(navigation image)
Home American Libraries | Canadian Libraries | Universal Library | Community Texts | Project Gutenberg | Children's Library | Biodiversity Heritage Library | Additional Collections
Search: Advanced Search
Anonymous User (login or join us)
Upload
See other formats

Full text of "Historisk tidsskrift : udgivet af Den norske historiske forening"

This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project 
to make the world's books discoverable online. 

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject 
to copyright or who se legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books 
are our gateway s to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that's often difficult to discover. 

Marks, notations and other marginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the 
publisher to a library and finally to you. 

Usage guidelines 

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the 
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we have tåken steps to 
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying. 

We also ask that you: 

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for 
personal, non-commercial purposes. 

+ Refrainfrom automated querying Do not send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine 
translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the 
use of public domain materials for these purposes and may be able to help. 

+ Maintain attribution The Google "watermark" you see on each file is essential for informing people about this project and helping them find 
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it. 

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just 
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other 
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can't offer guidance on whether any specific use of 
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner 
any where in the world. Copyright infringement liability can be quite severe. 

About Google Book Search 

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers 
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web 



at |http : //books . google . com/ 




Dette er en digital utgave av en bok som i generasjoner har vært oppbevart i bibliotekshyller før den omhyggelig ble skannet av Google 
som del av et prosjekt for å gjøre verdens bøker tilgjengelige på nettet. 

Den har levd så lenge at opphavretten er utløpt, og boken kan legges ut på offentlig domene. En offentlig domene-bok er en bok som 
aldri har vært underlagt opphavsrett eller hvis juridiske opphavrettigheter har utløpt. Det kan variere fra land til land om en bok 
finnes på det offentlige domenet. Offentlig domene-bøker er vår port til fortiden, med et vell av historie, kultur og kunnskap som ofte 
er vanskelig å finne fram til. 

Merker, notater og andre anmerkninger i margen som finnes i det originale eksemplaret, vises også i denne filen - en påminnelse om 
bokens lange ferd fra utgiver til bibiliotek, og til den ender hos deg. 

Retningslinjer for bruk 

Google er stolt over å kunne digitalisere offentlig domene-materiale sammen med biblioteker, og gjøre det bredt tilgjengelig. Offentlig 
domene-bøker tilhører offentligheten, og vi er simpelthen deres "oppsynsmenn". Dette arbeidet er imidlertid kostbart, så for å kunne 
opprettholde denne tjenesten, har vi tatt noen forholdsregler for å hindre misbruk av kommersielle aktører, inkludert innføring av 
tekniske restriksjoner på automatiske søk. 

Vi ber deg også om følgende: 

• Bruk bare filene til ikke-kommersielle formål 

Google Book Search er designet for bruk av enkeltpersoner, og vi ber deg om å bruke disse filene til personlige, ikke-kommersielle 
formål. 

• Ikke bruk automatiske søk 

Ikke send automatiske søk av noe slag til Googles system. Ta kontakt med oss hvis du driver forskning innen maskinoversettelse, 
optisk tegngjenkjenning eller andre områder der tilgang til store mengder tekst kan være nyttig. Vi er positive til bruk av offentlig 
domene-materiale til slike formål, og kan være til hjelp. 

• Behold henvisning 

Google- "vannmerket" som du finner i hver fil, er viktig for å informere brukere om dette prosjektet og hjelpe dem med å finne 
også annet materiale via Google Book Search. Vennligst ikke fjern. 

• Hold deg innenfor loven 

Uansett hvordan du bruker materialet, husk at du er ansvarlig for at du opptrer innenfor loven. Du kan ikke trekke den slutningen 
at vår vurdering av en bok som tilhørende det offentlige domene for brukere i USA, impliserer at boken også er offentlig tilgjengelig 
for brukere i andre land. Det varierer fra land til land om boken fremdeles er underlagt opphavrett, og vi kan ikke gi veiledning 
knyttet til om en bestemt anvendelse av en bestemt bok, er tillatt. Trekk derfor ikke den slutningen at en bok som dukker 
opp på Google Book Search kan brukes på hvilken som helst måte, hvor som helst i verden. Erstatningsansvaret ved brudd på 
opphavsrettigheter kan bli ganske stort. 

Om Google Book Search 

Googles mål er å organisere informasjonen i verden og gjøre den universelt tilgjengelig og utnyttbar. Google Book Search hjelper leserne 
med å oppdage verdens bøker samtidig som vi hjelper forfattere og utgivere med å nå frem til nytt publikum. Du kan søke gjennom 



hele teksten i denne boken på http://books.google.com/ 



HISTORISK TIDSSKRIFT 



UDGIVET AF 



DEN NORSKE HISTORISKE FORENING 



FJERDE RÆKKE 



ANDET BIND 



KRISTIANIA 

ORØKDAHL A SØNS BOOTRTKKEBI 
1904 



DL 4-0 1 

v. a. 



INDHOLD. 

Side 
En ufuldendt Selvbiografi af Statsraad Peter Motzfeldt. 

Udgivet af Ernst Motzfeldt 1 

Om Bergens Bispedømme i Middelalderen. (Fortsættelse). 

Af Dr. Ludvig Daae 32. 97 

Johannes Fibigers Erindringer fra en Reise i Norge 1850. 

Udgivet af Dr. Ludvig Daae 116 

Kong Sverres fædrene Herkomst. 

Af Dr. Gustav Storm 163 

Henrik Wergeland som Embedsansøger. 

Af D. Thrap 192 

To Breve fra Christian Frederik til Prins Vilhelm af Holstein- 
Beck, 1813—1815. 

Ved Dr. Yngvar Nielsen 218 

En svensk Officer om Norge i 1814. Ved Dr. Yngvar Nielsen 227 
Smaating fra Halvdan Svartes og Harald Haarf ågres Sagaer. 

Af Halvdan Koht 237 

Smaastykker: 

1. Slægten Kusse (E. Elieson) 78 

2. Vinald eller Vinalde? (Gustav Storm) .... 92 

3. Hvor boede Einar Tambeskjælve? (Gustav Storm) 93 

4. Genealogiska anteckningar (K. H. K.) 157 

5. Karl XII's Fald for Fredriksten (S. A. Sørensen) 158 

6. En „Haring" som Lagmand i Kristiania (0. Olafs en) 100 

7. Historiske Oplysninger om Kvituren i Odda (0. 
Olafsen) 248 

Rettelser 252 

Register til Historisk Tidsskrift, 4. Række, Bind 2. 

Af A. Kjær 253 

Bøger og Tidsskrifter, indsendte til Redaktionen 273 

Den norske historiske Forening . . , I— XIX 



M 7310 



EN UFULDENDT SELVBIOGRAFI 
AF STATSRAAD PETER MOTZFELDT 



UDGIVET AF 

ERNST MOTZFELDT 



Statsraad Peter Motzfeldt var som Artillerikaptein 
ansat i Bergen i Aarene 1809 — 1814. Han tilhørte der en 
Vennekreds, der under Navn af Quodlibet dannede en halvt 
litterær, nøie forbundet og strengt sluttet Klub. Nærmere 
Oplysninger om denne findes hos Ludvig Daae, Breve fra 
Danske og Norske, S. 249, og hos Yngvar Nielsen, Stift- 
amtmand Christies Dagbog 1815, Historisk Tidsskrift, 4de 
Eække, Bd. I, S. 177. Klubbens øvrige Medlemmer var 
Stiftamtmand Christie, Stiftsoverretsassessor, senere Stift- 
amtmand Edvard Hagerup, Byfoged, senere Høiesterets- 
justitiarius Bull, Toldkasserer Christie, Jonas Rein, 
Lyder Sagen, Foged, senere Sorenskriver Bøgh, Foged, 
senere Sorenskriver Budtz, Byskriver Klin gb erg og Over- 
vrager Kahrs. Motzfeldt var et virksomt Medlem af Klub- 
ben og sluttede sig med Inderlighed til dens Medlemmer. 

I Slutningen af 1814 blev Motzfeldt Statsraad og 
Medlem af den første norske Statsraadsafdeling i Stockholm. 
Men Vinteren 1815 — 16 var han atter i Bergen for at søge 
gjennemført en bedre Ordning af Toldvæsenet der. Og 
under dette Ophold levede han igjen i sin kjære gamle 
Omgangskreds. Da kort før hans Afreise fra Bergen 
Turen kom til ham at skulle holde " Foredrag i Quodlibet, 
valgte han til Emne for sit Foredrag at give en Udsigt 
over sit eget Levnetsløb, idet han antog, det kunde inter- 

HiBt, Tidsskr. 4 Række 2 Bind. 1 



^ ERNST MOTZFELDT. 

essere hans Venner „at vide, hvorledes jeg blev saadan, 
som jeg er'^ Det er dette Foredrag tilligemed de ind- 
ledende Gcd,' som , her* .jrfeddeles. — Det var, som det 
sees. Tanken^ at Biografen' «enere skulde blevet fuldført og 
sendt Quodlibetr.: -'Me^-dejte- skete aldrig. 

Koterné 'uird^r 'TexÆdH'* er af mig. For velvillig Bi- 
stand ved TIdgivelsen bringer jeg Professorerne Ludvig Daae 
og Gustav Storm og Rigsarchivar Huitfeldt-Kaas min erkjendt- 
lige Tak. 

Ernst Motzfeldt. 



Mine høistærede Herrer! 

Det var ofte mit Ønske, — naar jeg havde don Ære 
at være Taler i vort Sælskabj at det maatte vaere ret længe, 
inden Turen igjen kom til mig; og jeg feiler maaske ikke 
ved at troe, at én og anden af Dem m. Hrr., i lige Til- 
fælde, stundum nærede samme Ønske, — skjøndt vist nok 
ikke med saa megen Grund, som jeg. Skjæbnen opfylder 
nu dette mit Ønske; — men — som den overalt ei pleier 
at føie mig for Alvor — saa føier den mig nu kun for end 
mere at indprente mig den Sandhed, at faa, saare faa af 
Menneskens Ønsker ere af den Art, at deres Opfyldelse 
virker Held og Tilfredshed. 

JTa! længe bliver det, til min Tur kommer, at tale for 
dette Sælskab; — den kommer maaske aldrig mere. Jeg 
skal nu forlade Bergen, — det Sted, hvor jeg i flere Aar 
har fundet mig saa tilfreds, og hvor jeg havde det sjeldne 
Held, i Mandoms Aar, at vinde flere Venner, — Venner, 
der ere min Stolthed og som udgjøre den vigtigste Deel af 
den Lykke, som faldt i min Lod herneden. Stundum hvi- 
sker vel Haabet til mig: „Du skal komme tilbage til Ber- 
gen, — komme der i en behagelig Stilling, — komme der, 
for at blive det for stedse" ; — men desværre! Haabet 
støtter sig her, — som saa ofte — paa Grunde, der ei ud- 
holde den kolde Fornufts Prøvelse. Jeg kan ikke, — jeg 
tør ikke dølge for mig selv, det Rimelighed tilsiger, at det 
nu er den sidste Gang, jeg er Taler for det Sælskab, 
der skjænkede mig saa mangen Glæde. — Ingenlunde er det 
derfor vanskeligt for mig at vide, hvad der idag b u r d e være 



STATSRAAD P. MOTZFELDTS SELVBIOGRAFI. o 

Indholden af min Tale. Der er ei blot Anledning til, — 
men Pligt byder mig, idag at tolke Dem mine Venner! min 
uskrømtede Taknemmelighed for det Yenskab, De have viist 
mig, — for den Godhed, hvormed De optoge mig i Sælska- 
bet, — for den Skaansel, hvormed De have modtaget de 
ringe Bidrag, jeg har ydet til Sælskabets Moroe — og for 
den Glæde, jeg fandt i hver vor Samling, endog da, naar 
jeg stundum med nedtrykt Sind gik hen til den. Og dog 
m. Hrr. ! — tør jeg ikke vælge dette Æmne for min Tale. 
Jeg formaaer ei at tale derover, som jeg burde, — formaaer 
ei at udtrykke hvad jeg føler, — ja jeg frygter, at mine 
matte TJdtryk vilde komme Dem m. Venner til at dømme 
mine Følelser mindre levende, mindre værdige hvad jeg 
skylder Dem, end jeg tør smigre mig med, at De — uden 
nogen Forsikring, — tiltroe mig dem. 

Du tør ikke tale om disse dine ædle Venner, — tænkte 
jeg, — hvad om Du talede om Dig selv? Skulde dette 
ikke, af ædle Venner tilgives den bortreisende Ven, som i 
Skilsmissens Stund ikke har noget ivrigere Ønske, intet andet 
trøstende Haab, end altid at blive i levende Erindring hos 
de Venner, hvis Kreds han nu forlader — maaske for stedse? 
Fuld af den Tanke, at det, for Fremtiden, er kun mit Minde, 
som skal leve iblandt Ed^r, er det, jeg vover, idag at tale 
om mig selv. 

Jeg tvivler ingenlunde paa, at jo De m. Venner kjende 
mig tilfulde, vide fuldkommen at bedømme, hvad jeg er. 
Men — smigrer jeg mig vel formeget ved at antage, at det 
ogsaa kunde interessere Dem at vide, hvorledes jeg blev 
saadan, som jeg er? 

Unægtelig veed man selv allermindst at bedømme hvad 
man er, — og mindst heldig vil man vel derfor ogsaa selv 
være, i at opdage Aarsagerne til det Sving Characteren 
har faaet. Ikke desto mindre bilder jeg mig ind, at jeg, 
ved at eftertænke mit Liv fra Barndommen af, veed at 
forklare i det mindste nogle Træk i min Characteer; — og 
dette har bragt mig paa den Ide, til Afsked at byde Dem 
m. Hrr. en kort Udsigt over mit Levnetsløb. 

Ikke venter jeg den Bebreydelse, at det er forfængclig 
Indbildning om eget Værd, eller min egen Vigtighed, der 
har avlet dette Indfald; — det er ei blandt Medborgere, 
jeg troer "at have nogen Vigtighed; — men som Ven, troer 

1* 



* ERNST MOTZFELDT. 

jeg at have den for Venner, — og altsaa for Dem m. Hrr, ! 
Peiler jeg heri, saa har jeg troet mig meget mere lykkelig, 
end jeg er. 

Skjøndt jeg vil fatte mig saa kort, som muligt, vil 
dog nok en Udsigt over mit Levnetsløb optage en længere 
Tid, end der for en Tale i vort Sælskab er fastsafc. Det 
turde derfor bifaldes, at det deraf, som jeg ikke idag selv 
kan fremsige, vorder oplæst af en af Dem m. Hrr. i een 
eller flere følgende Samlinger. — 



Jeg er fød den 3die August 1777 paa Stubban i 
Ørkedalen i Tronhiems Stift, hvor min Fader Didrik A. 
Motzfeldt var national Capitaiu. Han var af et alvor- 
ligt, tildeels melancolsk Temperament. Min Moder B. 
A. Bull var, — som de fleste af den Familie, — begavet 
med det lykkelige Sindelag, ved hvilket man i Alminde- 
lighed er istand til at skue denne Verdens Ting og Hæn- 
delser fra den bedste Side, og ved hvilket man leer ad 
det Pudseerlige, naar man ei kan glæde sig over det 
Gavnlige ved dem. At jeg har arvet min Moders Tem- 
perament, dømme nok de, der kun stundum omgaaes med 
mig, — og de have tildeels Ret; men at jeg ogsaa fik 
en god Portion af min Faders, det vide de, der kjende 
mig nøie. Det kan maaske kaldes en Slags Forstillelse, 
at lee, uden at være glad, — men den skader neppe 
Nogen; — og overalt, — dersom ei ret temmelig Mange 
fulgte la Bruyere's Regel: il faut rire avant que d'étre 
heureux, de peur de mourir, sans avoir ri, — saa vilde 
der blive saare lidet Latter iblandt den mere tænkende 
Deel af Mennesker. 

Da jeg var omtrent 5 Aar gammel, døde min Fader, 
og efterlod min Moder, — ikke just trængende, — men 
dog i saadanne Kaar, at hun med hendes Enke-Pension 
ikke kunde opdrage og forsørge 2 Sønner og S Døttre, 



STATSRAAD P. MOTZFELDTS SELVBIOGRAFI. 



5 



Min Farbroder, daværende Liemt. I. Motzfeldt^ tog mig 
derfor til sig. Denne værdige Mand, der forenede en 
lys, fordomsfrie Aand, og et roeligt, elskværdigt Tempe- 
rament med det ædleste Hjerte, skylder jeg, at jeg er 
kommen frem i Verden! — I de første Aar holdt han en 
Huuslærer for mig og for sin Søn*, der var to Aar yngre 
end jeg. Denne Lærer underviste os ganske vel i Læs- 
ning, Skrivning, Regning, samt christelig Børnelærdom; 
men at vække Eftertanke og udvikle Begreber hos Børn, 
dertil var hans Methode ingenlunde skikket. Mere Ind- 
flydelse paa min fremtidige Characteer havde den Maade, 
paa hvilken Børn bleve behandlede i min Farbroders 
Huus. Uden Skaar i den fulde fornuftige Ømhed, som 
Forældre kunne have for deres Børn, bleve vi behand- 
lede med Alvorlighed, tildeels med Strenghed, — opvante 
til Tarvehghed, — holdte til Orden, — og fornemmelig 
indprentet, ikke at sætte os over, eller kun ved Siden af 
voxne Folk, — var det endog kun Tjenestefolkene. Her- 
fra reiser sig den strenge Fordring, jeg stedse gjør paa 
Agtelse, ei allene hos Børn for voxne Folk, men ogsaa 
hos den yngre Mand for Oldingen; men herfra reiser sig 
nok tillige den Blyhed, der saa ofte gjorde det vanske- 
ligt for mig, at vide at tee mig i fremmed Selskab; thi 
den Regel at Børn ei, uadspurgte, skulle indlade sig i 
Tale med voxne Folk, blev raaaske noget for strengt 
overholdt i min Farbroders Huus. 

Allerede førend jeg kom der, havde man fortalt 
mig, at der var en Gud til, og lært mig Bønner at bede 
til ham. Jeg siger man fortalte mig; thi den Tid var 



* Jakob Motzfeldt, da bosat paa Mo i Børseskogn, død 1816 
i Throndhjem som Dragon-Major. 

* Fredrik Motzfeldt, f. Vn 1779, Medlem af Rigsforsamlingen 
paa Eidsvold, død ^/i 1848 som Høiesetretsassessor. 



6 



ERNST MOTZFELDT. 



man, i den Egn i det mindste, endnu ikke koramen saa 
vidt; at man lod Børn raisonere sig til Guds Tilvæ- 
relse, ved Slutninger, som det endnu ikke tænkende Barn 
ikke fatter, og som den tænkende Philosoph stundum ikke 
finder bevisende. Man tænkte. i sin Eenfoldighed, at Re- 
ligionen skulde være en Gjenstand for Hjertet, ikke for 
Forstanden; man troede, at Tanken om Gud burde lige- 
som fødes med den første Ide, der avledes hos Barnet 
og saaledes opvoxe med det; og man skjønnede ei rettere, 
end at Barnet lige saa vel kunde, paa voxne Folks Ord, 
troe, at der er en fælles Fader for alle Mennesker, som 
det troer, at dets kjødelige Fader er den raiddelbare 
Aarsag til dets Tilværelse, og er dets Forsørger. Hos 
min Farbroder blev dette Princip i Religionsunderviisnin- 
gen ogsaa fulgt. Han var selv en religiøs Mand, i Or- 
dets værdigste Betydning, — og han sørgede derfor for, 
nt Børnene bleve tilholdte at lære den almindelige Børne- 
Lærdom og at læse Bibelen jevnligen og med Ærbødig- 
hed; — ligesom der overalt, i og af hans Huus stedse 
vistes Ærbødighed for Religionen og hvad der hører til 
den, endog i det Udvortes. — 

Fra det Øieblik, jeg kom i min Farbroders Huus, 
blev jeg af ham og af hans Hustru^ stedse behandlet i 
et og alt, som deres egne Børn. Han mistede denne 
Hustru faa Aar efter jeg kora til ham; men han var saa 
sjelden lykkelig i sit nye Valg af Ægtefælle ^, at hverken 
jeg, eller hans egne Børn nogentid have savnet en øm 
og fornuftig Moder. Jeg ansaae mig da aldrig for frem- 
med, men som Barn i Huset, og blandt disse var jeg 
den ældste. — Jeg anfører dette, fordi jeg troer, at den 



1 Sophie Cathrine Muhlenphort (Vio HoO— «A 1789), Dat- 
ter af Oberst M. 
^ Ida Sophie Krabbe (1752— "/12 1B21), Datter af Oberstl. K. 



STÅTSRÅAD P. MOTZFELDTS SELVBIOORÅFI. * 

Omstændighed, at jeg var den ældste, og altsaa oftest den 
raadende blandt Børnene, lagde den første Grund til den 
Peil hos mig, at ville føre det belærende og det afgjø- 
rende Sprog blandt mine Ligeraænd og altsaa ogsaa at 
være paastaaelig — en Feil, som jeg i mine yngre Aar 
ofte havde at bebreyde mig, og som jeg endnu ei er 
aldeles fri for, uagtet min Umage for at aflægge den. — 

I Aaret 1789 sendte min Farbroder mig i Huset 
til en afskediget Lieutenant Roth, for der at nyde Un- 
derviisning. Roth var en Jena-Student, der — jeg troer 
for en Duel-Skyld — for mange Aar tilbage var kommen 
til Danmark og derfra til Norge, hvor han blev Under- 
Offieeer ved tronhjemske Dragoner. Han blev af min Far- 
fader^ antaget til Regimentsskriver og tillige til Lærer 
for hans Børn, og var han da Lærer baade for min vir- 
kelige og for min Pleie-Fader. Siden gik han af med 
Lieutenants Oharacteer og en liden Pension ; — og boede 
nu paa en Eiendoms-Gaard paa Inderøen. Han var en 
Mand med mange Kundskaber, besad endnu — skjøndt 
ban allerede var en gammel Mand, — fulie Sjels og 
Legems Kræfter, og havde en sjelden Gave til at gjøre 
sin Underviisning saavel behagelig, som fattelig. Han fik 
tilligemed mig en anden Elev i Huset og længere hen 
endnu tvende til, blandt hvilke min Pleie-Broder, min 
Farbroders ældste Søn. Af alle disse var jeg atter den 
ældste. 

Roth holdt ikke bestemte Skoletimer, — men læste 
af og til med os, som det kunde falde sig. Iblandt gav 
han os Lektier at lære udenad, fordi dette — som han 
ofte sagde — er det virksomste Middel til at skjærpe 
Hukommelsen. Men den vigtigste Deel af hans TJnder- 



1 Peter Jakob Motzfeldt (1699— "/s 1T91), Generalmajor, død 
paa Bragstad paa Inderøen. 



8 



ERNST MOTZFELDT. 



viisning bestod i hans Samtaler med os, — i Stuen og 
paa Marken, hvor vi næsten stedse vare om ham. Han 
vidste altid at lede Samtalen hen til den Materie, i hvil- 
ken han vilde undersøge hvad vi vidste, eller i hvilken 
han vilde give os Underviisning. Denne Behandling i 
Skole-Aarene har maaske en ei ubetydelig Deel i det 
Had, jeg stedse har baaret til alt Pedanterie; en Følelse, 
der naturligviis ikke har virket til at gjøre mig tilfreds 
i den militaire Stand, hvor en vis Grad af Pedanterie 
endog er absolut nødvendig. — 

Fra min Barndom af har jeg været kun lidet op- 
lagt til og havt kun liden Lyst til Legems-Øvelser. Jeg 
fandt heller ikke nogen synderlig Glæde i at see de. mili- 
taire Uniformer, Exercitier og deslige. Jeg havde derfor 
neppe selv valgt mig den militaire Bane; men da min 
Farbroder bestemte mig til den, faldt det mig aldrig ind, 
at det kunde være anderledes. Allerede fra mit 10de 
Aar af, stod jeg i Nummer som Under-Officeer ved tron- 
hjemske Dragoner, hvilket dog allene foranledigede, at 
jeg bar Uniformen; thi min Farbroder besluttede siden, 
at jeg skulde sendes til Ariillerie-Cadet-Academiet. Med 
Hensyn paa denne min Bestemmelse, blev jeg hos Roth 
under viist, — foruden i Regning og Skrivning — i Geo- 
graphie, Historie, Tydsk og Fransk ; — og desforuden lærte 
jeg lidt Latin; thi min Farbroder troede, at nogen Kund- 
skab i det latinske Sprog maatte være saare gavnlig i 
enhver Stilling. Jeg har ogsaa ofte havt Leilighed til at 
beklage, at jeg desværre i min Ungdom ikke vedligeholdt 
den liden Kundskab i Latinen, jeg som Barn havde 
erhvervet. I Religionen brugte Roth omtrent den samme 
simple Underviisningsmaade, som i min Farbroders Huus 
blev brugt med mig. Jeg har dog nogen Grund til at 
troe^ at Roth ei tænkte fuldkommen lige med min Far- 



STATSRAAD P. MOTZFELDTS SELVBIOGRAFI. 



9 



broder i denne Henseende, men at han rettede si^ deri 
efter denne, hvem Religionens simple Indprentelse laae 
saa meget paa Hjerte. Overalt har vel S.oth ogsaa 
tænkt, — og neppe uretteligen — at Ynglingen meer 
end tids nok skiller sig ved de muligens alt for sandse- 
lige og eenfoldige Religions Begreber, han i Børne-Åarene 
har erholdt. 

I Poraaret 1792 blev jeg confirmeret, — en Hand- 
ling, der ei allene var meget høitidelig for mig, men ved 
hvilken jeg syntes mig at gjøre et saare betydeligt Trin 
fremad paa min Menneske-Bane ; thi i de Tider ansaae 
man sig stedse for Barn indtil man blev confirmeret. 

Strax efter min Confirmation forlod jeg Roth^s Huus, 
og efter et kort Ophold hos min Farbroder, reiste jeg, 
i Følge med min Broder^, og tvende Andre, der vare 
dimitterede fra Trondhjeras Latin-Skole, til Kjøbenhavn 
og kora paa Artillerie-Cadet-Academiet. 

Aldrig har jeg følt mig saa forladt, saa forknytted, 
som i den første Tid paa Academiet. Det mig fremmede, 
og maaske kun derfor, saa saare ubehagelige kjøbenhavnske 
Sprog, syntes mig en uoverstigelig Grændse imellem mine 
Kamerater og mig. Selv de Normænd, som vare iblandt 
dem, og som jeg naturligviis holdt mig mest til, — havde 
antaget endeel af dette Sprog. Isteden for den Frihed, 
jeg forhen havde havt, fandt jeg her en vis Tvang, og 
en regelret Orden, der bestemte alle vore Foretagender, 
deres Tid og deres Sted. Forhen vant til at være den 
første blandt mine Kamerater, fandt jeg her ei allene en 
stor Deel meget ældre end jeg, men jeg maatte endog 
finde mig i, at gjelde mindre end, ja at blive railleret af 



» Hans Bull Motzfeldt (^V^o 1773—79 1827), død som Sogne- 
præst til Opdal. 



10 



ERNST MOTZFELDT. 



dem, der var yngre, fordi jeg var nykommen og ukjendt 
med den herskende Maneer og Tone. Denne sidste for- 
skrækkedes jeg virkelig over. Jeg ansaae stundum mine 
Kamerater for halv vilde eller halv rasende Mennesker. 
Jeg havde Uret deri: thi en vis Ubændighed er kun en 
naturlig Følge af Samlingen af mange unge Mennesker, 
og ingenlunde saa skadelig, som den vel kan synes, 
«kjøndt der vist nok hører megen Klogskab til, rigtig at 
styre den, især hos de Unge, der just gaae over fra 
Barnets til Ynglingens Alder. Men neppe havde jeg saa 
ganske Uret, naar jeg forskrækkedes ved at høre spotte 
med de ukunstlede Religions-Begreber, som vare mig saa 
hellige, saa utvivlsomme, fordi de, saa at sige, vare op- 
voxede med mig. — 

Det vaerede imidlertid ikke meget længe, inden jeg 
fandt mig taalelig vel paa Academiet. Sproget vante 
jeg mig til at høre, ja at efterligne; den Orden, vi vare 
underkastede, fandt jeg mig snart i; — jeg trøstede mig 
over at maatte vige for den halve Deel af mine Kame- v 
rater, ved at erhverve mig Herredømme over den anden 
halve Deel; Tonen kora jeg nogenledes efter, skjøndt jeg 
rigtig nok ei havde den Grad af Raskhed, som den stun- 
dum fordrede; og selv den letsindige Maade at behandle 
religiøse Ting paa, blev jeg forligt med; thi det er ei 
blot, at Ynglingen gjerne skiller sig ved de strengere Re- 
ligions-Begreber fordi de ere et Baand paa Lidenskaberne ; 
men det kildrer paa en Maade hans Forfængelighed, 
nu at kunne drive Spot med de Ting, han forhen ei uden 
høi Ærbødighed turde tænke paa. 

Hvad der nu mest bedrøvede mig, var den Onistæn- 
dighed, at der, da jeg kora til Acaderaiet var kun 8 
Maaneder igjen af de 2 Aar, Cursus vaerer i yngste 
Klasse, som jeg kom ind i. At kunne komme saa vidt; 



STATSRAAD P. MOTZFELDTS SELVBIOGRAFI. H^ 

at jeg kunde tåge og bestaae i Klasse-Exaraen méd de 
Andre, havde jeg kun lidet Haab til, især da nogle af 
Lærerne sagde mig at dette neppe var værdt at tænke 
paa; og at skulle først efter de næste to Aar komme 
op i øverste Klasse var en sørgelig Udsigt for mig, der 
allerede var 15 Aar gammel. Men Cadet-Officereu, da- 
værende Lieutenant Mourier^, — hvem jeg, saavel i denne, 
som i flere Henseender skylder megen Erkjendtlighed — 
opmuntrede mig til at forsøge, at kunne tåge Examen 
med Klassen, og formaaede Lieut. Tscheming^ til at give 
mig privat Information i Mathematik og Artillerie. Ved 
denne duelige Lærers Underviisning, og ved nogen An- 
strengelse, lykkedes det mig, ei allene at bestaae i Klasse- 
Examen, men endog at blive den første iblandt dem, der 
bestode, hvilket Held allene maa tilskrives den Omstæn- 
dighed, at jeg i Forveien var vant til at lære Noget; 
thi det Fornemste ved Børne-Underviisningen turde maa- 
ske være, — om jeg saa maa udtrykke mig — at lære 
Børn at lære. 

Efter at jeg var kommen i øverste Klasse, og kom- 
inen der med ret gode Forkundskaber, kostede det mig 
ingen synderlig Anstrængelse, at hævde min Plads, som 
den første i Klassen. Dette er dog kun at forstaae 
med Hensyn til det Videuskabelige ; thi i Tegning, hvor- 
til jeg aldrig havde synderlig Anlæg, holdt jeg kun Mid- 
delveien imellem de bedste og de sletteste Tegnere, og 
i Exercitien maa jeg bekjende, at jeg stedse var iblandt 
de Maadeligste, skjøndt jeg virkelig gjorde mig Umage for 
den; — baade Lyst og Anlæg til den manglede mig. 

I øverste Klasse havde jeg virkelig megen Tid til- 
overs. Endeel af den anvendte jeg ganske vel, nemlig til 



1 Cfr. Erslews Forf. Lex. II, p. 311. 
« Cfr. Erslews Forf. Lex. III, p. 410. 



12 



ERNST MOTZFELDT. 



at give privat Under viisning til yngre Cadetter; men mere 
af den anvendte jeg ikke saa nyttigen, som jeg burde. 
Jeg gjorde ingenlunde de Fremskridt i de mathematiske 
og artilleristiske Videnskaber, som jeg kunde have gjort. 
Jeg lod mig stedse nøie med at følge Foredraget, og 
bildte mig endog stundum ind, at jeg var et heelt Lys i 
disse Videnskaber, i det jeg sammenlignede mine Kund- 
skaber ikkun med mine Klasse-Kameraters. Ei allene 
det lidet Latin, men ogsaa det Franske, jeg havde lært, 
forsømte og forglemte jeg ganske; thi først i den aller- 
sidste Tid, jeg var Cadet, blev der givet lidt Underviis- 
ning i det franske Sprog ved Academiet. Derimod an- 
vendte jeg meget af min Tid paa at læse Moerskabs- 
Bøger og det uden noget fornuftigt Valg. Alle tydske 
Romaner, men især alle Ritter-Geschichten, Feen-Måhr- 
chen, Geister-Geschichten o. d. 1., som jeg kunde over- 
komme, læste jeg med megen Fornøielse. Jeg fordømmer 
ei ubetinget den Slags Læsning; men at mange unge Menne- 
sker ved for meget af den kunne blive — om ei aldeles 
til Narre — saa dog forskruede Personager, eller faae 
et Sving til det Overordentlige, der gjør dem utilfredse 
med og lidet skikkede til det Ordentlige, eller Hverdags- 
Livet, — det anseer jeg for afgjort; og omtrent en saa- 
dan Virkning havde omtalte Læsning for en Tid paa 
mig. Jeg fandt Nutidens Mennesker alt for svage, alt 
for jevne i deres Færd; — jeg vilde have Kraft-Hand- 
linger. Det syntes mig, at det jevne Hverdags-Liv og 
sædvanlige Borger-Sysler ei førte til Noget, ei var Noget 
for Mennesket, hvis Bestemmelse, efter min Mening var, 
stedse at udrette noget Stort, noget Ophøiet. Jeg øn- 
skede tit ret inderlig, selv engang at kunne spille nogen 
overordentlig Characteer-RoUe paa Livets Skueplads, og 
ikke altid ledede de strengeste Moral-Begreber mine 



STATSRÅAD P. MOTZFELDTS SELVBIOGRAFI. 



13 



Ønsker i den Henseende; jeg skulde hellere valgt, at 
vorde en Carl Mohr end den nyttigste roelige Borger i 
Staten. Jeg sukkede over at finde saa lidet Følelse hos 
Mennesker; jeg vilde have dem mere ømme, mere sym- 
pathiserende. Endelig havde jeg faaet en høi Ide om 
den Grad af Lyksalighed, som Mennesket kunde opnaae, 
ja som hvert Menneske havde Ret til at vente herneden. 
At jeg antog den rene Kjerlighed og det derpaa grun- 
dede Ægteskab for Fundamentet til denne Lyksalighed, 
forstaaer sig af sig selv. Dette Sværmerie — som jeg 
vel tør kalde det — vilde neppe blevet mig til Baade, 
om jeg i den Tid havde været ude i Verden; nu der- 
imod havde det dog nok den gode Virkning, at jeg, som 
halv Sværmer, var mindre tilbøielig til sandselige Ud- 
svævelser. For øvrigt høstede jeg — foruden maaske 
nogen Smag i det tydske Sprog — den Fordeel af min 
tidlige og overdrevne Romanlæsning, at jeg allerede tid- 
lig tabte Smagen for den Lecture og har siden mit 20de 
Aar, ei spildt megen Tid paa den. 

Da jeg kom i øverste Klasse udvalgte Cadet-Office- 
ren mig til at være en af de 2de Under-Officerer, eller 
Opsynsmænd ved Cadetterne. Dette — forenet med den 
Orastændighed, at jeg stedse stod mig bedst hos Lærerne, 
gjorde, at jeg atter spilte en Formands-RoUe blandt mine 
Kamerater, hvilket, som før bemærket, har havt Indfly- 
delse paa min Omgangstone. 

Den mig stedse uforglemmelige værdige Lærer, 
Capitain Abrahamson skylder jeg, at jeg allerede i mine 
Cadet-Aar fik — jeg kan ei sige Smag for — men dog 
Agtelse for de skjønne Videnskaber, som overalt en anden 
Ide om Videnskabelighed i det Hele, end den, som den 
militaire Opdragelse oftest giver unge Mennesker. Hans 
Underviisning ved Artillerie-Cadetterne, var vel indskrænket 



14 



ERNST MOTZFELDT. 



ene til Dansk, Tydsk og Geographie, men de Samtaler 
han stundnm værdigede os, gav mig Tanke om Aands 
Dannelse i det Hele, og vakte endog stnndum det Ønske 
hos mig engang at kunne gjøre nogle Trin paa den Bane^ 
paa hvilken denne vor elskede Lærer saa hæderligen ud- 
mærkede sig. Dette var vist nok i det Hele et heldigt 
Stød paa min Tænkemaade; men ikke var den Ide hel- 
dig, som jeg efterhaanden fik, at militaire Videnskaber 
kun vare at ansee som Haandværks Kundskaber, og at 
den, der endog bragte det aller videst i disse Videnska- 
ber ingenlunde, i Værd, kunde sættes ved Siden af andre 
Lærde. Jeg beholdt længe denne Ide, uagtet den i 
Alraindelighed er urigtig, og i Særdeleshed skadelig 
hos en Militair. 

I de Aar, jeg var Cadet, var den Friheds Aand^ 
som den franske Revolution udbredede, omtrent paa sin 
største Høide i vore Lande. Det var naturligt, at de 
Begreber ora Menneske-Værd og Folke-Prihed, der nu 
opstode, — om ei som aldeles nye, saa dog under en 
længe forglemt Skikkelse — bleve misforsta-aede, tildeels 
endog af tænkende Mænd, men fornemmelig af unge Men- 
nesker, og mest af saadanne, som følte sig under nogen 
Tvang. Paa Academiet ansaae derfor enhver af os Fri- 
hedens Sag som sin egen; og vi politiserede og raisone- 
rede om Frihed og Regjeringer, om Lighed og Rettig- 
heder saaledes som Uerfarenhed og Ungdoms Iver det 
medførte; — og jeg erindrer meget vel, at jeg ei var 
blandt de Lunkne i disse Sager. Ja ved min barnagtige 
Lyst til at disputere i Politiken og ved en af vore Læ- 
reres misforstaaede Loyalitet, var jeg virkelig kommen i 
Fortred, ja havde seet al Udsigt for mig til Forfremmelse 
forsvinde, dersom ikke Oadet-Officereh og 2de af Lærerne 



STATSRAÅD P. MOTZFELDTS SELVBIOGRAFI. 



15 



havde talt min Sag, og Artillerie-Corpsets Commandeur^ 
ikke havde tænkt rigtigere over en Ynglings Ubesindig- 
hed, end hiin Lærer, der vilde have mig auseet for en 
meget farlig Dndersaat. Dette kunde jeg den Gang na- 
turligviis ikke være; og jeg troer bestemt, at jeg under 
ingen Omstændighed nogentid kunde blevet det. Jeg har 
ikke Djervhed nok i Oharacteren dertil. Vist er det imid- 
lertid, at min Tænkemaade bærer Præg af, at jeg har 
faaet min Dannelse i en Periode, da Frihedens Sag var 
Dagens Orden, — skjøndt jeg, som vel saa mange Andre,, 
har havt Leilighed nok til at indsee, baade hvor meget 
hine Friheds Theorier trængte til Berigtigelse og hvor- 
meget de i Anvendelsen nødvendigen maae indskrænkes. 

Jeg var i det Hele ei meget tiKreds i den Tid jeg^ 
var Cadet, Det var ei allene det sædvanlige Tilfælde 
med mig, som med de fleste Cadetter, at jeg higede efter 
at komme fra Academiet, faae Feldt-Tegnet og blive min 
egen Herre; men jeg var ei oplagt til og fandt ei ret 
Behag i de Lystigheder, som mine Kamerater morede 
sig med. Jeg følede mig ogsaa sjelden fuldkommen vel,, 
skjøndt jeg aldrig var egentlig syg. Formodentlig var 
det en hemmelig Hjemve, der plagede mig, som saa 
mangen Normand i Danmark. I Høsten 1795 var jeg,, 
med 2de andre Cadetter i nogen Tid i Wiborg paa en 
Opmaaling under Lieut. du Plat. Der fandt jeg mig 
meget fornøiet. Vi kom her omkring paa Landet og jeg^ 
fandt i det Hele Gjestefrihed og en Tone mere lig den,, 
der hersker i mit kjære Norge. Meget bidrog det vel 
ogsaa til min Tilfredshed, at jeg fandt en Cadet ganske 



^ Ezechias Gustav von Mechlenburg, f. 1742, død som 
Generalmajor og Kommandant ^ i Fredrikstad ^Vs 1^04. Cfr. 
Bricka: Dansk biografisk Lexicon XI, p. 204. 



61 



ERNST MOTZFELDT. 



anderledes anseet i Wiborg end i Kjøbenhavn; thi For- 
fængeligheden bier ei efter Peldttegnet, for at bemægtige 
sig den unge Militair. — 

1 Januar Maaned 1796 avancerede jeg til Second- 
Lieutenant i Artilleriet, og var saa heldig, — som den, 
der havde bestaaet «bedst ved Examen, — at erholde en 
Medaille af daværende Kronprinds Frederik. 

Uagtet jeg aldrig var blandt dem, der ausee en 
Officeer for den vigtigste Hædersmand i Staten, var jeg 
dog ei frie for den glade Forfængelighed, som Erholdelsen 
af Peldttegnet medfører. Jeg glædede mig ogsaa over, 
nu at være kommen ud af den Tvang, som Oadetterne 
vare undergivne og at være bleven, — som jeg troede 
— min egen Herre. Jeg maa dog ogsaa lade mig selv 
vederfares den Ret, at en af Aarsagerne til min Glæde 
over at være bleven Officeer, var, at min Farbroder nu 
ei mere behøvede at understøtte mig. 

Det vårede ikke meget læ.nge, inden jeg kom efter, 
at min Stilling, som Officeer, ei var saa behagelig, og 
allermindst saa fri, som jeg havde forestillet mig den. 
Ei blot Subordinationen og Tjenesten, men ogsaa den 
indskrænkede Gage — for mig omtrent 11^/4 r. maa- 
nedlig, — indskrænker forbandet meget den Frihed og 
Uafhængighed, som Oadetten tildrømmer Officeren; — 
og Officeren ønsker sig derfor ofte Plads ved det for 
Oadetterne dækkede Middagsbord, om han end skulde 
kjøbe den ved Underkastelse under den Oadetterne paa- 
hvilende Tvang. Jeg hjalp endeel paa min trange oecono- 
miske Stilling, ved at give privat Information, hvorved jeg 
fortjente 4 a 6 r. maanedlig. Det var imidlertid flere Gange 
Tilfældet, at jeg ikke eiede en eneste Skilling; men Gjeld 
havde jeg ikke. Jeg havde ingen Ide om, hvorledes jeg 
«kulde kunne gjøre den; og havde jeg end vidst at faae 



STATSRAAD P. MOTZFELDTS SELVBIOGRAFI. 



17 



Credit, jeg havde neppe gjort Gjeld; en vis — maaske 
overdreven — Stolthed og Lyst til Uafhængighed vilde 
afholdt mig derfra. 

Mere af Nødvendighed, end af naturligt Hang der- 
til, vante jeg mig til streng Sparsommelighed. Denne, 

— og Orden i mine oeconomiske Sager, har jeg siden 
stedse bibeholdt. Jeg har, alt fra den Tid, stedse holdt 
Bog over mine Indtægter og Udgifter, — forstaaer sig, 
mere og mindre specielt, efter mine forskjellige Stillinger. 
Mange ansee sligt for Tidsspilde og Pedanterie; det kan 
vist ogsaa let udarte dertil; men det er dog nok kun 
ved saadant Regnskab, man sættes istand til, at anvende 
Chesterfield's vist nok gode Regel: take care of the 
penny, the pounds will take care of themselves. 

. Iblandt Årtillerie-Officererne var der, paa den Tid, 
en meget god Militair-Aand. En fornuftig Æresfølelse 
raadede, og Kameraternes Exempel, — ja hvor det 
behøvedes — deres Irettesættelse viste den unge indtræ- 
dende Officeer den rigtige Vei. Deriraod kan det ei 
nægtes, at der da, som næsten stedse, i Artilleriet existe- 
rede visse Partier. 

Corpsets Commandeur — skjøndt ellers en retskaf- 
fen og fortjent Mand — forstod ei at gjøre sig yndet 
af Officererne. De fleste at disse vare ham derfor imod, 

— men Andre holdt sig igjen til ham. Jeg overgav 
mig til ingen af disse Partier. Om dette bør tilskrives 
Mangel paa Activitet, eller Overflødighed af Stivhed i 
Characteren, veed jeg ei selv ret; maaske turde begge 
Aarsager have virket fælles. Denne Særsindighed var 
nok ellers Aarsagen til, at jeg paa den Tid, — i en 
Alder, da Hjertet er saa aabent, knyttede saare faa 
Venskabs Baand med mine Kamerater. Den, jeg blev 

Hist. Tidsskr. 4 Bække 2 Bind. 2 



18 



ERNST MOTZFELDT. 



mest fortroelig méd^, og med hvem jeg siden, i en 
Række af Aar, underholdt fortroelig Brevvexling, hørte, 
som jeg, til intet af Partierne. 

Skjøndt jeg ei fandt megen Behag i Exercitie og 
practisk Tjeneste, ^orde jeg mig dog virkelig Umage for 
ikke at staae tilbage deri; men det vilde ei lykkes mig, 
at blive blandt de flinke, i saa Henseende. Jeg arbeidede 
ei heller synderlig paa at gaae videre frem i de militaire 
Videnskaber; dog nødede den private Information jeg 
gav, mig til, mere grundigen at studere et og andet, 
som jeg bildte mig ind, jeg kunde, — men som den over- 
tagne Dnderviisning nu lærte mig, at jeg ei tilgavns for- 
stod. — Fælles med de øvrige Artillerie-Officerer, hørte 
jeg et CoUegium af Professor Bugge over Fxperimental- 
Physiken; men jeg lærte ei saa meget derved, som jeg 
burde, fordi — CoUegiet var foranstaltet af Comman- 
deuren og vi bleve befalede at høre det. Mere Nytte 
havde jeg af at høre en Privatissime af Bugge over 
Astronomien med en Udsigt over Optiken og Aerome- 
trien, fordi — jeg gik der efter egen Villie. 

Jeg havde Logis paa Gjethuset*, medens jeg var i 
Khvn. som Officeer, for — saavidt anden Tjeneste tillod, 
— at gaae Cadet-Officeren tilhaande. Jeg kan ei sige, at 
jeg samlede anden Erfaring derved, end den, — at jeg, 
formedelst Mangel paa Taalmodighed og Sindighed — 
ikke var skikket til Cadet-Officeer. 



* Utvivlsomt Islænderen Ketil Johnsen Melsted, der som 
Major i den danske Armee i 1811 faldt under Angrebet paa det af 
Englænderne besatte Anholt. Cfr. Aalls Erindringer, 2den Ud- 
gave, p. 270. 

' Kadet-Akademiets Bygning bar Navn efter dens tidligere An- 
vendelse til Kanonstøberi. 



STATSRAAD P. MOTZFELDTS SELVBIOGRAFI. 



19 



Kort efter jeg var bleven Officeer kora jeg, ved 
min Broder, ind i Norske Sælskab, — og jeg spiste siden 
der om Middagen. Skjøndt jeg var for blye til at deel- 
tage synderlig i Conversationen, især blandt de Ældre i 
Sælskabet, havde jeg dog Nytte af den. Den bidrog tem- 
melig meget til at rette de tildeels svulstige Ideer, som 
fra Romanlæsningen vare samlede. Jeg var gjerne kom- 
men i Sælskabet hver Aften, om jeg dertil havde havt 
Raad ; thi jeg fandt megen Fornøielse der, og syntes paa 
en Maade der at være i dpt kjære Fødeland. Men 
just den Fornøielse, jeg der fandt i, at være iblandt 
mine Landsmænd, vakte end mere og forøgede min 
Længsel efter at komme tilbage til Norge. Jeg 
glemte aldrig, at jeg havde nydt min Dannelse i Dan- 
mark, og at dette hørte til det fælles Fædreneland, imod 
hvilket jeg havde Pligter at opfylde; men stedse ansaae 
jeg mig, at høre nærmest til Norge. Jeg var aldrig til- 
freds i Kjøbenhavn; jeg fandt ingen Fornøielse der. 
Oomoedierne holdt jeg meget af, men kun sjelden kunde 
jeg besøge dem; — Bekjendtskab i Familier havde jeg 
ikke, naar jeg undtager Cadet-Officerens Familie. Naar 
nu hertil kommer, at Tjenesten i Kjøbenhavn, — som 
ilde var — kjedede mig, saa er det ei at undre over, at 
min Hu stod til Norge. Flere af mine Kamerater fore- 
stillede mig, at jeg, ved at blive i Kjøbenhavn, havde 
Anledninger til at uddanne mig for mit Fag, samt til at 
fortjene noget til min Gage, dem jeg vilde savne i Norge. 
Jeg kunde ei nægte dette; men Længselen efter Norge 
var overveiende. 

I August 1796 skulde to Artillerie-Officerer afgaae 
fra Kjøbenhavn til Fridrikstad for der at optælle Arse- 
nals-Beholdningen. Sidstnævnte Sted var anseet for den 
ubehageligste Garnison i begge Riger; men det var mig 

2* 



20 



ERNST MOTZFELDT. 



nok, at det var i Norge. Jeg ansøgte om, at blive com- 
manderet derhen og opnaaede det; — og kom, tilligemed 
Lieut. Laub, til Fridrikstad i Begyndelsen af September. — 

Jeg var ret glad, da jeg var kommen der. Jeg 
havde vel ingen Bekjendtskaber iblandt Byens Indvaanere; 
men disse syntes mig dog ei, at være mig aldeles frem- 
mede, da de vare mine Landsmænd. Den norske Gjest- 
frihed gjør ogsaa, at man i Norge let bliver bekjendt. 
Saaledes blev jeg snart kjendt i Told-Inspecteur Die- 
trichson's Huus ; ja jeg var saa heldig, at faae det saa- 
ledes arrangeret, at jeg spiste der, Middag og Aften. 
Hvor meget det bidrager til den sælskabelige Dannelse 
og til at bevare Sæderne hos et ungt Menneske, at faae 
Adgang i en værdig Familie, indsees let. Jeg erindrer 
derfor stedse med Erkjendtlighed denne agtværdige og 
godlidende Familie, der saa at sige optog mig i sin 
Kreds. Dietrichson var en retskaflFen Mand, med godt 
Hoved og gode academiske Kundskaber, — men af et 
hidsigt Temperament, — meget for at disputere og meget 
paastaaelig. Ved daglig Omgaug med ham, lærte jeg 
virkelig Adskilligt, og hans Disputere-Lyst svækkede 
ikke Adgangen dertil ; jeg troer tvertimod, at den Anled- 
ning, derved gaves til at see Ting fra forskjellige, stun- 
dum heel besynderlige Syns-Puncter, virkede meget til 
at vænne Opmærksomheden og at skjærpe Dømmekraften. 
— Paastaaelighed nøder Andre til, nøie at gjennemtænke 
en Materie, og at vænne sig til at anvende al Flid for, 
at fremsætte sine Meninger med saa megen Tydelighed 
og saa overbevisende, som man har Ævne til. — 

Arsenals-Optællingen blev dreven med megen Iver, 
og levnede ei megen Tid hverken til Læsning, eller til 
speculerende Lediggang, eller til Adspredelser. De sid- 
ste bestod mest i Omgang med endeel af Grarnisonens 



STATSRAAD P. MOTZFEI.DTS SELVBIOGRAFI. 



21 



Officerer, med hvem jeg havde sluttet Venskab, og som 
vare meget godlidende og oplyste imge Mennesker, — 
men noget sværmeriske, som jeg selv ogsaa tildeels endnu 
var. Denne Omgang skjænkede mig mange glade Timer ; 
men jeg kan dog ei nægte, at vore Fornøielser stundum 
vare blandede med Sviir — hvilken alt for meget hørte 
til den herskende Tone. Jeg havde megen Lyst til 
Dands; og saa tit Kassen tillod det, tog jeg Deel i 
Ballerne paa Klubben. Næsten paa hvert Æal blev jeg 
forliebt. Det var mig som om dette hørte nødvendigen 
til et Bal, ja, jeg var da af en saa forliebt Natur, at 
jeg veed jeg havde ei undgaaet Forliebelser paa et Bal 
af lutter Hospitals-Kellinger. Men da jeg stedse var 
meget tilbageholdende ja forknyt i Conversation med 
Damer, saa ledede min Forelskelse mig ikke til daarlige 
Skridt, og skjøndt jeg hos mig selv opførte herlige Ca- 
steller^ af alskens Beslutninger og Haab — saa var jeg 
sedvanlig saa heldig at disse Indbildningers Castelbyg- 
ninger faldt sammen ligesaa hastigt som de opførtes og 
det uden at skade Grunden. 

I denne Tid lærte jeg mig til at røge Tobak, — 
en Ting, som jeg meget ofte har angret; ikke just a f 
Forfængelighed fordi det heder, at ingen udmærket Mand 
har røgt Tobak; men fordi jeg ei har vidst at holde 
Maade med Tobaks-Røgningen, men har vant mig saa- 
ledes til den, at jeg lider, naar jeg stundum nødes til 
at undvære den. Jeg troer ogsaa at have gjort den Er- 
faring, at Piben bidrager meget til at bygge alskens 
Luft-Casteller, hvilket ikke blot afholder fra mere nyttig 
Beskjæftigelse, men giver Sindet et forkeert Sving. — 

I Høsten 1797 blev Arsenals-Optællingen færdig. 
Laub vendte da tilbage til Kjøbenhavn. Omtrent i samme 



22 



ERNST MOTZFELDT. 



Tid kom Seidelin^ til Fridrikstad sora Artillerie-Premier- 
Lieutenant. Jeg havde ei kjendt ham før, og jeg blev 
ei heller ret nøie bekjendt med ham, forinden jeg, i Be- 
gyndelsen af November gjorde en Reise til Tronhjem for 
at besøge rhin Familie. Det var just ingen behagelig 
Aarstid; imidlertid reiste jeg naturligviis med megen 
Fornøielse, deels ved Tanken om at see Slægt og Venner 
igjen, deels blot for at komme lidt iblandt Trønderne, 
hvem jeg — blandt Normænd — fortrinligen ansaae for 
mine Landsmænd. Goldsmith har rigtigen bemærket, 
at Ideen om Landsmandskab og Forkjerlighed for Føde- 
land, udspringer fra Barnets Forkjerlighed, eller ude- 
lukkende Kjerlighed for den Kreds af Mennesker og den 
Egn til hvilken dets Bekjendtskab strækker sig. Det 
synes derfor heel naturligt, at Begrebet om Landsmand- 
skab maa modtage Modifieationer — Udvidelse og Ind- 
skrænkning, — alt efter det Trin man staaer udenfor 
den første Omgangs-Cirkel. Dette var ogsaa stedse Til- 
fældet med mig : i Trøndelagen var jeg Ørkedaling, — i 
Norge Trønder, — i Danmark Normand og i Vestindien 
var jeg af Danneriget. I Forbigaaende maa jeg be- 
mærke, at jeg ingenlunde anseer deslige Landsmandskaber 
for latterlige Pordomme ; de synes mig at være en natur- 
lig Følge af de Indtryk, som Bekjendtskaber og Omgi- 
velser maa gjøre paa følende Mennesker. Vor Inter- 
esse for Mennesker kan ei være uindskrænket; men 
den kan udvides til flere efterhaanden som man udvi- 
der sit Bekjendtskab til og sin Deeltagelse i de større 
Samfund; og den bliver tillige stedse relativ til de 
forskjellige Standpunkter. Fædrenelands Kjerlighed burde 



^ Mathias Seidelin, død i Bergen Vn 1808 som Kompagnichef, 
Søn af Justitsraad Seidelin og Anne Marie Borrebye og gift 
med Fredrikke Margaretha Sinding. 



STATSRAAD P. MOTZFELDTS SELVBIOGRAFI. 



23 



maaske have en mere raisoneret Grundvold, end den — 
tildeels sandselige — Forkjerlighed for Egn, Climat, Sæ. 
der, Sprog, o. s. v.; men godt og vel er det, naar den 
dog findes, endog kun under denne Skikkelse. Cosmo- 
politer har jeg intet tilovers for. Deres ophøiede Maal 
— at virke for den hele Menneskeslægt — forekommer 
mig, som et Paaskud for at være fri for at virke for 
nogensomhelst Deel af den. National-Stolthed i en vis 
Grad er baade latterlig og inhuman; men jeg troer dog 
ikke, det var skadeligt, om ethvert Folk tiltroede sig et 
vist Fortrin, være dette endog ikke aldeles afgjort. Saa- 
dant giver et Begreb om Værd, hvilket igjen skaber 
Kraft. Det turde maaske være, at den udskregne brit- 
tiske National-Stolthed har været lige saa meget en Aar- 
sag til, som en Følge af Nationens Storhed. Mærkeligt 
er det, at den stolte Britte, der stedse taler om alt brit- 
tisk, som det ypperste i sit Slags, — sjelden finder det 
besynderligt, at en Fremmed lige saa meget ophøier sit 
Lands Frembringelser og Fordele. 

At see min værdige Farbroder og hans Familie 
igjen, — at see hans Glæde derved, — at "høre, at han 
var tilfreds med min Flid og mit Forhold, — og at han 
deri fandt Gjengjeld for alt hvad han havde gjort og op- 
ofret for mig, — var naturligviis en skjøn Glæde for mig, 
ja vakte en Følelse af eget Værd hos mig, som jeg 
ei troer at burde bebreide mig. Min Moder glæ- 
dede sig naturligviis ogsaa meget ved at see sin Søn 
bragt i Vei. Hos hende samledes jeg med mine Sød- 
skende og nød den Glæde, som Erindringen ora barnlige 
Fornøielser og Synet af de Steder man, fra Barn af, saa 
nøie kjender, — stedse fører med sig. Paa en Tur, jeg 
gjorde nord efter, besøgte jeg min gamle Lærer Lieut. 
Soth, hvis Glæde over at see mig, og at erfare hvor- 



24 



ERNST MOTZFELDT. 



ledes det var gaaet mig, forøgede den glade Tilfredshed 
med mig selv, som jeg i den Tid følte. 

Min Parbroder boede nu i Tronhjems Bye. Jeg 
kom ved ham jevnlig i Sælskaber, i hvilke Tonen der 
paa Stedet, var af den finere Slags og tildeels noget stiv 
og fornem. Sælskaberne morede mig aldeles ikke. Jeg 
havde ikke den Dannelse, der hører til, for at finde sig 
vel i Sælskaber af en vis Tone ; og kun den ældre Mand 
har Lov til at vente, at man overseer saadan Mangel. 
Jeg var ogsaa for bly, til at benytte Sælskaberne saale- 
des, at de kunde blevet en Skole for mig til at erhverve 
hvad jeg savnede. Jeg var saaledes tilovers i disse Sæl- 
skaber; — dette behøvede ikke Sælskabet at v^e mig; 
— man føler det strax selv alt for vel, — og det er en 
saare ubehagelig Følelse. — Især saares Egenkjerligheden 
ved, at man i Sælskabet saa ofte maa gjelde meget min- 
dre, end mangen Anden, med hvem man i sandt Værd 
troer, fuldkommen at kunne maale sig. 

I May Maaned 1798 vendte jeg tilbage til Fridrik- 
stad. Jeg blev nu nøiere bekjendt med Seidelin, — hvis 
Aand og Hjerte bandt mig til ham med oprigtigt Ven- 
skab. Han havde en særdeles levende Indbildningskraft. 
Denne og — som jeg troer — for lidet Beskjæftigelse 
for hans fyrige Aand — havde givet ham meget Hang 
til Sværmeri. Visse uheldige Omstændigheder gjorde 
ham traurig, ikke morøs, men gav hans hele Væsen det 
blide melankolske Udtryk, der giver Characteren dobbelt 
Interesse. — Saadan var den Ven, jeg i flere Aar^ 
næsten dagligen omgikkes. Det var naturligt, at hans 
Maade at tænke, og at skue denne Verdens Ting, tildeels 
virkede paa min. Jeg blev imidlertid aldrig saa meget 
Sværmer, som han; ja maaske, at just den Grad af 
Sværmeri, som han stundum overlod sig til, gjorde mig 



STATSRAAD P. MOTZFELDTS SELVBIOGRAFI. 



25 



mere vaersom i den Henseende. Men i at see Livet i 
Alrnindelighed og min egen Lod især fra en meget lidet 
lystelig Side, — blev jeg snart enig med ham. — 

Jeg havde nu ei synderlig meget at bestille. Jeg 
reiste derfor jevnligen ud paa Landet, — til Mos — og 
til Pridrikshald, og moerede mig hos Folk, som jeg efter- 
haanden var bleven bekjendt med. Dog benyttede jeg 
endeel af min Tid, til at gaae nog^t videre i de militaire 
Videnskaber. Saaledes gjorde jeg mig bekjendt med Læ- 
ren om Keglesnittene, — med Grundene for Diiferenzial 
og Integral-Regningen og med Gens^s Theorie om Minerne^ 
af hvilket Alt, intet blev foredraget for os medens vi 
vare Oadetter. — 

I Vinteren imellem 1798 og 99 lærte jeg person- 
ligen at kjende Præsten Rein, hvis Navn jeg forlængst 
bar megen Agtelse for. Skjøndt jeg kun var 21 Aar 
gammel, og altsaa — endog blot fra Alderen betragtet 

— ikke turde vente, at værdiges særdeles Opmærksomhed 
af en Mand af Reins Kundskaber og alvorlige Characteer^ 

— havde jeg dog det Held, at vinde hans Yndest, — 
ja at see denne gaae over til Venskab^, — et Venskab,^ 
som Tiden og flere Aars Adskillelse ikke formaaede at 
rokke. Han boede ikkun IV4 Miil fra Fridrikstad; jeg 
besøgte ham derfor jevnligen. Det er naturligt, at Om- 



* Fru Christiane Koren, gift med Sorenskriver, senere Assessor 
Johan Koren og i sin Tid ikke* ubekjendt som Digterinde,. 
besøgte i 1800 nogle Dage Fredrikstad. I en utrykt Keise- 
dagbog skriver hun 10de August: „Her mødte os foruden Grar- 

ben og RandulfiF Lieutenant Motzfeldt, et af de interessanteste 

Mennesker, jeg i lang Tid har seet, Reins Yndling og Lær- 
ling og Bulls Ven" (understreget i Originalen.) — 

„Jeg har sjelden seet Koren i saadan Hast blive kjendt med 
noget Mandfolk, som han er ble vet det med denne Thrønder." 



26 



ERNST MOTZFELDT. 



gangen med denne lige saa interessante, som ædle og op- 
lyste Mand, maatte have megen Indflydelse paa min Cha- 
racteer og Åands Retning; ikke blot fordi denne Omgang 
i sig selv var lærerig, men fordi Følelsen af, i min Alder, 
at turde kalde mig Jonas Rein's Ven, — gav mig en 
Idée om mig selv, som maatte hæve min Tænkemaade. 
Jeg skylder derfor Rein ret meget af det Gode, der kan 
iindes hos mig. Ved ham udvikledes ogsaa først ret min 
varme Følelse for mit Fædreneland, — ligesom ogsaa 
Begrebet om Menneskets Adel og Værd, — Hadet til 
al Vilkaarlighed, — og Afskye for Trældom. Men til 
samme Tid gav Omgangen med Rein mig et nyt Stød til, 
ikke at skue Livet og Menneskets Skjæbner fra den lyse 
Side; ligesom den ogsaa gav mit Lune et noget satirisk 
Sving. 

Efter Rein's Tilskyndelse og ved hans Hjelp, lyk- 
kedes det mig, nogenledes igjen at lære det franske Sprog, 
af hvilket jeg havde glemt det, jeg havde lært som Cadet. 
Ham fornemmeligen skylder jeg ogsaa det — skjøndt 
ubetydelige — Bekjendtskab, jeg har til de skjønne Vi- 
denskaber og min Smule Smag i dem, — hvortil dog 
ogsaa Omgangen med den Sognepræst^ vi ved den Tid 
fik til Fridrikstad — en af de første geistlige Talere, jeg 
nogentid har hørt, og en Mand med særdeles lyst Hoved 
og af megen Smag — har bidraget endeel. — Efter 
dennes Opmuntring tog jeg mig for, paa egen Haand 
igjen at lære Latin; -men da jeg havde glemt saa 
meget af det, jeg i min Barndom havde lært af dette 
Sprog, saa gjorde jeg kun saare liden Fremgang deri. — 

1 Aaret 1800 blev Rein forflyttet; derved tabtes 
meget af det Behagelige i min Stilling. I Fridrikstad 



* Formentlig Stevelin Urdahl, der var Sognepræst i Fredrikstad 

1800—1818. 



STATSHAAD P. MOTZFELDTS SELVBIOGRAFI. 



27 



havde jeg vel adskillige værdige Venner; jeg havde Ad- 
gang i adskillige hyggelige Familier; -^ og som enlig 
Person havde jeg« Udkomme med min, vist nok ringe 
Gage; thi streng Oeconomie var bleven mig til Vane. 
Efterhaanden blev imidlertid min Sindsstemning mørk; 
det eensformige Liv kjedede mig; jeg havde virkelig ikke 
Beskjæftigelse nok; jeg var ei heller fri for den Ind- 
bildning, at jeg duede til andet, end til at henbringe 
mine bedste Aar som Lieutenant; jeg følte Trang til at 
elske og være elsket; mine Kaar og uvisse Udsigter for- 
bøde mig vel at tænke paa nogen Forbindelse om end- 
skjøndt jeg stundum troede at have fundet en Pige, med 
hvilken jeg kunde opnaaet den Lyksalighed, der stedse 
var Maalet for min sværmende Forestilling; men jeg var 
forelsket i Haabet og Længselen efter at komme i den 
Stilling at jeg turde elske; jeg ængstedes ved at see Aa- 
rene henglide, — og ved at skue Anciennetetens lange 
Trappestige, som jeg havde at krybe op ad, for at naae 
til Levebrød. Jeg havde derfor allerede forhen pønset 
paa, at komme ind paa en anden Bane. I 1799 fik jeg 
Lyst til en da ledig Plads som Opm^alings-Officeer paa 
Island; men det lykkedes mig ikke at faae den. Da det, 
strax efter, blev bestemt, at en Artillerie-Premier-Lieute- 
nant skulde ansættes ved de vestindiske Tropper, ønskede 
jeg saa halvt denne Post, den jeg troede kunde være en 
Gjenvei til en uafhængig "Stilling, eller dog til at faae 
Levebrød; men da en af mine Kammerater, som var 
ældre end jeg, attraaede Posten, saa kunde det ei nytte 
mig at søge den. — 

Under den krigerske Stilling i 1801 var jeg, — 
som vel enhver Militair — opildet af Lyst til at udrette 
noget for Fædrenelandet. Det var mig derfor meget imod, 
at jeg skulde forblive i Fridrikstad, hvor dertil rimelig- 



28 



ERNST MOTZFELDT. 



viis ei vilde gives nogen Leilighed. Hvor lidet jeg end 
ellers ønskede mig til Danmark, vilde jeg dog da gjerne 
kommet derhen ; men det lod sig nu itke gjøre. Krigs- 
tilberedelserne og overhoved de flere Forretninger i denne 
Tid, gav Sindet mere Activitet og afholdt mig saa tem- 
meligen fra mørke og sværmeriske Betragtninger. Men. 
snart var Krigen forbi; jeg sattes tilbage i det forrige 
eensformige Liv, — og med dette kom det mørke Lune 
igjen; ja jeg var nu endog mere mismodig end forhen*,, 
thi deels havde jeg truffet en Gjenstand, der gjorde et 
stærkere Indtryk paa mig, end Betragtningen af de Hin- 
dringer, som stillede sig i Veien for mine Ønsker, for- 
maaede ganske at udslette, deels havde en Sygdom i 
denne Sommer efterladt en Svaghed for Brystet, som jeg 
— maaske ei ganske uden Grund — frygtede for vilde 
udarte til Tæring. — 

Min Ungdoms Ven og Kammerat, StabelP, som 
var den, der blev ansat som Artillerie-Prcmier-Lieutenant 
i Vestindien, kom, imod Høsten 1801, tilbage til Kjøben- 
havn, formedelst at de vestindiske Øer i Foraaret, vare 
tagne i Besiddelse . af de Engelske. Han skrev til mig 
og beskrev sit Ophold — af omtrent et Aar — i Vest- 
indien, som særdeles behageligt; og da der nu skulde 
etableres et Artillerie-Compagnie i Vestindien, for hvil- 
ket Stabell skulde blive Chef, — henstillede ban til min 
nærmere Overveielse, om jeg maaske vilde forlade min 
nuhavende Stilling, med hvilken han vidste, jeg var kun 
lidet tilfreds, — for at blive Premier rLieutenant ved be- 
meldte vestindiske Artillerie-Compagnie. Dette gav mig 



^ Johan Henrich Stabell, død i Kjøbenhavn 1810, Søn af 
Eaadmand og Postmester i Randers, Johan Henrich Stabell og- 
Mette Marie Budtz. 



STATSRAAD P. MOTZFELDTS SELVBIOGRAFI, 



29 



noget at pønse paa. Jeg fandt det saare betænkeligt at 
beslutte mig til dette, for min Fremtids Skjæbne, saa af- 
gjørende Skridt. — Det var mig saa tungt at tænke, at 
jeg skulde skilles fra mine Venner og komme iblandt idel 
Fremmede, og reise saa langt, — saare langt bort fra 
min Moder, mine Sødskende, og især fra min anden 
Fader, min værdige Oncle, for maaske aldrig at see dem 
mere; jeg havde saa ondt ved at forlige mig med den 
Tanke, at jeg skulde forlade det elskede Norge, for hvil- 
ket det syntes mig, jeg ene burde leve og virke; der var 
mig noget Modbydeligt i, at jeg skulde komme ben og 
leve i et Land, hvor jeg skulde skue saa meget af Sla- 
vene og Trældom; jeg var ængstelig ved at tænke paa, 
hvor uvist det var, om jeg vilde kunne udholde Climatet, 
— og om jeg, endog da, vilde see min Attraa efter en 
uafhængig Stilling fyldestgjort; — og noget Stødende for 
min Følelse var der i Tanken : at gaae til Vestindien, — 
formedelst den Idee man, i Almindelighed, har om dem, 
som drage derhen. 

Det, jeg nu, for det første foretog, var at forsikre 
mig om min Moders og min Oncles Samtykke, ifald jeg 
besluttede at gaae til Vestindien; thi uden dette, vilde 
jeg aldrig tåget en saadan Beslutning, om det end havde 
været nok saa klart for mig selv, at den var til mit 
Bedste. Min Moder erklærede sig tilfreds med hvad jeg vilde 
beslutte, antagende at jeg, bedre end hun, vidste hvad 
der kunde bidrage til mit Vel; og min Oncle — frie for 
Fordomme og ophøiet over den Egenkjærlighed, der af- 
passer Raad efter egne Ønsker, — bifaldt at jeg, — da 
der i Vestindien viste sig en Udsigt til en heldigere 
Stilling for mig, — ogsaa søgte den der. — 

Længe var jeg endnu tvivlraadig; men efter at have, 
ved Brevvexling med Stabell, faaet alt nøiagtigere Efter- 



30 



ERNST MOTZFELDT. 



retninger saavel ora Vestindien i det Hele, som om den 
Post, jeg der skulde faae, besluttede jeg mig endelig til, 
at søge den. Jeg tænkte mig derved, at det kun var 
nogle Aar, jeg skulde tilbringe i Vestindien, for siden, 
i mit Fædreland, at have en uaf hængig Stilling ; jeg fore- 
stillede mig den Glæde, jeg engang vilde føle, ved at 
kunne understøtte min Moder og mine Sødskende; jeg 
øinede det Haab, engang ogsaa at kunne virke til Nytte 
for mit kjære Norge; jeg smigrede mig med den Tanke 
at jeg i Vestindien, maaske kunde virke for den der saa 
undertrykte Menneske-Klasse ; det syntes mig, at jeg ei 
tabte noget synderligt, om jeg blev et Rov for Climatet, 
hvilket jo dog altid var uvist; — jeg turde endog finde 
det rimeligt, at det varme Climat vilde være godt for 
min Brystsvaghed; — jeg overveiede, at om Climatet var 
mig aldeles imod, eller om Vestindien overalt ei svarede 
til mine Forventninger, — saa kunde jeg vende tilbage 
uden at have tabt noget, saasom jeg skulde faae min 
Plads i Artillerie-Corpset reserveret ; jeg troede at kunne 
sætte mig ud over den Dom, som maaske vilde fældes 
over min Beslutning, at gaae til Vestindien, al den Stund 
jeg selv turde være tilfreds med mine Bevæggrunde; og 
endelig glædede jeg mig til Behageligheden af en lang Søe- 
Reise og til det Interessante i at faae see og erfare saa 
meget Nyt. — 

Saasnart jeg havde besluttet at søge Posten, øn- 
skede jeg den ret ivrigen, og var saare utaalmodig i de 
flere Maaneder, der hengik inden Sagen blev afgjort. 
Min Attraa efter at faae Posten forøgedes ogsaa derved, 
at min Chef, — skjøndt paa en galant Maade og under 
en smigrende Forevending, — søgte at forhindre, at jeg 
skulde faae den, uagtet jeg var den Ældste iblandt de 
Ansøgende. Det vilde ærgret mig særdeles, om en Fore- 



STÅTSBÅAD P. MOTZFELDTS SELVBIOGRAFI. 



31 



sats Lune skålde have tilvendt en Anden en Post, som 
ifølge Ret og Billighed tilkom mig. Men — min Ven 
Stabell drev da ved Mailing* og Tønder-Lund* mit Ønske 
igjennem. Sidst i May 1802 modtog jeg min Udnævnelse til 
Premier-Lieutenant ved det vestindiske Artillerie. Jeg 
modtog den med Glæde; og det var mig især kjært, at 
den kgm nu, da jeg var bleven ansat ved et Batterie af 
4 Kanoner, der skulde være med den militaire Com- 
mando, der gik til Leirdahl for at bringe Almuen til 
Lydighed. Efter Alt hvad jeg vidste, — antog jeg, at 
bemeldte Almue virkelig skede Uret; derfor kunde ingen 
Comraando-Tur være mig mere imod end denne, som jeg 
da nu heldigen slåp for. — 



* Etatsraad Ove Mailing, i 1802 Deputeret i det Kgl. Vest- 
indisk-Guin elske Rente- og Generaltoldkammer, død 1829 som 
Geheimestatsminister. Ofr. Bricka: Dansk biografisk Lexicon 
XI, p. 76. 

* Justitsraad Nils Tønder Lund, i 1802 Kommitteret i det 
Kgl. Vestindisk-Guineiske Rente- og Generaltoldkammer, død 
1809 som Generaltoldkammerdeputeret, Cfr. Bricka: Dansk 
biografisk Lexicon X, p. 4iJ9. 



OM BERGENS BISPEDØMME I MIDDEL- 
ALDEREN. 

AF 
DR. LUDVIG DAAE. 

(Fortsættelse). 



VIII, 

Af de fire norske Bispestole, som bleve ledige un- 
der den store Mandedød, var Bergens den, der snarest 
blev besat. Man valgte her Kanniken Gisbrekt (1350), 
som, da Erkestolen var ledig, fik sin Confirmation af 
Nidaros Dorakapitel og derpaa blev indviet af Salomon 
af Oslo, den eneste gjenlevende af det egentlige Norges 
Biskopper. 

Biskop Gisbrekt kaldes vistnok i de islandske Annaler 
„engelsk af Herkomst" (Enskr at kyni), men var dog vist- 
nok en født Nordmand, ja vel endog en Nordmands Søn, thi 
al Sandsynlighed taler aabenbart for, at han er den samme 
Gisbrekt Erlendssøn, der flere Gange omtales i den 
nærmest foregaaende Tid. I 1339 er denne Præst ved 
Laurentskirken i Bergen^, og nyder Godhed af Bjarne 
Erlingssøn^, i det følgende Aar tillige Kannik, og i 1341 
omtaler Biskop Haakon, at hans „specielle Klerk" Gisbrekt 
staar i Begreb med for sine Studiers Skyld at drage til 
Paris og Orleans ^ Som „speciel" Klerk hos Haakon har 



' D. N. VII. No. 122. 
« D. N. VIII. No. 124. 
» D. N. I. No. 273. 



OM BERGENS BISPEDØMME I MIDDELALDEREN. 



33 



Gisbrekt maaskee været hvad man senere kaldte „Cants- 
ler" ved Bispens Forretninger og aabenbart staaet høit i 
hans Yndest. 

Medens Mandedøden rasede, havde Gisbrekt, inden 
han endnu var valgt til Biskop, gjort et Løfte om en 
Pilegrimsreise til Apostlerne Petri og Pauli Grave i Rom. 
Efter Valget faldt det ham ikke bekvemt at indfrie dette 
Løfte, og han søgte derfor pavehg Fritagelse derfor. En 
saadan blev ham da ogsaa i August 1351 tilstaaet, men 
Clemens VI tilføiede, som sædvanligt i saadanne Tilfælde, 
den Betingelse, at Biskoppen skulde „til det hellige 
Lands Hjelp", som man udtrykte sig, erlægge en Sum, 
svarende til Omkostningerne . ved en saadan Reise, Om- 
trent samtidig søgte og fik Biskoppen fra Paven Tilladelse 
til at indvie ti uægtefødte og et lignende Antal Mænd 
under 25 Aar til Præster i Stiftet, da det efter Mande- 
døden var usædvanligt vanskeligt at faa de geistlige Era- 
beder besatte^. I den samme Sommer deeltog Gisbrekt 
i et Kirkemøde i Nidaros, der udstedte en lang Række 
af Bestemmelser, sigtende til at indskjærpe Geistligheden 
et rent og ustraflfeligt Liv, saasom at afholde sig fra 
Frilleliv, ikke at være fraværende fra sine Menigheder, 
bære sømmelig Klædedragt, undervise Ungdommen o. s. v., 
samt at fremme Orden i Nonneklostrene, befordre Studier 
i Udlandet o. s. v. Medens Biskoppen var i Nidaros, 
udbetalte Bergens Capitel en. Sum i Pavetiende til de 
romerske CoUectorer, som endog i denne sørgelige Tid 
ikke undlode at melde sig, men Kannikerne undskyldte 
sig dog ligeoverfor disse med, at den store Dødelighed 
ikke havde gjort det muligt at tilveiebringe noget større 
Beløb^. 



1 D. N. VII. No. 230 a. 
» D. N. I. No. 327. 

Hist. Tidsskr. 4 Række 2 Bind. 



34 



DR. LUDVIG DAAE. 



Vi see altsaa Gisbrekt i fuld TJdøvelse af den bi- 
skoppelige Styrelse. Mea ikke desto mindre erfares der, 
at han efter nogle Aars Forløb maa have frygtet for, 
at hans Stilling ikke var aldeles sikker. Den hidtil gjæl- 
dende Eegel havde, som vi vide, været den, at kun Erke- 
biskoppen havde at søge sin Bekræftelse ved den pave- 
lige Curie, men de øvrige Biskopper i^en hos Erkebiskop- 
pen, eller, om ingen saadan fandtes, hos Nidaros Capitel. 
Men netop paa denne Tid havde de avignonske Paver 
begyndt at indblande sig ogsaa i alle Bispestoles Besæt- 
telse og at fastslaa en Taxtsum for enhver saadan, der 
skulde erlægges, hvergang Ledighed indtraf. Stavanger 
og Oslo Bispestole vare nylig blevne besatte umiddelbart 
af Paven ved saakaldt Provision. Dette kan have gjort 
Ihdtryk paa Gisbrekt. Han henvendte sig nemlig til Pave 
Innocents VI og udtalte, at han ikke var vis paa, om ikke 
Paven i Formandens levende Live havde ^forbeholdt sig 
selv Bispestolens Besættelse". Paven gav et meget naa- 
digt Svar, hvorved han (28. Mai 1354) bekræftede hans 
Bispeværdighed^. Samtidig havde ogsaa Biskoppen af 
Hamar, Haavard, der ligeledes havde opnaaet sin Vær- 
dighed uden Henvendelse til Rom, paa lignende Maade 
tilskrevet Paven og fik den samme naadige Afgjørelse. 
Nogen Afgift blev der dog ikke Tale om for nogen af 
dem ved denne Leilighed. 

Som et Minde om Gisbrekts Virksomhed som Bi- 
skop kan ansees det vigtige, om end desværre ikke fuld- 
stændigt bevarede Kildeskrift, der nu gjerne benævnes 
„Borgens Kalvskind", til hvilket vi senere skulle 
vende tilbage. Dette kunde raaaskee tyde paa, at han 
har været en virksom Mand, skjønt egentlig ikke meget 
vides om ham. Leilighedsviis see vi, at han 1358 visite- 



» D. N. VI. No. 220. 



OM BERGENS BISPEDØMME I MIDDELALDEREN. 



35 



rede i Sogn, der ikke siden Mandedøden havde havt Be- 
søg af Biskoppen, og i 1365 paa Vossevangen. I Bigets 
Anliggender har han ogsaa gjort nogle Beiser, idet man 
£nder ham paa Baahuus 1353. 

Hans Dødsaar kjendes ei med fald Yished, men 
tør rimeligviis sættes til 1369, og i ethvert Fald var han, 
hvilket af Eftermandens Udnævnelsestid sees, død en god 
Stund før dette Aars Udgang. 

Denne Eftermand blev en dansk Mand, Benedict, 
der et Sted kaldes med Tilnavnet Bing stad og derfor ri- 
meligviis har været fra Bingsted i Sjelland. Han var 
kommen til Avignon og var her bleven ^Pavens Capellan" 
samt „Poenitentiarius de Dacia". Til Pavens Sæde 
strømmede nemlig Personer fra alle Lande for at søge 
Absolution i visse Paven selv forbeholdte Tilfælde, og det 
blev altsaa nødvendigt at holde Skriftefædre af forskjel- 
lige Nationaliteter for Sprogenes Skyld. En Tid havde 
man forsøgt at lade en Tydsker besørge Nordboers Skrif- 
temaal, men da dette viste sig umuligt, havde Paven, efter 
Forestilling fra Sverige (i Tiden 1320 — 30), ansat egen 
Poenitentiarius for „Dacia", det vil i Kirkesproget sige 
-de tre nordiske Biger. Det var stedse danske eller sven- 
ske (vistnok aldrig norske) Munke, især Dominicanere, 
der opnaaede denne Stilling, hvilken af Paven lønnedes med 
to Dragter om Aaret, der hver kostede 8 Gylden, men 
vel egentlig levede af Skriftebørnenes Gaver. Deres 
-egentlige Løn blev dog en Bispestol i et af Nordens 
Lande efter en passende Tjenestetid. Saaledes havde lige 
efter Mandedøden en svensk Dominicaner Sigfrid faaet 
Pavens Provision først til Stavangers, derpaa til Oslo 
Bispestol. Benedict Bingstad sees at være bleven Poeni- 
tentiar senest 1364 ^ Den 14. Januar 1370 udnævnte Pa- 



* Om Poenitentiarierne findes gode Oplysninger i L. J. Moltesen: 
De avignonske Pavers Forhold til Danmark, Kjøbenhavn 1896. 

3* 



36 



DK. LUDVIG DAAE. 



ven ham ved Provision til Biskop i Bergen^, og han blev 
kort efter indviet. Dette maa være skeet før 8. Marts s. 
A. Ved denne Tid vare allerede de fleste af det catholske 
Europas Bispestole blevne „taxerede**, o: opførte i Pa- 
vens Bøger med en bestemt Sum, der skulde betales 
dennes Kammer ved hver ny Biskops Udnævnelse, men 
da Bergens Bispestol ikke fandtes i Bøgeme, slåp Bene- 
dict fri for Afgift. Udnævnelsen og Indvielsen fiandt ikke 
Sted i Avignon, men i Bom, fordi den daværende Pave 
(Urban V) i 1367 havde begivet sig tilbage til den evige 
Stad, hvor han ønskede at forblive til Stadighed, hvilket 
dog ikke kom til Udførelse dennegang^. 

Benedicts Regjering i Bergens Stift blev kun af 
ganske kort Varighed, Han var i Juli 1370 kommen til 
Norge og var sammen med sin Erkebiskop Olaf ved et 
Bigsmøde i Marstrand. Derfra drog han til Bergen. 
Man tør maaskee formode, at Kong Haakon, der stod i 
saa megen Forbindelse med Danmark, har interesseret sig 
for denne danske Mands Udnævnelse. Benedict viste sig 
meget imødekommende ligeoverfor Kongens Capel, Apostel- 
kirken. I et udstedt Brev af 21. Febr. 1317^ indrøm- 
mede han, at en af dennes Præster maatte øve fuld Sjele- 
sorg ikke alene over hele Kongsgaardens Personale, men 
ogsaa. over andre kongelige Tjenere og Fremmede, der 
maatte komme til Bergen, selv om de ikke holdt til i 
Kongsgaarden, og at en dertil udvalgt Præst skulde have 



S. 147 fgg. Biskop Haakon havde været en Ven af den da- 
værende Poenitentiar, Peder Abo. 

» D. N. VI. No. 271. 

* Storm, Af gifter fra den norske Kirkeprovinds (Aftryk af Uni- 
versitetets Festskrift til K. Oscar II.s Regjeringsjubileum). S^ 
72, 120. Annalernes Beretning om, at Benedict skulde væra 
indviet 1371, er altsaa urigtig. 

a D. N. I. No. 410. 



OM BERGENS BISPEDØMME I MIDDEI.AIiDEREN. 



37 



fuld Absolutioiisret ligeoverfor Apostelkirkens Geistligted, 
samt endelig, hvad der maaskee er det interessanteste, at 
alle, der vilde gaa i Skole, frit kunde vælge melleni Dom- 
kirkens og Apostelkirkens Skoler. Heraf erfares, at der 
dengang gaves to Latinskoler i Bergen, hvilket sik- 
kert ikke har været Tilfældet i nogen anden norsk 
Stiftsstad. At Apostelkirken havde faaet sin egen Skole, 
var sikkert skeet i den Hensigt, at man i den vilde op- 
lære vordende Klerke til Capellerne, og at disse allerede 
fra den tidlige Ungdom skulde føle sig som tilhørende 
disses fra den øvrige Kirke afsondrede Geistlighed. 

Mere erfares ikke om denne Biskop. Han maa 
vsere død allerede 1371, og nu gav hans Capitel sin Har- 
me Luft over hans Indrømmelser til Apostelkirken. I 
Bispestolens Copibog blev nemlig lige efter hans omtalte 
Privilegium for Apostelkirken indført enNotits paa Latin, 
der indeholdt, at „ Broder Benedict forestod Kirken et 
eneste Aar og berøvede Kirken og Capitlet deres Privi- 
legier, som ovenfor kan sees, og hans Gjerninger vare 
imod hans Ed og døde og magtesløse" ^. 

Atter kom en dansk Prædikebroder og en pavelig 
Poenitentiarius paa Bergens Bispestol, nemlig Jacob 
Jenssøn, der i Avignon havde afløst Benedict i dennes 
tidligere Stilling der. Han blev af Pave Gregorius XI 
provideret til Biskop den 7. April 1372^. Om Capitlet 
liar foretaget noget Valg, erfares ikke; det heder nemlig 
i ProvisionsbuUen, at Paven allerede, før Bispestolen blev 
ledig, havde forbeholdt sig selv at besætte den, en Tale- 
maade, der er staaende i den Art Pavebreve. Sandsyn- 
ligviis har Jacob her vistnok maattet betale Afgiften til 



1 D. N. I. No. 410. 
^ D. N. VII. No. 285. 



38 



DR. LUDVIG DAAE. 



deft pavelige Kammer, skjønt fuld Vished herfor ikke ha- 
ves, da Obligationsbøgerne for denne Tid savnes ^ 

Denne Jacob I (1372 — 1401) er en af Bergens 
mærkeligste Biskopper. Han S3^nes at have været en from 
Mand og af geistlig Nidkjærhed. Man har fra ham et 
i 1390 udsendt Hyrdebrev til Bergens Indbyggere, der er 
saa interessant, at jeg vil gjengive det heelt: 

„Alle Mænd, som dette Brev see eller høre, indenlandske o^ 
udenlandske, sender Jacob, ved Guds Naade Biskop i Bergen, Gud» 
og sin Hilsen og ligeledes til dem, som ere i syndigt Levnet og- 
længe have været det, at de maa komme paa den Vei, der kan føre 
dem til Himmeriges evige Glæde, som aldrig tager Ende. Eder^ 
vore allerkjæreste Sønner, nødes vi at kundgjøre om det urene og- 
syndefulde Liv, som er i Bergen, og allermest nu, nemlig Frilleliv,. 
der mere øves i denne lille Stad end i nogen af samme 
Størrelse i don hele Christenhed. Derfor komme utallige 
Mennesker i Skade baade tilsøs og tillands paa Legem og Sjel,, 
ikke alene de, som forbryde sig, men ogsaa flere med dem, og^ 
Jomfruer, gode Mænds Dptre, skjæmmes og vanhædres. Og dem^ 
som dette gjøre, kan Ingen afløse, uden Vi selv eller de, hvem vi 
dertil give særlig Euldmagt eller Tilladelse. Men desværre herpaa 
give Faa eller Ingen Agt. Fremdeles kommer heraf, at det hellige 
Sacrament, som er Ægteskabets Baand, som Gud den Almægtige 
indstiftede i Paradiset mellem Mand og Kvinde, paa det at man 
skulde fly ondt Levnet, foragtes og krænkes. Herreder lægges der- 
ved øde, og alt Landet paadrager sig det værste Ord og slet 
Vanry gte. 

Fordi Vi ville bevare baade vor Sjel og deres, som ere satte 
under Os, og udføre Embedet, som Os bør paa den hellige Kirkes 
Vegne, saa gjøre Vi dem herved tredobbelt Paamindelse, at de lade 
af fra dette syndige Liv, som før er omtalt, og sætte dem som før- 
ste Paamindelse en Frist af 8 Dage, som anden 8 Dage og som 



Storm, anførte Sted. Munch (N. F. Hist. Unionsp. U. S. 9> 
mener, at han har erlagt 120 Gylden, som ikke er troligt, da 
Bergens Bispestol senere kun var taxeret til 33^8 eller 667» 
Gylden. 



OM BERGENS BISPEDØMME I MIDDELALDEREN. 



39 



tredie 8 Dage, og ville de da ikke efter Loven og Kirkens Ret 
aflade derfra, da forbyde Vi ved dette vort Brev dem og deres 
Friller at tåge Guds Legeme, og forbyde Vi alle Sognepræster i 
Bergen at give dem vor Herres Legeme næstkommende Paaske, 
fordi de Mænd og Kvinder, som ligge i saadant Levnet, i altid 
høiere Grad ere tilbøielige til at synde, og de i denne Synd aldrig 
kunne gjøre fuld Skrifte og Bedring fra sine Synder, og alt godt, 
som de gjøre, hjelper dem ikke til det evige Liv, der aldrig tager 
Ende. Og befale Vi Dig, Jon Thordssøn, at Da under din Lydig- 
hed oplæser dette Brev for dit Sognefolk hver Søndag indtil Paa- 
ske i Korskirken. Dette Brev er gjort i den ovennævnte Stad 
Gregorii Messeaften i Herrens Aar 1390 under vort Tndsegl**^ 

Ogsaa et andet Brev (paa Latin) fra denne Biskop 
kj endes, men desværre kun ufuldstændigt. Det var skre- 
vet til en Abbed ved Lysekloster og endte med de from- 
me Ord: „Gud give mig en sand Hjertets Sønderknu- 
selse og Forbedring af mit Liv, den Helligaands Trøst 
og det evige Liv, naar Sjelen skal adskilles fra Legemet. 
Amen" ^. 

Det første af de anførte Breve vidner ganske vist om 
en høi Grad af sædelig Pordærvelse i Bergens By, frem- 



D. N. III. No. 487. Som man vil forståa, er det Exemplar, 
der tilstilledes Sognepræsten i Korskirken, tilfældigviis be varet. 
Byens øvrige Sognepræster have naturligviis faaet en lignende 
Befaling. Den nævnte Præst Jon Thordssøn ,var en Islæn 
ding, der 1394, efter 6 Aars Ophold i Norge, vendte tilbage til 
Island (Annalerne, S. 424). 

Dette Fragment er bevaret af Absalon Pederssøn (Hist.-topogr. 
Skrifter, udg. af Gr. Storm, S. 40). Vistnok tillægger Absalon- 
Biskop Jacob i Oslo dette Brev, men jeg anseer det dog for 
temmelig vist, at det tilhører Jacob I. Absalon har ikke havt 
Rede paa, at der var to Biskopper af Navnet Jacob efter hin- 
anden i Bergen. Jacob II, der siden kom til Oslo, var en helt 
igjennem verdshg Mand, der lidet bekymrede sig om Bergens 
Stift og neppe har skrevet et saadant Brev. 



40 



DR. LUDVIG DAAE. 



kaldt uden Tvivl især ved de tøilesløse og raa tydske 
^Pebersvendes" Færd. Men der er dog Tegn ogsaa til, 
at den fromme Biskop har kunnet see enkelte Vidnesbyrd 
om et religiøst Sind i sit Stift. Den Vækkelse, som den 
hellige Birgitta havde fremkaldt, begyndte nu at virke i 
Norden. Et Exempel herpaa have vi i en from Kvinde fra 
Bergens Stift. 

HendesNavn var Brynhild Joseph sd atter ^, og hun 
tilhørte en velhavende Æt fra Kaupanger i Sogn, der førte 
Vaabensegl og maa have været en Hirdmandsæt. Hun var 
ogsaa beslægtet med den rige Æt paa Finnen paa Voss. 
Hendes Fader Joseph Karlshovedssøn havde været den se- 
nere Drotsete ØgmundFinnssøns Ombudsmand i Sogn og var 
1363 Lagmand i Bergen. Sødskende har hun neppe havt, 
og hun arvede desuden Gods fra Frænder, hvorved hun 
samlede Eiendomrae paa flere Kanter af Landet (og især 
paa Eker og Vestfold). Brynhild havde været gift, da 
hun kaldes „Hustru" (Benævnelse for fornemmere Kvinder, 
hvis Mænd dog ei vare Eiddere) ^, men havde længe været 
Enke. Hun besluttede at blive Nonne i Vadstena Kloster 
og indviedes som saadan 28. Nov. 1389. Denne Indvielse 
foregik med mere end almindelig Høitidelighed, thi foruden 
Klosterets nærmeste Foresatte, Biskoppen i Linkoping, 
vare ogsaa tre andre svenske Biskopper, ja endog Dronning 
Margrete selv og en stor Deel af Sveriges Adel just til- 
stede i Klostret. Hun tilbragte 5 Aar i dette og døde 
1394. Vadstena-Klostrets høist interessante Dagbog be- 
mærker om hende, at hun havde gjort Klostret stort Gavn ^. 



Se Registrene til D. N. B. I— III. 

Sandsynligviis hed hendes Mand Valthjof Baardssøn (D. N- 
II. No. 411), og i dette Tilfælde maa hun have været gift to 
Gange og arvet efter sine afdøde Børn af første Ægteskab. 
Diarium Vadstenense, ed. Benzelius, p. 6, 13. 



OM BERGENS BISPEDOICME 1 UIDDELALDEBEN. 



41 



Sandsynligviis har hun medbragt betydelige Gaver ved 
sin Optagelse^ 

I April 1393 blev Bergen, som bekjendt, hjemsogt 
af Yitaliebrødrene, der efter en haard Kamp, i hvilken 
Befalingsmanden, Jon Darre, blev fangen, endog satte sig 
i ligefrem Besiddelse afByen. Kampen havde isærstaaet 
ved Minoriterkirken (nu Domkirken), og Kirker og Klostre 
skulle have været plyndrede, uden at dog noget nærmere 
herom vides. Biskoppen var tilligemed Lagmanden og 
flere andre bleven nødt til at aflægge Troskabsed til den 
fangne Kong Albrecht af Sverige, men gjorde dog det 
Forbehold ^om han var Konge med Rette**. Ikke længe 
efter blev Byen dog befriet. At Angrebet gjentoges 
1395, beror paa en Misforstaaelse ^ 

I 1389 havde Biskop Jacob været tilstede ved det 
store Rigsmøde i Helsingborg, ved hvilket Erik af Pom- 
mern erkjendtes som Norges Konge. Det er klart, at 
Biskoppen har været i særlig Grad vel anskreven hos 
Kongehuset, thi han modtog i Helsingborg (29. Juni 1389) 
flere Beviser paa Dronning Margretes Godhed. I det den 
Dag udstedte Brev* omtales den Tjeneste og Troskab, 
som han har viist Dronningens „Herre" Kong Magnus, 
hendes Herre Kong Haakon og hendes Søn Kong Olaf. 
Derfor stadfæster hun tidligere ham meddelte Privilegier 
og gav ham derhos nye med Hensyn til den Handel paa 
Island, som han sees at have drevet. Han skulde derhos 
beholde for Livstid Forleningen med Lindaas og Herdle 
Skibreder uden Afgift, og hans Eftermænd skulde 



* Paafaldende er et Diplom af 1390 (D. N. II. No. r>18), efter 
livilket Hustru Brynhild skulde have været paa Vossevangen 
13. Marts s. A. 

* Norsk hist. Tidsskr. 3. R. IV, 28 fgg. 
« D. N. II. No. 514. 



42 



DR. LUDVIG DÅAE. 



have dem i 10 Aar, idet paa den Maade en testamenta- 
risk Gave af hende til Domkirken af 100 Mark skulde 
afgjøres. Ogsaa i 1392 finde vi ham sammen med Dron- 
ningen ved et Rigsmøde i Oslo. 

I Februar 1400 finde vi Jacob i Danmark. Man 
maa tro, at Hensigten med denne Heise har været at 
forhandle om sin „Resignation", thi vist er det, at han 
ved denne Tid har givet Afkald paa sin biskoppelige Stil' 
ling. Han er derpaa efter nogen Tids Forløb vendt til- 
båge til Bergen, hvor han 22. August s. A. stadfester 
et Mageskifte af Kirkegods i Nordfjord. Kort efter ud- 
stedte Kong Erik (fra Kalmar 8. Sept. 1400) et Brev^ 
til Almuen i Søndfjord, hvorved han underretter dem 
om, at han har forlenet Biskop Jacob for Livstid med 
dette Syssel „for den Tjeneste og Huldskab, som vi og 
vore Forældre, som Konger før os vare i Norge, haver 
fundet og prøvet hos ham". Det er tydeligt, at denne 
Naade er beregnet paa at skulle være en Forsørgelse for 
ham som fratraadt Biskop, men det er rigtignok ikke 
utænkeligt, at Kongen og hans Fostermoder Margrete 
kunne have ønsket den nu gamle. Mand afløst af en An- 
den, især da vi see Eftermanden at være en i deres Tje- 
neste stærkt benyttet Mand. Jacob har levet i Bergen 
endnu i lang Tid, og han oplevede at see endog sin 
anden Eftermand paa Bispestolen, thi saa seent som 19. 
August 1409 deeltager „tTacob af Guds Naa^le, som Bi- 
skop var i Bergen" i en Domsafsigelse i Stiftsstaden. 
Han var jo før sin Ophøielse Prædikebroder, og muligens 
kan han have tilbragt sine sidste Leveaar hos Bergens 
Dominicanere. ved det nuværende Buntlabo, skjønt rigtig- 
nok Forleningen med Søndfjord ikke synes at tale for en 
saadan Formodning. 



1 D. N. II. No. 565. 



OM BERGENS BISPEDØMME I MIDDELALDEREN, 



45 



Jacob I.s Eftermand var hans Landsmand og Navnø^ 
J a c o b II (K n u t s s n), som jeg bestemt antager er den 
samme Jacdbiis Camiti de Boskildis, der 1391 indskreves 
som Studerende ved Prags Universitet^. Han var siden 
Kannik i Roskilde, i hvilken Stilling han findes 5. Marts- 
1400. Et Aar senere er han i Rom, hvor han (4. April 
1401) vedtager at betale Afgift i Anledning af sin pave- 
lige Udnævnelse til Bergen. Han slåp med at betale den 
forholdsviis ringe Sum af 33^/3 Gylden 2. Til Sammen- 
ligning kan anføres, at Erkestolen i Nidaros var taxeret 
til en Afgift af 800 fl., Oslo Stift til 500, Stavangers til 
250, kun Hamars stod ligesom Bergens med en paafal- 
dende ringe Taxtsum. Det kan altsaa, som let forstaaes,, 
fra Taxtsummen ingenlunde gjøres nogen Slutning med 
Hensyn til Bispedømmenes virkelige Indtægter. Et si- 
krere Vink herom haves derimod fra 1345, da Norges Bi- 
skopper i Fællesskab skulde yde et Bidrag til en Sen- 
delse til Basel. De enedes da om, at Erkebispen og 
Biskoppen af Oslo hver skulde yde 6 Pund, Biskopperne 
af Bergen og Stavanger hver 4 og Biskoppen af Ha- 
mar 3^. 

At den nye danske Biskop har havt Dronning Mar- 
grete at takke for sin Ophøielse, er vistnok ikke tvivl- 
sorat, medens Benedict og Jacob I, skjønt danske af Fød- 
sel, maaskee snarere ere komne frem ved Pavens egen 
Naade, da de jo begge havde været i haiis umiddelbare 
Tjeneste i Avignon. Der er al Grund til at tro, at Ja- 
cob II har været en i verdslige Anliggender meget brug- 
bar Mand, men for Bergens Stift var han sikkert ingeu 



* L. Daae, Matrikler o. s. v., S. 7. 
2 Storm, Afgifter o. s. v., S. 120. 
» D. N. IV. No. 293. 



44 



PR. LUDVIG DAAE. 



heldig Biskop, og hans Ansættelsé er et af de mange 
Vidnes.byrd om, at Dronning Margrete, hvor ivrig hun 
«nd iagttog alle kirkelige Forskrifter, og hvor gavmild 
hun var mod Kirken (rigtignok især den danske), stundom 
har benyttet sin Indflydelse hos Paven paa en lidet prise- 
lig Maade, hvor det gjaldt at faa Bispestole i Norge, 
Island og Sverige besatte med hendes egne Yndlinger og 
Tjenere. For nogen Tid tilbage havde hun faaet anbragt 
on dansk Adelsmand Nils Rusare paa Nidaros Erkestol, 
som i sin fire- eller femaarige Regjeringstid kun aflagde 
«t kort Besøg ved sit Sæde for at bortføre dettes Kleno- 
dier til Danmark og derpaa ikke mere viste sig. Fuldt 
saa let tog muligens ikke Jacob II sit Bispeembede, men 
medens der ei kan paavises et eneste Spor til hans Virk- 
somhed i Bergen, finder man ham idelig tilstede i Dan- 
mark eller undertiden ogsaa Sverige, aabenbart i Dron- 
ningens og Kong Eriks Tjeneste. I Febr. 1404 var han 
i Norrkoping^, hvorfra han maa være dragen til Bergen. 
Da Dronning Margrete i Slutningen af samme Aar med- 
gav Kong Erik en udførlig Instruction for den eneste 
Reise, denne Konge som voxen Mand har gjort i Norge, 
tales der i denne om den Gang, Jacob „ senest" havde 
været hos hende*. Han havde da faaet Paalæg om at 
tilbagekalde forskjellige i Norge udstedte Privilegier især 
for Fart til Island. I det følgende Aar 1405 fandt en 
stor Sammenkomst Sted i Bergen, og navnlig var der 
saamange Bisper samlede, at en islandsk Biskop, Vilkin, 
som just døde der, blev fulgt til Graven af den nylig 
tiltraadte Erkebiskop og syv andre Biskoper fra Norge 
og Skatlandene. Man havde nemlig ventet Kong Eriks 



* Udvalg af danske Diplomer ved Molbech og Petersen, pag. 178, 
« D. N. XI. pag. 10;i 



OM BERGENS BISPEDØMME I MIDDELALDEREN. 



45 



Brud, Philippa af England, som dog ei kom før i det 
følgende Aar og da neppe lagde Veien om Norge. Kong 
Erik selv kom derimod ikke til Bergen. Margrete havde 
ikke fundet det passende, at han skulde „føre bende om 
Land med sig". Hvorlænge nu Jacob II er bleven i sit 
Stift, er uvist, men 22de Sept. 1406 finde vi ham paany 
i Danmark (Kallundborg), og han kom nu sikkert aldrig 
mere til Norge. Vi finde ham i 1406 og 1407 snart i 
Kallundborg, snart i Slagelse og snart i Ribe. Endnu 
den 10de Sept. 1407 kaldes han Biskop af Bergen^ men 
inden Aarets Udgang var han bleven Biskop af Oslo^. 
Sandsynligviis har hans gamle Formand i hans Fravæ- 
relse udført saadanne Forretninger, der krævede en viet 
Biskop. 

De romerske Obligationsbøger mangle for disse Aar^ 
og man har ikke nogen bestemt Efterretning om hans 
Udnævnelsesdag til Oslo. Her levede han til omtrent 
1420. Hans sandsynlige Dygtighed i verdslige Anliggen- 
der og Kongehusets Yndest bevirkede, at han tillige blev 
Norges Kantsler, hvilket Embede nu for en Tid skiltes 
fra Mariakirkens Provsti. Han blev ogsaa i 1415 i For- 
ening med den bekjendte Bidder og Rigsraad Hr. Endrid 
Erlendssøn af Losria sendt i et Gesandtskab til Englanda 
Han stiftede og doterede Hellig-Legems Alter i Oslo og gav 
der Gaver til Kannikernes Ooramune for sin Sjel. Ogsaa i 
sit gamle Hjem i Eoskilde havde han sikret sig en Aartid^. 

* Dette Jacobs Itinerarium fremgaar af Molbechs og Petersens- 
nys citerede Udvalg af Dipl. (en meget sjelden Bog), S. 
331—369. 

• Dipl. Island. 

® Endnu Keyser (Kirkehist. II, 950) har ligesom alle ældre Histo- 
rikere, ikke indseet, at der har været to Jacober paa Bergen» 
Bispestol, men anseet dem for en og samme Person og troet,. 
at Biskop Jacob af Oslo var kommen derhen umiddelbart fra 
Roskilde. 



46 



DR. LUDVIG DAAE. 



IX. 

Efter tre danske Biskopper i Bergen møde vi nu 
omsider igjen en Nordmand og det vistnok en indfødt 
Bergenser i Aslak Bolt. Man har en Beretning i de 
islandske Annaler om, at Aslak først skulde være bleven 
„viet" til Oslo Bispestol 1407 efter den udmærkede Biskop 
Eystein Aslakssøns Død, men at Margrete, der undte en 
-dansk Mand dette indbringende Stift, lod ham bytte med 
Jacob II. Som jeg paa andet Sted^ har paaviist, er 
-denne Fortælling lidet sandsynlig. Det visse er kun, at 
Aslak gjorde sin Indtrædelse i Bergens Domkirke Søn- 
dagen 10de Januar 1408. 

Aslak Bolt var af adelig Stand og førte samme 
Vaaben som den i det søndenfjeldske meget fremtrædende 
Pamilie Bolt, men det har hidtil ikke lykkedes nærmere 
at paavise hans Slægtskab med denne. Hans Fader hed 
Harnikt Henningssøn og boede i Bergen, hvor han drev 
Handelsforretninger og havde Skibe i Søen. I 1389 var 
han Raadmand i Bergen^. Han eiede ogsaa Jordegods, 
nemlig Gemlestad i Nordfjord med underliggende Gaarde. 
Hans Hustru Sigrid var Datter af Ridderen Hr. Otte 
S vaies søn Rømer, en meget anseet Mand, der i sin 
Tid var Befalingsmand i Bergen, og deeltog i Calmar- 
mødet 1397. Aslak Bolts Fødselstid er ubekjendt, men 
kan neppe have faldet senere end i Syttiaarene af det 
fjortende Aarhundrede. Om hans Studier vides intet, og hvad 
man først erfarer om ham (i en Optegnelse i hans endnu 
bevarede Bibel), er, at han, uvist i hvilken Egenskab, har 
været i Erik af Pommerns Tjeneste. Maaskee har han 
været ansat i Oancelliet i Oslo. Han havde som yngre 
Mand to Børn, Datteren Gy rid, gift først med en Raad- 



En Krønike om Erkebiskoperne i Nidaros S. 144. 
Udv. af Diplomer ved Molbech og Petersen S. 19. 



OM BERGENS BISPEDØMME I MIDDELALDEREN. 



47 



mand, senere med en Lagraand i Oslo, samt en Søn Sig- 
urd, der var Præst paa Jevnaker. Dette taler yderligere 
for, at han har opholdt sig søndenfjelds. Maaskee har 
han virkelig været valgt til Biskop af Oslo Capitel, for- 
inden han blev Biskop i Bergen, men der er ingen Grund 
til at antage, at Dronningen har havt noget imod ham, 
om hun end har foretrukket Jacob til Oslo Bispestol. 
Som født Vestlænding og som Besidder af Jordegods i 
Bergens Stift har A slak maaskee selv ligesaa gjerne eller 
hellere villet være Biskop i Bergen. 

Som selvskreven Rigsraad deeltog han i forskjellige 
Rigsmøder i og udenfor Norges Grændser. Vinteren 1416 
— 1417 tilbragte han i Danmark, hvor man finder ham 
som Deeltager i de Forhandlinger, ved hvilke Kong Erik 
tvang Roskilde Biskop til at afstaa Kjøbenhavns By til 
Kronen. Aar 1420 var han i Danmark; vi finde ham 
dennegang i Vestenskov paa Laaland, hvor Kongen 
overdrog Orknøernes Biskop ogsaa den verdslige Besty- 
relse af Øerne. 1426 deeltog han i Bergen i de Forhand- 
linger med Skotland, der vel førte til et fornyet Løfte 
fra dette Riges Side om at betale den Norge ifølge Fre- 
den i Perth tilkommende Afgift, men uden at Løftet 
nogensinde opfyldtes. 

Augustinerklostret paa Engen i Bergen havde længe 
været i dybt Forfald. Dets Midler vare forvendte til 
ulovligt Brug, og stundom havde det ingen Forstandere 
havt, i de sidste Aar kun en eneste regulær Kannik. 
Aslak besluttede da at søge dets Eiendomme anvendte i 
et andet Øiemed, nemlig til at skaffe Oapitlet en Archi- 
diaconus. Hertil fik han 1425 paveligt Samtykke, og den 
nye Værdighed vedblev at beståa indtil den romerske 
Kirkes Undergang i Norge. 

Det mærkeb*gste Træk fra Aslaks Tid i Bergen og 



48 



DB. LUDVIG DAAE. 



et af de mærkeligste i Stiftets Historie overhoved er imid- 
lertid Striden om Munkelivs Kloster. Den giver et 
eiendommeligt Tidsbillede fra den senere Middelalder. 

Vi have hørt, at Munkelivs Kloster var stiftet un- 
der Kong Eystein Magnussøn. Det var altsaa nu tre 
hundrede Aar gammelt. Flere af dets Abbeder havde 
været ansete Mænd, og navnlig havde Erik (i den anden 
Halvdel af det trettende Aarhundrede) ogsaa spillet en 
politisk Rolle. Klostrets endnu bevarede Brevbog viser, 
at Jordegodset, som jevnlig voxte, har været bet3'deligt, 
skjønt det ogsaa her gjelder at vogte sig for overdrevne 
Forestillinger om de geistlige Stiftelsers Indtægter. Fire 
andre Klostre vare senere fremstaaede i Bergen : Nonne- 
seter, det ovennævnte Augustin erconvent ved Jonskirken, 
Dominicanernes og Franciscanernes Klostre. Det vilde 
være høist interessant at have en sikker Kundskab om, 
hvor talrigt det Personale af Munker og Nonner var, 
der saaledes var samlet i Bergen. Men i den Henseende 
ere Kilderne meget sparsomme. Man erfarer, at ved et 
Abbedisse valg i Nonneseter 1320 stemte 17 Nonner paa 
en Søster, 16 paa en arjden og 1 paa en tredie, medens 
1 Nonne undlod at stemme. Tilsammen var der altsaa 
mellem 30 og 40 Nonner. Om dette Tal siden er for- 
oget eller formindsket, kan ikke siges. For de øvrige 
Klostres Vedkommende vides i denne Henseende Intet, 
uden hvad vi nedenfor skulle høre om Munkeliv i dets 
Forfaldstilstand. Ogsaa om Klostrene udenfor Bergen 
vides saare lidet; man seer dog, at Dominicanerklostret i 
Oslo i 1463 havde 11 Munke foruden Prioren. Sandsyn- 
ligviis har det hele Antal af egentlige Klosterfolk (ind- 
viede Munke og Nonner) i Bergen ikke været større, 
snarere endog mindre end 100, men det maa vel erin- 
dres, at hertil kommer et betydeligt Antal dels af Tjeneste- 



OM BERGENS BISPEDØMME I MIDDELALDEREN. 



49 



folk, dels af saakaldte „Proventfolk", det vil sige Perso- 
ner, der uden at aflægge Ordensløfte opholdt sig i Klo- 
strene og nød Forsørgelse der for en i Regelen en Gang 
for alle forud erlagt Betaling. 

Et særeget Træk, hvorpaa man hidtil ikke har været 
tilstrækkelig opmærksom, raen som dog med Lethed lader sig 
paavise ved sikre Vidnesbyrd, er, at den bergenske Klo- 
sterverden efterhaanden var bleven i høi Grad unational. 
Tydske Elementer havde gjort sig mærkbart gjeldende. 
Det vil fremgaa allerede af de mange fremmede Navne, som 
nedenfor ville blive opregnede. Ligesom den tydske Han- 
delscoloni paa Bryggen tråk efter sig hele Skarer af tydske 
Haandverkere, saaledes hidførte den ogsaa tydske Munke. 
Hvor raa og brutale de hanseatiske Pebersvende vare, 
bavde de dog en Art overtroisk Trang til en Art geistlig 
Trøst af Landsmænd^. Man vilde midt i sit syndige Liv 
dog paa en Maade, for at tale i Kjøbmandsstil, assurere 
«ig for det andet Liv. Man mærker noget lignende ogsaa 
paa en anden Kant af den hanseatiske Verden, nemlig 
ved Skanør og Falsterbod i Skaane, hvor det aarlige 
Sildefiskeri samlede utallige tydske Kjøbmænd og Søfolk. 
Man. saa der i Fisketiden „Munke i Mængde, der løb 
•om med sine flytbare Altere", messede og gav Aflad. 
-Ja endog et fast Graabrødrekloster havde de faaet i Stand 
<ler. Men ligesom i Bergen florerede ogsaa der de be- 
rygtede Huse endnu mere, end disse Andagtsøvelser. 

Tydskerne have altsaa trængt sine Landsmænd ind 
i de norske Klostere, og tydske Tiggermunke streifede 
derfor om i de norske Bygder. Stundom ansattes de ogsaa 
ligefrem som Præster, især vistnok ved Fiskeværene i de 



* Det er ganske paafaldende, hvor hyppig Bergefarere i sine 
Testamenter betænkte Kirker og Klostre i Bergen. Se herom 
Bruns, Die Liibecker Bergenfahrer. Berhn 1900. 

Historisk Tidsskrift. 4 Bækkc 2 Bind. 4 



50 



DR. LUDVIG DAAE. 



nordlige Egne, hvor Hanseaternes Handel dengang be- 
viislig fremkaldte en voxende Befolkning og nye Kirker.. 
Da saaledes et venetiansk Skibsmandskab i 1432 forvil- 
dede sig op til Røst i Lofoten, fandt Italienerne der en 
havesyg tydsk Dominicaner som Præst. 

Vi have allerede leilighedsviis berørt, at Birgittiner-^ 
ordenens Stiftelse strax vakte Opsigt ogsaa i Norge og. 
nævnt en mærkelig Kvin de fra Bergens Stift, der hørte- 
til de første Nonner i Vadstena. Vi skulle nu høre, paa» 
hvilken Maade Ordenen opnaaede at faa et Kloster i vort; 
Land. 

Ogsaa Munkelivs Kloster befandt sig i Begyndelse» 
af Aarhundredet i Forfald og Nedgang. Vitaliebrødrene» 
Plyndringer, der ogsaa synes at have gaaet ud over Klo- 
strene, tør muligens, hvad der siden antydedes, have havt 
nogen Deel deri, men vist er det, at man var nødt til 
at sælge af Jordegodset, og i 1399 havde man maattet* 
gribe til den Udvei at skaffe sig et paveligt Afladsprivi- 
legium. Da nu i 1406 Abbeden, Jon, blev Biskop i 
Skaalholt, udnævnto Pave Innocentius VII (24de Mai 
1406), da Embedet var blevet „ledigt ved Curien" og: 
altsaa faldt ind under hans umiddelb9.re Besættelse, til. 
hans Eftermand en præsteviet Munk i St. Andreae &; 
Gregorii Benedictinerkloster i Rom. Denne Mands Navn, 
var Stein Steinarssøn, Allerede i et tidligere Skrift- 
havde jeg udtalt den bestemte Formodning, at denne Mand. 
var en Svenske, og herpaa har jeg senere faaet fuld Be- 
kræftelse gjennem de i den sidste Tid fremdragne Docu-^ 
menter fra Vaticanets Archiv. 

Stein sees snart — hvis han ikke maaskee allerede- 
før sit romerske Ophold har havt dem — at have knyttet 



Symbolae ad hist eccl. p. 36. 



OM BERGENS BISPEDØMME 1 MIDDELALDEREN. 



51 



Forbindelser med Dronning Margrete, som hvis Fuld- 
mægtig han 1409 var tUstede i Lubeck^. Allerede Aaret 
i Forveien havde han skaflFet Klostret et Beskyttelsesbrev 
fra Kong Erik, og man seer ham i den følgende Tid at 
optræde som en meget energisk Bestyrer og Forsvarer 
af Klostrets Gods. Hans øvrige Arbeider i denne Ret- 
ning havde imidlertid til Hensigt at skabe et saa rigt 
Grundlag, som muligt, men ikke til den gamle Benedic- 
tinerordens Bedste. Hvad han vilde, var at gjennemføre 
en Omdannelse af Munkeliv til et Kloster for den fra 
hans Fødeland udgaaede Birgittinerorden. Derfor 
søgte han lidt efter lidt at formindske sine Brødres Antal, 
saa meget som muligt. Han besatte ikke de Pladse, som 
bleve ledige ved Dødsfald, og det paastodes høirøstet, at 
han endog med Vold drev Munke bort fra Munkeliv. 

Kongehuset begunstigede som bekjendt den nye 
Orden, i hvis Søsterkreds Dronning Margreta og derefter 
ogsaa Dronning Philippa selv lode sig optage, og det 
interesserede sig varmt for, at nye Birgittinerklostre 
raaatte blive anlagte i Danmark, Norge og Udlandet. 
Men Birgittas Klosterregel med dobbelte og talrige Con- 
venter (baade Brødre og Søstre) krævede nødvendigviis 
store Midler, større vistnok end nogen anden i Norden 
indført Orden. I det rigere Danmark fandt man Raad 
til at faa Birgittinerklostre anlagte i Maribo paa Laaland 
og siden i Mariager i Jylland, og Finland fik et eget 
Kloster af samme Orden i Naadendal. I Norge var ikke 
at taenke paa noget saadant. Der maatte man altsaa gribe til 
at give Birgittinerne et Kloster paa en ældre Ordens Be- 
kostning, og Stein rakte her Haanden. Men det viste «ig, 



' Liibisches Urkundenbuch V. 259. 

4* 



52 



DR. LUDVIG DAAE. 



at han og hans Venner ikke naaede dette Maal let eller 
hurtigt. Det kostede langvarige Anstrengelser. 

Allerede omtrent 1412 skulle Birgittinere have ind- 
fundet sig i Bergen for at tåge Stedet i Øiesyn og gjøre 
sig bekjendt med Forholdene. De maa da formodentlig 
have fundet sig tilfreds med Udsigten til her at grunde 
et nyt Hjem for sin Orden, ja nogle af dennes Medlem- 
mer synes strax at have slaaet sig ned i Bergen for Alvor. 
Det gjaldt da at opnaa høieste Samtykke til Klosterets 
Omdannelse og 'Overgang fra den gamle Orden til den 
nye, men en saadan Bestemmelse maatte søges hos Paven. 
Det var i Schismaets Tid, da der var tre Paver paa en 
Gang, men den berygtede Johan XXIII var den, under 
hvis Obedients de nordiske Eiger befandt sig. Hans 
Magt stod imidlertid paa svage Fødder, og han havde, 
tvungen dertil af Keiser Sigismund, maattet tillyse et Con- 
cilium i Costnitz. Snart afsatte dette ham og tog fore- 
løbig Kirkens øverste Styrelse i sin egen Haand. Abbed 
Stein begav sig derfor selv til Costnitz, idet han mødte 
som TJdsending fra Kong Erik og tillige for Linkoping 
Stift i sit Fødeland Sverige, det Stift, i hvilket Vadstena 
Kloster laa. 

Det sees ogsaa virkelig af H. v. d. Hardts store 
Verk om dette Conciliura, at Stein der fremsatte Forslag 
om sit Klosters Overgang til Birgittinerne, men ikke, om 
Oonciliet har tåget Sagen under Behandling. Birgittinerne 
havde ogsaa baade paa denne Tid og senere mange Mod- 
standere, der ikke uden Føie fandt Indretningen med for- 
enede Munke- og Nonne-Conventer saare uheldig. Stein 
fik altsaa ikke udrettet, hvad han vilde, paa Reisen. Alle- 
rede inden Kirken i Martin V. igjen havde faaet en af 
Alle erkjendt Pave, var han vendt tilbage, da man finder, 
at han i April 1417 er tilstede først i Skara og derpaa 



OM BERGENS BISPEDØMME I MIDDELALDEREN 



53 



i Vadstena som Kong Eriks Procurator ved Porhand- 
lingerne om tre svenske Helgeners Canonisation, hvilken 
Conciliet ikke havde villet fastslaa uden forudgaaende 
Undersøgelser af deres Hellighed og Jertegn ^. 

Imidlertid var Biskop Aslak bleven vunden for Sa- 
gen. Maaskee har det personlige Bekjendtskab med Bir- 
gittinerne i Maribo, som han maa formodes at have gjort 
i Sommeren 1420 (han vides nemlig da at have været 
paa Laaland), tiltalt ham. Sikkert er, at han i Septem- 
ber s. A. i Forening med sit Capitel skrev til Pave 
Martin og udtalte, at „hele Folkets Hu" stod til den 
nye Orden, og at Munkeliv Benedictinerkloster, i hvilket der 
nu kun fandtes en Munk tilbage foruden Abbeden, var 
næsten øde, hvorfor Kongen, Rigsraadet og den menige 
Aimue alle ønske Benedictinercon ventet afskaffetog Klostret 
overladt Birgittinerne. To andre Biskopper, der just vare 
tilstede, Arnbjørn af Hamar (der indtil for kort Tid siden 
havde været Provst ved Bergens Apostelkirke) og Arne af 
Skaalholt, sluttede sig ligeledes varmt til Aslaks Fore- 
stilling. Denne selv med Capitelet og Abbeden udstedte 
kort efter et formeligt Vidnesbyrd om, at de vare villige 
til at overlade Munkeliv til Birgittinerne fra Maribo. 
Fra dette Kloster skulde altsaa den nye Stiftelse i Bergen 
udgaa, den skulde være en „Datter af Maribo". ^ 

Den ufortrødne Abbed Stein bragte strax disse 
Breve ned til Kong Erik. Denne i Almindelighed ilde 
omtalte, men i flere Henseender uretfærdig bedømte Konge- 
har ganske vist i Kirkens Historie med Føie været dadlet, 



Stein var 10de— 2ode April 1417 i Skara og 28de April s. A. 
i Vadstena. Som Dommere i Spørgsmaalet om de tre Hel- 
gencandidaters Qvalificationer havde Conciliet i Costnitz udnævnt 
Biskop Jacob af Oslo (før Bergens Biskop) og to svenske 
Bisper. (Klemming, Ur en Antecknares Saml. S. 132). 



54 



DR. LUDVIG DAAE. 



fordi han mere end en (jrang fremdrev mislige Personer 
til Bispestole, men ikke desto mindre havde han dog paa 
andre Maader varme Interesser for Kirken. Dette viste 
sig derved, at han netop paa den Tid, hvorom her er 
Tale, ivrigt ønskede at faa et Universitet oprettet i Nor- 
den, saavelsom ogsaa derved, at han indkaldte den flittige 
og agtværdige Carmeliterorden. til Danmark, ikke at tale 
om, at han, og det med Opofrelser, stræbte at faa ind- 
ført en bestandig Psalterlæsning i Domkirkeme. At 
han, ligesom hans Dronning Philippa, virkelig har havt 
Kjærlighed til Birgittas Orden, har man derfor ikke Ret 
til at tvivle om. Han henvendte sig da ogsaa selv til 
Paven i denne Sag med en Forestilling af samme Ind- 
hold som Biskopperne^ og lod Abbed Stein tåge den med 
sig til Paven 1421. Ja endog Keiser Sigismund, Kong 
Eriks Sødskendebarn, ledsagede Andragendet med en 
skurril, i de svulstigste Udtryk affattet Anbefaling! 
Paven gav vel nu Biskop Aslak Bemyndigelse til at fore- 
tage den begjærede Reform, men kun betinget, idet han 



* Det er i denne Skrivelse (Dipl. Norv. IV. No. 8Ki), at der 
gives en Characteristik af det norske Folk, der i vor Tid har 
vakt nogen Forargelse. Den lyder ganske vist ogsaa forfærde- 
lig, thi der siges (i ret elegant Latin), at „det norske Folk er 
betynget af sine Synders Vegt, usigelig raat, dyrisk i sit Sind, 
dets Cultur lig Skovenes Beboeres, og dets Sæder udannede". 
Men ret betænkt, opfordre disse Kraftudtryk ikke til i^atrio- 
tisk Indignation, men kun til et Smil. Kongen har selv ikke 
kjendt eller forstaaet disse latinske Phraser, der helt ud kun 
ere at betragte som en Cancellists Stiløvelsc. Den, der kjender 
Datidens svulstige Cancellistil, af hvilken der for Nordens Ved- 
kommende findes de mest betegnende Prøver i Christiern I.s 
Erevbog (Ser. R. D, VIII), vil forståa, hvor lidet man i den 
Art Breve bekymrede sig om det Fac tiske eller overhoved ag- 
tede Sandheden. 



OM BERGENS BISPEDØMME 1 MIDDELALDEREN. OD 

forlangte, at der, forinden denne endelig foregik, skulde 
^anstilles fornyede Undersøgelser , om det virkelig var 
«muligt, at Munkeliv kunde beståa som Benedictiner- 
kloster. 

Abbeden kom hjem til Bergen ikke længe efter, 
men da Indholdet af det pavelige Brev blev bekjendt i 
Byen og Egnen, vakte det en sand Storm. Tingen var, 
;at alle de ældre Munkeordener nærede den største Uvilje 
mod Birgittinerne. Dette deres Had var sikkert nok nær- 
mest at betragte som et Brødnid. De have og det vistnok 
med Grund frygtet for, at den nye for sin Fromhed og sine 
Dyder saa forroste Orden vilde trække Alraenhedens Hjer- 
1;er og Tillid til sig paa deres egen Bekostning, med andre 
Ord, at deres egne Indkomster føleligt skulde formindskes. 
Abbeden af Lyse, Thorkel, og alle Munkene der, Domi- 
nicanernes Prior, Johannes, og Franciscanernes Guar- 
dian Gerlak Gruter, begge med sine Con venter, forenede 
■sig og udstedte en Erklæring om, at Munkelivs Bygnin- 
ger vare i den bedste Stand, at Klosterets Indtægter 
vare fuldt tilstrækkelige, og at foruden Abbeden dog otte 
Munke endnu „sora oftest" opholdt sig der. Deraf navn- 
-gives: Broder Johannes Scedelse, Br. Sigfrid Johansen, 
Br. Johan Gotsvin, Br. Orm Nilssøn, Br. Orm Sigfrids- 
søn, Broder Matthæus professtis, Br. eTohannes Montis 
JSitbdiaconus , Br. Henrik Horneburgh Lægmand. Men 
Abbeden gjør sig rigtignok, erklære de, al Uraag for at 
43delægge Klostret, har indtrængt Birgittinerne, medens 
Benedictinerne dels holdes i Fængsel hos Biskoppen, 
-dels frygte for at miste sit Kloster, om ikke brave Mænd 
tåge sig af dem. 

Brevet, hvoraf disse Oplysninger fremgaa, er ud- 
fitedt som en almindelig Erklæring, og det vides ikke, om 
Protesten er naaet fremstil Paven. Men i ethvert Fald 



56 



DR. LUDVIG DÅAE. 



stødte Reformens endelige Gjennemførelse endnu paa Hin- 
dringer. Der blev ved den pavelige Curie endog udstedt 
en Befaling om, at Birgittinernes dobbelte Oonventer ikke- 
skulde taales, og det kostede Kong Erik og den nordiske 
Geistlighed megen Umag at faa denne Bestemmelse om- 
gjort. Ordenens Fiender i Bergen have maaskee erfaret 
noget om disse Ting, thi vist er det, at de i Januar 1424 
atter satte sig i Bevægelse. Dennegang var det en ny 
Dominicanerprior Peter Oldemarket, den før nævnte Fran- 
ciscaner Guardian Gerlak Gruter, Johannes Strelow^,. 
Kannik ved Apostelkirken, og Johannes Leffardi, Præst 
ved Peterskirken i Bergen, der tog til Orde. De hen- 
vende sig i denne Forestilling (paa Plattydsk) til alle 
Erkebiskopper, Biskopper, Prælater og Munke- 
ordener i de tydske Lande, men fornemmelig til de 
ærværdige Fædre Abbeder i Lyneborg^, Hertzen velde og: 
Stade og fortælle derpaa, at Benedictineren Broder Jo- 
hannes van dem Berge (aabenbart den i foregaaende Er- 
klæring nævnte Johannes Montis) for 14 Dage siden er 
hjemkommen fra Tydskland til Bergen, men havde maattet 
bede om Herberge i Dominicanerklostret for at beskyttes, 
mod Abbed Stein og hans Medhjelpere, fordi han ikke- 
vilde samtykke i at overlade Klostret til Birgittinerne,, 
men vilde leve og dø i sin gamle Orden. Der siges endog: 
i Brevet, at en Munk fra Sellø Kloster (ligeledes af 
Benedictinerordenen) var bleven halshugget og en andea 
brændt. Prior Peter Oldemarket havde derfor fra sin 



En Tydsker, der i 1394 var tilstede i Lybék som den thrond- 
hjemske Erkebiskop Vinaldes Tjener. (Doc. i Lybeks Archiv). 
Derfor er det også a fra et Archiv i Liineburg, at man har 
dette interessante Document. Det samme er Tilfældet med 
det foregaaende Protestbrev. 



OM BERGENS BISPEDØMME I MIDDELALDEREN. 



57 



Prædikestol ladet oplæ&e de Breve, som den ovennævnte^ 
Johannes van dem Berge havde medbragt fra de tre tydskfr 
Abbeder, og stevnet Abbed Stein til at møde i Domkir- 
ken, men denne var ikke mødt, skjønt dog Biskoppen og 
Kannikerne afgave Møde. Endnu flere Voldsomheder af 
Stein opregnes. 

Man vil altsaa forståa, at den omtalte Johannes van 
dem Berge har foretaget sin Reise til Tydskland for at 
søge Bistand mod Stein og Birgittinerne hos Ordensbrø-? 
dre der. Og naar man saa seer hen paa de ovenanførte^ 
i disse Breve forekommende Navne, vil man forståa, i 
hvor høi Grad Tydskerne have trængt sig ind i de ber^ 
genske Klostre. Ogsaa senere vil man finde Vidnesbyrd 
om denne Kjendsgjerning, og jeg vil her anføre et af 
dem : Da Franciscanerklostret ved Vaagsbunden brændte 
1463, henvendte Munkene sig om Hjelp til -^ Raadet i 
Lybek og sendte sin Guardian, Lodevik Franke, til detta 
for at tale sin Sag; det følger af sig selv, at intet virke- 
lig norsk Kloster let havde grebet til en saadan Udvei^ 
I Oslo møde vi lignende Forholde i det femtende Aar- 
hundrede. Ogsaa her havde Tydskerne (Rostockerne) 
tilvendt sig Handelen, indført tydske Haandverkere og: 
idetmindste forstaaet at fylde Franciscanerklostret med 
Landsmænd. 

Kampen om Munkeliv, der altsaa ikke alene var 
ført mellem to Ordener, men ogsaa mellem den tydske 
Munkestand og en ny, nærmest svensk Klosterbevægelse,. 
gik tilsidst Tydskerne og Benedictinerne imod. Endnu 
omtrent 1423 vovede Birgittinerne i Sverige ikke ret 



I en senere Beretning (Frimann: Stiftelser og Gavebreve I. 
S. 25) heder det, at Munkene efter Branden „skrabede sammen 
det af Ilden skaanede og dermed drog ud af Riget", et 
tydeligt Bevis for, at de ogsaa selv vare Udlændinger. 



58 



DR. LUDVIG DAAE. 



at haabe paa, at Erobringen af Munkeliv vilde kunne 
gjenneraføres ved Curien. Man stolede vel paa, at 
Kong Erik vilde formåa at opretholde den nye Ordens 
dobbelte Conventer, men et Kloster for Ordenen i Ber- 
gen mente man kun var at opnaa gjennem en Disposition 
af Kongen over en anden Stiftelse i Bergen, der var 
hans Magt undergiven, nemlig et heldigt beliggende og 
vel doteret Hospital med Kirke i samme By^. Det er 
^aabenbart, at der her sigtes enten til Katharinas eller 
Allehelgens Kirke i Bergen, der begge hørte til de kon- 
gelige Capeller og begge vare forenede med Hospitaler. 
Men omsider fik Munkelivs Forandring dog pavelig Be- 
kræftelse 1426. Samtidig omtales Abbed Stein som for- 
henværende Abbed og forsvinder dermed af Historien. I 
et nyere Skrift er han ble ven kaldet: „en af den Tids 
ædleste Skikkelser, uegennyttig, selvopofrende, ivrig for 
Guds Riges Udbredelse, en begeistret Dyrker af den hel- 
lige Birgitta".^ Der foreligger imidlertid ikke positive 
Vidnesbyrd , der berettige til en saadau Lovprisning. 
Det er vel tænkeligt, at Stein kan have handlet af mere 
høitliggende Motiver, men fuldt saa gjerne kan han have 
været en almindelig Partimand^, skjønt det vistnok er 
meget sandsynligt, at hans Fienders Beskyldninger ere 
stærkt farvede eller overdrevne. 

1 1428 blev Aslak Bolt (Ilte Marts) af Dom- 



Dipl. Norv. XVI. No. 79-80. 

A. C. Bang, Den norske Kirkes Historie under Catholicismen 

S. 308. 

Det af Bang paaberaabte Brev fra Stein om Understøttelse 

for en missionerende Lappekvinde (D. N. IV No. 794) betyder 

ikke ret meget, naar man læser det i Forbindelse med nogle 

samtidige Documenter i Handl, ror, Skand. Hist. XXIX, 

S. 20 fgg. 



OM BERGENS BISPEDØMME I MIDDELALDEREN. 



59 



capitlet i Throndhjem postuleret til Erkebiskop. Først 
henved to Aar efter paafulgte Pavens Békræftelse, men 
allerede 1428 havde den nyvalgte Erkebiskop forladt 
Bergen. I Tiden mellem Valget og Afreisen falder Ber- 
gens Plyndring af tydske Sørøvere („Vitaliebrødre"), ved 
hvilket det udtrykkelig siges, at Biskoppen flygtede og 
Bispegaarden plyndredes; „raan oplod Biskoppens Kister 
og Liberie og tog hans Bøger, Guid, Sølv og Ornat". 
En i Throndhjem i 1429 optagen Fortegnelse over Aslaks 
fra Bergen medtagne Løsøre vidner dog ora, at han har 
reddet ikke lidet. I det følgende Aar hjemsøgte Sø- 
røverne paany Bergen. 

I Aslak, der forøvrigt som Erkebiskop flere Gange 
gjensaa Bergen i sin Egenskab af Rigsraad og Eiendoms- 
besidder, tabte Bispedømmet vistnok en efter Datidens 
Fordringer til en Biskop dygtig og energisk Kirkefyrste. 
Dette tør navnlig sluttes af de langt fyldigere Beretnin- 
ger, som haves om hans Regjeringstid som Erkebiskop, 
hvilken vedvarede til hans Død 1450. 

X. 

Efter Aslaks Forflyttelse til Erkesædet indtraadte 
for hans forrige Bispedømme en lidet heldig Tid. Først 
i 1430 kunde der, som man vil have forstaaet, være Tale 
om at faa en ny Biskop valgt til Bergen. Kong Erik 
fremdrog da en ganske fremmed Mand, der længe havde 
været i hans Yndest, men som har et slemt Navn i 
Historien. Hans Navn var Arnold eller Arnt Cle- 
mentssøn (i sit Sigil kalder han sig selv Arholdus Cle- 
mentis). Han maa antages at have været dansk, thi 
han havde to, ligeledes geistlige Brødre i Danmark, Hr. 
Jens og Hr. Clement, men han var sandsynligviis af tydsk 
^t, da han synes at være identisk med den Arnold 



60 



DR. LUDVIG DAAE, 



Rambow, hvem Kong Erik i 1425 forskaffede Decanatet i 
Carain Stift i sit eget Hjemland Pommern. 

Arent, der siges at have været en af Kon^ Erik& 
mange „Capellaner" , forekommer i Aarene 1415 — 1& 
som Cantor i Frue Kirke i Kjøbenhavn og var senere 
tillige baade Kannik i Roskilde og Decanus i Linkoping^. 

Capitlet i Bergen har sikkerlig ikke ønsket ham til 
sin Biskop, og han maa der have været fuldstændig ube- 
kjendt, men Kongen vilde nu have ham til Aslak Bolts- 
Eftermand og opnaaede ogsaa virkelig, at han udnævnte^ 
af Pave Eugenius IV. 19de Juli 1431. Der blev ogsaa 
betalt Hovedafgift til Kammeret og Cardinalcollegiet og 
udstedt Obligationer for mindre Afgifter^, men at Arnold 
selv har været tilstede i Rom, siges ikke, og i ethvert Fald 
er han aldrig bleven ordineret til Biskop af Bergen, lige- 
som det med Sikkerhed tør siges, at han aldrig har ind- 
fundet sig i sit norske Bispedømme. 

Han har ganske vist heller ikke havt stor Lyst til 
at drage til Norge og udentvivl kun havt til Hensigt at 
følge det Exempel, som den paa Nidaros Erkestol i det 
foregaaende Aarhundrede indtrængte danske Adelsmandy 
Nils Rusare, havde givet paa, at det virkelig gik an at 
leve i Danmark og trække Indkomsterne af et norsk 
Stift, en Færd, som ogsaa en dengang og længe efter 
levende dansk Biskop af Oslo, Jens, i mange Aar etter- 
lignede. For at kunne gjøre sig Tilværelsen som biskop- 



Rørdara, Kjøbenhavns Kirker og Klostre i Middelalderen, S. 
114 fgg. (Naar R. kalder ham „ Arild", er dette vistnok ikke 
rigtigt, thi dette Navn er en Forvanskning af det svenske 
Arvid og forekommer neppe saa tidligt. Naar man i Norge 
har (f. Ex. Chr. Lange) kaldet ham Arne, er det naturligviis 
ogsaa uheldigt. 
Storm, Af gifter fra den norske Kirkepro vinds, 73. 



OM BERGENS BISPEDØMME I MIDDELALDEREN. 



61 



pelig Sinecurist desto behageligere havde han da ogsaa 
ladet andrage for Paven, at Bergens Bispestols Indtægter 
vare saa smaa, at man ikke ved dem kunde være istand 
til at leve paa standsmæssig Maade, og derved opnaaet, 
at der tillodes ham „af reen Naade" at beholde De- 
canatet i Linkoping og Canonicatet i Roskilde i tre Aar, 
som det synes fra den forestaaende Ordination til Bergen 
at regne. Hvis dette er ret forstaaet af mig, indseer 
man, at han havde sine Grunde til ikke at forhaste sig 
med at blive indviet! 

Dertil kom, at der ganske snart efter Arnolds Ud- 
nævnelse til Bergen aabnede sig Udsigter for ham til 
noget langt mere end at være en norsk Biskop, nemlig 
til intet mindre end til Erkebispestolen i Upsala. Her 
døde Erkebiskop Johan Haakonssøn 9de Febr. 1432. 
Capitlet valgte sin Provst Olof Larssøn. Men heri vilde 
Kong Erik ikke finde sig, men vilde fremdrive Biskop 
Thomas af Strengnes. Kongen var fornærmet paa Olof 
•Larssøn, der uden at henvende sig til sin Konge havde 
ilet lige til Paven. Olof var bleven antagen af Eugenius 
IV, men Erik, her som ellers stivsindet, vilde ikke give 
sig. Dog var det nu ikke længere Biskop Thomas (der 
selv nok egentlig var uvillig til under saadanne Omstæn- 
digheder at blive Erkebiskop), som han vilde fremtvinge, 
men derimod vor Arnold. Han tvang nogle i Danmark 
tilstedeværende svenske Biskopper til at erklære sig enige 
{9de Juli 1432), men saasnart disse vare komne hjem til 
Sverige, erklærede de det givne Samtykke for aftvunget 
og protesterede. Arnold indfandt sig virkelig i Upsala 
og skal, støttet af Kongens Breve, have søgt at sætte sig 
i Besiddelse af Erkestiftet, men i 1434 gjorde Døden 
JEnde paa hans Liv. Ved Conciliet i Basel var samme 
Aar udstedt en Stevning mod Arnold Clemetssøn, „der 



62 



DR. LUDVIG DAAE. 



kalder sig Biskop af Bergen og gjør Paastand paa Upsala 
Erkestol", og Stevningen var opslaaet paa Domkirken i 
Lubeck ^. 

Den svenske Historie har ikke sparet denne Mand, 
og i Rimkrøniken omtales han saaledes: 

Argare boifva var ey da prest, 
Som hans lifverne beviste mest, 
Skorlifnad han ofde, 
Dobel och dryk han profde, 
Manga fetal i a* helt han tilsjo, 
o. 8. v., 

hvorpaa der fortsættes med yderligere Beskrivelse af hans 
Synder. Det heder, at han, strax efter han var kom- 
men ud af Domkirken og var kommen til Arnø, ei jevn- 
ligt Opholdssted for Erkebisperne , blev syg og døde, 
hvorpaa hans Tjenere huggede ham i Stykker, nedsaltede 
hans Legeme i Tønder og sendte det til Kong Erik i 
Danmark! Andensteds hedder det, at han døde af en 
væmmelig Sygdom^. 

Imidlertid var ved hans Død Bergens Bispestol» 
som han jo maatte holde paa, saalænge han ei var ble ven 
virkelig Erkebisp, nu atter ledig. Den nye Besættelse 
foregik paa en mærkelig Maade, der kaster et klart Lys 
over det Forhold, som dengang raadede mellem de nor- 
diske Kirkeprovindser paa den ene og Pavemagten og 
Baselerconciliet paa den anden Side. 



' Reuterdahl, Sv. Kyrkans Hist. 111,2, S. 15 fgg. Tidligere har 
man (saaledes £. Ex. R. Keyser) fremstillet Arnolds Historie, 
som om Kongen først vilde gjøre ham til Erkebiskop i Up- 
sala og der paa til Biskop i Bergen, hvilket som vi see, er 
ganske urigtigt. 

* „Fetaljer" (Vitaliebrødre) betyder Sørøvere. 

» Se Rimkrøn., Klemings Udg. II. S. 21—22. 



OM BERGENS BISPEDØMME I MIDDELALDEREN. 



ea 



Som sædvanlig vilde Erik af Pommern have en af 
sine personlige Bekjendte eller Yndlinger frem. Denne 
Gang var det en Olaf Nilssøn, der var Kannik i Ha- 
mar og Sognepræst til Gran paa Hadeland ^, uden at man 
har noget Vidnesbyrd om, hvilket af de nordiske Folk 
han ved Fødselen har tilhørt, ligesom det ogsaa bliver 
tvivlsomt, om han virkelig har fungeret i de nævnte geist- 
Hge Stillinger i Hamar Stift eller kun havt dem som 
Sinecurer. Oprindelig har det været Kongens Tanke paa. 
vanlig Maade at skaffe Olaf Provision ved Curien i Rom. 
Der haves nemlig Copi af en udateret Skrivelse fra Kon- 
gen til Pave Eugenius IV ^, hvori Erik andrager om Olafs. 
Udnævnelse, og hvori han siges at være Kongens Capel- 
lan og Huusfælle samt af fornem Æt {genere nohili). 

Men i Sommeren 1434 holdtes et mærkeligt Møde 
af geistlige og verdslige Stormænd fra Norden i Vording- 
borg. Her var ogsaa Aslak Bolt tilstede og med ham 
Bisperne af Oslo, Hamar og Stavanger, ja endog Fær- 
øerne og Orknøerne. Der var i det Hele tolv nordiske 
og dertil et Par tyske Biskopper tilstede. Her har Stem- 



Holberg kalder ham i sin Bergens Beskrivelse ved en Skjødes- 
løshed „01af Grran", hvilket urimelige Tilnavn siden har været 
tillagt ham af Flere. 

Naar Brevet (Dipl. Norv. I. No. 747) henføres til Vordingborg^ 
i JuJi 1434, da er dette ganske vilkaarligt. (Dette Brev er det 
eneste, hvor Olaf kaldes med Fadersnavnet Nilssøn; hans Her- 
komst er ganske ubekjendt, og han omtales ikke i noget Do- 
cument nden som Bispeemne og Biskop). Ogsaa et andet Brev 
er blevet skrevet til Paven fra Kongen om Olaf (D. N. VII. 
No. 393), men ligeledes udateret. Det gaar ud paa, at Bergens^ 
Bispestol har lidt saa meget ved fiendtlige Overfald (1428 og 
1429), at den nye Biskop for at beståa tiltrænger at beholde 
sine tidligere Beneficier, hvorom ansøges. Udgivernes Indholds- 
angivelse er tildels misvisende. 



<)4 DR. LUDVIG DAAE. 

ningen aabenbart været, om jeg saa maa sige, Baselsk, 
hvilket er naturligt nok. Det er jo ikke til at forundre 
sig over, at Biskopperne glædede sig ved den store Kirke- 
forsainlings bestemte Vilje at gjengive Episcopatet og 
navnlig Metropolitanerne deres oprindelige Myndighed og 
at befrie Landskirkeme fra pavelige Indgreb og Udsu- 
gelser. I Overensstemmelse med Conciliets Grundsæt- 
ninger og Bestemmelser blev der nu handlet med Hen- 
syn til den ledige Domkirke i Bergen, men rigtignok saa,' 
at Kongens Candidat kom i Besiddelse af Bispestolen. 

Man gik frem, som om der ingen Pave existerede. 
Erkebiskop Aslak lod en tilstedeværende Kannik fra 
Bergen, Hr. Olaf Jonssøn, forestille Bergens Domcapitel, 
«den at der dog oplyses, at der fra dette forelaa nogen 
Puldraagt. Den 4de Juli 1434 fremtraadte denne ber- 
genske Kannik i Overvær af Aslak og fire norske og 
svenske Biskopper samt en Notarius's og andre Vidners 
Nærværelse i St. Andreas^s Kirke i Vordingborg og ret- 
tede følgende Tiltale til Hr. Olaf Nilssøn: „Ærværdige 
Hr. Olaf, i Kraft af en Overenskomst, truflfen mellem min 
værdigste Fader og Herre, Erkebiskop Aslak og mig, have 
vi udvalgt Eder til Fader og Hyrde for den Bergenske 
Kirke, der har maattet savne en Hyrdes Trøst. Jeg 
beder indstændig paa vores begges Vegne, at I ikke ville 
undslaa Eder for at give Eders Samtykke til dette Valg." 
Olaf Nilssøn svarede: „Ihvorvel jeg anseer mig uværdig 
og uskikket til et saa vanskeligt Embede, samtykker jeg 
dog mod mit Ønske af Lydighed og for Kirkens Bedstes 
Skyld i Navnet Faderens, Sønnens og den Helligaands." 
Strax derpaa lod Kanniken Oluf Jonssøn i Notariens og 
Vidnernes Nærværelse under sit Segl opslaa paa Kirke- 
døren følgende Erklæring: „ Aslak, af Guds Naade Erke- 
biskop af Nidaros, hilser Alle, hvem denne Sag er ved- 



OM BES«SE2(S BISPEDOlOtE I MII^MXALDEREX. ^^^ 

kommende. ElUer det hoiiidelige Almindelige i Basel for- 
samlede Kirkemødes Beslutning ouske vi at skride til 
Confirmation af det Vals. der er faldet paa den ærrger- 
dige Mand. Hr. Olaf af Gran. men idet vi ere opmærk- 
somme paa Apostelens og den canoniske Bets Bestem- 
melser, at Ingen i en saa vigtig Sag ved en forhastet 
Oonfirmation for tidlig maa lægge Haand paa den Ud- 
valgte, saa sætte vi AUe og Enhver, hvem denne Sag 
Tedkommer, eller som ansee den for sig vedkommende, en 
Erist af 9 Dage til at fremkomme med Indsigelse, ora 
de have nogen saadan at gjøre, mod den Valgtes oller 
Yælgernes Personer eller mod Valgets Form.** Efter de 
ni Dages Forlob oplæste saa — dennegang i Maria- 
Kirken i Vordingborg — Kanniken Olaf Jonssøn for Erke- 
biskop Aslak, der sad i Høisædet foran Uøialteret omgiven 
af Biskopperne Jens af Oslo og Aud on af Stavanger og en 
talrig Forsamling, en Erklæring om, at Ingen i den nævnte 
Frist var frerakommen med nogen Indsigelse. Derefter 
«onfirmerede Aslak høitidelig Hr. Olaf Nilssøns Valg til 
Biskop af Bergen^. Indvielsen har uden Tvivl meget 
snart efter fundet Sted, og i ethvert Fald har Olaf været 
indviet Biskop og Bigsraadsmedlem inden 9de August s. 
A., da han i Kjøbenhavn var tilstede under den høitide- 
lige Act, hvorved for sidste Gang en Konge af Norgo 
belenede en Jarl (eller som det nu kaldtes Greve) med 
Orknøerne ^. 

I det følgende Aar gjorde Aslak Bolt sit første 
Forsøg paa at gjenoplive de i lang Tid factisk ophørte 
Provincialconcilier i den norske Kirke. Mødestedet skulde 
være Bergen, men — ingen af Erkebispens SuflFragan- 



1 D. N. I. No. 746—47. 
* Huitfeldt, (Fol.) S. 772. 

Historisk Tidsskrift. 4 Bække 2 Bind. 



66 



DR. LUDVIG DAAE. 



biskopper indfandt sig. Heller ikke Bergens egen Biskop 
var tilstede. Olaf var nemlig endnu ikke vendt hjem til 
Norge, men færdedes fremdeles i Kong Eriks Nærhed og^ 
var i 1435 i Stockholm for at underhandle med de 
Svenske. Den første Leilighed, ved hvilken han kan paa- 
vises at have været i sin nye Stiftsstad, er 22de August 
1436, da han i Forening med Aslak Bolt og Audun af 
Stavanger udsteder et Document af politisk Indhold. I 
Slutningen af samme Aar finde vi ham i Oslo, hvor 
Erkebiskoppen atter og nu med noget større Held gjen- 
tog Forsøget paa at faa holdt et Ooncilium. I 1438- 
finde vi Olaf i Lyster i Sogn. 

Behandlingen af denne Biskops Historie, ligesom 
ogsaa hans Eftermands, har en særegen Vanskelighed 
derved, at de begge hedte Olaf og man ikke ved, hver- 
ken naar Olaf I er død, eller naar Olaf II har succe- 
deret. Endnu Keyser har slaaet disse to Biskopper sam- 
men til en Person, og jeg er selv den første, der har 
gjort opmærksom paa, at det har været to Mænd^. 

At dette er Tilfældet, kan med fuld Sikkerhed godt- 
gjøres. I 1442 optræder nemlig en Biskop Olaf af Bergen^ 
om hvem det er klart, at han ikke har hedt Olaf Nils- 
søn, men Olaf Harniktssøn. Nu forekommer don første 
Olafs Fadersnavn vistnok kun i et eneste Document, ud- 
stedt ikke af ham selv, men af Kongen. Der kunde 
altsaa ind vendes, at „ Nicolai- kunde være en Feil hos 
Concipisten i Cancelliet. En saadan, i sig selv allerede 
usandsynlig. Formodning maa imidlertid afvises derved^ 
at den anden Olaf i et Document ligeledes fra 1442,, 
hvor han optræder i Forening med en stor Del andre 
Biskopper fra alle tre Riger, faar Plads mellem Biskop- 



Sce min Krønike om Erkebiskopperne i. Nidaros, S. 154. 



OM BERGENS BISPEDØMME I MIDDELALDEREN. 



67 



perne Thorlak af Viborg og Nils af Linkoping^, og det 
er en noksom bekjendt Sag, at Biskopper i oflfentlige 
Breve altid opregnes efter Anciennetet. Nu vides det, 
at Thorlak af Viborg, om hvem vi nedenfor skulle faa 
meget at fortælle, blev Biskop 1438, og at Nils indviedes 
i Marts 1441, Heraf kan altsaa sluttes, at Olaf II af 
Bergen er bleven indviet i Tiden mellem disse Grændser. 
Olaf Harniktssøn (II) var af en norsk adelig Familie 
der hørte hjemme i Gudbrandsdalen og (efter sin Uddøen) 
efter sit Vaaben har af Genealogerne faaet det stolte 
Navn „ Gyldenløve"^. Biskoppen var en Søn af Harnikt 
Henrikssøn paa Glømen i Øier, og Moderen hed Jorun 
Sunnulfsdatter. Jeg anseer det ikke usandsynligt, at hun 
har været Søster af den Arnbjørn Sunnulfssøn, som fra 
1398 forekommer som Provst ved Apostelkirken i Bergen 
og siden var Biskop i Hamar (omkr. 1420— 1430). Men 
i ethveii; Fald var Biskop Olaf en Søstersøns Søn af 
Erkebiskop Aslak Bolt. Paa den Tid, han blev Biskop, 
var Forbindelsen med Pavestolen fremdeles afbrudt^ og 
hvad der ligeledes maa haves for Øie, Norge var i de 
Aar (L438 — 41), hvorimellem Olafs Ophøielse maa haver 
faldet, egentlig kongeløst, idet. den Anerkjendelse , der 
fremdeles ydedes den til Gotland bortdragne Erik af 
Pommern, kun var et Skin. Saameget større har altsaa, 
hvor det gjaldt Kirkens Værdigheder, Erkebiskoppens Magt 
været, og der er derfor al Sandsynlighed for, at Aslak har 



D. N. IV. No. 885. 

Stamtavle i min Bog Christiem I.s norske Historie, S. 84, see 
ogsaa Storm i Norsk hist. Tidsskrift 2 R. III, S. 210. Da mel- 
lem Broderen Hr. Beinkt Harniktssøns Arvinger (D. N. II. 
No. 832) bl. a. opføres Ridderne Hr, Olaf Haakonssøn (Stiimpo) 
og Hr. Torgaut Benktssøn, maa ogsaa disse have været Biskop- 
pens Frænder. . . 



68 



DR, LUDVIG DAAE. 



fremdraget og støttet denne sin nære Frænde. Før sin 
Ophøielse findes Olaf Harniktssøn intetsteds nævnt. 

Om nogle Træk af Bergens Episcopats Historie gjel- 
der det nu, at man ikke veed, til hvilken af de to Olafer 
de skulle henføres, og det kan alene siges, at de maa 
angaa en a f dem. Dette gjelder da bl. a. følgende 
Sager. I 1439 (27de April) angives, at et Kaadsmøde 
skal samles i Oslo, og at blandt flere „Biskop Olaf af 
Bergen" skal møde der. I 1440 fremsættes Klager fra 
Raadet og Menigheden (o : Borgerskabet) i Bergen over 
Hanseaterne, hvoriblandt ogsaa, at de Tydske (uvist i 
hvilket Aar) have ihjelslaaet „Bisp Olafs" Svend Nils 
Kortssøn og „faldt i store Hobe foran Bispens Port og 
vilde slaaet den op med Vold og Overdædighed" ^. I den 
gamle Copibog, hvori ogsaa i dette Aarhundrede, desværre 
dog sjelden, nogle Documenter indførtes, findes flere Pas- 
breve eller Anbefalingsbreve udstedte af en Biskop Olaf, 
af hvilke kun det sidste er dateret (fra 1445, altsaa be- 
stemt at henføre til Olaf II). Et af disse er af Interesse. 
Det meddeles en Prest, Vilhelm Olafssøn, der — sikkert 
en Sjeldenhed i Baseler-Conciliets Dage — vil foretage 
en Pilegrimsreise til Rom for at faa sine Synders For- 
ladelse^. Den ubestemte Biskop Olaf kalder her Præsten 
en Søn af den retmæssige Pave (veræ obedientiæ filuis)^ 
hvilket da synes at tyde paa, at Biskoppen selv i denne 
Stridens Tid staar paa Eugenius IVs og ikke paa Con- 
ciliets eller den, muligviis paa den Tid Brevet skreves, af 
dette udvalgte Modpaves Parti. 

Om Olaf II vide vi med Sikkerhed, at han 9de 
Juni 1442 var tilstede i Lødøse ved det norske Rigs- 



^ Norske Magasin I. 53. 
^ D. N. IL No. 742. 



OM BERGENS BISPEDØMME I MIDDELALDEREN. 



69 



møde, der udkaarede Christopher af Bayern til Norges 
Konge, hvorefter han maa være fulgt med Christopher 
til hans Kroning i Oslo, der fandt Sted 2den Juli s. A. 
Nogle Dage efter skiftede han med sin Broder Hr. Benkt 
Harniktssøn, der maa være bleven Ridder ved samme 
Kroning \ et betydeligt Jordegods, som de have arvet 
efter sine ovenfor nævnte Forældre, Biskoppen blev her- 
ved Eier af mange (omtrent 30) Gaarde, Kværner, Fiske- 
rier o. s. v. i Gudbrandsdalen (deriblandt Ættegaarden Glø- 
men) samt paa Hedemarken og Romerike^. 

Hvad man veed ora Olaf II som Biskop af Bergen, 
er forøvrigt ikke ret meget. Man seer, at han har havt 
adskillige Stridigheder. I 1443 havde Prædikebrødrene 
begravet en henrettet Mand paa sin Kirkegaard trods 
Olafs Advarsel, og han befalede dem da inden tre Dage 
og under Trudsel om Interdict at opgrave ham^. I 
1447 bansatte han nogle Tydskere, som med Magt havde 
indtrængt sig i Munkelivs Kloster og derfra udtaget to 
af Hanseater nes bestandige Fiender, den kongelige Befa- 
lingsmand. Hr. Olaf Nilssøns Tjenere, af hvilke den ene 
var bleven dræbt og den anden mishandlet. Men heller 
ikke fra Kongsgaardens Folk kunde Geitsligheden være 
sikker mod Overfald, thi — uvist naar — trængte to 
væbnede Mænd fra denne ind i Domkirken under Guds- 



Denne Mand blev dræbt i Gudbrandsdalen (1446 eller før). 
Han var gift med den driftige Fra Magnhild Oddsdatter fra 
Finnen paa Voss, som med ham ikke havde Børn, men i sit 
andet Ægteskab var Moder til Biskop Karl I af Hamar og i 
sit tredie til Ridderne Hr. Odd og Hr. Knut Alfssønner. 
D. N. I. No. 783. Noget af dette Gods har Olaf (før han blev 
Biskop) paa Forhaand raadet over og, da han holdt Arveøl 
for sin Moder, overdraget til en Halvbroder af sin Fader (D. 
N. IX. 330). 
D. N. I. No. 780. 



70 



DR. LUDVIG DAAE. 



tjenesten med spændte Armbrøster (hallistæ) og tråk to 
Mænd ud med Magt, hvorfor de excommuniceredes, -indtil 
de havde gjort Bod^ I 1443 seer man, at Olaf i For- 
ening med Erkebispen har truflfet Foranstaltninger til at 
faa en dygtig Klokkestøber fra England over til Bergen 
for at støbe Klokker til begge Stifters Domkirker^. 

Olafs Dødsaar er uvist. Vi seer ham sidste Gang 
nævnt i 1448^. 

Vi komme nu til en Biskop, om hvem der egentlig 
ikke ret meget vides, men dog saa meget, at man tør 
sige, at hans Liv har været bevæget og rigt paa Hæn- 
delser, ligesom det endte paa en tragisk Maade. 

Hans Navn er Thorlak (stundom ogsaa kaldet 
Thorleif), og han kaldes ved Fadersnavn Olafssøn, men 
ora hans Herkomst har man ingen nærmere Besked, dog 
er det sikkert, at han var en Nordmand. Det vides, at 
han maa have tjent Kong Erik og indtaget en høi Plads 
i denne Konges Bevaagenhed. 

Vi erindre, at den ovenfor omtalte Arnold, som 
havde faaet pavelig Bekræftelse paa Bergens Bispestol 
uden at blive indviet eller at komme til Norge, idet Erik 
vilde gjøre ham til Erkebiskop af Upsala, døde 1434. 
Saasnart Kong Erik erfarede dette, skrev han i Mai s. 
A. til Capitlet i Upsala, at han havde bestemt, at Thor- 
lak skulde være Erkebiskop, og forlangte ham modtagen 
som saadan. Thorlak er formodentlig kommen til Upsala, 
medbringende dette Brev, men hans Ophold der kan ikke 
have været af lang Varighed. Der mødte i ethvert Fald 
de stærkeste Protester imod ham, og han reiste da sin 



^ D. N. L No. 81. 

^ Kirkehist. Samll. II. 80. 

-^ D. N. VII. No. 437. 



OM BERGKNS BISPEDØMME I MIDDELALDEREN. 



71 



Yei. Men i det følgende Åarhundrede fortæller den be- 
kjendte svenske Historieskriver Johannes Magnus i sin 
Metropolis (o: Upsala Erkebispers Historie), P. 96, 
„ThorIak, som paa Grund af den Krig, der begyndte 
«lod Kongen^, flygtede bort, blev paa Veien opholdt af 
Uveir, men blev indhentet og kom ikke løs, før han havde 
udleveret en Tommelfinger af den hellige Eriks Legeme, 
som han havde tåget med sig, men saa fik han Lov at 
reise til sin Konge eller hvorhen hanvilde."^ Kort efter, 
•da det omtalte store Bispemøde holdtes i Vordingborg 
1434, finde vi Thorlak der, men Erik, der nu ikke læn- 
^ere fandt det at være Tid til at fornærme de Svenske, 
har nu aabenbart ganske opgivet Tanken om at faa.ham 
ugjort til Erkebiskop i Upsala. Derimod optræder den 
fordrevne Mand her med Titel af Provst ved Apdstel- 
kirken i Bergen^; om Erik først nu havde givet ham 
dette Prælatur, over hvilket han jo retsmæssig raadede, 
«r uvist. Vi møde ham Aaret efter i Stockholm i Kon- 
dens Ærinde, og i Februar 1437, da de Uroligheder bilagdes, 
som Amund Sigurdssøn havde fremkaldt ved sit Oprør, finde 
vi ham i Oslo som Udsending paa Kong Eriks Vegne. 



^ Bermed sigtes til Engelbrekts Opstand, der udbrød ved Midt- 
sommerstid 1434. 

^ Tyverier af Helgenrelikvier vare ikke sjeldne. Som et Exem- 
pel af Norges Historie kau anføres, at Magnus Barfods be- 
kjendte Enke, den svenske Margrete „Fredkulla", beskyldtes, 
da hun skulde indgaa andet Ægteskab med Kong Nils af Dan- 
mark, for at have villet stjæle med sig til sit nye Hjemland 
intet mindre end — St. Olafs Legeme, hvilket dog viste sig 
ikke at være sandt. (Metcalfe, Passio et miracula B. Olavi p. 
103). Saadant kunde jo have et Forbillede i Rachel, som stjal 
sin Fader Labans Afgudsbilleder! (Genesis 31, 19). 

^ D. N. L No. 746. 



72 



DR. LUDVIG DAAE. 



Derimod er der intet Spor til, at han som Provst har 
været tilstede ved sin ovennævnte Kirke i Bergen. 

Eriks Magt var nu paa Heldingen, men han har 
dog endnu formaaet at skaffe sin Yndling en Bispestol,^ 
og det endog en dansk, et i den Tid enestaaendc Exem- 
pel paa en saadan Lykke for en Nordmand udenfor Norge,, 
medens det omvendte Forhold forekom desto hyppigere. 

Thorleif blev nemlig Biskop i Viborg og raaa vist- 
nok være indviet som saadan i Lund i Januar 1438. 
Man har nemlig et Document, dateret 4de Januar 1438,. 
hvorved Erkebiskop Hans Laxman lader en Notarius be- 
kræfte, at Thorleif, idet han skulde „vælges og confir- 
meres til Biskop af Viborg", lovede, at han og hans 
Etterfølgere skulde tilsvare ethvert Krav, som i den An- 
ledning maatte blive gjort gjeldende fra det «apostoliske 
Kammers" Side, det vil altsaa sige mulige pavelige Etter- 
krav paa Afgifter og Sportler, og at Erkebispen og Lunds 
Domkirke i saa Henseende intet Ansvar skulde have^. 
Dette Document, til hvilket jeg ikke kjender noget Side- 
stykke, er ret betegnende for Forholdene paa Baseler- 
conciliets Tid. Thorleifs Tiltrædelse til Viborgs Bispe- 
dømme er altsaa skeet uden Henvendelse til Paven, fra 
hvem man jo paa den Tid kunde bortsee, og man har 
senere et Brev fra ham, hvori han kalder sig „Biskop af 
Guds og den apostoliske Kirkes (ikke det apostoliske 
Sæd es) Naade", en Betegnelse, jeg ikke andensteds har 
seet brugt^. 

Den vældige Erkebiskop Hans Laxman, som i denne 
Tid, da Pavemagten var som suspenderet, optraadte med 



^ D. N. XVI. No. 104. 

* Nos Torlauus Norvegm, Dei et apostolicae ecdesiae gratia epi^ 
scopus Vibergensis. (Dipl. Vibergense, udg. af Heise, Pag. 25). 



OM BERGENS BISPEDØMME I MIDDELALDEREN. * 

en ganske overordentlig Myndighed i sin Kirkeprovinds^ 
gjorde et Forsøg paa at fjerne Thorleif, hvem han aaben- 
bart ikke yndede, fra Danmark ved et eiendommeligt Mid- 
del. Han betænkte, at der i Norge var en danskfødt 
Biskop, Jens af Oslo, og gjorde saa en Forestilling til 
Conciliet i Basel, om at denne og Thorleif burde bytte 
Bispesæder. „Der er nu", skriver Erkebispen, „desværre 
udsaaet Fiendskab og Usamdrægtighed mellem selve Ri- 
gerne, hvis Indbyggere ere saare forskjellige og uoverens- 
stemmende i Sæder og Skikke ; deraf kommer det, at Al- 
muen i Danmarks Rige mistænker en norsk Biskop og 
Almuen i Norges Rige ligeledes en dansk som en dødelig 
Fiende, saa at disse Biskopper hver Dag have at frygte^ 
for Ångreb og Mishandling af den menige Mand^". Denne- 
phraserige Forestilling førte dog ikke til Noget. Man 
maa formode, at Thorleif ikke vilde have havt no 
imod Byttet, bl. A. fordi Oslo Stift var meget betyde- 
ligere i Indtægter end Viborgs, medens Biskop Jens vist- 
nok af samme Grund ikke har villet give Slip paa sit 
Sæde. ForestilHngen er udateret, men i ethvert Fald 
sen^t skreven 1443, i hvilket Aar nemlig Hans Lax- 
man døde. 

Thorleif blev altsaa i Viborg, hvor han var en virk- 
som Mand og navnlig fik Domcapitlet, der var i Forfald 
ved hans Ankomst, fuldstændig omorganiseret. Han var 
nu dansk Rigsraad, og man vil af danske Kilder kunno^ 
see, at han hyppig har været tilstede ved Rigsmøder. 
Ved et saadant, der var fælles for alle 3 Riger, kom han 
1442 op til Lødøse og har da formodentlig besøgt sit 
Fædreland. Sidste Gang seer man ham som dansk Rigs- 
raad i 1449 i Kjøbenhavn^. 



» D. N. VII. No. 408. 

' Kbhavns Diplomatarium II. No. 82. 



74 



DR. LUDVIG DAAE. 



Da Christiern I i 1450 var ble ven ogsaa Norges 
Konge, fulgte Thorleif med denne til hans norske Kro- 
ning i Trondhjem. Bergens Bispestol, der endnu var 
ledig efter Olaf II, raaa han have eftertragtet, men efter 
Kirkeretten kunde han ikke ligefrem vælges til Biskop i 
^t andet Stift, dettes Capitel kunde alene „postulere" 
ham. Baselerconciliet var nu sprængt. Paven atter kom- 
men i Besiddelse af sin tidligere Magt, og Afgifterne 
til hans Kammer paany indførte. Postulationen maa 
Jiave fundet Sted i Tiden mellem 7de og 29de August 
1450^ og 14de April 1451 tilstod Pave Nicolaus V 
'Thorleif Afsked fra Viborgs og Provision til Bergens 
Domkirke, hvorhos hans Afgifter til Paven o. s. v. bleve 
betalte ved hans Fuldmægtig^. Som allerede indviet Bi- 
skop har han dog naturligviis allerede strax kunnet ud- 
føre alle geistlige Forretninger i sit nye Stift. Christiern 
I. havde under sin Kroningsreise forlenet ham og hans 
Oapitel med Hardanger Len imod Forpligtelse til en 
■daglig Messe i Domkirken om St. Olaf m. m. og med 
Forbønner for Kongen, Dronningen, Norges Rigsraad og 
-alle Christne^, 

1 1453 ledsagede han den bekjendte Henrik Kaltei- 
sen, hvem Paven havde udnævnt til Erkebiskop, op til 
"Throndhjem, hvor der paa den Tid var uroligt paa Grund 
af et svensk Indfald. Senere finder man ham 1455 ved 
-Gotaelven paa den Tid, da Hr. Olaf Nilssøn, der var 
bleven afsat som Befalingsmand i Bergen, atter tiltvang 
-sig sin gamle Stilling af Kongen. Sammen med Hr. 
Olaf og hans Broder Hr. Peder, med hvilke han synes 

1 D. N. VIII. No. 343 og No. 345. 
*^ Storm, Afgifter osv. S. 75. 
« D. N. I. No. 813. 



OM BERGENS BISPEDØMME I MIDDELALDEREN. ^^ 

Ætt have staaet i meget intim Forbindelse^, begav han sig 
«derpaa tiibage til Bergen. 

Vi skulle ikke her dvæle ved de skrækkelige Hæn- 
delser, for hvilke Bergen blev Skuepladsen Iste Septem- 
ber 1455 2. Det var paa den Dag, at Tydskerne angrebe 
Munkelivs Kloster, hvor deres Uvenner Brødrene Hr. 
Olaf og Hr. Peder havde søgt Tilflugt. Biskoppen be- 
sluttede, skjønt advaret af Tydskerne, at dele Skjebne 
med dem. Voldsmændene fik Overhaand og trængte ind 
i Klosterkirken. Et rædsomt Myrderi paafulgte. Der 
ihjelsloges bl. a. Hr. Peder, Hr. Olafs Søn Nils og flere 
Kanniker, ialt omtrent 60 Personer. Biskoppen, om 
hvis Hals Barnet havde slaaet sin Arm, skal have staaet 
med Hostien i Haanden og især have bestræbt sig for 
at redde Barnets Liv, men man afhuggede Thorleifs Arm 
og gav ham derpaa det dræbende Saar. Senere dræbtes 
Hr. Olaf selv, der havde søgt op i Taarnet, og hele Mun- 
keliv Kloster blev et Rov for Luerne. 

Et Mord paa en Biskop maatte gjøre Opsigt ogsaa 
langt udenfor Norge og Nordens Grændser. Det kan 
derfor ikke forundre, naar man læser, at hele 28 Aar senere 
kunde der under en Tumult i Hamburg udstedes Trusler 
mod Byens Prælater, om at de ikke maatte være sikre 
paa Livet, „thi det var ikke saalænge siden, at Kjøb- 



Af et Brev af Christiern I (Kjøbenhavn 24de Januar 14r)3, 
D. N. XV. No. 80) 8ees tydelig, at han "paa den Tid stod i 
nærmeste Forbindelse med Hr. Olaf og hans Broder, der da 
vare i Kongens ligefremme Unaade, ja nærmest at ansee som 
hans Fiender. Man kunde tro, at Biskoppen har forladt Ber- 
gen allerede paa den Tid, da Hr. Olaf 1453 blev afsat, og op- 
holdt sig hos ham den hele Tid. 

Man vil finde Begivenheden udførlig og, som jeg antager, ud- 
tømraende fortalt i min Christiern I's norske Historie S. 
116-130. 



éi', 



DX LTDTIG DAAE. 



m^nrjfrne i Bfrr^Ki lia^fle sla^iet en Biskop ihjeL oz han 
var dog ligefiaa grxJ, som de-.* 

(.'hristiem I og det norske Rigsraad jjjorde kon 
«i rage Forsøg paa at faa Opreisning af Hanseateme paa 
Rigets Vegne, raen de Dræbtes Familier forfnlgte Sagen 
med større Kraft. Ogsaa Biskoppens Familie forlangte 
I5<xl, Hans her optrædende Frænder rare imidlertid ikke 
Xordmænd, men Danske, Der tilkjendtes omsider de 
jydske Adelsmænd Xils. Malthe og Thorlav Mnnk en Bod 
for BisiH;m I>rab af 80CK) Mark dansk, om hvilken Sums 
Betaling Vidneshyrd ndstedtes paa Viborg Landsthing 
1486^ Denne Famih'e Mnnk er aabenbart den samme^ 
til hvilken de senere Biskopper af Ribe lyer og Oluf 
Munk samt den bekjendte Landsdommer og Bigsraad 
Mogens Munk hørte ^ Da Biskop Thorleif ikke kan have 
hørt til Familien Munk, formoder jeg, at en Søster af 
ham under hans Regjeringstid i Viborg er indgiftet i deii , 
Kamilie. 

Paa den Tid, da Biskop Thorleif døde, befandt den 
norske Kirke sig i en mislig Tilstand. Erkebiskop Hen- 
rik Kalt<fisen havde raaattet forlade Norge, uden at nogen 
ny Metropolitan endnu var anerkjendt, og saa er en an- 
den Bispestol ledig efter et Drab paa dens Indehaverl 
M(;n man levede i en Tid, da det aandelige Liv laa rent 
n(ulo. Porsøgene paa Reforme*^ gjennem Concilier vare 
inislykkede, (hm romerske Curie var atter kommen til 
Magten, og alle kirkelige Anliggender vare blevne til 
Ponge- og Forsørgelsesspørgsmaal. Det er derfor høist 
characteristisk, at Christiern I endog ved en Leilighed 
Nom donno kundo forsøge paa at faa Bergens Bispestol 

' HaMHiHoho Gnschichtsblåtter. 1875. S. of). 
" Wnrlauf!' i Hkand. Literaturselskabs Skrifter XVI. S. 113. 
" Ho. om Familien især Gencal.-biogr. Archiv, Kbh. 1840—49. 
H. 1 f^j?. 



OM BERGENS BISPEDØMME I MIDDELALDEREN- 



77 



besat efter Thorleif paa en saadan Maa4e, som vi nu 
skulle see. Det var det mindste, at han ikke vilde have 
en Indfødt, men en dansk Mand. Men han udsaa en 
Mand, der tiltrængte venia ætatis, Dispensation, fordi 
han ikke havde naact den canoniske Alder, med andre 
Ord et ungt Menneske uden al Erfaring og Modenhed. 
Hans Candidats Navn var Jacob (eller Joachim, hvilke 
Navne dengang brugtes i Flæng) Grubbe^, der som Adels- 
jnand trods sin Ungdom allerede var Kannik i Roskilde. 
Bergens Capitel maatte finde sig i at vælge ham, og Chri- 
stiern I anbefalede ham da hos Payen til Dispensation 
og Udnævnelse, men denne (Spanieren Calixtus III) op- 
fyldte ikke den kongelige Begjæring. Granden var den, 
at der i Italien var en Geistlig i Pavens Tjeneste, som 
ogsaa havde Lyst paa Bergens Bispestol. Det var en 
Paulus Justiniani fra Genua, som man har sagt, af 
den berømte Familie af dette Navn. Det hjalp da ikke, 
at der fra Ohristierns Cancelli var skrevet lil Rom, at 
Jacob Grubbes Udnævnelse til Bergen var det norske 
Folks og Rigsraads enstemmige Ønske!! Heller ikke 
hjalp det, at Kongen paastod en (vistnok ganske uhjemlet) 
Ret til at fordre, at ingen Biskop maatte udnævnes i 
Norge mod hans Vilje. Paven udnævnte Justiniani ved 
Provision Ilte Marts 1457, hvorpaa denne contant be- 
talte sine Afgifter og virkelig begav sig til Norden. Ja- 
cob Grubbe siges ved denne Tid at være død, men denne 
Beretning (af Arild Huitfeldt) er tvivlsom, og kun dette 
er vist, at han ikke fik Bispestolen. Da Justiniani frera- 
stillede sig for Kongen, blev han dog naadig modtagen, 
erkjendt som Biskop og ved et Fredskys, den sædvanlige 
Ceremoni ved saadanne Leiligheder, optagen i Rigsraadet. 



* De Efterretninger om ham, der findes i Danmarks Adels Aar- 
bog XII. 153 finder jeg tvivlsomme. 



78 



DR. LUDVIG DAAE. 



Men til Berggn kom han aldrig. Kongen, der ved samme 
Tid viiste en Slægtning af ham, der kom til Stockholm,, 
store Naadesbeviisninger, mente at kunne bruge den nye 
Biskop som sin Underhandler i Rom og sendte ham til- 
hage til Italien i denne Egenskab j Slutningen af 1457. 
Ved Curien bevirkede han, at Paven ved Provision ud- 
nævnte en Englænder Paulus til Biskop af Hole paa 
Island, hvorover Kongen blev meget forbitret, og det op- 
naaedes da ogsaa, at Calixtus IIFs Eftermand Pave Pius 
II (Aeneas Sylvius Piccolomini) lod Englænderen falde. 
Ogsaa Justiniani selv forsvinder for Bergens og Nordens- 
Vedkommende af Historien, og der er Grund til at trOy 
at han opnaaede Udnævnelse til en Bispestol i Syden ^. 
Man seer, hvilke Tilstande den romerske Kirkes dybe 
Forfald kunde frembringe. Nidaros Erkestol havde siden 
Aslak Bolts Død været et Tvistens Æble mellem tre 
Candidater, og først 1458 var den bleven endelig besat. 
I Bergen laa Munkelivs Kloster i Ruiner, og først efter 
mange Aars Forløb blev det gjenreist, dog rigtignok paa 
Tydskernes Bekostning. 



^ Om Justiniani see Ser. K. D. YIII passim samt Werlauff i 
Skandin. Lit. Selsk. Skr. XVI, 73—85. Helveg, Den danske: 
Kirkes Hist. i Middelald. II. 345—46. 

(Fortsættes). 



8MAASTYKKER. 

1. 
Slegten Kusse. 

De gamle norske 81egter førte som .bekjendt ikke fasto- 
Familienavne, men i heldigste Tilfælde kun Tilnavne^ Disse 
var fra først af blot personlige, men begyndte dog fra det 
14de Aarhundrede ogsaa at gaa i Arv, skjønt sparsomt nok. 
Imidlertid maa Navne som Bolt og Holk (samme Yaaben 
som Bolt) kunne tillægges Karakteren af Slegtbeteguelser^, 
og det samme er ligeledes Tilfældet med Kus se, som i al 
Fald af og til anvendes paa denne Maade, bl. a. af Hr. 
Absalon Pederssøn*. 

Hertil kommer ogsaa som et afgjørende Bevis, at Til- 
navnet staar i Overensstemmelse med det oprindelige Yaaben,- 
et Kalvehoved. Kusse betyder nemlig Kalv og findes 
endnu af og til anvendt paa Vestlandet og paa Island i denne 
Betydning. 

Størst Interesse tør Kusserne have derved, at de ældst& 
kjendte af dem staar i den merkeligste Eiendomsforbindelse 
med Gjæslingerne paa Sandbo (Sundbu) i Vaage. Dernæst 
indehavde de i c. 200 Aar før Reformationen det betyde- 
lige Gods Sa ms al paa Ringsaker, der kan opvise en sam- 
menhængende Historie lige til Nutiden. 

Skaktavlerne regnede dem blandt sine Ahner, og den 
bekjendte nu levende svenske Famlie Bondes Stammoder 
hører til de Oplandske Kusser — se Stamtavlen. 



Kfr. „Norske og Islandske Tilnavne fra Oldtiden og Middel- 
alderen" af K. Rygh, Skoleprogram, Trondhjem 1871. 

Om Bolterne se Hist. Tidsskr. 3die Række II S. 101 og^ 
Munch 2. 
Bergens Kapitelsbog (N. Mag. I S. 243). 



«0 



SMAASTYKKEB. 






'^ 


>4 CC 


-cS 


O æ 


^ 


W s 


i:^ 


^^ 




O 




<1 g 




ipqfc.- 



09 

OD 
Q) CO 

u ^ 
CM 4^ 

fl 

Cp 



-i? 

(D A* 

s-s- 

fl t)C<^ 
H ^ , 



fl 2 



^m 



. . fl . 
'^ ^ <^- 

cq ji« 



fl 

' fl 



o3 



^ CC 

1^ 



S ^ § 

5 fl _D 

^>> 

r^ .^ -(i) 
fl .^ 
fl fl O 



fl^ 
fl^ 

flnS 



O 
fl o 

^ fl o 

st 

fl-^ 



la 

I C8 
,02 



fl U 



O- fl 



fl c 

03 JO ^ 

fl is ^ 



OQ CC d 

fl ic £ 

M ^^ 

fl «K^ 

.fl a}f> - 
i^ Si 



fl 
. ^ 

§ fl 
TlJ^ fl 

©P'*'^ fl 
(3 -^Sr^ CQ. 

"So 



r- co ^ 

S <i^ fl 



5 ^ * 



Ij 



SMAASTYKKER. 



81 



Sira Brynjulf Haraldssøn, Korsbroder i Hamar 
og Prest paa Toten, eier fra 1344^ Kvernbrug i Tyrfdaaen 
{Hekshuselv) paa Toten, hvor han ogsaa ellers var Eiendoms- 
besidder. I 1360 sælger Sønnen Arne Brynjulfssøn, der 
fører Kussernes Vaaben (Kal veho vedet) „de Kverner, som 
hans Fader eiede i Tyrfd"^. Brevet udstedes af Arne paa 
Helgeøen. Han havde ogsaa Eiendomme paa Romerike^. 

I 1345* kundgjør Sira Brynjulf Haraldssøn fra Hamar, 
at han har overdraget Sira Andres (Bjarnessøn) paa Stange 
paa Biskop Guttorm af Stavangers Vegne Del i Storeim 
(Starum) paa Toten. Sira Brynjulf, der kaldes „Slegtning*' 
af Biskop Halvard i Hamar-, døde ca. 1348 under et Op- 
hold ved Pavehoffet i Avignon, saaledes vistnok i den sorte 
Død ligesom Biskop Halvard. 

Sira Arne Haraldssøn, Korsbroder i Hamar, kalder 
i 1337 Sira Brynjulf ,,sin Broder" «. 

I et Brev, dateret Orrastad 1333', tager Arne Haralds- 
søn, Korsbroder i Hamar, et Prov om en Jordpart i Lille 
Røfhol ved Gildabu i Øier, som Thora „Husfrøya a Sege- 
stad" gav Kirken paa Skodin; her optræder Arne paa Ha- 
marbiskoppens Vegne, vel som dennes officialis. 

At Arne hører til den Slegtskreds, som var knyttet til 
Sandbo i Vaage, sees af et Brev, som Arne udsteder paa 
Gran i 1337®, hvori han for Venskabs Skyld opgiver al den 
E,et (Odelsret), han ifølge „ Kongelige Breve" havde paa 
Heimdals våndet mellem Vaage og Valders, og overdrager den 
til Hr. Sigurd Erlendssøn Eldjarn, der var gift med Fru 
Gudrun Ivarsdatter af Sudreim-Slegten. 

De her nævnte Kongelige Breve paa Heimdals våndet 
kan neppe være andre end de, som Hr. Sigurd Eldjarn paa- 
beraaber sig i Brevet af 1336^, Gjæslingernes Odelsbreve 
paa nævnte Fiskevand, en Gave fra Sverre til Lendermanden 



D. N. V 173. 

D. K V 238. 

D. N. IV 389, 399. II 352. 

D. N. XI 34. II 274. 

D. N. VII 192. 

D. N. I 242. 

D. N. n 204, 212. 

D. N. III 192 kfr. III 185 (Aar 1336). 

D. N. III 185. 

Historisk Tidsskrift. 4 Række 2 Bind. 



82 



SMAASTYKKER. 



Ivar gamle Gjæsling paa Sandbo, bekræftet af flere senere 
Konger, læste paa Tinget af Sigurd Eldjarn den ældre. 

Paa Basis heraf slutter Schøning, at Arne Haraldssøn 
selv maa have været en Gjæsling. Det for disse anførte 
Vaaben, Pilen eller Pilen gjennem Dyrefoden (Hr. Halvard 
Alfssøns) synes at tale herimod ; men da endog Brødre den- 
gang tit førte forskjellige Vaaben, kan man ikke slutte noget 
bestemt og endeligt heraf. 

I et nu tabt Brev hos Schøning af 1353 nævnes en 
Thors tein Haavardssøn i Søndre Sandbo i en Handel 
med Slegten paa Gaarden Galde. Navnet Haavard forekom- 
mer alt under Haakon Haakonssøn paa Sandbu, Sysselman- 
den Haavard paa Sundbo, og Navnet Thorstein tilhører Kus- 
serne paa Samsal. Atter forekommer Navnene Erlend og 
Gunnar saavel blandt Eldjarner som Kusser (Erlend Hal- 
vardssøn Kusse i Oslo c. 1320 — 50, nedenfor).^ 

C. 1320 nævner Schøning en Paal Alfssøn i Vaage ^^ 
og efter Hr. Halvard Alfssøns Tid forekommer Navnene Paal, 
Ivar, Gunnar og Amund paa Sandbo i Diplomer angaaende 
Heimdals våndet . 

Angaaende Arne Brynjulfssøn Kusses Efterslegt,. 
der havde sit Tilhold paa Lider paa B.ingsaker, kan hen- 
vises til Stamtavlen ; deraf fremgaar, at den sidste af hans- 
Gren vistnok er den Hustru Sigrid Arnesdr., som var 
gift med Jon Amundssøn; begge døde ca. 1500, og efter 
dem kundgjør Lagmanden i Oplandene Bjørn Halvardssøa 
Skaktavl til Nordvi (i Stange) — Søn af Halvard Haa- 
vardssøn paa Nordvi^ — i 1501 Arveskifte.^ 

En Broder af Arne Brynjulfssøn Kusse var Gunnar 
Brynjulfssøn, Korsbroder i Hamar, Prest paa Faaberg til 
c. 1390, senere paa Toten til c. 1401. Brynjulf Gunnars- 
søn paaDælin kaldes nemlig udtrykkelig Sira Gunnars Søn^,. 



Om Sundbuætten, se Stamtavlen No. 16 i Munch, Unions- 

historien II. 

Kfr. D. N. III 103 (Aar 1319), hvoraf det sees, at en Paal 

Alfssøn gav sin Søster E-agnhild Part i Bj øls tad i Hedalen, 

Vaages Anneks. 

D. N. II 763 (Nordvi 1445). 

D. N. VIII 454. 

D. N. XII 160 og 152. 



SM A AfyPYKKI^B. 



83 



og sammenholder man dette med, at Brynjulf paa Dælin og 
Thorstein Gunnarssøn paa Bamsal begge skjænker 
Nidaros Domkirke Parter i Berg paa Velong (i Brøttum)^, 
og at Thorstein er Far til Amund Thorsteinssøn paa Samsal, 
der har Sønnen Thorstein K u s s e ^, kan man heraf kun drage 
den Slutning, at Brynjulf paa Dælin og Thorstein paa Sam- 
sal er Brødre og Sønner af Sira Gunnar, samt at denne og 
Arne er Brødre. I et Brev, udstedt 1437 paa Alm i Brøt- 
tum, bekræftes ogsaa dette Broderskab^. Her vidner Orm 
Arnessøn, Provst i Hamar, og Haakon Thorbjørnssøn (Søn 
af Thorbjørn Olafssøn og Margrete Gunuarsdr. paa Alm — 
se Stamtavlen), at Gunnar, Sigrid Gunnarsdr. paa Haviks 
Fader, gav til Arne, Ogmunds Fader, 6 Øresbol i N. Lider, 
men at Arne gav Gunnar 3 Øresbol i 0. Havik, ligesaa 
at Ogmund Arnessøn paa Lider og Elling Sigurdssøn og Sigrid 
Gunnarsdr. paa Havik ^ tidligere havde samtykket i det Jorde- 
skifte, „som deres Fædre havde gjort "*. 

De før nævnte Eiendomme Samsal, Dælin og Berg 
følger senere Slegten^. 

Sira Gunnar, der var en større Eiendomsbesidder, kan 
sluttes at have havt Samsal, idet han eiede Kraakvik med 
dettes Fiske og „ Varpet oven ved Stensvarpet" ® ; thi saavel 
Kraakvik som Part i Sten laa under Samsal Gods. 

Samsal Gods, af gammel Skyld 3 SkSt, bestod foruden 
af Hovedgaarden Samsal i Ringsaker Hovedsogn af en Fler- 
hed af Gaarde og Gaardeparter saave] paa Ringsaker som 
i Biri. 

Man faar bed st Idé om Godsets Størrelse ved at se hen 
til de betydelige Gaver, som Eierne af dette i Tidens Løb 
havde skjænket Nidaros Domkirke og Erkestolen '. 



1 Alak Bolt S. 104. D. N. I 549, 712 og IV 733. 

2 D. N. I 1086. 
« D. N. VI 467. 

* D. N. I 549. 

* Domb. 1580 S. 41 o. f., kfr. nedenfor under Samsal „ Gaver til 
Nidaros Domkirke". 

« D. N. VI 436. 

^ Erkebiskop Olaf Engelbrektssøns Jordebøger af c. 1530 og 
1533 „Sam8al Gods" vedkommende, den første indtaget i Aslak 
Bolts Jordebog S. 130, den anden i Rigsarkivet. 



6* 



84 



SMAASTYKKER. 

Det var blandt andet Parter i: 
Fjeldstad — kfr. Stamtavlen, 
Krogsgaard, 

Ostaker (i „Svadabu", nu forsvuudet), 
Lund, 
Smestad, 
Freng, 

Velong Ødegaard, 
Berg, se foran, 
Solberg, 

Tyrne (Tjerne), 
Tokstad, 

Birckæ (Bjerke), 
Dal, 

Vollen (Vold), 
Løken, 
Salsem, 

Kedherøff (Roterud), 
Hof (Hovin), 
Staff, 

Bercka (Børke i Veldre), 
Lille Bolstad, 

Dellingh (Dælin), se foran, 
Ulven, 

Scabel (Skappel), 
Hjelmstad, 
Lille Ringsaker, 
Kraa kvik, se foran, 
Stensaggr (Part af Sten), 
Husby, 
Engeskog. 

I Børry (Biri) Prestegjeld: 

Skumsrud (eiet af Sira Gunnar), 

Kraakeberg (i Redalen), 

Nedre Noss, 

Hof, 

Lunden, 

Haslyd (Hasli), 

Gryte, 

Bredvold. 



SMAASTYKKER. 



85 



Ifølge en af Løitnant Enevold Skaktavl til Nordvi 
og Samsal (f 1 702) forfattet og af hans Svigersøn Ritmester 
Stockmann i 1714 til Rentekammeret indleveret Beretning 
„var Samsal for nogle 100 Aar siden bleven dømt til 
Arvegods efter en Ridder Hr, Harald, fra hvilken Skak- 
tavlerne regnede sin Herkomst". 

Efter Stamtavlen og det foran meddelte synes der at 
maatte ligge noget virkeligt til Grund for denne Angivelse, 
der fremkom, efterat Enevold Skaktavl i 1686 havde pant- 
sat Godset. 

Sikkert er det i hvert Fald, som vi har set, at Harald 
(Kusses) Efterkommere havde Godset i c. 200 Aar. 

Efter en Dom, udstedt i Trondhjem 1535^, af Lag- 
manden Oluf Vigfastssøn m. fl. fik Fin Hanssøn Rostvig, 
Befalingsmand paa Andenes, paa sin Hustru Margrete Pe- 
dersdr.'s Vegne ^/a Samsal Gods (hun var 2den Gang gift 
med Jens Pederssøn til Tjøttø). Den anden Halvdel maa 
saaledes have tilhørt Margretes Morbror Væbner Thorstein 
Kus se „til Samsal", der le vede 1536^, og Thorsteins Søster 
Ingegerd, gift med Yæbner Thord Magnussøn Bonde maa 
have faaet Gods i Yiken, hvor hun fra Holme Gaard i 1550* 
som Enke overdrager „sin Svoger" Otte Brockenhuus 
Bestyrelsen af sit Gods. 

Margrete Pedersdatter døde paa Samsal Va 1582*; 
efter hende havde hendes Datter Anna Finsdr. Rostvig, gift 
med Nils Lauritzen Rosengedde, Godset^. Anna blev 
2den Gang gift med Jørgen Valravn, og gjennem hendes 
Datter Inger Valravns Ægteskab med Thorbjørn Thorbjørns- 
søn Skaktavl, Søn af Mag. Thorbjørn Olafssøn paa Toten, 
kom Samsal til denne Slegt, der desuden havde Ulven og 
Skappel. 

En Søn af Thorbjørn Thorbjørnssøn, den før nævnte 
Enevold Skaktavl, pantsatte 1686 Samsal til Sorenskriver i 



^ Trykt i Saml. t. N. F. 1 S. 406. 
*^ D. N. I 1086. 

» Svensk Dipl. ^«/s 15^)0 (Afskrift i Rigsark.). 
* Dette Tidsskr. Iste Række IV S. 497. 

^ Dipl. i Rigsarkivet »Vio 1588, jfr. N. Mag. I S. 278, hvor hun 
kaldes Kristine. 



86 8MAASTYKKER. 

Tune Nils Hedemark paa 9 Aar; men Grodset blev ikke 
indl^st. 

Senere overgik dette til Officersfamilien A røe, som 
har havt det lige ind i vor Tid. 

I en Arvesag mellem Anna Amundsdr. Kusses Datter- 
døtre, nys nævnte Anna Hosengedde og dennes Søster Ade- 
hiBj gift med Nils Jonssøn Skak paa Eker, gjpnfinder man 
en Flerhed af de under Samsal fra tidligere Tid hørende 
Graarde, saaledes: Dælin, Hjelmstad, Kraakvik, Koterud. 
Staff, Lille Bolstad, Dal, Skumsrud (Biri) m. v.^ 

Som adelig Frigaard tilkom der Samsal ^Ægt og 
Pligtarbeide" af de under denne boende Bønder^, men paa- 
laa samme Kosstjeneste før dennes Ophævelse c. 1660. 

I 1821 havde Samsal endnu sine adelige Friheder i 
Behold». 

Som man ser, har Samsal saaledes en baade gammel og 
sammenhængende Historie ligefra det 14de Aarhundrede. 



Man vil fra Stamtavlen have lagt Merke til, at Kus- 
serne fra Samsal fra c. 1430 gjennemgaaende fører Bolter- 
nes Vaaben, der endog anvendes af Thord Bondes Enke 
Ingegerd Amundsdr. i 1550. 

Der kan derfor her neppe være Tale om en sporadisk 
Anvendelse af dette Vaaben, som man har Eksempel paa i 
nogle andre Slegter, heller ikke om at dette er indkommen 
ad kognatisk Vei, hvilket ellers kunde synes rimeligt, og man 
nødes af disse Grunde til den Slutning, at Bolterne, der 
ogsaa havde Eiendomme i Gudbrandsdalen, ligesom Kusserne 
har sin Rod i de gamle Slegter, der i Middelalderen var 
knyttet til Sand bo. 

Forhaabentlig kan Fremtiden bringe mere Klarhed over 
saavel Bolternes som Kussernes Oprindelse og Sammen- 
hæng. 

Til Kussernes Slegtskreds hørte den oplandske Familie 
Hummer, hvis Stamfader Yæbner Olaf Trulssøn, Foged hos 



» Domb. ir)80 S. 41 o. f., før eiteret. 
' Schøning, Thingsvidne af 1657. 
8 Kraft Iste Del S. 677. 



SMAASTYKKER. 



87 



Hamar Biskop Mogens Lauritzen, og gift med dennes „Frænke", 
Birgitte Olafsdr. Skaktavl, Søster af Mag. Thorbjørn paa 
Toten, blev adlet Vi 1532 af Chr. 11.^ 

Olaf Trulssøn havde to Sønner; 

Hr. Lauritz H. f 1567, Forfatter af den bekjendte 
Beskrivelse over gamle Hamar-. Hr. Thure Olafs. H. -j* 
1584, Kannik i Hamar, Prest i Romedal®. 

Det er ham, om hvem Hr. Absalon Pederssøn siger, 
at ,,han var af de Chusers (o : Kussers) Slegt"*, hvil- 
ket her vel betyder Slegtsskab med Kusserne gjennem Skak- 
tavl, idet han tillægger, „ hvilken som er Mester Torberns 
paa Totens Søstersøn". 



Kusserne gives ofte Slegtsnavnet Kamp, et Tilnavn, 
der egentlig betyder en skjegget Mand og tidlig gjenfindes i 
Oaardsnavne. 

Skjønt de Oplandske Kusser ikke kan sees selv at have 
l)rugt dette Tilnavn, tyder dog saavel det for Kamperue an- 
førte Vaaben (Kalve- eller Oxehovedet) som Slegts- og Eien- 
domsforholde paa, at disse og Kuéserne kan være iden- 
tiske. 

Til Belysning heraf skal man meddele noget om Kamper, 
«om havde sit væsentlige Tilhold paa Oplandene. 

1. Asgaut Kamp til Brandstorp i Skjeberg levede c. 
1500 og havde tre Døtre: 

2. Inger Asgautsdr. Kamp eiede Brandstorp og fik 
det før omtalte Nordvi i Stange ved Giftermaal med 
Væbner Mogens Trulssøn Handingmand (Rosensverd) *, 
der levede 1533. 

I 1551 gav hun som Enke sin Datter Rønnaug, der 
var gift med før nævnte Mag. Thorbjørn Olafssøn 
Skaktavl paa Toten, en Del af øvre Hauge i Skibtvet. 



* Adelsdiplomet i Afskrift i Kildeskriftsfondet^ utrykt Diplom af 
1535 i Rigsark. 

2 Dette Tidsskrift 3die Række III S. 379. 
» Banff N. G. S. 145. 

* N. Mag. I S. 243. 

^ Adelsaarbog 1896 under Handingmann. 



88 



SMAASTYKKER. 

Familien Rosensverds Hovedbøl var Østby i Skjeberg^; 
men den havde ogsaa efter en ældre Forbindelse med 
Slegten Gyldenhorn Andel i Hafslund og Yik i Skje- 
berg og besad desuden Part i Thorsø i Borge, der 
tidligere havde tilhørt Bolterne paa Thom. 

Lige ledes eiede B,osensverderne Folberg paa Romerike 
og fik efter sin Forbindelse med Skaktavlerne Part i 
Ulven og Skappel paa Ringsaker. 
Ag at he As gaut sd r. Kamp var gift med Væbner 
Kei Thordssøn, der døde c. 1530^ og eiede: 

Dyne i Viken, Tjern e og Ingeberg paa Ringsaker, 

En Part i Tjerne tilhørte ogsaa, som vi har set, Sam» 
sal Gods, og der er derfor meget, som taler for, at 
denne betydelige Gaard. oprindelig var i Kussernes (Kam- 
pernes) Besiddelse, som af Kraft anført. 

Det stemmer ogsaa med, at Fr. I. i 1532^ „tiistaar 
Velb. Mand Johan Kruckow (til Tjerne) paa sin Hus- 
frues (Karen Asgautsdr. Kamp) Vegne ^ og Medarvinger 
at beholde det Gods, som tilhørte Kei Thordssøn". 

Gjennom Kruckowerne, der uddøde 1601 med Jørgen 
K. til Tjerne, var Kamperne forbundne med Brocken- 
huuser, der ogsaa, som man har set, var lierede med 
Kusserne paa Samsal ; endvidere var der herved og gjen- 
nem Rosensverderne Forbindelser med Familien Gyl- 
denhorn. 

Endelig hørte ogsaa saavel gjennem Tjøttøslegten, der 
skal være udgaaet fra Ringnes i Stange*, som gjennem 
Kruckower, Teister og Benkestokker til Slegtskredsen i 
det 16de Aarhundrede*. 



Det vil høre herhen at nævne nogle af de mer betyde- 
lige Kusser (Kamper), som ikke for Tiden kan sættes i sam- 



^ Adelsaarbog samt Bang N. G. S. 147 m. v. og Saml. N. F. I. 
S. 416 o. f. 

2 D. N. VI 532. Rr. I. S. 2 og 4. 

3 Saml. N. F. I S. 411. 

* Pers. Hist. Tidsskr. 3 R. V S. 151 o. f. „Xogle Oplysninger 
om den adelige Familie Benkestok." 



SMAASTYKKER. 



8J> 



menhængende Forbindelse med den foran anførte Slegt, men 
hvis Vaaben eller Navn gjør det sandsynlig, at de hører hid : 

1. Andres kutse (Kusse) f 1303 hørte hjemme i det 
Trondhjemske (Møre) og testamenterte Nidaros Domkirke 
Arnardal (Aandal) i Battenfjordbygden i Øre Sogn^. 
Andres Kusse var forbunden med Lendermandsaristo- 
kratiet. Gaven overdrages i nævnte Brev nemlig Kirken 
af hans ,,Maag Baard Yigleikssøn^. 

Denne, der selv er Ildsteder af Brevet, nævnes anden- 
steds som Herre. I 1303 bevidner Hr. Baard sammen 
med „sin Broder" Hr. Audun Vigleikssøn Graver 
af Graarde i Battenfjordbygden til Nidaros Domkirke*. 

2. Ridderen Hr. Halvard Finssøn, der levede 1417, og 
dennes antagelige Fader Fin Gyrdssøn, Sysselmand 
paa Lister 1389, fører begge Kussernes Vaaben (Kalve- 
hovedet). 

I 1417 havde Hr. Halvard Sag med Hr. Alf Haralds- 
søns Enke Fru Katharina Jonsdr. om Jordegods, hvor- 
for man maa slutte, at Hr. Alf Haraldssøn til Thorn 
og Hr. Halvard var beslegtede^. 

3. Erlend og hans Broder Haakon Halvardssøn Kusse 
(Navn og Vaaben — Kalveho vedet) levede i Oslo c. 
1320—50. I 1327^ bevidner Erlend Kusse i Thor- 
laksgaard i Oslo m. fl., at Joron, Enke efter Aslak paa 
F o lb erg paa Eomerike, eiede 6 Øresbol i Skjeldunga- 
berg i Hofvin (Furnes) paa Hedemarken, der var til- 
falden hendes Steddatter Asbjørg, Finkel Guttormssøns 
Kone* 

Folbergætten, hvor Navnene minder om Biskop Øi- 
steins Slegt, Brat^, var, som Munch gjør opmerksom 
paa, beslegtet med den før omtalte Sandboæt i Vaage ,^ 



^ D. N. ni 57, kfr. Aslak Bolt S. 70. 

2 D. N. II 40, 68, 70. Jfr. dette Tidsskr. 2den Række IV S. 
181, Saml. N. F. I S. 171 o. f., Munch 2, S. 405. 

» Saml. N. F. IV S. 113 og 538 — kfr. ang. mulig Tilknytningr 
til Thornbergslegten Ur da. IS. 382—83 — Halvard (Fins- 
søn) paa Thornberg 1337. 

* D. N. I 189, II 171 og Saml. N. F. IV S. 532. 

* R. B. S. 500, Munch 2, Stamtavle over Skaanøre ætten. 



so 



SMAASTYKKER. 



hvad ogsaa Kiisseme var, et nyt Bevis paa, hvorledes 
disse Familier var indforlivede i hinanden. 

4. Jon Halvardssøn kuus (Kusse)^ levede c. 1350 
og var Hovedarving efter Aasa Salmundsdr. til Selviks 
Iste Mand Ormstein Thorkildssøn i Skoger, hvor Jon 
Kusse eiede Solheim og Knive; disse Gaarde kom 
senere ved Gifte til Familien Tordenstjernes Stamfader, 
Parteier i Strømsgodset ved Drammen, hvoraf hine Eien- 
domme var Hoveddele sammen med Øvre Strøm, Austad 
og Dannevik. 

Den Jon Kusse, som i 1348 optræder paa Follo ^, er 
antagelig vor Jon Halvardssøn. 

Er han den Jon Kamp^, der nævnes i 1346 som 
Eiendomsbesidder i Onsø og Borgesyssel, da tør det 
være hans Efterslegt, som i 1440 og senere har Ør- 
meu i Onsø: 

Alf Kamp og dennes Sønner Jon og Gudulf 
(Gudalf)^ 

5. Olaf Jonssøn Kamp, Erik Ugerups Foged i Tønsberg 
Len, levede c. 1550^ og tør være den Olaf Jonssøn 
paa Jader i Ramnes^, som i 1544 mageskiftede -^/e 
Del i det foran nævnte Strømsgods (Øvre Strøm) til 
Peder Hanssøn Litle mod Heem med Guthu i Vaale 
(Jarlsberg), der med Part i nævnte Jader i 1630 
hører til det „ Odelsgods", som Borgermester i Tønsberg 
Gunner Olafssøn besad^. 

6. I det 15de og 16de Aarhundrede finder man Prester i 
Alastarhaug i Nordland med Tilnavnet Kusse: Hr. 
Thorstein Kusse levede c, 1440, Hr, Olaf Jons- 
søn Kusse^ levede c. 1530 og er vistnok den Olaf 
Kusse, der blev Student fra Rostock 1478. 



' D. N. IV 351, 660. 

2 D. N. III 262. 

« D. N. II 277. R. B. S. 488. 

* Domb. 1580 S. 77. 

» D. N. XIII 675. VII 745. 

« D. N. VIII 773. 

' Indledning. Familien Elieson. 

® Dette Tidsskr., 3die Række I S. 7, „Trondhjemske Erkestols 
Sædesvende og geistlige Frimænd". 



jgif A Asn * V i: i: kb 



91 



7. Brødrene Aslak og Haakon Olafssøn Kusse^ (ikke 
Kruse ^), ledede i Steigen i Nordland og stadfæstede i 
1589 fra Bergen sin Fader Olaf Kusses Salg af hele 
Austlid i Aaen i Bindals Sogn i Namdalen. 

Som Aslaks ^Fædrenefnende*^ nævnes Mester Olaf 
AndersBøn (Skanke') i Brønø. 

8. Tilnavnet Kamp forekommer tidlig i det Trondhjemske. 
Saaledes nævnes en Nikolas Kamp i 1849 som ^en 
Frænde** af Erkebiskop Ame Einarssøn Vade i dennes 
Testament^. Arnes Moder Ingeborg var en Søster af 
Erkebiskop Eilif Amessøn Korte ^. 

9. Andres ku ss (Kusse) lovede c. 1450 — 80 og havde 
Tvist om Lunder Gaard i Gran. I Jevnaker var nan 
ogsaa Eiendomsbesidder ^ 

10. Den sidste af Slegten Kusse, der bærer Navnet, er: 
Løitnant ved Rytteriet Casper Kudze, ^Kuss*^ 
(Kusse) født c. 1640 f ^' 1'^^ s^™ Løitnant ved 
Major Fuesmanns Kompani (Østre Bomerikske). I 
1664^ stod han som Korporal ved Oberstløitnant Ove 
Brockenhuu8'8 Kompani paa Oplandene og havde sit 
Bytterkvarter paa Bolstad og Sønsteby i Fron. 

Ved Brockenhuus'8 Kompani stod samtidig den 
før omtalte Fæurik (Løitnant) Enevold Skaktavl til 
Samsal. 

^% 1688 avancerede Casper Kusse til Kornet ved 
Bitmester Gellhoms Kompani og blev samme Aar forsåt 
i samme Egenskab til Major Halckes Kompani nor- 
denfjelds. • 

1694 stod han som Cornet ved Bitmester A. Stock- 
manns Kompani, atter nogen Tid ved Gellhoms og fra 

1699 ved Major Fuesmanns (Østre Bomerikske), hvor 
han 17» 1702 avancerede til Løitnant. Ca. 1690— 

1700 boede Kusse paa Bomerike, hvor han nævnes 
som Fadder. 



* Utrykt DipL i Bigsark. »% 1589. 
« Bang N. G. S. 332. 

3 Familien Kielland, 1897, S. 217. 

* D. N. V 212. 

^ W N. III 184. 

* D. N. V 906 og XIII 742. 

' Krigsjordebog af 16(54 i Bigsark. 



92 



SMÅASTYKKER. 



I 1703 er han forsvunden af Kalenderen og døde 
derfor antagelig ved den Tid, eller fulgte Fuesmanns 
Afdeling til Danmark. 



Det maa være mig tilladt at takke D 'Hrr. Professorer Rygh 
og G. Storm og ikke mindre Hr. Rigsarkivar Hnitfeldt-Kaa& 
for den velvillige Hjælp, som paa mange Punkter er bleven 
mig tildel. E. Elieson. 

2. 
Vinald eller Vinalde? 

Den Erkebiskop i Nidaros, som i 1387 — 88 var virk- 
som ved Dronning Margretes Valg i Norge, kaldes af de 
nyere Historikere Vinalde; tidligere kaldtes han Vinald, men 
det ser ud til, at Keyser har indført Navneformen Vinalde 
og at derefter Munch i de senere Dele af sin „ Norske Folks^ 
Historie" har fulgt Keysers Exempel. Man vil imidlertid 
ved at slaa efter i Diplomatariet finde, at Navnet overalt 
skrives Vinalder eller Vinaldr-, derimod har de islandske- 
Annaler Formen Vinalldi, Det forekommer mig ikke tvil- 
somt, at Originalbrevene her maa følges, f. Ex. Retterboden 
af 1392 (D. Norv. VI No. 338), hvor Navnet i østlandsk 
Dialekt endog skrives Vinaldar (= Vinaldr), Ogsaa de,, 
som senere bærer dette Navn i Norge, bør kaldes Vinald,. 
f. Ex. den Kannik i Nidaros, som synes opkaldt efter Erke- 
biskopen og vel var hans Frænde, heder Vinallder Steinfinnssøn. 
Navnet er ellers meget sjeldent, saa at man maa antage det 
for fremmed i Norge. Da Erkebiskopen, som havde faaet sin 
geistlige Opdragelse i Linkoping Stift, engang kalder sig 
,, Vinalder Henzasson" (D. Norv. III No. 312), er det, som 
Daae formoder, sandsynligt, at hans Fader har været en i 
Sverige bosat Tysker; isaafald svarer „Vinald" ganske til det 
tyske Navn Winolt, — og med dette Navn benævnes Erke- 
biskopen ogsaa stadigt i hanseatiske Dokumenter (f. Ex. 
Hanserecesse 1395 — 99). Vinalde bliver altsaa et islandsk 
Forsøg paa at nationalisere det tyske Navn; paa samme^ 
Maade beholder Islændingeme Navneformerne SigvaldCy 
Aavalde, Thoralde, medens disse Navne allerede i 14de Aar- 
hundrede hyppigt og senere stadigt i Norge lyder ^igvald 
(Sevald), Aa.valdj Torald (Tarald). 
18. Febr. 1900. 

Gustav Storm. 



$MAASTYKKER. 93 

3. 

Hvor boede Einar Tambeskjelve? 

Det er i nyere Tid (efter Munthe) bleven almindeligt 
at sige, at Einar Tambeskjelve boede paa Huseby i Bprsen 
(Orkedalens Fogderi); men som jeg skal vise, strider dette 
mod alle gamle Kilder, som ikke kjender andet Bosted for 
Einar end Gimsan (Gimsa r) i Guldalen. 

Allerede Einars Forfædre var knj-ttede til Gimsan. 
Styrkår af Gimsar omtales i alle Redaktioner af Jomsvikinge- 
saga, i Fagrskinna og hos Snorre som Deltager i Joms- 
vikingeslaget, hvor han var en af Trondemes Høvdinger un- 
der Haakon Jarl; han gjenfindes under Olav Trygvesøn som 
en af Kristendommens Modstandere Aar ^97, men lader 
sig dog omvende (Odd og Snorre), og han nævnes endelig 
blandt Skibsstyreme paa Yendertoget Aar 1000 (hos Odd 
og i Fagrskinna), medens Snorre her indsætter hans Søn 
Eindride af Gimsar. Der er nemlig den Forskjel mellem 
Odds og Snorres Stamtavler af denne Æt, at Odd kalder 
Styrkår „Eindrides Søn" og Fader til Einar, medens Snorre 
kalder Styrkår E.eidars Søn og lader ham være Fader til 
Eindride, Einars Fader ; Snorre har aabenbart fra en anden 
Kilde et fuldstændigere Slægtregister over Ætten, og har 
efter dette fundet Styrkår for gammel til at optræde i samme 
Felttog som hans ISaarige Sønnesøn. Men i ethvert Tilfælde 
er alle Kilder enige om, at Einars Fader, nogle ogsaa hans 
Farfader, havde sit Hjem paa Gimsar, som altsaa ogsaa 
Einar har arvet. Snorre nævner ikke udtrykkelig, hvor Einar 
boede; man ser, at han fik Eiendomme i det Trondhjemske 
med sin Hustru, Jarledatteren, og at hans Svogre Eirik og 
Svein gav ham Forleninger af Jordegods i Orkedalen. Naar 
Einar saaledes ved Olav Haraldsøns første Komme i Orkedalen 
siges at opholde sig i Skaun (Børseskogn), hvor han havde 
en Gaard, er dette aabenbart en af de Orkedalske Forlenin- 
ger, som han dengang havde, men senere efter Forsoningen 
med Kong Olav ikke fik tilbage; det siges jo udtrykkeligt i 
Olav d. helliges Saga, at han vel fik . sine og sin Hustrus 
Eiendomme igjen, men ikke modtog Forleninger af Kong 
Olav. Derimod heder det udtrykkeligt, at Haakon Jarl gav 
Einar alle de Forleninger, denne havde havt under Jarlerne, 
og dem har han vel senere beholdt. 



94 



SMAASTTKEEB. 



I andre Sagaer, dels ældre, dels yngre end SuorrCy 
finde vi Einar altid knyttet til Grimsar. I Haakon Ivarsøn» 
Saga, der er en af Snorres Kilder, opregnes de norske Høv- 
dinger paa Magnus den godes Tid, og der siges Einar ud- 
trykkelig at bo paa Grimsar. I ^Kongesagaeme fra Magnus 
d. gode" sees Einar ogsaa i Magnus den godes Tid at 
bo paa Gimsar og at reise derfra til Nidaros ^ ; samme Saga 
har ogsaa bevaret en Beretning fra Harald Haardraades Tid, 
hvori denne kalder Einar „Kjæmpen paa Gimsar"*. Yi kom- 
mer demæst til mere eller mindre uhistoriske Sagn i Sagaer 
fra 14de Aarhundrede; de er alle enige om, at Einars Resi- 
dens er Gimsar. I den store Olav Trygvesøns Saga fra Iste 
Halvdel af 14de Aarhundrede fortæller saaledes en Nordmand 
i Syrien kort efter Magnus d. godes Død til Olav Trygvesøn, 
at Einar Tamb esk jei ve bor paa Gimsar^; kort efter nævnes, 
at Haldor Snorresøn senere tager sin Tilflugt til Einar paa 
Gimsar, og her lader Sagaen Einar fortælle, hvorledes Olav 
Trygvesøn efter Slaget ved Svold har reddet Einar og spaaet 
at „han skal bo paa Gimsar til sin Dødsdag"*. Af de Til- 
læg til denne Saga, som er optagne i Flatøbogen fra c. 1387, 
kan nævnes, at Fortællingen om Orm Storolvsøn lader Orm 
faa Aar efter Olav Trygvesøns Død komme til Einar paa 
Gimsar^, og at ifølge Fortællingen om „Eindride og Erling" 
Einar ogsaa i Olav d. helliges Tid (efter Forsoningen Aar 
1022) bor paa Gimsar ^ 

Som det af denne Oversigt vil sees, er den hele Konge- 
sagalitteratur enstemmig om, at Einar Tambeskjelve havde 
sin Besidents paa Gimsar, og Snorre afviger kun forsaavidt 
herfra, som han kun forudsætter, ikke udtrykkelig siger, at 
saa var Tilfældet ; alene en overfladisk Læsning af Snorre kan 
føre til den Forstaaelse, at Einar havde sit Hjem i Børse- 
skogn. Imidlertid kom det Sted i Olav d. helliges Saga, 
hvor Einars Gaard i „ Skaun" nævnes, til at blive det Grund- 
lag, hvorpaa man i nyere Tid lagde Vægt, og da Torfæus 
saavel som Peringskjolds TJdgave af Heimskringla gjengav 



' Morkinakinna S. 30, Flatøbogen III 320. 

2 Flatøbogen HI 348. 

» Fnm. sogur III 60. 

* Fnm. sogur III 161. 

^ Flat. I 532. 

« Flat. II 193. 



SMAASTYKKER. 



9b 



dette, maatte det fere til, at man i det Trondhjemske i 
forrige Aarhondrede søgte Einars faste S«de der. Den 
største Gaard i Børseskogn . var Huseby: den er nu delt 
iuiellem 15 Opsiddere og har tilsammen en Skyld af over 
40 Mark; det fulgte da af sig selv, at Huseby ansaaes for 
at have været Einars Graard, og Schøning siger ogsaa i sin 
(utrykte) Beiseberetning, at her har Elinar boet. Schøning 
siger ikke, hvorfra han har denne Mening : det synes nærmest 
at være hans egen Formodning, han har her hverken Beret- 
ning eller Sagn at støtte sig til. Den Ruin af en Stenmur,. 
som findes ved Huseby, bragte Schøning ikke i anden For- 
bindelse med Einar, end at han formodede, at den var en 
Levning af en Stenkirke eller et Privatkapel og saaledes Vid- 
nesbyrd om, at Gaarden havde været et Høvdingesæde. Det 
vårede imidlertid ikke længe, inden Schønings Formodning i 
det Trondhjemske fremkaldte et ^Folkesagn", som naturligvis 
gik ud fra den samme urigtige Forudsætning, at Einar» 
Hjem var i Børseskogn, ikke i Guldalen. Kluwer fortæller 
efter Optegnelser fra sine Beiser i Aarene 1815 — 17, at de 
5 Stene, som findes ved Søen paa Gaarden Nøst eller Nøstad, 
ifølge Sagnet er reiste af Einar Tambeskjelve, som eiede 
denne Gaard, og som reiste Steoene for at binde sine Skibe 
fast. Ligeledes fortæller han, at ved Huseby findes „Rudera 
af Einar Tambeskjelves Borg, opført af 2Va Alens tyk 
Mur, 36 Alen lang mod Øst og Yest samt 17 Alen bred**. 
Begge disse „Sagn" har imidlertid vist sig at mangle hi- 
storisk Grundlag. Stenene paa Nøst (rettere Nau st an eller 
Nøstum) i Børsen er, som allerede Schøning forstod, Bauta- 
stene og altsaa meget ældre end Einars Tid, og Stenmuren 
paa Huseby har ved Udgravningen i 1848 vist sig at være Lev- 
ninger af en Stenkirke paa Huseby, hvis Tilværelse kjendea 
fra Middelalderen. 

Sagnet maatte saaledes udvises af Historien: men den 
Hypothese, som skabte Sagnet, blev staaende og trængte ind 
i den historisk-topografiske Literatur. Munthe hævder saa- 
ledes i sine Anmærkninger til Aalls Snorre, at Einar Tambe- 
skjelve har eiet Huseby og „maa have valgt det til Bosted,, 
uagtet Gimsar var hans Fædrenegaard", hvorhos han om Lev- 
ningerne af Einars Borg henviser til Kluwer. Desværre 
fulgte ogsaa Munch, som saa ofte, Munthes Autoritet og 
angav i 1849 Huseby for Einars Hovedsæde, og da Munch 



m 



SMAASTYKKER. 



mange Aar senere oversatte Heimskringla, foreslog han en 
E-ettelse i Snorres Text i Overensstemmelse med den nye 
Theori ; naar der hos Snorre i . Haandskriftet Kringla (det 
eneste, som har dette Sted) staar: Einarr åtti hu ok 
husahø i Skaun, mente Munch at kunne rette dette til 
dtti hu a Husahø i Skaun, hvilket Munch oversatte „havde 
sin Bopæl paa Husebø". Oversættelsen er ikke ganske nøi- 
agtig, thi Ordene kan kun betyde havde en Bopæl paa 
Huseby, og vilde saaledos i alle Tilfælde ikke udelukke, at 
Einars egentlige og stadige Bopæl var Gimsar. Men hvad 
der er den væsentligste Modgrund er, at Rettelsen forandrer 
en brugbar og i Virkeligheden bedre Læsemaade til Fordel 
for et nyere og ganske ugrundet „Sagn", der neppe er mere 
«nd 100 Aar gammelt. Desværre har Unger i sin Textud- 
gave af Heimskringla optaget Munchs Forslag i Texten uden 
nogen Bemærkning om, at det er en Gjætning, som ikke 
har noget Haandskrift til Grundlag, og dette har atter for- 
ledet den nyeste Udgiver, Dr. Finnur Jonsson, til at følge 
Munchs Rettelse (med Henvisning til Munchs Norges Geografi). 
I Hellands Beskrivelse over Søndre JTrondhjems Amt 
{II S. 253) er Feilen efter min Anvisning rettet, men For- 
fatteren citerer alligevel den urigtige Læsemaade hos Snorre, 

Februar 1900. 

Gustav Storm. 



OM BERGENS BISPEDØMME 1 MIDDEL- 
ALDEREN. 

AF 

DR. LTDYIG DAAE. 

(Fortsættelse). 



XI. 

Omsider fik Stiftet atter efter over fem Aars Por- 
løb en virkelig Biskop i Nordmanden Finboge Nilssøii 
(1461 — 1474). Denne hørte hjemme i Hamar Stift og 
var af velhavende Familie. Man træffer ham første Gang 
ved Provincialconciliet i Oslo 1436 som Kannik og Fuld- 
mægtig for Bergens Capitel, af hvilket han dog maaskee 
dengang endnu ikke var Medlem^. I 1437 og 1442 
kaldes han nemlig Kannik i Hamar, men i 1450 er han Erke- 
degn i Bergen^, og i 1458 deltager han. nu tilligeRigs- 
raadsmedlem, i det store Møde i Skara af alle tre 
Eigers Raad, ved hvilket mange vigtige Bestemmelser 
bieve tagne*. Han har dog fremdeles bevaret sit Canoni- 
cat i Hamar og erhvervede et Par Gange som personlig 
nærværende der Jordegods paa Hedemarken, sidste Gang 
Ilte Februar 1461^. 



' D. N. V. Pag. 473. 

2 D. N. I. No. 813. 

* L. Daae, Christiern I's norske Historie, 142. 

* D. N. V No. 833. 

Historisk Tidsskrift. 4 Række 2 Bind. 



98 



DR. LUDVIG DAAE. 



Da dette foregik, var han, skjønt han endnu kun 
kalder sig Erkedegn og Kannik, allerede i Rom udnævnt 
til Biskop i Bergen, hvilket skede 28de Januar 1461^. 
Herom kunde Finboge naturligviis 11. Febr. ikke have 
nogen sikker Besked, medens han jo dog aabenbart maa 
have ventet paa sin Udnævnelse. Naar han imidlertid 
ikke kalder sig electiis, skulde man tro, at han heller ikke 
har været valgt af Capitlet. Personlig har han altsaa 
ikke været i Rom som Oandidat til Bispestolen, og Hoved- 
afgiften (SSVs fl.) er ogsaa i April erlagt i Rom ved et 
Handelsfirma. 

Om hans Virksomhed som Biskop vides omtrent 
Ingenting. Han har fremdeles forøget sit Gods i Hamars 
Stift og besøgt dette, hvor han ogsaa paa Thoten erhver- 
vede sig ny Eiendom^. Han døde 15de Mai 1474. 

Finboge har havt en Broder, Olaf Nilssøn, der i 
1466 omtales som Kannik i Hamar og Sognepræst til 
Næs paa Hedemarken^. Begge disse geistlige Brødres 
Arving blev en Søster Ingerid, der havde været gift 
med en Jorund, men mistet og arvet de fleste af sine 
Børn og tilsidst sad der ene igjen med ikke lidet Jorde- 
gods paa Oplandene. Denne Kvinde oprettede 1493 et 
Præbende ved Hamars Domkirke ^ 

Da Finboge var død, har Capitlet, støttet af Erke- 
biskop Olaf, aabenbart bestræbt sig for at give sin cano- 
nisk noksom hjemlede, men i mere end et Aarhundrede 
sjelden respecterede Valgret det størst muHge Eftertryk. 



^ Storm, Afgifter o. 8. v. 79. 

« D. N. IX. No. 343. 

8 D. N. I. No. 875. At han er Finboges Broder Olaf, finder 
jeg utvivlsomt, da Gaarden Steinrof, der her omtales, gjen- 
findes i Testamentet til Domkirken fra Søsteren. 

* D. N. I. No. 976. 



OM SER6EKS BISPEDOMME I MIDDELALDEREN. ^^ 

20de Juni 1474 udstedtes en Indkaldelse til alle Ved- 
kommende, og to Dage efter fandt Valghandlingen Sted: 
Fristen synes at have været kort. da dog vistnok nogle 
Kanniker i Regelen opholdt sig paa Landet Vi ville 
gjengive i Oversættelse Hovedindholdet af det naturligviis 
paa Latin affattede Valghrev, da det er det eneste i sit 
Slags, der er hevaret for Bergens Vedkommende, og der- 
hos giver et interessant Billede af en saadan høitide- 
lig Act: 

„I Herrens Navn. Amen. Den milde og allerhelligste Fader 
i Christo og Herre, Hr. Sixtus, ved Guds Naades Forsyn den hel- 
lige romerske Kirkes og den hele Kirkes øverste Biskop, sender 
hans hengivne og ydmyge Sønner, den Bergenske Kirkes Capitol i 
Kongeriget Norge, med al Ærefrygt sine ydmygste Kys til hans 
hellige Fødder. Da Kirker, der ere berøvede sin Hyrdes Trøst, 
ved langvarig Ledighed tåge Skade baade i aandelige og timelige 
Anliggender, have de canoniske Loves Begrunderes forudsecnde 
Omhu bestemt, at Domkirker ikke maa staa ledige over tre Maa> 
neder. Efterat altsaa Hr. Finboge, god Amindelse, fordum Ber- 
gens Biskop, er død i det Naadens Aar 1474 den 15de Mai, og 
hans Legeme med Reverents er overgivet til kirkelig Begravelse 
blev, foråt ikke selve Kirken længere skulde begræde sin Enke- 
stands Ulemper, af de for Tiden tilstedeværende Kanniker Dagen 
d. 22de Juni enstemmig fastsat til Udvælgelse af den vordende 
Biskop, og de fraværende indkaldte, hvilke ogsaa alle mødte til 
den bestemte Tid i Bergens Capitel. Men ogsaa vor høiærværdigsto 
Fader i Christus, Hr. Olaf, ved Guds Forsyn Erkebiskop i Nidar- 
os og vor Metropolitan, som just opholdt sig her i Byen, blev 
ydmygst tilkaldt af os og gjorde os den Ære med nogle af 
«ine Prælater og Kanniker personlig at være tilstede. Efter først 
at have overveiet, hvilken Form vi skulde bruge ved Valghandlin- 
gen, bleve vi Alle og Enhver enige om at anvende scf^utiniutn^. 



^ Denne Valgmaade ved Stemmegivning af hver Kannik var den 
almindelige. Man kunde dog ogsaa vælge paa andre Maader. 
Stundom udvalgte Kannikerne af sin Midte en eller flere Valg- 
mænd (compromissarii), i hvis Haand Valget lagdes (per compro- 



100 



DR. LUDVIG DAAE. 



Derpaa besluttede vi enstemmig at udsee tre troværdige Mænd af 
vort CoUegium, nemlig Herrerne Matthias Boesen, Simon Hemmings- 
søn og Peter Bugge ^, hvem vi bemyndigede til hemmeligt og en- 
keltviis omhyggelig at modtage hver Enkelts Stemmegivning, først 
dog sin egen og dernæst vor, og efter at have samlet og nedskre- 
vet Voteringen offentlig at bekjendtgjøre den. Disse scrutatores 
modtoge det dem overdragne Hverv, og, idet de tråk sig tilbage 
til et Hjørne af vort Capitel, undersøgte de hemmelig og samvit- 
tighedsfuldt Alles Stemmegivning, saaledes som de senere berettede 
08, først gjensidig hverandres, derefter vore, som det var dom paa- 
lagt af os, redigerede saa Voteringen skriftUg og bekjendtgjorde den 
derefter Herved blev bragt i Erfaring, at Alle som En havde 
givet sine Stemmer paa Hr. Magister Johannes Teist, Bacca- 
laurens i den hellige Theologi, Archidiaconus i Bergens Capitel og 
selv tilstedeværende ved Valghandlingen, som en ubetinget for- 
standig og discret Mand, medrette rosværdig formedelst lærd Dan- 
nelse og gode Sæder, i lovlig Alder og indviet til de hellige Em- 
bedsgrader, født i lovligt Ægteskab og vel forfaren i aandelige, 
som i verdslige Ting. Ovennævnte Hr. Matthias, Capitlets Senior,, 
udvalgte ham da efter vort Paalæg og i Alles Nærværelse til Biskop 
paa saadan Maade: I Navnet Gud Faders, Søns og den heUige 
A ands! Amen. Da, siden vor Bergenske Kirke er ledig ved den forrige 
Biskops Hr. Finboges, god Amindelse, dødelige Afgang, JCannikerne 
og Capitlet samdrægtig have givet sine Stemmer til Magister og Ar- 
chidiaconus Johannes Teist, udvælger jeg Matthias paa vore samt- 
Uges Vegne samme Magister Johannes til den Bergenske Kirkes Bi- 
skop og Pastor. Det saaledes høitideUg foretagne Valg tiltraadte 
derpaa Hr. Erkebiskoppen ved at give det sin Confirmation, og vi 
bifaldt det alle som os kjært og behageligt. Idet vi derfor tilbøde 
Valget til Archidiaconen, Mag. Johannes Teist, og indstæ-ndig 
bønfaldt ham om at modtage det, samtykkede han omsider i vore 
Ønsker, idet han ikke vilde modstaa Guds Vilje i det paa ham 



missum), eller der kunde finde Sted accessus, hvorved Valget 
„ efter guddommelig Indsky deise" afgj ordes ved Acclaraation. 
See min Krønike om Erkebisperne S. 108, hvor dog desværre 
Noterne 1. og 2. ved Bogtrykkeriets Feil have byttet Plads. 
Alle disse tre synes efter Navnene at dømme at have været 
danske Mænd. 



OM BERGENS BISPEDØMME I MTDDELALPEkEN. 



101 



faldne Valg og, idet vi derpaa sang et høitideligt Té''JJmm^ l«ørte' 
vi den nævnte Electus efter Skik og Brug til Sæde paa det biskop- 
pelige cathedra og lode nu det stedfundne Valg bekjendtgjøre for 
Geistligheden og Folket ved den hæderværdige Mand Hr. Gaute, 
Kannik i Throndhjems Kirke. Derfor anraabe vi Eders Hellighed 
i Hengivenhed og Ydmyghed med vor enstemmige Bøn, at I maatte 
værdiges gunstigen at skjænke dette vort enstemmige og canoniske 
Valg Eders Bekræftelse, at han efter Guds Vilje maa være vor og 
-det hele Stift en nyttig Forstander, og at vi og hans øvrige Under- 
givne kunne under hans Regjering gjøre en heldbringende Tjeneste 
for Guds Øine. Men for at Eders Hellighed desto klarere kan 
forståa, at samtlige vore Vota have været overensstemmende, og at 
Ti ere endrægtige i denne vor Begjæring, oversende vi Eders Hel- 
lighed denne vor Valgbeslutning, beskreven af den hæderværdige 
og paalidelige Mand, Mag. Gaute, Kannik i Nidaros, og til sikrere 
Tidnesbyrd have vi ladet den forsyne med vor høiærværdigste 
Fader, Hr. Olafs, vor ovennævnte Metropolitans og vort Capitels 
Sigiller. Givet ved Bergens Domkirke 22de Juni i det Herrens 
Aar 1474." (Herpaa følger Underskrifter af 6 Kanniker med Fuld- 
inagt fra 4 andre). 

Den ud valgte Biskop Hans Theiste var en ringere 
Adelsmand og sandsynligviis hjemmehørende i Throndhjems 
Stifta Der er Grund til at tro, at han liar været en 
ret vel studeret Mand. I Aaret 1468 kom han nemlig 
til Rostocks Universitet efter at være bleven promoveret 
til Magister i Paris, hvor Nordmænd da kun sjelden 
kom, og han havde dertil Baccalaureigraden i Theologi^. 
Han var ikke alene Kannik i Bergen, men ogsaa i Nid- 
aros og opholdt sig som saadan 1472 i Kjøbenhavn 
sammen med den i Valgbrevet omtalte Kannik Mag. 



* De Formodninger om hans Familieforhold o. s. v., som findes 
i Samll. til d. N. F. Hist. III, 604, ere ganske urimelige eller 
umulige, og det ham ogsaa af Keyser tillagte Fadersnavn 
Bjørnssøn urigtigt. 

* li. Daae, Matrikler over Nordiske Studerende, 140. 



102 



DR. LUDVIG DAAE. 



Gaute ^. Ikke længe før sin Ophøielse var han ogsaa 
bleven Archidiaconus i Bergen. 

Efter det paa ham faldne Valg til Biskop begav han sig^ 
til Rom og ledsagedes rimeligviis paa denne sin Færd af Erke- 
biskop Olaf, thi i ethvert Fald drog ogsaa denne ved denne 
Tid til Eom. Hans Theiste synes paa Veien at have 
aflagt et Besøg ved Universitetet i Bologna^. I Rom døde 
Erkebiskoppen den 25de Nov. 1474 og blev begravet ved 
S. Agostino. Hans Theiste opnaaede kort efter Bergens- 
Bispestol (2den December), men naturligviis ikke i Form. 
af Bekræftelse af Capitlets Valg, men ved Provision 
efter Forestilling af „Cardinalen af Mantua", Franciscu^ 
Gonzaga. At just denne Cardinal fik med Sagen at gjøre, 
er let forklarligt deraf, at han var en Søstersøn af Kong 
Christiern I's Dronning, Dorothea, og Kongen havde ved 
sit Besøg i Rom i April samme Aar gjort denne sin 
Besvogredes personlige Bekjendtskab. Den 5te Januar 147& 
fik Hans Theiste, der nu kaldes Biskop, og derfor maa 
være bleven indviet i Rom, Kvittering for shi Hoved- 
afgift (nu forhøiet til 66 Vs fl.) og den mindre Afgift til 
Cardinalen, hvoraf Halvparten eftergaves hani^. Hvor 
længe han er bleven i Rom, vides ikke, altsaa heller ikke,, 
om han der har truiFet Dronning Dorothea, der foretog 
den første af sine to Romerreiser i Foraaret 1475, da 
der just var Gyldenaar. I Juni s. A. blev Gaute, den 
afdøde Erkebiskops Brodersøn, udnævnt til hans Efter- 
mand i Nidaros. 

Som regjerende Biskop i Bergen finder vi jevnlig 
Hans Theiste deeltagende i politiske Anliggender. I April 



' Ser. R, Dan. VIII. 466. 

^ L. Daae, Symbolae ad hist. eccl, p. 6. 

^ Storm, A f gifter o. s. v. 80. 



OM BERGENS BISPEDØMME I MIDDELALDEREN. 



1G3 



1476 see vi ham som eneste norsk Biskop ved Siden af 
sex danske og en Titulærbiskop af Grønland i Rotneby i 
Blekinga, aabenbart i Anledning af det frugtesløse Møde, 
som Christiern I just dengang holdt med de Svenske i 
Kalmar. I 1478 var han i Oslo sammen med alle Nor- 
ges øvrige Biskopper ved et Raadsraøde. til hvilket Kong 
Christiern selv havde indfundet sig, og hvor adskillige 
vigtige Bestemmelser bleve tagne om Grændserne mellem 
den geistlige og verdslige Myndighed*. 

Efter denne Konges Død deeltog han i Forhand- 
lingerne under Thronledigheden. Som bekjendt var Stem- 
ningen inden det norske Rigsraad eller en stor Deel 
deraf ikke gunstig for Bevarelsen af Foreningen med 
Danmark. En først nylig udgiven tydsk Krønike udtaler, 
at de norske Rigsraader vilde have sin egen Konge og 
være de Danske kvit^. Det er vistnok ogsaa sandt, men 
Tingen var, at de Ingen havde, der kunde eller vilde 
blive Konge, og i Sverige, som det laa nærmest at see 
hen til, havde Steen Sture nok med at tænke paa sig selv. 
Imidlertid var Hans Theiste med sin Erkebiskop Gaute, til 
hvem han synes at have staaet i et nærmere Forhold, og med 
Hr. Jon Smør, der blev Rigsforstander, kommen til Baa- 
huus, hvilket Slot man forgjeves beleirede. Som bekjendt 
førte det Hele til Intet, og Kong Hans blev hyldet og 
kronet i Throndhjem 1483. Siden finde vi Biskoppen i 
Kjøbenhavn 1489, da den unge Kongesøn Christiern (II) 
erkjendtes som Thronfølger i Norge, og atter sammesteds 
1498*. I 1503 maa der være overdraget ham en særlig 



^ Rørdam, Kjøbenhavns Kirker og Klostre i Middelalderen, Til- 

lægget S. 70. 
* L. Daae, En Krønike om ErkebiBkopperne i Nidaros, 170 — 171 
^ Hansische Geschichtsquellen N. F. II. 375 fgg. 
"* Hadorphs Udg. af den svenske Rimkrønike II, 367. 



104 



DR. LUDVIG DAAE. 



Myndighed, maaskee som midlertidig Indehaver af Ber- 
gens Kongsgaard, da han i dette Aar har udstedt en 
Forordning, hvorved han paa Kongens Vegne giver For- 
skrifter om Handel med 01 og andre Drikke i Stavanger^. 
Hans Theiste var endnu i Live 16de Juli 1505, da han 
visiterede i Indvigen^, men ikke længe efter maa han 
være død. 

I hans Tid, uvist i hvilket Aar, oprettedes et nyt 
Prælatur, et Degnedømme, i Bergen, hvilket siden gav 
Anledning til uendelige Vanskeligheder og Forviklinger. 
En Kannik i Bergen, Mester Hals teen (Jonssøn), der 
første Gang forekommer som saadan 1487 og derefter 
1494, begge Gange i Oslo^ og sidste Gang ogsaa med 
Titel af Kongens Capellan, havde opnaaet at blive for- 
lenet med det kongelige Capel. AUehelgens Kirke og, som 
det synes af Kongen, hvilket har været et Overgreb, faaet 
TJdnævnelse til Decanus i Bergen, en hidtil ukjendt Vær- 
dighed. Halsteen, der stod sig godt med David „Skotte" 
(o: D. Sinclair, som var Befalingsmand i Bergen omkring 
1496) og Provsten ved Apostelkirken Christiern Peders- 
søn, fik ved disses Hjelp Biskop Hans's Samtykke. Bi- 
skoppen gav ham ogsaa Brev paa St. Catharina Alters 
Præbende (altsaa formodentlig foruden det, han som 
Kannik allerede besad?). Da Halsteen havde Capitlets 
Segl i sit Værge, ^beseglede han sig selv samme Præla- 
tur til uden deres Minde og Samtykke, og derefter blev 
der aldrig god Endrægtighed mellem Capitlet og ham'*^. 

I Bergens Bys Historie var Hans Theistes Regje- 



■» D. N. I. No. 1009. 

' D. N. IL No. 1023. 

» D. N. V. Pag. 675 off VI. Pag. 653. 

* D. N. VI. Pag. 721. 



OM BERGENS BISPEDØMME I MIDDELALDEREN. 



105 



ringstid en meget urolig Periode. I 1476 brændte hele 
Bryggen, og i det følgende Aar klagedes der fra norsk 
Side heftig over Hanseaternes Færd; som Exerapel paa, 
hvordan Tilstanden kunde være, kan anføres, at tre af 
Stavanger Biskops Tjenere skulle være slaaede ihjel i 
Bergen. Der tales om, at Hanseaterne ved denne Tid 
skulle have ødelagt Sverresborg. Ohristiern I lovede 1479 
at indfinde sig i Bergen, for at der kunde raades Bod 
paa Tilstanden, men heraf blev Intet. Derimod kora 
Kong Hans derop 1486, da et Rigsmøde fandt Sted. 
Saadanne Møder vare forøvrigt ikke saa sjeldne i Bergen 
ved den Tid, og Bergens Biskop har oftere kunnet være 
sammen med Erkebispen og Biskoppen af Stavanger, af 
hvilke den første som bekjendt, i et Par Aarhundreder 
havde egen Residents i Bergen, og den anden ligeledes i 
den senere Tid havde erhvervet en saadan. I 1489 ind- 
traf atter en stor Ildebrand, og dennegang var det hele 
Strandsiden, der lagdes i Aske. De Uroligheder, som 
Hr. Knut Alfssøn fra Sverige ved Hjelp af svenske 
Tropper fremkaldte i Aarene 1501—1502, fandt vistnok 
især Sted i det søndenfjeldske Norge, men han gjorde 
ogsaa, hvad han formaaede, til at vække Opstand i Ber- 
gens Stift. Navnlig fik han Uroligheder i Stand paa 
Voss, hvor han eiede det store Finnen-Gods og i selve 
Bergen. Han skrev to Breve til Contoiret for at drage 
de tydske Kjøbmænd over til sit Parti og lod sig forlyde 
med, . at han snart skulde vise sig i Bergen med en Magt, 
der skulde blive frygtelig for hans Uvenner. Knut Alfs- 
«øns Folk gjorde ogsaa et Angreb paa Bergens Kongs" 
gaard, hvor dengang den senere Biskop af Oslo, Mester 
Anders Muus, havde Befalingen, Skatten, et Skib m. m. 
røvedes og Kongens Tjenere fordreves. Den senere Rigs- 
raad Johan Krukow skal, efter hvad Vincents Lunge over 



106 



DR. LUDVIG DAAE. 



tyve Aar senere paastod, dengang have sluttet sig til „de 
Svenske". 

Hans Theistes Eftermand An dor har neppe per- 
sonlig indfundet sig i Rom, hvor der den 4de og 6te 
Decbr. 1506 paa hans Vegne erlagdes et Afdrag paa hans 
Afgift og udstedtes Obligation for Resten^. Han kaldes 
her eledtts, hvilket vil sige, at han af Paven da er ble- 
ven provideret, formodentlig efter i Forveien at være 
præsenteret af Kongen og maaskee valgt af Capitlet, 
Indviet er han altsaa først blevet 1507 og da formodent- 
lig af Erkebiskop Gaute. 

Hans Fortid er fuldkommen ubekjendt, da han^ 
saavidt mig bekjendt, intetsteds nævnes før sin Ophøielse. 
I den romerske Obligationsbog kaldes han Andreas Catelli 
og Andorics Carillij og hans Fader har da vel hedt KetiP. 
Navnene tyde dog idetmindste paa, at han har været 
Nordmand. 

Ogsaa denne Biskops Regjeringstid betegnes ved 
Urolighedér og tJregelmæssigheder i Bergen, som i Norge 
overbovedet. Det var paa denne Tid, at Christiern (II) 
kom til Norge foråt overtage Regjeringen. I April 1507 
gik der Rygter blandt hans Fiender i Sverige, at Kjøb- 
mændene i Bergen havde ihjelslaaet hans Befalingsmand 



^ Storm, Af gifter o. s. v. 81. 

* Den vilde Gjetning, om at han skulde være den Andor Hal- 
.steinsaøn, der 1468 var Kannik i Stavanger (Samll. III. 604)^ 
maa altsaa — allerede af denne Grund — bortfalde. Skulda 
jeg selv vove en Gjetning, vilde jeg minde om, at der af Aslak 
Bolts Jordebog sees, at det sjeldne Navn Andor ogsaa fore- 
kom i Teiste-Ætten, og derfor tænke mig, at Biskop Andor 
har været en Frænde af sin Formand. Jeg er ogsaa opmærk- 
som paa, at Navnene Gaute, Thrond og Olaf forekomme baade 
i Teiste-Ætten og i Erkebiskop Gautes Æt. Teister have ogsaa 
staaet i Forbindelse med Erkebiskop Olaf Engelbretssøn. 



OM BERGENS BISPEDØMME I MIDDELALDEREN. 



107 



der, Henrik Bagge. Kort efter kom Christiern selv til 
Bergen, hvor i September samtlige Norges Biskopper vare 
tilstede, blandt dem den forrige Befalingsmand i Bergen^ 
Anders Muus, nu Biskop i O^lo. Af de Bestemmelser, som 
her toges, nævne vi, at Nonnesæter, der længe havde 
staaet ledigt efter de vanartede Søstres Udjagelse^, nu 
overdroges til Antonsbrødrene. Maaskee var det alle- 
rede i dette Aar, at den nye Konges skjebnesvangre For- 
bindelse med Sigbrit og Dyveke indlededes. Christiern 
besøgte som bekjendt endnu en Gang Bergen (1509). 

Under Andor møde vi for sidste Gang romersk 
Udpresning i vort Land og nu i Form af AfladshandeU 
Saadan har flere Gange været dreven i den foregaaende 
Tid, saaledes f. Ex. i Christiern I.s Tid af en meget 
driftig Legat eller Agent, Marinus de Frogeno, der 
ogsaa fik Penge ind fra Norge, uden vel selv personlig at 
have været her^. Nu kom i. 1517 til Norden den nok- 
som bekjendte Legat Jo. Angelus Arcimboldus (tilsidst 
Erkebiskop af Milano), en værdig Collega af Tetzel, der 
samtidig virkede i Tydskland og gav Stødet til Luthers 
Fremtræden. Det var den nye Peterskirkes Bygning,, 
hvortil der skulde samles Penge. Selv kom han ei til 
Norge, men han havde sine Agenter. Til Throndhjem 
kom den siden som Forfatter bekjendte Svenske Olaus 



Naar disse usædelige Nonner bleve udjagede, er ikke bekjendt. 
Det kan imidlertid bemærkes, at Gaver til Nonnesæter af 
Tydskeme endnu kjendes for Aarene 1475 og 147(5, og da 
maa altsaa endnu Søstrene have været i Besiddelse af Klostret, 
(Hansische Gesohichtsquellen N. F, II. 118—119). 
Et Afladsbrev fra ham til et Ægtepar i Thele marken er trykt 
i Willes Beskr. af Sillejord, P. 53. See forresten ora denne 
Mand bl. A. Werlauff i Skandin. Literaturselsk. Skrifter. XVI. 
139 ffg., PauUi, Lubeckische Zustånde II. 85, Ny Kirkehist. 
Samll. VI. 564. D. N. VI. paa flere Steder. 



108 



DR. LUDVIG DAAE. 



Magnus og til Bergen en anden Reisende, Mester Conrad, 
der færdedes her 1518 — 1520. Denne „Legat", som man 
kaldte ham, samlede foruden rede Penge et Forraad af Sølv, 
Sengklæder, Talg fra Færøerne, o.s.v. Man seer, at Befalings- 
manden, Jørgen Hanssøn, et Par Gange har havt ham til 
Ojest hos sig, men Kong Ohristiern syntes ikke om saa- 
dan Vindskibelighed og gav Ordre til at beslaglægge. hvad 
Mester Conrad havde sammenskrabet, og der blev virke- 
lig beslaglagt Værdier af halvfjerde hundrede Mark. Siden 
ilk Biskop Andor ligesom ogsaa Landets øvrige Bisper et 
Pavebrev af 1520 med Paalæg om at sørge for, at Alle. 
der sad inde med Ydelser til Peterskirken , ufortøvet 
skulde indsende disse til Areimboldus, men dette har 
neppe frugtet meget ^ 

Andor og hans Kirke har af Kronen været forlenet 
med Nordfjord, Søndfjord og Hardanger og har havt 
disse Len endnu 1518 — 19, desuden havde Kirken ogsaa 
havt Tromsø Len; om dette og Nordfjord siges, at de 
vare afgiftsfrie „for den daglige Umag og Tjeneste, som 
Biskoppen af Bergen haver for Kronen og menige Eiget". 
Men den strenge Lensmand Jørgen Hanssøn tog disse to 
Len fra Andor og Capitlet. Biskoppen sendte da Chri- 
stiern II „en mærkelig Skjænk" med Bøn om Len og fik da 
ogsaa Sparboen og Gauldalen i Thrøndelagen, men strax 
-efter Andors Død tog Jørgen Hanssøn ogsaa disse Len i 
Besiddelse ^. 

I Biskoppens sidste Dage fandt voldsomme Urolig- 
heder Sted i Bergen. Mellem Jørgen Hanssøn og hans 
bevæbnede Tjenere paa den ene og Tydskeme paa den 
anden Side havde der længe hersket dyb Uvilje, og 



» L. Daae, En Krønike om Erkebiskopperne S. 180—181. 
^ D. N. IX. No. 596. X. No. 418. VI. No. 689. 



OM BERGENS BISPEDØMME I MIDDELALDEREN. 



10» 



i Sommeren 1521 kom det til Udbrud. Havnen laa 
fuld af tydske Skibe med tøilesløst Mandskab om- 
bord. Disse Søfolk, blandede med tydske Haandverks- 
og Handelsgeseller, tillode sig Voldsomheder mod Mænd og- 
Kvinder, ja overfaldt endog Byfogden under hans Forret- 
ninger. Nu holdt heller ikke Kongsgaardens JFolk sig 
tilbage og gjorde rigelig Gjengjeld. Forlig sluttedes og 
brødes. Jørgen Hanssøn stevnede saa Kontorets Older- 
mænd m. Fl. ind for Biskoppen, Provsten ved Apostel- 
kirken, Lagmanden og nogle Raadmænd. Kjøbmændene 
protesterede og vilde have Sagen ind for Kongen, og 
Jørgen gik ind herpaa, men snart kom det til aabenbart 
Brud mellem Kongen og Lybek, og denne Sag kom aldrig 
til Afgjørelse. I Mai 1522, da Krigen stod for Døren^ 
sluttede Tydskerne en Overenskomst med Biskoppen ^ 
Provsten og Jørgen Hanssøn til at hindre Forstyrrelse af 
den fredelige Handel i Bergen^. 

Biskop Andor stod ved den Tid ved Enden af sin 
Bane. I Vinteren 1521 har han rimeligviis været syg^ 
siden en Bispevielse, hvilken fandt Sted i Bergen ved 
den Tid i den fra Norge bortreiste Erik Walkendorfs- 
Fraværelse blev udført ikke af ham, der dog var Norges 
ældste Biskop, men af Hamars Biskop Mogens med Bi- 
stand af Biskop Hoskold af Stavanger^. Det var Øgmund 
Paalssøn af Skaalholt, som da blev indviet. Ifølge en 
Notits af den Mand, der siden blev Andors Eftermand, 
døde denne den 3die Juni 1521 , „og gav han hver 
Kannik en Nobel i Testament"^. Christiern H skal, da 



1 D. N. VIII. No. 501, II. No. 1071. Allen, De tre nord. Rigers 

Hist. 111,2. S. 83 fgg. 
« Norsk hist. Tidsskr. 2deD R., II. 299—300. 
* Miltzowii Presbyterologia "Wos-Hardangr. 26. 



110 



DR. LUDVIG DAAE. 



han erfarede hans Bortgang, have ytret; „Nu, er han 
-død, vi havde ellers en uplukket Gaas med hannem." 

Besættelsen af den ledige Bispestol gik i Langdrag. 
Den Afdøde havde i sit Testamente ogsaa betænkt Kon- 
gen, og med denne Gave sendte Kannikerne, som ikke 
dristede sig til at gaa til Valg paa egen Haand, sia De- 
<?anus til Kongen med en yderligere „mærkelig Skjænk". 
Denne Decanus var en Mand ved Navn Hans Knudsen, 
Ilden Tvivl en Dansk. Efter den tidligere omtalte første 
Decanus i Bergen, Mester Halsteen, havde Kongen, der 
unsaa sig som Patron for dette nye Prælatur, udnævnt 
en gammel Oancelli-Embedsmand Hans Eeflf (tilsidst Bi- 
skop i Oslo), der aldrig kom til Bergen, men derimod 
blev Kannik i Throndhjem. Efter ham var Hans Knud- 
sen bleven Decan, men, som Capitlet siden udtrykte sig, 
„han havde mere været i Kong Christierns end i den 
hellige Kirkes Tjeneste", thi han havde nærmest været 
Jørgen Hanssøns Medhjelper i at udsuge Almuen og at 
inddrive de blodige Skatter og beskyldes endog for under 
denne Virksomhed at have brugt Trudsler og falsk Vegt 
og paa den Maade udpresset over tusinde Lod Sølv mere, 
^nd han skulde. Da Hans Knudsen kom til Danmark 
{aabenbart i Haabet om snart selv at skulle blive Biskop), 
var imidlertid Kongens Stilling allerede bleven saare kri- 
tisk paa Grund af, at flere og flere Rigsraader faldt fra 
ham. Med en Moderation, som ellers hos Christiern vilde 
have været utænkelig, udstedte han et Brev til Capitlet 
paa Latin 24de Marts 1523 1, altsaa lige før sin Flugt. 
Heri overlader han Kannikerne selv at vælge en Biskop, 
der skulde bekræftes enten af Paven eller blot af Erke- 



1 D. N. III. No. 1091, cfr. YL Pag. 721. 



OM BERGENS BISPEDØMME I MIDDELALDEREN. 



111 



bispen 1, men antydede dog som sit Ønske, at Hans 
Knudsen maatte blive udkaaret. 

Omtrent ved samme Tid havde Jørgen Hanssøn 
(maaskee i Decanens Følge) gjort en Eeise ned til Kon- 
gen for at overlevere ham det store Skattebeløb, som han 
havde inddrevet paa Vestlandet^, som vi have seet tildels 
ved Hans Knudsens Hjelp. Jørgen opholdt sig vistnok 
i de følgende Aar i Holland som en af sin landflygtige 
Herres Tjenere og kom aldrig mere til at have Ophold i 
Bergen, men der er dog Grund til at tro, at han, for- 
inden han forlod de nordiske Lande, har gjort et kort 
Besøg i Bergen, hvorhen han og Hans Knudsen sandsyn- 
ligviis ere komne i Følge i Foraaret 1523. Vist er det, 
at han overdrog denne Befalingen paa Bergens Kongs- 
gaard. 

Domcapitlet, som nu ikke behøvede at tåge Hensyn 
til den flygtede Konges Ønsker, og som, hvad vi allerede 
vide, just ikke yndede sin Decanus Hans Knudsen, skred 
saa til Bispevalg, hvilket, som det siden er berettet, fore- 
gik 15de April. Valget faldt paa Archidiaconen Olaf 
Thorkelssøn. Norge havde paa den Tid ingen Erke- 
biskop, thi Olaf Engelbretsen blev først valgt 30te Mai 
s. A., tre Dage efter at man i Throndhjem fik Budskab 
om Erik Walkendorfs Død, og reiste strax til Rom. 



* Man skulde næsten tro, at Christiern nu maa have tænkt paa 
at udsone sig med Erik AValkendorf, om hvis for nogle Maa- 
neder siden (28de Nov. 1522) i Rom indtrufne Død han vel ei 
har været vidende. 

^ Jørgen, der ankom til Kjøbenhavn 18de Marts 1523, medbragte 
3494 V2 lødige Mark Sølv, 14 000 Mark i danske Hvider, 1900 
rhinske Gylden, 30 ungarske Gylden, 22 Angelotter, 1 Kose- 
nobel og 1 Henriksnobel, vist det største Beløb i rede Penge, 
som nogen Konge hidtil havde faaet ned paa en Gang fra 
Norge til Danmark. (D. N. V. No. 1030). 



112 



DR. LUDVIG DAAE. 



Derhen sendte nu Olaf Thorkelssøn, der selv ikke har 
havt Lyst til nogen Romerfærd, paa sine Vegne en Mand, 
hvis Navn er bleven noksom bekjendt, nemlig Kanniken 
Geble Peders søn. I Rom gik det nok saa raskt fra 
Haanden med Confirmationen, der allerede opnaaedes 6te 
Juli 1523, hvorpaa Afgiften betaltes syv Dage senere^. 
Forfatteren Absalon Pederssøn i Bergen har henimod et 
halvt Aarhundrede senere i en temmelig flot, ja skrydende 
Stil fortalt, at Geble „gik længe, før han fik Besked'% 
hvilket altsaa ikke kan siges at være rigtigt, samt, at 
„han smurte Kurtisaners (pavelige Embedsmænd) og 
Andres Næver med Ducater". Nu, gratis fik man jo 
aldrig Noget ved Curien. Absalon tilføier endog, at 
Geble skulde have ladet sig forlyde med, „at vi Norske 
efter denne Dag aldrig mere skulde komme til Rom", og 
at man saa havde bedet ham „ikke at tale saa høit"^. 
En saadan Tone ligner ikke den fine og besindige Geble 
og er ogsaa udentvivl et efter Reformationen lavet Sagn. 
Man maa desuden erindre, at den just paa den Tid re- 
gjerende Pave var den fromme Hadrian 71, under hvem 
Curiens slette Sider vistnok traadte mindre frem end 
ellers. Forøvrigt var der i Rom ved den Tid en tydsk 
Mand, som tillagde sig Fortjenesten af Olaf Thorkelssøns 
hurtige Udnævnelse. Det var en Prælat fra Schwerins 
Stift, Dr. Zutpheld Wardenberg, der tillige var Christiern 
II.s Procurator ved Pavehoffet^. 

Da Geble vistnok, saasnart Biskop Olaf var udnævnt, 
har ilet med at forlade det kostbare Rom, har han der 
vist ikke truflfet den udvalgte Erkebiskop Olaf Engelbrets- 



^ Storm, Afgifter o. s. v. 121. 
2 Norske Samll. 8vo. I 8—9. 
» D N. VII. P. 578. 



OM BERGENS BISPEDØMME I MIDDELALDEREN. 



113 



søn, som nemlig ved Midten af Juli 1523 endnu ei havde 
naaet længere end til Nederlandene. Da Geble kom til 
Bergen efter vel forrettet Ærinde, kunde altsaa hans 
Herre Olaf betragte sig som tryg i sin Stilling, men For- 
holdene vare saare critiske i Bergen. Hans Knudsen 
sad som Ohristiern II.s Mand paa Kongsgaarden, og Fre- 
derik I udstrakte Haanden efter Norges Krone. Han 
sendte i den Hensigt to betydelige Mænd til Landet, 
Hr. Henrik Krummedike til det Søndenfjeldske og Dr. 
Vincents Lunge til det Nordenfjeldske. Den sidste, her- 
efter i lang Tid maaskee vort Lands interessanteste Per- 
sonlighed, maa vel være kommen til Bergen udpaa Høsten 
1523. Han, der vel havde gode Forbindelser i Danmark, 
men neppe stor, om nogen, Eiendom der, besluttede at 
blive i Norge og blev kort efter indgiftet i det uddøende 
norske Aristokrati ved at ægte Margreta, ældste Datter 
af Ridderen Hr. Nils Henrikssøn paa Østraat (titulær 
norsk Rigshovmester) og hans driftige Frue Inger Ottes- 
datter. For ham var det om at gjøre at fremme sin 
Konges og sine egne Interesser. Han saa derfor rolig 
paa de voldsomme Scener, der i en Søndagsnat mellem 
8de — 9de Nov. 1523 fandt Sted i Bergen, idet en brutal 
Sværm af tydske Handelsfolk og Haandverkere uden 
videre angreb en stor Deel af Borgerskabet, især bo- 
satte Skotter. De brøde ind i Husene, plyndrede og 
ødelagde, hvad de foréfandt, mishandlede Mænd og K vin- 
der, bortførte Fanger, ja opbrøde endog Kirker og Klostre. 
Det er sandt, at Vincents paa den Tid endnu ikke havde 
nogen offentlig Stilling i Norge og altsaa ei var rette 
Mand til at skride ind , men han gjorde heller ikke 
senere, da han var kommen til Magten, nogetsomhelst 
for at paatale denne Udaad, om hvilken Mindet levede 
saa langt ned i Tiden, at de Forurettedes Efterkomniere 

Historisk Tidsskrift. 4 Række 2 Bind. 8 



114 



DR. LUDVIG DÅAE. 



endnu 1604 procederede med Contoiret om Erstatning^! 
Og det seer ud til, at Vincents endog under selve de 
rædsorame Optrin har staaet paa Tydskemes Side. 

Vincents havde sat sig fast i Erkebispegaarden paa 
Nordnes ligeoverfor Slottet og sluttet „en Dag" med den 
oftere nævnte Decanus Hans Knudsen. Nogle Dage 
efter Urolighederne kom det (25de Nov.) til Underhand- 
linger med denne om at opgive Slottet. Havde Jørgen 
Hanssøn været der, vilde dette neppe saa let været op- 
naaet, men nu overgaves omsider den faste Plads til 
Biskop Hokold af Stavanger , den udvalgte Biskop af 
Bergen og Hr. Nils Henrikssøn, hvorpaa disse strax 
overdroge Kongsgaarden til Vincents Lunge. Hr. Nils, 
som under dette havde været syg, døde kort efter. 

I August 1524 samledes saa omsider det norske 
Rigsraad i Bergen, hvor Christiern II blev formelig op- 
sagt, efterat man forlængst havde i Gjerningen brudt 
med ham, og en Haandfæstning udarbeidedes (særskilt 
for Norge) for at forelægges Kong Frederik. Under 
Rigsmødet, hvor bl. A. den nye Erkebiskop indfandt sig 
som Raadets første Medlem, foregik ogsaa en Bispeordi- 
nation i Bergen, den sidste catholske i denne Stad. Der 
indviedes ikke mindre end tre Biskopper, Olaf Thorkelssøn 
til Bergen, den berygtede Mag. Hans Mule til Oslo og 
den af sin tragiske Skjebne bekjendte Islænding Jon 
Aressøn til Hole. At den sidste ikke havde pavelig Be- 
kræftelse, var ikke paafaldende, thi de islandske Biskop" 
per pleiede Erkebispen at ordinere af egen Magtfuldkom- 
menhed, men mærkeligere er det, at han ogsaa bekvem- 
mede sig til at ordinere Hans Mule, der ingen saadan 
Confirmation havde faaet. Denne nedrige Mand havde 



Norske Samll. 8vo. II, 481 fgg. 



OM BERGENS BISPEDØMME 1 MIDDELALDEREN. 



115 



da heller ikke nogen varig Glæde af den Ophøielse, haa 
ved de sletteste Midler havde naaet, thi han reiste strax 
ned til sit Fødeland Danmark, hvor han led Skibbrud 
paa den jydske Kyst og dræbtes af en Bonde, som for- 
modentlig plyndrede Vraget. Om Jon Aressøn fortælles 
det, at han var en ustuderet Mand, som derfor ikke selv 
kunde svare paa Latin ved Ordinationen, men maatte 
overlade dette til en anden. (Forts.). 



8* 



JOHANNES FIBIGERS 
ERINDRINGER FRA EN REISE I NORGE 1850. 

UDGIVNE AF 

LUDVIG DAAE. 



Forfatteren af de nedenstaaende Reiseerindringer, Jo- 
hannes Henrik Tauber Fibiger, tilhørte en dansk 
Slægt, der kan opvise et ikke lidet Antal af begavede og i 
Lite råtur en bekj endte Medlemmer af begge Kjøn. Han var 
født 1821 og døde (efter at have været Præst i Haderslev 
og derpaa i Kjøbenhavn) som Sognepræst til Ønslev paa Fal- 
ster 1897. Fibiger har udfoldet en rig poetisk Forfatter- 
virksomhed og derigjennem lagt sin Aandfuldhed for Da- 
gen, men han fandt aldrig Indgang hos Mængden af Læsere. 
Han valgte nemlig ikke ,,actuelle'* Emner, og, som det vist- 
nok meget træffende er sagt om ham : „han havde, tvertimod 
hvad der i Almindelighed er Tilfældet, mere Geni end Talent, 
og Publicum stiller sig snarere tilfreds ved det omvendte"^. 

Ved sin Død efterlod Fibiger en meget udførlig Selv- 
biographi, der kort efter blev udgiven af den barnløse Mand& 
Pleiesøn, Digteren Karl Gjellerup under Titelen: „Mit 
Liv og Levned, som jeg selv har forstaaet def* (Kbhvn. 1898,. 
383 SS. 8. maj.). Alle ville vistnok tilkjende disse Erin- 
dringer en høi Plads i den danske Memoireliteratur, og den 
uforbeholdne Sanddruhed og Oprigtighed samt det kjærlige 
Sindelag, hvoraf den interessante, ofte tidsbilledlige Fremstil- 
ling overalt bæres, vil stedse tiltale alle gode Læsere. 

Gjellerup fandt det nødvendigt at udelade visse Afsnit, 
fordi Bogen ellers vilde være bleven af et Omfang, der vilde 



N. Bøgh, Dansk biogr. Lexicon V, S. 142. 



JOHANNES FIBIGERS ERINDR. FRA EN REISE I NORGE 1850. UJ 

gjoi*t det vanskeligt at faa den udgiven. Mellem disse ude- 
ladte Afsnit var ogsaa Skildringen af en Reise i Norge. 

Undertegnede, der maatte formode, at der i dette Af- 
snit maatte findes adskilligt, hvorpaa særlig norske Læsere 
vilde sætte stor Priis, har gjennem en dansk Ven, der stod 
Fibiger meget nær, opnaaet Adgang til at blive bekjendt 
med denne Del af Haandskriftet og derefter faaet Enkefru 
Fibigers Tilladelse til at udgive Reiseskildringen her i Norge. 

Som man vil see, foretoges Reisen, Fibigers eneste 
Besøg her i Landet, i Sommeren 1850 og i Selskab med en 
Ven, den høit ansete Philolog og Archæolog J. L. Ussing. 
Den medtog nogle Uger, under hvilke de to Venner navnlig 
besøgte Christiania, Bergen og Throndhjem. Skildringen er 
ikke nedskreven som Dagbog, men senere udarbeidet med 
bevarede Reisebreve som Støtte for Erindringen. 

Udgiveren meddeler Haandskriftet i Uddrag og har 
navnlig fundet det rettest at bortskjære det meste af de for- 
øvrigt meget fine og tiltalende Naturskildringer. Det tør haa- 
bes, at det lille Arbeide vil modtages med Velvilje af den nor- 
ske historiske Forenings Medlemmer, baade fordi det indeholder 
interessante Ting om flere bekjendte Landsmænd, og fordi 
det aander en saa varm Kjærlighed til Norge og en saa 
smuk Forstaaelse af de mange Baand, som trods Nutidcns 
politiske Adskillelse altid vil forbinde dannede Danske og 
Norske. 

Tilsidst kun den Bemærkning, at naar Fibiger under- 
tiden taler om, at han i Norge havde saa megen „ Familie" 
da maa dette ikke tåges efter Ordene. Nogen egentlig 
Frænde her i Landet havde han visselig slet ikke, men dels 
traf han nogle Slægtninge af sin Svoger, den bekjendte 
Skolemand Professor Søren Thrige, dels stødte han paa ad- 
skillige Steder sammen med nærmere og fjernere Beslægtede 
af en norskfødt Tante i Kjøbenhavn, den ansete Aiiilleri- 
officer (i 1851 Krigsminister) General Jacob Scavenius Fibi- 
gers Hustru. 

L. D. 



118 



DR. LQDVIG DAAE. 



NORGES REISEN. 

Naar alle Bøger ere læste, 

Saa reis og lær at elske din Næste. 



Det traf sig saa heldigt, at min kjære Ven Louis 
Ussing den Sommer [1850] agtede sig til Norge og ikke 
havde noget imod at tåge mig med. Det var netop, hvad 
jeg kunde ønske. Den Reise kunde gjøres paa en sex 
Ugers Tid og medføre den Henrykkelse for første Gang 
at see et Bjergland. Søndagen 7de Juli gik jeg med 
min Ven ombord i det norske Dampskib. 

— — — Da vi kom til Christiania, vare vi strax 
hjemme i Landet, gode gamle Venner ventede paa os og 
flere fik vi. Der var Hartvig Nissen, senere Norges 
Skoledirecteur ; han havde dengang en stor lærd Skole 
under sig. Som han havde været min Ven i Kjøbenhavn 
og havde en høist elskværdig Hustru og end ydermere en 
ugift Svigerinde, særdeles min Veninde hjemmefra, og da 
de havde et Landsted udenfor Byen^ nød vi de bedste 
Hviletiraer hos dem. 

Hvad der kan kaldes Arbeidstimerne, tilbragte vi hos 
Welhaven. Han havde strax paa sin uafviselige Maade 
slaaet en Klo i os, og han var da heller ikke den, man 
fik Lyst til at afvise. Vi skulde med alle Vaaben, en 
virtuosmæssig Veltalenhed kan opvise, overbevises om, at 
som Norge har Verden ikke flere Lande, og det med 
Italien er „en europæisk Illusion", som han sagde. Det 
være dog langt fra mig at mene, at det just var Wel- 



JOHANNES F1BIGEB8 ERINDIL FRA £N REISE I NORGE 1850. H^ 

haven, der udrettede det. Han formaaede meget, men 
det var dog ikke hans lorgnerende Øine, drastiske Gesti- 
culation. Tonefald og Ordstrømme, Lynglimt af Vid og 
Torden af Latter, Skulderrystelser, Ribbenstød og alle 
de andre Hjelpemidler, han rigeligt nok benyttede, som 
overbeviste mig om Norges Fortræffelighed. Sligt har 
ikke megen Magt over mit oppositionelle Temperament. 
Norge kunde nok selv. Enhver, der har kjendt den mær- 
kelige Digter, vil ogsaa vide, at det store Apparat heller 
ikke var Sagen^ men kun en Morskab for ham selv, ogsaa 
for andre; man saa strax, hvad det var. Naar han væl- 
tede sig i Sophaen, saa Benene fegtede høit i Luften, 
eller blot ved at sige Ja til en Bemærkning, stødte En 
i Skaldren, saa man tørnede ind mod Yæggen, var det i 
Virkeligheden kun Glæde over ,, engang at komme til at 
tale, for disse Christianiamænd ere ikke til at tale med; 
jeg mødte En forleden paa Gaden, han sagde en Aand- 
righed. Gud hjelpe os" — Arme og Øine høit mod Him- 
len — „jeg svarede; Våas! og vendte ham Ryggen" — 
han snurrede sig rundt og gik med haanlig Byg. 

I Grunden var han en inderlig godmodig og over- 
ordentlig tjenstvillig Sjel, saavidt jeg har seet, og naar 
han fortalte os det modsatte om sig selv, tillod jeg mig 
at mene, at han gav sig selv for at more os, men ikke 
saa ganske var den, han gav. I literære Feider har han 
været grov nok, og ovennævnte Historie kan gjerne være 
nogenlunde sand, men det hørte saa til Tonen. Nord- 
mændene mene ikke stort dermed, naar de tale om Prygl, 
de skal blot have Luft for deres kjære Natur. De 
have ligesaa store Hjerter, som Lemmer, det skulde 
vi tilstrækkelig erfare. „Hvad vil det fine Menneske 
her mellem os Bjørne?" sagde han til mig og skubbede 
til mig. Det er nu den tilvante Opfattelse af Kjøben- 



120 DR. LUDVIG DAAE. 

havn erne og Fjeldfolket. Han mente selvfølgelig ikke, at 
jeg var finere, end han. 

Fra Morgen til Aften vandrede han utrættelig om 
med os, at vi skulde faa Alt at see, hvad Norges Hoved- 
stad kunde opvise, fremfor alt faa det rigtig forklaret, 
hvilket vi fik paa den omtalte Maade. Foran Gudes 
Malerier sluttede han en vældig Lovtale ved med knyt- 
tet Næve rystet mod Billedet at raabe: „See Forgrun- 
den som hugget ud!" Egentlig Synd at sige om den 
store Kunstner. Jeg mindede da ogsaa om, hvad Mar- 
strand pleiede at sige om den tydske Skole, som de nor- 
ske Malere dengang hørte til: „Først maler de, saa klat- 
ter de med Kosten, saa sparker de i Farven." Og Wel- 
haven opslog en Skoggerlatter. 

Christiania var dengang ikke saa rig, som nu, den 
var vel ogsaa kun halv saa stor. Der var ingen Stor- 
thingsbygning. Hovedkirken var ikke færdig, og der var 
ingen offentlige Monumenter. Ogsaa Oscarshal var først 
under Bygning, de nationale Malerier, som pryde den, 
stode endnu i det Atelier, han førte os hen til. Lige- 
fuldt sandede jeg, at blev den saaledes ved, vilde den 
blive en skjøn Stad, og den er som bekjendt bleven godt 
ved. Men dens Beliggenhed sikrer den ogsaa Forrangen 
for de fleste Hovedstæder. 

Folkets gode Egenskaber behøvede Wel havens Vel- 
talenhed ikke at overbevise mig om; han gjorde det da 
heller ikke, han nedsatte dem snarere. Det vårede ikke 
mange Dage, før jeg selv af Kvindernes Frimodighed og 
Mændenes Urokkelighed og begge Kjøns naturlige Hjerte- 
lighed havde spaaet dette Folk en stor Fremtid. Og jeg 
kan ikke negte mig selv den stille Fornøielse at føle no- 
get af min Divinationsgave, nu da Spaadommen, som man 
herhjemme dengang ikke vilde høre, saa rigelig er gaaet 



JOHANNES FIBIGERS ERINDR. FRA EN REISE I NORGE 1850. 



121 



i Opfyldelse, at vi alle maa erkjende, hvor meget vi have 
Norge at takke for baade i Aandens Kunst og Synet af 
mandig Handling. Men dengang var det ikke saa aaben- 
bart. Videnskaben arbeidede vel, som andre Steder, og 
Mænd som P. A. Munch, Keyser og Hansteen vilde 
pryde ethvert Universitet. Men Poesien, som nu engang 
^r den rette Basune for et Folks Betydning i Aands- 
riget, var kun dansk Aflægger, som Andreas Munch, eller 
begyndende Tilløb til det rette Norske. Welhaven gjorde, 
hvad han magtede, men kunde ikke finde Stof, og Wer- 
geland var et Chaos, hvori Fremtiden gjærede^ men de 
Ouder, som skulde forme det, gik endnu i Drengetrøien, 

Mig synes ogsaa, at ^ norsk Genialitet løftes lige- 

tsaa meget af dansk, som af norsk Stemning^ saa saa man 
dengang hos os med et Skuldertræk ned paa norsk Væ- 
sen. En Nordmand, som mødte ganske naturlig med sin 
hjemlige Optræden, endog blot med sit Sprog, var man 
ikke fri for at have til Bedste, blot, fordi han var, som 
han maatte være. Jeg mindes et pudsigt Sammenstød, 
hvor denne min Opfattelse kom til Orde. Det var en af de 
sidste Dage, da vi efter Reisen gjennem Landet anden 
Gang vare i Christiania. Vi gik paa Gaden med Welha- 
ven, og jeg havde udtalt mig om det Indtryk, jeg havde 
modtaget af det norske Folk. Da tilføiede jeg: Er det 
ikke til at ærgre sig over, at man hos os altid skal gjøre 
Nar af de Norske og føle sig ilde ved deres Væsen om- 
trent som ved Jøder ?^ 



Et Par Ord ulæselige. 

Dette Stykke fra „Mig synes ogsaa" o. s. v. er udstrøget i 
Haandskriftet, men dog paa Grund af den store Interesse, 
som Bemærkningerne have, medtaget, saa langt, som det var 
læseligt. Den senere Del er imdlertid saa vel udstrøget, at den 
næsten slet ikke kan læses, og derfor udeladt; man faar altsaa 
ikke Rei Begreb om „Sammenstødets" egentlige Beskaffenhed, 

Udg. 



122 DR. LUDVIG DAAE. 

Efter endt Vandring spiste vi sædvanlig hos Wel- 
havens og havde en rig Fornøielse af hans Frue. Hun 
var en Kjøbenhavnerinde af fransk Æt, men vidt forskjel- 
lig fra sin Søster, den rolige Bispinde Martensen med 
den værdige Holdning. Jeg vil ikke gjøre mig lystig over 
den brave Dame. Hun var et fortræffeligt Menneske, 
men hendes Væsen var forbausende. Aldrig har jeg hørt 
Mage til kvindelige Talegaver. Hun talte rastløst Time 
efter Time, naar Manden da ikke var tilstede, for var 
han der, skjød de hinanden utaalraodigt til Side. Og hun 
talte godt, skildrende, dristigt, voldsomt og høit, ikke 
skjønt theatralsk, som han, men i en Tone, som jeg ikke 
kunde lade være at ligne med en KlappermøUe, og skrev 
hjem, at efter en Aften hos hende, gjorde det formelig 
godt at gaa gjennom en rolig Gade, det var, som man 
kom ud af en larmende Fabrik. Mens hendes Mand helst 
væltede sig, havde hun den Skik at høine sig i Sædet 
ved at trække Benene op under sig, og den svære Dame 
saa da imponerende ud, som hun fra sin Throne langede 
voldsomt ud med Armene til sin Tale. Men i høi Maade 
gjestfri og hjertelig var hun, ligesom han^. 

Vi havde tænkt at drage gjennom Thelemarken og 
Hardanger til Bergen, men da vi forhandlede Planei) med 
Welhaven, fraraadede han den bestemt, da der dengang 
ingen Vei var over Røldalsfjeldene. „I kommer ikke 
igjennom", raabte han. „Saadanne Kjøbstadskarle sulter 
ihjel og fryser ihjel og bliver liggende i Dren." Saa for- 



Om Professorinde Welhaven (født Bidoulac) kan forøvrigt hen-^ 
vises til Breve fra og til H. C. Ørsted II, 215—217 og 275— 
276, hvor man vil finde foniden et Brev fra hende selv og et 
meget venskabeligt Brev til hende fra Ørsted ogsaa særdeles 
sympathetiske Ytringer om hende af Prof. Hansteen. 

Udg. 



JOHANNES FIBI6ERS ERINDR. FRA EN REISE I NORGE 1850. 



12^ 



talte han om Øblenschlåger, som engang var kommen den 
Vei. „Han havde Katteskindsstøvler paa, da han skulde 
ud paa Sneen, og dem gik han og hoppede og trippede^ 
med" — og at høre det Udtryk, han lagde i Ordene — 
„saa tager den Kjæmpekarl af en Theler, han havde^ 
faaet til Fører, hele Digterkongen som et Barn paa sine- 
Arme, da de skulde ud i Elven, og siger: Hvad er det 
for Støvler, Du har paa, de ere jo for smaa til Dig, Du 
kan ikke gaa ordentlig paa Benene. "" Jeg har mange^ 
Aar efter hørt ham fortælle samme Historie med samme 
effectfulde Foredrag, men da var den rigtignok hleven for- 
øget med flere naragtige Træk^ 

At den Vei var ufremkommelig for os, var imidler- 
tid rigtigt. Da vi i Bergen traf de to Muncher, fortrøde 
de stærkt, at de havde valgt den. Vi vedtog altsaa det 
forstandigere Forslag at følge Postveien gjennem Sogn,^ 
dog med den Afvigelse at gjøre en Runding (sic) gjennem 
Hadeland og Valders, og vi fortrød det ikke. Welhaven 
havde Bet i, at vi paa den Vei mere fik Landet at see 
i det Store, og vilde ikke savne ligesaa mægtige Natur-r 
scener, som i Thelemarken og Hardanger. 

Vi vare komne til Norge i Regn. Christiania Fjords, 
mange Herligheder, Frederiksværn, Vallø, Horten, Moss, 
Holmestrand og hvad alle de skjønne Anløhssteder hedde,, 
vare vel værd at see, men vi fik dem kun at see i mørkt 
Veir. Og da vi gik gjennem det smalle Løb, saa vi de 
lange, sortegrønne Aaser i det triste Klædebon af bly- 
farvede Skyer hængende over Siderne og tæt Regn under. 



Øhlenschlager reiste 1843 over Land fra Christiania til Bergen 
og omtaler selv sine Besværligheder, og at han af en Bonde- 
„blev baaren som et Fedtlam" over Sneen (Erindringer IV, 
176—178). Fibigers: „En Theler" (Thelebonde) er naturligvis, 
unøiagtigt, da Reisen ikke gik gjennem Thelemarken. Udg. 



124 



DR. LUDVIG DAAE. 



Fortet pegede skummelt ud af Klippehulerne med sine 
Kanoner, det venlige Drøbak gik næsten tabt, og fra 
■Christianias Brygge maatte vi vade til en Droschke. Sne- 
^n saaes næste Morgen endnu paa Fjeldeiie. Men 
Skjebnen mente dog Intet dermed. Det var kuri et mørkt 
Forhæng, den foreløbig havde gjemt alle de Skjønheder 
bag ved, som den havde i Sinde at vise os. Mens vi 
vare i Byen, blev der Solgangsveir, som de Indfødte 
kaldte det, og erfarne Folk spaaede sandt, der kom en 
Sommerluft saa ren og venlig, som vi ikke bosos saa let 
faar den at see. 

Altsaa d. 12te Juli Eftermiddag rullede vi paa en 
Kjærrevogn under Vennernes Lykønskninger ud af den 
gode Stad, og saa snart jeg fik Tømmen i Hænderne, be- 
greb jeg, at Norge foruden alt det hidtil smagte endnu 
hævde to uvishelige Herligheder. Den ene, at Veiene er 
saa umaadelig lange. Vi havde omtrent 200 Mile for os. 
Den anden Befolkningen. Intet Land i Verden har Mage 
til den. Ene eller selv anden, allerhelst med den, 
'der desværre var hjemme, i det lette, tohjulede Kjøre- 
tøi i al Fortrolighed mellem Himmel og Jord at jage hen 
over Bjerge og Dale og omgaaes deres Vidundere paa 
nært Hold som sine Venner, det er Fodturens Frihed 
"Og Fred, og dog den hurtige Farts freidige Lyst. Man 
kan standse, hvor man har Lyst, man kan flyve som en 
Fugl og nappe til hvert Bær, som den. Man skal blot 
forsøge det en G^ng, og man skal grundig blive vænt af 
med Menneskehedens Stolthed, disse Nutidens mirakuløse 
Mønster-Hestevogne. Schweizer Befordringer er det rene 
Useldom og Italiens, ja det er en Illusion, som Welhaven 
sagde, i Sammenligning med den norske Kariol. 

Nu løb den gode Nordbagge med os langs Fjordens 
yndige Bred og opover Høilandet gjennem den uendelige 



JOHANNES FIBIGERS ERINDR. FRA EN REISE I NORGE 1850. 



125^ 



stille Skov med alle dens hyggelige Afkroge med en Luft 
som en Gadedrik og en Duft som Drikkens Kogleri. 
Efter hver sindig Stigning viste sig endnu den henrivende 
Christiania-Dal med den gamle hvide Borg paa Næsset, 
og da vi ved Dreiningen over Aasen saa den sidste Gang, 
lyste den i Aftensolen, som den ret vilde vise, hvor langt 
fra den kunde beundres. Men hvad jeg for Øieblikket 
mest beundrede og blev ved at beundre alle hundrede 
Miil, var det elskværdigste af alle firbenede Væsener, 
Fjeldhesten, Gampen, som den vel kaldes paa sit Mo- 
dersmaal. 

Jeg har seet den i alle Skikkelser, fra det skjøn- 
neste Dyr med Lemmer og Bevægelser, som i Pidias's 
Festtog til den mest udslidte lille Fyr, der kunde have 
Grund til være betænkelig ved Sagen, men ingensinde har 
jeg seet den gjøre Andet, end hvad der gjør alle andre 
Heste tilskamme. — — Helt trygt kom vi ned i den 
frodige Lommedal. Jernhytterne brasede og stampede. 
Fossen skinnede, Koklokkerne klemtede, Skyggen bredte 
sig langt ud over Bygden, Folk rev Hø, og den lille Kro 
indbød med godt 01 under Svalen, og da man taéndte 
sin Pibe, satte en venlig Nordmand, der havde været i 
Danmark sig hos. 

Det blev mørkt og koldt i Skoven, inden vi naaede 
Krogklevens Vertshuus, det var et svært Pust, men Be- 
handlingen hos de gode Folk var upaaklagelig. — — 
Min fortræffelige Reisefælle paatog sig alt Arbeide, han 
førte Regnskabet, skaffede Befordring ethvert Sted og 
fremfor Alt han lagde Reiseplanen, saa jeg med guddom- 
melig Ro kunde nyde det Ætheriske uden at ændse det 
Jordiske. Det var mig temmelig ligegyldigt, hvor vi kom 
hen, jeg havde fattet den Tro, at enhver Plet i det Vid- 
underland var god nok. Det eneste, jeg kunde have øn- 



126 



DR. LUDVIG DAAE. 



:sket, var, at han havde havt mindre Hast og, at han 
havde forstaaet sig paa en Pibe Tobak i en grøn Eng 
med en Ged til at lege med Tobakspungen. Men han 
var alt dengang en erfaren europæisk og halvasiatisk 
Reisende, vidste derfor, at Tid er ikke blot Penge, men 
alle de Æventyr, man kan faa for dem, og vilde Intet 
børe om, at Driveri ogsaa var et ganske godt Æventyr. 

Da vi kom til Søen, saa jeg en Naturscene, som 
jeg ikke veed nogensteds at have seet saa udpræget, ikke 
engang ved de italienske Søer, snarest paa visse holland- 
ske Malerier; de Folk vide at aflure Naturen Ting, som 
Andre ikke let faa at see. I den milde Morgenluft saa 
Fjeldskrænterne langs Våndet med alle deres rige Slør af 
Tiøvverk saa fine og umaterielle ud, saa jeg ikke kan ud- 
trykke det anderledes, end som farvet Glas. 

Professor Bugge, Sognepræsten i Gran, 

var os nævnt som en Mand, man burde gjeste. Jeg tror 
ikke, vi havde anden Addresse til ham, men det behøvedes 
ikke heller. Man sagde om ham, at han ligesom Abra- 
ham stod udenfor sit Paulun for at fange Veifarende op 
og gjøre dem godt, og vist var det, at han gjorde enhver 
Sjel, han mødte, en Mængde godt. Saasom han havde 
været Rector i Christiania, var den philologiske Profes- 
sor, jeg kom med, et Fund, han vidste at gjøre Brug af 
og, saasom han af sit fromme Hjerte elskede sit Kald 
«om Landsbypræst og kunde flokke sin Menighed om sig, 
saa de ikke kunde rummes i Kirken, var en theologisk 
Candidat en Person, han havde Lyst til at give det rette 
Syn paa Sagen. Da han endelig ogsaa var dansk af 
Fødsel, idet Faderen til de tre Brødre, han, Biskoppen» 



* Som bekjendt var Biskop Bugge ikke Broder, men Fader til 
Provst Søren Bugge i Gran og Rector F. M. Bugge i Thrond- 



JOHANNES FIBI6ERS ERINDR. FRA EN REISE I NORGE 1850. 



127 



og Rectoren i Throndhjem, var Præst i Fredericia, mente 
han, at Landsmænd behøvede ingen videre Indgang til 
Fortroligheden, saameget mere, som de pleie at være i 
Familie sammen. Det vare vi da ogsaa, da Brødrene 
Bugge ere i Fætterskab med Søren Thrige^, og Fortro- 
ligheden blev fuldstændig, da den blev krydret med Fa- 
miliesager og gamle Historier. 

Gjestfriheden var der ikke Noget i Veien med. Da 
vi kom' og spurgte, om han vilde huse os, svarede han: 
,,Jo, det vil jeg, men ikke for mindre end 3 Nætter og 
Dage. I kortere Tid kan en ordentlig Samtale ikke blive 
til Noget." Med Plads var der heller ikke Noget i 
Veien, i Norge er der Plads nok. 

Det var selvfølgelig Noget for mig at see en rigtig 
norsk Præstegaard, og dettte var et fortræflfeligt Exemplar. 
To toetages Stuehuse, det ene til Familien, det andet til 
Ojester, begge pent rødmalede Bjelkebygninger med store 
^gjestfrie Forstuer, brede Trapper, høie rummelige Stuer, 
a^anelede med høvlede Fyrrebræder, der uden Maling 
«taa, som de er og see godt nok ud saaledes. Kun Fa- 
miliens daglige Værelser vare betrukne med Tapetpapir. 
Al Ting rummelig; man fornemmer, man er i et Land, 
hvor der er Bygningstømmer nok og Plads nok til at 
bygge paa, kun altfor megen. Noget for aabent til alle 
Sider er der, et stort og ikke brolagt Tun, men Have 
eller anden Plantning saa jeg ikke noget synderlig andet 
af ved disse Gaarde, end Kjøkkenhave til Huusbehov. 

hjem. Heller ikke er det rigtigt, at Søren Bugge var født i 
Danmark; han var født 1799 i Vanse (Lister), men tilbragte 
nogle af sine første Barneaar i Fredericia. Udg. 

* Thriges Fader og Provst Bugge vare Sønner af to Søstre 
Koch (se I. Barfod, den Falsterske Geistlighed I (Anhanget), 
S. XVII. Udg. 



128 



DR. LUDVIG DAAE. 



Gaårdens Beboere beskrev jeg i et Brev, som jeg, 
fuldendte henimod Midnat uden andet Lys end Sommer- 
nattens omkring Norden vandrende Solbjergsglød: 

„Vor Vert er en Mand, hvis Tale gaar rastløs i 
Lighed med vor Ven Fogs^, afharidlende alle tænkelige 
Materier og gjør dem alle mærkelige. Hans værdigé^ 
Huusfrue er en elskelig Kvinde, som i Fortrolighed gjerne 
vil have sig en lidt sværmerisk Samtale. Hans Datter 
er en statelig Ungmø, hvis forstandige og paapasselige 
Væsen ganske lidt minder om, at hun har siddet mellem 
Søstrene i Christiansfeld. Hans Søn er en beskeden pæn 
Student. Hans Forvalter en gemytlig Veiviser. Hans- 
Gjester, som komme og gaae i Mængde, ere Folk med 
leende Ansigter, som skjønne paa Præstegaarden. Hans- 
Maaltider, der efter Ussings Beregning udgjøre ni i Døg- 
net, ere alle uundgaaelige, Hans Stuepige er en neiende 
og trippende Jente, af hvis høflige Naivetet man med; 
Glæde skjønner Huusaandens Væsen. Og hans Budeie 
(Meierske), en Sæterpige fra Hallingdalen med et Væsen 
som en Adelsfrue, en Tunge, der løber som en Fos paa 
et Maal, der klinger som Koklokken paa Sæteren og en 
Dragt som hendes Farmødres, der vandt Harald Haar- 
fagers Hjerte." 

Det er saa, at Professor Bugges fromme Sjel havde 
fundet sig meget tiltalt af Herrnhuternes Broderkjærlig- 
hed, hvorfor han havde sendt sine Døtre til deres Skole, 
men man mærkede det ikke paa andet, end den menneske- 
kjærlige Tone, der tråk sig gjennem al hans Tale. Om 
Søndagen kjørte vi med ham til Annexkirken Tingelstad 
og fandt den saa fyldt, at Folk maatte finde sig i at 
sidde paa Stolestadernes Rygfjel med Benene ned mellem 



Den senere Biskop over Sjællands Stift B, J. Fog. Udg. 



JOHANNES FIBIGERS BRINDR. FRA EN REISE I NORGE 1850. 



129 



dem, der sad paa Bænkene. De holdt op««rfasomme ud 
under den lange Tjeneste og slagte hsms Ord^ medens 
han katekiserende gik op og ned mellem sine Børn. 
Det var et herligt Syn, da vi kont ud af Kirken at see 
den brogede MsMigde sprede sig ned over Bakken, og da 
vi besøgte en Bondegaard, fik vi i den bøie tømmersatte 
Stue en Smag af gammel nordisk Skik. 

Gran har den vel sagtens enestaaBnde Biendomme- 
lighed^ at der paa dens ellers bare og kun Hdi; tiltalende 
Kirkegaard staa Side om Side ganske tæt ved hinanden 
to store Kjrker. Den ene er i Brug som Sognekirke^ 
en endnu anseligere høithvælvét Stenbygning er nu saa 
temmelig en Buin. 

Sabbaten blev dog ikke strengere holdt, end at de^n 
geistlige Professor om Eftermiddagen førte os ud paa 
den underlige Fjeldkamp, Sølsbjerg kaldet. En Gut bar 
Flaskekurven, og medens Solen glødende dalede over 
Fjordens Vandspeil, skulde den tømmes. Der blev Intet 
slaaet af paa den nidkjære Sjælesørgers Skaaltaler. At 
vi ikke flere Gange faldt hinanden om Halsen, var ikke 
hans Skyld. 

Det var nu Pietismen paa Hadeland, og jeg kan 
indestaa for, at den idetmindste dengang ingen bitter Bi- 
smag havde. To Dage efter kjørte vi ned til B^'orden 
og førtes paa en lille Damper ad dens fine blanke Vand 
til den Bygd, som hedder Land og vel fortjener at agtes 
derfor mellem alle Lande.. Selvfølgelig mødte der igjen 
en vennehuld Mand i en sort Præstefrakke ^ og tog os 
under Armen. Han kunde umuligt undvære den Glæde 
at bringe os til Sæde ved sin Arne, saameget mere som 

^ Maa vistnok være Sognepræsten til Land, Provst 0. P. AabeL 

Udg. 

nistorisk Tidsskrift. 4 Række 2 Binil. 



130 



DR. LUDVIG DÅAE. 



han efter sit Sigende behøvede slig Muntring, da han hav- 
de ikke mindre end 6 Kirker at røgte der oppe i Fjeld- 
bygderne. 

Vi kom paa Kærrer, men naaede kun et lidet 
Skifte opover de duftende Enge langs den pludrende Elv, 
da en Christiania Professor med ægte velformet academisk 
Snaksomhed hagede sig i os. Han hed Hallager, og 
hedder forhaabentlig saa endnu, for han var ung, medens 
de kjære Grans Folk, vemodigt at tænke paa, nu maa søges 
i Evigheden. Han fulgte os lige til Bergen og var os 
med sin friske Reiselyst til Glæde, som med sin juridiske 
Practiskhed til god Nytte- 

Capitain Gerhard Munthe, Norges ypperste 
Geograph, maatte ikke forsømmes. Som sædvanligt hjer- 
teligt velkomne, og overdreven god Forpleining. Det 
gjør et underligt Indtryk saaledes fra den vilde og en- 
somme Natur at træde ind i fint udstyrede Værelser og 
pludselig see sig selv forvandlet til et dannet Menneske, 
der kan sætte sig i en blød Sofa, samtale som en Hoved- 
stadsmand, byde Fruen Armen og føre hende ind i 
en blændende Spisesal, hvor Bordet i Kandelabrenes 
Glands bugner af duftende Spisevarer, Flasker og Glas, 
Frugter og Blomster. Man tilgi ve mig, at jeg efter den 
magiske Forvandling var saa forstyrret, at jeg bedst 
husker noget som en Tryllehave under Dronning Gun- 
hilds Glasklokke og ganske har glemt den venlige 
Familie. 

(23de Juli kom de Reisende til Bergen). 

Der var et Herberge, Gjestgivergaard, hvad man 
vil kalde det, „hos Madam Friis". Sligt kan neppe fin- 
des uden i Bergen, og Gaardens Beboere vel heller ikke. 



Reisen gik saa gjennem Valders og Lærdal. Udg. 



JOHANNES FIBIGERS ERINDR. FRA EN REISE I NORGE 1850. 



131 



Yi bleve mindst af Alt modtagne af springende Kellriere 
i sort Kjole og hvid Slips, nei, en bred moderlig Skik-' 
kelse stod i Døren, et Par glade Døtre kigede frem bag 
hende, med Haaudtryk og hjerteligt Velkommen bleve vi 
førte ind i deres egen hyggelige Dagligstue — de havde 
spurgt, vi vilde kohime, og hvor det var deiligt, at vi 
kom. Den- Ting var ellers baade let og glædelig at be- 
gribe, og vi satte os med god bergensk Gemytlighed til 
at snakke løs med de venlige Damer om Folk og Land,- 
Reisen og al dens Morskab, om Venner og Familie og 
tog Sagen aldeles, som om vi vare faldne ind i en Præste- 
gaard i Egenskab af velsete Gjester. 

Naar dertil føies, at Alt i den store gammeldags 
Træbygning aandede den Renlighed og stille Orden, som 
yidner om trygt Kvinderegimente, hvor Skabet staar, hvor 
det skal, og Nøglerne hænge ved den Hofte^ de skal, og 
at dette af hele Norge anbefalede Hus laa paa et grønt 
Tun, hvorfra man paa den ene Side saa udo ver en Fjord- 
arm med Lyderhorns jevnt til Spidsen opstigende Ryg til 
Baggrund og paa den' anden Side over Havnen til den 
nordre Kyst, og Baade glede hid og did, og Bygninger 
•og Bakker, grønne Enge og lysgraa Fjelde overalt spei- 
ler sig i de blanke Vige, og ingen Vognrummel i Staden 
af Træ, hvor man kun gaar og seiler og Alt i Sommer- 
middags varme Ro, saa har man Bergen i godt Veir, og 
et Veir var det, som vilde det bringe os til at sande, at 
vi var komne til Norges Venezia. 

Bergen er ogsaa tiltrods for sin yderst borgerlige 
Bygningsmaade en pyntelig By. Alle dens smaa Træ- 
Tiuse vende Gavlen ud til Gaden og see gjennemgaaende 
velhavende ud, er pænt maiede med lyse Farver og bli- 
Te vaskede hver Løverdag paa sin Hollandsk. Egentlig 
er den ingen Smaaby, men Indbyggernes jævne Væsen 



132 



DIL LUDVIG DAAE. 



gør den dog til det. Man mærker, at der fra alle de 
klare^ Bader med udmærket holdte Blomsterpotter og vel- 
strøgne Gardiner, at ligesaa klare Øine holder flittig Ud- 
kig efter de Erenunede, naar de gaa gjenoem Gaden, og 
en smuk Eftermiddag seer man den nette kvindelige Be- 
folkning sidde odenfor Hasene syende og strikkende og 
fremfor alt ivrig snakkende paa deres bløde, syngende 
Maal. Berømt er dens Pisketorv og visselig værdt 
at see^. 

Vi befandt os overmaade vel i Holbergs By. Intet 
Under, vor Vertinde havde ikke mindre end fem Døttre^ 
muntre, aabenhjertige og venlige Stadsmøer, opsatte med 
at have glade Dage med deres Gjester. Dertil gjemte 
Huset idetmindste i Sommerferien endnu en Perle af før- 
ste Kang, Sønnen JohanPriis. Det var første Gang^ 
jeg saa den kjære Mand, og det var kun faa Dage, men 
nok til, at han groede saa fast til mit Hjerte, at jeg al-^ 
drig har kunnet tænke paa ham uden inderlig Længsel og. 
Rørelse over, hvad Mand han var. Dengang var han 
endnu en kraftig Ungersvend, der satte sin Pod trygt 
paa enhver Vei, ligemeget, om den var jevn eller steil, 
og ligesaa trygt lod sin Tunge gaa med en god og for- 
standig Mands Tale, altid klar, fuldfærdig Mening i Stort 
som i Smaat og altid Hjertet med som en mild Ledsager- 
inde gjennera Tankens Labyrinther og helst lysende op 
paa Veien med god hyggelig Skjemt. I sund kraftig 
Tænkesæt, fostret i dybt Følelsesliv lignede han ikke saa 
lidt min Ven, Romantikeren Edvard Lembcke, men i sit 
Væsen var han mere aaben, bred og stærk, tog ligesom 
mere Plads og gav mere ud af sit Porraad. Tolv Aar 
efter saa jeg ham igjen i Kjøbenhavn og havde da Por- 
neramelse af, at hverken han eller jeg havde mærket, hvor 



^ Skildringen af dette udelades. Udg. 



JOHANNES FIBIGEBS ERINDB. FRA BN REISE I NORGE 1850. 



im 



faa Timer, vi tidligere havde mødtes, eller hvor lang Tid 
der siden var gaaet. Efter at have været Docent ved 
Universitetet og i Christiania skaffet sig Navn af deres 
ypperste Taler, var ban nu Rector i Christiansand. Men, 
ak han var bleven en svag Mand. Han, der rank og let 
havde været forrest paa Fjeldstien, støttede sig nu bøiet 
paa min Arm. Det var igjen kun et Par Dage og et Par 
Timer, som vi kunde være sammen, og nu ligger han for- 
længst i sin Grav, men naar jeg tænker paa ham, er det 
mig, som havde vi levet Livet igjennem med hinanden. 

Men det var ved hans fem Søstre, glædelig Ihukom- 
melse, at jeg standsede. De havde selvfølgelig en ligesaa 
stor Færdighed i at pakke en Madkurv, som deres Gaards- 
gut havde baade Vane og Vilje til at bære den op paa 
det Fjeld, hvor Nils Klim fandt Veien ned til Jordens 
Bug. Og medens vi ved Fløien i Eftermiddagssolens 
bedste Belysning nød Udstillingen af alle Stadens pæne 
Oader, dens Kirker og Landsteder, flaadebedækte Havn 
og øvrige blanke Vande, hegnede af benævnte og ube- 
nævnte Fjelde, fra Olrikens, Løvstakkens og Lyderhorofi 
høitragende Kjæmper, ned til Vrimlen af Skjærgaardens 
menige Klumper, dråk vi henrykte Skaaler for dem alle 
og skjønnede imellom Skåaleme paa de friske og vellyk- 
kede Kavringer i Kurven. 

— — 'Vemodigt at tænke paa, at denne af Himlens 
stille Sommerhede og jordisk Hjertevarme lige velsignede 
Dag var den, hvorpaa de der hjemme fra Daggry hav- 
de kjæmpet paa Isteds blodige Hede, og hvor de nu 
mødig stak Sværdet i Skeden, seende sig om efter man- 
gen blegnet Kammerat. Men vi vidste det ikke. I Ber- 
gen havde vi fundet Breve, som underrettede os ora, at 
Tydskerne havde besat Slesvig By, og den danske Hær 
.yar rykket frem til Flensborg, og vi vidste, i hvilken 



134 



DB. LUDVIG DAAE. 



Spænding man hjemme saa imøde, hvad den næste Dag 
vilde bringe.; 

Næste Morgen sad vi igjen ikke i den landlige haarde 
Kærre, men i en magelig Kjøbstadgig, og rullede over 
Bjerge og græsrige Enge en tre Mils Vei ud imod Syd 
til Hjørnet af Bjørnefjord, hvor ved en skjøn Vig ligger 
de smuldrede Ruiner af Lyse Kloster. Der var i Sand- 
hed en god „Kvileplads", hvor vi kunde tåge. vor Mid- 
dagsmad af Madame Friis's rigelige Madkurv og styrke 
os til det egentlige Maal for Dagsreisen, det at vove os 
til at undersøge, om Øhlenschlågers Datter endnu sva- 
rede til det Ry for Skjønhed og Elskværdighed, som hun 
alt før vor Tid havde efterladt i Kjøbenhavn. Dragne 
.af dette TryJlemiddel, naaede vi da ogsaa i god Tid 
langs den næste Vigs, Fanefjords, Bred til Gaarden 
Steen. 

Fru Marie Konow var ganske vist nu bleven 
.en imponerende Herregaardsfrue, men ligesaa vist var hun 
dog endnu mærkværdig skjøn at skue med Faderens vel~ 
formede Træk, men langt mere spillende af Liv, med 
blomstrende Teint og med en elegant, men lidt fyldig: 
„granvoxen" Skikkelse. Hun kunde endnu meget vel gaa 
for Skjaldens Ideal af en Asadis, kun Skade, at hun var,, 
som det kunde skee for Diserne, bortført til Jotunheimen. 
Fruen glædede os uforbeholdent ved med lattermild Snak- 
•somhed at gjennemgaa alle Kjøbenhavnske Historier; det 
var tydeligt, at det gjorde hende godt i denne Forviis- 
ningsstand at høre Budskabet fra Midgaard, saa lidt asa- 
agtige end Budbringerne saa ud. Vi var dog begge saa. 
heldige at være vel kjendte med den Ørstedske og de» 
Mynsterske Kreds, hvor hun hørte hjemme. Vi tilbragte 
en munter Aften ved et overdaadigt Bord, og seilede saa 
med stor Fornøielse over vellykket Fest tilbage til Bergen^ 



JOHANNES FIBTGERS ERINDR. FRA EN REISE I NORGE 1850. 



135 



Jeg kunde nu sende et Budskab hjem, ,,at samme 
gode Stad begynder stærkt at stille det øvrige Land i 
Skygge. Christiania synker ned til en dagligdags dansk 
By, og Fjeldveien med sit skimlede Fladbrød og harske 
Smør gjemmer sig som en overstaaet Kampens Tid i Er- 
indringens Sky'*. Men jeg tog Feil, vi havde store Ting 
endnu at opleve i Norge, og nu først og fremst at befare 
dets Hav. 

Endnu en Dag tilbragte vi dels i hyggeligt Familie- 
liv og med af velvillige Byfolk at lade os forevise Sta- 
dens Mærkværdigheder, saasom Fæstningen Bergenhuus, 
etBorgtaarn, kaldet Walkendorfs Taarn, en gammel gothisk 
JStenhal, der antages at være bygget af Kong Haaketi 
Haakensen 1250, i saaFald den eneste verdslige Bygning, 
vi har fra den Tid, en gammel Kirke og den tydske 
Brygge med den lange Række af lybske Boder og andet 
sligt, hvorom bedst kan læses i Bergens upaatvivlelig rig- 
holdige Literatur. Men næste Dag var vi alt ved Gry 
ude imellem de mugne, endnu af Morgentaage grædende 
Skjær for at seile i Dage og seile i tre, til vi naaede 
Trondhjems Strand. 

— — Ombord i det smukke, bekvemme Regjerings- 
skib førte man et høist overdaadigt Driverliv fra Sol gik op, 

til Sol gik ned. Paa disse lange Dage var endelig 

engang god Tid, og jeg brugte den til at fylde min Tegne- 
bog med Billeder af mange sære Fjeldformer. Der blev 
drevet meget Vellevnet ved Maaltiderne, de tog lang Tid, 
og i Mellemtiderne kjedede Folk sig og vilde have en 
Samtale. Saa meldte sig hos mig en Embedsbroder, 
endogsaa af Familien, for jeg havde dengang den Lykke 
at være i Familie med det halve Norge. Det var min 
kjære Tante Amahe^, som var norsk af Fødsel og havde 

^ Generalinde Fibiger, see Forordet. Hvo den omtalte Præst har 
været, har jeg ikke kunnet udfinde. Udg. 



136 



DR. LimVI» DAA£. 



en Søster, der var gift Holtermann, og den Holtermann- 
ske Familie, som stammede fra Hlade, var gjennem 
„Hladejarlens" tolv Sønner vidt udbredt. Ogsaa havde 
hun flere Søstre og Brødre bosatte paa vor Vei, som vi 
siden komme til. Denne min geistlige Pætter var nu en 
inderlig skikkelig Pyr, der længe havde gjort sin Pligt 
paa denne Søndag med at slide sig gjennem den drøieste 
theologiske Pøde, en Bog af Rudelbach, men henover alle 
Texter, Citater og Ånmærkningernes knortede Commentarer 
ikke havde kunnet bare sig for at skaade til mig og 
passe paa, naar min Pen standsede, for jeg sad netop og 
skrev til min Elskede. Han var Præst for en hel Flok 
af disse skarpe Øer og talte om Kinn med Kleven ilAe 
som et interessant Punct i et IBillede, men som et goldt 
Underlag for de fattige Folk, hvis Sjelevel .laa ham paa 
Hjerte. Han gjorde ikke Væsen deraf, men hans jævne 
Ord gav god Forstand paa, hvad det vil sige at flakke 
om mellem disse Klippe Klumper, ikke paa den Dag, de 
speile sig i Havbliksvand, men naar den brølende Under- 
storm kaster Skummet henover dem. Han talte derom, 
som naar man hos os taler om den Besværlighed at have 
en længere Sognevei. Men man forstod, at der bag 
hans rolige Træk laa en christen Fiskers urokkelige Kraft 
og endnu noget mere. At have et Sogn, der er sammen- 
sat af de bare Kampestene, er ogsa^i Fattigdom. Jeg 
skulde tro, at de norske . Præsters Forskole ude i Skj«r- 
gaardene er endnu en hel Del haardere, end vores ved 
Vesterhavet. Det kan snarere lignes ved Grønland. 

Aalesund, den lille Handelsplads af Træhuse, er der 
ei stort at see ved, men de Par Timer, vi laa der, maatte 
dog bruges, og vi steg op paa Fjeldet. Morgentaagen 
laa der endnu. Medens jeg stavrede hen over Stenvæg- 
gen, saa jeg et Par Skridt foran mig en ikke høi, men 



JOHANNES FIBIGEBS BRINDB. FRA BN R£IS£ I NORGE 1850. 



137 



let gaaende og velbygget 'Skikkeke, en ung M and med 
•en Reisetaské over Skulderen, et frisk, rødmusset, lidt 
firkantet Ansigt, men fast og følelsesfuldt skjønne klare 
Øine under den brede graa Hat. Hvem vi vel var? Vi 
kunde ikke '^a hinanden forbi som et Par maalløse Spø- 
gelser. „Jeg er dansk og kommer sydfra, sidst fra Ber- 
gen." rJ^^? svarede han muntert, „kanske De er Gan- 
«elliraad eller saadan noget, som de Danske er, men jeg 
er nu ingen Ting og kommer nordfra, sidst fraNordkap." 
Dengang var han ganske vist ikke mere, end jeg, mest 
sig selv, men det var ogsaa nok, og allerede samme Aar 
blev ban en berømt Mand. Vi gik en halv Time^ Tid 
isammen og talte saaraeget der var Tid til, naar man ikke 
«pilder den, og jeg blev saa indtagen af den Mand, at 
jeg aldrig har kunnet glemme hans tiltalende Skikkelse 
og elskveerdige Ghoracter, det lyste ligesaa meget ud af 
hans Miner, og hver hans Bevsegelser, som af hans Ord. 
Saa skiltes vi 'for stedse. Dampskibene fra Syd og Nord 
vare mødtes der i Havnen, og vi fortsatte hver sin Vei 
i modsat Retning. Den Gang fik jeg ikke mere af ham, 
men siden fik jeg desbedre vide, hvem Eiler Sundt var. 
Jeg læste flere af hans Bøger, og altsom jeg deraf kom 
til at elske Manden med det store menneskekjærlige 
Hjerte, med den opofrende Arbeidsomhed for det feittige 
og forvildede 'Folks Vel og den klare velgjørende Forstan- 
<lighed, hvormed han tog sin Livsopgave, stod altid for 
jnig den smukke 'Skikkelse, der kom ud af Taagen. 

Det er muligt, at jeg er for tilbøielig til strax at 
give mit 'Hjerte hen og at jeg, henrykt over den skjønne 
IReise med alle dens Minder, seer alt, hvad jeg mødte i 
Norge gjennem min Henrykkelses Briller. Men hvad skal 
man gjøre? Naar man overalt paa Vei og paa Grade 
tillanda og paa Havet, ja lige ud af den sure Havguse, 



13» 



. DR. LUDVIO. DAAE. 



saa tyk, at man kan tåge paa den med Hænderne, faar 
leyeret lutter Mennesker, som man alt Livet igjennem 
ikke kan tænke paa. uden med Rørelse, Kjærlighed og 
Længsel og i Virkeligheden ikke har truffet andre end 
Folk, der vilde gjøre mig alt det gode, de kunde, saa er 
jeg dog nødt til at anstille den Betragtning, at dette ikke 
altsammen kan være idel Tilfældighed. Jeg kan ikke 
gjøre for, at saadan har jeg fundet det norske Folk at 
være. Har jeg Uret, er det Skjebnens Skyld. 

Eller skulde det blot være enkelte Mennesker mel- 
lem det Folk? Der er dog Byer, hvor hele Befolkningen 
;har samme Præg. Vi kom henimod Aften gjennem et 
Sund smalt som et Havnegab og laa med Et paa en 
rund blank Vandflade, som et stort Torv omgivet af en 
Kjøbstad paa alle Sider. Det var Ohristiansund paa 
dens tre Smaaøer. Damperen med Bud fra Hovedstaden 
og fra hele Landets lange, lange Kyst med alle dens 
Havnepladser og fra Udlandet med er naturligyiis i en 
.enlig lille By en stor Begiveuhed, og fra hele Kredsen 
skjød da Alt, hvad der kunde trække en Aare og lade 
sig trække af den, ind paa os. Det var Søndag, og alle 
;de Baade var fyldte med Søndagsklædte. De skulde 
hilse paa Venner paa Skibet, de skulde tåge imod eller 
de skulde med, men de AUerfleste, den egentlige Mængde, 
skulde blot glæde sig ved at see Mennesker. Og det 
gjorde de. Det første, der slog mig, var at alle disse 
Folk paa de golde Klipper ude i Nordhavet vare formelig 
belæssede med Blomster, deilige fine Blomster i Kurve, i 
^store Koste, hele Favnen fuld; jeg har end ikke paa Amager 
;Torv i den bedste Blomstertid seet flere Blomster. Men 
•det Andet, der var at bemærke, at dette var lige det 
• niod^atte af, naar man i Syden bliver overfaldt af Blom- 
sterpiger, nei, alle disse . duftende Varer vare ikke til Salg» 



JOHANNES FIBIGERS ERINDR. FRA EN REISE I NORGE 1850. 



13^' 



ikke til at pines i Kjøbere ved stærkt Koketteri, de var 
kua bestemte til at glæde Medmennesker nær og Qerti 
som Vidnesbyrd om Byens varme Hjerte. De bley 
rakte til Høire og Venstre, til alt, hvad der var norsk 
ombord, de kjendte alle hinanden. De blev givne med 
til andre Byer, store Kurve til den og den, I kjender dem 
jo nok! „Jo, jo, de skal faa dem saa friske, som de er,'^ 
blev der raabt med glade Ansigter op fra Rælingen, naar 
Kurvene bleve langede op nede fra Baadene. Og der 
var en Vinken og Viften og sidste Omfavnelser og Kys 
paa Fingrene, saa længe man kunde see dem, lige til 
vore Hjul igjen begyndte at bruse. En Fremmed maatte 
staa med Taarer i Øinene over ikke at kunne være med,, 
men den Fremmede har siden den Søndagskvæld aldrig 
kunnet forestille sig andet, end at, om Christiansund end 
ligger paa tre nøgne Steenklumper ude i det Hav, som 
skal være det værste af alle at befare, saa kunde det 
dog være, at det var det bedste Sted at boe, blot for de 
Menneskers Ansigters Skyld. 

Men jeg skal nu holde op at rose det brave Fjeld- 
folk, jeg er bange for, at jeg ellers prostituerer mig for 
•de kloge Folk, der ere Menneskekjendere og det pleier 
da i Særdeleshed alle Pebersvende at være. Jeg er ogsao^ 
ved denne Betragtning kommen til at springe denne Søn- 
dags (28de Juli) Hovedbegivenhed over: Vi havde ifølge 
Naturens Orden, før vi kom til Christiansund, anløbet 
Molde. 

Molde er ikke en saadan Yderpost som Christian- 
sund, med Nakken mod Islandshavet, den findes leiret 
paa den blide Indside af en deilig grøn Halvø. Klimatot 
befandtes smeltende baade for Legem og Sjel, men des- 
værre kom jeg ikke til at iagttage, hvorledes Beboerne 
tog sig ud, Omfavnelserne foregik inde paa Bryggen^ 



140 



DR. LUDVIG DAÅE. 



^nens vi loa længere ude, og vi kom ikke i Land. — — 
Det paa den anden Side, en Par Miil ovenfor Molde, 
uden under Romsdalsfjorden og dens Opland har ikke for 
Intet faaet Berømmelse som Norges skjønneste Alpeland. 
De norske Fjelde ere i Almindelighed ikke i nogen syn- 
derlig Maade at ligne med Alpemes. 

Næste Formiddag naaede vi vor Nordreises 

Maal, Throndhjem. — — Graderne ere brede, men 
tomme, hvorover jeg gjorde mig vittig ved at skrive hjem: 
•,Tiirøndenie ere et stille Folk, som langtfra gjør den 
Spektakel paa Gaden som Bergenserne, men de tåge 
>8agen med Kraft. I Stedet for, at Bergens Folk af 
Angst for Ildebrand mulkterer en stakkels Oigar med 3 
Mark, flytter de Husene ud fra hinanden og gjør Gaderne 
:,saa brede som en maadelig norsk Fjord og siger: Bøg 
=^aa, I Skabhalse!** 

Thrøndernes meget omtalte Haardhed maa vel i alt 
Fald nutildags agtes for en af de Fordomme, Verdens- 
historien pleier at slæbe med sig. Idetmindste efter min 
-Erfaring er de af et saare mildt Temperament. Vi havde 
sat vore Kufferter i et Vertshuus, kaldet Hotel Bellevue, 
ikke fordi den har Udsigt over Fjorden — den ansees 
ikke for at være hyggelig at betragte — men fordi dets 
Beliggenhed paa et Hjørne sikrer dets Indvaanere, for at 
i to Gader kan Ingen passere uden at iagttages, og vi 
begave os strax til den ene af disse Gaders Præst. Kunde 
nu nogen afbilde ham og hans Hustru forinden og for- 
uden, troer jeg ikke, der kunde findes bedre Fremstilling 
af Mildhedens Genius. 

Wexelsen er en Pleiesøn af den ærværdige Mand, 
«om under Navn af „gamle Wexels" den Tid var som en 
Fredens Engel for Norge, og han lignede ham, ikke dog 
i Træk, men desmere i Sind. Kun var han dengang ung, 



JOHANNES FfBIQERS EBINDB. FRA EN REISE I NORGE 1850. l^t 

livfnld og munter. Efter 30 Aar har jeg. seet ham igjen ^ 
da var han ganske som gamle Wexels. Han var en af 
de faa Grundtvigianere i Norge, og, som man paa Fjel- 
dene ikke har villet skjønne paa denne venlige Side af 
Christendommen, havde han en enlig. Stilling. Det gik 
ham, ligesom hans Pleiefader. Under sin lange og vel- 
signede Virksorahed blev han ikke befordret til noget 
bedre Embede, end det ydmyge Oapellani, han alt den- 
gang sad i \ og det uagtet han var en Svoger af Biskoppen. 
Hans Hastru var min kjære Veninde fra Kjøbenhavn, en 
Halvsøster til den Tante xlmalie, hvis Navn skaflFede mig 
en saa god Indgang i Norge. Jeg behøver derfor ikke 
at sige, hvordan vi blev modtagne i deres lille Huus. 

Efter en glad Middag og efter at have fyldt vore 
Lommer med Kringler og sin Mands med en Vinflaske,, 
skikkede da Desideria, født Dessen — saa bed hun, men 
vi kaldte hende Desia — os ud paa en af de deilige 
Vandringer, som da alle Steder findes i Norge, ogsaa i 
de mindre udmærkede Egne. Først overbeviste vi os ved 
Enden af Gaden om, at ogsaa Naturens Baahed, som 
ellers er temmelig fremtrædende i Throndhjem, har sin 
Grændse. Vi kom forbi en Have, saa bugnende fuld af 
Roser og andet duftende, at Ohristiansundeme ikke havde 
behøvet at sende deres Overflod derhen, som de dog gjorde, 
efter al Sandsynlighed dog ikke af Ondskab. Fremdeles 
faldt vi en halv Mils Vei udenfor Byen ind til en Lands- 
mand, hed Simonsen, en Ven af Wexelsen, som af Grundt- 

^ Dette er en Misforstaaelse. Pastor Fre(ii\ Nannestad Wexel- 
sen, om hvem her er Tale, blev 1852 Sognepræst til Baklan- 
dets Menighed i Throndhjem og dereiter resid. Capellan til 
Domkirken, et Embede, der var mere indbringende end de fleste 
norske Sognekald. At Pleiefaderen W. A. Wexels kun blev 
resid. Cap. i Christiania, havde kun sin Grund i Ulyst til høiere- 
Stilliuger. Han afslog en ham tilbudt Bispestol. 



142 



DR. LUDVIG DAAE. 



vigianismen havde faaet det samme glade og freidige Væ- 
sen, som han og, hvorvel han var dansk, havde af Norge 
faaet den Gave at kunne modtage Gjester som sande Ven- 
ner. Han maatte med, og han maatte nødvendigvis have 
os til Aften paa Hjemveien/ hvis Aarsag vi ikke kora 
hjem før efter Midnat. 

Det var Lferfossen, vi skulde seé, og en prægtig 
nielkehvid dundrende Fos er det, Nidelven glæder sit Folk 
med. — — — Det kostede Slid nok at komme derop, i 
det mindste for danske Been. Men Fjeldmændene holdt 
ogsaa Skridt med dansk Tale, og det var en mylrende 
Mængde, vi paa steil Vei og vaade Sten, som og bæti- 
kede ved Landmandens Bord fik gjennemgaaet lige fra 
Kirkens hellige Høider og Troens mystiske Dybder og 
gjennem alle Følelsens Udbrud over Naturens og Menne- 
skelivets Skjønhed ned til Løier og Latter ved vor Vin- 
flaske paa denne gode Aften. Fire Mand om en Flaske 
Vin — jeg føler, at vi blive til Latter for Nutids Mænd, 
Fortidens da ogsaa og Kvinderne med — Damer er de 
jo ikke IsBnger — men, Sandheden i Ære, jeg maa til- 
staa, at paa et saa barnligt Trin befandt vi os alle fire. 

Throndhjem kan ikke nævnes uden at tænke paa 
<lens vidtberømte Domkirke. Næste Formiddag undersøgte 
vi den ogsaa saa grundigt, som det sømmede sig for saa 
kunstforstandige Reisende. At det er gaaet den ligésom 
Kirken i Gran, at den er sunken i Ruin, efter at dens 
rige Geistlighed var jaget bort af Luthers Disciple, og at 
dens Chor har siden været Kirkerum nok for Byens Me- 
nighed, er noksom bekjendt. løvrigt fortæller den selv 
sin tidligere Historie. 

Men der er en anden Ting, der ligesaa sikkert som 
Domkirken staar frem for Forestillingen, naar man tænker 
paa Throndhjem og dens Tragedie, det er Haakon Jarls 



JOHANNFS FIBIGERS ERINDR. FRA EIJ REISE I NORGE 1850. 1^3 

Hjem, og det er endnu i god Stand. Vi skyndte OS då 
<lerud samme Ettermiddag. Gaarden ligget* paa en Pynt 
«n Fjerdingvei i Nordost for Staden, og for at give Ind- 
trykket saa friskt^ som jeg modtog det, tager jeg ogsaat 
Dagens Brev til Hjelp: 

„Hjertet videde sig ved Følelsen af Oldtidens Nær- 
hed. men af den var der Intet. Paa det gamle Hladfeé 
Plads møder man ikke nogen mørk Offerlund, men en 
net lille Sognekirke, og ved Sidiein af den en jevn god 
Herregaard, som er bekjendt for, at der er godt at kom-i^ 
me. Dog blev vi forsaavidt ikke skuffede, som vi, uagtet 
<ien nuværende Jarl var fraværende paa en Reiåe, blev mod* 
tagne af en Ungmø, som baade hvad Skikkelse og høvisk 
Væsen angaar, godt kunde have været den gamle Jarls 
Datter, dersom hans Datter ellers har vf^ret guldlokket 
og ikke slægtet sin Fader paa. Hiin kom os gjæstmild 
iraøde ude i Gaarden, forsikrede os med veltalende Tunge 
om, hvor glad hun selv var ved at see os, og hvor bedrø- 
vet hendes Fader vilde blive ved, at han var gaaet glip 
af os og, henvendt til mig: ,,Jeg har seet Deres Navn i 
Avisen som ankommen til Norge og tænkt: gid han dog 
vilde komme hertil, at vi kunde høre fra den Familie, 
Fader holder saa meget af." Mere kunde jeg da ikke for- 
lange ved det første Møde. Der manglede kun, at hun 
skulde have bragt mig et Drikkehorn og kredent&et det 
for mig. Men bænket fik hun os og rigelig beværtet, fik 
ogsaa alle Familiens og vort Lands Nyheder gjenhem- 
:gaaede og sit eget Lands Herligheder berømmede af os. 
Hun viste os om i Haven og Gaarden med den aaben- 
hjertigste Venlighed og vilde aabenbart gjerne have holdt 
paa ds, hvis hun kunde have lovet, at hendes Fader snart 
Tilde komme, men, som det var, og hun heller ikke læn- 
ger havde nogen Moder, følte hun noget af den samme 



144 



DR. LUDVIG DAAE. 



Eorlegenhed som Nausikaa. Saa toge vi da Afsked saa 
høvisk, sora vore mindre bøibaarne Seeder vilde tilstede,. 
og stege op paa Hladehammeren, et lille Fjeld yderst 
ved Stranden. Der satte vi os i den skyfulde Aftenstund 
og saa udover de vaade Veie, hvorpaa saamangen vellæs- 
3et Vikingesnekke bar baret Rigdomrae bjem til Jarlens^ 
Graard. Nutildags er der ikke saa meget som en Sten- 
sætning eller Gravhøi tilbage, Alt ear godt Agerland." ' 

Jarlens Nutidsnavn var forøvrigt Krigsraad Holter- 
mann, en god Ven af min Parbrodér Scavenius Fibiger og 
af en talrig over alt Norge udbredt Slajgt, idet han var en 
af tolv Brødre, mens en anden var gift med en Søster til 
min Tante, samme min Farbroders Hustru. Vi traf of- 
tere den Slægt, en livlig ung Architect i Christiania, og 
min trofaste Embedsbroder paa Dampskibet, han fra Kinn 
med Kleven, hørte til Slægten. En tredie ung dygtig: 
Jurist, en Broder af den christianiaske Christiane og lige- 
saa smuk som hun havde længe opholdt sig i Kjøbenhavn 
og var forlovet med en saare fager Mø i Gudbrandsdalen, 
som nogle Aar efter skulde komme til at hænge stærkt paa 
vore Hjerter. Jeg var i det Hele dengang i Familie med 
det halve Norge. Hvor er nu alle de kjære Mennesker 
henne? De Gamle er i deres Grave, og de Unge have 
vel glemt mig. 

Den nuværende Throndhjems Biskop var da ogsaa 
af min Familie. Biskop Darre var nu Enkemand, mea 
havde været gift med min omtalte Tantes Søster. Jeg: 
ventede mig ikke noget stort af et Besøg hos ham, da 
han ikke var videre godt omtalt i Familien. Heller ikke 
hørte jeg ham videre berømme i Norge, skjønt den Ting 
saa at sige ligger til Biskops Embedet, og da han ligesaa 
lidt havde noget Navn i Literaturen, men dog i god Alder 
var naaet til den høie Værdiglied, raaa jeg antage, at han 



JOHANNES FIBIQERS ERINDR. FRA EN REISE I NORGE 1850. 



145 



var en praktisk Mand. Imidlertid skal jeg for min Deel 
berømme ham for, at han modtog os, som ikke enhver 
Biskop modtager tilfældige Gjæster. Sandt nok min Fø- 
rer, som gik først ind, var Professor, men til Gjengjæld 
var hans Pølgesvend kun en slunken Candidat, dog blev 
ogsaa han behandlet som en kjær Ven. Biskoppen var 
glad ved at see os, i høi Grad livfuld og virkelig meget 
underholdende, ora ikke just præget af den Art Person- 
lighed, som giver en Mand hans bedste Værd. Han vilde 
jkke paa nogen Maade lade os slippe med et kort Besøg, 
vi maatte love at komme igjen om Aftenen, og see, da 
havde han samlet et talrigt Selskab af alt, hvad Throud- 
hjem kunde opvise. Vi blev splendid beværtede og fik 
rigelig Leilighed til at bære frem alt, hvad vi kunde yde 
af Aandrighed og Lærdom. Til sent paa Aftenen gik 
Discussionen tappert og muntert om alle Tidens Begiven- 
heder. Jeg kan ikke nægte, det var oplivende ; man føler 
det bedst paa en Reise, hvor man i det Hele lever af 
den' Slags Indtryk. — — 

Fredag Morgen den 2den August begave vi os atter 
mod Syd. Vor Ven, den danske Simonsen med det norske 
Hjerte, skydsede os selv et langt Stykke, til vi naaede 
Gulelven og saa ud over dens skjønne Os. Længer kunde 
vi ikke komme uden igjen at finde et kjært Hjem at 
gjeste. Paa Gaarden Lenen ved Melhus boede Hartvig 
Nissens Moder, og den venlige gamle Frue maatte ikke 
saares ved at kjøre hendes Dør forbi. Det kan og hænde, 
at vi blev modtagne paa ægte Norsk. Mindre end et 
rigeligt Middagsgilde kunde ikke gjøre det, hun drev det 
til at svinge et Glas og drikke vor og det kjære Danmarks 
Skaal med gammeldags Begeistring. 

Egnen er klassisk- Opdals Præstegaard 



^ Omtalen af Asbjørn, Rimol o. s. v. udelades. 
Historisk Tidsskrift. 4 Række 2 Bind. 10 



146 



DB. I.UDVIG DAAB. 



kjører man ikke gjerne forbi. Vi kjendte vel ikke den 
gode gamle Provst Hagerup, men alle kjendte ham, og 
Alle forsikrede os om, at han var de Veifarendes og ikke 
mindst de Danskes Ven. Altsaa en hyggelig Aften i en 
talrig Familiekreds og en god Søvn i det to Btages 
Gjestehuus. 

— Vi kora til en smuk Gaard ved Fron 

Kirke og var netop gaaet ovenpaa for i en lys Stue at 
faa vor Nadvere, da dansk Krigerdaad kom styrtende ind- 
over os. Vi hørte Spring opad Trappen, og ind for en 
stor kraftig Mand, en Provst, raabende: „Er I Danske?'* 
— Ja — . „Saa glæd Jer, et stort Slag og en herlig 
Seir!" Det var det første Bud, vi fik om Istedslaget, 
og hvad Nordmanden havde spurgt, var endnu kun den 
første Løbeseddel, som i et Par Linier meldte, at Slaget 
var vundet og Schleppegrell, Læssøe og Trepka var fald- 
ne. Den Slags Efterretninger er svære at komme tilrette 
med. At det var en Seir, var en velsignet Lettelse, men 
Tanken om de talrige af Slægt og Venner, som havde 
været med i Kampen, men som intet Budskab bragtes 
om, var tung at bære. 

Ussing havde allerede bragt sit Offer. I det første 
Krigsaar havde han mistet sin Broder, en begavet Officer, 
som tidlig var optraadt som æsthetisk Forfatter. 

6te August. Provst Nissen i Øier, Broder til 
min Ven i Christiania, Hartvig Nissen, var gift med den 
tredie eller, da Halvsøsteren Fru Wexelsen dog maa tå- 
ges med, den fjerde af de Søstre til Tante Amalie, hvis 
Hjem vi gjestede i Norge. Hun var i alle Maader, som 
en Præstekone bør være> huslig, moderlig og tryg at holde 
sig til, og hendes Mand var en bred og forstandig Provst, 
bestemt i sine Meninger, underholdende og en gjestfri og 
venlig Mand. At han ikke var et saadant Ideal af en 



JOHANNES FIBIGEBS ERINDR. FRA EN REISE I NORGE 1850. 1^7 

Præst, som Bugge paa Hadeland, bør ikke nedsætte ham; 
af den Slags maa man være taknemlig, om man blot finder 
«n. Huset var saa meget mere tiltalende, som der var 
tre Døtre. Vi tilbragte tre Dage i det venlige Hjem, og 
det var forbausende, hvad vi i Tale fik gjennemgaaet af 
theologiske og politiske Sager med Provsten, af smaa og 
«tore Hjerteanliggender, Literatur og Natursværmerier med 
Damerne. Provsten var meget misfornøiet med den fæle 
Krig hos os, og man kan ikke fortænke en norsk Præst 
deri. Foruden de christelige Grunde kunde han ikke 
lade være at tænke paa, at vi nu vilde tvinge Hertug- 
dømmerne, som Frederik den Sjette upaatvivlelig vilde have 
tvunget Norge, om han havde kunnet det. Men han var 
ikke paastaaelig, og vi lode hans faa Bemærkninger her- 
om gaa hen i Taushed. 

Lillehammer er en underlig liden Kjøbmandsrede. 
Naar man gaar op ad Gaden, tror man først at være 
kommen til Drankerens Paradis, hvor Livets Væld er 
bare Brændevin. Der staar med mægtig Skrift fast over 
hver Port: 40 Potter Brændevin. Naa, skal man drikke 
Gaden til Ende, kom man ligesaa lidt til at tørste som i 
Valhal. Men ganske tvertom. Norges Folk er et alvor- 
ligt Folk, som ikke tager med Lempe paa menneskelige 
Skrøbeligheder. Naar Talen er om en saa alvorlig Sag 
som Brændevin, vil man intet høre om alle de letfærdige 
Omsvøb og snedige Vittigheder, hvormed Drukkenbolte ved 
at faa Alvoren til Side for at komme til Snapseri. Me- 
ningen med de 40 Potter er, at vil man have et helt An- 
ker, kan man faa det i Lillehammer, men paa hele 70 
Mile kan man ikke i nogensomhelst Kro, saa forkommen 
man end kan være bleven paa de kolde Fjelde, faa saa 
meget som en ussel Snaps. Man faar holde sig til ØUet, 



10* 



148 



DR. LUDVIG DAAE. 



men man gjør det ikke, for det var indrettet paa, at man 
heller ikke skulde forfalde til det. 

Naar den veifarende Danske hører saadanne Ting^ 
er naturligvis hans første Tanke, at det Hele er Noget 
man vil binde os paa Ærmet. Men forsikres han om, at 
det virkelig er Landets Lov, vedtagen og bekræftet af 
alle Statsmagter, trækker han paa Skuldr en af de Stats- 
magters Dumhed, Ingen ved bedre end han, at Sligt lader 
sig ikke gjøre. Han slaar Verten paa Skuldren og siger 
gemytlig: Lad det nu være godt, men kom nu med Snap- 
sen. Og naar Verten ligegodt bUver borte, gaar han 
udenom Huset for at speide, om hvor den Bagdør findes^ 
som han fra sit Fædreland veed, fører til alle mulige for- 
budne Sagerj særdeles til Snapsen. Men belæres han 
endehg af de 70 Miles smertelige Erfaring, om at der 
istedenfor Bagdør ikke er andet at finde end Bondens 
foragtehge Øiekast og eventuelle Grovheder, saa udbryder 
han: De Norske er da de dummeste Mennesker i den 
hele Verden! og tager saa til den sidste Rest af sin egen 
Lærke. Nei, vi Danske kan ikke fatte, at der kan gjøres 
noget mod Drikkeriet. Vi er endog saa ømtfølende, at 
vi ikke engang kan taale at høre Tale om, hvad der i 
Norge er gjort. Naar der i vore Blade læses saa velta- 
lende Artikler mod denne vor Nationallast, bør man lægge 
Mærke til, at, naar dertil føies Stastistik-Oversigt over,, 
hvad der i andre Lande er gjort, springes Norge over. 
Den norske Lov er altfor oprørende for saa dannede 
Mennesker, til at den kan nævnes. 

At dette ikke er nogen Overdrivelse, har jeg over- 
beviist mig om ved, at jeg af enhver Landsmand, jeg har 
fortalt om den norske Rigorisme, har faaet hele denne 
Lectie Led for Led. Vi behøvede imidlertid ikke at be- 
klage os, vi kunde i Lillehammer meget godt faa mindre 



JOHANNES FIBIGERS ERINDR. FRA EN REISE I NORGE 1850. 



149 



end de 40 Potter, og det er bekvemt at kunne faa mindre 
end den hele Portion. Vi havde en Ven i Byen, en Han" 
delsmand, bed Johannes Nielsen, atter en af min Tantes 
Sødskende, en brav Mand, som med Glæde satte baade 
Snapseglasset og Vinflasken paa Bordet, Mig glædede 
han dog ikke dermed, da Vin ikke kvæger mig, og Bræn- 
devin havde jeg dengang aldrig smagt^ 

Der blev altsaa sendt Bud efter Hotellets 

Læge og efter Hotellets Bang kunde det ikke være mindre» 
end at han var Facultetets Spidse^. Ogsaa havde han 
altid den Interesse, at han var en Broder af Henrik 
Steffens, ogsaa selv en høit anseet Mand, men hvad der 
mest imponerede mig ved ham, var dog et vidunderligt 
fint Kalvekryds med en stor Diamantbrystnaal. — — 

Saasom vor Pose var stoppende fuld af Begeistring 
over Norge, dets Fjelde, dets Mænd og dets K vinder, og 
alle dets øvrige op over alle Lande ragende Egenskaber, 
var Welhaven dobbelt henrykt over at see os igjen, og 
han var dobbelt veltalende, da han netop selv var vendt 
tilbage fra den Beise til SpirilenrSø, som han saa smukt 
har beskrevet i en af sine Bøger®. Vi fik det alt friskt 
-mundtligt med et Foredrag og en Miraik, som kun han 
var i Stand til. Og hans Frue rettede sig endnu mere i 
det Høisæde, bun gjorde af sine egne Been, og truede 
endnu mere med at vælte Themaskinen med de Armbe- 
vægelser, der behøvedes for at sætte Vind i Talens Vin- 



^ Beskrivelsen af Reisen paa Mjøsen og videre til Christiania ude- 
lades. Paa Veien var Forf. saa uheldig at forslaa sig. 

2 Den senere Stadsphysicus H. Stefiens var ikke, som man efter 
disse Ytringer kunde formode, Universitetslærer. 

* „Va8drag og Skovmarker", optaget i "Welhavens 1851 udgivne 
^Reisebilleder og Digté". 



150 



DR. LUDVIG DÅAE. 



ger, medens ban i sin Glæde greb os begge i Nakken og 
stødte vore Pander sammen. 

De norske Professorer, jeg veed ikke om det er dem 
alle, nyde den Behagelighed at have en Jordlod til derea 
Embede, hvorpaa de have opført sig et Landsted. Da 
nu Professor P. A. Munch og hans Pætter Andreas 
Munch havde viist os den Opmærksomhed at gjøre os et 
Besøg hos Madame Friis i Bergen, skyldte vi dem Gjen- 
gjeld og kjørte i Selskab med Digteren. ud til den be- 
rømte Historikers Landsted. Det lønnede sig. Stedet var 
smukt, Huset stort og Haven rigeligere beplantet med an- 
selige Træer, end jeg har seet ved nogen anden norsk 
Bolig. Og Huusbonden var værd at see, høi og anselig 
med smukt formede Træk, underholdende og forekommende 
i alle Maader. Som Videnskabsmand har han ikke været 
yndet i vort Land paa Grund af sine mod de Danske 
nærgaaende Theorier, men mig behagede hans billige Ud- 
talelser, og jeg havde ham kjær, fordi jeg skyldte hans 
fortræffelige Norges Kort al den Klarhed over Landets 
indviklede Naturforhold, som jeg havde samlet mig paa 
Reisen. Han var berømt for sin overordentlige Hukom- 
melse, og som et Beviis paa dens utrolige Omfang anfør- 
tes, at han ud af Hovedet havde kunnet corrigere sit 
Kort med dets utallige Mængde Navne, Fjorde, Øer o. s. v. 
Et Blik paa Kortet vil overbevise Enhver, om hvad dette 
vil sige. 

Det var en skjøn, stjerneklar Augustnat, da vi kjørte 
frem og jeg var kommen til at sidde ved Siden af Andreas 
Munch. At see paa Stjerneskud i den stille Nat aabner 
Hjerterne, og Munchs Hjerte var altid i Slægt med de 
lydløst drømmende Stjerner. I de Dage var det ogsaa 
saa tungt, at det snart havde lige saa svært ved at holde 
sig oppe, som de Stjerner, der faldt. Han talte aldrig 



JOHANNES FIBIGERS ERINDR. FRA EN REISE I NORGE 1850, 



151 



meget, men naar han talte, var det med den gode Velta- 
lenhed, som i Ord med ægte Stempel stiger op fra et 
Dyb, hvori der er meget mere, end der siges. Et fold- 
komment Modstykke til Welhaven, der for det meste 
-sagde mere, end han kunde staa ved. 

Han havde lidt den sværeste af alle Sorger, at miste i 
samme Aar sin elskede Hustru og sine to Børn, og var nu 
igjen saa ganske ene i sin XJbehjelpsomhed, som en Mand 
vel kan være, og ubehjelpsom var han altid undtagen i 
sin Aands Drømme. Han fortalte mig det alt i sin eien- 
dommelige prægnante følelsesfulde Stiil og med en redelig 
Sjels Aabenhjertetbed og kom derved til at give en Ud- 
sigt over hele sit Liv. Det Menneske, der gjør det, er 
altid bleven mig inderlig kjær, og han var intet alminde- 
ligt Menneske. Hvad der end kan være at sige paa ham, 
som Kunstner, og det yngre Kuld har havt nok at sige 
paa ham, som sædvanligt uden med Billighed at agte 
paa, hvad Tidsalder han tilhørte, saa var han en god og 
fuldstøbt Mand, der elskede sit Folk og sin Kunst og et 
Hjerte, som forstod at elske. Jeg fornam det den Aften, 
og han har siden altid hørt til mine aandelige Venner, 
maa jeg vel sige, thi det er gaaet mig med han, som med 
saa mangen, at i den aabenbare Verden ere vi kun mødtes 
i Porbigaaende. 

Dog kom jeg til at leve mere med ham, end med 
nogen anden Nordmand. Som bekjendt giftede han sig 
et halvt Snees Aar efter igjen med en Dame, der i en 
sjelden Grad besad alle de Sjælsgaver, som han kunde 
trænge til, stor literær Dannelse, fin Sraag, Huslighed og 
styrende Dygtighed, let og underholdende Oonversation, 
og fremfor alt trofast Kjærlighed til sin Mand og Beun- 
dring for hans Poesi og — hvad han da endelig ogsaa 
kunde behøve — Rigdom. At hun var forvoxen og uan- 



152 



DR. LUDVIG DAAE. 



selig af Figur, skadede hende ikke i hans Øine. Hun 
fødte ham en Søn, medens de boede i Kjøbenhavn, jeg 
var dengang deres Præst. Barnet døde, og jeg var Vidne 
til den samme rystende Sorg, som han havde gjort mig 
delagtig i hin Sommernat, men ogsaa til den dybe christe. 
lige Promhed, hvormed de to gode Mennesker tog de- 
res Sorg. 

Det var i Professor Jerichaus Værelser, som Munch 
havde leiet under Kunstnerfamiliens Fraværelse, og med 
denne Underlige Familie havde han adskillige Bryderier 
og morsomme Historier, som han tog gemytlig nok, som 
han i det Hele var mildt dømmende, naar Talen da ikke 
kom paa Politik, thi da kogte det i ham. Venstrevæsen 
var ham aldeles ufatteligt. Han holdt af at læse for, 
men med den Idræt var han mindre heldig. Det skulde 
være hans egne Digte, men med det langsomme, besvær- 
lige Væsen var det ham ogsaa svært nok at følge sine 
egne Ord. Jeg var oftere Vidne dertil i Kjøbenhavnske 
Selskaber, og det var svært at udholde, især naar der var 
Folk tilstede, som ansaa sig forpligtede til at bryde ud i 
Lovtaler. Ogsaa naar der var Satirikere. 

En Aften hos gamle Hartmann skulde Munch læse 
sin Lord KusseU. Han sad paa en Stol ved Enden af 
Sofaen, og i Sofaen bag ham sad Præsten Timm, en svær- 
merisk Romantiker, selv Digter og stor Declamator. Me- 
dens Munch tungt knirkende kom igjennem sine Repliker, 
vred Timm sig som rasende med udhalende Fagter, for- 
tvivlet over ikke selv at kunne komme til at declamere, 
han skulde kunne gjøre det i Baggesensk Stil. Men, 
.hvad værre var, bag Munch ved Væggen sad Emil Hart- 
mann og, useet som han var, gesticulerede han med den 
kaadeste Komik til det tragiske Foredrag, saa det tog 
sig ud som den Leg at hylle to Personer ind i et Teppe, 



JOHANNES FJBIQERS ERINDR. FRA EN REISE I NORGE 1850. 



153 



saa de see ud som een, og lade den ene læse og den 
anden gesticulere. Jeg sad foran Munch og maatte ikke 
med en Mine forraade, hvad jeg var Vidne til. Det var 
forfærdeligt. 

Det var nu let nok at gjøre Nar af den skikkelige 
Munch. Han svarede kun langsomt, endog først Dagen 
derefter. Dertil kom hans svære blegfede Legeme med 
den runde Ryg og den slæbende Gang. Det hele var en 
uimodstaaelig Skive for Welhavens Satire. Han kaldte 
ham aldrig andet end „LTtbaaren", og gav en drastisk 
Forklaring paa, hvorledes dette norske Spøgelse selv ingen 
Ben har, men lurer ved Veikanten, til der kommer en 
Vandringsmand, hænger sig paa Nakken af ham som en 
Melsæk og bringer ham til at slæbe sig saa længe, til han 
kan see sit Snit til at læsse det ledesløse Uhyre af paa 
en Andens Ryg. Munch vidste det, men tog det som alt 
sin Modstanders og Plageaands Væsen med stor Sagtmo- 
dighed. „Ja, Welhaven var der ogsaa", sagde han, da 
han fortalte mig ora et Selskab, „men, som sædvanlig, 
saa han mig ikke. Som var der Ingen, saa han gjennem 
mig paa Væggen bagved." 

Det var nu den Tids norske Digtere. Siden kom 
der meget større Folk, men ogsaa mindre medgjørlige, 
Thi Welhaven var nu i Grunden meget let at oragaaes* 
Forfængelig var han, som de andre, men han lod ogsaa 
sin egen Forfængelighed gaa ind under sin altopsHigende 
Satire. Adskillige andre Notabiliteter saa jeg ogsaa, men 
husker dem ikke. Hansteen staar for mig som en me- 
get værdig Skikkelse, men jeg veed ikke, hvor jeg har 
seet ham. Af Kunstnerne var der Ingen hjemme. 

Efter fire Dages Ophold i Christiania gik vi saa om- 
bord, blev tumlede gjennem Kattegat af en vred Storm 



154 



DB. LUDVIG DÅAE. 



Og stod den 17de August igjen paa Kjøbenhavns Told- 
bod, hvor der en regnfuld Morgen ikke kan siges at være 
Naturskjønhed at finde. 



Saa kortvarig og begrændset end denne^Reise var^ 
bar jeg dog opholdt mig noget udførligere ved den, fordi 
den har havt en Del Betydning for min Udvikling. 

Norge er ogsaa for os Danske et eget Land at reise i. 
At see Moder Jord vise den colossale Side af sit Væsen 
er altid for Fladlandsfolk, der kun kjende de smaa 
Skjønheder, høist gribende, og det hjelper ikke, man be- 
raaber sig paa sit Hjemlands Finheder, Storheden over- 
vælder. Men der er ogsaa en anden Side af Sagen, som 
strax rørte mig saa stærkt, at den altid er bleven Grund- 
tonen i disse Minder. 

Man er der i et fremmed Land, saavidt forskjelligt 
fra vort, som noget kan være, og dog er man saa hjerte- 
lig hjemme, at den Forskjel, der bliver tilbage, endna 
mere lader os føle Slegtens Fællespræg, som det gjør 
et dobbelt kjært Indtryk, naar man træflfer fjernere Med- 
lemmer af sin Familie, som man ikke før har seet, og 
finder, at de dog har det kjendte Familiesind. 

Vi blev i Norge overalt behandlede som Gjæster^ 
der var at skjønne paa, fordi vi kom fra et Land, man 
havde Agtelse for. De, der ikke kjendte Danmark, lyt- 
tede til vore Fortællinger, som til noget eventyrligt. Man 
var glad ved at vise os alt i Forvisningen om, at sligt 
havde vi aldrig seet. * Man bestræbte sig for at vise sig 
saa elskværdig og underholdende, som muligt, foråt vi 
skulde faa et godt Indtryk af Landets Folk. Og man 
talte beskedent om sit eget i Følelsen af at være en Ud- 



JOHANNES FIBIGERS ERINDR. FRA EN REISE I NORGE 1850. 



Ibb 



kant af Verden og ønskede dog saa inderligt^ at vi vilde 
synes om det raa Norden. 

Vi havde hele Fordelen af at være Fremmede, paa 
den anden Side ogsaa Fordelen af ikke at være det. Vi 
kunde tale vort eget Sprog, og hvormeget, ja alt det bed- 
ste af Samtalen gaar ikke bort, naar man skal omsætte 
det i fremmede Toner? Om man end kan Sproget nok- 
saa godt, maa man dog ytre sin Tanke paa en fremmed 
Maade, ja, jo bedre man kan det, desmere gjør man det. 
Og man kan tale sit eget Hjertes Sprog, hele Dannelsen^ 
Literatur, Opdragelse, Fortid, hele Synet paa Livet er 
det samme, og Familierne staa saa nær i Forbindelse, at 
ogsaa deres Minder og smaa Begivenheder bl eve en Kilde til 
god, fortrolig Tale, der spinder sig ind, som det skeer^ 
naar man gjæster gamle Venner. Og alt dette i Om- 
givelser saa mærkelige, som var man flyttet til en anden 
Verden, ja det rørte mig tidt nok saa stærkt, at jeg med 
Tyrken maatte sige: Allah er stor! 

Jeg maatte sande, at det var et nyt Fædreland, og 
derfor glædeligere end det gamle, fordi man hjemme ikke 
er nogen Raritet, og glædeligere, end de Lande, der ikke 
er noget Fædreland, fordi man heller ikke der er det. 
Saaledes føler jeg endnu, at jeg gjorde rigtig i først at 
reise til Norge. Enhver Dansk burde gjøre det. I Eu- 
ropas rigere Lande kan man vistnok samle flere Kund- 
skaber, men i Norge samler man Hjertets Skatte, man 
bliver et bedre Menneske. 

Jeg har aldrig været Skandinav i den Mening, som 
man i den Tid sang Sange og holdt Taler om. Jeg 
har ingen Tro til at de tre Broderstaramer kunne blive 
til een, og jeg har erfaret, at ingen af dem vil det. Jeg 
er en født Kosmopolit, jeg holder af ethvert Folk og 
hader alt Nationalhad. Men jeg har ogsaa erfaret, at 



156 



DR. LUDVIG DAAE. 



hvad der er en Familie, det er det og lader sig, hvad 
Politiken end siger, ikke skille. Og jeg holder paa Fa- 
miliekjærlighed lige til de fjerneste Led, Jeg har senere 
ogsaa modtaget gode Indtryk af det svenske Folk, men 
dets Fortid, Dannelse og Smag er nu engang langt mere 
forskjellig fra vor. Det er Familiens fjernere Led, en 
Gren, man ikke har kjendt, som har levet i andre Kaar. 
Ligefuldt værd at elske. 



SMAASTYKKER. 



Genealogiska anteckningar. 

I. Munch anser troligt, att den bekante drotsen Ivar 
Agmundsson af Hestbo-atten (-[• af pesten 1^49) icke lemnat 
barn efter sig^. Så torde dock ej varit forhållandet — 
Ivar Agmundsson forde i sigillet «Skjoldet firdelt ved tak- 
kede Linier" ^, och ett liknande våpen fores år 1368 af 
Christina Ivarsdotter^ gift med den svenske vapnaren Nils 
Magnusson (fyrstyckad skold) på Aboo i Sodermanland. ' Då 
nu Christinas son, riddaren och Ostgotalagmannen Ivar Nils- 
son, enligt ett intyg af fru Margareta Elifsdotter genom sin 
moder haft slågtforbindelser i Norge*, torde man med ratta 
kunna ansatta denna Christina Ivarsdotter såsom dotter till 
Ivar Agmundsson. — En dotterson till ofvannamde Ivar 
Nilsson var den från Unionstiden bekante dansk-svenske rid- 
daren Ivar Axelsson (Tott), som sålunda åfven hade norskt 
blod i sina ådror. 



^ Det Norske Folks Historie. Anden Hovedafd. I: 1, s. 395. 

* Huitfeldt- Kaas, Norske Sigiller fra Middelalderen n. 450. 

* Uti Svenska Hiksarchivets pergamentbref n. 386 besages sigil- 
let innehålla: „Tvenne stengaflar". Det innehåller dock sam- 
ma vapenbild som Ivar Agmundssons. 

* Dipl. Norveg. I n. 683: Fru Margareta Elifsdotters intyg af 
år 1422, att Sigurd Jonssons raonnoder, fru Ingeborg Erlings- 
dotter, och hennes moder, Gyrid Erlingsdotter, voro samborna 
systrar både till far och moder, men riddaren herr Ivar Nils- 
son och hon voro syskonbarn på modemet men ej på fådernet. 
— Jmfr. Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur. IV 
(1850) 8. 71. 



158 



8MAASTYKKEB. 



II. Den hogboma fru Sigrid Erlandsdotter på Giske 
blef, seedan heimes forste make Håkan Signrdsson aflidit, ge- 
Bom drotning ^largaretas tillskyndan år 1410 gift med en 
svensk vålboren man Magnus Magnusson, som forut stått i drot- 
ningens tjånst*. Om hans ått och slågtforbindelser har hit- 
tils intet varit kandt. — Jag skulle vilja identifiera honom 
med den Magnus Magnusson, som jamte sina broder Bengt 
och Erik nåmnas i ett bref af år 1421 *. De voro soner 
till den Yårmlåndske riddaren Magnus Logason, som nåmnes 
mellan åren 1862 och 1400. I sigillet forde denne en rutad 
snedbjelke*, men sonema Bengt och Erik skolden styckad af 
en snedbjelke^. Magnus Magnussons våpen år dåremot ånnu 
okåndt. Modem till dessa broder var dotter till den Inge- 
mar Ragvaldsson, som lange stått i tjånst hos drotningens 
svarforåldrar, konung Magnus och drotning Blanche, samt till 
och med vant gift med en slågtning till konungen. Denna 
gamla tj anste- och slågtskapsforbindelse med konungahuset 
kan forklara, att drotning Margareta ådagalade så stort intresse 
for denne „sliettur sveinn", att hon forskaflFade honom detta 
fomamliga gifte. 

K. H. K. 



5. 

Karl XII.8 Fald for Fredriksten. 

(Et nyt aktmæssigt Bidrag ved S. A. Sørensen^). 

Mors d: 21 December. Jeg haver seif Talt med dend 
"Svendske her hid Decerterede Yagtmester, som Øiensiunlig 
haver seet et Bref, fra en Corporal af Kongen af Sverigs 



Storm, Islandske Annaler, s. 289. 
Orig. i Sv. Riksarch., dat. 1421 d. 6 Mars. 
Svenska Riksarchivets pergam.br. n. 2405. 
Svenskt Dipl. fr. 1401 n. 2205. 

Dokumentet fandtes i Fritzø Arkiv blandt en Del Regnska- 
ber, som opbevaredes i ,,G1. Reol No. 3". Det er nu i Rigs- 
arkivot. 



SMAA8TTKKEB. 



159 



Drabantere som er en Oberste L: af Carachteer bvilket var 
skrefvet til dend Svendske General Hie r ta som Commende- 
rede det Corpus til hest og fodtz, som Laae i E,achestad og 
Esberg sagen, og skulle trenge ind over Glommen, Yed dette 
Bref formeldte Saaleedis, 

Effter at Kongen af Sverrig at hafde Emporterit dend 
liden force Guldenlew, Recognocerede bemeldte Konge af 
Sverrig nogle Netter der efter stracht under samme Fortresse, 
for at udsøge et beqvem sted at opkaste Nogle Batterier til 
36 halfve Cartouers opleggelse, hvor med hand paa dend 
Kant ville beskyde Haldens fæstning, og samme Der effter 
med ald force bestorme, er hand om en Løfverdags Nat som 
var den 10 Decemb^ u-formodentlig Treffed af en skråa 
Kugle, fra bemeldte Haldens fæstning og Imellem hans hof- 
ved, saa hand strax paa stedet Døde, bemeldte Coi-poral af 
Drabanterne eller Corrachteverit ^ Oberst Lieutnant: i hvis 
Arm Kongen af Sverrig faldt, Viste ikke Andet end ham 
var paakommen en Ond Magt, og der fore raabte til hannem 
mens han fick icke Andet end en Overmaade stor Such til 
Giensvar og hans hender fulde af Blod, over hans Legeme 
blef samme tid lagt i en Kappe til om Morgenen, da det 
med største Lifs fare blef Afhendted,, 

Saaledis har Gud ved en Eeniste liden Kugle ladet ned- 
legge denne Potentat som ald Verden med største forondring 
saa paa og saaleedis frelset dette bekymrede Land fra dend 
Ofversvævende fahre som hver Dag Presenterede os, nu i 
dette Moment kom en Expresse fra Hr General L: Litzou 
som igaard reiste herfra til Friderichstad med HE General 
Major Zamitz og Oberste Mesting, hvilken beretter at fienden, 
nemlig Marcherer Ofver Hals og Hofved her af landet udi 
3il Devision ved Trisledalen Svindsund og Ørrebro, haver 
taged med sig en stor deel Creature som Vore Troupper dog 
skal have Obligeret fienden at efterlade sig her i Landet, 
Det remarqvabelste, er det Sumbelum, som Kongen af Sver- 
rig hafde ladet slaae paa sin Sidste udgangne Mynt, Nemlig 
Nu og Aldrig Meere, hvor Ved hand seif har spaaed sit 
Nederlag for sin Egen persoen her i Landet,, 

Moes d: 22 December Kongen af Sverrig er alt bragt 
til Strømstad, for Halden har Fienden mist 4000 Mand og 



* skal være: -characteriserei". 



160 



SMAASTYKKFR. 



et Regiment har de Seif Massaqverit som Ville Rebellere da 
de fik at vide at Kongen Var død, 

Friderichstad d: 22 Decemb£ 

Fra Friderichstad kom i aften Klocken 5 Slæt 2 bor- 
gere som beretter at fiendens Sidste Troupper Marcherede af 
Landet i Morgen Klocken 9 og hafde forloret 3900 Mand 
for Friderichshald for uden deris Konge som er falden, og 
skal være skeed d: 10 December, end videre arriverede en 
Capitain, L: Kiøge og L: Tuesen fra Vigsiden hvor de haver 
Veret ude at recognocere berettende for Admiralen at Kon- 
gens Lig, var ført Igjennom Strømstad, hvorfore Bohuus Lehnen 
Tachede Gud. 



En „Haring" som Lagmand i Kristiania. 

Paa Gaarden Bu i Kinserviks Sogn i Hardanger levede 
i Slutningen af det 16de Aarhundrede en paa denne Tid 
temmelig bekjendt Mand ved Navn Kitil Vikingsen Hus. 

I et utrykt Diplom (Berg. Mus.) af 16de Juli 1616 
kundgjør en Gunnar Assersen Børve, at hans Fader kjøbte 
„for lang Tid siden af Kitil paa Bu, hans Fader Viking" 
IV2 Mamatabol i en Ødejord i Ulvik ved Navn Hjæltnæs. 

I et andet Diplom (utrykt, smst.) af 25de Juli 1604 
nævnes Kitil Vikingsen Bu; han kjøbte da 27 ^ Smør og 1 
Løb Salt i Bu. Paa denne Tid maa rimeligvis Kitil være 
en Mand noget tilaars; thi i Skattemandtallet af 1603 opfø- 
res ikke han. men derimod Sønnen Sivert Kitilsen Bu som 
Bruger af Gaarden Bu. 

Kitil Vikingsen Bu havde to Sønner, som vi kjender. 
Den ene var den ovenfor nævnte Sivert Kitilsen Bu, som ri- 
meligvis var den ældste, siden han fik Fadersgaarden. Han 
nævnes gjentagne Gange i Diplomer og Skattemandtal fra 
1603 til 1667, men det synes lidet rimeligt, at det skal 
være den samme Mand, som da maatte have været Gaard- 
bruger i omkring 65 Aar. Snarere er det vel Fader og Søu 



SMAASTYKKER. 



161 



eller Sønnesøn ; dog dette er det vel neppe muligt nu at 
komme til Klarhed om. 

Sivert havde en Datter Astrid; om han havde flere 
Børn, vides ikke. Astrid arvede Gaarden og var en ualminde- 
lig dygtig og myndig Kvinde. Om hende kunde der være 
adskilligt at bemærke, som dog ikke medtages her. 

Kitil Bus anden Søn var Gunnar Kitilsen Hus. Han 
maa antagelig være ble ven gift med en „Jorajente" paa Hus, 
siden vi finder ham bosat der. Konens Navn kjendes ikke, 
og heller ikke er flere end to af Børnene nævnte. 

Gunnar havde en Datter, som var gift med Sten Ysta- 
næs, deres Søn var Sivert Steinsen Ystanæs. Ifølge et utrykt 
Diplom af IGde Oktober 1617 fra Bingøen, nu i Bigsarkivet, 
kjøbte Gunnar Kitilsen Hus og Sivert Kitilsen Hus som nær- 
meste Odelsmænd ^/b Løb Smør 6 ^ og 1 Bukkeskind for 
40 Bd. (m. m.) i Ystanæs af Torfinn og Magnus Hallsønner. 
De har da rimeligvis overladt Gaarden igjen til Stein og 
hans Hustru. Dennes Navn kjendes ikke. 

Ifølge et Diplom fra Bu af 8de Februar 1668 sælger 
Sivert Steinsen Ystanæs sin Odelsjord i Bu ^/a Løb Smør 
og 1 Bukkeskind til Lars Pedersen Bu. „0g haff'uer Jeg 
mig Dete Godtz tilforhandlet af min Kiære Moders broder 
Erlig, Velvis och meget fornemme Mand Yitichen Gun- 
dersøn Hu us, Lougmand udi Christiania, som var hans 
rette och sande Oddel, hannem ArfFueligen effter hans Sal. 
Foreldre tilfalden, hvilcket til mig hans schjødes formelning 
og widere beviiser, Daterit Christiania den 16 Augusti 
1667." 

Gunnar Kitilsen Hus havde saaledes forudeu den oven- 
for nævnte Datter ogsaa en Søn Viking. Han har forladt 
Fædrebygden og er havnet i det nylig anlagte Kristiania 
(eller det gamle Oslo). Bimeligvis har han oprindelig været 
Handelsmand; thi dette har „Haringen" fra gammel Tid 
haft særligt Anlæg for. Hvorledes han forøvrigt har kjæm- 
pet sig frem, ved vi ikke, men omkring 16()0 finder vi ham 
som Lagmand i Kristiania. Navnet har han da forandret til 
Vitichen, der naturligvis var meget finere end det norske 
Viking. 

Endnu et Vidnesbyrd fra Viking Hus haves. I Hard- 
anger Tingbog findes under 1664 bemærket, at Sivert Stein- 
sen Bjotveit havde for Lagmand Viking Hus stevnet i Bette 

Historisk Tidsskrift. 4 Ra'kko 2 Di ml 1 1 



162 



SMAASTYKKER. 



Tomas Larsen Tveit i Simodalen. Lagmanden mente, at han 
var nærmere odelsberettiget til Tveit end Tomas, der siger, 
at han forlover 30 Aar siden havde kjøbt Jorden. 

Den her nævnte Sivert Steinsen Bjotveit er enten den 
samme som den ovenfor nævnte Sivert Steinsen Ystanæs eller 
en Slægtning af denne, helst kanske det sidste. 

Noget mere om den omtalte Lagmand fra Hus vides 
ikke; men maaske der kunde findes nærmere Oplysninger om 
ham i gamle Papirer eller Protokoller i Kristiania. ' 

Skjønt ovenstaaende Oplysninger er meget magre og 
lidet oplysende, meddeles de dog i Haab om, at de kunde 
have sin Interesse for dem, som beskjæftiger sig med Kristi- 
ania ældre Historie. 

0. Olaisen. 



Wittekin Huss har neppe nogensinde været Handels- 
mand, men har tidlig betraadt den studerende Bane uden 
dog at være bleven Student ved Kjøbenhavns Universitet. 
1625 er han indskreveu ved Rostocks Universitet (N. Saml. 
in 8vo. I, S. 92) og omtales senere som Hovmester for unge 
Adelsmænd paa deres Udenlandsreiser. I 1640- A arene næv- 
nes han som Statholder Hannibal Sehesteds „ Hovmester" 
paa Akershus. 1653 blev han gift med Lagmand Nils Hansen 
(Kongsbergs) Datter Kirsten og blev samme Aar Sviger- 
faderen adjungeret i hans Embede med Løfte om at efter- 
følge ham, hvilket skede 1655. Han døde 1668 og hans 
Enke 1671, begge i Christiania, i hvis daværende Trefoldig- 
hedskirke de vare begravede. Gjennem sine Døtre har han en 
talrig Efterslægt i Familierne Stockfleth, Sibbern, Mechlen- 
burg m. fl. 

H. J. Huitfeldt-Kaas. 



KONG SVERRES FÆDRENE HERKOMST. 



AF 
DR. GUSTAV STORM. 



I nyere Tid har der ogsaa blandt Historikerne været 
nogle, som har tvilet om Kong Sverres fædrene Herkomst 
eller endog rentud benægtet den, og det kan siges, at 
denne Tvil gaar tilbage til Sverres egen Tid. Man har 
da i Regelen opstillet den Regel, at alle hans Venner og 
Tilhængere har anerkjendt hans kongelige Fødsel, medens 
hans Modstandere har fornægtet den, saa at man kunde 
anse den Tvil underkastet og følge den Opfatning, som 
af andre Grunde var sandsynhg. Spørgsmaalet bliver lidt 
indviklet derved, at det griber ind paa Opfatningen af 
Sverres personlige Karakter; om han kanske ikke virkelig 
var Kongesøn, kunde han selv efter sin Moders Ord have 
været overbevist derom og handle i god Tro (Sårs), eller 
ogsaa kunde han selv have opdigtet den hele Fortælling 
om Moderens Bekjendelse og saaledes være en gjennem- 
ført Bedrager (Vigfusson). 

Jeg skal i den følgende Artikel først stille i Mod- 
sætning til hinanden de extreme Standpunkter, hans Ven- 
ners eller hans Fienders, og dernæst undersøge, om man 
ikke gjennem andre samtidige Vidnesbyrd kan komme til 
et bestemt Resultat. 

1. Sagaen om Sverre er som bekjendt begyndt af 
Karl Abbed i Thingøre, som fra 1185 opholdt sig nogle 

Hist. Tidsskrift. 4 Række. 2 Bind. 12 



164 



DR. GUSTAV STORM. 



Aar i Norge og der nedskrev, hvad Sverre fortalte ham ; 
det er altsaa den officiøse Fremstilling, saaledes som 
Sverre vilde have den. Jeg skal her blot nævne Hoved- 
trækkene. Unaas Karabare, den færøske Biskop Roes 
Broder, ægtede omkr. 1150 — 51 i Norge en norsk Hustru, 
Ounhild, som kort Tid efter Brylluppet fødte Sønnen 
Sverre, der ansaaes for Unaas^s Søn. Fem Aar efter 
(1156) sendes Barnet vest til Færøerne og voxte der op 
hos Biskop Roe, som satte ham i Skolen og lod ham 
som voxen vies til Prest. Efter Unaas^s Død (den synes 
at have indtruffet c. 1173) reiste Gunhild til Rom, og i 
Skriftemaalet bekjendte hun, at hendes Søn ikke var avlet 
i Ægteskabet, men havde en Konge til Fader; det blev 
«fter Konference mellem Skriftefaderen og hans Over- 
ordnede paalagt hende, at hun skillde lade Sønnen vide 
sin Herkomst. Derfor drog hun efter Hjemkomsten ud 
til Færøerne (1175) og aabenbarede Forholdet for sin 
Søn, som derefter besluttede at forsøge sin Lykke i Fædre- 
landet og i 1176 drog til Norge; han holdt dog sin Her- 
komst hemmelig, og da han intet troede at kunne udrette, 
drog han til Sverige; her har han først for Birger Jarl 
i Østergøtland røbet sin Herkomst og sine Planer, hvor- 
ved Rygtet om disse snart kom .til Vermland og kom for 
de efter Øisteins Død landflygtige Birkebeiner, som tvang 
ham til at blive deres Konge. 

I den senere Del af Sagaen, som delvis er forfattet 
i Sverres senere Levetid, men ialfald afsluttet faa Aar 
efter hans Død, findes ingen Afvigelser herfra, thi den 
er forfattet af en Tilhænger, og han nærer ingen Tvil 
om, hvad Karl Abbed har fortalt efter Kongens egne 
Ord. Derimod lader den senere Del ogsaa Modstanderne 
komme til Orde, idet ifølge den Kong Magnus i 1181 ud- 
taler Tvil om Sverres kongelige Fødsel og Bymændene i 



KONG SVERRES FÆDRENE HERKOMST. 



165 



Tønsberg (1184) endog ligefrem benægter den. Der kan 
dog ikke lægges saa stor Vægt paa Kong Magnus's Ord, 
thi disse forekommer i en Tale, som tydeligvis er kom- 
poneret og indeholder Urigtigheder (f. Ex. at Magnus var 
viet og kronet af Legaten fra Romaborg); men naar Sa- 
gaen lægger Kong Magnus de Ord i Munden, at han ikke 
kunde dele Riget med Sverre : „den Mand, som jeg ikke 
tror har Æt til at være Konge, hverken her eller paa 
andre Steder", vidner det ialfald om, at man blandt Sverres 
Modstandere tvilede om hans Fødsel. Det maatte jo være 
fuldt tilladt, da den jo ikke var bevist og kun støttede 
sig til hans eget og (senere) hans Slægtninges Udsagn. 
At Bymændene i Tønsberg „heller vilde dø med den rette 
Konge (Magnus) end tjene den Prest, som ingen Æt 
havde til at være Konge", er jo kun en stærkere Gjenlyd 
af Magnus's og hans Tilhængeres Ord, men disse Ord tør 
dog noteres som den ældste Udtalelse om de vikværske 
Modstanderes Stemning mod Kong Sverre. 

2. Ganske i Modsætning til Sagaen stiller Saxo 
Grammaticus sig i de korte Linjer, han har om Sverre i 
sin 14de Bog, som har faaet saa stor Betydning for Op- 
fatningen af Sverre, fordi Saxo blev trykt allerede i 1514, 
længe før hans Saga blev bekjendt blandt Historikere. 
Stedet kan oversættes saa: „Omtrent ved disse Tider havde 
en vis Sverus, Søn af en Haandværker (faber)^, opgivet 
den Prestestilling, som han længe havde havt i Færøerne, 
og reist til Norge, hvor han overgik fra Religionstjenesten 
til Krigerhaandværket, lokket ved Exemplet fra en vis 
Ostenus, som var dræbt af Erling. Da han tilfældigvis 



^ Som bekjendt blev „faber" paa Dansk i 16de Aarhundrede over- 
såt med det ensbetydende „Smed", hvilket ogsaa koui ind i 
Mattis Størssøns Sagaoversættelse. Herom kan henvises til 
min Afhandling i dette Tidsskrift 2den Række IV. 261. 

12* 



166 



DR, GUSTAV STORM. 



mødte dennes Hær, som flygtede gjennem Øderaarkerne^ 
bød han sig frem som Høvding og begyndte at føre Krigen 
mod Seierherrerne. Og for ikke at synes at mangle 
Kongeret, digtede han en Herkomst og sagde, at han var 
Harald den irskes Sønnesøn og Sigurds Søn; dennes Eava 
satte han ogsaa paa sin Søn, som han forud havde kaldet 
med sin Faders Navn Unas. Og for at dræbe alle Minder 
om sin forrige Stilling, og for at man skulde tro, at den 
opdigtede Slægts Hæder vilde repræsenteres i ham ved 
hans Oldefaders Navn, vovede han at tiltage sig et nyt 
Navn og lod sig kalde Magnus til Vidnesbyrd om sin 
Herkomst. Denne frække Løgn, som dækkedes ved Hær- 
mændenes urolige Vildfarelse og ved Mængdens lettro 
Støtte, virkede til hele Norges grufulde Nederlag og yder- 
ligste Fordærvelse. Da han, endnu som Privatmand,^ 
havde søgt Birger, Sveriges Jarl, siges han at have givet 
til en Prest, hvis Gjestfrihed han havde benyttet, sin 
Messehagel (stola), en Diakons særegne Prydelse, med en 
Alterbog." 

Ved Ordene „ved disse Tider" mener Saxo Tiden 
1176 — 77, og Tidsregningen falder saaledes ganske sam- 
men med Sagaen; ligesaa bekræfter Saxo, at Sverres an« 
gi velige Fader hed Unas, og at denne var død i han& 
Ungdom, at Sverre blev valgt af Birkebeinerne efter 
Øisteins Død, og at de mødte ham i Ødemarkerne, samt 
at han forud havde reist i Norge og derefter været i 
Østergøtland hos Birger Jarl. Ligesaa rigtigt er, at hau 
giver sin Søn Navnet Sigurd (efter Kong Sigurd Harald- 
søn) og tillægger sig selv Navnet Magnus. Det afvigende 
er kun, at det forudsættes som afgjort, at han lyver sig 
til den kongelige Herkomst for at vinde Birkebeinernes 
Tilslutning. Det er af Vigtighed at udrede, naar Saxa 
har skrevet, og Tiden synes med Sikkerhed at fremgaa 



KONG SVERRES FÆDRENE HERKOMST. 167 

af Ordene Norvegiæ totius cruentissimam stragem extre- 
mamque perniciem, som ligefrem peger paa Baglerkrigen 
(1196 — 1202) og paa Norges ulykkelige Stilling efter 
Bansættelsen (1194) og Interdiktet (1198); men det var 
paa samme Tid, at de norske Biskoper opholdt sig i Dan- 
mark og søgte Støtte i Erkebiskop Absalons Kreds, hvortil 
Saxo Gramraaticus hørte. Saxos Ord er altsaa aabenbart 
en Gjenlyd af Sverres Fienders Ord og gjentager saaledes 
kun det samme, som Tunsbergborgerne sagde, med den 
naturlige Forklaring, at Sverre løi sig Herkomst til. Man 
vil finde den samme Opfatning baade i de Breve, som fra 
Danmark i disse Aar gik til Paven, og i Pave Innocens III's 
Breve til Erkebiskop Erik og til den danske og den svenske 
Konge. Allerede i Erkebiskop Eriks Brev af 1190 (for- 
fattet af Abbed Wilhelm i Ebelholt) kaldes Kong Sverre 
„han, som pryder sig med kongeligt Navn og usurperet 
Regjeringsmyndighed (ille qid de regio nomine et usiirpata 
regni plenitudine gloriatur) ; i Abbed Wilhelms Brev til Paven 
(1195) kaldes han ligefrem „Tyran" og „ Apostat" og „ban- 
lyst Prest". Pave Innocens giver en fuld Fortegnelse over 
Sverres Forbry deiser : 1) „Han er en Helligbryder og 
•Apostat, som har beraægtiget sig Norges Rige ved Blods- 
udgydelse og Voldsomhed, idet han til sin Moders Skam 
paastaar, at han stammer af kongeligt Blod." 2) ,.I den 
Grad har Sverres tyranniske Grusomhed og afskyelige 
Voldsomhed vundet Overhaand over Eder og hele Norges 
Rige, at han baade har vundet Riget uden at være valgt 
af Høvdingerne, efter hvad vi har hørt, heller ikke paa 
Grund af sin Herkomst, og at han, som, efter hvad der 
siges, selv fordum har udøvet kirkeligt Embede, raser 
mod Kirkens Mænd." En Gjentagelse heraf findes ogsaa 
i Pavens Brev af 1204 om, at Sverre „havde med Vold 
usurperet Norges Rige, ved hvem Forvirring og almindehg 



168 DR. GUSTAV STORM. 

TJro truede hele Landet, saa at mange af de bedste var 
drevet i Landflygtighed og en umaadelig Mængde var 
faldne". Men i Mellemtiden havde det hændt, at Sverre 
selv var død og hans Søn Haakon havde forsonet sig med 
Biskoperne, som havde underkastet sig ham og derved er- 
kjendte Sverres Arveret og kongelige Herkomst. Oppo- 
sitionen herimod havde altsaa kun været et Paaskud eller 
(om man vil) et Argument mod Sverre, som kunde be- 
nyttes under Striden, men som man lod falde, naar 
Biskoperne fik sin Vilje; derfor beretter ogsaa Paven efter 
Meddelelse fra Norge, at «Sønnen fulgte efter sin Fader 
i Regjeringen, ikke i Forsæt, thi han kaldte tilbage dem^ 
som af den Grund var landflygtige, han elsker og hædrer 
Kirkerne og Kirkens Mænd, og han styrer Landet og 
Folket i fuld Fred og Ro". Ogsaa Paven gaar ind paa 
at løse Kongen og Birkebeinerne fra Ban og Interdikt 
og erkjender altsaa derved indirekte Sverres kongelige 
Bet ; han maa ansees for derved at have tilbagekaldt sine 
tidligere Udtalelser om, at Sverre havde løiet sig kongehg 
Byrd til. 

Allerede Anders Vedel, som kjendte Sverres Saga (i 
Uddrag), har rigtigt dømt om Saxos Opfatning af Sverre, 
naar han i Oversættelsen (Ddg. 1575) indskyder disse Ord: 
„Men at Saxo dømer icke ret ora Kong Suere, det skeer 
for tuende Aarsager skyld: Den ene, at Kong Valdemar 
holt met Magnus Erlingssøn sin Frende. Den anden at 
Saxo døde førend hand forfarede ret vdi grund hvad 
endelig udgang denne Feide fick." Vedel burde have 
sagt „ skrev" istf. „døde", thi hans Mening er jo aaben« 
bart, at Saxos Ord er Udtryk af en Tidsstemning fra 
Slutningen af 1190-Aarene under Fiendskabet mod Kong 
Sverre. 



KONa SVERRES FÆDRENE HERKOMST. 



169 



3. Hvis man vilde søge at komme til en mere sikker 
Opfatning af dette Spørgsmaal, maa man opspore andres 
Kilder, uafhængige af Stillingen i Norge. Det træflfer 
sig nu saa heldigt, at man i England har bevaret tr& 
forskjellige Beretninger om Kong Sverre, alle i samtidige^ 
Skrifter. 

Den ældste af disse Beretninger findes i den saa- 
kaldte Henrik den 2dens Historie af „Benedict af Peter- 
borough", et Navn, som stammer fra, at Abbed Benedict af 
Peterborough har afskrevet eller ladet afskrive dens ældste 
Del (1169—77). Værket heder egentlig „Gesta Henrici 
secundi" og begynder ved Nytaar 1170 (d. e. Juledag 
1169) og er iallefald fra 1171 skrevet samtidig med Be- 
gi venhederne; det fortsættes ligetil April 1192, dog saa- 
ledes at Kong Richards Bedrifter i Palæstina ikke føres 
længere frem end til Januar 1192, — et tydeligt Vidnes- 
byrd om, at Forfatteren skrev hjemme i England og skil- 
drede Korstogsbegivenhederne efter Rapporter. Værket 
er helt igjennem bygget paa de samme Principer og er 
skrevet i samme Sprog og Stil. Det er helt igjennem 
politisk Historie med den engelske Konge og Regjering^ 
som Midtpunkt. Forfatteren maa i Kong Henriks Tid 
have hørt til Kongens Følge og have fulgt ham paa hans 
Reiser; han skildrer Kongens Handlinger, Reiser og for- 
skjellige Opholdssteder, meddeler Udnævnelser, gjør Dddrag 
af den kgl. Correspondance eller meddeler fuldstændigt 
baade ind- og udgaaende Breve samt gjengiver indgaaende 
Rapporter. Det er aabenbart, at Forfatteren er en kon- 
gelig Klerk, ansat i det kongelige Kancelli^. I detta 
Værk findes pludselig ved Aar 1180 og, som man ser^ 
skrevet i dette Aar en Oversigt over Tronstridighederno- 



Stubbs's Fortale til hans Udgave af Benedict of Peterborough 



170 



DR. GUSTAV STORM. 



i Norge (1130 — 80), som ender med, at Erkebiskop Øistein 
flygtede fra Bergen til England, og altsaa paa en eller 
anden Maade stammer fra denne. Man ser af Sammen- 
hæogen hos „Benedict'*, at Indberetningen om Norge og 
Øistein er kommet til Kong Henrik, medens han opholdt sig 
i Normandi Høsten 1180, og at Kongen kom 27. Jnli 
1181 tilbage til England, hvor da Erkebiskopen (det vides 
andenstedsfra) fik Audiens hos Kongen; denne gav ham 
Underhold i et halvt Aars Tid i Klostret Edmundbury, 
men indlod sig iøvrigt ikke paa at blande sig i Norges 
indre Forhold; Kongen drog 3. Marts 1182 tilbage til 
Erankrig, hvor han blev til 1184, og Erkebiskopen drog 
tilbage til Norge Vaaren 1183. Optegnelsen er ikke gjort 
efter Erkebiskopens mundtlige Meddelelser til Kongen, 
Ihi den stanser med Midsommer 1180, og Erkebiskopen 
traf ikke Kongen før efter Midsommer 1181. Den er 
tydeligvis Uddrag eller Gjengivelse af et Brev; det kan 
sees dels af det ligefrerame Ddtryk „det læses", dels af 
Feil, som ikke kan være andet end Læsefeil. Den er 
altsaa, som saa mange andre Dokumenter i dette Værk, 
en ligefrem Rapport fra det Sted, hvor Erkebiskopen 
landede, og da den er saa mærkværdig nøiagtig, og især 
<la den omhandler samtidige Begivenheder i Norge, som 
ingen Englænder kunde kjende, maa det ansees for givet, 
at Rapporten gjengiver ligefrem Erkebiskopens skriftlige 
Beretning, dog maaske i Uddrag. Jeg anser det rigtigst 
at meddele den hele i Oversættelse : 

„I dette Aar vakte en Prest, ved Navn Sverre 
(Sverus), Krig imod Kong Magnus i Norge og seirede 
over ham. Men dette var Grunden til den Strid, som 
han førte imod den nævnte Kong Magnus om Norges Rige. 

Sigurd og Magnus var Brødre. Sigurd var Konge 
i Norge, men hans Broder Magnus seilede over til Irland 



KONG SVERRES PÆDRENE HERKOMST. 1^1 

Og vandt en stor Del af dette Land i Krig. Han avlede 
Harald og blev lidt senere dræbt af Irerne. Men denne 
Harald drog efter sin Faders Død til Norge til sin Far- 
broder Sigurd og bad ham om en Del af Riget. Og da 
•det blev bevist Sigurd, at Hara.ld var hans Broder Mag- 
nus's Søn, gav han ham den Del af Riget, som med Rette 
tilkom hans Fader. Men Sigurd avlede en Søn, §om han 
kaldte Magnus, og en Datter, som han kaldte Kristina, 
og som han selv giftede med Jarlen Erling; men Erling 
avlede med hende en Søn, som han kaldte Magnus. 

Men da Sigurd var død, fulgte hans Søn Magnus 
ham i Regjeringen^. Og da der lidt senere opstod en 
haard Strid mellem Harald og ham, lod den nævnte 
Harald ham blinde og gilde og lod Biskop Reginald 
bænge i Bergen*. Den blindede Magnus blev gjort til 
Munk, og Harald vandt hele Norges Rige; han avlede 4 
Sønner, nemlig Inge, som var ægtefødt, og Sigurd og Øi- 
stein og Magnus, hvilke tre var uægte og fødte af for- 
skjellige Mødre. 

Imidlertid dræbte en vis Klerk, ved Navn Sigurd, 
Harald ved et natligt Overfald, og efter hans Død tog 
han sin Slægtning den før nævnte Magnus ud af Klostret, 
idet han vilde indsætte ham igjen som Konge. Men 
under Krigen mod Haralds Sønner faldt han ' i Kampen, 
og ligesaa den Magnus, som havde været Munk. Efter 
disses Død herskede Inge og Sigurd og Øistein, idet deres 
Broder Magnus tidligere var død. Sigurd avlede Haakon 



* Her staar urigtigt „defuncto igitur Herlingo, Magnus filius suus 
fluccessit ei in comitatum''^ ; men det sees af Sammenhængen, at 
det maa rettes iil Siwardo og regnum; senere optræder ogsaa 
Erling som levende. 

^ Der staar Reginaldum Bergens em, vist nok kun feilagtig Opløs- 
ning for Be r gis. 



172 



DR. GUSTAV STORM. 



Og Sigurd og Sverre, som alle var uægte og fødte af for- 
skjellige Mødre, men Øistein avlede Øistein, som var ægte. 
Men Inge dræbte sine Brødre Sigurd og Øistein, og efter 
deres Død dræbte Haakon Inge og blev Konge i hele 
Landet; derover blev Rigets Stormænd krænkede og hæ vede 
til Konge Magnus, Søn af Erling og den før nævnte 
Kristina. Da de ikke formaaede at holde Kampen op 
imod Haakon, veg de til Danmark; men der samlede de 
i kort Tid Kræfter og vendte tilbage til Norge. Og efter 
at der havde staaet en Kamp mellem dem og Haakon 
ved Tunsberg^, hvis Skibe og Vaaben de vandt, drev de 
ham bort derfra, og i den følgende Sommer fulgte de 
efter ham. Og da de havde et Søslag paa et Sted, som 
heder Veø, blev Haakon dræbt, og Magnus Erlingssøn 
vandt hele Riget. Mod ham reiste Haakons Broder 
Sigurd sig; men efter at der var holdt et Slag mellem 
dem, blev Sigurd, Haakons Broder, dræbt. Og Magnus 
blev salvet til Konge i sin Regjerings 2det Aar og sin 
Alders femte Aar — før hans Kroning læses der ikke 
at have været nogen anden kronet til Konge i Norge — 
nemlig da i Pave Alexander III's Pavedømmes 4de Aar 
Mag. Stephanus fra Orvieto var sendt did som Legat. 
Da denne Magnus feirede Julefesten i Tunsberg, kom 
Øistein, den før nævnte Øisteins Søn, over ham med en 
væbnet og krigersk Skare, idet han haabede at dræbe 
Kongen blandt Gjæsterne. Men Kongen gik selv rustet 
ud imod ham og dræbte ham med 400 Mænd. Men de^ 
som undkom derfra, nemlig 1100 krigerske Mænd, sluttede 
sig til den før nævnte Prest Sverre Sigurdssøn. Denne 
Sverre samlede en stor Hær, og i den anden Nat^ efter 



^ I Texten her og nedenfor Tunéberga, 

^ In sequenti node er Feil for in secunda node, thi Overfaldet skede 
Natten efter 18de, ikke efter 17de Juni. 



KONG SVERRES FÆDRENE HERKOMST. 



17a 



St. Botolvs Dag trængte han hemmelig ind i Staden Nidaros, 
hvor Kong Magnus holdt til med sin Fader Erling Jarl 
og de andre Stormænd. Og den nævnte Sverre Prest 
faldt over dem og dræbte mange af de mægtigste og for- 
nemste. Dræbt blev saaledes der Erling Jarl, Kongens 
Fader, og Jon af Randeberg, som havde ægtet Kongens 
Søster, og Sigurd Nikolassøn^ og mange andre. Men 
Kongen forlod Staden og flygtede med faa af sine Mænd^ 
Men det følgende Aar samlede Kong Magnus en stor 
Hær og overfaldt den førnævnte Sverre nær ved Staden 
Nidaros. Og i den første Kamp dræbte han mange af 
sine Fiender; men endelig blev — efter Guds skjulte 
Raad — mange og de bedste af hans Venner dræbte, og 
han selv undkom med faa Mænd. Sverre Prest fulgte 
selv efter ham lige til Bergen, og Kongen flygtede derfra^ 
og overlod ham Staden. Og samme Aar, nemlig 1180^ 
forlod Erkebiskop Øistein af Nidaros, som aldeles ikke 
vilde underkaste sig Sverre Prest, sit Erkebiskopssæde 
og kom til England og' udtalte Bansættelsesdom imod 
Sverre Prest." 

Naar undtages Broderskabet mellem Sigurd (Jorsal- 
fare) og hans Fader Magnus (Barfod), hvilket dog ikke 
behøver at skyldes Erkebiskopen selv, men kan være en 
Forvirring i Afskriften — gives her en mærkelig korrekt, 
omend schematisk Oversigt over de norske Konger, deres 
Familieforhold og deres Thronstridigheder i Tiden 1130 — 
1180. Fremstillingen er idethele objektiv, hvad enten 
dette skyldes Erkebiiskopen eller Referenten, men man 
iagttager dog Forfs Interesse i Striden mellem Magnus 
og Sverre ved, at han lader Sverre allerede fra først af 



^ et Siwardus Nicolai findes kun i Hovedene Afskrift, men stam- 
mer fra «Benedikt". 



174 



DB. GUSTAV STORM. 



have en Hær paa 1100 Mand, og ved atMagous^s Nederlag 
undskyldes med „Guds skjulte Raad". Saameget mærke- 
ligere er det, at Erkebiskopen udtrykkelig betegner Sverre 
som Kong Sigurds uægte Søn. Erkebiskopen, som 
dog var Kong Sverres vigtigste, ialfald aandelig største 
Fiende, har altsaa havt Kundskab om hans kongelige 
Herkomst og erkjendt denne, — et mægtigt Vidnesbyrd 
for Sandheden af Sagaens Fremstilling. Naar dette sees 
i Forbindelse med, at Erkebiskopen excommunicerede 
Sverre (en Handling, som ikke nævnes i Sagaen, men 
selvfølgelig er historisk), vil det sees, at Erkebiskopen har 
optraadt saaledes, ikke fordi han tvilede om Sverres Byrd, 
men fordi denne kjæmpede imod den af Kirken regulerede 
Successionsorden. I Loven af 1164 stod der jo, at „hver 
den, som lader sig tåge til Konge paa anden Maade, 
han og hver den, som ham følger, har forlist Gods og 
Fred og være i Guds og alle hellige Mænds, Pa- 
vens og Erkebiskopens og alle Lydbiskopers 
Ban", og Erkebiskopen handlede jo kun efter den af 
ham selv redigerede Lov, naar han slyngede Banstraalen 
mod Sverre; han havde netop ikke ladet sig tåge til 
Konge af et Rigsmøde, hvor Erkebiskopen og Biskopperne 
havde første Stemme, men af Bønderne paa Ørething 
efter den „gamle Landslov". 

4. „Henrik d. 2dens Historie" er helt igjennem op- 
taget i et Værk, som er en fuldstændig Englandshistorie 
indtil 1201. Dennes Forfatter, Mag. Robert de Hoveden, 
var ligesom sin Forgjænger kongelig Klerk — han nævnes 
som saadan i 1174 og 1189 — , men han anta ges at have 
forladt Hoffet, da William Longcharap blev Rigsforstander 
under Richards Korstog (1190), og siden at have levet i 
Howden (nær Ouses Munding i det sydlige Yorkshire), 
vor ialfald store Dele af hans Værk er udførte. Den 



KONG SVERRES FÆDRENE HERKOMST. 



175 



bestaar efter Stubbs af fire Dele, de tre Udskrifter af 
ældre Arbeider og det ^erde selvstændigt. Første Del 
(til 1148) og 2den Del (til 1169) Yedkommer os ikke: 
men 3die Del er en tidskrift eller Bearbeidelse af ,, Bene- 
dikt- fra Julen 1169 til April 1192. Hoveden forkorter 
undertiden sin Forgjænger ved at udelade Detaljer, men 
gjør ogsaa undertiden Tillæg, især af Dokumenter, som 
Forgjængeren ikke har kjendt, navnlig om Forhold i York- 
shire; Forandringerne er ofte uheldige, idet de beror paa 
Misforstaaelser, eller ogsaa er Stilrettelser. 4de Del er 
Hovedens egen Skildring af Begivenhederne fra 1192 til 
August 1201. Han har bevaret mange offentlige Skri- 
velser og har god Kundskab om engelske Begivenheder, 
men er dog ikke saa nøiagtig som sin Forgjænger og har 
ikke saa god Oversigt over de politiske Forhold, fordi 
han ikke er knyttet til Kongens Person eller Regjeringen, 
men skriver fra Northumberland. Fra 1192 har han ud- 
ført sit Arbeide Aar for Aar, uden at foretage senere 
Rettelser, og er saaledes fuldt samtidig. 

Hovedens Uddrag af „Benedikt" ved Aar 1180 gjen- 
gi ver Ord for Ord sin Kilde med uvæsentlige Rettelser; 
han indfører i „Benedikt" for Sverre Tilnavnet ,,Birkebain", 
hvilket som bekjendt ikke er hans Tilnavn, men hans 
Partis Navn. Ved Aar 1194 har han følgende Beretning 
om Begivenhederne i Norge: 

„I dette Aar lod Sverre, Norges Fyrste, sig krone 
til Konge i Norge mod Pavens Forbud. Da Erkebiskop 
„Eustachius" af Nidaros hørte herom, vilde han heller 
gaa i Landflygtighed end deltage i denne Kroning; han 
gik bort, og den fornævnte Sverre, Søn af Sigurd, forhen 
Konge i Norge, bød, at alle Norges Biskoper skulde komme 
sammen til Bergen paa Apostlerne Peters og Paulus^s 
Dag for at krone ham. Blandt dem var en Biskop i 



176 



DB. OUSTAV STORM. 



Viken, ved Xavn Nikolaus. Han sagde, at han paa 
Orund af sin Erkebiskops Fravær ikke vilde deltage i 
Kroningen ; da Sverre hørte derom, lod han denne Biskop 
gribe og binde til et Skjær i Havet, saa at Havets Bølger 
næsten trængte ind i hans Mand. Saaledes skræmt, gav 
denne Biskop Samtykke til Sverre Birkebains Vilje og 
salvede og kronede ham til Konge. i Bergen paa Apost- 
leme Peters og Paulus^s Dag, idet Biskoperne Martin af 
Bergen, Eirik af Stavanger, Thore af Borgund og Absalon 
var tilstede og bifaldt det. Da paa samme Dag denne 
Sverre, Konge og Prest, holdt Maaltid paa kongelig Vis 
med Biskoper og Stormænd, lod han hugge Hovedet af 
Sigurd, Søn af Norges Konge „Adestan", og lod det bære 
frem for sig og sine Gjester. 

Men det maa noteres, at denne Sverre Birkebain 
har i 15 Søslag overvundet 15 Konger og dræbt dem med 
hele deres Følge, inden han havde kunnet opnaa Rigets 
Krone, og deres Navne er disse: Kong Magnus, Kong 
Borgher, Kong Sigurd, Kong Orde, Kong Guthorm, Kong 
Johannes Kuvelung, Kong Belue, Kong Zether og sex 
andre, og hin Sigurd Adestans Søn. Men man maa vide. 
at det er Norges Riges Sædvane lige til denne Dag, at 
enhver, som vides at være Søn af en norsk Konge, lad 
være, at han er uægte eller født af en Trælkvinde, hævder 
sig ligesaa stor Ret til Norges Rige som den Kongesøn, 
som er avlet i Ægteskab eller født af en fri Kvinde. 
Derfor bliver der uafladelig Kampe mellem dem, indtil en 
af dem beseires eller dræbes." 

Denne Beretning er, som det vil sees, ikke en første- 
haands Kilde. Den har inden Nedskrivningen faaet flere 
Feil, især i Navne, f. Ex. Eustachius for Erik, som istedet 
er optaget som Navn paa Stavangerbiskopen Nial, Thore 
af Hamar kaldes Biskop af Borgund (!), og Absalon er 



KONG SVERRES FÆDRENE HERKOMST. 



177 



optaget blandt de norske Biskoper; at* Sverres Modstan- 
deres Navne kan saaledes kun Magnus (f 1184), Sigurd 
(f 1189), Jon Kuvlung (f 1188) og Sigurd Magnussøn 
(f 1194) gjenkjendes, medens de andre nærmest synes 
tildigtede. Men baade den historiske Oversigt og den 
annalistiske Beretning fra 1194 er dog i sine Hovedtræk 
rigtige. Først maa mærkes den fiendtlige Tone mod 
Sverre, hvis Grusomhed mod Biskop Nikolaus og Gru- 
somhed mod den fangne Kronprætendent er i lige Grad 
usande. Denne Beretning stammer altsaa aabenbart fra 
Modpartiet, de norske Biskoper og deres Tilhængere, d. 
e. Levningerne af Kong Magnus's eller hans Sønners 
Parti. Men ikke desto mindre kalder Beretteren dog 
Sverre udtrykkelig ,,Søn af Sigurd, fordum Norges Konge" 
og stiller ham ganske paa lige Fod med de andre Kron- 
prætendenter, idet ægte og uægte Kongesønner ansees for 
at have lige Bet. De Kredse i Norge, fra hvem denne 
Beretning stammede, har altsaa ved 1194 ikke opstillet 
nogen Paastand om, at Sverre var en Bedrager; de har 
ijæmpet imod ham paa samme Grundlag, som han selv 
hævdede, at alle Kongesønner var berettigede til Riget, saa 
at kun Resultatet (Seiren) gav Besiddelsen. 

5. Fra endnu senere Tid stammer Efterretningerne 
om Kong Sverre hos Wilhelm Parvus, Kannik i New- 
burgh Augustiner-Kloster nær York (North-Riding), som 
skrev sit Værk „Historia Rerum Anglicarum" i Åarene 
1196 — 98; Værket forblev ufuldendt, vistnok paa Grund 
af Forfatterens Død i 1198 og er be varet bl. a. i et 
Haandskrift, som kun er faa Aar yngre. Forfatteren er 
ikke bare Annalist som hans Forgjængere, men en Histo- 
riker, som lægger an paa at komponere efter Sam- 
menhæng og at skildre med historisk Kunst og aandrige 
Bemærkninger ; han anvender ogsaa Kritik og søger at 



178 



DR. GCSTAV STORM. 



være upartisk. For den ældre Tid benytter han skriftlige 
Kilder (Henrik af Huntingdon o. fl.), men for sin Samtid 
gjengiver han for det meste mundtlige Beretninger, især 
fra Yorkshire, hvor han hørte hjemme, og hvor han vist- 
nok har tilbragt den største Del af sit Liv. I den tredie 
Bog af sit Skrift, lige efter Fortællingen om Erkebiskop 
Rogers af Yorks Død 1181 og forud for Kapitlet om 
den unge Kong Henriks Død i 1183, indskyder han et 
Kapitel om Kong Sverres Historie (De Swero Norwegiæ 
tyranno). Det lyder i Oversættelse saaledes: 

„Det var ved de samme Tider, at hin berygtede 
Sverre Prest, som har Tilnavnet Birkebain, rev til sig 
Tyranniet i den Del af Germania (Nordeuropa), som 
kaldes Norvegia, og efter at have raset i ikke kort Tid 
under Navn af Tyran, opnaaede han endelig Kongedømmet 
ligesom paa lovlig Vis ved at fælde Kongen i det Land: 
han skal maaske efter Guds Dom faa en lignende Ud- 
gang som andre Konger i det samme Land. Thi som 
det siges, er, fra 100 Aar tilbage og mere end det, da 
Kongernes Afkom har været talrig, ingen Konge der død 
af Alderdom eller Sygdom, men alle har gaaet under ved 
Sværd, idet de efterlod Magten over Riget til sine Drabs- 
mænd ligesom til lovlige Efterfølgere : saa at nemlig alle, 
som vides at have hersket der i saa lang Tid, synes at 
se hen til det, som er skrevet: Du har ihjelslaaet, og 
Du har tilmed tåget en Eiendom ^ Mod denne sørgelige 
Ulykke, som ved den lange Sædvane ligesom opnaaede Lovs 
Kraft, vilde hint Lands Stormænd, lidt forud for den nævnte 
Prests Tyranni, bringe i from Iver Lægedom og besluttede at 
salve den nye Konge høitideligt med mystisk Salvelse og 
krone ham, for at ingen for Fremtiden skulde reise Haanden 



^ 1 Kong. 21, 19. 



KONG SVERRES FÆDRENE HERKOMST. 



179 



mod Herrens Salvede. Thi til den Tid var ingen nogen- 
sinde i hint Folk indviet med religiøse Ceremonier til 
Fyrste, men enhver, som med Vold dræbte en Konge,, 
iførte sig med det samme den kongelige Person og Magt,. 
idet han efter den gamle Sædvanes Lov ogsaa skulde efter 
kort Tid overgive samme Skjæbne til sin Drabsmand. 
Dette har mange sandelig troet skede paa Grund af en 
vis kristelig Enfoldighed, fordi ingen af de forrige Konger 
havde fortjent at indvies ved den høitidelige Salvning. Da 
saaledes Haakon var dræbt, som havde fulgt efter den af 
ham dræbte Inge, og den kongelige Efterfølge syntes at 
tilkomme en Dreng ved Navn Magnus, samme Inges 
Neveu, lod Rigets vise og fornemme Mænd efter fælles 
Beslutning denne Dreng høitidelig indvies til Herrens 
Salvede og prydes med Diademet. Ved denne Handling 
troede de at stadfæste Kongen og at afskaflfe den gamle 
Sædvanes Vanære. Men da denne Magnus allerede var 
bleven voxen og havde hersket i nogle Aar med megen 
Kraft og Lykke og alle allerede troede, at man havde 
tåget tilstrækkelige Forholdsregler mod oprørske Urolig- 
heder, ophidsede Djævelens Avind, for at forstyrre den 
kristelige Almues Ro, den nævnte Prest som sit eget 
Redskab. Da han længe havde gjort Tjeneste i det hel- 
lige Embede, som han havde modtaget i Kirken, begyndte 
den forvovne og listige Mand i stor Selvtillid at stræbe 
.efter Kongedømmet. Han streifede snart gjennem det 
hele Land, og for hurtigt at føre til Handling den fattede 
Plan samlede han med List en kraftig Skare af dristige 
og slette Mænd, som han lokkede ved Haab om Bytte,, 
og idet han brugte uveisomme Ødemarker som sit Værn^ 
foruroligede han Kongen ved hyppige Overfald. Og da 
Kongen forfulgte ham med fylket Hær, flygtede han paa 
Skrømt, men stansede i nogle ham kjendte Snevringer, og 

Hist. Tidsskr. 4 Række. 2 Bind. 13 



180 



DE. GUSTAV STORM. 



<ler omringede han de kongelige Tropper, som ulykkelig- 
vis var hindrede ved de samme Snevringer, og tilføiede 
dem et saadant Nederlag, at Kongen selv maatte skjule 
«ig blandt de faldnes Lig og med Nød og neppe undkom, 
«fterat Fienden var draget bort. Stolt over denne Seier, 
og da hans Skarer stadig voxte, skaflFede han sig ogsaa 
€n Flaade, ved hvis Hjælp han herjede i flere Landskaber 
inden Riget. Men Kongen samlede igjen sine Mænd og 
drog med en velrustet Flaade imod Fienden. Da hin 
mærkede det, anstillede han sig ogsaa denne Gang, som 
om han flygtede, og tråk sig ud i det store Hav. Da 
Kongen fik høre det, troede han, at Røveren virkelig flyg- 
tede, og tråk sig med Flaaden ind i en Havn. Men da 
Hæren, i Glæde over Fiendens Fordrivelse, i fordærvelig 
Tryghed overgav sig til Festglæden, drog hin forbandede 
Prest den følgende Nat med sine Mænd ind i Havnen, 
angreb de drukne og søvnige og ødelagde med ringe Møie 
næsten hele Hæren tilligemed Kongens Fader og andre 
Stormænd. Men medens de andre faldt, undslap Kon- 
gen og holdt sig, som det siges, skjult i nogle Dage 
i et nærliggende Jomfrukloster, hvorfra han ved Guds 
Hjælp undkom, medens Fienderne forgjæves søgte efter 
ham. Modig ved dette Fiendens Uheld og Nederlag, drog 
nu Tyrannen, ligesaa grusom som overmodig, rundt over- 
alt som i Triumf, idet han viste sig som en umild Herre mod 
de ynkeligt undertrykte Bønder. Men da Kongen kora 
ud i Lyset fra sit Skjul og atter viste sig for sine Venner, 
begyndte han snart at samle nye Kræfter, at trække 
Hjælpetropper til fra alle Kanter og at ruste sig med 
større Varsomhed mod de fiendtlige Kneb, og endelig 
rykkede han med en stor Hær imod sin Fiende. Da hin 
erfarede det og saa, at Ynglingen paa Grund af sine for- 
rige Nederlag handlede klogere og kyndigere og tillige 



KONG SVERRES FÆDRENE HERKOMST. 



181 



var overlegen i Skibenes Tal og i Stridskræfter, tog han 
sin Tilflugt til Trolddom; han havde nemlig hos sig en 
Djævelens Datter, mægtig i Trolddom og med Rette at 
ligne med hin Oldtidskvinde, om hvem den ædle Digter 
synger: 

Hæc se carminibus promittit solvere mentes, 

Quas velit; atque aliis diras immittere curas; 

Sistere aquam fluviis, et sidera vertere retro; 

Nocturnosque eiet manes; mugire videbis 

Sub pedibus terram, et descendere montibus ornos.^ 

Som det fortælles, spurgte hun, i vidunderlig Tillid 

til sin fordærvelige Kunst, sin Ven Tyrannen, hvorledes 

han ønskede, at hans Fiender, som allerede var for deres 

Øine, skulde omkomme. Da han valgte Drukning, skede 

det pludselig ved Hjælp af Djævelen — som sandelig ved sin 

Englenaturs Kraft formaar meget over Jordens Elementer, 

naar den høiere Magt tillader det, — at det rohge Hav 

aabnede sit Gab og i Fiendernes Paasyn slugte en større 

Del af den kongelige Flaade. Ved Synet af dette sagde 

den skjændige Prest: „Se Venner, hvor kraftigt Elemen- 

terne kjæmper for os. Se nu til, at ikke de undkommer, 

hvis visse Død Havet har overladt til Eders Tapperhed, 

saa at ikke det skal synes at have udført alt." Saaledes 

blev Resten af den kongelige Hær, skrækslagen ved sine 

Kameraters pludselige Undergang, med Lethed undertrykt, 

og Kongen selv omkom. Da han var borte, gik det skræk- 

slagne Rige over i Tyrannens Magt. Han afsvor nu den 

hellige Orden, modtog til Ægtefælle Datter af Gøternes 

Konge, og vilde lade sig høitidelig krone af Erkebiskopen 



Virg. Æneide IV, 487—91 (om Sibylla). 

13* 



182 



DR. GUSTAV STORM. 



i hint Land. Men da denne var en stor Mand og hverken 
lod sig bøie ved Bønner eller Trusler til at gyde den 
hellige Salve over det forbandede Hoved, blev han af ham 
drevet ud af Fædrelandet. 

Efter nogle Aar reiste sig en kraftig Yngling af de 
forrige Kongers Æt, ved Navn Johannes, idet mange 
samlede sig sammen til ham og styrkede ham. Da denne 
havde begyndt beldigt, saa at han allerede var farlig for 
selve Tyrannen, styrtede han sig endelig i ungdommelig 
Iver ubesindigt i Kamp og omkom ulykkeligt og forhastet. 
Efter ham fremstod en anden haabefuld Yngling af kongeligt 
Blod, støttet af en talrig Mængde. Men ogsaa han blev 
paa selve Palmesøndag for faa Aar siden overvundet af 
Tyrannen i et blodigt Slag og grundigt udryddet med sine 
Hjælpere. Saaledes er hin Guds Vredes Svøbe, efter at 
have overvundet eller udryddet næsten enhver kongelig Æt. 
ling og alle indenlandske Fiender, bleven stor og frygtelig 
og opnaaede endelig ved en vis Biskops Haand, som var 
tvunget til dette ved Trusel om Døden, at faa det konge- 
lige Diadem med den mystiske Salvelse, idet han nu efter 
sine mange Held var ligesom tryg imod den usikre Ud- 
gang af det saa længe heldige Tyranni. Men Omskriften 
paa hans Segl siges at have været saadan : „Kong Sverre 
Magnus, grum som Løven, mild som Lammet"; thi han 
øvede Mildhed mod Undersaatterne og viste Ærbødighed 
imod Kirker og Klostre." 

Dette Kapitel omtaler Slaget i Florevaag (3. April 
1194) som foregaaet „for faa Aar siden", og maa saaledes 
være skrevet i Tiden 1196 — 98; og skjønt Kroningen i 
Bergen (29. Juni 1194) er den sidste Begivenhed, som 
nævnes, anser jeg det aabenbart, at Forf. ogsaa ved noget 
om Baglernes Oprør, siden han saa trygt kan forudsige, 
-at Sverre snart efter Guds Dom skal faa en lignende 



KONG SVERRES PÆDRENE HERKOMST. 183 

Død som hans Forgjængere. Der er ogsaa en stor For- 
skjel mellem dennes og Roger af Hovedens Opfatning af 
Kongen. Ifølge Eoger er Sverre Kongeætling og saaledes 
berettiget til Kongedømmet, selv om han er uægte Søn^, 
han skildres som seirrig og grusom, samt oppositionel mod 
Kirken; men ifølge Wilhelm er han en ærgjerrig Mand, 
som kun følger sin egen Lyst til at blive Konge og der- 
ved bliver „Djæ veiens Redskab". Medens Magnus her er 
den retmæssige Konge og styrker sin Ret ved den kirke- 
lige Salvning, reiser Sverre sig kun med Støtte i Røvere 
og Ugjerningsmænd eller ved Hjelp af Djævelen og af 
Trolddom; der nævnes ikke et Ord om hans Kongebyrd, 
medens han kjæmper mod Mænd af Kongeslægten og ved 
at slaa disse ihjel „næsten ganske udrydder Kongeslægten", 
— hvortil han altsaa selv ikke hører. Wilhelm af New- 
burgh giver en idethele rigtig, om end overfladisk Over- 
sigt over Hoved momenterne i Sverres Historie: hans 
Omstreifen i Ødemarkerne i det første Aar (1177), hans 
første Seier ved Hirtabro (1178), hans Flugt tilsøs og 
hans Seier i Nidaros (1179); derpaa efter et Sprang af 
5 Aar den store Søseier i Sognefjorden, hvor Magnus 
druknede (1184). Saa følger en kort Omtale af Sverres 
Ægteskab med den svenske Konges Datter (1185) og 
Striden med Erkebiskop Erik (1190), som er indført lidt 
for tidligt, idet han først bagefter nævner Johannes (Jon 
Kuvl ung 1185 — 88) og den unge Kronprætendent, som 
faldt Palmesøndag (1194); den sidste Begivenhed er Kro- 
ningen, som udføres af „en vis Biskop, som dertil blev 
tvunget ved Trusel om Døden" — man synes at se, at 
Forfatteren med Vilje undgaar at nævne ved Navn denne 
Biskop, hvis senere Færd saa lidet stemte med hin Hand- 
ling og derfor maa undskyldes med, at han handlede af 
Dødsfrygt. Gjennemgaaende for Wilhelm af Newburghs 



184 



DR. GDSTÅV STORM. 



Fremstilling er den fanatiske Opfatning af Sverre som 
Djævelens Redskab, hvad der endog bevises med, at Sverre 
med magiske Kunster faar Havet til at sluge hans Mod- 
standere ; den staar kun i besynderlig Modsætning til hans 
Slutningsord, at Tyrannen var mild mod sine Undersaatter 
og ærede Kirker og Klostre. 

6. Efter dette vil det være let at se, hvorledes 
Opfatningen af Sverre forandrede sig i Løbet af hans 
Regjering, og hvorledes denne hænger sammen med de 
Partier, som reiser sig imod ham. Han traadte frem i 
1177, og da i Spidsen for det Parti, som paa de gamle 
Kongearveloves Grund kjæmpede imod den nye Thron- 
følgelov af 1164, der var støttet af Kirkens Mænd; han 
og hans Mænd var ifølge Loven ipso facto faldne i Kirkens 
Ban, og han blev da ogsaa i 1180 personligt bansat af 
Erkebiskopen; men denne har havt Grund til at tro, at 
Sverre var uægte Søn af Kong Sigurd, — han kan have 
undersøgt dette under sit lange Ophold i eller ved Bergen 
i 1178 — 80 eller ogsaa have kjendt til Forholdet fra dea 
Tid, da han selv levede ved Hoflfet som Kong Inges 
Kapellan, — og han har erkjendt Sandheden i en Skri- 
velse til den engelske Konge. Senere under Stridens 
Gang har Kong Magnus og hans Mænd villet benytte 
det Vaaben imod Sverre at erklære ham for en Bedrager, 
som ikke engang efter den gamle Arvefølgelov havde nogen 
Ret til at blive Konge, og denne Betragtning har sat sig 
fast i Viken, som altid kjæmpede for Magnus og hans 
Æt; i disse Kredse blev det Skik at betragte Sverre som 
en Bedrager og Usurpator, og populært blev det her at 
fremstille ham som et Djævelens Redskab eller Djævelens 
Udsending. Men i det øvrige Rige seirede med Sverres 
Overvægt ogsaa Sverres Opfatning, at han varKongesøn, 
og denne maatto støttes derved, at Erkebiskop Øistein i 
1183 underkastede sig Kong Sverre og saaledes erkjendte 



KONG SVERRES FÆDRENE HERKOMST. 



185 



hans Kongebyrd. Denne Opfatning kan endnu findes ho& 
Hoveden Aar 1194. Derimod kom den vikværske Opfat- 
ning stærkere tilorde under de Reisninger, som her fandt 
Sted i 1190-Aarene, og da navnlig blandt Baglerne i 
Viken og deres Hjælpere i Danmark. Fra disse Kredse^ 
stammer Saxos Fremstilling (ca. 1200), Wilhelm af New- 
burghs Skildring ca. 1197 samt Pavebrevene 1198— 1204. 
Men disse har kun havt Betydning som Kampmidler for 
et Parti, der fandt at burde benytte alle Midler mod sin 
geniale Modstander, og dette viste sig bedst deri, at dette 
Partis Ledere forsonede sig med Sverres Søn og erkjendte 
hans Ret til Kongeværdigheden, — den, han alene udledede 
af sin Faders Ret. Kong Sverres Ret maa saaledes siges 
tilslut at være anerkjendt ogsaa af hans Modstandere, 
endog af de senere Baglerhøvdinger, som ved Giftermaalet 
mellem deres Konge Philippus og Sverres Datter søgte at 
sikre Philippus^s og hans mulige Børns Arveret. 



TILLÆG. 
AFTRYK AF DE TRE ENGELSKE BERETNINGER. 

I. Benedict of Peterborough 

(ed. Stubbs I 266 ff., 320; Varianterne fra Rog. Hoveden). 



Ad a. 1180. Eodem anno quidam presbyter nomine 
Swerus^ bellum iniit contra Magnum regem Norwegiæ, et 
eum devicit. Fuit autem hæc causa calumniæ Sueri quani 
habuit adversum præfatum Magnum de regno Norwegiæ. 

Sivardus et Magnus fratres erant. Sivardus autem rex 
erat Norvagiæ, et Magnus frater suus transfretavit in Hiber- 
niam, et magnam illius terræ partem bello adeptus est. Qiii 
genuit Araldum, et paulo post interfectus est ab Hibernensibus. 
Præfatus vero Araldus post mortem patris sui transfretavit 



* Swerre Birkebain Hov. 



186 



DR. GUSTAV STORM. 



in Norweiam ad patruum suum regem Sivardum, et petiit ab 
«o partem regni. Sivardus vero, cum constaret ei ipsum 
Haraldum fuisse filium Magni fratris sui, tradidit ei partem 
regDi, quæ patrein suum de jure contingebat. Sivardus itaque^ 
rex genuit filium quem vocavit Magnum, et filiam quam vo- 
cavit Christinam, quam ipse tradidit comiti Herlingo in uxorem. 
Herlingus vero genuit ex ea filium quem vocavit Magnum. 
Defuncto igitur Herlingo, Magnus filius suus successit ei in 
«omitatum. 

Et paulo post orto inter eum et Haraldum gravi dis- 
sidio, præfatus Haraldus excæcavit eum et ementulavit, et 
Reginaldum episcopum Bergensem suspendit. Magnus itaque 
«xcæcatus factus est^ monachus, et Haraldus totam monarchiam 
Norwegiæ adeptus quatuor filios genuit; scilicet Hingonera 
qui erat legitimus, et Sivardum et Augustinum et Magnum, 
qui tres erant spurii, et diversis matribus geniti. 

Interim quidam clericus nomine Siwardus prséfatum 
Haraldum noctumis insidiis interfecit. Quo interfecto extraxit 
præfatum Magnum cognatum suum ab abbatia, volens resti- 
tuere eum in regno. Et inito bello contra filios Haraldi in 
ipso bello occubuit; similiter et Magnus^ qui fuerat monachus. 
Quibus interfectis, Hingo et Sivardus et Augustinus, defuncto 
prius fratre suo Magno, regnum tenuerunt. Sivardus autem 
genuit Hacconem et Siwardum et Swerrum, qui omnes spurii 
«rant de diversis matribus geniti. Augustinus vero genuit 
Augustinum legitime natura. Hincgo vero interfecit Sivar- 
dum et Augustinum fratres suos : quibus interfectis prædictus 
Haco interfecit Hingonem, et obtinuit totius torræ monar- 
chiam ; unde indignati sunt proceres regni, et levaverunt in 
regem' Magnum filium Herlingi et præfatæ Christinæ. Qui 
non valentes sustinere bellum contra Haconem, secesserunt in 
Daciam; ubi in brevi tempore reparatis viribus, rodierunt in 
Norweiam; et habito bello apud Tunebergam inter ipsos et 
Haconem, retentis navibus et armis, ipsum fugaverunt, quem 
in sequenti æstate [Magnus filius Herlingi et Christinæ * inse- 
cutus est. Et habito inter eos navali prælio in loco qui 



* autem Hov. 

^ add. Hov. 

^ interfectus est add. Hov. 

^ [add. Hov. 



KONG SVERRES FÆDRENE HERKOMST. 



187 



dicitur Yee, interfectus est Haco; et Magnus Heriingi filius 
totum regnum obtinuit. Insurrexit ergo in eum Sivardus 
frater Kaconis; et habito inter eos prælio, Sivardus frater 
Haconis interfectus est; et Magnus coronatus est et inunctus 
in regem, secundo anno regni sui, et quinto^ anno ætatis suæ; 
Ante cujus consecrationem non legitur aliquem alium fuisse 
in regno Norwegiæ in regem consecratum : anno scilicet quarto 
papatus Alexandri papæ tertii, magistro Stephano de tJrbe 
Teteri misso illuc legato. Quo Maguo celebrante festum 
Nativitatis Dominicæ apud Tunebergam, supervenit Augustinus, 
prædicti Augustini filius, cum manu armata et bellicosa, cre- 
dens regem interficere inter convivas. Sed ipse rex inde 
præmunitus exivit contra eum, et illum interfecit cum qua- 
dringentis suorum. Illi vero qui inde evaserunt, scilicet mille 
et centum viri bellicosi, prædicto Suero sacerdoti, filio Sivardi, 
adhæserunt. Qui Swerus magno congregato exercitu, inse- 
<iuenti nocte, post festum Sancti Botulfi, intravit latenter 
-civitatem de Nidros, ubi rex Magnus cum patre suo comite 
Herlingo et cjøsteris ditioribus suis moram faceret. Et præ- 
dictus presbyter Suerus eos invasit, et multos do potentioribus 
«t nobilioribus interfecit. Interfecti sunt itaque ibidem Her- 
lingus comes pater regis, et Johannes de Randeberga qui 
duxerat sororem regis in uxorem [et Siwardus filius Nicolai^ 
et alii multi. Rex vero, relicta civitate, cum paucis 
suorum fugit. Sed insequenti anno, rex Magnus, congregato 
magno exercitu, prædictum Suerum juxta civitatem de Nidros 
invasit, et multos de hostibus suis in primo conflictu inter- 
fecit. Sed tandem, de occulto Dei judicio, multis et meli- 
oribus de familia sua interfectis, cum paucis evasit. Quem 
ipse Suerus presbyter insecutus est usque Bergas; et rex inde 
fugiens eandem civitatem ei reliquit. Eodem anno, scilicet 
M^C^^LXXX^, Augustinus Nidrosiensis archiepiscopus, nolens 
aliquam subjectionem facere Suero presbytero, sedem archi- 
episcopatus sui reliquit, et venit in Angliam, et tulit senten- 
tiam excommunicationis in Suerum presbyterum. 

Ad a. 1184. Eodem anno, Suerus [apud Norwagiam •'^, 
occiso rege Magno, regnum obtimiit. 



* quinto decirao Hov. 

^ [add. Hov. 

^ J presbyter, qui dicitur Birkebain Hov. 



188 DR. GUSTAV STORM, 

II. Boger de Hoveden 

(ed. Stubbs III 270; IV, 25). 

Ad a. 1194. Eodem anno Swerus princeps Norweiæ^ 
contra prohibitionem domini papæ, fecit se coronari in regem 
Norweiæ. Quo audito, Eustachius archiepiscopus de Nidros 
maluit exulari, quam interesse illius coronationi; abiit; et præ- 
dictus Swerus, filius Siwardi quondam regis Norweiæ, præcepit 
ut omnes episcopi Norweiæ convenissent apud Berghes in festa 
apostolorum Petri et Pauli, ad coronandum eum. Erat auteni 
inter eos quidam episcopus de Wie, qui vocabatur Nicolaus. 
Hie dicebat quod ipse interesse noluit illius coronationi propter 
absentiam archiepiscopi sui; quo audito, Swerus fecit episco- 
pum illum comprehendi, et in mari supra monticulum ligari^ 
ita quod unda maris fluens fere intravit in os ejus; et sic 
episcopus ille perterritus assensum præbuit voluntati Sweri 
Birkebain, et coronavit eum et in regem consecravit, apud 
Berghes in festo apostolorum Petri et Pauli, præsentibus et 
consentientibus Martino de Berghes, et Airico de Stavangre^ 
et Thore de Burgunde, et Absalon, episcopis. Eodem die^ 
eum idem Swerus, rex et sacerdos, pranderet more regio eum 
episcopis et principibus regni, fecit amputari caput Siwardi, 
filii Adestan quondam regis Norweiæ, et coram se et convi- 
vantibus fecit caput illud deferri. 

Est autem notandum, quod iste Swerus Birkebain quinde- 
cim reges in quindecim navalibus præliis devicit, et interfecit 
eum omni sequela eorum, antequam ipse coronam regni po- 
tuisset adipisci, quorum nomina hæc sunt: Magnus rex, Borgher 
rex, Siwardus rex, Orde(r) rex, Gu thorn rex, Johannes Cuve- 
lung rex, Belue rex, Zether rex et alii sex, et iste Siwardus 
filius Adestani. Est etiam sciendum, quod consuetudo regni 
Norweiæ est usque ad hodiernum diem, quod omnis qui ali- 
cujus regis Norweiæ dinoscitur esse filius, licet sit spurius, et 
de ancilla genitus, tantum sibi jus vendicat in regnum Nor- 
weiæ, quantum filius regis conjugati, et de libera genitus. 
Et ideo fiunt inter eos prælia indesinenter, donec unus illorum 
vincatur et interficiatur. 

Ad a. 1197. Eodem anno Nicholaus episcopus de 
Wie in Norweia commisit prælium eum Suero Birkebain, et 
ab eo victus fugit, omnibus suis fere interfectis. 



KONG SVEKR£S FÆDRENE HERKOMST. 



18» 



in. Willelmi Parvi, canonici de NoYoburgo, 

Historia rerum Anglicarum 1. III c. VI (ed. Howlett I 228 — 32). 

De Suero Norwegiæ tyranno, 

Eisdem temporibus famosissimus ille presbyter Sweru& 
qui cognominatur Birkebain, in ea parte Germaniæ quæ Nor- 
wegia dicitur tyrannidem arripuit; et tempore non modico 
sub tyranni nomine debacchatus, tandem rege terræ illiu* 
exstincto, tanquam legitime regnum obtinuit; aliis forte ejus- 
dem terræ regibus non dissimilem exitum judicio Dei habi- 
turus. Quippe, ut dicitur, a centum retro annis, et eo amplius,^ 
cum regum ibidem numerosa successio fuerit, nuUus eorum 
senio aut morbo vitam finivit, sed omnes ferro interiere; suia 
interfectoribus tanquam legitimis successoribus, regni fastigium 
relinquentes: ut scilicet omnes, qui tanto tempore ibidem im- 
perasse noscuntur, illud quod scriptum est respicere videan- 
tur: „Occidisti, insuper et possedisti". Huie infami malo, per 
longam consuetudinem tanquam legis jam obtinenti vigorem^ 
optimates terræ illius, paulo ante tyrannidem prænominati 
presbyteri, pio studio mederi volentes, regem novitium solem- 
niter unctione mystica consecrari et coronari decreverunt,. 
scilicet, ut nemo de cetero auderet manum mittere in christum 
Domini. Quippe eatenus nuUus unquam in gente illa ritu 
fuerat ecclesiastico consecratus in principem, sed quicunque 
tyrannice regem occiderat, eo ipso personam et potestatem 
regiam induebat; suo quoque occisori eandem, post modicum, 
fortunam, inveteratæ consuetudinis lege, relicturus. Quod nimi- 
rum, Christiana quadam simplicitate, a multis putatum est 
ideo factitari, quia nuUus regum priorum regiæ meruerat 
unctionis sollemnibus initiari. Itaque iuterfecto Hacone, qui 
regi Inge a se perempto successerat, cum cuidam puero no- 
mine Magno, ejusdem Inge nepoti, regni successio competere 
videretur, prudentes et nobiles regni decreto communi eundem 
puerum soUemniter in christum Domini consecrari, et diade- 
mate insigniri fecerunt. Quo facto sancitum sibi principem,. 
et priscæ consuetudinis dedecus abolitum, crediderunt. Verum 
cum idem Magnus, jam pubes factus, in multa strenuitate 
simul et felicitate per aliquot annos regnasset, cunctis jam 
æstimantibus contra tyrannicos turbines satis consultum, invi- 
dia diaboli, ad perturbandam Christianæ plebis quietem^ 



190 



DR. GUSTAV STORM. 



memoratum presbyterum, tanquam vas proprium, incitavit. 
Qui cum in sacro ordine, quein in ecclesia acceperat, diuscule 
ministrasset, propensiore sui fiducia homo audacissimus atque 
acutissimus regnum coepit ambire. Mox lustrata omni regione, 
conceptæ molitionis negotium non segniter exsequens, spe præ- 
^arum sollicitatam audacium atque improborum manura sibi 
validam artificiosissime aggregavit, atque inviis solitudinibus 
pro munitionibus utens, crebris irruptionibus regem irritavit. 
Cumque rex eum cum instructo persequeretur exercitu, ille 
Arte fugam simulans, in quibusdam notis locorum angustiis 
substitit; ibique regias copias misere circumventas, atque eis- 
dem angustiis impeditas, ita attrivit, ut rex ipse inter mor- 
tuorum strages delitescens, abeuntibus hostibus, ægre evaserit, 
•Quo successu elatus, atque indies viribus auctior, classem 
quoque nactus est, cujus opportunitate in pluribus ejusdem 
regni debacchabatur provinciis. Rex vero, reparatis viribus 
et classe instructa, adversus hostem perrexit. Quo ille cognito, 
fugam quoque tune callide simulans, in infinitum refugit 
oceanum. Quod cum regi innotuisset, veram esse prædonis 
fugam credidit, seque cum classe in portura quendam recepit. 
Ubi cum exercitus, pro lætitia hostis expulsi, epulis exitiali 
securitate vacaret, sequenti nocte execrandus presbyter cum 
suis portum ingressus, ebriosque et somnolentos aggressus, 
minimo negotio, cum patre regis aliisque optimatibus fere 
universum delevit exercitum. Rex autem, aliis morientibus, 
elapsus, in quodam, ut dicitur, proximo virginum monasterio 
per dies aliquot latuit, frustraque quæsitus ab bostibus, Deo 
volente, evasit. Hac hostium infelicitate et clade tyrannus 
elatus, quanto cruentior, tanto insolentior circumquaque tan- 
quam triumphans ferebatur, immitem se dominum pressis misere 
provincialibus exhibens. Rex autem post latebram luci et 
amicis redditus, coepit paulatim vires reficere, auxilia unde- 
cunque contrabere, adversus hostiles se dolos cautius præparare, 
et tandem cum apparatu maximo perrexit in hostem. Quo mox 
ille cognito, cum videret juvenem propter priores clades pru- 
-dentius atque instructius agere, numero quoque navium et 
pondere virium præstare, ad maleficia se convertit. Habebat 
enim secum quandam filiam diaboli, potentem in maleficiis, 
atque illi antiquæ merito comparandam, de qua nobilis ait 
poeta : 



KONG SVERRES FÆDRENE HERKOMST. 



191 



Hæc se carminibus promittit solvere mentes, 

Quas velit; atque aliis diras immittere curas; 

Sistere aquam fluviis, et sidera vertere retro; 

Nocturnosque eiet manes; mugire videbis 

Sub pedibus terram, et descendere montibus ornos. 

Denique hæc, ut dicitur, mira pestilentissimæ årtis con-^ 
fidentia, ab amico quæsivit tyranno quomodo suos, qui jam. 
præ oculis erant, hostes cuperet interire. Ille submersionem 
illorum eligente, repente, operatione diaboli, qui nimirum per 
angelicæ naturæ potentiam in elementis mundanis plurimum 
potest, cum a superiori sinitur potestate, tranquillum mare os 
suum aperiens, in conspectu hostium, majorem regiæ classis 
partem absorbuit. Quo viso, nefandus presbyter, „Ecce", nit, 
„socii, quam efficaciter elementa pugnant pro nobis; cavete 
ne forte evadant, quorum certum exitium pelagus vestræ vir- 
tuti reliquit, ne totum fecisse videatur". Itaque regii exer- 
citus pars reliqua, subito interitu sociorum attonita, facile est 
oppressa, et rex ipse interiit. Quo sublato, in ditionem ty- 
rannicam regnum tremefactum concessit. Qui, sacro ordine 
abjurato, et accepta in conjugem filia regis Gotorum, ab ar- 
chiepiscopo terræ illius sollemniter coronari voluit. Verum 
ille cum esset vir magnus, et neque precibus et neque minarum 
terroribus flecteretur ut caput oxecrabile sacra unctione per- 
funderet, ab eodem patria pulsus est. 

Post annos aliquot surrexit de stirpe regum priorum 
acerrimus juvenis, nomine Johannes, confluentibus ad eum et 
roborantibus eum plurimis. Qui cum læta habuisset initia, ut 
jam ipsi esset tyranno terribilis, juvenili tandem calore incon- 
sultius ad bellum prosiliens, infeliciter et præmature occubuit. 
Post hunc emersit alius de semine regio bonæ spei puer, copiosis 
adjutus suffragiis. Verum et hie, in ipsa sacra dominica 
Palmarum, ante annos aliquot gravi proelio a tyranno oppres- 
sus, et cum suis adjutoribus funditus abrasus est. Sic virga 
illa furoris Domini, profligato vel eliminato fere omni semine 
regio atque omni hoste indigena, magnus et tremendus, tan- 
dem per manum cujusdam episcopi, ad hoc intentata morte 
coacti, regium cum mystica unctione diadema sortitus est, 
sub incerto .diu prosperatæ tyrannidis exitu ex crebris suc- 
cessibus quasi securus. Titulus autem sigilli cjus talis fuisse 
dicitur: „Suerus rex Magnus, ferus ut leo, mitis ut agnus". 
Clementiam quippe in subditos ostentabat, et ecclesiis sive^ 
monasteriis reverentiam exhibebat. 



HENRIK WERGELAND SOM EMBEDS- 
ANSØGER. 



AF 

D. THRAP. 



Der var i Aarene 1830—40 neppe nogen Mand i 
Kristiania, der var mere bekjendt for den opvoxende 
Ungdom, end Henrik Wergeland. Han saaes jo overalt i 
sin grønne Frakke og runde Hue. Hans Kjæmpeskikkelse 
og hans milde tiltalende Ansigt maatte falde de smaa i 
Øinene. Vi kjendte naturligvis ikke til hans Digtning, 
men havde altid hørt, at han var Digter og — en Nor- 
mand over alle! Af noget vildt fremstormende maatte 
selv Børnene faa et Indtryk, naar vi saa ham farende 
gjennem Gaderrie med det tilbagekastede Hoved. Dette 
maatte jo i høi Grad tiltale Gutterne, og uden at kjende 
ham eller vide, hvad han egentlig var, maatte vi i det stille 
beundre ham. Hvis nogen havde sagt os, at denne Mand 
skulde blive Prest, vilde det visselig have vakt Latter. 
Noget mere urimeligt kunde vi vel neppe tænke os. end 
at Henrik Wergeland skulde indtage en Plads ved Siden 
af de 4 værdige Prester, Kristiania dengang havde, og 
som vi saa ofte fik se vandre gravitetisk gjennem Ga- 
-derne. 

Dette barnlige Sværmeri for Henrik Wergeland 
fulgte vel flere end mig op igjennem Aarene, og mange 
vil vel mindes den inderlige Smerte, hans lange Sygdom 



HENRIK WERGELAND SOM EMBEDSANSØGER. 



193 



vakte, og det dybe Indtryk af hans Død og Begravelse. 
Ved denne Tid udkora hans „Hasselnødder" og et Udvalg 
af hans Digte ved Nils Dahl og C. N. Schwach, og der 
er ikke mange Bøger, jeg har læst med større Interesse 
end disse, og min Beundring af Wergeland blev kun større 
og større op igjennera Ungdomsaarene. Da jeg saa 1857 
kom til Bergen, blev jeg meget forundret ved at høre 
hans Artiumskammerat, Presten Claus Reimers, omtale 
ham i meget nedsættende Udtryk som en Student, der 
blev skyet for sit Dlevnet. Reimers havde altid været en 
Mand af meget stræng Sædelighed og som Student meget 
flittig, og hans Personlighed gav mig i det hele Grund 
til her at tænke mig en Overdrivelse. Men 8 Aar efter 
— 1865 — kom en anden af Wergelands Artiumskamme- 
rater, Stiftsprovst Claus Daae, til Bergen, og han havde 
med sine strænge Sæder, sin Flid og store Interesse for 
det theologiske Studium dog levet mere med i Studenter- 
verdenen. Navnlig havde han gjennem Fætteren Ludvig 
Kristensen Daa havt Anledning til at komme i nærmere 
Berørelse med Henrik Wergeland. Han gjentog Reimers's 
Dom i meget stærke Udtryk. — Nu, dette kunde ikke 
have nogen Indflydelse paa min Betragtning af Werge- 
land i hans Digterstorhed og hans Betydning for vort Folk. 
Det kunde derfor ikke heller forundre, naar Hartvig 
Lassen gaar det over med et Pennestrøg, da han ikke 
har anlagt sin Bog som en alsidig Fremstilling af Henrik 
Wergelands Liv og Personlighed. Af denne Grund er 
det vel ogsaa. han kan fremkomme med en Ytring som 
denne: „ Tildels paa Grund af den Praemske Sag, der 
efterhaanden blev mere og mere forviklet, søgte han for- 
gjæves Prestekald, uagtet „Regjeringen erkjendte hans 
Fortjenester" heder det i Faderens Optegnelser. Han 
søgte da at aabne sig en anden Løbebane og begyndte 



194 



D. THRAP. 



(i 1834) at studere Medicin." Det var maaske paa Grund 
af denne Ytring, der paa det sidste nær Intet har med 
Virkeligheden at gjøre, at M. Birkeland for adskillige- 
Aar tilbage bad mig undersøge Henrik Wergelands For- 
hold som Embedsansøger. Skal dette ske, maa man nød- 
vendigvis komme ind paa Ting, som Lassen har sprunget 
over. 



Det var 1819 Henrik Wergeland blev sat i Kristiania 
Latinskole. Han kom da i Huset til sin Onkel, General 
Aubert, hvor han havde det godt. Imidlertid vilde han,, 
da han voxede til, have mere Frihed og fandt saa paa 
at klage til Faderen over, at de 6 Fættere mishandlede 
ham. Det var en paatagelig Umulighed, da han var en 
Kjæmpe, som ingen af dem vovede at fornærme, men det 
har neppe været Wergeland ubekjendt, at hans Fader 
aldrig kunde fordrage denne Svoger, i hvis Hus han 
havde faaet sin Hustru, og Faderen var svag nok til at 
høre paa ham. Han fik da Lov at skaffe sig Logis ude 
i Byen og kom saaledes altfor tidlig til at føre et frit 
Liv^ Han fortæller selv derom i „Hasselnødder", hvor 
de 2 Studenter, han fik Logis med, var Gert Rubach, 
død 1848 som Assessor i Bergens Overret, og Hans Tornøe 
Krohn, der døde i 1860-Aarene som Kjøbmand i Bergen. 
De var begge bekjendte som lystige Fættere ^. Den, som 
han imidlertid nærmest sluttede sig til, var Fredrik Georg 
Lerche^, hans Klassekammerat i Skolen. Det er mig 
fortalt af Wergelands Samtidige, at denne var den, der 



^ Professor L. C. M. Auberts Meddelelse. 
* Provst W. F. Korens Meddelelse. 
^ Prof. L. C. M. Auberts Meddelelse. 



HENRIK Wf^RGELAND SOM EMBEDSANSØGER. 



19^ 



har havt den skadeligste Indflydelse paa ham. Werge- 
land skal selv have udtalt dette, og — sikkert er det, at 
Venskabet mellem ham og Iierche en Tid var afbrudt. 
Lerches Ungdomsliv er tilstrækkelig bekjendt af hans egne 
Meddelelser^. Han var som Wergeland en voldsom 
Natur, synes at have havt mere Mod — om man kan 
stole paa Kammeraters Meddelelser om Wergelands Mangel 
paa dette — og maaske mere Klogskab. Han viste i alle 
Fald under den bekjendte Begivenhed paa Gardermoen^ 
hvor han holdt til Hest ved Wergelands Side, saa megen 
Klogskab, at han lød Befalingen at ride væk — efter at 
have givet fra sig endel Grovheder, medens Wergeland 
ihærdigen blev, hvor han var, og nægtede at lyde. Ogsaa 
Lerche blev skyet af Kammeraterne. Man var bange for 
ham. Der blev saa let Slagsmaal, hvor han var tilstede^. 
Vi skal ikke opholde os videre ved disse Ting, men kun 
anføre til yderligere Bestyrkelse, at her foreligger Vidnes- 
byrd fra 3 af Wergelands Kammerater, Rektor F. M, 
Olsen, Adjunkt G. H. Magnus og den gamle Student 
Knoph, hvis drastiske Skildringer vi ikke behøver at op- 
hrolde os ved^. Det samme gjælder naturligvis disse gode 
Mænds Bemærkninger om Wergelands Karakter. Vi skal 
kun notere den Besynderlighed, at Knoph, der var Assi- 
stent i Rigsarkivet under Wergeland, beskylder ham for 
Gjerrighed. Dette er visselig en stor Feiltagelse, som 
tilfulde bevises ved det selskabelige Liv, han førte efter 
at være bleven gift, men man tør heraf slutte, at Werge- 
land var en god Økonom. Under Gardermosagen frem- 
kom et Vidnesbyrd fra Prokurator Praem om, at Werge- 



^ F. Gr. Lerche : Om Nødvendigheden af Reform i vor Retspleie. 

T.hjem 1845. 91. 
2 Meddelelse af Provst Jacob Hveding (f 1895). 
^ De ere opbevarede i Rigsarkivet. 

Hist. Tidsskr. 4 Bække 2 Bind. 14 



196 



D. THRAP. 



land ikke var hengiven til Drik, ora han end kunde give 
sig hen i et Selskab, hvor en Rus dengang ansaaes til- 
ladelig. Han kan altsaa neppe have brugt overflødige 
Penge til sin Levemaade. Vi hører ogsaa, at han strax 
"kunde kjøbe en Hytte for de 400 Spd., han fik for „Camp- 
bellerne", hvoraf kan sluttes, at han ingen Gjæld har 
havt at betale. 

Wergeland har vist ikke et Øieblik været i Tvivl 
om Valget af sit Studium. Veien var ham jo ligefrem 
banet: han skulde begynde som Kapellan hos Faderen 
for saa snarest mulig at gaa ind i en Landsprests idyl- 
liske Liv, der jo maatte tiltale en saa varm Natur, alt 
fra den tidligste Ungdom opfyldt af Kjærlighed til Land- 
almuen. Man skulde nu tro, at en vis indre Beredelse 
maatte staa som et Krav, en vordende Prest maatto stille 
sig selv under sit alvorsfulde Studium under saadanne 
Lærere som Hersleb og Stenersen, men herom tør man 
neppe tale høit. Der har været Tider, da der i dette 
Stykke blev krævet for meget, men i 1820-Aarene er der 
utvivlsomt krævet for lidet. Der var endnu megen Ra- 
tionalisme i Luften, om end Universitetslærerne var hjertelig 
kristelige Mænd. Men ikke dette alene maa her komme 
i Betragtning. Der var i disse Aar en Mængde ledige 
Kald i Landet, og Wergelands Studenteraar faldt i en 
Tid, da det gjaldt at skafife Kandidater, der hartad haand- 
verksmæssig maatte expederes fra Universitetet for saa 
at gaa ned i Departementet og udse sig det Kald, de 
vilde have. Der kunde fremkomme en vis Overfladiskhed 
i Betragtningen af Prestegjerningen i en Tid, da man saa 
let kom til den. At et Ungdomsliv endog i temmelig vidt 
gaaende Løshed, naar man ikke fuldstændig kompromit- 
terede sig og blev f. Ex. en Drukkenbolt, skulde have 
nogen Betydning med Hensyn til Ansættelse i presteligt 



HENRIK WERGELAND SOM EMBEDSÅNSØGER. 



197 



Embede eller dettes Førelse — har maaske flere end en 
kun lidet tænkt paa i hine Dage. Saa meget tør siges 
med Vished, naar man har kjendt en Flerhed af hin Tids 
Mænd, at det ikke kan have været nogen Sjeldenhed, at 
de ansaa sit private Liv og hvad det førte med sig, som 
noget for sig selv, der ikke kunde blive til Skade for en 
fremtidig prestelig Gjerning, end sige hindre fra at komme 
ind i den. At Wergeland har havt denne Opfatning, tør 
vel ansees for aldeles sikkert, og han kunde derhos skrive 
meget paa sin Ungdoms Regaing, da han blev Kandidat, 
før han var 21 Aar gammel. 

Theologien var ham — et Aag. Han synes ikke at 
have havt den mindste Interesse for den. „Jeg tørster 
efter Examen", skriver han 10. Oktbr. 1827, „thi Theo- 
logien, som den foredrages, gjøres ethvert ikke aldeles 
mechanisk taaget Hoved modbydelig, og jo længer det varer, 
des mere." 1828 taler han om „ denne formaledidede 
Theologi, der sidder ham paa Nakken, som en Igle, der 
suger al Geist ud — næsten". — 1. Febr. 1829 — faa 
Maaneder før han skulde op til Examen — sidder han og 
læser Hebraisk om Formiddagen, Græsk om Eftermid- 
dagen, Dogmatik om Aftenen og — i den sildige Aften- 
stund skriver han paa „et Opus, som gjør ham Hovedet 
broget" — kan ikke være andet end ^.Skabelsen, Menne- 
sket og Messias". Dette sidste kan bringe os til at for- 
ståa, hvorledes Theologien, „saaledes som den foredroges" 
af Hersleb og Stenersen, maatte blive ham modbydelig. 
Hersleb var — saavidt jeg tør tale efter et Blik i hans 
Forelæsninger — noget tør med al sin overordentlige 
Ijærdom, men Stenersen var sprudlende og livfuld. Imid- 
lertid har de vel begge fra sit orthodox-lutherske Stand- 
punkt ikke kunnet finde nogen Gjenklang hos Wergeland, 
der opdragen ved Faderens Rationalisme allerede ilu havde 

14* 



198 



D. THEAP. 



sat sig fast i den Deisme, der fik sit Udtryk i hans store 
„Verdensdigt". Ud over dette Standpunkt kan han ikke 
nogensinde være kommen. „Jeg døer som Deist, som en 
Allahs oprigtige Dyrker", skriver han fra sit Dødsleie 1 
Maaneds Tid før sin Død, 17. Mai 1845^ Fra hans 
Examen har man den Fortælling, at han under Herslebs 
Examination gav sig til at forsvare Læren om åjioxaraOTaotg,^ 
hvorpaa Hersleb: „Causas explices quaeso!" Wergeland 
slog sig paa sit Bryst med de Ord: „habeo hic'*^. Han 
skal ellers efter C. Monsens Biografi, der er trykt, medens 
han levede og bærer Præg af at være væsentlig en Auto- 
biografi, have staaet sig godt i alt undtagen det gamle 
Testamente. Vi havde ellers troet, at han netop her 
havde været hjemme, da her jo er mere end nok af Næ- 
ring for en Digteraand. Han er jo ogsaa en af de faa 
Kandidater i Norge, der har leveret et Arbeide i gammel- 
testamentlig Theologi^, og i sine sidste Aar driver han 
Spas med Presternes — formodede — Ukyiidighed i det 
hebraiske Sprog*. 



Da Wergeland var bleven Kandidat, var der ikke 
Spørgsmaal om andet end, at han maatte drage hjem til 
Eidsvold. Der var Intet at bestille for en theologisk 
Kandidat, som ikke havde Alder til at blive Prest. Selv 
en af de mest fremragende Kandidater fra hine Aar, 



Morgenbladets Extra-No. 35, 1902. 

Meddelt af Dr. L. Daae — i M. Birkelands Papirer. Jeg hørto 

ogsaa dette i mine Skoledage af en anden Prestesøn, hvis Fader 

var W.s Samtidige. 

Hans Oversættelse af Habakuk i AVexels' Tidsskr. f. Kirke- 

krønike og Theologi. • 

Schmahrs Proces. 



HENRIK WERGELAND SOM EMBEDSANSØGER. 



199 



Claus Daae, maatte strax efter sin Examen hjem og være 
Huslærer for sine Sødskende. Lærerposter var ikke at 
opdrive i hine Dage, og at leve af sin Pen var ikke at 
tænke paa. Han maatte da hjem, hvor han flittig præ- 
dikede, læste med Konfirmanderne og hjalp Faderen med 
alt Arbeide, hvortil Ordination ikke blev krævet. Menin- 
gen har upaatvivlelig været, at han skulde blive Kapellan, 
naar han var 23 Aar gammel, som man i de Tider ikke 
sjelden fik Lov til, men der kom noget iveien. Werge- 
land taler oftere om, at han ikke — som Kammerater — 
var bleven Kapellan, men aldrig om Grunden til dette. 
Han fremhæver kun, at han har brugt sin Tid paa samme 
Maade som en Kapellan, og at dette maatte komme ham 
tilgode, om han end ikke var bleven ordineret. Detmaa 
ansees som sikkert, at hans Liv paa Eidsvold og andre 
Steder paa Romerike, hans Ungdommeligheder og gjen- 
tagne Kvinde-Eventyr har været den Hindring, som han 
ikke kunde faa ryddet afveien, hvor ivrig han end arbei- 
dede derpaa. Da det viste sig umuligt at faa ham til 
Kapellan i Eidsvold, søgte Faderen at faa ham anbragt 
hos sin Ven Provst Jacob Finckenhagen paa Næs, men 
det lykkedes heller ikke — af samme Grunde^. Vi an- 
ser det muligt, at Wergeland tidligere ikke har tænkt sig, 
at hans Liv kunde blive ham en farlig Hindring paa 
Veien til den geistlige Stilling, men nu maatte han se, 
at det var Alvor, og gjøre alt for at rydde denne Hin- 
dring afveien. I „Hasselnødder" taler han om, at hans 
Fiender vilde have fundet Hevnlyst som et fremtrædende 
Karaktertræk hos ham, men han mener selv, at det kun 
var Selvforsvar. Der kan anføres slaaende Vidnesbyrd 
om, at Fienderne har havt Ret i sin Paastand, men 



^ Professor Dr. L. Daaes Meddelelse. 



200 



D. THRAP. 



Wergeland, som her vel nærmest har tænkt paa sit Livs 
store Ulykke, Processen med Praem, har utvivlsomt ogsaa 
i dette Tilfælde paa sin Side Berettigelse til at tale, som 
han gjør. Wergelands Processer har Hartvig Lassen be- 
handlet med Lethed, da de kun lidet vedkommer hans 
Digterliv, men de maa her berøres noget nærmere, da 
de har en ikke ringe Betydning for hans Stilling som 
Embedsansøger. 

Det var 20. Septbr. 1828, det ulykkelige Optrin paa 
Gardermoen fandt Sted, da Wergeland, forvisset om sin 
Ret til den Plads, han indtog, ikke vilde lystre Ordre 
og flytte sig, hvoraf resulterede, at Overvagtmester Lie 
gav ham et Sabelrap, og der blev saa anlagt Sag baade 
mod Slagets Modtager og Giver. Til Overvagtmester Lies 
Defensor var beskikket Prokurator JensObel Praem, 
og da han som saadan optraadte 19. Oktbr. 1829, viste 
det sig, at han var Wergelands Fiende. Praem dikterede 
til Protokollen, at han ansaa Wergeland for „et af denne 
Jords Creaturer i udstrakt Betydning, som i den Grad 
søge at skade, at Comparenten ønsker, at Have laa imel- 
lem dem". Derimod erkjendte Praem, at han — saavidt 
erindredes — ikke i de senere Aar havde seet Werge- 
land fuld, og aldrig under andre Omstændigheder eller 
paa andre Steder end der, hvor „ ethvert skikkeligt Men- 
neske uden Skam kunde være det". Wergeland taler paa 
sin Side om de af Praem fremførte „af en galdedyppet 
Fiendskab aabenbart røbende Pen udflydte beskjæmmende 
Træk af Wergelands Levnet". 

Der maa altsaa fra Wergelands tidlige Ungdom 
mellem ham og den danske Prokurator have hersket et 
Fiendskab, hvis Grund vi ikke skal efterspore. Dette 
maatte jo nødvendigvis øges under Processen, men — det 
kunde jo være blevet ved dette. Her kan man imidlertid 



HENRIK WEUGELAND SOM EMBEDSAKSØGER. 



201 



ikke fritage Wergeland for Tanken om Hevn. Andet 
kan ikke have bevæget ham til i Morgenbladet ^7» ^829 
i en anonym Artikel at stille Praem i Gabestokken og 
lægge Hindringer iveien for hans mulige Valg til Stor- 
thinget. Praem kunde ikke offentlig imødegaa disse Grov- 
heder, da han ikke var nævnt ved Navn, men lod Werge- 
land vide, at han kunde vogte sig, da man var istaud til 
at offentliggjøre farlige Ting om ham, ja han vedgik 
det som sin Plan ved alle mulige Midler at be- 
virke, at W. ikke skulde faa Embede^ Der gik 
imidlertid VI2 Aar, men da har der vel været Tale om^ 
at Wergeland, snart 23 Aar gammel, skulde blive Ka- 
pellan, og nu har han seet, at Praem kunde blive farlig 
for hans Fremtid, og en voldsom Avisartikel i Morgen- 
bladet vidner herom. Det er 5 Ting, Praem anklages for. 
Den første er, at Praem udspreder alskens opdigtede 
Letfærdigheder om ham, og den sidste, at Prokuratoren 
udspreder, at W. er en Porhaaner og Ringeagter af de 
bestaaende Troessætninger, Han har derhos omtalt Werge- 
lands Møder med Bønderne til Folkeoplysnings Fremme 
som farlige, da de — formentlig — benyttedes til at ud- 
brede politiske (antiunionelle) Ideer. Dette blev frem- 
draget af Wergelands Sagfører, der erklærede, at W. for 
at kunne udrette hvad han vilde til Almuens Gavn raaatte 
fremtvinge Processen mod Praem. Det sidste er 
rimeligvis rigtigt, men det første neppe. W. har frem- 
tvunget Processen — til Selvforsvar, ikke for at holde 
sine Ideer og sin folkelige Gjerning oppe. Det gjaldt 
hans Fremtid, og han kunde ikke faa mortificeret Praems 
Beskyldninger, der var i høieste Grad ødelæggende „for 
en ung Theolog, hvis conditio sine qua non det er, saa- 



* Wergeland i Morgenbladet 37/1831. 



202 



D. THRAP. 



fremt han vil vorde Præst, forud at øve sig i at kunne 
vorde sin Menigheds Mønster, et Billed af Ohristus" ^ — uden 
Ted at faa ham stemplet som en Mand, der ingen Agtelse 
og Tiltro fortjente. Han greb da til det Middel, at han 
tesvarede Praems korte og ufarlige ArtikeP med det be- 
kjendte Avertissement, der omtales i „B[asselnødder" som 
Prugt af en Ophidselse efter Nydelsen af et Par Glas 
Portvin. Han taler her om Praems „skurkeagtige Frem- 
færd" og kalder ham en „Porbryder mod Stat og Men- 
neskehed". — 



Wergeland har vist i sin Ungdom aldrig tænkt sig 
nogen anden Fremtidsstilling end den prestelige, om han 
^nd ikke havde Smag for Theologien og aldrig kom ud 
over sit deistiske Standpunkt. Dette kunde vist neppe 
været blevet nogen Hindring for hans Befordring. 2 af 
vore Biskoper paa den Tid var RationaUster. Der blev 
visselig i hine Dage lidet spurgt, om en Kandidat ved 
fortsatte Studier vilde gjøre sig mere dygtig til at være 
en Evangeliets Forkynder. Deriraod blev der spurgt meget 
om Folke-Oplysning, og Kirkedepartementet havde 11. 
Juli 1833 udsendt en Eundskri velse, hvori Prester, der 
havde lagt Nidkjærhed for Almuens Oplysning for Dagen, 
fik Løfte om at komme i fortrinlig Betragtning, naar de 
søgte Befordring. I dette Stykke var Wergeland langt 
forud for hver eneste søgende Kandidat. Han havde 
holdt Skole paa Eidsvold og undervist Almuens Børn i 
Norsk og Geografi — noget i den Tid næsten uhørt, — 
og han havde udgivet 6 Hefter „For Almuen". Om dette 



* Morgenbladet 37/1831. 
^ Morgenbladet 99/1831. 



HENRIK WERGELAND SOM EMBEDSANSØGER. 203 

har hørt til de Ting, Departementet havde for Øie i 
ovennævnte Skrivelse, er vel mer end tvivlsomt. Der har 
vel nærmest været tænkt paa Oprettelse af faste Skoler 
og TJddannelse af Skolelærere, da der endnu ikke var 
Seminarier. Wergelands Skrifter for Almuen var jo der- 
hos ikke uden politisk Earve, — og det hørte jo til 
Praems Beskyldninger, at han paa sine hyppige Møder 
med Almuen rundt ora i Romeriks-Bygderne benyttede 
Leiligheden til at opvigle Folket mod Unionen. Imidler- 
tid maa det staa fast, at han, endnu ikke 25 Aar gammel, 
havde arbeidet mer end alle andre Kandidater paa Folkets 
Oplysning. 

Prest maatte han blive. Det var ikke blot en Ung- 
domsdrøm om en Landsprests idylliske Liv paa sin Preste- 
gaard med en Menighed, for hvis Oplysning han kunde 
arbeide som den, der havde alle til Venner, han vilde se 
opfyldt. Han maatte simpelt hen have en Stilling, hvori 
han kunde leve. Dette er sikkert nok, hvor prosaisk det 
end falder, naar Talen er om en Personlighed, der saa 
helt igjennem var Digter som Henrik Wergeland. Der 
var ikke Arbeide for theologiske Kandidater i hine Da.ge. 
Kunde de ikke blive personelle Kapellaner, maatte de ud 
som Huslærere. Borgerskole-Posterne var ikke mange, 
og i flere Smaabyer var de besatte med gamle Studenter, 
der sad længe i det. Det er ovenfor anført, at Werge- 
land var en god Økonom, om han end neppe — som 
Faderen — nogen Tid har tænkt at lægge sig til Formue. 
I en Landsprests Stilling vilde han kunne leve sorgfrit 
og hengive sig til sit Kald som Digter og Folkeskribent, 
og hans ihærdige Søgen om Erabeder viser tilfulde, at 
dette var hans Maal. Hvilken Betragtning han har havt 
af Liv og Studium i Forhold til dette Maal, der ikke 
stod ham fjernt, skal vi ikke indlade os paa, og heller 



204 



D. THRAP. 



ikke tør vi her fælde nogen Dom fra vor Tids Synspunkt. 
At han elskede Folket og gjerne vilde ofre alt for dets 
Vel, synes hos ham at have været den Kjærlighed, han 
vilde bringe med til sin Menighed, medens Kravet paa 
Personlighedens Mildhed og Handlemaadens Visdom, for 
ikke at gaa videre — synes i det mindste at have været 
lidet fremtrædende for hans Betragtning. 

Strax Wergeland var bleven myndig, beredte han sig 
til at søge Embede. Han prædikede til Dimis 1. Trin. 
1833 og holdt Katekisation for Biskop Sørenssen over 2 
Bud. Han fik Laudabilis til begge Prøver, — for Dimis-. 
prædikenen dog kun ob specimen scriptum. Det er be- 
kjendt, at hans ydre Gaver som Taler ikke var glimrende. 
Dimisprædikenen er trykt, og vi skal ikke udtale os nær- 
mere om den. Wergelands Forhold til Kristendom og 
Theologi er tilstrækkelig bekjendt, og det skal kun be- 
mærkes, at dette aldrig var ham til Hinder paa hans 
Ansøgerbane. Da han havde afsluttet de praktiske Prøver,, 
fik han sit testimonium publicum dateret 3. August 183S 
og undertegnet af Steenbuch. Stenersen, Rathke, C. A. 
Holmboe, Fr. Holst. Det var vistnok af et mærkværdigt 
Slags. Det omtalte tilsidst hans udmærkede Aandsgaver 

og det Haab „ — ut spreta juvenili levitate, 7ion 

minus p?etate vitae qvam accurata doctrina rem religionis^ 
qvantum in ipso sit, augeat dignitatumqve ordinis sui tue- 
atur.^ Endnu samme Maaned — 25. August 1833 — 
sendte han fra Eidsvold sin første Ansøgning om Næs-^ 
oddens Sognekald. Intet Embede kunde være mere til- 
lokkende for en ung Mand, der elskede Landlivet, men 
trængte til Forbindelse med Hovedstaden, og som 4 Aar 
gammel Kandidat kunde han under almindelige Omstæn- 
digheder have Haab om her at komme i Betragtning. 
Han anfører sin Virksomhed som Hjælper i Eids volds 



HENRIK WERGELAND SOM EMBEDSAN80GER. 



205^ 



Sognekald med Prædiken og Katekisation og sine Eolke- 
skrifter, der antages at have Værd efter Departementets 
ovennævnte Rundskrivelse. Men saa maatte han ogsaa 
omtale sine ulykkelige Processer. Gardermosagen var af- 
sluttet ved Høiesteret, der havde idømt ham en Mulkt 
paa 30 Spd. Han antog, at han var „strafiFet langt ud 
over den antagne Forseelse, ligesom og almindelig Opinion 
antager, at Retten her ikke har været saa heldig at ramme 
det Rette'^ Sagen med Praem var endnu ikke paadømt, 
men han kunde vedlægge en Bevidnelse fra sin Sagfører^ 
den senere Amtmand Gulbrand Thesen, der erklærede, at 
Wergelands bekjendte Annonce i Morgenbladet var frem- 
kaldt ved, at han saa sig sat „i en Slags Nødværge- 
stand for at nøde sin Avindsmand tilatanlægge 
Sag". Dette er vist aldeles rigtigt, om end Advokaten 
fortier den egentlige Braad i Praems Optræden : han& 
Beskyldninger i Retning af letfærdig Vandel og Fornegtelse 
af den kristelige Tro og Lære. Han ansaa det imidlertid 
for afgjort, at her ikke kunde bhve Tale om at belægge 
Wergeland med vanærende Straf. At her intet Haab var 
om, at W. kunde vinde Sagen, skinner tydelig nok igjen- 
nem. Der har i Departementet neppe været Tale om 
ham, da Embedet blev givet til en ordineret Mand, der 
blev Kandidat Aaret efter at Wergeland blev Student. 

Det næste Kald, han søgte, " var Alten-Talvik, der 
blev kundgjort ledigt 12. Januar 1834. Han anfører atter 
sin Virksomhed som Folkeskribent og synes med Begei- 
string at have tænkt paa en Virksomhed blandt Finnerne. 
„Det forekommer mig", siger han, „at i Anbetroelsen af 
et saadant Embede ligger fordoblede, næsten apostoliske 
Opfordringer til geistligt Gavnvirke og at jeg kun paa 
egedesk og stockflethsk Maade skulde kunne takke for en 
saadan Naade". Skulde han ikke faa dette, saa søgte 



-206 



D. THRAP. 



han om Tønsbergs Kateket-Embede. Det tråk ud med 
Besættelsen af disse Embeder, og imidlertid faldt Under- 
retsdomraen i Sagen med Praem. Wergeland blev her 
dømt til en Mulkt af 300 Spd., medens ogsaa hans Mod- 
part fik en mindre heldig Omtale i Præmisserne. De be- 
tydelige Omkostninger blev paalagt det oflFentlige, og 
Dommen indeholdt end videre, at „den af Hovedcitanten i 
Stævning af 29. April og Indlæg af 16. Mai 1831 mod 
Contracitanten nedlagte ærerørige Paastand raortificeres, 
saa den ei kommer denne til Skade paa Ære, gode Navn 
og Rygte". Wergeland sendte dette ind til Departementet, 
men har han herved anseet sig sikret fra denne Side, saa 
blev han skuffet. Han sendte flere Ansøgninger ind, 
medens der endnu forhandledes om Alten-Talvik. De 
residerende Kapellanier i Lier og Borgund samt Sogne- 
kaldet i Justedalen, Landets mindste, søgte han 29. April 
1834. Hans Fader var dette Aar paa Udenlandsreise, 
og det var Wergeland betroet bl. a. at læse med Eids- 
volds Konfirmander. Han tør nu antage, at CoUegii 
academici Haab ^^id levitas ejus juvenilis sperneretur'^ maa 
ansees opfyldt. Han mener, at enhver „levitas^ uden den, 
som tilhører Alderen — og da en nu forsvunden — er 
hans Natur fremmed. Han mener derhos, at de hædrende 
Udtryk i Testimoniet rigelig opveier denne Bemærkning, 
og anfører, at det samme Udtryk — „spreta juvenili 
levitate" — forhen ikke har udestængt fra geistlig Befor- 
dring. Han har vistnok adskillige gode Venner her at 
tænke paa. Han mener ogsaa, at der her ikke kan sigtes 
til hans Levemaade, da han i sine Studenterdage fordet- 
meste boede paa Eidsvold og ikke havde Raad til noget 
udskeiende Liv, men der var andre Ting iveien. Han 
var tidlig indviklet i en vidtløftig Proces og var kommen 
i Folketale som „satiriserende over visse publike Begi ven- 



HENRIK WERGELAND SOM EMBEDSANSØGER. 



20T 



heder og Personer og omnævnt ved Begivenheder, som 
tillagdes politisk Cbaracter". Heri vil han kun se „Tem- 
peraraentsfeil" og „ikke stort andet end hvad der lader 
sig sige om unge Mennesker og Ungdom overhovedet". 

Der kan jo ikke være Tvivl om, at Eegjeringen har 
bemærket Wergelands Ansøgninger og nøie overveiet, hvor- 
ledes den skulde behandle en saa fremtrædende Person- 
lighed, men der findes Intet herom protokolleret før 17. 
Oktbr. 1834, da der afgik Indstilling om Justedalens 
Sognekald, Landets mindste, der blev søgt af 18 Kandi- 
dater, af hvilke Wergeland var den ældste. Departe- 
mentet — Statsraad Diriks — fandt, at det kunde være 
ønskeligt at anbefale Wergeland paa Grund af hans ud- 
mærkede Evner og de Prøver, han har givet paa Virke- 
lyst. Man kunde ogsaa muUgens finde sig forsikret om,, 
at Alder og Erfaring herefter vilde værne ham mod Ube- 
sindighed, hvortil han synes hidindtil altfor let at have^ 
ladet sig forlede, — men det ansaaes utilraadeligt at be- 
tro ham noget Embede, saa længe Sagen mod Praem, 
hvori der var nedlagt ærerørig Paastand mod ham, ikke 
var endelig afgjort. Biskop Sørenssen havde dgsaa havt 
sine Tvivl i dette Stykke, ligesom han troede, at Werge- 
land — om han skulde befordres — helst burde have et 
residerende Kapellani. 

Wergeland har visselig haabet, at som den bekjendte 
„levitas juvenilis'' maatte antages at være svunden med 
x^arene, saa vilde ogsaa Sagen med Praem ikke længere 
staa som nogen Hindring, efter at den ærerørige Paastand 
var mortificeret ved Underrets-Dommen. Han maa være 
bleven bitterlig skuflfet, da han snart fik vide, at han her 
havde tåget Feil. Det har vel været i et Slags Fortvivlelse, 
han nu besluttede sig til at studere Medicin, da den geist- 
lige Embedsbane syntes at være lukket. Den af Regje-^ 



208 



D. THRAP. 



ringen anførte Grund har han vel anseet for et Paaskud, 
medens den virkelige var politisk Had, som han skriver 
til Bidderstad^ Denne Mening er ogsaa i den seneste 
Tid udtalt af Schwanenjflugel*, men dens historiske Værd 
bliver ikke derved større. Vi tør ikke negte Muligheden 
af, at den af Regjeringen anførte Grund — Processen 
med Praem — ikke var den virkelige, og det synes at 
fremgaa af senere Indstillinger, at hans Vandel i det hele 
og da vel raaaske ogsaa hans ofte yderst uforsigtige poli- 
tiske Optræden har været den egentlige Hindring for 
hans Udnævnelse til Prest. Selv maa han i nogen Tid 
have anseet Hindringen uoverstigelig, naar han for Alvor 
begyndte at studere Medicin om Sommeren 1834 og drev 
paa med denne hele det følgende Aar. Han kalder det 
selv „et Nødanker, han kun ved Anstrængelser, Op- 
ofrelser og formørkede Udsigters tunge Sind har ud- 
kastet" 3. 

Har han nogen Tid opgivet Haabet om at naa den 
Stilling, han saa ivrig eftertragtede, maa det snart være 
kommet igjen, da han i Julen 1834 atter begyndte at 
^øge. Maaske det er Faderen, som har overtalt ham, og 
maaske har Tanken nærmest været den at indsende et 
Forsvars-Indlæg, thi som et saadant ser hans Ansøgning 
om N. Aurdal (eller Nissedal, Strandebarm, Vedø resid. 
Kapellani), dateret Eids vold Prestegaard 28. Decbr. 1834, 
ud. Det er naturligvis Processen med Praem og det 
ulykkelige Udtryk i hans Testimonium, det gjælder, men 
han kommer her ogsaa ind paa den Omstændighed, 
at han ikke har været personel Kapellan. Hans 



1 "/g 1834. AVergelands Breve udg. af H. Lassen. 

'^ H. Schwanenflugel: H. Wergeland, Kbh. 1877. S. 200. 

^ Ansøgning om Hof resid. Kapellani ^Vs 183;'). 



HENRIK WERGELAND SOM EMBEDSANSØGER. ^09 

Argumentation er her svag. Han har i længere Tid, end 
personelle Kapellaner pleier at fungere som saadanne, 
udført alle de geistlige Forretninger, som kan betroes en 
uindviet Kandidat. Han har „ foretrukket en grundig og 
flersidig Øvelse i Faget, hvorved han antog at kunne ud- 
danne sig til Statens og Kirkens Tjeneste, før han antog 
lit burde ansøge om at komme deri". Denne „grundige 
og flersidige Øvelse i Faget" kunde han vel ligesaa godt 
have skaffet sig som Kapellan. Hvor meget det har været 
ham om at gjøre at erholde geistlig Ansættelse, viser de 
usædvanlige Skridt, han har gjort lor at rydde Hindringerne 
afveien. Han havde — formodentlig under Kronprinds 
Oscars Ophold i Norge 1833 — søgt Audiens og faaet 
hans „eget dyrebare Tilsagn at ville beskytte mig, om 
mine juridiske Forviklinger, som jeg befrygtede, skulde 
true med at udeholde mig fra den geistlige Embedsbane". 
Han havde derhos af Regjeringens første Medlem, Stats- 
raad Collett, faaet den Erklæring, „at de omtalte private 
Forhold ingen saadan Følge kunde have", og to andre 
Statsraader havde ogsaa givet ham Haab. 4 Maaneder 
«fter — 10. Mai 1835 — søgte hanHofresid. Kapellani 
i Solør og belagde sin Ansøgning med et Responsum fra 
det juridiske Fakultet, hvori erklæredes, at hans Suppli- 
kant-Adkomster ikke var suspenderede ved Modpartens 
Paastand i den verserende Sag. Departementet maatte 
vistnok finde, at han kunde „konkurrere blandt de første 
ved denne Leilighed", men blev ved sin tidligere Mening, 
at Sagen mod Praem først maatte føres til Ende. Hans 
Supplikant-Adkomst har aldrig været „imodsagt", men en 
Supplikants Adkomster kan ikke blive at bedømme alene 
«fter juridiske Regler, „men hans Levnets Omstændig- 
heder i det Hele maa tåges i Betragtning, hvilket i Sær- 
deleshed synes at maatte gjælde Supplicanter til geistlige 



210 



D. THRAP. 



Embeder, i hvilke det er af væsentlig Vigtighed, at Mænd 
ansættes, der ei alene have Kundskab og Talent, mea 
hvis Vandel ogsaa er daddelfri". 

Med Aaret 1 836 indtræder en Forandring i Werge- 
lands Stilling, da han blev ansat som Amanuensis ved 
Universitetsbibliotheket. Han lod nu det medicinske 
Studium fare, men vedblev at søge, om end den fortvivlede 
Proces ikke vilde tåge Ende. Den er, siger han, af en 
saa langvarig Beskaffenhed, „at jeg skal siges ikke at lide 
for min egen Skyld, idet jeg forgjæves har tilbudt Acqvi- 
esceren, men for en tvungen Sags vidtløftige Natur, om 
mine Adkomster som Supplicant fremdeles suspenderes". 
Sin Ansøgning af 10. Januar 1836 om Hospitalsembedet 
i Throndhjem kunde han bilægge med Attest fra Professor 
Hersleb, der hævede den tidt omtalte Bemærkning om 
hans levitate juvenili. Denne kan vel heller ikke mere 
omtales, naar han kort før har været blandt de indstillede 
til Inspektørposten ved Kristiania Borgerskole. 1 Maaned 
efter — 20. Febr. 1836 — søgte han UUensakers resid. 
Kapellani og fremhæver her, at dette Embede vilde give 
ham Leilighed til at oprette et privat Skolelærer-Semina- 
rium, der da i Tidens Løb kunde gaa over til det 
offentlige. — 

Hermed ståndser Wergelands Ansøgninger for næsten. 
3 Aar. Man skulde tro, at han vilde slaa sig til Ro i 
den ringe Stilling som Amanuensis ved Bibliotheket, hvor 
han efter fremlagte Attester udviste al ønskelig Flid og. 
Orden, men det har aldrig været hans Tanke, og denne 
Gjerning kunde jo heller ikke føre ham videre frem.. 
Imidlertid fik han andre Ting at tænke paa i den bevæ- 
gede Sommer 1836, da de politiske Begivenheder — 
Storthingets Opløsning — rev ham med, og hans Flyve- 
blade og end mere hans Stilling som Redaktør af „ Stats* 



HENRIK WERGELAND SOM EMBEDSANSØGER. 



211 



borgeren" maatte gjøre ham umulig som Embedsansøger. 
Der var jo ogsaa Tale om at anklage ham for Majestæts- 
forbrydelse, da han i en Prædiken i Garnisonskirken ved 
Synet af flere tilstedeværende Storthingsmænd fik den 
fortvivlede Ide at bede for Kong Karl den tredje^. 
Imidlertid gik Tiden, og der kom Rolighed i Gemytterne, 
og da Åaret 1838 nærmede sig sin Ende, traadte han 
atter ind paa den for ham saa tornefulde Ansøgerbane. 
Landets mindste geistlige Embede, Nannestad resid. Ka- 
pellani, var ledigt, og 12. Novbr. 1838 indgav han en 
Ansøgning om dette Embede, maaske i Haab om, at 
Kongen, der var ventende til Landet, personlig vilde tåge 
sig af ham. I den vidtløftige Ansøgning taler han mindre 
om sin ulykkelige Proces, der endnu venter paa sin Af- 
slutning, men han maa nu ind paa sine politiske Sager. 
Han erklærer sig fri for „al smaalig Regjeringskritik", 
medens han kun har handlet i en „stærk Følelse for 
Folkets Nationalitet" og „aldrig fornegtet Enthusiasmen 
for dets Konge". Han har forlængst fjernet sig fra en 
Kampplads, „hans Aand ingen Tilbøielighed har for, og 
længes ret hjertelig efter Rolighed". — Det er bekjendt, 
at han nu stod nær ved sine Ønskers Maal, og at han 
glædede. sig inderlig til det idylliske Prestegaardsliv, han 
snart skulde træde ind i. Selv fortæller han i „Hassel- 
nødder", at han havde faaet et Tilsagn af Kongen, og at 
han havde en Velynder, der ikke nævnes^. Regjeringen 
havde sine Betænkeligheder, og Statsraad Holst, med 
hvem han havde en Samtale om Sagen 30. Januar 1839, 



' Wergelands saml. Skr. VIII, 640. P. C. Holsts Optegnelser 

251. 
' Det kau neppe være nogen anden end Statssekretær Due, der 

i hans sidste Leveaar oftere traadte i Forbindelse med AVerge- 

land. 
Hist. Tidsskr. 4 Række. 2 Bind. 15 



212 



D. THRAP, 



Og som vel sagtens har kjendt til det kongelige Tilsagn, 
antydede sin Frygt for, at han kunde gjøre Standen 
Skara. I en Skrivelse til Statsraaden den følgende Dag 
stiller han herimod Sogneprest Hesselbergs Formening, 
at han tvertiraod vil kunne gjøre den Ære, hvad ogsaa 
skal være hans ivrige Stræben. Her fremfører han ogsaa 
det Haab, han kunde have netop i dette Embede at 
kunne finde Tid til at samle, hvad - han vilde have opbe- 
varet af sine mangfoldige spredte Skrifter og Digte. Det 
er bekjendt, hvorledes det gik. Wergeland var i Selskab 
med et Par Tydskere. De skulde — det var nok 12. 
Februar — over Isen gaa ud til hans Hytte i Grønlien. 
Paa Veien fik han det Indfald at gaa indom Pælæet til 
sin Ven Løjtnant Jens Gamborg. De havde Punsch- 
extrakt med, og Wergeland havde faaet sin Pibe tændt 
og sat sig i Sofaen. Efter hans eget Sigende var det 
blot et Kvarter efter hans Indtræden, at Pladsmajor Glad 
viste sig i Døren. Wergeland mener, at Glad — som 
alle andre Kavalleriofficerer — var ham ugunstig efter 
Gardermohistorien, men hertil skal kun bemærkes, at 
Glad var en stræng Officer, og han havde vel ikke heller 
behøvet at være dette for at finde adskilligt at bemerke 
ved det, han her fik se. Løjtnanten blev kaldt ud, forgik 
sig mod Disciplinen og blev efter Krigsrets Dom ved Ordre 
af 26. Februar indsat i Fredrikstens Officers-Arrest paa 
2 Maaneder. Vagtstuen blev ryddet. Sagen kom for 
Kongen, der blev meget vred, og der blev naturligvis 
Intet af Kapellaniet. Departementet kunde nu skride til 
Behandling af Sagen og vel sagtens efter Palæ-Begiven- 
heden udtale sig med større Frihed end tidligere om den 
egentlige Grund til Wergelands Forbigaaelser. Sagen 
med Praem betragtes nu ikke længer som nogen absolut 
Hindring, da den paa Grund af mangelfuld Retspleie har 



HENRIK WERGELAND SOM EMBEDSANSØGER. 



213 



trukket sig utilbørlig længe ud og raan kan forudse, at 
den vil faa et Udfald, der ikke vil være ødelæggende for 
Wergelands Stilling som Embedsahsøger. Departementet 
maa ogsaa anerkjende de gode Vidnesbyrd, han har frem- 
lagt — bl. a. fra CoUegium academicum og Sogneprest 
Hesselberg — men kan dog ikke finde, at det endnu 
er den rette Tid at ansætte ham i geistligt Embede. 
Departementet^ behøver ikke her officielle Data, da Werge- 
land „aldrig har undladt at give sig til Pris for den 
offentlige Kritik". Det er stærke Ord, der bruges. „Det 
er vist, at han ofte har vist sig kun lidet at tåge Hensyn 
til de Former og Regler, der maa betragtes som almen- 
erkjendte i den dannede Verden, og at han letteligen 
skrider over paa det usømmeiiges Gebet. Der mangler 
neppe heller Beviser paa, at hans Genialitet har været i 
hans Lidenskabeligheds Tjeneste og fjernet ham fra den 
Tolerants, den Sagtmodigheds og Kjærligheds Aand, der 
er den kristelige Læres Særkjende". Som Bevis kunde 
Departementet pege paa den Proces, Wergeland for Tiden 
havde med en Kandidat, med hvem han i Juni 1838 var 
kommen i Trætte paa et Spisekvarter, hvor det havde tåget 
en Ende med Haandgribeligheder, og — dette medens 
han tænkte sig ind i prestelig Stilling. 

Som bekjendt fik Wergeland ganske kort efter sin 
Ulykke i Palæet af Kongen tilstaaet 200 Spd. aarlig i 2 
Aar, hvorefter Hs. Majestæt vilde se ham befordret. Han 
blev nu gift og holdt foreløbig op med at søge. Vi finder 
ham ikke igjen før i Februar 1840. B;igsarkivar-Embedet 
var oprettet som et Kontor under Finansdepartementet. 
Det blev søgt af L. K. Daa og de kongelige Fuldmægtige 



* Indstillingen, dat. 13. Marts 1839, er uden Tvi vi forfattet af 
Expeditionssekretær Honoratus Bonnevie. 

15* 



214 



D. THRAP. 



Wangensteen og Platou. 8. Febr. 1840 indstillede Re- 
gjeringen L. K. Daa. Indstillingerne blev i de Dage 
bekjendtgjorte, og — Daa traadte strax tilbage. Han 
har vel ikke villet opgive sine Ddsigter til at komme paa 
Storthinget. Allerede 17. Februar afgaves ny Indstilling. 
Der var nu kommen en ny Ansøger, Henrik Wergeland. 
Der blev ikke Tale om ham, og Wangensteen blev ind- 
stillet, men der maa være bleven Tale om ham i Stock- 
holm, thi Kongen udsatte atter og atter Embedets Be- 
sættelse. At dette skede af Hensyn til Wergeland, viser 
jo Udfaldet. 

Wergeland, der naturligvis kjendte den nye Indstil- 
ling, har vistnok snart slaaet Rigsarkivet af Tankerne, 
medens et Preste-Embede fremdeles stod som hans Ønskers 
Maal. Kongen havde sagt, at han om 2 Aar vilde se 
ham befordret — naturligvis til et geistligt Embede, da 
der i hint Øieblik ikke kunde tænkes noget andet — og 
da 2 Maaneder var hengangne af det andet Aar, traadte 
han atter frem som Ansøger til Røken Sognekald 9. 
Marts 1840. Han minder strax om det Haab, haus 
Majestæt har givet ham, dengang han skjænkede ham sin 
Understøttelse til hans Arbeide for Almuens Oplysning. 
For denne hans Virksomhed maatte det være en stor 
Fordel, om han kunde være Sogneprest i Røken, der ligger 
melleni 2 Byer med en betydelig Arbeiderbefolkning. 
Kaldets Forretninger kunde heller ikke være flere, end 
at de maatte tillade ham at fortsætte sin Virksomhed med 
Bladet „For Arbeidsklassen". Han maatte kunne udrette 
mere, naar han havde „det prestelige Navn", medens hans 
spredte Menighed, „der rigtignok hverken yder Oflfer eller 
Tiende, men endel Erfaring, som Presten ikke bør und- 
være", nu let kunde faa Betænkeligheder ved sin „Mora- 
lisator% naar denne ikke var istand til at blive Prest, 



HENRIK WERGELAND SOM EMBEDSANSOGER. 



215 



Samme Dag søgte han Hafslo. „Imellem den gamle 
Fylkisbygds Naturmennesker vilde han ikke savne Anled- 
ning til at kunne gjøre Kirken og Civilisationen Tjenester"- 
14. April søgte han Urskog, 25. April nedre Kvinesdal 
og endelig 29. Juni Grans residerende Kapellani. 3. Mai 
1840 kunde han meddele, at Overretsdom var falden i 
Sagen mod Praem, hvis ærerørige Paastand mod ham var 
mortificeret. Den ham paalagte Mulkt var nedsat fra 300 
til 100 Spd. Det sees ikke, at Regjeringen har tåget det 
raindste Hensyn til disse Ansøgninger, men heri behøver 
ikke at ligge nogen absolut Forkastelse. Det kan vel 
være kommen til dens Kundskab, at Kongen vilde gjøre 
AVergeland til Rigsarkivar, og at dette var den egentlige 
Orund til de idelige Udsættelser af denne Sag. At Re- 
gjeringen nødig vilde se Wergeland i prestelig Stilling, 
fremgaar tilstrækkelig af Indstillingen til Nannestad, der 
kun var 1 Aar gammel, og hvad det kongelige Tilsagn 
angaar, saa kunde man jo lade de 2 Aar gaa tilende, før 
man satte ham paa Indstillingslisten. 

Det sees saaledes, at Wergeland den hele Sommer 
og vel udover Høsten 1840 har været opfyldt af sine 
gamle Ønsker og Forhaabninger om at naa frem til en 
Landsprests idylliske Liv, medens der i Stockholm har 
været forhandlet om hans Befordring til Rigsarkivar. At 
der var en Mellemmand mellem Kongen og Wergeland 
allerede under Kongens Ophold i Kristiania 1838 — 39, er 
sikkert nok af Wergelands egne Ytringer i „Hasselnødder\ 
At denne har befundet sig i Kongens Nærhed og der talt 
Digterens Sag, tør være rimeligt. Omsider gav Kongen 
i November den norske Regjering Paalæg om at indkomme 
med fornyet Indstilling om Rigsarkivar-Embedet, og Ind- 
stillingen, der blev afgiven i November 1840, lød atter 
paa Wangensteen og 0. Platou. Det var dog vel be- 



216 



D. THRAP. 



kjendt, at Wergeland skulde have Embedet, og 1 8. Novbr. 
1840 blev han udnævnt samme Dag som Welhaven blev 
Lector i Filosofi. — 



Saavidt vi ved, er Regjeringen ikke fra nogen Side 
bleven klandret, fordi den undlod at gjøre Wergeland til 
Prest. Det eneste, vi har fundet, er, at en Storthings- 
mand 1836 optog en Fortegnelse over de Embeder, Werge- 
land havde søgt 1835, og ved hvis Besættelse han var 
forbigaaét. Den skulde være til Brug for Protokolkomiteeny 
men blev ikke benyttet. Man skulde tro, at baade Werge- 
lands Venner og Fiender har været enige i den Tanke- 
at han var uskikket til at være Prest. Hvor forskjellig 
man end i hine Dage har tænkt om en Prests Stilling 
som Kristi Tjener og Menighedens Sjælesørger, som Kon- 
gens Embedsmand og Oplysningens Befordrer, — saa 
meget vidste alle, at hans Gjerning var Stilhedens al- 
vorsfulde Virken, og ind i denne har man vist med fuld 
Grund havt Vanskelighed ved at tænke sig Henrik Werge- 
land. Det kunde synes underligt, at ikke Regjeringen 
med Glæde greb Leiligheden til at sætte ham ind i 
Rigsarkivar-Embedet, hvorfra han neppe kunde tænkes 
at ville komme tilbage med Ansøgninger om Prestekald, 
saa meget mere, som det ikke kunde være Regjeringen 
ubekjendt, at Kongen vilde give ham dette Embede. 
Maaske har man tænkt, at Embedet alene kunde betroes 
en Jurist oller en Historiker, og Wergeland var ingen af 
Delene. At man ikke har følt sig forpligtet til at be- 
lønne ham som Digter paa den eneste Maade, som var 
mulig — ved Befordring — kan forekomme besynderligt 
■for os, der kun med Beundring ser paa hans Digterper- 



HENRIK WERGELAND SOM EMBEDSANSØG^ER. 



217 



sonlighed, men hin Tids raadende Mænd havde i Alrain- 
delighed lidet Øie for denne, medens andre Sider af hans 
Væsen, der laa klart nok for Dagen, let kunde gjøre det 
betænkeligt at sætte ham i Erabedsstilling. Man faar 
ogsaa ved de Tndstillinger, hvori Regjeringen har tåget 
noget Hensyn til ham og skjænket ham en kortere eller 
længere Omtale, et Indtryk af, at de anførte Grunde ikke 
er de virkelige. 



TO BREVE FRA CHRISTIAN FREDERIK TIL 

PRINS VILHELM AF HOLSTEIN-BECK, 

1813—1814. 

VED 

DE. YNGVAR NIELSEN. 



I min, Aar 1894 udgivne Samling af Aktstyk- 
ker vedkommende Konventionen i Moss 14de 
August 1814 kunde jeg, efter Afskrifter, som jeg flere 
Aar tidligere havde modtaget fra Rigsarchivar A. D. Jør- 
gensen i Kjøbenhavn, meddele fire Breve, som Christian 
Frederik under sit Ophold i Norge havde skrevet til 
Prins Frederik af Hessen. Hvad der bevægede mig til 
allerede den Gang at ofifentliggjøre disse Brevskaber, var 
forskjellige Hensyn. Fornemmelig var der et Hensyn, som 
her for mig havde Vægt, — det nemlig, at de fire Breve 
sammen med nogle andre dannede en Ramme om 
de specielle Forhandlinger, hvis Gang og Resultater 
det var min Hensigt at belyse ved Udgivelsen af oven- 
nævnte Samling af Aktstykker. Specielt ved de fire Breve 
til Frederik af Hessen blev der kastet Lys over de Stem- 
ninger og Følelser, som i den mest kritiske Tid af Aaret 
1814 bevægede sig hos Christian Frederik^. I Brevene 
viser det sig, hvilken Vægt han lagde paa den britiske 
Politik, og dernæst — hvorledes han saa en af sine egne 



» Historisk Tidsskrift, Række III, Bind V, S. 8 flg. 



TO BREVE FRA CHRISTIAN FREDERIK. 



219 



Opgaver deri, at han skulde være Forkjæmperen for 
Huset Holsteins historiske Ret. 

Jeg kan nu oflfentliggjøre to andre Breve fra Chri- 
stian Frederik, der slutter sig nær til dem, som blev 
trykte i 1894. I Indhold og Form er de et nøiagtigt 
Supplement til disse. De er skrevne til Prins Frederik 
af Hessens Svoger, Prins Vilhelm af Holstein- 
Beck, senere første Hertug af Glucksburg, i 1813 
Kommandant i Rendsburg, hvorfra han i 1814 led- 
sagede Frederik VI. paa Reisen til Wien. 

Prinsen af Beck (f. 1785, d. 1831) var en betydelig 
Personlighed. Han ansaaes for en dygtig Militær og 
skal i politiske Spørgsmaal have eiet et skarpt og frem- 
foralt fordomsfrit Blik. Fremtiden vil kunne bringe gode 
Bidrag til at forståa ham. Det var naturligt, at Chri- 
stian Frederik ønskede at have denne endnu unge, men 
meget anseede Prins ved sin Side i Norge. I Egenskab 
af Statholder, Regent, Konge følte han selv sine Mang- 
ler som Hærens Fører. Han ønskede, som det fremgaar 
af de tidligere offentliggjorte Breve *, at kunne have Fre- 
derik af Hessen hos sig, og han ønskede tillige at se 
Prinsen af Beck i Norge, idet han følte Behovet af at 
have en overlegen militær Kraft ved sin Side, hvis eller 
naar det kom til Krig. 

Af de nytilkomne Breve, som nu kan offentliggjøres, 
viser det sig endmere, hvor levende Ønsket hos Christian 
Frederik har været om at kunne bevæge sin Slægtning 
og Ven til at gaa over Havet og overtage en høi militær 
Stilling i den norske Hær. I Oktober 1813 har, som vi 
nu ser, Christian Frederik, den Gang Norges Statholder, 
henvendt sig til Prinsen af Beck og lagt ham sin, Nor- 



* Aktstykker vedkommende Konventionen i Moss, S. 9. 



220 



DR. YNGVAR NIELSEN. 



ges Og Monarkiets Sag paa Hjerte. Som den, der var 
stillet paa den mest udsatte Forpost for Huset Holstein, 
beder han en anden Repræsentant for dette samme Her- 
skerhus om at komme til sig. Han beder Prinsen åf 
Beck om at gaa til Norge, om forinden at raadføre sig 
med Prinsen af Hessen og tilgodegjøre sig dennes i Norge 
indvundne Erfaring, og om at skaffe sig dels de Karter, 
som denne havde, dels de, som var i Behold efter Chri- 
stian August. 

Hvad dertil er svaret, vides ikke. Prinsen af Becks 
Svarskrivelser findes ikke mellem Christian Frederiks Pa- 
pirer, som disse nu er samlede i det danske B;igsarchiv. 
For Rendsburgs Kommandant har der stillet sig andre 
Opgaver, og Maanederne November og December gav 
ham meget alvorligt at tænke paa. Da Freden var slut- 
tet, 14de Januar 1814, var det ham derhos overmaade 
risikabelt at ytre Ønske om at kunne overtage en Kom- 
mando i Norge, selv om han havde været villig til at op- 
give sin Stilling i Danmark og bryde de Baand, som 
knyttede ham til dette Land. 

Da saa Christian Frederik paany udtalte det Ønske 
at se ham ved sin Side, skjønt rigtignok uden synderligt 
Haab om at se det virkeliggjort, maatte det end mere 
være givet, hvorledes Prinsen af Beck var henvist til at 
forholde sig. Han har neppe svaret paa Skrivelsen af 
20de Juni, skjønt det er sikkert, at den har naaet sit 
Bestemmelsessted. Den findes tilligemed den foregaaende, 
a f 1 6de Oktober, i det hertugelige Familiearchiv paa 
Slottet Glucksburg. 

Men uagtet disse to Breve saaledes forblev uden prak- 
tiske Følger, har de dog, ligesom de fire Breve til Prinsen 
af Hessen, sit Værd som ikke uvigtige Bidrag for den rigtige 
Forstaaelse af de Forudsætninger, hvorunder Christian 



TO BUEVE FRA CHRISTIAN FREDERIK. 



221 



Frederik saa sin egen Gjerning i Norge, Han var kom- 
men til os for at redde det dansk-norske Monarkis udelte 
Opretholdelse, og derfor var han i egne Øine Eepræsen- 
tanten for Huset Holsteins historiske Ret, — en historisk 
Ret, som han strakte meget langt, T Kraft af den havde 
han ogsaa opgjort sig sit fantastiske Haab om at kunne 
fordrive Sveriges nye Kronprins og i hans Sted træde 
ind ved Siden af Huset Holsteins sidste Repræsentant 
paa Sveriges Trone, Kong Carl XIII. Det var denne 
Tanke, som tidlig havde fæstet sig hos ham, og som i 
1814 ad mere end een Vei trængte sig frem og satte 
sine Spor i Christian Frederiks politiske Optræden. Her 
vil det dog være overflødigt at gaa nærmere ind paa 
dette Emne, idet jeg for ikke længe siden, i andet Bind 
af min Biografi af Grev J. C. H. Wedel Jarlsberg, har 
havt Anledning til at dvæle derved. 

Men ved Siden af disse Planer med de til dem knyt- 
tede dynastiske Beregninger skinner der tillige af samt- 
lige Breve frem en stærk Følelse for Norge og dets Folk. 
Om dennes Oprigtighed kan der ikke tvivles. Dertil har 
den ved sig altfor meget af Umiddelbarhed. Christian 
Frederik ønskede ligesaa meget at kunne redde Norge, 
som han arbeidede for at holde Monarkiet sammen og 
for at sikre Huset Holstein dets ældste Arverige, og han 
var derhos oprigtig begeistret for den nye norske Forfat- 
ning med dens Ideer og Principer. 

Sent eller tidlig vil det vistnok vise sig ønskeligt at 
istandbringe en samlet Udgave af hans Breve og øvrige 
Papirer fra hans Ophold i Norge. Efterhaanden er der 
af disse fremkommet ikke saa lidet, spredt omkring i for- 
skjellige PubUkationer, — hvilket unegtelig har sine 
Mangler. Alene en samlet Udgave — eller i Mangel 
deraf — et Regestværk for 1813 og 1814 vil kunne 



222 DR. YNGVAR NIELSEN. 

raade Bod paa disse. Men Øieblikket til at skride til et 
saadant Arbeide er neppe endnu inde, og der vil da frem- 
deles blive fortsat med den spredte Udgivelse af denne 
righoldige Brevveksling, efterhvert som den kommer for 
Dagen, da det ikke vilde være rigtigt for længe at til- 
bageholde Aktstykker, der kaster Lys over den Mands 
Tankegang, Sympatier og Planer, som i 1813 og 1814 
var stillet paa den mest centrale Plads i Norge. Hvert 
enkelt Bidrag, der saaledes kommer frem, kan tjene til 
at stille hans Personlighed og hans Handlemaade i et 
stedse klarere Lys. Jo mere der hidtil er bragt for Da- 
gen, desto interessantere har han vist sig at være, — og 
desto lettere er det blevet at forståa hans Gjerning i 
Norge. 



Edsvold 16. Octbr. 1813. 
Mein lieber Vetter! 

Das gliickliche Ereigniss, was Sie zum Vater ei nes 
Sohnes gemacht hat, erfiillt mein freundschafftlich gesinn- 
tes Herz mit wahrer Theilnahme und Frende. Es ist 
mit dem regsten Gefiihl Ihrer Gliickseligkeit, ich kenne 
es aus Erfahrung, dass ich Ihnen dazu Gluck wiinsche ; 
moge der liebe Gott Ihre theure Gattin und den lieben 
Sohn beschiitzen, sowie Er es bis jetzt gethan hat ^ Die 
Tochter^ sollen ganz allerliebst sein, wie ich von Allen 
hore, die sie gesehen haben. 



^ Den senere Hertug Carl af Gliicksburg, født 30 September 

1813. 
^ Prinsesse Marie, født 1810, senere Grevinde Hohenthal, og 

Prinsesse Frederikke, født 1811. 



TO BREVE FRA CHRISTIAN FREDERIK. 



223 



Fiir Ihre Theilnahme in Allem was mich angeht 
und besonders was meine hiesige Lage anbetriflft, danke 
ich Ihnen aufs herzlichste; mochte ich nur so gliicklich 
sein Ihren Erwartungen und guten Wiinschen in der That 
zu entsprechen. — Wie sehr wiinschte auch ich dass Ihre 
Familienverhåltnisse es Ihnen erlaubten hier zu sein ; Sie 
wlirden ein weites Feid zur Ausubung Ihrer Talente finden 
konnen, und im Krieg wie im Frieden wurden Sie diese 
brave Nation lieben und hochschåtzen. Erlauben Sie 
rair aber nicht hierbei stehen zu bleiben; wenn ein ver- 
einter Angriff gegen den gemeinschaftlichen Feind anbe- 
fohlen wird (wozu allerdings gehort, dass unsere Armee 
etwas zu essen hat), dann muss ein junger Mann von 
Ihren Fåhigkeiten nicht ausser Activitåt sein; wenn Sie 
dann nicht nach Seeland berufen werden, steht Ihnen 
noch eine weite Bahn in Norwegen offen und mit der 
lebhaftesten Freude werden Sie dort empfangen werden, 
Schlagen Sie dies nicht ganz aus dem Sinn ; in dem mog- 
lichen Fall bitte ich Sie aber auch, lieber Vetter, uns 
so viel von der Erfahrung meines theuren Onkels, so wie 
auch von seinen Karten von Schweden und Norwegen 
mitzubringen wie nur mogUch ist; desgleichen wtirde ich 
Sie bitten einen Versuch auf Augustenburg zu machen, 
die Karten von Schweden, die der Herzog von seinem 
Bruder geerbt hat, mitzubringen ; er soUte es Ihnen nicht 
abschlagen, wenn Sie in meinem Nåmen darum bitten — 
ich habe meine Ursachen warum ich ihn nicht darum ge- 
beten habe, aber in dem FaU dass Sie konnen ist es um 
so wichtiger diese Acquisition hier zu machen. Dieses 
Alles sei im Vertrauen gesagt — 

Geben Sie mir bald Nachrichten von Ihrem 
Wohlergehen und von dem Wohlergehen der Ihrigen, Sie 
konnen mir getrost schreiben, denn die Briefe die nicht 



224 



DA. YNGVAR NIEI^EN. 



ankommen werden versunken. Leben Sie recht wohl und 
denken Sie imraer mit Freundschaft an Ihren ergebensten 
Vetter Christian Frederik. 

Christiania 20 Juni 1814. 
Mein lieber Vetter! 

Sie haben rair recht eine angenehme Stunde be- 
reitet, indem Sie mir einen so herzlichen Brief schrieben. 
Die unwandelbaren Gesinnungen eines Freundes blei- 
ben stets theuer, so die Ihrigen fiir raich, und einen 
jeden Beweis den Sie mir davon geben werden, werde 
ich Ihnen verdanken und aufrichtig zu vergelten suchen. 
Waren Sie nicht durch Familienverhåltnisse so fest ge- 
bunden, wahrlich ich nåhme Sie aufs Wort und ich 
wiirde wie ich glaube, nicht viele Uberredung bedtirfen 
um meinen Freund zu bewegen, Ehre und Gefahr an 
meiner Seite zu theilen. Es ist zugleich die Sache unseres 
Hauses, die ich gegen einen Usurpator vertheidige; wahr- 
lich es wiirde zu meiner Zufriedenheit ungemein beitragen 
einen Freund und Verwandten an meiner Seite zu be- 
sitzen; wie gerne riefe ich Ihnen nochmals zu: „Komme 
und theile Ehre und Gefahr mit mir in der Vertheidigung 
der Eechte eines freien und biederen Volkes!" AUein 
Sie konnen sich gewiss nicht losreissen, und Sie sind ja 
auch pflichtig zur Vertheidigung Dånemarks, wenn es 
nothig ist, mitzuwirken. Nur ein andres Commando als 
das einer Festung wtinschte ich dem jungen thåtigen 
Mann. — 

Ich habe dem lieben Prinzen Friedrich alle hier 
erschienenen Bekanntmachungen, die meisten Zeitungen, 
ein Paar Exemplare der Constitution, worunter eines fiir 
Sie, zugestellt; mit lebhaftem Interesse werden Sie dieses 
Alles durchgehen und wie ich hofife, mit meinera Ver- 



TO BREVE FRA CHRISTIAN FREDERIK. 



225 



halten zufrieden sein. Sie werden mich iramer auf der 
Bahn der Tugend und der Ehre finden und mein Ver- 
trauen ist auf Gott! — 

Schweden bereitet sich zum Angriff auf Norwegen 
und wir werden es zu begegnen suchen; der beste Geist 
belebt die ganze Nation. Eine allgemeine Aufforderung 
zur Vertheidigung des Landes ist erschienen, unsere Co- 
carde ist grau und griin; nur die ausserordentliche Ver- 
saralung der Truppen muss so lange moglich entgangen 
werden, um unsre geringen Vorråthe nicbt unzeitig zu 
verbrauchen; wenn es gilt, stromt aber Alles heran, dann 
sind Alle Soldaten um das Vaterland zu vertheidigen. — 
Die Englånder wiinschen den Krieg vorzubeugen und 
haben uns einen Gesandten geschickt, freilich um die 
Erftillung des Kieler Traktats zu fordern, um zu drohen, 
aber der Gesandte Morrier ein sehr wackerer gutge- 
sinnter Mann, hat sich es zugleich zur Pflicht gemacht 
genaue Kentniss der Begebenheiten und der Stimmung 
einzuholen und er hat seiner Regierung einen gewiss 
nicht unvortheilhaften Bericht abgestattet, ist auch hier 
geblieben und hat die ihm ubergebenen Noten, worin ich 
um die Vermittelung Englands angehalten habe auf Grund- 
såtze, das versteht sich, die die Selbståndigkeit, das Gliick 
und die Constitution Norwegens sichert (!), an seinen 
Hof eingeschickt. — Noch ist Hoffnung; im årgsten Fall 
hat die Nation keine andere Wahl als das Aeusserste 
fur seine Selbståndigkeit zu wagen und wenn es nicht zu 
entgehen ist, mit Ehre zu fallen, bewundert und bedauert 
von der ganzen Welt. Dieses wird vielleicht auch mein 
Loos sein, es ist aber gliicklicher mit Ehre zu sterben 
als mit Schande zu leben und hierzu rechne ich Schwe- 
discher Unterthan in Norwegen oder in Dannemark 
zu sein. — 



226 DR. YNGVAR NIELSEN. 

Soba,ld etwas von Wichtigkeit vorfållt und ich es 

meinen Freunden mittheilen kann, werde ich es nicht 

versåumen. Behalten Sie mich immer in freundschaft- 

lichem Andenken und glauben Sie mich stets lieber 

Vetter 

Ihr freundwilliger 

Christian Frederik. 



EN SVENSK OFFICER OM NORGE I 1814. 



VED 

Dr. YNGVAR NIELSEN. 



En hidtil, ialfald i Norge lidet paaagtet Kilde til 
Historien om Aar et 1814 træflfes i en Beskrivelse af den 
svenske Hærs Felttog i 1813 — 1814, der er forfattet af 
en svensk Officer, som personlig deltog i disse og derved 
ogsaa tilsidst kom til Norge, hvor han ovenikjøbet forblev 
ind i 1815, da han forrettede Tjeneste ved den i Frede- 
rikstad efterladte svenske Garnison. 

Bogens Titel er: 

Min Resa till Fots tinder Kriget i TysJdand och 
Norrige^ Åren 1813, 1814 och en del af 1815. — Af D. 
B. B, — Christianstad, 1816. Tryckt hos Hof-Sekrete- 
raren FREDE. F. CedeRGRÉEN och på Dess Forlag. 

Bogen tæller 108 Pag. 8vo, af hvilke Pag. 95—106 
omhandler Opholdet i Norge. 

Forfatterens Navn er Didrik Reinhold Brunow. 
Han var født 1783 og døde 1820. Sin første militære 
Ansættelse havde han som Fænrik ved Savolaks Regiment, 
men kom senere til Nordre Skaanske Infanteriregiment, 
hvor han blev Major og tilsidst Oberstlieutenant. I sine 
senere Leveaar var han bosat i Helsingborg. Han havde 
en seirrig Duel med en dansk Skibskaptein paa Hveen. 
Ved sin Tilbagekomst fra denne blev han i Helsingborg 
hilset med stor Begeistring af Befolkningen. 

I sin Bog, der som Helhed er noksaa ubetydelig, 
skildrer han hovedsagelig de Begivenheder under det tyske 

Hist. Tidaskr. 4 Række, 2 Bind. 16 



228 



DR. YNGVAR NIELSEN. 



Felttog, i hvilke han tog Del. Han omtaler Hjemkomsten 
til Sverige og det liye Opbrud til Felttoget i Norge, hvor- 
ledes han med sit Regiment kom til Goteborg og derfra 
videre marscherede gjennem Bohuslån. Her kom han 
under Marschen bl. a. til det fra Felttoget i 1788 be- 
kjendte Qvistrum, hvorom han S. 98 har følgende pud- 
sige Anekdote at fortælle: 

„Jeg spurgte Gjæstgiveren paa Qvistrum, om. det 
var sandt, hvad man siger, at den svenske Befalingsmand, 
i Slaget hersteds mod Nordmændene under Krigen 1788, 
havde forladt sin gode Stilling ved Aaen og trukket sig 
tilbage for at skaane den vakre Værtindes Hus paa Gjæst- 
givergaarden mod Kuglernes Virkninger. Manden slog 
Øinene ned og svarede: „Ja, jeg er saa ulykkelig at være 
Mand til hende, om hvem man taler saa." Hustruen 
med sine Døtre var ogsaa tilstede. Konen gav mig et 
virkeligt Furieblik, og Pigerne rødmede som Blod. Jeg 
troede aldeles ikke, at disse mere var de samme, og mær- 
kede, skjønt for sent, hvilken ond Feil jeg havde gjort 
med min Spørgelyst." 

Det følgende handler om Forfatterens Ophold i 
Norge. Jeg meddeler dette Afsnit i Oversættelse. Hvad 
der giver Skildringen Interesse, er navnlig den Maade, 
hvorpaa han omtaler det norske Folk, de norske Officerer 
og den norske Hær. Brunows Udtalelse danner i den 
Henseende den mest slaaende Modsætning til, hvad Bjorlin 
har ytret om vore Officerer fra 1814, særlig om Gene- 
ralmajor Ohme. Medens Bjorlin nedsætter de norske 
Officerers Dannelse, roser Brunow det Akademi, hvor 
de modtog sin Uddannelse, Krigsskolen i Christiania^. 

*■ En fordelagtig Dom om denne findes ogsaa i Friherre Hall- 
berg-Broichs skandinaviske Reise i 1817: „En Skole, 
som ingensteds har sin Lige." General Steigentesch, som selv 
besøgte Krigsskolen i 1814, har ogsaa Lovord om den. 



EN SVENSK OFFICER OM NORGE 1 1814. 



229 



I det følgende gjengives altsaa, hvad Brunows lille 
Bog indeholder om Forfatterens Oplevelser i Norge. 



Krig i Norge. 

Man kjender alle de Forsøg, som vor Konge og 
Tor Kronprins har gjort paa, med det Gode, at forene 
«dette Land med Sverige, — alle de Opofrelser til Hans 
Danske Majestæt, af Lande og Kontributioner, som denne 
:allerede har tabt eller burdet udrede, — alle de Beviser 
paa eget Bedste, som Fornuften og Erfaringen har fore- 
stavet selve det norske Folk. Umuligt! De er blevne 
bed ragne og tror mere en forfængelig Indbildning end en 
«and Virkelighed, taler om Selvstændighed, medens de 
inapt eier Midler til i nogle Maaneder at føde den Ar- 
:mée, som deres ærgjerrige Suveræn har drevet sammen 
gjennem Blændværk og Tvang. Hvert klogt Menneske 
jnaa indse, hvor lidet dette Folk kan vente i en saa ulige 
Strid, i hvilken Vaabnene og den stærkeres Ret nødvendig 
:skal bestemme Udgangen, og hvor uforsigtig deres Iver 
for egen Bestaaen, gjennem egne Midler, er. Agerbruget 
^r ikke istand til at føde Norges Indvaanere. De tvinges 
til at hente dette Behov udenfra. Handel med Fisk 
og Trælast, deres Udførsdsartikler, kan ikke drives, naar 
en Fiende spærrer deres Havne, og deres Mynt, uden 
Værd, uden Sikkerhed, kan ikke gjælde længe i et Land, 
hvor alt maa betales kontant og ingen nye Hjælpekilder 
tilflyder. Lad være, at Naturen har befæstet Norge gjen- 
nem utilgjængelige Fjelde, Skove og Vand, eller at en 
ublid Aarstid hindrer vore Foretagender, eller den ophid- 
«ede Bonde slaaes med Fortvivlelse endnu i sin Husdør, 
hvad gjør alt dette? Sonjmeren maa indtræffe, og vort 
Arital, vore øvede Krigere, vor store Anfører maa slaa 

16* 



230 



DB. YNGVAR NIELSEN. 



disse Masser. Lad Nordmanden flygte ind imellem sine 
Fjelde; han er vel der sikker imod Kuglerne, men ikke- 
mod Hungeren, og denne er mægtigere hos Almenheden 
end Hengi venb eden for en selv tågen Myndighed. Vore 
Hjælpekilder hæver os over alle Mangler, og raedens^ 
disse sidste hver Dag øges for vore Fiender, kan vore^ 
muligvis erstattes. 

Jeg kan ikke indse, hvorfor Norges Indvaanere, som 
udraabte, da den forrige Prins Carl August afgik til 
Sverige: „B,eis, og vi kommer snart efter!" — hvorfor de^ 
siger jeg, ikke da talte om Selvstændighed. Hvad har de^ 
nu imod vor store, ædle Kronprins, hvis Befalinger alle- 
med Glæde vil lyde, hvis de ikke haabede alt af den 
forrige, som Barn af deres eget Land, og frygter alt af 
den anden, mod hvem Egennytten og Ærgjerrigheden hos 
deres Regjering har opskræmt dem. 

De skylder paa det Had, som altid raader mellene 
Grander. De siger: ^Sverige fører evige Krige og skal 
udskrive vore Landsmænd for at stride i fremmede Lande,, 
hvor de gaar tilgrunde." De tror, at Sverige alene vil eie- 
Norge for siden at regjere det med Jernris; men, mia 
Gud! hvilke elendige Grunde er ikke alt dette! 

Svensken nærer ingen Frygt for Nordmanden; følge- 
ligen kan han ikke hade ham, hvad ofte blot er den sva-^ 
geres Følelse mod den mægtigere. Han vurderer snarere- 
hans Renhed i Sæder, og hans, vistnok ikke kultiverede^ 
men alligevel natursunde Følelser; thi Nordmanden er 
virkelig ædel, gudfrygtig, oprigtig og varm for sin Ære. 
Vore fleste Krige hidrører fra vindelystne Grander, hvis 
Politik det altid har været som Kræften at spise omkring 
sig, og da er altid Norges Tropper blevne befalede at 
marschere til vor Grænse og sysselsætte en Del af vor 
Armée, som ellers kunde gjøre Nytte. Lad Sverige blive^ 



EN SVENSK OFFICER OM NORGE I 1814. 



231 



sikret mod Anfald, gjennem indbyrdes Forening med Folk 
^sic), som gjør os begge mægtige, saa behøver den skan- 
■dinaviske Halvø ikke mere at føre nogen Krige, og hvad 
Regjeringssystemet betræfifer, kan Norges Indbyggere al- 
•drig faa noget lykkeligere og friere end det; Sverige eier, 
og baade Ære og Tro svarer dem for Opfyldelsen af de 
liøfter, vor Konge har gi vet dem. 

Da den visere Statskunst, som vor Kronprins følger, 
fceviser, at begge Nordens Folk maatte være Et, til Op- 
naaelse af Lykke, har han baade gjennem fremmede og 
-egne Repræsentanter søgt at overbevise Norges Folk om 
•denne saa tydelige Sag. Alle er de blevne afviste med 
Stolthed, og man har paa begge Sider rustet sig til Gjen- 
nemførelsen af de Grundsætninger, man paa begge Sider 
har antaget. Den Armée, som var kommen over fra 
Tyskland, lik straks Ordres at marschere mod Norge, og 
-en Del svenske Tropper skulde under General Gahn 
rykke frem fra Verraeland mod Kongsvinger. Hans Kongl. 
Høihed befalede en Diversion mod Tistedalen og Ide- 
:sletten. Fienden forsvarede noget sin Position, men blev 
trængt tilbage, opgav den fuldstændig gode Stilling ved 
Svinesund, og de svenske Brigader togede ind i Norge. 
Kragerøen blev tågen med Storm, og Kommandanterne i 
Trederikstad og Kongsten blev tvungne til at overgive 
tsine Fæstninger. Frederikshald beleiredes; Fienden led 
-betydelige Nederlag ved Rakkestad og Trøkstad Kirker, 
og havde det lønnet Møien, skulde sikkert hans stærke 
Tærker ved Askim være blevne forcerede; thi vore Jæ- 
-gere nedskjød allerede Kanonbetjeningen gjennem Skyde- 
iskaarene. Den norske Flaade blev slagen ved Hvaløerne 
og maatte trække sig tilbage opover Christianiafjorden. 
Provianten begyndte at slippe op for de Norske; deres 
daarlig klædte Folk deserterede i Hobetal; Prins Ohri- 



232 



DR. YNGVAR NIELSEN. 



stian tabte endnu en afgjørende Dag ved Kjølberg Bro^ 
og han blev i 'Moss tvungen til at frasige sig Konge vær- 
digheden, indgaa en Stilstand, overlevere Frederiksbald i 
Svenskernes Hænder, afvæbne de nationale Tropper og 
udskrive et saakaldt Storting eller Rigsdag til den 7. 
Oktober 1814. Vor Kronprins, som alt for vel havde- 
kunnet udnytte sine Fordele, vilde ikke, og skaanede Norge- 
endnu engang. De fleste svenske Korpser aftogede til 
Hjemstedet: alene tvende Divisioner blev tilbage under 
Hans Excellence Herr Feltmarschal Essens Befaling,, 
og bestod af 44 (sic) Batailloner Infanteri, 18 Eskadroner 
Kavaleri samt 10 Batterier Artilleri. Disse forlagdes med 
Avantgarden paa Onsø og Rolsø, paa Frederiksten o^ 
omkring Frederiksbald, i Frederikstad og i Bivuak der- 
omkring, i Rakkestad, Eidsberg, Askim, Trøkstad og Hø- 
land Sogne, samt ved Veden paa Veien til Frederiksbald^ 
Glommens Strøm skulde ikke overskrides. Paa denne- 
Vis stod Sagerne ved Begyndelsen af Rigsdagen^ sona. 
skulde holdes i Christiania. 

Frederiksbald. 

Denne i den svenske Historie saa navnkundige Fæst^ 
ning befinder sig endelig i vore Hænder, og vi eier det 
dyrebare Sted, hvor den store Konge, Carl den 12te- 
tabte sit Liv, Dagen før han skulde storme FrederiksteD 
og allerede havde indtaget Skansen Gyldenløve. Fæst- 
ningen ligger paa høie Klipper og beskyder Trakten rundt 
omkring, uagtet den bestaar af ganske betydelige Fjelde. 
Ligeledes behersker den Våndet nedenunder og paa tem- 
melig Afstand. Værkerne er uregelmæssig opførte efter 
Lokaliteterne og trange, men ganske stærke. Høiden og: 
flere Batterier ovenover hverandre gjør den utilgjængelig,, 
undtagen til Gyldenløvesiden, hvor en Dal forener begge? 



£N SVENSK OFFIGER OM NORGE I 1814. 



233 



disse Fæstninger, og til hvilken sidste Frederiksten er 
svagest. Det svenske Artilleris Ild, der ellers er saa 
virksom, havde ikke gjort særdeles Skade, og denne Skade 
er allerede repareret. Kommandanten, en gammel ugift 
Mand, med rigtigt Begreb om sin Opgavo, vilde ikke over- 
give sin Post. Hans Soldater rømte, hans Tilgange blev 
faa, hans Udvei til Hjelp ingen, og alligevel afslog han 
alle Opfordringer, samt vilde knapt marschere ud, skjønt 
en Adjutant fra Prins Christian, i Henhold til Kon- 
ventionen, befalede ham det. Hvilken stor Forskjel var 
der ikke mellem denne Kommandant og ham paa Svea- 
borgs Fæstning, i mit ulykkelige Fædreneland! 

Stedet, hvor vor Konge faldt, er, som det synes, 
imod Capital-Linien af det høie Taarn og ved den ene 
Ende af Løbegraven, i selve Dalens Fordybning. Man 
har, straks efter Svenskernes Afmarsch, der opsat et graat 
Trækors, indfalset i en Sten, og tegnet med forgyldte Bog- 
staver: „Carl XII ved Beleiringen af Frederikshald den 
11. December 1718." Ved Fæstningens Overgivelse be- 
søgtes almindelig dette Sted, og den russiske Minister, 
Herr Greve von Suehtelen var den første, som derfra 
udskar et Stykke; siden har næsten alle Svensker gjort 
det samme, og tilsidst er Korset forsvundet, med til og 
med et Stykke af Stenen. Man har i dets Sted opsat en 
Pyramide af Sten, funden i en Kjælder paa Fæstningen, 
med samme Paaskrift som Korset, og den er bestemt til 
at stilles op, indtil det Monument rækker at blive færdigt, 
som den svenske Armée, med Hans Kongl. Høihed Kron- 
prinsens Tilladelse, efter denne Krig, ønsker at heUige 
til denne store og tapre Konges Minde. 

Frederikstad 

er en nogenlunde forsvaret Fæstning ved Glommens Ud- 
løb, der inden sine Værker har en liden daarlig Stad; 



234 



DR. YNGVAR NIELSEN. 



men Kionens Bygninger i samme er af en fortræffelig 
Beskaffenhed. Forstaden er ubetydelig, og nogle Kjøb- 
mænd er paa begge Steder det fornemste Folk. Frede- 
rikstad har tidligere været et Asyl, og Nordmændene selv 
har mindre gode Begreber om Karakteren hos dets Ind- 
vaanere. Ved de øvrige svenske Troppers Afmarsch blev 
der tilbage Garnisoner i Frederiksten og Frederikstad. 
Vor Bataillon erholdt den misundelsesværdige Post, i 
næsten fem Maaneder at bevogte denne sidste Erobring, 
og jeg tager ikke Feil, om jeg, i Henseende til Opholds- 
sted, foretrækker vort Marstrand. 

Levemaaden er her langt under, hvad den er i Fre- 
derikshald, og man har fuld Anledning til at reflektere 
over det gode eller onde, som man har afstedkommet i 
Verden. Jeg hoede i et stort, tomt Hus, tilhørende den 
forrige Chef for Nordenfjeldske Regiment, midt iraod 
Kirken. Regnet sønderslog som oftest mine tilklistrede 
Vinduesruder. Ingen andre end Vagtafløsningen eller en 
gammel Invalid passerede Gaden. Kraaker og Koi-per 
i de tørkede Træer paa Kirkegaarden hilsede mig bestandig 
med sit harmoniske Krak, Krak, og Kirkeklokkerne ringte 
som oftest den halve Dag til Begravelser. Ingen Prome- 
nader fandtes paa de afskyelige Veie eller i det altid 
vedvarende, endnu afskyeligere Veir, og jeg tilstaar, at 
iblandt de kjedeligste Dage af mit Liv kan jeg regne dem, 
som tilbragtes paa dette øde Sted. 

Norge. 

Da jeg ikke har kunnet gjennomreise hele Landet, 
er det mig ligeledes umuligt derom at give nogen fuld- 
stændig Underretning. Desuden findes en saadan baade 
i Herr Rektor Djurbergs Geografi og ligeledes i mange 
andre nyere Skrifter. 



EN SVENSK OFPICER OM NORGE I 1814. 



235 



Klimatet er sundt, og Vinderne fra Havet fordriver 
de ellers usunde Dunster, som stiger op af dybe Myrer 
og vidløftige Skove. 

Landet har megen Lighed med det sydlige Finland, 
og hvor ofte har jeg ikke beundret dets pittoreske og 
«mukke Udsigter! Næsten svindlende har vore Soldater 
med Gevær og Pakning klatret over de lodrette Fjelde 
og ved det mindste Feiltrin været nær ved at begraves i 
det nedenunder brusende Vand. 

Man finder ingen Landsbyer i Norge, men dog tæk- 
kelige og velbyggede Gaarde, snart vidløftigt adspredte, 
«nart nærmere forenede. Norges Bergværker er ganske 
rige, og man driver dem med megen Kraft baade i 
Trondhjems og Bergens Stifter. Stokker og Bjelker føres 
fra det indre af Landet, bindes sammen i Flaader og flyder 
siden uhindret gjennem de bugtede Elve lige til Ud- 
«kibningspladserne. Fiskerierne er ved Kysten en vigtig 
Artikel, og Ishavets Nærhed lader ikke formode nogen 
Mangel; ligeledes tror jeg, at Silden i senere Tider har 
forladt de svenske Farvande for at søge de norske. 

Normanden er af Naturen god, redelig og alvorlig, 
men noget mistænksom. Han er langt mere end sin Grande 
•et Naturbarn, og sin Forstands Udvikling har han mere fra 
denne vor fælles Moder end fra den videnskabelige Op- 
lysning. Militæret har tidligere ikke været agtet i dette 
Land, og dog er dets Officerer ofte ganske kundskabs- 
rige Mænd (Christiania har til deres Uddannelse en meget 
god Krigsskole), ligesom Soldaten, der hidtil har været 
uvant med Krig, i selve Virkeligheden er tapper, vant 
til at udholde Besværligheder, tro mod sin Pligt og ædel 
som Seirherre. Almuen er ikke misfornøiet med det po- 
litiske Ombytte ; thi tiltrods for den saakaldte Frihed, har 
de danske Love alligevel været ganske trykkende, og i 



236 



DR. YNGVAR NIELSEN. — EN SVENSK OFFICER OM NORGE I 181<r, 



Særdeleshed har Kjøbmændenes Privilegier udmærket for- 
hindret Bondens Velstand fra at vokse. Saaledes var f. 
Ex. alle nordenfor Bergen boende Jordeiere forpligtede 
til at sælge sine Varer i denne Stad; de fik ikke føre 
dem længere, og de kom, gjennem List, næsten bestandig 
i Gjæld ved sin Byttehandel. 

Jeg nærer den Tanke, at Norge snart skal erfare 
sin Fordel af Foreningen, det urgamle Had forsvin de og 
Tilbøieligheden for fælles Nytte, fælles Vel opilde dets 
Indvaanere; lykkelige Foretagender udvide dets Handel; 
sikre Forbindelser beskytte dets Høst, Iver og FHd oplive 
alle Klasser af Medborgere, og Venskab og Tillid sprede 
sin Overflod blandt det rolige og lykkelige Skandinaviske 
Broderfolk. 

Hjemmarsch. 

Paa Hans Majestæt Kongens Befaling rømmede de 
svenske Garnisoner, i Slutningen af Marts Maaned Aar 
1815, de to Fæstninger, vi havde havt inde, og de svenske- 
Tropper afløstes af de norske. Den tidligere Komman- 
dant paa Frederiksten, Herr General Ohme, en meget 
agtværdig og fortjenstfuld Mand, som nu var bleven ud- 
nævnt til Kommandant i Frederikstad, ønskede os af op- 
rigtigt Hjerte en lykkelig Reise, og med Glæde vendte 
vi vort Fængsel Ryggen. 



SMAATING FRA HALVDAN SVARTES OG 
HARALD HAARF ÅGRES SAGAER. 

AF 

HALVDAN KOHT. 



1. Sagnniæssige Personnayne. 

Det er kjendt, at Snorre i sine Kongesagaer fortæller 
en Række Enkeltheder om Halvdan Svartes og Harald 
Haarfagres Kampe og Landevindinger, som ikke findel 
nævnt i nogen anden selvstændig Kilde. Baade P. A^ 
Munch og G. Storm er enige om, at Snorre maa have støttet 
sig til lokale Sagn, og Munch har givet Antydninger til 
deres Oprindelse, uden at han dog fuldt har gjenneraført 
og klargjort sin Opfatning, idet han altid var tilbøielig: 
til at hævde den mundtlige Overleverings Troværdighed. 
Hvilket historisk Værd disse Sagn har, vil imidlertid 
fremgaa af en nøiere Granskning af de Personnavne, som 
Snorre anfører. Det er nemlig aabenbart, at flere af 
disse Personnavne ligefrem er dannet efter 
Stedsnavne. 

I et Par Tilfælde falder Sammenhængen mellem Per- 
sonernes og Stedernes Navne ganske af sig selv i Øinene. 
Gud brand Herse fra Dalene, som faldt mod Harald 
Haarfagre, er den naturlige Repræsentant for Gudbrands- 
dalen, og Snorre fortæller selv, at den Dal, hvor Kong: 
Hake faldt i et Slag mod Haralds Hærfører Guthorm^ 
siden blev bedende Hakedalen. Men en kritisk Eftertid 
vil rigtignok være mest tilbøielig til at mene, at Fortæl- 



238 



HALVDAN KOHT. 



lingen om Hakes Fald snarere er dannet af Dalens Navn^ 
«end omvendt. Og denne Mening vinder Bestyrkelse, naar 
man undersøger de Navne, som ellers findes i Hakes Æt. 
Hake var Søn af Kong Gandalv, denne igjen Søn 
4if Alvgeir, og dennes Fader, den ældste Snorre nævner 
-af Ætten, var Kong Alvarin, hvis Datter Al vh ild blev 
.gift med Gudrød Veidekonge og Moder til Olav Geirstad- 
Alv ^. Det er ganske paafaldende, hvorledes Sammen- 
■sætningsledet Alv gaar igjen i alle disse Navne, og selv 
-om en slig Navneskik nok kunde høve i det 6te Aarh., 
var den i den nordiske Vikingetid vistnok aldeles ude af 
Brug. Den lader sig i dette Tilfælde ene og alene forklare 
af den Kjendsgjerning, at Ætten er fast knyttet til Land- 
«kabet Al v heima r, hvor Søn efter Fader var Konger. 
Men da Landsnavnet Alvheimar intet har at gjøre med 
Personnavnet Alv, men simpelt hen betyder „Elvehei- 
mene" (Landet mellem de to Elve Gotaelven og Glaama), 
-er det aldeles tydeligt, at Navnene i Kongsætten er skabt 
-af Landsnavnet og brugt til Forklaring af dette, paa en 
Tid da den oprindelige Betydning var glemt ^. 



I Digtningen om Braavollslaget nævnes desuden som Kjæmper 
i Harald Hildetanns Hær Alv og Alvarin, Sønner af Kong 
Grandalv i Alvheimar; deres Søster Alvhild var gift med Sigurd 
Ring. Baade i Sogubrot og i Fundinn Noregr er det fortalt, 
at Alvheimar havde sit Navn efter en Konge Alv; denne havde 
ogsaa en Datter ved Navn Alvhild. P. A. Munch regnede alle 
disse Personer for mj^tiske, men holdt de yngste af Ætten, 
Harald Haarfagres Samtidige, for utvilsomt historiske. Anfør- 
filerne i Braavoll-Digtningen har Interesse her, fordi de viser, 
at disse Navne i det mindste allerede i anden Halvdel af det Ilte 
Aarh. var knyttet til Alvheimar. Det kunde meget vel tænkes, 
at Snorre ligefrem har laant sine alvheimske Navne fra denne 
Digtning, som han bevislig havde Kjendskab til. 
Navnet Grandalv, med det usædvanlige Navneled Gand, kunde 
muligens desuden sættes i Forbindelse med det nu forsvundne 
Gaardsnavn Ganderud i Id (Rygh, Norske Gaardnavne I, S. 212). 



FRÅ HALVDAN SVARTES OG HARALD HAARFAGRES SAGAER. 



23» 



Som Hakes Brødre er nævnt Hysing og Helsing^ 
som faldt paa Vingulmark (i Askim) mod Halvdan Svarte» 
Af disse Navne findes virkelig Hysing i Brug (i Telemarken) 
i den senere Middelalder^ og enkelte Gaardsnavne, for det 
meste i Smaalenene (Rakkestad, Borge, Raade), er -dannet 
deraf ; men Helsing har jeg ellers aldrig truffet som Mands- 
navn, dets vanlige Betydning er „en Mand fra Helsinge- 
land". Afledningen -ing findes ogsaa ellers i Personnavne 
(som Herning, Sæming), men er i det hele ikke meget 
almindelig til dette Brug, medens den fra gammel Tid 
stadig har været benyttet til at betegne Afstamning (Sønne- 
eller Ætteforhold og Hjemstavn). Det ligger da nær ai 
antage, at Navnene Hysing og Helsing i Sagaen heller ikke 
er andet end Afstamningsnavne, dannede for at repræsen- 
tere de Landskaber, som Tnglingekongerne først havde at 
underkaste ved sin Rigs-Erobring. Hvilke bestemte Steder 
de to Navne skulde være knyttet til, har jeg ikke kunnet 
afgjøre, og det er overhovedet ikke sikkert, at nogen slig. 
Tilknytning nogensinde har fundet Sted. Thi Rodordet i 
begge Navne, „Hus" og „Hals", er af saavidt almindelig: 
Art, at det kan være valgt af Sagnet med poetisk Frihed 
uden Tanke paa noget bestemt Sted. I Smaalenenes Amt 
findes Gaardsnavnet Htisar paa to Steder (Rødenes, Hva- 
ler), og desuden findes det paa Romerike (Ullensaker, Nes,. 
Udnes); men særlig maa Opmærksom heden fæstes paa det 
paa disse Kanter meget hyppige Gaardsnavn Huseby 
(Spydeberg, Eidsberg, Berg, Borge, Onsø, Raade, Rygge; 
Frogn, Aker, Urskog, Enebak, Sørum, Skedsmo, Nitte- 
dalen), og det synes ikke urimeligt, at netop Hyppigheden 
af dette Navn kan have skabt Tanken paa en „Hysing" 
som den naturlige Repræsentant for Egnen. Broderen 
Helsing har han vel da faaet nærmest af poetiske Hensyn, 
for Stavrimets Skyld; ogsaa den tredje Broders Navn, Hake,, 
begynder jo med H. 



240 



HALVDAN KOHT. 



Om nu den her udviklede Opfatning kanske synes 
Tioget løst begnindet, faar den en meget væsentlig Støtte 
fra en anden Navndannelse inden samme Sagnkreds, hvor 
Oprindelscn fra et Stedsnavn neppe kan drages i TviP. 
Den første Høvding, Harald Haarfagre fik at kjæmpe 
med, da han drog over Dovre for at underlægge sig de 
trøndske Fylker, bliver hos Snorre kaldt Kong Gr yting 
af Orkedalen. Og det eiendommelige er, at Eodordet i 
dette Navn, grjét, gjenfindes i vigtige Gaardsnavne i hvert 
eneste Herred hele Orkedalen ned igjennem. Straks i 
Opdal møder man Grøtan (Aslak Bolts Jordebog: „af 
Griotom") og Grytingen, saa atter Grøtan i Rennebu („af 
Griotom" hos Aslak Bolt) ; derefter kommer først Mel- 
<lalens Prestegaard, som i et Brev fra Aar 1310 kaldes 
,,å Griotom", og endelig Orkedalens Prestegaard, som 
helt fra Middelalderen kaldes Gryting, og hvori delvis 
synes indgaaet den nu forsvundne Gaard Grjdtar, som 
ogsaa Snorre nævner. Denne sammenhængende Række 
ensartede Gaardsnavne har ganske sikkert været Ophavet 
til en Sagnkonge Gryting som Dalens ældste Repræ- 
sentant. 

Baade i Viken og i Orkedalen maa saaledes Snorre 
have forefundet stedlige Sagn, som i Tilknytning til frem- 
ragende Stedsnavne har søgt at skabe en Historie for 
Hjemlandet. Det kunde vel ogsaa være muligt, at alle- 
rede Sagnet havde bragt sine Helte i Forbindelse med 
Erobringskongerne af Ynglingeætten ; men paa dette Punkt 
har vel heller bevidst Konstruktion fra Sagaskriverens 
Side gjort sig gjældende^. 



^ Den er da ogsaa formodet af P. A. Munch, NFH I, 1. 466, 

Note 5. 
^ En slig vilkaarlig Indførelse af andenstedsfra kjendte Navne har 

Snorre sikkert gjort Brug af paa et andet Sted i samme Saga, 



PRA HALVDAN SVARTES OG HARALD HAARFAGRES SAGAER. 



241 



2. Harald Haarfagres Sønner. 

Alle historiske Beretninger er enige om, at Harald 
Haarfagre havde mange Sønner; men hvor mange, er de 
ikke fuldt enige om, — Sagaerne siger 20, den latinske 
Historia Norvegiæ 16. Og Uenigheden bliver endnu større, 
naar det spørges efter Sønnernes Navn og deres Mødre; 
her kommer ogsaa Sagaerne i Strid med hverandre, — 
paa den ene Side staar Aagrip med Pagrskinna, paa den 
anden Side Snorre og (i det væsentlige) den, som efter 
liam har udarbeidet den store Olav den Helliges Saga. 
Trods disse forskjelligartede Vidnesbyrd, hvoraf intet har 
<ien førstehaands Beretnings Vægt, lader det sig imidlertid 
-tilnærmelsesvis fastslaa, hvilke og hvor mange af Sønnerne 
•der kan regnes for historiske, og jeg samler da her det, 
vi ved om hver enkelt af dem. Kun forbigaar jeg na- 
turligvis de to, som der ikke lader sig reise nogen Tvist om, 
— Kongerne Eirik Blodøks og Haakon den Gode. 

Halvdan Haaføtt (Haalegg, Kvitbein) næviies i 
alle Kildeskrifter og er sikret ved en Række Vers af 
Orknøy-Jarlen Torv-Einar, — Vers, som bærer bestemt 
Præg af Ægthed ^ Han indebrændte Ragnvald Møre- 
Jarl (efter Snorres Tidsregning omkr. Aar 890) og blev 
<lerefter fældet af dennes Søn Einar samme Høst paa 
Orknøyerne. 

Gudrød Ljome, som ogsaa nævnes af alle Kilder, 
var med om at indebrænde Ragnvald Jarl og blev derefter 



nemlig i Fortælling-en om Havsfjord-Slaget, hvor han dels har 
indsat vanlige Vikingenavne (Sote Jarl), dels har laant Kjæmper 
fra Digtningen om Braavoll-Slaget (Roald Rygg og Hadd hin 
Harde). Indbragt af Sagnet er vel derimod Torleiv Spake, 
som optræder baade under Halvdan Svarte, Harald Haarfagre, 
Haakon den Gode, Haakon Jarl og Olav Trygveson, saaledes 
gjennem et Tidsrum af 150 Aar. 
Dette er ogsaa Sophus Bugges Mening. 



242 



HALVDAN KOHT. 



af Kong Harald sendt til Skalden Tjodolv paa Vestagder; 
paa en Færd forbi Jæderen forliste han og omkom, og herom 
er der bevaret et Vers af Tjodolv \ hvorved ogsaa Gudrøds^ 
Tilværelse har fuld historisk Hjemmel. Det er desuden 
værdt at bemærke, at en af Eirik Blodøks's Sønner lige- 
ledes bar Navnet Gudrød Ljome, sikkert ved Opkaldelse 
efter sin Parbroder. 

Kagnvald Rettilbeine (eller Rykkil) bliver af alle- 
Kilder nævnt som Seidmand, bosat paa Hadeland, og 
dette grunder sig aabenbart paa et gammelt Vers, som 
Snorre anfører; han blev med Kong Haralds Raad inde- 
brændt af Eirik Blodøks (efter Aar 900 ifølge Snorres 
Regning). Seidmanden Øyvind Kjelda, som Olav Tryg- 
veson lod dræbe, kaldes af Snorre Ragnvalds Sønnesøn. 

Om Sigurd Rise har Sagaerne intet at fortælle; 
men han er nævnt i dem alle, og da han er Stamfader for 
alle Konger efter Harald Haardraade, som netop ved 
denne Afstamning (som Søn af Sigurd Syr, Sigurd Rises 
Sønnesøn) havde Arveret til Norges Rige, kan der vist 
ikke være Tvil om hans Tilværelse. 

Alle disse fire opføres af Snorre og den store Olavs- 
Saga som Sønner af Finnepigen Snæfrid, og dette siges 
for Ragnvalds Vedkommende ogsaa af de andre Sagaer, 

Bjørn Farmann (Kaupmann, Buna) er nævnt i 
alle Kilder, og Sagaerne fortæller, at han blev fældet af 
Eirik Blodøks (efter Aar 900); om denne Kamp har 
Snorre flere Detaljer, og han har støttet sig til Tradi- 
tionen om, at Bjørn laa begravet i „Farmannshaugen" paa 
Sem ved Tønsberg. Bjørn Farmann var Olav den Hel- 
liges Stamfader. 

Olav Geirstad-Alv (Digerbein), nævnt i alle Kil-- 



Verset er efter S. Bugges Mening gammelt og kan godt være 
autentisk. 



FRA HALVDAN SVARTKS OG HARALD HAARFAGRES SAGAER. 



243 



der, blev Konge paa Vestfold efter Bjørn og gjorde sig 
til Overkonge i Viken, da Harald Haarfagre nedlagde 
Styret, men blev tre eller fire Aar efter fældet af Eirik 
Blodøks; dette Drab er omtalt i alle Sagaer. Han var 
Farfader til Olav Trygveson. 

Halvdan Svarte, opkaldt efter sin Farfader med 
baade Navn og Tilnavn, er kun nævnt i Sagaerne, ikke 
i Historia Norvegiæ. Han blev efter Snorre opfostret 
hos Lade-Jarlerne og fik siden Styrelsen i Trondheimen; 
han vilde hevne Kong' Bjørns Drab og kom derved i 
Strid med Kong Harald, men Skalden Guthorm forligte 
dem, — herom digtede den kvindelige Skald Jorunn nogle 
(bevarede) Linjer i Kvædet Sendibft. Han vilde ikke bøie 
sig under Eirik Blodøkses Overkongedømme, men døde 
(ifølge Snorre) braatt, før det kom til Kamp. 

Foruden de to Rigskongér Eirik og Haakon er det 
i Virkeligheden ikke stort flere end de syv her nævnte 
Sønner, som kan siges at have fuld historisk Hjemmel. Det 
vil sees, at de alle, paa Halvdan Svarte nær, er tåget med 
i alle bevarede Kildeskrifter, og denne Samstemmighed i 
Overleveringen finder ellers kun Sted for to andre Navne, 
— Sigtrygg og Ring. Om ingen af dem har Sagaerne 
noget at berette; men for Sigtryggs Vedkommende finder 
Overleveringen Støtte deri, at en af Kong Haralds Søn- 
nesønner, Olav Geirstad-Alvs Søn Trygve, aabenbart er 
opkaldt efter ham; Trygve er et Kortnavn dannet af 
Sigtrygg, og den store Olav den Helliges Saga siger ud- 
trykkelig, at „somme kalder Sigtrygg Trygve-*. Ora Ring 
fortæller Snorre (Hskr. 4(37 i Ungers Udg.), at han sagdes 
at være Farfader til den Kong Ring paa Heidmark, som 
maatte fly af Landet for Olav den Hellige, og paa et 
andet Sted (Hskr. 242) siger han, at de fleste af Smaa- 
kongerne paa Oplandene var komne af Harald Haarfagres 

Hist. Tidsskr. 4 Kække. 2 Bind. IT 



244 HALVDAN KOHT. 

Æt, — han nævner blandt dem Brødrene Ring og Rørek 
paa Heidraark og Gudrød i Gudbrandsdalen. Det er vel 
sandsynligt, at disse Fylkeskonger virkelig har støttet sit 
Herredømme til et sligt Ættetal, og da kunde det vel 
ogsaa være muligt, at Traditionen indeholdt en historisk 
Kjendsgjerning. Vi vilde da i alt faa 1 1 Sønner af Har- 
ald Haarfagre, som vi kan regne for historiske. Selv 
dette reducerede Tal er jo ikke saa ganske lidet, og ud 
fra denne Kjerne har Sagn og Saga skabt næsten ligesaa 
mange til. 

Historia Norvegiæ, som er den mest nøgterne i sine 
Angivelser, nævner alle disse 11 undtagen Halvdan Svarte, 
og regner desuden op Jørund, Yngvar og Rolv (alle 
tre Navne, som ikke ellers findes i Brug i Kongsætten), 
Trygve (som kun er en Fordobling af Sigtrygg), Gunn- 
rød (som vistnok er en Dobbeltgjænger af Gudrød) og 
Øystein. De tre første af disse er ikke nævnt i andre 
Kilder og kan sikkert regnes fra. Øystein er desuden 
nævnt i Aagrip og Fagrskinna, men har ellers ingen 
Hjemmel. De to Dobbeltgjængere Trygve og Gunnrød 
gaar ogsaa igjen i Aagrip og Fagrskinna, Gunnrød des- 
uden i den store Olav den Helliges Saga, som dog til- 
føier, at han af somme kaldes Gudrød. En lignende For- 
dobling af en og samme Person, som jo var den letvin- 
teste Maade at øge Sønnetallet paa, viser sig ogsaa ved 
andre Navne; men Gudrød, som virkelig var et vanligt 
Navn i Ætten, har dog været udsat for det mest vidt- 
gaaende Misbrug i denne Retning, idet Aagrip og Fagr- 
skinna ved Siden af Gudrød Ljome har anbragt ikke bare 
Gunnrød, men ogsaa en ny Gudrød med Tilnavnet Skirja; 
denne sidste findes ogsaa hos Snorre, og Snorre har des- 
uden givet Halvdan Svarte en Tvillingbroder ved Navn 
Halvdan Kvite, som han derefter for at blive ham 
kvit har maattet lade falde i Viking i Estland. 



FRA HALVDAN SVARTES OG HARALD HAARFAGRES SAGAER. 



245 



Alle de norrøne Sagiier er videre enige om Navnene 
Guthorra, Rørek, Dag, Frode og Ragnar Rykkil. 
De tre første af disse Navne er vistnok snarest indkomne 
ved Laan fra yngre Medlemmer af Ætten (Eirik Blodøks's 
Søn Guthorm eller Gorm Gamle, og Kong Rings Broder 
Rørek og Søn Dag), Frode (og muligens Guthorm) ved 
Laan fra den danske Kongsæt, og om Ragnar Rykkils 
Oprindelse faar vi Retledning i Aagrip og Fagrskinna, 
hvor han er opført som et Sidenavn til Ragnvald Rettil- 
beine. I den store Olav den Helliges Saga er Guthorm 
opført to Gange. 

Endelig har Snorre og Olavs-Sagaen to Navne for 
«ig selv, — Sigrød og Tcrgils. Om Sigrød fortælles 
det, at han gjorde sig til Overkonge i Trondheimen, efterat 
hans Broder Halvdan Svarte var død, og at han et eller 
to Aar efter blev fældet sammen med Olav Geirstad-Alv 
af Eirik Blodøks. Snorre maå her, som paa flere andre 
Steder, have støttet sig til en trøndsk Overlevering, som 
muligens har havt et historisk Grundlag. Torgils derimod 
<?r ingen anden end den Vikinghøvding, som i Aaret 838 
•erobrede Dublin og faldt der i 845; hvis vi ikke her sim- 
pelt hen har at gjøre med en Konstruktion af Snorre, er 
Indførelsen af Torgils kun et Udslag af Sagnets Tilbøie- 
lighed til at knytte berømte Mænd sammen. 

Er det saaledes muligt med nogenlunde Vished at 
udskille de virkelige Sønner af Harald Haarfagre fra de 
overleverede Navnelister, lader det sig derimod ikke gjøre 
at fastslaa, med hvilke Hustruer han har havt denne 
Tylvt med Sønner. Vi kan gaa ud fra som givet, at Eirik 
Blodøks var Søn af Ragnhild, den danske Konge Eiriks 
Datter, og at Haakon den Gode var Søn af den høiættede 
Tora fra Moster. Giftermaalet med Ragnhild er særskilt 
sikret ved to Strofer af Torbjørn Hornklove, og i den ene 

17* 



246 



HALVDAN KOHT. 



af disse Strofer har ri Oprindelsen til Traditionen om 
Kong Haralds mange Gifterraaal. Det heder her: „Han 
gav Slip paa Holrarygerne og Hordernes Møer, paa alle 
de heidmarkske og de af Hølges Æt, — den ætstore Konge, 
som tog en dansk Hustru." Disse ubestemte Antydninger 
har Sagaerne udfyldt; de nævner som Haralds Dronninger 
først Å asa, Datter af Lade- Jarlen | Haakon, altsaa af 
,,Hø]ges Æt", dernæst Gyda, Datter af Kong Eirik paa 
Hordaland, videre Hild eller Svanhild, Datter af Kong 
Øystein paa Heidmark, og Aashild eller Alvhild, Datter 
af Kong Ring paa Ringerike, endelig Finnepigen Snæfrid 
fra Oplandene; istedenfor Gyda har Fagrskinna Ragna 
Adilsdatter fra Toten. Det paalideligste af dette er vistnok 
Beretningen om Giftermaalene med Aasa og Snæfrid (trods. 
det Eventyr, som knytter sig til den sidste), og desuden 
er der Sandsynlighed for endnu et østlandsk Giftermaal^ 
uden at vi dog kan vide, hvilket af de forskjellige Hild- 
Navne vi skal fæste størst Tiltro til. 

Af Sagaskriverne er det ikke andre end Snorre og: 
Forfatteren af den store Olav den Helliges Saga, som har 
prøvet at fordele Sønnerne mellem de forskjellige Hustruer. 
De stemmer i det væsentlige, navnlig med Hensyn til Aasas- 
og Snæfrids Sønner; men da de ikke er indbyrdes uaf- 
hængige, giver de ikke tilstrækkeligt Grundlag for en frugt- 
bar Sammenligning. Snorre er vistnok den, som først har 
foretaget Fordelingen, og han har gjort det paa en Maade,. 
som vidner slaaende om hans Sans for System og Orden l 
Efterat han har skilt ud Eirik Blodøks og Haakon den 
Gode med deres to Mødre, har han ganske simpelt divi- 
deret Tallet paa de andre Hustruer (5) i Tallet paa de 
gjenværende Sønner^(18) og derved opnaaet af forsyne de 
Ire Hustruer med fire og de to Hustruer med tre Sønner,. 
— Aasa med Guthorm, Halvdan Svarte, Halvdan Kvite^ 



FRA HALVDAN SVARTES OG HARALD HAARFAGRES SAGAER. 



247 



og Sigrød, Gyda med Rørek, Sigtrygg, Frode og Torgils, 
Snæfrid med Sigurd Rise, Halvdan Haaføtt, Gudrød 
Ljome og Ragnvald Rettilbeine, Svanhild med Olav 
Geirstad-Ålv, Bjørn Farmann og Ragnar Rykkil, Aas- 
hild med Dag, Ring og Gudrød Skirja. Herved er det 
eiendommelige indtruffet, at den eventyrlige Snæfrid er 
den eneste, hvis Sønner alle sikkert er historiske; af disse 
fire Sønner er de to, Sigurd Rise og Ragnvald Rettilbeine, 
virkelig ogsaa knyttet til Oplandene, og Ragnvald bliver af 
alle Kilder enstemmig henført til Snæfrid. Af Aasas 
Sønner -er de to eneste, som kan være historiske, Halvdan 
Svarte og Sigrød, ligesaa bestemt knyttet til Trøndelag, 
og dette har naturligvis ogsaa været Snorres Grund til at 
henføre dem til Aasa. Af Gydas Sønner bliver bare Sig- 
trygg igjen, om hvem vi intet ved. Svanhilds to historiske 
Sønner Olav og Bjørn hører hjemme paa Østlandet, nær- 
mest Vestfold. Af Aashilds Sønner er bare Ring muligens 
historisk, og han er knyttet til Heidmark. I disse stedlige 
Tilknytninger øiner vi baade Snorres Metode og Antyd- 
ninger til den sande Sammenhæng. 

Vigtige historiske Fakta har ikke denne lille En- 
kelt-Undersøgelse bragt i Dagen. Men den kaster en 
Smule Lys baade over Sagnenes Vækst og over Sagaskriv- 
ningens Fremgangsmaader, og derfor har jeg fundet at 
kunne lægge den frem her. 



SMAASTYKKER. 



7. 
Historiske Opiysninger om Kvituren i Odda. 

De mange Reisende, som om Sommeren med Damp- 
skibet reiser til eller fra Odda, vil vistnok lægge Mærke til 
en meget stor Stenur, bestaaende for en væsentlig Del af 
vældige Klippeblokke, som ligger taamede op den ene oven- 
paa den anden. Uren, som ligger paa Fjordens Østside, 
omkring 3 Kilometer eller ikke fuldt det fra Odda, benævnes 
Kvituren. Den er øiensynlig et umaadeligt Skred, som 
engang bar raset ned fra Fj eldet, og «er man nærmere paa 
Omgivelserne, vil man komme til den Slutning, at en bel 
Bergnakke eller Fjeldknaus bar styrtet ned, sprængt ud fra 
Fjeldet af Is og Vand. Skredet gjenfindes ogsaa i Fjorden 
og bar gaaet lige til dennes Midtlinie. 

Dette Skred er ikke alene mærkeligt derved, at det er 
et af de vældigste, som man kan se, men ogsaa og kanske 
især derved, at man saa temmelig nøie kan bestemme Tiden, 
da det gik. Ellers er det jo almindeligt, at store Natur- 
revolutioner er skjult i den graa Fortid, og man er kanske 
altfor meget tilbøielig til at bcnføre alle saadanne Omvælt- 
ninger, som i Fortiden bar fundet Sted, til den forbistori- 
ske Tid. 

Om Kvituren bar det lykkedes mig at samle nogle 
Opiysninger, som jeg nu skal meddele: 

Forbenv. Stortbingsmand Jobannes Aga (f. 1814) for- 
talte mig engang, at ban som Barn og Ungdom kjendte en 
Kvinde, som døde paa Aga i 1832, 90 Aar gammel. Denne 
gamle Kvinde fortalte bam, at bendes Moder bavde fortalt 
hende, at bun kunde mindes, da Kvituren gik ud. Den 



SMAASTYKKER. 



249 



gamle Kvinde maa have været født omkring 1740 eller lidt 
senere og hendes Moder rimeligvis i Begyndelsen af Aar- 
hundredet. Skredet maa saaledes rimeligvis have gaaet i 
Tiden fra omkring 1720 til omkring 1740. 

Men der er ogsaa et andet Sagn, som har end større 
Interesse. I Odda døde for en Del Aar siden en meget 
gammel Mand, Haavard Prestegaard, som var født 1799 og 
opnaaede en Alder af henved 90 Aar. Han fortalte, at han 
i sin Barndom kj endte en gammel Mand i Odda, som hed 
Jon Bøen. Denne Jon Bøen er sandsynligvis den Jon Hal- 
steinsen Opheim, som var født omkring 1720 og endnu le vede 
i 1801; nogen anden Jon, som det kunde passe paa, kan jeg 
ikke finde. Denne Jon fortalte Haavard Prestegaard, at han 
som Barn var Øienvidne til, at Kvituren gik ud. Han 
gjætede nemlig borte i Fjeldlien paa den anden Side Fjorden. 
Pludselig blev der et forfærdeligt Smeld og et Brag, saa 
Jorden rystede. Husene paa Tokheim, siger Sagnet, rystede 
saaledes, at Skjærringerne skranglede, og en Stenflis blev 
slynget tvers over Fjorden til Eitrheimsnæsset. Efter et 
andet Sagn, som muligens er det samme som ovenstaaende, 
men ogsaa kan være et andet, var en Pige, som gjætede i 
Fjeldet paa den anden Side af Fjorden, ogsaa Vidne til 
Skredet. 

Under en stor Sten i Uren skal der ligge en Pige 
som omkom under Skredet. 

Saaledes lyder Sagnene om Kvituren ^. 

Førend jeg gaar over til at undersøge disse Sagns 
historiske Troværdighed, er det nødvendigt til nærmere For- 
st aael se af, hvad jeg vil fortælle, at gjøre en liden Af stikker. 
Straks udenfor Kvituren, neppe mere end 200 Meter fra 
den, ligger et Kæs, kaldet Lindenæs. Her er en vakker, 
dyrket Slette, bevokset med Frugttræer, og den bærer tyde- 
lig Vidnesbyrd om gammel Dyrkning. Efter Sagnet var 
Lindenæs i gamle Dage beboet, og man paaviser endnu Stedet, 
hvor Husene stod. Men saa kom der et Skred og tog 
Husene ; der ligger nogle vældige Blokke igjen, og disse har 
vel knust Husene og begravet Beboerne. Sagnet siger, at 
under en af de store Stene ligger et Menneske. Det ligger 
nu nær at antage, at disse Skred staar i Forbindelse med 



^ De er fortalt mig af Mænd i Odda. 



250 



SMAASTYKKER. 



hverandre; de er jo kun et lidet Stykke fjernede fra hinanden^ 
og Sagnet har et Træk fælles for dem. 

Lindenæs har været beboet; derfor kan føres sikkert 
historisk Vidnesbyrd. Det var rimeligvis Plads under Eitrheim 
og omtales et Par Gange i Kirkebøgerne, sidste Gang i 1682. 
Da det ikke findes nævnt senere, maa det være bleven røm- 
met i Slutningen af det 17de eller Begyndelsen af det 18de 
Aarh. Det er da ikke umuligt, at da det store Skred, Kvit- 
uren, gik, løsnede ogsaa det mindre længer ude paa Grund 
af Bevægelsen. Men dette er dog blot en Formodning. 

Vi henvises saaledes af Sagnet til den første Del af 
det 18de Aarh. Og da kan der neppe være Tvivl om, hvilke 
Aar vi har at vælge mellem. 

Af JustitsprotokoUen for Hardanger og Voss sees, at 
der Sommeren 1726 er holdt en Række Aftagsforretninger i 
Sørfjorden paa forskjellige Gaarde, saaledes paa Gaardene 
Bakke, Prestegaard, Freim, Eitrheim m. fl. Desværre er 
Protokollen i saa daarlig Tilstand, at det ikke er muligt at 
finde Sammenhæng i Forretningerne ; men man ser dog, at 
der har gaaet en Mængde Skred baade i 1723 og 1726. 
Da Gaarden Bakke netop eier Fjeldsiden ned mod Sjøen, 
hvor Kvituren ligger, er det sandsynligt, at det netop er 
dette Skred, Aftaget gjælder. Samtidig faar ogsaa Eitrheim 
Aftag, og det tør da være Lindenæs, som dette har gjældt. 
Var Forretningerne i Behold, vilde vi ganske vist have fundet 
nærmere Oplysninger herom. Af Matriklen fra 1738 (med 
senere Tilføielser) sees, at samtlige de nævnte Gaarde havde 
faaet Aftag i sin Skyld i 1727; det er rimeligvis det samme 
Aftag, som ovenfor er omtalt. 

Det synes, som om Begivenheden falder vel tidlig, for 
at Sagnet skal svare nøiagtig ind. Men der er ikke andre 
Skred omtalt paa de nævnte Steder, som der kan blive Tale 
om. I 1742 var der et voldsomt Skredaar. Om Vinteren, 
særlig før Jul, men ogsaa kort efter Jul gik mange Skred. 
Det var da, at Elven nær havde bortrevet Kinserviks Kirke. 
Der gik da Skred ogsaa i Odda; men de nævnte Gaarde 
Bakke og Eitrheim m. fl. omtales ikke og synes ikke at have 
lidt Skade denne Gang. Det synes derfor, at der neppe kan 
være andre Skred end de, som gik omkring 1726, som der 
her kan blive Tale om. Bakke fik da et Aftag i sin Skatte- 
skyld af 2 Pd. 15% ^, medens Eitrheim kun fik et Aftag 



SMAASTYKKEB. 



251 



af 6 /^. Dette synes at passe paa Lindenæs, hvor Skaden 
l)ortseet fra Husene neppe har været meget stor. 

Det vil saaledes af ovenstaaende fremgaa, at hvorvel 
Ti ikke med Bestemthed tør paastaa, at Kviturskredet er 
gaaet netop i 1726 eller deromkring, saa er det dog afgjort, 
4=it det maa være i Tiden mellem det nævnte Aar og 1743. 
Det er sikkert, at begge de nævnte Aar og Tiden nærmest 
om dem udmærkede sig ved sit stærke Regn og sine mange 
Skred. Der har, saavidt vi kan finde, aldrig været saadanne 
Skredaar her i Sørfjorden i de sidste 200 Aar som de nævnte 
Aar. Mærkemo efter disse Skred er synlige endnu paa mange 
Steder, og hvad det sidstnævnte Aar angaar, lever Traditionen 
om Ulykkerne, som forvoldtes, endnu temmelig frisk blandt os. 
Derimod hører man lidet eller intet til 1726; rimeligvis har 
Ulykkerne i 1742 — 43 opslugt i sig Beretningen eller Sagnet 
om Ulykkerne i det førstnævnto Aar. Om Kvituren heder 
det ikke i noget Sagn, at den gik ud i 1742 — 43; hvorvel 
dette kan være lidet at bygge paa, tør det dog tjene som en 
Bestyrkelse af den Mening, jeg ovenfor fremsatte, at det 
maa have været i 1726 eller deromkring, at det store Skred 
i Kvituren gik. 

0. Olaisen. 



Rettelser: 

Side 30, L. 14 f. n. 1317, læs 1371. 
— 69, L. 13 f. n. Geitsligheden, læs Geistligheden^ 



REGISTER. 



REGISTER. 



Aabel, O. A., Provst. 129. 
Aalesund. 136. 
Aandal, Gaard i Øre. 89. 
Aasa Haakonsdatter, Harald 
Haarf ågres Dronning. 246. 247. 

— Salmundsdatter til Selvik. 
90. 

Aashild Ringsdatter, Harald Haar- 
f ågres Dronning. 246. 247. 

Abrahamson, W. H. F., Kaptein. 
1.3. 

Absalon, Erkebiskop. 167. 176. 

— Pederssøn, se Beyer. 
Aga, Gaard i Ullensvang. 248. 
Aga, Johannes. 248. 
Akershus Fæstning. 162. 
Albrecht af Mecklenburg, Konge 

af Sverige. 41. 

Alexander III, Pave. 172. 

Alf, Konge i Alfheimar. 238. — 
Gandalfssøn. 238. — Haralds- 
søn til Tom. 89. 

Alfarin, Konge. 238. — Gandalfs- 
søn. 238. 

Alfgeir Alfarinssøn, Konge. 238. 

Alfheimar. 238. 

Alfhild Alfarinsdatter. 238. — 

— Alfsdatter. 238. — Gandalfs- 
datter. 238, — Ringsdatter, 



Harald Haarfagres Dronning.. 
246. 

Alm, Gaard i Brøttum Sogn,. 
Ringsaker. 83. 

Alten-Talvik Sogn. 205. 206. 

Amund Sigurdssøn, se Bolt. — 
Thorsteinssøn paa Samsal, Lag- 
mand. 80. 83. 

Andor, Biskop af Bergen. 106 — 
109. — Hallsteinssøn, Kannik. 
106. 

Andres Bjarnessøn paa Stange> 
Sira. 81. — Kutse. 89. 

Anholt. 18. 

Antonsbrødrene. 107. 

Arcimboldus, Jo. Angelus, Legat. 
107. 108. 

Arnardalr, Gaard i Øre. 89. 

Ambjøm Sunnulfssøn, Biskop af 
Hamar. 53. 67. 

Arne Brynjulfssøn (Kusse). 80 — 
83. — Einarssøn Vade, Erke- 
biskop af Nidaros. 91. — 
Haraldssøn, Præst i Gran. 80 
—82. — Ogmundssøn. 80. — 
Olafssøn, Biskop af Skaalholt. 
53. 

Arnold (Arnt) Clementssøn, Bi- 



256 



REGISTER. 



skop af Bergen. 59—61. 70. — 

Rambow. 59. 
Arno i Håbo Herred. 62. 
Arøe, Familie. 86. 
Asbjørg Aslaksdatter. 89, 
Askim i Smaalenene. 231. 232. 
Aslak paa Folberg. 89. 
Aubert, Benoni, Generalmajor. 

194. — L. C. M., Professor. 

194. 
Audun, Biskop af Stavanger. 65. 

66. — Vigleikssøn. 89. 
Augustenborg Slot. 228. 
Aurdal, Nordre. 208. 
Austad, Gaard ved Drammen. 

90. 
Austlid, Gaard i Aaen (Bindalen). 

91. 
Avignon. 35. 36. 38. 43. 81. 

Baahus. 35. 103. 

Baahuslen. 160. 228. 

Baard Vigleikssøn. 89. 

Bagge, Henrik, Befal ingsmand i 
Bergen. 107. 

Baglerne. 182. 185. 

Bakke, Gaard i Odda (Ullens- 
vang). 250. 

Basel. 43. — Koncil i.' 61. 62. 
64. 65. 68. 73. 74. 

Batnfjordbygden. 89. 

Benedict af Peterborough. 169. 
— (Ringstad), Biskop af Ber- 
gen. 35—37. 

Benkestok, Familie. 88. 

Ben kt (Bengt) Harniktssøn, se 
Gyldenløve. — Magnusson. 
158. 

Berg, Gaard i Brøttum (Rings- 
aker). 83. 84. 

Bergen. 1. 2. 22. 32. 36. 38—46. 



48. 49. 52. 55. 56. 58—62. 64 
—66. 68. 75—78. 91. 97—99. 
101. 102. 104—111. 113. 114. 
117. 122. 123. 130. 131. 133— 
135. 137. 150. 170. 171. 173. 
175. 176. 182. 184. 193. 194. 
236. — Allehelgens Kirke i. 
58. 104. — Apostelkirken i. 
36. 37. 53. 67. 71. 72. 104. — 
Augustinerkloster i. 47. 48. — 
Bispegaarden i. 59. — Buntlabo 
i. 42. — Dominikanerkloster i. 
48. — Domkirken i. 41. 69. 
74. 101. — Erkebispegaarden 
i. 114. — Franciskanerkloster 
i. 48. 57. — Haakonshallen i. 
135. — Katharinas Kirke i. 58. 

— Kongsgaarden i. 104. 105. 
111. 113. 114. — Korskirken i. 
39. — Laurentiuskirken i. 32. — 
MunkelivR Kloster i. 48. 50. 51. 
53. 55. 57. 58. 69. 75. 78. — 
Nonneseter Kloster i. 48. 107. — 
Nordnes i, 114. — Strandsiden 
i. 105. — Sverresborg i. 105. 

— Tydskebryggen i. 105. 135. 

— Walkendorfs Taam i. 135. 
Bergen, Ildebrande i. 105. — 

Rigsmøder i. 105. 114. — Skot- 
ter i. 113. — Tydskere i. 49. 
57. 68. 69. 75. 78. 105. 108. 
109. 113. 114. 

Bergens Bispestol. 32. 36. 38. 61 
—63. 70. 74. 76. 77. 102. — 
Stift. 33. 36. 43. 105. 235. 

» Bergens Kalvskind«. 34. 

Bergenhus Fæstning. 135. 

Beyer, Absalon Pederssøn. 39. 
79. 87. 112. 

Birger Brosa, Jarl. 164. 166. 

Birgittinerordenen. 50—57. 



REGISTER. 



257 



Biri. 83. 

Birkebeiner. 164. 166. 168. 

Bjarne Erlingssøn den yngre. 32. 

Bjotveit, Sivert Steinsen. 161. 

Bjølstad, Gaard i Hedalen (Vaage). 
82. 

Bjørke (Bjerke), Gaard i Rings- 
aker. 84. 

Bjørn Farmann (Buna). 242. 243. 
247. 

Bjørnefjord. 134. 

Blanche af Namnr, norsk Dron- 
ning. 158. 

Bologna, Universitet i. 102. 

Bolstad, Gaard i Ringsaker. 84. 
86. 

Bolt, Familien. 46. 79. 86. 88. 

Bolt, Amund Sigurdssøn. 71. — 
Aslak, Erkebiskop af Nidaros. 
46. 47. .53. 54. 58. 60. 63-67. 
78. — Gyrid Aslaksdatter. 46. 
— Harnikt Henningssøn, Raad- 
mand i Bergen. 46. — Sigurd 
Aslakssøn, Præst paa Jevnaker. 
47. 

Bonde, Familie. 79. 

Bonde, Thord Magnussøn. 80. 85. 
86. 

Bonnevie, Honoratus, Expedi- 
tionssekretær. 213. 

Borge i Smaalenene. 239, 

Borgesyssel. 90. 

Borgund paa Søndmør. 206. 

Braavollslaget. 238. 241. 

Bragstad, Gaard paa Inderøen. 7. 

Brandstorp, Gaard i Skjeberg. 87. 

Bratt, Slægt. 89. 

» Bred volds Gaard i Biri. 84. 

Brockenhuus, Familie. 88. 

Brockenhuus, Otte. 85. — Ove, 
Oberstlieutenant. 91. 



Brunow, Didrik Reinhold, Oberst- 
lieutenant. 227—229. 

Brynhild Josephsdatter. 40. 41. 

Brynjulf Gunnarssøn paa Dælen. 
80. 82. 83. — Haraldssøn, Præst 
paa Toten. 80. 81, 

Bu, Gaard i Kinservik (Ullens- 
vang). 160. 161. 

Bu, Astrid Sivertsdatter. 161. — 
Kitil Vikingsen, se Hus. — 
Lars Pedersen. 161. — Sivert 
Kitilsen, se Hus. 

Budtz, Johan Andreas, Soren- 
skriver. 1. 

Bugge, F. M., Rektor. 126. — 
Peter, Kannik. 100. — Peter 
Olivarius, Biskop. 126. — Søren 
Brun, Sognepræst i Gran. 126 
—128. 147. — Thomas, Pro- 
fessor, 18. 

Bull, Johan Randulf, Høiesterets- 
justitiarius. 1. 25. 

Bøgh, Christopher Benedict, So- 
renskriver. 1. 

Børke, Gaard i Veldre (Rings- 
aker). 84. 

Børseskogn. 93 — 95. 

Børve, Gunnar Assersen. 160. 

Oalixtus III, Pave. 77. 
Camin Stift i Pommern. 60. 
Carl, se Karl. 
Christian August, Prins af Augu- 

stenborg. 220. 230. — Frederik, 

Konge af Norge. 218—221. 224. 

226. 231. 233. 
Christiania. 117. 118. 120. 121. 

123. 124. 126. 133. 135. 144. 

149. 153. 161. 162. 192. 215. 

224 232. 235. — Borgerskolen 

i. 210. — Krigsskolen i. 228. 



258 



BEGISTER. 



235. — Latinskolen i. 194. — 
Palæet i. 212. — Trefoldigheds- 
kirken i. 162. — Universitets- 
Bibliotheket i. 210. 

Christiania^orden. 123. 231. 

C^hristiansfeld. 128. 

Christianssand. 133. 

(^hristianssund. 138. 139. 

('hristie, Werner Hosewinckel, 
Toldkasserer. 1. — Wilhelm 
F. K., Stiftamtmand. 1. 
. Christiern T, Unionskonge. 74 — 
77. 103. 105. 107. — II, Unions- 
konge 87. 103. 106—111. 113. 
114. — Pederssøn, Provst. 104. 

<'hri8tina, se Kristina. 

i/hristopher af Bayern, Unions- 
konge. 69. 

(nemens VI, Pave. 33. 

('lement Clementssøn, Hr. 59. 

< follett, Jonas, Statsraad. 209. 

<'onrad. Mester. 108. 

Costnitz, Koncil i. 52. 53. 



«aa, L. K., Professor. 193. 213. 

214. 
Daae, Claus, Stiftsprovst. 193. 

199. 
Dacia, Kirkeprovins. 35. 
Dag Haraldssøn. 245. 247. ~ 

Ringssøn. 245. 
Dahl, Nils, res. Kapellan. 193. 
Dal, 'Gaard i Ringsaker. 84. 86. 
Danmark. 7.. 15. 19. 22. 28. 42. 

44. 45. 47. 51. 54. 60. 61. 73. 

92. 103. 110. 111. 113. 115. 

125. 127. 145. 154. 167. 172. 

185. 220. 224. 225. 
Dannevik, Gaard ved Drammen. 

90. 



Darre, H. J., Biskop. 144. — Jon 

Reidarssøn. 41. 
Dietrichson, Joh. Wilh., Told- 

inspektør. 20. 
Diriks, Chr. A., Statsraad. 207. 
Dorothea, dansk Dronning. 102^ 
Dovre. 240. 
Drøbak. 124. 
Dublin. 245. 

Due, Fr. G. H., Statssekretær. 211. 
du Plat, Chr. Fr. C, Lieutenant. 

15. 
Dyne, Gaard i Viken. 88. 
Dyveke. 107. 
Dæli(n), Gaard i Ringsaker. ^► 

84. 86, 

Edmundbury Kloster. 170. 
Eidsberg i Smaalenene. 159. 232. 
Eidsvold. 198. 199. 202. 204. 206. 

208. 222. — Rigsforsamlingen 

paa. 5. 
Eilif Arnessøn Korte, Erkebiskop. 

91. 
Einar Ragnvaldssøn (Torv-Einar)^ 

Jarl. 241. — Thambeskjelve. 9a 

—96. 
Eindride (Endride) af Gimsar. 

93. — Erlendssøn af Losna,. 

Rigsraad. 45. 
Eirik, se Erik. 

Eitreim, Gaard i Odda (Ullens- 
vang). 249. 250. 
Eker. 40. 
Eldjarn, Sigurd, den ældre. 82. 

— Sigurd Erlendssøn. 81. 82. 
Engelbrekt Engelbrektssøn, Rigs- 

høvedsmand. 71. 
Engeskog, Gaard i Ringsaker. 84. 
England. 45. 169. 170. 173. 225. 
Erik (Eirik), Abbed i Munkeliv 



REGISTER. 



259 



Kloster. 48. — af Pommern, 
Unionskonge. 41. 42. 44 — 47, 
51-54. 56. 58—63. 66. 67. 70 
—72. — Blodøks, Konge af 
Norge. 241—243. 245. 246. — 
Haakonssøn, Jarl. 93. — Ivars- 
søn, Erkebiskop af Nidaros. 
167. 176. 183. — Magnusson. 
158. — Ogmundssøn. 80. 

Erling Ormssøn Skakke, Jarl. 
165. 171—173. — Sigurdssøn 
paa Havik. 80. 83. 

Essen, Hans Henrik v., Greve, 
Feltmarschal. 232. 

Estland. 244. 

Eugenius IV, Pave. 60. 61. 63. 
68. 

Ey-, se Øy-. 

IFaaberg i Gudbrandsdalen. 82. 
Falsterbod. 49. 

Fanefjorden, S. Bergenhus. 134. 
Farmannshaugen paa Sem ved 

Tønsberg. 242. 
Fibiger, Jacob Scavenius, General. 

117. 144. — Johannes Henrik 

Tauber, Sognepræst. 116 ff. — 

Sophie Amalie, f. Nielsen. 135. 

141. 146. 
Finckenhagen, Jacob, Provst. 199. 
Finland. 51. 235. 
Finn Gyrdssøn, Sysselmand. 89. 
Finnboge Nilssøn, Biskop af 

Bergen. 97—99. 
Finnen, Gaard paa Voss. 40. 69. 

105. 
Finnerne. 205. 
Finnkel Guttormssøn. 89. 
Fjølstad (Fjeldstad), Gaard i 

Ringsaker. 84. 
Flensborg. 133. 

Uist. Tidsskr. 4 Række. 2 Bind. 



Florevaag, Slag i. 182. 
Fløifjeldet ved Bergen. 133. 
Fog, B. J., Biskop. 128. 
Folberg, Gaard i Nes (Romerike). 

88. 
Folbergætten. 89. 
Follo. 90. 
Franke, Lodevik, Franciskaner. 

57. 
Frankrige. 170. 
Fredericia. 127. 
Frederik I, Konge af Danmark 

og Norge. 88. 113. 114. — VI, 

Konge af Danmark. 16. 219. 

— af Hessen, Prins. 218. 219. 

220. 224. 
Frederikke, Prinsesse af Holstein- 

Beck. 222. 
Frederikshald (jfr. Halden). 25. 

160. 231—234. 
Frederiksstad. 15. 19. 20. 22. 24 

-27. 159. 160. 227. 231—334. 

236. 
Frederikssten. 212. 232—234. 236. 
Frederiksværn. 123. 
Freim, Gaard i Odda (Ullens- 
vang). 250. 
Freng, Gaard i Ringsaker. 84. 
Friis, Johan, Rektor. 132. 133. — 

Mariane, f. Steen. 130. 134. 150. 
Frode Haraldssøn. 245. 247. 
Fron Kirke. 146. 
Fursmann, Major. 91. 92. 
Færøeme. 63. 108. 164. 165. 

Grahn af Colquhoun, Carl Pon- 
tus, svensk Generalmajor. 231. 
Galde, Gaard i Lom. 82. 
Gamborg, Jens, Lieutenant. 212. 
Gandalf Alfgeirssøn, Konge. 238. 
Ganderud, Gaard i Id. 238. 
18 



260 



REGISTER. 



Garben, Wilhelm, Auditør. 25. 

Gardermoen. 195. 200. 

Gaute, Erkebiskop af Nidaros. 
101—103. 106. 

Geble Pederssøn, Biskop i Ber- 
gen. 112. 113. 

Gellhorn, Joach. Fr., Ritmester. 91. 

Gemléstad, Gaard i Nordfjord. 
46. 

Genua. 77. 

Gimsan ((iimsar), Gaard i Gul- 
dalen. 93—96. 

Gisbrekt Erlendssøn, Biskop af 
Bergen. 32—34. 

Gierta, Johan, Generalmajor. 159. 

Gjæslingerne (Slægt). 79. 81. 

Glad, Christian, Pladsmajor.. 212. 

Glommen. 159. 232. 233. 238. 

Gliicksburg Slot. 220. 

Glømmen, Gaard i Øier. 67. 69. 

Gonzaga, Franciscus, Kardinal. 
102. 

Gotland. 67. 

Gran paa Hadeland. 63. 81. 129. 
130. 215. 

Gregor XI, Pave. 37. 

Grj6tar, Gaardsnavn. 240. 

(jrubbe, Jacob (Joachim), Kannik 
i Roskilde. 77. 

Gruter, Gerlak, Franciskaner. 55. 
56. 

Gryte, Gaard i Biri. 84. 

Gryting, Gaard i Orkedalen. 240. 

Gryting, Konge i Orkedalen. 240. 

Grytingen, Gaard i Opdal. 240. 
Grønland. 103. 

Grønlien ved Christiania. 212. 
Grøtan, Gaard i Opdal. 240. ~ 

Gaard i Rennebu. 240. 
Gudbrand Herse i Dalene. 237. 



(xudbrandsdalen. 67. 69. 86. 144. 

237. 244. 
Gude, Hans, Maler. 120. 
Gudrun .... 80. — Ivarsdatter, 

Fru. 81. 
Gudrød, Konge i Gudbrandsdalen. 

244. — Eirikssøn Ljome. 242. 

— Haraldssøn Ljome. 241. 
242. 244. 247. — Skirja. 244. 
247. — Veidekonge. 238. 

Guldalen. 95. 108. 

(lulelven. 145. 

Gunnar Brynjulfssøn, Præst paa 
Toten. 80. 82. 83. — Olafssøn, 
Borgermester i Tønsberg. 90. 

— Thorsteinssøn, Kannik i 
Hamar. 80. 

Gunnhild, Kong Sverres Moder. 

164. 
Gunnrød Haraldssøn. 244. 
Guthorm (Guttorm), Hertug. 237. 

— (Gorm) Eirikssøn Gamle. 

245. — Haraldssøn. 245. 246. 
Paalssøn, Biskop af Stavanger. 
81. - Sindre. 243. 

Gyda Eiriksdatter, Harald Haar- 
fagres Dronning. 246. 247. 

Gyldenhorn, Familie. 88. 

Gyldenløve, Fort ved Frederiks- 
hald. 159. 232. 

(Gyldenløve), Benkt Hamiktssøn. 
67. 69. — Harnikt Henrikssøn 
paa Glømmen. 67. — Margreta 
Nilsdatter. 113. — Nils Henriks- 
søn, Rigshovmester. 113. 114. 

— Olaf Harniktssøn, Biskop 
af Bergen. 66-70. 74. . 

Gyrid Erlingsdatter, Fru. 157. 
Gotaelven. 74. 238. 
Goteborg. 228. 



REGISTER. 



261 



Haakon, Biskop af Bergen. 32. 1 
36. — Grjotgardssøn, Jarl. 
246. — Gunnarssøn paa Fjøl- 
stad. 80. — Haakonssøn, Konge 
af Norge. 82. 135. — Haralds- 
søn den Gode, Konge af Norge. 
241. 243. 245 246. — Magnus- 
aøn den yngre. Konge af Norge. 
36. 41. — Sigurdssøn i Giske. 
158. — Sigurdssøn, Jarl. 93. 
142. 241. — Sigurdssøn Herde- 
breid, Konge af Norge. 171. 
172. 179. — Sverressøn, Konge 
af Norge. 168. 

Haavard, Biskop af Hamar. 34. 

Hadd hin Harde. 241. 

Hadeland. 123. 129. 242. 

Haderslev. 116. 

Hadrian VI, Pave. 112. 

Hafsfjord, Slag i. 241. 

Hafslo i Sogn. 215. 

Hafslund, Gaard i Skjeberg. 88. 

Hagerup, Edvard, Stiftamtmand. 
1. — Jørgen Andreas, Provst. 
146. 

Hake Gandalfssøn, Konge. 237 
—239. 

Hakedalen. 237. 

Halcke, Paul Fr., Major. 91. 

Halden (jfr. Frederikshald). 159. 

Halfdan Haaføtt (Haalegg, Kvit- 
bein). 241. 247. — Haraldssøn 
Kvite. 244. 246. — Haraldssøn 
Svarte. 243—247. — Svarte, 
Konge. 237. 239. 241. 

Hallager, G. F., Professor. 130. 

Hallingdal. 128. 

Halldor Snorressøn. 94. 

Hallstein Jonssøn, Kannik. 104. 
110. 

Hallvard, Biskop af Hamar. 81. 



— Alfssøn. 82. — Finnssøn, 
Hr. 89. — Finssøn paa Thorn- 
berg. 89. — Haavardssøn paa 
Nordvi. 82. 

Hamar. 63. 81. 97. — Domkirke. 
98. 

Hamar Stift. 43. 63. 97. 98. 

Hamburg. 75. 

Handingmand (Rosensverd), Mo- 
gens Trulssøn. 87. — Rønnaug 
Mogensdatter. 87. 

Hans, Unionskonge. 103. 105. — 
Knudsen, Decanus. 110. 111. 
113. 114. 

Hanseaterne. 49. 50. 68. 69. 76. 
105. 

Hansteen, Chr., Professor. 121. 
122. 153. 

Harald paa Samsal. 80. 85. — 
Haarfagre, Konge af Norge. 
237. 238. 240-246. — Hilde- 
tann. 238. — Magnussøn Gille, 
Konge af Norge. 166. 171. ~ 
Sigurdssøn Haardraade, Konge 
af Norge. 94. 242. 

Hardanger. 74. 108. 122. 123. 250. 

Harnikt Henrikssøn, se Gylden- 
løve. 

Hartmann, Emil, Komponist. 152. 
-^ J. P. E., Komponist. 152. 

Hasli, Gaard i Biri. 84. 

Hauge, Gaard i Skiptvet. 87. 

Havik, Gaard i Ringsaker. 83. 

Hedemark, Nils, Sorenskriver. 86. 

Hedemarken. 69. 97. 243. 244. 247. 

Hegshuselven paa Toten. 81. 

Heimdals våndet. 81. 82. 

Helgøen i Mjøsen. 81. 

Helsing Gandalfssøn. 239. 

Helsingborg. 227. — Rigsmøde i. 
41. 



18* 



262 



RE01STEB. 



Helsingeland. 239. 

Hem (Heem), Gaard i Vaale 

(Jarlsberg). 90. 
Herdle Skibrede. 41. 
Henrik H, Konge af England. 

169. 170. — engelsk Prins 

(Henrik Hs Søn). 178. — Home- 

burgh. 55. — af Huntingdon. 

178. 
Hersleb, S. B., Professor. 196— 

198. 210. 
Hertzenvelde. 56. 
Hesselberg, Iver, Sognepræst. 

212. 213. 
Hild (Svanhild) Øysteinsdatter, 

Harald Haarfagres Dronning. 

246. 247. 
Hirtabro. 183. 
Hjelmstad, Gaard i Ringsaker. 

84. 86. 
Hjeltnes, Ødejord i Ulvik. 160. 
Hof Sogn i Solør. 208. 209. 
Holk, Familie. 78. 
Holland. 111. 

Holmboe, C. A., Professor. 204. 
Holme, Gaard i Viken. 85. 
Holmestrand. 123. 
Holmrygeme. 246. 
Holst, Fr., Professor. 204. — P. 

Chr., Statsraad. 211. 
Holtermann, Familie. 136. 
Holtermann, Præst. 136. — Knud 

Henrik, Krigsraad. 144. 
Horderne. 246. 
Horten. 123. 
Hoskold Hoskoldssøn, Biskop af 

Stavanger. 109. 114. 
Hov (Hof), Gaard i Biri. 84. 
Hovin, Gaard i Ringsaker. 84. 
Howden i Yorkshire. 174. 
Hummer, Familie. 86. 



Hummer, Lauritz Olafssøn. 87. 
— Olaf Trulssøn, Foged. 86. 
87. — Thure Olafssøn, Præst 
i Romedal. 87. 

Hus, Gaard i Kinservik (Ullens- 
vang). 161. 

Hus, Gunnar Kitilsen. 161. — 
Kitil Vikingsen. 160. — Sivert 
Kitilsen. 160. 161. — Viking, 
se Huss. 

Hiisar, Gaardnavn. 239. 

Huseby, Gaardnavn. 239. — 
Gaard i Børsen (Orkedalen). 
93. 95. 96. - Gaard i Rings- 
aker. 84. 

Huss, Wittekin, Lagmand. 161. 
162. 

Hvaløerne. 231. 

Hveding, Jacob, Provst. 195. 

Hveen. 227. 

Hysing Gandalfssøn. 239. 

Høland. 232. 

Id i Smaalenene. 231. 

Inderøen. 7. 

Indviken. 104. 

Inge Haraldssøn, Konge af Norge. 
171. 172. 179. 184. 

Ingeberg, Gaard i Ringsaker. 88. 

Ingeborg, Erkebiskop Eilifs Sø- 
ster. 91. — Erlingsdatter, Fru. 
157. 

Ingegerd Amundsdatter. 80. 85. 
86. 

Ingemar Ragvaldssøn. 158. 

Ingerid Nilsdatter. 98. 

Innocens III, Pave. 167. — VI, 
Pave. 34. — VII, Pave. 50. 

Iriand. 170. 

Island. 27. 39. 41. 44. 79. 

Isted, Slag ved. 133. 146. 



RbGISTER. 



263 



Italien. 78. 

Ivar Agmundssøn, Drotsete. 157. 

— Gjæsling Gamle, Lender- 
mand. 82. — Nilsson, Lagmand. 
157. 

Jacobus Canuti de Roskildis. 43. 

Jakob Jenssøn, Biskop af Bergen. 
37—39. 41—43. — Knutssøn, 
Biskop af Bergen. 39. 43—47. 
53. 

Jare (Jader), Gaard i Ramnes. 90. 

Jens, Biskop af Oslo. 60. 65. 73. 

— Clementssøn. 59. — Peders- 
søn paa Tjøttø. 80. 85. 

Jericbau, J. A., Billedhugger. 152. 

Jevnaker. 47. 91. 

Johan XXIII, Pave. 52. — Got- 
svin, Benediktiner. 55. — Haa- 
konssøn, Erkebiskop af XJpsala. 
61. 

Johannes, Dominikaner-Prior. 
55. — Leffardi, Præst. 56. — 
Montis (van dem Berge), Bene- 
diktiner. 55—57. — Scedelse, 
Benediktiner. 55. — Strelow. 56. 

Jomsvikingeslaget. 93. 

Jon, Biskop i Skaalholt. 50. — 
Amundssøn paa Lider. 80. 82. 

— Arason, Biskop af Hole. 
114. 115. — Bøen. 249. — 
Kuvlung. 177. 182. 183. — af 
Randeberg. 173. — Smør, Rigs- 
forstander. 103. — Thords- 
søn, Præst i Bergen. 39. 

Jorunn (Joron), Aslak paa Fol- 
bergs Enke. 89, — Skaldmø. 
243. — Sunnulfsdatter. 67. * 

Joseph Karlshovedssøn, Lagmand 
i Bergen. 40. 

Jiistedalen. 206. 207. 



Justiniani, Paulus, Biskop af 

Bergen. 77. 78. 
Jæderen. 242. 
Jørgen Hanssøn, Befalingsmand 

i Bergen. 108—111. 
Jørund .... 98. — Haraldssøn, 

244. 

Kahrs, Johan Amoldus v. 

Westen, Overvrager. 1. 
Kallundborg. 45. 
Kalmar. 42. -- Møder i. 4(>. 103. 
Kalteisen, Henrik, Erkebiskop af 

Nidaros. 74. 76. 
Kamp, Familie. 87. 88. 
Kamp, Agathe Asgautsdatter. 88. 

— Alf. 90. — Asgaut, til 
Brandstorp. 87. — Gudulf Alfs- 
søn. 90. — Inger Asgautsdatter. 
87. — Jon. 90. — Jon Alfssøn. 
90. — Karen Asgautsdatter. 88. 

— Olaf Jonssøn, Foged. 90. 
Karl XII, Konge af Sverige. 158 

—160. 232. 233. — XIII, 
Konge af Sverige. 221. — XIV 
Johan, Konge a f Norge og 
Sverige. 211. — Hertug af 
Glticksburg. 222. — Abbed 
i Thingøre. 163. 164. — (I), 
Biskop af Hamar. 69. 

Karmel iterordenen. 54. 

Kattegat. 153. 

Katharina Jonsdatter, Fru. 89. 

Kaupanger i Sogn. 40. 

Kei Thordssøn, Væbner. 88. 

Keyser, Jak. Rud., Professor. 121. 

Kieler-Freden. 225. 

Kinn. 136. 144. 

Kinserviks Kirke. 250. 

Kirsten Nilsdatter (Kongsberg). 
162. 



264 



REGISTEU. 



Kiøge, Lieutenant. 160. 
Kjøbenhavn. 9. 16. 18. 19. 21. 

28. 47. 65. 73. 101. 103. 111. 

116-118. 132. 134. 141. 144. 

152. 154. — Frue Kirke i. 60. 

— Giethuset i. 18. — Kadet- 
Akademiet i. 9 — 15. 

Kjølberg Bro, Træfning ved. 232. 
Klingberg, Hans Cornelius, By- 

skriver. 1. 
Knive, Gaard i Skoger. 90. 
Knoph, A. P., Arkivassistent. 195. 
Knut Alfsson, se af Tre Roser. 
Kongsberg, Kirsten Nilsdatter. 

162. — Nils Hansen, Lagmand. 

162. 
Kongssten Fort. 231. 
Kongsvinger. 231. 
Konow, Marie, f. Oehlenschlager. 

134. 
Koren, Christiane, f. Dietrichson. 

25. — Johan, Sorenskriver. 25. 

— W. F., Provst. 195. 
Kraakeberg, Gaard i Biri. 84. 
Kraakvik. Gaard i Ringsaker. 

83. 84. 86. 
Kragerøen i Smaalenene. 231. 
Kristina Ivarsdatter, Fru. 157. — 

Sigurdsdatter. 171. 172. 
Krohn, Hans Tornøe, Kjøbmand. 

194. 
Krokkleven. 125. 
Kroksgaard i Ringsaker. 84. 
Kruckow, Familie. 88. 
Kruckow, Johan, til Tjerne. 88. 

105. — Jørgen, til Tjerne. 88. 
Krummedike, Henrik. 113. 
Kusse, Familie. 78. 82. 86—91. 
Kusse, Andres. 91. — Andres 

(Kutse). 89. — AnnaAmundsdat- 

ter. 80. 86. — Aslak Olafssøn i 



Steigen. 91. — Casper, Lieute- 
nant. 91. — Erlend Hallvards- 
søn. 82. — Erlend Hallvardssøn. 
89. — Haakon Hallvardssøn. 89. 
— Haakon Olafssøn, i Steigen. 
91. — Jon Hallvardssøn. 90. — 
Olaf Jonssøn, Præst i Alsta- 
haug. 90. — Thorst^in, Præst 
i Alstahaug. 90. — Thorstein 
Amundssøn. 80. 83. 85. 

Kvinesdal, Nedre.- 215. 

Kvituren i Odda. 248—250. 

X^aaland. 53. 

Lade ved Throndhjem. 136. 143. 

Ladehammeren ved Throndhjem. 

144. 
Land. 129. 
Lassen, Hartvig, Literaturhistori- 

ker. 193. 194. 200. 
Laub, Georg, Lieutenant. 20. 21. 
Lauritz Thorsteinssøn paa Skrids- 

hol, Lagmand. 80. 
Laxman, Hans, Erkebiskop i 

Lund. 72. 73. 
Lembcke, Edvard, Konrektor. 

132. 
Lenen, Gaard i Melhus. 145. 
Lerche, Fredrik Georg, Prokura- 
tor. 194. 195. 
Lerfossen ved Throndhjem. 142. 
Lie, Overvagtmester. 200. 
Lier (Lider), Gaard i Ringsaker. 

82. 83. — Sogn i Buskerud 

Amt. 206. 
Lillehammer. 147. 148. 
Lindaas Skibrede. 41. 
Lindenes i Odda (Ullensvang). 

249-251. 
Linkoping. 40. 60. 61. — Stift. 

52. 92. 



REGISTER. 



265 



Lister. 89. 

Litle, Peder Hanssøn. 90. 

Lommedalen. 125. 

Liibeck. 51. 56. 57. 109. — Dom- 
kirken i. 62. 

T^tineburg. 56. 

J^iitzow, Barthold Heinrich, Gene- 
rallieutenant. 159. 

Lund, By i Skaane. 72. — Gaard 
i Ringsaker. 84. 

Lund, Nils Tønder, Generaltold- 
kammerdeputeret. 31. 

Lunden, Gaard i Biri. 84. 

Lunder, Gaard i Gran. 91. 

Lunge, Vincents. 105. 113. 114. 

Lyderhorn, Fjeld ved Bergen. 
131. 133. 

Lyse Kloster. 39. 134. 

Lyster i Sogn. 66. 

Lærdal. 130. 

Læssøe, V. H. F., Oberst. 146. 

LOdose, Rigsmøde i. 68. 73. 

Løken, Gaard i Ringsaker. 84. 

Løvstakken, Fjeld ved Bergen. 
133. 

DMLagnhild Oddsdatter, Fru. 69. 

Magnus Erikssøn, Konge af Norge 
og Sverige. 41. 158. — Erlings- 
søn, Konge af Norge. 164. 165. 
168. 170-174. 177. 179. 180. 
183—185. — Hallssøn. 161. — 
Haraldssøn, Konge af Norge. 
171. — Logason, Ridder. 158. 
— Magnusson. 158. — Olafs- 
søn Barfot, Konge af Norge. 
170—173. — Olafssøn den Gode, 
Konge af Norge. 94. — Sigurds- 
søn Blinde, Konge af Norge. 171. 

Magnus, G. H., Adjunkt. 195. — 
Johannes 71. — Olaus. 107. 



Mailing, Ove, Etatsraad. 31. 

Mandedød, Den store. 32. 33. 

Margareta (Margrete) Elifsdatter, 
Fru. 157. — »Fredkulla«, norsk 
Dronning. 71. — Gunnarsdat- 
ter (?) paa Alm. 80. 83. — 

• Pedersdatter paa Samsal. 80. 
85. — Valdemarsdatter, Dron- 
ning. 40—46. 51. 92. 158. 

Mariager. 51. 

Maribo. 51. 53. 

Marie, Prinsesse af Holstein-Beck, 
Gre vinde af Hohenthal. 222. 

Marinus de Fregeno. 107. 

Marstrand. 234. — Rigsmøde i. 
36. 

Marstrand, V. N., Maler. 120. 

Martensen, Virginie Henriette 
Constance, f. Bidoulac, Bisp- 
inde. 122. 

Martin V, Pave. 52. 53. — Bi- 
skop af Bergen. 176. 

Matthias Boesen, Kannik. 100. 

Matthæus, Benediktiner. 55. 

Mechlenburg, Familie. 162. 

Mechlenburg, Ezechias Gustav v., 
Generalmajor. 15. 

Meldalens Præstegaard. 240. 

Melsted, Ketil Johnsen, Major. 18. 

Mjøsen. 149, 

Mo, Gaard i Børseskogn. 5. 

Mogens Lauritzsøn, Biskop af 
Hamar. 87. 109. 

Molde. 139. 140. 

»Morgenbladet«. 201. 205. 

Morier, John Philip, britisk 
Diplomat. 225. 

Moss. 25. 123. 158. 232. 

Motzfeldt, Birgitte Andrea, født 
Bull. 4. 23. 29. — Frederik, 
Høiesteretsassessor. 5. — Hans 



2G6 



REGISTEU. 



Bull, Sognepræst til Opdal. 9. 

— Ida Sophie, f. Krabbe. 6. 

— Jakob. Major. 5—9. 23. 24. 
29. — Peter, Statsraad. 1— 
31. — Peter Jakob, General- 
major. 7. -^ Sophie Cathrine, 
f. Mtthlenphort. 6. — Ulrik 
A., Kaptein. 4. 

Mourier, Fréderic Guillaume 
Henri, Premierlieutenant. 11. 

Mule, Hans, Biskop af Oslo. 114. 

Munch, Andreas, Digter. 121. 
123. 150—153. — P. A., Pro- 
fessor. 121. 123. 150. 

Munk, Familie. 76. 

Munk, Iver, Biskop af Ribe. 76. 

— Mal the. 76. — Mogens, 
Rigsraad. 76. — Nils. 76. — 
Oluf, Biskop af Ribe. 76. — 
Thorlav. 76. 

Munthe, Gerh., Kaptein. 130. 
Muus, Anders, Biskop af Oslo. 

105. 107. 
Møsting, Alex. Fr., Oberst. 159. 



IXådendals Kloster i Finland. 51. 
Nannestad paa Romerike. 211. 

215. 
Naustan, Gaard i Børsen. 95. 
Nesodden Sogn. 204. 
Newburgh Kloster ved York. 177. 
Nial, Biskop af Stavanger. 176. 
Nicolaus V, Pave. 74. — Rusare, 

Erkebiskop af Nidaros. 44. 60. 
Nidaros. 33. 94. 101. 173. 183. 
Nidaros Domkapitel. 32. 34. 59. 

— Domkirke, se Throndhjem. 

— Erkestol. 43. 44. 60. 78. 
83. — Kirkemøde i. 33. 

Nidelven. 142. 



Nielsen, Johannes, Handelsmand. 

149. 
Nikolas Amessøn, Biskop af Oslo. 

176. 177. — Kamp. 91. 
Nils, Biskop af LinkOping. 67. 

— Konge af Danmark. 71. — 

Hansen (Kongsberg), Lagmand. 

162. — Kortssøn. 68. — Mag- 

nusson paa Åbo5. 157. — 

Olafssøn. 75. 
Nissedal. 208. 
Nissen, Hartvig, Rektor. 118. 145. 

146. — Nils Chr., Provst. 146. 
Nordfjord. 42. 108. 
Nordkap. 137. 
Nordmænd. 9. 54. 
Nordvi. Gaard i Stange. 82. 87. 
Norge. 7. 15. 19. 20. 22. 29. 30. 

36. 39. 41—45. 47. 51. 60. 65— 

67. 69. 72. 75. 77. 92. 99. 103. 

105—107. 109. 111. 113. 114. 

117-119. 121. 123. 124. 127. 

131. 135. 140. 141. 143. 144. 

146. 148. 154. 155. 157. 164— 

172. 175. 177. 178. 185. 198. 

209. 218—223. 225. 227—229. 

231. 232. 234-236. 242. 
Normandi. 170. 
NorrkOping. 44. 
^Norske Selskab« i Kjøbenhavn. 

19. 
Northumberland. 175. 
Nøss (Noss), Gaard i Biri. 84. 



Odda i Hardanger. 248—250. 

Oehlenschlager, Adam. 123. 

Ogmund Arnessøn paa Lider. 
80. 83. — Finnssøn, Drotsete- 
40. — Paalssøn, Biskop af Skaal- 
holt. 109. 



RISGISTER. 



26T 



Ohme, Joh. Andr. Corn., General- 
major. 228. 236. 
Olaf (I), Erkebiskop af Nidaros. 36. 

— (III), Engelbretssøn, Erke- 
biskop af Nidaros. 106. 111. 
112. — Geirstad-Alf (Diger- 
bein). 238. 242. 245. 247. — 
Haakonssøn, Konge af Norge 
og Danmark. 41. — Haralds- 
søn den hellige, Konge af 
Norge. 93. 94. 242. 243. — 
Harniktssøn, se Gyldenløve. -- 
Jonssøn, Kannik. 64. 65. — 
.Tonssøn paa Jader i Ramnes. 
90. — Nilssøn til Talgø, Be- 
falingsmand i Bergen. 69. 74. 
75. — Nilssøn, Biskop af Bergen. 
63—66. 68. — Nilssøn, Sogne- 
præst til Nes (Hedemarken). 98. 

— Thorkelssøn, Biskop af 
Bergen. 111—114. — (II), 
Throndssøn, Erkebiskop af 
Nidaros. 98—102. — Tryggves- 
søn, Konge af Norge. 93. 94. 
241. 243. 

Olof Larsson, Erkebiskop af Up- 
sala. 61. 

Olsen, F. M., Rektor. 195. 

Oluf Vigfastssøn, Lagmand. 85. 

Onsø i Smaalenene. 90. 232. 

Opdals Præstegaard. 145. 

Opheim, Jon Hallsteinssøn. 249. 

Oplandene. 91. 98. 243. 246. 247. 

Orkedalen. 93. 240. — Præste- 
gaard. 240. 

Orknøerne. 47. 63. 65. 241. 

Orleans. 32. 

Orm Arnessøn, Provst i Hamar. 
83. — Nilssøn, Benediktiner. 
55. — Sigfridssøn, Benedik- 
tiner. 55. — Storolfssøn. 94. 



Ormstein Thorkildssøn i Skoger- 

90. 
Orrastadir, Gaard i Øier. 81. 
Oscar I, Konge af Norge og 

Sverige. 209. 
Oscarshal ved Christiania. 120. 
Oslo. 45—47. 57. 63. 66. 68. 69. 

71. 73. 82. 89. 104. — Domini- 

kanerklostret i. 48. — Hellig- 

Legems Alter i. 45. — Thor- 

laksgaard i. 89. 
Oslo, Provincialkoncil i. 97. — 

Rigsmøder i. 42. 103. — Tyd- 

skeme i. 57. 
Oslo Bispestol. 34. 35. 46. — 

Stift. 43. 73. 
Ostaker, forsvunden Gaard i 

Ringsaker. 84. 

I»aal Alfssøn (i Vaage). 82. 

Palæstina. 169. 

Paris. 32. 101. 

Paulus, Biskop af Hole. 78. 

Pebersvende. 40. 49. 

Peder Abo, Poenitentiarius de- 

Dacia. 36. — Nilssøn, Hr. 74.. 

75. — Svendssøn. 80. 
Perth, Fred i. 47. 
Peter Oldemarket, Prior. 56. 
Philippa, Erik af Pommerns. 

Dronning. 45. 51. 54. 
Philippus Baglerkonge. 185. 
Pius II, Pave. 78. 
Platou, C. N. S., kgl. Fuldmægtig.. 

204. 205. 
Pommern. 60. 
Praem, Jens Obel, Prokurator- 

195. 2.00—203. 205—209. 212. 

215. 
Prag, Universitet i. 43. 
Proventfolk. 49. 



^68 



REGISTER. 



Provincialkoncilier i Norge. 65. 66. 
Prædikebrødrene. 69. 
Præstegaard i Odda. 250. 
Præstegaard, Haavard. 249. 

»Qiiodlibet«. 1. 2. 
ijvistnim i Baahuslen. 228. 

Kaade i Smaalenene. 239. 

Ragna Adilsdatter. 246. 

Kagnar Rykkil. 245. 247. 

Ragnhild Alfsdatter. 82. — Eriks- 
( latter, Harald Haarf ågres 
Dronning. 245. 

Ragnvald Mørejarl. 241. — Rettil- 
beine (Rykkil). 242. 245. 247. 

Rakkestad i Smaalenene. 159. 
231. 232 239. 

Randers. 28. 

Randid .... 80. 

Randulff, Johan, Auditør. 25. 

Rathke, Jens, Professor. 204. 

Reff, Hans, Biskop i Oslo. 110. 

Reginald, Biskop af Stavanger. 
171. 

Reimers, Claus, Sognepræst. 193. 

Rein, Jonas, Sognepræst. 1. 25. 26. 

Rendsburg. 219. 220. 

Revolen (Røfhol), Gaard i Øier. 
81. 

Ribe. 45. 

Richard Løvehjerte, engelsk 
Konge. 169. 174. 

Ridderstad, C. F., svensk For- 
fatter. 208. 

Ring, Konge paa Hedemarken. 
243—245. — Konge paa Ringe- 
rike. 246. — Haraldssøn. 243. 
247. 

Ringnes, Gaard i Stange. 88. 



Ringsaker paa Hedemarken. 83. 

Gaard i Ringsaker. 84. 
Ringsted paa Sjælland. 35. 
Ringøie, Gaard i Ullensvang. 161. 
Roald Rygg. 241. 
Robert de Hoveden. 174. 175. 

183. 185. 
Roe, Biskop af Færøeme. 164. 
Roger, Erkebiskop af York. 178. 
Rolf Haraldssøn. 244. 
Rolfsø i Smaalenene. 232. 
Rolstad, Gaard i S. Fron. 91. 
Rom. 33. 34. 36. 43. 63. 68. 77. 

78. 98. 102. 106. 111. 112. 164. 

— Peterskirken i. 107. 108. — 
S. Agostino Kirke i. 102. — 
St. Andreas & Gregorii Kloster 
i. 50. 

Romerike. 69. 81. 91. 199. 203. 
Romsdalsfjord. 140. 
Rosengedde, Nils Lauritzsen. 85. 
Rosensverd, Familie. 88. 
Roskilde. 43. 45. 47. 60. 61. 77. 
Rostocks Uniyersitet 90. 101. 162. 
Rostockerne. 57. 
Rostvig, Adelus Finnsdatter. 86. 

— Anna Finnsdatter. 85. 86. 

— Finn Hanssøn, Befalings- 
mand paa Andenes. 80. 85. 

Roterud, Gaard i Ringsaker. 84. 

86. 
Roth, Lieutenant. 7—9. 23. 
Rotneby i Blekinge. 103. 
Rubach, Gert, Overretsassessor. 

194. 
Røken Sogn. 214. 
Røldalsfjeldene. 122. 
Rømer, Inger Ottesdatter, Fru. 

113. — Otte Svalessøn. 46. — 

Sigrid Ottesdatter. 46. 
Rørek, Konge paa Hedemarken. 



REGISTER. 



269 



244. 245. - Haraldssøn. 245. 
247. 
Pøst i Lofoten. 50. 

^agen, Lyder, Overlærer. 1. 
Salomon, Biskop af Oslo. 32. 
Salseni (?) Gaard. 84. 
Samitz, Georg Balt, General- 
major. 159. 
Samsal Gods paa Ringsaker. 79. 
. 82. 83. 85. 86. 88. 
Sandbo (Sundbu), Gaard i Vaage. 

79. 81. 82. 86. 89. 

Saxo Grammaticus. 165 — 168. 
185. 

Schleppegrell, F. A., General. 146. 

8chwach, C. N. 193. 

^chwerins Stift. 112. 

Sehested, Kannibal, Statholder. 
162. 

Seidelin, Anne Mariei f. Borre- 
bye. 22. — Frederikke Marga- 
r_ethe, f. Sinding. 22. — Mathias, 
Premierlieutenant. 22. 24. — 
Søren, General auditør. 22. 

Selje Kloster. 56. 

»JSendibitr«, Kvæde. 243. 

Sibbern, Familie. 162. 

Sigbrit Willumsdatter. 107. 

Sigfrid, Biskop af Stavanger, 
(Oslo). 35. — Johansen, Bene- 
diktiner. 55. 

Sigismund, Keiser. 52. 54. 

Sigrid Amesdatter paa Lider. 

80. 82. — Erlendsdatter paa 
Giske, Fru. 158. — Gunnars- 
datter paa Havik. 80. 83. 

Sigrød Haraldssøn. 245.. 247. 
Sigtrygg Haraldssøn. 243. 247. 
Sigurd Brænder. 177. — Haralds- 
søn Mund, Konge af Norge. 



166.171. 172. 174. — Jonssøn, 
Drotsete. 157. — Magnus* Er- 
lingssøns Søn. 177. — Magnus- 
søn Jorsalfare, Konge af Norge. 

170. 171. 173. ~ Nikolassøn. 
173. — Ring, Konge. 238. — 
Rise. 242. 247. — Sigurdssøn 
Markusfostre. 172. — Slembe. 

171. — Syr, Konge. 242. 
Simon Hemmingssøn, Kannik. 

100. 

Simonsen, C. L., Cand. philos, 
Lærer ved Trondhjems borger- 
lige Realskole. 141. 145. 

Sinclair, David, Befalingsmand i 
Bergen. 104. 

Sixtus IV, Pave. 99. 

Skaaden (Skodin), Gaard i Øier. 81. 

Skak, Nils Jonssøn. 86. 

Skaktavl, Familie. 79. 87. 88. — 
Birgitte 01afsdatt«r. 87. — 
Bjørn Hallvardssøn, Lagmand. 
82. — Enevold, Lieutenaut. 85. 
91. — Gunnar Thorbji^mssøn. 
80. — Haakon Thorbjørnssøn. 
80. 83. — Thorbjørn Olafssøn. 
80. 83. -^ Thorbjørn Olafssøn. 
Mag. 85. 87. — Thorbjørn Thor- 
bjørnssøn. 85. 

Skanke, Olaf Anderssøn, i Brønnø. 
91. 

Skanør. 49. . 

Skappel, Gaard i Ringsaker. 84. 
85. 88. 

Skara. 52. 53. 97. 

Skaun (Børseskogn). 93. 94. 96. 

Skjellungberg (Skjeldungaberg), 
Gaard i Furnes. 89. 

Skotland. 47. 

Skumsrud, Gaard i Biri. 84. 86. 

Slagelse. 45. 



270 



REGISTER. 



Slesvig (By). 133. 

Smslalenene. 239. 

Smedstad, Gaard i Ringsaker. 84. 

Snorre Sturlassøn. 237. 240. 242 
—247. 

Snæfrid. 242. 246. 247. 

Sogn. 35. 40. 123. 

iSognefjorden. 183. 

Solberg, Gaard i Ringsaker. 84. 

Solum (Solheim), Gaard i Skoger. 
90. 

Sote Jarl. 241. 

Sparbuen. 108. 

Spirillen. 149. 

Stabell, Johan Henrich, Premier- 
lieutwiant. 28. 29. 31. — Johan 
Henrich, Raadmand og Post- 
mester. 28. — Mette Marie, 
f. Budtz. 28. 

Stade i Hannover. 56. 

Stav (Staff), Gaard i Ringsaker. 
84. 86. 

Stavanger. 63. 104—106. 

Stavangers Bispestol. 34. 35. — 
Stift. 43. 

Steenbuch, H. N., Professor. 204. 

Steffens, Henrich. Stadsfysikus. 
149. 

Steigen i Nordland. 91. 

v. Steigentesch, August, General- 
major. 228. 

Stein, Gaard i Ringsaker. 83. 84. 

Stein Steinarssøn, Abbed i Munke- 
liv. 50—58. 

Stend (Sten), Gaard i Fane. 134. 

Stenersen, St. J., Professor. 196. 
197. 204. 

Stephanus (af Orvieto), pavelig 
Legat. 172. 

Sterud (Steinrof), Gaard i Nes, 
Hedemarken. 98. 



Stockfleth, Familie. 162. 
Stockholm. 1. 66. 71. 78. 214. 

215. 
Stockmann, A., Ritmester. 85. 

91. 
Storeim (Starum), Gaard paa 

Toten. 81. 
Storthing, Iste overordentlige. 

232. 
Strandebarm. 208. 
Strøm, Øvre, Gaard ved Drammen. 

90. 
Strømsgodset ved Drammen. 90. 
Strømstad. 159. 160. 
Stubban, Gaard i Orkedalen. 4. 
Stumpe, Olaf Haakonssøn. 67. 
Sture, Sten, den ældre. 103. 
Styrkaar af Gimsar. 93. 
van Suchtelen, Johan Peter, 

Greve. 233. 
Sundt, Eilert. 137. 
Svanhild, se Hild. 
Sveaborg Fæstning. 233. 
Svein Haakonssøn, Jarl. 93. 
Sverige. 35. 44. 52. 57. 61. 103. 

106. 158. 159. 164. 221. 223. 

225. 228-230. 
Sverre Sigurdssøn, Konge af 

Norge. 81. 163-170. 172-18&. 
Svinesund. 159. 231. 
Svold, Slag ved. 94. 
Syrien. 94. 

Sølsberget paa Hadeland. 129. 
Søndfjord. 42. 108. 
Sønstebø, Gaard i Fron. 91. 
Sørenssen, Chr., Biskop. 204. 207. 
Sørfjorden i Hardanger. 250. 251. 

Teiste, se Theiste. 
Telemarken. 107. 122. 123. 239. 
Tetzel, Joh., Dominikaner. 107. 



REGISTER. 



271 



Theiste (Teiste), Familie. 88. 

106. — Hans, Biskop af Ber- 
gen. 100—104. 
Thesen, Gulbrand, Amtmand. 

205. 
Thjodolf Skald. 242. 
Thomas, Biskop af Strengnfts. 61. 
Thora fra Moster. 245. — »å Sege- 

stad«. 81. 
Thorbjørn Hornklove. 245. 
Thore, Biskop af Hamar. 176. 
Thorfinn Hallssøn. 161. 
Thorgaut Benktssøn. 67. 
Thorgils, Vikingehøvding. 245. — 

Haraldssøn..245. 24(5. 
Thorkel, Abbed af Lyse. 55. 
Thorlak (Thorleif) Olafssøn, Bi-' 

skop af Bergen. 67. 70—77. 
Thorleif Spake. 241. 
Thorstein Gunnarssøn paa Sam- 

sal. 80. 83. — Haavardssøn 

paa Sandbo. 82. 
Thott, Iver Axelssøn. 157. 
Thrige, Søren, Professor. 117. 

127. 
Throndheim. 243. 245. 
Throndhjem. 5. 9. 22. 24. 59. 74. 

85. 103. 107. 110. 111. 117. 

135. 140—142. 145. 210. — 

Baklandet i. 141. — Hotel 

Bellevue i. 140. 
Throndhjems Domkirke. 83. 89. 

142. — Stift. 101. 235. 
Timm, Herman Andreas, Sogne- 

præst. 152. 
Tingelstad Kirke, Hadeland. 128. 
Tistedalen. 159. 231. 
Tjerne, Gaard i Ringsaker. 84. 

88. 
Tokeim, Gaard i Odda (Ullens- 
vang). 249. 



Tokstad, Gaard i Ringsaker. 84. 

Tom, Gaard i Raade. 88. 

Tor-, se Thor-. 

Tordenstjerne, Familie. 90. 

Torv-Einar, se Einar. 

Tose (Thorsø), Gaard i Borge. 88. 

Toten. 82. 98. 246. 

af Tre Roser, Knut Alfssøn, Hr. 

69. 105. — Odd Alfssøn, Hr. 

69. 
Trepka, Joh. Chr. M., Oberst. 

1.46. 
Tromsø Len. 108. 
Tryggve Haraldssøn. 244. — 

Olafssøn. 243. 
Trøgstad i Smaalenene. 231. 232. 
Trøndelagen. 247. 
Tscherning, Eilert Peter, Lieute- 

nant. 11. 
Tuesen, Lieutenant. 160. 
Tveit, Gaard i Simodalen. 162. 
Tveit, Thomas Larsen. 162. 
Tydskland. 56. 57. 107. 231. 
Tyrfdaaen paa Toten. 81. 
Tønsberg (Tunsberg). 165. 172. 

206. 
Tønsberg Len. 90. 



Ullensaker Sogn. 210. 
Ulriken, Fjeld ved Bergen. 133. 
Ulven, Gaard i Ringsaker. 84. 

85. 88. 
Unaas Kambare. 164. 166. 
Upsala. 61. 62. 70. 
Urban V, Pave. 36. 
Urdahl, Stevelin, Sognepræst i 

Frederiksstad. 26. 
Urskog Sogn. 215. 
Ussing, J. L., Professor. 117. 

118. 128. 146. 



272 



REGISTER. 



Vadstena. 53. —Kloster. 40. 50. 52. 
Valdemar Seir, Konge af Dan- 
mark. 168. 
Valdres. 123. 130 
Vallø. 123. 

Valravn, Inger. 85. — Jørgen. 85. 
Valthjof Baardssøn. 40. 
Van se paa Lister. 127. 
Vedel, Anders. 168. 
Veden, Gaard i Berg (Sml.). 232. 
Vedø Sogn. 208. 

Velong Ødegaard i Ringsaker. 84. 
Vermland. 164. 231. 
Vest- Agder. 242. 
Vesten skov paa Laaland. 47. 
Vestfold. 40. 243. 247. 
Vestindien. 22. 28—30. 
Veø, Slag ved. 172. 
Viborg. 15. 16. 72. 73. 76. 
Vigsiden i Baahuslen. 160. 
Vik, Gaard i Skjeberg. 88. 
Viken. 85. 184. 185. 240. 243. 
Vilhelm, Abbed i Ebelholt. 167. 

— af Holstein-Beck, Prins. 
210. 220. — Olafssøn, Præst. 
68. — Parvus. 177. 183. 185. 

Vilkin, Biskop af Skaalholt. 44. 
Vinald Henrikssøn, Erkebiskop 

af Nidaros. 56. 92. - Stein- 

finnssøn. Kannik. 92. 
Vingulmark. 239. 
Vitaliebrødrene. 41. 50. 59. 62. 
Vold, Gaard i Ringsaker. 84. 
Vordingborg, Mariakirken i. 65. 

— Møde i. 63. 71. — St. An- 
dreas'8 Kirke i. 64. 

Voss. 105. 250. 
Vossevangen. 35. 41. 

W alkendorf , Erik, Erkebiskop. 
109. 111. 



Wangensteen, O. B. H., kgl. Fuld- 

mægtig. 214. 215. 
Wardenberg, Zutpheld, Dr. 112. 
Welhaven, J. S. C. 118—124. 

149. 151. 153. 216. — Josephine 

Angelica, f. Bidoulac. 122. 149. 
Wergeland, Henrik. 121. 192— 

216. 
Wexels, W. A., res. Kapellan. 

140. 141. 
Wexelsen, Inger Desideria, f. 

Dessen. 141. 146. — Fredrik 

Nannestad, Sognepræst. 140. 

141. 
Wien. 219. 
William Longohamps. 174. 

Yngvar Haraldssøn. 244. 

Yorkshire. 175. 178. 

Ystenes, Gaard i Kinservik 

(Ullensvang). 161. 
Ystenes, Sivert Steinsen. 161. 162. 

— Stein. 161. 

Øgmund, se Ogmund. 

Ønslev paa Falster. 116. 

Ørething. 174. 

Ørje Bro. 159. 

Ørmen, Gaard i Onsø. 90. 

Ørsted, H. 0. 122. 

Østby, Gaard i Skjeberg. 88. 

Ostergotland. 164. 166. 

Øystein, Erkebiskop af Nidaros. 
170. 173. 184. — Konge paa 
Hedemarken. 246. — Aslakssøn^ 
Biskop af Oslo. 46. 89. — Har- 
aldssøn. 244. — Haraldssøn > 
Konge af Norge. 171. 172. — 
Magnussøn, Konge af Norge- 
48. — Møyla. 164—166. 172. 

Øyvind Kjelda. 242. 



r 



Boger og Tidsskrifter, indsendte til Redaktioneii. 

Analecta Bollandiana. Tomus XXII. Fase. 
II. Fase. III. Fase. IV. — Ediderunt Car ol us de 
Sniedt, Franeiseus van Ortroy, losephus van 
den Gheyn, Hippolytus Delehaye et Albertus 
Poncelet, presbyteri societatis Jesu. — Bruxellis. 
Bureaux de la revue Soeiété des Bollandistes, 14, rue 
des Ursulines. 1903. 

Kwartalnik Historyczny. Organ Towarzystwa 
Historyeznego zalozony przez X a we r ego Liskego pod 
redakcya Aleksandra Semkowicza. Roeznik XVII. 
Zeszyt 1. 2. 3. — We Lwowe. 1903. 

Historisk Tidsskrift, syvende Række, udgivet 
af den danske historiske Forening ved dens Bestyrelse. — 
Redigeret af J. A, F ride rie i a. Foreningens Sekretær. 
Fjerde Binds fjerde Hefte. Fjerde Binds femte Hefte. 
1903. 

Vestergotlands Forn minnes forenings Tid-^ 
skrift. Andra Bandet. Andra oeh tredje Håf ten a. 
Utgifvare: F. O db erg. Mariestad. 1903. 

Zeitsehrift des Vereins fiir Thiiringisehe 
Geschiehte und Alterturaskunde. Neue Folge. 
Dreizehnter Band. Heft 1. Heft 2. Jena. 1902. 1903. 

Brudstykker det oldenborgske Kongehuses 
Historie. II Del. Fra Kong Frederik IV til Dron- 
ning Caroline Mathildes Død. Ved H. E. Friis. Kjøben- 
havn. H. Hagerups Boghandel. 1902. 

Publieations of the Mississippi Historieal 
Society. Edited by Franklin L. Riley, Secretary. 
Oxford, Mississippi. 1902. 



Den norske historiske Forening 1901. 



Aarsberetning for 1901. 

Den norske historiske Forening har for 1901 udgivet: 

Historisk Tidsskrift 4de Række Iste Binds 3die og 
4de Hefte (S. 145—288) med Register (S. 289—313), 
Vedtægter, Generalforsamlinger for 1899 og 1900 samt 
Medlemsliste (S. I— XXIII), tilsammen 127» Ark. 

Norsk Sagafortælling og Sagaskrivning i Irland af 
Sophus Bugge, Iste Hefte', 80 Sider eller 5 Ark: 

Claus Pavels^s Dagbøger for Aarene 1817 — 22, udg. 
af L. Daae, 2det Binds 3die Hefte, 80 Sider eller 5 Ark. 

Aaisleveringen udgjør saaledes 360 Sider eller 
221/2 Ark. 

Antallet af Foreningens Medlemmer udgjorde ved 
Udgangen af 1901 601 (mod 587 i 1900). 

44 svenske og 86 danske Medlemmer betalte ifølge 
de med den svenske og den danske historiske Forening 
bestaaende Overenskomster kun halv Kontingent. Af den 
ved disse Overenskomster aabnede Adgang til paa lignende 
Vilkaar at indtræde i de to andre Foreninger havde af 
Foreningens norske Medlemmer 48 benyttet sig for den 
svenske Forenings Vedkommende og 89 for den danskes. 

Indtægter 

for 1901 udgjorde: 

Kontingenter .Kr. 2 415.80 

H. M. Kongens Bidrag ,. 60.00 

Transport Kr. 2 475.80 

Hist. Tidsskr. 4 Række. 2 Bind. 19 



II 

Transport Kr. 2 475.80 

Uinddragne Renter „ 0.79 

Oldskriftsselskabets Indbetaiing .... ,,1 000.00 
Indsparede Renter af Holsts og Vogts Le- 
gater „ 665.10 

Norske Medlemmer af dansk Foren ing's 

Indbetaiing „ 137.00 

Kr. 4 278.09 



Udgifter 

for 1901: 

Saldb for 1900 Kr. 2 292.45 

Honorarer „ 1 058.50 

Trykning „ 1433.05 

Rabat for solgte Skrifter „ 23.76 

Komraissionsgebyr „ 86.64 

N. Medlemmer af dansk hist. Forening 

(Udlæg) „ 170.55 

Porto, Annoncer etc „ 72.93 

Expeditør og Kasserer „ 600.00 

Kr. 5 737.88 



Foreningens Gjæld er saaledes i Aarets Løb redu- 
ceret fra 2 292.45 til 1 459.19, og den vil, naar sidste 
Del af Oldskriftsselskabets Bidrag indkommer, yderligere 
reduceres med 1 000 Kr. 

Sammenligner man imidlertid Aarets regelmæssige 
Indtægter og Udgifter, udgjør de første 3 278.69, de sidste 
3 445.43, saaat Udgifterne overstiger Indtægterne med. 
over 150 Kroner. Selskabets Status er saaledes frem- 
deles usikker, og Bestyrelsen maa fremdeles indtrængende 
opfordre Foreningens Venner til at samle nye Subskri- 
benter. 



III 

De livsvarige Medlemmers Fond udgjør nu Kr. 
451.71 (mod ifjor 316.45). Dette Fond vil indtil videre 
ikke blive rørt. 

Af de to Foreningen tilhørende Legater har man 
efter Bestyrelsens Beslutning inddraget Renteindtægten for 
de sidste Aar i Selskabets ordinære Indtægter: af Holsts 
Legat Kr. 268 33, af Vogts Legat Kr. 396.77, tilsammen 
Kr. 665.10. 

Kassererens Regnskaber er gjennemgaaede af Revi- 
soren, og de af ham udtalte Anker er rettede. Kassere- 
ren indstilles derfor til Decharge. 

Af Bestyrelsen udgaar iaar efter Tur d'Hrr. t)aae 
og Storm. 

Kristiania i Marts 1902. 

Gustav Storm. L. Daae. Yngvar Nielsen. 
H. J. Huitfeldt-Kaas. A. Taranger. 



Generalforsamlingen afholdtes den 12te April 1902. 
De af Bestyrelsen udtrædende Medlemmer, d'Hrr. Daae 
og Gr, Storm, gjenvalgtes. Paa et derefter af holdt Dirék- 
tionsmøde gjenvalgtes Professor G. Storm som Formand. 



Den norske historiske Forening 1902. 



Aarsberetning for 1902. 

Den norske historiske Forening har for 1902 udgivet: 

Historisk Tidsskrift 4de Række 2det Binds Iste og 
2det Hefte (S. 1—162), tilsammen lOVs Ark. 

Claus Pavels^s Dagbøger for Aarene 1817—22, udg. 
af L. Daae, 2det Binds 4de og 5te Hefte (S. 273—432), 
tilsammen 10 Ark. 

Aarsleveringen udgjør saaledes 322 Sider eller 
20V8 Ark. 

Antallet af Foreningens betalende Medlemmer ud- 
gjorde ved Udgangen af 1902 582. I 1902 er indmeldt 27 
nye Medlemmer, medens samtidig 35 er udmeldt eller døde. 

44 svenske og 86 danske Medlemmer betalte ifølge 
de med den svenske og den danske historiske Forening 
bestaaende Overenskomster mindre Kontingent. Af den 
ved disse Overenskomster aabnede Adgang til paa lignende 
Vilkaar at indtræde i de to andre Foreninger havde af 
Foreningens norske Medlemmer 76 benyttet sig for den 
svenske Forenings og 85 for den danskes. 

Indtægteme 

for 1902 udgjorde: 

H. M. Kongens Bidrag Kr. 60.00 

Kontingenter ,. 2 527.00 



Transport Kr. 2 587.00 



v 

Transport Kr. 2 587.00 

Oldskriftsselskabets sidste Indbetaling . . „ 1 267.00 

Indsparede Renter af Holsts og Vogts Le- 
gater. „ 838.77 

Salg af ældre Skrifter „ 86.55 

N. Medlemmer i dansk hist. Forening ind- 

betalt „ 206.00 

beholdning i Kreditkassen „ 19.03 

Kr. 5 004.35 



Udgifterne 

for 1902 Tidgjorde: 

Saldo fra 1901 Kr. 2 071.38 

Honorarer „ 479.00 

Trykning og Korrektur . „ 1 352.50 

Kommissionsgebyr „ 160.64 

Rabat for solgte Skrifter „ 28.85 

N. Medlemmer af dansk hist. Forening 

(Udlæg) . . . „ 180.50 

Porto & Annoncer „ 133.71 

Expeditør og Kasserer / „ 600.00 

Revision ,. 40.00 

Kr. 5 046.58 



Foreningens Gjæld er altsaa i Aarets Løb reduceret 
til Kr. 42,23 og Foreningens pecuriiære Stilling maa saa- 
ledes i Forhold til en længere Aarraekke betegnes som 
forholdsvis god. 

Sammenligner man Aarets regelmæssige Udgifter og 
Tndtægter, udgjør de første Kr. 2 975.20, de sidste Kr. 
3 737.35, saaat Indtægterne har i dette Aar» oversteget 
Udgifterne med ca. 750 Kroner, som har medgaaet til 



VI 

næsten belt at dække den ældre Ojæld. Men dette har 
skeet ved ogsaa denne Gang at tåge Benterne af Vogts 
og Holsts Legater til Indtægt for Aarsregnskabet samt 
ved at indskrænke Trykningen til kun ca. 20 Ark. For 
at Foreningen skal kunne udvide sin Virksombed, er 
fremdeles et større Subskribentantal nødvendigt, og Besty- 
relsen maa fremdeles indtrængende opfordre Foreningens 
Venner til at samle nye Subskribenter. 

De livsvarige Medlemmers Fond udgjør nu Kr. 
467.88 (mod ifjor 451.71). Dette Fond vil indtil videre 
ikke blive rørt. 

Kristiania i Januar 1903. 

Gustav Storm. L. Daae. Yngvar Nielsen. 
H. J. Huitfeldt-Kaas. A. Taranger. 



Generalforsamling afboldtes den 25de Juni 1903. 
Professor Nielsen, der i Direktionsmøde den 4de s. M. 
var valgt til midlertidig Formand, udtalte Foreningens 
Beklagelse over det store Tab, som denne bavde lidt ved 
Professor G. Storms Død den 23de Februar, hvortil de 
tilstedeværende gav sin Tilslutning ved at reise sig. 

De udtrædende Medlemmer af Bestyrelsen gjen- 
valgtes, d'Hrr. Huitfeldt-Kaas, Nielsen og Taranger. I 
Professor Storms Sted indvalgtes som nyt Medlem Hr. 
Professor Ebbe Hertzberg. 

I et umiddelbart efter Generalforsamlingen afholdt 
Bestyrelsesmøde valgtes Professor Yngvar Nielsen til 
Formand. 



Medlemmer 7« 1903*. 

Hs. Maj. Kong Oscar II. 



Æresmedlem: 
Sanitetsmajor J. Vogt. 

Livsvarige Medlemmer: 

•Christensen, Louise, Fru, Kristiania. Gebhardt, Aagust, 

Dr. phil., Ntirnberg. Kiær, Hans, Grosserer, Fredriksstad. 

*Thoinle, Arkivar, Kristiania. Wedel-J a risberg, H., 

Godseier, Bogstad. 



*Akademi8ka Foreningen, 

Lund. 
Amble, O., Foged, Kristiania. 
Amtsskolen i Jarlsberg og 

Larviks Amt, Botne. 
Andersen, N. A., Grosserer, 

Drammen. 
Andvord, Rich., Stadshaupt- 

mand, Kristiania. 
Anker, Chr., Grosserer, Fred- 

rikshald. 
*Anner stedt, C, Universitets- 

bibliothekar, IJpsala. 
Arctander, S., Toldskriver, 

Kristiania. 

• De med * betegnede ere tillige Medlemmer af enten den Danske eller den 
Svenske historiske Forening eller af begge og erlægge som saadan kun hah^ 
Kontingent. 



*Aalesunds off. høiere Sko- 
les Bibliothek, Aalesund. 
Aall, Cato, Cand. jur., Ulefos. 
A ane sen, H. G. A., ORSagf., 
Skien. 

*Aarhus Kathedralskoles 
Bibliothek. 

* A ar nes, Olaf, Boghandlerfuld- 
mægtig, Kristiania. 

*Aars, J., Skolebestyrer, Kristi- 
ania. 

*Adeler, C. S. T., Baron, Allinge- 
gaard véd Silkeborg. 

*Akademiska Bokhandeln, 

r 



VIII 



Arendals Skoles Biblio- 
thek, Arendal. 

Arenfeldt, C. D. A., Stam- 
husbesidder, Gimle ved Kri- 
stiansand. 

A r e n t z e n, A., Bankdirektør, 
Kristiania. 

Aschehoug, N. D., Sorenskri- 
ver, Horten. 

Aschehoug, T. H., Dr., Pro- 
fessor, Kristiania. 

Aschehoug, W. H., Toldkas- 
serer, Kristiania. 

Askov Folkehøiskole, 

Askov. 
*Athenæum, Læséselskab i 

Kjøbenhavn. 
*Athenæum, Læséselskab i Kri- 
stiania. 

Aubert, Carl, Student, Kri- 
stiania.' 



Bachke, A. S., Bergmester, 
Bodø. 

Backer, Z. , O verretssagf ører, 

Larvik. 
*Bang, A. Chr., Dr. theol., Bi- 
skop, Kristiania. 
*Barth, A., Fuldmægtig, Kjø- 
benhavn. 

Bassøe, Kr., Rektor, Aalesund. 

Belsheim, J., fhv. Sogneprest, 
Kristiania. 

Bend i x en, B. E., Skolebesty- 
rer, Bergen. 

Berg, Anders, Bogholder, Moss. 

Berg, M. 0., Toldkasserer, 
Fredriksstad. 

Berg, S., Apothekbestyrer, Fug- 
lebjerg, Danmark. 



*Berge, C. R., Boghandler, Kri- 
stiansand. 
Bergens Kommunebiblio- 

thek. 
Bergens Museums Biblio- 

thek. 
*Bergh, Joh., Assessor, Trond- 

hjem. 
*Bergh, Johs., Høiesteretsadvo- 

kat, Kristiania. 
Bergh, Karl, Sorenskriver^ 
Bergen. 
*Berghman, G., Dr. med.> 

Stockholm. 
*Bergholm, lektor, St. Michel, 

Borgå, Sverige. 
*Bergstrom, Axel, Landshøv- 
ding, Orebro. 
Bergwitz, ORSagfører, Kri- 
stiania. 
Berner, M. H., Kvæstor, Kri- 
stiania. 
*Bibliothek, Det Classenske» 

Nykøbing paa Falster. 
*Bibliothek, Det Deichmanske, 

Kristiania. 
Bibliothek, Det store Kgl., 
Kjøbenhavn. 

Bibliothek, Det Kgl., Stock- 
holm. 
Birch-Reichenwald, Stud. 
jur., Kristiania. 

Bjørnson, P., Byfoged, Kri- 
stiania. 
Bjørnstad, A. Th., Sogneprest, 

Slagen pr. Tønsberg. 
Blaauw, Herman, Bergen. 
*Blangstrup, J. C, Kaptein, 

Kjøbenhavn. 
Blehr, O. Statsminister, Kri- 
stiania. 



IX 



Blom, P., Sogneprest, Gjøvik. 

Boeck, Fru, Kristiania. 

Bolstad, J. N., Sogneprest, 
Stryn. 

Borgen, F., Høiesteretsadvokat, 
Kristiania. 

Brandrud, A., Professor, Kri- 
stiania. 

Bredal, P. E., Sorenskriver, 
Ringsaker. 

Broch, H. H., Kjøbmand, 
Horten. 

Broch, S., Generalauditør, Kri- 
stiania. 

Brochmann, Pastor, Kr .sand S. 

Bruhjell, E. O., resid. Kapel- 
lan, pr. Stenkjær. 
* B r u n , Ch risten. Sogneprest, 
Bergen. 

Brun, Joh., Apotheker, Trond- 
hjem. 
*Bruun, Chr., Dr., Justitsraad, 
Overbibliothekar, Kjøbenhavn. 

Bugge, A., Dr., Professor, Kri- 
stiania. 

Bugge, K. L., Høiesteretsasses- 
sor, Kristiania. 

Bugge, S., Dr., Professor, Kri- 
stiania. 
*Bull, Edv., Stud., Kristiania. 

Burchardt, C. J. B., Kaptein 

■ i Marinen, Kristiania. 
*B urens tam, C, Minister, Tjål- 
fvesta, Snaflunda. 

Bødtker, Fr., Overlærer, Kri- 
stiansund. 

Cappelen, H., Ingeniør, Gimsø 

Kloster, Skien. 
Cappelen, J. W., Boghandler, 

Kristiania. 



Centralarkivet for Trond- 

hjem og Tromsø Stifter^ 

Trondhjem. 
Christensen, W., Dr. phil.^ 

Kjøbenhavn. 
Christie, E., Borgerm ester> 

Kristiania. 
Christophersen, Ludv.,Politi- 

mester, Kviteseid. 
*Collett, Alf, Expeditionschef,. 

Kristiania. 
Coucheron, P., Skoledirektør^ 

Kristiania. 

Daae, H. W., Udskiftningsfor- 
mand, Skodje. 
Daae, Jess, Overretssagfører,. 

Stavanger. 
*Daae, L., Dr., Professor, V. Aker^ 
*Dahl, Kammerherreinde, Moes-, 
gaard ved Aarhus. 
Dahl, J. C. A., Kaptein, Kri- 
stiania. 
Dahl, W. S., Lagmand, Bergen- 
*Dahll, L. Chr., Oberst, Kri- 
stiania. 
Dahlske Skole, Grimstad. 
D a n n e v i g, Th., Kommandør- 
kaptein, Kristiania. 
David, C, Kjøbenhavn. 
*Delgobe, Chr., Ingeniør, Kri- 
stiania. 
-Den danske historiske For- 
enings Bestyrelse, Kbh. 
*»Den gode Hensigt«, Selskal> 
i Bergen. 
Den norske Haandverks- 
og Industriforenings Bi- 
bliothek, Kristiania. 
Det islandske Litteratur- 
samfund, Reykjavik. 



Dietrichson, L., Dr., Profes- 
sor, Kristiania. 

Dons, Toldbetjent, Kristiania. 

Dons, Karl, Kontorchef, Kri- 
stiania. 

Drammens off. Skoles Bi- 
bliothek. 
^Drolsum, Axel C, Overbi- 
bliothekar, Kristiania. 

Ebbell, Sekretær, Kristiania. 

Edlundska Bokhandeln, 
Helsingfors. 
"*Ehrensvard, A., Greve, Svens- 
torp, Sverige. 

Eid Folkebibliothek, Nord- 
fjordeid. 

Elieson, E. K., Ritmester, Kri- 
stiania. 

Ellingsen, Grosserer, Kr. a. 
*P>ich8en, A. E., Rektor, 
Stavanger. 

Erichsen, H., Trediepreet, 
Hamar. 

Erichsen, J. W., Biskop, 
Bergen. 
^E r slev, Kr., Dr., Professor, 
Kjøbenhavn. 

E s m a r c h, L., Skifteforvalter, 
Kristiania. 

Faye, J. B., Bankchef, Bergen. 

Filologisk Forening, Kri- 
stiania. 

Finne-Grønn, Cand. jur.. 
Sekretær, Kristiania. 
^Fleischer, B., Toldinspektør, 
Kristiania. 

Fleischer, J. N., Grosserer, 
Kristiania. 



*Fliflet, N., Sorenskriver, Sau- 
land, Øvre Telemarken. 
Flood, Advokat, Kristiania. 
Fosse, H., Kirkesanger, Etne. 
*Fridericia, J. A., Dr., Pro- 
fessor, Kjøbenhavn. 
Fredrikshalds off. Biblio- 
thek. 
Fredriksstads Stadsbiblio- 
thek. 
Furu, O., Amtmand, Kristiania. 
•Friis, C. C. J., Cand. phil., 

Kjøbenhavn. 
*Fyens Stiftsbibliothek, 

Odense. 
Færden. E. M., Amtsskolebe- 
styrer, Hønefos. 

Gabriel sen, H., Sorenskriver, 
Brandbu. 

Gad, G. E. C, Universitetsbog- 
handler, Kjøbenhavn. 
*Gad, O., Cand. phil., Kjøben- 
havn. 

Gedde, fhv. Sogneprest, Øst- 
bye pr. Ilseng. 

Geelmuyden, Professor, Kri- 
stiania. 

Geelmuyden, H. Chr., Dr. 
med., Slemdal i Aker. 
•Generalstabens Bibliothek, 
Kristiania. 

Gering, H., Professor, Kiel. 
•Gjeller up, S., Underbibliothe- 
kar, Kjøbenhavn. 

Gj ertsen. F., fhv. Skolebesty- 
rer, Kristiania. 

Gjess ing, G. A., Rektor, Aren- 
dal. 

Gleditsch, Adjunkt, Kristi 
ania. 



XI 



1 e r 8 e n, J., Byfoged, Tromsø. 

Gram, Jens, Konsul, Drammen. 

'^Grandinson, K. G., Fil. Dr., 

Stockholm. 

Greve, Joh., Adjunkt, Larvik. 

^Groothoff, A. V. H., Amt- 

mand. Rønne. 
* G r o v e, Gerh., Arki vsekretær, 

Kjøbenhavn. 
*Grtinfeld, F. C. H., Dr. med 
Overlæge, Kjøbenhavn. 
Grøgaard, Kaptein, Kristiania. 
^GrSnblad, C, Bibliothekama 
nuensis, Stockholm. 
Grøndahl, A., Bogtrykker, 
Kristiania. 
Grønvold, A., Expeditions 
chef, Kristiania. 
Gulbranson, Carl, Cand. jur. 
Grosserer, Kristiania. 
*G5teborgs Museums Bi- 
bliothek, GCteborg, 
Gdteborg och Bohuslåns 
Fo rn minnesfSr ening, 
Goteborg. 

Haffner, Einar, Cand. real. 

Kristiania. 
Haffner, H. J., Boghandler, 

Kristiania. 
Hagemann, T., Bureauchef, 

Kristiania. 
Hagen, A. F., Kaptein, Trond 

hjem. 
Hall, I., Apotheker, Hamar. 
Hamar Folkebibliothek, 

Hamar. 
Hamar off. Skoles Biblio 

thek, Hamar. 
Hamar Stiftsseminarium. 

Hamar. 



"Hammer, A. N., Sogneprest, 

AUerum, Sverige. 
*Hammer, K. V., Redaktions- 
sekretær, Kristiania. 

Hansen, Aug., Kjøbmand, Kri- 
stiania. 

Hansen, Brødrene, Kristiania. 

Hansen, C. M., Høiesterets- 
advokat, Kristiania. 

Hansen, Fritz, Cand., Kr.a. 

Hansen, H. V., Bankkasserer, 
Kristiania. 

Hansen, K. A., Generalmajor, 
Kristiania. 

Hansson, M. S., Direktør, 

Kristiania. 
* H a u g e, J., Telegrafbestyrer. 
Trondhjem. 

Haugesunds Middelskoles 

Bibliothek. 
•Heffermehl, A. V., Sogne- 
prest, Ringsaker. 

Heftye, Joh. Th., Godseier, 
Østraat, Ørlandet. 

Heftye, T., Statsraad, Sara- 
braaten pr. Bryn St* 

Heggtveit, H. G., Klokker, 
Kristiania. 

Heiberg, J. W. R., Bureau- 
chef, Kristiania. 
"Heide, A., Bankdirektør, Kjø- 
benhavn. 
*Heise, A., Dr., Rektor, Roskilde. 
*Henie, C, Sygehuslæge, Ha- 
mar. 

Henriksen, O. E., Bankchef, 
Bergen. 

He ri ofsen, H. A., Kjøbmand, 

Kristianssund. 
*Herlufsholms Skoles Bi- 
bliothek, Danmark. 



xn 



Hertzberg, Ebbe, Professor,! 
Kristiania. 

Hesselberg, Frantz, Kristiania. 
*Hildebrand, E., Dr., Stock- 
holm. 

Hildebrand, H., Rigsantikvar, 
Stockholm. 
Hil le, A. M., Biskop, Hamar. 
*Hiortdahl, Th., Professor, 

Kristiania. 
'Historiska Foreningen i 

Lund. 
'"Historiska Foreningen i 

Upsala. 
*Hoff-Rosenkrone, G., Stam- 
husbesidder, Rosendal pr. Ber- 
gen. 
Hof forvaltning, Hs. Maj. 
Kongens, Kristiania. 
Hofgaard, S. W., Skolebesty- 
rer, Kristiania. 
Holck, K., Adjunkt, Stabæk. 
*Holck, O. E., Skoledirektør, 

Hamar. 
Holm, Caspar, Politimester, 

Stavanger. 
Holm, E., Dr., Professor, Kjø- 
benhavn. 
Holmboe, Johs., Distriktslæge, 

Tromsø. 
*Holst, E. Blich, Skien. 
Holst, E., Dr., Overlærer, Kr.a. 
*Holta, H., Brugseier, Skien. 
Holta, O., Brugseier, Skien. 
Horn, Kommandør, Horten. 
*Hornemann, G., Provindsar- 

kivar, Kjøbenhavn. 
*Horsen8 lærde Skoles Bi- 

bliothek, Horsens. 
*Huitféldt-Kaas, H. J., Rigs- 
arkivar, Kristiania. 



Hval, A., Fængselsprest, Trond- 
hjem. 

Hygen, B., Bureauchef-, Kri- 
stiania. 
*Høiesterets Justitskontor,. 

Kjøbenhavn. 
*Hølaa8, A., Foged, Sæters- 
dalen. 

Høyer, Andr., Sogneprest^ 
Skien. 

Ihlen, J., Høiesteretsadvokat,. 
Kristiania. 

Ingstad, C, Bureauchef, Kam- 
merherre, Kristiania. 
*Institut, Genealogisk, Kjø- 
benhavn. 

Isachsen, G. A., Bogholder^ 
Kristiania. 

*Jacobi lagre Laroverk,. 

Stockholm. 
Jacobsen, Fr., Grosserer, Fre- 
I driksstad. 
*Jantzen, A. T., Sogneprest,. 

Gjentofte. 
* Jer ve 11, Adjunkt, Lund. 
Johannesen, Edvard, Damp- 
skibsexpd., Bergen. 
Johannessen, Ernst, Sekretær,. 

Kristiania. 
Jynge> A., Overlærer, Hamar. 
Jørgensen, Axel, Gand. philol.,. 
Kristiania. 

*Kålund, Kr., Dr., Bibliothekar,. 
Kjøbenhavn. 

Kaas, Fru Doktor, Kristiania. 

Kent, Charles, Stud., Kristiania. 

Keyser, C, Skolebestyrer, Kri- 
stiania. 



XIII 



Kielland, J., Provst, Stange, 
Hedemarken. 

Xildal, B., Statsraad, Kristi- 
ania. 

Kiær, A. N., Direktør for det 
statistiske Centralbureau, Kri- 
stiania. 

Kiær, Fritz, Advokat, Kristi- 
ania. 

K j e 1 s e n, Th., Overretssagfører, 
Kristiania. 

Kjelstrup, W. K., Sogneprest, 
Kristiania. 
*Kjær, A., Bibliothekar, Kr.a. 

Knagenhjelm, Kammerherre, 
Kristiania. 

Knudtzon, Høiesteretsadvokat, 
Kristiania. 

Knudtzon, C. A., Ritmester, 
Trondhjem. 
^Knudtzon, N. H., Grosserer, 

Kjøbenhavn. 
"^Koch, L., Provst, Glostrup, 
Danmark. 

Koefod, I. H., Coon Valley, 
Wisc, U. S. A. 
*Koht, Halvdan, Univ.-Stipen- 
diat, Kristiania. 

Kolstad, H., Cand. philos., Kri- 
stiania. 

Konow, H. W., Grosserer, 
Kristiania. 
*K o r e n, Kr., Stiftsarkivar, Trond- 
hjem. 

Krag, H., Veidirektør, Kr.a. 
* K r a r u p. F., fhv. Registrator ved 
Geheime-Arkivet, Kjøbenhavn. 

Krigsskolens Bibliothek, 
Kristiania. 
*Kringelbach, C, Arkivar, 
Kjøbenhavn. 



Kristiania Borger- ogReal- 

skoles Bibliothek. 
Kristiania Handelsgymna- 
siums Bibliothek. 
Kristiania Kathedralsko- 

les Bibliothek. 
Kristiansen, Oscar, Cand. 

mag., Kristiania. 
*Kristiansands Stiftssemi- 

nariums Bibliothek. 
*Kristiansunds ofl Skoles 

Bibliothek. 
Krogh, J. C, Expeditionschef, 

Kristiania. 

Lammers, Thorvald, Bestum . 

Lange, Cand. mag., Kristiania. 

Larsen, Oscar, Kontorchef 
Kristiania. 

Lassen, Overlærer, Ljan. 
*Lassen, W., fhv. Bureauchef, 

Kristiania. 
*Lautrup, C. L. A., Overrets- 
assessor, Viborg. 

Lehmann, H., Statssekretær, 
Kristiania. 

Lehmkuhl, J., Kjøbmand, 
Bergen. 

Lek ve, O. T., Udskiftningsfor- 
mand, Trondhjem. 

Levanger Seminariums Bi 
bliothek, Levanger. 

Lie, Carl, Justitiarius, Kristiania. 

Lieblein, J., Professor, Kri- 
stiania. 
*Lillehammer h. k. Skole, 

Lillehammer. 
*Lind, H. D,, Sogneprest, Ryn- 
keby, Danmark. 

Lind, J. S., Adjunkt, Kristian- 
sund. , 



XIV 



*Linder, N., Dr., Lektor, Stock- 
holm. 
Lochmann, A, Cand. jur., 

Kristiania. 
Long, A. A., Apotheker, IffJj^-js. 
Lorentzen, Cand. mag., Kjø- 
benhavn. 

Lossius, K., Overlærer, Trond- 
hjem. 
*Lous, K., Høiesteretsadvokat, 

Kristiania. 
*Lund, A. D., Forstmester, 

Skage pr. Namsos. 
*Lund, C, Cand. mag., Kjøben- 
havn. 

Lund, O., Skoleinspektør, Kri- 
stiania. 
*Lund, Tr., Professor, Dr. phil., 

Kjøbenhavn. 
*Lundequist, Marie, Frk., Cand. 

philos., Kristiania. 
*Lundgreen, Cand. mag., Kri- 
stiania. 
*Lundgreen, Fr., Grosserer, 
Trondhjem. 

Luth. X. School, Sioux Falls, 
S. Dakota, U. S. A. 
Lut ken, Thor, Advokat, Kri- 
stiania. 
Liitzow, A., Doktor, Hamar. 

♦Læseforening, Den kvinde- 
lige, Kjøbenhavn. 

Løvenskiold, C, Statsmini- 
ster, Vækkerø pr. Kr.a. 

Løvenskiold, Leopold, Kam- 
merherre m. m.. Skien. 

Løvland, J., Statsraad, Kri- 
stiania. 
*L v v i g, Chr., Lensmand, Førde, 
Søndhordland. 



*Mackeprang, M., Cand. mag., 

Kjøbenhavn. 
Madsen, Olaf, Overretssagfø- 

rer, Kristiania. 
Mailing, M. V., Sorenskriver, 
Eidsvold. 
*Malm8tr6m, C. G., fhv. Rigs- 

arkivar, Stockholm. 
•Marinebibliotheket,Horten- 
*Martens, L W. St, Cand., 

Bergen. 
Mat zen, H., Professor, Dr. jur., 

Kjøbenhavn. 
*M e 1 1 b y e, Joh. E., Gaardbruger,, 

Grefsheim pr. Hamar. 
*Mel8ted, B., Cand. mag., Kjø- 
benhavn. 
*Metropolitanskolens Bi- 

bliothek, Kjøbenhavn. 
*Meyer, Thv., Godseier, Kristi- 
ania. 
Meyer, Wollert D., Cand. mag., 
Bergen. 
Michelet, G., Oberst, Nes ved 
Tønsberg. 
Michelsen, J. A., Statsraad, 

Stockholm. 
Moe, I. Moltke, Professor, Kri- 
stiania. 
Moe, O., Bankkasserer, Furu- 
lund, pr. Hamar. 
*Moe, P. Th., Cand. mag., Kri- 
stiania. 
Moe, Th., Kjøbmand, Trond- 
hjem. 

Mohn, H., Professor, Kristiania. 

*Mohr, Conrad, Konsul, Bergen. 

Molde off. Skoles Biblio- 

thek, Molde. 
Mol ler up, W., Museumsdirek- 
tør, Kjøbenhavn. 



XV 



*Montan, E. V., Dr., Professor, 
Stockholm. 

Morgenstierne, Dr., Profes- 
sor, Kristiania. 

Moss, E., Politimester, Tromsø. 

*Mos8 Middelskoles Biblio 

thek. 

Motzfeldt, Oberstløitnant, Kri 
stiania. 

Motzfeldt, U., Cand. jur., Kri- 
stiania. 

Moursund, Andr. R., Sagfører, 
Tromsø. 

Mo w in ck el, I. Blydt, Res, 

Kap., Aalesund. 
*Munk, S., Adjunkt, Stavanger. 

Munk, S., Læge, Porsgi-und. 

Munthe, CO., Kaptein, Kri 
stiania. 

*Munthe, H., Oberstløitnant, 
Kristiania. 

Møller, H., Konsul, Porsgrund 

Møller, Th. Chr., Pastor, Sjæl 
land. 

Mørch, Gustav, Cand. phil., 
Kristiania. 

Nau mann, Stud., Gøteborg. 

Neergaard, G. V., Cand. jur., 
Byfogedfuldmægtig, Aarhus. 

Nickelsen, Kontorchef, Kri- 
stiania. 

Nicolay sen, N., Antikvar, Kri- 
stiania. 

Nielsen, H., Overretssagfører, 
Kjøbenhavn. 

Nielsen, N., Grosserer, Kri- 
stiania. 
•Nielsen, Yngvar, Dr., Professor, 
Kristiania. 



•Nissen Hartvig, Sekretær- 

Kristiania. 
*Noreen, A., Professor, Upsala. 
*Nutzhorn, H., Cand. theol., 

Af^^ov. 
*Ny købingKathedralskoles 

Bibliothek, Falster. 
*Nystr6m, J. F., Docent, Upsala^ 
Nøgterhedskafeen i Fred- 

riksstad, 

Odland, S., Professor, Kristi- 
ania. 
St. Olafs Klub, Drammen. 
Olafs en, E., Fuldmægtig, Kri- 
stiania. 

Olaf sen, O., Sogneprest, Loft- 
hus. 
*01rik, A., Docent, Dr. phil.> 

Kjøbenhavn. 
*01rik, H., Professor, Kjøben- 
havn. 
Olsen, Emil, Adjunkt, Tønsberg. 
*01ssøn. Kaptein, Tønsberg. 
Omsted, A., Godseier, Grue. 
Ottesen, P. V., Høiesterets- 
afisessor, Kristiania. 
*Otto, Alf, Kontorchef, Kristi- 
ania. 
•Oxholm, Kammerherre, Gods- 
eier, Rosenf elt ved Vordingborg. 

•Pappenheim, M., Dr. jur.,. 

Professor, Breslau. 
Parelius, Gram, Konsul, Kri- 
stiansund N. 

•Pedersen, Tord, Adjunkt, 
Drammen. 

•Petersen, Lærer, AUinge paa 
Bomholm. 



XVI 



Petersen, A. G., Boghandler, 

Kristiania. 
Petersen, Alfred, Grosserer, 

Cand. jur., Porsgrund. 
Petersen, C. Th., Kommandør, 

Stabæk. 
P e t e r se n, K., Adjunkt, Hamar. 
Petersen, Theodor, Cand. mag., 

Trondhjem. 
Pettersen, Hjalmar, Bibliothe- 

kar, Kristiania. 
Pi ro, A., Sorenskriver, Hamar. 
Platou, Oscar, Dr., Professor, 

Kristiania. 
Polyteknisk Forening, Ber- 
gen. 
^Prebensen, A., Amtmand, 

Arendal. 
Probst, Chr., Bergen. 

^uale, Overretssagfører, Nar- 
vik. 

"Qvam, A., Statsminister, Kristi- 
ania. 

Qvigstad, J., Seminariebesty- 
rer, Tromsø. 

Ha mm, J., Advokat, Kristiania. 
Ra 8 nm 8 sen. R., Sogneprest, 

Avaldsnes pr. Haugesund. 
Ree, A. H., Gaardbruger, Stor- 

Re, Stange. 
Reimers, H. J. F., Høiesterets- 

assessor, Kristiania. 
*Reykjaviks lærde Skoles 

Bibliothek, Island. 
*Ribe Kathedralskoles Bi-i 

bliothek, Ribe. . I 

^ I 

^Rigsarkivets Bibliothek, 
Kristiania. | 



*Rig8arkivets Bibliothek, 
Kjøbenhavn. 

Riis, B., Kjøbmand, Drammen. 
*Riksarkivets Bibliothek, 

Stockholm. 
*Ring, L., Korpslæge, Kristiania. 

Rivertz, J. A., Statsadvokat, 
Kristiania. 

Rogneby, Adolf, Gaardbruger, 
0. Toten. 

Roll, Edv., Lensmand, Gimsø 
i Lofoten. 

Roll, Ferd., Høiesteretsassessor, 
Kristiania. 

Roll, Oluf, Havnedirektør, Kri- 
stiania. 
*Rosendal, H., Folkehøiskole 
forstander. Vinding ved Veile. 

Roti, P. J., Seminarielærer, 
Stord. 

Rye, N. M., S tif tamt m and, 
Kristiania. 

Rygh, E., Statsraad, Kristi- 
ania. 

Rygh, K., Overlærer, Trond- 
hjem. 

Rynning, H. P, Sogneprest, 
Hole. 

Ræder, A., Dr., Expeditions- 
chef, Kristiania. 

Rønneberg, Anton J., Byfoged, 
Aalesund. 
*Rørdam, H. F., Dr., Lyngby 
ved Kjøbenhavn. 



*Sandefjord høiere Almen- 

8 kole, Sandefjord. 
*Scaveniu8, L., Kammerherre- 

inde, Gjørslev, Danmark. 



XVII 



Schaaning, Ghr., Overretssag- 
fører, Trondhjem. 
*Scheel, A. V., Høiesterets- 
assessor, Kristiania. 

S c h i r m e r, Sorenskriver, Høne- 
fos. 

Schirmer, H. M., Arkitekt, 
Kristiania. 

Schiøtt, Th., Grosserer, Skien. 

Schjelderup, Cand. jur., Gros- 
serer, Kristiania. 
*Schjøth, H., Overlærer, Kri- 
stiania. 

Schmidt, O. M., Byfoged, 
Horten. 
*Schmidt, V., Dr., Professor, 
Kjøbenhavn. 

Schneider, F. T. E., Politi- 
mester, Porsgrund. 

Schneider, J. A., Overlærer, 
Skien. 

Schnitler, C W., Student, 
Kristiania. 

Schou, Chr., Fabrikeier, Kri- 
stiania. 

Schwabe-Hansen, Overrets- 
sagfører, Kristiania. 

Schweigaard, Doktor, Kristi- 
ania. 

Schafer, Dietrich, Dr., Profes- 
sor, Heidelberg. 

Schønberg, E., Dr. med.. 
Professor, Kristiania. 
♦Schøning, S. J., Telegraf- 
bestyrer, Larvik. 
•Secher, V. A., Dr. jur., Her- 
redsfoged, Kjøbenhavn. 

Selmer, F. H., Overretssag- 
fører, Kristiansund. 
*S eimer, Jørgen, Byfoged, 
Hammerfest. 

Hist. Tidsskr 4 Række. 2 Bind. 



♦Simonsen, O., Cand. mag., 

Veile. 
*Skaar, J. N., Biskop, Trond- 
hjem. 

Skappel, S., Tande St. 
•Skiens offentl. Bibliothek, 

Skien. 
*Skiens off. Skoles Biblio- 
thek, Skien. 
♦Smålands Nations Biblio- 
tek, Upsala. 

Smith, H., Kriminaldom mer, 
Aker. 

Smith, H. C, Overretssagfører, 
Kristiania. 

Smith-Housken, O., Tand- 
læge, Kristiania. 
Sollied, H. 0., Forvalter, Rot- 
volds Asyl, Trondhjem. 
Sollied, O. G., Direktør, Bodø. 
*Sorø Akademis Bibliothek. 
Sparre, A., Politiassistent, 
Bergen. 

Spørck, A., Oberstløitnant, 
Kristiania. 
*Stage, C, Boghandler, Kjøben- 
havn. 
*Stang, E., Assessor, Kristiania. 
Stang, N. A., Grosserer, Fred- 
rikshald. 

Statens Lærerkursus, Kjø- 
benhavn. 
*S ta vanger Kom munebiblio- 
thek, Stavanger. 
Stavanger off. Skoles Bi- 
bliothek, Stavanger. 
Steen, Carl, Kjøbmand, Hamar. 
* S t e e n, F., Justitssekretær, 
Bergen. 

Steen, J., Sorenskriver, Tvede- 
strand. 

20 



XVIII 



•Steenstrup, Joh.s, Dr., Profes- 
sor, Kjøbenhfivn. 
Stenersen, J. M., Kristiania. 
Stenersen, L. B., Dr., Profes- 
sor, Kristiania. 
•Stockholms h($gre Lårar- 
inne-Seminariums Biblio- 
tek. 
*Stockholms Norra Latin- 
Ittroverks Bibliotek. 
Stoltz, Gerh., Cand. mag., 
Bergen. 

Storm, O., Overlods, Horten. 
*Storthingets Bibliothek, 
Kristiania. 

Strand, M. K., Drammen. 
Strøm, B., Stiftamtmand, 
Tromsø. 

Strøm, C. A., Lensmand, Tron- 
denes. 
*Strøm, Th., Overlærer, Jægers- 

pris ved Kjøbenhavn. 
*Student erforeningens Bi- 
bliothek, Kjøbenhavn. 
•Studentersamfundets Bi- 
bliothek, Kristiania. 
*Studentkårens Bibliotek, 

Upsala. 
•Styff e, C. G., Overbibliothekar, 
Stockholm. 

Sunde, E., Generaldirektør, 
Kristiania. 

Svegaard, P., Boghandler, 
Sorø. 

Svendsen, P., Apotheker, 
Tromsø. 

S v e n s e n. Skoleinspektør, 

Trondhjem. 

Svenska Akademiens No- 
bel-Bibliotek, Stockholm. 



Sverdrup, X, Sagfører, Fro- 
lands Verk. 

Sætren, G., Kanaldirektør, 
Kristiania. 
*S(jdermanlands och Neri- 

kes Nation, Upsala. 
*S6derwall, K. F., Adjunkt, 
Upsala. 

Sølsnæs, A., Kirkesanger, Vist- 
dal, Nesset. 
*Sørensen, A. Professor, Hobro. 
•Sørensen, C. Th., Kaptein, 
Kjøbenhavn. 
Sørenssen, A., Statsraad, 

Rygge. 

Tandberg, Sogneprest, Kri- 
stiania. 
*T a r ang er. A., Professor, Slem- 
dal i Aker. 

Tharum, J., Kjøbmand, Trond 
hjem. 
*Thaulow, Fr., Læge, Skjær- 
dalen, Vikersund, 
*Thiele, J., Cand. jur., Kjøben- 
havn. 
*Thi8et, A., Arkivar, Kjøben- 
havn. 

Thomle, Helene, Frk., Slem- 
dal i Aker. 

Thoresen, J. H., Høiesterets- 
assessor, Kristiania. 

Thorkelin, Fr., Oberst, Kjø- 
benhavn. 

Therkildsen, Cand., Pors- 
grund. 

Thorne, Statsraad, Dilling St 
*Thrap, D., Sogneprest, Kri- 
stiania. 

Th ør ing, N. M., Bankkasserer, 
Kristiania. 



XIX 



Tommesen, Rolf, Stabæk. 
Torgersen, Halvor, Kjøbmand, 

Kristiania. 
*Trier, Ludvig, Cand. phil., Kjø- 

benhavn. 
*Trolle-Bonde, Carl, Greve, 

TroUeholm, Sverige. 
*Tromsø kommunale Biblio- 

thek, Tromsø. 
Tromsø Stiftsseminariums 

Bibliothek, Tromsø. 
TroodhjemsKathedralsko- 

les Bibliothek, Trondhjem. 
TrondhjemsLandsfængsel, 

Trondhjem. 
Twietmeyer, A., Boghandler, 

Leipzig. 

Unger, 0., Høiesteretsadvokat, 

Kristiania. 
Universitetsbiblioteket, 

Lund. 
Universitetsbibliotheket, 

Kjøbenhavn. 
*Universitetsbibliotheket, 

Kristiania. 

*Wad, C, Stationsforstander, 

Kjøbenhavn. 
*Wedberg, J. P., Justitsraad, 

Stockholm. 
*Weibull, M., Dr., Professor, 

Lund. 
Wennevold, Henrik, Stud. 

phil., Kristiania. 
Verein fiir Hamburgische 

Geschichte, Hamburg. 



Werenskiold, Jens Andreas, 
ORSagfører, Kongsberg. 
Wesenberg, Jac. Chr., Bergen. 
*Westling, G. O. F., Rektor, 

Sundswall. 
* W e s t r u m, A., Lærer, Levanger. 
*VexiO hOgre Elementar- 

Iftroverk. 
White, D. Charles, Kjøbenhavn. 
*Viborg Kathedralskolea 

Bibliothek, Danmark. 
*Videnskabernes Selskab, 
Det Kgl. Norske, Trondhjem. 
Widerberg, Oberst, Kristiani a. 
Wiese, Eivind, Grosserer, New 
Brighton, Cheshire, England. 
Wiese, Th., Konsul, Kristiania. 
*Wieselgren, H., Bibliothekar, 
Stockholm. 

Wig e land, Erling, Stud., Kri- 
stiania. 
*Winther, Th., Overlærer, 

Drammen. 
Winther-Hjelm, Dorothea, 
Fru, Kristiania. 
*Vitterhets Historie & An- 
tiqvitets Akademien, 
Stockholm. 
Woxen, Fr., Expeditionschef, 

Kristiania. 
♦Væringsaasen, Helge, Elve- 
rum. 



Øverland, 0. H., Lensmand, 
Stavanger. 



Gjennem Boghandlere har Tidsskriftet 14 Abonnenter, 



J<^^ 



^r^Z 



ln 



rpr^' 



PERIODiCALS 



RETURN TO the circulation desk of any 
University of California Library 
or to the 

NORTHERN REGIONAL LIBRARY FACILITY 
BIdg. 400, Richmond Field Station 
University of California 
Richmond, CA 94804-4698 

ALL BOOKS MAY BE RECALLED AFTER 7 DAYS 
2-month loans may be renewed by calling 

(415)642-6233 
1-year loans may be recharged by bringing books 

to NRLF 
Renewals and recharges may be made 4 days 

prior to due date 

DUE AS STAMPED BELOW 



LIBRARyuSESEP24'87 



K 



fei^w Xk 




Historisk t 3 


m^m^'' 


"H6" \ 
ser.4 ( 






T.2 ' 

1 


^ 




\ 






, 






f 


■ 
















[ 


"■^ 




t 












\ 


\^^ 




y * 




M 7310 





THE UNIVERSITY OF CALIFOBNIA LIBRARY 




^ • 



^-