naar man
i Spargsmaal angaaende Hærens Ordning fra de tidligere Tider
vil sege at uddrage Erfaringer, som aabne Øiet for hvad der
*) Jfr. en Anmeldelse, mærket H. I., af Grev Hamlltons Skrift i Frey,
Upsala, 1846, S. 152 ff.
Mankell: Svenska Krigsmagten sedan 1591. 639
bregaaer i vor Tid. Kun derved kan man nemlig tilveie-
bringe en Ledetraad, som viser det Spor, hvori man ber blive
For at gaae videre frem i en heldbringende Udvikling. Har
man ikke denne, udsætter man sig for at forlade det faste
Grundlag, som er givet, og altsaa for i en længere Tid
aldeles at savne Støtte. Det kan vel være, at denne
Betragtning falder mere naturlig for en dansk Forfatter end
for en svensk, men vi kunne dog ikke undlade at frem-
sætte den. Der findes vel som sagt Antydninger i denne
Retning, saaledes naar det nævnes, at del allerede i det
16de Aarhundrede havde været Bi*ug, at alt Krigsfolk i
samme Landskab eller større Landsdeel, saavél Fodfolk som
Rytteri, stod under Befaling af een Mand^ der stundom kald-
tes Oberst; men disse Antydninger vise ikke Sagens Kjæroe,
den Omstændighed, at Sverig under Kampen for at løsrive
sig fra Danmark blev tvungen ind paa en national og sted-
lig Ordning af sit Hærvæsen, længe førend der kunde tæn-
kes paa nogen saadan i Danmark og i de andre tilgrænd-
sende Lande. Sverig fik derved el Forspring og en Over-
legenhed, der udøvede sin Virkning gjennem Aarhundreder.
Vistnok var dette fremfor alt Andet Hovedaarsagen til Sve-
rigs Fremgang og Danmarks Tilbagegang.
En anden Anke, som tildeels træffer allerede det foran
nævnte af Mankells Skrifter, men i Særdeleshed delte, gjæl-
der, at der synes at være lagt vel megen Omhu paa al glide
let hen over de Tildragelser, under hvilke de svenske Trop-
per have været uheldige, og paa al dvæle ved dem, hvor
deres Yaabenlykke viser sig i sin hele Glands. Vi nævne
exempelviis, at de for den dansk- norske Hær saa smukke
Bedrifter i Bohus Leen i Aaret 1676 kun løselig ere om-
talte, medens det omvendt ikke sjeldent er netop dem^,
fivilke de danske Forfattere fremhæve. Al denne Frem-
gangsmaade er fulgt kan imidlertid have. været uvilkaarligt.
Den kan stamme fra de benyttede Kilder, som selvfølgelig
give mindre Oplysning, hvor der er skeel Tilbagegang eller
tabt Slag, end hvor det Omvendte har været Tilfældet. Vi
kunne derfor ikke lillægge Forfatteren alt Ansvaret i saa
640 Litteratur og KriUk.
Henseende, men kunne paa den anden Side ikke heller und-
lade at udtale som et Onske, at Opmærksomheden ha?de
været noget ligeligere deelt imellem samtlige Begivenheder,
hvad enten Svenskerne eller* deres Modstandere i dem havde
baaret Prisen.
Endnu en Anke, som den danske Læser ikke vil lade
ubemærket, hvor ubetydelig den i og for sig er, gjælder, al
de danske Stednavne ikke ere skrevne, saaledes som det i
nogle Tilfælde med Hensyn til Mellemværendet mellem Dansk
og Tydsk og i nogle faa andre med Hensyn til Tydeligheden
maatte ansees for enskeligt. Vi finde saaledes Navnene paa
nordslesvigske Byer jevnlig givne med den tydske SkrJTe-
maade, saaledes f. Ex. Sonderburg, Hadersleben, og Nav-
nejie fra Kongeriget Danmark stundom skrevne i altfor gamle
Former, en sjelden Gang endog 1 en heel urigtig Form,
saaledes „Runsta^ for Runsted (eller Rungsted).
Stadler Utur SveDska Sklrgårds-floltans btstorla, krlgssått øch aBTlBdtiéc
vid Sveriges forsvar, af en Infanteri-Officer (J. MankelP)). 1856.
Dette Arbeide deler sig i tre Afdelinger; en historisk,
der omfatter de Forandringer, som den svenske Skærgaards-
flaade har været underkastet fra sin Oprindelse i Begyndelsen
^) Med dette Skrift, som Forfatteren senere offentligt har vedkjendt sig,
(see Mankell: Hvilket bor åndamålét vara med Stockholms be-
fåstande. Stockholm 1859, S. 70), begynder en anden Række Ar-
beider af Forf., nemlig de, der gribe ind i Nutidens Spørgsmaal
med Hensyn til Ordningen af Sveriges Forsvarsvæsen og altsaa her
kun kunne nævnes , men ikke blive Gjenstand for nærmere
Omtale; jfr. Sveriges Central- och Sjoforsvar af M. B., Artil-
leri-Officer, Stockholm 1855; J. A. H (azelius): Bor Stockholm
befåstas? 1856; J. Mankell: Svar på M. B:s brochyr om
Sveriges Central- och Sjoforsvar, Stockholm 1856; Ohmann:
Om Stockholms forsvar i dess samband med landets almånna
forsvarssystem, Stockholm 1858; J. Man kel i: Hvilket bor ånda-
målét vara med Stockholms befåstande? Stockholm 1859; Hugo
Raab: Om åndamålét med Stockholms befåstande, Stockholm 1S60;
Ohmann: Hvilka åro de hufvudsakliga vilkoren for befåstandet
af Stockholm i dess egenskap af nyckel tii Målaredalen. Stockh. 1860;
Mankell: Svenska Skårgårds-flottans historia. 641
»
if forrige Aarbundrede og til Tidspunktet for Arbeidets Ud-
givelse, samt de sterre Foretagender, som den bar udfert;
tn anden Afdeling, der er betitlet „Theori^^, og som gaaer
Lid paa at paavise de almindelige strategiske og taktiske
Regler, der maae ansees gjældende for en Samvirken mellem
Hæren og en ikke dybtgaaende Flaade; endelig en tredie
Afdeling, hvori der seges udfundet, bvorledes den svenske
Skærgaardsflaade vil være at anvende særlig under en Krig
mod Rusland, og hvilke Fordringer der i dette Tilfælde
maa stilles til Landets Befæstningsanlæg og Forsvarsplan for
at sikkre denne Flaades heldigste Brug.
Arbeidet er væsentlig et Bidrag til Forhandlingerne an-
gaaende de meget omtvistede iSpargsmaal om Skærgaards-
flaadens bedste Ordning ^) og Sverigs Befæstningsvæsen« Pet
ferste af disse Spergsmaal er senere blevet afgjort omtrent i
Overeensstemmelse med Forfatterens Anskuelse ved den i
1866^ efter daværende Marineminister v. Platens Forslag, trufne
Ordning. Det andet Spergsmaal er, saavidt vides, endnu ikke
rykket synderligt videre frem henimod sin endelige Afgjerelse ^).
Siden Forfatteren udgav det nævnte Arbeide, er en
Mængde Omstændigheder traadt til, som maae tages med i
Betragtning, naar Talen er om et Lands Rystforsvar i vore
Manke 11: Forslag till Stockholms befåstande i Krigs. Yet. Akad.
tidskrift 1866, S. 41 fif. og S. 106 ff.; Mankell: Tankar om viH-
koren fdr svenska krigshårens utbildning till en nationalbevåpning,
i Krigs. Vet. Akad. lidskrift 1866, S. 621 ff. og 1867, S. 1 ff. og
57 ff.- Se og Mankelis Årsberåttelser som Foredragande ITaktkk
i Krigs. Yet. Akademiets Handlingar 1866—1868.
1) Et omtrent samtidigt Arbeide, der blandt Andet omhandler Skær-
gaardsflaadens Udvikling og i Henseende til dens Ordning indtager
væsentlig det samme Standpunkt, er Laven: Tvenne afhand-
lingar i sjokrigs -vetenskapen (roddvapnets utveckling från åldsta
till nårvarande tider og sjovapnens strategi), Stockholm 1854.
») Jfr. C. Stål: Något om fåstningar, Stockholm 1845, S. 57 ff. med
Hensyn til Carlsborg Centralfæstning, og Uddrag af den i 1867
under Grev Henning Hamlltons Forsæde nedsatte Befæstnings-
comraissions Betænkning i Krigs. Vet. Akad. Tidskrift 1868, S. 427 ff.
og 491 ff.
Hist. Tidsskr. 3 R. Vi. 4t
642 Litteratur og KriUk.
Dage, saaledes Opfindelsen af Bepansringen for Skibe og
Forter, det deraf fulgte s?ærere og stundom eiendommeligt
indrettede Artilleri, Torpedoerne, TeJegraferne, Udvidelseo
af Jernbaneanlægene o. s. v.
Men selv om det ikke var Tilfældet, at disse Spergs-
maal om SkærgaardsQaaden og Befæstningerne nu maaUe
faae en i flere Henseender afvigende Behandling, fremfor
da Forfatterens Årbeide udkom, ligge de Afsnit af fiogen,
som omhandle dem, dog saa fjernt fra nærværende Anmel-
delses Omraade, at en nærmere Betragtning af dem ikke
har sit Sted her.
Derimod ber vi omtale den historiske Fremslilliog, der
paa en Maade danner et Hele for sig; men det ber dog
stedse erindres, at Forf.'s historiske Skildring i Virkelig-
heden kun er et Led af et sterre Arbeide, hvis Formaal nt
at belyse et af Nutidens brændende Spergsmaal ^).
Saavidt de tilgængelige Kilder have gjort det muligt-), bar
Forfatteren fremdraget Alt, hvad der er af sterre Interesse
ved Betragtningen af den svenske Skærgaardsflaades Udvik-
ling. * Disse Kilder have ikke altid været rigelige, men del
er dog lykkedes Forfatteren med sædvanlig Klarhed at frem-
stille de mærkværdige Svingninger, som fra Tid til anden
ere fremtraadte i Betragtningen af dette Vaabens Stilling til
Hæren og den dybtgaaende. Deel af Flaaden, Svingninger,
der tydelig vise, at hvor meget end en god Samvirken mellem
Hær og Flaade ved mange Leiligheder er enskelig, saa frem-
byder dog Spergsmaalct om, hvorledes en saadan Samvirken
ber forberedes ved Ordningen af Hærens og Seværnets An-
liggender, særdeles store Vanskeligheder, saa at Enighed
om Besvarelsen ikke er let at opnaae.
») Jvfr. Tidskrift for Sjovåsendet XIX, 1856, S. 40 ff., 69 flf., 255 flf.
') Jfr. C. A. Gyllen gran at: Sveriges sjokrigshistorie i Sammen-
drag L II. Carlscrona 1840; Kreuger: Kort framstållnlng af
svenska Skårgårdsfloltans Bedrifter, Stockh. 1845; H. v. Steyern:
Upplysningar rorande de frfin t722 till nårvarande tid fdr sjofor-
svarets ordnande vidtagna åtgårder. Stockh. 1851.
Mankell: Svenska Skårgårds-flottans historia. 643
Ikke Svenskerne, men derimod Busserne under Peter
den Store, vare de ferste, som indsaae, hvor nyttigt det var
under en Krig at have Skibe, der ikke vare dybtgaaende,
paa de store Indsøer i Rusland og Finland- og i Skærene
omkring del sidste Lands Kyster. Russerne udrustede i
Krigen mod Carl den Tolvte. Flaader af saadanne Skibe og
benyttede dem med Fordeel, selv efter at Svenskerne havde
begyndt at felge det givne Exempel. Ogsaa paa Sverigs Vest-
kyst, da Carl den Tolvte angreb Norge, anvendtes baade paa
Havet og paa Idefjorden lignende Farteier af Svenskerne,
men her ligeledes uden Held, nærmest fordi de i Torden-
skjold fandt en Modstander, der madte dem med lige Vaaben,
men med starre Dygtighed. I al denne Tid harte den svenske
Skærgaardsflaade under Saværnet, uden at danne nogen sær-
lig Deel af dette.
Efter Krigens Ophar bevirkede dog Frygten for en For-
nyelse af de Hærgninger, hvormed Peter den Stores Galeier
i 1719 — 21 havde hjemsagt de svenske Kyster, at man stil-
lede Skærgaardsflaaden som et selvstændigt Vaaben. Da
Linieflaaden, om end den russiske meget overlegen i Skibenes
Antal og Beskaffenhed, ei ene formaaede at afværge de fjendt-
lige Galeiers Hærgninger, fordi den ikke kunde gaae ind i
Skærgaardene, dannedes der af den svenske GaleiOaade en
særlig Deel af Saværnet. Den var den Gang dog kun be-
stemt til at værne om Sverigs astlige Kyst, og paa Finlands
Forsvar tænkte man ikke. Denne Flaade lagdes i Havn i
Stockholm for at være ved Haanden paa dette vigtige Punkt.
I den næste Krig gjorde 1741—42 et nyt Krav sig
gjaldende, og en ny Bane aabnede sig for Galeieskadrens
Virksomhed. Den finske Hær, hvis Hoveddeel opererede
langs med Finlands sydlige Kyst, behavede i de for Linie-
flaaden utilgængelige Skærgaardc en umiddelbar Beskyttelse
for sin haire Flai og for sin egentlige Operationslinie, den
Vei nemlig indenfor Skærene, ad hvilken alle dens For-
nedenheder fartes frem fra Sverig. Man opstillede da et
Forsvarssystem, hvis tre Led vare Hæren paa Finlands Kyst,
Galeieskadren og udenfor denne Linieflaaden. Men, da den
4r
644 Litteratur og Kritik.
sidste paa Grund af Mangel paa Vand og andre Li?sfor-
nadenheder gik tilbage fra Grændsen, antog Galeieskadren,
at den var nodsaget til at gjore ligesaa, og da Hærens For-
bindelser indenfor Skærene derved blottedes, maatle ogsai
den tilsidst gribe til samme Udvei. Den gik ligesaa langt
tilbage som Flaaden, nemlig til Helsingfors. Her fornyedes
dog det samme Optrin. Forst veg Linieflaaden, derpaa
Geleieskadren; Hæren, som allerede iforveien var indesloUet
til Lands, blev nu af den fjendtlige Galeieskadre bero?et al
Tilfersel til Sos og maatte af Mangel paa det Nodvendigste
capitulere.
I Aaret 1743 vilde de svenske Kyster, paa Grund af
Galeieskadrens Ubetydelighed i Forhold til den russiske,
have været udsatte for de samme Plyndringer, som i deo
»
foregaaende Krig, hvis Freden ikke forinden var blefea
sluttet.
De dyrt kjobte Erfaringer lod man nu ikke være spildte.
For det Forste maalle Galeieskadren forstærkes for at kunne
maale sig med den fjendtlige, dernæst maatte den flyttes
nærmere Grændsen for at være mere ved Haanden, naar
Krig udbrod. Sveaborg blev anlagt og bestemt til Station
for en Deel af Skærgaardsflaaden, medens de andre Dele
flk Slationer i Stockholm og Goteborg. Man begyndte til-
lige at ansee Galeieskadren som nærmest bestemt til at
understotte en Hær i Finland; som Folge heraf, og da man
havde seet de skadelige Virkninger af, at Eskadron fulgte Linie-
flaadens Bevægelser, skilte man den 1756 fra denne og ind-
lemmede den i Hæren* Den fik nu Navnet „Armeens flotta^',
og dens Forvaltning henlagdes fra Admiralitets- til Krigs-
collegiet. Af dens Officerer, udvalgte deels af Soværnet,
deels af Hærens Artilleri, dannedes et eget Corps med en
General til Chef. Posten tildelles Artillerioberst Efaren-
svård, som var Sjælen i bele denne Ordning^).
*) Jfr. Grefve Au g. Ehrensvårds defensionsplan ofver storfursten-
ddmet Finland 1766 i Krigs-Vetenskaps-Akademiens tidskrift 1859,
S. 1 ff. og J. Mankell: Betraktelser med Anledning af Ehren-
Mankell: Svenska Skårgårds-flottaos historia. 645
Længe varede denne Stilling dog ikke, og. Aarsagen
hertil var nærmest, at man begyndte at udvide Fordringerne
til Skærgaardsflaaden paa en befænketig* Maade. Under
en Sefæglning paa Stettiner Haff i Aaret 1759 havde det
viist sig, at den Udvikling, som Artilleriet havde faaet i de
nærmest forégaaende Tider, gjorde det nedvendlgt at forage
Skærgaardsfartøicrnes Artilleri, baade hvad Egenskaber og
Mængde angik. Galeierne, der vare for lette og ubekvemme
til at modtage flere og sværere Kanoner, bleve afskaffede
som egentlige Stridsfartoier, og istedetfor byggedes andre,
sværere Skibe, der skulde udgjere Skærgaardsflaadens egent*
lige Krigsstyrke, medens Galeierne kun skulde bruges som
Transportskibe. Fra dette Skridt gik man snart videre, eg
Ebrensvard opstillede den Anskuelse, at Østersøen med den
finske Hugt var et grundt Indrehav, som tildeels opfyldtes
af Skærgaarde, hvorfor Sekrigen i Osterseen burde være en
Skærgaardskrig. Som særdeles egnede til at optræde i denne,
ansaae han de nye Slags Farteier, da de ved deres Takling,
lig Fregatters og Briggers, kunde holde den aabne Sa,
medens de tillige vare grundgaaende, ligesom de ældre
Skærgaardsfartaier, og som disse kunde bringes frem ved
Roning.
Denne Tanke var efter Mankells Opfattelse i sin inderste
Rod urigtig, som alle, ved hvilke man med samme Middel
vil opnaae to haist ulige Formaal. De nye Fartaier vare
hverken skikkede til Skærgaardskrigen eller til Krigen i aaben
Sa, og gave kun Ehrensvards Avindsmænd Vaaben i Hænder
mod ham.
Da Ebrensvard 1765 ved en af de bratle Omskiftelser af
Magten, som fandt Sted under Frihedstiden, mistede sin
politiske og derved ogsaa sin miiitaire Indflydelse, besluttede
hans Modstandere at tilintetgjare, hvad han havde dannet, og
BVårds derensionsplan af Finland, sammesteds S. 49 ff. Se og Sve-
riges forsvarswerk 1765 I Krigs- Vet.-Akad. Tldskrift 1860, S. 437 ff.
og 501 ff., samt F. d. Finska armeens indelning och forlåggning,
sstds. 1852, 545—562.
646 Litteratur og Kritik.
tildeels at^ vende tilbage til det Ældre. De nybyggede Far-
teler lod man forfalde og bestemte Galeieskadren som fer
til ene at danne et Flankeværn for Hæren i Finland. Eskadren
skulde atter betragtes som en integrerende Deel af Linie-
flaaden. Eskadrens Forvaltning flyttedes derfor atter til
Admiralitetscollegiet, OfGceerscorpset oplestes, og Befalings-
mændene bestemtes at være Seofficerer; dog skulde Eskadren
i Krigstid i sidste Hnstans adlyde Chefen for Landhæren.
Ved en ny Omskiftelse fik Ehrensvård sin tidligere Ind-
flydelse tilbage. Alt ferles da (1770) tilbage igjen i det af
ham ferst afstukne Spor.
Feilene Ved delte System viste sig imidlertid efler For-
fatterens Mening, da Gustaf den Tredie, der hyldede Ehren-
svårds Anskuelser, i 1790 befalede, at Skærgaardsflaaden,
formcgel udvidet baade paa Hærens og Linieflaadens Bekostning,
skulde anvendes selvstændigt i den finske Bugt, uden For-
bindelse med Hæren. Om den end oftere optraadle heldigt,
navnlig i éet glimrende Slag ved Svensksund, der blev afgjerende
med Hensyn til Fredslutningen, > var den dog iforveien, og for
dens Skyld tillige Orlogsflaaden, kommen i en saa farlig Stilling)
at begge kun med Ned . undslap. Ved denne KrigsferiDg
vænnede man sig imidlertid i den Grad til at see Skær-
gaardsQaaden .udfere sine Operationer adskilt fra Hæren,
og derimod paa det nærmeste forenet Aied Orlogsflaaden^
at en ny Svingning indtraadte, og Skærgaardsflaaden traadle
atter ind under Seværnet , denne Gang saa fuldstændigt, at
der end ikke blev nogen Antydning tilbage af, at den i paa-
kommende Tilfælde i Krig kunde blive stillet under Hærens
Overcommando.
Da Sverig havde mistet Finland, og en Commission') ned-
sattes efter Freden til Frederikshamn 1809 for at gjere Forslag
til Ordningen af Sverigs Forsvar saavel til Lands som til Ses,
*) Iblandt dennes Medlemmer vare Adlercreutz, Lagerbring,
Wrede, Puke, Piaten, jfr. den berømte Baltzar Bogislaus v.
Piatens mærkelige lille, i Christiania forfattede Skrift: Om Sve-
riges forsvar, Stockh. Decbr. 1828. S.- 8.
Mankell: Svenska Skårgårds-flottans historia. 647
udstreges ,, Armeens flotta'^, som nu ikke mere anvende-
lig, af Forsvarsmidlernes Liste. Der dannedes istedetfor
som Deel af Seværnet en saakaldet Kystflaade, navnlig be-
staaende af Brigger og Skonnerter og uden Ranonbaade,
maaskee de vigtigste Farteier tor den i hiin Tid. Man gik
ud fra den Anskuelse, at Linieflaaden skuJde kunne gjeres
stor nok til at optage Kampen med Nabomagternes Flaader, .
og bestemte Kystflaaden til alene at afslaae mindre bety-
dende Angreb.
Efterhaanden viste det sig dog umuligt at holde Linie-
flaadens Styrke saa stor, som det herefter var Planen. Alt som
Aarene gik, formindskedes den mere og mere, og som et
Nedanker fremtraadte da Haabet i Sverig, at man, ved
fortrinsviis at anvende Kræfterne påa de mindre Farteier,
skulde gjennem dem kunne naae et Vederlag for hvad man
mistede ved Linieflaadens Svækkelse. KystOaaden, der 1809
blot skulde bestaae af 177 Farteier, foregedes i 1816 til
232 og i 1826 til 302^), samtidig med, at Linieskibenes Antal,
der i 1809 var foreslaaet at være 16, nedsattes i 1816 til
12 og i 1826 til 10, medens i 1836 i Virkeligbeden kun
4 brugbare fandtes^).
^) Med Hensyn til Forhandlingerne 1828—1829 jfr.- foruden Platens
nysnævnte Skrift, G. H. Anckarsvård: Tankar om Sveriges
Forsvarsan stalter, Stockh. 1828; 'J. Lagerbjelke: Erinringar vid
de Sjo - Forsvaret sårskilt rorande delar af Hs E. Grefve v. Pla-
tens Skrift: Om Sveriges forsvar o. s. v. 1829; (G. Lager-
bjelke): Tvifvelsmål rorande H. E. Grefve v. Platens Central-For-
svars-System samt dess Nationalbevåring, Stockh. 1829; G. Mont-
gomery: Anmårkningar och ideer i Anledning af Friherre Anckar-
svårds Tankar om Sveriges Forsvarsanstalter upplåsta i Hogl. Ridder-
skapets och Adelns Plenum, Stockh. 1829; Jemforelse emellan
sjoforsvar som seglar och sjoforsvar som ror, Stockholm 1829;
G. R. Norden s kold: Mundteligt anforende rorande Sjoforsvaret
i Ridderskapets och Adelns Plenum d. 2. Marts 1829, Stockh.
1829. Disse og de fleste senere anførte Brochurer, som tildeels
ere meget sjeldne hertillands, findes i Rigsdagens Bibliothck.
') Om Flaadens Tilstand i 1861 jfr. den officielle Undersøgelse i
Tidskrift for Sjovåsendet XXIV, 1862.
648 LUterator og KriUk.
Spergsmaalet havde endoa ei naael sio Afgjerelse^), da
Forfatteren skrev sin Udvikling. Den Tanke fremtraadte stær-
kere, at Skærgaardsfarteierne ogsaa paa Sverigs stdre lodseer
vilde have stor Belydning. Forfatteren, der erklsrer sig for
denne Anskuelse, ferer Ordet for, at Skærgaardsflaaden ad-
skilles fra Orlogsflaaden, at den faaer sit eget OfGceerscorps^
der ikke anvendes til Tjeneste andetsteds, samt at den ved-
blivende, baade under Fred og under Krig, henharer under
Soforsvars-Departementet, dog saaledes, at Hærens 0?er-
commando i Krigstilfælde har Myndighed til i Hovedtrækkene
at bestemme, hvilke Foretagender der til enhver Tid skolie
udføres. De af ham forfægtede Anskuelser godkjendtes i
den yngre v. Platens Reorganisationsforslag-), hvilket, som
^) Ogsaa i Mellemtiden, inden den yngre Piaten i 1850 forelagde
Kongen sin Beretning om Søværnet, var det svenske Søforsvars
Ordning Gjenstand for mange Forhandlinger; jfr. Svergea Sjo-
fdrsvar med afseende på de oppna Kustarna, Stockholm 1838;
Claes A. Gronstedt: Tankar om Sverges Sjoforsvar, Upsala
1840; (Uhr): Erinijngar vid de af Herr Grefve Glaes A. Cron-
stedt, samt Herr Commenddr-Capten C. Lagerberg ufgifoe Åf-
handlingar, rdrande Sjoforsvarct. Af en f. d. Sjoofficeer, Stockb.
1841; G. R. Nord en skold: Skall Sverge fortfarande bibehålia
ett Sj5-Forsvar, Stockh. 1840; Tankar om svenska flottan af eo
svensk Sjoman, Ystad 1840; Uhr: Forsok at besvara den frågaa:
Skall Sverige fortfarande behålla ett Sjdforsvar, samt en blick uti
en skrift: Tankar om Svenska flottan af en Svensk Sjoman, StoclLh.
1841; Hjelm: Svar på en af nårvarande tids vigtigaste frågar
rdrande Sjokrigs våsendet, Stockh. 1844; Ehrenstam: Erinringar
ved Herr Komm. -Kapt. Hjelms Svar på o. s. v., Garlscrona 1844;
Hjelm: Gensvar på Kapt. Ehrenstams erinringar vid K.-K. Hjelms
Svar, Stockh. 1845.
') -Jfr. B. V. Pia te ns allerunderdanigste Rapport tilHans Maj. Konungen,
Stockholm 1851; G. Lagerberg: Erinringar vid en del af de
åsigter rorande Sveriges Sjoforsvar, Stats-Rådet och Ghefen for
Sjoforsvars-Departementet Hr. Grefve v. Pialen utvecklat infor Kgl.
Maj:t i Statsrådet d. 13 Nov. 1850, Garlscrona 1851; Erinringar
vid Hr. Stats-Rådet Grefve B. v. Platens forslag till Sveriges Sjo-
forsvar, Stockh. 1851 ; Noter till de såkallade Erinringar vidStats-
rådet Grefve B. v. Piatens forslag till Sveriges Sjo-Forsvar, Stockh.
1851.; Svar på de såkallade Noter till Erinringar vid Platens for-
Mankell: Svenska regementernas historia. 649
far nævnt, blev Grundlaget for den under Platens andet
Ifinisterium i 1866 besluttede Ordning, ved hvilken ,,Skar-
gårdsartilleriet^^ paany stilledes som et selvstændigt Vaaben.
Anteckniagar rorande srenska regementernas historla af I. Mankell..
Dette Værk indeholder en fuldstændig Beretning om de For-
andringer, som de nu bestaaende Regimenter og Corps have
undergaaet fra deres Oprindelse eller de ældste Tider, i hvilke
de nævnes, desuden om de Krigstog og Slag, hvori de have deel-
taget, og om de berømte Mænd, der have tjent i dem, samt
de Chefer, som de have haft.
Den nationale og stedlige Ordning, som ifalge tidligere
berarte Forhold indfartes i den svenske Hær, længe forend
noget Lignende fandt Sted i de Qeste andre Lande, og som
den har bevaret til vore Dage, er en Hovedaarsag til, at der
kun meget sjeldent er indtraadt starre Forandringer i Hæren.
Endog Regimenternes Navne have i de fleste Tilfælde be-
varet sig omtrent eens gjeqnem Aarhundreder. TradKionen
om de mindeværdige Gjerninger, som den enkelte Afdeling
har udfart eller deeltaget i, har saaledes med Lethed holdt
sig i Live.
Vi Danske ere i denne Henseende saa uheldigt stillede,
at et maisommeligt Arbeide udfordres for gjennem de tal-
rige Omvexlinger, som Hærens Afdelinger have været under-
kastede, at fastholde Traaden, saa at man af Beretningerne
om de ældre 'Tiders Bedrifter kan see, hvorvidt der omtales
slag, Slockh. 1851; C. A. Gyllengranat: Anforande utl K. 6r-
logsmanna-Sållskapet d. 15. Nov. 1858, Tidskr. for Sjovåsendet XXI,
1858, S. 136 ff.; Underdanigt belånkande angående et Udsenligt
ordnande af Rikets sjoforsvar afgivet d. 23de Mai 1862 af i Nåder
forord nåde Kommltterade, Stockh. 1862; Br. Abr. Lejonhafvud:
Hvad kan och bor Sverige fordra af sitt sjoforsvar under den
nårmaste fremtiden, Stockholm 1863; Adlersparre, Tidskr. f.
Sjovåsendet XXIV, S. 120 ff., XXV, S. 9 ff., 33 ff. og 163 fif.,
XXVII, 1864, S. 1 ff.; B. v. Piaten; Grunder for ombildning af
Sverges Sjoforsvar. Framstålda och med Hans Maj:t Konungens
tillstånd till trycket befordrade. Den 12 Mai 1865. Stockh. 1865.
650 Litteratur og Kritik.
en endnu i Live værende Afdeling eller ikke. Det er saa-
ledes ikke muligt, uden at et Studium er gaaet forud, f. Ei.
iblandt de Afdelinger, som have kæmpet i Christian den
Femtes skaanske Krig under Navnene Livregimentet, General
Weyhers og senere Prins Frederiks Regiment, Prins Chri-
stians Regiment o. s. v. , at gjenkjende vor nuværende Li?-
garde tilfods, 2den, 6te Bataillon o. s. v. Derhos ere vi
selv ved de af vore Afdelinger, som ere af ældst Oprindelse,
ikke istand til ved Hjælp af det Materiale, som haves al-
mindeligt tilgængeligt, at fere Beretningerne længer tilbage,
end omtrent til Aaret 1660^).
Ganske anderledes forholder det sig hos Svenskerne,
thi saa godt som uden nogetsomhelst Arbeide kan Enhver,
naar han læser de ældre Beretninger, gjenfinde i dem de Af-
delinger af Hæren, som endnu ere i Live. Derhos er der i
Tidens Lab saa faa Regi(nenter nedlagte og nye oprettede,
at saa godt som ethvert af de nu bestaaende har en smult
og rig' Historie. Beretningerne om dem gaae desudeti ikke
blot tilbage til de Tidsrum, som vi nys have nævnet ved
Omtalen af de tilsvarende danske Forhold, men i fieglen
ogsaa til de endnu ældre, til Trediveaarskrigen og fer denne.
Vi skulle som Exempel fremsætte et kort Uddrag for
et af de Regimenter, som have ældst Oprindelse, og det vil
sikkert findes, at kun faa Steder skal man kunne vise,
at en endnu bestaaende Afdeling har deeltagel i saamange
store og mindeværdige Begivenheder.
Vi vælge det nuværende Kongl. Vestgota Regiment, der
indtil Aaret 1811 henharte til Rytteriet.
Allerede under Gustaf Wasas Befrielseskrig findes der
Spor af., at Veslgota Ryttere have været med. De udgjorde
senere en Deel af den Hær, der under Grevefeiden sendles
Christian den Tredie til Hjælp mod Lybekkei:ne og det Parti,
*) Det synes ikke umuligt, at nogle af de nærværende danske Af-
delingers Historie roaalte kunne føres tilbage til Christian ^^^
Fjerdes Tid, men der vilde hertil udfordres i Arkiverne et Arbeide,
som endnu iltlie er gjort.
Mankell: Svenska regementerDas historia. 651
f
ler vilde sætte Christian den Anden igjen paa Thronen. De
leeltoge da i Slaget ved Helsingborg 1535.
Den nordiske Syvaarskrig er den næste , hvori Regi-
aentet nævnes. Det kæmpede da blandt andre Steder i Sla-
;et ved Svarteraa (Axtorna, Falkenbergs Hede) 1565 og i Sla-
;et ved Alingsås 1566.
1 . Stridighederne mellem Sigismund og Hertug Carl
kæmpede Vestgota Rytteri ved Linkoping 1598 og var
senere med paa Toget til Lifland, hvor det fægtede i Sla-
get ved Rirchholm 1605.
Det deeltog dernæst i Calmarkrigen, overfartes efter
Freden i Knacod til Ingermanland og kæmpede i Krigen
mod Rusland til 1615, vendte saa hjem, men overfartes
atter til Osterseens ostlige Kyster, da Krigen udbred mellem
Sverig og Polen 1621. Det deeltog her i Rigas Beleiring
og adskMlige Slag indtil 1626.
Efter et kort Ophold i Sverig deeltog det i Felttoget i
Preussen indtil 1629, vendte hjem og gik derpaa i 1630 ud
med Gustaf Adolph, da han optraadte i Trediveaarskri-
gen. Under denne Konge kæmpede Yestgota Ryttere i
Slagene ved Leipzig 1631, ved Lech, Nurnberg (Alte Feste)
og Liitzen 1632, gik senere til Nederlandene, for at staae
Prindsen af Oranien bi, kæmpede paany i Tydskland og vendte
forst fuldstændig tilbage til Hjemmet 1643, hvor det da til-
deeltes den Hær, hvormed Svenskerne gik frem i de danske
Provinser Ost for Sundet. Det deeltog her blandt Andet i
F'ægtningen ved Gelinge, Expeditionen til Hisingen og Malmes
Beleiring 1644.
Vestgota Ryttere antages at have været med i Carl
Gustafs Felttog i Rohmen 1648, vare derpaa i Ro hjemme,
indtil de droge ud med Kongen 1655 i den polske Krig,
hvor de kæmpede i mange Slag, saaledes ogsaa ved War-
schau 1656. Regimentet fulgte derpaa Kongen paa Toget
til Danmark, gik med ham paa Isen over Relterne og var
senere tilstede under Stormen paa Kjebenhavn. Nogle nye
kompagnier, der under Krigen vare dannede i Sverig, horende
652 Litterator og EritilL
til samme Regiment, deeltoge i Slaget red Gennevads Bro
1657.
I den skaanske Krig mellem Christian den Femte og
Gari den Ellevte kæmpede Regimentet red Halmstad og
Land 1676 , samt fed Landskrona 1677. Regimffntel var
med, da Gari den Tolrte gjorde Landgang paa Sjæland 1700,
trar derefter hjemme og deeltog ikke i den nævnte Rooges
polske og russiske Felttog; det optraadte forst igjen i Kam-
pen, da Danmark blandede sig i Stridighederne. Det var da
med i Slaget ved Gadebasch 1712, folgte med Stenbock til
Holsteen og maatle tillige med ham give sig fangen ved
Tonningen 1713. Det oprettedes derefter paany i Sverig og
falgte Carl den Tolvte paa hans Tog mod Norge.
Under Krigen mod Rusland 1741 til 1744 ?ar Regi-
mentet i Finland og under Syvaarskrigen i Preussen.
Dets sidste Bedrifter udøvedes i Kiigen mod Frankrig
og Danmark 1813 og 1814. Regimentet deeltog da i Slagene
ved Grossbeeren, Dennewitz og Leipzig, gik derefter lil Hol-
steen, saa til Belgien og endelig til Norge, hvor det losoede
de sidste Skud i Fægtningen i Tistedal 1814.
Naar det erindres, at dette Regiment ikke har deel-
taget i nogle af Sverigs alvorligste Rampe, nemlig Carl den
Tolvtes i Polen og Rusland og Krigen i Finland 1808—
1812, saa at det ikke har været mere med end de fleste
andre Regimenter, vil det skjannes, hvor indholdsrig i dci
Hele taget hvert enkelt Regiments Historie maa være.
Aldeles et Sidestykke til det her omhandlede Værk
findes i
Hlstoriska opplysningar om syenska •ck norska arinéernas regemeBter ick
kårer Jeinte floUorna, anéer ledolng af H. K*. I. Oscar frMk for-
fattade af H. O. Prytz.
Der foreligger af dette Arbeide for Tiden to Hefter,
omfattende de fleste af den svenske Hærs Afdelinger.
I og for sig vilde det være mindre fatteligt for den
Udenforstaaende, at der har kunnet være Anledning til inden-
for samme korte Tidsrum at udgive to Værker, der som
Pryt2: Svenska och norska arméerDa och flottorna. 653
dette og det foregaaende behandle et og samme temmelig
specielt Æmne og aabenbart for sterste Delen stette sig til
de samme Forarbeider, hvis ikke det her omhandlede f sit
Anlæg og sin Behandling af Stoffet fjernede sig noget fra
det foregaaende.
Det er nemlig vel Planen i dette som i det foregaaende
Værk at afhandle hvert Regiments eller hver Afdelings Historie
for sig, med Omtale af de Begivenheder, hvori det har deel-
taget; men der er i det her omhandlede tillige lagt an paa at
medtage langt flere Enkeltheder angaaende Organisationsforan-
dringer og al give Skildringerne af de krigshistoriske Begivenhe-
der et betydeligt starre Omfang. Læseren af dette Værk vil saa-
ledes allerede blot ved dette, uden at tye til de sterre, her
i disse Anmeldelser tidligere omtalte Arbeider, kunne faae
eD ikke ringe Indsigt i Sverigs Krigshistorie. Derhos findes
der hist og her Oplysninger om Tildragelser, hvis Enkelt-
heder i Almindelighed ere mindre bekjendte og blandt
disse findes der nogle, som særlig ville have Interesse for
Danske, saaledes f. Ex. Beretningen om Indtagelsen af Fre-
dericia (Frederiksodde) i October 1656.
I og for sig bærer det Præget af at være affattet med
stor Omhyggelighed og Troskab^ og de Begivenheder, der
omlales , ere stedse skildrede med Livlighed og Anskuelig-
hed. Det er paa enkelte Steder, angaaende Tildragelser og
Styrkeforhold i Tiden fer Trediveaarskrigen, ikke aldeles
overeensstemmende med den af Mankell forfattede Regimen-
ternes Historie.
Særdeles Roes synes det Afsnit at fortjene,, der om-
handler Artilleriregimenterne og i den Anledning tillige det
svenske Artilleris Udvikling i Tidernes Lob. Det er nemlig
i^l^e alene meget klart affattet, saa iat man hurtig faaer det
ønskeligste Overblik, men det har tillige i det Mindste for
Anmelderen heraf kastet det Lys, som savnedes, over een
af de for os Danske vigtigste Tildragelser i Slutningen af
Carl den Tolvtes Tid. Vi sigte herved til de af Cronstedt
gjorte Opfindelser og den Indflydelse, som de fik paa Ud-
faldet af Slaget ved Gadebusch 1712, De have vel tidligere
654 ' Littcrator og KritiJL
i Skrifter været fremdragDe, saaledes naTnlig i de i ror An-
meldelses andet Afsnit omhandlede Bidrag til Sverigs Krigs-
historie; men det forekommer os, at det forst er ¥ed det
her Givne, at man tilstrækkelig klart seer deres Betydaiog.
De ere nemlig her sammenstillede med hvad der ellers har
tildraget sig indenfor det svenske Artilleris Omraade, og
man faaer derved det rette Blik paa, at ved Cronstedts År-
beider skete der atter en pludselig Udvikling, efter atVaaboet
havde omtrent staaet i Stampe siden Gustaf Adolphs Dage.
Denne Udvikling bidrog fremfor noget Andet til deo for
Svenskerne heldige Udgang af Slaget, i hvilkel de med en
Styrke af 12000 Mand kæmpede mod 17000, men paa
den anden Side havde Overlegenbeden baade i ArtilleiieU
numeriske Styrke, nemlig 30 Stykker imod 14, og, i maa-
skee endnu heiere Grad, i dets Egenskaber.
Der Gndes ogsaa i det her omhandlede Værk nogle
enkelte Gange dansk-slesvigske Navne givne i tydsk Form, LFx*
„Hadersleben^, og et kongerigsk Navn givet i en gammeJ-
dags, nu for de Fleste ukjendelig Form, nemlig ,,BnioDS-
hei^ (for Brendsboi eller Bronsboj ved Kjobenhavn); meo
da disse Former ere sjeldne Undtagelser, og iovrigt god
Skrivemaade følges, kan det vel antages, at de kun bave
indsneget sig fra Kilderne.
Om Bedømmelsen af et mindre Spørgsmaal i
Bothwells Historie.
Om det Tidspunkt, hvorpaa Dronning Maria Stuarts
Ægtefælle, Jarlen af Bothwell kan antages i Danmark at
have endt sine Dage, bar der alierede længe foreligget tvende
Rækker af modsatte Vidnesbyrd.
[ een Retning gaves saaledes det egentlige Stattepunkt
i den Deel af den franske Minister Charles Dancays Be-
retninger, som man forlængst har trykt, forsaavidt det nemlig
her allerede i November 1575 hedder, at Bothwell var af-
Om Bedømm. af et mindre Spørgsm. i Bothwells Hist. 655
gaaet, og hermed kunde man sammenstille nogle Yttringer
i Maria Stuarts Brevvexling fra Aarene 1576 — 1577, forsaa-
vidt der i dem feres Tale om, hvorledes Bothwell doende i
Danmark for Biskoppen i Skaane og andre Danske nu skulde
have afgivet en testamentarisk Forklaring, der frikjendte Dron-
ningen fra al Andeel i den hende tillagte Skyld.
Paa den anden Side havde man den skotske Angivelse,
hvorefter Bothwells danske Fangeliv havde varet et Decen-
nium, en Angivelse, der først moder i den Skotlands Hi-
storie, som George Buchanan^ Bothwells biltre Fjende, udgav
i Aarct 1582, og derefter gjentages i den ligeledes samtidige
Sir James Melvils Memoirer, i Erkebiskop John Spottis-
woods skotske Kirkehistorie og i Lord Herries's Optegnelser.
Resens Kong Frederik den Andens Historie henferte lige-
ledes Bothwells Ded til Aaret 1578, og en haahdskreven
Optegnelse fra en Dansk i det sextende Aarhundrede angav
ikke blot Aaret, men ogsaa Dagen* for Bothwells Dod, idet
den benforte denne til den 14de April 1578*
Idet der skulde vælges mellem disse modsatte Vidnes-
byrd, have de Forfattere, der tidligere her have dvælet ved
Bothwells Skjæbne i Danmark, og der ikke som Udlandets
vare uvidende om de danske Kilder, troet at kunne give de
sidstnævnte Fortrinet. At Bothwells Ded maatte henferes
til den 14de April 1578, blev saaledes „efter de bedste saa-
vel danske, som skotske Kilder^ gjort gjældende af Th. G. Repp
flios Anglicanus, The Travellers Handbook to Copenhagen
and itsEnvirons. p. 182, og hos Ellis, Latter years of Both-
well. p. 4)^ dernæst af T. Becker (Adelersborg, i Folke-
kalender for Danmark. Aargang III, 53), „efter de paalide-
^'ge historiske Optegnelser her i Danmark" ligeledes af
J' J. A. Worsaae (Bothwells Grav, i Illustreret Tidende HI,
^47), og med ikke mindre Bestemthed af en Qerde Forfatter,
'Jer nu har givet Anledning til de nærværende Linier. I
»Dansk Maanedskrift" for Aarene 1861 og 1862 meddelte
Capitain J. Grundtvig en udforlig Udsigt over Maria Stuarts
Historie, og idet ogsaa han nu log Parti mod de forst an-
lorte af de ovennævnte Vidnesbyrd, sagde denne Skildring
656 Litteratur og Kritik.
med utvivlsomme Ord, at Bothwell „da de efter ti Aars
Fangenskab den i4de April 1578^ (Dansk Maaned-
skrift. Redigeret og udgivet af Dr. M. G. G. Steenstrup. Aargang
1862. Ferste Bind, S. 97).
Senere har ogsaa Undertegnede, ved en Afhandling lil
den danske historiske Forenings Tidskrift, ydet sit Bidrag
til Maria Stuarts og Bothwelis Historie. Ligesom jeg har
sagt at oplyse, hvorledes den hele Tale om en. testamen-
tarisk Bekjendelse, som Bothwell daende skulde have af-
givet, formeenllig tar ansees for utroværdig, saaledes har
jeg, blandt forskjeliige andre upaaagtede Bidrag til den
nævnte Historie, ogsaa kunnet fremhæve tvende, der navQlig
med Hensyn til Spargsmaalet om Bothwelis Dad syntes at
kunne have særlig Betydning. Det ene, med Hensyn til
hvilket man især kunde undre sig over, at det saa længe er
blevet overseet af saa mange Forfattere baade i Skotland og
i Frankrig, var et Sted hos den beramte franske Historie-
skriver de Thou, der allierede ved Overgangen fra det sex-
tende Aarhundrede vidste at berette, hvorledes Bothwell,
efter her at have tilbragt ti Aar som Fange, endte sine Dage
paa Slottet Dragsholm — en Beretning, der kunde have fri-
taget Jilignet, LabanofT, Teulct og saa mange Andre for den
Vildfarelse, hvormed de i deres lakoniske Notitser dog stadig
lade Bothwell dae i Malma. Det andet her tilsigtede Bidrag
var nogle Ord i Murdins nu halvt forglemte Udgave af Wil-
liam Cecils Efterladenskaber. I hiin gjerne vel underrettede
Statsmands Dagbager fandtes nemlig under Juli 1575 denne
Melding fra Skotland om Bothwell og om den anden sam-
tidige skotske Statsfange i Danmark: „Der kom Efterretninger
fra Danmark om, at Jarlen af Bothwell og Kaptain Clark
vare dade i deres Fængsel, men senere har alene Kapitain
Clarks Dad bekræftet sig, hvorimod Bothwell kun er stærkt
ophovnet og ikke dad^^. Selv om jeg for min Deel mulig
kunde være bleven tilbaielig til at tillægge de af mig frem-
hævede Steder noget for stor Vægt som yderligere Stetle
for de sildigere Angivelser af Bothwelis Dad, eller som Bi-
drag til at forklare, hvorledes de tidligere Bygter om hans
Om Bedømm. af et mindre Spørgsm. i BothwelU Hist. ()57
Død kunde tænkes opstaaede, indsees det i al Fald ikke,
hvorledes disse af mig fremhævede Vidnesbyrd skulde kunne
svække det Resultat angaaende de modsatte Angivelsers
relative Værdi , hvortil Rritiken allerede . i Forveien var
kommen« ,
Noget fremmed er det derfor ogsaa forekommet mig,
naar Kaplain J. Grundtvig, der i det sidstbegyndte Bind
af ,,Danske Samlinger^ atter opkaster Spergsmaalet: ^Naar
døde Bothwell« , og hvis Besvarelse nu seger at nedsætte
de Angivelsers Vægt, der lade Bothwells Fangetid vare i ti
Aar og henfere hans Ded til Aaret 1578, i denne Anledning
har foretrukket at „holde^ sig til mig. Hvad derimod det
nye Vidnesbyrd angaaer, som den ærede Forfatter har frem-
draget^ forekommer delte mig ikke at eie den Evne til at
afgjere Spergsmaalet, som han vil tillægge det. Selve Regn-
skaberne fra Dragsholm savnes nu, men naar man tager de
„korte Extracter^ af Lehnsregnskaberne for sig, viser det sig,
at de Extracter, der gjælde Regnskabsaarene 1573 — 1574,
1574—1575 og 1575 — 1576 angive, at Udgifterne fra Drags-
holm, blandt de forskjellige, ikke altid speciGcerede An-
vendelser, ogsaa havde været til „den skotske Greve". Ex-
tracter for de næste Regnskabsaar bringe derimod, under
Extraheringen af Regnskaberne fra Dragsholm, ikke længer
biin lakoniske Angivelse, og heraf sluttes da, at Bothwell
altsaa nu maa være ded. Men Extracten, der gjælder Regn-
skabsaaret 1571 — 1572, angiver ogsaa, at Udgifterne fra
Dragsholm, blandt de forskjellige andre Anvendelser, dengang
ogsaa havde været til „Captain Klerk, som der sidder fangen^.
Extracten for det næste Regnskabsaar har derimod, under
Extraheringen af Regnskabet for Dragsholm, ikke nogen
saadan Angivelse, og dog er det fra alle Sider uimodsagt,
at Captain Clark ogsaa efter dette Aar sad som Fange paa
Dragsholm« Naar det imidlertid i dette Tilfælde altsaa
er aldeles umuligt at uddrage nogen Slutning om en ind-
truffet Ded fra RegnskabsextractensTaushed, skjennes det ikke,
hvorfor den modsatte Slutning nedvendigviis skal udledes af
andre Regnskabsextracters tilsvarende Taushed. Mærkeligt
Hlit. Tlrtnkr. 3 R. VI. 42
658 Litt. og Krit. Om Bed. af et mindre Spergsm. i Bothwells Hist.
er det ievrigt at sammenbolde den Maade, hvorpaa Extracten
for 1573 — 1576 og Extracten for 1576 — 1577 anfere, hvad
der af Rug og Meel er blevet bagt og fortæret paa Drags-
holm; thi roedens den ferstnævnte kun melder om 8 Skpr. ^till
fanger n e^ , har derimod den anden ikke mindre end llVs Skpr.
^till fange nn^.
F. Schiem,
659
Den historiske Forenings Medlemmer.
Januar 1869.
Hendes MiOesfæt EnkedrodDing Caroline Amalie.
A&gQaen, A., Professor.
Aarestrup, Pharmacent, Kolding.
Aars, J., Skolebestyrer, Christiania.
Aarup, V.
Abrahams, ^tatsraad, Notarins pnblicus.
Adler, Baron, Eskjær ved Skive.
Adler, D. B., Grosserer.
Adolph, Grosserer.
Agerbech, H.,' Sognepræst til Øster-Hæsinge, Fy en.
Aggerup, Etatsraad.
Al b er g, C. M., Justitsraad, Overretsassessor.
Allen,' C. F., Professor ved Universitetet.
Ank j ær, E., Adjunkt, Aalborg.
Ar laud, A., Contoirchef.
Arlaud, Oscar, Cand. phil.
Baagoe, Cand. theol., Aarhus.
Bache, Fuldmægtig.
Bache, Cand. juris.
Bagger, F. V., Sognepræst til Vissenbjerg i Fyen.
Bagger, Cand. juris.
Bang, F. S., Justitsraad, Kasserer i Privatbanken.
Bang, O. L., Conferentsraad og Professor.
Bang, J. BL, Overlærer, Soro.
Bang, Capitun.
Bar so e, Provst i Raade ved Moss.
Barfod, F.
Baumann, Premierlieutenant, Aarhus.
Bay, N. R., prakt. Læge, Brørup, Kolding.
Bechmann, Præst til Fuglse, Maribo.
Bech, O. Malling, Skibscapitain.
Beck, H., Præst.
Becker, P. W,, Provst, Præst i Sodérup, Roskilde.
Becker, Th. A., Professor.
42*
660 Den hist ForeDings Medlemmer. 1869.
Begtrnp, L H., Cand. clyr.
Bendtz, H. C. 6., Etatsraad.
Bendtz, C. F. W., Prsest i Lysabild, Sønderborg.
Bentzen, L., Cand. juris.
Berggreen, A. P., Professor.
Berlin g, £., Professor, Bibliothekar, Lnnd.
Bertelsen, Cand. tbeol.
Bertonch-Lehn, Baron til Sønderkarle, Lolland.
Bille, Redacteur.
Bille-Brahe, C, Baron, Kammerherre, Amtmand, Holbæk.
Bing, L., Grosserer.
Bing, A., Student.
Birch, V., Qouvemenr i Vestindien.
Birch-Beichenyald, Statsraad, Christiania.
Birkeland, Rigsarchivar, Christiania.
Bischof, Lærer, Randers. •
Bjørnshaage, J. J., Cand. mag.
Blache, H. H., Professor.
Blechingberg, O. G., Højesterets- Assessor.
Blechingberg, E. C. P., Justitsraad og Contoirchef.
Bloch, H. C, Præst i Hasle, Aarhus Stift
Bloch, V., Lic. theol., Provst, Præst i Vig.
Bloch, V., Collaborator.
Blom, C. H. G., Justitsraad, Overtoldinspecteur, Randers.
Bohr, L L. 8., Provst.
Boj'esen, S., Cancelliraad, Overinspecteur ved Fattigvæsenet
Boldt, Fuldmægtig.
Bondesen, L, Cand. theol., Skolebestyrer.
Bondesen, L M. G., Provst, Præst i Sorterup, Slagelse.
Borch, Dr. med.
Borgen, V., Professor.
Bornemann, J. A., Professor ved Universitetet*
Boye, P. H., Cancelliraad, Contoirchef.
Brandt, C. L, Præst i Rønnebæk.
Brandt, Professor, Christiania.
Brasch, Præst i Vemmetofte.
Brasch, Collaborator.
Brask, Cand. jur. Holstebro.
Bregendahl, I. N., Etatsraad, Overretsassessor, Viborg.
Bregendah], Kammerassessor, Fuldmægtig i det statist BoreHa.
B retton, F. E., Kammerherre, Baron, Højesteretsassessor.
Bretton, L. P., Kammerherre, Baron, Helsingør.
Bricka, C. F. Student
Briem, Præst, Gundsløv. Falster,
Den hist. Forenings Medlemmer. 1869. 661
Brinck-Sei.delin, Overretsassessor.
Brix, C, Skoleinspecteur.
Brock, G., Højesteretsadvocat.
Briinniche, H., Corpslæge.
Brnnins, C. G., Professor, Lund. (U. C).
Bruun, C, Justitsraad, Bibliothekar ved det kgl. Bibi.
Bruun, C, Legationssecretair.
Bruun, £., Oberst. '
Bruun, M. P., Fabrik-Ejer, Jægergaarden, Aarhus.
Bruun, A. E., Hofbager.
Bruun, Lieutenant, Roeskilde.
Bruus, J. C, Capitain.
Bræstrup, C. I. E., Geheimeconferentsraad, Overpræsident.
Brøndsted, Justitsraad.
^^irS^i Pi'sest, Rjde, Holstebro.
Back, I. A., Stud. juris.
Bulow, F., Student.
Biilow, J., Kammerjunker, Herredsfoged, Nakskov.
Børre, Chr. Th., Adjunkt, Frederiksborg.
Bøttger, Præstø Barrit ved Horsens.
Carlsen, I. F. S., Præst, Dalbj-Neder, Randers.
Carlsen, Frøken, Vallø.
Carstensen, Sagførerfuldmægtig.
Casse, A. L., Etatsraad.
Castenskjold, Lærer.
Cathala, Contoirist.
Cederfeld, Præst.
Christensen, R., Cand. philol.
Christensen, Godsforvalter.
Christensen, Kammerraad. Hørsholm.
Christensen, Skræddermester.
Christensen-Schmidt, C. P., Collaborator.
Clausen, H. N., Professor ved Universitetet.
Cohn, Grosserer.
Cold, Dr. med.. Distriktslæge.
Collett, Amtmand, Christiania.
Collin, E., Etatsraad.
Crone, A., Præst, Herrested.
Crone, Exam. jur., Nyborg.
Dahl, F. P. J., Præst, Holbæk.
I^ahl, T. C, til Moesgaard, Kammerherre, Aarhus.
662 Den hist. Forenings Medlemmer. 1869.
Dahlenborg, K., Ovøtlærer, Aalborg.
Dahlerup, C. E., Amtmand, Herredsfog-ed, Odense.
Dahlerup, C. 'G., Præst, Øster-UIslev, Lolland.
Dahlerup, H. L., Justitsraad, Contoirchef.
Dahlerup, M. H. L., Stiftsprovst, Præst i Ballerup.
Dahlerup, H. V., Præst, Ørbek, Fjen.
Damgaard, Stiftsprovst. Odense.
Daniels, F. V. Student.
Daniels, Frøken, Hanlykkegaard, Maribo.
Danneskjold-Samsø, S., Greve af, General-Postdirecteur.
Delbanco, S. W., Landsoverretsprokurator.
Djørup, F., Distriktslæge.
Dorph, P., Præst i Øster-Egesborg. Foren. Correspondent.
Drewsen, Einar, Cand. polit.
Dreyer, W., Oberst.
Drøhse, F., Boghandler, Tønder.
Dunker, Højesteretsadvokat i Christiania.
£bbesen, Cand. theol.
Eberlin, A. E., Herredsfoged, Banders.
Egholm, H. A. Isenkræmmer.
Ehlers, Etatsraad, Borgemester.
Ehlers, Adjunkt.
Elberling, C. W., Professor.
Elberling, Cand. phil.
Elmqvist, Cand. philol.
Engberg, Fuldmægtig, Skjelskør.
Engelhardt, Adjunkt.
Engelstoft, C. T., Dr. theol.. Biskop i Fyens Stift.
Engelstoft, Student.
Euch, V., Pastor, Fredericia.
Esmann, Cand. theol.
Estrup, I., Godsejer, Indenrigsminister.
Everløf, F. A., Kgl. Svenski og Norsk Greneral-Consul.
Fabricius, F., Justitsraad.
Fabricius, A., Præst, Dreiø.
Fabricius, I. O., Præst i Lundum, Aarhus Stift.
Falck, H. P., Præst i Vindinge, Nyborg.
Falckmann, L.B., General-Directeur for Landmaaling i Sverrig.
Fangel, Distriktslæge, Løgstør.
Faye, A., Provst i Sande i Norge.
Feilberg, H. F., Præst.
Feveile, Capitain.
Den hist. Forenings Medlemmer. 1869. 66S
Fibiger, Oberstlientenant.
Fibiger, J., Præst.
Fischer, C, Etatsraad, Borgemester, Randers.
Floor, J. C, Boghandler i Bergen.
Feers om, H. F., Apotheker i Slagelse.
Fog, Oberst.
Fog, B. J., Dr. ptil., Provst.
Forchhammer, J., Dr. phil.. Rector, Aalborg.
Freds trup, A., Regisseur.
Fredericia, Student.
Friedenreich, I., Handelsbogholder.
Friederichsen, P., Proprietær, Kjærstrup, Lolland.
Friis, Steen, Justitsraad, Stiftsskriver, Roskilde.
Friis, Præst t. Horne og Asdal, Hjørring.
Friis, Lærer, Aarhus.
Friis, Stud. mag.
Frijs-Frijsenborg, E., Lehnsgreve, Conseilpræsident.
Frijs-Juellinge, Greve, Jueilinge, Nakskov.
Fritz, Kammerraad, Raadmand i Roskilde.
Fritz, Præst i Alminde. Kolding.
Føns, H., Cand. mag.
Gad, G. £. C, Boghandler.
Garde, H. G., Commandeur.
Gamél, A. C, Major.
Gislason, K., Professor ved Universitetet.
Gjede, Cand. philol.
Gjellerup, S., Cand. theol.
Gemzøe, Cand. philol.
Gleerup, M., prakt. Læge, i Holstebro.
G leer up, Boghandler i Lund. (C. B.).
Gløerfeldt, B. V. W., Kammerraad, Havneskriver i Kjøbenhavn.
G o os. C, Professor ved Universitetet.
Gotschalk, Hitmester, Nestved, v
Gram, F. T., Professor ved Universitetet, Etatsraad.
Grove, C. H., Sognepræst til Leirskov ved Kolding.
Grundtvig, N. F. S., Biskop, Præst ved Vartou Hospital.
Grundtvig, Joh., Capitain, Fuldmægtig.
Grundtvig, Sv., Capitain, Docent ved Universitetet.
Guldbrandsen, H., Cand. phil.. Sproglærer.
Gundorph, H., Underbibliothekar ved Universitetsbibliotheket.
Haagen, C. W., Conferentsraad, Nationalbankdirecteur.
Hage, Chr, Consul, Nakskov.
664 I^en hist. Forenings Medlemmer. 1869.
Hage, H., By- og Herredsfoged, Stege.
Hage, Johannes, Cand. phil.
Hagernp, H., Boghandler.
Hage ru p. Frue, Store Solt, Flensborg.
Hald, £., Præst i Snodstrup.
Haldkjær C B., Boghandlercommis.
Hall, Lientenant, Udgiver af Folkets Avis.
Hallager, Professor, Christiania.
Hambro, C. I., Baron, London.
Hammerich, Fr., Professor ved Universitetet.
Hammerich, M., Professor, Iselinge, Vordingborg.
Hammerich, J., Cand. phil., Iselinge, Vordingborg.
Hamme rshaimb, V. U., Præst. Færøerne.
.Handest, Lærer, Aarhus.
Hannover, Underbibliothekar ved Universitetsbibliotheket.
Hansen, A. N., Etatsraad.
Hansen, C. C. L., Præst i Skamby, Fyen.
Hansen, C. P. M., Dr. med., Etatsraad.
Hansen, J. A., Assurancebestyrer.
Hansen, J. F., Professor i Forstvidenskaben.
Hansen, L. C, Præst, Bomholm.
Hansen, N., Præst t. Snedsted, Thisted.
Hansen, P. B., Cand. phil., Christiania.
Harhoff, CI. Chr., Conferentsr. Eingsted. Foren. Correspondeni
Hassager, Cand. theol.
Hauch, Adam, Cand. philoL
Haugsted, S. T., Præst i Tønning, Horsens.
Haxthausen, G. M., Baron, Fuldmægtig i Erigsministeriet.
Haxthausen, Capitain, Baron.
Heering, A., Contoirist.
Hegel, F. V., Cancelliraad, Universitets-Boghandler. (Foren. Kasserer.)
Heiberg, C. A., Provst, Præst i Helsingør.
Heiberg, G., Cand. theol.. Adjunkt, Sorø.
Heise, V., Adjunkt, Sorø.
Hellemann, C. N., Præst i Rye, Sjælland.
Helm s, J., Skolebestyrer.
Helweg, L., Dr. phil.. Præst i Odense.
Henrichsen, R. J. F., Etatsraad, Rector i Odense.
Henrichsen, Adjunkt, Bergen.
Henrichsen, Højesteretsadvocat.
Herbst, C. F., Kammerraad.
Hermansen, C, Professor.
Her sleb, C. F., Krigsassessor.
Hertel, Adjunkt, Frederiksborg.
Den hist. Forenings Medlemmer. 1869. 665>
Hertz, H., Professor.
Hindenbarg, Th., Cand., juris.
Hjort, P., Professor.
Hjort, J. L. M., Provst, Møen.
Hjort, Lieutenant.
Hoff, Adjunkt, Sorø.
Holbek, Capitain i Artilleriet.
Holck, Capitain.
Holm, C. F., Conferentsraad.
Holm, E., Professor ved Universitetet.
Holm, Dr. Fredrikssnnd.
Holmsted, Frøken.
Holmsted, S., Overlærer, Frederiksborg.
Holstein, E. F., Kammerherre.
Holstein, L. H. C. H., Kammerherre, Lehnsgreve t. Holsteinborg (HI).
Holsten, A., Geheimeconferentsraad, Lehnsbaron.
Holten, H., Provst, Præst i Skuldeløv.
Hornbeck, H. B., Dr. med.
Hoskiær, D., Præst i Kallundborg.
Hundrup, F. A., Overlærer.
Hvidt, E., Assurance-Mægler.
Hvidtfeldt, Archivassistent, Christiania.
Høedt, Fr., Professor.
Høegh, H. J. C, Cancelliraad.
Høffding, H, Cand. theol.
Høst, A. F., Cancelliraad, Universitets-Boghandler.
Høst, Oberst.
Højen, N. L., Professor, Inspecteur ved den kgl. Malerisamling.
Ibsen, Th., Fuldmægtig i Gen. Postdirectionen.
Ingerslev, Cand. . theol., Vordingborg.
Irminger, C. L. C, Kammerherre og General- Adjutant.
Jacobsen, Godsforvalter ved Stamhuset Tiele i Jylland.
Jacobsen, P. C, Præst i Rødby, Lolland.
Jacobsen, Boghandler i Randers.
Jacobsen, Capitain, Brygger.
Jacobsen, N., Cand. theol.
Jacobsen, Student.
Jacobsen, I. S., Stud. theol. Aalborg.
Jensen, J. Ch., Sognepræst til Ousted, AUisløv og Lethraborg.
Jensen, P. A. F., Krigsraad, Overrevisor i Krigsministeriet.
Jensen, Godseier til Fredsholm, Nakskov.
Jer min, H., til Ausumgaard, Capitain.
666 I)en hist. Forenings Medlemmer. 1869.
Jespersen, £., Boghandler.
Jespersen, H. A., Præst i Utterslev, Lolland.
Jessen, Præst i Taagerup, Maribo.
Jetsmark, J., Etatsraad.
Johnsen, V. F., Geheimeconferentsraad.
Jonquiéres, H. A. de, General.
Jonquiéres, J. A. F. de, Justitsraad og Contoir-Chef.
Jonquiéres, G. C, Justitsraad.
Juel-Rjsensteen, Kammerherre, Lehnsbaron.
Junge, Chr., Bogbinder.
Jørgensen, Prokurator, Holkenhavn i Fyen.
Jørgensen, Bedaktør.
Jørgensen, B., Professor.
Jørgensen, A, Justitsraad, Odense.
Jørgensen, Lærer. *
Kaas, Capitain i Livgarden.
Kahl, Provst og Sognepræst i Lund.
Kali, M., Postmester.
Kampmann, H., Justitsraad, Herredsfoged i Randers.
Kaufmann, J. J., Mægler.
Kielsen, O. H., Kammerraad.
Kierulff, A., Secretair.
Kinch, Overlærer, Ribe.
Kjellerup, Godseier, Vesborg^aard, Aalborg.
Kjær, Kammerjunker, Ritmester.
Klagenberg, A. C, Translateur.
Klein, Justitsraad, Justitiarius i Sø- og Handelsretten.
Klingenberg, K., Assistent.
Knudsen, L. A. C, Sognepræst til Eltang og Vilstrup, Kolding.
Knuth, Greve, Postmester i Sord.
Koch, C. F., Cand. theol.
Kock, Etatsraad. Odense.
Koch, T. F., Cand. jur.
Koefoed, H. J., Geh.-Conferentsraad.
Koefod, Capitain.
Kopp, C. M., Adjunkt, Frederiksborg,
Krag, W., Kammerherre.
Krag, Toldcontrolleur, Aalborg.
Kragh, G. A., Kammerjunker, Amtsforvalter i Aalborg.
Krarup, J. Fr., Cand. mag.
Krebs, J. H. K., Krigsraad, Distriktslæge i Ringsted.
Krieger, A. F., Etatsraad, Højesteretsassor.
Krieger, L. H., Capitain, Kammerjunker.
Den hist. ForeDings Medlemmer. 1869. 667
K ri eg er, W., Heinstrupgaard.
Krog, Præst i Dragstmp, Mors.
Kruse, Byfoged, Fanø.
Krøyer, H., Professor, Inspecteur.
Kuntzen, C. F., Conferentsraad.
I
Købke, J. K., Oberst.
Kønigsfeldt, J. P. F., Overlærer, Frederiksborg.
K øster, I. E., Cand. juris.
Liangball, A., kgl. Fuldmægtig.
Langballe, I. E., Cand. juris, Randers.
Lange, C. V., kgl. Fuldmægtig.
^Langhoff, I. H., Boghandler.
Langkilde, Cand. juris, til Junlskov.
Larsen, August, Bogholder.
Larsen, E. T.
Larsen, Borgemester.
Larsen, Capitain.
Lassen, Provst, Tølløse, Holbæk.
Leemejer, J.
Lefolii, Rector i Viborg. Foreningens Correspondent. (C. B.).
Lehmann, O., fhv. Minister.
Lerche, Greve, til Benzonsdal.
Lerche, Lehnsgreve til Lerchenborg.
Levin, L, Cand. phil.
Levin, Dr. Distriktslæge, Lerchenfeldt, Hobro.
Levinsen, K., Højesteretsadvokat
Levinsen, Overauditeur.
Levy, Etatsraad og Bankdirecteur.
Lichtenberg, F., Hof- Jægermester, til Løistrup.
L i e b e , Højesteretsadvokat.
Liebe, J., Etatsraad, Stats- Secretair.
Liebenberg, Litcratus.
Lilliens kjold. Overretsassessor.
Lind, H., Adjunkt, Randers.
Lind, Th., Boghandler.
Lindberg, Overauditeur, Assens.
Linderup, Fuldmægtig, Nykjøbing i Sjælland.
Linnemann, Etatsraad, Departementschef.
Lj unggren. G., Professor, Lund.
Lohse, O. C, Cand. philoL, Adjunkt, Aarhus.
Lomholt, Kjøbmand.
Lund, C. C, Cand. juris.
Lund, C, Cand. mag.
868 1)^ bist ForeDiogs Medleiiiiim. 1869.
Lund, J. C, Conferentsraad.
Lund, Dr. phil., Rector, Aarhos.
Lnnfi, Lieotenant.
Luttichau, H. H., Kammerherre.
Lnnding, V., Cand. jur.
Ljnge, Boghandler.
Løvenskiold, Lehnsharon til Løyenborg, Holbæk.
Løvgreen, Faldmægtig.
Madvig, J. N., Conferentsraad og Professor.
Madvig, J. N. A., Cand. jnris.
Madsen, £, Capitain i Generalstaben.
Magnussen, C. W., Boghandlercommis.
Mansa, F. W., Etatsraad.
Mansa, Landinspecteor, Nykjøbing paa Mors.
Mansa, J. H., Oberst
Mantzins, Cand. phil. Birkerød.
Marstrand, W., Etatsraad.
Martensen, Dr. theol., Biskop.
Mathiesen, Capitain.
Mazar de la Garde, Jnstitsraad og Postmester, Helsingør.
Mazar de la Garde, G., Stud. jor.
Meding, Skolelærer, Stubbekjøbing.
Meyer, A., Amtsveiinspecteur.
Meyer, Fr., Etatsraad, Højesteretsassessor.
Melby, J. C. F. V., Præst i Kundby.
Melchior, H. E., Institutbestyrer.
Milo, F. A., Cand. theol.
Molbech, K., Professor.
Mollerup, Conferentsraad, Hojesteretsassessor.
Moltke, Kammerjunker, Herredsfoged, Sæby.
Moltke, Fr., Lehnsgreve til Bregentved.
Moltke-Hvidtfeldt, Geheimeconferentsraad, Glorup.
Moltke, Secretair.
Mor vi Ile, G., Overretsprokurator i Viborg.
Moth, Overlærer, Sorø.
Mourier, C. F. L., Conferentsraad, Højesteretsassessor.
Miiff elmann, Dr., Overlæge, Helsingør.
Muhle, F. S., Bogtrykker.
Munck, Præst.
Munck, Ritmester, Aarhus.
Muller, O., Hojesteretsassessor.
Mttnter, F., kgl. Fuldmægtig, Kammerjunker.
Den hist. Forenings Medlemmer 1869. 669
M ti 11 er, J. C, Dr. med., Etatsraad.
Muller, C. P., Paludan-, Prof., Rector, Njkjøbing.
Muller, C. L., Dr. phil., Professor.
Møller, J., Præst i Odense.
Møller, Carl. Aarfius.
Møller, A., Overretsprocurator, Viborg.
Møller, L. B., Bogholder.
Møller, J. O., Regimentschirurg.
Møller, Læge, Nykjøbing paa Mors.
Mørch, B. H., Overlærer, Randers.
Mørch, F. A., Cancelliraad.
Mørck, Provst, Starup ved Kolding.r
Nebelong, Architekt, Professor.
Nellemann, Sophus, Overretsprokurator.
Nellemann, Professor ved Universitetet.
Neergaard, J. F., Provst og Præst i Faxe.
Neergaard, de, Lieutenant, til Oxholm, Aalborg.
Neess, V., Handelsreisende.
Newe, Cand. theol., Skolebestyrer.
Nicolajsen, P. Odense.
Nielsen, Forligelsescommissair og Skolelærer i Aarre ved Varde.
Nielsen, Olaf, Dr. phil., Archivar.
Nielsen, C, Provst og Præst i Kallehauge.
Nielsen, G., Redacteur.
Ni el fif en, H., Cand. theol., Aarhus.
Nielsen, N. P., Fuldmægtig.
Nissen, Proprietair.
Nutzhorn, H., Cand. theol.
Kjegaard, C. S., Sognepræst i Blistrup.
Nygaard, Etatsraad.
Nægler, Capitain, Kammerjunker.
Nørregaard.
Olsen, Præst i Brande. Ribe Stift.
Oldenburg, Auditeur.
Olrik, J. B., Etatsraad og Borgemester i Helsingør.
Olsen, E., Cancelliraad, Prokurator i Randers.
Olsen, J. L., Hofbager.
Olsen, Professor.
Olufsen, H. F. F. M., Major og Kammerjunker.
Ostwald, E. F. A., Dr. jur., Justitsraad.
Otto, Th., Cand. polit.
Oxholm, Student
670 Den hist. Forenings Medlemmer. 1869.
Pi^lndan, H., Sognepræst t. Beder og Malling; Aarhus Stift.
Paulsen, Stifbsphjsicus. Aalborg.
Petersdorff, Lehnsgreve til £insiedelsborg i Fjen.
Petersen, Alexis.
Pejlers en, A. F., Justitsraad.
Petersen, H. G., Postinspecteur.
Petersen, H., Præst, Grenaa.
Petersen, Helm, Cancelliraad, Odense.
Petersen, L. V., Professor.
Petersen, Overauditenr og Overretsassessor.
Petersen, N. B., Etatsraad.
Petersen, Sig 7., Cand. phil. Christiania.
Petersen, C. P. N., Lic jur., Justitsraad.
Petersen, J., Cand. phil. Haderslev.
Pip er. Bagermester.
Ploug, C. Redacteur.
Plum, Dnmed.
Poulsen, Justitsraad.
Prehn, G., Cand. juris.
Prytz, F. Kjøbmand.
Quaade, G. I., Kammerherre, Gesandt.
Råben, Chr., Dr. phil. Kammerherre, LehnsgreVe til Christiansliolin.
Råben, Josias, til Lækkendegaard, Kammerherre.
Raffenberg, M. K., Etatsraad.
Rasch, Caud. theol.
Rask, Præst t. Viskende. Kallundborg.
Rasmussen, Grove, Præst, Slesvig.
Rasmussen, L., Justitsraad.
Rasmassen, R. C, Musicus. '
Rasmussen, Provst, Præst i Steenstrnp, Odense.
Rasmassen, Kammerraad, Godsforvalter, Gisselfeld. '
Regenburg, Etatsraad.
Re i er s en, C. F. K., Sognepræst t. Carlslonde, Kjøgé,
Reimann, C. F., Cand. pharm.
Reitzel, C, Boghandler. i
Reitzel, Th., Boghandler. |
Reumert, L. I. A., Dr. med. og Distriktslæge, Odense.
Reuterdahl, it., Dr. theol., Erkebiskop, Upsala.
Reventlow, Chr. C., Greve, Stud. jur.
Ricard, Etatsraad, Departementschef.
Rickmann, Frøken.
Rief fes thai, Cand. pharm., Odense.
Den hist. Forenings Medlemmer. 1869. 67 1
Rode, Vilh., Oyerretsprocurator.
Rosen, Kammerjunker, Capitain.
Rosenberg, Dr. phil.
Rosendal, Lærer. Veile.
Rosendahl, O., Premierlieutenant.
Rosenkranitz, G. £., Baron, Stiftamtmand i Viborg.
Rosenkrone, G. Hoff, Stamhusbesidder til Rosendal i Norge.
Rosenstand, Frantz, Cand.
Rosenørn-Lehn, O., Baron tU Guldborgland.
Rosenørn-Lehn, Baronesse, Rossjøholm i Sverige.
Rosenørn-Teilmann til Nørholm, Kammerherre.
Rothe, L. A., Professor, Sorø.
Rothe, Cand. jur.
Ræder, G., Stud. juris.
Ræder, Proprietær, Djrhangegaard, Kolding.
Rørdam, H., Dr. phil, Præst.
Rørdam, H. C, Dr. theol.. Præst i Hammer.
Sager, H. C, Cancelliraad, Byfoged i Rudkjøbing.
Sandberg, L B., Yinhandler.
Scavenius, HoQægermesterinde, til Basnæs.
Schade, J., Sognepræst til Nebbelunde og Sæddinge. Lolland.
Schade, J. S., Sognepræst til Grimstrup og Aarre, Ribe Stift.
Schade, A. H., Kjøbmand. Nykjøbing paa Mors.
Schaffalitzskj, Baron og Lieutenant.
Scharling, C. E., Professor ved Universitetet
Scheel, A. W., Dr. jur.. Kammerherre, Generalauditeur.
Scheel, Siegfr., Greve.
Schiern, F. E., Professor ved Universitetet.
Schiødte, J. C, Prof., Inspecteur ved det kgl. naturhist. Museum.
S ch i ødte. Præst. Aarhuus.
Schlegel, Geheime-Etatsraad.
Schmidt, Kammerraad, Yoldbygaard, Grenaa.
Schmidt, L. H., Præst.
Schmidt, V., Cand. theol.
Schmidt, W. G., Mægler.
Schmidt, J. L., Overretsassessor, Viborg.
Schmidt, P. J., Boghandler.
Schnipp, A., Boghandler i Helsingor.
Schleisner, Dr. med., Justitsraad, Stadslæge i Kjøbenhavn.
Schrøder, L., Cand. theoL, Høiskoleforstander, Askov.
Schrøder, J., Høiskoleforstander.
Schurn^ann, Professor^ Seminarieforstander i Skaarup.
g72 I^n hist Forenings Medlemmer. 1869.
Schwartzbrem, Præst, Vaare, Skive.
Schøler, C, til Marg'aard i Fy en, Kammerherre, Oberstlieatenant
Schønberg) K., Boghandler.
Sehested-Gyldenstjerne, Kammerherre.
S el mer, H. P., Jnstitsraad.
Sigurdson, J., Archivar v. d. Kgl. Nord-Oldskr. Selsk.
Simonsen, A. £. A., Capt., Intendant.
Simony, C. F., Stiftamtmand, Kammerherre.
Skeel, V., Kammerherre, O ver retsassessor.
Skibsted, Fuldmægtig.
S k r i k e , Geheimelegationsraad, Colonialdirectenr.
Smidt, Præst t. Yadgaard. Løgstør.
Smith, D., Provst, Stege.
Smith, E., Præst til Tjustrnp, Sorø.
Smith, H., Etatsraad.
Smith, Jægermester, Rudbjerggaard ved Nakskov.
Sneedorff, H. G., Comm. Capt. og Toldinspecteur i Helsingør.
Sommer, Chr., Distriktslæge. Vestindien.
Sommersted, A. W., Ovorkrigskommissair.
Speer, F. F., Universitetspedcl.
Stage, C. S., Jnstitsraad og Controlleur ved Finantshovedkassen.
Steenstrnp M. G. G., Dr. phil.
Stenersen, A., Jnstitsraad. St. Thomas.
Stephens, G., Professor ved Universitetet.
Stremmo, Cand. philol.
Strunk, A., Kammerraad.
Stub, C. F., Præst i Glostrup.
Styhr, V., Cand. theol.
Suhr, O. B., Etatsraad, Grosserer.
Svedelius, Professor, Upsala.
save, Profesor, Upsala.
Sørensen, Præst paa Thurø.
Sørensen, Stud. theol.
Tang, N., Conferentsraad, Justitiarius i Viborg.
Tang, P., Præst.
Teisen, M. P., Sognepræst til Phane^ord, Møen.
Thestrup, Lieutenant.
Thiele, A., Cand. juris.'
Thomsen, Collaborator.
Thomsen, V. L. P., Cand. philol.
Thorkelin, Capitain.
Thorkilsen, C, Sognepræst i Egislevmagle.
Thornam, L., Overlærer, Horsens. •
Den h^st. Forenings Medlemmer. 1869. 673
Xliorsen, P., Professor og Universttetsbibliothelcar.
Thor son, Underbibliothekar ved det kgl. Bibi.
Tliortsen, C. A., Dr. phil., Prof.
Thrige, S., Professor.
Thygesen, J., Cand. juris.
Thyregod, Lærer, Ans.
Torm, E., Bankassistent, Flensborg.
Trap, Geheime-Etatsraad.
Treschow, P. W., Geheime-Conferentsraad.
Trier, Ernst., Cand. theol.
Trier, Cand. %
Trojel, O. S.; Adjunkt, Nykjøbing.
Trolle Bonde, Greve, Kammerherre. Skaane.
Tscherning, F. E., Oberstlientenant
Tiichsen, E., Toldcontrolleur, Randers.
Tiiehsen, C. M., Kammerraad og Toldinspecteur.
Tvermoes, R., Grosserer.
Tønnesen, Kasserer, Sorø.
TOrsleff, H., Boghandler, Slagelse.
Uldall, C. P. L., Bj- og Herredsfoged.
Ulrich, Dr. Physikns,
XJnsgaard, L, Stiftamtmand og Geh.-Conferentsr. Odense.
Ussing, T., Algren-, Conferentsraad og Generalprocurenr.
Ussing, L., Professor ved Universitetet.
Vaage, O., Lic. theol.
Vallø, Cand. juris.
Wahl, Underbibliothekar. ,
Waitz, G., Professor, Gottingen.
Warburg, C. A., Fabrikeier. ',,
Warburg, Præst i Svendborg. ,
Vanpell, O., Oberst. Odense.
Vanpell, Præst i Harboøre, Lemvig.
Vedel, E., Amtmand, Bomholm.
V e d el , P. A., Geheime-Legationsraad, Directeur for Udenrigsministeriet.
Weeke, C, Bibliotheksassistent.
Wegener, Præst t. Halsted, Nakskov.
Wegener, C. F., Conferentsraad og Geh. Archivar.
Weilbach, Cand. phil.
Weinschenck, G. F., Lieutenant, Løgstør.
Weis, E. M., Etatsraad, Overretssasessor.
Weis, A., Cand. polyt., Møller, Aarhus.
Wengel, H. J., Apotheker i Ringsted.
Hlit. Tldiskr. 3 R. VK 43
674 Den hist. Forenings Medlemmer. 1869.
Werlanff, £. C, (7oiifereiitsraad og Professor.
Westergaard, C. P., Fnldmægtig i Krigsministeriet.
Westergaard, N. L., Professor ved Universitetet
Westrup, Premierlieatenan t.
Wichfeld, til Engestofte, Kammerherre.
Wil ler, M., Varemægler.
Wiese, Cand. jm*.
Vils ter. General, Aarhus.
Wind, C. A., til Sandemmgaard og BækkeskoT, Kammerherre.
W i ns trup, L. A., Bygningsinspecteur.
Winther, C. M., Overretsprocurator.
Winther, J., Lærer.
Wissing, Bogtrykker i Vihorg.
Worm, R. T., Sognepræst i Bold, Hohro.
Worsaae, J. J. A., Etatsraad.
Voss, Sognepræst til Spind, Bergen.
Wroblewsky, Boghandler.
Vnrgler, Lærer, Randers.
van Wylich, P. W., Sognepræst i Greve.
Zahle, N., Institutbestyrerinde.
Zahle, J. C. J., Provst, Præst i Stillinge.
Zahle, P. C, Cand. theol.
Zahrtmann, P. T., Geheimelegationsraad.
Zinck, L., Cand. theol.
Zinck, Skuespiller.
Øllgaard, F., Cand. juris.
^ (
Athenteum i Drammen.
Athenæum i Kjøbenhavn.
Drammens lærde og Realskole.
Ilte Bataillons Officeerscorps Bibliothek i Aalborg.
Garnisonsbibliotheket i Fredericia.
Gøteborgske Nat. Bibliothek i Lund.
Herlufsholms Skolebibliothek.
Hofbibliotheket i Wien.
Kjøbenhavns Garnisons Bibliothek.
Kolding Læseforening.
Kongens Haandbibliothek.
Lunds Universitetsbibliothek.
Læseforeningen »Japetus«.
Læseselskabet Musaion.
Den hist. Forenings Medlemmer. 1869. 675
Morsø Theologiske Læseforening.
Det militaire Bibliothek i Odense.
Randers Læseforening.
Rigsdagens Bibliothek.
Det kongelige norske Rigsarchiv I Christiania.
Samsø Læseselskab.
Sorø Academis Bibliothek.
Studenterforeningen i Kjøbenhavn.
Stiftsbibliotheket i Aalborg.
43*
Rettelser og TrykfeiL
Til 5te Bind.
^. 448, Lin. 6 f. n. tende læs: tarde
- 488, - 7 f. o. de norske Kirker læs :
. 496, - 8 — 1161 læs: 1611
- 497, - 27 — Derfor læs: Derhos
den norske Kirke
Til 6te Bind.
s. 239, Lin. 11 f. o. Gnllinborsti læs: Gullinbarsta
- 264, - 1 f. n. tilnærmesvis læs: tilnærmelsesvis
- 277, 10 f. o. giftermål læs: forbindelse
V
e^v^' \ .
-^A
"i^wjf^UBWIIl^lKPWw— «r
■■»^■^■^i^wi
»..
¥^
Å
•* * J
\«.
'> ■
#.
J •■
»;fi .'.VSi. • (
Live Music Archive
Librivox Free Audio
Metropolitan Museum
Cleveland Museum of Art
Internet Arcade
Console Living Room
Books to Borrow
Open Library
TV News
Understanding 9/11