Full text of "Historisk tidsskrift"

See other formats

This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project 
to make the world's books discoverable online. 

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject 
to copyright or who se legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books 
are our gateway s to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that's often difficult to discover. 

Marks, notations and other marginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the 
publisher to a library and finally to you. 

Usage guidelines 

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the 
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we have tåken steps to 
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying. 

We also ask that you: 

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for 
personal, non-commercial purposes. 

+ Refrainfrom automated querying Do not send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine 
translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the 
use of public domain materials for these purposes and may be able to help. 

+ Maintain attribution The Google "watermark" you see on each file is essential for informing people about this project and helping them find 
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it. 

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just 
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other 
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can't offer guidance on whether any specific use of 
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner 
any where in the world. Copyright infringement liability can be quite severe. 

About Google Book Search 

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers 
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web 



at |http : //books . google . com/ 




Dette er en digital utgave av en bok som i generasjoner har vært oppbevart i bibliotekshyller før den omhyggelig ble skannet av Google 
som del av et prosjekt for å gjøre verdens bøker tilgjengelige på nettet. 

Den har levd så lenge at opphavretten er utløpt, og boken kan legges ut på offentlig domene. En offentlig domene-bok er en bok som 
aldri har vært underlagt opphavsrett eller hvis juridiske opphavrettigheter har utløpt. Det kan variere fra land til land om en bok 
finnes på det offentlige domenet. Offentlig domene-bøker er vår port til fortiden, med et vell av historie, kultur og kunnskap som ofte 
er vanskelig å finne fram til. 

Merker, notater og andre anmerkninger i margen som finnes i det originale eksemplaret, vises også i denne filen - en påminnelse om 
bokens lange ferd fra utgiver til bibiliotek, og til den ender hos deg. 

Retningslinjer for bruk 

Google er stolt over å kunne digitalisere offentlig domene-materiale sammen med biblioteker, og gjøre det bredt tilgjengelig. Offentlig 
domene-bøker tilhører offentligheten, og vi er simpelthen deres "oppsynsmenn". Dette arbeidet er imidlertid kostbart, så for å kunne 
opprettholde denne tjenesten, har vi tatt noen forholdsregler for å hindre misbruk av kommersielle aktører, inkludert innføring av 
tekniske restriksjoner på automatiske søk. 

Vi ber deg også om følgende: 

• Bruk bare filene til ikke-kommersielle formål 

Google Book Search er designet for bruk av enkeltpersoner, og vi ber deg om å bruke disse filene til personlige, ikke-kommersielle 
formål. 

• Ikke bruk automatiske søk 

Ikke send automatiske søk av noe slag til Googles system. Ta kontakt med oss hvis du driver forskning innen maskinoversettelse, 
optisk tegngjenkjenning eller andre områder der tilgang til store mengder tekst kan være nyttig. Vi er positive til bruk av offentlig 
domene-materiale til slike formål, og kan være til hjelp. 

• Behold henvisning 

Google- "vannmerket" som du finner i hver fil, er viktig for å informere brukere om dette prosjektet og hjelpe dem med å finne 
også annet materiale via Google Book Search. Vennligst ikke fjern. 

• Hold deg innenfor loven 

Uansett hvordan du bruker materialet, husk at du er ansvarlig for at du opptrer innenfor loven. Du kan ikke trekke den slutningen 
at vår vurdering av en bok som tilhørende det offentlige domene for brukere i USA, impliserer at boken også er offentlig tilgjengelig 
for brukere i andre land. Det varierer fra land til land om boken fremdeles er underlagt opphavrett, og vi kan ikke gi veiledning 
knyttet til om en bestemt anvendelse av en bestemt bok, er tillatt. Trekk derfor ikke den slutningen at en bok som dukker 
opp på Google Book Search kan brukes på hvilken som helst måte, hvor som helst i verden. Erstatningsansvaret ved brudd på 
opphavsrettigheter kan bli ganske stort. 

Om Google Book Search 

Googles mål er å organisere informasjonen i verden og gjøre den universelt tilgjengelig og utnyttbar. Google Book Search hjelper leserne 
med å oppdage verdens bøker samtidig som vi hjelper forfattere og utgivere med å nå frem til nytt publikum. Du kan søke gjennom 



hele teksten i denne boken på http://books.google.com/ 



•^-i 



T^P- 



^"t-^ 






'-4^^ 





.'»!f 



*«4i' ;-v,*f 



t^ v 



f ^^ ^.^^ ^ 




aXRVARD COLLEGE 
LIBItARY 

FROM THE LIB K AHY 1- 

KONRAD VON MAVl^ER 

OFAWXICH 
THE GIFT OF 

|\Raiimi.D CAieVCOOUDGE 

— CLASS OF 1887 - 

Assismvr professor of hjstory 



HISTORISK TIDSSKRIFT 



UDOIYBT 



A7 



DEN NORSKE HISTOBISKE FOSENINO 



ANDEN BÆKKE 



THEDIB BIND 



KBISTIA.NIA 
TBTKT HOS åu W.^ BBØGGBB 

188d 



^^cc^ "i^O^, \ 



Harvard College Libmry 

Von Maurer Collectioii 

Gift of A. C. Coolidc* 

Jan. 13, IdOl 



1'^ 



INDHOLD. 

~" ^^ Side 

HagnnB BarfocUi YesterhaYstog. 

Af Dr. Gastay Storm 1. 

£n kirkelig Allegori og ea. nordisk Mythe. 

AfX O. Brøndsted 21. 

Af Nicolai Wergelands utrykte Christianiiands Beskriyelie. 

Af Dr. Ludvig Daae 44. 

Utrykte Optegnelier om Thelemarken. Af H. J. Wille. 

Udgime i Uddrag af Dr. Ludvig Daae 145. 

Om OraYitenen fra Fjære og en Sidegren af det norske Konge- 
hus i 14de Aarhundrede. 

Af Dr. Gustay Storm. (Hermed en Planche) . . 806. 
Om Midgardsormens Prototyper. 

Af Dr. theol. A. Chr. Bang , 828. 

Didrik Pining. 

Af Dr. Ludvig Daae 833. 

Kogle Smaabidrag til det bergenske Gontoirs Historie. 

Ved Dr. Ludvig Daae , 846. 

Til Oplysning om Folkemængdenø fievægelse i Norge fra det 13de 
til det 17de Aarhundrede. 

AfJ. E. Sårs 881. 

Smaastykker : 
1. En Kirkegave fra Fru Ingegerd Erlandsdatter. (B. E. Ben- 

dixen) 113. 

8. Regnskaber for Kongsgaarden paa fiergenhus 1516 — 1583. 

(N. Nicolaysen) 117. 

3. „Af Gazetteme, Belation fra Røros udi Norge den 16de Ja- 
nuari 1719.** (N. Nicolaysen) 185. 

4. ^t Krigsinstrument, som viser den svenske Armees Tilstand 

in Januario 1719.** (N. Nicolaysen) 187. 

5. Hilbrandt Meyer^s Samlinger til Bergens Historie, nedskrevne 
1764-1781. (N. Nicolaysen) ISO. 

6. En Appendix til Bodøsagen. (D. Thrap) 138. 

7. En Soldat fra 1814. (D. Thrap) 135. 

8. Fort»llinger om Indtagelse i Berg 141. 



Side 

9. En Vif donubog fra det 16de Aarhundrede. (H. J. Hoitfeldt). 867. 

10. St lidet Bidrag til Hr. Petter J>8m*b fiiographi. (0. A. 
Ørerland) 276. 

11. Et Pidrag til den norske Lægestandf Hietorie. (0. A. Øver- 
land) 279. 

12. Et miilykket norsk UdTandringiforaøg 1787. (Dr. L. Daae). 888. 



Den norske historiøke Forening 1879 og 1880 I— YL 



MAGNUS BARFODS VESTERHAVSTOG. 

AF DR. GUSTAV STOEM. 



JLiige siden nordiske Historieskrivere begyndte at be- 
nytte fremmede Kilder ved Siden af de hjemlige, har 
Magnus Barfods Historie været udsat for at forvanskes, 
idet man ikke har formaaet at bringe de forskjellig- 
artede Beretninger i Overensstemmelse. I ældre Tid 
havde man intet sikkert Holdepunkt til at skille ægte 
fra uægte, gammelt fra nyt, og i nyere Tid har man 
undladt at revidere de fremmede Kilder, medens man i 
de indenlandske ikke skarpt nok skilte mellem ældre og 
yngre Bestanddele. Navnlig har Magnus's to Tog til de 
skotske Øer og Irland været udsatte for mange Fortolk- 
ninger, idet de har været forøgede til 3 eller endog 4 
forskjellige Tog. Medens vore Sagaer enstemmig kun 
kjender de to Tog, 1098—99 til de skotske Øer og 
1102—3 til Irland, hævdede Torfæus et Tog i 1092, 
hvor Magnus sluttede Traktat med den skotske Kong 
Malcolm, og et andet i 1093 — 94 efter Malcolms Død 
for at hjælpe en skotsk Kronprætendent. Dette sidste 
Tog, som stammer fra skotske Kilder, anerkjendte endnu 
P. A. Munch, som dertil henførte Sagaernes Beretning 
om, at Magnus fangede; den sudrøske Kongesøn Lagmann. 

Hist. Tidssfcr. 2 R. III. 1 



a GUSTAV STORM. 

1. Sagaernes Beretning om Kong Magnus's Vester- 
havstog er i Korthed denne : Efter M o r k i n s k i n n a (og 
Fagrskinna) drog Kong Magnus med en stor Flaade ve- 
ster over Havet, først til Orknøerne, hvor han tog Jar- 
len Erlends Sønner med som Gisler, derpaa til Sudr- 
øerne, som han indtog, og hvor han fangede Lagmann 
Gudrødssøn, „som styrede Nordrøerne"; derefter erob- 
rede han Man og herjede paa Bretland ved Anglesea- 
sund, i hvilket Sammenstød Jarlen Hugo „den prude" 
faldt. Paa Hjemveien vandt han ved Traktat med 
„Skottekongen" alle Sudrøerne og opholdt sig her Vin- 
teren over, idet han ogsaa underkastede sig Halvøen 
Cantyre; før Hjemreisen sendte „SkottekongenMelkolm" 
sin 5aarige Datter til Magnus; hende giftede han med 
sin 9aarige Søn Sigurd, som han gjorde til Konge „over 
alle Øer vestenfor Havet", idet Orknøjarlerne Haakon og 
Erling skulde være hans Formyndere. Da han havde 
været Konge i 9 Aar (d: 1102), drog Magnus anden 
Gang vest over Havet med en stor Hær, herjede paa Ir- 
land, indtog Dublin og opholdt sig Vinteren over i 
„Kunnactir" hos Kong „Myrkjartan" ; om Sommeren her- 
jer han paa ^Uladskir", og paa Hjemreisen herfra er det, 
at han overfaldes af Ireme og falder. Hans Mænd drog 
hjem til Norge og tog Kong Sigurd med sig, som lod 
efter sig Skottekongens Datter. — Jarlesaga afvigeri 
følgende Punkter: ved Ankomsten til Orknøerne tager 
Magnus Jarlerne Paal og Erlend tilfange, sender dem 
over til Norge og sætter sin Søn Sigurd over Øerne (d: 
Orknøerne). Efter Erobringen af Sudrøerne og Freds- 
slutningen med den skotske Kong „Melkolfr" nævnes 
der intet om, at Sigurd blev Konge over disse Øer; der- 
imod siges, at Magnus før sin Afreise gifter sin 9aarige 



MAGNUS BABFODS YEBTEBH AVSTO O. 3 

Søn Sigurd med den 5aarige Bladmonio, Datter af Ire- 
kongen Myrkjartan Thjalvessøn. Om Magnus's sidste 
Tog kan mærkes, at Sigurd erfarer sin Faders Død i 
Ork nø erne (han har altsaa hersket her siden det for- 
rige Tog) og derfra reiser hjem, idet han efterlader „Ire- 
kongens" Datter. — Disse Afvigelser er alle optagne af 
Snorre, som ellers idethele følger de ældre Konge- 
sagaer.^ 

Den vigtigste Forskjel mellem de to Hovedkilder 
er, som man ser, at efter den ældre Beretning blev 
Sigurd ved Slutningen af Iste Tog (1099) Konge over 
„alle Øer vestenfor Havet** (o: Orknøerne og Sudrøerne) 
og giftes ved samme Leilighed med Skottekongen Mel- 
kolms Datter, efter den anden Beretning bliver han strax 
ved Erobringen (1098) Konge paa Orknøerne og for- 
bliver der til sin Faders Død, idet han ved dennes Iste 
Hjemreise (1099) giftes med Irekongen Myrkjartan Thjal- 
vessøns Datter Biadmonio. 

2. Disse i det hele samstemmige Kilder er ned- 
skrevne i Tiden 1220 — 40, er altsaa ialfald 120 Aar se- 
nere end de Begivenheder, de skildrer. Det maa dog 
bemærkes, at Grundtrækkene fandtes optegnede allerede 
ved 1180 (Thjodrik Munk) og med nogle faa Tillæg ved 
1190—1200 (Ågrip). Ogsaa her skilles det tidligere Tog 
til de skotske Øer og Bretland fra det senere Tog til 
Irland; Ågrip er desuden Kilde for den Beretning, at 
Sigurd var gift „nogen Tid'' med Biadmunio, Datter af 
Overkongen i Irland „Muriartac Condialfa sunr", men 



^ I P. A. Munchs Behandling af disse Tider spiller ogsaa Haand- 
skrifterne Hrokkinskinna og Hryggjarstykki (o: Holda) en betyde- 
lig Kolle; men dem tager jeg ikke Hensyn til, efter at det har 
Tist sig, at de kun er Samlinger fra de ældre Sagaer, se Snorre 

Sturlassøns Historieskrivning S. 70—72. 

1* 



4 GUSTAV STOBM. 

denne Oplysning tilføies tilslut uden nærmere Tidsbe- 
stemmelse. Ogsaa af de samtidige udenlandske Kilder 
kan man bestemt udskille de to Tog, idet de engelske 
kun taler om Toget mod de skotske Øer i 1098, de 
irske kun om Toget til Man og Irland 1102 — 3, medens 
de walisiske omtaler dem begge. Saaledes beretter Wil- 
helm af Malmesbury (e. 1120), at „i Wilhelms Ilte Aar 
(p: 1098) undertvang den norske Konge Magnus de Or- 
cadiske og Mevaniske Øer og de andre Øer i Oceanet 
og nærmede sig allerede til £ngland, over Anglesea; 
men de to Jarler, Hugo af Chester og Hugo af Shrews- 
bury, mødte ham og fordrev ham fra Fastlandet; der 
faldt Hugo af Shrewsbury, gjennomboret af et fiendtligt 
Kastespyd".^ Ligeledes beretter Florents af Worcester 
ved Aar 1098, at „Nordmændenes Konge Magnus — Søn 
af Olav, Søn af Harald harfagri (d: har&rådi) — efter at 
have underkastet sig de Orcadiske og Mevaniske Øer 
landede paa Anglesea, at Hugo af Shrewsbury mødte 
ham ved Strandbredden, men faldt i Kampen, efter Si- 
gende saaret af Kongens egen Pil".^ Den walisiske Krø- 
nike beretter ved 1096 (o: 1098) om Kampen ved Ang- 
lesea, 1100 (o: 1102) om Kolonisationen af Man, og ved 
1101 (o: 1103) om Magnus's Fald,' og de irske Annaler 
har lignende Notitser om det irske Tog 1102 — 3 (se ne- 
denfor). Forsaavidt man blot holder sig til Grundtræk- 
kene, er disse bedre garanterede end de fleste Begiven- 
heder i den ældre norske Historie; derimod kan der om 
flere Detaljer, der tilføies i Sagaerne, opkastes Tvivl. 
Vistnok har Sagaforfatteme ved Siden af den ældre, kort- 



^ Willelmi Malmesbirienflis Gesta Begum Anglorum rec. Hardy p. 506. 

^ Florentii VTigomiensis Ohronicon ed. Thorpe II, 42. 

^ Brut y Tycoysogion ed. by John V^Tilliams ab Ithel. p. 61. 73. 76. 



SfAGKUS BABFODS VEBTBBRATSTOa. 

fattede Beretning ogsaa havt andre Kilder af stor Værdi, 
nemlig Vers af samtidige Skålde ; men disse skildrer dog 
kun de enkelte Krigsbegivenheder under Toget 1098; 
hvad Sagaeme forøvrigt giver, staar uden Støtte og er 
tildels i Strid med andre paalidelige Beretninger. Jeg 
sigter her tildels til Navnene paa Magnus's Modstandere 
paa Toget 1098—99, dels til Beretningen om Sigurds 
Ægteskab og Eongeværdighed over de skotske Øer, dels 
til Skildringen af hans sidste Tog 1102—3; de to sidste 
Punkter skal jeg nedenfor komme tilbage til, her skal 
jeg omhandle det første. 

3. Vore Sagaer er enige om, at den Skottekonge, 
som i 1099 afstod Sudrøerne til Kong Magnus, hed „Mel- 
kolm", og de tilføier, at han var «Fader til David, som 
siden var Konge i Skotland". Det sidste Tillæg viser, 
hvor stor en Vægt der bør lægges paa Navnet: Saga- 
forfatteren har naturligvis ikke havt noget nøiagtigt 
Kjendskab til den skotske Kongerække, han har aaben- 
bart ikke vidst, at Malcolms ældre Sønner, Duncan (f 
1094), Edgar (f 1107) og Alexander (f 1124), herskede 
før David; hvad han vidste var, at i Sigurd Jorsalefares 
senere Dage, da Sigurd slembe optraadte i Skotland, 
var D a vi d Konge, og at han var Søn af Kong M a 1 c o 1 m ; 
naar man nu havde Brug for Navnet paa den skotske 
Konge en Menneskealder tidligere, maatte man dertil 
nødvendigvis komme til at benytte Malcolm, hvis Døds- 
aar (1093) man naturligvis ikke kjendte. Det tør saa- 
ledes ansees for aldeles ukritisk med Torfæus at slutte, 
at Magnus paa et tidligere Tog i 1092 har faaet Sudr- 
øerne afstaaet af Malcolm; efter samtidige engelske 
Kilder har han ikke førend i 1098 erobret Øerne, før 
den Tid kan de da heller ikke være afstaaede. Omtrent 



b GUSTAV STOBM. 

saaledes forholder det sig ogsaa med den Sudrøske 
Konge Gudrød. Sagaerne beretter, at paa Toget i 1098 
Lagmann — Søn af Sydrøernes Konge Gudrød — , „som 
styrede Nordrøerne", maatte flygte for Kong Magnus, blev 
fangen paa Øen Skye og siden holdt fast af Magnus (som 
dog efter Morkinskinna „gav ham Grid"). Sagaens Kilde 
er Skaldevers af Gisl Illugessøn og Bjørn den krum- 
hændte ; disse citeres, saa man kan overbevise sig om, at 
Sagaerne har god Støtte; Lagmann kaldes i Verset „Gu6- 
rodar arfi" (o: Gudrøds Søn); det har Sagaforfatteren tå- 
get efter Ordene, som om Gudrød endnu levede, da han 
naturligvis ikke vidste noget om, at Gudrød allerede var 
død i 1095; han betragtede altsaa Gudrød som den 
egentlige Konge og antog, at Lagmann var sat til at 
forsvare Norderøerne. Men da Versene ikke oplyste 
noget om Gudrød, har Forfatteren afholdt sig fra mere 
at omtale ham; man tør saaledes ikke med Munch 
slutte, at da Gudrød nævues som levende paa dette 
Tog,* maa hele Kampen mod Lagmann henføres til et 
tidligere Tog. Thi Sagaens Kilder er de to Skålde, 
som begge skildrer Toget 1098—99; det kan paavises, 
at de enkelte Vers hører sammen som Dele af Digte 
om dette Tog, og det er derfor umuligt med Munch 
at udskille et Vers af hvert Digt for at henføre dem 
til en tidligere Tid (1094), medens Resten af begge 
Digte hører til Tiden 1098—99. Skaldene er de ene- 
ste samtidige Kilder, vi har hjemmefra, og deres 



» Sturla lader Kong Haakon i 1244 sige tU de skotske Gesandter, 
at „Kong Magnas vandt Sudrøerne fra Kong Gudrød*' (Fomm. S. 
X, 5) ; den eneste Kilde herfor er yistnok Snorre, der jo forudsæt- 
ter, at Gudrød levede i 1098 og 'saaledes var den tabende, skjønt 
kun Sønnen Lagmann spiUer nogen BoUe i Fortællingen. 



MAGinJS BABFODS TESTERHAYSTOG. 7 

Yidnesbyrd kan ikke rokkes uden af andre samtidige 
Kilder; dette troede ogsaa Munch at have for et Tog i 
1093—94, og vi skal nu se, om denne Tro er begrundet. 
4. Der existerer virkelig en Beretning om Kong 
Magnus's Deltagelse i de skotske Thronstridigheder 1093 
— 94, men dens Upaalidelighed skal jeg her søge at 
paavise. Allerede Torfæus har fundet denne Beret- 
ning hos den skotske Historiker Buchanan (16de Aar- 
hundrede), som igjen har laant den fra Forduns Scoti- 
chronicon; ifølge Goodals Udgave af Fordun (1759) har 
denne ligefrem udskrevet Beretningen fra Munken Thur- 
got, der skrev kort efter 1100 og altsaa var en paali- 
delig samtidig Kilde, hvorfor ogsaa Munch og andre 
nyere har fulgt den uden Mistanke. Nu har imidlertid 
W. Skene i sin Udgave af Forduns Scotichronicon paavist, 
at netop de faa Ord om den norske Konge er en In- 
terpolation, hvis Historie kan følges. Forduns Beret- 
ning efter Thurgot er, at Kong Malcolm under et Indfald 
i Nordengland faldt ved Floden Alne 13de Nov. 1093, og 
at hans Enke Margrete døde af Sorg over hans Død 3 
Dage efter; medens endnu Dronningens Lig stod ube- 
gravet i Edinburgh, indfandt Malcolms Broder Donald- 
Ban sig med en stor Hær, erobrede Edinburgh, fordrev 
Malcolms Sønner og blev valgt til Konge. ^ Og hermed 
stemmer ogsaa andre engelske og skotske Beretninger, 
der karakteriserer Donald-Bans Valg som en Reaktion 
af det skotsk-gæliske Element mod det engelsk-nor- 



Itaqne dum adhuc ooipus leginæ eøøet in oaøtro, ubi illins felix 
anima ad Christuin, quem semper dUexerat, mi^avit, Donaldus 
Banus, frater regis, ejus audita morte regnum multorum manu yal- 
latnø inyaøit et prædiotum castmm, ubi regif jostos et legales seie- 
bat beredes, bostiliter obsedit o. s. y. 



8 GUSTAV STOBM. 

manniske.^ Men i de Retstrætter, der i Aarene om 1300 
førtes for Pave Bonifacius's Domstol om den engelske 
Konges Overherredømme i Skotland, faar vi første Gang 
høre, at det var den norske Konge, som havde hjulpet 
Donald-Ban paa Thronen, og Granden til denne histo- 
riske Theori. Efterat nemlig Kong Edward i et Brev 
af 7de Mai 1301' havde med historiske (og ahistoriske) 
Exempler gjennem Aartusinder fra de ældste til de 
nyeste Tider bevist sine Rettigheder som skotsk Over- 
lensherre og deriblandt ogsaa nævnt, at efter Malcolms 
Død havde den engelske Konge Wilhelm „af retfærdige 
Grunde fjærnet Donald, indsat i hans Sted Malcolms 
Søn Duncan og modtaget Troskabsed af ham",' — sva- 
rer den skotske Styrelse med en lignende lærd Frem- 
stilling («processus Baldredi contra figmenta regis Ang- 
liæ"),* hvori blandt andet berettes, at Donald-Ban fordrev 
Malcolms Sønner med den norske Konges Hjelp 
(cum auxilio regis Norgwegie), men at de senere blev 
gjenindsatte med den engelske Konges Hjelp, ikke fordi 
denne var Skotlands Overherre, men fordi han var de- 
res Svoger, da han havde ægtet deres Søster Mathilde.^ 



^ Skene, Celtic Scotland I. 437. 

^ Skene's Chronicles of the Picts and Soots p. 221 — 231. 

^ Itaqoe Eex Willielmas Doyenaldum de regno Soooie ex justis oau- 
sis amovit, et looo ejtfs Duncanum filium Malcolmi Eegem Soooie 
prefeoit, et recepit ab eo fidelitatis juramentum (p. 225). 

* 88. p. 271—84. 

^ Cum ipsi (o: Dnncanuø et Saddams) expnlsi essent de regno per 
potenoiam cnjusdam Doaenaldi Ban cum auxilio regis Norg- 
wegie, et cum aliquo adminioulo regis Anglie reoupera- 
runt Btatom^ non quod rex Anglie pretextu dominii quod non ha- 
beret in regno Soooie quia nee habebat quod hoc faceret, sed affec- 
tione familiari, cum esset eorum sororius quia sororem ipsorum 
Tidelioet Matildem reginam Anglie duxerat in uxorem, subsidium 
illud faciebat (p. 281). 



MAGNUS BABFOBS YSSTBBHAYSTOG. ^ 

Den sidste Paastand er aldeles uhistorisk : det var Wil- 
helm II, som i 1094 og 1098 hjalp Malcolms Sønner, 
men det var Henrik, som i 1100 efter Wilhelms Død 
ægtede Malcolms Datter. Man har grebet til denne 
Udflugt for at forklare den engelske Konges Indgriben, 
og som Parallel hertil har man da opfundet, at Donald- 
Ban fik Hjelp fra den norske Konge, ligesom Duncan 
og Edvard fra den engelske. Disse politiske Strids- 
skrifter kan naturligvis ikke benyttes som historisk 
Kilde, og Fordun, som selv meddeler Baldreds Skrift, 
benytter det ikke som saadan; det er først Walter 
Bower, der i sin Bearbeidelse af Scotichronicon (1441) 
fik de 4 Ord „cum auxilio regis Norwegiæ" indført r 
det Stykke, der er udskrevet af Thurgots Krønike. 
Følgen deraf er bleven, at dette Indskud har faaet 
Bang som samtidigt Yidne fra ca. 1100 og har beholdt 
denne, indtil W. Skene nylig har oplyst det virke- 
lige Forhold. Indskudet hører hjemme i Retsstriden 
om den skotske Krone, hvor de stridende Parter over- 
bød hinanden i historiske Opdigtelser, og maa udgaa af 
Historien. Men dette Indskud er det eneste Yidnesbyrd 
om Magnus's Optræden i Skotland Vinteren 1093—94,^ 
og endda siger det ikke udtrykkelig, at den norske 
Konge selv var tilstede, eller at denne norske Konge var 
Magnus.. Forholdene i Norge gjør det ogsaa omtrent 
umuligt, at Magnus senhøstes 1093 skulde færdes i 
Skotland: hans Fader Olav kyrre var død 22de September 
1093, han selv havde nok at gjøre hjemme med at 
sikre sit Herredømme mod sin Fætter Haakon, han lod 



^ Skene, som har paaviflt, hvorledes Grundlaget for Toget 1093—94 
flvigter, følger .desnagtet Mnnch i at antage et Tog til Skotland i 
disse Aar (p. 435). 



10 aUSTAV STOBM. 

fiig strax bylde i Viken og var allerede før Jul i Ni- 
daros, hvor han opholdt sig indtil Begyndelsen af Fe- 
hruar 1094*. 

5. filandt de samtidige Kilder om Magnus's Tog 
indtager Orderic Vitalis en egen Plads, idet han skri- 
ver fjernt fra Begivenhedemes Skueplads og beretter 
løst og fast efter unøiagtige og ukyndige Fortællere. 
Grundtrækkene i hans Fremstilling er, at Aar 1098 be- 
gyndte Magnus Krig mod Irerne og udrustede en Flaade 
paa 60 Skibe for at drage mod dem. Grunden til To- 
get var,, at Magnus havde ægtet den irske Konges Dat- 
ter, men, da Irerne ikke holdt sin Aftale, havde for- 
stødt hende. I Wilhelm Rufus's 5te Aar samlede han 
sine Tropper, seilede over Oceanet, landede paa Orkn- 
øeme, seilede rundt Skotland og alle Øer, som høre til 
hans Rige^ og trængte frem lige til Anglesea. Men da 
han vilde lande i Irland, traf han Irerne væbnede ved 
Kysterne og drog derfor andenstedshen. Øen Man, som 
var forladt, befolkede han og opførte der Huse og Bo- 
liger. Ogsaa de andre Øer i Havet undersøgte og be- 
folkede han og holdt paa hermed i flere Aar til sit Ri- 
ges og Folks Forøgelse.^ (Derefter fortælles om Op- 



^ Om den rette Clironologi se Snorre Stnrlassøns Historie- 
skrivning S. 187. 

^ Hist. eoolesiastica X, 6: Anno ab inoarnatione Domini MXCYIII 
Magnus Olavi Norioorum regis filins contra Irenses insurrexit et 

classem LX navinm super iUos navigaturus præparavit . Nunc 

mea mens oausam et eyentus beUi enodare satagit, quod Magnus 
rex in Hibemos arripuit, et multa multis detrimenta et strages in- 
tulit. Hie filiam regis Irlandæ uxorem duxerat, sed quia rex Iren- 
sis pactiones, quos fecerant, non tenuerat, Magnus rex stomachatus 
filiam ejus ei reraiserat. Bellum igitur inter eos ortum est. Anno 
y^ OuiUelmi Bufi regis Anglorum undique bellioas copias extraxit 
rex Northwigenarum et Subsolano flante Oceanum perlustrans Or. 
cades insulas adiit, Sootiam a parte Ciroii circumiyit et alias insu- 



MAGNUS BABVOD8 VESTBBHAYSTOG. 11 

holdet paa Anglesea, og paa et senere Sted om Magnas's 
Fald i 1103).* Wilhelms 5te Aar (1092) maa ifølge 
SammeDhængen være Skrivfeil for Ilte Aar, thi i det 
følgende fortælles netop om Toget til Anglesea, for hvil- 
ket Orderic i Begyndelsen af Kapitlet har angivet det 
rigtige Aarstal. løvrigt er det tydeligt, at Orderic har 
opfattet Togene i 1098—99 og 1102—3 som en sam- 
menhængende Begivenhed, han lader Magnus hele Tiden 
1098 — 1103 føre Krig mod Ire rn e og kolonisere sit 
Ørige. Hvad der gik lige forud for det virkelige Tog 
til Irland i 1103, kan Orderic saaledes godt have hen- 
lagt til Tiden for 1098, og dette mener jeg er Tilfældet 
baade med det irske Ægteskab, med Angrebet paa Ir- 
land og med Kolonisationen af Øriget. Om det irske 
Ægteskab har vi vistnok 4 forskjellige Beretninger, men 
da alle kun taler om ét Ægteskab, maa det samme være 
ment. Medens Orderic lader Magnus selv før 1098 ægte 
og forstøde Irekongens Datter, lader Morkinskinna og 
Fagrsklnna hans 9aarige Søn Sigurd i 1099 ægte Skotte- 
kongen Malcolms Datter, medens Jarlesagaen og Snorre 
lader ham i 1099 ægte Kong Myrkjartans Datter „Biad- 
munio^; roen alle disse Varianter maa vige for den ens- 
artede Beretning i de irske og walisiske Annaler. De 
irske Annaler har ved 1102: Irerne drog med Hær til 



las quæ ad suam ditionem pertinent usqne in Angleseiam penetra- 
Tit. Hibemiam ingredi voluit; sed Irensibos in marttimis littori- 
bu8 ad bellum paratis alias divertit. Insolam Man, quæ deserta 
erat, inhabitayit, populis repleyit, domibus et aliia neoessariia ad 
JusoB hominum gnaviter instruxit. Alias quoque Cycladas in magno 
mari Telut extra orbem positas perlustrayit et a plnribns populis 
inhabitari regio jussu coegit, seseque per plures annos ad augmen- 
turn regni et dilatationem plebium tali studio exercuit. 
^ Hist. eool. X, 6 og XI, 8. 



12 GUSTAV STOBM. 

Dublin for at kjæmpe mod Magnus og Nordmændene, 
som var komne for at herje Irland; men de gjorde Fred 
med Irerne, og Muircertach gav sin Datter til Sigurd 
Magnussøn og mange Gaver med hende"; og den wali- 
siske Krønike for Aar 1100 (o: 1102) har, at ^Magnus, 
Konge i ^Germania'', kom til Anglesea og nedhuggede en 
Mængde Tømmer, som han førte til Man; der opbyggede 
han 3 Kasteller, som han før havde ødelagt, og fyldte 
dem med sine egne Mænd. Derpaa sendte han Bud til 
Irland og forlangte Murchads, den irske Konges, Datter 
for sin Søn; dette fik han og gjorde ham saa til Konge 
over Man, hvor han selv forblev om Vinteren". Det vi- 
ser sig altsaa, at Sigurd blev gift med Muircertachs 
Datter og udnævnt til Konge paa Man ved samme Lei- 
lighed, nemlig i Aaret 1102 før det sidste Tog til Ir- 
land. De forskjellige Afvigelser kan da forholdsvis let 
forklares: Orderic har henført Ægteskabet til Tiden før 

1098, fordi for ham Magnus hele Tiden 1098—1103 fø- 
rer Krig mod Irland; den ældre Sagaberetning har laant 
fra en skriftlig Kilde, der har kaldt Brudens Fader 
„Rex Scotorum", og Sagaforfatteren har oversåt dette 
med „Skottekongen" (o: Malcolm), saa at det blev natur- 
ligt at lade Ægteskabet og Udnævnelsen til Konge paa 
Sudrøerne foregaa ved Fredsslutningen med Skotland i 

1099. Forf. af Jarlesagaenhar igjen vids t, at Bruden var 
den irske Konges Datter, og gjort denne Forbedring, men 
da hans Kilde (Ågrip eller en tabt Slægtning af denne) 
ikke angav noget bestemt Tidspunkt, har han ikke fun- 
det Grund til at ændre Tidsbestemmelsen. Denne For- 
fatter, der kun beskjæftiger sig med Orknøemes Hi- 
storie, finder det mest passende Tidspunkt til at over- 
drage disse Øer til Sigurd være, da de netop var erob- 



HAaNUS BASFODS YESTBBHAYSTOa. 13 

rede og Jarlerne afsatte (1098), og skiller derfor Sigurds 
TJdnævnelse 1098 fra hans Bryllup 1099; hans Eonge- 
værdighed over Sudrøerne fender han ikke. Snorre 
følger ham i dette, saa meget mere som han jo kjender 
Lagmann og hans Fader Gudrød som Øemes Konger. 

6. Den saakaldte „Chronica regum Manniæ'' kan 
ikke for Tiden om 1100 benyttes som Kildeskrift i den 
Grad, som f. Ex. Munch har gjort, thi dels er dens 
Grundlag usikre Folkesagn, dels har den i en aldeles 
forskrækkelig Grad forvansket Ghronologien. Vi giver 
her først et kort Uddrag af dens Beretning om Mag- 
nus's Tid. 

Kong Godred (Crowan) af Man undertvang sig Dublin 
og en 8tor Del af Leinster; han herskede i 16 Aar og 
døde paa Øen Tie. Han efterlod sig 3 Sønner, Lagmann, 
Harald og Olav. Den ældste, Lagmann, gjorde sig til 
Konge og herskede i 7 Aar. Hans Broder Harald gjorde 
Oprør, men blev fanget af Lagmann, blindet og gildet. 
Dette angrede siden Lagmann, forlod sit Rige, tog Korset 
og gav sig paa Vei til det hellige Land (iter Jerosolimi- 
tanum arripuit), hvor han ogsaa døde. 

[1073. Malcolm, den skotske Konge, døde, ham fulgte 
Duncan. Samme Aar døde Dronning Margareta.] 

[1075.] Da Stormændene i Øerne hørte om Lagmanns 
Død, sendte de Gesandter til Murecard 0'Brien, Konge i 
Irland, og bad ham sende dem en Mand af Kongeslægten, 
for at han kunde være Konge, indtil Godreds Olav voxte 
til. Kongen gav sit Samtykke og sendte Domnald mac Tadc 
paalæggende ham at styre med Velvilje og Maadehold. Men 
han herskede med stor Voldsomhed i 3 Aar. Da forbandt 
de Mægtigste sig mod ham og fordrev ham til Irland. 

[1077.] En Ingemund blev sendt af den norske Konge 
for at bemægtige sig Herredømmet. Da han kom til 
Leodus, indkaldte han alle Høvdingerne for at vælge ham 



14 GUSTAV STOBM. 

til EoDge. Men imidlertid øvede han saa meget Vold og 
Overmod, at Høvdingeme overfaldt og indebrændte ham. 

[1098. Klostret i Cistertium anlagt, Antiochia tåget af 
de Kristne. Komet.] Slag mellem Manværingeme paa 
Sandvad, de nordlige vandt Seir; men begge Anførerne 
Ottar og Macmaras faldt. Samme Aar aabnede Kong Magnas 
i Norge St. Olafs Skrin, og St. Olaf bød ham til Straf 
forlade Norge inden 30 Dage. Han samlede da en Flaade 
paa 160 Skibe, seilede over til Orknø erne, undertvang dem, 
ligeledes alle de øvrige Øer lige til Man. Her besaa han 
Slagpladsen, hvor endnu Ligene laa ubegravede. Øen syn- 
tes ham skjøn, han udvalgte den til Bolig og hyggede Be- 
fæstninger, som sees endnu. Han seilede til Anglesea, hvor 
han fandt de to Grever Hugo; han dræbte den ene, slog 
den anden paa Flu^ og undertvang Øen ; men Waliserne 
gav ham store Gaver. Han sendte sine Sko til Kong Mure- 
card i Irland og befalede ham at bære dem paa sine Skuldre 
Juledag til Tegn paa Underkastelse ; dette gjorde han, men 
Sendebudene bragte tilbage Efterretningen om Irlands Skjøn- 
hed, Frugtbarhed og Sundhed. Magnus besluttede at erobi^e 
Irland, men seilede forud med 16 Skibe for at speide, for- 
led uforsigtig Skibene, blev omringet af Irerne og dræbt 
med næsten alle sine. Han herskede i 6 Aar; efter hans 
Død indkaldte de Olav Godreds Søn, som herskede i 40 
Aar [1102—1143]. 

De inden Klammer satte Stykker er udskrevne af 
Melrose-Krøniken med Undtagelse af Aarstallene, der er 
korrigerede efter en aldeles vilkaarlig og hidtil ubegri- 
belig Chronologi; de kan betragtes som ikke vedkom- 
mende den egentlige Krønike. Men ogsaa dennes egen 
Ordning er helt igjennera urigtig og forvirret. Opgiften 
af Regjeringsaar synes derimod hver for sig korrekt 
eller ialfald at stamme fra korrekte Opgifter. Naar 
saaledes Magnus siges at have bersket i 6 Aar, menes 
derved tydeligt som hos Ordene hele Tiden 1098—1103, 



MAGNUS BABFODS YSSTEBHAYSTOG. 1& 

idet begge Aar er regnede med.^ Olav Gudrødssøn 
siges at have hersket i 40 Aar (1102—1143), men da 
vi ved, at hans Dødsaar var 1153,^ maa hans Heggering 
være begyndt i 1113 eller 14; han kan heller ikke være 
fulgt lige efter Magnus, thi af irske Kilder ved vi, at 
Donald mac Tadg erobrede Øerne i llll^ og han herskede 
jo efter Krøniken i 3 Aar (1111—13), altsaa lige forud 
for Olav. Ligeledes ved vi af irske Kilder, at Gudrød 
døde i 1095; regnes derfra Lagmanns 7 Aar paa den 
sædvanlige Maade, bliver hans Regjering 1095—1101; 
og denne Beregning stemmer ganske med andenstedsfra 
bekjendte Data: Af Skaldeversene véd vi, at Lagmann 
var Konge i 1098, da han blev fangen af Magnus; at 
Magnus „gav ham Grid", som Morkinskinna siger, har 
vistnok ikke nogen Støtte i Kilderne, men maa vel 
have været Tilfælde, da jo dog Magnus maatte sætte 
en Konge over Sudrøerne og Sigurds Kongeværdighed, 
som vi har seet, er fra senere Tid. Uagtet Sagaeme 
lod Lagmann fanges og frigives i 1098, uagtet den 
manske Krønike gav ham 7 Aars Kegjeringstid (1095 — 
1101), og uagtet hans Eftermand Sigurd først udnævntes 
i 1102, har man uden videre forudsat, at Udtrykket 
„drog til det hellige Land" maa betyde „deltog i det 
Iste Korstog", hvorved Lagmanns Udreise maatte læg- 
ges tilbage til 1095 eller 1096. Der er intet i Krøni- 
kens Ord, der peger paa mere end en almindelig Pil- 
grimsreise, saa det rimeligste bliver, at Lagmann er 



Af Begivenheder fra 1098 nævnes Orknøfernes Erobring og Toget 

til Anglesea, fra 1102 Kolonisationen af Man og Gesandtskabet 

til Irland; Resten er naturligyis tradionelle Dekorationer. 

se Munch, Chronica regam Manniæ p. 73. 

Skene, Chronicles of the Picts and Scots p. 170: lill, Donald 

son of Tadg — acquired the kingdom of Insegall by force. 



16 GUSTAV STOBM. 

draget ud i 1101 eller er død i dette Aar. Åf hvad 
der skede lige efter Lagmanns Død maa Episoden om 
Donald mac Tadg udgaa som hørende til Tiden lill 
--13; paalideligere derimod synes Krønikens Beretning 
om, at den norske Konge efter Lagmanns Død sendte 
en ny Underkongej (Ingemund), at denne blev dræbt, og 
at Magnus derpaa drog til Øerne for at sikre sig dem; 
ialfald finder vi deri en naturlig Forklaring til Magnus^s 
2det Tog. 

7. Modsigelsen mellem Sagaerne og de fremmede 
Kilder er ingensteds saa stærk som i Fremstillingen af 
Magnus's sidste Tog. Sagaerne vil vide, at dette Tog 
er rettet mod at erobre Irland. Han seiler i 1102 med 
sin Flaade mod Dublin, beleirer og erobrer denne By 
og sætter sine Mænd til at styre den; om Vinteren 
drager han op i „Kunnaktir" og er der længe, thi han 
er i Forbund med Kong Myrkjartan; om Sommeren 1103 
herjer han vide i Ulster og vinder en stor Del af dette.* 
Derpaa ruster han sig til Hjemfærden, sætter sine Mænd 
i Dublin og gaar i Land for at modtage Slagtekvæg, 
som Myrkjartan sender ham ^ovenfra Kunnaktir", men 
blir her overfaldt af Irerne og dræbt. Gaar man deri- 
mod til de walisiske og irske Kilder, faar man en gan- 
ske anden Opfatning af Magnus's Tog. Efter den wali- 
siske Krønike synes det, som om det egentlige Øiemed 
med Magnus's Tog har været at konsolidere det Manske 
Rige i Sigurds Haand, han tilbringer Sommeren og Hø- 
sten 1102 med at bygge Kasteller og befolke fra nyt af 
Øen Man, og han bliver Vinteren over paa Øen, 



^ Snorre har hertil føiet den Forhedring, at Magnus og Myrkjartan 
gjorde de.Ulsterske Erobringer i FæUesskab, men det sees ikke, 
at han har nogen Kilde for denne Oplysning. 



MAGNUS BABFODS VESTBBHAYSTOa. 17 

aabenbart for at vaage over den nye Organisation ; naar 
han faar sin Søn gift med den irske Konges Datter, er 
Planen med dette Ægteskab kun at styrke hans Stilling 
i det nye Rige. Hermed stemmer ogsaa de irske Annaler. 
Ulster-Ånnalerne fortæller nemlig ved 1102, at ^pMagnas 
kom i dette Aar til Man og sluttede Fred paa ét Aar 
med Irerne"", og mere detaljeret heder det hos de 4 
Mestere: „En irsk Hær forsamledes i Dublin for at mod- 
sætte sig Magnus og NordmæTiidene, som var komne for 
at herje Irland, men de sluttede Fred paa et Aar, og 
Muirkertach gav sin Datter til Sigurd Magnussøn og 
mange Klenodier med hende"". Den eneste Forskjel 
mellem de walisiske og irske Kilder er saaledes, at Ir- 
lænderne ved, at Magnus har landet ved Dublin med 
sin Hær og selv sluttet Freden, medens Waliserne kun 
ved om et Gesandtskab; den irske Beretning støttes 
ved Orderic, der lige før Kolonisatlonen af Man — alt- 
saa i 1102 — fortæller, at da Magnus vilde lande i 
Irland, traf han Irlænderne væbnede ved Kysten og 
derfor drog bort (se ovenfor S. 10). Magnus's Tog til 
Irland i 1103 er saaledes kun en Episode i hans Virk- 
somhed for det nye Rige Man, hvilket Sagaforfatterne 
har henlagt til en tidligere Tid, medens de opfattede 
Toget i 1102 rettet direkte mod Irland som Erobringstog 
i stor Stil. Men Erobringen af Dublin og Vinterop- 
holdet hos „Myrkjartan" i „Kunnaktir" er ganske uhi- 
storisk: Dublin havde siden 1094 været underkastet un- 
der Muirkertach, Dublin-Nordmændene sender en Flaade 
til et af hans Krigstog mod Nordirland i 1100, Dublin 
er Samlingsstedet for Muirkertach og hans Hær for at 
møde Magnus i 1102, og Dublin-Nordmændene deltager 
paa Muirkertachs Side i det store Slag paa Cobha-Sletten 

Hist. Tidsskr. 2 R. III. 2 



18 GUSTAV STOBM. 

5te August 1103. Men de irske Annaler, som omtaler 
Dublin-Nordmændenes Deltagelse i Kampen i Ulster mel- 
lem Muirkertach og hans irske .Modkonge, nævner her 
ikke Magnus og kjender ikke andet til Magnus's Be- 
drifter i Irland i 1103, end at han blev dræbt med sine 
Mænd af Ulsterboerne paa et Plyndretog; og videre ved 
egentlig heller ikke de andre Kilder — den walisiske 
Krønike, Orderic, den manske Krønike — at berette; 
alle disse tale kun om et mindre Indfald med faa Folk 
og Skibe, og ingen af dem kjender noget tidligere læn- 
gere Ophold eller Krigstog i Irland. Fredsslutningen 
i 1102 maatte jo ogsaa hindre Magnus i at optræde i 
Irland førend i 2den Halvdel af 1103, altsaa vel i det 
tidligste i August. Orderic siger, at Magnus landede 
med sin Flaade i Irland, Ireme frygtede ham storlig og 
turde ikke vove Slag mod ham, men lokkede ham med 
fagre Løfter til at forlade sine Skibe og drage 2 Mil 
ind i Landet, hvor han blev overfaldt af en stor Hær 
og efter en tapper Kamp overvældet.* I den walisiske 
Krønike er Stedet noget forvansket, idet Haandskrifterne 
istedenfor Irland vakle mellem Lochlan (!) og Britannien : 
Indholdet er, at Magnus kom med faa Skibe og herjede 
paa Kysten, men at Indbyggerne samlede sig i Mængde 
og angreb ham; denne mindedes sine utallige Seire og 



' Hiflt. eccles. XI, 8. Forud for dette Sted gaar en Indledning^, gom 
Munch har misforstaaet. ^Magnns insulas Britanniæ oircomiYit et 
desertas cum ingenti classe insulas usque in Hibemiam introi-vit 
ibique colonis callide constitutis, oppida et viUas aliarum more 
gentium præcepit". Munch mente, at ibique ogsaa gik paa Irland, 
saa at Magnus ogsaa her skulde have anlagt Kolonier (Dublin ost.), 
men da det strax efter staar, at han med sin Flaade landede i 
Irland, er det rigtigere at forståa det om Øerne, og at den store 
Magt, han saaledes skabte, vakte Irernes Frygt. 



HAØmrS BABFODS YBBTEBHAYBTOG. 19 

gjorde trods sin ringe Styrke et Anfald, men blev slagen 
tilbage og faldt.^ 

Den manske Krønike beretter endog, at Magnus 
drog forud for sin Flaade med alene 16 Skibe, forlod 
uforsigtig Skibene, blev omringet af Ireme og dræbt 
med næsten alle sine; den tilføier, at han ligger begra- 
vet ved St. Patricks Kirke i Down (nu Downpatrick), som 
altsaa har været den nærmeste By. Grevskabet Down 
er den østligste Del af Ulster, den nordøstligste Spids 
af Irland, ligger 30 geogr. Mile vest for Man, lige i 
Veien, naar man fra Man vil seile nord gjennom St. Pa- 
tricks-Kanalen mellem Irland og Skotland. Beliggen- 
heden bekræfter de udenlandske Kilders Vidnesbyrd, at 
Magnus kun har forsøgt [at herje paa Kysten, men umulig- 
gjør Sagaernes Fremstilling, at Magnus her laa og ven- 
tede paa Slagtekvæg „ofan af Kunnaktum'', hvad enten 
„Eunnaktir^ er Connaught eller Forvexling med Kinkora 
i Syd-Munster. Saaledes maa Magnus's Tog til Irland 
reduceres til, at han paa Hjemveien fra sit eller ^in 
Søns Rige Man landede paa Nordøstkysten af Irland, 
var uforsigtig nok til at trænge ind i Landet med en 
mindre Styrke og blev overmandet af Irerne. Det eneste 
Skaldevers, som er bevaret fra det sidste Tog, stemmer 
ganske med dette Resultat: det nævner, at Magnus 
gjorde Landgang med ringe Styrke, at han stolede paa 
sin Tapperhed og trængte gjennom Fienderne; og dette 
Vers vidner ved at staa alene i Grunden om, at paa 
Toget 1102—3 ingen andre Bedrifter blev udførte, at 
Nordmændene hverken erobrede Dublin eller deltog i 
Muirkertachs Tog til Ulster. 



^ Brut y Tywysogion p. 75. 

2* 



20 GUSTAY STOBM. BCAaNUS BAHFODS YBBTKBHAVSTOa. 

Det Billede, vi gjennem disse Sammenstillinger har 
vundet af Magnus Barfods Vesterhavstog, har betaget 
ham endel af det æventyrlige Skjær, som dels Sagaeme, 
dels Historikerne har kastet over hans Færd ved at 
fremstille ham som] en af den ældre Tids Vikingehøvdin- 
ger, der var overalt og til alle Tider paafærde for at 
vinde „ Bytte og Hæder". Sagaerne har ikke Ret i at 
tillægge ham den Plan at ville erobre hele Irland, Hi- 
storikerne har ikke Ret i at lade ham indblande sig i 
skotske og senere i irske Thronstridigheder. Paalidelige 
Kilder viser ham konsekvent i den Bestræbelse at knytte 
de skotske Øer og Man til det norske Rige: paa sit 
første Tog undertvinger han Orknøerne og fanger den 
sydrøske Konge, som maa hylde ham; med disse virke- 
lige Resultater nøier han sig uden at forsøge mere, et 
tilfældigt Held ved Anglesea fører ham ikke bort fra 
hans Planer. Det 2det Tog har til Hensigt at benytte 
Underkongen Lagmanns Død til at skaffe den norske 
Kongeslægt Øernes Throne og knytte dem nærmere til 
Moderlandet. Dette vilde vist ogsaa være lykkedes, 
hvis han ikke paa Hjemveien fra sit nye Rige havde 
begaaet en eneste Inkonsekvens, at gjøre den letsindige 
Landgang paa Irland, der kostede ham Livet. Skjønt 
hans Søn forlod det nye Rige i Mismod over Faderens 
Død og senere den gamle Kongeæt kom tilbage, var 
dog ikke Magnus's Tog forgjæves: Jarlerne i Orknøerne 
og Kongerne paa Sudrøerne sluttede sig fra den Stund 
af til Moderlandet, og den af Magnus ordnede Tilstand 
bestod med faa Modifikationer i over halvandet Hund- 
rede Aar. 



EN KIRKELIG ALLEGORI OG EN NORDISK MYTHE. 

AF K. G. BRØNDSTED. 



Fra omkring år 400 træflfe vi hos de kirkelige for- 
fattere et mærkeligt billede brugt om kampen mellem 
Kristus og djævelen: Kristus allegoriseres som en fisker, 
der med en medekrog drager helvedes drage 
op af dybet. 

Tyrannius Rufinus, kirkefaderen Hieronymus' 
samtidige, der var presbyter i Aqvileja og døde omtrent 
i året 410, har allerede billedet fuldt udformet i sin 
«Fortolkning til det apostolske symbol", et værk, der 
nød stor anseelse og udøvede betydelig indflydelse på 
de følgende tiders opfattelse af trosdogmerne. Rufinus 
siger heri følgende:* 



^ Texten, der forøvrigt ikke er god i textkritisk henseende, men dog 
ingenlunde lader tvivl tilbage om hovedmeningen, findes — - med 
anførelse af de forskjeUige læsemåder — i Vallarøios udgave af 
Tyrannius Rufinus, Verona 1795, i oap. 16 af Oommentarius in 
symbolum Apostolorum (p. 79): Nam saoramentum illud susceptæ 
camis, qvod supra exposuimus, hane habet causam, ut divina filii 
Bei yirtus velut hamus qyidam, habitu humanæ camis. obtectus, 
— — — prineipem mundi invitare possit ad agonem: cui ipse 
camem suam relut escam tradens, hamo eum diyinitas intrinsecus 

teiieret insertum (anden Issemlde: tradidit, ut hamo eum divinitaUs teneret)^ ^X 

profusione (a. i. et efltisione) immaoulati sangvinis. Solus enim qyi 

peccati (a. i. sangvinis, qvi peccati) maculam nesoit, om- 

nium peccata deleyit (a.u deieret). Sicut ergo hamum esoa contec- 



22 K. G. BBØNDBTBD. 

„Thi hin hellige lære om Kristi iførelse af kjødet, 
som vi ovenfor have fremsat, har denne grund,. at 
Guds søns guddommelige kraft, ret ligesom en fiske- 
krog, skjult i et hyllende dække af menneskeligt 
kjød, kan indbyde verdens fyrste til en styrkeprøve: 
selv overgav han ham sit kjød som mading, for ved 
guddomskraftens krog at gjennembore og fastholde 
ham, formedelst udgydelsen af sit ubesmittede blod. 
Thi han, den eneste, der ikke véd af syndens besmit- 
telse, udslettede alles synder. Ligesom fisken, der 
sluger den bag madingen skjulte krog, ikke blot 
ikke borttager madingen fra krogen, men tvertimod 
selv drages op af dybet, at vorde mad for andre, 
således kunde dødsfyrsten vel sluge Jesu legeme i 
døden, da han ikke mærkede guddomskraftens krog, 
der var skjult i dette legeme; men da han havde 
nedslugt det, hængte han strax selv fast; helvedes 
porte brødes, og han drages ligesom ud af dybet 
og overgives andre til føde." 
Omtrent samtidig dukker det samme billede op i 
den østlige dél af den kristne verden. Gregorios, 
biskop i Nyssa i Eappadokien, født omtrent 330, død 
394, var en af hovedrepræsentanterne for den filosofe- 
rende og allegoriserende retning i kirkelitteraturen, som 
benævnes den alexandrinske skole, fordi den umiddelbart 
eller middelbart var påvirket af den nyplatoniske og 



tnm (a. I. eontentum el. — septun) Bl pisoifl rapiat, non modo esoam ab 
(a. I. cum) hamo non removet, sed et ipse de profundo, esca aliis 
fatnnia, eduoitnr: ita et is qyi habuit mortis imperinm, rapuit qyi- 
dem in morte (a. i. nortem) corpus' Jesu, non sentiens in eo hamum 
divinitatis inclusnm; sed ubi derorayit, hæsit ipse oontinuo, et di- 
ruptis inferni claustris, relut de profundo extractus trahitur (a. i. trt- 
ditar), ut eøca oeteris fiat. 



EK KIBEELia ALIiEOOBI OG BK NOSDISK MTTHE. ^d 

gnostiske filosofi, som dengang endnu dreves ved høj- 
skolerne i Alexandria. 
Han skriver :i 

^Derfor blev guddommeligbeden hyllet i Igødet 

foråt han [Sathanas] ikke skulde ræddes 

for at nærme sig den overlegne kraft, men regne 
det, han så, for at være mere tiltrækkende end 
skræmmende.'' 

Allegorien er her mere antydet end udført. Men 
i kap. 24 siger han:' 

„Forat den erstatning, han [Sathanas] attråede 
istedenfor os [o: Kristus, der hengav sig i døden 
istedenfor menneskene], kunde blive ham let at 
gribe, blev guddommeligheden slgult i et dække af 
vor natur, foråt — ligesom det går med lystne 
fiske — guddomskrogen kunde blive snappet tilli - 
med kjødets mading/' 

I kap. 26 (atter blot antydet):* 

„Thi han bedrages selv ved, at det (kun) er men- 
nesket, der stilles ham for øje." 

Billedet gjenop toges af den store Gregorius I, 



Aoyoc xanrjx^flTixoc o jJilya^ (Oratio oatcohetioa) c 23 : Ata 

ToOxo TCsptxexaXuTCxai xfj aapxJ 'q '8'eo'Tiqc P^'^ 

7CTOY)fl'e6f] TOV TcpocjeyytffiJLOv Tirjij UTCspsxouffTf]^ Suvajiecoc, 

xaJ éTctOn^jxifiTov [jiaXXov ri 9oPepov to 9avåv 

vo[ji(<rf). 

(0^ av eiJXijTUTOv yevoiTo t(5 ^tci^tjtouvti UTTsp T,pL(ov to 

avToXXaYpta^ tc^ TupoxaXupijxaTt ttq^ 9Uffs<oc T^piov évs- 

xpu9'8^ TO -^slov, Uva xaTa Tot^ Xlyiyoi^ (toO^ X^^vou^?) 

T<3v ix-O^ov T^ SeXsaTt ryj^ aapxo^ (juvaTCocjTcaffOSj to 

ayxiffTpov T^^ 6'6o't7)to^. 

'ÅTCaTaTac yap auTo^ T(3 toO ocv-^pJtuou TupopXtjjxaTt. 



24 K. G. BBØNDSTED. 

pave i Rom 590—604, en mand, der såvel ved sin prak- 
tiske virksomhed som ved sine skrifter har virket mæg- 
tigt på hele den vestlige kristenheds tro og tænkemåde, 
så at han undertiden er bleven kaldet den sidste kirke- 
fader. 

Hos ham læses : ^ 

„Hvo er uvidende om, at på angelen er det mad- 
ingen, der vises; bråden der skjules? Madingen 
lokker jo, for at bråden skal stikke. — Da således 
Vor^ Herre kom for at gjenløse menneskeslægten, 
gjorde han af sig selv ret ligesom en angel til djæ- 
velens undergang. Han iklædte sig nemlig legemet, 
foråt denne Behemoth^ kunde attrå hans (Kristi) 
kjøds død, som en bid for ham selv. Fordi han 
med urette attråede denne død^ i Kristi person, 



Expositio moralis in lobum, lib. XXXIII, cap. 7 (til Jobs 40de 
kap.) (i Sancti Grcgorii Magni opera, Parisiis 1640, T. II, p. 858) : 
Qvis nesciat, qvod in hamo esca ostenditur, aculeus occultatnx? 
Esca enim proyocat, ut aculeus pungat. Dominus itaqve noster 
ad humani generis redemptionem yeniens, velut qvendam de se in 
necem diaboli bamum fecit. Assumpsit enim corpus, ut in eo Be- 
bemotb iste qyasi escam suam mortem camis appeteret. Qyam 
mordendum [Quam mortem dum ?] in illo injuste appetit, nos, qyos 
qyasi juste tenebat, amisit. In hamo ergo ejus incarnationis captus 
est, qyia dum in illo appetit escam corporis, transfixus est aouleo 
diyinitatis. Ibi qyippe inerat humanitas, qyæ ad se deyoratorem 
duceret, ibi diyinitas, qyæ perforaret, ibi aperta infirmitas, qyæ 
proyocaret, ibi occulta yirtus, qyæ raptoris faucem transfigeret. In 
bamo igitur captus est, qyia inde interiit, unde deyorayit. Tamen 
non timuit, cum in illo qyasi escam propriam mortem oarnis 
esuriret. 

Bebemotb (sandsynligyis et ægyptisk ord) betegner bos Hebræeme 
rimeligyis flodhesten (Job 40, 15; Esajas 30, 6 — hos Esajas synes 
det at bruges som symbol på Ægypten), men i Gregors mund er 
det neppe andet end et klingende nayn (et slags skjældsord) på 
djæyelen. 
Oyersættelsen af dette sted er efter oyenstående konjektur. 



EN KIBKELIO ALLEGOBI OO EN NOfiDlBK MTTHE. 25 

måtte ban give slip på os, hvem han besad med en 
slags rette. Han blev altså fangen på (Kristi) kjød- 
blivelses krog, fordi han, medens han attråede hans 
legemes mading, blev gjennemboret af hans gud- 
dommeligbeds bråd. Dér var jo menneskeligheden, 
som skulde lokke; dér var guddommeligheden, som 
skulde gjennembore; dér var til skue svagheden, 
som skulde hidkalde; dér var i skjul den kraft, der 
skulde fæstes i den grådiges svælg. Han blev altså 
fangen på krogen, fordi han fandt sin død just fra 
det, hvorfra han tog, da han slugte. Han skræm- 
medes dog ikke bort, da han i ham (Kristus) hung- 
rede efter kjødets død som en ret bid for sig selv.** 
Endnu i det mindste ét sted hos samme Gregor 
kommer billedet frem, i en prædiken, holdt for folket i 
Johannes-kirken (det er tildels de samme ord; såmeget 
har billedet behaget ham):* 

„På krogen kommer lokkemaden til syne, medens 
bråden skjules. Den almægtige Fader fangede ham 
(d: Leviathan) på krogen, da han til hans død 
sendte sin enbaarne søn ned i kjødet, for at kjødet, 
der er underkastet lidelse, skulde kunne sés, men 



S. Gregorii in Eyangelia Homiliæ, Homilia 25 (Pariserudgaven T. 
III, p. 79): In hamo autem esoa ostenditnr, aonleus occultatur. 
Huno [o: Leyiathan] ergo Pater omnipotens hamo cepit, qvia ad 
mortem illius unigenitum filium incamatum misit, in qvo et caro 
passabilis videri posset, et diyinitas impassabilis videri non posset. 
Cnmqye in eo serpens iste per manum perseqventinm escam cor- 
porifl momordit, diyinitatis illum aculeus perforavit .... Qyasi 
hamns ergo fauoes glutientis tenoit, dum in illo esca camis patuit^ 
qyam devorator appeteret, et divinitas passionis tempore latuit, 

qvæ necaret. In hamo ejus incarnationis oaptus est 

[samme ord som i citatet ovenfor, med den ubetydelige forandring :] 
qyia inde interiit, unde momordit. 



26 K. Q. BBØND8TED. 

guddommeligheden, der ikke er underkastet lidelse, 
ikke skulde kunne sés. Og da denne slange bed 
om hans legemes lokkespise — det gjorde han gjen- 
nem forfølgernes hænder — så gjennemboredes han 

af guddommelighedens krog . Det var altså 

ligesom en krog, der holdt den grådiges kjæber fast, 
fordi kjødets mading var åbenbar hos Kristus — den 
skulde slughalsen jo være lysten efter — , og gud- 
dommeligheden var i lidelsens tid skjult — den 
skulde dræbe ham. Han blev altså fangen på Kri- 
sti kjødblivelses krog [samme ord som i 

forrige citat, blot med den ubetydelige forandring:] 
fordi han fandt sin død just fra det, hvorfra han 
tog, da han bed." 
Derpå viser billedet sig atter i Østen, i det ot- 
tende århundrede. Den græske munk Johannes Da- 
mascenus (f 754) har optaget det i „Nøjagtig frem- 
stilling af den rette tro", et værk, der samler og for en 
væsentlig del afslutter den østlige kirkes hele dogme- 
bygning med tilhørende udlægninger og begrundelser. 
Han taler om forholdet mellem Kristus og „Døden":^ 

„Døden nærmer sig altså, og ved at nedsluge le- 
gemets mading bliver den gjennomboret af guddomme- 
lighedens medekrog." 

Efter Johannes Damascenus kunne vi, som det synes, 
ikke spore allegorien i Syden. Derimod har vi den igjen, 
i det 14de århundrede, i det høje Norden; den islandske 



""ExSoatc [ell. ''Ex'8'sartc] axpi^7|c ngc o'p<8'o8d|ou tc^cttsoc 
(De fide orthodoxa) III, 27: ilpocsicjt TOtyapouv o -^a- 
vaxo^ yiOLi xaTaTCcov to aopLaxoc SsXsap T(3 nrjc «^so'- 
TTfjToc ayxidTpo zspiTrefpSTa'. . (ed. Mich. Le Quien, 
Paris 1712). 



EN KIBKEIja ALLEGOBI OO EN NOBDISK MTTHE. 27 

skald Eysteinn Åsgrimsson skriver i sit digt Lilja 

(strofe 60):» 

^Sathanas sér på Jesus, da han hænger på kor- 
set, om han kan opdage nogen synd . Ej 

monne nu den buede orm, der svælger agnen (ma- 
dingen), glæde sig på krogen.^ 



At efterspore oprindelsen til denne sære, næsten 
plumpe allegori, skal ikke forsøges her.' Eunstigt og 
med møje søge de kirkelige skribenter' at motivere den 
ud af de theologiske spekulationer over mysteriet om, 
hvorledes menneskeslægtens frelse var mulig, og over 
forholdet mellem Jesu guddommelige og menneskelige 
natur ;^ endnu mindre lykkes forsøgene på at skaffe den 



^ Trykt t. ex. i Finni Johannæi Historia ecclesiastica Islandiæ II, 
p. 398—448. — Sidflt adg^yet og forsynet med engelsk oversættelse 
af Eirlkr Magniisson, London 1870. Han har efter det ringere 
håndskrift optaget „Å kros si'' i sin text, skjønt det bedre hdskr. 
har „& kr6ki"; han synes nemlig (efter noten til denne strofe, p. 
60 — 61, at dømme) ikke at kjende den kirkelige allegori om djæ- 
yelen på krogen. 

' Da forestillingen synes at gjenfindes i en ægyptisk gudemythe om 
Horus, Osiris' søn, der fra en båd angler eller stikker efter 
slangen A pop his (Wilkinson: Manners and customs of the ancient 
Egyptians IV, s. 395, 436 med plate 42 ; sml. kampen meil. Horus 
og Tyfon hos Plutarch De Osiride et Iside c. 19, og hos Apollo- 
doros Bibliotheca mythologica L I, c. 6), og da den kristelige 
allegoris første to (og samtidige) repræsentanter (Gregor af Nyssa 
og Bufinus) både direkte og indirekte ere påvirkede af den i 
Alexandria drevne allegoriserende kristendom, så kunde man 
tænke sig, at det var den ægyptiske mythe, der idealiseret og alle- 
goriseret var vandret gjennem Nyplatonismen (hvor så mange ægyp- 
tiske forestillinger trængte sig ind) og den såkaldte hellenistiske 
Gnosticisme (som atter var stærkt påvirket af hin), for endelig at 
havne i den alexandrinske kristendom. 

■ Gregor af Nyssa, Gregor den store. 

^ Læren om avTaXXayjJia, XuTpOV, xpu4>tC. Se Baur: Die Lehre 
von der Yersohnung. TUbingen 1838, p. 73 ff. 



28 K. G. BBØNDSTEB. 

hjemmel i den hellige skrift* Nok er det: vi har en 
hos de anseligste kirkelige skribenter forekommende og 
med et vist typisk præg af autoritet fremtrædende, gjen- 
nem mange århundreder yndet allegori : at Kristus angler 
efter helvedesuhyret med en medekrog, og at madingen 
er Kristi eget legeme. 

Religiøse allegorier pleje, når de gjentages hyppigt 
og med autoritet, og når de tillige ere malende og kraf- 
tige, at præge sig med sandselig bestemthed i den 
ulærde almues bevidsthed, at lokaliseres, forsynes med 
tidsbestemmelse, at blive gjenstand for tro. Især var 
dette tilfældet i middelalderen, hvor der bag de egent- 
lige højkirkelige dogmer løb ligesom en understrøm af 
folkelige forestillinger, der tildels havde deres udspring 
fra allegorier, der vare brugte af fantasirige kirkelige 
forfattere, af religiøse digtere eller af kunstnere. Såle- 
des gav allegorien: den hellige Antonius med svinet 
(der forestiller undertrykkelsen af de dyriske drifter), 
anledning til forskjellige populære myther, og hvormange 
bogstavelige fortolkninger ere ikke udsprungne af Apo- 
kalypsens allegoriske billedsprog? 

Er det rimeligt, at den allegori, hvormed vi her 
beskjæftige os, så populær, så maiende, så kraftig, har 
undgået at blive opfattet sandselig af det menige folk, 
således som det var i hine tider? Rufinus selv synes at 
ville fremkalde en mere konkret opfattelse af sin alle- 



De af Bufinus (i umiddelbar fortsættelse af det oyenfor oiterede 
sted) anførte bibelsteder — nml. Ezechiel 32, 4; Dayids psalmer 
74, 13 — 14; Job 40, 25 — tale dels slet ikke om anglen, dels 
angå de overhoyedet ikke Messias og Satanas. Løse berørings- 
punkter med yor allegori findes flere andre steder i bibelen, nml. 
Ezechiel 29, 4 f.; 88,4; Esajas 27, 1; 37, 29; 2den Kongebog 19, 
28; 1 Mosebog 3, 15. 



EN KIBKBLIG ALLEGORI OG EN N0BDI8K MTTHE. 29 

gori, når han siger: ^om det samme mysterium vid- 
ner også Job'' og: „at dette vil ské således, havde 
forhen profeten Ezechiel antydet";^ Gregor den store 
udvikler den med ordrigdom i en tale for folket (ad 
populum);^ Eysteinn Åsgrfmssons korte og uden forkla- 
ring hensatte allusion i ^Lilja'' endelig forudsætter med 
nødvendighed, at forestillingen var vel kjendt, og neppe, 
i hans læsekreds, som allegori alene. 

Vi fejle neppe ved at antage, at der i middelalde- 
rens første tider har hersket i den menige kristenhed 
i det mindste en vag forestilling, om ikke en bestemt 
tro, om at Kristus anglede efter helvedes fyrste i skik- 
kelse af et søubyre. 

Thi allegorien i sin helhed, således som den frem- 
træder hos de kirkelige forfattere, spalter sig, i det 
øjeblik den gribes af fantasien og fastholdes dér, i to 
billeder: 1) Kristus angler efter slangen, 2) Kristus hen- 
giver sit legeme i slangens gab. Det andet billede er 
gået sammen med Jonas-sagnet, der maske netop her- 
ved har fået sin bekjendte symbolske betydning; det 
første billede er bleven stående som sagens egentlige 
kjæme. 

I den nordiske mythologi haves som bekjendt en 
mythe om, at Thor, Odins søn, anglede efter Mid- 
gardsormen, den onde kjæmpeslange. Mythen hviler 
på fortællingen i den yngre Edda, i det 48de kapitel af 
Gylfaginning, og på en episode i Hymiskvida i den æl- 



^ Et Job de eodem mysterio similiter protestatur. — Qvod ita futu- 
rum, — Ezechiel dudum propheta significaverat (begge ste- 
der i umiddelbar fortsættelse af det forrige citat). 

' Se ovenfor. 



30 K. G. BRØNDSTED. 

dre Edda (strofe 17—25) ; der alluderes til den i en del 
skaldecitater i Skåldskaparmål, og den er endelig ble- 
ven gjenstand for kunstnerisk fremstilling i Olaf Pas 
gård Hjardarholt på Island (Laxdølasaga c. 29 sammen- 
holdt med de i Skåldskaparmål citerede strofer af Ulf 
Uggasons Htisdråpa). Den nordiske mythe er dramati- 
seret, udsmykket og sat i forbindelse med andre myther, 
men dens kjærne, den højeste guds søns anglen med en 
medekrog efter ondskabens fyrste i skikkelse af en væl- 
dig drage, falder aldeles sammen med den kristelige 
allegori. 

Nu findes der, så vidt bekjendt, blandt de utallige 
myther og religiøse forestillinger, der hftve været i 
Europa lige fra den helleniske oldtid af, mellem alle de 
mangfoldige drage- og slangekampe, ikke en eneste, der 
falder sammen med den nordiske om Thor og Midgards- 
ormen, uden netop hin i Middelalderens første tider 
så udbredte kristelige allegori om Kristus og helvedes 
slange. 

Desuagtet vilde man vel tilskrive tilfældet denne 
overensstemmelse, hvis ikke sproglige, arkæologiske, hi- 
storiske forskninger i vore dage mere og mere oplod 
øjet for de store påvirkninger, den nordiske hedenske 
kultur og specielt Eddaernes mythologiske system har 
været udsat for fra kristelig side. Sagen er for stor og 
omfattende, til at den kan behandles her, men med den 
for øje kan man ikke udelukke den sandsynlighed, at 
også den kristelige allegori om Kristus og helvedesslan- 
gen er trængt ind i Norden ad en eller anden af de 
mange veje, hvor berøringer mellem det kristne Europa 
og det endnu hedenske Norden fandt sted, og at den i 
Norden er bleven opfattet som tilhørende Thor og Mid- 



\ 
V 



EN KIBKELIG ALLEGOBI OO EN NOBDISK HTTHE. 31 

gardsormen. Maske ved synet af en billedlig fremstil- 
ling af allegorien, maske ved mundtlig fortælling af en 
kristen mand, maske også ved læsning — alle disse 
muligheder lades åbne. 



Resultatet af de følgende betragtninger er en hypo- 
these, hvis sandsynlighed henstilles til nærmere prøvelse. 

Ikke få spor pege hen til Irland som det land, 
hvorfra en stor del af de i Eddaerne fremtrædende re- 
ligiøse begreber og overhovedet ikke få norsk-islandske 
kultnrmomenter stamme. For ikke at tale om de irske 
munke, hvoraf landnamsmændene på Island fandt spor 
(npapar^), hvilket maske tyder på en meget gammel irsk 
Eeledé-mission også til andre egne i Norden, kan an- 
føres, at flere af disse landnamsmænd vare fra Irland 
eller havde stor slægt på Irland; at nogle af dem vare 
kristne; at de norske vikingetog og handelsfarter på 
Irland i det 9de og 10de århundrede vare af et betyde- 
ligt omfang; blandingen af kristendom og hedenskab på 
Irland, ligesom blandingen af keltiske og skandinaviske 
slægter; de bestående nordiske statssamfand på Irland 
med uafladelig rapport til hjemlandet: Dublin, Water- 
ford, Limerick; det rige irske bytte og især de talrige 
irske trælle, der bortførtes til Norden. I forbindelse 
hermed må det bemærkes, at Irland endnu på den tid, 
Nordboerne stode i dette nøje forhold til det, var et 
kulturland, og i tidligere tider havde været det i endnu 
højere grad, at navnlig skriftlærdom og kirkelig kunst 
blomstrede dér endnu: træskjæreri, kalligrafi og minia- 
turmaleri. Medens det længe har været anerkjendt, at 
Irlænderne i miniaturmaleriet have været Angelsaxernes, 



32 K. a. BBØND8T£D. 

Franskmændenes og tildels Tyskernes læremestre, * så 
begynder man nu også at sé, at den nordiske hånd- 
værkskunst i forskjellige retninger i sin første begyndelse 
er stærkt påvirket af den irske ;^ at Irland har øvet 
indflydelse på den nordiske skaldedigtning;^ ja det er 
endog gjort gjældende, at flere af Eddadigtene ere for- 
fattede på Vesterhavsøerne eller Irland,* 

Med alt dette for øje kunde man nok på forhånd 
være tilbøjelig til at tro, at Irland var mellemleddet mel- 
lem den kristelige allegori og den oldnordiske mythe 
om Guds søn, som angler efter helvedes slange. Det 
får da i denne henseende ikke ringe betydning, at så 
vel den kristelige allegori, hvor dens historie slipper i 
Syden, ligesom selv peger hen på en fortsættelse i nord- 
lige egne, som lå op til Skandinavien — som at den 
nordiske mythe på sin side kan sættes i bestemt histo-- 
risk forbindelse just med Irland. 

a. Når allegorien om den anglende Kristus ikke 
lindes mere i Syden efter det ottende århundrede (s. o.), 
da er det, fordi den forandrede tidsånd ikke fandt den 
passende længere. Ridderåndens mere idealiserende 
religiøsitet kunde ikke tillade, at en så plump forestil- 
ling som anglen med medekrog forblev knyttet til Kristi 
navn. Når Kristus kjæmpede med djævelen, tænktes 
han nu snarere som en strålende helt på en hvid ganger 



Se Schnaase: Gescliiclite der bUd. Kilnste III, p. 608. Kugler: 

Handbuch d. Kunstgeschichte I, p. 272, 284. Deutscbes Kunst- 

blatt 1850 p. 83 ff. (Waagen: Nacbtråge etc.) 

Sophus Miiller: Meddelelse i d. kgl. nordiske oldskriftselskab d. 

18de Febr. 1879, 

Edzhardi i Beitrage zur Geschichte der deutschen Sprache, 5te 

bind, p. 570 flf. 

G. Vigfasson, Sturlunga Saga, Prolegomena CLXXXV f. 



EN XIBKEIiIO ALLEØOBI 06 BN K0BDI8K MTTHB. 33 

i spidsen for himlens hærskarer. Enekamp med dragen 
tillagdes Sanct Michael eller Sanct Georg, og ikke en- 
gang de trække ham op af havet med en medekrog, 
men hugge ham med sværd eller gjennembore hans gab 
med en ridder-landse. Når allegorien desnagtet var vel 
kjendt i det hiafje Norden i det 14de århundrede, som 
iiUusionen dertil i »Lilja^ viser, så må den i den lange 
mellemtid have haft hjemme i den kristne menigheds 
bevidsthed i egne, som lå op til Norden (da man ikke 
kan antage, at det pnbliknm, Eyåtein Asgrirafiscn hen- 
vendte sig til, var hjemme i selve Johannes Damascenns' 
eller Gregor den stores skrifter). I disse nordligere egne 
har da forestillingen enten ligesom afventet Asalærens 
undergang for at trænge ind i Skandinavien i følge med 
den kristne mission, eller den er gået gjennem heden- 
Bk&bets medium, har her slået sig på Thor og Midgards- 
ormen og har siden atter fulgt disse i deres forvandling 
til Kristus og helvedes slange. Men hvilken man nu 
end vil antage af disse to muligheder, så må forestil- 
lingen efter det ottende århundrede have holdt sig i 
dele af den kristne verden, som lå op til Skandinavien, 
altså Nordtyskland eller de britiske øer.^ — 
Hvor ellers skulde også brugen af et sådant religiøst 
billedsprog, når det blev trængt bort fra kristenhedens 
centralpunkter af den sig udbredende ridderånd og mere 
kræsne smag, have fundet et asyl uden i egne, der lå 
flernere fra ridderlivets centra, i egne, der lå ved det 
store hav, hvor billeder, hentede fra fiskeri og store 



^ Det kan her anJEøres, .at „Lilja^ flynes påyirket af deo angelsaxiske 
digter Kmåmon, der efter Beda (Hut. EocL IV, 24) ogak sang 
„de incamatione domini''. Se £irlkr MagntUuwne engelske udgare 
af Lilja 1870, introd. p. XLII 1 

Hiflt. Tidsskr. 2 B. III. 8 



34 



x. 0. BBØNSSTBD. 



sødyr, kunde slå an, og endelig i egne, hvor gudsfore- 
stillingerne endnu vare mere rå formedelst hedenskabets 
nærhed?^ 

b. Olaf På, der lod det billedværk i Hjardarholt 
udføre, der blandt andet forestillede Thors fiskeri efter 
Midgardsormen, havde forinden opboldt sig længere tid 
i Irland hos en irsk fyrste; desuden var hans moder 
en Irlænderinde. 

Bekjendt er beretningen i Laxdølasaga om den 
irske trælkvinde Melkorka, der Igøbtes på Brenøeme 
af Hoskuld Dalekolson, ved ham blev moder til Olaf På, 
og endelig blev funden at være en datter af den irske 
koDge Myrkjartan. Olaf levede fra tre års alderen, ind- 
til han blev voxen, alene med sin moder på en mindre 
gård på Island; men da han blev 18 år gammel, foretog 
han sig efter moderens ønske en rejse til Irland for at 
besøge sin morfader kong Myrkjartan. Hos ham blev 
Olaf en vinter over og var altid om ham. Kongen fik 
ham, efter sagaen, endog så kjær, at han tilbød ham at 
gjøre ham til tronarving. Olaf modtog imidlertid ikke 
dette tilbud, men vendte hjem til sit fædreland, begavet 
med mange sjeldent sete gaver («marga fåséna gripi"). 
Her gifter han sig ind i en af landets anseligste ætter 
og giver sin søn navnet Kjartan til ære for den irske 
konge. Senere bygger han den hal, hvor billedværket 



Bohnaase gjør i sin Geaohiohtc d. Md. Klinste in p 615 o 
opmærkflom på et miniaturbiUede i et Wiirzburgerhåndakrfft o^ 
Pauli breve. BiUedet, som han tiUægger irsk kun«f ^J^mi 
Kristus, der udkaster korset som en angel i søen o!' ^^T*^"' 
bider derpå. Ligheden med den aUegori, bvormed^viLrbeskW 
Uge os, er imidlertid neppe mere end tilsyneladende idet K-ii ^ 
snarest forestiUer, at menneskene lokkes tU KristJs ved C^ 
Avanflrelium. korsets 



^▼angelium. 



EN KIRKBIiIG AUiSGOBI OG BXT K0BDI8K HTTHB. 35 

fandtes; da han holdt sin datters bryllup, var alt fold- 
færdigt, og det var ved denne lejlighed, at Ulf Uggason 
fremførte sit berømte kvæde om billederne og deres æmne. 

Om beretningens sandhed i det hele er der ingen 
grund til at tvivle. Enkelthedeme bære hist og her 
præg af udsmykning. 

For at sé, hvad betydning Olaf Pås opbold i Irland 
kan få for vor mytbes tilblivelse i Norden, er det nød- 
vendigt at undersøge det kronologiske forhold mellem 
billedværket i Hjardarholt og de litterære minder 
om mythen i Norden. Disse ere: fortællingen i Gylfa- 
ginning, episoden i. Hymiskvida, samt citaterne i Skåld- 
skaparmåls kapitel om Thors kenninger af skaldene: 
Brage, Ølvir Hnufa, * Ulf Uggason, Eillfr Guftrtinarson, 
Eysteinn Valdason og Gamli. 

Billedværket i Hjardarholt kan uden stor fejltagelse 
henføres til omkring år 985.' 

Af de litterære minder kan kun fastholdes tids* 
bestemmelse for Ulf Uggasons citater, der knytte sig 
umiddelbart til billedet i Hjardarholt,' og for EiUfir 
Gudrunarsons, der var samtidig med Ulf. Brage til- 
hører (hvis der menes Brage skald den gamle — thi 
der findes en skald ved navn Brage under kong Sverre, 



^ Det er triylsomt, om det ul>etydelige citat af ham (Skildakaparmål, 
0, 4 i d. ama-magn. udg. af Snorra Edda) angår Midgardsormen, 
da „allra landa nmgjorb" også kan betyde „hayet", som „umband 
aUra landa^. 

^ P. A. Munch (Det norske folks historie, Iste dels 2det hind s. 41) 
henfører Olaf Pås irske rejse til c. 963—5. Han giftede sig strax 
efter sin hjemkomst, og billederne yare, som orenfor næmt, færdige 
yed hans datters bryUup. 

3 De ere nemlig leyninger af Htisdråpa. De ere samlede af Finn 
Magnusson i kyartudg. af Laxdølasaga i en særlig af handl. : Dis- 
qyisitio de imaginibus eto., p. 386 ff. 

3* 



36 K. O. BBØKB8TSD. 

Og én under Haakon Sverresøn) en halv mythisk fortid; 
Ølvir Hnufa (hvis han ellers skal medtages her) nævnes 
mellem Harald hårfagres skålde. Gylfaginning ansees 
for at have Snorre Sturlesøn til forfatter (f 1241). Uden 
kronologisk tilknytningspunkt stå: skaldene Eystein 
Valdason og Gamli, samt Hymiskvida. 

Alle skaldecitateme slutte sig sammen: de momen- 
ter, de fremhæve, nemlig at Thor slog Hymer på øret, 
at Thor og Midgardsormen stirrede hadsk på hinanden, 
og (maske •- sé Gamlis citat) at Hymer overskår sno- 
ren, passe alle til fortællingen i Gylfaginning og ikke til 
Hymiskvida. Man eftersé selv citateme i Skåldskapar- 
mål; deres énsformighed er så stor, at vi ikke kunne 
skille dem ad : de danne en fortløbende række, hvilende 
på samme tradition, udsprungne af samme kilde. Da 
nu Ulf Uggasons kilde bevisligt er billederne i Hjardar- 
holt, så komme vi i forlegenhed med de citater, der 
skulde være ældre end Ulf, altså citateme af Brage (og 
Ølvir Hntifa?). Ulf synger (for blot at tåge et exempel) 
under indtryk af billedet, som han har for øje: 

„Men plante-lejets hårde reb stirrede fra skibs- 
siden med luende blik på bjergfolkenes hjemsøger 

og blæste edder" (o: Midgardsormen stirrede 

på Thor osv.) 
-r- Og Brage, som ikke havde sét billedet, skulde have 
sunget et par århundreder i forvejen: 

„0g den side-fremroede bardes vejs hæslige ring 
stirrede hårdsindet nedenfra op på Hrungnes hoved- 
sprænger" (o: Midgardsormen stirrede på Thor) — I 
Ulf Uggasons selvsyn af billedet og af dette selv- 
syn motiverede kvæde skulde ikke have ændret be- 
syngelsesmåden af mythen det mindste I Der skulde ikke 



EN EIBKELIO AUJECrøBI OG BK KOBOISX MTTHE. 37 

kunne ma&rkes ringeste forskjel på behandlingen før og 
efter dette selvsyn! 

Men hyad om mythen ikke var ældre i Norden, end 
HAsdråpa, og alle skaldecitateme vare påvirkede af 
dette? Denne malighed, der vilde forklare citaternes 
ensformigbed, også ved at skyde dem sammen på et 
kort tidsrum (c. 985 til kun lidet ind i det Ilte årh.)i 
kan ikke lades ude af betragtning. 

Foreløbig er Brages citater (og Ølvir Hnufas maske) 
tilhinder. Vi skulle nu sé, hvor megen betydning denne 
hindring har, og dernæst, om der er nogen anden 
hindring. 

Det er naturligvis ikke Brage skalds (og Ølvir Hnu- 
fas) tilværelse, der volder forlegenhed her. Heller 
ikke er det citaterne selv; de passe ypperligt i stilen 
af den øvrige række. Men det er de omtalte citaters 
henførelse til de to oldticteskalde, der, hvis vi vilde 
fastholde den, måtte tvinge os til at forkaste Ulf Ugga- 
sons selvsyn af billederne som kilde til hans Hus- 
dråpå. Men langt hellere end at gjøre dette må man 
rette sin tvivl imod den litterære authenti af Brages 
(og Ølvirs) citater. 

Denne authenti står i virkeligheden på svage fødder. 
Den hviler ene og alene på Skåldskaparmåls : „Så kvad 
Bragi" („8å kvad Ølvir"); men dette «så kvad N. N.« 
hensættes foran næsten alle de mangfoldige skalde- 
citater, hvoraf Skåldskaparmål vrimler, uden videre bevis. 
Tvivl er da her i al almindelighed berettiget, når ellers 
noget andet foranlediger den, og særlig bliver den beret- 
tiget, når strofe efter strofe sættes under et så tåget 
forfatternavn som Brages, under hvis mystiske mærke 
en mængde herreløse citater bekvemt kunde sættes. 



38 K. O. BBØNDSTED. 

Endelig: den, der læser Brages citater, vil neppe tro, 
at så kunstige strofer ere blevne digtede i så igern en 
fortid, som Brage ansættes til (i begyndelsen af det 
9de årh.). 

Efter alt dette tro vi ikke at begå noget stort 
vovestykke ved at antage, at ligesom billederne i 
Hjardarholt ere kilden til Ulfs Htisdråpa, så ere de 
(eller Htisdråpa) også kilden til alle de øvrige skalde- 
citater. Først således kan disses store overensstemmelse 
forklares tilfredsstillende. Indtil det med andre data 
end Brages (og Ølvirs) tvivlsomme authenti bliver godt- 
gjort, at mythen er ældre i Norden end Ulf Uggason, 
holde vi på denne antagelse som den rimeligste.' 

Sådanne data findes ikke. 

Hvad fortællingen i den yngre Edda (Gylfaginning) 
angår, så er der intet, der taler for, at den hviler på 
andre eller ældre kilder end skaldene. Tvertimod må 
man med Finn Magnusson ^ antage, at dens forfatter har 
haft Husdråpa til kilde. Alle de enkelte træk ere over- 
ensstemmende. 

Endelig er der episoden i Hymiskvida. Men om 
den antager så vel dr. Rosenberg' som dr. Jessen,^ altså 



^ Efter fuldførelBen af nærværende af handling kom forf. til at læse 
Edzhardifl „Beitrage zur Gesohiohte der Eddalieder" (i GermaniA, 
Jahrg. XXIII). Her kommer E. til det resultat (p. 434), at alle 
stroferne om vor mythe i Skåldskaparmål høre til 
Htisdråpa. 

^ Bidrag til nordisk arkæologi, s. 34. Edzhardi (1. o. p. 485) er af 
samme mening. 

' „Nordboemes åndsliv^, Iste bind, s. 187, støttet på grande, der ere 
hentede fra indbyrdes sammenligning mellem HymiskTida og den 
prosaiske fortælling* Disse grande svækkes ikke ved at begge 
disse kilder flyttes længere ned i tiden, end dr. Rosenberg (s. 188) TiL 

-* mondtlig ytring til forf. 






EN ElBKELie AI«IiBGOBI OG BN KOBDISK HTTHE. 39 

omtrent repræsentanterne for de mest modsatte an- 
skuelser om Eddasangene og deres udspring, at den er 
af yngre oprindelse end den tradition, hvorpå den til- 
svarende fortælling i Gylfaginning hviler. At også Hymis- 
kvida går tilbage til Htisdråpa, er udtalt af Edzhardi 
1. c. p. 422. 

Der foreligger altså intet bevisende datum for my- 
thens tilværelse i Norden før billedværket i Hjardarholt 
o: omtrent år 985. Alle de litterære minder pege hen 
til dette som til deres kilde, middelbart eller umiddel- 
bart. Ingen runesten, intet arkæologisk mindesmærke 
fører os længere tilbage; Saxo omtaler ingen sådan 
mythe. * 

> Hythen om Thor, der angler 'efter Midgardsormen, synes da at 
▼ære et sildigt opst&et træk, fremkommet ved et stort og unpo* 
nerende billedværk (med forskjellige sitaationer), om hvilket en 
del fortællinger har været i omløb, og hvis æmne skaldene, med 
Ulf Uggason til forbillede, have bemægtiget dg. Yed kristen- 
dommens kort derpå følgende indførelse er forestillingen om ang- 
lingen lidt efber lidt gået over tilEristas. Mythens advikling kan 
naturligt være gået for sig på følgende made: 

1) Traditionens grandlag, billedværket i Hjardarholt. 

2) Mundtlig forklaring af billedernes betydning, given til til- 
skuerne af kunstneren eller ejeren. 

3) Lyriske udbrud af beundring for kunstværket og dets æmne: 
Ulf Uggasons kvæde. 

4) Det mythologiske æmne optages i skaldenes almindelige 
mythologiske cyklus: en rækké småkvæder og allusioner 
af datidens skålde. 

Yed siden deraf: 

5) Mundtlige fortællinger i omløb fra mand til mand om 
kunstværket og dets indhold. De give anledning til 

6) episke fortællinger på vers, særskilte eller som episoder i 
andre gudekvad, med frihed i behandlingen og afvigende grundlag : 
en levning heraf er episoden i Hymiskvida. 

7) £n i videnskabeligt øjemed foretagen, på de udfinrligste og 
omhyggeligste traditioner hvilende prosaisk fremstilling af sagnet: 
beretningen i Gylfaginning. 

Der er intet forunderligt i, at en kunstnerisk fremstilling har 



40 K. G. BBØNDSTED. 

Men hviler da den nordiske mythe på Olaf Pas bil- 
leder i Hjardarbolt, så trænger det spørgsmål sig frem: 
Hvorfra havde atter Olaf På ideen til disse billeder? 

Mon ikke fra det land, hvorfra han havde bragt de 
mange „sjældent sete sager^ med sig, og som var scenen 
for hans første store ungdomsindtryk, fra det land, hvor 
han ene var trådt i berøring med den store kultur, det 
land, hvor han først var bleven anerlgendt, hvorfra hans 
anseelse stammede, hvor hans bedstefader var konge, 
hvor han selv havde tilbragt en del af sin første ungdom, 
det land, hvor billedværker i træ netop smykkede kirker- 
nes og gildestuernes haller? Mon ikke fra Irland? 

Yi have nu sét a) at den kristelige allegori, 
hvor dens historie i syden slfpper, peger mod nord, b) 
at den nordiske mythe, hvor vi sé dens begyndelse, 
bestemt peger mod Irland, nemlig ved Olaf Pas rejse. 

Den hypothese, disse betragtninger føre til, skal nu 
fremsættes som et tankeexperiment. 

Hvis Olaf På under sit ophold på Irland har sét 
en billedlig fremstilling af allegorien om Kristus, der 
angler efter Leviathan (til ex. udskåren i træ på 
en væg, farvet måské og smykket med farvede stene), 
så har han, hedningen, i sit stille sind naturligvis over- 
ført forestillingen på Thor og Midgardsormen.* 
Fængsler dernæst ideen og pragten ham, så den tjener 



givet anledning til ny mythedannelie, ved mistydning eUer oyer- 
førelae, SmL t. ex. S. Antonius med Bvinet, se dr. Heinrioh Alt: 
Bie Heiligenbilder, Berlin 1845, p. 77. 

Ligesom knnstværkeme i Hippodromos i Konstantinopel forekom 
Nordboerne at angå Aser, Volsnnger og Qjukunger (Sigurd Jor- 
lalafares saga). — Hermed kan sammenlignes, at en broncestatue i 
S. Peterskirken i Bom, der nu æres af almuen som S. Peter, op- 
rindelig skal have forestillet Jupiter (Italy by Lady Morgan, Lon- 
don 1831, I, 208), og vistnok mange lignende træk. 



EN EIBKEUa ALIiXQOBI OG BNH0BDI8K HTTHE. 41 

til forbillede på udsmykningen i hans senere Iqem, 8& er 
spiren lagt til den nordiske mythe, hvis denne udsmyk- 
liing imponerer folk og vækker interesse for æmnet 



Af afgjørende betydning vilde det være, hvis det 
kunde påvises, at en billedlig fremstilling af allegorien 
om Kristus og Sathanas fandtes i Irland før år 1000. 
I de almindelig tilgjængelige arbejder og billedværker 
over irsk kunst findes den, så vidt vides, ikke. I træ- 
arbejde, hvor det vilde være af størst værdi at finde 
den, kan man på grund af materialets skrøbelighed neppe 
vente at finde den bevaret. 

Lokale undersøgelser kunne dog maske med tiden 
give lys i sagen, og det kan antydes, hvor i Irland 
sådanne undersøgelser måtte drives, hvis man vilde søge 
spor af originalen til billederne i Hjardarholt. Vi kunne 
nemlig med nogen sandsynlighed angive, hvor Olaf På 
var, og hvor Myrkjartan boede. 

Myrkjartan er åbenbart det ikke sjældent fore- 
kommende irske navn Murchertach. På denne tid, 
hvorom her er tale, nævne de irske krøniker to konger 
af dette navn. I de såkaldte Annales quatuor magi- 
strorum nævnes ved år 965 (og ved år 967) et krigstog, 
som foretoges af „Murchertach Finn's søn"" med sine 
Leins terfolk.^ En anden Murchertach nævnes ved år 
968: „Vastatio Lugmadiæ et Drominesclaniæ per Mur- 
chertachum filium Donaldi regis Hiberniæ regem Alichiæ^.^ 



^ Den inke text af disse annaler er tilli^med en latinsk orersæt- 
telse ndgiven i Tom. III af 0'Connors: Remm Hibemiearam scrip- 
tores. 

2 Dette er OTonnors latinske text. B«liggenheden af de to først- 
næynte steder har forf. ikke kunnet finde. I den irske text hedde de 



42 K. Or. BBØNDBTBD. 

Alichia var en borg eller et kastel i Ulster lidt nord for 
det nuværende Londonderry, som var sædet for nogle 
sm&konger, der, som det synes, undertiden bare navnet 
Murcbertach (således en M., Njalls søn, ved år 875). 

Nu angiver Laxdølasagaen rigtignok Dublin som 
Myrkjartans kongesæde. Men dels findes der her ingen 
konge ved denne tid, hvis navn kunde passe, dels — 
og dette er det afgjørende — kommer sagaen her i 
modsigelse med sig selv. Dens beretning om Olaf Pas 
ankomst til Irland går nemlig ud på følgende: 0. sejler 
ud fra Norge, omtumles meget på det åbne hav, sér 
endelig land. Dette land er netop Irland. Kon- 
gen, som just er på gjæsteri der i nærheden, hentes; 
han anerkjender 0. og indbyder ham til sit hof; de 
skaffe sig heste og ride til Dublin. — Den egn af Ir- 
land, hvor den må være landet, der er sejlet fra Norge 
uden at have* sét andet land, kan kun være Irlands 
allemordligste kyst. Men deromkring kan en datidens 
konge af Dublin ikke være på gjæsteri. Heller ikke 
kunde kongen med sine gjæster ride derfra til Dublin, 
da hele det mellemliggende land stod under andre høv- 
dinger, ja selv om han kunde for den årsags skyld, så 
var sejlads langt naturligere, især da 0. havde sit skib 
liggende ved stranden. — Dublin er altsaa ved en fejl- 
tagelse kommen ind i fortællingen; kongens bolig ligger 
umiddelbart i nærheden af det sted, hvor 0. er landet. 

Og dette sted er efter sagaens egne rette forståelse 
Irlands nordlige kyst, altså netop, hvor Alichia lå. Sa- 



Lughmaid og Dromameøoolaiim. Suhm, der har fået denne Mur- 
oertaehy Donalds sflu, med i sin Historie af Danmark, III, p. 102, 
kalder dem: klostrene Loigmag og Dmin inesclninn. Om Alichia 
(= Aileaoh) gires oplysninger i D*Altons History of Ireland, 2det 
bind, s. ISi. 



BN SmKELia ALLBGOBI OG SN KOSDISK MYTHB. 43 

gaens Myrkjartan er da: Murchertach Donalds søn, 
konge af Alichia. Her har Olaf På boet. Stedet 
yar ikke aden kultur: her lå jo det anselige abbedi Go- 
lumkil, stiftet af den hellige Columba c. 546, dér, hvor 
senere staden Londonderry rejste sig. 



AF NICOLAI WERGELANDS UTRYKTE CHRISTIANS- 
SANDS BESKRIVELSE. 

NOGLE BRUD8TYKKER 

XTSaiVMK AI 
DE. LUDVIG DAAE. 



Udglverens Forord. 



N: 



ioolai Wergeland, født 1780/ yar 1799 bleyen Student fra Bergens 
Skole og hayde paa en særdeles hædrende Maade tilendebrag^ sit aoade- 
miske Oursns i Kjøbenhayn, idet han yar bleyen theologisk Gandidat med 
Udmærkelse, hayde yæret Alamnus yed det pædagogiske Seminarium 
og yundet Uniyersitetets theologiske Prismedaille.' I 1805 hayde han 
ogsaa debuteret i Literaturen yed en humoristisk Fortælling, „Haldor 
Smeks smaa Tildragelser i Liyet^. 

Det yar yed denne Tid, at de lærde Skoler reformeredes under 
Hertugen af Augustenborgs og Professor Moldenhawers Auspioier. Be- 
formen, der allerede 1799 forsøgsyis yar indført yed de tre fornemste 



^ Ifølge A. Fayes Bidrag til Øiestads Presters og Prestegjelds Histo- 
rie, Arendal 1861, S. 69, er han født i Hosanger, hyorimod Norsk 
Forfatter-Lexikon har Eyindyig. I H. Lassens Henrik Wergeland 
og hans Samtid yil man finde nogle Oplysninger om hans Familie. 
Wergeland yar døbt Niels, men oppyntede dette Bøbenayn til 
Nicolai, ligesom hans Modstander paa Eidsyold, Professor Syerdrap, 
hayde forskjønnet sit Nayn fra Jørgen til Georg. I en nu mig 
tilhørende Bog har han skreyet sit Nayn: Niels Wergeland Lassesen. 

^ Denne Guldmedaille skjænkede han 1807 som et Bidrag til en ny 
Flaades Anskaffelse. 



L. DAAE. N. WESGEUkSDB OHBIBTIANSSAIVDS BSSKB. 45 

Skoler i de dengang forenede Biger, SjøbenhaTn, Chxietiaiiia og Odense» 
nditraktes i 1806 ogsaa til de øvrige, idet det hidtil brogelige GImm- 
kBrersystem med Hørere aftkafiedes og Orerlærere og Adjnnoter som 
Pa^serere kom i Stedet. Ved GhrurtianiaandB Skole anaatteø derfor i 
det nævnte Aar fire Adjuneter, og mellem disse yar Wergeland den 
ene. Han lorbler i denne Stilling indtil 1811, da kan (Ilte Norbr.) 
ndnæTntes til residerende Gapellan i Øiestad, hyilket Embede han dog 
ikke tiltraadte, idet kan allsrede Sdie Jannar 1812 blev ndnæimt til 
residerende Gapellan red Ghristianssands Domkirke. Ben 17de April 
s. A. ordineredes han af Biskop Sørenssen til dette Embede og holdt 
den følgende Søndag sin Tiltrædelsosprædiken, red hvilken Leilighed 
Latinskolens IHsoiple ydede ham sit Offer paa Alteret. I 1814 var han 
som b^jendt Xidsroldsmand, 1815 fik han Xitel af Ho^msdikant og 
udnmrntes endelig den 9de Kovbr. 1818 til Sogneprest til Eidsrold, 
hvor han døde SSde Marts 1848. 

Under sit tiaarige Ophold i Ghristianssand udfoldede Wergeland en 
Hter»r Yirksomhed, der baade med Hensyn til Omfang og Betydning 
maa kaldes et Særsyn i Norge paa den Tid. Hans ^Mnemosyne^ vandt 
den af Selskabet for Norges Yel udsatte Præmie, tryktes i hint Selskabs 
historisk-philosophiske Samlinger (D. 1, B. 1—8, Ghra. 1811) og sje- 
fede sin Forfatter megen Ære og Paaskjønnelse i Norge, ^ men tillige 
fra dansk Side A. S. Ørsteds uvillige Kritik,^ der neppe blev aden 
Indflydelse paa Wergelands senere politiske Færd. Desnden udkom fira 
hans Haand flere Smaaarbeider, saasom en Fortsættelse af Haldor Smek, 
Digte i Anledning af Slaget ved Lyngør o. s. v., flere Bidrag til Fallo- 
sens Magazin for Beligionslærere og dets Fortsættelse, Fallesens theo- 
logiske Maanedsskrift, til det pædagogiske Tidsskrift Egeria o. s. y. 
Som !nieolog yar han, som allerede noksom bekjendt, afgjort Bationa- 
list, hyilket desnden yderligere vil fremgaa af det Skrift, der her ndgives, 



^ Fomden 800 Bdl. af Selskabet f. N. Y. modtog han fra patriotiske 
Borgere i Drammen, hvilken Stad i hin Tid oyerhoved lagde en 
høist rosværdig Almenaand for Dagen, 1200 BdL som Gave til sine 
to Sønner, Henrik Amoldus og Harald Titns Alexis. Se herom 
hans eget Brev, aftrykt i M. Birkelands Bidrag til Norges nyere 
Historie, Ghra. 1868, S, 49. 

^ Lærde Efterretninger for 1811, No. 88—48. Gfr. A. S. Ørsted, 
Af mit Livs og min Tids Historie, I. Kbhvn. 1851, S. 285. 



46 L. BAAB. 

Og han berarede disse Anskuelser til det sidste.' Som Skolemand ad- 
arbeidede han en Fremstilling af Beligionslæren, som han dioterede sine 
Disoiple. Han havde i tSll, efter hvad han selv oplyser, et Tilbud 
om at bliye Professor i Theologi yed det norske TJniyersitet,* men ham 
Forhaabninger i denne Henseende bleye ikke opfyldte» da det kom til 
Stykket, og multens har den Ørstedske Kritik skadet ham hos Be- 
gjeringen. 

Foraden hyad yi her haye anfiecrt, for£attede imidlertid Wergeland 
onder sit flittige Ungdomsliy i Ghristianssand ogsaa andre Arbeider, der 
ikke bleye trykte. Han skal haye skreyet Satirer oyer yisse looale 
Forhold,' men hans Interesse for disse har dog fornemmelig efterladt 
sig et Yidnesbyrd i det betydelige topographiske Arbeide, som han ved 
Siden af sine Embedsforretninger og andre Sysler fandt Tid til om ikke 
at faldende, saa dog at bringe Foldendelsen nær. Med oyerordentlig 
Flid og med skjønsom Benyttelse af Andres Forarbeider og oyerhoTO- 
det af de trykte og utrykte Hjelpemidler, der yare ham tilgjengelige 
i en Stud uden noget ordentligt Bibliothek, foretog han sig nemlig at 
ndarbeide en historisk Beskriyelse af Christianssands By, hyormed haa 
efter indre Mærker at dømme især maa haye beskjæftiget sig i Aarene 
I&IO — 1813. Rimeligyis har hans iyrige Deltagelse i det offentlige Liy 
i 1814, hans derpaa følgende politiske Forfatterskab og endelig hans 
Forflyttelse fra Stedet, maaske ogsaa Vanskeligheden af at finde en 
Forlægger, beyirket, at dette Arbeide aldrig bley udgpiyet. Paa Eidsrold 



Endnu i Forordene til sine „Tanker og Belgendelser^, der adkom 
i hans Dødsaar, beklager han, at han ingen Forlægger hayde kon- 
net finde til en Samling af Prædikener, og antyder Mnligheden af, 
at Granden kunde yære „mine bekjendte rationalistiske Anskuelser, 
min Agtelse for Fornuften og min bekjendte Anyendelse af denne 
Guddomsgaye i Beligionssager.^ Som Proyst yisiterede han i sin 
Tid i Grue hos den bekjendte lyer Hesselberg, der tilhørte en 
helt modsat Aandsretning. Hesselbergs Prædiken tiltalte ham ikke, 
og midt under denne reiste han sig fra sit Sæde og yendte sig 
mod Prædikanten med de Ord: „Ne quid nimis!** Senere paafdlgte 
en heftig latinsk Ordyexel i Saoristiet. 

' M. Birkelands Bidrag o. s. y. L o. 

^ Et saadantPoem, derbegyndte: „I Madam Sohjøtts bekjendte Hal^, 
og som skal haye yæret særdeles morsomt, har jeg i yngre Aar 
hørt citere, men aldrig kunnet oyerkomme. 



K. WEBGELAimS GHBI8TIÅN8SAin>S BBBXBIYSIiSB. 47 

synes han gr&nsko at hare opghret Tanken om at ndgiye dette Yerk« 
thi de senere Tilføielser, der af og til ere gjorte i Haandskriftet, synes at 
hidrøre fra en anden Haand. Muligens Tilde han atter have optaget 
Arbeidet, ifaldjian liaTde faaet sit Ønske opfyldt at bUre Biskop i Gbri- 
stianssandy hvilket Embede han i 1840 forgjeres ssrgte. Efter hans 
Bød slqænkedes hans •Haandskrift, der ndgjør et temmelig stort FoUo- 
bind, til Uniyersitetsbibliotheket, hvor det imidlertid hidtil har hen- 
ligget i det væsentlige ubenyttet. 

Wergelands Ohristianssands Beskrirelse berer i flere Haader Vid- 
nesbyrd om sin Forfatters Talent og flersidige Bygtighed og staar fra 
Stilens og Foredragets Side høit over de allerfleste lignende Arbeider 
i Tor laterator. Var den udkommen i Forfatterens egen Tid, yilde den 
i betydelig Grad haye bidraget til at forøge hans literere Anseelse. 
Om nu at udgive den helt kunde der imidlertid ei let blire Tale, aller- 
helst da den dog ikke foreligger helt færdigt og renskreret, men paa 
sine Steder kun i TJdkast og dertil ikke er fri for Lacuner.^ For en 
stor Del yil altsaa Yerket nu kun have Nytte som et rærdifuldt For- 
arbeide for den, der muligens kunde ville skrive en Ohristianssands 
Beskrivelse efter Nutidens Krav til et saadant Skrift 

Ba det imidlertid tør vare længe, inden en Hand opstaar, der 
med Kjærlighed til Emnet forener de ikke faa Betingelser, der udfor- 
dres for tilfredsstillende at behandle det, har jeg troet at gjøre vor Histo- 
ries Venner en Tjeneste ved at meddele de interessantere Brudstykker 
af Wergelands Haandskrift. Jeg har imder Udvalget af disse først og 
fr-emst medtaget, hvad der kaster Lys over Tilstande og Begivenheder 
i de Aar, hvori Forfatteren selv levede i Ohristianssand og var Øien- 
vidne til Stadens mærkelige, men kortvarige Opsving i Krigsperioden, 
da dens Folkemængde fordobledes og den overhovedet naaede en Vel- 
stand og Betydning, som den aldrig hverken før eller senere har kjendt. 
Af Hensyn til den sidste Ildebrand i Staden, der tilintetgjorde dens 
Domkirke, har jeg medtaget Beskrivelsen over denne, hvilken ellers 
maaske var bleven forbigaaet. Fortegnelsen over Skolens Bimittender 
meddeles, fordi den stigende personalhistoriske Samlerlyst vil gjøre den 
velkommen for mange Specialister. 



Paa et Sted er ogsaa (aabenbart med Forsæt) et Par Blade ud- 
skaame. 



48 L. DAAB. 

Eiendommelig for Nicolai Wergeland var en stærk Tilbøielighed til 
ai iehematisere og rabricere, en Aandøretning, hrorpaa han bl. A. ga? 
«n Prøye, da ban udarbeidede de 50 Paragrapher, der rare bestemte til 
at tjene som Gmndlag for Sønnen Henriks Opdragelse.^ Dette Tr»k, 
der ogsaa kommer tilsyne i bans Forslag til Uniyersitetets Organisation, 
gjør sig ligeledes gjældende i n»rT8BrendeV«rks*Inddeling. Den første 
Del kaldes: ^Cbristiansands topographiske Beskrivelse. De XJrbe", den 
anden: ^Cbristiansands borgerlige Beskrirelse. De GiWtate^. Disøe 
Hovedafdelinger falde hver igjen i en Hængde mindre, saasom: „By- 
ens pbysisk-geograpbisk-matbematiske^S ^pbjsisk-nautisk-oommeroiale", 
^pbysisk-climatiske'', ^physisk-militaire", ^technisk-genetiske^, „tecli- 
nisk-mathematisk-politiske^, ^didactisk-eoolesiastiske^, „didactisk-scho- 
lastiske^ Beskrivelse^ o. s. v. Dette bar foranlediget, at Grupperingen 
af Stedet tidt er bleven en anden, end man ellers bavde kunnet vente. 
TJdgiveren bar troet at burde lade de valgte Brudstykker følge efter 
liverandre i den Orden, bvori de findes i Manusoriptet selv. Dette ei 
f. Ex. Granden til, at Kirkens Beskrivelse og de kirkelige Forboid 
ikke følge umiddelbart efter bverandre. 

De faa Noter bidrøre, naar de ikke udtrykkeUg betegnes som 
Wergelands egne, fira mig. 



' I de lange Nætter, af Forf. til Amtmandens Døtre, Cbra. 1862, S. 
19. Dette Haandskrift existerer endnu i en privat Samlers Be- 
siddelse. 



/ 



I. 

Om forhen gjorte Forsøg tU GhristiansaDds Beskri- 
yelse eller om de dertil tjenlige Hjelpemidler og Kil- 
der, af hvilke jeg selv tildels har øst, kan jeg meddele 
Følgende: 

1. Da Biskop Spidberg var Stiftsprovst og Sogne- 
prest i Christiansand,^ tilskrev han Scythe, den Tid Col- 
lega scholae,^ følgende Brev: 



* Jens Christian Spidberg, Præsteføn fra Skibtyed, født 168i (samme 
Aar og Maaned som Holberg), rar en af sin Tids lærdeste Nord- 
mænd. Han rar Sogneprest og StiftsproTst i Ohristianssand 1781 
—1759 og Biskop sammesteds 1769—1768, da han døde. Ved 
Ildebranden 1734 mistede han sit store Bibliothek. Kaar Werge- 
land lader ham skriTe det her aftrykte Brey som StiftsproTst, er 
det ikke nøiagtigt, thi han yar i Februar s. A. bleven udnæynt til 
Biskop. Hans Leynetsløb hos A. Faye, Christiansands Bispe- og 
Stiftahistorie, 8. 371—376. 

^ Kib Scythe, en Yintappersøn fra Ohristianssand, rar iøåi 1787, 
Hører yed sin Fødebys Skole 1754 — 1763, senere ansat yed Golø- 
nialyæsenet i Slesyig og fra 1770—1783 Foged i Nedenes, hyor 
ban 1811 døde i Grimstad. Han yar en nidkjær Embedsmand og 
fremfor alt en iyrig Samler fomenmielig af Alt, der angik Ghri- 
Btianssands Stifts personale og literære Historie. Adskillige Med- 
delelser af ham af saadant Indhold læses i de ældre Aargange af 
Obristianssands Addr.-Gontoirs Efterretninger, hyorhos forskjellige 
haandskreyne Optegnelser af ham Andes paa yort XJniyersitetsbiblio- 
thek. Han fortsatte den af Wergeland nedenfor næynte Bispekrø- 
nike og arbeidede paa en Fortegnelse oyer Skribenter i Ghristi- 
anssands Stift i Lighed med Ghristopher Frimans 1766 udkomne 
^Bergenske Skribentere^. 
Hist. Tidsskr. 8 R. III. 4 



50 L. DAAE. 

Clarissime domine magister^ amice in paucis chare! 

Christiania, Bergen, Tønsberg og Frederikshald have 
deres Beskrivelser;* det skulde være Præjudice, om Chri- 
stiansand ei skulde finde nogen, der antog sig dens Be- 
skrivelses Umage. Jeg har derfor i mange Aar havt den 
dessein at udføre dens Historie, men ser nu, at Gud 
haver reserveret denne Ære til min kjære Vens berøm- 
melige Flid, d^ min Alder og mange andre Occupatioper 
ikke kan låne (sic) mig Tid mit Forsæt at udføre. De- 
res Projet til Historien og foresatte Orden er meget god 
og ser ikke derudi noget at forandre eller at udelade; 
jeg haver og om de fleste Omstændigheder indhentet 
nogen Kundskab: sed ne actum agam et scripta rescri- 
herem, behager det Dem i første XJdkast at udføre Histo- 
rien og lade mig den se; er der da noget, som med 
Billighed bør forandres, formeres eller forbedres, skal 
det fideliter ake, kan hænde vi og udi Stiftskisten kan 
finde adskilligt til Historiens Oplysning og Forbedring, 
hvilket jeg og med Flid skal efterse. Antag da dette 
Arbeide jo før jo bedre, jeg skal stræbe saaledes at se 
det befordret, at det skal aabne Veien til Deres Lykke 
og Forfremmelse. Men tøv ikke forlænge, at min gode 
dessein ikke tilligemed mig skal bortdø. Jeg lever etc. 

Christiansand 26. Nov. 1759. 

J. C. Spidberg. 

^ Besoriptio Giyitatis GhriøtianienøiB ded er Ghristianæ Stads Beskrif- 
uelse &o. al Christen Staphensen Bang, Ohra. 1651. 4. £ort 
Historiske Beskrivelse over Frideriohshald med Biim sammenskreven 
af Mag. Johanne Schrøder, Khhvn. 1727. 4. Den Berømmelige 
Norske Handel-Stad Bergens Beskrivelse, af Ludvig Holberg, £bhvn. 
1737. 8. Beskrivelse over den ældste Kjøbstad i Norge, Tønsberg, 
af Jen9 Mfiller, Kbhvn. 1760 (siden er ved en Boghandler sat 
1771 paa endel Szemplarer). 4. 



N. WEBGELANDS UTRTKTB GHBISTIANS SANDS BE8KB. 51 

Scytbe erklærer, at uagtet denne Opmuntring havde 
Omstændighedeme dog ikke tilladt ham at faldføre 
sit Forsæt. 

2. Den saakaldte Ghristiansands Ghronica, hvoraf 
der gives adskillige Afiskrifter, men hvis Original Forfat- 
teren, Piræsident Erdman Jensen, > der uddrog den af de 
nu opbrændte Raadstue- og Bything-ProtocoUer, (af hvilke 
der kun er en in folio i Behold, der af Scythe forflere- 
des til Stifts-Archivet), 1729 forærede Scythes Fader, 
som laante det til Rector Grach, paa hvis Auction det 
blev solgt til Stiftsprovst Spidberg, efter hvis Død det 
blev leveret af Arvingeme Justitsraad Scythe tilbage, 
paa hvis Auction det blev kjøbt iblandt andre Papirer 
af Stiftamtmand Thygesen. Skriftet er ellers usselt, og 
Hexeprocesserne udgjør to Trediedele af samme.' 



^ Om denne Hand heder det paa et senere Sted i Wergelands Skrift: 
^Erdman Jensen, Baadmand og Oberformynder. En af de yasrdig- 
ste Preesidenter, Ghristiansand har havt. Han er Forf. til Christi. 
ansandfl Krønike, hrilken han nddrog af Baadstae-Archiyet, som 
brændte siden. Efter håna Død, som skade 174S, oplæste den 
Tids Sognepræst, Spidberg, hans korte Biographi, hyis Orig^al 
fandtes i Scythes Papirer, nu i Stiftamtmand Thygesons Besiddelse. 
Spidberg siger: „I Guds Hus savnede man ham sjelden, og i sit 
eget Hus anvendte han den Tid, han havde tilovers for Forretnin- 
ger, til at læse, meditere og skrive." Disse Meditationer, tilføier 
Scythe, skal have bestaaet i nogle Bind in 8vo, som den ældste 
Søn, Hans Jacob Erdman, Sogneprest til Haaland, beholdt." Krø- 
niken findes paa vort Univ.-Bibl. 

^ Denne> Del af „KrøQiken" blev senere af Hans Engelhart (Stifts- 
provst i Christianssand 1811—1822, siden Sogneprest til Ballerup 
i Sjælland) meddelt Kyerup, der har leveret Uddrag deraf i sin 
Afhandling : „nd8igt over Hexeprocesserne her i Norden**, der læses 
i Skahdin. Literaturselskabs Skrifter, B. 19—20. De Christianssand 
vedkommende Stykker, hvoraf man ser, at den sidste Hex der blev 
brfløndt 1660, læses B. 19, S. 378—386. Ovennævnte Stiftsprovst 
Engelhart fortjener at erindres mellem Christianssandske Samlere, 
idet han gjorde Optegnelser til Stiftets Presbyterologi. 

4* 



52 L. DAAB. 

3. Hvo, som vil ^ende ovenmeldte Krønike, læse 
Amtmand, Etatsraad Holms Beskrivelse over Christian- 
sand i topographisk Journal for Norge, 10de Hefte, S. 
90— 103, hvor ban ordlydende bar udskrevet samme. 
Man se ogsaa Ghristiansands Ugeblade for Aar 1784. 

4. Sorenskriver Bing i hans Norges Beskrivelse 
har, hvad Ghristiansand angaar, dels udskrevet Holm. 
Hvorfra han har det øvrige, ved jeg ikke. 

5. En Samling af Byens Privilegier og Byen ved- 
kommende Rescripter fra dens Stiftelse indtil 1737, et 
Manuscript in folio, har jeg ogsaa havt for mig. Sam- 
lingen er dog, hvad Rescripteme angaar, ingenlunde 
fuldstændig. 

6. Den Tyrholm-Scytheske Bispe-Krønike har jeg 
faaet laant fra Stiftskisten.^ 

7. Kalm i sin Resa till Norra America har noget 
Ildet om Ghristiansand.^ 

8. Ligeledes v. Buch i sin Reise durch Norwegea 
und Lappland.' 

9. En fuldstændig Tabel og Forklaring over Ghri- 
stiansands Stifts ^jøbstæder og Amters Gavebreve etc. 
i Begyndelsen af det 18de Aarbundrede samt 

10. En Beskrivelse over Ghristiansands Ejøbstæ- 



' Om dette utrykte Arbeide, „Diptyoha EpiBooporum Stavangriea- 
sium & GhriBtiaiLBandensiiim^, der paabegyndtes af Mag. Miehael 
Tyrhohn (død som Sogneprest til Vanse 1767) og fortsattes af N. 
Scythe, se L. Daae i Illustr. Nyhedsblad for 1859, No. 7. 

^ Pebr Kalm, Professor yed XJniyersitetet i Åbo, reiste 1747 til Nord- 
amerika, byilken Beise han udfieirlig har beskreyet. Han kom paa 
Udreisen til at tilbringe nogen Tid i det sydøstlige Korge og har 
i „En Beså tOl Norra Amerioa*^, Tom.l, Stockholm 1753. S. S. 47 
— 189 meddelt ikke uvigtige Oplysninger om Tort Land. firad 
der angaar Ohristianssand læses S. 105—120. 

3 n, S. 365-371 



K. WBBOXLANDS UTBTXTS 0HBISTIAN88ANDS BS8KB. 58 

ders og Ainters Forfatning samme Tid skal Sorenskriver 
Tobiesen have besiddet, men hvor disse nu ere, vides 
ikke. 

11. Studenten Schousted. 



IL 

I Ghristiansands Bebyggelser ligesom i alt andet den 
vedkommende gjør Ildebranden 1734 en mærkelig Epoke 
og danner to Perioder fra dens Stiftelse indtil Ildebran- 
den og fra Ildebranden, efter hvilken den næsten blev 
anlagt paa ny, indtil nærværende Tid. I første Periode 
begyndte Staden paa Østersiden og dreiede sig lidt efter 
lidt med Solen om til Vester. Indbyggerne kom fra 
Elven, Lasten kom fra Elven; man troede det derfor 
bekvemmest og fordelagtigst at slaa sin Bopæl op paa 
Elvens Bred ; af flere Omstændigheder kan man ogsaa se, 
at det ved Mundingen af samme den Tid heller ikke 
var saa grundt som nu. Elvegaden var altsaa den før- 
ste Gade i Ghristiansand, Øster-Strandgade den anden. 
lAaret 1643 stode i denne Halvdel af Byens Omkreds 
31 Huse. Saavidt var da Staden kommen i to Aar. I 
Aaret 1648, da Stifteren døde, altsaa i Byens syvende 
Aar, var den ved Indflytning efter Krønikens Fortælling 
dels fra Districtet, dels fra Jylland og Vigen eller Agers- 
hus Stift ^ voxet til 50 Borgerhuse foruden smaa Byg- 
ninger til Haandverkere og Arbeidere. Stifteren havde 
ved Privilegiet af 30te April, Art. 17, givet sine Borgere 
i Ghristiansand, „saamange som der nøiagtige Borger- 
huse hyggede, fri Grund og Plads at bygge paa efter 



^ t ^Krømken^ øtaar der: „Fra Jylland og Vigsiden", hrilket sidite 
paa den Tid kun beteji^ede Båhuslen. 



54 II. DAAJB. 

Afridsningens Udviselse foruden nogen Grundeleie som 
udi ChristianshavB og andre Steder", og Forordn, af 30te 
Juli 1662 bød, at øde Pladse skulde af de Eiende be- 
bysges, eller de skulde afhændes inden 6 Aar, Byen til 
lige Deling. Fyrreskoven faldt dog ikke førend 1685. 
Da blev Besten af den oprykket af Almuen, som brugte 
Røddeme til Brændsel.^ Fra den Tid begyndte Byen at 
blive over Hals og Hoved bebygget dels for at standse 
den derved foraarsagede Sandflugt, dels i Kraft af de 
kongelige Formaninger og Trudsler, dels ved det, at 
Byen blev Stiftsstad og fik kongeligt Verft. I 1688 havde 
den 170 Huse og i 1722 641 Huse. En saa overordent- 
lig Tilvæxt har aldrig siden havt Sted. Fra 1688 til 
1788, i et helt Aarhundrede, var den endnu ikke engang 
kommen saavidt; thi i dette Tidsrum havde den kun 
vundet 430 Bygninger. 

Men heri var den ulykkelige Ildebrand Skyld, som 
indtraf den 6te Mai 1734 og lagde 333 Huse i Aske for- 
uden Raadhuset, Skolen og Kirken. Skaden vurderedes 
til 160,570 Rdl. paa Husene alene, som udgjorde over 
Halvdelen af Byen. At en Ildsvaade kunde rase saa 
skrækkeligt i en By som Ghristiansand, beviser, at enten 
maa Brandvæsenet have været i en elendig Forfatning, 
eller Staden maa have været ganske anderledes bygget, 
end den nu er, eller særdeles Omstændigheder maa have 
indtruffet. At Husene enten alle vare paa to Etager og 
for store for de smaa Brandredskaber, at de alle vare 



Hror yel de gjorde dette, lader sig bedst slutte deraf, at man 
ingensteds i Byen i rore Dage red Brøndgravning har fundet den 
mindste Levning af Bødder, saa at jeg endog har hørt Indyaanere 
af den Grund paastaa, at der aldrig nogen Fyrreskoy kan hare øtaaet 
paa Christiansands Grund. (Senere TiUøielfle af Forfatteren). 



N. WBBGlSIiANDS UTBXJCTK CHRISTIAKSSANDS B£8KB. 55 

af Træ og mange desuden tjærede istedetfor maiede, og 
at der den Tid laa i de bedste Gader det ene Brænde- 
vinsbrænderi ovenpaa det andet, var vistpok betydelige 
Aarsager til, at Ilden tog saadan Overhaand. Ingen By 
i Norge har baade før og siden været lykkeligere i at 
undgaa Ildsvaade end Ghristiansand, men denne var saa 
betydelig, at den kunde ikke andet end frembringe en 
Epoke i Christiansands Historie. Fra 1722 havde Byen 
snarere aftaget end voxet, men Branden bragte den nu 
ganske paa Enæeme og satte den mange Aar tilbage. 
Dersom de ere nøiagtige, som sige, at to Trediedele af 
Byen brændte, saa kan der i den Tid ikke have været 
mere end 500 Huse. Men en Aftagelse af 141 i en 12 
Aars Tid synes umulig. To Trediedele maa derfor her 
kun være et rundt frit Tal. 

Nu blev en stor Del slette Vaaninger sammenflik- 
kede, men Kong Christian VI, der ønskede at se Chri- 
stiansand reise sig snart igjen af sin Aske i en forynget 
og forskjønnet Tilstand, skjænkede til Stadens Opbyg- 
gelse 24000 Rdl. og tillod en Collect i begge Rigeme 
til de offentlige Bygningers Gjenopreisning, og denne 
kongelige Gavmildhed blev manges Ulykke. Thi da Ga- 
ven blev given under den Betingelse, at jo større og 
sirligere Hus En hyggede, des større Portion skulde 
han have af de 24000 Rdl., saa bedrog dette adskillige, 
som ei betænkte, at Udgifteme af deres egen Pung 
bleve tillige forholdsmæssig større, og forførte dem til 
«tore Hus-Anlæg, som de siden fortrød, og hvorved 
deres Omstændigheder bleve saa slette, at de maatte 
lade Husene staa halvbygte eller omsider bleve nødte 
til at sælge dem til andre for deres halve Værdi. 

Efter sex Aars Forløb var de afbrændte Huse paa 



56 L. DAAB. 

30 nær der opførte igjen, men faa havde den Størrelse 
og Soliditet, som de ældre. Da Vesterhavnens Ypper- 
lighed nu fuldkommen var er^endt, saa blev den bedste 
Del af Byen ganske flyttet over til Vestersiden, og der 
opf ørtes de bedste Vaaninger. I Aaret 1748, da Kalm 
var i Christiansand, ansaa han Byen for at have en Stør- 
reise som Upsala. 

I Aaret 1752 havde den 601 Huse 
_ 1759 —.— 596 „ 

— 1781 — =— 592 „ 

— 1788 — *— 500 „ 

— 1796 — ^— 656 „ 

Den havde altsaa nu først opnaaet lidt mere end 
sin Væxt i første Periode. I Aaret 1806 var Antallet 
omtrent det samme. Bing og Brun Juul angiver Huse- 
nes Antal mellem 1796 og 1803 kun til 615, men deri 
feile de begge. 

Hvad over halvhundrede Aars Fred ikke kunde ud- 
rette til Stadens Forøgelse, det udrettede nogle Aars 
Ufred. Allerede 1808 var Antallet paa Husene 700. I 
1807—1808 blev altsaa 44 hyggede. I 1810 var Antallet 
voxet til 755, 1811 stode 31 nye Huse under Arbeide, 
saa Antallet for nærværende beløber sig til henved 800 
nye bebyggede Grunde, thi heri er ikke medregnet, at 
gamle Huse ere nedrevne og nye af et bedre Slags i 
deres Sted opførte, samt adskillige af de ældre paa 
en Etage ophøiede til toetagede. Men at man ikke af 
denne overordentlige Forøgelse skal fatte en altfor høi 
Ide om Byens nærværende Forfatning, maa det tillige 
anmærkes, at den største Del af de ny opførte Boliger 
ere smaa, ja snart ikke andet end Hytter i Østerbyen. 

Christiansand har altsaa i nærværende faa Ufreds- 



N. WEBOSLANDS UTRTSTE CHRISTIANS SANDS BBSKR. 57 

aar i Henseende til Bebyggelse hævet sig til en Punct, 
som den hverken i første eller sidste Periode af sin Til- 
værelse nogensinde har berørt. Men uagtet man i de 
sidste 4 Aar har revet ned og bygget op, udbedret og 
forøget med saadan Iver, Munterhed og Anstrængelse, 
at Tilskueren snart skulde tro sig som en from Ænea& 
Vidne til et Garthagos Opreisning, saa vil det dog ikke 
fylde noget i disse lange Tomter, og Ghristiansand er 
langt fra endnn ikke blevet til, hvad det kunde være, og 
hvad det tør haabe, det engang i Tiden vil blive. Byens 
Kvarterer kunne rumme ialt 1014 ordentlige Gaarde 
paa 60 Fods Længde. Vare nu disse alle paa 3 Etager 
og dobbelte, og rummede hver 3 til 4 Familier, hver 
paa 10 Personer, saa kunde Byen modtage 30 til 4000O 
Indbyggere. Men der er kun lange Udsigter til, at Ghri- 
stiansand skal naa sit Høieste. Byggesygen begynder 
allerede at svækkes betydelig, og det kan ikke andet 
være, da baade Arbeiderne og Materialierne blive kost- 
barere Aar for Aar, og ligesom man af de gamle Konger 
fik Tomt at bygge paa for Intet, af Magistraten siden 
for en Bagatel, og kort før Krigen af Private for 4 Sk. 
Kvadratfoden, saa koster nu derimod en Kvadratfod Jord 
2 til 3 Rigsort og mere. Forholdsmæssig hertil ere Hu- 
sene uagtet det stærke Byggeri stegne i Pris, saa et 
maadeligt Vaaningshus, fordum betalt- med 600 Rdl., er 
nu 6000 værd. Aarsagen til denne pludselige Byggelyst 
og til Huseprisenes saa anselige Forhøielse er, som man 
lettelig begriber, den pludselige Tilstrømmen af Frem- 
mede, af Militære, af kongelige Betjente og andre, som 
alle vilde have Bum, og som man vanskeligen kunde 
nimme, samt Velstandens Forøgelse i Almindelighed. 



58 L. DAAE. 



III. 



Efter at Stadens Indvaanere i de fire første Aar 
havde søgt Oddemes Kirke, fik de deres egen Kirke i 
Aaret 1645, bygget af Træ og kaldet Trefoldigheds Kirke. 
Den havde Klokketaarn med to Klokker. Henved Aaret 
1685 begyndte man at bygge nærværende Kirke, der 
samme Aar bestemtes til Stifts-Kathedral-Kirke, hvorfor 
ved aabent Brev af 12te Sept. 1685 bestemtes, at den 
skulde nyde det Gathedraticum, som Stavangers Kirke 
havde nydt. Man hyggede paa Kirken indtil Aarene 1696 
og 1697, og da der til dens Fuldendelse manglede Penge, 
forundte Kongen samme ved Rescript af 20de Febr. 1697 
hvad Bøder der ved Over- og Underretterne i Stiftet 
maatte falde til Kongen. 1696 var den af Biskop Munch 
bleven indviet og kaldet Vor Frelsers Kirke. Da den i 
Aaret 1734 afbrændte,^ tillod Kongen en Collect over 
begge Rigerne samt skjænkede en Capital til dens og 
de andre offentlige Bygningers Istandsættelse, og kom 
den derfor fornemmelig ved det kongelige Huses Gav- 
mildhed igjen i Stand 1740. Den 25de Mai 1738 havde 
Biskop Kærup indviet den til Gudstjenesten. 

Vor Frelsers Kirke, Stadens eneste, er en Korsbyg- 
ning af tyk Stenmur. Den ligger paa Torvet. Smuk 
kan den ingenlunde kaldes, thi den har hverken de ny- 
ere Tiders Smagfuldhed og Elegance eller de ældre Ti- 
ders Majestæt og Høitidelighed. Naturligt, da den er 
bygget i en Slags Mellemalder. Dog er den noget tæk- 



^ Nogle sige, at der efber ndebranden blev bygget en Interimikirke. 
(Senere tilf. af Forf.). Udgireren har ogsaa i sin Tid hørt dette 
fortælle, med Tilføielse af, at Navnet paa dette midlertidige Guds- 
hus i Almuens Mund var fonrandsket til ^Enroms-Kirke". 



N. WEBGSIjANDS UTBTSTS CHRISTIANSSAND8 BSSKB. 59 

keligere indvendig end udvendig. Man siger, at den fra 
Begyndelsen kan havde en Længde, men at Fløieue 
bleve tilbyggede, da Tilhørernes Mængde tiltog. Den 
indvendige Indretning er, som Korskirkers i Almindelig* 
hed pleier at være. Omendskjønt Vinduerne ere smaa- 
radede og gamle og alting er overstrøgen med en smud- 
sig blaaagtig Farve, er den dog temmelig lys. Paa Bil- 
leder og Forgyldning mangler her ikke. Saaledes er 
Altertavlen, der hæver sig op til det med blaae Skyer 
maiede træhvælvede Skib, fuld af saadanne Prydelser. 
Her er en Afbildning af Nadveren i haut-relief, høiere 
oppe Himmelfarten og paa Sideme de fire Evangelister 
foruden adskillige smaabitte Engle og Englehoveder, alt- 
sammen forgyldt og forsølvet, men ikke forarbeidet med 
Smag og Forholdsmæssighed. Nedenunder staar først 
Indstiftelsens Ord og demæst følgende: 

Til et evigt Minde paa Hendes Majestæts vor aller- 
naadigste Dronnings, Dronning Sophiae Magdalenae 
høist berømmelige Gavmildhed og priisværdigste Omhu 
for Guds Tempels Prydelse, hvortil høistbemeldte Hen- 
des Majestæt allernaadigst har behaget at skiænke 
lOOO Kixdaler, er denne Altertavle for 450 Rixdaler 
bleven forfærdiget, og af de øvrige 550 Rixd. til Seier- 
verkets Opbyggelse i denne Kirkes Taarn anvendte. 
Indviet af Mag. Jacob Kærup, Biscop i Christiansands 
Stift, paa Pintsedag 1740. 

Skillerummet mellem Choret og den øvrige Del af 
Kirken har 28 støbte Messingpillarer, hvoraf hver har 
kostet 10 Rdl., forærede af næsten ligesaamange Perso- 
ner i og udenfor Byen, den Tid Kirken opreistes igjen 
af sin Aske. Givernes Navne og Aarstallet staar paa 



60 L. DAAS. 

hver især. Ovenpaa Skillerummet er anbragt de fire 
Evangelister i Legemsstørrelse tilligemed deres Sindbil- 
leder. Arbeidet er ganske godt. I Midten staar F. 5. 
En stor staaende forgyldt Figur, der skal forestille en 
Engel, men som er saare grim, holder Døbefadet. En 
elendig Moses bærer Prædikestolen. Denne Idee er 
meget almindelig i vore Kirker, og vilde jeg heller, det 
skulde betyde, at Prædiken bør grundes paa Loven, end 
at Evangelium er hævet over Loven. Orgelet er godt 
og ganske vakkert. Midt paa dets Galleri staar Søren 
Andersen Brinch og Ambrosia Sophia Brinch, et Ægte- 
par, der har gjort sig fortjent af Orgelet ligesaavel som 
i andre Henseender været Kirkens Velgjørere, og paa 
Sideme ere 10 bibelske Historier afmalede. Kirkegulvet 
er belagt med Fliser. Taarnet er simpelt. I Blyet, som 
det er tækket med, staar Anno 1736. I Spiret tjener 
Stadens Vaaben til Veirhane. Den eneste murede Be- 
gravelse, her er, er Bergraad Numsens i Kirkekjelderen. 
Jeg leder her forgjeves efter interessante Inscrip- 
tioner, men Læseren maa tåge tiltakke med dem, som 
de falde. Over Hovedindgangen er ingen; der skulde 
engang være indsat en af Biskop Kærup, men Rummet 
til Marmorpladen staar endnu ledigt i Muren. I den 
nordre Gavl staar: „Brændt 1734, 6te Mai, repareret 1736" 
og over Døren i Sten udhugget „C. 5. P. E. L" (samme 
Konges Symbol). I søndre Gavl staar: „Anno 1688" og 
over Døren: „Anno 1709. F. 4. Soli Deo Gloria". I østre 
Gavl læser man: 1696. Saa tørt dette er i sig selv, 
saa kan man dog uddrage en Lærdom deraf, nemlig 
denne, at Krydsene ikke ere satte til bagefter, men hyg- 
gede paa samme Tid som den øvrige Del af Kirken. 



N. WSBQELAND8 UTBTKTB CHBI8TIAKS8ANOS BSSKB. 61 

Kirkegaarden er omgivet af et lavt Stengjerde paa 
de tre Sider, men paa den Qerde ^ene Vaaningshuse og 
Udhuse til Hegn. Sanden ligger her løs, thi der gives 
ingen Træer uden det berømte I^rretræ og et Par store 
Lindetræer, der idetmindste ere jevngamle med Kirken. 
Over Kirkegaarden er fald Passage for gaaende. 



IV. 

Aar 1801 tænkte man paa at sløife Flek- 

kerø Fæstning, hvilket 1804 virkelig blev udført. Men, 

da Krigen med England 1807 udbrød, fik man Aarsag til 

at fortryde det, thi da Fæstningen nu var forladt og 

uvæbnet, og det danske Orlogsskib Prinds Christian Jaa 

inde i Christiansands Havn, saa lagde Fienden sig ind 

i Flekkerø Havn med Linieskibe og mindre Fartøier og 

ængstede ikke alene Byen, men holdt Farten saaledøs i 

Ave, at ikke en Baad kunde reise fra Østersiden til 

Vestersiden uden om Odderøen eller sikkert passere 

Galgebergtangen. Den Ilte Septbr. 1807 indløb nemlig 

det engelske Linieskib „Spencer^ paa 80 Kanoner under 

CajHtaine Stopfords Commando samt en Fregat og en 

Kutterbrig til Flekkerø. De bemægtigede sig strax det 

ubesatte, men ei demolerede Kastel og landede med 

nogle Tropper paa Fastlandskysten ligeoverfor Kastellet, 

men ved Synet af en Piquet-Vagt fra Christiansand tråk 

de sig igjen tilbage. Den 12te om Aftenen landede igjen 

200 Mand, bedækket af Orlogsskibets Kanoner, som 

fyrede efter vor Piquet-Vagt, dog uden Virkning, hvorpaa 

de atter tråk sig tilbage. Ved denne Leilighed lyste en 

af det gamle Norges Bauner for første Gang efter næ- 

sten et halvt Sekel i Nærheden af Flekkerø. Den 14de 



62 L. DAAX. 

kom et Brev fra Stopford til Stiftamtmandes» hvori han 
forsikrede, at han ei vilde fornærme nogen By eller Bopæl 
paa Kysten, og at de flygtende Eystboere kande frit 
vende tilbage. De Eogelskes virkelige Daad var imid- 
lertid aldeles stridende mod Indbolden af denne Skri- 
velse, thi at de udøvede Voldsomheder, ja endog ned- 
rige Grusomheder, vil man se af Bladet Bellona, som 
paa samme Tid udkom i Ghristiansand. Den 15de nær- 
mede de sig med Barkasser et af vore Flaadebatterier, 
paa dets Overførelse fra Byens østre Havn omkring Od- 
derøen til Byens vestre Havn, men en af disse Barkas- 
ser blev ved Batteriets første Skud gjennomboret, og 
Fienden turde intet videre foretage, thi Vinden tillod ei 
de fiendtlige Skibe selv at røre sig. Siden forsøgte lige- 
ledes endel bevæbnede Barkasser at hindre nogle smaa 
Kjøbmandsskibe at løbe ind i Østerhavnen; Christians- 
holms og Østersidens Batterier holdt dem dog i saadan 
Afstand, at Fartøierne bleve reddede. 

Den 18de Sept. om Aftenen saaes Flekkerø Kastel i 
Brand, og under Branden hørtes adskillige Explosioner. 
Gfficers-Værelserne og Træverket blev et Oflfer for Lu- 
erne, men de nordlige Erudkjeldere havde de lagte 
Miner været for svage til at sprænge ; de fandtes i Behold. 
Blandt Ruinerne fandtes 3 knuste Englændere. Ved Ud- 
seilingen skal Stopford have sendt en Baad med to Lan- 
terner tilbage til Kastellet for desto sikrere at se sin 
Plan fuldbyrdet, af hvis Mandskab disse tre uden Tvivl 
maa have vovet sig for langt frem i det Øieblik, en af 
Explosionerne foregik. Efter denne Daad forlod Fien- 
den Flekkerø. 



NIGOIiAI WERGELANDS UTBTKTB GHB.SAKDS BE8KB. 6S 

In 
Flehkeroae areis 
Incendium et ruinas. 
Flekkeroas vidimus, combustis turribus, arces 
Fluctibus in mediis coeli ceu fulmine iactas. 
Ir a deum tantas potuU properare ruinas? 
An scelus est hominum? Gens effera^ dira^ Britanni! 
Hoc opus est Vestrum, Manet aeternumque manebit 
In pélago hoc vestri mmtumentum insigne furoris. 
(Af Pierre Framery, fransk Generalconsul i Norge, resi- 
derende i Christiansand). 

Den engelske Flotille vedblev imidlertid at krydse 
udenfor Flekkerø. Dens Plan var at borttage det dan- 
ske Orlogsskib Prinds Christian Frederik paa 74 Kano- 
ner, som laa i Ghristiansands Havn. Flere engelske 
Skibe vare dertil bestemte, og de engelske Blade an- 
førte Flekkerø Havns Besiddelse som et foreløbigt Skridt 
til Planens sikre Udførelse. Den 27de Sept., en Søndag 
(Englænderne bruge gjerne Søndagen til Angreb), kom 
en Parlamentair til Commandanten med følgende Skri- 
velse : 

Ombord paa Hans britanniske Hajestæts Skib Spencer 

den 27de Sept. 1807. 

Sir! Kjøbenhavn og den danske Flaade ere i den britiske Magts 
Besiddelse. Den danske Flaade yil snart yaere færdig at gaa tilses, og 
en Del af de britiske Tropper er aUerede indskibet. Jeg venter hyert 
Øieblik en Diyision af dem udenfor Christiansand. Førend disse kom- 
mer, ønsker jeg Deres ExceUence yil høre Menneskelighedens Stemme 
og redde Ghristiansands By fra en Storm og den yisse Ødeleggelses 
Kædsler. Min Admiral har beordret mig at forlange det i Christian- 
sand liggende 70 Kanoners Skib. Gjøre Batterieme nogen Modstand og 
fyre paa Skibene yed deres Indløb i Havnen, maa Byen finde sig i 
dens Skjebne, og al privat Eiendom vil blive confiskeret, men afholde 



64 L. BAAS. 

de sig fra en forgjeyes Modstand mod to britiske 74 Kanoners Skibe, 
skal Byen og al priyat Eiendom Yorde urørt og respeoteret. Disse ere 
Yilkaarene yed Kjøbenhayn og den danske Flaades Overgiyelse. De 
Danskes Ære er altfor yel bekjendt og grundet, til at nye Beyiser ud- 
?ordres paa Christiansands og dens Indbyggeres Bekostning, samt dens 
Tilintetgjørelse som Hayn, der sikkerlig yil bliye dens Skjebne, saa- 
firemt Fiendtligbedeme begynde. Jeg har den JSre &c. 

Eobert Stopford, 
Capitain og Commandeur. 

Syaret lød saaledes: 

Min Herre! Hs. KgL Danske Majestæts her i Haynen liggende 
Orlogsskib staar ikke onder min Commando som General og Gomman- 
dånt i Ghristiansand. Jeg er saaledes ikke i Stand til at kunne be- 
eyare D. Hvbh.8 meget ærede, saayidt bemeldte Orlogsskibs Udleyerelse 
angaar. Hyad derimod anbelanger Tilladelse til britiske Skibes og 
Troppers Indløb her i Haynen, da kan samme aldeles ikke beyilges, 
og skulde der desuagtet gjøres Forsøg derpaa, da skal jeg yide at for. 
hindre og tilintetgjøre samme yed de Midler, som min Konge i saa 
Henseende allernaadigst har betroet mig. Jeg har den Ære &c. 

Tobiesen. 

Eftermiddagen samme Dag lod de 3 førnævnte en- 
gelske Skibe sig se paa Byens østre Side, hvor de kryd- 
sede en Stund, Fæstningen næsten paa Kanonskud nær. 
Orlogsskibet Spencer gjorde Mine til at ville angribe, 
men efterat have skudt et Kanonskud mod Fæstningen, 
der dog paa nogle hundrede Alen nær ikke rak frem, 
ei heller blev besvaret, tråk det sig med Fregat og 
Kutterbrig tilbage. Ved Udløbet forenede Linieskibet 
Texel sig med dem, som kom vesterfra gjennem Flek- 
kerø Havn, under hvilken Tour tre af vore Kanoner- 
Baade, som laa ved Sydpynten af Odderø, attaqverede 
det, da det skjød ikke mindre end tre glatte Lag paa 
disse, dog uden Virkning. Med alt dette havde Fienden 



N. WBBaBIiAHDS UTBTKTS OHUSTIAHBSAVDB BS8KB. tt 

formodentlig en foreløbig Rekognoscering til Hensigt. 
Den følgende Dags Aften afseilede Prinds Christian Fre- 
derik herfra til Frederiksværn, hvor det forenede sig med 
Orlogsskibet Louise Augusta. Imidlertid gjordes der store 
Anstrængelser for at bringe en Kanonflotille tilveie^ og 
Fienden vovede siden ikke at indgaa i Flekkerø Havn. 

De gamle Verker eller Rudera af Flekkerø Kastel 
ere nu i Bund og Grund nedrevne og Klippespidsen 
saa meget som muligt bortsprængt, renset og planeret 
for paa denne Plan at anlægge et Batteri. Halvtred- 
siodstyve Mand arbeide daglig derpaa. Og skal det 
føre 16 a 20 Kanoner. Ligeledes arbeides paa mindre 
Sidebatterier paa Fløieme af de større. Disse anlægges 
paa det faste Land i Linie med Frederiksholm og ere 
tildels færdige. 

Ghristiansholms Fæstning ligger midtimellem 
Øster- og Vesterbyen, ligesom til Tegn paa, med hvil- 
ken Upartiskhed den vil yde begge sit Forsvar. Den 
er Byens egentlige eller Hovedfæstning, kaldes af Ind- 
byggerne Retrancheraentet eller Trassementet og er be- 
liggende midt i Østerhavnen, lavt og tæt ved Byen. 
Henimod 1672 begyndte man med denne Fæstnings Op- 
førelse, og bestemmer Reskr. 28de Dec. 1672, at Ringe- 
penge skal til Ghristiansholms Fæstningsbygnings Ved- 
ligeholdelse anvendes. 

Til Gommandantbolig blev bygget den paa Hjørnet 
af Retranchements- og Kongens Gade liggende Gaard, 
som nu beboes og eies af Assessor Gjertsen. 

Odderøen kan med Rette kaldes en Fæstning, ei 
alene fordi der forhen har været Fæstningsverker paa 
den, men fordi den især i denne Krigstid ved flere og 
flere Batterier mere og mere befæstes. Paa Øens høie- 

Hirt. TidBskr. 2. R. III. 5 



66 L. DAAB. 

ste Spidser var anlagt en femvinklet Skandse med et 
hvælvet Taarn og en liden bombefri Ejælder, der kunde 
rumme 150 Centner Krudt. Dette Anlæg, som kaldtes 
Overbjerget, rammede Himmelens Lynild, og ser man 
endnu Ruineme. Paa disse Ruiner staar nu Telegrafen, 
og ved Siden af det dertil hørende Hus. Denne Skandse 
var opført før 1704, da Frederik IV. var der. Den laa 
for høit til at kunne være af nogen synderlig Nytte uden 
til Observationer i Krigstider, hvortil Stedet under Navn 
af Udkik nu ogsaa bruges. Efter Holm var der og et 
andet Verk, bestaaende af nogle afbrudte Linier, opførte 
af løs Mur. Dets Bestemmelse at beskyde Byens vestre 
Havn kunde det formedelst sin Høide ikke opnaa. For 
nærværende Tid er her et Vagthus og nogle Batterier. 
Underbjerget eller den egentlige Fæstning paa den 
nordre Ende af Øen, hvor Kvarantæne-Husene ere, indad 
til Byen. 

IV. 

Indbyggernes Herkomst. Flerheden af Ind- 
vaanerne ere Indfødte og Bønder fra Omegnen, der lige- 
fra Byens Stiftelse af vedbleveTid efter anden at sætte 
sig ned i Byen. De fornemste Borgere nedstamnoie fra 
disse. Jylland har fra Byens Stiftelse af indtil vore 
Tider bidraget noget til dens Befolkning med Skriver- 
karle, Skippere, Høkere og andre. Enkelte Fremmede, 
Englændere, Tydske, Svenske og Hollændere, have ogsaa 
Tid efter anden nedladt sig paa dette Sted. Embeds- 
mændene ere næsten alle danske. Idetmindste ere saare 
faa fødte paa Stedet. Nogle Familier ere saare gamle 
paa Stedet, saasom den Mørckske, den Høyerske. 



K. WXBeSLANDS UTBTKTB OHBIBTIAirBSAllDB BBSXB. 67 

Fra 1734 til 1758 var der 505 flere døde end fødte, 

nemlig 3,303 fødte og 3,808 døde. Da imidlertid 

Folkemængden, uagtet et saa betydeligt Minus paa Mor- 
talitets-Listen, i samme Tidsrum stedse, skjønt ei bety- 
deligt, er tiltagen, saa sluttes deraf, hvormange Lands- 
folk og Fremmede der i den Tid have nedsat sig i 
denne By. 

Af Fruentimmer, der pleie opnaa en høiere Alder end 
Mandspersoner, ere fødte flere og dog døde langt færre 
end af Mandkjønnet. Kvindekjønnets Antal i Byen maa 
derfor være betragteligen større end Mandkjønnets, hvoraf 
saa mange ende deres Dage paa Søen og udenlands. — 
~ Ægteskabernes pludselige Stigen i de fire sidste Aar 
fra 39 til over 100 maa tilskrives den Mængde Søfolk 
og Landfolk, som i den Tid opholdt sig her, hvoraf 
mange giftede sig og bosatte sig i Byen. Alle, kun 
meget faa undtagne, vare af Almuestanden. 

V. 

Ved Reskript af 4de Decbr. 1789 blev Froprædiken 
i Ghristiansand ophævet fra Iste Oktbr. til Iste April 
og siden det hele Aar, undtagen de tre Høitiders første 
Dag, fordi ingen Mennesker indfandt sig til denne Guds- 
tjeneste. Hver Fredag er Gudstjeneste for Communi- 
canter. Skriftemaalet , som paa Søndagen har Sted, 
førend Tjenesten begynder, sker for Alteret for alle Com- 
naunicanter paa en Gang, og absolveres med Haands- 
paalæggelse Knæfald for Knæfald. Tjenesten begynder 
Kl. 10 om Formiddagen og Kl. 2 om Eftm. Der begyn- 
des med Ps. No. 375, derefter No. 3 (eller ved Høitider 
No. 1), derefter den af Prædikanten valgte Psalme, der- 

5* 



68 I*. PAAB. 

efter Evangeliet for Alteret, derefter No. 235. Saa træ- 
der Prædikanten paa Prædikestolen og gaar ned igjen med 
No. 368, derefter Bamedaab, saa No. 398, derefter Tak* 
sigelse og Velsignelse for Alteret, hvorpaa Tjenesjten 
endes med en af Prædikanten valgt Slutningspsalme, Alt 
efter den nyeste Psalmebog. Messen var ophørt fra Aar 
1803, men indførtes igjen efter Menighedens Ønske 1811. 
Aftensang begynder med Ps. No. 377, Præsten gaar paa 
Prædikestolen med den af ham valgte Psalme, og Tjene- 
sten sluttes med en ligeledes af ham valgt. Fredags- 
tjenesten forrettes ligeledes med kun 3 Psalmer foruden 
de til Gommunionen henhørende. Introduction af Bar- 
selkvinder bruges endnu her, ligesom paa Landet, dog 
er det kun Almuens Koner, der betjene sig af denne 
vakre Eirkeskik. Ligeledes bruges Ofring i Kirken, baade 
til Høitiderne og naar Vielse i Kirken har Sted. 

Præsterne ere her temmelig fri mod Ritualet. Hvad 
Nadveren angaar, da følges den anordnede Formular 
nøiagtig, undtagen naar Sacra tildeles, thi da siges: Det 
er din Jesu Legeme (Blod) istedetfor: Det er Jesu 
sande Legeme (Blod). Denne Forandring, hvilken jeg 
ikke ved, hvor længe den har været i Brug ved denne 
Kirke, er væsentlig. Mon den ikke er bleven lagt Mærke 
til af Folk fra andre Sogne, som her have communiceret, 
og mon den ikke har opvakt Skrupler hos nogle? 

I Døbeformularen forkorter man mere, end mau 
væsentlig forandrer. Til Exempel vil jeg anføre, hvor- 
ledes jeg selv ved mit Embedes Tiltrædelse døbte Børn. 
Jeg begyndte saaledes: 

„Alfader! Ved Christendommens og Uskyldighedens 
Siudbillede, ved den hellige Daab indvle vi dette Barn 
til din Igære Eiendom! Indgyd i (Haandspaalæggelse) 



v. WBBGBIiANDS UTBTKTB CHBIGITIAKBSANBB BB8KB. 69 

dette spæde Bryst alle ædle Følelser, alle mandlige 
(kvindelige) Dyder! Lad Drengen (Pigen) blive stærk i 
Aanden, tiltage med Alderen i Visdom og Naade hos Gud 
og Mennesker. Han blive en oprigtig Gudsdyrker, tro- 
fast og Christen, Dydens og Sandhedens Ven!^ 

Eller og med følgende Bøn: 

„Den Himmelens Søn, den Guds Enbaarne, som 
elskede den spæde Uskyld, tog smaa Børn i sin Favn 
og velsignede dem, han tåge ogsaa dette Barn i sin 
Favn, beskytte og velsigne det, saa at det lever længe 
og lever alle sine Lives Dage Gnd til Ære, Forældre 
til Lyst og Glæde, Fædrenelandet og Menneskeslægten 
til Held, og endelig til Løn for et skjønt Liv paa Jor* 
den arver det evige." 

Dernæst Korsets Betegnelse, Marci Evangelium og 
Fadervor med Haandspaalæggelse. Derpaa trædes til 
Fnnten. „Gad bevare din Indgang og din Udgang'' &c. 
Barnets Navn. „Lovet være Gud og vor Herres Jesu 
Ghristi Fader, at han har givet dig Tilværelse og nu 
ved Daaben giver dig Haab om evig lyksalig Tilværelse. 
N. N., forsager du Synd? Ja. Og alle Laster? Ja. Tror 
du paa Gud Fader, almægtigste &c.? Ja. Tror du paa 
Jesum Ghristum, hans enbaarne Søn? Ja. Tror du paa 
den Helligaand? Ja. Vil du paa denne Tro være døbt? 
Ja. Jeg døber dig &c. Den almægtigste Gud, vor Her- 
i^es Jesu Ghristi Fader, som nu ved den hellige Daab 
har indlemmet dig i sin christne Menighed, han styrke 
dig ved sin Naade til det evige Liv." Derpaa Tiltale 
til Fadderne. 

Ved denne Kirke bmges ikke Litani paa Bededag. 
Ei heller er det brugeligt at oplæse de lange Bønner 
paa Nytaarsdag, Bededag, Confirmationsdag og andre 



70 L. DAAB. 

slige aarlige Festdage. Presterne bruge aldrig Messe- 
hagel eller Særk, ikke engang ved Communionen. 

Hvad andre Religions- Partier angaar, da byder Priv. 
af 15de Jan. 1686 følgende, ei ved noget senere Konge- 
bud hævede eller forandrede Bestemmelser: „Alle frem- 
mede Nationer maa sig i Byen nedsætte og for den- 
aem og deres Familier nyde fri Exercitium religionis, 
naar de først for Magistraten deres Troskabs-£d haver 
aflagt og derved forbinder sig til at være Lands Lov og 
Bet i alle Tilfælde undergivne,'' (confirmeret af Christian 
VL i Priv. af 31te Jan. 1738 Art. 7 medTillæg, „at ikke 
Jøder derunder forstaaes, som ere forbudne i vort Rige 
Norge sig at opholde^. Antallet af de i fremmede Reli<- 
gions-Partiers Skjød opdragne, som her have etableret 
sig, har imidlertid altid væiet altfor ubetydeligt, til at 
de i nogen Samling skulde udøve deres Gudsdyrkelse. 
De fleste af dem, oplærte i den reformerte og biskop* 
pelige engelske Kirke, have ikke alene søgt Kirken, men 
endog Nadveren uden høitidelig Overgang til den luther- 
ske. Aar 1788 gik en Katbolik efter foregaaende Under- 
visning her i Ghristiansand over til vort lutherske £irke- 
samfund efter aflagt Troeser^endelse, og 1797 blev en 
Anabaptist eller Mennonist af den Sekt, der ikke døber 
uden Yoxne og ei gjerne førend det 25de Aar, en Maler 
fra Friesland ved Navn Apell, gift med et luthersk Fru- 
entimmer, efter Ønske døbt og efter nærmere Undervis* 
ning saaledes optagen i vort Religions-Samfund. 

Ogsaa i denne lille By gives der nogle, endog Ind- 
fødte, som aldrig besøge Kirken, og Enkelte, som ei gaa 
til Guds Bord. Kirkesøgningen har været afvexlende. 
Sommetider har Aftensangen gaaet ind af Mangel paa 



K. WJfiBGELANDS UTBTKTJ6 0HBISTIAN88AMDB BBBKS. 71 

Tilhørere. Om Stolestaders og Pulpiturers Fæste i Chri- 
stiansand se Beskr. 3die Aug. 1736. • 

Byen har en Del Haugianere, hvilke ber i Alminde- 
lighed føre Navn af „de Hellige^, men disae Hellige ere, 
saavidt jeg ved, alle østenfra ankomne og her bosatte 
og ingen Indfødte i Byen. De udgjøre snart mere i mo- 
ralsk end dogmatisk Henseende en Sekt, og hvad mig 
angaar, da har jeg megen Agtelse for de fleste af dem. 
Se Fallesens Maanedsskrift. Deres Entbousiasme taber 
sig mere og mere. Hemmelige religiøse Forsamlinger 
hører man ikke til, omendskjønt de dog ellers holde 
sig temmelig nøie tilsammen i deres verdslige Omgjæn- 
geise, Handel og Vandel. De bruge Kirken flittig og 
ere religiøse, skjønt ei i den sværmende Orad, som der 
fortaltes om dem, da de først bleve bekjendte. Mange 
andre af Byens Indvaanere have samme Agtelse for dem» 
som jeg, de ere ikke mere Gjenstand for Spot. Selv 
Navnet „De Hellige'' bruges mere om dem af Vane end 
for at spotte dem. 

Saa rig og velhavende Byen er, saa fattige ere alle 
dens offentlige Stiftelser. Fattig kan Kirken især siges 
at være. Jeg vil først melde noget om dens Inventarium 
og deraf tåge Anledning til at nævne dens Velgjørere, 
thi offentlig veldædige Indretningers Velgjøreres Navne 
fortjene at ihukommes af Efterslægten. 

Det bedste Altarklæde af rødt Fløiel med Ouldgal- 
loner og den bedste Messehagel . af samme Slags med 
Krucifix paa er foræret af Kommuneraad og Kjøbmand 
Anders Sørensen Brinch, hvis Navn er syet med Perle- 
stikkerarbeide paa samme, og Konen Elisabeth Bolette 
Bircherod, Datter af Biskop Bircherod, som efter sin 
Mands Død skjænkede Kirken ogsaa den Ligvogn, han 



73 li. DAAE. 

var bleven bortført i. Denne Elisabeth Bolette Birchc- 
rocTer ellers mærkværdig deraf, at hun var Skyld i, at 
den store Holberg blev Pebersvend, saalænge han levede, 
en Omstændighed, der har havt store Følger, thi da Hol- 
berg som Student conditionerede hos en vis Justitsraad 
i Christiansand, forelskede han sig saa heftig i Else Bir- 
eherod, at da han ei kunde faa hende, vilde han ingen 
have. Sagen var, at Else var forlovet, og Holbergs Rival 
var Ludvig Stoud, Borgermester i Christiansand og Eises 
første Mand. Hvo ved, om ei Holbergs Rivals Borger- 
mesterskab har været Aarsag i hans bestandige Stikken 
paa Borgermesterne.* 

Den biskoppelige Kaabe er af drap d'argent med 

Sølv-Kniplinger om. 

— — — Kirken har ingen anstændig Brudeskammel. 
Da de Fornemme ville sidde paa Pulpiturerne og disse 
ere alle bortfæstede, saa forhindrer dette adskillige af de 
Fornemmere fra at besøge Kirken, da de intet Sted have 
at gaa paa, som ansees for (eller af) dem anstændigt 
nok, thi de lukte Stole nede i Kirken ere for de lavere 
Stænder og Tjenestefolkene. Naar Gulvet nu blev fuldt 
af lange Bænke til Tjenestefolk og Almuen, saa kunde 
fornemme Folk hver faa sin lukte Stol paa Gulvet, hvor 



Om dette Sagn, der førstegang (efter nærværende Haandskrift) hier 
offentlig omtalt i N. Nioolaysens Norske Stiftelser, III, S. 868, hax 
jeg i mine „Antegnel8er til Ludvig Holbergs Biographi** (Norsk 
historisk Tidsskrift, II, S. 284 flg. og i det særskilte Aftryk S. 44 flg.) 
nærmere omtalt. At Holberg kan have yæret forelsket i en Dat- 
ter af Biskop Biroherod, kan, som jeg der har paayist, betragtes 
som en b'ge£rem Umulighed, hvorimod der maaske, om der over- 
hoyed er Noget i det Hele, snarere kunde tænkes paa hans Næst- 
sødskendeham Sophia Stoud, hvem han seW uden at- næyne hende 
omtaler som ,|haad ynlguris lormae.^ 



v. WBBOSIiAin>8 UTBTXTB CHBIBTIAK8RAKDS BBSKS. 7S 

Officererne og have deres Stole. I Kirken sidde Mands- 
personer i de lukte Stole paa høire og Fraentimmeme 
i de paa venstre Side, hvoriblandt Magistraten og Præ- 
sterne have deres Stole for deres Tjenestepiger. I Gho- 
ret ere Stole for Kirkens Betjente og Skolens Rector 
og Lærere. 

Prædikestolen har et forslidt, vistnok næsten 100 
Aar gammelt Fløiels Betræk. 

I en lang Række af Aar har Kirken ei været be-^ 
tænkt med nogen Gave af Byens Indvaanere. 

I Byens østre Del var afmaalct en Plads for eé 
Kirke til, naar Byen engang tiltog saaledes, at nok en 
Kirke sknlde behøves. Denne Plads var bleven opdyr- 

ket til enGræsløkke. Præsident ^ solgte den til 

en privat Mand, denne til en anden, og saaledes er 
denne Eiendom ganske tabt for Byen og Kirken, som 
nu saa faøilig trænger til en Kirkegaard og maa kjøbe 
for en ahyre Sum. Aar 1809 tænkte Stiftet og Magi- 
straten paa at efterkomme Forordn, af 22de Febr. 1805 
om Kirkegaardes Forlæggelse udenfor Byen, men der 
kunde ikke erholdes noget bekvemt Jordstykke dertil. 
I Aaret 1812 var Byens Kirkegaard bleven saa fuldpak- 
ket af Lig, at det var fornødent at tilveiebringe et andet 
Begravelsessted og det overensstemmende med forbe* 
meldte Forordning udenfor Byen. Byen kjøbte da et 
Jordstykke, beliggende ved Ledet, hørende til Oaarden 
Grim, Byens forrige Fiiendom, for 24000 Rdl. til Begra- 
velsessted, og Kjøbet blev approberet af vedkommende 
Gollegiam. 



Aabent Rum. 



74 II. DAAB. 



VI. 



Skolens nærværende værdige Rector,Hr.Mag. Amberg, 
bar skrevet et Program om Ghristiansands Bekvembed 
til en lærd Skole (Engelstofts Universitets-Annaler 1810, 
Iste Kvartal) eller de habitu Ghristiansandi ad scholam 
literariam, skreven 1808. Han omtaler først, hvad der 
kan eller pleier bemærkes derimod, dernæst hvad der 
er at sige til Forsvar derfor. 

Byens Beliggenhed synes at gjøre den mindre be- 
kvem til at have en lærd Skole, da den ligger paa en 
Udkant af Norge mod Sønden. Stiftet begrændses paa 
tvende Sider af Agershus og Bergens Stifter, der begge 
have deres egne og stærkt besøgte Skoler, saa at man 
derfra ingen Disciple kan vente. Kysten og Byen selv 
beboes mest af Søfolk, Fiskere, Tømmermænd, hvis Bøm 
pleier holdes til ganske anden Undervisning, end den, 
som gives i en lærd Skole. Omegnen er for lidet be- 
folket til, at derfra kan ventes nogen Tilgang for Skolen, 
saa meget mindre som Børnene gjeme blive ved For- 
ældrenes Næringsvei, og disse finde det baade fordelag- 
tigere og 'mindre bekosteligt at sende dem til en eller 
anden nærliggende Søstad eller Havn for der ^t lære 
Handel, Skibsbyggeri eller Søvæsen. 

Dette sidste maa især ansees for en Hovedgrund, 
hvorfor der altid er bleven saa faa Disciple indsat i 
denne Skole, endog af de anseeligeres og selv de studer- 
tes Sønner. Af de 225 Disciple, Skolen fra 1745—1808 
har havt, var kun 1 fra Stavanger (thi saasnart Stavan- 
ger mistede sin egen Skole, sendte den sine Sønner til 
Bergens Gathedralskole), 5 fra Mandal» 4 fra Risør, 4 
fra Arendal, 3 fra FlekkeQord, 25 fra Landet. Alle de 



N. WHRGKLAMDB UTBTXTE CHBI8TIAN8SANDB BB8K&. 75 

øvrige, med Undtagelse af 6 fra Agershus, 1 fra Ber- 
gens Stift og 4 fra Danmark (mest fra Aalborg Stift), 
vare af Christiansand selv, som for nærværende Tid 
(1810) fremstiller den Mærkværdighed, at 3 Fædre i 
samme hver har 3 Sønner i Skolen, hvilke 9 udgjøre 
over en Fjerdedel af Skolens hele Discipelantal, 31. 
Hovedaarsager til Skolens liden Frekvents ere og, at 
Skolen var for slet doteret til at kunne udrede nogen 
Understøttelse for trængende, især adenbyes, Disciple, 
og at Skolens blot lærde Bestemmelse, hvilken endog 
stempledes med Navnet Latinskole, ikke syntes ret at 
passe til den her paa Stedet herskende Aand, der næsten 
udelukkende er rettet paa Kjøbmandskab og hvad der- 
med staar i Forbindelse. Hin Uleilighed vedvarer endnu, 
den anden er noget formindsket ved den Forandring, at 
Skolen siden dens Beform 1806 ogsaa kan bruges af 
Ikkestuderende. Kunde iøvrigt endog slet ingen Tilgang 
til Skolen ventes andenstedsfra, saa gives der dog i 
Byen selv saamange hæderlige Familier af alle Glasser, 
at en lærd Skole endog alene for deres Skyld maa an- 
sees ønskelig. 

Skolen synes at være ligesaa gammel som Kirken 
og altsaa fra Aaret 1G45 eller ikke længe derefter, thi 
første residerende Gapellan, Jens Andersen, valgt 1645, 

var, efter Scythe, tillige Skolens Rector. I 

Krøniken heder det, at 1666 blev anordnet, at Kl. 6 om 
Morgenen skulde ringes med den lille Klokke i.Taarnet, 
da Bømene skulde gaa i Skolen, men til Bøns skulde 
der ringes med den store Klokke Kl. 8. 

Fortegnelse over Skolens Rectorer efter Scythes 
Ahtegnelser: 1. Jens Andersen, tillige første resid. Ga- 



76 II. SAAB. 

pellan. 2. Mag. Jonas Undall, tillige Sognepræst. 3. 
Mag. Morten Andersen. 4. Mag. Jacob Rasch, 1670, be- 
skikket af Magistraten, siden Borgermester. 5. Mag. 
Anders Scheen, tillige Sognepræst. 6. Mag. Tobias Jen- 
sen, 1701, beskikket af Biskop Stoud, dimitterede 9 
Gandidater. En velstuderet og god Jurist, men manglede 
dona docendi. 7. Mag. Peder Hiorth (JJervinus), 1725, 
beskikket af Biskop Nyrop, hans Svoger. Dimitterede 
9 Gandidater. 8. Mag. Peder Grach, 1733, beskikket af 
samme, hvis Amanuensis han var, dimitt. 49 Gand. 9. 
Mag. Nicolai Femmer, 1745, den første af Kongen be- 
skikkede, Justitsraad. Dimitt. 123 Gand. En værdig, 
fortjent Mand, se hans Biographi i Ghr.sands Addr.-Gont. 
Eft. 1796, No. 35. 10. Mag. Søren Monrad, 1779, Pro- 
fessor, dimitt. 38. 11. Mag. Salomon Gjør, 1789. Dimitt. 
33. 12. Mag. Herman Amberg, 1806.* 

Rector Femmer oprettede Aar 1778 det Christian- 
sandske Skolepræmie-Selskab, hvorpaa var kgl. Gonfir- 
mation under 27 Januar 1779. Selskabets Medlemmer 
maatte i det mindste yde 1 Rdl. aarlig hver, og udgjorde 
det hele Sammenskud da i Femmers Tid aarlig 70 å 80 
Sdl., hvoraf Flittigheds-Belønninger efter den aarlige 
Examen uddeltes til Hørere og Disciple. Men det vårede 
kun et Par Aars Tid, thi, skriver Rector Monrad, da dette 
Selskab efterhaanden vægrede sig for at betale deres 
Indskud, saa blev han kjed af at gjøre flere Anmodnin- 
ger, og saaledes faldt det bort af sig selv. 

Da Skoleforordningen af 1775 udkom, bestod Sko- 
lens suppellex literaria af 2 Bøger, 4 ubrugelige Glo- 



Nogle Efterretninger om diøse Reotorer findes i M. A. Boyes „0m 
Ohristianøands Kathedralskole^ (Skolens Program for 1889). 



K. WXBGBIiAMDB UTBYXXB OHBISTIASSaUIDS BB8KJI. 77 

ber og nogle Karter. I Kraft af samme Forordning ind- 
kj«^bt68 nogle enkelte Bøger for Skolens Regning; imid- 
lertid ankom uformodentlig en Donation af Enkedronning 
Juliane Marie, hvilken lagde Grundvolden til Bibliothe- 
ket. Biskop Tidemand tog derpaa af samme Donation 
Anledning til ved et Circulære at tilskynde Stiftets 
Geistlighed til at træde i Dronningens Fodspor, hvortil 
Rector Femmer baade skriftlig og mundtlig overtalede. 
Denne Mand adgav da og 1783, altsaa efter sin Afsked 
fra Skolen, en Gatalog over, hvad der kom ind baade i 
Bøger og Penge til Bøger, trykt i Kjøbenhavn. Med 
den kgl. Directions Tilladelse blev 1806 endel overflø- 
dige Bøger bortsolgte ved Auction, ialt 222 Bind. Deri- 
mod var der 1805 opsendt fra Directionen 196 udsøgte 
Verker, der udgjorde ialt 483 volumina. De ældre, som 
ikke bortsolgtes 1806, beløb sig til 625 Bind, saa at det 

hele Bibliothek nu bestaar af 1108 voll. 

Følgende er en Fortegnelse over de Aar for 

Aar fra Ghristiansand dimitterede, dels efter Skolens 
Protocol, dels efter en Exiract af Universitetets Ma- 
trikel, meddelt Scythe af Famulo Gommunitatis. Den 
største Del have været Skolens publike Disciple, en 
mindre Del som Privatister betalt Undervisningen (?), 
nogle faa have erholdt Testimonium af Jlectoreme, endnu 
færre have intet videre havt med Skolen, end efter Forord- 
ning af 1739 betalt 10 Rdl. til samme. 

1688. 1. Anders Hansen Mahnøe, siden Sognepræst i MandaL 

1691. 2. Ped. Ghristopli. Bygland. 

1702. 3. Andreas Besen, siden Krigsraad og Krigscommissær red 
det Vesterlehnske Infanteri-Begiment. 4. Liid?ig Stottd (Søn af Biskop 
S.). 5. Basmns Stottd (Foreg.s Broder), siden Vicepraisident i Ghr.sand. 
6. Hans Nieolai Aasirup. 7. Ole Bøyer. 8. Samnel Friis, siden Prorst 
og SogneprsMt til Krinesdal [f 1742]. 



78 II. BAAB. 

1706. 9. Nils Berg <Søn af GontroUenr H. K. B.), siden By- 
og Baadstueskrirer i Ghr.88ikd. 10. Jørgen Simonsen, død somStodent. 
11. Nils Nilsen. 

17S6. 12. Jacob Frenss (Søn af Baadmand Andr. Mortensen i 
Ohr.sand, hed Preuss efter sin Moder), bley Bogholder i Kbhm., døde 
i Vestindien. 13. Syennik Høyer (Sjøbmandssøn), blev Kjøbmand og 
Commerceraad. 

1729. 14. Gustay Yilh. Sohlinge (S. af en Capitain), siden Stu- 
diosus yeteranus og Gratist hos enPræst. 15. Peter Stjerne (Søn af en 
Yægter i Chr.sand, tog sit Tilnayn af Faderens Morgenstjerne), inden 
Sognepræst i Lauryig. 16. Lars Møller, siden Sogneprast i Agerthw» 
Stift. 17. Samuel Storck, siden do. i Danmark. 

1731. 18. Friderioh Munch. 

1733. 19. Peter Nyrop, priyat (S. af Biskop N.), siden Proyst og 
Sognepræst til Eger. 20. Rasmus Holbeok. 21. Thor Tange, Studiosus 
yeteranus. 

1734. 22. Hans Spink, Cand. theol., døde i Vestindien. 23. An- 
ders Fordahl, Lærer yed Ghr.sands Fattigskole. 24. Anders Ohrist 
Horsens, Klokker i Helsingør. 

1735. 25. Hans Jacob Erdman (Faderen Præsident i Ohr.sand), 
Sognepræst til Haaland. 26. Anders Berthelsen, Chordegn yed den 
danske Kirke i London. 

1736. 27. Jens Krøger, druknede mellem Chr.sand og Tjos. 28. 
Bendt Haard, collega scholae i Chr.sand. Død [som bortrømt] i Am- 
sterdam. 29. Christopher Brodersen, Sognepræst til Jelsø. 

1737. 30. Bendix Nyrop, Oyer-Stadsmaaler i Bergen. 31. Søren 
Abildgaard (Faderen Tolder i FlekkeQord), Tegnemester yed det kgl. 
Geheimearohiy i Kbhyn. 32. Søren Bloch. 33. Mathias Nieman. 

1738. 34. Paul Rechen (Faderen res. Cap. til Oddemæs). 35. Jens 
Fog (Faderen Coll. scholae), res. Cap. paa Hitterøen. 36. Frederik 
Wiborg, død som pers. Cap. i Chr.sand af Hypochondri. 37. Michael 
Hartmann. 

1740. 38. Ole Abel, Degn til Tyed. 39. Hans Paus, Sorenskri- 
yer i øyre Thelemarken. 40. Peder Sandmark, Degn. 41. Ole Chri- 
stensen Wiborg, Klokker i Stayanger. 42. Ole Jensen Wiborg, Kjøb- 
mand i Chr.sand. 43. Otto Munthe Tobiesen, Kammer-Adyooat. 44. 



N. WBBeSIiAHDB UTBTXTB OHBISTIAirBSAKDB BB8KB. 79 

Chriøton TobieMn, Sognepnstt til Hjezdal. 46. Signrd Brodeneii, 
Magifter, døde i YeitindieiiJ 

1741. 46. Peder Wibor|r> Stadiofos Tetenmui. 47. Johan Marti» 
Stmye (Faderen Apotheker i Chr.aand), ras. Gap. i Chr.8and. 48. Jør- 
gen Fordahl, Degn til Holt. 49. Lndrlg Bøgb, Klokker. 

1748. 60. Jørgen Aekton, Student. 51. Nieolai Femmer, Jnetitf- 
mnd, Byfoged i Arendal. 

1748. 68. Ole Yigedal, pers. Gap. tilKTineadaL 68. HansDorph, 
Degn. 64. Henrik Fordahl, reø. Gap. til Oddemæa. 55. Jena Wakl^ 
Hører yed Glir.fanda Skole. 56. Basmua Laaaen (Faderen Byfoged i 
Clir.aand)y Ejøbmand. 

1744. 67. Johannea Fog, Klokker. 58. Andera Homme, Degn. 
59. Mathiaa Storck, Stadent. 60. Nila Laaaen (Broder af No. 56), ProTit 
og Bognepmat til Yeatermoland, f 1809. 61. Antoniua Kjemlf, Hører 
i Glir.8andy Magiater. 

1745. 68. Peter Tønder Nordal (Faderen Kammerraad og Tolder f 
Drammen), Jnatitaraad ogPræaident i Throndhjem. 68. Johan Yalentin 
Wetsel, Slokker i Ghr.sand. 64. Johan Henrik Bøcker (Faderen Lic. 
Med.), rea. Gap. til Yansø; han rar født 1712 og harde i mange Aar 
Yttret Slokker, Kateohet, danak Skolelærer og Bedemand i Riaør, 
førend han bier dimitteret (prirat). Han rar en øtor Oalligraphiat og 
Begnemeater. 

1746. 65. Nila Grøgaard, Sognepr. til Skibtyed. 66. Axel Løfting, 
Gopiat i Hof- og Stadaretten. 67. Paal Jacob Løfting, Stadent. 68. 
Nila Soythe, Jnatitaraad og Foged. 69. Peder Kjelgaard, Sognepræat 
til Bygland. 70. Anders Øeterbye (Faderen Gapt. af Infant), Kjøb-. 
mand. 71. Peter Sonderbnrg, prirat (Faderen Jnatitaraad ogLagmand), 
Hormeeter. 72. Ulrik Fridr. Sonderbnrg (Foreg.s Broder), prirat, By- 
ikrirer i Hobro i Jylland. 78. Andreas Bjørn, privat (Faderen Obertt" 
lientenant), Sognepr. til Yestre Moland. 

1747. 74. Jørgen Ørbek, Degn. 75. Tyoho^Seholts (Faderen 
Apotheker i Ghr.aand). 

1748. 76. Daniel Bamns, død som Stadent. 77. Torgjus Homme, 
ligesaa. 78. Garl Dahl, Degn. 79. Ghristen Dyrstad, Lærer red Fattig- 
ikolen i Ghr.sand. 80. Georg Gonrad Faohs, prirat, Procurator i Ghr.sand. 

^ Ho. 48—46 kun ^meddelte Teatimoninm^. 



|K> I^ SAAB. 

1749. 81. Jøtg^u Mørok, priral, Faldmægtig yed Stiftvooatont i 
Bergen. 88. Andreas Qyale, Sognepræat [til Nærøen, f 119%}. 8S. 
Johan Dyrftad, døde Student. 84. Johan Fom, Degn. 85. Ajuten 
dingson (fio), døde Stwdent. 8<. Phil^ QiuOe, ligeiaa. 87. Hau 
Ahel, priyat, MønstenkxiTer i Ghrj»nd. 

1750. 88. Aadera Spidbergp priyat, (Søn af Bifkoppen), dødø Stu- 
dent. 89. Nicolai Engelhardt, priyat, Sogneprøat til OddenuM. 90. 
Ohrift. Fried. y. Kom, pmat» laent. i Land-Staten. 91. Kogpeno Tyr- 
holø, priyat, (Faderen Froyit), Negotie-Be^jont i Ostindien. 98. Peder 
Helleberg, døde Studenti. 93. Peder Honning, Degn. 94; Nili Boa- 
■aoh, priyat, døde Student. 95. Herman Schjøtte, priyat, ligeoaa. 96. 
Jacob y. d. Lippe. 97. Ferdinand Ang. C^aruiias, ToUtinspeeteur i 
Arendal. 

1751. 98. Chriøtian Lndyig lionth, Degn. 99. Chriøtiaa Trttlnnd, 
døde Student 100. Friderich Ojertsen, Kjøbmand i MandaL 101. 
Samuel Brodersen, priyat, (Faderen Sognepr. til Halsaa), 10&. Jacob 
llølbaeh, privot, døde Student. 

1758. 103. Bjørn Løydal, døde Student. 104. Anders Haisea 
Korshayn, ligesaa. 105. Christian Brinch, Kjøbmand i Ghr.sand. 101. 
Christen Wiborg, ligesaa. 107. Ole Gløersen Debes, priyat 

1753. 108. Anders Kjvrulf, Baadmand og Kjøbmand i Chr.saad. 
109. Mathias Falkenberg, døde Student. 

1754. 110. Jonas Lunde, Smaahandler i Chr.sand. 

1755. 111. Gerhard Meidel, priyat, døde Student 118. Edyard 
Hunch, priyat, Toldinspectenr i Ghr.sand. 

1756. 113. Hans Qyale, Sognepr. ta SoledaL 114.Tarald Schire, 
reiste til Holland og bley Sømand. 115. lyer Bredal, Kjøbmand i Bergen. 
116. Augustinus Brinch, døde Student. 117. Frederik Wiborg, ligesaa. 

118. Jørgen Grach (Bectors Søn), Sognepræst i Throndligems Stift 

119. Elias Bosenyold, døde Student. 180. Peter Tobiesen (Fadereii 
Lector theol.), priy., Cand. theoL, Generalmajor, Begimentschef, Com- 
mandant i Chr.sand, C. af Danebr. 181. Nicolai Benjamin Aall, prir. 

1758. 182. Anders Høyer (Faderen Commeroeraad og Kjøbmand), 
LegatiODsraad og Amtmand i Hedemarken, 183. Ole Dumetios (Faderen 
Sognepr. til Yester-Holand), Staldskriyer yed Arederiksborg. 184. Si- 
mon Jacob Engelhardt (Faderen Sognepr. til Oddemæs), Consumptions- 
Inspecteur i Drammen. 185. Carl Femmer, priyat, (Faderen Justitsr. 



K. WBBOBUUrøS U T ByulT » 0HBI8TIAK88Ain>8 BB8KB. 81 

Og Præsiddnt), Prætident i 01ff.8«iid. 186. Johumei Oxg^aard (FadøMn 
Skrædder), Klokker og Hører i Bergen. 187. Salre Lihme, Sogaepr. 
til Indrigen. 128. Lyder Berg (Faderen Garrer), Klokker. 129. Frid. 
Ant. Hom (Faderen Apothekér), Slokker og SkoleUerer. ISO. Aaderf 
Basmus Torritsen (Faderen Kjøbmand), Skibseapttain paa YeBtindiea. 
131. Jolm Gill (Faderen Bonde), Sognepræst til Høland. 182. Basmuø 
Møglestue, Sognepr. til Tind. 183. Lars Smith, priy., Stadiofuø reteranaa. 

1759. 134. Ole Eriehien, jaridisk Manadaotenr. 185. Søren Sø- 
rensen Sobive (Faderen Sognepr. til Bjelland), Sognepr. til Bjelland. 
186. Søren Danielsen Sehive (Faderen Sognepr. til Søgne), døde aom 
Cand. theol. 187. Jacob Bøoker, prir., Klokker i Biiør. 

1760. 188. Tellef Stab, Sognepr. i Skien. 

1761. 139. Anden Lande, Klokker i Stavanger. 140. Jaeob Wi- 
gaard, døde Stadent. 141. Ole Meyer, Degn. 142. Aanon Lørdal, 
res. Capellan til lindal. 143. Nils Haas (Faderen Sognepr. til Omlid), 
pers. Capellan. 144. Johannes Lindal Saxe, privat, (Faderen Sognepr. 
til Aagyaldsnes). 145. Jens Saxe, prirat, (Broder af Foreg.), Provst og 
Sognepræst til lindal. 146. Henrich von Fyhren, prirat.* 147. Axel 
Christian Smith, priv., Provst og Sognepræst til Øiestad. 

1762. 148. Frid. Holmsted Paladan (Biskopens Søn), Sognepræst 
til Strøby i Sjelland. 

1768. 149. Nils Blitzing (Faderen Marmester), døde Stadent. 
150. Paal Møller (Søn af Jens Erichsen, Visitear), pers. Capellan. 
161. Jacob Meyer (Faderen Tobaksspinder), Sognepr. til Jelsø. 152. 
Christian Severin Bloch (Faderen Sognepr. til Hvidesø), Sognepr. til 
Hjerdal. 153. Nils Cartz (Faderen Sognepr. til Nors), Sognepr. i Aal- 
borg St. 154. Arnt Sølgaard, døde Stadent. 155. Daniel Isaachsen 
Willoch (Faderen Mestersmed i Chr.sand), Grosserer i Chr.8and, bato- 
visk Consal. 156. Johan Isaachsen Willoch (Broder af Foreg.), res. Cap. 



* Et snarrigt Sagn, der i den senere Tid er blevet fortalt paa flere 
Steder, f. Ex. i «Stamtavle over Familien Kjelland** (Stavanger 
1878, S. 85) lader dette Tilnavn opstaa derved, at en Entreprenør 
af et Fyr paa Karmøen kaldte sig „von Fyren** (1) eller endog 
forbeholdt sig i Contracten at kalde sig eaaledes. En Smale rime- 
ligere tnrde den Formodning være, at Vedkommende nedstammer 
fraEffaert van Fyren fra Lttbeok, som i Aaret J626 fik Borgerskab 
i Bergen. (Nicolaysen, Bergens Borgerbog, S. 46 b). 

Hist. Tidsskr, 2. B. III. ^ 



99 L* PJLåB. 

i jklivrtt^' 151, mw ^.ppAti (yadewtt Apotiieker i ThiiUd), Hffmr i 
Aalboric 

1764« 158. HiMui Femmer (Beotoxs Søn), Hører i Ohr.fla«d. 159« 
^ Qøyer (Faderen J^jøbmand), Kjøbmand^-Oontoriflt i London. 160« 
Jf^jq^ BXpek (Faderen Sognepr. til Hridefø), døde Student. 

;^65. 161. Thomaf Wiborg (Faderen Yisitenr), Misiionær i 6rø»- 
l|l^4r 1$2- Obriøtian Hammer (Faderen Thomaf Hamper i Bisør), døde 
gj^ent. 1<¥9. Christen Thorn, d^^e Student. 164. Jens ir. iPUtzen 
(^f^deren Vnyex), KlQ^cker pna Kongj^eiiip. 165. ClvriatUeb Beaoni 
54ndTald^ privat. 166, Johan Fædder, pen. Gap. 

1766. 167. Nils Bøj-em (Faderen Proourator), Sognepræst til Øvre 
Kyinesdal (Hegebostad). 168. Lar* Groosa (Faderen l^bm. i Arendal), 
Pr^st i Lon4on, siden Sognepr. til $>ster-Moland. 

1767. ^69. Peder Falenkam (Faderen Kbkker i Arendal), Klokkev 
i ArendaL 

1769. 170. Peter Beetz, Sognepræst til Kristrup i Aalborg Stift. 
171. Tønnes Lund, Sognepr. til Klep. 172. Søren Mioh. Kastrup 
(F. Skolemester), Skolemester til Haa. 

1770. 173. Christopher Femmer (F. Bector), Hører i Chr.sand. 
174. Lars Brinoh Moe (F. Baadmand i Chr.sand), pers. Gap. 175. Lars 
Smith Hagerup (F. Biskop), Secretær og Toldbetjent i Bergen. 

1771. 176. J^cob Dahl (F. Skipper), pers. GapeUan. 177. Bendt 
Schare, Degn og Skolehplder i Flekke^ord. 

1774. 178. Nils Lie, pers. GapeUan. 179. Ole Melanchton, døde 
Student. 180. Gomelius Bie Bønnau, Sognepræst i Throndhjems Stift. 
181. Johan Goldeyin Steenblooh, priv., døde Student. 182. Eneyold 
Steenbloch, priv., Studiosus yeteranua. 

1775. 183. Emanuel Balle, Justitsraad og Sorenskriyer i Strinden. 

1776. 184. Claus Olaides Stray, Degn paa Bomholm. 186. Ma- 
thias Lie. 186. Christian Juel, priy. Klokker i Bisør. 

1777. 187. Haus Christ. Jung Heydrik. ^ 188. Ole Schayland, 
priy., Sognepræst til Strand. 

1778. 189. Tercbild Arup (F. Fuldmægtig paa Boen), Klokker i 
Chr.sand. 190. Jacob Sandrib (F. Skolemester), res. Gap. i Nordlandene. 
191. Christian Steensen (F. Sognepr. til Vinje), Klokker i Stavanger. 

* Om denne sin Ungdomslærer fortæller Claus Pavels characteristiske 
Ting i sin Autobiographi paa flere Steder. 



K. WBBOaikAHBB UTJilCK T J OBBEBTlAHSSAirDS BSBKB. Bi 

løf. Kilt Chr. SoltoQøted (F. Sjvbni,), dødo poit ruiof eaøng foin flftirf. 
reteraniu. 193. Tellef Børresen, Sognepr. til Oanr i Sjelk&d. 104. 
(He Aabel (F. Bonde), Sogaepr. til JurtedaL 

1779. 196. Joh. Aodr. Strure (F. ret. Gap.), rei. Ocp. til GiuAfil ' 

196. Nils Wialøf Gjertien, prir., Jnetitiarius i Ghr.iaiidi Stiftforerret: 

197. Marsilina Knudsen, prir. ^ 

1781. 198. Håna Femmer (F. PrflMident), rei. Cap.^ Thjenu Stift. 
199. Did. Hegermann Schnitler. aO(K JaHanna Hencke (F. Ferle-Inapeo- 
tear), Orgaoiat i Gl».8aiid. 801. Sman. Bonnerie (F. Chimrgns honorar.), 
Toldinapeotenr i Kidltmdborg. 203. Lars Momme (F. Toldforpagtet). 
203. Søren Kildal (F. Bonde), Præst i Dublin, pers. Gap. 204. Haas 
Land, prir., Sognepr. i Thjems Stift. 205. Feter Ludyig Lund, 
Sognepr. i Sgvrsund. 

1782. 206. Peder Olirarios Bugge, Biskop i Throndhjem. 207. 
Christian Sørenssen, Biskop i Ghristiansand (siden i Christiania). 

1783. 208. Rasmus Paludan Holmboe (F. Skrædder), Degn paa Møen. 
209. Jørgen Moe Bøegh (F. Skrirerkarl), døde Student; Beotor Monrad 
anmærker: „£t ungt haabeMdt Menneske, quem unice amavi"). 210. 
Jens Lassen (F. Sognepr. til Yester-Moland), Sognepræst tit Tved. 

1784. 211. Christopher Malthe (F. Snedker), Inspecteur paa et 
adeligt Gods i Danmark. 

1785. 212. Emanuel Nissen (F. Skoleholder). 213. Hans Kjerulf 
(F. Kjøbm.). 214. Claus Strure (F. res. Gap.), Sognepræst [til Loppen] i 
Finmarken [f 1808]. 215. Andreas Eckstorm, Officer og tilsidst Klok- 
ker. 216. DavidKamp Rotvitt (F. Tolder i Chr.sand). 217. Claus Parels 
(Stedfader Gapt. Holfeldt), Slotspræst og Sognepr. til Ager, siden Bi- 
skop i Bergen. 

1786. 218. Joachim Payecken (F. Kjøbm.), Kjøbm. i Risør. 219. 
Jørgen Ørbech (F. Degn), Klokker. 220. Christopher Qvale (F. Sognepr.), 
Præst. 221. Edvard Qvale (F. Sognepr.). 222. Ole Tidemand Meldal 
(F. Sognepr. til Oddemæs), Sognepr. i Jylland. 223. Mathias Rabke. 
224. Gabriel Hetting, priv., Søkrigscommissær. 225. Peter Hount, 
Sognepr. til Berg [tl816]. 226. Christ. Frid. Hount. 

1787. 227. Søren Rasmussen (F. Byfoged i Chr.sand), Professor ved 



196 og 197 „dimitterede af Rector Femmer, da han var bleven 
Byfoged i Arendal*. 



84 L. DAiJB. 

det Bonke TJniTersitet. SS8. Peter HeBning Hammer^ priT. 8S9. Søren 
Friedlieb Brodtkorb. 

1788. 280. And. YaL Opp. TønneMen (F. XTnderfoged). 881. Hane 
Quale (F. Bonde). 282. Søren Sohiye (F. pers. Capellan), SogneinraMit 
til Land. 288. laxn Chxisi Dokkedal, pers. Gapellan. 

1789. 284. Ghriflten Thorn Aamodt, Sognepræst til Valle [lenere 
i Lyngdal]. 2^. Johannes Halrorsen, pers. GapeUan. 

(Bimitterede af Eeetor Gjør) : 

1790. 236. Nils Berner Sørenssen (F. Mestersmed i Ghr.sand), Dr. 
med. 287. Lars Weidemann. 288. Morten Henr. Kjelland, prirat, 
pers. Gap. i Stavanger. 

1791. 289. Nils Torgrimsen (F. Mestersmed i Ghrjiand), pen. Gap., 
aliiindig. 240. Ole Nielsen (F. Skomager), kom til Yestindien. 841. 
Peter Yalentin Bosenkilde, privat, Ejøbmand i Stavanger. 

1792. 242. Morten Henr. Petersen, priv. 

1798. 248. Lars Bircheland (F. Smaahandler i Ghr.sand), Sognepr. 
844, Gabriel Heiberg, privat. 

1794. 245. Gaspar Peter Hagerup (F. Oapitain, nu Oberstlieutenant), 
Sorenskriver, død som Borgermester i Throndhjem. 246. Hans Hansen, 
847. Peter Hansen Kreidal (F. Gontrollenr), Gontorbeljent. 

1795. 248. Thomas Svendsen (F. Arbeidsmand), resid. Gapellan. 
849. Andreas Andersen (F. Gontrollenr), Student, Skolelærer, siden Ad- 
junot og Klokker i Ghristiansand. 250. Jonas Zimmermann (F. Sognepr. 
til Homedal), Skibspræst. 251. Jaoob Hansen (F. Klokkestøber), 
Sognepræst til Finnø (siden Øiestad). 

1796. 252. Jonas Davidsen Dahl (F. Jagtemand), Adjunct. 858. Lan 
Andreas Oftedahl (F. Lieutenant), Sognepræst til Bennesø, siden StifU- 
provst i Gbi\sand og derpaa Sognepræst til Eger. 254. Jaoob Stokke 
(F. Kjøbmand), Kjøbmand. 

1797. 255. Andreas Bonnevie, privat (F. Medicus), Lieutenant, død 
som Sognepræst til Øiestad. 256. Jonas Anton Hjelm (F. Kegiments- 
kvartermester), Ober-Auditeur, Høiesterets-Advocat. 257. Jonas Kraft 
(F. Kjøbmand), Kjøbmand. 258. Josias Hald (F. Jordbruger i Jylland), 
Kjøbmand. 259. Simon Natvig (F. Skibsbygmester), Vagabond. 

1799. 260. Anton Andersen (F. Gontrollenr), Student, død som 
Overtoldbetjent i Ghr.sand. 



N. WBBGXIiANBB U T Ji» J L T J OHBISTIAirBSAHDB BSSKR. S5 

1800. 261. Peter Monrad (F. SognepnMit). SØS. Jaeob FriderichMB 
(Sognepneet til Søgne), Adjnnot, eiden Sognepneet til Yester-Moland. 

1801. 26S. Jens Edrard Kraft (F. Kjøbmand), Gand. jur., Tnuiala- 
tenr, eiden SorenekriTer i MandaL 

1803. 264. Johan Albert Spaeik(F. Toldkaeeerer), Otteer, senere 
HerredskriTer i Jylland. 265. Tønnes Taraldsen (F. Smed), Sofnieprøet 
til Stokke. 266, Nils Yibe Stookfleth (F. Prorst). 267. Joban Stookfletli 
(F. ProTSt), jnxidisk Embedsmand i Danmark. 268. Isaaeh Willoeh 
(F. Sognepræst), Proonrator, senere By- og Baadstaeskrirer i Cbr.sand. 
969. Nila Nørgaard (F. Kjøbmand), død Student. 
(Dimitterede af Bector Amberg): 

1808. 270. Christian Brandt Lassen (F. ControUenr). 271. Nils 
Knagenhjelm Sunde (F. Toldinspeeteur). 872. Salre Salresen (F. Kjøb- 
mand). 275. Søren Bugge Sohelren (F. Sogneprøst til Mandal). 

1809. 274. Hans Christian Petersen (F. Stiftsphysious). 27S. Daniel 
Simonsen, død som Sagfører. 276. Hans Lassenius Bernhoft (F. Sog^e- 
præst), Bureauohef. 

1810. 277. Christian SaxUd (F. Organist). 278. Hans Abel Hielm 
(F. Regimentskyartermester). 879. Jens Lauritz Arup (F. Klokker). 280, 
Oye Henrik Keyser (F. Biskop). 281. Mathias Bille Kjørbo (F. Soren- 
skrirer). 282. Hans Henrik Preus (F. Sognepræst). 

1813. (Til det norske XTniyersitet) : 288. Ole Miohael Sanne 
(F. Kjøbmand i Chr.sand). 284. Johan Miohael^ Keyser (F: Biskop). 
885. Hans Smith (F. Kjøbmand). 286. Sigyard Kmil Petersen (F. Stada- 
physions). 287. Clemens Ebbell. 

Saayidt Skolens Protoool udyiser, har Frequentsen yæret følgende: 



1756 26 Disoiple. 

1757 .... 

1759 .... 

1760 ..... 
1762 .... 
1764 .... 
1770 .... 
1775 .... 
1780 .... 



1785 20 Disoiple. 



28 


- 


1790 . . 


. . . 16 


23 


— 


1792 . . 


. . . 19 


32 


— 


1795 . . 


. . . 14 


25 


— 


1800 . . 


. . . 18 


20 


— ' 


1805 . . 


. . . 15 


15 


— 


1806 . . 


. . . 29 


26 


— 


1810 . . 


. . . 28 


29 


— 


1811 . . 


. . . 38 



^ Han hed kun Johan, Faderen derimod Johan Miohael. 



8B L. DAAS. 

At AoittUef; pM de i Beotor Wtmm»a Tid i Skolen Twrende 
Pjseiple ei aoføreø «tøvse, luv lin iihniAd 4eri, «i der paa den Tid vir 
«døkUUge PxiraiMiter i Skolen, «om ei i PretocoUen Taire indakreme, 
famt at flere Hns-InfonnatoreT og pmvaie DiniiiiMMr den Tid hnTde 
Sted end i rore Dag«. Orenitaaende Lieie vieer 4llen, at i Eeotor 
Gjøri Tid rar den «oindate Freqneaie. Skolen Tar i Slutningen af haiM 
Beetorat i en benemtegtende Tilataod eig ik ligesoa pjrt Lir, da den 
blev sefonneret efler den nyere Indretaing. Antallet iteg plndselig 
næsten til det dobbelte og vedbliver «gidsa at itige, krortil ogeaa Byena 
Opkomøt ei lidet bidrager. 

VIL 

Handels-Forhold med Bøaderne iDistrictet. 
Ved PrivilegierDe bleve Distrietets Bønder med slaviske 
Baaød bundae til CbristiaDsands Borgere og overladte til 
-isses vilkaarlige fiefaandliiig. Tilsidst var det hele Stift 
saaledes under Christiansands Herredømme. Til denne 
Byes Borgere maatte Ålting sælges og af dem Alting 
kjøbes, omendskjønt de hverken vare talrige eller formu- 
ende nok til at drive denne vidtløftige Handel, hverken 
istand til at afkjøbe dem alle deres Varer eller fuld- 
kommen at forsyne dem med Fornødenhedeme, og de 
dog lagde alle Hindringer i Veien for. at Borgernes Tal 
ei skulde formeres. Bonden blev stedse den tabende i 
Handelen, og Borgerne bavde lavet det saa, at da Privi- 
legiernes monopoliske Baand lidt efter lidt opløstes, 
Bonden dog forblev fængslet ved Skyldbøgeme. 

Professor Kalm fortæller, at 1748 dreve Borgerne 
saa stort Snyderi med Bønderne, at naar de selv kjøbte 
en Tønde Korn for een Rigsdaler, solgte de den for fo 
Rdl. til Bonden, hvorved Landet blev forarmet og Han- 
delen aftog. De Bønder, som lagde sig efter Skov- 
hugsten og forsømte Agerdyrkningen, hvilket er den 
største Mængde i Stiftet, vare ogsaa d« fattigste, dels 



N. WBBGBLAND8 UTBTUS CHAiSTIANSSAHDB BSBBIB. 89 

fordi Bonden kun fik en Slik for sin Tmlaet, som btå 
solgte Kjøbmanden, der desnden^ sotn sagt, ridste lA 
opdkftie de Kornvarer, han igjen betalte med, af hvilket 
halve Delen tab tes ved den lange Transport, 16 k 30 
norske Mile op i Landet om Vinteren, hvorved Bondefi 
étedse kom i Gjæld til KJøbmanéen, hvilken Gjæld Sølt 
efter Fader ligesom arvede og bestandig hæftede paa 
Gaarden. 

Saaledes forblev det i mange Aar. Arendrup ' gjøl* 
i sin Tid følgende Betragtninger over Handels-Forhol- 
dene med Bonden: 

„0m ellers Trælasthandelen kan blive af nogen Be- 
standighed, i Betragtning af de store Hugster, der i dø 
foregaaende Aar er skeet og endntt her og der gaar for 
sig, et et Spørgsmaal, som besvares paa ulige Maader. 
De, der mene, at Skovene engang maa adtømmes, give 
disse Aarsager dertil: 1. At Bøndeme, som have nogen 
Formue, stræbe efter at tilkjøbe sig de skovrigeste 
Gaarde, hvis fatti*ge Beboere ei selv formåa at drive 
deii), og saasnart de have faaet en saadan Gaard, hugge 
åt Skoven om for Fode for derved at betale Gaarden, 
af hvis Jord de dog siden have saameget Leie, som Ren- 
terne af Kjøbesummen. 2. Naar en Bonde kommer i 
Armod enten formedelst Dheld eller egen Brøde, sælger 
han Skoven halvt eller alt for at rede sig ud deraf, 
uagtet han siden geraader i Armod igjen. 8. Kjøbmæn- 
dene er i deres Handel med Bonden ustadige og vak- 
lende, snart kjøbe de, snart ikke. Bonden, især oppe i 
Landet, maa stedse hugge, skal han leve; kommende til 
Sin Kjøbmand faar han ofte d^ Svar: „Iaar vil jeg ikke 



> Latt Arendntp, lUradmaAd i 0hri*tiAn8iand omtrent itSO. 



88 L. DAAS. 

Igøbe Last^, men iaar maa dog Bonden leve. Han maa 
da se sig om andre Udveie, og da søger han Bonde- 
bandlerne, og disse beståa mest i unge Drenge, der kan 
have arvet eller fortjent noget. Disse forstrække ham 
da og tåge hans Last, men for langt ringere end Ejøb- 
manden, forføre ham og ved den Leilighed og under et 
Glas Brændevin til at lægge sig mere paa Skoven, end 
han burde, og sandelig, det er utroligt,. hvilket Hus disse 
Mellemhandlere holde med Bonden, som ei alene maa 
bruge dem, men endog Kjøbmændene, der igjen vide at 
tåge deres Fordel af Bondehandleroe for at bruge deres 
Méerke. 4. Endelig gjør og de dyre Aar, som jevnlig 
trykke den norske Bonde, meget til Skovenes Afgan^ 
thi naar en Tønde Byg koster 5 a 6 Rdl, saa kan En- 
hver slutte sig til, at en Oplandsbonde, der behøver en 
halv Snes Tønder og faar kun 4 Rdl. for en Tylvt Bjel- 
ker, maa fælde mange Træer, før han, Arbeidet og Drif- 
ten tilberegnet, betaler Oppebørselen, end sige noget 
paa sin Gjæld. Med alt dette kan man ikke negte, at 
jo Landet endnu har Overflødighed af Skov, og da Fyrre- 
skoven spares nu mere end før omkring Byerne, hvor 
Bonden bar andre og mindre besværlige Næringsveie, 
saa er det ikke troligt, Skovenes aarlige Tilvæxt betrag- 
tet, at der vil blive Mangel paa Trælast til Handelens 
Fortsættelse, især naar tillige enten alle eller nogle af 
næstbemeldte Aftagelses-Aarsager ophørte og Kjøbmæn- 
dene ved en paafølgende Fred ikke vilde befatte sig 
med altfor umaadelige Udskibninger paa egen Fare. 
Imidlertid kommer der en utrolig Mængde Trælast aar- 
lig til Ghristiansand, ikke alene fra Elvene, som ligge 
begge østenfor Byen, men og endel vestenfra, især fra 
HøUen. Men som der fra den vestre Kant ingen Elve 



N. WSBOBLANDS UTK I A T J OHBWnAHBBAHDS BB8XB. 09 

fiodes, nndtagen den liden Søøiedals- eller Lunde-EW, 
som løber i Søen ved bemeldte HøUen, og der er to og 
en balv Mil at føre Lasten forbi den aabne Kyst, saa er 
det mest Planker og Bord, som derfra kan føres/ 

Om den Indretning, at Cbristiansands Borgere efter 
Privilegieme skulde i Districtet bave Udiiggere eller 
Handelsfuldmægtige, ndtaler samme Mand sig paa føl- 
gende Maade: 

„Hvi8 Udiiggere skal holdes af særskilte Kjøbmænd 

bliver maaske Vanskeligheden for Land og By lige stor, 

thi hvorledes skulde Landet kunne bygge paa at blive 

forsynet med Kom og andre Varer elier at finde Afsæt- 

ning af dets egne, naar Udiiggeres Holdelse er viikaar- 

lig og Ingen er vis paa, om nogen Cbristiansands Kjøb- 

mand fandt sin Regning ved at holde dem eller ikke? 

Bet er og meget at tvivle paa, at en fornuftig Kjøb- 

mand, der allerede har nok at gjøre med, hvad han selv 

kan overse, skulde ville forlade sig paa en saadan Ud- 

lisger, saa mange Mile borte, betro ham fort af sin Vel- 

færd, der med bedste Lykke og Oprigtighed fra Udlig* 

gerens Side vilde dog blive udsat for den Fare og 

Uleilighed, det fører med sig at handle med og borge 

saamange vidt fraliggende Bønder. Man har, saavidt 

man ved, kun havt en eneste saadan omgribende Kjøb- 

mand, nemlig Raadmand Jørgen Moe,^ der tillige holdt 

Udiiggere i Mandal, i Lyngdal og længere vester, men 

et anseeligt Tab lærte ham snart at mærke sin Vildfa- 

reise. Dette har og Cbristiansands Kjøbmænd meget 

vel indseet, hvorfor der og istedenfor Udiiggere, hvilke 

Staden egentlig aldrig har holdt, blev foreslaaet, at Bor- 



Var Tiqe-Baadmand 1781. 



90 t#. DAAS. 

géme ittåatté udrølge Mgl« Mnnd bhindt dem selv, det 
tende bo paa Lådestederne for at batidto med Bønderne. 
Dette var paa anden Danftk at tilstaa disse Steder Borger- 
ret, thi hvad enten de, som allerede boede der, eller 
andre, som fra Byen flyttede derhen, fik Frihed at handle 
aom Borgere, blev Sagen den samme. Men skjønt dette 
Forslag skeede saa sent som 1738, blev det dog negtet, 
men derimod paabudet, at Borgerne, som før sagt skolde 
holde Udliggere, ligesom om Landet havde større Ære 
og Nytte af Kjøbmænds Tjenere, der, hvis de skulde 
bringe deres Husbond nogen Fordel, maatte leve ugifte 
til Leie hoS andre og stttte lidet til, end af virkelige 
Kjøbm^nd, der eie Huse og Gaarde, Sauge, Jordbrug, 
Skove og Skibe, hvis Børn og Efterkommere kunne tjene 
i og udbrede deres Forfædres Handel, hvorved Ladeste- 
derne med Tiden kunde blive steerkt beboede og de kgl. 
Indkomster forbedrede, saa at det synes, at den Magi- 
i^rat, der har overseet Indflytteisen og, Privilegieme 
uagtet, givet En og Anden Borgerret paa Ladestedeme, 
skjønt Bevæggrunden paa bemeldte Magistrats Side kan 
have været Egennyttigbed, har gjort Landet en roærke- 
lig Tjeneste, da adskillige af disse saa at sige ulovlige 
borgerlige Familier leve i Velstand og Overflødighed, 
og det er troligt, dersom disse underlige Fordomme en- 
gang ophøre, og man tillod saa mange Borgere at ned- 
sætte sig paa Ladestedeme, som mene der at finde%Han- 
del og Næring imod at tåge Borgerskab i og skatte til 
Ghristiansand, hvorved Byen aldeles ikke blev fornær- 
met, men saa desmere Lettelse i sine Cdgifter, at be- 
meldte Ladesteder vilde tåge mærkelig til, endog med 
de smaa Friheder, dem ere eller maatte blive bevilget; 
hvis derimod Borgerskab, ligesom de nuværende Borgere 



N. WBBOBIiAHDS VTHYMXM 0HBI8TIAK8SAHDS BB8KE. 91 

uddø, ikke langere dctl y«re til paa disse Ladesteder, 

vil det blive vanskeligt at sige, hvo der skal kjøbe og 

iidskibe Trælasten eller nyde godt af den FlekkeQord 

bevilgede Bet til at fortolde visse Bondevarer, samt 

hvorfor der skal være kgl. Toldbod, hvor ingen Borger* 

ret maa hare Sted. Med de øvrige udenbyes Borgere paa 

Udbavnefie her og der bar det en ganske anden Beskaf- 

fenbed. Gfaristiansand har havt megen Ret i at paastaa 

deres Indfiyttelse og ingen at antages i deres Sted^ 

efterdi enhver maa tilstaa, at saadanne Havneborgere 

have stor Leilighed baade at snige Varer ind og derved 

nndersælge Kjøbmændene i Ghnstiansand saa og at være 

disse hinderlige i deres lovlige Handel i Districtet, da 

disse udenbyes Borgere lade deres Skibe og Fartøier 

overvintre, hvor de bo, og lade dem om Foraaret gaa 

ud igjen uden at komme enten Ghnstiansand eller Lade* 

stedeme nær, saa at, nagtet de give en Slags Skat til 

Byen, have de dog nlige mindre Byrder og større For* 

dele. Ai saadanne Havneborgere findes nogle i Helle* 

snnd, Spind, Farsund. Samme beståa af Beilere, der 

ei fare tilsøs, og Borgere, der føre Skibe.'' 

Der er et Mavoskript, forfattet 1789, som man tror 
sf daværende Sognepræst i Arendal, Hans Thestrup. 
Forfatteren siger, at Anledning til samme var en Sam- 
tale med Kammerherre og Stiftamtmand Moltke,- der 
underbaanden spurgte ham om hans Tanker om de for- 
mente Aarsager til det bekjendte Lofthusiske Opløb. Da 
dette Ildet Skrift indeholder en Fremstillelse af Forhol* 
det melleJd Bønderne i Arendals District og dette Steds 
Handlende, som ganske passer til det, der paa samme 
lid havde Sted mellem GhristiaBe»nds Borgere og deres 



93 I.. DAAB. 

Handelsbønder, saa vil jeg her afskrive i Udtog det yig* 
tigste og Sagen mest oplysende. 

^Commercen drives med stor Fordel for disse Bæ* 
ver-Familier {o: de ældste og fornemste Trælast- 
handlere) med Odd erne (Bønderne) oppe i Fjeldegnen, 
og naar nogen Fremmed speculerede paa at ville trænge 
ind i denne Handel, søgte disse Bæver-Familier, som 
tilegnede sig Monopoliet, at knække Lysten paa disse 
Fremmede ved følgende listige Fremgangsmaade. Alle 
Oddernes Producter maatte flaades ned af et Elvedrag 
af 20 til 30 Miles Strækning. Bæveme, som allerede 
havde store Forraad nde af Elven vedKysteme for den 
ndenlandske Handel, magede det saa, at deres andre 
Forraad, som endnu vare hist og her i Elvedraget, bleve 
holdte tilbage, og da dette var i overmaade stor Mængde, 
bleve Begyndemes smaa Forraad, som løb herimellem, 
stoppede og kunde ikke komme ud, hvorved de Intet 
havde at handle med, medens Stedets saakaldte Adel 
havde nok, hvorved hine bleve tvungne til at give denne 
Handel op og lade de mere vigtige beholde den alene. 
De gamle commercerende Bævere fik nu denne Handel 
alene, og det var ingen Under, de kunde føre den med 
Fordel, da de taabelige Oddere stode i den Indbildning, 
at de trængte til Bæverne, og Bæveme ikke til dem. 
Dersom de taabelige Oddere kun havde søgt Livets Nød- 
vendigheder, vare de ikke komne saa let i Decadence, 
men de søgte ligesaa meget, om ikke mere, Overdaadig- 
hedsvarer. Dermed kom Odderne i stor Gjæld til Bæ- 
veme, og altsom deres Gjæld voxte, formindskedes Pri- 
sen paa deres egne Varer, men Bævemes steg. En 
græsselig Underballance føltes nu i Oddemes Handel, 
der nu som Skyldnere maatte lade sig behandle af Bæ- 



K. WSBaSI^iLNBS U T KXK T J B OHBfSTKAirSBAHDB BBBKB. 9S 

verne efter Behag. Endvidere, de ældste Bæveres Af- 
kom, der ved deres Fædres florerende Handel vare bleyne 
vante til Vellevnet og Mageligbed, gad nu ikke som 
deres Fædre paatage sig de besværlige Reiser for at 
mærke Oddemes Vare-Leverancer. De betroede denne 
Commission til andre. Dette gav Oddeme, som efter- 
haanden begyndte at føle, hvormeget Bæveme i Hande- 
len havde forud for dem, Leilighed til at speculere paa 
Kneb. Bæverne udsendte Eghornene til at mærke 
Oddemes Varer. Oddeme blev det nn om at gjøre at 
komme i god Forstaaelse med disse. Man gjorde over- 
alt meget af dem, saa at naar der kom et Egbom til- 
Qelds, var det, som der kom et stort og ædelt Dyr. Man 
trakterede dem med Nødder og andet godt efter deres 
Smag og gav dem desuden gode Foræringer. Noget for 
Noget blev Ordsproget. De erkjendtlige Eghorn gave 
Mærkesedler ud paa Varer, der endnu laa i Skoven, ja 
vel stod og groede og følgelig ikke kunde bringes til 
Beregning af Udførsel i Elvedraget, som var det, Eghor- 
nene egentlig havde at iagttage. Bæveme, som sad 
hjemme, kunde ikke strax mærke dette Underslæb, fordi 
de til den udenrigske Commerce havde Forraad nok af 
den Overflødighed, som de havde arvet fra deres Fædre 
i Tusindetal. Og nu og da kom ud af Elvene noget, 
som fandtes mærket for 16 til 20 Aar og derover. De 
fattige Oddere maatte nu i Betragtning af disse Over- 
flødigheder, som Bæverne eiede, anse det for en Naade, 
iiaar de for nye Varer, som de mægtige Bævere ei 
tiængte til og ikke kunde faa ud før nogle Aar efter, 
ntaatte gives Forskud og Kredit paa andre Varer, som 
Oddeme behøvede til Livets Nødvendigheder med videre. 
TM da Oddemes Gjæld nu blev saa stor, saaes aldrig 



94 t». DAAS. 

Penge, men Odderne maatte tåge tiltakke med, \må 
andre Varer fiæveme vilde unde dem, som ofte var 
noget langt andet end det, de beg|ærede, ja vel endog- 
saa bedærr — (overslaaet med Søvand). Odderne, som 
vare komne saa ganske i Decadence, bekymrede sig ikke 
heller om, hvad der blev skrevet i Skyldbøgerne, naar 
de kun kunde faa noget f. Ex. Korn, som de behøvede 
til Føde, Brændevin, Tobak, SUbestene etc, som de 
maatte borttuske paa andre Sted«r, alt til Tab og Skade 
for Odderne. Deres Gjæld voxer, de selv forarmes og 
lider Nød, da Bæverne nu kun med megen Vanskelighed 
ville kreditere dem noget. De stevnes og falde aader 
Advocater og Dommere, alt til Tab og Skade, skjønt det 
dog endnu altsammen kunde synes at have Lovenes 
Medhold. Bæverne vare og udsatte for meget Tab og 
Skade, da de af 100 neppe faa 30 pGt. ned til For- 
handling. Det Øvrige er rent Tab, som grunder sig dels 
paa Eghornenes Forstaaelse med Odderne, dels i alt det, 
som stjæles eller paa andre Maader forkommer 1 den 
lange Pas, som det har at gjøre gjennom Elvene, da 
nogle 100 ligge stoppede hist og- her, ligesaamange 
ligge hist og her nedsunkne, bestemte til Forraadnelse, 
hvilket alt er grundet i den fra Fædrenes Tider frivil- 
lige Stopning. Dette store Tab og den lange Kredit, 
Bæverne maa give paa de nye Varer, som overlades til 
Odderne, da Betalingsvarerne ofte ikke komme ud fra 
Elvene før mange Aar efter, naar det, som ligger først 
og bekvemmest for Flaaden, først er kommet ud, søge 
Bæverne efter Ejøbmænds Skik at faa erstattet ved de 
høie Priser, som sættes paa de Varer, der overlades 
Odderne. Altsaa til Tab for begge. En saadan fordær* 
vet og falsk Procedure har ligesom tvunget begge Dyre- 



N. WSBOBIiAHDB UTBTXTB CHSI8TIAKSSAin>8 BBBXB. 95^ 

arter at gjøre nogle Spring ud over de rette Redelig* 
heds Grændser, indenfor hvilke al sund og sand Goni' 
merce bør drives." 

Stiftamtroand Moltke foranstaltede en Commission 
nedsat til disse forfaldne Handelssagers Gjenoprettelse^ 
og Resultatet blev, at Arendals Borgere oprettede en 
skjøn Convention imellem sig indbyrdes, som Kongea 
confirmer^de 27(|e Novbr. 1789 og er at l»ee i Fogt- 
manns Reskripter. 

I Christiansand derimod forblev Sagerne in siah^ 
quo^ indtil andre og store Begivenheder fuldkommen 
jevnede dem til Landalmuens Fordel. Den sidste Krig 
har gjort Bonden lykkelig, fri og velhavende, saa at 
han nu ikke mere er afhængig af Kjøbmanden. Det gik 
til paa følgende Maade. a) Pengenes Værdi blev min^ 
dre og mindre, og derved blev Bondens gamle Gjæld til 
Kjøbmanden, der lød paa dansk Courant, forringet og 
lettere at klares. Aaledning til at klare den gaves i 
Aarene 1809 og 1810, da Trælastfarten igjen pludselig 
aabnedes og Bonden huggede i Masngde. b) Den Stop- 
ning i Trælastfarten, som før og efter Aarene 1809 og 
1810 havde Sted, samt Mangelen paa Korn og Brænde- 
vin gjorde, at Bonden ædruelig gav sig af med at dyrke 
sin Jord bedre, hvoraf Følgen var, at han stedse min- 
dre og mindre trængte til Kjøbmanden. Og er det virke- 
Hg paafaldende, hvor lidet Kom der nu fra Oplandet 
søges i Byen. c) Derimod er Byens Trang til Landet 
bleven end større end fordum. Byens forøgede Folke- 
mængde og Luxus tilligemed Tidsomstændighederne har 
foraarsaget, at Bonden faar Priser for sine Varer, Brænde, 
Smør, Talg, Hø, Kjør, Kreature, som ikke staar i noget 



96 L. OAAB. 

Forhold til, hvad han maa give for Komet, Brændevinen, 
Saltet, Tobakken m. ▼. 

Ligesom derfor i fordums Dage Bonden havde visse 
bestemte Kjøbmænd at handle med, saa er derirood nu, 
da han har klaret sin Gjæld, Frihed hans Løsen, og 
nden at binde sig til nogen, at sælge til hvem der be- 
taler bedst. Derved stiger ogsaa hans Varer. Derfor 
maa Kjøbmanden hvert Foraar, stundom og om Høsten, 
enten selv op eller sende sine Folk op at kjøbe og 
mærke Last. I Torredalselven, som er Byen nærmest, 
kan denne Last fra Sætersdalen komme frem samme 
Aar, men i Topdals*Elven først efter nogle Aars Forløb. 
Aarsagen er, a) at Lasten i Topdal hugges længere fra 
Elvebredden og maa kjøres længere over Enge og Myrer 
for at komme til Elvedraget ind i Torredal; b) Topdals- 
Elven er mere fuld af Fosser, den er mindre i sig selv 
og kan ikke uden Flom drive Lasten frem. Derfor har 
Kjøbmanden det saaledes. I Topdal har han en Hus- 
bond (en Bondekarl) ved hver Fos eller hver Enibe, 
hvor Lasten stabler sig sammen. Naar da Vaar- eller 
Høstflommen kommer, føre disse Lasten fra den ene 
Station til den anden, indtil den efter nogle Aar er kom- 
men til Byen. En Flaade gaar saaledes ved første Flom 
fra første Hugst eller Husbonds Haand til næste Stop- 
ning og Husbond o. s. v., der følger Lasten helt ned ad 
Elven samme Aar og ved Fossekarlene befordrer deo 
frem. Deraf følger, at der tabes mere af den Last, som 
kjøbes i Topdal, end af den i Torredal. Det er endnu, 
tror jeg, aldrig faldet nogen ind at forbedre Norges Elve, 
og dog Vilde Fordelen for Bonden og Kjøbmanden være 
anseelig ved en Forbedring af Topdals-Elven, som kunde 
fike med Uden Bekostning. Fra Venneslands-Bommen 



K. WBBQBIiANBS UTBTKTS GHRISTIAHSSAND8 BB8KR. 97 

i Torredals-Elven, 2 Mile fra Byen, og Stray-Bommen, 1 
kort Mil fra Byen, føres Lasten let, bekvemt og uden 
Fare til Byen. Høst og Vaar stiger Flommen i denne 
^Elv temmelig høit. Om Vaaren springer ofte en og 
undertiden begge Bommene. Naar de vare forsvarligere, 
saa indtraf det sjeldnere. Naar begge Bommene springe, 
som Tilfældetvar 1812, er Tabet for Kjøbmanden betyde- 
ligt. Al den Last, de indeholde, kommer paa Drift, 
noget landes paa Strandsiden og Øerne, hvorfra det 
igjen med stor Bekostning maa samles og hentes, andet 
fiyder tilsøs, den største Del samles i Masse ved Broen 
over til Lahella, og ber beskadiger det Broen, ja truer 
med at rive den bort, og der maa enten Broes-Eierne 
eller Laste*Eierne lade det med Møie, Fare og Bekost- 
ning løsrive; en Del driver da tilsøs og er som oftest 
tabt, og en Del, som opsamles, er bleven saa dyrt be- 
talt, at det havde maaske været fordelagtigere ikke at 
have reddet den. Da Bommen sprang 1812, drev den 
meste Last over til jydske Kysten, hvor den blev solgt 
for Eierne, I Topdals-Elven er slig Ulykke sjeldnere. 
I Enden af Flaksvandet, 2V4 Mil fra Byen, hvor Bom 
er, samles en uhyre Mængde, hvoraf Aar for Aar meget 
raadner og nedsynker. Ved Boens Fos betales Stød- 
nings-Penge af Lasten de Maaneder, naar Laxen fanges. 
Sætersdals-Lasten i Torredal er ogsaa af en finere Ge- 
halt end Topdalslasten, der desuden af foranførte Aar- 
sager kommer mere sønderstødt frem end hin. I Torre- 
dal handler alle Creti og Pleti, i Topdal derimod har 
altid været en saagodtsom eneherskende Ejøbmand. 
før var saaledes Consul Moe den eneste, som havde 
Topdals-Handelen, men Bønderne udløste sig lidt efter 
lidt fra dette Handelshus, og Consul Peter Isaachsen 

Hist. TidMkr. 2. R. III. 7 



98 II. DAAB. 

har efterhaanden faaet Overmagten. Consulen har des- 
uden efterhaanden tilkjøbt sig en Mængde Gaarde og 
Skove i denne Dal. Overalt lader man sig nu ikke, som 
i gamle Dage, nøie med at kjøbe den hugne Last af, 
Bonden, men man kjøber de groende Træer, hele Skove, 
som man selv besørger fældet, og Gaarde, Bonden fik 
i Krigens Tid 70 Bdl. for en Tylvt overmaals Bjelker og 
ligesaa meget for at hugge og mærke Lasten, som han 
tilforn fik for det Hele. 

Om Vinteren paa Føret kom Bøndeme par avanture 
kjørende med Planker og Maallast. Ved Drikkepenge 
søgte da enhver Ejøbmand at trække dem til sig. Nu 
er det næsten ophørt ; thi det, som der var af skikkeligt 
Tømmer nærmest omkring Byen, er nedhugget/ 



VIII. 

Ghristiansandensernes Gharacter, Legems- 
bygning, Sæder og Sædvaner.* Christiansanden- 
serne ere i Ålmindelighed velskabte og vakre Folk. 
De ere alle blonde, og den største Mængde i en 
høi Grad. Man vil her se en overordentlig Mængde 
Børn med hvidt og gult Haar, der dog siden bliver 
mørkere. Christiansandenserne have bløde, behage- 
lige Lineamenter. Der er ikke en By, der i Forhold 
til sin Folkemængde har flere vakre Fruentimmer end 
denne. Ja, den tæller blandt sine Skjønne en hel Del 



^ Dette intereBsante Afsmt foreli|cger kun i TTdkast. Forf. har gjoii 
følgende nfoldførte Bemærkning: „At beskriye en liden Byes Gha- 
raotei er ligesaa farligt som vanøkeUgt. Farligt, fordi man kan 
intet sige om de Fleste, uden Enkelte tror sig at yære ment, van- 
skeligt, eftersom — .^ 



N. WlBBGBIiANDB UTBTXTX GHBIBTIAKBSANPS BKSKB. 99 

virkelig smukke baade blandt den høiere Stand og blandt 
Almuen. Melkehvide Tænder, rosenfarvede Kinder, yn- 
dige Ansigtstræk, slgøn Taille udmærker Ghristiansand* 
enserinderne. De ere huslige og forståa godt, hvad 
der bører til Husholdningen og dens Bestyrelse. De 
ere flittige og arbeidsomme. Fruentimmer-Arbeide, Mad- 
lavning er ogsaa de Fomemmeres Sag. Hos Mange, som 
før have været Eokkepiger, er det da ei saa underligt. 
Men det finere Slags, som Brodering og Blomstermageri, 
forståa de ikke. Almuen derimod har mange, som ikke 
kunne strikke deres egne Strømper. — Mandlgønnet er af 
middels Høide, men raske, smidige og velvoxne, med 
Ejærlighed til Søen, paa hvilket Element de forholde 
sig Igække og trives bedst. Byen har en stor Mængde 
smukke Bøm. 

De udmærke sig hverken ved Vid eller Dumhed. 
Da den høiere Klasse for det meste bestaar af Uind- 
fødte og ei ere dannede paa Christiansands Terrain, og 
da desuden denne høiere Klasse bestaar af saa faa, kan 
man ingen almindelig Gharacteristik give over dem, uden 
man vilde beskrive hver enkelt. Saameget er vist, at 
der er faa Indfødte, der i Dannelse kunne sættes i Lig- 
ning med de Uindfødte, og at man maa spore en mærke- 
lig Forskjel mellem dem baade i det første og andet 
Kjøn. Den største Del af de Indfødte have kun liden 
Cultur, Smag og Dannelse, og hvis man kommer neden- 
for den snevre Girkel, som enten i deres Ungdom har 
reist eller ved Omgang med enkelte andre har slebet 
sig, saa ophører den ganske,, omendskjønt der gives 
Glands nok, dog er herfra Undtagelser. Fruentimmerne 
ere godmodige, aldeles ikke knibske, eller overdrevent 
coqvette, men tilbageholdne, mere flegmatiske end muntre 

7* 



100 L. DAAB. 

Og lidet underholdende. Deres Kundskaber bestaar i 
at slaa en engelsk Dands paa et Klaver og i nogle 
franske Ord, en Mode, som dog ikke har exlsteret i 
Ghristiansand længere end en 10 å 20 Aar. Ånderledes 
kunde det heller ikke være i en liden By, der mangler 
alle Anstalter til Borgerbøms Dannelse af den bedre 
Klasse, og hvor Omgangen er saa indskrænket og saa- 
mange Mandfolkegilder gives. 

Ghristiansandenserne mangle ikke den Nordboen 
egne Oodgjørenhed mod Trængende. Derpaa have de 
givet flere Beviser, end maaske belgendt er, og naar 
de anmodes, fyldes enhver Subskription. Til denne 
Sætnings Oplysning tjener det, at da Stiftet 1809 lod 
circulere en Subskription til Statens Tjeneste, sub- 
skriberede de 75 Lod Sølv og 3,453 (Rigsdaler?) foruden 
adskilligt Skibsbygnings-Tømmer. Man behøver ingen 
Diogenes's Løgte for at. finde velgjørende Mennesker i 
Ghristiansand, thi allerede i Vesterstrandgaden finder 
man to. Moralske Modsigelser, Grovhed og Tjenstagtig- 
hed, Velgjørenhed og Bedrageri træSes her saavelsom 
andre Steder i en og samme Person. De ere ogsaa i 
Almindelighed gjennemtrængte af den største Patrio- 
tisme, naar denne ikke kommer i Gollision med deres 
eget Velbefindende, men Damerne have intet Begreb 
derom og ere i det Hele slet ikke politiske. Vel er det 
sandt, at da den Kongl. Interims-Begjerings-Gommission 
i Aaret 1810 lod spørge Magistraten, om der gaves i 
Byen et Selskab til at opmuntre National-Industri, at 
der da blev svaret Nei; heller ikke gives her noget Sel- 
skab for Agerdyrkningen, for Omegnen, for Byen, for 
Søndagsskolen, som Ghristiania kan rose sig af, men at 
Byen derfor ikke er mindre selskabelig end andre, vil 



N. WEBGEIiANDS U T KYATB OHKISTIANSSANDS BESKB. 101 

noksom sees af efterfølgende Paragraf, ligesom Ghri-' 
stiania heller ikke som Christiansand har et stort Elub** 
selskab at fremvise. Har andre Byer ofret mere til 
fædrelandsk Brug, saa har igjen Christiansand opbragt 
flere fiendtlige Skibe til Fædrenelandet. Har andre 
Byer været mere patriotisksindede, saa har de heller 
ikke havt saa meget andet at tænke paa, som Christian- 
sand, saamange Speculationer og Anledninger til Er- 
hverv. Har andre Byer givet meget, saa har Christian- 
sand vundet meget. Vel gives der mange blandt dem, 
som blæser ad det norske Universitet, men det kommer 
deraf, at de dels ikke tænke at benytte det, dels ikke 
vide, hvad det skal nytte til. 

Vel er det sandt, at man ser ikke her hverken i 

Klædedragt eller i Mad og Drikke den Tarvelighed, 

som er andre Norges Stæder til saa megen Ære, men 

det kommer deraf, at de have ved Krigen erhvervet sig 

saa store Midler, og at saa mange af Bankens Sedler 

har samlet sig paa dette Sted, som man ellers ikke 

Vilde kunne anvende. Tyld, Kniplinger, Netteldug, Silke, 

Baand, Guldringe o. s. v. prunker nu selv Kokkepigerne 

med, ligesaavel som Damen af første Fif. Hvo, som gaar 

simplere, betragtes med Medlidenhed, og en hjemme- 

gjort Klædning vilde udlees. Man ser paa Bordene 

ligesaa mange Better og Vine og i Møblementet ligesaa 

megen, ja mere Pragt end før Krigen. Bevis paa Luxens 

Tiltagelse er, at 1805 var der i Byen kuns . . ^ Kareter 

nu (1811) er der derimod . . .,* moderne Voiturer for- 

uden Kjærrer og Chaiser, og at nu kan man næsten ikke 

være et skikkeligt Menneske, uden man holder 1, 2 å 

3 Heste, uagtet man betalte 16 Rdl. for et Skippund Hø. 

^ Aabent Bunu 



103 II. DAAE. 

Naar jeg vil tale om deres Fornøielser, saa maa jeg 
nævDe Gliderne, Spil, Klubbens Baller, Comedier og 
Eanefarter. 

Gliderne ere Sjelen i Fomøielseme. Store Mand- 
folkegilder ere de mest yndede. Damerne ere sjelden 
med. Christiansandenseren elsker mere det engelske 
end franske Kjøkken. I Almindelighed giver man et 
halvt Dusin suffisante Retter, og har Malene Kokkekone, 
der assisterer ved alle Gjestebude, været med, saa ved 
man forud omtrent hvilke og i hvad Orden. Her trac- 
teres da før Bordet med Sild, Lax, Makrel, Ansjoser 
0. s. v., Brændevin, Maderavin, Bum, er det om Afte- 
nen, ogsaa med The, Punsch og Bisp, hvorhos man da 
spiller Kort alle Mand, som spille kan, i det høieste 
24 fi Boston og Polskpas a 4 Rdl. og 8 Rdl. Derpaa 
gaar man tilbords, til kun sex Retter Mad og i Alminde- 
lighed kun 3 Slags Vin, Rødvin, Madera og Portvin. 
Under Retterne vaierer alleslags Syltetøier, og til Des- 
sert gives i større Gilder Is, Gele, Asparges, Frugter 
med stundom en finere Slags Yin. Mange have den 
Uskik at nøde Gjesterne til at spise og drikke og ere 
ei fornøiede med den Overtalelsesgave, Retterne selv 
have. Saa spiser og drikker man tilbords om Middagen 
fra 27^ til 4V9, hvilket er den til Forretninger bestemte 
Tid. Har man været til Middag, saa indbydes man om 
Aftenen fra lOV» til 12. Omendskjønt Christiansanden- 
serne som oftest have gode Drikkevarer, saa ere de dog 
ikke mere, hvad deres Fædre vare i Drik, men maa vige 
for Norges andre Stæder i Svirelyst. Ved disse Gilder 
gaar det ikke videre end til en maadelig Rus, som 
opmuntrer det ellers flegmatiske Selskab. Strax efter 
at dette Sammenkomstens Hovedformaal er forbi, for- 



N. WEBGBIiANDS UTBTKTE OHBISTIÅHSSANDS BESKB. 103 

føier man sig bort. Og for dette Gilde maa Gjesten 
tdkke tre Gange, først, naar han er staaet op fra Bordet, 
for det andet, naar han gaar, og for det tredie, naar 
lian ser Verten igjen. Skaaledrikning er meget i Mode. 
Paa somme Steder iagttager man nøie Rangforordningen 
i at drikke Sundheder. Kommer der en Mand af Stand 
eller Anseelse til Byen, saa gaar disse Gilder i Bing 
lios alle Byens Store eller som regner sig derfor. Hver 
Dag er der da sligt et Gilde, somme Dage to. Kom- 
mer en Fremmed til Byen, som agter at forblive der, 
saa maa han, om han tør, og der er det mindste ved 
ham, det er, ikke ganske hører til Pøbelen, gaa omkring 
og hilse eller lade sig præsentere, om han forresten ikke 
kjender en eneste, ellers ansees det, som om han ikke 
vilde have noget med dem at bestille, og han kommer 
aldrig indenfor deres Dør. Forretter han derimod dette, 
saa kommer han ved Leilighed med i et Gilde. Til slige 
Gilder indbydes da fordetmeste anseelige Ugifte og af 
Gifte de, som har Evbe til Vederlag. Der gives dem, som 
regne ud, at naar de indbyde de eller de 20, saa faa 
de 20 Gilder igjen og kan desuden leve af Levningerne 
et Par Dage efter, og derfor knibe paa Kostbarhederne i 
den daglige Fortæring for at kunne have saadant et Lav. 
Deraf kommer ogsaa Mandfolkeselskaberne, thi skulde den 
samme Mand bede Mand og Kone, saa kunde han kun 
faa 10 Gilder igjen. Hvo, som vilde indbyde et Selskab 
til Aftens og paa sin Kjøbenhavnsk tractere dem med 
Smørrebrød og Punsch, vilde komme net deran. Den 
samme Overdaadighed har og Sted blandt Middelstanden. 
løvrigt er der liden Omgang i Familierne og endnu 
mindre mellem Familierne. Der hersker en stiv, fleg- 
matisk, sørgelig Tilbageholdenhed. Den ene Familie er 



104 II. DAAS. 

ikke fornøiet med den anden. Der var en Tid, da der 
herskede en langt elskværdigere Fortrolighed og Tone, 
en mere jovialsk Frihed i Ghristiansand. Da var Byen 
ikke saa rig, men der var større Jevnhed i Indkomster. 
Jeg hører derfor hyppige Klager nu af Fremmede, som 
komme hertil, at de savne den Gjestfrihed og Frihed, 
som hersker andre Steder, og de kjede sig tildøde her. 
Dernæst maa jeg nævne Ghristiansands saakaldte 
store Elub, stiftet i Aaret 1801. Den bestaar for nær- 
værende Tid af . . .^ faste Medlemmer, og desuden have 
de Militære Adgang til samme, saavelsom andre Rei- 
sende, naar de meldes for en af Directeurerne, i otte 
Dage. Hvis de opholde sig her længere end en Maa- 
ned, maa de for hver Maaned betale noget vist. Her 
kan man efter endt Arbeide fra 3 til 11 eller i det sene- 
ste IIV2 ^^ Aftenen hver Dag gaa hen og more sig 
ved Læsning i Aviser og periodiske Skrifter eller ved 
en afvexlende Underholdning saavel i Politiken og Da- 
gens Nyheder, som i andre Materier, eller ved Kortspil 
og Schakspil og Billardspil, og leverer Verten Drikke- 
og Spisevarer. Vinteren er der hver anden Søndag Bal, 
hver anden Søndag skulde der og være, Goncert og As- 
semblée, hvortil ethvert Medlems Husdamer havde Ad- 
gang, men da de private herværende Dilettanter i Musi- 
ken, skjønt Medlemmer af Klubben, hellere vilde spille 
for dem selv end for Selskabet, saa ere de Concerter 
ophørte i Klubben og dermed tillige Assembléerne. Lige- 
saa ere heller ikke Søndagsballerne meget mantre, fordi 
de koste ikke stort, og fordi de ikke maa vare længere 
end til Kl. IIV29 hvorfor adskillige holde sig fra dem 



^ Aabent Bum^ 



N. WBB6ELAin)S UTBTKTE CHBISTIANSSAKDS BBBKB. 105 

for hellere at tåge Del i de kostbarere overordentlige 
Baller, som efter Loven gives» naar 12 faste Medlemmer 
forlange og proponere samme. Forleden Vinter var der 
paa Klubben . . ^ Baller foruden Søndagsballeme ; reg- 
ner man nu hertil 6 a 7 private BaUer, saa faar man 
en Idee om Dandselysten i Christiansand. Man ser heraf, 
at Klubben er en herlig Sag eller kunde være en herlig 
Sag til nogenlunde at oplive denne ellers saa kjedsomme- 
lige By. Hertil kommer, at den har et saa herligt Lo- 
kale, foruden andre Conversations- og Spiseværelser en 
skjøn Concert- og Dandsesal, fra hvilken man kan gaa 
ind i Gomediehuset. Kun mangler den Sommerværelser 
paa Landet. Den er derfor ligesom død om Sommeren. 
Kongens Fødselsdag er den største Galladag i Klubben. 
Da betjener man sig af Gomediehuset til Spisning for en 
halvandet hundrede Mennesker. Hele Theatret dekore- 
res paa det smukkeste, under Musik, Skud og Sang tøm- 
mer man de til Dagen hørende Skaaler, og Selskabet er 
saa smukt, som det kan være. 

Det nye dramatiske Selskab (thi der har været et 
ældre) er stiftet 1805. Det er et fira Klubben særskilt 
Selskab, skjønt dets fleste Medlemmer ogsaa ere Klub- 
bens. Det maatte først spille paa Goncertsalen, men fik 
sig ved Actier sammenskudt en Sum til et lille net Thea- 
ters Opførelse tæt ved Goncertsalen. Det rummer 400 
Tilskuere, og dog er Skuepladsen selv rummelig med 
tilhørende Forsamlings- og Paaklædnings- Værelser. Det 
tæller nu 200 faste Medlemmer, der betale, Mandperso- 
ner 10 Rdl., Fruentimmer 7 Bdl., hvorfor de 7 Direc- 
teurer skulle foranstalte et ubestemt Antal, i Alminde- 



Aabent Bum. 



106 L. DAAE. 

lighed 8 Stykker opførte om Vinteren. Da her nu findes 
blandt Medlemmeme, fornemmelig Mandkjønnet, endel 
meget gode Spillere, foraarsager dette Selskab en ædel 
Forlystelse i Byen, og det saameget mere, da Selskabet 
i et Par Aar har havt den heldige Idee at spille hvert 
Stykke to Gange, først for Selskabet, demæst offentlig 
for Penge til de Trængende og ædelt Brug, hvorved 
det skaffer Almuen en ædel og den eneste offentlige 
Fornøielse, her gives, gavner og fornøier og saaledes 
spiller ei blot til Lyst. Sidste Vinter indbragtes . . .^ 
Rdl. til Husarme, Byens Fattigvæsen, Brandlidte i Man- 
dal og Kongsberg. Skade, at Iveren og Lysten i dette 
Selskab taber sig, som endog sees deraf, at Christian- 
sands Thalia tier længe før alle andre i Norge. — Kane- 
farterne, ved hvilke et udvalgt Selskab gjør en Fart 
Kaner en Mils Vei fra Byen, hvor der spises og under- 
tiden dandses, og derpaa til Byen igjen, hvor der atter 
spises og undertiden dandses. Disse ere Christianssands 
Forlystelser om Vinteren. Sommerforlystelser gives her 
ingen af. Her er ikke et Sted udenfor Byen, hvor ho- 
nette Familier om Sommeren kunne tåge ind og bevær- 
tes med de simpleste Ting. For Almuen gives her der- 
imod nogle Vertshuse udenfor Byen. Spadsering elske 
ikke Byens Damer meget. De Fornemme, som have 
Eqvipager, kjøre heller. De ere ogsaa at undskylde, thi 
her er ingen skyggefulde Spadsergange eller Tilflugts- 
isteder, ikke en AUee, ikke en Lund, omendskjønt en 
stor Strækning af Byens Omegn fører Navn deraf. 

Moraliteten har, såavidt den af det udvortes kan 
bedømmes, undergaaet her forskjellige Forandringer, som 
er Tilfældet med enhver liden By. Der var en Tid, da 

^ Aabent Bum. 



N. WEBGEIiANDS UTBTKTB GHBISTIAN8 SANDS BBSKB. 107 

Almuen i Cbristiansand overgik den bedre Glasse i 
Sædelighed. Nu er det idetmindste, hvad de grovere 
HiEBter angaar, ganske omvendt. Omendslrjønt Krigen 
vel heller ikke har forbedret den fornemmere Del af 
Indvaaneme, men den ved den opvakte Vindesyge har 
endnu mere almindeliggjort og nedsat til let tilgivelige 
Eonstgreb, der hører til Savoir-Trafiquen, Mesurer, der 
ingenlunde beståa for Moralens Domstol, saa er dog 
den bedre Klasse, især af det smukke Kjøn, langt over 
Almuen i Sædelighed. Men hvad Almuen fornemmelig 
angaar, da er Cbristiansand et Exempel paa, hvor sandt 
det er, at nogle Aars Krig sætter Menneskeslægten læn- 
gere tilbage i Forædling, end 50 Aars Fred kan bringe- 
den fremad. Man tænke sig en saadan Mængde Mili- 
tære og Matroser i en liden By uden Gasemer, man 
tænke sig, at denne raa Ungdom^ med Et ved Kaperier 
eller paa andre Maader faar en saadan Mængde Penge 
mellem Hænderne, som de aldrig før maaske i deres 
Liv har havt, man tænke sig andre igjen, som det ikke 
vil lykkes for paa den Maade at blive rige, som da 
enten ønske at føre et saa lystigt og prægtigt Liv som 
sin Nabo, eller som Nøden i saadanne Tider trykker, 
og man kan let slutte sig til, at Drik, Hor og Tyveri 
maatte tiltage. Søndag og Hverdag ser man Almuen 
skokkevis rave omkring paa Gaderne, og det selv da 
Brændevinet var dyrest. At erholde en tro, ærlig og 
skikkelig Tjenestepige er rart. Hvor tyvagtig Almuen er, 
beviser jo de betydelige Tyverier, som ere foregaaede 
siden Krigen, de forskjellige opdagede Tyvebander, der 
har foranlediget extraordinære Gommissioner, vidtløftige 
Forhør og Undersøgelser og kastet Borgere selv paa 
Tugthuset, en efter anden. . Hvor meget Gods er, samles 



108 



L. DAAB. 



Rotter og Utøi. De ræsonnere saa: Hvad som er pris- 
taget og ranet, det er altsaa ingen Synd at tåge igjen. 
Hele Haandværksstanden lever afBov, og fra den laveste 
til den høieste gaar al Speculation ud paa Snyderi, Ty- 
veri og Bedragerier og Skamløshed. De liderlige Huses 
Mængde er tiltaget. Der er Mænd, som bortleie deres 
Koner for 10 Rdl. Gangen med Konemes Samtykke. 
Saavidt har Tørst efter Penge bragt det her. Venerisk 
Syge har udbredt sig i Almuen. Ægteskaber indgaaes 
her hver Dag, men næste Dag slaaes de. Man gifter 
sig her med alle Slags Nationer, Franske, Amerikanere, 
Portugisere etc. 9^ Bruden forstaar et Ord af Brud- 
gommens eller Brudgommen et Ord af Brudens Tale, 
det siger intet, saa letsindig sluttes Ægteskaberne. 

Ghristiansand er de store Stæder lig i Irreligiøsitet 
Daglige Religions-Øvelser findes kun blandt gamle Kjær- 
Unger og nogle Familier af Almuen. Det er ikke nok 
med, at religiøse og moralske Materier aldrig bringes 
eller tør bringes paa Bane i Samtalerne, men Vantro 
og Foragt for Religionen synes endog i den Grad at 
høre til den gode Tone, at mange Fædre paa en skam- 
melig Maade endog indgive deres Børn den samme 
Ringeagt for samme. En Datter kom hjem af Kirken 
efterat have staaet til Gonfirmationen. Aldrig saa snart 
var hun kommen ind ad Døren, førend Faderen rev v 
hende Bogen af Haanden og sagde: „Kast nu Bogen 
Fanden i Vold." Almuens Religiøsitet derimod er egent- 
lig intet andet end en Rest af Forkjærlighed for de 
religiøse Skikke. Vor værdige Biskops Veltalenhed til 
Hjertet og Forstanden er det, som hindrer, at ikke denne 
Irreligiøsitet gaar over alle Grændser, og at ikke Kirken 
er tom. Saaledes er Religiøsitetens Tilstand i Christi- 



N. W1BBOELAHD8 UTKi l>' M GHBI8TIAHSSANDS BESKft. 109 

ansand, og dog er her ikke ^ort over halvandet hun- 
drede Aar, siden man brændte Hexer i samme By. 1650 
blev tyende Fruentimmer, der selv tilstede at være Trold- 
kvinder, dømte til at brændes og virkelig brændte, og 
1672 blev atter ikke mindre end 7 Troldkvinder virke- 
lig levende brændte paa Natvig-Tangen udenfor Byen. 
Saavidt gaar Menneskene fra Overtro til Vantro. 

Tallotteriet kjender Almuen, Gud ske Lov, ikke til. 

Allerede 1680 lignede en anonym Digter Ghristian- 
sand ved et Ninive og prædikede Omvendelse for samme ; 
han taler om blottede Bryster, franske Noder, at man 
kun gik i Kirke for at vise sin Dragt m. m., klager især 
over Lagmandens Døtre og Frue, og overalt har der den 
Tid været frisk Leben ber. 

IX. 

1685 Ute August kom Christian V. paa sin Beise fra 
Bergen til Christiansand. Et tydsk Manuscript in folio 
med Titel: „ Journal von Ihro Kon. Maj. C. V. Reise in 
Norwegen*" fortæller det saaledes: Han var samme Dag 
reist fra Farsund, hvor han logerede hos Sorenskriver 
Johan Einersen (Johan Einertz Normand) over Spanger- 
eid og paa Veien havde beseet Fæstningen Friderichs- 
holm. Han blev modtagen af Magistraten paa Fæst- 
ningsbroen og hilset med 27 Skud. Ved Enden af 
Broen, hvor Borgerskabet stod i Gevær, var opsat en 
af Løv zirlig forfærdiget Æreport, paa hvis Front og 
Bund stod en Inscription med forgyldte Bogstaver under 
Kongens Navn i dobbelt Chiffer. Hvoretter Kongen blev 
ledsaget til Stiftamtmand Høegs Hus. Samme Aften 
besaa han Fæstningen og lod Garnisons-Compagniet 
exercere. Søndag den 13te stille. Den 13de forlod han 



110 L. DAAE. 

GhristianBand igjen efterat have spist hos Laugmand 
Undal og reiste tilvands til Grømstad 4Vt Mil og derfra 
tillands IV4 Mil tilNedenæsEongsgaard, hvor hao spiste 
til Aftens og overnattede hos Atntmanden. Over denne 
Konges Nærværelse skal Fru Blix være i Besiddelse af 
et stort Maleri. 

1788 5te Aug. kom vor nu regjerende 

Konge (Frederik VI), da Kronprinds, fra Arendal til- 
vands og kom om Eftern4ddagen Kl. 6 til Ghristiansand, 
hvor han tog ind til Stiftamtmand Moltke. Ved An- 
komsten blev saluteret med Kanoner saavel fra Lyst- 
Fregatten og Fregatten Møen som fra forskjellige af 
Byens Skibe. De kgl. Betjente modtoge ham paa en 
med rødt Klæde betrukken Trappe ved Broen nedenfor 
hans Logis og ledsagede ham gjennom en Æreport, hvor 
han blev saluteret af Stadens Borger-Gompagnier, og om 
Aftenen var hele Byen illumineret. Den 6te blev han 
beværtet efter Borgerskabets Invitation i By- og Raadstue- 
skriver Thaulows Huus, hvor desuden var anrettet et 
aparte Marskalks-Taffel. Om Eftermiddagen besaa han 
Kirken, Fattighuset, Hospitalet, Magazinerne, samt pro- 
menerede til Hest. Den 7de besaa han Fæstningen og 
de Militære paa Oddernæs-Moen. Om Eftm. Kl. 7, om 
end Vinden ikke var god, gik han ombord paa Lyst- 
Fregatten under Kanonernes Torden og Indvaanernes 
Frydeskrig. En Time derefter blev Vinden følelig, og 
han ankom til Helsingør efter 2Vs Dags Seilads. 

Joh. Gotf, Heinzelman var i Aarene 1721—1783 
Hofmester hos Stiftamtmand Lillienpalm og gik siden 
til Rusland, hvor han blev keiserlig Historiographus og 
Assessor i den asiatisk-orenburgske Expedition. Ved at 
føre en lærd Brewexling med bemeldte Heinzelman 



K. WBBGELÅNBS U T K Y K TE GHBIBTIAK88AKDS BBSKB. 111 

sendte Stiftsprovst Spidberg ham sin Tractat om Nord- 
lyset, som den første oversatte paa Tydsk i Historische 
Demonstration und Ånmerkungen Qber die Eigenschaft 
des Nordlichts, mitgetheilt von J. G. Heinzelmann, Halle 
1728. 8. 



1769 fik en ControUeur Dreyer i Arendal, i Kjøben- 
bavn bekjendt under Navn af Luft-Secretær, kgl. Til- 
ladelse til at oprette et Addresse-Gontoir i Arendal. Han 
udgav derfra ugentlig et Blad paa et halvt Ark skreven, 
under Titel af Kongelig privilegerede Addresse-Contoirs 
Efterretninger udi Christiansands Stift. Men da han 
strax efter blev forflyttet, udkom kun 6 Numere. Et 
Par Aar derefter fik en Bogtrykkersvend fra Thrond- 
hjem, Andreas Swane, kgl. Privilegium paa at nedsætte 
sig som Bogtrykker og Boghandler i Christiansand. 1780 
begyndte hau at udgive et ugentligt Blad under Navn 
af Ghristiansandske Ugeblade, der i mange Aar vare 
meget interessante for Byens Indvaanere, men siden lidt 
efter lidt antoge en blot Avis'8 Skikkelse. Men 1788 
maatte han formedelst usle Omstændigheder forlade 
Trykkeriet, og var der da et helt Aar intet Trykkeri i 
Staden og Stiftet. Raadmand Gllickstad og Kjøbmand 
D. Isaachsen kjøbte de overblevne Bogstaver, søgte og 
erholdt Privilegium under 18de Dec. 1789 paa at anlægge 
et Addressecontoir og Bogtrykkeri, som stedse skal følge 
hinanden, hvorpaa dette Gontoirs Efterretninger toge sin 
Begyndelse 1790 og blev ved Gancelli-Promemoria af 15de 
Dec. 1792 befalet at indføre i Bladene uden Betaling de 
kgl. og Øvrighedens Befalinger og Foranstaltninger, som 
forlanges indrykkede. 



112 L. DAAE. 

Cancelliraad og Dr. med. Frid. von See var den 
første, som blev beskikket som Stiftsphysicus. Han 
kom her 1744 i Anledning af den i Stiftets vestlige Del 
grasserende Radesyge, hvilken han kaldte scabies scor- 
butica in summo gradu. Han var født SlteOctober 1702 
i Beleiringen for Mantua, da de danske Tropper vare i 
Italien, ved hvilke hans Fader var Gapitain. Efterat 
have lagt sig efter Chirurgien og øvet den i Kjøbenhavn 
— efter Reisers jammerlige Beskrivelse om den fyrgter- 
lige Ildebrand, tog han Doctorgraden i Medicinen i Har- 
derwyck i Holland 1739 og udgav sammesteds sin Dispu- 
tats De Hydrope in genere, 4to. Han døde i Embedet 
1781. Et Exempel paa hans Curmethode er: En Mand 
kom til ham og beklagede sig over Vattersot. Von See 
tier, seende ham alvorlig og stivt i Øinene. Endelig 
udbryder han i følgende frygtelige Orakel: „Du skal dø, 
du skal scham .wahrhaftig dø i denne Nat.^ Patienten 
spørger blegnende, om der da intet Redningsmiddel 
gaves, og da Doctoren vedblev sit frygtelige: Du skal 
dø, løber han i Angestens Sved til Apothekeren som sit 
sidste Haab. Her kommer von See efter ham- og raa- 
ber: „Du skal scham wahrhaftig leve. Nu har du svedet 
godt, det var intet andet, jeg ønskede." 



SMAASTYKKER, 



1. 
En kirkegave fra fru Ingegerd Erlendsdatter. 

Paa en antikvarisk reise i Søndmøre blev jeg af provet 
Wisløff i Ulfsten gjort opmærksom paa, at der i sognets 
kirke var en sjælden smuk og rimeligvis meget gammel 
alterkalk med paten. Ved undersøgelsen viste det sig 
ikke alene, at kalken var af et mere end almindeligt rigt 
arbeide, men ogsaa at den havde en særlig historisk inter- 
esse, idet den var skjænket af en bekjendt person, en 
ætling af en af vore gamle adelsfamilier. 

Baade kalk og paten er af forgyldt sølv og i sen- 
gothisk stil. Midten i patenen optages af den sædvanlige 
fremstilling, gudslammet med den delte gloriekrands, støt' 
tende i den ene forlab en korsdannet bannerstang med 
tunget fane. Omkring billedet staar med gothiserende rna- 
juskler indskrivten: ECCE : ANGNVS : DEI, og udenom 
denne er anbragt almindelige gothiske ornamenter. Kalken 
har kuppelformet skaal: Knoppen (nodus) under denne er 
den almindelige fladtrykte kugle med 6 rudeformede plader 
(rotuli), og i hver af disse er paa niello-grund anbragt 
en gothisk minuskel: disse minuskler danne tilsammen 
ordet: ihesns. Mellem pladerne er paaloddet kristushove- 
der med glorie og langt, delt haar og skjeg. Foden har 
Hom sædvanlig formen af den sexbladede rose; hver af 
6de sider har sin fremstilling. Det sted, hvor messepræ- 
Hist. Tideskr. 2. E. III. 8 



114 SMAABTTKKBB. 

sten skulde sætte sin mund under nydelsen af vinen, er 
betegnet ved Kristus paa korset meil em Maria og Johannes, 
3 smaa forgyldte figurer, der er fastloddede paa kalken. 
Paa korset er indridset INRI og under figurerne IHESYS : 
MARIA, med latinske, delvis gothiserende bogstaver. Paa 
den modsatte side er graveret et stærkt slynget, bredt 
baand, hængende i smækre touge og balvt omfattende et 
paaloddet vaabenskjold, der viser paa niello-grund 9 for- 
gyldte rhomber, anbragte i to hinanden skjærende linjer, 
saaledes at de danner et ligearmet kors. I baandet staar 
med gothiserende majuskler indskrivten : INGERT : ERLEN- 
DES : DOCHTER. Felterne mellem disse fremstillinger op- 
tages af graverede figurer, paa den ene side af de norske 
helgener, St. Olav og Sta. Sunniva, paa den anden af 
Maria Magdalena og Sta. Barbara. Under St. Olav staar 
ingen indskrivt, under de andre helgener : SANTE ; CENIVI 
— S'MARIA : MADALENA — SANCTE : BARBERA, lige- 
ledes i latinske bogstaver med et gothiserende anstrøg. 
Fremstillingen af belgenerne er den almin delige. St. Olav 
bærer kaabe over pladerustning, har krone og glorie og 
holder i den ene haand hellebardøxe, i den anden ciborium, 
oblatgjemmet med fod og laag; han træder paa dragen 
med det kronede menneskehoved, hedenskabets symbol. 
Sta. Sunniva har ligeledes krone og bærer i den ene haand 
helleren, klippestykket med hulen, hendes særkjende, og i 
den anden palmen, martyrtegnet. Maria Magdalena, der 
har tætsluttende hue eller hovedlin, holder i hænderne en 
taarnformet salvekrukke (turricula). Sta. Barbara er kronet 
og bærer en opslaaet bog; foran hende staar hendes sym- 
bol, taarnet med de tre vinduer til ære for treenigheden. 
Alle figurer er smukt graverede og viser dragterne fra tiden 
omkring 1500 eller fra den sidste halvdel af 15de aarhun- 
drede. Arbeidet er aabenbart udført af en tysk kunstner. 
Derom vidner formen Erlendes-dochter. Cenivi tyder ogsaa 
paa, at en udlænding har gjort kalken ; en Nordmand vilde 
vel have vidst bedre besked om navnet. Karrene har 
været benyttede i den gamle, nu nedrevne stenkirke i Ulf- 



SMAA8TTKKBB. 115 

sten og er overflyttede til den nuværende kirke, en træ* 
bygning i Ulf sten vik. 

Yaabnet og giverens navn giver tilstrækkelige oplys- 
ninger. De 9 rhomber, der danner det ligearmede kors, 
er vaabnet for den mægtige og rige Losneæt, saa kaldet 
efter gaarden Losne paa Sulendøerne ndenfor Sognefjor- 
den, og Ingegerd Erlendsdatter er den sidste i ætten. 
Slægten blomstrede, saavidt man ved, fra begyndelsen af 
14de aarbundrede ; den mandlige hovedlinje uddøde i Qerde 
led med ridderen og rigsraaden, den rige Erlend Eindri- 
desøn, kort efter 1450. Han efterlod sig 2 døtre, Sigrid, 
givt med rigsraaden og ridderen Bo Fleming, og Ingegerd, 
der var givt først med ridderen Olaf Guttormssøn til Han- 
anger paa Lister, rimeligvis død 1485, og siden, før aar 
1490, med rigsraaden og væbneren Arild Kane.' I ingen 
af disse ægteskaber havde hun børn. 

Arild Kane havde et slemt ord for at udsuge almuen. 
Der høres klager over ham fra Viken, ^ og paa Søndmøre 
gik det saa vidt, at bønderne rotte de sig sammen mod ham 
paa tinget, saarede og dræbte hans svende og ihjelslog 
ham selv, enten i 1497 eller i 1496.' I anledning af hans 
drab skjænkede fru Ingegerd ved gavebrev af 15de april 
1497* 15 spand 2 øre i jordegods, beliggende i Meldal, 
Surendal, Stangvik og Ølvundeidet paa Nordmøre, til en 
ny præbende i Nidaros domkirke, kaldet efter de tre nor- 
diske martyrkonger : præbenda trium patronorum regum 
sanctorum, Olai, Erici, Kanuti. Herfor skulde ugentlig 



' Om Losne-ætten se Y. Nielsen: Om uogle middelalderske slægter 
i det vestenQeldske Norge, norsk historiåk tidsskrift, 2 række, II, 
s. 58— 73, og særskilt om fru Ingegerd s. 68—73, sml. ogsaa L. 
Daae: Fru Inger Ottesdatter og hendes døtre, hist. tidsskr. III, 
Si 275—77. Om fru Ingegerds første givtermaal se Dipl. Norv. I, 
s. 678—79. 

2 Dipl. Norv. II, 8. 720—21. 

3 Dipl. Norv. VI, s. 657; IX, s. 405 og 408; X, s. 227—28. 

* Dipl. Norv. V, s, 702—03. Schøning: Domkirken i Trondhjem, 
anhang s. 18—19. 



116 SMAASTTKXBB. 

læses to messer for hende og hendes husbonde, og for 
forældre og venner. 

Ingegerds navn forekommer ofte i diplomeme.' Hun 
maa have været meget rig. Faderen eiede en mængde 
jordegods, især i det vestenQeldske, efter sine mænd har 
hun ligeledes arvet, og i 1490 fik hun i forening med sø- 
steren en trediedel af de store eiendomme, som havde til- 
hørt junker Hans Sigurdssøn. Paa deres part faldt gaarde 
paa Nordmøre og Helgeland, i Senjen og paa Hjaltland.' 
Efter søsterens død kom alle disse i hendes besiddelse. 

Fru Ingegerd opnaaede en høi alder og døde rime- 
ligvis i sommeren 1526.' Hun maa da vistnok have været 
over 80 aar gammel*. Hendes nærmeste arving, Otte Hol- 
gerssøn Rosenkrands, døde med sin hustru paa en reise i 
Lybeck 1525 af pest, og andre langt ude beslægtede lurede 
paa den store arv, den svenske adelsmand Thure Jonsson 
(af tre roser) og fru Inger Ottesdatter Rømer, for hvem 
svigersønnen Yincents Lunge arbeidede. Man maa føle 
medlidenhed med den gamle forladte kvinde, naar man 
læser Lunges brev til svigermoderen.^ Han havde sendt 
bud til fru Ingegerd med efberretningen om Otte Holgers- 
søns død og søgte nu paa alle maader at vinde hende for 
sig, idet han lod sin hustru drage til hende for at trøste 
hende. ,,Fru Inger bare græder og sørger overmaade og 
beder gud bedre sig, at hun skulde leve den dag*'; men 
ligeoverfor Yincents Lunge erklærer hun dog, at hr. Ottes 



^ Nåmet Bkriyes i mange forskjellige fonner: Ingegerd, Ingierdt, 
Engerdt, Ingerdt, Inger o. s. t. 

* Dipl. Nonr. YIII, s. 486 o. flg. 

' I brev af 20de juni 1526 beder Fredrik I. erkebispen Olaf Engel- 
brektsBøn at paatage sig yærgemaalet for fru Ingegerd og tåge 
hendes gods under sin beskyttelse. Af breret fremgaar, at man 
da ventede hendes død. Dipl. Norv. IX, s. 627. — I brev af lOde 
august s. aar beder Thure Jonsson erkebispen at varetage hans 
tarv som arving efter fru Ingegerd, som, ifølge erkebispens skrivelse 
til Thures søn Jøren, nu var død. DipL Norv. IX, s. 531. 

* Dipl. Norv. VIII, s. 536—38. 



8MAASTTXKXB. 117 

børn var hendes rette amnger. I høsten 1526 sender han 
efter fm Ingegerds testament til erkebispen et forgyldt kre« 
dents og til kommnnet i Trondhjem et forgyldt stettekar 
(kar med fod)^ Arveprocessen blev afgjort ved dom, af- 
sagt i Oslo 4de augast 1529 af norske og danske rigsraa- 
der nnder forsæde af hertng Kristiern (Kristiern III), der 
tildømte Ottes børn hendes eiendele.' 

Om giverens identitet med fru Ingegerd kan der neppe 
være tvivl. Vaaben og navn stemmer overens, kalkens 
form peger hen til samme tid, ligeledes dragterne og stilen 
i de graverede billeder. I samme retning viser ogsaa fore- 
komsten af forskjellige alfabeter ved siden af hverandre, 
noget, der oftere er tilfældet omkring 1500. Der er et 
enkelt billede, som moligt kunde tyde paa den anledning, 
i hvilken kalken blev skjænket. Sta. Barbara er beskytter- 
inde mod en pludselig, uventet død, især ved vaaben, og 
tænkes vel ogsaa som forbeder for alle dem, som dø paa 
en saadan maade. Det kunde derfor synes, som om frem* 
stillingen af denne helgen er valgt paa grund af Arild 
Kanes drab. Man har seet, at fru Ingegerd skjænkeda 
store gaver til Nidaros i den anledning, og ikke urimeligt 
har hun da ogsaa betænkt kirker paa Søndmøre. Kalken 
og patenen er da af hende givet til Ulfsten kirke eller en 
anden i samme egn. Hvor Arild Kane blev dræbt, angives 

ikke nærmere. 

B. E. Bendlxen. 



2. 
Regnskaber for kongsgaarden paa Bergenbus 1516-1523. 

Til de uddrag af disse regnskaber, som jeg før (dette 
tidsskr. 2den række II, 294 ff.) har meddelt, kan her føjes 
en ny samling, hvis hensigt er at medtage, hvad regnska- 



' Dipl. Norv. rX, a. 542. 

^ Dipl. Norv. IX, s. 641 o. flg. ~ Se f. ø. smstedi. b. 548—45, s. 
546, 8. 672-78. 



118 SMAASTTKKEB. 

berne indeholde om arbeidsvirkBomheden paa kongsgaarden, 
forsaavidt angaar dens bygninger i almindelighed og særlig 
skibsbyggeriet. Herved fremkommer der en hel del op- 
lysninger, som noget nær ere de eneste, i alle fald mere 
udførlige, vi overhovedet have ,hos os før reformationen 
angaaende fremgangsmaaden i det enkelte ved de omhand- 
lede virksomhedsgrene. Dertil kommer, at regnskaberne 
forsaavidt udfylde et hul i den forestilling om kongsgaar- 
dens tilstand ned igjennem tiderne, som vi hidtil have 
kunnet danne os. Yi ved nemlig eller kunne i alle fald 
nogenlunde slutte os til, hvordan gaardens tilstand var før 
1370 og ligeledes fra 1523, da Vincents Lunge tiltraadte 
som lensherre over Bergenhus, og senere (se N. Mag. I 
paa registeret under Bergenhus, N. Fornl. 422 ff., N. Saml. 
I, 614 ff.). Om tiden mellem 1370 og 1523 have vi deri- 
mod hidtil kun vidst, at gaarden i det 14de og 15de 
hundtedaar led meget ved brand og nedrivelser under de 
flere dengang stedfundne fiendtlige overfald (se Suhm, Danm. 
Hist. XIII, 673, Sartorius, Gesch. d. hans. Bund. von Lap- 
penberg H, 40 f.. Saml. t. N. F. o. S. Hist. V, 638, D. 
Korv. YII, no. 482), medens der intet nævnes om istaad- 
sættelser, undtagen at Herman Yillumssøn i 1514 foretog 
en mindre reparation paa „det store taarn**, og at hans 
umiddelbare eftermand, Jørgen Hanssøn (lensherre 1514 — 
1523), indmurede kongsgaarden og opførte der et eller to 
taame (N. Mag. I, 121). Gaarden har derfor vistnok lige- 
fra 1370 til 1514 været uden ringmur og følgelig saa godt 
som aldeles forsvarsløs, hvad der ogsaa tildels er sagt af 
to ældre forfattere (N. Mag. I, 137, 540). 

Udgiftsregnsk. f. 14de oktbr. 1516— 14de apr. 1517. 
Side 1: spiger til „the windue" udi min herres mag [kon- 
gens gemak]. — S. 6: spiger, som „tjelninghen" [tjeldingen, 
telttag] blev opslagen med over muren . [omgivningsmuren 
om kongsgaarden], som murmesterne arbeide under. — S. 
62 : 1 pund smør fik Eggert tækker udi arbeidsløn for han 
tækkede paa muren. 

Udgiftsregnsk. f. 14de apr,— 14de oktbr. 1518. S. 1: 



SMAABITKXBB* 119 

fragt for de embedsmænd, marmestor og tømmermænd, 
som kom til Bergenhus fra Falkenberg eire. beati Georgii 
milit. et martir. [23de april]. — S. 8: 11 V2 «^w^k tU Arnt 
snedker selvanden for 22^/2 dag, han arbeidede i min herres 
mag, — S. 9: 1 skilling 1 alb til spiger at slaa de vaaben 
sammen, med, som stander i min herres mag; 2 mark 4 
skilling fik Joachim maler hollænder paa regnskab for 
min herres og min frues [d. e. kongens og dronningens] 
vaaben, han gjorde, som skal stande over den nge port. — 
S. 13: ^/g mark fik en glarmester [til paa^ 3 løb smør for 
6 glarvinduer, han gjorde i borgerstuen^ eire. Johan. bapt. 
[24de juni]. — S. 20: 26 ^/^ mark for 9150 mursten til 
en skipper fra Campen til gaardens behov. — S. 23 : 3 skil- 
ling fik Bent Perssen for han for til skoven efter „wed- 
gerer^" [?] til lad til det liUe taarnK — S. 25: 3 mark 2 
skilling for 500 astrag [gulvfliser], som blev lagt i 
„taarenndt^ [taarnet] i min herres mag; 12 /i for 80 tagsten, 
Bom kom til kakelovnen^ i borgerstuen. — S.'31 omtales en 
arbeidskarl, som hentede sten til brolæggeren^ — S. 32: 
4 /S til en hollandsk baadsmand for han klinkede paa den 
nye sepoH. — S. 33: ^/j mark til Per Helsing, tømmer- 
mand, for 4 dage han lagde bretter paa det nye taarn [det 
ovennævnte?] ; 1 /i for spiger til kakdovnen, — S. 34: 6^ 
til 3 tækkere, som tækkede en dag paa det nye taarn; 4 
fi til 3 tækkere, som tækkede paa muren 1 dag hos steger* 
huset; 4 /S Svend ToUisen for 2 dage, han arbeidede og 
„trowit" [troede, lagde trod] paa den nye mur. — S. 35 : 6 
/! „menje" [mønje] blev kjøbt for til at farve den kakel* 
ovn [se ovenfor] med, som stander i borgerstuen. — S. 40: 
3 /? til spiger, som kom til den nye I^elderder. — S. 41: 



* d. e. foruden^ 

* lUBTnefl rei fønte gang i 1477 (D. Norr. YII, no. 482). 

' formodentlig det samme, 8om Erik Bosenkrants senere udvidede 
og omhyggede, og som nu danner hjørnet af kongsgaarden. 

* sammensat af kakler, men her tagsten, rimeligyis den fønte gang, 
øaadan orn nævnes hos os. 

» Jfr, N. Mag. I, 120. 



120 SMAASTYKKBB. 

2 mark 6 ^ til 6 tømmermænd, som „trowet" taarnet og paa 
mta'en i 2 dage hver; 6 /? 2 alb 4 tsékkere, som tækkede 
paa den nye mur hos ategerhuaet en dag. — S. 43: 2 ^ til 
søm til løftingen' paa jægten. — S. 57: l^/^ alen leydak 
til Jon murmester [murernes „høvedsmand^, havde 3 ^ i 
dagløn] for en kjelderdør, han murede. — S. 112: 1 pund 
smør fik Eggert ts&kker udi arbeidsløn for 2 dage han 
tækkede paa den nye mur hos porten. — S. 117: 3 lispund 
^/2 mark smør fik en glarmester ved bryggen for 8 glas- 
ruder, han gjorde i borgerstuen, — S. 123: 1 lispund smør 
fik en garp paa bryggen for taakdaaa^ som Jørgen [Hans- 
søn] kjøbte af ham til gaardens behov. — S. 151: 14 
pund aasmundjern fra Salsborg [Sarpsborg?] forarbeidet 
til porthængsler til den store port og muren til samme port. 
— S. 152: 16 pund aasmundjern til portjem til søporten^\ 
19 pund aasmundjern til at slaa legtespiger af til salen^\ 
6 pund Throndhj ems jern til muijern og hængsler til kjel- 
derdøren næst seporteti; 5 pund Throndhjemsjem til „ brand- 
stenger"* paa det lille iaam. — S. 153: 2^/2 pund aas* 
mundjern til kroge og bøsser til de skiver, som sad i de 
blokke, som de „unde" [vandt] sten op med til salen-, 20 
mark kobber, som de laag bleve gjort af over den rende, 
som løber igjennepi stegerhuset] l^/^ pund kobber, som 
knappe og fløje bleve gjort af til de brander over det 
lille taarn. — S. 204: 1 tønde korn finge nogre bønder i 
Oster for eketømmer og 1 tylvt 12 al. bordved, som ser- 
porten blev gjort af. — S. 279: 2 vaager raaskjær fik 
nogre baadsmænd paa et Camperskib udi primgelt^ for 
tagsten, de skibede op, som Jørgen [Hanssøn] kjøbte til 



' bedækningen over ag^erenden, det gamle lypting. 

' ad mod Vaagen. 

' udentvil den samme, som senere kaldes fruerstuen (N. Saml. I, 

619, 627) og stod der, hvor den nuværende kommandantbolig blev 

opført i 1733 (anf. st. 682). 
* se og nedenfor, ntrilsomt de opstaaende jernstenger, hvorpaa 

▼indfløjene vare fæstede, af det gamle hrandr. 
^ egentl. belønning for skipperens opsigt med ladningen. 



SMAASTTXKBB. 121 

salen; 8 vaager raaskjær fik Joachim maler, HoUænder, for 
de min herres og frues vaaben [se ovenfor], som skal 
stande over porten. 

Udgiftsregnsk. for 14de apr. — 15de oktbr. 1519. S* 
6: en arbeidskarl i Dreggen \ som 2 dage drog tømmer op 
af den flaade, som sidst kom. — S. 5: 5 ^ til en kjedel- 
smed, som bødte de kjedler i stegerhuaet. -- S. 8 : 1 mark 
for 3 jernslever, som kokken fik til siegerhuset. — S. 16: 5 
tømmermænd i 2 dage, som reiste sperret paa taarnet og. 
troved det; 7 tækkere, som tækkede paa samme taarn. — 
S. 22: 5^/3 rinske gyllen 3 fi for 600 guid, som knappe 
og fløje blev forgyldte med paa salen. — S. 25: iV» mark 
2 /S for en klokke at ringe til bords med. — S. 91 : Va løb 
smør [fik] lille Mogens smeddreng for han hug til taarnet. 
— S. 92: ^/j løb smør fik Grers, en bymand, udi ar- 
beidsløn for 11 dage, som hug nagler til det nye hits over 
kjelderen. — S. 171 og 172 anføres en hel del Thrond- 
h jerns- eller Heimdals- [?] jern, hvoraf var gjort murankere 
til gavlen, fløj stenger, legtesøm, „hlde'^ [med forkortelses' 
tegn = holdere?] eller „ stander^ [?], alt paa den store sal^ 
endvidere „en bolt til en skive over hrønden^^ „klinkham- 
mere^', „klink6øm til døre og hængsler paa gaarden" og 
^sømtene^; endelig nævnes 3 pund „kedelbrom^' [kobber 
af kjedler], der kom til knappe og fløje til salen, — S. 
173: 16 pund Throndhjemsjern til murankere og „tenligæ^ 
[?]; 2 stave Heimdalsjern til stenger, at sætte paa det store 
taoTT?; 4 stave jern til kroge til salen die Ægidii [iste 
septbr.]; 1 stav jern til ^vnderslo" [?] til salen\ 1 stav 
jern til et ^slaw" [slaa] for den nederste port, — S. 181 : 
17^/2 tønde kom, som heste fortærede, der droge sten og 
kalk op til salen. 

Udgiftsregnsk. for 14de oktbr. 1519—14de apr. 1520. 
S. 1 : 10 •/? 1 alb fik 7 tækkere, som tækkede paa den 
„nye længe^ over kfelderen, hver 1 dag; ^/s mark 1 /? fik 



* hvor der var alæbested. 

' maaske det i N. Saml. I^ 617 nævnte. 



122 SMAA8TTKKBB. 

3 tækkere, som tækkede 1 ^/^ dag hver paa poriaiuen^ borge- 
stuen og andensteds, hvor behov gjordes. — S. 17 : 1 mark 
finge 2 timmermænd for de bødte det hul, som først blæste 
paa salen, — S. 18: 3 ^ de karle, som bødte det hal paa 
salen post Pauli conversionis [25de januar]. — S. 21 : 3 /? 
til spiger for salen-^ 11 ^ 1 alb til timmermænd, som det 
hul bødte paa scHen, — 8. 59: anføres en del jern, som 
brugtes dels til søm, spiger og bolter til Jørgens [Hans- 
søns] jægt^ dels til spiger at slaa rafter til med paa salen^^ 
og dels til „vigskardenn" [skydeskaar] paa mtaren til op- 
støtter under fenslteme. — S. 60: 13 vaager jern, som i 
muren komme til ankere. — S. 123 nævnes bryggerhuset. — 
S. 61: 1 styrehage til kalkjægten. 

Indtægtsregnsk. for 14de apr. — 14de oktbr. 1520. S. 
49 anføres „6400 tagsten. vor naadigste herre hidsendte^. 

Udgiftsregnsk. for 14de apr. — 14de oktbr. 1520. S. 
28 og 29 : 1 mark 4 /? 2 alb til 4 karle, som arbeidede 
paa muren i to dage, 3 i en dag og 2 i tre dage; 11 ^ 
til 2 karle, som tækkede „ dropper^ [aabninger i tag] paa 
gaarden. — S. 37 : 22 ^ Iver, som „klinkede^ paa shibet i 
11 dage og tog 2 /? om dagen. — S. 39: 6 /? for nagletræ 
til shihet\ ^/^ mark til 6 karle udi arbeidsløn for en dag, de 
arbeidede paa muren, 4 alb om dagen. — S. 85 — 94 : „mur- 
mesterregister", hvori nævnes Jørgen (4 fi dagen), Lasse og 
Axel murer (10 alb om dagen), Mas murer (2 /S om dagen). 
— S. 136: Geus kalkslager, som ,,nagle skar" til skibet, — 
S. 140 nævnes en hel del jernstave eller stænger, som 
brugtes dels til „6ømthener'^ [tener til nagler] og dels til 
at gjøre „rør" [klinkplader] af. — S. 141: 12 stave jern, 
som udi de ^vindøgen" kom paa iaarnet] 12 pund brom 
[kobberstykker til støbning], som kom til den krudtkammers 
dør. — S. 158: 1000 mursten for 8 Philippigyllen, og 
9000 dobbel mursten å 5 mark for hvert tusend. — S. 159: 
30 tagsten å V2 styver for stykket. — S. 167: givet 4 
mark til Botolf i „Mølckera" L^30lkeraaen,lJ^. Mag. I, 476] 
for nagletræ til skibet 

Udgiftsregnsk. f. 14de apr.— 14de oktbr. 1521. S. 7: 



SMAASTTKKKB. 123 

-^ >ff. 2 alb til 2 karle, som takte udover Jørgens [Hans- 
Bøns] jægt i Sandviken. — S. 10: 5 ^ nogre tækkere, som 
tækkede vegtergangen og bare sand eodem die; 7 /i 1 alb, 
^tækkere finge, som takte vegtergangen og andensteds paa 
gaarden, hvor behov gjordes. — S. 12: é /i for en laas, 
som bænger for Jørgens [Hanssøns] eget mag. — S. 14: ^/^ 
mark 4 ^ en karl, som skar nagle til sldbet. — 8. 16: 6 
/I nogre tækkere finge, som tækkede over muren; ^/g mark 
3^1 alb, som tækkere, arbeidskarle, torvhuggere og sten- 
l)ærere af byen finge, som arbeidede paa gaarden 1 dag. 
— 17: 5 ^ 1 alb nogre tækkere, som tækkede vegtergangen 
hos det nye taarn, — S. 24: 1 ^ til en af arbeidskarlene, 
som vaagede for vegteren, der han sad i taarnet — S. 27 : 
30 mark danske blev given i fragt for 10 tusend tagsten, 
tusendet 3 mark. — S. 30 anføres, at der paa det „nye 
Mb^ arbeidede 3 norske og 4 hollandske tømmermænd. — 
S. 36: 7 y? for en laas til kapelkiaten^ og 6 ^ til hængsler 
til samme kiste. — S. 3^: 1 /3 til spiger, som kom til 
vinduer i borgestuen. — S. 111: 4V2 pund kobber kom til 
„yindelafiFaen" [vindelaget?] paa taarnet til skiver, som Pe- 
der kobberslager opslog; ^/^ pund 10 mark brum tin er 
kommet til glas vindu; 1 pund aasmundjem til hængsler til 
glasvinduer. — S. 117: 8 alen færisk vadmel kom til 
^elding til jægten, der Jørgen [Hanssøn] for til lagthing 
til Nordhordland. — 8. 124: 1 løb smør blev given for 
aarer til Jægten. — 8. 198: 71 mark 4 /i for 1400 pund 
bly, som kom til „killrender" [kjølrender]. — 8. 199: 4^ 
for 2 alen lærred til fløjen paa sJdbet. 

Udgiftsregnsk. f. 14de apr.— 14de oktbr. 1522. 8. 22: 
2 /i gav jeg mester Anders for han rensede Jørgens 
[Hanssøns] privet, — 8. 25: 7 /3 Jon klinker for ban klin- 
kede den nye jægt, som holdt for den anden ; 3 ^ en karl, 
som syede seil og bødede „trellingen^^ [?] til muren, — 8. 
29 : 6 ^ en tydsk tømmermand, som „kalffade^ [kalfatrede] 



foimodentlig en kiste, hjori penge og doknmentcr, tHhørende kon- 
gens kapel Apostelkirken, opberaredes. 



124 SMAABTTKKKB. 

loftet paa det UUe taam, — S. 30: 4 >S fik mester Anders 
for han rensede privetet i det liUe taam. — S. 44 : 12 ^ 
til en Hollænder for et timeglas og en kompas, som Fredrik 
fik af hannem vdi sjøen til skibsbehov. — S. 48 : 6 fii 
som to kade fik, som huggede torv til iadstuen^ og kaih' 
huået. — S, 127: 12 pund jern kom til sømtener og til 
ringene udi lugerne til den nye jægt — S. 128: 2 pund 
Tbrondhjemsjem kom til lænker udi vindebroene — S. 139: 
6 alen blegt lerred gav jeg Niels Vele til en skjorte, for 
han vækkede vegteren paa muren med en „ staver^ [stav] 
efter eders [Jørgen Htanssøns] egen befaling; 12 alen hj el- 
te vadmel kom til „8ii'' [?] til jægten og til kuxmet paa 
^offuerlobbet'' [overløbet, loftet]. — S. 152: 1 løb smør 
en kone i Dreggen for et gammel seil, vi finge til tj elding 
over muren for regnen, mens murmesterne murede. — S. 
155: ^4 løb smør Hugne Erlandssøn, en Nordfar, for et 
gammelt seil, Jørgen [Hanssøn] fik af ham til tjelding 
over muren, -^ S. 161: ^/g løb smør en karl, som var udi 
skostuen en maaned. — S. 252: Dette fik den murmester, 
som i taarnet sad: ^/^ løb smør, 1 lem røget kjød, 1 kvar- 
ter brød, 1 hoUænderost. 

Indtægts- og udgiftsregnsk. for 14de oktbr. 1522 — 
14de apr. 1523. S. 63: 1 mark for en laas, kom til akri-^ 
verstuederen; 3 alb til søm at slaa laasen for døren og 
skabet med og til anden del i stuen, hvor behov gjøres. 

— S. 64: 2 /S snedkerdrengen, der han slog laasene for 
døren og skabet og for han satte „vindelagene" [se oven- 
for] udi igjen paa taarnet, som var udblæste, — S. 71: ^fi 
Bent arbeidskarl i Dreggen for han tjærede en hi Jægteme, 

— S. 73 : 1 /? til spiger til Jdsterne [de ovennævnte ka- 
pelkister?], som stande paa vegiergangen, — 8. 79: 1 pund 
4 mark Throndhjemsjern kom til 2 kroge udover den lille 
shriverstueder, som en liden slgænk blev hængt paa; ^/a 



1 En saadan næynes Ted kon^gaarden allerede ved midten af 18de 
hnndredaar i Aaron Hjørleifaeøns saga. 

2 over grayen mod syd. . 



BMAABTTKKBB. 135 

skippund brom kobber, kom til en dør for min herres mag 
[kongens gemak]. — S. 80 : 1 pund Throndhjemsjem kom 
til en ring undemeden kjedelen i badstuen^ 3 pund Thrond- 
bjemBJem kom til porten ior forborgen^ \ 1 pund 10 mark 
bly kom til at støbe hager i porten med; 1 pund Thrond- 
lijemBJem kom til hager til vindebroen, — S. 101 : ^/| 
løb smør Axel murmester for han arbeidede paa gaarden 
hos siegerhuset og ovenover skrivereiuederen og for han var i 
Halsnes efter Hans Bagge, som heden af gaarden løb. 

N. N. 



3- 

„Af gazetterne, relation fra Røros udl Norge den IGde 
Januari 1719^ 

Hr. generallieutenant greve Sponneck og svite kom 
ber idag til Røros, og erfarer man her, at Svensken næst- 
leden thorsdag den 12te januari er gaaet fra Aas i Ty dals 
sogn ad Ty dal sfj eldet, som er 8 mil over og ikkun een 
gaard derpaa, til Jemteland. De nordenfjeldske skiløbere 
bar fulgt efter og seet hans endelige udgang af landet. 
Gud ske derfor evig tak, og lade ham aldrig komme paa 
Yore grænser igjen! Fra Holtaalen gik han over Blokham- 
mer [Bukhammer]-fj eldet 2 mil til Ty dals sogn, og staar 
nu her en dreng, som skikkede fienden did, og fortæller, 
at da han red derover tilbage, laa der langs veien mang- 
foldige Svenske kreperede og døde i hobetal, undertiden 
5 å 6 paa hverandre. £n deriblandt var endda lidt liv 
vdi, som drengen talede med, og kunde han saavidt af 
hans sagtmodige ~tale forståa, at han ønskede ikke en 
mand af de Svenske maatte komme tilbage hjem igjen med 
livet, fordi de saa ubilligen bleve trakterede. Us. exe. 
baron Samnits ga ar med hs. exe. obrist [oberstlieutenant] 



^ Jfr. N. Mag. II, 70. 

' KbhYDB. kgl. bibl. nldaløke saml. 4to 400. 



136 BMAAflTTKKBB. 

Huitfeldt i morgen til Throndhjem og paa onsdag aften 
over Evægen [Kvikne] til Tønset igjen. 

Fra Throndhjem er siden sidst indløben tidender af 
20de januar, som skiløberne, der har været inde i Sverige, 
har medbragt, at af 6000 mand infanteri var ikkun kom-* 
men til Sverige igjen 500 mand^, resten kreperede og 
døde underveis. Af kavalleriet ere ogsaa ganske faa 
komne tilbage, og har de ligget udi klynger og hobetal 
tilsammen 12, 16 og 20 mand. Endel har de fundet med 
hestene, andre har maat kvittere hestene. De har gaaet 
vild paa fjeldet, og nogle ere fundne som død forfrosne 
om den varme, de havde gjort for sig, men de kunde dog 
ingen sted komme for sult. De bad og tidt, at vore vilde 
skyde en kugle i dem der som de sade, som dog ei rørte 
dem. In summa de skal ikke andet sige, end de jo haver 
været udi Norge. Megen sne har der ikke været udi 
Norge, men undertiden en forfærdelig streng frost, saa de 
faa, som kom over fjeldet, har intet bragt med sig af 
deres bagage. Deres metalfeltstykker, proviant og andet, 
som de har villet føre med sig, har de dog maat efterlade 
sig paa fjeldet. 0! et elendigt og ynkeligt syn at se, 
hvor de her og der ligge adspredt. 

Vel hørtes hestedønn og svenske karies raaben, 
vel førte Svensken krig med svenske vit og vaaben, 
den svenske koning Carl vel flink og freidig var, 
med ære Fredrik dog han Norges krone har. 
Paa mynten myntet stod der: nu og aldrig mere, 
men intet nu han fik og norske mænd de sværge, 
at Norges krone ei den svenske konge faar, 
saalænge Norge har høst, vinter, sommer, vaar." 

N. N. 



^ Jfr. dog dette tidsskr. 2den række II, 258. 



BMAASTTKKXB. 127 



„Et krigsinstrument, eom vfser den svenske arniees tilstand 
In lanuaHo 1719'. 

De syndenfjeldske rytteres ndsigende, Bom i den ak" 
tion^ ved Sundlandsdalen paa Strinden, en Qerding mil fra 
byen, blev fangen den 19de novbr. 1718 og siden den tid 
haver medfulgt den fiendtlige armee og udstaaet meget 
ondt indtil den 14de januar om natten, da de søgte lei- 
lighed at echapere paa f j eldet udi et hardt og meget for* 
ferdeligt veir: 

1. Deres navne, aar og af hvilke kompagnier? — 1) An- 
ders Henrichsen Flogstad, 36 aar, af major Omings 
kompagni. — 2) Knud Erichsen Lyshaug, 32 aar, af 
livkompagniet. — 3) Christen Olsen Kos, 28 aar, af 
kaptein Mollerups kompagni. — 4) Oluf Thorgersen 
Bønnerud, 21 aar, af obristlieutenantens kompagni. — 
5) Hans Andersen, 28 aar, ligeledes af ovenmeldte 
kompagni. 

2. Hvad tid de løb fra de Svenske? — Den 14de januar, 
natten til søndag d. 15de dito. 

3. Fra hvilket sted de echaperede? — En mils vei nær 
Hano [Handøl], som er begyndelsen til Jemteland efter 
de Svenskes egen udsigende til os, hvor fienden endnu 
havde 5 store mil, førend han kunde naa tykbygden, 
og hvor ham endda stod tilbage de værste fjeld. 

4. Hvad og hvormeget de nød til forflegning hos fienden? 
— En kande korn, somme tider blandkorn og somme 
tider havre, tilligemed lidt kjød og to marker salt i 
al den tid, de vare fangen. 



Dette aktfltykke, som hidtil er ubekjendt (se Øverland i dette 
tidsskr. 2den række II, 256 i noten) forefindes i en samtidig af* 
skrift paa det kgl. bibl. i Kjøbenbavn i den uldalske saml. 4to 
400. En anden gjenpart i folio har jeg truffet i Bergens museums 
arkiy i en pakke med udskrift: „Materialier til endel Opsatser for 
den antikvariske Forenings Blad Urda^. 
Se Øverland anf. st. 8. 229. 



128 SHAASTTKXXB. 

5. Om de hørte, om fienden talede noget om deres kon- 
ges død? — Ja, de hørte, at officererne talede imellem 
sig, at deres konge var slagen der synder, og siden 
den tid gav de sig ingen rolighed, men befordrede 
deres march det bedste, de kunde. 

6. Hvorledes de Svenske med deres armee kom over fjel- 
det? — i saadant meget ondt og hardt veir, at man 
ikke kunde se en haand for sig, og døde derover 
mange mennesker paa veien, som de saa i hobetal 
liggende overalt. Der var saadan sterk sygdom iblandt 
dem, at naar vagten af 50 mand om morgenen blev 
sat, var ikke flere tilovers om aftenen end 2. De 
øvrige fandtes døde, og var det forunderligt at se, at 
om det hul, hvor de havde siddet for at varme sig, 
laa ved ilden 20 til 30 døde mennesker rundt om- 
kring, den ene ovenpaa den anden saaledes nedfalden. 
Nøden drev dem saa hardt i den strenge kulde og 
onde veirligt, at de maatte slaa skjæfterne itu paa 
deres gevær for at antænde og varme sig, eftersom 
paa f j eldet var ingen skov. Af fiendens hele infanteri 
kunde vi ei flere se end de, som fulgte bagagen. Af 
kavalleriet talte vi ei flere end 200 mand, saasom saa 
mange hundrede laa døde af hestene nedfalden, og 
stode somme paa hovedet, somme paa hænderne og 
andre paa armene, somme igjen stode ganske krogede 
og laa bredved hestene, alle døde og stivfrosne. Ge- 
neral Armfeldt vidste ikke selv, hvor han var enten 
synder eller nord, slog sine hænder sammen med stor 
bedrøvelse for den store ynk og elendighed, han saa 
paa folkene, der paa marchen over f j eldet fast hvert 
øieblik udi stort antal styrtede paa adskillige forfær- 
delige maader, som og hestene tillige med dem. Gene- 
ralen tilbød disse fanger, at om en af dem kunde vise 
ham veien over Qeldet til Handø [Handøl], skulde ei 
alene alle fangerne nyde deres frihed, mens end dog, 
naar han var overkommen, hidover nord at hjelpe 



SHAABTTXXXB. 129 

strazen at vorde befordret. Og skulde den af fan- 
gerne, som var vemBeren, desuden nyde 20 kobber- 
plåtor. 
7. Hvilken vei de fangne kom ned af fjeldet? — De af 
guds store forsyn ramte paa Mnrakerveien, og kom af 
Qeldet ned af den bygd, hvor til dem kom tre bønder, 
som skulde patroUere til Tydalen, der tog dem og 
hjalp dem det bedste, de kunde, saasom de ikke 
havde faaet mad i fire dage. 

løvrigt berettede disse dragoner, at en svensk kaptein 
ved navn Fogh paa fjeldet lod sig formerke for dem, at 
han gjerne vilde -rømme hid, dog at have et navn som 
han var bleven fangen, paa det at han derover kunde faa 
livet bjerget, til den ende og bad dem lage sig til at 
rømme, saa vilde han følge med. Mens som de ikke 
turde tro paa ham, løb de, da de saa deres leilighed der- 
til. De udsige og at have hørt, at der var desuden baade 
obrister og andre høie officerer, som resolverede det samme 
ftt gjøre, mens de turde ei komme til dermed, saasom de 
ikke vidste veien tilbage. Fangerne vare udi avantgaarden 
og med de allerførste troupper, hænderne bundne, den 
ene efter den anden og ført udi et taug eller reb, som 
var bunden til den fremmerste, hvor foran gik en af fien- 
dens soldateske, som tråk dem efter sig, hvilke snart hvert 
andet trin faldt død ned en efter anden; thi saasnart den 
ene faldt, tog strax den anden udi tanget, som vårede saa 
længe, at der fast ingen mere var, som kunde have opsiun 
med dem udi avantgaarden, hvorpaa, da de det saa, resol- 
verede at tåge veien tilbage, og gik hele armeen igjennom 
hidefter, uden at nogen talte dem til^, hvor de saa og 
hørte intet andet end som ynk, raab og skrig samt mange 
og utallige døde mennesker samt hester tilligemed trots, 
og tviler de meget paa, at nogen sjel kommer hjem til 



' De rare følgelig ikke, som ogsaa orenfor sagt under punkt 2, 
frigiyne af Amifeldt, saaledes lom EltLwer beretter (jfr. Øverland 
anf. st. 0. 254). 

Hist. Tidsakr. 2. R. III. 9 



130 8MAASTTKKBB. 

Sverige, saasom det var en stor nmuHghed. Fornævnte 
dragoner berettede ellers, at generallientenant Horn sad i 
sin slæde ganske bortfrossen, saa at ban ei mere kunde 
tale, og at generallientenant Armfeldt sagde til disse fem 
dragoner, at nu maatte han bekjende, at guds straf var 
over ham, saasom Juten kunde leve, mens deres folk 
maatte dø. 

Alt dette erbyder de sig med en god samvittighed at 
beedige, naar forlanges. 

Throndhjem den 24de januar 1719. 

(Deponent^mes navne ut supra). 

N. N. 



Hilbrandt lleyer'8 samlinger til Bergens historie, nedskrevne 
1764-1781. 

Disse beståa af to bind i folio og tilhøre det bergenske 
formandskabs arkiv. Af Iste bind er i Norske Magasins 
3dje bind trykt alt, hvad der har historisk interesse. Det 
2det bind indeholder mestendels kun en mængde ældre 
og nyere retsbestemmelser, som nu forlængst efter de op- 
rindelige kilder ere trykte i „ Norges gamle Love'', Norske 
Rigsregistranter eller senere lovsamlinger. En undtagelse 
herfra danne alene de følgende notiser, som fortjene at 
gj en gives. 

Side 158 gjør forfatteren i anledning af Valken do rfs 
bestemmelse om^ at Tydskernes skjøger ei maatte gaa med 
yydannekvinders dug^^y følgende bemerkning: „Dette haver 
været et slags hæderligt klædebon af linned, som alene 
gifte koner udi de tider holdt sig berettigede til at bære 
og bruge *, men om vore uldne- og silke-regnklæder have 
Buccederet disse dannekvinders dug, skal jeg for vist ikke 



' Se N. Mag. I, 556 f., jfr. og nærværende tidsskr. 2den række, Ilf 
297, hroraf sees, at der me^et tidligere rar ndgiret et forbud i 
den nævnte henseende. 



BMAABTTKKSB. 131 

kunne «ige. Saameget kan jeg alene med vished berette, 
at for omtrent 60 å 80 aar siden var det endna brageligt 
udi Bergen, at fruentimmeret [sic] gik, især udi regnveiri 
indsvøbt ndi linneddnge, de gemene med grovt ler reds- og 
de fornemme med linneddreiels duger, hvorefter det siden 
tid efter anden kom af brug og derimod blev indført de 
sorte". 

Side 261 anføres: ^Ligesom Hansestædernes magt og 
anseelse tid efter anden er bleven svekket og ligesom 
deres kontor her i staden efterhaanden haver aftaget, er 
ogsaa antallet af dette kjøbmandsraad [nemlig 18 akteiaer, 
hvoraf 2 vare udvalgte som oldermænd] formindsket og 
nedsat, hvilket først skede indtil 2 oldermænd og 8 aktei- 
ner, siden til 1 oldermand og 4 akteiner^; men siden 1710, 
da den sidste oldermand ved døden afgik, har ingen ol* 
dermand været beskikket, og var da samme aar ikke mere 
end 3 akteiner. Siden den tid blev akteinernes antal 
nedsat til 2 og endelig til 1, hvilket sidste vedvarede til 
aaret 1754, da han gik fallit. Siden den tid haver ingen 
været". 

Om kontorets sekretærer siger han s. 262: ^Hvad tid 
den allerførste sekretær af Hansestæderne blev beskikket, 
derom har jeg ingen efterretning fundet .... Jeg har i 
det øvrige vel efterretning om en temmelig del af dem, 
men at anføre deres blotte navne, især da antallet ikke er 
fnldstændigt, saadant er ganske unødvendigt; men jeg vil 
alene i den sted erindre 3 af dem, som jeg synes fortjene 
nogen erindring, hver paa sin maade. — Den første er 
Carhiner. Denne mand tog selv afsked fra embedet og 
viste et exempel paa, at han vidste vei og maade nnder 
kongelig beskjærmelse at nedsætte sig i Bergen som en 
undersaat. Han blev benaadet med justitsraads' karakter 
og gjorde et giftermaal^ hvorved han fik midler og kom i 
velstand. — Den anden er Winchelman^ som succederede 



^ Jfr. N. Mag. II, 688. 

• Jfr. N. Stifteber, m, 1057. ' 

9* 



132 SMAASTTKKSB. 

Carbiner, og for hvis skyld adskiUige kongelige reskripter' 
maatte udfærdiges, hvoraf man kan læse hans karakter. — 
Den tredie or iSchuckman, som succederede Winckelman. Hau 
var den sidste og forlod embedet i aaret 1757, da han 
reiste herfra''. 

Endelig bemerker han s. 266: ^IQøhmandBatuån er en 
anselig, bygning, som ligger næsten midt paa kontoret. Her 
var det, at kjøbmandsraadet holdt deres samlinger; her 
var og desuden værelser, hvor sekretæren og kjøbmands- 
tjeneren boede, hvilket alt var i det andet stokverk; men 
ndi nnderste eller nederste stokverk holdtes vinlg elder, 
ligesom det endna sker. Her var og værelse til deres 
fængsel og til deres brandsprøite. Den underliggende og 
tilhørende grand tilhører magistraten i Bergen', som deraf 
haver aarlig 40 rigsdalers grnndleie, som skal betales til 
hver Philippi Jacobi dag efter den kontrakt, som desan- 
gaaende er oprettet imellem magistraten paa den ene og 
oldermændene samt sekretæren og akteinerne paa den 
anden side, hvilken kontrakt er dateret Bergen den 9de 
februar 1651". 

N. N. 



En Appendiks til Bodøsagen. 

I en af den bergenske Ejøbmand, Eidsvoldsmanden 
Jena Rolfsen efterladt Kopibog fin des nogle Breve til den 
fra Bodøsagen bekjendte engelske Jurist Denowan^ der for- 
saavidt har Interesse, som de synes at vise, at det engel- 
ske Handelshus, der med saa stort Held kom fra sin 
Smugleraffære i Bodø, ogsaa har forsøgt andre Midler end 
Diplomatiets til at gjøre hvad det kunde ud af vore den- 
gang saa fortrykte Forhold. I August 1819 optraadte' 

» af 8 decbr. 1741, 22 marts og 21 mai 1748, se og N. Mag. III 

414 f. og 647 f. • • » 

3 Jfr. N. Mag. I, paa registeret under Bryggen, og II, 177, 216, 567. 



8MAA8TTKKEB. 133 

Denowan i Chrisiiania, og allerede i Oktober samme Aar 
Bøgte han fra Stockholm at indlede en Handelsforbindelse 
med Jens Rolfsen, der paa Grand af Ulykker under Kri- 
gen var falleret og vel saaledes forudsattes at v»re vil- 
lig til at indlade sig i Forbindelser, der i hine Dage af 
enhver Nordmand, der kjendte Sageme, maatte ansees for 
tvivlsomme. Denowan gjorde ham en Forespørgsel. om der 
i Bergen var Marked for tilberedte Tøndestave og ,,Ram 
prepared in Jersey or Gaemsey^, samt om der kunde ind- 
ledes en Bytteforbindelse med engelske Varer for ber- 
gensk Sild. Hvad de to første Gjenstande angaar, svarede 
Rolf sen (Iste Debr. 1819), at de bergenske Bødkeres Pri- 
vilegier var til Hinder for Indførelsen af færdig Tøndestav, 
og at han havde skrevet til Regjeringen om Indførelsen af 
^Ram", men ikke faaet Svar. 

To Dage efter Afsendelsen af dette Brev fik han et nyt 
fra Denowan af 22de Novbr. 1819. Det var affattet i det 
norske Sprog og ind sluttede et andet „ privat" Brev. Det 
første omhandlede den ovennævnte Bytte-Forbindelse, som 
Rolfsen forstod derhen, at han havde at ^modtage de Va- 
rer, der foranstaltedes hidsendte til hans Forhandling, og 
far sammes Beløb efter Fradrag af Fragt, Told, Assurance 
etc. besørge til Afskibning et Parti Sild til D.'s Disposition 
efter de Priser, som ere gjældende ved Afskibningstiden". 
Fordelen, som maatte falde af de til Ombytning hidsendte 
Varer, skulde deles mellem Rolfsen og det engelske Hus. 
Engelske Varer kunde snart ventes efter en af Rolfsen 
afgiven Liste, og den første Transaktion skulde være en 
Prøve. I Denowans Brev var ogsaa Bodøsagen nævnt som 
„en Slags Complot mod Dhrr. Ewert & Sons Hus", men 
dette kan Rolfsen, der kun kjendte Sagen ^igjennem det 
almindelige Rygte" ikke ^forestille sig, da en saadan Plan 
neppe lod sig udføre ved Embedsmænd**. Det lader ogsaa, 
som om Denowan har villet have Kongen til at suspendere 
Tolderen, Fogden og Sorenskriveren i Bodø eller i Mangel 
deraf til at forflytte dem til andre Embeder, hvilket Rolfsen 
fortæller ham er nmuligt efter Grundlovens § 22, medens 



134 8MAA.BTTKKBB. 

han holder sig forvisset om, at Dhrr. E« éb 6. bør i alle 
Maad^ retstikierefi de anholdte Varer til ekadesløa Erstat- 
ning, hvilket han >dog neppe tror vil ske, før Sagen ved 
Domstolen bliver afgjort. 

Det noprigtige Private", som var indsluttet i dette 
Brev, kjendes saaveleom dette kun gjennem Bolfeens Svar- 
skrivelse, der gaar ud paa, at han gjerne vil tr»de i Han- 
delsforbindelse med det betydelige Hus i London og ^ad- 
føre enhver Ordre, der ikke strider mod hans borgerlige 
Ed og R^putatton". Han forpligter sig til „at være aaben- 
hjertig og i al Foftrolighed handle med bemeldte Has 
under alle Omstændigheder, endog naar saadant maatte 
udfordre gjensidig Taushed''. „Hvad der maatte anbetroes 
til mig" — skriver han videre — «som Commissionær, 
skal jeg effectuere som retskaffen Mand og i hvilket som 
helst Tilfælde anvende min Indflydelse paa behørige Ste- 
der samt føre saadan Gonduite i mine Handlinger, som det 
en ærekjær Kjøbmand egner og anstaar". Der maatte 
naturligvis aabnes ham Adgang til de fornødne Beseonrcer, 
ligesom han ene vil have med Affæreme at gjøre. 

Brevets Slutning indeholder vel det egentlige Ejæme- 
punkt i den hele Eorrespondance, da det heraf fremgaar, 
at man har villet have en Englamder nindlemmet i Firma med 
ham^, hvilket han „af flere Aarsager aldeles ikke kan 
indvilge". 

Den hæderlige Kjøbmand har rimeligvis antaget, at 
det engelske Hus ved et saadant Experiment har villet 
benytte hans Navn til i Bergen at faa etableret en Filial- 
afdeling, ved hvilken hans Stilling vilde blive af under- 
ordnet Beskaffenhed. At et saadant Forslag kunde frem- 
sættes umiddelbart efter, at Skandaleme paa Bodø havde 
fundet Sted, er kun et Yidnesbyrd mere om den Dristighed, 
hvormed de engelske Kjøbmænd, understøttede af sin Re- 
gjering, troede at kunne gaa frem ligeoverfor den svagere 

Nation. 

D. T. 



SliAA^TTKKBB. 135 

7. 
Ell Soldat fira 1814. 

En af de mange, der i Begyndelaen af vort Aarhan- 
drede bidrog til at give Bergen sit eiendommelige Præg, 
er den i Elisabeth Welhavens Skitser „Fra Staden og Stran- 
den" nævnte Bogbandler Arne Erikeen Wkhne. Den ærede 
Forfatteri ode vilde maaske have fprtalt noget mere om 
ham, hvis hnn havde kjendt til hans i Aarene 1823 — 25 
nedskrevne, meget omstændelige Selvbiografi, der for en 
væsentlig Del ndfyldes af hans Deltagelse i Krigen 1814. 
Den er maaske den eneste Meddelelse om denne fra en af 
de udkommanderede Soldaters Haand og tør som saadan 
have sin Interesse. 

ArneWichne var født 25de Septbr. 1784 paa Oaarden 
af samme Navn i Haus Prestegjeld, hvor hans Forældre 
yar Strandsiddere i den yderste Fattigdom. Moderen døde, 
da han var P/^ Aar, og Faderen, da han var 5^/} Aar 
gammel. Da han var 4 Aar gammel, begyndte Faderen at 
lære ham at læse „paa det første Blad af en ABC", som 
han fandt ude paa Marken, og derpaa i en gammel Kate- 
kismus, han fik i Foræring af en Bonde. Til sit 15 de 
Aar gik han nu paa Lægd og havde knn liden Leilighed 
til at tilfredsstille sin store ^Lyst til Bogen", hvortil han 
dog benyttede hvert Minut, han havde fri. Han havde kun 
Kingos Salmebog og nogle gamle Almanakker at øve sig 
paa, men brugte dem saa flittig, at han allerede i sit 12te 
Aar kunde benyttes af Bøndeme som Forelæser i de lange 
Vinteraftener. Da han var 15 Aar gammel, maatte han 
Ild at tjene, og den første, der tog ham i Tjeneste, var en 
Bonde, hvis Søn han underviste i Læsning. Da dette 
havde varet i 6 Uger, fandt Bonden, at hans Søn havde 
lært nok, og han kom nu i Tjeneste hos en Proprietær, 
der beholdt ham i hele 6 Aar og ved Udløbet af denne 
Tid betalte ham hans Løn, „som var 4 Daler D. G. for 
alle 6 Aar"". Efter at have tjent hos forskjellige Bønder 
kom han derpaa til Bergen med et Par Daler i Lommen. 



136 SMAASTTKKBB. 

Her fik han den lykkelige Indskydelse at forsøge sig i 
Handel, gik paa Aoktioaer, kjøbte gammelt Bkrab — især 
gamle Bøger — og solgte det med en ringe Fordel til 
Bønderne. Af de gamle Bøger beholdt han en Del selv, 
og han benyttede dem ikke blot til^ at tilfredsstille sin 
LfiBselyst, men ogsaa til af dem at lære sig at skrive. Her- 
med begyndte han 1812 i sit 28de Aar, efterat han 9de Maris 
1811 var udskreven til Soldat. At han kun af Bøgerne har 
lært Skrivekunsten, synes at fremgaa af hans Selvbiografi, 
der paa 16 tætte Sider er skrevet med gothiske Bogstaver. 
Før denne havde han efter 1814 skrevet i 3 Explar. en 
Regnebog „paa 40 Ark, som trykt vilde udgjøre det 
samme". Han havde derhos skrevet 100 forskjellige 
Digte af forskjellige Forfattere og 2 Fortegnelser over 
sine Bøger. „Foruden dette", siger han, „har jeg sikkert 
ndskrevet over 500 Ark , af andre Ting, saasom i gamle 
Bøger, der har været meget beskadiget, samt Regnebøger, 
Bogfortegnelser, Viser**. Han forsøgte sig som Poet, og 
1818 forfattede han ^adskillige Sange, som og ere trykte". 
Han begyndte 1814 sin Handel med „Bøger, Almue- Viser 
og Sange", der lykkedes saa vel, at han 1823 kunde 
kjøbe et Hus, der havde tilhørt Lyder Sagens Fader, og 
samme Aar tåge Borgerskab som Boghandler. 

Om sin Deltagelse i Krigen fortæller han: ,,1813 kom 
Marsch- Ordre. Her maatte vi altsaa gjøre os reisefærdige. 
Jeg sendte Bud hjem til min Moster, at de maatte strax 
komme til Byen for at afhente mit lille Husgeraad og mine 
Bøger, som de gjorde. Nu nærmede Dagen sig, at vi 
skulde afsted. Det Mellemnordhordlehnske Compagni, som 
jeg tilhørte, skulde være tilbage i Bergen, kun 8 å 10 
Mand deraf skulde reise. Disse faa Mænd, hvoraf jeg var 
den ene, bleve da delte 2 til hvert af de andre Oompag* 
nier af Bergenhus-Skarpskytter-Bataillonen. Jeg og en 
Mand til blev da lagt til det Vossiske Compagni under 
Capitain Møllers Commando. Den 26de Mai 1813, som var 
vor Reisedag, var just ingen glad Dag for mig. Syg var 
jeg, og tillige frygtsom, fordi mine Kræfter vare saa faa 



SMAASTTKKBB. 137 

til at udholde saadanne svære Strabadser. Men her hjalp 
intet, jeg maatte deran. En Underofficer og to Soldater 
ledte mig imellem sig fra mit Logi til Baaden, som da laa 
færdig ved Fiskebryggen. Compagniets Feltehjær kom 
da ombord til mig, gav mig noget Medicin og opmantréde 
mig det bedste, han kunde. Na reiste vi afsted under 
Harraraab og Blodflaggets Vajen fra Slottet. Om Aftenen 
kom vi til Eiilstrømmen, hvor vi tog vort Nattelogi. Siden 
fortsatte vi Reisen 4 Mil daglig, til vi kom til Leirdalsøren, 
hvor vi havde Hviledag- Her fik vi vores Proviant for de 
følgende 5 Dage. Imidlertid blev jeg noget frisk igjen. 
Nu fortsattes Reisen til Lands. Her skulde den hele Op- 
pakning bæres, men dertil havde jeg for faa Kræfter; hvad 
skulde jeg nu gribe til? Afsted maatte det Hele. Jeg tog 
da dette følgende paa mine svage Skuldre, nemlig Gevær, 
Patrontaske, Gehæng med Bajonnet, Brødpose, Tornister, 
Feltkjedelen og Feltflasken, hvilket tilsammen veiede om- 
trent 4^/2 Bismerpund. Med dette traskede jeg afsted 
med de andre, fra Leirdalsøren til Midljusne, som var en 
Mil. Her blev da kommanderet: Holdt! Her traf jeg til 
min Lykke en Bonde, som tilbød sig for Betaling til at 
bære endel af min Oppakning; glad modtog jeg dette 
Tilbud. Han tog da paa sig Tornistret, Brødposen, Felt- 
kjedelen og Feltflasken. Nu commanderedes Marsch! og 
vi traskede afsted; Varmen var stærk, men da min Byrde 
blev saa brav lettet, saa gik det nu godt. Da vi var kom- 
men omtrent en Mil længere frem, saa avancerede vi to 
foran Gompagniet og marscherede saa hurtig, at vi snart 
kom det afsyne. Vi to holdt da saaledes ved hele Dagen 
og den følgende Nat, til vi kom lige til Nystuen østenfor 
FilleQeldet. Her forlod min Hjelper mig, efterat jeg havde 
betalet ham for sin Umage med 20 Daler D. 0. og lidt 
Proviant. Nu lagde jeg mig til Hvile og sov da omtrent 
6 Timer. Derpaa kom Gompagniet. Vi fortsatte nu Reisen 
gjennem Valders, Land, Toten o. s. v. Da vi kom Ghri- 
stiania omtrent 5 Mile nær, blev jeg saa udmattet, at jeg 
ikke kunde bære mig selv, langt mindre Oppakningen. 



138 8MAA6TTESBB. 

Ntt kom jeg tilligemed Oppakningen paa Syge*Kjærren. Her 
fik jeg brav ryste mig en hel Eftermiddag. Imidlertid kom 
jeg mig igjen, saa jeg Dagen efter kunde marschere til 
Østre-Bærum. Her blev vi indqvarteret. Jeg og negle 

andre kom paa en Gaard bed Fleskum — — 

— — — — , Efterat have betragtet dette [nemlig Mare- 
ovnen og Jernstøbningen] gik vi hjem til vort Qvarter. 
Omtrent en Uge derefter fik vi en ny Gompagni-Chef, nem- 
lig den brave og retskafiie Hr. Capitain Leegaard, som jeg 
med Tak bør ihukomme. Nu begyndte vi at exercere, som 
vedvarede et Par Uger. Derpaa fik vi Marsoh-Ordre. Vi 
marscherte da ind i Christiania, hvor vi fik nye Geværer. 
Da vi havde faaet disse, marscherte vi strax ud af Byen 
igjen og omtrent 2V9 Mil østenfor, hvor vi blev indqvar- 
teret. Denne Dag var en varm Dag for os, thi vi havde 
nu marscheret omtrent 5 Mile med fuld Oppakning i den 
stærkeste Sommerhede. Et Par Dage derefter blev vi 
commanderet paa Yeiarbeide der i Nærheden, som vedva- 
rede omtrent 3 Uger, thi vi arbeidede en ny Vei over 
Bellingsaasen, som faldt os meget besværligt. Da dette 
var forbi, blev vi commanderet til Enebak, hvor vi var til 
November Maaneds Udgang. Her exercerede vi dygtig og 
mønstrede for H. M. Kong Christian Fredrik. Derpaa reiste 
vi omtrent en Mil længer øst, hvor vi var omtrent 8 Dage. 
Derefter blev vi commanderet til Høland; her vare vi over 
en Maaneds Tid og holdt Grændse-Vagt. Fra Gaarden 
Vestre Næs i Høland, hvor jeg var indqvarteret, og til Vagt- 
stedet var over 2 Mil og Patroul-Touren til Grændsen af 
8 ve rn g lige saa lang. Altsaa over 8 Mil fra Qvarteret og 
til det igjen. Dette var saamen en dygtig Spadsere-Tour 
at gaa paa Vagt, især naar Føret var slet og vi maatte 
vade hele Mile i Sne og Vand over Enæerne. Derpaa blev 
vi commanderet til Edsberg, hvor vi vare en Maaned. Her 
havde vi mere Rolighed. Derpaa blev vi commanderet til 
Høland igjen og havde samme Qvarterer som før og Vag- 
terne ligeledes. Nogle Uger derefter begyndte vi at exer- 
cere, som vedvarede til ud paa Sommeren, og jeg havde 



8MAASTYKXKB. 1S9 

«n halv Mil at gaa til Exercerpladsen. Nu begyndte 
Fiendtli^^edenie mellem Norge og Sverrig at udbrjde. Vi 
maatte nu ihast byde Høland farvel, og Toget gik Børefter 
forbi Trøgstad, Edeberg, Rakkestad o. s. v. Imidlertid 
l>lev jeg og nogle andre af Skarpskytter^Bataillonen ad- 
tagae til at holde Vagt over Bataillonens Bagage og Pro- 
viant og besørge den forflyttet fra Sted til andet, alt efter- 
«om Bataillonens Avance eller Retirade var til. Følgende 
Nat opholdt vi os paa den østre Side af Glommen, men 
om Morgenen flyttede vi over Onstad-Sundet og til Gaar- 
den Hovi, hvor vi var i nogle Dage. En Morgen tidlig flk 
▼i Ordre at flytte over igjen, som vi og gjorde, men som 
vi var vel komne over Broen med det Hele, kom nogle 
Compagnier Soldater løbende i største Hast og flygtede 
over Broen til den vestre Side. Yi maatte da ogsaa re- 
tirere over igjen med Bagagen det snareste, vi kande, og 
vi holdt nu et Stykke vestenfor Gaarden Hovi paa aaben 
Mark et Par Dage. Mens stod der Slag ved Onstadsund. 
Derpaa fik vi Ordre at retirere til Enebak, som vi strax 
gjorde. Her vare vi et Par Dage, da vi atter fik Ordre 
at retirere nordefter til Fets andet, hvor vi kom over igjen 
til Compagniet. Her opholdt vi os en 8 Dage med Baga- 
gen under aaben Himmel og bestandigt Regnveir, som faldt 
os meget besværligt. Endelig blev vi da afløst og fik da 
Frihed at ligge i en Hølade et Par Nætter, saa at Elæ- 
derne tørredes brav paa vor Erop. Nu fik vi Hjemlov, 
hvilket foraarsagede os stor Glæde. Hurtig marscherede 
vi nu afsted under Hornblæsemes Musik, saa det var en 
Btor Lyst at se paa. Hvor vi om Aftenen kom til et Nat- 
ielogi, fik vi. for det meste Aftensmad, som vi og sandelig 
beh øvede, thi vor Proviant var liden. Dog kan jeg ei 
klage saa meget over Sult for min Del, thi jeg delede min 
Proviant, den hele Tid jeg var udcommanderet, bestandig 
saaledes, at jeg havde ligemeget til hver Dag, da de andre 
derimod spiste op paa 2 å 3 Dage det, de skulde have i 
5* Dog kan det ei kaldes Overdaad, thi de havde det 
saare nødig, om det havde været langt mere, men jeg tænkte 



140 SMAASTYKKBB. 

som saa: Det er dog bedre at have lidt hyer Bag, end i 
nogle Dage intet, og sandelig min Stilling i Livet har før 
denne Tid lært mig den strængeste Oeconomi. 

Da vi kom i Lands Prestegjeld, tog vor brave Capitain 
Leegaard Afsked med os og reiste til sin Gaard. Nu fort- 
satte vi Reisen det snareste, vi kunde ~ — — • 

Paa Veien fra Land og til Nystuen var jeg ofte avanceret 
hele Mile frem om de andre. Over Fillefj eldet og nedeffcer 
Borgund og Leirdal fulgte jeg dem. Fra Leirdals-Øren 
reiste vi til Søs til Gudvang. Da vi kom der om Aftenen, 
var der intet Husly at faa undtagen Stenuren. Jeg tog 
da Oppakningen, der veiede omtrent 2 Voger (thi vi fik 
Proviant paa Leirdalsøren for 10 Dage og jeg havde lidt før 
i Brødposen) paa mine Skuldre og traskede op ad det bratte 
Fjeld om Natten lige op til Voss, hvor jeg hvilede mig, til 
de andre kom. Nu tog jeg Afsked med mine Erigskam- 
merater, de Vossiske, om hvilke jeg maa sige, at de fleste 
vare meget sædelige og skikkelige mod mig, og ordentlige 
mellem sig selv indbyrdes, hvortil den brave Capitain Lee- 
gaard meget bidrog. Herpaa fortsattes Reisen ned efter 
fra Voss til Bolstad-Øren, hvor vi faa Maud, som nu var i 
Selskab, tog vort Nattelogi — — . 

Paa denne Reise lærte jeg at kjende mange Menne- 
skers Gemytter i den østlige Del af vort kjære Norge. 
Mange ædle Menneskevenner af begge Kjøn gaves her 
blandt dem, jeg omgikkes med, thi næsten hvor jeg kom, 
fatted de snart Ynde til mig og beviste mig mangen Artig- 
hed, om jeg kun var nogle Timer iblandt dem. I Bærum, 
Enebak, Høland og Edsberg, hvor vi nu var nogle Uger i 
Ro, sandelig de omgikkes mig, som jeg havde været deres 
SøD, og naar jeg skulde reise fra dem, fulgte de mig ofte 
over V2 Mil; og vi skiltes ad med Taarer, og mange øn- 
skede, at jeg maatte komme igjen og besøge dem, men om 
det sker mere, ved jeg ikke. Jeg nødes altsaa at sige, at 
jeg fandt mere Menneskekjærlighed der end her hos os. 
Den Last Banden herskede der som her i Overflødighedr 
dog fandtes der og de, som havde Afsky derfor. I Sam- 



8MAA8TTXKKB. 141 

tide med En blev mig engang svaret : Den, som ikke kunde 
bande, blev ikke agtet i Selskaber. Maaske det kan være 

altfor sandt . 

D. T. 



8. 
Fortælilnger om Indtagelse I Berg. 

I Tidsskriftets 2den Bække I, 553 er meddelt en Til- 
dragelse fra Soløer fra Aaret 1775, der vidner om, at 
Troen paa, at de Undeijordiske t-og Mennesker ind til sig, 
da endnu var levende der. Som Sidestykker dertil skal 
her meddeles et Par andre lignende Fortællinger fra om- 
trent samme Tid, men fra andre Egne af Landet. 

I en Indberetning, dat. Iste Novbr. 1810, til den kgl. 
Gommission for Oldsagers Opbevaring (nn i Oldsagmu- 
seets Arkiv i Kjøbenhavn) fortæller Præsten i Hjelmeland i 
Ryfylke Følgende efter Meddelelser fra de nærmest an- 
gjældende Personer og Andre, som havde Kandskab om 
Sagen: Gaardmand Niels Pedersen, som da boede paa 
Bnkn i Fister Sogn, men tidligere, dengang det Fortalte 
tildrog sig, paa Naboøen Byre, var for omtr. 17 Aar siden 
(altsaa ved 1793) en Yaardag ude at fiske sammen med 
sin dengang 12 Aar gamle Søn Guttorm. Da de om Af- 
tenen i Skumringen lagde i Land ved sin Gaard, bad Fa- 
deren sin Søn gaa i Forveien det lille Stykke op til Gaar- 
den med den fangede Fisk; selv skulde han strax komme 
efter. Ved hans Hjemkomst viste det sig, at Sønnen ikke 
var kommen. Der blev søgt den hele Nat af en Mængde 
Mennesker: man fandt Fisken liggende paa Veien fra 
Landingsstedet til Gaarden, men Gutten var ingensteds at 
se, nagtet Øen var saa liden, at den nøie kunde afsøges 
med det Mandskab, som var tilstede. Først ud paa Mor- 
genen blev ban funden i en temmelig medtaget Tilstand, 
paa et Sted, hvor de søgende mange Gange før havde 
været og seet nøie efter. Da han havde sovet og var 



142 8MAA8TTKKSR. 

kommet sig noget efter Forskrækkelseii) fortalte han, h^ad 
der var hændt kam. Da han var kommen et Stykke op 
paa Veien til Gaarden, mødte han en stor, sort Hund, som 
ikke tilhørte Nogen paa Øen. Et Øieblik efter befandt 
han sig, uden at han vidste, hvorledes han var kommen 
der, blandt en Sværm af Mennesker i en Stue, hvor det 
saa ad, som hos en velhavende Mand i en By. Folkene 
vare, syntes det ham, klædte som Landets Indbyggere og 
talte samme Sprog. Hvad han hørte dem tale om, kunde 
han ikke erindre; de gik ad og ind og agtede ikke syn- 
derlig paa ham. Han var bange og blev den hele Tid 
staaende ved Ovnen. Endelig kom en gammel Mand hen 
til ham og bød ham af et Fad Kringler ; da han standhaftig 
vægrede sig ved at tåge noget af Fadet, ble^vr den Gamle 
vred, tog ham i Armen og kastede ham saa voldsomt ud 
af Døren at han længe følte Smerter i Annen derefter. 
— Denne Fortælting havde Gattorm Nielsen, der na var 
voxen og gift Mand, nylig gjentaget for Præsten og fast- 
holdt den som faldt sandfærdig. Præsten foreslaar, for at 
denne af Folk i Bygden fuldt og fast troede Historie ikke 
skulde tjene til Støtte for Overtroen, et Forhør optaget. 
Om dette er skeet, vides ikke. 

Om et andet Tilfælde fra Nordgard indeholdes Oplys- 
ning i en Ildskrift af. Nordfjords Sorenskriveris Jastitspro- 
tokol, som velvillig er bleven Tidsskriftets Redaktion til-' 
stillet af Sorenskriver L. Daae. Paa Høstthinget for Eida 
og Hornindals Skibrede i Oktober 1758 mødte, efter Stev« 
ning fra Fogden, Ole Solem og Anne Johansdatter Haugen 
(begge hjemmehørende i Hornindal Sogn). Den Først- 
nævnte, som ogsaa leverede en skriftlig Forklaring i Retten, 
angav, at Anne Johansdatter Hangen for omtr. 9 Aar siden- 
var bleven borte. Efter at Ole Solem i Forening med 
hendes Forældre og andre forgjæves havde ledet efter 
hende en hel Dag, var en fremmed Mand i grø^nne Elæder 
kommen til ham og havde sagt, at Pigen var indtaget i 
Fj eldet, og at han, Ole Solem, maatte komme og tåge 
hende ud igjen. Uagtet sin Ulyst til at give sig ilag med 



81IAA8TTKEBB. 143 

de Dndeijordiske var han dog tilsidst af Medlidenhed med 
hendes Forældre gaaet iad derpaa og havde, elierat Pigen 
havde været borte i tre Jevndøgn, begivet sig op i Fj eldet 
med fem Mand. Han lod disse blive tilbage i Sæteren, og 
mødte derpaa den samme fremmede Mand, tom tog ham 
ved Haanden og ledede ham ind i Fj eldet. Han saa der 
mange Folk og hørte en hel Del, hvoraf han intet kunde 
erindre, da han var ligesom forstyrret i Hovedet, medens 
han var derinde. Da den Ubelgendte havde ledet ham nd 
af Fjeldet igjen, og han begyndte at sandse sig, saa han, 
at Pigen ogsaa var kommen ud, men var ganske sindsfor- 
virret. Han bad derfor den Ubekjendte om at skaffe hende 
hendes Forstand igjen, hvilket denne lovede, hvis hun 
maatte blive hos ham til Aftenen. Da denne kom, ind- 
fandt Pigen sig ogsaa hos Ole og de andre paa Sæteren, 
og var da ^temmelig tilpas igjen". — Pigens Forklaring 
var i det væsentlige overensstemmende hermed. Hun kunde 
ei min des noget fra den Tid, hun var i Fjeldet, fordi 
„hendes Siel var fra hende den hele Tid, saa at hun ikke 
kunde sandse nogen Ting'^ Det eneste, hun kunde erin- 
dre, var, at „den persiske Prinds" vilde have dræbt Ole 
Solem, da han kom ind i Fjeldet for at hente hende ud, 
men paa hendes Forbøn sparede ham (om denne mystiske 
»Prinds" findes ingen yderligere Forklaring i Akten). 

Da Sagen næste Gang var for Retten paa Høstthinget 
1759, til hvilken Tid Ole Solem havde lovet at skaffe flere 
Oplysninger, udeblev begge de angjældende. Da de ved 
næste Session paa Sommerthinget i Juni 1760 efter ny 
Indstevning fremdeles undlod at møde, nedlagde Fogden 
som Aktor i Sagen Paastand paa streng Straf over dem 
begge for deres „ dumdristige, løgnagtige og usandfærdige 
Omgang i denne Sag" : Ole Solem skulde hensættes til Fæst- 
ningsstraf og Pigen paa Tugthus paa visse Aar, den før- 
stes halve Boeslod være forbrudt til Hs. Majestæts Kasse 
og den sidstes hele Eiendom tilfalde Tugthuset. 

Denne Paastand blev dog ikke tågen til Følge af 
Sorenskriveren, hvis Dom lød saaledes : „Vel er denne Sag 



144 - 8MAASTTKKBB. 

paa Ole Solems og Anne Johansdatter Haugens Side meget 
miBtænkeligy men dog er ingen Misgjerning dennem over- 
bevist, og «ndskjøndt deres augivne nnderlige Indkomst 
og Udgang af Homindalsfj eldet vel kan være utrolig, saa 
(er) den dog (ei) som umulig blev(en) igjendrevet; altsaa 
understaar jeg mig ikke at paalægge dennem nogen Straf, 
men maa denne uefterrettelige Sag dermed ophæve^. 

I dette Tilfælde har man aabenbart at gjøre med et 
Opspind af de nærmest Angjældende, som have villet be- 
nytte sig af den herskende Overtro til at dække et eller 
andet, som de ønskede hemmeligholdt, hvilket ogsaa lader 
til at være lykkedes dem. 



UTRYKTE OPTEGNELSER OM THELEMARKEN. 

AFH. J. WILLB. 

Udgiyne i TJddrag 

af 

DR. LUDVIG DAAB. 



£ aa norske Landskaber have en saa interessant provin- 
ciel Historie som Thelemarken, og intet norsk Landskab 
maaler sig med dette i Rigdom paa Sagn og Folke- 
viser. Disse sidste ere blevne samlede af Landstad og 
Bugge, og sig ønt Tbelemarkens Historie og Topograpbi 
ikke i tilsvarende Grad er kommen til sin Ret i Litera- 
taren, har den dog ikke manglet Dyrkere.' Mellem 
disse er Hans Jacob Wille uden Sammenligning den, 
der bar de største Fortjenester. Han var født 1756 i 
Sillejord, hvor Faderen, en dansk Mand, var Sogne- 

^ Af Særskriffcer om Thelemarken kanne foruden Willes Arbeider 
anføres: (0. F. MiUler), Beise igjennom ØTre-Tillemarken, Kbhyn. 
1778; H. B. Løyenskiold, Beskrivelse over Bradsbierg Amt og 
Scheens By med sine Forstæder, Chra. 1784; J. M. Lund, Forsøg 
til Beskrivelse over Øvre-Tellemarken, Kbhvn. 1785; C. N. Scbwacb, 
Thelemarkiske Optegnelser (i Bratsbergs Amtistidende for 1850 og 
følgende Aar); H. Jen&enius, Økonomisk Beskrivelse over Brats» 
berg Amt, Chra. 1852 (udg. af Selsk. for Folkeoplysningens 
Fremme); Chr. Gluckstad, Hiterdals Beskrivelse, Chra. 1878; Moltke 
Moe i Norske TJniversitets- og Skoleannaler (under Pressen). 
Hist. Tidsskr. 2 B. UL 10 



146 L. DAAX. 

præst, og blevy efter at have studeret i Ejøbenhayn, den- 
nes personelle Capellan i syv Aar. I denne Tid ud- 
arbeidede han en Beskrivelse over Fødebygden, der 
(hvad der ikke er oplyst hverken i Bogens Fortale eller 
Literaturlexiconnet) først udtogsvis aftryktes i Christian- 
sands Adresseavis og derefter udkom i Ejøbenhavn 1786. 
Dette Skrift, der ei alene vidner om en dengang sjelden 
Interesse for Almuens Liv, Tænkemaade og Traditioner, 
men ogsaa om grundig historisk Dannelse og flittig 
Benyttelse af Diplomer, ja endog af Geheime-Archivets 
for private Forskere i hine Tider fordetmeste utilgjæn- 
gelige Skatte, vandt fortjent Bifald og blev, da det topo- 
graphiske Selskab i Christiania oprettedes, anbefalet som 
et Mønster for lignende Arbeider.' 

Allerede medens Wille arbeidede paa hint Verk, var 
han kommen i Berøring med den lærde og fortjente 
Hans Strøm paa Eker, hos hvem han derpaa (1786) en 
Tid blev Hjelpepræst. Her fattede han den Plan at 
bereise Thelemarken for at gjøre sig bekjendt med hele 
dette Landskab og nedlægge sine lagttagelser i en Reise- 
beskrivelse. Skjønt han var fattig og et Stipendium 
trods Ansøgninger ikke var at opnaa, udførte han ogsaa 
denne Plan, men det literære Arbeide, der skulde være 
Reisens Frugt, rammedes af en uheldig Skjebne. Kun 
et Hefte, der skulde danne en Indledning til selve Ver- 
ket, udkom omsider i Kjøbenhavn 1800,' indeholdende 
Oplysninger om Thelemarkens Fjelde, Vasdrag og Søer, 



TopographiBk Journal, H. 1, S. 14. 

^Indledningen til Keisen igjennem Thelemarken i Norge 1786 af 
Håna Jacob V^iUe. Førate Hefte." Kbhyn. 1799. 128 S. med 8 
TabeUer. Jeg har hiairt, at Trykningen skal rære fortsat, men 
Oplaget brændt. 



H. J. WlliliXS 0PTSQNBL8BB OM THBIiBMABXBN. 147 

Inddelinger, Embedsinænd o. s. v., men selve Reisen 
udkom aldrig. Forfatteren, der imidlertid 1788 var 
bleven Sognepræst til Gryten i Romsdalen og derfra 
1792 Sognepræst til Frue Kirke i Throndbjem, i hvilket 
Embede han 1808 døde som Stiftsprovst, efterlod det 
imidlertid i Haandskrift, og dette kom med hans øvrige 
utrykte Efterladenskab, hans temmelig rige Diplomsam- 
ling m. V. til Videnskabsselskabet iThrondhjem.' For- 
længst er imidlertid Reisen ikke her at finde, og der 
var altsaa Grund til at anse den for tabt, indtil nærvæ- 
rende Udgiver for nogen Tid siden til sin Glæde erfarede, 
at dog nogle Brudstykker deraf, dels i Goncept, dels i Ren- 
skrift, foréfandtes i kgl. Fuldmægtig Thorvald Boecks bety- 
delige Bibliothek. Eieren udlaante mig beredvillig Haand- 
skriftet til Benyttelse efter Forgodtbefindende, og jeg 
overbeviste mig snart om, at der i de bevarede Levnin- 
ger gaves adskilligt, der fuldt fortjente at fremdrages. Ved 
Henvendelse til ;det throndhjemske Videnskabsselskabs 
Bibliothekar, Overlærer N. P. S. Arentz, erholdt jeg 
ogsaa udlaant de af Willes øvrige Haandskrifter, der 
endnu findes i Throndhjem. Af disse var et af bota- 
nisk Indhold og saaledes mig og nærværende Tidsskrift 
uvedkommende, et andet, en Samling af thelemarkiske 
Ord, er allerede benyttet af Ivar Aasen, men det tre- 
die var det oprindelige Haandskrift til Sillejords Be- 
skrivelse. Ved at sammenligne dette med den trykte 
Udgave befandtes det, at i den sidste — sandsyn- 
ligvis af økonomiske Hensyn — flere Ting, især Al- 
muelivet vedkommende, vare udeladte, skjønt de frem- 



^ A. Erlandsen, Bio^aphiske Efterretninger om Throndhjems Stifts 
Geistlighed, S. 70—72, hror hans trykte og utrykte Arbeider op- 
regnes med Henvisning til VidenskabsselBkabets Cataloger. 

10* 



148 I^. DAAX. 

bød Et og Andet af Interesse, og jeg besluttede derfor 
ogsaa at medtage disse. 

Mine Meddelelser falde saaledes naturlig i to Capit- 
ler, det første et Uddrag af Reisebeskrivelsen, det andet 
Supplementer til den trykte Udgave afSillejords Beskri- 
velse; 



I. 

Som født og opdragén i Thelemarken, dette hine 
gamle gjæve Kjæmpers Fødeland, haver jeg fra min Ung- 
dom af havt Leilighed at lære kjende dets Forfatning og 
altid følt Vellyst ved disse Kundskaber. Da nu hertil 
kom den Tanke, med dem at kunde gavne og fornøie 
Publicum, fik jeg en uovervindelig Lyst at forøge disse 
Underretninger ved at samle Stedets Naturalier, saa 
mange jeg kunde overkomme, at granske dets Oldsager, 
lære dets Situation og gjøre mig bekjendt saameget 
som muligt med dets øconomiske og politiske Forfatning. 
Da noget af dette var samlet, saa jeg tillige, at mere 
kunde opdages ved Omreiser, naar jeg selv besteg Fjel- 
dene, gjennemsøgte Dalene, udfrittede Folket og paa 
Stedet selv fik locale Kundskaber. Men Penge, dette 
store, drivende Verdens-Hjul, det manglede mig. En be- 
tydelig Mangel, vægtig nok til at vise mig disse mine 
Ideers Forfængelighed ! Vel ansøgte jeg paahøiere Steder 
om Reisestipendium, men enten mine Ansøgninger ikke 
bleve indleverede, eller de bleve afelagne, derom er jeg 
endnu ganske uvidende. Nok var det: jeg fik Intet, og 
Billigheden heri indser jeg meget vel; thi hvem var vel 
Borgen for, at jeg ikke vilde handle, som saa mange 
andre Reisende, der modtage Stipendium og udrette Intet? 



150 L. DAAE. 

Desuden ere Penge i vore Dage ikke at spøge med. De 
synes og nuomstunder at have faaet den slemme Vane 
enten at desertere over til vore Naboer eller at gjøre 
sig rent usynlige. løvrigt haver Regjeringen Udgifter 
nok. Ligesom jeg og hel vel indser de vigtige For- 
pligtelser, den bør føle, som gaar frempaa offentlig Be- 
kostning. Anderledes vilde det være med mig, naar jeg 
gik frem paa min egen. Idetmindste vilde min For- 
nøielse blive dobbelt stor, om mine Foretagender da 
kunde udfalde til Publici Nytte og Fomøielse. Paa egen 
Bekostning og med laante Penge vovede jeg da dette Skridt 
og blev dertil især ansporetved min dyrebareste Velgjører, 
Hr. Professor Strøm, hvis uvurderlige Venskab og Un- 
derstøttelse stedse svæver mig i taknemmelig Erindring. 
Jeg reiste, og uagtet jeg ofte led overmaade meget ondt 
og nogle Gange var i Livs Fare, skede dog Reisen med 
en uudsigelig Fomøielse, og aldrig vil jeg komme til at for- 
tryde den med Reisen forbundne Udgift. Om jeg ikke 
haver reist forgjeves, og om Udgiften ikke er unyttig an- 
vendt, det tilfalder Publicum at bedømme. 

Planen, jeg ved dette Arbeide forelagde mig, er den 
samme, som den Ridder Linnée haver brugt 1 sine svenske 
Reiser, en Plan, som vel Ingen her i Norge haver forhen 
betjent sig af, men som dog formodentlig vil billiges, om 
ikke for Mandens Skyld, hvis Plan jeg fulgte, saa dog 
for Eortheden, som med den er forenet, og for den Be- 
kvemmelighed, den medfører, i en Hast at kunne overskue 
Materieme. Den Orden, som ellers bruges i Landbeskri- 
velser, kan da Ingen fordre her, og Ingen vil vel heller 
fordre den. 

Under Skriftets Udarbeidelse saa jeg snart, at Thele- 
markens Navn, Beliggenhed, Orændser m. m. ingensteds 



H. J. WILLBS OPTXainSLSEB OM THBLBMASKBK. 151 

kunde anbringes i Reisen selv, hvorfor jeg haver tilføiet 
det i en Indledning, som jeg tror ikke vil ansees for 
overflødig, især da der forekommer en og anden Etter- 
retning, som tilforn næsten haver været ubelgendt. Paa 
Indledningen følger Reisen selv og hvad der hver Dag 
er iagttaget. Deriblandt haver jeg strøet enkelte Op- 
lysninger og Afskrift^ af gamle Documenter, hvilket alt 
er vel ikke af lige Værdi, og noget vil maaske forekomme 
af ingen Betydenhed, men da jeg og haver skrevet for 
danske Læs ere, og disse føle altid en varm Glæde ved 
at underrettes om vort kjære Norge, saa vil dette und- 
skylde alt det overflødige eller det mindre vigtige. 

Bag ved Reisen haver jeg tilføiet en kort Beskrivelse 
over en Pro vinds i Agershuus Stift, kaldet No me dal, 
som grændser paa den vestre Side til Thelemarken og 
haver meget tilfælles med den. Jeg maa tilstaa, den er 
kort og ei saa fuldstændig, som jeg havde ønsket; det 
er alene Publici Bevaagenhed og milde Domme, som und- 
skylder dette Tillæg.' 

Da man tilforn haver saameget paa Prent om Thele- 
marken, lige indtil kronede Skrifter,^ saa kunde det 
hænde sig, at adskillige vilde betragte dette Skrift som 
overflødigt og altsaa unødvendigt. Men vil den gunstige 
Læser alene behage at gjøre Sammenligninger, da tør 
jeg smigre mig med det Haab, at dette falder bort af 
sig selv. Skulde derimod Relationen om en og samme 



^ Desyærre forefibides nu heraf Intet, og dette er saameget mere at 

beklage, som Numedal hører tU de Landsdele, om hrilke man især 

samer ældre Optegnelser. 
* Herved sigtes til J. M. Lunds Beskrivelse orer Øvre Thelemarken, 

der erholdt det kgL danske Landhusholdningsselskabs anden Guld- 

foedalje. 



152 II. DAAIB. 

Ting ikke stemme overens, da beder jeg, det ikke maa 
lægges mig tillast. Jeg har selv været paa Stedeme, selv 
betragtet Ungene, selv modtaget autentique Documenter 
af Vedkommende og intet nedskrevet, uden hvad jeg 

troede at være ægt« Sandhed. 

Vel havde dette Skrift voxet i Interesse, om de gamle 
Documenter og Oldsager havde været at opspore, som 
en efter anden til ingen Nytte for det Almindelige haver 
Tid efter anden draget af med, især om jeg havde været 
saa lykkelig at overkomme tvende Beskrivelser, den ene 
over Pratsberg Amt, forfærdiget omtrent 1720 af Amt- 
mandBerg,* den anden over Øvre Thelemarken, for- 
fattet omtrent 1760 af Præsten Hr. Luth,^ den største 
Antiqvar, Norge maaske har eiet, men begge disse ere 
forsvundne. Dog kan jeg ikke negte, at de, ]eg anmo- 
dede om Efterretninger, have med en rosværdig Iver con- 
tribueret til at gjøre Verket saa interessant som muligt, 
ligesom jeg og neppe tror, nogen Provinds i Norge kan 
fremvise flere Oldsager, end denne; idetmindste vil 
enhver erfare, at jeg haver været meget heldig i at 
erholde dem, og flere havde jeg opsporet, naar ikke 
Uvidenhed derom havde hindret det. Saaledes opdagede 
jeg af en Hændelse en Sten med Rune-Inscription i en 
Kirkemur og tvende ved en anden Kirke, hvorom Sogne- 
præsten ikke engang havde hørt det ringeste tilforn. 
Med den varmeste Følelse af Taknemmelighed maa jeg her 
offentlig erindre de gunstige Velyndere, som have saa 



* Christian Berg, Amtmand i Bratsbergs Amt fira 1727 til fil Marts 
1731, da han døde i Forsgrund. Om hans forsmndne Skrift se 
Lørenskiold om Bradøbjerg Amt S. 278. 

'Be om denne Mand nedenfor S. 176. At han har ræret Antiqvar, 
er Tistnok gaaet ganske i Forglemmelse. ^ 



H. J. WILIiES OPTEOITELSBR OM THELBMARKBK. 153 

huldeligen vist mig deres Beredvillighed i at understøtte 

mig med Oplysninger.* 

Under Arbeidet har jeg meget vogtet mig for at 
støde Laseren ved at anrøre enkelte Personer, noget, 
der altid bhver anstødeligt for enhver Veltænkende. 
Ikke destomindre kunde det hænde sig, at en og anden 
Anmærkning havde, mig uafvidende, indsneget sig, hvoraf 
kunde tåges Anledning til offentlige Repliquer eller skrift- 
lige Besværinger. Men forlad mig, gunstige Læser! Saa- 
danne Complimenter frabeder jeg mig ydmygst, og det kan 
jeg saameget heller, som min Samvittigbed overbeviser 
mig om ikke at have skrevet en Tøddel til Nogens Fornær- 
melse (den Ildetænkende kan udlede Fornærmelse af 
den uskyldigste Anmærkning) og ikke at have rørt ved 
Uordener, uden at de vare altfor almindelige og saadanné, 
som for det Almindeliges Vel burde hemmes. Disse ansaa 
jeg for en hellig Pligt at anmærke, og jeg behøver vel 
ikke at melde, at dertil er Enhver berettiget efter den 
Ed og Forbindelse, han haver gjort Regenten og Staten. 
Dette haver jeg seet mig nødsaget til her at hensætte, 
fordi jeg, som bekjendt af de offentlige Aviser, ragede 
uforskyldt i Uenighed med Skiens Haandverkere og blev 
angreben baade ved offentlige Repliquer og skriftlige 
Besværinger, der ginge lige til H. M. Kongen, fordi jeg 
kom for Skade i min Sillejords Beskrivelse at vise den 
nøgne og altsaa forhadte Sandhed, som nuomstunder 
skal drives i Landflygtighed og ikke fordrages, uden den 



' Her Aæmer Forf. med fonkjeUige Complimenter: Kammerherre 
Adeler til Gimsø, Foged i nedre Thelemarken Samuel Thoresaen, 
Geheimearchiyar Voss, de Deputerede i Cancelliet, ProYst Monrad 
i Gjerpen, Byfoged P. S. Marstrand i Christiansand og Fuldmæg- 
tig Andreas Jølien. 



154 I*. DAAE. 

saa stadseligen udstafferes, at Ingen Igender den igjen. 

Med Reisen gjennem Øvre Thelemarken følger et 
geographisk Gharte, optaget med al molig Nøiagtighed. — 
Ved dets Optagelse haver Studenten Hr. En vold Ste en- 
bloch til Moland bevist mig en meget vigtig Hjelp' 
idet han forfærdigede Molands Præstegjeld og godt be- 
skrevet tilsendte mig det. 

[Reisen begyndte fra Eker Præstegaard 12te Juni 
1786.] 

Langerud Dalen, en halv Mil fra Ravalsjaa, skil- 
ler imellem Sandsver og Bratsberg Amt, da Strækningen 
imellem Udvisningen for Kongsbergs Sølv- Verk og Fos- 
sums Jern- Verk deles ad ved en Stendynge i Vest til 
Øst ved et Sted kaldet Steinlenuterne, da man der ind- 
træder i 

Nedre Thelemarken, 
hvorfra man har en halv Mil til den første Gaard i Gjer- 
pen Sogn, som kaldes Bestul, hvorfra man bestandig 
reiser i Høiden. 

Den 15de Juni. Bestul Gaard, som i sig selv er 
af ringe Skyld, kan formedelst de. derværende fede 
Græsgange føde 20 Kjør og 2 Heste. Den med flere 
Pladser udgjør en Bygd^ kaldet Øvre Luxefjeld, der til- 
forn laa under Souer Præstegjeld, men blev efter en kgl. 
Resol. i Åaret 1782 lagt til Gjerpen Sognekald. 

Fjelde er en Samling af Gaarde, til hvilken Bygd 
man farer ned over Bakker og igjennem smale Dale, og 
hvoromkring jeg fandt en Mængde Afsynkninger i Bjer- 
gene. Ligesom man og fortalte mig, at ved Siden af en 
af disse Gaarde var en Grube, 15 Lagter dyb, hvoraf 
man i sin Tid skulde have udarbeidet Sølv. Ved et 



H. J. WILUBS 0PTE0KXL8EB OM THELBICABKBN. 155 

Sted strax ved, kaldet Hougerad, saa jeg Tegn til en 
vidtløftig Bygning og adskillige Stendynger som fuldkomne 
Spor til Griibe- Arbeide der, ved hvilken Anledning jeg maa 
anføre, hvad jeg desangaaende haver fiindet i et Manu- 
script fra 1704, som haver tilhørt Etatsraad og Stift- 
amtmand Henrik Adeler, hvilken curieuse Efterretning 
lyder saaledes: 

„Lnxe^elds Sølvverk i nedre Thelemarken haver i 
sin Tid været rigt paa Sølv og er derfor kaldet Sølv- 
Stokken. Uagtet man ei ved Grubernes Sted, Situation 
og Strækning, saa relateres dog, at det haver ligget i Vest- 
Fjeldet omtrent enten under eller ikke langt fra Oaarden 
Vesterbø i Luxefleld, beliggende IV2 Mil fra Gjer- 
pen Kirke og IV4 Mil fra Skien. De, som allerførst op- 
toge det, vare Tydskeré, der bleve kaldte Garper, boede 
i LuxeQeld omtrent 1250, vare saa rige, at man sagde, 
de gjorde Hestesko af Sølv, opbyggede magnifiken Gjer- 
pen Kirke, som i et Pergament fra 1479 kaldes efter dem 
Garpene Kirke, udsirede og berigede den med adskillige 
Herligheder. Derfor nød de og den Frihed, at Munken 
ikke maatte lade ringe første Gang, førend de kom til 
Gaarden Tofte paa Ophougen, en Fjerding ovenfor Kirken, 
hvor de da toge sin Kirke-Frokost. Før den Tid og i Kong 
Inges, som med sine tvende Brødre regjerede fra 1136 til 
1161, paa hvilken Tid Gregorius Dagssøn beboede Brats- 
berg og blev begraven i Gimsø Kloste.r, hed Gjerpen Sogn 
Hoffum eller Hofuum (d: Hougene), hvoraf endnu er 
Levning i Sognets Inddeling i Udhougen og Ophougen.* 
Indtill350 er Verket drevet afGarpeme, som da uddøde 
i den sorte Pest, hvorved Gruberne bleve ruinerede og 

^ Fonraiuiknmg af Bygdens gamle Kam Høfand eller Hafund. P. 
A. Munch, Korge i Middelalderen, S. 179 — IBO. 



156 !<• BAAX. 

igjenkastede; de igjenlevetnde bleve ved en saakaldet 
Mandegar uddrevne og ihjelslagne af de OBikringboehde 
Bønder, fordi de Vare overdaadige, trodsige og voldsomme 
mod Almuen.^ I Kong Frederik U.s Tid, omtrwt 1&70, 
var der en vis Præst i Gjerpen, som laa i Luxegeld og 
samlede Sølv, medens Kaldet blev forsynet ved en 
Gapellan, hvilket siden gav Anledning til, at Gjerpens 
Præstebol blev seculariseret. Omtrent 1630 kom en Bonde 
i flvalebø ved en Hændelse til et Sted i Luxel^^l^t i 
hvis Fjeldvæg han saa Sølvtappe hænge som Isjokler. 
Et Par af disse hug han af, leverede Jordeieren dem og 
gav ham samme tilt^ende, hvilket denne igjen rappor- 
terede Eiler Urne, daværende Lensherre, men da Berg- 
mænd kom did, fandt man ikke Stedet igjen. En 30 
Aar derefter var der en Bonde i Vestfoldet, navnlig Jens 
Fjelde, somligeledes vidstenoget derom, men hans alt- 
for tidlige Dødsfald hindrede Opdagelsen/ 

Gjerpen Kirke ligger paa en Høi, er grundmuret og 
smukt malet indvendig, har et muret Begravelsessted for 
den Arnoldske Familie og den Løvenskioldske. Paa Klok- 
kerne i Taamet er Runeskrift. Jeg tog derpaa 

Veien til Borrestad, lidt over 2 Fjerd. i S. fra Skien d. 
18de Juni. Denne Gaard beboes nu af den brave og 
arbeidsomme Hn Gancelliraad Løvenskiold, som har 



^ Hele Fortællingen om Garper i Gjerpen beror yisselig paa en 
falsk Etymologi af Bygdens Nam, og Sagnet om deres Fordrirelse 
er vistnok en Localisering af den Begirenhed, der Tirkelig fimdt 
Sted i Øyre Thelemarken i Christian III.8 Tid. Narnei Garper, 
hvis Etymologi neppe hidtil rigtig er paavist, da det yifltnok ikke 
kommer af det oldn. garpr, og man heller ikke af Absalon Pederssøns 
Udtryk om „Garpen i de norske Skindstakke^ (Norske Magwuin L) 
er fuldt berettiget til at forklare det red et Inseot, forekommer ogsaa 
om tydske Bergfolk i Syerige. Se f. Ex« A. fi^phera Dagbok 
ofwer en Kesa i Dalarne, Wasteråi 1768, S. 41. 



H. J. WniLBB OPTBOaBLSEB OM THELSSCABKSK. 157 

adgivet sin Beskrivelse over Bratsberg Amt og foreviste 
mig adskillige Afhandliiiger over historiske, øconomiske 
og andre Ting; han viste mig en Samling af Ertser, 
Stenarter, Gonchylier og adskillige rare Oldsager, som 
dels vare fandne deromkring, dels komne fra øvre Thele- 
marken. 

19de Juni tog jeg V«ien til Oraaten, som ligger paa 
den vestre Side af Porsgrands-Elven og har sit Navn af 
den Besværlighed, der er ved at ro der forbi formedelst 
Elvens Stridighed. Dette Sted er et Ildet Ladested, 
hvor især Malme fra Arendal indlægges og derfra føres 
til Volds og Ulefos Jernverker. Herfra tog jeg en liden 
Excursion for at betragte den ny opdagede Kirke ved 

Bratsberg. Kirken er bygt -paa en Klippe, som 

er meget steil paa den vestre Side, men ikke paa den 
østre. Den er muret af hugne Stene og kalkblandet, 
formodentlig for mange hundrede Aar siden i Gregorii 
DagssøDS Tid, og saaledes ganske ubekjendt har ligget 
indtil 1783, da man tog Jord til at fylde Veiene og der- 
ved traf paa den, slgønt Stedet stedse er kaldet Gapel- 
Jordet Ved Hr. Kammerherre Adelers Foranstaltning 
som Eier af Bratsberg blev den i Aaret 64 renset for 
det maget Grus, som &ndtes i den. 

Fra Qraaten gaar Veien over den saakaldede Gjede- 
ryg, paa hvis øverste, 1 Fjerding fra Skien, sees en Sten- 
dynge i Anledning af den rige Gommerceraad Halvor 
Sørensen Borse, som der blev skudt, saa han døde noget 
derefter, hvilket tildrog sig sidst i forrige Seculo. For- 
nævnte Borse hoede paa Gaarden Fjere. 

20de Juni. Fra I^erestranden til den bekjendte St. 
Michels Kirke er V» Mil. Denne ligger under Gaarden 
Gisholt i et Fjeld, 20 Skridt op fra Våndet. Hulen er 



158 II. DiJUB. 

287} Al. lang, hvor Gulvet hælder meget ud ad Indgan- 
gen og bestaar af Sand, hvori man ved at grave finder 
Kul. Næsten inderst er et rundt dybtHol un- 
der Loftet, hvor man vil paastaa, Klokkerne have hængt, 
men det er saa dybt, at samme synes umuligt; Jeg gik 
øverst op paa Klippen for at finde Begravelser, men 
uagtet jeg ledte overalt, var det mig ikke muligt at finde 
dem, ligesom heller ingen Begravelser vel kunde have 
Sted i den haarde Klippe. Kun en Stendynge laa midt 
ovenpaa Kirken, hvori var gravet, og ligeoverfor i den 

saakaldte Gjedø sees en ligesaadan Stendynge. 

Jeg tog Veien op i Næsherred, hvor jeg kom til Fylja- 
dalen. Her fandt jeg endel f ergamentsbreve, dog af 
ingen Betydenhed, kun dette, at 1387 var Jon Alfse^ain 
Ghorsbroder i Oslo og Præst i Gjerpen, Skeldulf Helges- 
søn Ghorsbroder ibid. 

22de Juni. Til Souer Præstegaard. I Kirken sees 
intet antique uden et Røgelsekar fra de catholske 
Tider og tvende Klokker i Taamet med Munkeskrift' 

26de Juni. Flom i Hvidesø beboes af tvende Brødre, 
navnlig Paus, en ældgammel Familie her i Thelemarken. 
Her staar en gammel Bygning, opført af Sorenfitoiver 

Hans Morland, omtrent sidst i forrige Åarhundrede. 

Paa Gaarden Østenaa viste man mig af Oldsager to over- 
maade store Messing-Fad, hvoraf det ene veiede et BV, 
i hvis Bund forestilles Mariæ Undfangelse med nogle 
Bogstaver omkring. Om denne Gaard har jeg et Per- 
gament &c. Næsten en fjerding ovenfor har Eieren 
Jørgen Østenaa opbygget en SaugmøUe meget konstigt, 
saa der behøves ingen Underbygning, da den øverste 

^ Afskrift meddeles, noget forskjellig fra den i Konke Fomlem. 
S. 214 giyne. 



H. J. WILLB8 OPTBGHXIiBEB OM THBLBMABXBN. 159 

staarpaa tvende udestaaende Bjergknolder og Saugbjulet 
er fastgjort i selve Klipperne; formedelst Rendens Styrt- 
ning falder Våndet med saa megen Force ned paa Hjulet, 
at den gaar med lidt Vand. Strax ovenfor findes en Jem- 
grube, som og holder Bliant, og Eieren heraf fortalte mig, 
at paa Gaardene nordre og søndre Lone i Tørredals 
Annex og Drangedals Præstegjeld, 7 Fjerdinger SO. for 
Østenaa, ere mange Jemgmber, nemlig 3 paa søndre og 
4 paa nordre Lone, som for 30 Aar siden skulde være 
beskudte af de Herrer Løvenskiold, men nu ligge øde, 
ligesaa paa Homlei i Tørredal, 1 Mil fra Østenaa, hvilke 
Graber blive formodentlig optagne og bragte under 
Nissedals Jernverk, dersom Løvenskiold faar dem i Drift. 
Han fortalte mig og, at paa Vraastad i Tørredal vel havde 
staaeten stor Bygning, hvor en Konge skal have regjeret, 
men som nu er nedrevet, og at adskillige Pergaments- 
breve, der laa, ere splittede og bortkomne. Ligeoverfor 
Østenaa ligger f^aagesand, som har tvende Opsiddere og 
er den bedste Gaard i Præstegj eldet, da den eier alle de 
Herligheder af Ager, Eng, Skov, Sæter, Mark, Fiskeri og 
Bygninger, som kan udgjøre en god Gaard. Her boede 
1350 en Mand, kaldet Hare Steinar, fordi han var saa 
haard og mordisk, at han dræbte utallige Mennesker. 
Man viste mig hans Øxe, kaldet Skrukke, der altid gav 
Klang, naarder forestodham et Mord. Denne Haandøxe 
har indtil de senere Tider havt den lægende Egenskab, 
at naar man var syg af Grepet og man bagede sig med 
deUj blev man helbredet Her laa ogsaa et Spyd og 
Skaftet af en Geir, hvor syntes adskillige Hug. 

NB. Om Thor F^aagesand. (sic). 

27de Juni. Herfra ligger Hvidesø Præstegaard 5 
Fjerdinger, hvortil man reiser over Hvidesø -Våndet,' 



160 II. DiuiB. 

havende Daare-Fjeld paa den høire og Grotnæs-Fjeldet 
paa den venstre Haand. Først møder man da den store 
Buk-Øen, som er over en Fjerding i Omkreds. Den til- 
hørte i gamle Dage Fru Anne Arnold paa Borrestad, 
men blev foræret først i dette Aarhundrede. til Sogne- 
præsten Hr. Hans Paus for en Thelebonde-Vise, han 
gjorde over hende, hvorudover Øen blev lagt til Gaarden 
Næs i Same (?) -Kilen, som Præsten da eiede.^ Præste- 
gaarden ligger paa et Eid, hvorudover Stedet og Gjeldet 
er kaldet Hvitisefd i gamle Dage og har formodentlig 
faaet sit Navn af den grundmurede Kirke, som staar 
her, der har været den første i Thelemarken. Præste- 
gaarden er et meget smukt Sted, forsaavidt det ligger 
paa en Peninsel og har Udsigt over en stor Del af Vån- 
det, forresten ikke just. saa behagelig, som man har 
udraabt det for. Den brændte 1764, men blev opbygt 
igjen af forrige Sognepræst Hr. Brochmann, og næryæ- 
rende har ladet den male og anlagt slqønne Hauger. 
I Aaret 1779 modnedes i den Hauge et Graskar over 
en Alen langt. Velærværdige Hr. Windfeldt' strsBbte at 
give mig alle deEfterretninger, som<jeg anmodede ham om. 
— 29de Juni. I Nissedal bor velærværdige Hr. 
Claus Barfod Storm,^ en lærd Mand af gode. Indsigter i 



Benne interessante Vise, der begynder saa: Stoll Aané hon burupå 
Borgestad gard, og besynger Anne Clausdatter, en Lagmandsdatter 
fra Skien (f 1713), gift først med Sti Anderssøn Tpnsberg i Skien, 
siden med Generalmajor Johan Arnold, er trykt i Norske Folkeviser, 
saml. af M. B. Landstad, S. 683. Udgiyeren anfører ^ifølge Sagnet*' 
Hr. Hans Paus som Forfatter, men kjender ikke denne hans Skaldeløn. 
Nils Windfeldtyar Sognepræst her 1776—1810 (se Literatorlexicon 
og Norske Stiftelser, III. S. 493). Hans Legat til Kaldets Skolevæsen 
har giyet Stødet til det her 1818 oprettede Skolelærerseminarium. 
Nissedal var da Annex til Hvideseid, og Hr. Storm residerende Ca- 
)pellan. 



H. J. WILLBB OPTBOHBLBBB OK THSLBHABKSK. 161 

Tbeologi, Historie, adskillige europæiske Sprog og Old* 
sager. Han meddelte mig endel Malme og viste mig et 
ældgammelt Haandskrift af Kong Valdemar den andens 
jydske Lov, fundet her i Thelemarken, et ældgammelt 
Læderbelte, beslaget med Messing, som man havde om 
Livet, naar man spændte Belte med hinanden, en Haand- 
øxe med en ulæselig Skrift om. Ligesaa gav han mig 
en Ildskrift af nogle Sune-Bogstaver, som han i Mai 1776 
fandt paa den mindste Klokke i Slotstaarnet i Ågers- 
huas: PaoU gjota klok opgiot a nyo leit tymno 9: Paul 
gjorde Klokken, Tymno lod den omgjøre af ny.^ Lige- 
saa gav han mig sin Forklaring af det tønderske Guld- 
horn, fundet 1734, saa lydende: Mannom kono Utim 
haltia unt harno thoaUo mio d: Othins Mænd ogKvinder 
bør altid bevare dette Horn. 

30. Juni. Ligeoverfor Kirkenæsset i Nissedal ligger 
Fione, som beboes af tvende Opsiddere, hvoraf den ene 
var saa ulykkelig ved et ondskabsfuldt Menneskes Ugu- 
delighed at se sin Gaard og alle sine Effecter i Aske i 
Aaret 1768 d. 12 Aug. og derved blev sat i den yderste 
Elendighed. Den anden Opsidder er den tilforn værende 
Lensmand Kittel Thjostovsen Fione, respectabel Mand 
og Medlem af det Bratsbergske Opmuntringsselskab. 
Denne Mand sparede intet for at give mig al mulig Op- 
lysning om Stedets øconomiske Forfatning, som for nær- 
værende var i den allerynkværdigste Tilstand, da Al- 
muen ved deres daarlige Tømmerhandlen med Arendals- 



^ I Umyenitetets Samling af nordiske Oldsager Andes en Klokke 
fra Akershus Slotskirke med Runeindskrift, men hyor feilagtig end 
den oyenfor angivne Læsning kan yære, synes det dog ikke muligt, 
at Præsten Storms Klokke kan yære den samme som den paa 
Uniyersitetet beyarede. 
Hist. Tidsskr. 2 R. m. 11 



l^S L. DAAB. 

Borgerne var saaledes ndarmet, at de yare tiggeferdige 
hveranden Mand i Sognet. 

1. Juli. Ved Fione findes Bæver-Boliger, hyor Bæ- 
yeren gjør megen Skade paa Løvskoyen deromkring. Her 
fortalte man mig en artig Maade at fange den paa. Man 
jagede den paa Våndet og med en Pram forfulgte den. 
Den dukker strax under og med Halen giyer en saadan 
Bevægelse, at man oyenpaa kan se det. Herefter ror 
man lige, og naar den et Par Minutter er syømmet un- 
der Våndet, maa han op for at drage frisk Luft, da for- 
følger man ham, indtil han bliver sprængt og ganske lang- 
somt kan svømme, kommer derpaa op, hvor man da slaar 
ham ihjel. — Her voxer og Egetræet, men ikke i den 
Mængde, som i Tørredal og Drangedal. Om Mag. Thomas 
Gortsen Wegener, som blev Biskop i Stavanger 1627, har 
man denne Efterretning, at han var en lærebegjærlig 
Mand, som paa sine Visitatsreiser søgte meget at opdage 
Landets og dette Stifts Naturproducter og mere end sæd- 
vanligt i de Tider dyrkede Naturhistorien og havde an- 
skaffet sig adskillige Samlinger af Naturrigerne. Naar Bis- 
perne saaledes vilde opmuntre Præsteme, vilde deraf flyde 
en større Erudition, som sees i Pontoppidans og Gunneri 
Exempler, men nu heder det: quod infra nos, nihil ad 
nos. — Af endel Pergamentsbreve fra Dale i Nissedal 
fandt jeg kun dette, at Søren Pederssøn var Præst i Sil- 
lejord 1559 og Jens Pederssøn Foged i Skiens Syssel 
1459, da hans Broder Herlaug Pederssøn var død.^ 

2. Juli. I Vraadals Annex er Gaarden Fladeland, 
halvanden Mils Vei fra Roholt, hvor der fandtes 1714 
et Billede, kaldet Thorbjørn, af en Alens Høide, dannet 

* Sidstnæynte bley tiUidst Rig^raad og yar som Baadan tilstede i 
det store Møde i Skara 1458. 



H. J. WILLB8 OPTEGNXUiSBB OK THEIiEMABXEN. 163 

som en Parykblok med istøbte Øine af Tin eg flaé paa 
Hovedet, at en Skaal kunde staa derpaa. Dette Billede 
blev toet hver Løverdags Aften som en stor Helligdom 
og hensat i Høisædet. Mag. Otto Stoud reiste engang 
til Opsidderen og bad ham af hellig Iver at levere sig 
Billedet for at hugge det istykker, men Eieren satte sig 
d«rimod, da han ved Jule-Gjæstebud tracterede det med 
01 og satte Ølskaalen paa dets Hoved. Strax efter 
blev det med Gaarden opbrændt. For Mandens store 
Overtro med dette Billede og øvrige Overtro ved at 
ofre alle ædendes og drikkendes Vare til de dervæ- 
rende Vette-Houger troede man, at alle hans Bøm, som 

alle vare vanvittige, raaatte bære Straffen.* 

3. Juli. Tog jeg Veien tilbage til Hvidesø Hoved- 
sogn og Annexet Brunkeberg. Paa et gammelt Loft 
paa Kirkebø, som var bygt paa 16 Stolper, staar 1588, 
hvilket var saa høit, at de havde Fæhus under Under- 
bursgulvet. Men for et Par Aar siden blev det nedre- 
vet og gjort til en sædvanlig Stolpebod. I Enden af 
Sundekilen ligger Gaarden Møen, som beboes af Justits- 
raad og Foged Glouman, en virksom Patriot. Han har 
anlagt et stort og ordentligt indrettet Teglbrænderi til 



I denne ThorbJOTn har man muligenB en af de Bondehelgener, 
hyorpaa Thelemarken fremfor andre Egne har yæret rig. TJdgi- 
yeren har i sit Skrift Norges Helgener, 8. 211, omtalt et andet 
iExempel paa den samme Mag. Stouds Nidkjærhed, idet han øde- 
lagde et Billede af den hellige Gudmund. Herom skriver Wille 
paa et andet Sted saaledes : Paa Fladeland i Yraadals Annez fand- 
tes der omtrent 1718 en Helgen» navnlig St. Gudmund £ra Island, 
hvilken daværende Opsidder, Gunnar, dyrkede som en Gud og be- 
stod af et Træbillede i Kaaven ved Stuen. Mag. Otto Stoud reiste 
derfor til ham, da han laa paa sit Yderste og Sognet plagedes 
med Misvæxt, og bad ham om Billedet, men da Manden vægrede 
sig derved, brød han sig selv ind, hug BiUedet itu og opbrændte St. 
Gudmund. 

11» 



164 li. BAAB. 

uudsigelig Nytte for Øvre Thelemarken, da Stedet er 
beleiligt i Henseende til Transporten og Skovene derved 
kan bespares. Han bar og sat Karudser i Hvidesø- 
Vandet, som der trives vel, og gjort sig særdeles pris- 
værdig ved Veienes ypperlige Istandsættelse, som røber 
Geni, bvorved ban bar gjennemgaaet utallige Fortræde- 
ligbeder, som meget ma)Ei beklages, allerbelst da der er 

saa faa, som viser Patriotisme. 

4. Juli. Paa Holtene, en af de bedste Gaarde i 
Sandebygden, boede tilforn Sorenskriver Paus, som og 
satte den i god Stand, men da nu en Bonde bebor den, 
falder alt tilbage i en raa Forfatning. Strax ved ligger 
en Plads, hvor Klokkeren Thore Gunstensen bor. Denne 
Mand har paa den forunderligste Maade gjort Ager og 
Eng af en Stenhob. — Et lidet Stykke herifra ligger 
Gaarden Gadeholt, hvor der paa en gammel Stue staar 
udenpaa over Døren: 

DAVID HEBERLIN CHIRURGUS ET OPHTALMICUS 
HONORA MEDICUM PROPTER NECESSITATEM ETENIM 
ILLUM CREAVIT ALTISSIMUS. A DEO EST OMNIS 
MEDELA. ANNO MDLXXXIX. 

Men midt over Døren staar IHS, hvilket og findes paa 
de fleste Steder her i Thelemarken og har givet Anled- 
ning til utallige XTdlæggelser og Fortolkninger, men er 
ligefrem Jesus Herrens Søn, som de stedse skar ud 
paa Døre og over samme, som noget, der skulde bevare 
fra Trolddom og give Lykke og Velsignelse. Herifra 
gaar Veien opover Brunkeberg-Bakkerne, som tilforn 
ere blevne anseede for næsten impassable formedelst 
deres Steilhed, men nu sat i saa ypperlig Stand ved Hr. 
Justitsraad Clouman, at man kan kjøre dem i Eariol. 



H. J. WILLE8 0PTEGKBL8SB OM THELEMABREN. 165 

Her øverst ligger Brunkeberg Annex-Eirke, opreist af 
Træstaver med mange Udbygninger. 

— — — * Fruentimmeret brugte [fordum] samme 
Dragt, som nu, undtagen sorte Trøier, istedenfor at de 
nu bruger røde, blaa og hvide. Skjørteme vare uden 
Folder, og ved deres Belte havde de tyende Knive i 
deres Skede; naar de rede som Brude og Brudekoner, 
havde de Hatte paa Hovedet. — (NB. Gjelstad-Hullet). 
Man viste mig og en liden rund Sten, som lignede Træ. 

6. Juli. Om deres Overtro angaaende Drouger (9: 
Dødninger) i Kirker fortalte man mig følgende, som i 
de catholske Tider var passeret i Hvidesø Kirke med 
en Kone, som boede paa Lundeval i Sundebygden og 
kom for tidlig i den saakaldte Otte-Messe. Her fandt 
hun sin afdøde Søster blandt de andre, som sagde: Vi 
er Drouger, nu faar du løbe, thi se din Bedstefader, 
hvor vred han er, fordi du ikke har kaldet ham op 
(reist ham up), han vil dræbe dig, men brug dette Baad, 
og i Flugten kast af dig først din Trøie, derpaa dit 
Belte og tilsidst dit Forklæde, hvilket hindrer ham i 
at forfølge dig. Kan du komme hjem, inden ban faar 
fat paa dig, bliver du frelst. Konen løb derpaa og 
kastede først Trøien, som Bedstefaderen greb og klemte 
mellem sine Hænder, derpaa Beltet, hvormed han hand- 
lede ligesaa, endelig Forklædet, men da hun havde tre 
Fjerdinger at løbe, greb han hende og klemte hende 

mellem Hænderne, saa hun døde 3 Dage derefter.^ 

— Som en Kantet maa anmærkes, at fra Dalerne i 



^ Her er Lacune i Haandskriftet. 

^ Sammenlign P. G, AsbjømsenB „En gammeldags Juleaften^ (Korske 
Hnldreeyentyr og Folkesagn, 3.ITdg. S. 79—81), hvor en lignende 
Fortælling er henlagt tU Yor Frelsers Kirke i Christiania. 



166 II. BAAX. 

Srunkeberg har man anlagt en ældgammel Vei over 
Moradser, som ere belagte med Stenfaeller for at gjøre 
dem passable, hvorover man fortæller, at Bergsfolkene 
transporterede Malmene fra Gnldnæs til Sligstul og til- 
bage. Veien gaar fra Moen i Dalerne til Juve i Laur- 
dal og til Præstegaarden der, hvor de paa et Sted, 
endnu kaldet Malmhns-Bakken, nedlagde Malmene. Paa 
Veien ligger en Sæter, kaldet Ejørvestøl, hvor man ser 
Biidera af en Kirke, og skal der efter Pergameni- 
Breves Beretning have været et Kirkesogn, kaldet Kjør- 
vestad Sogn, hvortil vises Spor af de mange Hustom- 
ter, Ager-Rener og Stendynger, at der har været 
Gaarde og boet Folk, som i Pestens Tid faldt til Flek- 
tved-Manden, der lagde det under sin Gaard, hvor- 
udover denne i Gircumference er maaske en af de største 
i Thelemarken. Paa Gaarden Huvestad i Dalerne findes 
et Drikkehorn, kaldet Huvestad-Honne, fra de ældgamle 
Tider. Paa Gaarden Gjersund i Morgedal bor en Mand 
navnlig Saamund Saamundsen, som i Åaret 1785 vandt 
Landhttsholdningsselskabets Guldmedalje for Jordforbe- 
dringer. I dette Sogn findes adskillige, som dels har 
faaet Landhusholdningsselskabets Præmier, dels det Brats- 
bergske, og har især Potatos-Avlen her kommet i stærk 
Drift. Paa Gaarden Loupedalen i Ordal findes en Kniv, 
hvormed mange Mennesker ere tagne af Dage. Med 
den har man den Overtro, at man kan curere Gevæxter, 
naar man daglig lægger den paa dem. 

7. Juli. — Aarsagen til den røde Farve, som Hyperi- 
kon giver af sig, fortalte man mig her [i Laurdal] at 
være, at da den stod under Ghristi Kors, randt noget 
af hans Blod ned paa den, som den trækte i sig, og 
derfor er ogsaa af saadanne lægende Kræfter. 



H. J. WILIiES OPTBOHSItSEB OK THEUBMABXSK. 167 

8. Juli. Gaarden Trisæt er et af de smukkeste Ste- 
der, man kan forestille sig, har ikke alene en smuk 
Bygning, men planeret Gaardsrum, en net Hauge, en 
deilig liden Lund af Løn, Lind, Rogn og Ask. I Hau- 
gen findes kun Frugttræer og især et Rønnebærtræ, som 
paa de nederste Træets Grene bær Bønnebær, men i 
Toppen Pærer af det bedste Slags. Forresten fortalte 
man mig om en Urt, kaldet Graase, som bestod af 
3 Leder, og i hvert Led fandtes Blod; naar Kreaturerne 
æde det og opspise det 3die Led, faa de Blodpis og 
crepere. Da jeg bad, man vilde vise mig denne Urt, 
svarede man mig, at den endnu ikke var opdaget af 
noget Menneske og maaske heller ikke kunde opdages, 
da den var overnaturlig og skulde blive skjult til Plage 
for Mennesker; hvor den voxte, saa man deraf, at Krea- 
turerne fik Sygdomme og creperede, hvor dette ikke 
skede, voxte den ikke. Dog havde man Baad derimod, 
som man aldrig var foruden. Man samlede Geranium 
Bobertianum, som de kaldte Ure-Eall, og tørrede. Naar 
Evæget blev sygt, blandede man den tørre Urt med 
Salt og stoppede alt ind i Halsen, hvorved det blev 
helbredet. Ligesaa fortalte man mig om en Urt, de 
kaldte Fenne-Græs, som de heller ikke kunde anvise 
mig, der havde den særdeles Egenskab, at Ormen kunde 
umuligt skyde Hammen af sig om Sommeren, førenø 
han havde slugt samme. Ved den Anledning erind- 
rede jeg mig, at en Bonde i Næsherred fortalte mig, 
at paa Souer Præstegaards Jorder voxte en Urt, der 
havde den Egenskab, at naar man lagde den paa en 
Laas, blev den inden 24 Timer opladt, og at en anden 
Bonde fortalte mig, at naar Folk paa Fjeldene bleve 
fortumlede i Hovedet, at de ei kunde finde Nor og Sør, 



168 II. DAAE. 

da kom det deraf, at de havde traadt paa en Urt, 
kaldet Vildstraa, der havde denne galgjørende Egen- 
skab. 

Et lidet Stykke NV. fra Laurdals Præstegaard oven- 
for et Sted, kaldet Flyxe-Helle i Præstehaugen, fandt 
Sognepræsten Hr. Hans Post Sølv i Bjerget, hvoraf han 
lod sig gjøre Sølvknapper, hvilket endnu levende Folk 
her kan erindre og bevidne. 

9. Juli. Hovedkirken er af Træ og ikke i nogen 
synderlig god Forfatning, men Præstegaarden er under 
al Kritik. Gaarden Bjaaland har ikke mindre end 5 
Bur, et smukt Vaaningshus, en ypperlig Frugthauge og 
god Jordvei. Den har tilforn blevet beboet af en Fami- 
lie Blom, hvilken respectable Familie endnu lever i Skien. 
Af et Pergaments-Brev fra 1473 har jeg seet, at denne 
Gaard har været et Munke-Kloster,* hvoraf nu ikke sees 
mindste Levninger. Allerøverst i denne Samling af 
Gaarde ligger Haatved, hvor Sorenskriverne Paul Druk- 
ken og Gornelius Paus har tilforn boet, og som i de 
sidste Tider er bleven beboet af Skovinspecteur og Holtz- 
førster Paus, en Mand af det største mechaniske Geni, 
som kan tænkes. — Lidt over en Fjerdingvei fra Kirken 
ligger Gaarden Hegtved, mærkværdig af sin Beboer 
Asgier, der levede først i det 17de Aarhundrede, 1614 
og saa videre, hvorom jeg i gamle Documenter har læst 
utallige Historier, da hans Liv var en Kjede af Vold, 
Mord og Slagsmaal. For at opægge andre dertil og 
selv finde Aarsag brugte han adskillige Kunster, f. Ex. 
gik til Bryllups med en sort og en hvid Strømpe, at 
man derfor kunde fixere ham og han have Aarsag til 



1 Dette maa sikkerlig bero paa en Misforsiaaelse. 



H. J. WILLSS OPTBONBL8BB OM THBLEMAEXBK. 169 

Slagsmaal. Han eiede og uhyre Kræfter, hvorudover 
han engang med en lang Bænk udjagede en hel Bryl- 
lups-Stue, men samme Gang fik utallige Knivsting og 4 
Knive sad fast i hans Byg, hvorudover han maatte for- 
lade Selskabet og se sig cureret igjen. Han dræbte 
utallige, og da Lensmand med Mænd engang kom til 
ham for at fange ham, havde han i Forveien gjort en 
underjordisk Gang fra Kjelderen og ud paa Marken, som 
endnu er til, og som man urettelig har troet var en 
Malmgrube. Han foregav da, at han vilde hente 01 for 
at tractere dem, men rømte derigjennem og var i lang 
Tid borte. Men da han var meget rig, sonede han stedse 
for sine Forbrydelser for at kunne begaa nye. Dden- 
for Døren til hans Stue staar han derfor afmalet i fuld 
Legems Størrelse med sin Haandøxe i Haanden (som 
endnu bevares paa Gaarden Home som en Antiqvitet) 
hvorover staar: «Asgier Hectved er mit Navn. Jeg fryg- 
ter icke for min lige Mand saa længe Øxen bide kand.'' 
Fra denne Gaards Eiendele har man i forrige Tider 
bragt Kobberkis til Omdals-Verket foråt faa den der- 
værende vrangsmeltende Malm flydende, dog uden synder- 
lig Nytte. 

10. Juli. Strax ved Ødefjelds Kirke ligger Gaarden 
Bøindal. Her findes et ældgammelt Bur, kaldet Jar- 
Bur, fordi det har ingen Stolper under sig, men er byg- 
get paa den flade Jord. Paa Jernbeslaget fandt jeg en 
Runeskrift.* 

Paa Gaarden Gjøtil, som i gamle Dage har været 
Lensmands-Gaard, fandt jeg adskillige gamle Brevska- 
ber, deriblandt et, som viste, at 1465 var Ivar Vikings- 

^ Findes nu i Uniyersiteteiø Oldsagsaxnling. Se Aanberetning fra 
Foren, for Fortidømindesm. Bev., 1871, S. 77. 



170 L. DAÅB. 

8øn Provst til Marie Kirke i Oslo, Norges Riges Cance- 
ler og Sysselmand over Skiens Syssel, et andet, hvori 
fandtes, at 1593 boede der to Mænd ved Navn Torgier 
og Jørgen, som i lang Tid havde trættet med hinanden 
om Grændseskjellet imellem deres Gaarde. Da de der- 
paa Ghristi Himmelfartsdag havde communiceret og gik 
fra Esborg Kirke, havde Torgier sin slebne Øxe og 
Jørgen sit ladte Gevær med sig, og da de kom en Fjer- 
ding fra Kirken, overtalte Jørgen Torgier at gaa fore, 
hvorpaa han skjød ham, dog uden at dræbe ham, og 
derfor maatte bøde 120 Lod Sølv. Broderen til den 
nuværende Opsidder havde ved egen Flid lært sig at 
skildre meget smukt. 

Paa Gaarden Berge i Esborg Sogn fandtes tilforn 
en Sabel, næsten 3 Alen lang og 3 Kvarter stort Haand- 
fang, som en vis Gapitain skal have reist af med. Skade, 
at saadanne Oldsager føres væk uden at blive observe- 
rede og beskrevne. Saaledes reiste en Procurator Lund, 
Stiftamtmand Adeler og andre af med adskilligt. Uden 
at give Publicum den mindste Oplysning skilte de Bøn- 
derne af med det, som saalænge har hvilet ved Gaardene, 
og som stedse burde vedblive. 

11. Juli. — Ved en Plads, kaldet Paradis, i Skafse Sogn 
sees Rudera af en Kirke, som skal have hedt Oprans Kirke. 
Ved Gaarden Veum skal findes en Sten med Runeskrift. 
Paa de fleste Gaarde her i Molands Sogn ser man Bjørne- 
pander fastslagne paa Loftet til Bevis paa, hvormange 
Bjørne man paa den Gaard har ladet fælde. En Mil fra 
Veum ligger Hægelands Kirke.* Dette Sogn og denne 
Kirke er ganske unødvendig, da dertil hører kun 12 

^ Se forømgi om denne Kirke Norske Bygdeaagn, samL af L. Baae, 
I, S. 7. (SkilL-liag. for 1845, No. 19 og Lnnds Beskr. over Øyre 



H. J. WILLES OPTBaNBLSSA OM THBIiSMABKBN. 171 

Gaarde^ der ligge splittet ad hist og ber i de andre 
Sogne, der skylde 23 Td. 10 Sett. og have 12 Opsid- 
dere, samt 4 Husmandspladse. Naar den derfor skulde 
være bmgelig, burde flere og ordentlig beliggende Gaarde 
henlægges til den. Kirken er stor, lys og meget smukt 
opbygt 1671, har tilforn været ophjelpet ved Gaver, alt- 
saa en Gavekirke, da Folk reiste fra Drangedal og rundt 
om for at helbredes, gave Penge til den, naar de Nat 
til St. Hans Dag vaagede der og bleve paa Brokke 
Gaard tracterede om Morgenen og hørte Eirketjeneste St. 
Hans Dagen, men dråk aldrig Vand af Elven for at faa 
sin Sundbed (sic). Men da Hr. Jæger, fordum Præst 
her, holdt efter Begjæring en Fredags-Prædiken her en 
vis St. Hans Dag og med det samme viste den Daar- 
lighed, der var at søge Lægedom ved visse Kirker mere 
end ved andre og ved alle i Almindelighed, har der 
siden den Tid ikke en eneste besøgt den mere. Denne 
Kirke ligger kun en kort halv Mil fra Hovedkirken. 
Paa Molandsmoen, en kort Fjerding fra Præstegaar- 
den, er en slet Plan, hvor der har staaet fire spidse 
Stene opreiste, der har udgjort en Firkant til Kamp- 
plads for Kjæmperne i gamle Dage. Nu omstunder hol- 
des derimod et lidet Marked med Heste den 14de Au- 
gust, da man rider for at probere sine Heste og ende- 
lig løslader dem for at figtes om en Hoppe, som en 
Mand holder midt paa Pladsen og med en lang Stang 
forsvarer, indtil en har vundet Magt over dem aiie.^ 



TeUemarken, S. 232). Kirken nedreyes ifølge kgL Eesol. af 4de 
Deebr. 1844 

Denne Hestekamp i Moland omtales aUerede 1618 af Biskop N. 
Glostrup i hans Yisitatsbog. Sammenlign ogsaa Landstads Folke- 
Tiser, S. 401, N. Nioolaysens Norske Fomlevninger, S. 235., L. 
Daaeø Norske Bygdesagn, I, S. 51, Topogr. Journal, H. 26, S. 



172 I.. BAAB. 

Den ene af disse igjenstaaende Stene har en Rnoe- 
skrift.» 

12. Juli. Molands Hovedkirke er en af Træ i Aaret 
1665 opført Korsbygning, den smukkeste i Øvre Thele- 
marken, da den er lys, net malet og udsiret med alle 
Kongerne af den oldenborgske Stamme lige indtil Frede- 
rik V. Her har staaet en Helgens Billede, St. Lorents 
kaldet, IV9 Alen høi og saa tung, at man bar prøvet 
Styrke med at løfte den med en Finger under Hagen^ 
Den staar nu i Præstegaarden som en Levning fra de 
catbolske Tider. Denne var Molands Kirkes Patron. 
Strax ved Molands Præstegaard i NO. sees en artig 
Korsvei, hvor alle fire Veiene bøier sig om med Solen, 
og imellem hver Vei en liden Kjæmpehøi. Med denne 
Vei har man tilforn saa og tildels nu omstunder brugt 
adskillige Overtroer, især naar Bøm har været syge, 
at lægge dem midt i Korsveien, naar man først havde 
gjort et firkantet Hul af Jordtorver, og, naar Barnet 
var stukket derunder, da at skyde over det et Skad. 
Paa hin Side Våndet ligger en Gaard, Vig, hvor man 
ser et Lys, (ignis fatuus) at brænde nede ved Våndet, 
helst om Høstaftener; naar man ror hen til det, flytter 
det sig ud efter, og ror man derud, ser man det igjen 
ovenfor. Det skal ikke være seet før om Høsten 1768, 
og derom fabulerer man, at en Mand fra Vig roede fra 
Kirkesanden den fjerde Adventsøndag 1767 og var druk- 
ken. Han omkom, og man fandt ham aldrig mere. 
Naar man nu ser dette Lys, sige Bønderne, at det lyser 



55 {gg., K. Eygh i Norsk hiatoriak TidsBkrift, I, S. 84, 95, E. Key- 
øerfl Efterladte Skrifter, II, 2, S. 118. 
« Sammenlign Norske Fomleyninger, S. 236. Wille beser den 
ledes: Tharalr ran saitat rætha ranr tnna. 



H. J. WILLEB OPTSGSBLBXB OV THELBMARKEN. 173 

efter Vig-Manden. Ved Våndet ovenfor Gaarden Brevig 
sees ogsaa Lygtemanden. Herom fortæller man Aar- 
sagen: En Mand paa Brevig roede over til Næsland 
og bortstjal alle de derværende Madvarer, eftersom 
Folket var til Sæters, samt satte Ild paa Husene. 
En Pige, som tjente hos Tyven, fortalte for Andre, at 
hendes Husbonde mod Sædvane var vel forsynet med 
Mad, siden Næsland brændte. Tyven, som da frygtede 
for onde Følger, tog Pigen engang med sig i en Pram, 
foregivende, at han vilde udlægge sit Fiskegarn, roede 
ind i en Bugt en Fjerding fra Gaarden og sank hende 
ned. Ved Brevig fortalte man mig om et Uhyre, som 
undertiden lod sig se i Fyrrisvandet, kaldet Gjevestø- 
troldet. Det skal undertiden se ud som en hvælvet 
Baad, undertiden som et meget stort Træ langs Våndet. 
Det skal sees i taaget Veir og være Forvarsel mod 
Storm og Uveir.* Fra Brevig gaar Veien over en Hei 
til en Grænd, som kaldes Bertedalen. Paa denne Hei 
saa jeg fire Bégravelseshøie, ved hvert Hjørne er opreist 

fire Bautastene uden Inscription. 

14. Juli. Fra Molands Præstegaard til Sligstul, 
hvor det gamle Kobberverk Moisesberg har ligget, er 
2V, Mil i NV. Her fortalte man mig det almindelige 
Principium, man her har i Jura, at den, som kræver 
sin Gjeld paa en hellig Dag, skal have forbrudt sit 
Krav, hvorpaa man viste mig et Exempel i en Kone 
der, som for samme ulykkelige gale Principiums Skyld 
kom til at betale 9 Rdl. istedenfor 1 Bdl. 2 ^. Ved 
Sligstul vises endnu Tomten af Kirken, Kirkegaarden, 
som nu er Ager, og en Mængde Husetomter, som har 



^ Smlgn. A. Faye, Norske Folke-Sagn, 2. Opl., S. 49. 



174 II. BAAB. 

været Vaaningshuse for Bergsfolket, sees nede paa Jor- 
det lige under Gaarden samt Skjerper og adskillige 
Nedsynkninger i Bjerget, hvoraf findes utallige i Skoven. 
Derimod ligger Gruben Moiberg (hvoraf sees, at samme 
Navn er beholdt indtil disse Tider, og at dette er det 
rigtige Moisberg) SV. fra Sligstul lige over i Fjeldet, 
hvor der gives paa et og samme Sted 8 Gruber, drevne 
fra ONO. til VS V., staa nu under Vand^ vise ringe 
Malm, men gresselige Stendynger af Grubeme, som 
ligge udenfor. — Disse Beboere leve ret i Uskyldigheds- 
Standen, vise sig sær gavmilde og hospitale uden His- 
tænkelighed. — Her i dette Sogn og overalt i Thele- 

marken grasserer Radesyge. 

15. Juli. Ved Veum Kirke findes tvende Stene med 
Buneskrift' — Ångaaende deres Skikke, da har man her 
i Sognet adskillige Fordomme, f. E.: Naar en Præst 
forser sig, da tror de, at Biskoppen klipper et Stykke 
af hans Samarie, som de kalde „at stytta paa Kappa''. 
Naar derfor en Præst har en kort Præstelgole, er det 
et Bevis, at han har forseet sig. Ingen behøver at 
møde som Vidne i en Sag, uden han faar Betaling af 
den, som behøver Vidnesbyrdet, hvorudover adskillige 
maa betale Falsmaals Bøder. Åt tåge Renter af inde* 
staaende Kente, som kaldes Rentes Rente, agtes for en 
dødelig Synd, men at optrække sin Næste for dobbelt 
saameget paa anden Maade holdes for et Mesterstykke. 
Bøndeme her ere meget andægtige, naar de brygge 
01 til Gjæstebuds, af Frygt for, at det ei skal blive stærkt» 
som holdes for en stor Ulykke. Naar de gjøre Gjæste- 
bud og der findes nogen, som ikke bliver drukken, hol- 

^ Se om disse, hyilke Wille har læst mindre rig^tigt, N. NieoUysens 
Norske Fomleyninger, S. 237. 



B. J. WILLE8 OPTBQHSLBEB OM THBUEMABKBN. 175 

des det for, at Onds Forbandelse hviler over den Per- 
son, hvorom man siger: Gud naade den, som Guds Ga- 
ver ikke bider paa. Hænder det, at Gjæsteme i et 
Gjæstebud ikke bliver drukne, gaar Verten saa bedrø- 
vet, som om hans Gaard var afbrændt. Derfor gjør 
adskiUige sig drukne, naar de ikke er det, for at trøste 
Verten og vise, at de ere ikke forbandede Mennesker. 
Folket er i det Hele i en ussel og elendig Forfatning, 
foraarsaget af deres Handel med Arendals Borgere, som 
nu næsten ganske har ophævet al Handel. Af Dyr gives 
her Elsdyr i Mængde, da velærv. Hr. Bugge fortalte mig, 
at forleden Vinter talte han ved Præstegaarden 14 Styk- 
ker i en Flok. De fredes ved en kongelig Befaling, at 
Ulvene kan have dem til Føde, da man paa Molands- 
Moen ser adskillige Spor af deres Ødelæggelse. Bæver 
gives i Mængde langs Fyrresvandet og i Dale-Elven, 
hvor man finder deres kunstig hyggede Huse. Ulvene 
grassere her i Mængde om Vinteren, men det er faa, 
som skyde dem. Bjørne derimod skydes i Mængde. — 
Thomas Olssøn Block, Mag. phil., blev af Provsten Hr. 
Skancke indsat som Præst her d. 19. Mai 1672, levede et 
meget uroligt Liv med sin Almue, hvorfor Biskoppen, 
Dr. Jacob Jenssøn Jersenius, tilligemed Provsten Hr. 
Skancke og Provsten Hans Ejelssøn, Sognepræst til Byg- 
land, maatte hid at forlige dem, skjønt uden Nytte. ^ 
1706 forærede han sit Portræt til Molands Kirke, som 
endnu staar der, og døde han som Provst 1717. Peder 
Thomassøn Block succederede sin Fader 1718, kaldte 
Hr. Laurits Qvislin til Gapellan d. 12. Juni 1721 og døde 
d. 13. Sept. 1723. Mathias Aagaard, Mag. phil., blev her 



^ Mere om denne Sag Andes i Saml. til d. N. F. Spr. o. Hist., 
VI, S. 203-209. 



176 L. DAAE. 

Sognepræst 1723 d. 3. Decbr., Viceprovst d, 5, Juni 1734, 
virkelig 1738, og døde d. 28. Maris 1746. Henrik Berg 
blev samme Aar Sognepræst, men formedelst en mod 
ham anlagt Provsteret saa han sig nødt til at resignere 
1768 og fik en Pension af 100 Rdl. Da blev Ealdet 
delt, som tilforn havde været en Mands Levebrød, blev 
nu trendes. Denne Deling skede d. 4. Febr. 1769. Dit- 
lev Hanssøn Luth, fød i Christiania 1723, blev Capellan 
pro persona i Hjerdal 1752, residerende Capellan til 
Valle i Undal 1767, Sognepræst her d. 5. Mai 1769, og 
døde d. 17. Juni 1774. Ephraim Jæger, kaldet hertil 
5. Octbr. 1774 og forflyttet til Bygland d. 4. Dec. 1782, 
da Hr. Henning Junghans Bugge succederede ham. Hr. 
Jæger udgav i Aaret 1782 en Bog kaldet Menneske- Ven- 
nen, der indeholder Advarsler mod Drukkenskab.^ 

16. Juli. Fra Veum til Omdals-Verket regnes for 
Vl^ Mil. Dette Verk ligger i SkafseAnnex, 2 Fjerdinger 
fra denne Kirke, er optaget 1670 omtrent, men af hvem 
vides ikke.' 1750 begyndte Oberstlieutenant Koss at 
drive det og opbyggede de fleste Vaaningshuse med 
mere, men ved hans Død' blev det solgt til et Partici- 
pantskab, som bestod af Kammerherre og Stiftamtmand 
Adeler, Justitsraad Bentzen paa Kongsberg, Kjøbmæn- 
dene Simon Zachariassen og Jochum Jørgensen i Skien, 



^ Han forflyttedes 1798 til Soggendal, hror ban døde 1799. Hans 
Smaaskrifter opregnes i Literaturlexioon. Det maa være denne 
Mand, der af Almuetraditionen under Narn af ^LUle-Jæger" til- 
lægges OTernaturlige Gaver. L. Daae, Norges Helgener, S. 202. 

* Se om Verket Budstikken, IV, No. 39—40 og Krafts topogr.-statist. 
Beskr. oyer Norge, III, 2. Udg., S. 93-94. 

* OberstL Christian Koss, der 1716 bayde udmærket sig ved sit Helte- 
mod under Ake'r8bu8*s Beleiring af Carl XII., draknede 1758 i 
Byglandsfjorden i Setersdalen. L. Daae, Det gamle Cbristiania, 
S. 74—75. 



H. J. WILLEB OFTBGHSLBBB OM THELBMABKBN. 177 

Nils Aall og Lars Wright i Porsgrund, Nils Laersson med 
Hans & Jørgen Christie i Brevig, som kun opbyggede 
Rosteovnen, EuUehuset og et Herbergehus. Det er for- 
skrækkeligt og jammerligt at se, hvorledes dette Verk 
er i Bund og Grand ødelagt af Tyve, som have hort- 
stjaalet lige indtil den mindste Søm, opbrækket Gulve, 
udtaget Vinduer og Kakkelovne, nedrevet Skorstene og 
anrettet en almindelig Ødelæggelse. I Aaret 1766 blev 
det nedlagt. Det har kun en eneste Grabe, kaldet 
HofiFnungen, lige i SV. fra Verket, hvOrhen man i gamle 
Dage har ved Vandrender henledet en Bæk, formodent- 
lig til at drive Maskinerne. Ligesaa finder man en stor 
Mængde Skjærper overalt i Fjeldene derom, men under 
dette Verk er i de senere Tider Sligstuls Gruber blevne 
drevne, og hele Fyrrisdal har havt Kulleverancer dertil, 
som ikke var til liden Fordel. 

17, Juli. Herfra gaar Veien til Omli, en Fjerding 
derfra. Paa denne Gaards Eiendele ligger et Vand, kal- 
det Goustbø-Vandet, hvor man fabulerer skal have op- 
holdt sig tilfora en Linder-Orm 20 Alen lang, der opsteg 
paa Landet, gjorde store Huller i Sanden, som man 
havde kjørt der med Tømmerstokker, og derpaa begav 
sig i Våndet igjen. For nogle Aar siden fandt den Spe- 
cnlation paa at rive en Mær ihjel ved at udrive store 
Stykker af Laar og Sider, men blev derved formodentlig 
ihjelslaget, nok er det, fra den Tid er den forsvunden. 

18. Jiili. Skafse Kirke er en liden net Trækirke, 
ganske smuk inden i, malet efter Bonde-Fagon. Naar 
man gaar ud af Porten til Kirke-Gaarden, staar der paa 
høire Haand " en Rune-Sten.* Udenfor Kirkegaarden 



Se om denne Norske Fornleminger, S. 284. 

Hist. Tidsskr. 2 E. III. 12 



178i L. DAAB. 

staar derapr^iat end^ flade Stena i Form afBautastenei 
kvorunder de foriaodentlig have begravet Personer, som 
vare uvaerdige Ul. Christen Jord.^ Her ligger en Gaard, 
kaldet KjettestTelt, hvor der tilforn har ligget forvaret 
et Drikkehorn, kaldet S^eipe-^Rova, men nu er bortkom- 
met Paa Gaarden A^seland saa jeg en Haandøxe, en 
Stridshammer, som man i forrige Hundredeaar brugte 
at gaa med i Haanden, og tyende Pile, som man for 
nogle Aar siden fandt siddende i den haarde Klippe. 
Strax ved Ugger Gaarden Vistad, hvor der findes et mes- 
singbeslaget Drikkehorn, som gaar paa tvende smaa Hjul 
og saaledes kan skydes frem og tilbage paa Bordet. Det 
kaldes Sløkkefri, Paa hin Side Elven ligger det forhen 
omtalte Dalen i Laurdal, hvor man for nogle Aar siden 
opkastede en stor Ejæmpehøi, 5 Al. 12 Tommer lang og 
2 Al. 18 T. bred med 3 store Huller ovenpaa til Laag. 
19. Juli. Mo Præstegaard er baade af en liden 
Strækning og ussel Forfatning, Husene ere opbyggede 
1770, da Stedet, efterat Fyrrisdal Kald blev delt, blev 
udvalgt til Præstegaard. Stedets Sognepræst har op- 
ført en smuk og ordentlig Hauge med stor Bekostning. 
En Mil fra Børte- Våndets Begyndelse ligger Gaarden 
„Ut aa Bjaa'* ;>: ud paa Engen, da Eng kaldes her 
Bjaaen, og ^n Ko, som gjeme bryder sig ind paa Engen, 
kaldes Bjaasli.. Dette Sted med tvende andre Gaarde 
eiede Hr. Jacob Hanssøn Morland og beboede det, da 
han 1672 blev afsat fra at være Præst i Fyrrisdal, fordi 
hans Kone kom for tidlig. Da hoede ban i de saakaldte 
Bøgstuer, sad til Støls med sine Folk om Sommeren, 
og paa en Seng her, dannet paa Bonde-Fagon, staar 



^ Aabenbar Misforstaaelse. Stenene have bøiat sandsynlig været be- 
stemte for den kirkesøgende Almues Heste. 



H. J. WILLBS OPTEaKSJbSBB OM THBLEMABKBN. 179 

endnu «Hær Jacob Hansen Morland og Kirsten Henrics* 
daatter Borregaard Addo 1680 den 16 April''. 

20. JuH. Vinje Præstegjeld har en gammel Munke- 
kirke strås; ovenfor Præstegaarden, malet i gamle Dage 
og mørk. IChoretstaarpaaVæggen: «Anno 1601 hafver 
Her Søren Hanssøn Qpslo voren Sognepræst hær paa 
Vingie, httilcken hafver gifven efterkommeme fornemste 
oplysning om kircken og præstebolets intrader. Hans 
Hustru hafver vaaren naufngiven Kirstine Cbristensdaatter 
oe daatterei^s Naun Berte Sørensdaatter''. Over denne 
Kirstine findes en Ligsten paa Kirkegaarden af følgende 
Inscriptiop: «Her Hoiller i Herren S. Kirstine Krestsd. 
som døde paa Venje den 30 Mai Anno 1607. S. H.O. 
G.T.M.B.H. 

Søren Tamssøn var Præst der 1579 og endnu 1587. 
Om det er denne, som de der kaldte Gampe-Seuren, 
hvilken de ihjelslog ved Rolands Kirke og ligger begra* 
ven ved Alteret der, hvorover der blev hængt et sort 
Klæde, pom endnu sees der, det kan jeg ei sige, skjønt 
sammel synes dog at være rimeligt. Hans Successor 
hed Mads. Søren Hanssøn Opslo kom her 1601 og blev 
1610 d. 18. Febr. forflyttet til Hvidesø. Svend Gunderssøn 
gjorde 1610 en Slaatte-Dovning paa Gaarden Særen, i 
hvilken tyende Bønder kom udi Klammeri og med Hug- 
gen og Stikken saa længe flængede paa hinanden, til 
den ene blev dræbt. Hans Successor Henrik døde i 
Pestilentsen 1629. Ole Nielssøn Kjøbenhavn, født 1599, 
blev Student 1622 d. 26. April og fik Testimonium pub- 
licum fra Academiet d. 17. Marts 1625, og d. 20. Juli 
s. A. blev han ordineret i Stavanger af Biskop Laurids 
Claussøn Schabo til at være Capellan pro pers. hos Hr. 
Anders Behn, Sognepræst i Topdal, hvor han var i 14 

12» 



180 II. BAAE. 

Aar, men 1639 blev han befalet af Biskop Thomas Corts- 
Bøn Wegner at reise hid for at betjene Ealdet, hvorfra 
han maatte reise tilbage, da Ålmuen ikke skjøttede om 
ham. Han blev atter paalagt at begive sig did, indtil 
Biskopen selv kom paa Yisitats d. 2. Oet. 1640, og var 
han saa Præst der efter hans Anmodning indtil d. 13. Sept. 
1670, da hans Kaldsbrev til Vinje Præstegjeld blev 
ham tilsendt. Han døde der d. 14. Decbr. 1675. Jacob 
Hanssøn Morland blev Sognepræst i Fyrrisdal omtrent 
1653 og giftet med Susanna Michelsdatter Lindegaarde, 
hvilken døde omtrent 1670; hans anden Kone hed Kir- 
sten Borregaard, hvilken, da hnn kom for tidlig i Bar- 
selseng, var Aarsag i, at han blev suspendéret 1672. 
Imidlertid boede han paa „Ut aa Bjaa^ i Børtegrænden 
i samme Præstegjeld indtil 1676, da han af Kongen blev 
kaldet hertil. Men da Bønderne ikke vare fomøiede 
med ham, lukkede de Kirkedøren for ham og sagde: 
„Her kommer de Børte-Mænd med deres Præst, men vi 
vil ikke have ham''. For samme Grovhed maatte de 
bøde meget og tillade, at han d. 11. Juni, dom. 3. post trin., 
blev af Provsten Skancke indsat til Sognepræst. Sidst i 
Aaret 1663 blev han Provst og døde omtrent 1698. Hos 
ham var Hr. Jens Holst personel Gapellan, som siden 
blev Sognepræst paa Thoten. Abraham Lauritssøn 
Quislin, født i Christiania 1658, hvor hans Fader Lau- 
rids Ibsen Quislin var Slotspræst og bekjendt af sin 
udgivne Bog, kaldet Solatium, blev her Sognepræst 
omtrent 1698. 

Om Grungedal har man den Efterretning af et gam- 
melt Pergament fra 1567, at det var et eget Sogn under 
Vinje og havde sin egen Kirke liggende 3 Fjerdinger 
derfra under Gaarden Oddan, og da Kirken forfaldt og 



H. J. WILLB8 OPTBGmSIiSEB OM THXLEMABKEN. 181 

Sognet ikke saa sig istand til at opkoste en ny Kirke, 
blev det dem tilladt at søge Vinje Hovedkirke. Nesland 
Annex, hvis Kirke ligger IV2 Mil i S. fra Hovedkirken, 
bestaar af 15 Gaarde og har intet mærkværdigt. 

^ [I Saude] er Brattingsborg, saa høi, at naar 

man kaster en Sten, bliver det et Par Minutter, inden 
man hører den falde tilbunds. I Sognepræsten Hr. 
Posts Tid omtrent 1716 fandt man der en Mængde Krigs- 
udrustninger af Jern-Sabler, Spjud, Skjolde, Hjelme med 
videre, som Manden paa Souer havde i sin Forvaring. 
I Aaret 1767 fandt en Bonde i en Myr strax ved et 
Instrument af Jern at spænde Staalbuen med, som Bøn- 
derne kalde Bog-Vippe. En Varme i Skoven fortærede 
over 200 Rdl. i Tømmer. Den havde været let at slukke, 
hvis ikke de havde blevet regjeret af den Overtro, at man 
ikke tør eller kan slukke Lynild uden med Brystmelk. 

D. 23. Fra Souer tog jeg Veien gjennem Næsherred, 
hvor Gaarden Næs beboes af Major Palludan. Veien 
gik forbi Gunnem, og saa jeg den Høi, hvor Guidet blev 
opgravet. I Næs Kirke findes intet antique. Her har 
man endnu Otte-Præken første Juledag, som for sin Mis- 
brug burde afskaffes, da Folk derved har sat Livet til. 

D. 24. Gaara Kirke, denne elegante Træbygning, er 
nu i forfalden Tilstand. Her prædikedes i gamle Dage 
hver St. Hans Dag, men nu Søndagen efter for Ulefos 
Verks Folk, og paa Kirkegaarden begraves Verkets 
Døde. Det er en Gave-Kirke og eies af Geheimeraad- 
inde Løvenskiold.^ 



^ Her mangler meget i Haandskriftet. 

^ Denne Kirke nedreyes i 1850. Den er afbildet i Skilling-Maga- 
zinet for 1836, No. 23 med Text af A. Faye. 



183 L. DAAK. 



II. 

(Af det oprindelige ManuBoript til Sillejords BeskxiyelBe. Bet følgende 
Afsnit er af Forfatteren betegnet som ^Tillæg til PrimstaTen om visse 
Skikke og Orertroer i Aaret, som de Gamle bar iagttaget.^ 

I Almindelighed var det hver Aften kveld-vart o: 
at Ingen maatte arbeide, men alle Thorsdags Aftener 
vare især hellige, thi da turde ingen hugge, telje eller 
spinde af Frygt for, at Thusserne og de Underjordiske 
skulde fortørnes og strafife dem med Sygdom paa det 
Lem, hvormed de havde foruroliget dem, hvilket ofte 
skede, ligesom de da ogsaa bortveg med al sin Velsig- 
nelse. At man ikke tør spinde om Thorsdags og Lø- 
verdags Aften, kommer ogsaa deraf, at en Matrone kom 
tilbages (sic) fra Graven, stak sin Arm, der var nø- 
gen og blodig op til Albuen, igjennom Vinduet med 
spundet Garn i Haanden og sagde: „Dette har jeg spun- 
det om Thorsdags-Aftenerne." 

Før Jul skulde man tre Thorsdage efter hinanden ikke 
spise andet end Kjødmad og vel gjemme Benene ved den 
øverste Bords-Ende; der stod man og kastede til Dø- 
ren for at udjage Dvergen, og fulgte man ivrig efter og 
kastede ud igjennem Døren og langt ud paa Gaarden 
med disse Ord: „Ud Dverg om Dør! Kom ind Kom og 
Kjør! Du skal ikke faa mere af Maden min end af Brød 
Skoren** (sic). 

Solhverven, som er Thomas Bryggers Dag, var me- 
get farlig; da sprang Baandene af Kar og Tønder, alt 



H. J. WILLSS OPTEONELSEB OM THBLEMABKSN. 18S 

Vand qvellede ud og gav en fæl Allarm i Naturen; men 
for Brygning var Raad; kun 3 Draaber Melk gjorde 
Ålting roligt igjen. 

Juleaften var den glædeligste Dag hele Aaret igjen- 
nem; om Morgenen gav man hverandre Ris, og det kal- 
des Jole-Skjerka. Før Sol gik ned, maatte Ereatureme 
være røgtede; for at udrense alle Tusser maatte Stuen 
og Fæhuset være røget med Krudt og Svovl (Brænde- 
Steen) og alle Huse korses udenfor med Tjære. Foruden 
sin vedbørlige Tractement gav man Eoen Salt og Malt 
med denne Tiltale: „Salt og Malt Jole-Kvellen Kyre mi!" 
En liden Bjelde, kaldet Dingele, blev hængt paa Heste, 
og et Kom-Neg udsat paa en Stang til Fuglene. Alle 
01-Tønder bleve korsede med Tjære, Lefseme og Ra- 
gerne med Smør. Man forføiede sig da til Brygger -Hu- 
set at bade sig. Vilde man se sin tilkommende Kjæ- 
reste, stod man ganske stiltiendes op af Badet, klædte 
sig og gik tre Gange baglængs om Stuen med en 01- 
skaal i Haanden; naar man tredie Gang nærmede sig 
Døren, kora der et græsseligt Smeld, hvorover man ikke 
maatte altereres, og da kom den tilkommende Ægte- 
mages Gjenfærd og dråk af Skaalen. Ligesaa feiede 
man Laavegulvet meget rent og derpaa gik tre Gange 
baglængs rundt om Huset; naar man da tredie Gang 
kom, gik man ind, og da stod Kjæresten i en af Kro- 
gene, havende i Haanden en 01-Skaal, om den er rig, 
en Melke-Skaal, om den er middelmaadig, men en Skaal 
Vand, om den er fattig. Naar man indkom, dækkede 
man Bordet, satte Maden derpaa og to tændte Lys, der 
med alt skulde staa Natten over, at de vandrende Tus- 
ser kunde have god Forflegning. Man bar da Grød og 
Lefse-Kling hen i Qværne-Huset til Nissen og Fosse- 



184 L. DAAB. 

Grisaen; ligcisaa 8a;tte man noget under Huset og hen- 
bar i Haugene til Vetten, at disse ikke skulde bedærve 
dem og deres Sager, men give dem Overflødighed og 
Velsignelse^ Samme Aften fandt man en liden Rogn og 
satte den i Muld paa Aaren, hvorudover Varmen uddrev 
dens Blade og Blomster; heraf spaaede de om et godt 
Aar, ligesom den blomstrede meget tiL Man lagde og 
i Aaren en Salthob for hvert Menneske i Huset med et 
Mærke for hver; dens Hob, som blev udspredt, den 
maatte dø i anstundende Aar. Iligemaade tillavede man 
et Vigsle-Vatten; hver Karl lagde sin Ring og hvert 
Kvindfolk sin Sølje samt et Korn-Ax i Vand, og dermed 
var det færdigt. Det besad en uendelig Kraft, og bleve 
alle Kreatureme dermed trakterede om Juledagen, men 
Folket bleve bestænkede dermed. Naar der kom ligesom 
en Dug eller senere Vand-Blærer paa Axet i Våndet, da 
fik man et godt Kornaar. Man maatte ellers ikke gaa 
ud hverken denne eller andre Høitids-Aftener, thi da er 
de Undeijordiske ude at flytte, allé Laaser maatte staa 
oplukkede, at de kunde have Frihed at gaa ind, hvor 
de vilde, og ingen maatte ligge uden i Skjorten, thi laa 
man nøgen, som sædvanlig, da fik de Underjordiske 
Magt til at skade dem og de i Søvne skulde vandre 
hen, hvor de vare fødde. Man maatte især nøie bevogte 
smaa Børn, som ligge i Reveme, disse Aftener ved at 
have Staal i Vuggen, vigsle det med Fladbrød, svie 
Haar, have en 10 Skilling i Reven, thi ellers kunde der 
blive Byttinger af dem, hvilket man saa deraf, at Bar- 
net var underligty og da havde Tussen lagt sit isteden- 
for det rette. Vilde man derimod have sit eget igjen, 
saa pidskede man Byttingen hver Thorsdags Aften med 
Ris over Feie-Skarn-Dyngen, spyttede paa det og feiede 



H. J. WILLE8 OPTEGNBIiSBB OM THELEMABKEK. 185 

det ud paa Dyngen, hvorudover Tussen af Kjærlighed 
og Medynk over sit Barn hentede det tilbage. Ellers 
kunde man erfare, om det var en Bytting eller ei, naar 
man holdt det nøgen mod Solen Paaske-Dags Morgen, 
thi deraf revnede det, dersom det var en Bytting. 

Anden Dags Otta var og en mærkværdig Tid, da 
skulde alle have spist før Dag, thi da hugger Fuglen 
3 Hug med Nebbet i Træ, thi han vil komme først, og 
den, som da af disse kommer først, den behøver mindst 
at æde hele Aaret igjennem. I Otten skulde man da 
gaa hen til sin Nabos Fæhus og Hestestald, dog ufor- 
mærkt, skuffe ud alt Skarn, feie Gulvet, give Kreatu- 
reme Hø og derpaa reise, men traf de dem i Arbeidet, 
bleve de inviterede ind at spise og faa en Skaal 01. 
Ligesaa tidlig skulde man da i forenet Selskab ud at 
ride Jul med Hujen og Skrigen, og hvor man kom, 
skulde man have Drikke. Den Slags Fugl, man først da 
saa, var et Tegn paa, hvad Natur man fik hele Aaret 
igjennem. Saa man først en Skjære, da blev man meget 
sladderagtig. 

Nytaars-Aften, naar Grøden var kogt, gik man ud 
paa Møge-Dyngen med Grød-Tværen i Haanden, raabte 
3 Gange: „Basse, Basse, Du skal ikke faa mere af Eyri 
mi ad Aare end af denne Grød-Tvære." Medens man 
spiste, gik man ud uden at have læst fra Bordes og saa 
gjennem Vinduet; var da nogen fei i tilkommende Aar, 
da saaes den med Hovedet under Armen indenfor, dog 
kunde undertiden saadan Nysgjerrighed straffes med 
Fald. Slukte Lyset af sig selv, betydede det Feihed. 
Nøs den yngste, da skulde den ældste dø, og nøs den 
ældste, da skulde den yngste dø. Man kastede ogsaa 
Sko samme Aften for at erfare, om man skulde leve 



186 II. DAAE. 

eller dø. Man satte sig paa Gulvet, tog Skoen paa 
Taaen og kastede den over Hovedet til Døren; dersom 
Spidsen af Skoen vendte til Døren, da var den, som 
kastede, fei. Naar man derimod lagde sig tilsengs, satte 
man Skoen ved Skorstenen eller under Aaren med 
Taaen til Bordet; var Skoen om Morgenen omsnud, da 
var man dødsens. Vilde man erfare sin Skjebne i Ægteskab, 
da tændte man et Lys og satte derved tre Skaaler, en 
med 0], en med Melk, en med Vand; man satte sig da 
til at vaage; naar da et Knald var hørt, som rystede 
hele Huset, kom Kjæresten og dråk, og af denne Drik- 
ken kunde man bedømme, hvordan Bigdom den besad. 
Vilde man derimod erfare, af hvad Slags Korn man fik 
mest i anstundende Aar, da feiede man Gulvet under 
Bordet ganske rent om Aftenen; om Morgenen saa man, 
hvad Slags Korn der laa under Bordet, og derefter 
dømte man. 

Dagen efter Helligtrekonger dråk man Eldbjørs 
Minde paa denne Maade. Førend det blev Dag, lagde 
Konen i Huset i Bagerovnen eller paa Aaren, og naar 
det da brændte allerstærkest, havde hun ved Haanden 
en Lefse-Kling og en 01-Skaal. Derpaa sammenkaldte 
hun alle Husets Folk, opstillede dem i en Halv-Maane 
om Aaren eller Ovnen, da de alle paa Knæ med Lyk- 
ønskning aad en Bid af Klingen og dråk hver sin Drik 
med Eldbjørs Skaal. Naar dette var forbi, kastede hun 
det overblevne i Ilden i det Haab, at de udi dette Aar 
skulde bevares fra Ildebrand og anden Ulykke.' 

Jule-Nyet, som blev tændt efter Jule-Dagen, var 
det mærkværdigste i hele Aaret; om Aftenen gik man 

^ H^r forbigaaes Beretningen om Asgaardsreien, der er indtagen i 
XJdgaven af 1786. 



H. J. WILLS8 OFTBGNELSBB OM THBLEMABKEN. 187 

da ud med en Psalme-Bog, saa paa Nyet og da greb i 
Psalme-Bogen, som mån holdt bag paa Ryggen; traf 
man da paa en Lig-Psalme, da skulde man dø det Aar, 
traf man paa en Brude-Psalme, skulde man giftes. 

Skjærthorsdags Aften maatte en Bjelde, en Øxe og 
et Stykke Staal lægges i det Hul i Bækken, hvor man 
vånder Kreaturerne; det vilde da fordrive ondt fra Kre- 
aturerne det hele Aar igjennem. Samme Aften skulde 
yrides tre Pidsker til at istandsætte Slæden for Loke, 
som da kom kjørendes med et Læs Lopper og havde 
kjørt Slæden itu, da Læsset var meget tungt. Blev 
dette ikke iagttaget, blev der i det Aar en utrolig 
Mængde Loppier. Selve Skjærthorsdag skirte (navngav) 
man Kalvene paa denne høitidelige Maade: Man lagde 
Kalven hen paa Møgedyngen og gik derpaa 3 Gange rundt 
om den, nævnte dens Navn 3 Gange og ved hver Gang 
sagde: „Lugte brav Buusløi (Kreaturernes Spor), bide 
brav Beiti, lyde brav Navnet, Fribot skal du hede." 

Langfredags Morgen maatte Kreaturerne ikke ud, 
før man havde kogt en Hespel Garn i Lud og slog alt 
dette saa hedt, som det var, over Stokken i Huset. 
Langfredags Aften skulde man æde 3 Saltkager og der- 
paa nedlægge sig at sove. I Søvne tørstede man da 
meget, og kom da den tilkommende Kjaareste og gav 
Soveren Drikke. Langfredags Morgen skulde alle have 
Kis, som kaldtes Langfredags-Skjerka. Ingen maatte 
spise før Aftenen, man maatte arbeide af alle Kræfter 
og plage sig paa det meste. ^ For at forekomme Kløv- 
halte hos Kjøeme tog man paa denne Dag Jernkrogen, 
hvori man hænger Gryden i Skorstenen, •og lagde i Fæ- 

1 Smlgn. Aktmæssige Bidrag til den norske Kirkes Historie af L. 
Baae, S. 4. 



188 L. DAAS. 

husdøren, at Kreaturerne skulde gaa derover. Naar 
man om Aftenen skulde spise, maatte man da sidde 
ganske stille, thi hvis man gik og aad, fik man Stuve- 
Loup (man traadte Stager i Fødderne) i anstundende 
Sommer. 

Paaskedags Morgen itiaatte Ingen antænde Ild paa 
Skorstenen, thi i den Gaard, hvor det først røg, der 
blev ufredsommeligt for Rovdyr. Naar man da endelig 
blev nødt til at tænde Ilden, skulde 9 Slags Ved læg- 
ges paa Skorstenen tilligemed en Ske, en Tvære, en 
Lime, Krudt og Svovl. Strax Ilden begyndte at ryge, 
sprang man. hurtig ud for at se, hvor Røgen for hen. 
Gik den til Kirkeveien, da var en af Hpsets Folk fei. 
Ellers dansede og boltede Solen sig som et Hjul, idefc 
den opstod, af Glæde over Christi Opstandelse. 

Pintsedagen kaldes her Qvids-Aands Hægi og bety- 
der Qvædie eller Trøstens Aands Fest.* 

Om Mflends og Krinders Navne. 

Siden 1654, da Ministerialbøgerne begynde, har her 
været adskillige Navne i Brug, hvormed man har ladet 
sine Børn benævne, og de fleste af disse skrive sig fra 
Hedenskabets Tid, da det var den største Ære, jo fælere 
Navn man blev kaldt med, som kan sees af disse Bjør- 
ner, Ormer, Ulver og andre fæle Dyr, hvis Navne de 
have beæret sine Børn med formodentlig i den Tanke, 
at de skulle ligne dem i Navnet som i Gavnet. Fra 
Pavedømmet har man og adskillige, hvoriblandt Ole den 
hellige er i stor Agt og kan sees deraf, at af 575 confir- 
merede Mandspersoner er her 92, som heder Ole, da 
derimod Marie-Navnet og andre Helgeners er meget rart. 

* Misforstaaelse af det oldn. hvitasunna. 



H. J. WlLIiXB OPTEGNIBLSSS OM THSLBMABKBK. 189 

Det almindeligste Evindenayn er Anne, da her af de 
for nærværende Tid confirmerede er 73, som saa hede. 
En Fortegnelse paa en Del Navne med Forklaring over 
samme ^ følger her i alphabetisk Orden: 

Mandsnavne: Aad, Aådne, Aanon, Aasmoa, Aasoph, 
Aasvald, Aavald, Ale, Ambjøm, Amgrim, Anfin, Anton, 
Arne, Asbjéini, Asgeir (commnnis generis), Aslak, Asle, 
Barder, Bertor, Bjørgur, Bjørn, Brat, Brynjul, Bøijar, 
Dreng, Drengmand, Dyre, Egil, Einar, Eivin, EUeiv, El- 
ling, Endre, Gjermon, Gieslenv, Gieste, Gisle, Gonbjøm, 
Gonleik, Gonnar, Gonne (comm. gen.)» Gonstein, Goute, 
Grim, Grimar, Gudmon, Gttnulv, Guttorm, Haakon, Haa- 
vor, Hakie, Halgrim, Havthor, Herbrand, Herjns, Hermo, 
Haskul, Kalv, Kjetil, Kiool, Kole, Kolbjørn, Ledvor, Leuv, 
Liote, Liotov, Neri, Notor, Orm, Ougon, Ouvir, Baamm, 
Reiyaer, EoUeiv, Saamon, Saave og Salve, Sigur, Sig- 
vald, Snære, Sonne, Sondre, Staale, Steinar, Steinthor, 
Steinulv, Størkar,' Svein, Sveinung, Svenke, Syfte, Sæ- 
bjøm, Tallak, Talleiv, Taral, Tarbjøm, Taijei, Tarkiel, 
Thiøstov, Thor, Thorgrim, Thorjus, Thamo, Thorstein, 
Thoruv, Thorvil, Tov, Tron, Uv, Vebjørn, Vetle, Viar, 
Verind, Viking, Vraal, Øistein. 

Kvinders Navne: Aadbjør, Aase, Aasne, Aaste, Aasie, 
Ambjør, Andi, Anloug, Asjer, Asloug, Asper, Astra, Astri, 
Avloug, Baaril, Bujil, Dagne, Elbjør, Gjelloug, Gjeddou, 
Gonbjør, Gondi, Gonil, Gonlon, Gonvor, Gro, Gudve, 
Guro, Gudvei, Herbor, Herdis, Herloug, Hillebor, Inge- 
bjør, Jnri og Jyri, Kiodvor, Liv, Ragnil, Bane, Ranon, 



* Forklaringerne har Udg. udeladt, da de dek ere urigtige, dels be- 
kjendte. Derimod er WiUes Orthographi med Hensyn til disse 
Nayne bibeholdt. 



190 L. DAAB. 

Saave, Signe, Sign, Sigvei, Sonnon, Svaanon, Taaron, 
ToUoug, Tone, Torbjiøir, Tore, Toril. Turi, Æjeliv, Øli. 

Om Ferlorelier, Biyllupery Baneler, BegraTelier og de denned 
foriNmdne Orertroer. 

Naar man her Til ffi, sendes i Forveien en æragtig 
Mand, som derom skal handle med Forældrene og Pi* 
gen. En Maaned gaar i det ringeste bort, før Frieren, her 
kaldet Belen, selv kommer, og har han et Maodfolk i 
Følge, som her kaldes Fjrigaangs^-Manden etter Bele* 
gnten.^ Hertil er Løverdags Aften den eneste Tid, Af- 
tener i Julen er de fornemste, andre Høitidsaftener ere 
heller ikke at forsmaa* Det maa være mørict, før man 
kommer. Ved Ankomsten staar Frieren ndenfor. Er det 
koldt, begiver han sig til F»huset, skjønt altid paa (Td* 
kig. Belegnten gaar ind, beder Pigen ud. Tiden og alle 
Omstændigheder lærer hende, hvad man vil. Her sfcer 
da absolut Modstand. Med Magt maa hun ud. Ofte er 
Pigen stærkere, og Manden staar til Skamme. Han er 
da betænkt paa Raad imod Uraad og ved Snedighed faar 
hende paa Døren. Naar hun er indkommen, griber Frie- 
ren sit Bytte og holder fast, indtil Beleguten maa an- 
vise Seng og Klæder, om Pigen vil vægre sig derfor. 
Men for de fornemste og især for Enkemænd reder 
Forældrene selv Sengen op. Det hænder sig og ofte, 
at Pigen nu undrømmer, indelukker sig i Loftet eller 
Høistuen, og da maa Frieren agere Voldsmand, op- 
brække Gulvet eller Døren eller udtage Vinduet for at 
faa fat paa sin Elskede. Naar dette er skeet, forføie 
de sig til Sengs. Den gamle Skik var, at Pigen forlod 



' Møder han onderyeis en Orm, da er det Tegn til Goorag^e i at 
udføre sit Ærinde og til Ønskets lykkelige Ayantage. 

(Willes Anm.) 



H. J. WILLES OPTEGlTBXiSSB OM THELEMASKEN. 19^ 

ham i Leiet, om hun ikke havde Lyst til at ægte ham; 
nu derimod sove de ofte tilsammen til om Morgenen 
for Løiers Skyld. Denne Søvn kaldes JCvilnøjt (p: nyde 
Hvile), ^ og er Fjøshjellen Hvilested for de ringere, men 
Bursvalen eller Loftet for de fornemmere. Om Morgenen 
rømmer Frieren som en Hønsetyv og er hjertelig bange, 
at man skal møde ham. Er det nødvendigt, at han 
maa ind, da sætter han sig med Undseelse paa Krakken 
næst Døren, hvilken Ende derfor kaldes Belehynne. Tre 
liger og en Maaned er gemenlig den Tid mellem hver 
Gang Frieren besøger sin Elskede. Sker det oftere, er 
det paa Ulvens Maner. Et halvt Aar gaar bort, inden 
han kommer med sine Foræringer, kaldet Gaavune. 
Efter Formuen bestaar disse i Sølvsøljer, Maljer med 
Lænke, Skaatelærred og Tørklæder. Saalænge dette 
hviler i Pigen^ Gjemme, er det Tegn til, at hun vil ægte 
ham, og har han da Het at besøge hende. Efter et halvt 
Aars Forløb fra denne Tid maa Pigen selv personlig ab- 
solut bære Gaveme tilbage. Dette maa ske paa en Søn- 
dag, da hun i Følge med en Pige faar Kjære3ten afsi- 
des, leverer ham Gaverne og strax forføier sig hjem. 
Det er derfor ikke] Tegn til Opslag, men angrer han paa 
Tilbudet, bliver han dermed borte for evig; hvis ikke, 
da bær han dem næste Aften tilbage. Derimod, er det 
hendes fulde Alvor, at hun ei vil have ham, kommer 
hun strax tilbage med dem, ja ofte ikke tager dem i sin 
Haand. Det er skammeligt at gifte sig før efter 3 Aars 
Forløb fra den Tid, man begyndte at fri. Derimod er 
det en sand Ære for Pigen, jo længere hun bier, inden 
hun forlover sig, og ved at love ham halv om halv lader 



1 Denne Forklaring er ikke ri^ig. Bet betyder SengefæUesskab. 



192 L. DÅAS. 

hun ham løbe 4, 6, ja 8 Aar, for at se, om ingen rigere 
vil indfinde sig. En saadan Mandsperson kaldes Vara- 
styre,* og da Æren er størst for Pigen, jo flere Friere 
hun faar, saa slaar hun ofte op med sin Forlovede for 
at give andre Anledning til at komme, eller og lader 
hun ham gaa til sig, uagtet hun ikke vil ægte ham, at 
andre derved skal faa Lyst, og en saadan Person kal- 
des her Bele-Vekje. 

Naar man skal troloves, som her kaldes at feste, 
maa det altid ske i Nymaane eller andet Kvarter. Pigens 
Fader gjør FesterøUet Før man reiser til Præstegaar- 
den at troloves, forsamles Mandfolkene hos Festemanden, 
som her kaldes Festingen, og Pigerne hos Festepigen, 
hver paa sin Gaard. Det er Skam for dem, som først 
tager afsted, og vilde bevise, at man der havde intet 
at leve af. Dog maa Festepigen med en Kone og nogle 
Piger først afsted. Forældrene maa nødvendig være 
hjemme. FesterøUet varer kun en Nats Tid, og da skal 
Festeparret endelig sove sammen. Fra denne Tid er 
Festepigen et Trin høiere end alle Pigerne, og derfor 
ofrer først og sidder ovenfor hine i Vertskabet. 

Gemenlig varer det et Fjerdingaar, inden de Trolo- 
vede lade sig copulere. Gjesterne ved FesterøUet ere 
visse Gjester ved Bryllupet, som her kaldes Gjestebaa. 
Fjorten Dage før Bryllupet er den seneste Tid, Festin- 
gen maa bede til BryUups. Selv personlig maa han in- 
vitere først Slægtninger og Naboer, dernæst Venner og 
de rigeste, dernæst 2 Brudekoner, 1 k 2 Spillemænd og 
en Tambour. Imidlertid brygges 01, og de Indbudnes 



* Ifølge I. Aasens Norsk Ordbog, 2. Udg., Chra. 187S, S. 902: 
„iioget at haye i Baghaand, tdl Beserre^. 



H. J. WILLSS OPTEGNEIiSBB OH THELXMABXBK. 193 

Fraentimmer bære til Bryllupshuset Foræringer, kaldet 
Seodinger, som beståa af Kager, Smør^ sød Ost, Gomme, 
Fisk, Eling. De fornemste bære og undertiden Vafler. 
Klokken omtrent 12 Dagen før Bryllupsdagen forsam- 
les hos Brudgommen i Bryllupsgaarden alle Mandfol- 
kene og den ene firudekone. I Loftet paaklædes da 
Brudgommen af hende. Hans Stads er følgende: en 
blaa Trøie næst en udsyet Skjorte, der ovenpaa en rød 
og yderst en sort, der ikke rækker længere end midt paa 
Livet. Buxerne maa være af de foldede, blaa Strømper, 
ombundne med Baand, i hvis Ende hænger Dusker, nye 
Sko, i hvis Bund ligger fra en Fireskilling til en Rigsort 
efter hans Formue, en Medalje, kaldet Agnestei (agnus 
dei) hængende i en Sølvkjæde om Halsen, et Messing- 
belte om Livet, hvori hænge 2 Knive i en dobbelt Skede, 
en udslagen Hat paa Hovedet, ombundet med en hvid 
Klttd, hvorom er hvirvlet en Sølvkjæde, og en Sabel uden 
Skede i Haanden med en Port d'Epée af en Tørkeklud, 
besat med Dusker. Iført alt dette sætter han sig ned. 
En af H^jaasetmændene (hossiddende Mænd, o : Brudgom- 
mens Secundanter og Talsmænd) dandser 3 Gange med 
Brudekonen, og hver Gang stevnes Brudgommen til at 
begynde sitÆgteskab med Dands; derpaa staar han op 
og dandser 3 Gange. Man kalder da paa Tambouren, 
som trommer paa udenfor, og Spillemanden. Under 
disses Anførsel gaar Brudgommen ind. Naar han ind- 
træder, maa Folket sidde om Bordet, som da er dækket 
med store Smør- og Ostepyramider, Kager, Kling og 
Fladbrød til hver Person. Idet han indtræder, dandser 
han en Dands, og derpaa hilser han Enhver med at 
tåge i Haand uden at røre Hatten. Fra det Øieblik, 
han saaledes er iført sin Pragt, maa han ikke kaldes 

Hist. Tidsskr. 2 B. III. 13 



194 L. BAAB. 

andet end Brndgom. Han sætter sig nu i Høisædet, og 
er der Ejøgemester nærværende, læser han tilbords for 
dem. Naar man har afspist, drikkes til Dessert-Vin tre 
Enskjels Boller 01 af Enhver. Man læser og synger 3 
Gange det sidste Vers af Psalmen: Herre Jesu Ghrist, 
min Frelser etc. og takker for Maden med at tåge En- 
hver i Haand. Dette Tractement kaldes Bele- Vesle. 

Naar dette er forbi, stiger man til Hest, som er 
opsadlet og udstafferet med Ringle-Bidsel, Grime, en 
liden dinglende Bjelde, besat med Blokker, der alt ram- 
ler lystelig. Man skal nu afsted til Bruden. Rider man 
ikuld, er man fei. Jo galere man ellers rider, jo bedre, 
og ved at hænge paa diverse Sider af Hesten, lægge sig 
bagover i Sadlen og tøile Hesten frem og tilbage be- 
viser man sin Ridekunst. Naar man reiser af Gaarden, 
skriger man uendelig, og ved fremmede Gaarde hujes 
forskrækkelig: „Hei Gjestebaa", til Tegn^ at man har 
Poli Høide. Trommeslageren erForrider og banker ly- 
stig paa Læret. En Brudehest med Sadel skal løbe med 
uden Rytter. I Nærheden af Brudehuset s kriges uop- 
hørlig til Tegn, at man kommer hverken sulten eller 
tørst. Ellers bliver man fixeret for Ædruelighed. Naar 
man er kommen temmelig nær Huset, skydo» med Gre- 
vær 3 k 4 Skud, som hver Gang besvares med Skrig. 
Trende Mænd rider frem, Resten bliver stiltiende et 
Stykke tilbage. Kjøgemesteren tager imod disse ved at 
spørge, hvor de godt Folk komme ifra. Naar dette er 
besvaret, bedes om Natteherberg, hvorpaa Kjøgemeste- 
ren efter flere Spørgsmaal leverer dem nogle Ølskaaler. 
Med disse ride de tilbage til hine, bebude Ærindets lyk- 
kelige Udfald og lade dem drikke. Da rider og skri- 
ger man forskrækkelig. Og naar man er indkommen i 



H. J. WILIiBS OPTKCnnELSBB OM THBIOBMABXKK. 195 

Gaarden, rider man frem og tilbage op paa Trappen, ind 
i Døren, og jo galere og mere rasende man kan husere, 
jo ypperligere. Efter en græsselig lang Riden staar man 
endelig af og hilser. Bmdgommen gaar lige ind i Stuen 
og sætter sig ved den nederste Ende af Bordet, som da 
staar dæhhet, med Hjaasetmændene, en paa hver Side. 
Imidlertid er Bruden alt paaklædt af sin Bmdekone i 
dette Loft. Hendes Stads er følgende: En Striesærk, 
to sorte foldede Vadmels Skjørter (Stakker), en blaa og 
yderst en rød Elædes ditto, et sort Forklæde med Sølv- 
fryndser, og derovenpaa et ditto hvidt Lærreds For- 
klæde udsyet; paa begge Sider af dette hænger tvende 
lange hvide udsyede Tørkeklude. Til hver Stak haves 
en Skjorte, desuden blaa Strømper og nye Sko med 4 
Sk. til 1 Mark i Skoen, og om hver Stak et Belte, men 
yderst 3 Sølvbelter. Trøien er sort med en liden rød 
Krave, besat med Søljer, Maljer, Spænder og Lænker i 
Uendelighed, saa en saadan Trøie kan veie 13 til 14 
BW. Paa Hovedet bærer hun en Krone af Sølv eller i 
Mangel deraf et Hovedsølv, syet paa rødt Klæde, der 
kan veie 3 å 4 Skaalpund. (Men er hun Enke eller be- 
sovet, har hun et Hovedpynt, kaldet Skout). Haaret er 
udslaget over Ryggen, og derimellem hænger Sølvlæn- 
ker. Om Halsen et Perlebaand (Korilbaand), som ræk- 
ker ned paa Brystet med et Agnus dei i Enden. Paa 
den høire Haands Finger har hun tvende forgyldte Sølv- 
ringer. Medens hun paaklædes, musicerer Spillemanden 
adskillige Ouvertures, og Bruden maa græde hjertelig. 
Hun er og forsynet med tvende Drabantere, kaldte Bru- 
desvende, hvoraf den ene er en Ungkarl, den anden en 
gift Mand, hvilke først dandse med hende i Loftet og 

derpaa under Musiceren af Spillemand og Tambour ge- 
is* 



196 Js. BAÅX. 

leide hende ind. Saasnart den ene Brudesvend træder 
ind med hende i Stuen, dandser han en liden Dands, 
og derpaa hilser han først paa Brudgommen og Hjaa- 
setmændene, siden hilser Bruden paa ham og derpaa 
Brudekonen. Hun sætter sig da øverst i Høisædet med 
en firudekone paa hver Side. Naar man har spist og 
dandset en Stund, banker Kjøgemesteren i Bordet, at 
Bruden vil til Sengs. Hun bliver da geleidet til Sengs, 
og Brudgommen derefter, og sove de sammen den Nat. 
Gjesterne derimod har dertil ingen Leilighed, men ture 
Natten over. Om Middagen næstfølgende Dag klædes Brud- 
gommen atter paa i samme Habit, og naar han er fær- 
dig, hentes Kjøgemesteren, som skal bestille Tambour 
og Spillemand, under hvis Geleide han gaar ind og sæt- 
ter sig som tilforn, ligesaa Bruden. Derpaa forføier 
Musikanteme sig til Klokkehuset at spille Spaet (Sup- 
pen) ind. Spillemændene gaa fore ind, Tambouren staar 
altid udenfor. Naar Suppen er indkommen, tager Kjøge- 
mesteren en Tallerken og banker i Bordet: „Giv Lyd, 
godt Folk, vi vil bede Gud om en Mundfuld Mad." Un- 
der Taffelet begynde Hjaasetmændene Diskursen med 
det Spørgsmaal: Hvorfor Brudeo er saa stadselig? Har 
de noget at forrette? Brudesvendene svare, at man 
har i Sinde at reise et Stykke Vei, om man kunde faa 
godt Selskab. Jo, svare Mændene. „Hvad vil I da give 
os, om vi følge Eder?* sige Brudesvendene. „Hvad be- 
gjæres da?" spørge hine. ^Hundrede Daler, Hest og 
Sadel^ er det sædvanlige. Her bydes Halvdelen. Imid- 
lertid tier Bruden og Brudgommen, eller hviske, om 
fornødent, til deres Talsmænd. Dette kaldes ellers 
Bænkegaver eller at løse Bruden af Bænken. Naar de 
ere blevne efter lang Procedure forenede, staa Bnide- 



H. J. WILLBS OFTEGNBIiSBB OM THBLBMABKSIT. 197 

svendene op og takke Brudgommen for god Betaling, 
derefter gjør Bruden og Brudekoneme det samme og 
græde og bitterlig. Man sietter sig ned at drikke 
Kjøbskaalen, thi medens man accorderede, maatte ingen 
af de handlende drikke. Derpaa reiser Brudesvenden 
sig at dandse 3 korte Dandse; og hver Gang stevner 
Brudgommen, hvorpaa Brudgommen dandser med Bru- 
den, og Hjaasetmændene med Brudekoneme, og derpaa 
fare ud af Stuen med at hilse Forældre og Venner, 
hvorved Bruden ikke maa forsømme at græde hjertelig, 
idet Spillemand og Tambour gaar fore op i Buret eller 
Loftet, hvor de aflføre deres Sølv i Æsker, lægge Sad- 
leme paa Hestene og fare derpaa afsted til Kirken for 
at copuleres. Dette Tractement kaldes Sankingen og 
holdes, hvor Bruden har hjemme. Brudesvendene ride 
med Sølvet, og ingen flere Fruentimmere maa følge til 
Kirken end Bruden med sine trende Koner, som.klæde 
bende paa i Vaabenhuset (her kaldet Skruve) før Præ- 
stens Ankomst. Rider hun, saa Hesten falder, er hun 
dødsens, men regner det lidt den Dag, er hun lykkelig, 
thi „det regner paa sæle Brude". Medens man vies, 
maa man staa med hver sin Fod paa en Bræde i Gul- 
vet, thi ellers bliver der Uvenskab i Ægteskabet. At 
komme til Kirken før langt ud paa Eftermiddagen er en 
Skam og vilde bevise, at man intet havde at drikke. 
Naar Forretningen er forbi og Sølvstadsen indpakket, 
reiser man til Brudgommens Bolig, hvor det rette Bryl- 
lup holdes, og maa man se til, at man reiser tilbage 
ad en anden Vei end den, man kom paa. Man skriger 
rasende, naar man er Præstegaarden af Sigte, og ved 
Passagen forbi Gaarde og naar man er Bryllupsgaarden 
i Sigte, hvorfra man da skyder, som stedse besvares 



198 II. BAAB. 

med fæl Skrigen. Tvende reise da atter hen for at bede 
om Logement. Kjøgemesterén modtager dem med 
Spørgsmaal, hvor de godt Folk komme fra. Der sva- 
res: fra Kirken, og da ere de sær velkomne. Dem le- 
veres da Skaaler med 01, hvormed de ride tilbage og 
bebude Ærindets lykkelige Udfald. Imidlertid skydes 
græsselig, som stedse besvares med Brølen, og derpaa 
rides uophørligt. Naar Braden er ankommen til Døren, 
leverer et Fruentimmer, som er Brudgommen nærmest 
beslægtet, en liden Bolle med Melk, som hun uddrikker 
og derpaa kaster Bollen over Tåget paa Brudehuset, og 
gaar dette ikke an, faar hun nok en, og kastes Bollen 
ikke over, eller hvælver den i Faldet, er hun fei, eller 
andet ondt forestaar hende. Hun staar da af Hesten 
og gaar op paa Buret, imedens en anden stiger op paa 
Brudehesten og rider den varm ; ellers bliver den for- 
dærvet, især om Bruden ikke var Mø. Derpaa handles 
efter førommeldte Orden. Men medens der spises, maa 
der diskuteres meget om Brudens og Brudgommens For- 
retning og Fortrinlighed, som ofte falder i det burleske. 
Naar man har spist, dandses adskillige Gange efter Bru- 
dens Styrke, og naar hun vil til Sengs, da dandser Brude- 
svenden paa Døren med hende og slaar 3 græsselige Slag 
med Døren, som kaldes Brudesmelden. En gaar da fore 
med et Haandklæde og tre tændte Lys mellem den høire 
Haands Fingre. Udslukkes Lyset, er Ulykke paafærde. 
Bruden klædes da af, og en fattig Dreng aftager Skoene, 
som nyder den der liggende Skilling til Belønning. 
Brudesvendene ere stedse nærværende og maa ikke for- 
lade Bruden, men holde Vagt ved Sengen. Derpaa hen- 
tes Brudgommen paa samme Maade. Naar han i Stuen 
har afdandset, hugger han tre græsselige Hug med sin 



H. J. WILLBB OPTBOMBL8BS OM THBIiBMABKBN. 199 

Sabel i Bjelken, Døren eller andet Sted og derpaa op 
til sin Brud. Naar nu Brudekonen har afklædt det 
yderste, og mere klædes ikke af, da sige Brudesven- 
dene, at yil Brudgommen til Sengs, maa ban tilkjøbe 
sig det. Dette kalde de Morgengave og bestaar af Løfte 
om Elæde til rødt Skjørt og andet saadant Her bliver 
da Disput. Ofte vil Brudgommen tåge sig Sengen til 
med Magt, hvorfra Brudesvendene hindre ham. Naar de 
blive enige, maa han gaa uhindret deri, og hine forlade 
Stedet. Skulde ellers nogen føle altfor stor Tilbøielig- 
hed til at være Bruden nær, kaldes han brurenuggjen. 
Dette er den første Brudedag. Hele Natten opofres da 
til Støl og Svir, og er her det bedste og kjæreste Sted 
at fri, slaa op og slutte Mariage. Den anden Dags Mid* 
dag Kl. 12 begynder man atter at paaklæde sig som 
forrige Dage, ligesaa spiser man. Naar Maden er tåget 
af Bordet, tillaves at drikke Skaalen. Man sætter en 
stor Ølskaal paa Bordet (nu begynder man at drikke 
den i Brændevin), Brudesvendene iskjænker og giver 
Brudgommen og Bruden hver sin lille Bolle. Naar han 
har uddrukket, lægger han Penge deri, hvorfor Bruden 
Konen og Svendene takke ham meget. Ligesaa handler 
n)an med Bruden, men hun maa endelig lægge flere 
Penge end Brudgommen. Brudesvendene lægge da Pen- 
gene paa en Tallerk og opraabe, hvor meget. Herpaa 
continueres da efter Slægtskab og Fomemhed. Før 
man drikker, skal man sige: „Nu drikker jeg Bruds og 
Brudgoms Skaal, Gud give dem Livet saa let, som jeg 
drikker Skaalen retl^ Menførend alt dette synges: „0 
Ægtestand" etc. eller og et Vers af „Abraham kaldte 
Elieser sin gjæveste Svend", med mange Gomplimenter 
af Kjøgemesteren, og da bliver der en hjertelig Graad, 



200 L. DAAE. 

som ofte vedvarer hele Tiden. Imidlertid skydes der 
græsselig endog gjennem Vindaet og ind i Stuen. 
Naar dette er forbi, maa her dandses. Alle Pengene 
maa ikke tælles, men de, som ere talte, knyttes i et 
Tørklæde, og dermed skal Bruden dandse. Nu begyn- 
der man at drikke rétskaffen. Man sætter sig rundt om 
Bordet og drikker til Pæls af de smaa Boller, som kal- 
des at drikke einskjels. Naar Bruden skal til Sengs, 
gaar det til som forrige Aften. Naar Brudgommen er 
kommen derop, skal han sætte Skautet paa hende, hvil- 
ket betyder, at han gjør hende til Kone. Bruden sid- 
der da paa en Stol, mens Brudgommen binder Klædet 
om hendes Hoved. Brudgomshatten og Brudens Krone 
skal da sættes paa dem, man supponerer skal først 
blive giftet, og dermed skal de dandse. Da ender Brude- 
og Brudgomsnavnet, og da er Ende paa Embedsforret- 
ningerne. Naar Skautet er paasat, skal Bruden give 
Brudegam, som bestaar af Baand og Vanter til Slægt- 
ninge og Embedsfolkene, og da trakteres med Brude- 
grøden. Bliver Brudgommen ikke boende paa Stedet, 
hvor Bryllupet stod, da gjør han undertiden hjemme 
hos sig et lidet Tractement, kaldet Heimkaamarøl. 



Naar Konen laver til Barsel, maa hun nøie vogte 
sig for adskilligt, nemlig ikke træde over et Dørtrin, 
hvori man har hugget, deraf faar Fosteret Dyrehøg (o: 
Dørhug) i Munden, ikke træde over Sæletøi, thi ellers 
bliver Barnets Lemmer saa store som paa en Hest, ikke 
se Haren i Munden, thi deraf faar Barnet et Skar eller 
Kløft i Læben, ikke se, medens der slagtes, thi spra- 
der der Blod paa hende, vil Fosteret paa samme Sted 
faa røde Fødsels-Flekker, ikke høre Kjøernes Brølen, 



H. J. WILLES OPTEOKELSER OM THELEMABKEN. 201 

thi ellers vil Barnet brøle i Søvne. Man maa ingen- 
steds i Stuen slaa smaa tynde Trækiler i andet Træ, 
som her kaldes at aarette, thi ellers bliver Konen ikke 
af med Barnet. Raad herimod er dette: Man slaar 
smaa Trækiler i Krakken og lader Konen, naar hun har 
Fødselssmerterne, paa Knæ krybe rundt om Krakken 
og med Munden udtage dem. Alle Baand i Stuen maa 
være løsnede, og hendes Haar hænge udslaget, og alle 
Knuder, som findes paa hendes Klæder, opløses. Dør 
hun uden at blive forløst, maa man lægge en Sax, Sy- 
naal, Traad og noj:et Linned i Kisten hos hende, som 
hun behøver til Barnet i hin Verden. Naar Barnet er 
født, løsnet og lagt i Klude, lægger man det paa Ryg- 
gen af Moderen og beder paa Barnets Vegne, at Mode- 
ren vil tilgive det de Smerter, det har foraarsaget 
hende. Naar Barnet er svøbt haardt og lagt i Vuggen, 
undertiden i en Hængeseng, som et Trug, der sky des 
frem og tilbage, syes en Penge i Svøbet og Staal læg- 
ges ved Siden i Vuggen. Barnet vigsles^ med et Stykke 
Brød og korses over Hovedet, hvorved det bevares fra 
Tusseme og de Underjordiske. Saalænge Barnet endnu 
ikke er døbt, maa Ilden aldrig slukkes af Arnestedet, 
thi ellers kunde der blive Bytting af, og en Bog maa 
stedse ligge paa Vuggen. Man maa derfor haste med 
at faa Barnet døbt, thi før er det Heie (Hedning) og 
underkastet stor Fare. Naar Barnet skal til Daaben, 
maa Klæderne, som daglig bruges, ligge urørte, og de 
Klæder, det ved Daaben er iført, skal saa længe som 



^ „yig8le er det samme som indrie, og deraf kommer Vig^le-Kad- 
den (o: Præsten i de catbolgke Tider) og Vigslevatten (o: Vie- 
yand). Naar Barnet skal yigsles, sætter man Ild i Brødet og rø- 
ger over det". (Willes Anmærkning). 



202 II. DAAE. 

muligt blive paa det, ellers bliver Barnet uroligt. Bar- 
selkonen maa og have Staal i Sengen og en Kniv i 
Haanden, naar hun gaar ud. Hun maa ikke gaa over 
Bække eller til Fremmede, før hun har holdt sin Ind- 
gang, thi da er hun og Heie. Indtil den Tid maa ingen 
Mandfolk komme, thi da miste de Hatten eller Huen, 
som med Penge maa løses igjen. Men Eonerne af Slæg- 
ten eller Nabolavet bær Flødegrød i et Spand, hvorover 
staar 4 Fingre tykt smeltet Smør, hvori flyder Honningkage- 
Stykker og haardkogte ituskaarne Æg. Paa den maa 
Eonen endelig smage og takke for god Grød. Åt Smer- 
terne ikke skal føles, maa hun drikke sig et lidet Bus. 
Skarnet af Barnet maa brændes. Eludene, som vaskes, 
maa brændes tilligemed Våndet, før det slaaes ud, at Barnet 
ikke skal blive uroligt. Vuggen maa ikke bevæges, 
naar Barnet ikke er deri, thi ellers bliver det sygt. 
Tørt Meel er ellers det første, man indgiver Barnet, 
naar det er født, thi Smør vil foraarsage Sved, 01 eller 
Melk Drukkenskab. De Børn, som fødes om Søndagen, 
pleie ikke leve længe, men leve de, da kan Tusser eller 
Spøgeri ingen Skade gjøre dem, ja en søndagsfødt Kone 
behøver ikke at frygte for noget, medens hun laver til 
Barsel. Medens Konen har Fødselssmerterne, skal 
Manden nødvendig se til, hvis ikke, da lignes han ved 
en Tyr og et Udskud af Menneskeheden. Dør Konen 
fra sit Barn i denne Tid, da maa man lægge en Dukke 
hos hende i Ligkisten, at hun ei skal gaa igjen efter 
Barnet og det deraf skal vantrives. Skulde derimod 
Barnet vantrives, da tager man en Sten af Elven, en 
af Hampeageren og en af en Høi eller og en Sten af 
Bjerget, en af Våndet og en af Kirkegaarden, da det var 
Bergrøsen, Nøkken eller Dødninger, som skadede Bar- 



H. J. WILIiBB 0PTEGKBL6XR OM THBLEMABKBN. 203 

net. Disse Stene lægges i Ilden at blive røde, og da 
kastes hver Sten i et Spand Vand. Den Sten, som da 
piber mest i Våndet, viser, hvorfra Barnets Vantrivelse 
kommer. Lægemidlet derimod er, at to Evinder, som 
kan tie ganske stille tre Thorsdagsaftener, smutter Bar- 
net ind og ud gjennem 3 Stole i Kirken eller 3 Gange 
under en Ligkiste, hvori er et Lig, eller 3 Gange raellem 
to Grave, to Ligstene, to Gravstokke eller 3 Gange 
gjennem en Præstekrave eller Messeskjorte eller Messe* 
hagel eller 3 Gange under et Træ i Skoven, hvis Top hæl- 
der nedad paa Jorden, eller 3 Gange gjennem Aabnin- 
gen paa et Privet. Naar det bringes hjem, skal det 
leveres ind gjennem Vinduet og ei gjennem Døren. For 
at kunne betragte Barnets Indvolde og se, hvad Feil 
der kunde findes, sætter man et lidet Vandkar paa Bry- 
stet af Barnet og derover lægger et Fladbrød, som der- 
til er bågt. Derpaa smelter man Bly, tåget enten i 
Kirken eller af Elædevare, og slaar det gjennem et Hul 
paa Brødet ned i Våndet, og da vil Blyet faa Fa^on 
efter Indvoldene. Bamehænder maa først stryges paa 
en Hund, thi deraf faar de godt Gro-Huld (o: at Saar 
kan hastigt læge sig), men tåge de først paa en Eat, 
vil deraf flyde megen Svie i Saar. 

Naar En skal dø, maa en Mængde Folk være nær- 
værende at se Dødsfaldet. Naar dette er skeet, læser 
Enhver strax sagte Fadervor over den Døde og korser 
Liget over Brystet. Samme iagttages af Alle, som vil 
se det, førend de tale og hilse. Naar det er toet og 
udbaaret paa Buret, skal der lægges en Bog paa Bry- 
stet. Vaagestue bruges sjelden. Naar det skal begra- 
ves, bæres det ind, før Folket ankommer. Eisten be- 
dækkes da med et Elæde og derpaa to Haandklæder i 



204 Jt. DAAS. 

Kors og et tændt Lys ved Siden af Psalmebogen oven- 
paa alt dette. Naar alt Ligfølget er ankommet, aabnes 
Eisten for at bese Liget. Naar den derpaa er fast- 
slaaet med Søm, synges 3 Psalmer, og naar Liget er 
baaret midt i Døren, skal en Veltalende hilse for Liget, 
som andensteds kaldes at skille for Skaalen og bestaar 
i en lang Afskedstale til Familien paa den Dødes Vegne 
og Taksigelse for hver Dag. Men mellem hver Psalme 
maa Liget flyttes og Følget drikke. Naar Liget er nd- 
baaret, antænder man lidt Halm, hvorpaa Liget har lig- 
get. Slaar da Bøgen ned ad, da er nogen fei af Husets 
nærmeste Slægt, men stiger den i Veiret, da skal Syg- 
dom og Døden flytte sig did, hvor den slaar hen. Man 
kjører da meget hurtig ud af Gaarden, og satte man sig 
fordum paa Ligkisten, skreg og kjørte som rasende 
Mennesker paa sin Othinske Maade, som her nu er af- 
skaffet, men bruges overalt i Thelemarken, og hændte 
det engang, at de saaledes i Drukkenskab og Raseri 
havde faret afsted, at da de kom til Graven, havde de 
tabt Liget paa Veien. Naar man kommer til Eirkegaar- 
den, maa Hesten spændes forkert for Slæden og kjøres, 
thi ellers bliver Hesten fordærvet. Føres Liget paa en 
Bærebaar, maa den slaaes i 3 Parter, thi ellers kan det 
gaa igjen og med fiaarestængerne lædere de Levende. 
For at forhindre dette strør man Linfrø paa Graven og 
ved Eirkevæggen. Liget nedsættes med Fødderne i Øst, 
hvorpaa man undertiden kaster 3 Gange lidt Muld paa 
Eisten, at den Døde ikke skal gaa igjen, thi den Døde 
har ingen Ro i Graven, før Præsten har kastet Jord 
paa. Naar Graven er tilkastet, gjør man et Kors [i 
Mulden, og Muldskufferne lægges korsvis paa Graven, 



H. J. WIIJiEB OPTEON1SLSEB OM THBLEMABKEN. 205 

man falder da paa Enæ om den, læser sagte Fadervor, 
og derpaa gjør Enhver et Kors med Fingrene.* 

Da Ingen tør begraves paa Kirkens nordre Side, 
har og den vise Bygmester hensat dens nordre Hjør- 
ner paa en underjordisk Klippe 9 Alen nær Eirke- 
gaards-Muren, der forbyder al Begravelse. Ligesom ikke 
heller maa begraves (jares) paa den østre Side uden 
nogle Fattige, hvis Ben ikke maa meleres med de brave 

Folks. Her .findes ingen Ligstene, kun Kors og 

Kammer (Grimer) over de Døde, lidet muret med Sten, 
hvorpaa man læser den Afdødes vita, men da dette er 
af Træ, undergaa de samme Skjebne som den Afdøde, 
hvis Erindring de skal vedligeholde. Man sætter og 
Sten-Heller ved den vestre Ende paa Graven, er en 
Levning af de Gamles Bauta-Sten, til et Tegn, at de 
rigtig ere blevne begravede med Hovedet i Vest og Fød- 
derne i Øst, hvilket paa det nøieste maa iagttages, 
ellers kan de ikke opstaa paa hin Dag. Ved Siden af 
Vaabenhuset, som her kaldes Skruve, er en Afdeling 
med Dør for til at henlægge de Dødes Been, som kunde 
være forglemt at nedlægges i de opkastede Grave. 



'Med denne Skildring af Begrayelseeoeremonieme i Thelemarken 
kan sammenlignes en Skildring af lignende Skikke i Sætersdalen, 
meddelt af den daværende Sognepræst i Valle' P. L. Lund i Biskop 
F. Hansens Arcbiy for Skoleyæsenets og Oplysnings TJdbredelfle i 
Ohristiansands Stift, II, S. 358 flg., hror i det Hele flere Træk af 

' Almuens Overtro minde om de af Wille bevarede. Ogsaa i Iste 
Bind af Hansens Arehir (S. 299 fig.) findes endel saadanne Med- 
delelser. 



OM GRAVSTENEN FRA FJÆRE OG EN SIDEGREN 
AF DET NORSKE KONGEHUS I 14de AARHUNDREDE. 

AF 

DE. GUSTAV STOEM. 

(Hermed en Planche). 

fra Fjære Sogn i Nedenæs blev omkr. 1812 indsendt 
til vort Universitets begyndende Samlinger en Ligsten, 
som havde været indmuret i Kirken og i sin Tid havde 
ligget paa Gaarden Moi i samme Sogn. Da der paa 
Gravstenen fandtes afbildet en kronet Kvinde og den 
norske Løve tydeligt saaes i Vaabenskjoldet, havde der 
om Stenen dannet sig det Sagn, at den var lagt over 
en Dronning eller Prinsesse, hvis Skib havde stran- 
det i „Drotningvika" eller „Prinsessevika" ved Hesnæs.* 
Presten Smith i Øiestad, der omtr. 1810 afgav en Be- 
retning om Stenen og Tegning af den til den kgl. danske 
Kommission for.Oldsager, beretter, at „et løst Sagn fra 
Fædre til Børn vil, at Stenen skal være i Muren indsat 
til Erindring om en fransk eller dansk Prinsesse, som 
enten skulde afseile fra Frankrige til Danmark eller fra 
dette Rige til hint; og Skibet, paa hvilket denne Prin- 
sesse var, skulde være forgaaet ved Hesnæsøen V^ Mil 
fra Ladestedet Grømstad i Fjære Sogn. Ved Hesnæs 



^ Faye, norske Sagn, S. 182. 



OM GBAVSTBNEK 7BA 7JÆBE. 207 

flndes endnu en Bugt eller Vig af Havet, som bærer 
Navnet Prinsessevigen*. Foruden Præsten Smith havde 
den bekjendte vandrende Oldforsker Arendt samt Pre- 
sten Grøgaard i Forbindelse med Rasmus Nyerup for- 
søgt at læse Indskriften; ogsaa disses Kopier blev ind- 
sendte til Kommissionen, som overdrog til Werlauflf at 
fortolke Indskriften ^ De tre Afskrifter afveg kun ubety- 
deligt fra hinanden, idet Arendt og Grøgaard læste: Hie. 
Vsmac . Nata . JRecubet de . Prole . Beata . Begis , Norvegie. 
Principis. Et Bade., medens paa Smiths Tegning af det 
sidste Ord kun den første Bogstav var tydelig. Arendt 
havde tilføiet, at enTradition paastod, at „den fremmede 
Prinsesse paa Reisen til Norge havde født en Datter 
til Verden, for hvis Tilværelse Gesandten, som havde 
hentet hende, Audun Hestakorn, fik Skyld*"; men denne 
«Tradition** har aabenbart Arendt selv fabrikeret, thi, 
efter hvad Faye beretter, kj endte man i Fjære ikke noget 
saadant Sagn*. Det er ogsaa let at se, hvorledes Arendt 
erkommentil sin „Tradition^: han kjendte et i 17de Aar- 
hundrede optegnet Sagn om, at Audun Hestakorn blev 
henrettet paa Nordnæs, fordi han havde voldtaget Kongen 
af Norges Gemalinde, som han skulde føre fra England '; 
og han saa afSuhms Danmarks-Historie^ at Audun som 
norsk Sendebud i Frankrig havde i 1295 underhandlet 
om et Ægteskab mellem Hertug Haakon og en fransk 
Grevinde Isabella af Joigny. Disse to Efterretninger kom- 
binerede han med Stenen og fik da ud, at Vsniac var en 
Forvanskning af Isabella^ som Stenhuggeren ikke skulde 



' Se hans Afhandling i Antiqyariske Annaler, Iste Bind (1S12). 

* Faye, norske Sagn, S. 188. 

* Snhms Samlinger, II, 8, S. 43. 
« Ilte Bind S. 215. 



5208 OnSTAY 8T0BM. 

bave forstaaet. Ogsaa Werlauff følger i sin Forklaring 
Arendt, forsaavidt han maatte tro, at ^Traditionen*' var 
virkelig, men han tænkte sig (dog med Tvivl), at det un- 
derlige Vsmac var en Forvanskning af lugniacum (Joigny). 
Efterat Faye havde oplyst, at den Arendtske Tradition 
var uægte, maatte Fantasierne om Audun Hestakorn og 
den franske ^Prinsesse'' forsvinde, og de senere norske 
Fortolkere, som selv har seet Indskriften og Stenen i 
Universitetets Oldsagssamling, er kommen den rette Læs- 
ning noget nærmere. Munch ^ og Nicolaysen^ hævdede, 
at der paa Ligstenen var Tale om en Datter af en 
norsk Konge og en dansk Prinsesse, og Munch gjættede 
da paa, at Stenen var hugget til en Datter af Magnus 
Lagabøter og den danske Prinsesse Ingeborg; men Old- 
skrifterne, som opregner alle disses Sønner (ogsaa dem, 
der døde smaa) ', kjender imidlertid ingen Datter af dette 
Ægteskab, og desuden var Ordet Vsmac, eller som 
Mupch noget rigtigere læste YsmaCy fremdeles uforstaae- 
ligt, saa at Munch maatte gribe til den Udvei at for- 
mode, at Stenen var bestilt udenlands, og at Stenhug- 
geren havde læst det ham skriftligt opgivne Navn urig- 
tigt. For nogen Tid siden gjorde Prof. Rygh mig op- 
mærksom paa, at der paa Stenen stod ikke Ysmac eller 
Vsmac^ men Ysaac^ og da dette jo ialfald var et Navn, 
^av det mig Lyst til at studere Stenen nøiere, og da jeg 



* Det norske Folks Historie, IV, 1, S, 1. 

* Norske Fornleyninger, S. 244. 

' Worms Beretning i Tillæggene til Peder Glaussøns Sagaorersæt- 
telse om Sønnen Magnus (født og død 1264) er udskreret fra Arn- 
grim Jonssons Supplementa (der igjen laaner fra tabte Bradstyk- 
ker af Magnus Haakonssøns Saga): Huio Magno eodem anno fllius 
cognominis natus est: qui 18 dierum spatio vitæ hujus ourriculum 
absolrit, juxta monumentum ari sepultus. 



OM GBAYSTENEN TBJi FJJEBB. 209 

tror endelig at have fundet den rigtige Fortolkning, vil 
jeg her fremsætte denne. 

Stenen er af Elæbersten, altsaa indenlandsk Materiale, 
hvilket allerede maa gjøre det usandsynligt, at den var be- 
stilt udenlands ; den er kun 73cm lang, i Bredde øverst 42c« 
og nederst 33cm. Det er aabenbart Stenens ringe Størrelse, 
som har bragt Fortolkerne til at kalde den en „Bame-Lig- 
sten*", uagtet der findes flere ligesaa smaa Ligstene fra Mid- 
delalderen over voxne Personer*. Paa Ligstenens Overside 
er indridset en staaende kvindelig Figur med Krone paa 
Hovedet; Figuren er, som vil sees af Tegningen, aabenbart 
en voxen Kvinde, maaske endog en ældre Evinde, saa at 
enhver Formodning om, at Stenen var forfærdiget til et 
Barne-Lig, bør bortfalde. Fra Brystet til over Knæ- 
eme er Legemet skjult af et tvedelt Vaabenskjold. I 
dettes høire Felt sees en opreist Løve, i venstre øverst 
Forkroppen af et liggende eller springende Dyr, hvis 
ene Forpote er strakt ud til venstre, medens Snuden sy- 
nes vendt mod Høire; i den nedre Del af det venstre 
Felt sees flere, nu halvt udslettede krumme Streger, 
som ikke længer kan tydes med Sikkerhed. Paa Lig- 
stenens Tværsider løber den latinske Indskrift, hvis 
Bogstaver er meget tydelige; den begynder øverst oppe 
ved Kronen og lyder saa: 

t HIE : YSAÅC : NATA : RECVBET:DE : cPLE : BEATA : 
t REGIS : NORVCGIE : PRINCIPIS : ET : DACIE : ^ 

Indskriften er ikke ganske feilfri; saaledes har i 
det første Ord den 3die Bogstav C faaet en Streg tvers 
igjennem, saa den er ble ven til E, medens omvendt 
Stregen mangler i det første E i NORVEGIE; og rime- 



Se Kluwers norske Mindesmærker, passim. 

Hist. Tidsskr. 2 R. III. 14 



310 GUSTAY 8T0BM. 

ligvis er RECVBET (conj.) Feil for RECVBAT. Af N 
og A bruges vexlende Former, navnlig bniges de to For- 
mer af A i de Ord, hvor denne Bogstav forekommer 2 
Gange, nemlig YSAAC, NATA og BEATA; kun derved 
er Fortolkerne faldne paa at læse det andet Ord som 
TSMÅC. Allerede Werlauff var opmærksom paa Rimene 
NORVEGIE og DACIE, hvilket dog ikke hindrede ham 
i at foretrække at læse det sidste Ord som DUGIS ; men 
ingen synes at have lagt Mærke til, at Indskriften udgjør 
et temmelig regelret Distichon med Tostavelsesrim baade 
i Hexametret og i Pentametret: 

Hie Ysaac nata recubat de prole beata 

Regis Norvegiæ principis et Daciæ. 
Versformen og Rimene synes til Evidens at bevise Læs- 
ningens Rigtighed. 

Alle de tidligere Fortolkere har villet finde den be- 
gravede Evindes Navn i Indskriftens andet Ord og tåget 
^nata'' sammen med „de prole beata'', saa at den nød- 
vendigvis maatte forstaaes om en Kongedatter; jeg an- 
tager, at „Ysaac nata'' betyder „Isaaks Datter", saa at 
«prole" blot betyder Herkomst eller Slægt, og oversæt- 
ter derfor: 

Her hviler IsaaksDatter af den norske Kon- 
ges og danske Fyrstes lykkelige Æt (eller: af 
en norsk Konges og en dansk osv.). 

Denne Fortolkning støttes ganske ved Ligstenens 
Vaabenskjold, hvis Felter efter min Opfatning begge hen- 
viser til Sidegrene af den danske og norske Kongeæt. 
Det liggende Dyr i det venstre Felt maa, som først Prof. 
Rygh gjorde mig opmærksom paa, være en dansk „Leo- 
pard". Nu førte de danske Konger fra Kong Christof- 
fer Ls Tid tre Leoparder i sit Vaaben, men paa det 



OM GBAYSTENEN FBA VJÆBB. 211 

venstre Felt i Stenen sees kun én Leopard, og det kan 
være tvivlsomt, om der nogensinde har været flere; ial- 
fald er der slet ikke Plads til tre Leoparder. Men netop 
Sidegrenene af det danske Kongehus har formindsket 
Leopardernes Antal i sit Vaaben; Valdemar Seiers Søster- 
søn Albrecht af Orlamtinde fører saaledes kun to Leo- 
parder, ligesaa Hertugerne af Sønderjylland, medens Gre- 
veme af Halland, Efterkommere af Valdemars uægte 
Sønner, kun førte én Leopard ^ Foruden Leopardeme 
indeholdt det danske Vaaben de saakaldte „Hjerter^ 
eller „Søblade" i vexlende Antal, og jeg tror at findeSpor 
til disse i de krumme Streger nedenunder Leoparden 
paa Fjære-Stenens Vaabenskjold; isaafald er der kun én 
Leopard, og vi henvises altsaa til Greverne af Halland ^ 
hvortil ogsaa Indskriftens „princeps Daciæ" bedst pas- 
ser. Det staaende Dyr i det høire Felt er — derom har 
alle Fortolkere været enige — den norske Løve; men 
Løven findes paa de norske Kongesegl fra Haakon Haa- 
konssønsTid ogaltid kronet, med Øxe i Forlabb erne. 
At Løven paa Fjærestenen ikke har baaret nogen Krone, 
er sikkert, og det er nok til at vise, at vi her har at 
gjøre med en Sidegren af den norske Kongeæt (sml. 
nedenfor) ; men om Løven skal tænkes at føre Øxen eller 
et andet Vaaben, er ikke saa afgjort: ved Sammensæt- 
ningen af det danske og norske Vaabenskjold har nem- 
lig hvert Skjold maattet opgive lidt; naar den danske 
Leopard har mistet Bagdelen, kan ogsaa den norske Løve 
tænkes at have opgivet, hvad den havde i Forlabberne. 
De to Vaabenskjoldes Sammensætning synes altsaa at 



* A. D. Jørgensen, det danske Kongeraaben i Aarb. f. nordisk Oldk. 

1879, S. 48. 
2 se DN. VIII, 18. 

14* 



212 GUSTAV STOBM. 

vise, at den begravede Kvinde har gjennem en af sine 
Forældre hørt til en Sidegren af den norske Kongeæt, 
gjennem den anden hørt til en Sidegren af den danske, 
maaske til de Hallandske Grevers Slægt. 

Det gjælder altsaa at faa bestemt, hvem hendes 
Fader Is aak var. Slaar man efter i Registrene til Munchs 
norske Folks Historie (IV,2), vil man ikke finde andre 
at gjætte paa end Baronen Isak Gautessøn af Tolga, 
og Formodningen om, at han er den rette, stiger, naar 
man studerer hans og hans Slægts Vaabenskjold. Ved det 
Brev af 25de Juni 1287, hvorved den norske Konge og 
Hertug tager de danske Kongemordere i sin Varetægt, 
har 7 norske Baroner og 4 Riddere hængt sine Segl; 
medens Seglene endnu var bevarede, har Ame Mag- 
nussøn givet en Beskrivelse af dem, af hvilken det 
fremgaar, at Isaaks Fader, Gaute af Tolga, i sit Segl 
havde en lukket Hjelm med Kors over, medens der i 
hans Søn Isaaks Segl stod en Løve\ Dette kan neppe 
forklares anderledes, end ved atantage, at Gaute-^af Tolga 
har været gift med en Kvinde af Kongeslægten, og at 
deres Søn Isaak som Følge af sin Moders høie Herkomst 
har optaget Kongeslægtens Løve som sit eget Vaaben. 
Dengang, da Arne Magnussøn beskrev disse Segl, var de 
ikke længer helt bevarede, specielt ikke Isaaks, af hvis 
Omskrift Ame kun formaaede at læse . . . Ysaaci Oou 
(istedetfor Gou); det tør derfor ansees formuligt, at hel- 
ler ikke Løvens Attributer var helt bevarede, og denne 
Mulighed styrkes ved, at det kan bevises, at Løven i 
hans Vaabenskjold bar etSværd, thi saaledes sees den 
af tegn et i hans Søn Gaute Isaakssøns Vaaben fra 13131 



^ DN. III, 24. 

* Adclflleiikon I, 265; sml. Saml. til n. F. S. og H, I, 156. 



OM GRAYSTBKEN FBA FJÆBE. 213 

For Bigtigheden af denne Mening skal jeg frem- 
holde, hvilke andre norske Slægter der førte Løven i sit 
Vaaben, og hvorledes dette Vaaben ved alle disse kan 
og maa forklares af deres Slægtskab med Eongeætten. 

1. Hafthor Jonssøn af Sudrheim, der var gift med 
Haakon V.s uægte Datter Agnes, førte i sit Vaaben en 
Rose, og dette Vaaben gjenfindes hos hans ældre Søn 
Jon Hafthorssøn, der ikke var Ågnes's Søno: ikke var af 
Kongeætten K Men Hafthors og Agnes's Søn, Sigurd Haf- 
thorssøn, har et tvedelt Vaaben, sammensat af Forældre- 
nes Vaaben: i øvre Felt (det fornemste) sees den opreiste 
Løve (uden Krone) med Øx i begge Forlabber, i nedre 
Felt Bosen; af Løven sees, ligesom af Leoparden paa 
Fjære-Stenen, kun Forkroppen, af Bosen kun den nedre 
Halvdele Sigurds Søn Haakon optog sin Moders Vaa- 
ben, og hos ham findes derfor Løven i en ny Udgave (se 
nedenfor); med Sigurd uddør derfor Brugen af dette 
Vaaben, thi hans Datters Efterkommere fører kun hen- 
des Mands Vaaben, en Stjerne. 

2. Brødrene Bjarne Erlingssøn og Vidkunn Erlings- 
søn af Bjarkøætten førte i sit Vaaben en Grif eller (som 
Ame Magnussøn betegner det) en Flyvedrage*; men Vid- 
kunnsSøn, Drotseten Erling (f 1355), fører en Løve med 
Sværdet hvilende paa høire Axel. Dette Vaaben har han 
altsaa optaget fra Moderen, Gyrid Andresdatter ; allerede 
P. A. Munch har hævdet, at hun maa have været Sønne- 
datter af den Hr. Gregorius Andressøn af Stodrheim (f 
1246), der var gift med Haakon Haakonssøns uægte Dat- 



^ Se Saml. til n. F. S. og H. IV, 124 ff. og Vaabenet No. 279. 

* Sammesteds Ko. 278 og 279. 

* Se Arnes Beskrirelse af Vaaben og SigiUer ved DN. III, 24, 
sml. Adelslexioon I, 141. 



214 GUSTAV STOBM. 

ter Cecilia. Denne Munchs Formodning støtter sig til 
Navnene Andres og Gregorius i hendes Slægt og til, at 
hendes Søn efter hende arvede Godset Stodrheim*; han 
mente, at Gregorius maatte have efterladt en Søn Andres, 
idet han ikke lagde Mærke til, at han selv havde nævnt 
denne hlandt Lendermændene i 1273*; Munch var og- 
saa uvis, om Andres var Kongedatteren Cecilias Søn, 
men dette bliver sikkert ved, at hans Dattersøn Erling 
fører Løven i sit Vaaben; dennes Mangel af Krone samt 
Forandringen af Øx til Sværd viser netop hen til en 
uægte Gren af Kongefamilien. Erling Vidkunnssøns Vaa- 
ben arves ogsaa af hans Søn Bjarne', og gjennem hans 
Datter Ingebjorg (gift med Sigurd Hafthorssøn) gaar det 
over paa hendes Søn Haakon Sigurdssøn^ men falder 
bort ved dennes Død i 1407, da han ikke har Efter- 
kommere ^ 



* Det norske Folks Historie, IV, 2, 286 f. 
2 Det norske Folks Historie, IV, 1, 667. 

» SamL tu n. F. S. og H. IV, 112 og Vaabenet No. 205. 

* Langes Samlinger i Eigsarkiret. 

^ Vi har altsaa følgende Stamtavle: 

E. Haakon Haakonssøn. 

I 

Cecilia f 1248. 
* 1242 Hr. Oregoiius Andresseni t 1246. 

I 
Hr. Andres. 

I 

Gyrid f 1323. 
* Er. YidlcQnn Erlinggsøn. 

I 
Hr. ErUng t 1355. 

I 
Hr. Bjarne Ingebjorg 

t c. 1353. * Sigurd Hafthorssøn. 



Håkon f 1407. 



OM OBAYSTENEN F&A JFJÆKE, 215 

3. Jon Hafthorssøn førte som sin Fader Hosen i 
sit Vaaben, og dette Vaaben arvedes af hans Søn Ulf 
Jonssøn (Roos); i 2det Ægteskab var Jon gift med Her- 
tuginde Ingebjorgs og Knut Porses Datter Birgitte, alt- 
saa en Halvsøster af Kong Magnus Erikssøn; deres Søn 
Haakon er saaledes af den norske Kongeæt og opgiver 
derfor sin Faders Vaaben for at optage Løven i sit Vaa- 
ben; hos ham er Løven uden Krone og uden Øx eller 
Sværd^ Ogsaa han dør uden Efterkommere i 1392, men 
saavidt jeg ser, tyder det dog paa Slægtskab med ham, naar 
den bekjendte Throndhjemske Bidder i Midten af 15de Aar- 
hundrede, Hr. Henrik Jenssøn (Gyldenløve), har en Løve 
uden Krone eller Øx (Sværd) i sit Vaaben. Henrik Jens- 
søn hørte til en Gudbrandsdalsk Ridderslægt^ der havde 
i sit Vaaben en Fugl, og han bar ogsaa selv dette Vaa- 
ben, men ombyttede det med et andet, i hvis øverste Felt 
er en ubevæbnet Løve uden Krone, og hvis nederste Felt 
kun er nidet'. Dette Vaabenskjold maa han altsaa have 
optaget fra sin Moder, og jeg slutter af Vaabenet, hvis 
Løve er af samme Art som i Haakon Jonssøns Vaaben, 
at hendes Moder var en Søster af Haakon Jonssøn*. 



^ Yaabenet No. 397 i Sand. til n. F. S. og H., 4de Bind. 

^ L. Baae, Christiern den førstes norske Historie, S. 84. 

' Langes Samlinger i Rigsarkiyet, sml. Saml. tU n. F. S. og H., 3die 

Bind, S. 499 ff. 
^ Yi tør altsaa opstiUe følgende Stamtavle: 

Ingebjorg, Datter af K. Haakon Y. 



^ £. Magnus Erikssøn. ^ Birgitte Knutsdatter 
* Jon Hafthorssøn. 

I 

Haakon (?) Datter * N. N. 

t 1392. ! 

Datter * Jon Henrikssøn. 
I 



Henrik Jenssøn (^GyldenløYe"). 



216 GUSTAV STOBM. 

4. Munthe har i Saml. til n. F. Sp. og H, IV, 548 
omtalt den Tbrondbjemske Ridder Nikolas paa Huseby, 
der nævnes i Diplomerne DN. II, 45 (c. 1295), III, 36 
(Aar 1295) og III, 47 (Aar 1301), og i hvis Segl sees en 
Løve \ Ogsaa han skulde efter det ovenanførte høre til 
Kongeætten ; nu er det den Mærkeligbed ved hans Sigil, 
at det (som Hr. Arkivfuldmægtig Huitfeldt bar oplyst 
mig om) er en tro Kopi af Hertug Skules Gontrasigil, 
endog med samme Omskrift^ som dette; det ligger da 
nær at gjætte paa, at ban er Ætling af Hertug Skule, 
altsaa rimeligvis gjennem hans uægte Søn Peter. 

Vende vi efter dette tilbage til Tolga-Ætten, vil det 
sees, at Tolga-Mændenes Vaaben — den ukronede Løve 
med Sværd i Forlabberne — kun er en lidet afvigende 
Variant af Bjarkø-Mændenes Løve med Sværdet hvilende 
paa dens høireAxel; disse to Ætter maa derfor antages 
at være Kvister paa den samme Sidegren af Kongeætten, 
og da ifølge Vaabenet Gaute af Tolga ikke stammede 
fra Kongeætten, men derimod hans Søn, &an disse Lig- 
heder kun forklares af, at Gaute af Tolga var gift med 
Gregorius Andressøns og Kongedatteren Cecilias Datter; 
dermed stemmer det, at Navnet Cecilia gjenfindes i Slæg- 
ten som Navn paa Isaak Gautessøns Datter; og naar Gre- 
gorius's Sønnedatter Gyrid ved 1291 hører til Stavangers 
Diocese, forklares ogsaa dette naturligst af, at hun efter 
sin Faders Død blev i sine umyndige Aar opfostret hos 
sine Slægtninge paa Tolga. 

Gaute af Tolga nævnes som Baron i 1276 (Isl. 
Annaler) og 1277 (Tunsberg-Compositionen), men han maa 

* Se Vaabenet 369 i Saml. til n. F. S. og H. IV. 
2 Denne Omskrift er nu ufuldstændig og meget vanskelig at tyde, 
men Munthes Læsning . . colai Tiost er sikkert nrigtig. 



OM GBAYSTEITBN PfiA FJÆBE. 217 

være udnævnt mellem 1263 og 1273, da han i detsidste 
Dokument nævnes after Erling af Bjarkø, Ragnvald Urka 
og Ånders Plyt, der var Lendermænd i 1263, men foran 
Bjarne Erlingssøn, der var bleven Lendermand før 1273. 
At ban, 8om P. A. Munch siger, var den første af sin Æt, 
der blev Lendermand, kan være rimeligt nok; hans Fader 
bed nemlig Erling ^ men der kan ikke blandt Lender- 
mændene i Haakon Haakonssøns Tid paavises nogen, der 
kunde være Gautes Fader. Munch udtaler derfor vist- 
nok det rette, naar han siger, at Gaute „maaske nær- 
mest skyldte Kongen sin Ophøielse"; ialfald synes det 
tydeligt, at Gaute har faaet Tolga af Kong Magnus som 
Odel for sig og sine Efterkommere efter samme Regel, 
som Magnus Erikssøn gav Hestakorns-Godset til Otte Rø- 
mer og hans Efterkommere^; dette synes nemlig med 
Sikkerbed at fremgaa af de Forhandlinger om Arven efter 
Ogmund Finnssøn, hvorved Kongedømmet hævdede sin 
Ret til og inddrog Tolga ^ Hr. Gaute blev sombekjendt 
dræbt i Stavanger i Aaret 1288 af Ridderen Halvard af 
Harde, der egentlig havde med sin Kniv villet stikke til 
en anden, men traf Gaute. Af hans Bøm ^jendes med 
Sikkerbed kun hans Søn Isaak, men rimeligvis har den 
Fru Eyvor Gautesdatter, der levede i Bergen 1328*, 
været hans Datter. 

Isaak Gautessøn tør være født mellem 1260 og 
1265 og nævnes første Gang i 1281 som Medlem af 
Gesandtskabet til Skotland; Baron var han bleven kort 
før 1287, da han sammen med 6 ældre Baroner samt 4 



> Se QyeTskriften i hans SigU BK. ni, 24. 

« DN. n, 365. 

' Se nedenfor Side 221, 

* DN. ni, 165, 



218 GtJSTAV STOBM. 

Riddere beseglede Kongens og Hertugens Beskyttelses- 
brev for Grev Jakob af Halland og de andre danske 
Fredløse. Hvis min Formodning er rigtig, at Isaak var 
gift med Greven af Hallands Datter, maa Giftermaalet 
være istandbragt ved denne Leilighed eller ialfald ikke 
meget senere, thi da i 1288 Isaak havde forfulgt sin 
Faders Drabsmand, Hr. Halvard, ind i Stavangers Dom- 
kirke og dræbte ham der, blev han for denne Forbry- 
delse lyst fredløs og opholdt sig flere Aar udenlands; 
rimeligvis har han opholdt sig i Halland hos sin Sviger- 
fader og har da senere faaet Tilgivelse. I 1295 var han 
atter tilbagekaldt og i Naade; han beseglede da som 
Baron Stilstanden i Hindsgavl. Ogsaa hos Kong Haa- 
kon synes han at have været i Gunst; han nævnesblandt 
hans Baroner i 1300 og i September 1302, men maa være 
død kort efter, da han ikke forekommer blandt Baronerne 
i de følgende Aar. Han efterlod sig Sønnen Gaute og 
Datteren Cecilia, maaske ogsaa endnu en Datter (se neden- 
for) *, og det passer godt med hans formodede Giftermaal 
i 1287—88, at disse Børn først forekommer efter 1313 
og altsaa maa have været umyndige ved Faderens Død. 
Gaute Isaakssøn nævnes i 1313—15 somSyssel- 
mand i Ryfylke* og var da endnu ikke Ridder, hvilket 
viser, at han ikke kan være født tidligere end c. 1290; 
han blev først Ridder i Kong Haakons senere Aar (1316?) 
og nævnes som saadan i Aarene 1319—22*; han var død 
før Mai 1325. Han var gift med Ingebjorg Jonsdatter 



^ Derimod er det en Feil, naar Munthe (SamL til n. F. S. og H. 
I, S. 154) opfører en Datter af Isaak yed Navn Sigrid, gift med 
Beidar Dagfinnssøn; hun hed nemlig Sigrid Aslaksdatter og var 
aabenbart en Qæmere Slægtning (DN. I, 160, 180, 201). 

« DN. IV, 106 og 109. 

' DN. VIII, 50 og I, 168. 



OM GBAYSTEKEN VBA FJÆBE. 219 

af Hvaal (i Sogn) og arvede med hende i 1314 Vg af 
Hyaal-Ættens Besiddelser; han døde barnløs og arvedes 
af sine Søstre. Af disse var Cecilia Isaaksdatter allerede 
i 1318 gift med Martin Thorolfssøn i Eidså ^' hun kal- 
des i 1318 Hustru, men Martin maa i 1318 eller 19 
være slaaet til Ridder, siden hun senere kaldes Fru Cecilia; 
hun levede endnu i 1336 ^ Den anden Søsters Navn 
vides ikke, men det maa være hende, som Gaute Haa- 
konssøn kalder sin Moder, og som i 1328 som Cecilias 
præsumtive Arving bekræfter hendes Gaver*. Gaute Haa- 
konssøn var i 1331 Tolgas Eier og gjennem sin Moder 
Isaak Gautessøns Arving; da han imidlertid i 1328 ikke 
var myndig og altsaa født c. 1315, kan han ikke, som 
Munch mente, være Gaute Isaakssøns Dattersøn, men 
hans Søstersøn; den Fru Eyvor Gautesdatter, der i 1328 
optræder i Bergen, er da snarest Isaaks Søster, ikke hans 
Sønnedatter. Om den Datter af Isaak, efter hvem vi 
har Ligstenen fra Fjære bevaret, er Cecilia eller hendes 
Søster, vil jeg ikke udtale nogen Formodning om^ 

Gaute Haakonssøn nævnes kun i 1331, og senere 
ved vi ikke andet om ham, end at han var død før 1373; 
da Drotseten Hr. Ogmund Finnssøn senere er i Besid- 
delse af baade Tolga og Eidså, og da Fru Cecilia af 
Eidså i 1336 synes at høre til Hestbø-Ættens Familie- 
kreds, har P. A. Munch rigtigt seet, at Gaute Haakons- 
Æøns Fader Haakon maa have været et Medlem af Hest- 



» DN, rV, 122 og 127. 

« DN. IV, 227. 

» DN. IV, 197. 

* Hyorledes Ligstenen er kommen til Fjære, kan naturligris heUer 
ikke opljses; dog bør mærkes, at Gaute Isaakssøns Brev af 7de 
Marta 1320 (DN. I, 160) er udstedt paa Øster-Agder, saa at rime- 
ligTis Slægten hayde Eiendomme her. 



220 GU8TA.V STOBM. 

bøætten. Dette vil ogsaa forklare, hvorledes Tolga, uag* 
tet det som Krongods skulde |falde tilbage til Kongen 
efter Tolga-Ættens Uddøen, dog ifølge Odelsretten arve- 
des af Gaute Haakonssøns fædrene Æt K 

Ogmund Finns søn af Hestbø havde allerede i 
levende Live overdraget Eidså og Tolga til sin Hustru 
Katharina Knutsdatter; ligeledes ser man, at hun over- 
tog efter hans Død Hestbø og hans øvrige Gods. Først 
efter hendes Død i 1407—8 blev der saaledes Spørgs- 
maal om den store Arv. Hendes Søsters Ægtemand, Gar- 
dar Thoressøn, forsøgte at hævde sig og sine Sønner som 
hendes Arving, men da Dronning Margrete paa Konge- 
dømmets Vegne truede med en Proces om Hestbø og 
„al den øvrige Arv efter Drotseten og hans Hustru" (alt- 
saa ogsaa Tolga og Eidså), foretrak han i 1409 at afstaa 
alt paa Grund af Kongedømmets Ket. Det erfares af 
et Thingsvidne, at Drotseten selv ansaa Hafthorssønnerne 
for sine eneste Arvinger, men ved Siden af dem optraadte 
en Thore Køgr med Krav ; han blev først afvist, da hans 
Fader Uspak var uægte født (Broder eller Sødskendebam 



^ Tolga-Ættens Stamtavle tør saaledes opstilles paa følgende Haade: 
K. Haakon Haakonssøn. 

I 

Cecilia 
* Gregorius Andressøn. 



Datter 
* Gaute af Tolga f 1288. 

\ 

Isak Gautessøn Eyyor 
t c. 1303. 1328. 



Gaute Cecilia Datter 

t 1322-25. ♦ Martin i * Haakon (af 
Eidså. Hestbø-ætten ?). 

I 



Gaute t 0. 1370. 



OM GBAYSTEKEN FBA FJÆBE. 221 

af Drotseten?)^ men fik sig dog senere ved Dom af 
Lagmænd og Raadmænd i Bergen tildømt al Arv efter 
Drotseten, ^baade løst og fast, hvor som helst det lig- 
ger i Norge" ^ og som hans Arving sælger Thor Køgr 
i 1423 Gaarden Pettavik i Lofoten', og i 1426 solgte 
han efter Absalon Pederssøns Beretning ogsaa Hestbø 
til Kronen*. Den Dom, hvorved Thore fik Arven efter 
Hr. Ogmund, maa have været bestridt, thi den Mand, 
der kjøbte Pettavik af Thore i 1423, sikrede sig ved i 
1424 og 25 at afkjøbe ogsaa Hafthorssønnemes Arvinger 
deres Ket til samme Gaard*. Arvetvisten beroede paa 
det meget indviklede Spørgsmaal om uægte Børns Arveret 
i Forhold til fjærnere ægte Udarvinger, thi Thore Køgrs 
Fader var uægte Søn af en Hestbømand, medens Haf- 
thorssønnemes Slægtskab vel maaske tør forklares ved at 
antagé, at Ogmund Finnssøns Mormoder, Ragnhild Jons- 
datter (Baronen Sæbjøm Helgessøns Hustru), var Søster 
af Hafthor Jonssøn. Det synes af Kontrakterne at frem- 
gaa, at Kongedømmet ikke har kunnet gjøre nogen Ret 
gjældende i Spørgsmaalet om Hestbø, medens Tolga (og 
vel ogsaa Eidså) synes at have været i Kronens Besid- 
delse siden 1409. Naar senere i 15de Aarhundrede Tolga 
eies af Hr. Olav Nilssøn, tør det antages, at han har 
faset Tolga af Kong Erik^ paa samme Betingelse, som 
de ældre Tolga-Mænd havde faaet Godset i 13de Aar- 
hundrede. 



' DN. I, 640. 
« DN. n, 674. 
» DN. n, 575. 

* N. Magasin; I, 125. 

* DN. II, 684. 

* L. Daae, Christiern den førstes norske Historie, S. 94. 



OM MIDGARDSORMENS PROTOTYPER. 

Af 
DR. THEOL. A. CHR. BANG. 



1 sidst udkomne Hefte af Norsk historisk Tidsskrift 
(2. R. III, S. 21 flg.) har en dansk Forfatter K. G. Brønd- 
sted fremdraget flere Steder af Eirkefædrene fra Qerde og 
følgende Aarhundreder, Steder, i hvilke Kristendommens 
Centraldogme fremstilles under Billedet af „en Fisker, 
der med en Medekrog drager Helvedes Drage op af 
Dybet^. Og dermed sammenstiller han da den norrøne 
Mythe om Thor, der fisker efter Midgardsormen. Uagtet 
Brøndsted vel turde have Uret i den Maade, paa hvilken 
han antager den norrøne Mythe fremstaaet, og ikke tager 
Hensyn til Midgardsormens Historie i Middelalderens 
Kunst og Digtning overhovedet, har han dog Fortjenesten 
af bestemtere, end tidligere er skeet, at have paavist Lig- 
hedeme mellem Allegorien hos Kirkefædrene og den nor- 
diske Mythe, og den sidstes Afhængighed af den første ^ 
Det er ikke min Hensigt her nærmere at gaa ind paa 
selve Mythen om Thors Fiskefangst Derimod har jeg 
stillet mig den Opgave at gaa længere op i Tiden for 
at undersøge den Proces, ud af hvilken Allegorien hos 
Kirkefædrene har faaet sin Tilværelse. 



OM HIDGASOSOBMISNS PBOTOTTPEB. 223* 

Naar Talen er om, at EriBtus fanger paa Krogen 
Helvedes Drage, da er denne Drage-Skikkelse, saaledes 
som jeg skal søge at godtgjøre, et Produkt af en mytho- 
logisk Proces, hvis væsentligste Faktorer er disse to: 
Lieviathan og Slangen. 

Leviathan, der for første Gangfindes omtalt i Hjobs 
Bog (Kap. 40 og 41), synes oprindelig at have været 
en Benævnelse paa Krokodillen. Den storslagne, poetiske 
Skildring af Leviathan i Hjobs Bog maa alt tidligt have 
øvet en stærk Indflydelse paa Jødernes Phantasi, der 
med Forkjærlighed dvælede ved denne imponerende Skik- 
kelse og lod den antage alt større og større Dimensioner. 
Og den malende, poetisk-hyperboliske Skildring hos 
Hjob var vel skikket til at sætte Phantasien i Bevægelse. 
Leviathan er af overordentlig Styrke, han „agter Jern 
som Stråa og Kobber som raaddent Træ''. Dens Gab 
er besat med frygtelige Tænder. Af Munden udgaar 
gloende Gnister og Ilds-Luer. Naar den puster, udgaar 
der af dens Næse en Bøg som af en sydende Gryde 
eller Kjedel. Hver Gang den rører sig nede i Dybet, 
bobler Havet som kogende Vand. Og naar den bevæ- 
ger sig frem over Havfladen, er denne skinnende af hvidt 
Skum, og Søen er saa oprørt, at man maatte holde Af- 
grunden for graa. 

Fordi Leviathan er Navnet paa Krokodillen, et 
ægyptisk Dyr, og fordi Ægypten er en mod Israel fiendt- 
lig Magt, derfor bliver ganske naturlig Leviathan i Pro- 
pheternes Billedsprog Symbolet paa Ægypten og som 
saadant tillige Symbolet paa alle mod Israel fiendtlige 
Magter i Almindelighed (Ez. Kap. 29,3 og 32,2). Men 
paa samme Tid, som denne symbolske Betydning af Le- 
viathan danner sig, optager den tillige i sig Momenter 



^24 A. CHR. BAKQ. 

af Slange- eller Drage-Skikkelsen. Det prægnante Sym- 
bol paa alle onde, mørke, Gud og Mennesker fiendtlige 
Magter er jo netop Slangen, den „store Drage", den 
^,gamle Slange** (cfr. Joh. Aab. 12,8 og 20,2). Hvor 
ganske naturligt da, at Leviathan i sin symbolske Betyd- 
ning af det Onde, af alle Israels Fiender optræder som 
„den store Thannim" (LXX: o Spaxwv o [isyac), der 
„ligger midt i sine Strømme" (Ez. 29,3). Leviathan er nu en 
^Stangslange", eller „en bugtet Slange" i Havet (Jes. 27,1). 
Paa den videre Uddannelse af Leviathans Væsen og 
Begreb har dennes Sammenstilling med „den store Fisk** 
hosPropheten Jonas vel neppe havt synderlig Indflydelse. 
Det er først i den vilde mythologiske Gjæringsproces, 
der skaber Gnosticismen og Kabbala, og som har efter- 
ladt sig saa stærke Mærker endog i selve Thalmud, at 
Leviathan faar Væxt. Der overføres nu paa den alt, 
hvad man vidste at sige om Sam m a el. Denne er op- 
rindelig tænkt ensbetydende med Slangen i Paradiset, 
Menneskehedens Forfører. Ved Identificeringen med Le- 
viathan, der nu altsaa for anden Gang faar Tilførsel af 
Slange-Momentet, antager den alt større og større Di- 
mensioner, ligesom den bliver Symbolet for Jødernes 
Fiender.* Sammael-Leviathan er saaledes hos Rabbi- 
nerne den onde Slange, den krumme Slange, den gamle 
Slange,^ Principet for alt Ondt ==» Dødsengelen,* gno- 
stisk tænkt som Planetgeister for Mars, i Kraft af 
hvis Indflydelse Jødernes Fiender havde vundet sine 
Seire og alt Ondt sker i Verden.* 



^ Eisenmenger, Entdecktes Judenthum, I, 838 flg. 
2 Ibid. I, 822. 
« Ibid. I, 821. 
* Ibid. I, 107. 



OM MIDGABDSOBBCENS PBOTOTTPEB. 225 

For at man skal kunne forståa den videre mytho- 
logiske Proces, der foregaar med den store eller bugtede 
Slange, bemærkes Følgende. Man vil i flere orientalske 
Religioner stdde paa en dobbelt Opfatning af Slangen. 
Dels ser man i denne Skikkelse Udtrykket for et ondt 
og dels for et godt Princip. Slangen er snart ayafro- 
SafpiGJv og snart xaxo8at'pLov. Denne Opfatning har gjort 
sig stærkt gjældende blandt den vistnok ældste og vel 
ogsaa mest udbredte gnostiske Sekt Ophiterne, Slange- 
brødrene, hos hvem Slangen — o o9to{jLop90(; — er den 
tvetydige Skikkelse, der snart opfattes som det onde 
Princip og snart som det frigjørende, det gode Livs- 
princip, hvorfor der ogsaa blandt enkelte af de mange 
ophitiske Sekter fandt Sted en formelig Slangedyrkelse. 
For vort Øiemed er det af overmaade stor Vigtighed og 
Interesse at lægge Mærke til, hvorledes Ophiterne be- 
grundede sin Betragtning af Slangen som det gode 
Livsprincip. Slangen er en „flydende Substants" 
— r\ \rypa ouafa — ; altsaa er Slangen i symbolsk Hen- 
seende det samme, som Våndet, Havet, Okeanos var hos 
de gamle Hellener, Principet for alt Liv, baade aande- 
ligt og physisk, ysveaic '^s dseSv, ylvsatc ir' avQ-poJTuov.^ 
Slangen er da som den flydende Substants Principet for 
alt Liv og al Skjønhed,^ den mythologiske Repræsentant 
for Våndet eller Havet. Af et hos Hippolyt opbevaret 
Citat af et ophitisk Skrift' fremgaar det, at urgræske 
Forestillinger her ere blevne opblandede med Elementer 
af den Babyloniske Kosmogonie. Naar det heder paa 
hint Sted: „Jeg er Vægterstemmen i Nattens Periode, 



Hippolyti Refutatio V, 7 og 9. 

Epiphan. Hær. 30, 35. 

Kefutatio V, 14. 

Hist. Tidaskr. 2. B. 111. 15 



236 A. OHB. BANa. 

for Fremtiden begynder jeg at løse Magtea ud af Ghaos. 
Djrndets Magt i Afgrunden . . . denne Magt heder Havet'' 
(d'aXa7(7a), saa er vistnok ^Havet'' her betegnet som 
det dyndede Urdyb, der er Principet for alt Liv. Men 
det er af alle erkjendt, at bag hint Hav — -a^aXacraa — 
skjuler der sig den Babyloniske Thalath eller Tha- 
lith, Chaos, Urdyndet, Verdensægget, der indeholdt i 
sig Spiren til alt Liv, og som derfor var tænkt som et 
androgynt Væsen, som indehavende i sig baade det av- 
lende og det undfangende Princip. Naar man da sam- 
menblandede Okeanos med Thalath og lod Slangen re- 
præsentere denne «vaade Substants", var det ganske 
naturligt, at man i Slangen saa Principet for alt Liv. 

Interessant er det at lægge Mærke til, at denne 
Betragtningsmaade gaar igjen i selve Thalmud. Levia- 
than, den store Slange, var — saa heder det her — 
oprindelig androgyn, skabt med en mandlig og en kvin- 
delig Side. Men for at samme ikke skulde avle et med 
sig selv ligt Afkom og derved ganske fordærve Verden, 
saa omskar Gud den mandlige Side ved Leviathan og 
ødelagde den kvindelige, hvorpaa han styrtede Dra- 
gen i Havet.^ Man har i denne Tanke aabenbarlig 
en Gjenganger af den Betragtningsmaade, at Slangen er 
det androgyne Princip for alt Liv, og at Leviathan er 
Havets mythologiske Exponent. Det turde ligeledes være 
et Udslag af samme Tanke, naar det heder i Thalmud, 
at Menneskenes Avlingstrang skriver sig fra Sammael.' 

Hvorledes Slangen «= Leviathan som Udtrykket for 
det af Våndet, Havet symboliserede avlende Livsprincip 
eller Verdenssjel har tiltaget i Omfang og voxet sig stor 



^ Eisenmesger I, 401 og II, 873. 
« Ibid II, 464. 



OM MIDGASD80BMBKS FBOTOTTPEB. 227 

inden Eredsen af de gnostiske Ophiter, derom have vi 
ogsaa et talende Vidnesbyrd i det af Origenes beskrevne 
ophitiske Diagram. Jorden, Materiens og Ondska- 
bens Sæde og Bolig, var paa dette fremstillet symbolsk 
ved 10 paa binanden staaende Eredse, der betegnede de 
forskjellige onde Magter, der aabenbare sig i og be- 
herske den jordiske Tilværelse, og som udbreder blandt 
Menneskene Synd og Ulykke. Men rundt om disse den 
telluriske Tilværelse afbildende 10 Eredse var slagen 
en stor Ereds, der baade i Gentrum og Periferien var 
inskriberet: Lev i at han. Denne kan i denne Sammen- 
hæng og efter Aanden i den ophitiske Gnosis ikke be- 
tegne noget andet end Verdenssjelen, repræsenteret af 
det al Jorden omgivende Vand, Hav. Slangen » Levia- 
than er her indgaaet i Forbund med Grækernes Okea- 
nos.^ Dog bør man at lægge Mærke til, at Okeanos 
hos Grækerne aldrig opfattes anderledes end den hele 
Jorden omflydende store „Strøm" eller „Flod". Det 
er fuldstændig vilkaarligt og en umotiveret 
Overføren af fremmede Tanker paa græske 
Forestillinger, naar Preller i sin græske My- 
thologi kalder Okeanos en „Slange". I Ilia- 
den s Beskrivelse af Achilles's Skjold^ er Okeanos intet 
andet end „den mægtige Flod"", der afbildes som gaa- 
ende „helt omkring den yderste Rand af det herlige 
Rundskjold".' Hos He si od er Okeanos ligeledes kun 
en „7coTa{i,Qc TsX-ijstc",* en i sig selv tilbageløbende Flod. 



^ Denne Tanke skylder jeg Hr. Provst Dr. Fritzner, for hvis lærerige 
Udtalelser under Diskussionen af mit Foredrag i Yidenskabsselska- 
bet jeg herred bringer ham min ærbødige Tak. 

* 18, 607—608. 

' Wilsters Oversættelse. 

^ Deoram Generatio, 242. 

15* 



228 A. CHB. BAKO. 

Og i den paa den Homeriske Beskrivelse af Achilles's 
Slgold hvilende Skildring, der læses i „Sc uturn He- 
raclis'', siges der ikke andet end følgende: 

ajjL^i 8' STUV ffev oxsavcTc TcXiqd^ovTt &txo'c 

Ttav 8s ouvstxs aaxo^ 7coXu5a(5aXov. ^ 

Altsaa heller ikke her er Okeanos andet end Verdens- 
strømmen, Verdenshavet uden Begyndelse og Ende. Det 
er de ophitiske Gnostikere, der, ledede af sin Betragt- 
ning af Slangen som Livsprincipet, have forenet „ Okea- 
nos^ med ^Leviathan", det er paa det ophitiske 
Diagram, man for første Gang finder, at Le- 
viathan har antaget saa store Dimensioner, 
at den som en Kreds omslynger hele Jorden. 

Vi ere heldigvis istand til videre at forfølge denne 
mythologiske Proces. I Bogen «Pistis- Sophia"*, der 
er forfattet paa, Æthiopisk i Slutningen af 3die Aarhun- 
drede, og som fremstiller den sidste Phase af den ophi- 
tiske Gnosticismes Udvikling, træder den hele Jorden 
omslyngende Slange os fuldt færdig imøde. At Grund- 
laget for denne jordomslyngende Slange er Leviathan 
(+ Sammael + Okeanos), synes Bogen at være sig fuldt 
bevidst. Thi den lader samme rumme inden i sig Kro- 
kodillernes Achont.^ Men nu har den tillige op- 
taget i sig Begrebet Hel ve de, saaledes som den ud- 
svævende Phantasi har tænkt sig dette. „Pistis-Sophia" 
lader nemlig den jordomslyngende Slange eller Drage 
optræde under Navnet: „det yderste Mørke". Den 
beskrives som værende udenfor hele Verden og omrin- 
gende hele Verden og det saa fuldstændigt, at Dragens 
„Hale er i dens Mund". I Dragen er der 12 Fængsler, 

^ Scutum Heraclis, ed. F. Ranke, v. 314-315. 
2 Pistis-Sophia, ed. Petennann, pag. 162. 



OM MIDOABDSOBMENS PBOTOTTPEB. 229 

Og i hvert af disse Fængsler er en Drage, der optræder 
hver med sit Navn i en eller anden Dyreskikkelse. Hvert 
af disse Fængsler eller Afdelinger af Dragen har sin 
særskilte Indgang. Og i et eller andet af dem kommer 
alle, der ikke kjende den Unævneliges jjLuanqptov unicum.^ 
Og al Kulde og al Sygdom paa Jorden har sin Oprin- 
delse fra den. Denne Udvikling er da i høi Grad inter- 
essant. Medens det var ved Betragtningen af Slangen 
som Agathodaimon, at man naaede frem til at lade ham 
ligesom Okeanos omringe Jorden, saa forvandler den sig 
efter at have naaet frem til denne Størrelse øieblikkelig 
til en Eakodaimon, der ikke blot i Egenskab af Sam- 
mael er Principet for alt Ondt, men endog rummer i sig 
hele Helvede med alle dets Afdelinger. Og nu optræder 
den jordomslyngende Drage ogsaa under en ny Benæv- 
nelse. Det heder nemlig, at den store Drage, der al- 
mindeligvis kaldes det yderste Mørke, egentlig heder: 
6vx*ovLv, den Underjordiske. 

Ved Enden af tredie Aarhundrede foreligger altsaa 
en efter en langvarig Proces nu fuldt udbildet Drage- 
skikkelse, der engang uddannet inden Gnostikernes Ereds 
gaar over i Folketroen sammen med saa meget andet, 
som den katholske Middelalder tager i Arv efter de ud- 
døende gnostiske Sekter især paa Overtroens Omraade.* 
Enten nu denne Drage kaldes Leviathan, eller den op- 
træder under andre Benævnelser, ^om f. Ex. Behemoth, 
saa har den altid dette Karakteristiske ved sig, at den 
tænkes slyngende sig rundt om Jorden saa 



* Pistia-Sophia, pag. 200—201. 

2 Dette haaber jeg paa et andet Sted at faa Anledning til nærmere 
at paavise i det Enkelte. 



230 A. CHB. BANG. 

fuldstændig, at den ligger og bider sig i sin 
Hale, og at den betragtes som en ond Magt. 

Første Gang, Leviathan omtales, indledes Beskri- 
velsen af samme med disse Ord: Kan du drage Levia- 
than med en Krog eller dens Tunge med en Snor, som 
du lader synke ned? Kan du sætte en Krog i dens 
Næse eller bore dens Kindben igjennem med en Pren? 
(Hjob 40, 20—21). Saaledes er Tanken om at fange 
Leviathan allerede reist første Gang, den omtales, paa 
samme Tid som det at fange den er tænkt som en Umu- 
lighed, som en Gjerning, der spotter ethvert Forsøg. 
Efter at Leviathan i Propheternes Billedsprog er bleven 
Betegnelsen for Israels Fiender, specielt Ægypten, faar 
da Udtrykket at „saare Dragen" (Jes. 51, 9) Betydningen 
af at tilføie Israels Fiender Nederlag, ligesom ogsaa 
Straffedommen over Ægypten mere end en Gang beteg- 
nes under Billedet af at ihjelslaa Dragen i Havet eller 
at fange Dragen. Saaledes heder det hos Jesaias (29,1): 
„Paa samme Dag skal Herren . . . ihjelslaa Dragen, som 
er i Havet". Ligesaa heder det hos Ezekiel (29,3—4): 
„Se, jeg kommer over dig, Pharao, du som er den store 
Drage, der ligger midt i sine Strømme, som sagde: min 
Strøm er min, og jeg, jeg har gjort mig den. Men jeg 
vil lægge Kroge i dine Kjæver ... og jeg vil drage dig 
op midt af dine Strømme". Det vil forstaaes, hvorledes 
dette Billedsprog maatte yde de Thalmudistiske Rab- 
biner et velkomment Udgangspunkt for phantastiske Ny- 
dannelser, befrugtede som flere af dem vare af gnostiske 
og kabbalistiske Ideer. I Traktaten Bava bathra i 
den Babyloniske Thalmud læses følgende: „Gabriel vil 
holde en Jagt paa Leviathan ... Og hvis den hellige 
Gud ikke havde hjulpet ham, saa vilde han ikke have 



OM MIDaABBSOBMENB PBOTOTTPEB. 231 

kunnet overvælde den^.^ Man faar i Thalmud tillige 
Oplysning om, at Kjødet af Leviathan skal være en af 
de mange Slags Spiser, de Retfærdige skulle nyde i 
Paradiset, ligesom det ogsaa lieder, at Gud vil gjøre 
et Telt af dens Hud, medens det, der bliver tilovers af 
Huden, skal tjene til Beklædning af det nye Jerusalems 
Mure.^ Vi staa altsaa her foran den Tanke, at Gabriel, 
der her visselig er tænkt som Messias's Repræsentant, 
skal gaa paa Fangst efter Leviathan, at denne Fangst 
er et saare vanskeligt Foretagende, men at den dog 
endelig lykkes ved den Almægtiges Bistand. Den store 
Drage hæves op af Afgrunden og mister sit Liv. Og 
dette er Indledningen til den Messianske nye Tid. 

Den første Kirkelærer, der fremstiller Kristendom- 
mens Gentraldogme under Billedet af at fange Mørkets 
Drage ~ Leviathan paa en Krog, er ikke Rufin, men 
Gregoraf Nyssa, altsaa en Mand, der levede ikke langt 
fra Centrerne for de Syrisk-Babyloniske Thalmudister, 
og som var en Samtidig med Samleren af Thalmud babli, 
den fremragende Rabbi Asche i Sura.* Fra Gregor er 
Tanken aabenbarlig gaaet over i den i de græske Fædres 
Skrifter saa velbevandrede Rufins Forklaring af Troes- 
bekjendelsen, og herfra optaget af Gregor den Store. 
Hvorledes er nu denne Tanke opstaaet inden Kirken? 
To Muligheder kunne tænkes. Enten kan man paa 
Grund af sin dogmatiske Opfatning af det Centrale i 
Kristendommen selvstændig være kommen ind paa denne 
AJlegorisering, eller ogsaa kan Billedet være bleven over- 
ført fra Synagogen til Kirken ved Jøder, der vare gaaede 



^ £isenmenger II, 874. 

2 Ibid. II, 889. 

3 Fra 350—430. Se Herzog, Realencyclopædie 15, 663. 



232 A. CHB. BANa. OM HIDGABDSOBMENS PBOTOTTPEB. 

over til Kristendommen. Jeg anser dette sidste for det 
sandsynligste, og det af den Grund, at Billedet er &aa 
besynderligt, saa longe petitum, saa originalt, at det 
ikke synes ret antageligt, at det skulde kunne dannes 
baade inden Synagogen og Kirken uafhængigt af hin- 
anden. Og jeg antager, at det er Billedet af Fangsten 
af Leviathan, der har skabt det andet Billede, under 
hvilket man ogsaa finder det kristelige Gentraldogme 
symboliser^t, nemlig Musefælden. 
Jeg tror saaledes at have paavist: 

1. At den jordomslyngende Drage (Leviathan + Sam- 
mael + Okeanos) som Sindbilledet paa det onde 
Princip efter en lang mythologisk Proces endelig 
har faaet sin sidste Udbildning blandt de ophitiske 
Gnostikere og fra Gnostikerne er vandret over i 
den almindelige Folketro. 

2. At Forestillingen om Jagten paa Leviathan som 
Udtryk for den Messianske Tids Seier over de onde 
Magter foreligger uddannet blandt de Babyloniske 
Thalmudister. 

3. At det først er efter, at denne Proces er færdig, at 
samme Forestilling dukker op hos en af Kirke- 
fædrene i Østen for at gjøre sin Runde i hele den 
kristne Verden, samt at det er sandsynligt, at Bil- 
ledet af Fangsten af Leviathan er ad levende Vei 
overført fra den rabbinske Jødedom til Kristen- 
dommen. 



DIDRIK PINING. 

AF 
DR. LUDVIG DAAE. 



Det Navn, der danner Overskriften til den følgende Med- 
delelse, er ei alene ubetinget nyt for Læsere i Almin- 
delighed, men vistnok ukjendt selv for de fleste Histo- 
rikere, der ikke have givet sig af med det femtende 
Aarhundredes Enkeltheder. For dem, der have fordybet 
sig i disse, har det ikke kunnet forblive ubemærket^ 
men hidtil har dog Ingen i den Grad fæstet sig derved, 
at han har forsøgt at samle de spredte Notitser til et 
Hele. Naar jeg nu her vover dette Forsøg, maa jeg 
vistnok bekjende, at Didrik Pinings Billede ingenlunde 
bliver hverken meget klart eller fyldigt, men tør lige- 
fuldt paastaa, at denne Mand, over hvis Liv der falder 
saa mange, om end altfor flygtige, ja stundom halvt my- 
stiske Streiflys fra norske, danske, svenske, islandske 
og tydske Kilder, maa have hørt til sin Tids mærke- 
ligere Personer. Jeg kunde have Lyst til at sammen- 
ligne ham med Otte Stissøn, Christopher Throndssøn 
eller Magnus Heinessøn, men dog med det Forbehold, 
at Didrik visselig har spillet en meget større Bolle i 
det femtende Aarhundrede, end Magnus Heinessøn i det 



234 II. BAAE. 

sextende. Det er kun Eildernes større Rigdom og frem- 
for alt Magnus's Egenskab af Sagnfigar, der har gjort 
ham navnkundig, medens Didrik er bleven glemt 



I. 

I Christiern I.s senere Aar skulle to Personer „Pin- 
ningus et Pytchehorsius* i længere Tid have udmærket 
sig som ypperlige Sømænd og som Fribyttere af første 
Rang.* Om den sidste af disse to, hvis Navn skrives 
paa forskjellige Maader, almindeligvis dog „Pothorst", 
vides intet særligt, thi han forekommer, mig bekjendt, 
aldrig uden som den førstnævntes uadskillelige Achates. 
Derimod bliver det af mange Omstændigheder, fornemme- 
lig af den Maade, paa hvilken, som vi senere skulle se, 
Didrik Pining optræder i Norge eller paa Norges 
Vegne i Aarene 1489—1490, temmelig sikkert, at denne 
har været en Nordmand, der maa have tilhørt en af de 
mindre Adelsfamilier. Hvor i Riget han har hørt hjemme, 
er aldeles ubekjendt, men det bliver vistnok rimeligst 
at gjette paa Vestlandet. Her var ogsaa Navnet temme- 
lig gammelt, thi allerede i 1304 nævnes en Einar Pin- 
ning i Buagaarden i Bergen, hvis Kone Solveigs Titel 
af „Hustru" tyder paa, at han har været haandgangen 
Mand.* 

Christiern I. maa have givet Didrik Pining en For- 
lening paa Island, hvor han omtales som Høvding 1478. 



Non minus naucleri periti quam piratae insignes. Petri Parri {o: 
Joh. Syaningii) Befatatio Oalumniarum &o. et Ohron. Johannis 
Regis. (Hafn.) 1560. 4. p. 
Saml. til d. N. F. Spr. og Hist., Ill, S. 618, 621. 



DIDBIK PINING. 235 

Denne var, som bekjendt i en stor Del af det fem- 
tende Åarhundrede idelig bjemsøgt af Englændere, der 
kom for Fiskeriets Skyld, og som hyppig mishandlede 
den omtrent værgeløse Befolkning paa den skammelig- 
ste Maade. I 1467 havde Englændeme endog dræbt 
den kongelige Befalingsmand eller, som han med den 
gamle, andensteds forglemte Betegnelse her endnu kald- 
tes, Hirdstjore, den kjække Bjørn Tborleifssøn, der med 
sin mandige Hustru, Oløf Loptsdatter, danner et værdigt 
Sidestykke til Hr. Olaf Nilssøn i Bergen og hans Frue 
Elisa.* Det laa derfor nær at forlene netop en Kaper- 
høvding med Øen, tbi en saadan Mand kunde paa en- 
gang værge den mod de Fremmede og dertil finde Til- 
fredsstillelse for sine egne Fribytterlyster ved at feide 
paa Englænderne, med hvem Kongen af Danmark og 
Norge levede i en Slags Krig, der dog ikke gik ud over 
saadanne halvprivate Skjærmydsler. Det er forresten 
ikke klart, om Didrik allerede nu har været forlenet 
med den hele eller, som det i en noget senere Tid 
skal have været Tilfældet,^ kun med den østlige og syd- 
lige Fjerding. Den myrdede Bjørn havde nemlig en Søn, 
Thorleif, der ligeledes havde meget at sige paa Øen, og 
som maaske har fores taaet de to øvrige Fjerdinger. 

Da Thronen var bleven ledig 1481 ved Christierns 
Død, opstod i Norge et Interregnum, under hvilket Rigs- 
raadet, som naturligt under saadanne Omstændigheder, 
udviklede mere Virksombed end sædvanligt. Navnlig 
vilde det bruge Leiligheden til at besætte Rigets Len 



^ Se herom Finn Ma^usen i Nordisk Tidsskrift for Oldkyndighed, 
II, S. 124—125 samt K. Maurer, Islandische Volkssagen der Ge- 
genwart, Lpz. 1860, S. 205—206. 

' Finni Johannaei Hist. £ocl, Islandiae, II, p. 244. 



236 L. DAAE. 

efter sit Ønske. Ved et Raadsmøde i Bergen i Efter- 
sommeren 1481 blev saaledes Thorleif Bjørnssøn ud- 
nævnt til Hirdstjore over den hele 0. Om Didrik Pining 
heder det i Forleningsbrevet,* at han var „faret ud af 
Islandas men om det var Meningen at afsætte ham, eller 
om han selv havde opgivet Lenet, siges ikke, men det 
første er vistnok ikke usandsynligt, netop fordi Didrik 
siden, efterat Kong Hans var bleven Herre, igjen kom 
tilbage som Islands Høvding. 

Hvor Didrik i denne Tid har opholdt sig, er ube- 
kjendt, men det er sandsynligt, at han væsentlig har 
drevet paa Fribytteri mod Englænderne. Disse skulle 
samtidig ogsaa selv have gjort de nordlige Farvande 
usikre ved lignende Bedrifter, og Kong Hans derfor, lige- 
som tidligere hans Fader, have benyttet Pining imod 
dem,^ uden at man dog med Vished kan bestemme det 
Aar, i hvilket Kongen har aabnet denne Kaperkrig. 
Denne kom imidlertid for en Tid ogsaa til at gaa ud 
over flere af Hansestædernes Skibe og Kjøbmænd, og 
Pining fik i den Anledning en meget fornem Krigskam- 
merat i en af sin Konges nærmeste Frænder. 

Kong Christiern I. havde som bekjendt to Brødre, 
Greveme Gerhard og Moritz af Oldenburg. Da han 
selv kaldtes til Danmarks Throne, overlod han disse sit 
fædrene Grevskab og maatte ogsaa senere gjøre dem 
store Indrømmelser, idet de erklæredes for ligesaa be- 
rettigede som Kongen selv til at arve Morbroderen, Her- 
tug Adolf, og altsaa maatte affindes med betydelige 



1 Dipl. Norr. v, S. 658. 

^ Svaningii Eefatatio &c. 1. c. Syaning er aabenbart Kilden til 
Huitfeldts Beretning (Folioudg. S. 987). Sammenlign ogsaa P- 
y. Møller, Bidrag till HaUands Historia, Lund 1872, S. 138, 380. 



DIDBIK PINIKG. 237 

Pengesummer for at frafalde sine Fordringer. Fra Grev 
Gerhard, der siden, da Christiern I. var en slet Betaler 
voldte Kongen stort Bryderi som paatrængende Credi- 
tor, nedstammede de følgende oldenborgske Grever, hvis 
ægte Stamme uddøde i det syttende Aarhundrede. Hans 
Liv blev rigt paa mange eventyrlige Hændelser, og han 
døde, efter at have besøgt Skotland og tjent Carl den 
dristige af Burgund og Henrik YH. af England, omsider 
1499 i et spansk Kloster. ^ Grev Moritz, der oprin delig 
synes at have været bestemt til Prælat, da han studerede 
i Kostock,^ men senere havde faaet Delmenhorst paa sin 
Part, døde 1464 og efterlod af sit Ægteskab med Catha- 
rina af Hoya en Søn Jacob (født 1463) og et Par Døtre. 
Junker Jacob kom for det første under Onkelen Ger- 
hards Formynderskab, men denne kunde neppe værge 
sine egne Lande, end mindre Brodersønnens. I Aaret 
1483 erobrede nemlig Biskop Henrik af Miinster (1466— 
1496, født Greve af Schwartzburg og forøvrigt allerede 
1463 Erkebiskop eller Administrator af Bremen, hvilket 
Stift han beholdt ogsaa efter at have faaet Miinsters) 
det befæstede Delmenhorst med Distrikt, hvorfra Junker 
Jacob maatte flygte, og som siden i lang Tid forblev 
under Munster. Stædenie Liibeck, Hamburg og Buxte- 
hude havde været Biskopens Forbundne.' 

Den saaledes fordrevne Jacob skal nu have begivet 
sig til sit Sødskendebarn Hans, der just ved denne Tid 
var bleven Danmarks og Norges Konge, og have klaget 

* Nogle Notitser herom findes bl. a. i Accounts of the High Trea- 
surers of Scotland, ed. by Th, Dickson, Edinburgh 1877, 8. p, 
LXXVI-VII. 

^ 0. Krabbe, Die Universitat Rostock, I, S. 135. 

' G. A. y. Halem, Geschichte des Herzogthums Oldenburg, I, Oldenb. 
1794, S. 378 fgg. 



238 li. DAAE. 

sin Nød for ham. Han begyndte i Foraaret 1484, og 
det, som det paastodes, hvad enten det nu var sandt 
eller ikke, med Kongens Vidende og hemmelige Under- 
støttelse en Sørøverfeide mod Stæderne, der som Mun- 
sters Venner havde vakt hans Had og Hevnlyst. Som 
selv kun et ganske ungt Menneske behøvede Jacob imid- 
lertid ældre og mere erfarne Mænds Tjeneste, og saa- 
danne Hjelpere fandt han i Didrik Pining med hans 
Pothorst og en forhenværende Borger i Liineburg, Zan- 
der Hoboden. Den sidstnævnte havde forstrakt den 
til Laan altid haardt trængende Christiern I. med store 
Pengesummer og, som det gjeme gik dennes Credi- 
torer, ikke faaet andet end gode Løfter til Betaling. 
Han havde derfor givet sig ud paa Søen som Fribytter, 
idet han hidtil især havde efterstræbt Kongens Uven- 
ner, Englænderne.^ Nogle af Junker Jacobs Isenere 
kom imidlertid med et Skib og en Kravel ind i en Havn 
ved Kysten af Baahuslen, hvorfra Befalingsmanden paa 
Baahus Slot søgte at fordrive dem, men det lykkedes 
dem at flygte. Ligeledes kom de ind paa Kysten af 
Halland, men her forliste deres Skib, af Godset blev 
kun ganske lidet reddet, og Befalingsmanden paa Vard- 
berghus^ viste sig ligeledes fiendtlig. Junker Jacob 
havde imidlertid faaet Breve fra Kong Hans om, at 
han skulde holde op med sine Bedrifter, derpaa havde 
han bedet om Leide til Danmark og faaet det, men 
var saa om Sommeren 1484 paa Reisen sydover død' 



* Alberti Crantzii Wandalia, Francof. 1580, fol., p. 318. 

'^ Paa den Tid Erik Aagefisøn (Thott), F. y. Møller, BidrafT tiU 
Hallands Historia, I, Lund 1874, S. 159. 

® Scriptores rer. Prussicarum, hg. v. Hirsch, Toppen u. Strehlke, IV, 
p. 750—751. Det bemærkes, at dette er Kong Hans's egen Beret- 
ning i en Skrivelse til Hanseaterne af 2 den Febr. 1484. 



BIDBIK PININa. 239 

etsteds ved Norges Kyst, iivlst hvor. Han er det eneste 
Medlem af den oldenburgske, Fyrsteæt, der er død i 
Norge. Hanseaternes Følelsei; ved hans Bortgang have 
faaet et kraftigt Udtryk i disse Ord hos en Krønike- 
skriver: „Han døde i Norge, og en Skare af Djævle 
førte ham i Triumph til Helvede".^ 

Omtrent samtidig borttog Didrik Pining bl. a. under 
den engelske Kyst eller, som det ogsaa blev sagt, ved 
Bretagne og i den spanske Sø tre spanske eller portugi- 
siske Skibe og bragte dem til Kongen i København. 
Hans egen Kravel kom uden Master ind til Stor i Elb- 
mundingen. Hanseaterne lode fra Prædikestolene oplæse 
et Forbud mod, at nogen fra deres Stæder maatte kjøbe 
af Pinings Kapergods, og der opstod selvfølgelig en 
Mængde Klager og Beclamationer. Navnlig satte Dan- 
zigerne sig i Bevægelse for at hindre fortsatte Bøverier.^ 
Den ovenfor nævnte Zander Hoboden døde imidlertid 
1485, idet han, som det heder, var en altfor dristig Seiler 
og af den Grund forliste.' I Aaret 1487 indløb der ved 
Hansedagen i Liibeck stærke Klager ogsaa fra Contoiret 
i Bergen over den Skade, som dette havde lidt ved Jun- 
ker Jacobs Bedrifter. Man vilde gjerne have Erstatning 
for sit Tab, „men da Junkeren var død, formodedes, at 
Kongen af Danmark intet Ansvar vilde paatage sig."* 



^ Eadem aestate in partibus Nonregiae obiit, cnjns animam multi* 
tudo inferorum ad barathra ovando perduxit. Chronioon Solayi- 
cum, quod Tulgo dicitur parochi Suselensis, hg. y. E. A. Th. Las- 
peyres, Liibeok 1865, p. 363. (Ser. rer. Prusa. IV, 674). 

^ Ser. rer. Pnus., lY, 752. (Caspar V^einreiohs Danziger-Krønike). 

» Alb. Crantz. 1. c. 

* Dipl. Nory. V, S. 671. 



-240 L. DAAE. 

IL 

I 1487 møde vi Didrik Pining i et nyt Farvand, 
nemlig Østersøen. Det var, som bekjendt. i dette Aar, 
at Kong Hans satte sig i Besiddelse af Øen Gotland, 
hvor den selvraadige Hr. Iver Axelssøn Thott, Kong Karl 
Knutssøns Svigersøn, en Tidlang havde hersket omtrent 
som en selvstændig Fyrste, men omsider, da han havde 
Valget imellem at underkaste sig Hr. Sten Sture eller 
Kongen, valgte det sidste. Didrik Pining fulgte vistnok 
som Chef for hele den danske Eskadre sin Herre til 
Gotland, hvor dennes høitidelige Hylding fandt Sted i 
Pintseugen,* og ledsagede ham derfra til Ølånd.* 

Et Par Aar senere synes der at have været Diffe- 
rentser mellem Kongen og Hollændeme, i hvilke heller 
ikke Didrik Pining har været uden Andel. En danzigsk 
Krønike beretter under 1488 om nogle hanseatiske Skip- 
pere i Kongens Tjeneste, Dofe Lutke og Bartold Busch. 
Den sidste kom i Fangenskab i Amsterdam, hvorfra det 
dog lykkedes ham at undfly 1490. Han drog til Dan- 
mark for at klage hos Kongen. Der fandt nu Under- 
handlinger Sted s. A. i Hamburg, hvorved der opnaaedes 
et Forlig mellem Kongen og Hollændeme, men, heder 
det, hvad Didrik Pining og Busch angaar, kom de til at 
staa udenfor dette Forlig.' 



* Ser. rer. Pruss., IV, 763. Nordisk Tidsskrift for Historie, Literatur 
og Konst, I, S. 442. En anden norsk Stormand, der synes at hare 
været der tilstede yed samme Leilighed, yar den unge Hr. Henrik 
Krummedike. (Aarsberetn. fra Geheime-Archiret, IV, S. 273). 

' Olai Petri Svenska Kronika, utg. af G. E. Klemming, Sthlm. 1860, 
S. 281. Didrik kaldes her „Skipper Pining^, i Lighed med 
Christiem II.s bekjendte „Skipper Clemens". Som man ved, bety- 
der Skipper her det samme, som i vor Tid kaldes Oommandeur 
eUer Admiral. 

* Ser. rer. Pruss., IV, 771, 779. 



DIDRIK PININa. 241 

I Juli 1489 finde vi Didrik Pining blandt de norske 
Adelsmænd, der i Kjøbenhavn hyldede Kongesønnen 
Christiern (II.) som Norges Riges Arving.* I det følgende 
Aar er han i Bergen, hvor han den 30te August var med 
at afsige en Dom^ og den Ilte September deltog i det 
endelige Opgjør af «Junker" Hans Sigurdssøns Arv,^ et 
af de betydeligste Arveskifter, om ikke det betydeligste, 
vor Historie kjender. Hans Deltagelse ved disse Leilig- 
heder synes at sætte hans norske Herkomst udenfor al 
Tvivl, ligesom de uimodsigelig godtgjøre, at han, der 
desuden udtrykkelig betegnes som å våpn, tilhørte Ade- 
len, om end vistnok en af dens mindre fremtrædende 
Ætter. Hvad der vistnok især bør lægges Vegt paa, 
er hans Deltagelse i den nysnævnte Arvesags Afgjørelse. 
Han optraadte der ved Siden af Erkebiskop Gaute, 
Biskop Hans Theiste i Bergen, Apostelkirkens Provst, 
Nils Henrikssøn Gyldenløve og Lagmanden i Bergen i 
en Sag, hvori Norges allerfornemste Ætter vare inter- 
esserede. Dette forudsætter, at han har indtaget en ret 
anselig social Stilling, men enhver Oplysning i denne 
Retning, saasom om hans Giftermaal og øvrige Familie- 
forhold, økonomiske Vilkaar o. s. v. mangler fuldstændig. 

Naar Didrik atter fik Magten paa Island, kan jeg 
ikke nøiagtig angive. De islandske Kildeskrifter ere i 
den Henseende ikke ret klare, ja det har været antaget, 
at der samtidig eller med meget kort Mellemrum har 
været to Hirdstjorer af Navnet Didrik Pining paa Øen.* 



* Dipl. Norv. II, S. 704. Med Munthe (Saml. t. d. N. F. Spr. og 
Hist., III, S. 621) at gjøre Didrik til Bigsraad, er dog aldeles urigtig^t. 

2 Dipl. Norv. V, S. 686. 

» DipL Norv. VIII, S. 436. Chr. Lange i Norsk Tidsskrift for 
Yidenskab og Literatur, IV, S. 73. 

^ Finni Joh. Hist. eool. Isl., II. p. 245. 

Hist. Tidsskr. 2. B. 111. 16 



242 L. BAAB. 

Dette har man villet faa ud af et Brev fra Didrik Pi- 
ning af 1490, hvori han skal omtale en Slægtning af sit 
eget Navn. Nærmere om den Sag kan jeg ikke dømme, 
thi da jeg ikke har seet noget fuldstændigt Åftryk af hint 
Brev, men kun en latinsk Indholdsangivelse deraf, tør 
jeg ingen Mening 'nære om dennes Paalidelighed. I og 
for sig synes Antagelsen usandsynlig. I ethvert Fald er 
Navnet Didrik Pining bevaret paa Island ved et Par 
vigtige og længe gjeldende Anordninger om Øens For- 
hold, der bære Navn af „Piningsdomar" og hidrøre fra 
Aarene 1489 og 1490. Den første angaar Tienden og 
Fattigforsørgelsen, den anden Løsgjængeri, Skattefrihed 
0. s. v.* I disse Documenter angives simpelthen Didrik 
Pining som „Hirdstjore over hele Island*', uden at der 
tilføies nogetsomhelst til Distinction mellem en ældre 
og en yngre af samme Navn, hvad der dog vistnok vilde 
været gjort, ifald der virkelig skulde have været to. Om 
forresten Didrik selv har havt den væsentligste Del i 
hine Anordningers Vedtagelse, af hvilke den første egent- 
lig har været en Synodalbeslutning og den anden nær- 
mest er kommen istand ved Lagmænd og Lagrettesmænd, 
der sammentraadte efter Didriks Tilkaldelse, tør være 
tvivlsomt nok. Saa har man imidlertid paa Island se- 
nere tænkt sig Forholdet, hvorfor en af Øens Chronister 
omtaler Didrik Pining som „en i flere Henseender nyt- 
tig Mand, der raadede Bod paa mange Misligheder, hvil- 
ket kan sluttes af den Dom, som kaldes Pinings Dom.''^ 



^ Lovsamling for Island, ved 0. Stephensen og J. Sigurdsson, I, S. 
39, 41. Safn til Soga Islands, II, S. 94, 183. 

* Didrik Pining er einn af |)eim, sem hér hafa helzt nafnfrægir or5i&, 
lengra mona menn ekki fram; hann yar gagnsamnr madr i morga 
og leidrette mart |>ad illa f6r, sem menn mega nokku5 tii likinda 



BIDBIK PINING. 243 

Foruden med Island har en Didrik Pining ogsaa og 
det samtidig været forlenet med Vardøhus. Naar han 
har modtaget dette Slot, af hvis Befalingsmænd han, 
saavidt jeg ved, er den eneste i hele Åarhundredet, hvis 
Navn kjendes, skal jeg ikke kunne sige, men 1490 fore- 
kommer han i denne Egenskab.' Dette staar i god Sam- 
klang med de Beretninger, som haves om, at han har 
beseilet Polarhavene og navnlig bevæget sig i de grøn- 
landske Farvande, men disse Beretninger ere rigtignok 
saa dunkle, at man ikke med Sikkerhed kan dømme 
enten om Hensigten med hans Bedrifter i hine Egne 
eller om den egentlige Beskaflfenhed deraf. Han skal, 
heder det i en gammel islandsk Optegnelse, der siden 
er gaaet over i et berømt engelsk Verk, i Forening med 
sin tidligere nævnte Ledsager Pothorst have «drevet 
Handel paa Grønland", hvad der dog maa forekomme 
baade gaadefuldt og usandsynligt.^ 

Man kunde forresten paa Didrik Pining som des- 
værre paa altfor mange af den Tids endog mere frem- 
trædende Personligheder fristes til at anvende, hvad der 
staar paa Kaspar Hausers Grav: Ignota nativitas, occulta 
mors. Thi ligesaalidt som vi kjende hans Fødselsaar 
og Hjemstavn, ligesaalidt kjende vi Tiden for hans Ud- 
gang af Livet eller de nærmere Omstændigheder ved 
denne. Kun findes der hos to Forfattere fra det føl- 
gende Aarhundrede, Olaus Magnus og Paulus Eliæ (i den 
«Skibyske Krønike"), nogle dunkle Beretninger, der tyde 



råda af |)eiin domiy sem kaUaSur er Finings d6mur.^ Eitgjord J6n8 
Gizurasonar i Safn til Soga Islands, I, S. 660. 

^ LoYsaml. for Island ved Stephensen og Sigordsson, I, S. 41. Espo- 
lins Årbaekr, II, 114. 

2 Purchas, Pilgrim, London 1625, foL, III, 520. (Griømlands histo- 
riske Mindesmærker, III, S. 479—480). 

16* 



244 L. DAAE. 

paa, at han efter eventyrlige Oplevelser er kommen af 
Dage paa en voldsom eller ulykkelig Maade. 

Den første af de nævnte nordiske Humanister lader 
„Pining og Pothorst" formedelst sit Sørøveri „ved de 
nordiske Kongers meget strenge Anordning blive ude- 
lukkede fra alt menneskeligt Samkvem og erklærede for 
fredløse formedelst deres yderst voldsomme Røverier og 
mange grusomme Handlinger mod alle Seilere, som de 
kunde faa fat paa, enten nær eller fiern." De toge da, 
siger Olaus Magnus videre, sin Tilflugt til „en Klippe, 
Hvidserken, der ligger mellem Island og Grønland/ 
Denne Beretning illustreres ved Anbringelsen af et af 
de hos Olaus Magnus saa hyppige eventyrlige Træsnit, 
der forestiller et Stykke af Kysten, paa hvilket en grøn- 
landsk „Pygmæus" eller Dverg kjæmper med en dob- 
belt saa stor Person, formodentlig altsaa en Europæer, 
begge bevæbnede med Landser. Ude i Søen forestilles 
en Klippe, hvorpaa er udgravet et Compas med Over- 
skriften ^Mons Hvitsark^. Forfatteren tilføier, at Sø- 
røverne Pining og Pothorst virkelig paa Klippens Top 
— skulde have forfærdiget et uhyre Compas ved Kredse 
og Linier, dannede af Bly, for at gjøre det bekvemmere 
for dem, der vilde gaa ud paa Rov, ved saaledes at give 
dem Anvisning paa, i hvilken Retning de skulde gaa til- 
søs for at søge stort Bytte! * 

Ifald der virkelig skulde ligge noget til Grund for 
Olaus Magnus's i ethvert Fald stærkt udsmykkede For- 
tælling, maa man uden Tvivl nærmest tænke paa, at 
der i 1490 var sluttet Fred mellem England og Dan- 



> Olai MagniHist. de gentibus septentr.Lib.il, Cap. 11. (Ed.Boina«» 
1555, fol. p. 70). (Grønlands historiske Mindesmærker, HI, S. 
475—76). 



BIDBIK FINING. 245 

mark-Norge. Som en Følge heraf er naturligvis ethvert 
Fribytteri mod engelske Undersaatter fra dansk-norsk 
Side blevet strengt forbudt. Didrik Pining har da for- 
modentlig ikke villet holde sig dette efterretteligt, men 
er af gammel Vane og Tilbøielighed vedblevet at feide 
paa Englænderne. Dermed har han faaet baade Henrik 
VII. og sin egen Konge imod sig og er bleven fredløs. 
Paa den Maade forklares ogsaa let Olaus Magnus's Ord, 
at de „nordiske Konger" (reges aqvilonares) have gjort 
ham utlæg, thi herved kan altsaa forstaaes Kongerne af 
Danmark-Norge og England. Det passer ogsaa ret godt 
hermed, at man 1491 finder en ny Høvedsmand ansat 
paa Island. 

Paulus Eliæ opregner en hel Række af „Sørøvere", 
til hvilken Classe af Mennesker han endog, hvad der 
tager sig underligt ud i en dansk Forfatters Mund og 
aabenbart kun er tænkeligt i et saa fanatisk Partiskrift, 
som hans Krønike maa siges at være, henfører Mænd 
som Søren Norby, den ældre Otto Rud og Jens Holgers- 
søn Ulfstand. Med en vis Tilfredsstillelse bemærker 
han, at de nævnte Personer fik en ulykkelig Ende og 
mange andre Sørøvere med dem. „De fik en ynkelig 
Død, idet de enten bleve dræbte af sine egne Venner 
eller bleve hængte i Galgen eller druknede i Havets 
Bølger." Blandt dem, der omkom paa en eller anden 
af disse sørgelige Maader, nævner han ogsaa „Pyning" 
og „Pwthorss".* 



^ Monumenta Historiae Danicae, udg. af Holger Rørdam, I, Kbhvn. 
1873, p. 28. 



NOGLE SMAABIDRAG TIL DET BERGENSKE 
CONTOIRS HISTORIE. 

VED 
DE. L. DAAE. 



De følgende Meddelelser hidrøre fra nogle Undersø- 
gelser, som jeg i Sommeren 1879 fandt Anledning til 
at gjøre i de forrige Hansestæder Liibeck og Hamburg. 

I den førstnævnte Stad henvendte jeg dennegang 
især min Opmærksomhed paa det saakaldte Handels- 
archiv, i hvilket de forrige „Collegiers", deriblandt Berge- 
farernes, Archiver ere blevne indlemmede, og hvor jeg ved 
Forstanderens, Syndicus Dr. C. C. H. Francks udmærkede 
Forekommenhed fik den frieste Adgang. Bergefarernes 
Archivalier vare for en stor Del allerede undersøgte af 
Dr. Yngvar Nielsen, hvis Fortjenester af den hanseatiske 
Historie ere noksom bekjendte, og her kunde jeg derfor 
kun gjøre en Efterhøst, men ogsaa Skaanefarernes ulige 
større oghidtil af norske Historikere fuldkommen ube- 
rørte Archiv viste sig at indeholde Adskilligt vedkom- 
mende Bergen i den sidste Del af dets tydske Contoirs 
Dage. 

I det store Stadtbibliothek i Hamburg stødte jeg 
paa et i flere Henseender mærkværdigt Haandskrift, 
der, om det i rette Tid, hvad det saa vel fortjente, var 



BIDBAG TIL DET BBBOSNBKB C0NT0IB8 HI8T0BIE. 347 

blevet offentliggjort, vilde have gjort sin Nytte og skaffet 
sin Forfatter en hæderlig Plads blandt de hanseatiske 
Historikere. Dette Haandskrift, der udgjør to ret anse- 
lige Foliobind, har Titelen ,,6eschichte des hansischen 
Contoirs in Bergen** og er forfattet af Georg Wort- 
mann, formentlig i Begyndelsen af dette Aarhundrede. 
En Paategning viser, at Haandskriftet i 1817 er skjæn- 
ket til det nysnævnte Bibliothek af Forfatterens Broder 
Johannes Wortmann „zum Andenken des allgemein verehr- 
ten Verfassers, wohlseligen Herrn Georg Wortmanns". 
Verket røber en overordentlig Flid og udstrakt Benyt- 
telse ogsaa af haandskrevne Kilder, men er desværre i 
altfor ringe Grad ledsaget af Gitater. Som et Vidnes- 
byrd om Forfatterens Indsigt skal jeg anføre, at man 
allerede her vil finde angivet den samme Mening om 
Tidspunktet for Sundtoldens Indførelse, som i 1875 med 
megen Skarpsindighed blev fremsat og begrundet af Dr. 
J. A. Fridericia* og derpaa tiltraadt af Professor D 
Schåffer.^ Men Wortmann indlader sig synderlig nok 
ikke paa nogen Begrundelse, han taler kun (Haandskrif- 
tets Iste Bind S. 43) „von dem Ao. 1426 angel eg- 
ten Zoll im Sunde" som en given Sag. 

Nuomstunder vil der ikke lettelig kunne blive Tale 
om at udgive et i Følge Sagens Natur i mange Hen- 
seender forældet Haandskrift, men Meddeleren, der er 
den første, som offentlig henleder Opmærksomheden paa 
det injuria temporum saalænge upaaskjønnede og for- 
glemte Arbeide, vil i det Følgende referere enkelte Ste- 
der deraf. 



* Fra hvilken Tid skriver Sundtolden sig ? Et Par kritiske Bemærk- 
ninger af J. A. Fridericia. Dansk hist. Tidsskr., 4. R., B. 5, S. 1—20. 
« Hansische Oeschiohtsblatter 1875, S. 33 flg. 



248 li. DAAE. 

I. 

Reformationstiden danner, som bekjendt, Vende- 
punktet i Ltibecks Historie, som i de nordtydske Han- 
delsrepublikers overhovedet. Stædernes Handelsherre- 
dømme, der oprindelig havde havt sin Berettigelse i 
deres overlegne Dygtighed og, i det mindste hvad Norge 
angaar, neppe bør omtales med den Uvilje, som det 
længe har været Skik at gjøre, maatte efterhaanden 
blive unaturligt, da der i de nordiske Lande selv be- 
gyndte at udvikle sig en Handelsstand, der kunde afløse 
de Fremmede. Efterat Grevefeiden var endt med Yd- 
mygelse for Ltibeck, vare Tydskerne ikke mere istand 
til med Vaabenmagt at opretholde sin Magt. Baade Dan- 
mark-Norges og Sveriges Konger kunde føre et andet 
Sprog end hidtil. Endnu vovede vel Ltibeck at optræde 
som krigførende Magt, idet Staden tog Parti i Syvaars- 
krigen, men Forholdet var blevet et ganske andet, end 
man havde været vant til i tidligere Unionskrige. I 
disse havde de vendiske Stæder fundet sin Eegning ved 
at støtte Sveriges Uafhængighedsstræben og altsaa at 
modarbeide Nordens Enhed, men i Syvaarskrigen, der 
kan ansees som den sidste Unionskrig, greb Ltibeck 
dansk Parti. Hvad der hidtil neppe har været alminde- 
lig bekjendt, var der i Stadens Forbund med Frederik IL 
formelig tilsikret Lubeck „betydelige Udvidelser af Sta- 
dens Privilegier i Sverige og i Østersøen overhovedet, 
ifald Kongen ved dens Hjelp fik bragt Sveriges Rige 
under sit Herredømme." Kongens (utrykte) Forpligtel- 
sesbrev af dette Indhold, dateret 13de Juni 1563, findes 
endnu i Stadens Archiv, (hvor jeg i 1875 saa det blandt 
„Danica"), endskjønt Raadet samtidig havde forpligtet 



BIDEAG TIL DET BEBØENSEE CONTOIBS HISTOBIE. 249 

sig til at tilbagelevere dette Document, ifald der ikke 
gjordes Erobringer i Sverige. 

Efterat enhver Tanke om væbnet Optræden af 
Hanseater fra denne Tid var opgiven, vedbleve vistnok 
Stæderne at nyde godt af sine Privilegier i Bergen, men 
maatte finde sig i, at den hjemlige Handelsstand mere 
og mere optraadte som deres Concurrenter, og hertil 
kom, at som oftest snart den ene, snart den anden Stad 
paa Grund af Misforstaaelser med den dansk-norske Re- 
gjering i kortere eller længere Tid blev udelukket fra 
at nyde godt af Privilegierne. I August 1614 bestemte 
saaledes Christian IV., at Handelen i hans Lande og 
sirlig i Bergen skulde være Lybekkerne forbudt, da 
han under sin første Svenskekrig var kommen i Diflferent- 
ser med dem, medens derimod Hamburg, Bremen og 
Deventer fremdeles fik Lov at drive den i Bergens By 
(men ikke i Stiftet) samt paa Nordlandene. Han lod 
derhos Tydskerne vide, at det Hele kun beroede paa 
hans Naade, samt at han ikke længere erkjendte Hanse- 
stæderne som ^t bestaaende Corpus. I den følgende 
Tid vedblev Bremen at nyde Begunstigelser, fordi Kon- 
gen havde Øinene henvendte paa at skaffe sin Søn Frede- 
rik Bremens Erkestift, men Hamburg kom derimod i 
Unaade, Sagen var den, at Christian IV. arbeidede paa 
at fremkalde en Rival af Hamburg ved at begunstige 
sin egen Stad Gluckstadt og desuden ved Oprettelsen af 
et islandsk Compagni i Kjøbenhavn ogsaa vilde berøve 
Hamburg den Handel paa Island, som Staden allerede i 
det femtende Aarhundrede havde vidst at rive til sig. 
Adskillige Stueeiere i Bergen kom paa denne Maade alt 
nu (omtrent 1620) i stor Knibe; de maatte pantsætte 
dem eller ogsaa gribe til en Udvei, nemlig den at lade 



250 II. djule, 

«ine Husbønder og Tjenere tåge Borgerskab i denne B7, 
men dette var en saare farlig Sag, thi adskillige af disse 
nye Borgere saa sin Fordel i at svige sine Principaler, 
skaffe sig selv Kunder og vende sit Fædreland Byggen. 
Vistnok udsonedes Hamburgerne i Juli 1621 med Kon- 
gen ved Forliget i Steinburg, men efter nogle Aars For- 
løb (ved 1630) indtraadte atter et uvenligt Forhold 
mellem Kongen og Hamburg, der vårede i en længere 
Aarrække. Saavel i Hertugdømmeme som i Danmark 
"Og Norge lede Hamburgerne herved store Tab. 

I 13—14 Aar var Hamburgs Handel paa Bergen 
saagodtsom afbrudt. Wortmann har her kunnet benytte 
Optegnelser af en Hamburger i Bergen, Otto Volckers, 
der havde været Husbonde for en Stue og derpaa 
hlev Eier af en saadan og Oldermand paa Bryggen, 
indtil han omsider 1650 vendte tilbage til sin Hjem- 
stad. Disse Volckers's Optegnelser fortjene at anføres. 
Den største Del af de Hamburgske Bergefarere, for- 
tæller han, mistede ikke alene sin Handel, men endog 
sin Formue. For dog om muligt at redde noget for- 
lode de Hamburg og flyttede til Gltickstadt eller Bergen 
og toge Borgerskab der som danske Undersaatter. Kon- 
gen havde nemlig ei alene forbudt alle sine Undersaatter 
al Handel med Hamburg, men ogsaa forbudt Alle og En- 
hver at betale sin Gjeld til Hamburgerne og paalagt sine 
Lensmænd og Fogder at lægge Beslag paa deres Fordrin- 
ger. Slotshøvedsmanden i Bergen, Jens Juel, skulde paase 
Overholdelsen heraf. Den 30te Mai 1630 foretoges nu 
TJndersøgelse paa alle Hamburger-Stuer, alle Varer op- 
skreves, og alle Bøger forsegledes, de første bortførtes, 
og de sidste sendtes til Slottet. Stuerne lukkedes, og 
Handelen ophørte. I Holsten og Danmark frigaves vist- 



BrDBAO TIL DET BERGENSKE CONTOIBS HISTOBIE. 251 

nok denne snart paany, men ikke i Bergen. Først i 
December 1643, da en fuldstændig Udsoning havde fun- 
det Sted mellem Kongen og Hamburg, udleveredes atter 
Bøgerne fra Slottet til Oldermænd og Forstandere for 
Contoiret, men de bortførte Varer saa man aldrig mere 
til. Bøgerne befandtes alle at være aabnede, samtlige 
deri indførte gode Fordringer havde man inddrevet, 
og kun de øvrige, der alene kunde erholdes gjennem 
fortsat Credit, stode tilbage. Men disse mindre sikre 
Debitorer vare i den lange Tid „theils verdorben, theils 
gestorben", saa at Stuernes Besiddere eller Interessenter 
lidet eller intet fik reddet af sit Tilgodehavende i Ber- 
gens og Throndhjems Lene eller overhovedet i Norge. 
Da dertil mange Stueeiere ganske vare gaaede tilgrunde, 
blev det kun den mindste Del af de forhen hamburgske 
Stuer, som vedbleve i Hamburgeres Besiddelse. Vist- 
nok bestræbte man sig fra Hamburg af for atter at 
bringe Liv i den gamle Handel, men den ovenomtalte 
Udvandring af Bergefarere, Vanskeligheden af at bringe 
de gamle Kunder tilbage til Stuerne, og endnu mere 
de bergenske Borgeres Concurrence stod i Veien. Disse 
sidste havde nu faaet Indgang paa selve Bryggen og 
kunde ikke mere fordrives derfra. Allerede før var det 
ikke uden Exempel, at Borgerne vare komne i Besid- 
delse af en Stue, men nu tiltog dette i større Udstræk- 
ning. 

I 1630 havde Ltibeck, Hamburg og Bremen sluttet 
sig sammen til et nyt Hanseforbund, men det var fra 
nu af egentlig Bremen, der havde den største Handel 
paa Bergen. Den Forøgelse af Borgerskabet i denne 
By, der var blevet en Følge af Udvandringen fra Ham- 
burg, blev til stor Skade for deres forrige Landsraænd, 



252 L. DAAE. 

thi disse Tydskere havde, medens Forbudet mod For- 
bindelsen med Hamburg stod ved Magt, knyttet Forbin- 
delser med Frisland og Holland. HoUænderne fandt 
herved Anledning til at optage sin gamle, men en Tid 
lang afbrudte Seilads paa Bergen, de fik en fordelagtig 
Handelstractat med Danmark 1647, og der opstod en 
betydelig Factor- eller Commissions-Handel, hvorved de 
tydske Borgere i Bergen havde store Fordele, idet de 
sparede de Udgifter, som det kostede Hanseaterne at 
holde Contoiret vedlige. Overgang til norsk Borgerskab 
maatte saaledes blive fristende. 

Under saadanne Omstændigheder maatte Contoiret 
føle sig haardt trykket og henvendte sig derfor til Di- 
rectoriet i Lubeck med sine Klager. Disse gik især ud 
paa, at Contoiret tog Skade ved, at de omtalte som Bor- 
gere i Bergen bosatte Tydskere, selv naar de forskrev 
Varer fra Hansestæderne , ikke tog dem hos disses 
Bergefarere, men derimod hos Handlende i disse Stæder, 
der stode udenfor hint Collegium. De tre Stæder, Lii- 
beck, Hamburg og Bremen, toge da den Bestemmelse, 
at kun deres Bergefarer-CoUegier skulde befatte sig med 
Handel paa Bergen.* Men den Tid var forbi, da saa- 
danne Indskrænkninger bleve respecterede. De udenfor 
Bergefarer-Collegierne staaende Hanseaterborgere følte sig 
fornærmede, og Bergens og Throndhjems Borgere lige- 
saa. De henvendte sig til Regjeringen, som derved yder- 
ligere blev de Fremmede ugunstig. 



^ Wortmann bemærker her, at man ved den Tid nærede feilagtige 
Formeninger om Commissions-Handel, „indem man aUgemein in 
den Wahn stand, dass darch denselben den Fremden ein Nutzen 
zugewendet wurde, auf den der Burger das nahere Anrecht hatte, 
und der durch den geringen Factoren-Lohn nicht wieder gut ge- 
maoht ware." 



BIBBAa TIL DET BERGENSKE CONTOIBS HISTORIE. 253 

Frederik III. var ingen Ven af Hamburg og vedblev 
som Faderen af al Magt at begunstige Gliickstadt, hvor 
han vilde skabe en stor Stapelplads, ja han vilde endog 
hindre, at Varer fra Jylland, Norge og Island førtes 
directe til Hamburg. Da dette for Norges Vedkommende 
stred mod Contoirets Rettigheder, sendte Hamburgerne 
i 1663 Deputerede til Kjøbenhavn, men nu forlangte 
Kongen Arvehylding af deres Stad, som formentlig hol- 
stensk By, og Hamburgerne havde derhos i Hans Schack 
en personlig Fiende ved Hoffet. Den danske Regjering 
negtede derhos atter at erkjende noget hanseatisk For- 
bund og vilde kun tilstaa Privilegier til hver enkelt af 
de tre Stæder for sig. Uagtet Stæderne havde forbun- 
det sig til at staa enige sammen, fandt nu Bremen sin 
Fordel ved at gaa sin egen Vei, og denne Stad fik og- 
saa (23de Septbr. 1663) sine Privilegier bekræftede, men 
rigtignok med betydelige Indskrænkninger. Handelen i 
Bergens Stift blev udtrykkelig Bergens Borgere forbe- 
holdt, ligesom ogsaa Borgerne skulde have 14 Dages 
Forkjøbsret fremfor Contoiret til Varer, som ankom med 
fremmede Skibe, og 6 Dages Forkjøbsret til saadanne, 
der ankom med indenlandske eller danske Skibe. Ende- 
lig skulde Bremernes Privilegier aldrig præjudicere Ber- 
gens og Gliickstadts. Hamburgerne forsøgte forgjeves 
ved Henvendelse til den tydske Keiser at opnaa bedre 
Rettigheder, og i Liibeck var man meget misfornøiet. 

Danmarks Forbund med Holland efter det bekjendte 
Slag paa Bergens Vaag 1665 blev yderligere til Skade 
for Hanseaterne, der nu vare Hollænderne ganske under- 
legne. Mangel paa Enighed mellem Stæderne virkede 
fremdeles skadeligt for Contoiret, og i Hamburg kom 
hertil ogsaa de bekjendte Rivninger mellem Byens Øv- 



254 L. DAAE. 

righed og dens Borgerskab. Bremen trykkedes paa sin 
Kant af det vanskelige Forhold, hvori det efter den 
westphalske Fred var kommen til Sverige, der havde 
erhvervet det seculariserede Erkebispedømme og be- 
stræbte sig for ogsaa at underlægge sig Staden selv. 
De Forsøg, der i 1668 og 1669 gjordes paa at blæse 
nyt Liv i det døde Hanseforbund ved at bringe flere 
Stæder til at slutte sig dertil, førte til intet Resultat. 

Da Hamburgerne yed Christian V.s Thronbestigelse 
bragte Kongen sin Lykønskning og paa sædvanlig Maade 
ansøgte ora Privilegiernes Bekræftelse, fik de det Svar, 
at Hans Majestæt ikke betragtede dem som fremmede, 
men som sine Undersaatter i hans Egenskab af Holstens 
Hertug, og at man, saasnart de havde hyldet ham som 
saadan, nok skulde blive enig om deres Handelsprivile- 
gier. Selvfølgelig kunde de under saadanne Omstæn- 
digheder hverken erholde eller modtage nogen formelig 
Bekræftelse, men der blev dog 1671 reskriberet til Gyl- 
denløve, at Hamburgerne indtil videre kunde handle paa 
de gamle Betingelser, idet man forudsatte, at de vilde 
vise Kongen Lydighed. Under 30te April 1673 fik Bre- 
men og Ltibeck sine Privilegier bekræftede, idet de fik 
Frihed for Contoiret for de Contributioner, som Kongen 
maatte behage at paalægge Borgerne. I den følgende 
Tid led Handelen imidlertid meget, dels fordi de indre 
Droligheder i Hamburg vedbleve, dels fordi Kongen for- 
langte, at Hanseater og Hollændere ikke skulde bruge 
sine egne Skibe, men benytte de norske Defensioos- 
skibe, som Borgerne paa den Tid havde faaet Paalæg 
om at holde. Da HoUænderne 1688 fik Lov til i 5 Aar 
at bruge egne Skibe, blev det endnu vanskeligere for 
Hanseaterne at holde sig. 1688 blev ogsaa hamburgske 



BIBBÅa Tlli DBT BEBGENSKE COIH^OIBS HISTOBIE. 255 

Grønlandsfarere efter kgl. Befaling opbragte til Norge. 
Hamburgerne fik omsider 1692 formelig Fornyelse af 
sine Privilegier, men Handelen svarede liden Regning 
for dem, og man stod sig bedre paa at drive den gjen- 
nem norske Factorer. 

Den store Ildebrand i 1702 blev som bekjendt skjæbne* 
svanger.^ Nu opgav mange Besiddere af Hamburger* 
og Lubecker-Stuer disse sin Eiendom, medens Bremerne 
vare ivrigere for Gjenopbyggelsen. Hamburgerne og Lii- 
beckerne lode nemlig Borgerne faa Lov til at bygge paa 
visse Vilkaar. Nogle Gaarde gik ganske ind. Wort- 
mann angiver, at der i 1719 endnu gaves 24 bremiske, 
2 hamburgske og 2 liibeckske Stuer, tilsammen 28, hvil- 
ket Antal stemmer med en Angivelse fra 1717,* Der- 
imod angiver samme Forfatter, at i 1750 fandtes der 
16 bremiske, 1 hamburgsk og 1 liibecksk Stue, medens 
42 tilhørte Borgere i Bergen. 

Frederik den fjerde havde 1700 givet Contoiret mid- 
lertidig og 1707 formelig Bekræftelse paa Privilegierne. 
Nogle Aar senere førtes der en heftig Strid mellem Con- 
toiret og Borgerskabet især om Handelen paa Sølenene 
hvor Contoiret skulde have 25,000 Rdl. tilgode, samt om 
Liggedagene m. V. En Dom var gaaet Tydskeme imod, 



Yicestatholder Fr. v. GabeLi Memorialer til Kongen om denne 
Brand m. M. (Chr. Langes Norske Tidsskrift for Yidenskab og^ 
Literatur, II, S. 162 flg.) indeholder adskilligt af Interesse. Mørke- 
ligt er det, at Almuen synes at hare holdt meget af det tydske 
Contoir. Alle Folk raabte: „Ak kunde Kantoret blive reddet^ 
saa kunde vi vente Hjelp, det har altid hjulpet os paa Fod igjen; 
vi haabe, det gjør saa endnu, om det maa vedblive for de forban- 
dede Folk, som vil have det bort." 

Y. Nielsen, Bergen, S. 399. Her angives dog kun 1 Hamburger- 
stue, men 25 bremiske. 



256 II. DAAE. 

Og Sagen kom for Kongens Cpnseil. Stiftamtmanden 
havde bl. Å. erklæret, at han „holder det for et fast 
Argument, at naar Bonden har tvende stridende Parter 
at sælge til, han da bedre sine Varer kan debitere og 
ei være forbunden at sælge dem for den Pris, som 
Borgerskabet alene selv fastsætter, om de alene den 
Handling have, hvilket er mærkeligt at se i Bergenhus 
Stift, hvor Bonden er Borgernes Træl formedelst den 
Gjeld, de saa vel ved at binde ham fast ved, hvorover 
Gjeld følger Slægt til Slægt uden Haab at komme derud 
af. Saa er det at slutte af denne Borgerskabets Tvi- 
stighed, at dets Øiemærke er at fordrive de Contoirske, 
som uden denne Handel ei kan subsistere, da de dog 
have sat Bergen paa en ganske god Fod, thi de fleste 
formuende Borgere have først tjent paa Contoiret og 
siden tåget deres Borgerskab, hvorved Byen meget har 
profiteret. Borgerskabet har desforuden den halve Hand- 
ling paa Nordland fra de Contoirske, saa det ei er tro- 
ligt, at de faa, som endnu af dennem er tilovers, skal 
være udi den Tilstand, at de kunde præjudicere Borger- 
skabet, i hvad Handel det end være kan."* 

H. 
Fra gammel Tid af havde der, som ovenfor (S.252) 
antydet, været Strid mellem Bergefarerne i Liibeck og 
andre Borgere i denne Stad, der ønskede at handle paa 
Norge. Bergefarerne havde 1646 udvirket et strengt 
Forbud fra Raadet i Liibeck mod, at Stadens Kjøb- 



* Geheimeraademes (Seheeteds, Vibes, Lentes og Krabbes) Vota til- 
ligemed Stiftamtmandens Erklæringer i denne Sag findes i Af- 
skrift, men uden Dateringer, paa det st. kgl. Bibl. (N. Kgl. Saml. 
1002, Fol.) 



BIDBAG TIL DET BEBGEKSKB OONTOIBS HISTOBIE. 257 

mænd og Skippere udenfor deres GoUegium maatte faa 
Lov til at beseile den norske Kyst fra Stavanger af og 
nordover. I den Anledning gjorde Skaanefarerne, der 
udgjorde Lubecks mægtigste GoUegium, men forlængst 
intet mere havde med Skaane at bestiHe, i Aaret 1650 
en indtrængende Forestilling til Raadet, hvoraf noget 
fortjener at meddeles som oplysende baade for de ber- 
genske og Itibeckske Forhold: 

„Die Bergenfahrer wollen bedenken, wie hoch schåd- 
lich es dem Kaufmann und dieser Stadt sey, dasz so- 
wohl Kaufmann als Schiflfer wegen ihrer Handlung von 
Stafifanger an bis Nortwerts so lang und wo sich Nor- 
wegen erstreckt, in die 300 Meylen Sehes sich der Hand- 
lung und Schiffahrt enthalten, welches nicht allein die 
hogste Unbillichkeit ist, zumahlen allen Fremden, Aus- 
landischen als Hollander, Frantzosen, Englischen &c., 
allda zu handeln frey stehet, sondern auch publico und 
privato schadlich ist, dasz dieser Stadt wegen des Con- 
toirs etzliche viel Melionen (sic) abgangen und noch 
tåglich. In reifer Erwågung, dasz doch die Berger- 
fahrer ånderen Nationen diese Handlung tiberlassen und 
sie den hundertsten Theil sich derer nicht gebrauchen, 
uns und unsern Schiflfern nicht gonnen mogen, und da- 
durch der Kaufmann einen schoner Handlung als an 
Hatiten, Buiken (?), Tallich, Tråen, Tehr, Butter, Fisch, 
Fleisch und Peltereien wtirde beraubt, welche die Frembde 
mit groszem Profit da kauflfen und verhandeln, so alles 
guten Theils dieser Stadt zuwachsen konnte, da doch die 
Bergerfahrer aller solcher Handlung und Wahren nicht 
mehr genieszen als was ihnen aus gedachten 300 Mey- 
len zufållig aus Gonthor gebracht wirt, im iibrigen aber 
die Fremden die Handlung an sich ziehen. 

Hist. Tidflskr. 2. B. Ul. 17 



258 li. DAAB. 

Gestalt dann die Bergerfahrer gar wol wissen, dasz 
die ausserhalb Gontoirs, sonderlich die Ueberstrandischen 
nanmehr in solchem geringen Zustandt nicht sein, wie 
sie Zeit der ertheilten Privilegien gewesen, und gar we- 
nig Schiffahrt getrieben, nunmehr aber 40—50 Schiflfe 
mit Wahren tiber See ab- und zugehen lassen, so ihnen 
das Gontoir oder Jemandt ånders nicbt kann vorwehren, 
dannenhero man uns aucb was billig gestatten mochte. 
Wie dan hiebey dieses zu beachten, worum doch 
die Bergerfahrer unsere Benutzung und Schiffahrt an den 
Norwegischen Ortern uns mehr dann andern Nationen 
misgonnen, so einzig und allein daher riihret, dasz sie 
ungern gestatten andere Zufiihre als dessen, was sie 
uns bringen, gestalt dan sie dadurch die Wahren also 
versteigern und setzen konnen, wie sie wollen, wie man 
an der dånischen Nation, so oftmals aus Qeberstrandt 
und ganz Norwegen anhero flihret, welche solche Wahre 
16. 17. 18. 20. pro Gent. geringer, als von den Berger- 
fahrern zu bekommen, verkaufen. 

Schlieszlich mag den Bergerfahrern ihre alte Schutz- 
rede nicht helfen wan sie vorgeben, mit was Eostbarkeit 
sie das Gonthor und dessen Statum bei Geist- und Welt- 
lichen erhalten. Dan ist ja weltkundig, dass sie dagegen 
so måchtig privilegirt, dass auch wan es ånderen wider- 
fahren und solche Handlung allein gegonnt wurde, auch 
desgleichen Kosten dagegen ohnbeschweret anwenden 
mochten und wollten.^ 

Denne Strid gjentog sig og fornyedes i Begyndelsen 
af det attende Aarhundrede. Skaanefarerne, Stockholms- 
farerne, Rigafarerne o. s. v., altsammen Gollegier, som 
kun havde bevaret Navnet af sin oprindelige Bedrift, 
klagede over Bergefarernes Eneret til at handle paa 



BIDBAG TIL DET BEBGENSKE CONTOIBS HISTOBIE. 259 

Bergen og Norge og gjorde bl. A. gjeldende, at Berge- 
farerne jo nu havde saa ganske faa Stuer igjen, og at 
de ulovlig optoge Brødre, der ikke tilforn havde tjent i 
Contoiret* eller besade Stuer, Af Bergefarernes Svar, 
hvori de hovere over, at Skaanefarerne forlængst ikke 
have nogen Befatning mere med Skaane, kan anføres 
nogle Prøver: 

(24 Nov. 1714). „Genug ist, dasz wir mit un- 

sern wenigen Staafen eben so wohl das Contoir in Ber- 
gen unterhalten konnen, als wann wir 20 a 30 håtten, 
und mochte man allhiro billig fragen, was gehet doch 
denen Schonenfahrern dieses an, ob wir viel oder wenig 
Staafen in Bergen haben. Wir haben auch niemalen 
uns bekiimmert, wie viel Staafen sie annoch in Schonen 
haben. Wir sind auch nicht gesinnt darum ihre Privi- 
legia zu kranken, dasz sie in Schonen keinen einzigen 
haben, sondern sind zufrieden, wan wir bei unsern Pri- 
vilegien bleiben, die unsern Vorfahren iiber 400 Jahr 

besessen. Wir konnen auch wohl leiden, dasz die 

Privilegia von der Nordischen Handlung in Hamburg 
nicht mehr geiten, und von denen Interessenten freiwillig 
allda abandonirt seyn und dasz dadurch ein jeder sich 
die Freiheit genommen nach Norwegen zu handeln, aber 

was soll uns das præjudiciren? Wir machen son- 

sten keine grosze Prahlerei — wie die Schonenfahrer 
wohl meinen — von dem Recht nach Norwegen zu han- 
deln, sondern wir sagen und gestehen nur oflfenbar, dasz 
uns solches privative zukoramet, und in der Meinung 

* Det var Eegelen, at Bergefarerne i Liibeck i sin Ungdom havde 
tjent sig op i Contoiret. Naar de som etablerede Borgere i Lii- 
beck giftede sig, lode de paa BryUupsdagen foranstalte en Fest- 
lighed paa Contoiret. En saadan beskrives i Braems fortræffelige 
Eeisebeskrivelse fra 1673 (Norske Magasin, II, S. 473). 

17* 



260 L. DAAE. 

stehet die ganze Stadt. — — Kann ihnen gleich viel 
sein, ob wir annoch drei Staafen haben in Bergen oder 
nicht Wir haben noch mehr in Norwegen als die Scho- 
nenfahrer in Schonen, und haben wir schon vor diesen 
darauf geantwortet, dasz unser Contoir kein Schatten- 
werk sei." 

(6 Mai 1715) „dasz von den 4 Contoiren unser 

Bergisches Contoir das einzige noch iibrig ist, was nicht 
allein den bloszen Nåmen fiihret, sondern auch in der 
That ein Contoir zu nennen, so Priester und Leviten 
und andere Bediente in Bergen erhalten kann.'' 

Endnu Frederik V. bekræftede 1747 Contoirets Pri- 
vilegier, men det blev den sidste Gang. Af Stuerne gik 
nemlig, som i forrige Stykke berørt, flere og flere over 
fra Hanseaternes i Borgernes Besiddelse. Tilsidst havde 
i 1763 Hamburgerne ingen Stuer tilbage og Bremen og 
Liibeck hver kun en eneste. I Løbet af Aaret solgtes 
ogsaa den sidste Bremerstue. Liibeckerne havde alle- 
rede 1760tænkt paa at sælge sin, og i 1764 fandt Salget 
endelig Sted. 

I Begyndelsen af hint Aar indsendtes (formodentlig 
fra Bergefarernes CoUegium) en Memorial til Haadet i 
Liibeck, af hvilken vi skulle referere Hovedindholdet. 
Contoiret, hed det, havde i Aarhundreder været privile- 
geret af de „danske'' Konger og det med saa meget 
større Grund, „als dadurch des Konigs Interesse sowohl 
als der dasigen konigl. Unterthanen Nahrung und Wohl 
befordert wurde." Man havde havt 72 Handelsboder 
(Stafen). Interessenterne havde oprettet et CoUegium 
eller Raad i Bergen, bestaaende af to Oldermænd, som 
skulde tåges af Societeterne i de tre Stæder og aarlig 
afløstes af nye, dertil af en Secretær og af fire Ach- 



BrOBÅG Tlli DET BEBGBNSKE OONTOIBS HISTOSIE. 261 

teiner eller Deputerede for Husbonderne. Interessen- 
terne havde sammenskudt til en fælles Casse, hvoraf de 
syv nævnte Functionærer lønnedes, ligesom der var op- 
ført en Gaard («Kaufmanns Haus", Kjøbmandsstuen), hvor 
Oldermændene og Secretæren Kavde sin Bolig. Videre 
havde man ansøgt Kongl. Majestæt om Tilladelse til 
at bygge en Kirke (!) og selv dertil at kalde tydske 
Prester, hvilke de ogsaa selv salarerede. Men Borgere 
og Kjøbmænd i Bergens By saa skjævt til Contoirets 
Opkomst og Flor, og det lykkedes dem efterhaanden at 
reducere dette i den Grad, at det kun beholdt Handelen 
med Nordfarerne. Profiten blev saaledes formindsket, 
og flere Stuer gik fallit, Borgerne kjøbte dem „und ni- 
stelten sich solcher Gestalt in das deutsche Handlungs 
Contoir in." Da Fordelen saaledes aftog, vilde Stæ- 
derne ikke mere bidrage til Contoirets Opretholdelse. 
Som Følge heraf geraadede dettes Indretninger i For- 
fald, og først forsvandt de to Oldermænd, derpaa de 
fire Achteiner. „Und nachdem schon vor Jahren die 
Stadt Hamburg und mit Ausgang abgewichenen Jahres 
auch Bremen vollig vom Contoir sich losgerissen hat, 
so sind wir hiesigen die einzigen, welche noch eine 
Handlungs-Bude oder Stafen an dem dasigen Contoir 
haben, und ist dazu durch die iible Wirthschaft und 
eigennutzige Betriebe ein und anderer gehabten Hand- 
lungs Verwalter hoher in Schulden vertieft, als er viel- 
leicht werth sein mag. Zwar sind wir in den uns ab- 
gefertigten Rechnungen und auf dem Papier sehr reich 
und haben einen guten avance vor uns. Sobald wir 
nach der wahren Beschaflfenheit griindlich fragen oder 
auch diesem oder jenem fur einen gewissen Preis oder 
Summa die in der Rechnung angeftihrte Activa tiber- 



262 L. DAAK. 

lassen wollen, so heiszt es: fiir die Schuld gebe ich gar 
nichts, und von dieser mochte die Hålfte und von jener V4 
eingehen, um zu haben sein. Und wenn man solche auch 
dafiir ueberlassen will, wollen sie es nicbt einmal an- 
nehmen. So geht es auch mit unsern dasigen Eaufmanns- 
Waaren und Stafen." Der forestod ogsaa en nødvendig 
Reparation af Kirken og begge Presteboligerne, „welche 
den gåntzlichen Dmsturtz drohen*', og den for Tiden 
fungerende „Handlungs-Vorwalter" anslaar de dertil for- 
nødne Udgifter til 3000 Rthlr. De borgerlige Interes- 
senter i Bergen skylde sin „Kirchengeld" for flere Aar, 
og kongelige Befalinger ere udgaaede til dem om at be- 
tale, men Stiftamtmanden har lagt Hindringer i Veien 
for Execution. Saaledes kan man ikke længere beholde 
Stuen, men maa tænke paa at sælge den, saaledes som 
Hamburg og Bremen have gjort. Forinden man skri- 
der til Salg, vil dog Societetet udbyde sin Stue med 
alle tilhørende Bygninger, Kjøbmandsvarerne og Activa 
og Passiva til de commercerende Collegier i Liibeck. 
„Ein Freund" har budt 1600 Rthlr. for det Hele med 
Overtagelse af Gjelden. Privilegierne, som man nyder, 
ere i Korthed følgende: 1) Interessenterne i Contoiret 
have Løfte om kongelig Beskyttelse, 2) Frihed til at 
handle med Nordfarere og bebo Stuerne uden at være 
Borgere i Bergen, 3) Patronat over Kirken og Ret til 
at kalde tydske Prester mod Forpligtelse til at under- 
holde disse og „das Armen-Haus", 4) Frihed for den 
ordentlige Contribution, medens der skal skattes af Stuen. 
5) Med Hensyn til Told staar man lige med Borgerne, 
det vil sige, man betaler Vs mindre end Fremmede. 
Men hvergang der er Thronskifte i Danmark og Norge, 



BIDBAa TIL DET BEKGBNSKB OONTOIBS HISTOBIE. 263 

maa Fornyelse af disse Privilegier søges ^mit schweren 
Kosten**. 

Senatet i Ltibeck cedsatte nu under 17de Febr. 1764 

en Gommission ^inBergensibus**, og den 12te Marts s. Å. 

afgaves et „yotum ciyicum**. Man ønskede at conser- 

vere Stuen for Liibeck og mente, at en Lettelse kunde 

opnaaes ved at overlade Kongen Kirken. I Nødsfald 

maatte man naturligvis sælge, men „es verstlinde sich 

von selbst, dass damit alle hiesigen jura, welche das 

Lobl. Bergefahrer-Collegium in Betracht des Stafens 

bisher genossen, aufhoren mussten, beneficia im Zollen 

und auf der Cay, welche sie vor andere commercirende 

CoUegien vorzuglich genossen, mit aufhoren und sie 

denen tibrigen gleichgemachet werden." 

Salget fandt da Sted, idet Christian Joachim Mohn, 
hidtil væren de „Handlungs-Vorsteher", kjøbte Stuen for 
1600 Rthlr. Han har da udentvivl været den unævnte 
„Freund", der ovenfor er omtalt 

Men fremdeles var Kirken med tilhørende Armen- 

haus 0. s. v. hanseatisk Eiendom, ligesaa Kjøbmands- 

gaarden. Hvad Kirken angaar, havde den selvfølgelig 

ikke mere Værd for Bergefarerne i Liibeck, men var nu 

factisk kun en Sognekirke for de borgerlige Stueeiere 

i Bergen, der som bekjendt lige til henimod vore Dage 

dannede en tydsk Menighed. Bergefarerne vilde derfor 

gjerne blive Kirken kvit og overdrage den til Kongen, 

men de „contoirske Borgere" (for den største Del expa- 

trierede Tydskere) forlangte, at Bergefarerne forinden 

skulde betale alle resterende Kirkepenge. Kjøbmands- 

huset vilde de contoirske Borgere helst selv sætte 

sig i Besiddelse af, og der opstod saaledes en Strid. 

Den nævnte Christian Joachim Mohn, som varetog sine 



264 II. DAAE. 

forrige Principalers Tarv, skrev til Ltibeck den 23de Marts 
1766, at han havde forestillet Sagen om de ikke betalte 
Eirkepenge for de contoirske Borgere for at bringe dem 
paa bedre Tanker, men forgjeves. De paastaa, at om 
end Ltibeckerne ikke mere have flere Stuer, saa beståa 
fremdeles deres Privilegier, der enten maa tåges tilbage 
af Kongen eller paa en solenn Maade gives denne til- 
bage. Indtil videre maa derfor Bergefarer-CoUegiet have 
fuld Ret til at bruge sine Privilegier, og det maa tillige 
opfylde alle sine Forpligtelser med Hensyn til Kirken 
og det kirkelige Væsen. Hertil svarede Mohn, at Kir- 
ken nu var overdraget til Kongen, men de contoirske 
Borgere bemærkede, at da Liibeckerne havde Patro- 
natet i Fællesskab med Societetet i Bremen, var det 
ikke nok, at Overdragelsen skede af Ltibeck alene, den 
maatte ske ^niit solenner Feyerlichkeit und in bundig- 
ster Form", og der var fra Kjøbenhavn ingen Melding 
i denne Sag indløben. Mohn havde forhandlet med 
Borgerne „bisweilen in Gelaszenheit freundschaftlich, bis- 
weilen auch in aiisserster Hitzigkeit". Han har des- 
værre ved denne Affaire ikke kunnet undgaa at paadrage 
sig „viele Feindschaft unter hiesigen contoirischen Biir- 
gern und Einwohnern". Særlig nævner han Hans J. 
Jordan- som „einer mit von denen Biirgern, welcher 
hauptsachlich denen andern contoirischen Mitburgern 
allerhand denen Liibeckischen zum Nachtheil gereichen- 
den Projecten inspiriret, da ich ihm doch viel ein bes- 
aeres zugetrauet håtte." Mohn tilraader imidlertid, at 
man ikke skal undslaa sig ved at betale sin „Kirchen- 



•^ 



Hans Joachim Jordan, født i Wismar 1707, yar Kjøbmand i Breds- 
gaarden og døde 1777. Se W. (Brandt), Stamtayle over Legat- 
familien Meyer m« fl. Bergen 1871. 4. S. 26. 



BIDBAG TIL DET BERGENSKE GONTOIBS HISTOBIE. 265 

geld" indtil nærværende Tid, da der dog i lang Tid ingen 
Eeparation er skeet paa Kirke og Prestegaarde, skjønt 
den var høist fornøden. Hvad Kaufmanns-Haus angaar, 
da gaar der et Kygte om, at de contoirske Borgere 
have til Hensigt uden videre at sætte sig i Besiddelse 
deraf. Derom skulde ogsaa et Skrift være forfattet. 
De Contoirske paastaa, „dass die Liibecker ehemalig 
soUten viel Geld vom Armenhause oder der Kirche aus 
Bergen gezogen haben", og at alle contoirske Borgere 
vare tilsinds at underskrive en saadan Erklæring. 

Den 24de Septbr. 1766 udgik i Liibeck et „decretum 
in senata", der paalagde Commissarierne „in Bergensi- 
bus'* at forebringe Borgerskabet Spørgsmaalet om Kir- 
kens Afstaaelse, saasom Bergefarer-CoUegiet ikke for- 
maaede at soutenere Eeparationen, Kirkebetjentenes Un- 
derholdning 0. s. v. Et „votum civicum des btirgerlichen 
Collegii" fattedes den 8de Novbr. 1766 saaledes : „Wenn 
bei die Uebertragung der Kirche und des Armenhauses 
in Bergen an S. K. Dån. Majeståt die damit verkntipften 
Privilegia nicht zu conserviren sein durften: dass man 
auf die Erhaltung dieser liegenden Grunde bedacht sey^ 
und bei der Stadt Gassa um einen Vorschusz antragen 
mochte. Doch mussten alsdann såmmtliche Gommerci- 
rende in Ansehung des dortigen Handels einerlei Kechte 
geniessen." 

Afstaaelsen af Kirken og Fattighuset fandt derefter 
Sted, og om Privilegiernes Fornyelse, der ellers maatte 
have været ansøgt just nu, da Frederik V. var død 1766, . 
blev ikke Tale. Omsider solgtes ogsaa Kjøbmandsstuen 
1777. Hermed ophørte den sidste Best af Gontoiret. 
Indtil den Tid synes Bergefarerne i Liibeck endnu at 
have nydt nogle af sine gamle, ovenfor omtalte Forret- 



^66 L. DAAE. 

tigheder i sin Hjemstad, og Mohn sees at have sendt 
dem store Partier Fisk, som de kunde indføre med bil- 
ligere Told og Bryggeafgifter i Ltibeck. Herom erfares 
i hans Brev af 9de April 1771, hvori han tillige melder 
om den store Udebrand i Bergen den 2den April s. A., 
^ed hvilken „110 af de bedste Huse brændte". Efter 1777 
bortfaldt den sidste Rest af Bergefaremes Forret frem- 
for andre Borgere i Liibeck til at fare paa Bergen, de- 
res Privilegier paa Ltibecks Kai o. s. v. Men CoUegiet 
selv vedblev endnu at beståa indtil over Midten af vort 
Aarhundrede, og Bergefarerne havde Ret til „Bruder in 
ihrem CoUegio, ohne dasz diese vorhero in Schonen- 
fahrer-Collegio aufgerufen werden, annehmen." * 



^ Kilderne til hele, dette Afsnit findes i Skaanefaremes Arkiv i 
Liibeck. 



SMAASTYKKER. 



En Visdomsbog fra det 16de Aarhundrede. 

Blandt de mange yngre Lovcodices, som Professor G. 
Storm omtaler i sin Afhandling „0m Haandskrifter og Over- 
cættelser af Magnus Lagabøters Love" i Christiania Viden- 
fikabsselskabs Forhandlinger 1879, No. 14, er ogsaa den 
S. 24 nævnte Oversættelse, der har tilhørt Familien Jern- 
-skjeg paa Fritsø (Fresje i Hedrum Sogn ved Laurvik), 
og som nu findes i den Arnamagnæanske Manuscript-Sam- 
ling i Universitets-Bibliotheket i Kjøbenhavn under No. 80 
fol.' Ifølge en vedheftet Seddel med Arne Magnussens 
Haand har han „bekommet" den af Secreterer (G. E. F.) 
ITranckenau 1717 in Februario. Foruden den omtalte Lov- 
oversættelse indeholder Codex imidlertid saa mange andre 
Sager og Notitser, at den tydelig kan sees at have været 
et Magazin for Slægtens hele verdslige Viden, og en Op- 
regning af Indholdet kan derfor have sin Interesse, idet 
dette vistnok temmelig nøiagtigt af speiler de Gjenstand e, 
hvorom en saadan paa Landet i Norge bosat Adelslægts 
Tanker og Virksomhed især have dreiet sig. Den aldeles 
overveiende Del af Bogen er skreven med Hans Jacobssøns 
Haand, en ret smuk og tydelig Haandskrift fra Midten af 
det 16de Aarhundrede, og forsynet med røde Initialer og 
Overskrifter, der imidlertid have lidt adskilligt ved Fugtig- 
hed. Den nævnte Hans Jacobssøn, der betegner sig selv 



* Ogsaa omtalt af N. Nicolaysen i Norske Magasin, I. S. XXXII og 
166 samt II, S. 141. 



268 SMAASTYKKEB. 

som Iver Jensen (Jernsbjegs) „Tjener^, ansees af Professor 
Storm, vistnok med Rette, for at være den samme som 
Hans Jacobssøn Loe, der var Lagmand i Skien 1567 — 73 
og i Tønsberg 1573 — 81. De først nylig numererede 340 
Blade have altsaa det nedenfor angivne Indhold, af hvilket 
de mere almindelige Sager, som ogsaa for største Delen 
kjendes andenstedsfra, kan opregnes, medens de mere spe- 
cielle Notitser helt gjengives. 

Fol. 1—23 indeholde Tavlen (o: Registeret) til Lov- 
bogen. Fol. 24 —25. a den yngre Fortale til Loven (G. 
Storm, 1. c. S. 22). Fol. 25. a— 152. b Kong Magnus Laga- 
bøters Landslov i en temmelig vilkaarlig Oversættelse og 
Redaction. Paa enkelte Steder er lidt tilskrevet eller for- 
andret med en anden, nogenlunde samtidig Haand. Nederst 
paa Fol. 152. b staar med røde Bogstaver: 

Anno domini mdliiii palme mandag (o- 19 
Marts) bleff thenne bog ffwldkommen och lod 
Jwer Jenszen schriffwe hinde paa sin gord 
Ffresze aff meg sin tienere Hans Jacobszen. 

Fol. 153. a— 212. b indeholde Retterbøder og For- 
ordninger fra Kong Haakon Haakonssøn og til Kong Chri- 
stian III, der paa en enkelt nær alle er trykte paa for- 
skjellige Steder. — Fol. 213. a— 223. b findes med 2 for- 
skjellige Hæn der indf ørt 4 kgl. Forordninger mellem c. 1302 
og 1555, alle før trykte. — Fol. 224. a— 233. b findes med 
Hans Jacobssøns Haand en „Tavle" til Retterbøderne. — Fol. 
234 er ubeskrevet. — Fol. 235. a— 237. b indeholde (atter 
med en ny Haand) tre Kongebreve af 20 og 21 August 
1550 (mellomste urigtigt dateret 1555), alle trykte i Nor- 
ske Rigsregi stranter. — Fol. 238. a — 249. a findes med 
Hans Jacobssøns Haand indført: Regula juris, som bestaar 
af Latinske Sententser med en vidløftigere Oversættelse; 
Overskrifterne ere røde. — Fol. 250. a — 252. b indeholde 
med samme Haand og Udstyr: „ Sager emellom k(ongen) 
och b(ispen)." 

Fol. 253. a — 254. a indeholde paa samme Maade den 
Norske Kongeslægt, regnet fra Hr. Magnus „MoneBkioldt^ 



SMAASTTKEEB. 269 

Og oprindelig til Kong Hans, men senere fortsat til Kong 
Frederik II. — Fol. 254. b— 255. b har, ligeledes med 
samme Haand og Udstyr, Norges Konger fra Harald „Har- 
dhefPangh*^ og til Kong Christopher a£ Bayern med senere 
Henvisning til den foregaaende Liste. 

Fol. 255.b— 256. a indeholde: „Seglads til Grønland, 

som vise Mænd skrive i Bøger", og Fol. 256. b — 257. a: 

Kaasen fra Island og til Grønland. — Fol. 257. a— 259. b: 

„Mennischens aalderdom'' (^ • Alder), sammenlignet med 

Maanederne. Fol. 259. b findes endvidere 2 Spørgsmaal 

eller Gaader, alt skrevet med Hans Jacobssøns Haand. — 

Fol. 260 er ubeskrevet. — Fol. 261. a— 281. b indeholde 

med samme Haand og Udstyr: Den høieste og ældste Wa- 

terret, gjort i Visby paa Galland etc. — Fol. 282. a — 285. b 

indeholde (maaske med Hans Jacobssøns Haand, men senere 

indført) Hr. Tmid Ulfstands og Hr. Claus Bildes „Retter- 

bod" (Recessen), dateret Oslo Søndag efter St. Hansdag 

1539. — Fol. 286. a— 292. a: Kong Christian HI.s Skibsret 

for Hr. Mogens Gyldenstjerne som Admiral, udateret (med 

Hans Jacobssøns Haand og røde Initialer) ; Fol. 292. b er 

ubeskrevet. — Fol. 293. a— 298. a indeholde „Gaardsret" 

med samme Haand og Udstyr. Fol. 298. b og Fol. 299 

ere ubeskrevne. — Fol. 300— 304. a: Kong Christian III.s 

Ordinants, udateret. — Fol. 305. a med en anden Haand: 

Kong Frederik H.s Brev om Tienden, dat. Frederiksborg 

1 April 15(72?), trykt i Pauses Forordninger S. 360 f. 

(Fol. 305. b ubeskrevet). — Fol. 306. a staar med Hans 

Jacobssøns Haand (b ubeskrevet): Verbum auditum parit 

fidem — Fides apprehendit Christum — Christus dat spiri- 

tum sanctum •— Spiritus sanctus dilectionem dei ac proz- 

imi ex corde perfluentem in nobis gingnit. 

Thenne bog hør Jwer Jenszen thill 
Thed ieg wel bewiise wil 
Anno:mdlj. Hwn er schreffwen paa hans gord Fresze 
Thed wed ieg wel thil wisse 
Norigis lag ffinder thw her effther staa 
Och Mere ræthergang som thw wel læse maa 



270 SAiAASTTKKER. 

Findis her nogit wræt schreffwit 

Tha er thed med schriffwerens fforsømelse blewet 

Ræthe binde thed beste som thw kant 

Thed beder ieg theg om fforwden tant 

At hwer mand maa sche rætfferdighed 

Gwd wnde os alle glede y ewighed. 

Fol. 307. a indeholder et Vers om Dom og Retfær- 
dighed (vistnok af Hans Jacobssøn); Fol. 307. b er ube- 
skrevet. — Fol. 308. a og 309. a indeholde Tegninger af 
Peder Iverssøns fire nærmeste Ahner : hans fæ drene Yaaben 
(Jernskjeg) har paa Hjelmen 8 Paafuglefjedre, 4 bøiede til 
hver Kant; i Skjoldet er knn den opadvendte Halvmaane 
over Ibskallen malet (gul). Hans Moders, Karine Galles, 
Yaaben viser 3 femoddede røde Stjerner om Sparren; paa 
Hjelmen to Oxehorn, hvert delt og spaltet med afvexlende 
rødt og hvidt; over hvert en femoddet rød Stjerne; Iver 
Jenssøns mødrene Vaaben^ viser 3 otteoddede gule Stjerner 
om en nedvendt gul Halvmaane (som Adelslexiconnets Yaa- 
ben Graae No. 118); paa Hjelmen 8 Paafuglefjedre, 4 til 
hver Kant. Karine Galles mødrene Yaaben er Skaktavl- 
Frisernes Yaaben med en enkelt, udelt, skaktavlet Bjelke 
mod høire, øverste Feldt rødt; paa Hjelmen 8 Paafugle- 
fjedre, 4 til hver Kant, hveranden rød. Underskrifteme 
med Hans Jacobssøns Haand. 

Fol. 310. a-s 11. b: Hr. Truid Ulfstands og Hr. Claus 
Bildes ogsaa ovenfor indførte Retterbod af 1539. • — Fol. 
312. a— b: Osloartiklerne af 1548 (trykte hos Paus, For- 
ordninger S. 307—9). — Fol. 313. a— b: Kong Christian 
II.s Forordning af 1514 (trykt hos Paus, ib. S. 283 f.). — 
Fol. 314. a: Artikler af Jon Simensens Lovbog, fordum 
Lagmand paa Agder. — Fol. 314. b — 316. a: Kong Mag- 
nus's Retterbod af 19 Juli 1320 (trykt hos Paus, 1. c. S. 
211—13). — Fol. 316. a— b: Denne Skik og Handel have 
Sysselmændene og Lagmændene at holde etc. (trykt hos 
Paus, 1. c. S. 197 f., hvor der findes mere end i denne 



Det tillægges i Ahnetaylerne Karen Marcursdatter af Bjømholm. 



SSCAASTTKEBB. 271 

Afskrift). — Fol. 3 17. a: Dom om Gripdeilder og Landnåm 
(trykt hos Paus, 1. c. S. 234 f.). — Fol. 317. b: Afskrift 
af et Par Vers af moralsk Indhold. (Fra fol. 310. a— 317.b 
er skrevet med fem forskjellige Hænder, alle fra sidste 
Halvdel af 16de Aarhundrede, hvoraf ingen er Hans Jacobs- 
søns, der igjen begynder paa Fol. 318. a). 

Fol. 318. a— 322. b: Nogle lidet paalidelige, annalisti- 
ske Optegnelser (fra Kong Christiern I. til Kong Frederik 
IL), hvoraf det meste med Hans Jacobssøns Haand*/ kun 
Slutningen fol. 322. a— b er tilføiet med en anden Haand. 
— Fol. 323. a— b: Propheten Helias^s Ord om Verdens Tid 
og Alder med Forklaring (med Hans Jacobssøns Haand). 

Fol. 324. a findes følgende, som det synes, egenhæn- 
dige Notits: 

Anno 1577 thenn fierde poskedag snor Chri- 
stopher Grønn effther Kong. Matt. beffaling synn 
laugmands eidt tiill Steig megh paa Hans Maie- 
statis wegnne offueruerendis Oluff Glad, borge- 
mester i Oslo Jorgenn Jarenn radmand och Mi- 
cke(l) Fintin kircke werig ther samestads: 

Loduig Munch 
statthollder wdj Norge 
Fol. 324. b: Om rørlige og urørlige Fester (med en 
af de tidligere Hænder). — Fol. 325. a ubeskrevet; b: 
Prophetia paa Latin af „en mectig Docter a£E Pomparen^^ 
(med Hans Jacobssøns Haand). 

Fol. 326. a findes med en anden Haand følgende No- 
titser : 

Marckedt som holdis i Korge aarligenn: 
Moemarckit staar thenndt 8. Septembr. som er wor 
frue dag seyrmehre. 

Frerichstad marcket staar dagenn nest efiPter Kynn- 
der8m[øsze]. 

Oslomarchet staar første sønndag i faste. 



Heri findes den af N. Nioolaysen i Norske Magasin, I. XXXII, 
jfr. m. XXVIII, omtalte Notits om Kong Hans's Reise i Norge 1483. 



272 

Oddeualdmarcket. KonngeeUmarcket. Løsemarckeit. 

Fol. 326. b-- 327. a: Optegnelse om Synderne og Mi- 
fiknndegjemingeme (med Hans Jacobssøns Haand). FoL 
327. b ubeskreTet. 

Fol. 328. a (med samme Haand): Tisze ere the ffbr- 
worpen dage om aarit kommer som mand schaU wocte seg 
ffor aareladen och koppesæiten: Thenn fførsthe Nyaarsz 
dagh •— ' Thenn andenn dagh effther Eyndermøsze • — Thenn 
iij dagh efPther sancti Mathej (o: Mathie) dagh — Thenn^ 
fførsthe dag Martij — Thenn iiij dagh effther annnciationis 
Marie — Thenn x dagh Aprilis — Thenn iiij dagh ffor sancti 
Jørgenn — Thenn iij dagh y May monett — Thenn vij 
dagh nar Maias gaar wdt — Then ix dagh ffor sancti Hans 
baptiste dagh — Thenn iij dagh ffor sancti Margarethe — 
Thenn ix dagh effther sancti Margarethe — Sancte Marie 
Magdalene dagh — Thenn fførste dagh Aprilis (p- Anga- 
sti) — Thenn iij dagh effther sancti Augastinj — Thenn 
vj dagh effther Marie ffødzels dagh — Sanctj Mathej dagh 
— Thenn v dagh effther sancti Michels dagh — Thenn yj 
dagh for Martinj — Thenn iij dagh effther sancte Kate- 
rine — Thenn anden dagh ffor sancti Nicolaj — Thenn 
anden dagh ffor sancte Thome apostolj dagh* — Fol. 328. b 
ubeskrevet. 

Fol. 329. a findes følgende Notits: Anno 73 thenn 15 
Augustj paa Bergenhuus haffuer laugmenderne norden fiels 
berettit at fomgille march, bugiille march oe Norenn march« 
gaar aleins vdj køb oe sall i Norlandenn: for jordegods oe 
mandeslett, Thesligistt med Finder vdj schriffkøb : etc: som 
er iij lod sølff for j march jtem j støkke miell for j march, 
j tønne øU for j march iiij alne Deffuenther for j mar^h etc : 

Fol. 329. b— 331.b findes med to forskjellige Haand- 
skrifter nedenstaaende Familieoptegnelser angaaende Fami- 
lierne Jernskjeg og Urup (dog saaledes at der Fol. 331. a 
øverst paa Siden ogsaa findes noteret et Spørgsmaal med 
Udtydning). 



Disse Dage ere forskjeUige fra dem, der opregnes i N. Saml. 8. II, 
S. 604 og Hofmans Efterretn. om D. Adelsmd. III, S. 80. 



satåJLSTinBxsB. 273 

(Fol. 330. a:) [Anno djonninj (!) midlxij løffuerdagen 
nest ept[her sancte] Barthok>mej dag (^ ^ 29 August) mel- 
lom iij och iiij ephter middag bleff [Anne] Wrup født paa 
Wggelinn : * 

Anno donninj (!) m:dlziiij fredagen nest for (ikke : efter) 
pindtzs dag (^' 19 Mai) o[m] morgenen mellom iiij och v 
for middag bleff Axell Wrup født paa Aggershuus, 

Anno donninj (!) mdlxv mandagen nest for (ikke : efter) 
&ancte Mathi[e^ dag] om morgenen mellom iiij och v bleff 
Karin Wrup født p[aa] Wggelen, 

Anno donninj (!) m:dlxvij nye aarsz afiPten^ som war 
paa e[n] thisdag da bleff Berthe Wrup født paa en gaardt 
hedder Krogstad liggendis paa Eeger, der klocken war x 
epther m[iddag] om afftenen, och wor wj rømmid for peesz- 
ihelens then th[id]. Och den vij vgge ieg gick y kier- 
qken epther hender, da war Aggershus belaugdt aff de 
Sueuske, saa motte [ieg] medt min børnn for wore Under, 
de Suenske dieris 8[kyldt] rømme till Marstrand, och saa 
fra Marstrand, och ofPuer ti[ll] Julland, och war ieg der 
till S: Bartholomej thid om hø8[ten] och der ieg kom hiem 
igien, da war Vggelen och Skie[rsnes *] aff brend och bortt 
thagedt och hen røffuidt alt thet wj ha[ffde] 

Karinn Jffuers datter. 

Anno domninj (!) mdlxvij den neste onsdag epther S: 

Hans dag medsommer (o* 25de Juni), da kallede gud min 

allerkieris[te] och gode hoszbond sallig Henrich Wrup aff 

denne forgi[en]gelige werden, och till thet euige liff, huis 

* Et Uddrag af disse Optegnelser er meddelt i Norske Magazin II, 
S. 141, hyor dog flere Feil ere indløbne, navnlig i Dateringerne. 

' Læsningen er neppe tviylsom, men da dette vilde give 19 Februar, 
finder her yistnok en Skriyfeil Sted for Mathei, saaledes som i 
N. Mag. II, S. 141 angiyet, hyoryed Datum bliver den af Hensyn 
til Axel Urups Fødselsdag rimeligere 17 Septbr. 

' Ikke Nytaarsdagsaften, som i N. Mag. angivet, hvilket vilde være 
1 Januar 1567, men Dagen skal være 31 Deobr. 1566, idet Aaret 
er regnet fra Juledag. 

* Saaledes maa her vistnok have staaet og ikke Skien som i Norske 
Magasin I, S. 166. 

Hist. Tidsskr. 2. E. 111. 18 



374 SMAASTZKXSB. 

sziell [gud] haffde till euige thid, och døde hand paa Ag- 
gershngy o[ch] laa han well en maanidt aff siugdom, som 
gud ha[ffde] lagt hanom paa, saa hand iche døde vdaff 
nogen ha8[tig] siugdom, herre gudt lade osz findis vdj 
gudtzs rii[ge] for wor naadige dommer och gadtzs hlide 
ansichkt, 

Anno donninj (!) den 22 Nouember adt afften, der 
klocken war mellom 6 ooh 7 bleff min Søn Jørgen Wmp ^ 
født pa[a] min gaardt Skiersnes gud vnde hannom lenge 
och lyckel[ig] adt leffae. 

(Fol. 330. b:) Anno 1557 wor fruuedag vdj faste (o : 
25 Marts) heden kalledt gad erlig och welbyrdige fraue 
Anne Gyllenlye her fra dette forgengelszlige werden (sic) 
till sitt euige rige, och døde hun paa Ygelen, och bleff 
begraffuen vdj Sembs kiercke, gud almeg.te giffue hinder 
med alle gudtzs vduolde en sallig och gledelig opstan- 
delsze, 

Anno 1571 døde erlig och welbyrdige mand Erichk 
Wrup till Allerup den 12 dag Februarj, och bleff hand 
begraffuen vdj Sembs kiercke den søndag nest for sancte 
Gregoij dag som er den xj dag Martj. Gud allermeg.te 
giffue hannom med alle gudtzs vdualde enn sallig och gle- 
delig opstandelsze, 

Anno 1570 thend 19 dag Februarij^ døde erlig och 
welbyrdige mand Jffaer Jenszen till Fridtzøe och bleff hand 
begraffuen y Hedrim kiercke den søndag Judica som er 
den 12 dag Martj, Gud ynde hanom med alle chrestne 
menske och gudtzs vdualde en sallig opstandelsze, 

Anno 1567 onsdagen nest epther sancte Hans dag (o : 
25 Juni) mellom ett och tho slett, døde erlig och welbyr- 



Da denne maa yære en Søn af Frn Karen lyersdatter, med hvis 
Haand Notitsen er skreren, maa det udeladte Aarstal yære 1567, men 
nogen Søn af dette Nayn findes ikke paa Stamtaylen i Hofmans 
Efterretn. om D. Adelsmænd I, S. 63; hendes Sønnesøn Jørgen 
Urup kan Notitsen ikke gjælde, da han ifølge Hofman 1. c. er 
født 1589, medens Fm Karen Jyersdatter døde 1587. 
Se dette Tidsskr. 1. K. B. IV, S. 499 og 2. K. B. II, S. 387. 



SMAASVnXEB. 376 

dige mand Henrich Wrup till SkiersneB, paa ÅggerBzhus, 
och ble£E lig hiiem førdt y Sembs kierke. Den 13 dag 
Jullj ble£P for.ne hans lig begraffuen vdj Semt kiercke 
søndagen nest for S: Olluffs dagh {o: 27 Juli): 

Anno 1576 døde erlig och welbyrdige jomfru Anne 
Wrup, paa Yggerup y Skonne, og bleff begraffuen szøn- 
dagen nest for alle helgen dag vdi Wrup sognne kiercke, 
vdj den samme graff som Arildt Wmps sallige Moder ligger 
begrafiFaen vdj. Gud giffue hender en gledelige opstan- 
delsze och det euige liff med alle gud(tzs) wdualde. Ammen. ' 



(Fol. 33L a:) Thenndt 5 October anno 1604. da kallet 
gudt minn S: søster F: Kirstenn Jiffuersdater, S: Protz Lau- 
ritzins till Nørholm, aff denne forgjenngelighe werdenn, huil- 
cbet gud forlenne hennder d[en] euige salighed, med alle 
thro cbristnne, och bleff hun begraff[uen] i Gierpenn kir- 
cbe i Bratzberglehenn denn Hortennde therepther hindis fod- 
ssell v^ar ditt ard 1545 hindiis brølnff stod same thiid myn 
sallig s[ø8terl Karins y Thønsberg anno, 1560 

Salliig Pros Lariissøn begraffuellssee stod y Gierp[enn] 
kirobee, ditt ard 1596 om hieellig thre kong[ers thiid] 

(Fol. 331. b:) Ditt ard 1551 om thors dagen forr S: 
PauUij conuersionis dag (o- 22 Januar), war Peder Jffuer- 
Bønn thiill Friedzøø hans fødzeells dag, her paa Friedzøø 
gud weritt erritt ewindellige fore allee syne weellgieminger 

Diitt ard anno 1542 bliiff myn søster Wlluillde fød, 
om S: Hans thiid paa Fridzøø [och døde den 8 Aprilis 
1614 gud giffue hende en gledelig opstan deise ^ 

Ditt ard anno 1538 bleff my(n) S: søst(er) Kare(n) 
Jffuer(8)dater fød om en paa[8ke?] dag (o: 21 April), paa 
Hoffuenn 

Ditt ard 1536 bliff myn sallig søster Beerttee fød paa 
Hoffuinne 

Ditt ard 1546 bliff myn S; brod(e)r Oluff Jffuer(sønn) 
fod her paa Fridzoo 



^ Her slutter Fru Karen lYersdattcrs Haand, og Peder lYerasøns be- 
gynder. 
Fra [ senere tiliøiet. 18* 



276 SMAASTTKKBB. 

Diitt ard 1548 bliff myn sallig broder Jachop Jffaer- 
sonn fød paa Brasberg, da haffdde myn faadder Brase- 
bier lenn 

Diitt ard 1536 stod myn sallige w: fader Jffaer Jens- 
sonn tiill Ottenstrup brolnff med erliig och welbyrdiig jom- 
frw Kaarin Galdee her Oluff Galldis dater, huis siell gud baffne 
(Fol. 329. b): Denn 18 Nouember ano 87 døde erliig 
welbyrdig frw Earinne Jffuirs dater, saalig Hindrich "Wmp, 
paa Skersnes mellom 5 oe 6 om afftenen, huis seil gad 
haffue, oe log syg wyd en 3 wgers thiid oe fich enn kri- 
stelige aff sked aff denne ellendig werdenn, oe bliff be- 
graffuen wdj Sems kierche hos hynndis, sallig hos[bon]de 
huill Gud forlene denom bege denn euig sallighed. 

Peder Jffuerson 
Egen handt. 

Anno bliff Karine Wrup Axsell datter fød 

Anno bliff Anne Wrup Axsell dater fød 

Fol. 332. a er ubeskrevet. — Fol. 332. b — Fol. 333. b 
indeholde Kong Frederik II.s Forordning om Betlere ; Slut- 
ningen med Dateringen mangler. — Fol. 334. a — 336. b 
indeholde Kong Frederik II.s Ordinants om Ægteskabssager 
af 19 Juli (sic) 1582; Begyndelsen mangler. (Trykt i Pauses 
Forordninger S. 393— 404). — Fol. 337. a — 339. b: For- 
ordning om Adelen af 31 (sic) Juli 1591 ; Begyndelsen (de 
første 5 og en Del af 6te Artikel) mangler. (Trykt bos 
Paus 1. c. S. 424—32). Fol. 340 er ubeskrevet. 

H. J. Huitfeldt. 



10. 

Et lidet Bidrag til Hr. Petter Dass'8 Blographl. 

(„Norske Indlægge^. 13de Januar 1703. Rigsarkiyet). 

Stormægtigst, Allemaadigst Arve-Eonge og Herro. 

Saasom Jeg uværdig Guds og Eders Kongl. Majest' 
Tjener, formedelst alderdom og tillstødende svagbed for- 
aarsaget eendeel af mange baarde, lange og besværlige 
Kirke-reyser, eendeel af it ulykkeligt beenbrud, saavellsom 



SMAA8TTSKBB. 277 

atskillige strenge paafaldende Sjgdomme, ey kand hereffter 
betjene min allernaadigst anbetroede Meenighed med dend 
flittighed, som Jeg hidindtill haver giort; har Jeg paa 
!Eders Eongl. Majestts. allernaadigste Behag afstaaet og 
opladt kaldet, som er Ålstahoug paa Helgeland, i Nord- 
landene, til min Søn Anders Dass, som er 12 aars acade- 
micus og effterat hand havde absolverit sine stadia her 
paa universitet udj Ejøbenhafn, har paa nogen tid freqven- 
terit fremmede academier i Holland og Engeland og effter 
sin hjemkomst, udj nogle aar, som Collega, betjent dend 
øverste lectie i Trondhjems Gathedralskole, det med Bisko- 
pens attest kand beviises. Åltsaa nedfalder jeg, i dybiste 
underdanighed, for Eders Eongl. Majestts. fødder, aller- 
underd. beedendis, Eders Eongelige Majestt. allernaadigst 
ville confirmere samme afstaaelse og hannem som Sogne- 
Præst bemældte Alstahougs Eald forunde. Og som Jeg 
svage gamle Mand een meegit lang og møjsommelig tjeniste 
haver gjort, tjenendis først udj nie aar som Capellans Ca- 
pellan da jeg iche nød ringeste skilling eller skillings 
værd till løn enten af Præsten eller Meenigheden, derefPter 
Residerende Capellan i otte aar, og siden Sogne-Præst i 14 
Aar, beeder Jeg i allerdybiste underdanighed, Eders Eongelig 
Majestt. allernaadigst Ville tillade, at saa lenge det Gud 
behager at unde mig Hvit, som vell er venteligt vill iche 
vare lenge, Jeg, till min og fattige huusis ophold, maatte 
nyde dend halve indkomst af kaldet, effter dend ligning, 
som af Biskopen eller Provsten derom kunde gicJris. Saa- 
dan Eders Eongl. Majestts. store naade vill Jeg aldrig 
aflade, som min pligt desszforuden er, at beede dend All- 
mægtige Gud med it langvarigt og lyksaligt Regimente vill 
belønne! Eders Eongl. Majestts. 

min allernaadigste 

Arve-Herris og Eongis 

allerunderdanigst 

Troe undersaat og Forbeeder 

Petter Dass. 

Ålstahoug den 29de Septembr. Ao. 1702. 



278 

Hans Eongl. Majt. vil herom have Amimand Heide- 
mans allerunderdanigste erklæring, til videre allemaadigste 
resolntion. Cancelliet for Kiøbenhafns Slot den 28 Decemb. 
Anno 1702. 

D. Wibe. 

Allerimderdanigste Erklering. 
At herr Peter Dass i ministerio ved Aldstadhoug Præste- 
gield i Nordlands Ampt først som Gapellan og nu siden 
som Pastor in Alles paa 30 Aars tid thient hafaer er 
sandferdig alleranderdanigst andraget, og er mig ej vitter- 
ligt at nogen imidlertid enten i En eller anden Maade 
ofaer Ham har ancked eller klaged. Omtrent for 5 å 6 
Aar siden hafde hand den uløcke at bryde sit been tett 
ved Præstegaarden, som hand gich paa jefn march og villde 
neder til Søen, huilchet meget har forminsched Hans Stør- 
che og Hellbred, huortil og siden Steen og anden Alder- 
dommen medfølgende Skrøbeligheder Sig hafue indfunden. 
Hans Søn Andreas Dass har hand saavell her, som og 
aden lands i Engelland og Holland paa Universiteter til at 
forthsette sine stadia i nogle aar m^d temmelig bekostning 
holldet, i den forhaabning at hand En gang motte succe- 
dere Faderen i Ealldet. Dasom Aldstadhoug Præstegaard 
ligger ved allfahre vej, maae ieg berømme Hr. Peters god- 
gjørenhed sa vell imod alle reisende som og fattige der 
besøge Ham, huilchet hand besønderlig med stoer laan af 
mange hundrede thønder Korn til fattige ofuer det heele 
fogderie udi de haarde aaringer 96,. 97 & 98, da Yæzten 
ofaer aldt landet sloeg feyl, i gierningen bevisede, hvorved 
mange ble ve vedholdene, som ellers af nød hafde motted 
rømme og forlade Gaardene øde. Dersom Eders Eongl. 
Maytt. derfore allernaadigst villde forunde Sønnen Andreas 
Dass bemeldte Eald og at faderen Hr. Peter Dass udi lifss 
tid til sin sustentation efter alleranderdanigst begiæring 
motte niude Ealdets halfue Indkombst (efterdj begge af 
samme til nød dog kunne hafue underhold og lefue) da 
streckte sligt Hannem til stoer soulagement udi Hans til- 



SHAABTTKKSB. 279 

stundende Alderdomb, hailchet alle run der danigst indstilles til 
Høy Eongele (sic) store Naade og allernaadigste bøohørelsze 

af 

Min allemaadigBte Arfae Eongisz 

og herris 

allerunderdanigste og troepligtskylldigste 

thiener og Arve undersått 

Christoffer Heideman. 
Kiøbenhafn d. 30 Deqembr: Ao. 1702. 

0. A. Øverland. 



11. 
Ei Bidrag til den norske Løgosiande Historie. 

Det her meddelte Aktstykke er sammen med endel 
andre Dokumenter blevet indlaant til Rigsarkivet fra Gaar- 
den Snerteland i Fyrisdal. Man har troet at burde give 
det Plads her, da det kaster en Smule Lys over en hidtil 
lidet paaagtet Side af vort Folks Kulturliv. Originalens 
Orthographi er bleven nøiagtig fulgt. 

Wij eptherschreffne Niels Pederszøn sogneprest ij Set- 
thersdall och Olaff Braattetuedt lowrettis mand ibidem 
kiendis och giør for alle vittherligt vdi dette voris obne 
breff, att aar 1625 om sommeren daa hørde vij och saae 
haandebonde deris Salve Avolszøn paa Ågre paa den ene, 
och Dirick Barsker borger och indwaaner ij Skeen paa den 
anden side, att de giorde sig saadan forligelsze j mellom, 
att der som forsch".' Dirick eller hans drengh kunde giøre 
hans søn Torgiej Salveszøn karsk igien aff den siuge och 
saaer hand var beladt medt, da schulde Salve giffue han- 
nom for sin konst og umagh zz. rix daller, naar hands søn 
var lægit; men døede hans søn under Dirick eller hans 
drengs haandt, daa schulde Dirick iche haffue meere end 
halffue pending, faaregiffuendis att dett skulde vere bar- 
skerens rett. Och der vdoffuer motte Salve bethale Dirick 
strax halffue pending. som vij formoder osz thil att den 



280 SMAASTTKKBB. 

gode mand Dirick iche siger neij thiill. Och Dirick ant- 
uordet strax patienten under sia drengs (Jørgens) haandt. 
Men nu beklager forsch".* Salve sig stoerligen, att der hans 
Bøn ved barskerens konst och lægedom vaar blefiPiiit nogit 
thilpasz, saa hand kunde vere oppe aff sengen och gaae 
vdt och jndt, da vilde Diricks dreng forV Jørgen som hand 
siger jnthet andet end Salve schulde bethale hannem de 
andre halffue penninge paa sin hosbondtz vegne endeligen, 
vden videre kraffd och for haling huilche hand siger sig att 
motte strax bethale, och stille hannem thil fridtz. Och 
saa er Jørgen strax dragen fra drengen och forlatt han- 
nem; och drengen siden strax der effter er falden atter i 
samme siuge jgien. Och endog Diricks dreng Jørgen er 
kommen jgien thil den siuge, och en thid lang bragte sin 
konst, och lappet paa den siuge med plaster, drijck och 
andet, men det vilde jnthet hielpe, och drengen er saa 
omsider døedt aff samme siuge. Meener derfor den fat- 
tige mand Salve, att eptherdi drengen er døed aff samme 
siuge, som hand haffde, der hand kom under Diricks eller 
hans drengs haand, att Dirick burde da legge hannem thil- 
båge jgien de halffue pendinge, om han end skønt schulde 
jnthet haffue for huesz kost och umagh hand ellers haffuer 
andvent paa barskeren, saa lenge drengen vaar under hans 
haandt, thi er hans ydmygelig bøn thiill erlig och velbyrdig 
mand Alexander Rab van Paapenheim leenszherre ofiEuer 
Bradtzbergs leen och borgemester och raadt j Skeen, att de 
for Qudtz och rettferdighedtz skyld vilde forhielpe hannom 
thil att bekomme samme forschV vdlagde halffue penninge 
jgien aff Dirick barsker, naar hand dennom besøgendis vorder. 
Det vil den evige almectigste och naadigste Gud rige- 
ligen beløne. Att dette saa i sandhed er som forschreffuit 
staar, vittner vij med voris jnsegling her neden faare thrøcte 
och for".* Salve med sit mercke. Datum Valla i Settherdal 
den 16. Februarii Anno Christj 1627. 

(L. S.) (L. S.) Salve Avolszøn. 

0. A. Øverland. 



i::".r lij^rKr /. -^rpk^p 




LIGSTEN FR.^. TJÆRE Kim: , 



K Sckdyen.. auto gr 



M Lyn Of ^ 7ith.~^1nst 



TIL OPLYSNING OM FOLKEMÆNGDENS BEVÆ- 

GELSE I NORGE FRA DET 13. TIL DET 17. 

AARHUNDREDE. 

AF 
J. E. SÅRS. 



L 
for Undersøgelsen er de af T. H. 
Aschehoug i LaDge's ^Norsk Tidsskrift for 
Videnskab og Literatur", 2det Bind, og senere af 
Lars Larssen (H avstad) i Tillægshefte til Kristiania 
Videnskabsselskabs Forhandlinger for 1874 behandlede 
Folketællingslister for Aarene 1664—1666. Ifølge disse 
Lister kan Norges Folkemængde ved det nævnte Tids- 
punkt med nogenlunde Sikkerhed anslaaes til orokr. 
450,000. 

Spørsmaalet er nu, om Folkemængden tidligere har 
overskredet dette Tal. Vi skal først tåge for os Tids- 
rummet fra Reforraationen til Enevoldsraagtens Indførelse, 
eller fra Begyndelsen af det 16de til Midten af det 17de 
Aarhundrede, og søge at bringe det paa det rene, om 
Norges Folkemængde i dette Tidsrum, i det Hele tåget, 
gik tilbage eller frem. Den sedvanlige Antagelse har 
vistnok været, at der fandt en Tilbagegang Sted. Hint 

Hist. Tidsskr. 2. R. III. 19 



282 J. E. SABS. 

Tidsrum var jo i national og politisk Henseende Norges 
værste Ulykkes- og Forfaldsperiode ; det laa nær at 
slutte derfra til de materielle Forhold og at forudsætte, 
at Tabet af den politiske Selvstændighed, Behandlingen 
af Norge som en „Ladegaard", der overdroges til dan- 
ske Ådelsmænds Exploitering, maatte virke til at mind- 
ske dets økonomiske Velstand og Folkemængde. Yttrin- 
ger, der udtale denne Forudsætning mere eller mindre 
sikkert, men uden noget Forsøg paa en nærmere Paa- 
visning, forekommer mangesteds. 

En yngre dansk Historiker, Troels Lund, har i 
sin Bog ^Danmarks og Norges Historie i Slut- 
ningen af det 16de Aarhundrede", I, S. 95—97, 
antaget, at Danmarks Folkemængde i Størstedelen af 
det 17de Aarhundrede gik stadig tilbage, hvqrved han 
henviser til Velschow's Af handling i Dansk Hist. 
Tidsskr. 4de Bind. Grunden til denne Tilbagegang 
skulde være „gjentagne fiendtlige Hærgninger og mere 
og mere trykkende Landboforhold". I Norge mener 
han, at ^lignende Forhold fremkaldte lignende Virk- 
ninger, om end i ringere Grad". Omvendt skulde For- 
holdet have stillet sig i det 16de Aarhundrede. „Re- 
naissancens fremdrivende Kraft gjorde sig gjeldende bgsaa 
paa dette Omraade". Derefter sluttes, at Danmark, som 
i A. 1657 kan anslaaes at have talt— Skaane, Blekinge 
og den kongelige Del af Slesvig og Holsten indbefattet 
— ca. 1,200,000 Indbyggere, omkring Aar 1600 talte 
1,400,000 Indb., og at Norge, som i 1657 talte ca. 450,000, 
ved Aar 1600 har talt ca. 600,000, hvilket endog „sna- 
rest maa ansees for lavt beregnet^^ I det sidstnævnte 
Tal er nu vistnok medtaget Jemtland, Herjedalen og 
Baahuslen; men naar man antager, at disse Landskabers 



S^OIiKSMÆNGDENS BSYÆGELSE I NOBGE 13.— 17. AABH. 283 

Folkemængde har staaet i samme Forhold til det øvrige 
Norges deogang som nuomstunder og lægger det saa- 
ledes fundne Tal til de for 1657 opførte 450,000, ud- 
udkommer dog som samlet Sum ikke stort mere end 
500,000,1 saa det vilde være klart, at Norges Folke- 
mængde har været i en endog temmelig stærk Tilbage- 
gang imellem Aarene 1600 og 1660, saafremt de her 
opførte Talstørrelser kunde ansees som nogenlunde paa- 
litlige. 

Dette er dog ikke Tilfældet. Tallet 600,000 for 

Norges Folkemængde ved Aar 1600 synes at være gre- 

bet Tid af Luften. Det eneste, der anføres som Støtte 

for Paastanden om, at Norge skulde have været folke- 

sterkere i Slutningen af det 16de Aarhundrede end i 

den følgende Tid, er endel Efterretninger om Fiskevær i 

Nordlandene og navnlig Finmarken, der siden det 16de 

Aarhundrede har gaaet mere og mere tilbage og tildels 

endog er bleven lagt øde. Men denne Tilbagegang har 

sin Grund i ganske særskilte Forhold, bl. a. deri, at 

flere af disse Fiskevær i sin Blomstringsperiode kunde 

betragtes som et Slags Filialer af Bergen og Throndhj em, 

af hvis Borgere mange tog fast Opholdssted i Fiske- 



^ Baahuslen harde, ifølge Holmbergs Baahuslenø Beskr., 
2det Oplag v. Brusewitz, I. S. 280, i A. 1860 141,298 Ind- 
hyggere. (Fr. Hammerich anfører i sine „Bidrag til Belysning 
af den Danske Stats Folkemængde etc. i Midten af det 17de Aar- 
hundrede^ i Dansk hist. Tidsskr. 3 Eække, 2det B., S. 29, 
efter ForsselTs Sveriges Statistik, at Baahuslen i 1844 
talte 171,170, men denne Opgift gjælder det hele Goteborgs Len, 
der indbefatter adskilligt mere end det gamle Baahuslen, se Holm- 
berg 1. c. I. 304). Jemtland tæUer nufortiden ca. 60,000 Indb., 
Herjedalen c. 10,000. Tilsammen har altsaa disse Landskaber 
nufortiden omkr. Ve ^^ Norges Folkemængde og skulde derefter 
ved Aar 1660 ikke have talt mere end ca. 50,000 Indbyggere. 

19* 



284 J. B. 8AB8. 

værene, uden derfor at tabe sit Borgerskab og de til 
samme knyttede Rettigheder, — en Skik, som siden 
Slutningen af det 16de Aarhandrede blev modarbeidet 
og tilsidst aldeles blev aflagt. ^ Herfra kan ingensombelst 
Slutning drages i Hensyn paa Befolkningsforholdene 
i Norge overhovedet eller engang i det vesten- og norden- 
Qeldske Norge. 

For Danmarks Vedkommende derimod synes Paa- 
standen om en Mindskning af Folkemængden fra det 16de 
til Midten af det 17de Åarhundrede at have bedre Hjem- 
mel. — Joh. Grundtvig har i ^Meddelelser fra 
Rentekammerarkivef* for 1872 draget frem ende! 
Eopskatmandtaller fra A. 1645, hvoraf han udregner, at 
Folkemængden i det nuværende Danmark (d. v. s. indtil 
Kongeaaen) ved dette Tidspunkt kun skulde have været 
ca. 558,000 (Byeme ikke medregnet). I ^Meddelelser 
fra Rentekammerarkivet" for 1877 har den samme 
Forfatter behandlet en Række Eopskatmandtaller fra A. 
1660, hvoraf han faar ud et endnu ringere Indbyggertal 
for det nuværende Danmark, nemlig kun 455,000 (By- 
eme ikke medregnet). 

Flere Data tyder paa, at Danmark, ogsaa indenfor 
de Grænser, det nu har, var folkesterkere i det 16de 
Åarhundrede, end det, ifølge disse Beregninger, skulde 
have været ved Midten af det 1 7de. Fredrik II. skriver 
i et til det danske Rigsraad oversendt Forslag vedk. 
Midler til at bringe en væbnet Styrke paa Benene, da- 
teret 21 Septbr. 1565, at han „ikke tviler paa, at udi 
dette ganske Rige findes mere end hundrede Tusinde 



Se Yngvar Nielsen, Bergen fra de ældste Tider indtil 
Nutiden, S. 351—55. 



VOIiKlEMÆNaDENS BEYÆaEIiSE I NOBGB 18.— 17. AABH. 285 

bosiddende Bønder^. ^ Denne Opgift, der gjelder Dan- 
mark indtil Kongeaaen, Landskaberne østfor Øresund, 
Halland, Skaane og Blekinge, medregnet, hviler vel kun 
paa et løst og omtrentligt Skjøn; men saa helt borte fra 
Sandheden kan den dog ikke antages at være, som den 
Tilde have været, saafremt Danmark i 1565 ikke skulde 
have havt en større Folkemængde, end det, ifølge den 
ovenfor nævnte Tidregning, havde i 1660. Tallet paa 
de „bosiddende Bønder*' kunde nemlig da ikke have 
været synderlig mere end det halve af det, Kongen fin- 
der utyivlsomt.^ Saa slet underrettet kan han neppe 
have været. Dertil kommer, at det af ham opgivne Tal 
nogenlunde stemmer med hvad der kan udledes af andre 
Efterretninger. I en „Regnskabsbog over Landehjælpen 
1524—26'' (Danske Magazin, 4de Række, 2det 
Bind, S. 58) opføres paa Laaland og Falster (Ravns- 
borg-, Aalholm- og Nykjøbing-Len) tilsammen 4,011 Bøn- 
der. I et „Register paa kgl. Skat og Landehjælp over 
alt Riget og af geistligt Gods 1527" (Geheime-Ar- 
kivet, Danske Samlinger, Finansvæsen, Pakke 
76) anføres som udredet i Landehjælp af Almuen i føl- 
gende sjællandske Len: — Harritsborg, Holbæk, Ka- 



^ Jacobsen, Det danske Skatteyæsen u. Chr. III og 
Fredr. II, S. 194. Jrfr. Hammerich, D. Hist. Tidsskr. 
3 R., 2 B., S. 41. 

* Man tør yistnok regne 9—10 Indirider paa hver „Øaard", hvert „ Brug" 
eller hver ^bosiddende Bonde-. Landskaberne østfor Sandet kan 
i det 16de Aarh. antages at hare forholdt sig til det øyrige Dan- 
mark til Kongeaaen i Hensyn paa Folkemængden som 2 : 7 (D. 
Hist. Tidsskr. 8 R. 2, S. 36); deretter vilde, om Folkemængden 
i det nuværende Danmark i 1565 ikke havde været mere end 
450,000, Tallet paa de „bosiddende Bønder" i det hele Bige, Pro- 
vinseme østfor Sandet inklasive, ikke have været, som Kong Fred- 
rik siger, „mere end hundredtasind", men mindre end sextitosind. 



286 j. s. SABS. 

Inndboig og Samsø, Hornshered, Krogen, Kjøbenhavn, 
Trjggeyelde, Møen, Vordingborg, Skjoldenss og Eorsør, — 
for Aaret 1535, da hyer Bonde skulde giye 1 ^ tilsam* 
men ca. 11,000 |^. Ikke hele Sjælland er medtaget i 
dette Regnskab; Steynshered mangler og desuden det 
meste af Harritsborg Len, der indb^attede 4 Hereder, 
men hyor det opførte Skattebeløb 964 |l ikke syarer 
til mere end høist 2 Hereder. Granden til, at disse Di- 
strikter ikke er medtagne, har yistnok yæret, at Steyns- 
hered paa denne Tid yar pantsat til Anders Bilde- og 
Harritsborg Len eller det meste deraf ligeledes oyer- 
draget som Pantelen til Biskopen af Roskilde Laye Urne,' 
der maa haye gjort særskilt Regnskab for Skatten af 
sit Len i Lighed med hyad man linder yar Tilfælde i 
andre Biskopsdømer paa samme Tid (t. Ex. Viborg 
Stift, hyis Biskop hayde Mors og Størstedelen af Fjends- 
hered som Pantelen ^ og gjorde særskilt Regnskab for 
Landehjælpen 1523—24 af Bønderne i dette Distrikt 
foruden af „Biskopsdomens Tjenere^ d. y. s. Leilændin- 
gerne paa det Biskopsstolen tilhørende Jordegods i det 
øyrige Stift). ^ Hertil kommer endnu, at man yed Sam- 
menligning med andre Indtægtsposter i det samme „Re- 
gister" af 1527 ser, at de for A. 1525 opførte Skatte- 
beløb ingenlunde syarer fuldt til de skattepligtige Bønders 
Antal. Saaledes er som Skat af Bønderne i Ealundborg 
Len og paa Samsø for A. 1525 opført 1627 ^, hvilket 
syarer til 1627 Skatydere, men for det næst forudgaa- 



^ Se Kt. Ersley, Danmarks Len og Lensmænd, S. 16. 

« Sats. S. 19. 

< Ssts. S. 45. 

* Biskoppens Begnskab for Skatter af den ham forlente Del af Vi- 
borg Stiffc tilligemed Begnskaberne OTer Skatten af det ørrige 
Stift, i Geheime-Arkivet. 



POLKEMÆNGDENS BEVÆGELSE I NOBGE 13. — 17. AABH. 287 

ende Aar, da Skatten var IV2 #• eller 24 (i af hver 
Bonde, 3,172 $>, hvilket svarer til 2,177 Skatydere; vi- 
dere af Harritsborg Len, Holbæk Len og Hornshered 
f. Å. 1525 2,303 % svarende til 2,303 Skatydere, men 
for A. 1524 3,747 % svarende til 2,732 Skatydere. I 
Aaret 1525 maa altsaa en hel Del af de skattepligtige 
Bønder have været fritagne eller ude af Stand til at ud- 
rede Skatten. Det fremgaar heraf, at man til de 11,000 
Bønder, der svarer til det i 1525 indkomne Skattebeløb, 
endnu maa lægge flere Tusinder for de manglende He- 
reder og for det, som man ser, betydelige Antal, som i 
1525 har undladt at gi ve Skat, og at Tallet paa „bosid- 
dende Bønder" i Sjælland ved det nævnte Tidspunkt i 
det ringeste maa have gaaet op til 14 — 15,000, — i 
Sjælland, Laaland ogFalster tilsammen 18 — 19,000. An- 
tager man nu, overensstemmende med Populationsfor- 
holdene i en senere Tid, at disse Landsdele har talt 27 
— 28 Procent af det nuværende Danmarks Folkemængde, ^ 
og at Forholdstallet mellem Provinserne østfor Øresund 
og det øvrige Danmark til Kongeaaen har været som 2 
til 7, udkommer som Tal paa „bosiddende Bønder" i 
det hele Bige 80—90,000, hvilket ikke stemmer saa ilde 
med det af Fredrik II. 45 Aar senere opgivne Tal.^ 



^ Meddelelser fra Rentekammerarkiret, 1872, 8. 214. 

^ I det samme ^Register paa kgl. Skat og Landehjælp oyer alt 
Riget og af geistligt Gods af 1527^' findes ligeledes Beløbene af 
Skatten 1524 og 1525 fra Fyns Stift opførte, som det synes, fuld- 
stændigt, og saaledes, at man red Hjælp af dem kan ndfinde de 
skatydende Bønders Tal, idet Byskatterne og Kirkeskatteme er 
holdt ud fra Bondeskatteme (hvilket derimod ikke er Tilfældet 
med det meste af Jylland). For A. 1525 udgjorde Beløbet af 
Landehjælpen «f Fyns Stift (o : Fyn, Taasinge, Langeland, Laaland 
og Falster), — By- og Kirkeskatter fraregnet — 16,713 |C 19 fi. 
Da Skatten dette Aar var iV, jC af hyer Bonde, beregnes Skat- 



388 j. E 

Det sknlde synes, som om det henned var godt- 
gjort, at Danmark var folkesterkere i det 16de Aarhon- 
drede, end det, ifølge Kopskatmandtalleme fra 1645 
og 1660, var i Midten af det 17de Aarhondrede. Saa- 
Tidt jeg skjønner, kan imidlertid de paa disse Mandtaller 
byggede Resultater langtfra gjælde for paalitlige. I 
1645 bley der adskrevet Kopskat af alle Personer over 
15 Aar, men kun af Sjælland, Laaland og Falster, og 
selv for disse Landsdeles Vedkommende er ikke alle 
Mandtalslister bevarede. Af disse ufuldstændige Mand- 
talslister udiedes Størrelsen af Danmarks Landbefolk- 



ydemef Tal til 11»142; naar herfra drages Skaiyderne paa Laa- 
land og Falflter, 3,929 (syarende til et Skattebeløb af 5,894 f)^ 
adkoxnmer for det ørrige Fyn — 7,215. For A. 1525 Tar Skatte- 
beløbet 9,895 ^9/3, Skatydemes Tal altsaa (da Skatten var 
1 }£ af brer) 9,895, herfra draget Laaland og Falster med 3,885 
Skatydere, ndkommer — 6,010. Som man ser, forholder det sig 
i Fyns Stift som i Sjælland, at Skatydemes Tal i 1525 er bety- 
deligt lavere end Tallet i 1524. Det sidstnævnte kommer altsaa 
nærmest det yirkolige Forhold, men at ogsaa dette er for lavt, 
fremgaar af en Sammenligning med et endnn ældre Skattemandtal 
fra Kong Hans's Tid i Begyndelsen af det 16de Aarhundrede (der 
tales om den nnge Herres o: Prins Kristians Tilbagekomst fra 
Norge). Her opføres i Nesbyhovedlen paa Fyn — indbef. Bjerge-, 
Aasum-, Lande-, Skame-, Odense- og Skouby-Hereder — tils. 2,215 
Bønder, deribl. 59 Ugedagsmænd, Gaardsæder eller Plougmænd 
under Herregaardene, der, som det sees, var fritagne for Skatten. 
Begnskabet 1524 opfører derimod for de samme Hereder kun 2,182 
Skatydere. Ligeledes opfører det samme Begnskab kun 3,929 Skat- 
ydere for Laaland og Falster, i 1525 kun 3,885, medens det i 
Danske Magazin trykte Begnskab fra omtrent samme Tid har 4,011. 
Man kan altsaa trygt afrunde den for 1524 udfdndne Sum for 
Fyns Stift (fraregnet Laaland og Falster) 7,213 til 8,000. Antages 
nu, at det samme Forhold fandt Sted da som nu mellem Fyn og 
det hele nuværende Danmark til Kongeaaen i Hensyn paa Folke- 
mængde, nemlig 1 : 8 (Danmark til Kongeaaen havde i 1801 926,110 
Indb., Fyn og Langeland 121,378), faar man ud som Tallet paa 
Danmarks Bønder i Begyndelsen af det 16de Aarh. 60 - 70,000, og 
xkaar Provinseme østfor Sundet regnes med, 80—90,000, som ovenfor. 



FOLKEMÆNaDBNS BBVÆaSLSE I NOBGE 13.— 17. AABH. 289^ 

ning, idet der til Tallet paa Personer over 15 Aar læg- 
ges 50 pCt. for dem, der var under 15 Aar, og 3 pCt 
for dem, der ikke betalte Skatten, nemlig Almisselem- 
mer og Soldater, og idet dernæst Sjællands, Laalands- 
og Falsters Folkemængde antages at have udgjort 27 
pCt. af det hele Lands. 

Men nu blev den samme Kopskat udskrevet i Norge,, 
og her besidder vi endnu Mandtalslisterne omtrent fiild- 
stændigt for det hele Rige. Jeg har gjennemgaaet disse 
Lister og skal meddele Resultaterne ordnede amtvis: 

Smaalenenes Amt: 

Moss Fogderi (Raade, Svindal); her opføres 

493 Pers. o. 15 A. 

Heggen og Fr øl and (Thryk- 
stad, Askim og Eidsberg) . . . 1,879 — — 

Tune, Aabygge, Vembe og 
Hvaløerne (Tune, Vartei, Borge, 
Hvaløerne, Skipthvet og Spydeberg) 1,688 — — 

Ide og Marker (Id, Halden, 
Eningdalen, Berg, Rokke, Aremark, 
Ødemark, Rødenæs, Romskogen) . 1,900 — — 

Vernekloster Len (Rygge, 
Jeløn, Moss, Vaaler, Skjeberg, Inge- 
dal) 1,662 — — 

Rakkestad og Mossedal 

(Rakkestad, Haabøl)/ 959 — — 

Tils. 8,581 Pers. o. 15 A. 

Her mangler Onsø Len, der indbefattede Onsø^ 
Prestegjeld og en mindre Del af Raade (Hist. Tidsskr. 
IIL 383). Ifølge Folketællingen 1665—66 var Summen 



^ Desuden Yestre-Berum og Helgeøes, der er opført hrert under 
sit Amt, 



1290 J. E. SABS. 

af alt Mandlgøn i Raade 423, i Onsø 401. Derefter kan 
Summen for det hele Amt afrundes til 9,200. 

Akershus Ami: 

Øvre Romerike .... 2,634 Pers. o. 15 A. 

Nedre Romerike . . . 2,446 — — 

Aker og Follo (Aker, Asker, 
Yestre-Berum, Aas, Eraakstad, 

Vestby, Nesodden) 2,664 — — 

Tils. 7,744 Pers. o. 15 A. 

Hedemarkens Amt: 

Solør og Østerdalen . . 3,181 — 

Hedemarken 4,749 — — 

Tils. 7,930 Pers. o. 15 A. 

Kristians Amt: 

Gudbrandsdalen . . . 5,476 — — 

Hadeland og Valders 
{Thoten, Hadeland, Vardal, Birid 
Land, Aurdal, Slidre, Vang) . . 5,016 — — 

Tils. 10,492 Pers. o. 15 A. 

Buskeruds Amt: 

Buskerud og Hallingdal 
(Modum, Sigdal, Norderbov, Hole, 
Nes, Aal) 3,076 — — 

Bragernes (Lier, Røken, 
Hurum) 1,258 — — 

Eker ca. 870^ — - 

Numedal og Sandsverv 
{Sandsverv, Flesberg, Rollag,Nore) 1,162 — •— 

Tils. 6,366 Pers. o. 15 A. 

^ øYelb. Hans Lange med Hustra og Tjenere^ samt Fogdens Tje- 
nere er ikke medtagne i MandtaUet; derfor er til dette lagt 20. 



EOLKBMÆNGDSNS BEYÆGBLSE I HOBGE 13. — 17. AABH. 291 

Jarlsberg og Larviks Amt: 

TønsbergLen (Slagn, Arn- 
dal, Nøterø, Raabygge, Lardal, 
Vaale, Sanden Skibreder, Skouger 
Annex, Strøms Sogn) 5,775 Pers. o. 15 A. 

Brunla Len (Sandehered, 

Hedrum, Thjømø, Neset, Thjødling) 2,235 — — 

Tils. 8,010 Pers. o. 15 A. 
Bratsberg Amt: 

Bamble Fogderi^ (Ger- 
pen, Slemdal, Eidanger, Bamble, 
Sandøkedal, Drangedal, Torrisdal) 1,081 — — 

Øvre og Nedre Thele- 

marken 3,149 — — 

Tils. ~4,230 Pers. o. 15 A. 

Nedenes og Raabyggelagets Amt: 

Raabyggelaget (Vegars- 
heien, Aamlid, Gjevedal, Froland, 
Lille Top dal, Vegusdal, Evje, Hord- 
nes, Iveland, Heigland, Bygland, 
Aardal, Udstad, Sandnes, Bykle, 
Valle, Hyllestad, Aaseral, Heire- 
fos) 3,557 — — 

Nedenes Len (Birkenes, 
Højvaag, Vestre Moland, Land- 
vik, Eid, Øjestad, Fjære, Froland, 
Tromø, Østre Moland, Holt, Flou- 
ster, Dypvaag, Søndeløv, Øster- 
risør, Gjerestad) ...... 4,895 — — 

Tils. 8,452 Pers. o. 15 A. 



^ Ved MandtaUet over Sandøkedal er bemærket: „ Jomfruland er 
Borgermester Anders Olsens i Fredrikstad og der skatter for sine 
FoUc« 



292 J. B. SABS. 

Lister og Mandals Amt: 

Mandals Len (Oddernes, 
Tvet, Vennesløv, Søgne, Grebstad, 
Tinsland, Hegland, Øvrebø, Holme, 
Halsaa, Hartmark, Øsiebø, Løvdal 
Sogne) 3,323 Pers. o. 15 A. 

Lister Len (Spind, Vanse, 
Herod, Hiterø, Nes, Bakke, Ton- 
stad, Gyland, Fedde, Liknes, Kva- 
sen, Åa, Ostad, Hegebostad, Eken, 
Grinheim, Bjelland, Konnismo, Vig- 
mostad, Valde, Spangareid Sogne) 6,894 — — 

Tils. 10,217 Pers. o. 15 A. 

Stavanger Amt: 

Jæderen og Dalerne . 5,005 — — 

Ryfylke' 4,035 — - 

Tils. 9,040 Pers. o. 15 A. 

Søndre Bergenhue Amt: 

Søndhordland .... 5,527 — — 

Hardanger 1,507 — - — 

Nordhordland og Voss 
(Gulen, Ekanger, Hosanger, Mjelde, 
Arne, Lindaas,Radø, Alenfit^H^rlø, 
Soter, Skjold, Voss Skibreder) . 9,342 — — 



Tils. 16,376 Pers. o. 15 A 



Nordre Bergenhus Amt : 

S ogn (Justedal, Lyster, Lær- 
dal, Aurland, Lekanger, Vik,Sogn- 



^ Fogden med lians FamUie ikke medtaget, derfor lagt tU 10 Per^ 
soner. 



VOLKBMÆNGDENB BBTÆaSLSE I KOBGB 19.^17. AABH. 393 

dal, Hafslo Prglde) ' 4,696 Pers. o. 15 A. 

dertil 1,600 for Evindvik og Ladvik 

= ca. 6,300 Pers. o. 15 A. 

Søndfjord 5,582 -r- — 

Nordfjord» 6,739 — — 

Tils. 18,621 Pers. o. 15 A. 
Roni8tfal8 Ant: 

Søndmøre 9,529 — — 

Romsdal 4,247 - — 

Nordmøre 6,600 — ~ 

Tils. 20,376 Pers. o. 15 A. 
Søndre Throndbjems AHt: 

Fosen Len 4,339 — — 

Guldals Fogderi . . . 2,996 — — 

Orkedals — ... 3,881 — — 

Strinde — ... 2,469 — — 

Tils. 13,685 Pers. o. 15 A. 
Nordre Throndlijeme Ant: 

Stjør- og Verdalen . . 5,794 — — 

Inderøen 4,018 — — 

Namdalen 2,115 — — 

Tils. 11,927 — — 

Regner man disse Summer sammen, faar man for 
Rigets samtlige Amter, udenfor Nordland og Finmarken, 
og Byeme ikke medregnet, en Sum af 163,267 Personer 



* Evindvik og Ladvik mangler. Omtr. V3 af Evindvik Prestegjeld 
hjørte til Gnien Skibrede og er altsaa medregnet i Søndre Bergen- 
hxLB^a Mandtal. Evindvik Hovedsogn i 1660 ca. 1400 Personer. 
Samlet Sum af Evindviks og Ladviks Befolkning i 1666 efter 
Aschehougs Overslag (Langes Tidssk r. II, S. 37 4) 0. 2,500, 
derfra drages 900, tilbage 1600, der lægges til som ovenfor. 

' Mandtalleme over NordQord medtager, i Modsætning til de fleste 
øvrige, Vanvittige, Spedalske, Tiggere og fraværende Soldater. 



294 J. E. 8ABS. 

over 15 Aar. Lægges hertil 50 pGt for Befolkningen 
under 15 Aar, og lægges til den derved udkomne Sum 
3 pCt for Soldater og Almisselemmer * — overensstem- 
mende med J. Grundtvigs Fremgangsmaade for Dan- 
marks Vedkommende — , faar man ud som Tal paa Nor- 
ges LandbefolkniDg i 1645, udenfor Nordland og Fin- 
marken, 252,248. Ifølge Folketællingslisterne 
1664 — 66 udgjorde Landbobefolkningen i Rigets samt- 
lige Amter, udenfor Nordland og Finmai4:en, 383,000.* 
Nu er der vistnok Grund til at tro, at Norges Folke- 
mængde har gaaet frem imellem Aarene 1645 og 1665; 
men at den skulde have gaaet saa raskt frem, at den 
skulde være forøget med over en Trediedel i Løbet af 
20 Aar, — kan selvfølgelig ikke antages. Det viser sig 
altsaa, at Eopskatmandtalleme ikke er nøjagtige, og at 
den paa dette samme, kun endnu meget ufuldstændigere 
og upaalitligere, Grundlag hyggede Beregning af Dan- 
marks Folkemængde i 1645 ikke har Krav paa at gjelde 
som endog tilnærmelsesvis sikker. Hvad Beregningen 
af Danmarks Folkemængde i 1660 angaar, da staar den, 
saavidt jeg skjønner, paa endnu svagere Fødder. Man 
har for dette Aar Eopskatmandtaller fra omkring halve 
Delen af Landet. Paa Grund deraf, mener Hr. Grundt- 
vig, „vil den Sikkerhed, der her vil kunne opnaaes, 
være ikke saa lidet større" (end i 1645). Men det op- 
lyses tillige, at de fleste af de bevarede Mandtaller kun 
opfører dem, der virkelig betalte Skatter, ikke dem, der 
blev fritagne paa Grund af Armod. Hvormange dette 
var, maa altsaa afgjøres ved et Skjøn, bygget paa For- 



^ Som ovenfor næynt, tager enkelte MandtaUer ogsaa disse med, 
men da dette er en Undtagelse, kan det sættes ud af Betragtning. 
2 Langes Tidsskr. II. 398. 



EOLKElfÆKGDEKS BEYJEGELSE I NOBGE 18.— 17. AABH. 295 

holdstallet mellem de Betalende og de Fritagne i de 11 
Len, hvor Mandtallerne opfører begge Slags. Nu viser 
det sig imidlertid, at dette Forholdstal varierer lige fra 
69.6 pCt. til 7.2 pCt. At herfra drage nogen endog til- 
nærmelsesvis paalitlig Slutning til den øvrige større Del 
af Landet, lader sig ikke gjøre, og det samlede Resul- 
tat af Beregningen for 1660 synes saaledes endog at 
8taa tilbage for Resultatet af Beregningen for 1645 i 
Hensyn paa Sikkerhed. 

Men om man end ikke ved disse Beregninger kan 
bevise, at Danmarks Folkemængde gik tilbage fra det 
16de til efter Midten af det 17de Aarhundrede, er der 
dog fuld Grund til at antage, at en saadan Tilbagegang 
virkelig i det Store tåget har fundet Sted, og at Dan- 
marks Folkemængde i 1660 var sunket til en lavere 
Stand end nogensinde forud i det 17de og 16de Aar- 
hundrede. Det er af mange Efterretninger bekjendt, 
hvor frygteligt den jydske Halvø blev mishandlet ved 
de fiendtlige Indfald i 1626—28 og 1643—45,^ og frem- 
for alt, hvilke dybe Saar der tilføjedes det hele Land 
ved Krigen 1657—60, da Fiendernes Herjing efterfulg- 
tes af Hungersnød og pestagtige Sygdome. I det i 
Budstikken 1823, No. 79— 80 trykte «Overslag over 
Rigernes Indtægt og Udgift ved Aar 1662" heder det, at 
en Trediepart af Sjælland laa øde. En Mandtalsliste 
over samtlige Bønder paa Sjælland og Møen fra Tiden 
nærmest efter 1660 viser, ved at sammenholdes med de 
DurelFske Mandtalslister fra omkring 1650, en Afgang 
af over 6,000 Familier i de nævnte Landskaber, medens 
Tallet paa de helt eller halvt ødeliggende Gaarde og 



1 Se t. Ex. J. A. Worsaae, Veile By i det 17de Aarhun- 
drede, i Dansk Hist. Tidsskr. ILB. 



^6 J. B. 8ABS. 

Huse er gaaet op fra 473 til 1,307.^ Paa Langeland 
i^ar i 1661 af 677 Bondegaarde de 283, af 298 «Huse« 
de 90 øde og afbrudte; i VindiDgehered jma Fyn af 573 
Bondegaarde de 154, af 187 ,,Huse'' de 48 øde; i Gud- 
mehered sammesteds af 548 Bondegaarde de 148 øde.^ 
I Jylland tales der efter Krigen 1660 om hele Eirkesogo, 
hvor alle Mand var bortdøde, og hvor der i Aarevis 
derefter ikke blev holdt Gudstjeneste' o. s. v. De Hal- 
ler, som tilføies et Lands Befolkning ved Krig, Pest, 
Hungersnød, plejer under normale Forhold hurtig at ud- 
fyldes; men Tilstanden i Danmark var gjennem hele det 
her omhandlede Tidsrum en saadan, at dette ikke kan 
antages at have været Tilfælde her; Landboforholdene 
udviklede sig i det 16de og 17de Aarhundrede stadig i 
Retningen mod det værre; Adelens voxende økonomiske 
Overtag, Udvidelsen af dens Privilegier, Oprettelsen af 
nye Herregaarde, Udvidelsen af de gamle, og i Sam- 
menhæng hermed det stadig forøgede Tryk paa den me- 
nige Bondestand maatte virke til at standse Landets 
Fremgang, vel endog til at mindske dets Velstand og 
Befolkning. 

Om alle disse Grunde til at antage, at Danmarks 
Folkemængde ved Midten af det 17de Aarhundrede var 
ringere, end den havde været i det 16de, gjelder det 
imidlertid, at de ikke har Anvendelse paa Norge. — 
Krigen 1625—29, da hele den jydske Halvø i to Aar 
var besat af en rovgjærrig Fiende, berørte ikke Norge 
direkte. Krigene 1643—45, da Jylland gjentagne Gange 
oversvømmedes af fremmede Hære, og 1657-60, da hele 



^ D. Hist. Tidsskr. 3 R. II. 33—34. 
* Ifølge en Jordebog i Geheimearkivet. 
3 D. Hist. Tidsskr. II. 238—89. 



FOLKEBIÆNGDENS BEYÆGELSE I KOBGE 13.-17. AABH. 297 

Danmark blev oversvømmet og traadt under Fødder, før- 
tes fra norsk Side fordetmeste offensivt og med Held. 
De Forsøg, der fra fiendtlig Side blev gjort paa at trænge 
ind i Norge, havde ingen Fremgang og blev snart til* 
bageviste. Kun nogle faa Prestegjeld langs Grænsen i 
det Smaalenske, Throndhjemske og Solør sees at have 
lidt paa en mere fremtrædende Maade ved fiendtlig 
Plyndring eller Indkvartering af Landets egne Soldater; 
den allerstørste Del af Norge fik aldrig føle de frygte- 
lige Lidelser, der i denne Tidsalder var uadskillelige fra 
en fremmed Hærs Okkupation eller Gjennemmarsch. De 
uheldige Krige under Kristian IV. og Frederik lU. havde 
vistnok ogsaa for Norge den Følge, at Skattebyrderne 
voxede i en overordentlig Grad; og dette maatte igjen 
virke til at sinke Landets økonomiske Udvikling og 
derigjennem Befolkningens Tilvæxt; men til rent at 
standse- denne virkede det dog neppe, endnu mindre til 
at fremkalde en Tilbagegang i Landets Folkemængde. 
I Skatteregnskaberne fra den allerværste Tid, Aarene 
forud for og efter Enevoldsmagtens Indførelse, finder 
man, naar bortsees fra de enkelte Prestegjeld langs 
Grænsen, der blev udsatte for fiendtligt Indfald, kun 
ganske enkeltstaaende Exempler paa, at en Gaard blev 
ligefrem lagt øde og forladt af sine Beboere.' Hertil 



^ Instruzen for den alm. Landkommission af 17de Januar 1661 paa- 
lagde som 5te Poet Kommissionen at „extTahere og Bpecifloere alle 
de Gaarde, som yed Krigen og andre Tilfælde er bleren ødelagt 
og forarmet'* (Medd. fra Bigsark. I. 55). I Indberetningen fra 
Kommiflsæreme for Kristiania Lag dø me heder det onder denne 
Post: „Paa ØTre og Nedre Bomerike saayelsom i de andre Fog- 
deriet befindes faa eUer ingen Gaarder at ligge øde, . . . medens 
belangende Marker, som er tyende smaa Prestegjeld inde paa 
Grænsen red Halden (Aremark og Ødemark), harer vi befunden 
Almnen der udi seneste Fejde baade af Ilenden og Tores ISigne 

Hist. Tidsskr. 2. B. III. 20 



S98 J. E. SABS. 

kommer nu endnu, at Landboforholdene i Norge havde 
en helt forskjellig Karakter fra Landboforholdene i Dan- 
mark og udviklede sig i en helt anden Retning. I Dan- 
mark aftog Selvejerbøndernes Antal stadigt og sterkt i 
Løbet af det 16de og 17de Aarhundrede, medens deres 

mesten at være forarmet og forødet"; om Follo Fogderi heder det 
demæst, at det har lidt meget ved Krigsfolkets Gjennemmarsch 
og Indkvartering, saa at der „endna hefindes 55 Gaarde øde og 
ubehoede". — Kommissæreme forOplandenes Lagdøme melder 
tinder samme Post alene, at i Solør 63 Gaarde ere blevne „berø- 
yede af Fienden**, og at ^ellers 3 Gaarde ligger øde af Forarmel- 
ser^. — Kommissæreme for Fredriksstads Lagd. indberetter, at 
Idd, Eningdalen, Berg, Bokke, Skjeberg, Rakkestad, Borge, Tune, 
Hyaløeme, Herland har lidt meget ved fiendtlig Udplyndring og 
Indkvartering af Landets egne Krigsfolk, medens det om „den an- 
den Part af Borgesyssels Almue" — nemlig en Del af Tune, 
Raade, Rygge, Vaaler, Spydeberg, Skiptvet, Askim, Thrykstad og^ 
Eidsberg — heder, at den, om den end har havt „ikke ringe 
Kjendelse af hvis Besværing og Onde Krigen medfører, dog for- 
modes . . at kontribuere hvis dennem i biUige Maader er paalagt". — 
1 Indberetningen for Tønsbergs Lagd. heder det, at de ^Gaarde, 
som ved Krigen er bleven øde, er ikke ret mange", — i Indberetn. 
for Skiens Lagd., at der ^fast ingen øde Gaarde findes", — i Ind- 
beretn. for A g d e s i d e n s Lagd.: „For den 5te Posts Inqvisition ha- 
ver Vorherre naad. forskaanet disse Lene^, — i Indberetn. for 
Berge nhns endelig: „y ed Krigen er ingen Gaarde udi Bergenhus 
Len bleven ødelagt; dog formedelst de store Skatter og andre Ud- 
læg, som udi forleden Fejdetider er bleven paabudet, er mange 
bleven forarmet, at de haver aldeles Intet og ej formaar Noget at 
udgive, som Mandtallerne paa forrige Skatter altformeget udviser'*. 
(Medd.f.Rig8ark. I. 70, 93, 114—16, 124, 145, 155, 170 — 
71). — Rigtigheden af den sidst anførte Bemerkning har jeg fundet 
stadfæstet ved at gjennemgaa Skattemandtaller fra Krigsaarene 1657 
— 60. I 1660, da den almind.Kontribntion naaede den urimelige Højde 
af 12 Rdlr. paa hver fuld Gaard, maatte der saaledes i Romsda- 
lens Fogderi af det udlignede Skattebeløb — 6,192 Rdr. — brin- 
ges i Afkortning 1,186 Rdr. for dem, der var saa forarmede, at de 
enten slet ikke eller kun delvis formaaede at ndrede Skatten. I 
Nordmøre ndgjorde ø. A. det udlignede Skattebeløb 12,087 Rdr. 
Afdraget for Forarmede 1,795 Rdr., — i Stjør- og Verdalen resp. 
9,198 og 1,834 Rdr., — i Inderøen resp. 8,556 og 1,979 Rdr. o. 
s. v. Men paa samme Tid, som disse Skattemandtaller giver det 



FOLKSMÆKODENS BEYÆGELSE I NORGE 13.— 17. AABH. 299 

Ejendomsret mere og mere indskrænkedes, saa den til- 
sidst næsten kun var et Navn. I Norge derimod vedblev 
gjennem hele denne Periode den største Del af Jorde- 
godset at være i Odelsbøndernes Eje, og disses Ret og 
Frihed led intet Skaar. De danske Fæstebønder under- 
gaves et stadigt voxende Tryk, medens den tilsvarende 
Samfundsklasse i Norge, Lejlændingsklassen, i det sam- 
me Tidsrura blev ved en Række Foranstaltninger bedre 
betrygget end forud mod Jorddrotternes Udsugelser. I 
Danmark voxede Adelsgodset paa det overordentligste, 
saa Adelen tilsidst ejede omkring Halvparten af det hele 
Land; i Norge holdt det sig omtrent ved det samme 
Omfang, gik maaske snarere tilbage end frem og kunde 
desuden ikke, som i Danmark, samles og arronderes til 
store, sammenhængende Godser, men vedblev at ligge 
spredt videnom, hvilket ikke mindre end dets ringe Om- 
fang (ca. Vs sf Landet) bidrog til at hindre Udviklingen 
af den Slags Forhold, der bragte saa stor Elendighed 
over Danmarks Bondestand. Den norske Adel var, sam- 
menlignet med den danske, lidet talrig, dens Privilegier 
fra først af faa og smaa, og, skjønt disse Privilegier 
henimod Periodens Slutning udvidedes, var det dog kun 
i ganske enkelte Bygder, hvor de lokale Forhold stemte 
nogenlunde overens med Danmarks, at dette kunde faa 
en uheldig Indflydelse paa Almuens Kaar, svarende til 
den, Adelsprivilegierne fik i Danmark.^ ^ 

sterkeste Indtryk af, hvorledes Landets Skatteevne var anstrengt 
udover al Ræson og Rimelighed, vidner de ogsaa om, at det, uden- 
for de nævnte faa Prestegjeld ved Grænsen, var en ren TJndtagelse, 
at nogen Gaard blev lagt øde, og at Krigen ikke her, som i Dan- 
mark, virkede til at mindske Folketallet paa nogen fremtrædende 
Maade. 
* Se min Afhandling i Nordisk Universitets-Tidsskrift 1860, 

20* 



300 J. E. 8AB8. 

Tidsrummet fra Eeformationen til Enevoldsmagtens 
Indførelse var for Norges Vedkommende, i Modsætning 
til Danmark, udmerket ved flere betydelige Fremskridt 
i økonomisk Henseende. Trælasthandelen var vel be- 
gyndt allerede længe forud, men det var dog først i det 
16de Aarhundrede, at denne vigtige Næringsvej tog sit 
rette Opsving, navnlig efter Indførelsen af Sagkverner, 
hvorved Værdien af Skogdriftens Produkter forøgedes 
til det flerdobbelte. Trælasthandelen gav igjen Stødet 
til en ny Udvikling af Norges Skibsfart, der i det her 
omhandlede Tidsrum gik stadigt fremad og langt hurti- 
gere end Danmarks Skibsfart, som den ved Tidsrummets 
Begyndelse stod langt tilbage for, men som den tilsidst 
overfløjede.* Ogsaa Bergverksdriftens Opkorost tilhører 
det 16de Aarh undrede, og herved sysselsattes ligeledes 
stadig flere Hænder, paa samme Tid som vistnok de 
Bergverkerne givne Privilegier stundom var til Ulempe 
for den nærmeste omboende Almue. I Tiden nærmest 
før og efter Reformationen blev endelig Hanseatemes 
Handelsherredøme i Bergen og flere søndenfjeldske 
Kjøbstæder tilintetgjort eller tilføjet et afgjørende Grund- 
stød. Dette virkede ikke blot til at hæve den inden- 
landske Bybefolkning i Tal og Velstand, men maa ogsaa 
have havt velgjørende Følger for Landdistrikterne ved 
den friere Konkurrense, der forhøjede Salgsværdien af 
deres Produkter. 

Naar man stiller sig disse Forhold for Øje, maa 
det paa Forhaand synes rimeligt, at Norges Folke- 
mængde i det Store tåget har gaaet fremad i Tiden mel- 



S. 8, 78 ff. — Fr. Brandt, Forelæsninger over den I^or- 
ake Retshiatorie, I. S. 267—66. 
D. Hist. Tidsskr. 3 B. II. 72—7 6. 



fOLKEMÆNGDENS BEYÆGBIiSE I NOBGE 13.— 17. AABH. 301 

lem Reformationen og Enevoldsmagtens Indførelse, og 
at otnendskjøntde uheldige Krige ved Periodens Slutning 
sinkede denne Fremgang, maaske endog for et enkelt 
Aars Vedkommende rent standsede den, saa er dog det 
Indbyggertal, som man har udregnet af Folketællings- 
listerne for 1664—66, nemlig 450,000, et større, end 
Norge nogensinde kan have havt i det forudgaaende Tids- 
rum lige tilbage til Reformationen eller det 16de Aar- 
hundredes Begyndelse. 

Hvad der saaledes paa Forhaand maa formodes, 
stadfæstes nu ved en Række Efterretninger, der tyder 
paa en stigende Befolkning over det hele Land og gjen- 
nem hele den her omhandlede Periode, ogsaa det Af- 
snit af samme, der var det i økonomisk Henseende 
roindst heldige. 

Man ser, at Udstykningen baade af Odelsgods 
og Bygselgods foregik i den første Halvdel af det 17de 
Aarhundrede efter en saadan Maalestok, at Styrelsen 
troede at burde skride ind og prøve paa at standse 
den. Kristian IV. paalagde i et Brev af 14 Marts 1633 * 
den norske Statholder og Kantsler at „besinde, hvor- 
vidt lovligen (efter forrige Agdesidens Commissariers 
Forslag) kunde forbydes, at ikke altfor mange nedsætte 
sig paa en Gaard, anseende at mange sig selv forarmer, 
idet de sig sætter paa saa ringe Gaardpart, at de ikke 
et Par Høveder eller Kjør kunne holde deraf; dog at 
Odelsbønder ikke formenes deres Gaardsparter at be- 
sidde, saavidt Norges Lov bevilger". I Overensstem- 
melse med den her udtalte Tanke blev det ved en For- 
ordning af 23de Oktober 1634 ^ forbudt at „bygge nogen 



* Norske Eigsregistr. VI. 604. 
« Sats. VI. 6 99—70. 



302 J. E. SABS. 

Gaardspart til flere end een Lejlænding, medmindre 
deraf aarligen til Landskyld kan udgives et Pund Tunge 
udi Korn, Meel eller Malt eller og saavidt af anden 
Landskyld deriraod bør at regnes", «eftersom beklages, 
at Undersaatterne udi vort Rige Norge sig altfor mange 
paa en Gaard nedsætter, saa de ikke kan have nødtørf- 
tigt Ophold til sig og deres Hustruer og Børn". For- 
budet gjentoges i Kristian IV.s store Reces af 27 Februar 
1643, 3 Bog, Kap. 34. De Klager over Skaden af en 
altfor vidtdreven Udstykning, hvortil der hentydes i 
disse Forbud, bør man nu ikke lægge saa megen Vægt 
paa; det er rimeligt, at i mange af Landets Bygder har 
Udviklingen af nye Næringsveje, navnlig Skogdrift og 
Skibsfart, gjort det muligt at ernære sig med en ringere 
Gaardpart, end tidligere havde været Tilfælde. Under 
alle Omstændigheder plejer den Slags Regjeringsforan- 
staltninger ikke at have Magt til at standse en naturlig 
Udvikling, og, at det ikke gik anderledes i dette Til- 
fælde, derom foreligger udtrykkelige Vidnesbyrd. I en 
Indberetning fra den saakaldte ahnindelige Landkom- 
mission for Norge af 166P heder det: „Eders kgl. 
Maj.s Mandat, for rum Tid siden udgiven, forbyder 
Tvende sig paa een Gaard at nedsætte, medmindre 
Gaarden skylder i det ringeste 2 Sk9r, paa det den Ene 
ikke skulde være den Anden til P^ortrængsel, hvilket 
hos dennem udi ingen Observants; thi ikke alene Tvende, 
mens udi Geraeen tre eller fire Parti, ja undertiden vel 
5 eller 6 Parti paa saadan Gaard nedsætte og hinan- 
den udanne, efterdi Gaarden dog i sig selv ringe, sær- 
lig af Avl, saa den dennem med Hustrue og Børn umue- 



* Meddelelser fra Rigsarkivet, I. 148—49. 



FOLKEMÆNGDEKS BEYÆGBLSB I NOBGB 13.— 17. AARH. 303 

ligt kan føde, hvilke dog alle alene til E. Maj\ for een 
Gaard skatter, £. Maj. ikke til ringe Afdrag; thi naar 
ej Flere Gaarden besad end Landslougen og kgl. Man- 
dater tillader, maatte de øvrige, som pligtig, skatte for 
Husmænd, og E. Maj.s aarlig paabudne Skat saavidt 
forøget, hvilken Uloug først mest kommer af de Jord- 
eigendes Egennyttighed, ved det, jo flere Leilændinger, 
jo mere Tilgaver, ut supra meldet, for det Åndet af de- 
res Odels Arveskifter, da enhver Søster og Broder sin 
tilfaldne Jordepart besidde vil og ej til andre deres 
Sødskende bortfæste, som Landslougen klarlig tilholder, 
mens mange, der alene Fjerdeparten af en Tønde tilfal- 
den og ej endes, sig derpaa neds ætter og med Hustru 
og avlede Børn ofteste armselig ernærer." 

Paa samme Tid som Jordegodset var Gjenstand for 
en stedse videregaaende Udstykning, blev det stadig ud- 
videt ved Oprydning af udyrket Land. En Række Akt- 
stykker tyder paa, at dette Rydningsarbejde har været 
drevet i det 16de og første Halvdeel af det 17de Aar- 
hundrede over største Delen af Landet. ^ I Jordebøger 
og Skattemandtaller fra den første Halvdel af det 17de 
Aarhundrede finder man jevnlig opført Rydningsmænd, 
der nylig er bleven lagt for Skat, og det i Landets al- 
lerfleste Bygder. I „ Akershus Slots Jordebog" (Forteg- 
nelse paa Kronens Jordegods) 1604—5 opføres i Aur- 



N. Rigsregifltr. II. 130 (1574), 224 (1677), 347 (1679), 483 
(1582), 685 (1586), III. 132 (1590), 184-85(1592), 357(1594), 
VI. 531(1633), 569-70(1633), VII. 7 4 (1635), 341—42(1637). 
Dipl. Norv. II. No. 1124 (1645), VII. No. 760 (1643). For- 
ordninger om Rydningsvæsenet af 28 Juni 1632 og 81 Aug. 1648 
hos Paus, Forordninger, S. 745 ff., 860—61. Kristian IV.s 
store Reoes af 1643 i E. Rosenvinges Saml. af gL Danske 
Love, IV. S. 605 ff. 



304 J. B. SABB. 

dal i Valdres 11 Ødegaarde, som „nu først ere satte 
for Landskyld", desuden 42 «Rydninger, der give frelse", 

— i Slidre 11, i Vang 35 ^Rydninger, der give frelse", 

— i Lom i Gudbrandsdalen 15 „6aarder og Rydnings- 
pladser, der nu først ere opryddede". Matrikelen af 
1666—68 opfører i Gudbrandsdalen 23 Rydningspladse, 
„som tilforn ej er lågt for Landskyld", i Hadeland og 
Valdres 79, Thoten og Land 107, Hedemarken 14, Solør 
og Østerdalen 9, Øvre Romerike 52, Nedre Romerike 
23, Buskeruds Fogderi 38, Jarlsberg og Larvik 3. Ved 
mange af disse er særskilt bemerket, at den „nuvæ- 
rende Besidder" har opryddet dem, eller at de nu ny- 
lig ere blevne tagne i Brug. For Søndhordland opfører 
Matrikelen 1444 Gaarde samt opryddede Pladser og 
Husmandssæder i 1668 mod 1208 i 1661, altsaa en Til- 
væxt af 236, for Nordhordland 1173 mod 1158, en Til- 
væxt af 15. I Ytre Sogn opføres 38 „Rødepladser, som 
nu under denne Gommissions Rejse er bleven lagt for 
Skat og Landskyld, efterdi den Tid, som Recessen den- 
nem tillader at have Frihed udi, er allerede forbi" o. 
s. v. Et Exempel paa, hvorledes sommesteds næsten 
hele Bygder kunde siges at være opstaaet ved Rydning, 
og det endog inden det i økonomisk Henseende uheldig- 
ste Afsnit af den her omhandlede Periode, fortjener sær- 
lig at fremhæves. I en Domkapitelsprotokol for Thrond- 
hjems Stift ^ findes en Supplikats, dateret 19de Juni 1672, 
vedk. det saakaldte Meråker Gods, hvor det oplyses, at 
der i Meråker i Stjørdalen var „opbygget, dengang Bor- 
germester Laurits Bastiansen tilbyttede sig Godset" (hvil- 



^ I Eigaarkivet. Jeg skylder Arkivassistent 0. A. Øverland denne 
Meddelelse. 



FOIiKEMÆNGDENS BEYÆGBLSS I NOBGE 13.-17. AABH. 305^ 

ket skete i 1640, se N. Rigsregistr. VIL 640) 14 
Gaarde med en Skyld af tils. 2Vg Spand 1 Øre 6 ^.. 
Dernæst heder det: „Dis8e efterskrevne Gaarder beret- 
tes af Almuen af K. Maj.s Alminding opryddede sideir 
sal. Borgermester Laurits Bastiansen obenbemeldte Mær- 
agger Gods havde tilforhandlet", og der opføres nu 27 
navngivne Gaarde med en Skyld af tils. 2 Spand 14 ^, 
hvilke altsaa ere komne til i Aarene mellem 1640 og 
1670. 

Man har vistnok Ret til heraf at slutte, at Folke- 
mængden har gaaet fremad i Tidsrammet fra Reforma- 
tionen indtil Enevoldsmagtens Indførelse. I flere Kon- 
gebreve fra denne Tid tales der ogsaa udtrykkeligt omt 
et voxende Indbyggertal, og det baade paa Land og i 
By. Ved en Forordning af 15de Juli 1584* fastsættes,, 
at ^Menigheden udi Throndhjem skal deles udi to Parter, 
den ene at skulle søge Domkirken, den anden Vor Frue 
Kirke", — „eftersom os er tilkjendegivet, at Menigh^d 
og Almue i vorKjøbstedThrondhjem sig fast formerer". 
Et Kongebrev af 4de Juni 1608^ bevilger Borgerskabet 
i Bergen „at opsætte en Kirke af ny paa deres egen 
Bekostning", da bemeldte Borgerskab „Aar for Aar fast 
tiltager og formeres, saa at den Plads, som kaldes Stran- 
den, jo længere og længere ud bliver bebygget". Ved 
et andet Kongebrev af 28de Juli 1631* tillades, at theg- 
neby Prestegjeld i Baahuslen herefter maa betjenes af 
to Prester, i Henhold til Almuens Begjæring, at Kaldet 
maa deles, ^formedelst Tilhørerne skal blive saa mang- 
foldige". 



1 N. Rigsregistr. II. 561-63. 

2 Ssts. IV. 257—58. 
• Ssts. VI. 3 3 7. 



306 J. S. 8AB8. 

For at komme til en mere klar og bestemt Fore- 
stilling om denne Folkemængdens TiWæxt har jeg gjen- 
nemgaaet en Række Skattemandtaller fra det 16de og 
17de Aarhundrede og skal nu meddele Besultaterne 
heraf, ordnede efter Amteme. De eldste af disse Mand- 
taller (fra A. 1514—1528) findes i det danske Geheime- 
arkiv, i Af skrifter i Rigsarkivet; ^ de øvrige findes i Rigs- 
arkivet. 

SmaalenenesAmt. Vi bar ber først et Regnskab 
over (jjengjerd af 1514. Bønderne bar, som man ser, 
været inddelte i Læg, bvert i Regelen bestaaende af 10 
Mand, som i Forening skulde udrede et vist Kvantum 
Smør, Malt etc. Det samlede Tal af Udredere var i : 
Mossedal (o: endel af Raade og Svindal) 80 

Rygge 120 

Vaaler 42 

S kongen (o: Skiptbveit og Spydeberg) 120 

Onsø 120 

Raade 70 

Heggen og Frøland (Eidsberg, Askim 

og Tbrykstad) , . . . 364 

Tune 97 

Skjeberg 80 

Aabygge Skibrede 80 

Hvaløerne 49 

Borge (Thorsnes) 70 

Ide Skibrede 80 

Marker (Aremark) 90 

Tils. 1,462 
Her mangler nu Inge dal, der er medtaget i Regnska- 

* Trykte i Uddrag i Medd. fra Rigsark. I. 184—267. 



POLKBMÆNaDENS BEVJSOSLSB I NOBGE 13.— 17. AABH. 307 

bet, men saaledes at Tallet paa Gjerdmænd ikke kan ud- 
findes, fremdeles Rakkestad ogHaabøl, der henhørte 
til Mariekirke Provstis Len, maaske ogsaa Berg og 
Rødenes Prglde. Ved at gaa ud fra de samme For- 
holdstal, der i en senere Tid sees at have fundet Sted 
mellem disse Bygder og det øvrige Amt,' finder man, 
at der til den oven anførte Sum endnu maa lægges ca. 
450, hvorefter Tallet paa skattepligtige Bønder i Smaa- 
lenene bliver ca. 1,900. — Vi kommer dernæst til en Række 
Mandtaller over Arbejdsskat til Akershus Fæstning af 
1593—94.2 Her opføres: 

Hele og halve 0de- 
Gaarde. gaarde. 

Moss Fogderi (Raade og Svin- 
dal) 106 10=116 

Heggen og Frøland (Eidsberg, 

Askim og Thrykstad) . , . 391 49 = 440 

Rakkestad 183 32 = 215 

Idd og Marker (Idd, Eningda- 



1 T> A 1 T. ^ ^ 316 24 = 340 

len, Berg, Aremark, Rødenes. 

Tune og Aabygge (Tune, Bor-J 

rj , ^ ) 272 19 = 291 

ge og Hvaløerne) ) 

Vernekloster Len (Rygge,) 

XT x T A n i 266 20 = ?86 

Vaaler og Ingedal) ) 

Onsøen 124 9 = 133 

Hvad der mangler her kan udfyldes ved Mandtaller over 

Arbejdsskat til Akershus af 1614, hvor der opføres i 

Skjeberg Sogn 80 hele og halve Gaarde, 7 Ødegaarde, 



^ Eakkestad havde i 1593 215 Bønder mod 440 i Eidsberg, Thryk- 
stad og Askim, Ingedal s. A. 84 Bønder, Berg og Rødenes s. 
A. 145 mod Idd og Aremark 195, Haabøl i 1640 112 mod Rak- 
kestad 225. 

« Jfr. N. Rigsregistr. III. 280. 



308 



J. E. SABB. 



i Vembe Skibrede (o: Spydeberg og Skipthveit) 159 hele 
og halve Gaarde, 37 Ødegaarde. Derefter udkommer 
som samlet Gaardemandtal eller Sum af skattepligtige 
Bønder i Smaalenenes Amt ved A. 1600 noget over 
2,100 og, naar dertil endnu føjes Ha ab øl, som i 1640 
havde 112 Gaarde, omkr. 2200. 

Endelig er gjennemgaaet for det samme Amts Ved- 
kommende en Række Mandtaller over Garnisons- og 
Bygningsskat af 1640, der giver følgende Resultater: 

Ødeg. Sam. 

25 = 134 
86 = 487 
42 = 349 



101 = 548 

52 == 337 
4 == 383 

39 = 383 



Tils. = 2365 Gaarde. 
Akershus Amt. Et Regnskab over Gjengjerd af 
1514 opfører paa Follo 347 Bønder, i Bernnsheret 
(formentlig Østre Berum) 25; et Gjengjerdsregnskab 
fra samme Tid opfører paa Øvre Romerike (Gjerdrum, 
Ullensaker, Nannestad, Eidsvold, Nes) 480, paa Nedre 
Romerike 463, tilsammen=^ 1315. Her mangler Aker, 



Hele 
Gaarde. 


Halve 
Gaarde. 


Moss Fogderi* . 101 


8 


Heggen ogFrøland 


401 


Idd og Marker. . 263 


44 


Tune, Aabygge og 




Vembe .... 418 


29 


RakkestadogHaa- 




bøl 261 


24 


Onsø 113 


10 


Vernekloster Lenj 
(Rygge, Vaaler, In- \ 301 
gedal og Skjeberg)) 




43 





^ Paa mange af Gaardene, navnlig de hele eller falde, i dette og 
de øvrige Mandtaller fra 1640 er opført 2 Brugere; disse er i Op- 
sumeringen slaat sammen og regnet for 1. 



FOIiSEMÆNODENS BBYJBGSIiSB I KOBaE 13.— 17. AABH. 309 

Asker og Vestre Berum, som i 1640 havde tils. 283 
hele, halve og øde Gaarde mod Nedre Romerike 690, 
Øvre Romerike 724, Follo 491. Antages det samme For- 
holdstal at have fundet Sted i 1514, udkommer for dette 
Aar som Summen af skattepligtige Bønder i Akershus 
Amt — ca. 1500. 

Mandtallerne over Arbejdsskatten 1593—94 giver 
følgende Resultater: 

Follo . . . 

0. Romerike 

N. Romerike 

1425 296=^1721 

Lægges hertil endnu den samme Sum som ovenfor for 
Aker, Asker og Berum, ndkommer for hele Amtet i 
1594 et Gaardemantal af over 1900. 

I Mandtallerne over Bygnings- og Voldskat af 1640 
opføres endelig i 



Hele og halve G. 


Ødeg. Sum. 


412 


38= 450 


533 


130= 663 


480 


128= 608 





Hele G. 


Halve G. 


Ødeg. 


Sum. 


Follo 


. 391 


50 


50 = 


491 


Aker, 0. Berum, 










Asker. . . . 


. .123 


44 


101 = 


268 


Vestre Berum . 


. 26 


13 


21 = 


60 


N. Romerike . . 


. 370 


156 


164 = 


690 


Øvre Romerike 


. 437 


118 


169 = 


724 



1447 381 505 = 2233 » 

Hedemarkens eller Østre Oplandenes Amt 

Et Regnskab af 1528 over en Pengeskat, der skulde ud- 

redes af hver Bonde med 1 Lod Sølv eller 24 /?, opfø- 



Et Skatiemandtal 1612 opfører paa Nedre Eomerike 647 Lej- 
lændmgsbønder eUer Opsiddere, paa Øyre Eomerike 671; et Skat- 
temandtal 1660 opfører paa N. Eomerike 701, paa Tre Eome- 
rike 743 Opsiddere. 



310 J. K. BAB8. 

rer i Ringsaker, Nes, Vang, Lauten, Romedal og 
Stange Prglde. tils. 494 Skatydere.' Mange af de op- 
førte Bønder har givet mindre end den paabndne Skat, 
12 ^, 8 /? 0. 8. v. ; ved flere af disse er adtrykkelig be- 
merket, at de vare ^fattige""; ved mange er ikke anført, 
at de har givet noget, saa Mandtallet forsaavidt synes 
at være fnldstændigt. I Østerdalen (Aamot, Trys- 
sil, Idre, Serna,' Elverum) opfører det samme Mand- 
fal 175 Skatydere, hvorom det samme gjelder. Til- 
sammen altsaa 669. Her mangler Solør og Odalen 
og af Hedemarkens Fogderi rimeligvis Helgeøen. Solør 
og Odalen havde i 1594 410 Bønder mod Hedemai^en 
640 og Østerdalen 185; Helgeøen havde i 1640 29. Gaar 
man ud fra, at lignende Forhold har fiindet Sted i 1628, 
faar man for dette Aar som Tallet paa skattepligtige 
Bønder i Hedemarkens Amt ca. 1000. 

Mandtallerne over Arbejdsskatten 1593—94 giver for 

Hele og halve G. Ødeg. Bum. 

Solør og Odalen (Hof, Grue, 

Vinger, Odalen) .... 335 75 = 410 

Østerdalen (Elverum, Trys- 
sil, Aamot, Rendalen, Tøn- 
get og Kvikne) .... 157 28 = 185 

Hedemarken (Lauten, Rome- 
dal, Stange, Nes, Vang, 

Ringsaker) . . . . . . 584 56 = 640 

1076 159 = 1235 

Lægges hertil endnu Helgeøen, faar man som Gaarde- 

mandtal for hele Amtet i 1594 ca. 1250. 



* Et Regnsk. over Gjengjerd af 1514 opfører i de samme Preste- 
gjeld 488 Skatydere, altsaa noget nær det samme Tal. 

* Idre og Serna tils. 24 Skatydere. 



FOIiKEMÆNODENS BEYJBOEIiSB I KOBGE 13.-~17. AABH. 31 1 

Mandtaller over Vold- og Bygningsskat af 1640 gi- 
ver for 

Hele G. Halve G. Ødeg. Sum. 

Solør og Odalen . . 209 154 153 = 516 

Hedemarken. ... 439 244 321=1004* 

Helgeøen .... 3 16 10 = 29 

651 414 484 = 1549 

Ifølge et Mandtal over almindelig Odels- og Lejlæn- 
dingsskat af 1639 havde Østerdalen (Elverura, Aamot, 
Tønset) 167 Lejlændinger (o: hele og halve Gaarde) og 
90 Ødegaardsraænd, tils. 257. Derefter bliver Mandtal- 
let for det hele Amt i 1640 — 1796. 

Kristians eller Vestre Oplandenes Amt. I 
Regnskab over Pengeskat af 1528 opføres i Gudbrands- 
dalen (Lom, Vaage, Lesje, Dovre, Fron, Ringebo, Øjer, 
Gausdal og Faaberg) 510 Skatydere, i Hadeland (Gran 
og Jevnaker), Thoten, Vardal, Birid og Land 398,^ 
og i Valdres (Vang, Slidre og Aurdal) 162, — tils. alt- 
saa for det hele Amt — 1070 skattepligtige Bønder. 
Ogsaa her gjelder det, at mange af de opførte Bønder 
har givet mindre end den paabudne Skat af 1 Lod Sølv 
eller slet intet, saa Mandtallerne synes nogenledes fuld- 
stændige. 

Mandtallerne over Arbejdsskatten 1573—94 giver for 



> Et Skattemandtal 1660 opfører paa Hedemarken 1018 Opsid- 
dere, Hele-, Halve- og Ødegaardsraænd, hvoraf dog 39 Sambrugere. 
Et Skattemandtal 1612 opfører i Solør og Odalen 466 Opsid- 
dere, et Skattemandtal 1660 opfører sammesteds 548 Ops. 

-^ Gjengjerdsregnsk. af 1514 opfører paa Hadeland 125, Thoten og 
Vardal 140, tUs. 265 Skatydere. Her mangler Birid og Land, 
som i Eegnskabet 1528 opføres med 84 Bønder. Afyigelsen mel- 
lem de to MandtaUer bliver derefter ikke synderlig stor. 



312 J. S. SABB. 

Hele G. Halre G. Ødeg. Sam. 

Gudbrandsdalen (Vaage, 

Lom, Fron, Ringebo, Øjer, 

Faaberg, Gausdal) . . 406 176 65 = 647 

Hadeland og Valdres 

Fogderi(Hadeland,Tho- 

ten, Vardal, Birid, Land, 

Aurdal, Slidre, Vang) . ^^16^" 164 = 880 

Tils. 1527'. 
Her mangler Lesje Prestegjeld, som i 1528 havde 50 
Bønder af Gudbrandsdalens 570 og i 1628 121 af Gud- 
brandsdalens 1066. Derefter kan man lægge 60 — 70 til 
den ovenanførte Sum, hvorved Mandtallet for Kristians 
Amt i 1694 bliver ca. 1600. 

Et Mandtal over Bygningsskat af 1640 giver for 

Hele G. Halre G. Øåeg. 

Hadeland og Valdres 
(Jevnaker, Thoten, Bi- 
rid, Vardal, Land, Aur- 
dal, Slidre)* .... 419 289 373 = 1081. 
Her mangler Vang, som ifølge et andet Mandtal af 
samme Aar bavde 75 Lejlændinger, 17 Ødegaardsmænd, 
tils. 92, hvilket lagt til den nu anførte Sum giver for 
Hadeland og Valdres 1173. 

Et Mandtal over Skat for Tømmerlgørsel til Kob- 
berbergverket i Østerdalen af samme Aar giver for 

Hele G. Halve G. Øåeg, 

Gudbrandsdalen (Lom, 
Vaage, Fron, Ringebo, 
Øjer, Gausdal og Faa- 
berg) 406 239 275 = 920 

1 £t Skattemandtal fra 1660 girer for Hadeland og Yaldrea 



FOI<KEMÆN6DBNS BBYÆGELSX I KOBOE 13.- 17. AABH. 313 

Her mangler Lesje, som ifølge et andet Mandtal 
af samme Aar havde 92 Lejlændinger, 27 Ødegaards- 
mænd, tils. 119, hvilket, lagt til, giver for Gudbrands- 
dalen 1039.^ 

Mandtallet for det hele Amt i 1640 bliver deretter 
2212. 

Buskeruds Amt. Regnskab over Skat 1528 — 
1 Lcd Sølv af hver Bonde — opfører i Bragenes (Eker, 
Lier, Hurum, Sigdal, Erødsbered, Modum, Rø- 
ken, Aal og Nes i Hallingdal) tils. 535 Skatydere. 
Et Regnskab over den samme Skat opfører paa Ringe- 
rike (Norderhov og Hole) 129. Tilsammen 664.' Her 
mangler Numedal (Opdal, Nore, Rollag og Flesberg), 
som i 1594 opføres med 143 mod Bragenes Fogderi 
(Eker, Lier, Røken, Hurum, Modum, Sigdal, Nes og Aal) 
836. Derefter beregnes Tallet paa Skatydere i Buske- 
ruds Amt ved A. 1528 til ca. 800. 

Mandtaller over Arbejdshjælpen 1593—94 giver for 

Hele og halre G. Ødeg. Sam. 

Ringerike (Norderhov og 

Hole) 151 28= 179 

Bragenes (Eker, Lier, Rø- 
ken, Hurum, Nes og Aal) » 544 88= 632 

Overføres 695 116= 811 



1324 Hele-, Halve- og Ødegaardsmænd, deriblandt rigtignok 29 
Sambnigere; desnden 123 BydniBgsmænd. 

' Et Skattemandtal 1612 opfører i Gudbrandadalen, undtagen 
Fron og Les je I^reategjeld, 646 Opsiddere, et Do. for 1660 op- 
£ører i Gudbrandsdalen, Fron og Lesje undt., 867 Opsid- 
dere. 

' £t Eegnskab øyer Gjengjerd 1514 girer for Eker, Lier, Modum, 
Sigdal, Røken og Trerdalene, d. e, Snarum, Krødshered, Sigdal og 
Eggedal, tils. 488, et andet for Bingerike 106. 

' Kes og Aal i Hallingdalen, tils. 135 hele og halve Gaarde, 
31 Ødegaarde = 196. 

Hist. Tidsskr. 2. B. III. 21 



314 J. S. 8AB8. 

Overført 695 116= 811 

Buskerud (Modum ogSigdal) 194 10= 2M 

Numedal (Opdal, Nore, fiol- 

lag og Flesberg) . . . . 99 44= 143 

Tils. 988 170 = 1158 

Mandtaller over Bygnings- og Gamisonsskat af 1640 
giver for 

Hele G. QftlTe G. Ødøff. Sum. 

Bingerike (Norderhov 

og Hole) 108 57 64= 229 

Buskerud (Modum og 

Sigdal) 95 110 61= 266 

Hallingdalen (Nes og 

A al) 71 130 135= 336* 

Bragenes (Lier, Røken, 

Hurum) 184 67 72= 323 

Numedal (Opdal, Nore, 

Rollag, Flesberg) . 68 37 '96=201 

Eker (ifélge et Mandtal af 

s. A. over alm. Eontri- 

bution) 161 30= 191 

= 1546 
Jarlsberg og Larviks Amt. I et Regnskab, 
udentvivl fra 1528 over en Skat, der udrededes med 1 
Lod Sølv eller mindre af hver Bonde eller et Stykke 
Elæde af hvert Læg. paa 10 Bønder, opføres i Brunla 
Len (Sandehered, Hedrum, Thjødling, Tjømøi 
Neset) tils. 416 Skatydere. Tunsberg Len (Slagen, 
Nøterø, Arndal, Raabygge, Sandsverv, Lager- 



1 Skattemaadt. 1660 girer for Hallixigdaleii 498 Hele-, Halye-, Øde- 
gaards- og HalTeødegaardBmnnd, hyoribl. dog 48 Sambrugere. 



FOLEXICÆNOOENB BBVJQOXIiBB I NOBOS IS.— 17. AABH. 315 

dal, Sanden og Vaale Skibreder) mangler. EtMand- 
tal over Årbejdøskat af 1604 opfører i Tunsberg Len 
1333 hele, halve og Ødegaarde mod 524 i Brunla Len. 
Derefter beregnes Tallet paa Lenets Skatydere 1528 til 
ca. 1000, — altsi^a hele Amtets til ca. 1400. 

Mandtalleme over Arbeidsskatten 1593—94 giver for 

H3|^.<«. ød.,. 8-». 

Brunla Len (Sandehered, 
Thjødling, Neset, Hedrum, 
lljømø) 424 100 = 524 

Tunsberg Le n(Slagen,Nø- 
terø, Amdal, Raabygge, 
Sandsverv, Lagerdal, San- 
den, Vaale) . . . . . 1103 230 = 1333 

1527 330 = 1857 

Et Mandtal over Gamisonsskat af 1641 giver for 

Hele 6. Halve O. Ødeg. Som. 

BrunlaLen (Sandehered, 

Ijømø, Thjødling, Hedrum, 

Neset) 295 130 153 == 578 

Et Mandtal over alm. Eontribution (12 Dalers Skat) 
af 1645 giver for 

^it ^- ««-• 

Tunsberg Len (Slagen, Am- 
dal, Nøterø, Raabygge, La- 
gerdal, Sanden og Vaale Skibr.) 985 300» = 1285 

Endelig et Mandtal over Bygnings- 

skat af 1640 for Sandsverv 110 26 «= 136 

Tils. i hele Amtet omkr.A. 1640 1999 



^ Desnden 18 „8maa opryddede Pladser^. 

21* 



316 J. B. SABB. 

Bratsbergs Amt. Et Regnskab over Gjengjerd 
eller Skat, „80m menige Almuge her i Norge haver ud- 
loffdet til vor naad. herres Kroning A. 1528*^ — «schall 
huer mand for seg giffue 34 li och regnendes lod sølff 
24 li udi samme giengier, ett sticke klede for 10 mend 
oe for 10 lod 8ølff% -- giver for Skienssyssel (d: 
Bamble og Nedre Thelemarken) tils. 504 Skaty- 
dere. Øvre Thelemarken mangler, men kan efter 
Forholdet i 1594, da det opføres med 635 Skatydere 
mod Bamble og Nedre Thelemarken med 699, anslaaes 
at have talt ca. 500. Derefter bliver Mandtallet for 
hele Amtet i 1528 ca. 1000. 

Mandtallerne over Arbejdsskat 1593—94 giver for 

Bamble Fogderi (Bamble, 
Sandøkedal, Eidanger, Slem- 
dal, Gerpen, Drangedal, Tø^ 
risdal) 301 56 = 357 

Nedre Thelemark en (Solum, 
Holden, Bø, Saude, Hiterdal) 297 45 = 342 

Øvre Thelemarken (Hjart- 
dal, Silgjord, Kviteseid, Fyr- 

risdal, Vinje, l^ardal, Tinn) 562 73 = 635 

1160 174 = 1334 

Et Mandtal over Officiersskat af 1641 giver for 

Hele G. Halve G. Ødeg. Stmu 

Bamble Fogderi . . 249 62 91 = 402 

Et Mandtal over Byg- 
ningsskat af 1640 giver for 

N. og 0. Thelemarken 556 439 162 = 1157 
Tilsammen altsaa for hele Amtet ved Aar 1640 — 1559. 



FOLXBMJBNGBENB BBYJfiGEIiBS I NOBOB IS.— 17. AABH. 317 

Nedenes og Raabyggelagets Amt Det eldste 
Mandtal for dette Amts Vedk. er et Mandtal over Ar- 
beidsskatten 1593—94, der opfører i 

Hele O. Halve G. Ødeg. Sum. 

Nedenes Len. ... 321 93 73= 487 

Raabyggelagets Le n 151 123 81 = 355 

47a ai6 154 = 842 

Mandtaller over Gamisonsskat af 1640 giver for 

Hele G. Halre G. Ødeg. Sum. 

Nedenes Len. ... 185 211 141=== 537 
Raabyggelagets Le n 111 158 197 = 466 

296 369 338 =^1003 

I et Mandtal over Evægskat 1657 opføres i 
Nedenes Len alene 

189 hele Gaarde med 600 Opsiddere, 
218 halve — - 498 — 
162 Ødegaarde - 243 — 
Tils. 569 Gaarde med 1341 Opsiddere. 

Lister og Mandals Amt. Heller ikke fra dette 
Amt haves eldre Mandtaller end et over Arbejdsskatten 
1593—94, der opfører i 

Hele G. Halve G. Ødeg. Sum. 

Lister Len (Helvik, 
Berg, Fede, Vats og 
Foss Thinglag) . . 321 271 203 = 795 

£t Mandtal over Arbejdsskat 1604 giver for 

Hele G. Halve G. Ødeg. Sum. 

Mandals Len. ... 298 77 40= 415 
Tils. for hele Amtet ved Aar 1600 1210 Gaarde. 

Mandtaller over Gamisonsskat 1640 giver for 



318 



J. x. 8AB8. 



Hele G. Halve G. Øde^. Sub. 

Lister Len .... 150 396 511 = lOSV 

Mandals Len ... 114 178 1 51 = 443 

TQs. fer hele Amtet 264 574 662 =1500 

I et Skattemandtal over Lister Len alene for 1662 

opføres ... 150 hele Gaarde med 587 Opsiddere, 

406 halve — - 1129 — 

611 øde — - 1017 — 

1167 Gaarde med 2733 Opsiddere. 

Stavanger Amt. Her har man først etRegnskab 
over Hendepenge-Skat af Jæderen og Dalerne A. 
1521,^ i hvilket opføres: 

Jæderen 371 Personer, 

Dalerne 199 — 

Tils. = 570 Personer. 
Regnskaber over den samme Skat af By f y 1 k e er lige- 
ledes bevaret; men da Skatten her blev indkrævet af 2 
Personer, der affattede hver sit Register, og de samme 
Bønder oftere sees at være indførte i begge Registre, 
har man her ikke kunnet udfinde Tallet paa Skatydere. 
Dette er derimod beregnet efter Forholdet i 1563, da 



Denne Tiendepengeskat, der bier paalagt i 1519, indkrøredes i 
1620 og 1521. Jvfr. DipL Norv. YL No. 689, jpergens Bi- 
skops og Kapitels Klager oyer Kristian IL af 1523, hvor det 1>L 

a. heder: „then tredie decken heither heer Hans Knwtsaon 

som nir er i Berghenn rforsyn bleff aff høgbomne fønithe kMugh. 
Oristiemn offirerwelligh indh seeth oe haffvrer meir wored i konwiif^h 
Oristiems tennesth en i then helge kirckes meth hans tyraiuuske 
beswaringh moth meinige mand offirer all Nordluidhen l^ndhem 
00 Berghenn bTsoobsdømer yp ath beree oo yt at krefwe meth trw 
høssell och falske yeckther then yhørligh skath tigendh hwar peingh 
aff løsth 00 fasth gotz baade aff rick oe fatiok saa ath haan lelfire- 
reth offvrer all regningskab meir en m lodh sylffvrer aom han falak- 
lige ytthen rett oo skeU met offwerwold togh oe hade fatigh folok 
yffraa«. 



S^OXiKBlCÆHGDBNS BBYÆGBLSIS I NOBGE 13.— 17. AABH. 3 19 

Byfylke opføres med 963 Bønder mod Jædereti og Da- 
lernes 751, og Forholdet i 1606, da Ryfylke opføres med 
1365 mod Jædereti og Dalernes 1124. Derefter blirer 
Mandtallet for det hele Amt i 1521 ca. 1 300. 

I et ,,Register paa Eonningskatteme af Bergenlms 
Lebn Ao. 1563*^ opføres Jædefen og Dalerne med 
751 Lejlændinger, som hver har givet fra 3 Ort til iVs 
Daler, desuden 246 Odelsbønder og 114 Løsekarle og 
Tjenestedrenge. Odelsbønderne sees for det allermeste 
tillige at have skattet med Lejlændinger og er derfor 
ikke medregnet i Summen, saalidt som Tjenestedren- 
gene. Ryfylke opføres med 962 Lejlændinger (des- 
uden 337 Odelsbønder, 310 løse Earle og Tjeneste- 
drenge). Tilsammen bliver derefter Mandtallet paa Bøn- 
der i Stavanger Amt i 1563 ca. 1713. 

I Skattemandtaller 1610— -1613* opføres i Jæderen 
og Dalerne: 

1610. 1611. 1612. 1613. 

Lejlændinger 938 898 943 932 

Ødegåardsmænd og Hus- 

mænd 279 282 244 285 

Desuden endel Odelsbønder, der ikke medregnes af 
samme Grund som ovenfor anført, samt Tjenestedrenge. 
I Ryfylke: 

1610. 1611. 1612. 1613. 
Lejlændinger .... 931 877 912 918 
Ødegåardsmænd og Hus- 
mænd - 494 379 411 442 



Jyfr. K. Bigrsregistr. lY. 365—66, 426-29. Skattene i dissd 
Åta paalagde» Mudedef, at hrer Odelsbonde skulde gire V4 af sin 
Bente, hver Landbobonde eUer Lejlending 1 Daler, den „Bige hjælpe 
den Fattige*', hrer Hosmand og Ødegaardsmand V, Daler etc. 



330 J. x* BABS. 

Et Skattemandtal af 1633 opfører i Ryfylke 1091 
Lejlændinger, deriblandt 33 Sambrugere, d. e. saadanne, 
der brugte sin Gaard sammen med Andenmand og skat- 
tede under eet med ham; desuden 383 Ødegaardsmænd, 
144 Husmænd, 67 Odelsbønder, 54 Ijenestedrenge. Tils. 
Tallet paa Bønder i Ryfylke (Husmænd, Odelsbønder og 
Tjenestedrenge fraregnet) — 1373. 

Skattemandtaller over almindelig Kontribution af 
1641 opfører i: 
Jæderen og Dalerne 

30 Odelsbønder, 
413 Lejlændinger for fold Skat, 
345 Lejlændinger, der skattede efter sin For- 
mue, 
181 Ødegaardsmænd og Husmænd for foldSkat, 
396 Do. forarmede, der skattede efter sin 

Formue. 

Tils. == 1165 Gaardbrugere og Husmænd (Odelsbøn- 
deme regnes her med i Summen, da de 
ikke tillige opføres blandt Lejlændinger). 
Ryfylke: 

94 Odelsbønder, 
670 Lejlændinger for fuld Skat, 
308 Do., der skattede efter Formue, 
387 Ødegaardsmænd og Husmænd for fuld 

Skat. 
304 Do ., der skattede efter Formue. 
Tils. = 1463. 

Dette Mandtal viser for Ryfylkes Vedk. nogen, om 
end ubetydelig, Tilbagegang imod 1633. 

I en „ Almindelig Jordebog over Stavanger Lehne 
1661" (eiteret Langers Tidsskr. 3, S. 385—86) opfø- 



FOIiKBMÆNGDBNS BKYÆGBLSB IlTOBaB 13.-17. AABH. 321 

res endelig i Jæderen og Dalernes Fogderi 2189 og i 
Ryfylkes Fogderi 2132, tils. i Stavanger Amt 4321 Op- 
siddere. 

Søndre Bergenhus Amt. Her har man først i 
^Indtægtsbog om Vinteren IdlS"* (for Bergenhas Len) 
et Mandtal over Nordhordland og Søndhordland af sam- 
me Aar i Anledning af en Pengeskat. Skatten sees at 
skulle være udredet med 2 |^ af hver Bonde samt af 
Tjenestedrenge og voxne Sønner; roen mange af de op- 
førte har givet mindre eller slet intet, og ved disse er 
det hyppig bemerket, at de vare „fattige''. Deropføres 
i Nordhordland (Ame, Mjelde, Hosanger, Eikanger, 
Alenfit, Herlø, Lindaas, Galen, Radø, Skjold og So- 
ter Skibreder) tils. («filii" og „servi" — Sønner og Tje- 
nestedrenge — fraregnet) . . . 934 Skatydere, 
i Søndhordland (Kvindhered, Opdal, Strandebarm, 
Fjælber, Skonevik, Etne, Fjære, Føyn, Vaage, Os og 

Strandvik Skibreder) 868 Skatydere. 

For Hardangers Vedkommende har man en„Skat- 
tebog over Tiendepengeskat^ 1521 (den samme, der til- 
lige blev krævet i Ryfylke, Jæderen og Dalerne). Her 
opføres i Jondal, Graven, Østesyn, Ulvik, Eidfjord, Kin- 
servik, Odde og Ullensvang Thinglag tils. 309 Skatydere 
(der have givet fra 33 Lod Sølv og nedover). 

Ligeledes for Voss et Regnskab over Tiendepenge- 
skat 1521, i hvilket opføres 173 Skatydere, foruden 7, 
der udtrykkelig nævnes som Tjenestedrenge eller Tjene- 
stepiger («servi** — „ancil]æ''). 

Tils. for hele Amtet ved A. 1520 . 

2284 skatydende Bønder. 



J^. K. BASS. 

I .Blister paa Kmmiigskmttanie af fieigenhus Len 
Ao 1563 ^ opfin-es 

SøndhordUnd med 871 Lejlændinger, 264 Odelsbøn- 
der, der for det allermeste tillige sees at haye 
skattet blandt Lgbsndniger og derfor ikke 
medregnes i Sammen; desaden268 løse Karle 
og Xjenestedrenge. 
Nordhordland: 1035 Lejlænd^ 156 Odelsbønder, 352 

løse Karie, Hnsmænd og TSenestedrenge. 
Voss: 185 Lejlænd., 83 Odelsb., 36 løse Karle og Tje- 

nestedrenge. 
Hardanger: 293 Lejlænd., 74 Odelsb., 57 løse Karle 
og TjenestedreDge. 
Tilsammen for hele Amtet ved A. 1563: 2384 
Lejlændinger eller skatydende Bønder. Mandtallet er, 
som man ser, kun abetydeb'gt større i 1563 mod 1520, 
i Hardanger endog noget mindre; men herved maa 
merkes, at der blandt de 309 Skatydere i Hardanger 
1521 ndentvivl har været endel Ijenestedrenge eller 
løse Karle, der altsaa skålde været fradraget Bondetallet. 

Skattemandtallet fra 1611 giver for 
Søndhordland 834 Lejlænd., 376 Ødgm. og Husm. 
Hardanger . . 347 — 80 Ødegaardsmænd. 

Voss .... 246 — 96 Ødgm. og Husm. 

Nordhordland 1641 — 413 — „ — 
Tils. 3068 Lejlænd., 965 Ødgm. og Husm. 



1 Jrfr. N. Bigsregistr. L 299 og 379. Den i 1563 paalagte 
Skat skulde udredes laaledes, at „liTer 10 Kronebønder og Lej- 
Iflmdinger^ tknlde nUoggeu udi L»g sammen og gire 10 Joebims- 
dalere, den Eige hjelpe den Fattige", og ^hrer jordegen Bonde" 
skålde gire Halvparten af sin Bente, fremdeles % Daler af Tje- 
nestedrenge og IjMe Karle eto. 



VOLSEMÆNGDEKSBEYÆGBIiSBIKOBGB 18.— 17. AABH. 323 

Desuden ^Odelsbønder", som imidlertid sees fordet- 
meste tillige at have skattet som Lejlændinger og derfor 
ikke er medregnet i Sammen. 

Et Skattemandtal af 1640 (over den saakaldte Uni- 
onsskat) giver for 

Søndhordland: 71 Odelsbønder, der ikke tillige 
opføres blandt Lejlændinger og altsaa medregnes, 632 
Lejlændinger, 982 „Ødegaardsmænd og andre smaa Jor- 
departers Besiddere", der har skattet, ^eftersom de 
kunde formåa at udgive". Tils. 1687, mod 1210 i Aar 
1611. 

Et Skattemandtal over Gamisonsskat 1640 opfører 
i Nordhordland (Berlø, Alenfit, Radø, Lindaas, Gulen, 
Eikanger, Hosanger, Mjelde, Ame, Slgold og Soter Skibsr.) 

— 180 hele Gaarde, 419 halve, 422 Ødegaarde, tils. 1021. 
Dette var Tallet paa Gaarde; Tallet paa Opsiddere 
sees at have været meget større. Et Mandtal over den 
alm. Kontribution 1645 (12 Daler af hver hel Gaard) 
opfører i Nordhordland 2836 Opsiddere og paa Voss 
389 (hvor Gamisonsskat-Mandtallet 1640 har 263 Gaarde). 
Det var nemlig Tilfælde her som andetsteds paa Vest- 
landet allerede i dette Tidsrum, at der paa hver Gaard, 

— hel, halv eller Ødegaard, — i Regelen sad flere 
Opsiddere, standom lige op til 15—20, medens Gaarden 
fremdeles regnedes som een. 

Skattemandtaller af 1659 opfører paa Nordhord- 
land 2424, paa Voss 323 Opsiddere, altsaa adskilligt 
færre end Mandtallene af 1645. Men dette var ogsaa i 
den værste Overbebyrdelsens Tid, da — som Landkom- 
missionen for Bergenhus oplyser — mange Bønder var 
blevne saa forarmede, at de ikke* mere formaaede at 
udrede nogen Skat og maatte udslettes af Skatteregi- 



334 J. E. 8ABS. 

Strene. — Et Skattemandtal af 1663 giver for Sønd- 
hordland 1956 Opsiddere mod 1687 i A. 1640 og 1310 
(Husmænd inkl.) i A. 1611. 

Nordre Bergenhus Amt De ældste Opgayer 
faaes af Regnskaber over Tiendepengeskatten 1531 — 
1533, der opfører i 

Sogn 475 Skatydere. 

Søndfjord. . . 303 — 

Nordfjor d. . . 350 — ( deriblandt 1 «Huskone''). 

Tils. for hele Amtet 1038 Skatydere. 

I «Register paa Konningskatterne'' af Bergenhos 
Len Ao. 1563 opfores i 

Sogn. . .638 Lejlændingsbønder (303 Odelsbønder, 
der tillige fordetmeste have skat- 
tet som Lejlændinger og derfor 
ikke regnes med, — 111 løse 
Earle og Tjenestedrenge. 
Søndfjord 531 Lejl. (63 Odelsb.), 143 løse Earle og 

Tjenestedr. 
Nordfj ord 671 — (133 Odelsb.), 110 — >— 
Tils. for hele Amtet: 1840 Bønder, 364 løse Earle og 

Tjenestedr. 

Skattemandtaller af A. 1611 giver for 

Sogn: 947 Lejlændiger (366 Odelsbønder, om hvem det 

samme gjelder som ovenfor anført) — 318 

Ødegaardsm. — 65 Husmænd — 53 Drenge. 

Søndfjord: 1334 Lejl. (113 Odelsb.) — 83 Ødegaardsm. 

og Husm. — 65 Tjenestedrenge. 
Nordfjord: 1415 Lejl. (343 Odelsb.) - 131 Ødegm. 

og Husm. — 30 Tjenestedrenge. 

Tils. for hele Amtet: 3696 Lejlændinger eller Gaard- 



FOI^KBMJBNGDEKS BEYÆGELSE I KOBGE IS.— 17. AABH. 325 

bragere, 487 Ødegaardsmænd og Husmænd, 
138 Tjenestedrenge. 
Et Skattemandtal over Unionsskatten 1641 giver for 
Sogn: 887 Lejlændinger (hele og halve Gaardmænd) 
343 Ødegaardsmænd, tils. 1230 Opsiddere.^ 
Et Mandtal over den alm. Eontribution 1646 giver for 
Søndfjord: 1604 Opsiddere paa 60 hele Gaarde, 217 
halve, 434 Ødegaarde (tils. 711 Gaarde). 
Et Mandtal over Unionsskatten 1641 giver for 
Nordfj ord: 1390 Lejlændinger, 64 Ødegaardsmænd, 193 
forarmede Ødegaardsm., der ikke have kunnet 
udgive den paabudte Skat, men ere blevne 
taxerede efter Formue, tils.: 1647 Opsiddere. 
Tils. for hele Amtet ved A. 1640 = 4481 Opsiddere. 
I Mandtallet for 1662 findes opført i Søndfjord 
1790 Opsiddere, i Nordfjord 1954 Ops., hvilket synes 
at godtgjøre en yderligere Tilvæxt af Folkemængden 
mellem 1640 og 1660. 

Romsdals Amt. Man har her først Begnskab 

over Tiendepengeskat 1521, der giver for 

Søndmøre (Dale, Vatne, Oxe, Grytten, Valle, Jøren- 

fjord, Ørsten, Ulvsten, Ekset, Aresund, Rødven, 

Fjerde, Vanelvs Skibreder): 598 Personer, 

hvoribl. 15 „ Husmænd og Huskoner''. 

Bomsdal (Vaågø, Strøm, Nes, Vestnes, ErisQords, Rød- 

venfjords, Bolsø, Sunds Ottinger, Bod og 



Ved Sammenligning med andre Skattemandtaller fra samme Tid 
øer man, at man her Tirkelig har det omtrentlige Tal paa Opiid- 
deme, medens Tallet paa „Gaarde^ yar meget layere, skjønt Ud- 
stykningen i Sogn langtfra yar dreyet saa yidt som t. Ex. paa 
Nordhordland og i Søndfjord. I et Mandtal af 1639 opføres saa- 
ledes i Ladyik Skibrede 26 hele Gaarde med 77 Oppiddere, 52 
halye Gaarde med 83 Opsidd., 31 Ødegaarde med 33 Opsidd. o.s.y. 



326 J. B. SABB. 

Oen): 321 Personer, hvoribL 6 Hasmænd og 
Haskoner. 
Nordmøre (Thingvold, Sarendal, Halse, Meeg, Brøske, 
Vik, Gimnes, Sandal Thinglag, Bratvær, Oden, 
Grip, Vejen): 445 Personer, hvoribl. 8 Hns- 

mænd og Huskoner. 

Tils. for hele Amtet: 1364 Personer, hvoribl. 29 Has- 
mænd og Huskoner. 
Demæst har man den saakaldte „Be formats 
Throndhjems Stifts geistlige Sager angaaende" ^ af 1589, 
der opgiver Tallet paa Bønder saaledes: 
Søndmøre: 
He rø Prestegjeld (med Herø, Hareid, Ulvsten, Sand, 

Bødve Kirker) 419 Bønder. 

Volden Prgld. (med Volden, Ørsten, 

Vanelv, Søvde, JørenQords Kirker) 611 — 
Borgund Prgld. (m. Borgund, Vigerø, 

Harham, Skoden, Vatne Kirker) . 364 — 
Ørskog Prgld. (m. Ørskog, Stordal, 
Sykelv, Strand, Dal, Sunelv, Geir- 
anger, Dyfvigs Ki rker) 305 — 

Tils. i Søndmøre 1699 Bønder. 
Bomsdal: 
Ake rø Prgld. (m. Akerø, Vaage, Bod, Husstad, Har- 
eid, Sandø, Oen Kirker) .... 228 Bønder. 
Veø Prgld. (m. Veø, Bolsø, Rødven, 
Kleve, Vestnes, TresQord, Bye, Ves- 

dal, ErisQords Kirker) 300 — 

Gryttens Prgld. (m. Grytten, Vold, Eid, 

Isfiprd, Kors Kir ker) 150 — 

Tils. i Bomsdal 678 Bønder. 



^ Trykt i Throndhjeinske Yidensk. Selsk. Skrifter i det 
19de Aarhundrede, lete Bind. 



FOIiKEMÆNODBNS BRVJBGSLSB I NOSaS 13. — 17. AABH. 327 

Nordmøre: 

Kvernes Prgld. (m. Kvernes, Kornstad, Bremsnes 

og Grip Kirker) 198 Bønder. 

T bing vold Pr gid. (med Thingvold, 

Fredø og Aure Kirker) 140 — 

Sundals Prgld. (m. Sandal, Hof, 

Mosgjerd og Øxendal Kirker) . . 102 — 
Stangvik Prgld. (m. Stangvik, Halse, 

Øje, Ske, Mo og Rindal Kirker) .175 — 
Aure Prgld. (m. Aure, Ødø, Oden, 

Bratvær og Vejen Kirker). ... 251 — 

26 Husmænd. 

Tils. i Nordmøre: 866 Bønder, 26 Husmænd. 
Tils. i hele Romsdals Amt ved A. 1589: 3265 Bønder. 
1 en „Extract over Skatten af Throndhjems- 
gaards Lehne, som efter K. Maj.s Brevs Lydelse er 
paabuden til Hjælp den paabegyndte Svenske Feide med 
at udføre og til St. Michaelis 1612 skulde være ud* 
given", opgives for 

Leil-ndinger. ^''^^i;<^ ^-^^V' 
Nordmøre . . 982* 459 145 

Romsdal ... 891* 171 148 

I Skattemandtal 
over Søndmi^re ødgm. Husm. 
1611 opføres . . 2486 ' 31 157 166 

Tils. i Roms- 
dals Amt A. 1611 4359 Lejl. 818 Ødegaardsm. og Husm. 

I Mandtal over Unionsskat 1641 opføres: 
Søndmør& 2143 Opsiddere paa 1255 Gaarde. 



' Foraden Odelabønder, som ikke regnes med, da de tUlige fordet- 
meste sees at yære opførte blandt Lejlændinger. 



338 J. B. 8AR8. 

I Skattemandtaller 1662 endelig opføres 
Søndmøre . 3059 Opsiddere (deribl. 75 Sambrugere). 
Romsdal. . 1441 Opsidd. (paa 634 navogivne Gaarde), 
Nordm øre . 1820 Opsiddere (deribl. 187 Sambnigere). 
Tils. for hele Romsdals Amt 1662: 6320 Opsiddere. 
Søndre Throndhjems Amt. Regnskab over 
Tiendepengeskat 1521 opfører i 

Orke- og Guldal, Strinden og Selbo (By- 
neset, Børsen, Budviken, Skogns Ann. til Børsen, Orke- 
dal, Meldal, Rennebn, Opdal, Sognedal, Støren, Singsaas, 
Grinde, Flåa, Høland, Leinestrand, Aalen, Holtaalen, 
Tildre, Klæbu, Selbu) tils. 851 Personer, hvoribl. 61 
Husmænd og Huskoner. Ved mange af de opførte er 
bemerket: „nihil habet" eller „pauperrimus*. 

Fosen Len (Stadsbygden, Rissen, Vatsbygden, Ør- 
landet, Tøndøl, Eids Thingsted, Bjømø Thingsted, Hevne, 
Barme, Hiteren, Titeren, Sulen Thingsted) tils. 465 Per- 
soner, hvoraf 28 Husmænd og Huskoner. 

Tils. for hele Søndre Throndhjems Amt i 1521 : 1316 
Personer, hvoraf 89 Husmænd og Huskoner. 

I et Mandtal over Skibskatten af Throndhjems 
Len 1557—59' opføres i 
Strinde Len og Nedre Guldal Len: 

fulde Gaardmænd tils 439 

Husmænd 96 

Drenge for fuld Løn 144 

Børsen, Budviken og Skogns Len: 

fulde Gaardm 114 

^ Det er oyerskrevet: „Her6ptlier følger thenn Skiibskatt, som me- 
ning Bønder ooh Almug y aUe the lenn som nu lugger tU Kon- 
gens gaarden rdi Throndhjem ydgaffae fran Michaelis A.o 1557 ooh 
indtU Michaelis A.o 1559 len fran len epther Begiisters Liudelse*'. 
— Jyfr. N. Eigsregistr. I. 251, 278—99. 



VOLKBBLSNGDENS BEYÆOBLSB I NOBOB 18.— 17. AABH. 

Hasm 15 

Drenge for fuld Løn . 7 

— - halv Løn . 12 

Fosen Len: folde Gaardm. ... 551 

Husm 156 

Dr. f . f . L 83 

Dr. f. h. L S9 

Mænd til Værs ... 38 
Orkedalen og Øyre Guldalens Len: 

falde Gaardm. ... 372 

Hasm 6B 

Dr. f. f. L. . / . . 56 

Dr. f. h. L 57 

Tils. i Søndre Throndhjems Amt A. 1557-59 1476 
falde Gaardmænd, 335 Hasmænd, 38 Værmænd, 398 
Tjenestedrenge. 

Reformatsen af 1589 opfører i 
Orke- og Guldal, Strinden og Selbu (Selbu, Strin- 
den, Klæbu, Bynes, Melhus, Støren, Holtaalen, Op- 
dal, Meldal og Orkedals Prglde) tils. 1365 Bønder, 
Fosen (Stadsbygden, Ørlandet, Aafjord, 

Bjørnør, Hiterens Prglde) tils. . 657 — 

30 Husm. 

Tils. i Søndre Throndhjems A. 1589 2013 Bønder, 

30 Husm. 

«Extract over Skatten af Throndhjems 
Gaards Lehne" osv. 1612 opfører i: 
Strinde Len og Selbu: 557 Lejlændinger (som hver 

gav 1 Rdr.). 
194 Ødegaardsm. og Hasm. 
(hver Va Daler). 

Hist. Tidsskr. 2. H. III. 22 



330 J. E. SABS. 

59 Drenge for fuld Løn. 

36 — for halv Løn. 
Ouldals Leo: 405 Lejlændinger. 

180 Ødegaardsm. og Hasm. 
62 Drenge f. f, L. , 

43 — f. h. L. 
Orkedals Len: 311 Lejlændinger. 

194 Ødegaardsm. og Husm. 

37 Drenge f. f. L. 
29 — f. h. L. 

FosenLen: 498 Lejlændinger til Lands. 

117 — ved Søsiden. 

70 Ødgm.ogHusm. t. Lands. 

44 — ved Søsiden. 
302 Drenge f. f. L. til Lands. 

44 - f. h. L. til Lands. 
10 Jægter og Styrmænd, 
som sejler til Bergen. 
Tils. i Søndre Throndhjems Amt i A. 1612: 
1888 Lejlændinger. 
682 Ødegaardsmænd og Husmænd. 
622 Tjenestedrenge og Styremænd. 

I Skattemandtaller fra A. 1654 opføres i: 

GaaJdm. Gaardm. ^degdsm. 

Orkedals Fogderi 

(Orkedal, Meldal og 

Rennebu Thinglag) . 200 196 173 = 559 

Guldals Fogderi 

(Melhus Sogn, Løren 

og Foss Thinglag, 

Høland, Støren, Sog- 



FOLKEMÆNODENS BEVÆGELSB I NOBGB 13.— 17. AABH. 331 

nedalen, Singsaas, 
Holtaalen og Aalen 

Sogne) 250 161 203 = 614 

Strinde Fogderi . 
(Budvik, Skogn, Bør- 
sen, Bynes, Lein* 
strand, Opstrinden, 
Indstrinden, Tiller 
og Klæbu Thingl.) . 307 217 42 = 566 

Selbu Fogderi (Sel- 
bu og Tydalen) . . 32 133 5 = 170 

Fosen Len (Hellem, 
Eid, Bjørnør, Ørlan- 
det, Ritsen, Stads- 
bygden, Hevne og 
Hiterø Thingl.) . . 224 281 218 = 723 

Tils.iSøndreThrond- 
h jerns Amt ved Aar 
1654 1013 988 641 = 2642. 

Her mangler af Orkedals Fogderi Op dals Prestegjeld, 

der var fritaget for Skat paa Grund af Skydsfærden over 

DovreQeld. 

I Skattemandtaller 1662—63 opføres endelig i 

Orkedals Fogderi (Orkedal, Meldal, BennebuogOp- 
dal) tils 923 Opsiddere* 

Guldals Fogderi (Melhus, Høland, 
Løren og Foss, Støren, Sognedalen, 
Singsaas, Holtaalen og Aalen) tils. 
paa 630 særskilte Brug, af hvilke 
flere betegnes som Rydninger . . 684 — 

^ Op dal S98 OpBiddere; ifølge Befonnataen barde Opdal 1589 100 
Bønder. 

22* 



33*2 J. B. 84B8. 

Strinde og Selbu Fogderi (Selbu, 
Tydalen, BudvikeD, Skogn, Børseu, 
Bynes, Leinstranden, Klæbu, Tiller, 
Indstrinden, Opstrinden) .... 860 Opsiddere 
paa 799 særskilte Brug. 

Fosen Fogderi (Stadsbygden, Rit- 
sen, Hevne, Helleim, Ørlandet, Bjørn- 
ør, AaQord, Hiteren Thingl.) . . . 1012 — * 
paa 719 særskilte Brug (dertil 375 
Husmænd og Strandsiddere). 

Tils. i Søndre Throndhjems Amt 

i 1663 3469 Opsiddere. 

Nordre Throndhjems Amt. Regnskab oyerllen- 

depengeskat 1521 giver for 

Stjør- og Verdal og Inderøen(Stjørdal, Verdal, Fro- 
sten, Skogn, Stod, Beitstad, Snaasen, Inderøen, Ttter- 

øen, Sparbu Prglde) tils 1210 Skatydere, 

hvoribl. 70 Husmænd og Huskoner. 

Namdalen . 257 — 

Tils. i Nordre Throndhjems Amt 

A. 1521 1467 Skatydere, 

hvoribl. 70 Husm. og Husk. 
Mandtal over Skibskatten 1567—59 opføreri: 

Inderøen, Ytterøen og Beitstadens Len 

423 fulde Gaardmænd, 
42 Husmænd, 
76 Drenge for fuld Løn, 
30 — for halv Løn. 

Skogn, Verdalen, Spar* 
bu og Snaasen Len: 577 fulde Gaardm. 

^ Bkndt diøBe ISl Ugedagsbøndfer til Stozfoitn, tkttrtMtog Tøndi»! Sæ- 
degaarde, der yidtnok ikke har været medregnet i MandtaUeni« 1654* 



FOLKEMÆXaDENS BBVJSGKLSE I NOBGE 13.— 17. AABH. 333 

109 Husm. 

97 Dr. t f. Løn. 

90 Dr. f. b. L. 
Stjørdalens Len: 530 fnlde Gaardm. 

76 Husm. 

93 Drenge. 
Na md al ens Len: 482 fulde Gaardm. 

126 Husm. 

74 Dr. f. f. L. 

19 Dr. f. h. L. 



Tils. i Nordre Throndhjems Amt ved A. 1559: 

2012 Gaardmænd, 
347 Husmænd, 
481 Tjenestedrenge. 
Reformatsen 1689 opgiver Tallet paa Bønder i: 
Stjør- og Verdalen og Inderøen (Frosten, Ytter- 
øen, Beitstad, Snaasen, Stod, Sparbu, Inderøen, Ver- 
dal, Skogn og Stjørdal Prglde) ... 1629 Bønder, 
Namdalen (Nærø, verbal vden, Fosnes 

Prglde) . . 482 — 

Tils. i N. Throndhjems Amt ved A. 

1589 2111 Bønder. 

I „Extract over Skatten af Throndhjems 
Gaards Lebne etc. 1612'' opføres i 
Stjørdal, Skogn og Verdals Len: 
932 Lejlændinger, 
172 Ødegaardsm. og Husmænd. 
82 Drenge for fuld Løn. 
45 — for balv Løn. 
Inderøen og Sparbu Len: 

567 Lejlændinger, 
107 Ødegm. og Husm. 



334 J- E. SABS. 

13 Dr. f. f, L. 
31 Dr. f. h. L. 
NamdalsLen: 241 Lejlændinger til Lands. 
329 — ved Søsiden. 
64 Ødegm. og Husm. til Lands. 
130 — — ved Søsiden. 

13 Dr. f. f. L. til Lands. 
56 _ . . — ved Søsiden. 
8 Dr* f. h. L. til Lands. 
50 — . - — ved Søsiden. 
39 Jægter og Siyremænd, som sej- 

ler fra Nordland og til Bergen. 

Tils. i N. Throndhjems Amt ved A. 1612: 
2069 Lejlændinger. 
473 Ødegaardsm. og Husm. 
298 Tjenestedrenge. 
39 Styremænd. 
Skattemandtaller 1657—58 opfører i 





Hele 

CraaTdm. 


Halve 
Gaardm. 


Ødegaardsm. 


Inderøen, Stjør- 








og Verdalen . 


. 796 


1045 


203 = 2044^ 


Namdalen . . . 


. 152 


368 


534 = 1054 



Tils. i N. Throndhjems Amt ved A. 1658: 

948 Helegaardsmænd. 

1413 Halvegaardsmænd. 

737 Ødegaardsmænd. 

= 3098. 
I Skattemandtaller 1662 opføres endelig i 

Stjør- og Verdalen og Inderøen: 2230 Opsiddere 

paa 2096 særskilte Brug, blandt hvilke 

* Ifølge Kræg- og Konsumtionsskat 1667 havde Inderøen, Stjør- 
og Verdalen 2196 Opsiddere, 841 Husmænd. 



FOLKEMÆNGDENS BEVÆOELSE I N0B6E 13.— 17. AABH. 335 

flere betegnes som ^nyryddede i Kon- 
gens Alminding''. 

Namdalen llOSOpsiddere 

paa 1087 særskilte Brug (desuden 71 

Husmænd og Værmænd). 

Tils. i N. Th rj ems Amt ved A. 1662 3332 Opsiddere 
paa 3183 Brug. 

Nordlandene og Finmarken. Regnskab over 
Tiendepengeskat 1521 opfører i 

Nordlandene (Andenes, Rødø, Herø, Lofoten og Ve- 
steraalen, Tjeldesund og Salten, Senjen) 

tils. 1835 Skatydere. 

Finmarken 357 — 

fils. 2192 Skatydere. 
Reformatsen 1589 opgiver Tallet paa Bøndjer i 
Nordlandene (Brønø, Alstadhaug, Rødøen, Gildeskaal, 
Salten, Stegen, Værøen, Lofoten, Lødingen, Andenes, 
Vesteraalen og Tromsø Prglde) 

tils. 2442 Bønder, 861 Husmænd og Værmænd. 
Hertil lægges Throndenes Prgld. med 14 Kapeller og 
Kirker og «ungefær 800 Bønder** — 

tils. 3242 Bønder, 861 Husm. og Værm. 
I Finmarken med 17 Kirker og Korshuse er Tal- 
let paa Sognebønder ikke opgivet. 

Skattemandtal af 1611 opfører i 
Helgeland, Salten, Lofoten, Vesteraalen, Ande- 
nes, Senjen og Tromsø 

tils. 3135 Lejlændinger.* 
106 Ødegaardsmænd« 



' Besnden 254 Odelsbønder, der i Begelen tillige opføres som Lej- 
lændinger og derfor ikke er medregnet i Sammen. 



336 J. x. 8AB8. 



1864 Husmænd og Værmænd. 
309 Skippere og Styremænd. 
882 TjenestedroDge. 



For Overblikkets Skyld har jeg sammenstillet Ho- 
vedresultateroe af de ovenfor gjennemgaaede Mandtals- 
lister i vedføjede TabeL 



Disse Tal synes at afgive et ugjendriveligt Bevis 
for, at Norge har gaaet fremad i Hensyn paa Folke- 
mængde fra Begyndelsen af det 16de Aarhundrede til 
over^idten af det 17de. Det gjelder, som man ser, 
om alle Landets Bygder, at de yngste Mandtal — fra 
Tiden omkr. 1640 eller omkr. 1660 — udviser en be- 
tydelig Forøgelse, sammenlignet med de eldste, — fra 
Tiden omkr. 1520. Sommesteds er Tallet paa de op- 
førte Skatydere voxet lige til det fem- eller sexdobbelte, 
saaledes i Hallingdal, hvor det eldste Mandtal har 
84, det yngste 498, Nordfjord, hvor det eldste Mandt. 
har 250, det yngste 1954, Søndmøre, hvor det eldste 
Mandt. har 598, det yngste 3059, Namdalen, hvor det 
eldste Mandt. har 257, det yngste 1102; sommesteds er 
det voxet til det tre- eller firedobbelte, som i Nord- 
møre, fra 445 til 1820, Orke- og Guldal, Strinde 
og Selbu, fra 851 til 2457; sommesteds til det dob- 
belte, som i Hadeland og Valdres, fra 560 til 1324, 
Hedemarken, fra 510 til 1018, Stj ør- og Verdalen 
og Inderøen, fra 1210 til 2230; sommesteds er Til- 



} 1660. 



A. 1662. 




Vsiddere. 



1 






c,,jTT(yrrrT '«r» 



.^Q.---. - -W ^' '^ 



—59. I A. 1660—61. , A. 1662. 



J2733 Opsidd.paa 
1167 Gaarde. 



2189 Opsiddere. 
2132 — ' 



- - - 


4321 — 


1956 Opsiddere. 


siddere. 








1 








! 




i 
! 






1790 Opsiddere. 
1954 - 







1 



3059 Opsiddere. 

'1441 — 

1820 — 

16320 — 

12457 — 

1012 — 

3469 — 

12230 — paa 



FOLKEMÆNGDElfS BByJB6BI«SB I NORGB 13. --17. AABH. 337 

væxten mindre. Men overalt er der Tilvæxt, og ved at 
gjenneøigaa Talrækkerne for hvert enkelt Distrikt vil 
man finde, at denne Tilvæxt har været, paa meget faa 
Undtagelser nær, en jevnt fremadskridende, — at Tallene 
paa de opførte Skatydere stadig bliver større, jo længere 
man kommer ud i Tiden. 

Der kan imidlertid rejses nogen Tvil i Hensyn paa, 
hvorvidt disse Tal afgiver en paalitlig Maalestok for 
Folkemængdens Bevægelse. 

For det Første ser man af flere af de ovenfor gjen- 
nemgaaede Skatteregnskaber, at Tallet paa Gaarde — 
hele, halve og Tredings- eller Ødegaarde — ikke falder 
sammen med Tallet paa Opsiddere. Det hændte alle- 
rede i det 16de Aarhundrede stundom og blev ved 
Midten af det 17de aimindelig Regel, at Skatterne paa- 
lagdes med et vist Beløb af hver Gaard: saa og saa 
meget af hver hel Gaard, saa og saa meget af hver 
halv og hver Ødegaard, uden Hensyn til, hvormange 
Opsiddere Gaarden havde. I somme af Skattemand- 
tallene (særlig de over de mindre Skatter: Officiers-, 
Garnisons-, Bygningsskat o. s. v.) er, i Overensstemmelse 
hermed, kun Gaardene opførte eller en enkelt Opsidder 
for hver Gaard, selv om der i Virkeligheden var flere, 
idet man har overladt til disse flere at fordele det paa 
Gaarden udiignede Skattebeløb sig-imellem; i andre 
Mandtal derimod (særlig over de større, saakaldte almin« 
delige Eontributionsskatter) er ikke blot Gaardene, men 
samtlige Opsiddere opførte, ogsaa naar Skatten var ud- 
lignet paa Gaardene efter deres Størrelse, uden Hensyn 
til Tallet paa deres Opsiddere, idet man har havt Ind- 
seende med, hvorledes det hver Gaard paalagte Skatte- 
beløb blev reparteret mellem Gaardens forskjellige Op- 



338 J. S. SAB8. 

siddere, — og det viser sig nu, at Summen af Opsiddere 
mangesteds overstiger Summen af hele, halve og Øde- 
gaarde meget betjrdeligt, lige til det dobbelte eller tre- 
dobbelte. Det kunde synes, som om der herved kommer 
nogen Uklarhed eller Usikkerhed over, hvorledes den 
sterke Stigning i de ovenfor gjennemgaaede Talrækker 
skal være at forståa. Man kunde forestille sig, at naar 
de eldste Tal er saameget lavere end de yngste, kan 
dette roaaske for en Del komme af, at hine er Tal paa 
Gaardene, disse derimod Tal paa Opsidderne. Man 
kunde videre forestille sig, at, om det end af de ovenfor 
opstillede Talrækker fremgaar, at Tallet paa Gaardene 
er bleven betydelig forøget i det 16de og 17de Aar- 
hundrede, saa følger ikke deraf, at Opsiddernes Tal 
er voxet i Forhold, idet Forøgelsen af Gaardetallet er 
fremkommet ved, at de store Helgaarde med mange 
Opsiddere er bleven delte i flere halve og Tredings- 
gaarde, hver med saameget færre Opsiddere. 

Hertil er nu først at svare, at hvad der er anført 
om den store Forskjel mellem Tallet paa Gaarde og 
Tallet paa Opsiddere kun gjelder en mindre Del af 
Landet. I omtrent hele det ØstenQeldske (a: de nuvæ- 
rende Kristiania og Hamars Stifter) og Største- 
delen af det Throndhjemske (Søndre og Nordre 
Throndhjems Amter) var Forholdet et andet. Man 
vil, ved at gjennemgaa Skattemandtallene fra det 17de 
Aarhundrede, se, at Tallet paa Gaarde her nogenlunde 
svarede til Tallet paa Opsiddere. ^ Det vedblev her at 



* Se t.Ex. ide orenfor gjennemgaaede Taliækker Øyre- og Nedre* 
Bo me rike, som for A. 1612, da Skatten bley udlignet efter Op- 
siddernes Tal, ikke efter Gaardenes Størrelse, idet Skattebreyet gik 
ud paa, at 10 Lejlændinger skolde gire 10 Daler, ^den Big^e hjælpe 



FOLKEMÆNODEKS BEVÆGBLSB I NORGE 13.-17. AARH. 339 

være Tilfælde, ogsaa paa en Tid, da Klagerne over den 
overhaandtagesde Udstykning forlængst var komne til 
Orde, at der paa hver hel, halv og Ødegaard sad en 



den Fattige^, opføres med resp. 671 og 647 Opsiddere, medens de 
samme Distrikter i 1594 opføres med resp. 663 og 609 hele, halre 
og Ødegaarde og i 1640 med resp. 724 og 698 Gaarde ; — Gud- 
brandsdalen (Lesje fraregnet) opføres i 1594 med 645 Gaarde, 
i 1612 med 757 Lejlændinger og Ødegaardsmænd (o: samtlige Op- 
siddere), i 1640 med 920 Gaarde; — Orkedals Fogderi (Op- 
dals Prgld. fraregnet) opføres i 1654 med 569 Gaarde, i 1662 med 
625 Opsiddere, Guldals Fogderi i 1654 med 614 Gaarde, i 1662 
med 684 Opsiddere paa 630 særskilte Brug; — Stjør- og Ver- 
dalens og Inderøens Fogderier opføres i et Mandtal orer alm. 
Eontribution af 1657 — 58 med 2044 hele, halve og Ødegaarde, i 
«t Mandtal over Kræg- og Konsum tionsskat af s A. med 2196 
Opsiddere o. s. y. — Jeg har gjennemgaaet en Række Mandtal 
Tedk. Smaaleneneø , Akershus, Hedemarkens, Kristians, 
Buskeruds, Jarlsberg og Laurviks, Bratsbergs, Søndre og 
Nordre Throndhjems Amter og fiindet, at overalt, hyor man 
har samtidige Opgifter af Gaardetal og Opsiddertal, svarer disse 
nogenlunde til hverandre, eller, naar et Mandtal over Opsiddere 
sammenlignes med et eldre og et yngre Mandtal over Gaarde i det 
samme Distrikt, viser der sig at beståa et lignende Forhold mellem 
dem, som i de oven anførte Exempler fra Romerike og Gudbrands- 
dalen, at nemlig Summen af Opsiddere er højere end Summen af 
Gaarde i det eldre Mandtal, men i tilsvarende Grad lavere end 
Summen af Gaarde i det yngre. — Yed at sammenligne Tallet paa 
Opsiddere i de Bttlche'8ke Folketællingslister fra 1666 med Tallet 
paa Gaarde i Skattemandtallene fra omkring samme Tid vil man 
vistnok finde, at hint mangesteds ogsaa i det ØstenQeldske og 
Throndhjemske ikke ubetydeligt overstiger dette: saaledes Grans 
Prgld. paa Hadeland med 196 hele, halve og Ødegaarde samt 34 
Bydningsmænd (= 230) ifølge Skattemandt. 1660, medens Folke- 
tællingslisten af 1666 har 263 Opsiddere af Mand- og Kvindekjøn; 
ligesaa Thotens Prestegjeld med 269 hele, halve og Øde- 
gaarde, 29 Eydningsmsnd i Skattemdt. 1660 mod 401 Opsiddere 
ifølge Folketællingslisten 1666, Ringsaker paa Hedemarken 253 
mod 315, Yang 238 mod 287, Lauten 126 mod 148 o.s. v. 
Men denne Forskjel kan forklares af, at Folketællingslisteme fra 
1666 medtager under „Opsiddere^ ogsaa Føderaadsfolk og gifte 
Sønner, der brug^ sine Gaarde i Fællesskab med Fædrene. Somme 
af Listeme fra 1666 giver særskilt Tallet paa Føderaadsfolk, og 



340 J. B. BAKB. 

enkelt Opsidder, eller i det bøjeste 2 og selv dette kun 
undtagelsesviB. Her kan altsaa Tilvæxten af Gaarde 
gjelde som en nogenlunde paaliUig Maalestok forFolke- 
mængdens Tilvæxt. 

I Størstedelen af Stavangers og Bergens Stifter 
samt Romsdals Amt derimod sees det Forhold at 
have fundet Sted, som der klages over i Indberetningen 
fra den almindelige Landkommission (se ovenfor S. 314). 
Mand tallene fra det 17de Aarhandrede viser, at det i 
disse Landsdele var meget almindeligt, at, som før nevnt, 
den enkelte Gaard. hel eller halv eller endog Ødegaard, 
var delt mellem mange Opsiddere, lige op til 20, note* 
dens Gaarden alligevel vedblev at regnes for een. Her 
gjelder det altsaa — for at man kan være sikker paa, 
at de opstillede Talrækker ikke giver et skuffende Ind- 
tryk, -— at søge paavist, hvad de eldste Tal i Rækkeme 
maa antages at betegne, — om det er Tal paa Gaardene 
eller paa Opsidderne. Jeg har sammenlignet Mandtallet 
over Tomarksskatten af Sønd- og Nordhordland for A. 
1519 med Mandtaller fra det 17de Aarhundrede og ved 
denne Sammenligning fundet, at Skattepaalægget har 
været ment saa, at Skatten skulde udredes, ikke blot af 
hver Gaard, men af hver Opsidder; der opføres saaledes 
blandt Skatyderne i 1519 5 Bønder paa Sæbø i Badø 
Skibr. (Nordhordland), medens Garnisons -Skattemandtal 



dette sees da ai hare ræret ikke saa ubetydeligi, saaledes i Rin- 
gebu Prgld. i Gudbrandsdalen 21 af ISS Opsiddere. Se Asche- 
houg, Lange's Tidsskr. II. S. 311 og 329—30. Et Forhold 
som det i det yestenfjeldske Korge almindelige, at en enkelt Gaard, 
hel, halT eller øde, yar delt mellem flere særskilte Opsiddere, me- 
dens Gaarden fremdeles i Skattemandtallene regpnes som een, er nog^ 
helt andet og sees fremdeles at haye y»ret ukjendt i Størstedelen 
af det Østen- og Nordenfjeldske. 



FOIiKSMÆNGDEKS BSYÆGBLSBINOBOB 13.— 17. AABH. 341 

af 1640 kun har 2 Gaarde Sæbø, ligeledes 4 Skatydere 
paa Helle i samme Skibr., medens Mandt. 1640 kun har 
2 Gaarde Helle o. s. v. De eldste Mandtal over J æ d e- 
ren og Dalerne, Hardanger, Voss, Sogn, Sønd- 
fjord, Nordfjord, Søndmøre, Romsdalen, Nord- 
møre, Orke-ogGuIdal, Strinde og Selbu, Fosen, 
Stjør- og Verdal, Inderøen, Namdalen, Nord- 
landene og Finmarken, samtlige fra A. 1520—21, 
yedkommer en Tiendepengeskat, der, som det udtrykkelig 
siges, blev krævet af baade Fattig og Rig og af alt 
Gods, løst og fast (se ovenfor S. 318, Anm.). Det synes 
da at følge af sig selv, at i disse Mandtal er bleven 
opført ikke blot Gaardene, men Opsidderne, saavidt 
man har havt Greje paa dem. Det samme gjelder 
om Mandtallene fra A. 1563 og 1610—12; Skattepaa- 
budene for disse Aar er nemlig afifattet i de i det 16de 
og Begyndelsen af det 17d6 Aarhundrede sædvanlige 
Udtryk, at 10 saakaldte „Kronebønder og Lejlændinger" 
skulde lægges i Læg sammen og udrede en vis Sum, 
„denRige hjælpe den Fattige"; Skatten har altsaa været 
ndlignet, ikke efter Gaardenes Tal og Størrelse, men 
efter Tallet jJaa Opsiddere. Dernæst har man for Roms- 
dals, Søntfré og Nordre Throndhjems Amter og 
Nordlandene Reformatsen af 1589, hvor Tallet paa 
de til hvert Prestegjeld hørende Kirker, Prester og 
Bønder opgives, til Afgjørelse af Spørgsmaalet om, hvor- 
vidt den gejstlige Betjening var tilstrækkelig. Her kan 
der endnu mindre være nogen Tvivl om, at de opgivne 
Summer af «Sognebønder" til hver Kirke giver os, ikke 
blot Gaardetallet, men Tallet paa Opsiddere, * Og der- 

^ For Jemtelands Vedk. opføres Bøiidenra saaledeB i Etformatsen: 
„Til Aavig Sogn ligger 39 G«arde, og derpaa boe 106 Bønder, til 



342 j. B. SARS. 

med maa vel den Indvending mod Paalitligheden af de 
ovenfor opstillede Talrækkers Vidnesbyrd om Folke- 
mængdens Tilvæxt, der for det vestenfjeldske Norges 
Vedkommende kan hentes fra Forskjellen mellem Gaar- 
detal og Opsiddertal, siges at være bortryddet 

Man kunde videre mene, atForøgelsen afOpsidder- 
tallet giver en urigtig Forestilling om Forøgelsen af 
Folkemængden, eftersom Gaardene eller Brugene ved 
den tiltagende Udstykning gjennemsnitlig blev mindre, 
og eftersom de større Brug gjennemsnitlig maa antages 
at have krævet en større Arbejdsstyrke og at have 
underholdt flere Mennesker (foruden Opsidderne med 
deres Familjer, Tjenestefolk og Inderster) end de min- 
dre. Men dette har vistnok været mere end opvejet 
derved, at Tallet paa Husmænd med Jord og Strand- 
siddere, der opføres særskilt i Skatteregistrene, voxede 
sterkt samtidig med den tiltagende Udstykning af Bru- 
gene. I store Dele af Landet, navnlig i det Sønden- 
fjeldske, synes denne Samfundsklasse at være opstaaet 
helt fra nyt af i det 16de og 17de Aarhundrede, ved 
Trælasthandelens Udvikling, og, hvorvel den endnu ved 
Midten af det 17de Aarh. ikke var talrig, *; er det dog 
paa Grund heraf rimeligt, at Forholdstallet mellem Op- 
siddere og Folkemængde ikke har forandret sig syn- 
derlig i det Tidsrum, vi her har for Øje, — at der ved 
Midten af det 17de Aarh. ikke kom færre Individer gjen- 
nemsnitlig paa hver Opsidder eller hvert Brug, end i 



Møske Sogn ligger 15 Gaarde og derpaa boe 50 Bønder^ o. ø. ▼• 
Dette Tiser til Overflod, at Eeformatsen med sine Tal paa »Bønr 
der** andensteds maa forståa, ikke TaUet paa skattepligtige Gaarde, 
men TaUet paa Opsiddere. 
Jyfr. Aschehoug, Lange'8 Tidsskr. II. 3 88—90. 



FOLKEMÆNQDENS BEVÆOEL8B I NOBGE 13.-17. AABH. 343 

Begyndelsen af det I6de, trods Udstykningen, — heller 
omvendt. 

Endelig kan det indvendes mod de ovenfor opstil- 
lede Talrækkers Vidnesbyrd om Folkemængdens Tilvæxt, 
at, jo længere man kommer tilbage i Tiden, desto min- 
dre tør man stole paa, at Administrationen har havt 
Greje paa de skattepligtige Bønder, og at Mandtalslisteme 
har været fuldstændige. Herom er nu at sige, at det 
vistnok forholder sig saa; men saa ufuldkomne end de 
eldste Mandtalslister efter al Sandsynlighed er, maa de 
dog antages at give en omtrentlig Forestilling om Tallet 
paa de skattepligtige Bønder eller Gaarde. 

Som det sees, besidder vi fra Tiden omkring 1520 
en næsten fuldstændigltække af Skattemandtal over det 
hele Land. Hvad der mangler er Nedenes og Raa- 
byggelaget, Lister og Mandals Amter samt mindre 
Dele af Srøaalenenes, Akershus, Hedemarkens, 
Buskeruds, Jarlsberg og Laurviks, Bratsbergs 
og Stavangers Amter. Beregnes Tallet paa Skatydere 
i de manglende Distrikter efter det Forhold, som senere 
Skattemandtal udviser, saa faar vi: 
Smaalenenes Amt ca. 1900 Skatydere. 



Akershus — 


ca. 


1500 


Hedemarkens « — 


ca. 


1000 


Kristians — 




1070 


Buskeruds — 


ca. 


850 


Jarlsberg og 






Laurviks — - 


ca. 


1400 


Bratsbergs — 


ca. 


1000 


NedenesogRaa- 






byggelagets — 


ca. 


700 


Lister ogMandals — 


ca. 


1000 



344 J. B. SABB. 

Stavanger Amt ca. 1300 Skatydere. 

Søndre Bergenhus — 2284 — 
Nordre Bergenhus — 1028 — 
Romsdals — 1364 — (deribl.29Husm. 

og Huskoner) 
SøndreThrondhjeras— 1316 — (deribl. 89 do.) 
NordreThrondhjems— 1467 —(deribl 70 do.) 
Nordlandenes — 1835 — 
Finmarkens — 357 — 

Tilsammen for det hele Land ved Aar 1520 (de 
siden afstaaede Landskaber Jemteland, Herjedalen og 
Baahuslen ikke medregnet) 21,371, med et rundt Tal 
22000 Skatydere eller skattepligtige Bønder. 

I et i Geheimearkivet^ bevaret Aktstykke, der 
er overskrevet: „En kort Sum, hvad hvert Len udi Norge 
renter, udi Penge overslaget", — uden Datum, men som 
man af Lensmændenes Navne kan se, fra omkr. A. 1570,' 
opføres de visse Indtægter af Norge og Mandtallet saa- 
ledes : 
Kastelle Klosters Rente, udi Penge overslaget be- 

løber ungefærlig 257 Daler 

Dragsmark Klosters Rente . . . 237 — 1 |^ 
Raade Skibr., Idde Skibr., Aa- 

bygge Skibr. renter 189 — 1 - 

Gjesteriet beløber 93 — „ - 

Mandtallet 225. 
Frølands Skibr. renter 104 — 

Gjesteriet 112 — 8 /? 

Mandtallet 231. 



^ Norske Saml. Af d. 4, Faso. 2. I Afskrift i Rigsarkiyet. 
' Mads Skeel nævnes saaledes som Lensherre paa Bergenhus, 
hvilket Len han havde i A. 1568'-71. 



FOLKSMÆNGDENS BEYÆQELSE I NOBGE 13.-17. AABH. 345 

Tunne oe Schiabergs Skibr. renter 138 Daler 

Gjesteriet beløber 109} — 

Mandtallet 224. 
Nunneklosters Rente udi Oslo . . 510 — 
Brunlag Len oe Nummedal renter 300 — 

Mandtallet 408. 
Tønsbergs Lens Rente 425 — 

Mandtallet 502. . 
Mandals Len med Prouesteriet 

renter 198 — 

Mandtallet 422. 
Værneklosters Len i Penge . . . 288 — 
Ingedals Lens Rente 69 — 

Gjesteriet 40 — 1 ^ 

Gjesteriet af Ry ge Skibr. ... 80 — 

Mandtallet tilsammen (o : Vernekloster 
og Ingedals Len?) 253. 
Edzbergs Sogns oe Rakkestad 

Sogns Rente 171 — 

Gjesteriet 154 — 

Mandtallet 308; „och 69 er brændt 
fore". 
Marcker Lens Rente 126 — I ^ 

Gjesteri 63} — 

Mandtallet 127. 
Odennsø Lens Rente 147 — 1 ^ 

Odensøø Mandtal 127. 
Prouestiet til Mariekirke udi 

Opsloe renter 360 — 

Mandtallet 369. 
Saneti Oluffs Glosters Rente udi 

Tønsberg 388 — 

Hist. Tidflskr. 2. B. III. 23 



346 J. E. 8ABS. 

Bradzberg, Gimsøøkloster och 

Stigts Gods af Gjerpen Prov- 
sti, Rente 1269 Daler 

Mandtallet 252. 
Nedenes Len, Rente 382J^ — 1 Ort 

Mandtallet 72 (sic!). 
Liiste Len 

(her opgives hverken Rente eller 
Mandtal) 
Ryfylke oe Jegerens Rente . . .1300 — 

Mandtallet 1604. 
Ud steen Kloster Rente ... ca. 300 — 
Halsnøkloster oe Hardanger, 

Rente ca. 807 — - 

Mandtallet 400. 
Munkeliv oe Sti. Hans Gods, 

Rente ca. 818 — 

Alle Helgens Gods, Rente . . ca. 280 — 
Lyseklosters Gods, Rente • . 429J^ — 

Provstiet, som kaldes Apo- 

stels Gods, Rente .... 660 — 

Mandtallet 192. 
Dals Prestegjelds Rente . . ca. 133J — 

Mandtallet 87. 
Søndmøre, Rente ca. 668 — 

Mandtallet 1060. 
Romsdalen, Rente ca. 382J^ — 

Mandtallet 391. 
Renskloster, Rente ca. 817^ — 

Mandtallet 126. 
Bakkekloster, Rente .... ca. 621 — 
Af Helgelands Rente .... 790 — 



FOLKEMÆNGDENS BEVÆGELSE I NOBOE 13.— 17. AABH. B47 

Mandtallet 870. 
Senj ens Rente 745^ Daler 

Mandtallet 706 Gaarde. 
Af Saltens Rente 604 — 

Mandtallet 775. 
Tru ms ens Rente 397 — 

Mandtallet 293. 
Vesteraallen oe Loffottens 

Rente 1350 — 

Mandtallet 859. 
Andenes Rente 321 — 

Mandtallet 219. 
Findmarchens Rente .... 1789 — 

Mandtallet 490. 
Bahusz Lens Rente med Viigen 

oe Castelle Klosters Rente . 5108 — 

Gjesteriet 1061 — 

Mandtallet 3184. 
Aggershusz Lens Rente. . . 2150 — 

Gjesteriet 1225 — 1 Ort 

Mandtallet 2940. 
Throndhjems Lens Rente . . 7312 — 

Mandtallet 4174. 
Bergenhuuszes Lens Rente 

med de 5 Fogderier dertil 

ligger 2893 ~ 

Mandtallet 2729. 

Ved Sammenlægning faar man ud som Summen af 
Lenenes Rente ca. 31,742 Daler og som Summen af 
deres Mandtal 24,619. Her er nu Baahuslen medta- 
get, og vistnok ogsaa Jemteland og Herjedalen un- 
der Throndhjems Len. Derimod mangler Opgivelse af 

23* 



348 J. S. SABB. 

Mandtallet for Nonnekloster i Oslo, St. Olafs Klo- 
ster i Tunsberg, Utsten Kloster, Munkeliv og 
St. Hans Gods, Allehelgens Gods, Lysekloster 
Gods, Bakkekloster, samt vistnok ogsaa Verne- 
kloster, med en Rente af tils. 3872 Daler. For Li- 
ster Len mangler Opgivelse baade af Bente og Mand- 
tal,* og endelig er det for Nedenes Len og for Brats- 
berg og Gimsøkloster opgivne Mandtal øjensynlig 
meget for lidet, — saameget for lidet, at man endog 
maa formode en Fejlskrift. Nedenes Lens Mandtal 
kan ikke have været 72, men vel hellere 720 (hvilket 
nogenlunde vilde svare til det for 1594 udfundne Tal 
840), og Bratsberg og Gimsøklosters (saafiremt 
derunder virkelig har været indbefattet hele det senere 
Bratsbergs Amt, o: Bamble, Øvre og Nedre Thelemar- 
ken) maa istedetfor det opgivne 252 snarere have væ- 
ret 1252 (svarende til 1334 i A. 1594). Men, endog om 
man lægger til 1000 for Bratsberg, 1500 for Nedenes og 
Lister, 4—5000 for de øvrige Len, ved hvilke Mandtal- 
let ikke er opgivet (da disse samtlige vare smaa Len, 
er vel dette det højeste, man tør regne), kommer man 
dog ikke meget over 30,000 som Mandtal for hele Norge, 
Baahuslen, Jemteland og Herjedalen indbefattet, ved 
Aar 1570.3 

En sikrere Vej til at udfinde Mandtallet i Norge 
ved Slutningen af det 16de Aarhundrede frembyder de 
ovenfor gjennnemgaaede Skattelister. For Smaalene- 

' Det for ^Mandals Len med Prouesteriet" opgime Mandtal 422 
STarer nogenlunde til Summen af de i Skattemandtal 1593 — 94 op- 
førte Hele-, Halve- og Ødegaarde sammesteds, nemlig 415. 

^ Det maa selyfølgelig herved erindres, at disse Mandtalsopgivelser, 
skjønt de f]ndes i et Aktstykke fra denne Tid, aUigevel kan være 
meget eldre. 



POLKEMÆNGDENS BEYÆGELSE I NORGE Id.— 17. AABH. 349 

nes, Akershus, Hedemarkens, Kristians, Buske- 
ruds, Jarlsberg og Laurviks, Bratsbergs, Nede- 
nes og Raabyggelagets, Lister og Mandals Am- 
ters Vedkommende har vi Skattemandtallene fra A. 1593 
— 94. Lægger vi sammen de af disse udfundne Sum- 
mer, faar vi ud 13.172. For Romsdals, Søndre og 
Nordre Throndhjems Amter samt Nordlandene 
har vi Reformatsen af 1589, der giver for disse Lands- 
dele en samlet Sum af 10,631. Hvad Stavanger, 
Søndre og Nordre Bergenhus Amter angaar, er 
det nærmest at gaa til Skattemandtallene fra 1563, der 
giver for Stavanger A. 1713, for Søndre Bergen- 
hus 2384, for Nordre Bergenhus 1840. Sammen- 
ligner vi disse Tal med Tallene for 1640 og antager, at 
Tilvæxten har været nogenlunde jevnt fordelt paa de 
mellemliggende Aar, faar vi ud, at Stavanger Amt ved 
1590 har havt ca. 2000, Søndre Bergenh. Amt ca. 3500, 
Nordre Bergenh. Amt ca. 2500, tils. 8000 Opsiddere. Sum- 
men for hele Norge indenfor dets nuværende Grænser 
ved Aar 1590 bliver derefter 31,803 eller med et rundt 
Tal 32,000.^ For Baahuslens Vedkommende opgives 
Mandtallet i det ovenfor i Uddrag gjengivne Aktstykke 
fra 1570 til 3184. Dette Tal kan, naar hensees til, at 
det tilhører en eldre Tid, og at Folkemængden ogsaa 
her maa antages at have voxet, afrundes til 3500. For 
Jemtelands Vedkommende opgiver Reformatsen af 1589 
Tallet paa Bønder til 1620 og for Herjedalens til 200. 



* Finland talte i A. 1560 32,831 „Hemman" eller særskilte Brug 
(H. Forssell, Sveriges inre Hist. I. Tab. C. 1), altsaa om- 
trent det samme som Norge. For Tiden er, som kjendt, Finlands 
og Norges Folkemængde omtrent ligestor. 



350 J. E. SABS. 

Deretter bliver Bondetallet for det hele Rige i Slutnin- 
gen af det 16de Aarhundrede 37—38,000. 

Folkemængden beregnes heraf, idet man gaar ud 
fra det samme Forholdstal mellem Opsiddere eller bo- 
siddende Bønder og samlet Befolkning, der er bleven 
antaget for Danmarks Vedkommende i denne Periode, 
nemlig 1 til 10.^ Man kommer da til det Resultat, at 
Norge indenfor sine nuværende Grændser neppe kan 



^ I 1664—66, da Norges Folkemængde er beregnet at haye været 
ca. 450,000, opføres i de Biilohe^ske Lister 61,662 Opsiddere for 
det hele Land. Men herunder er nu, som før nævnt, medtaget 
Føderaadsfolk, sambrugende Bønder, Fædre og Sønner. Tallet paa 
særskilte Brug er altsaa mindre. Jeg har sammenlignet de Biil- 
che'ske Lister med Skatteman dtaller fra omkr. A. 1660 for Heg- 
gen og Frøland, Follo, Øvre og Nedre Romerike, Solør 
og Odalen, Hedemarken, Gudbrandsdalen (undt. Lesje 
og Fron), Modum og Sigdal, Norderhov og Hole, Nord- 
hordland og Voss, Søndfjord, Nordfjord, Søndmøre, 
Komsdal, Nordmøre, Orke- og Guldal, Strinde og Selbu, 
Fosen, Stjør- og Verdal, Inderøen samt Namdalen og fon- 
det, at, medens Tallet paa Opsiddere i disse Distrikter i de Bulche'ske 
Lister er 28,043, er Tallet paa de i SkattemandtaUene opførte 
Opsiddere kun 25,030. Størst er Forskjellen i det Søndenfjeldske, 
hvor Brugene gjennemsnitlig var størst, saaledes i Heggen og Frø- 
land 598 Opsiddere ifølge de Biilohe^ske Lister mod 477 ifølge 
Skattemandt. 1660, i Follo 587 mod 509, i Gudbrandsdalen 1209 mod 
867, mindre i det Vestenfjeldske, saaledes i SøndQord 1869 i de 
Biilche^ske Lister mod 1790 ifølge Skattemandt. 1662, i Nordmøre 
1893 mod 1820. I Søndmøre, Fosen og Namdalen har endog 
Skattemandtaller fra 1662 et noget større Antal Opsiddere end de 
Bulche'ske Lister, hvilket vel maa hidrøre fra, at disse her har 
været unøjagtig førte. — Sammenligningen i det Hele godtgjør, at 
Tallet paa særskilte Brug vistnok har været betydeligt mindre end 
Tallet paa de i de Blilche*ske Lister opførte Opsiddere, men at det 
dog har oversteget 50,000. Berefter var Forholdstallet mellem 
Brugene og Folkemængden i 1666 omtr. som 1: 9. Og, efter hvad 
der er bleven bemerket ovenfor S. 342, skulde det samme For- 
holdstal med Sandsynlighed ogsaa kunne antages for det 16de 
Aarhundrede. Man er ialfald sikker paa, at man ikke regner for 
lavt, naar man regner 1 : 10 som ovenfor. 



POLKBMÆNGDBNS BBVÆGBLSB I KOBGB 13.— 17. AABH. 351 

have talt halvtrediehundrede tusind Indbyggere i Begyn- 
delsen af det 16de Aarhundrede og neppe trehundrede 
tusind, naar de senere afstaaede Landskaber Jemteland, 
Herjedalen og Baahuslen regnes med, — at det endnu 
ved Slutningen af det 16de Aarhundrede neppe havde 
naaet firehundrede tusind, Jemteland, Herjedalen og Baa- 
huslen medregnet, medens det omkr. 1660, naar de sam- 
me Provinser tåges med, var kommet ikke saa lidet ud- 
over den halve Million. 

Sammenstiller man de for Norge udfundne Tal paa 
Skatydere eller bosiddende Bønder i det 16de Aarhun- 
drede med Opgifterne for Danmarks Vedkommende i 
det samme Aarhundrede, — Fredrik den 2dens Ytring 
om, at der i det hele Rige fandtes over hundrede tusind 
bosiddendes Bønder, og de Tal, hvortil man kommer ved 
Hjælp af de ovenfor omtalte Skatteregnskaber for Sjæl- 
lands, Lolland-FalstersogFyns Vedkommende, — faar man 
ud, at Danmarks Folkemængde i Reformationsalderen 
har været omkring tredobbelt saa stor som Norges, me- 
dens Forholdet ved Enevoldsmagtens Indførelse, endog 
naar man tager de i 1645 og 1660 afstaaede Landska- 
ber med i Beregningen, neppe var som 2 til 1. 

Under alle Omstændigheder vil de i det Foregaaende 
gjennemgaaede Tal hæve til Vished den Formodning, som 
fremkaldes ved hvad der er kjendt om de sociale For- 
holde, om Landbrugets, Handelens, Skibsfartens og de 
øvrige Næringsvejes Historie i Danmark og Norge i det 
16de og 17de Aarhundrede, — at nemlig Norges Folke- 
mængde i dette Tidsrum er gaaet frem nogenlunde jevnt 
og raskt, medens Danmarks har staaet stille eller vel 
endog er gaaet tilbage. 



352 J. E. SABS. 



II. 

Jeg skal nu dernæst søge at besvare Spørsmaalet 
om, hvordan Forholdene har artet sig forud for det 
Tidspunkt, fra hvilket de eldste Skatter egnskab er skri- 
ver sig, — om Norges Folkemængde da er gaaet frem 
eller tilbage, om der er Grund til at tro. at den nogen- 
sinde forud oversteg det Tal, som er det højeste, vi 
ifølge Skattemandtallernes Vidnesbyrd kan antage for 
Begyndelsen af det 16de Åarhundrede, nemlig 300,000. 

Her frenijstiller sig først den af Munch foretagne 
Beregning af Norges Folkemængde ved Midten af det 
13de Åarhundrede.^ Ifølge denne Beregning, der er 
støttet til gamle Opgivelser af Ledings mandskabets Stør- 
relse og Lovbestemmelser vedkommende Maaden, hvor- 
paa Ledingen skulde udredes, talte Norge (Skatlandene 
fraregnet) ved det nævnte Tidspunkt ca. 560,000 In dbyg- 
gere. Det skulde altsaa i det 13de Åarhundrede have 
været næsten dobbelt saa folkesterkt som det var i Be- 
gyndelsen af det 16de Åarhundrede, og endog folkester- 
kere, end det var i Midten af det 17de Åarhundrede. 

Man har ment, at dette heller ikke strider mod, 
hvad der paa Forhaand er sandsynligt. For det Første 
er der bleven henvist til den store Mandedød og de 



Norske Folks Hist. IV. 1. S. 439—40, jvfr. II. 980—92. 



l^OLKEMÆKQDENS BEVÆGELSB I NOBQE 13.-17. AARH. 35^ 

andre Pestsygdome, som herjede Norge i det 14de Aar- 
bundrede. Alene Mandedøden 1349—50 skal, ifølge en 
Beretning, have bortrevet Va af Landets Befolkning.' Et 
saa uhyre Tab kunde først sent dækkes, og det maatte 
ga a saameget langsommere. Pestens Virkninger maatte 
gaa saameget dybere og strække sig saameget længere, 
fordi andre Grunde samtidig virkede til at lamme Fol- 
kets Kraft. 

Man har videre udhævet Tilintetgjørelsen af Nor- 
ges aktive Handel ogSøfart ved Hanseaternes Han- 
de Isherrecl øm e i det 14de og 15de Aarhundrede. 
Dette Herredøme var vistnok et yderst trykkende og 
langt fordærveligere for Norge end for Danmark eller 
Sverige. Det er vistnok med Rette bleven sagt, at det 
norske Folk, ved at afskjæres fra Søen, blev afskaaret 
fra, hvad der baade i den eldre og nyere Tid har vist 
sig at være dets bedste Livskilde. 

Men herved bør man først og fremst tænke paa den 
aandige Tilbagegang, som maatte være en Følge 
af, at gamle Kulturforbindelser blev afbrudte, derimod 
ikke saameget paa den ma-terielle Skade, der til- 
føjedes Landet ved Handelens Overgang i de hansea- 
tiske Kjøbmænds Hænder. Det er ikke sandsynligt, at 
denne Skade har været stor, og ialfald har man oftest 
i høj Grad overvurderet den. Saadanne Udtryk som t. 
Ex. Allen's (Nord. Rigers Hist. L 35 ff.), at „den 
tydske Hanse greb ora sig som et snigende Onde, der 
tærede paa Rigets Kraft og undergrov dets Velstand", 
— at „den udbredte sig som en uhyre Snylteplante over 



» Isl. Annal. S. 278. Jvfr. Munch, :!^. F. H. 2den Afd. I. 
889—90. 



^54 J. B. SABS. 

Norge, sugende Jordens Kraft og Fedme i sig", — giver 
et i mine Tanker fuldkommen falsk Billede af Forhol- 
dene. 

Nærmest skulde det nu være den norske Bybefolk- 
ning, der blev sat tilbage ved at udtrænges af sin Rolle 
som Mellemmænd mellem Producenteme af Landets Ud- 
førselsvarer og de fremmede Kjøbere. Men allerede 
Munch har gjort opmærksom paa, hvorledes der forud 
for Grundlæggelsen af det hanseatiske Handelsherredø- 
me neppe kan være Tale om en norsk Kjøbmands- eller 
Borgerstand i Ordets moderne Forstand.* De fleste store 
Gaarde i Bergen og Oslo og vel ogsaa i de øvrige nor- 
ske Byer tilhørte, som man tydelig kan se, i det 13de 
og 14de Aarhundrede aristokratiske Ætter paa Landet, 
der forbeholdt sig en Del af det vidtløftige Husrum til 
egen Benyttelse, medens de lejede det øvrige bort til Folk, 
der vilde drive Handel.^ Inden Tydskerne fik Indpas, 
var nu disse Lejeboere vistnok Landets egne Børn, men, 
som alt tyder paa, fordetmeste Folk i ringe Kaar og med 
liden Driftskapital, der indskrænkede sig til Smaahande 
og drog om fra Sted til Sted med sine Kramvarer. Om 
nogen Konkurrentse mellem dem og de tydske Kjøb- 
mænd kunde der neppe for Alvor være Tale. Snarere 
skulde da Rigets gejstlige og verdslige Stormænd, 



N. F. H. IV. 2. S. 243 ff. „Naar man læser de i Diplomer og 
andenstedfl indeholdte Antydninger af Handelsforholdene i Norge i 
det 14de Aarhundrede, ja endog blot legger Mærke til de Indivi- 
der, der omtales i Byerne, vil man have vanskeligt ved at paa- 
pege nogen eneste Person, som man kunde kalde en virkelig norsk 
Kjøbmand/' 

Munch, N. F. H. IL 716, 2den Afd. I. 106. DipL Norr. 
III. No. 133, II. No. 223. Nyere Bylov III. 7 o. fl. St. 



X^OLKESiÆNGDENS BEYÆGELSE I KOBGE 13. — 17. AABH. 355 

Medlemmerne af Aristokratiet, som engang havde havt 
den store Handel i sin Haand, og som endnu i det 14de 
Aarhundrede sees jevnlig at have ejet Skibe i Fart baade 
paa Norges Skatlande og fremmede Lande, ^ have været 
Tydskernes Konkurrenter. Men for dem var det paa 
den anden Side en Fordel at kunne leje sine Bygaarde 
bort til de tydske Faktorer, der havde bedre Raad til at 
betale end de norske Handelsmænd, og dette Hensyn 
bar for dem rimeligvis lagt det tyngste Lod i Vegt- 
skaalen.^ 

Overhovedet maa man tro, at det hanseatiske Han- 
delsberredøme mere har skadet Norge ved at hindre 
Udviklingen af en selvstændig norsk Borgerstand end 
ved at tilintetgjøre en forud udviklet. Der var et 
Hul i Norges gamle Samfundsbygning, som det gjaldt 
at faa udfyldt; det blev Hanseaterne, som gjennem lange 
Tider kom til at fylde det, medens den norske Styrelse, 
naar den optraadte fiendtlig mod Hanseaterne og søgte 
at sætte Skranker for deres Omsiggriben (som navnlig 
med megen Kraft og Konsekvents under Haakon den 
Femte), har været ledet af Ønsket om at faa det fyldt 
ved indenlandske Elementer, at vinde Plads for, at op- 
arbejde, hvad der forud ikke fandtes, en norsk Borger- 
eller Kjøbmandsklasse, svarende til en nyere Tids Krav. 
At dette ikke lykkedes, var en stor Ulykke for Norge. 
Eundt omkring i de nærmestliggende Lande gik Byer 
og Borgerstand raskt fremad i det 14de og 15de Aar- 
hundrede; i Norge derimod blev alt ved det Gamle, 
fordi Pladsen var optaget af Fremmede. Det var Til- 



1 Munch, N. F. H. IV. 2. S. 677, 2den Afd. 1.311—12. Dipl. 
Norv. VII. No. 409. 

2 Munch, N. F. H. IV. 1. S. 664 ff., 2den Afd. I. 258. 



356 J. ,E. SABS. 

bagegang i relativ Forstand: sammenlignet med andre 
Lande kom Norge til at ligge længere og længere 
agterud. Derimod har man neppe Grund til at antage, 
at den norske Bybefolkning skulde være gaaet synderlig 
tilbage i absolut Forstand. 

Endnu mindre synes det rimeligt, at den Omstæn- 
dighed, at Hanseaterne satte sig fast i de norske Byer, 
særlig i Bergen, skulde have virket materielt ødeleg- 
gende for Landbefolkningen og det i den Grad, at 
den gik tilbage i Tal. 

Her er nu først at bemerke, at omtrent hele det 
Søndenfjeldske og store Dele af det Vesten- og Norden- 
fjeldske ifølge Sagens Natur maa have været saa tem- 
melig uberørte af de Forandringer i Handelen med 
Udlandet, der indtraadte som Følge af de hanseatiske 
Etablissementer. Disse Bygder havde, inden Trælast- 
handelen kom op, lidet at afsætte til andre Lande og 
trængte til Gjengjeld kun liden Tilførsel udenfra. ^ Det 
var alene Kystbygderne i det Vesten- ogNordenfleldske, 
og særlig Nordlandene og Finmarken, for hvem Produkt- 
handelen med Udlandet kan have havt noget synderligt 
at betyde, inden det tydske Handelsvælde blev grund- 
fæstet. Udbyttet af de store Fiskerier i Nordlandene 
var fra først af og vedblev stadig at være den vigtigste 
Gjenstand for Hanseaternes Handelsvirksomhed i Norge. 
Nu er det vist nok, at Forholdet mellem de hanseatiske 
Kjøbmænd og de nordlandske Fiskere var et for disse 
sidste yderst ugunstigt, at de meget snart kom i Gjeld 

^ Jvfr. Norges gl. Love III. 2 02-6. Retterbot fra Haakon Vis 
Tid, der specielt gjelder Oslo, og hvor blandt Indførselsvarer op- 
føres: Klæde, Vox, Sild, Bjor, Mjød, Humle, Erter, Ris, men ikke 
Korn, Mel eller Malt. 



S<OIiKSMÆNGDENS BEYÆGEIiSE I NOBGE 13.— 17. AABH. 357 

til Ejøbuiændene og maatte finde sig i at overlade dem 
sine Varer for et rioge Vederlag, at Kjøbmændene, der 
vare eneraadige over Markedet, udnyttede denne sin For- 
del til det yderste. Men paa den anden Side maa det 
ikke glemmes, at der ved de hanseatiske Faktorers Ned- 
sættelse i Bergen, ved Oprettelsen af et Kontor, en Sta- 
pel sammesteds, kom en hidtil ukjendt Regelmæssighed 
ind i Afsætningen af Landets vigtigste Produkter og Til- 
førselen af udenlandske Nødvendighedsartikler. ' 

Saa ugunstige end Handelsforholdene var for Nor- 
ges fiskeproducerende Befolkning, saalænge Hansekonto- 
ret i Bergen bevarede sit Vælde, er det alligevel et 
Spørsmaal, om de ikke var endnu ugunstigere i den 
forudgaaende Tidsalder. Handelen med Udlandet synes 
da, som nævnt, fordetmeste at have været besørget af 
Mænd tilhørende Landets aristokratiske Ætter, der fore- 
tog Handelsrejser ikke blot for Vindingens Skyld, men 
for at se sig om og tilegne sig Kundskab og Verdens- 
tone (jvfr. Kongespejlet). Den Afsætning, som den 
menige Almue fandt for sine Varer hos disse fornemme 
Kjøbmænd, kan neppe have været mere fordelagtig og 
har været langt mere usikker, uberegnelig end den, den 
fandt hos de tydske Faktorer. 

I den eldste historiske Tid og endnu i det 12te 
og Begyndelsen af det 13de Aarhundrede synes Eng- 
land at have været det Land, hvormed Norge stod i 
livligst Handelsforbindelse. De gamle Vikingveje gik 
mest vestover, og Viking og Kjøbmand var, som kjendt, 
længe forenet i en Person; Vikingferderne gik lidt efter 

^ Jvfr. Sartorius, Geach. d. hans. Bundes IL 728—30. Sar- 
toriufl-Lappenberg, Gesch. des Urspr. d. d. Hanse I. 
102—3. 



358 J. E. SARS. 

lidt over til Kjøbmandsferder, og disse fulgte længe de 
samme Spor, som hine havde opdraget. I Sagaerne er 
det Handelsrejser til England (eller Irland), der omta- 
les hyppigst. Norges eldste Handelsoverenskomster slut- 
tedes med England (1217 og 1269).» Da Olav Kyrre 
anlagde Bergen, skal han have indrømmet engelske Ejøb- 
mænd en særskilt Plads, hvor de maatte opslaa sine 
Boder og drive Handel.^ Endnu i det 12te og 13de 
Aarhundrede nævnes Engeiskmændene i første Række 
blandt de Fremmede, der gjestede Norge i Handelsøje- 
med.^ Det var først i det 13de Aarhundrede, at Tyd- 
skerne begyndte at optræde i større Mængde paa det 
norske Marked, og først i det 14de, at det lykkedes dem 
efter mange Kampe at faa afgjort Overhaand over En- 
geiskmændene.^ 

Men England var saalidt da som senere et regel- 
mæssigt kornudførende Land. Dets vigtigste Udførsels- 
artikler var Tin, XJld, Huder, Vox m. m., medens det 
fordetmeste selv behøvede Tilførsel af Korn.* Heraf 
fremgaar, at, saalænge England var det Land, hvormed 
Norge stod i livligst Handelsforbindelse, har Korn ikke 
kunnet indtage nogen fremtrædende Plads blandt Norges 
Indførselsartikler. Kong Sverre nævner i sin Tale 



1 Byxner, Foedera, I. 1. p. 149 og 480—81. Jyfr. Munoh, 
N. F. H. III. 742. 

2 Holberg, Bergens Beskr. S. 3—4. 

3 T. Ex. Sverres Tale i Bergen. Endnu i et Priyileg. af 1294 for 
Bremen heder det : „Bremenses . . . pre cunctis meroatoribus Anglie 
et Theutonie fayorabilius aggregamus." Brem.- Ur k. Buch L 
No. 503. 

* Jyfr. Georg Schanz, Englische Handelspolitik gegea 
Ende des Mittelalters, I. 291. 

* Sartorius-Lappenberg, I. 287—88, 308. 



POLKEMÆNGDENS BBVÆOKLSB I NOHGB 13.— 17. AABH. 359^ 

„Hvede, Honning, Flur (fint Hvedemel) og Klæde" som 
de Varer, Engelskmændene førte til Bergen; andensteds 
faar man vide, at Nordmænd, der for i Handelsferd til 
England, bragte derfra foruden de af Sverre opregnede 
Varer ogsaa Vin.^ Overhovedet lader det til, at hvad 
Norge indførte forud for Grundlæggelsen af det hanse- 
atiske Handelsvælde, mere var Luxusartikler til Brug^ 
for de Fornemme, end Nødvendighedsartikler, hvoraf 
den menige Mand kunde have Livsophold, og at det var 
først efterat Tydskerne havde indrettet sin Stapel i Ber- 
gen, at Tilførselen af de grovere Kornsorter, og dermed 
af Subsistentsmidler for en talrigere Befolkning, blev 
regelmæssig og foregik efter en større Maalestok.^ Lan- 
det maa i den forudgaaende Periode i Hovedsagen have 
brødfødet sig selv; de nordlige Dele af Landet, særlig 
Nordlandene, hvor Agerbruget var mest indskrænket og 
Misvæxt hyppigst, havde vistnok jevnlig BehQv af Korn- 
tilførsel; men til Gjengjeld havde de sydlige Dele ofte 
et Overskud, stort nok til at dække Behovet. Om Dd- 
førsel af Korn fra det sydlige Norge til det nordlige for- 
tælles der, som kjendt, paa flere Steder i Sagaerne, og 
endnu i 1316 opføres Korn (d. e. Byg) som en af Nor- 
ges Udførselsartikler.3 

Men dette, at Norge i Tiden før det hanseatiske 
Handelsvælde kunde brødføde sig af sit Agerbrug og 
havde Overskud af sin Fædrift,^ kan ikke gjelde som 



1 Sturlunga Saga. Jyfr. Munch, N. F. H. III. 210. 

* Ifølge Sverres Tale synes Tydskerne endnu paa lians Tid mest 
at have ført Vin og andre sterke Drikke til Bergen. 

3 Norg. gl. L. III. 119. 

* Smør og andre Fædriftsprodukter opføres som de vigtigste XJdføT' 
selsartikler næst Skreidcn fra Bergen og var de vigtigste fra det 
søndenfjeldske Norge, inden Trælasthandelen kom rigtig i Gang. 



360 J. E. 8AB8. 

Bevis for, at Agerbnig og Fædrift dengang stod højere 
end siden. Man maå snarere deri se et Vidnesbyrd om, 
at Landets Befolkning var saameget faatalligere, og at 
dets øvrige Næringsveje, Fiskeri, Skibsfart, Skogdrift, 
der i en følgende Tid bar sysselsat stadig flere Hænder 
og derved stadig og sterkt forøget den indenlandske 
Konsumtion af Agerbrugets og Fædriftens Produkter, 
dengang endnu var saameget mindre udviklede. Vist- 
nok har Munch medrette antaget, at Brugen af Kom 
som Fødemiddel i en eldre Tid ikke var saa hyppig 
blandt Almuen som senere, og at Skreiden tildels traadte 
i Brødets Sted, som paa Island.^ Men det synes dog 
rimeligt, at Fiskerierne maa være bleven bedre udnyt- 
tede, efterat der var aabnet et regelmessigt Marked for 
deres Produkter, og efterat Fisken var bleven det faste 
Byttemiddel, hvorved man opnaaede en stor Korntilfør- 
sel, end tidligere, da der alene fiskedes til Husbehov 
eller for en usikker, lejlighedsvis Udførsel. 

Hvor ugunstige end de Forhold var, hvorunder Om- 
tuskningen af Fisk mod Korn foregik, saalænge Hansea- 
terne formaaede at opretholde sit monopolistiske System^ 
hvor nedværdigende og i mange og væsentlige Hen- 
seender ulykkebringende for Norge end dette System 
var, — derhen kan det dog neppe have virket, at Be- 
folkningen gik tilbage i Tal. Snarere har det modsatte 
været Tilfælde; snarere har det virket til at forøge Fol- 
ketallet ved at udvide og regulere Afsætningen af Lan- 
dets vigtigste Udførselsprodukt. Den Del af Norge, som 
særlig skulde have lidt ved Hanseaternes Handelsherre- 
døme, var Nordlandene, hvis Fiskerier, som nævnt, til 



* N. F. H. 2. Afd. I. 35 2-54. 



FOLEEMÆKaDENS BSYÆGELSB I NOBGB 13.— 17. AABH. 361 

alle Tider afgav Hovedgjenstanden for den tydske Han- 
del paa Norge; men af Skattemandtallerne fra Reforma- 
tionstiden* freragaar det, at Nordlandene paa denne 
Tid, da det hanseatiske Monopol endnu stod nogenledes 
ubrudt, saalangt fra at være forholdsvis svagere befol- 
ket end det øvrige Land, tvertora havde et relativt 
«tørre Folketal end i senere Tider.^ 

Hvad dernæst angaar det Tab, som blev tilføjet 
Landets Folkemængde ved Mandedøden i 1349—50, 
da er nu først at merke, at den gamle Efterretning ora 
Størrelsen af dette Tab ikke har Krav paa at gjelde for 
paalitlig. Man er ved slige Lejligheder altid tilbøjelig 
til at overdrive, og Opgivelserne om det ved Pestsyg- 
(loine, Krig eller Hungersnød foraarsagede Mandefald fra 
Tider, da Mandtalslister og Statistik var ukjendte Ting, 
maa derfor paa Forhaand antages at gaa betydelig ud- 
over det virkelige Forhold. 

For Sveriges Vedkommende har 0. Montelius* 
«øgt at udfinde Størrelsen af det ved Mandedøden 1350 
forvoldte Folketab ved Hjælp af Regnskaberne overPe- 
terspengen. Denne ydedes i Sverige med 1 Pe- 
iling aarlig af hver Mand, der „odlede og saaede", d. v. 
«. af hvert Brug eller hver Husholdning paa Landet; i 



' Se foranstaaende Tab el. 

'^ Temmelig analoge med Forholdene i Norge var Forholdene i England 
i det 13de og 14de Aarhundrede. Ogsaa her opnaaede Hanscaterne 
store Privilegier, til Skade for den indenlandske Bybefolkning, 
som var fiendtligsindet mod dem, medens Adelen og Landbefolk- 
ningen i Regelen var gunstig sindet mod dem, fordi den hos dem 
fandt en sikrere og fordelagtigere Afsætning for sine Produkter 
end hos Landets egne Kjøbmænd. Se Sartorius-L appenberg 
I. 2 85 ff. 

^ Forssell og Wirsén, Svensk Tidskrift for Xit., Polit, og 
Ekonomi, 18 70, S. 219—2 0. 

Hist. Tidsskr. 2. R. III. 24 



362 J. x. 8AB8. 

Norge skulde den ydes med 1 Pening aarlig af hver 
Mand og Evinde, der ejede til en Værdi af 3 Mark 
Penge. Peterspengen yar altsaa paa en Maade en Kop- 
skat, hvis Udbytte nogenledes maatte rette sig efter 
Folkemængden. For Aarene 1333—1350 sees na Belø- 
bet af Peterspengen i Sverige at have adgjort gjennem- 
snitlig 22IV5 Mk., medens den for Aarene 1351—53, alt- 
saa efter den store Mandedøds Herjinger, kun var gjen- 
nerosnitlig I32V3 Mk. Derefter skulde Landets Folke- 
mængde være bleven forroindsket med mellem en Tre- 
diepart og en Halvpart. 

En lignende Beregning kan nu ogsaa opgjøres for 
Norges Vedkommende. Beløbet af Ruroaskatten eller 
Peterspengen af Nidaros's Erkebiskopsdøme ud- 
gjorde for de 8 Aar 1325—32 tils. 204 Mark, for hvert 
Aar altsaa gjennemsnitlig 25 V2 Mk. For de fire Aar 
1353—57 var derimod det samlede Beløb ca. 73 Mk., 
for hvert Aar altsaa gjennemsnitlig isy^ Mk. Af Ber- 
gens Biskopsdøme var Peterspengens Beløb for Aa- 
rene 1294—1300, 1324—33 og 1348—50, tils. for 20 Aar, 
ca. 836 Mk., altsaa gjennemsnitlig om Aaret 42 Mk. For 
de 6 Aar 1352—58 var Beløbet tils. ca. 160Mk., det aar- 
lige Beløb altsaa sunket til ca. 27 Mk. Af Sta vange r Bi- 
skopsdøme var Beløbet for de 14 Aar 1321— 33ogl345 
— 46 tils. ca. 162 Mark, for hvert Aar altsaa 11 V2 Mk. 
For de 5 Aar 1352—57 var det samlede Beløb 18 Mk., 
det gjennemsnitlig aarlige altsaa sunket til 375 Mk. Af 
Oslo Biskopsdøme var Beløbet for de 11 Aar 1321 
—27 og 1329—33 tils. ca. 519 Mk., gjennemsnitlig for 
hvert Aar altsaa ca. 47 Mk. For de 6 Aar 1352—57 
var Beløbet tils. 239 Mk. 7 Øre 6 Peninger, for hvert 
Aar gjennemsnitlig altsaa ca. 40 Mk. Af Hamar Bi- 



70LKEMÆNGDENS BEYiSaBLSE I NOEGE 13.— 17. AABH. 368 

skopsdøme var Beløbet for de 10 Aar 1324-— 1333 
tils. ca. 68 Mk., for hvert Aar gjennemsnitlig altsaa ca. 

7 Mk. For de 4 Aar 1354—67 tils. 31 7^ Mk. 2 Ertu- 
ger 3 Peninger, for hvert Aar gjennemsnitlig altsaa ca. 

8 Mk.^ Det viser sig, ved en Sammenligning af Tallene 
fra Tiden forud for og Tallene fra Tiden efter 1350, at 
den store Mandedød vistnok maa have ryddet forfærde- 
ligt op i Landets Befolkning, men dog langtfra i den 
Grad, som almindeligvis er bleven antaget, i Henhold 
til Efterretningen i de Islandske Annaler og de mange 
Lokalsagn, hvis Upaalitlighed forresten forlængst er ble- 
ven erkjendt.2 Alene i Stavanger Biskopsdøme 
svarer Nedgangen til de gjængse Forestillinger, idet 
Gjennerasnitsbeløbet af Peterspengen fra Aarene efter 
1350 kun er en Trediedel mod Gjennerasnitsbeløbet fra 
Aarene forud. Bergens Biskopsdøme kommer der- 
næst; her er Gjennerasnitsbeløbet efter 1350 knapt To- 
trediedelen mod hvad det var forud, og naar vi sammen- 
stiller Tallene efter 1350 med det højeste Beløb, hvor- 
til Peterspengen hævede sig i enkelte Aar forud, nemlig 
49 Mk., viser der sig en Nedgang af ikke saalangt fra 
en Halvpart. I Oslo Biskopsdøme er Nedgangen om- 
trent en Femtedel, og, naar vi tager det højeste Tal fra 
Tiden forud for 1350 (nemlig 62 Mk.) til Sammenligning, 
omtrent en Trediepart. I Nidaros Erkebiskops- 
døme er Nedgangen lidt over en Sjettepart, og, naar vi 
tager det højeste Tal fra Tiden forud for 1350 (nemlig 
27 Mk.) til Samraenligning, knapt en Trediepart. I Ha- 
mar Biskopsdøme endelig viser der sig endog Til- 



^ Disse Opgifter skal omtales nænnere nedenfor. 
2 Se Munch, N. F. H. 2, Afd. I. 502, A. 1. 

24* 



364 J. Ifi. 8AB8. 

væxt, naar Gjennemsnitstallene forud og efter 1350 sam- 
menstilles, og, Daar vi tager det højeste Tal forud for 
1350 (nemlig 10 Mk.) til Sammenligning, er dog Ned- 
gangen ikke mere end en Femtepart. Lægger vi sam- 
men Gjennemsnitstallene forud for og efter 1350, faar 
vi ud, at Beløbet af Peterspengen fra hele Norge forud 
for 1350 har udgjort gjennemsnitlig 134 Va Mk. og 
efter 1350 gjennemsnitlig 97 Mk. Nedgangen er alt- 
saa omkring en Fjerdepart og, som man ser, betydelig 
mindre end i Sverige. Endog om man lægger sam- 
men de højeste Beløb for hvert enkelt Biskopsdøme fra 
Tiden før 1350, hvorved udkommer ca. 162 Mk., og sam- 
menstiller dette Tal med Gjennemsnitstallet fra Tiden 
efter 1350, er Nedgangen dog ikke meget over en Tredie- 
del og fremdeles mindre end den, som Gjennemsnitstal- 
lene udviser for Sveriges Vedkommende. 

Modsat de gjængse Forestillinger, synes altsaa Norge 
at have lidt mindre ved Mandedøden i 1349—50, end 
Sverige.^ Det kan ikke have tabt Totrediedelen af sin 



C. G. Styffe, Skandinavien under Unionstiden, 2det0pl 
S. 9 4, udtaler den Mening, at Folketabet i Norge rar „vida storte'* 
end i Srerige, og henviser derved til Munch, N. F. Hist. 2. 
Afd. I. 49 7 ff., hvor det opgivea, at alle Landets Biskoper, pw 
en nær, bortreves, og at der „endnu saa sent som 1371" kun 
fandtes 40 Prester i Nidaros*s Stift, medens der forud for Pesten 
plejede at være orakr. 300. Han har ikke bemerket, at der i det 
sidstnævnte Aar gik en ny Sot over Norge, hvortil den sterke Af- 
gang i Prestetallet nærmest maa blive at henføre, se Munch, 2 
Afd. I. S89. — Man kunde mene, at, naar Sammenligningen af 
Peterspengens Beløb forud og efter 1350 udviser en større Ned- 
gang for Sveriges Vedkommende end for Norges, saa har dette til- 
dels sin Grund deri, at det i Sverige er Beløbet fra Aarene nær- 
mest forud (1333 — 1350) og nærmest efter Pestaaret (1351- 
53), der er sammenstillet, medens for Norges Yedkommende åe 
sammenstillede Beløb paa den ene Side fordetmeste skriver sig f» 



FOLKBMÆNGDBNS BEVÆGBLSB I NORGE 13.— 17. AÅBH. 365 

Befolkniug, saaledes som den gamle Efterretning melder, 
men knapt nok en Trediedel. I den nærmestfølgende 
Tid hjemsøgtes rigtignok Landet af flere andre Farsot- 
ter, saaledes i 1360 den saakaldte „Barnedød*', der gik 
over hele Skandinavien, og i 1371 en „stor Mandedød 
og Drepsot", for hvilken Danmark og Sverige synes at 
være bleven forskaanet, medens den i Norge for haardt 
afsted.^ Men, hvor ødelæggende man end tænker sig 
disse Farsotter, kan dog en varig Nedgang i Landets 



en Tid, der ligger indtil 30 Aar eller mere forud for Pesten, og 
paa den anden Side fra en noget længere Aarrække efter Pesten 
(neml. 1352 — 58), Man kunde mene, at Befolkningen og med den 
Peterspengen maa have hævet sig stadig indtil Peataaret, at den 
da pludselig har gjort et dybt Fald, men derefter atter hævet sig 
nogenlunde raskt, — at vi følgelig, saafremt ri i Norge havde 
kannet sammenstille Beløbene fra A. 1333—1350 og 1351—53, 
yilde have fundet en større Nedgang, end den vi nu finder, og 
maaske en ligesaa stor som i Sverige. Denne Mening synes paa 
Forhaand at have adskilligt for sig. Imidlertid udviser Regnska- 
berne over Peterspengen af de norske Biskopsdømer fra Tiden for- 
ud for Mandedøden der, hvor Beløbet specificeres for hvert enkelt . 
Aar, ingen jevn Tilvæxt. Det gaar op og ned; stundom noget 
mere, stundom noget mindre. For to Biskopsdømers Vedkommende 
har man Eegnskaher over Peterspengen fra Tiden nærmest forud 
for Mandedøden, saaledes affattede, at man kan se, hvor stort det 
aarlige eller det gjennemsnitlige aarlige Beløb har været, nemlig 
for Stavanger fra A. 1345-46 og for Bergen fra A. 1348—50. 
I Stavanger viser der sig en ringe Tilvæxt, i Bergen synes 
Gjennemsnitsbeløbet 1348—50 endog at have været ikke ubetyde- 
ligt lavere end Gjennemsnitsbeløbet fra tidligere Aar (se nedenfor). 
Det er saaledes ingen Rimelighed for, at det samlede Beløb af Pe- 
terspengen af Norge for Aarene nærmest forud for Mandedøden 
var synderlig større, om overhovedet større, end det var for Aarene 
omkr. 1330. Og hvad Tiden efter Mandedøden angaar, da maa 
vistnok Peterspengens Beløb atter have hævet sig, men de Aar, 
som de norske Regnskaber omfatter, falder dog saavidt nær sam- 
men med de Aar, der omfattes af de svenske, at Forskjellen for- 
saavidt ikke kan være betydelig. 
Munch, N. F. H. 2. Afd. I. 888—889. 



366 J. B. SABS. 

Folkemængde ikke være forvoldt ved dem ; det kan ikke 
forklares af dem, at Norge endnu i Begyndelsen af det 
16de eller endnu ved Midten af det 17de Aarhandrede 
ikke var saa folkesterkt, som det havde været i det 13de 
Aarhandrede. Munch fi-emhæver,* at det for Norges 
Vedkommende ikke oplyses, som for andre Landes, at 
der i de nærmeste Aar efter Pesten fødtes saamange 
flere Bøm til Verden. Men en saadan Oplysning er al- 
deles overflødig. Naturen følger overalt de samme Love, 
og det er en Naturlov, at, naar et Folk er bleven sterkt 
formindsket ved forbigaaende Aarsager som Pest, Hun- 
gersnød, Krig, vil det i den nærmest følgende Tid for- 
mere sig saameget raskere og vedblive dermed, indtil 
Folketallet atter har naaet sin forrige Stand. Alene 
Tilbagegang i Landets Næringsveje, Indtrædelsen af ulyk- 
kelige, for Velstanden ødelæggende sociale eller politiske 
Forhold kan hindre, at de Huller, som Pest, Hungersnød 
eller Krig har slaaet i Befolkningen, atter forholdsvis 
hurtig udfyldes; alene saadanne varigt virkende Aarsa- 
ger kan forklare en varig Nedgang i Folketallet. 

Jeg har ovenfor søgt at vise, at naar man har villet 
finde en saadan Aarsag i det hanseatiske Handelsherre- 
døme, da holder dette ikke Stik. Hertil kan endnu føjes, at 
idet 14de og 15de Aarhundrede Trælasthandelen kom 
op,^ der, om den end først efter Reformationen tog sit 
rette Opsvirig, dog allerede forud maa have bragt baade 
Østland og Vestland stigende Fordele; i det norske 
Rigsraads Brev af 4de Decbr. 1490 omtales det saaledes 
som en „almindelig Sed, der bruges søndenQelds, at 



» N. F. H. 2deii Afd. I. 504. 
« Sats. IV. 2. S. 3 7 0. 



FOLKBMÆNGDENS BEYÆQELSE I NOBØE 13.— 17. AABH. 367 

Liandsbønder og Bokarle have og bruge sine egne store 
Skib, med hvilke de fare udenlands med Spærrer, Bord, 
Lægter og andre Varer" ;* fremdeles, at Omdannelsen 
af Norges politiske Forfatning fra en aristokratisk til en 
monarkisk-demokratisk medførte, at i den samme Periode 
mange Familjer, som tidligere indtog en aristokratisk 
Rang, sank ned blandt det menige Bondesamfund, hvoraf 
igjen fulgte, at deres Jordegods i højere Grad end for- 
hen blev Gjenstand for en stedse videregaaende Udstyk- 
ning og Adsplittelse. Dette var Forhold, der maatte 
virke til, at de ved Farsotterne i det 14de Aarhundrede 
forvoldte Tab blev saameget hurtigere udfyldte. 

Nu var vistnok disse Tab saa store, at det, selv 
under Forudsætning af de for Folkeformerelsen heldig- 
ste økonomiske og sociale Forhold, maatte have med- 
taget lang Tid, inden Folkeraængden atter naaede sin 
forrige Stand. Naar vi stiller os for Øje, at Mandedø- 
den 1349— -50 bortrev omkring en Trediedel af Norges 
Indbyggere, at Landet i de nærmest følgende tyve Aar 
hjemsøgtes af to nye Farsotter, at dets Næringsveje lige 
til det 16de Aarhundrede vistnok kun udviklede sig 
langsomt og under Kamp mod mangehaande Hindringer, 
kan det ikke undre os, at endnu et godt Stykke ind i 
det 15de Aarhundrede, flere Slægtled efter Mandedøden, 
var dens Virkninger fremdeles iøjnefaldende, idet mange 
Gaarde fremdeles stod øde, og idet Jordegodspriser og 
Jordleje, som Landets AfFolkning havde maattet bringe 
til at synke, fremdeles stod lavt og lavere, end de havde 
staaet forud for det store Pestaar.^ Men saalangt som 



^ Dipl. Norv. II. 963. 

2 Se Dipl. Nory. VIII. 279 (21 Febr. 1427). Tidike ClausBøn, 
Prest paa Rakkestad, og 7 andre Mænd kundgjøre, at de efter Bi- 



368 J. E. 8ARS. 

til det 16de Aarhundrede eller endog til Midten af det 
17de Aarhundrede kunde disse Virkninger dog ikke 
strække sig. Ved Midten af det 17de Aarhundrede ial- 
fald, efterat en sterk Udvikling havde fundet Sted af 
flere af Landets vigtigste Næringsveje, niaa de Huller, 
som var slaaet i Befolkningen ved Farsotterne i det U(h 
Aarhundrede, have været fuldstændig udfyldte og Rigets 
Indbyggertal atter have naaet sin forrige Stand og mere 
end det. 

Munch^s Beregning, ifølge hvilken Norge skulde 
have været folkesterkere i det 13de Aarhundrede, end 
det var ved Midten af det 17de, har saaledes paa For- 
haand ingen Sandsynlighed for sig. Det vil ogsaa ved 
en nærmere Prøvelse vise sig, at de Forudsætniager, 
hvorpaa denne Beregning hviler, er uholdbare. 

Munch har, som nævnt, søgt at udfinde Folkemæng- 
dens Størrelse ved Hjælp af Lovregler og andre Efter- 
retninger om Ledingen. I en Randbemerkning med 
Haand fra Midten af det 14de Aarhundtede, tilføjet i en 
Afskrift af den Nyere Landslov/ heder det: „Saa mange 
Skib gaa ud fra Norge (o: ved fuld Almenning): 336 
Tyvesesser, og paa hvert Skib 100 Mand, tilsaniuiea 



skop Jens 8 Anordning bestemte, at ThorgeiF Bergssøn skal giVe i 
Landskyld af 1 Øresbol i Logby, som tilhører Digernes Kirke, ^ 
Engelske Peninge, uagtet der før Storedøden bier givet 8, da 
heller ikke andre Ejendome nu længer gi^e fuld Skyld. Jvfr- 
Munch, N. F. H. IV. 2. S. 66 6, hyor det fremhæves, at i As- 
lak Bolts Jordebog fra ca. 1440 forekommer en Mængde Ex- 
empler paa, at Gaarde er bortbyggede for en mindre Afgift, end 
Skylden angiver. Munch, ssts. 2denAfd. I. 50 3. Jvfr. Estrup, 
Samlede Skrifter,II. S. 10—11, III. 250, hvor det paavises, 
at der i Danmark endnu i Begyndelsen af 15de Aarh. laa mange 
Jorder øde efter Pesten, 
N. L. II. S. 4 4. 



70LKE9fÆNGDENS'BEyÆGEIiSEINORG£ 13.— 17. AAItH. 369' 

33,600 Mand, og er utalt Jemteland og alle Oplande 
og Skatlande.** Ifølge en, som det synes, gammel Op-^ 
tegnelse i Gulathingsloven Kap, 315* udgjorde 
Tallet paa de Skibe, som Landets Kystdistrikter havde 
at stille, 310 med tilsammen 6700 Rum eller Tofter. 
Munch regner nu 4 Mand paa hver Tofte og desuden 
enkelte i Stavn og Løfting og faar derved ud som Sum- 
men af Ledingsmandskabet ved fuld Almenning omtrent 
det samme Tal, som er opgivet i Randbemerkningen til 
den Nyere Landslov, nemlig ca. 30,000,* eller noget mere. 
Dette Tal ansees for at repræsentere en Tiendedel af de 
ledingspligtige Kystdistrikters Befolkning; den alminde- 
lige Regel for Udskrivningen var, at man ved fuld Al- 
menning kunde gaa lige til „hver syvende Næse", men, 
føjes (ler til, „dersom vi bave bedre Mandtal, da skal 
vi nyde godt deraf",^ med andre Ord: her er kun Tale 
om et Maximum, som, ialfald i en senere Tid, neppe 
nogensteds er naaet, Desuden var de indre Bygder ikke 
medtagne iSkibredeinddelingen; om dem antager Munch, 
at deres Befolkning har forholdt sig til Kystbygdernes 
som 2 til 3, og lægger, i Overensstemmelse dermed, til 
det af Ledingsmandskabet udfundne Tal endnu Totredie- 
dele, hvorved 560,000 udkommer som Rigets samlede 
Folkemængde (Skatlandene ikke medregnet). 

Men hvad nu først Opgiften i den Nyere Landslov 



1 Jrfr. Fr. Brandt, Den norske Krigsforfatn ing i Middel 
alderen (særsk. Aftr. af Milit. Tidsskr.) S. 3. 

- Brandt 1. c. regner 6 Mand paa hver Tofte, hvorefter Ledinga- 
mandskabets Størrelse bliver ca. 40,000. 

3 G. L. Kap. 2 9 7: „At almenningi fuUum, J)a skal gera mann tit 
at siaunda nevi. En ef vér eigum manntal betra, ^a scolo aller 
{)e8S niota. En or {)vi manntale scolom vér gera skip sva morg or 
fylki hveriu sem vér erom a satter vid konong vårn." 



^70 J. x. 8AB8. 

angaar, da er den, som Prof. Brandt har sagt, kjen- 
delig kan et Normaltal og har, ifølge Maaden, hvorpaa 
den fremkommer, intet Krav paa at gjelde for paalitlig. 
Ifaar demæst Munch antager 4, Prof. Brandt endog 
^ Mand for hver Tofte, da henviser de begge alene til 
Steder i Sagaerne, hvor der øjensynlig er Tale ikke om 
almindelige Ledingsskibe, men om Høvdingskibe, som i 
Regelen var større og sterkere beraandede end hine. 
1 Hensyn paa Ledingsskibenes Bemanding derimod er 
der Lovsteder, som afgjort peger paa, at den ikke har 
Tæret 4 eller 6 Mand for hver Tofte, men kun 2. Saa- 
ledes Frostathingsl. VII. 13: „Boge scal liggia vu^ 
f)Ofto hveria, {)ann sculu sessar ij få [leir er fara oe 
streng å eSa gialldi eyre.** Femdeles Reglerne om Pro- 
vianteringen baade i de eldre Love og i Magnus Laga- 
'bøters Landslov.^ Aldeles utvivlsomt synes det at blive, 
at Ledingsskibenes Bemanding gjennemsnitlig har været 
^ Mand for hver Tofte eller 1 for hvert Halvrum, naar 
hensees til de endnu bevarede Fortegnelser over Liderne 
i enkelte Skibreder i Viken, nemlig over Liderne i Me 
Skibrede (dat. 15 Marts 1344, trykt i Di pl. N orv. IV. 



* G. L. K a p. 3 0. „Nu scal ma&r fararkaup taca eyri a ma- 

na6e en tva aura a tveim mana&om. Nu bcoIo bænbr gera tva 
manaSar mate hyårs til homlo oe tiaU5 oe åt.^ — Ledingstiden rar, 
som kjendt, i den eldre Lovgiyning fastsat til 2 Maaneder hrert 
Aar, Ved den Nyere LandsloT blev den udvidet til 3 Maaneder, 
og Begelen om Provianteringen lyder her saaledes: „Nu skoh 
bæn&r gera ij manadamate smærs oe iij miols til homlu, skal ui8 
]|>ui taka styrima&r {)an tima, er lei&angr er uti, oe haUda ^bx af 
nefndar monnum kostnad ^ria manade med forna uistataku^ (N. I^- 
III. 9). Altsaa ogsaa her, som i Gulathingslovens Kap. 300, er 
Fomdsætningen 1 Mand ved hver Hamle eller i hvert Halvrum; 
Provianten er alene af Hensyn til den fra 2 til 3 Maaneder for- 
længede Tjenestetid forøget fra 2 til 3 Maanedsmater Meel. 



rOLKEMÆNGDENS BEYÆQSLSE I NOfiQE 13.-17. AABH. 371 

No. 278), i Skjebergs Skibsrede (dat. 17 Marts 
1344, trykt i DipL Norv. IV. No. 279) og i Kvilde 
Skibrede (dat. 3 Aug. 1346, trykt i Dipl. Norv. IV. 
No. 3 05). Tallet paa Liderne i Idd og Skjeberg var 
resp. 43 og 42; Fortegnelsen over Liderne i Kvilde er 
defekt, men, saavidt sees, var deres Tal ca. 60.* Hver 
Liide skulde nu stille 1 Mand til Skibredets Ledingsskib, 
og da Vikens Ledingsskibe var Tyvesesser, giver dette 
gjennemsnitlig 2 Mand for hver Tofte eller Rorbænk. 
Men derefter raaa det ansees som sikkert, at det sam- 
lede Ledingsmandskab af hele Norge ved fuld Almen- 
ning, saavel i Landslovens som i Provinciallovenes Tids- 
rum, var ikke 30,000 eller 40,000, men i det højeste 
det halve eller 14-^16,000 Mand.^ 



Jvfr. Munch, N. F. H. 2. Afd. I. 4 41. 

Dette Tal antager ogsaa Keyser, Norges Stats- og R ets f or f. 
S. 2 2 2—23, „ialfald som det oprindelige". Paa et følgende Sted 
(S. 2 2 7—28) fremhæver han, at der i den Nyere Landslov intet 
Spor findes til, at den egentlige Ledingshær er ble ven forøget over 
dens gamle Tal, omkr. 14,000 Mand i fuld Ålmenning; det synes 
nemlig at forudsættes, ikke alene at Skibets Størrelse for ethvert 
Skibrede med Hensyn til Sessernes eller Eummenes Tal blev ved 
det Gamle, men endog at den udredede Mad regnedes efter det el- 
dre Åntal Mænd for hver Sesse, nemlig to. „Alligevel, fortsættcr 
han, forekommer historiske Opgifter om den norske Hærs Størrelse . 
ved enkelte Lejligheder, som lader formode, at Ledingshæren vir- 
kelig er bleven øget; dens Styrke i halve Ålmenning synes at have 
kunnet løbe op til 20,000 Mand eller deromkring, og i fuld Ål- 
menning til mellem 40,000 og 50,000." Her maa sigtes til Sa- 
gaernes Effcerretninger om Størrelsen af de Flaader, hvormed en- 
kelte Konger, t. Ex. Harald Haardraade, Haakon Haa- 
kon ssøn, drog ud paa Krigstog til fremmede Lande, og de Is- 
landske Annalers Opgift, at Haakon V. havde 40,000 Mand 
med sig, da han i 1305 drog til Danmark. Men dels har disse 
Opgifter ikke Krav paa at gjelde som endog tilnærmelsesvis nøj- 
agtige, dels har de omtalte Flaader indbefattet, foruden Ledings- 
skibene, ogsaa Skibe, som Lendermænd og andre Høvdinger udru- 
stede paa egen Haand og af egne Midler. 



372 J. E. SABS. 

Naar Munch videre lægger Totrediedele til det af 
Ledingsmandskabet beregnede Folketal, idet han anta- 
ger, at Befolkningen i de indre, fra SkibredeinddelingeD 
undtagne Bygder har forholdt sig til Befolkningen i Kyst- 
bygderne sora 2 til 3, da er dette en rent vilkaarlig An- 
tagelse, som endog har den sterkeste Sandsynlighed mod 
sig, idet mange Træk tyder paa, at Oplandene i hin Tid 
var forholdsvis lidet ud vi klede mod Kystdistrikterne. 
Hertil kommer endelig» at det af flere Steder i Kildeme 
fremgaar, at Oplandene, om de end ikke var medtagne 
i Skibrede-Inddelingen, dog tog Del i at bemande de af 
Skibrederne stillede Ledingsskibe.* 

Hele Beregningen falder paa denne Maade sammen. 
Det er overhovedet ugjørligt at udlede nogen endog blot 
tilnærmelsesvis bestemt og paalitlig Forestilling om Fol- 
kemængden af de Efterretninger, der er os levnet ved- 
kommende Ledingsvæsenet. Kun saameget kan ansees 
for afgjort, at det Tal, hvortil Munch er kommet, er 
meget for højt. 

Et andet Middel til at udfinde den omtrentlige Stør- 
relse af Norges Folkeraængde i hvad man har plejet 
kalde dets Velmagtstid, d. v. s. Tiden forud for den 
store Mandedød, synes Regnskaberne over Petersp en- 
gens eller Rumaskattens Beløb at frembyde, 
Munch har selv etsteds peget herpaa,^ men uden at 



Se Hertug Haakons store Retterbot for Hedemarken og 
Thoten af 23 April 1293 Art. 13 (N. gL L. III. 2 2). Di pl. 
Nory. II. :No. 5 3 6, dat. 2 Marts 1393: Kong Erik udbyder Al- 
mennings-Leding af Land, Thorpen og S innen i AnL af den 
store Ufred, som Tydskerne have paaført Eiget, og befaler Bøn- 
deme at være rede i Oslo med Folk, Skibe og Kost senest 8 Dag© 
efter Paaske. 
N. F. H. 2. Afd. I. 5 41, A. 1. 



FOIiKEMÆKODEKS BEVÆ6ELSB I KOROE 13. — 17. AARH. 373 

udføre sin Tanke. Derimod er Tanken bleven udført for 
Sveriges Vedkommende af Dr. H. Hildebrand i hans 
Verk „Sveriges Medeltid", Iste Bind S. 58 ff.^ 
Det fremhæves her først, at man i Hensyn paa de Reg- 
ler, hvorefter Peterspengen ydedes i Sverige, har to i 
et væsentligt Punkt indbyrdes modstridende Efterretnin- 
ger. I Aaret 1350 opgav nemlig Erkebiskop Herning af 
Upp^la for den pavelige Indsamler, at Peterspengen i 
Sverige ikke betales med en Pening for hvert Hoved, 
men saaledes, at i Uppsala Stift hver Bonde, som pløj- 
ede og saaede, gav 1 Pening for sig og sit Hus, i de øvrige 
Stifter kun Va Pening. Derimod heder det i en Rap- 
port fra Uppsala-Kanniken Nils Sigvastssøn til Paven 
fra A. 1321 eller 1322, at Peterspengen ydedes med 1 
Pening af hver skattepligtig Person i alle Stifter, und- 
tagen Vesteraas og Strengnes, hvor kun Halvparten af 
Beløbet, altsaa V2 Pening af hver Skatyder, gik til de 
pavelige Oppebørselsbetjente. Dr. Hildebrand me- 
ner, at den sidste Efterretning, der kommer fra en Mand, 
som selv bavde forestaaet Indsaralingen af Peterspengen 
paa Pavestolens Vegne, bør foretrækkes, og beregner 
derefter Folkemængden ved Hjælp af en Række Kvit- 
teringer for indbetalte Peterspenge fra første Halvdel 
af det 14de Aarhundrede, idet han tager Middeltallet af 
de indkomne aarlige Beløb fra hvert Stift, omgjør Mar- 
kene til Peninger (1 svensk Mark = 8 Ører = 24 Ør- 
tugr = 192 Peninger) og regner 1 Pening for hver Hus- 
holdning og 10 Personer for hver Husholdning. 

* AUerede længe fonid af Lindh: ^Undersokning om Folkmangden i 
Sverige fore Digerdoden", i„Vitterhetfl,Hi8t.og Antiqv. Akad. 
Handl." for 182 2. De Resultater, hvortil denne Forf. kommer, 
er imidlertid aldeles upaalitlige og meget for store. 



374 J. E. SABS. 

For Aarene 1320—22, fra hvilke man har Kvitterin- 
ger for alle Rigets Stifter, faaes følgende Middeltal: 
Uppsala Stift 98,120 Indbyggefe, 



Linkoping — - 


101,360 


— 


Skara — 


02,900 


— 


Strengnes — 


76,920 


— 


Vesteraas — 


33,460 


— 


Vegsjo — 


11,520 


— 


Tils. 


384,280 Indbyggere. 


For Aarene 1333— 


1350, fra 


hvilke mat 



har Kvitteringer for alle Stifter, faaes følgende Mid- 
deltal: 

Uppsala Stift 104,640 Indbyggere, 



Linkoping — 


132,480 


— 


Skara — 


77,760 


— 


Strengnes — 


129,020 


— 


Vesteraas — 


65,380 


— 


Vegsjo — 


13,440 


— 


Tils. 


522,720 Indbyggere. 


Endelig for Aarene 1351—53, 


efter Maadedøden: 


Uppsala Stift 


53,510 ] 


[ndbyggere, 


Linkoping — 


89,600 


— 


Skara — 


38,400 


— 


Strengnes — 


76,800 


— 


Vesteraas — 


46,080 


— 


Vegsjo — 


11,520 


— 


Tils." 


315,910 ] 


[ndbyggere. 



Den store Forskjel mellem Middeltallene 1320—22 
og 1333—1350 maa, for en væsentlig Del idetmindste, for- 
klares af, at Oppebørselen i de førstnævnte Aar har væ- 
ret ufuldstændig. At de for 1320—22 udfundne Tal er 
for lave, fremgaar noksom deraf, at Strengnes og Veg- 



EOIiEEMÆNGDENS BEVÆGEIiSE I NOBGE 13.— 17. AABH. 375" 

Stifter opføres med ligestore Tal efter Mandedøden, 
iteraas Stift endog med et betydeligt større. Vi kan 
aa holde os til Tallene for 1333—50 som de, der 
amer Sandheden nærmest. Ogsaa om dem gjelder det 
dlertid, at de ikke omfatter hele Riget. En stor Del 
Erkestiftet, nemlig hele Norrland (Helsingland, Ånger- 
manland og Jemteland)' samt af Skara Stift Vermeland 
var nemlig fritagne for at udrede Peterspengen. Men 
selv naar vi tager disse Landsdele med i Beregningen^ 
kommer vi dog ikke højere end til omkring 600,000 som 
det sandsynlige Tal paa Sveriges Befolkning i Tiden nær- 
mest forud for den store Mandedød. 

Vi skal nu dernæst prøve, hvorvidt en lignende Be- 
regning kan udføres for Norges Vedkommende. — Reg- 
lerne, hvorefter Peterspengen eller Rumaskatten skulde 
ydes i Norge, lyder ikke ens med de svenske. I den 
eldre Frostathingslovs Kristenret Kap. 20 he- 
der det: „Rumaskat, een tællet Pening aarlig, skal En- 
hver udrede, som ejer Værdi for tre Mark talt (o: Penge) 
foruden Vaaben og Gangklæder; baade Karl og Kvinde 
skal udrede den eller bøde en Øre for Peningen." Ens- 
lydende hermed er Erkebiskop Jons Kristenret 
Kap, 64. I de af Magnus Lagabøter udarbejdede Kri- 
stenretter (Nyere Borgarthings-Kristenr. Kap. 14 
og N. Gulathings Kr. Kap. 22) heder det, at hvert 
voxent Menneske skal gaa til Skrifte idetmindste en 
Gang aarlig og da have med sig een tællet Pening, som 
tilfalder den hellige Peter i Rom og derfor kaldes Ru- 



1 Ifølge H. Foras ell, Syeriges inre Hist. 1. Tab. o. 1 havde 
Norrland (foruden Gestrikland, Jemteland og Herjedalen) i A. 1560 
10,137 Hemman eller særskilte Brug mod 10,307 i Uppsala Stift 
(Uppland og Gestrikland). 



376 J. B. SAES. 

maskat, og hver den, der ikke yder denne Skat, skjønt 
lian har Evne dertil, skal være i Pavens Ban.* Da Fro- 
«tathingslovens Kristenret og Erkebiskop Jons Kristen- 
tet var den egentlig gjeldende kirkelige Lovgivning i 
det her omhandlede Tidsrum (sidste Halvdel af det 13de 
og det 14de Aarhundrede),* kan vi holde os til Eegelen. 
saadan som den er formuleret i disse. Det synes nu, 
som om ifølge denne Regel Peterspengen maa være ble- 
ven ydet af forholdsvis flere i Norge end i Sverige. I 
Norge skulde den ydes af enhver, Mand eller Kvinde, 
som ejede til en Værdi af 3 Mark Penge eller derover, 
foruden Vaaben og Gangklæder; 3 Mark Penge svarede 
i det 14de Aarhundrede omtrent til 3 Kjørs Værdi,^ og 
saameget som 3 Kjørs Værdi synes ikke blot hver Bonde, 
„der pløjede og saaede" og 'førte egen Husholdning, i 
det mindste at have maattet eje, men ogsaa mange an- 
dre. Det siges imidlertid udtrykkelig i „Liber Nicolai 
-cardinalis de Aragonia" (fra 2den Halvdel af det 15de 
Aarhundrede), at Peterspengen ydedes i Norge paa sam- 
me Maade som i Sverige, nemlig med 1 Pening af hver 
Husholdning eller hvert Arnested,* og det tør vel derfor 
hænde, at Reglerne for denne Ydelse, trods den for- 



^ Jvfr. Brer fra Biskop Eystein i Oslo til Thelemarkingerne af 
11 NoTbr. 1395 (Dipl. Norv. X. No. 186): «Geymir ok giorla 
alla såman at ^eer gerer Bumaskat talan peningb |>an miustæ ær 
faller af Konanglis steidia hwar man sæm æmbete tæker." 

^ Jvfr. Dr. Konrad Maurer, Udsigtover de nordgerm. Kcts- 
kilders Hist. S. 63—54. 

8 Se Munch, N. F. H. IV. 2. S. 667; 2. Afd. I. 354—56 o. 
fl. St. 

•• Nye kirkehist. Samlinger, VI. 6 8 6. Det heder først; „De 
censu Begni Nouergie soluendo ecdesie Bomane. — Omnes et sin- 
gule domus totius regni Nouergie soluere debent pro cendu eccle- 
sie Bomane singulos denarios monete cnrribiiis in illo regno.*^ 
Derpaa: „De censu Begni Suecie" etc, — aldeles ordlydende. 



FOLKEBCÆKGBENS BEYÆGBLSS I I70B6B 18.— 17. AABH. 377; 

skjellige Ordlyd, i Praxis har faldt nogenlunde sammen 
i Ilegge Bigen Under alle Omstændigheder kan man 
være vis paa, at naar man i Norge regner som i Sve^ 
rige 1 Pening aarlig paa hver Husholdning eller hver 
Bonde, der pløjede og saaede, og 10 Personer paa hver 
Husholdning, saa regner man ikke for lavt. 

Det sees ikke, at nogen Deel af Norge, som af Sve* 
rige, har været fritaget for Peterspengens Ydelse eller 
har unddraget sig samme (undtagen Jemtland, der, som 
kjendt, i kirkelig Henseende hørte til Uppsala Stift)* 
Paa den anden Side er Materialieme til at udfinde Pe-^ 
terspengens Gjennemsnitsbeløb forud for den store Man- 
dedød baade flere og bedre sammenhængende for Sve- 
riges Vedkommende end for Norges. Samtidige Opgif- 
ter, der omfatte alle norske Biskopsdømer, haves kun 
fra nogle faa Aar omkring 1330. De øvrige Opgifter 
ere spredte, ujevnt fordelte paa de forskjellige jBiskops- 
dømer og tilhørende forskjellige, oftere temmelig vidt 
fra hinanden skilte Tider. Vi faar gjøre, hvad der kan 
gjøres ud af dette hullede Materiale, ved at lægge sam- 
men Beløbene for hvert enkelt Biskopsdøme, tåge Mid- 
deltallet af dem og benytte dette som Maalestok for 
Befolkningens Størrelse. 

For Nidaros'8 Biskopsdøme haves følgende Op- 
gaver over Peterspengens Beløb forud for den store 
Mandedød. I 1327 modtog de pavelige ludsamlere, Jo- 
hannes de Serone og Bernard de Ortolis, for 2 Aar (vist- 
nok de nærmest forudgaaende 1335 og 1326) 54 Mark 
Penge, for hvert Aar altsaa 27 Mark.* I 1333 modtog 
den pavelige Indsamler Peter Gervasii for A. 1327 ca. 24 

^ Mnneh, Parelige Nuntiers Begnskabs- pg Dagbøger, 

S. 28. 
Hirt. Tidsskr. 2. E. III. 25 



378 7. B. SAB8. 

Mark, for A. 1^38 ca. 26, for A. 1329 ca. 24, for A. 
1330 ca. 26, for A. 1331 ca. 24 og for A. 1332 ca. 26 
Mark.^ Det aarlige Middeltal af samtlige Beløb er 25 Vs 
Hark. 

Bergens Biskopsdøme. I A. 1305 kvitterede 
Erkebiskop Jømnd den bergenske Biskop for Peters- 
penge indsaralede i 7 Aar, nemlig 1294—1300, „per eivi- 
tatem et dyocesin Bergenserne, til et Beløb af ca. 342 Mark, 
hvilket giver for hvert Aar ca. 49 Mark.' I 1327 mod- 
tog de pavelige Indsamlere for 4 Aar (vistnok A. 1323, 
1324, 1325 og 1326) tils. 120 Mark, for hv^ Aar 
altsaa 30 Mark.* I 1333 modtog Peter Gervasii for Å. 
1328 47 Mark 3»/, Øre, for A. 1329 48 Mark 2 0. 2 
Feninger, for A. 1330 43 Mark, for A. 1331 42 Mark 1 
0., for A. 1332 42 Mark Vj 0., for A. 1333 40 Mark 4 
Peninger.* 1 1352 betaltes til den pavelige Indsamler 
Joh. Onilaberti Peterspenge af Bergens Biskopsdøme 
for 4 Aar, tils. 143 Mark 2 Ert. 7 Peninger, deraf for 
Aaret 1360-51 ca. 33 Mark.^ Drages disse 20 Mark 
fra, bliver igjen for de 3 forudgaaende Aar 1347—1350, 
37 Mark for hvert. Gjennemsnitsbeløbet for samtlige 
de Aar forud for Mandedøden, fra hvilke man har Op- 
gaver, er 41 Vs Mark. 

Stavangers Biskopsdøme. 11323 modtog Erke- 
biskop Eilif af Stavangers Biskop Bumaskat for A. 1320, 

^ Munoh, Payel. Nunt. S. 98-99. Beløbene er opgime deb i 
nonke Mark, dels i Shilling Sterling^» der ere omgjorte til aonke 
Penge efter Knnmn 8 8hiU.c= i nonik Mark. Jvfr. Mnnoh^N. F.B. 
2. A£d« I. 97—100,640, 680 A. 4, Munch, Par. Nunt. S. 99- 

« DipL Norr. IV. No. 60 og 61. 

> Munoh, Parel. Nunt S. 28. 

* Sete. S. 100. 

• Munoh, N* F. H. S. Afd. I. 640^541 A. 1. J^. Sehire, 
Norgei Mynter, Indledn. S. LXXVIII— LXXIX. 



POLKEUÆNGDBNS BEVJSGELSB I NOBGE 13.— 17. AABH. 379 

1321 Og 1322, 10 Mark norsk for hvert Aar.* I 1327 
mcdtog de pavelige Indsaml^re Peterspenge for 3 Aar, 
tils. 82 Mark eller ca* 10 Vs Mark for hvert Aar, og endoa 
for et Ijerde Aar (vi&tnok de nærmest forudgaaende 
Aar 1323—1326) 13 Mark. I 1333 betaltes til den 
pavelige Indsarøler for A. 1332 3 Mark Sølv = 12 Mark 
Penge, for A. 1333 15 Mark 2 0. Penge, ligeledes for 4 
forudgaaende Aar tils. 46 Mark.^ I 1347 endelig betal* 
tes til Erkebiskopen af Nidaros Rumaskat af Stavanger 
for A. 1345 og 1346 i forskjellige Myntsorter, der tils. 
gik op til resp. ca. 13 og 14 Mark norske Penge.^ Det 
aarlige Middeltal af samtlige Bel^ib er 11 Vs Mark. 

Oslo Biskopsdøme. I 1327 betaltes til de pave- 
lige Indsamlere Bumaskatten af Oslo med 106 Mark 6 
Ører for 3 Aar, dernæst for 1 Aar ca. 54 Mark, for 1 
Aar 62 Mark, for 1 Aar 56 Mark 6 Øre (formentlig 
Aarene 1321—26).* I 1333 betaltes til den pavelige 
Indsamler for A. 1329 ca. 61 Mark, for 1330 ca. 45 M., 
for 1331 ca. 43 M., for 1332 ca. 42 M., og for 133S ca. 
49 M/ Det aarlige Gjennemsnitsbeløb er ca. 47 Mark. 
Hamars Biskopsdøme. X 1327 indbetaltes til 
de pavelige Indsamlere for 3 Aar 30 Mark.^ I 1333 



1 Dipl. Norv. I. No. 17 2. 

2 Munch, Pav. Nunt. S. 28. 
» Sst 8. S. 9 9—100. 

* Dipl. Norv. IV. No. 318. Det meste af Beløbet er beregnet i 
engelske Shilling, der er omsat til norske Mark efter Forh. 3 
tu 1. 

* Munch, Pavel, Nunt. S. 27—29. 

® Ssts. S. 98. Beløbene er fordetmeste opgiyne i engelske Ster- 
ling, der er bleven omsat til norske Mark efter Kursen 1 Pund 
SterL = 6 Va Mark, 8 Sh. Sterl. ss 1 Mark, desuden 3 floren! 
parvi, hver regnet for 1 Mark 1 Øre (jvfr. Munch, Pavel. N. 
S. 45). 

^ Ssts. S. 2 7^ 

25* 



380 



J. E. SABS. 



betaltes for A. 1S27, 1328, 1329 og 1330 tils. 20 Mark 
3 Øre, og for A. 1331, 1332 og 1333 tils. 17 M. 1 0.* 
Det aarlige Gjennemsnitsbeløb bliver derefter ca. 6% M. 
Som det sees, har vi Opgaver over Peterspengens 
Beløb af alle Biskopsdømer for A ar ene 1325 ogl326. 
Gjennemsnitsbeløbene for disse Aar var : Nidaros Biskopsd. 
27 M., Bergens 30, Stavangers lOVs» Oslo 59, Hamars 
10 M. Omgjøres na Mark til Peninger efter norsk Reg- 
ning: 1 Mark = 8 Ører, 24 Ertoger, 240 Peninger,' 
og regnes 1 Pening for hver Husholdning og 10 Personer 
for hver Husholdning, faaes følgende Indbyggertal: 
Nidaros^s Erkebiskopsdøme: 64,800. 
Bergens Biskopsdøme: 72,000. 

Stavangers 25,200. 

Oslo 141,600. 

Hamars 54,000. 

Tils. = 327,600. 
Vi har fremdeles Opgaver fra samtlige Biskopsdømer 
for Aarene 1329—1332 (begge inkl.). Gjennemsnitsbe- 
løbene var i disse Aar: Nidaros 25 M., Bergen ca. 44 
M., Stavanger ca. 11'/», Oslo ca. 48, Hamar ta. SV». Ud- 
regnes Folkemængden heraf paa samme Maade som 
ovenfor, faaes: 

Nidaros: 60,000. 

Bergen: 105,600. 
Stavanger: 27,600. 
Oslo: 115,200. 

Hamar: 13,200. 

Tils. = 321,600. 
Tåges endelig Middeltallene for samtlige Aar forud 



1 Munch, Pavel. Nunt, S. 98. 

* Jyfr. Holmboe i Sohiye» Myntvcrk, Indl. S; XIX. 



VOLKEMÆMODBNS BBYÆGBLSE I NOBGB 18.^17. AABH. 381 

for den store Mandedød, fra hvilke man har Opgaver, 
og beregner Indbyggertallet deraf, faar man : 



Nidaros: 


61,200. 


Bergen: 


100,320. 


Stavanger: 


27,600, 


Oslo: 


112,800. 


Hamar: 


16,200. 



Tils. = 318,120. 
Fra Tiden nærmest efter den store Mandedød 
bar vi følgende Opgaver: Nidaros's Biskopsd. for 4 
Aar, 1353—57, ca. 73 M.,^ aarligt Gjennemsnitsbeløb ca. 
I8V4 M.; Bergens B. for 6 Aar, 1352—58, ca. 160 M.,» 
aarligt Gjennemsnitsbeløb ca. 27 M.; Stavanger for 5 
A., 1353—57, 18 M.,* aarligt Gjennemsnitsbeløb 3 Vs M.; 
Oslo for 6 Aar, 1352—57, 239 M. 7 0. 6 P., aarligt 
Gjennemsnitsbeløb ca. 40 M.;* Hamar for 4 Aar, 1354— 
57, 31 Va M. 2 Ert. 3 P., aarligt Gjennemsnitsbeløb ca. 
8 M.^ Udr egnes Indbyggertallet af disse Gjennemsnits- 
beløb, faar man: 

Nidaros: 43,800. 

Bergen: 59,400. 

Stavanger: 8,640. 
Oslo: 96,000. 

Hamar: 19,200. 

Tils. = 227,040. 
Der er nu ved disse Opgaver flere iøjnefaldende 



^ Dipl. Norv. VIII. No. 172. Munch, N. F. H., 2deii Afd. 

I. 682. Schive, Norg. Mynt. S. LXXXII. 
« D. N. VIII. No. 171. Munch, 1. c. 681, Schive, L c. S. 

T.XXX 
» D. N. VIII. No. 169. 

* B. N. VIIL No. 17 8. 

* D. N. VIII. No 168. 



882 J. E. 8AB8. 

Besynderligheder, som vi savner Midler til at opklare. 
For det Første udviser de aarlige Beløb for hvert enkelt 
Biskopsdøme fra Tiden før Mandedøden meget store ind- 
byrdes Afvigelser, hvis Grund ikke lader sig paavise. 
Saaledes varierer Beløbene for Bergens Biskopsdøme 
fra 49 Mark (Aarene 1294-1300) til 30 M. (A. 1323- 
26), for Stavangers Bisk. fra 15 M. (A. 1333) til 10 M. 
(A. 1320-21), for Oslo fra 62 M. (A. 1325) til 36 M. 
(A. 1324—26), for Hamars fra 10 M. (A. 1324—26) til 5 
M. (A. 1327—30). Dernæst er Gjennemsnitsbeløbene 
for Bergens Biskopsdøme baade før og efter Mandedøden 
langt større, end man skulde have ventet ifølge den lave 
Bang, som den bergenske Biskopsstol altid indtog i 
økonomisk Henseende,^ og navnlig ifølge de senere Be- 
folkningsforhold. Ved dette sidste Punkt skal vi op- 
hold^ os lidt. 

Nidaros Stift indbefattede i den katholske Tid 
foruden Frostathingslagen ogsaa Haalogaland, Sunn- 
mærafylke af Gulathingslagén, og Herjedalen samt det 
nordligste af Østerdalen. Bergens Stift indbef. Fir- 
dafylke, Sogn og Hørdafylke ;StavangersSt. Rygjafylke 
og Egdafylke (o: Stavanger, Lister og Nedenes Amter) 
samt Valdres og Hallingdal; Oslo St. indbef. Rauraa- 
fylke(o: det nuværende Romerike samt Solør og Odalen), 
Vingulmark (d : Aker og Follo tilligemed Dele af Smaa- 
lenene), Bånrike (o: Resten af Smaalenene samt Baa- 
huslen), Vestfold (o : Jarlsberg og Laurvik A. tilligemed 



^ Den parelige Taxation fra Begynd. af det lide Aarh. satte Kida- 
Toø'8 Biøkopøstol til 800 Gylden, Oslo til 500, Bergens til 83 Vs, 
Hamars til 66%, Stavangers til 250 o. s. ▼., se Mnnoh, N. F. 
H., 2 Afd. 1.97. Jyfr. ssts. S. 589-40, 676 1 Keyser, 
Kirkehist. II. 298. 



FOLKEBLSNGDENS BEVÆGSLSS INOBGE 18.— 17. AABH. 

Liier, Eker og Sandsvervs Prglde), og det meste af Grø- 
nafylke (nemlig bele Bamble og Øvre og Nedre Thele- 
marken, undtagen hvad der børte under Hamars Stift). 
Hamars St. endelig indbef. Heinafylke (o : Hedemarkens 
Fogderi samt Vardal og Birid), Hadafylke (d: Hadeland, 
Land, Tboten, Ringerike med Modum, Sigdal og Erøds- 
bered), Gudbrandsdalen og Østerdalen (undt det nord- 
ligste) og af Grønafylke Numedal tilligemed den nord- 
østlige Del af Thdemarken, nemlig Tinn, Silgjord, Hjart- 
dal, Lardal og Vinje Prestegjelde af Øvre Thelemarken 
og Lillehered Sogn af Nedre Thelemarken.* Regner vi 
na ud Folkemængden i disse Landsdele i det 16de Aar- 
hundrede ved Hjælp af de ovenfor gjennemgaaede Skat- 
temandtal og stiller Resultaterne sammen med de af 
Peterspenge-Regnskabeme udfundne Tal, saa faar vi 
følgende: 



Munch, Hist. gedgr. Beskr. 8. 12. 



384 



3. B. 8AB8. 



^•2 


» 00 2 




^ ^ 


o o o o o 


o 


li 


c<r cT »rr c^r o 


oT 


1-1 ^ Tl^ »-H co 


»o 


S o 


f-H »-H 


co 


«•^ 


cé C8 08 C8 cé 




o « o o « 




-^*g 


fM M tf> 1. Ok 




fl^ 




q 


li 


CD* crT crT oT cT 


co 


;0 co co 05 c^ 


^ 


s:- 


d s s g 




fs 


ggogo 


^ 


■^ 1 


00 '^ co o et 


o 








p^S 


00 05 00 co 05 


j>r 


- 00 


Tl^ lO Oi 1-4 


C<1 


^^ 




<M 


Å^aS 






Gjennei 
tsbeløb 
p. før 13 


8§å88 


g 


<M co co 00^ Ol^ 

r-T o" t-T cT co 


rH 


co O <M f-» f-i 


rH 


ti'§J 


f— 1 r-t 


co 


Pk 






g 00 


o g o o o 


^ 




O 


o <^ <^ c^ c^ 


CO 


^i 


cT fccf i>^ wrT co 


fm^ 


co O C<1 i-H f-l 


<M 


«M* iH 


* rH rH 


CO 


M 






& 






&5£ 


o o o o o 


^ 


2 « 
2 i 


o o o o o 

00 O <M co o 


§ 


4> CQ 


^ oT lo ^" '^'^ 


j>r 


-^2 


co J> Oi tH <M 

r-t 


s? 








I-l 











co 







H 




• • • • • 
• Ut • • 






a> 






<a bo • • 






o fl o ^ 






*^ « «s ca 






ce bc 5> o a 


, 








.^ © ^ OQ cs 






5z; « M O W 





& 



► d t!5 " 
og ^~Z 

^ 2 te ^ -^ 

"** S ^ "i 

4 



o 3 J5 

«S 'g'3 



00 






► 

o 

I 



''III'- 

"^ as *'^ "♦: 



kS s fl 2 -13 

«.^^1^^ I : 

« • w S fe ■« ' 

3 Sf ^ S -S ^ I ^ 

, - O n 3 ^ t , 

*= S^S ^ . n3 ta 

f* C O fci iu o Q. , 

eo5p3*^"eu^^ 

ss^cri-st : 

* &■ O » "^ fS 

ij 4" G S e^ _ 






■** ^ -^ 2 ^i^ E • 

» X^lT^ d Q *9 o ^ 












VOLKEMÆNGDENS BEVÆOBLSE I NOBGB 13.-17. AABH. 385 

Det høje Tal, hvormed Bergens Biskopsdøme op* 
træder i det 14de Aarhundrede, sammenlignet med For- 
holdene i det 16de, er paafaldende ved første Øjekast 
Vistnok er nu Byerne tåget med i de af Peterspenge-' 
Kegnskaberne fra det 14de Aarh., derimod ikke i de 
af Skatteregnskaberne fra det 16de Aarh. udfandne Ind- 
byggertal, og vistnok var Bergen i det 14de som i det 
16de Aarh. Norges uden Sammenligning betydeligste og 
folkerigeste By. Men det kan umuelig antages, at Ber- 
gens Befolkning i det 14de Aarh. har været større, end 
den var i det 17de, d. v. s. 7—8000,* snarere maa det 
antages, at den har været mindre, saa derved lader hin 
Forskjel sig ikke paa langt nær fyldestgjørende forklare. 
Naar vi af Peterspengen faar ud, at Bergens Biskops- 
døme i det 14de Aarhundrede før Mandedøden havde 
over dobbelt, næsten tredobbelt saa stor Folkemængde 
som det havde i første Halvdel af det 16de Aarh., me- 
dens for de øvrige Biskopsdømers Vedkommende Ind- 
byggertallet i første Halvdel af det 16de Aarh, om- 
trent svarer til Indbyggertallet i det 14de før Mande- 
døden, Sommesteds lidt mere, sommesteds lidt mindre, 
er det klart, at her inaa stikke en Fejl under. Saa 
helt afvigende kan ikke Befolkningens Bevægelse have 
artet sig i en enkelt Landsdel mod alle de øvrige. Maa- 
ske har Peterspengen i Bergens Stift været ydet med 
et større Beløb af hvert skattepligtigt Individ end i Ri- 
gets øvrige Stifter,^ eller maaske har under de for Ber- 



^ Se min Afhandl. i Nord. Unir. Tidaskr. (Sep.-Aftr. III. S. 

9 3-94). 
' I Sverige bier, som nævnt, Peterspeng^en ydet sommeateds med et 

større, sommesteda med et mindre Beløb, og aommeateda slet ikke. 

I „Liber ecclesie Strengenenaia^ Andes en Antegnelse fira Midten af 



386 .. J. 2B. 8AB8. 

gens Biskopsdøme opførte Beløb for endel ogsaa været 
medregnet hvad der var indkommet i Norges Udflyt- 
ningslande: Island, ^ærøerne» Grønland.^ Herom er det 
ikke muligt nu at komme til nogen Visbed. 

Det viser sig altsaa, at den paa Peterspengen støt- 
tede Beregning af Norges Folkemængde i det 14de 
Aarhundrede lider under adskillig Uklarhed og Usikker- 
hed. Men en bedre eller sikkrere kan, saavidt jeg ser, 
ikke opstilles. Saameget tør ialfald ansees for sikkert, 
st det Tal, hvortil vi er kommet ved Hjælp af Peters- 
pengen, ikke er for lavt. Sammenligningen med de 
Af Skattemandtallerne fra det 16de Aarh. udvundne Re- 
sultater synes tilstrækkelig at godtgjøre dette. Der er, 
som før udviklet, fuld Grund til at tro, at Norges Folke- 
mængde i Begyndelsen af det 16de Aarhundrede ikke 
blot atter havde naaet den samme Stand som forud for 
Mandedøden, men endog overskredet denne. Alligevel 
« det Tal, hvortil man kommer ved Hjælp af Skatte- 
mandtallerne fra Begyndelsen af det 16de Aarh. (ogsaa 
naar dertil lægges Syernes Folkemængde, som paa denne 
Tid neppe endnu har naaet 30,000), endel lavere end 



det lide Aarh., ifølge hyilken hyer Indyaaner i Bekames 2 Hereder 
gay i Eomskat ikke mindre end 4 Peninger, hroraf dog kun % P. 
gik til Rom, medens Besten fordeltes meUem flere indenlandske geist- 
lige Stiftelser. S. Montelius^s Afhdl. iPorssell ogWirsén. 
Sy. Tidskr. 1870, S. 205. 
* I de payeUge Indsamleres Begnsk. af 1327 (Munch, PayeL N. 8. 
27—2 8) opføres særskilt Beløbet af Peterspengen fra Skaalholt, 
Færøemes og Orønlands Biskopsdømer for flere næst forudgaaende 
Aar. Beløbet for Bergens Biskopsdøme er i de tilsyarende Aar 
(1325-27) mindre end sedyanUgt (neml. 30 Mark), men dog 
fremdeles større, end man skulde haye yentet effcer de sandsynlige 
BefoUudngsforhold. Andre sttrskilte Opgayer lor Island, Færøeme 
og Grønland hayes ikke. 



VOLKEBCÆNGDENS BEVÆQELSB I NOBGE 13.--17. AABH. 387 

det, der udbringes af Peterspenge-Regnskaberne fra første 
Halvdel af det 14de. — En SammeDligniDg med Sverige 
peger ligeledes i samme Betning. Det bøjeste Tal, som 
Peterspengen giver for Sveriges Folkemængde i første 
Halvdel af 14de Aarh., er, som vi har seet, omkring 
600,000, medens den for Norges giver noget over 300,000. 
3 Aaret 1560 havde Sverige ca. 71,000 „Hemman" o: 
^særskilte Brug eller Gaarde (naar Finland regnes med, 
103,477).^ Ved det samme Tidspunkt udgjorde Tallet 
paa Norges særskilte Brug (Baahuslen, Jæmteland og 
Herjedalen medregnet) knapt 35,000,^ medens der ingen 
Orund er til at tro, at Befolkningsforholdene fra første 
Halvdel af det 14de til første Halvdel af det 16de Aarh. 
skulde have forandret sig til Sveriges Gunst. 

Det almindelige Resultat, hvortil vi kommer ved disse 
Undersøgelser, er saaledes, at Norge forud for den store 
Mandedød talte i det bøjeste omkring 300,000 Indbyggere, 
at dets Folkemængde ved Mandedøden sank ned til om- 
kring 200,000, at den i Begyndelsen af det 16de Aar- 
hundrede atter havde naaet til omkring 300,000, i Slut- 
ningen af det 16de Aarh. til omkr. 400,000, og i 1666 
til over en halv Million (naar de da afstaaede Landska- 
ber Jæmteland, Hei;|edalen og Baahuslen fremdeles reg- 
nes med). 



> H. Forasell, Sver. inr. Hist. L Tab. C, 1. 
' Se ovenfor S. 348—350. 



SMAASTYKKER. 



12. 
Et mislykket norsk Udvandringsforeøg 1737. 

Nedenstaaende Aktstykker, som Meddeleren har mod- 
tåget fra Archivassistent Fr. Krarup i Kjøbenhavn, findes 
efter dennes Oplysning i ^Directionens Protocol", som be- 
vares i Geheime-Archivet blandt de andre Sager fra Vest- 
indisk Gnineisk Compagnis Archiv. 

Dr. L Daae. 



Som adskillige norske fattige huas folk fra den 29 
iunii sidstl. indtil dato her have indfunden sig for at nd- 
gaae til St. Croix i anleedning af den derom sfi 1735 ud- 
gangne placat, bestaaende in allis udj 9 mænd og 9 quin- 
der, hvoriblant endeel aldrende, samt 19 sønner og 13 
døttre, hvoriblant nogle smaae børn, desligeste 2 ugifiPte 
karle, tilsammen 52 personer, smaae og store, hvilcke alle 
ere fattige og derfore ved ankomsten hertilstæde ere ble- 
vene assisterede med liidet, å proportion af hver families 
antall, til deres ophold, indtil de seif ved deres arbeide 
kunde fortienne deres føde. 

Til saadan ende ere mændene bleven anviist, hvor 
de som daglønnere kunde fortienne 1 m|L pro persona om 
dagen, og af iustitz raad Heimsted blev foranstaltet ved 
spinderiet i Myntergaden, at quinderne og de voxne børn 
kunde fortienne med at spinde hør og blaar og derfor 
oppebærge penge hos spinde mesteren Engelbert von Steege, 
saasom compagniet vilde skiæncke dem hør og blaar til at 
settes i arbeid med. 



SMAASTTKKBB. 

Men inand maatte med forandring fornemme, at intet 
af dette arbeide stod dem an, men de formeenede at vilde 
have en vis penge ngentlig af compagniet til at leve af, 
foruden hvad de efter eget tyoke kunde fortienne ved deres 
arbeide, indtil skiibet blev færdig, hvormed de til Sti Croix 
kunde transporteres, hvorom de indgav deres skrifftlig be- 
^ering af 18de hujus, som den 23 ditto ved adskillige 
dennem forrelagde spørsmaale blev besvaret, og de tilsagde 
samtlig dermed at indfinde sig adj directionens forsamling. 
Saa er i dag fredagen den 26 iulii a^ 1737 bemelte 
norske familier for directionen adj deres forsamling ind- 
kaldede Og dennem forreholdet placatens indhold, hvil- 
ken de skreven fra Norge havde medbragt og her tryckt 
bekommet, som de og nu skrifftlig have erklæret at vilde 
holde sig efterretlig, og derefter dennem betydet, at com- 
pagniet icke er pligtig til at underholde dem her, nu de i 
urette tiid ere hidkotnne, indtil skiibene gaar, men at de 
ved arbeide, som dennem bliver anviist, maatte fortienne, 
hvis de til deres ophold behø7ede. Til hvilcken ende de, 
een efter anden, blev tilspurdt, om de efter den allereede 
giorde anstalt vilde arbeide nemlig: mændene paa det asi- 
atiske compagnies plads og quindeme og børnene udj for- 
ommelte spinderie, eller og om de efter hands excellences 
hr. geheime raad og ober cammer herre von Plessens giorde 
tilbud vilde udgaae paa hands exceUences gods, da alle og 
enhver af dennem, som kunde arbeide, skulle bekomme 
1 m^ daglig pro persona. Men som de befantes gand- 
ske haamackede og egensindige og til ingen af deelene 
sig vilde resolvere, forregivende, at af 1 marck om dagen 
kunde de icke leve, og nogle af deres quinder vare svage 
og børnene kunde icke spinde ey heller arbeide, paastaa- 
ende at nyde noget vist ugentlig af compagniet til at leve 
af, da de vilde arbeide, hvor de lystede. Saa blev den- 
nem forreholdet, hvor uriimelig saadan deres begiering var 
og gandske striidende imod placaten, samt at de liigesaa 
liidet tiente paa St. Croix som her, naar de icke vilde ar- 
beide, forrestillende dennem, hvor møysommelig de udj det 



390 SMAASTYKKBB. 

varme land deres ophold maatte erhvænre, og om de forre^ 
stillede sig anderleedes, vilde de befinde sig bedragne;. 
hvorfore de nu strax eller i morgen formiddag i det aeene- 
ste skulle tilkiendegive for bogbolderen, om de som oven- 
melt vilde arbeide eller icke. Thi i fald de det icke vilde, 
kunde de gaae, hvor de lystede, som folk hvormed com- 
pagniet liigesaa liidet var tient, som de her eller i Norge 
ere nyttige, af hvilcken meening vi og befinde, at hands 
excellence er, efter hands excellences derom indkomne 
skrivelse til iustitz raad Heimsted, hvorpaa de da alle gik 
bort uden at give noget endeligt svar. 

Og blev da giort en calculation over de af dennem 
forlangede 8 li daglig pro persona, som kunde beløbe for 
5^ personer 4 rd. 2 |^ daglig og fra dato indtil 13 novbr., 
da skiibet formodentlig kunde blive klar til at afseyle, 
som er 110 dage, tilsammen 476 rd. 2 |f^, forn den de den- 
nem allerede forærede 68 rd.; hvilcken summa icke holdes 
tienlig for compagoiet paa disse folk at bekoste, siden det 
er stridig imod placaten, og det icke holdes for at være 
til nogen nytte for den nye colonie, da disse icke kand 
eragtes for arbeidsomme og stræbsomme folk, men meere 
synes at være genegen og vante til omløben og leediggang, 
hvilket nærmere vil erfares, saafremt som de resolverer 
at gaae ud at arbeide paa hands excellences hr. ober cam- 
mer herrens gods; men hvis ey, findes det tienligst at see 
dem tilbage befordret, efter vores forhen givene skriffUige 
tancker. Kiøbenhaun den 26de iulii 1737. 

F. Holmsted. G. Elauman. H. Gram. P. Lemvig. 

Indbemelte af directionen forhen givene skrifftlige tan-* 
cker angaaende de norske hidkomne folk lyder saaledes: 

De fattige bønder folk fra Norge, som udj et temme- 
ligt antall haver her indfunden sig, i den tancke at blive 
transporterede til St. Croix, bekiænde seif at have seet og 
hørt læse den kongel. allernaadigste placat. Og kand de 
saa icke siiges at have været uviideude om conditioneme. 
Ikke desmindre have de fortsatt deres reyse^ slæbet hid 



SMAJLSTTKKIBB. 391 

med sig endeel gamle og svage quindfolk fomden andet 
tros og paastaar du at vorde underholdet af compagaiet,. 
saalenge indtil leiligheden igien forrefalder at kmide vorde 
til St. Croix bortførte. 

Hvis nu directionea adj henseende til disse folkes 
armod skulle dispensere udj placaten og belaste enten sig^ 
i 'særdeeleshed eller compagniet i almindelighed med saa^ 
mange unjrttige personer til at føde og klæde, kunde saa- 
dant vel have de suites, at maud endnu bekom mange 
fieere betlere paa halsen. Det vilde da gaae det Westjndi- 
ska og Gruineiske compagnie ioke «t haar bedre end det 
gik Engellænderne, der udj en god meening baade til dere» 
americanske colouiers nytte og til at hielpe deslige arme 
Europrøer inviteredo de fordrevne Beformerede fra det 
Ghur-Pfaltzische. Men da de saae sig bebyrdede med en 
stor mængde faineants af begge kiøn, der vilde oppebærge 
barmhiertighed uden arbeide, maatte de taeke Gud for at 
slippe med den bekostning at føre dem tilbage igien til 
Tydskland. 

leg skulle derfor holde for raadeligst, at den kongel. 
allernaadigste placat blev saa nøye, som mueligt var, efFter* 
levet, og at hvosomhelst noget viidere prætenderede, end 
hvad høystbemelte kongel. placat indeholder, blev reent 
afviist. 

Til hvilken ende her bør efter mine ringe tancker først 
forretages en nøyagtig undersøgning og examination af 
disse folk og et mandtall over dennem uden ophold for- 
fattes, saaledes at derudj specificeris hver persons alder, 
samt hvortil enhver kand agtes og vist viides at være due- 
lig og bequæm. Derefter saamauge, som have de udj pla- 
caten ommelte requisita, være sig mænd, quinder eller 
bøm, at beholdes til colonien, men de andre ingenlunde 
at antages. 

Hvis de da, enten alle eller nogle af dem, herudj fan- 
tes veygerlige, da dennem at gives en reysepenge til at 
drage hiem igien, den vey de ere komne. 

De vilkaar, som directionen haver offereret disse be- 



892 SMAASTYKKSB. 

melte mennisker udj den 2den og 3die post, ere saa gode, 
at mig Binnes, det de endelige dermed knnde lade sig nøye. 
Og hvo udaf dennem, der ické vil tåge imod arbeide her- 
paa stæden for 1 marcks dagløn og qninder og børn at 
fortienne deres brød med spinden og deslige, kand vel 
neppe holdes for at være colonien paa St. Croix til nogen 
nytte, men snarere til byrde, last og skade, og det ey 
alleene med deres egne personer, men endog med deres 
exemple, andre didkommende colonister til forargelse og 
fordervelse. 

Skulle der paa compagniets suckerhuns eller anden- 
Btæds ey kunde forskafiPes arbeide til alle disse omtalte, 
4a er vel billigt, at de øfrige nyder noget til underhold- 
ning, saalenge det leke er deres egen skyld, at intet ar- 
beide eller dagløns fortienneste for dennem kand falde. 

Naar forældrene findes villige til arbeide at antage og 
deres dagløn troeligen at fortienne, holder ieg uf orgriibe- 
ligen for, at der kunde i nogen maade seeis igiennem fingre 
med de smaao børn og dem ey viidere paalegges, end de 
for nærværende tiid og deres svage omstændigheder ere 
mægtige for. 

Men at gamle mænd og quinder tvert imod placaten 
«kulle underholdes, holder jeg for compagniet aforsvarligt. 

Eiøbenhaun den 24de iulii 1737. 

H. Gram." 

Dette er og mine tancker. 

F. Heimsted. 

leg ligeleedes. 

G. Elauman. 

A9 1737 den 5 augusti vare underskrevene compagniets 
•directeurer og hoved participanter forsamlede for at see de fra 
!Norge hidkomne folk befordrede til deres hiem, fornemmelig i 
anleedning af en skrivelse fra hr. cammer juncker von der 
Ldhe til hr. iustitz raad og borgemester Heimsted indkom- 
jnen, hvorudj hands kongel. mai'? allemaadigste villie der- 
om tilkiendegives og 63 rd., som til disse folk af com- 

' Den bekjendte lærde Hiatoriker Han« Gram. 



8MAASTTKKSB. 393 

pag^ cassa var betalt, igien af velbemelte herr cammer 
juncker efter høy ordre er indsendt med formeldning, at de 
ved denne gode aarsens tiid maatte seeis befordret til 
deres hiem. 

Thi blev skipp. lan Bøchmann fra Holmestrand anmo- 
det at vilde indfinde sig paa compagnie-huuset, da med 
hannem blev accorderet ai overbringe fornefnte norske folk 
til Holmestrand, som ligger strax ved Drammen 4 miile fra 
Christiania, for hvilcke compagniet betaler 4 mj^ pro per- 
sona, som giør for 49 personer, smaae og store, tilsammen 
32 rd. 4 ^, paa condition at de Norske seif forsynes med 
proviant til reisen, som hand ingenlunde vilde resolvere 
sig til at indkiøbe og anskaffe. 

Og som hand formeente, først udj tilkommende uge at 
være seilklar, og ingen bedre og bequemmere leilighed paa 
denne tiid for dennem findes, saa blev ovenmelte accord 
med bemelte skipper sluttet og bogholderen beordret, at 
give de Norske skrifftlig tilkiende, at de sidst i denne uge 
maatte holde sig færdig med fornøden proviant til reysen, 
for saa snart de derom advares, at indfinde sig omborde 
hos bemelte skipp. Bøchmann for at befordre deres hiemb- 
reise, hvortil dennem meddeeles saadan et pas, som i dag 
i forsamlingen blev resolvered at udfærdiges. 

Skulle det forholde sig saaledes, som berettes, nemlig 
at de allereede har fortæret de penge, som dennem af 
hands kongel. maii til reisepenge allemaadigst var skiæn- 
cket, og de end da icke have betalt i deres logemente, da 
faar compagniet til deres hiembreise fournere forskrevene 
fragt og proviant, hvortil de forommelte 63 rdr. employe- 
ris, og legges til af compagniet det, som fattes. 



F. Holmsted. G. Elauman. J. Kling. H. Gram. 

P. Lemvig. H. L. Kløcher. 



Hist. Tidsflkr. 2. R. HL 26 



DEN NORSKE HISTORISKE FORENING 
1879 og '1880. 



ForeniDgens Vedlægler 

(efter Beslutning i Generalforsamling den 22de December 1869). 

§ 1. Den norske historiske Forenings Formaal er 
gjennem Udgivelse og Understøttelse af Skrifter at fremme 
historisk Studium og Kundskab nærmest med Hensyn til 
Fædrelandet og dets Literatur. 

§ 2. Foreningen udgiver et Tidsskrift for historisk 
YidenBkabelighed, hvori optages ikke blot egentlige histo- 
riske Fremstillinger, men ogsaa Arbeider henhtSfrende til 
den nordiske Sprog- og Oldtids videnskab samt ethnographi- 
ske, topographiske eller statistiske Skildringer af Landet og 
Folket. Ved Siden heraf kan særskilt udgives større histo- 
riske Arbeider. Forsaavidt Foreningens Midler tillade det, 
virker den ogsaa ved Udgivelse af ældre Skrifter, der have 
literær og historisk Interesse. 

§ 3. Ordentligt Medlem af Foreningen er Enhver, som 
anmelder sig for Bestyrelsen og erlægger til Foreningens 
Kasse et Bidrag af 1 Spdlr. aarlig eller 15 Spdlr. een 
Gang for alle. Bestyrelsen kan indbyde overordentlige 
eller Æresmedlemmer, som ikke erlægge Kontingent. Med- 
lemmerne erholde alle af Foreningen udgivne Skrifter. 

§ 4. Foreningens Anliggender varetages af en Besty- 
relse af 5 Medlemmer, som i Tilfælde af Yakance supplere 
sig selv indtil næste Generalforsamling. Aarlig udtræde 
vexelvis de to eller tre ældste Bestyrelsesmedlemmer; for- 
saavidt flere Medlemmer have fungeret i lige lang Tid, af- 

26* 



n 

gjør Lodtrækning, hyem der skal udtræde. BeslyrelBen 
samles paa Formandens Indbydelse saa ofte, som et af 
dens Medlemmer forlanger det. 

§ 5. £n af Bestyrelsen antaget Kasserer aflægger 
aarligt Regnskab, som, efter at være revideret af dertil 
▼algte Rerisorer, fremlægges for den næste ordentlige Ge- 
neralforsamling, 

§ 6. I Begyndelsen af Aaret holdes i Christiania efter 
offentlig Indbydelse fra Bestyrelsen en Generalforsamling. 
I denne yælges Medlemmer af Bestyrelsen og to Revi- 
sorer, afgives Beretning om Foreningens Yirksomhed og 
Fremgang, fremlægges det foregaaende Aars Regnskab og 
forhandles forøvrigt alle de Gjenstande, Foreningen ved- 
kommende, som af Bestyrelsen eller noget andet af For- 
eningens Medlemmer maatte bringes under Diskussion. 
Bestyrelsen kan ogsaa sammenkalde overordentlige Gene- 
ralforsamlinger, naar den finder Saadant hensigtsmæssigt. 

§ 7. Forandringer i disse Yedtægter kunne alene ske 
i Foreningens ordentlige Generalforsamling. Forslag til 
saadanne Forandringer maa fremsættes saa betimelig, at de 
af Bestyrelsen kunne kundgjøres 1 Maaned forinden Mø- 
det. For at give Beslutninger, som forandre Yedtægterne, 
Gyldighed maa mindst 20 Medlemmer være tilstede. 

§ 8* Foreningen træder i Yirksomhed fra Iste Januar 
1870. 



fieoeralforsauiliog deo 30le Deccmber 

Formanden, Professor Rygh, oplæste følgende Aars- 
beretning: 

For Aaret 1879 har Foreningen udgivet 3 die og 4de 
Hefte af Historisk Tidsskrift, anden Rækkes andet Bind, 
hvormed dette Bind er afsluttet, samt 2 det og 3die Hefte 
af Peder Claus søn Friis's Samlede Skrifter, udgivne af Pro- 
fessor Dr. Gustav Storm, — tilsammen 28 Va Ark. 

Antallet af Foreningens Medlemmer har i 1879 været 



m 

1096. Af de danske Medlemmer betale 113 kun halv Kon- 
tingent ifølge den med den danske historiske Forening be- 
staaende Overenskomst. 

Aarets Indtægter have været: 
Indbetalte Medlemskontingenter for 1879 . Kr. 3766.00 
Indbetalte Kestancer for 1870—1878 ... - 594.15 
Salg af Foreningens Skrifter .... . . - 623.18 

TUsammen Kr. 4983.33. 

Udgifteme have været: 

Trykning og Papir Kr. 1496.38 

Honorarer - 843.00 

Indheftning , : - 150.93 

Porto og Fragt - 130.27 

Kommissionsgebyr til Boghandlere . . . . - 180.20 
Expedition, Kasse- og Regnskabshold ... - 622.92 
Bud til Ombringelse af Skrifterne i Chri- 
stiania , - 73.33 

Avertissementer, Bestyrelsens Bud m. m. . - 56.02 
Udbetalt ifølge Antegnelse til forrige Reg nskab - 32.00 

Tilsammen Kr. 3585.05. 
Aaret har altsaa givet et Overskud af Kr. 1398.28, hvoraf 
til Afbetaling af Foreningens Gjeld er anvendt Kr. 1359.44. 
Yed det resterende Overskud er Kassebeholdningen steget 
fra Kr. 810.17 til Kr. 849.01. 

Foreningens Gjeld udgjorde ved Regnskabets Af slut- 
ning 30te Juni 1880 Kr. 360.00 og vil blive betalt inden 
næste Regnskabsaars Udgang. 

Restancerne, der ved Regn skabs aarets Begyndelse ud- 
gjorde Kr. 2365.72, vare ved dets Udgang reducerede til 
Kr. 2159.57, hvoraf Kr. 388.00 var Restancer paa Aarets 
Kontingent. 

Regnskabet er gjennemgaaet af Revisorerne, hvis An- 
tegnelser ville blive forelagte Generalforsamlingen til De- 
cision. 

Ifølge de af Kassereren afiagte Regnskaber for de For- 
eningen tilhørende 2 Legater var det Vogfske Legat voxet 
til Kr. 1824.95 og det Holst^ske Legat til Kr. 1304.07. 



IV 

Revisionen har ved disse Regnskaber intet fundet at be- 
mærke. Af Legaternes Renter er fremdeles intet dispo- 
neret. 

Bestyrelsen har under Fonidsætuing af Generalforsam- 
lingens Approbation med den i 1880 stiftede svenske hi- 
storiske Forening af sluttet en Overenskomst i Lighed med 
den, der allerede i længere Tid har bestaaet mellem den 
norske og den danske historiske Forening. Ifølge heraf 
ville Medlemmer af den norske Forening, der indtræde i 
den svenske, faa en Nedsættelse i dennes Kontingent fra 
5 Er. til 3 Er., ligesom omvendt Medlemmer af den sven- 
ske Forening Ved Indtrædelse i den norske fra 4 til 2 
Er. Overenskomsten træder i Eraft fra Iste Jan. 1881, 
fra hvilken Tid den svenske historiske Forening begynder 
sin Yirksomhed. For Eftertiden ville altsaa Medlemmer af 
vor Forening kunne erholde alle tre Foreningers Skrifter 
for 9 Er. aarlig. 

Af Bestyrelsens Medlemmer udtræde denne Gang un- 
dertegnede Rygh og Daae, den sidste efter Lodtrækning 
med Bugge, der har fungeret i lige lang Tid. 

Christiania 30te Decbr. 1880. 

O.Rygh. Sophus Bugge. L. Daae. H.J.Huitfeldt, 
Gustav Storm. 

Regnskabet for 1879 med Bilag fremlagdes, ogAnteg- 
nelserne decideredes overensstemmende med Bestyrelsens 
Forslag. 

Den med den svenske historiske Forening afsluttede 
Overenskomst godkj endtes enstemmigt af Generalforsam- 
lingen. 

De to fratrædende Bestyrere gjenvalgtes. 

Til Revisorer valgtes, efterat de sidst fungerende havde 
frabedt sig Gjenvalg, Bureauchef A. Collett og Amanuen- 
sis A. Ejær. 

Paa Formandens Opfordring til at udtale sig om For- 
eningens Stilling og Yirksomhed forlangte Ingen Ordet. 



GeDeralforsamling den 3die Jaoaar iUt 

Fonnanden, Professor Bygh, oplæste følgende Aarsbe- 
retning : 

For Aaret 1880 har Foreningen udgivet Iste Hefte af 
Historisk Tidsskrift, 2den Rækkes 3die Bind, 4de Hefte af 
Peder Claussøn Friis^s Samlede Skrifter, udgivne af Prof. 
Dr. G. Storm, med hvilket Hefte denne Udgave er afsluttet, 
samt „ Gerhard Schøning, en Biografi" af Prof. Dr. L. Daae, 
udgivet i Anledning af Hundredaaret efter Schønings Død. 
Aarets Levering udgjør tilsammen 33 Ark. 

Antallet af Foreningens Medlemmer var 1056 mod 
1096 i 1879. Af de danske Medlemmer betale 113 halv 
Kontingent ifølge den med den danske historiske Forening 
bestaaende Overenskomst. Den med den nye svenske hi- 
storiske Forening afsluttede og af forrige Generalforsam- 
ling approberede lignende Overenskomst er først traadt i 
Kraft fra Iste Januar 1881. 

Aarets Indtægter have været; 
Indbetalte Kontingenter for 1880 .... Kr. 3722.00 
Indbetalte Restancer for 1870—79 ... - 384.00 

Salg af ældre Skrifter . - 136.00 

Tilsammen Kr. 4242.00. 

Udgifterne have været: 

Trykning og Papir - 1825.20 

Honorarer - 1024.48 

Indheftning - 169.49 

Porto og Fragt - 124.10 

Kommissionsgebyr til Boghandlere . . . . - 166.60 
Budtjeneste, Avertissementer m. m. . . . - 79.33 
Expedition, Kasse- og Regnskabshold . . - 530.25 

Tilsammen Kr. 3919.55. 
Aaret har altsaa givet et Overskud af Kr. 322.45. Der- 
imod er til Afgjørelse af Resten af Foreningens Gjeld i 
Christiania Sparebank anvendt Kr. 368.63, og som Følge 
deraf er Kassebeholdningen nedgaaet fra Kr. 849.01, som den 
var ved Afslutningen af forrige Regnskab, til Kr. 802.83. 



VI 

Restancemey der i forrige BegnskabBsar redueeredes 
med noget orer 200 Kr. og ved dets Udløb ndgjorde Kr. 
2159.57y ere efter me r v a e r ende Begnskab jderligere for- 
mindskede og ndgjorde Kr. 2047.57. Heraf Tar 272 Kr. 
Bentancer paa Aarete Kontingent 

Begnskabet er gjennemgaaet af de yalgte Revisorer, 
som ikke bave fnn det noget at bemærke derred. 

Ifølge de af Kassereren aflagte Regnskaber for de For- 
eningen tilbørende 2 Legater var det Yogt^ske voxet til Kr. 
1892.24 og det Holsfske Legat til Kr, 1352.15. Reviso- 
reme bave indstillet ogsaa disse Regnskaber til Godkj en- 
delse nden Bemærkning. 

Af Bestyrelsens Medlemmer ndtræde denne Gang Pro- 
fessoreme Sopbns Bagge og Gnstar Storm og Arkivfald- 
mægtig H. J. Huitfeldt. 

Cbristiania 30te Decerober 1881. 

0. Rygb. L. Daae. Sophus Bagge. H. J. Huitfeldt. 
Gustav Storm. 

GeneralforBamlingen gav overensstemmende med Revi- 
sionens Indstilling Kassereren Decharge for de fremlagte 
Regnskaber. 

De fratrædende Bestyrelsesmedlemmer gjenvalgtes, lige- 
som Bureauchef Collett og Amanuensis Kjær gjenvalgtes 
som Revisorer. 

Paa Formandens Opfordring til at udtale sig om For- 
eningens Stilling og Yirksomhed forlangte Ingen Ordet. 



A FINE IS INCURRED IF THIS BOOK IS 
NOT RETURNED TØ THE LIBRARY ON 
OR BEFORE THE XAST DATE STAMPED 
BELOW. 


1 ^ 




JUN 5 7® 




)-
Internet Archive Audio

Featured

Top

Images

Featured

Top

Software

Featured

Top

Books

Featured

Top

Video

Featured

Top

Mobile Apps

Browser Extensions

Archive-It Subscription

Save Page Now

Full text of "Historisk tidsskrift"

See other formats
