Skip to main content

Full text of "Historisk tidsskrift"

See other formats 


This  is  a  digital  copy  of  a  book  that  was  preserved  for  generations  on  library  shelves  before  it  was  carefully  scanned  by  Google  as  part  of  a  project 
to  make  the  world's  books  discoverable  online. 

It  has  survived  long  enough  for  the  copyright  to  expire  and  the  book  to  enter  the  public  domain.  A  public  domain  book  is  one  that  was  never  subject 
to  copyright  or  who  se  legal  copyright  term  has  expired.  Whether  a  book  is  in  the  public  domain  may  vary  country  to  country.  Public  domain  books 
are  our  gateway s  to  the  past,  representing  a  wealth  of  history,  culture  and  knowledge  that's  often  difficult  to  discover. 

Marks,  notations  and  other  marginalia  present  in  the  original  volume  will  appear  in  this  file  -  a  reminder  of  this  book's  long  journey  from  the 
publisher  to  a  library  and  finally  to  you. 

Usage  guidelines 

Google  is  proud  to  partner  with  libraries  to  digitize  public  domain  materials  and  make  them  widely  accessible.  Public  domain  books  belong  to  the 
public  and  we  are  merely  their  custodians.  Nevertheless,  this  work  is  expensive,  so  in  order  to  keep  providing  this  resource,  we  have  tåken  steps  to 
prevent  abuse  by  commercial  parties,  including  placing  technical  restrictions  on  automated  querying. 

We  also  ask  that  you: 

+  Make  non-commercial  use  of  the  files  We  designed  Google  Book  Search  for  use  by  individuals,  and  we  request  that  you  use  these  files  for 
personal,  non-commercial  purposes. 

+  Refrainfrom  automated  querying  Do  not  send  automated  queries  of  any  sort  to  Google's  system:  If  you  are  conducting  research  on  machine 
translation,  optical  character  recognition  or  other  areas  where  access  to  a  large  amount  of  text  is  helpful,  please  contact  us.  We  encourage  the 
use  of  public  domain  materials  for  these  purposes  and  may  be  able  to  help. 

+  Maintain  attribution  The  Google  "watermark"  you  see  on  each  file  is  essential  for  informing  people  about  this  project  and  helping  them  find 
additional  materials  through  Google  Book  Search.  Please  do  not  remove  it. 

+  Keep  it  legal  Whatever  your  use,  remember  that  you  are  responsible  for  ensuring  that  what  you  are  doing  is  legal.  Do  not  assume  that  just 
because  we  believe  a  book  is  in  the  public  domain  for  users  in  the  United  States,  that  the  work  is  also  in  the  public  domain  for  users  in  other 
countries.  Whether  a  book  is  still  in  copyright  varies  from  country  to  country,  and  we  can't  offer  guidance  on  whether  any  specific  use  of 
any  specific  book  is  allowed.  Please  do  not  assume  that  a  book's  appearance  in  Google  Book  Search  means  it  can  be  used  in  any  manner 
any  where  in  the  world.  Copyright  infringement  liability  can  be  quite  severe. 

About  Google  Book  Search 

Google's  mission  is  to  organize  the  world's  information  and  to  make  it  universally  accessible  and  useful.  Google  Book  Search  helps  readers 
discover  the  world's  books  while  helping  authors  and  publishers  reach  new  audiences.  You  can  search  through  the  full  text  of  this  book  on  the  web 


at|http  :  //books  .  google  .  com/ 


Dette  er  en  digital  utgave  av  en  bok  som  i  generasjoner  har  vært  oppbevart  i  bibliotekshyller  før  den  omhyggelig  ble  skannet  av  Google 
som  del  av  et  prosjekt  for  å  gjøre  verdens  bøker  tilgjengelige  på  nettet. 

Den  har  levd  så  lenge  at  opphavretten  er  utløpt,  og  boken  kan  legges  ut  på  offentlig  domene.  En  offentlig  domene-bok  er  en  bok  som 
aldri  har  vært  underlagt  opphavsrett  eller  hvis  juridiske  opphavrettigheter  har  utløpt.  Det  kan  variere  fra  land  til  land  om  en  bok 
finnes  på  det  offentlige  domenet.  Offentlig  domene-bøker  er  vår  port  til  fortiden,  med  et  vell  av  historie,  kultur  og  kunnskap  som  ofte 
er  vanskelig  å  finne  fram  til. 

Merker,  notater  og  andre  anmerkninger  i  margen  som  finnes  i  det  originale  eksemplaret,  vises  også  i  denne  filen  -  en  påminnelse  om 
bokens  lange  ferd  fra  utgiver  til  bibiliotek,  og  til  den  ender  hos  deg. 

Retningslinjer  for  bruk 

Google  er  stolt  over  å  kunne  digitalisere  offentlig  domene-materiale  sammen  med  biblioteker,  og  gjøre  det  bredt  tilgjengelig.  Offentlig 
domene-bøker  tilhører  offentligheten,  og  vi  er  simpelthen  deres  "oppsynsmenn".  Dette  arbeidet  er  imidlertid  kostbart,  så  for  å  kunne 
opprettholde  denne  tjenesten,  har  vi  tatt  noen  forholdsregler  for  å  hindre  misbruk  av  kommersielle  aktører,  inkludert  innføring  av 
tekniske  restriksjoner  på  automatiske  søk. 

Vi  ber  deg  også  om  følgende: 

•  Bruk  bare  filene  til  ikke-kommersielle  formål 

Google  Book  Search  er  designet  for  bruk  av  enkeltpersoner,  og  vi  ber  deg  om  å  bruke  disse  filene  til  personlige,  ikke-kommersielle 
formål. 

•  Ikke  bruk  automatiske  søk 

Ikke  send  automatiske  søk  av  noe  slag  til  Googles  system.  Ta  kontakt  med  oss  hvis  du  driver  forskning  innen  maskinoversettelse, 
optisk  tegngjenkjenning  eller  andre  områder  der  tilgang  til  store  mengder  tekst  kan  være  nyttig.  Vi  er  positive  til  bruk  av  offentlig 
domene-materiale  til  slike  formål,  og  kan  være  til  hjelp. 

•  Behold  henvisning 

Google- "vannmerket"  som  du  finner  i  hver  fil,  er  viktig  for  å  informere  brukere  om  dette  prosjektet  og  hjelpe  dem  med  å  finne 
også  annet  materiale  via  Google  Book  Search.  Vennligst  ikke  fjern. 

•  Hold  deg  innenfor  loven 

Uansett  hvordan  du  bruker  materialet,  husk  at  du  er  ansvarlig  for  at  du  opptrer  innenfor  loven.  Du  kan  ikke  trekke  den  slutningen 
at  vår  vurdering  av  en  bok  som  tilhørende  det  offentlige  domene  for  brukere  i  USA,  impliserer  at  boken  også  er  offentlig  tilgjengelig 
for  brukere  i  andre  land.  Det  varierer  fra  land  til  land  om  boken  fremdeles  er  underlagt  opphavrett,  og  vi  kan  ikke  gi  veiledning 
knyttet  til  om  en  bestemt  anvendelse  av  en  bestemt  bok,  er  tillatt.  Trekk  derfor  ikke  den  slutningen  at  en  bok  som  dukker 
opp  på  Google  Book  Search  kan  brukes  på  hvilken  som  helst  måte,  hvor  som  helst  i  verden.  Erstatningsansvaret  ved  brudd  på 
opphavsrettigheter  kan  bli  ganske  stort. 

Om  Google  Book  Search 

Googles  mål  er  å  organisere  informasjonen  i  verden  og  gjøre  den  universelt  tilgjengelig  og  utnyttbar.  Google  Book  Search  hjelper  leserne 
med  å  oppdage  verdens  bøker  samtidig  som  vi  hjelper  forfattere  og  utgivere  med  å  nå  frem  til  nytt  publikum.  Du  kan  søke  gjennom 


hele  teksten  i  denne  boken  på  http://books.google.com/ 


>•'*•»  A 


■^■rL.uP 


•  .>. 


'-•*•>  i*r#- '-^  •■.'< -'-(-^^ 


'/«'•» 


••"  ••/ 


•>^ 


---^»  ■  ■« 


v  •• 


l^arbarB  College  iLibrato 

BOUGHT   WITK   INCOME 
FROM  THE  BEQpEST  CtF 

HENRY   LILLIE   PIERCE 

OF  BOsrroN 

UD^er  a  vote  of  the  Fresldent  and  Fei  lo  w  s^ 
Octobcr  34,  iggS 


9 


HISTORISK  TIDSSKRIFT 


UDGIVET  AF 


DEN  NORSKE  HISTORISKE  FORENING 


FJERDE  RÆKKE 


FØRSTE  BIND 


KRISTIANIA 

GRØNDAHL  A  SØNS  BOGTRYKKERI 
1901 


/     / 


^^"K^D  C3C7 


INPHOLD. 

Side 
Dronning  Margretes  Valg  i  Norge. 

Af  Dr.  Gustav  Storm 1 

Stiftamtmand  W.  F.  K.  Christies  Dagbog  Mai— Oktober  1815. 

Ved  Dr.  Yngvar  Nielsen .       28 

Skiringssal  og  Sandefjord. 

Af  Dr.  Gustav  Storm 214 

Om  Bergens  Bispedømme  i  Middelalderen.     (Fortsættes). 

Af  Dr.  Ludvig  Daae 238- -^J'^* 

Litteratur.  * 

Forhandlingsprotokol  ført  i  Regjeringsraadet  og  Stats- 
raadet  Marts  til  December  1814.  Udg.  fra  det  norske  Rigs- 
arkiv  (anm.  af  Dr.  Y.  Nielsen) 1 

P.  Munch,  Købstadstyrelsen  i  Danmark  fra  Kristian 
I  Vs  tid   til   enevældens   ophør   (anm.   af  Dr.  A.   Taranger)        4 

Erkebiskop  Henrik  Kalteisens  Kopibog.  Udg.  f.  d.  n. 
hist.  Ejildeskriftfond  ved  Alex.  Bugge  (anm.  af  Dr.  K.  H. 
Karlsson) ' •     .       11 

Bemærkninger  ved  Recensionen  over  Udgaven  af  Re- 
gjeringsprotokollen for  1814.     Ved  Udgiveme 20 

Svar  paa  de  ovenfor  indtagne  Bemærkninger.  Af 
Dr.  Yngvar  Nielsen 25 

Smaastykker. 

1.  Mandhusingen  af  Surendalen  i  1718  (O.  A.  Øver- 
land)     27 

2.  Cardinal  Alberoni  og  Carl  XII  (L.  I.  V.)  ....       30 

3.  Brev  fra  Biskop  Johan  Nordahl  Brun  til  Provst 
Nils  Hertzberg  (meddelt  af  fhv.  Statsraad  N.  Hertz- 
berg)   39 


Side 

4.  Brev  fra  Eidsvoldsmauden,  Gaardbruger  Christopher 
Hoen,  til  hans  Hustru  (meddelt  af  Konservator 
Albert  J.  Lange) 40 

5.  „Lendermænd"  i  —  Jemteland?  (L.  Daae)    .     .     .      43 

6.  Et    Bidrag     til    Bergens    Cathedralskoles     Historie 

(L.  Daae) 46 

Register  til  Historisk  Tidsskrift,  4de  Række,  Bind  I. 

Af  A.  Kjær 289 

Rettelser 314 

Den  norske  historiske  Forening I — XXIII 


DRONNING  MARGRETES  VALG  I  NORGE. , 

DR.  GUSTAV  STORM,  '  ' 

Efterat  Dronning  Margretes  Søn,  den  17-aarige  Kong 
Olaf  i  Danmark  og  Norge,  pludselig  var  død  i  Skaane, 
3die  August  1387,  og  dermed  Kongeslægten  i  Norge  ud- 
død,  stod  dette  Rige  foran  et  vigtigt  Thronfølgerspørgsmaal. 

Ved  Mødet  i  Oslo  i  Februar  1388  blev  Kongedømmet 
for  første  Gang  i  Aarhundreder  besat  ved  Valg,  og  dette 
Valg  fik  ved  den  valgtes  Personlighed  Betydning  for  Nor- 
ges Historie  i  Aarhundreder.  Denne  Begivenhed  fortjener 
derfor  at  tåges  i  nærmere  Øiesyn,  end  tidligere  er  gjort, 
og  ikke  mindst  har  jeg  gjort  dette,  fordi  de  enkelte  Om- 
stændigheder  og  Forhold  ved  Mødet  efter  min  Mening 
er  opfattet  urigtigt  eller  mindre  nøiagtigt  og  kan  trænge 
til  nærmere  Oplysning.  Jeg  skal  i  det  følgende  betragte 
Thronfølgerspørgsmaalet  1)  fra  retslig  Side  og  2)  i  politisk 
Henseende,    samt   3)  undersøge,  hvad  der  virkelig  skede. 

I. 

Den  store  Modsætning  mellem  Norges  og  de  to  andre 
nordiske  Rigers  Kongemagt  i  14de  Aarhundrede  var,  at 
Kongen  i  Norge  var  Arvekonge  og  Kongedømmet  var 
arveligt  efter  et  bestemt  „Arvetal",  medens  Kongedømmet 
i  Sverige  og  Danmark  besattes  ved  et  Valg,  hvor  der 
dog  toges  visse  Hensyn  til  Arveretten.  Man  har  sagt,  at 
Arveretten  i  Norge  paa  denne  Tid  var  usikker,  idet  der 

Hi«t  TidsBkr.  4  Række  1  Bind.  1 


^  DR.  GUSTAV  STORM. 

fandtes  to  forskjellige  „Arvetal",  og  dette  er  paa  en  vis 
Maade  sandt,  men  havde  dog  mindre  Betydning,  end  man 
skulde  vente.  Foruden  Arvetallet  i  Landslovens  Kristen- 
domsbalk  fandtes  nemlig  ogsaa  en  Rettebod  fra  1302, 
hvorved  Kong  Haakon  den  5te  havde  forandret  Lands- 
lovens Arvejtal.  Kong  Haakon  har  ganske  vist  givet 
en  saadan  Lov  for  det  mulige  Tilfælde,  at  han  ikke  skulde 
faa  nogen  Søn  i  sit  Ægteskab  og  Kongeslægten  ved  hans 
Død  kun  skulde  beståa  af  Kvinder  (hans  egen  Datter, 
hans  Broderdatter,  samt  endelig  hans  egen  uægte  Datter). 
Men  Haakon  levede  saalænge,  at  hans  eneste  ægte  Dat- 
ter (Ingeborg)  havde  i  Ægteskab  med  den  svenske  Her- 
tug Erik  født  en  Søn,  som  ogsaa  efter  Landslovens  Ar- 
vetal  maatte  gaa  foran  hende  og  virkehg  blev  hans  Arving 
(Magnus  Erikssøn);  allerede  derved  blev  den  nye  Rette- 
bod  uden  Betydning,  skjønt  Haakon  selv  før  sin  Død  lod 
de  tilstedeværende  Rigsraader  sværge  at  overholde  saavel 
dens  Arveregler  som  dens  Bud  om  Formynderstyrelsen  ^. 
At  faktisk  den  nye  Arvelov  af  1302  maatte  ansees  for 
ophævet,  kan  sluttes  af  de  norske  Lovbøger  fra  14de 
Aarhundrede.  Vi  har  fra  Iste  Halvdel  af  14de  Aarhun- 
drede  ca.  70  Lovbøger  bevarede,  og  af  disse  er  flere 
skrevne  i  Kong  Haakons  senere  Aar  eller  i  Tiden  kort 
efter.  Men  af  de  ældre  Lovbøger  har  kun  en  eneste 
optaget  Arvefølgeloven,  nemhg  Lovbogen  fra  Tønsberg, 
hvilket  er  forstaaeligt  nok,  da  den  er  redigeret  ca.  1320 
af  eller  for  en  af  Formynderne  fra  1319,  Guthorm  Kol- 
bjørnssøn;  men  uagtet  det  her  i  selve  Overskriften  siges, 
at  Kong  Haakon  havde  ladet  lyse,  at  „ingen  Bog  (Lov- 
bog) skulde  have  Gyldighed,  som  ikke  havde  dette  Arve- 
tal",  er  dette  Mønster  kun  fulgt  i  en  Lovbog  fra  Midten 


^   Dipl.  Norv.  I  No.  156. 


DRONNING  MARGRETES  VALG  I  NORGE.  O 

af  14de  Aarhundrede  (C  22  i  Stockholm),  og  selv  her  kun 
saaledes,  at  efter  det  nye  Arvetal  indtræder  en  ny  Skriver, 
som  ogsaa  optager  det  ældre  Arvetal,  som  han  altsaa 
anser  for  fremdeles  gjældende.  Begge  disse  Lovbøger  er 
østlandske  (den  første  fra  Tønsberg,  den  sidste  fra  Op- 
landene);  men  den  eneste  vestlandske  Lovbog,  som  kjen- 
der  Retteboden  fra  1302,  den  tabte  Codex^Capsél  Cypriani 
fra  ca.  1340,  har  af  denne  kun  optaget  Reglerne  om 
Formynderstyrelsen,  men  ganske  udeladt  det  nye  Arvetal  ^ 
Alle  andre  norske  Lovbøger  har  udeladt  begge  Dele, 
naturligvis  fordi  allerede  ved  Midten  af  Aarhundredet 
hele  dens  Arvetal  ansaaes  som  antikveret  og  faktisk  af- 
skaffet.  Man  tør  derfor  gaa  ud  fra  som  givet,  at  ved 
1387  fandtes  det  nye  Arvetal  af  1302  kun  i  meget  faa 
Lovbøger;  naar  ved  Forhandlingerne  i  1388  Arveretten 
drøftes,  kan  man  (som  nedenfor  skal  omtales)  se,  at  man 
har  lagt  til  Grund  selve  Landslov&ii  eller  den  dermed 
enslydende  Hirdskraa,  —  og  det  er  disse  Love,  som  ogsaa 
citeres  ved  Mødet  i  Oslo. 

Arvetallet  af  1302  maa  saaledes  ganske  sættes  ud 
af  Betragtning,  naar  man  vil  vide,  hvorledes  Nordmæn- 
dene  i  1387 — 88  betragtede  Thronfølgerspørgsmaalet,  og 
Sagen  bliver  isaafald  klar  nok. 

Landsloven  bestemmer  i  sin  Kristendomsbalk  (Cap.  5), 
at  efter  den  norske  Konges  Død  skal  hans  Slægtninger 
være  arveberettigede  i  følgende  Orden:     Ældste  ægtefødt 


Jeg  sætter  selvfølgelig  ganske  ud  af  Betragtning,  at  hele  Ret- 
teboden  er  optaget  i  den  islandske  Rettebodsamling  C  21,  og 
at  den  ogsaa  findes  for  anden  Gang  i  C  22  med  en  Haand 
fra  ca.  1420;  i  begge  Tilfælde  har  den  jo  kun  historisk  Be- 
tydning. 

1* 


4  DR.  GUSTAV  STOKM. 

^)Søn,  2)Sønnesøn,  ^)  Broder,  *)Farbroder,  ^)Brodersøn, 
^)  Parbroderssøn,  dernæst  '')uægte  Søn,  ^)ægte  Datters 
ægte  Søn,  ^)ægte  Søsters  ægte  Søn,  ^^)ægte  Farbroders- 
søns  ægte  Søn,  ^^)ægte  Fasters  ægte  Søn  samt  ^^)  Mosters- 
ægte  Søn,  hvis  Kongens  Moder  og  Moster  er  af  Konge- 
ætten.  Man  har  forresten  villet  gjøre  det  usikkert,  fra 
hvem  dette  Arvetal  skulde  regnes,  men  som  mig  synes, 
ganske  urigtigt.  Der  staar  jo:  Efter  vor  Konges  Fra- 
fald skal  den  være  Konge,  som  er  Norges  Koyiges  ældste 
ægtefødte  Søn  o.  s.  v.  „Vor  Konges**  og  „Norges  Konges^ 
er  jo  tydeligvis  den  samme ;  altsaa  regnes  Arvetallet  altid 
fra  sidst  afdøde  Konge,  Tvivl  herom  er  'ene  og  alene 
udtalt  (Munch),  fordi  Retteboden  af  1302  iidtrykkelig 
fastslog,  hvad  der  var  Forudsætningen  ogsaa  for  Lands- 
loven. Anvendes  dette  Arvetal  paa  det  ved  Kong  Olafs 
Død  indtraadte  Tilfælde,  vil  det  sees,  at  der  ikke  levede 
nogen  til  de  11  Klasser  hørende  Person,  og  at  Kong 
Olafs  Fætier  (Mostersøn)  Albrecht  den  yngre  ikke  gik 
ind  under  12te  Klasse,  da  den  afdøde  Konges  Moder 
(Dronning  Margrete)  ikke  hørte  til  den  norske  Kongeæt, 
„thi  hendes  Nedstammelse  fra  den  norske  Kongeæt  var 
umulig  at  bevise,  om  man  end  gik  nok  saa  langt  op  i 
Tiden"  (Munch).  Man  sammenligne  følgende  Stamtavle 
(med  de  tilføiede  mulige  Led): 

K.  Magnus  Erikssøn 
Valdemar  t  1374. 


Ingeborg  Margrete     *     K.  Haakon  æ.  Søn         æ.  Datter 

f  1380 (^) 

Albrecht       K.  Olaf       æ.  Søn     æ.  Datter  æ.  Søn  æ.  Søn 

d.  yngre        f  1387  (3)  (6)  (U) 

[ikke  12] 


æ.  Søn  u.  Søn  æ.  Datter    æ.  Søn      as,  Søn      æ,  Sø\ 

(1)  (7)  (5)  (9)  (10) 

æ.  Søn  oe.  Søn 

(2)  (8) 


DRONNING  MARGRETES  VALG  I  NORGE.  » 

Men  Loven  gav  ogsaa  Anvisninger  for  det  Tilfælde, 
at  der  ikke  længer  existerede  nogen  af  de  i  Arvetallet 
nævnte  12  Klasser:  „Hvis  ingen  af  disse  er  til,  som  nu 
er  talte,  da  skal  den  være  Konge  i  Norge,  den  ældste 
én.  .som  er  nærmest  efter,  hvad  Gulathingsloven  vid  ner  i 
Arvetallet";  altsaa  skulde  de  private  Arvegangsregler 
gjælde  ogsaa  for  Kongearven,  dog  med  2  Indskrænkninger : 
1)  kun  mandlige  Personer  var  arveberettigede  (karl  en  eigi 
kona),  og  2)  Arvingen  skulde  være  af  Kongeætten,  d.  e. 
stamme  gjennem  Mands-  eller  Kvindeled  fra  norske  Kon- 
ger. Ved  begge  Indskrænkninger  var  Dronning  Margrete, 
Kongens  Moder,  som  Kvinde  absolut  udelukket  fra  at 
arve,  og  ved  den  anden  udelukkedes  ogsaa  hendes  Søsters 
Efterkommere. 

Den  private  Arvegang  strakte  sig  vistnok  videre  end 
den  offentlige,  den  omfattede  alle  Slægtninge  baade  paa 
Faders-  og  Modersside  indtil  Firmænninger  nedstammende 
fra  fælles  Oldefader;  men  ved  den  anden  Betingelse,  at 
den,  gjennem  hvem  Slægtskabet  hævdedes,  skulde  være  af 
Kangeætten,  udelukkedes  saavel  alle  Dronning  Margretes 
som  Dronning  Blanches  Slægtninge;  hverken  Margretes 
Søstersøn  Hertug  Albrecht  (af  Mecklenburg)  eller  hendes 
Søsterdattersøn  Erik  (af  Pommern)  kunde  faa  nogen  Eet, 
endmindre  spurgtes  der  efter  Blanches  fjerne,  franske 
Slægtninge.  Næst  efter  Kongearvetallet  maatte  ifølge  den 
private  Arvegang  regnes,  om  de  havde  existeret.  Kong 
Olafs  uægte  Søns  ægte  Søn  eller  Datter  (2den  Arv)  eller 
hans  uægte  Datters  ægte  Søn  (3die  Arv).  Men  da  ingen 
af  disse  fandtes,  maatte  man  spring^e  helt  til  9de  Arv, 
som  omfattede  Farfaders  Brodersøn  eller  Søstersøn.  Men 
i  sidste  Tilfælde  befandt  sig  Kong  Albrecht  af  Sverige, 
Søn  af  Magnus  Erikssøns  ægte  Søster  Eufemia;  da  han 
var  den   eneste  gjenlevende  af  Euferaias  Sønner,  kan  der 


^  DR.  GUSTAV  STORM. 

ikke  være  Tvivl  om,  at  han  var  den  norske  Throne  nær- 
mest af  alle  Arveberettigede;  vistnok  har  Henrik  Suspensor 
(•j-  1383)  været  Albrechts  ældre  Broder,  men  da  han 
allerede  var  død,  maatte  hans  Søn  Hertug  Albrecht  den 
yngre  efter  de  norske  Arveretsregler  ^dge  for  sin  Far- 
broder  som  ældste  levende  arvéberettiget.  Det  bør  tillige 
tilføies,  at  der  foruden  Kong  Albrecht  og  efter  ham  hans 
Sønner  og  Brodersøn  af  det  Mecklenburgske  Hus  ikke 
fandtes  nogen  Arvéberettiget,  endog  efter  privat  Arve- 
gang.  P.  A.  Munch  har  vistnok  opstillet  den  Formod- 
ning, at  Jon  Havthoressøn  havde  været  gift  med  Kong 
Magnus's  Halvsøster  Brigitta  (Datter  af  Hertuginde  Inge- 
boi*g  og  Knut  Porse)  og  med  hende  havde  havt  Sønnen 
Haakon  Jonssøn,  som  saaledes  ogsaa  vilde  blive  Kong 
Magnus*s  Søstersøn,  men  rigtignok  Søn  af  en  yngre  Søster. 
Men  denne  Formodning  har  vist  sig  at  være  urigtig; 
Brigitta  var  Datter  af  en  svensk  Lagmand,  Knut  Magnus- 
sen, og  stod  forsaavidt  ikke  i  noget  Slægtskabsforhold  til 
den  norske  Kongeæt^  Havthoressønnerne  og  deres 
Børns  Slægtskab  med  Kongeætten  kan  kun  regnes  fra 
Haakon  Vs  uægte  Datter  Agnes,  men  da  bliver  den  saa 
fjern,  at  de  ikke  kan  komme  med  i  noget  Arvetal.  P. 
A.  Munch  har  vistnok  tænkt  sig,  at  Havthoressønnerne* 
kunde  komme  ind  under  den  private  Arverets  13de  Grad 
som  ,,Firmænninger";  nren  Munch  har  da  overseet,  at 
efter  Loven  (Arvebolken  7,13)  skulde  da  alle  Mellemled 
være  ægte  og  kun  Arvetageren  selv  kunde  være  uægte. 
Baade  efter  oflFentlig  og  privat  Arveret  stededes  vistnok 
uægte   Søn  og   Datter  og  disses  ægte  Børn  til  Arv,  hvis 


1    Se  dette  Tidsskrift  2deii  Række  V.  S.  134. 

*  Munch  nævner  (Unionsperioden  II  S.  291)  kun  Sigurd  Hav- 
thoressøn, idet  han  forudsætter,  at  den  ældre  Broder  Jon  ikke 
var  Kongedatterens  Søn. 


DRONNING  MARGRETES  VALG  I  NORGE.  « 

ægte  Arvinger  ikke  fandtes ;  men  længere  strakte  sig  ikke 
uægte  fødte  Slægtningers  Arveret.  Hvis  i  sin  Tid  Kong 
Magnus  og  hans  Søster  Eufemia  og  deres  Halvbrødre  i 
Halland  alle  var  døde  uden  Børn,  vilde  Jon  Havthores- 
søn  have  været  selvskreven  Arving  i  Norge  som  Kong 
Haakon  Vs  uægte  Datters  ægte  Søn;  men  da  Magnus 
fik  Sønner,  faldt  Jons  og  hans  Slægts  Arveret  ganske 
bort.  Det  er  derfor  fuldt  overensstemmende  med  Lands- 
loven, naar  Jons  Søn  Haakon  Jonssøn  18de  Februar  1388 
erklærer,  at  han  ikke  havde  nogen  Arveret  til  Kongedøm- 
met i  Norge,  og  denne  Erklæring  gjælder  da  ogsaa  for 
hele  hans  Slægt. 

Denne  Undersøgelse  viser  saaledes,  at  efter  Loven 
var  Kong  Albrecht  i  Sverige  den  eneste  retmæssige  Arving 
efter  Kong  Olaf  Haakonssøn  i  Norge. 

II. 
Da  Kong  Olaf  døde  i  Falsterbo  3die  August  1387, 
kan  Kong  Albrecht  ikke  have  været  langt  borte;  thi 
Dronning  Margrete  siges  da  at  have  været  i  Ystad  for 
at  underhandle  med  Albrecht,  som  altsaa  maa  have  op- 
holdt  sig  i  det  sydøstlige  Sverige,  raaaske  i  Kalmar. 
Albrecht  har  altsaa  erfaret  Olafs  Død  faa  Dage  efter  og 
har  kunnet  tåge  sine  Forholdsregler;  men  hvad  han  har 
gjort,  er  ganske  ubekjendt,  da  man  ingen  Efterretninger 
har  om  ham  fra  2den  Halvdel  af  1387  og  Iste  Halv- 
del af  1388.  Det  følger  dog  næsten  af  sig  selv,  at  han 
har  gjort  Tilnærmelser  til  de  norske  Høvdinger  og  for- 
søgt  at  blive  Konge  i  Norge.  Huitfeldt  siger  ogsaa,  at 
Kong  Albrecht  nu  antog  Titel  af  dansk  og  norsk  Konge ; 
men  det  synes  dog  at  være  urigtigt,  og  i  det  eneste  ^ 
Uddrag  be  vårede  Brev  fra  Juli  1388  kaldes  han  kun 
svensk   Konge-      Kong   Albrecht  havde  allerede   i  1368 


Styffe  I  p.  LXXXI. 


8 


DR,  GUSTAV  STORM. 


under  Kampen  med  Kong  Valdemar  gjort  Indfald  i  Skaane 
og  erobret  dets  aabne  Byer,  saa  at  han  kunde  fra  1368 
af  antage  Titelen  „Dominus  Scaniæ"*,  og  Kong  Magnus 
havde  ved  Freden  i  1371  maattet  afstaa  ham  sin  Bet  til 
dette  Land;  men  allerede  i  1373  eller  1374  har  Albrecht 
atter  opgivet  denne  Titel  —  enten  af  Hensyn  til  Hanse- 
stæderne  eller  til  sin  Brodersøn,  den  danske  Kronpræten- 
dent  Albrecht  d.  yngre,  —  og  siden  kan  han  ikke  paa- 
vises  at  have  gjort  Fordring  paa  nogen  Del  af  Danmark 
eller  have  havt  nogen  Retsgrund  for  en  saadan  Fordring. 
Anderledes  med  Norge;  her  var  han  virkelig  nærmest 
berettiget  Arving.  Sikkert  er  det  ogsaa,  at  han  har  op- 
stillet  Fordringen  paa  Kongedømmet  i  Norge,  og  at  denne 
Fordring  hævdedes  af  hans  mecklenburgske  Landsmænd; 
thi  da  det  fire  Aar  senere  —  i  April  1393  —  hændte, 
at  Vitalianerne  satte  Foden  i  Norge  og  for  et  Øieblik 
vandt  Bergen,  lod  de  her  Biskopen,  Lagmanden  og  de 
fornemste  Borgere  sværge  Kong  Albrecht  Troskah  som 
Norges  Konge;  de  islandske  Annaler  siger  udtrykkeligt, 
at  Røverne  „krævede  hele  Norge  for  Kong  Albrecht'^. 
hvori  de  ikke  havde  saa  meget  Uret. 

Det  er  imidlertid  let  at  forståa,  at  om  Kong  Albrecht 
har  gjort  noget  Forsøg  paa  at  vinde  Tilliængere  i  Norge, 
maatte  dette  strande.  For  det  første  havde  han  ikke 
direkte  Adgang  til  Norge,  thi  mellem  Norge  og  Albrechts 
Sverige  laa  dengang  Provinser,  som  vistnok  var  dynastisk 
forbundne  med  Norge,  men  som  netop  paa  dette  Tids- 
punkt lige  saa  meget  var  at  regne  for  et  uafhængigt  Rige ; 
det  var  Dronning  Margretes  eget  Rige  ved  Ootaelven, 
Allerede  ved  sit  Giftermaal  eller  kort  efter  havde  Mar- 
grete i  norsk  Morgengave  faaet  Baahus-len  og  i  svensk 
Morgengave  Ostergotland,  maaske  ogsaa  mere;  og  de  Dele 
af   Sverige,    som    i   Freden    1371  var  overladte  til  Kong 


DRONNING  MARGRETÉS  VALG  I  NORGE.  *7 

Magnus  og  efter  hans  Død.  overtoges  af  Kong  Haakon, 
„Skara  Stift'*  (d.  e.  Værmland,  Dalsland  og  store  Dele 
af  Vestergotland)^,  synes  efter  hans  Død  1380  at  yære 
hævdet  af  Margrete  .i  eget  Navn  ligeledes  som  Morgen- 
gave ^  Disse  Landsdele  holdt  Margrete  sammen  ogsaa 
efter  Kong  Olafs  Død,  og  hendes  Embedsmænd,  som  var 
gamle  Modstandere  af  Mecklenburgerne,  har  vel  gjort  alt 
for  at  forhindre  Forbindelser  mellem  Mecklenburgere  og 
Nordmænd.  Men  dette  behøvedes  vistnok  neppe,  thi  in- 
gen Haand  i  Norge  reiste  sig  for  Kong  Albrecht,  trods 
hans  utvivlsomme  Arveret;  Grunden  hertil  maa  vi  vel 
søge  i  den  langvarige  Feide  mellem  Folkunger  og  Meck- 
lenburgere og  det  Fiendskab,  som  alle  Folkungernes  Til- 
hængere  i  Norge  maatte  føle  mod  Arvefienden.  Krigs- 
forholdet til  Mecklenburgerne  kan  man  følge  tilbage  lige 
til  1356.  I  dette  Aar  havde  de  oprørske  svenske  Adels- 
mænd  med  deres  Kronprætendent,  Magnus's  ældste  Søn 
Erik,  fundet  Støtte  i  Magnus^s  Mecklenburgske  Svoger, 
Hertug  Albrecht,  og  Vinteren  1356- — 57  havde  Magnus 's 
norske  Tilhængere  fra  Viken  under  Ledelse  af  Jon  Hav- 
thoressøn  og  Orm  Drotsete  ført  en  norsk  Ledingshær  til 
Gotaelven.  Og  om  end  Freden  snart  sluttedes  og  Norge 
i  nogle  Aar  var  udenfor  Striden,  blev  det  dog  snart  atter 
draget  ind  i  den,  og  Kongernes  tro  Tilhængere  kunde 
mindes  ikke  blot  Krænkelser  og  Forræderier  fra  Meck- 
lenburgerne, men  ogsaa  Nederlag  og  forsmædelige  Tab, 
ialfald  hyppige  Krigsrustninger  og  unyttige  Felttog.  1360 
havde   Hertug  Albrecht  forraadt  Skaane  til  Kong  Valde- 


Der  er  intet  Spor  til,  at  Kong  Olaf  herskede  i  det  vestre  Sve- 
rige, heller  ikke  fører  han  Kongetitel  af  Sverige.  Deri  mod 
forlener  Margrete  Slotte  her  i  eget  Navn,  baade  i  sin  Søns 
Levetid  og  senere.  (Det  samme  gjælder  ogsaa  Halland,  som 
her  ikke  vedkommer  os). 


10 


DR.  GUSTAV  STORM. 


mar,  og  1363  havde  han  vundet  Sverige  eller  det  meste 
deraf  for  sin  Søn,  Kong  Ålbrecht;  1364  følte  Kong 
Magnus  sig  saa  betrængt  i  Sverige,  at  han  allerede  da 
tænkte  at  nøie  sig  med  „ Skara  Stift",  men  bley  kun  af 
sin  mere  energiske  Søn  Haakon  hindret  fra  at  opgive  sin 
og  hans  Ret  i  Sverige.  Vinteren  1364—65  raaatte  en 
norsk-svensk  Rytterhær  trænge.  frem  ind  i  Svealand,  men 
led  ved  Enkoping  (Gaata)  det  store  Nederlag,  hvori 
Magnus  blev  fangen  og  Haakon  slagen ;  det  følgende  Aars 
Sommer  kjæmpedes  der  med  vexlende  Held  i  Vestergot- 
lands  vestlige  Dele,  samtidig  med  at  Kong  Haakon  med 
en  norsk  Ledingsflaade  foretog  et  Søtog  til  Oland  og 
Gotland.  Ogsaa  senere  vedblev  Krigen,  idet  begge  Par- 
ter blev  inddragne  i  den  store  Krig  mellem  de  tyske 
Stæder  og  Kong  Valdemar.  Dennes  Flugt  og  Nederlag 
virkede  tilbage  paa  Kong  Haakon,  hvis  Stilling  i  Sverige 
vistnok  idethele  var  i  Tilbagegang,  indtil  det  lykkedes  at 
faa  Fred  eller  ialfald  Stilstand  med  Stæderne.  Strax 
efter  ser  man  atter  Folkungeme  i  Fremgang:  Kong  Haa- 
kon er  i  1370  atter  i  Besiddelse  af  det  stærke  Axevall, 
og  Vaaren  1371  drog  han  atter  med  en  Hær  ind  i  Sve- 
rige for  at  befri  sin  Fader.  Nogeo  egentlig  Kamp  blev 
der  dennegang  ikke  af,  men  Felttoget,  som  vårede  i  flere 
Maaneder,  har  dog  været  kostbart  baade  for  Kongen  og 
hans  Mænd,  og  Resultatet  opnaaedes  kun  halvt:  Kong 
Magnus  blev  fri,  men  af  Sverige  beholdt  han  kun  den 
vestligste  Del.  Og  efter  en  7-aarig  Krig  maatte  Riget 
betale  en  kostbar  Skat  i  Løsepenge,  og  denne  Skat  gik 
ud  ikke  blot  fra  Magnus's  Landsdele,  men  ogsaa  fra  de 
andre  Dele  af  Riget.  AUigevel  opnaaedes  ikke  nogen 
virkelig  Fred;  allerede  i  1373  eller  74  ^var  et  fiendtligt 
Forhold  atter  indtraadt,  og  da  fra  1375  af  Mecklenbur- 
gerne    paa   den   unge  Hertug  Albrechts  Vegne  optraadte 


DRONNING  MARGRETE^  VALG  I  NORGE.  1 1 

med  Fordringer  paa  Arveret  til  Danmark  som  Modstan- 
dere  af  Kong  Haakons  Søn  Olaf,  kan  Krigen  allerede 
regnes  at  være  brudt  ud  igjen  ogsaa  mellem  Norge  og 
Sverige.  Dog  hører  man  ikke  om  virkelige  Felttog  før 
end  fra  Høsten  1379  af,  da  „de  Tyske  i  Sverige"  havde 
opsagt  Freden.  Sommeren  1380  havde  Kong  Haakon 
budt  Leding  ud  fra  Vestlandet  til  Rigsgrænsen  og  samti- 
dig kaldt  «ine  Hirdmænd  og  deres  Huskarle  til  et  Land- 
tog  ind  i  Sverige,  rimeligvis  samtidig  med  et  Indfald  i 
Sydsverige  fra  Danmark  af.  Hans  Hær  eller  Afdelinger 
deraf  har  trængt  langt  ind  i  Landet,  thi  Skara,  Orebro, 
Vesterås  og  Jonkoping  blev  plyndret  og  brændt;  men 
de  led  dog  samtidig  det  store  Tab,  at  Kong  Haakon  døde . 
enten  paa  Toget  eller  lige  efter  Hjemkomsten.  For  Nor- 
ges Vedkommende  skulde  nu  egentlig  Krigen  ophøre,  thi 
det  vestlige  Sverige  gik,  som  nævnt,  over  i  Margretes 
Besiddelse,  og  en  direkte  Krig  mellem  Norge  og  Albrechts 
Sverige  kunde  nu  egentlig  kun  føres  over  Jemtland.  Der 
synes  ogsaa  virkelig  at  være  indtraadt  en  Stilstand  i 
Krigen;  men  det  fiendtlige  Forhold  vårede  ved,  og  i  1384 
var  Krigen  atter  brudt  ud,  denne  Gang  nærmest  mellem 
Sverige  og  Danmark;  dog  led  vistnok  ogsaa  nu  mange 
norske  Stormænd  ved  Krigen,  nemlig  de,  som  havde  Be- 
siddelser i  Margretes  svenske  Rigsdele.  At  det  nu  var 
Alvor  med  Krigen,  viser  sig  af,  at  Kong  Olaf  i  sin  danske 
Kongetitel  fra  1385  af  tilføier  Ordene  „Arving  til  Sve- 
rige", altsaa  optager  sine  Forfedres  Fordringer  paa  Sve- 
riges Throne;  deraf  fulgte,  at  Krigstilstanden  i  hans 
senere  Aar  var  det  regelmæssige,  Stilstande  kun  midler- 
tidige. Kan  man  end  saaledes  i  de  31  Aar  fra  1356 
kun  paavise  faa  Krigstog  fra  Norge  ind  i  Sverige  og 
kanske  lidt  flere  Indfald  fra  Sverige  af  til  Folkunge- 
ættens    vestsvenske    eller   skaanske   Besiddelser,   maa  dog 


12 


DR.  GUSTAV  STORM. 


hele  Perioden  regnes  som  Krigstid,  med  hyppige  Freds- 
brud,  Rustninger,  Udbrud  og  Forberedelser  til  Indfald 
«Uer  Forsvar;  navnlig  har  Grænseegnene  lidt  meget,  thi 
Fæstningerne  ved  Gotaelven  og  i  Vestsverige  maatte  sta- 
dig holdes  besat  og  var  hyppigt  udsatte  for  Beleiringer. 
Følgen  heraf  har  naturligvis  været,  at  begge  de  krigfø- 
rende Partier  gjensidig  har  svækket  hinanden,  at  For- 
bitrelsen mellem  dem  stadigt  var  stigende,  og  at  en  virke- 
lig Fred  næsten  var  umulig,  saalænge  de  stridende  Konge- 
slægter  bestod  og  var  omtrent  lige  mægtige.  Nu  var 
imidlertid  Kongeslægten  i  Norge  pludselig  uddød  med 
den  unge  Kong  Olaf,  og  saa  skulde  Resultatet  af  de  30- 
aarige  Kampe  være,  at  hans  Mænd  uden  Modstand  un- 
derkastede  sig  hans  Hovedmodstander  som  nærmeste  Ar- 
ving. Det  er  forstaaeligt,  at  ingen  vilde  finde  sig  heri, 
og  at  selv  om  Lovens  Ord  var  klare,  maatte  man  være 
tilbøielig  til  at  finde  paa  Grunde  til  at  omstøde  Loven. 
Man  gjør  sig  vistnok  for  overdrevne  Forestillinger  om  de 
norske  Stormænds  Lojalitet  i  14de  Aarh.^  naar  m^n 
tror,  at  de  i  det  hele  var  tilbøielige  til  ene  og  alene  at 
følge  Lovens  Bogstav.  Det  er  bekjendt,  hvorledes  Hird- 
stevnen  i  Oslo  i  1323,  som  dog  lededes  af  den  lojale  Er- 
kebiskop Eiliv,  i  et  væsentligt  Punkt  satte  sig  ud  over 
Kong  Haakons  Rettebod  om  „Rigsstyrelsen",  idet  Mødet 
mod  denne  Lov  satte  en  enkelt  Mand  i  Spidsen  for  For- 
mynderstyrelsen,  —  og  dette  skede  alene  af  politiske 
Hensyn,  trods  Lovens  klare  Ord.  Det  er  ligeledes  be- 
kjendt, at  de  norske  Stænder  (Adel,  Geistlighed  og  Bøn- 
der i  Forening)  i  1343  tog  Kong  Magnus^s  yngre  Søn 
Haakon  til  Konge,  og  at  de  samtidig  delte  Riget  mellem 
ham  og  hans  Fader,  uagtet  Loven  udtrykkeligt  sagde, 
baade  at  den  ældste  Søn  var  selvskreven  Arving,  og  at 
Riget   skulde  være  udéléligt.     Det  fremgaar  af  Dokumen- 


DRONNING  MÅRGRETES  VALG  I  NORGE. 


15 


terne,  at  man  har  været  fuldt  klar  over  denne  Handlings 
Rækkevidde;  man  erklærede  den  nemlig  selv  for  uregel- 
mæssig  ved  at  henvise  til,  at  hvis  Haakon  døde  uden 
Børn,  skulde  senere  den  „rette  og  gamle  Kongearv"  atter 
træde  ind.  Man  var  altsaa  ogsaa  i  Norge  vant  til  at 
tåge  politiske  Hensyn  endog  ligeoverfor  Arveloven^  som 
dog  i  Nordmændenes  Øine  var  en  Del  af  „Kristehdoms- 
bolken".  Da  derfor  om  Høsten  1387  Etterretningen  om 
Kong  Olafs  Død  naaede  Norge  ^  og*  det  Spørgsmaal  stil- 
ledes,  om  Kong  Albreeht  var  arveberettiget,  er  det  anta- 
geligt,  at  dette  almindeligt  besvaredes  benægtende.  Ingens 
Beretning  herom  er  levnet,  men  det  fremgaar  dog  med 
Sikkerhed  af  Udtalelserne  fra  Febr.  1388,  at  man  var 
enig  om,  at  Mecklenburgerne  havde  gjort  sig  uværdige  til  at 
arve  Kongedømmet  ved  at  have  ført  Krig  mod  Kongerne. 
Man  har  aabenbart  betragtet  Mecklenburgerne  som  yngre 
Prinser  af  Kongefamilien,  der  gjorde  Oprør  mod  Fami-- 
liens  Chef,  altsaa  var  „Landraademænd",  eller  som  det 
ved  Mødet  udtaltes,  at  „de  havde  været  Modstandere 
af  Norge  og  dets  Konger  og  kunde  derfor  ikke  blive 
Arvinger  til  og  Konger  i  dette  Rige".  Denne  Udtalelse 
kom  først  frem,  efterat  Dronning  Margrete  var  valgt  i 
Norge,  og  gjælder  nærmest  hendes  Søstersøn  Albreeht  den 
yngre  som  hendes  nærmeste  Arving;  men  Ytringen  har 
dog  sin  Anvendelse  paa  hele  Hertugslægten  og  er  en 
Forudsætning  for  selve  Margretes  Valg.  Da  dette  aaben- 
bart var  den  naturlige  Følelse  i  alle  politiske  Kredse^ 
navnlig  paa  Østlandet,  hvor  man  havde  lidt  mest  af  Krigs- 
tilstanden, tør  man  tro,  at  man  her  har  hævdet,  at  Konge, 
slægten    maatte    ansees   for   uddød;  man   var  ialfald  enig 


*   Det  var  bekjendt  i  Oslo  før  1 3de  October  (Dipl.  Norv.  IV  No. 
540),  men  rimeligvis  allerede  i  August. 


14 


DE.  GUSTAV  STORM. 


om,  at  der  ingen  arveberettiget  fandtes.  Men  Følgen 
deraf  blev,  at  man  nu  efter  Landslovens  Forudsætning 
maatt^  skride  til  Eonget;aZ^;  og  at  man  saa  sig  om  efter 
et  ,.Kongsemne".  Her  laa  det  da  nær  at  tænke  paa 
fjernere  Kongeslægtninger,  altsaa  paa  Havthoressønnerne 
og  deres.  Ætlinger.  Først  for  Tur  stod  da  Jon  Havthores- 
søfiy  Kong  Magnus^s  ældste  Fætter;  men  han  var  nu 
en  Mand  paa  over  70  Aar  og  havde  allerede  i  mange 
Aar  været  udenfor  'det  offentlige  Liv,  skjønt  han  endnu 
levede  i  Borgesyssel;  den  sidste  Gang,  han  vides  at  have 
deltaget  i  et  Eaadsmøde,  var  i  1379.  Men  han  havde 
flere  Sønner,  og  af  dem  var  den  ældste  Ulv  allerede  i 
1369  Ridder,  og  den  næstældste  Haakon  ligeledes  da 
voxen.  Da  Ulv  Jonssøn  havde  arvet  sin  Moders  Besid- 
delser i  Værmland  og  Sverige  og  derved  nærmest  var 
knyttet  til  dette  B.ige,  maatte  Opmærksomheden  i  Norge 
særlig  henledes  paa  Haakon  som  Kronkandidat,  thi  han 
havde  allerede  i  mange  Aar  været  norsk  Sysselmand  og 
Rigsraad  og  havde  tillige  ved  sit  Giftermaal  med  Mar- 
grete Eilivsdatter  af  Naustdal  og  Hvaal  (Datterdatter  af 
Drotseten  Erling  Vidkunnssøn)  opnaaet  store  Besiddelser 
paa  Vestlandet.  Det  synes  ogsaa  sikkert  nok,  at  nogle 
har  ønsket  at  vælge  ham  til  Konge;  men  dels  har  han 
neppe  selv  ønsket  det,  dels  har  baade  han  og  hans  Slægt 
været  saa  nær  knyttet  til  Dronning  Margrete,  at  han  har 
veget  tilbage,  saasnart  hendes  Kandidatur  traadte  frem. 
Thi  omtrent  samtidig  med  at  Efterretningen  om  Kong 
Olafs  Død  naaede  Norge,  kom  vistnok  ogsaa  Rygtet  om, 
at  man  i  Danmark  holdt  paa  at  vælge  hans  Moder  til 
regjerende  Dronning  i  Danmark,  og  et  saadant  Valg 
maatte  i  alle  politiske  Kredse  siges  at  være  det  natur- 
ligste ogsaa  i  Norge,  naar  man  ikke  vilde  underkaste  sig 
Mecklenburgerne.     Den,  som  her  blev  den  ledende  Mand, 


DRONNING  MABGBETES  VALG  I  NORGE. 


15 


var  naturligvis  Erkebiskopen  i  Nidaros  \  thi  efter  Lands- 
loven skulde  Kongevalg  foregaå  efter  Raadslagning  med 
Erkebiskopen,  og  hans  og  Biskopernes  Stemme  skulde 
være  afgjørende  ved  Valget. 

ni. 

Det  er  bekjendt, .  at  Dronning  Margrete  baade  i 
Danmark  og  Norge  i  sin  Søns  Regjeringstid  lagde  Vægt 
paa  at  sikre  sig  Geistlighedens  Hengivenhed;  særlig  sør- 
gede hun  altid  for  at  faa  sine  Tilhængere  paa  Bispesto- 
lene,  hvorved  de  geistlige  Medlemmer  af  Bigsraadet  altid 
stod  paa  hendes  Side.  Hendes  Freragangsmaade  hermed 
i  Norge  var  i  hendes  Søn  Olafs  Regjeringstid  endog  for 
dristig,  saa  at  den  vakte  Anstød,  idet  hun  lod  danske 
Tilhængere  blive  Biskoper  i  Norge:  i  1382  fik  hun  Bispe- 
stolen  i  Stavanger  og  Erkestolen  i  Nidaros  besatte  med 
Danske.  Misfornøielsen  hermed  synes  at  have  gjort  hende 
forsigtigere.  Da  Erkebiskop  Nikolaus  døde  1386,  blev 
ganske  vist  ogsaa  en  Tilhænger  af  hende  udnævnt  til 
hans  Eftermand;  men  den  nye  Erkebiskop,  Vinald  Hen- 
rikssøn,  var  ikke  dansk  og  kunde,  skjønt  svensk  født, 
næsten  regnes  for  Nordmand,  da  han  i  ialfald  i  hele  sin 
Manddomstid  havde  virket  i  Norge :  først  som  Præst  paa 
Tjørn,  derpaa  som  Kannik  i  Oslo  og  Vicekansler,  endelig 
som  Kapelmagister  i  Bergen.  Han  var  Kongeslægtens 
trofaste  Tjener  og  havde  vistnok  tidlig  sluttet  sig  til  Mar- 
grete. Det  var  et  uhyre  Held  for  Margrete,  at  denne 
Mand  ved  hendes  Søns  pludselige  Død  befandt  sig  i  hen- 
des Nærhed,  idet  han  var  kommet  til  Skaane  for  at  præ- 
sentere  sig  for  Kongen  paa  Hjemveien  fra  Genua,  hvor 
ban  var  bleven  stadfæstet  af  Paven  (Juni  1387);  han 
kunde  derved  deltage  i  Forhandlingerne  om  hendes  Valg 


16 


DB.  GUSTAV  STORM, 


Og  ved  sin  Stilling  i  Norge  paa  en  Maade  repræsentere 
dette  Land,  idet  hans  Tilslutning  til  hendes  Planer  ydede 
en  Garanti  for,  at  Rigerne  Danmark  og  Norge  fremdeles 
skulde  holde  sammen  mod  de  fælles  Fiender. 

Det  kan  ikke  nægtes^  at  Margrete  og  hendes  danske 
Tilhængere  har  handlet  raskt  og  overensstemmende  med 
Danmarks  Interesser.  Den  naturlige  Arving  til  Danmark 
var  nu  utvivlsomt  Albrecht  derk  yngre  af  Mecklenburg, 
Valdemars  ældste  Datters  Søn;  men  et  saadant  Valg 
vilde,  da  hans  Farbroder  herskede  i  Sverige,  være  det 
samme  som,  at  hele  Norden  faldt  i  Meckle;iburgernes, 
Arvefiendens.  Vold.  Selvfølgelig  maatte  Margrete  forene 
sig  med  den  danske  Adel  og  Geistlighed  mod  dette,  og 
saa  skede  ogsaa.  Allerede  7  Dage  efter  Sønnens  Død 
blev  Dronning  Margrete  (10de  August)  paa  Skaanes 
Landsthing  i  Lund  valgt  og  hyldet  som  Regentinde.  De 
tilstedeværende.  Adel  og  Geistlighed  og  Bønder  i  Skaane 
samt  endel  fra  andre  Dele  af  Landet,  erklærer  her,  at 
de  er  komne  overens  med  hende  og  hun  med  dem  om,  at 
de  ,,ikke  vil  tåge  nogen  til  Konge  eller  drage  nogen  ind 
i  Danmark  eller  tåge  nogen  til  Hjælp,  som  er  hende  i 
nogen  Maade  imod"  (d.  e.  i  første  Tilfælde  Hertug  Albrecht 
d.  y.  og  i  andet  Kong  Albrecht),  og  det  samme  tilsiger 
hun  dem;  htm  lover  at  lade  dem  nyde  tidligere  Privile- 
gier, og  de  lover  at  tjene  Kende  lige  til  den  Dag,  da  hun 
og  de  bliver  enige  om  at  vælge  en  Konge.  Hendes  nye 
Stilling  betegnes  ved,  at  hun  vælges  til  „fuldmægtig  Frue 
og  Husbonde".  Midlertidigheden  antydes  ved,  at  hun  kal. 
des  ,, ganske  Rigens  af  Danmark  Formynder",  og  Valget 
begrundes  foruden  i  det  fælles  Fiendskab  til  Mecklen- 
burgerne  dels  i,  at  hun  er  Kong  Valdemars  Datter  og 
Kong  Olafs  Moder,  men  tillige  i  „den  gode  Vilje  og  Gunst, 
som    Rigets    Indbyggere    altid    have    fundet    hos   hende". 


DRONNING  MAEGRETES  VALG  I  NORGE.  17 

Margrete  selv  foretrak  naturligvis  den  første  Grund  og 
antyder  den  i  den  Titel,  hun  nu  antog,  som  Danmarks 
-rette  Arving  og  dets  Fyrstiride". 

Ved  dette  Valg  havde  den  norske  Erkebiskop  ikke 
blot  deltaget,  men  han  staar  ogsaa  i  Spidsen  for  de  14 
Mænd,  som  udstedte  Vidnesbyrd  derom  ^.  Aabenbart  har 
Vinald  ogsaa  fulgt  med  Dronningen,  da  hun  drog  over 
til  Sjæland  for  at  føre  sin  Søns  Lig  til  Roskilde  (Ilte 
August),  og  han  var  endnu  i  Sjæland,  da  Margrete  (21de 
August)  blev  'hyldet  paa  Sjælands  Landsthing  i  Ringsted. 
Den  8de  September  overgav  Dronningens  Befalingsmand 
i  Vordingborg  ham  der  Efterladenskaberne  efter  hans  For- 
gjænger  Nikolaus,  som  var  død  i  Danmark;  Vinald  ud- 
stedte sin  Kvittering  derfor  og  lovede  det  throndhjemske 
Kapitels  Kvittering,  saasnart  som  Dronningen  kom  med 
til  Norge,  men  hvis  hun  ikke  kom  med,  skulde  han  inden 
Aar  og  Dag  skaffe  Kvitteringen  til  Danmark  2.  Der  har 
altsaa  mellem  Dronningen  og  Erkebiskopen  været  drøftet 
Muligheden  af,  at  han  skulde  føre  hende  til  Throndhjem 
og  der  faa  hende  valgt  paa  den  i  Landsloven  forlangte 
Maade;  men  dette  er  senere  opgivet,  og  Grunden  dertil 
er  snarest,  at  det  tråk  ud  med  Hyldingen  i  det  vestlige 
Danmark  og  Dronningen  derfor  ikke  kunde  forlade  Dan- 
mark. Først  den  26de  Oktober  hyldede  Pynboerne  hende 
i  Odense*,  og  Jyderne  har  samtykt  i  det  samme  maaske 
endnu  senere.  Dronningen  er  aabenbart  blevet  i  Danmark 
til  over  Jul,  reiste  i  Januar  Maaned  gjennem  det  vest- 
lige, hende  tilhørende  Sverige  og  ankom  først  i  Slutnin- 
I        gen    af  Januar    til    Oslo.     Imidlertid    bar    Erkebiskopen 


1   Rydberg  Sveriges  Traktater  II  S.  639. 
«   D.  N.  I.  No.  508. 
»    Rydberg  II  643. 

Hist.  Tidsskr.  4  Rækkc  1  Bind. 


18 


DR.  GUSTAV  STORM. 


reist  hjem  til  Norge  allerede  om  Høsten^  og  har  forberedt 
Stemningen  for  hende, 

I  Norge  kunde  det  ikke  gaa  saa  ligefrem  og  ufor- 
meligt  til  som  i  Danmark,  da  Norges  Statsret  havde  ud- 
trykkelige  Bestemmelser  for  Kongevalg  og  Hylding.  Hvis 
det  kun  var  Spørgsmaal  om  en  almindelig  erkjendt  Suc- 
eession,  beskrev  Hirdskraaen,  hvorledes  „Kongsemnet" 
sammenkaldte  en  Hirdstevne,  hvor  Forholdsreglerne  nær- 
mere drøftedes,  og  derefter  paa  et  Thing  lod  sig  tåge 
til  Konge  af  Almuen  og  Hirden  under  Ledelse  af  de  for- 
nemste af  Hirden.  Men  hvis  man  gik  ud  fra,  at  Konge- 
stammen  var  uddød  (o:  at  Kong  Albrecht  ansaaes  for 
uværdig  til  Succession),  skulde  efter  Landslov  og  Hird- 
skråa  alle  Rigets  Ståender  samles  til  Rigsmøde  i  Nidaros, 
og  Deltagerne  skulde  have  begivet  sig  paa  Vei  inden  en 
Maaned  efter,  at  Kongens  Død  var  dem  bekjendt.  Et  saa- 
dant  Rigsmøde  i  Nidaros  kunde  vanskelig  finde  Sted  efter 
Olafs  Død,  allerede  af  den  gode  Grund,  at  Erkebiskopen 
endnu  var  fraværende,  da  Kongens  Død  rygtedes  i  Norge. 
Men  naar  det  heller  ikke  senere  blev  holdt  i  Nidaros, 
maa  der  være  skeet  en  direkte  Ændring,  og  dette  kan 
kun  være  udgaaet  fra  Erkebiskopen.  Det  politiske  For- 
hold til  Sverige  tilsagde  allerede^  at  Valget  holdtes  paa 
et  beleiligere  Sted  i  det  sydlige  Norge,  og  endnu  mere 
krævedes  dette  af  Hensyn  til  Danmark  og  til  Dronning 
Margrete,  som,  selv  om  hun  ikke  blev  valgt,  dog  maatte 
have  stor  Indflydelse  paa  Valget  baade  som  Enkedron- 
ning,  som  sin  Søns  private  Arving  og  som  Besidder  af 
et  stort  Len  i  Riget  (Baahus).     Erkebiskopen,  som  endnu 

^  Det  siges  udtrykkeligt  i  Gottskalks  Annaler,  hvad  man  synes 
at  have  overseet,  at  Vinald  i  1387  >ykoM  i  land  i  Koreg«  — 
altsaa  at  ikke  han  kom  til  Norge  sammen  med  Dronning  Mar- 
grete, som  endnu  r>te  Januar  1388  var  ved"  Gotaelven. 


DRONNING  MARGRETES  VALG  I  NORGE. 


19 


ikke  var  kommet  til  sit  Sæde,  kuiide  deri  finde  en  Und- 
skyldning  for  at  vælge  den  i  14de  Aarhundrede  sædvan- 
lige Hovedstad  Oslo,  hvor  jo  Regjeringens  Sæde  var,  til 
Mødested.  Erkebiskopen  har  altsaa  indkaldt  et  Møde  til 
Osloy  Mødestiden  har  vel  været  Slutningen  af  Januar 
(Lagthinget  i  Oslo  holdtes  25de  Januar).  Men  en  væ- 
sentligere  Afvigelse  fra  Loven  er  det,  hvis  det  er  rigtigt, 
at  det  Møde,  som  valgte  Margrete,  var  ikke  en  Stænder- 
forsamling,  men  kun  Rigsraadet.  Det  fortjener  at  under- 
søges  nærmere.  De,  hvis  Nærværelse  krævédes  paa 
Valg-Rigsmødet,  var  efter  Landslov  og  Hirdskraa:  1) 
Hertug  og  Jarl,  „om  de  ere  til".  Her  har  aabenbart 
Loven  tænkt  paa  indenlandsk  Hertug  eller  Jarl,  saa  at 
Munchs  Anke  over,  at  Orknøjarlen  ikke  var  indkaldt 
eller  indfandt  sig,  maa  falde  bort.  2)  alle  Biskoper  og 
Abbeder,  3)  Lendermænd,  Hirdstyrere  og  hele  Hirden-, 
dog  undtages  de,  der  som  Sysselmænd  fik  Ordre  til  at 
blive  hjemme.  I  dette  Tilfaélde  faldt  det  første  Led  (Len- 
dermændene)  ganske  bort,  da  Værdigheden  var  afskaffet 
efter  1308.  4)  12  Bønder  i  hvert  Bispedømine,  opnævnte- 
af  Biskop  og  Sysselmænd  i  Forening.  Den  Forsamling, 
«om  faktisk  deltog  i  Valget  i  Oslo,  svarer  ganske  vist 
ikke  til  disse  Klasser,  idet  Abbederne  og  Bønderne  ganske 
savnes.  Men  dog  synes  den  snarere  at  kunne  karakteri- 
seres som  et  ufuldstændigt  JBi^^s^/iøÆe  (Stændermøde)  end 
som  et  Bigsraadsmøde.  I  selve  Valgaktén  kålder  de  26 
Vælgere  sig  „Erkebiskop,  Biskoper,  Provst  (o :  Kansleren), 
Riddere  og  Svende",  men  i  det  Brev  af  16de  Februar, 
som  siden  skal  omtales,  nævner  en  Flerhed  af  dem  (16 
samt  3  senere  tilkomne)  sig  udtrykkelig  „Rigsens  Raad- 
givere'-  og  betegner  de  andre  kun  som  „Rigets  Mænd"; 
det  er  selvfølgeligt,  at  Rigsraaderne  er  de  høieste  geist- 
lige og  verdslige  Stormænd,  medens  „Rigets  Mænd'*,  som 

2* 


20 


DR.  GUSTAV  STORM, 


i  det  sidste  Brev  ikke  engang  nævnes  ved  Navn,  kun  er 
Væbnere  (Hirdmænd)  og  af  temmelig  ukjendte  og  ubetyde- 
lige Slægter.  Den  samme  Adskillelse  mellem  „Rigsraa- 
der"  og  „B,igets  Mænd"  vil  man  hyppigt  finde  ogsaa  i  of- 
fentlige Brevskaber  fra  15de  Aarhundrede,  og  altid  beteg- 
ner det  sidste  Udtryk  Mænd  i  Kongedømmets  Tjeneste,  som 
ikke  er  optagne  i  Rigsraadet^  „  Rigets  Raad  og  Mænd" 
svarer  omtrent  til,  hvad  Landsloven  kaldte  „Hirdstjorer"^ 
og  „  Hird  mænd",  i  en  noget  senere  Tid  „  Riddere"  og: 
„Svende";  disse  Forhold  var  ble  ven  svækkede  ved  Hir- 
dens gradvise  Forfald  i  Løbet  af  14de  Aarhundrede, 
navnlig  under  de  hyppige  Mindreaarigheder,  da  „Navn- 
bøter"  ikke  .  uddeltes.  Efter  dette  vil  man  se,  at  Mødet 
har  bestaaet  af  1)  Biskoperne,  temmelig  talrigt  repræsen- 
terede  og  mere  fuldstændigt  end  sædvanligt  ved  Rigs- 
raadsmøder,  aabenbart  fordi  ved  Kongevalg  Biskopernes. 
Stemme  skulde  have  afgjørende  Betydning,  2)  Hirdstyrere 
(o:  Kansleren  og  2  Riddere)  med  3)  Hirden.  Jeg  har 
ogsaa  en  Mistanke  om,  at  Bøndernes  Repræsentanter  har 
væi-et  tilstede  paa  Mødet,  men  at  de  har  baaret  sig  ad 
paa  samme  Maade  som  ved  et  følgende  Stændermøde^ 
nemlig,  i  Lødøse  i  1442;  der  var  Almaen  meget  talrig 
tilstede,  men  istedetfor  at  deltage  i  Kongevalget,  overdrog 
de  til  Rigsraadet  at  handle  for  dem  alle^  Det  samme 
maa  have  været  Tilfælde  ved  Mødet  i  Oslo  1449;  ogsaa. 
i  dette  har  „Kjøbstadsmænd  og  Almue"  deltaget,  men 
Brevet  er  udstedt  af  Rigsraadet^.  At  noget  saadant 
allerede  er  skeet  i  1388,  tør  man  vistnok  med  Sikkerhed 

'  Dette  fremgaar  tydeligst  af  de  hos  Jahn  trykte  Breve  fra  1440' 
— 41,  hvor  i  1440  13  „regni  Norv.  conciliarii"  optræder  foraa 
13  „armigeri",  og  i  1441,  hvor  20  «Rigsens  Eaad"  opf øres  foran 
21  „Rigens  Tjenestemænd". 

*    Brevet  hos  Jahn  S.  522. 

3   Jfr.  Daae,  Ohristiern  den  førstes  norske  Historie  S.  27. 


DRONNING  MÅRGRETES  VALG  I  NORGE.  21 

formode  deraf,  at  de  26  Vælgere  gjentagne  Gange  i 
Brevet  siger,  at  de  optræder  „paa  vore  egne  og  paa  det 
hele  Riges  Vegne",  hvilket  de  ikke  kunde  gjøre  uden  at 
have  faaet  Fuldmagt^ dertil.  I  dette  Punkt  kan  vi  ikke 
komme  nærmere  end  til  Sandsynlighed,  men  det  forekom- 
mer mig,  at  Valgene  i  1442,  49  og  50,  hvor  Almuen 
stadig  medtages,  synes  at  tale  for.  at  deri  heller  ikke  i 
1388  er  udelukket. 

Den  i  Oslo  mødende  Forsamling  er  saaledes  ganske 
vist  en  ufuldstændig  Valgforsamling ;  men  man  tør  neppe 
betegne  den  som  uberettiget,  og  Uregelmæssigheden,  navn- 
hg  Faatalligheden,  kunde  vel  undskyldes  med  de  tvingende 
Omstændigheder,  Frygten  for  Farer  fra  Sverige.  Da  der 
senere  ikke  gjøres  nogen  Opposition  mod  Udfaldet,  kan 
vel  Erkebiskopens  Handlemaade  siges  at  have  været  op- 
portun. Paa  dette  Møde  blev  nu  Kongevalget  afgjort. 
Der  foreligger  fra  Mødet  3  Brevskaber,  som  raaa  sees  i 
Forbindelse  med  hinanden:  Valget  af  Margrete  2den  Fe- 
bruar, Erklæringen  om  Arveretten  efter  hendes  Død  16de 
Februar  og  Haakon  Jonssøns  Erklæring  af  18de  Februar, 
at  han  ingen  Arveret  havde  og  hverken  havde  villet  være 
eller  vilde  blive  Konge.  Forudsætningen  for  disse  Do- 
kumenter er,  at  Kong  Albrecht  som  Rigets  Fiende  var 
uberettiget  til  Arv;  men  det  har  man  vogtet  sig  for  at 
udtale  direkte.  Dette  ligger  udtalt  deri,  at  Dronning 
Margrete  fik  Kongemagten  ikke  ved  Arv,  men  ved  Valg; 
thi  Y.ox\gQvalg  foriidsatte  efter  norsk  Lov,  at  der  ikke 
fandtes  nogen  arveberettiget  ^.     Da  Valget  skulde  offentlig- 


*  Dette  har  hidtil  ikke  været  helt  anerkjendt.  Man  pleier  endog 
at  citere  de  islandske  Annaler  for,  at  „Dronning  Margrete  tog 
Norge  i  Arv  efter  sin  Søn" ;  men  dette  staar  ikke  i  de  samtidige 
islandske  Annaler,  men  alene  i  Haandskriftet  L  (Oddverja-Annåll) 
fra  c.  1580  og  er  altsaa  værdiløst,  se  Kildeskriftfondets  Udgave 


22  DR.  GUSTAV  STORM. 

gjøres  og  begrundes  for  alle  fraværende,  har  man  fore- 
trukket ikke  at  nævne  et  Ord  om  Kong  Albrechts  Ret 
eller  Mangel  paa  Ret,  og  man  havde  da  ingen  anden 
Udvei  end  at  laane  Udtryk  fra  det  skaanske  Valgbrev, 
som  vel  Erkebiskopen  har  fremlagt:  Margrete  vælges, 
fordi  hun  var  Kong  Haakons  Hustru  og  Kong  Olafs 
Moder,  og  fordi  man  altid  havde  'prøvet  hendes  Gunst  og 
Godvilje,  Variationen  i  Udtrykkene  om  Slægtskabet  med 
de  afdøde  Konger  er  betydningsfuld.  I  Danmark  henvi- 
stes til,  at  hun  var  Kong  Valdemars  Datter  og  Kong 
Olafs  Moder  og  altsaa  kunde  regnes  for  deres  Arving  til 
det  danske  Rige ;  i  Norge  betyder  Henvisningen  til  Kong 
Haakon  og  Kong  Olaf  kun,  at  man  har  Kjærlighed  til 
Dronningen  paa  Grund  af  hendes  Forhold  til  de  afdøde 
Konger;  kanske  dog  ogsaa  der  peges  paa,  at  hun  ^r 
deres  private  Arving,  medens  enhver  Arveret  til  Riget 
efter  Loven  raaatte  falde  bort,  som  nævnt,  baade  fordi 
hun  var  Kvinde,  og  fordi  hun  ikke  hørte  til  Kongeætten. 
Derfor  betones  det  udtrykkeligt,  at  denne  Handling  er 
et  Valg  („annammet,  utvalt  og  undfanget");  ved  et  Valg 
kunde  ogsaa  en  Kvinde  naa  frem,  thi  da  tog  man  kun 
Hensyn  til  den,  som  man  fandt  mest  skikket,  men  ved 
Arv  var  Kvinder  udelukkede.  I  den  norske  Landslov 
var   der  ikke   tænkt  paa  den  Mulighed,  at  Valget  kunde 


af  ^De  islandske  Annaler  til  1578"  S.  489.  Ganske  nrigtig  er 
ogsaa  den  samme  bekjendte  Udtalelse  i  den  engelske  Eapport 
fra  Aar  1400  (Styffe  II,  109 --13),  at  Margrete  har  arvet  Norge 
efter  sin  Søn  in  vim  senatusconsulti  Tertullianiy  hvor  det  til- 
føies,  at  efter  hendes  Død  viJde  Kiget  ikke  gaa  til  Erik,  men 
til  Olafs  Agnater  (!).  Forf.  har  aabenbart  kjendt  lidet  de  fak- 
tiske Forhold  og  har  suppleret  Manglerne  ved  Formodninger, 
hvorved  han  er  kommet  i  Skade  for  at  lade  Romerretten  her 
have  Indflydelse  paa  den  norske  Lovgivning. 


DRONNING  MASGRETES  VALG  I  NORGE. 


23 


falde  påa  en  Kvinde\  man  maatte  derfor  søge  et  nyt 
Udtryk  for  Begrebet  «regjerende  Dronning'*  («Dronning"- 
titlen  førte  Margrete  jo  allerede),  og  man  tog  da  atter 
sin  Tilflugt  til  det  danske  Valgbrev.  Men  istedenfor  det- 
tes Udtryk  „fuldmægtig  Frue  og  Husbonde  og  Rigets 
Formynder^  satte  man  „ Rigets  mægtige  Frue  og  rette 
Husbonde'^  og  udelod  ganske  Ordet  „Formynder" ;  for 
end  yderligere  at  betegne,  at  Margrete  fik  fuld  kongelig 
Magt  og  paa  Livstid,  betonede  man  i  Valgbrevet  stærkere, 
at  hun  skal  være  „fuld  raægtig  til  at  forestaa  og  raade 
Riget  i  Norge  mægtelig  og  vældeligt  i  alle  Stykker,  over 
ganske  Riget  i  Norge,  Land,  Slotte,  Fæste  og  Thegner, 
baade  i  Nord  og  Syd  over  hele  Norge  og  i  Skatlandene, 
i  alle  hendes  Livs  Dage",  og  man  lover  hende  paa  egne 
og  Rigets  Vegne  al  den  Huldskab  og  Troskab,  som  man 
skylder  ^Rigets  rette  Høvding"^  (d.  e.  Konge)  ^.  At  For- 
holdet til  Mecklenburgerne  har  influeret  paa  Valgakten, 
er  tydeligt  deraf,  at  Valgbrevet  tillige  indeholder  et  Paa- 
bud  om  extraordinær  Skat:  „paa  Grund  af  den  Nødven- 
dighed  (naudsyn),  som  ligger  Riget  paa  baade  sønden  og 
norden,  skal  Almuen  over  hele  Norge  yde  fuld  Leding 
for  et  Aar",  naturligvis  til  Udrustning  ved  den  forestaa- 
ende  Kamp  mod  Mecklenburgerne,  som  kunde  angribe 
Landet  baade  nordenfjelds  (over  Jæmtland)  og  sønden- 
fjelds  (ved  Gotaelven). 

Saaledes  var  Margrete  valgt  til  regjerende  Dronning 
i    Norge,   idet  den  høiere  Geisthghed  og  en  Del  af  Ari- 


*  I  officiellé  Dateringer  regnes  fra  nu  af  den  Tid,  da  Margrete 
„blev  valgt  til  rikmtjom'^  \  dette  Ord  betyder  her  ikke  Rigs- 
styrelse,  men  'Ri^^styrer  (Rigsforstander),  thi  Bergens  Lagmand 
titulerer  hende  i  et  Brev  ^Noregs  rikis  stiorn  ok  Danmarks 
retter  erfuinge  ok  fes  førstinna",  og  der  forekommer  ogsaa 
Betegnelseme  „rikisæns  forstjorn"  og  ^.rikis  stiornare". 


24 


DB.  GUSTAV  STORM. 


stokratiet  havde  udøvet  Valgmyndigheden  paa  sine  egne 
og  Rigets  Vegne.  Man  maa  ikke  forestille  sig,  at  Norge 
derigjennem  var  gaaet  over  fra  Arverige  til  Vcdgnge,  thi 
Valg  var  jo  i  Landsloven  forudsat  som  extraordinær  For- 
anstaltning, og  Arveretten  traadte  strax  igjen  i  Funktion, 
men  maatte  nu  regnes  fra  den  nye  Konge,  det  vil  sige  fra 
Margrete.  Efter  en  meget  naturlig  Fortolkning  maatte 
hun  nu  betragtes  som  Konge  og  altsaa  hendes  Slægtninge 
som  hørende  til  den  nye  norske  Kongeæt.  Da  Margrete 
ikke  havde  Børn  og  aabenbart  ikke  tænkte  paa  at  gifte 
sig  igjen  (uagtet  kun  35  Aar  gammel),  opstilles  nu  hen- 
des fjernere  Slægtninge  som  Arvinger;  dette  er  det,  som 
udtales  i  Brevet  af  16de  Februar  1388.  Hvis  Arveretten 
skal  regnes  fra  Margrete,  bliver  hendes  Søstersøn  Hertug 
Albrecht  d.  yngre  hendes  eneste  Arving,  idet  efter 
Kongearvetallets  9de  Arv  ,^  Kongens  ældste  ægtefødte 
Søstersøn*'  skal  være  Konge,  hvis  der  ikke  findes  nogen 
nærmere  berettiget.  Hvis  han  var  død,  vilde  der  efter 
Kongearvetallet  ikke  være  nogen  arveberettiget;  men  efter 
det  private  Arvetal  vilde  da  Søsterdatteren  være  nærmest 
(8de  Arv),  og  da  hun  selv  ikke  kunde  blive  Konge  ved 
ArVj  rykkede  hendes  Søn  op  i  hendes  Ret.  Men  Mar- 
grete har  naturligvis  ikke  ønsket  sin  Søstersøn,  Mecklen- 
burgeren^  til  Arving.  Man  maatte  altsaa  finde  paa  en 
Udvei  til  at  erklære  ham  for  død,  d.  e.  kassere  hans  Arve- 
ret,  og  dette  er  virkelig  skeet  i  Brevet  af  16de  Februar. 
Ifølge  dette  har  Dronningen  forelagt  de  tilstedeværende 
„Rigets  Raadgivere"  Spørgsmaalet  om,  hvem  der  var  nær- 
mest Rigsarving  efter  hendes  Død;  hun  tilføiede,  at  hun 
helst  saa,  at  hendes  Søstersøn  Hertug  Albrecht  blev  Ar- 
ving. Forsaavidt  fulgte  hun  jo  kun  Lovens  Ord,  uagtet 
hun  i  Danmark  i  1375  havde  modsat  sig  Albrechts  Arv 
ligeovevfor    sin    egen,    mindre    berettigede    Søn,  og   siden 


DRONNING  MARGRETES  VALG  I  NORGE. 


25 


•havde  hun  ved  efter  dennes  Død  at  lade  sig  selv  vælge 
vist,  at  hun  heller  ikke  nu  agtede  at  vige  for  ham.  Men 
ora  dette  kun  var  Hykleri  fra  hendes  Side,  er  det  vistnok 
xigtigt,  at  Rigsraaderne  har  ud viklet  for  hende  („bevist 
skjellige  og  retlige  med  vor  Lov"),  at  hverken  Hertug 
Albrecht  eller  hans  fædrene  Frænder  kunde  blive  Arvin- 
ger til  Riget,  da  han  og  hans  „fædrene  Forældre-*  (d.  e. 
Fader  og  Fædreneslægt)  havde  været  Fiender  af  Norges 
Rige  og'  dets  Konger.  Dette  var  jo  kun  Konsekvensen 
af,  hvad  Raadet  selv  havde  gjort  ved  at  skyde  Farbro- 
deren.  Kong  Albi-écht,  ud  af  Arvetallet  og  besætte  Kon- 
gedømmet ved  Valg.  En  yderligere  Konsekvens  var  det, 
^t  Hertug  Albrecht  fortrænges  af  sin  Søster  Maria  eller, 
<ia  hun  efter  Landsloven  ikke  kan  arve,  af  dennes  Søn, 
<ien  senere  Kong  Erik,  Denne  („Dronning  Margretes 
ældste  Søster dattersøn,  som  er  Hertug  Vartislav  af  Po- 
Tuerns  Søn")  erklæres  altsaa  for  nærmest  arveberettiget 
efter  Margretes  .Død,  og  det  udvikles  videre,  hvorledes 
ifølge  Landsloven  hans  Frænder  bliver  arveberettigede 
efter  ham :  Søn,  Broder  og  fædrene  Frænder,  —  en  for- 
kortet Opregning  af  Leddene  i  Arvefølgeloven  ^.  Brevet 
forbeholder  Dronningen  at  lade  denne  hendes  Arving  tåge 
til  Konge  i  levende  Live,  hvilket  baade  var  ældre  Praxis 
i  Norge  og  tillige  for  Øieblikket  kunde  have  politisk  Be- 
tydning i  den  forestaaende  Kamp  med  Mecklenburgerne ; 
det  udtrykkes  derfor  saa,  at  det  kunde  ske,  „hvis  han  og 
hans  Venner  kunde  forskylde  det  af  hende",  d.  e.  hvis 
hans  Forældre  gik  i  Forbund  med  Margrete  mod  sine 
Mecklenburgske  Frænder.  Denne  Betingelse  fik  stor  Be- 
tydning derved,  at  Prætendenten  Hertug  Albrecht  døde 
i    Løbet    af    Vaar    eller    Forsommer    1388    og    Erik    af 


Kydberg  II  650—54. 


26 


DB.  GUSTAV  STORM. 


Pommern     saalédes     virkelig     blev    Margretes    nærmeste 
Slægtning. 

Det  tredie  Dokument  fra  dette  Møde,  Haakon  Jons- 
søns  Forsikringsbrev,  har  neppe  havt  den  Betydning,  man 
har  villet  tillægge  det.  Haakon  havde,  som  ovenfor  ud- 
viklet,  ingen  Arveret;  det  var  kun,  naar  der  var  Spørgs- 
maal  om  Kongevalg,  at  man  kunde  tænke  paa  ham  som 
Konge.  Men  han  optraadte  ikke  selv  som  Kandidat,  og 
da  baade  hans  egne  og  hans  Slægts  Interesser  knyttede 
ham  til  Kampen  mod  Mecklenburgerne  og  han  med  disse 
tog  en  fremragende  Del  i  Valget  paa  Margrete,  var  han 
ikke  farlig.  Det  er  kun  en  naturlig  Forsigtighed  af  Dron- 
ningen, at  hun  lod  Haakon  og  nogle  Medlemmer  af  Rigs- 
raadet  udstede  et  Brev  om,  at  han  manglede  enhver  Arve- 
ret,  og  at  han  ikke  vilde  være  Konge;  thi  denne  Forsig- 
tighed var  paabudt  af  de  usikre  Forhold,  og  en  saadan 
Erklæring  kunde  faa  Betydning  for  Fremtiden  ligeoverfor 
Dronningens  Arvinger.  Det  er  saa  langt  fra,  at  Dron- 
ningen viste  Haakon  Jonssøn  nogen  Mistillid,  at  hun  ikke 
blot  lod  ham  vedblive  i  det  vigtige  Embede  som  Syssel- 
mand  i  Bergen,  men  kort  efter  dermed  forenede  Stillingen 
som  Fehirde  i  Bergen,  altsaa  gjorde  Haakon  til  Stat- 
holder  i  hele  det  vestenfjeldske  Norge,  og  da  i  1389  paa 
Ørethinget  Erik  af  Pommern  blev  hyldet  som  Konge,  var 
det  Haakon  Jonssøn,  der  som  fornemste  Undersaat  gav 
ham  Kongenavn. 

IV. 

Ved  Valget  i  1388  havda  Norge  for  første  Gang 
siden  den  nyere  Lovgivning  foretaget  et  Kjongevalg,  Det 
skal  ikke  nægtes,  at  denne  Handling  har  været  i  retslig 
Henseende  uregelmæssig;  den  lovlige  Arving  var  skudt 
tilside   ved  en  meget  tvungen  Fortolkning,  og  man  havde 


DRONNING  MARGRETES  VALG  I  NORGE. 


27 


ganske  brudt  med  Lovens  Forudsætninger  ved  at  vælge 
en  kvindelig  Konge  og  ved  at  regne  hendes  udenlandske 
Slægtninge  som  Medlemmer  af  den  norske  Kongeæt.  Jeg 
har  søgt  at  paavise  Motiverne  for  denne  Handling  i  de 
politiske  Forhold  og  Stemninger,  som  i  visse  Maader  ret- 
færdiggjorde  Uregelmæssighederne.  Dette  Vfilg  fik  stor 
Betydning  i  den  følgende  Tid  ved  den  valgtes  Personlig- 
hed  og  Tendenser;  thi  det  kan  ikke  nægtes,  at  det  var 
Margretes  Værk  i  Norge,  at  hun  ganske  nedbrød  den 
indenlandske  Styrelse,  reducerede  Norge  for  en  Tid  til 
en  Provins  i  det  nordiske  Monarchi  og  vænnede  Nord- 
mændene  af  med  at  have  en  indenlandsk  Centralstyrelse. 
Men  da  Reactionen  mod  dette  kom  til  Magten  i  den  føl- 
gende Tid,  er  den  valgtes  Personlighed  ikke  den  vigtigste 
Side  ved  Valghandlingen.  Yigtigere  tror  jeg  det  er,  at 
ved  Margretes  Valg  de  vælgende  har  forladt  sit  nationale 
Standpunkt,  Landsloven,  og  ved  sin  frie  Behandling  af 
den  aabnet  kommende  Rigsraad  Adgang  til  at  „fortolke" 
denne  endnu  friere;  dette  har  havt  Betydning  som  det 
første  Skridt  paa  en  ny  Bane  i  det  følgende  Aarh  un- 
drede. 


STIFTAMTMAND  W.  F.  K.  CHRISTIES 

DAGBOG 

MAI— OKTOBER  1815. 

UDGIVEN 
VED 

DR.  YNGVAR  NIELSEN. 


I  Norske  Samlinger,  II  (Christiania  1860),  S.  563 — 
610  er  der  trykt  en  Dagbog,. som  Christie,  der  var  Rigsforsam- 
lingens  Sekretær,  førte  paa  Eidsvold  i  Dagene  fra  10de 
April  til  Ilte  Mai  1814.  Denne  er  der  meddelt  efter  Ori- 
ginalen mellem  Cliristies  egne  Papirer.  En  Afskrift  af  et 
mindre  Afsnit  af  samme  Dagbog  findes  i  det  danske  Rigs- 
archiv,  mellem  Christian  Erederiks  der  opbevarede  Papirer 
(smlgn.  mine  Bidrag  til  Norges  Historie  i  1814,  I, 
S.   291). 

Her  meddeles  i  bogstavret  Aftryk  en  Dagbog  fra  Aaret 
1815,  som  Christie  har  ført  under  sin  Reise  i  dette  Aar  til 
Christiania,  og  under  den  første  Del  af  sit  Ophold  i  Hoved- 
staden. Den  opbevares  i  Rigsarchivet.  Haandskriftet  tæller 
64,  for  det  meste  helt  ud  tætbeskrevne  Kvartblade,  foruden 
et  Titelblad,  paa  hvilket  der  alene  staar  skrevet:  Dagbog 
1815.  No,  8.  Det  begynder  den  25de  Mai,  samme  Dag, 
Christie  i  Statsraad  i  Stockholm  fra  Sorenskriver  i  Nordhord- 
land blev  udnævnt  til  Stiftamtmand  i  Bergen.  Idet  han  til- 
traadte  sin  Reise,  begyndte  han  straks  at  nedskrive  sine  Op- 
tegnelser.  Haandskriftet  stanser  pludselig  den  23de  Oktober, 
hvorhos  der  er  en  Lakune  for  Tiden  fra  20de  til  27de  Sep- 
tember. Dagbogen  var  beregnet  paa  at  tilstilles  Christies 
nærmeste  Omgangskreds  i  Bergen,  og  dens  enkelte  Blade 
sees  ogsaa  at  have  været  sammenlagte  for  at  kunne  sendes 
i  Brev. 


STIFTAMTMAND  W.  F.  K.  CHRISTIES  DAGBOG. 


29 


Christie  havde  i  1814,  med  sine  Reiser  til  Eidsvold, 
England  og  Stockholm,  ført  et  meget  bevæget  Liv  og  flakket 
viden  om.  I  Februar  1815  var  han  tilbage  i  sit  kjære 
Bergen,  og  saa  maatte  han  atter  forlade  Hjemmet  i  Mai 
1815  for  at  træde  ind  i  den  store  Lovkomité,  til  hvilken 
han  af  Rigsforsamlingen  var  valgt  som  første  Suppleant. 
Derhos  var  han  valgt  til  første  Repr^esentant  for  Bergens 
By  paa  det  første  ordentlige  Storthing,  der  skulde  træde 
sammen  den  Iste  Juli  1815,  og  han  maatte  saaledes  ved 
Afreisen  være  forberedt  paa  et  meget  langt  Fravær.  Det 
var  da  heller  ikke  med  Glæde,  han  drog  bort.  Dagbogen 
viser  os,  hvorledes  Christie  havde  levet  sig  ind  i  Bergens. 
Forhold;  han  var  groet  fast  i  denne  By  og  kunde  ikke  tænke 
sig  nogen  Skilsmisse  fra  den.  I  Modsætning  til  det  forret- 
ningsmæssige  Referat  i  Dagbogen  fra  Eidsvold,  kommer  i 
Dagbogen  fra  1815  hans  indre  Stemning  mere  tilsyne,  og 
han  viser  sig  her  som  Bergenseren  Christie,  med  den  Jovia- 
litet,  der  var  ham  egen.  Saaledes  giver  Dagbogen  vigtige 
Bidrag  til  sin  Forfatters  Karakteristik.  Den  begynder  med  ea 
Brander  af  den  Sort,  som  havde  Hjemstavnsret  i  den  fortro- 
lige Kreds,  i  hvilken  Christie  bevægede  sig  i  Bergen,  og  paa 
de  følgende  Blade  forekommer  der  flere  af  dem.  Omgangs- 
tonen mellem  ham  og  hans  nærmeste  Venner  havde  affødt  en 
egen  Jargon,  der  nu  ofte  kan  være  uforstaaelig  eller  vanske- 
lig at  forståa.  Saaledes  er  det  ikke  alene  Christie,  der  selv 
er  tegnet  paa  disse  Dagbogsblade.  Hån  har  der  tillige  givet 
fortræffelige  Bidrag  til  sine  Venners  Karakteristik.  Dagbo- 
gen har  ogsaa  Værdi  som  et  Bidrag  til  det  første  ordentlige 
Storthings  Historie  og  giver  gode  Bidrag  for  en  Skildring* 
af  Livet  inden  Hovedstadens  høiere  Kredse  i  den  nærmeste 
Tid  efter  1814.  Christies  Beretninger  om  de  Samtaler, 
han  havde  med  Kronprins  Carl  Johan,  ere  meget  interes- 
sante. Christie  havde  i  1815  erhvervet  en  helt  anden  Op- 
fatning  end  den,  han  under  Opholdet  paa  Eidsvold,  som 
Christian  Frederiks  personlige  Ven  og  Tillidsmand,  havde 
dannet  sig.  Han  havde  ikke  alene,  gjennem  sin  afgjørende 
Indgriben  i  de  politiske  Forhold  om  Høsten  1814,  erhvervet 
et  nyt  Syn  paa  disse  ;  ogsaa  den  personlige  Dom  over  Kron- 
prinsen var  bl  even  en  helt  anden,  end  den  kunde  være  paa 
Eidsvold.  Christie  har  da  ogsaa  i  aabne  XJdtryk  skrevet  om 
den  Begeistring,  hvormed  hau  nu  betargtede  Kronprinsen. 


30 


YNGVAR  NIELSEN. 


DAGBOG  1815. 


Motto :     Quiconqtie  ne  voit  guere,  n'a 
guere  a  dire  avmi.  — 

INDLEDNING. 


Jeg  har  ofte  rejst,  og  en  stor  Deel  af  mit  Liv  er 
rejst  bort  for  mig.  Imidlertid  har  jeg  dog  aldrig  holdt  en 
ordentlig  Dagbog,  hvilket  jeg  stedse,  efter  fuldendt  Rejse, 
har  fortrydt.  Denne  Gang  vil  jeg  forsøge  at  holde  en 
kort  Journal.  Maaskee  kommer  jeg  ogsaa  engang  til  at 
fortryde  det»  For  mig  selv  skal  den  ikke  holdes;  jeg 
veed  altid  ret  godt,  hvad  der  er  passeret  mig.  Mine  Ven- 
ner skal  den  skrives  for ;  de  tåge  saa  megen  Deel  i  mine 
Hændelser,  og  de  fik  maaskee  ellers  kun  lidet  at  vide 
derom.  —  Denne  Skade  var  sagtens  ej  stor;  men  der 
torde  fin  des  et  eller  andet,  maaskee  endog  blot  en  simpel 
Borger,  som  kunde  moere,  og  dette  bør  jeg  i  det  mindste 
ville  til  Gjengjeld  for  al  den  Moerskab,  de  have  skaffet 
mig.  Min  Journal  skal  tilhøre  Quodlibet^  og  Quodlibet 
aleene.  Jeg  er  saa  ofte  der  glædet  ved  Motzfeldts  Dag- 
bladet og  jeg  er  vis  paa,  at  min  Dagbog  ingensteds  vil 
modtages  med  meere  Interesse  og  større  Overbærelse.  — 
Ikke  indbilder  jeg  mig  at  kunne  føre  den  som  Motzfeldt; 
men  Overbeviisningen  herom  skal  dog  ikke  afholde  mig 
fra  at  skrive  den;  dtio  jamtnt  idem,  sed  non  semper 
idem.  — 


,  25de  May,  Efterat  jeg  Kl:  8  om  Morgenen  havde 
tåget  Afskeed  med  mit  hyggelige  Huus^  og  ved  Hospitals 
Porten  vendt  mig  om,  for  endnu  een  Gang  at  see  ind  til 


STIPTAMTMAND  W.  F.  K.  CHRISTIES  DAGBOG. 


31 


dette  Tohu  vabohu,  og  efterat  jeg  saa  paa  Triangelen* 
havde  sagt  et  broderligt  Farvel  til  Hagerup,  Kahrs  og 
Sagen,  gik  jeg  i  Baad  for  at  komme  ud  til  Skibet  i  Sand- 
vigen.  Rederen  fulgte  med,  og  han  førte  mig  underveis  op 
til  P.  G,  Bredal^,  hos  hvem  vi  tømte  en  Flaske  Madera 
paa  Norges  Vel  og  en  lykkelig  Rejse.  Manden  vilde  over- 
raske mig  ved  at  føre  mig  ind  i  sin  Storstue,  hvor  hans 
Broder  havde  slaaet  Ejdsvolds  Kirke  fast  paa  en  heel  Væg. 
Jeg  blev  ogsaa  overrasket,  men  ved  den  store  Ulighed 
mellem  Maleriet  og  Naturen.  Kirken  var  som  en  Kirke 
skal  være:  men  Herre  Gud  man  veed,  hvordan  en  Mark, 
naar  den  er  grøn,  seer  ud.  Omegnen  var  derimod  ikke 
Ejdsvoldsk.  Fjeldene  vare  nøgne,  Bergensiske,  istedetfor 
granklædte,  Rommerigske.  Jeg  blev  desuden  ligesom  halv 
qualm  ved  at  see  paa  dem;  thi  jeg  forestillede  mig,  at  jeg 
skulde  gaae  ind  og  høre  Professor  Leganger^  brække  sig 
igjen.  Jeg  skyndte  mig  derfor  ombord  til  min  Skude, 
hvor  jeg  vidste,  at  jeg  skulde  finde  tør  Fisk,  en  Ret,  jeg 
meget  foretrækker  en  tør  Præken.  —  Jeg  havde  ikke  før 
seet  Partøiet.  Jeg  blev  derfor  glad,  da  jeg  erfarede,.  at 
det  var  rent  og  beqvemt.  Hele  Kahytten  var  for  mig. 
En  Flaske  gammel  Viin  fandt  strax  Vejen  fra  Skipperens 
Bænk  og  til  vore  Maver.  Medens  vi  sad  og  bearbeidede 
Flasken,  kom  en  Mand  med  Sølv-Haar  og  Kobber-Ansigt 
ind  i  Kahytten.  Han  bar  paa  begge  Hænder  et  smukt 
sammenlagt  Papir,  paa  hvilket  hans  dunkle  Øine  stode 
hæftede,  medens  Munden  fremstammede :  y,Koræ  Seere- 
tairen?"'  Jeg  begreb,  at  det  var  mig^,  Manden  søgte, 
hvorfor  jeg  strax  svarede:  her.  Han  flyede  mig.  Papiret, 
bad  mig  læse  det  og  siden  at  levere  det  frem.  Jeg  læste 
og  fandt  den  mest  quodlibetske  Ansøgning  til  Kron- 
prindsen  om  at  indgaa  i  Interessentskab  med  Supplican- 
ten  i  at  udruste  en  Skonnert  til  !^ndmarken,  paa  Hval- 


32 


YNGVAR  NIEI^SEN. 


fangst,  for  at  ophjelpe  Landets  Pinantser.  Supplicantea 
skulde  lægge  Harpuner  og  Haand  at  føre  dem  til.  Re- 
sten skulde  Kronprindsen  skaffe  mod  at  faae  Tranea 
bragt  hvorhen  han  behagede,  enten  til  Bergen  eller  til 
Gothenborg.  Jeg  havde  ondt  ved  at  bare  mig  for  at  lee/ 
især  da  min  Collega,  Procurator  Rasmus^  loe  højt  af 
Mandeus  Udseende  og  den  Smule  Tale,  han  holdt,  medens, 
jeg  læste,  -r-  Jeg  holdt  imidlertid  Continancen,  lovede  at 
levere  Skrivtet  til  Kronprindsen  og  dimitterede  Ansø- 
geren,  Jens  Larsen.  Det  var  stille;  Rederen  forlod  os,, 
og  Skipperen  tilbød  at  sætte  os  ilaiid  igjen;  men  jeg^ 
betakkede  mig,  thi,  næst  at  høre  sig  offentlig  berømme,, 
kjender  jeg  intet  Kjedsommeligere  end  at  tåge  Afsked. 
Efter  en  Times  Forløb  begyndte  en  vakker  Nordenvind. 
Kl:  omtrent  11  Formiddag  lettede  vi  Anker  og  sejlede 
rask  over  Bjevaagen.  Jeg  tog  Plads  i  Læe  og  stod  med 
Øjnene  fæstede  paa  Bergen  for  successive  at  opdage  et 
eller  andet  Huus,  en  af  mine  Venner  tilhørende,  og  saa- 
ledes  at  tåge  Afsked  med  disse  Kjere;  men  Rasmus  til- 
lod.  ikke,  at  jeg  stod  for  mig  selv;  han  troede  sig  for- 
pligtet  at  conversere  mig,  og  derfor  blev  jeg  forfulgt  af 
ham  fra  Kabyssen  til  Kahytten,  fra  Forstavn  til  Bag- 
stavn.  Istedetfor  at  staae  i  Roe  og  beskjæftige  mig  med 
mine  Quodlihetianere,  raaatte  jeg  høre  paa,  at  hans  Moder 
var  en  adelig  Frøken,  at  hun  havde  havt  mangfoldige 
Friere,  hvoriblandt  Grever  og  Baroner,  hvilket  alt  hans» 
salig  Fader  havde  maattet  sande,  om  han  endnu  havde 
levet.  Derpaa  sprang  ban  med  mig  fra  Professor  Sij- 
raris^  Sprogkundskab  til  hans  Svogers  Paaholdenhed  og 
fra  Døevand  i  Søen  til  Statsraad  Treschows  Philosophie; 
kort  sagt,  han  holdt  mig  saaledes  varm  med  Snak,  at 
det  ikke  var  mueligt  at  tænke  paa  noget  ikke  engang 
paa  at  echappere,  thi  han  havde  den  Skik  at  postere  sig 


STIFTAMTMAND  W.  F.  K.  CHRISTIES  DAGBOG- 


33 


lige  foran  mig.  Jeg  raaatte  da  overgive  mig  paa  Naade 
og  Unaade,  og  saaledes  gilj  det  til  Florvaagnæsset.  Skip- 
peren bød  os  en  Dram  og  lidt  salt  Mad;  men  jeg  udbad 
mig  Dilation,  indtil  jeg  havde  tåget  Afsked  med  Bergen, 
som  nu  var  nær  ved  at  svinde  for  Quarven^^.  Jeg  søgte 
atter  Eensomhed;  men  Rasmus  var  stedse  op  i  Næsen 
paa  mig,  indtil  jeg  fandt  paa  at  gaae  allerbagerst  paa  Slup- 
pen, hvor  han  urauelig  kunde  have  kommet  foran  mig, 
med  mindre  han  havde  sprunget  op  paa  Roerhovedet. 
Her  forhindrede  Roerpinden  ham  fra  at  bøje  sig  frem  for 
raig;  og  saaledes  fik  jeg  da  Roe  til  at  sige  Byen  farvel. 
Easmus^s  Snak  naaede  ikke  engang  mit  Øre;  jeg  var  nu 
for  højtidelig  stemt.  Jeg  frygtede,  at  jeg  aldrig  mere 
skulde  see  hine  Landsteder,  hvor  jeg  saa  ofte  har  moeret 
raig,  hine  Tage,  hvorunder  jeg  saa  mangen  Gang  har 
været  glad;  ja  selv  det  Haab,  at  jeg  engang  skulde  hvile 
mine  Been  i  Nærheden  af  hiint  Taarn,  syntes  at  forsvinde 
med  Taarnet  selv.  Omsider  kom  Quarven  og  lukkede 
Byen  for  mig  ligesaa  hastigt  som  salig  Byfogeden  lukkede 
ProtocoUen  for  Procuratorerne,  naar  Klokken  ringede 
tolv.  Jeg  havde  nu  kun  Tydske-Siden  at  see  paa,  men 
selv  denne,  ja  endog  Skudevigen  interesserede  mig,  da 
jeg,  som  sagt,  var  ængstelig  for,  at  jeg  skulde  see  dem 
for  sidste  Gang.  Successive  gik  ogsaa  Sandvigen  bort. 
Den  som  længst  holdt  ud  der,  kan  man  let  begribe  maatte 
være  Tønnes^^.  Da  han  slåp,  gik  jeg  ned,  thi  Ole  Biskops- 
havn  og  Commerce  Raad  Braage^^  interesserede  det  mig 
slet  ikke  at  betragte.  Jeg  tog  en  Dram,  dråk  Bergens 
Skaal  og  ønskede  godt  over  Byen  i  Almindelighed  samt 
mine  Venner  isærdeleshed.  Snak  nu  væk,  min  gode  Ras- 
mus, tænkte  jeg,  og  saa  gjorde  han. 

Vinden  tog  til.     I  en  Hast  svandt  Bratholmen,  Tøs- 
øen,    Bukken    etc.     Med    lange  Øjne    stirrede  jeg  ind  til 

Hist.  Tidsskr.  4  Række  1  Bind.  3 


34 


YNGVAR  NIELSEN. 


Strømme,  hvor  jeg  engang  spaaede  mig  saa  mange  Glæ- 
der,  hvoraf  jeg  ikke  har  nj^dt  og  maaskee  aldrig  skal 
nyde  en  eneste.  —  Saadan  gaaer  det  stedse.  Den  øster- 
landske Viismand  havde  Ret,  da  han  sagde:  Livet  er 
en  Drøm,  hvoraf  man  ikke  vaagner  førend  i  det  man 
døer.  — 

Kl.  7  om  Aftenen  vare  vi  komne  til  Bethlehem  — 
ikke  det,  hvor  Lange  opdrager  Pigebørn,  men  det,  hvor- 
fra man  seer  ind  over  Kaarevigen,  Fruegaarden  og  Fjeld- 
berg.  Ogsaa  med  disse  Steder,  hvor  saa  mange  af  mine 
Venner  og  jeg  selv  har  været  glad,  tog  jeg  en  veemodig 
Afsked.  Lotsen  vilde  tåge  Havn  i  Bethlehem ;  men  Skip- 
peren var  ej  derfor  og  jeg  heller  ikke,  da  Vinden  var 
god,  og  Natten  ikke  mørk.  Jeg  satte  Skipperen  op  mod 
Lotsen,  saa  at  der  ikke  blev  nogen  Ankring  af.  Kl.  10 
vare  vi  omtrent  ved  Sletten,  da  Vinden  blev  flau  og  jeg 
ligesaa,  hvorfor  jeg  gik  til  Koys,  glad  over,  at  jeg  i  Dag 
havde  avanceret  saa  langt^^. 

26de  May,  Om  Morgenen  Kl.  7,  da  jeg  stod  op, 
vare  vi  imellera  Kobbervigen  og  Skudesnæs.  Vinden  var 
god.  Kl.  8  passerede  vi  Skudesnæs,  Kl.  4  Eftermiddag 
vare  vi  udenfor  Eggersund  og  Kl.  10  om  Aftenen  saae  vi 
Lindesnæs  Fyr.  —  Fra  Kl.  8  til  10  i  Morges  var  Ras- 
mus haard  at  fordøje.  Han  var  uudtømmelig  i  at  fortælle 
som  i  at  spørge,  og  han  havde  en  sjelden  Gave  til  at 
tale  om  mange  forskjellige  Ting  i  eet  Aandedræt.  —  Han 
var  nær  ved  at  qvæle  mig  med  Snak.  Men  da  han  saa 
en  Taare  trille  ned  af  mit  højre  Øje  (et  Tilfælde,  som  jeg 
ofte  har,  naar  jeg  er  ude  i  Blæst),  blev  han  bevæget  over 
min  Forfatning  og  forlod  mig.  —  Der  begyndte  nu  at 
blive  lidt  Søegang,  saa  at  Rasmus  maatte  sidde  stille^ 
medens   jeg  drev  paa  Dækket;   thi  nogle  Forsøg  at  kline 


STIFTAMTMAND  W.  F.  K.  CHRISTIES  DAGBOG. 


35 


sig  ind  paa  mig  i  Spadseringen  mislykkedes  ganske.  Jeg 
havde  saaledes  Roe ;  raen  jeg  vovede  ikke  at  gaae  ned  i 
Kahytten  førend  Rasmus  var  falden  i  Søvn;  thi  ellers 
havde  jeg  strax  havt  ham  efter  mig.  —  Medens  han  sov, 
sneeg  jeg  mig  ned  i  Kahytten,  hvor  jeg,  i  stærk  Slingring 
skrev  min  Dagbog.  Undres  derfor  ikke,  mine  Venner! 
over,  at  Dagbogen  falder  lidt  qvalm.  Det  er  Søegangens 
Skyld.  — 

Min  anden  Rasmus^*  laae  den  hele  Dag  undtagen  de 
faa  Øjeblikke,  han  maatte  staae  for  at  brække  sig.  Min 
Skipper  er  en  snild  og  meget  tjenstfærdig  Mand.  Han 
veed  ikke,  hvor  godt  han  vil  lave  det  for  mig.  Hans 
Folk  ere  gode,  ærlige  Søndraøringer.  Med  Skibet  er  en 
Lots  eller  kjendt  Mand,  en  Hakkediis^^  paa  74  Aar,  som 
commanderer  og  nyder  sin  Dram  med  stor  Plaiseer. 
Hans  Kone,  et  yndigt  skeiende  Væsen,  paa  circa  60  Aar, 
er  med.  Hun  sidder  undertiden  og  coquetterer  saaledes 
med  Manden,  at  Sagen  vilde  glæde  sig  derover,  om  han 
saae  det,  ja  gar  hente  Stof  til  en  Tale  for  mig  naar  jeg 
næste  Gang  skal  rejse  fra  Bergen.  Hagerups  gamle  Cog- 
nac gjorde  mig  i  Dag  stor  Tjeneste.  Træt  af  at  spadsere 
og  endnu  mere  træt  af  Snak  —  ikke  mit  eget,  raen  R.*s 
—  lagde  jeg  mig  til  Søvn  Kl.  10  om  Aftenen. 

D.  27de  May.  Kl.  b^j^  stod  jeg  op.  Det  var  stille 
og  Skibet  laae  nu  mellem  Svinøer  og  Mandal.  —  En 
liden  Østenvind  blæste  op.  Den  skaffede  os  et  behageligt 
Syn,  da  en  Mængde  Skibe  kom  ud  fra  Havnene  allevegne 
baade  østen-  og  vestenfor  os.  Vi  krydsede  til  Kl.  hen- 
ved 2  Eftermiddag;  men  da  Vinden  var  flau  og  Strøm- 
men contrair,  drev  vi  omtrent  ^j^  Miil  tilbage.  Kl.  2V2 
gik  Vinden  til  Vest  og  friskede  op  ret  brav,  saa  at  vi 
Kl.  7  vare  lige  udenfor  Christianssand.^^  —  Det  stille  Veir 

3* 


36 


YNGVAR  NIELSEN. 


var  fatalt,  thi  det  gav  R:  Lejlighed  til  at  gaae  med  mig 
paa  Dækket  og  at  sidde  med  mig  i  Kahytten.  I  Dag  drev 
han  i  mig,  at  hans  Fader  havde  faaet  en  Præmie  i  norske 
Selskab,  og  viste  mig  Præmien,  en  Guldring^^.  Jeg  maatte 
ogsaa  høre,  at  Professor  Glufsen^®  havde  været  en  af  hans 
Moders  Tilbedere  og  at  han,  da  han  tik  Ney,  lovede  at 
soutinere  ethvert  af  hendes  Bøm,  som  maatte  komme  til 
ham.  Glufsen  havde  virkelig  ogsaa  bidraget  til  R.'s  Sou- 
tien,  sagde  han.  Lykkelige  Moder!  tænkte  jeg;  den  ene 
af  dine  Tilbedere  bidrager  til  dine  Børns  Subsistence, 
den  anden  til  deres  Existence.  Han  lod  sig  atter  nøje 
med  at  fortælle,  at  Moderen  desuden  havde  havt  mange 
Tilbedere.  Arme  E: !  Aaret  har  ikke  Dage  nok,  dersom 
du  kun  vil  fortælle  een  hver  Dag.  —  Dersom  der  ikke, 
under  Samtalen,  eller  rettere  sagt  Talen,  faldt  mig  des- 
lige  Smaating  ind,  var  R:  mig  virkelig  en  Plage.  Ras- 
mits  montanus  har  ofte  fornøiet  mig,  men  Basmns  mari- 
nus  ennuierer  temmelig. 

Kl.  10  om  Aftenen  vare  vi  komne  imellem  gamle 
Hellesund  og  Hummersund.  Vinden  var  god;  jeg  lagde 
mig  derfor  i  Haab  om  at  vaagne  mellem  Arendal  og 
Eisøeri^  _ 

D.  28de  May.  Gm  Natten  Kl:  2  vaagnede  jeg  af 
megen  Støy  paa  Dækket.  Jeg  merkede,  at  Fartøjet  gik 
over  og  sluttede  at  Vinden  var  contrair.  —  Det  blæste 
haardt  og  Søegangen  blev  svær.  Skipperen  kom  ned  og 
fortalte,  at  en  Storm  af  Østenvind  tvang  ham  til  at  søge 
Havn,  og  at  Lotsen  vilde  gaae  tilbage  til  Ulvsund^®.  Kl: 
6  i  Morges  kom  vi  ind  i  dette  Ulve-Sund.  Der  var  Bryl- 
lup hos  en  Lots  tæt  ved  Siden  af  Skibet.  En  almindelig 
Perial  herskede,  og  den  fornemste  Fornøjelse  syntes  at 
være:     at   tude   af  fuld  Hals,   hvilket  Mænd,  Qvinder  og 


STIFTAMTMÅND  W.  F.  K.  CHRISTIES  DAGBOG. 


37 


Børn  gjorde  i  eet  væk  den  ganske  Dag.  Jeg  kan  troe 
de  Fremmede  have  tænkt,  at  de  maatte  tude  med  de 
Ulve,  de  vare  komne  iblandt.  Efter  at  være  barberet  og 
renset  for  nogle  smaa  Søndmørske-  Quodlibetianere,  som 
havde  bidt  sig  ind  paa  mig,  skrev  jeg  til  Hagerup,  og  sendte 
Brevet  til  Christiansand,  i  Haab  om,  at  det  skulde 
komme  afsted  med  Posten  i  Morgen. 

Da  Vejret  var  godt,  spadserede  jeg  lidt  om  paa  Lan- 
det. —  Blandt  Klipperne  fandtes  endeel  Kratskov.  — 
Jeg  fangede  den  sjeldne  Sommerfugl  papilio  spinx\  men 
af  en  ædel  Frihedsfølelse  slåp  jeg  den  løs  igjen.  Jeg 
fik  ogsaa  see  de  2  største  Bergugler,  som  nogensinde  ere 
komne  mig  for  Øjne.  Jeg  saae  dem  ikke  alene,  men  jeg 
converserede  med  den  ene  af  dem  over  en  halv  Time. 
Naar  jeg  imiterede  dens  Lyd  (hvortil  Naturen  har  gi  vet 
mig  et  ugemeent  Talent)  svarede  den  mig  strax;  og  vi 
sad  og  saae  paa  hinanden  som  Klokker  Fasting^^  seer  paa 
et  Barn,  der  skal  døbes. 

Vi  erobrede  Birkeløv  og  Hægge blomster  for  at  bøde 
hdt  paa  Fiskelugten  i  vor  Kahytte.  — 

Rasmus  var  mig  i  Dag  mindre  uinteressant  end  for- 
hen. Blandt  meget  andet  fortalte  han  mig :  at  han  havde 
arvet  sin  Faders  Lyst  til  det  franske  Sprog;  men  strax 
efter  undslap  det  ham,  at  hans  Fader  kunde  saa  lidet 
Fransk,  at  han  engang  blev  glad  ved,  af  en  Billet  fra 
St:  Faut**,  at  lære  hvad  épouse  var.  Af  bare  Høflighed 
paastod  jeg,  at  hans  Moder  vistnok  længe  før  den  Tid 
havde  lært  ham,  hvad  épouse  var.  Efterat  han  havde 
seet  mig  barbere  mig  for  et  Spejl,  fik  han  min  Rasmus 
til  at  barbere  sig;  men  da  Forretningen  skulde  gaae  for 
sig,  spurgte  han  min  Rasmus,  om  han  ikke  vilde  bruge 
Spejlet?  —  Dette  Træk  gjorde  R:  til  min  uforglemmelige 
Ven.  — 


38 


YNGVAR  NIELSEN. 


Vinden  var  den  hele  Dag  contrair.  Længere  end 
Morgendagen  over  ligger  jeg  ikke  her.  Jeg  vælger  da 
Landtouren.  Til  dette  har  jeg  ogsaa  en  Grand  meere 
nu  end  forhen.  —  Jeg  opdagede  nemlig  i  Gaar  Aftes, 
da  det  mørknede  og  vi  vare  temmelig  langt  til  Søes,  at 
Skipperen  ikke  har  Søekort  ombord,  og  at  han  heller 
ikke  forstaaer  sig  paa  det.  —  Bliver  Vinden  god  i  Mor- 
gen, gaar  jeg  dog  alligevel  videre  med  Skibet    — 

D.  29de  May.  Ingen  Vind  til  henimod  Middag. 
Kl:  12  vare  vi  under  Sejl.  Med  en  sagte  Vestenvind 
gled  vi  indenskjærs  nedefter(!)  til  Arendal,  hvor  vi  ankrede 
Kl:  9^2  oni  Aftenen.  Jeg  gik  strax  i  Land  for  at  spørge 
efter  den  brave  Dr.  Gartner.^^  Næsten  alle  Huse  vare 
lukkede.  Af  et  Par  spadserende  Herrer  fik  jeg  høre,  at 
Gartner  var  i  Kjøbenhavn.  —  Rasmus,  som  vilde  hilset 
paa  sin  Faster,  fik  heller  ingen  Audients. 

Efter  en  liden  Spadseertour,  paa  hvilken  vi  lærte,  at 
der  endog  i  Arendal  gives  Damer,  som  spadsere  silde  om 
Aftenen,  gik  vi  ombord  igjen. 

Da  jeg  gik  forbi  Dr.  MøUers^^  Dør,  var  det  ligesom 
det  gjøs  i  mig;  jeg  syntes  næsten  at  jeg  hørte  ham  holde 
Taler  paa  Storthinget. 

Naar  jeg  lægger  sammen  min  Erfaring  fra  d:  25  d. 
M:  til  i  Dag,  uddrager  jeg  deraf  den  Slutning,  at  smukt 
Vejr  paa  Søen  er  fatalt,  naar  man  har  mere  end  een 
Rasmus  med  sig.  I  øvrigt  maae  jeg  takke  min  egen 
Rasmus  for,  at  Rasmus  Procurator  bliver  en  Smule  inte- 
ressantere, thi  min  har  begyndt  at  Piile^^  ham,  og  dette 
gode  Exempel  har  selv  Mandskabet  villigen  efterfulgt. 
Rasmus  er  altsaa  avanceret  til  Skibets  PUL 


STIFTAMTMAND  W.  F.  K.  CHRISTIES  DAGBOG. 


39 


D.  sote  May,  Kl:  7  om  Morgenen  gik  Rasmus  og 
Skipperen  i  Land.  Vinden, var  god.  Kl:  10  kom  de  om- 
bord, og  da  gik  vi  strax  til  Sejls.  Kl:  12  passerede  vi 
Lyngøer,  hvor  Holm  og  han  Kammerater  streed  saa  dra- 
belig. Det  er  ubegribeligt,  at  et  fremmed  Linie-Skib  turde 
vove  sig  ind  og  ud  paa  saadanne  snevre  Steder  som  de 
Didator  passerede.  Med  en  hellig  Gysen  saae  jeg  hen 
over  det  Sted,  hvor  saa  mange  af  mine  kjække  Lands- 
raænd  unyttigen  maatte  falde  som  Offere  for  Enkeltes 
Forræderiet^.  Kl:  1  passerede  vi  Eisøer  og  Kl:  3  vare  vi 
Jomfruland  forbi.  Nu  flauede  Vinden  af.  Kl:  6  vare  vi 
paa  Højden  af  Nævlunghavn;  men  saa  blev  det  ganske 
Stille  og  en  svær  Søegang  fra  Vesten,  som  foraarsagede 
en  Slingring,  der  truede  med  at  smide  Mast,  Sejl  og  alting 
overbord.  Dette  vårede  til  Kl:  henved  11,  da  en  liden 
Østenvind  støttede  Skibet,  I  Formiddags  var  Vinden 
god,  men  Rasmus  lej;  i  Eftermiddag  var  Vinden  lej, 
men  Rasmus  god;  thi  han  brækkede  sig  saaledes  at  jeg 
ikke  hørte  andet  end  hans  ^coaæ*,  et  Ord  som  jeg  af 
hans  Mund  langt  hellere  hører  end  alt  det  franske, 
hvormed  han  forgiver  mig  saavelsom  Mandskabet.  — 
Hver  Stand  har  sine  Fordomme.  Søemandens  ere 
vistnok  ikke  de  færreste.  I  Dag  observerede  jeg  2  saa- 
danne. Skipperen  blev  meget  vred,  fordi  en  af  Matro- 
serne,  da  vi  sejlede  igjennem  et  Sund,  saa  smalt,  at  jeg 
kunde  spytte  hen  i  Land  fra  begge  Sider  af  Skibet^^,  stod 
og  pegede  hen  paa  Land  (hvilket  skal  kunne  foraarsage, 
at  man  støder  paa  Grund).  -^  Ligeledes  blev  Styrmanden 
vred    fordi    Kokken    slog    kogende    Vand    ud    paa    Søen- 

*)  Saa  synes  der  at  staa;  første  Bogstav  er  en  Mellemting  af  et 
M  og  /9,  hvorhos  a  er  usikkert.  Det  skal  være  en  Gjengivelse 
af  den  Lyd,  der  fremkommer  ved  Brækning  af  Søsyge.  (TJdg. 
Anm.) 


40 


YNGVAR  NIELSEN. 


Dette,  sagde  Lotsen,  kunde  komme  til  at  svie  enten  til 
Kokken  eller  en  af  de  andre  inden  Borde;  thi  ligesom 
der  paa  Landet  gives  Underjordiske,  som  af  kogende 
Vand  kunde  beskadiges,  saaledes  kunde  der  og  i  Søen 
gives  undersøiske  Folk,  der  kunde  faae  Skade  deraf  og 
siden  hævne  sig.  Jeg  taug  stille  og  lod  som  jeg  var  af 
samme  Meening,  thi  jeg  troer  aldrig  man  taler  mere 
faafængt,  end  naar  man  vil  bestride  uskadelige  For- 
domme.  — 

D.  31te  May.  Det  var  stille  til  henimod  Middag. 
—  Skibet  var  af  Strømmen  drevet  tilbage  omtrent  en 
Miil,  og  laae  nu  midt  paa  Langesunds  Bugten.  Med  en 
sagte  Vind  passerede  vi  Staværn  Kl:  4  om  Eftermiddagen 
og  gik  derpaa  ind  Tønsberg  Tønde,  samt  ankrede  uden- 
for  Walløe  Saltværk  Kl:  9^/2  om  Aftenen.  —  Det  var 
en  behagelig  Sejlads  fra  Tønsberg  Tønde  gjennem  Vræn- 
gen  til  Walløe;  bestandig  imellem  smaae  granbevoxede 
Øer,  der  hist  og  her  fremviste  snart  en  vakker  Bygning, 
snart  udstrakte  veldyrkede  Marker. 

Det  var  i  Dag  en  heldig  Dag  for  Rasmus;  han 
kunde  i  al  Magelighed  følge  og  forfølge  mig  fra  Skibets 
ene  til  dets  anden  Ende»  Kun  naar  Mandskabet  pilede 
ham,  var  jeg  ham  qvit.  —  Om  Natten  hørte  jeg  ham 
snaivke  i  Søvne;  men  Gud  skee  Lov!  der  var  Væg  imel- 
lem os.  —  Herre  Gud!  —  tænkte  jeg  om  Aftenen,  da 
jeg  lagde  mig  —  hvor  jeg  dog  er  lykkehg,  at  Marcus-* 
ikke  er  Medlem  af  Lov-Committeen  og  rejser  med. 

D.  Iste  Jtinri  I  Nat  rejste  sig  en  stærk  Nordost, 
som  tvang  os  til  at  lette  Anker  (vi  havde  blot  lagt  os 
under  et  Næs,  i  Haab  om  Vestcnvind  næste  Dag)  og  at 
gaae   een   Miil  tilbage  til  Havnen  Aarøesund.  —  Vinden 


STIFTAMTMAND  W.  F.  K.  CHRISTIES  DAGBOG. 


41 


vedblev  at  være  contrair.  Kl:  11  gik  jeg  og  R:  i  Baad 
til  Tønsberg.  —  Hele  Byen  var  i  Ligfærd;  mine  Visitter 
vare  derfor  snart  expederede.  Skydsskafferen  fortalte  mig, 
at  jeg  ikke  kunde  faae  Skyds  førend  næste  Dag.  I  det 
jeg  i  den  Anledning  vilde  opsøge  Byefogden^^,  kom  Carl 
Stoltenberg^®  fra  Lighuset  for  at  hente  mig  op  til  sig.  — 
Da  han  hørte  min  Forlegenhed  og  ikke  kunde  overtale 
mig  at  bie  hos  sig  Natten  over,  lovede  han  mig  Heste 
hos  sig.  —  Alle  Byens  Honoratiores  kom  i  Procession 
fra  Liighuset  for  at  hilse  paa  mig  —  so  ein  Mann  bin 
ich.  — 

Kl:  6  om  Aftenen  kjørte  jeg  fra  Tønsberg  i  en  god 
gammeldags  Cariol,  som  Stoltenberg  laante  mig  lige  til 
Christiania.  —  Jeg  saae  ind  til  Sverdrup^^  paa  Jarlsberg, 
som  levede  vel,  indtil  han  hørte,  at  jeg  strax  igjen  vilde 
rejse.  —  Kl:  12  om  Natten  kom  jeg  til  Holmestrand; 
træt  af  Kejsen  og  endnu  mere  af  at  skrige  til  Rasmus 
saalænge  indtil  jeg  havde  fundet  paa  at  kjøre  foran  saa 
stærkt,    at   han  ikke  med  Nytte  kunde  raabe  til  mig.  — 

Z>.  2den  Jtinii.  Kl:  6  skulde  Skydspn  komme,  men 
Kl:  9  kom  den.  Rasmus,  denne  store  Mand  i  le  secret 
d^enjiuier,  fandt  imidlertid  paa  en  nye  Methode,  at  kjede 
raig  paa.  —  Han  reciterede  for  mig  italienske  Vers  af 
Petrarca,  hvilke  han  havde  papegojisk  lært  udenad,  og  disse 
maatte  jeg  stykke viis  oversætte  for  ham.  —  Jeg  fortalte  ham, 
at  jeg  var  meget  lidet  for  at  tale;  men  han  forsikkrede 
mig,  at  han  havde  bemærket  det  modsatte,  og  at  det  kun 
var  en  overdreven  Beskedenhed,  der  bød  mig  at  sige  saa. 
—  Skulde  det  imidlertid  være  sandt,  sagde  han,  da 
maatte  han  bede  om  Porladelse  fordi  han  vistnok  med 
sin  megen  Tale  havde  ennuieret  mig;  og  da  denne  Und- 
skyldning    var    gjort,    blev    han    ved   som  forhen.     Kl:  2 


42 


YNGVAR  NIELSEN. 


kom  jeg  til  Drammen,  hvor  jeg  traf  Professor  Schjelde^ 
rup^*,  stigende  i  Vognen  for  at  rejse  hjem  til  Christiania. 
Han  var  kaldet  til  en  ung  Jomfrue  Hofgaard^^,  der  laae- 
farlig  syg.  —  Jeg  gjorde  ham  strax  til  mit  Forbud,  da 
jeg  allerede  havde  indhentet  mit  eget.  —  Kirke-Klokkerne 
i  Drammen  løde  ogsaa  for  Liig.  Det  var  Præsten  Ty- 
brings^^  anden  Kone,  som  gik  i  Graven,  efterladende  7 
Børn.  De  Mænd,  jeg  skulde  hilset  paa,  vare  i  Begra- 
velses Stadsen,  altsaa  atter  korte  Visitter.  Dr.  Heyberg^* 
var  endnu  aldeles  afsindig.  For  3  Dage  siden  var  han 
sendt  over  til  Engeland,  for,  om  mueligt.  at  cureres.  Dr. 
Mtinster^^,  der  bestandig  laae  i  Trætte  med  den  ham  ovcr- 
lægne  Dr.  Heyberg,  beklagede  meget  dette  ulykkelige 
Tilfælde,  saameget  mere  —  tænker  jeg  —  fordi  det 
skaffer  ham  den  Uleilighed  at  have  praxin  alene  i  Dram- 
men.  —  Kl:  7  kjørte  jeg  ind  paa  Asker  Præstegaard,  hvor 
Doctoren^"^,  efter  en  kort  Forsikkring  (i  en  saare  blid  og 
human  Stiil)  om  hvor  kjært  det  var  ham  at  see  mig 
igjen,  spurgte,  om  jeg  havde  læst  hans  Brev  i  Almånna 
Journalen,  og  ora  jeg  tillod,  at  han  læste  for  mig  en 
Begivenhed  af  hans  Rejse  igjennem  Sverrig,  hvoraf  han 
endnu  kun  havde  36  Ark  færdig.  Jeg  beklagede,  at  jeg 
ikke  havde  Tid  at  høre  den,  og  endnu  meere,  at  han  ikke 
bød  mig  en  Dram,  da  jeg  fra  Kl:  7  i  Morges  intet  havde 
nydt.  Jeg  maatte  imidlertid  see  Manusciiptet  —  ligesom 
om  jeg  ikke  vidste  hvor  tykke  36  Ark  ere  —  og  jeg 
maatte  love,  at  jeg  engang  i  Sommer  skulde  være  hans 
Gjest  paa  denne  aandelige  Føde.  —  Min  Lyst  til  legem- 
lig Føde  gjorde,  at  jeg  tog  min  Hat  med  et:  ney!  jeg 
faar  nok  begive  mig  paa  Rejsen.  Denne  Inversion  skaf- 
fede mig  to  Drammer  yppf^rligt  Potætes-Brændeviin^ 
Rædikker  og  nyekjærnet  Smør  samt  færsk  Brød,  hvorefter 
jeg    pilede   afsted   til  Christiania,  som  jeg  naaede  Kl.   12 


STIFTAMTMAND  W.  P.  K.  CHRISTIES  DAGBOG.  ^^ 

om  Natten.  Min  Vert^^  var  flyttet  paa  Landet,  og  Pigen 
havde  ikke  Lyst  at  staae  op  førend  jeg  havde  ennuieret 
hende  med  at  ringe  et  Qvarters  Tid*). 

Jeg  er  da  saaledes  i  Christiania,  hvor  Etikette,  Hof^ 
Cabaler  og  Skryd  dagligen  vil  forøge  Savnet  af  Bergen, 
uanseet  al  den  Forekommenhed  og  Velvillie,  som  jeg  er 
viss  paa,  at  Indvaanerne  ville  viise  mig,  og  hvor  Rasmus 
ovenikjøbet  bliver. 

Med  Rasmus  tog  jeg  Afsked  udenfor  Carstens^s  Port, 
men  førend  jeg  i  min  Dagbog  tager  Afsked  med  ham, 
skylder  jeg  Sandheden  og  ham  at  anmærke,  at,  uagtet 
han  er  en  løierlig  og  trættende  Pilot,  er  han  dog  et  skik- 
keligt,  ordentligt  og  inderlig  godt  Menneske.  —  Hans 
Øjne  og  Hjerte  løber  over,  naar  han  hører  noget  ædelt 
og  godt  og  han  gav  gjerne  Skjorten  af  Kroppen  for  at 
hjælpe  den  Trængende.  —  Han  er  i  øvrigt  lærvillig  og 
mangler  ikke  Anlæg  til  at  kunne  blive  en  brugbar  Em- 
bedsmand^^. 

D.  3die  Jnnii.  Kl:  9  om  Morgenen  kom  min  snilde 
Vertinde  fejende  ind  fra  Landet,  da  hun  havde  hørt,  jeg 
var .  koramen  i  Nat.  Hetting*^  mente  hun  kom  saa  hastigt, 
fordi  der  ikke  var  sat  Brændeviin  ud  til  mig ;  lad  saa 
være ;  det  var  *  alligevel  vakkert  af  hende,  at  hun  strax 
kom.  —  Manden  kom  strax  efter  og  begge  viiste  mig, 
som  forhen,  al  optænkelig  Artighed.  Hos  Statholderen*^ 
gjorde  jeg  Opvartning.  Han  var  syg  i  den  højre  Haand, 
hvori  han  havde  tabt  Følelsen.  Han  modtog  "mig,  som 
tilforn,  meget  nedladende.  Rigsdagen  i  Sverrig,  sagde 
han,  varer  forbandet  længe,  og  Aarsagen,  troede  han,  var, 
at  Rigsdagsmændene  ere  saa  vel  betalte,  at  de  finde  deres 
Regning  ved  at  udhale  den**,   men  naar  Adelsmændenes 

*)   Her  følger  i  Haandskriftet  en  vel  drøi  Passage.     (Udg.  Anm.) 
**)   En  Repræsentant  af  Borgerstanden  har  10  Species  om  Dagen. 


44 


YNGVAR  NIELSEN. 


Lommer  begynde  at  blive  tomme,  plejer  gjerne  Rigs- 
dagen  snart  sluttes.  Denne  Nølen  gjør,  at  Kongen  og 
Kronprindsen  ej  kan  komme  her  til  Storthingets  Begyn- 
delse.  Han  spurgte  mig,  hvad  Tid  jeg  formener  det  nød- 
vendigt,  at  de  komme?  Jeg  holdt  for,  at  naar  Kongen 
lader  ham  eller  en  anden,  paa  sine  Vegne,  aabne  Rigs- 
dagen  (!)  d.  2den  Julii,  behøver  han  ej  at  være  her  før 
3  a  4  Uger  derefter.  Han  bød  mig  til  Middags;  men 
jeg  havde  lovet  mig  til  min  Vert  paa  Uranienborg.  Han 
skulde  rejse  til  Ladegaardsøen,  for  sin  Helbred,  og  bad 
mig  besøge  sig  der  en  af  Dagene,  hvilket  jeg  lovede.  — 
Efter  at  have  hilset  paa  endeel  Herrer  og  Venner, 
hvoriblandt  gamle  Justitiarius  Bull*^,  der  stedse  er  den 
samme  og  efter  at  have  faaet  Underretning  om,  at  Lov- 
Committeen  skulde  samles  i  Morgen,  drog  jeg  ud  til  min 
Vert,  hos  hvem  jeg  fordrev  Dagen  og  Aftenen  ret  beha- 
geligt.  Om  Aftenen  saae  jeg  min  Slup  komme  sejlende 
ind  af  Fjorden,  og  da  jeg  kom  hjem  var  min  Tjener  Ras- 
mus kommen  i  Land.  — 

D.  4de  Junii.  Om  Formiddagen  fik  jeg  Bud,  at  der 
ej  blev  Samling  i  Lov-Committeen  førend  i  Dag  8  Dage. 
Jeg  kan  altsaa,  om  jeg  behager,  agere  Dagdriver  i  denne 
Uge.  —  Gjertsen*^  og  Weydemann**  ere  ikke  komne  hertil. 
Schydtzs's  Sønner*^  besøgte  mig.  De  ere  først  for  5  Dage 
siden  komne  hertil.  Jeg  betalte  endeel  af  min  Visit- 
Gjeld  og  kjørte  siden  til  Middag  ud  til  Jahn,  hos  Oberst- 
lieutenant  Ingier,  hvor  der  var  inviteret  et  lidet  Selskab*^. 
—  Jeg  blev  godt  beværtet,  men  jeg  ennuieredo  mig  saa 
skrækkeligt  som  jeg  uæsten  ingensinde  har  gjort.  Jeg 
var  slet  ikke  opsat  til  Conversation  med  Damerne,  og 
Herr  er  ne  spillede  Boston,  a  1  Rbdr  Fisken  og  100  Stam- 


STIFTAMTMAND  W.  F.  K.  CHRISTIES  DAGBOG. 


45 


beet.    —    Jeg   holdt    mig    for    mig  selv,    gik  ud  og  talte 
Linde-Træerne  i  Alleen  og  fandt,  at  de  vare  124. 

D.  5te  Jimii.  Formiddagen  løb  af  med  Visitter. 
Ved  Middagstid .  kom  jeg  hjem  og  fandt  et  Brev  fra  Motz- 
feldt. Glad  aahnede  jeg  det,  men  bedrøvet  lagde  jeg  det 
hen,  thi  det  indeholdt  en  Kgl:  Resolution  om  at  jeg  var 
udnævnt  til  Stiftamtmand.  —  Jeg  syntes,  at  dette  van- 
skelige Embedes  Byrder  med  eet  hvilede  tungt  paa  mine 
Skuldre,  og  jeg  var  færdig  at  segne  under  dem.  Efter- 
retningen  om,  at  mit  Hab  und  Gut  var  brændt  under 
Bombardementet  1807,  og  Overbeviisningen  om,  at  jeg 
dengang  havde  intet,  uden  de  Klæder,  jeg  stod  i,  gjorde 
mig  ikke  halv  saa  flau  som  denne  Tidende  om,  at  jeg 
paa  de  brillanteste  Conditioner  havde  gjort,  hvad  man 
kalder  Lykke. 

Assessor  Koren*''  var  tilstede.  Han  bemærkede  min 
Flauhed,  som  jeg  i  Øieblikket  ikke  kunde  skjule. 

Til  Middags  var  jeg  i  Paddergilde  hos  Anker-®  paa 
Frogner.  —  De  andre  Gjesters  Lystighed  bidrog  kun  til 
at  forøge  min  Utilfredshed.  —  Jeg  tog  ingen  Dame  til- 
bords, satte  mig  ved  Siiden  af  en  Skipper  og  sad  saaledes 
i  fuldkommen  Eoe;  thi  ved  min  venstre  sad  en  Dame, 
der  havde  sin  Kjereste  ved  sig.  Glad  over  at  Selskabet 
var  tilende  kjørte  jeg  Kl:  12  om  Natten  til  Uranienborg*^, 
hvorhen  jeg  med  det  samme  flyttede,  da  min  Vert  havde 
tilbudt  mig  Logis  hos  sig  sammesteds. 

6te  Junii,  Formiddagen  anvendte  jeg  til  at  skrive 
til  Hagerup  og  Motzfeldt.  Om  Ettermiddagen  Kl:  5  mødte 
jeg  i  den  store  combinerede  Finants-  Værnepligts-  oecono- 
miske  og  Lovgivnings-Commission  for  at  høre  og  gjennem- 
gaaeUdkastet  til  en  Anordning  om  Værnepligten^^.  Jac:  AaP^ 


46 


YNGVAR  NIELSEN. 


oplæste  det  efterat  Hegermann^^  havde  begyndt  med  en 
Indlednings  Tale,  fra  hvilken  han  kom  ligesaa  slet  som 
hiin  store  Taler,  der  gjorde  Pengemangelen  til  det  store 
Hjul,  der  driver  alting  i  Verden.  Han  stansede  nemlig 
aldeles,  maatte  tåge  Papiret  op  og  gjorde  som  tydske  Prov- 
sten: han  sluttede  strax.  —  Efter  Passiar  i  en  Time  eller 
2  blev  det  bestemt,  at  Afskrifter  af  Udkastet  skulde 
sendes  til  hver  af  de  specielle  Committeer  og  at  deres 
Betænkninger  saaledes  skulde  indhentes. 

Motzfeldt  havde  skrevet  mig  til,  at  min  Udnævnelse 
til  Stiftamtmand  endnu  ikke  maatte  omtales,  da  Expedi- 
tionen  derom  ej  var  afgaaet;  men  jeg  traadte  ikke  før 
ind  i  Committeen  end  Gratulationer  fra  alle  Kanter  hør- 
tes. —  Foruden  de  andre  Bekymringer,  som  denne  Ud- 
nævnelse skaffer  mig  skiller  den  mig  ved  2  Kjoler.  Melt- 
zer^3  har  sagtens  gjort  mig  Savnet  af  den  ene  mindre  føle- 
ligt;  men  de  var  dog  begge  gode  Hverdagskjoler  paa 
Storthinget.  Statsraad  Sommerhjelm^*  var  i  Gaar  Aftes 
retourneret  fra  Stockholm.  —  Jeg  besøgte  ham  og  fandt 
ham  fuldkoramen  som  forhen.  — 

Jeg  raodtog  fra  Wulfsberg^^  i  Stockholm  et  Brev, 
hvori  han  kalder  mig  højstærede  og  højvelbaarne  Hr. 
Velynder,  endskjøndt  han  vistnok  veed,  at  jeg  ikke  ynder 
ham  synderlig.  —  Af  alle  Sangere  er  der  dog  ingen,  som, 
i  mine  Øren,  har  en  hæsere  og  styggere  Stemme  end 
Smigreren  og  Kryberen.  — 

Fra  Landshøvdingen  Fock'^®,  i  Upsala,  modtog  jeg  et 
Brev  i  meget  forbindtlige  Udtrykke  samt  et  Reglement 
for  det  ved  hans  Omsorg  indrettede  Tvangs-Arbeids-  og 
Tugt-Huus.  Man  maae  lade  de  svenske  Herrer,  at  de 
ere  sjeldne  i  at  vise  Folk  Attention.  —  Hans  Galanterie 
koster  mig  imidlertid  megen  Sveed  og  Møje,  det  veed  jeg; 


STIFTAMTMAND  W.  F.  K.  CHRISTIES  DAGBOG.  47 

thi   et   Corapliment-Brev   maae  han   have,    og  et  saadant 
er  ikke  saa  let  færdigt.  — 

Baade  til  Middags  og  Aftens  fik  jeg  Lov  at  være 
hjemme  paa  Uranienborg,  hvor  jeg  har  alting  ligesaa 
godt  og  ugenert,  som  om  jeg  var  hjemme  i  mit  eget  Huus, 
ja  i  visse  Henseender  bedre.  —  Rasmus  er  hos  mig;  Hest, 
Sadel  og  Vogn  staaer  til  min  Tjeneste;  der  er  vakkre 
Børn  at  lege  med  og  Vert  og  Vertinde  gjøre  sig  megen 
—  maaskee  alt  for  megen  —  Umage  for  at  fornøje  mig. 
TJdsigten  og  Omegnen  er  den  behageligste,  man  vil  see, 
og  det  er  den  bedste  Aarstid.  —  Jeg  er  altsaa  virkelig 
heldig  under  mit  uheldige  Ophold  i  Christiania.  — 

D.  7de  Junii.  Om  Eftermiddagen  besøgte  jeg  Ma- 
leren Gapt:  Munk^^.  Det  er  en  Lyst  at  see  hans  Portrai- 
ter;  man  staaer  som  blandt  en  Hob  Bekjendte;  det  er 
umuligt  at  tåge  fejl  af  hvem  det  skal  være.  Morten 
Anker,  hans  Kone  og  Frue  Mariboe^^  ere  mesterlig  ma- 
iede. —  Til  Middags  var  jeg  hos  Vejmester  Steen^^  paa 
Ellingsrud,  hvor  der  blev  sviret  mere  end  jeg  nogensinde 
iorhen  har  erfaret  her  øster.  — 

Af  Diriks^^  hørte  jeg  i  Dag  en  elskværdig  Borger.  -- 
Debes^S  som  Medlem  af  Lov  Committeen,  bestiller  saare 
lidet,  og  man  har  endnu  fra  ham  næsten  intet  faaet  af 
hvad  han  har  paataget  sig.  —  Diriks  sagde  ham  derfor, 
at  man  med  Rette  kan  sige  til  ham :  debes,  — 

D.  8de  Junii,  Hjemme  paa  Uranienborg  til  Kl:  4 
om  Eftermiddagen.  Kl:  5  var  Samling  i  Lov-Committeen. 
Blandt  andet  kom  der  frem  et  Forslag  fra  en  Provst 
Finkenhagen^^,  i  Romsdalen,  ang:  en  Lov  til  at 
hæmme  Børnefødsel  i  Dølgsmaal,  —  Det  var  et  lystigt 
Forslag:    han   vilde   at  Husbonde  og  Madmoder  jevnligen 


48 


YNGVAR  NIELSEN. 


skulde  lade-  deres  Tjenestepiger  visitere,  for  at  koinmo 
efter,  om  de  vare  med  Barn,  og  at  Enhver,  som  udenfor 
Egteskab  havde  faaet  et  Barn,  skulde  paalægges  at  have 
et  rødt  eller  blaat  Kors  syet  udenpaa  sine  Klæder,  til 
Beviis  om  sin  Skjændsel.  Skade,  at  saadanne  Forslag  ej 
antages!  vi  klage  ofte  over,  at  vi  ej  faae  nogen  egentlig 
norsk  Orden;  dersom  Forslaget  fulgtes,  havde  vi  strax 
en  norsk  Orden.  Jeg  tænker,  at  mangen  en  Madraoder 
aldrig  fæstede  sig  Tjenestekarl,  med  mindre  han  havde 
saadant  Kors  paa  Trøjen.  —  Hvad  sig  det  hele  Finken- 
hagens  Forslag,  om  Barnefødsel  i  Dølgsmaal,  anbelanger, 
da  anraærkede  jeg  i  Lov-Committeen,  at  Manden  maatte 
ønske,  at  dette  hans  Barn  (Forklaget)  var  født  i  Dølgs- 
maal. — 

jD.  Ode  Jtinii.  Hjemme  og  arbejdede  til  Eftermiddagen 
Kl:  5.  Jeg  fik  Brev  fra  Hagerup,  Sagen,  Kahrs,  Falsen  og 
Bøschen,  hvilket  meget  glædede  mig.  Tak,  gode  Venner^ 
fordi  I  saaledes  tænke  paa  en  Landflygtig.  Til  Aftens, 
var  jeg  i  lærd  Selskab  hos  den  gamle  Svenske  Kouv 
(saaledes  kaldes  Treschow^^).  Blandt  andre  var  der  den 
heldige  unge  Digterinde,  som  skrev  saa  nydeligt  i  „ Tiden  "^ 
til  vor  forrige  Konge,  og  som  min  tabte  Moer  Koren,, 
nys  førend  hun  døde,  lærte  at  kjende.  —  Det  er  en 
Marie  Lassen  fra  Christiansand.  Hun  er  ikke  smuk, 
men  interressant.  —  Hun  seer  ud  til  at  være  henved  30 
Aar  gammeP'^.  Hidindtil  har  her  været  koldt  som  i  Ber- 
gen i  May  Maaned,  men  i  Dag  er  Varmen  kommet. 
Spadsere-Touren  fra  den  gamle  Svenske  Kouv  til  Ura- 
nienborg  mellem  Kl:  12  og  1  i  Nat  var  særdeles, 
behagelig. 

jD.  10de  Junii.  Formiddagen  gik  med  Lovarbeide. 
Til    Aftens    var   jeg    hos    gamle   Justitiarius    Bull,    hvor 


STIFTAMTMAND  W.  F.  K.  CHRISTIES  DAGBOG. 


49 


Broderen,  Ex-Præsid enten,  meget  anstændigen  sad  og 
skjænkede  The  for  circa  24  fornemme  Personer^*.  —  Svarte 
Collett  ^^  beed  sig  fast  i  mig.  Jeg  var  vel  placeret  ved 
Bordet,  imellem  ham  og  Rasmus.  Forunderligt  nok,  at 
Collett  virkelig  interesserede  mig.  Vi  havde  faaet  fat  paa 
Overskjærer-Saxe,  et  Thema  som  interesserede  os  begge 
meget.  lalmindelighed  plejer  Saxe,  især  Overskjærer- 
Saxe,  at  skjære  Baand  og  Traade  over ;  men  disse  Over" 
skjærer-Saxe  knyttede  tvertimod  et  Baand  imellem  Col- 
lett og  mig,  ligesom  de  vare  den  Traad,  der  ledede  Con- 
versationen  videre  hen  til  andre  interessante,  oeconomiske 
Gjenstande.  — 

Schydtz^s  og  v.  der  Lippes  Sønner^'  vare  med  i  Sel- 
skabet.  Regjeringsraad  Wahlstrom^®  lod  falde  nogle  Ord 
om,  at  det  var  godt,  om  man  kunde  mage  det  saa,  at  v. 
Essen  forblev  i  Norge.  Det  skulde  gjøre  mig  meget 
ondt,  om  vi  ikke  beholdt  ham  som  Statholder;  jeg  anseer 
det  endog  for  et  National-Tab,  om  vi  mistede  ham,  thi 
han  er  en  udmærket  retskaffen,  sindig  og  caracteerfast 
Mand.  Norge  har  ingen  at  sætte  i  hans  Sted  og  jeg 
troer  neppe,  at  Sverrig  har  meer  end  een  saadan  Mand. 
Han  er  virkelig  elsket  her;  men  han  lever  nok  ej  beha- 
geligt,  da  de  Rige  i  Byen  sjelden  bede  ham  til  sig  og 
lieller  ikke  uindbudne  besøge  ham,  hvilket  han  dog 
ønskede. 

Lyder  Nicolaysen^^  var  ogsaa  hos  Bull,  saa  at  jeg  var 
ligesom  halvt  blandt  mine  Byefolk. 

11  Junii.  Der  skulde  have  været  Samling  i 
Lov-Committeen ;  men  jeg  fik  Afbud.  Debes  skulde 
have  kommet  rned  Trykkefriheds  Anordningen;  men  jeg 
kan  tænke,    at  han  ej  har  kunnet  præstere  sin  Debet  til 

Hist.  Tidsskr.  4  Række  1  Bind.  4 


50 


YNGVAR  NIELSEN. 


denne  bedrøvelige  Ilte  Junii  og  at  Samlingen  derfor  blev 
udsat.  — 

Jeg  gjorde  en  Visite  hos  min  Naboerske  paa  Lan- 
det, Frue  Niels  Ankers''^,  der  boer  paa  sin  Løkke  tæt  ved 
Uranienborg.  I  Byen  vil  man  at  jeg  skal  givtes  med 
denne  rige  Enke;  men  uagtet  Løkken  er  saa  nær  ved 
mig,  gjør  jeg  dog  nok  ikke  min  Lykke  der.  —  Til  Mid- 
dags i  Vennelag  bos  Hetting.  Efter  Maaltidet  rejste  vi 
i  Baad  ud  til  hans  Gaard  Malmøen,  en  halv  Miil  fra 
Byen.  Det  er  en  smuk,  skovbegroet  Øe,  hvorfra  der 
paa  nogle  Høje,  som  her  tituleres  Fjelde,  er  frappant 
Udsigt  indefter  til  Byen  saavelsom  udover  Fjorden  og  de 
andre  Øer.  Da  vi  kom  derhen  og  fik  Huset  i  Sigte,  blev 
der,  til  Velkomst  for  Stiftamtmanden,  fyret  3  Skud  fra 
et  Batterie.  Vi  morede  os  siden  med  at  skyde  med 
skarpt  af  nogle  2  Punds  Kanoner,  og  havde  megen  For- 
nøjelse  af  at  see  Kuglerne  danse  paa  Fjorden.  —  Man 
fortalte  en  Geniestreg  af  en  af  vore  Roerskarle.  —  Et 
Selskab  rejste  i  Fjor  derud.  —  Paa  Veyen  lod  man 
adskillige  Raketter  gaae  op.  —  En  Sværmer,  som  var  sat 
foran  paa  Baaden  begyndte  at  tænde  Ild  i  den.  I  Nær- 
heden stod  en  Kurv,  med  6  Flasker  Madera  i,  og  imel- 
lem  disse  laae  et  Kræmmerhus,  med  circa  2  Pund  Krud 
i.  En  af  Selskabet,  som  huskede  paa  Krudet,  raabte, 
at  Karlen  strax  skulde  smide  Kurvene  overbord.  Karlen 
løb  foran  og  exeqvered^  dette,  til  hele  Selskabets  sorg- 
blandede  Fornøjelse.  Ilden  sluktes  og  man  kom  til  Malm- 
øen. —  Hetting  beklagede  sig  da  over,  at  han  ej  kunde 
skyde  med  Kanonerne,  da  Krudet  var  kastet  bort;  men 
Karlen  kom  frem  og  fortalte,  at  han  lykkeligviis  fik  bjer- 
get  Krudet  og  stukket  det  ind  i  Barmen,  førend  han 
kastede  Kurven  og  Maderaen  ud.  Han  tråk  da  Krudet 
frem;    man   loe   og   skjød.     -  Saaledes  har  jeg  kjendt  en 


STIFTAMTMÅND  W.  F.  K.  CHRISTIES  DAGBOG. 


51 


Mand,  som  stod  paa  en  Brygge  og  vilde  skjære  en  Pen. 
—  Splitten  i  Pennen  blev  saa  stor,  at  Pennen  blev  for- 
dærvet.  Han  vilde  kaste  Pennen,  som  han  holdt  i  ven- 
stre Haand,  paa  Søen,  men  tog  fejl  og  kastede  bort  Pen- 
nekniven, som  han  holdt  i  højre  Haand.  — 

Den  12te  Junii,  Samling  i  Lovcommitteen  til  Kl:  2 
Eftermiddag.  General  Auditeur  Bergh ''^  fremlagde  og  op- 
læste  en  vidløftig,  men  velskreven,  Betænkning  over  Værne- 
pligts  Comraitteens  Udkast  til  Anordningen  om  Enroullerin- 
gen  etc.  —  Jeg  fik  derpaa  Udkastet  til  Betænkning;  men 
jeg  vil  have  ondt  ved  at  skrive  noget  i  en  Sag,  som  jeg  ikke 
forstaaer.  Da  jeg  alligevel  skal  skrive,  saa  vil  jeg  gjøre 
som  en  stor  Deel  af  Forfattere;  jeg  vil  bilde  ikke  aleene 
andre,  men  endog  mig  selv  ind,  at  jeg  forstaaer  noget 
deraf,  ihvorvel  jeg  nok  kommer  ud  af  denne  Drøm  inden 
min  Betænkning  bliver  færdig.  Thulstrup''^  var  til  Mid- 
dags paa  Uranienborg.  Af  ham  fik  jeg  høre,  hvad  jeg 
nok  ellers  har  formodet,  at  Mange  i  Sverrig  loe  af  vores 
følsomme,  rejsende,  gelehrt  seyn  sollende  Doctor''^.  Jeg 
fik  i  Dag  Brev  fra  Motzfeldt  og  erfarede  deraf,  at  jeg, 
i  det  seneste,  om  3  Uger  kan  vente  at  see  ham  her. 

Efter  fuldendt  Skriverie  tog  jeg  med  et  Par  Fruer 
en  Fodtour  ud  over  Løkkerne  til  Frogner.  —  Denne  Tour 
er  ret  behagelig,  paa  det  nær,  at  man  hvert  Øjeblik  maa 
springe  over  en  Stente  eller  et  Gjerde,  hvormed  Damerne 
især  ikke  ere  ret  vel  tilfreds. 

D:  13de  Junii.  Fra  en  Svensk  Magister  Westerling''* 
raodtog  jeg  et  meget  høfligt  Brev,  med  5  Exemplarer  af 
en  Bog,  paa  300  Siider,  som  han  har  skrevet  angaaende 
Skatte væsen et.  Gud  forlade  ham!  jeg  maae  nu  strax 
pløje    denne   Bog  igjennem  for  at  kunne  vise  ham  i  min 

4* 


52 


YNGVAR  NIELSEN. 


Tak-Skrivelse,  at  jeg  har  gjennemgaaet  og  ligesora  halv 
tænkfc  over  den.  —  De  4  Exemplarer  skulle  uddeles  til 
andre  Storthingsmænd.  — 

Formiddagen  deelte  jeg  imelleni  Lov-Committeen 
og  mine  Venner  i  Bergen,  thi  det  er  i  Dag  Postdag^ 
*  Ved  Middags  Tid  tog  jeg  frisk  Luft  i  den  Fyrre-Lund 
som  ligger  tæt  ved  min  Boepæl.  —  Jeg  drømte  mig  til- 
båge  i  mine  lykkeligste  Dage,  da  jeg  saaledes  sværmede 
om  i  Gjel  ta-  og  SøUerød  Skov,  klatrede  op  i  Træerne^ 
skar  Spadsere-Gange  ud  etc.  etc.''^. 

Om  Eftermiddagen  traskede  jeg  til  Byen,  sluttede 
mine  Breve  og  gjorde  endeel  Visitter.  Jeg  fik  Commu- 
nication  fra  Statsraadet  om  at  jeg  var  bleven  beskikket 
til  Stiftamtmand  og  at  min  Bestalling  ligger  til  Indløs- 
ning  mod  418  Rbd.  S:  V:  Det  er  ingen  liden  Sum  at 
udrede  paa  eengang,  især  paa  en  Tid,  da  saa  mange 
andre  store  Udgifter  ere  forhaanden.  — 

Jeg  hørte  i  Aften  en  ganske  compendieus  Finants- 
Plan.  —  Staten  skulde  laane  500,000  Rd.  rede  Sølv  uden- 
lands.  —  Dette  Sølv  skulde  udmyntes  til  Specier,  af 
samme  Gehalt  som  vore  gamle.  Det  skulde  dernæst 
bekjendtgjøres,  at  Enhver  for  8  Rbd.  N:  V:,  skulde  i  Ban- 
ken kunne  faae  1  Specie.  Den,  som  vilde  paastaae  Beta- 
ling efter  Ejdsvolds  Garantien  skulde  faae  Stats-Obligation, 
efter  Garantien,  med  2  pct:  aarlig  Rente  og  2  pct:  Afdrag 
paa  Capitalen.  Vor  hele  Seddelmåsse  skulde,  paa  denne 
Maade,  kunne  inddrages,  og  det  saaledes,  at  Enhver  fik 
i  Hænde  netop  ligesaa  meget  i  Sølv  som  han  nu,  efter 
Cours,  havde  i  Sedler.  —  Om  Planen  er  rigtig,  maae 
Dhrr:  Financiers  bedømme.  —  Mig  forekommer  den  ikke 
at  være  saa  ueffen,  men  jeg  er  ogsaa  en  Bønhas''^  i  alt 
Finantserie. 


STIFTAMTMÅND  W.  F.  K.  CHRISTIES  DAGBOG. 


53 


14de  Junii,  Hjerame  hele  ^'ormiddagen,  i  Ar- 
bejde  med  at  affatte  mine  Tanker  over  Værnepligts  Com- 
mitteens  Udkast. 

Skrive  Domme,  slutte  Skifter  og  vrøvle  med  Striler 
kan  jeg  taalelig  godt;  men  jeg  raærker  nok,  der  hører 
meere  til  at  skrive  Love,  skifte  borgerlige  Rettigheder  iid 
imellem  Medborgerne,  og  at  vrøvle  med  Committeer.  Det 
første  er  som  at  tåge  Hakstrom  i  Haaret,  og  det  sidste 
som  at  oversætte  Popes,  reap  of  the  locJc;  men 
Valdet  på  Belindes  lokkar 
gors  icke  som  på  Hakstroms  hår'^. 

Kjed  af  at  skrive  tog  jeg,  med  Børnene,  en  Prome- 
nade i  Skoven,  hvor  jeg,  med  de  andre  Børn,  fangede 
en  Krage-Unge,  som  vi  i  Triumph  bragte  hjem. 

Fra  Hårrads-Hofding  NordelF®  modtog  jeg  et  galant 
Brev  med  2de  af  ham  skrevne  Finants-Pjecer.  Han  er 
en  i  Sverrig  ikke  meget  anseet,  eller,  maaskee  rettere,  en, 
som  en  Jacobiner  anseet  Mand.  —  Slutningen  af  hans 
Brev  lyder  saa:  „jeg  gratulerer  til  sikkrere  Resultater  af 
Herrernes  Storthing  end  der  hos  os  kan  ventes  af  vore 
3  priviligerede  Stænders  Repræsen tanter,  hvilke  en  a  f 
vore  Bønder,  ganske  naivt,  kaldte :  Nationens  Contra-Fuld- 
mægtige.     Sat  sapientK^^  — 

Eftermiddagen  anvendte  jeg  til  Lovarbejde  og  om 
Aftenen  gik  jeg,  med  min  Vert  og  Vertinde,  en  Tour 
over  Løkkerne  til  Frøen. 

15de  Junii.  I  Dag  rejste  Bøgh  og  Falsen  fra 
Bergen.  Gid  jeg  var  i  Selskab  med  dem!  Det  var  lidt 
morsommere  end  at  sidde  her  og  skrive  om  Ting, 
som  jeg  knap  halv  forstaaer.  Dette  har  jeg  i  Formid- 
dag gjort. 

Efter    Middag   hjalp  jeg  min  Frue  at  stikke  en  nye 


54 


YNGVAR  NIELSEN. 


Spadsere  Vey  af  i  Skoven  og  at  udsee  Sted  til  et  nyt 
Lyst-Huus.  —  Jeg  havde  allerede  en  af  de  forrige  Dage 
udfundet  en  Høy  med  en  smuk  Udsigt.  Den  blev  erkjendt 
for  god,  og  Rasmus  er  allerede  i  Arbejde  med  at  bryde 
Stene  og  lægge  Grunden.    — 

Siden  efter  gjorde  jeg  min  Betænkning  over  Værne- 
pligts  Sagen  ganske  færdig.  — 

Om  Aftenen  var  Falsen^^  Tullin®^'  og  Struve^*  hos  os. 
Paa  deres  Tale  hørte  jeg,  at  næsten  alt  her  sælges  pr, 
■  9B  Sterling.  Er  det  vel  at  undres  over,  at  alting  er  i 
høj  Priis,  naar  de  betydeligste  Yarer  og  Ejendomme  sæl- 
ges i  fremmed  Mynt,  som  man  siden  kappes  om  at  til- 
kjøbe  sig.  Det  fattes  nu  kun,  at  man  skal  gaae  til  Torvs 
og  kjøbe  Fisk  for  Shillings  eller  pences.  —  Sandelig  man 
bør  tåge  alvorlige  Skridt  mod  dette  Uvæsen.  — 

D:  16de  Junii.  I  Formiddag  rejste  jeg  til  Byen  for 
at  betale  adskillige  Skyldvisitter.  —  Eftermiddagen  gik  imel- 
lem  Skriverie  og  Passiar.  —  Ora  Aftenen  tråk  min  Vert 
og  jeg  Karudser  i  3  smaa  Damme  her  paa  Gaarden.  Vi 
fik  en  Mængde,  men  ikke  een  stor.  Medens  Fiskeriet 
vårede  forekom  det  mig,  som  om  jeg  var  hjemme  i  Ber- 
gens Egnen.  Jeg  var  derfor  ret  vel  tilmode;  men  flau^ 
meget  flau  blev  jeg,  da  Rasmus  bragte  mig  Bud,  at  Po« 
sten  var  kommet,  men  at  der  ikke  var  Brev  til  mig.  — 
Jeg  kan  neppe  troe  det  er  sandt,  uagtet  Postmesteren,, 
som  lovede  mig  iforvejen  at  lægge  mine  Breve  tilside,, 
svarede  Budet  at  ingen  Breve  til  mig  fandtes. 

D:  17de  Junii,  Tidlig  om  Morgenen  sendte  jeg  Ras- 
mus til  Byen  for  atter  at  spørge,  om  ikke  Postmesteren 
havde  fundet  et  Brev  til  mig.  Han  kom  tilbage  med  den 
sørgelige    Efterretning,    at    der  aldeles  intet  Brev  var  til 


STIFTAMTMAND  W.  F.  K.  CHRISTIES  DAGBOG. 


55 


mig.  Fy,  skammer  Eder,  I  quodlibetske  Mænd ;  I  kunde 
dog  gjerne  have  maget  det  saa,  at  jeg  havde  faaet  Brev 
fra  een  af  Eder. 

Kl:  11  kjørte  jeg  i  Visitte  til  Statholderen  paa  La- 
degaardsøen,  hvor  jeg  endnu  ikke  denne  Tour  havde  væ- 
ret. —  Jeg  blev  hos  ham  og  snakkede  til  Kl:  var  over 
1.  Han  fik  just  udenlandske  Breve  og  Aviser,  som  intet 
mærkværdigt  nyt  indeholdte.  Til  at  opgjøre  Affairerne 
med  de  norske  Commissarier  ere  i  Kjøbenhavn  udnævnte: 
Geh:  Conf:  Raad  O.  Mailing,  Geh:  Legat:  Raad  Plojen 
og  Justitsraad  Ahlberg®^.  —  Forresten  ere,  sagde  han, 
de  norske  Commissarier,  ved  Couren  i  K:havn,  blevne 
meget  koldt  modtagne.  — 

Om  Eftermiddagen  arbejdede  jeg  for  Lov-Committeen 
og  om  Aftenen  besøgte  jeg,  med  min  Vert  og  Vertinde, 
TuUins  paa  Ruseløkken®'. 

D:  18de  Jitnii.  Om  Formiddagen  var  jeg  i  en  Sam- 
ling i  Lov-Committeen.  Til  Middags  hos  Griiner^^  paa 
Grevsen,  i  Dameselskab.  Efter  Middag  spadserede  hele 
Selsliabet  op  paa  et  Fjeld,  Grevsen-Aasen  kaldet,  hvor- 
fra der  var  en  skjøn  tJdsigt  ned  over  Markerne,  Elvene, 
Saugbrugene,  Staden  og  Fjorden.  Det  var  et  fortryllende 
Malerie,  riigt  paa  Forandringer.  —  Ingen  af  de  skjønne 
Engelske,  ja  ikke  engang  de  dejlige  Skotske,  Udsigter, 
jeg  har  seet,  kan  sættes  over  dette,  Udsigten  fra  Calton 
hill,  ved  Edinburgh,  alene  undtaget;  og  naar  man  paa 
Christiania  Fjorden  kunde  anbringe  saa  mangfoldige  sej- 
lende  Skibe  som  paa  Leith^s  Fjord,  saa  vilde  Prospecten 
ud  over  den  sidste  kun  have  meget  lidet  forud  for  den 
over  den  første. 

Da  Selskabet  havde  hvilet  og  fornøjet  sig  en  Stund 
ved    Varden,    gik    det    ned    igjen,    saasom  Mængden   var 


56  YNGVAR  NIELSEN. 

yderst  fatigeret;  men  jeg,  som  aldrig  kommer  højt  nok 
til  Fjelds,  gik  siden  opefter  for  at  naa  et  liøjere  Sted  og 
nyde  en  videre  Udsigt.  —  En  liden  peen  Kjøbmand 
Ring^^,  som  formodentlig  syntes,  det  var  Skam  jeg  skulde 
gaa  alene,  tilbød  sig  at  følge  mig;  —  men  jeg  gik  ogsaa 
ganske  artig  i  Ring  med  ham.  —  Han  laae  altid  agterud 
og  han  maatte  ofte  kalde  paa  mig.  Jeg  syntes  jeg  maatte 
lade  ham  føle  hvad  det  var  at  gaae  med  en  Klouert^\ 
Jeg  naaede  omsider  en  Høj,  hvorfra  jeg  fik  en  vakker 
Udsigt  over  Mandals- Våndet  og  Egnene  omkring  samme. 
Da  Ring  kom  hjem  og  havde  faaet  sig  et  Par  Drammer, 
mærkede  jeg,  at  han,  paa  denne  Tpur,  havde  fattet  en 
særdeles  Kjærlighed  for  mig.  I  mere  end  een  Time, 
prækede  han  for  mig  om  hvor  vakkert  der  er  paa  Ringe- 
rige,  og  jeg  maatte  og  skulde  en  Dag  derud  med  ham, 
da  han  skulde  vise  mig  den  vakkreste  Udsigt  i  Verden, 
hvilken  faa,  uden  han,  vidste  at  finde.  Det  er,  sagde 
han,  2000  Alen  (! !)  ovenover  en  af  de  højeste  Fjeld-Toppe 
paa  Ringeriget.  Han  tænker  maaskee,  at  naar  han  faaer 
mig  i  sit  eget  Rige,  han  da  skal  gaae  i  Ring  med 
mig  igjen;  men  jeg  haaber,  at  det  skal  blive  en  ringe 
Sag  for  mig,  at  gaae  ham  sønder  og  sammen,  naar  jeg 
kun  har  Rum  dertil,  enten  det  saa  er  paa  Rummerige 
eller  Ringerige. 

D:  19de  Jimii.  Hjemme  og  arbejdede  troeligt  i)aa 
Lov-Værket  til  Kl:  3  Efterraiddag.  Siden  i  Visite  hos 
Professor  Rathke^'',  som  blev  meget  glad,  da  jeg  leverede 
ham  Casserer  Mørks  Tilbud,  at  forære  Universitetet  sine 
Grøndlandske  Mineralier  og  Planter.  Rathke  er  nu  kom- 
men  fra  Østerdalen  og  beretter,  at  omtrent  1  [j  Miil 
Skov  er  aldeles  dræbt  af  Insecter  eller  Orme,  som  have 
afædt   Knopperne.     Han    haaber,   at    Vinteren  vil  dræbe 


STIFTAMTMÅND  W.  P.  K.  CHRISTIES  DAGBOG. 


57 


dem  igjen  og  at,  naar  Ejerne  opfylde  deres  Løvte,  saa 
hastigt  som  mueligt,  at  hugge  Træerne  ned  og  brænde 
Grenene,  denne  Skade  da  ej  skal  udbrede  sig  videre.  — 
Til  Aftens  var  jeg  paa  Frogner  i  et  stort,  meget  moer- 
somt,  Bal.  —  Synderligt  nok,  der  var  ikke  en  eneste 
svensk  Mand  inviteret  dertil. 

D:  20  Junii.  Det  er  i  Dag  Postdag.  Jeg  an- 
vendte derfor  en  Deel  af  den  til  at  skjælde  paa  mine 
Venner,  især  paa  Hagerup,  fordi  jeg  ikke  i  Fredags  fik 
Brev.  Jeg  burde  maaskee  hellere  have  ladet  være  at 
skrive,  thi  dette  var,  om  ikke  just  Straf,  saa  dog  Gjen- 
gjeld. 

Jeg  forblev  den  hele  Dag  hjemme  ved  Skriverbordet, 
hvor  -jeg  altid  befinder  mig  meget  bedre  end  ved  Spille- 
bordet, det  er  at  sige  i  et  af  Nutidens  Selskaber. 

D:  21de  JuniL  Jeg  var  oppe  Kl:  4  om  Morgenen 
og  arbejdede  flittig  til  henimod  Middag,  da  jeg  rejste  til 
Byen  og  gjorde  endeel  Skyld- Visitter.  Blandt  andre  be- 
søgte  jeg  Biskop  Bugge®®,  hvis  Rageknive-Tunge  er  endnu 
ligesaa  skarp  som  den  altid  har  været.  Han  hilsede  mig 
fra  gamle  Tøphøna  (gamle  Knudtzon®^).  —  Om  Eftermid- 
dagen  var  Major  Schjøtt^  og  Gapt.  P.  Ånker^^  hos  os. 
Den  sidste  delede  med  min  Vert  salig  Eliesens  Fiske- 
Redskaber,  som  de  havde  kjøbt  fælles  paa  Auctionen^*. 
En  skjønnere  Samling,  af  alskens  Mede-Tøy,  har  jeg  al- 
drig seet.  Jeg  saae  paa  dem  med  samme  Øjne  som 
Gjerrige  paa  Skatte.  De  tilbøde  mig  at  være  3die  Mand 
i  Delingen,  men  jeg  afslog  det;  man  maae  være  abstemiiis 
en  Gang  imellem. 

D:  22de  Junii.     Ved   mit   Arbejde  til  Kl:  10  For- 


58 


YNGVAR  KIELSEN. 


middag.  Jeg  sad  derpaa  et  Par  Timers  Tid  for  Maleren 
Munk,  som  skulde  pynte  paa  mit  Contrafey,  da  man  paa- 
staaer,  at  han  har  gjort  mig  lidt  mere  snur,  end  jeg  vir- 
kelig er.  Om  Ettermiddagen  kjørte  min  Vert,  P.  Anker 
og  jeg  til  Hammeren  ved  øvre  Ende  af  Maridalsvandet^ 
hvor  vi  gik  og  fiskede  i  Elven  til  Kl:  9  om  Aftenen^^. 
Uagtet  jeg  ikke  fik  mere,  end  22  Fiske,  og  de  andre  2 
Fiskere  tilsammen  kun  det  halve,  var  dette  mig  en  af 
de  moersomste  Dage,  jeg  har  havt  her  til  Lands.  —  Si- 
tuationen  og  min  egen  Dræt  var  Bergensisk.  —  Paa 
Vejen  passerede  vi  det  smukke  lillevold  og  den  Gaard,. 
hvor  den  navnkundige  Hans  Houge  nu  boer,  givt  og  i 
Roelighed^^ 

D:  23de  JimiL  Jeg  fik  Brev  fra  Kahrs,  Schydtz  og 
Bøschen.  Jeg  er  saa  vel  til  mode,  hver  Gang  jeg  faaor 
Brev  fra  mine  Venner.  At  Hagerup  og  Werner  ikke 
heller  denne  Post  fik  Tid  til  at  skrive  mig  til,  er  mig 
næsten  ubegribeligt. 

Det  er  i  Dag  St.  Hans  Aften;  min  Hu  staaer  der- 
for end  mere  end  sædvanligt,  til  Bergen.  — 

Da  min  Vert  til  i  Dag  havde  faaet  sit  Billard  opsat^ 
spillede  jeg  med  Gapt.  P.  Anker  paa  samme  et  Par  Ti- 
mers Tid.  Om  Aftenen  Kl:  7  kom  Rasmus  fra  Byen  med  et 
Brev  fra  Hagerup.  Vort  Selskab  skulde  gaae  til  TuUins,. 
men  jeg  lod  dem  gaae  foran  og  tog  fat  paa  mit  Brev. 
Siden  gik  jeg  efter  Selskabet.  Vi  promenerede  lidt  ud 
iblandt  Publicura,  som  egentligen  holder  sig  paa  Ruseløkke- 
bakken.  Her  sad  af  og  til  en  Madame  med  en  Brænde- 
viinsflaske,  eller  steegt  Aal;  det  var  det  hele.  Intet  Telt,, 
ingen  brændende  Baade,  eller  Tjæretønder,  intet  Kage- 
bræt  eller  lass  die  Katze  laufen,  ingen  Violin  og  ingeu 
Polskdands    eller    Halling,   kort  sagt  intet  af  hvad  der  i 


STIFTAMTMAND  W.  F.  K.  CHRISTIES  DAGBOG. 


5» 


Bergen  er  den  egentlige  St.  Hans  Aftens  Glæde.  Her 
var   ikke  engang  saameget  som  en  Jomfru  Oldewaagen^*. 

Den  eneste  almindelige  Fornøjelse  var,  at  tænde^ 
Krudtkjærringer  eller  Sværmere  og  kaste  disse  ud  iblandt 
Mængden.  Jeg  har  nu  oplevet  St.  Hans  Aftener  i  Chri- 
stiansund,  Bergen,  Christiansand  og  Christiania.  De  første 
moerede  mig  meest  —  naturligviis,  fordi  jeg  da  var  Barn. 
Christiansands  St.  Hans  Aften  vår  taalelig,  Christianiaa 
meget  maadelig.  At  Bergens  er  som  Fugl  Phønix  mod 
de  andre  Pugle,  det  følger  af  sig  selv.  — 

Hvad  der  gjør  Christiania  St.  Hans  Aften  mindre- 
fornøjelig,  formener  jeg,  er  den  fornemme  Tone,  som  her- 
sker der.  Man  holder  sig  for  god  til  at  gaae  ud  og 
moere  sig  mellem  la  canaille.  Man  rejser  derfor  hen 
paa  sine  Løkker  en  familie,  Af  og  til  gjør  man  Publi- 
cum  den  Ære  og  Fornøjelse  med  sin  Wiener- Vogn  i  fuldt 
Trav  at  kaste  lidt  Stænk  eller  Støv  paa  samme.  — Ofte,, 
naar  man  seer  en  beriget  —  Bordkjører  eller  Kræmmer- 
dreng  fare  forbi  i  sin  Wienervogn  og  bestænke  de  Spad- 
serende,  fristes  man  til  med  den  franske  Dame,  at  sige  : 
„hvor  han  er  hevngjerrig!  for  nyelig  maatte  han  gaae 
her  med  os  andre  og  lade  sig  bestænke."  — 

Paa  Løkkerile  amusere  Familierné  sig  med  at  brænde 
Tjæretønder,  kaste  Raketter  o:  s:  v:;  og  dette  giver  et 
dejligt  Syn  ud  over  den  viide  vakkre  Omegn.  —  Mæt  og; 
mat  og  træt  gik  jeg  hjem  Kl;  1  om  Natten.  — 

D:  24de  Jiinii.  Om  Formiddagen  gik  jeg  til  Byen 
og  klarerede  den  sidste  Rest  af  min  Visit-Gjeld.  Jeg 
traf  Foged  Aarestrup^^  og  Wilhelm  Klerck^^,  som  vare 
komne  fra  Findmarken.  Til  Middags  kjørte  jeg  ud  til 
Sandvigen,  hvor  et  saa  kaldet  Udskrivnings  Selskab  havde 
overlagt   at    møde    Kl:    4.     Selskabet  bestod  af  circa  40 


J^  YNGVAR  NIELSEN, 

Personer,  af  begge  Kjøn.  En  Ligning  var  opgjort  og 
det  var  bestemt,  hvad  enhver  skulde  tåge  med  sig  af 
Føde-  og  Drikke- Varer,  samt  Dække-  og  Kjøkken-Tøy.  — 
Da  Selskabet  bestod  af  en  udsøgt  Cirkel  af  Bekjendte 
var  det  meget  muntert  og  godlidende.  Bestillinger  til  al 
Slags  Opvartnings  Bestyrelse  uddeeltes,  saa  at  alting  gik 
i  Orden.  Jeg  blev,  ved  Lodtrækning,  Brænde viinsmand. 
Man  spadserede,  passiarede,  dråk  og  dansede.  —  Det 
fordærvelige  Kortspil  var  bandlyst.  Om  Natten  gaves  et 
lidet  Fyrværkerie.  —  Kl:  4  om  Morgenen  tog  man  hjem, 
deels  i  Baade,  deels  i  Vogne.  — 

D:  25de  Jmiii.  Samling  i  Lov-Committeen  fra  Kl: 
10  Formiddag  til  3  Eftermiddag.  Rigsrets  Instructionen 
blev  endeligen  afpoleret.  —  Om  Aftenen  besøgte  jeg 
Marcus  Jessen^^  paa  sit  Landsted.  Han  gav  ikke  vores 
Marcus  det  ringeste  efter  i  at  pine  og  plage  mig  med 
Snak.  — 

D:  26de  JuniL  I  Dag  ventede  jeg  mine  Bergen- 
sere; jeg  maatte  derfor  tidlig  til  Byen  for  at  modtage 
dem.  Kort  efterat  jeg  var  kommen  til  Byen  mødte  jeg 
Jens  Tofte^^  som  jeg  modtog  med  en  Glæde,  Hig  Noas, 
da  den  fra  Arken  udsendte  Due  kom  tilbage  med  Olie- 
greene  i  Nebbet.  Jeg  fik  det  travelt  med  at  skaffe  Qvar- 
ter  til  Budtz  og  Borge^^,  da  for  dem  ingen  vare  besør- 
gede. Kl:  12  ankom  de  Rejsende  og  samledes  hos  Fal- 
sen, hvor  jeg  mødte  og  dråk  et  Glas  med  dem.  Jeg  fik 
dem  siden  ikke  raeere  at  see,  da  jeg  først  maatte  hen 
i  Middags  Selskab  og  siden  Kl:  4  i  Lov-Committeen, 
hvis  Samling  vårede  til  Kl:  OVg.  —  Da  Lov-  Comraitteen 
var  nær  ved  at  sluttes,  kora  der  Bud  at  Motzfeldt  var 
kommen.    —   Jeg  ilede  hen  til  ham  og  traf  ham  frisk  og 


STIFTAMTMÅND  W.  P.  K.  CHRISTIES  DAGBOG. 


61 


forresten  ved  det  gamle.  —  Jeg  m^atte  snart  forlade 
ham,  thi  jeg  skulde  soupere  hos  Generalauditeur  Bergh 
og  endvidere  besøge  et  Selskab  hos  Tullins,  som  jeg  ellers 
maatte  nægte  at  profitere  af.  —  Dette  var  mig  en  sand 
Glædesdag.  Jeg  samledes  med  2  inderlige  Venner  fra  2 
forskjellige  Kandter,  og  med  adskillige  gode  Bekjendte.  — 
Falsen  leverede  mig  Brev  fra  Werner  og  Sagen. 

D:  27de  JuniL  Oppe  ved  mit  Arbejde  Kl:  6  om 
Morgenen.  Jeg  gik  tidligt  til  Byen  for  at  spadsere  med 
Motzfeldt.  Kl:  10  samledes  hos  mig  de  andre  Repræ- 
sentanter  for  at  vi  kunde  præsentere  os  for  Statholderen. 
—  Saavel  vi  Bergensere  som  endeel  andre  ankomne 
Storthingsmænd  bleve  under  eet  præsenterede.  Jeg  an- 
førte de  Nyankomne  til  endeel  andre  Visitter,  hvoretter 
vi  alle  tilligemed  Motzfeldt  spiste  til  Middags  ved  table 
d^hote  hos  Carstens.  Falsen  vilde  raillere  med  en  af 
Opvarterne,  og  sagde,  blandt  andet,  at  han  ej  kunde 
kjende  ham  igjen,  da  han  nu  var  bleven  saa  tynd  og 
mager.  Tjeneren  svarede:  „Det  er  allesteder  Tilfældet 
med  simple  Folk:  de  blive  stedse  tyndere.  Fornemme 
Folk  have  derimod  den  Art,  de  ville  gjerne  blive  tyk- 
kere og  tykkere."  F:  fik  nu  Hoste,  som  gjorde,  at  han 
ej  gav  noget  Svar.  —  En  Samling  i  Lov-Committeen  var 
berammet  til  Kl:  4  Eftermiddag,  men  den  blev  afsagt. 
Jeg  listede  mig  imidlertid  til  at  skrive  Brev  til  Hagerup. 

D:  88de  Junii,  Efterat  have  arbejdet  den  længste 
Tid  af  Formiddagen,  gik  jeg  til  Byen.  Om  Eftermidda- 
gen  Kl:  4  samledes  Lov-Committeen  i  Anledning  af  Vær- 
nepligts  Committeens  Forslag,  hvorom  endelig  Beslutning 
blev  tåget.  Jeg  skulde  udkaste  Plan  til  et  Reglement 
for   Repræsentanters    Sky  ds    og    Diætpenge    etc:     Dennc> 


^2 


YNGVAR  NIELSEN. 


Plan  havde  jeg  færdig,  og  den  blev  debatteret,  til  største 
Ærgrelse  for  mig.  De  samme  Statsraader,  som  have 
accorderet  Værterne  her  48  Rd.  D:  C:  daglig  for  Logis 
og  Thevand  til  en  Repræsentant,  havde  ihenseende  til 
Repræsentanterne  selv,  de  meest  lusede  Forslag  at  gjøre. 
Jeg  skjændtes  med  dem  en  Times  Tid  og  lod  siden  5 
være  lige.   — 

Siden  samledes  jeg  med  Bøgh  og  Budtz  for  at  gjen- 
nemgaae  Finants-Committeens  Skatte-Forslag.  Begge 
Fogederne  fulgte  mig   derpaa  næsten  ud  til  Uranienborg. 

D:  29de  Junii.  Hjemme  til  Kl:  11.  Siden  rendte 
jeg  om  i  Byen  og  kjøbte  Stads  til  min  nye  Paaklædning. 
Efter  at  have  corrigeret  Rigsrets  Instructionen,  der,  som 
Lov-Committeens  første  Arbejde,  skal  trykkes,  spiste  jeg 
til  Middags  med  Motzfeldt  hos  Major  Schjøtt.  Om  Aftenen 
arbejdede  jeg  paa  Forligelsesvæsenet. 

D:  sote  Junii.  Indtil  Kl:  10^2  sad  jeg  roelig  ved 
mit  Arbejde.  Siden  var  jeg  i  Byen.  Højeste  Ret  blev 
i  Dag  aabnet  i  Lagthings-Salen.  Jeg  hørte  lidet  af 
Proceduren.  Hjelm  og  Morgenstjerne  vare  Advocaterne^^. 
Den  første  holdt  en  Indtrædelses-Tale,  som  jeg,  desværre ! 
kom  for  seent  til  at  høre.  Ved  Indtrædelsen  gjenneæ- 
trængtes  jeg  af  taknemmelig  Glæde  over,  at  mit  Fødeland 
omsider  havde  sin  højeste  Ret  i  sit  eget  Skjød;  men  jeg 
tilstaaer  det,  min  Glæde  blev  blandet,  da  jeg  saae  ned  i 
Retten.  Det  var  i  Dag  min  Vertindes  Fødselsdag.  Bør- 
nene  gjorde  Præsents ;  man  var  munter  og  glad  i  et  lidet 
Venneselskab  om  Aftenen. 

D:  Iste  Jidih  Kl:  9  om  Morgenen  samledes  Stor- 
thingets  Medlemmer  paa  den  latinske  Skole^®^     Jeg  fandt 


STIFTAMTMAND  W.  F.  K.  CHRISTIES  DAGBOG. 


63 


her  atter  mange  fordums  Bekjendte.  Kl:  heniraod  10 
begav  maii  sig  ned  i  Storthings-Salen.  Vi  sad  der,  reve- 
renter  talt,  som  Faar  uden  Hyrde.  Jeg  havde  forhen 
anmodet  adskillige  om  at  bryde  Tausheden  ved  at  fore- 
slaae  Valg  af  en  interims-Præsideni  og  Secretair,  da  jeg 
ugjerne  vilde  gjøre  det,  efterdi  man  kunde  ansee  det  som 
en  Invitation  til  at  vælge  mig  selv.  Tausheden  vårede 
mig  imidlertid  saalænge,  at  jeg  brød  den.  Man  valgte 
eenstemmig  til  Præsident  mig  og  til  Secretair  Sorenskr: 
Weydemann^^^.  Nu  stod  jeg  da  atter  paa  Forhøjningen  og 
talede  til  Folket.  Jeg  foreslog  en  Committee,  af  9  Per- 
soner, til  at  revidere  Fuldmagterne  og  give  Betænkninger 
over  samme.  Denne  valgtes.  —  Jeg  blev  dens  Formand ; 
de  øvrige  Medlemmer  ere:  Biskopperne  Sørensen  og 
Krogh,  Sorenskr.  Weydemann,  Statsraad  Aal,  Amtmd: 
Sibbern,  Gen:  Auditeur  Bergh,  Assessor  Lange  og  Pro- 
fessor Rasmussen^®^.  Man  vedtog  efter  mit  Forslag,  at 
benytte  den  gamle  Protocol  og  ad  interim  at  følge  det 
sidste  Storthings  Reglement.  Da  Nansen*^'^  mærkede,  at 
det  gik  an  at  gjøre  Forslage,  kom  han  strax  med  eet, 
nemlig:  at  man  skulde  udgive  en  Storthings  Tidende  og 
ej  lade  sine  Rariteter  bydes  ud  af  en  Avisskriver.  — 
Jeg  gjorde  ham  opmærksom  paa,  at  han  havde  aborteret, 
da  man  inden  Thinget  var  constitueret,  ikke  kunde  gjøre 
andre  Forslage,  end  saadanne,  hvis  Antagelse  var  nød- 
vendig for  at  constituere  sig. 

Fuldmagterne  bleve  afleverede,  næste  Samling  bestemt 
til  d:  3die  d:  M:,  og  Thinget  for  i  Dag  hævet. 

Committeen  begyndte    strax  sit  Arbejde  og  continu- 

.  erede    til    Kl:    3.     Da   jeg    gik  derfra,   stod  der  udenfor 

Bud    fra    Statholderen,    at  jeg  skulde  spise  hos  ham  Kl: 

3.     Træt    og    upudset    vilde   jeg  nødig  derhen;   men  jeg 

havde   2   Gange  tilforn  svaret  ney;  altsaa  maatte  jeg  af- 


64 


YNGVAR  NIELSEN. 


sted.  Motzfeldt  kom  og  tog  mig  paa  Slæbetouget.  Manden 
blev  meget  glad,  da  han  hørte,  jeg  atter  var  bleven  Præ- 
sident.  Committeen  arbejdede  atter  fra  Kl:  5  til  8^2 
uden  at  blive  færdig  med  sit  Arbejde.  Ihenseende  til 
Falsens  Yalg  var  der  megen  Dissents  og  mange  og  lange 
Debatter.  En  Pluralitet  af  6  Personer  blev,  til  Slutning, 
enig  om,  at  indstille  Valget  til  Antagelse,  ligeledes  Bøgh's 
Valg.  —  Glædeligt  var  det  i  Dag,  at,  uagtet  Valgene  til 
Medlemmer  i  Committeen  vare  saa  højst  forskjellige,  at, 
blandt  85  Medlemmer,  havde  de  81  Stemmer  dertil,  saa 
havde  dog  den  bekjendte  Halvor  HoeP®^,  ikke  een  eneste 
Stemme;  hvilket  beviser,  at  han,  blandt  Bønderne,  ej  har 
nogen  Tiltroe.  — 

Til  Repræsentanternes  Forfriskning  er  en  Conditor 
ansat  i  et  Sideværelse.  Han  har  Bakkelser  og  Liqveurer 
i  Mængde,  men  ingen  ordentlig  Mad,  intet  Theevand.  — 
Hos  denne  Person  maae  man  gaae  med  Skillingen  i  Næ- 
ven,  hvilket  jeg  ikke  anseer  passende.  —  Bakkelse  og 
Liqveurer  er  desuden  for  Qvinder  og  Børn,  ikke  for  nor- 
ske Mænd. 

Efter  at  have  talt  en  halv  Times  Tid  i  Fortroelighed 
med  Motzfeldt,  spadserede  jeg  hjem  til  Uranienborg,  hvor 
den  hele  Familie  særdeles  venskabelig  modtog  sin  gamle 
Præsident. 

D:  2den  Julii.  Jeg  arbejdede  fra  Kl:  7  om  Morgenen 
til  henimod  Middag  paa  at  skrive  Oommitteens  Betænk- 
ning  om  de  JFuldmagter,  den  havd^  gjennemgaaet.  Kl: 
12  samledes  atter  Committeen  og  gjennemgik  de  øvrige 
Fuldmagter,  hvormed  vi  bleve  færdige  til  Kl:  3.  —  Jeg 
rejste  derpaa  til  Uranienborg.  —  Om  Aftenen  arbejdede 
jeg  videre  paa  Oommitteens  Betænkning  til  Kl:  OV».     Jeg 


STIFTÅMTMAND  W.  F.  K.  CHRISTIES  DAGBOG.  65 

tog    derpaa    Deel    i    et    lidet  Vennelag  hos  min  Vert  til 
Kl:  11  l/V 

D:  3die  Julii,  Tidlig  om  Morgenen  continuerede 
jeg  Committeens  Betænkning,  som  jeg  netop  fik  færdig 
til  Kl:  9,  da  Storthinget  samledes.  —  Exceptionen  mod 
Bergens  Reserver  blev  ikke  paakjendt,  da  Repræsentan- 
terne  selv  røødte.  Det  første  Valg  i  Christiania  blev 
underkjendt,  det  sidste  stadfestet.  Professor  Platou  blev 
altsaa  ikke  Repræsentant  i®^.  Efter  nåegen  Debattering 
blev  Falsens  og  Bøgh's  Valg  kjendt  gyldigt.  26  Stem- 
mer vare  derimod,  men  57  Stemmer  vare  for  dem.  En 
af  Repræsentanterne  havde  til  Committeen  indleveret  en 
Dom,  afsagt  i  Stiftsretten  1807,  over  Halvor  Hoel  i  en 
Justits-Sag  mod  ham  for  Deeltagelse  i  Tyverie,  Mord- 
brand,  attenteret  Mord  og  falsk  Vidnesbyrd.  Da  han 
var  frifundet  for  Actors  videre  Tiltale,  anmærkede  Com- 
mitteen, at  den  cj  troede  han  kunde  afvises,  og  at  den 
ej  ansaae  sig  competent  til  at  oplæse  Dommen,  uden  at 
Storthinget  deciderede.  at  Oplæsning  skulde  skee.  Man 
debatterede  længe  og  Hoel  forsikkrede,  endog  med  Eed, 
at  han  var  uskyldig.  Ved  fleste  Stemmer  blev  det  be- 
stemt, at  Dommen  skulde  oplæses.  Hoel  sad  og  hørte 
derpaa.  Man  fik  høre,  at  Overcriminal  Rettens  Dom  i 
samme  Sag  var  afsagt.  Denne  Rets  Protocol  blev  hentet 
og  Dommen  oplæst.  Ved  denne  Dom  var  hin  Dom  con- 
firraeret.  I  dem  begge  var  det  erklæret,  at  Hoel  havde 
nøje  Omgang  og  stod  i  Forbindelse  med  en  Mængde 
udædiske  Mennesker  og  grove  Forbrydere.  —  Efter  lang 
Ventilation,  hvorunder  mange  smukke  Ting  blev  sagt 
Manden,  foretoges  Votering,  og  en  stor  Pluralitet  næg- 
tede  ham  Sæde  paa  Storthinget.  Han  beholdt  det  imid- 
lertid   saalænge    han    kunde.     Han  blev  siddende,  efterat 

Hist.  Tidsskr.  4  Række  1  Bind.  5 


66  YNGVAR  NIELSEN. 

jeg  havde  anmærket,  at  han  ej  kunde  være  tilstede  ved 
flere  af  Storthingets  Forhandlinger.  Omsider  maatte 
jeg  anmode  ham  at  gaae  ud.  —  Jeg  voterede,  at  hau 
skulde  blive  paa  Storthinget,  da  Grundloven  ikke  hjem- 
lede hans  Bortviisning  og  Storthinget  burde  give  Exem- 
pel  paa  Eetfærdighed  endog  ihenseende  til  en  Mand,  som 
hele  Storthinget  maatte  ønske  ud  af  dets  Midte.  Forsam- 
lingen vårede  til  Kl.  3.  Efter  at  have  expederet  nogle 
Breve  i  Anledning  af  Storthingets  Beslutninger,  og  spiist, 
mødte  jeg  i  Lov-Committeen,  hvorfra  jeg  slåp  Kl:  8^2- 

Det  er  ved  Slutningen  af  en  saadan  Dag  vederqvæ- 
gende  at  slænge  sig  hen  i  en  Sopha  og  snakke  med  gode 
Venner. 

D:  4de  Julii.  Kl:  SVs  mødté  jeg  i  Committeen  for 
at  gjennemgaae  Stavanger  Amts  Fuldmagt,  da  der  va,, 
stor  Qvæstion,  om  ikke  Bepræsentanten  Niels  Broe^^'',  mod 
hvem  Justits  Action  er  anlagt  for  Opsætsighed  mod  Amt 
mand  Krog  og  Anordningerne,  bør  nægtes  Sæde  paa 
Storthinget.  Committeen  tog  sin  Beslutning  ;  jeg  refererede 
Sagen  paa  Storthinget,  hvor,  efter  en  kjedsommelig  Op- 
læsning  af  mangfoldige  Acter  og  en  lang  Ventilation, 
der  vårede  fra  Kl:  10  til  1^/2,  Broe  blev  excluderet  ved 
74  Stemmer.  Thinget  var  nu  constitueret^^^.  Ved  77 
Stemmer  blev  jeg  valgt  til  Framsident  for  det  samlede 
Thing  i  8  Dage  og  AVeydemann  til  Secretair  ved  66 
Stemmer.  —  En  Deputation  blev  sendt  til  Statsraadet 
med  Begjæring  om  Storthingets  Aabning;  den  kom  til- 
bage  og  berettede,  at  dette  skulde  skee  i  Morgen  Form. 
Kl:  11.  Efter  at  have  løbet  om  til  Statsraader  og  Bog- 
trykkere,  fik  jeg  LoV  at  skrive  dette  og  et  Par  Ord 
til  Hagerup. 


STIF1'AMTMAND  W.  F.  K.  CHRISTIES  DAGBOG. 


67 


D:  5te  Jidii.  Jeg  var  oppe  Kl:  4  om  Morgenen 
for  at  sætte  sammen  et  lidet  Svar  til  Kongens  Tale, 
hvormed  Storthinget  skulde  aabnes.  Da  jeg  elsker  Kort- 
hed,  fattede  jeg  mig  kort.  Jeg  gik  tidligt  til  Byen  for 
at  passe  mine  nye  Stadsklæder  og  gjøre  en  Prøve  for 
mig  selv,  hvorvidt  jeg  kunde  bære  samme  anstændigt, 
især  Sabelen  og  Sporerne.  Jeg  var  nær  ved  at  fortvivle, 
men  trøstede  mig  med,  at,  naar  Treschow  kan  komme 
ud  af  det,  kan  jeg  vel  ogsaa.  Kl:  IIV2  kom  Statsraadet 
højtideligen  til  Storthinget.  Militairet  paraderede  en 
haye  i  Gaderne.  Byens  Authoriteter  gik  foran,  Staben 
bagefter.  —  Statbolderen  oplæste  først  Kongens  aabne 
Brev  til  ham  om  at  aabne  Thinget,  g;jorde  en  Undskyld- 
ning  fordi  han  ej,  som  gammel  Mand,  i  den  korte  Tid 
han  har  været  her,  havde  lært  det  Norske  og  følgelig  ikke 
selv  kunde  oplæse  Kongens  Tale,  hvilken  han  anmodede 
Statsraad  Collett  at  oplæse.  —  Efterat  dette  var  skeet, 
anmodede  han  Motzfeldt  om  at  oplæse  Beretningen  om 
hvad  der,  ihenseende  til  Rigets  indre  Bestyrelse,  var  pas- 
seret  siden  Novbr:  f:  A.  —  Statbolderen  erklærede  ende- 
lig Storthinget  for  constitutionsmæssigen  aabnet,  hvorefter 
jeg  gav  et  kort  Svar.  Raadet  og  Følget  begav  sig  der- 
paa  bort.  Storthinget  fandt  det  upassende  at  foretage 
sig  noget  videre  i  Dag.  Imidlertid  proponerede  jeg,  at 
Thinget  in  corpore  skulde  gaae  hen  for  at  gjøre  den  exe- 
cutive Magt  sin  Compliment.  Dette  gav  Anledning  til 
megen  Debattering.  Man  troede  det  stridende  mod  Stor- 
thingets  Værdighed,  og  denne  Sag  blev  meget  varmt  be- 
stredet. Omsider  foretoges  Votering.  73  mod  11  afgjorde, 
at  Visitten  skulde  skee.  Man  underrettede  sig  om,  at 
Statsraadet  var  samlet  og  gik  hen  til  samme.  Jeg  beret- 
tede,  at  da  Raadet  i  Dag  havde  forestillet  Kongens  Per- 
son,   vilde    Storthinget    complimentere   samme,    og  at  det 

5  * 


68 


YNGVAR  NIELSEN. 


var  i  den  Anledning  vi  vare  komne  did.     Man  passiarede 
lidet  og  gik  derpaa  tilbage  til  Storthiuget. 

Til  Middags  hos  Statholderen,  hvor  Authoriteterne 
og  circa  1/3  af  Storthinget,  efter  Navne-Alphabet,  vare 
indbudne.  Man  dråk  og  var  lystig.  Kl:  7  begav  jeg 
mig  til  Arbejds,  continuerede  til  972  og  drog  derpaa  hjem 
til  Uranienborg. 

Den  6te  Julii.  Storthinget  var  samlet  Kl:  9.  En 
Committee  til  at  foreslaae  et  Reglement  for  Forhandlin- 
gernes  Gang  blev  udnævnt.  Den  bestod  af  Sorenskriver 
Weyderaann,  Amtmand  Falsen  og  Sibbern,  Assessor 
Lange  og  [Generalauditeur  Bergh]**^^.  Ligeledes  blev  valgt 
en  Committee  til  at  extrahere  og  redigere  Storthingets 
Forhandlinger,  forsaavidt  som  de  strax  bør  bekjendtgjøres 
i  Trykken.  —  Medlemmerne  bleve:  Pastor  Bonnevie, 
Professor  Rasmussen  og  Biskop  Bugge^^®.  Amtmand  Sib- 
bern oplæste  et  Forslag  om,  hvorledes  man  bør  vælge 
Lagthing.  Biskop  Bugge  og  Provst  Hount^*^  indgav  For- 
slage om  diverse  Committeers  Udvælgelse.  Disse  Forslags 
Omhandling  blev  udsat  til  næste  Dag,  da  Lagthinget  og- 
saa  skulde  udkaares.  —  Til  Middag  hos  Statholderen 
med  circa  ^3  ^f  Storthingets  Medlemmer.  I  en  Sal  hos 
Statholderen  observerede  jeg  et  nyt  Malerie:  Friderich 
den  6te  i  fuld  Legems  Størrelse.  Paa  Bordet  foran  ham 
laae  Kortet  over  Norge,  Forordningen  om  Kornhandelen 
og  en  Bog  om  det  norske  Landcadet- Corps.  Han  pegede 
med  Fingeren  paa  Fillefjeld.  —  Jeg  forstaaer  ikke  Menin- 
gen deraf.  — 

Statholderen  kaldte  mig  ind  til  sig  og  talede  om  én 
Proposition,  som  næste  Dag  skulde  indgives  om  en  For- 
enings-Act  mellem  Norge  og  Sverrig.  Han  ønskede  at 
denne    Sag    først  maatte  foretages  og  hastig  afgjøres,  da 


STIFTAMTMAND  W.  F.  K.  CHRISTIES  DAGBOG. 


G9 


Rigsdagen  i  Sverrig  ikke  kan  sluttes  førend  dette  er  skeet. 
Motzfeldt  havde  sendt  mig  Bud  om  at  komme  til  sig.  Da 
jeg  slåp  løs  Kl:  8,  maatte  jeg  altsaa  til  ham.  Det  var  den 
samme  Sag,  som  han  gjorde  mig  nøjere  bekjendt  med.  — 
Kl:  9Y2  vare  vi  færdige.  —  Hvo  der  var  glad  fordi  han 
kunde  komme  hjem  var  jeg 


^6- 


D:  7de  Julii.  Det  var  i  Dag  en  vigtig  Dag,  thi 
Storthinget  skulde  separere  sig  i  Lagthing  og  Odelsthing. 
Sibberns  Forslag  om  at  vælge  Y4  af  Medlemmerne,  der- 
næst  at  lade  Halvdelen  af  samme,  efter  Lodtrækning, 
træde  ud,  og  siden  at  supplere  deres  Pladse  med  nye- 
valgte  Medlemmer  til  at  udgjøre  Lagthinget,  blev  foreta- 
get.  Præsten  Schultz^^^  foreslog  at  bestemme,  hvor  stort 
Antal  af  enhver  Classe  Borgere  der  skulde  indtræde  i 
Lagthinget,  og  derefter  at  vælge.  Capt.  Ræder  propone- 
rede,  at  vælge  et  større  Antal,  end  der  behøves  til  Lag- 
thinget, og  siden  at  opraabe  hver  enkelt  af  de  Valgtes 
Navne  samt  foretage  Votering  paa,  hvorvidt  han  bør 
udtræde  eller  vedblive,  indtil  at  Lagthinget  har  det  be- 
stemte Antal  tilbage. 

Samtlige  disse  Forslage  bleve  debatterede.  Ved  Vo- 
teringen antoges,  al  det  skulde  forblive  ved  Grundlovens 
76de    §,    at    følgeligen  Valget  skulde  være  enkelt  og  frit. 

Til  Medlemmer  af  Lagthinget  bleve  saaledes  udnævnte: 
Biskop  Sørensen,  Assessor  Lange,  Procurator  Weydemann, 
Litteratus  Wangensteen,  Gen:  Aud:  Bergh,  Biskop  Krog, 
Præsten  Bonnevie,  Foged  Bøgh,  Major  Schjøtt,  Statsraa- 
derne  Aal  og  Thank,  Amtmændene  Sibbern  og  Falsen, 
Bjefoged  Scharre,  Overinspecteur  Nielsen,  Landsdommer 
Nansen,  Provst  Hount,  Sorenskr:  Rested,  Overauditeur 
Bendtz,  Sorenskr.  Borchsenius,  Capt.  Ræder  og  Prof. 
Rasmussen.     Der  kom  saaledes  ikke  een  Mand  af  Bonde- 


70 


YNGVAR  NIELSEN. 


stand  ind  i  Lagthinget  —  en  meget  fatal  Sag,  thi  for 
det  første  kan  det  lade  som  en  Tilsidesættelse,  for  det 
andet  bliver  Bønderne  næsten  Pluralitet  i  Odelsthinget^ 
og  for  det  tredie  blev  der  fra  Odelsthinget  udsat  mange 
duelige  og  active  Mænd,  som  man  maatte  have  ønsket 
at  beholde  der.  De  udvalgte  ansaae  sig  som  udskudte 
og  vare  derover  meget  misfornøjede.  At  Falsen  især  var 
utilfreds  med  sin  Skjæbne,  er  let  at  begribe.  For  en 
Mand  med  hans  Virksomhed  og  Kundskab,  er  det  tungt 
at  sættes  paa  Pension;  og  saaledes  anseer  jeg  Udnævnel- 
sen  til  Lagthinget.  Han  lider  nu  selv  Straf  for  hans 
Project  ora  Lagthingets  Indretning,  hvilket  han,  uagtet 
alle  Motzfeldts  og  mine  og  Reins  Forestillinger  paa  Ejds- 
vold,  ikke  vilde  frafalde.  — 

Hounts  og  Bugges  Forslage  om  adskillige  Commit- 
teers  Udnævnelse,  bleve  remitterede  til  Reglements  Com- 
mitteen.  Statsraadet  anmeldte  sig.  Motzfeldt  kom  og 
oplæste  endeel  Propositioner  fra  Kongen,  om  en  Fore- 
nings A  ets  Udfærdigelse  mellem  Norge  og  Sverrig,  og 
om  at  antage  18  Aar  som  Kongens  Myndigheds  Alder. 
Det  var  besynderligt,  at  3  Quodlibetianere  paraderede  i 
denne  Anledning.  Motzfeldt  kom  paa  Kongens  Vegne; 
han  blev  stadseHgen  modtaget  af  en  Deputation,  hvori 
Bøgh  var;  og  jeg  stod  paa  Forhøjningen.  Motzfeldt  og  jeg 
havde  ondt  ved  at  bare  os  for  Latter,  naar  han  meget 
ceremonielt  kom  hen  til  min  Forhøjning,  bukkede  og  af- 
leverede  et  Document,  og  naar  jeg  meget  gravitetisk  mod- 
tog  Documentet  og  bukkede  for  ham.  Kl:  SVa  var  Sam- 
lingen først  endt.  I  største  Hast  maatte  jeg  hjem  at 
klæde  mig  om  for  at  dinere  hos  Statholderen  med  den 
sidste  Trediedeel  af  Storthinget.  Kl:  8  kom  jeg  derfra 
efter  et  Par  Timers  Conversation  med  Statholderen,  hvil- 


STIFTAMTMAND  W.  F.  K.  CHRISTIES  DAGBOG. 


71 


ket  ennuierede  de  andre  saameget,  at  de,  een  efter  den 
anden,  listede  sig  bort. 

Ved  nøjere  at  betragte  F.  6te's  Malerie,  kom  jeg 
efter,  at  det  var  malet  i  1807  efter  Foranstaltning  af 
Hnxthausen,  og  at  det  altsaa  er  en  Compliment  til  F.  6. 

Jeg  var  den  hele  Dag  i  en  piinagtig  Forfatning. 
Kl:  9V2  modtog  jeg  i  Storthinget  10  Breve  fra  Bergen, 
hvoriblandt  fra  Hagerup,  Werner  og  Rolfsen.  Den  hele 
Dag  lige  til  Kl:  8  var  jeg  saaledes  occuperet,  at  jeg  ikke 
fik  læse  en  Tøddel  af  nogen  af  Brevene.  Det  var  en 
sand  Tantalisation.  Da  jeg  kom  hjem  Kl:  8  kastede  jeg 
mig  paa  disse  Breve,  og  Bøgh-  kom  just  til  foråt  faae  sin 
Ikke-Næse  ind  i  dem  til  vores  Begges  Fornøjelse.  Ele- 
gien over  Bøghs  Bortrejse  smagte  fortræffeligt.  — 

D:  8de  Jidii.  Efter  et  Par  Timers  Arbejde  hjemme 
mødte  jeg  i  Storthinget  Kl:  9.  En  Committee  blev  valgt 
til  at  gjennemgaae  Kongens,  den  forrige  Dag  fremsatte» 
Forslage  og  afgive  Betænkning  derover.  Dens  Medlem- 
riier  bleve:  Biskop  Bugge,  Stiftamtmand  Christie,  Gen: 
Audit:  Bergh,  Amtmand  Falsen  og  Statsraad  Aal.  Et 
Forslag  af  Kammerraad  Borchsenius,  at  lade  den  Svenske 
Constitutions  Committees  Betænkning^^*  over  samme  Gjen- 
stand, tilligemed  Silfverstolpes  og  Rosenschjolds  Dicta- 
mina,  oversætte  og  trykke  førend  Kongens  Forslage  her 
debatteres,  blev  nu  foretaget.  Efter  uendelig  megen  (sic) 
p7'0  et  contra  blev  det  besluttet,  at  man  skulde  lade  Betænk- 
ningen  oversætte  og  oplæse  i  vort  Sprog,  men  ej  tryk- 
kes. — 

Et  Forslag  af  Kirkesanger  Bjørnsen,  at  slutte  en 
anden  Accordt  med  Spiseværterne  blev  udsat  indtil  at 
man  hos  Magistraten  har  faaet  Oplysning  om,  hvad  Ac- 
cordter    den    nu    har  gjort  med  disse.     Reglements  Com- 


72 


YNGVAR  NIELSEN. 


mitteen  oplæste  et  udførligt  Forslag  til  et  Reglement  for 
Forhandlingernes  Gang  paa  Storthinget.  Man  ventilerede 
længe,  om  det  skulde  foranstaltes  trykt  førend  det  anto- 
ges  eller  ikke.  Resultatet  blev  tilsidst  bekræftende. 
Odelsthinget  separerede  sig  fra  Lagthinget.  Til  Præsident 
og  Secretair  i  det  første  valgtes  jeg  og  Weydemann,  jeg 
med  60,  han  med  54  Stemmer.  Vicepræsident  blev  efter 
Lodkastning,  Pastor  Schultz,  med  een  (!)  Stemme. 

D.  8de  Julii,  Til  Lagthingets  Præsident  valgtes 
Statsraad  Aal;  til  Secretair  Procurator  Weydemann^ ^*.  — 
Kl:  2  endtes  Thingenes  Forhandlinger.  Jeg  maatte  rende 
omkring  for  at  faae  Oversætt  er  og  Bogtrykker  i  Gang. 
Til  Middags  spiste  jeg  i  Faddergilde  hos  Hagb.  Falsen^^^. 
Amtmanden  var  sengeliggende  af  Gigt  i  Hovedet.  —  Fra 
Kl:  5  til  8  maatte  jeg  gaae  Oversætteren  tilhaande  for 
at  den  anmeldte  Betænkning  desto  hurtigere  kunde  vorde 
oversåt.  —  Kl:  9  kom  jeg  hjem  og  maatte  præparere 
mig  paa  at  møde  i  Committeen  til  næste  Morgen.  Tyd- 
ske  Aviser,  af  23  og  26de  Junii  viiste  mig  Napoleons 
Nederlag.  Dersom  mine  Forretninger  længe  vedvare 
saaledes,  frygter  jeg  for  at  jeg  ogsaa  lider  Nederlag  saa- 
vel  ihenseende  til  Helbred  som  Humeur. 

D:  9de  Jidii.  Fra  Kl:  6  til  8  ora  Morgenen  beskjæf- 
tigede  jeg  mig  med  Committeens  Forretninger.  Kh  9 
var  Committeen  samlet  hos  Falsen.  Vi  arbejdede  uop- 
hørligt  til  Kl:  3^2»  da  vi  bleve  færdige  med  vore  Deli- 
berationer  over  Kongens  Forslage.  Om  Aftenen  var 
Børneselskab  hos  min  Vert,  hvis  ene  Datter  idag  var  7 
Aar  gammel.  Jeg  moerede  mig  fortræffeligt  i  dette  Sel- 
5kab.  Til  Middags  skulde  jeg  have  været  hos  Biskop 
Bech^^^  i  stort  Galla,  men  jeg  undskyldte  mig  med  Gom- 


STIFTAMTMAND  W.  F.  K.  CHRISTIES  DAGBOG. 


73 


raitteens  Forretninger.  —  Silde  om  Aftenen  maatte  jeg 
have  en  Conference  med  Motzfeldt  angaaende  nogle  i 
Kongens  Propositioner  indløbne  Skrivfejl,  hvorom  Oplys- 
ning  behøvedes  førend  Sagen  i  Storthinget  foretoges.    — 

D:  10de  Julii.  Da  jeg  silde  i  Gaar  Aftes  havde 
modtaget  Falsens  Udkast  til  Committeens  Betænkning, 
overeenssteramende  med  de  fattede  Beslutninger,  saa  be- 
skjæftigede  jeg  mig  i  Dag  Morges  tidlig  med  at  gjennem- 
gaae  dette  Udkast.  Committeen  samledes  i  den  Anled- 
ning Kl:  10.  Storthingets  Forsamling  begyndtes  Kl:  11. 
Et  Forslag  af  Biskop  Krog  om  at  han,  uagtet  han  var 
Medlem  af  Lagthinget,  maatte  faae  Adgang  til  Odels- 
thingets  Forhandlinger  saaofte  der  sammesteds  foretoges 
Sager,  Nordlandene  vedkommende,  blev  omhandlet^^*^.  Man 
blev  enig  om  at  udsætte  dette,  indtil  at  et  forhen  af 
Hount  fremsat  Spørgsmaal:  om  Lagthingets  Medlemmer 
ikke  kan  i  Odelsthinget  fremkomme  med  Lovforslage 
(Gr:  Lovs  §  76)  foretoges  til  Afgjørelse.  Committeens  Be- 
tænkning blev  oplæst ;  men  da  Oversættelsen  af  den  Sven- 
ske Constitutions  Committees  Betænkning  ej  endnu  var 
færdig,  blev  det  besluttet,  at  Kongens  Forslage  om  Rigs- 
acten  og  Afgjørelses  Maaden  af  constitutionelle  Spørgs- 
maale,  ej  skulde  foretages  førend  Oversættelsen  blev  fær- 
dig, hvilket  Pastor  Bonnevie,  som  Oversætter,  lovede  til 
næste  Dag.  Litteratus  Wangensteen  tilbød  sig  atter  ex 
tempore  at  oversætte  Betænkningen  ved  Oplæsning  efter 
den  svenske  Original.  Han  paastod  Votering  herom ;  det 
skeede,  men  man  var  saa  ugalant  at  votere  saaledes,  at 
hans  Tilbud  ej  skulde  antages.  —  Kongens  Forslag  ihen- 
seende  til  Kongens  Myndigheds  Alder  blev  foretaget. 
Det  antoges  eenstemmigen,  at  Kongens  Myndigheds  Al- 
der   skal    være    hans    fyldte    18de    Aar.    —   Et  Brev  fra 


74 


YNGVAR  NIELSEN. 


Provst  Wiingaard'^^  indløb,  med  Ildskrift :  til  Deres  Høj- 
mægtigheder,  Dhrr.  Repræsentanter  i  Storthinget.  Paa 
Grund  af  denne  høje  Titel  vedtog  en  Repræsentant  at 
betale  Portoen,  15  Rd.  Jeg  fandt  i  Dag  2  gamle  Ven- 
ner, Provsten  Lars  Eger  fra  Sjælland  og  Secretair  Thau- 
low^^^;  men  Tiden  var  desværre!  saa  kort,  at  jeg  kun  fik 
liden  Tid  at  underholde  mig  med  dem^^®.  —  Til  Middags 
hos  Statsraad  Diriks.  —  Kl:  7  drog  jeg  hjem  for  at 
præparere  mig  til  at  referere  Committeens  Betænkning  i 
Storthinget  i  Morgen,  da  Betænkningen  er  saa  kortfattet^ 
at  den  kræver  vidtløftigt  mundtlig  Referat. 

D:  Ute  JuUi.  Efter  at  have  arbejdet  et  Par  Timer 
om  Morgenen,  mødte  jeg  i  Storthinget  Kl:  9.  Oversæt- 
telsen  af  den  svenske  Constitutions  Committees  Betænk- 
ning skulde  nu  oplæses.  Der  opstod  en  langvarig  Strid- 
om  Oversættelsen  af  Kammerherre  Silfverstolpes  særskilte 
Dictamen  til  ProtocoUen  ogsaa  skulde  oplæses.  —  Ved 
Votering  blev  det  antaget  ved  66  Stemmer  mod  15.  Op- 
læsningen  skeede  derpaa  af  Hr:  Bonnevie.  —  Man  debat- 
terede  først  Kongens  Proposition  om,  at  Spørgsmaal  ang. 
constitutionelle  Forhold  mellem  Rigerne  skulde  kunne  af- 
gjøres  strax  udeir  at  udsættes  til  en  følgende  Rigsforsam- 
ling.  —  Dette  blev  efter  Committeens  Forslag  antaget, 
ihenseende  til  de  allerede  opstaaede  Spørgsmaals  Af- 
irjorelse  paa  dette  Storthing.  —  Man  vedtog  ligesaa,  at 
disse  Bestemmelser  skulde  indføres  i  en  særskilt  Act.  Der- 
næst  blev  Forslaget  til  en  Rigs-Act  gjennemgaaet.  Man 
blev  færdig  med  Indledningen  samt  §  1,  2  og  3,  hvilke 
paa  nogle  faa  Forandringer  nær,  bleve  antagne.  —  Tiden 
strak  ej  til  mere,  da  Kl:  imidlertid  var  bleven  SVg.  Sam- 
lingen blev  udsat  til  Kl:  6  i  Eftermiddag.  —  Det  blev 
observeret,  at  Nansen  i  denne  Session  talede  38  forskjel- 
lige   Gange.     Engang    lod    hnn  Storthinget    vide,    at  han 


STIFTAMTMAND  W.  F.  K.  CHRISTIES  DAGBOG. 


75 


deels  ved  Bekjendtskab  med  de  svenske  Digtere,  deels 
ved  Omgang  med  nogle  svenske  Knivsmede,  som  for 
endeel  Aar  siden  bleve  forskrevne  til  Friderichsværk, 
havde  faaet  Færdighed  i  det  svenske  Sprog. 

Kl:  6  continuerede  Forsamlingen.  —  Hele  Udkastet 
til  Rigsacten  blev  gjennemgaaet,  og  det  blev  i  det  væsent- 
lige  antaget  efter  Committeens  Forslage.  Endeel  nye 
fremsatte  Qvæstioner,  i  Anledning  af  denne  Act,  bleve 
henviste  til  Committeens  nærmere  Betænkning. 

Ved  64  Stemmer  blev  jeg  atter  valgt  til  det  sam- 
lede Storthings  Præsident  i  8  Dage.  Weydemaun  udkaa- 
redes  ligesaa  til  Secretair  ved  51  Stemmer.  Weydemann 
blev  Vicepræsident  ved  7  Stemmer,  Bryn  Vicesecretair 
ved  9  Stemmer.  —  Kl:  9  blev  Forsamlingen  hævet. 

En  mere  fatigant  Dag  har  jeg  ikke  i  lang  Tid  havt. 
Jeg  maatte  næsten  uophørligt  have  Attentionen  spændt  og 
tale  i  8  a  9  Timer.  — 

D:  12te  Julii.  Kl:  9  samledes  Committeen  for  at 
gjennemgaae  de  Sager,  som  til  dens  nøjere  Overvejelse 
vare  remitterede.  —  Storthinget  begyndtes  Kl:  henimod 
12  og  vårede  til  Kl:  472-  Committeens  Indstillinger 
bleve  bifaldte.  Den  7de  §  i  Rigsacten  blev  aldeles  om- 
kalfatret, da  Kongen  ikke  havde  gjort  det  Forslag  til  en 
Lov,  som  Grundlovens  42de  §  omhandler.  Det  gik  med 
denne  Committee,  som  det  i  Almindelighed  gaaer;  naar 
man  gjør  en  Ting  vel,  paadrager  man  sig  derved  flere 
Arbejder.  Det  blev  nu  ogsaa  overdraget  til  Committeen,  at 
redigere  Rigsacten  og  gjøre  Ddkast  til  Storthingets  Svar 
paa  Kongens  Propositioner.  Committeen  samledes  derfor 
atter  Kl:  6.  Om  Aftenen  Kl:  8  besøgte  jeg  Motzfeldt^ 
som  jeg  tråk  med  mig  ud  til  Uranienborg,  hvor  vi  moe- 
rede  os  med  at  passiare  og  spadsere  et  Par  Timer,  da 
min  Vert  og  Vertinde  ikke  vare  hjemme. 


16' 


YNGVAR  NIELSEN. 


D:  13de  Jnlii.  Kl:  7  sad  jeg  ved  Skriverbordet  for 
at  redigere  min  Andeel  af  Comraitteens  nye  Arbejder. 
Kl:  9V2  samledes  Coramitteen.  Storthinget  begyndtes  Kl: 
11.  Man  bifaldt  Committeens  Udkast  til  Rigsacts  Expe- 
ditionerne.  Sagen  om  hvorledes  Storthingets  Forhand- 
linger strax  extractviis  skulde  udgives,  blev  nu  3die  Gang 
omhandlet.  Efterat  dor  i  næsten  2  Timer  var  vrøvlet  op 
og  ned  af  Væggene  derom,  besluttede  man  ad  interim  at 
lade  Rigstidendens  Udgivere  faae  Extracter  Dg  lade 
samme  trykke  i  Tillæg  til  Rigstidenden,  2  Gange  ugent- 
lig,  V2  Ark  hver  Gang.  —  En  Deputation  bestaaende  af 
Foged  Budtz,  Kjøbmand  Borthig  og  Bonden  Ole '  Bjørn- 
sen^^i  biey  udnævnt  at  overbringe  Regjeringen  Rigsacts 
Expeditionerne,  hvilket  skeede  Kl:  6  om  Aftenen,  da 
Statsraadet  var  samlet.  Jeg  havde  nok  at  gjøre  med  at 
faae  disse  Expeditioner  i  den  Hast  færdige.  For  første 
Gang  siden  Thinget  er  begyndt  var  jeg  nu.  frie  for  For- 
retninger Kl:  7  om  Aftenen.  Jeg  listede  mig  derfor 
hjem,  hvor  jeg  blev  Tilskuer  af  et  stærk  Tordenvejr, 
som  gik  over  Byen.  — 

Jeg  fik  i  Dag  Brev  fra  MuUer^^^  i  Frederiksværn, 
som  lever  ret  godt.  Han  gav  mig  et  Raad,  som  jeg  ikke 
kan  følge,  og  gjorde  en  Regjering,  som  jeg  ikke  kan  op- 
fylde.  Raadet  var,  at  givte  mig,  Begjeringen,  at  gjøre 
mig  Umage  for,  at  hans  Svoger  skal  blive  Sorenskriver 
i  Nordhordlehn.  Om  det  sidste  er  min  Mening,  at,  lige- 
som  det  i  Motzfeldts  Kogebog  hedder  „um  gut  vorschnei- 
den  zu  konnen,  muss  man  erstlich  von  Adel  seyn  und 
zweitens  Muth  haben" ;  saaledes  hedder  det  ogsaa  i  min 
Kogebog:  um  Sorenskriver  zu  seyn,  muss  man  erstens 
dirlich  seyn  und  zweitens  Conduite  haben;  og  dette  har 
jeg  omtrent  saaledes  tilskrevet  Muller *2^. 


STIFTAMTMAND  W.  F.  K.  CHRISTIES  DAGBOG.  •  * 

D:  14de  JiiUL  Efterat  jeg  i  Stats  Secretariatet  og 
paa  Stifts  Contoiret  havde  snuset  efter  nogle  Oplysninger» 
jeg  havde  lovet  at  skafife  Storthinget,  iiidfandt  jeg  mig  i 
Storthinget  Kl:  11.  Biskop  Krog  oplæste  en  vakker  og 
beskeden  Gjendrivelse  af  Kammerherre  Silverstolpes  Die- 
taraen  til  ProtocoUen  paa  Rigsdagen  i  Sverrig,  i  Anled- 
ning af  Spørgsraaal  om  constitutionelle  Forhold  melleni 
Norge  og  Sverrig.  Jacob  Aal  oplæste  ogsaa  en  liden 
Klat  om  samme,  hvori  han  yttrede,  at  Storthinget  burde 
forbigaae  Dictatet  og  ønske,  at  det  blev  givet  til  Besva- 
relse i  en  national  Skribents  Vold.  — Statsraad  Thank^^^ 
oplæste  noget  besynderligt,  angaaende,  at  man  maae 
tænke  paa  Pengevæsenet,  paa  Næringsveienes  Forbedring 
og  Udvidelse  samt  paa  Luxens  Indskrænkelse ;  og  begjæ- 
rede,  at  dette  hans  Product  maatte  trykkes.  Jeg  anmær- 
kede,  at  jeg  befandt  mig  i  en  besynderlig  Forlegenhed^ 
med  det  oplæste,  da  jeg  ikke  fandt  det  indeholdt  noget- 
somhelst  Forslag,  men  alene  syntes  at  være  en  Advarsel 
til  Repræsentanterne  om  ikke  at  glemme  Rigets  vigtigste 
Anliggender.  Da  jeg  imidlertid  fandt,  at  det  indeholdt 
et  Forslag,  det  nemlig,  at  Storthinget  skulde  foranstalte 
det  trykt,  troede  jeg  mig  competent  at  anmelde  det 
til  Foretagelse  i  næste  Møde.  Thank,  noget  opbragt, 
bad  om  underdanigst  Tilladelse  at  oplæse  det  igjen,  repe- 
terede  endeel  af  samme,  men  kunde  dog  ikke  vise  os 
noget  Forslag  deri.  Han  sagde  imidlertid,  at  det  vilde 
være  ham  kjert,  ora  han  maatte  have  Tilladelse  til,  paa 
egen  Bekostning,  at  lade  det  trykke.  —  Jeg  svai*ede:  at 
i  et  Land,  hvis  Constitution  hjemler  fuldkommen  Trykke- 
friehed,  indsaae  jeg  ikke,  at  nogen  Mand  behøvede  Tilla- 
delse at  lade  trykke  hvad  han  satte  sit  Navn  under. 
Vrede  qvalte  Mandens  Stemme;  han  fremstammede  nogle 
usammenhængende    Ord,    satte  sig  ned  og  gik  strax  efter 


78 


YNGVAR  NIELSEN. 


Ild,  hvor  han  gav  sit  Hjerte  Luft,  beklagende  sig  over 
min  Ubillighed.  Da  jeg  senere  kom  ud,  sagde  han  ikke 
<it  Ord  til  mig.  —  Til  Middags  hos  Secretair  Rougtvedt  ^^^, 
hvor  Nansen  og  Assessor  Omsen^^e  j^Qm  op  imod  hinanden 
«ora  2  Hanekyllinger.  Anledningen  var,  at  Nansen  meget 
ærbødigen  bukkede  for  Omsen  og  tiltalede  ham  i  meget 
underdanige  Udtrykke.  Nansen  bemærkede  meget  rigtigen, 
at  han  ofte  har  faaet  XJvenskab  fordi  han  har  været  grov 
mod  Folk,  men  at  dette  var  første  Gang  han  har  faaet 
det  fordi  han  var  for  høflig.  — 

Jeg  fik  i  Dag  Brev  fra  Hagerup,  Werner,  Bøs- 
chen,  Kahrs  og  flere.  Fra  N:  Hertzberg  fik  jeg  et 
fransk  Brev,  besynderligt  som  Manden  selv.  — 

D:  15de  Jidii.  Kl:  9  tog  Storthinget  sin  Begyndelse. 
Rigsacten  var  nu  færdig  og  nydelig  skrevet.  Vi  skulde 
alle  skrive  under  og  forsegle  den.  Dette  medtog  henved 
4  Timer.  Tiden  var  altsaa  saa  vidt  avanceret,  at  vi  i 
Dag  ikke  begyndte  paa  Reglementet.  Thanks  i  Gaar 
oplæste  Pjece  blev  derimod  foretaget.  Krogh,  Bonnevie, 
Falsen  og  flere  bemærkede,  at  det  blot  var  en  upasselig 
Advarsel,  som  ej  fortjente  at  trykkes.  Jeg  gjentiemgik 
den  punctviis  og  viste,  at  den  hverken  indeholdt  noget 
nyt  eller  nyttigt,  men  blot  almindelige  Sætninger,  som 
enhver  Repræsentant  maatte  kjende  og  være  opmærksom 
paa,  saameget  mere,  ^om  de  2  første  Puncter  endog  ere 
i  Bekjendtgjørelsen  af  23de  May  1814^27  opregnede  som 
Gjenstande  for  dette  Storthings  Overvejelser.  Jeg  holdt 
altsaa  for,  at  Storthinget  ej  burde  foranstalte  det  trykt, 
men  at  det  var  ønskeligt,  at  Forfatteren  vilde  lade  det 
trykke,  paa  det  at  Storthinget  kunde  blive  opmærksomt 
paa  adskillige  ikke  passelige  og  uheldigen  valgte  Udtrykke, 
som    f:    Ex:    at    der    i  Storthinget   hæyer  sig    ,.adskillige 


STIFTAMTMAND  W.  F.  K.  CHRISTIES  DAGBOG. 


79 


ubesindige  Stemmer",  og  flere.  Jeg  tilføjede,  at  jeg,  og 
yistnok  flere,  ønskede  at  eje  et  Aftryk  af  et  saa  besyn- 
derligt  Product  som  dette.  Mange  istemmede  rain  Yt- 
tring.  —  Man  voterede,  om  Storthinget  skulde  lade  det 
trykke?  6  Stemmer  var  derfor,  hele  Resten  derimod.  — 
Det  var  en  Glæde  at  see  paa  Tilhørerne,  medens  denne 
Sag  discutteredes.  Alle  gottede  sig  inderlig  over  denne 
arrogante  Mands  Ydmygelse.  En  Bonde  rejste  sig  til 
Slutning  op,  yttrede  at  han  ej  syntes  det  var  værdt  at 
koste  Trykkerløn  paa  det,  men  at  Thank  paa  Grund  af 
Trykkefrieheden,  selv  kunde  lade  det  trykke.  — 

Odels-  og  Lagthinget  samledes  for  at  vælge  Præsi- 
denter  og  Secretairer.  I  det  første  valgtes  jeg  med  38 
og  "Weydemann  med  25;  i  det  andet  Falsen  med  8  og 
Procurator  Weydemann  med  12  Stemmer.  —  Kl.  6  om 
Aftenen  kom  jeg  hjem  og  recreerede  mig  i  den  frie  Luft 
i  Selskab  med  Børnene  paa  Gaarden. 

I  Anledning  af  Thanks  Product  fik  jeg  i  Dag  sagt 
en  Borger:  Biskop  Krogh  sagde,  at  han  undrede  sig 
over,  at  han  ej  fandt  en  eneste  sund  Tanke  i  det.  Ja, 
svarede  jeg,  det  hele  havde  været  ganske  Thanke-løst, 
dersom  der  ikke  havde  staaet  Underskrift  under  det. 

D:  IGcle  Jidii:  Kl:  7  om  INIorgenen  sad  jeg  ved  mit 
Arbejde,  nemlig:  at  gjennemgaae  Reglements  Udkastet 
og  præparere  mig  paa  at  referere  sammes  Iste  §  samt 
at  fremsætte  den  til  Votering,  da  7  å  8  forskjellige 
Forslag,  i  Anledning  deraf  ere  gjorte.  Dette  Arbejde 
holdt  mig  hele  Formiddagen  ved  Skriverbordet.  Til  Mid- 
dag var  jeg  i  Selskab  hos  Bøghs  Vert  og  Fætter,  Bøgh  ^^^. 
Arbejdet  faldt  mig  tungt  i  Dag,  thi  jeg  var  budet  til 
Colletts  paa  Ullevolds-Sæteren^-^  for  at  fiske  hele  Dagen ; 
men  maatte  sige  ney.  — 


80 


YNGVAR  NIELSEN. 


Kl:  6  besøgte  jeg  Motzfeldt,  som,  formedelst  Sygdom, 
havde  sagt  ney  til  Bøghs  Invitation.  Jeg  frygtede  at 
finde  ham  virkelig  syg,  men  da  jeg  kom,  erfarede  jeg  at 
det  var  en  saadan  Sygdom,  som  fornemme  Folk  ofte 
faae,  naar  de  ikke  have  Lyst  at  gaae  i  Selskåb.  Kl:  7^/2 
kom  jeg  hjem  og  tog  en  Spadseer-Tour  omkring  Frogner 
med  min  Vertinde  og  Børnene. 


-'& 


D:  17de  Jnlii.  Efterat  jeg  paa  nye  havde  gjennem- 
gaaet  mit  Arbejde  paa  Storthinget  til  i  Dag,  mødte  jeg 
sammesteds  Kl:  9.  Ved  min  Ankomst  til  Byen  modtog 
jeg  Efterretning  om,  at  en  af  Repræsentanterne,  Provst 
Hount ^^®,  i  Nat  er  død  af  Nervefeber.  —  Ihvorvel  jeg 
ikke  holdt  af  Manden,  gjorde  dog  denne  Efterretning  et 
besynderligt  Indtryk  paa  mig.  For  6  Dage  siden  sad 
han  iblandt  os  andre  i  Storthinget,  og  nu  ligger  han  paa 
Ligstraae.  Hvo  veed  hvem  af  os  andre  der  inden  de 
næste  8  Dage  skal  ligge  med  Næsen  i  Vejret? 

Det  var  ellers  besynderligt:  at  han  kom  hertil  med 
den  bestemte  Ahnelse,  at  han  skulde  døe  medens  Stor- 
thinget holdtes.  Han  havde  derfor  ogsaa  bragt  alle  sine 
Sager  i  Orden  og  tåget  Afskeed  med  sin  Kone  som  om 
hun  aldrig  skulde  see  ham  meere,  hvorhos  han  havde  tåget 
det  Løvte  af  hende,  at  dersom  han  blev  syg  i  Christiania, 
hun  ikke  skulde  komme  ind  til  ham  for  ikke  at  see  ham 
ligge  Liig.  — 

Debatterne  over  Udkastet  til  et  Reglement  for  Stor- 
thinget begyndte  i  Dag.  Fra  Kl:  9  til  3  opholdt  vi  os 
ved  en  eneste  §,  og  denne  blev  ikke  engang  fuldkommen 
færdig.  Den  angik,  hvorvidt  Storthingets  plemtm  af  samt- 
lige Medlemmer  skulde  udvælge  Committeer  til  at  berede 
alle  Forslage  og  gjøre  Indstillinger  om  samme.  Efter 
uendelig    megen   pro   et   contra  blev   det  bifaldt  med  48 


STIFTAMTMAND  W.  F.  K.  CHRISTIES  DAGBOG. 


81 


Stemmer  mod  31.  —  Man  besluttede  at  nedsætte  en  Cora- 
mittee  for  Forslage,  1)  angaaende  Kirken,  Underviisnings- 
væsenet  og  Gejstligheden.  2)  for  juridiske  Gjenstands. 
3)  for  Finants-  Skatte-  Bank-  og  Toldvæsenet.  4)  for 
militaire  Gjenstande.  5)  for  Kjøbstædernes  Oeconomie, 
Handel  og  Søevæsenet.  6)  for  Land-  Skov-  og  Berg-Væ- 
seuet  samt  Fiskerierne.  7)  til  at  overveje  Constitutions 
Spørgsraaale,  og  8)  en  Redactions  Oommittee.  —  Hount 
havde  foreslaaet  11  Comraitteer,  hvoriblandt  en  til  at 
revidere  Pensions  Listerne  og  en  til  at  gjennemgaae  Stats- 
raadets  Protocoller;  men  det  blev  besluttet,  at  ingen  af 
disse  som  alraindelige  skulde  nedsættes.  —  Vi  naaede  ikke 
saa  vidt  at  bestemme  Medlemmernes  Antal  i  enhver  af 
disse  Committeer.  —  Man  besluttede  at  foranstalte  Reser- 
ven efter  Hount  indkaldt  til  Storthinget.  Manthey  ^^^  var 
Iste  Reserve;  men  han  er  ogsaa  død.  Der  siges  at  Provst 
Aschehoug  ^^2  skal  være  2den  Reserve.  — 

Til  Middag  hos  Collett  paa  UUevoldis»  i  stort  Sel- 
skab.  Jeg  spadserede  hjem  Kl:  7  og  passiarede  siden 
med  Fruen  og  Børnene  hjemme.  — 

D:  18de  Julii.  Kl:  7  om  Morgenen  sad  jeg  ved 
Skrivebordet  for  at  præparere  mig  til  Dagens  Forret- 
ninger. Storthinget  samledes  Kl:  9.  Resten  af  §  1  i 
Reglementet  blev  Debatteret(!) ;  og  dette  vårede  til  Kl:  IV2. 
Det  blev  besluttet,  at  en  Valg-Committee  skulde  nedsæt- 
tes, med  Ret  at  udnævne  Medlemmerne  i  samtlige  de 
andre  Committeer.  —  Dette  mødte  megen  Modsigelse, 
og  det  var  især  dette  som  forhalede  Debatterne.  —  44 
Stemmer  vare  for  det,  men  39  vare  mod  at  Committeen 
skulde  have  Ret  at  udnævne  de  andres  Medlemmer, 
hvorimod  de  holdt  for  at  den  blot  skulde  foreslaae  dem. 
Committeen  skulde  bestaae  af  15  Personer,  hvoriblandt 
Hist.  Tidsskr.  4  Række  I  Bind.  G 


82 


YNGVAR  NIELSEN. 


5  i  det  mindste  af  Bondestand.  Videre  blev  §  2,  3  og 
4  antaget.  —  Storthinget  vedtog  at  følge  Provst  Hount 
til  Jorden  paa  Fredag.  —  Til  Præsident  i  det  samlede 
Storthing  blev  jeg  valgt  paa  nye  ved  44  Stemmer,  og  til 
Secretair  Weydemann  med  48  Stemmer.  En  af  de  Vo- 
terende havde  gjort  Spas  og  valgt:  til  Præsident  Gaard- 
bruger  Barlien  samt  til  Secretair  Statsraad  Thank.  — 

Jeg  fik  i  Dag  fra  Posthuset  Motzfeldts  meget  om- 
skrevne Brev  af  17de  Januar  d:  A:  —  Postbudet  sagde: 
at  det  havde  ligget  paa  Posthuset  siden  i  Vinter.  —  Fra 
en  Kjøbmand  Henne,  der  nyelig  havde  været  her  i  Byen, 
niodtog  jeg  et  Brev  med  Undskyldning  fordi  han  ej  havde 
været  hos  mig  og  gjort  Visite.  —  Om  en  saadan  Visite 
siger  han:  „at  den  snarere  vilde  været  Dem  til  Byrde, 
saameget  mere,  som  jeg  intet  andet  havde  at  andrage, 
end  min  blotte  Skyldighed  mod  forhen  beviste  Venskabs 
Udøvelser,  til  hvis  Gjengjeldelse  jeg  skulde  ønske  Lejlig- 
hed  at  vise  Gjengjeld  igjen."  —  Jeg  fik  forleden  et  Brev 
fra  Politibetjent  Lund,  i  Bergen,  som  søger  om  at  blive 
virkelig  Raadstue tj ener  ved  Districts  Commissio- 
nen  i  Selskabet  for  Norges  Vel.  —  Disse  2  sidstmeldte  Skri- 
benter synes  at  gjøre  Helle  Fæster,  ja  selve  Wollert  ^^* 
Rangen  stridig.  — 

Nogle  Timer  som  jeg  i  Aften  havde  frie  for  Arbejde, 
anvendte  jeg  paa  at  skrive  til  Hammer,  Klagenberg,  Bø- 
sehen  og  Nannestad.  ^^^  Til  Vicepræsident  i  Storthinget 
blev  i  Dag  udnævnt  Biskop  Bugge,  til  Vicesecretair  So- 
renskriver Bryn.  Jeg  vil  ønske  at  Bugge,  eller  en  anden, 
snart  maatte  avancere  til  virkelig  Præsident,  thi  Præ- 
sident-Slaveriet  begynder  allerede  at  genere  mig  vel 
meget.  — 


STIFTAMTMAND  W.  F.  K.  CHRISTIES  DAGBOG. 


83 


D:  19de  Julii,  Kl:  9  samledes  Storthinget.  Man 
debatterede  fremdeles  om  Udkastet  til  Reglementet.  —  I 
Anledning  af  Ilte  §  opstod  atter  Spørgsmaalet:  om  Lag* 
thingets  Medlemmer  have  Ret,  at  gjøre  Forslage  til 
Love  umiddelbar  til  Odelsthinget.  —  Næsten  alle  Lagthin- 
gets  Medlemmer  rejste  sig  nu,  en  efter  den  anden,  og 
holdt  Taler,  hvori  de  vilde  bevise,  at  dette  var  en  Ret, 
som  aldrig  kan  nægtes  Lagthingets  Personale.  —  Saaledes 
talte  Sørensen,  Bergh,  N:  Åall^  Ræder,  Nansen,  Bonne- 
vie, Tank,  Falsen,  Wangensteen,  Borchsenius,  o:  fl:^^^  Af 
Odelsthinget  talte  Jørg:  Aal,  Schultz,  Bugge,  jeg  og  nogle 
flere.  Jeg  søgte  at  bevise,  at  det  var  tvertimod  Lovens 
Aand  og  Bogstav,  at  tillægge  Lagthingets  Medlemmer 
denne  Ret,  samt  at  det  var  ufornødent  at  tilstaae  dem 
samme,  da  de  ere  Medlemmer  af  Committeerne,  der  be- 
rede Sagerne  og  gjøre  Indstillinger  til  Odelsthinget,  og 
de,  i  al  Fald,  kun  behøve  at  faae  et  Medlem  af  Odels- 
thinget til  at  modtage  Forslaget  og  at  fremsætte  det  der. 
—  Jeg  meente,  at  et  godt  Forslag  vist  aldrig  vilde  mangle 
en  Mand,  der  med  Glæde  modtog  det  og  fremkom  der- 
med i  Odelsthinget.  —  Bugge  var  af  samme  Mening. 
Han  oplæste  en  lang  Afhandling.  I  Anledning  af,  at 
man  vil  udlede  Lagthingspersonalets  Ret  af  Lovens  Aand, 
sagde  han:  at  han  ej  forstod  sig  ret  derpaa,  da  det  er 
saa  forunderligt  med  dette  Aandevæsen;  Lovens  Aand 
er  som  oftest  dens  Aand,  som  vil  forklare  Loven.  — 
Resultatet  blev  :  at  en  stor  Pluralitet  frakj endte  Lagthin- 
get  den  omspurgte  Ret.  —  Det  secundaire  Spørgsmaal :  om 
Lagthingets  Medlemmer  have  Ret,  at  møde  personlig  i 
Odelsthinget  for  at  oplyse  og  forsvare  deres  Forslage? 
blev  frafaldt.  —  Tank  udtrykkede  sig  omtrent  saaledes,  at 
hvormeget  man  end  vil  forsøge  paa  at  konstle  paa  Grund- 
lovens  Udtrykke,  saa  blev  det  dog  klart  etc: 

6* 


84 


YNGVAR  NIELSEN. 


Jeg  ventede  længe  paa  at  nogen  vilde  revse  ham  for 
disse  uforskammede  Udladelser;  men  da  Ingen  vilde  tåge 
sig  af  ham  maatte  jeg  selv  gjøre  det.  —  Jeg  erklærede,  at 
om  endog  de  brugte  Udtrykke  vare  passelige  og  sømme- 
lige i  en  National  Forsamling  ihenseende  til  Meninger^ 
Repræsentanterne  yttrede  (hvilket  jeg  henstillede  til  For- 
samlingens nøjere  Bedømmelse)  saa  passede  de  sig  dog 
kun  paa  den  Fortolker,  der  har  Lovens  udtrykkelige 
Ord  imod  sig;  og  dette  havde  jo  Tank  i  §  76.  — 

Kl:  3  blev  Forsamlingen  sluttet.  —  Lagthingets  Med- 
lemmer vare  meget  fortry delige  over  Dagens  Beslutning. 
Nogle  fortalte  mig,  at  de  havde  adskilligt  at  foreslaae^ 
men  at  dor  nu  ej  skulde  komme  en  Tøddel  ind  fra  dem. 
Jeg  svarede  tørt,  at  det  gjorde  mig  ondt  for  dem  selv ; 
thi  havde,  som  de  paastaae,  Grunden  til  deres  Motion  • 
været.  Lyst  til  at  gavne,  saa  havde  de  vistnok  kommet 
frem  med  Forslagene  omendskjøndt  det  skulde  skee  mid- 
delbart.  Deres  senere  Declaration  viser  derimod,  at  Lyst 
at  tiltvinge  sig  en  personlig  Ret  alene  har  været  deres- 
Motiv.   — 

Til  Middag  i  stort  Selskab  hos  Egeberg  ^^e.  Efter 
Maaltidet  kom  Tank,  som  jeg  ventede,  og  talte  til  mig 
ora  de  Næser,  jeg  havde  givet  ham  i  Storthinget.  Han 
kaldte  mig  sin  Anklager,  forraeente  at  jeg  var  uberettiget 
at  være  det,  og  proponerede  endelig,  at  jeg  vilde  love, 
ikke  oftere  at  anfalde  ham  i  Storthinget,  da,  i  saa  Fald,, 
han  heller  ikke  skulde  hakke  paa  mig.  —  Jeg  svarede,  at 
jeg  havde  anklaget  ham  paa  samme  Maade  som  en  Opponent 
anklager  Taleren,  ved  at  vise  det  urigtige  eller  upasselige 
i  hans  Tale,  og  at  det  var  ej  alene  enhver  Repræsentants 
uforkrænkelige  Ret  at  gjøre  dette  paa  Storthinget,  men 
at  det  endog  var  Pligt;  jeg  kunde  altsaa  umueligt  give  et 
Løvte  som  det  forlangte.   —  Hvad  mig  selv   angaaer,    da 


STIFTAMTMAND   W.  F.  K.  CHRISTIES  DAGBOG. 


85 


A*ilde  jeg  takke  ham  saa  ofte  han  vilde  gjøre  Storthinget 
opmærksomt  paa  hvad  urigtigt  eller  usørameligt,  jeg 
maatte  sige;  og  jeg  vilde  nok  vide  at  forsvare  mig  saa- 
fremt  hans  Bemærkninger  vare  ugrundede.  —  Han  paa- 
«tod  videre,  at  jeg  h^.vde  brugt  Personaliteter  mod  ham 
og  anførte,  som  Beviis  derpaa,  at  jeg  havde  dadlet  endeel 
af  ham  brugte  Udtrykke.  —  Jeg  gjorde  ham  opmærksom 
paa,  at  han  nu  beviste,  at  han  ikke  forstaaer  hvad  Per- 
sonaliteter er ;  og.,  for  at  han  ikke  oftere  skulde  udsættes 
for  at  røbe  en  saadan  Uvidenhed,  forklarede  jeg  ham 
hvad  det  var,  at  bruge  Personaliteter.  —  Han  beklagede 
sig  over  at  han  var  en  miskjendt  Mand,  da  ingen  Nor- 
mand  havde  gjort  sit  Fødeland  større  Tjenester  end  han,  og 
man  dog  i  Almindelighed  viser  ham  Foragt ;  —  at  vi  i 
Norge  havde  den  frie  Constitution  af  17de  May:  at  Kron- 
prindsen  erkjendte  Constitutionen,  og  at  vi  fik  saa  gode 
Vilkaar  i  Conventionen  til  Moss,  alt  dette  var,,  sagde 
han,  hans  Værk.  —  Nationen  skyldte  ham  derfor 
Tak  istedetfor  Ringeagti^?. 

Jeg  havde  foresat  mig,  at  jeg  ikke  vilde  indlade  mig 
med  ham  om  hans  Fødelands-Daad  ;^  jeg  svarede  der- 
for simpelt:  at  jeg  ikke  var  saa  heldig  at  have  gjort 
mig  fortjent  af  mit  Fødeland,  og  at  jeg  følgelig  ikke 
burde  tale  i  en  Sag  som  denne;  men  at  jeg  dog  ikke 
kunde  undlade  at  yttre,  at,  dersom  jeg  end  havde  været 
saa  lykkelig  at  have  udrettet  noget  Stort  for  Fødelandet, 
saa  vilde  jeg  dog  ansee  det  for  en  stor  Skam,  at  roese 
mig  deraf  og  at  .fortælle  Andre  mine  Meritter.  —  Han 
paastod,  at  jeg  af  Animositet  mod  ham  havde  hugget  ind 
paa  ham,  og  vilde  bevise  det  dermed,  at  jeg  aldrig  saale- 
des  havde  hugget  løs  paa  Andre.  Jeg  benægtede  det 
første,  og  anførte  som  Grund  for  det  sidste,  at  ingen  af 
de  andre  Repræsentanter   havde   debiteret   saadanne  urig- 


86 


YNGVAR  NIEI^EN. 


tige  eller  upasselige  Ting,  som  han.  —  Den  hele  Samtale 
førtes  ganske  sagte  mellem  os;  han  var  ofte  meget  varm^ 
jeg  stedse  meget  kold.  Han  græd  flere  Gange,  jeg  loe 
bestandig.  —  Han  fremkom  flere  Gange  igjen  med  Forsla- 
get om  en  Tractat,  betræffende  at. lade  hinandens  Fadai- 
ser  gaae  ubemærkede  i  Storthinget;  men  jeg,  som  troede^ 
at  jeg  ikke  kunde  vinde  derved,  men  at  Publicum  og  den 
gode  Sag  tvertimod  vilde  tabe  derved,  afslog  bestandig: 
Tilbudet.  — 

Kl:  8  kom  jeg  hjem,  hvor  jeg  fandt  M:  Ankers  og 
Major  Schjøtt^^^. 

D:  20de  Jidii.  Kl:  6  om  Morgenen  vaagnede  jeg 
ganske  upasselig.  —  Jeg  havde  faaet  saa  ondt  i  Halsen,  at 
jeg  knap  kunde  svælge  og  jeg  var  mat  og  flau.  —  Efter 
et  lidet  Raad,  holdt  imellem  min  Forstand  og  min  Krop, 
og  eftter  at  have  consuleret  mine  Been,  om  de  ordent- 
ligen  vilde  bære  Kroppen?  klædte  jeg  mig  paa  og  kjørte 
til  Byen,  ikke  for  at  præsidere  i  Storthinget  —  thi  der- 
til følte  jeg  mig  ude  af  Stand  —  men  for  at  gaae  til  en 
Doctor  og  for  at  overlevere  Vice-Præsidenten  Papirerne 
til  Foredragelse  i  Storthinget.  —  Biskop  Bugge  fik  Sa- 
gerne  og  modtog  dem  —  jeg  tør  ikke  sige,  om  det  var 
med  Glædcj  eller  med  Frygt,  men  jeg  troer  det  var  med 
en  Blanding  af  begge.  —  Professor  Schjelderup  saa  paa 
eller  rettere  i  min  Hals  og  følte  min  Puls,  skrev  en  Re- 
cept  og  bød  mig  gaae  hjem  samt  holde  mig  inde  bis- 
weiter.  —  Her  sad  jeg  nu  i  mit  Logis,  dråk  Camphor- 
Draaber  og  ennuierede  mig.  —  Reins  nyeste  Digte  —  den 
mindste  ujuridiske  Bog,  jeg  tog  med  mig  herhid  —  var  min 
Trøst.  —  Da  Storthinget  var  forbi  besøgte  en  Mængde 
af  Repræsentanterne  mig.  —  Motzfeldt  og  Bøgh  sad  troe- 
lig  ved  mit  Leje.  — 


STIFTAMTMAND  W.  F.  K.  CHRISTIES  DAGBOG. 


87 


D:  21de  Julii.  Jeg  sov  i  Nat  temmelig  roelig;  men 
Halsen  er  ikke  bedre.  Jeg  fik  Ordre  at  ligge  hele  Dagen 
og  drikke  Oaraphor  Mixtur  og  Havre-Suppe  —  et  herligt 
Tractement.  Min  snilde  Vertinde  og  Vert  rejste  2  Gange 
til  Byen  for  at  see  til  mig.  —  Der  var  i  Gaar  udkaaret 
en  Valg-Committee  til  at  udvælge  Medlemmer  i  alle.  de 
andre  Committeer.  —  Jeg  var  bleven  dens  Formand.  — 
Denne  Committee  skulde  i  Aften  samles.  —  Jeg  fik  Bud 
derom,  men  kunde,  af  visse  Aarsager,  ikke  have  den 
Ære  at  møde.  —  Jeg  fik  siden  at  vide  Valget.  —  Jeg  kom 
først  paa  Listen  i  den  juridiske  Committee.  —  Dette  Valg 
behager  mig  ikke.  Det  er  ingenlunde  fordi  denne  Com- 
mittee bliver  den,  som,  blandt  alle,  faaer  meest  at 
bestille  —  thi  det  er  min  Pligt  paa  Storthinget  at  ud- 
rette alt  hvad  godt  jeg  kan'  —  men  fordi  der  i  samme 
Committee  er  indsat  Nansen  og  Lange,  der  opponere 
stedse,  men  næsten  altid  ihenseende  til  Bagatellec^^^.  — 

Provst  Hount  blev  i  Dag  begravet.  Storthinget 
fulgte  ham  til  Jorden.  —  Pavels  holdt  ved  Graven  en 
vakker  Tale,  hvori  han,  uden  at  dølge  den  Afdødes  Pejl, 
roeste  ham  baade  som  Ven,  Borger,  Embedsmand  og 
Fader.  —  Pavels  lod  mig  strax  faae  Talen  at  læse.  —  Det 
er  en  besynderlig  Ting  at  ligge  paa  Sygesengen  og  høre 
Liigklokkerne  over  en  afdød  Confrater.  Tanken  om  at 
man  snart  kunde  følge  ham  er  saare  naturlig  ^^^.  — 

Mange  af  Storthingets  Medlemmer  besøgte  mig  i 
Aften  og,  blandt  disse,  Vicepræsidenten,  som  forsikkrede, 
at  han,  fremfor  nogen  anden,  ønskede  jeg  snart  maatte 
komme  mig  igjen.  — 

D:  22de  Julii,  Jeg  var  i  Dag  Morges  noget  fri- 
skere og  fik  Tilladelse  at  være  oppe.  —  Nærværende  Dag- 
blad var  mit  Formiddagsarbejde,  som  idelig  blev  afbrudt 


88 


YNGVAR  NIELSEN. 


af  Visitter.  —  Lehnsmand  Borge  besøgte  mig  i  sin  nye 
Uniform.  Han  saae  ret  godt*  ud,  men  syntes,  ligesom 
jeg,  at  være  lidt  forlegen  med  at  bære  Sabelen.  Sporerne 
havde  han  endnu  ikke  faaet.  —  2  andre  af  Storthingets 
Lehnsmænd  havde  ogsaa  anlagt  Uniformen. 

I  Dag  blev  jeg  afløst  fra  Odelsthingets  Præsident- 
skab  og  ligeledes  Weydemann  fra  Secretariatet.  Bugge 
blev  Præsident  og  Bryn  Secretair.  Jeg  er  virkelig  glad 
ved  dette  baade  fordi  Byrderne  lettes  for  mig  og  fordi 
Flere  kunne  komme  til  at  føle  Vanskeligheden  af  et 
Præsidentskab,  hvilket  sikkert  vil  formindske  ugrundede 
Indvendinger  og  tilvejebringe  strængere  Orden  under 
Debatterne.  — 

Da  jeg  saae  Borge  i  Uniform,  tænkte  jeg  strax  paa 
hvorledes  Tøsøen  og  Schjelanger  vilde  see  ud  i  saadan 
Dragt.  —  Jeg  nægter  ikke  at  et  saadant  Syn  vilde  moert» 
mig;  men  jeg  formoder,  at  de  aldrig  anlægger  Uniformen  ^^^ 

Jeg  læste  i  Dag  No.  1  og  2  af  et  vist  Blad,  kaldet 
det  Norske  Nationalblad,  hvilket  udgives  ved  en 
Boghandler  Hjelm ^*2  J)q^  skal  rivalisere  med  den  lille 
Trond  hjemske  Tilskuer,  og  dette  gjør  det  virkelig, 
thi  de  2  udkomne  Nummere  ere  lige  saa  slette  som  hiir^- 
I  Slutningen  staaer  følgende  Vers: 

Nu  knejser  en  Æreport  nær  det  Sted, 
hvor  Vaterlands  Bølger  monn'  true, 
Vee!  hver  en  Normand,  der  ej  bliver  heed, 
saa  ofte  hans  Øjne  den  skue. 

Jeg  troer  man  med  større  Føje  kunde  sige;  Vee! 
hver  Normand  der  ej  bliver  heed,  saa  ofte  han  Verset 
mon'  skue.   — 

Fra  Joh.  Teilmann^*^  som  nyelig  var  i  Bergen  og 
derfra  rejste  til  London,  havde  jeg  Brev  dateret  Strøm- 
stad d.  17de  d.  M.  —  Han  vil  nu  rejse  til  Danmark  og 


STIFTAMTMAND  W.  F.  K.  CHRISTIES  DAGBOG. 


89 


derfra  søg«  Emploj  i  Vest-Indien.  Ulykkelige  Fædre! 
som  nødes  til  at  sende  Eders  Sønner,  i  Ungdoms  Aar,  . 
hen  til  Visdoms  Sæde !  I  opoffre  Eders  sidste  Skjærv 
paa  at  danne  dem  til  dydige  og  oplyste  Mænd,  og  de 
blive  —  Recrutter  for  de  Vestindiske  Tropper,  hvor 
intet  levende,  ej  engang  den  gule  Feber,  forbarmer  sig 
over  dem.  — 

Jeg  var  den  hele  Dag  kjendeligen  bedre  af  Helbred, 
end  i  Gaar.  — 

D:  23de  Julii.  Om  Morgenen,  da  jeg  vaagnede,  følte 
jeg  mig  temmelig  frisk.  Halsen  var  vel  ej  endnu  ganske 
frisk  og  Tungen  ej  heller  aldeles  reen,  men  jeg  var  dog  * 
ellers  ganske  fix.  Hvad  sig  i  øvrigt  Tungen  anbelanger, 
saa  kunde  der  vel  tvivles,  om  den ,  nogensinde  har  været 
ganske  reen.  —  Professor  Schjelderup  kom  til  mig  Kl: 
10,  besaae  Halsen  og  gav  mig  Ordre  at  holde  mig  inde 
samt  at  drikke  Oamphor  og  skylle  mig  med  Salviethee 
og  Ædike  i  Munden.  Der  kom  Vogn  efter  mig  fra 
Uranienborg;  men  da  Schjelderup  har  højere  Commando 
end  den  Højstbefalende  paa  Uranienborg,  saa  maatte  Vog- 
nen gaae  tom  tilbage.  — 

Jeg  hørte  i  Dag  følgende  Anecdot:  Magistraten  her 
har  nyelig  tilmeldt  Assessor  Mathiesen^**,  at  der  hos 
ham  bliver  indqvarteret  af  den  Kgl.  Suite  3  Oeconomie- 
Piger.  Mathiesen  tilskrev  derpaa  Magistraten  at  han 
troede  sig  frie  for  saadan  Indqvartering,  da  her  var  Hus- 
ejere  nok,  der  havde  budet  Værelser  til  Leje.  Skulde 
han  imidlertid  blive  bebyrdet  med  denne  Indqvartering, 
da  bad  han  sig  underrettet  om,  af  hvad  Caliber  be- 
meldte Oeconomie-Piger  ere,  paa  det  at  han  derefter  kan 
rette  Ammunitionen. — 

Ligeledes    hørte    jeg    en    Anecdot    eller    rettere    en 


90 


YNGVAR  NIELSEN. 


Borger  i  Anledning  af  Grev  Posse^^'^  i  Stockholm.  —  Et 
Par  fornemme  Herrer  rejste  til  Stockholm  og  gjorde 
strax,  i  de  første  Dage,  Visitter  hos  de  Store,  over  hvilke 
de  havde  forfattet  sig  en  lang  Liste.  Det  gik  langsomt 
for  dem.  Over  Middag  stod  Grev  Posse  for  Touren;  de 
kjørte  derfor  til  ham;  men  da  han  boede  langt  ude  paa 
Ladugaardsland,  blev  Klokken  henimod  3,  da  de  kom  ud 
fra  ham.  Den  ene  proponerede,  at  gjøre  nok  een  Visite 
hos  ^n  Mand,  som  boede  i  Nærheden;  men  den  anden 
svarede:     ultra  Posse  nemo  oUigatur.  — 

Denne  Dag  gik  hastigt  for  mig,  deels  ved  Passiar^ 
deels  ved  Skrivning.  — 

D:  24de  Julii,  Jeg  havde  modtaget  adskillige  An- 
modninger om  at  møde  i  Storthinget  i  Dag  for  at  styre 
Forhandlingerne,  da  disse  vare  meget  vigtige.  —  Jeg 
consulerede  min  Doctor  som  gav  mig  Lov  at  gaae,  under 
følgende  Forpligtelser:     1.  at  gaae  til  Storthinget  i  Kavay. 

2.  at  foranstalte  at  Vinduerne  deroppe  staae  lukkede,  og 

3.  at  jeg  ikke  skulde  blive  bange,  om  min  Hals  blev 
noget  værre  igjen.  —  Jeg  indgik  Conditionerne  og  mødte 
paa  min  præsidentlige  Stol  Kl:  9.  —  Dagens  Forhand- 
linger bestod  i  at  bestemme,  hvorledes  de  i  Grundlovens 
75de  §  opregnede  Forretninger  skulde  fordeles  imellem 
Odelsthinget  og  plenum.  Der  blev  talt  og  passiaret 
overmaade  meget.  —  Sagen  er  den:  Lagthingets  Med- 
lemmer, eller  endeel  af  dem,  fortrydelige  over,  at  de 
ere  blevne  indsatte  i  Lagthinget,  søge  paa  alle  muelige 
Maader,  at  forebygge,  at  Odelsthinget  skal  haVe  noget 
særskilt  at  bestille.  —  Efter  laug  Ventilation  blev  det  an- 
tåget :  at  det  som  indeholdes  i  litr:  a  skal  alene  tilkomme 
Odelsthinget:  at  hvad  Litr:  b,  c,  d,  e,  f,  g,  h,  i,  k  og  1 
omhandler,  skal  foretages  i  plenum,   dog  at  Odelsthinget 


STIFTAMTMAND  W.  F.  K.  CHRISTIES  DAGBOG. 


91 


ogsaa  særskilt  har  Ret  til  det,  som  afhandles  under  litrr 
f:  og  h.  —  Videre  blev  det  bestemt,  at  hvad  Ejdsvolds-Be- 
kjendtgjørelsen  af  23de  May  f:  A:  og  Grundloven  fastsætter: 
om  nærmere  Bestemmelser  ihenseende  til  Adelens  Pri- 
vilegier, Næringsfrieheden,  Odelsretten,  Værnepligten  og 
Trykkefrieheden  samt  Coffardie-Flagget,  skal,  som  Lovfor- 
slage, først  foretages  paa  Odelsthinget.  —  Derimod  skal 
den  nærmere  Bestemmelse  efter  Grundlovens  59de  §  blive 
givet  i  plemim,  — 

Saaledes  endtes  Krigen,  om  just  ikke  til  Alles  For- 
nøjelse,  saa  dog  troer  jeg  temmelig  rigtigt.  — 

Jeg  fandt  mig  meget  strabadseret  af  den  lange  Ta- 
len i  6  Timer,  og  kom,  ved  denne  Lejlighed  eifter,  at 
man  mere  behøver  Hals,  end  Hoved,  for  at  tale.  —  Be- 
riget  med  denne  Lærdom  gik  jeg  hjem  og  lagde  mig,  da 
et  4de  Capitulations-Vilkaar  sagde:  at  jeg,  efter  Storthin- 
gets  Slutning,  skulde  holde  mig  hjemme.  — 

Motzf:  fortalte  mig  i  Dag,  at  Kronprindsens  Be- 
stemmelse nu  blot  skal  være,  at  rejse  til  Christiansand 
og  Trondhjem,  og  at  han  følgeligen  ikke  denne  Gang  kom- 
mer til  Bergen.  —  Arme  Bergen!  det  vedbliver  stedse 
at  være  Din  Lod:  at  J)\x  blot  skal  glæde  Dig  til  Prind- 
sers  Ankomst  og,  i  det  højeste,  sætte  Dig  i  Bekostning 
i  den  Anledning,  men  at  Du  aldrig  skal  nyde  den  Ære^ 
at  see  dem  i  Dit  Skjød.  —  Du  maae  nu  liig  min  gode 
Tante,  Frue  Lau,  da  hendes  Barsel-Seng  havde  staaet 
pyntet  i  et  halvt  Aars  Tid,  men  det  forventede  Barn 
desuagtet  ikke  var  at  bevæge  til  at  komme  frem  —  pille 
Fryndserne  af  og  tåge  Atlasket  ned  samt  hænge  simple^ 
daglige  Omhæng  op  igjen.  ^^  — 

D:  85de  Julii.  Da  jeg  fremdeles  vedblev  at  være 
frisk  uagtet  den  stærke  Anstrengelse  i  Storthinget  i  Gaar, 


^2 


YNGVAR  NIELSEN. 


saa  mødte  jég  ogsaa  i  Dag  Kl:  9  sammesteds.  —  Der 
var  proponere!,  at  man  ej  skulde  begynde  Voteringen 
bestandig  med  de  samme  Personer,  men  at  det  skulde 
være  snart  hist,  snart  her  Voteringen  skulde  tåge  sin 
Begyndelse.  —  Det  blev  vedtaget:  at  der  hver  Uge  naar 
Præsidenten  tiltræder  sit  Embede,  skulde  trækkes  Lod 
om,  hvor  Voteringen  skal  begynde,  og  at  dette  skal  være 
Regelen  for  hele  den  Uge.  — 

Jeg  havde  gjort  et  Forslag  om,  at  naar  Odelsthinget, 
mod^  Formodning,  aldeles  intet  skulde  bestemme  om  Skal- 
terne, ejheller  om  den  Lov  Grundlovens  109de  §  omhand- 
ler, ejheller  om  de  i  Bekjendtgjørelsen  af  23de  May 
1814  litr:  a.  og  b  omhandlede  Sager,  saavelsom  naar  Lag- 
thinget  i  disse  Sager  intet  skulde  bestemme,  da  skulde 
plemim  sararaentræde-  og  Pluralitet,  eller  den  Mening 
Præsidenten  har  erklæret  sig  for  (naar  Stemmerne  i  øvrigt 
ere  lige),  gjøre  Udslaget.  —  Dette  Forslag  mødte  meget 
hæftig  Opposition  af  Falsen,  Bergh,  Borchsenius,  Xansen, 
Bonnevie  og  flere,  der  paastode,  at  det  var  stridende 
mod  Grundloven.  —  Bonnevie  yttrede,  „at  Forslaget  var 
Resultatet  af  Overbeviisningen  om,  at  de  i  Gaar  fattede 
Beslutninger  vare  urigtige."  — 

Da  jeg  for  en  stor  Deel  havde  medvirket  til  de  i 
Gaar  fattede  Beslutninger,  fandt  jeg  dette  yderst  fornær- 
meligt  og  gjorde  Forsamlingen  opmærksom  derpaa.  —  Det 
var  aldeles  ikke  Bonnevies  Mening,  at  fornærme  mig; 
men  hans  Ord  vare  vist  ubetænksomme,  saameget  mere 
som  jeg  i  Gaar  fremsatte  mit  Spørgsmaal  førend  de  af 
ham  omtalte  Beslutninger  vare  fattede.  —  Efter  circa 
3  Timers  haarde  Debatter  blev  mine  Forslage,  med  stor 
Pluralitet,  antagne.  —  Reglementet  som  vi  nu  i  9  a  10 
Dage  havde  debatteret,  var  dermed  færdig,  saa  at  vi 
kunne  komme  til  noget  reelt.  — 


STIFTAMTMAND  W.  F.  K.  CHRISTIES  DAGBOG. 


93 


Dernæst  blev  foretaget  Præsident-  og  Secretair-Valg. 
Efter  det  vedtagne  Reglement  vælges  der  nu  særskilt  paa 
Vicepræsident  og  Vice-Secretair.  Jeg  blev  Præsident  for 
plenum,  med  65  Stemmer,  Bugge  Vicepræsident,  med  38» 
Weydemann  blev  Secretair  med  45  Stemmer,  Bryn  Vice- 
Secretair  med  20.  — 

Jeg  skulde  i  Dag  have  været  til  Middags  hos  Gliick- 
stads  ^^\  men  jeg  bad  mig  undskyldt,  da  jeg  saa  nyelig 
havde  været  syg.  Jeg  kjørte  derfor  Kl:  3  hjem  til  Ura- 
nienborg,  hvor  jeg,  efter  disse  5  Dages  Fraværelse,  blev 
raodtaget  som  en  gammel  Ven,  der  i  lang  Tid  har  været 
fraværende.  — 

I  Dag  hørte  jeg,  at  Kronprindsen  ikke  kan  rejse 
fra  Stockholm  førend  d:  28de  d:  M: ;  han  vil  altsaa  ej 
kunne  komme  her  førend  i  Midten  af  næste  Uge.  — 

Aftenen  anvendte  jeg  til  at  skrive  Breve  til  Bergen^ 
da  jeg  aldeles  ikke  havde  noget  at  præparere  mig  paa 
til  Storthinget  i  Morgen,  hvor  alene  Forslage  modtages. 
—  Det  eneste  hvorpaa  jeg  maatte  forberede  mig,  var  at 
staae  tidligt  op;  thi  efter  det  nu  gjeldende  Reglement 
skal  man  møde  i  Storthinget  Kl:  8^2  om  Morgenen. 
Det  bliver  derfor  ogsaa  fornødent,  at  jeg  gjør  mig  et  nyt 
Reglement  at  staae  op  efter.  — 

D:  26de  Jidii.  Efter  at  have  skrevet  Breve  til 
Hagerup,  Rolfsen  og  Jansson^*^,  rejste  jeg  til  Byen  og 
var  Kl:  8V2  i  Storthinget.  Samlingen  var  bestemt  alene 
for  at  modtage  og  oplæse  Forslage  om  forskjellige  Gjen- 
stande,  henhørende  under  det  samlede  Storthing.  En 
Mand  fra  Trondhjems  Stift  yttrede  noget  om  Madlav- 
ningen  i  Huusholdningerne  og  vilde  man  skulde  foreskrive 
noget  derom.  Han  lovede,  i  sit  Brev  nærmere  at  ind- 
sende  sine  Tanker.  —  Jeg  holdt  det  upasseligt,  at  oplæse 


94 


YNGVAH  NIELSEN. 


isaadant  og  anmeldte  blot,  at  man  kunde  vente  nogle 
saadanne  Tanker.  —  Det  er  besynderligt  nok,  at  man 
vil  have  Storthinget  til  at  skrive  Kogebøger.  — 

Nogie  Personer,  misfornøjede  over,  at  Votering,  efter 
Navne-Opraab,  altid  begynder  paa  et  Sted,  havde  fore- 
slaaet  Forandring  heri.  I  Anledning  deraf  var  det  i 
Gaar  besluttet,  at  der  ved  hvert  nyt  Præsidium  skal 
trækkes  Lod  om,  hvor  Voteringen  skal  begynde.  —  Jeg 
lod  i  Dag  Lodtrækningen  skee.  —  Besynderligt  nok,  at 
Lodden  traf  paa  Aggershuus  Amt,  det  samme,  hvorved 
Voteringen  baade  paa  sidste  og  dette  Stortbing  hidindtil 
er  begyndt.  —  Jeg  fik  Brev  fra  Statsraaderne  i  Stockholm, 
at  Constitutions  Committeen  der  var  fornøjet  med  vort 
Svar  paa  Eigsacts-Porslaget  undtagen  ihenseende  til  7de 
§,  da  Antallet  af  Interims  Regjeringens  Personale,  efter 
den  svenske  Grundlov,  maae  være  større.  —  De  fore- 
slaaer  derfor  10  Medlemmer  fra  hver  Side,  istedetfor  6.  ^^^ 

De  i  Reglementet,  for  Forhandlingernes  Gang  ved- 
tagne  Forandringer  bleve  i  Dag  dicterede.  Til  Middags 
var  jeg  hos  Statholderen.  Han  bad  mig  conferere  med 
Motzfeldt  i  Anledning  af  de  fra  Sverrig  komne  Svar, 
hvilket  jeg  gjorde  efterat  vi  vare  gaaede  fra  ham. 

Jeg  har  besluttet,  at  denne  Dag  i  min  Journal  skal 
hedde  den  mærkelige  Dag.  —  Jeg  var  hverken  frisk 
eller  syg.  For  altsaa  at  blive  en  af  Delene  gik  jeg  i 
Middags  Selskab,  spadserede  siden  til  Dranienborg,  spil- 
lede Billard  og  Kegler,  dråk  rød  Viin  og  Champagne. 
Den  sidste  gav  min  Vert  i  Anledning  af  min  Helbredelse. 
Det  bedste  kommer  altid  sidst.  Da  jeg  gik  tiHSengs, 
dråk  jeg  Rhabarbra  og  Camphor  Draaber.  — 

D:  27de  Jidii.  Couren  med  Motion  og  forskjellige 
Slags  Drikke    i  Gaar  slog  ind;  jeg   var  i  Morges  ganske 


STIFTAMTMAND  W.  F.  K.  CHRISTIES  DAGBOG. 


95 


frisk.  —  Kl:  8^/2  var  jeg  i  Odelsthinget.  Jeg  sad  nu  for 
første  Gang  i  alle  de  3  hidtil  holdte  National  Forsam- 
linger, paa  Bænkene  imellem  de  andre  Repræsentanter.  ^^^ 
Bugge  præsiderede.  Jeg  syntes  jeg  befandt  mig  ret  vel 
paa  Bænken.  —  Det  var  en  kjedsommelig  Dag.  —  Der 
blev  ikke  foretaget  andet  end  Oplæsning  åf  en  Mængde 
mere  eller  mindre  slet  skrevne  Breve  og  Forslage,  for 
det  meste  fra  Personer  udenfor  Storthinget.  Jeg  paastod 
kraftig,  at  deslige  Sager  ikke  burde  henvises  til  Commit- 
teernes  Betænkning,  mén  alene  sendes  dem  for  om  de 
finde  noget  brugbart  i  samme  naar  Lovforslage  i  samme 
Materie  siden  maatte  sendes  dem  (sic) ;  men  Weydemann 
paastod,  at  deslige  Breve  burde  henlægges.  Dette  blev  udsat 
til  Afgjørelse  paa  Løverdag.  —  Man  besluttede,  at  Lag- 
thingets  Medlemmer  skulde  faae  særskilte  Pladse  i  Væ- 
relset til  at  anhøre  Odelsthingets  Forhandlinger.  — 

Statsraad  Motzfeldt  mødte,  paa  Kongens  Vegne,  og 
foredrog  endel  siden  sidste  Storthing  udgivne  Forordnin- 
ger, som  Kongen  foreslog  at  maatte  af  Storthinget  antages 
som  fremdeles  gjeldende  Love.  — 

Storthinget  samledes  Kl:  12  in  pleno.  Jeg  foredrog 
Statholderens  Brev  til  mig,  om  de  Betænkeligheder  Con- 
stitutions  Committeen  i  Stockholm  havde  havt  ved  vort 
Forslag  til  Rigsacten.  —  Man  besluttede  at  lade  Oom- 
mitteens  Betænkning  trykke  og  at  sende  den  til  vor 
Constitutions  Committees  Betænkning.  —  Jeg  blev  valgt 
til  den  juridiske  Committees  Formand.  — 

Om  Eftermiddagen  samledes  Constitutions  Commit- 
teen hos  mig.  Vi  gjennemgik  hele  den  Svenske  Com- 
mittees Betænkning.  Det  blev,  som  sædvanligt,  skubbet 
hen  paa  mig  at  skrive  Committeens  Betænkning.  ^^1  —  Kl: 
8  kom  jeg  spadserende  til  IJranienborg,  hvor  jeg  fandt 
Frue    Niels  Ankers.  —  Jeg  raærker  nok,  at  disse  sidste 


96 


YNGVAR  NIEI>SEN. 


Ord  kunne  misforstaaes,  ligesom  Eector  Gørs  Ord,  da 
han  sagde,  at  han  dråk  Bispinde  Block's  —  men  jeg 
skriver  for  gode  Venner,  der  ikke  i  mine  Ord  ville  lægge 
anden  Mening  end  de  bør  have.  ^^^  — 

D:  28de  Jidii.  I  Dag  var  atter  en  kjedsommelig 
.  Oplæsning  i  Odelsthinget  ligesom  i  Gaar;  men  den  vårede 
kun  til  Kl:  11.  Efter  at  have  gjort  et  Par  Skyld  visitter 
gik  jeg  med  min  Vertinde  hen  til  Maleren  Munk  og 
besaae  Statholderen,  som  han  havde  truffet  meget 
godt  ^^3.  Siden  gik  vi  til  Kronprindsens  Palais  og  besaae  de 
nye  Anlæg  i  Haven,  der  ret  vare  nydelige.  —  Jeg  kjørte 
derpaa  hjem  med  min  Vertinde  til  XJranienborg.  —  Den  hele 
Eftermiddag  og  Aften  arbejdede  jeg  paa  Committeens  Be- 
tænkning  og  en  kjedsommelig  Correctur.  —  I  Dag  fik 
jeg  Brev  fra  Hagerup  og  3  Enker,  der  alle  vilde  at  jeg 
skulde  hjelpe  dem  —  til  Pension.  Rosenblad  ^^*  skrev  mig 
ogsaa  til.  Han  vilde  jeg  skulde  gjøre  mig  Umage  for  at 
udvide  Bibel-Selskabet  i  Norge.  —  Gud  hjelpe  mig!  jeg 
veed  ikke  engang,  hvad  Hensigt  dette  Selskab  har.  — 

D:  29de  Julii.  Odelsthinget  holdtes  Kl:  9  om  Mor- 
genen. —  Weydemanns  Forslag,  at  henlægge  alle  Andra- 
gender om  Lovbestemmelser  fra  Personer  udenfor  Stor- 
thinget,  voldte  megen  Debatte.  Man  antog,  til  Slutning, 
min  Proposition :  at  raodtage  deslige  Forslage,  og,  uden 
at  oplæse  dem,  at  sende  dem  til  vedkommende  Committee, 
henstillende  til  samme,  hvorvidt  den  finder  noget  anvende- 
ligt  deri  naar  den  gjenneragaaer  et  lovformeligt  Lovforslag 
i  samme  Materie.  —  Til  Præsident  i  Odelsthinget  blev  jeg 
valgt  med  38  Stemmer;  Bugge  blev  Vice-Præsident ;  Bryn 
Secretair  og  Rambech  Vice-Secretair.  —  Plenum  samledes 
Kl:    12  i  Forventning  af  at  modtage  Stændernes  endelige 


STIPTAMTMÅND  W.  F.  K.  CHRISTIES  DAGBOG. 


97 


Beslutning  i  Anledning  af  Rigsacten;  men  den  blev  os 
ikke  meddeelt,  uagtet  en  Coureer  i  Morges  var  kom- 
nien.  ^^^  — 

Man  debatterede  længe,  om  Cappelen,  der  tråk  Lod 
med  Rasmussen  om  hvem  der  skulde  ind  i  Lagthinget, 
nu  skulde  indtræde,  eller  om  nyt  Valg  skulde  foretages. 
Pluraliteten  stemmede  for  nyt  Valg,  hvoretter  Danne- 
brogsmand  Hans  Barlien,  med  38  Stemmer,  blev  udkaa- 
ret  til  Lagthingets  Medlem.  ^^  Over  dette  Valg  var  der 
en  almindelig  Glæde;  thi  der  siges,  at  Manden  skal  have 
gjort  sig  Umage  for,  at  der  første  Gang  ikke  skulde 
komme  Bønder  i  Lagthinget.  —  Det  blev  til  Præsident- 
skabet  overladt,  at  anvise  Committeerne  Arbejds værelser. 
—  Jeg  maatte  den  hele  Ettermiddag  fare  omkring  for  at 
^jøre  Anstalter  til  en  ziirlig  Afskrift  af  Rigsacten,  skaffe 
Materialier  etc.  ^^'^  —  Da  jeg  næsten  var  færdig  dermed, 
kom  Motzfeldt  og  fortalte  mig,  at  Stændernes  Beslutning 
Tar  kommet  med  en  Coureer  i  Morges,  men  at  Coureren 
var  gaaet  til  Bogstad,  for  at  finde  Anker,  efterdi  Stats- 
raaderne  havde  sagt  ham,  at  han  skulde  aflevere  Depe- 
cherne  til  Anker,  —  Stænderne  have  bifaldt  Constitu- 
tions  Committeens  Indstilling.  —  Der  var  nu  ej  Tid  til  at 
faae  Thinget  sammen  i  Aften.  —  Jeg  var  i  en  Samling 
i  Lovcomitteen  fra  Kl:  6  til  8.  —  Kl:  Sy^  kjørte  jeg  med 
min  Vertinde  til  Theevands  Selskab  hos  Frue  Anker  paa 
Fry^denlund,  hvor  jeg  fandt  en  Mængde  ret  smukke  og 
interessante  Damer  forsamlede.  — 

D:  sote  Jidii.  Da  jeg  hver  Søgnedag  næsten  uop- 
hørligt  er  beskjæftiget  med  Rigets  Constitution,  syntes 
jeg  at  kunne  have  et  Slags  Ret  til  om  Søndagen  at 
tænke  paa  min  egen.  —  Jeg  kjørte  derfor  i  Dag  Morges 
Kl:  7  ud  til  Maridalen  for  at  fiske  i  Elven.  —  Til  Mid- 

Hist.  TidsBkr.  4  Række  1  Bind.  * 


98 


YNGVAR  NIELSEN. 


dags  skulde  min  Vert  og  Vertinde,  med  Børnene,  samt 
Madame  TuUin  komme  derud  for  at  deeltage  i  min  For- 
nøjelse  og  forøge  den.  —  Dette  var  mig  en  herlig  Dag. 
Jeg  stod  flere  Timer  ude  i  Elven,  med  mine  Strile-Støv- 
ler,  i  mine  gamle  Bergensiske  Klæder,  og  drev  mit  gamle 
Yndlings  Haandværk.  —  Jeg  fik  rigtig  nok  ikke  mange 
Eiske;  men  jeg  fiskede  dog,  og  Rasmus  var  med  mig  med 
Skræppen  paa  Nakken  og  Brændeviins  Lærken  i  Skræp- 
pen,  saa  at  jeg  drømte  mig  ligesom  halv  i  Nordhordlehn.  — 
15  Foreller  var  alt  hvad  jeg  kunde  drive  op  til  Middags. 
Min  Levemaade  bød  mig  høre  op  med  Fiskeriet  da  Da- 
merne  kom.  —  Siden  efter  spiste  vi,  dråk,  spadserede  og 
kjørte  hjem.  —  Paa  Spadsere  Touren  besaae  vi  Ruinerne 
af  St.  Mariæ  Kirke  paa  Gaarden  Kirkevold.  ^^^  — 

Jeg  tør  ikke  disputere  med  Philosopherne,  om  der 
gives  nogen  større  Glæde,  end  Hvile  efter  gavnlig  Daad? 
men  jeg  lader  mig  heller  ikke  aftrætte  den  Sætning,  at 
det  undertiden  er  en  stor  Glæde  at  bestille  Intet,  eller 
noget  som  er  æqval  intet.  — 

D:  31te  Julii.  Kl:  8  var  jeg  i  Byen  for  at  tale 
med  Motzfeldt  om  Kongens  Proposition  i  Anledning  af 
Stændernes  Beslutning  om  Rigsacten.  — 

Motzfeldt  mødte  i  Storthinget  Kl:  10  og  foredrog 
Kongens  Proposition  med  Stændernes  Beslutning.  —  Da 
han  var  borte,  forelæste  jeg  Committeens  Betænkning, 
hvorefter  Storthinget  eenstemmig  antog  Rigsactens  7de  § 
efter  Stændernes  sidste  Proposition.  ^^^  — 

Odelsthinget  havde  siden  Forsamling  til  Kl:  2. 
Sorenskriver  Weydemann  oplæste  et  Lovforslag  om  Rigs- 
bankens  Ophævelse,  et  do.  om  en  Forordning  til  Jorders 
Matriculering,  og  et  Forslag  om  at  begjere  Statsraadc^s 
Oplysning    om    hvad    Skatterne    i    de    10   sidste  Aar  før 


STIFTAMTMAND   W.  F.  K.   CHRISTIES  DAGBOG. 


99 


1807  have  beløbet  sig  til  i  samtlige  Fogderie[r],  samt  i  alle 
Rigets  Kjøbstæder.  —  Gaardbruger  Tandberg  ^^  oplæste  et 
Lovforslag  om  Kongl.  Almindingers  Overladelse  til  de 
angrænseDde  Bønder  efter  en  fastsættendes  Taxt.  —  Amt- 
mand  Sibbern  lod  ved  Forvalter  Bjørnskov  oplæse  et 
Forslag  om,  at  den  Godtgjørelse,  som  maatte  tilstaaes 
Smaalenenes  Amts  Beboere  for  Skade,  lidt  i  Krigen  1814, 
maatte  liqvideres  i  Skatterne  i  de  følgende  Aar.  —  Do 
fleste  af  disse  Forslage  bleve  til  vedkommende  Commit- 
teer  henviste.  —  Kl;  2Y2  vare  Thingets  Forhandlinger  slut- 
tede. —  Kl:  5  samledes  den  juridiske  Committee  i  Anled- 
ning af  Udkastet  til  Reglementet  for  Rigsretten.  I  denne 
Committee  arbejdede  jeg  til  Kl:  9.  Det  var  nu  saa  silde, 
at  jeg  ikke  gad  gaae  til  Uranienborg,  da  jeg  næste 
Morgen  Kl:  8  skulde  være  i  Byen.  —  Ved  min  Hjem- 
komst hørte  jeg,  at  Heramb  og  hans  Kone  ^^^  havde  været 
i  mit  Logis  og  villet  hilse  paa  mig.  Jeg  blev  flau  over 
at  jeg  ikke  havde  kunnet  være  hjemme  og  vred  over,  at 
Rasmus  ikke  havde  spurgt  hvor  de  logerede.  —  Imellem 
Glæde  over,  at  snart  kunne  see,  og  Frygt  for,  ikke  at  faae 
see  min  sandeste  Inclination,  spiste  jeg,  dråk  et  Glas  paa 
hendes  Velgaaende  og  lagde  mig.  — 

D:  Iste  August,  Kl:  7  sad  jeg  og  skrev  paa  et 
Document,  hvorved  Rigsacten  skulde  oversendes  til  Kon- 
gens Sanction.  —  Storthinget  holdtes  Kl:  9  og  vårede  til 
IIY2.  Rigsacten  var  endnu  ikke  færdig,  saa  at  Under- 
skrivt  og  Forsegling  maatte  udsættes  til  Kl:  2.  —  At  jeg 
strax  opspurgte  Herambs  Logis  er  let  at  begribe.  Jeg 
besøgte  ham  Kl:  12  og  blev  der  til  Kl:  2;  men  Konen 
var  (sic)  og  kom  ikke  hjem,  uagtet  han  sendte  flere  Bud 
ud  for  at  opsøge  hende.  —  Fra  Kl:  2  til  4  var  jeg  i  Stor- 
thinget, og  videre    fra   Kl:  5  til  7,  alt  for  at  faae  Acten 


100 


YNGVAR  NIELSEN. 


ordentlig  underskrevet,  forseiglet  og  indbundet.  —  Den 
var  overmaade  ziirligt  skrevet  paa  Pergament  af  Contoir- 
chef  Hansen.  —  Kl:  7  bragte  en  Deputation  af  9  Personer, 
under  Anførsel  af  Biskop  Sørensen,  Acten  til  Statsraadet, 
som  strax,  med  Coureer,  afsendte  den  til  Stockholm. 
Der  blev  i  Dag  snakket  meget  i  Storthinget  i  Anledning 
af  en  Ansøgning  fra  Frue  Rabech  om  at  hendes  Børne- 
tørn,  Oapitain  Holck's  Døttre,  maatte  faae  deres  afdøde 
Moders  Pension  af  Postcassen,  hvilket  Statsraadet  havde 
afslaaet.  ^^^  —  Der  blev  resolveret,  at  Statsraadet  skulde  an- 
modes om  at  meddele  Storthinget  de  Ansøgningen  med- 
fulgte Erklæringer  og  Statsraadets  Protocol,  hvori  Sagen 
fandtes  afgjort.     Gud  veed  hvad  saadant  skal  betyde! 

Til  Præsident  blev,  ved  64  Stemmer,  atter  valgt 
forrige  Sorenskriver  Christie  og  til  Secretair  Sorenskr: 
Weydemann.     Vicarierne  bleve  Bugge  og  Eambech.  ^^ 

Saasnart  som  jeg  var  kommen  i  min  Friehed  tyede 
jeg  atter  hen  til  Heramb;  men  ingen  var  hjemme,  og  i 
Morgen  skulde  han  rejse.  —  Med  Mads  Madsen  maatte 
jeg  udraabe  „hvor  er  min  Skjæbne  grum  og  umaneerlig 
stiv" !  og  der  fattedes  kun  lidet  i,  at  jeg  med  Helten  ud- 
brød:  „skil  mig  ved  disse  Ærter!  jeg  maae  med  Armene 
og  vise  mine  Smerter",  —  Jeg  blev,  alvorlig  talt,  rigtig  be- 
drøvet over,  at  jeg  ikke  skulde  faae  see  og  tale  med  den 
vakkre  Christiane;  men  min  Smerte  var  dog  ikke  Grændse- 
løs,  thi  hendes  Logis  var  just  i  Grændsen,  og  der  stod 
jeg  og  gjorde  disse  Reflectioner. — 

Paa  Vejen  hjemad  drev  jeg  ind  hos  Tallins,  hvor 
en  behagelig  Fransk-Fuus  syntes  at  være  Mester  over  en- 
hver Lystighed.  —  Jeg  var  just  ikke  heller  Mester  over 
mit  Humeur,  hvorfor  jeg  søgte  lidt  hxmior  af  et  Glas  og 
derpaa  gik  hjem.  Var  jeg  ikke  nu  saa  træt  og  søvnig 
som  jeg  er,   saa   skulde  jeg  ærgre  Sagen  med  en  Lovtale 


STIFTAMTMAND  W.  F.  K.  CHRISTIES  DAGBOG. 


101 


over  den  huslige  Lyksalighed,  og  dermed  aftvinge  ham 
Wørmskjolds  1^*  gyldne  Ord:  „ka  æ  de  for  nokke  Tøv'*? 
Jeg  kan  imidlertid  ikke  undlade  at  nedskrive,  at  naar  jeg 
er  kjed  af  Storthinget  saavelsom  af  smaa  Ting,  iler  jeg 
med  stor  Længsel  og  med  Glæde  hjem  til  mit  Logis,  hvor 
jeg  altid  modtages  med  glade  Ansigter,  hvor  de  vakkre 
Børn  klynge  sig  op  til  mig  og  fortælle  mig  alt  hvad  der 
ligger  dem  paa  Hjertet,  og  hvor  jeg  i  det  hele  behandles 
og  betragtes  som  et  Medlem  af  Familien.  Sandelig  jeg 
er  i  mit  exilium  heldigere,  end  jeg  kunde  haabe  og  lykke- 
ligere, end  jeg  fortjener.  — 

D:  Sden  August,  Kl:  9  samledes  Storthinget.  Amt- 
mand  Sibbern  erholdt  Storthingets  Samtykke  til  at  være 
fraværende  i  3  Uger  for  at  taxere  og  opgjøre  den  Skade, 
endeel  af  Smaalehnenes  Amts  Beboere  have  lidt  ved 
Krigen  i  Fjor  og  om  hvis  Godtgjørelse  de  have  anholdt 
deels  af  Statscassen  deels  fra  Sverrig.  Det  blev  ham  be- 
vilget fordi  der  i  Storthinget  bliver  Qvæstion  om  Godt- 
gjørelse og  det  altsaa  er  nyttigt  for  selve  Storthinget,  at 
have  blandt  dets  Medlemmer  en  Mand  der  nøie  kjender 
til  det  omspurgte. 

Der  indkom  fra  Stoltenberg  et  Forslag  om  Nedsæt- 
telse  af  en  Committee  til  at  gjennemgaae  Statsraadets 
ProtocoUer.  —  Nansen  oplæste  en  lang  Proposition  om  det 
samme.  Han  begyndte  den  med  en  Lignelse  om  3  Venner 
og  en  Uven,  som  søgte  at  sætte  Splid  mellem  dem,  hvilke 
han  kaldte  A.  B.  C.  D.  —  Denne  Lignelse  udgjorde  i 
Skrivt  4  Sider.  A.  var  Norge,  B.  Regjeringen,  C.  Ilde- 
sindede,  som  forsøgte  at  udkaste  Uenigheds  Sæd  og  D. 
beskrives  som  en  ærlig,  blid,  beskeden,  human  Mand,  der 
gjorde  A  og  B  opmærksom  paa  deres  Fejl;  og  i  dennes 
Stilling  sagde  Nansen,  at  han  var.  — 


102 


YNGVAR  NIELSEN. 


Han  erklærede  at  han  troede  at  her  var  skeet  nogle 
uconstitutionsraæssige  Sager  f:  Ex:  1.  Holsfs  Udnæv- 
nelse  til  Commandant.  2.  at  Anker  kaldes  en  af  Rigets 
Herrer.  3.  at  en  Deel  af  Aggershuus  Fæstning  sløjfes. 
4.  at  Repræsentanter  i  Fjor  udnævntes  til  Statsraader. 
medens  de  endnu  fungerede  paa  Storthinget.  5.  at  et 
Reskript,  som  forbyder  fremmede  Rejsende  at  opholde 
sig  her  under  Storthinget  er  udgivet,  og  6.  at  endeel  Mi- 
litair  ere  pardonerede  uden  at  Højeste  Rets  Mening  er 
hørt  og  Dom  afsagt.  I  disse  Anledninger  burde  Stats- 
raadets  Protocoller  eftersees.  —  Der  blev  længe  debatte- 
ret  om  dette  skulde  trykkes.  —  Jeg  yttredé,  at  Anke- 
posterne  vel  burde  trykkes  men  ikke  Eventyret,  hvormed 
Nansen  begyndte.  54  Stemmer  voterede  for  Trykningen 
til  Uddehng  blandt  Repræsentanterne,  26  vare  derimod. 
—  Videre  foreslog  Nansen  en  Adresse  til  Kongen  om 
en  Norsk  Ordens  Oprettelse,  da  man,  naar  man  seer  en 
Svensk  Orden  paa  en  Nordmands  Bryst,  ikke  veed,  om 
han  har  faaet  den  formedelst  Fortjenester  af  Sverrig,  eller 
af  Norge.  — 

Odelsthinget  holdtes  Kl:  11.  —  Biskop  Bugges  For- 
slag at  anmode  Regjeringen  om,  saa  hastigt  som  mueligt, 
at  meddele  Thinget  de  Lovforslage,  den  agter  at  gjøre, 
blev  bifaldt.  Han  oplæste  et  nyt  Forslag  om,  åt  separe- 
rede  Ægtefblk  aldrig  maatte  faae  Tilladelse  at  givte  sig 
paa  nye,  medens  begge  leve.  —  Grimelund^^^  oplæste  et  For- 
slag om,  at  Kjøbstædmænd  ikke  maatte  kunne  opkjøbe 
Jordegods,  og  at  enhver  Gaardejer  maatte  svare  af  en- 
hver Gaard  han  ejer  mere,  end  den,  har  boer  paa,  for 
den  Iste  dobbel  Skat,  for  den  anden  todobbelt,  den  tredie 
tredobbelt  o:  s:  v:  Den  i  Fjor  nedsatte  Finants  Cora- 
mittee  havde  nu  indgivet  sine  Forslage  om  Bankvæsenet 
og  Skatterne.  —  Disse  Forslage  bleve  nu  oplæste  og  der- 


STIFTAMTMAND  W.  F.  K.  CHRISTIES  DAGBOG.  103 

efter  henviste  til  Storthingets  Finants  Committees  Be- 
tænkning.  — 

Til  Middags  var  jeg  hos  Statholderen,  som  ikke  var 
ret  vel  tilfreds  med,  at  der  var  moveret  om  Holst,  da 
der  i  denne  Sag  ikke  kan  erindres  noget  mod  dem,  som 
staae  Storthinget  til  Ansvar,  men  al  Anke  gaaer  ud  paa 
Personer,  som  ere  ophøjede  over  Anklage.  —  Jeg  fik 
høre,  at  der  paa  Carstens's  Spiseqvarteer  var  passeret  en 
Ting.  —  Gapt:  Haxthausen  ^^^  fandt  for  godt,  uden  nogen 
Aarsag,  at  slaae  en  svensk  Kjøbmand,  som  sad  lige  over 
for  ham,  et  Glas  Viin  lige  i  Ansigtet  og  at  give  ham 
nogle  Skjeldsord  fordi  han  var  Svensk.  —  Siden  efter  bad 
han  ham  om  Forladelse  og  inviterede  ham  ind  i  et  andet 
Værelse  for  at  drikke  et  Glas  paa  Forlig.  Da  Manden  var 
moderat  nok  til  at  ville  drikke  Forlig  og  gik  ind  med 
ham,  lukkede  H:  Døren  og  gav  sig  til  at  prygle  paa 
Manden.  — 

Det  er  stor  Skam,  at  en  Svensk  her  behandles  saa- 
ledes,  medens  vore  Landsmænd  overøses  mod  Høfligheds- 
bevisninger  i  Sverrig.  — 

I  Aften  lykkedes  det  mig  at  finde  Christiane  He- 
ramb.  Hun  syntes  endnu  at  have  sit  gode  Humeur  og 
var  ret  vakker,  men  Sygdom  og  Barselsenge  have  rejst 
bort  med  endeel  af  hendes  Skjønhed;  kun  Øjnenes  Ild  var 
endnu  lige  stærk.  Det  var  en  højst  interessant  halv 
Times  Conversation,  jeg  havde  med  hende. 

D:  3die  August.  Jeg  var,  som  sædvanligt,  i  Stor- 
thinget Kl:  8V2.  Dette  og  Odelsthinget  vårede  til  Kl:  2. 
LehnsmandUhlen^^^  indleverede  et  Forslag  om  Odelsrettens 
Vedblivelse  efter  Loven  og  Fr.  af  1771.  Gaardb ruger 
Øverland  ^^^  indgav  sit  Forslag  omLaugrettes  og  Taxations- 
mænds    Udnævnelse   af  Sognemændene  selv.     Begge  For- 


•104 


YNGVAR  NIELSEN. 


slage  sendtes  til  den  juridiske  Coramittee.  —  Jeg  gik  i  Dag 
til  Uranienborg  og  spiste  til  Middag.  —  Om  Eftermiddagen 
kjørte  min  Vertinde  og  jeg  til  Bogstad  for  ait  hilse  paa  Ex- 
cellencen  Anker  og  Gre  vinde  Wedel  ^^^,  som  vi  traf  hjemme. 
Denne  Kjøretour  og  Visitte  borttog  Resten  af  Dagen.  — 

D:  4de  August,  Storthing  Kl:  9,  Søecapitain  Lous  "^ 
blev  naturaliseret.  Søelieutenant  Parnemann  ^"'^  søgte  om 
det  samme;  men  fik  til  Svar,  at  da  han  staaer  i  Dansk 
Tjeneste  og  ikke  har  bilagt  Ansøgningen  de  fornødne  At- 
tester og  Oplysninger,  kan  Storthinget  for  Tiden  ikke 
bevilge  Naturalisationen.  —  Der  var  mange  Debatter,  om 
man  ikke,  førend  Lous  naturaliseredes,  skulde  høre  hos 
Regjeringen,  om  han  behøvedes  til  den  norske  Marine? 
men  60  Stemmer  vare  derimod. 

Et  Forslag  af  O.  Bjørnsen  ^^^  om  at  bejrjere  af  Regje- 
ringen Oplysning  om  alle  Pensionister,  deres  Formues  og 
øvrige  Tilstand  samt  om  Pensionernes  Størrelse,  blev  bi- 
faldt.  —  Efter  Stoltenbergs  og  Nansens  Forslag  blev  en 
Committee  til  at  gjennemgaae  Statsraadets  ProtocoUer  ud- 
nævnt.  —  Dens  Medlemmer  bleve  Landsdommer  Nansen^ 
Bugge,  Stoltenberg,  Assessor  Lange  og  Bonnevie.  —  I 
Anledning  af  Nansens  Forslag  oplæste  Biskop  Krog  en 
meget  vel  skreven  Betænkning,  om  hvorfor  han  troede 
Protocollerne  burde  undersøges,  nemlig  for  at  befæste 
Folkets  Tillid  til  Regjeringen.  Han  fyntede  Nansen  lidet 
for  hans  lange,  trættende  Preambule,  inden  han 
fremsatte  Grundene  for  sin  Motion.  Bugge,  Schultz  og 
Bonnevie  samt  Sorenskriver  Schjøtz  oplæste  ogsaa  deres 
Betækning  om  at  Protocollerne  revideres.  Bugge  yttrede, 
at  Folket,  som  forhen  har  badet  Svensker,  bør  forvisse 
sig  om  at  det  styres  vel.  Paa  denne  Maade  vil  Hadet 
successive  gaae  over  til  Venskab  og  Kjerlighed;  thi  Over- 


STIFTAMTMAND  W.  F.  K.  CHRISTIES  DAGBOG. 


105 


gangen  skeer  ej  saa  hastigt,  i  det  mindste  ikke  vesten- 
for Glommen.  —  Da  Bugge  havde  talt  bemærkede 
Tank  for  Præsidenten,  at  disse  XJdtrykke  vare  fornær- 
mende  for  de  Normænd,  der  boe  østenfor  Glommen.  — 
Bugge  svarede,  at  han  ikke  med  Vished  kunde  tale  om 
disse,  da  han  aldeles  ikke  var  kjendt  i  de  Districter;  han 
bemærkede  derhos,  at  Sverrig  ligger  vestenfor  (sic)  Glom- 
men, og  at  det  var  Sverrig  han  sigtede  til.  Tank  svarede^ 
at  der  om  Bugges  Mening  ej  kunde  være  Tvivl,  da  han 
forhen  paa  Pr  æk es  to  len  havde  talt  ligesaa  fornærmeligt 
mod  Priderichshalds  Beboere.  Bugge  erklærede  dette  for 
en  aabenbar  Usandhed,  og  forbeholdt  sig  Ret  nærmere 
at  paatale  det.  Jeg  maatte  nu  anmode  begge  Parter  om 
at  holde  sig  til  Sagen,  og  yttrede,  at  Bugges  Udtryk  vist 
ikke  vare  passende  og  Sagen  tilhørende.  —  Jeg  bemær- 
kede dernæst  hvad  Qvæstionen  var  og  anmodede  Thinget 
at  yttre  sig  videre  om  samme;  hvormed  denne  Trætte 
var  forbi.  ^''^  — 

Nansen  oplæste  et  Forslag  om,  at  Storthinget  maatte 
declarere  alle  hidtil  gjeldende  provisoriske  Love  som 
gjeldende  indtil  at  Storthinget  fastsætter  noget  videre  i 
samme  x^nledning.  —  Jeg  bemærkede:  at  jeg  ikke  kunde 
antage  denne  Sag  i  Storthinget,  da  den  aabenbare  angik 
og  indeholdt  et  Lovforslag,  følgeligen  burde  fremsættes 
paa  Odelsthinget.  —  Schultz  og  Lange,  vare  de  eneste 
som  vare  af  modsat  Mening,  og  den  sidste  udholdt  en 
Debatte  derom  i  en  halv  Times  Tid.  —  Da  han  endelig 
var  færdig,  fremsatte  jeg  Qvæstionen,  om  Sagen  skal  an- 
tages  i  Storthinget  efter  Eeglementets  Ilte  §?  men  Lange 
vilde  have  Qvæstionen  saaledes  fremsat:  ora  ikke  Sagen 
bør  opslaaes  i  Storthinget  til  nærmere  Foretagelse.  — 
Jeg  lod  derpaa  først  votere,  om  der  skulde  voteres  saa- 
ledes som  jeg  havde  proponere t,  eller  som  han  vilde  have 


106 


YNGVAR  NIELSEN. 


det.  —  6  Stemmer  var  af  Langes  Mening,  Resten  af  min. 
Det  blev  videre  næsten  eenstemmig  antaget,  at  Sagen  ikke 
i  Storthinget  kunde  antages.   — 

Et  Forslag  af  Barlien,'  om  at  3  Exemplarer  af  Nan- 
sens Motion  d;  2den  d:  M:  maatte  trykkes  til  hver  Ee- 
præsentant,  blev  nu  foretaget.  Mange  vare  derimod.  Jeg 
yttrede,  at  naar  mere  end  eet  Exemplar  skulde  trykkes 
til  hver  Repræsentant,  maatte  det  være  fordi  man  er- 
tjendte  Motionens  Indhold.  Dette  gjorde  jeg  ingenlunde. 
Jeg  var  enig  i,  at  Statsraadets  ProtocoUer,  saavel  paa 
nogle  af  de  opgivne,  som  paa  nogle  endnu  vigtigere, 
Orunde  burde  eftersees;  men  jeg  ansaae  den  af  Nansen 
hrugte  Fremgangsmaade  for  bag  vendt;  thi  han  afsiger 
først  sin  Mening  om  at  det  opgivne  e  r  stridende  mod 
Oonstitutionen,  bygger  tildeels  sin  Mening  paa  Suppositio- 
ner  og  begjerer  derefter  Undersøgelse,  istedetfor  at  han 
burde  fremsat  sine  Tvivlsmaal,  begjert  Oplysning  og  der- 
efter forbeholdt  sig  at  afsige  sin  Dom.  —  4  eller  5  Stem- 
mer bifaldt  Barliens  Forslag;  alle  øvrige  vare  derimod. 
—  Under  al  denne  Passiar  var  Klokken  bleven  næsten 
3.  Om  Eftermiddagen  fra  Kl:  5  til  7  var  jeg  i  den  ju- 
ridiske Oommittee,  og  derefter  arbejdede  jeg  hjemme  til 
Kl:  9V2-     Jeg  fik  i  Dag  Brev  fra  Hagerup  og  Bøschen.  — 

D:  Ste  Augiist.  Odelsthinget  var  samlet  Kl:  9.  — 
Efter  at  have  afgjort  et  Par  ubetydelige  Sager  blev  op- 
læst  endel  Lovforslage:  f:  Ex:  fra  Torger  Næss  om  Lands- 
kirkegaardes  bedre  Indretning,  da,  som  han  skrev,  det 
var  Skam  at  see  Griser  løbe  og  rode  i  Gravene  og  æde 
Menneskers  Been  fra  Bjørnerød,  om  Friehed  for  Enhver 
at  have  Tømmer-Sauge :  fra  Lehnsmand  Urdal  om  Al- 
mindingers  Salg  til  Bøjgderne  :  fra  Hans  Westreim  om  Ti- 
endens nærmere  Bestemmelse  :  fra  Jacob  Aall  om  Penge- 
og   Bankvæsenet :    fra    Provst   Aschenberg,   om    en    Post 


STIFTAMTMAND  W.  F.  K.  CHRISTIES  DAGBOG.  1^^ 

gjennem  Østerdalen  til  Trondhjem  :  fra  Sorenskriver  Rain- 
bech  om  Udbetaling  af  Arv,  under  50  rbd,  til  Piger,  der 
ere  30  Aar  gamle  :  o:  s:  v:  "*  —  Til  Præsident  i  Odels- 
thinget  blev  jeg  atter  valgt  med  38  Stemmer,  til  Vice- 
præsident  Bugge,  til  Secretair  Bryn  og  Vice-do.  Ram- 
bech.  — 

Committeen  for  det  indre  havde  indsendt  endeel 
Forslage,  om  Havfiskerierne,  Bjergværkerne,  beneficeret 
Godses  Afhændelse  og  flere  lærde  Skolers  Oprettelse.  — 
Disse  bleve  ogsaa  oplæste.  — 

Til  Middags  hos  Gluckstad,  hvor  Vinen  var  hvad 
Selskabet  burde  have  været,  og  Selskabet  hvad  Vinen 
ellers  plejer  at  være.  —  Jeg  holdt  mig  derfor  til  Vinen. 
—  Efter  Middagsmaaltidet,  det  er  at  sige  Kl:  raellem  7  og 
8,  tyede  jeg  hen  til  Motzfeldt,  med  hvem  jeg  passiarede 
en  Stund.  — 

Søndag  d:  6te  August,  Efter  at  have  arbejdet  det 
meste  af  Formiddagen  gjorde  jeg  mig  færdig  at  kjøre  til 
Bogstad  med  Bøgh  og  Motzfeldt.  —  [Da  jeg  i  Gaar  glemte 
at  anføre  en  Lagthings-Beslutning  som  blev  fattet  maae  jeg 
her  anføre  den.  Rigsrets-Reglementet,  som  d:  3die  d:  M: 
var  bifaldt  og,  med  nogle  Forandringer,  antaget  i  Odels- 
thinget,  blev  i  Lagthinget  foretaget.  —  Til  Uheld  var  In- 
telligents  Seddelen  kommen  ud.  —  Deri  havde  en  Ano- 
nymus  yttret,  at  Reglementet  først  burde  have  været  sendt 
til  Højeste  Rets  Betænkning.  Et  Lagthingsmedlem  argu- 
menterede  med  Intelligents  Seddelen  i  Haanden;  og  Lag- 
thinget besluttede,  at  sende  Sagen  til  Højeste  Ret. 

Med  hvad  Ret  Lagthinget  kan  gjøre  andet  end  enten 
bifalde  et  Lovforslag  eller  sende  det  tilbage  med  tilføjede 
Anmærkninger,  maae  Gud  vide;  maaskee  er  det  den  Ret, 
der  hedder:  siimmtim  jus,  suwma  injuria.  —  Odelsthinget 
havde,    for  ikke  at  lade  længere  Tid  henløbe  inden  Rigs- 


108 


YNGVAR  NIELSEN. 


retten    organiseres,    afgjort    Sagen    uden    at  høre  Højeste 
Ret,  hvortil  det  heller  ikke  er  forpligtet  *).  — 

Kl:  I2V2  kom  Motzfeldt  og  Bøgh  til  mig.  —  Efter 
nogen  Passiar  kjørte  vi  til  Bogstad,  hvor  vi  morede  os 
saa  godt  som  man  kan  i  fornemt  Selskab.  Omegnen  er 
fortryllende.  —  Bøghs  Næse  havde  faaet  en  rødlig  Hæ- 
velse  paa  sig.  —  Jeg  fandt  ud,  at  Aarsagen  var.  Mangel 
paa  Motion ;  thi  i  Bergen  blev  den  fast  hver  Dag  rørt  og 
berørt ;  her  derimod  lader  man  den  bestandig  være  i  Roe.  — 
Under  uafbrudt  Spøg  og  Latter  gik  Rejsen  frem  og  tilbage. 
Det  var  saaledes  ligesom  en  halv  Bergensisk  Tour.  — 

D:  7de  August.  —  Storthinget  var  samlet  Kl:  9. 
Nogle  fra  Statsraadet  indkomne  Protocoller  bleve  sendte 
til  Undersøgelses  Committeen.  Sorenskriver  "Weydemana 
gjorde  Proposition  om  at  bestemme  den  Kgl.  j^amilies 
Apanage  inden  den  kommer  hertil.  Forslaget  blev  sendt 
til  Finants  Committeens  Betænkning,  og  det  vil  nok  ende- 
ligen blive  forefaget  d:  9de  d:  M:  —  Sorenskriver  Bryn 
oplæste  siden  i  Odelsthinget  et  Forslag  om  at  intet  maatte 
betales  for  Skiftebreves  Beskrivelse,  men  Skifte-Salariet 
forhøjes  til  1^2  pct:  af  hele  Boets  Massa;  og  et  do.  an- 
gaaende  Ceremoniellet  ved  Vidners  Afhørelse  og  Straf 
for  falske  Vidner.  —  Gaardbruger  Nærsteen  indgav  et  For- 
slag om,  at  ingen  maatte  opkjøbe  mere  Jordegods  end  4 
Sk^  Tunge  etc;  Gaardbruger  Ilsaas  om  at  Frieskydsen 
maatte  hæves  og  at  Gjestgiverne  maatte  forrette  hele 
Pengeskydsen  imod  at  faae  af  Almuen  Fourage  for  billig 
Betaling.  Jørgen  Aal  oplæste  en  lang  velskreven  Af- 
handling  om  Bank-  og  Pengevæsenet.  Weydemanns  For- 
slag ^^*  om  at  søge  hos  Statsraadet  Oplysning  om  Skatternes 
Beløb  i  Fogderierne,  i  10  Aar  før  1807,  blev  bifaldt. 

*)    I  Radden  er  ved  dette  Stykke  fra  [  tilføiet:      „Henhører  til  d: 
5te  August".  — 


STUTAMTMAND  W.  F.  K.  CHRISTIES  DAGBOG. 


109 


En  stor  Mængde  indkomne  Breve  anmeldtes  og  bleve 
sendte  til  vedkommende  Committeer,  livorefter  Odelsthinget 
hævedes  Kl:  2.  — 

Jeg  kjørte  hjem  til  Uranienborg  og  tilbragte  Aftenen 
deels  med  Skriverie  deels  med  Passiar.  — 

D:  8de  August,  I  Dag  holdtes  intet  Storthing, 
hvorimod  samtlige  Committeer  vare  beskjæftigede.  —  Kl: 
10  mødte  jeg  i  den  juridiske  Committee,  hvor  vi  arbej- 
dede  til  Kl:  12.  Hans  Fritzner^^^  besøgte  mig  i  Dag.  I 
Morgen  rejser  han  til  Drammen.  —  Kl:  5  mødte  jeg  i 
Lov-Committeen,  hvor  jeg  forblev  til  Kl:  8.  Man  kan 
nu  med  rette  kalde  denne  Committee  Lov-Committeen; 
thi  vi  have  nu  i  lang  Tid  havt  Lov  (Ferier)  i  den.  — 
Jeg  modtog  i  Dag  Communication  fra  Politie  Departe- 
mentet om,  at  Posten  fra  og  til  Bergen,  paa  Grund  af 
«n  Forestilling  fra  os,  Repræsentanter  for  Bergen,  skal, 
fra  næste  Uge  af, .  expederes  2  Gange  ugentli^^en.  —  Jeg 
hørte,  at  en  Student  Boye.^''''  skal  være  sat  under  Tiltale 
for  Misbrug  af  Trykkefrieheden  ved  et  Avertissement  i 
Intelligents  Seddelen,  angaaende  at  der  paa  Kirke-Porten 
i  Christiania  er  sat  CXITI  istedetfor  C6.  Det  skader 
ikke  saadanne  raske  Herrer,  der  ikke  kunne  tale  om  offent- 
lige Foranstaltninger  uden  paa  en  pøbelagtig  Maade.  — 
JPlotmann  ^'^^  spiste  i  Aften  hos  mig  paa  Uranienborg. 

D:  9de  August.  Storthinget  samledes  Kl:  9  inden 
lukte  Døre  for  at  tåge  Beslutning  ihenseende  til  Hofhold- 
ning  for  Kongen  og  Apanagen  for  Prindserne.  Man  de- 
batterede  til  Kl:  1,  hvorefter  Pluraliteten  bifaldt  Finants 
Committeens  Indstilling:  at  til  Kongens  Hofstat  bevilges 
€4,000  Sølvspecie  Dalere,  Marken  fiin  beregnet  til  9^/4 
Species,    eller  saameget,    i    Landets    tilkommende  Myndt, 


110 


YNGVAR  NIELSEN. 


som  svarer  dertil;  til  Kronprindsens  Apanage  32,000  Spe- 
ciedalere,  og  til  Arveprindsens  16,000  Speciedalere,  alt  at 
regne  fra  den  Tid,  Carl  13de  valgtes  til  Konge  i  Norge. 
Heri  skal  afdrages  hvad  der  allerede  maatte  være  udbe- 
talt  til  Hofstaten  eller  til  Apanagen.  —  Debatterne  gik 
nu  med  en  Orden  og  Sindighed,  som  jeg  ikke  havde  tor- 
det  haabe  eller  vente.  —  Odelsthinget  samledes  Kl:  2  og 
holdtes  til  over  3.  —  Et  Forslag  af  Amtmand  Sibbern  om 
at  han  maatte  bevilge  Beboerne  i  Smaalehnenes  Amt 
billig  Godtgjørelse  for  deres  lidte  Skade  i  Krigen,  og 
godtgjøre  dem  samme  i  Skatterne  for  1813  og  1814,  blev 
iidsat.  —  Weyderaanns  Forslag,  at  forlange  Oplysning 
om  Kjøbstæd-Skatterne  i  10  Aar  før  1807,  blev  bifaldt. 
—  Westrem  ^'^^  indgav  et  Lovforslag  om  Sæterstøles  Op- 
tagelse  i  Fjeld- Almindingeme,  og  Capitain  Synnestvedt  ^^ 
foreslog  endeel  Bestemmelser  ihenseende  til  Odelsretten.  — 
Endeel  flere  Lovforslage  bleve  oplæste  og  til  vedkommende 
Committeer  henviste.  — 

Om  Eftermiddagen  var  jeg  hos  mine  Colleger  for 
at  aftale  hvad  vi  skulde  gjøre  med  de  Andragender,  vi 
fik  med  os  fra  Bergen.     Bøgh  fulgte  mig  hjem  Kl:  8.  — 

D:  10de  August,  —  I  Dag  holdtes  intet  Storthing^ 
men  Committeerne  vare  i  Virksomhed.  —  Jeg  mødte  i  juri- 
diske Committee  Kl:  10  og  forblev  der  til  Kl:  2.  —  Til 
Middags  var  jeg  i  stort  Selskab  hos  Frue  Anker  paa  Fry« 
denlund.  Jeg  sad  ved  Siiden  af  Motzfeldt  og  vilde  med 
Flasken  tiltale  ham  paa  Bergensk;  men  han  svarede  paa 
min  Tiltale  paa  Stockholmsk.  —  Manden  er  bleven  mig 
saa  reent  udskjæmt  i  den  Vej,  at  han  højligen  trænger 
til  en  Tour  til  Bergen.  —  Fruens  Viin  var  fortræflEelig. 
Hvad  skulde  jeg  altsaa  gjøre?  Jeg  vendte  venstre  om  til  ea 
Kammerjunker  og  0.  Weydemann  '^^  som  med  mig  tømte 


STIFTAMTMAND  W.  F.  K.  CHRISTIES  DAGBOG. 


111 


cirka  5  Flasker  —  en  uanstændig  Portion  i  et  fornemt 
Selskab.  —  Efter  at  have  converseret  og  spadseret  lidt  med 
endeel  diverse  Damer  sneeg  jeg  mig  over  Markerne  hjem. 

D:  Ute  Aiigust,  Ingen  af  Thingene  holdt  Møde  i 
Dag.  Jeg  blev  derfor  hjemme  og  arbejdede  den  hele  For- 
middag. —  Ved  Middags  Tid  gjorde  jeg  Visite  hos  Stats- 
raad  Aals  Kone^^^,  som  nyelig  var  kommen  til  Byen.  —  Jeg 
blev  forresten  hjemme  indtil  jeg  Kl:  6  om  Aftenen,  med 
min  Vertinde,  kjørte  i  Visite  til  Colletts  paa  lillevold. 

Jeg  fik  Brev  fra  Hagerup,  Jansson,  min  Broder  og 
flere  Bergensere.  —  En  i  Dag  indløben  Efterretning  fra 
Stockholm  siger,  at  Kongen  og  Dronningen  ikke  komme 
hertil,  men  at  Prindserne  kunne  ventes  paa  Tirsdag.  — 

D:  iste  August.  Odelsthinget  holdtes  Kl:  9.  Et 
Par  Smaasager  bleve  afgjorte,  hvorefter  jeg  atter  blev 
valgt  til  Præsident  ved  40  Stemmer.  Bugge  blev  Vice- 
præsident,  Bryn  Secretair  og  Rambech  Vice-Secretair.  — 
Budtz  oplæste  og  indleverede  et  Forslag  af  Falsen  an- 
gaaende  det  beneficerede  Godses  Realisation.  —  Westrem 
indleverede  et  do  af  N:  Hertzberg.  —  Jeg  maatte  oplæse^ 
det.  Tilhørerne  loe  og  jeg  havde  største  Møje  at  bare 
mig  for  det  samme.  Det  var  især  Finalen,  angaaende 
Gejstlighedens  Lønninger,  der  var  saa  singulair.  —  Torger 
Næss  indgav  et  Forslag  angaaende  Told  af  adskillige 
Slags  Varer  og  Stempling  paa  alle  gjorte  Klæder,  til  Be- 
viis  at  de  vare  fortoldede.  Dette  var  ogsaa  et  snurrigt 
Product,  men  end  besynderligere  var  det  for  8  Dage 
siden,  da  det  af  mig  underhaanden  blev  leveret  Forfatte- 
ren tilbage,  for  at  han  skulde  kunne  forandre  den  Deel 
af  Forslaget,  der  gik  ud  paa,  at  hvis  nogen  bar  ustem- 
plede Klæder,  skulde  disse   kunne  rives  af  ham  paa  Vey 


112 


YNGVAR  NIELSEN. 


«Uer  i  Huus  af  hvem  som  lystede.  —  Foged  Bøgh  indgav, 
yed  Lehnsmand  Borge,  et  Forslag  til  en  Lov,  angaaende 
Frieskydsen.  Borge  Iseste  det  op,  men  saa  elendigt,  at 
ingen  kunde  forstaae  et  Ord  deraf.  Han  stavede  det 
næsten  frem,  til  Galeriets  største  Fornøjelse.  —  Da  der 
blev  Spørgsmaal:  om  dette  Forslag  skulde  trykkes,  eller 
ikke?  sagde  Bonden  Tandberg  meget  satirisk:  dersom 
dette  Forslag  ikke  skulde  blive  oplæst  en  Gang  til,  vil 
Trykningen  nok  være  nødvendig. 

Dersom  Afskrivten  havde  været  skreven  af  Bøgh, 
var  det  ikke  at  undres  over,  at  Borge  ikke  kunde  læse 
den  (thi  saadant  hænder  undertiden  selve  Forfatteren); 
men  den  var  ret  ziirligt  skrevet  af  en  god  Skribent.  ^^  — 

Lehnsmand  Urdal  indgav  et  Forslag  om  Forbud 
mod  Krohold  paa  Landet.  Denne  Dag  var  altsaa  Bergen- 
sernes Dag.  Der  indkom  5  Lovforslage,  og  alle  vare  av- 
lede inden  Bergensiske  Hjerner.  ^^  —  Efterat  Thinget  var 
endt,  havde  Bergens  Repræsentanter  en  Samling  for  at 
bestemme,  hvad  vi  skulde  gjøre  med  de  os  leverede  Sager 
fra  Magistraten  og  Repræsentanterne.  —  Jeg  paa  tog  mig 
at  tale  med  Diriks  om  et  Par  af  disse  Sager,  og  dette 
vgjorde  jeg  strax;  de  andre,  at  skrive  ora  Resten.  — 

Om  Aftenen  var  der  Fremmede  (M.  Ankers)  paa 
Uranienborg.  En  Spadseretour  ned  til  Assistents  Kirke- 
gaarden  ^^^  havde  været  ret  interessant,  hvis  ikke  min  Vert- 
inde  paa  Vejen  var  blevet  meget  upasselig.  — 

D:  13de  August.  Jeg  arbejdede  det  meste  af  For- 
middagen og.  en  god  Tid  af  Eftermiddagen  paa  et  Lov- 
forslag ang:  Rejse-Omkostningcr  og  Diætpenge  for  Valg- 
mænd  og  Repræsentanter  m:  v:,  et  Forslag  som  jeg  i 
4  a  6  Uger  har  ladet  ligge,  da  det,  i  Anledning  af  en 
Ventilation    i   Lovcomraitteen  om  Principerne,    har  været 


STIFTAMTMAND  W.  F.  K.  CHRISTIES  DAGBOG. 


113 


mig  næsten  modbydeligt  at  skrive  samme.  —  Gamle  Haxt- 
hausen  gjorde  mig  en  Visite  ^^.  Han  talede  længe  om  sin 
Stilling.  Blandt  andet  sagde  han  om  sig  selv:  „jeg  for- 
tjente maaskee  en  Ydmygelse,  thi  Lykken  har  været  mig 
gunstig;  jeg  har  aldrig  vidst  hvad  Modgang  var;  men 
denne  Ydmygelse  var  vel  haard;  det  er  nu  9  Maaneder, 
hvori  jeg  har  været  anseet  som  en  uredelig  Mand,  som 
fordums  Venner  have  trukket  sig  tilbage  fra."  —  Man  kan 
deraf  see,  at  en  Action  for  Rigsretten  ikke  henhører  til 
ådiones  indiff er  entes. 

Imellem  Kl:  6  og  7  tog  jeg  mig  en  Spadseretour  i 
Skoven,  hvor  jeg  længe  holdt  et  Egern  blokkeret  i  Toppen 
af  et.Træe  og  imidlertid  ivrig  beskjød  samme  med  Smaa- 
stene  for  at  tvinge  det  til  at  overgive  sig;  men  da  jeg 
omsider  manglede  Ammunition,  fik  det  Lejlighed  i  et  for- 
tvivlet  Udfald,  at  komme  ned  paa  Jorden,  hvor  en  Præ- 
sident  umuligen  kunde  løbe  om  Kap  med  det.  — 

Motzfeldt  kom  og  besøgte  mig.  —  I  Aften  var  Man- 
den  ret  i  sin  gamle  Skik.  Jeg  placerede  ham  ved  Bollen, 
hvor  han,  med  vanlig  Driftighed,  lavede  den  meest  ud- 
søgte  Punsch.  Vi  passiarede,  nif^d  vores  Nectar,  som  vi 
blandede  med  lidt  Mad,  Frugt  Qg  Viin,  og  le  vede  saaledes 
paa  Herreviis,  til  det  var  borgerlig  Tid.  — 

v.  Essens  Søn^^^  er  i  Dag  kommet  som  Coureer.  Han 
beretter,  at  Kronprindsen  skulde  rejse  d.  Ilte  fra  Stock- 
holm, men  undervejs  besøge  Wetterstedt ^8®  paa  Landet:  at 
han  følgelig  ikke  kan  ventes  her  førend  paaLøverdag,  og 
at  Kongen  og  Dronningen  ikke  i  Aar  komme  hertil. 
Walerius  ^^^  og  Grev  Stachelberg  ^^®  ere  ogsaa,  til  største 
Glæde  for  Borgerskabet,  komne. 

D:  14de  August.  Fm  den  tidlige  Morgen  til  hen- 
imod  Middag  arbejdede  jeg  paa  nogle  Bemærkninger  over 

Hist.  TidsBkr.  4  Række  1  Bind.  8 


114 


YNGVAR  NIELSEN. 


Finants  Committeens  Forslag  til  Skatternes  Simplification.  ^^^ 

—  Da  jeg  ikke  forstaaer  mig  synderlig  paa  denne  Sag, 
havde  jeg  i  Forvejen  tåget  Bøgii  og  Budtz  paa  Baad 
med  mig.  Mine  Bemærkninger  have  maaskee  derved  faaet 
et  Udseende,  som  om  jeg  forstod  den  Sag,  hvorom  jeg 
har  skrevet.  . —  Ved  Middags  Tid  havde  jeg  en  Confe- 
rence med  Statsraad  Peter  ^^^,  hvorefter  jeg  gjorde  nogle 
Visitter  og  rejste  hjem  igjen  for  at  tilbringe  Eftermiddagen 
og  Aftenen  ved  Skrivebordet.  Jeg  fik  Visite  af  min  Ejds- 
voldske  Vert,  Oberstlieutenant  v.  Krogh  ^^^,  der  endnu  har 
sin  Raptus.  — 

D:  15de  August.  Efter  at  have  arbejdet  et  Par 
Timers  Tid  hjemme  indfandt  jeg  mig  i  Storthinget  Kl:  9. 
Det  var  alene  sammenkaldt  for  Præsidentvalgets  Skyld. 
Ved  44  Stemmer  blev  jeg  atter  gjort  til  Præsident.  Bugge 
blev  Vicepræsident,  Weydemann  Secretair  og  Rambech 
.  Vicedo.  — 

Weydemann    oplæste    et  Forslag   om  at  forlange  af 
Regjeringen  Underretning  om  Gage-  og  Pensions  Listerne. 

—  Rambech  foreslog  det  Tillæg  til  Reglementet:  at  ingen 
Lovforslage,  som  angaae.  Ting,  der  ikke  nødvendigen  maae 
afgjøres  paa  dette  Storthing,  bør  tåges  under  Overvejelse 
førend  man  har  afgjort  de  nødvendige  Gjenstande.  Nan- 
sen foreslog  et  Seigl  for  Storthinget,  med  den  norske 
kronede  Løve  og  Overskrivt:  Norges  Storthings  Seigl. 
Acteur  Knudsen  "*  sendte  1  Kobber,  forestillende  en  Fest 
i  Kbhavn  i  Anledning  af  faldne  Krigere,  og  tilbød  100 
Exempl.  til  Fordeel  for  Faldnes  Efterladte  i  Norge.  — 
Fra  Provst  Schmidt  indløb  en  Klage  over  Regjeringen 
fordi  den  har  nægtet  ham  benef:  j^roc:  gratuiti  i  en  Sag, 
hvori  en  Mand  formeentlig  har  gjort  Beskyldninger  mod 
ham  som  Embedsmand.  — 


STIPTAMTMAND  W.  F.  K.  CHRISTIES  DAGBOG. 


115 


Kl:  12  var  Thinget  hævet.  Om  Aftenen  kom  Jacob 
Sverdrup  ^^^  til  mig. — Vi  passiarede  et  Par  Timer,  hvor- 
etter han  i  Mørkningen  fulgte  mig  opad  mod  Uranien- 
borg.  Der  var  Jens  Aars  ^^  og  Struve.  —  Den  sidste  un- 
derholdt mig  med  en  Finantsplan,  han  har  færdig.  ^^"^  — 
Alle  Folk  ere  nu  Financiers.  — 

D:  16cle  AtcgiisL  Efterat  jeg  næsten  uafbrudt  havde 
arbejdet  fra  den  tidlige  Morgen  til  Kl:  1  om  Eftermid- 
dagen  blev  jeg  færdig  med  et  Par  Sager,  som  jeg  i  Aften 
skulde  foredrage  i  Lov-Committeen.  -r-  Det  gjorde  mig 
ondt  nok  at  see  min  Vert  og  et  Par  andre  at  kjøre  ud 
paa  en  3  Dages  Jagt-  og  Fisketour,  medens  jeg  maatte 
traske  af  til  Committeen.  —  Min  eneste  Trøst  var,  at 
Storthing  og  Lov-Committee  ogsaa  ere  et  Slags  Jagt. 
Man  jager  efter  nye  Tilfælde  og  Indsigelser,  man  lurer 
paa  Ord  og  staar  stedse  spændt  for  at  brænde  paa,  især 
naar  man  hører  at  der  er  Loos.  —  Hvad  man  udarbej- 
<ler,  bliver  til  et  lidet  Indelukke,  hvori  fordetmeste  Krybe- 
skytter  siden  jage  efter  Fadaiser.  — 

Kl:  8Y2  kom  jeg  fra  Lov-Comraitteen,  som  man 
maaskee  rettere  kunde  kalde  Lo  ve- Committeen,  thi  den 
har  lovet  adskillige  Udkast  til  Anordninger,  som  kanskee 
neppe  blive  færdige.  — 

I  Maaneskin  og  smukt  Vejr  spadserede  jeg  hjem 
«fter  at  have  havt  en  lang  Conference,  i  diverse  Materier, 
med  Statsraad  Diriks.  ^^*  Jeg  er  særdeles  heldig,  at  jeg 
har  denne  Tour  imellem  Uranienborg  og  Byen  at  gjøre; 
den  baade  moerer  mig  og  conserverer  mit  Helbred.  Men 
denne  samme  Tour  er  meget  uheldig  for  Læseren  af  mine 
Dagblade;  thi  de  kunde  ellers  spare  al  den  Tid,  de  spilde 
paa  at  læse  eller  høre  dem,  da  jeg,  engang  for  alle,  kunde 
skrive  min  Dagbog  saaledes:  fra  Kl: ...  til  Kl: ...  sad  jeg  og 

8* 


116 


YNGVAR  NIELSEN. 


skrev,  eller  stod  jeg  og  talede  i  Storthingét,  eller  sad  jeg 
og  disputerede  i  N:  N:  Coramittee.  Jeg  behøvede  da 
blot  at  fylde  Rummet  for  Klokkeslettet;  thiatjeg,  for  at 
leve,  maae  tåge  Mad  og  Drikke  til  mig,  og  at  jeg,  fori  kke 
at  døe,  maae  skille  [mig]  af  med  det  ubrugelige  deraf,  lige- 
som  at  jeg,  for  at  kunne  vaage,  maae  sove,  det  behøved& 
jeg  vel  ikke  at  skrive,  omendskjøndt  det  kunde  være  lige 
saa  interessant  som  hvad  jeg  ellers  beretter.  — 

D:  17de  August.  Kl.  9  begyndtes  Storthingét.  Efter 
Nansens  Forslag  blev  det  besluttet:  at  Storthingét  skal 
have  et  eget  Seigl,  med  den  norske  kronede  Løve  i,  og: 
Overskrivt:     Kongeriget  Norges  Storthings  Seigl. 

Skuespiller  Knudsens  Tilbud,  at  skjænke  100  Exem- 
plarer  af  hans  Kobber:  Fædrenelandsk  Kirkegaard,  til 
Bedste  for  saarede  norske  Krigere  og  Paldnes  Efterladte, 
blev  foretaget.  Efter  meget  lange  Debatter  blev  det  be- 
sluttet: at  Gaven  skulde  modtages,  Knudsen  takkes,  og 
Regjeringen  anmodes  om  at  beordre  Commissionen  for 
Qvæstede  at  gjøre  Anstalt  til  Gavens  Modtagelse,  at  rea- 
lisere og  anvende  den  efter  Giverens  Ønske.  — 

Om  Udgivelsen  af  en  egen  Storthings  Tidende  blev 
atter  længe  debatteret.  —  Resultatet  blev,  at  det  forbliver 
ved  Tillægget  til  Rigstidenden,  kun  at  Redactions  Gom. 
mitteen  seer  til,  om  mueligt,  at  faae  større  Tillæg  for  det 
første  udgivne,  indtil  at  man  kommer  nærmere  ind  paa 
Storthingets  Forhandlinger.  — 

Inden  lukte  Døre  blev  der  ventileret  om  Expedi- 
tionsmaaden  af  Beslutningen  om  Kongens  Hofholdning  og 
Prindsernes  Appanage.  Det  blev  afgjort,  at  det  i  en 
Skrivelse  skulde  tilmeldes  Regjeringen,  uden  at  indstilles. 
til  Sanction.  — 


STUTAMTMAND  W.  F.  K.  CHRISTIES  DAGBOG. 


117 


Dernæst    blev   oplæst  og  til  Committeernes  Betenk- 
ning henviist  følgende  Lovforslage  i  Odelsthinget: 

1.  Lovcommitteens  om  Brændemærkes  AfskafiFelse  og 
substituerede  Straffe  for  Boeslods  Forbrydelse  og  Lem- 
læstelse,  samt  om  Afskaffelse  af  qvalificerede  Livs- 
Straffe. 

2.  P:  Bøgvalds  ^^^  om  et  nyt  Coffardieflag.  —  Han  fore- 
slog  et  saadant  som  hosstaaende  Afridsning.  ^^  Den 
øverste  og  den  nederste  Stribe  er  rød,  den  mellemste 
hvid,  og  i  denne  staaer  den  norske  Løve.  — 

3.  Bjerkedals  ^^^,  om  at  Lejlændinger  paa  privat  Gods 
maatte  tillægges  den  Ret,  at  deres  Børn  efter  dem 
skulde  have  Ret  at  bøgsle  Gaarden,  naar  hiine  døe 
eller  frasige  sig  den,  og  at  Bøgslen  og  Landskylden 
maatte  fastsættes,  den  første  til  10,  den  sidste  til  2 
pct:  af  Gaardens  Taxations  Sum  1803.  — 

4.  Sorenskriver  Schjøtz^s  ^^  om  Soldatens  Dannelse  og 
visse  Rettigheder  for  Soldaten,  samt  om  Officerers 
Avancement.  —  Heri  var  mange  noble  Ideer.  — 
Soldaten  skulde  ligge  i  Garnison  9  Maaneder,  lære 
at  skrive,  regne,  tegne,  undervises  i  Geographie  og 
Historie  etc.  — 

6.  Overinspecteur  Nielsens  *^  om  en  forandret  Skyds-Ind- 
retning.  Dette  var  meget  vel  skrevet;  men  det  er 
impracticabelt  i  den  største  Deel  af  Landet.  Skyds- 
Stationer,  hvorpaa  fra  8  til  16  Heste  skulle  holdes, 
skulde  indrettes.  —  Bønderne  skulle  udrede  et  tvunget 
Laan  til  Hestenes  Indkjøb  og  levere  aarlig  gratis  1 
a  172  Skippund  Høe  til  Foeringen.  4  Kjærrer,  1 
fiirhjulet  Vogn,  4  Spidsslæder  og  4  Langslæder  skulle 
være  paa  hver  Station  etc:  — 
Der  var  endnu  5  a  6  andre  Lovforslage  færdige; 
men    Tiden  var  forløben;    Resten  kommer  altsaa  d:  19de 


118 


YNGVAR  NIELSEN. 


d:  M: .  —  Om  Eftermiddagen  fra  Kl:  5  til  8  maatte  jeg 
holde  ud  i  den  juridiske  Committee,  hvor  man  blev  enig 
om  endeel  Betænkningers  Affattelse.  —  Jeg  tyede  nu  til 
Motzfeldt.  —  Hos  ham  var  Excellencen  Anker,  som  i 
Morgen  tidlig  skulde  rejse  til  Kongsvinger  for  at  mod- 
tåge  Kronprindsen,  der  ventes  hertil  paa  Søndag.  — 

D;  18de  August,  Jeg  var  hjemme  den  hele  For- 
middag og  arbejdede.  —  Min  Rejsekamerat  og  fordums 
Plageaand  Rasmus  gjorde  mig  en  Visite,  som  stjal  henved  et 
Par  Timer  fra  mig.  —  Han  er  en  af  de  utrætteligste  Snak- 
kere,  jeg  har  kjendt.  —  Han  er  ogsaa  kjendt  som  saadan 
over  hele  Christiania,  da  han  daglig  gjør  Visitter  fast  i 
hver  andet  Huus.  —  Kl:  4  om  Eftermiddagen  kjørte 
min  Vertinde,  Børnene  og  jeg  ud  til  Tullins  Spigerværk^ 
hvor  der  var  stort  Dame-Selskab.  Man  tråk  med  Nodt^ 
passiarede,  spadserede  og  kjørte  endelig  hjem  til  Tullins 
Lykke  ved  Byen,  hvor  man  spiste  og  dråk  in  optima  ca- 
ritate.  —  Dette  var  det  bedste  af  alle  de  blandede  Sel- 
skaber,  jeg  har  været  i  siden  jeg  kom  hid;  Latter  og 
Løjer  var  almindelig  fra  først  til  sidst.  ^^  — 

D:  19de  August.  Kl:  9  var  jeg  i  Storthinget.  Ihen- 
seende  til  Appanage  for  Dronningen,  om  hun  bliver  Enke,, 
blev  bestemt,  at  Regjeringen  bemyndiges  at  give  hende 
passende  Forskud  af  Statscassen  indtil  at  næste  Storthing 
maatte  bestemme  Appanagen.  —  Forslaget  om  en  Vice- 
Konges  Gage  blev  udsat  til  næste  Storthings  Afgjørelse. 
—  Odelsthinget  holdtes  Kl:  IOY2.  Jeg  blev  atter  valgt 
til  Præsident,  ved  30  Stemmer.  —  Bugge  blev  Vice- 
Præsident,  Bryn  Secretair  og  Rambech  Vice-Secretair.  — 
Tiden  til  Kl:  3  gik  med  til  Oplæsning  af  følgende  Lov- 
forslage :    1 .)  Kirkesanger  Bjørnsens  om  Bondens  Nærings- 


STIiTAMTMAND;  W.  F.  K.  CHRISTIES  DAGBOG. 


119 


friehed.  —  Dette  var  overmaade  godt  skrevet  og  han  op- 
læste  det  særdeles  vel.  —  Det  er  glædeligt  at  høre  saadant 
af  en  Bonde.  —  2.)  Gaardbruger  Ilsaas's,  om  aarlig  Regn- 
skab  for  Pattigcassernes  Indtægter  og-Udgivter.  3.)  Gaard- 
bruger Øverlands  om  Jorders  Udskiftning.  4.)  Capitain 
Synnestvedts  om  samme  Gjenstand.  5.)  Biskop  Bagges 
om  Geistlighedens  Lønninger.  6.)  Bøgvalds,  om  at  sætte 
Gejstligheden  paa  fast  Gage.  7»)  Falsens  og  Bøghs  om 
Jord-Ejendoihmes  Brug  og  Benyttelse.  8.)  Cancellieraad 
Aas's,  om  Oprettelsen  af  et  Arrest-  og  Arbejdshuus  i 
Tromsøe  og  Forskud  dertil  af  Statscassen.  9.)  Biskop 
Krogs,  ang:  en  Anordning  om  Fiskerierne  i  Lofoden.  10.) 
Haagenstad  om  at  Tiende  in  natura  raaatte  afskaffes  og 
Betaling  finde  Sted  efter  Middeltal  af  Capitels  Taxterne 
fra  1780  til  1800.— 11.)  do.  om  det  beneficerede  Godses 
Salg  og  Anvendelse.  12.)  Tingnæs  om  Landslods  Erlæg- 
gelse.  13.)  Biskop  Krogs,  om  Sildefiskerierne  i  Nordlan- 
dene. 14.)  do.  om  Medicinalvæsenet  sammesteds.  15.)  do. 
om  Værnepligten  i  Nordlandene.  16.)  do.  om  et  Tugt- 
og  Forbedringshuses  Oprettelse  i  Nordlandene.   — 

Man  seer  altsaa,  at  Repræsentanterne  just  ikke  ind- 
skrænke  sine  Forslage  til  enkelte  Gjenstande,  men  at 
man  spadserer  Lovbogen  igjennem  fra  en  Ende  til  den 
anden.  —  Det  kommer  nu  an  paa  at  udfinde  en  rigtig  Me- 
thode  til  at  afskjære  alt  det  ufornødne  eller  dog  mindre 
fornødne,  for  at  ikke  de  vigtigste  Sager  skulle  staae  uaf- 
gjorte  og  Thinget  vare  til  evig  Tid.  —  Jeg  arbejder  paa  en 
Plan  dertil.  —  Fra  Kl:  5  til  8  var  jeg  i  7de  Committee.  ^^ 

Søndag  d:  20de  Augitst.  Efter  at  have  arbejdet  til 
Kl:  10  om  Formiddagen  kjørte  jeg  med  Fruerne  Carlsen 
N:  Ankers  og  TuUin,  ud  til  en  Gaard  Steen,  i  Bærum, 
for  at  bestige  et  Fjeld  Kulsaasen  kaldet,  hvorfra  XJdsigten 


120 


YNGVAR  NIELSEN. 


skal  være  skjøn.  —  Efterat  vi  havde  tåget  et  tarveligt  Mid- 
dagsmaaltid  og  faaet  et  Par  Vejvisere  spadserede  vi  af- 
sted  Kl:  1.  —  Vi  gik  rask  et  Par  Timer  paa  særdeles  uvej- 
somme  Steder,  og  fandt  ud,  at  Vejviserne  ikke  vidste 
Vejen  til  Varden.  De  kom  op  at  trættes  om  Vejen,  og 
Følgen  deraf  blev,  at  vi  kom  til  at  klattre  op  af  et  brat 
Bjerg,  hvorfra  vi,  til  Slutning  da  vi  vare  komne  op,  fik 
næsten  slet  ingen  eller  dog  en  saare  indskrænket  XJdsigt. 
Kl:  var  nu  allerede  4V2  og  Varden  omtrenf  Vi  Miil  fra 
os;  vi  tog  derfor  lidt  Porter  og  Mad,  hvorpaa  vi  traskede 
ned  paa  den  anden  Side  til  Bærum  og  videre  til  Steen, 
hvor  vi  kom  Kl:  6^/2.  —  Vi  havde  saaledes  spadseret  og 
klattret  i  halvsjette  Time  og  ikke  seet  det  mindste  see- 
værdigt;  dog  bør  jeg,  for  min  Deel,  ikke  klage,  thi  jeg 
havde  bestandig  Øjnene  paa  Damernes  smukke  Been.  — 
Kl:  9  kom  vi  hjem  til  Uranienborg  og  forenede  os  med 
et  andet  lidet  Selskab,  som  var  hos  Verten.  —  Aarsagen, 
hvorfor  han  ikke  havde  gjort  Partie  med  os,  var  at  han 
var  træt  af  en  Jagt  til  Fjelds  i  de  3  sidste  Dage.  ^^  — 

D:  21de  Aiigitst.  Storthinget  samledes  præcis  Kl:  9. 
Et  Par  Smaasager  bleve  afgjorte,  hvorefter  Præsidentvalg 
foretoges.  Jeg  blev  Præsident  ved  30  Stemmer,  Bugge 
Vicepræsident,  Weydemann  ogRambech  Secretairer.  —  Man 
vedtog  at  en  Deputation  af  9  Personer  skulde  udnævnes 
for,  paa  Storthingets  Vegne  at  complimentere  Kronprind- 
sen  Dagen  efter  hans  Ankomst,  og  en  do.  af  5  Personer 
til  Arveprindsen.  —  Jeg  udnævnte  til  Formand  for  den 
første  Statsraad  Aall,  og  til  Medlemmer:  Biskop  Krog. 
Major  Schjøtt,  Pastor  Normann,  Sorenskr:  Schjøtz,  Ko- 
novyr,  Westrem,  Bjørnsen  og  Bjerkedal;  til  Formand  for 
den  sidste  Biskop  Bugge,  og  forresten  Assessor  Lange, 
Wetlesen,  Klerck  og   Tandberg.   —  Man    vedtog    at   jeg. 


STIFTAMTMÅND  W.  F.  K.  CHRISriES  DAGBOG. 


121 


paa  Storthingets  Vegne,  skulde  modtage  Prindsen  i  hans 
Palais.  — 

Odelsthinget  holdtes  Kl:  IOV2  blot  i  Anledning  af 
endeel  anmeldte  Lovforslage,    som  bleve  oplæste,    nemlig: 

1.)  Westrems  om  Jordbrugs  Åf benyttelse  og  Arv. 
2.)  Urdals  om  at  Kjørsel  udenfor  de  anlagte  Veje  ikke 
maae  tillades.  3.)  Oftedals  om  Indløsning  af  de  blaa  Sedler 
indtil  næste  Høstething.  4.)  Saxlunds  om  Præsternes  Løn- 
ning med  fast  Gage.  —  Han  foreslog  en  Sognepræst  lønnet 
som  en  Oberstlieutenant  og  en  Oapellan  som  en  Com- 
pagnie-Chef.  —  5.)  T.  Næs's  om  at  ingen  Embedsgaarde 
maatte  tilstaaes  Embedsmænd.  6.)  Aarstads  om  Bestem- 
melsen af  Handel  paa  Landet.  7.)  Christies  omValgmænds 
og  Repræsentanters  Diæt  og  Rejse-Omkostninger,  samt  om 
adskillige  andre  Udgivter  i  Anledning  af  Storthingene. 
8.)  Lundegaards  om  Gejstlighedens  Lønninger.  *^'  — 

I  Storthinget  i  Dag  oplæste  Schultz  et  Forslag  om, 
at  der  maatte  bestemmes  en  vis  Tid,  inden  hvilken  alle 
Lovforslage  skulle  være  indleverede.  —  Odelsthinget  endtes 
Kl:  2.  —  Med  Bøgh  og  nogle  flere  kjørte  jeg  ud  til  en 
Stenersen,  paa  Tvedten,  hvor  der  var  stort  Dame-Selskab. 
Fra  dette  kom  jeg  ikke  hjem  førend  Kl:  9  om  Aftenen.  ^^ 

D:  22de  August,  Jeg  sad  ved  mit  Arbejde  til  Kl: 
heniraod  12,  da  jeg  kjørte  til  Byen.  Efter  at  have  be- 
sørget endeel  private  Forretninger  spiste  jeg  hos  Stat- 
holderen.  Kl:  7  i  Aften  ventedes  Kronprindsen ;  Selskabet 
var  derfor  snart  færdigt.  —  Kl:  6  reed  Statholderen  med 
General-Staben,  ud  for  at  møde  Prindsen  paa  Tonsen.  ^^^ 
—  Kl:  7  skulde  Statsraaderne  og  jeg  samles  paa  Palaiet. 
Jeg  mødte  hos  Motzfeldt  Kl:  lidt  over  6.  Kl:  6Va  saae 
vi  saa  mange  Folk  løbe  nedefter  til  Palaiet;  vi  skyndte 
os    ud,    og    da    vi    kom    i    Gad  en    var    Prindsens    Vogn 


122 


YNGVAR  NIELSEN. 


allerede  at  see.  I  fuldt  Gallop  løb  vi  ned  paa  Palaiet, 
hvor  vi  netop  kom  ind,  saa  at  vi  kunde  modtage  Manden. 
Han  var  frisk  og  rask  og  saae  ret  vel  ud.  Han  passia- 
rede  en  Stund  med  os,  hvorefter  han  gik  ud  i  Forge- 
makket,  hvor  en  stor  Deel  militaire  og  civile  Erabeds- 
mænd  vare  forsamlede.  Han  inviterede  endeel  til  Souper 
hos  Statholderen  Kl:  8.  —  Iblandt  disse  var  jeg.  Vi 
forble  ve  hos  Statholderen  til  Kl:  12.  Prindserne  gik 
baade  derhen  og  tilbage.   — 

Det  var  rigtig  Skade,  at  Prindsen  kom  saa  tidligt. 
De  Ceremonier  som  vare  bestemte  til  hans  Modtagelse, 
fandt  saaledes  ej  Sted.  I  Æreporten  skulde  endeel  Damer 
have  strøet  Blomster  for  ham  og  sj unget  en  Sang.  Ingen 
af  dem  var  endnu  kommen  der.  Ikke  engang  alt  det  Mili- 
taire paraderede  i  Gaderne,  Borgerskabet  fattedes  aldeles. 
Artilleriet  paa  Fæstningen  vidste  ikke  af  hans  Komme  før- 
end  han  var  i  Byen,  saa  at  Saluten  ej  begyndte  førend  han 
var  taet  ved  Palaiet.  Statholderen,  med  Staben,  mødte  ham 
i  Lakkegaden.  ^^^  —  Kronprindsen  var  klædt  i  Søndenfjeld- 
ske  Regiments  Uniform ;  Prinds  Oscar  i  Artilleriets.  Med 
Prindsen  fulgte  en  ganske  liden  Suite.  Grev  Brahe  2^^,  Admi- 
ral .Gyldenschj  old  2^^,  Oberstlieutenant  du  Camps  ^^'  og  For- 
selP^^  ere  med  ham.  Hos  Statholderen  udnævnte  Kronprind- 
sen den  ældste  af  Statholderens  smaa  Sønner  ^*^  til  Cornet 
ved  den  svenske  Livgarde  til  Hest,  hvilket  meget  fornøjede 
Gutten.  — 

D:  23de  August,  Indtil  Kl:  10  fik  jeg  Roe  at 
skrive.  —  Siden  var  Motzfeldt  og  et  Par  andre  Venner  hos 
mig.  —  Vi  besaae  Munks  TJdstilling  af  Malerier,  der  er 
ret  seeværdig.  —  Kl:  I2V2  havde  jeg  Audience  hos  Kron- 
prindsen. —  Blandt  andet  talede  han  med  mig  om  Nansens 
Motion,  sagde,  at  den  havde  foruroeliget  Ham,  men  at 
han  nu  ansaae  det  hele  for  en  Bagatel,   da'  Stemningen  i 


STIFTAMTMAND  W.  F.  K.  CHRISTIES  DAGBOG. 


123 


Storthinget  saavelsom  i  hele  Laudet  er  god,  og  Nansens 
Motion  maae  ansees  som  en  Følge  af,  at  Manden  er 
skuffet  i  sin  Forventning  om  at  faae  et  højt  Embede.  — 
Videre  sagde  Kronprindsen,  at  Holst  faaer  Afsked  fra 
Coramandantskabet,  da  han  har  erfaret,  at  hele  Nationens 
Opinion  er  imod  Holst,  og  Kongen  ikke,  uden  Nødven- 
dighed,  vil  foretage  noget,  der  strider  mod  Folkets  Opi- 
nion, om  den  endogsaa,  som  i  dette  Tilfælde,  er  grundet 
paa  Fordom  og  intet  virkeligt;  thi  Holst  er  en  honet 
Mand,  hvilket  man  engang  vil  komme  til  at  erkjende.  — 
Efter  en  halv  Times  Tid  blev  jeg  dimitteret,  da  Forge- 
makket  var  fuldt  af  andre  Embedsmænd,  som  skulde  have 
Audience.  — 

Kl:  2  kjørte  jeg  hjem  til  Uranienborg,  hvor  jeg  tog 
mig  en  alvorlig  Middagsluur  og  siden  arbejdede  som  Com- 
mittee  Medlem  det  meste  af  Aftenen.  — 

D:  24de  August  Storthinget  samledes  Kl:  9.  — 
Man  besluttede,  at  Storthinget  in  pleno  skulde  gaae  hen 
og  hilse  paa  Kronprindsen,  hvilket  skeede  Kl:  2.  —  For- 
maéndene  for  de  til  Prindserne  afsendte  Deputationer  op- 
læste  deres  Taler,  som  de  havde  holdt,  og  berettede  hvad 
Prindserne  havde  svaret.  Kronprindsens  Svar  blev  op- 
læst;  det  var,  som  sædvanligt,  vakkert.  —  Lagthinget 
holdtes  fra  Kl:  10  til  I74.  Rigsrets  Reglementet  blev 
debatteret.  —  Mange  og  grove  Ting  bleve  sagte  om  Højeste 
Ret  og  Advocaterne.  Det  er  Skade,  at  Landets  højeste 
Domstol  saaledes  offentlig  skal  gjennemhægles  og  det  er 
endnu  større  Skade,  at  Retten  virkelig  skal  fortjene  det. 
—  Sagen  er,  at  Lagthinget  har  forlangt  Højeste  Rets  Be- 
tænkning  over  Odelsthingets  Beslutning  om  Rigsrets 
Instructionen,  at  Højeste  Ret  har  sendt  den  til  Advocater- 
nes   Betænkning   og    at    Højeste    Ret   (horresco   referens) 


124 


YNGVAR  NIELSEN. 


har  indsendt  Advocaternes  Betænkning  samt  for  det  meste 
refereret  sig  til  den.  —  I  Advocaternes  Betænkning  er 
adskilligt  overmaade  grovt  og  uklogt  sagt  om  Odelsthinget, 
og  i  de  Poster  caracteriserer  Retten  Advocaternes  Be- 
tænkning som  velgrundet.  —  At  Advocaterne  i  Lagthinget 
blev  skrækkelig  høvlede  kan  man  let  begribe.  — 

Kl:  3  var  hele  Storthinget  til  Taffels  hos  Kron- 
prindsen  i  Stiftamtmands  Gaarden.*^^  Jeg  mener  der  var 
i  alt  mellem  2  og  300  Personer.  —  Kl:  7 '  gik  Motzfeldt, 
Bøgh  og  jeg  til  Carlsen,  hvor  der  var  stort  Selskab  i 
Anledning  af  Frøken  Sanna  Perbøl  og  Frøken  Gulbrandt*^"^, 
der  snart  rejse  til  Bergen.  —  Sélskabet  var  meget  lystigt. 
—  Motzfeldt  lavede  en  herlig  Punsch;  man  sang,  dråk, 
dandsede  efter  Olaveeret  og  forhøjede  sig  kongeligt.  — 

D:  25de  Augtist.  Morgenstunden  gled  hen  under 
Skriverie,  Formiddagen .  under  Visitter  og  Eftermiddagen 
i  Selskab  med  Prindserne  hos  Anker,  paa  Bogstad.  — 
Lagthinget  var  samlet  fra  Kl:  9  til  3,  og  gjennemgik 
fremdeles  Rigsrets  Reglementet  samt  skrubbede  paa  Højeste 
Ret.  —  Sélskabet  hos  Anker  var  meget  stort  og  ret  for- 
nøjeligt.  —  Kronprindsen  sagde  mig,  at  han  paa  Søndag 
8te  Dage  rejser  til  Trondhjem  og  at  han  i  denne  TJge 
vil  beskjæftige  Statsraadet  med  en  Plan,  som  han  har  til 
vore  Financers  Forbedring.  —  Jeg  tvivler  ikke  paa,  at 
der  jo  i  denne  tænkende  Mands  Plan  findes  meget  godt. 
Der  er  i  øvrigt  een  Punct,  som  anbefaler  sig  selv,  den 
nemlig,  at  han  vil  sætte  en  betydelig  Sum  Sølv  i  Banken, 
mo&  ordinaire  Renter.  ^^^  —  Jeg  talede  længe  med  ham  om 
Gavnligheden  af,  at  Christiansand  bliver  en  Friehavn,  et 
Forslag,  som  med  det  første  vil  indkomme  i  Odelsthinget. 
Det  lod  til  at  han  ansaae  Sagen  meget  fordeelagtig  for 
Norge.  2»9 


8TIFTAMTMAND  W.  F.  K.  CHRISTIES  DAGBOG. 


125 


Motzfeldt  og  Anker  rejse  med  Kronprindsen  til 
Trondhjem.  —  Der  siges,  at  Bugge  vil  søge  Storthinget  om 
Tilladelse  at  rejse  med;  men  jeg  kan  ikke  troe,  at  Han- 
den er  saa  gal  at  udsætte  sig  for  det  visse  Afslag,  han 
kan  vente  i  Storthinget. — 

D:  26de  Augicst.  Efterat  have  arbejdet  et  Par  Ti- 
mers Tid  mødte  jeg  Kl:  9  i  Odelsthinget.  I  Anledning 
af  Lehnsmand  Ulens  Forslag  om  Odelsretten  og  Øver- 
lands om  Taxationsmænd  blev  besluttet,  at  disse  Forslage 
skulde  sendes   til  Lov-Committeen  til  Afbenyttelse.  ^^  — 

Bryns  Forslag  om  Ophævelse  af  Betaling  for  Skifte- 
breve  blev  ogsaa  blot  sendt  Lovcommitteen.  —  Jeg 
blev  valgt  til  Præsident,  Sorenskr:  Weydemann  til  Vice- 
præsident,  Bryn  til  Secretair  og  Rambech  til  Vice-Secre- 
tair.  — 

Dernæst  blev  oplæst  følgende  Lovforslage:  1.)  Over- 
auditeur  Bendtz^s  om  endeel  Forskrivter  ihenseende  til 
Handelsmænds,  Haandværkeres  og  Søefarendes  Oplærelse 
og  Classification.  2.)  Sorenskriver  Weydemanns  om  en 
nye  Instrux  for  Højeste  Ret.  Han  foreslog,  at  der  i 
Retten  ej  skulde  procederes  men  alene  finde  en  revisia 
actorum  Sted.  Hvor  dette  vil  fornøje  Cancellieraad 
Christie!  3.)  Bjerkedals  om  at  et  Exemplar  af  hver  An- 
ordning skal  sendes  til  ethvert  Sogn  for  der  at  henligge 
til  Eftersyn.  ««^  — 

Odelsthinget  endtes  Kl:  12^/2.  —  Lagthinget  holdtes 
ogsaa  i  Dag.  —  Rigsretsreglementet  blev  færdigt  samme- 
steds. Lagthinget  foreslog  Smaaforandringer  i  4  §§.  —  Jeg 
arbejdede  hjemme  en  Times  Tid  indtil  jeg  blev  afbrudt 
af  M.  Hetting  **^,,soni  var  kommen  fra  Trondhjem.  —  Han 
bragte  mig  Brev  fra  min  Broder,  Hartvig,  der  logerer 
hos  ham  og  lever  vel.**^     Jeg  fulgte  ham  til  G.  Hetting, 


126 


YNGVAR  NIELSEN. 


hvor  vi  spiste  in  bona  caritate.  —  Kl:  5  mødte  jeg  i  den 
juridiske  Committee,  hvor  vi  sad  til  Kl:  8.  — 

•  D:  27de  August,  Jeg  bearbejdede  et  Par  Smaa- 
sager  og  gik  derpaa  Kl:  10  i  Følge  med  Storthinget  in 
corpore  i  Storkirken,  hvor  Biskop  Bech  bearbejdede  os 
alle.  Hans  Tale  var  om  Taknemmelighed;  men  den  var 
saa  tør  og  usammenhængende,  at  den,  i  det  raindste  hos 
mig,  ingen  Taknemmeligheds  Følelser  vakte.  —  Prindserne 
og  alt  hvad  Stort  her  er  vare  i  Kirken,  hvor  der,  ligesom 
forrige  Aar,  blev  givet  en  ret  vakker  Sang,  deels  fra 
Choret,  deels  fra  Orgelet,  som  Falbe  selv  tracterede.224=  — 
Jeg  betalte  i  Dag  en  heel  Klat  af  min  Visit-Gjeld,  hvor- 
efter  jeg  spiste  til  Middags  hos  Krouprindsen  i  Salonen  ved 
hans  Hauge,  hvor  vi  opholdt  os  til  Kl:  8.  Kronprindsen 
tog  Aal,  Motzfeldt  og  mig  ind  til  sig  og  talede  længe  om 
Finantserne,  en  Materie,  som  ligger  ham  meget  paa  Hjertet. 
Han  vil  sætte  en  betydelig  Deel  Sølv  i  vor  Bank.  — 

Kl:  9  om  Aftenen  kom  jeg  hjem  og  sagde  til  mig 
selv:  diem  perdidi,  — 

D:  28de  August  Odelsthinget  holdtes  Kl:  9.  Lag- 
thingets  Bemærkninger  ved  Rigsrets  Reglementet  bleve 
dicterede,  og  Sagen  udsat  til  i  Morgen.  Man  besluttede 
^n  Lov,  der  forklarer  Fr:  af  23  May  1800  §  6  saaledes, 
at  Øvrigheden  kan  bevilge  saavel  det  Hele  som  en  Deel 
af  en  Umyndigs  Arv.  ^^^  —  Synnestvedts  og  Øverlands  For- 
slage om  Jord-Udskiftninger  bleve  afviste  og  sendte  til  Lov- 
Committeen.  —  Nansens  Forslag  om  en  Declaration,  der 
sætter  alle  provisoriske  Love,  indtil  videre,  i  Kraft,  faldt 
aldeles  igjennem.  ^^^  —  Saaledes  er  da  en  god  Begyndelse 
gjort  med  at  affeje  endeel  af  de  mangfoldige  Lovforslage. 
—  Følgende  nye  Lovforslage  kom  i  Dag  ind:  1.)  E. 
Mørch^s  om  Jorders  og  Skoves  frie  Benyttelse.     2.)  Jacob 


STIFTAMTMAND  W.  F.  K.  CHRISTIES  DAGBOG. 


127 


AaFs,  om  at  Christiansand  maatte  gjøres  til  en  Friehavn. 
3.)  Stoltenbergs  om  forhøjet  Told  paa  fladbundede  Skibe 
og  at  engelske  Skibe  her  maatte  svare  lige  Told  som  vore 
i  Engeland.  4.)  Aschenberg  om  Forbud  mod  Religionens 
Foragt  og  Sabatens  Vanhelligelse,  om  Capellaners  Af- 
skaffelse  og  Præste-Embeders  Formindskelse  etc:  etc:  — 
Dette  sidste  var  en  fuldkommen  Præken,  der  vårede  over 
^ji  Time;  men  den  var  meget  vel  skrevet  og  det  var 
kanskee  et  Ord  i  Tide,  —  5.)  Tranes  om  at  fremmede 
Skippere  ikke  maatte  faa  Borgerskab  her  i  Landet.  6.) 
do.  om  at  Brødre  og  Søstre  maatte  gaae  lige  i  Arv.^^''  — 
Til  Middags  hos  Kronprindsen  tilligemed  Halvdelen 
af  Storthinget.  —  Efter  at  have  arbejdet  et  Par  Timers 
Tid  gik  jeg  hjem,  hvor  der  var  et  lidet  Venneselskab.  — 

D:  29de  AugnM.  Storthinget  samledes  Kl:  9.  Houges 
Ansøgning  om  at  faae  overladt  nogle  af  Kongsbergs  Puk- 
værker,  m:  m:,  blev  udsat  indtil  at  Beslutning  om  Sølv- 
værket  er  fattet.  —  Jeg  blev  atter  valgt  til  Præsident  ved 
33  Stemmer,  Bugge  «til  Vice-Præsident,  og  Weydemann 
til  Secretair,  men  han  frasagde  sig  det.  —  Rambech  blev 
derpaa  valgt  til  Secretair  og  Budtz  til  Vice-Secretair.  — 
Endeel  Forslage  ble  ve  oplæste,  hvorefter  plenum  var  forbi. 
—  Odelsthinget  holdtes  Kl:  11.  —  Lagthingets  Anmærk- 
ninger  ved  Rigsrets  Reglementet  bleve  antagne.  —  Bugges 
Forslag  om  Forbud  mod  at  separerede  Ægtefolk  maae 
gifte  sig  paa  nye  faldt  igjennem,  efter  megen  Debatte, 
og  blev  sendt  til  Lovcommitteens  Afbenyttelse.  —  Jac. 
Aall  fremsatte  Biskop  Sørensens  Forslag  om  Forbud  mod 
Luxus- Varers  Indførsel.  —  Bjørnerød  foreslog,  at  Bispe- 
Embederne  maatte  ophøre  og  Stiftsprovsterne  besørge 
Forretningerne,  samt  Lønnen  henlægges  til  andre  Gejst- 
lige.  228  _  Kl:  2V2  endtes  Odelsthinget.  —  Jeg  mødte  Kl:  5 


128 


YNGVAH  NIELSEN. 


i  7de  Committee,  der  arbejdede  til  Kl:  V/^.  —  I  Dag 
kom  Professor  Sverdrup  tilbage  fra  Kjøbenhavn.  **^  — 

D:  30te  August  —  Fra  Kl:  5  til  9  om  Morgenen  ar- 
bejdede jeg  paa  endeel  Betænkninger  til  den  juridiske 
Committee.  —  Denne  samledes  Kl:  10  og  holdtes  til  Kl: 
1^/2.  —  Hele  Storthinget  spiste  til  Middag  paa  Bogstad 
Kl:  4;  der  var  meget  muntert  og  mange  Perialer.  Efter 
Bordet  havde  jeg  en  Times  Conversation  med  Kronprind- 
sen,  en  Samtale,  som  jeg  aldrig  vil  glemme.  Den  viste 
mig  Manden  i  et  endnu  klarere  og  herligere  Lys,  end  jeg 
nogensinde  forhen  har  seet  ham.  —  Da  vi  fik  Lys,  dand- 
sede  Ole  Bjørnsen  en  Halling,  som  ret  morede  Prindserne. 

—  Lehnsmand  Borge,  temmelig  perialisk,  benyttede  sig 
saa  vel  af  Kronprindsens  Nedladenhed:  at  række  ham 
Haanden,  at  Prindsen  nær  ikke  havde  faaet  Haanden  til- 
bage. —  Han  trykkede  og  rystede  Haanden,  som  om  det 
var  Ole  Sandals  og  han  slåp  den  ikke  førend  han  havde 
endt  en  lang  Tale,  i  bemeldte  Ole  Sandals  Smag.  ***  — 
Kl:  10  kom  jeg  hjem.  Bogstad- Vejen  var  saa  fuld  af 
Vogne,  som  Ordrups- Vejen  en  Dyrehaugs-Aften,  og  de 
Kjørende  sang  ligesaa  vakkert  som  de  hjemreisende  Dyre- 
hauge-Gjester.  —  Baron  Wetterstedt  kom  i  Dag  hertil.  ^* 

D:  31te  August. —  Efter  et  Par  Timers  Arbejde  kjørte 

jeg  til  Byen  for  at  hilse   paa  Wetterstedt.     Han  er  den 

samme  blide  og  fortræffelige  Person, .  han  før  var.  —  Lag- 

hinget   holdtes   i   Dag.    —    Odelsthingets    Beslutning  om 

en  Forklaring  over  Fr.  af  23  May  1800  §  6  blev  bifaldt. 

—  En  af  mine  Bekjendte  fandt  i)aa  Finants-Committeens 
Bord  en  Tegning  med  Pen;  den  forestillede  Fædrenelan- 
det  med  Glorie  om  Hovedet,  tvingende  en  liden  uanseelig 
Person  til  at  gaae  ind  paa  et  Vandhuus,   hvor  han  saaes 


STIFTAMTMAND  W.  F.  K.  CHRISTIES  DAGBOG. 


129 


at  gjøre  Ducater.  Ved  Siden  stod  en  stor  Kiste,  fuld  af 
Ducater,  samt  flere  Smaapersoner,  der  ogsaa  skulde  ind 
paa  Huset.  —  Den,  som  fandt  denne  Tegning  skrev  neden- 
under følgende  Vers: 

Den,  som  har  dette  tegnet         I     Kan  man  alt  det  ski  .  .  ., 

han  har  vel  ej  beredet  \     man  gjøre  det  i  Tide; 

alt  hvad  der  hører  til.  —  \     vor  Velfærd  staar  paa  Spil.  — 

Med  denne  Paaskrivt  blev  Tegningen  atter  henlagt.  — 

Jeg    arbejdede    et   Par   Timers  Tid  og  drog  derpaa 

til  Ladegaardsøen,    hvor   Statholderen  gav  en  stor  Diner. 

—  Der  var  5  Damer;  disse  vare  tilfældigviis  saaledes 
klædte:  en  blaae,  en  guul,  en  rød,  en  hvid  —  alle  Uni- 
onsfarverne  —  og  en  grøn  —  Haabets  Farve;  —  Jeg 
bemerkede  dette  for  adskillige,  og  man  fandt  det  besyn- 
derligt  og  vakkert.  —  Statholderen  havde  indbudt  40  Sol- 
dater, fra  forskjellige  Egne,  hver  med  2  Damer,  for  at 
dandse  for  Prindserne.  Der  var  mange  blandt  disse 
Karle,  der  dandsede  Halling  særdeles  godt.  —  Statholderen 
anmærkede,  at  de  gjør  langt  sværere  og  konstigere  Spring, 
end  Solo-Dandseme  i  de  italienske  Operaer;  Arveprind- 
sen  yttrede,  at  dersom  de  Uplandske  Soldater  skulde 
springe  saaledes,  vilde  de  gaae  i  Stykker;  og  Kronprindsen 

—  her  bemærker  man  Generalen  —  sagde  at  man  med 
100,000  saadanne  Soldater  vilde  gjøre  Underværker.  — 
Denne  Spas  vårede  et  Par  Timers  Tid;  og  da  det  blev 
mig  for  varmt,  kjørte  jeg  hjem.  — 

D:  Iste  September.     Der  holdtes  i  Dag  intet  Thing. 

—  Jeg  sad  derfor  roelig  ved  mit  Arbejde  til  Kl:  11.  — 
Siden  kjørte  jeg  til  Byen,,  da  Kronprindsen  havde  tilsagt 
mig  at  komme  til  ham  Kl:  12.  —  Jeggiktil  ham  og  blev 
der  til  Kl:  2.  —  Han  talede  om  mange  forskjellige  offent- 
lige Gjenstande.  —  Kl:  3  var  jeg   og  Halvdelen  af  Stor- 

Hist,  Tidsskr.     4  Række  1  Bind.  9 


130 


YNGVAR  NIELSEN. 


tliingets  Medlemmer  tilsagt  til  Middags  hos  Kronprindsen 
Disse  Middager  koste  os  megen  Tid;  men  Medlemmerne 
af  de  Committeer,  der  have  meest  at  bestille,  ere  saa  for- 
nuftige, at  de  holde  sig  derfra  og  i  det  Sted  sidde  hjemme 
og  arbejde.  —  Hartvig  Lassen  ^^^  var  i  Dag  hos  mig.  — 
Jeg  raadede  ham  at  gaae  til  Kronprindsen,  hvilket  han 
ogsaa  gjorde.  Kronprindsen  spurgte  mig  siden,  om  jeg 
kjendte  Lassen,  og  yttrede  sig  fordeelagtigen  om  ham, 
saa  at  han  maaskee,  ved  passende  Lejlighed,  kan  haabe 
Befordring.  —  Efter  at  have  tilbragt  en  Times  Tid  hos 
den  nu  rejsefærdige  Statsraad  Peter  og  efter  at  havBcon- 
verseret  en  halv  Times  Tid  med  den  ligeledes  rejseferdige 
Pastor  Eger  ^^^,  gik  jeg  hjem.  Denne  Dag  var  mig  en  af 
de  gladeste  jeg  i  lang  Tid  har  havt,  thi  jeg  bad  Kron- 
prindsen om  Understøttelse  for  en  værdig,  saare  ulykkelig, 
Mand,  som  strax  af  Prindsen  fik  en  stor  Pension,  NB: 
af  Prindsens  egen  Casse.  — 

D:  2den  September.  Skriveriet,  mit  sædvanlige  Mor- 
genarbejde,  tog  et  Par  Timer.  op.  Jeg  mødte  derefter  i 
Odelsthinget  Kl:  8^/2.  —  Følgende  Lovforslage  bleve  der 
oplæste:  1.)  Jacob  Aalls  om  Saugprivilegier  og  Skovenes 
Benyttelse.  —  Dette  Forslag  var  særdeles  vel  skrovet  og 
meget  liberalt  af  en  Saugbrugs-Ejer.  —  2.)  Bjerkedals  om 
Kirkernes  Salg  til  Almuerne.  —  3.)  Ovrens  om  Fattigfor- 
sørgelsen paa  Landet.  —  4.)  Bøgvalds  om  en  National- 
banks  Oprettelse.  —  5.)  Tranes,  om  Indqvarteringen  i 
Kjøbstæderne.  6.)  Jørgen  Aalls  om  samme  Gjenstand. 
7.)  F.  Meyers  om  Handels  Committeers  Nedsættelse  i 
Stifts  Stæderne.  9.)  Samsings,  om  Pengevæsenet,  Laans. 
.  Optagelse,  Garantiens  Erkjendelse  etc.  —  Stoltenberg 
foreslog,  at  forrige  Storthings  Protocol  maatte  eftersees 
ihenseende    til    dets   Beslutning    om  adskillige  af  de  mis- 


STIFTAMTMAND  W.  F.  K.  CHRISTIES  DAGBOG.  131 

tænkte  Personer,  mod  hvilke  Undersøgelse  var  begyndt. 
—  Valg  af  Præsident  foretoges.  —  Sorenskriver  Weyde- 
mann  blev  valgt  ved  30  Stemmer.  —  Saaledes  er  jeg  paa 
nye  styrtet  ned  fra  min  Trone.  —  Man  beklager  saa  meget 
Napoleon,  der  2  Gange  er  revet  ned  af  Tronen;  men 
er  ikke  jegnuligesaabeklagelsesværdig?  jo  mere  jeg  tænker 
derpaa,  jo  mere  finder  jeg,  at  hans  Skjæbne  og  min  ligner 
hinanden :  Han  fordrev  en  retmæssig  Konge,  jeg  ingen  : 
han  kom  op  ved  Fortjenester,  jeg  uden  :  han  sad  paa 
Tronen  circa  20  Aar,  jeg  i  8  Uger  :  han  udrettede  meget 
baade  godt  og  ondt,  jeg  ingen  af  Delene  :  han  faldt  første 
Gang  formedelst  Kulde,  jeg  formedelst  Hede  (Anlæg  til 
en  hidsig  Feber)  :  han  kom  op  igjen  paa  Tronen  ved 
Hjælp.  af  Ney,  jeg  ved  ja  :  han  blev  anden  Gang  styrtet 
ved  allierede  Magter,  jeg  uden  nogen  AUiance  :  han  havde 
2  Troner  og  mistede  dem  begge;  jeg  havde  ogsaa  2  men 
mistede  kun  een  :  om  hans  Skjæbne  bekymrer  sig  hele 
Europa,  om  min  slet  ingen  :  han  har  resigneret  formeligen, 
jeg  ikke.  For  at  Ligheden  skal  blive  ganske  fuldkommen, 
staaer  alene  tilbage,  at  der  skal  findes  en  Helena,  som 
jeg  skal  vises  hen  paa,  for  eenligen  at  ende  mine  Dage. 
Ifølgcf  denne  store  Lighed  troer  jeg  mig  berettiget  at  er- 
klære, at  Napoleon  slet  ikke  er  beklagelsesværdig ;  thi 
mit  Fald  ærgrer  mig  slet  ikke;  jeg  glæder  mig  derimod 
til  den  Roe,  jeg  skal  nyde,  især  naar  jeg  tillige  har  mistet 
min  anden  Trone  (i  Storthinget)  hvilket  jeg  har  Grund 
til  at  troe  vil  ske  paa  Tirsdag.  —  Odelsthinget  endtes 
Kl:  1.  Jeg  arbejdede  derpaa  et  Par  Timers  Tid,  og  sov 
siden  min  Middags  Søvn  langt  roeligere  end  detroniserede 
Personer  pleje  at  gjøre.  — 

Kl:  5  var  jeg  i  Middags  Selskab  med  Prindserne 
hos  Statholderen.  —  Kronprindsen  confererede  med  endeel 
af  Storthinget,   der  skulde   forstaae  sig   paa   FinancerneV 

9* 


132 


YNGVAR  NIELSEN. 


iblandt  disse  Personer  blev  ogsaa  jeg  —  Gud  veed  af 
hvad  Aarsag  —  regnet.  Denne  Conference  tråk  ud  til 
Kl:  972.  —  Kl:  mellem  10  og  11  spadserede  jeg  i  Mørket 
ud  til  Uranienborg.  — 

D:  3die  Septbr.  Kl:  8  gik  jeg  til  Byen  for  at  tale 
med  Motzfeldt  inden  hans  Afrejse  og  at  tåge  Afsked  med 
Prindserne.  —  Kronprindsen  havde  frabedt  sig  alt  Følge; 
han  gav  heller  ingen  Audience  uden  til  Statsraaderne  og 
mig.  Kl:  IOY2  rejste  han  uden  anden  Stads,  end  at  2 
Salver  bleve  givne  rundt  om  Fæstningen.  Jeg  gav  mig 
strax  efter  ifærd  med  et  Par  Betænkninger  for  2den 
Committee;  og  jeg  arbejdede  den  hele  Aftenstund  paa  et 
Forslag,  jeg  agter  at  gjøre  i  Odelsthinget  om  Forbud 
mod  Kjøbslutninger  i  fremmed  Myndt  eller  Penge.  —  Kl:  8 
kom  Bøgh  ud  til  mig;  vi  spadserede,  gjennemgik  nogle 
Storthings  Sager,  spiste,  dråk  og  skiltes  ad.  —  Bøgh  var 
ret  lystig;  han  udviklede,  med  sædvanlig  Veltalenhed, 
for  min  Vertinde  hans  Yndlings-Materie,  nemlig:  hvor 
lykkelig  en  Kone  er,  naar  hun  er  bleven  Enke,  og  hvor 
nødvendigt  det  er,  at  Ægtefolk  maae  trættes  engang  imel- 
lem,    samt   at  Manden  holder  sin  Kone  strængt  i  Ørene. 

D:  4de  September.  Efter  at  have  arbejdet  et  Par 
Timers  Tid  mødte  jeg  i  den  juridiske  Committee  Kl:  10. 
Vi  bleve  færdige  med  vore  Arbejder  Kl:  1  ;  jeg  drog  der- 
for strax  hjem  paa  Landet,  hvor  min  Vert  og  jeg  spillede 
endeel  Partier  Billard.  —  Jeg  arbejdede  hele  Eftermid- 
dagen  indtil  Kl:  7,  da  jeg  med  min  Vert  og  Vertinde  gik 
hen  til  Frue  N.  Ankers,  hvor  der  var  et  Børne-Callads. 
—  Selskaber  for  Voxne  kan  være  ret  gode;  men  jeg  til- 
staaer    dog,    at  Børne-Selskaber   ere   endnu  morsommere. 


STIFTAMTMAND  W,  F.  K.  CHRISTIES  DAGBOG. 


133 


—  Der  er  vel  ingensteds  man  bedre  kan  læse  i  Sjæle, 
end  der.  — 

Jeg  skulde  have  været  i  Selskab  hos  Regjeringsraad 
Wahlstrøm  2^*;  men  deels  havde  jeg  ingen  Lyst  og  deels 
havde  jeg  aftalt  at  ville  see  paa  Børne-Laget.  —  Silde 
om  Aftenen  præparerede  jeg  mig  paa  Referatet  af  etideel 
Sager,  som  næste  Dag   skulde  foretages  i  Storthinget.  — 

D:  Ste  Septh.  Kl:  8Y2  samledes  Storthinget.  — 
Mange  Smaasager  bleve  afgjorte.  —  Det  blev  besluttet,  at 
naar  Lovforslage  indkom,  skulle  Oommitteerne  først  give 
sin  Betænkning,  om  de  paa  dette  Thing  bør  afgjøres, 
eller  om  de  bør  henvises  til  Lovcommitteen.  —  Jeg  blev 
atter  valgt  til  Præsident  ved  46  Stemmer.  —  Overinspecteur 
Nielsen  fik  Tilladelse  at  rejse  hjem  i  4  a  5  Dage,  da  den 
constituerede  Overbirkedoramer  Nielsen  laa  for  Døden  og 
begge  Embeder  saaledes  vare  ubestyrede.  *^^  —  Amtmand 
Falsen  erholdt  ligesaa  Tilladelse  at  rejse  hjem  til  Bergen, 
da  Lægerne  have  erklæret  en  Rejse  fornøden  for  at  han 
kan  komme  sig  igjen.  —  Thinget  vårede  til  Kl:  372-  —  En 
lang  og  trættende  Debatte^  om  den  rette  Mening  af  Re- 
solutionen  om  Falsfens  Permission  var  Skyld  deri.  —  Kl:  6 
kom  jeg  hjem,  spillede  lidt  Billard,  skrev  til  Motzfeldt, 
passiarede  og  lagde  mig  tilsidst.  — 

D:  6te  September.  Efterat  jeg  havde  skrevet  en 
Epistel  til  Hagerup  indfandt  jeg  mig  i  Storthinget  Kl:  8 Va. 
Man  besluttede,  at  ingen  Reserve  skulde  tilkaldes  i  Fal- 
sens Sted.     Endeel  indkomne  Andragender  bleve  oplæste. 

—  Odelsthinget  holdtes  derefter  Kl:  11.  —  Der  blev  an- 
taget  et  Lovforslag  om,  at  termimis  a  quo  ihenseende  til 
de  i  Fr:  af  5  Jan:  1813  omhandlede  Terminer,  efter 
Freden,  skal  regnes  fra  d:  4de  Novbr:  1814.  ^36  —  Følgende 


134 


YNGVAR  NIELSEN. 


Lovforslage  bleve  oplæste:  1.)  Ophuus^s  om  Teigebyttes 
saavelsom  Skovfællesskabs  Ophævelse  ved  Udbytningsmænd 
inden  næste  Aars  Udgang.  2.)  Ophuus's  om  Erlæggelses- 
maaden  af  Ledingen  i  Romsdalen.  3.)  Grimelands,  om 
Forbud  mod  Løsgjængere,  Tilhold  at  lage  Tjeneste  og 
Forbud  mod  Handel  paa  Landet  af  Omrejsende.  4.) 
Klercks  om  hvorlænge  Embeder  skulle  staae  ledige.  5  ) 
Bøes,  ora  at  der  til  Embedsboelig  alene  maae  tilstaaes  een 
Mands  Brug  i  en  Gaard.  6.)  Falsens  om  Odelsretten. 
—  Disse  Forslage  bleve  til  vedkommende  Oommitteer 
henviste.  —  Et  anonymt  Skrivt,  om  adskilligt  der  paa 
Regjeringens  Foranstaltninger  er  at  udsætte,  blev  anmeldt 
og  sendt  til  XJndersøgelses  Committeen.  ^^^  —  Odelsthingets 
Samling  var  endt  Kl:  IV2.  Jeg  overleverede  alle  Odels- 
thingets Papirer  til  den  nye  Præsident,  og  gik  siden  til 
Uranienborg.  Efterat  have  skrevet  et  Par  Timers  Tid 
gjorde  min  Vertinde  og  jeg  en  lang  Spadsere  Tdur  ud- 
over  til  Grimelund.  Det  var  vakkert  overalt  hvor  vi  gik. 
Bønderne  heromkring  kunne,  naar  de  ville,  leve  bedre 
end  nogen  andeu  i  Landet.  — 

D:  7de  September.  Da  Morgen-Skriveriet  var  endt, 
gik  jeg  til  Odelsthinget  Kl:  S^/^.  Aschenbergs  Forslag 
om  en  Post  gjennem  Østerdalen  blev,  efter  lang  Debatte, 
sendt  Regjeringen  til  Afgjørelse.  —  Efterat  der  meget 
længe  var  debatteret  i  Anledning  af  Lysholms  Ansøgning 
om  visse  Privilegier  for  en  Sæbe-  og  Farve-Fabrik  i 
Trondhjem,  blev  der  resolveret:  at  ingen  særdeles  Privi- 
legier kunde  tilstaaes  denne.  — 

Følgende  Lovforslage  bleve  derefter  oplæste:  1.) 
Bjørnsens  om  Forandringer  i  Lovgivningen  ang:  Skifte- 
væsenet.  2)  Lundegaards  om  Laugrettesmænds  Udnæv. 
neise.     3)  Tandbergs,  om  Ret  for  Enhver  at  forædle  sine 


STIFT AMTMAND  W.  F.  K.  CHRISTIES  DAGBOG.  135 

Skovproducter.  4.)  Moes  om  Embedsboeligers  Udnæv- 
nelse  paa  Landet  saaledes,  at  Gaardene  styres  af  Bønder 
mod  Levekaars  Svarelse  til  Embedsmændene.  5.)  Bjørn- 
sens, om  Politivæsenet  paa  Landet.  6)  Cappelens  og 
Scharres  ora  at  overalt  maae  bruges  eens  Vægt  og  Maal, 
da  Bergen  skal  bruge  særskilt  Maal,  og  at  Korn  og  Meel 
maae  sælges  efter  Vægt.  7.)  Bjørnsens  om  at  Almuen 
maae  kunne  erlægge  Skatter  paa  ethvert  Thing,  som 
holdes  og  at  der  skal  betales  Renter  af  Restancer.  8) 
Bjørnsens  om  at  alle  reparterede  Ddgivter  maatte  erlægges 
under  eet  tilligemed  Skatterne.  9.)  Bjørnsens  om  at 
Skjøde  ej  maae  bruges  til  Overladelse  af  Ejendorame  fra 
Med-Arvinger  til  een  af  Arvingerne.  10.)  Krogs  og  Bergs, 
at  ingen  maae  givte  sig  paa  Landet  uden  han  har  Jord 
at  bruge,  m.m. —  11.)  Aschenbergs,  om  Bøjgdemagaziners 
Oprettelse,  28®  — 

Kl:  1  var  Odelsthinget  endt.  —  Jeg  var  i  en  Sam- 
ling i  7de  Committee  indtil  Kl:  3.  —  Ved  Middagsbordet 
havde  vi  store  Løjer  af  Byefoged  Scharre.  Han  maae  hver 
Middag  holde  for.  —  Efter  et  Par  Timers  Skriverie  gik 
eg  Kl:  8  i  Daraeselskab  hos  Major  Kaltenborn  ^^^  og  kom 
hjem  Kl:  1,  tom  af  bare  Conversation.  — 

D:  8de  September,  Storthinget  holdtes  Kl:  9.  —  Nan- 
sens Forslag  om  Oprettelsen  af  en  Norsk  Ridderorden 
blev  længe  debatteret.  7de  Committee  havde  skrevet  en 
god  Betænkning,  hvori  den  indstillede,  at  Forslaget  hen- 
lægges.  Dette  gav  Patrioterne  Anledning  til  at  hæve 
sine  Stemmer:  Der  blev  talt  et  Par  Timers  Tid  og  ende- 
lig besluttet:  at  Kongen,  i  en  Adresse,  anmodes  om  en 
national  Norsk  Ridderordens  Oprettelse,  saafremt  han  vil 
uddele  Ordener  efter  Grundlovens  23de  §.  —  56  Stemmer 
vare   for    dette,    17    derimod.      Jeg  vedlagde  ProtocoUen 


136 


YNGVAR  NIELSEN. 


mit  skriftlige  votum  derimod,  paa  det  at  mig  ej  skal  til- 
lægges  Deel  i  hvad  jeg  anseer  for  en  Fadaise.  —  Forresten 
talede  jeg  ikke  et  Ord  i  denne  Sag,  i  Betragtning  af  det 
Kors  jeg  bærer  paa  Brystet.  —  Alle  andre  Bergensere 
undtagen  Wetlesen  ^^^  stemmede  for  Antagelsen.  Krøniken 
kan  nu  fortælle,  at  Storthinget  sad  samlet  i  2V2  Maaneder, 
udrettede  kun  lidt  til  det  Offentliges  Bedste,  men  sørgede 
moderligen  for  indenlandsk  Legetøj  til  Norges  Sønner. 

Man  besluttede  at  søge  Thinget  prolongeret  i  2 
Maaneder.  —  Kl:  1  endtes  Thinget.  ^—  Jeg  var  i  2den 
Committee  til  Kl:  3.  —  Om  Aftenen  var  jeg  hjemme  og 
legede  Billard  med  Brødrene  Hetting.  — 

D:  9de  September.  Efter  at  have  skrevet  et  Par 
Breve  indfandt  jeg  mig  i  Odelsthinget  Kl:  8y2.  —  Der 
blev  foretaget  endeel  provisoriske  Anordninger,  som  Kongen 
havde  sendt  Storthinget  til  Antagelse. — 

Placaten,  af  17  Jan:,  hvorved  adskillige  til  Lettelse 
for  Levnetsmidlers  Indførelse  og  mod  visse  Varers  Ud- 
førsel  givue  Befalinger  ophæves;  Kundgjørelsen  af  12 
Januar,  ang.  Qvarantaine  Passgebyrerne ;  Pl:  af  12  April, 
ang:  at  danske  Skibe  ansees  som  uprivilegeret  Nations, 
og  Pl:  af  9de  Febr.  om  danske  og  norske  Skibes  Maal 
og  Mærke,  bleve  eenstemmigen  antagne  at  gjelde  frem- 
deles som  Lov.  —  Placaten  af  12te  Jan:  blev  saaledes 
forandret,  at  alt  Forbud  mod  Fødemidlers  Salg  ved  offent- 
lig Auction  ophæves.  —  Anordningen  om  Norges  og  Sverrigs 
indbyrdes  Handel,  dat:  14  Junii,  og  Anordningen  af  23de 
Junii.  ang.  Ophævelse  af  Afgivter  af  Skibe,  som  kjøbes 
fra  eller  sælges  til  Sverrig,  bleve  antagne  med  det  af  mig 
proponerede  Tillæg,  at  de  skulle  gjelde  saafremt  og  saa- 
længe  lige  Bestemmelser  gjelde  som  Lov  i  Sverrig. 


STIFTAMTMAND  W.  F.  K.  CHRISTIES  DAGBOG. 


137 


En  Kgl:  Resol:  ang:  Vasdrages  Benyttelse  deels  i 
Norge  deels  i  Sverrig,  blev  ligeledes  foredraget.  —  Mit 
Forslag,  at  høre  om  den  var  bekjendtgjort  som  Lov  og 
at  sende  Sagen  til  2den  Committee,  blev  bifaldt.  —  Anord- 
ningen, af  13de  Junii,  ang:  Afgivterne  for  Træelast-Ud- 
førsel  ved  aabne  Baade,  blev  antaget  med  det  Tillæg^ 
at  Afgivten  endvidere  forhøjes  med  50  pct.  —  Jeg  fore- 
slog,  at  man  skulde  blive  enig  om  en  viss  Formular^ 
hvorefter  deslige  bifaldte  Anordninger  blive  at  udstede. 
—  Herom  blev  meget  og  meget  længe  debatteret.  —  Til 
Slutning  bestemte  en  liden  Pluralitet,  at  de  skulde  ex- 
pederes  saaledes  som  Resolutionen  er  ProtocoUen  tilført. 
Disse  Anordninger  ville  altsaa  faae  et  løjerligt  Udseende.  — 
En  Indberetning  fra  Committeen  for  det  indre,  med  For- 
slag fra  Iste  Committee  om  latinske  Skolers  Oprettelse  i 
Drammen,  Friderichshald,  Arendal,  Scheen  og  Stavanger^ 
blev  foretaget.  ^*^  Jeg  paastod,  at  man  først  burde  vide, 
hvad  de  vilde  koste,  hvormange  Lærere  enhver  skulde 
have,  hvorfra  Pengene  skulde  komme,  om  det,  som  fore- 
slaaet,  var  nødvendigt,  at  blot  latinske  Jurister  fik  visse 
Embeder  etc:,  og  foreslog  derfor  Udsættelse,  samt  at  Sagen 
sendes  til  2den  og  3die  Committee,  hvilket  blev  bifaldt.  — 

Westrems  Forslag  om  Bestemmelser  ang:  Sæteres 
Optagelse  i  Almindingerne,  blev  henlagt.  —  2  Kgl.  Pro- 
positioner,  om  Love  til  Forhøjelse  af  Betaling  for  For- 
tøjnings  Ringes  Brug,  og  Forhøjelse  i  Gage  for  Embeds- 
mænd,  der  lønnes  af  Communer,  bleve  sendte  til  vedkom- 
mende Committeer.  —  Odelsthinget  endtes  Kl:  3.  Til 
Middags  var  jeg  hos  Statholderen.  —  Han  var  ikke  syn- 
derlig fornøjet  med  Gaarsdagens  Beslutning  om  Ordeners 
Oprettelse.  Det  var  curiøst  nok  om  Kongen  oprettede 
en  nye  Orden  og  gav  den  til  Nansen,  men  aldrig  nogen- 
sinde  til  nogen  anden.  — 


138 


YNGVAR  NIELSEN. 


Efter  at  have  føjet  Anstalter  til  Storthingets  Sam- 
menkaldelse  paa  Tirsdag  og  besørget  et  Par  Commissioner 
gik  jeg  hjem,  hvor  Colletts  ^^  vare.  Om  Aftenen  dråk  min 
Vert  og  jeg  en  qiiasi-Focsl  paa  Hagerups  Velgaaende, 
hvorefter  vi  brændte  af  et  lidet  Fyrverkene  til  Ære  for 
ham  paa  denne  hans  Fødselsdag.  ^*^  — 

Søndag  d:  10de  September.  Jeg  arbejdede  et  Par 
Timers  Tid  om  Morgenen.  Kl:  9  kom  Assessor  Koren  2** 
og  besøgte  mig.  Vi  spadserede  lidt  om  i  Skoven,  hvor 
han  syntes  ret  godt  om  sig.  Jeg  arbejdede  det  meste  af 
Dagen  indtil  mod  Aftenen,  da  jeg  spillede  Billard  med 
min  Vert.  —  Jeg  skulde  have  været  til  Middags  hos 
Biskop  Bech,  men  jeg  undskyldte  mig,  og  jeg  gjorde 
meget  vel  deri,  thi  jeg  fik  udrettet  endeel  og  jeg  havde 
neppe  moeret  mig  bedre  ude  end  jeg  gjorde  her  hjemme. 

—  Om  Aftenen  maatte  jeg  lave  en  Bergensisk  Punsch, 
hvori  vi,  blandt  andre  gode  Skaaler,  dråk  Bergens.  — 

D:  Ilte  September.     Kl:  8^2  niødte  jeg  i  Odelsthinget. 

—  Sorenskriver  Bryns  Forslag  om  Bestemmelse  af  Straf 
for  falsk  Vidnesbyrd,  m:  v:  blev  henviist  til  Lovcommitteen. 
Lovcommitteens  Forslag  til  en  Lov,  som  substituerer 
Straffe  istedetfor  Lemlæstelse  etc:,  blev  antaget  i  det  hele. 
Thranes  Forslag,  om  at  Brødre  og  Søstre  maatte  gaae  lige 
i  Arv,  henvistes  til  Lovcommitteen.  Efter  Stoltenbergs 
Forslag  blev  oplæst  Odelsthingets  Beslutninger  d:  20de, 
21de  og  24de  Nov:  f:  A:,  ang:  Action  mod  Haxthausén 
og  Undersøgelsesmaaden  etc:  mod  de  øvrige  Mistænkte, 
samt  om  TJndersøgelse  ang:  Coramissariats  Commissionens 
Beretninger  om  Provianten. — Man  besluttede  at  forlange 
Oplysning  hos  Regjeringen  om  hvad  der  var  foranstaltet 
i  Anledning  af  de  2  sidste  Beslutninger.  —  Dernæst  blev 


STIFTAMTMAND  W.  F.  K.  CHRISTIES  DAGBOG.  139 

oplæst  følgende  Lovforslage:  1.)  Biskop  Sørensens  (frem- 
lagt ved  Bjørnsen)  om  Skolevæsenets  Forbedring  i  Chri- 
stiansands  Stift.  2.)  Øverlands,  om  Tiendens  Erlæggelse 
af  Fisk  i  Skudesnæs  Præstegjeld,  og  3.)  Christies,  om  at 
der  maatte  skee  nyt  Forbud  mod  at  slutte  Kjøb  i  frem- 
med Mynt  etc.  ^^  — 

Mange  andre  smaae  Andragender  bleve  oplæste  og 
henviste  til  vedkommende  Committeer;  hvorefter  Odels- 
thinget  blev  hævet  Kl:  2V2.  —  Efter  et  Par  Timers  Ar- 
bejde  hjemme  paa  Landet  hendrev  jeg  Aftenen  i  min 
Verts  og  hans  Families  Selskab.  —  Jeg  kan  ikke  nok- 
som prise  mit  Held,  at  være  indlogeret  hos  en  saa  hygge- 
hg  Familie  paa  et  saa  smukt  Landsted.  —  Gud  veed 
hvordan  det  vilde  seet  ud  baade  med  Helbred  og  Humeur, 
dersom  jeg  havde  været  indmuret  i  mit  Værelse  i  Byen? 
Jeg  frj^gter  for  at  jeg  havde  lært  at  kjende  baade  Syg- 
dorø  og  Melancholie  —  saare  naturlige  Følger  af  et  Stor- 
thing  som  dette.   — 

D:  12te  September.  Storthinget  krævede  min  Nær- 
værelse Kl:  SYs»  Et  Forslag  af  Nansen  om  en  Commit- 
tees  Nedsættelse  til  at  gjennemgaae  Gage-  og  Pensions- 
Listerne  blev  bifaldt.  CommitteQn  skal  bestaae  af  5  Med- 
lemmer, som  udnævnes  af  den  forrige  Valgcommittee. 

Et  Andragende  fra  nogle  Beboere  af  Wangs  Sogn 
paa  Hedemarken,  om  at  blive  af  med  deres  Amts-Physi- 
cus  Lindrup  ^*®,  blev  henviist  til  Regjeringens  Afgjørelse.  — 
Jacob  Aalls  om  at  alt  hvad  der  angaaer  den  private  Bjerg- 
værksdrivt'  maatte  henvises  til  Lovcommitteen  for  af  denne 
at  forelægges  næste  Storthing,  blev  henviist  til  Odels- 
thingets  Afgjørelse.  Hans  Forslag  om  at  tilforordne  Lov- 
committeen 3  bjergkyndige  Mænd,  blev  udsat  indtil  at 
Odelsthinget  har  afgjort  hiint  Forslag.  — 


140 


YNGVAR  NIELSEN. 


Til  Præsident  blev  jeg  valgt  ved  56  Stemmer;  Bugge 
blev  Vicepræsident,  Rambech  Secretair  og  Budtz  Vice 
Secretair.  Jeg  oplæste  et  Concept  til  en  Adresse,  hvori 
Storthinget  begjeres  prolongeret  i  2  Maaneder;  dette  blev 
bifaldt.  — 

Bøgvald  foreslog,  at  Mandal,  Pahrsund,  Flekkerøe  (!) 
og  Eggersund  gives  Kjøbsted-Bettighed  og  at  hver  af 
disse  Steder  maae  sende  en  Repræsentant  til  Storthinget. 
—  Kl:  1  var  Thinget  hævet.  —  Jeg  gik  hjem  paa  Landet 
til  Middags.  —  Om  Ettermiddagen  udarbejdede  jeg  et 
Par  Committee-Betænkninger  og  expederede  nogle  Skyld- 
breve  til  Bergen.  —  Om  Aftenen  gik  min  Vertinde,  Bør- 
nene  og  jeg,  i  det  klare  Maaneskin,  ned  til  TuUin,  hvis 
Kone  skranter.  — 

D:  13de  September.  Odelsthinget  samledes  Kl:  9  i 
Anledning  af  Forslag  fra  Stoltenberg,  om  at  Præsidenten 
skulde  forlange  Storthingets  Resolution  for,  hvorledes 
Committeen  til  at  undersøge  Statsraadets  ProtocoUer  skal 
indgive  Resultaterne  af  dens  Undersøgelser.  —  Forslagets 
Forfatter  blev  dermed  henviist  til  Storthinget.  —  Der  ind- 
kom  følgende  Lovforslage:  1.)  Strands,  om  Afskaffelse 
af  det  saa  kaldte  Sætnings-Maal,  og  Skjæppe-Maals  Ind- 
førelse  paa  Landet.  —  2.)  Refsnæs  om  Confirmation  paa 
nogle  Vedtægter  mellem  et  Sogns  Beboere,  til  Overdaa- 
digheds  AfskaflFelse.  —  3.)  Saxlunds,  om  Tøndemaals  og 
Skjæppers  Brug.  —  Endeel  indkomne  Ansøgninger  og  An- 
dragender bleve  desuden  oplæste.  ^*^  — 

Stoltenberg  foreslog  paanye  Oplæsning  af  det  i  Odels- 
thinget d:  18de  Novbr:  f:  A:  oplæste  ang:  Overkrigs  Com- 
missionens  ProtocoUer. 

Lagthinget  holdtes  ogsaa  i  Formiddag.  Endeel  pro- 
visoriske   Anordninger,    som  Odelsthinget,   i  forrige  Uge, 


STIFTAMTMAND  W.  F.  K.  CHRISTIES  DAGBOG. 


141 


for  det  meste  havde  bifaldt,  bleve  ligeledes  i  Lagthinget 
antagne;  dog  foreslog  Lagthinget  fornyet  Forbud  mod 
Fedevarers  Udførsel.  — 

Efterat  jeg  havde  skrevet  et  Par  Timers  Tid  og 
confereret  med  mine  Medrepræsentanter,  ang:  vores  Er- 
klæring over  Sagen  ang:  det  Gerds  givne  Handels  Privi- 
legium i  Nordland  2*^,  gik  jeg  hjem.  —  Flotmann  kom  til 
mig  og  talede  ang:  hans  Befordring  til  Woss.  —  Jeg 
haaber  nu  at  han  bliver  indstillet  til  Wosse  Capellanie. 
Men  hvorfra  faaer  Realskolen  igjen  en  FlotmUnn?  jeg 
har  gjort  mig  Umage  for  at  opspore  et  Subject  her  paa 
Stedet;  men  her  findes  intet.  ^^^  —  Om  Aftenen  gik  jeg 
igjen  til  Byen  for  at  tåge  Afsked  med  Præsteu  Eger, 
som  i  Morgen  rejser  tilbage  til  sit  Kald  i  Svallerup.  — 
Efterat  jeg  i  et  Par  Timers  Tid  havde  siddet  og  talt  om 
gammelt  med  denne  brave  Gut,  drog  jeg  hjem  paa  Lan- 
det, hvor  Værnepligts-Forslaget  laae  og  ventede  paa  mig.  —r 

D:  14de  September,  Kl:  9  om  Morgenen  tog  Odels- 
thinget  sin  Begyndelse.  Der  var  Spørgsmaal :  om  Bugges 
Forslag  ang:  Gejstlighedens  Lønninger,  Haagenstads  om 
Tiendens  Erlæggelse  og  Bøgvalds  om  at  sætte  Gejstlig- 
heden  paa  fast  Løn,  skulde  paa  dette  Thing  foretages  til 
endelig  Afgjørelse  eller  henvises  til  Lovcommitteen?  Iste 
Committee  havde  indstillet  de  2  første  til  Afgjørelse  men 
ikke  det  sidste.  —  Beslutningen  blev,  at  Committeerne 
skulde  tåge  disse  og  de. flere  indgivne  Forslage  om  Gejst- 
lighedens Lønninger  og  Tienden  under  Overvejelse  samt 
gjøre  Indstilling  derom  under  eet,  hvorefter  disse  Sager 
ville  blive  foretagne  i  Thinget  saafremt  Tid  levnes,  naar 
de  Sager,  der  skulle  afgjøres,  ere  tilendebragte.  — 
Følgende  Lovforslage  oplæstes:    i.)  Tanks,  om  Indskrænk- 


142  YNGVAR  NIELSEN. 

ning    af   de    nu  privilegerede  Sauge,  istedetfor  almindelig 
Tilladelse  til  Sauges  Oprettelse.  — 

Bonden  Nærsteen  yttrede,  at  det  var  godt,  om  dette 
blev  trykt,  for  at  man  kunde  faae  Lejlighed  at  gjendrive 
et  saa  fejlagtigt  Forslag,  —  2.)  Stoltenbergs,  om  at  classi- 
ficere  de  borgerlige  Næringer,  m:  v:  —  3.)  Lehnsmand 
Borges,  ora  hvorvidt  Kjøber  eller  Sælger  skal  lide  Tabet 
naar  et  Creatur,  som  slagtes,  findes  at  være  spildt,  eller 
ureent?  Kl:  11  var  Sessionen  hævet.  —  Jeg  arbejdede 
hjemme  et  Par  Timers  Tid  og  spiste  siden  Middag  hos  Stat- 
holderen.  Aftenstunden  tilbragte  jeg  med  min  Verts  Børn.  — 

D:  lode  September,  —  Da  mit  Morgenskriverie  var 
endt  begav  jeg  mig  til  Odelsthinget,  hvor  jeg  indtraf  Kl: 
8^/2.  —  Westrems  Forslag  ang.  Tiendens  Erlæggelses- 
maade,  med  Iste  Oommittees  Betænkning  og  Indstilling, 
blev  foretaget.  Efter  en  lang  Debatte,  hvori  Biskop 
Bugge  streed  som  en  Løve,  blev  det  besluttet,  at  denne 
Sag  skulde  udsættes  og  siden  afgjøres  under  eet  med  de 
i  Gaar  omhandlede  Sager,  betræflfende  Clereciets  Løn- 
ninger. —  Dernæst  blev  oplæst  Værnepligts  Committeens 
lange  Forslag  med  4de  Oommittees  Betænkning.  Man 
fandt  det  fornødent,  at  henvise  denne  Sag  til  Ste,  6te 
og  2den  Oommittees  Betænkninger. — 

Følgende  Lovforslage  bleve  oplæste:  1.)  Major 
Schjøtts,  ved  Capt.  Wetlesen,  ang.  Oompagniechefs  Gaar- 
ders  Bebyggelse  og  om  Salg  af  de,  formedelst  Armeens 
Formindskelse,  vacant  blivende  Ohefsgaarde,  til  Bedste 
for  Oadel^Academiet.  —  2.)  Tingnæssets,  ang.  Skiftevæse- 
net,  især  med  Hensyn  til  Auctioners  Holdelse  og  Incassa- 
torers  ITdvælgelse.  —  3.)  Urdals,  ang.  Forbud  mod  Ind- 
førelse  af  Hatte,  Skoe,  Klæder,  Meubler  etc.  — 


STIFTAMTMAND  W.  F.  K.  CDRTSTIES  DAGBOG. 


143 


Kl:  11  var  Odelsthingets  Møde  endt.  —  Jeg  udarbeidede 
siden  Udkast  til  et  Par  Committee-Betænkninger,  hvorefter 
jeg  spiste  til  Middags  i  stort  Selskab  hos  Agent  Niel- 
sen. ^^  —  Kl:  8  kom  jeg  hjem  til  Uranienborg,  hvor  jeg 
forefandt  et  Selskab  af  Byens  smukkeste  og  fiffigste  Koner. 
Jeg  kunde  altsaa  ikke  tåge  mig  andet  fore,  end  at  con- 
versere,  — 

D:  16de  Septbr:  Efter  at  jeg  havde  skrevet  paa 
negle  Committee-Betænkninger  et  Par  Timers  Tid,  mødte 
jeg  i  Odelsthinget  Kl:  '8^/2.  Forslaget  fra  Comraitteen 
for  det  Indre  ang:  Bjergværks  Drivten  og  Jacob  Aalls 
Forslag  ang:  Udsættelse  af  denne  Materie  til  næste  Stor- 
thing,  blev  nu,  tilligemed  6te  Committees  Betænkning  fore- 
draget Denne  Sag  blev  udsat  for  at  Præsidenten  kan 
indhente  flere  Committeers  Betænkning.  — 

•  Sorenskriver  Weydemann  valgtes  atter  til  Præsident 
med  61  Stemmer;  Vicepræsident  blev  Bugge,  Secretair 
Bryn  og  Vice-Secretair  Budtz.  Byefoged  Scharres  For- 
slag om  Maal  og  Vægt  blev  henviist  til  Lov-Committeen» 

Følgende  Lovforslage  bleye  oplæste:  1.)  Bøg valds,, 
om  at  Lister  og  Mandals  Amt  maae  vælge  Valgmænd 
hver  for  sig.  2.)  Barliens,  om  Maal  og  Vægt.  3.)  Bjørn- 
sens, om  de  adelige  Privilegiers  Ophævelse.  En  Forst- 
Afhandling,  om  de  Norske  Skoves  hensigtsmæssige  Be- 
handling blev  indleveret  til  Benyttelse  for  6te  Committée. 
Kl:  12  var  Thinget  hævet.  — 

Da  jeg  var  indbudet  til  et  Jagtpartie  hos  Colletts 
paa  Fladebye  ^^\  kjørte  jeg  nied  min  Vert  afsted  Kl: 
2Y2.  Det  øvrige  Jagt  Selskab,  hvoriblandt  Statholderen,. 
var  kjørt  Kl:  11  om  Formiddagen.  —  Vejret  var  ud- 
mærket  godt.  Det  var  inig  altsaa  en  behagelig  Tour,. 
især   da  jeg  kom    saa  langt,  at  jeg  fik  Oyeren  at  see  og. 


144 


YNGVAR  NIELSEN. 


kjørte  langs  dens  vestre  Side.  —  Kl:  7  havde  vi  tilende- 
bragt  disse  4  Mile,  og  kjørte  ind  paa  Fladebye.  —  Efter 
nogen  Passiar,  blandet  med  Thevand,  begyndtes  Jagtfor- 
retningen  ved  Oplæsning  af  Jagtloven,  lex  venatoria  kaldet. 
Den  er  fra  1756  og  ret  moersorat  skreven.  Da  denne  var 
oplæst  bleve  vore  Geværer  efterseete,  for  at  man  kunde 
«rfare,  om  Laasene  vare  forsvarlige  —  en  ret  god  Skik 
hvor  en  halv  Snees  lystige  Brødre  løbe  om  i  Skoven  mel- 
lem  hverandre.  — 

Efterat  denne  Ceremonie  var  over,  samledes  Over- 
jægermesterinden,  med  Jagtselskabets  øvrige  Embedsmænd. 
og  skrev  en  Ansøgning  til  Statholderen  om  at  han  vilde 
paatage  sig  at  være  Selskabets  Patron.  —  Da  han,  i  en 
simpel,  ret  moersom  Tale,  modtog  Tilbudet,  blev  der  af 
samtlige  Jægere  skreget  Hurra  og  klappet.  — 

Resten  af  Aftenen  gik  under  Passiar,  hvoraf  Jagt- 
historier  ikke  udgjorde  en  liden  Deel.  —  Selskabet  •  be- 
stod af  dets  Patron,  Statholderen,  Overjægermesterinden, 
Madame  Collett,  Frue  Collett  og  Frue  N:  Ankers,  Over- 
jægermesteren  Ingier,  Overjægerne  Carlsen,  Jens  og  Jo- 
nathan Aas  og  Otto  Collett,  Assessor  Collett,  H:  Falsen, 
P:  Anker,  N:  Aas,  Staldmester  Edling,  en  Pommersk 
Overjægermester  Teden,  Engelænderen  Brennan  og  jeg. 
At  sove  om  Natten  var  umueligt,  thi  endeel  uroelige 
Jægere  gik  og  vandrede  hele  Natten  og  gjorde  Løjer.  — 

D:  17de  September.  Kl:  5  om  Morgenen,  da  jeg 
nyelig  var  falden  i  en  sød  Slummer,  blev  jeg  vaagnet  af 
en  Jagtmarsch  paa  blæsende  Instrumenter.  —  Da  man, 
ifølge  Lovene,  skal  være  færdig  en  halv  Time  efterat 
Jagtmarschen  er  givet,  maatte  vi  samtligen  strax  klæde 
os  og  sørge  for  vores  Oppakning.  —  Kl.  6  reede  vi  alle 
(Damerne  undtagne)  afsted  under  en  vedholdende  Instru- 


STIFTAMTMAND  W.  F.  K.  CHRISTIES  DAGBOG. 


145- 


mental  og  Vocal-Musik.  Hver  af  os  havde  sin  Schild- 
knappe,  sin  Lærke  og  sin  Portion  Smørrebrød.  Med 
dette  Selskab  drog  Enhver  sin  Cours  da  Hundene  bleve 
slupne.  —  Efter  at  jeg  havde  deels  staaet,  deels  siddet, 
deels  løbet  eller  gaaet  et  Par  Timers  Tid,  alt  eftersom 
Hundene  gav  Hals  eller  ikke,  hørtes  i  Nærheden  et  Par 
Skud,  hvorpaa  fulgte  et  lydeligt  todt.  Musikken  lod  sig 
høre  og  alle  Jægerne  indfandt  sig,  ifølge  Loven,  ved 
Todten.  Overjægerne  0.  Collet  og  Jonathan  Aas  havde 
skiidt  hver  sin  Hare,  hvis  rygende  Indvolde  Hundene, 
med  den  største  Graadighed,  fortærede. 

Vi  slåp  atter  Hundene  et  Par  Gange,  gik  og  løb 
meget,  men  fik  intet;  omsider  vare  vi  saa  lykkelige  at 
finde,  paa  en  Gaard  i  Nærheden,  vore  Damer,  et  dækket 
Frokost-Bord,  nogle  Kurve  Vtin  og  Brændeviin  —  alt- 
sammen ret  godt.  Her  holdt  vi  os  skadesløs  for  den  ikke 
heldige  Jagt.  —  Kl:  omtrent  12  gik  Jagten  paa  nye  an. 
Da  Mads  nu  havde  ædt  sig  mæt,  gik  Jagten  bedre. 
Før  Kl:  var  3  havde  vi  i  alt  6  Harer.  Uagtet  min  Schild- 
knappe  var  en  kjendt  Person,  som  i  25  Aar  havde  bi- 
vaanet  Jagten,  var  jeg  dog  ikke  saa  heldig  at  faa  en 
«neste  levende  Hare  at  see.  Aftenen  gik  med  Æden, 
Drikken,  Musik  og  Løjer.  Medens  det  øvrige  Selskab 
saaledes  moerede  sig,  tog  jeg  .ganske  alene  en  Spadsere- 
Tour  Va  Mils  Vey,  da  Vejret  var  særdeles  skjønt  og 
Maanen  indbød  til  Spadsering.  — 

Man  lever  ret  behageligt  og  ugeneret  paa  Fladebye ; 
men  inden  man  bliver  ret  kjendt,  veed  man  ikke,  om  man 
er  blandt  Børn  eller  gale  Folk,  i  en  Daarekiste  eller  i 
en  Ammestue.  Der  findes  paa  de  aller  barnagtigste  Løjer, 
der  støjes  uophørligt  og  paa  Væggene  saavelsom  under 
Loftet  findes  Korthuse  og  Baand,  Jagtplacater  og  Ære- 
porter,  Vers  og  Prosa,  alt  fra  Midten  af  forrige  Seculum 

Hiat.  Tidsskr.  4  R.  1  B.  10 


146 


YNGVAR  NIELSEN. 


til  nærværende  Tid.  Vindue sruderne  ere  falde  af  Inserip- 
tioner,  Viinglassene  af  Navne,  Aarstal  og  Sententser  og 
Tintallerkenerne  ere  Journaler,  ret  lystige  at  læse  imel- 
lem  Retterne.  Beliggenheden  af  Gaarden  er  vakker  og 
Huset  rummeligt.  I  den  ene  Bygning  er  en  af  John 
Collett  stiftet  Skole,  som  udentvivl  er  den  bedste  Almues 
Skole  i  Norge.  Skade,  at  nærværende  Ejere  ikke  oflFre 
denne  Skole  saamegen  Opmærksomhed  som  Stifteren. 

D:  18de  September,  Kl;  Syg  om  Morgenen  blæstes 
atter  Allarm.  Vejret  var  fortræffeligt  og  Jagten  gik  ret 
godt.  Kl:  3  om  Eftermiddagen  havde  vi,  foruden  en  skarp 
Frokost,  faaet  5  Harer.  Af  disse  Harer  skjød  jeg  den 
ene  medens  den  løb  i  største  Part.  —  Stolt  satte  jeg 
Præmieii  —  Harens  Rumpe  —  i  min  Hat.  —r  Jagten 
var  nu,  forsaavidt  mig  angik,  forbi,  thi  der  skulde  i  Morgen 
tidlig  holdes  Storthing.  For  at  faae  Livet  af  disse  stak- 
kels  11  Harer,  havde  nu  14  Jægere,  en  Snees  Bønder- 
karle  og  Jægerdrenge,  14  Heste,  12  Hunde,  og  en  Mængde 
Skydsheste  været  satte  i  Bevægelse;  men  dette  er  dog 
intet;  for  at  fange  Napoleon  var  jo  Millioner  Mennesker 
og  Heste  i  Bevægelse,  og  af  disse  mistede  omtrent  100,000 
Liv  eller  Lemmer;  paa  vor  Side  faldt  derimod  aldeles 
ingen.  —  Imidlertid  saae  vi  et  Kors,  oprejst  paa  det 
Sted,  hvor  General  Bielefeldt,  for  en  Snees  Aar  siden,, 
skjød  en  af  sine  Kamerater,  Smith,  ihjel  paa  en  Hare- 
jagt.^^2  —  Da  Statholderen  havde  seet  dette  Kors,  holdt 
han  sig  meget  tilbage  i  Jagten;  thi  han  sagde,  at  han 
ikke  vilde  formere  Korsene.  —  Statholderen  fik  løst  et 
Par  Skud  paa  en  Hare,  hvorpaa  der  blev  skudt  9  Gange 
Bom,  men  han  fik  ingen.  —  Da  vi  beklagede  ham  derfor, 
sagde  han  at  han  moerede  sig  lige  godt,  naar  kun  Sel- 
skabet   fik    Harer,    thi   han  var  ikke  skotsnaul.  —  Kl:  6 


STIFTAMTMAND  W.  F,  K.  CHRISTIES  DAaBOQ. 


147 


forlod  jeg  Spisebordet  og  begav  mig  paa  Rejsen  til  Chri- 
stiania, hvor  jeg  ankom  Kl:  11.  —  Ved  min  Ankomst  fik 
jeg  Brev  fra  Hagerup.  — 

D:  19de  September.  Efterat  jeg  havde  skrevet  et  Par 
Timers  Tid  mødte  jeg  Kl:  9  paa  Storthinget.  —  Nogle 
ikke  betydelige  Sager  bleve  afgjorte;  jeg  blev  atter,  ved 
52  Stemmer  valgt  til  Præsident  og  Thinget  sluttedes 
Kl:  12.  — 

Der  var  Odelsthing  til  Kl:  3.  —  Ved  Forordn:  af 
17de  Jan:  1815  havde  Lagthinget  gjort  den  Forandring  i 
Odelsthingets  Beslutning,  at  Fedevarer  og  Egebark  ikke 
maatte  udføres.  —  Odelsthinget  antog  ikke  denne  For- 
andring. —  Ophuus^s  Forslag  om  Teigebyttes  Afskaffelse 
blev  henvist  til  Lovcommitteen.  —  Aschenbergs  om  Bøjgde- 
magaziners  Oprettelse,  blev  ikke  antaget  som  Lov,  uagtet 
der  blev  passiaret  skrækkelig  længe  derom.  —  Aschen- 
bergs og  fleres  om  Embedsboeliger  blev  udsat  til  Sagen 
om  det  beneficerede  Gods  foretages.  —  Følgende  Lov- 
forslage bleve  oplæste  1.)  Omsteds,  om  Bankvæsenet. 
2.)  Omsteds  om  det  beneficerede  Godses  Salg.  3.)  Om- 
steds om  Handelscommitteers  Nedsættelse.  4.)  Wetlesens 
om  Laugs  Indretningen.  5.)  Schultz's,  om  det  beneficerede 
Godses  Benyttelse.  —  6.)  Krogs,  om  Fisketiendens  Er- 
læggelse  og  7.)  Krogs  om  Præste  Enkesæders  Udnævnelse. 
—  Til  Middag  spiste  jeg  hos  Wetterstedt.  —  Det  var  hans 
Kones  Fødselsdag  ^^^.  —  Walerius  havde  skrevet  og  sang  en 
vakker  Sang  i  den  Anledning.  —  Til  Aftens  var  jeg  hos 
Pavels  med  en  Mængde  Storthingsmænd.  *^  Jeg  liste(ie  mig 
ind  til  Stats  Secretairen,  hvor  jeg  talede  et  Par  Timers 
Tid  med  Assessor  Engelhardt.  ^^^  — 


10* 


148 


YNGVAR  NIELSEN. 


D:  38de  Septbr:  Jeg  mødte  i  Storthinget  Kl:  87.. 
Jørgen  Aalls  Forslag  om  Stemmeret  for  Skolelærere  blev 
henlagt.  —  En  Ansøgning  fra  Lysters  Almue  om  at  faae 
Lysters  Alminding  til  Kjøbs  blev  udsat  indtil  at  Beslut- 
ning er  tåget  om  Almindingerne  i  Alraindelighed.  — 
Plenum  skulde  nu  afgjøre  Forslaget  om  en  Lov  ihen- 
seende  til  Mutilations  StrafiFene  og  DødsstraflFene,  samt 
den  provisoriske  Anordning  ang:  Lettelse  i  visse  Be- 
stemmelser ang.  Levnetsmidlers  lud-  og  Udførsel,  da  Lag- 
thinget  og  Odelsthinget  have  to  Gange  dissenteret.  —  Om 
det  første  blev  længe  og  meget  debatteret.  —  Lange 
oplæste  en  lang  og  Langeweilig  Afhandling  for  at  be-, 
vise,  at  Lagthingets  Beslutning  burde  følges;  Bergh  op- 
læste en  Tale  for  at  bevise  det  modsatte.  Odelsthingets 
Beslutning  blev  antaget  ved  mere  end  %  af  Stemmerne. 
—  Med  den  anden  Sag  kom  man  ikke  videre,  end  at 
Odelsthingets  Beslutning,  af  Mangel  paa  een  Stemme 
mere,  ikke  blev  ubetinget  antaget.  —  I  denne  Anledning 
prostituerede  Nansen  sig  mesterligen,  —  Efterat  Voteringen 
var  endt  og  Stemmerne  optalte,  erklærede  han,  at,  uagtet 
han  havde  voteret  Ney,  skulde  hans  Votum  dog  nu  være 
Ja,  paa  det  at  Sagen,  ved  Vs  ^^  Stemmerne,  skulde  være 
afgjort.  —  Han  blev  liderlig  behandlet  for  denne  ubesindige 
Erklæring.  —  Ustadighed,  Forfængelighed,  Ligegyldighed, 
etc:  etc:  blev  ham  kastet  i  Næsen  fra  alle  Kanter;  saa 
gar  Tank  slog  sig  til  Ridder  paa  ham  og  talede  om,  at 
naar  en  Repræsentant  flere  Gange  viste  saadant  Forhold, 
fortjente  han  at  excluderes.  —  Jeg  maatte  omsider  erin- 
dre Talerne  om  at  holde  sig  til  Sagen  og  ikke  at  bruge 
Personaliteter;  —  Med  denne  Passiar  løb  Tiden  til  Kl:  var 


STIFTÅMTMAND  W.  F.  K.  CHRISTIES  DAGBOG. 


149 


3.  —  Odelsthinget,  som  skulde  have  havt  Samling,  kunde 
ikke  holdes,  og  Storthinget  maatte  udsættes  til  Løver- 
dagen  d:  30te.  — 

.  Da  Thinget  var  sluttet,  fik  jeg  høre,  at  Prindserne 
ventedes  hertil  Kl:  5  i  Eftermiddag.  Jeg  maatte  altsaa 
renoncere  paa  et  lystigt  Lag  hos  Colletts,  paa  Dllevold, 
og  pynte  mig  for  at  modtage  Kronprindsen.  —  Kl:  omtrent 
4  kom  han.  Han  var  overmaade  vel  tilfreds  med  siu 
Rejse.  —  Han  sagde,  at  det  var  den  interessanteste  Bejse, 
han  i  sit  Liv  havde  gjort:  at  han  havde  seet  et  skjønt 
Land  og  de  vakkreste  Naturens  Børn,  han  kunde  tænke 
sig.  Om  han  havde  20  Sønner,  istedetfor  den  ene,  som 
der  staaer  (pegende  paa  Oscar),  da  vilde  han,  med  Glæde, 
see  deres  Blod  flyde,  ja  opoffre  dem  alle  for  at  forsvare 
og  lykkeliggjøre  dette  fortræffelige  Folk.  —  Dette  sagde 
han  med  en  Inderlighed  og  Kraft,  som  henrev  os  alle. 
Kronprindsen  skulde  expedere  en  Coareer  og  expederede 
derfor  os  andre  kort  og  godt.  Alle  de  svenske  Herrei: 
vare  enchanterede  af  det  vakkre  Landet  og  det  charmante 
Folket,  som  de  paa  B.ejsen  havde  seet.  —  Jeg  gik  hen  til 
Statsraad  Peter,  som  var  frisk  men  træt.  —  Han  bestyr- 
kede mig  i  den  behagelige  Troe,  at  Trønderne  havde 
været  meget  glade  i  Prindsen  og  han  ligeledes  i  dem,  samt 
at  Folket  oppe  i  Landet  ligeledes  havde  vist  sig  meget 
vakkert  og  at  Prindsen  leed  dem  særdeles  godt. 

Jeg  kjørte  omsider  hjem  til  Uranienborg,  hvor  jeg 
i  Roe  og  Eensomhed  skrev  et  Par  Timers  Tid,  da  min 
Vert  var  paa  Ullevold  og  Vertinden  var  upasselig. 

D:  29de  Septbr:  Odelsthinget  holdtes  Kh  9.  —  Kon- 
sul Tranes  Forslag,  om  Stemmerets  Forbrydelse  for  Told- 
svig,  blev  sendt  til  Storthinget,    hvorhos  det  blev  bestemt 


150 


YNGVAR  NIELSEN. 


at  man,  naar  Toldanordningen  ventileres,  nærmere  vil 
overveje,  hvorvidt  StrafiFene  for  Toldsvig  bør  forhøjes.  — 

Strands  og  Saxlunds  Forslage  om  Vægt  og  Maal 
bleve  henlagte;  men  Regjeringen  skulde  anmodes  om  at 
indskjærpe  Øvrighederne  Anordningerne  herom,  for  at 
justeret  Vægt  og  Maal  kan  være  og  blive  eens  over  hele 
Riget.  — 

Bjørnsens  Forslag  om  Politievæsenet  blev  henlagt.  — 
2  provisoriske  Anordninger  om  Forbryderes  gjensidige 
Udleverelse  fra  Sverige  og  her,  bleve  smeltede  sammen 
til  een,  der  alene  skal  handle  om  Udleverelsen  her  i  Lan- 
det. —  Anordningen,  af  24de  April  d:  A:,  om  Ophævelse 
af  Præmier  for  Skindødes  Redning,  blev  antaget  som  Lov. 

—  En  Beretning  fra  Committeen  for  det  Indre,  ang: 
Landoeconomieh,  blev  sendt  til  Lovcommitteen.  —  Jørg: 
Aalls  Forslag  om  Indqvarteringen  i  Kjøbstæderne,  blev 
henlagt.  —  En  Indstilling  fra  4de  Committee  ang:  et  Ah- 
iiragende  fra  Postbønderne  paa  Woss,  blev  sendt  Com- 
mitteen tilbage,  paa  Grund  af,  at  man  ingen  Betænkning 
derover  havde  forlangt.  —  Det  medicinske  Facultet  androg 
paa  Oprettelse  af  et  civilt  Hospital  og  Accouchements- 
huus,    og    Sorenskr.   Weydemann  foreslog  en  Lov  herom. 

—  Mange  andre  smaa  Andragender  fra  andre  end  Re- 
præsentanter,  bleve  oplæste  og  sendte  til  vedkommende 
Committeer.  —  Kl:  1^2  var  Thinget  færdigt.  — Jeg  var  siden 
samlet  med  de  øvrige  Bergenske  Repræsentanter  og  la^de 
den  sidste  Haand  paa  en  Erklæring,  jeg,  paa  fælles  Vegne, 
havde  skrevet,  angaaende  Gerss^s  Privilegium  til  Handel 
i  Nordland.  — 

Kl:  4Y2  var  jeg  til  Taflfels  hos  Statholderen  med 
Prindserne,  eller  rettere  skulde  jeg  have  været  til  TaflFels 
hos  ham,  thi  vi  stod  og  ventede  paa  Maden  til  Kl:  6.  — 


STIFTAMTMAND  W.  F.  K.  CHRISTIES  DAGBOG. 


I5r 


Jeg  havde  ikke  smagt  Vaadt  eller  tørt  siden  Kl:  8^ 
i  Morgesog  var  derfor  ravnsulten.  —  Kronprindsen  fortalte 
mig,  at  han  i  Størdalen  ^^s  havde  seet  en  Husmandsdatter. 
der  næsten  var  det  skjønneste  Qvindfolk,  som  var  kom- 
men  ham  for  Øjne.  —  Han  spurgte  hende,  om  hun  var 
forlovet?  hvortil  hun  svarede,  at  ingen  vilde  have  en  fattig 
Pige.  Efterat  han  hos  Præsten  havde  faaet  vide,  at  hun 
var  en  skikkelig  og  flittig  Pige,  lod  han  hende  sige,  at 
naar  hun  vedblev  at  være  skikkelig  og  engang  skulde 
givtes,  vilde  han  udbetale  hende  en  Brudegave  af  800  !^, 
hvormed  hun  var  særdeles  vel  tilfreds.  —  En  gammel  Mand, 
som  stod  hos,  sagde  til  hendes  Fader:  nu  mener  jeg  din 
Datter  lider  ingen  Nød  for  Mand.  —  En  anden  Historie 
fortalte  Prinds  Oscar  mig:  en  gammel  Mand,  som  skyd- 
sede  Prindsen  over  Pjeldet,  saae  at  Kronprindsen  slog 
Hænderne  mod  Siden  fordi  han  frøs.  —  Manden  tråk 
strax  sine  store  Vanter  af  og  gav  Prindsen,  der  ogsaa 
tog  dem  paa.  —  Manden  sagde  til  Prindsen,  at  han 
skulde  beholde  dem,  da  han  havde  saa  tynde  Hand- 
«ker.  Da  Prindsen  siden  vilde  give  ham  Penge,  sagde 
han  ney  dertil,  thi  da  var  det,  sagde  han,  som  om  han 
havde  solgt  Handskerne,  hvilke  han  derimod  vilde  forære 
Prindsen.  —  Motzfeldt  fortalte,  at  Prindsen,  paa  et  Skifte, 
talede  til  en  vakker  Pige  og  gav  hende  en  Medaille,  med 
hans  Brystbillede  paa.  —  Han  sagde  derpaa  til  hende: 
naar  Du  nu  bliver  forlovet,  skjænker  Du  vel  denne  Me- 
daille til  Din  Kjereste?  Pigen  tog  Medaillen  op  til 
Munden,  kyste  den  og  sagde :  ney,  denne  Medaille  er  mig 
«aa  kjer  at  Ingen  faaer  den  fra  mig.  —  Er  dette  ikke 
fransk  Galanterie  midt  imellem  Norges  højeste  Pjelde  ?  — 

Prindserne  tale  med  Henrykkelse  om  denne  Rejse. 
—  Kl:  9  kjørte  jeg  hjem  til  Dranienborg,  hvor  der  var 
et  lidet  Selskab  i  Anledning  af  den  ældste  Søns  vel  over- 


152 


YNGVAR  NIELSEN. 


staaede  præliminaire  Prøve  for  at  komme  ind  i  Cathedral- 
skolen.  — 

D:  sote  September.  Jeg  expederede  et  kort  Brev 
til  Hagerup  og  rejste  derpaa  til  Storthings,  hvor  jeg  an- 
kom Kl:  9.  —  Debatterne  fra  næstforrige  Dag  ang:  For- 
ordningen om  Levnetsmidlers  Udførsel,  m:  v:,  bleve  fort- 
satte. —  Lagthingets  Project  til  Forbud  mod  Fedevarers. 
Udførsel  blev  forkastet.  —  Man  besluttede  dernæst,  at 
forlange  2den  og  7de  Committees  Betænkning,  om  man  i 
Storthinget  kan  gjøre  nye  Tillæg  til  Odelsthings  Beslut- 
ninger? og  saaledes  blev  Sagen  atter  udsat.  — 

Storthinget  erkjendte,  at  Martinus  Heyde,  Examin: 
juris,  født  i  Grønland,  skal  ansees  som  Norsk  Borger,  da 
han  i  9  Aar  har  opholdt  sig  her,  været  constitueret  Em- 
bedsmand;  og  alene  var  i  Danmark  for  at  tåge  Examen.  — 

Motzfeldt  mødte  paa  Kongens  Vegne,  og  meddeelte 
Kongens  Sanction  paa  Rigsrets  Reglementet,  og  paa  en 
Beslutning  ang:  Forklaring  af  Fr.  23  May  1800.  —  Lige- 
ledes  bragte  han  et  Rescript  til  mig,  ang:  at  Storthinget 
er  prolongeret  i  2  Maaneder,  samt  en  Proposition  om 
Optagelse  af  en  Deel  af  Kongsberg  Sølvværk  og  Anven- 
delse af  12,000  Specier  dertil  i  3  Aar.  — 

Wangensteen  oplæste  en  Stump,  hvori  han  erklæ- 
rede,  at  han,  i  sidste  Møde,  var  bleven  fornærmet  af 
Kammerraad  Borchsenius  og  at  han  nu  fordrede  Erklæ- 
ring af  hiin  i  denne  Anledning.  —  Da  Wangensteen  ikke 
vilde  indlevere  det  Oplæste,  lod  jeg  ham  vide,  at  der  ikke 
kunde  tåges  Notice  deraf.  —  Han  lovede,  at  ville  ind- 
levere det  en  anden  Gang.  —  Gapt.  Ræder  oplæste  en 
lang  Tale,  for  at  bevise,  at  jeg  havde  ladet  votere  paa 
en  urigtig  Maade  over  den  foromtalte  provisoriske  An- 
ordning,   og   foreslog  hvorledes  der  for  Eftertiden  skulde 


STIFTAMTMAND  W.  F.  K.  CHRISTIES  DAGBOG. 


155 


voteres  i  saadanne  Sager.  —  Dette  blev  sendt  til  2deii 
Committees  Betænkning.  — 

Odelsthinget  holdtes  Kl:  1Y2-  —  Præsident  vedblev 
Weydemann  at  være,  Bugge  vedblev  som  Vicepræsident 
og  Bryn  som  Secretair,  men  Schjøtz  blev  Vice  Secretair. 
—  Et  Andragende  fra  endeel  Bønder  i  Nordfjord,  ang: 
Skifteforvaltningen,  blev,  efter  2den  Committees  Indstil- 
ling,  henlagt.  —  Bendtz  indgav  et  Forslag  ang:  hvorvidt 
Obligationer,  udstædte  for  Sølv-Værdie,  men  paa  Tider^ 
da  forskjellig  Cours  var  g,jeldende,  skulle  betales  efter  lige 
Coars?  Endeel  andre  Andragender  udenfor  ble  ve  an- 
meldte, hvorefter  Thinget  maatte  udsættes  til  d:  2den 
October.  — 

Til  Middags  var  jeg  hos  Kronprindsen.  —  Det  er 
en  Lyst  at  see  hvor  han  holder  af  sin  Søn;  han  coqvet- 
terer  med  ham  som  en  Elsker  med  sin  Brud.  —  Ofte 
spørger  han  mig,  om  han  ikke  voxer  og  faaer  bedre  Ud- 
seende?  I  Gaar  sagde  han,  at  han  seer  ud  som  en 
Asparges,  og  dette  er  virkelig  sandt,  thi  «han  er  lang, 
smal  og  guulbleg.  —  Ved  Bordet  yttrede  han  sin  Glæde 
over,  at  Sønnen  sad  og  talede  med  Weydemann  saa  for- 
nuftigt  som  en  gammel  Mand.  —  Engang  tilforn  har  han 
sagt  mig,  at  naar  det  ikke  var  for  Sønnens  Skyld,  vilde 
han  ikke  et  Øjeblik  være  Regent.  —  Jeg  kjender  ikke 
nok  til  Fyrster,  for  at  vide,  hvorvidt  de  have  ædle,  men- 
neskelige Følelser;  men  jeg  glæder  mig  altid,  naar  jeg: 
opdager  dem,  og  sandelig,  man  behøver  ikke  at  lede  efter 
dem  hos  Carl  Johan.  — 

Kl  7:  stjal  jeg  mig  bort  for  at  møde  i  2den  Com- 
mittee,  hvor  jeg  arbejdede  til  Kl:  9.  —  Med  min  Vert 
kjørte  jeg- hjem  til  Uranienborg.  — 


154 


YNGVAR  NIELSEN. 


D:  Iste  Odober.  Jeg  arbejdede  den  ganske  udslagne 
Morgen  og  Formiddag  i  al  Roelighed.  —  Til  Middags  var 
jeg  i  stort  Selskab  hos  TuUin,  hvis  eneste  Søn  i  Dag  blev 
confirmeret.  ^^^  —  Man  dråk,  passiarede,  courtiserede  og 
spiste,  alt  saa  det  havde  god  Skik.  Kl:  I2V2  pm  Natten 
loverede  jeg  mig,  Hig  tydske  Provsten,  hjem,  rigt  lastet 
-og  sikkert  convojeret  af  min  Rasmus.  — 

D:  8den  Odober.  Kl:  9  tog  Odelsthinget  sin  Be- 
^yndelse.  —  En  Kgl.  Resol:,  som  bestemmer,  at  Yas- 
dragene  paa  Grændsen  maae  ubehindret  bruges  af  begge 
Rigers  Beboere  til  at  fremdrive  deres  Producter  blev  an- 
taget  som  Lov.  —  Lundegaai'ds  Forslag  om  Laugrettes- 
raændblev,  indtil  at  Odels  Forslaget  tåges  under  Overvejelse, 
udsat.  ^^^  —  Torger  Næss's  Forslag,  ang.  Kirkegaardes 
Tndhægning,  etc:,  blev  sendt  til  Lovcommitteens  Afbe- 
nyttelse;  Grimelunds  Forslag,  ang:  Løsgjængerie,  blev  sendt 
samme  Vey.  I  Anledning  af  at  Assessor  Peckel  havde 
foræret  Oddisthinget  et  Exeraplar  af  sin  Statscalender, 
foreslog  Præsidenten  at  takke  ham;  men  jeg  paastod  at 
man  blot  burde  benytte  den  og  lade  det  være  nok,  at  det 
siden  bekjendtgjøres  at  den  er  os  foræret;  hvilket  blev 
bifaldt.  — 

Et  Par  indkomne  Andragender  bleve  anmeldte.  — 
Ligeledes  anmeldte  Præsidenten,  at  man  d:  4de  d:  M: 
skulde  udvælge  Actor  mod  Haxthausen  og  beslutte  det 
videre  i  Anledning  af  Actionen  fornødne.  —  Thinget  var 
«ndt  Kl:  11.  —  Den  juridiske  Coramittee  var  samlet  til  Kl. 
2  i  Anledning  af  nogle  Betænkninger,  jeg  havde  forfattet. 
—  Jeg  confererede  dernæst  Rigsacten,  og  da  jeg  var  fær- 
dig  Kl:  3  drog  jeg  ud  paa  Landet.  — 

Om  Ettermiddagen  arbejdede  jeg,  og  efter  Kl:  8  legede 
jeg  med  Børnene.      Jeg  fik  i  Dag  Brev  fra  Hagerup.  — 


STIFTAMTMAND  W.  F.  K.  CHRISTIES  DAGBOG. 


155 


D:  3die  Odober.  I  Dag  Morges  var  jeg  doven.  — 
Det  var  med  Nød  og  neppe  jeg  kom  saa  tidligt  op,  at 
jeg  naaede  til  Storthinget  Kl.  8^/4.  —  Endeel  Ansøgninger 
om  Pension  bleve  foretagne.  —  Man  besluttede  at  sende 
Regjeringen  dem  til  Afgjørelse.  —  Dette  var  en,  for- 
medelst Følgerne  og  Principet,  vigtig  Resolution ;  thi  Stor- 
thingef  erkjender  derved,  at  det  ikke  bevilger  Pensioner^ 
men  alene  reviderer  dem,  som  Kongen  tilstaaer.  —  At 
der  ellers  ikke  blev  synderlig  meget  debatteret  om  denne 
Sag,  er  en  Selvfølge;  thi  det  er  kun  Bagateller,  hvorom 
man  kjævles  paa  Liv  og  Død.  —  Endeel  Ansøgninger  om 
Forbedringer  i  Pension  bleve  sendte  til  Pensions  Commit- 
teen.  Man  erkjender  altsaa,  at  ville  befatte  sig  med  at 
forhøje  Pensioner,  da  dette  hører  til  Revisionen.  — 

En  Ansøgning  fra  Fridr:  Arentz  ^^^,  om  at  der  maae 
sælges  saameget  af  Domkirkens  Capellanies  Gods,  at.  Pen- 
sionerne,  150  Rbd:S:  V:  kan  udredes  af  Renterne,  blev  fore- 
taget;  men  dens  endelige  Afgjørelse  udsat  indtil  at  Beslut- 
ning om  Gejstlighedens  Løn  og  det  beneficerede  Qods  er 
fattet.  — 

Med  56  Stemmer  blev  jeg  atter  valgt  til  Præsident; 
Bugge  blev  Vicepræses,  Rambech  Secretair  og  Budtz 
Vice  Secretair.  —  Gerner  oplæste  et  Forslag  om  at  Pro- 
tocolcommissionen  maatte  paalægges,  inden  14  Dage,  at 
gjøre  Beretning  om  Revisionen  af  Statsraadets  ProtocoUer. 
—  Amtmand  Sibbern  foreslog  til  næste  Storthing  endeel 
Forandringer  i  Grundloven.  — 

Endeel  Ansøgninger  bleve  indleverede,  for  det  meste 
om  Pensioner.  —  Directionen  for  det  Dramatiske  Selskab 
viste  Storthinget  det  Gallanterie,  at  sende  dets  Lemmer 
Billetter  til  Comedien  i  Morgen,  og  at  tilbyde  dem  Bil- 
letter til  hver  følgende  Forestilling  saaledes,  at  det. halve 
Antal  Repræsentanter  kommer  paa  General  Prøven  og  den 


156 


YNGVAR  NIELSEN. 


anden  Halvdel  paa  selve  Forestillingen.  —  Storthinget 
endtes  Kl:  I272.  —  Jeg  var  i  den  juridiske  Committee 
til  Kl:  2.  —  Til  Middags  spiste  jeg  hos  Major  Schjøtt  i 
et  lystigt  Lag.  —  Motzfeldt  var  der  ogsaa.  — 

Om  Aftenen  saae  jeg  en  Stump  af  «Skjelmen  i  sin 
egen  Snare";  men  jeg  vilde  have  ønsket,  at  det  havde 
gaaet  noget  snarere,  thi  jeg  ennuierede  mig.  —  Det 
første  Stykke:  „ Planen"  saae  jeg  intet  af ;  det  var  heller 
ikke  min  Plan  at  gaae  paa  Comedien  i  Aften;  jeg  tog 
alene  derop  for  at  følge  med  min  Vertinde  hjem  til  Dra- 
nienborg.  — 

Jeg  mærker  nu  ogsaa  dette  Aar,  at  det  gode  Veyr, 
som  skal  gives  her,  bestaaer  i  Skryderie;  det  regner  fra 
Morgen  til  Aften,  og  mine  Marscher  til  og  fra  Byen  blive 
derved  besværliggjorte.  — 

D:  4de  October,  Jeg  skrev  et  Brev  til  Hagerup^ 
præparerede  mig  paa  nogle  Sager  til  Odelsthinget  og  mødte 
i  Forsamlingen  Kl:  9.  Man  besluttede:  at  gjøre  Sagen 
mod  Haxthausen  anhængig  ved  Rigsretten  og  at  communi- 
cere  Lagthinget  det  forrige  Odelsthings  Resolutioner  derom. 
—  Til  Actor  blev,  ved  19  Stemmer,  valgt  Procurator 
Niels  Aarss.  —  Assessor  Arntzen  bavde  18  Stemmer 
dertil.  —  Tillige  blev  valgt  en  Actions  Committee,  bestaa- 
ende  af  Sorenskriver  Weydemann,  Stoltenberg  og  Ram- 
bech.  —  Budtz  havde,  næst  disse,  de  fleste  Stemmer.   — 

Urdals  Forslag,  ang.  Forbud  mod  Indførsel  af  visse 
Slags  fremmede  Varer,  blev  udsat  indtil  at  Toldanord- 
ningen  overvejes.  —  En  Ansøgning  fra  Præsten  AngelP®^ 
om  Erstatning  for  Aabod  paa  Quærnæs  Præstegaard,  blev 
udsat  indtil  der  er  tåget  Beslutning  om  det  beneficerede 
Gods.  — 


STIFTAMTMAND  W.  F.  K.  CHRISTIES  DAGBOG.  1^*^ 

Efter  Stoltenbergs  Forslag  besluttede  Pluraliteten 
følgende  Lovforslag:  Den  i  Forordn:  af  13  Martii  1812 
bestemte  Afgivt  af  12^/2  procento,  som  skulle  erlægges  til 
Statscassen  af  udenlands  byggede  Skibe,  naar  de,  som 
norsk  Ejendom,  sælges  til  Fremmede,  skal  for  Eftertiden 
være  ophævét.  —  Jeg  opponerede  mod  Antagelsen  heraf, 
men  ikkun  16  andre  vare  af  samme  Mening. 

Mørch's  Forslag  om  Anvendelsen  af  det  beneficerede 
Gods,  til  Fordeel  for  Banken,  blev  aldeles  henlagt.  — 

Tandberg  indgav  et  Forslag,  at  ingen  Godsers  Mand- 
skaber  maatte  være  frie  for  Udskrivning  m.  m.  —  Kl: 
1172  var  Odelsthinget  hævet.  — 

Det  var  i  Dag.  Arveprindsens  Navnedag.  —  Hele 
Byen  løb  til  Cour  hos  ham.  —  Vi  Præsidentor  gik  ogsaa 
derhen,  da  Odelsthinget  var  endt.  —  Fra  Fæstningen  blev 
givet  2   Salver  i  Anledning  af  Dagen. — 

Til  Middags  var  et  stort  Selskab  hos  Statholderen. 
—  Hele  Storthinget  var  der.  —  Lehnsmand  Borge  dråk 
sig  en  saadan  Perial,  at  han  faldt  i  en  alvorlig  Søvn  ved 
Bordet.  — 

Kl:  7  gik  jeg  paa  Comedie.  —  Gaden  udenfor  var 
oplyst  med  Begkrandse,  og  Forstuen  med  Lamper;  Prind- 
sernes  Navne  vistes  i  Transparent.  —  Før  Stykkerne  gaves 
Sange  og  en  ret  vakker  Prolog  af  Pavels.  Da  disse  vare 
endte  raabtes:  længe  leve  Kronprindsen  og  hans  Søn! 
hvorefter  fulgte  Hurra  og  Klap  tre  gange  tre.  —  Planen 
og  Skjelmen  i  sin  egen  Snare  bleve  givne;  men  hvem,  der 
har  seet  disse  Stykker  i  Bergen,  maatte  bede  Gud  bevare 
sig  fra  at  see  dem  her.  — 

D:  '5te  October.  Kl:  9  indfg^ndt  jeg  mig  i  Stor- 
thinget. Gerners  Forslag  om  at  foråre  Oplysning  om 
Statsraadets  ProtocoUer  inden  14  Dage  blev  henlagt.  — 


158 


YNGVAR  NIELSEN. 


Man  blev  enig  om  at  fremsætte  som  Constitutions  Forslag 
til  næste  Storthing,  at  Grundlovens  53de  §  Litr:  a  for- 
andres saaledes :  Stemmeret  tabes,  ved  ikke  at  være  aldeles 
friefunden  for  Justitiens  Tiltale  i  Sager,  som  have  været 
anlagte  for  Forbrydelser,  der  om  de  vare  beviste,  vilde  have 
medført  corporlige  eller  vanærende  Straffe  etc.  —  Til  at 
overbære  Ordens  Adressen  blev  udnævnt  en  Deputatioiiy 
hvis  Formand  Amtmand  Sibbern  blev.  —  Overauditem- 
Bendtz  søgte  om  Tilladelse  at  rejse  til  Laurvigen  i  5  Dage; 
hvilket  blev  bevilget.     Thinget  var  sluttet  KJ:  12. 

Jeg  var  i  en  SamliDg  i  7de  Committee,  og  over- 
bragte  derpaa  Statsraad  Diriks  en  Ansøgning  fra  Bergens 
Repræsentanter  ang:  Forandring  i .  den  Tid,  hvori  de 
skulle  tjene.  —  Om  Eftermiddagen  arbejdede  jeg  for  2deii 
Committee,  og  om  Aftenen  efter  Kl:  7  udvidede  jeg  min 
Praxis  i  il  pretioso  far  niente.  — 

D:  6te  Odober.  Jeg  blev  hjemme  og  arbejdede  for 
2den  Committee  indtil  Kk  10.  Storthinget  samledes  Kh 
11  og  besluttede  at  sende  en  Deputation  til  Kronprindsen 
i  Morgen  for  at  lykønske  med  Hs:  Majestæts  Fødselsdag.  ^^^ 
Til  denne  Deputations  Formand  udnævnte  jeg  Biskop  Sø- 
rensen. —  Efterat  jeg  havde  siddet  en  Times  Tid  i  2den 
Committee  og  gjort  et  Par  Visitter  gik  jeg  hjem  til  Ura- 
nienborg.  —  Den  hele  Eftermiddag  og  Aften  arbejdede 
jeg  for  2den  Committee,  der  har  flyet  mig  3  vidløftige 
Betænkninger  at  skrive.  —  En  Piber  (Hr.  Pfeifer)  gav 
i  Aften  en  Concert,  som  jeg  ikke  vilde  høre;  og  det  var 
vel,  thi  Fiberen  var  nær  ved  at  pibes  ud.  — 

D:  7de  October.^  Efterat  jeg  havde  expederet  en 
Brevstump  til  Hagerup  indfandt  jeg  mig  Kl:  9  i  Odels- 
thinget.  —  Klercks  Forslag  til  en  Lov,  der  bestemmer,  hvor- 


STIITAMTMAND  W.  F.  K.  CHRISTIES  DAGBOG. 


15» 


længe  Embeder  skulle  staae  vacante,  blev  henlagt.  — 
Aas^s  og  Krogh^s  Forslage  om  Tugthuses  og  Arresters- 
Opførelse  i  Nordland  og  Fiudmarken  bleve  foretagne.  Det 
førstes  henvistes  til  Lovcommitteen,  det  sidste  til  Regje- 
ringen. —  I  Anledning  af  Bjerkedals  Forslag  ang:  Be- 
stemmelser for  hvorvidt  Almuerne  skulle  bidrage  til  Kir- 
kers Reparation,  m:  v:,  blev  besluttet,  at  anmode  Regje- 
ringen om  at  indskjerpe  Lovene  om  Kirkernes  Vedlige- 
holdelse.  — 

Et  Par  Ansøgninger  bleve  afviste  og  henlagte.  —  F: 
Meyer  indgav,  som  sit,  et  Forslag  fra  J.  Rolfsen,  Toldens^ 
Erlæggelse  af  Varer,  som  i  fremmede  Skibe  ind-  og  ud- 
føres,  betræffende.  — 

Ligesaa  indgav  Meyer  Forslag  om  Laugsarticler  for 
Sejlmagerne  i  Bergen.  —  Fra  Fredr:  Arentz*^^,  til  Hos- 
anger, indkom  en  Ansøgning  om  at  hans  Embedes  Pension 
maatte  udredes  af  det  beneficerede  Gods.  —  Mangfoldige^ 
andre  Andragender  bleve  anmeldte  og,  blandt  disse,  et 
ang.  de  residerende  Capellaners  Indkomster,  underskrevet 
Nærings-Sorg  d:  23  Sept:  1815  af  Sultihjel,  resid:  Ca- 
pellan  i  Overflod  (en  temmelig  quodlibetsk  Underskrivt) 
—  Wejdemann  valgtes  atter  til  Præsident,  Bryn  og  Schjøtz, 
til  Seeretairer ;  Budtz  blev  Vice-Præsident  ved  24  Stem- 
mer. — 

Efterat  Thinget  var  endt  gik  jeg  til  Kronprindsen 
for  at  gratulere  med  Kongens  Fødselsdag,  da  jeg  for- 
raeente  der  var  cour;  men  see,  der  var  ingen.  —  Man 
indlod  mig  alligevel,  og  jøg  maatte  sidde  og  tale  med 
Prindsen  circa  1^/2  Time.  — 

Hele  Storthinget  spiste  hos  Prindsen  Kl:  3  tillige- 
med  endeel  af  Borgerskabet  og  de  høje  Embedsmænd.  — 
Til  Aftens  vare  vi  paa  et  Bal,  som  Borgerskabet  gav  i 
Stiftsgaarden.     Arveprindsen    dansede    flittigt.    —    Hvor- 


160 


YNGVAR  NIELSEN. 


længe  Prindserne  blev  der,  veed  jeg  ikke,  thi  jeg  stak 
paa  mig  Kl:  11.  —  Kongens  og  Prindsernes  Navne  vistes 
i  forskjellige  Værelser  i  Transparent  og  paa  Væggene, 
samt  med  Lamper  udenfor  og  i  Forstuerne.  —  Der  var 
ret  muntert  og  vakkert,  dog  troer  jeg  ikke  at  ret  mange 
vare  bedre  tilfreds,  end  jeg,  da  jeg  Kl:  11  Vs  kjørte  hjem 
til  Uranienborg. — 

Nansen  havde  skrevet  en  Vise  i  Anledning  af  Kongens 
Fødselsdag  og  sendt  den  trykt  hen  til  Prindsegaarden ; 
men  den  blev  hverken  sjunget  eller  uddeelt.  —  Saaledes 
burde  altid  Smiggrere  behandles.  — 

D:  8de  Odober.  Jeg  var  den  hele  Dag  hjemme  og 
arbejdede.  —  2  Committee-Betænkninger  bleve  saaledes 
affærdigede.  —  Om  Aftenen  kom  nogle  Fremmede,  som, 
paa  vanlig  Viis,  neppe  havde  sagt  god  Aften!  førend  de 
sad  ved  Kort-Bordet. 

At  jeg  ved  Middags  Tid  skjød  et  Egern  i  Skoven, 
hører  til  *det  Onde,  jeg  i  Dag  har  gjort,  og  at  det  siden 
brændte  for,  da  jeg  havde  lagt  an  paa  et  andet  uskyldigt 
Dyr,  hører  til  det  Onde,  jeg  kunde  have  gjort.  — 

En  saadan  roelig  Dag  i  en  hyggelig  Familie-Kreds 
er  en  Festdag;  men  man  skjønner  sjelden  paa  den  for- 
inden  man,  som  jeg,  ila  IV2  Aar  har  ennuieret  sig  i 
Selskaber  og  Forsamlinger.  — 

D:  9de  Odober.  Jeg  var  hjemme  og  skrev  til  Kl: 
10  om  Formiddagen,  da  Klerck  kom  til  mig  og  spillede 
nogle  Partier  Billard.  —  Ved  Middags  Tid  gik  jeg  til 
Byen.  —  Jeg  blev  buden  til  Middags  hos  Kronprindsen. 
—  Efter  Maaltidet  havde  han  mod  Præsidenterne,  med 
Aal  Oxholm  og  Statsraadet  en  lang  Conference  om  Fi- 
nantsvæsenet.  ^^^  —  Dette  vårede  til  Kl:  9,  da  jeg  gik  hjem. 


STIFTAMTMAND  W.  F.  K.  CHRISTIES  DAGBOG.  i^^ 

D:  10de  Odober.  Storthinget  holdtes  Kl:  9.  —  Provst 
Schmidts  Klage  over  Statsraadet^^*  blev  bonsendt  til  Odels- 
thinget.  —  Man  besluttede,  at  de  danske  Courant  Sedler, 
hvorover  Designationer  fra  Fogederne  ere  indkomne,  men 
ingen  andre,  skulle  fra  Besidderne  indløses  mod  Rigs- 
banksedler.  —  For  Indløsningen  af  Assignationsbevise  (!)  i 
Nordlandets  blev  bestemt  den  sidste  Termin  31te  Jan:  181G, 
og  i  Findmarken  31  Martii  s:  A:  —  Jeg  blev  atter  valgt 
til  Præsident  ved  59  Stemmer.  Lange  blev  Vicepræsos 
og  Rambech  og  Budtz  Secretairer.  —  Schultz  foreslog 
den  Forandring  i  Grundlovens  22de  §  at  Kongen  kun 
maae  afsætte  Minister  og  Statholderen.  —  Han  foreslo^' 
tillige  en  bestemt  Eedsformular  for  Embedsmænd  i  Grund- 
loven.  —  Nansen  foreslog  at  Kronprindsen  fremdeles  maa 
fungere  som  Konge,  i  Kongens  Sygdorastilfælde. 

D:  Ilte  Odober.  Om  Morgenen. oxpederede  jeg  et 
Brev  til  Hagerup;  og  siden  arbejdede  jeg  til  Kl:  henimod  12, 
da  jeg  rejste  til  Byen  for  at  modtage  Kahrs.  Han  kom 
i  sit  Logis  Kl:  3  efter  at  have  afleveret  sit  Sølv.  —  Han 
var  frisk  og  ved  godt  Humeur.  ~  Vi  passiarede,  spiste 
og  dråk  indtil  at  Sorenskriver  Schydtz  kom  os  imellem. 
—  Jeg  arbejdede  derpaa  i  juridiske  Committee  til  Kl:  9, 
hvorefter  jeg  rejste  hjem.  -r- 

D:  me  Odober,  Odelsthinget  holdtes  Kl:  9.  Moes 
Forslag  om  at  Embedsraændene,  paa  Embedsgaardene, 
skulde  være  Kaarmænd  hos  en  Bonde,  blev  lienlagt. 
Kroghs  Forslag  om  at  ingen  paa  Landet  maae  givte  sig 
uden  at  have  Jord  i  Eje  eller  Brug,  m:  v:,  blev  tilstillet 
Lovcommitteen  til  Af  benyttelse.  — 

Klercks  Forslag  om ,  Ansættelse  af  en  Districtslægo 
i  Findmarken,,  med  1350  Rdl.  Specie  i   Gage,  blev   sendt 

Hist.  Tidsskr.  4  R.  1  B.  1 1 


162 


YNGVAR  NIELSEN. 


Regjeringen  til  Afgjørelse,  tilligemed  Pinants  Oommitteens 
Betenkning,  der  gik  ud  paa  2  Lægers  Ansættelse  med 
anstendig  Gage,  med  en  Afgivt  af  2  /?  pr.  Vog  tør  Fisk, 
som  udføres  fra  Find marken. 

Der  blev  oplæst  følgende  Lovforslage:  1.)  Major 
Schjøtts,  ved  Synnestvedt,  om  at  der  paa  Gaardeue  i 
Norge  stedse  skulde  holdes  i  Beredskab  ot  vist  Qvantum 
Høe,  Kjød  og  Flesk,  til  Brug  for  Militair-Etaten.  2.) 
Lundegaards,  om  at  Besigtigelses  og  Taxations  Forret- 
ninger etc:  maatte  optages  uden  at  Sorenskriveren  skulde 
være  derved.  —  3.)  Uhlens,  om  Maanedsthingenes  Afskaflfelse. 
4.)  Bøgvalds,  ang:  Paalæg  af  10  pct:  Told  paa  Egebark 
og  6  pct:  paa  Fedevarer,  som  udføres.  —  Et  Forslag  fra 
General  Indqvarterings  Commissionen  i  Christiania,  ang: 
Indqvarteringen,  blev  ogsaa  anmeldt.  Synnestvedt  oplæste 
endeel  Anmærkninger  fra  Sorenskriver  Staboe  ^^^^y  ang:  Bryns 
Forslag  om  at  intet  maatte  betales  for  Skiftebreves  Be- 
skrivelse, m:  v:  —  Da  Præsidenten  modtog  dette,  hvori 
slet  intet  Forslag  var,  maatte  jeg  anmærke,  at  det  var 
baade  upassende  og  stridende  mod  Reglementet  at  oplæse 
saadanne  Sager,  da  Resol.  af  29de  Aug:,  som  forbyder 
Præsidenten  at  oplæse  dem,  neppe  kan  tillade  Repræsen- 
tanter  saadant,  saameget  mindre,  som  det  Forslag,  der 
nu  blev  criticeret,  allerede  i  Odelsthinget  var  endelig  af- 
gjort.  —  Finants-Committeens  Forslag*^''  var  nuindkommet. 
Det  blev  dicteret  til  Odelsthingets  Medlemmer,  for  at 
spare  den  Tid,  som  vilde  medgaa  til  Trykning  af  samme. 
Rigsretten  begyndte  i  Dag  at  holdes  for  at  de  Medlem- 
mer, som  qvalificerede  sig  til  at  udtræde  førend  Haxt- 
hausen  forskyder  Nogen,  kunde  gaae  ud.  Gen:  Auditeur 
Bergh  exciperede  mod  sig  selv,  fordi  han,  som  Medlem  af 
Overkrigs  Commissionen,  havde  inqvireret  om  Haxthau- 
sens    Forhold    og  siden  afgivet  den  Betænkning,  at  intet 


STIFTAMTMAND  W.  F.  K.  CHRISTIES  DAGBOG. 


163 


paa  hans  Forhold  fandtes  at  udsætte.  —  Ligeledes  exci- 
perede  Assessor  Omsen  ^^  mod  sig  selv,  fordi  han,  medens 
han  var  Advocat,  var  engageret  af  Haxthausen  som  De- 
fensor og  havde  gjennemseet  Papirerne  for  ham.  —  Disse 
2  Exceptioner  erkjendtes  af  Retten  gyldige,  og  Bergh  og 
Omsen  udnævntes  derfor  af  Retten  til  Udtrædelse.  —  Føl- 
gende Herrer  exciperede  ligeledes  mod  sig  selv:  Nansen 
fordi  han  var  Medlem  af  forrige  Storthings  Committee,  der 
gjennemgik  Statsraadets  ProtocoUer,  med  Hensyn  til  Con- 
ventionen  paa  Moss  :  Thank  fordi  han  har  været  Finants- 
raad  tilligemed  Haxthausen,  ejer  et  Saugbrug  i  Fælleds- 
skab  med  ham  og  staaer  paa  en  meget  venskabelig  Fod 
med  ham  :  Statsraad  Aall,  fordi  han  var  med  at  afslutte 
Conventionen  paa  Moss;  Capt:  Ræder,  fordi  han  var  For- 
mand  for  Committeen  som,  paa  forrige  Storthing,  under- 
søgte  Over-Krigscommissionens  ProtocoUer  og  gjofde  Ind- 
stilling  om  en  skarpere  Undersøgelse,  samt  Biskop  Sø- 
rensen og  Sibbern,  fordi  de  vare  Medlemmer  af  sidste 
Odelsthing,  der  decreterede  Action  mod  Haxthausen.  — 
Ingen  af  disse  Exceptioner  kjendtes  for  gyldige.  — 

Det  var  ellers  ynkeligt  at  høre,  hvorledes  Rigsretten 
og  in  spede  dens  Præsident  (Lange)  prostituerede  sig 
ved  denne  hele  Forhandling.  —  Naar  en  Exception  var  frem- 
sat,  opfordrede  Præsidenten  Medlemmerne  at  sige  sin 
Mening  derom;  man  debatterede,  ligesom  i  Storthinget, 
og  stemmede  endelig,  enten  ved  Ja  eller  Ney,  eller  ved 
at  rejse  sig  op  eller  at  blive  siddende.  —  Har  nogen  hørt 
sligt  i  en  Ret?  Thank  og  Nansen  kom,  under  Debat- 
terne, formeligen  i  Skjænderie,  til  største  Plaiseer  for  Til- 
hørerne. —  Præsidenten  lod  Lagthinget  stemme  først, 
istedetfor  at  Reglementet  siger,  at  Højesteret  skal  votere 
først;  han  nægtede  Assessor  Debes*^^,  at  føre  sit  dissente- 
rende Votum  til  Protocollen,  paa  Grund  af  at  man  i  Stor- 

11* 


1.64 


YNGVAB  NIELSEN. 


thinget  blot  lægger  det  ved  ProtocoUen,  men  han  raaatte 
dog  tilsidst  bevilge  det.  Han  glemte  flere  Gange  at  lade 
Justitiarius  i  Højeste  Ket  votere.  — 

Højst  besynderligt  var  det,  at  ingen  af  Højeste  Rets 
Assessorer  erindrede  Præsidenten  om,  at  der  ordentligen 
skulde  voteres  og  ikke  debatteres;  men  hvad  skal  man 
sige  om  en  Bet,  som  ikke,  under  Debatterne  angaaende 
Omsens  Exceptiob,  anførte  Frd:  19  Aug:  1733  og  af  8de 
Jan:  1802,  der  saa  aabenbare  vare  afgjørende?  Følgen 
deraf  havde  nær  været,  at  Omsen  var  bleven  siddende 
som  Dommer  i  Retten;  thi  kun  nogle  faa  Stemmer  vote- 
rede  ham  ud.  Heraf  seer  man,  hvor  vigtigt  det  er,  at 
en  Ret  handler  og  dømmer  inden  lukte  Dørre;  man  har 
da  Respect  for  den  som  for  et  Orakel.  —  Fordum  ind- 
liyllede  man  Dommerne  i  Allonge-Parykker  og  sorte 
Kapper,  samt  lod  dem  arbejde  inden  Mure  og  Laase; 
man  saae  da  hverken  deres  Legems  Bræk  eller  deres 
Sjels  Fattigdom,  og  Følgen  var  blind  Agtelse  og  Tiltroe. 
Nu  lader  man  dem  klippe  sit  Haar  a  la  Titus,  klæde  sig 
som  petits  maitres  og  handle,  ja  endog  votere  offentligen. 
—  Hvad  Følgen  er,  behøver  jeg  ikke  at  sige.  — 

Kl.  3  spiste  Kahrs,  Bøgh  og  jeg  sammen.  —  Da 
Bøgh  var  fuldkommen  moden  til  Middags-Søvnen,  gik 
Kahrs  og  jeg  Gade  op  og  Gade  ned,  for  at  han  skulde 
blive  kjendt  i  Byen.  —  Da  Mørket  kom  drog  jeg  paa 
Landet,  hvor  Børnene  forførte  mig  til  at  lege  med  dem 
til  seent  ud  paa  Aftenen.  — 

D:  13de  Octoher.  Efterat  jeg  havde  arbejdet  hjemme 
til  Kl:  10  indfandt  jeg  mig  i.  2den  Oommittee,  hvor  jeg 
blev  siddende  til  Kl:  2.  —  Jeg  besøgte  derpaa  Onkel 
Nolle,  der  allerede  ennuierer  sig  fortræflfeligt^^^  Kl:  5  raødte 
jeg  i  7de  Oommittee,  hvor  jeg  blev  holdt  varm  til  Kl:  S^/^. 


STIFTAMTMAND  W.  F.  K.  CHRISTIES  DAGBOG.  165 

—  Kl.  9  kom  jeg  hjem  og  strax  efter  kom  min  Vert  fra 
^11  Jagt  paa  Jahn,  hos  Ingier,  hvor  jeg  ogsaa  skulde  have 
været.  —  Jeg  var  saa  ondskabsfuld,  at  jeg  glædede  mig 
over,  at  der  i  2  Dage  ikke  var  skudt  en  eneste  Hare.  — 
I  Morgen  og  paa  Søndag  continuerer  Jagten;  men  jeg 
tvivler  paa,  at  jeg  faaer  Tid  at  rejse  didhen.  Det  bliver 
i  Morgen  en  interessant  Dag  for  Bj^ens  Damer,  thi  en 
Synder,  som,  med  en  Gryde,  har  slaaet  ihjel  en  Karl  og 
plyndret  ham,  skal  halshugges.  —  Det  værste  er,  at 
Vejret  er  saa  slet,  at  det  vil  afholde  mange  fra  at  rejse 
nd.  —  En  Plet  paa  Kjolen  er  ofte  værre  end  en  Plet 
paa  Caracteren.  — 

D:  14de  Odober\  Jeg  skrev  til  Hagerup  og  Schydtz, 
og  maatte  derpaa,  i  stærkeste  Gallop,  til  Storthinget  Kl:  9. 
Frue  Rosbachs  Ansøgning  ang:  Pension  for  Gapt.  Holck's 
Børn,  med  Oplysning  af  Statsraadets  ProtocoUer,  blev 
sendt  til  3die  Committees  Betænkning,  ligeledes  Foureer 
Ojerstenens  om  Pension,  som  af  Regjeringen  er  nægtet.  *^* 
^væstionen  om  Pensioner,  som  af  den  danske  Rgjering 
*  -ere  givne,  kunne  revideres  og  nedsættes  eller  ophæves?* 
blev  foretaget.  —  2den  Oommittee  havde  indstillet,  at  de 
blot  maatte  revideres,  med  Hensyn  til,  om  der,  siden  Pen- 
sionens  Bevilgelse,  var  opstaaet  saadanne  Forandringer 
hos  Pensionisten,  at  han  ej  længere  burde  have  Pension. 
--  Nansen,  skjøndt  Medlem  af  2den  Committee,  oppone- 
rede  derimod  med  8  vidløftige  Grunde,  og  vikle  have,  at 
alle  Pensioner  skulde  revideres.  —  Jeg  gjorde  Thinget 
bekjendt  med,  at  han  ikke  i  Committeen  havde  fremsat 
sine  Grunde  og  at  jeg  derfor  vanskeligen  kunde  gjendrive 
dom  efter  at  have  saa  cursorisk  hørt  dem;  imidlertid 
gjennemgik  jeg  dem  postviis  og  rev  ham  saa  tilstrække- 
ligen  ned,  at  han  ikke  fandt  for  godt  at  gjøre  andet  end 


166 


YNGVAR  NIELSEN. 


en  liden  Undskyldning  og  et  Slags  Forklaring  over  et  Par 
Grunde,  hvis  Absurditet,  jeg  havde  viist, 

Tiiinget  bifaldt  2den  Committees  Indstilling,  mod  15 
Stemmer.  Ligesaa  blev  det,  efter  2dén  Committees  Ind- 
stilling, i  Anledning  af  Sorenskriver  Rambechs  Forslag, 
bestemt,  at  Ansøgninger  og  Forslag  ikke  skulle  modtages, 
naar  8de  (!)  Dage  ere  forløbne,  uden  fra  Lovcoramitteen  og 
Regjeringen.  —  Nansens  Forslag  om,  at  forlange  Gage- 
listerne  hos  Regjeringen,  blev  henlagt,  da  saadant  allerede 
i  Aug:  Maaned  var  skeet,  og  Gagehsten  indkommet. 
Lieutenant  Parnemann  og  Major  Kaltenborn  søgte  om 
Naturalisation^^^  —  Kjøbmand  Berg,  fra  Gothenborg,  an- 
meldte, at  han  havde  Pandteobligation,  udstedt  af  F.  6te 
i  Julii  1813,  for  250,000^  Hamb.  Bco  i  Walløe  Saltværk, 
og  for  250,000  ^  Hamb.  Bco  i  Modums  Blaaefarve-Værk, 
samt  at  han  havde  anlagt  Sag  for  at  kunne  tiltræde  Pantet 
eller  faae  sine  Penge,  hvorhos  han  indstillede  til  Stor- 
thinget,  om  det  vilde  foranstalte  ham  denne  Sum  udbetalt. 
—  Sagen  blev  sendt  3die  Committee  til  Betænkning^^^. 

Denne  Gjeld  ,er  da  en  af  F.  6tes  sidste  Velgjer- 
•  ninger  mod  hans  troe  Norske  TJndersaatter.  Jeg  foredrog 
for  Storthinget  endeel  smaae  Uoverensstemmelser  inellem 
det  Svenske  og  Norske  Exemplar  af  Rigsacten;  man  fandt 
at  intet  ianledning  deraf  var  at  observere,  hvorfor  Acten 
blev  underskrevet.  — 

Odelsthinget  hlev  holdt  Kl:  P/a,  ligeledes  Lagthinget. 
Til  Præsident  og  øvrige  Embedsmænd  valgtes,  i  det  første. 
Sorenskriver  Weydemann,  Foged  Budtz,  Sorenskriverne 
Bryn  og  Sehjøtz;  til  Præsident  i  Lagthinget  Lange  og 
til  Secretair  Procurator  Weydemann,  I  Odelsthinget  blev 
oplæst  1.)  Tranes  Forslag  om  et  Brand  Assurance  Com- 
pagnie  i  Christiania,  og  2.)  Konows  Forslag  ang:  en  Lov, 


STIFTAMTMAND  W.  P.  K.  CHRISTIES  DAGBOG.  167 

der  forbyder  Kongen  provisorisk  at  tillade  Skibes  Ind- 
og  Udklarering  udenfor  Kjøb-  og  Lade-Stæderne. 

I  Storthinget  gjorde  Stoltenberg  Motion  i  Anledning 
af,  at  Regjeringen  (ikke  Kongen)  havde  sanctioneret  en 
Lov,  ang.  Fastsættelse  af  terminus  a  quo  for  Betalingen 
af  Renter  og  Capitaler  efter  Fr.  af  5  Jan:  1813.  — 

Siden  Kahrs  kom,  har  jeg  altid  spiist  med  ham  hos 
Carstens;  dette  gjorde  jeg  ogsaa  i  Dag.  —  Siden  viste 
jeg  ham  Rigsaeterne  og  Storthingets  Locale,  passiarede 
med  ham  og  kjørte  hjem  paa  Landet.  —  En  Forbryder 
blev  i  Dag  halshugget. 

D:  15de  Odober.  Til  Kl:  henimod  2  om  Efter- 
middagen  sad  jeg  roelig  ved  mit  Arbejde.  —  Jeg  studerede 
i  Finantsplanen*^*  saa  godt  jeg  kunde.  —  Imidlertid  gjorde 
jeg,  inden  Middagsmaaltidet,  en  Tour  til  Byen  for  at  faae 
endeel  fornødne  Oplysninger  angaaende  nogle  Sager,  hvor- 
over jeg  skulde  afgive  Betænkning.  —  Jeg  arbejdede 
fremdeles  til  Kl:  8  om  Aftenen,  da  min  Vert  kom  hjem 
fra  en  4  Dages  Jagt,  paa  hvilken  der  ikke  var  skudt  en 
eneste  Hare.  —  Han  berettede  i  øvrigt,  at,  omendskjøndt. 
samtlige  Jægere  ikke  havde  fældt  et  eneste  levende  Dyr, 
saa  var  der  dog  et  eneste  levende  Væsen  som  flere  Gange 
havde  fældt  dem  Alle,  Perialen  nemlig,  der  skal  have 
holdt  et  grumt  Huus.  —  Ihvorvel  det  er  længe  siden  jeg 
sidst  hilste  paa  denne  gode  Ven  —  Perialen  —  og  nok 
kunde  have  Lyst  at  underholde  mig  lidt  med  ham,  er  jeg 
dog  glad  at  jeg  ikke  var  med  paa  Jahn,  thi  han  er  en 
Person,  som  man  ikke  maa  gjøre  sig  alt  for  familiair 
med.  —  Naar  Motzfeldt  nu  kommer  tilbage,  skal  han, 
Bøgh,  Kahrs  og  jeg  invitere  bemeldte  Hr.  Perial  til  et 
Qiiodlibet  hos  os ;  og  derved  haaber  jeg  vi  skal  gjøre  os 
ham  forbunden.  — 


168 


YNGVAR  NIELSEN. 


D:  16de  Odober.  Paa  det  at  man  ret  nøie  skulde 
gjennemtænke  Finantsplanen,  var  der  i  Dag  hverken 
Odels-,  Lag-  eller  Storthing.  —  Jeg  arbejdede  hjemme 
hele  Formiddagen  og  Eftermiddagen ;  men  ved  Middags 
Tid  tog  jeg  mig  en  liden  Tour  til  Byen.  Om  Aftenon 
kom  Bøgh  og  Kahrs  ud  til  mig;  de  passiarede,  spiste  og 
tømte  et  Glas  hos  min  Vert,  der  altid  er  glad  i  lystigt 
Compagnie.  —  Jeg  fik  i  Dag  Brev  fra  Hagerup  ang:  Mod- 
tagelsen  af  Kjøbesummen  for  Stiftamtmands  Gaarden.  — 

D:  17de  Odoher.  Kl:  9  raødte  jeg  i  Storthinget, 
hvor  intet  andet  end  Præsidentvalg  blev  faretaget.  —  Jeg 
blev  atter  valgt  til  Præsident  ved  61  Stemmer;  Bugge 
og  Lange  havde  lige  mange  Stemmer  til  Vicepræsident- 
skabet;  de  kastede  Lod,  og  denne  traf  Bugge.  —  Rambech 
blev  Secretair  og  Budtz  ViceSecretair. 

Endeel  Ansøgninger  bleve  oplæste  og  Thiuget  derefter 
hævet.  —  Odelsthinget  begyndtes  Kl:  10.  —  Finants 
Committeens  Project  og  3  separate  vota  af  Thank,  om  at 
Garantien  ej  bør  holdes,  at  rentebærende  Obligationer  ej 
bør  udstedes  og  at  en  Afgift  af  6  pot:  paa  Formue 
maatte  paabydes,  blev  oplæst.  —  Der  opstod  dernæst 
Spørgsmaal,  om  man  skulde  særskilt  debattere  de  Prin- 
ciper,  hvorpaa  Udkastet  til  Anordningen  er  bygget?  eller 
om  man  skulde  gaae  til  selve  Udkastet  og  Postviis  debattere 
samme?  42  Stemmer  mod  19  antoge  det  sidste^'^.  —  De- 
batterne begyndte  saaledes  med  Udkastets  3die  §,  der 
fastsætter,  at  Sedlerne  skulle  indløses  overeensstemmende 
med  Ejdsvolder-Garantien.  —  Gapt:  Gerner  ^^^  oplæste  en 
Tale,  han  paastod,  at  Kigsforsamlingen  var  uberettiget  til 
at  slutte  Garantien,  da  den  blot  var  sammenkaldt  for  at 
bestemme  Regjeringsformen,  og  at  man  følgelig  burde 
forkaste   Garantien,    som  højst  bebyrdende    for  Riget    og 


STIFTAMTMAND  W.  F.  K.  CHRISTIES  DAGBOG. 


169 


som  kun  fordeelagtig  for  fremmede  og  indenrigske  Jøder. 
—  Han  nieente  da,  at  Frdn:  af  5te , Jan:  1813  og  Sølv- 
Værdie  Coursen  af  Aug.  samme  Aar  maatte  gjelde,  indtil 
at  Storthinget  anderledes  bestemmer.  —  Proprietair  Jør- 
gensen^" var  af  samme  Mening  og  yttrede,  at  dersom 
Garantien  havde  været  saa  velgjørende  i  dens  Virkning 
«om.  Hensigten  dermed  var  ædel,  da  burde  den  have  været 
holdet.  —  Konow,  Ole  Bjørnsen,  Ole  Haagenstad,  Foged 
Budtz  og  Pridr:  Meyer  oplæste  Betænkninger  ora,  at 
Garantien  bør  holdes.  —  Jeg  opponerede  mod  Gerner 
og  Jørgensen,  søgte  at  nedrive  deres  Grunde,  og  paastod, 
atQvæstionen  om  Garantiens  Tilintetgjørelse  alene  kan  afgjø- 
res  in  pleno,  paa  Grund  af  Grundlovens  75de  §  litr.  c  og 
Eegleraentets  22de  §.  —  Imidlertid  bemærkede  jeg,  at 
Ophævelsen  af  Garantien  var  et  Opbud,  og  at  Beslutningen 
derom  aabenbare  havde  til  Pølge,  i  Overeensstemmelse 
med  Grundlovens  52de  §,  at  alle  stemmeberettigede  Bor- 
geres Stemmeret  var  suspenderet  2^^.  — 

Jacob  Aall  oplæste  en  velskreven  Tale,  til  Beviis 
for,  at  Garantien  bor  hæves.  —  Jørgen  Aall  holdt  lige- 
ledes  en  Tale  imod  Garantien.  —  Stoltenberg  og  Lunde- 
gaard oplæste  derimod  deres  Betænkninger,  som  gik  ud 
paa,  at  den  bør  holdes.  — 

Budtz  observerede,  at  man,  ved  at  hæve  Garantien, 
antager  Prd:  af  5  Jan:  1813  som  gjeldende,  men  at 
man  derved  kun  vinder  25  pot:,  da  Coursen,  efter  denne 
Forordning  og  Rigsbankfundationen,  altid  skulde  holdes  i 
400 ^^^  —  Sorenskriver  Weydemann  oplæste  sin  Formening 
der  gik  ud  paa,  at  Garantien  maae  holdes.  —  Han  slut- 
tede med,  at  Krøniken  ellers  vilde  fortælle:  Aar  1814 
hyggede  Norges  udvalgte  Mænd  en  Bygning,  hvorover 
Normændene  frydede  sig  og  hvori  de  boede  med  Lyst. 
Aar    1815   sagde   Normændene   til    dem:     Til   Belønning 


170 


YNGVAR  NIELSEN. 


for  Eders  Iver  skulle  I  alle  være  Skjelmer;  vi  betale 
ikke  en  Skilling  af  Bygnings  Omkostiiingerne  og  Materi- 
alierue. 

Klokken  var  nu  bleven  henimod  3.  —  Præsidenten  pro- 
ponerede,  at  man  skulde  votere  om  3die  §  antages 
uforandret?  eller  om  man  vil  at  Spørgsmaalet  om  Garan- 
tien skal  holdes  bør  underkastes  nærmere  Prøvelse..  — 
Mange  opponer ede  herimod  og  vilde  at  Spørgsmaalet 
først  skulde  være,  om  denne  Qvæstion  bør  afgjøres  i 
Odelsthinget  eller  in  pleno?  34  Stemmer  mod  29,  holdt 
med  Præsidenten.  —  Man  voterede  derpaa  ved  skriftlige 
Vota.  —  36  Stemmer  an  toge  3die  §  uforandret;  26  antoge 
den  ikke ;  men  blandt  disse  vare  4,  som  svarede  ney,  fordi 
de  vilde,  at  det  først  skulde  afgjøres,  om  Qvæstionen 
henhører  til  plenum  eller  ey.  —  Alle  Bergenserne,  baade 
fra  Landet  og  Byen  antoge  Paragraphen.  —  Kl:  4  blev 
Thinget  endt.  —  Saaledes  er  da  denne  vigtige  Gjenstand 
for  det  første  i  Odelsthinget  afgjort.  —  Jeg  gik  hjem 
Kl.  5^/2  og  arbejdede  den  hele  Aften  i  god  Roe,  thi  hele 
Huset  var  paa  Comedie  og  saae  Kjerlighed  uden  Strøm« 
per.     1  Morgen  continuere  Debatterne  ang:  Finantsplanen. 

D:  18de  Odoher.  Da  min  Post  til  Hagerup  var 
expederet  slog  Storthings  Klokken.  —  Jeg  mødte  i  Odels- 
thinget Kl:  9.  —  Præsidenten  lod  af  ProtocoUen  oplæse  alle 
de  i  Gaar  afgivne  og  nu  indførte  skrivtlige  Vota.  —  Derpaa 
begyndte  man  at  debattere  Pinants  Udkastets  ^^  Iste  §.  — 
Sorenskriver  Schjøtz  oplæste  strax  en  højtravende  Tale*^*^ 
hvori  han  begyndte  med,  at  man  med  bange  Ængs  te  li  g- 
h  ed  maatte  overveje  og  beslutte  denne  Sag,  da  Committeens 
Indstilling  synes  at  berede  de  største  Ulykker  for  Bonde- 
standen og  de  mindre  formuende  Kjøbstædbeboere;  og 
sluttede    med,    at    Thanks   Forslag   ang:   Inddragelsen    af 


STIFT AMTM AND  W.  F.  K.  CHRISTIEB  DAGBOG. 


171 


Pengene,  og  ikkfi  Committeens,  burde  lægges  til  &rund  for 
Debatterne.  —  Gerner  understøttede  dette  Forslag.  — 
Thank,  der,  som  Lagthingsmand,  har  Sæde  inde  i  Salen,, 
havde  den  Uforskammethed  at  gaa  op  til  Schjøtz  og 
Gerner  og  at  hviske  til  dem,  hvad  de  skulde  sige,  og 
Præsidenten  havde  den  Moderation,  eller  Svaghed,  hvad 
jeg  skal  kalde  det,  at  ikke  vise  ham  bort.  —  Forgjæves, 
bemærkede  jeg,  at  Schjøtz^s  og  Gerners  Yttringer  ikke^ 
henhørte  til  den  §,  hvorover  man  nu  debatterede,  men 
til  6te  §;  man  vedblev  at  snakke,  snart  om  Garantien^ 
snart  om  Thanks  Votum  etc:  —  Omsider  proponerede^ 
Bugge,  at  man  skulde  sende  det  i  Gaar  besluttede  til 
Lagthinget,  paa  det  at  man,  naar  det  blev  bifaldt,  kunde 
gaae  desto  sikkrere  frem.  —  Jeg  observerede,  at  man 
neppe  kunde  vente,  at  Lagthinget  vilde  tåge  Beslutningen 
i  Overvejclse,  da  den  intet  Lovforslag  er.  —  En  Plura- 
litet antog  Bugges  Forslag;  men  efter  min  yderligere 
Deduction  og  Paastand  antog  man  tillige,  at  det  skulde 
henstilles  til  Lagthinget,  hvorvidt  det  vilde  tåge  dette 
Princip  i  Overvejelse.  —  Dette  var  et  nødvendigt  Tillæg,. 
thi  ellers  maatte  denne  enkelte  Post,  hvis  Lagthinget 
forkastede  den,  huve  gaaet  2  Gange  frem  og  tilbage  mellem 
Thingene;  nu  derimod  kan 'Odelsthinget,  hvis  Lagthinget 
ikke  er  enig  med  samme,  enten  strax  gaae  fort  med 
Arbejdet,  eller  henvise  Principets  Afgjørelse  til  plenum^ 
efter  Gr:Lovens  75de  §  litr.  c:  —  Af  den  fattede  Be- 
slutning  fulgte,  at  Odelsthinget  ikke  kunde  gaae  videre 
med  Ddkastet  førend  Lagthingets  Svar  indløber.  — 

Dernæst  bleve  følgende  Lovforslage  oplæste  1.)  Tra- 
nes, ang.  Saugbrugene  og  Udskibning  af  Træelast.  2.) 
Schultz^s  og  CoUegii  academici,  ang:  at  det  maatte  for- 
bydes at  eftertrykke  enhver  udenlandsk  Bog,  Bibler,  Abc  og 
Læsebøger,  Classikerne  og  andre  Skolebøger  undtagne^®^. 


172 


YNGVAR  NIELSEN. 


3.)  Sorenskriver  Schjøtz  freralagde  som  Lovforslag  et  af 
Thank  forfattet  og  af  denne  trykt  omdeelt  Udtog  af  Thanks 
Ideer  om  Penge væsenet.  4.)  Cappelen  fremlagde  Thanks 
Forslag  ang:  en  Formue  Skat  til  Inddragelse  af  Sedlerne. 
Dette  Forslag  bestod  af  følgende  smukke  Sætninger: 
1.  Enhver  angiver  sin  egen  Formue.  2.  Lister  over  samt- 
lige Angivelser  i  en  Jurisdiction  sendes  Skifteforvalteren. 

3.  Naar  Nogen  døer  inden  Åarets  Udgang,  og  hans 
findes  at  være  mere  end  25  pct:  over  den  angivne  Summa, 
skal    Afgift    af    det    overskydende    erlægges    til    Fondet. 

4.  Skifteforvalteren  paalægges  strængt  Ansvar  i  denne 
Henseende.  5.)  Bevises  det  ellers  at  Nogen  har  opgivet 
svigagtigen,  bekjendtgjøres  hans  Navn  i  Aviserne,  og 
Afgivt  betales  efter  §  3.  Til  hvilken  Grad  af  Daarskab 
kan  ikke  Uvidenhed,  ledet  af  Egennytte,  forlede  Folk? 

Odelsthinget  var  hævet  Kl:  11.  —  Jeg  arbejdede  i 
^den  Committee  til  Kl:  1\'2.  —  Om  Eftermiddagen  spad- 
sei^ede  Kahrs  og  jeg  til  Bøgh,  og  fra  ham  til  Comedien 
—  Kjerlighed  uden  Strømper  blev  meget  godt  givet.  — 
Frue  Dunker  gav  Grethes  Eolle  til  en  høj  Grad  af  Fuld- 
kommenhed.  H.  Falsen  spillede  Ehrenpreis  fortræffeligt. 
Hans  Kone  gav  Mettes  og  E.  Holms  Søn  Jespers  Rolle 
ret  godt.  Ibsen  var  i  GaarMads,  men  han  var  bleven 
syg  i  Dag;  en  Adjunct  Lassen  paatog  sig  imidlertid 
Rollen  og  gjorde  sine  Sager  ganske  godt^^^. 


D:  19de  Odoher.  Jeg  sad  hjemme  den  hele  For- 
rai<ldag  og  arbejdede,  da  intet  Thing  i  Dag  holdtes.  —  Om 
Eftermiddagen  mødte  jeg  i  juridiske  Committee  og  om 
Aftenen  sad  jeg  hjemme  og  spillede  Lotterie  med  Bør- 
nene.  —  Virkelige  Børn  (Smaaebørn)  ere  i  Grunden 
meget  interessantere  end  de  store.  — 


STIFPAMTMAND  W.  F.  K.  CHRISTIES  DAGBOG. 


17a 


D:  20de  [Odober\  Odelsthinget  holdtes  Kl:  9.  — 
Provst  Schmidts  Klage  over  Statsraadet  blev  nu  foretaget. 

—  Imod  al  Formodning  blev  derom  ikke  længe  debatteret; 
og  mod  2  Stemmer  blev  det  besluttet,  at  hans  ubeføjede 
Klage  skulde  henlægges  2^*.  Biskop  Kroghs  Forslag  om 
Præste  Enkesæders  Udnævnelse  for  dem,  der  ej  have  saa- 
ddnae,  blev-  udsat^indtil  at  Sagen  om  det  hele  beneficerede 
Gods  afgjøres.  —  I  Anledning  af  Ansøgninger  om  Con- 
firmation  paa  Loven  for  Bøygde  Magazin  i  Skogn  og  en 
Vedtægt  i  Løvdals  Sogn,  ang:  Overdaadigheds  Ophævelse, 
besluttede  Thinget  ■  et  Lovforslag,  om  at  Kongen  kan 
meddele  saadanne  Selskaber  følgende  Rettigheder:  a.)  at 
inddrive  Fordringer  hos  Medlemraerne,  Mulcter  undtagne, 
uden  Rettergang.  b.)*Frietagelse  for  Arrest  og  Execution 
i  de  Enkeltes  Effecter,  indskudte  i  Samfundet.  3.)  Frieta- 
gelse  for  stemplet  Papir.  —  Disse  Concessioner  kan  Stor- 
thinget,  efter  Omstæudighederne,  ved  Lov  forandre  2^\ 

Oplysningerne  af  Statsraadots  ProtocoUer  ang:  con- 
stitueret  Byefoged  Møllers  Klage  over  Statsraadet  bleve^ 
oplæste;  og  man  besluttede  Nedsættelse  af  en  Committee 
af  5  Medlemmer  til  at  give  Betænkning  over  denne  Klage 
og  de  flere  Klager  eller  Spørgsmaale  ang:  Statsraadets 
Forhold.  —  Til  Medlemmer  af  denne  Committee  bleve 
Rambech,  Budtz,  Sorenskr.  Weydemann,  Stoltenberg 
og  jeg  valgte.  —  Det  er  noget  nær  den  ubehageUgste 
Committee,  hvori  man  kunde  sætte  mig,  —  Ang:  et  For- 
slag af  Biskop  Sørensen,  om  Skolevæsenet  i  Christiansands 
Stift  besluttede  man,  at  dette  Forslag  skulde  tåges  under 
Overvejelse,  hvis  Tid  dertil  bliver  tilovers.  — :  Endeel 
indkomne  Ansøgninger  bleve  deels  henlagte  deels  afviiste. 

—  Følgende  Forslage  oplæstes:  1.)  Jacob  og  Niels  Aalls 
om  Handelsflaget.  Han  (!)  vilde  have  det  gult,  hvidt  og 
blaat.     2.)  do.  ang:  en  Vexelanordning,  der  byder,  at  alle 


174 


YNGVAR  NIELSEN. 


siden  1807  udkomne  Vexelforordninger  skulle  være  ophæ- 
vede.  3.)  Schultz  indleverede  som  Lovforslag  Biskop  Bechs 
Plan  for  Almueskolevæsenet.  —  4.)  TBudtz  og  Falsens  For- 
slag om  Taxationer.  —  5.)  Rogerts*®^,  om  at  hvert  Amt  bør 
sørge  for  at  skaffe  Exerceerpladse  for  de  Nationale.  — 
Kl:  3  var  Thinget  endt.  —  Jeg  spiste  og  spadserede 
siden  til  Uranienborgy  da  vi  i  Dag  skulde  flytte  ind  til 
Byen.  —  Undervejs  fik  jeg  høre,  at  Hestene  vare  løbne 
løbsk,  med  5  Børn  og  2  Piger  i  Vognen.  —  Jeg  løb 
mere  end  jeg  gik  hjem.  Til  største  Lykke  var  Axen 
knækket  og  Forvognen  gaaet  løs,  saa  at  ingen  fik  Skade 
uden  Vognen.  —  Jeg  flyttede  mit  Haab  (!)  und  Gut  og  dråk 
min  Punsch  om  Aftenen  i  mit  Logis  i  Byen,  caresserende 
de  lykkeligen  undslupne  Unger,  j*Qm  om  jeg  i  lang  Tid 
^j^havde  seet  dem.  — 

D:  21de  Odober.  Storthinget  holdtes  Kl:  9.  —  De 
anmeldte  Sager  bleve  udsatte,  for  at  man  kunde  modtage 
nye  Forslage,  da  det  i  Dag  var  sidste  Dag  dertil,  og 
lade  Odels-  og  Lagthinget  arbejde.  —  Weydemann  og 
Nansen  gjorde  Forslage  ihenseende  til  Lovcommitteens 
Besættelse  med  ordinaire  og  overordentlige  Medlemmer  etc. 
—  Thrane  foreslog,  at  Ankers  Fideicommis  sættes  under 
Storthingets  Opsyn.  —  Weidemann  foreslog,  at  de  Lag- 
things  Medlemmer,  der,  som  Thank  forleden,  driste  sig 
til  at  gaae  hen  og  tale  til  Odelsthingets  Medlemmer 
under  Debatterne  og  sige  dem  hvad  de  skulle  anføre, 
maae  sættes  under  Rigsrettens  Tiltale.  —  Ræder  foreslog, 
at  Committeen,  som  undersøger  Statsraadets  ProtocoUer, 
paalægges,  inden  8  Dage,  at  indgive  Resultatet  af  Under- 
søgelserne.  —  Nogle  flere  Forslage  indkom,  og  Storthinget 
blev  hævet,  — 

Lagthinget   foretog    Odelsthingets    antagne    Princip 


STIFTAMTMAND  W.  F.  K.  CHRISTIES  DAGBOG. 


175 


angaaende  Garantien.  —  Bonnevie  holdt  en  højtravende 
Tale  og  Biskop  Krogli  en  jevn  Tale,  for  at  bevise,  at 
Odelsthinget  ej  havde  Ret  til  at  sende  Principer,  men 
kun  Lovforslage,  til  Lagthinget.  —  Efter  lang  Debatte 
udkom  det  Resultat,  at  Lagthinget  ej  ansaae  sig  beføjet 
til  at  indlade  sig  paa  bemeldte  Princip^®^ 

Odelsthinget  holdtes  Kl:  IL  —  Der  indkom  følgende 
Forslage:  1.)  Jacob  Aalls,  at  Jernværks-Sagen  maatte 
behandles  i  en  combineret  Coramittee.  2.)  Mørchs  ang: 
Skydsen.  3.)  Westreras  om  Forligelses  Væsenet.  4.) 
Strands  om  Embedsboeliger  for  Lehnsmændene.  -5.)  Ilsaas's 
og  Strands,  om  at  Østerdalen  fremdeles  kun  maae  erlægge 
halv  Skat  og  hvorledes  den  skal  betale  Konge-Tienden.  6  ) 
Bjerkedals  ang.  Overbøxelens  Erlæggelse.  7.)  Gerner  indle- 
verede  som  Lovforslag  et  anonymt  trykt  Skrivt  om  Pengevæse- 
iiet.  —  Endeel  andre  Andragender  indkom  ogsaa.  —  Falsens 
og  Bøghs  Forslag,  ang:  Jordejendommes  Benyttelse,  blev. 
med  nogle  Skidtord  af  6te  Committee,  sendt  Lovcommitteen 
til  Benyttelse.  —  Biskop  Kroghs  Forslag,  ang.  Silde- 
fiskerierne,  blev  af  2den  Committee  hæslig  tilrakket,  efter 
Committeens  Forslag  antoges  som  Lov,  at  Frd:  af  1  Febr. 
1786  skal,  ihenseende  til  Sildefiskeriet,  extenderes  til 
Nordlands  og  Findmarkens  Amter.  —  Bendtzs  Forslag  ang: 
Betalingen  af  Gjeld  i  S:  V:  contraheret  medens  N:  V:  og 
S:  V:  var  lige,  blev  henlagt  til  velfortjent  Forglemmelse  2^^. 

—  Vangensteen  foreslog,  at  Aggershuus  Bipsedømme 
maatte  deles  12.  —  Kronprindsen  kom  i  Aften  Kl:  9  2^^. 

—  Jeg  sad  hjemme  den  hele  Eftermiddag  og  arbejdede; 
om  Aftenen  kom  Kahrs  til  mig  og  passiarede.  — 

Søndag  d:  22de  Odober,  Efterat  jeg  havde  arbejdet 
hjemme  til  Kl:  11  maatte  jeg  i  Lovcommitteen,  hvor  jeg 
sad  til  Kl:  2V2.  —   Vi  arbejdede  paa  at  redigere  Forli- 


176 


YNGVAR  NIELSEN. 


geises  Anordnitigen  og  Udkastet  til  Universitets  Fan- 
datsen.  —  Jeg  skulde  ora  Aftenen  Kl:  5  til  Middags 
hos  Statholderen  med  Prindserne.  —  Jeg  tog  mig  derfor 
et  præliminair  Middagsmaaltid  hos  min  Vert.  —  Prindsen 
var  ret  vel  fornøjet  med  sin  Rejse,  uagtet  Vejret  havde 
været  overmaade  slet.  —  Jeg  lærte  i  Dag  at  begribe^ 
hvorledes  Motzfeldt  kan  kjede  sig  ved  det  staaende  Liv  i 
Gemakkerne,  thi  vi  maattestaae  og  passiare  i  dette  Middags 
Selskab  til  Kl:  11  om  Aftenen.  —  Jeg  var  buden  til 
Frue  N.  Ankers,  da  det  var  en  af  hendes  Døttres  Ge- 
burtsdag. . —  Jeg  kom  Kl:  11  og  gik  Kl:  12.  —  Disse 
Middags  Selskaber  vaie  græsselige,  dersom  ikke  Motzfeldt  og: 
jeg  passede  det  saa,  at  vi  altid  kom  til  at  sidde  ved 
Siden  af  hinanden;  hvilket  dog  ofte  holder  haardt  nok, 
saasom  jeg,  qua  Præsident,  er  meget  fornemmere  end  han. 

23de  October.  Storthinget  tog  sin  Begyndelse 
Kl:  9.  Toldinspecteur  Abildgaards  gjentagne  Ansøgning: 
om  Beregningsraaaden  af  hans  Pension  blev  sendt  til 
Pensions  Cooimitteen.  —  Præsten  Schinderups  Ansøgning 
om  Naturalisation  blev  afslaaet,  ligeledes  candidatus 
chirurgiæ  Kannengiesers  ^^^.  —  I  Anledning  af  Stolten- 
bergs Motion  om  hvorledes  Statsraadet  har  kunnet  sanc- 
tionere  .  Storthingets  Lovforslag  ang:  terminus  a  quo  for 
Betalinger  efter  Frd:  af  5  Januar  1813,  blev  besluttet 
at  spørge  Statsraadet,  om  det  dertil  har  speciel  Fuldmagt? 
Efter  Jac:  Aalls  Fuldmagt  [o :  Forslag]  blev  det  o verdraget  ea 
combineretCommittee,  at  give  Betænkning  over  alle  de  gjort e^ 
Forslage  om  Kongsberg  Sølv-Værk.  .—  Eæders  Forslag, 
om  at  Commissionen  til  at  undersøge  Statsraadets  Proto- 
coiler  skulde,  inden  8  Dage,  indgive  Rapport,  vakte  lange 
Debatter,  da  Oommitteen  derved  troede  sig  fornærmet.  -— 
Udfiildet  blev,   at  Committeen  anmodes  om  successive  og 


STTFTAMTMAND  W.  F,  K.  CHRISTIES  DAGBOG. 


177 


tsaa  snart  som  mueligt,  at  indgive  sine  Bemærkninger 
og  at  sende  directe  til  Odelsthinget.  —  Jeg  blev  atter  valgt 
iil  Præsident,  med  41  Stemmer.  Budtz  blev  Vice  Præses, 
Rambech  Secretair  og  Schjøtz  Vice-Secretair. 


Anmærkninger. 


1.  Quodlihet  var  Navnet  paa  en  Yennekreds  i  Bergen, 
der  samledes  om  Christie  og  P.  Motzfeldt.  Denne 
sidste  var  nu  Statsraad  {Statsraad  Peter,  som  Christie  kalder 
ham)  og  for  Tiden  bosat  i  Stockholm  som  Medlem  af  Stats- 
raad safdelingen.  De  øvrige  Medlemmer  var  Stiftsoverrets- 
-assessor  Edvard  Hagerup,  Byfoged  (senere  Justitiarius) 
Bull,  Toldkasserer  Christie,  Jonas  Bein,  Lyder  Sagen, 
Foged,  senere  Sorenskriver  Bøgh,  Foged,  senere  Sorenskriver 
Budtz,  Byskriver  Klingberg  og  Overvrager  Kahrs.  Smlgn. 
Ludvig  Daae,  Breve  fra  Danske  og  Norske,  S.  24'J 
Kredsens  Medlemmer  betegnedes  oftere  i  Breve  og  Dagbøger. 
med  sine  visse  Tegn.  Motzfeldt  havde  Tegnet  7,  Hagerup  iz:, 
ved  Q  mentes  Bein,  ved  O  Sagen,  ved  a  Klingberg,  ved  A 
Kahrs,  ved  co  Bøgh,  ved  i  Toldkasserer  Christie.  Stiftamtmand 
Christies  Mærke  var  XIO.  I  Dagbogen  anvendes  snart  disse 
Mærker,  snart  skrives  Navnene  fuldt  ud.  Ved  Trykningen  ei- 
det anseet  overflødigt  at  anvende  Mærkerne,  saaledes  at 
Vedkommende  her  overalt  nævnes  med  sit  fulde  Navn. 

2.  Daghlade  er  en  ogsaa  ellers  forekommende  Beteg- 
nelse for  denne  Art  Optegnelser,  der  førtes  paa  løse  Blade, 
og  saasnart  disse  var  færdigskrevne,  afsendtes  til  Vennerne 
for  at  cirkulere  mellem  dem. 

3.  Christie  har  efter  den  her  givne  Beskrivelse  paa 
denne  Tid  boet  ovenfor  St.  Jørgens  Hospital. 

4.  Triangelen,  den  bekjendte  Brygge  i  Bergen,  ved 
Bunden   af  Vaagen. 

5.  Peter  Greve  Bredal,  Kjøbmand  i  Bergen,  født 
12te  Marts  1780,  død  16de  Septbr.  1857.  Han  var  Søn  af 
Kjøbmand  Iver  Nilsen  B.,  f.  i  Christiansand  1738,  d.  i  Ber- 
gen   1783,    og  Dorothea  f.   Greve,  f.    1751,    d.    1783,    som  i 

Historisk  Tidsskrift.     4  Bække  1  Bind.  12 


178 


YNGVAR  NIELSEN. 


første  Ægteskab  havde  været  gift  med  Conrad  Ameln  (d» 
1776),  Kjøbmand  paa  Tyskebryggen.  P.  G.  Bredal  var 
to  Gauge  gift,  1.  1805  med  Catharine  Vedeler  (ingen  Børn)^ 
2.  1807  med  Johanne  Margrethe  Brochmann,  f.  1787^. 
d.    1858. 

6.  Titulær  Professor  Christopher  Munthe  Leganger^ 
Sognepræst  til  Eidsvold  1777 — 1816,  over  hvis  Veltalenheds- 
Art  der  under  Rigsforsamlingen  i  1814  hørtes  flere  skarpe^ 
Domme.  Heller  ikke  Christie  kan,  efter  hvad  han  her  skriveiv 
have  hørt  til  dennes  Beundrere. 

7.  Christie  havde  fra   1805  Titel   Cancellisekretær. 

8.  Christies  Beisefælle  paa  denne  Tur  omtales  i  Dag- 
bogen kun  under  Navn  af  Prokurator  Rasmus  og  faar  i  det 
Hele  ingen  gunstig  Omtale.  Han  skildres  helt  igjennem  som 
en  Person,  der  ved  sit  Væsen  irriterer  og  kjeder  Christie^ 
uden  at  vi  derfor  behøver  at  tåge  denne  Dom  altfor  bog- 
stavelig;  i  Dagbogen  for  2den  Juni  faar  han  da  ogsaa,  ved 
Skilsmissen  mellem  de  to  Reisefæller,  et  bedre  Skudsmaal,  og- 
Afskeden  har  øiensynlig  hensat  den  ellers  strenge  Dommer  i 
en  blidere  Stemning.  Det  kan  dog  være,  at  Christie,  ligesom 
den  kvikke,  livlige  Kreds,  hvori  han  levede,  i  det  Hele  tåget  har 
været  ubarmhjertig  mod  alle,  som  ikke  var  Quodlihetianerey. 
og  at  de  hos  dem  har  gjort  Ophævelser  over  Meget,  som  de 
vilde  have  taalt  ganske  rolig  hos  sine  egne  Omgangsfæller. 
—  Ifølge  Bureauchef  Holms,  i  Rigsarkivet  opbevarede,  haand- 
skrevne,  indbundne  Kalender  over  den  civile  og  militær- 
Embedsstand  efter  1814,  var  der  i  1815  kun  en  eneste 
Prokurator,  der  bar  Fornavnet  Rasmus,  og  denne  ene  var 
Rasmus  Hanson,  som  i  1806  var  bleven  Prokurator  ved 
samtlige  Rigets  Over-  og  Underretter.  Ifølge  Storthings- 
Efterretninger  1815—1816,  V,  S.  183  var  denne  Proku- 
lator  Rasmus  Hanson  tilstede  i  Christiania  Høsten  1814  og 
Januar  1815.  Efter  dette  er  det  maaske  ikke  rimeligt,  at 
han  i  Løbet  af  de  følgende  Maaneder  skulde  have  været  i 
Bergen.  Nogen  TJmulighed  er  det  dog  ikke.  lalfald  skulda 
det  ikke  forundre,  om  det  senere  viste  sig,  at  der  bag  Navnet 
Prokurator  Rasmus  skjuler  sig  en  anden  Personlighed,  som 
ikke  i  1815  havde  denne  Embedsstilling.  Han  nævnes 
senere  under   18de  August. 

9.  Marc  Nicolas  Pu  e  rar  i  var  en  Genfer  (f.  1766^ 
d.  1845),  som  i  Aarene  1794 — 1820  opholdt  sig  i  Kjøben- 
havn  og  der  var  Lærer  i  Fransk  for  flere  fyrstelige  Personer,. 


STIFTÅMTMAND  W.  F.  K.  CHRISTIES  DAGBOG. 


179 


1)1.  a.  for  den  senere  Konge  Frederik  VII.  P.  var  atter 
Lærer  for  denne,  da  han  1826 — 27  opholdt  sig  i  Plongeon 
ved  Genf,  og  blev  derefter  1828  Ridder  af  Danebrog.  Clé- 
ment,  Notice  sur  Téglise  réformée  Frangaise  do 
Copenhague  (Cop.  1870),  S.  58;  Aarbøger  for  nordisk 
Oldkyndighed,   1866,  S.  6,  8,   18,   19. 

10.  Kvarven,  det  bekjendte  Nes  udenfor  Bergen,  hvor 
den  søværts  Bortreisende  for  sidste  Gang  kan  se  tilbage 
til  Byen. 

11.  Tønnes  var  en  af  hin  Tids  mange  bergenske 
Originaler. 

12.  Ole  BisJcopshavn  var  antagelig  en  anden  Original 
af  samme  Art  som  Tønnes.  Han  maa  have  havt  en  eller 
anden  Forbindelse  med  Kommerceraad  Jens  Braage,  maaske 
været  Husmand  paa  dennes  Eiendom  Kjøkkelvik  i  Struds- 
havn  Sogn.  Denne  Jens  Braage,  titulær  Kommerceiaad, 
var  Kjøbmand  i  Bergen  og  født  i  denne  By  23de  Jan.  1753; 
han  døde  paa  Kjøkkelvik,  som  var  hans  Eiendom,  27de  Jan. 
1824.  Han  ægtede  13de  Febr.  1775  Catharina  Zacharias- 
datter  Mitzell  (f.  i  Bergen  16de  Juni  1753,  d.  smstds.  22de 
Jan.  1839).  Jens  Braage  var  en  godgjørende  Mand,  og  han 
synes  specielt  at  have  understøttet  Nicolai  Wergeland  i  dennes 
Ungdom.  Norske  Stiftelser,  II,.  S.  489  flg. ;  III,  S.  659, 
980;  Skrifter,  udg.  af  Bergens  historiske  Forening, 
v,  v,  S.  3  flg. 

13.  Kaarviken  og  Frugaar  den  (Orninggaard)  ligger 
paa  Stord;  Fjælberg  ligger  paa  den  indre  Side  af  Bømmel- 
ijorden;  de  øvrige  Lokaliteter,  som  her  nævnes,  ligger  ved  eller 
i  Nærheden  af  Bergensleden.  Bethlehem  ligger  paa  Spids- 
øen  i  Finnaas.  Det  andet  Bethlehem,  hvortil  Christie  hen- 
tyder, er  Nykirkens  Fattigskole  (Grønskolen)  i  Bergen ;  om 
denne  heder  det:  „Tolv  Piger  lærte  fordum  her  at  karde 
IJld,  at  spinde,  sy  og  strikke" ;  Sagen  og  Foss,  Bergens 
Beskrivelse,  S.  441.  Antagelig  var  det  den  her  nævnte, 
ved  Bethlehem  ansatte  „Skolelærer  Lange  i  Bergen",  t-om  i 
April  1815  (se  Statsraadsprotokollen  ^pr  indstillede  Sager  i' 
Statssekretariatets  Arkiv)  søgte  om  at  blive  Sognepræst  til 
Skjervø,  hvilket  Embede  da  havde  været  ledigt  i  nogen  Tid. 
Statsraadet  var  til  en  Begyndelse  ikke  uvilligt  til  at  indstillo 
Lange  (paa  visse  Betingelser),  uagtet  han  ikke  havde  theolo- 
gisk  Embedsexamen ;   Sagen  blev  dog  den  Gang  udsat  og   stod 

12* 


180 


YNGVAR  NIELSEN. 


derefter  hen  til  1818,  da  imidlertid  heller  ikke  Lange  blev 
udnævnt.  Johan  Gottlieb  Lange,  f.  1776,  d.  1826,  var 
tillige  Chordegn  ved  Nykirken. 

14.  Christies  Tjener,  der  ogsaa  ligesom  hans  Ledsager 
paa  Reisen  hed  Rasmus. 

15.  Halili'ediis  maa  være  en  Betegnelse  paa  en  gam- 
mel Sømand  eller  lignende.  Det  har  ikke  været  Udgiveren 
muligt  at  faa  Eede  paa  Ordets'  virkelige  Betydning. 

16.  Paa  denne  Del  af  Reisen  har  det  gaaet  mere 
langsomt  med  Seiladsen. 

17.  De  Guldringe.  der  uddeltes  af  det  norske  Selskab, 
havde  Mottoet:     At  Vos  exemplaria  Græca. 

18.  Oluf  Christian  Olufsen  (f.  1764,  d.  1827),  „Guld- 
daasens"  Forfatter,  Professor  i  Statsøkonomi  ved  Kjøbenhavns 
Universitet. 

19.  Hummersund  er  Homborsund.  Jagten  har 
saaledes  ved  denne  Tid  allerede  været  udenfor  Lillesand. 

20.  Ulvøsund  paa  Østsiden  af  Kvaasefjorden,  i  0.  for 
Christiansand. 

21.  .Claus  Lydersen  Fasting,  f.  i  Bergen  1743,  en 
af  denne  Bys  største  Originaler;  fra  1791  til  sin  Død  1827 
Klokker  ved  Domkirken. 

22.  Om  denne  Person  har  det  ikke  været  muligt  at 
tilveiebringe  Oplysning. 

23.  Herman  Treschow  Gartner,  f.  paa  St.  Thomas 
i  Vestindien  1785  og  fra  1809  ansat  i  Norge  som  Læge. 
hvor  han  i  flere  Aar  levede  i  Arendal  som  Distriktschirurg 
i  Nedenes  Amt.  I  1818  reiste  han  til  Danmark,  hvor  hau 
fik  Ansættelse  som  Militærlæge  og  døde  1827.  Ved  dette 
Christies  Besøg  i  Arendal  var  Gr.  fraværende  i  Kjøbenhavn, 
hvor  han  disputerede  for  Doktorgraden  og  17de  August  1815 
blev  kreeret  til  Doctor  medicinæ. 

24.  Alexander  Christian  Møller,  født  i  Christiania 
1762  og  fra  1792  Læge  i  Arendal,  d.  1847.  Han  repræ- 
sentcrede  Arendal  ved  Rigsforsamlingen  paa  Eidsvold  og  det 
første   overordentlige   Storthing. 

25.  Maa  være  et  Ord  af  den  i  Qnodhbet  anvendte  Jargon. 

26.  Kampen  i  Lyngør  mellem  Fregatten  „ Najaden** 
og  det  britis':e  Linieskib  ,,Dictator"  fandt  Sted  den  6te  Juli 
1812.  Her  maa  sigtes  til  den  ikke  sjelden  hørte  Beretning 
om,  at  ,,Dictator"  havde  en  norsk  Lods,  der  kjendte  det 
vanskelige  Indløb. 


STTFTAMTMÅND  W.  F.  K.  CHRISTIES  DAGBOG. 


181 


27.      Antagelig  har  dette  været  LaDgesuridskreppa. 

29.  Neppe  Hartvig  Marcus  Lasseo,  om  hvem  se 
Note  232.  Han  kaldtes  ellers  Hartvig  Lassen.  Der  kunde  ogsaa 
tænkes  paa  Marcus  Irgens,  Sognepræst  til  Korskirken, 
senere  Stiftsprovst  i  Bergen.  Efter  den*  Omtale,  der  ofres 
samme  Marcus,  som  en  Snakker,  er  det  neppe  nogen  af 
Christies  egen  Kreds. 

29.  Byfoged  i  Tønsberg  var  paa  denne  Tid  01  aus 
Hammer,  R.  D.   0. 

30.  Eidsvqldsmanden  Carl  Stoltenberg,  Grosserer  i 
Tønsberg  og  Storthingsrepræsentant  for  denne  By  1814, 
1815  og  1824. 

31.  Overlærer  Jacob  Sverdrup,  der  paa  denne  Tid 
bestyrede  Jarlsberg  Hovedgaard  for  Grev  Wedel  og  nød 
megen   Anseelse  som  Jordbruger. 

32.  Michael  Skjelderup,  f.  1769,  d.  1852,  fra  1813 
Professor  i  Anatomi,  Physiologi  og  Legalmedicin  ved  Uni- 
versitetet. 

33.  Familien  Hofgaard  talte  paa  denne  Tid  Med- 
lemmer i  Drammen  og  denne  Bys  Omegn,  deraf  enkelte  i 
mere  fremtrædsnde  Stillinger. 

34.  Søren  Tybring,  f.  1773,  d.  1822,  fra  1802 
Sognepræst  til  Bragernæs;  hans  anden  Hustru  var  Petronelle 
Nicoline  Eode. 

35.  Benjamin  Wilken  Heiberg,  f.  i  Danmark  1782, 
kreeret  til  Doctor  medicinæ  16de  August  1806  og  fra  1809 
bosat  i  Norge,  hvor  han  fra  1811  praktiserede  som  Privat- 
læge  i  Drammen;  i  1815  blev  han  anbragt  paa  et  Sinds- 
sygeasyl  i  England  og  døde,  uden  at  være  helbredet,  i  Lon- 
don i  Begyndelsen  af  det  følgende  Aar.  , 

36.  Jørgen  Andreas  Miinster,  f.  i  Egersund  1775, 
philologisk  og  medicinsk  Kandidat  fra  Kjøbenhavns  Universitet 
og  fra  1809  Landphysicus  i  Buskeruds  Amt  med  Bopæl  i 
Drammen;   død  paa  Høvik  ved  denne  By   1835. 

37.  Jacob  Neumann,  f.  i  Drammen  1772,  Cand. 
theol.  1796  og  1799  Doctor  philosophiæ.  Fra  1799  resi- 
derende Kapellan  og  fra  1806  Sognepræst  til  Asker;  1819 
Provst  i  Drammens  Provsti  samt  fra  1822  til  sin  Død  i  1848 
Biskop  over  Bergens  Stift.  Neumann  repræsenlerede  Akershus 
Amt  paa  det  første  overordentlige  Storthing  og  var  Medlem 
af  den  Deputation,   der  i  December   1814  reiste  til  Stockholm 


182 


YNGVAR  NIELSEN. 


Og  paa  dettes  Vegne  hyldede  Carl  XIII  som  Norges  Konge. 
J)en  her  omtalte  Beskrivelse  over  den  svenske  Reise  blev 
aldrig  i  sin  Helhed  trykt,  hvorimod  der  i  1819  blev  indta- 
^et  et  af  Forfatteren  besørget  Uddrag  i  J.  St.  Munchs  Saga. 
Se  J.  B.  Halvorsen,  Noisk  Forfatterlexikon,  IV, 
S.  248  flg.  Neumanns  Breve  i  Allmdnna  .journalen  var 
henvendte  til  dennes  Udgiver  P.  A.  Wallmark.  Allni.  joiirn. 
udkom    1813—1823. 

38.  Christies  ,,Vært"  under  dette  Ophold  i  Christiania 
var  Overkrigskommissær  Carl  Carlsen,  hvis.Bvgaard  laa  paa 
Hjørnet  af  Kirkegaden  og  Raadhusgaden,  ved  Siden  af  deii 
daværende  Stiftsgaard.  Hans  Landsted  var  det  vakre  Ui^a- 
nienborg,  hvis  Hovedbygning  (af  Træ)  først  nylig  er  nedreven 
1898(?).  Endnu  i  1815  maatte  Carlsen  regnes  mellem  Chri- 
stianias  rigere  Indbyggere,  og  han  kunde  endnii  i  nogle  Aar 
fortsætte  at  føre  sit  fine  Hus.  Men  i  den  derpaa  indtrædende 
Krise  blev  ogsaa  han,  som  saa  mange  andre,  nødsaget  til  at 
indstille  sine  Betalinger.  Uranienborg  (Note  49)  forblev  dog 
i  en  længere  Aarrække  i  hans  Slægts  Besiddelse. 

39.  ,,Carstens's  Port"  —  tæt  ved  den  Bygning,  hvori 
Christie  skulde  bo.  Traktør  Carstens,  Christianias  første 
Hotelvært  i  1814,  boede  paa  Hjørnet  af  Raadhusgaden  og 
Kongens  Gade.  En  Afbildning  findes  hos  L.  Daae,  Det 
gamle    Christiania,   2.   Udg.,   S.   382. 

40.  Søkrigskommissær  og  Mønsterskriver  (tidligere  Sø- 
lieutenant  Gabriel  Ferdinand  Hetting,  f.  1768  i  Holts  Præ- 
stegjæld,  hvor  hans  Fader  den  Gang  var  Forvalter  ved 
Næs  Jernværk. 

41.  Grev  Hans  Henrik  von  Essen,  Norges  Stathol- 
der   1814—1816. 

42.  Johan  Randulf  Bull,  f.  1749,  d.  1829,  var  fra 
27de  September  1814  Justitiarius  i  den  nyoprettede  Norges 
Høiesteret,   i  hvilken  Stilling  han  stod  til    1827. 

43.  Niels  AVisløw  Gi  ertsen.  Justitiarius  i  Christian- 
sands  Stiftsoverret. 

44.  Eidsvoldsmanden,  Laurits  Weidemann,  f.  1775, 
d.  1856,  i  Aarene  1815 — 1818  Medlem  af  Lovkomitéeii, 
var  fra  1802  Sorenskriver  i  Toten,  Vardal  og  Biri  og  blev 
1817  Amtmand  i  Hedemarkens  Amt,  hvorfra  han  1821  for- 
flyttedes til  Christians  Amt;  tog  Afsked  1851.   Smlgn.  Note  102. 

45.  Etatsraad  Jørgen  Lottrup  Schydtz,  Justitiarius  i 
Bergens  Stiftsoverret,   f.    1756.    d.    1832.      Hans  Sønner    var 


STIFTAMTMAND  W.  F.  K.  CHRISTIES  DAGBOG. 


183 


^Tens  S.,  f.  1762,  d.  1859  som  Stiftamtmand  i  Bergen,  og 
Christian  Lottrup  S.,  f.  1798,  d.  1837  som  Hofprædikant 
og   Garnisonspræst  i  Christiania. 

46.  Oberstlieutenant  og  Generalveimester  Lars  Ingier 
<f.  1760,  d.  1828)  havde  1799  erhvervet  Gaarden  Ljau  i 
Akers  Præstegjæld  med  de  den  tilliggende  store  Skov- 
-eiendomrae. 

47.  I.  Koren,  Assessor  i  Akershus  Stiftsoverret  og 
-Justitiarius  i  Politiretten  i  Christiania. 

48.  Grosserer  Morten  Anker,  f.  1780,  d.  1838,  boede 
i   disse  Aar  paa  Gaarden  Frogner  ved  Christiania. 

49.  Carlsens  Landsted,  smlgn.  Note  38  og  Alf 
Collett,  Gamle  Christianiabilleder,  S.  346  flg.,  hvor 
Bygningen  er  afbildet.  Christie  fik  det  vakre  Sted  meget 
kjært,  og  der  forekommer  i  det  følgende  flere  Ytringer  om 
-den  Interesse,  han  nærede  for  Uranienborg  og  den  Furuskov, 
der  stødte  op  til  Huset,  og  hvoraf  endnu  de  sidste  hensyg- 
iiende  Bester  findes  lige  ved  den  nuværende  Uranienborg 
Kirke.  Herom  kan  henvises  til  hans  Bemerkninger  i  disse 
Dagblade  under   13de   og   15de  Juni.      Smlgn.  Note  38. 

50.  Bigsforsamlingen  paa  Eidsvold  havde  nedsat  tre 
Komiteer,  til  Forberedelse  af  de  vigtigste  Spørgsmaal,  der 
-stod  i  Forbindelse  med  Statens  nye  Ordning ;  disse  var  af 
•det  overordentlige  Storthing  i  1814  blevne  bekræftede  og 
forøgede  med  en  fjerde ;  samtlige  fire  Komiteer  skulde 
«rbeide  i  Forbindelse  med  hinanden  og  saaledes  tilsammen 
-danne  en  eneste  stor  Komité.  Der  var  valgt  saavel  Med- 
lemmer som  Suppleanter.  Christie  mødte  som  Suppleant  til 
liovkomitéen,  ligesom  Weidemann  og  Giertsen. 

51.  Eidsvoldsmanden  Jacob  Aall,  f.  1773,  d.  1844. 
-Christie  skriver  hans  Navn  snart  Aal,  snart  Aall.  flan  var 
Medlem  af  Værnepligtskomitéen. 

52.  Generalmajor  og  Statsraad  Diderik  Heger  mann, 
f.  1763,  d.  1835,  ligesom  Aall,  Medlem  af  Værnepligts- 
komitéen. 

53.  Eidsvoldsmanden  Frederik  Meltzer,  f.  1779,  d. 
1855,  Kjøbmand  i  Bergen,  senere  Overvrager  og  Bankad- 
-ministrator. 

54.  Mathias  Leth  Sommerhielm,  f.  1764,  d.  1827, 
fra  1814  Statsraad  og  fra  1822  norsk  Statsminister  i  Stockholm. 

55.  Niels  Wulfsberg,  f.  1775,  d,  1852,  tidligere 
Trediepræst    i  Christiania,    hvor    han    tillige    eiede    et    Bog- 


184 


YNGVAR  NIELSEN. 


trykkeri ;  1815 — 1820  var  han  Arkivar  ved  Statsraadsafdeliugeii 
i  Stockholm  og   1828 — 1836   Overtoldbetjent  i  Drammen. 

56.  Friherre  Berndt  Vilhelm  Fock,  f.  1763,  d.  1837, 
fra   l8i2  Landshøvding  i  Upsala  Liin,    1836  Overpostdirektør. 

57 .  Den  bekjendte  Portrætmaler,  Kaptein  Jacob  Munch, 
f.   1776,  d.    1839. 

58.  Eagna  Huvald  (f.  i  Kjøbenhavn  1792,  d.  1888) 
ægtede  i   1809  Kaptein  Ludvig  M  a  r  ib  oe. 

59.  Iver  Steen  paa  Ellingsrud  var  Bro-  og  Yeiin- 
spektør  eller  Yeimester;  han  førte  et  meget  gjæstfrit  Hus  i 
stor  Stil,   men  gjorde  i   1816  en  opsigtvækkende   Fallit. 

60.  Statsraad  Christian  Adolph  Diriks,  Chef  for 
Politidepartementet  og  ved  denne  Tid  Christies  Kollega  som 
Medlem  af  Lovkomitéen. 

61.  Jens  Peter  Gløersen  Debes,  f.  1776,  d.  1832, 
Assessor  i  Høisteret  og  Medlem  af  Lovkomitéen. 

62.  Lars  Lund  Finckenhagen,  f.  1757,  d.  1834, 
var  i  Aarene  17*92  til  1832  Sognepræst  til  Surendalen  og 
var  1805 — 1817  Provst  over  Nordmør,  altsaa  i  Romsdals 
Amt,  men  ikke  i  Romsdalen,   som  det  heder  i  Texten. 

63.  Kirkedepartementets  Chef,  Statsraad  Niels  Tre- 
schow, ved  denne  Tid  ogsaa  Medlem  af  Komiteen;  under 
det  overordentlige  Storting  i  1814  var  han  anseet  for  at 
være  altfor  eftergivende  mod  de  svenske  Fordringer.  Af 
denne  Grund  havde  han  faaet  det  i  Texten    nævnte  Tilnavn. 

64.  Andrine  Marie  Lass  on  (f.  1784,  d.  1848)  æg- 
tede 1816  Bureauchef  Schandor£F.  Hun  stiftede  1827  den 
saakaldte   ,,Eugenias   Stiftelse*^   i  Christiania. 

65.  Justitiarius  Bull,  se  Note  42.  Hans  Broder  Ju- 
stitsraad  Johan  Laufcen  Bull  (f.  1751,  d.  1817)  var  Præsi- 
dent  og  Borgermester  i  Christiansand  1798 — 1802  og  Præ- 
sident  i  Christiania  fra  1802  til  J3de  April  1815.  Han 
eiede  Tøien,  som  i  1812  kjøbtes  af  Regjeringen  til  Universitetet. 

66.  Høiesteretsassessor  Peter  Collett,  Eier  af  Bu- 
skerud m.  m.,  paa  Grund  af  sit  sorte  Haar  hyppig  kaldet 
Svarte  Collett  eller  Bnslerudsvarten, 

67.  Schydtz's  Sønner,  se  Note  45.  Den  von  der 
Lippe,  som  nævnes,  var  Gerhard  v.  d.  L.,  f.  1776,  d. 
1830,  hvis  ældste  Søn,  Jacob  von  der  Lippe,  f.  1797,  d. 
1878,  blev  Student  i  Christiania  1815  og  1841  —  1875  var 
Biskop  i   Christiansand.      Den    yngre    Søn    af    Gerhard    von 


STIFTAMTMåND  w.  f.  K.  CHRISTIES  DAGBOG. 


18& 


der  Lippe  hed  Fredrik  og  var  født  1799.  Han  blev  ikke 
Student,  men  gik  forinden  over  til  Handelen  og  blev  Inde- 
haver  af  et  Firma  i  Bergen,  hvor  han  døde   1836. 

68.  Regjeringsraad  Wahlstrom,  Chef  for  Statholder 
Grev  Essens  Kancelli,  var  en  i  disse  Aar  i  Christiania  meget 
bemærket  og  omtalt  Personlighed.  Navnlig  mistænktes  han 
for  at  anstille  Forsøg  i  Retning  af  at  paavirke  de  til  Stor- 
thinget  valgte  Bønder  i  den  svenske  Politiks  Interesse. 

69.  Lyder  Wentzel  Nicolay  sen,  Kjøbmand  i  Ber- 
gen, senere  Bankadministrator,  f.    179.4,  d.    1876. 

70.  Annette  Beata  von  Wackenitz,  f.  1776,  d. 
1855,  var  1796  bleven  gift  med  Niels  Anker-  (den  yngre) 
paa  Frederikshald,  f.  1764,  d.  1812.  Hun  hoede  i  1815  paa 
Løkken  Frydenlund,  der  laa  noget  i  Øst  for  Uranienborg, 
nærmere  Byen  og  den  senere  anlagte  Slotspark ;  ialfald  Dele 
af  den  gamle  Bygning  findes  fremdeles  bevarede,  TJranienborg- 
veien  9.  Huset  eiedes  i  længere  Tid  af  nu  afdøde  Statsraad 
"W.   Haffner,   som  lod  det  ombygge. 

71.  Generalauditør  Christopher  Anker  Bergh,  f.  1764, 
d.  1825,  var  Medlem  af  den  paa  Eidsvold  nedsatte  Lovkomité 
og  deltog  lige  til  sin  Død  i  dennes  Arbeider.  Som  Medlem 
af  Lovkomitéen  skulde  han  ogsaa  konferere  med  de  øvrige  i 
1814  nedsatte  parlamentariske  Komiteer,  og  derfor  har  han 
nu  afgivet  Betænkninger  over  et  Udkast,  der  var  fremlagt 
af  Værnepligtskomitéen. 

72.  Andreas  Thulstrup,  f.  1769,  d.  1844,  Profes- 
sor i  Chirurgi  og  Fødselsvidenskab,  fra  1819  tillige  General- 
chirurg.  Gjennem  sit  Ægteskab  med  en  Steddatter  af  Kan- 
cellipræsident  Fr.  Jul.  Kaas  indtog  han  en  høi  social  Stilling. 

73.  Dr.  philos.  Neumann;  smlgn.  Note  37. 

74.  Magister  Westerling  er  antagelig  Assessor 
Joachim  Westerling,  der  1813  i  Upsala  udgav  en  Bog,  Forslag 
till  ett  nytt  och  fuUstandigt  hevillnings-system.  Det  var 
denne,  han  nu  oversendte  til  Christie.  I  1817  udgav  han 
ogsaa  et  Prisskrift  af  statsøkonomisk  Indhold. 

75.  Af  Christies  Fyrre-Lund  findes  endnu  (Marts 
11301)  de  sidste,  meget  forkrøblede  Eester:  meget  af  den  er 
bortryddet  ved  Uranienborg  Kirkes  Opførelse.  Gjelteskoven 
og  Søllerødskoven  ligger  begge  i  Kjøbenhavns  Amt;  navnlig 
den  første  har  store  Plantninger  af  Naaletræer,  og  med  sit 
bakkede  Terræn  har  den  derved  end  mere  traadt  frem  i 
Christies  Erindring,    da  han  i   1815    hoede   paa  Uranienborg. 


186 


YNGVAR  NIELSEN. 


Han  omtaler  den  Tid,  da  han  om  Sommeren  boede  i  den 
vakre  Egn  ved  Søllerød,  som  sine  „ lykkeligste  Dage".  Maaske 
har  hans  Minder  fra  disse  Tider  knyttet  sig  til  den  Fru 
Heramb,  som  nævnes  i  Note  161.  Det  er  vel  muligt,  at  vi 
her  har  Antydninger  om  en  Ungdomsroman,  hvis  Udgang 
længe  har  virket  paa  ham  og  bl.  a.  kan  have  bestemt 
ham  til  at  forblive  ugift. 

76.  Bønhas  o:  Fusker,  egentlig  en  Person,  som  dri- 
ver et  Haandværk  uden  at  have  faaet  Uddannelse  i  Lauget 
og  erhvervet  Rettighed  som  Mester. 

77.  Dette  svenske  Citat  af  en  Belinde-Sang  er  antagelig 
noget,  Christie  havde  hørt  paa  sin  Reise  til  Stockholm  i 
1814,  da  han  var  der  som  Formand  i  Storthingets  Deputa- 
tion  til  Carl  XIII.  Sangen  synes  at  være  en  Parodi  eller 
Travesti  af  Popes  Raj^e  of  the  lock,    men  er  ellers  ukjendt. 

78.  Anders  Nor  de  11,  Haradshofding  i  Vallentuna 
Hårad  m.  fl.,  var  i  Aarene  1792 — 1808  en  frugtbar  Forfatter, 
der  udgav  forskjellige  Skrifter  over  moralske,  økonomiske  og 
financielle  Emner. 

79.  Antagelig  Hagbarth  Falsen.  Den  senere  nævnte 
Falsen  er  derimod  hans  Broder,  Eidsvoldsmanden  Chr.  M. 
Falsen,  1815  Amtmand  og  Storthingsmand  for  Nordre 
Bergenhus  Amt. 

80.  Claus  Tullin,  Søn  af  Chr.  Br.  Tullin,  g.  m. 
Henriette  W  i  Iste  r,  var  en  af  Christianias  rigere  Mænd. 
Hau  skal  i  Begyndelsen  efter  1814  have  bestræbt  sig  for  at 
have  ,,7iamn  och  anseende  for  att  vara  hatsk  eniot  Sverige, 
och  derfore  ensani  af  alla  de  hdttre^  aldrig  nmgichs  i  grefve 
Morners  htts'^  (Brev  af  9de  Januar  1819  fra  Aug.  v. 
HartmannsdorfF  til  Grev  Sandels  i  Rigsbibliotheket,  Stockholm). 

81.  Gustav  Struve,  fra  Altona,  i  Marts  1815  udnævnt 
til  Fuldmægtig  i  Finansdepartementet,  hvor  han  senere  blev 
Bureauchef  for  Vekselkontoret,  en  i  disse  Aar  hyppig  omtalt 
Mand.  Struve  synes  at  have  været  en  Kapacitet,  men  anto- 
ges  at  berige  sig  ved  Midler,  som  ikke  altid  kunde  ansees 
for  hæderlige;   se  Note   197. 

82.  Geheimeraad  Ove  Mailing,  Forfatter  af  det 
bekjendte  Værk  ,, Store  og  gode  Handlinger",  fra  1813—  1815 
Direktør  for  Rigsbanken  i  Kjøbenhavn  og  fra  1809  kongelig 
Historiograf;  Frederik  Adeler  Pløy  en  var  født  Nordmand  (f. 
1764    i    Christiansand),    d.     1849,    havde    tidligere     beklædt 


STIFTÅMTMAND  W.  F.  K.  CHHISTIES  DAGBOG. 


187 


forskjellige  diplomatiske  Stillinger;   Peter  Al  berg  (f.    1770, 
d,  1831)  var  paa  denne  Tid  Direktør  i  Finanskassedirektipnen. 

83.  Ruseløkken,  Tullins  Sommerbolig,  laa  ved  den 
vestlige  Afslutning  af  det  nuværende  Nationaltheater,  Der- 
under hørte  ogsaa  den  saakaldte  Tullinløkke,  bag  Universi- 
tetet, hvor  nu  er  opført  det  historiske  Museum  og  Skulp- 
turmuseet. 

84.  Yed  denne  i  Texten  nævnte  Bestigning  af  Gref- 
senaasen  mindedes  Christie  om  sit  Ophold  i  Skotland  i  1814, 
da  han  laa  flere  Dage  i  Leith  og  havde  benyttet  Anledningen 
til  at  aflægge  et  Besøg  i  Edinburgh.  —  Gaarden  Grefsen  i 
Aker  tilhørte  i  1815  Hans '  Frederik  Griiner,  *der  gjennem 
Giftermaal  med  Jomfru  Smith  var  bleven  Eier  af  Kongens 
Mølle  paa  Foss,   som  senere  har  været  i  haus  Slægts  Eie. 

85.  Ole  Ring  havde  1797  tåget  Borgerskab  i  Chri- 
stiania som  „Kjøb-  og  Handelsmand"  og  ansaaes  for  at  være 
en  formuende  Mand. 

86.  Klouert,  formodentlig  et  Ord  af  den  quodlibet- 
ske  Jargon. 

87.  Jens  Rathke  (f.  1769,  d  1855),  Professor  i 
Katurhistorie,  varmt  interesseret  og  stadig  virksom  for  Ud- 
viklingen  af  Landets  Næringsveie. 

88.  Peter  Olivarius  Bugge,  f.  1764,  d.  1849,  fra 
1804  Biskop  i  Trondhjem. 

89.  Den  til  Trondhjem  indvandrede  Slesviger,  Etats- 
raad  Hans  Carl  Knudtzon  (f.  1751,  d.  1823),  hvem  Christie 
kjendte  fra  det  overordentlige  Storthing  i  1814  og  fra  Reisen 
til  Stockholm  som  Medlemmer  af  Storthingets  Deputation, 
der  overleverede  den  nyvalgte  Konge  et  Exemplar  af 
Grundloven. 

90.  Niels  Schjøtt,  senere  Oberst,  paa  denne  Tid 
Major,  Medlem  af  Storthinget  og  af  den  paa  Eidsvold  ned- 
satte Værnepligtskomité. 

91.  Peder  Bernhard  Anker,  f.  1787,  d.  1847,  i  1815 
Kaptein,  senere  Oberst.  Han  var  Indehaver  af  en  af  de 
oprindelige  Hovedparter  af  de  Ankerske  Broderbørns  Midler; 
men  hans  Linie  afsluttedes  med  ham,   da  han  døde  ugift. 

92.  Ritmester  Iver  Elieson,  bekjendt  som  „Tntendant" 
eller  „Kjøgemester"  ved  Rigsforsamlingen  i  1814,  døde  18de 
Januar   1815. 

93.  Hans  Nilssøn  Hauge  boede  ved  denne  Tid  paa 
Bretvedt  i  Aker. 


188 


YNGVAR  NIELSEN. 


94.  Karen  Oldevaag,  en  af  hin  Tids  mere  bekjendte 
bergenske   Originaler. 

95.  Frederik  Jacobi  Aarestrup,  Søn  af  Konsuna- 
tionsskriver  Fredr.  A.  og  Helene  Haandorph,  f.  1780  i 
Kjøbenhavn,  var  Foged  i  Stjør-  og  Yærd^^len,  i  hvilket  Embed& 
han  døde   19de  Mai   1834. 

96.  Kjøbmand  Wilhelm  Klerck  mødte  paa  Storthinget 
1815 — 16,  som  Repræsentant  for  Finmarkens  Amt  og  Kjøb^ 
stæderne  Tromsø  og  Hammerfest. 

97.  Om  denne  Marcus  Jessen  har  det  ikke  været 
Udgiveren  rauligt  at  erholde  nogen  Oplysninger.  Om  derx 
anden,   ligeledes  ukjendte  Marcus-  smlgn.  Note  29. 

98.  Antagelig  en  Tjener  hos  Budtz,  som  havde  ledsaget 
denne  paa  hans  Reise  fra  Bergen  til  Christiania.  Det  var 
paa  denne  Tid  en  noksaa  almindelig  Sædvane  at  medtage  eo 
Tjener  paa  saadanne  Reiser. 

99.  Johan  Andreas  Budtz  (f.  1771  i  Randers)  var 
1802 — 1819  Foged  i  Søndhordland  og  Hardanger  og  blev 
1819  Sorenskriver  i  Søndhordland.  Yar  i  1815 — 16,  som 
mange  Gange  senere,  Storthingsrepræsentant  for  Søndre  Ber- 
gcnhus  Amt.  Til  Budtz  dedicerede  i  1832  Jacob  Aall  det 
første  Hefte  af  Nidid  og  Fortid,  indeholdende  hans  Afhand- 
ling  om  Bank-  og  Pengevæsenet,  og  kaldte  ham  deri  sin 
„ elskede,  høitagtede  Yen";  den  korte  Fortale  til  denne  Af- 
handling  taler  i  varme  Ord  om  Forfatterens  Agtelse  for 
Budtz  og  hans  store  Tanker  om  denne.  Lensmand  Johannes 
Borge  var  ogsaa  i  dette  Aar  Repræsentant  for  samme  Amt 
som  Budtz. 

100.  Jonas  Anton  Hielm  og  Bredo  von  Munthe  af 
Morgenstierne,  begge  i  en  Aarrække  regnede  som  de  første 
Advokater  ved  den  i   1815  aabnede  norske  Høiesteret. 

101.  Latinskolens  Sal  var  senere  i  mange  Aar  Stor- 
thingets  faste  Forsamlingslokale,  i  den  nuværende  Departe- 
mentsgaard  i  Dronningens  Gade. 

102.  Sorenskriver  Laurits  Weidemann,  om  hvem 
der  kan  henvises  til  Note  44,  repræsenterede  paa  Storthinget 
1815 — 16  Christians  Amt  og  kaldtes  gjerne,  paa  Grund  af 
sin  bondevenlige  Holdning   ,.Bondens  Yen  og  Taler". 

103.  Af  de  her  nævnte  Storthingsmænd  var,  foruden 
dem,  som  er  omtalte  i  foregaaende  Noter,   Sørensen  Biskop 


STIFTAMTMAND  W.  F.  K.  CHRISTIES  DAGBOG. 


189 


i  ChristiansaDd  og  M.  B.  Krogh  (Note  205)  i  Nordland; 
Nils  Aall  havde  været  Statsraad  i  1814  og  levede  nu  kun 
som  Privatmand ;  Valentin  S ib  bern  (Eidsvoldsmand)  var 
28de  Novbr.  1814  udnævnt  til  Amtraand  i  Smaalenene ; 
Lorents  Lange  var  Assessor  i  Christiansands  Stiftsoverret, 
blev  1816  Professor  og  1825  Assessor  i  Høiesteret;  Søren 
Kasmussen  var  Professor  i  Matheniatik  og  Medlem  af  Stor- 
thinget  samt  af  den  paa  Eidsvold  nedsatte  Finanskomité, 
og  blev   1825  Zahlkasserer. 

104.  Hans  Nansen,  f.  1764,  d.  1821,  var  Soren- 
skriver i  Jæderen  og  Dalerne.  1797 — 1809  havde  han 
været  Vicelandsdommer  i  Lolland  og  Falster,  og  han  kaldtes 
ogsaa  senere  jævnlig  Landsdommer,  uagtet  han  kun  i  Dan- 
mark havde  havt  nævnte  Stilling.  Paa  Storthinget  1815 — 16 
repræsenterede  han  Stavanger  Amt. 

105.  Om  Halvor  Hoel  og  om  hans  Bortvisning  fra  Stor- 
thinget se  M.  Birkelands  Afhandling  i  „Morgenbladet" 
for  1868,  No.  54,  og  Udgiverens  Norges  Historie  efter 
1815,  I,  S.  43  flg.  En  B;edegjørelse  fra  Halvor  Hoel  selv, 
hvori  han  forsikrer  om  sin  Uskyldighed  i  de  ham  tillagte 
Eorbrydelser,  iindes  i  Christiania  Intelligentsse  dier, 
1815,   No.   88. 

106.  Professor  Ludvig  Stoud  Platou,  senere  Stats- 
sekretær. 

107.  Nationalbladet,  Hefte  3,  31te  Mai  1816, 
S.  104  flg.  M.  Birkeland  i  ^Morgenbladet"  for  1868, 
No.   54;   Norges  Historie  efter   1815,   I,   S.   44. 

108.  Storthings-Efterretninger  1814—1833, 
I,   S.  204  flg. 

109.  Navnet  er  i  Manuskriptet  ikke  udfyldt;  her  staar 
kun   efter  og  et  aabent  Bum. 

110.  Andreas  Bonnevie,  f.  1782,  d.  1843,  var  theo- 
logisk  Kandidat  fra  1804,  men  var  1808 — 1814  Officer  og 
ledsagede  i  denne  Egenskab  Carl  Johan  som  nyvalgt  svensk 
Kronprins  gjennem  Sjælland  i  1810.  I  1814  blev  han 
Sognepræst  til  Kongsberg  og  repræsenterede  denne  By  paa 
Storthinget  1815 — 16.  Han  havde  Titel  af  Consistorialassegsor. 
Biskop  i  Trondhjem  Peter  Olivarius  Bugge,  f.  1764,  d. 
1849,  repræsenterede  til  samme  Tid  Trondhjems  By. 

111.  Peter  Ulrik  Magnus  Hount,  f.  1769,  d.  17de 
Juli   I8l5,  var  Sognepræst  til  Berg  og  Provst  i  Nedre  Borge- 


190 


YNGVAR  NIELSEN. 


syssel.  Paa  Storthinget  1815 — 16  repræsenterede  han  Smaa- 
lenenes  Amt.  I  1814  spillede  han  en  meget  bemærket  Rolle- 
idet  han  sammen  med  Statsraad  Tank,  der  var  bosat  i  samm& 
Præstegjæld,  overbragte  Carl  Johans  Tilbud  om  at  aabne 
XJnderhandlingeme  til  Christian  Frederik.  Smlgn.  Note  130 
og  Note   140. 

112.  Nils  Stockfleth  Schultz,  f.  1780,  d.  1832,. 
residerende  Kapellan  til  Vor  Frue  Kirke  i  Trondhjem,  i  eu 
længere  Aarrække  et  fremtrædende  Medlem  af  Storthinget. 

113.  Storthings-Forhandlinge  r  1815 — 1810^ 
I,   S.   99  flg. 

114.  Overretsprokurator  David  Sommerfelt  Weide- 
mann,  Repræsentant  for  Arendal. 

115.  Se  Note   79. 

116.  Frederik  Julius  Bech,  f.  1758,  d.  1822,  fra. 
1805  Biskop  over  Akershus  Stift. 

117.  Storthings-Forhandliuger  1815  —  16^ 
I.   S.    103. 

118.  Hans  Wiingaard,  f.  1728,  d.  1821,  var  i  en 
lang  Aarrække  (1763 — 1820)  Sognepræst  til  Indre  Holmedal 
og  derhos  til  en   Tid  Provst  over   Søndf jords   Provsti. 

119.  Laurits  Jacob  Eger  var  født  Nordmand,  Søn 
af  Kjøbmand  Ole  Eger  og  Anne  Marie,  f.  Løvestad,  og  til- 
hørte saaledes  den  fremdeles  levende,  vidt  forgrenede  Chri- 
stianiaslægt  af  dette  Navu.  Han  var  født  i  Christiania  1782^ 
blev  theologisk  Kandidat  med  Laud  1803  og  udnævntes. 
1811  til  Sognepræst  til  Svallerup  i  Holbæks  Amt.  1822" 
ægtede  han  en  Datter  af  Generalkrigskomm.issær  Christian 
Andreas   Selchau  til  Selchausdal  og  døde    1827   (barnløs). 

120.  Sekretær  Thaulow  er  antagelig  Amtsforvalter 
Johan  Frederik  (Fritz)  Thaulow  i  Aabenraa,  f.  1 765,  d. 
1833,  Søn  af  Raadstuskriver  i  Christiansand,  Henrik  Arnold 
Thaulow  og  Svoger  af  Nicolai  Wergeland. 

121.  Kjøbmand  Johan  D.  Bort  hig  repræsenterede 
paa  Storthinget  1815 — 16  Kjøbstæderne  Kragerø  og  Øster- 
risør,  —  Kirkesanger  og  Gaardbruger  Ole  Bjørnsen,  f. 
1783.  d.  1845,  var  en  Lærling  og  Yen  af  Jens  Zetlitz,  der 
var  Præst  i  hans  Hjembygd,  Kviteseid,  repræsenterede  paa 
Storthinget  1815 — 16  Bratsberg  Amt  sammen  med  Statsraad 
N.  Aall.  Et  Digt  af  Zetlitz  til  Bjørnsen  i  Nationalblad  et^ 
Hefte   1,   S.   IH  flg. 


STIFTÅMTMAND  W.  F.  K.  CHRISTIES  DAGBOG. 


191 


122.  Jochum  Nicolai  Muller,  f.  1775  i  Trondhjera,. 
d.  1848^  var  i  1815  Kaptein  i  Marinen  og  Værftschef  i 
Frederiksværn ;  han  blev  i  1836  Kontreadmiral  og  Høistbe- 
falende  for  den  norske  Flaade.  Muller  var  en  Søn  af  Student 
Henrik  Jacob  Muller,  der  blev  cantor  scliolæ  i  Trondhjem 
og  var  gift  med  Charlotte  Amalia  Gram. 

123.  Den  Svoger  af  Muller,  hvem  Christie  omtaler 
paa  denne  Maade,  maa  antagelig  være  Johan  Henrik  Stamann 
Friele,  f.  i  Bergen  24de  December  1765  og  Søn  af  Henrik 
Friele  og  Margrethe  Stamann,  d.  26de  Juni  1823.  Denne 
J.  N.  St.  Friele  var  gift  med  en  ældre  Søster  af  Muller, 
Henriette  Falkenskiold  Muller,  der  var  døbt  i  Frue  Kirke  i 
Trondhjem  Ste  Januar  1770  (d.  1849).  Friele  var  først 
anden  Haadmand  i  Bergen  og  blev  9de  Oktober  1811  udnævnt 
til  Politimester  og  første  Raadmand  i  samme  By.  Han  skulde- 
saaledes  kunne  have  de  ydre  Kvalifikationer  til  at  blive  Soren- 
skriver i  Nordhordland,  hvilket  Embede  nu  var  ledigt,  efter 
Christies  Udnævnelse  til  Stiftamtmand.  Sorenskriveren  i 
Nordhordland  hoede  i  Bergen,  og  derved  kunde  altsaa  Politi- 
mesteren, om  han  dertil  blev  udnævnt,  undgaa  en  besvæ.rlig 
og  kostbar  Plytning.  Idet  han  nu  ikke  selv  søgte  ora 
Christies  Anbefaling,  men  lod  dette  gaa  gjennom  sin  Svoger, 
har  antagelig  Giuuden  været  den,  at  der  mellem  Christie  og 
Friele  ikke  har  bestaaet  det  bedste  Forhold,  og  i  sit  Dagblad 
lader  da  ogsaa  Christie  det  i  stærke  Udtryk  gaa  ud  over  Politi- 
mesteren i  Bergen.  Friele  skal  paa  sine  gamle  Dage  have 
været    en    stor  Original.   —    Christies  Eftermand  som   Soren- 

■  skriver    i    Nordhordland    blev    hans    gode    Ven,     Christopher 
Bøgh,   tidligere  Foged  i  samme  Distrikt. 

124.  Carsten  Tank,  f.  1764,  d.  1832,  i  1814  Med-^ 
lem  af  Christian  Frederiks  Regjeringsraad  og  Statsraad, 
Medlem  af  Storthingene  i  1815,  1821  og  1822.  Tank  er 
mest  bekjendt  for  sin  Deltagelse  i  de  konfidentielle  Underhand- 
linger, der  gik  forud  for  og  ledede  til  Afslutningen  af  Kon- 
ventionen  i  Moss  14de  Aug.  1814.  Derom  kan  henvises  til 
de  af  denne  Dagbogs  Udgiver  besørgede  Samlinger,  Akt- 
stykker vedkommende  Stormagternes  Mission  til 
Kjøbenhavn  og  Christiania,  I  og  II,  samt  Aktstyk- 
ker vedkommende  Konventionen  i  Moss,  og  i  Forbin- 
delse dermed  til  Historisk  Tidsskrift,  Hække  III,  Bind 
5,  S.   1 — 144.     Tank  mente  ved   sin  Medvirken    til  Konven- 


192 


YNGVAR  NIELSEN. 


iionens  Istandbringelse  at  have  gjort  sit  Fædreland  en  stor 
Tjeneste.  I  hans  Samtid  gik  imidlertid  Dommen  over  denne 
ham  væsentlig  imod,  hvilket  bevirkede,  at  han  følte  sig  irriteret 
og  krænket.  Dette  forklarer  de  Sammenstød,  han  senere 
havde  med  Christie,  og  hvorom  denne  har  berettet  i  sine  her 
trykte  Dagblade.  —  Af  Statsraad  Tanks  Døtre  ægtede  Didrikke 
(Dikka)  Peter  Martin  Anker;  hun  efterlod  ingen  Børn.  Den 
Oildste  af  Tanks  Døtre  blev  gift  med  en  slesvigsk  Kjøbraand 
Jørgensen  fra  Egnen  ved  Christiansfeld.  —  Derhos  havde  Stats- 
raad Tank  en  Søn,  der  førte  en  ret  omskiftende  Tilværelse,  og 
som  blev  sin  Æts  sidste  Mand.  Denne,  Otto  Tank,  studerede 
Mineralogi  i  Tyskland  og  omtales  som  en  flink  Mineralog ;  han 
var  en  ivrig  Samler,  og  Dele  af  hans  store  Samlinger  fiudes 
^ndnu  paa  Hemmen  ved  Frederikshald.  Han  ønskede  ikke  at 
kjøbe  sin  Faders  Eiendomme  af  dennes  Fallitbo.  De  over- 
toges af  SsTogeren  Anker,  som  dog  senere  gav  ham  en  aarlig 
Pension  som  Vederlag  for  Odelsretten.  I  Tyskland  kom  Otto 
Tank  i  Forbindelse  med  Hernhuterne,  der  paavirkede  hans 
religiøse  Opfatning,  og  han  opholdt  sig  en  Tid  i  Christians- 
feld. Senere  reiste  han  til  Nordamerika  og  virkede  som 
Missionær  mellem  Indianerne,  dels  i  Wisconsin,  dels  mere 
sydlig.  Han  førte  i  disse  Aar  et  eventyrligt  Liv  og  blev 
oftere  efterstræbt  af  Indianerne,  hvorved  han  undertiden  var 
udsat  for  alvorlige  Farer.  Han  aflagde  et  enkelt  Besøg  i  Europa, 
men  levede  forøvrigt  i  Amerika,  indtil  han  —  antagelig  i  1848  — 
afsluttede  sin  Missionsvirksomhed.  I-  dette  Aar,  1848,  var 
det  sandsynligvis  ogsaa,  han  kom  paa  Besøg  til  Norge,  hvor- 
under han  i  flere  IJger  var  paa  Hød  hos  Anker.  En  korf 
Tid  havde  han  været  gift  med  en  norsk  Dame,  fra  Vest- 
landet ;  ved  sin  Død  efterlod  hun  en  Datter,  Mary  Tank. 
I  1848(?)  ægtede  han  en  meget  rig  hollandsk  Dame,  der 
bl.  a.  samme  (?)  Aar  var  med  harp  paa  Rød.  Denne  var  ældre, 
en  40 — 50  Aar,  og  i  det  Ydre  dannet.  Men  senere  hen 
viste  det  sig,  at  hun  var  gjerrig  til  det  Yderste,  ligetil 
smudsig.  I  1858  reiste  Otto  Tank  med  Kone  og  Datter  til 
Paris  og  vendte  siden  tilbage  til  Amerika,  hvor  han  derefter 
altid  forblev.  Han  tilgodegjorde  nu  sine  mineralogiske  Kund- 
skaber  og  drev  store  Jernværker  i  Wisconsin.  Han  blev 
selv  en  meget  rig  Mand,  hvad  han  var  til  sin  Død,  der 
antagelig  indtraf  ca.  1873.  Hustruens  Penge  gik  til  hendes 
Slægtninge    i    Holland,    medens    Datteren    Mary    arvede    sin 


STIFTAMTMAND  W.  F.  K.  CHRISTIES  DAGBOG. 


193 


Faders  Formue,  som  hun  ved  siu  Død  (antagelig  ca.  1878) 
testamenterede  til  forskjellige  af  sine  Slægtninge.  Med  hende 
nddøde  Familien  Tank. 

125.  Sekretær  Tøger  Rougtvedt,  f.  1770  i  Skien, 
var  først  Fuldmægtig  i  Rentekammeret  og  blev  under  Opholdet 
i  Kjøbenhavn  gift  med  en  Datter  af  en  derboende  Possement- 
mager  Hansen.  Siden  blev  han  ansat  i  Christiania  sammen 
med  Kjøbmand  Thyrholm  som  Revisor  for  Provideringens 
Regnskaber.  I  1815  blfev  begge  entledigede  fra  denne  Stil- 
ling, idet  nævnte  Revision  da  blev  henlagt  under  Femte 
Departement.  Rougtvedt  blev  derefter  Stempletpapirs-  og 
Kortforvalter. 

126.  Christopher  Frimann  Omsen,  Assessor  i  Høieste- 
ret,  i  1814  en  af  Christianias  Repræsentanter  ved  Rigsfor- 
samlingen  paa  Eidsvold,  mellem  hvis  betydeligere  Medlemmer 
han  med  Rette  kan  henregnes.      Født   1783,   død    1829. 

127.  Storthings-Efterretninger  1814—1833, 
I,   S.   107  flg. 

128.  Denne  Bøgh,  der  var  en  Fætter  af  Christies 
Ven,  er  mig  ikke  ellers  bekjendt. 

129.  Ulevoldsæteren  i  Nordmarken  tilhørte  Otto 
Collett;  antagelig  har  det  Fiskeri,  hvortil  Christie  var  buden, 
skullet  foregaa  i  Akerselven  eller  i  Skjærsjøen.  Smlgn. 
Note   133. 

130.  Hounts  Sygdom  og  paafølgende  hurtige  Død  lige 
i  Storthingets  Begyndelse  vakte  megen  Opsigt.   Smlgn.  Note  111. 

131.  Samuel  Wilhelm  Manthey,  Kaptein,  Danebrogs- 
ridder,  Sorenbirkeskriver  i  Larviks  Grevskab,  Byfoged  og 
Byskriver  i  Larvik,  døde  i  1815,  medens  han  var  beskjæftiget 
med  at  undersøge  Sammenhængen  med  det  opsigtvækkende 
Mord  paa  Torsø  i  Smaalenene  om  Høsten   1814. 

132.  Consistorialraad  Thorkild  Aschehoug,  f.  17 f) 6, 
d.  1838,  Sognepræst  i  Rakkestad  og  Provst  i  Mellem  Eor- 
^esyssel.  Han  kom  ikke  til  at  møde  paa  dette  Storthin<r^ 
idet  Gaardbruger  Ellef  Jacob  Mørch  indkaldtes  som  Supple- 
ant efter  Hounts  Død. 

133.  Otto  Collett,  paa  denne  Tid  Chef  for  det 
mægtige  Collettske  Handelshus,  og  Eier  af  den  herskabelige 
Gaard  Ulevold  i  Aker  Præstegjeld. 

134.  De;,  her  nævnte  fire  Bergensere  var  Christies 
Omgangsvenner,  uden  dog  at  kunne  henregnes  til  det  egeiit- 
lige  Quodlibet. 

Historisk  a:  idsakrift.    4  Rakke  1  Eind.  13 


194 


YNGVAR  NIELSEN. 


135.  Af  de  her  nævnte  Repræsentanter  paa  Storthinget 
1815 — 16  har  tidligere  ikke  \æret  nævnt  Statsraad  Niels 
Aall,  der  fra  November  1814  atter  var  Privatirand  og  nu 
mødte  som  første  Repræsentant  for  Bratsberg  Amt ;  —  Johan 
Christopher  Ræder,  f.  1782,  d.  1853,  paa  denne  Tid  Kap- 
tein i  Ingeniørkorpset  og  fjerde  Repræsentant  for  Hedemar- 
kens Amt,  i  1843  udnævnt  til  Oberst  i  Armeen;  samt  fjerde 
og  tredie  Repræsentant  for  Akershus,  ^Literatus",  Cand.  jur. 
og  Proprietær  Jens  Johan  Vangensteen,  Eier  af  Vilberg  i 
Sørum,  f.  1766,  d.  1837,  og  Kammerraad  Laurentiua  Borch- 
senius (f.  1772,  d.  1844),  der  fra  1815  valgtes  til  en 
lang  Række  af  Storthing.  Under  25de  Mai  1815  Var  han 
udnævnt  til  Sorenskriver  paa  Øvre  Romerike,  hvor  han  tid- 
ligere havde  været  Foged,  og  blev  staaende  i  denne  Stilling 
til  1843,   da  han  tog  Afsked. 

136.  Westye  Egeberg,  Kjøbmand  i  Christiania, 
Ridder  af  Vasaordenen,  Grundlægger  af  det  fremdeles  bestaa- 
ende  Egebergske  Handelshus,  i  Aarene  1814 — 1818  en  af  de 
tre  Direktører  for  Norges  midlertidige  Rigsbank;  han  var  en 
meget  anseet  Mand  inden   Christianias  Handels  verden. 

137.  Smlgn.  Note   124. 

138.  Se  Note  9. 

139.  Om  Nansen  se  Note  104.  Lorents  Lauge,  f. 
1781  i  Vang  paa  Hedemarken,  d.  1860,  var  Assessor  i 
Christiansands  Stiftsoverret,  blev  1816  Professor  i  Retsviden- 
skab  og   1825  Assessor  i  Høisteret. 

140.  Smlgn.  C.  Pavels,  Dagbogs-Optegnelser 
1815—1816,  S.  153  flg.  og  Nationalbladet,  Hefte  1. 
S.   15,   16  og  47. 

141.  Begge  de  to  nævnte  Mænd  var  antagelig  Lens- 
mænd  i   Nordhordland,  Christies  gamle  Embedsdistrikt. 

142.  Nationalbladets  første  Hefte  bærer  Datum 
17de  Juli   1815. 

145.  Er  mig  ubekjendt.  Det  her  nævnte  Tilfælde,  at 
unge  Mennesker,  som  var  komne  paa  Afveie,  sendtes  til 
Garnisonerne  paa  de  dansk- vestindiske  Øer,  var  ikke  gan- 
ske sjeldent. 

144.  Assessor,  tilsidst  Generalkrigskommissær  Haagen 
Mathiesen,  f.  1759,  d.  1842,  var  en  af  sin  Tids  betyde- 
ligste Forretningsmænd  i  Christiania  og  eiede  en  meget  stor 
Formue.      Han  var   imidlertid    ikke    meget    anseet    og  havde^ 


STIFTAMTMAND  W.  F.  K.  CHRISTIES   DAGBOG. 


195 


\ivist  af  hvilken  Grund,  faaet  Tilnavnet  Smør-Hagen.  Ifølge 
ITdsagn  af  Statholder,  Grev  C.  C.  Morner,  skal  han  have 
drevet  sine  Forretninger  paa  en  Maade,  der  var  til  Landets 
nSkade,  og  det  er  ikke  iirimeligt,  at  flere  Udfald  i  Storthingets 
Forhandlinger  1815 — 1816  om  upatriotiske  Forretningsmænd 
kan  sigte  til  ham.  C.  F.  Bricka,  Dansk  biografisk 
Lex  ikon,  XI,  S.  185  flg.  —  Da  der  endnu  ved  denne  Tid 
i  Christiania  kun  fandtes  indskrænkede  Bekv.emmeligheder  for 
den  kongelige  Familie  og  dens  Følge,  der  ikke  kunde  rummes 
i  Palæet,  var  det  ved  dens  Besøg  nødvendigt  at  indkvartere 
flere  af  Hofpersonalet  og  den  lavere  Betjening  omkring  i  de 
nærmestliggende  Huse ;  Assessor  Mathiesen  eiede  den  Bygning, 
som  nu  er  Victoria  Hotel,   og  boede  altsaa  nær  Palæet. 

145.  Denne  Grev  Posse  er  maaske  Grev  Claes  Frede- 
rik Posse,  Hofmarschal  hos  Prins  Oscar.  Smlgn  Ny  Illu- 
«treret  Tidende,    1874,  No.    1. 

146.  «Lau  er  et  ikke  sjeldent  bergensk  Navn;  noget 
nærmere   om  denne   Fru  Lau  kan  ikke   oplyses. 

147.  Antagelig  Kjøbmand  Jacob  Gliickstad,  der 
boede  i  Grænsegaden,  nær  Ved  Torvet,  og  derhos  eiede  Gluck- 
«tadløkken  ved  Gamle  Akers  Kirke.  Christie  var  hos  ham 
i  Middagsselskab  den  5te  August. 

148.  Eidsvoldsmanden,  Kjøbmand  og  Foiligelseskom- 
raissær  Jens  Holfsen,  f.  1765,  d.  1819,  var  Biskop  Nordnl 
Bruns  Svigersøn;  Hofagent  Herman  Diderich  Janaon  var 
født  1757  og  døde  1822. 

149.  Tallet  10  er  ogsaa  indkommet  i  Rigsakten. 

150.  Christie  havde  tidligere  stadig  været  enten 
Sekretær  eller  Præsident. 

151.  Der  blev  i  disse  Aar  trukket  meget  store  Veks- 
ler paa  Christies  Arbeidskraft,  maaske  allermest  paa  det 
første  ordentlige  Storthing.  Det  foran  nævnte  Brev  fra  Grev 
von  Essen  er  trykt  i  Storthings-Forhandlinger, 
1815—1816,  I,  S.  279  flg.  og  den  af  Christie  forfattede 
Komité-Indstilling  smstds.,  I,   S.   293  flg. 

152.  Salomon  Gjør -blev  1786  Eektor  ved  Katjiedral- 
skolen  i  Christiansand  og  døde  1806.  Jens  Bloch  blev 
1804  Biskop  sammesteds,  men  forflyttedes  derfra  allerede  i 
1805,  da  hau  blev  Biskop  i  Viborg.  1  denne  Stilling  døde 
hau  1830.  Han  havde  1798  ægtet  Christine  Meincke,  der  døde 
1824.     Bloch  selv  var  bekjendt  for  sin  ualmindelige  Distraktion. 

13* 


196 


YNGVAR  NIELSEN. 


153.  Kaptein  Munch  har  altsaa  malet  et  Portræt  af 
Grev  von  Essen. 

154.  Grev  Mattias  Rosenblad,  f.  1758,  d.  1847, 
havde  under  det  overordentlige  Storthing  i  1814  været  en 
af  de  kongelige  Kommissærer.  I  1815  deltog  han  i  Stiftel- 
sen af  det  svenske  Bibelselskab.  Han  var  senere  i  Aarene 
1829 — 1840  Justitiestatsminister. 

155.  Storthings-Forhandlinger,  1815  —  1816, 
I,  S.  280  flg. 

156.  Sm  st  ds.,  I,  S.  281.  Hans  Barlien  repræsen- 
terede  i  1815  Nordre  Troudhjems  Amt.  Han  var  født  ca. 
1770,  udvandrede  i  1841  til  Nordamerika  og  døde  der  1842. 
Han  var  en  ulært  Mand,  men  havde  desuagtet  boglige  Inter- 
esser; hau  har  skrevet  flere  Bøger  og  drev  en  Tid  et  Bog- 
trykkeri.  Han  eiede  et  ikke  almindeligt  mekanisk  Talent  og 
kunde  bl.  a.  forfærdige  Uhre,  og  han  blev  ogsaa  for  denne  sin 
Kunstfærdighed  i  1809  Danebrogsmand.  Pavels,  der  i  An- 
ledning af  hans  i  Texteu  omhandlede  Anbringelse  i  Lag- 
thinget,  kalder  ham  „Mechanicus  Barlien"  og  omtaler  ham 
som  ..uden  Tvivl  en  svinepolisk  Person",  var  vel  fornøiet  med, 
at  han  kom  ud  af  Odelsthinget,  „hvor  han  havde  og  kunde 
fremdeles  faaet  megen  Indflydelse",  og  over  i  Lagthinget» 
„hvor  han  kommer  til  at  sidde  som  et  rent  Nul".  Barlien 
har  vistnok  været  en  Forløber  for  de  senere  Bondepolitikere: 
i  sin  Samtid  blev  han  overseet  og  nærmest  paa  Grund  af 
sine  iøinefaldende  Svagheder  ringeagtet  af  sine  mere  kundskabs- 
rige  Kolleger.  Var  han  kommen  ind  i  det  offentlige  Liv  en 
20 — 30  Aar  senere,  vilde  han  antagelig  have  opnaaet  en 
noget  anden  Bedømmelse. 

157.  Rigsaktens  Originalexemplar  er  smukt  skrevet, 
med  tilsvarende  Udstyr.     Det  opbevares  i  Rigsarkivet. 

158.  Ruinerne  paa  Kirkeby  (ikke  Kirkevold)  sees 
endnu.  Denne  Kirke,  der  endnu  var  i  Brug  ved  Slutningen 
af  det  16de  Aarhundrede,  var  dog  ikke  indviet  til  Maria, 
men   til  den  hellige  Margaretha. 

159.  Storthings-Forhandlinger,  1815  —  1816» 
I,  S.^ 281— 298. 

160.  Gaardbruger  Gudbrand  Tandberg  fra  Norderhov 
var  paa  dette  Storthing  en  af  Buskeruds  Amts  Repræsentanter. 

161.  Ursula  (Urcilie)  Christiana  Grønlund,  født  9de 
Juli,  døbt  30te  Juli  1789  i  Nicolai  Kirke  i  Kjøbenhavn,  var  en 


STIFTAMTMAND  W.  F.  K.  CHRISTIES  DAGBOG.  197 

Datter  af  TJnderfoged  Anders  Grønlund  og  Malle  Birgitte, 
f.  Aistrup.  Christie  har,  efter  de  Udtalelser,  der  forekommer 
i  hans  Dagblade,  kjendt  den  unge  Pige  under  sit  Ophold  i 
Kjøbenhavn  før  1808,  og  han  har  da  sværmet  for  hende. 
Den  nittenaarige  Jomfru  Grønlund  har  øiensynlig  i  høi  Grad 
interesseret  ham,  og  vi  har  sikkerlig  i  hende  at  se  Christies 
Ungdomskjærlighed,  hans  sandeste  Tnklination,  som  han  ud- 
trykker  sig.  Antagelig  i  1811  ægtede  Jomfru  Grønlund 
T..ars  Gudbrandsen  (eller  Gudbrand)  Heramb,  der  var  en 
Søn  af  Gudbrand  Johannesen  og  Eli  Heramb,  døbt  i  Rings- 
akers  Kirke  paa  Hedemarken  30te  Mai  1775.  Lars  Heramb 
havde  først  i  18  Aar  været  „Militær",  som  det  heder,  ,,ved 
Kongens  eget  Regiment"  i  Kjøbenhavn,  deraf  de  tre  sidste 
Aar  som  Kaptein  og  Regimentskvartermester.  I  1.815  blev 
han  forflyttet  til  Norge,  hvor  han,  med  Titel  af  Justitsraad, 
blev  Overmagasinbestyrer  ved  Fattigvæsenet  paa  Kongsberg. 
Om  ham  forekommer  forskjellige  Oplysninger  i  Finansdeparte- 
mentets RoferatprotokoUer  for  Aarene  1815 — 1820  i  Rigs- 
jirkivet.  I  1819  fik  han  Tilladelse  til  at  foretage  en  Reise 
±\\  Kjøbenhavn  i  Yelfærdsanliggender  og  derunder  være  borte 
fra  sit  Embede  i  6 — 7  Uger.  Ogsaa  i  Aarene  1815 — 1821 
havde  Ægteparret  flere  Børn;  af  Christies  Ytringer  sees,  at 
de  havde  flere  før  den  Tid.  Justitsraad  Heramb  døde  paa 
Kongsberg  23dé  Januar  1822  og  blev  der  begraven.  Enken 
flyttede  efter  Mandens  Død  fra  Kongsberg,  hvor  nu  Ingen 
«rindrer  hendes  Tilværelse,  og  bosatte  sig  i  Danmark,  hvor 
<?n  af  hendes  Døtre,  Eline  Birgitte  Heramb  (d.  1871),  blev 
gift  med  F.  E.  Boisen.    Hun  oppebar  en  Pension  af  Frederik  VI. 

162.  Navnet  Babech  er  en  Trykfeil  for  RoshcicJi. 
Enkefru  Anne  Margrethe  Rosbachs  Ansøgning  om  at  faa 
Pension  til  sin  afdødo  Datters  tre  Pigebørn  skaffede  Stor- 
thinget  adskilligt  at  bestille,  ligesom  hun  i  Forveien  havde 
^-æret  Regjeringen  en  brydsom  Ansøgerinde.  Storthings- 
Forhandlinger,  1815  —  1816,  I,  S.  277,  321  og 
346.  Oplysninger  om  denne  Sag  findes  ogsaa  i  Finansdeparte- 
mentets Referatprotokoller. 

163.  Sorenskriver  Anders  Rambech,  f.  1767,  d. 
1 836,  Eidsvoldsmand  og  mangeaarig  Storthingsrepræsentant 
for  Søndre  Trondhjems  Amt. 

164.  Maa  være  et  Xavn,  der  har  været  tillagt  en  i 
I3ergen  af  Christie  og  Quodlibet  vel  bekjendt  Person. 


198 


YNGVAR  NIELSEN, 


165.  Gaardbruger  Hans  Grime  lund  fra  Akei% 
1815 — 1816  en  af  Akershus  Amts  Repræsentanter. 

Den  i  det  Følgende  omtalte  Finanskomité  er  den,  som_ 
var  nedsat  af  Eigsforsamlingen  paa  Eidsvold  og  senere  havde 
faaet  fornyet  Mandat  af  det  første  overordentlige  Storthing. 
Om  dens  Virksomhed  vil  der  i  tredie  Bind  af  min  Biografi 
af  Grev  J.  C.  H.  AVedel  Jarlsberg  blive  meddelt  nærmere 
Oplysninger,  hovedsagelig  efter  dens  i  Storthingsarkivet  op- 
bevarede  originale  Forslag  om  Bankvæsenet  og  om  en  ny 
Ordning  af  Skattevæsenet.  Hidtil  har  der  kun  været  lidet 
kjendt  om  denne  Komités  Virksomhed.  Det  viser  sig  imidler- 
tid nu,  at  den  har  arbeidet  meget  og  efterladt  sig  en  hel 
Eække  Forslag  og  Erklæringer,  som  forelagdes  for  dette 
Storthing,  og  som  indeholder  værdifulde  Bidrag  til  Norges 
Finanshistorie  i  Aarene  nærmest  efter  1814. 

1 66.  Carl  Haxthausen,  Søn  af  Statsraad  og  General- 
lieutenant  Haxthausen  var  en  stor  Vtvettr.  Ifølge  Armé- 
bofaling  af  16de  August  1815  blev  han,  fordi  han  den  2deii 
s.  M.  hos  Traktør  Carstens  havde  gjort  sig  „ skyldig  i  over- 
ilede Handlinger  imod  en  Reisende**  og  derefter  anholdt  om,, 
at  denne  Forseelse  maatte  afgjøres  ved  Feltmarschallens 
Kjendelse,  ikke  ved  Krigsret,  af  Grev  v.  Essen  ila^  en 
Straf  af  to  Maaneders  Arrest  paa  Frederiksten.  I  18H> 
tænkte  han  paa  at  gaa  i  russisk  Tjeneste.  LTdgivereiis 
Bidrag  til  Norges  og  Sveriges  Historie  1812 — 1816, 
S.  91.    Smlgn.  C.  ravels's  Dagbog  1815—1816,   S.  195. 

167.  Lensmand  Christopher  Uhlen  var  i  1815  —  ll> 
en  af  Buskeruds  Amts  Ilepræsentanter. 

168.  Gaardbruger,  senere  Lensmand  Orm  Hansson 
Øverland  var  i  1815 — 16  en  af  Bepræsentanterne  for 
Stavanger  Amt.  Paa  Storthinget  i  1821  ansaaes  han  for  at 
spille  en  tvetydig  Bolle. 

169.  Christie  stod  ikke  i  noget  nærmere  Forhold  til 
Grev  Wedel.  Ved  dette  Besøg  paa  Bogstad,  det  første  efter 
Christies  Ankomst  til  Christiania,  har  han  heller  ikke  truffet 
ham,  kun  Grevinden  og  den  gamle  Statsminister  Anker, 
medens  Grev  Wedel  ikke  har  været  hjemme.  Besøget  har 
saaledes  alene  været  en  Høflighedsvisit,  som  Christie  har 
foretaget  sammen  med  Fru  Carlsen. 

170.  Kaptein  Christian  Carl  Lous,  Storthings- 
Forhandlinger,    1815—1816,    I,    S.  281  og   S.    324    flg. 


STIFTAMTMAND  W.  F.  K.  CHRISTIES  DAGBOG. 


199 


Efter  at  være  naturalifeeret  blev  han  ansat  som  Skibsbygnings- 
inspektør. 

171.  Lieutenant  Peter  Christian  Parnemann,  Stor- 
things-Forhandlinger,  1815  —  1816,  I,  S.  277  og  326 
flg.     Pavels's  Dagbog  1815—1816,  S.   174  og  316. 

172.  Se  Note   121. 

173.  Om  Nansens  Forslag,  der  ndkom  i  Trykken 
(Pavel8's  Dagbog  1815  —  1816,  S.  181),  se  Stor- 
things-Forhandlinger,  1815—1816,  I,  S.  322  og  S. 
328  flg.  samt  flere  Steder.  — .  Om  Tank  og  Christie  se 
Note   124. 

174.  Storthings-Forhandlinger,  1815—1816, 
I,  S.  405  flg.  Straks  nedenfor  taler  Christie  om,  at  der  i 
Odelsthingets  Møde  den  5te  August  refereredes  en  Beretning 
fra  den  paa  det  overordentlige  Stoithing  i  1814  nedsatte 
Komité  for  det  Indre.  Under  denne  Komités  Arbeider  ind- 
gik  bl.  a.  et  saa  vigtigt  Anliggende  som  Forberedelsen  af 
den  nye  Matrikulering,  om  hvilket  Christie  ikke  taler. 

175.  .Dette  Forslag  nævnes  ikke  i  Referatet  af  For- 
handlingerne  den  7de  August.  Storthings-Forhand- 
linger, 1815—1816,  I,  S.  346—348. 

176.  Antagelig  den  senere  Overtoldbetjent  Hans  Ulrik 
Fritzner,  hvis  Moder  var  en  Slægtning  af  Christie;  denne 
Hans  Fritzner  var  født  1791,  altsaa  paa  denne  Tid  fjorten 
Aar  gammel. 

177.  Caspar  Johannes  Boye,  f.  paa  Kongsberg  1791, 
d.  1853,  bekjendt  dansk  Digter.  Smlgn.  bl.  a.  Vidar, 
1887,  S.  41. 

178.  Johan  Baltazar  Flottmann,  f.  1786,  d.  1869, 
var  paa  denne  Tid  Lærer  ved  Bergens  Realskole  og  blev 
15de  Oktober  1815  residerende  Kapellan  til  Voss,  1823 
blev  han  residerende  Kapellan  og  1836  Soguepræst  til  Ny- 
kirken i  Bergen  og  1843  Stiftsprovst  i  Bergen.  Han  var 
Søn  af  collega  scliolæ  i  Bergen,  Baltazar  Johan  Flottmann 
og  Hustru  Anna  Formann. 

179.  Gaardbruger  Hans  C.  AVestrem,  Repræsentant 
for  Søndre  Bergenhus  Amt. 

180.  Kaptein  Hans  Jørgen  Reutz  Synnestvedt, 
Veimester  i  Romsdals  og  Søndre  Trondhjems  Amter,  Repræ- 
sentant for  Romdals  Amt,  senere  Krigskommissær  i  Trond- 
hjemske  Distrikt,   død   1841. 


200  YNGVAR  nielseJ:. 

181.  Christian  Christopher  AVeidemann,  f.  paa 
Toten  1779,  d.  sammesteds  (paa  Gaarden  Billerud)  1858, 
var  først  Fuldmægtig  i  Rentekammeret  og  senere  1809  — 1814 
Byfoged,  Politimester  og  Notarius  publicus  i  Christiania, 
samt  fra    1817   Sorenskriver  paa   Toten. 

182.  Statsraad  Niels  Aall  var  i  andet  Ægteskab 
gift  med  Christine  Johanne  Blom,   der  overlevede  ham. 

183.  Storthings-Forhandlinger,  1815 — 1816, 
I,  S.  428. 

184.  Smstds.,  I,  S.  427  flg. 

185.  Ved  Assistents  Kirkegaarden  kan  der  ikke  menes 
andet  end  den  nuværende  Vor  Frelsers  Gravlund,  der  var 
anlagt  i    1808. 

186.  Generallieutenant  Frederik  Gottschalk  Haxt- 
hauseu  (d.  1825),  Medlem  af  Christian  Frederiks  Statsraad 
og  paa  denne  Tid  anklaget  for  Bigsretten  for  sit  Forhold  i 
1814,   men  tilsidst  frifunden. 

187.  Grev  Gustaf  Adolf  Frederik  Vilhelm  v.  Essen, 
Statholderens  ældste  Søn,  f.  1803,  d.  1874;  fra  1815  Kor- 
net ved  Livgarden  tilhest,  tilsidst  Generallieutenant  og  Sera- 
firaerridder.  Han  eiede  den  gamle  Borg  Wijk  i  Upland, 
hvor  han  havde  store  Samlinger  af  historiske  Aktstykker, 
bl.  a.  meget  af  sin  Faders  Papirer,  og  havde  i  det  Hele 
varm  historisk  Interesse.      Smlgn.   Note  215. 

188.  Gustaf  af  Wetterstedt,  f.  1776,  d.  1837, 
1806  Friherre  og  1819  Greve,  talentfuld  og  smidig  Diplomat, 
paa  denne  Tid  Hofkansler,  fra  1824  Udenrigsminister.  Med 
sin  Hustru,  født  De  Geer,  arvede  han  en  stor  Del  af  Fin- 
spång  og  hoede  selv  paa  dette  Sted.      Smlgn.   Note  253. 

'189.  Johan  David  Valerius,  f.  1776,  d.  1852, 
var  paa  denne  Tid  Expeditionssekretær  i  Handels-  og  Finans- 
expeditionen  i  Stockholm  og  havde  i  1814  fulgt  de  konge- 
lige Kommissærer  til  Norge  som  Sekretær,  hvorhos  han  fun- 
gerede  som  Sekretær  hos  Statholder  Grev  Essen.  I  den 
svenske  Literatur  indtog  han  paa  sin  Tid  en  meget  bemærket 
Plads.  Efter  Revolutionen  1809  indtog  han  en  literær  Stil- 
ling, som  har  foranlediget  en  Betegnelse  af  ham  som  „  Dagens 
politiske  Leilighedsdigter*'.  Han  har  skrevet  patriotiske 
Digte,  men  vandt  dog  især  sit  Ry  som  Tidens  repræsentative 
Forfatter  af  Leilighedssange  og  Drikkeviser,  hvilke  han  selv 
var  en  Mester  i  at  foredrage.      Naar    det    i    1814    og    1815 


STIFTAMTMAND  W.  F.  K.  CHRISTIES  DAGBOG. 


201 


xietop  blev  ham,  der  sendtes  til  Norge,  har  dette  neppe  været 
uden  Tanke  paa,  at  den  livlige  Digters  tiltalende  Personlig- 
lied  og  hans  selskabelige  Talenter  skulde  gjøre  sin  Virkning 
og  bidrage  til  at  vinde  Stemningen.  Antagelig  har  dette 
fuldt  saa  meget  været  bestemmende  for  de  Hverv,  han  saa- 
ledes  fik  sig  overdraget,  som  Hensynet  til  hans  store  Duelig- 
hed  som  administrativ  Embedsinand.  Han  vakte  Opsigt  i 
^orge  og  var  der  tildels  personlig  afholdt.  Men  hans  Ind- 
:fly deise  strakte  sig  ikke  udover  dette. 

190.  Den  her  omtalte  Orev  Stackelberg  er  for- 
modentlig Baron  Goran  Beindt  Magnus  Stackelberg,  Kabinets- 
l^ammerherre  og  Ritmester  ved  Livgarden  tilhest,  der  var 
født   1788  og  døde   1833  som  Landshøvding  i  Malmøhus  Lan. 

191.  Dette  Forslag,  der  var  udarbeidct  af  den  i  Note  165 
omtalte  Eidvoldske  Finanskomité,  blev  1836  trykt  i  Betænk- 
ning  og  Indstilling  fra  den  ved  Kongeligt  Com- 
missorium  af  7deMarts  1835  anerdnede  Commis- 
«ion  til  at  udarbeide  Forslag  til  de  Bestemmelser, 
som  ved  den  nye  Matriculs  definitive  Antagelse 
fornødiges  optagne  i  Skatteloven,  S.  61 — 75. 
Denne  Indstilling  blev  i  det  Væsentlige  lagt  til  Grund  for 
den  Ordning  af  Skattevæsenet,  som  blev  vedtagen  af  det  første 
ordentlige  Storthing.  Antagelig  har  den  i  Hovedsagen  været 
et  Yærk  af  Grev  Herman  Wedel  Jarlsberg,  der  var  Medlem 
af  Komiteen  samtidig  med,  at  han  var  Chef  for  Finans- 
departementet. 

192.  Statsraad  Peter  o:  Motzfeldt;  smlgn.  Note   1. 

193.  Oberstlieutenant  Christian  Georg  Frederik  von 
Krogh,  f.  1761,  d.  1837,  boede  paa  Gaarden  Mørk  i 
Eidsvold,  hvor  han  var  født,  og  hvor  han  døde.  Han  var 
Dragonofficer  først  ved  nordenfjeldske,  siden  ved  akers- 
liusiske  Dragonregiment,  indtil  1811,  da  han  som  Sekond- 
major  tog  Afsked  med  Oberstlieutenants  Karakter. 

194.  Skuespiller  Hans  Christian  Knudsen,  f.  1763, 
d.  1816,  indsamlede  under  og  efter  Krigen  store  Summer  til 
Fordel  for  de  Saarede  og  de  Faldnes  Efterladte,  bl.  a.  ved 
XTdgivelse  af  et  Kobber,  ,.Fædrelandsk  Kirkegaard**,  —  det 
samme,  hvoraf  han  i  1815  tilbød  at  overlade  en  Del  Ex- 
emplarer  til  Norge. 

195.  Overlærer  Jacob  Sverdrup,  se  Note  31. 

196.  Jens    Aars,    f.   1780,    d.   1834,    beklædte    for- 


202 


YNGVAR  NIELSEN. 


skjellige  geistlige  Embeder;  1804 — 6  var  han  residerende 
Kapellan  til  Rødø,  1806 — 1817  Pastor  vicarius  til  Enebak^ 
hvor  Biskopen  var  den  egentlige  Sognepræst,  og  kom  derfra 
1817  til  Hadsel  i  Vesteraalen  som  Sognepræst.  I  1821 
forflyttedes  han  til  Lier  og  døde  i  dette  Embede,  Han  var 
i  længere  Tid  Hofprædikant. 

197.  Struve  (Note  81)  indleverede  17de  August  sin 
Betænkning,  der  var  dateret  den  foregaaende  Dag,  „angaa^ 
ende  Norges  Pengevæsens  Forbedring",  til  Odelsthinget,  der 
sendte  den  „til  tredie  Komités  Afbenyttelse".  Storthings^ 
Forhandlinger,   1815—1816,  I,  S.   430. 

198.  Eidsvoldsmanden  Christian  Adolph  Diriks^ 
Statsraad  og  Chef  for  Politidepartementet,  f.    1775,   d.  1837. 

199.  Fhv.  Sektionschef,  Peder  Jakobsen  Bøgvald^ 
en  af  Lister  og  Mandals  Amts  Repræsentanter. 

200.  Tegningen  er  ganske  raa. 

201.  Gaardbruger  Jakob  Pedersen  Bjerkedal,  d. 
1843,   en  af  Romsdals  Amts  E-epræsentanter. 

202.  Eiler  Hagerup  Schjøtz,  Sorenskriver  i  Karm- 
sund og  Hestbø,  Repræsentant  for  Stavanger  By,  indgav 
17de  August  til  Odelsthinget  et  Forslag  „angaaende  den 
norske  Soldats  Dannelse  og  visse  Rettigheder,  der  kunde  til- 
staaes  Fædrelandets  Forsvarere,  samt  nogle  Bestemmelser  ved 
Officerers  Avancement  i  den  norske  Armée",  der  oversendtes 
til  Betænkning  af  fjerde  Komité.  Storthings-Forhand- 
linger,   1815—1816,  I,  S.  429. 

203.  Nils  Christian  Nilsen,  f.  1773,  d.  1842;  Af 
Fødsel  en  Jyde,  kom  han  i  sin  Ungdom  som  Kontorbetjent 
til  Norge,  hvor  han  senere  blev  Overretsprokurator  og  der- 
paa  1804  eller  1805  konstitueret  Overbirkedommer,  Over- 
inspektør og  Auktionsforvalter  i  Jarlsberg  Grevskab.  1819 — 
1821  var  han  konstitueret  Amtmand  i  Larviks  Grevskab  og^ 
blev  derefter  sammesteds  virkelig  Overbirkedommer  og  Auk- 
tionsforvalter. Paa  Storthingene  1815,  1818,  1827,  1828 
og  1830  var  han  Repræsentant  for  Jarlsberg  Grevskab  og 
Jarlsberg  og  Larviks  Amt.  Om  det  her  nævnte,  ved  ham 
fremsatte  Forslag  kan  henvises  til  Storthings- Forhand- 
linger,  1815—1816,  I,  S.  430. 

204.  Spigerværket  ved  Lysaker  var  en  Eiendom,  som 
TuUin  havde  arvet  efter  sin  Fader,  Chr.  B.  Tullin.  Om 
hans  anden  Løkke,  se  Note  83. 


STIFTAMTMANP  W.  F.  K.  CHRISTIES  DAGBOG. 


2oa 


205.  Om  de  i  dette  Møde  til  Odelstainget  indleverede= 
Porslag  kaD  i  AlmiDdelighed  henvises  til  Referatet  i  Stor- 
things-Forhandlinger,  1815—1816,  I,  vS.  430  flg.  — 
Af  de  i  Texten  nævnte  Forslagsstillere  var  Gaardbruger 
Peder  II  såas  Eepræsentant  for  Hedemarkens  Amt.  Soren- 
skriver, Cancelliraad  Johannes  Henrik  Aas  (død  1822) 
repræsenterede  Finmarkens  Amt  og  Byer,  hvorunder  den  Gang^ 
orsaa  Tromsø  indbefattedes.  Mathias  Bonsach  Krogh  (Note 
103),  f.  1754,  d.  1828,  var  den  første  Biskop  over  Nord- 
landene og  Finmarken,  det  senere  Tromsø  Stift,  udnævnt 
1804,  mod  Bolig  paa  Alstahaug,  hvor  han  tillige  var  Sogne- 
præst.  I  1815  repræsenterede  han  paa  Storthinget  Nord- 
lands Amt.  Biskop  Krogh  var  en  for  de  nordlige  Ljinds- 
deles  Vel  og  Fremgang  varmt  besjælet  Mand.  Allerede  de 
her  nævnte  talrige  Forslag,  som  fremkom  fra  hans  Haand, 
er  Vidnesbyrd  herom.  Derhos  var  han  en  af  dem,  som  mest 
arbeidede  for  at  skaffe  Nordland  et  eget  Kjøbstadsanlæg,  det, 
som  i  1813  bestemtes  paa  Hundholmen,  under  Navn  af 
Bodø.  —  Gaardbruger  Ole  HaaJcenstad  (f.  1775,  d.  1866), 
den  bekjendte  Storbonde  fra  Vaage,  repræsenterede  i  1814 
og  1815  Christians  Amt  paa  Storthinget  og  senere  1818, 
1824,  1827,  1828,  1833,  1836,  1837,  1839  og  1842. 
Yed  Valgene  til  Storthingene  i  1821  og  1830  havde  han 
desuden  benyttet  sig  af  sin  grundlovmæssige  Ret  til  at  und- 
slaa  sig.     I  lange  Tider  ansaaes  Ole  Haakenstad  som  en  ideel 

.Type  paa  en  norsk  Odelsbonde.  —  Endelig  nævnes  Gaard- 
bruger Lars  Jakobsen  Tingnæsset,  der  i  1815  og  1818 
mødte  som  Storthingsmand  for  Nordre  Bergenhus  Amt. 

206.  Kolsaas  i  Bærum,  Fjeld  med  vakker  Udsigt 
over  Christianias  Omegn.  Christie  og  hans  kvindelige  Led- 
sagere fik,  gjennem  de  ukyndige  Veiviseres  Feiltagelse,  vandre 
ordentlig  omkring,  uden  at  naa  sit  Maal. 

207.  Om  de  her  anførte  Forslag  kan  henvises  til 
Storthings-Forhandlinger,  1815  —  1816,  I,  S.  434 
flg.  De  hlaa  Sedler  er  de  saakaldto  hlaa  Kitrantsedler^ 
der  fremdeles  var  i  Omløb  sammen  med  de  af  Begjerings- 
Kommissionen  og  i  1814  af  Statholderskabet  (Regentskabet) 
udstedte  Sedler,  en  broget  Masse,  der  supplerede  Bigsbank- 
sedlerne.  —  Af  de  i  Texten  nævnte  Forslagsstillere  var  Lens- 
mand  Hans  Urdal  Bepræsentant  for  Nordre  Bergenhus  Amt, 
men  forlod  allerede  Storthinget   i   September    1815  og  reiste 


204 


YNGVAR  NIELSEN. 


hjem  paa  Grrund  af  Sygdom.  Lensmand  J.  Oftedal  var 
valgt  til  Suppleant  for  Stavanger  Amt  og  indkaldtes  som 
Kepræsentant,  da  den  først  valgte  Repræsentant,  Nils  Trulsen 
Bro,  blev  hjemsendt.  Gaardbrugcr  Mikkel  Saxlund  var  paa 
«amme  Maade  rykket  op  fra  Suppleant  til  Repræsentant  for 
Hedemarkens  Amt,  da  Halvor  Hoel  hjemsendtes.  G-aard- 
hruger  Torger  Halvorsen  Næs  var  Repræsentant  for  Nordre 
Bergenhus  Amt  og  Handelsmand  Kiddel  Torgersen  Aarstad 
for  Stavanger  Amt.  Lundegaard  er  den  bekjendte  mange- 
aarige  Repræsentant  for  Lister  og  Mandals  Amt,  Gaardbruger 
og  fhv.   Sektionschef  Teis  Lundegaard. 

208.  Stadskaptein  og  Kjøbmand,  (senere)  Mægler  Even 
Stenersen,  g.  m.  Jomfru  Christence  Eger,  Storthingsmand 
for  Christiania  i  1821  og  1822,  eiede  Gaarden  Tveten  i 
{Østre)  Aker. 

209.  Saalænge  Kongehusets  Medlemmer  —  forinden 
Jernbanernes  Anlæg  —  benyttede  Landeveien,  mødtes  de  i 
nogen  Afstand  fra  Christiania  af  de  høieste  Embedsmænd. 
Carl  Johan  kom  denne  Gang. over  Kongsvinger  og  Kløften, 
hvorfor  Statholderen  og  Generalstaben  red  ham  imøde  paa 
den  gamle  Trondhjemsvei. 

210.  Lakkegaden  var  i  1815  den  egentlige  Tndkjørsel 
til  Christiania  fra  Trondhj  ems  veien,  og  den  vedblev  at  være 
dette,  indtil  den  nye  Avenue  i  Forlængelse  af  Storgaden, 
med  Nybroen,  forbi  Tøien  blev  anlagt. 

211.  Grev  Magnus  Brahe,  f.  1790,  d.  1844,  Carl 
Johans  bekjendte  Yndling. 

212.  Baron  Carl  Edvard  Carlheim-Gyllenskiold, 
f.  1768,  d.  1819,  Generaladjutant  og  Contreadmiral,  tid- 
ligere Chargé  d'affaires  i  Portugal,  Direktør  for  det  dramati- 
ske Teater,   den  første  og  sidste  af  sin  friherrelige  Æt. 

213.  Louis  Marie  de  Camps,  f.  1765,"  d.  1844, 
var  fra  Pau,  ligesom  Carl  Johan  og  tilhørte  fra  1805  Mar- 
schal  Bernadottes  nærmeste  Omgivelser.  Han  fulgte  1811 
efter  Marschallen  til  Sverige  og  indtog  til  sin  Død  en  høi 
Plads  i  Carl  Johans  Yndest.  Han  blev  svensk  Generalmajor 
og  første  Adjutant  hos  Kongen. 

214.  Carl  Jakob  af  Forsell,  f.  1783,  d.  1848,  be- 
kjendt  Kartograf,.  Carl  Johans  Adjutant,  tilsidst  Oberst  og 
Overdirektør  for  gener dl-landtmdte7ikontor et. 

215.  Se    Note    187.    —    I   det  følgende  hentydes  til 


STIFTAMTMAND  W.  F.  K.  CHRISTIES  DAGBOG. 


20^ 


(len  Menings  forskjel,  der  var  opstaaet  angaaende  Johan 
Hubner  Holsts  Ansættelse  som  Kommandant  paa  Frederik- 
sten.  Denne  norske  Officer  havde  i  1810  fulgt  Christian 
August  til  Sverige  og  var  derefter  traadt  i  svensk  Tjeneste,, 
sarat  senere  nær  knyttet  til  Carl  Johan.  Holst,  der  tilsidst 
blev  svensk  Generalmajor,  var  en  hæderlig  og  retskaffen 
Officer.  Men  hans  Ansættelse  i  Norge  efter  1814  var  et 
Misgreb. 

216.  Smlgn.  C.  Pavels,  Dagbog,  1815—1816, 
S.   196  flg. 

217.  Frøken  Sanna  PerbøU  var  en  Slægtning  af 
Bøgh,  hvis  Hustru  var  født  .Perbøll,  maaske  en  Svigerinde. 
Navnet  Perbøll  er  ogsaa  ellers  kjendt  i  Bergen.  Frøken 
Gulbrandt  har  maaske  været  dansk  af  Fødsel;  dette  Navn 
er  ialfald  neppe  ellers  kjendt  i  Bergen. 

218.  Carl  Johan  var  altid  meget  interesseret  for 
Finansvæsenet,  og  det  var  ganske  naturligt,  at  hans  Tanker 
netop  under  dette  Besøg  har  sysselsat  sig  med  et  saadant  Emne,, 
idet  man  der  havde  en  af  de  vigtigste  Opgaver  for  Stor- 
thingets  Forhandlinger.  Angaaende  de  forskjellige  Planer  til 
at  istandbringe  en  Ordning  af  Pengevæsenet,  som  paa  denne 
Tid  var  oppe,  kan  i  Almindelighed  henvises  til  tredie  Bind 
af  Udgiverens  store  biografiske  Arbeide  over  Grev  Herman 
AVedel  Jarlsberg,  der  forhaabentlig  kan  foreligge  færdigt  i 
de  første  Maaneder  af  A  aret  1902.  Om  Carl  Johans  Op- 
fatning  af  de  bedste  Midler  til  at  bringe  Orden  i  det  for- 
virrede Pengevæsen  findes  Oplysninger  i  Bidrag  til  Nor- 
ges og  Sveriges  Historie  1812—1816,  S.  229  flg. 
Smlgn.  nedenfor  under  26de  August. 

219.  Planen  om  at  gjøre  Christiansand  til  en  Frihavn 
var  meget  oppe  i  1814  og  følgende  Aar,  hvorom  bl.  a.  kan 
henvises  til  de  trykte  Storthings- Forhandlinger.  Smlgn. 
Aktstykker  vedk.  Stormagternes  Mission  i  1814, 
II,  S.  173.  Efter  hvad  Christie  her  oplyser,  har  ogsaa. 
Carl  Johan  havt  tilovers  for  denne  Plan. 

220.  Christie  har  her  erindret  feil.  Afgjørelsen  af 
Uhlens  og  Øverlands  Forslag  blev  „udsat  indtil  videre", 
hvorimod  det  lige  efter  nævnte  Forslag  af  Bryn  besluttedes 
tilstillet  Lovkomitéen  (o:  den  i  1814  nedsatte  faste  Lov- 
komité). Storthings-Forhandlinger,  1815 — 1816.  I, 
S.   436—438.      Thomas  Bryn,    f.    1782,    d.    1827,    Medlem 


^06  YNGVAR  NIELSEN. 

4if  Rigsforsamlingen  og  af  flere  Storthing,  var  paa  denne  Tid 
Sorenskriver  i  Østre  Raabygdelaget  og  blev  1816  Byfoged  i 
Larvik.  Smlgn.  Udgiverens  Skrift,  Lensgreve  J.  C.  H. 
Wedel  Jarlsberg,    I,   S.   99. 

221.  Storthings-Forhandlinger,  1815  —1816, 
I,  S.  439  flg.  Overauditør  Nils  Brinck  Bendtz  (d.  1825), 
Overbirkedommer  i  Larviks  Grevskab,  repræsenterede  Larvik 
paa  Storthingene   1815  —  1816,    1821   og   1822. 

222.  M.  Het  ting,  en  Broder  af  den  Note  40  omtalte 
<T.  F.  Hetting.  En  tredie  Broder,  Kancelliraad  Elias  Frederik 
Hetting  (f.  1769  i  Holt),  Sorenskriver  i  Namdalen,  mødte  i 
1815  paa  Storthinget  som  en  af  Repræsentanterne  for  Nordre 
Tron dhj ems  Amt. 

223.  Hartvig  Caspar  Christie,  en  Broder  af  Stift- 
amtmanden,  f.  1788,  d.  1870,  var  Søofficer  og  bavde 
«om  Næstkommanderende  paa  Orlogsbriggen  „Samsø"  deltaget 
i  Søkampen  ved  Lyngør  1812.  Han  boede  ved  denne  Tid 
i  Trondhjem,  hvor  han  senere  (1835 — 1844)  var  Chef  for 
<let  derværende  Marineetablissement. 

224.  Smlgn.  Intelligenssedlerne  for  1815,  No. 
69  og  70. 

225.  Storthings-Forhandlinger,  1815—1816, 
I,  S.  441—445. 

226.  Sm  st  ds.,  I,  S.  423  og  445  flg. 

227.  Smstds.,  I,  S.  451flg.  Provst  Svend  Aschen- 
lDcrg  var  Sognepræst  til  Røros  og  repræsenterede  Søndre 
Trondhjems  Amt.  Konsul  Johannes  Th  rane  var  Repræsen- 
tant  for  Christiania. 

228.  Storthings-Forhandlinger,  1815—1816,  I, 
8.  373  flg.  og  S.  460  flg.  Den  her  nævnte  Hauge  er 
Mikkel  Nilssøn  Hauge,  en  Broder  af  Hans  Nilssøn  Hauge. 
Oaardbruger  Jakob  Christensen  Bjørnerød  var  Repræsen- 
tant  for  Smaalenenes  Amt. 

229.  Professor  Gr.  Sverdrups  Reise  til  Kjøbenhavn 
gjaldt  de  til  det  norske  Universitet  skjænkede  Bøger. 

230.  Ole  Sandal  var  formodentlig  en  Original  fra 
Bergens  Omegn. 

231.  Se  Note  188. 

232.  Kaptein  og  Cand.  jur.  Hartvig  Marcus  Lassen 
blev    i    1816    adjungeret    sin    Fader,    Justitsraad   Lassen  som 


STIFTAMTMAND  W.  F.  K.  CHRISTIES  DAGBOG. 


207 


Told-  og  Konsumtionsinspektør  i  Bergen.  I  1820  ansøgte 
han,  der  siden  Faderens  Død  1818  havde  været  konstitueret 
i  denne  Stilling,  om  fast  Ansættelse,  hvortil  han  blev  ind- 
stillet  af  Finansdepartementet,  medens  den  øvrige  Regjering 
indstillede  Toldinspektør  i  Trondhjem  Justitsraad  Wilhelm 
Bernhoft,  der  ogsaa  blev  udnævnt  25de  April  1820. 
IVIen  da  denne  derofter  søgte  sig  tilbage  til  sin  gamle  Stil- 
ling i  Trondhjem,  blev  der  afgivet  ny  Indstilling  i  Juli, 
hvorefter  Lassen  endelig  udnævntes.  Denne  var  juridisk 
^Kandidat  med  Laud  fra  1806  og  havde  været  Officer 
1808 -- 1814.      Smlgn.   Note  29. 

233.  Kote  119. 

234.  Rcgjeringsraad •  Wahlstrom,  Chef  for  Stat- 
laoldoreus  Kancelli,  boede  i  Major  Juels  Gaard  i  Raadhus- 
gadeu  og  pleiede  hyppig  at  give  Selskaber,  hvortil  han  gjerne 
indbød  Storthingsmænd  af  Bondestanden.  Dette  undlod  ikke 
:at  vække  Opmærksomhed,  og  disse  Selskaber  tillagdes  derfor 
fjerne  en  vis  Tendens.  Den  25de  August  havde  Wahlstrom 
^ivet  et  saadant  Selskab,  hvor  det  gik  særlig  støiende  til. 
J>ette  omtales  af  Pave  Is  i  Dagbogen  1815  — 16,  S. 
197.  Smlgn.  Intelligenssedlerne,  1815,  No.  73,  hvor 
^er  maaske  sigtes  til  Ole  Bjørnsen,  og  No.   74. 

235.  Overinspektør  Nilsen,  Repræsentant  for  Jarls- 
iDerg  Grevskab,  om  hvem  se  Note  203.  Navnet  paa  den, 
«om  var  konstitueret,  er  ikke  opgivet  i  de  trykte  Storthings- 
Forhfttidlinger.  •  Maaske  har  det  været  den  senere  Soren- 
skriver i  Jarlsbergs  søndre  Distrikt,  B.  Nilsen. 

236.  Storthings-Forhandlinger,  1815  —  1816, 
I,  Septem^ber,  S.   156  flg. 

237.  Smst  ds.,  I,  September,  S.  161  flg.  Gaard- 
bruger  Halvx>r  Op  hus  var  Repræsentant  for  Romsdals  Amt 
og  (jaardbruger  Johannes  B  ø  for  Christians  Amt. 

238.  Om  Forhandlingerne  i  Odelsthinget  paa  denne 
Dag  kan  henvises  til  Storthings-Forhandlinger,    1815 — 

•1816,  I,  September,  S.  162—190.  Grosserer  Peder 
Oappelen,  Eier  af  Eidsfoss  Jernværk  repræsenterede  i  1 8 1 5 
Drammen  og  Byfoged  Ole  Sc  barre  (d.  1829)  Christiansund. 
Sidstnævnte  omtales  strake  nedenfor  af  Christie  som  Stor- 
thingets  ufrivillige  Komiker.  Foged  i  Salten,  senere  Amt- 
j[aand    i    Nordlands    Amt,    Johan    Ernst   Berg    var    samtidig 


208 


YNGVAR  NIELSEN. 


Repræsentant    for    samme     Amt.       Hans    Navn    forekommeir 
hyppig  i  Bodøsagens  Akter. 

239.  Major  C.  F.  F.  W.  Kaltenborn,  Overadjutant 
i  Generalstaben,  senere  Generalmajor  og  Generalstabsclief,  var 
gift  med  en  Datter  af  Statsraad  Rosehkrantz,  Enkegre vinde 
knuth. 

240.  Ingeniørkaptein  Hans  Jørgen  Wetlesen,  død 
1844  som  Generalmajor  og  Chef  for  Ingeniørbrigaden,  var  r 
1815  fjerde  Repræsentant  for  Bergens  Kjøbstad. 

241.  Nærmere  om  denne  Dags  Forhandlinger  i  Odels- 
thinget  findes  i  S''torthings-Forhandlinger,  1815  — 
1816,  L  September,  S.  190—210.  Det  var  tildels  vigtige. 
Sager,  som  her  fik  sin  Afgjørelse,  deriblandt  den  første  Lov 
til  Ordning  af  Handelsforholdene  mellem  Norge  og  Sverige. 
Forslaget  om  Oprettelse  af  nye  Latinskoler  var  udarbeidet  af 
den  i  1814  nedsatte  Komité  for  det  Indre.  Smstds. ,  1^ 
August,  S.  408. 

242.  Otto  Collett  paa  TJ  le  vold  og  hans  Hustru^ 
Note   183. 

243.  Edvard  Hagerup  var  født  9de  September  1781 
i  Christiansand. 

244.  Note  47. 

245.  Storthings-Fbrhandlinger,  1815  — 
1816,  I,   September,   S.   76  flg. 

246.  Smstds.,  L  September,  S.  79.  —  Christian 
Lintrup,  f.  1768,  d.  1844,  var  dansk  af*  Fødsel  og  koni 
1799  til  Norge  som  Landphysicus  i  Hedemarkens  Amt. 

247.  Storthirigs-Forhandlinger,  1815—1816^ 
I,  September,  S.  233  flg.  Lensmand  Tollef  Strand  mødte: 
paa  Storthinget  i  1815  som  Repræsentant  for  Hedemarkene 
Amt  og  Lensmand  Ole  Refsnæs  for  Lister  og  Mandals  Amt. 

248.  Carl  Johan  Gerss  var  en  Finlænder  fra  Vasa,. 
der  i  Oktober  18 14  havde  nedsat  sig  paa  Hundholmen  eller 
Bodø,  som  Befuldmægtiget  for  Handelshuset  Everth  &  Hil- 
ton, der  i  1816  gik  ind  i  et  andet,  da  nyoprettet  Firma, 
Everth  &  Søn.  Gerss  og  dette  Handelshus  foranledigede^ 
senere,  gjennem  sin  Optræden  i  Norge,  den  famøse  Bodøsag, 
TJdgiveren  kan  saaledes  derom  henvise  til  sit  Skrift  Bodø- 
sagen og  til  Historiske  Samlinger,  I,  S.  112  flg, 
Gerss  havde  vakt  de  bergenske  Kjøbmænds  Skinsyge,  der 
nærede  stor  Frygt  for  at    se    en  Konkurrent   vokse  op  i  den 


STIFTAMTMAND  W.  F.  K.  CHRISTIES.  DAGBOG. 


209 


nordlandske  Kjøbstad,  hvis  Anlæg  var  besluttet.  Her  kan 
tillige  meddeles  et  Par  Dokumenter,  der  bl.  a.  yderligere 
belyser  Bergensernes  Uvilje  mod  Gerss.  De  findes  i  Rigs- 
arkivet,  mellem  Finansdepartementets  Journalsager  for  1814 
og   1815.     Det  første  lyder: 

„Paa  Bergens  Stiftamtmandskabs  derom  indkomne 
«Uerunderdanigste  Forestilling,  har  det  under  Dags  Dato 
«llernaadigst  behaget  Hans  Majestæt  at  resolvere,  at  der  fra 
Allerhøistsammes  Side  alldeles  intet  haves  imod,  at  den  med 
Handelsmand  Gerss  som  Befuldmægtiget  for  Everth  &  Hilton 
i  London  af  Stiftet  efter  Bemyndigelse  indgangne  Contract 
•om  Tuskhandel  med  Fisk  mod  Kornvare  og  Bom,  vedbliver 
indtil  videre  i  sin  fulde  Kraft,  skiøndt  den  til  Opfyldelsen 
stipulerede  Termin  alt  var  udninden  med  May  Maaneds  Ud- 
gang.  —  Hvilket  tjenstligst  communiceres  Departementet  til 
behagelig  Efterretning. 

Statssecretariatct,   Christiania  den  20de  Julii   1814. 

v.  Holten. 
Til 
Det  Kongelige  Statsraads  4de  Departement." 

Det  andet  Dokument  er  saalydende : 

„Af  Bigstidenden  No.  30  have  vi  erfaret:  at  CarlJohan 
Oerss,  som  rejser  for  et  Handelshuus  i  London,  er  meddeelt 
interimistisk  Tilladelse  til  at  handle  paa  Bodøe  i  Nordland.  — 
Fleere  Fremmede  skal  i  den  senere  Tid  være  tåget  did  hen, 
formodentlig  i  samme  Anledning.  —  Det  er  derfor  vi,  som 
denne  Byes  Bepræsentantere,  paa  samtlige  vore  Medborgeres 
Vegne,  herved  underdanig  ansøger  det  høye  Statsraad: 

At  den  til  ovenmeldte  Gerss  givne  Tilladelse  ikke 
maatte  vorde  udvidet,  samt  at  ingen  Lignende  til  nogen 
anden  TJdlænding  maatte  vorde  meddeelt,  forinden  vore  til 
anstundende  Storthing  bestemte  Bepræsentantere  fremkomme, 
og  kan  forestille  de  Grunde,  som  de  derimod  kan  have  at 
fremføre  til  Landets  almeene  Vel. 

Borgerrepræsentantskabet  i  Bergen  den  27de  Maji  1815, 
Peter  Lexau  senior.       Wallace.       Holtermann.       D.  Martens, 
Heitman.  Stuvitz.  Meyer. 

Til 
Stats-Baadets  Ste  Departement." 

Historisk  Tidsskrift.    4  Række  1  Bind.  ^4 


210 


YNGVAR  NIELSEN. 


249.  Smlg-n.  Note   178. 

250.  Agent  Jacob  Nielsen,  Administrator  for  det 
Ankerske  Fideikommis,  f.    1758,   d.   1822. 

251.  Fladeby  i  Enebak,  det  bekjendte  Samlingssted 
for  Hovedstadens  elegante  Selskabsverden  i  hine  Dage.  Nær- 
mere om  det  her  førte  Jule-  og  Jagtliv  findes  hos  A  1  f 
Collett,  En  gammel  Christianiaslægt,  S.  214 — 24L 
Ogsaa  dette  Sted  af  Christies  Dagblade  giver  et  ganske 
interessant  Bidrag  til  Fladebys  Historie,  i  de  sidste  Dage  af 
dets  Glanstid. 

252.  Alf  Collett,  anf.  St.,  S.  219. 

253.  Wetterstedt  var  siden  1811  gift  med  Charlotta 
Aurora,  f.  De  Geer,  der  i  1810  var  ble  ven  skilt  fra  sin  tid- 
lige Mand,   Grev  N.   Gyldenstolpe.      Smlgn.   Note    188. 

254.  Pavels  var  misfornøiet  med  dette  sit  Selskab» 
deriblandt  ogsaa  med  Christie.  Dagbog  1815 — 18 IG^ 
S.  221. 

255.  Statssekretæren  var  P.  C.  Holst,  senere  Stats- 
raad.  Hos  ham  var  den  danske  Høiesteretsassessor  Nils 
Engelhardt  (f.  1777,  d.  1863),  der  var  indkaldt  til  sit 
Fødeland  Norge  for  at  indtræde  i  Lovkommissionen.  Da 
han  ikke  fandt  sig  tilfreds  med  Forholdene  i  Norge,  vendte 
han  1818  tilbage  til  Danmark,  hvor  han  atter  fik  Plads  i 
Høiesteret. 

256.  Stordalen  skal  formodentlig  være  Støren  i 
Guldalen,  hvorover  de  to  Prinser  passerede  paa  denne  Rei^e 
til  Trondhjem.  Om  Reisen  kan  bl.  a.  henvises  til  Histori- 
ske Samlinger,  I,   S.    12  og   15. 

257.  Den  i  Note  83  og  204  omtalte  Kjøbmand  og  Hoi- 
intendaut  C.  Tu  Hin  (f.  ca.  1764,  d.  1830)  havde  en  eneste 
Søn,  Christian  Tullin,  den,  hvis  Konfirmation  her  omtales, 
og  som  døde  ung,  omtrent  1820  som  (svensk?)  Kornet  eller 
Lieutenant,  svækket  af  Udsvævelser  0.  G.  Lundh  og  11. 
J.  Huitfeldt,  Utrykte  Breve  fra  Christ.  Br.  Tullin. 
S.   6  flg. 

258.  S  to  rthings- Forhandlinger,  18  15 — 181  6. 
II,   S.    117  flg. 

259.  Frederik  Holberg  Arentz,  f.  1774,  d.  183:% 
var  fra  1813  til  1821  residerende  Kapellan  ved  Domkirken 
i  Bergen  og  kom  derfra  til  Tønsberg  som  Sognepræst. 


STIFT AMTMAND  W.  F.  K.  CHRISTIES  DAGBOG. 


211 


260.  Lorentz  An  geil  var  paa  denne  Tid  Sognepræst 
til   Christiansund,  Kværnæs,  Bremsnæs  og  Kornstad. 

261.  Kong  Carl  XIII.  var  født  7de  Oktober  1748. 

262.  Frederik  Michaelsen  Arentz,  f.  1771,  d.  1837, 
var  1810 — 1820  Sognepræst  til  Hosanger  og  blev  derefter 
residerende  Kapellan  til  Korskirken  i  Bergen.  Om  det  fra 
Sliltihjél  indkomne  Forslag  se  Storthings-Forhandlin- 
linger,   1815—1816,  II,   Oktober,  S.  ^156. 

263.  Smlgn.  Note  218  om  Kronprinsens  Interesse  for 
Finansvæsenet.  Grosserer  Frederik  Jakob  Oxholm,  d.  1832, 
var  Repræsentant  for  Troudhjem  og  blev  senere  Direktør  i 
Norges  Bank. 

264.  Om  den  af  Eidsvoldsmanden  Provst  Frederik 
Schmidt  paa  Eker  indgivne  Klage  se  Storthings-For- 
handlinger,  1815—1816,  II,  Oktober,  S.  10—11. 
Smlgn.  Note  284. 

265.  Assignationsbeviserne  var  ogsaa  en  af  de  mange 
Sorter  af  midlertidige  Pengerepræsentativer  (Note  207),  som 
paa  denne  Tid  var  i  Omløb.  Smlgn.  Storthings-For- 
handJinger,   1815—1816,  TI,   Oktober,  S.   12—25. 

266.  Hans  Stab  oe  (Examinatus  juris)  var  1802 — 
1835  Sorenskriver  i  Søndre  Søndmør. 

267.  Den  Finanskomité,  som  her  menes,  er  ikke  den 
Eidvoldske  Finanskomité,  der  er  omtalt  i  Note  165,  men  den 
af  Storthinget  nedsatte  tredie  Komité  for  Finans-,  Skatte-, 
Bank-  og  Toldvæsenet. 

268.  Note  126. 

269.  Note  161. 

270.  Maaske  et  quodlibetsk  Navn  paa  Overvrager  Kahrs. 

271.  Note   162. 

272.  Frederik  Gustav  Maximilian  Kaltenborn  var  en 
af  dansk  Tjeneste  udtraadt  Major;  hans  Ansøgning  om  at 
blive  naturaliseret  blev  kort  efter  indvilget. 

273.  Storthings- Forhandlinger,  1815  — 
1816,  IT,  Oktober,  S.  60. 

274.  Ved  Finansplanen  forstaaes  her  neppe  andet 
end  tredie  Komités  Indstilling  af  1 1te  Oktober,  der  er  trykt 
i  Stort hings-Forhandlinger,  1815  — 1816,  II,  S. 
175—232. 

275.  Dette    var    Begyndelsen    til    de    vigtige   og  lang- 

14* 


212 


YNGVAR  NIELSEN. 


varige    Forhandlinger,     som    paa    dette    Storthing    førtes    om 
Grundlæggelsen  af  Norges  Pengevæsen. 

276.     Kaptein  og  Grosserer  Henrik  Gerner  repræsente- 
rede  Moss  Kjøbstad  paa  Storthingene   1815  og  1818. 

^  277.  Proprietær  E.  W.  Jørgensen  var  i  1815 
sammen  med  Overinspektør  Nilsen  Repræsentant  for  Jarls- 
berg Grevskab. 

278.  Der  kjæmpedes  i  dette  Odelsthingets  Møde  om 
A nerkj endelsen  af  den  Garanti,  der  var  given  af  Rigsforsam- 
lingen  paa  Eidsvold  for  de  af  den  midlertidige  Rigsbank  ud- 
stedte  Sedler.      Christie  holdt  paa  Garantien. 

279.  Ifølge  Eidsvolds- Garantien  skulde  Rigsbankens 
Sedler  indfries  efter  en  Kurs  af  375  Rigsbankdaler  lig  100 
Speciedaler.  Men  det  var  ikke  rigtigt,  hvad  Budtz  nævnte. 
idet  det  i  1813  netop  var  fastsat,  at  Kursen  paa  disse 
Sedler  skulde  fastsættes  to  Gange  aarlig.  I  August  1813 
var  den  sat  til  375,   og  derved  blev  Rigsforsamlingen  staaende. 

280.  Herved  menes  tredie  Komités  Indstilling. 

281.  Talen  er  trykt  i  Storthings-Forhandlinger,  1815 — 
1816,  IT,   Oktober,  S.   291   flg. 

282.  Det  her  nævnte  Forslag  fra  Collegium  academi- 
cum  er  trykt  af  Professor  A.  Taranger  i  Aftenposten  for 
Ilte  Oktober   1900,  No.   737. 

283.  Albert  Peter  Lassen  (f.  1788,  d.  1857), 
Forfatter  af  en  gjennem  mange  Aar  i  de  norske  Skoler 
benyttet  Lærebog  i  Verdenshistorie,  var  siden  1813  ansat 
som  Lærer  i  Historie  og  Geografi  ved  Christiania  Kathedral- 
skole,  hvor  han  1824  blev  Overlærer,  men  allerede  i  1829 
fratraadte  denne  Post.  Han  var  senere  til  sin  Død  bosat 
paa  Lande»:. 

284.  Se  Note  264.  Storthings-Forhandlinger, 
1815—1816,  II,  Oktober,  S.  298. 

285.  Storthings-Forhandlinger,  1815—1816, 
II,   Oktober,   S.   305  flg. 

286.  Oberstlieutenant  ved  2det  Throndhjemske  In- 
fanteri-Regiment,  Henrik  Rogert,  d.  1838,  i  1815  en  af 
Søndre  Trondhjems  Amts  Repræsentanter. 

287.  Storthings-Forhandlinger,  1815—1816,  31 
Oktober,   S.   396. 

288.  Smstds.,  II,   Oktober,   S.  339  flg. 

289.  Dette    var     en    Reise,    som    Kronprinsen    havde 


STIFTAMTMAND  W.  F.  K.  CHRISTIES  DAGBOG. 


213 


foretaget    i    Distrikterne    paa    Christianiaf jordens  Vestside    og 
til  Kongsberg.    Smlgn.   Historiske  Samlinger,  I,  S.  20. 
290.        Storthings- Forhandlinger,       18  15  — 
1816,  IT,  Oktober,  S.  74—79. 


Ved  TJdarbeidelsen  af  de  her  meddelte  Anmærkninger 
har  jeg  specielt  havt  tre  Videnskabsmænd  at  takke  for  Med- 
delelsen af  enkelte  Oplysninger.  Fra  D'Hrr.  Overbibliotekar 
C.  Annerstedt  i  Upsala  og  Rigsarkivar  C.  F.  Bricka  i 
Kjøbenhavn  har  jeg  modtaget  saadanne  om  Personer  i  Sverige 
og  Danmark,  der  forekommer  i  Texten,  og  Hr.  Kigsarkivar 
H.  J.  Huitfeldt-Kaas  har  navnlig  paa  flere  Steder  bi- 
staaet  ved  at  henlede  min  Opmærksomhed  paa  enkelte  Kilder  og 
ved  at  lette  mit  Arbeide  i  Rigsarkivet.  For  en  enkelt  Op- 
lysning  har  jeg  ogsaa  D^Hrr.  Oberstlieutenant  C.  .T.  Anker 
og  Dr,  theol.  Chr.  Bugge  at  takke.  Derhos  har  Biblio- 
tekar Frøken  Valborg  Platou  i  Bergen  meddelt  mig  flere  Op- 
lysninger af  sin  afdøde  Fader,  Borgermester  Platous  Papirer 
angaaende  Quodlibet  m.  m.  Aff'attelsen  af  disse  Anmærk- 
ninger er  foregaaet  samtidig  med  mine  Undersøgelser  i  Finans- 
departementets og  Statssekretariatets  Arkiver,  for  Udarbei-  . 
deisen  af  Grev  Herman  Wedels  Biografi.  Det  er  Under- 
søgelser, som  ogsaa  har  omfattet  de  Maaneder  af  Aaret  I8l5, 
i  hvilke  Christie  skrev  sino  Dagblad»e,  og  jeg  har  derunder 
stødt  paa  adskillige  Oplysninger,  som  kunde  være  til  Xytte 
ved  de  til  dem  knyttede  Anmærkninger.  Det  var  saaledes 
bl.  a.  ad  denne  Vei,  det  lykkedes  at  finde  de  Oplysninger 
om  Fru  Heramb,  der  i  sin  Ungdom  havde  været  Gjenstand^ 
or  Christies  Sværmeri,  og  hvem  han  efter  flere  Aars  Fravær 
uventet  gjensaa  under  sit  Ophold  ved  Storthinget. 


SKIRINGSSAL  OG  SANDEFJORD. 

AF 

DE.  GUSTAV  STORM. 


Nylig  har  under  Titelen  „Det  gamle  Skiringssal" 
med  Undertitel  „I,  Stedets  Beliggenhed"  Hr.  Cand. 
theol.  S.  Sørensen  udgivet  en  Afhandling,  som  skal  bevise, 
at  „den  almindelige  .Antagelse  saavel  af  Distriktet 
Skiringssals  Udstrækning  som  af  Stedet  Skiringssals  Be- 
liggenhed paa  ingen  Maade  var  saa  sikkert  begrundet,  som 
man  paa  Forhaand  skulde  tro",  og  han  fremlægger  der- 
etter sine  Grunde  for,  at  Distriktet  Skiringssal  ikke  er 
Tjølling  Sogn,  men  tillige  og  fornemmelig  omfatter  Nabo- 
sognet  Sandeherred,  at  Stedet  Skiringssal  maa  søges  i 
Sandeherred  og  i  det  hele  er  Begyndelsen  til  den  nuvse- 
rende  By  Sandefjord.  Under  Drøftelsen  er  Forf.  blevet 
mere  og  mere  varm  ved  sit  Stof,  blevet  mere  og  mere 
pikker  paa,  at  han  har  Ret  i  alle  sine  Paastande,  og  han 
gaar  derfor  endnu  videre;  alle  de  Stedsnavne,  som  man 
finder  nævnt  i  det  gamle  Rige  „Vestfold",  maa  vandre 
samme  Vei  og  havner  alle  i  og  ved  Sande^ord:  Geirstad. 
som  man  hidtil  har  fundet  i  Tjølling,  flyttes  til  Sande- 
herred, hvor  der  findes  baade  et  „  Gjekstad*  og  et  ,,Gok- 
stad*^;  Stivlesund,  som  angives  at  være  Landingspladsen  ved 
Geirstad,  følger  naturligvis  med  til  Sandefjord,  Holtar  flyttes 
fra  Borre  til  Vesterøen  i  Sandeherred,  hvor  der  ogsaa 
findes  et  ,,Ho]tan",  og  Borre  gjør  Følgeskab,   thi  i  Nær- 


SKIRTNGSSAL  OG  SANDEFJORD. 


215 


heden  er  der  en  Gaard,  som  heder  .Buer(!);  kort  sagt, 
Sandefjord  bliver  Centrum  i  det  gamle  Rige  Vestfold,  ja 
i  hele  Viken. 

Man  bliver  ikke  overrasket  over  disse  nye  og  mær- 
telige  Resultater,  naar  inan  faar  vide,  at  Forfatteren  er 
født  i  Sandeherred  og  opvoxet  i  Sandefjord,  at  han  altsaa 
tjæmper  'pro  aris  et  focis,  naar  han  vindicerer  for  sit 
Fødested,  hvad  Historikere  har  været  vrangvillige  nok  til 
at  henføre  til  et  Nabosogn  eller  Nabosogne.  Forfatteren 
synes  overhovedet  at  være  et  mærkeligt  Exemplar  af  Arten 
„Bygdepatrioter",  —  brave  Mænd,  som  kan  gjøre 
IJytte  inden  et  begrænset  Omraade.  men  snarest  gjør 
Skade,  naar  de  vover  sig  ud  paa  Erobringer.  Forfatteren 
tilstaar  selv  i  sin  Fortale,  at  ,,vi  har  under  Arbeidet  i 
en  ikke  ringe  Grad  følt  Savnet  af  specielle  Forkundska- 
ber,  særhg  sproglige"  og  han  tilføier,  at  „vi  har  derfor 
paa  flere  (!)  Steder  maattet  udtale  os  med  stor  Forbehol- 
denhed" ;  men  denne  Mangel  paa  Forkundskaber  har  ikke 
hindret  ham  fra  at  forlade  de  Forklaringer,  som  grundige 
Historikere  og  Sprogmænd  har  opstillet,  for  at  seile  ud  i 
de  vilde  Hypothesers  Hav,  hvor  man  uden  den  nødven- 
dige Ballast  af  Forkundskaber  risikerer  hvert  Øieblik  at 
synke  tilbunds.  Det  er  ganske  vist  slemt  nok,  naar  en 
Forfatter  indlader  sig  paa  sproglige  og  etymologiske  Fun- 
deringer, som  kan  fortælle,  at  „j  Monum"  maa  antages 
at  have-  havt  i  Nominativ  „Mor"  eller  „Moir",  og  altsaa 
ikke  kjender  de  sædvanlige  Flexionsformer  i  Oldnorsk. 
Ordet  heder  Mor,  i  bestemt  Form  som  her  M 6 rinn 
{Mo  i  r  er  ingenting,  thi  i  Flertal  heder  det  mo  ar).  Eller 
at  ,.Xæsium  ve  strå"  vilde  nu  have  lydt  „Vestre  Næs" 
—  han  ved  altsaa  ikke,  at  Næsium  er  Dativ  i  Flertal, 
altsaa  af  Nesjar.  Eller  hvad  vil  man  sige,  naar  han 
citerer  en  Overskrift  „Tjodlings  og  Sande  Sokn"  som  en 
Antydning  om,  at  Tjølling  og  Sandeherred   tidligere   har 


216 


DR.  G.  STORM. 


været  en  Enhed  (ét  Sogn),  naar  jeg  oplyser,  at  Forfatte- 
ren har  i  al  Uskyldighed  faaet  denne  Enhed  frem  ved  at 
udelade  den  ganske  korte  Endelse  -um,  thi  der  staar  i 
Originalen  „I  Tiodlings  ok  Sandæ  Soknum"  d.  e.  i  Tjøl- 
lings  og  Sande  Sogner,  og  i  Originalen  har  det  altsaa 
netop  været  Meningen  at  vise,  at  T.  og  S.  er  to  for- 
skjellige Sogner.  Eller  burde  en  Forfatter  indlade  sig^ 
paa  sproglige  Undersøgelser,  som  kan  finde  paa,  at  Her- 
redet Borro  er  det  samme  som  Gaarden  B  u  e  r  (oldnorsk 
Bu9ir  har  jo  ikke  her  mere  end  Begyndelsesbogstaven 
tilfælles  med  Borro!),  eller  som  kan  opstille  den  For- 
modning, at  Digteren  Tjodolvs  Hjemstavn  Hvi  ni  r  (Kvi- 
nesdalen)  kunde  være  det  samme  som  Gaarden  Vindal, 
og  at  Navnet  Gokstad  (i  ældre  Form  Gauks  tadir)  kunde 
minde  om  Kong  Gudrød  eller  Gautrek!  Og  denne  mang- 
lende Sprogkundskab  er  endnu  ikke  Forfatterens  største 
Feil.  Værre  er  det,  at  han  overhovedet  mangler  viden- 
skabelig  Methode  og  derfor  ikke  kan  se,  hvor  usikker  og 
feilfuld  hans  Fremgangsmaade  er.  Han  tror,  at  man  kan 
svække  Ryghs  nøgterne  og  sikre  Argumentation  ved  at 
finde  frem  Muligheder  af  Usikkerhed,  og  naar  han  faar 
flere  slige  Muligheder  frem  og  deraf  har  sluttet  til  nye 
Muligheder,  tror  han  fra  disse  at  naa  til  Visheder,  som 
han  kan  bygge  videre  paa;  at  paavise  dette  i  det  enkelte 
vilde  være  det  samme  som  at  gjennemgaa  hele  Værket^ 
hvilket  kun  vil  føre  til  at  trætte  Læserne  uden  virkehgt 
Udbytte.  Forfatteren  sidder  inde  med  et  ikke  lidet  Fond 
af  topografisk  Kjendskab  til  Egnen  om  Tjølling  og 
Sandefjord  og  kan  sees  at  have  gjennempløiet  det  meste 
af  den  Literatur,  hvor  man  kunde  vente  Oplysninger  om 
Egnen;  men  hans  mangeKulde  Methode  og  hans  lokalpa- 
triotiske  Tendens  har  overalt  ført  ham  paa  Afveie,  saa  at 
det  trygt  tør  siges,  at  han  ikke  paa  noget  Punkt  leverer 


SKIRINGSSAL  OG  SANDEFJORD. 


217 


nogen  sikker  Berigelse  af  den  virkelige  Viden  om  Ski- 
ringssal,  men  tvertimod  har  gjort,  hvad  han  kan,  for  at 
forvirre  Begreberne. 

Jeg  har  troet  det  rigtigt  i  det  følgende  at  foreta  ge 
en  ny  Undersøgelse  om  Skiringssal,  dels  fordi  jeg  vilde 
finde  det  sørgeligt,  om  Prof.  Ryghs  grundige  og  metho- 
diske  Forskning  skulde  blive  udnyttet  i  bygdepatriotisk 
Øiemed,  dels  fordi  jeg,  som  mine  Forgjængere  blandt  Hi- 
storikerne ^,  tror,  at  der  i  Navnet  Skiringssal  ligger  skjult 
vigtige  Oplysninger  til  et  Afsnit  af  vor  ældste  Historie, 
•og  at  disse  bør  fremstilles,  uden  at  Lokalinteresser  ind- 
blandes. 

1.  Navnet  Skiringssal  forekommer  i  de  historiske 
Oldskrifter  kun  i  Forbindelse  med  de  gamle  Konger  paa 
Vestfold  i  8de  og  9de  Aarhundrede,  og  da  saaledes,  at 
dermed  tydeligvis  betegnes  et  Distrikt  paa  Vestfold,  en 
mindre  Del  af  dette  Fylke.  Om  Halvdan  Hvitbein  for- 
tæller  Ynglingatal,  at  denne  Konge  døde  paa  Thoten, 
men  blev  begravet  „paa  Skæreid  i  Skiringssal";  Snorre 
Sturlasøn,  som  fortolker  Verset,  siger  at  Halvdan  blev 
flyttet  ud  paa  Vestfold  og  hauglagt  „paa  det  Sted,  som 
heder  Skæreid  i  Skiringssal".  Hvad  Slags  Sted  „ Skær- 
eid'^  betegner  —  om  et  Eid  eller  et  Gaardsnavn  paa 
Eidet  —  sees  Snorre  ikke  at  have.  vidst  (vi  ved  det  heller 
ikke),  men  han  har  skjønt  eller  vidst,  at  Skiringssal  var  et 
Herred  i  Vestfold.  Denne  samme  Bemærkning  kan  ogsaa 
gjælde  Fagrskinnas  Beretning  om,  at  Halvdan  Svartes 
Hoved  „blev  flyttet  til  (i)  Skirissal  paa  Vestfold  og  der 
jordet",  og  Sogubrots    Beretning,  at  i  Kong  Øisteins  Tid 


*  Jeg  sigler  her  navnlig  til  P.  A.  Munchs  fine  og  oplysende 
Af  handling  om  Skiringssal  (1850),  hvor  navnlig  de  topografiske 
Bemærkninger  fremdeles  efter  50  Aars  Forløb  staar  helt  urokkede 


218 


DR.  G.  STORM. 


„holdtes  der  Blot  i  Skiringssal,  som  man  søgte  til  over 
hele  Viken".  Overalt  kan  der  kun  være  Tale  om  et  Di- 
strikt, hvor  der  er  flere  Lokalnavne  og  Gravhauger  og 
rummelig  Plads  til  Samling  for  mange  Mennesker  ved 
Offorgilderne.  Naar  i  et  engelsk  Skriit  fra  9de  Aarhun- 
<lrede  (Kong  Alfreds  Oversættelse  af  Orosius,  Tillæg)  en 
Havn  (Port)  i  det  sydlige  Norge  selv  kaldes  Sciringes- 
heal,  maa  dette  derfor  ligeoverfor  de  hjemlige  Kilders 
Enighed  betegnes  som  en  Unøiagtighed,  idet  Landskabets 
Navn  er  nævnt  istedenfor  det  specielle  Sted,  som  vel  intet 
Navn  har  havt. 

Navnet  ,. Skiringssal"  skrives  i  de  fleste  Haandskrif- 
ter  af  Snorres  Kongesagaer  (Jofraskinna  og  Cod.  Frisia- 
nus)  samt  Sogubrot  Sklringssalr,  og  hermed  er  den 
angelsaxiske  Skriveform  Sciringesheal  nær  beslægtet; 
men  i  Haandskriftet  Kringla  fra  c.  1260  samt  i  Fagr- 
skinna  fra  c.  1350  (skrevet  i  Viken)  skrives  det  Sklris- 
salr,  og  TJdtalen  maa  altsaa  i  14de  Aarhundrede  i  Norge 
ialfald  have  været  vaklende,  siden  man.  i  Breve  fra  Vest- 
fold find  er  Navnet  skrevet  dels  ^Skirrikxsaal"  (1419  DN. 
I  No.  661),  dels  „Skirisal"  (1445,  DN.  IX  No.  295). 
Senere  er  Navnet  forsvundet.  og  da  det  gjennem  Peder 
Claussøn  og  Torfæus  kom  ind  i  den  lærde  Literatur. 
vidner  Navneformerne  om,  at  ingen  af  disse  lærde  Mænd 
kjendte  Stedsnavnet.  Peder  Claussøn  oversætter:  „Skiær- 
tid  hos  Skierings-Aa"  og  har  altsaa  i  Jofraskinna  læst 
Skiringssal  som  Skiringsaa,  og  Torfæus  oversætter 
S  k  i  r  i  s  d  a  1  for  Kringlas  S  k  i  r  i  s  s  a  1 ;  disse  Forvanskninger 
findes  igjen  hos  senere:  den  første  hos  £,amus,  som  jo 
idethele  excerperer  Peder  Claussøn  uden  videre  selvstændig 
Undersøgelse.  den  anden  hos  Schøning,  som  derved  hin- 
dredes fra  at  se,  at  ,.Skiringssalr"  hos  Snorre  maa  for- 
bindes med  Kong  Alfreds  Sciringesheal,  som  han  der- 
for uheldigt  rettede  til  Cyningesheal  (Konghelle). 


SKIRINGSSAL  OG  SANDEFJORD. 


219 


Man  kan  saaledes  trygt  ga  a  ud  fra  Skmngfi-salr  som 
eneste  berettigede  Navneform.  Det  andet  Sammensæt- 
ningsled  -salr  forekommer  ofte  som  2det  Led  i  Gaards- 
navne,  især  det  hyppige  Uppsalir,  men  ikke  sjelden  ogsaa 
som  Led  i  Herred-  og  Bygdenavne,  saaledes  Odinssalr  (det 
ældre  Navn  paa  Onsø,  ogsaa  Navn  paa  Herredet  om 
Melhus  i  Guldalen),  Tesalr  eller  Tesalir,  en  Bygd  i  Raade'. 
Disse  Navne  er  af  betydelig  Ælde,  thi  de  findes  ogsaa 
udenfor  Norges  Grænser;  saaledes  har  man  i  Fjære  Her- 
red i  Halland  et  Sogn  Othænsal  (Liber  Census  Daniæ 
p.  55).  SMrings  kan  ikke  være  Genitiv  af  andet  Ord  end 
et  tabt  Hankjønsord  Skiringr,  thi  Hunkjønsordet  Skiring 
havde  i  Genitiv  Skiringar  og  vilde  altsaa  ved  Sammen- 
sætning  med  -sdlr  danne  Ordet  8kiringarsdlr\  neutrale 
Afledninger  paa  -ing  forekommer,  saavidt  jeg  ser,  ikke 
i  Oldsproget.  Skiringr,  som  ikke  forekommer  i  det  levende 
Sprog,  maatte  være  dannet  af  adj.  skirr,  klar,  lys  eller 
ren,  —  ligesom  spekingr  af  spakr,  og  altsaa  svare  som 
Substantiv  til  Adjektivet.  Ligesom  OBinssalr  er  „ Odins 
JSal"  og  Tesalr  er  „TysSal",  er  det  naturligst  at  tænke  sig, 
at  Skiringr  er  et  Gudenavn,  og  da  rimeligvis  Navn  paa 
enten  Solguden  eller  en  anden  Gud,  til  hvem  Epithetet 
,.den  klare,  lysende"  kunde  passe;  i  Grimnismål  43  er 
skhr  Tillæg  for  Guden  Frøi  (scfrom  Frey)  men  v.  11 
kaldes  Skade  skir  brndr  goda  som  Ski-  og  Vintergudinde. 
Bedst  synes  et  Navn  Skiringr  at  passe  til  Frøi,  thi  og- 
saa hans  Tjener  bærer  Navnet  Skirnir.  Skiringssalr  i 
Betydning  af  Sol-  eller  Lysgudens  Sal  er  isaafald  et  Navn, 
som  passer  godt  paa  Herred-  eller  Bygdenavn  fra  hedensk 
Tid.  P.  A.  Munch  oversatte  Navnet  ,.Renselsens  eller 
Opklarelsens  Sal",  men  dette  kan    ikke    være   rigtigt,  da 


Rygh,  Smaalenene  S.  337.    Efter  Bugge   er    Tesalr  det  samme 
som  Tjsaalr, 


220 


DR.  G.  STOBM. 


„Renselse"  i  Oldnorsk  heder  skirsla  eller  skiring 
(fem.)  og  Navnet  niaatte  have  faaet  Formen  Skiringar- 
salr  eller  Skirslusalr.  Og  ganske  urigtig  eller  ligefrem 
umulig  er  den  Forklaring,  som  Hr.  Sørensen  giver  eller 
rettere  lover  at  give,  at  Skiringssalr  skulde  betyde  Daabs- 
sal  eller  Daabskirke  og  være  en  Oversættelse  af„ecclesia 
baptismalis".  Navnet  Skiringssalr  forekommer  jo  i  auten- 
tiske Dokumenter  fra  9de  Aarhundrede,  og  der  skal  et 
dumdristigt  Mod  til  at  forudsætte,  at  et  Distrikt  fra  den 
Tid  —  som  altsaa  maatte  forudsættes  allerede  da  at 
være  gammelt  —  i  et  hedensk  Land  skulde  faa  en  kri- 
stelig Betegnelse.  „Ecclesia  baptismalis"  betegnede  i  Kri- 
stenheden  i  9de  Aarhundrede  en  Sognekirke;  men  de  ældste 
Sognekirker  i  Norge  var  jo  Fylkeskirkerne  fra  Olav  den 
helliges  Tid,  og  vi  véd,  at  Fylkeskirken  i  det  søndre 
Vestfold  i  Ilte  og  12te  Aarhundrede  var  Heidarheims 
Kirke,  ikke  nogen  Kirke  i  Skiringssal.  Ogsaa  i  sproglig 
Henseende  synes  mig  Hr.  Sørensens  Hypothese  at  være 
umulig.  Daab  heder  paa  oldnorsk  skirn  af  skira  (egl. 
at  rense),  eller  enkeltvis  (i  Eidsivathingsloven)  skiring 
(gen.  skiringar),  og  af  det  første  Ord  nævner  Fritzner  Sam- 
mensætningerne  skirnarbriinnr,  skimardagr^  skirnard7'opif 
skirnarembæti,  skirnarfont,  skirnarhald,  skirnarnafUf  skir- 
narport,  skirnarsår,  skirnarsorij  skirnarvatn^  skirnarpjo- 
nasta,  skirnarpjonn.  Der  er  altsaa  ingen  Plads  for  noget 
Genitiv  skirings. 

2.  Herredet  Skiringssal.  De  større  Distrikter, 
som  vi  ved  den  historiske  Tids  Begyndelse  kjende  fra  det 
sydøstlige  Norge,  er  Fylkerne  eller  de  ældre  Kongeriger: 
R  anrike  eller  Alfheimar  (Bohuslæn),  Vingulmgrk  om- 
kring Kristianiafjorden  fra  Svinesund  til  Drammensfjorden 
samt  Vestfold  fra  Drammensfjorden  til  Langesundsfjor- 


SKIRINGSSAL  OG  SANDEFJORD. 


221 


den,  hvortil  undertiden  regnedes  Grenland  paa  Vestsiden 
af  denne.  Hvert  Fylke  bestod  af  et  ubestemt  An  tal  Her- 
reder med  selvstændigt  Thing  for  Herredets  indre  An- 
liggender; Herredet  var  det  mindste  judicielle  og  admini- 
strative Distrikt.  Denne  Inddeling  er  den  ældste  kjendte 
i  dette  Land  som  i  Nabolandene,  og  den  har  delvis  holdt 
sig  i  historisk  Tid,  eller  dens  Levninger  kan  ialfald  i  Rege- 
len paavises  i  ældre  Navne,  som  i  historisk  Tid  holder  paa 
at  dø  ud.  Herredsinddelingen  blev  fra  først  af  ikke  paa- 
virket  af  det  10de  Aarhundredes  Krigsforfatning,  idet 
dennes  Grundlag  (Ledingen)  hvilede  paa  Mandtallet  og 
saaledes  Skibreiderne  maatte  organiseres  i  Distrikter,  som 
stillede  40  Mand  til  Ledingsskibet ;  til  Navne  paa  Skib- 
reider  valgte  man  endog  fortrinsvis  Navne,  som  var  uaf- 
hængige  af  Herredsinddelingen.  Derimod  kora  den  kirke- 
lige Organisation  i  kristelig  Tid  til  at  paavirke  og  efter- 
haanden  omdanne  Herredsinddelingen.  De  ældste  Kirke- 
sogne var  Fylkerne,  idet  der  efter  Olav  den  helliges  An- 
ordning skulde  være  mindst  én  offentlig  Kirke  i  hvert 
Fylke;  for  det  sydøstlige  Norge  blev  der  sandsynligvis 
endnu  i  Olavs  Tid  bygget  to  Fylkeskirker  i  hvert  Fylke, 
som  alle  Fylkesmænd  havde  at  vedligeholde.  Et  Aar- 
hundrede  senere  (c.  1140,  da  Borgarthingsloven  blev  ned- 
skrevet) var  der  i  hvert  Herred  opført  én  Sognekirke,  som 
alle  Herredets  Mænd  havde  at  vedligeholde ;  Sognepræsten 
kaldes  „Herredspræst",  og  han  skal  ikke  forlade  Herredet 
uden  Tilladelse  fra  „Herredsmændene".  Saaledes  kom 
Sogn  og  Herred  til  at  falde  sammen^,  og  Sognenes 
Navne  til  at  blive  identiske  med  Herredsnavnene.  Men 
Udviklingen  stansede  ikke  her:  i  de  folkerigere  Herreder 
voxede  der  op  Privatkirker  ved    Siden   af  Herredskirken, 


Taranger,  i  dette  Tidsskrift  2den  Række  VI,  340. 


222 


DR.  G.  STORM. 


Og  til  disse  Privatkirker  sluttede  sig  en  omboende  Menighed, 
saa  at  et  Herred  efterhaanden  kunde  opløse  sig  i  flere 
Sogne.  Kirkerne  begyndte  tidlig  i  Folkemunde  at  tåge 
Navn  efter  den  Gaard,  hvorpaa  den  var  bygget,  og  Gaar- 
dens  Navn  blev  da  oftest  Sognets  Navn;  de  gamle  Sogne- 
eller  Herredsnavne  fortrænges  derfor  efterhaanden  af  de 
nye  Sognenavne.  I  det  gamle  Vestfold  findes  saaledes 
de  gamle  Herredsnavne  kun  delvis  be  vårede,  dels  som  Fæl- 
lesnavn  for  flere  Sogne,  dels  som  de  forældede  Navne  paa 
nyere  Sogne.  Saaledes  er  Eikjar  (Eker),  Sandshverf  (Sands- 
vær),  Lagardalr  (Lardal),  Borro  (Borre),  Bé  (Ramnes 
m.  m.)  og  Nesit  (Brunlanes)  i  14de  Aarh.  opløste  hver  i 
flere  Sogne;  derimod  bestaar  fremdeles  flere  Herreder  af 
ét  eneste  Sogn  og  tager  hyppig  Navn  efter  Kirken,  dog 
saa  at  man  delvis  har  det  gamle  Herreds  Navn  bevaret. 
Herhen  hører: 

Angr  eller  Sandvinar  sokn  (Sande), 

Skogabygd  (Skoger), 

Straumsbggd  (Strømmen), 

Botnar  (Botne), 

Vfilir  (Vaaler), 

Sæmsherad  eller  Sæms  s.  (Sæm), 

Ångrhewtsherad  eller  Stokka  s,  (Stokke), 

Skeidhaugaherad  (Skje), 

Njbtarey  (Nøterø), 

Skaun  eller  Sandaherad  ell.  sdkn  (Sandeherred), 

Skirmgssalr  eller  Pjodalyngs  sokn  (Tjølling). 

Om  Hæidarheims  s.  hører  til  første  eller  anden 
Gruppe,  ved  jeg  ikke,  Ugesaalidt  om  Herredet  førte  Nav- 
net NnmadaJr,  som  Munch  har  ment.  Derimod  fremgaar 
det  af  Skattemandtal  over  Brunlaugs  Len.  at  Tjølling. 
Sandeherred,  Brunlanes  og  Hedrum  endnu  i  1528 
udgjorde  4  forskjellige  Herreder,  og  af  de  opregnede  Gaarde 


SKIRINGSSAL  OG-  SANDEFJORD. 


22^ 


sees,  at  disse  Herreder  havde  samme  Udstrækning  da  som 
i  Nutiden,  undtagen  at  en  Del  Gaarde  i  Kodal  regnedes 
til  Sandeherred,  og  at  Tjømø  regnedes  til  Sandeherred. 
Her  kommer  da  de  gamle  Herredsnavne  til  og  vidner  for, 
at  disse  Distrikter  har  bevaret  sine  Grænser  og  sin  Udstræk- 
ning lige  fra  Oldtiden.  Hæidarheims  Sogn  og  Herred 
har  faaet  sit  Navn  efter  Kirkestedet,  og  da  dette  var 
Vestfolds  ene  Fylkeskirke,  er  det  forstaaeligt,  at  det 
ganske  fortrængte  det  gamle  Herredsnavn,  Langsommere 
gik  det  med  Pjodalyng  og  Sandar,  som  ogsaa  var  Xavn 
paa  Kirkestederne;  men  i  Løbet  af  14de  eller  Iste  Halv- 
del af  15de  Aarhundrede  uddøde  ogsaa  her  de  ældre 
Herredsnavne  for  at  ombyttes  med  de  kirkelige  Sogne- 
navne.  Skaun  som  ældre  Navn  paa  Sandeherred  fiiides^ 
kun  paa  to  Steder:  i  den  Røde  Bog  ved  Aar  1396:  Sanda 
sokn  er  Skaun  kallas:  (S.  232)  og  i  et  Diplom  fra  1404^ 
udstedt  a  Sandom  prestgardenom  j  Skaun  a  Vestfold  (DN. 
I  No.  430).  Paa  samme  Maade  lindes  Skiringssal  som 
ældre  Navn  for  Tjølling  kun  paa  2  Steder.  Det  ene  er 
det  før  nævnte  Diplom  af  1419,  hvori  Thorald  Kane 
pantsætter  til  Markvard  Buck  „a?^  Gudrina  sæm  ligger  j 
Skirikx  saal  .  .  .  oe  attungen  j  Hoflandz  idii  sæm  ligger 
i  Heidareims  sohv'\  her  er  jo  Oplysningen,  at  Gudrine 
(Gure)  ligger  i  Skiringssal,  medens  Hoflandsida  (Hov- 
landsfisket)  i  Hedrum,  nok  til  at  bevise,  at  de  to  Steds- 
navne hører  til  i  to  forskjellige  Sogne  (og  Herreder),  som  de 
endnu  gjør.  Men  endnu  utvilsommere  blir  dette,  naar 
man  sammenligner  det  senere  Brev  fra  1444,  hvor  Torald 
Kanes  Søn  Rolv  overlader  samme  Gaard  Gudrine  til 
Markvards  Svigersøn ;  thi  her  siges  det  om  samme  Gudrine, 
at  det  jMgger  i  Piodlings  sokn  a  Vestfold-',  som  om  man 
frjgtede  for,  at  det  antikverede  Navn  paa  Sognet  skulde 
gjøre  nogen  usikker  paa  Identiteten,  og  til  yderligere  Sik- 


224 


DB.  G.  STORM. 


kerhed  henvises  til  det  foregaaende  Brev  af  Thorald  Kane. 
Det  andet  Vidnesbyrd  er  Afskriften  fra  1445  af  Registret 
over  Jordegods  og  Indtægter  for  St.  Stefans  og  St.  Georgs 
Hospital  i  Tønsberg,  som  vistnok  stammer  fra  14de  Aar- 
hundrede;  det  føres  i  geografisk  Orden  efter  Herreder  og 
Sogne,  saa  at  Hospitalsgodset  i  Vestfold  opregnes  efter 
følgende  Overskrifter: 

Tuneim  sokn^ 

Skirisall, 

Heidrim  sokn, 

Sandæ  sokn, 

Skedhaugha  herad, 

Andabu  sokn, 

Suarfuastadh  sokn, 

Wiuilstadha  sokn, 

Ramfnes  sokn, 

Vndreimsdall. 

Ifølge  den  geografiske  Plads  —  Ira  Sydvest  nord- 
over —  er  Skirisall  utvilsomt  det  samme  som  Tjøl- 
ling. Dette  viser  sig  ogsaa  af  de  der  opregnede  Gaard- 
parter : 

j  Monom, 

Kamfnesale, 
j  Brækko, 

Klæpakre, 

Næsium  vestra; 
thi  Brækka  (Brekke)  er  ligesom  det  ovenfor  nævnte 
Gure  en  Gaard  i  vestre  Tjølling,  Namnesal  er  ifølge  ældre 
Fortegnelser  gaaet  ind  under  Brekke,  og  KlæpaJcer  er  en 
Gaard  i  østre  Tjølling.  Alle  kjendte  Gaardsnavne  i 
Skiringssal  findes  altsaa  igjen  i  Tjølling.  ,J  Monom''  (d. 
e.  i  Moen),  og  ^j  Næskim  vestra^  (d.  e.  i  Nesene  i  vest), 
findes  vistnok  ikke  længer  i  Tjølling,  men  det  er  jo  over- 


SKIRINGSSAL  OG  SANDEFJORD.  225 

maade  almindeligt,  at  Gaardsnavne  skifter  Navn  i  Tidens 
Løb,  saa  Munthe  og  efter  ham  Rygh  har  vistnok  Ret 
i,  at  disse  maa  regnes  til  de  forsvundne  Gaarde  i  Tjølling. 
Hr.  Sørensen,  som  har  stillet  sig  til  Opgave  at  vise.  at 
Skiringssal  strakte  sig  længer  østover  (nemlig  ogsaa  over 
Sandeherred),  hævder  vistnok,  at  „Monom"  repræsenterer 
Gaardene  Mo  i  Sandeherred,  og  at  „Næsjum  vestra"  skal 
betyde  den  Gaard  Nes,  som  ligger  i  det  nordvestlige 
Hjørne  af  Sandeherred  (ved  Goksjø).  Men  der  er  jo 
„Moer"  nok  i  Tjølling,  selv  om  Navnet  ikke  længer  er 
bevaret,  og  i  det  vestlige  af  Tjølling  findes  jo  flere  Næs 
f.  Ex.  Breckenæs,  Sandnes;  og  desuden  er  „vestre  Næs^' 
et  nyt  Navn  for  den  Gaardpart,  som  blev  udskilt  af  den 
større  Gaard  „Klavenæs"  (i  1604  var  ,,Næs"  en 
Ejerdingsgaard  ved  Siden  af  „Klavenæs"  som  Fuldgaard. 
Dernæst  synder  Forfatteren  mod  den  topografiske  Sand- 
synlighed,  idet  jo  Registret  bagefter  opregner  Eiendomme 
i  Sande  Sogn,  hvilket  er  det  samme  som  Sandeherred. 
Endelig  har  Hr.  S.  ganske  overseet,  at  der  her  er  Tale 
om  Distriktsnavne  ældre  end  Sogneinddelingen,  idet  baade 
Skiringssalr  og  Skaun  stammer  fra  en  meget  gammel 
Tid,  da  der  fandtes  Herreder,  men  ingen  Sogne.  Navnet 
Skaun  er  jo  saa  gammelt,  at  Ordet  ikke  i  historisk  Tid 
fandtes  i  det  levende  oldnorske  eller  endog  oldnordiske 
Sprog;  det  er  vistnok  (som  usammensat)  endog  ældre  end 
Skiringsssilr  og  findes  i  Norge  kun  som  Herredsnavn; 
herom  henviser  jeg  til  Rygh,  Gaardnavne  i  Smaalenene 
S.  129:  ^Skaun  f.  findes  i  Middelalderen  brugt  som 
Navn  paa  syv  forskjellige  Bygder,  nemlig  Rakkestad 
Sørum  Sogn  paa  Romerike,  Stange  paa  Hedemarken 
og  Sandeherred  søndenfjelds,  Børseskognen,  Skogn 
Herred  ved  Levanger  og  Kvam  Sogn  i  Stod  nordenfjelds. 
De  tre  nordenfjeldske  Bygder    have   bevaret    Navnet  til 

Hilt.  Tidsskr.  4  Bække  1  Bind.  15 


226 


DR.  G.  STORM. 


Nutideii  i  Formen  Skå'ngna,  med  samme  Lydovergang 
som  f.  Ex.  i  Trænavnet  Rogn  for  raun  Og  Gaardnavnet 
Frogner  for  Fraiinar ;  derimod  lader  det  til  allerede  for 
temmelig  længe  siden  at  være  gaaet  af  Brug  overalt  sønden- 
fjelds.  Navnet  forklares  af  det  gotiske  Adjektiv  skanns, 
skjøn;  de  Bygder,  som  have  baaret  det,  ere  ogsaa  alle 
aabne  og  tæt  bebyggede."  Den  Tid,  da  Sandeherred  fik 
dette  Navn,  maa  altsaa  søges  i  den  ældre  Jernalder,  om 
ikke  endnu  tidligere,  og  dermed  falder  enhver  Mulighed 
for,  at  dette  Distrikt  eller  nogen  nævneværdig  Del  deraf 
nogensinde  skulde  være  indbefattet  i  den  ligeledes  gamle, 
men  dog  yngre  Benævnelse  SMringssalr.  Det  er  saa  langt 
fra,  at  Navnet  SMringssalr  kunde  omfatte  Skaun,  at  man 
snarere  kunde  formode,  at  Skaun  engang  ogsaa  omfattede 
det  mindre  Herred  SMringssalr,  som  ikke  har  nogen 
geografisk  naturlig  Grænse  mod  Nordøst  (mod  Sandeherred), 
medens  det  mod  Nordvest  begrænses  af  Ra^et,  mod  Vest 
af  Laagen  og  mod  Sydvest,  Syd  og  Sydøst  af  Havet;  men 
Delingen  og  Udskillelsen  af  Skiringssalr  som  eget  Herred 
maatte  være  ældre  end  9de,  kanske  end  8de  Aarhundrede. 

3.  Thingstédet  i  Skiringssal.  Navnet  Skiringssal 
blev  i  Løbet  af  13de  og  14de  Aarhundrede  efterhaanden 
fortrængt  af  Kirkestedets  Navn;  allerede  ca.  1264  omtales 
„den  Prest  som  synger  paa  Tjodalyng'"  som  Herredets 
Prest.  At  han  var  Herredsprest  sees  deraf,  at  han  ogsaa 
^jør  Tjeneste,  naar  det  fordres,  i  Istre  Kapel  i  Tjølling, 
som  aldrig  voxte  op  til  Sognekirke.  Stedsnavnet  ^Tjølling'' 
fiudes  skrevet  i  ældre  Former  Piodalyng  eller  Piodolyng, 
senere  Piodaling,  men  dets  ældste  Form  er  efter  Fritzner 


i  D.  N.  II  No.  139. 


SKIRINOSSAL  OG  SANDEFJORD. 


227 


Jrjodarlyng,  som  han  oversatte  „Bygdetingsted".  „Kirke- 
«tedet  har  oprindelig  ikke  betegnet  andet  end  en  Lyng- 
hede  inden  Østbygaardens  Skov,  hvor  Prestebolet  indtil 
A  aret  1367  var  indskrænket  til  de  Jordstykker,  som  Pre- 
sten havde  opdyrket  i  Kirkens  nærmeste  Omgivelse;  men 
Anledningen  til,  at  det  blev  Kirkested,  gav  vistnok  den 
Omstændighed,  at  det  tidligere  havde  været  det  Sted,  hvor 
Bygdens  Mænd  samledes  til  almindeligt  piyig^/'  Fritzner 
hævdede,  at  pj65  i  Forbindelser  som  pj68stefna,  pj69armål, 
J)j68arlyng  „har  samme  Betydning  som  i  pj68gata,  pj691ei8, 
|)j68vegr,  hvilke  Ord  betegne  en  Alfarvei,  en  Vei  som  er 
almindelig,"  og  at  altsaa  Jj68stefna  var  det  s^imme  som 
-et  almindeligt  Bygde-  eller  Herredsting. 

Imidlertid  stadfæstes  denne  Formodning  ikke  af 
Dokumenter, '  thi  Herredsting  holdes  i  14de  og  senere 
Aarhundreder  ikke  paa  „I*j68alyng",  men  vel  i  Nærheden; 
i  1367  paa  Saxevik  (D.  N.  I  No.  392),  i  1397  paaLauf- 
vin  (Løve,  D.  N.  XI,  No.  89),  hvor  Bygdetinget  ifølge 
-et  Skattemandtal  holdtes  endnu  i  1624.  Maaske  har 
Fritzner  senere  lagt  Mærke  til,  at  der  saa  sent  som  i 
1557  holdes  et  Ting  paa  Tjølling  for  Almuen  i  hele 
Brunla  Len  (D.  N.  I  No.  1118),  og  sandsynligvis  er  det 
-deraf  at  forklare,  at  Fritzner  i  2den  Udgave  af  sin  Ordbog 
hævdede,  at  pjo3  i  disse  Forbindelser  betydede  noget  ud- 
mærket  og  fremtrædende,  f.  Ex.  pjodd  Hovedelv,  pjodhhd 
Hovedport,  pjodUid  Hovedvei,  pjodrdd  ypperligt  Raad,  pjoiS- 
vegr  Hovedvei  o.  s.  v.  Jeg  anser  dette  for  rigtigere,  og  at 
altsaa  j^'65arZ?/>ij(7  nærmest  betyder„Lyngen,  hvor  Hovedtinget 
holdes",  og  antager,  at  dette  Ting  har  været  Hovedting  ikke 
allene  for  Herredet,  men  ogsaa  for  de  omliggende  Herreder, 
vistnok  for  hele  Vestfold  i  den  Tid,  dette  havde  egne  Konger. 


Arkiv  f.  nord.  Filologi  I  31. 


228 


DR.  G.  STORM. 


Jeg  peger  i  den  Henseende  paa,  at  Navnet  er  saa  ene- 
staaende  for  et  Tingsted,  som  ellers  er  bevaret  paa  saa. 
mange  Steder  i  Former  som  pingvgllr,  pinghaugr,  pingberg^ 
o.  s.  v.  ,.tj68arlyng"  er  ialfald  et  meget  gammelt  Ord^ 
ældre  end  det  levende  oldnorske  Sprog,  og  i  en  Sammen- 
sætningsform,  som  peger  langt  tilbage  i  Fortiden. 

4.  Templet  i  Skiringssal.  De  hedenske  Ofringer 
i  Skiringssal  kjendes  i  Oldlitteraturen  kun  fra  et  eneste^ 
Sted,  det  saakaldte  Sggubrot  af  fornkonungum  og  dets^ 
tabte  Fortsættelse,  som  er  bevaret  i  Uddrag  hos  Arngrim 
Jonsson^  Sogubrot  eller  den  gamle  Skjold ungasaga  for- 
tæller  om  Sagnkongen  Sigurd  Ring,  at  da  han  paa  sine 
gamle  Dage  red  om  i  sit  Rige  Vestergøtland,  klagede 
hans  Svogre  Gandalvs  Sønner  i  Alfheimar  over  Kong 
Øistein  i  Vestmarar  (d.  e.  Vestfold).  Dengang  holdtes, 
der  Blot  i  Skiringssal,  hvortil  man  søgte  over  hele  Viken, 
og  da  Sigurd  Ring  nu  begav  sig  til  Skiringssal  for  at  ud- 
føre  Ofringer  (in  Vickiam  Norvegiæ  provinciam  ad  facienda 
saera  ethnica  in  Sciringsal,  quæ  solennia  ibi  erant,  diver- 
teret),  traf  han  der  den  skjønne  Alvsol,  Kong  Alv  af 
Vendels  Datter,  og  friede  til  hende  hos  hendes  tilstede- 
værende Brødre,  sine  Underkonger  Alv  og  Yngve.  Da 
disse  vover  at  afvise  hans  Frieri,  truer  han  dem  med 
Krig  og  reiser  sin  Vei,  da  man  ikke  under  Offerfesten 
maa  bryde  Freden.  Brødrene  giver  sin  Søster  Gift,  før- 
end  de  drager  i  Krigen;  de  falder  i  Kampen  (hvis  Sted 
ikke  nævnes),  men  Sigurd  blir  dødelig  saaxet  og  lader  sig 
brænde  paa  sit  Skib  sammen  med  den  døde  Alvsol. 

Denne  Begivenhed  hører  ikke  hjemme  i  Historien, 
men  i  Heltedigtningen-,  ingen  Historiker  vil  længer  opret- 


*  Trykt  i  Aarbøger  f.  nord.  Oldkyndighed  1894  S.  131  flF. 


SKIRINGSSAL  OG  SANDEFJORD. 


229 


liolde  Sigurd  Ring  eller  de  i  Sogubrot  fortalte  Hændelser 
^ora  andet  end  fri  Digtning  paa  halvhistorisk  Baggrund. 
Den  i  Sogubrot  og  Arngrims  Uddrag  delvis  bevarede 
Skjoldungasaga  er  skrevet  omkring  1300,  men  synes  at 
Tære  Bearbeidelse  af  den  ældre  „Skjoldungasaga",  som 
-citeres  af  Snorre.  Det  er  derfor  sandsynligt,  at  ogsaa  den 
^ældre  Skjoldungasaga  har  kjendt  Templet  eller  Ofringerne 
i  Skiringssal,  og  at  altsaa  Sagnet  herom  er  ældre  end 
Snorre  og  stammer  fra  Sagn,  uafhafingige  af  Tjodolvs 
Ynglingatal.  Forf.  af  Skjoldungasaga  har  laant  Steds- 
navnet og  Sagnet  om  Ofringerne  her  for  at  faa  Anledning 
til  at  føie  Kong  Sigurd  Ring  og  den  fagre  Alvsol  sammen. 
Derfor  tør  Skildringen  af  Offerfestens  Betydning  for  Viken 
og  Nabolandene,  hvor  endog  Kongen  af  Sverige  og  Dan- 
mark kommer  og  her  mødes  med  sine  Underkonger  fra 
Vendsyssel,  neppe  regnes  for  historisk.  Men  Efterretningen 
om,  at  dette  Blotsted  „i  Skiringssal"  var  oprettet  sam- 
tidig med,  at  Ynglingekongerne  vandt  Herredømmet  i 
Vestfold,  stemmer  paa  en  mærkelig  Maade  med  Ynglinga- 
saga  uden  at  være  afhængig  af  denne.  Sagaens  Mening 
or,  at  disse  Blot  i  Skiringssal  var  samtidige  med  Ynglinge- 
kongerne i  Vestfold,  og  at  de  var  saa  ansete,  at  man 
«dgte  did  fra  hele  Viken  (d.  e.  ogsaa  fra  andre  Riger  i 
'Veiken),  uden  at  man  deraf  har  Ret  til  at  slutte,  at  man 
her  har  for  sig  en  fælles  vikværsk  Institution,  som  man 
ialfald  i  de  følgende,  mere  historiske  Aarhundreder 
ikke  finder  noget  Spor  til.  Men  om  jeg  end  tviler  om 
•dette  fælles  vikværske  Tempel  i  Skiringssal,  det  saakaldte 
„Hovedtempel  i  Viken",  har  det  dog  vistnok  sin  Rigtighed, 
:at  der  paa  eller  ved  Thingstedet  Thjodarlyng  har  været  et 
<Tude-Tempel  under  offentlig  Ledelse.  Paa  en  saadan  central 
Stilling  i  Vestfold  peger  selve  Navnet  „ Skiringssal"  om 
Herredet,  dernæst  Navnet  Torsø   (I*6rsey)   om   Halvøea 


230 


DR.  G.  STORM. 


raellem  Viksfjorden  og  Sandefjorden  samt  Navnet  Hovland 
(d.  e.  Tempelgods)  paa  denne  Halvø.  I  de  omliggende 
Herreder  findes  ogsaa  Stedsnavne,  som  ved  sin  Betydning 
antyde,  at  de  kan  liave  været  Tempelgods,  som  var  skjødet 
til  det  store  Tempel,  f.  Ex.  Hovland  i  Hedrum  og  paa 
Nøterø,  Gudem  (Gu8ini)  og  Nalum  (NjarBheimr)  i  Brun- 
lanes, Frostvet  (Freyspveit)  og  Thorstvet  i  Hedrum^ 
Freberg  (Freyberg)  og  Frøthvet  (Freypveit)  i  Sandeherred. 

5.  Kongsgaarde  under  Vestfold-Kongeme.     Naar 

man  følger  Opgifterne  i  Tjodolvs  Ynglingatal  og  til  Hjælp 
tager  Snorres  topografiske  Oplysninger,  kan  man  ikke 
finde,  at  Ynglingekongerne  i  Vestfold  har  havt  nogen  fast 
Residens;  men  derimod  synes  det  aabenbart,  at  de  bar 
boet  paa  store  Ga  arde  i  forskjellige  Dele  af  Vestfold. 
Om  Halvdan  Hvitbein,  som  døde  paa  Thoten,  siges 
det,  at  han  blev  begravet  paa  ,,Skæreid  i  Skiringssal" ; 
da  Begravelsen  i  Regelen  foregaar  fra  Bostedet  og 
Gaardeieren  fa  ar  Gravbolig  nær  sit  eget  Bosted  og 
paa  dettes  Enemærker,  er  man  berettiget  til  at  antage,. 
at  Skæreid  var  Halvdan  Hvitbeins  Bosted,  eller  ialfald 
har  ligget  nær  hans  Residens  som  Konge  i  Vestfold. 
Nu  er  det  vistnok  saa,  at  dette  Stedsnavn  ikke  er  paa- 
vist  i  Skiringssal;  men  der  findes  i  Tjølling  en  Gaard 
Eide  lidt  ovenfor  Vigsfjordens  inderste  Ende,  og  efter 
Munchs  Mening  var  Skæreid  det  samme  som  det  nuvæ- 
rende Eide,  som  han  da  antog  var  Betegnelsen  for  det 
Eid,  som  Ibrbinder  H alvøen  Thorsey  (mellem  Viksfjord  og 
Sandefjorden)  med  Fastlandet;  af  alle  de  Hypotheser,  som 
er  opstillede  om  Skæreid,  synes  mig  fremdeles  Munchs 
at  være  den  sandsynligste;  men  sikker  er  den  jo  ikke. 
Om  Øisteins  Bolig  siges  intet  i  Digtet;  han  blev  be- 
gravet   „paa    Radens   Kant   ved  Vadlas  Udløb   i  Søen^; 


SKIBINGSSAL  OG  SANDEFJORD. 


231 


men  ^Vadla"  er  ikke  gjenfundet  som  Elvenavn  nær 
Raden,  og  naar  Snorre  siger,  at  Øisteins  Lig  blev  ført 
ind  paa  Bor  ro  og  der  begravet,  passer  det  kun  lidet  til 
Stedsforholdene  der^  Ora  Øisteins  Søn  Halvdan  oply- 
ser  Digtet,  at  han  boede  paa  Holt  a  r  og  blev  begravet 
paa  Bo  r  ro;  Samnienhængen  synes  her  tydelig  at  være, 
at  Gaardsnavnet  Holtar  maa  søges  paa  Borro.  Dette 
er  det  eneste  Holdepunkt,  men  hvis  man  forlader  dette, 
kan  man  gjætte  paa  „Holtan''  i  Eker,  i  Strøm,  Stokke, 
Sandeherred,  Tjølling  og  Lardal;  Hr.  Sørensen  vælger 
selvfølgelig  Holtan  i  Sandeherred.  Om  Halvdans  Søn 
Gudrød  siges  kun,  at  han  blev  dræbt  paa  Bredden  af 
Stivlnsund  (det  dæmmede  Sund),  medens  hans  Gravsted 
ikke  nævnes.  Snorre  har  ikke  vidst  noget  om  Stivlusunds 
Beliggenhed,  siden  han  lader  Gudrød  drage  om  i  sit  Rige 
paa  Gjestning  og  herunder  ligge  ved  Stivlusund;  derimod 
siger  Hauk  Erlendsøn,  at  Stivlusund  laa  nær  ved  Geir- 
sta8ir,  og  isaafald  i  samme  Herred  som  dette.  Olav 
blev  efter  Tjodolv  hauglagt  paa  Geirstadir  og  efter  Snorre 
hoede  han  ogsaa  her;  men  ingen  af  dem  oplyser,  i  hvilket 
Herred  Geirstader  laa;  der  staar  hos  Snorre  kun,  at 
Geirstader  laa  paa  Vestfold.  Medens  Peder  Claussøn 
søgte  Geirstader  paa  Østre-Agder  paa  et  Sted  (Gjerrestad), 
som  i  Virkeligheden  hed  Gerikstadir,  har  nyere  Historikere 
i  Regelen  fulgt  Munthe,  som  pegte  paa  Gaarden  Gjerre- 
stad eller  Gjerstad  i  Tjølling.  Dette  er  vistnok  ikke 
fuldt  sikkert,  tlii  naar  Munthe  siger,  at  Gjerrestad  i  et 
Dokument  fra  14de  Aarhundrede  nævner  d  Geirstadum. 
saa  er  ialfald  ikke  dette  Dokument  senere  paavist,  og  man 


*  Se  Arkiv  f.  nord.  Fil.  XV.  Hr.  Sørensen  finder  naturligvis 
„Vadla"  igjen  i  en  liden  Bæk  ved  Sandefjord,  uagtet  Øisteins 
Gravhaug  skulde  ligge  baade  ved  Kadens  Kant  og  ved  Vadlas 
Munding  i  Søen,   hvad  der  netop  ikke   passer  paa  Sandefjord. 


232 


DR.  G.  STORM. 


kan  ikke  altid  stole  paa  Munthes  Citater.  Gjerstad  i 
Tjølling  kjendes  nemlig  ellers  ikke  fra  Middelalderen,  og 
da  Navnet  i  nyere  Tid  (16de  og  17de  Aarh.)  i  Regelen 
skrives  Gjerrestad,  er  det  ikke  udelukket,  at  Navnets 
første  Led  er  et  andet  end  Geir,  f.  Ex.  Geiri,  Gerikr 
e.  1.  Man  kan  derfor  vistnok  indrømme  Hr.  Sørensen, 
at  Geirstadir  kunde  være  det  nuværende  Gjekstad  i 
Sandeherred,  hvis  ældre  Form  kan  have  været  Geirstadir. 
Men  dette  bliver  kun  en  Mulighed,  thi  selv  Rygh  (fra 
hvem  Hr.  S.  laaner  Formodningen  om,  at  Gjekstads  ældre 
Navn  har  været  Geirstadir)  er  dog  usikker  herom ;  Gjek- 
stad kaldes  nemlig  allerede  i  14de  As,r\i\nidrede  Geiksiadir 
e\lGT  Geigstader,h\is  Iste  Led  kunde  stamme  fra  et  Til- 
navn „Geigr'^  Jalfald  gaar  det  ikke  an  med  Hr.  Søretisen 
at  foretrække  Gjekstad  af  den  Grund,  at  paa  Nabogaarden 
Gokstad  (Gaukstadir)  Itm  den  Gravhaug,  hvori  „yikinge- 
skibet"  opdagedes,  og  som  Hr.  S.  anser  bygget  over  Olav 
Geirstadaalv ;  hvis  Kong  Olav  har  faaet  Navn  efter  Gjek- 
stad (z=  Geirstadir),  maatte  han  jo  være  hauglagt  paa  Gjek- 
stad, ikke  paa  Gokstad.  En  anden  Sag  var  det,  om  den 
Del  af  Gokstad,  hvor  Haugen  fandtes,  forhen  har  hørt 
til  Gjekstad,  som  Hr.  Sørensen  formoder;  men  denne 
Formodning  burde  bevises,  —  og  hvis  dette  kan  ske  ved 
Lokalundersøgelser  eller  af  Pantebøger,  vildé  der  vistnok 
være  frembragt  en  Sandsynlighed  for,  at  ,. Kongshaugen** 
kunde  være  bygget  over  Kong  Olav,  og  for  at  Gjekstad 
var  det  gamle  Geirstadir, 

6.     Ejøbstaden   i   Skiringssal.       Som   før   nævnt, 

omtaler  Kong  Alfred  efter   sin    Hjemmelsmand   Nordlæn- 

gingen  Ottar  en  Havn  i  det  sydlige   Norge    med    Navnet 

„Sciringesheal"   d.  e.   Skiringssal.     Dette  har  Munch  for- 

^klaret  som  Herredsnavnet  istedenfor  „  Havnen  i  Skiringssal "*, 


SKIRINGSSAL  OG  SANDEFJORD. 


233 


på  a  samme  Maade  som  Adam  af  Bremen  kald  er  Nidaros 
T.civitas  Trondemnis^^  =z  ,,Kaupangr  i  Prondheimv^  efter 
Liandskabet,  og  deri  har  Munch  visseh*g  Ret,  daSkirings- 
sal  aldrig  i  norske  Kilder  er  andet  end  et  Herred.  Munch 
har  da  med  Rette  ogsaa  gjort  opmærksom  paa,  at  der  i 
Tjølling  ved  Viksfjord  findes  (paa  Nordsiden)  en  gammel 
<jaard  med  Navnet  Kaupangr,  og  heri  gjenfundet  den  af 
Ottar  og  Alfred  nævnte  „Havn'*.  „Kaapangr"  blev  i 
Norges  Middelalder  Benævnelse  paa  den  af  de  to  Olaver 
-anlagte  Kjøbstad  Nidaros,  men  derimod  ikke  om  andre 
Icongelige  Byer;  denne  Sprogbrug  kan  kun  forklares  af, 
^t  der  ved  Nidelvens  Munding,  som  udtrykkelig 
«iges  af  Tjodrik  Munk,  allerede  tidligere  var  en 
Markedsplads^  At  Navnet  „  Kaupangr"  er  ældre 
i  denne  Betydning  end  Nidaros's  Anlæg  (997),  ses  ogsaa 
af  Navnets  Udbredelse  ikke  blot  i  Sverige,  og  Danmark, 
hvor  det  usammensatte  Navn  (sv.  Kø])imgerj  d.  Køping) 
forekommer  om  Markedspladser,  som  aldrig  voxte  op  til 
virkelige  Kjøbstæder,  men  ogsaa  og  fornemmelig  i  Norge. 
Navnets  Forekomst  her  er  nemlig  betegnende;  vi  har  det 
paa  to  Steder  i  det  gamle  Vestfold  (Kaupangr  i  Skiringssal 
og  i  Botne),  paa  ét  Sted  i  hvert  af  de  følgende  Land- 
skaber: Romerike  (Birkikaupangr  i  Nes),  Hedemarken 
(Hamarkaupangr),  i  Østerdalen  (Kaupangr  i  Storelvedalen), 
i  Hallingdal  (Kaupangr  i  Hol),  i  Numedal  (Kaupangr  i 
iSvene  Sogn),  samt  i  Sogn  (Liisakaupangr);  derimod  er  der 
med  den  sidste  Undtagelse  intet  Spor  til  Navnet  paa 
Strækningen  fra  Larviksfjorden  til  Norges  nordligste 
Grænser,  men  saa  forekommer  det  enkeltvis   paa    Island, 


Jeg  har  i  en  tidligere  Artikel  i  dette  Tidsskrift  (3die  Række 
X)  S.  435)  vistnok  med  Urette  mistænkt  dette  Sted  hos  Tjodrik, 
som  ikke  forudsætter,  at  Byen  Nidaros  da  var  til,  men  kun 
nævner  „pauculæ  domus  negotiatorum". 


234 


DR.  G.  STORM. 


nemlig  i  Eyjafjorden  paa  Nordlandet,  og  denne  Kaupangr 
er  opstaaet  i  Løbet  af  10de  Åarhundrede  (Kålund  IT 
125).  Som  det  sees,  har  Navnet  i  Norge  sin  egentlige- 
Udbredelse  paa  Østlandet,  men  har  derefter  en  enkelt  Af- 
lægger  paa  Vestlandet  (Sogn),  i  det  Trondhjeraske  (Nidaros) 
og  paa  Island.  Det  hører  aabenbart  til  Navndannelser 
fra  9de  Åarhundrede,  og  dets  Udbredelse  synes  at  følge 
Hoveddalene  paa  Østlandene  og  altsaa  at  danne  faste 
Punkter  paa  Handelsveiene.  Og  sammenligner  man  Nav- 
nets Udbredelse  med  Ynglingestammens,  vil  det  være  paa- 
faldende,  at  Navnet  netop  findes  inden  Ynglingeættens 
Herskeroraraade  før  Harald  Haarfagre;  det  synes  at  be- 
gynde  ved  Kysten  i  Vestfold,  og  dets  Udvidelse  til  Sogn 
synes  at  pege  paa  dette  Landskabs  Erhvervelse  i  Halvdan 
Svartes  Tid.  Alfred  kalder  ,,Skiringssal"  en  j?orf,  hvilket 
nærmest  betyder  Havneplads  eller  Havnestad;  paa  samme 
Maade  kalder  Alfred  Hedeby  en  ,. port",  og  Rimbert  kalder 
de  samtidige  Byer  Birca  (i  Svitjod),  Slesvig  og  Ribe  dels 
portus  regnt,  dels  viciis  (Landsby);  og  man  ser  af  hans 
Skildring,  at  der  i  hver  af  disse  Havnestæder  er  en  „præ- 
fectus",  en  kongelig  Foged  til  at  vogte  Kjøbfreden.  Dette 
maa  da  ogsaa  forudsættes  i  den  vestfoldske  „Kaupangr'% 
og  da  Institutionen  breder  sig  over  hele  Ynglingernes 
B-ige  paa  Østlandet,  maa  man  vistnok  antage,  at  disse 
Kaupang'er  er  organiserede  af  Kongerne  og  staar  under 
disses  Beskyttelse,  som  Kjøbstæderne  i  Danmark  og  Sverige 
under  disses  Konger.  Disse  Kaupanger  paa  Østlandet 
danner  saaledes  et  vigtigt  Led  i  Norges  ældre  Handels- 
historie. 

Hr.  Sørensens  Bog  er  fuld  af  Beviser  for,  at  Havne- 
staden  Skiringssal  er  det  samme  som  Sandefjord.  Jeg 
skal  ikke  mere  opholde  mig  ved  hans  delvis  ovenfor  nævnte 


SKIRISGSSAL  OG  SANDEFJORD. 


235 


IForsøg  paa  at  flytte  alle  i  Oldtiden  nævnte  Stedsnavne  i 
Vestfold  til  Sandeherred.  Men  Hr.  Sørensen  bevæger  sig 
efterhaanden  ned  i  historisk  Tid  og  finder  Vidnesbyrd  for,  at 
der  ogsaa  da  har  existeret  en  Kjøbstad  i  Sandefjord,  hvilket 
skal  tjene  til  Grundlag  for,  at  denne  er  den  samme  som  Hav- 
nen Skiringssal  fra  det  9de  Aarhimdrede.  Et  vægtigt  Vidnes- 
byrd henter  han  fra  Adam  af  Bremen,  som  beretter  om,, 
hvorledes  danske  Pilegrime  til  Nidaros  seiler  ud  fra  Aalborg 
eller  Vendel  og  paa  en  Dag  naar  over  til  „Wig"  oj^  der- 
fra styrer  til  Vest  langs  Norges  Kyster  til  „civitas 
Trondemnis".  Wig  kaldes  i  et  Haandskrift  „Wig  civitas"^ 
men  i  de  fleste  og  bedste  „Wig  provincia",  hvilket  vil 
sige  „Landskabet  Viken'*  og  naturligvis  er  det  rette. 
Men  uheldigvis  har  engang  Prof.  Daae,  da  han  skrev  sin 
bekjendte  Bog  ,,Norges  Helgener'*,  i  en  Note  kommet  til 
at  oversætte  Stedet  „  Viken,  en  By  i  Norge"  og  formodet, 
at  her  raenes  Tønsberg;  istedenfor  at  følge  den  eneste 
fornuftige  Læsemaade  polemiserer  Hr.  Sørensen  nu  mod 
Daaes  Formodning  og  tager  „Wig  civitas"  til  Indtægt 
for  sin  Hjemstavn  og  formoder,  at  denne  ^civitas**  er 
Sandefjord,  som  derved  sikres  Tilværelse  i  Ilte  Aarhun- 
drede.  Hr.  Sørensen  synes  ikke  at  have  tænkt  paa  Usand- 
synligheden  i,  at  Adam,  som  ikke  kjender  anden  Kjøbstad 
i  Norge  end  Trondemnis,  skulde  have  nævnt  som  No.  2 
Sandefjord,  som  dog  aldrig  i  norsk-islandske  Kilder  om- 
tales som  Kjøbstad,  saa  hyppigt  end  Kongesagaerne  om- 
taler Steder,  specielt  Byer,  i  det  sydlige  Norge.  Konge- 
sagaerne —  Sverres  og  Haakon  Haakonssøns  —  nævner 
to  Gange  Fjorden  „SandafJ9r5r  ",  men  hvorfor  ikke  Byen? 
Naturligvis,  fordi  denne  ikke  existerede.  Hr.  Sørensen 
maa  gaa  meget  længere  ned  i  Tiden  for  at  finde  ,,Byea 
Sandefjord'*,  og  selv  her  sker  det  kun  ved  Fortolkninger^ 


236 


DB.  G.  STORM. 


isom  ikke  tør  helt  godkjendes.  Det  er  ganske  rigtigt  — 
og  forlængst  kjendt  (se  Dr.  Bugges  Artikel  i  Hist.  Tidsskr. 
3.  Række  IV,  139  flf.)  — ,  at  der  i  Slutningen  af  14de 
Aarhundrede  udførtes  Trælast  af  Bøndeme  i  Sandefjorden, 
og  at  Sognepresten  i  Sandeherred  forbød  Bøndeme  at 
føre  sin  Trælast  over  Prestega  ardens  Jorder;  man  har 
altsaa  Ret  til  (med  Dr.  Bugge)  at  hævde,  at  der  her  maa 
have  dannet  sig  et  Slags  Strandsted,  hvortil  baade  inden- 
landske  og  udenlandske  søgte.  Men  naar  Hr.  Sørensen 
sammenstiller  dette  med,  at  efter  Lovene  Udførsel  skal 
ske  fra  Kjøbstad,  og  slutter,  at  altsaa  var  Sandefjord  en 
Kjøbstad,  overser  han,  at  der  netop  i  denne  Tid  omkr. 
1400  udvikler  sig  den  nye  Sædvane,  at  HoUænderne  og 
andre  henter  Trælast  hos  Bønderne  u  den  for  de  grund- 
lagte  Kjøbstæder,  —  en  Sædvane,  som  HoUænderne  først 
i  1443  under  Kong  Christofer  fik  godkjendt  af  Myndig- 
hederne.  I  alle  de  bevarede  Breve  om  Striden  med  Sogne- 
presten i  Sandefjord  sees  det,  at  hans  Modparter  er 
Bønderne  i  hans  Menighed,  ikke  Bymænd  i  den  ikke 
existerende  Kjøbstad  «Sandefjord".  Hr.  Sørensen  har 
vistnok  søgt  at  vise,  at  en  saadan  Kjøbstad  existerede, 
idet  han  nede  ved  Sandefjord  har  fundet  „en  eller  flere 
Almindinger",  og  da  „Almindinger"  i  Kjøbstæder  beteg- 
nede „Tværgader"  (og  altsaa  forudsætter  ogsaa  „Stræder-), 
vilde  jo  Kjøbstadens  Tilværelse  herved  være  bevist.  Men 
uheldigvis  har  Hr.  Sørensens  mangelfulde  Sprogkundskaber 
atter  spillet  ham  et  Puds.  ,,  Alraenninger"  kan  i  Oldnoi-sk 
vistnok  betyde  „Tværgade  i  en  Kjøbstad",  og  findes  brugt 
saaledes  i  Nidaros,  Bergen,  Oslo  og  Tønsberg;  men  det 
har  som  b^^jendt  ogsaa  andre  Betydninger,  og  naar  i  det 
^f  Hr.  S.  citerede  Brev  Presten  i  Sandeherred  forbyder 
Bønderne  at  føre  Trælast  paa  Prestegaardsjorden,  indtil 
der    var    gaaet    Dom,    „ora    Kirken    skal    opretholde    sia 


SKIRINGSSAL  OG  SANDEFJORD. 


237 


Eiendomsret  eller  det  skal  falde  tilbage  under  Almen- 
ningen-', maa  „  Almenningen"  her  tydeligvis  være  ens- 
tydig  med  den  aabne  Plads  ved  Kirken,  tilhørende  AI- 
muen,  hvorom  se  Fritzner  I^,  46.  Det  er  ellers  ganske 
rigtigt,  at  de  første  Tilløb  til  Byforhold  i  Sandefjord  skyl- 
des Tømmertrafiken  fra  Slutningen  af  14de  Aarhundrede, 
men  disse  blev  staaende  ved  sine  første  Begyndelser  i 
flere  Aarhundreder,  saalænge  Sandefjord  var  en  Laste- 
plads  og  „gemen  Ladested",  først  under  Tønsbergs  og: 
siden  under  Larviks  Jurisdiktion. 


OM  BERGENS  BISPEDØMME  I  MIDDEL- 
ALDEREN. 

AP 

DR.  LUDVm  DAAE. 


I. 

Man  er  i  Almindelighecl  enig  om  at  antage,  at 
Bispedømmer  med  bestemt  begrændsede  Districter  („  Stif- 
ter") her  i  Norge  først  ere  blevne  til  i  Olaf  Kyrres  Regje- 
ringstid (1066—1093).  Til  Grund  for  Inddelingen  lagdes 
Lovomraaderne,  og  Bispedømmerne  bleve  for  det  første 
tre,  af  hvilke  de  to  oprindelig  benævnes  efter  Landskaber 
{Throndhjem,  Viken),  medens  det  tredie,  Gulathingslovens, 
savnede  et  saadant  Navn  og  i  Begyndelsen  benævntes  efter 
Øen  Selja  i  Nordfjord,  der  anvistes  Biskoppen  til  Bolig. 
Denne  0  var  nemlig  paa  Grund  af  de  Sagn,  som  længe 
havde  været  troede  om  Sunniva  og  Seljemændene,  anseet  for 
et  helligt  Sted.  Kun  en  eneste  Biskop  fik  sit  Opholdssted 
her,  nemlig  Tydskeren  Bernhard,  „den  Saxlandske**. 
Denne  Mand  var  i  sin  Tid  indviet  i  Rom  af  en  Pave  og 
anerkjendt  af  Erkebiskoppen  af  Bremen,  der  ansaaes  ogsaa 
for  de  nordiske  Landes  Primas.  Han  kom  til  Norge  i 
Magnus  den  Godes  Dage  og  opholdt  sig  der  til  denne 
Konges  Død.  Med  Magnus's  Efterfølger  Harald  kunde 
han  ikke  enes,  og  han  begav  sig  derfor  'til  Island,  hvor 
han  drog  om  fra  Sted  til  andet  og  „  viede  mange  Gjeii- 
stande,  ved  hvilke  der  skede  Jertegn,  saasom  Kirker, 
Klokker,   Broer  og    Brønde,    Vad    og    Vand,    Bjerge    og; 


OM  BERGENS  BISPEDØMME  I  MIDDELALDEREN. 


239 


Bjelder,  og  disse  Gjenstande  syntes  at  vise  hans  sande 
Tærd",  som  det  hedder  i  det  islandske  Skrift,  Hungrvaka 
<en  Beretning  om  de  fem  ældste  Biskopper  i  Skaalholt). 
Da  Kong  Harald  var  død,  kunde  Bernhard  vende  tilbage 
til  Norge  og  begav  sig  da  til  dennes  Søn,  Olaf  Kyrre. 
Olnf  skal,  fremdeles  ifølge  Hungrvakas  Portælling,  have 
sendt  ham  til  Rom  for  at  erhverve  Fred  for  den  afdøde 
IKonges  Sjel.  Da  han  atter  kom  tilbage,  blev  han  Biskop 
i  Selja.  Men  herfra  flyttede  han  til  Bergen  og  døde 
•der,  og  „Alle  ere  enige  om,  at  han  var  en  saare  frem- 
ragende Mand". 

Intet  kunde  da  være  naturligere  end,  at  en  Biskop, 
der  skulde  være  geistligt  Overhoved  fra  Statlandet  Hge  til 
Ojernestangen  og  desuden  over  de  paa  den  anden  Side  af 
J^jeldene  behggende,  men  dog  med  Hensyn  til  Befolkning 
-vestlandske  Bygder  Valdres  og  Hallingdal,  maatte  finde 
<iet  hensigtsmæssigt  at  flytte  fra  et  Sted,  der,  som  Selje, 
Arar  behggende  lige  i  ITdkanten  af  hans  Enemærker.  Og 
Bergen  maatte  da  være  selvskreven  til  at  blive  hans  nye 
Hesidents,  da  der  samtidig  her  fremstod  en  By,  den  eneste 
paa  hele  Vestkysten.  Noget  omtrentligt  Tidspunkt,  end 
«ige  Aarstal,  i  Olaf  Kyrres  Regjeringstid  kan  ikke  angi  ves 
hverken  for  Bergens  Overgang  fra  en  formodentlig  alle- 
rede forlængst  vel  besøgt  Havneplads  til  et  mere 
bymæssigt  Sted  eller  for  Bisperesidentsens  Flytning  derlien. 
Temmelig  hurtig  har  sikkert  den  saa  vel  og  bekvemt  lig- 
gende By,  der  til  TJdgangen  af  det  trettende  Aarhundrede 
mere  end  andre  Byer  var  Kongernes  egentlige  Opholds- 
«ted,  blomstret  frem.  Uden  her  at  beskjæftige  os  nær- 
mere med  den  egentlige  Byhistorie,  vil  jeg  dog  paapege 
■en  Egenskab,  som  særlig  udmærkede  Byen  i  dens  første 
Aarhundrede,  fordi  den  neppe  hidtil  er  bleven  fremhævet. 

Jeg  tænker  her  paa,  at  Bergen  i  Middelalderen  kunde 
i  en  ganske  anden  Grad,    end  senere  er   blevet  Tilfældet, 


240 


DR.  LUDVIJ  DAAE. 


siges  at  have  en  central  Beliggenhed.  Saalænge  nemlig: 
Norge  bevarede  Herredømmet  over  sine  Vesterhavscolonier 
og  Handelsforbindelsen  med  dem  vedblev,  maatte  Bergen 
for  disse  Lande  have  en  Betydning,  som  ingen  anden 
norsk  By.  Staden  blev  med  andre  Ord  det  naturlige 
Midtpunkt  ikke  alene  for  det  egentlige  norske  Vestland^ 
men  ogsaa  for  Island,  Grønland,  Færøerne,  Hjaltland,. 
Orknøerne,  tilsammen  en  hel  liden  Øverden. 

Dette  blev  naturligvis  først  og  fremst  af  Vigtighed 
for  Bergen  som  Handelsstad,  men  spillede  ogsaa  sin  Rolle^ 
i  poUtisk  og  i  geistlig  Henseende.  Var  end  Nidaros  den 
norske  Kirkeprovinds's  Hovedstad,  blev  Bergen  alligevel 
et  Sted,  hvor  dennes  Bisper  hyppig  mødtes,  hvor  jevnlig; 
Synoder  afholdtes,  og  hvor  sikkert  et  stort  Antal  af 
Præsteemner  fik  sin  Uddannelse.  Her  reiste  sig  ogsaa 
de  kongelige  Capellers  Hovedkirke  med  Residents  for  deu 
Provst,  hvem  Haakon  V  havde  tiltænkt  en  overordnet 
Myndighed  over  den  hele  Capelgeistlighed,  hvilket  rigtignok 
snart  gik  i  Forglemmelse.  Lægger  man  hertil,  at  Bergens. 
Klostre  have  en  rigere  Historie  end  de  øvrige  Stifts- 
stæders,  samt  at  Byen  ved  Middelalderens  Udgang  var 
det  Sted  i  Norge,  hvor  Reformationen  tidligst  banede  sig 
Indgang,  vil  det  erkjendes,  at  Bispedømmets  Historia 
frembyder  stor  og  mangesidig  Interesse. 

Den,  der  vil  forsøge  at  fremstille  denne,  maa  vistnok 
gjentage  den  gamle  Klage,  at  Kilderne  ere  knappe^  mea 
det  maa  dog  erindres,  at  heldige  Omstændigheder  have^ 
bevaret  en  Samling  af  Actstykker,  hvortil  intet  andet 
norsk  Bispedømme  besidder  et  Sidestykke,  nemlig  den 
indholdsrige  Copibog,  der  kaster  et  saa  rigt  Lys  over 
mange  Forhold  netop  paa  den  Tid,  da  den  catholske  Kirke* 
ordning  hos  os  stod  i  sin  Blomstring,  det  trettende  Aar- 
hundredes  første  Halvdeel. 


OM  BERGENS  BISPEDØMME  I  MIDDELALDEREN.  241 


II. 

Den  forøvrigt  ubekjendte  Biskop  Magne  er  paa 
Grund  af  et  enkelt  om  ham  bevaret  Træk  bleven  oratalj^ 
i  utallige  Bøger.  Han  er  maaskee  allerede  bleven  Biskop 
i  Magnus  Barfods  Tid  og  opføres  i  en  gammel  Forteg- 
nelse mellem  Biskopperne  paa  Sellø^  skjønt  han  boede 
i  Bergen.  I  Slutningen  af  Sigurd  Jorsalfares  Tid  var 
det,  at  han,  som  Enhver  kjender  fra  Sagaerne,  nægtede 
at  vie  denne  til  hans  Elskerinde  Cecilia  og  opretholdt  sin 
Vægring  med  et  uforglemmeligt  Mod  og  med  en  Værdig- 
hed,  der  sømmer  sig  for  en  Guds  Mand.  Efter  ham  kom  en 
vis  Ottar,  der  skal  have  været  Islænding,  men  forøvrigt  er 
ganske  ubekjendt  og  dertil  kun  temmelig  kort  kan  have 
indehavt  sit  Stift.  Magne  levede  jo  endnu  idetmindste 
henimod  1130,  og  i  1139  finde  vi  en  ny  Biskop  Sigurd ^ 

Denne  maa  have  været  en  af  de  mærkeligste  Mænd 
i  den  hele  Række  af  Biskopper  i  Bergen.  Han  var  i 
1139  tilstede  ved  en  Synode  i  Lund  hos  Erkebiskop 
Eskil  ^.  Allerede  som  Præst  kjende  vi  ham.  Det  var 
nemlig  ham,  der  efter  Sagaens  Vidnesbyrd  ledsagede 
Biskop  Magne  til  Kong  Sigurd  i  Kongehallen,  og  det 
maa  være  fra  hans  Beretning  som  Øien-  og  Ørenvidne 
til  Samtalen  mellem  Kongen  og  Biskoppen,  at  den  berømte 
Eortælling  herom  stammer.  Han  paaberaabes  ogsaa 
udtrykkelig  i  denne,  idet  det  hedder,  at  „Præsten  Sigurd 
sagde  siden,  at  Kongen  forekom  ham  saa  forfærdelig, 
da  han  hævede  Sværdet  mod  Magne,  at  han  neppe  kjendte 


^  Det  eneste  sikre  Aarstal  for  Ottars  Biskopstid  er  1135,  da  man 
seer,  at  han  har  været  hos  sin  Erkebiskop  (Asser)  i  Lund 
(Regesta  Norv.  I.  No.  49). 

'   Thorkelins  Dipl.  I.  246. 

Historisk  Tidsskrift.     4  Række  1  Bind.  16 


242 


DR.  LUDVIG  DAAE. 


sig  selv  for  Rædsel,  medens  Magne  stod  rank  med  Hove- 
det forover,  som  han  var  rede  til  at  bøie  Halsen  frem, 
og  derefter  gik  saa  glad  bort,  at  han  hilsede  leende  paa 
hvert  Barn,  han  mødte,  og  legede  med  Fingrene",  hvorefter 
en  Samtale  mellem  Magne  og  Præsten  Sigurd  gjengives,  i 
hvilken  den  første  udtalte,  at  han  ingen  bedre  Død  kunde 
tænke  sig  end  at  lade  sit  Liv  for  den  hellige  Christendom. 

Sigurd  er  som  Biskop  især  bleven  erindret  derved, 
at  han  har  stiftet  Lyse  Kloster,  og  et  desværre  kun 
ufuldstændig  bevaret  lidet  latinsk  Skrift  om  denne  Stif- 
telse lader  os  ane,  at  han  har  været  en  betydelig  og 
fremragende  Mand. 

Han  skal  have  været  en  Mand  af  fornem  Æt,  og 
denne  Beretning  støttes  derved,  at  han  sees  at  have  eiet 
Jordegods,  hvormed  han  kunde  dotere  sit  Kloster.  Men 
til  hvilken  Æt  han  har  hørt,  er  uvist.  Dette  giver  Anled- 
ning til  en  almindelig  Bemærkning.  Det  er  paafaldende, 
hvor  lidet  man  kjender  om  de  fleste  norske  Biskoppers 
Familieforhold,  og  hvor  faa  af  dem  vides  at  være  udgaaede 
af  Landets  Aristokrati.  Læseren  vil  maaskee  studse  ved 
at  erfare,  at  den  første  Biskop  i  Bergen,  om  hvis  Fader 
og  Herkomst  man  har  nogen  nærmere  Besked,  er  — 
Aslak  Bolt  i  det  femtende  Aarhundrede,  ja  at  der  i  hele 
Rækken  ned  til  Aslak  foruden  Sigurd  kun  er  een  (Paal), 
om  hvem  det  med  nogen  Vished  tør  sluttes,  at  han  har 
været  af  fornem  Æt.  Naar  man  stundom  finder  Bisper 
fra  Landets  høiere  eller  høieste  Kredse,  saasom  Erkebi- 
skopperne  Eystein  og  Peter  af  Husastad,  Nicolaus  og 
Haakon  af  Oslo,  Askel  af  Stavanger,  da  er  dette  Und- 
tagelser.  Men  dette  har  aabenbart  havt  meget  stor 
Betydning  i  de  følgende  Kampe  mellem  Kongemagten  og 
Hierarchiet.  Thi  netop  denne  vigtige  Kjendsgjerning,  at 
Biskopperne  som  Regel  ikke  vare  udgaaede   af  Aristokra- 


OM  BERGENS  BISPEDØMME  I  MIDDELALDEREN. 


243 


tiet^  berøvede  dem  den  Støtte,  hvorved  deres  danske  Stands- 
feller navnlig  i  de  to  Hovedstifter,  Lund  og  Roskilde, 
stadig  kunde  glæde  sig. 

I  1146  sees  Sigurd  at  have  været  i  England,  og 
her  besøgte  han  Klostret  i  Fountains  i  Yorkshire.  Dette 
tilhørte  dengang  en  nylig  stiftet  Orden,  Cistercienser- 
nes,  hvilken  dengang  stod  i  høieste  Anseelse,  især  fordi 
Datidens  store  aandelige  Lys,  den  hellige  Bernhard  af 
Clairvaux,  tilhørte  denne  Orden  og  havde  givet  den  sin 
Regel.  Ligesom  en  ældre  Orden,  Cluniacensernes,  var 
Cisterciensernes  Orden  udgaaet  fra  Benedictinerne,  den 
vesteuropæiske  Kirkes  Stamorden,  som  et  Porsøg  paa 
at  reformere  denne.  Dens  Regel  gjaldt  ogsaa  for  me- 
get streng-.  Biskoppen  besluttede  at  forplante  den  til 
sit  Stift,  der  allerede  havde  (hvad  senere  skal  omtales) 
et  Benedictiner-Kloster,  Munkeliv,  i  selve  Bergen.  Han 
fik  strax  nogle  engelske  Munke  til  at  drage  over 
og  bosætte  sig  paa  hans  egen  Ættegaard  Lyse  i  Os  Sogn 
omtrent  3  Mile  syd  for  Bergen.  Det  traf  sig  saa  heldig,  at 
der  ved  den  Tid  var  en  norsk  [?]  Munk  i  Fountains,  Runulf, 
der  kunde  blive  den  første  Abbed.  Man  har  ogsaa  anta- 
get,  skjønt  noget  Beviis  herfor  vist  ikke  kan  føres,  at  det 
er  Sigurd,  der  har  stiftet  Nonneseter  Kloster  ved  Bergen, 
der  var  af  samme  Orden.  Overhoved  var  Begeistringen 
for  Cistercienserne  i  denne  Tid  stor.  Allerede  Aaret  efter 
stiftedes  et  nyt  norsk  Kloster  af  samme  Orden  paa  Hoved- 
iåen  ved  Oslo.  I  Sverige  kom  Ordenen  til  at  blive  den 
eneste,  der  fik  Klostre  ogsåa  paa  Landsbygden,  og  var 
der  meget  stærkt  repræsenteret. 


I  Sagaen  om  Maria  (Ungers  Udg.  I.  483)  hedder  det:  „I  det 
Kloster,  som  kaldes  Cisterniensis  (!),  er  der  en  storligen  tung 
Regel,  saa  at  det  neppe  er  til  at  udholde  den  i  ung  Alder." 

16* 


244 


DR.  LUDVIG  DAAE. 


Sigurd  døde  1156  eller  1157;  dog  anseer  jeg  det 
første  Aar  (der  angives  i  Ann.  reg.)  for  det  rette.  Han 
har  altsaa  oplevet  den  store  Begivenhed  af  1152.  da 
Norge  blev  selvstændig  Kirkeprovinds  ved  Oprettelsen  af 
Erkebispedømmet  i  Nidaros,  hvorved  Forholdet  til  Lund 
ganske  bortfaldt. 

m. 

Fra  nu  af  skulde  der  beståa  Domcapitler  ved  alle 
Norges  Bispesæder,  og  et  saadant  maa  snart  være  stiftet 
ogsaa  i  Bergen,  maaskee  allerede  af  Sigurd  selv^.  Capitlets 
meest  fremtrædende  Bet  var  at  udvælge  Biskoppen,  men  det 
fulgte  af  sig  selv,  at  Kongeme,  Bispestolenes  oprindelige 
Stiftere,  havde  ondt  for  at  give  Slip  paa  en  saa  vigtig 
Myndighed.  Derfor  seer  man  ikke  alene,  at  Kongemagten 
ved  Sigurds  Død  fremdeles  vilde  gjøre  sin  gamle  Myndig- 
hed gjeldende,  men  endog  at  de  to  Konger,  Eystein  og  Inge^ 
kom  i  Strid  om  Besættelsen.  Eystein  udnævnte,  som  det 
siden  i  Kong  Sverres  Tid  blev  oplyst,  en  Paal,  men  Inge 
fordrev  denne  og  indsatte  en  Nicolas  „PetersSøn  i  Sogn". 
At  idetmindste  Paals  Udnævnelse  har  fundet  Sted  senest 
1157,  fremgaar  deraf,  at  Kong  Eystein  dræbtes  i  Eanrike 
i  August  det  nævnte  Aar.  Ingen  af  Kongeme  skal  have 
bekymret  sig  om  Capitlets  Rettigheder  ^  Om  nogen  af 
de  to  stridende  Biskopsemner  har  faaet  Indvielse  ved 
denne  Tid,  kan  være  tvivlsomt ;  Erkebiskop  Jon  i  Nidaros^ 
som  nu  skulde  bekræfte  og  indvie  Kirkeprovindsens  øvrige 
Biskopper,  hans  „Suffraganer^,  døde  i  1157,  og  det  vårede 
DOgle  Aar,  inden  Eftermanden,  den  berømte  Eystein,  kom 
hjem  med  sit  Pallium. 

Vist  er    det    derimod,    at    den,    der    tilsidst    kom   i 


*   En  Tale    mod  Biskopperne,    et    politisk    Stridsskrift  fra  Kong 
Sverres  Tid,  udg.  af  G.  Storm,  23—24. 


OM  BERGENS  BISPEDØMME  I  MIDDELALDEREN. 


245 


Besiddelse  af  Stiftet,  blev  Ey steins  Candidat  Paal,  der 
længe  levede  i  sin  Stilling.  Han  havde  tidligere  været 
Eysteins  Capellan  og  udentvivl  været  gift,  siden  han  havde 
-en  Datter,  Ulfhild,  der  blev  gift  med  en  saa  fornem  Mand 
som  Baard  Guttorrassøn  paa  Rein,  Kong  Inge  irs  og 
Hertug  Skules  Fader.  Ulfhild  var  dog  ikke  Moder  til 
uogen  af  disse  J3rødre\ 

Paal  er  vel  først  indviet  af  Eystein,  da  han  vel 
ikke  kan  være  bleven  almindelig  anerkjendt  Biskop  før 
Yed  Kong  Inge  I's  Død  (1161)  og  maaskee  skyldte  Haakon 
Herdebred  sin  Ophøielse.  1  1164  har  han  været  Vidne 
til  den  første  norske  Kongekroning  og  vistnok  med  Eystein 
•deeltaget  i  det  store  Tilløb  til  en  hierarchisk  Revolution, 
som  da  blev  gjort.  I  Anledning  af  Sønnens  Kroning 
grundlagde  Erling  Skakke  Klostret  paa  Halsnø,  hvorom 
senere  mere. 

En  mærkelig  Begivenhed  i  Stiftet  under  denne  Biskop 
var  ogsaa  Flytningen  af  Sunnivas  Levninger  fra  Sellø  til 
Christkirken  i  Bergen,  som  nu  maa  antages  at  være  bleven 
færdig.  De  hellige  Reliqvier  ankom  „med  stor  Glæde  og 
hellige  Jertegn"  til  Byen  7de  Sept.  1170^,  og  den  7de 
Sept.  s.  A.  bleve  de  opstillede  i  et  stort  Skrin  over  Hoved- 
alteret,  hvor  de  vistnok  ere  blevne  staaende  ligetil  1531, 
da  Kirken  blev  nedbrudt.  Følgen  heraf  var  talrige  Val- 
farter og  Ofringer  især  vel  paa  Helgenens  og  hendes 
Følgesvende,  „Seljemændenes"  Dag  den  8de  Juli.  Et 
Par  Aar  efter,  i  Vinteren  1172 — 73,  da  Bergen  hjem- 
søgtes  af  en  stor  Ildebrand,  blev  Skrinet  baaret  ud  og  sag- 
des at  have  frembragt  det  store  Jertegn,  at  Ilden  standsede. 


*  Fagrskinna  p.  140.  (Udgiverne  have  i  Registret  urigtig  gjort 
denne  Paal  og  Biskop  Paal  Joanssøn  af  Skaalholt  til  samme 
Person). 

^^  O.  Storm,  Mon.  hist.  p.  152. 


246 


DR.  LUDVia  DAAE. 


Denne  Cultus  maatte  i  høi  Grad  bidrage  til  at  forøge 
Bispestolens  Indtægter,  men  Paal  maatte  dog  senere,  hen- 
imod  Slutningen  af  sin  Regjering,  dele  disse  nye  Indkom- 
ster  med  Chorsbrødrene. 

Domcapitlet  sees  altsaa  nu  at  have  været  i  fuld 
Stand  og  havde,  som  man  af  et  andet  Brev  seer,  allerede 
en  Archidiaconus.  Biskoppen  har  ogsaa,  hvad  der  fulgte 
af  den  Stilling,  han  indtog,  faaet  en  Hird  af  verdslige 
Tjenestemænd,  idet  han  omtaler  sin  Skutelsven,  sin 
Raadsmand  og  alle  sine  Huuskarle^ 

En  Ven  af  Paal  var  den  berømte  Biskop  Thorlak 
af  Skaalholt  paa  Island,  senere  dyrket  som  Helgen.  Paal 
var  tilstede  i  Nidaros  ved  Thorlaks  Indvielse  1178,  og 
det  hedder  i  dennes  Saga,  at  Paal  var  mikill  skonmgr 
og  en  Ven  af  Thorlak  alle  sine  Dage^.. 

Men  Paals  Tid  var  ogsaa  Sverres  Tid,  med  andre 
Ord  en  saare  urolig  og  i  mange  Henseender  saare  ulykke- 
lig. Men  om  Paals  Partistandpunkt  i  Borgerkrigen  vides 
Intet.  Tænkeligt  kan  det  være,  at  han,  oprindelig  frem- 
draget af  Kong  Eystein,  men  fordreven  af  Kong  Inge, 
hvis  Parti  siden  sluttede  sig  til  Magnus,  ikke  kan  have 
havt  meget  imod  Sverres  Kongedømme.  Dog  vi  vide  ikke, 
hvad  Biskoppen,  der,  som  det  udtrykkelig  siges,  var  tilstede 
ved  Kong  Magnus's  Begravelse  1184,  ved  den  Leilighed 
kan  have  tænkt. 

Paal  døde  om  Vaaren  1194^.  Da  Sverre  den  2den 
April,  Dagen  før  Palmesøndag,  kom  til  Bergen  for  at 
kjæmpe  med  Øskjeggerne  ved  Plorevaag,  laa  Biskoppen 
som  Lig  i  Christkirken» 


1   Dipl.  Norv.  VIII,  No.  2. 
^   Biskupa  Sogur  I.   101. 
^    Isl.  Annaler. 


OM  BERGENS  BISPEDØMME  I  MIDDELALDEREN. 


247 


IV. 

Efter  Seiren  i  Florevaag  drog  Sverre  østover,  men 
kom  snart  tilbage  til  Bergen  og  var  da  naturligviis  betænkt 
paa  at  faa  Bergens  Bispesæde  besat  med  en  Mand  efter  sit 
eget  Hoved.  Om  Domcapitlets  Mening  erfares  Intet,  men 
derimod  beretter  Sagaen,  at  Sverre  blev  enig  med  Bisp 
Nicolas  af  Oslo,  der  havde  fulgt  ham  til  Bergen,  samt 
med  Biskopperne  •  Thore  af  Hamar  og  Njaal  af  Stavanger 
om,  at  hans  egen  Hirdpræst  Martin  skulde  blive  Paals 
Eftermand.  De  tre  Biskopper  indviede  derpaa  strax 
Martin,  men  heri  gjorde  de  rigtignok  et  aabenbart  Brud 
paa  Kirkelov  og  Pavebreve,  idet  de  forbigik  Erkebispen, 
den  da  allerede  i  flere  Aar  landflygtige  Erik.  Thi  det 
var  Erkebispens  utvivlsomme  Ret  baade  at  stadfæste  Bispe 
valget  og  at  indvie  Bispeemnet.  Og  derpaa  lod  Sverre 
sig  af  de  tilstedeværende  Biskopper,  der  nu  altsaa  vare 
fire  i  Tallet,  og  mellem  hvilke  Nicolas  som  den  ældste 
havde  Forrangen,  krone  i  Bergen  29de  Juli  1194,  atter 
en  Handling  af  i  det  ringeste  tvivlsom  Retmæssighed. 
Det  manglede  da  heller  ikke  paa,  at  Biskopperne  fik 
Pavens  Misfornøielse  med  dette  sidste  Skridt  at  føle. 
Erkebiskoppen  lod  nemhg  fra  Danmark  klage  til  Coele- 
stinus  IV,  og  allerede  18de  Nov.  s.  A.  bansatte  denne  de 
norske  Biskopper  i  selve  Peterskirken.  Dette  synes  dog 
foreløbig  ikke  at  have  gjort  stort  Indtryk,  siden  Erkebi- 
spen atter  i  1195  lod  sin  Ven,  den  berømte  Abbed 
Vilhelm  af  Ebelholt  paa  Sjelland,  paa  hans  Vegne  rette 
nye  Klagef  til  Paven  over  Biskopperne. 

Inden  Udgangen  af  Aaret  1195  brød  Biskop  Nicolas 
aabent  med  Kong  Sverre,  drog  til  Erkebispen  i  Danmark 
og  reiste  kort  efter  Baglernes  Oprør.  De  øvrige  Biskop- 
per ble  ve  derimod  i  Begyndelsen  Sverre  tro,  og  en  a  f 
dem,  Thore   af  Hamar,    drog    i    hans  Ærinde   udenlands, 


248 


DR.  LUDVIG  DAAE. 


men  kom  aldrig  tiibage  til  Norge.  Biskoppen  af  Stavanger 
drog  efter  nogen  Tids  Porløb  ogsaa  til  Danmark,  og  der 
opholdt  sig  ogsaa  den  nye  Hamarbiskop  Ivar,  der  vistnok 
er  bleven  viet  dernede.  Ogsaa  Martin  kom,"  rimeligviis 
som  den  sidste^,  efter  til  Danmark.  I  Sagaen  omtales 
han  ikke  i  den  hele  Tid  mellem  sin  Indvielse  1194  og 
sin  Tilbagekomst  til  Norge  efter  Sverres  Død.  Saavidt 
jeg  formaar  at  see,  kan  man  ikke  tro,  at  han  har  været 
ved  sit  Sæde,  da  Nicolas  af  Oslo  brændte  Bergen  1198 
og  ndlod  sig  med  at  ville  bygge  ny  Bispegaard  og  Dom- 
kirke der,  ja  endog  med  at  ville  flytte  selve  Byen  til  et 
andet  Sted.  I  1199  var  Martin  beviislig  i  Danmark  (han 
varVidne  ved  en  Forretning  der),  mennaar  man  seer,  at  han 
allerede  26de  Mai  1198  har  modtaget  et  Brev  fra  Pave 
Innocents  III  (om  at  Islandsfarere  i  hans  Stift  skulde 
betale  ham  Tiende),  maa  man  tro,  at  han  allerede  da 
forlængst  har  været  i  Danmark  og  ansøgt  om  hint  Privi- 
legium derfra,  da  han  vist  ikke,  om  han  var  for- 
bleven  i  Norge,  vilde  have  kunnet  staa  i  Forbindelse 
med  Curien  eller  opnaa  nogen  Gunst  fra  dennes  Side. 
Man  maa  nemlig  erindre,  at  han  var  bleven  banlyst  i  Rom 
og  upaatvivlelig  ikke  er  kunnet  blive  afløst  igjen,  førend 
han  havde  forladt  Norge.  Ved  Absalons,  de  landflygtige 
norske  Biskoppers  Beskytters  Død  1201  blev  ogsaa  Martin 
betænkt  i  dennes  Testamente  med  en  Sum  af  50  Mark. 
I  Norge  blev  trods  Pavens  Banstraale  over  Sverre  og  det 
paabudne  Interdict  den  religiøse  Ritus  dog  ikke  afbrudt, 
om  end  Kirkens  Tilstand  uden  Biskopper  maa  have  været 
meget  usikker  og  mislig. 

^  Man  har  fra  1197  et  dansk  Brev  (Fundationsbrevet  for  Sorø 
Kloster),  ved  hvis  Udstedelse  alle  de  øvrige  norske  Biskopper 
ere  Vidner,  men  ikke  Martin. 


OM  BERGENS  BISPEDØMME  I  MIDDELALDEREN. 


249 


Efter  sin  Hjemkomst  levede  Maiiin.  der  ifølge  de  island- 
ske Annaler  døde  1216,  endnu  12  Aar  som  Biskop,  men 
uden  at  træde  synderlig  frem  i  Historien.  Man  erfarer 
kun,  at  han  "deeltog  i  Barnet  Guttorms  Udvælgelse  til 
Konge  1204  og  i  Arveforliget  i  Nidaros  mellem  Kong 
Inge  og  Haakon  Jarl  1212. 

Det  hedder  i  Sverres  Saga,  at  Martin  var  „af  en- 
gelsk Herkomst  saavel  paa  fædrene  som  mødrene  Side", 
men  disse  Udtryk  udelukke  jo  ikke  Muligheden,  ja  endog 
ikke  Sandsynligheden  af,  at  han  selv  har  været  født 
Ifordmand. 

V. 
Ved  Martins  Død  valgtes  til  hans  Eftermand  (vel 
allerede  1216)  en  vis  Haavard,  Kannik  i  Bergens  Capi- 
tel.  Det  anføres,  at  han  blev  valgt  ..af  Geistligheden  og 
Folket '*,  det  vil  vel  sige  af  Capitlet  med  Bybefolkningens 
Bifald,  hvilket  ogsaa  egentlig  var  den  gamle  Regel  for 
Bispevalg,  ihvorvel  „Folkets"  Deeltagelse  efterhaanden  gan- 
ske forsvandt.  Ligeledes  sees,  at  Kong  Inge  ønskede 
hans  Valg.  Han  kunde  imidlertid  ikke  uden  videre 
bekræftes  og  indvies  af  Erkebispen  (Guttorm),  thi  han 
var  Præstesøn  og  altsaa  efter  Kirkeretten  uægtefødt. 
For  første  Gang  i  Bergens  Stifts  Historie  maatte  der 
altsaa  skee  Henvendelse  til  Paven  for  at  opnaa  denneé 
Dispensation,  og  man  sparede  ikke  paa  Ros  over  Haavard. 
Man  erklærede  endog,  at  der  i  den  hele  norske  Kirke- 
pro vinds  neppe  fandtes  en  Eneste,  som  var  Bispestolen 
voxen,  uden  Haavard,  der  „ligesom  ved  et  guddommeligt 
Forsyn  var  ble  ven  bevaret  for  den".  Pave  Honorius  III 
meddelte  da  Dispensationen  for  den  saa  høit  lovpriste 
Mand  den  Iste  April  1217 1. 

»   Dipl.  Norv.  I.  No.  o. 


250 


DR.  LUTDVIG  DAAE. 


Endnu  i  samme  Maaned.  som  Paven  gav  Haavard 
sin  Dispensation,  altsaa  inden  Brevet  kunde  være  kommet 
til  Bergen,  døde  Kong  Inge  i  Nidaros  23de  April  1217, 
og  Spørgsmaalet  om  Thronfølgen  blev  brændende.  Cleresiet 
i  Nidaros  indtog,  som  bekjendt,  her  en  tvetydig  Holdning 
og  stod  tydeligviis  egentlig  paa  Skules  Side  mod  Haakon. 
Haavard  i  Bergen,  endnu  kun  „Biskopsemne",  og  hans 
Oapitel  vare  derimod  desto  mere  trofaste  mod  den  unge 
Kongesøn,  der  trods  mange  Oabaler  dog  var  bleven  hyldet 
i  Throndhjem.  I  Forening  med  Lendermændene  i  Gula- 
thingslagen  sendte  han  Dagfinn  Bonde  til  Nidaros  med  et 
Brev,  der  stærkt  fremhævede  Haakons  Ret.  Da  denne 
kort  efter  i  Følge  med  Skule  Jarl  reiste  til  Bergen,  blev 
da  ogsaa  Kongen  modtagen  der  af  Greistligheden  med 
høitidelig  Procession,  uagtet  Chorsbrødrene  i  Nidaros  havde 
advaret  Haavard  og  hans  Capitel  om  at  vise  ham  kon- 
gelig Ære. 

Haavard,  der  efter  Annalernes  Vidnesbyrd  skal  være 
bleven  indviet  1217,  nævnes  siden  i  Haakons  Saga  kun  en 
eneste  Gang,  nemlig  som  Deeltager  i  det  berømte  Rigs- 
møde  i  Bergen  1223.  Han  døde  Aaret  efter,  samme  Aar 
som  Erkebiskop  Guttorm. 

Den  følgende  Biskop  Arne  (I)  er  en  af  dem. 
der  have  siddet  længst  paa  Bergens  Bispestol,  nemlig  i 
mere  end  30  Aar,  fra  1225  eller  1226  og  ligetil  1256». 
I  den  politiske  Historie  træder  han  kun  meget  lidet  frem 
og  nævnes  i  Sagaen  egentlig  kun  som  en  af  Kong  Haa- 
kons Ledsagere  til  hans  Møde  ved  Gautelven  med  Birger 
Jarl  1253.  Forøvrigt  har  han  været  opnævnt  af  Paven 
som  Medlem  af  nogle  Commissioner,  saasom  om  Rigets 
Deling  mellem  Haakon  og  Skule  (1234),  og  om  Erkebiskop 

^    Kun  Hans  Theiste  (fra  1474)  har  maaskee  siddet  lidt  længere. 


OM  BERGENS  BISPEDØMME  I  MIDDELALDEREN. 


251 


Eysteins  paatænkte,  af  Cleresiet  ønskede,  men  af  Kongen 
modarbeidede  Oanonisation.  Som  geistlig  Styrer  har  han 
interesseret  sig  meget  for  et  Hospital  paa  JFane,  som  han 
fra  nyt  af  opbyggede,  og  for  hvilket  han  udvirkede  et 
paveligt  Beskyttelsesbrev  1228 1. 

Begivenheder  af  større  Betydning  var  det,  at 
under  denne  Biskop  de  første  Tiggerklostre  oprette- 
des  i  Bergen,  og  vel  i  Norge  overhovedet.  Dominica- 
n  er  nes  („Prædikebrødrenes")  Orden  fik  allerede  omtrent 
1230  af  Kong  Haakon  og  Biskop  Arne  i  Forening  anviist 
Byggetomter  ved  det  senere  Buntlabo  mellom  „Holmen" 
og  Sverresborg;  Grunden  her  tilhørte  nemhg  deelsKongen^ 
deels  Domkirken.  Snart  udbrød  imidlertid  de  heftige  Stri- 
digheder mellem  den  nye  Orden  og  Domcapitlet,  og 
Kannikerne  grebe  for  at  fortrædige  Dominicanerne  til  et 
ligesaa  eiendommeligt,  som  nedrigt  Middel,  nemlig  at 
opføre  visse  Udhuse  paa  en  saadan  Plads,  at  Urenligheden 
blev  til  den  værste  Plage  for  det  nærliggende  Kloster. 
Munkene  maatte  i  1247  i  denne  Anledning  henvende 
sig  til  den  pavelige  Legat,  Vilhelm  af  Sabina,  der  kronede 
Kong  Haakon,  og  denne  truede  da  de  raa  Chorsbrødre  til 
under  Banstraf  at  gjøre  en  Ende .  paa  dette  Uvæsen. 
Men  Striden  blussede  senere  op  igjen,  om  end  paa  andre 
Maader,  hvorom  vi  senere  ville  høre.  —  Ogsaa  Francisca- 
nerne  eller  Minoriterne  kom  kort  efter,  maaskee  allerede 
i  Arnes  Tid,  til  Bergen.  De  fik  et  Kloster  ved  Vaags- 
bunden;  deres  Kirke  blev  siden  (dog  meget  forandret) 
Bergens  lutherske  Domkirke.  Efter  sin  Beliggenhed 
kaldtes  Dominicanernes  Kloster  siden  i  Dagligtale  id  af 
hrædra  og  Franciscanernes  inn  at  brædra. 

I  1230  seer  man,  at  Islændingen  Jon  Murt  kom  til 


»   Dipl.  Norv.  II.  No.  0. 


:252 


DB.  LUDVIG  DAAE. 


Bergen,  hvorfra  Kong  Haakon  negtede  ham  at  drage 
hjem.  Han  fik  da  med  flere  andre  Landsmænd  gjestfri 
Modtagelse  af  Biskop  Arne  ^  Ogsaa  den  urolige  island- 
ske Biskop  Gudmund  af  Hole  (en  af  Islands  National- 
helgener)  gjestede  Bergens  Biskop  og  fik  Gaver   af  ham-. 

Ogsaa  en  bergensk  Geistlig  har  ved  denne  Tid 
været  anseet  for  en  hellig  Mand,  uden  at  man  nu  veed  mere 
om  ham,  end  det  blotte  Navn.  Det  er  Degnen  Viljam, 
om  hvem  det  i  de  islandske  Annaler  ved  Aarene  1243 — 
44  bemærkes,  at  hans  Hellighed  ^kom  op"  eller  aaben- 
baredes  {birtadist)  i  Bergen.  Senere  omtales  denne  Mand, 
saa  vidt  vides,  aldrig. 

Arne  I  døde  ifølge  Annalerne  1256  og  efterfulgtes 
af  Peter  (1257—1270).  Denne  havde  først  været  Ca- 
pellan  hos  sin  Forgjænger  og  derpaa  i  hele  ti  Aar  Biskop 
paa  Færøerne^.  For  nu  at  blive  Biskop  i  Bergen  maatte 
hans  Valg  skee  under  den  særegne  Form,  der  i  den  cano- 
niske  Ret  kaldes  „Postulation",  det  vil  sige,  at  Capitlet 
maatte  ^^postulere"  (udbede  sig),  at  Paven  vilde  løse  ham 
fra  det  Baand,  hvormed  han  var  knyttet  til  sin  Domkirke 
(hvilket  betegnedes  under  Billedet  af  et  Ægteskab,  hvorfor 
en  Ring  som  bekjendt  hørte  til  Bispeinsignierne),  og  for- 
flytte ham  til  det  nye  Stift.  Paven,  til  hvem  Postula- 
tionen  overbragtes  af  tre  bergenske  Kanniker,  hvoraf  to 
Magistre,  udnævnte  ham  til  Bergens  Biskop  I9cle 
August  1257,  men  først  efter  at  have  erklæret  Postula- 
tionen,  uvist  af  hvilken  Grund,  for  ucanonisk.  Men  dette 
var  vistnok  kun  en  Sædvane  hosPaverne,  som  altid  vilde 
lade  sine  Indrømmelser  frémtræde  som  desto  større  Naades- 
beviisninger.     Han  blev  altsaa  Biskop  ved  saakaldet  Provi-        j 


*    Sturlunga  Saga,  ed.  Vigfusson,  I.  299. 
2   Biskupa  Sogur,  II.  131. 
^    Dipl.  Norv.  VI.  No.  71. 


OM  BERGENS  BISPEDØMME  I  MIDDELALDEREN. 


253^ 


sion^  Man  veed  ellers  ikke  stort  om  Peter.  Kong 
Haakon  tog  ham  med  sig  paa  Toget  mod  Skotland,  og 
Biskoppen  deeltog  siden  (i  Forening  med  sin  Eftermand) 
i  Afslutningen  af  Freden  i  Perth  (1266),  hvorved  Man  og 
Suderøerne  skiltes  fra  Norge. 

En  Brodersøn  af  Biskoppen,  Erling,  var  1282  Præst; 
ved  Bergens  Mariakirke^. 

Peter  døde  ifølge  Annalerne  1270. 

VI. 

Efterraanden  Biskop  Askatin  (1270-^1277)  fore- 
kommer første  Gang  1 250,  da  han  sendtes  af  Kong  Haa- 
kon som  Gesandt  til  Keiser  Frederik  II.  Kort  efter 
Nytaar  1251  spurgte  han  og  hans  Ledsager  Aamunde  i 
Venedig,  at  den  berømte  Keiser  var  død.  De  fristede 
siden  den  Modgang  at  kastes  i  Fængsel,  men  udløstes  af 
Konrad  IV  og  kom  omsider  hjem  uden  at  have  udrettet 
synderligt.  Askatin  betegnes  her  i  Sagaen  med  Titelen 
Sira,  altsaa  som  geistlig  Mand,  rimeligviis  kongelig  Capel- 
lan  eller  Hirdpræst.  Navnet  er  udenlandsk;  maaskee  har 
han  været  en  Frænde  af  en  ældre  Askatin,  der  var  Abbed 
paa  Hovedøen  1223  og  har  været  antaget  for  Engelsk- 
mand^.  Atter  i  1261  møde  vi  ham  som  Gesandt,  denne-^ 
gang  til  Danmark  i  Anledning  af  Kong  Magnus^s  Frieri 
til  Ingeborg  af  Danmark.     I  1263  fulgte  han  Kong  Haa-^ 


*   Dipl.  Norv.  VI.  No.  31. 

3   Dipl.  Norv.  XII.  No.  6. 

^  At  han  skulde  være  den  samme  Mand  som  hin  Abbed,  har 
vistnok  været  formodet  af  Lange,  men  er  ligefrem  umuligt. 
For  ikke  at  tale  om,  at  en  Mand,  der  allerede  var  Abbed 
1223,  Vilde  være  noget  vel  gammel  til  Biskop  1270,  er  det 
nemlig  klart,  at  han  ikke  kan  være  den  samme,  der  i  Sagaen 
kaldes  Sira.  Havde  han  været  Klostermand,  maatte  hau 
være  kaldet  „Broder". 


254 


DR.  LUDVIG  DAAE. 


kon  paa  Toget  mod  Skotland  og  blev  efter  Kongens 
Død  af  de  paa  Orknøerne  værende  Lendermænd  sendt 
til  Kong  Alexander  for  at  handle  om  Fred,  hvilket  dog 
ganske  misljkkedes,  hvorefter  han  drog  tilbage  til  Kong 
Magnus  i  Xorge.  Atter  en  Gang  sendtes  han  til  Skotland 
og  var  der  i  Juli  1266  en  af  dem,  der  afsluttede  Freds- 
tractaten  i  Perth.  Ved  denne  Leilighed  fører  han  i 
Documentet  Titel  af  den  norske  Konges  Cantsler,  vistnok 
den  første,  der  er  bleven  kaldet  saaledes,  skjønt  Embedet 
visselig  factisk  allerede  længe  havde  bestaaet^  I  1269 
var  han  i  England,  hvor  han  i  Forening  med  Archidiaco- 
nen  paa  Hjaltland,  Peter,  sluttede  en  Tractat  med  Kong 
Henrik  III. 

I  1270  blev  han  Biskop  i  Bergen,  og  ogsaa  i  denne 
Egenskab  vedblev  han  at  staa  i  nært  Forhold  til  Kong 
Magnus.  Da  denne  1272  troede  sig'Døden  nær,  lod  han 
sig  af  sin  gamle  Ven  Askatin  give  den  sidste  Olje.  Selv- 
følgelig deeltog  han  i  den  Overeenskomst  i  Bergen  mellem 
Kongen  og  Erkebiskop  Jon,  der  dog  dennegang  ikke  førte 
til  noget  Resultat.  I  det  følgende  Aar  foretog  han  den 
sidste  af  sine  mange  Udenlandsreiser,  idet  han  med  Erke- 
biskop Jon  og  Biskop  Andreas  af  Oslo  drog  til  det  store 
Kirkemøde  i  Lyon.  Om  han  er  reist  did  nærmest  som 
Kongens  Fuldraægtig,  hvilket  Munch  har  formodet,  maa 
staa  derhen.  I  1276  var  han  endelig  med  i  det  Forligs- 
møde  ved  Gautelven,  der  skulde  faa  opgjort  den  svenske 
Kong  Valdemars  Strid  med  hans  Broder  Magnus  (Ladelaas). 
og  var  en  af  de  Voldgiftsmænd,  som  den  første  opnævnte. 
Han  døde  1277. 


*  Det  eneste  bevarede  norske  Kongebrev,  han  har  indseglet,  tor 
vel  være  et  Beskyttelsesbrev  af  1264  for  en  Frænde  af  Kong 
Magnus     (Dipl.  Nor\^  XI.  No.  2). 


OM  BERGENS  BISPEDØMME  1  MIDDELALDEREN. 


255 


Om  hans  Virksomhed  som  Biskop  erfares  ikke  meget. 
I  1271  skjænkede  han  paa  Grund  af  Præbendernes 
Ringhed  til  sit  Domcapitel  flere  Kirker  i  Bergen,  der 
siden  skulle  omtales.  Ogsaa  de  under  ham  oprettede 
Hospitaler  i  Byen  ville  senere  nævnes. 

Askatins  Eftermand  blev  Narve  (1278—1304),  i 
latinske  Breve  kaldet  Nerva,  Han  var  Prædikebroder^ 
hvilket  tyder  paa  ringe  Herkomst,  uden  at  man  dog  veed, 
hvilket  Kloster  han  havde  tilhørt,  om  det  end  ligger  nær- 
mest at  tænke  paa  det  bergenske  ude  ved  Holmen.  Skjønt 
man  ikke  har  nogen  bestemt  Efterretning  derom,  antager 
jeg  det  dog  temmeligt  vist,  at  hans  Indvielse,  der  ogsaa 
fandt  Sted  først  1278,  ikke  har  kunnet  foregaa  uden  efter 
pavelig  Dispensation,  da  en  saadan  ifølge  Kirkeretten  var 
nødvendig  for  Klostermænd,  der  skulde  blive  Biskopper. 
Valget  af  en  Prædikebroder  til  Biskop  ^  er  paafaldende 
paa  en  Tid,  da  denne  Orden  netop  i  Bergen  laa  i  heftig 
Strid  med  den  seculære  Geistlighed.  Muligens  har  dog 
Narve  allerede  dengang  staaet  i  Yndest  hos  Kongehuset. 

Et  Par  Aar  efter  at  Narve  var  bleven  Biskop,  døde 
Kong  Magnus,  og  nu  udbrød  den  bekjendte  bitre  Strid  mellem 
Erkebiskop  Jon  og  den  unge  Kong  Eriks  Formyndere. 
Disse  sloge  ind  paa  en  ganske  anden  Vei,  end  den  afdøde 
fromme  og  af  Geistligheden  som  „en  anden  Josias"  pri- 
sede Magnus  og  negtede  at  respectere  de  uhørte  Ind- 
rømmelser,  som  denne  havde  gjort  Kirken  ved  Compositionen 
i  Tønsberg  1277,  samt  Erkebispens  i  Overeensstemmelse 
med  denne  udarbeidede  Kirkeret.  Under  denne  Strid 
indtog  imidlertid  Narve  en  vis  moderat  Holdning.  Vel 
,,gjorde  han  sin  Skyldighed"    (som  det  siden  hedder   i   et 

1  Kirkehist.  Saml.  1  R.  I.  563,  594. 

*   Et  tidligere  Exempel  paa  et  saadant  Valg  afgiver  Peter  I,  der 
blev  Biskop  af  Hamar  omtr.  1252. 


256 


DR.  LUDVIG  DAAE. 


Pavebrev).  Han  bansatte  paa  Erkebiskoppens  Forlangende 
Barenerne  Hr.  Bjarne  Erlingssøn  og  Hr.  Andres  Plytt, 
da  disse  (1281)  havde  ladet  hin  Composition  oflfentlig  til- 
bagekalde  i  Kongens  Navn,  men  man  erfarer  Intet  om^ 
at  Narve  lagde  Hindringer  i  Veien  for,  at  den  bansatte 
Hr.  Andres,  der  kort  efter  døde,  blev  begraven  ved  Apo- 
stelkirken  under  Klokkeklang  fra  alle  Bergens  Kirker. 
Og  senere  finder  man  Narve  og  Hr.  Bjarne  i  venskabelig 
Samvirken.  Da  Erkebiskop  Jon  samt  Biskopperne  af 
Oslo  og  Hamar  i  1282  bleve  lyste  utlæge  af  Formynder- 
regjeringen  og  maatte  forlade  Landet,  kunde  Narve  blive 
hjemme. 

Det  er  aabenbart,  at  han  af  sin  Samtids  Biskopper 
var  den,  der  personlig  stod  paa  den  bedste  Fod  med 
Kongehuset  og  Regjeringen,  og  at  det  har  været  denne^ 
der  efter  Erkebiskoppens  Død  (i  Skara  i  Sverige)  bevir- 
kede, at  Capitlet  i  Nidaros  1284  valgte,  det  vil  sige  blev 
nødt  til  at  postulere  Narve  til  Erkebiskop.  Godvilli- 
gen  have  Kannikerne  sikkert  ikke  postuleret  ham,  og 
de  forstode  da  ogsaa  at  faa  dette  Valg  tilintetgjort.  Deres 
ITdsendinge,  der  droge  til  Rom  med  den  angivne  Hensigt 
at  søge  Valget  bekræftet,  medarbeidede  det  tvertimod  ved 
den  pavelige  Curie,  og  Paven  (Martin  V)  erklærede,  at 
skjønt  Postulationen  var  i  fuld  canonisk  Orden,  kunde 
han  ikke  udnævne  Narve  til  Erkebiskop,  „  fordi  han 
manglede  tilstrækkeligt  Kjendskab  til  hans  Person",  aaben- 
bart kun  en  Udflugt.  Derfor  udnævnte  Paven  tre  norske 
Klosterforstandere,  Abbeden  af  Tautra,  Prioren  for 
Prædikebrødrene  i  Nidaros  og  Guardianen  for  Francisca- 
nerne  i  Bergen,  til  at  afgjøre,  om  den  Postulerede  var 
skikket  til  Erkebiskop  og  i  modsat  Fald  paabyde  nyt 
Valg.  De  tre  Klostermænd,  aabenbart  valgte  efter  de  to 
Udsendinges  Forslag,  casserede  da  naturligviis  Postulationen. 


OM  BERGENS  BISPEDØMME  I  MIDDELALDEREN. 


257 


Sagens  videre  Historie,  der  endte  med,  at  Biskop  Jørund 
af  Hamar  omsider  1287  blev  Erkebiskop,  skal  her  ikke 
videre  omtales^. 

Blev  Narve  end  ikke  Erkebiskop,  har  dog  hans  Liv 
sikkert  været  lykkeligere  end  den  stridbare  og  forfenge- 
lige Mand,  der  blev  ham  foretrukket.  Navnlig  kunde  han 
glæde  sig  ved  at  være  i  høi  Grad  afholdt  af  Kongehuset, 
der  ved  flere  Leiligheder  benyttede  ham  i  sin  Tjeneste, 
ligesom  Tilfældet  havde  været  med  hans  Formand  Askatin. 
I  1285  sendtes  han  sammen  med  Hr;  Bjarne  Erlingssøn 
af  Enkedronningen  til  Kongerne  af  Sverige  og  Danmark 
for  at  underhandle  med  dem,  og  i  1290  var  han  en  af 
dem,  som  fulgte  den  lille  Kongedatter  Margrete  („Pigen 
fra  Norge"),  da  hun  skulde  drage  til  sit  Arveland  Skot- 
land;  som  bekjendt  døde  hun  paa  Veien  „mellem  Biskop 
Narves  Hænder"^.  Desto  mere  maa  han  altsaa  have 
forarget  sig,  da  siden  den  tydske  Bedragerske  indfandt 
sig,  der  blev  brændt  paa  Nordnes  1301.  I  1295  ledsagede 
Biskoppen  Kong  Erik  til  Danmark  paa  det  fjerde  af  hans 
Krigstog  did  og  deeltog  i  de  Forhandlinger,  der  førte  til 
Stilstanden  i  Hindsgavl. 

Det  kjærlige  Forhold  mellem  Kong  Erik  og  Narve 
vårede  til  Kongens  Død,  der  indtraf  1299,  og  man  har 
endog  bevaret  en  vidnesfast  Beretning  om  den  Maade, 
hvorpaa  Erik,  da  han  laa  paa  sit  Yderste,  omtalte  og 
betænkte  Biskoppen.  I  1306  lod  nemlig  dennes  Efter- 
mand  Arne  II  Enkedronning  Isabella  og  Andre  bevidne, 
at  Erik  paa  Dødssengen  havde  udtalt  disse  Ord:  „Jeg 
har  glemt  (altsaa  i  det  nu  ikke    mere    existerende  Testa- 


*   Man  vil  finde    Sagen   nærmere  fremstillet   i   min  Krønike    om 

Erkebiskoppeme  i  Nidaros,  S.  79  fgg. 
«  Dipl.  Norv.  VI.  100. 

Historisk  Tidsskrift.     4  Bække  1  Bind.  17 


258 


DR.  LUDVIG  DAAE. 


mente)  en  god  Ven,  min  Biskop  Narve,  som  altid  har 
været  mig  føielig,  huld  og  god.  Den  Jord,  som  jeg 
nogen  Tid  har  overladt  ham,  Thoskar^,  skjænker  jeg 
ham  til  Eiendom  fra  nu  af,  saa  at  han  kan  gjøre  med  den, 
hvad  han  vil." 

Ogsaa  under  Haakon  stod  Narve  vistnok  i  Naade 
og  ledsagede  ogsaa  ham  paa  et  Tog  til  Danmark  i  1300. 
Den  sidste  vigtigere  Statsakt,  i  hvilken  han  deeltog,  var 
vistnok  det  store  Høvdingemøde  i  Oslo,  ved  hvilket  Arve- 
følgen fastsattes. 

Tiden  omkring  det  trettende  Aarhundredes  Udgang 
var  rig  paa  Stridigheder  mellem  de  geistlige  Corporationer. 
Det  seer  ud,  som  om  disse,  da  Kirkens  store  Tilløb  til 
at  hæve  sig  paa  Kongemagtens  og  Lægfolkets  Bekostning 
var  mislykket  efter  Magnus  Haakonssøns  Død,  have  søgt 
at  give  sine  Lidenskaber  Luft  i  indbyrdes  Kamp.  Navn- 
lig træder  her  i  Forgrunden  Erkebiskop  Jørunds  og  den 
Stavangerske  Biskop  Arnes  voldsomme  Sammenstød  med 
deres  Domcapitler,  og  i  disse  inddroges  ogsaa  Biskop 
Narve  for  en  Deel  som  Dommer  og  Executor^.  Men 
heller  ikke  i  Bergen  herskede  der  stedse  Fred.  Fiend- 
skabet  gjorde  sig  her  især  fremdeles  gjeldende  mellem  Dom- 
capitlet  og  Stiftets  Præster  paa  den  ene  og  Prædike- 
brødrene  paa  den  anden  Side.  Disse  sidste  betragtedes 
af  den  egentlige  Geistlighed  som  Rivaler,  der  ved  sine 
Omreiser  i  Stiftet  tråk  Menighedernes  Hjerter  fra  Præ- 
sterne  og  derved  bidrog  til  at  formindske  disses  Indtægter. 
Prædikebrødrene  have  aabenbart  havt  nogen  Lighed  med 
den  nyere  Tids  Lægprædikanter  her  i  Landet.  Franci- 
scanerne,    den  anden  Tiggerorden,    synes  mindre  at    have 

^   I  Lofoten.     Dipl.  Norv.  VII.  No.  101.  102.  122. 
2   Dipl.  Norv.  III.  No.  54. 


OM  BERGENS  BISPEDØMME  I  MIDDELALDEREN. 


259 


opvakt  Præsteskabets  Uvilje.  Den  stod  ogsaa  tilbage  for 
Dominicanerne  i  Kundskaber  og  Dygtighed  og  befattede 
sig  maaskee  mere  med  det  simple  Tiggeri  end  med  Prædiken 
og  Indgreb  i  Sjelesorgen. 

Hvad  vi  vide  om  Striden  mellem  Dominicanerne  og 
Præsteskabet  i  Narves  Tid,  erfares  af  et  interessant  Brev 
fra  omtrent  1290.  Det*  er  en  bitter  Klage  fra  de  første 
til  Kong  Erik.  Vi  see,  at  Narve,  som  tidligere  Domini- 
<;anermunk  og  fremdeles  i  intim  Berøring  med  Ordenen  ^ 
nok  har  •  villet,  men  aabenbart  ikke,  idetmindste  ikke 
fuldtud,  formaaet  at  værge  sine  Ordensbrødre  mod  deres 
Fiender. 

Dominicanerne,  hvis  Brevskriver  har  været  en  dyg- 
tig  latinsk  Stilist,  fortæller  Kongen,  at  ved  en  Stiftssynode  i 
Bergen  var  det  blevet  vedtaget,  at  Ingen  i  Bergens  Stift, 
der  nød  Kirkens  Naademidler,  maatte  huse  Dominicanere, 
give  dem  Mad  og  Drikke  eller  give  Almisse  til  dem,  som 
til  andre  Fattige.  Biskop  Narve  havde  da  allerede  paa 
Synodens  første  Dag  protesteret  herimod  og  bedet,  at 
Alle  skulde  modtage  dem  sømmeligt  og  behandle  dem 
kjærligt,  men  da  havde  Kannikerne,  „optændte  af  Ond- 
.skabens  Nidkjærhed  og  Hadets  Gift",  reist  et  forfærdeligt 
Skrig  og  fremført  de  haardeste  og  meest  uhørte  Beskyld- 
ninger mod  Munkene,  „  hvilke,  om  de  bleve  undersøgte, 
ikke  skulde  befindes  at  indeholde  Sandhed".  Ovenikjøbet 
havde  de  mod  Biskoppens  Vilje  fattet  den  Beslutning, 
at  enhver  Præst,  der  blot  viste  Tegn  til  at  ville  have  med 
Munkene  at  bestille,  skulde  miste  sit  Embede.  Og,  for 
at  Munkene   selv    ikke    skulde   komme    til  Kundskab    om 


*  Man  seer,  at  Ordenens  Provincialcapitel  for  de  tre  nordiske 
Riger  ved  et  Møde  i  Aarhuus  1291  bestemte,  at  der  i  Klostrene 
skulde  gjøres  Forbønner  {suffragia)  for  deres  „Broder",  Biskop 
Narve  (Kirkehist.  Saral.  1   R.  I  563). 

17* 


260 


DB.  LUDVIG  DAAE. 


den  mod  dem  fattede  Beslatning,  søgte  de  at  binde  Prae- 
stemes  Samyittigheder  ved  at  sætte  Excommnnication»-  og 
Snspensions-Straf  for  dem,  der  maatte  aabenbare,  hrad 
der  Tar  forhandlet  paa  denne  Synode  til  Nogen  ndenfor 
dens  Medlemmer.  Mankene  anraabte  altsaa  „den  verds- 
lige Arm"  om  Hjælp.  Udfaldet  af  Henvendelsen  kjendes 
ikke,  men  man  seer,  at  Striden  mellem  Kannikeme  og: 
Dominicaneme  strakte  sig  langt  udover  Narves  Levetid, 
og  det  lykkedes  først  efter  mere  end  en  Menneskealders 
Forløb  dennes  anden  Eftermand  at  faa  den  bilagt^. 

Biskop  Narve  døde  i  sit  syv  og  tyvende  Regjerings- 
aar  16cle  October  1304.  Efter  hans  Bortgang  ndbrod 
en  Strid  om  hans  Lig.  Hans  gamle  Ordensbrødre,  Domi- 
nicaneme, vilde  have  ham  begravet  i  sit  Kloster,  men 
dette  have  ikke  deres  stadige  Uvenner,  Kannikeme,  villet 
finde  sig  i.  Striden  bilagdes  først  efter  26  Aars  Forløb 
1330.  Munkene  maatte  da  for  bestandig  opgive  alle 
Fordringer  i  den  Retning,  og  Narve  er  altsaa  kommen 
til  at  hvile  ved  Domkirken.  Men  derimod  beholdt  Klo- 
stret en  Sum  Penge,  som  Narve  havde  deponeret  hos 
dem  og  efter  deres  Paastand  legeret  dem^.  En  Strid 
om  en  Mands  Lig  vil  synes  Nutiden  paafaldende,  men  i 
Middelalderen  forekom  den  Slags  Tvist  meget  hyppigt. 
Som  et  bekjendt  Exempel  kan  nævnes  Striden  om  Dron- 
ning Margrete  Valdemarsdatter,  hvis  Levninger  Biskoppen 
af  Roskilde  med  Magt  bortførte  fra  Sorø  Kloster.  Men 
naturligviis  vakte  ikke  slige  Sammenstød  en  lignende  Op- 
sigt.  Tingen  var,  at  det  medførte  Indtægter  for  en 
Kirke,  at  en  Mand  eller  Kvinde  af  Stand  var  begravet  ved 


*   Lange,  De  norske  Klostres  Hist.     2.  Udg.  S.  330  fgg. 
»   Dipl.  Norv.  VII.  No.  146. 


OM  BERGENS  BISPEDØMME  I  MIDDELALDEREN 


261 


den,  saasom  der  gjerne  var  bestemt  en  Ydelse  for  vedkom- 
mende Afdødes  Aartid,  da  Messer  skulde  holdes  for  hans 
Sjel.     Narves  Aartid  var  26de  October^ 

Endnu  findes  et  interessant  Minde  om  Biskop  Narve 
i  det  norske  Rigsarchiv,  nemlig  nogle  Levninger  af  hans 
Copibog.  Den  maa  endnu  i  sin  Heelhed  have  været  til  i 
det  sextende  Aarhundrede,  da  Absalon  Pederssøn  benyt- 
tede den,  men  saa  maa  den  være  kommen  paa  Vildspor, 
thi  Brudstykkerne  ere  kun  reddede  derved,  at  de,  som  mange 
andre  Haandskrifter  fra  vor  Middelalder,  have  været 
benyttede  som  Omslag  om  Fogedregnskaber^. 

Endnu  i  den  længste  Deel  af  denne  Biskops  Regje- 
ringstid havde  Bergen  været  at  betragte  som  den  norske 
Konges  egentlige  Hjem  og  Residents.  Her  vare  de  blevne 
kronede  og  i  den  senere  Tid  ogsaa  begravne.  Bergens 
Biskop  var  vistnok  den  af  alle  Rigets  Prælater,  som  hyp- 
pigst kom  i  Berøring  med  Kongehuset.  Men  ved  Kong 
Haakon  V^s  Thronbestigelse  forandredes  dette  Forhold  i 
v^esentlig  Grad.  Den  nye  Konge  havde  som  Hertug  længe 
resideret  i  Oslo  og  vedblev  helst  at  leve  der,  hvilket  nu 
ogsaa  paa  Grund  af  de  jevnligere  Berøringer  med  de  to 
andre  nordiske  Riger  maatte  være  bekvemmest.  Han 
betegnede  strax  Omslaget  ved  at  lade  sig  krone  i  Oslo^, 
og  her  blev  han  efter  sin  Død  dyrket  som  Localhelgen. 
Bergen  vedblev  ganske  vist  at  være  Norges  største  Han- 
delsstad og  var  fremdeles  et  Centrum  for  Vestlandet. 
Rigsraadsmøder  og  Bispemøder  fandt  ogsaa  oftere  Sted  der, 


»  Dipl.  Norv.  X.  p.  15. 

*  Historisk-topografiske  Skrifter  om  Norge  o.  s.  v.  udg.  af  G. 
Storm,  Chra.  1895.     S.  23. 

^  Ikke  i  Throndhjera,  som  hidtil  paa  Grund  af  en  urigtig  Beret- 
ning i  Laurentii  Saga  har  været  antaget.  See  Norsk  hist. 
Tidsskrift  3  R.  B.  IV.  S.  399  fgg. 


262 


DR.  LUDVIG  DAAE. 


ja  Erkebiskoppen  havde  endog  en  Biresidents  i  Bergen^ 
som  fra  1309  af  og  senere  jevnlig  omtales,  men  dog  gan- 
ske vist  har  existeret  en  rum  Tid  iforveien ;  den  laa  der,^ 
hvor  nu  Nykirken  staar,  og  var  forsynet  med  et  eget 
Capel,  en  Clemenskirke.  Men  Kongestad  var  Byen  dog^ 
ikke  længere,  og  i  Unionstiden  gaves  der  Konger,  som 
aldrig  havde  seet  den. 

Et  Medlem  af  Kongefamilien  blev  dog  Bergen  tro 
og  tilbragte,  om  end  lidet  bemærket  og  halv  glemt,  endnu 
næsten  to  Menneskealdre  der.  Det  var  Erik  Magnussøns^ 
leilighedsviis  allerede  nævnte  Enkedronning,  Isabella  Bruce 
fra  Skotland,  der  var  kommen  til  Norge  1293.  Hun 
havde  en  Datter  Ingeborg,  der  1312  paa  samme  Tid  som 
sit  mere  bekjendte  Sødskendebarn  af  sanmie  Navn,  havde 
Bryllup  og  blev  gift  med  den  svenske  Hertug  Valdemar 
Magnussøn,  Broder  af  Cousinens  Mand.  Fra  den  Tid  af 
le  vede  Dronning  Isabella  ensom  i  Bergen  lige  til  1358,. 
altsaa  i  en  Enkestand,  der  vårede  i  59  Aar.  Man  seer^ 
at  hun,  som  naturligt,  har  staaet  i  Berøring  med  Biskop- 
perne,  og  at  Biskop  Audfinn  1324  meget  roser  hende  for 
de  mange  Velgjerninger,  hun  har  viist  hans  Pormænd  og 
ham  selv  og  Bergens  Domkirke,  til  hvilken  hun  s.  A.  ogsaa 
skjænkede  300  gode  gamle  Mark,  imod  at  der  skulde  hol- 
des en  daglig  Messe  for  Jomfru  Maria.  Biskoppen  havde 
kort  i  Forveien  for  hendes  Livstid  overladt  hende  negle 
Steenhuse  m.  m.,  der  tilhørte^'Bispestolen  ^.  I  1337  over- 
bragte  Biskop  Haakon  hende  et  Brev  fra  Kong  Magnus. 
I  1340  har  hun  maaskee  været  i  Stockholm  i  Besøg  hos 
Datteren,  der,  ogsaa  forlængst  Enke,  hoede  i  Sverige  som 
„Hertuginde  af  Oland",  og  man  seer  da  en  Skotte  i  den 
sidstes  Tjeneste.     Der  sees  ogsaa,  at  hun  idetmindste  en- 

»   Dipl.  Norv.  III.  152.  154. 


OM  BERGENS  BISPEDØMME  1  MIDDELALDEREN. 


263 


gang  er  gaaet  i  Forbøn  hos  Øvrigheden  for  en  anklaget 
Mand.  Med  sit  Fødeland  har  hun  vistnok  stadig  vedlige- 
holdt  Forbindelse,  især  efterat  Broderen  Robert  I  var 
bleven  Konge  der.  I  1342  sees  hun  saaledes  at  have 
havt  et  Sendebud  over  i  Skotland,  og  i  1341  havde  en 
norsk  Kjøbmand  paa  hendes  Forbøn  faaet  Tilgivelse  for, 
hvad  han  havde  begaaet  i  Skotland.  Af  særegen  Interesse 
er  det,  at  man  af  den  oldnorske  Saga  om  Thomas  Becket 
erfarer,  at  den,  som  det  synes,  fromme  Dronning  har 
ladet  „tre  Mestre  vest  i  Skotland"  samle  nogle  Psalmer 
om  Jomfru  Maria  ^ 

Forinden  Bergen  saaledes  ophørte  at  være  Konge- 
husets sædvanlige  Opholdssted,  havde  dog  Kongerne  her 
bygget  en  Kirke,  der  hørte  til  Landets  skjønneste  og 
mærkeligste,  den  berømte  (yngre)  Apostelkirke.  Dens 
Opførelse  var  fremkaldt  ved  den  høitskattede  Reliquie, 
„et  Stykke  af  Christi  Tornekrone",  som  Magnus  flaakons- 
søn  havde  faaet  som  Gave  af  Philip  III  af  Frankrige 
1274.  Aaret  efter  lagdes  Grundvolden  til  Kirken,  og  et 
Sagn,  der  synes  at  være  paalideligt,  beretter,  at  hans 
Sønner,  de  senere  Konger  Erik  og  Haakon,  bare  de  første 
Stene  dertil*.  Indvielsen  fandt  Sted  1302,  altsaa  endnu  i 
Biskop  Narves  Tid,  og  ved  Pavebrev  af  1308  blev  Kirken 
Hovedkirke  for  de  14  kongelige  Capeller.  Den  havde  en 
Provst  og  et  lidet  Capitel,  men  kom  dog  siden  til  at  sta  a 
i  Skygge  for  Mariakirken  i  Oslo,  til  hvilken  nemlig  Oant- 
slerembedet  knyttedes.  Provsten  og  hans  Geistlighed  har, 
som  vi  siden  skulle  høre,  ligget  i  idelig  Strid  med 
Bergens  Biskopper,  og  efter  at  disse  Tvistigheder  efter- 
haanden  vare  hendøde  og  glemte,  tabte  Kirken  al  virkelig 
Betydning,  uden  forsaavidt  som  dens  Provsti   var  og  blev 


*    Thomas  saga  erkibyskups,  udg.  af  C.  R.  Unger,  S.  300. 
«   Norske  Saml.  8vo.  I,  S.  48. 


264 


DR.  LUDVIG  DAAE. 


en  indbringende  Stilling,  hvormed  Kongen  kunde  forlene 
begunstigede  Sinecurister.  Vi  skulle  senere  faa  Leilighed 
til  at  meddele,  hvad  der  vides  om  disse  Provster,  af  hvilke 
flere  have  spillet  en  ikke  ringe  Rolle  og  temmelig  mange 
senere  bleve  Biskopper  i  forskjellige  Stifter. 

VIL 

Netop  fra  den  Tid,  da  Bergen,  som  vi  have  hørt, 
ophørte  at  være  den  egentlige  Kongestad,  og  Biskopperne 
derfor  efterhaanden  mindre  kom  til  at  tåge  Deel  i  Stats- 
sager, fik  imidlertid  Stiftet  efter  hverandre  tre  Kirkefyrster, 
hvis  Personligheder  og  hvis  Regjering  frembyder  ikke 
liden  Interesse. 

Narves  Eftermand  blev  Arne  II.  Som  sædvanlig 
"kjende  vi  ikke  hans  Æt  og  vide  kun,  at  hans  Fader  hed 
Sigurd,  og  at  Biskop  Thord  af  Grønland  var  hans  Frænde, 
men  meget  synes  dog  at  tyde  paa,  at  han  og  den  Broder, 
som  kom  til  at  følge  ham  paa  Bispestolen,  ikke  have  været 
af  ganske  ringe  Herkomst. 

Det  er  vist  ikke  tvivlsomt,  at  Arne,  skjønt  der  ikke 
tillægges  ham  Navn  af  Magister  eller  anden  akademisk 
Værdighed,  har  studeret  udenlands.  Han  maa  have  været 
en  efter  Omstændighederne  lærd  Mand.  Dette  fremgaar 
allerede  af  den  forholdsviis  betydelige  Bogsamliug,  han  har 
besiddet  som  Biskop,  over  hvilken  hans  Oatalog  endnu  er 
til,  fordelt  i  tre  Afdelinger,  Theologi,  „Grammatik"  og 
oldnorske  Sagaer  og  Lovbøger,  en  Bogsamling,  hvoraf 
flere  Dele  siden  gjennem  Birgittinerne  maa  være  vandret 
til  Sverige^. 

Allerede  i  1292  var  Arne  Kannik  i  Bergen,  thi  han 


Storms    interessante    Meddelelser  i  Norsk   hist.  Tidsskrift  2  R. 
II.  185—192. 


OM  BERGENS  BISPEDØMME  I  MIDDELALDEREN. 


265 


er  vistnok  den  samme  af  dette  Navn,  som  da  deeltog  i  et 
Gesandtskab  til  Skotland,  blandt  hvis  Medlemmer  han 
nævnes  sidst,  og  hvor  han  derfor  sandsynligviis  har  fulgt 
med  som  Secretær.  I  1297  var  han  imidlertid  sammen 
med  sin  Biskop,  Narve,  og  en  anden  Kannik  udnævnt  til 
Dommer  i  de  uendelige  Tvistigheder  mellem  Erkebiskop 
Jørund  og  Nidaros  Capitel.  Da  imidlertid  denne  Strid 
blev  bilagt  ved  kongelig  Indblanding  til  Erkebipens 
Eordel,  og  man  saa  erfarer,  at  Arne  samtidig  blev  sat  i 
Fængsel  i  Tønsberg  (vistnok  af  Hr.  Audun  Hugleikssøn,  der 
havde  Befaling  der),  er  det  med  Føie  antaget,  at  disse 
Kjendsgjerninger  staa  i  Forbindelse  med  hinanden.  Arne 
har,  hvad  der  staar  i  bedste  Samklang  med  hans  Characteer, 
saadan,  som  vi  snart  skulle  lære  den  at  kjende,  rimeligviis 
ved  denne  Leilighed  viist  sig  meget  stridbar  og  er  derfor 
bleven  fængslet.  Han  skp  ikke  løs,  førend  efter  at  Haakon  V 
var  bleven  Konge  i  1299,  da  han  befriedes  af  en  Hirdmand, 
(senere  Ridder)  Haakon  Ormssøn^. 

Efter  Narves  Død  i  Octbr.  1304  valgtes  Arne  til 
Biskop  allerede  14de  Decbr.,  men  Erkebiskop  Jørunds  Con- 
firmation  lod  vente  paa  sig  lige  til  14de  Septbr.  1305, 
hvorefter  da  Indvieken  fandt  Sted  5te  Decbr.  Den  lange 
Venten  med  Bekræftelsen  synes  temmelig  tydeligt  at  vise, 
at  Jørund  ikke  har  været  ham  god,  og  man  maa  formode, 
at  Uviljen  stammede  fra  1297.  Da  omsider  Indvielsen, 
der  foregik  i  Bergen,  fandt  Sted,  skede  den  imidlertid 
med  stor  Høitidehghed.  Arne  har  selv  ladet  notere  i  sin 
mærkelige  Copibog,  at  Kong  Haakon  med  begge  Dron- 
ninger, Euphemia  og  Enkedronning  Isabella,  vare  tilstede 
ved  denne  Handling.  Foruden  Arne  indviedes  ved  samme 
Leilighed  Biskop  Ingjald  af  Hamar;   Biskopperne  Erlend 


1   Se  herom  Storm  i  Norsk  hist.  Tidsskr.  2  R.  V  143. 


266 


DR.  LUDVIG  DAAE. 


af  Færøerne  og  Ketil  af  Stavanger  assisterede  ved  Indvi- 
eisen.  Den  foregik  dog  ikke  i  Domkirken,  som  maaskee 
har  været  under  Reparation.  men  i  St.  Johannes  Døberens 
Klosterkirke  i  Bergen^. 

At  Arne  har  havt  betydelige  Fortjenester,  er  ikke 
til  at  betvivle.  Han  har  med  Iver  tåget  sig  af  Kirke- 
tugten  i  sit  Stift  og  blandt  andet  med  Kraft  ikke  alene 
overeensstemmende  med  den  catholske  Kirkeret  hævdet 
Coelibatet  inden  Geistligheden,  men  ogsaa  Ægteskabets 
Hellighed  hos  Lægfolket.  Han  har  udentvivl  været  en 
ivrig  Visitator  rundt  i  Stiftet  og,  som  vi  skulle  see,  med 
Kraft  grebet  ind  for  at  bevare  og  forbedre  Disciplinen  i 
Klostrene.  Flere  af  hans  Undergivne  have  sikkert  efter 
hans  Opfordring  studeret  i  Udlandet.  Paa  sin  Domkirkes 
TJdstyr  har  han  lagt  stor  Vegt  og  bestræbt  sig  for  i  det 
Øiemed  at  skaffe  sig  dygtige  Kunstnere  og  Haandverkere 
fra  Udlandet.  Om  hans  Cancellies  fortrinlige  Orden  vidner 
den  Dag  idag  hans  Copibog,  indrettet  allerede  før  hans 
Indvielse,  hvis  Bevarelse  det  skyldes,  at  han  ikke  som 
saa  mange  af  vor  Middelalders  Personligheder  staar  for 
os  som  en  taaget  Skikkelse,  men  som  en  levende  Type 
paa  en  Hierarch  fra  den  romerske  Kirkes  Culminationstid 
i  vort  Land. 

Men  denne  samme  Tid  havde  allerede  slaaet  ind 
paa  en  Retning,  der  i  høi  Grad  maatte  bidrage  til  at 
forberede  et  dybt  Forfald,  der  da  heller  ikke  udeblev. 
Den  theologiske  og  religiøse  Interesse  var  traadt  tilbage 
for  en  juridisk.  Hvad  Kirken  nu  kjæmpede  for,  var  at 
udvide  sin  timelige  Magt  og  sine  verdslige  Rettigheder  og 
Besiddelser.  Pavemagten  var  her  som  ellers  gaaet  i  Spid- 
sen,    og  det  lavere  Hierarchi  fulgte   snart  efter.     Og  det 


Dipl.  Norv.  VII.  No.  31. 


OM  BERGENS  BISPEDØMME  I  MIDDELALDEREN. 


267 


var  ingenlunde  alene  den  verdslige  Magt,  paa  hvis  Bekost- 
ning Kirkens  Mænd  stræbte  at  hæve  sig.  Tvertimod, 
Geistligheden  begyndte  mere  og  mere  at  blive  splidagtig 
med  sig  selv.  Den  pavelige  Curie  stræbte  at  beskatte 
Geistligheden  mere  og  mere  og  senere  ogsaa  at  gribe  ind 
i  Landskirkernes  Forhold  paa  en  saadan  Maade,  at  disses^ 
Organisation  kom  i  Opløsning.  Biskopper  stredes  med 
Erkebisper,  Domcapitler  med  Biskopper,  Seculargeistlighed 
med  Munkeordener,  og  den  ene  Munkeorden  med  den 
anden.  Kundskab  i  den  canoniske  Ret  og  lovtrækkerisk 
Evne  til  at  benytte  denne  saa  høit  skattede  Lærdom  i 
jevnlige  Processer  blev  det,  hvori  Datidens  Geistlige  —  man 
sporer  det  lige  op  i  Island  —  satte  sin  høieste  Ære,  og 
hvorved  mange  Klerke  haabede  at  bane  sig  Veien  til  de 
høieste  kirkelige  Stillinger. 

Arne  har  været  grebet  af  denne  Tidens  Retning,  og 
han  blev  en  Stridens  Mand,  der  overalt  var  fremme,  hvor 
det  gjaldt  at  hævde  sin  og  sin  Domkirkes  Rettigheder  til 
det  yderste,  og  det  ikke  alene,  hvor  han  virkelig  havde 
Retten,  men  ogsaa  i  saadanne  Tilfælde,  hvor  han  kun 
havde  Skinnet  og  maaskee  neppe  nok  dette  paa  sin  Side. 
Vi  ville  kortelig  paavise  nogle  Træk  af  hans  mange 
Stridigheder. 

I  1308  indrømmede  Paven  Kong  Haakon  V  det 
store  og  denne  meget  kjærkomne  Privilegium  til  selv 
at  øve  Kaldsretten  til  fjorten  Kirker  eller  saakaldte  Ca- 
peller,  af  hvilke  Apostelkirken  i  Bergen  skulde  være  den 
fornemste,  saaledes  at  dens  Provst  som  Magister  capella- 
rum  skulde  være  hele  denne  kongelige  Geistligheds  For- 
stander, udøve  forskjellige  biskoppelige  Rettigheder  og 
ved  visse  Leiligheder  endog  —  hvad  der  i  Datiden  gjaldt 
for  en  saare  vigtig  Sag  —  optræde  med  Bispestav  og  i 
biskoppelig  Dragt.     Det  var  neppe   nogen    af  Norges  Bi- 


268 


DR.  LUDVIG  DAAE. 


skopper,  hvem  dette  kunde  tiltale,  men  især  maatte  Ber- 
gens Biskop  føle  sig  lidet  tilfreds  dermed;  thi  lige  i  hans 
Nærhed  og  saa  at  sige  for  hans  Øine  kom  jo  Capel- 
magisteren  til  at  residere,  og  dertil  kom,  at  af  de  øvrige 
13  Capeller  laa  ikke  mindre  end  5  i  Bergens  Stift,  ja  af 
disse  endog  de  2  (Katharinas  og  Allehelgens  K.)  i  selve 
Bergens  By.  Capelmagisteren  og  Bergens  Biskop  kom 
altsaa,  kan  man  sige,  i  født  Opposition  til  hinanden,  og 
det  ikke  mindst,  naar  den  sidste  var  en  Mand  som  Arne. 
Men  hans  Sammenstød  med  Provsten  ved  Apostelkirken, 
Finn  Haldorssøn,  ville  vi  her  forbigaa  og  først  omtale, 
naar  vi  komme  til  Apostelkirkens  særlige  Historie. 

Med  stor  Iver  har  Arne,  som  allerede  antydet,  op- 
traadt  imod  Præsteskabets  Overtrædelse  af  Coelibatsloven. 
Denne  i  høi  Grad  unaturlige  catholske  Lov  havde  det, 
som  bekjendt,  faldt  meget  vanskeligt  at  gjennemføre  i 
Norge.  Man  paaberaabte  sig,  at  Cardinal  Nicolaus  i 
1152  havde  tilladt  Præster  at  gifte  sig,  og  det  er  neppe 
tvivlsomt,  at  en  stor  Del  af  Landets  Præster  længe  selv 
vare  Præstesønner,  ihvorvel  dette  stred  mod  canonisk  Ret. 
Erkebiskop  Sigurd  havde  1237  udvirket  strenge  Forbud 
mod  saadanne  Ægteskaber  fra  Paven,  og  dog  omtales  i 
hans  egen  nogle  Aar  senere  aflfattede  Christenret  Præste- 
koner  som  skattefrie.  I  1259  havde  Paven  udstedt  en 
ny  og  streng  Forordning  mod  alt  Frilleliv  blandt  Geist- 
ligheden i  Norge.  Det  er  overhoved  klart,  at  Præsters 
Ægteskaber  paa  den  Tid,  hvorom  her  er  Tale,  forlængst 
gjaldt  for  ulovlige,  og  at  de  Kvinder,  med  hvem  de 
levede  sammen,  kun  maatte  gjelde  som  Husholdersker 
(focariæ).  Saadanne  Forbindelser  have  vistnok  i  stor 
lldstrækning  været  taalte  og  overseede  af  Norges  Biskop- 
per.  Tiggerordenernes  Indtrængen  har  imidlertid  aaben- 
bart  bevirket,    at  Præsternes  Frilleliv   blev  strengere  be- 


OM  BERGENS  BISPEDØMME  I  MIDDELALDEREN. 


269 


dømt,  thi  de  i  Begyndelsen  devote  og  ivrige  Munke  have 
udentvivl  med  særlig  Indignation  vendt  sig  imod  en  saa- 
dan  Overtrædelse  eller  Omgaaelse  af  Kirkelovene.  Under 
sine  Reiser  i  Landet  vare  de  naturligviis  ofte  henviste  til 
at  søge  Gjestfrihed  i  Præstehusene,  og  deres  Forargelse 
maatte  da  vækkes  ved  der  at  træffe  Kvinder  og  Børn. 
Vidnesbyrd  herom  er  det,  at  først  Franciscanerne  (1257) 
og  derpaa  ogsaa  Dominicanerne  (1259)  paa  Ansøgning 
havde  faaet  en  udtrykkelig  Tilladelse  af  Paven  til  at  være 
Gjester  hos  saadanne  Præster  i  alle  de  nordiske  Lande, 
der  vare  bansatte  for  Frillelevnet,  uden  at  de  selv  der- 
ved skulde  falde  i  Ban^. 

Ved  et  Præstemøde  i  Bergen  1307  udstedte  Arne 
et  Forbud  mod  Geistliges  Frilleliv,  men  da  han  kom  ud 
paa  Visitats  i  Nordfjord  det  følgende  Aar,  fik  han  at 
mærke,  at  det  ingenlunde  overalt  havde  frugtet.  Fra 
Gemlestad  (siden  Annex  til  Gloppen)  udstedte  han  da 
truende  Skrivelser  til  adskillige  Præster,  af  hvilke  der  i 
to  Breve  nævnes  hele  syv,  at  de  inden  femten  Dage  havde 
at  skille  sig  ved  sine  Kvinder,  der  dog  ikke  alle  ligefrem 
kaldtes  Concubiner,  men  stundom  med  det  mildere  NavnFo- 
carier,  skjønt  Befalingen  er  enslydende  i  begge  Tilfælde^. 

Ved  det  følgende  Aars  Præstemøde  1308  gjentoges 
Formaningerne  i  denne  Retning  til  det  hele  Bispedømmes 
Geistlighed,  men  i  October  1309  kom  Biskoppen  paa  Vi- 
sitats til  Kiuservik  og  opdagede  der,  at  der  var  flere  Præ- 
ster, som  fremdeles  vare  overhørige.  Bernhard,  Præst  i 
Ullensvang,  blev  da  strax  suspenderet,  da  han,  skjønt  nærvæ- 
rende ved  det  nævnte  Præstemøde,  fremdeles  havde  be- 
holdt sin  Focaria.  Brevets  Udtryk  vare  meget  stærke,  men 

*    Regesta  Norv.  I,  101,  102,  104, 

2    Dipl.   Norv.  III.  No.  74,  IV.  No.  79.     Udgiverne  have  urigtig 
oversåt  ad  qvindenam  ved  „inden  fem  Dage". 


^70 


DR.  LUDVIG  DAÅE. 


da  Bernhard  faldt  tilfode,  gjenindsattes  han  dog  i  Embe- 
det.  Samtidig  fik  Præsterne  i  Kinservik,  Ulvik  og  Odde 
Befaling  til  at  skille  sig  fra  „mistænkte  Kvinder"^.  Her- 
ved maa  man  tro,  at  Præsterne,  idetmindste  en  Tid- 
lang,  have  faaet  Skræk  i  Blodet.  Men  Mangelen  paa 
Præsteemner  var  saa  stor,  at  Arne  dog  idetmindste  maatte 
betvinge  sin  Harme  over  ældre  Overtrædelser  af  Coelibats- 
loven,  thi  netop  ved  denne  Tid  modtog  han  ligesom  andre 
norske  Biskopper  pavelig  Tillkdelse  til  at  dispensere  et 
begrændset  Antal  uægtefødte  Personer,  og  deriblandt  og- 
saa  Præstesønner,  fra  Forbudet  mod  at  indtræde  i  geist- 
lig Stand. 

Forlængst  havde  der  reist  sig  Uenigheder  mellem  de 
i  Bergen  mere  og  mere  fremtrædende  Tydskere  og  det 
norske  Præsteskab.  Saasnart  nemlig  disse  Fremmede 
ikke  indskrænkede  sig  til  korte  Besøg,  men  bleve  „Vinter- 
siddere",  undlod  Geistligheden  ikke  at  gjøre  Fordring  paa, 
at  de  skulde  betale  Tiende.  Allerede  i  Biskop  Narves 
Tid  havde  Kannikerne  i  den  Anledning  (1296)  bansat 
adskillige  Tydskere  og  Biskoppen  selv  havt  Sammenstød 
med  disse  2.  Under  Arne  blev  Striden  dog  endnu  mere 
brændende^  og  man  har  ret  interessante  Oplysninger  her- 
om i  de  Vidnesbyrd,  der  optoges  1309  i  den  udvalgte 
Erkebiskop  Eilifs,  Apostelkirkens  Provsts  og  flere  verds- 
lige Kongsraaders  Nærværelse.  Arne  gjorde  naturligviis 
Paastand  gjeldende  paa  Tiende,  men  en  af  de  indstevnede 
Tydskere  svarede,  at  det  aldrig  havde  været  Skik,  at  de 
ydede  saadan,  og  han  selv  og  hans  Brødre  havde  været  30 
Aar  i  Bergen  uden  at  betale  den.  Arne  fremlagde  nu  Bevis- 
ligheder i  modsat  Retning,  og  Tydskeren  maatte  erkjende. 


1  D.  N.  III.  No.  84,  85. 

2  D.  N.  III.  No.  37. 

3  D.  N.  II.  No.  95,  97. 


OM  BERGENS  BISPEDØMME  I  MIDDELALDEREN. 


271 


at  han  dog  havde  betalt  Tiende  for  9  Aar  siden,  men  det 
havde  været,  fordi  Hr.  Basse,  Kongens  Ombudsraand,  med 
Vold  havde  tvunget  ham  dertil,  og  heller  ikke  vilde  han 
og  hans  Kumpaner  for  Fremtiden  betale,  uden  at  Kon- 
gen tvang  dem.  Biskoppen  førte  derpaa  Vidner.  Tyd- 
«kerne  gik  nu  sin  Vei,  uagtet  Ame  forbød  dem  at  gaa» 
før  Vidnesbyrdene  vare  aflagte,  og  derfor  søgte  at  hente 
dem  tilbage,  men  uden  Nytte.  Vidnerne  bleve  dog  lige- 
fuldt  afhørte,  og  de  fremkomne  Oplysninger  gik  et  halvt 
Aarhundrede  tilbage  i  Tiden,  lige  til  Kong  Haakon  Haa- 
tonssøns  Dage.  Det  første  Vidne,  en  gammel  Præst  An- 
dres fra  Haus,  provede,  at  for  femti  Aar  siden  var  der 
kun  faa  Vintersiddere,  men  disse,  af  hvem  han  navngav 
tre,  havde  ydet  Tiende  i  Biskop  Peters  Dage.  Det  an- 
det Vidne,  Gudfrid,  Præst  ved  AUehelgenskirken,  for- 
klarede, at  engang  havde  Præsten  Thord  Patten  „som  sang 
i  Peters  Kirke  i  Bergen",  villet  „ sætte  ud  af  den  hel- 
lige Kirke"  en  Tydsker  Herman  Skult,  der  boede  tilleie 
i  Einarsgaarden  hos  en  Arne  Brynildssøn.  Denne  hans 
Vert  havde  da  klaget  for  Kong  Haakon  Haakonssøn  her- 
over, men  Kongen  havde  Svaret:  „Efter  som  Du,  Arne, 
leier  ham  Huus  for  tolv  Maaneders  Leie  og  tager  afham 
liding  og  Lysing  og  andre  Afgifter  som  af  vore  Lands- 
mænd,  da  ville  Vi  ogsaa,  at  han  skal  være  skyldig  Ti- 
ende og  anden  Skyldighed  til  Gud  og  den  hellige  Kirke, 
ligesom  vore  Landsmænd."  Vidnet  forklarede  derhos,  at 
der  i  sin  Tid  i  „Hnausen^^  var  en  Mand,  Henrik  Skult,  der 
laa  syg,  men,  da  han  ikke  vilde  betale  Tiende,  næg- 
tede  Mester  Svein,  der  da  sang  i  Korskirken,  at  give 
ham  den  sidste  Olie,  indtil  Henrik  hos  Vidnets  Fa- 
der^ fik  laant  en  halv  Mark  veiet   til   at   betale  Præsten, 

^    Da  Vidnets  Navn  er  Gudfrid,  har  Faderen  vistnok  selv  været 
Tydsker. 


272 


DR.  LUDVIG  DAAE. 


der  da  gav  ham  Sacramentet.  Vidnet  anførte  derpaa  flere 
andre  og  yngre  Exempler^ 

Kongen  tog,  efter  at  være  bleven  bekjendt  med 
disse  Vidnesbyrd,  G-eistlighedens  Parti  (1310)  og  befalede 
sin  Lagmand  og  Sysselmand  i  Bergen  at  hjelpe  den  til 
at  faa  Tiende  af  Tydskerne^.  Vintersidderne  vare  imid- 
lertid endnu  gjenstridige  og  søgte  nu  i  sin  Forbitrelse 
mod  Biskop  Arne.  der  havde  sat  Hovedmændene  i  Ban^ 
at  møde  ham  ved  en  Art  Strike,  for  at  bruge  et  moderne 
Udtryk,  De  vedtoge,  at  de  ingen  Handel  vilde  have  med 
Biskoppens  Gaard  eller  med  Præsteskabet  overhovedet,  og 
de  fik  de  allerede  i  Bergen  bosatte  tydske  Haandverkere 
til  at  enes  om  det  samme.  Nu  erklærede  Arne  (1311),  at 
han  vilde  lade  Sagen  selv  henstaa  til  Kongens  Ankomst, 
men  at  han  strax  forlangte  Bøder  af  Tydskerne  for  de- 
res sidste  Beslutning,  og  at  de,  hvis  de  ikke  betalte,  vare 
faldne,  ikke  i  hans  og  hans  Capitels,  men  i  den  romer- 
ske Paves  Ban^  Kongen  befalede  vel  i  November  1310, 
at  Vintersidderne  skulde  yde  Tiende  efter  gammel,  beviist 
Skik,  men  disse  viste  ikke  strax  Lydighed,  skjønt  det  sy- 
nes, at  de  til  sidst  have  maatte  give  sig*. 

I  1309  havde  Arne  fulgt  sin  Konge  til  Fredsfor- 
handlingerne   i    Kjøbenhavn.      Et    Par  Aar    efter    reiste 


D.  N.  I.  No.  122. 
D.  N.  II.  No,  104. 
D.  N.  III.  No.  96. 

Her  er  denne  meget  vidtløftige  Sag  kun  omtalt  i  Kortlied,  da 
Keyser  (Kirkehist.  II.,  S.  138—145)  med  stor  Udførlighed  har 
fremstillet  den.  Sagen  har  vistnok  størst  Interesse  derved,  at 
den  klart  viser,  at  Vintersiddernes  Ophold  i  Bergen  fra  Be- 
gyndelsen  af  var  aldeles  nlovligt,  og  kun  stiltiende  taaltes  paa 
Grund  af  det  Afhængighedsforhold,  hvori  man  var  kommen  til 
deres  vistnok  ikke  afholdte,  men  factisk  uundværlige  Handel. 


OM  BERGENS  BISPEDØMME  I  MIDDELALDEREN.  273 

han  til  det  almindelige  Kirkemøde,  som  Clemens  V  lod 
afholde  i  Vienne  1311 — 1312.  Det  er  dette  Kirkemøde, 
som  i  Historien  især  er  bekjendt  ved  Terapelherreorde- 
nens  Undergang.  Af  Betydning  ogsaa  for  Norge  blev 
det,  at  Pavemagten  paany,  ligesom  tidligere  i  Lyon,  fik 
Mødet  til  at  vedtage  en  Tiende  af  alle  geistlige  Indtæg- 
ter  til  hine  Korstog  mod  de  Vantro  i  Østen,  der  aldrig 
bleve  til  Noget,  men  idelig  anførtes  som  Paaskud  til  pave- 
lige Pengeudpresninger.  Den  norske  Kirke  havde  her 
været  repræsenteret  foruden  af  Arne  ogsaa  af  den  nye 
Erkebiskop  Eilif  (1309—1332)  og  af  Oslos  Biskop  Helge 
samt  af  nogle  Ohorsbrødre,  hvoriblandt  Arnes  Broder  Aud- 
finn.  Det  er  imidlertid  mere  end  sandsynligt,  at  Arnes 
Eorhold  til  sin  nye  Erkebiskop  neppe  har  været  sær- 
deles venskabeligt,  thi,  som  vi  ser,  hayde  og  fik  de  ad- 
skilligt  Mellemværende  af  ubehagelig  Art. 

SOm  bekjendt  havde  i  Middelalderen  Pærøerne  (lige- 
som Grønland)  egne  Biskopper.  Grundeii  er  let  at  for- 
ståa, det  var,  fordi  forskjellige  kirkelige  Handlinger  (f. 
Ex.  „Confirmationen"  i  catholsk  Betydning)  alene  kunde 
udføres  af  en  viet  Biskop,  medens  Øerne  laa  saa  langt 
borte,  at  norske  Biskopper  ikke  let  kunde  søge  dem. 
Vanskeligere  er  det  at  forståa,  hvorledes  Pærøerne,  hvis 
Befolkning  er  saa  ringe,  kunde  underholde  en  Biskop 
selv  med  de  tarveligste  Pordringer,  og  at  denne  Bispestol 
kunde  være  Gjenstand  for  høiere  norske  Geistliges  Øn- 
sker. Og  dog  var  det  saa.  Pærøerne  havde  virkelig  en 
liden  Domkirke  ved  Kirkebø  paa  Strøraø,  og  tilsidst  blev 
der  (mærkeligt  nok  ikke  ret  længe  før  Reformationen)  gjort 
et  mærkeligt  Porsøg  paa  at  reise  en  større  Cathedral  der, 
hvilken  dog  aldrig  blev  færdig,    men  endnu  staar  som  en 

HistoTMk  Tidsskrift.    4  Bække  1  Bind.  18 


274 


DR.  LUDVIG  DAAE. 


Ruin'.  Noget  Domcapitel  kunde  der  dog  naturligviis  ikke 
være  Tale  om  paa  disse  fjerne  Øer,  og  derfor  var  det 
Nidaros's  Capitel,  som  i  Forening  med  Erkebiskoppen 
besatte  denne  Bispestol,  ligesom  de  islandske  og  Grøn- 
lands, hvilke  ligeledes  savnede  Capitler.  Nu  havde  det 
truffet  sig  saa,  at  Færøemes  Bispestol  tre  Gange  efter 
hverandre  var  bleven  besat  med  Kanniker  fra  Bergen, 
hvilket  naturligviis  var  en  ren  Tilfældighed.  Men  for  en 
Rethaver  som  Arne  stillede  det  sig  anderledes.  Han  ud- 
fandt,  at  de  tre  Valg  havd  skabt  en  jtis  qiiaesittim  for 
sin  Domkirke,  og  da  Biskop  Erlend  af  Færøerne  i  Juni 
1308  var  død  i  Bergen,  anmeldte  han  Dødsfaldet  for  Erke- 
biskop Jørund  med  Anmodning  om,  at  der  „efter  Sæd- 
vane maatte  blive  valgt  en  ny  Biskop  af  den  bergenske 
Kirkes  Skjød".  Jørund  og  hans  Kanniker  levede,  som 
vi  vide,  i  Regelen  paa  Krigsfod,  men  dennegang  vare  de 
fuldkommen  enige,  og  Erkebiskoppen  udnævnte  med  Ca- 
pitlets  Raad  en  Præst  Lodin  i  Borgund  paa  Søndmøre 
(som  dengang  hørte  under  Nidaros  Stift)  til  Erlends  Efter- 
mand.  Kort  efter  lod  Jørund,  idet  han  indbød  Biskop 
Arne  til  et  Concilium  i  Nidaros,  denne  med  det  samme 
vide,  at  han  ved  samme  Leilighed  agtede  at  indvie  Lodin. 
Nu  kom  Arne  ret  i  Harnisk,  og  der  udspandt  sig  en  lang 
Trætte.  Jørund  døde  11.  April  1309,  Nidaros  Oapitel  an- 
modede da  Biskoppen  af  Stavanger  ora  at  indvie  Lodin,  men 
Arne  appellerede  til  Paven,  men  Lodin  blev  vel  af  den 
udvalgte  Erkebiskop  Eilif  sat  i  Besiddelse  af  Bispedøm- 
mets Indtægter,  men  fik  foreløbig  ingen  Indvielse.  Om- 
sider kom  da  Sagen  for  Paven  under  Conciliet  i  Vienne 
1312,  hvor  Erkebiskop  Nils  afUpsala  opnævntes  til  Vold- 
giftsmand   mellem  Erkebiskop  Eilif  og  Arne   samt  deres 


Afbildet  i  Traps  Beskr,  over  Danmark  VI.  S.  551. 


OM  BERGENS  BISPEDØMME  I  MIDDELALDEREN. 


275 


Capitler.  Dennes  Dom  kjendes  ei,  raen  maa,  som  rime- 
ligt,  være  gaaet  Arne  imod,  thi  Lodin  beholdt  Bispedøm- 
met paa  Færøerne^.  I  de  følgende  Tider  blev  imidlertid 
den  færøiske  Stol  jevnlig  besat  med  Kanniker  fra  Bergens 
Domkirke. 

Reisen  til  Conciliet  og  Opholdet  der  havde  faldt 
Arne  meget  kostbar.  For  at  dække  sine  store  Udgifter 
besluttede  han  ved  Hjemkomsten  1312,  at  hver  Gang  et 
Præbende  ved  Domkirken  eller  et  Præstekald  blev 
ledigt,  skulde  Indtægterne  i  det  første  Aar  tilfalde  ham  2. 
Imidlertid  vårede  det  dog  ikke  længe,  førend  Paverne 
begyndte  at  fordre  denne  Indtægt  for  sin  Kasse  under 
Navn  af  Annater,  en  Ydelse,  som  dog  vistnok  kun  af  og 
til  var  kommet  dem  tilgode,  idet  Controllen  dermed  maatte 
falde  vanskelig. 

Men  samtidig  opstod  en  ny  Conflict  mellem  Arne 
og  Erkebiskop  Eilif.  Ogsaa  denne  havde  naturligviis  havt 
store  Udgifter  under  Opholdet  ved  Conciliet  og  meget  større 
•end  Arne,  fordi  han  nemlig  samtidig  skulde  løse  sit  Palli- 
om  hos  Paven,  en  Udgift,  der  foruden  mindre  Sportler  ko- 
stede 800  Guldgylden.  Allerede  i  det  foregaaende  Aarhun- 
<lrede  var  det  derfor  blevet  fastsat,  at  Erkebiskoppen  fra  den 
hele  Kirkeprovinds  skulde  nyde  Hjelp  til  disse  Udredsler,  for 
hvilke  de  øvrige  Biskopper  lige  til  1350  vare  befriede,  idet- 
mindste  i  Regelen,  da  nemlig  disses  Udnævnelse  kun  und- 
tagelsesviis  afgjordes  ved  Curien.  Eilif  gjorde  nu  For- 
dring paa  det  sædvanlige  siibsidmm  pallii,  Halvparten  af 


Denne  Paastand  af  den  Bergenske  Kirke  er  ikke  uden  al  Lig- 
hed  med  en  Fordring  fra  Oslos  Capitels  Side  om  Ret  til  at  del- 
tage  i  Valget  af  Biskopper  paa  Hamar,  hvilken  Oslo  Domkirke 
noget  tidligere  havde  maattet  frafalde  som  uhjemlet. 
D.  N.  I.  No.  135. 

18* 


276 


DR.  LUDVIG  DAAE. 


et  Aars  Kirketiender.  Arne  bestred  vel  ikke  ligefrem 
hans  Ret,  men  blev  i  høieste  Grad  forbitret  over,  at  Ei« 
lif  vilde  lade  Subsidierne  indkræve  gjennem  en  af  bai» 
selv  beskikket  Fuldmægtig,  og  vistnok  endnu  mere,  fordi 
han  hertil  valgte  Capelmagisteren,  Provst  Finn.  Vi  ville- 
her  ikke  i  Enkelthederne  dvæle  ved  disse  kjedsommelige- 
Tvistigheder,  i  hvilke  ogsaa  Kongen,  der  synes  at  have- 
tåget  Erkebispens  Parti,  blev  inddragen.  Deres  Ddfald 
kjendes  ikke,    og  de  vare  neppe  bilagte  ved  Arnes  Død'. 

Denne  indtraf  1314.  Arne.  har  altsaa  ikke  været 
Biskop  mere  end  paa  tiende  Aar  fra  Indvielsen  at  regne,, 
men  dette  korte  Tidsrum  har,  som  man  seer,  været  e» 
indholdsrig  Episode  i  Stiftets  Historie.  Det  ligger  nær  at 
tro,  at  en  Mand  som  Ame  har  havt  stærk  Lyst  til  selv  at 
blive  Erkebiskop,  dengang  da  Jørund  døde  1309.  Han 
skrev  ved  den  Leilighed,  hvad  der  gjør  et  paafaldende 
Indtryk,  et  Brev  til  Domcapitlet  i  Nidaros,  hvori  haa 
formaner  Kannikerne  til  ved  det  forestaaende  Valg  „ikke 
at  søge  sit  Eget,  men  hvad  der  er  Christi  og  den  hellige 
Kirkes,  og  til  at  tænke  mere  paa  det  fælles  Bedste  end 
paa  private  Interesser"  2.  Paa  den  anden  Side  kan  det 
dog  anføres,  at  han,  om  han  har  drømt  om  selv  at  kunne- 
bliv^  postuleret,  maaskee  vild^  have  været  mindre  umed- 
gjørlig i  den  da  just  paagaaende  Strid  om  Besættelsea 
af  Færøernes  Bispestol. 

I  private  Forhold,  hvor  hans  Myndighed  som  Præ-^ 
lat  ikke  spillede  nogen  Kolle,  tør  Arne  have  været  ea 
velvillig  og  venlig  Maud-  Der  er  opbevaret  et  Par  inter- 
essante Breve  fra  ham  til  fjerntboende  Colleger  i  Kir- 
keprovindsen,  der   pege   i  denne  Retning.     Det  ene  er  et 

^    D.  N.  IV.  No.  97  og  YII.  No.  65  fgg. 
^    D.  N.  VIII.  No.  34. 


OM  BERGENS  BISPEDØMME  I  MIDDELALDEREN. 


277 


Brev  til  Biskop  Thord  paa  Grønland  (22.  Juni  1308)  og 
ledsagedes  af  forskjellige  Gaver  ^.  Det  andet  (af  samme 
Aar  og  Datum)  er  til  Biskop  Arne  af  Skaalholt,  der  faar 
Klæde,  Silk^tøi,  Vox  og  en  halv  Læst  Bjor*. 

Arne  etterfulgtes,  hvad  der  i  den  norske  Bispehi- 
storie  saavel  før  som  efter  Reformationen  er  ganske  ene- 
staaende^,  af  en  Broder,  nemlig  den  allerede  før  nævnte 
Audfinn  Sigurdssøn.  Et  saadant  Valg  synes  at  tyde 
paa,  at  Arnes  Minde  maa  have  været  meget  respekteret 
og  hans  kraftige  Virksomhed  paaskjønnet  af  Kannikerne. 
Den  nye  Biskop  har  aabenbart  ogsaa  i  det  Væsentlige 
lignet  sin  Broder  og  har  i  det  Hele  traadt  i  hans  Fod- 
spor,  om  han  end  maaskee  har  været  noget  mindre  paa- 
staaelig  og  stridbar.  Om  hans  Fortid  kjendes  ikke  mere 
-end,  at  han  har  været  udenlands  maaskee  to  Gange  og  i 
«aa  Fald  sidste  Gang  ved  Conciliet  i  Vienne,  medens  det 
dog  ikke  er  urimeligt,  at  han  lige  fra  den  Tid,  da  Arne 
skriver  ham  til,  ca.  1308,  kan  have  opholdt  sig  ved  et 
Universitet  og  først  fra  Vienne  være  vendt  hjem  til  Ber- 
gen. I  ethvert  Fald  maa  han  i  Udlandet  have  lagt  sig 
«fter  canonisk  Ret.  At  han  har  været  ikke  saa  lidet 
yngre  end  Arne,  bliver  sandsynligt.  Om  hans  Valg  og 
-dets  Tid  erfares  intet  nærmere;  han  maa  temmelig  snart 
liave  succederet  sin  Broder. 

Som  bekjendt  var  den  Kvinde,  der  udgav  sig  for  at 


D.  N.  X.  No,  9.     Høist  betegnende  for  den  allerede  da  yderst 
sjeldne    Fart    mellem   Norge    og    Grønland    er    det,    at    Arne 
1308  beretter    sin  grønlandske  Ven   Kong  Erik    Magnussøns  9 
Aar  i  Forveien  indtrufne  Død  som  en  Ny  bed! 
D.  N.  IL  No.  91. 

I  det  følgende  Aarhundrede  findes  et  Exerapel  paa,  at  to 
Brødre  Gunnar  og  Alf  Tborgardssønner  samtidig  vare  Biskop- 
per  (i  Hamar  og  Stavanger). 


278 


DR.  LUDVIG  DAAE. 


være  Erik  Magnussøns  forlæugst  døde  Datter  Mar- 
grete, ble  ven  brændt  i  Bergen  1302.  Som  det  saa  ofte 
gaar  i  Verden,  tog  imidlertid  uforstandige  Mennesker  den 
ulykkelige  Kvindes  Parti  og  mente,  at  hun  virkelig  havde 
været  den,  hun  udgav  sig  for  at  være.  At  den  virkelige 
Kongedatter  var  død  i  deres  egen  Biskops,  Narves,  Arme^ 
og  at  hendes  Lig  derpaa  var  kommet  tilbage  til  Bergen 
og  jordet  der,  hjalp  ikke.  Man  saa  altsaa  i  den  brændte 
Kvinde  et  Oflfer  for  skjændig  Løgn  og  Uretfærdighed,  og 
Skridtet  derfra  til  at  see  en  Helgen  i  hende  var  i  Mid- 
delalderen ikke  langt.  Baalet  havde  været  tændt  paa 
Nordnes,  „hvor  slige  Misgjernings  Folk  ere  vante  til  at 
lade  sit  Liv";  her  har  altsaa,  hvad  der  ogsaa  andetstedsfra 
vides j  været  Bergens  offentlige  Rettersted^  Der  er  da 
Kvindens  Aske,  der  naturligviis  ikke  maatte  komme  i 
indviet  Jord,  blev  begraven.  Og  snart  hørte  man  om 
Jertegn  fra  Nordnes,  der  foregik  Farter  af  „Pilegrime'^ 
did,  man  fastede  og  gjorde  Bønner  til  den  foregivne  St. 
Margrete.  At  fornuftigere  Mennesker  forargedes  herover, 
følger  af  sig  selv,  men  Uvæsenet  synes  dog  at  have  gaaet 
for  sig  i  længere  Tid,  inden  Biskop  Audfinn  efter  gjentagne 
Anmodninger  endelig  satte  sig  i  Bevægelse  og  ved  et  mær- 
keligt  Brev  af  1.  Febr.  1320=*  forbød  saadan  Helgendyr- 
kelse  under  Trudsel  af  Excommunication.  Men  der  hørte 
mere  til  at  udrydde  Forestillinger,  der  i  den  Grad  til- 
talte Menigmands  Phantasi,  og  „Margrete"  vedblev  længe 
at  gjelde  for  en  Helgen.  En  ny  Oplysning  herom  er 
ganske  nylig  kommen  for  Dagen:  Skaaney  Kirke  paa 
Island  (i  Borgarfjord)  besad  1391  et  Billede  af  „Mar- 
grete  af  Nordnes",  hvilket  var  den  fattige  Kvindes   eneste 


^    Paa  Nordnes  havde  f.  Ex.  Erling  Skakke    ladet   sin    egen  Hu- 
strus Søn  med  Kong  Sigurd  Mund,  Harald,  henrette. 
*    Dipl.  Norv.  VI.  No.  100. 


OM  BERGENS  BISPEDØMME  I  MIDDELALDEREN. 


•279 


Reliqvie  ^.  Ogsaa  en  Vise  digtedes  om  hende  og  var  paa 
Manges  Læber;  den  kjendtes  endnu  af  Absalon  Pederssøn 
og  er  endog  i  vore  Dage  gjenfunden  paa  Færøerne.  Ja, 
det  siges  endog,  at  der  paa  Nordnes  reiste  sig  et  Træ- 
capel  for  hende,  „St.  Margretes  Kirke".  Dette  inaa  dog 
have  været  efter  Audfinns  Tid. 

Biskoppens  Forbud  mod  Helgendyrkelsen  paa  Nord- 
nes skulde  naturligviis  oplæses  i  Byens  Kirker.  Men  da 
Audfinn  ogsaa  vilde  lade  det  (og  nogle  andre  Breve) 
forkynde  i  Apostelkirken  (Søndag  2.  Marts  1320)  og  der- 
til havde  udsendt  en  Magister  Arne,  der  var  Skolemester 
i  Bergen  (Byens  ældste  ved  Navn  kj  endte  Rector)  og  til- 
lige  Sognepræst  til  Ullensvang,  forefaldt  der  i  Kirken 
et  skandaløst  Optrin.  Mag.  Arne  havde  besteget  en 
Skammel  ved  det  hellige  Korsas  Alter  i  Apostelkirken  for 
derfra  at  oplæse  Brevene,  men  nu  styrtede  Sira  Botolf 
Haakonssøn,  „Kannik  i  Nidaros"  ^,  løs  paa  ham,  rev  Skam- 
melen bort  under  hans  Fødder  og  lod  ham  falde  paa 
Gulvet  og  holdt  ham  derpaa  fast  med  sine  Arme.  Skole" 
mesteren  bad  ham  at  slippe  Tåget,  men  Botolf  svarede : 
„Min  Herre  vil  vredes  paa  mig,  om  Du  faar  læse  disse 
Breve  op."  Omsider  kom  dog  en  Lægmand  Skolemeste" 
ren  til  Hjelp  og  fik  Skolemesteren  løs,  saa  at  han  vir- 
kelig fik  oplæst  Brevene.     Det  er  ikke  rimeligt,  at  det  var 


Dipl.  Isl.  IV.  S.  121. 

Dette  Canonicat  har  rimeligviis  kun  været  en  Sinecure  for  Bot- 
olf, i  hvem  jeg  tror  med  Føie  at  kunne  see  den  samme  Botolf  Haa- 
konssøn, der  1309  som  Præst  medforseglede  det  da  optagne,  oven- 
for gjengivne  Brev  om  Vintersiddernes  Tiendey deise,  1 3 1 9  er  Kon- 
gens Fehirde  i  Bergen  (D.  N.  I.  126),  1311  som  kgl.  Syssel- 
mand  med  Fehirdsle  (III.  No.  93);  han  betegnes  ogsaa  i  dis^e 
Stillinger  som  geistlig  Mand.  Han  har  alt  saa  været  en  Klerk 
i  Kongens  Tjeneste,  hvem  Erkebiskoppen  har  indrømmet  et 
Canonicat. 


280' 


DR.  LUDVIG  DAÅE. 


selve  Indholdet  af  Brevene,  som  havde  vakt  Botolfs  eller 
hans  „ Herres"  (Capelmagister  Finns?)  Vrede,  mindst  vel 
det,  der  indeholdt  Forbudet  ora  Dyrkelsen  af  „Margrete'^ 
(hvad  de  øvrige  handlede  om,  vides  ei),  men  man  har  ikke 
villet  vide  af,  at  Biskoppen  tillod  sig  at  lade  Noget  op- 
læse  i  den  hans  Herredømme  formentlig  ganske  unddragne 
Apostelkirke.  Selvfølgelig  klagede  Magister  Arne  til  sia 
Biskop,  og  Audfinn  var  ikke  den  Mand,  der  fandt  sig  i  saa- 
dant.  Han  lod  strax  (5.  Marts)  Sognepræsten  til  Nicolai 
Kirke,  Halvard,  indstevne  Botolf  til  at  møde  Dagen  efter^ 
men  denne  var  ikke  alene  denne  Stevning,  men  ogsaa  en  føl- 
gende overhørig.  Ikke  mindre  end  ni  Vidnesprov  bleve  nu 
optagne,  hvilke  alle  ere  bevarede.  Siden  indfandt  vel 
Botolf  sig  hos  Biskoppen,  men  kun  for  at  paastaa,  at 
han  ikke  erkjendte  dennes  Dommermyndighed,  men  ind- 
skjød  sig  under  Erkebiskop  Eilif.  Audfinn  erklærede  ham 
da  at  være  falden  i  Ban  for  sin  Fremfærd  og  klagede  til 
Erkebiskoppen  over  ham,  men  denne  svarede  undvigende 
Og  raadede  kun  til  Mildhed  mod  „dem,  som  vilde  afbede 
sin  Forseelse",  hvoraf  vel  maa  sluttes,  at  Botolf  tilsidst 
har  gjort  dettet 

I  samme  Svarskrivelse  (18.  April  1320)  havde  Er- 
kebispen ogsaa  tilføiet,  at  han  agtede  sig  til  Bergen  ved 
Pintsetid,  da  ogsaa  den  umyndige  Kong  Magnus  Eriks- 
søn  var  ventendes  did.  Denne  kom  ogsaa  til  Bergen,  led- 
saget af  sin  Moder,  Hertuginde  Ingeborg.  Striden  mel- 
lem  Audfinn  og  Capelmagisteren,  Provst  Finn,  var  bræn- 
dende.  Om  Botolf  Haakonssøn  hører  man  ikke  mere, 
men  Audfinn  havde  tilbagekaldt  en  Gave  til  Apostelkir- 
ken,  som  den  fromme  Biskop  Narve  i  sin  Tid  havde  skjæn- 


Dipl.  Norv.  VIII.  No.  88—89. 


OM  BERGENS  BISPEDØMME  I  MIDDELALDEREN. 


281 


ket  denne,  nemlig  Fane  Kirke  i  Nærheden  af  Bergen  % 
hvilken  paa  den  Maade  var  blevet  et  kongeligt  Capel. 
Dernæst  havde  han  klaget  over,  at  Præsteskabet  ved 
Apostelkirken  søgte  at  trænge  sig  ind  i  Byens  Sognepræsters 
Menigheder  og  vilde  øve  Sjælesorg  i  disse  og  da  natur- 
ligviis  med  det  samme  tåge  OflFer  og  andre  Ydelser  af 
Sognemændene.  Han  var  ikke  tilsinds  at  give  efter  i  no- 
get  Punct  og  vilde  henvende  sig  til  Paven  i  Avignon. 
Som  Sendebud  til  denne  anvendte  han  en  af  sine  Kan- 
niker, der  siden  skulde  stige  til  de  høieste  Værdigheder, 
nemlig  Mag.  Paal  Baardssøn,  en  Mand,  hvem  allerede 
Biskop  Arne  havde  yndet  og  fremdraget;  han  var  f.  Ex. 
af  ham  bleven  sendt  til  Nidaros  i  den  Pærøiske  Biskops- 
strid  1313.  Paa  sin  Side  var  imidlertid  heller  ikke  Provst 
Finn  ledig.  Imidlertid  opnaaedes  dog  et  Forlig,  og  begge 
Parter  fandt  sig  i  at  modtage  Erkebiskoppens  og  nogle 
andre  Biskoppers  Voldgiftsdom.  Denne  afsagdes  dog  først 
i  August  i  Tønsberg  og  synes  at  have  gjort  Ende  paa 
-disse  ubehagelige  Tvistemaal  for  længere  Tid.  Fane  Kirke 
maatte  Audfinn  opgive,  men  Apostelkirkens  Ret  til  geist- 
lig Virksomhed  i  Bergen  indskrænkedes  til  at  gjælde 
Kongehuset,  samt  Kongens  Fehirde  og  dennes  Familie. 
Mag.  Paal  behøvede  altsaa  ikke  at  foretage  Noget  i  Sagen 
ved  Curien,  men  han  blev  dog  i  Udlandet  adskillige 
Aar  og  erhvervede,  hvad  der  for  en  Nordmand  var  en 
sjelden  Ære,  Doctorgraden  saavel  i  romersk,  som  cano- 
nisk  Ret  i  Orleans. 

Forinden  det  nysnævnte  Forlig  kom  istand,  var  ved 
St.  Hans  Tid  1320  et  Provincialconcilium  afholdt  i  Ber- 
gen^ der  maaskee  er  det  mærkeligste  af  all»  saadanne  i 
Norge.      Dets    Statuter    indeluMt   nemlig    de    mest    ud- 

1    Dipl.  Non-.  III.  No.  59  og  No.  117. 


282 


DF.  LUDVIG  DAAE. 


tømmende  og  systematiske  Forskrifter  for   Geistlighedens 
Virksomhed  og  Forhold,  der  haves  ^ 

Audfinn  havde  ikke  været  tilstede  ved  det  stor^ 
Rigsmøde  i  Oslo  1319  og  mødte  heller  ikke  der  i  1323. 
da  det  norske  Raad,  misfornøiet  med  Hertuginde  Inge- 
borg, overdrog  Erkebiskop  Eilif  at  udvælge  en  Drotsete 
som  Rigsforstander;  dertil  valgte  denne  Norges  dengang 
fornemste  og  rigeste  Høvding,  Hr.  Erling  Vidkunnssøn  af 
Bjarkø  og  Giske.  Med  denne  Mand  kom  Audfinn  ikke 
til  at  staa  paa  den  bedste  Fod.  Drotseten,  der  overtog 
Styrelsen  paa  en  Tid,  da  Hertugindens  Uduelighed  og 
Ødselhed  havde  bragt  Forvirring  i  Finantsvæsenet,  har 
naturligviis  maattet  gjøre,  hvad  han  kunde,  for  at  forbedre 
Statsindtægterne,  og  maaskee  i  større  Udstrækning,  end 
nu  kan  paavises,  søgt  at  skaffe  Kronen  Eiendomme  til- 
båge,  som  ved  Gaver  eller  Overdragelser  vare  den  fra- 
komne.  Et  Exempel  kjendes  just  med  Hensyn  til  Ber- 
gens Bispestol.  Vi  erindre,  at  Kong  Erik  Magnussøn 
havde  skjænket  „sin  Ven"  Biskop  Narve  den  værdifnide 
Eiendom  Thorskar  i  Lofoten^.  Den  var  derefter  gaaet 
ind  i  Bispestolens  Eiendomsmasse,  men  Hr.  Erling  vilde 
have  den  igjen.  Audfinn  gjorde  tapper  Modstand  og  har 
vistnok  her  havt  Retten  paa  sin  Side,  hvorfor  han  ogsaa 
ved  Dom  beholdt  Gaarden  1324,  idet  endog  hans  gamle 
Modstander  Provst  Finn  optraadte  til  hans  Fordel.  Ikke 
længe  efter  søgte  Drotseten  at  bevæge  Geistligheden  til 
at  yde  Bidrag  til  Kampen  mod  Russer  og  Kareler,  der 
herjede  i  Norges  nordligste  Egne.     Hertil   var  imidlertid 


^    Keyser   har   (efter  N.  Gr.  L.)    givet    et   fortrinligt   Referat    af 
disse  Statuter  i   Den  norske  Kirkes  Historie,    II.  S.  198 — 209. 
2    Det  interessante  Brev  i  D.  N.  III.  No.  64,  cfr.  VII.  No.  101. 


OM  BERGENS  BISPEDØMME  I  MIDDELALDEREN. 


28^ 


Audtinn  ganske  uvillig  og  udtaler  sig  derom  i  et  Brev 
til  Erkebiskop  Eilif,  skrevet  i  Begyndelsen  af  Januar. 
Hans  Hovedgrund  til  at  negte  Bidrag  fra  sit  Stift  er  den, 
at  Præsteskabet  trykkedes  af  de  stadige  Udredsler  til  Pa- 
ven, hvilke  kun  med  stor  Vanskelighed  kunde  bringes  til- 
veie. Kort  efter  bortfaldt  ogsaa  dette  Spørgsmaal,  da 
der  samme  Aar  sluttedes  Fred  med  Novgorod,  hvorunder 
vore  russiske  Naboer  hørte. 

Om  Høsten  1327  holdtes  atter  et  vigtigt  Provin- 
cialconcilium  i  Bergen.  Erkebispen  indtog  naturligviis 
Forsædet,  men  Audfinn  har  dog  ikke  usandsynligt  været 
den  ledende  Aand.  Beslutningerne  ere  daterede  1.  Sep-^ 
tember.  Høist  characteristisk  er,  at  der  blev  vedtaget,  at 
nogle  af  Pave  Bonifacius  VlII's  Decretaler  skulde  oversættes- 
paa  Norsk  og  Oversættelsen  anbringes  paa  Tavler  ved  Bi-^ 
spesæderne,  ja  endog  i  de  større  Landsklrker.  Disse  Decre- 
taler gik  ud  paa,  at  ingen  Geistlig  maatte  indrømme- 
Lægmænd,  de  være  endog  Keisere  eller  Konger,  nogen- 
somhelst  Afgift,  og  at  Keisere,  Konger  og  alle  andre^ 
Høvdinger,  som  forsøgte  at  paalægge  Klerker  eller  Klostre 
Afgifter,  bemægtige  sig  deres  Gods  o.  s.  v.,  skulde  være 
faldne  i  Ban  formedelst  selve  Gjerningen^.  Og  i  Decre-^ 
talets  Opregning  af  alle  verdslige  Høvdingers  Titler  ind- 
førte  de  norske  Prælater  i  sin  Oversættelse  Ordet  Dro  t- 
seter,  uagtet  der  i  Originalen  ikke  fandtes  noget  Ord, 
der  kunde  gjengi  ves  netop  saaledesl  Overhoved  var  det 
den  1282  døde  Erkebiskop  Jons  Traditioner,  som  her 
aabenbart  gik  igjen;  hans  Navn  var  ogsaa  nævnt  og  en 
Forordning  af  ham  fornyet.  Det  er  klart,  at  hans  Christen- 

^  Det  vil  sige,  at  udtrykkelig  Bansættelse  var  overflødig;  de 
havde  saa  at  sige  bansat  sig  selv  ved  sin  Handling  (eæcowmwni- 
catio  latæ  sententiæ),  Paa  den  Maade  var  f.  Ex.  Botolf  Haa- 
Ixonssøn  i  1320  efter  Audfinns  Paastand  selvsagt  i  Ban. 


^84 


DR.  LUDVIG  DÅAE. 


ret  Og  Sættargerden  af  1277,    hvilke  begge  længe  factisk 
havde  været  afskaflfede,  stod  Hierarchiet  for  Øie. 

Samtidig  med  dette  Concilium  afholdtes  i  Bergen 
ogsaa  et  Møde  af  „Rigets  bedste  Mænd",  et  Raadsmøde, 
hvori  altsaa  saavel  Biskopper,  som  verdslige  Baadsmed- 
lemmer  have  deeltaget.  Ogsaa  den  fremdeles  umyndige 
Konge  var  tilstede.  Drotseten  og  de  verdslige  Raader 
have  ikke  fundet  sig  i  Prælaternes  Optræden.  Thi  i 
Midten  af  September,  14  Dage  efter  at  Conciliets  Statu- 
ter  vare  vedtagne,  maatte  Biskopperne  samtykke  i  en  af 
Kongen  udstedt  Retterbod,  hvorved  udtrykkelig  udtales, 
at  Haakon  den  gamles  og  Erkebiskop  Sigurds  Christen- 
ret,  altsaa  netop  den,  som  Jon  i  sin  Tid  havde  villet  af- 
løse  med  sin  egen,  skulde  være  gjeldende  Ret  i  Riget. 
Dette  var  vistnok  allerede  tidligere  bestemt  under  Haa- 
kon Magniissøn,  men  den  udtrykkelige  Gjentagelse  nu  er 
tydelig  nok  en  Protest  mod,  hvad  der  afConciliet  havde 
været,  om  just  ikke  besluttet,  saa  dog  sikkerlig  tilstræbt. 
Men  paa  den  anden  Side  har  Drotseten  ved  samme  Lei- 
lighed  lidt  et  Nederlag  derved,  at  man  fra  nu  af  finder 
en  Oantsler  Ted  lians  Side,  uden  hvis  Medvirkning  han 
ikke  herefter,  som  hidtil,  kunde  udstede  Kongebreve.  Og 
hvad  der  her  især  maa  interessere  os,  er,  at  den  Mand, 
som  nu  kom  i  Besiddelse  af  det  i  flere  Aar  ubesatte 
Cantslerembede,  netop  var  Audfinns  Vea  og  CKent,  Dr. 
Paal  Baardssøn,  der  ism  nogen  Tid  siden  (i  1325  eller 
1326)  vaar  tominen  tilbage  fra  sin  lange  Udenlandsreise. 
Paal  vides  at  have  staaet  i  høi  Gunst  hos  Hertuginde  In- 
geborg, med  hvem  han  maaskee  endog  fjernt  ude  har  væ- 
ret teslægtet^,  og  vi  finde  i  den  følgende  Tid  ogsaa  Aud- 
finn  i  venskabelig  Forbindelse  med  den  derimod  mod 
Drotseten  høist  forbitrede  Hertuginde. 

'    Se  min  Krønike  om  Erkebiskopperne  S.  104  fgg. 


OM  BERGENS  BISPEDØMME  I  MIDDELALDEREN. 


285 


Biskop  Audfinn  døde  1330,  samme  Aar,  som  Capel- 
magisteren  Finn.  Til  hans  Eftermand  valgtes  samme^ 
Aar  Haakon,  der  dog  kun  i  en  enkelt  af  de  islandske 
Annaler  nævnes  som  Magister^,  og  om  hvem  det  altsaa,. 
hvis  dette  —  hvad  jeg  betvivler  —  er  rigtigt,  vilde  være 
sikkert,  at  han  havde  studeret  udenlands  og  da  vel  helst 
i  Paris.  Der  forekommer  imidlertid  i  den  foregaaende 
Tid  to  Kanniker  i  Bergen  af  dette  Døbenavn,  Haakon 
Thoressøn  og  Haakon  Erlingssøn.  Den  første  var  Biskop 
Audfinns  Frænde  og  kaldes  vir  discretiis^^  hvilket  ikke 
var  noget  almindeligt  Prædicat  for  Kanniker.  Kunde  vi^ 
som  Keyser  har  gjort,  see  vor  Biskop  i  ham,  vilde  altsaa 
efter  to  Brødre  være  fulgt  en  tredie  af  samme  Slægtskab. 
Men  jeg  foretrækker  med  Munch  ^  at  antage  Haakon  Er- 
lingssøn for  den  rette.  Vi  finde,  at  denne  Mand  i  1319 
og  1328  har  været  pavelig  SubcoUector  og  siden  ogsaa 
Kannikernes  Repræsentant  i  deres  Trætte  med  Prædike- 
brødrene.  Ingen  af  de  to  Haakoner  kaldes  i  noget  Di- 
plom  Magister. 

Uvist  af  hvilken  Grund  tråk  det  i  Langdrag  mecl 
Haakons  Indvielse,  der  ifølge  Annalerne  først  skal  have 
fundet  Sted  1332.  Kort  efter  indviede  han  selv  Islæn- 
dingen  Egil  til  Biskop  i  Hole,  „fordi  Erkebiskop  Eilif  var 
hindret  ved  Sygdom***. 

Biåbop  Haakon  har  vistnok    været    en    fint    dannet 


Ann.  ved  Storm  347. 

D.  N.  VII,  No.  105—106. 

N.  F.  H.,  Unionsperioden  J,  114,  hvor  denne  Mening    synes  at 

være  bestemt  godtgjordt.      Ogsaa  0.  Kygh    er   af   samme  An- 

skuelse  (see  hans,  nu  mig  tilhørende,    Fortegnelse  over  norske 

Geistlige  i  Middelalderen). 

Ann.    p.  271,    hvor   denne   sidste   Indvielse  henføres    til  1333  ^ 

Erkebispen  var  imidlertid  død  2.  Nov.  1332. 


^86 


DR.  LUDVIG  DAAE. 


Mand  med  gode  Forbindelser  inden  Kongehuset  og  Lan- 
<lets  Aristokrati.  Herom  faar  man  god  Besked  gjennem 
de  mange  Breve  fra  hans  Haand,  der  ere  bevarede  der- 
ved, at  de  indførtes  i  Copibogen.  Den  Familie,  med 
hvem  han  navnlig  stod  i  intim  Berøring,  var  Drotseten, 
Hr.  Erling  Vidkunnsøn  af  Griske  og  hans  Huus.  Jeg  kan 
ikke  andet  end  nære  en  stærk  Formodning  om,  at  Haa- 
kon i  sin  Tid  maa  have  været  Lærer  for  Drotsetens 
tidlig  bortdøde  Søn  Bjarne  Erlingssøn,  hvem  han  i  sine 
Breve  til  Faderen  jevnlig  kalder  „vor  Bjarne",  og  til 
hvem  han  skriver  i  en  særegen  kjærlig,  næsten  faderlig 
Tone.  Især  er  der  en  Ytring,  som  taler  for  min  For- 
modning. Haakon  beder  nemlig  i  1338,  uvist  i  hvilken 
Anledning,  sin  unge  Ven  om  idelig  at  have  i  Erindring 
et  latinsk  Vers  (quidquid  agas,  prudenter  agas  &  c),  „h  v  il- 
ket Vers  han  længe  har  kunnet",  det  vil  vel  sige  i 
tidligere  Aar  lært  af  Haakon  selv.  Slægtskab  synes  der 
dog  ei  at  have  været  mellem  Biskoppen  og  Erling  Vid- 
kunnssøn,  da  Haakon  vel  benævner  ham  sin  kjære  Ven, 
men  aldrig  sin  Frænde. 

Et  udførligere  Uddrag  af  Haakons  Breve  til  Konge- 
huset, Biskopperne  og  andre  Stormænd  o.  s.  v.  er  over- 
flødigt,  da  P.A.Munch,  den  første,  der  har  henledet  Op- 
mærksomheden  paa  denne,  da  endnu  utrykte  Skat  og  med- 
delt Brevene,  ikke  alene  i  Original,  men  ogsaa  i  Over- 
sættelse^,  har  gjengivet  og  refereret  deres  Indhold  paa 
den  kyndigste  og  fortrinligste  Maade^. 

Det  kan  bemærkes,  at  Biskoppen,  i  hvis  Regjerings- 
tid der  paa  Østlandet  forekom  flere  Uroligheder  fra  Stor- 
mændenes  Side,  synes  trods  sit  fortrolige  Forhold  til  flere 


1    Samll.  til  N.  F.  Hist.  V. 

*    N.  F.  Hist.,  Unionsperioden  I,  328  fgg. 


OM  BERGENS  BISPEDØMME  I  MIDDELALDEREN. 


287 


af  Deltagerne  i  de  politiske  Brydninger,  selv  at 
have  holdt  sig  udenfor  disse  og  overhovedet  at  have 
indtaget  en  meget  forsigtig  Holdning.  Flere  Tegn  tyde 
paa,  at  Erkebiskop  Paal  og  Haakon  ikke  have  været  Ven- 
ner, medens  denne  stod  i  desto  venligere  Forhold  til  Er- 
kebispens med  ham  heller  ikke  altid  samstemmende  Kan- 
nik og  tilsidst  Eftermand  Arne  Vade.  En  speciel  Ven 
af  Haakon  var  den  lærde  Nordmand  Jon  Halthorssøn, 
Prædikebroder  i  Bergen  og  tilsidst  Biskop  af  Skaalholt 
(f  1339),  med  hvem  han  stadig  corresponderede  og 
vexlede  Gaver  ^.  Ogsaa  Salomon  af  Oslo  stod  i  særlig 
venskabelig  Forbindelse  med  Haakon. 

Hvor  anseet  end  Haakon  kan  synes  at  have  været, 
har  han  dog  havt  Uvenner,  der  have  klaget  over  ham  hos 
Paven,  thi  i  1337  modtoge  Erkebiskop  Paal  og  Biskop 
Erik  af  Stavanger  Opfordring  fra  Benedict  XII  om  at 
gjøre  ham  Forestillinger  i  Anledning  af  Domkirkens  slette 
Tilstand.  Det  hedder,  at  Biskoppen  „ligegyldig  for  sit 
Rygte  og  sin  Sjels  Frelse"  har  ladet  den  forfalde  i  den 
Grad,  „at  Tåget  er  ganske  ødelagt,  og  at  Folket  forme- 
delst Tagdryp  hverken  kan  staa  bekvemmeligt  eller  bede 
i  Kirken,  Klokkehuset,  der  var  opført  med  stor  Bekost- 
ning, er  ligeledes  uden  Tag-*  o.  s.  v.  ^,  Man  seer  ogsaa, 
at  Biskoppen  i  den  følgende  Tid  gjør  Indkjøb  af  Jern 
o.  s.  v.,  tydeligviis  for  at  udbedre  sin  Domkirke. 

Biskop  Haakons  Helbred  synes  længe,  maaskee  i 
hele  hans  Regjeringstid,  at  have  været  svag.  Allerede 
1338  klager  han  idelig  over  Sygelighed  og  søger  Frita- 
gelse  for  at  møde  i  Nidaros  ved  et  Concilium.  Det  seer 
ikke  ud  til,    at  han   har  visiteret  ret  ofte  i  sit  Stift,    thi 

^    I  Biskupa  sogur  (II,  p.   229)    kaldes   Haakon   og  Jon  Vielses- 

brødre,  hvilket  er  ganske  urigtigt. 
»    D.  N.  VII.  No.  142  (Brevet  er  defect). 


2^^  DR.  LUDVIG  DAAE. 

raellem  hans  mange  Breve  findes  neppe  mere  end  en  en- 
kelt Gang^  Visitatser  omtalte,  medens  i  hans  sidste  Le- 
veaar  1342  Erkebispen  tænkte  at  visitere  i  Bergens  Stift-,. 
Noget,  hvortil  denne  vistnok  ubetinget  var  berettiget,  men 
som  dog  var  paafaldende.  Imidlertid  har  Haakon  sikkert 
fra  sit  Sæde  holdt  Øie  med  Bispedømmets  Geistlighede 
I  1338  seer  man,  at  han  i  Lighed  med,  hvad  Arne  havde 
gjort,  traadte  strengt  op  imod  Overtrædelser  af  Coeli- 
batsloven,  skjønt  rigtignok  et  Par  Præster,  som  han  i  den 
Anledning  afsatte,  snart  igjen  toges  til  Naade^.  I  selve 
Bergen  optfaadte  han  med  Formaninger  imod  Fylderi  og 
anden  Uskikkelighed,  som  der  gik  i  Svang.  Flere  Spor 
om  hans  Virksomhed  ville  siden  blive  nævnte. 

Haakon  døde  inden  XJdgangen  af  1342. 

Haakons  Eftermand  Th  or  stein  hører  til  de  lidet 
kjondte  Biskopper.  Maaskee  er  ban  den  samme  Thor- 
stein  Erikssøn  (Kumpe),  der  nævnes  som  Kannik  i  Oslo 
i  Aarene  omkring  1340  og  fra  1386  tillige  i  Nidaros; 
denne  Mand  stod  i  megen  Anseelse  hos  Erkebiskop  Paal 
Baardssøu  og  aflagde  et  Par  Gange  paa  hans  Vegne  det 
befalede  Besøg  ved  Curien  i  Avignon*. 

Biskop  Thorstein,    der  i    (dog  kun  i  en    enkelt  Re- 

cension  af)  Annalerne  kaldes  Magister,    skal   ifølge    disse 

Tære  bleven  indviet  1343.     Vi  findé  ham  ved  et  Provincial- 

concilium  i  Bergen  1345   og   i    1347    paa  Baahus,    hvor 

han    var   tilstede     ved    Aflfattelsen    af    Kong    Magnus's 

norske  Testamente.     Han  døde  1349  i  den  store  Mandedød, 

der  begyndte  sine  Herjinger   ni^top   i  Bergen. 
(Fortsættes). 

1  D.  N.  IX.  No.  127 

»  D.  N.  VIII.  No.  150. 

»  D.  N.  IX.  No.  109  fgg.    Munch  N.  F.  H.,  Unionsp.  1. 328. 

*  Sée  min  Krønike  om  Erkebisperne  S.   112. 


LITERATUR. 


Forhandlingsprotokol  ført  i  Regjeringsraadet 
og  Statsraadet  Marts  til  December  1814.  IJdgivet 
fra  det  norske  Rigsarkiv.  Kristiania.  J.  Chr.  Gundersens 
Bog-  og  Nodetrykkeri.  H.  Anth.  E.  Gundersen.  1899. 
251   +  lY  Pagg.   8^^- 

Udgivelsen  af  den  ældste  Statsraadsprotokol  har  længe 
været  forberedt.  Den  er  et  historisk  Kildeskrift  af  Rang, 
som  det  var  at  ønske  snarest  at  se  udgivet  i  Trykken.  Jacob 
Aall  havde  benyttet  denne  Protokol  ved  Ildarbeidelsen  af 
mne  Erindringer,  og  har  der  i  Texten  ogsaa  meddelt  enkelte 
Brudstykker  af  Protokollens  Ordlyd.  Han  havdo  desuden 
der  henvist  til  et  andet  Brudstykke,  der  skulde  blive  trykt 
som  Bilag.  Men  dette  blev  dengang  ikke  offentliggjort. 
Heller  ikke  var  Protokollen  tilgjængelig,  da  Rigsarkivar 
Lange  i  sin  Tid  besørgede  den  anden  Udgave  af  Erindrin- 
gerne,  og  det  lovede  Brudstykke  kunde  da  ikke  medtages  i 
denne.  Det  er  vanskeligt  at  forståa,  hvad  der  kunde  for- 
anledige en  saadan  Indelukning  af  en  officiel  Begjerings- 
protokol. 

I  1881  blev  Protokollen  imidlertid  overleveret  til  Rigs- 
arkivet  og  dermed  tilgjængelig.  Enkelte  Afsnit  ere  senere 
trykte  af  mig.  Rigsarkivar  M.  Birkeland  ønskede  at  kunne 
udgive  Protokollen  samlet  og  lod  i  den  Anledning  Kopist 
Frøken  0.  Bugge  tåge  en  fuldstændig  Afskrift.  Først  efter 
Birkelands  Død  er  den  bleven  trykt  under  Tilsyn  af  Rigs- 
arkivar H.  J.  Huitfeldt  Kaas  og  Arkivar  E.  A.  Thomle. 
Den  sidste  har  ogsaa  besørget  Ildarbeidelsen  af  et  Register. 
Den  nye  Udgave  vil  være  kjærkommen  for  enhver,  der  sysler 
med  vor  Historie  i   1814. 

Hist.  tidsskr.  4  Række  1  Bind.  a 


2 


LITERATUR. 


Udgivelsen  er,  saavidt  det  kan  sees  eftor  en  partiel 
Jævnføring  med  den  originale  Protokol,  i  sin  Helhed  besør- 
get med  megen  Omhyggelighed.  Imidlertid  er  der  ogsaa, 
enkelte  Punkter,  hvor  der  kan  gjøres  Udsættelse;  jeg  skal 
nævne,  hvad  jeg  har  fundet. 

Det  havde  vistnok  været  meget  ønskeligt,  om  de  til 
Protokollen  hørende  Bilag  samtidig  havde  kunnet  trykkes. 
Det  er,  som  i  Fortalen  anført,  ganske  rigtigt,  at  disse  ikke 
ere  fuldstændige.  Men  det  er  dog  ikke  saa  ganske  haabløst 
at  samle  den  største  Del  af,  hvad  der  engang  har  været 
StatsraadsprotokoUens  Bilag. 

Protokollen  er  ikke,  som  det  heder  i  Fortalen,  skreven 
med  to,  men  med  tre  Statssekretærers  Hænder.  Fortalens 
Forfatter  har  aldeles  overseet,  at  en  ikke  ringe  Del  af  Pro- 
tokollen er  skreven  af  kst.  Statssekretær  Fisdher,  der  fun- 
gerede  i  Oktober  og  November  1814.  Der*  er  S.  119  og- 
S.  127  i  Noter  indført  Bemærkninger  om,  at  det  er  en  ny 
Haand,  som  kommer  ind,  hvorimod  der  ikke  her  S.  179 
er  givet  nogen  Oplysning  om,  at  der  her  begjTider  en  helt  ny 
Haandskrift,  nemlig  P.   C.  Holsts. 

S.  39  er  L.  15 — 16  f.  o.  indkommen  paa  urigtigt  Sted. 
Texten  er  rigtig  trykt  i  mine  Bidrag  til  Norges  Historie 
1814,  IT,  S.  272.  Ordene:  saaledes  at  o.  s.  v.  ere  i 
Originalen  skrevne  over  den  foregaaende  Linie  og  maa  i 
Henhold  dertil  være  at  indskyde  foran  Ordene:  og  blev  da 
følgende  i  saa  Henseende  eensstemmigen  vedtaget, 
hvormed  dette  Stykke  saaledes  kommer  til  at  afsluttes. 

Som  en  mere  væsentlig  Anke  maa  nævnes  den  Maade. 
hvorpaa  TJdgiveriie  have  anordnet  Protokollens  Underskrifter. 
1  den  originale  Protokol  findes  disse  i  én  Rækkefølge,  der 
er  bestemt  efter  deres  Anciennetet.  Hver  Statsraad  har  sit 
faste  Sted,  hvor  han  skriver  sit  Navn,  og  om  han  ikke  har 
underskrevet  samtidig  med  sine  Kolleger,  saa  kan  han  senere 
anbringe  sit  Navn   paa    den    hatii    tilkommende    Plads.      Det 


LITERATUR.  O 

har  jævnlig  hændt,  at  dette  senere  er  forsømt;  mon  da  staar 
Pladsen  aaben.  Grev  Essens  Navn  er  saaledes  ikke  kommet 
med  før  langt  ind  i  December.  Deraf  kan  ikke  sluttes,  at 
han  har  været  fraværende.  Han  har  kun,  efterat  Proto- 
kollen var  renskreven,  forsømt  at  paafcire  sit  Navn.  Af 
Udgaven  kan  dette  ikke  forstaaes.  Navnene  trykkes  der  i 
umiddelbar  Fortsættelse,  og  den  Linie,  hvorpaa  Statholderens 
Navn  skulde  staa,  hoppes  helt  over.  Anden  Linie  har  sine 
bestemte  Navne  og  tredie  Linie  sine.  Men  Udgaven  gjør 
anden  Linie  til  første*  og  tredie  til  anden  og  tager  oveni- 
kjøbet  Navne,  der  høre  til  tredie  Linie,  og  rykker  dem  helt 
op  i  første.  Jeg  kan  vise  dette  ved  et  Exempel.  I  Origi- 
nalen kan  det  se  saaledes  ud: 

B/Osenkrantz.  Jonas  Collett. 

D.  Hegermann.  Motzfeldt. 

Dette  kan  Udgaven  alt  gjengive  i  en  og   samme   Linie: 

Rosenkrantz.  Jonas  Collett.  D.  Hegermann.  Motzfeldt. 

Paa  den  Maade   frembringes    et    galt    Indtryk,    og    den, 

som  ser  det,  maa  nødvendigen    faa    den    Forestilling,    at    de 

Statsraader,  hvis  Navne  mangle,  ikke  have  deltaget  i  Mødet, 

livad  ad  andre  Yeie  kan  kontrolleres   ikke    at    være    rigtigt. 

Det  eneste  rigtige  er  at  trykke    Linie    for    Linie,    med    den 

for  Statholderen  reserverede  Linie  aaben,    og  med  de  øvrige 

aabne  Mellemrum    for    Navnene.      Jeg  har  selv  Erfaring  for, 

at  den  Maade,  hvorpaa  Navnene  nu  arrangeres,  kan  vildlede. 

Efter    Udgaven    skulde    man    kunne    mene,    at    Grev    Wedel 

først  havde  mødt   13.    December   i    Statsraadet.     I    en    Note 

ved   dette  Møde  (8.    199)    er    det    nævnt,    at    Sommerhielm, 

hvis   Forfald  den  Dag  udtrykkelig  refereres,  har  underskrevet, 

men   atter  slettet  sit  Navn.      Det  rigtige   vilde    været    tillige 

at   markere  den  aabne  Plads  mellem  Rosenkrantz  og  Collett, 

hvor  han  regelmæssig  skulde  skrive  sit  Navn.     Denne  Under- 

skrifternes  Ordning    er    ingen    ganske    uvæsentlig    Sag.     De 


^  LITERATUR. 

norske  Statsraader  holdt  ligesaa  nøie  paa  sin  Rang  og  Anci- 
ennetet  i  Regjeringen,  som  Medlemmerne  af  noget  Regjerings- 
kollegium  i  Kjøbenhavn.  Yi  faa  der  et  lidet  Bidrag  til 
Historien  om  den  første  Grundlæggelse  af  den  nye  norske 
Statsadministration.     Dette  er  overseet  i  TJdgavQn. 

S.  156  nævner  Protokollen,  at  der  blev  indvilget  Afsked 
af  den  norske  Søetat  for  Sølieutenant  P.  S.  Flure  i k,  hvis 
Navn  ogsaa  opføres  paa  Registeret.  Men  dette  var  fingeret, 
og  Mandens  virkelige  Navn  var  P.  S.  Kierulf,  Lieutenant 
i  den  danske  Marine. 

Yngvar  Nielsen. 

P.  Munch.  Købstadstyrelsen  i  Danmark  fra  Kristian 
iVs  tid  til  enevældens  ophør  (1619—1848).  I.  237 
Sider.  II.  196  Sider.  København  1900.  Det  nordiske 
forlag. 

I  1897  blev  vor  historiske  Literatur  beriget  med  Pro- 
fessor Aschehougs  ^,De  norske  Communers  Retsforfatning  før 
1837"  (i  Universitetets  Festskrift  ved  Kong  Oscars  Jubilæum). 
Nu  har  en  ung  dansk  Historiker  behandlet  samme  Emne  for- 
de  danske  Provinsbyers  Vedkommende  og  det  paa  en  saadan 
Maade,  at  vor  Indsigt  baade  i  det  danske  og  norske  Bysam- 
funds  Historie  er  bleven  dybere  og  rigere,  end  den  var  selv 
efter  Læsningen  af  Aschehougs  Afhandling.  Disse  større 
systematiske  Arbeider  har  derhos  faaet  et  værdifuldt  Tillæg 
i  Alexander  Bugges  „  Studier  over  de  norske  Byers  Selvstyre 
og  Handel  før  Hanseaternes  Tid  (udgivet  af  Den  norske 
historiske  Forening  1899),  og  efter  hvad  jeg  har  ladet  mig 
fortælle,  .er  ^n  anden  dansk  Historiker  ifærd  med  at  udgive 
en  Bog  om  de  danske  Kjøbstæders  Historie  før   1619. 

Den  Interesse  for  de  kommunale  Samfunds  Udviklings- 
historie,  som  i  disse  Arbeider  har  fundet  sit  literære  Udslag-, 
er  visselig  ikke  Tilfældets  Verk.  I  over  et  halvt  Aarhundrede 
har  den  europæiske  Germanistik  været  ihærdig  sysselsat  med 


LITEBATUR.  ^ 

Granskningen  af  de  oldgermanske  og  middelalderlige  Smaa- 
samfunds  Oprindelse  og  Organisation,  deres  Betydning  og 
rette  Plads  i  de  germanske  Folks  Historie.  Disse  Forsk- 
ninger har  givet  det  sikre  Resultat,  at  de  germanske  Folk 
har  været  beherskede  af  en  stærk  og  udpræget  Samfundsaand, 
der  ikke  alene  skaffer  sig  TJdtryk  i  deres  Ætteforbund  eller 
i  andre  paa  Blodsbaand  eller  naturlige  Tilbøieligheder  hvi- 
lende Forbindelser,  men  ogsaa  har  skabt  en  Hække  Intéresse- 
samfund  til  Fremme  af  materielle  og  ideelle  Formaal.  Til 
disse  Interessesamfund  hører  Gilder  og  Lag  og  alle  de  mange- 
artede Genossenschaften,  som  trivedes  og  blomstrede  rundt 
om  i  de  germanske  Lande,  og  hvis  historiske  Skjebne  Ber- 
linerprofessoren  0.  Gierke  har  behandlet  i  et  Verk  paa  tre 
tykke  Bind  (Das  deutsche  Genossenschaftsrecht  I — ILE  (1868 — 
1881).  Herhen  hører  da  ogsaa  Bykommunen,  om  hvis  Op- 
rindelse og  første  Udvikling  navnlig  tyske  Historikere  og 
B;etshistorikere  har  skrevet  et  helt  Bibliothek  (se  Literatur- 
fortegnelse  i  K.  Schroders  Lehrbuch  der  deutschen  Bechts- 
geschichte.  3.  Ausg.  (1899)  S.  608 — 12).  Den  nordiske 
Historieforskning  kan  derimod  ikke  siges  at  have  ofret  alle 
disse  Sraaasamfund  den  Opmærksomhed,  de  fortjener,  og  man 
har  derfor  lige  til  den  nyeste  Tid  ofte  stødt  paa  den  Sæt- 
ning, at  Nordboerne  og  da  navnlig  Nordmændene  skulde 
have  været  blottede  for  Korporationsaand.  I  1885  kom  da 
en  tysk  Betshistoriker  og  rev  os  grundig  ud  af  denne  Vild- 
farelse;  ja  han  søgte  endog  at  hævde  den  i  vore  Øine  den- 
gang  ligefrem  latterlige  Paastand,  at  det  europæiske  Gilde- 
væsen  havde  sit  egentlige  Forbillede  i  det  nordiske  fost- 
broe5ralag.  Jeg  sigter  til  Max  Pappenheims  grundlæggende 
Arbeide  om  „Die  altdanischen  Schutzgilden"  (Breslau  1885), 
der  i  1888  fulgtes  af  en  ligesaa  grundig  Afhandling  om  de 
norske  Beskyttelsesgilder  (,.Ein  altnorwegisches  Schutzgilden- 
statut".  Breslau  1888).  Max  Pappen  heim  søgte  her  i  norske 
Dokumenter  Støtte  for  den  saakaldte   „Gildeteori",     der  gjør 


O  LITERATUR. 

Gildestyret  til  Bystyrets  Ophav  og  Forbillede,  en  Anskuelse, 
som.  ogsaa  Alexander  Bugge  tager  Ordet  for  (se  hans  Studier 
S.  101   f.). 

Nærværende  Anmeldelse  giver  mig  imidlertid  ikke  Anled- 
ning til  at  indgaa  paa  Kjøbstadstyrets  Forhold  til  Gilde- 
væsenet.  Xaar  det  bebudede  Verk  om  de  danske  Kjøbstæ- 
ders  middelalderlige  Historie  er  udkommet  og  Nyrops  for- 
trinlige  Udgave  af  de  danske  Gilde-  og  Lagskraaer  foreligger 
i  afsluttet  Stand,  vil  jeg  forhaabentlig  faa  Leilighed  til  at 
give  dette  Tidsskrifts  Læsere  en  Oversigt  over  den  nyere 
Forsknings   Standpunkt  til  disse  Problemer. 

Det  foreliggende  Verk  bevæger  sig  ikke  paa  de  histo- 
riske Gaaders  Mark.  Forfatteren  har  havt  rige  Kilder  at 
øse  af,  og*  han  har  udnyttet  dem  paa  en  Maade,  som  for- 
tjener den  høieste  Bos.  Særlig  maa  det  betegnes  som  et 
stort  metodisk  Fremskridt,  at  han  systematisk  har  udnyttet 
Kjøbstadsarkiverne.  Herved  har  hans  Skildring  af  Bystyrel- 
sens  og  Bylivets  nyere  Historie  ikke  blot  vundet  i  Fylde  og 
Anskuelighed,  men  fremfor  alt  i  Tilforladelighed.  Hans  Arbeids- 
maade  maa  her  blive  den  fremtidige  Forsknings.  Vor  indre 
Historie  kan  ikke  længer  skrives  paa  Grundlag  af  de  trykte 
Lovsamlinger  og  andre  more  eller  mindre  tilfældige  Kilder, 
som  af  en  eller  anden  Grund  foreligger  i  trykt  Form.  Vi 
maa  træde  Folkets  virkelige  Liv  og  Livsforhold  nærmere. 
Vi  maa  fordybe  os  ikke  blot  i  Centralforvaltningens,  men 
ogsaa  i  den  lokale  Administrations  Brevsamlinger  og  Proto- 
koller. Det  er  Skatkamre,  om  hvis  virkelige  Indhold  vi  for 
det  meste  ingen  Anelse  kan  have,  og  hvis  Bigdom  nu  nær- 
mest virker  afskrækkende  paa  de  fleste.  P.  Munch  har  imid- 
lertid vist,  hvad  en  øvet  og  skoleret  Historiker  her  kau 
udrette,   og  hans  Verk  vil  og  maa  mane  til  Efterfølgclse. 

De  danske  Kjøbstæders  og  deres  Styres  Historie  fra 
1619 — 1848  danner  efter  Forf.s  Fremstilling  8  Epoker,  dei 
behandles  i  ligesaa  mange  Kapitler,  hvis   Overskrifter  angiver 


LITER /^TUR. 


hvert  Tidsrums  Karakter.  Den  første  Dels  1.  Kapitel  (1 
1 — 66)  indledes  med  en  Oversigt  over  Middelalderens  Kjøb- 
mandsstyi-e  og  omhandler  forøvrigt  ,,statsmagtens  og  de  menige 
borgeres  voksende  indflydelse  1619 — 57".  Med  den  ulyk- 
kelige Krig  med  Sverige  1657 — 60  indledes  en  ny  Epoke, 
der  karakteriseres  som  „det  gamle  danske  bylivs  opløsnings- 
tid  1657—82"  (I  67—82).  Saa  følger  „enevældens  ordning 
1682—1701"  (I  83—115);  derefter  „det  middelalderlige 
selvstyres  fuldstændige  ophør;  embedsmandsstyrets  grund- 
læggelse:  den  første  begyndelse  til  det  moderne  selvstyre 
1701—45"  (I  116—153).  I  5.  Kapitel  giver  Forf.  en  Over- 
sigt over  „evropæisk  købstadstyre  fra  16.  aarhundrede  til 
midten  af  18.  aarhundrede",  hvor  der  gjøres  Rede  for  By- 
styrelsens  Ordning  i  Slesvig  og  Holsten,  Sverige,  Preussen, 
Erankrig  og  England  (I  154 — 186).  I  et  Tillæg  omhandles 
Kilderhe,  Stiftamternes.  Amternes  og  Byernes  Arkivsager, 
<le  sid  ste  i  Form  af  en  tabellarisk  Fortegnelse  over  Byernes 
Uetsprotokoller  (Raadstuprotokoller  og  Bysbøg^r),  Kæmner- 
regnskaber,  Breve,  Kopibøger  m.  m.,  med  Angivelse  af  de 
forskjellige  Arkivsagers  Begyndelsesaar;  derefter  følger  Tabeller 
over  Skatteydere^  1642,  1672  og  1769,  over  Embedssamraen- 
lægninger  1660 — 1767,  over  Embedsfordelingen  i  de  for- 
skjellige Perioder  og  endelig  over  de  eligerede  Borgeres  Op- 
rindelse,  Antal  og  Yalgmaade  (I  187 — 237).  Anden  Dels 
1.  Kapitel  omhandler  ,.embedsstyrets  udvikling;  det  moderne 
selvstyres  forberedelse  1745—87  (II  1—38);  2.  Kapitel 
..fremskridtstiden  1787—1807"  (II  39—88);  3.  Kapitel 
^.stilstandsaarene  1807 — 37"  (II  89 — 107);  4.  Kapitel  „evro- 
pæisk  købstadstyre  fra  midten  af  18.  aarhundrede  til  1848" 
^11  108 — 136);  5.  Kapitel  ,.den  danske  købstadlov  af 
3  837"  (II  137  —  170).  Derefter  giver  Forf.  i  ,,Slutning"  en 
sammenfattende  Udsigt  over  sin  Forsknings  Resultater  (II 
171  — 178)  og  endelig  i  et  „Tillæg"  tabellarisk  Oversigt 
over  „ valg  af  eligerede  og  borgerrepræsentanter  1797  — 1848", 
og     „regulativbestemmelser    fra    1838    og    1839"     angaaende 


8 


LITERATUU. 


Byraadsmedleminernes  Antal,  Census  for  Grundeiere  og  Angi- 
velse af,  i  hvilke  Byer  der  var  særlig  Ligningskommission 
eller  ikke,  samt  Aftryk  af  den  danske  K  jøbstadsan  ordn  ing- 
af  24.  Oktober   1837   (II  179—196). 

Der  kan  ikke  her  blive  Tale  om  at  levere  noget  fyldi- 
gere Referat  af  Forfatterens  Fremstilling.  Dens  Form  er  i 
mine  Øine  et  overmaade  tiltalende  Vidnesbyrd  om  den  danske 
Stilkunsts  høie  Standpunkt,  og  enhver  dannet  Mand  med 
historisk  Interesse  vil  med  Lethed  og  det  bedste  Udbytte 
kunne  følge  Forf.s  Undersøgelser.  De  kritiske  Bemærkninger, 
som  en  Anmelder  efter  gammel  Tradition  altid  skal  gjøre, 
helst  overfor  en  yngre  Fagfælle,  maa  jeg  holde  tilbage  af 
den  simple  Grund,  at  jeg  ikke  har  fundet  nogen  Knag  at 
hænge  min  kritiske  Hat  paa.  De  danske  Kjøbstæders  Hi- 
storie har  hidtil  ikke  været  Gjenstand  for  min  specielle 
Granskning,  og  hvad  Forf.  har  at  sige  om  det  norske  og 
det  europæiske  Bystyres  Udvikling  i  nyere  Tid,  har  for  mig 
været  en  Kilde  til  Belærelse.  Hans  Skildring  af  de  retslige 
Forhold  og  Organisationer,  som  er  det,,  jeg  bedst  kan  bedømme,, 
vidner  om  en  Indsigt  i  disse  Materier,  som  ingenlunde  kau 
siges  at  være  almindelig  i  historiske  Bøger. 

Der  er  mange  Detaljer  i  det  foreliggende  Verk,  som 
det  vilde  være  lønsomt  at  dvæle  ved.  Men  Hovedinteressen 
ligger  i  Forf.s  samlede  Syn  paa  Bystyrelsens  Skjebne  under 
Enevældets  Kegime.  Han  indleder  sit  Verk  med  et  Citat 
af  Indledningen  til  Kristian  IV's  Kjøbstadslov  af  7.  April 
1619,  der  paa  engang  angiver  Enevoldskongernes  Beaktioii 
mod  Middelalderens  Storborgervælde  og  Programmet  for 
deres  fremtidige  Indblanding  i  Bystyrelsen.  Kongen  ,,hafver 
met  synderlig  flid  betractet  oe  ofverveiet,  ved  hvad  middel 
oe  maade  kiøbstederne  udi  vore  riger  Danmark  oe  Xorge 
kunde  saa  «vel  som  udi  andre  fremmede  kongeriger  oe  lande 
met  mere  oe  støre  næring,  handel,  trafiq  tiltage  oe  sig 
forbedre    saa    vel    som    oe  bedre  justicie,     ordning    oe    policie 


LITERATUR.  ^ 

udi  deniiem  kunde  erholdis,  end  som  hidindtil  sked  er" ;  og 
han  har  fundet  „sligt  til  des  at  vere  forhindrit  meget  af 
den  aarsag,  at  nogle  enkende  faa  udi  hver  kiøbsted  øfrig- 
hedsbestilling  betienendis  den  gantske  næring,  som  samme 
steds  falder,  sig  allene  tileigner  oe  den  gemene  mand  ved 
atskillige  pratiqver  derfra  holder  oe  alfmufven  fast  efter 
deris  eget  tycke  regerer  oe  under  sig  hafver."  Program- 
met er  altsaa  Afskaffelsen  af  et  faatalligt  Patricierstyre  dels. 
ved  en  Forøgelse  af  Kontrollen  fra  oven  gjennem  Regjerin- 
gen, dens  Embedsmænd  og  dels  ved  en  stadig  voxende  Ud- 
videlse  a  f  Borge rskabets  Indfly  deise  paa  Bystyrelsen.  Veien 
fra  Middelalderens  oligarkiske  Patricierstyre  til  Nutidehs 
demokratiske  Borgerstyre  er  gaaet  gjennem  Enevældets  Em- 
bedsstyre.  Enevældets  selvstændige  Arbeide  i  denne  TJdvik- 
lings  Tjeneste  er  afsluttet  i  Frcmskridtstiden  1787 — 1807. 
Krigsaarene  indledede  ogsaa  nu  en  Stilstandsperiode,  og  i 
B-egjeringskredsene  holdt  man  snarest  igjen  mod  den  omsiggri- 
bende  europæiske  Liberalisme.  Denne  fandt  imidlertid 
enthusiastiske  Talsmænd  i  den  Embedsstand,  Enevældet  havde 
skabt,  og  i  den  Borgerstand,  hvis  Udvikling  ofte  havde 
ligget  den  varmt  paa  Hjerte.  Og  Liberalismens  Krav  var 
kommunalt  Selvstyre.  Dette  indførtes  samtidig  i  det  enevæl- 
dige  Danmark  og  det  konstitutionelle  Norge,  og  mellem 
1830  og  1848  grundlagdes  det  moderne  Kommunestyre  ogsaa 
i  de  andre  europæiske  Kulturstater  ,,ved  en  række  store 
organisatoriske  love".  „Kun  i  Sverige  og  hertugdømmerne 
blev  det  endnu  i  denne  tid  ved  drøftelserne"   (11   135). 

Ikke  raindst  interessante  er  Forf.s  Bemærkninger  (II 
172)  om,  at  det  dansk-norske  Enevældes  Kjøbstadspolitik 
gaar  sin  jævne  Fremskridtsgang  „uden  at  ledes  og  styres  af 
mænd  eller  partier  gjennem  bevidst  indgriben.  Byernes 
styrelse  hørte,  bortset  fra  aarene  efter  1830,  for  vore 
styrende  mænd  slet  ikke  med  til  den  politik,  der  fangede  deres 
interesser;     de    lod    det    gaa    som    det    kunde,     afgjorde     de 


10 


LITERATUR. 


spørgsmaal,  der  frembød  sig,  som  det  i  det  givne  tilfælde 
syntes  dem  fornuftig,  men  satte  sig  intet  øieblik  som  maal 
at  lede  styrelsen  ind  i  et  bestemt  spor.  Derfor  bliver 
"bystyrelscn  et  fortræffeligt  eksempel  paa,  hvorledes  dele  af 
€t  samfunds  udvikling  kan  foregaa  som  af  sig  selv  uden 
direkte  at  paavirkes  af  de  overfiadesvingninger,  som  foregaar 
i  regeringskredsene,  naar  man  skifter  fra  den  ene  gruppe 
af  mænd  til  den  anden.  Dette  gælder  i  fuldeste  maal  den 
tid,  der  ligger  forud  for  det  18.  aarliundredes  sidste  men- 
neskealder, men  endnu  for  denne  fristes  man  til  at  paastaa, 
at  om  Danmarks  styrer  hed  Struensee,  Høeg-Guldberg  eller 
A.  P.  Bernstorff,  det  var  for  vore  byers  styrelse  omtrent 
lige  meget.  Dette  vilde  dog  være  en  overdrivelse;  udvik- 
lingens  fart  ændredes  nu  med  ministerskifterne ;  men  vist 
«r  det,  at  som  bevægelsen  fremad  ingenlunde  standsede  i 
den  guldbergske  tid,  saaledes  var  den  endnu  i  Bernstorffs 
dage  væsentlig  ubevidst.  Først  efter  1830  fik  de  politiske 
svingninger  direkte  og  afgørende  betydning  for  byforfat- 
ningen.  Og  ganske  tilsvarende  stiller  det  sig  for  borgernes 
■egen  indflydelse  paa  kommunallovgivningen ;  før  1 830  findes 
ikke  antydning  af  partier  eller  beyidste  bevægelser  med  det 
maal  at  give  bystyret  det  ene  eller  det  andet  præg.  TT^et 
var  da  ad  indirekte  vej,  landets  historie  blev  bestemmende 
for  byernes;  det  var  gennem  selve  enevældesystemet  og 
gennem  hver  tids  materielle  og  kulturelle  kaar,  borgernes 
forhold  bestemtes.**  Efter  at  have  paavist  dette  nærmere, 
gjør  Forf.  (II  174)  opmærksom  paa,  at  Forholdet  var  det 
samme  i  andre  Enevoldsstater.  ,,Derimod  bevaredes  længe 
i  de  stater,  hvor  enevælden  ikke  gennemførtes,  i  større 
eller  mindre  grad  det  middelalderlige  storborgerstyre.  Hver 
af  disse  retninger  havde  sine  fortrin,  men  vist  er  det,  at 
enevældeprinciperne  i  hvert  fald  ikke  stod  de  moderne 
tjernere  end  de  principer,  der  fulgtes  i  de  lande,  som  beva- 
rede    den    traditionelle     ordning.      I    begge    de    to    gruppers 


LITERATUR. 


11 


hovedlande,  Frankrig  og  England,  skete  overgangen  til  de 
moderne  forhold  i  trediverne  i  vort  aaihundrede,  lige  tid- 
lig og  nogenlunde  lige  fuldstændig,  og  ganske  samtidig  fore- 
gik  den  i  Danmark."  ,,1^^^  er  da  —  fortsætter  Forf.  — 
ingen  grund  til  mod  den  danske  enevælde  at  rette  ankla- 
gen for  med  unænsom  haand  at  have  dræbt  vore  byers  fri 
borgerstyre  og  ogsaa  derved  bidraget  til  lammelse  af  vort 
folkeliv.  Enevældetiden  bragte  en  saadan  lammelse,  men 
denne  skyldtes  ikke  enevældens  politiske  system;  grunden 
dertil  var  vore  fyrsters  evneløse  udenrigspolitik ;  de  krige, 
der  bragte  elendighed  over  landet,  store  tab  og  smaa  for- 
dele, men  det  tungeste  ansvar  derfor  tog  vore  fyrster  paa 
sig  før  det  aar,  den  enevældige  magt  lagdes  i  deres  hæn- 
der.  Enevældens  indre  styrelse  har  intet  storstilet,  og  der 
er  ringe  grund  til  at  tale  stærke  ord  til  dens  pris;  svag 
og  uvirksom  var  den  det  meste  af  tiden.  Men  i  sig  selv 
var  den  fornuftig,  dens  retning  rigtig;  gennem  styrelses- 
former, der  ikke  tilfredsstiller  nutiden,  men  som  svarede  til 
datidens  forhold,  førte  man  udviklingen  ind  i  det  spor, 
der  bar  frem  mod  det  19.  aarhundredes  tilstaade.  Enevæl- 
detiden er  ikke  en  modsætning  til  den  ny  tid,  men  en 
overgang  til  den;  i  den  skabtes  grundlaget  for  det  sam- 
fundsliv,  der  nu  leves." 

Disse  Anskuelser  falder  i  Hovedsagen  sammen  med, 
hvad  baade  danske  og  norske  Historikere  tidligere  har  ud- 
talt.  Men  P.  Munch  har  leveret  et  nyt  og  vægtigt  Bidrag 
til   deres  Begrundelae. 

15.  Mai   1900. 

Absalon  Taranger. 

Erkebiskop  Henrik  Kalt  eisens  Kopibog. 
TJdgivet  for  Det  Norske  Historiske  Kildeskrift- 
fond  ved  Alexander  Bugge.  Christiania  1899. 
8^*>  XXXITI  +   226  ss. 


12 


LITERATUR. 


Genom  en  i  Pastor,  Geschichte  der  Papste  I.  s.  562 
forekommande  notis  hade  i  Norge  uppmårksamheten  fåsts  vid 
tvånne  i  Universitets-biblioteket  i  Bonn  befintliga  hand- 
i^krifter,  som  tillhort  arkebiskopen  i  Nidaros  Henrik  Kalteisen 
(t  1465).  Vid  en  på  stallet  af  Dr.  Alex.  Bugge  foretagen 
undersokning  befanns  dock  endast  den  ena  vara  af  intresse 
for  Norge.  Dess  varde  ar  emellertid  mycket  stort,  då  den, 
såsom  utgorande  Henrik  Kalteisens  kopiebok,  lemnar  synner- 
ligen  vigtiga  bidrag  till  belysningen  af  såval  de  kyrkliga 
som  historiska  forhållandena  i  Norge  under  Kalteisens  kort- 
variga  arkebiskopstid.  —  Den  har  nu  „for  det  Norske  Histo- 
riske Kildcskriftfond^   utgifvits  af  Dr.   Alexander  Bugge. 

Man  kan  emellertid  hysa  olika  åsigter  om  såttet  for 
utgifvandet  i  tryck  af  historiska  handlingar.  Dr.  Bugge 
har  tydligen  foljt  den  regeln,  att  man  så  noga  som  mojligt, 
afvcn  i  de  minsta  detaljer,  bor  folja  handskriften.  Mig  åter 
synes  det,  att  man  i  fråga  om  en  så  ung  handskrift  som 
denna,  åtminstone  i  fråga  om  stora  bokstafver  och  inter- 
punktering,  bor  modernisera  texten.  Densamma  blir  dåri- 
genom  mer  ofverskådlig  och  lattlast,  och  den  historiska  kall- 
kritiken  torde  icke  i  nogon  vasentlig  mon  Uda  daraf.  — 
Vidare  torde  en  utgifvare,  dock  alltid  med  anmarkande  af 
rattelser  och  andringar,  vara  berattigad  att  ratta  och  andra 
uppcnbara  felskrifningar  och  omeningar.  Detta  har  emellertid 
icke  gjorts  af  Dr.  Bugge.  —  Slutligen  forefaller  det  mig 
vara  en  fortjenst,  om  utgifvaren  forser  de  skil  da  afdelningama 
och  handlingarna  med  forklarande  rubriker.  Detta  har  ej 
haller  iakttagits.  Texten  skulle  dock  dårigenom  vunnit  i 
lasbarhet.  Något  besvarligt  år  det  nåmligen  att,  såsom  i 
fråga  om  Questio  20 — 23,  endast  hafva  svaren  i  sjelfva 
texten  men  frågorna  daremot  i  registret.  Sjelfva  handskriften 
jir  ock  tydligare  an  texten,  såsom  den  har  återgifvits.  I 
densamma  forekomma  nåmligen  hår  och  hvar  marginalrubriker, 
men  Dr.   Bugge  har  insatt   dem  i  sjelfva    texten    endast   an- 


LITERATUR. 


13 


gifvande  dem  genom  en  klammer  och  en  not.  —  Detta  år 
dock  endast  principiela  ånmårkningar,  och  om  utgifniags- 
sattet  kan  man  ju  ha  olika  åsigter. 

TJtgifvaren  har  tydligen  nedlagt  ej  ringa  arbete  på  att 
så  noggrant  och  omsorgsfullt  som  mojligt  återgifva  den  fore- 
liggande  handskriften  och  tyckes  också  lyckats  ratt  val  dåri. 
En  något  vårdslos  korrekturlasning  har  dock  vållat,  att  ej  fa 
tryckfel  qvarstå  oanmårkta,  och  stundom  stannar  ma;n  i  bviss- 
het,  om  tryckfel,  felskrifning  af  Kalteisen  eller  fellasning 
nf  TJtgifvaren  foreligger.  —  Med  beromvård  omtanke  har 
också  i  noter  anf6i*ts,  hvar  de  hos  Kalteisen  ofta  forekom- 
mande  citaten  ur  Jus  Romanum  och  Jus  Ganonicum  kunna 
uppsokas  i  dessas  modernare  upplagor.  Darvid  har  dock 
altfor  mycket  afseende  fasts  vid  det  ej  alltid  tillforlitliga 
registret  till  Friedbergs  upplaga  af  Jus  Ganonicum,  och 
kapitel  ha  ofta  anforts  som  obefintliga,  ehuru  de  utan  syn- 
nerligt  besvar  kunnat  återfinnas  i  Friedbergs  text,  sårskildt 
om  mojliga  felskrifningar  af  Kalteisen  och  måhanda  åfven 
fellasningar  af  IJtg.  beaktats.  Ej  så  sallan  saknas  också 
hånvisningar,  och  åfven  eljes  markes  i  fråga  om  dessa  noter 
-en  del  oegentligheter,  som  genom  storre  uppmarksamhet  vid 
korrekturlåsningen  kunnat  undvikas. 

Till  bestyrkande  af  hvad  jag  hår  anfort  må  anforas  en  del  af 
mig  anmårkta  tryckfel  och  bristande  citat  m.  m;  Jag  vill  dock 
forutskicka  den  anmårkningen^  att  jag  i  detalj  endast  granskat  1') 
«idor,  men  eljes  blott  undersokt  de  citat  m.  m.,  som  i  något  afse- 
ende forefallit  mig  misstånkta :  s.  7  r.  4  secundeum  for  seeun- 
d u  m ;  —  s.  7  r."l 4  penis  for  penitencia,  hvarjåmte  hånvisning 
«aknastil  Fr.  I.  c.  1  D.  VI  (De  pen.);  —  s.  10  n.  2.  tillagges  (De 
pen.);  —  s.  13.  n.  2.  troligen  afses  Fr.  I.  c.  46.  D.  L  (Eum  qui 
asseuerat);  —  s.  18  r.  8  nedifrån:  ni  ei  for  ni  si;  —  s.  21  r.  10 
nedifr.  festa  for  feria;  —  s.  24  r.  15  nedifr.  siue  for  sine, 
hvarjåmte  hånvisning  saknas  till:  Fr.  II.  III.  12.  cap.  un.  (Ut 
ecclesiastica  beneficia) ;  —  s.  26  n.  1.  Troligen  afses  Fr.  II.  III.  39.  (> 
<Quum  apostolus)  och  7  (Prohibemus) ;  —  s.  32  n.  9.  Såkerligen 
afses  Fr.  II.  III.  19  (Joannes  clericus);  —  s.  34  n.  3.  (L.  VI)  utgår: 
—  8.  34  n.  6:  (L.   VI),  tillagges;  —   s.    35    n.   11:  (L.  VI)  tillagges ; 


14 


LITERATUK. 


—  s.  37  11.  2:  qu.  1  tillagges;  —  s.  ;^7  n.  7:  (L.  VI)  tillagges;  — 
s.  37  n.  8  (De  consecr.)  tillagges;  —  s.  37  n.  11:  Mojligen  afses 
Fr.  I.  c.  59  C.  II.  qu.  7,  som  ofverensståmmer  i  afseende  på  inne- 
hållet  och  i  hvars  text  orden  quod  a  no  bis  forekomma;  —  s.  38 
n.  2:  qn.  for  qu.;  —  s.  3U  n.  7:  Fr.  I.  c.  18.  C.  VII.  qu.  1.  afses; 

—  8.  40  r.  8.  nedifrån:  imitaciones  for  mutaciones;  —  s. 
40  n.  10  Fr.  I.  c.  34.  C.  VII.  qu.  1  (mutaciones)  afses;  —  s.  41  n. 
1:  LXIIIfor  LXVill;  —  s.  42  n.  6:  clectione  for  electione; 

—  s.  43  n.  1:  XXXV.  c.   1.  et  c.  9.  for  XXXXV.  c.  1.  et   c.   18.; 

—  8.  43  n.  3:  1.  for  3.;  —  s.  44  r.  12,  13:  suffragancis  for 
suf  fr  aganeis;  —  s.  45.  n.  2:  (L.  VI)  tillagges;  —  s.  45  n.  5: 
eognouimus  for  cognouimus;  —  s.  46.  n.  11:  Fr.  I.  c.  1 . 
C.  VI.  qu.  2.  afses;  —  s.  47  n.  9:  (L.  VI)  tillagges;  —  s.  50  n.  3: 
Mojligen  afses:  Fr.  I.  c.  6.  D.  XVIII.;  —  s.  51  r.  10  nedifrån: 
tutorun  och  Papiniamu  8  for  tutorum  och  Papinianus; 

—  s.  52  r.  8  nedifrån :  concludeudi  for  concludendi;  —  s. 
57  r.  G  nedifrån :  Han  visning  saknas  vid  ex  insinuacione  till 
Fr.  II.  1.38.  3;  —  s.  57  r.  5  nedifrån:  H anvisning  saknas  vid 
Sicut  consuetudo  till  Fr.  II.  IL  19.  2;  —  s.  60  r.  12  nedifrån: 
episeopus  for  episcopus; —  s.  02  r.  19:  acquisitc  for  ac- 
quisite;  —  s.  64  n.  G :  XV  for  XVI;  —  s.  6G  r.  18:  vsupare 
for  v  su  r  pare;  — s.  GG  r.  7  nedifrån:  factam  for  fa  et  a;  —  s. 
66  n.  3:  Alamus  for  Al  anus;  —  s.  67  r.  17:  Corfirinando 
for  Confirm  an  do;  —  s.  68  r.  19:  voc  for  v  os;  —  s.  68  r.  iJ 
nedifrån:  hominibns  for  ho  mini  bus;  —  s.  70  r.  11:  Hånvis- 
ning  saknas  vid  Archiepiscopo  till  Fr.  II.  V;  7.  2.  (Clem.) ;  — 
s.  70  r.  9  nedifrån:  Hånvisuing  saknas  vid  li.  6***  till  Fr.  II.  V.  7. 
12  (L.  VI) ;  —  s.  71  n.  5:  Troligen  afses  Fr.  I.  c.  3.  C.  IX.  qu.  3  (Quum 
simus);  —  s.  71  n.  7:  Mojligen  afses  Fr.  I.  c.  6.  D.  XVIII;  —  s. 
73  n.  6:  Tillagges  (L.  VI);  —  s.  74  n.  4:  Helt  såkert  afses  Fr.  II. 
I.  31.  13,  ehuru  Kalteisen  felaktigt  anfcirt  li.  6^;  —  s.  74  n.  15: 
Fr.  1.  c.  97.  C.  XI.  qu.  3  (Qui  resistit)  afses;  —  s.  75  n.  6  :  Helt 
sakert  afses  Fr.  IL  III.  39.  25  (Quum  nuper);  —  s.  79  r.  2  nedi- 
från: Kalteisen  har  felaktigt  li^  6^;  —  s.  80  r.  4:  si  gil  lat  lm  fiir 
singillatim;  —  s.  80  n.  4:  Helt  såkert  afses  Fr.  IL  V.  1.  21» 
ehuru  Kalteisen  felaktigt  anfort  li»  6»;  —  s.  81  n.  2:  XX  for 
XXII;    —    s.  81  n.  7:  kun  1  for  2;  —  s.  82  n.  10:  jåmfor  n.  4: 

—  s.  83  n.  4:  2  9  for  3  9.  Fr.  har  samma  fei;  —  s.  83  r.  4  nedi- 
från :  nottecknet  6  bor  stå  vid  c«  1 ",  i  stallet  for  vid :  primo ;  —  s. 
83  n.  7:  Fr.  II.  III.  39.  24  (Veuerabili  fratre)  afses;  —  s.  84  n.  1 : 
Troligen  afses  Fr.  II.  I.  15.  6  (L.  VI.  De  officio  ordinarii);  —    s. 


LITE  RÅTUR.  15 

84  n.  3:  q  u.  1  fur  qu.  3;  —  s.  86  n.  2:  Troligen  afses  Fr.  II.  I. 
30  (studuisti);  ~  s.  80  n.  3:  48.:>  for  2^.41);  —  s.  8()  n.  7:  (L.  VI) 
tillagges;  —  s.  87  r.  11.  Hånvisning  saknas  vid  Episcopum  till 
Fr.  11.  C.  X.  qu.  1.;  —  s.  87  n.  8:  29,21  for  80,21  ;  —  s.  88  r.  12 
nedifrån:  Fr.  1.  c.  22  C.  XI.  qu.  1.  har  C  o  n  s  p  ir  ati  o  nu  m  for 
Kalteisens  C  on  i  ur  acionum;  —  s.  89  r.  9:  Fr.  1.  c.  2.').  C.  XL 
qu.  1 .  har  A  u  r  e  1  i  a  n  e  n  s  i  for  Kalteisens  Årelate  n  si;—  8. 
00  r.  10:  vestro  for  nostro;  -^  s.  90  n.  8:  Fr.  I.  c.  f).  C.  XXII 
qu.  f),  afses;  —  s.  91  n.  1  :  Helt  såkcrt  afses  Fr.  c.  42.  C.  XI.  qu. 
1.  (Inolita);  —  s.  91  r.  12:  Hånvisning  saknas  vid  placuit  till  det 
helt  sakert  afsedda:  Fr.  I.  c.  43.  C.  XI.  qu.  1;  —  s.  91  u.  5:  II. 
VI.  for  II.  IL;  —  s.  93.  n.  1  :  Tillagges  (Fr.  In  scriptis);  —  s.  93 
n.  7:  XXV  for  XXI;  —  s.  94  n.  3:  penis  for  penitencia;  — 
s.  98  r.  1 8 :  p  r  e  b  e  n  d  a  m  for  p  r  e  b  e  n  d  a  (V) ;  —  s.  99  n.  9 : 
Helt  sakert  afses  Fr.  IL  III.  (i.  1,  5,  0  och  Fr.  1.  c.  7.  C.  I.  qu. 
1;  —  s.  101  r.  17:  imonemores  for  immemores;  —  s.  102 
n.  3:  Tillagges  (Clem.);  —  s.  105  n.  1:  Helt  sakert  afses  Fr.  I.  c. 
18.  C.  VIL  qu.  1  (Quia  frater);  —  s.  lOG  n.  9:  (Clem.)  tillagges;  — 
s.  108  r.  13:  Hånvisning  saknas  vid  Stat  ui  mus  till  Fr.  II.  I.  <i, 
L  (L.  VI);  —  s.  Ul  r.  13:  q.  9.  for  q.  3.;  —  s.  Ill  n.  6:  IL  V. 
for  IL  II;  —  8.  Ul  n.  7:  Troligen  afses  Fr.  IL  II.  13.  U,  i  hvars. 
midt  orden  si  ve  ro  forekomma;  —  s.  Ul  n.  10:  Fr.  I.  c.  3L  C. 
XI  qu.  3  afses;  —  s.  1  U  n.  14:  Fr.  IL  V.  5  Reg.  20  (L.  VI)  afses. 

—  s.  112  n.  G:  Johan  XXI  for  Johan  XXII;  —  s.  U4  r. 
20:    Hånvisning  saknas    vid  ecce  till  Fr.  I.  c.  19.  C.  XVI  qu.   1.;; 

—  8.  U 5  n.  3 :  Med  kap.  frater  questionum  afses  troligen 
Fr.  II.  I.  29.  27  (Super  quæstionum) ;  —  s.  IJo  r.  U  nedifrån: 
Hånvisning  saknas  vid  i  n  n  o  t  u  i  t  till  Fr.  IL  I.  Hi.  20 ;  —  s.  1 15  n. 
7:  (L.  VI)  tillagges  ;  —  s.  11(5  n.  2.  Fr.  IL  V.  12.  Reg.  34  (Ueneri) 
(li.  VI.)  afses;  —  s.  117  r.  3:  conffteri  for  confiteri;  —  s. 
119  r.  13:  Hånvisning  saknas  vid  suffraganeis  till  Fr.  II.  L 
(i.  U;  —  8.  119  n.  3:  Fr.  II.  L  33.  14  afses;  —  s.  120  n.  2: 
(Clem.)  tillagges  ;  —  s.  121  r.  7  nedifrån:  f  it  for  sit?;  —  s.  123 
n.  4:  Fr.  IL  V;  12.  3  (L.  VI)  afses;  —  s.  125  n.  6;  enorurem 
for  enorme  m;  . —  s.  125  r.  8:  Hånvisning  saknas  vid  ve  ru  m  till 
Fr.  I.  c.  2b  p.  IV.  D.  LXIII;  -^  8.  127  r.  13  nedifrån:  Hånvisning 
saknas  vid  om  nis  till  Fr.  IL  V.  38.  12;  —  s.  127  r.  0  nedifrån: 
li  for  ei?;  —  s.  128  r.  15:  Hånvisning  saknas  vid  Seim  us  till 
Fr.  I.  c.  2.  D.  XLVIII;  —  s.  128  r.  15:  par  i  en  tes  for  pa  r  le- 
tes; —  8.  128  r.  16:  viriditatis  for  n  o  v  i  t  a  t  i  s  ?  ;  —  s.  128 
r.   1.  nedifrån:  ne  x  for  nee;  —  s.  128    n.    2:    Troligen    afses  Fr. 


16 


LITERATUR. 


ILL  14.2  (Ex  ratione);  —  s.  129  r.  11:  st  for  si;  —  s.  129  n.  o : 
Fr.  L  c.  97.  C.  XL  qu.  3.  afses;  —  s.  129  n.  9:  Med  kap.  cuncte 
afses  troligen  Fr.  IL  III.  27.  23  (Quum  te),  med  infamibus  afses 
Fr.  U.  V.  12.  Reg.  87.  (L.  VI)  och  med  inter  dilectos  troli- 
gen Fr.  IL  V.  31.  11  (i:  De  excessibus  j)rælatorum) ;   —   s.   129  n. 

11  :  Fr.  IL  IL  24.  23  (Quintavallis)  afses;  —  s.  130  n.  4:  Fr.  IL 
IL  28.  r>3  afses;  —  s.  134  r.  1:  ingruebant  for  ingruebat;  — 
«.  134  n.  2:  Troligen  afses  Fr.  IL  III.  38.  3  (Quoniam  in  quibusdam); 

—  8.  137  r.  4:  mataria  for  materia;  —  s.  138  n.  5  (L.  VI) 
tillagges;  —  s.  138  n.  9:  Mojligen  afses  Fr.  IL  III.  8.  6  (Quum 
nostris);  —  s.  139  n.  n :  Fr.  IL  V.  12.  Reg.  87.  (L.  VI)  afses;  — 
s.  143  n.  1,  2,  3:  (L.  VI)  tillagges;  —  s.  144  r.  12  nedifran: 
irrouocabiles  for  irreuocabiles;  —  s.  144  n.  3:  (L.  VI)  til- 
lagges; —  8.  147  u.  2:  Fr.  I.  c.  3.  C.  V.  qu.  1  (Si  quis  famosum 
afses;  —  s.  148  n.  2:  Fr.  IL  L  9.  4.  (A^dmonet)  afses;  —  s.  149  r. 

12  nedifran:  consiliatorum  for  consiliariorum;  —  s.  ir)0  r. 
9  nedifran:  serenitate  for  serenitati;  —  s.  158  r.  16  nedifran: 
grorificabo  for  glorificabo;  —  s.  158  r.  12  nedifran:  prer- 
sentaui  for  presentaui;  —  s.  159  r.  13:  tardessem  for  tar- 
dassem;  —  s.  160  r.  7:  archiepicopalem  for  archiepisco- 
palera;  —  s.  160  r.  8:  percorum  for  pecorum;  —  s.  100.  r.  10 
nedifran:  fauores  for  faut  or  es;  —  s.  168  r.  1:  cum  for  taraen: 

—  s.  168  r.  5  nedifran:  Sanctitate  lor  Sanctitati;  —  s.  169  r. 
1  nedifran:  re  gale  m  for  re  gul  ar  em?;  —  s.  174  r.  12:  titulis 
for  tituli?;  —  s.  188  r.  15:  jirocuratis  for  procuratores:  — 
8.  188  r.  11  nedifran:  aliquis  och  quo  for  aliquid  och  que  (V, 
hvarjåmte  uppmårksamhet  borde  fasts  vid  den  der  forekommande 
omeningen;  —  s.  211  r.  6  nedifran:  se  dis  for  se  di. 

Till  texten  har  Utg.  fogat  en  inledning,  i  hvilken  han 
dels  narmare  redogor  for  handskriftens  innehåll  dels  ock 
genom  sammanstallning  med  från  andra  hall  hamtade  upph>- 
ningar  redogor  for  de  olika  afdelningarnas  och  de  i  dem  fore- 
kommande uppgifternas  vigt  och  varde.  Har  kunde  mau 
dock  onska,  att  Utg.  varit  något  utforligare,  .  och  någen  sva- 
righet  borde  detta  ej  vållat  honom,  då  han  tydligen  vål  satt 
sig  in  i  denna  tids  historia  och  de  till  densamma  horaude 
historiska  kiillskrifterna.  Silrskildt  onskvardt  skulle  varit,  om 
de  siirskilda  afdelningarnes  inbordes  kronologiska  forhållanden 
iitirmare  belvsts. 


LITERATUR, 


17 


Handskriften  sonderfaller  namligen  i  tvånne  afdelningar 
af  beståmdt  skiljaktig  natur,  hvilka  från  borjan  tyckas  utgjort 
tvanne  .  skilda  bocker,  som  i  senare  tid  hopbundits  i  ett 
gemensamt  band.  —  Den  forstå  afdelningen  s.  1 — 130  år 
nåstan  uteslutande  af  kyrkoråttslig  natur.  I  denna  besvarar 
Kalteisen,  som  tydligen  amnat  på  fullt  allvar  tåga  sitt  biskops- 
kall,  en  mangd  frågor  (questiones),  som  antingen  verkligen 
framstållts  till  honom  eller  som  han  ansett  vara  af  vigt  att  i 
och  for  utofningen  af  sitt  embete  narmare  utreda.  Af  dessa 
torde  quest.  1 — 27  vara  skrifna  under  Kalteisens  uppehåll 
i  Bergen  vintern  1452/1453,  quest.  28 — 32  under  hans  uppe- 
håll i  Nidaros  sommaren  1453,  quest.  33 — 40  i  Bergen 
hosten  1453  och  tiden  narmast  dårefter,  samt  quest.  41 — 45 
sedan  han  redan  lemnat  Norge.  De  innehålla  namligen  bor- 
jan till  ett  vetenskapligt  arbete  rorande  de  kloster- andliges 
forhållande  till  det  sekulåra  presterskapet,  hvarom  under  storre 
delen  af  medeltiden  många  tvister  ågde  rum. 

Den  andra  afdelningen  s.  131  —  214  har  åter  varit 
afsedd  for  handlingar  af  mer  historisk  natur.  Af  den  ur- 
sprungliga  handskriften  saknas  dock  de  23  forstå  bladen. 
A  dessa  ha  troligen  funnits  afskrifna  de  bref,  utfårdade  af 
påfven  och  konung  Christiern,  som  åberopas  å  s.  143  och 
159.  —  I  denna  afdelning  har  dock  icke  en  så  strang  kro- 
nologisk ordning  blifvit  iakttagen  som  i  den  foregående. 
Så  t.  ex.  finnes  Kalteisens  bref  till  konung  Karl  Knutsson, 
ehuru  skrifvet  sommaren  1453,  infordt  å  s.  189 — 191  (handskr. 
fol.  48),  efter  sedan  Kalteisen  1454  lemnat  Norden.  — 
Hufvudstommen  af  de  hithorande  handlingarna  ror  tvisten 
mellan  Kalteisen  och  Marcellus  om  arkebiskopsstolen  i  Nidaros^ 
och  i  inledningen  s.  XXV  och  foljande  redogor  Utg.  for 
dessas  innehåll  och  datering.  Dervid  lemnar  han  också  tids- 
uppgifter  rorande  Kalteisens  resor  och  vistelse  vid  olika  till- 
fållen.  Dessa  åro  dock  stundom  ofullstandiga  eller  val  vaga 
och  någon  gang  oriktiga,  hvarfor  de    hår   må    i    någon    mån 

Hist.  Tidsskr.  4.  Række  1.  Bind.  ^ 


18 


LITERATUR. 


suppleras.     Kalteisen    kom,    såsom    Utg.    riktigt    anfort,    till 

Bergen  i  November   1452  och  emottogs  der    i    veckan    efter 

d.   11.  Nov.  (infra  octavas  S.  Martini)^.     Vintem  ofver  for- 

blef  han  i  Bergen  och  afreste    derifrån    (s.     159)    forst    den 

25.  April  (in  festo  S.  Marci)   1453.     Till  Nidaros   kom   han 

(s.   160)  d.  20.  Maj    (in    f.    sancto    penthecosten)    och    holl 

der    sin    forstå  pontificalmessa  d.   31.   Maj   (in  festo  Corporis 

Christi).     Ej  langt  derefter  torde    brefvet   till   konung    Karl 

Knutsson    (s.    189 — 191)    vara    skrifvet.    —    På   kallelse  af 

konung  Christi  em  återkom  Kalteisen  till  Bergen  i  September 

1453  och    afreste    derifrån    (s.    153)    forst    d.     17.    Oktober 

(festo    S.  Marthe)    i    sållskap    med    biskopen    af    Stavanger, 

hvarvid  ett  uppehåll  gjordes  vid  Notau.     Till  denna  tid  hora 

Marcelli  inlaga  af  d.   12.  Sept.    1453    (s.     131—136),  Kalt- 

eisens  svar  (s.    136 — 147)    skrifvet    mellan    d.    13.    och    19, 

Sept.,  Kalteisens    anbud    (s.     147—149)    af    d.     19.    Sept.* 

(feria    4:a    quatuor  temporum)  samt  de  f  olj  ande  handlingama 

(s.     149—154,     171—172)    och    Marcellus    skrif velse     emot 

Kalteisen  (s.   186 — 188),  'som    tydligen  år  stålld  till  konun- 

gens    Danska    råd,    hvilket  af  Utg.   icke  påpekats.      På  resa 

från    Notau  var  Kalteisen  d.  26.  Nov.   1453  (In  crastino  S. 

Katherine)  ^,    då    han    utfårdade    indulgensbref    for    Hartvfg 

Krummedike  (s.   208),   och  i  borjan  af    December    år    han  i 

Marstrand,  der  han    forblef   vintern    ofver.     Från    denna    tid 

harrora  indulgensbrefven  (s.  208,  210,  211),    af    hvilka    två 

åro  daterade,   d.  9.  Dec.   1453    (dominica    s^cunda    aduentus 

domini)  och  d.   12.  Jan.    1454.  —  Redan  d.  23.  April  1454 


*  Utg.  har  oriktigt  håufort  detta  datum  tiU  kapitlets   appellation 
emot  Kalteisen,  i  det  han  ej  gifvit  akt  på  felskrifningen  (s.  167) 

1453  for  1452.     Afvenledes  har  felskrifningen    å   foljande  rad, 

1454  for  1453^  forbisetts. 

«  Utg.  har  oriktigt  (s.  XXII)  14.  Sept. 

•  Utg.  har  felaktigt  d.  24.  Nov.  och  anfor  detsamma  bland  de  i 
Marstrand  utfårdade  brefven. 


LITERATUR. 


19 


(s.  Xn.  feria  tercia  post  festum  pasche)  ar  Kalteisen 
emellertid  i  Kopenhamn  ^,  hvarest  han  fick  tillfålle  att  infor 
Danska  rådet  i  pingstveckan  (d.  v.  s.  9 — 15  Juni)  1454 
frametålla  sin  sak  emot  Marcellus  (s.  158 — 164),  och  d.  13. 
Juli  (die  beate  Margarete)  *  fore  sin  afresa  aflemnade  till 
konungen  sin  officiella  afskedsansokan  (s.   172 — 173). 

Sedan  Kalteisen  lemnat  Norden  anvandes  han  en  tid  af 
konung  Christiern  som  ombud  såval  i  Tyskland  som  vid 
kurian  i  Bom,  hvarom  flere  har  aftryckta  handlingar  båra 
vitnesbord.  Under  dessa  år  fortlefde  också  hans  intresse  for 
Norden  och  hans  gamla  kyrkoprovins,  och  med  omsorg  inskref 
han  i  kopieboken  donsamma  rorande  handlingar,  af  h^'ilka 
jag  sårskildt  vill  påpeka  den  forut  okånda  Faroiska  biskops- 
kronikan,  samt  sokte  åfven  på  basta  satt  tillvarataga  sin 
forrå  kyrkas  intressen.  —  Att  nårmare  redogora  for  alla 
hithorande  handlingar  och  deras  inbordes  forhållande  skulle 
dock  fora  mig  altfor  langt» 

Hvad  de  af  TJ  tg.  eljes  i  Inledningen  meddelade  upp- 
gifterna  betråffar,  vill  jag  blott  påpeka,  att  Bartolomei  Co- 
ronensis  legation  till  Norden  ej  år  så  okånd,  som  Utg.  s. 
XXI  anser.  Porthan  anfor  nåmligen  i  sin  „Accessio^'  (s. 
103)  en  handling  rorande  densamma  och  åfven  Styffe  har  i 
flina  „ Bidrag"  (s.  XL VI)  en  om  ock  delvis  oriktig  notis 
derom.  Sjelfva  instruktionen  for  Bartolomeus  har  dessutom 
återfunnits  i  Vatikanens  arkiv.  Vidare  må  anmårkas,  att 
riddaren  Øijan  Karlsson  (s.  XXI)  ej  var  svensk,  utan  norsk 
flå  till  bord  som  bostad,  att  Torbjørn  Bille  (s.  XXI)  åtminstone 
enligt  "  mig  tillgångliga  historiska  och  biografiska  skrifter 
aldrig  var  hofvidsman  på  Bohus,  och  att  det    i   den    s.    209 


*  Utg.  nåmner  (s.  XXVI)  att  han  kom  dit  „vaaren  eller  somme- 
ren 1494". 

^  Utg.  har  oriktigt  d.  24  Juli.  Ofvananforda  datering  af  festo 
S.  Marthe  visar,  att  Kalteisen  foljde  den  Tyska  kalendern  och 
ej  den  nordieka. 


20 


LITERATUR. 


aftryckta  handlingen  ofverskrifna  namnet  „Eckardo''  troligeu 
afser  den  svenske  landsflyktige  riddaren  Eggerd  Krummedike 
och  ej  Eggert  Frille  (s.  XXXI).  ^  Betraffande  det  från  dom- 
kyrkan  i  Nidaros  stulna  eLhorningshornet  (s.  XTTT  och  s. 
198 — 200)  kunde  anmarkts  den  egenskap  af  talisman  emot 
gift,  som  under  medeltiden  tillades  dylika  foremål,  då  just 
deri  dessas  egentliga  varde  låg. 

Om,  och  såsom  af  ofvanstående  framgår,  det  satt,  hvarpå 
denna  handskrift  utgifvits  ej  ar  fullt  felfritt,  har  man  dock 
allt  skal  att  vara  såval  Dr.  Bugge  som  Det  Norske  Histo- 
riske Kildeskriftfond  tacksam  for  dess  offentliggorande  i  tryck, 
då  densamma,  såsom  ofvan  påpekats,  innehåller  synnerligcn  vig- 
tiga  bidrag  till  Norges  historia.  Man  torde  också  vara 
beråttigad  at  betrakta  densamma  som  en  af  de  vigtigare 
urkundspublikationer,  som  under  de  senaste  åren  utgifvits  i 
Norden, 

K.  H.  Karlsson. 


Bemærkninger  ved  Recensionen  over.Udgaven 
af  Regjeringsprotokollen  for  1814  (ovenfor  S.  81  ff.). 
Ved  TJ dgi verne. 

I  Anledning  af  Professor  Y.  Nielsens  Recension  over 
Aftrykket  af  den  Norske  Statsraadsprotokol  for  1814  ønske 
TJdgiverne  at  gjøre  nogle  Bemærkninger,  dels  af  Hensyn  til 
dem  selv  for  at  vise,  at  de  have  gaaet  frem  med  langt  mere 
Circumspection,  end  Recensenten  synes  at  forudsætte,  dels 
for  at  berolige  de  Historikere,  der  skulle  benytte  Udgaven, 
og  som  nu  muligens  kunde  befrygte,  at  der  ikke  er  udvist 
den  nødvendige  Forsigtighed  og  Omtanke. 

Hvad  Eftersøgningen  og  Aftrykningen  af  Bilagene  til 
StatsraadsprotokoUen  angaar,  da  vilde  dette  være  et  saa  be- 
sværligt,   og  især  langvarigt  Arbeide,   at  dets  Afslutning  efter 


LITERATUR. 


21 


al  Sandsynlighed  vilde  have  forhindret  den  hele  Udgivelse. 
Som  i  Fortalen  antydet,  kunne  disse  Actstykker  udgives  som 
et  særskilt  Bind,  om  nogen  vil  paatage  sig  det  dermed  for- 
bundne Arbeide.  Bilagene  ville,  om  de  kunne  samles,  i  alle 
Fald  ikke  udgjøre  den  mindre  Del. 

Fortalen  nævner  ikke  og  har  derfor  heller  ikke  over- 
seet,  hvor  mange  Hænder  der  findes  i  Protokollen,  da  dette 
fremgaar  dels  af  Texten  selv,  dels  af  Noterne.  Protokollen 
er  nemlig  ikke,  som  Anmelderen  mener,  kun  skreven  med  3 
men  med  5  forskjellige  Hænder.  Det  er  imidlertid  kun  de 
to  virkelige  Statssecretairers  (v.  Holtens  og  P.  C.  Holsts) 
særegne  Orthographi  og  Haandskrift,  hvorom  en  Bemærkning 
gjøres  i  Fortalen;  om  de  tre  andre  Hænder  ere  de  nødven- 
dige Oplysninger,  som  sagt,  givne  under  Texten,  saaledes 
S.  3  og  4,  hvor  en  „ Holst"  (ikke  P.  C.  Holst  men  muligens 
Bareauchef  J.  C.  Holst)  har  indført  2  Dages  Møder,  den 
ene  Gang  med,  den  anden  Gang  uden  Paraphering,  og  S. 
119,  hvor  den  nødvendige  Oplysning  findes  om  en  ny  (ukjendt) 
Skriverhaand,  hvor  v.  Holten  dog  parapherer,  samt  S.  127, 
hvor  samme  Haand  findes  uden  nogen  Paraphering.  Op- 
lysning om,  hvor  den  constituerede  Statssecretair  Fischers 
Haand  begynder,  vil  af  en  der  særskilt  angiven  Grund  findes 
S.  128  (jfr.  m.  Registret),  men  da  han  og  senere  den  vir- 
kelige Statssecretair  P.  C.  Holst  altid  have  parapheret, 
hvor  de  have  ført  Protokollen,  var  enhver  yderligere  Bemærk- 
ning herom  aldeles  overflødig  og  endog  vildledende. 

Om  det  mest  passende  Sted,  hvor  den  overskrevne 
Linie  bør  indsættes  (S.  39),  tør  der  maaske  herske  Tvivl, 
da  ingen  Henvisning  er  given  og  den  tilskrevne  Linie  dog 
gaar  ned  i  den  sidste;  men  naar  TJdgaven  har  valgt,  som 
gjort,  vil  det  let  forstaaes  at  være  skeet  for  at  faa  Ordene 
„mcd  efterstaaende  Forandringer*'  tilsidst,  umiddelbart  før 
disse  angives.  Hermed  skal  dog  ikke  benegtes,  at  Anmelde- 
ren kan  have  valgt  rigtigere,   men  da  dette  ingen  Forandring 


22 


LITERATUR. 


gjør    med  Hensyn    til  Meningen,    er    Afvigelsen   neppe    værd 
at  nævne. 

Hvad  angaar  den  „mere  væsentlige  Anke" :  Pladsen 
for  Statsraademes  Navne  i  Underskrifterne,  kan  følgende  be- 
mærkes:  som  bekjendt,  havde  allerede  i  Middelalderen  £igs- 
raaderne  i  Regelen  en  bestemt  Plads  eller  Anciennetet,  der 
som  oftest  nøiagtigt  blev  iagttagen  af  vedkommende  Secre- 
tairer,  der  førte  Brevene  i  Pennen  og  anbragte  TJdstedernes 
Segl.  Men  hvis  man  vilde  tro  uden  videre  at  turde  stole  her- 
paa  i  ethvert  forekommende  Tilfælde,  vil  man  blive  skuffet; 
om  ikke  hyppig,  saa  dog  heller  ikke  helt  sjelden,  vil  Ordenen 
findes  forrykket,  og  først  længere  Undersøgelser  ville  kunne 
give  et  sikkert  Resultat.  Saaledes  forholder  det  sig  ogsaa 
med  Regjerings-  og  Statsraademes  Underékrifter  i  den  fore- 
liggende Protokol.  Disse  ere  formentlig  paaførte  det  ren- 
skrevne  Exemplar  af  Forhandlingerne  i  det  følgende  eller 
et  senere  Møde^,  og  nu  viser  dot  sig,  at  der  hermed  ikke 
er  gaaet  synderlig  nøiagtigt  tilverks,  idet  Statsraader,  der 
f.  Ex.  i  vedkommende  senere  Møde  ikke  have  været  nærvæ- 
rende, eller  som  paa  Grund  af  Glemsomhed,  Ligegyldighed 
eller  andre  A  årsager  ikke  itide  have  passet  paa  at  under- 
skrive, nu  helt  mangle  blandt  Undertegnerne.  Det  kan  f.  Ex. 
nævnes,  at  i  det  allerførste  Møde  samtlige  6  Regjerings- 
raader  have  •  underskrevet,  alle  i  samme  Linie,  hvilket  ikke 
lod  sig  gjengive  i  det  Format,  Udgaven  nu  engang  har, 
medens    Ancienneteten    selvfølgelig    er    bibeholdt;     Mellem- 


I  alle  Fald  i  v.  Holtens  Seere tairtid,  da  næsten  ingen  Rettelser 
tindes;  P.  C.  Holst  siger  imidlertid  i  sine  „Efterladte  Opteg- 
nelser"  S.  67,  at  han  efter  Grev  Wedels  Opfordring  strax  ind- 
førte  Sagerne,  men  Statsraademes  Underskrifter  maa  dog  for- 
mentlig af  og  til  være  skrevne  i  et  senere  Møde,  thi  anderledes 
kan  neppe  Sammenhængen  være  med  det  S.  199  nævnt«  Til- 
fælde, hvor  Soramerhielm  først  havde  underskrevet  men  senere 
udslettet  sit  Navn  under  et  Møde,  hvor  han  havde  været  fra- 
værende. 


LITERATUR. 


23 


rummene   vise    sig   imidlertid    høist   uefterrettelige. 
Allerede   i   andet   Møde    (5te  Marts)   findes   kun  Haxthausen, 
Sommerhielm     og    Aall    at    have    underskrevet,     men    uagtet 
båado    Rosenkrantz    og    Tank     omtales    som    tilstedeværende 
(Collett   nævnes    ikke,    men    kan    dog    godt   have    været   nær- 
værende),   er    der   ikke    levnet    tilstrækkelig   Plads    aaben   for 
disses  Navne    mellem    de    3    andre  Underskriveres.      Saaledes 
*  gaar    det   videre   gjennom    den   hele  Protokol:    som   oftest   er 
ikke  Pladson   stor  nok,    ganske    enkeltvis   er  et  tilstrækkeligt 
Rum  levnet.     Under  Mødet  16de  Marts  staa  Navnene  Collett, 
Aall   og   Tank    (de    to   sidste    have   nu    byttet  Plada,    hvilket 
senere    overholdes),    men    Collett    har    ikke    levnet  Plads    til 
mere  end  2  Navne  foran  sit,  medens  der  findes  aabent  Rum 
mellem   hans    og  Aalls  Navne,    hvor   intet   mangler  eller  skal 
staa.      Derimod   ere    de    rigtigt  placerede  under  Mødet   19de 
Marts.       Yed    27de    Marts    have    5    Regjeringsraader    under- 
skrevet   paa    en   Linie   uden    Mellemrum,    skjønt   Rosenkrantz 
mangler;   dette  har  kunnet  gjengives  i  Udgaven  og  er  altsaa 
gjort.      Ogsaa    for    flere    af   de    følgende  Møder    er    der   ikke 
levnet  Plads  for  Rosenkrantz,   medens  der  mellem  Collett  og 
Aall  er  Rum. for  en  imaginair  Person.       2den  April  staa  de 
4    sidste  Navne   rigtigt    (Rosenkrantz    er   borte);    med    Haxt- 
hausen  fylde    de  da  Linien,    saaledes  som  Udgaven  har  gjen- 
givet  det.     Saaledes    kan    man,    som   sagt,    den  hele  Protokol 
igjennem    som    oftest    finde  Underskrift  erne  urigtigt  placerede 
og    kun   enkelte  Gange  .rigtigt    (neppe  en  af  ti  Gange),  som 
det   synes   helt   tilfældigt.     Paa    flere    af  Dagene   før   Midten 
af    October    staa    de    fire    Navne    Rosenkrantz,    Sommerhielm, 
Jonas  Collett    og  Aall   paa    en  Linie,    saaledes  som  Udgaven 
viser,  men  en  enkelt  Gang  findes  ogsaa  her  urigtigt  en  ledig 
Plads  mellem  Collett  og  Aall.     Fra   15de  Octbr.,   da  Heger- 
mann    og  Fasting   komme    til,    staa    disse   to  i  særskilt  Linie 
under    de    fire    andre,    saadan  som  Udgaven   udviser.      Nogen 
Forrykkelse  som  den,    der  exempelvis  angives  S.   3  i  Anm  el- 


24 


LITERATUR* 


deisen,  forekommer  ikke  i  den  hele  Udgave.  Hvor  dennes 
Format  har  tilladt  det,  ere  Navnene  altid  holdte  i  de  for- 
skjellige Linier,  hvori  de  i  Originalen  ere  indskrevne,  men 
paa  et  Par  Steder  har  dette  maattet  fraviges  paa  Grund  -af 
Octavsidens  mindre  Rummelighed.  De  aabne  Pladse  betyde 
ligesaa  lidt  i  Slutningen  som  i  Begyndelsen  af  Protokollen 
nogetsomhelst  med  Hensyn  til  vedkommendes  Tilstedeværelse 
i  Statsraadet,  idet  Statholderens  Plads  staar  aaben  ogsaa  efter 
flere  Møder,  hvori  han  efter  Text  en  ikke  har  deltaget. 
Hvorledes  det  kan  oversees,  at  Grev  Wedel  har  været  til- 
stede før  13de  Decbr.,  er  -vanskeligt  at  forståa,  da  baade 
Text  og  Register  oplyse,  at  han  mødte  27de  Xovbr.  Om 
han  derimod  har  været  tilstede  ved  flere  af  de  senere  Møder, 
hvor  Rum  staar  aabent,  maa  oplyses  ad  anden  Yei,  thi  der 
findes  ogsaa  Rum  til  Statsraad  Krohgs  Navn,  uagtet  han 
oplyses  da  at  have  været  i  Throndhjem. 

,Det  tør  efter  det  her  oplyste  formentlig  paastaaes,  at 
hvis  aabne  Rum  paa  nogle  faa  Steder  for  enkelte  Statsraa- 
ders  Vedkommende  maaske  virkelig  kunde  betegne  TJndladel- 
sen  af  at  underskrive  i  det  senere  Møde,  hvor  Protokollen 
fremlagdes  i  dette  Øiemed,  saa  vilde  de  paa  et  aldeles  over- 
veiende Antal  Steder  fremkalde  urigtige  Forestillinger  om 
Fraværelser  eller  foraarsage  Undersøgelser  efter  Personer, 
der  ikke  have  existeret.  Sagen  er  derfor  ikke  overseet  i 
Udgaven,  men  den  anvendte  Fremgangsmaade  valgt  som  den 
mest  praktiske  og  mindst  vildledende. 

Oplysningen  om  Sølieutenant  Flureik  (P.  S.  Kierulf) 
er  en  virkelig  Berigelse  for  Udgaven,  men  kunde  under 
Correcturen,  trods  adskillig  Undersøgelse,  ikke  skafles  tilveie. 
Det  faldt  selvfølgelig  ikke  XJdgiverne  ind,  at  man  i  en  Stats- 
raadsprotokol  skulde  behøve  at  læse  et  Navn  bagvendt.  Ud- 
giverne  benytte  Leiligheden  til  at  gjøre  opmærksom  paa  en 
Feillæsning,  der  maa  falde  dem  tillast,  idet  der  S.  153  staar 
Hock    for  Flock,    men    da    den  er  rettet  paa  Registeret  (for- 


LITERATUR. 


25 


resten    uden    nærmere  Bemærkning),   vil  forhaabentlig  Skaden 
ikke  være  af  større  Betydning. 

Det  er  forøvrigt  vel  bekjendt,  hvor  vanskeligt  det  vi- 
ser sig  at  levere  en  fuldt  correct  eller  tilfredsstillende,  bog- 
stavret  TJdgave,  selv  af  vor  egen  nærmeste  Tids  Documenter, 
især  naar  en  Granskning  senere  anstilles  af  en  Specialist  paa 
et  bestemt  Omraade.  Anmelderen  har  da  heller  ikke  selv 
gaaet  helt  fri  for  dette  Uheld,  f.  Ex.  i  „Bidrag  til  Norges 
Historie  i  1814"  II,  S.  142  (Udgaven  S.  21  ff.)»  l^vor  Ud- 
giverne  maa  fastholde  sine  afvigende  Læsemaader  som  de 
rigtigere^.  Paa  flere  Steder  har  Anmelderen  der  behandlet 
TJnderskrifterne  ligesom  nærværende  Udgivere,  nemlig  uden 
Hensyn  til  de,  formentlig  oftest  betydningsløse,  aabne  Pladse. 


Som  Svar  paa  de  ovenfor,  fra  DHrr.  Udgivere  af  Stats- 
raadsprotokollen  for  1814  indtagne  Bemærkninger  skal  jeg 
faa  Lov  at  meddele  følgende,  idet  det  tør  forudsættes,  at 
Læseme  af  Anmeldelsen,  som  den  foreligger  trykt  i  det 
Foregaaende,  ville  kunne  se,  at  den  er  skrevet  i  en  anerkjen- 
dende  og  velvillig  Aand. 

Det  oplyses  nu,  at  der  i  Protokollen  findes  —  ik\e  tre, 
men  fem  forskjellige  Hænder,  uden  at  noget  derom  er  nævnt 
i  Fortalen.  Jeg  kan  ikke  finde  andet,  end  at  dette  er  en 
Feil,  og  at  TJdgiverne  her  ikke  have  vist  sig  aldeles  konse- 
kvente. TJdgiveme  henholde  sig  til,  at  de  kun  have  talt  om 
de  to  virkelige  Statssekretærers  Haandskrift  (v.  Holtens  og 
P.  Chr.  Holsts);  men  det  er  da  en  Vilkaarlighed  i  Fortalen 
at  undlade  enhver  Omtale  af  den  konstituerede  Statssekretær 


Saaledes  skal  „Aar"  i  Linie  3  fraoven  læses:  Anno.  „her"  i 
Linie  14  franeden  udgaa,  „Rig8for8amlings",  Linie  13,  læses: 
Kigsforsamlingens,  ,,usvigelige",  Linie  12,  læses:  ufravigelige, 
„Magterne",  Linie  10,  læses:  Mæglingen,  hvorimod  „dens", 
Linie  11  fraoven,  formentlig  er  rigtigere  end  Udgavens:  deres. 


26 


LITERATUR. 


Pischer.  Dennes  Funktionstid  omfatter  i  den  trykte  Protokol 
51  Sider,  medens  Holsts  fylder  48  Sider.  Fischer  fungerede 
i  en  Femtedel  af  den  Tid,  hvori  Protokollen  har  været  ført, 
og  da  maatte  han  dog  —  tiltrods  for,  at  han  kun  var  kon- 
stitueret,  —  mindst  ligesaa  vel  have  egnet  sig  til  at  nævnes 
i  Fortalen  som  P.  C.  Holst,  der  kun  fungerede  i  en  Tiende- 
del af  den  samme  Periode. 

Overfor  den  Meningsforskjel,  der  hersker  om  Nødven- 
digheden af  i  en  diplomatarisk  TJdgave  at  arrangere  Under- 
skrifterne  med  fuld  Troskab  mod  Originalen,  er  der  intet 
andet  at  sige,  end  at  den  i  Anmeldelsen  opstillede  Fordring 
maa  fastholdes.  Der  kan  indimellem  i  selve  Protokollen 
være  gjort  Feil.  Men  ogsaa  disse  maa  medtages.  Jeg  har 
netop  selv  gjort  Studier  over  den  norske  Administrations  og 
det  nye  Regjeringssystems  Grundlæggelse  i  1814,  og  det  er 
derunder,  jeg  praktisk  følte,  at  her  var  en  Mangel  ved  Ud- 
gaven,  paa  hvilken  det  var  hensigtsmæssigt  at  gjøre  opmærk- 
som.  Nu  gives  der  heldigvis  supplerende  Kilder,  ved  hvis 
Hjsélp  Protokollens  Feil  lade  sig  kontrollere,  og  som  delvis 
bedre  end  denne  vise,  hvorledes  der  blev  arbeidet  i  Regjeringen. 

Det  rigtige  er  at  give  Protokollen,-  som  den  er,  og  saa, 
hvor  denne  har  en  Feil,   at  korrigere  den  i  en  Note. 

Hvad  endelig  angaar  Sølieutenant  Flureik,  alias  Kier- 
ulf, da  er  det  ikke  saa,  at  Navnet  skulde  læses  bagvendt  i 
Protokollen.  Han  var  dansk  Officer,  men  havde  om  Som- 
meren 1814  traadt  i  norsk  Tjeneste  under  fingeret  Navn, 
for  derved  at  undgaa  Ubehageligheder  i  Danmark.  Han  gik, 
saa  længe  han  var  i  Norge,  under  Navnet  Flureik,  og  under 
dette  fik  han  sin  Afsked.  Kierulf  var  ikke  den  eneste  dan- 
ske Søofficer,  der  kom  til  Norge  med  et  paa  denne  Maade 
omdannet  Navn. 

Yngvar  Nielsen. 


SMAASTYKKER. 


1. 
Mandhusingen  af  Surendalen  i  1718. 

Der  le  vede  i  min  Op  vekst  i  de  trondhjemske  Bygder 
nogle  ganske  eiendommelige  Forestillinger  om  ^Stormagta" 
eller  „MandhusLngen"  og  dens  Vælde  i  Krig.  Knyttede,  som 
de  vistnok  var,  til  Minderne  om  en  ældgammel  Krigsforfat- 
ning,  der  kaldte  „Tegn  og  Træl"  under  Vaaben  ved  fiendt- 
lige Angreb  paa  Landet,  havde  de  under  Trykket  af  den  lo- 
kale Chauvinisme  antaget  ret  barokke  Former.  Der  hvilede 
for  meget  af  historisk  Realitet  over  dem,  til  at  de  uden 
videre  kunde  afvises  som  Fostre  af  Folkets  frie  Fantasi.  Men 
søgte  man  at  trænge  ind  til,  hvad  man  kunde  kalde  Kjernen 
i  disse  Sagn,  gled  den  unda  og  fortonede  sig  gjerne  i  Halv- 
mythens  Verden. 

Hvad  der  gjør  det  saa  meget  vanskeligere  at  udskille 
det  historisk  sande  i  Traditioner  af  denne  Art,  er  en  gjængs 
Tilbøielighed  hos  Menigmand  til  uden  ethvert  Hensyn  til  Af- 
stand  i  Tid  at  henføre  dem  til  en  mere  bekjendt  Personlig- 
hede som  har  spillet  en  Rolle  i  Egnens  Historie.  Erindrin- 
gen om  Mads  Dalekarl,  den  vilde  Partigjænger  fra.Syvaars- 
krigens  Dage,  gaar  saaledes  igjen  i  Bygdefortællinger  om 
Begivenheder,  som  der  er  Grund  til  at  antage  ligger  halv- 
andet  Aarhuudrede  nærmere  vor  Tid. 

Kun  i  nogle  af  Nordmøres  nordligste  Bygder  var  disse 
Traditioner  om  „ Folket  i  Vaaben"  saa  levende,  at  man  med 
fuld  Sikkerhed  kunde  henføre  dem  til  en  bestemt  Tid:  de 
pegte  hen  paa  en  Bondereisning,  som  maatte  have  fundet 
Sted,  da  den  Armfeldtske  Hær  laa  i  Guldalen,  nogle  Mile 
søndenfor    Trondhjem.     Men    ogsaa    disse    Sagn,    som    meldte 


28 


SMAASTYKKER. 


om  et  stort  „Slag",  som  havde  fundet  Sted  i  „Bugraaven" 
—  en  Lokalitet,  hvis  Beliggenhed  Fortællerne  ikke  syntes 
at  have  fuld  Rede  paa  —  maatte  af  forskjellige  Grunde  fore- 
komme mistænkelige. 

I  mit  historiske  Debutarbeide  „Armfeldts  Tog  norden- 
fjelds"  (Historisk  Tidsskrift.  2  E.  U,  193  ff.)  har  jeg  flere 
Gange  omtalt  Mandhvisingen  i  Trøndelagens  Bygder  og  den 
Rolle,  som  ved  enkelte  Leiligheder  var  ham  anvist.  Da  min 
Fremstilling  helt  igjennem  var  bygget  paa  de  militære  Au- 
toriteters Rapporter,  var  det  ogsaa  disse,  som  fuldstændig 
bestemte  mit  Syn  paa  den  Betydning,  som  Mandhusingens 
Optræden  havde  for  Landets  Forsvar.  Jeg  sluttede  fra  den 
Omtale,  som  de  militære  Kilder  —  deriblandt  ogsaa  de 
Memoirer,  enkelte  Officerer  har  efterladt  —  viede  den  trond- 
hjemske  Bondevæbning,  at  den  gjennemgaaende  ikke  duede 
stort.  Kaptein  J.  W.  Kliiwer  giver  i  sin  Beretning  oftere 
tilbedste  Spydigheder  over  den  Ynkværdighed,  som  Mandr 
husingeo  i  sin  Færd  havde  lagt  for  Dagen,  og  de  ledende 
Officerers  Rapporter  forsømmer  heller  aldrig  at  understrege, 
hvor  lidet  de  væbnede  Bønder  var  at  stole  paa,  naar  det 
gjaldt  Operationer  i  aaben  Mark  mod  en  fiendtlig  Overmagt. 
Det  fremgaar  ogsaa  med  al  ønskelig  Klarhed  af  General- 
major Buddes  Rapporter  i  den  første  Tid  efter  Fiendens  Ind-  . 
fald,  at  han  ansaa  Mandhusingen  for  at  være  et  byrdefuldt 
Paahæng,  som  fortærede  Kongens  Proviant  uden  at  gjøre 
synderlig  Nytte  for  sig.  Det  er  derfor  ogsaa  med  kjendelig 
Lettelse,  at  han  lader  Bønderne  drage  hver  til  sit  i  saa 
stort  Antal  som  muligt,  saasnart  han  havde  faaet  Undsæt- 
ning  af  regulære  Tropper  fra  det  søndenfjeldske. 

I  Strid  med  saadanne  Udtalelser  af  General  Budde  og 
andre  Militære  af  anerkjendt  Duelighed  staar  Udtalelser  fra 
civilt  og:  civil-militært  Hold,  der  priser  Bøndernes  Heltemod 
paa  Soldateskens  Bekostning.  Men  Overdrivelserne  er  her- 
under saa  paatagelige,  at  man  vilde  slaa  Sandheden  i  Ansig- 
tet,  om  man  vilde  lægge  Beretninger  af  denne  Art  til  Grund 
for  den  historiske  Fremstilling.  Saa  lidet  de  i  Realiteten  er 
at  bygge  paa,  modificerer  de  i  nogen  Grad  de  haarde  Dammc 
fra  militært  Hold.  Men  i  Særdeleshed  faar  vi  gjennem  dem 
et  Tndblik  i  den  almindelige  Panik,  som  det  fiendtlige  Ind- 
fald  havde  skabt  i  det  trondhjemske.  Men  om  end  Armfeldts 
geniale    Overlegenhed   og   den    finske  Hærs   raske   Bevægelser 


SMAASTYKKER. 


29 


til  en  Begyndelse  maatte  virke  overraskende  paa  Befolkningen 
og  lammende  paa  det  norske  Landforsvar,  har  man  historisk 
seet  af  Trøndernes  Vaabenuheld  og  det  efemere  Udtryk  for 
Paniten  ikke  Eet  til  at  udlede  nedsættende  Slutninger  hver- 
ken om  Egnens  Militær  eller  Bondemilits. 

Saasnart  Trønderne  var  komne  over  de  første  Over- 
raskelser, indtræder  der  strax  et  Omslag  i  Begivenhederne 
paa  den  nordenfjeldske  Krigsskueplads.  Det  ser  da  ud.  til, 
at  .der  her  er  forega aet  en  Folkereisning,  som  taaler  at  side- 
stilles og  sammenlignes  med  de  almindelig  bekj endte  Folke- 
opbud,   som  i   1716  fandt  Sted  i  det  søndenfjeldske. 

Den  Armfeldtske  Hærs  Holdning  i  Tiden  efter  Over- 
gangen over  Nidelven  og  til  Opbrudet  fra  Melhus,  tyder  hen 
paa,  at  der  har  været  Forhold  tilstede,  som  har  tvunget  den 
sammen  paa  et  forholdsvis  snevert  Omraade  og  hindret  den 
fra  at  trække  Provisioner  til  sig  fra  de  rige  Bygder  vesten- 
for, hvor  A  ar  veien  denne  Høst  var  særdeles  vellykket.  Den 
maa  have  havt  det  vanske ligt  for  at  opretholde  Forbindelsen 
med  den  i  Indherred  staaende  Afdeling  og  Jemtland.  For- 
holdene ved  den  tapre  Partigjænger  Nils  Långstroms  Fald 
viser,  at  Mandhusingen  i  Stjørdalen  var  opbudt  til  Bevogt- 
ningstjeneste,  og  senere  hen  ser  vi  ogsaa  Bondevæbningon 
i  Selbu  operere  i  Forening  med  Emahusens  Skiløbere.  Det 
er  ikke  umuligt,  at  der  endnu  kan  opdages  en  upaaagtet 
samtidig  Notis,  som  oplyser  os  om  en  eller  anden  Bedrift  af 
Mandhusingen  i  disse  Egne,  som  er  vel  værd  at  ihukommes 
af  Efterslægten. 

TingprotokoUen  for  Nordmøre  Sorenskriveri  for  Aarene 
1716 — 21  indeholder  en  saadan  kortfattet  Tilførsel,  som  for- 
tjener Opmerksomhed.  Ved  denne  kan  forskjellige  delvis 
kj endte,  men  overseede  Momenter,  som  blot  findes  antydede 
i  Autoriteternes  officielle  Rapporter,  nu  lade  sig  sammen- 
kjæde  til  et  større  sammenhængende  Hele,  og  vi  faar  et 
videre  Udsyn  over  Begivenhederne  i  Guldalen  og  Orkedalen 
i  de  sidste  Maaneder  af  1718,  end  vi  før  hav  havt.  Det  nye 
Bidrag  viser  os,  hvorledes  Mandhusingen  og  norske  Tropper 
under  kyndig  Ledelse  i  Forening  opererer  mod  fremskudte 
svenske  A  f  delinger,  og  hvorledes  disse  ved  Forhugninger 
har  været  hindrede  i  sin  Fremtrængen.  Om  de  svenska 
Troppers  Bevægelser  faar  vi  derimod  intet  at  vide. 


30 


SMAASTYKKER. 


Der  er  af  Krigshistorikerne  fra  Tid  til  anden  udtalt 
en  skarp  Kritik  over  den  TJvirksomhed,  som  man  har  tillagt 
Generalmajor  Budde  i  de  Uger,  den  Armfeldtske  Hær  stod 
søndenfor  Trondhjem. 

Denne  Kritik  taber  dog  mere  og  mere  sin  Brodd,  efter 
hvert  som  det  lykkes  at  fremdrage  Momenter,  der  nærmere 
belyser,  hvad  Budde  har  indskrænket  sig  til  at  antyde  i  de 
kortfattede  Rapporter,  han  indsendte  til  den  norske  Hærs 
Øverstbefalende,  Generalløitnant  B.  H.  Lutzow. 

I  sine  Indberetninger  om  Begivenhedernes  Gang  efter 
den  finske  Hærs  Overgang  over  Nidelven  forsømmer  Budde 
ikke  at  understrege  den  Yirksomhed,  som  udfoldedes  af  de 
af  ham  udsendte  Streifpartier. 

,,Jeg  har  ellers  Streifpartier  ude  overalt  og  paa  alle 
Kanter  at  allarmere  Fienden  samt  ikke  at  give  ham  den  rin- 
geste Rolighed",  skrev  han  saaledes  den  6te  December,  og 
nogle  Dage  senere  (10  December)  heder  det,  at  Fienden 
„ikke  syntes  sig  sikker  uden  at  have  sin  Armé  tilhobe,  aller- 
helst han  er  kommen  i  Erfaring  om  mine  udsendte  Partier, 
som  ham  ingen  Ro  giver,  men  stedse  allarmerer". 

End  nu  sterkere  fremholder  han  i  sine  Rapporter  af 
14de  og  24de  December  Betydningen  af  den  lille  Krig,  han 
saaledes  førte.  I  den  første  omtaler  han  Fiendens  formodede 
Forehavende  over  Orkedalen  at  trænge  ind  i  Meldalen,  hvor 
han  vilde  søge  at  ruinere  det  derværende  Kobberverk:  „dog 
haaber  jeg  —  skriver  han  —  at  han,  forinden  han  didkom- 
mer,  vil  forefinde  nogenledes  Modstand,  saasom  jeg  dertil 
forlængst  haver  føiet  al  mulig  Anstalt  saavelsom  og  af  Ver- 
kets Participanterne  forlangt,  at  de  ved  Fiendens  Annær- 
molse  vilde  søge  mine  Partier,  som  er  hver  en  Løitnant  og 
30  Mand,  at  assistere  som  og  lade  Bergsfolkene  tilligemed 
Mand  af  Hus  sammenstøde,  hvilket  de  og  har  belovet". 
I  den  sidstnævnte  Skrivelse  faar  vi  Rode  paa,  hvilke  Resul- 
tater denne  Krigsførelse  bragte.  Det  heder  nemlig  her: 
^Ellers  er  ikke  noget  betydeligt  forefalden  videre,  end  de  af 
mig  udsendte  Partier  har  her  og  der  nedlagt  en  Del  Sven- 
ske, hvorover  Fienden  skal  være  forbitret,  til  den  Ende  og 
ikke    ringere   sine  Patruljer   lader   udgaa   end  hver  paa  20  å 

24  Mand  sterk Om  Natten  maa  ikke  en  af  dem 

være  ude  fra  Armeen  af  Frygt  for,  mine  Partier  maatte 
blive  de  for  mægtig". 


SMAASTYKKER. 


31 


Paa  Grund  af  Rapporternes  knappe  Form  vilde  vi 
fremdeles  have  været  uvidende  om  Mandhusingens  Deltagelse 
i  Forsvaret  af  Bygderne  i  Orklas  Dalføre,  om  vi  ikke  fra 
andre  Hold  havde  havt  tilstrækkelige   Oplysninger  derom. 

Af  en  Indberetning,  som  en  kongelig  Kommission  under 
10de  Juni  1719  afgav  om  Tilstanden  ved  Moldals  (Løkkens) 
Kobberverk,  ser  vi,  at  Verket  vistnok  blev  forskaanet  for 
Besøg  af  Fienden;  alligevel  havde  Participanterne  ved  den 
fiendtlige  Invasion  i  flere  Henseender  lidt  et  betydeligt  Tab. 
I  Henhold  til  en  Befaling  af  Greneralmajor  Budde  af  5te 
December  1718  havde  Participanterne  ladet  de  Forraad,  som 
fandtes  i  Magazinerne,  uddele  til  Verkets  Folk,  for  at  de 
ikke  skulde  falde  i  Fiendens  Vold.  Bergkompagniet  ved  Ver- 
ket, der  bestod  af  100  Mand,  havde  i  9  Ugers  Tid  gjort 
virkelig  Krigstjeneste  sammen  med  de  regulære  Tropper,  som 
var  sendte  herhen,  og  derhos  havde  Participanterne  i  væsentlig 
Grad   bidraget   til  de  opbudte  Mandhusingers  Underholdning. 

Det  Militær,  som  sendtes  til  Meldalen  for  at  operere 
sammen  med  det  lokale  Værn,  bestod  af  søndenfjeldske  Dra- 
goner, af  Infanteri  af  Kappes  Bataillon  af  2det  Akershusske 
Regiment  og  af  Trondhjemmere.  Kommandoen  over  denne 
Styrke  indehavdes  af  Kaptein  Kristofer  Lossius,  der  tidligere 
paa  Høsten  havde  udmerket  sig  bl.  a.  under  Expeditionen 
til  Ytterøen  og  vistnok  for  sit  fortrinlige  Kjendskab  til  Eg- 
nen havde  faaet  sig  dette  Hverv  overdraget.  Ogsaa  enkelte 
af  Officererne  ved  de  søndenfjeldske  Tropper  sees  at  have 
været  fra  de  nærmest  søndenfor  Trondhjem  liggende  Bygder. 

Der  er  ingen  Tvil  om,  at  Kaptein  Lossius  maa  have 
udfoldet  megen  Dygtighed  i  Løsningen  af  sin  ingenlunde 
lette  Opgave;  saa  meget  mere  maa  man  derfor  beklage,  at 
de  bevarede  Kilder  kun  giver  os  høist  sparsomme  Oplysninger 
om  de  af  ham  trufne  Dispositioner.  Da  den  under  ham 
staaende  Kommando  af  Militær  og  Bondemilits  sees  at  have 
staaet  i  Eapport  med  de  søndenfjeldske  Skiløbere  og  Midt- 
skogens Postering  paa  Femmilsskogen  i  Østerdalen,  tør  man 
i  Mangel  af  andre  Kilder  vistnok  holde  sig  til,  hvad  Major 
Even  Kraft  i  sin  Indberetning  af  9de  Januar  1719  har 
meddelt  derom.  Vi  ser  af  den,  at  Lossius  ved  Aarets  Ud- 
gang   havde    lagt    Forhugninger    baade    i    Rennebu^    og    paa 

*   Det    er  meget  vel  muligt,   at  Forhugninger  har  været  anlagte 
i  Snevringen    ved    Gaarden    Buan   eller    ved    Buvandet    mellem 


32 


SMAASTYKKER. 


Høilandet,  hvorfra  Fienden  kunde  trænge  ind  i  Heidalen  og 
Orkedalen,  og  disse  bevogtedes  fornemmelig  af  Mandhusinger. 
Fra  Posteringen  i  Rennebu  var  mindre  Afdelinger,  der  til- 
dels bestod  af  regulære  Soldater,  skudte  frem  gjennem  Sok- 
nas og  Buas  Dalfører,  og  mellem  disse  og  svenske  Tropper 
kom  det  paa  forskjellige  Steder  til  Sammenstød.  Det  ene  af 
disse,  som  vi  senere  skal  komme  tilbage  til,  fandt  i  Begyn- 
delsen  af  December  Sted  paa  Bonesvolden  i  Støren.  Ved 
denne  Leilighed  tog  Nordmændene,  som  anførtes  af  Løitnant 
Benoni  Mentzonius  af  2det  Akershusske  Begiment  — '  en  Preste- 
søn  fra  Melhus,  —  den  svenske  Løitnant  Ornberg  mod  nogle 
ftyttere  tilfange. 

I  siiie  sto.e  Træk  har  Forsvaret  af  Dalene,  saaledes 
som  det  væsentligst  lededes  af  Kaptein  Kristofer  Lossius, 
hidtil  nærmest  været  kjendt  af  den  „Examination  og  Inkvi- 
sition",  som  i  Henhold  til  kongelig  Ordre  af  l8de  Februar 
1719  af  Stiftamtmand  Iver  von  AhneA,  Berghauptmand  Abra- 
ham Dreyer  og  Foged  Børge  Eg  af  Nordmøres  Fogderi  blev 
anstillet  over  den  Skade,  som  ved  Fiendens  Indfald  i  1718 
blev  tilføiet  de  nordenfjeldske  Bygder.  I  den  for  Orkedals 
Fogderi  optagne  Protokol,  der .  er  dateret  Trondhjem  den 
4de  Marts  1720,  er  der  til  den  foretagne  Ligning  knyttet 
følgende  Tilbageblik  over  Aarets  Begivenheder ; 

„  Forindførte  Examen  og  Inkvisition  haver  vi  efter  Deres 
Kongl.  Majts.  allernaadigste  Befaling  af  18de  Februar  næst- 
leden  Aar  forrettet  udi  do  her  i  Trondhjems  Amt  beliggende 
Fogderier,  hvor  Fiendens  Krigsmagt  sig  enten  haver  ophol- 
det  eller  Deres  Kongl.  Majts.  Trouper  været  indkvarterede 
eller  kamperet,  der  iblandt  dette  Orkedalens  Fogderi,  som 
og  haver  maattet  imodtage  Fiendens  Streifen,  da  han  stod 
ved  Melhus  Prestegaard  i  Guldalens  Fogderi  og  han  forud 
havde  kommanderet  Generalløitnant  de  la  Barre  til  Opdaleu 
under  Dovrefjeld  at  forfølge  det  nordenfjeldske  Dragonkorps, 
imidlertid  udsendte  et  Regiment  Finner  under  Oberst  Stjern- 
schantz  til  Rennebo  og  et  Parti  af  400  Heste  under  Oberst 
Meidels    Kommando    til    Orkedalen  og    Meldalen   for    at  ville 


Mjuken  og  Brataas.  Om  denne  Trakt  benævnes  „Bugraaven'* 
(se  S.  2),  er  mig  ubekjendt.  Derimod  er  det  aldeles  sikkert,  at 
der  laa  Forhugninger  i  Vangsgraaven,  noget  søndenfor  Bjerk- 
aker.  Sandsynligst  er  det  vel,  at  en  Forveksling  med  den 
sidste  Lokalitet  har  fundet  Sted,  og  at  det  er  denne,  den  nord- 
mørske  Tradition  har  havt  for  Øie. 


SMAASTYKKER. 


33 


have  gjort  Indfald  i  Surendalen,  som  Bønderne  af  Nordmøres 
Fogderi  dog  forhindrede,  i  værende  Tid  opbrændt  i  Rennebo 
nogle  faa  Gaarde,  fratog  Bonden  Kreaturene  og  hvis  de 
kunde  overkomme  samt  konsumerede  deres  Foder  og  hvis  de 
skulde  have  til  Livsophold  og  Gaardens  Drift,  og  som  de  af 
Deres  Majts.  Trouper  udsendte  Kommandoer,  som  skulde 
forhindre,  at  Fienden  ikke  saa  meget  fri  skulde  raade  sig, 
behøvede  noget  til  Forfriskning  i  den  haardeste  Vinters  Tid, 
hvormed  de  ikke  ialt  herfra  kunde  være  forsynet,  saa  haver 
vi  udi  Fogdens  og  Sorenskriverens  Nærværelse  nøie  undersøgt 
og  beskrevet  samme  foromrørte  Skade,  som  Indbyggerne  udi 
dette  Orkedalens  Fogderi  tåget  haver,  og  den  samme  saa 
vidt  den  enten  af  Fiendehaand  eller  Deres  Kongl.  Majts. 
Trouper  var  forøvet,  ladet  forfatte  udi  saadanne  Rubriker, 
som  os  allernaadigst  har  været  befalet  .   .   .   ." 

I  dette  Tilbageblik  føies  der,  som  man  vil  se,  et  smukt 
Blad  til  Nordmøringernes  ærefulde  Krigshistorie,  og  det  er 
denne  Episode,  hvorom  en  uklar  Tradition  har  bevaret  et 
Slags  Minde,  som  de  følgende  Linier  skal  kaste  et  fuldstæn- 
digt  nyt  Lys  over. 

Da  Veternes  Antændelse  den  Ilte  September  1718 
bragte  Bud  over  de  trondhjemske  Bygder  om  fiendtligt  Anfald 
og  kaldte  Mandhusingerne  under  Vaaben,  drog  Bønderne  af 
Nordmøre  under  Ledelse  af  sin  Foged  Børge  Eg  opover  til 
Trondhjem,  hvor  de  blev  anvendte  ved  de  Forskansningsar- 
beider,  som  her  blev  satte  i  Yerk.  Saa  sterk  var  den  Til- 
slutning, ITdbudet  havde  fundet  blandt  Surendalens  Almue, 
at  Sage-  og  Skattetinget,  som  skulde  holdes  paa  Sylte  den 
Ilte  Oktober,  maatte  indstilles,  da  ingen  søgte  det. 

Længere  ude  paa  Høsten  blev  Mandhusingerne  fra  Su- 
rendalen hjemsendte.  Men  de  fik  ikke  længe  blive  siddende 
i  Ro  paa  sine  Gaarde.  Saasnart  Armfeldt  med  sin  Hær  var 
gaaet  over  Nidelven,  udgik  der  paany  Befaling  fra  den  kom- 
manderende General  om,  at  Mandhusingerne  skulde  væbne  sig 
for  at  forsvare  sin  Bygd  og  Fogderiet  mod  Angreb  af  fiendt- 
lige St  reifp  årtier. 

Surendalingerne  nøiede  sig  imidlertid  ikke  med  bogsta- 
velig  at  efterkomme  denne  Ordre;  men  de  sluttede  sig  ogsaa 
sammen  til  et  Slags  Frikompagni  for  i  Forening  med  Mili- 
tæret at  kunne  optræde  saa  meget  virksommere  til  Landets 
Forsvar.  Denne  kjække  Beslutning  blev  fattet  paa  Opfor- 
dring  af  Studiosus  Ole  Meldahl,  der  var  Søn  af  Bygdens  for- 


34 


SMAASTYKKER. 


rige  Sjælesørger  og  ved  denne  Leilighed  optraadte  som  Bøn- 
dernes  Fører. 

Det  ser  ud  til,  at  det  nærmest  skyldes  Tilfældet,  at 
den  smukke  Daad  er  bleven  bevaret  for  Historien. 

Da  det  almindelige  Yaar-Sageting  for  Surendalens  Ting- 
lag holdtes  paa  Gaarden  Røv  den  23de  Januar  1721,  havde 
indtræffende  Storm  og  TJveir  hindret  Fogden  Børge  Eg  eller 
hans  Fuldmægtig  fra  at  fremmøde  paa  Faatalemyndighedens 
Yegne.  Tinget,  der  af  den  Grund  havde  været  udsat  i  flere 
Dage,  maatte  nu  af  Hensyn  til  den  samlede  Almue  alligevel 
fremmes.  Sorenskriveren  fik  hurtig  fra  Haanden  de  forelig- 
gende Sager,  som  baade  var  faa  og  lidet  magtpaaliggende. 
Interessen  ved  Tinget  samler  sig  for  denne  Gang  fornemme- 
lig ved  følgende  Tilføielse  i  Skriverens  Frotokol: 

„Efterat  Sagerne  saaledes  var  afgjort,  fremstillede  Stu- 
diosus Ole  Meldahl  sig  for  Retten  og  begjærede  af  samtlig 
tingsøgende  Almue  et  sandfærdigt  Tingsvidne,  om  han  ikke 
efter  sin  underdanigste  Pligt,  som  enhver  Undorsaat  er  skyl- 
dig til  Kongens  Tjeneste  og  Landets  Bedste  at  afværge  Fi- 
endens  Fremgang,  da  Fienden  Aar  1718  var  indfalden  her 
i  Trondhjems  Len  og  dette  Fogderiets  Bønder  eller  saakaldte 
Mandhusinger  efter  høi  Ordre  var  befalet  at  gjøre  Fienden 
Hinder  og  Afbræk  udi  deres  haarde  Forsæt  imod  Landet 
og  Indvaanerne,  selvmindt  og  uden  ringeste  Befaling  i  An- 
ledning af  den  kommanderende  Generals  Ordre  aleneste  for 
at  udvise  sin  Nidkjærhed  for  HaDs  Kgl.  Majts.  Tjeneste, 
ufortøvet  opbød  100  Mand,  hvoraf  var  60  Skiløbere,  og 
bragte  dem  med  sig  paa  Græudsen,  hvor  den  kommandereude 
Kaptein  Lossius  i  Heidalen  og  udi  et  andet  Fogderi  stod 
posteret  og  der  skulde  obagte  Fiendens  Fremfart,  og  efter 
velbemeldte  Hr.  Kapteins  Begjæring  fulgte  han  selv  med 
og  omsider  med  bemeldte  Mandskab  blev  kommanderet  til 
Løitnant  Benoni  Mentzonius  for  at  gjøre  paa  Parti  Fienden 
Modstand,  og  endelig  med  velbemte^  Løitnants  og  mine  Folk 
kom  i  en  skarp  Attak  med  Fienden  paa  Bonaas  Vold  i  Stø- 
ren Sogn:  hvilken  Almuens  Besvarelse  Monsr.  Ole  Meldahl 
begjærede  at  maatte  indføres,  paa  det  Deres  Kgl.  Majst.  ved 
Leilighed  dog  kunde  erfare,  hans  gode  Forsæt  efter  Evne  har 
været  til  Haus  underdanigste  Tjeneste  vel  intentioneret.  Hvor- 
til Almuen  alle  enstemmig  svarede,  at  denne  Ole  Meldahls 
Forklaring  for  Retten  angaaende  hans  Nidkjærhed  til  Kongens 
Tjeneste  forholdt  sig  saaledes  i  al  Sandhed,   med   det  Tillæg, 


SMAASTYKKER. 


35 


at  om  ikke  dito  Meldahl  havde  antaget  sig  denne  Kommando, 
hvorved  de  andre  Mandhusinger  blev  opmuntrede,  maaske 
Surendalens  Indvaanere  og  Fogderiet  havde  bleven  af  Fien- 
den ruineret,  hvilken  Udsagn  de  alletider  med  deres  korpor- 
lige Ed  vilde  gestændige,  naar  paaæskes." 

Det  er  vel  muligt,  at  Samtiden  har  været  opmerksom 
paa  Ole  Meldahls  og  Surendalingernes  Vaabendaad.  Naar 
Biskop  Bartholomæus  Deichman  i  sit  bekjendte  Forsvarsskrift 
imidlertid  taler  om,  „hvorledes  af  Tønsets  Prestegaard(!)  udi 
Østerdalen,  under  Præstens  Søns  Anførsel,  endel  samlede 
Bønder  attaqverede  og  forjagede  nogle  svenske  Kompagnier, 
som  sig  der  indlogeret  havde,"  —  anser  jeg  det  for  utvivl- 
somt,  at  han  her  har  blandet  sammen  to  vidt  forskjellige 
Begivenheder,  Kampen  ved  Øverby  i  Tyldalen  og  Surenda- 
lingernes Reisning.  De  io  Fættere,  Løitnant  Mikael  Meldahl 
og  Student  Meldahl,  har  han  antaget  for  en  og  samme  Per- 
son  og  derefter  afpasset  sin  Fortælling. 

Ole  Meldahl  var  i  den  Tid,  som  fulgte  nærmest  efter 
Krigen,  bosat  i  Surendalen,  hvor  han  synes  åt  have  tæret 
paa  en  liden  Arv,  han  havde  faaet  efter  sine  Forældre.  No- 
get  Brug  af  det  optagne  Tingsvidne  til  at  skaffe  sig  For- 
fremmelse kan  han  ikke  sees  at  have  gjort  sig  hverken  strax 
eller  senere  hen.  Hau  var  for  saa  vidt  ogsaa  i  sin  Tænke- 
maade  forskjellig  fra  de  mandhaftige  Prester,  som  udmerkede 
sig  under  Krigen  i  det  søndenfjeldske  og  senere  til  Vederlag 
tog    Sigte  paa  de  fedeste  Sognekald,    som    fandtes    i    Landet. 

Først  i  1724  lykkedes  det  ham  at  blive  antagen  som 
Personelkapellan  hos  Sognepresten  til  Ringsaker  Mag.  Povel 
Riis.  Dennes  tidligere  Personelkapellan  Peder  Otto  Bøyesen 
var  nys  før  draget  nedover  til  Kjøbenhavn  for  at  sollicitere; 
men  det  skulde  ogsaa  for  hans  Vedkommende  drage  ud,  før 
han  blev  befordret.  Da  Mag.  B.iis  i  1726  afgik  ved  Døden, 
blev  P.  0.  Bøyesen  dog  hans  Eftermand.  De  ulykkelige 
Forhold,  hvorunder  denne  hele  sin  Embedstid  igjennem  levede, 
havde  tilfølge,  at  han  ikke  kunde  give  sig  synderligt  af  med 
prestelige  Forretninger,  og  han  overlod  derfor  disse  til  Mel- 
dahl, der  ogsaa  var  hans  Personelkapellan  i  de  14  Aar,  hah 
beklædte  Embedet.  Ogsaa  under  Bøyesens  Eftermand,  Kri- 
stofer  Anker,  der  1740  til  1757  var  Sogneprest  til  Rings- 
aker, virkede  Meldahl  i  et  Par  Aars  Tid  i  denne  underord- 
nede Stilling. 


36 


SMAASTYKKER. 


Deu  27de  April  1742  slog  omsider  ogsaa  hans  Klokke, 
idet  han  da  befordredes  til  Drangedals  Sognekald. 

Noget  Andragende  fra  Meldahls  Haand  om  dette  Em- 
bede  åndes  ikke.  Da  det  ved  Sognepresten  Hans  Holsts  Død 
var  bleven  ledigt,  afgav  Biskop  Nils  Dorph  en  Indstilling, 
dateret  Kristianias  Bispegaard  den  6te  April  1742,  der  gik 
ud  paa,  at  Kongen  hertil  vilde  kalde  Ole  Meldahl,  „som 
henimod  18  Aar  haver  som  Kapellan  betjent  Ringsakers  Me- 
nighed  med  Eetsindighed  og  Enfoldighed. "  Noget  synderlig! 
fedt  og  behageligt  Sognekald  var  det  ikke,  den  aldrende  vel- 
tjente Prest  fik.  Biskopen  oplyser  nemlig  om  Drangedals 
Kald,  at  dets  visse  og  uvisse  Indkomster  ikke  overstiger  aar- 
ligen  300  Rdlr.  „Det  ligger  —  hed  det  videre  i  Indstillin- 
gen  —  paa  et  ubehageligt  Sted,  afsondret  ved  3  og  flere  Miles 
Distance  fra  nærmeste  Sogneprest."  Her  virkede  Ole  Mel- 
dahl til  sin  Død  14de  Oktober  1766. 

0.  A.  Øverland. 


2. 
Cardinal  Alberoni  og  Carl  XII. 

Montesquieu's  „Reiser"  (1728 — 1730),  der  i  Form  af 
en  Dagbog  første  Gang  udkom  paa  Tryk  i  1894 — 96,  er  et 
Værk,  der  synes  lidet  kjendt  af  professionelle  Historikere, 
men  som  dog  indeholder  en  Mængde  Oplysninger  til  nærmere 
Forstaaelse  af  de  samtidige  Forholde  i  England,  Tyskland  og 
Italien.  Paa  disse  sine  Reiser  har  den  store  Hetslærde  og 
Philosoph,  som  let  forstaaeligt,  kommet  i  nær  Forbindelse 
med  en  Række  fremragende  og  høitstaaende  Personligheder, 
der  alle  fremføres  for  Læseren  efter  at  have  været  under 
behørig  Examination  af  den  reisende  Forfatter.  At  han  ikke 
har  været  kræsen  med  sin  Omgang,  naar  det  gjaldt  at  til- 
fredsstille sine  videnskabelige  Interesser,  kommer  tilsyne  i 
hans  Omgang  under  Opholdet  i  Venedig  med  Renegaten 
Grev  de  Bonneval,  en  Eventyrer  med  stor  Begavelse,  og  hvis 
omfattende  Kundskaber  i  Mekanik  maatte  øve  en  stærk  Til- 
trækning  paa  Montesquieu,  der  ogsaa  i  denne  Retning  v»r 
levende  interesseret.  En  anden  af  Tidens  Mænd,  med  hvem 
Montesquieu    traf   sammen    i   Italien,    var    Cardinal    Alberoni. 


SMAASTYKKER. 


37 


der  som  Leder  af  Spaniens  udenrigske  Anliggender  tidligere 
havde  hendraget  hele  Europas  Opraærksomhed  paa  sin  Person 
og  forbløffet  den  politiske  Verden  ved  sin  Dristighed  og  sine 
eventyrlige  Planer.  Det  er  ved  en  af  disse  Planer,-  som 
særlig  berører  nordiske  Forhold,  vi  her  nærmest  skulle  op- 
holde  os.  Den  gik  ikke  ud  paa  mindre  end  at  søge  Præten- 
denten  Jacob  Stuart  tilbageført  til  sine  Fædres  Trone  gjen- 
nem  en  Landgang  paa  det  Britiske  Ørige  ved  Hjælp  af  en 
svensk  Hærstyrke  og  med  Kong  Carl  XII  i  Spidsen! 

Baron  Beskow  har  i  sin  Panegyrik  over  Carl  XII  søgt 
at  paavise,  at  Kongen  selv  intet  havde  at  gjøre  med  Albe- 
ronis  eventyrlige  Plan,  men  efter  de  nyere  Oplysninger,  som 
er  paapegede  i  4de  Bind  af  Silfverstolpes  Hist.  Bibl.,  maa 
det  antages,  at  han  var  vel  vidende  om  Planen,  ligesom 
intet  er  vissere,  end  at  Underhandlingerne  med  Jacobiterne 
i  England  dreves  af  Sveriges  daværende  (1717)  Udsending  i 
London  Grev  Carl  (ryllenborg,  senere  Cancelli-Præsident  og 
Leder  af  Sveriges  Politik  under  den  stormfulde  Periode,  der 
førte  til  den  ulykkelige  Krig  med  Rusland  1741 — 1743. 

Endnu  utvivlsommere  bliver  vistnok  Spørgsmaalot  om 
Kong  Carls  nære  Forhold  til  den  paatænkte  Landgang  paa 
England,  naar  man  har  læst  Montesquieu's  Dagbogs-Opteg- 
nelse  om  hans  Besøg  hos  Cardinal  Alberoni.  Den  lyder  saa- 
ledes:  „Jeg  har  idag  5te  Mars  (1729)  besøgt  Cardinal 
„  Alberoni  paa  hans  Landsted  (udenfor  Bom).  Vi  talte  meget 
,.om  Spanien.  Han  sagde,  at  han  var  kommet  overens  med 
„Kongen  af  Sverige  om  at  gjøre  Landgang  paa  England 
„(de  faire  la  descente  en  Angleterre);  at  han  (Kong  Carl) 
„tilsidst  skiftede  Plan,  og  tilskrev  Alberoni,  at  han  opsatte 
„ Sagen  til  efter  Fredrikshalds  Beleiring,  og  at  han  derfor 
,.ikke  ansaa  sig  berettiget  til  at  disponere  over  den  Penge- 
„sum,  som  var  ham  sendt  fra  Holland  for  det  nævnte  Øie- 
„med,  hvorpaa  Alberoni  svarede,  at  han  ikke  dristede  sig 
,.til  at  fremkomme  med  Raad  til  en  saa  stor  Fyrste,  men 
,,fuldstændig  overgav  Sagen  i  Kongens  Haand;  det  forekom 
„ham,  skrev  han  videre,  at  det  vilde  være  Kongen  en  ringe 
„Sag  at  udføre,  hvad  han  nu  havde  fore,  naar  den  projec- 
„terede  Expedition  (mod  England)  forinden  var  ble  ven  sat 
,,iværk.  Hvad  Pengesummen  angik,  var  dette  en  Sag  mel- 
„lem  de  to  Konger  (Spaniens  og  Sveriges),  og  han  bad  der- 
^for  i  sin  Herres  Navn  Kong  Carl   om   at  beholde  det  mod- 


38 


SMAASTYKKER. 


„  tagne  Beløb  og  at  disponere  derover  —  non  seulement  pour 
„ses  desseins  mais  aussi  pour  ses  caprices".  Dette  sidste 
har  han  nu  sikkerlig  ikke  skrevet  til  Kongen,  men  Meningen 
har  v«l  lige  godt  været  der. 

Efter  dette  skulde  altsaa  Fredrikshalds  Beleiring,  der 
samtidig  ialfald  var  under  Forberedelse,  hos  Kong  Carl  have 
staaet  som  concurrerende  med  den  engelske  Landgang,  der 
for  Kong  Carls  hele  aandelige  Dispositipn  maatte  ligge  som 
en  retfærdig  Gjengjældelse  for  Tabet  af  de  svenske  Provinser 
Bremen  og  Verden,  der  af  Kong  Georg  den  Iste  vare  Sve- 
rige fratagne  og  tillagte  hans  Churfyrstendømme  Hannover. 
Kong  Georgs  Afsættelse  var  for  Carl  XII  saaledes  kun  en 
Fortsættelse  af  hans  Bolle  som  Detronisator,  og  Rækkefølgen 
var:  Polen,  Busland,  Norge  og  tilsidst  Storbritannien.  At 
Krigen  i  Norge  og  Fredrikshalds  Beleiring,  ialfald  for  nogen 
Del,  kom  til  at  blive  paadrevet  ved  Hjælp  af  spansk  Guid, 
vides  ikke  tidligere  at  have  været  kjendt,  men  hører  med 
som  et  ganske  mærkeligt  lille  Punct  i  det  store  Eventyr- 
Billede,  man  har  foran  sig,  naar  man  følger  den  svenske 
Konge  paa  hans  sælsomme  Bane  gjennem  Livet.  Det  er 
kanske  mærkeligst  som  Bidrag  til  Bedømmelsen  af  hans  høie 
og  ædle  Character.  Man  dømme  ham,  som  man  vil,  men  et 
er  vist:  ingen  lav  Attraa  -og  intet  trangt  selvisk  Formaal 
kunde  lokke  ham  bort  fra  Ærens  og  Selvfomegtelsens  Vei. 
Trods  alle  Fristelser  fra  den  financielle  Hjælpeløshed,  hvori 
han  befandt  sig,  tilbageviste  han  dog  det  spanske  Guid,  saa 
længe  det  bødes  ham  under  Forudsætninger,  som  han  ikke 
kunde  fyldestgjøre.  Nøkterne  Historieskrivere  have  ikke  van- 
skeligt  for  at  skildre  ham  som  en  Eventyr-Konge,  men  hvad 
for  alle  Tider  vil  vinde  ham  en  Plads  i  vor  Sympathi,  er 
hans  rene  og  ædle  Hjerte,  der  vel  lod  ham  føre  sine  Krigere 
paa  vildsomme  Veie,  men  aldrig  lod  ham  spare  sig  selv, 
hvad  enten  det  gjaldt  fiendtlige  Kugler  eller  Kulde  og  Hunger. 
Det  er  dette,  som  Menneskene  ikke  glemmer,  hvormeget  an- 
det  der    end   kun    altfor   let  glider  ud  af  deres  Hukommelse. 

L.  I.  V. 


SMÅASTYKKKR. 


39 


3. 

Brev  fra  Biskop  Joh.  Nordahl  Brun  til  Provet  Nils  Hertzberg. 

(Meddelt  af  fhv.  Statsraad  N.  Hertzbei'g.) 

Bergen    27    Aug.    1814. 

„Jam  consummatum  est!  Fuimus  Troes!  At  jeg  ikke 
fik  et  Slag  og  døde,  —  det  havde  endda  været  „  dulce  et 
decorum  pro  patria  mori".  Gaa  nu  til  Storthing,  Nils,  og 
sig:  Vi  ville dkke  blive  Svenske,  men  under  C(hristian)  r(re- 
derik)  sejre  eller  dø.  Ja,  saa  mener  endnu  min  Jens,**)  tnen 
han  er  næsten  den  eneste  i  Bergen.  Bonden,  Soldaten  er 
vist  endnu  selvstændig  og  tænker  som  Jens.  Kun  gad  jeg 
vidst  om  C.  F.  venter,  om  han  virkelig  ønsker  en  saadan 
Tanke  paa  Storthing.  Jeg  tvivler!  længe  har  jeg  nærét  en 
hemmelig  Frygt,  at  han  dog  med  alt  dette  sande  Stoi'e,  dette 
elskværdige  Tiltrækkende  var  formeget  Dansk  o:  for  lidet 
Staalsat.  Nu  ser  du,  hvad  han  siger  til  Nordmænd  om 
fremmede  Magters  Trudsler,  og  hvad  han  sagde  til  disse 
Trudsler  i  Noterne,  og  du  maa  sige:  „Heu  quantum  muta- 
tus  ab  illo  Hectore,  qui  etc. ! "  Have  vi  nu  vist  at  det  var 
vort  Alvor?  Ja,  ved  Vinger.  Fredrikstad  overgivet  ved 
Forræderi;  forresten  saaret  i  vor  Armé  ikke  100,  Svensken 
vistnok  over  1000  Mand.  Fanger  skal  gives  fri  strax.  Hid 
er  kommen  17  Officerer  og  ventedes  120  Gemene;  vi  har 
ikke  10  Gemene  og  3  Officerer  i  Fangenskab.  Staffeldt  er 
enten  Torsk  eller  Cujon  eller  Forræder.  Lad  ovenmeldte 
Stortanke  møde  til  Storthing!  Kan  da  vore  Bergensere, 
Trøndere  etc.  være  tilbage  paa  Pletten,  førend  Svenskerno 
har  oversvømmet  alle  Pletter?  Med  alt  dette  vil  jeg  em- 
brassere  Stortanken,  dersom  jeg  kunde  tro,  at  Kongen  nu 
ønskede  den. 

Nu  er  det  tungt  at  leve,  Nils,  for  den  selvstændige 
Mand  og  virkelige  Patriot.  Nu  kryber  frem  og  bliver  snak- 
sorame  alle  Halvmennesker  og  ler  til  os  og  spotter  os  og  si- 
ger: Ja,  det  tænker  (sic)  vi  strax.  Hvad  tykkes  dig  om 
din   C.  Tank?     Nej,    fra  virkelig    Patrotisme    saa    langt    som 


*)    Provst  Nils  Hertzberg,  Ullensvang,  blev  Medlem  af  det  over- 
ordentlige Storthing   1814. 
**)    Formentlig  Bruns  Svigersøn  Jens  Rolfsen,  Ejdsvoldsmand. 

Meddelereu. 


40 


SMAASTYKKER. 


hin  TJngersvend  fra  Himmeriges  E-ige :  han  gik  bedrøvet  bort, 
thi  han  havde  meget  Gods.  Hount***)  uden  bibelsk  Religion: 
anser  ikke  en  Ed  mere  end  Jacobinernes :  je  jure!  Ku  kan 
han  blive  Eidder  af  Nordstjernen  og  faa  første  ledige  Bispe- 
stol.  Jeg  ser  i  ham  min  Suceessor  .  .  .  Jeg  har  ikke  Tid 
til  mere!  Jeg  har  ikke  Lune  til  noget  .  .  .  Gud  opholde 
os  i  Ordet  og  Troen,  indtil  vi  dø. 

J.  N.  Brun. 


4. 

Brev  fra  Eidsvoldsmanden,  Gaardbruger  Christopher  Hoen,  til 

hans  Hustru, 

dateret  Lysager  i  Eidsvold  den   13de  April  1814. 
(Meddelt  af  Konservator  Albert  J.  Lauge). 

Eidsvoldsmand  Christopher  Bergersen  Hoen 
blev  født  paa  Gaarden  Voldstad  i  Eker  Præstegjæld  den  26.  Au- 
gust 1767.  Faderen  Berger  Christophersen  var  (iaardbruger.  24 
Aar  gammel  blev  han  Ejer  af  Gaarden  Hoen  i  Øvre  Eker  og  bo- 
satte sig  fra  1827  paa  sin  Fædreneofaard  Voldstad.  Han  var  en  i 
Bygden  meget  anseet  Mand  opf  indtog,  som  den  rigeste  der,  eu 
indflydelsesrig  Stilling.  Alle  Hverv,  som  Bygden  i  hin  Tid  kunde 
raade  over,  blev  ham  betroet.  I  de  trange  Aar  1807 — 08  blev  han 
af  Greve  Wedel  overdraget  at  uddele  Kornsurrogater,  særlig  islandsk 
Mose,  blandt  Befolkningen,  vor  fra  1810 — 24  Bestyrer  af  Eker 
Kommagazin,  senere  blev  han  Matrikuleringskommissær  m.  m. 

Til  Rigsforsamlingen  valgtes  han  som  3die  Repræsentant  for 
Buskeruds  Amt  (Provst  Schmidt  og  Foged  Collett  var  hans  Med- 
repræsentanter),  hvor  han,  ligesom  de  to  øvrige,  sluttede  sig  til 
Falsens  Parti,  det  saakaldte  „Selv8tændighed8parti".  Han  var,  som 
de  fleste  andre  Bønder,  meget  lidet  talende  i  Forsamlingen,  og  af 
Forslag  fra  ham  kjendes  kun  et,  som  han  fremlagde  i  Forening 
med  Repræsentanteme  Apenæs  (Borre)  og  Huveatad  (Mo,  Tele- 
marken) om  Bøndernes  Eneret  til  at  eje  Jord  paa  Landet.  Han 
døde  paa  sin  Ejendomsgaard  paa  selve  Frihedsdagen,  17.  Maj  184r>, 
og  ligger  begravet  paa  Haugs  Kirkegaard  i  Eker  Præstegjæld. 

Hiærtelskede  kiære  Kone  og  Søn. 

Jeg  maa  herved  lade  Eder  vide  hvor  ledes  ieg  lever  da 
Takker  ieg  Gud  for  Hilsen  og  Sundhed  hvilke  er  min  Læng- 
sel  og  ønske  at  høre  fra  eder  igien.     Ieg   og   Foged    Collett 


*)  Ejdsvoldsmand  fra  Smaalenene. 

Meddeleren. 


SMAASTYKKER. 


41 


Og  Provst  Schmidt  og  Bergmester  Stenstrup  fra  Kongsberg- 
og  Lensman  Apenes  fra  Grevskabet  ligger  sammen  paa  en 
Gaard  heder  Lysager,  En  halv  Fierdings  vej  fra  Forsamlings 
stædet  og  ieg  og  Lensmanden  er  Senge  kammerrater,  Her  er 
meget  Snille  Folk,  vi  faar  kaffe  om  Morgenen  i  qvarteret 
som  dem  faar  fra  Edvold  og  skal  lave  den  til  for  os  frokost 
og  midags  spiise  faar  vi  alle  fælles  paa  Edsvold  i  forsam- 
lings stædet,  og  Amtsviies  tre  og  tre  Amt  hver  Dag  Spiser 
ved  Hans  Høyhed  Prinsens  Eget  taffel  i  dag  tilfalder  det  os  fra 
Budskeruds  Amt,  Her  er  megen  Høytidelighed  den  heele 
Siærmusik  (Janitscharmusik?)  fra  Fredrichstad  staar  i  For- 
gangen mens  Prinsen  spiiser  gud  give  de  Fattige  og  folk  i 
almindelighed  ikke  savnede  det  fornødne  til  Livet,  da  kunde 
vi  have  bedre  af  at  nyde  det  overflødige,  skiønt  her  spises 
kun  suppe  og  kiød  og  Pudding  kager  heller  anden  kage  in- 
tet fleere  retter  til  middags  og  2de  man  om  en  Buttel  viin 
til  maden. 

nu  maa  jeg  fortælle  noget  om  vores  Foretagender  ved 
Eigsdagen  Første  Paaske  Dag  varre  vi  beordrede  at  gaa  i 
kiærken  Her  hvor  og  Prinsen  var  og  Stredes  Provst  Hr.  Le- 
ganger giorde  en  Herlig  Prædiken  og  heele  forsamlingen  af 
os  ofrede,  siden  Reiste  vi  til  Edsvold  og  spiiste  og  Amtviis 
ble  ve  vi  da  indkalte  for  Prinsen  og  aflerede  vore  valg 
adresser  til  ham,  anden  Paaske  Dag  mødte  vi  om  morgenen 
Kl.  9^2  slet  og  da  bleve  vi  amtviis  opkalte  i  forsamlings 
værelset  vor  Prinsen  sad  paa  en  forhøyning  omgivet  af  sine 
adjutanter,  Bigs  Raadet  og  Biskopperne,  og  Prinsen  selv 
aabnedo  Bigsdagen  med  en  Prægtigtale  til  forsamlingen  og 
bad  enstendig  (o:  indstændig)  at  der  maatte  holdes  orden  og 
Rolighed  og  samdrægtighed  og  Kiærlighed  maatte  herske  i 
blant  os  i  at  Hævde  Norges  selvstændighed  og  Rettigheder 
saa  vil  Gud  den  Høyeste  sagde  han  Velsigne  vort  foretagende 
og  Læste  hans  Sechitair  (o:  Sekretær)  et  Brev  op  som  var 
skrevet  paa  Fransk  til  den  Svenske  Konge,  og  da  bad  Prin- 
sen forsamlingen  at  velge  ved  vottering,  en  over  Præsident, 
en  Viise  Præsident  og  en  Sechretair  og  blev  Hr.  Cammer- 
here  Auker  over  Præsident,  Etads  Raad  Roggers  (o :  Rogert) 
fra  Trondhiem  blev  viise  Præsident  og  Sechritair  blev  soren- 
skriver Chreistj  fra  Bergen. 

derpaa  Forlod  Prinsen  forsamlingen  med  en  tale  til 
over  Præsidenten  at  han  vilde  vedligeholde    orden  og   Rolig- 


42 


SMAÅSTYKKER. 


hed.  Og  da  traadte  Præsideuteren  op  i  hans  stæd  og  da  Fore- 
slog  PræsideDten  at  forsamlingen  skulde  udvelge  en  kommite 
af  6  medlemmer  der  skulde  udarbeide  en  takke  adresse  til 
Prinsen  for  den  tiid  han  nu  hav  de  Regieret  det  Norske  folk. 
Disse  men  ere  Oberste  Hegeman,  Professor  Sverdrup,  Omsen, 
Sorenskriver  Falsen  Byefoged  Derchs  (o:  Diriks),  Præsten 
Wærgeland  fra  Christiansand,  og  blev  mødet  udsadt  til  anden 
dag.  og  da  blev  fore  læst  den  da  udarbeidede  takke  adresse, 
hvorved  der  fremstod  Præsten  Værgelan  og  giorde  Paastan, 
at  i  takke  adressen  maatte  tilføyes  at  ogsaa  Prinsen  fremdeles 
vilde  vedblive  at  Regiere,  hvilket  blev  modsagt  af  over  Præ- 
sidenten  som  sagde  at  Regieringen  nu  stod  i  Nadsiones  magt 
og  at  man  først  maa  afgiøre  ved  Rigsdagen  Regierings  For- 
men siden  komme  med  det  af  ham  fremsadte,  hvilket  Grev 
"Wedel  og  Sverdrup  ogsaa  paastod,  og  derom  blev  Heele  sel- 
skabet  (sic!)  Eenige,  og  da  blev  atter  udvalgt  en  Comite  af 
15  medlemer  til  at  forfærdige  Consistutionen  deriblandt  er 
Grev  "Wedel,  Sverdrup,  Falsen,  Rogers,  Jacob  Aal,  Omsen, 
med  flere  som  er  formange  at  opreigne,  og  blev  oplæst  Rigs- 
forsamlingens  Love  bestaaende  af  16  artikler  som  di  siden 
skal  faa  at  see,  thi  her  er  bog  trøkkeri  hvori  hverdags  hanling 
herefter  skal  blive  trøgt  og  som  ieg  da  skal  sende.  —  tiideii 
er  ude  vi  skal  møde  hils  alle  venner  og  Simen  Walstad  og 
Christopher  Stenseth 

gaarden  Lysager  i  Edsvold  sogn  den  13de  April  1814. 

C.  Hoen 

Til  kiære  Kone  og  Bøm  —  —  i  Hast 
naar  di  skriver  mig  til  da  skriv  udskriften  saaledes.   — 

Til  Boudman  Christopher  Hoen  af  De  Deputerede  ved 
Rigsforsamlingen  ved  Edsvold.  — 

send  indlagde  til  Gram.*) 


*)   Lensmand  Gram  i  Eker. 


SMAASTYKKER. 


nLendermænd'^  i  —  Jemteland? 


43 


Læser  man  Sagaernes  Beretninger  om  den  Maade, 
livorpaa  Kong  Eystein  Magnussøn  i  Begyndelsen  af  det  tolvte 
Aarhundrede  bragte  Jemteland  under  Norges  E-ige,  vil  man 
i  Morkinskinna  støde  paa  en  Vending,  der  synes  egnet  til  at 
vække  Anstød,  endskjønt,  saavidt  jeg  veed,  endnu  ingen  Hi- 
storiker har  udtalt  sig  derom.  Der  staar  nemlig:  Allir  lendir 
menn  a  Jamtlandi  foro  a  fund  Eysteins  konongs^  etc. 
Enhver  vil  forståa,  at  Lendermænd  i  den  Betydning,  som 
dette  Ord  ellers  har  i  den  norske  Historie,  ikke  kunne  have 
existeret  i  dette  afsides  Landskab,  allermindst  paa  denne  Tid, 
da  Jemteland  aabenbart  har  levet  et  ganske  primitivt  Liv 
uden  at  have  været  nogen  Konge  underkastet.  Man  kunde 
da  fristes  til  at  forklare  TJdtrykket  ved  Mænd,  som  selv  be- 
sad  Land  o:  Gaard  og  Grund,  Selveierne,  skjønt  vel  ikke 
„alle"  saadanne  kunde  møde  hos  Kongen,  eller  man  kunde 
tænke  paa  den  undertiden  forekommende  Vending  lendir  menn 
o:  Lægfolk  i  Modsætning   til    lærdir   menn   (o:     Geistlige).^ 

Men  det  samme  Udtryk  ville  vi  ogsaa  senere  møde  i 
Jemtelands  Historie  i  det  tolvte  Aarhundrede,  og  det  i  to 
paa  hinanden  umiddelbart  følgende  Aar,  1177  og  1178. 
Idet  nemlig  Kong  Sverres  Saga  udførlig  beskriver  de  to 
Tog,  som  denne  Konge  i  disse  Aar  foretog  gjennem  Sverige 
og  Jemteland  mod  Nidaros,  hedder  det  her  først,  at  der  1177 
vare  «mange  Kong  Magnits^s  Lendermænd*^  i  Jemteland,  og 
at  „de  alle  gik  til  Forlig"  med  Sverre,  og  dernæst,  at  i  1178 
vare  „alle  Lendermændene  med"  i  Jemternes  Anslag  mod 
Kongens  Liv.  Her  maa  altsaa  den  islandske  Sagafortæller 
ligefrem  have  staaet  i  den  Formening,  at  der  i  Jemte- 
land gaves  Lendermænd  i  Ordets  norske  politiske  Betydning, 
da  han  udtrykkelig  kalder  disse  Mænd  fjKong  MagniiS^s"^ 
Lendermænd.  Heller  ikke  ved  dette  Sted  sees  Historikerne 
at  have  tåget  Anstød.  Keyser  fæster  sig  i  sin  kortfattede 
Norges  Historie  slet  ikke  ved  den  paafaldende  Omtale  af 
Lendermænd  paa  disse  Kanter,  Munch  gjentager  kun  Saga- 
ens Fortælling,  idet  han  siger,  at  der   1177    „blandt  Jemterne 


»    Morkinskinna.  udg.  af  C.  R.  Unger,  Chr.  1867  S.  160. 
«    See  f.  Ex.  D.  N.  I,  No.  51. 


44 


småastykker. 


var  flere  [altsaa  dog  ikke  „ mange"]  af  Kong  Magnus's  „Len- 
dermænd",  og  at  i  1.178  „xilmiien  var  ophidset  af  Lender- 
mændene".^ 

Men  det  bliver  dog  ved  en  nøiere  Betragtning  klart, 
at  Sverres  Sagas  Forfatter  her  har  svævet  i  en  Vildfarelse. 
^^Mange'^  Lendermænd  gaves  der  jo  overhovedet  ikke,  efter 
hvad  G.  Storm  til  fuld  Evidents  har  godtgjort  ^,  selv  om 
man  samler  deres  Antal  i  det  hele  Land,  og  dertil  kommer, 
at  der  i  Jemteland  sikkert  fandtes  overmaade  lidet  Kron- 
gods, der  kunde  udlægges  som  Veitsler.  Bemærkes  maa  det 
ogsaa,  at  Sverres  Saga  er  overmaade  rig  paa  Personnavne, 
ogsaa  hvor  det  gjelder  Mænd,  der  spillede  en  meget  ringe 
Rolle,  saa  at  virkelige  Lendermænd  utvivlsomt  ikke  vilde 
være  blevne  anonyme. 

Der  maa  altsaa  søges  en  anden  Forklaring,  hvilken  jeg 
ogsaa  mener  at  have   fundet. 

Flere  svenske  Landskaber  (blandt  dem  den  berømte 
0  Gotland)  have  i  Middelalderen  længe  staaet  i  et  ganske 
løst  Forhold  til  den  egentlige  Stat,  idet  de  vistnok  have 
ydet  Kongen  nogen  Afgift,  men  forøvrigt  [styret  sig  selv 
gjennem  primitive,  halvt  republikanske  Institutioner.  Land- 
skaberne havde  fra  umindelig  Tid  af  en  Art  Repræsentation, 
der  baade  fungerede  som  Domstol  og  som  en  Art  admini- 
strativ Myndighed.  I  de  centrale  og  tættere  befolkede  Egne 
trængtes  denne  selvgroede  Repræsentation  tilbage  under  Folk- 
ungerne,  men  den  holdt  sig  i  de  mere  afsidesliggende  nord- 
lige Landskaber.  Endnu  i  det  17de  Aarhundrede  havde  mai 
i  hvert  af  Landskaberne  Helsingland,  Medelpad,  Angérman- 
land,  Vesterbotten  foruden  12  Edsvorne  i  hvert  Sogn  ogsaa 
et  Raad  af  24  Mand,  som  kaldtes  Landsens  tjugofyra. 
Foruden  at  danne  et  dømmende  Landsthing,  en  Art  Overret, 
havde  disse  „ Landsens**  Mænd  at  opsætte  Klager  eller  Fore- 
stillinger til  Regjeringen,  fordele  Skatteudredslerne  for  Be- 
folkningen o.   s.  v.^ 


P.  A.  Munch,  N.  F.  Hist.  III,  71,  87. 

I  sin  Afhandling:    „0m  Lendermandsklassens  Talrighed   i  1*2. 

og    13.   Aarhundrede",   i   Norsk   hist.  Tidsskrift   2   R.  IV.  S. 

114  fgg. 

Odhner,    Sveriges    inre    historia    under   Drottning    Christinas 
fi3rmyndare,  Stockholm  1805,  S.  392—393. 


SMAASTYKKER. 


45 


En  aldeles  lignende  Institution  finder  vi  i  det  16de  og 
endog  17de  Aarhundrede  i  Jemteland,  og  det  kan  ikke  være 
tvivlsomt,  at  den  er  meget  gammel  og  allerede  har  bestaaet 
længe  før  Landskabets  Forbindelse  med  Norge  under  Kong 
Eystein.  Her  maa  vi  søge  baade  de  lendir  menn,  som  hyl- 
dede  denne  Konge,  og  de  „Lendermænd",  med  hvem  Sverre 
fik  at  bestille.  „Lendermænd'*  maa  her  være  ~  „Landsens'' 
E,aad,  men  for  Sagaskriveren  har  dette  Forhold  været  ube- 
kjendt,  og  han  har  derfor  gjort  den  til  ^Kong  Magnu8*s" 
Lendermænd. 

Jemtelands  Landsthing  (Jamtamot)  og  Fireogtyve- 
Mands  Eaad  havde  sit  Samlingssted  paa  Sproteid,  hvis  Be- 
liggenhed  før  har  været  ukjendt,  men  som  nu  af  et  Diplom^ 
sees  at  have  ligget  i  Frøsøens  Sogn.  De  24  Mænd  ville  findes 
omtalte  paa  flere  Steder  i  den  righoldige  Samling  af  Breve, 
som  i  den  senere  Tid  ere  fremkomne  i  det  norske  Diplomata- 
rium, skjønt  vistnok  især  som  en  dømmende  Forsamling;  i 
1530  ønsker  Vincents  Lunge  et  Vidnesbyrd  „af  de  gjeveste 
og  ypperste  Mænd,  saa  de  ere  vel  24 "2,  i  1513  kalde 
18  Mænd  sig  „vi  24",  aabenbart  fqrdi  det  fulde  Antal  skulde 
været  24  ^  o.  s.  v. 

Endnu  ganske  faa  Aar,  før  Jemteland  afstodes  til  Sve- 
rige, finder  vi  denne  Institution  omtalt,  og  det  paa  en  virke- 
lig interessant  Maade.  Christian  IV,  for  hvem  dette  gamle 
Landskabsraads  Tilværelse  havde  været  fuldkommen  ubekjeudt, 
lader  1640  et  Brev  udgaa,  hvis  Hovedindhold  er  følgende : 
Det  er  foregivet  Kongen,  at  Undersaatterne  i  Jemteland  skal 
have  „en  utilbørlig  Sædvane",  idet  de  opnævner  „et  Parti 
arrige  Skalke  blandt  dennem",  som  de  kalder  ^,  Landsens 
Forsvar^''  og  et  Parti,  som  de  kalder  „Kongsmænd".  Med 
disse  raadføre  de  sig,  naar  Kongens  Befalinger  og  Mandater 
forkyndes  dem  af  Fogden,  førend  de  som  lydige  Undersaatter 
ville  efterkomme  de  naadigste  Paabud,  saa  at  Befaliugsmæn- 
dene  ikke  kunne  „commendere"  dem,  om  ikke  saadan  utilbør- 
lig Sædvane  bliver  afskaffet.  Derfor  forbyder  Kongen  her- 
med, at  saadanne  Landsens  Forsvar  og  Kongsmænd  maa  ud- 
vælges  eller  være  i  Landet,    „thi  vi  vide  af   ingen   Landsens 


*    D.  N.  XIV.  No.  252. 
«   Ibid.  No.  680. 
»    Ibid.  No.  25:i. 


46 


SMAASTYKKER. 


Forsvar  at  sige  uden  næst  Gud  vi  selv  og  af  ingen  Kongs- 
mænd  uden  den,  vi  vort  Len  Throndhjem  betro".  Hvis  der- 
for nogen  efter  denne  Dag  ,,saadan  Titel  annammer  eller  lader 
sig  finde  Almuen  at  ophidse  til  Mutvillighed"  ville  de  blive 
straffede  efter  Norges  Lov  og  nedsendte  til  Bremerholm.* 

Men  de  fire  og  tyve  Mænd,  „ Landsens  Forsvar",  synes 
dog  fremdeles  at  have  holdt  sig  længe  under  det  svenske 
Regimente.* 

Ved  et  nærmere  Studium  af  Kilderne  vilde  jeg  vistnok 
kunne  have  samlet  langt  flere  Efterretninger  om  denne  Sag, 
men  det  har  kun  været  min  Hensigt  at  opklare  det  i  Saga- 
erne  forekommende  paafaldende  TJdtryk  lendir  menn  i  Jemte- 
land.3 

L.  Daae. 


6. 
Et  Bidrag  til  Bergens  Catliedraiskoles  Historie. 

Som  bekjendt  fik  Erik  Pontoppidan  i  sin  Embedstid 
som  Bergens  Biskop  (1750)  oprettet  en  Undervisnings- 
anstalt, der  efter  den  regjerende  Konge  fik  Navnet  Semina- 
rium Frideridanumj  og  hvortil  der  endog  alluderes  i  Ind- 
skriften  paa  Frederik  V^s  Eqvesterstøtte  i  Kjøbenhavn. 
Hensigten  var  nærmest,  at  „Seminariet"  skulde  give  Discip- 
lene  af  Cathedralskolen  et  Supplement  til  den  ensidige 
lærde  Dannelse,  idet  der  skulde  holdes  Forelæsninger  over 
Moralphilosophi,  Mathematik,  Physik  og  Literaturhistorie  og 
gives  Undervisning  i  Tydsk  og  Fransk,  12  „  Seminarister • 
skulde  bo  i  Seminariebygningen  o.  s.  v.  Institutionen,  hvorom 
henvises  til  de  i  Sagens  og  Foss's  Bergens  Beskrivelse  S. 
619  —  621  citerede  Kilder  (hvortil  nu  kan  føies  nogle  i  Skriftet 


Norske  Rigsregistranter.  VII.  654 — 655. 

I  Nordisk  Univ.  Tidsskrift  for  1860,  Upsala-Heftet  S.  148  siges 

endog,  at  denne  Landskabsrepræsentation  „har  fortlefvet  anda 

till  våra  dagar  och  år  ånnu  ej  utiod  i  Jemtland". 

Jeg  har  forøvrigt  i  et  tidligere  Skrift:     „En  Episode   af  den 

nordiske    Syvaarskrig",    i    Hamiltons    Nord.  Tidskr.   for    1SH7 

meddelt    noget    om    Forholdene    i   Jemteland,    dog    ikke    om 

„  Lendermændene  " . 


SMAASTYKKER. 


47 


„ Vestlandske  Personalia",  Bergen  1897  meddelte  Oplysninger)^ 
kom  vistnok  aldrig  til  at  bære  synderlig  Frugt,  den  ophørte 
at  existere  i  Begyndelsen  af  det  19de  Aarhundrede,  da  ingen 
,,  Seminarister"  meldte  sig,  og  i  1812  solgtes  omsider  Byg- 
ningen til  „ Realskolen".  Den  stedfundne  Reform  af  det 
lærde  Skolevæsen  havde  ogsaa  i  væsentlig  Grad  gjort  et 
saadant  Seminarium  overflødigt. 

I  Aalborgs  Cathedralskples  Haandskriftsamling  stødte 
jeg  for  nogle  Maaneder  siden  paa  et  Haandskrift  i  2  Bind^ 
indeholdende  Taler,  holdte  af  Seminarister  ved  Seminariets 
Aarsfest  (Stifteren,  Frederik  Vs  Fødselsdag,  31.  Marts)  i 
Aarene  1783 — 1804.  Jeg  anfører  Talernes  Navne  med  Til- 
føielse  af  de  behandlede  Themata: 

1783.  Andreas  Nilsen  Aasheim  (siden  under  Navn  af 
Arent  Nicolai  (!)  A.  Professor  i  Physik  ved  Kjøbenhavns  Uni- 
versitet) om  „Geographiens  vigtige  Indflydelse  paa  Religionen 
(!),  Videnskaberne  og  Handelen".  —  1785.  Edvard  Heiberg:- 
,,De  vigtigste  jAarsager  i  Staten  til  Videnskabernes  Frem- 
gang".^ —  1787.  Frod.  Arentz  Krog:  „0m  Videnskaber- 
ne have  den  Indflydelse  paa  en  Nations  Sædefordærvelse, 
at  man  skulde  have  Grund  til  at  ønske  sig  tilbage  i  Vildhed 
og  Barbariets  Stand".  —  1789.  Christian  Mørk  Christensen: 
y,Det  sande  Værd  ved  de  offentlige  Anstalter  til  Ungdom- 
mens Underviisning".  —  1790.  Jacob  Simonsen:  „ Kongens 
Omsorg  for  Videnskabernes  og  Folkets  Lyksalighed".  (Efter 
en  Omtale  „af  vor  uforglemmelige  Schouboe"  hedder  det:  Vi 
møde  idag  for  første  Gang  paa  dette  Sted  Videnskabernes 
Yndere  og  Beskyttere,  vor  Kammerherre  Hauch  og  vor  lærde 
Biskop  Irgens".  —  1791  Johan  Christian  ifeZda?:  „Høisalig 
K.  Frederik  V.  som  en  velgjørende  Monark".  1792.  Ludvig 
Daae:  ^Videnskabsmandens  sande,  store  Værd  i  Staten". 
(Her  om  „ Frankriges  Colbert  og  SuUy,  Preussens  Hertzberg 
og  Danmarks  Griffenfeldt  og  Bernstorff").  —  1793.  Laur. 
Augustinus  Rodtvitt:  „Vor  Tidsalders  Oplysnings  Kjendetegn 
og  Misbrug".  —  1794.  Peder  Mathias  Poulsen:  ..Efterver- 
denens  Pligt  at  hædre  de  Ædle,  som  have  fremvirket  dens 
Lyksalighed".  —  1795.  Gunner  Hauge:  „Saavel  Fordelene 
som  Ubekvemmelighederne  ved    lærde    Undervisningsanstalter, 

^    Her  læser  man  bl.  A. :     „Neppe  viger  Ossian   for  nogen  syd- 
lig Digter  i  Originalitet  og  Rigdom  paa  Phantasi ;  ogsaa 

isklædte  Klipper  ere  frugtbare  paa  Digtergeist"  o.  s.  v. 


48 


SMAASTyKKER. 


anlagte  i  store  Stæder".  —  1796.  Joh.  Georg  Lange: 
„Den  speculative  Philosophis  Fremgang  ved  og  efter  Leib- 
nitz"  (!!).  —  1797.  Ivet-  Leganger:  „Bemærkninger  over 
de  fordelagtige  og  skadelige  Virkninger  af  Lecture".  — 
1798.  Nils  (siden  „Nicolai")  Wergeland:  ^Offentlige  Stiftel- 
sers større  Sikkerhed  under  den  monarchiske,  end  under  hver 
anden  Slags  Eegjeringsform".  —  Jørgen  Langeland:  „De 
almindelige  Aarsager  til  Parti-Aanden  i  Stater,  især  i  Folke- 
Eegjeringer".  —  1800.  Gerh.  Heiberg  >FoZ/:  „ Veien  til 
menneskelig  Fuldkommenhed".  —  1801.  Johan  Christen 
Brenning  Fasmer:  „Den  Studerendes  tunge,  men  ved  Flid 
og  Moralitet  sig  selv  belønnende  Bane".  —  1802.  Erik 
Gjerløw:  ^Menneskets  Lyksalighed,  grundet  paa  dets  Selv- 
fitændighed"'.  (Heri  om  Heltene  fra  2.  April  1801).— 1803. 
Andr.  Lorentz  Schram :  „Den  Pligt  ret  at  benytte  sig  af  vor 
nærværende  Tidsalders  Aand".  —  1804.  (Talerens  Navn  ikke 
-anført):  „Sædernes  Moralitet  som  eneste  Grund  for  enkelt 
Mands  og  Statens  Lyksalighed'*. 

Betragter  man  ovenstaaende  Indholdsangivelser,  da  kan 
det  ikke  nægtes,  at  man  gjennom  dem  faar  et  temmelig 
klart  Indtryk  af,  at  Oplysningsperiodens  Aand  ogsaa  her 
har  gjort  sig  stærkt  gjældende,  og  dette  giver  disse  Notitser 
en  vis  Interesse.  Som  let  vil  forstaaes,  have  de  unge 
Talere  —  Disciple  af  Mesterlectien  —  været  fuldkommen 
umodne  til  at  behandle  saa  høitliggende  Emner,  og  man  faar 
strax  en  Mistanke  om,  at  Talerne  umuligt  kunne  have  været 
<leres  eget  Arbeide.  At  saa  virkelig  var  Tilfældet,  derom 
har  man  ogsaa  i  Pavels's  Dagbøger  (1817 — 22,  I  121)  et 
udtrykkeligt  Vidnesbyrd.  En  af  de  ovennævnte  Talere,  N. 
Wergeland,  fortalte  nemlig  i  1817  Pavels,  at  Talen  altid  var 
udarbeidet  af  „Conrector  eller  Fjerdelectiehøreren".  Da 
Wergeland  selv  havde  foredraget  den  under  1798  anførte  Tale. 
,,havde  Biskop  Brun  gjort  ham  den  Compliment,  at  det  vilde 
glæde  ham,  om  han  nogensinde  kunde  høre  en  Tale,  for- 
fattet af  ham  selv  saaledes  foredraget". 

Forøvrigt  indeholder  samme  Haandskrift  ogsaa  nogle 
Taler  og  Prologer,  vedkommende  det  dramatiske  Selskab  i 
Bergen. 

L.  Daae. 


REGISTER. 


Historisk  Tidsskrift.    4  Række  1  Bind.  19 


REGISTER. 

(Tal    med    Stjerne  efter   henviser  til    den  særskilte  Paginering   for 
„Litteratur"  og  „Smaastykker"). 


^^alborg.  235. 

Aall,  Christine  Johanne,  f.  Blom. 
111.  200.  —  Jacob,  Jernværks- 
eier.  45.  77.  106.  126.  127.  130. 
139.  143.  160.  169.  173.  175. 
176.  183.  188.  1*.  42*.  — Jør- 
gen, Kjøbmand.  83.  108.  130. 
148.  150.  169.  —  Nils,  Stats- 
raad.  63.  69.  71.  72.  83.  Ul. 
120.  163.  173.  189.  190.  194. 
200.     23?. 

Aamunde  Haraldssøn.  253. 

Ångermanland.     44*. 

Aarestrup,  Frederik,  Konsum- 
tionsskriver.  188.  —  Frederik 
Jacobi,  Foged.  59.  188.  —  He- 
lene, f.  Haandorph.  188. 

Aarhus.  259. 

Aars,  Jens,  Præst  i  Enebak.  115. 
144.  201.  —  Jonathan,  Over- 
krigskommissær.  144.  145.  — 
Nils,  Høiesteretsadvokat.  144. 
156. 


Aarstad,  Kiddel  Torgersen,  Han- 

delsmand.  121.  204. 
Aarøsund.  40. 
Aas,  Johannes  Henrik,  Kancelli- 

raad.  Sorenskriver.  119. 159. 203. 
Aasheim,  Andreas  Nilsen,  (Arent 

Nicolai),  Professor.     47*. 
Abildgaard,  Peter,  Toldinspektør. 

176. 
Absalon,     Erkebiskop.     248.     — 

Pederssøn,  se  Beyer. 
Adam  af  Bremen.  233.  235.' 
Agnes  Haakonsdatter.  6. 
v.    Ahnen,     Iver,     Stiftamtmand. 

32*. 
Akerselven.  193. 
Akershus  Amt.  181.—  Fæstning. 

102.  —  Stift.  175. 
Alberg,    Peter,    Justitsraad.    55. 

187. 
Alberoni,  Kardinal.     36*.  37*. 
Albrecht,     Hertug     af   Mecklen- 

burg.    9.    —    af    Mecklenburg, 
19* 


292 


REGISTER. 


Konge  af  Sverige.  5—7.  9 — 11. 
13.  16.  18.  21.  22.  25.  —  den 
yngre,  Hertug  af  Mecklenburg. 
4—0.  8.  10.  13.  16.  24.  25. 

Alexander  III,  Konge  af  Skot- 
land.  254. 

Alf,  Kong  Alf  af  Vendels  Søn. 
228.  —  Thorgardssøn,  Biskop 
af  Stavanger.  277. 

Alfheimar.  220.  228. 

Alfred  den  Store,  engelsk  Konge. 
218.  232—234. 

Alfsol,  Kong  Alf  af  Vendels  Dat- 
ter. 228.  229. 

Alstahaug.  203. 

Ameln,  Conrad,  Kjøbmand  i  Ber- 
gen. 178. 

Amerika.  192. 

Andabu  sokn.  224. 

Andreas,  Biskop  af  Oslo.  254. 

Andres,  Præst  i  Haus.  271.  — 
Plytt.  256. 

Angell,  Lorentz,  Sognepræst  til 
Christianssund.  156.  211. 

Angr  (Sande).  222. 

Angrheimsherad.  222. 

Anker,  Annette  Beata,  Fru,  f. 
Wackenitz.  50.  95.  97.  110.  119. 
132.  144.  176. 185.  —  Didrikke, 
f.  Tank.  192.—  Kristofer,  Sog- 
nepræst til  Ringsaker.  35*. 
Morten,  Grosserer.  45.  47.  86. 
112.  183.  —  Nils,  (den  yngre). 
185.  —  Peder,  Statsminister.  97. 
102.104.  118.124.125.144.198. 
41*.  —  Peder  Bernhard,  Kap- 
tein. 57,  58.  187. —  Peter  Mar- 
tin. 192. 

Ankerske  Fideikommis.  174. 

Apenæs,  Ole  Rasmussen,  Lens- 
mand.     40*.  41*. 


Arendal.  36.  38.  137.  180. 

Arentz,  Frederik  Holberg,  resid. 
Kapellan  i  Bergen.  155.  210. — 
Frederik  Michaelsen,  Sogne- 
præst  til  Hosanger.   159.  211. 

Armfelt,  Karl  Gustaf,  General- 
lieutenant.     27*.  28*.  33*. 

Ame     (I),     Biskop     af     Bergen. 
250—252.  —  Biskop  af  Stavan- 
ger. 258.  —  Mag.,  Sognepræst        | 
til    Ullensvang.    279.     280.    — 
Brynildssøn.  271. — Helgessøn,. 
Biskop    af   Skaalholt.    277.    — 
(II)  Sigurdssøn,  Biskop  af  Ber- 
gen. 257.  264—277.  281.  288.  —        j 
Vade,    Erkebiskop    af  Nidaros.        i 
287. 

Am  grim  Jonsson.  229. 

Arntzen,  Andreas,  Høiesterets- 
assessor.  156. 

Aschehoug,  Thorkild,  Provst,  Sog- 
nepræst i  Rakkestad.    81.    193. 

Aschenberg,  Svend,  Provst,  Sogne- 
præst til  Røros.  106.  127.  134. 
135.  147.  206. 

Askatin,    Abbed    paa  Hovedøen. 
253.  —  Biskop  af  Bergen.  253         | 
—255.  257. 

Askel,  Biskop  af  Stavanger.  242. 

Asker  Præstegaard.  42. 

Asser,  Erkebiskop  af  Lund.  241. 

Audfinn  Sigurdssøn,  Biskop  af 
Bergen.  262.  273.  277—280. 
282—285. 

Audun  Hugleikssøn.  265. 

Avignon.  281.  288. 

Axevall.  10. 


Baahus.  288.     19*. 
Baahuslen.  8.  18.  220. 


REGISTER. 


293 


Baard  Guttormssøn  paa  Rein.245. 

JBaglerne.  247. 

BarKen,  Hans,  Gaardbniger.  82. 
97.  106.  143.  196. 

Bartolomeus  Coronensis.     19*. 

Basse,  Hr.  271. 

Bech,  Frederik  Julius,  Biskop. 
72.  126.  138.  174.   190. 

Bendtz,  Nils  Brinck,  Overauditør. 
69.  125.  153.   158.  175.  206. 

Benedict  XII,  Pave.  287. 

Benedictinerordenen.  243. 

Berg,  Peter  W.,  K,iøbmand  i  Go- 
teborg.  166.  —  Johan  Ernst, 
Foged.  135.  207. 

Bergen.  8.  15.  23.  26.  28.  29.  32. 
33.  35.  43.  4S.  52—54.  58.  59. 
65.  88.  91.  93.  108—110.  124. 
133.  135.  138.  140.  157—159. 
177.  178.  188.  191.  197.  205. 
-209.  2S6.  239—242.  244—252. 
254—256.  258.  259.  261—265. 
268—272.  274.  277—285.  288. 
17*.  18*.  39*.  —  AUehelgens 
Kirke  i.  268.  —  Apostelkirken 
i.  256.  263.  267.  268.  270. 
279— 281.  — „Betlehem«,  Skole 
i.  34.  179.  —  Domkirken  i.  155. 
-251.  —  Einarsgaarden  i.  271. 
Hnausen  i.  271.  —  Katha- 
rina Kirke  i.  268.  —  Kathe- 
dralskolen  i.  46*.  —  Klemenskir- 
ken  i.  262.  —  Korskirken  i. 
271.  —  Kristkirken  i.  245.  246. 
260.  262.  266.  275.  287.  —  Ma- 
riakirken i.  253.  —  Munkeliv 
Kloster  i.  243.  —  Nicolai  Kir- 
ke i.  280.  —  Nonneseter  Klo- 
ster i.  243.  —  Nordnæs  i.  257. 
278.  279.  —  Nykirken  i.  262.  — 
Taters  Kirke  i.    271.   —    Real- 


skolen i.  141.  199.     47*.  —  Bt. 

Johannes    Klosterkirke  i.    206. 

— :  St.  Jørgens  Hospital  i.    30. 

177.  _  St.  Margretes  Kirke  i. 

279.  —  Det  dramatiske  Selskab 

i.     48*,  —  Seminarium  Frederi- 

cianum  i.     46*.  47*.  —  Skude- 

viken   i.    33.    —    Triangelen  i. 

31.     177.    —    Vaagsbunden    i. 

251. 
Bergens  Stift.  249.  259.  268.2^8. 

—  Vaag.  32. 
Bergh,  Christopher  Anker,  Gene- 

ralauditør.  51.  61.    63.    68.    69. 

71.    83.  92.  148.  162.  163.  185. 
Bernhard    af  Clairvaux.    243.    — 

den    Saxlandske,    Biskop.    238. 

239.  _  Præst  i  Ullensvang.  209. 

270. 
Bernhoft,  Wilhelm,  Toldinspektør 

i  Trondhjem.  207. 
Bernstorff,  A.  P.,  Greve.     10*. 
Bethlehem,  paa  Spidsøen  i  Finn- 

aas.  34.  179. 
Beyer,   Absalon   Pederssøn.    261. 

279. 
Bielefeldt,  C.  F.,  Generaladjutant. 

146. 
Bille,  Torbjørn.     19*. 
Billerud,  Gaard  paa  Toten.    200. 
Birca  (i  Svitjod).  234. 
Birger  Jari.  250. 
Birgittinerordenen.  264. 
Birkikaupangr.  233. 
Biskopshavn,  Ole.  33.  179. 
Bjarne  Erlingssøn.    256.    257.   — 

Erlingssøn  den  yngre.  286. 
Bjerkedal,  Jakob  Pedersen,  Gaard- 

bruger.  117.  120.  125.130.  159. 

175.  202. 


294 


REGISTER. 


Bjørnerød,  Jacob  Christensen, 
Gaardbruger.  106.  127.  206. 

Bjørnsen,  Ole,  Kirkesanger.  71. 
104.  118.  120.  128.  134.  135. 
139.  143.  150.  169.  190.  207. 

Bjømskow,  Knud  Christian,  For- 
valter. 99. 

Blanche  af  Namur,    norsk  Dron- 

•  ning.  5. 

Bloch,  Christine,  Fru,  f.  Meincke. 
.    96.  195.  —  Jens,  Biskop  i  Chri- 

stianssand.  195. 
Bodø.  203.  208.  2U9. 
Bodøsagen.  208. 
Bogstad  i  Vestre  Aker.  97.    104. 

107.  108.  124.  128.  198. 
Bogstad-Veien    i    Vestre    Aker. 

128. 
Boisen,  Eline  Birgitte,  f.  Héramb, 

197.  —  F.  E.  197. 
Bolt,  Aslak.  242. 
Bonesvolden  i  Støren.     32*.  34*. 
Bonifacius  VIII's  Dekretaler.  283. 
de  Bonneval,  Grev.    36*. 
Bonnevie,    Andreas,    Sognepræst 

•  til  Kongsberg.  68.  69.  73.  74. 
78.  83.  92.   104.   175.  189. 

Borchsenius,  Laurentius,  Soren- 
skriver. 69.  71.  83.  92.  152. 
194. 

Borgarthingsloven.  221. 

Borge,  Johannes,  Lensmand.  60. 
88.  112.  128.  142.  157.  189. 

Borgesyssel.  14. 

Borgund  paa  Søndmør.  274. 

Borre,  Borro.  214.  216.  222.  231. 

Borthig,  .]ohan  Ditlev,  Kjøb- 
mand.  76.  190. 

Botnar  (Botne).  222. 

Botolf  Haakonssøn,  Kannik.  279. 
280.  283. 


Boye,  Caspar  Johannes,  Student- 
109.  199. 

Braage,  Catharina  Zachariasdatter» 
f.  Mitzell.  1 79.  —  Jens,  Kommer- 
ceraadj  Kjøbmand  i  Bergen^ 
33.  179. 

Brahe,  Magnus,  Greve.  122.  204. 

Bratholinen   i  Fjeld  P.gjeld.    33. 

„Breckenæs"  i  Tjølling.  225. 

Brekka,  Gaard  i  Tjølling,  224. 

Bredal,  Catharine,  f.  Vedeler. 
178.  —  Dorothea,  f.  Greve. 
177.  — Iver  Nilsen,  Kjøbmand. 
177.  —  Johanne  Margrethe,  f» 
Brochmann.  178.  —  Peter  Gre- 
ve, Kjøbmand  i  Bergea,  31. 
177.  178. 

Bredtvet,  Gaard  i  Aker.  187. 

Bremen  og  Verden.     38*. 

Brennan,  Mr.  144. 

Brigitta  Knutsdatter,  Fru.  6.  — 
Knutsdattter  (Porse).  6. 

Bro,  Niels  Trulsen,  GaardbnigBr. 
66.  204. 

Brun,  Johan  Norda  hl.  Biskop. 
195.     40*.  48*. 

Brunla,  Brunlaugs  Len,  222.  227. 

Brunlanes  Herred.  222. 

Bryn,  Thomas,  Sorenskriver.  75. 
82.  88.  93.  96.  107.  108.  IIL 
118.  125.  138.  143.  153.  159. 
162.  166.  205. 

Bua,  Elv  i  S.  Throndhjems  Amt. 

32*. 
Buan,  Gaard  i  Rennebu.     31*. 
Buck,  Markvard.  223. 
Budde,    Vincens,    Generalmajor. 

28*.  30».  31*. 
Budtz,    Johan    Andreas,    Foged. 

60.  62.  76. 111.  114. 127. 140.  143. 


REGISTER. 


295 


155.  156.    159.    161.    166.    168. 

169.  173.  174  177.  188.  212. 
Buer  i  Sandeherred.  215.  216. 
Bugge,  Peter  Olivarius,  Biskop  i 

Throndhjem.  57.  68.  70.  71.  82. 

83.  86.  88.  93.  95.  96. 100. 102. 

104.    105.  107.  Ul.  114.  118— 

120.  125.    127.    140—143.    153. 

155.  168.  171.  187.  189. 
„Bugraaveii«.    28*.  32*. 
Bukken  i  Sund.  33. 
Bull,  Greorg  Jacob,  Byfoged.  177. 

—    Johan  Lausen,    Præsident. 

ASK     184.    —    Johan    Randulf, 

Høiesteretsjustitiarius.    44.    48. 

49.  182.  184. 
Buntlabo  ved  Bergen.  251. 
Buskeruds  Amt.  40*.  41*. 
Buvandet  i  Rennebu.  31*. 
Bærum.  120. 

Bø,  Joh.s,  Gaardbruger.  134.  207. 
Bøgh.  79.  80.  193. —  Christopher 

Benedict,  Foged.  53.  62.  64.  65. 

69—71.  86.  107.  108.  110.  112. 

114.  119.    121.    124.    132.    164. 

167.  168.    172.    175.    177.    191. 

205. 
Bøgvald,   Peder   Jakobsen,    Sek- 

tionschef.  117. 119. 130. 140.141. 

143.  162.  202. 
Bøschen,  Fredr.  Chr.,  Kjøbmand 

i  Bergen.  48.  58.  78.  82.  106. 
Bøyesen,  Peder  Otto,  Sognepræst 

til  Ringsaker.  35*. 


Oalton  Hill  ved  Edinburgh.  55. 
de  Camps,  Louis    Marie,  Oberst- 

lieutenant.  122.  204. 
v.  Cappelen,  Peder,  Grosserer.  97. 

135.  172.  207. 


Carl  XII,  Konge  af  Sverige.  37* 
38*.  —  Xin,  Konge  af  Norge 
og  Sverige.  110.  182.  186.  211, 

—  Johan,  Kronprins.  29.  91.  93. 
113.  118.    121—124.    126—132. 

138.  149.  151.  153.  158—160. 
175.  176.  189.  190.  204.  205. 
211.  212.  —  Knutsson  Bonde, 
Konge  af  Sverige.     17*.  18*. 

Carlheim-Gyllenskold,  Carl  Ed- 
vard, Baron.  122.  204. 

Carlsen,  Doris,  f.  Mathiesen,  119. 
198.  —  Carl,  Overkrigskommis- 
sær.  43.  57.  58.  65.  72.  75.  87. 
94.  98.  115.  120.  124.  132.  138. 

139.  143.  144.  149.  153.  167. 
168.  176.  182. 

Carstens,  Traktør  i  Christiania.  43. 
61.  103.  167.  182.  198. 

Cecilia,  Sigurd  Jorsalfares  Frille. 
241. 

Christetisen,  Christian  Mørk.  47*. 

Christian  I  V,  Konge  af  Danmark  og 
Norge.  8*.  45*.  —  August,  Prins. 
205.  —  Frederik,  Konge  af  Nor- 
ge. 28.  29.  190. 191.  200.89*.41*. 

Christiania.  28.  41—43.  47.  59. 
65.  80,  118.  147.  162.  178.182. 
187.  188.   193—195.    204.     36*. 

—  Assistents  Kirke gaard  i.  112, 

—  „Eugenias  Stiftelse"  i.    184. 

—  Grænsen  i.  100.  —  Lakke- 
gaden  i.  122.  204.  —  Latinsko- 
len i.  62.  152.  188.  —  Palæeti. 
121.  122.  195.  —  Prinsegaar- 
den  i.  160.  —  Ruseløkken  i. 
55.  58.  187.  —  Det  dramatiske 
Selskab  i.  155.  —  Slotskirken 
i.  126.  —  Stiftsgaarden  i.  124. 
159.  —  Tullinløkken  i.  187.  — 
Uranienborg    Kirke  i.    185.  — 


296 


KEGISTER. 


Vaterland  i,  88.  —  Victoria 
Hotel  i.  195.  —  Vor  Frelsers 
Gravlund  i.  200. 

Christianiafjorden.  55.  213.  220. 

Christiansfeld.  192. 

Christianssand.  35.  37.  59.  91. 
124.  127.  205.  42*.  —  Stift. 
139.  173. 

Christianssund.  59. 

Christie,  Hartvig  Casper,  Lieu- 
tenant  i  Marinen.  125.  206.  — 
Werner  Hosewinckel,  Kancel- 
liraad,  Lagmand,  125.  —  Werner 
Hosewinckel,  Toldkasserer.  58. 
61.  71.  78.  Ul.  177.  —  Wil- 
helm F.  K.,  Stiftamtmand. 
28—213.     41*. 

Christiem  I,  Unionskonge.  17* 
—19*. 

Christopher  af  Bayern,  Unions- 
konge. 236. 

Cistercienserordenen.  243. 

Clemens  V,  Pave.  273. 

Cluniacenserordenen.  243. 

Codex  Capsel  Cypriani.  3.  —  Fri- 
sianus.  218. 

Coelestin  IV,  Pave.  247. 

Collett,  Marthine,  f.  Eheson.  144. 

—  Marthine  Johnnette,  f.  Col- 
lett. 144.  —  Johan,  Foged. 
40*.  —   John,  Kjøbmand.  146. 

—  Jonas,  Statsraad.  67.  3*. 
23*.  —  Otto.  79.  81.  111.  138. 
143—145.  149.  193.  208.  —  Pe- 
ter, Høiesteretsassessor.  49.  1 44. 
184. 

I>aae,  Ludvig.     47*. 

Dagfinn  Bonde.  250. 

Dalsland.  9. 

Danmark.    1.    8.  11.    14—18.   22. 


24.  88.  152.  180.  197.  210.  229. 

233.    234.    247.    248.    253.  257. 

258.     8*— 11*.   26*. 
Debes,     Jens     Peter     Gløersen, 

Høiesteretsassessor.  47.  49.  163. 

184. 
Deichman,  Bartholomæus,  Biskop. 

35*. 
de    la   Barre,     Reinhold     Johan, 

Generallieutenant.  32*. 
„Dictator",  engelsk  Linieskib.  39. 

180. 
Diriks,   Christian  Adolph,    Stats- 
raad.   47.    72.    112.    115.     158. 

184.  202.     42*. 
Dominikanerordenen      (Prædike- 

brødrene).    251.  258—260.   269, 
Dorph,  Nils,  Biskop.  36*. 
Drammen,  42.  137.  181. 
Drammensfjorden.  220. 
Drangedal.     36*. 
Dreyer,     Abraham,      Berghaupt- 

mand.     32*. 
Dunker,  Conradine,  f.   Hansteen. 

172. 


Edeling,     Lieutenant,    Staldme- 

ster.  144. 
Edinburgh.  187. 

Eg,    Børge,    Foged.     32*- 34*. 
Egeberg,    Westye,     Kjøbmand    i 

Christiania.  84.  194. 
Eger,    Anne    Marie,  f.  Løvestad. 

190.  —  Laurits  Jacob,  Sogne- 

præst   til    Svallerup.    74.    130. 

141.    190.    —    Ole,   Kjøbmand. 

190. 
Egersund.  34.  140. 
Egil,  Biskop  i  Hole.  285. 
Eide  i  Tjølling.  230.   . 


REGISTER. 


297 


Eidsivathingsloven.  220. 
Eidsvold.    28.    29.    70.    185.    187. 

189.    41*.    —     Kirke.    31.    — 

Rigs  forsamlingen  paa.  188.  198. 

212. 
Eikjar  (Eker).  222. 
Eilif    Aniessøn,     Erkebiskop     af 

Nidaros.     12.     270.     273—276. 

280.  282.  283.  285. 
Eker  Kornmagazin.  40. 
Elieson,  Iver,  Ritmesfier.  57.  187. 
Ellingsrud  i  Aker.  47.  184. 
Emahusen,  Jens  Henrik^    Major. 

29*. 
Engelhardt,      Nils,      Høiesterets- 

assessor.  147.  210. 
England.    29.    42.    127.   181.  243. 

264.     7*.     11*.     36*.     37*. 
Enkoping,  Slag  ved.  10. 
Erik,  Biskop    af    Stavanger.  287. 

—  Erkebiskop  af  Nidaros.  247. 

—  Magnuflfion,  Hertug.  2.  — 
Magnussøn,  Konge  af  Norge. 
255.    257.   259.    263.    277.    282. 

—  Magnussoii,  Konge  i  Sve- 
rige. 9.  —  af  Pommern,  Uni- 
onskon^e.  5.  22.  25.  26. 

Erlend,  Biskop  af  Færøerne.  265. 

274. 
Erling,  Præst  i  Bergen.  253.    — 

Ormssøn  Skakke.  245.  278.    — 

Vidkunnssøn,  Drotsete.  14.  282. 

286. 
Eskil,  Erkebiskop  af  Lund.    241 . 
v.  Essen,  Gustaf   Adolf  Frederik 

Wilhelm  Greve,    113.    200.    — 

Hans   Henrik,    Greve.    43.    44. 

49.    55.    61.  63.  67.  68.  70.  94. 

103.    121.    122.    129.    131.    137. 

142—144.    146.    150.    157.  176. 

182.185.  195.  196.  198.  200.  3*. 


Eufemia,  Haakon  Magnussøns 
Dronning.  265.  —  Eriksdatter, 
Hertuginde  af  Mecklenburg. 
5.  7. 

Everth  &  Hilton,  Handelshus  i 
London.  208.  209. 

Everth  &  Son,  Handelshus  i 
London.  208. 

Eyjafjorden  paa  Island.  234. 

Eyskjeggerne.  246. 

Eystein  Erlendssøn,  Erkebiskop 
af  Nidaros.  242.  244.  245.  251. 
—  Halfdan  Hvitbeins  Søn.  217. 
228.  230.  231.  —  Haraldssøn, 
Konge  af  Norge.  244—246.  — 
Magnussøn,  Konge  af  Norge. 
43*.     45*. 


Fagrskinna.  217.  218. 

Falbe,  Hans  Hagerup,  Statsraad. 
126. 

Falsen,  Christian  Magnus,  Amt- 
mand.  48.  53.  61.  64.  65.  68 
—73.  78.  79.  83.  92.  111.  119. 
133.  134.  174.  175.  186.  40*. 
42*.  —  Hagbarth,  Stiftamt- 
skriver.    54.    72.  144.  172.  186. 

Falsterbo.  7. 

Fane  Hospital.  251.  —  Kirke. 
281. 

Farsund.  140. 

Fasmer,  Johan  Christen  Bren- 
ning. 48*. 

Fasting,  Claus  Lydersen,  Klok- 
ker i  Bergen.  37.  180.  —  Tho- 
mas, Statsraad.  23"'. 

Femroilsskogen  i  Østerdalen.  31*. 

Finckenhagen,  Lars  Lund,  Provst, 
Sognepræst  til  Surendalen. 
47.  48.  184. 


298 


REGISTER. 


Finmarken.  31.  59.  159.  IGl.  162. 

175.  188. 
Pinn  Haldorssøn,  Kapelmagister. 

268.  276.  280—282.  285. 
Einspång.  200. 
Fischer,  Christian  Emanuel,    kst. 

Statssekretær.     2*.     21*.     26*. 
Fjelberg   i    S.    Bergenhua    Amt. 

34.  179. 
Fjæ>e  Herred  i  Halland.  219. 
Fladeby,  Gaard  i  Enebak.    143— 

14.0.  210. 
Flekkerø.  140. 

Florvaag,  Slag  ved.  246.  247. 
Florvaagnæsset  paa  Askøen   ved 

Bergen.  33. 
Flottmann,    Anna,     f.    Formann. 

199.   —   Baltazar  Johan,    Col- 
lega scholæ  i   Bergen.    199.  — 

Johan  Baltazar,   resid.  Kappel^ 

lan.  109.  141.  199. 
Flureik,  P.  S.,  se  Kierulf. 
Fock,  Berndt  Wilhelm,  Friherre, 

46.  184. 
Folkungerne.  9—11. 
Fountains    Kloster    i    Yorkshire. 

243. 
Forsell,  Carl  Jakob  af.   Adjutant. 

122.  204. 
Foss,    Kongens    Mølle    paa,    ved 

Christiania.  187. 
Franciskanerordenen    (Minoriter- 

ne).  251.  258.  269. 
Frankrig.     7*.     11*. 
Freberg  i  Sandeherred.  230. 
Frederik   II,    Keiser.    253.  —  V, 

Konge   af  Danmark  og  Norge. 

46*.      47*.    —     VI,    Konge    af 

Danmark  og  Norge.    166.    197. 

—    VII,    Konge    af   Danmark. 

179. 


Frederikshald.  105.  137.  37*. 
38*. 

Frederiksstad.     39*.     41*. 

Frederikssten.  198.  205. 

Frederiksværk  paa  Sjælland.    75. 

Frederiks  vær  n.  76. 

Frey,  Gud.  219. 

Friele,  Henriette  Falkenskiold, 
f.  Muller..  191.  —  Henrik.  191. 
—  Johan  Henrik  Stamann,  Po- 
litimester i  Bergen.  191.  — 
Margrethe,  f.  Stamann.  191. 

Friis,    Peder  Claussøn,    218.  231. 

Frille,  Eggert.  20*. 

Fritzner,  Hans  Ulrik,  Overtold- 
betjent.  109.  199. 

Frogner  Gaard  ved  Christiania. 
45.  51.  .07.  80.  183. 

Frostvet  i  Hedrum.  230. 

Frugaarden  paa  Stord.  34.    179. 

Frydenlund,  Løkke  ved  Christi- 
ania. 97.  110.  185. 

Frøen  i  Vestre  Aker.  53. 

Frøtvet  i  Sandeherred.  230. 

Fynboerne.  17. 

„Fædrelandsk  Kirkegaard**,  Kob- 
berstik.  201. 

Færøerne.  240.  252.  273—276. 
279. 

Fæster,  Helle,  Navigationslærer.  82. 


Oaata,  Slag  ved.  10. 

Gandalfssønnerne.  228. 

Gartner,   Herman  Treschow,    Di- 

striktschirurg.  38.  180. 
Gautelven,  se  Gotaelven. 
de  Geer,  Charlotte  Aurora.  210. 
Geirstadir     paa     Vestfold.      214. 

231.  232. 
Gemleatad  i  Nordfjord.  269. 


BEGISTER. 


299 


Oeima.  15. 

Georg    I,   Konge    af   Storbritah- 

nien.  38. 
Gerner,    Henrich,    Kaptein.    155. 

157.  168.  169.  171.  175.  212. 
Gerss,     Carl     Johan,     Handel  s- 

mand.  141.  150.  208.  209. 
Giertsen,    Niels  Wisløw,    Justiti- 
arius. 44.   182.  183. 
Gjekstad  i  Sandeherred.  214.  232. 
Gjelteskoven     ved     Kjøbenhavn. 

52,  185. 
Gjerløw,  Erik.  48*. 
Gjemestangen.  239. 
Gjer(re)Btad   i  Nedenes,    231.    — 

i  Tjølling.  231.  232. 
Gjerstenén,  Fourer.  165. 
Gjør,    Salomon,    Rektor   i    Chri- 
stian ssand.  90.  195. 
Glommen.  105. 
Gliickstad,    Jacob,    Kjøbmand    i 

Christiania.  93.  107.  195. 
Gliickstadløkken  ved   Christiania. 

195. 
Gokstad  i  Sandeherred.  214.  216. 

232. 
Gotland.  10.  44*. 
Gram,  Lensmand  i  £ker.  42*. 
Grefsen  i  Aker.  55.  187. 
Grefsenaasen.  55.  187. 
Grenland.  221. 
Grimelund,  Gaard  i  Vestre  Aker. 

134. 
Grimelund,    Hans,    Gaardbruger. 

102.  134.  154.  198. 
Grimnismål.  219. 
Gruner,  Hans  Frederik.  55.  187. 
Grønland.  152.  240.  273,  274.  277. 
Grønlund,    Anders,    Underfoged. 

197.  —  Malle    Birgitte,    f.  Ai- 

strup.  197. 


Gudem  i  Brunlanes.  230. 
Gudlrid,  Præst  i  Bergen.  271. 
Gudmund,    Biskop  af  Hole.  252. 
Gudrine    (Gure)     i     SkiringssaL 

223.  224. 
Gudrød  Veidekonge.  231. 
Gulathingslagen.  250. 
Gulathingsloven.  5.  238. 
Gulbrandt,  Frk.  124.  205. 
Guldalen.  27*.  29*. 
Guldberg,   Ove  Høegh,   Geheime- 

raad.  10*. 
Gunnar  Thorgardssøn,  Biskop  af 

Hamar.  277. 
Guttorm,   Erkebiskop  af  Nidaros. 

249.  250.  —  Kolbjømssøn.  2.  3. 

—  Sigurdssøn,  Konge  af  Norge. 

249. 
Gyldenstolpe,  N.,  Greve.  210. 
Gyllenborg,  Carl,. Greve,  Kancelli- 

præsident.  37*. 
Gyllenskiold,   se  Carlheim-Gyllen- 

skold.    . 
Gotaelven.    8.  9.  12..  18.  23.  250. 

254. 
Goteborg.  32. 

Haakenstad,  Ole,  Gaardbruger. 
119.  141.  169.  203. 

Haakon,  Biskop  af  Bergen.  262. 
285--288.  -^  Biskop  af  Oslo. 
242.  —  Erlingssøn,  Kannik. 
285.  —  Galin.  249,  —  Haa- 
konssøn,  Konge  af  Norge.  250 
—253.  271.  284.  —  Jonssøn. 
6.  7.  14.  21.  26.  —  Magnussøa 
den  ældre.  Konge  af  Norge. 
2.  6.  7.  12.  240.  258.  261.  263. 
265.  267.  284.  —  Magnussøn 
den  yngre,  Konge  af  Norge 
og  Sverige.    4.     9—13.    22.    — 


300 


REGISTER. 


Ormssøn.    265.   —    Sigurdssøn 

flerdebred,  Konge    af   Norge. 

245.  —  Thoressøn,  Kannik.  285. 
Haavard,  Biskop  af  Bergen.  249. 

250. 
Haffner,  W.,  Statsraad.  185. 
HafthoresBønneme.  6.  14. 
Hagerup,  Edvard,   Stiftsoverrets- 

assessor.  31.  35.  37.  45.  48.  57. 

58.  61.  06.  71.  78.  93.  96.  106. 

111.    133.    138.    147.    152.    154. 

156.    158.    161.    165.    168.    170. 

177.  208. 
Halck,  Lucas  Wilhelm,  Kaptein. 

100.     165. 
Halfdan,  KongEysteins  Søn.  231. 

—  Hvitbein.  217.  230.  —  Svarte. 

217.  234. 
Halland.  7.  9. 
Hallingdal.  239. 
Halsnø  Kloster.  245. 
Halvard,    Sognepræst   til  Nicolai 

Kirke  i  Bergen.  280. 
Hamar.  256.  275. 
Hamarkaupangr.  233. 
Hammer,  Christopher  Johannes(?), 

Oberstlieutenant  82.  —  Claus, 

Byfoged  i  Tønsberg.  181. 
Hammeren  i  Maridalen.  58. 
Hammerfest.  188. 
Hannover.Kurfyrstendømmet.  38*. 
Hansen,  Possementmager  i  Kjø- 

benhavn.    193.    —   Justus,  Bu- 

reauchef.    1 00. 

Hansestæderne.  8.  10. 

Hanson,  Rasmus,  Prokurator.  1 78. 

Harald    Sigurdssøn    Haardraade, 

Konge  af  Norge.  238.  239.    — 

Sigurd  Munds  Søn.  278. 
v.  Hartmannsdorff,   Aug.,    Proto- 
kolsekretær.  186. 


Hauch,  Frederik,  Stiftamtmand. 
47*. 

Haags  Kirkegaard  i  Eker.  40*. 

Hauge,  Gunner.  47.  —  Hans 
Nilssøn.  58.  187.  206.  —  Mik- 
kel Nilssøn.  127.  206. 

Hauk  Erlendssøn.  231. 

Haxthausen,  Carl,  Kaptein.  103. 
198.  —  Frederik  Gottschalk, 
Generallieutenant.  71.  113.  138. 
154.  156.  162. 163. 198.  200.  23*. 

Hedeby.  234. 

Hedrum  Herred.  222. 

Hegermann,  Diderik,  General- 
major, Statsraad.  46.  183.  3*. 
23*.     42*, 

Heiberg,  Benjamin  Wflken.,  Dr. 
med.  42.  181.  —   Edvard.  47*. 

Heidarheims  Kirke,  Sogn,  Her- 
red, paa  Vestfold.  220.  222 — 224. 

Heitman.  209. 

Helge,  Biskop  af  Oslo.  273. 

HeUesund,  Gamle.  36. 

Helsingland.  44*. 

Henne,  Kjøbmand.  82. 

Henrik  III,  engelsk  Konge.  254. 
—  Suspensor,.  Hertug  af  Meck- 
lenburg.  6. 

Heramb,  Eli.  197.  —  Gudbrand 
Johannesen.  L97.  —  Lars  Gud- 
brand(sen),  Justitsraad.  99.  100. 
197.  —  Ursula  Christiana,  f. 
Grønlund.  99.  100.  103.  186. 
196.  213. 

Hertzberg,  Nils,  Provst,  78.  111. 
39*. 

Hetting,  Elias  Frederik,  Soren- 
skriver. 206,  —  Gabriel  Ferdi- 
nand, Søkrigskommissær.  43. 
50.  125.  136.  182.  —  Magnus. 
Krigs  kommissær.  125.  136.  206. 


REGISTER. 


301 


Heyde,  Martinus,  Exam.  juris. 
152. 

Hielm,  Hans  Abel,  Boghandler  i 
Christiania.  88.  —  Jonas  An- 
ton, Høiesteretsadvokat.  62. 188. 

Hindsgavl.  257. 

Hjaltland.  240. 

Hoel,    Halvor.    64.   65.  189.  204. 

Hoen,  Gaard  i  Øvre  Eker.     40*. 

Hoen,  Berger  Christophersen, 
Gaardbruger.  40*.  —  Chri- 
stopher Bergersen,  Gaardbru- 
ger.    40*— 42*. 

Hofgaard,  Familie.  181. 

Hofgaard,  Jfr.,  i  Drammen.  42. 

Hoflandsida  (i  Hedrum).  223. 

Holland.  192.     37*. 

HoUænderne.  236. 

Holm,  Ener,  Grosserer.  172.  — 
Hans  Peter,  Kaptein  i  Ma- 
rinen. 39. 

Holmen  ved  Bergen.  251.  255. 

Holmestrand.  41. 

Holst,  Hans,  Sognepræst  til  Dran- 
gedal. 36*.  —  J.  C,  Bureau- 
chef.  21*.  —  Johan  Hubner, 
Oberst.  102.  103.  123.  205.  — 
Poul  Christian,  Statssekretær. 
147.  210.  2».  21*.  22*.  25*. 
26*. 

Holsten.  7*. 

Holtan  i  Sandeherred.  214. 

Holtar  paa  Vestfold.  214.  231. 

v.  Holten,  Carl  Henrik,  Stats- 
sekretær. 209.    21*.    22*.     25*. 

Holtermann.  209. 

Homborsund  iNedenæs.  36.  180. 

Honorius  III,  Pave.  249. 

Hount,  Peter  Ulrik  Magnus, 
Pro  vs  t,    Sognepræst    til   Berg. 


68-70.  73.  80—82.  87.  189^ 
193.  40*. 

Hovedøens  Kloster  ved  Oslo.  243* 

Hovland  i  Hedrum.  230.  —  paa 
Nøterø.  230.  —  paa  Torsø.  230. 

Hundholmeu,  Handelsetablisse- 
ment  paa.  203.  208. 

Hungrvaka.  239. 

Huvestad,  Tollef  Olseii,  Gaard- 
bruger. 40*. 

Hvinir.  216. 

Høilandet.  32*. 

Høvik  ved  Drammen.  181. 

Ibsen,  Lars  Møller,  Musiklærer. 

172. 
Ilsaas,   Peder,    Gaardbruger.  108. 

119.  175.  203. 
Indherrcd.  29*. 
Inge  Baardssøn,  Konge  af  Norge, 

249.  250.  —  Haraldssøn,  Konge 

af  Norge.  244—246. 
Ingeborg    Eriksdatter,      Magnua 

Lagabøters  Dronning.   253.    — 

Erik  Magnussøns   Datter.    262. 

—  Haakonsdatter,  Hertuginde. 

2.  6.  280.  281.  284.  —    Valde- 

marsdatter,  Hertuginde  af  Meck- 

lenburg.  4. 
Ingier,  Lars,  Oberstlieutenant  og 

Generalveimester.  44.  144.  165. 

183. 
Ingjald,  Biskop  af  Hamar.  265. 
Innocents  III,  Pave.  248. 
„lntelligentssedleme",  Avis.    107. 

109. 
Irgens,   Marcus,    Sognepræst    til 

Korskirken  i  Bergen.    181.   — 

Ole,  Biskop  i  Bergen.  47*. 
Isabella  Bruce,    norsk  Dronning, 
.  257.  262.  265. 


302 


BEGISTER. 


Island.  233.  234.  238.  240.  267. 

Italien.     36*. 

Ivar,  Biskop  af  Hamar.  248. 

JTanson,  Herman  Diderich,  Hof- 
agent.  93.  111.  195. 

Jarlsberg  Hovedgaard.  41.  181. 

Jemteland.  11.  23.  29*.  43*— 
46*. 

Jemter.  43*. 

Jessen,  Marcus.  60.  188. 

Jofraskinna.  218. 

Jomfruland.  39. 

Jon  Birgerssøn,  Erkebiskop  af 
Nidaros.  244.  —  Hafthoressøn. 
6.  7.  9.  14.  —  Halthorssøn, 
Biskop  af  Skaalholt.  287.  — 
Murt.  251.  —  Raude,  Erkebi- 
skop af  Nidaros.  254.  255.  283. 
284. 

^Allmånna  Journalen".  42.  182. 

Juell,  Christian,  Major.  207. 

Jyderne.  17. 

Jonkoping.  11. 

Jørgensen,  Kjøbmand  i  Slesvig. 
192.  —  Elias  Winther,  Pro- 
prietær.  169.  212. 

Jørund,  Erkebiskop  af  Nidaros. 
257.  258.  265.  274.  276. 


XCaarevik  paa  Stord.  34.  179. 
Kaas,    Frederik  Julius,   Kancelli- 

præsident.  185. 
Kahrs,  Johan  Amoldus  v.  Westen, 

Overvrager.  31.  48.  58.  78.  161. 

164.  167.168.172.175.  177.211. 
Kalmar.  7. 
Kalteisen,    Henrik,  Erkebiskop  af 

Nidaros.  12*.  13*.  17*— 19*. 
Kaltenborn,  C.  F..  F.  W.,   Major. 


135.  208.    —    Frederik  Gustav 

Maximilian,  Major.  166.  211. 
Kane,    Rolf,    223.     —     Thorald. 

223.  224. 
Kannegiesser,   Henr.,  Cand.  chir. 

176. 
Kareler.  282. 
Kaupangr,    Stedsnavn.    233.  —  i 

Eyjafjorden.  234.  —  i  Tjølling. 

233.  234. 
Ketil,  Biskop  af  Stavanger.  266. 
Kierulf,  P.  S.,   Sølieutenant.     4*. 

24*.     26*. 
Kinservik.  269.  270. 
Kirkeby,  GaardiMaridalen.  98. 196. 
Kirkebø  paa  Strømø  (Færøerne), 

Domkirke  ved.  273. 
Kjøbenhavn.     38.    55.    114.     128. 

178.    180.    193.    197.    206.  272. 

4*.     1&*.     35*.     46*.   —    Nico- 
lai Kirke  i.  196. 
Kjøkkelvik  nær  Bergen.  179. 
Klagenberg,  Jacob  Reinhold,  Ma- 

gistratspræsident  i  Bergen.  82. 
Klavenæs  i  Tjølling.  225. 
Klerck,  Wilhelm,   Kjøbmand.  59. 

120.  134,  158,  160.  161.  188. 
Klingberg,    Hans  Cornehus,    By- 

skriver.  177. 
Kliiwer,  J.  W.,  Kaptein.     28*. 
Klæpaker,  Gaard  i  Tjølling.  224. 
Kløften  i  Ullensaker.  204. 
Knudsen,  Hans  Christian,    Skue- 
spiller. 114.  116.  201. 
Knudtzou,  Hans  Carl,  Etatsraad. 
.  57.  187. 
Knut    Magnusson,    Lagmand.   6. 

—  Porse.  6. 
Knuth,    Cathrine    Frederikke,    f. 

Haxthausen,  Grevinde  af.   20.**. 
Kobbervik.  34. 


REGISTER. 


303 


Kodal.  223. 

Kolsaas  i  Bærum.  119.  203. 
-  Konghelle.  218. 

Kongsberg.  127.  197.  213.  — 
Sølvværk.  152.  176. 

Kongsvinger.  118.  20  i. 

Konow,  Wollert,  Kjøbmand  i  Ber- 
gen. 120.   166.   169. 

Konrad  IV,  tydsk  Konge.  253. 

Koren,  Christiane,  f.  Dietrichson. 
48.  —  I.,  Stiftsoverretsassessor. 
45.  138.  183. 

Kraft,  Even,  Major.  31*. 

Kringla.  218. 

Krog,  Wilhelm  Frimann,  Amt- 
mand.  66.  —  Fr.  Arentz.  47*. 

Krogh,  Christian  Georg  Frederik 
von,  Oberstlieutenant.  1 1 4.  20 1 . 

—  Mathias  Bonsach,  Biskop  i 
Nordland.  63.  69.  73.  77—79. 
104.  119.  120.  135.  147.  159. 
161.  173.  175.  189.  203. 

Krohg,  Christian,  Statsraad.  24*. 
Knimmedike,    Eggerd.    20*.     — 

Hartvig.  18*. 
Kvarven  ved  Bergen.  33.  179. 
Kvemæs  Præstegaard.  156. 
Kvinesdal.  216. 
Kviteseid.  190. 

Långstrom,  Nils.  29*. 
Ladegaardsøen     ved    Christiania. 

44.  55.  129. 
liagardalr  (Lardal).  222. 
Lange,  C.  C.  A.,  Rigsarkivar.  1*. 

—  Joh.  Georg.  48*.  —  Johan 
Gottlieb,  Chordegn  i  Bergen. 
34.  17a  180.  —  Lorents,  Stifts- 
overretsassessor. 63.  68.  69.  87. 
104—106.  120.  148.  161.  163. 
166.  168.  189.  194. 


Langeland,  Jørgen.  48*. 

Langesundsfj orden.  40.  220. 

Larsen,  Jens.  32. 

Larvik.  158.  237. 

Larviksfjorden.  233. 

Lassen,    Albert    Peter,    Adjunkt. 

172.    212.    —  Hartvig  Marcus, 

Kaptein,    Cand.   jur.    130.  181. 

206.  207.  —   Nicolai  Christian, 

Told-  og  Konsumtionsinspektør 

i  Bergen,  206. 
Lasson,    Andrine  Marie.  48.  184. 
Lau,  Fru.  91.  195. 
Leganger,     Christopher    Munthe, 

Professor,  Sognepræst  til  Eids- 

vold.    31.    178.     41*.     —    Iver 

48*. 
Leith.  55.  187. 
Lexaii,  Peter,  sen.  209. 
Lillesand.  180. 
Lindesnæs  Fyr.  34. 
Lintrup,  Christian,  Landphysicus. 

139.  208. 
v.  d.  Lippe,  Frederik,  Kjøbmand 

i  Bergen.  185.  —  Gerhard.  49. 

184.  —   Jacob,  Biskop   i   Chri- 

stianssand.   184. 
Lister  og  Mandals  Amt.  143. 
Ljan  i  Østre  Aker.    44.  165.  167. 

183. 
Lodin,  Biskop  af  Færøerne.  274. 

275. 
Lofoten.  119. 

London.  88.  181.  209.     37*. 
Lossius,  Kristofer,  Kaptein.    31*. 

32*.     34*. 
Lous,    Christian  Carl,  Søkaptein, 

104..  198., 
v.  Lutzow,  Barthold  Henrik,  Ge- 

nerallieutenant.     30*. 


304 


REGISTER. 


Lund.  16.  241.  244.  —  Erkestift. 
243. 

Lund,  Politibetjent  i  Bergen.  82. 

Lundegaard,  Teis,  Gaardbruger. 
121.    134.    154.    162.   169.  204. 

Lunge,  Vincents.     45*. 

Lusakaupangr.  233. 

Lyngør.  39.  180.  206. 

Lyon.  254.  273. 

Lysaker  i  Eidsvold.  40*— 42*. 

Lyse  Kloster.  242.  243. 

Lysholm,  Johan  Mølmann,  Direk- 
tør. 134. 

Lyster.  148. 

Lodose.  20. 

Løvdals  Sogn.  173. 

Løve  i  Tjølling.  227. 


IMCads  Dalekarl.     27*. 

Magne,  Biskop  af  Bergen.  241. 
242. 

Magnus  Erikssøn,  Konge  af 
Norge  og  Sverige.  2.  4 — 10. 
12.  14.  262.  280.  288.  —  Er- 
lingssøn,  Konge  af  Norge.  246. 
43* — 45*.  —  Haakonssøn  La- 
gabøter, Konge  af  Norge.  253 — 
255.  258.  263.  —  Ladelaas, 
Konge  af  Sverige.  254.  —  Olafs- 
søn  Barfod,  Konge  af  Norge. 
241.  —  Olafssøn  den  Gode, 
Konge  af  Norge.  238. 

Mailing,  Ove,  Geheimeraad.  55. 
186. 

Malmøen  ved  Christiania.  50. 

Man.  253. 

Mandal.  35.  140. 

Mandedød,  Den  store.  288. 

Manthey,  Samuel  Wilhelm,  Kap- 
tein, Byfoged.  81.  193. 


Marcellus,    Biskop    af   Skaalholt 

17*— 19*. 
Margrete,    Den  falske.    278—280. 

—  Eilif sdatter  af  Naustdal.  14. 

—  Eriksdatter,  („Pigen  fra  Nor- 
ge"). 257.  278.  —  Valdemars- 
datter.  Dronning.  1.  4.  5.  7—9. 
11.  13—19.  21—27.  260. 

Maria,  Hertuginde  af  Pommern.  25. 
Mariboe,  Ludvig,  Kaptein.  184. — 

Eagna,  f.  Huvald.  47. 
Maridalen.  97. 
Maridalsvandet.  56. 
Marstrand.     18*. 
Martens,    Daniel,    Bagermester  i 

Bergen.  209. 
Martin,    Biskop    af  Bergen.    247 

—249.  —  V,  Pave.  256. 
Mathiesen,  Haagen,  Assessor.  89. 

194.  195. 
Mecklenburg.    9.    10.    13.    14.  16. 

23.  25.  26. 
Medelpad.     44*. 
Meidel,  Oberst.     32*. 
Meldahl,  Mikael,  Lieutenant.  35*. 

—  Ole,  Sognepræst  tU  Drange- 
dal. ,  33* -36*. 

Meldal,  Johan  Christian.     47*. 
Meldalen.     30*.  32*.  34*. 
Meldals    (Løkkens)    Kobberværk. 

30*.  31*. 
Melhus.     29*.  32*. 
Meltzer,    Frederik,     Kjøbmand    i 

Bergen.  46.  183. 
Mentzonius,    Benoni,  Lieutenant. 

32*..  34*. 
Meyer,     Frederik,     Kjøbmand    i 

Bergen.  130.  159,  169.  209  (?). 
Midtskogen  i  Østerdalen.     31*. 
Mo,  Gaard  i  Sandeherred.  225. 
Modum  Blaafarveværk.  166. 


REGISTER. 


305 


IMoe,     Jonas    Knudsen,     Gaard- 

brager.  135.  161. 
<ie  Montesquieu,  Charles  de  Secon- 

dat,  Baron.     36*.  37*. 
^,j  Moniim".  224,  225. 
JVIorgenstierne,   Bredo  von  Mun- 
the af,    Høiesteretsadvokat.  62. 

188. 
IMorkinskinna.  43*. 
IVioss,  Konventionen  i.  85. 163.  191. 
l^Iotzfeldt,    Peter,    Statsraad.    30. 

45.  46.  51.  60—62.  64.  67.    69. 

70.  73.  75.  80.  82.  86.    91.    94. 

<)5.  97.  98.  107.  108.  110.    113. 

114.  118.    121.    122.    124—126. 

130.  132.    133.    149.    151.    152. 

156.  167.  176.  177.  201.     3*. 
Miiller,  Charlotte  Amalia,  f.  Grram. 

191. — Henrik  Jacob,  Student. 

191.  —  Jocham  Nicolai,  Værfts- 

chef.  76.  101. 
JVIiinster,  «førgen  Andreas,  Land- 

physicus.  42.  181. 
IMunch,  Jacob,  Kaptein,  Portræt- 

maler.  47.  58.  96  122.  184.  196. 
Munck  af  Rosenschold,  Eberhard 

Zacharias,  Professor.  71. 
Møller,  Alexander  Christian,  Læge 

i  Arendal.  38.    180.    —    Hans, 

est.  Byfoged.  173. 
Mørch,    Ellef   Jacob,    Gaardbru- 

ger.  126.  157.  175.  193.  —  Johan 

Christian,  Kasserer.  56. 
Mørk,  Gaard  i  Eidsvold.  201. 
Mornér,     Carl    Carlsson,    Greve, 

Statholder.  186.  195. 

^Najaden",  Fregat.  180. 
Nalum  i  Brunlanes.  230. 
Xamnesal.  224. 
Nannestad.  82. 

Historisk  Tidsskrift.    4  Række  1  Bind. 


Nansen,  Hans,  Sorenskriver.    63. 

69.  74.  78.  83.  87.  92.  101. 102. 

104—106.  114.    116.    122..  123. 

J26.  135.    137.    139.    148.    160. 

161.  163.    165.    166.    174.    189. 

194.  199. 
Napoleon  I.  72.  131. 
Narve,  Biskop  af  Bergen.   255 — 

261.  263.    265.    270.    278.    280. 

282. 
„Det  norske  Nationalblad".  88. 
Neersten,       Christen      Andersen, 

Gaardbruger.  108.  142. 
Nes,  Gaard  i  Sandeherred.  225.  — 

Jernværk.  182.  —  vestre  i  Tjøl- 
ling. 225. 
Nesit  (Brunlanes).  222. 
Neumann,  Jacob,    Sognepræst  til 

Asker.  42.  51.  181.   182.  185. 
Nevlunghavn.  39. 

Nicolaus  Brekespeare,  Kardinal. 
268. 

Nicolay  sen.  Lyder  Wentzel,  Kjøb- 
roand  i  Bergen.  49.  185. 

Nidaros,  15.  18.  233—236.  240. 
244.  246.  249.  250.  256.  265. 
274.  276.  281.  287.  288.  17*. 
18*.  43*.  —  Domkirken  i.  20*. 
—  Stift.  274. 

Nidelven.  233.     29*.  30*.  33*. 

Nielsen,  Bothel,  Sorenskriver  (?). 
133.  207.  —  Jacob,  Agent. 
143.  210. 

Nikolas  Amessøn,  Biskop  af  Oslo. 
242.  247.  248.  —  Peters  Søn 
i  Sogn.  244.  —  Rusare,  Erke- 
biskop af  Nidaros.  15.  17. 

Nils,  Erkebiskop  af  Upsala.    274. 

Nilsen,  Nils  Christian,  Overinspek- 
tør. 69.  117.  133.  202.  207.  212. 

20 


306 


REGISTER. 


Njaal,   Biskop  af  Stavanger.   247. 

248. 
Njåtsfrey  (Nøterø).  222. 
Nordamerika.  192.  196. 
Nordell,   Anders,   Håradshofding. 

53.  186. 
Nordfjord.  153.  269. 
Nordhordland.    28.    76.    98.    191. 

194. 
Nordland.  119.  141.150.159.161. 

175.  203. 
Nordmænd.  3.  9.  13.27.  105.  169. 

5*.  32*.  39*. 
Nordmør.     27*.  29*.  32*.  33*. 
Norge.    1.  4.  5.  7—9.  11—18.  21 

—27.  49.    68.    70.    77.    85.    96. 

101.  102.    114.    124.    136.    137. 

146.  151.    162.    169.    192.    197. 

200—202.  205.  208.  210.  218— 

221.  225.    232—235.    238.    240. 

244.  248.    253.    254.    262.    268. 

273.  277.  281.282.    8*.  9*.  12*. 

17*.  20*.  26*.  38*.  41*.  43*.  44*. 
Normann,    Nils,     Sognepræst    til 

Tranø,  120. 
Notau.  18*. 

Novgorod,  Fred  i.  283. 
„Nutid    og    Fortid",    af  J.  Aall. 

188. 
Næs,    Torger  Halvorsen,    Graard- 

bruger.  106.  Ul.  121.154.204. 
„Næ8iuin  vestra".  224.  225. 

Odde  i  Hardanger.  270. 

Odense.  17. 

Odinssalr.  219. 

Oftedal,  J.,  Lensmand.    121.  204. 

Olaf  Geirstadaalf.  232.  —  Haa- 
konssøn,  Konge  af  Norge  og 
Danmark.  1.  4.  5.  7.  9.  11—14. 
16.  18.    22.  —  Haraldssøn  den 


Hellige,  Konge  af  Norge.  220- 
221.  233.  —  Haraldssøn  Kyrre, 
Konge  af  Norge^  238.  239.  - 
Tryggvessøn,  Konge  af  Norge. 
233. 

Oldevaag,  Karen.  59.   188. 

Olnfsen,  Oluf  Christian,  Professor. 
36.  180. 

Omsen,  Christopher  FrimauDv 
Høiesteretsassessor.  78.  1(>3. 
164.  193.     42*. 

Omsted,  Niels,  Kjøbmand  i  Dram- 
men. 147. 

Onsø  i  Smaalenene.  219. 

Opdal.  32*. 

Ophus,  Halvor,  Gaardbruger.  134. 
147.  207. 

Oplandene.  3. 

Orkedalen.     29*.  30*.  32*.  33*. 

Orkla.  31*. 

Orknøerne.  240.  254. 

Orleans.  281. 

Orm  Eysteinssøn,  Drotsete.  9. 

Oscar,  Arveprins  af  Norge  og- 
Sverige.  122.  129.  149.  151.  ir>3. 
157.  159. 

Oslo.  1.  3.  12.  13.  15.  17.  19— 
21.  236.  256.  258.  261.  275.  28i. 
288.  —  Mariakirken  i.  263. 

Othænsal  i  Fjære  Sogn,  Halland. 
219. 

Ottar,  Biskop  af  Bergen.  241.  — 
Helgelænding.  232.  233. 

Oxholm,  Frederik  Jakob,  Grosse- 
rer. 160.  211. 

Paal,  Biskop  af  Bergen.  242.  244 
—246.  —  Baardssøn,  Erkebi- 
skop af  Nidaros.  281.  284.  2S:. 
288.  —  Joanssøn,  Biskop  af 
Skaalholt.  245. 


REGISTER. 


307 


Paris.  192.  285. 

Parnemann,     Peter    Christian, 
Lieutenant.  104.  166.  199. 

Pau,  fransk  By,  204. 

Pavels,  Claus,  Slotspræst.  87. 147. 
157.  196.  210.     48*. 

Peckel,  D.  W.  F.,  Assessor.  lo4. 

Perbøll,   Sanna,  Frk.  124.  205. 

Perth,  Fred  i.  253.  254. 

Peter,  Archidiakon  paa  Hjaltland. 
254.  —  Biskop  af  Bergen.  252. 
253.  271.—  (I),  Biskop  af  Ha- 
mar. 255.  —  afHusastad,  Erke- 
biskop af  Nidaros.  242. 

Pfeifer,  Musiker.  158. 

Philip  III,  Konge  af  Frankrig. 
263. 

Platou,  Ludvig  Stoud,  Professor. 
65.  189. 

Plongeon  ved  Genf.  179. 

Pløyen,  Frederik  Adeler,  Geheime 
Legationsraad.  55.  186. 

Polen.  38*. 

Pontoppidan,  Erik,  Biskop.     46*. 

Pope,  Alexander.  186. 

Portugal.  204. 

Posse,  Claes  Frederik,  Greve.  90. 
195. 

Poulsen,  Peder  Mathias.     47*. 

Preussen.     7*. 

Puerari,  Marc  Nicolas,  Professor. 
32.  178.  179. 


„Quodlibet«.  30.  177.  213. 


X^aden  paa  Vestsiden  sf  Christi- 

aniafjorden.  230.  231. 
Rambech,    Anders,    Sorenskriver. 

96.  100.  107.  111.  114.  118.120. 


125.  127.    140.    155.    156.    161. 

166.  168.  173.  177.  197. 
Hamnes  sokn.  224. 
Ram  us,  Jonas.  218. 
Rånriki.  220.  244. 
v.  Rappe,    Fredr.  Otto,    General- 

lieutenant.     31*. 
„ Rasmus",     Prokurator.    32 — 41. 

43.  49.  118.  178. 
Rasmus,  Tjener  hos  Stiftamtmaud 

Christie.  35.  87.  38.  44.  47.54. 

58.  98.  99.   154.  180. 
Rasmussen,  Søren,  Professor.  63. 

68.  69.  97.  189. 
Rathke,  Jens,  Professor.  56.  187. 
Ré  (Ramnæs).  222. 
Refsnæs,  Ole,  Lensmand.  1 40.  208. 
Rein,  Jonas,  Sognepræst.  70.  86. 

177. 
Remmen  ved  Frederikshald.  192. 
Rennebu.  31*— 33*. 
Rested,  Frederik,  Sorenskriver.  69. 
Ribe.  234. 

,,Rigstidenden".  116. 
Riis,  Povcl,  Sognepræst  til  Rings- 
aker.    35*. 
Rimbert,  Erkebiskop.  234. 
Ring,  Ole,    Kjøbmand   i    Christi- 
ania. 56.  187. 
Ringerike.  56. 
Ringsaker  Kirke.   197.  —  Præste- 

gjeld.     35*.  36*. 
Ringsted.  17. 
Risør.  36.  39. 
Robert  I  (Bruce),  Konge  afSkot- 

land.  263. 
Rodtvitt,  Laur.  Augustinus.    47*. 
Rogert,  Andreas,  Justitiarius.  41*. 

42*.  —  Henrik,  Oberstlieutenant. 

174.  212. 

20* 


308 


REGISTER. 


Kolfsen,  Jens,  Kjøbmand  i  Ber- 
gen. 71.  93.  159.  195.  39*.  — 
Tønnes,  Skibsbygmester  i  Ber- 
gen. 33.  179. 

Rom.  238.  239.  248.  256.  19'. 
37»,  _  Peterskirken  i.  247. 

Rosbach,  Anne  Margrethe,  Fru. 
100.  165.  197. 

Rosenblad,  Mattias,  Greve.  96. 
196. 

Rosenkrantz,  Marcus  Gjøe,  Stats- 
raad.  208.     3*.  23*. 

Rosenschiold,  se  Munck. 

Roskilde.  17.  —  Erkestift.  243. 

Rougtvedt,  Tøger,  Stempletpapir- 
forvalter.  78.  193. 

Runulf,  Abbed  i  Lyse  Kloster.  243. 

Rusland.     37*.  38*. 

Russer.  282. 

Ræder,  Johan  Christopher,  Kap- 
tein. 69. 83.  152. 163. 174. 176. 194. 

Rød  ved  Frederikshald.  192. 

Røv,  Gaard  i  Surendalen.     34*. 

„Saga«,  Tidsskrift.  182. 

Sagen,  Lyder,  Overlærer.   31.  48. 

61,  100.  177. 
St.  Faut,  se  St.  Foix. 
St.  Foix,  fransk  Søofficer.  37. 
Salomon,  Biskop  af  Oslo.  287. 
Samsing,  Jens  Christian,    Sogne- 

præst  til  Brunlanes.  130. 
„Samsø«,  Brig.  206. 
Sandafjordr,    Sandefjorden.    235. 

236. 
Sandaherad,  Sanda  sokn   (Sande- 

herred).  222.  224. 
Sandal,  Ole.   128.  206. 
Sandar.  223. 
Sandefjord.    214     216.    231.    234 

—237. 


Sandeherred.  214—216.222—226. 
235.  236. 

Sandels,  Joh.  Aug.,  Greve,  Stat- 
holder.  186. 

Sandnes  i  Tjølling.  225. 

Sandshverf  (Sandsvær).   222. 

Sandviken  ved  Bergen.  31.  33. 
—  ved  Christiania.  59. 

Sandvinar  sokn  (Sande).  222. 

St.  Margrete  Kirke  i  Maridalen. 
98.  196. 

Saxevik  i  Tjølling.  227. 

Saxlund,  Mikkel,  Gaardbruger. 
121.  140.  150.  204. 

Schandorff,  Jacob  Ghristlieb,  Bu- 
reauchef.  184. 

Scharre,  Ole,  Byfoged.  69.  13:). 
143.  207. 

Schinnerup,  Peder,  Præst.  176. 

Schjelanger,  Lensmand.   88. 

Schjøtt,  Niels,  Major.  57.  62.  69. 
86.  120.  142.  156.  162.   187. 

Schjøtz,  Eiler  Hagerup,  Soren- 
skriver. 104.  117.  120.  153.  loy. 
161  (?).  166.  170—172.  177.  2i»-J. 

Schmidt,  Frederik,  Provst.  114. 
161.  173.  211.  40*.  41*.  - 
Peder,  Kjøbmand.  146. 

Schram,  Andr.  Lorentz.     48*. 

Schultz,  Nils  Stockfleth,  resii 
Kapellan.  69.  72.  83.  104.  1K-. 
121.  147.  161.  171.  174.  190. 

Schydtz,  Christian  Lottrup,  Gar- 
nisonspræst  i  Christiania.  4t. 
49.  183.  184.  —  Jens,  Stift- 
amtmand  i  Bergen.  44.  49.  I  ^ ' 
184.  —  Jørgen  Lottrup,  Justi- 
tiarius. 44.  58.   165.  182. 

Schøning,  G.  218. 

Sciringesheal.  218.  232. 

Selbu.     29*. 


REGISTER. 


309 


Selchau,  Christian  Andreas,  Ge- 
neralkrigskommissær.  190. 

Selje  i  Nordfjord.  238.  239.  241. 
245. 

Seljemændene.  238.  245. 

Sibbern,     VaJentin,      Amtmand. 
63.    68.    69.    99.  101.  110.  155. 
158.  163.  189. 

Sigurd,  Biskop  af  Bergen.  241 — 
244.  —  Eindridessøn,  Erkebi- 
skop af  Nidaros.  268.  284.  — 
Hafthoressøn.  6.  —  Haralds- 
søn  Mund,  Konge  af  Norge. 
278.  —  Magnussøn  Jorsalfare. 
241.  —  Ring.  228.  229. 

Silfverstolpe,  Axel  Gabriel,  Kam- 
merherre. 71.  74.  77. 

Simonsen,  Jacob.  47*. 

Sjæland.  17.  189. 

Skaane.  1.  8.  9.  15.  16. 

Skaaney  Kirke  i  Borgarfjord.  278. 

Skade,  Gudinde.  219. 

Skara.  11.  256.  —  Stift  9.  10. 

Skaun,  Bygdenavn.  225.  —  (San- 
deherred).  222.  223.  225.  226. 

Skeiåhaugaherad  (Skje).  222.  224. 

Skien.  137. 

Skiringssal  (Skiringssalr).  214. 
217—220.  222.-226.  228—230. 
232—235. 

Skimir.  219. 

Skjelderup,  Michael,  Professor. 
42.  86.  89.  181. 

Skjervø.  179. 

Skjoldungasaga.  228.  229. 

Skjærsjøen  i  Nordmarken.  193. 

Skågabygd  (Skoger).  222. 

Skogn.  173. 

Skotland.  187.  253.  254.  257.  263. 
265. 

Skudesnæs.  34.  — Præstegjeld.  139. 


Skule  Baardssøn,  Hertug.  250. 
Skult,  Henrik.  271.    —    Herman. 

271. 
Skæreid  i  Skiringssal.  217.  230. 
Slesvig   (By).    234.    —    (Hertug- 

dømme).     7*. 
Sletten  i  Bergensleden.  34. 
Smaalenenes  Amt.  99.  101.  110. 
Snorre  Sturlassøn.  217.  218.  229. 

—231. 
Sogn.  234. 
Sokna,     Elv    i    S.    Throndhjems 

Amt.  32*. 
Sommerhielm,      Mathias      Leth, 

Statsraad.  46.  183.  3*.  22*.  23*. 
Sorø  Kloster.  248.  260. 
Spanien.  37*. 
Spigerværket   ved   Lysaker.  118. 

202. 
Sproteid  i  Frosoens  Sogn  i  Jemte- 

land.     45*. 
Staboe,  Hans,  Sorenskriver.  162. 

211, 
Stackelberg,  Goran  Berndt  Mag- 
nus, Baron.  113.  201. 
v.     Staffeldt,     Bernhard     Ditlef, 

Generallieutenant.     39*. 
Statlandet.  239. 
Stavanger.  15.  137.  274. 
Staværn.  40. 

Steen,  Iver,  Veimester.  47.  184. 
Steenstrup,  Poul,  Bergmester.  41  *. 
Sten,  Gaard  i  Bærum.    119.   120. 
Stenersen,  Christence,  f.  Eger.  204. 

—  Even,  Stadskaptein  og  Kjøb- 

mand.   121.  204. 
Stenset,  Christopher.  42*. 
Stiernschantz,  Oberst.  32*. 
Stivlusund.  214.  231. 
Stjørdalen.     29*! 


310 


REGISTER. 


Stockholm.    28.   29.  46.  90.    93— 

95.    100,    111.    113.    177.     181. 

186.    187.  262.    —    Ladugårds- 

landet  i.  90. 
Stokka  sokn  (Stokke).  222. 
Stoltenberg,     Carl,     Grosserer    i 

Tønsberg.   41.     101.    104.    127. 

130.    138.    140.    142.    156.  157. 

167.  169.  173.  176.  181. 
Storbritannien.     38*. 
Strand,    Tollef,     Lensmand.    140. 

150.  17.5.  208. 
Straumsbygd  (Strømmen).  222. 
Struensee,  J.  F.,  Greve.     10*. 
Struve,    Gustav,    Kgl.   Fuldmæg- 

tig.  54.  115.  186.  202. 
Strømme  i  FaneC?).  34. 
Stromstad.  88. 

Stuart,  Jacob,  Prætendent.     37*. 
Stuvitz.  209. 
Suarfuastadh  sokn.  224. 
Suderøerne.  253. 
Sunniva,  Den  hellige.  238.  245. 
Surendalen.  33*— 35*. 
„Størdalen«(?).  151.  210. 
Støren  i  Guldalen.  210. 
Svallerup  i  Holbæk  Amt.  141. 
Svealand.  10. 

Svein,  Præst  i  Bergen.  271. 
Sverdrup,  Georg,  Professor.  128. 
206.  42*.  —  Jacob  Liv  Borch, 
Overlærer.  41.  115.  181.  201. 
Sverige.     1.    7—11.    14.     16—18. 
21.  42.  43.  49.  51.  53.    68—70. 
77.     101—103.    105.    136.    137. 
150.    186.    204.    205.    208.  229. 
233.    234.    243.    257.   262.     7*. 
9*.     37*.     38*.     43*.     45*. 
Sverre     Sigurdssøn,      Konge     af 
Norge.  244.  246.  248.    43*.    45*. 
Sverresborg.  251. 


Svinesund.  220. 

Svinør,  Havn  ved  Lindesnæs.  35. 
Sylte  i  Surendalen.     33*. 
Synnestvedt,  Hans  Jørgen  Reutz, 

Kaptein.    110.    119.    126.    162. 

199. 
Sæmsherad,    Sæms    sokn   (Sæm). 

222. 
Sogubrot.  217.  218.  228.  229. 
SøUerødskoven  ved  Kjøbenhavn. 

52.  185.  186. 
Sørenssen,     Christian,     Biskop   i 

Christianssand.  63.  69.  83, 1(»0. 

127.  139.  158.  163.  173.  188. 

Tandberg,     Gudbrand,      Gaard- 

bruger.  99.   112.  120.   134.  157. 

196. 
Tank,  Familie.  193.    —    Carsten, 

Statsraad.      69.     77 — 79.   82- 

86.    105.    141.    148.     163.    16S. 

170—172.    174.    190—192.  199. 

23*      39*.    —    Mary.     192.   - 

Otto.  192. 
Tautra.  256. 

Thede,  Overjægermester.  144. 
Teilmann,  Joh.  88. 
Tempelherreordenen.  273. 
Tesal(i)r  (i  Raade).  219. 
Thaulow,    Henrik  Arnold,   Raad- 

stueskriver  i  Christianssand.  190. 

—    Johan    Frederik,    Amtsfor- 

valter  i  Aabenraa.  74.   190. 
Theiste,  Hans,  Biskop  af  Bergen. 

250. 
tjåaarlyng.  223.  226— 229. 
Thjodolf    den    hvinverske.    2Iti. 

229—231. 
Thjodrik  Munk.  233. 
Thord,  Biskop  af  Grønland.  264. 

277.  —  Patten,  Præst.  271. 


REGISTER. 


311 


Thore,  Biskop  af  Hamar.     247. 
"Thorlak    den    hellige,  Biskop    af 

Skaalholt.  246. 
Thorstein,  Biskop  af  Bergen.  288. 

—  Erikssøn  (Kumpe),  Kannik. 

288. 
Thoskar  i  Lofoten.  258.  282. 
Thoten.  217.  230. 
Thrane^    Johannes,    Konsul.    127. 

130.    138.    149.    166.    171.   174. 

206. 
Throndhjem.    91.    107.    124.   125. 

134.  206.  210.  261.     24*.     27*. 

30*— 33*. 
Throndhjems     Amt,     Len.      32*. 

34*     46*.  —  Stift.  93. 
Throndhjemsveien      ved     Christi- 
ania. 204. 
Thrøndelagen,     Throndhjem.    17. 

238.  250.     28*. 
ThrøDderne.   149.     29*. 
Thulstrup,     Andreas,     professor. 

51.  185. 
Thyrholm,     Jens,      Kjøbmand    i 

Christiania.  193. 
^Tiden",  Avis.  48. 
„Den    lille    Throndhjeraske    Til- 
skuer", 88. 
Tingnæsset,  Lars  Jakobsen,  Gaard- 

bruger.  119.  142.  203. 
Tjølling  Sogn.    214—216.    222— 

227.  230.  233. 
Tjømø.  223. 
Tjom.  15. 

Tofte,  Jens,  Tjener.  60. 
Tonsen,    Gaard     i    Østre    Aker. 

121. 
Torfæus,  Th.  218. 
Torstvet  i  Hedrum.  230. 
Torsø,    Halvø   ved  Sandefjorden. 


229.  230.  —  i  Smaalenene, 
Mordet  paa.  193. 

Treschow,  Niels,  Statsraad.  32. 
48.  67.  184. 

Tromsø.  119.  188.  203. 

Tullin,  Christian,  Kornet.  210.— 
Christian  Brannman.  202.  — 
Claus,  Brugseier.  54.  55.  58. 
61.  100.  118.  140..  154.  186. 
202.  210.  —  Henriette,  f.  Wil- 
ster.  98.  119.  186. 

Tuneim  sokn.  224. 

Tveten,  Gaard  i  Østre  Aker.  121. 
204. 

Tybring,  Petronelle  Nicoline,  f. 
Rode.  181.  —  Søren,  Sogne- 
præst  til  Bragernæs.  42.  181. 

Tydskerne  i  Bergen.  270—272. 

Tydskland.  192.     19*.     36*. 

Tyssøen  i  Sund.  33. 

Tyssøen,  Lensmand.  88. 

Tøien  Gaard  ved  Christiania. 
184.  204. 

Tønnes,  se  Rolfsen. 

Tønsberg.  2.  41.  181.  235—237. 
265.  281.  —  St.  Georgs  Ho- 
spital i.  224.  —  St.  Stefans 
Hospital  i.  224.  —  Komposi- 
tionen  i.  255.  256. 

Tønsberg  Tønde.  40. 


XJhlen,    Christopher,    Lensmand. 

103.  125.  162.  198.  205. 
Ulf  Jonssøn.  14. 
Ulfhild  Paalsdatter.  245. 
Ullensvang.  279. 
Ullevold  i  Aker.  58.  81.  111.  149. 

193. 
Ullevoldssæteren   i    Nordmarken. 

79.  193. 


312 


KEGISTER. 


Ulvik  i  Hardanger.  270. 
Ulvøsund  ved  Christianasand.  36. 

180. 
Undreimsdall.  224. 
Uppsalir,  Gaardnavn.  219. 
Upsala.  46.  185. 

Uranienborg,  Landsted  ved  Chri- 
stiania. 44.  45.  47.  48.    50.    51. 

62, 64. 75. 89. 93—96. 99. 1 04. 109. 

112.  115.  120. 123.  132.  134.  143. 

149.  151.    153.    156.    158.    160. 

174.  182.  183.  185. 
Urdal,  Hans,  Lensm and.  106.  112. 

121.  142.  156.  203. 


Vadla.  230.  231. 

Valdemar  III  Atterdag,  Konge 
af  Danmark.  4.  8—10.  16.  22. 
—  Birgersson,  Konge  af  Sve- 
rige. 254.  —  Magnusson,  Her- 
tug. 262. 

Valdres.  239. 

Valerius,  Johan  David,  Expedi- 
tionssekretær.  113.  147.  200. 

Vålir  (Vaaler).  222. 

Vallø  Saltværk.  40.  166. 

Valstad,  Simen.     42*. 

Vang  Sogn,  Hedemarken.  139. 

Vangen  steen,  Jens  Johan,  Lite- 
ratus.  69.  73.  83.  152. 175.  194. 

Vangsgraaven  i  Rennebu.     32*. 

Vartislav  VII,  Hertug  af  Pom- 
mern. 25. 

Vendel,  Vendsyssel.  229.  235. 

Venedig.  253.     36*. 

Vermland.  9.  14. 

Vesterås.  11. 

Vesterbotten.     44*. 

Vestergotland.  9.  10.  228. 

Vesterøen  i  Sandeherred.  214. 


Vestfold.  214.  215.  217.  218.  220. 

222—224.  227—231.    233—235. 
Vestindien.  89. 
Vestmarar.  228. 
Vienne.  273.  274.  277. 
Viken.  9.  215.  218.  228.229.235. 

238. 
Viksfjord  i  Tjølling.  230.  233. 
Vilberg  i  Sørum.  194. 
Vilhelm,  Abbed  af  Ebeltoft.  247. 

—  af  Sabina.  251. 
Viljam,  Degn  i  Bergen.  252. 
Vinald  Henrikssøn,  Erkebiskop  af 

Nidaros.  15.  17.  18. 
Vindal  i  Sandeherred.  216. 
Vinger.     39*. 
Vingulmork.  220. 
Vitalianerne.  8. 
Voldstad  i  Eker.     40*. 
Vordingborg.  17. 
Voss.  141.  150. 
Vrængen.  40. 


Wahlstrom,  Pehr,  Regjerings- 
raad.  49.  133.  185.  207. 

Wallace.  209. 

Wallmark,  P.  A.  182. 

Wedel  Jarlsberg,  J.  C.  H.,  Greve, 
Statsraad.  181.  198.  200.  3*. 
22*.  24*.  40*.  42*.  —  Karen, 
Grevinde.  104. 

"Weidemann,  Christian  Christo- 
pher, Byfoged  i  Christiania. 
110.  200. —  David  Sommerfelt, 
Overretsprokurator.  69.  72.  7y. 
166.  190.  —  Laurits,  Soren- 
skriver. 44.  63.  66.  68.  72.  Tj. 
79.  82.  88.  93.  95.  96.  98.  100. 
108.  110.  114.  120.  125.  127. 
131.  143.    150.    153.    156.    15^^. 


REGISTER. 


315 


166.  169.    173.    174.    182.    183. 

188. 
bergeland,  Nicolai.  179. 190.  42*. 

48*. 
Westerling,  Joachim,  Assessor.  51. 

185. 
Westrem,    Hans    C,    Gaardbru- 

ger.  106.    110.    111.    120.    121. 

137.  142.  175.  199. 
Wetlesen,  Hans  Jørgen,  lu  geni  ør- 

kaptein.  120.  136.  142.  147   208. 
Wetterstedt,  Gustaf  af,  Hofkans- 

ler.  113.  128.  147.  200.  210. 
Wiingaard,  Hans,  Provst,  Sogne- 

præst  til  I.  Holmedal.  74.  190. 
Wijk  i  Upland.  200. 
Wisconsin.  192. 
Wiuilstadha  sokn.  224. 
Wolff,  Gerh,  Heiberg.     48*. 
Wormskjold,  Morten,  Lieutenant, 

Botaniker.  101. 
Wulfsberg,  Niels,  Arkivar.  46.  183. 


^ITnglingasaga.  229. 
Ynglingatal.  217.  229.  230. 


Ynglingekongerne.  229.  230.  234. 
Yngve,  Kong  Alf  af  Véndels  Søn.. 

228. 
Ystad.  7. 
Ytterøen.     31*. 


Zetlitz,      Jens,     Sognepræst     til 
Kviteseid.  190. 


Øieren.  143. 

Oland.  10. 

Orebro.  11. 

Ørething.  26. 

Ørjan  Karlsson,  Ridder.     19*. 

Ornberg,  Lieutenant.     32*. 

Østby gaar den  i  Tjølling.  227. 

Østerdalen.  56.  107.  134.  175. 

Ostergotland.  8. 

Øverby  i  Tyldalen.     35*. 

Øverland,  Orm  Hanssøn,    Gaard- 

bruger.  103.   119.  125.  126.  189- 

198.  205. 
Øvren,  Østen  Olsen,  Gaardbruger. 

130. 


Rettelser: 

Side  58,  L.  6  f.  o.  udgaar  Notetegnet  9a. 

—  82,  L.  10  f.  n.  udgaar  Notetognet  134. 

—  100,  L.  7  f.  o.  Rabech,  læs  Rosbach. 

—  183,  L.  1  f.  o.  1762,  læs  1792. 

—  194,  L.  20  f.  n.  9,  læs  90. 

—  32*,  L.  5  f.  n.  S.  2,  læs  S.  28. 


DEN  NORSKE  HISTORISKE  FORENING. 


Foreningens  Vedtægter 

{efter  Beslutning  i  Greneralforsamling  den  22de  December  1869). 

§  1.  Den  norske  historiske  Forenings  Forraaal  er 
gjennem  Udgivelse  og  Understøttelse  af  Skrifter  at  fremme 
historisk  Studium  og  Kundskab  nærmest  med  Hensyn  til 
Fædrelandet  og  dets  Literatur. 

§  2.  Foreningen  udgiver  et  Tidsskrift  for  historisk 
Videnskabelighed,  hvori  optages  ikke  blot  egentlige  histo- 
riske Fremstillinger,  men  ogsaa  Arbeider  henhørende  til 
den  nordiske  Sprog-  og  Oldtidsvidenskab  samt  ethnogra- 
phiske,  topographiske  eller  statistiske  Skildringer  af  Lan- 
det og  Folket.  Ved  Siden  heraf  kan  særskilt  udgives 
større  historiske  Arbeider.  Forsaavidt  Foreningens  Mid- 
ler tillader  det,  virker  den  ogsaa  ved  Udgivelse  af  ældre 
Skrifter,  der  have  literær  og  historisk  Interesse. 

§  3.  Ordentligt  Medlem  af  Foreningen  er  Enhver, 
som  anmelder  sig  for  Bestyrelsen  og  erlægger  til  For- 
eningens Kasse  et  Bidrag  af  1  Spdlr.  aarlig  eller  15 
Spdlr.  een  Gang  for  alle.  Bestyrelsen  kan  indbyde  over- 
ordentlige eller  Æresmedlemmer,  som  ikke  erlægge  Kon- 
tingent. Medlemmerne  erholder  alle  af  Foreningen  ud- 
givne  Skrifter. 

§  4.  Foreningens  Anliggender  varetages  af  en  Be- 
styrelse   af   5    Medlemmer,    som    i    Tilfælde    af  Vakance 


Il 

supplere  sig  selv  indtil  næste  Generalforsamling.  Aarlig 
udtræde  vexelvis  de  to  eller  tre  ældste  Bestyrelsesmed- 
lemmer;  forsaavidt  flere  Medlemmer  have  fungeret  i  lige 
lang  Tid,  afgjør  Lodtrækning,  hvem  der  skal  udtræde. 
Bestyrelsen  samles  paa  Formandens  Indbydelse  saa  ofte 
som  et  af  dens  Medlemmer  forlanger  det. 

§  5.  En  af  Bestyrelsen  antaget  Kasserer  aflægger 
aarligt  Regnskab,  som,  efter  at  være  revideret  af  dertil 
valgte  fievisorer,  fremlægges  for  den  næste  ordentlige 
Generalforsamling. 

§  6.  I  Begyndelsen  af  Aaret  holdes  i  Christiania 
efter  ofifentlig  Indbydelse  fra  Bestyrelsen  en  Generalfor- 
samling. I  denne  vælges  Medlemmer  af  Bestyrelsen  og 
to  Revisorer,  afgives  Beretning  om  Foreningens  Virksom- 
hed  og  Fremgang,  fremlægges  det  foregaaende  Aars  Regn- 
skab og  forhandles  forøvrigt  alle  de  Gjenstande^  Forenin- 
gen vedkommende,  som  af  Bestyrelsen  eller  noget  andet 
af  Foreningens  Medlemmer  maatte  bringes  under  Diskus- 
sion.  Bestyrelsen  kan  ogsaa  sammenkalde  overordentlige 
Generalforsamlinger,  naar  den  finder  Saadant  hensigts- 
mæssigt. 

§  7.  Forandringer  i  disse  Vedtægter  kunne  alene 
ske  i  Foreningens  ordentlige  Generalforsamling.  Forslag 
til  saadanne  Forandringer  maa  fremsættes  saa  betimelig, 
at  de  af  Bestyrelsen  kunne  kundgjøres  1  Maaned  forinden 
Mødet.  For  at  give  Beslutninger,  som  forandre  Ved- 
tægterne,  Gyldighed,  maa  mindst  20  Medlemmer  være 
tilstede. 

§  8.  Foreningen  træder  i  Virksomhed  fra  Iste  Ja- 
nuar 1870. 


Den  norske  Mstoriske  Forening  1899. 


Generalforsamling  for  1899 

holdtes    19de  Juni    1900,    hvorved  Bestyrelsens  Formand 
oplæste  følgende  Aarsberetning  for  1899: 

Den  norske  historiske  Forening  har  for  1899  udgivet 
følgende  Skrifter: 

Historisk  Tidsskrift,  3die  Rækkes  5te  Bind,  2det 
Befte,  S.  217—471  samt  Tillæg  S.  I— XXV,  tilsammen 
I8V4  Ark. 

aaus  FaveUs  Dagleger  1817—22,  4de  Hefte,  S. 
513—78  =  4V8  Ark. 

Aarsleveringen  udgjør  22V8  Ark  og  er  Afslutningen 
af  3die  Rækkes  5te  Bind. 

Antallet  af  Foreningens  Medlemmer  udgjorde  ved 
TJdgangen  af  1899  572  (mod  599  i  1898). 

49  svenske  og  88  danske  Medlemmer  betalte  ifølge 
•de  med  den  svenske  og  danske  historiske  Forening  be- 
istaaende  Overenskomster  kun  halv  Kontingent.  Af  den 
ved  disse  Overenskomster  aabnede  Adgang  til  paa  lig- 
nende Vilkaar  at  indtræde  i  de  to  andre  Foreninger 
havde  49  af  Foreningens  norske  Medlemmer  benyttet  sig 
for  den  svenske  Forenings  Vedkommende  og  93  for  den 
danske  Forenings. 


IV 

Indtægteme 

for  1899  udgjorde: 

Beholdning Kr.      248.61 

H.  M.  Kongens  Bidrag ,,  60.00 

Kontingenter  for  1898 „  '  2  282.00 

Indbetalt  fra  forr.  Kasserer „  1  000.00 

Bidrag  fra  Holsts  og  Vogts  Legaters  Rente- 

indtægt  for  at  dække  Prof.  Ryghs  Ddlæg  „  1  000.00 

Salg  af  ældre  Skrifter „  330.18 

Kr.   4  920.79 


Udgifter 

for  1899: 

Saldo  fra  forr.  Aar Kr.  3  630.46 

Overført  til  livsvarige  Medlemmers  Fond    .  „  291.88 

Honorarer „  1  122.25 

Revision „  40.00 

Expedition „  570.50 

Rabat  paa  ældre  Skrifter „  110.06 

Kommission ^  49.35 

Avertissementer,  Porto „  53.15 

Trykning „  2  614.61 

Prof.  Ryghs  Dødsbo „  2  000.00 

Tilfældige  XJdgifter „  43.00 

Balance  (i  Kreditkassen) ,.  16.73 

Kr.  10  541.99 


Foreningens  Gjæld  (nu  5  621.20)  er  saaledes  i  Aa- 
rets  Løb  steget  med  næsten  2000  Kroner.  Dog  vil  denne 
kunne  reduceres,  da  til  Indtægterne  for  1899  maa  kunne 
regnes  Aarskontingenten  ca.  1000  Kroner,  der  først 
kunde    opkræves   i  Jan.    1900,    fordi  Hefterne  først  blev 


expederede  ved  Nytaarstid.  Dette  vil  blive  ændret  i 
Pre  ra  tiden,  idet  Bestyrelsen  har  besluttet  at  gaa  over  til 
en  ny  Opkrævningsmaade.  Fra  1900  vil  Tidsskriftet  ud- 
komme  i  4  aarlige  Leveringer  og  Opkrævningen  af  Kon^ 
tingenten  ske  gjennem  Postvæsenet,  saa  at  Regnskabet 
altid  vil  falde  sammen  med  Kalen deraar et. 

Selskabets  Status  maa  saaledes  betegnes  som  meget 
uheldig,  og  hvis  Medlemsantallet  fremdeles  skulde  gaa 
nedad,  vil  Foreningen  neppe  se  nogen  lang  Fremtid 
imøde.  Da  det  imidlertid  af  Regnskaberne  fremgaar,  at 
Foreningen  vil  kunne  bære  sig  med  800  Medlemmer,  maa 
Bestyrelsen  indtrængende  opfordre  Medlemmerne  om  at 
samle  nye  Subskribenter,  ligesom  den  henleder  Medlera- 
mernes  Opmærksomhed  paa  en  i  disse  Dage  fra  Besty- 
relsen udgaaende  Subskriptionsindbydelse. 


Kassererens  Regnskaber  er  gjennemgaaede  af  Revi- 
soren.    De  faa  af  ham  paapegede  Anker  er  rettede. 

Af  Bestyrelsen  udgaar  efter  Lodtrækning  d'Hrr. 
Daae  og  G.  Storm. 

Kristiania  d.  15de  Juni  1900. 

Gustav  Storm.      L.  Daae.      H.   J.  Huitfeldt-Kaas. 
Yngvar  Nielsen.     A.  Taranger. 


I  Henhold  til  Bestyrelsens  Indstilling  meddeltes  Kas- 
sereren Decharge.  Til  Bestyrere  gjenvalgtes  d'Hrr. 
Daae  og  G.  Storm,  til  Revisor  gjenvalgtes  Kand.  Kolstad. 

I  Bestyrelsesmøde  s.  D.  gjenvalgtes  G.  Storm  til 
Formand. 


Den  norske  historiske  Forening  1900. 


Generalforsamling  for  1900 

holdtes    6te   Juni  1901   paa  Universitetet,    hvor  Bestyrel- 
sens Formand  oplæste  følgende  Aarsberetning  for  1900: 

Den   norske   historiske  Forening   har   for    1900  ud- 
:givet  følgende  Skrifter: 

Historisk  Tidsskrift^  4de  Række,  Iste  Bind,  Iste  og 
2det  Hefte,  tilsammen  192  Sider. 

Claus  Pavels's  Daghøger  1817—22,  2det  Binds  Iste 
og  2det  Hefte,  tilsammen  192  Sider. 

Aarsleveringen  udgjør  saaledes  384  Sider  eller 
24  Ark. 

Antallet  af  Foreningens  Medlemmer  udgjorde  ved 
Aarets  Udgang  587  (mod  572  i  1899). 

49  svenske  og  89  danske  Medlemmer  betalte  ifølge 
de  med  den  svenske  og  den  danske  historiske  Forening 
bestaaende  Overenskomster  kun  halv  Kontingent.  Af 
den  ved  disse  Overenskomster  aabnede  Adgang  til  paa 
lignende  Vilkaar  at  indtræde  i  de  to  andre  Foreninger 
havde  af  Foreningens  norske  Medlemmer  48  benyttet  sig 
for  den  svenske  Forenings  Vedkommende  og  89  for  den 
danskes. 


Beholdning 
B/Cnter  af 

r 

samme 

for 

Indtægter 

1900  udgjorde: 

.    Kr. 

16.73 

0.87 

Transport    Kr.       17,60 


VII 

Transport  Kr.       17.60 

H.  M.  Kongens  Bidrag „         60.00 

Kontingenter. „     2118.00 

Oldskriftsselskabets  Indbetaling „     4  000.00 

Salg  af  ældre  Skrifter „        124.49 

Kr.   6  320.09 

Udgifteme 

udgjorde : 

Saldo  fra  1899 Kr.  5  621.20 

Honorarer  . „  699.45 

Habat  for  Salg  af  ældre  Skrifter  .     .     .     .  „  41.50 

Kommissionsgebyr    .     .     * „  57.18 

Tab  ved  Kommissionærs  Konkurs.     .     .     .  „  45.18 

Trykning „  1 517.45 

Porto,  Annoncer  etc.  . „  100.88 

Expeditør  og  Kasserer  * ,,  529.50 

Kr.   8  613  54 

Foreningens  Gjæld  er  i  Aarets  Løb  reduceret  fra 
5  621.00  til  2  292,45,  altsaa  med  Kr.  3  328.55.  Men 
dette  er  skeet  derved,  at  Foreningen  har  kunnet  dispo- 
nere over  en  uventet  Gave  af  Kr.  4  000,00  (hvorom  mere 
nedenfor),  og  Gjælden  er  alligevel  forøget  med  Kr.  671.45. 
Skjønt  Antallet  af  Medlemmer  i  1900  for  første  Gang 
paa  mange  Aar  er  forøget,  maa  Selskabets  Status  allige- 
vel betragtes  som  utilfredsstillende,  og  Bestyrelsen  maa 
fremdeles  indtrængende  opfordre  Foreningens  Venner  til 
at  samle  nye  Subskribenter. 

Af  de  livsvarige  Medlemmers  Indbetalinger  er  i  de 
senere  Aar  dannet  et  Fond,  som  nu  udgjør  Kr.  316.45 
og  indtil  videre  ikke  røres. 

Af  de  to  Foreningen  tilhørende  Legater  har  Holsts 
Legat  givet  for  1900  en  Indtægt  af  Kr.  201.41,  Vogts 
Legat  en  Indtægt  af  Kr.  286,91,  hvilket  Beløb  (til- 
sammen  Kr.  488.32)  endnu  ikke  er  disponeret. 

mstorisk  Tidsskrift.     4  Række  1  Bind.  21 


vm 

Kassererens  Regnskaber  er  gjennemgaaede  af  Revi- 
soren, og  de  af  ham  udtalte  Anker  er  rettede.  Kasse- 
reren indstilles  derfor  til  Decharge. 

Bestyrelsens  Udtalelser  ora  Foreningens  Gjæld  for- 
anledigede, at  det  norske  Oldskriftsselskabs  Bestyrelse, 
som  havde  beslattet  at  foreslaa  dette  Selskabs  Opløsning^ 
saramenkaldte  en  Generalforsamling  til  4de  Oktbr.  1900 
og  for  denne  fremsatte  Forslag  om,  at  Selskabets  Kapi- 
tal skulde  skjænkes  til  Norsk  historisk  Forening  ,.for  at 
støtte  nordisk  sprog-  og  oldtidsvidenskab  og  arbeider 
som  har  til  forraaal  at  oplyse  den  norrøne  litteratur"". 
Forslaget  blev  i  Generalforsamlingen  enstemmig  vedtaget» 
og  Kapitalen  overgiret  til  Bestyrelsen.  Kapitalen  viste 
sig  ved  Opgjøret  at  udgjøre  Kr.  6  000.00,  hvortil  yder- 
ligere  kom  en  senere  Indbetaling  af  Kr.  11.40.  Heraf 
var  Kr.  4  000.00  strax  disponible,,  de  øvrige  vil  blive  ind- 
betalt  af  Laantageren  i  Løbet  af  et  Aar.  Bestyrelsen, 
som  med  Tak  modtog  den  betydelige  Gave,  har  tænkt  sig. 
at  Gaven  skal  danne  et  særskilt  Fond,  hvorfor  der  saa- 
snart  muligt  skal  udarbeides  Statuter  til  Forelæggelse  for 
en  Generalforsamling. 

Imidlertid  har  den  laant  de  disponible  Kr.  4  OOO.OO 
for    dermed   at  dække  Foreningens  Gjæld  til  Kassereren. 

Af  Bestyrelsen  udgaar  iaar  efter  Tur  d*Hrr.  Huit- 
feldt-Kaas,  Nielsen  og  Taranger. 

Kristiania  d.  3die  Juni  1901. 
Gustav  Storm.      L.  Daae.     H.  J.  Huitfeldt-Kaas. 
Yngvar  Nielsen.     A.  Taranger. 


I  Henhold  til  Bestyrelsens  Indstilling  meddeltes  Kas- 
sereren Decharge. 

Til  Bestyrere  gjenvalgtes  d^Hrr.  Huitfeldt-Kaas,Nielsett 
og  Taranger,  til  Revisor  gjenvalgtes  Kand.  Kolstad. 

I  Bestyrelsesmøde  s.  D.  gjenvalgtes  G.  Storm  til 
Formand. 


Medlemmer  "A*  1900*. 

Hs.  Maj.  Kong  Oscar  II. 


Æresmedlemmer: 
Professor  Dr.  Konrad  Maurer.     Sanitetsmajor  J.  Vogt. 

Livsvarige  Medlemmer: 

Christensen,  Louise,   Fru,  Kristiania.     Grebhardt,  August, 

Dr.  phil.,  Nurnberg.     Thomle,  Arkivar,  Kristiania. 

Wedel-Jarlsberg,  H.,  Godseier,  Bogstad. 


Aalelesunds  off.  høiere  Sko- 
les Bibliothek,  Aalesund. 
Aall,  N.,  Godseier,  Ulefos. 

•Aall,   T.    L,    Bureauchef,    Kri- 
stiania. 
A  ane  sen,   H.  G.  A.,  ORSagf, 
Skien. 

♦Aarhus       Kathedralskoles 
Bibliothek. 

*  A  arnes,   Olaf.  Boghandlerfuld- 
raægtig,  Kristiania. 

*Aars,   J.,    Skolebestyrer,    Kri- 
stiania. 

♦Adeler,  C.  S.  T.,  Baron,  Allin- 
gegaard  ved  Silkeborg. 

♦Akademiska     Bokhandeln, 
Upsala. 


♦Akademiska     Foreningen, 

Lund. 
*Alin,  Oscar,  Professor,  Upsala. 
Amble,  0.,  Foged,  Kristiania. 
Amtsskolen    i    Jarlsberg    og 
Larviks  Amt. 

Andersen,  J.  R.,  Høiesterets- 

assessor,  Kristiania. 
Andersen,    N.   A.,    Grosserer, 

Drammen. 
Andvord,    Bich.,    Stadshaupt- 

mand,  Kristiania. 

A  n  g  e  1 1 ,     Kn.,      Statsadvokat, 
Bergen. 

Anker,    Chr.,  Grosserer,  Fred- 
rikshald. 


*  De  med  *  betegnede  ere  tillige  Medlemmer  af  enten  den  Danske  eller  deu  Svenske 
historiske  Forening  eller  af  begge  og  erlægge  som  siadan  kun  halv  Kontingent. 

21* 


*Anner8tedt,  C,    Universitets- 
bibliothekar,  Upsala. 

A  r  bo,  C,  Major,  Brigadelæge, 
Kristiania. 

Arctander,  S.,  Borgermester, 
Bergen. 

Arendals  Skoles  Biblio- 
thek,  Arendal. 

Arenfeldt,  C.  D.  A.,  Stam- 
husbesidder,  Gimle  ved  Kristi- 
ansand. 

Arentzen,  A.,  Bankdirektør, 
Kristiania. 

Aschehoug,  N.  D.,  Soren- 
skriver, Horten. 

Aschehoug,  T.  H.,  Dr.,  Pro- 
fessor, Kristiania. 

Aschehoug,  W.  H.,    Toldkas- 

serer,  Kristiania. 
*Athenæum,      Læseselskab      i 

Kjøbenhavn. 
*  A  t  h  e  n  æ  u  m ,      Læseselskab      i 
Kristiania. 

Aubert,  Carl,  Student,  Kri- 
stiania. 

*Bachke,    A.  S.,    Geschworner, 

Ringve  ved  Trondhjem. 
♦Backer,    Z.,     Overretssagfører, 
Larvik. 
Bade,  L.,  Assessor,  Kristiania. 
*Bang,  A.  Chr.,  Dr.  theol.,    Bi- 
skop, Kristiania. 
Barstad,  H.  J.,   Kaptein,  Kri- 
stiania. 
Barstad,    H.  S.,    Skovplanter, 
Ørsten. 
♦Barth,  A.,    Fuldmægtig,    Kjø- 
benhavn. 
Bassøe,    Kr.,    Adjunkt,    Aale- 
sund. 


Beer,  J.  H.,  kgl.  Fuldmægtig, 
Kristiania. 
♦Belsheim,  J.,  fhv.  Sogneprest, 
Kristiania. 
Bendixen,  B.  E.,    Skolebesty- 
rer, Bergen. 
Berg,  Anders,  Bogholder,  Moss. 
Berg,     M.     0.,     Toldkasserer, 
Eredriksstad. 
Berg,S.,  Apothekbestyrer,  Fug- 
lébjerg,  Danmark. 
♦Berge,  C.  R.,  Boghandler,  Kri- 
stiansand. 
♦Bergens     Kommunebiblio- 

thek. 
♦Bergens    Museums   Biblio- 

thek. 
♦Bergh,  Joh.,  Assessor,  Trond- 
hjem. 
♦Bergh,  Johs.,  Høiesteretsadvo-       | 
kat,  Kristiania.  ' 

*B  e  r  gh ,      Karl,       Sorenskriver, 

Bergen. 
♦Berghman,      G.,      Dr.     med., 

Stockholm. 
♦Bergholm",  Lektor,  St.  Michel, 

Borgå,  Sverige. 
♦Bergstrom,  Axel,   Landshøv- 
ding, Orebro. 
Bergwitz,    ORSagfører,     Kri- 
stiania. 
Berner,  M.  H.,  Kvæstor,  Kri- 
stiania. 
♦Bibliothek,    Det    Classenske, 

Nykøbing  paa  Falster. 
♦Bibliothek,  Det  Deichmanske, 
Kristiania. 
Bibliothek,     Det    store  KgL, 

Kjøbenhavn. 
Bibliothek,    Det  Kgl.,  Stock- 
holm. 


XI 


*Bing,  J.,  Dr.,  Universitets- Sti- 
pendiat, Ljan. 

Bing,  L.  A.,  Postmester,  Har- 
stad, Nordland. 

Birch-Reichenwald,     Stud. 
jur.,  Kristiania. 

Bjørnson,  P.,  Expeditionschef, 
'     Kristiania. 

Bjørnstad,    A.    Th.,    Sogne- 
prest, Lindaas. 

Bjørnvall,  A.,  Kaptein,    Kri- 
stiania. 

Blaauw,  Herman,  Bergen. 
*Blangstrup,    J.   C,    Kaptein, 
Kjøbenhavn. 

Blehr,  0.,  Statsminister,  Stock- 
holm. 

Blix,    E.,   Dr.,    Professor,  Kri- 
stiania. 
*Bloch,     V.,    Rektor,    Kjøben- 
havn. 

Blom,  Chr.,  Cand.  mag.,  Skien. 

Blom,  P.,  Sogneprest,  Gjøvik. 

Boeck,  H.,  Politilæge,    Kristi- 
ania. 
♦Boeck,  Th.,  Kgl.  Puldmægtig, 
Kristiania. 

Bolstad,    J.    N.,     Sogneprest, 
Stryn. 

Borgen,    E.,    Høiesteretsadvo- 
kat,  Kristiania. 

Brandrud,  A.,  Professor,  Kri- 
stiania. 

Bredal,    P.    E.,    Sorenskriver, 
Ringsaker. 
♦Bricka,     C.     F.,     Rigsarkivar, 
Kjøbenhavn. 

Broch,     H.     H.,     Kjøbmand, 
Horten. 

Broch,  S . ,  G  eneralauditør,  Kri- 
stiania. 


Broe  hm  ann,  Pastor,  Kr.sand  S. 

Bru  hjell,  E.  0.,   resid.  Kapel- 
lan, pr.  Stenkjær. 

Brun,      Christen,      Sogneprest, 
Bergen. 

Brun,    J  oh. ,  Apotheker,  Trond- 

hjem. 
•Bruun,  Chr.,   Dr.,  Jastitsraad, 
Overbibhothekar,  Kjøbenhavn. 

Bugge,    A.,    Dr.   phil.,   Kristi- 
ania. 

Bugge,  K.  L.,  Høiesteretsasses- 
sor,  Kristiania. 

Bugge,  N.  M.,  Byfoged,  Ered- 
riksstad. 

Bugge,  S .,  Dr. ,  Professor,  Kri- 
stiania. 

Bugg"®?  U.,  Læge,    Ullensaker. 

Bull,  Edv.,  Stud.,  Kristiania. 

Burchardt,  C.  J.  B.,  Kaptein 
i  Marinen,  Kristiania. 

Bødtker,    Fr.,    Adjunkt,    Kri- 
stiansund. 

Cappelen,  H.,  Ingeniør,  Gimsø 

Kloster,  Skien. 
Cappelen,  J.  W.,  Boghandler, 

Kristiania. 
Centralarkivet  forTrond- 

hjems   og  Tromsø  Stifter, 

Trondhjem. 
Christensen,    W.,    Dr.   phil., 

Kjøbenhavn. 
Christie,     E.,      Borgermester, 

Kristiania. 
Christophersen,  Ludv.,Over- 

retssagfører,  Kviteseid. 
♦Collett,    Alf,    Expeditionschef, 

Kristiania. 
Coucheron,  P„  Skoledirektør, 

Kristiania. 


XII 


Daae^    H.  W.,  Udskiftningsfor- 

mand,  Skodje. 
D  a  a  e ,     Jess,    Overretssagfører, 
Stavanger. 
*Daae,  L.,  Dr.,  Professor,  Bygdø. 
*Dahl,  Kammerherreinde,  Moes- 

gaard  ved  Aarhus. 
Dahl,  W.  S.,  Lagmand,  Bergen. 
♦Dahlenborg,  C,  E-ektor,  Aar- 
hus. 
•Dahll,    L.  Chr.,    Oberst,    Kri- 
stiania. 
Dahls ke  Skole,  Grimstad. 
Dannevig,    Th.,    Kommandør- 
kaptein, Kristiania. 
David,  C,  Kjøbenhavn. 
*Delgobe,   Chr.,  Ingeniør,  Kri- 
stiania. 
Den      danske      Historiske 
Forenings  Bestyrelse,  Kjø- 
benhavn. 
*„Den    gode    Hen  si  gt",     Sel- 
skab  i  Bergen. 
Den    norske    Haandverks- 
og    Industriforenings    Bi- 
bliothek,  Kristiania. 

Det  islandske  Litteratur- 
s  am  fund,  Reykjavik. 

Didriksen^  J.  F.,  Overinge- 
niør, Kristiania. 

Dietrichson,  L.,  Dr.,  Profes- 
sor, Kristiania. 

Dons,   Toldbetjent,    Kristiania. 

Dons,  Karl,  Kontorchef,  Kri- 
stiania. 

•Drammens   off.    Skoles    Bi- 
bliothek. 

♦Drolsum,     Axel    C,     Overbi- 
bliothekar,  Kristiania. 


Ebbell,  Sekretær,  Kristiania. 

Eger,    Th  v.,  Grosserer,  Kristi- 
ania. 
•EhrensvårdjA.,  Greve,  Svens- 
torp,  Sverige. 

Elieson,  E.  K.,  Bitmester,  Kri- 
stiania. 

Ellingsen,      Grosserer,      Kri- 
stiania. 
♦Erichsen,      A.     E.,       Rektor, 
Stavanger. 

Erichsen,      H.,      Tredieprest, 
Hamar. 

Erichsen,      J.    W.,      Biskop, 
Bergen. 
♦Erslev,    Kr.,    Dr.,     Professor, 
Kjøbenhavn. 

Esmarch,    L.,    Skifteforvalter, 
Kristiania. 


Fabritius,    H.,     Sorenskriver,      , 
Hjartdal.  | 

Falch,  J.  W.,  Grosserer,  Larvik. 

Faye,  J.  B.,  Bankchef,  Bergen. 

Filolog^isk   Forening,    Kri-       | 
stiania. 
♦Fischer,  A.,  fhv.  Sorenskriver, 

Kristiania.  | 

♦Fleischer,    B.,    Toldinspektør, 
Kristiania. 

Fleischer,    J.   N.,     Grosserer,       j 
Kristiania. 
♦Fliflet,  N.,  Sorenskriver,  Sau- 
land, Øvre  Telemarken.  I 

Flood,  Advokat,  Kristiania. 

Fosse,  H.,  Kirkesanger,   Etne. 
♦Fredericia,    J.    A.,    Dr.,  Bi-       | 
bliothekar,   Kjøbenhavn. 

Fredrikshalds    off.   Biblio- 
thek. 


XIII 


IFredriksstads     off.    Skoles 
Bibliothek. 

Furu,  0.,  Aratmand,  Kristiania. 
^Friis,    C.    C.    J.,    Cand.    phil., 

Kjøbenhavn. 
*Fyen8       S  tiftsbibliothek, 
Odense. 
Færden,!.,  Amtsskolebestyrer, 
Hønefos. 

iil  ab  ri  el  8  en,  H.,   Sorenskriver, 
Brandbu. 

<j  ad,  G.  E.  C,  Universitetsbog- 

handler,  Kjøbenhavn. 
*Gad,    0.,    Cand.  phil,    Kjøben- 
havn. 

Gedde,    fhv.   Sogneprest,    Øst- 
bye  pr.  Ilseng. 

Geelmuyden,  Professor,    Kri- 
stiania. 

G  e  e  1  m  VI  y  d  e  n,    B.,     Ingeniør, 
Kristiania. 
^Generalst  ab  en  8  Bibliothek, 
Kristiania. 

Gerinp:,  H.,  Professor,  Kiel. 

Getz,    B.,   Rigsadvokat,    Kristi- 
ania. 
*Gjellerup,   S.,   Underbibliothe- 
kar,  Kjøbenhavn. 

Gj ertsen,    F.,  fhv.  Skolebesty- 
rer,  Kristiania. 

G  j  e  s  8  i  n  g,  G.  A.,  Rektor,  Aren- 
dal. 

Gleditsch,     Adjunkt,     Kristi- 
ania. 

Gløersen,  J.,  Byfoged,  Tromsø. 

Graff,     U.,      Overretssagfører, 
Gjøvik 

Gram,  Jens,  Konsul,  Drammen. 
♦Gran din 8 on,   K.  G.,    Fil.  Dr., 
Stockholm. 


Greve,  Joh.,  Cand.  mag.,  Kr. a 
•Groothoff,    A.    V.    H.,    Amt- 

mand,  Bønne. 
*Grove,     Gerh.,     Arkivsekretær, 

Kjøbenhavn. 
♦Grunfeld,  F.  C.  H.,  Dr.  med., 

Overlæge,  Kjøbenhavn. 
♦Gronblad,    C,    Bibliothekama- 
nuensis,  Stockholm. 
Grøndahl,     0.    E.,     Ingeniør, 
Hønefos. 
Grønvold,      A.,     Expeditions- 
chef,  Kristiania. 

Gulbranson,    Carl,    Cand  jur.. 
Grosserer,  Kristiania. 
Guid  berg,  C.  M.,  Dr.,  Profes- 
sor, Kristiania. 
*Goteborg8     Museums     Bi- 
bliothek. 

Goteborg     och     Bohuslåns 
Forn  minne 8  forening. 

H  af  f  n  e  r,  Einar,  Cand.  real.,  Kr.a 

Haffner,  H.  J.,  Kristiania. 

Haffner,  J.  F.  W.,  Oberst,  Kri- 
stiania. 
*Hagemann,    A.,    Forstmester, 
Alten. 

Hagemann,     T.,     Bureauchef, 
Kristiania. 

Hagen,  A.  T.,  Kaptein,  Trond- 
hjem. 

Hagen,    Oluf    S.,     Kjøbmand, 
Trondhjem. 

Hall,  I.,  Apotheker,  Kabel vaag. 

HamarFolkebibliothek,  Ha- 
mar. 

Hamar    off.    Skoles  Biblio- 
thek, Hamar. 

Hamar      Stiftsseminarium, 
Hamar. 


XIV 


Hamburg  Stadtbibliothek, 

Hamburg. 
*Hammer,    A.  N.,    Sogneprest, 

Allerum,  Sverige. 
*H  ammer,    K.  V.,  Redaktions- 

sekretær,  Kristiania. 
Hammer,    P.  N.,  Sorenskriver, 

Arendal. 
Hansen,    A.    M.,    Sogneprest, 

Kristiania. 
Hansen,  Aug.,  Kjøbmand,  Kri- 
stiania. 
Hansen,    Brødrene,  Kristiania. 
Hansen,    C.    M.,    Høiesterets- 

advokat,  Kristiania. 
Hansen,    Fritz,    Cand.,    Kristi- 
ania. 
Hansen,  H.  V.,  Bankkasserer, 

Kristiania. 
Hansen,  K.  A.,   Generalmajor, 

Kristiania. 
Hansson,     M.     S.,     Direktør, 

Kristiania. 
Hauff,  T.  B.,  Kjøbmand,  Kri- 

stianssund. 
Hauge,     J.,     Telegrafbestyrer, 

Trondbjem. 
Haugesunds    Middelskoles 

Bibliothek. 
♦Heffermehl,     A.    V.,     Sogne- 
prest, Ringsaker. 
He  f  tye,    Joh.     Th.,     Godseier, 

Østraat,  Ørlandet. 
Heftye,     T.,     Ingeniørkaptein, 

Sarabraaten  pr.  Bryn  St. 
Heggtveit,    H.   G.,    Klokker, 

Kristiania. 
Heiberg-Lexow,  P.,    Provst, 

Sauland. 
*Heide,  A.,    Bankdirektør,  Kjø- 

benhavn. 


Heim  li,  Alex.  L.  Jonson,  Cand» 
jur.,  Tanen. 
♦Heise,    A.,  Dr.,    Rektor,    Ros- 
kilde. 
♦Helland,    Georg,    Cand.    phil., 

Bergen. 
♦Henie,    C,    Sygehuslæge,    Ha- 
mar. 
Henrichsen,  C,  Rektor.  Ber- 
gen. 
Henriksen,   O.   E.,    Bankchef,. 

Bergen. 
Herlofsen,  H.  A.,  Kjøbmand,. 
Kristianssund. 
♦Herluf  sholms     Skoles    Bi- 
bliothek, Danmark. 
Hertzberg,    Ebbe,    Professor, 

Kristiania. 
Hesselberg,  Frantz,  Kristiania. 
♦Hildebrand,    E.,    Dr.,    Stock- 
holm. 
♦Hildebrand,  H.,  Rigsantikvar^ 
Stockholm. 
Hi  Ile,    A.  M.,    Biskop,  Hamar. 
•Hiortdahl,      Th.,      Professor, 

Kristiania. 
*Historiska     Foreningen    i 

Lund. 
♦Historiska    Foreningen    i 

Upsala. 
*Hoff-Rosenkrone,  G.,  Stam- 
husbesidder,   Rosendal  pr.  Ber- 
gen. 
Hof  forvaltning,      Hs.     Maj. 
Kongens,  Kristiania. 
Hofgaard,  S.  W.,  Skolebesty- 
rer, Kristiania. 

Holck,  K.,    Cand.  mag.,    Lys- 
aker. 
Holck,    0.    E.,    Skoledirektør. 
Hamar. 


XV 


Holm,     Caspar,     Politimester, 
Stavanger. 
Holm,     E.,      Dr.,      Professor, 

Kjøbenhavn. 
Holm,  W.  S.,  Eidsberg  St. 
Holmboe,  Johs.,  Distriktslæge, 

Tromsø. 
*Holst,  E.  Blich,  Skien. 
Holst,  E.,  Dr.,  Overlærer,  Kri- 
stiania. 
*Holta,  H.,  Brugseier,  Skien. 

Hol\a,  0.,  Brugseier,  Skien. 
*Hornemann,    G.,    Provindsar- 

kivar,  Kjøbenhavn. 
•Horsens    lærde    Skoles   Bi- 

bliothek,  Horsens. 
♦Huitfeldt-Kaas,  H.  J.,  Rigs- 
arkivar,  Kristiania. 
Hval,  A.,  Fængselsprest,  Trond- 
hjem. 
Hygen,    B.,    Bureauchef,    Kri- 
stiania. 
♦Høiesterets  Justitskontor., 

Kjøbenhavn. 
•Hølaas,    A.,    Foged,     Sæters- 
dalen. 

Ihlen,   J.,    Høiesteretsadvokat, 
Kristiania. 

Ingstad,  C,  Bureauchef,  Kam- 
merherre, Kristiania. 
♦Institut,    Genealogisk,  Kjø- 
benhavn. 

•Jacobi       lagre      Laroverk, 

Stockholm. 
Jacobsen,  Fr.,  Grosserer,  Fre- 

driksstad. 
Jacobsen,       Michal,      Ekem, 
Melbo. 
*J  ant  zen,    A.    T.,    Sogneprest, 
Gjentofte. 


J  arm  ann,  J.  P.  A.,  Postmester^ 

Ekersund. 
*J erne  11,  Adjunkt,  Lund, 
Johannessen,  Ernst,  Sekretær,. 

Kristiania. 
Johnsen,    Chr.,    Konsul,    Kri- 

stianssund. 

Jynge,   A.,  Overlærer,  Hamar» 
♦Jørgensen,  S.,  Lærer,  Kistrup 

ved  Faaberg. 


Kålund,  Kr.,  Dr.,  Bibliothekar^ 
Kjøbenhavn. 

Kent,  Charles,  Stud.,  Kristi- 
ania. 

Keyser,  C . ,  Skolebestyrer,  Kri- 
stiania. 

Kielland,  J.,  Provst,  Stange,. 
Hedemarken. 

Kildal,  B.,  fhv.  Statsraad,  Kri- 
stiania. 

Kiær,  A.,  Grosserer,  Fredriks- 
stad. 

Kiær,  A.  N.,  Direktør  for  det 
statistiske  Centralbureau,  Kri- 
stiania. 

Kiær,  Fritz,  Advokat,  Kristi- 
ania. 

K  j  el  s en,  Th.,  Overretssagfører> 
Kristiania. 

Kjelstrup,  W.  K.,  Sogneprest, 

Bud. 
*Kjær,    A.,    Bibliothekar,    Kri- 
stiania. 

K  n  a  g  e n  h j  el  m.  Kammerherre, 
Kristiania. 

Knudtzon,  Høiesteretsadvokat, 
Kristiania. 

Knudtzon,  0.  A.,  Ritmester. 
Trondhjem. 


XVI 


*Knudtzon,    N.  H.,    Grosserer, 

Kjøbenhavn. 
^Kocb,    L.,     Provst,     Glostrup, 
Danmark. 
Koefod,    I.    H.,  Coon  VaUey, 

Wisc. 
Koht,    Halvdan^     Cand.    mag., 

Kristiania. 
Kolstad,  H.,  Cand.,  Kristiania. 
Konow,     H .     AV .,     Grosserer, 
Kristiania. 
*Koren,  Kr., Stiftsarkivar,  Trond- 
hjem. 

Krag,   H.,   Veidirektør,  Kristi- 
ania. 
"*  K  r  arup,  F.,  fhv.  Registrator  ved 
Geheime-Arkivet,    Kjøbenhavn. 
Krigsskolens      Bibliothek, 
Kristiania. 
^Kringelbach,      C,      Arkivar, 
Kjøbenhavn. 
Kristiania  Borger-  og  Real- 
skoles Bibliothek. 
Kristiania  Handelsgymna- 
siums Bibliothek. 
'^Kristiania     Kathedratsko- 
les  Bibliothek. 
Kristiansen,      Oscar,      Cand. 
mag.,  Kristiania. 
"^Kristiansands     Stiftssemi- 

nariums  Bibliothek. 
^Kristiansunds     off.    Skoles 
Bibliothek. 
Krogh,  J.  C,  Expeditionschef 
Kristiania. 


Lammers,  Thorvald,  Bestum. 
X/ ange.  Cand.  mag.,  Kristiania. 
.  JLange,  Albert  .J.,  Konservator, 
Bøn  St.  I 


♦Lassen,  W.,    fhv.    Bureauchef,      ! 
Kristiania.  I 

*Lautrup,    C.  L.  A.,    Overrets- 
assessor,  Viborg. 

Lehmann,    H.     Statssekretær, 

Kristiania. 
Lehmkuhl,       J.,      Kjøbmand, 
Bergen. 

Lek  ve,   0..  T.,  Udskiftningsfor- 
mand,  Trondhjem. 

Levanger  Seminariums  Bi- 
bliothek, Levanger. 

Lie,  Carl,    Justitiarius,    Kristi- 
ania. 

Lieblein,  J.,  Professor,  Kristi- 
ania. 
♦Lind,  H.  D.,  Sogneprest,  Ryn- 
keby,  Danmark. 

Lind,  J.S.,  Adjunkt,  Kristian- 
sund. 
♦Linder,  N.,  Dr.,  Lektor,  Stock- 
holm. 

Lipsius  &Tischer,  Boghand- 
lere,  Kiel. 

Long,  A.  A.,  Apotheker,  Moss. 

Lorck,  F.,  Konsul,  Trondhjem. 

Lossius,  K.,  Overlærer,  Trond- 
hjem. 
*Lous,    K.,    Høiesteretsadvokat 
Kristiania. 

Liitken,    Thor,    Advokat,  Kri- 
stiania. 

Liitzow.  A.,    Cand.  med.,    Ha- 
mar. 
♦Lund,      A.      D.,     Forstmester, 

Skage  pr.  Namsos. 
*Lund,  C,  Cand.  mag.,  Kjøben- 
havn. 
*Lund,  Tr.,  Professor,  Dr.  phil, 
Kjøbenhavn. 


XVII 


Lund  green,  Cand.  mag.,  Kri- 
stiania. 
^Lundgren,      Fr.,       Grosserer, 

Trondhjem. 
*Læseforening,  Den  kvinde- 
lige, Kjøbenhavn. 
Løvenskiold,    C,    fhv.  Stats- 
minister ,Vækkerø  pr.  Kristiania. 
Løvenski  old,  Leopold,    Kam- 
merherre m.  m..  Skien. 
Løvland,  J.,  Statsraad.  Kristi- 
ania. 
*Løvvig,  Chr., Lensmand,  Førde, 
Søndhordland. 


*llackeprang,  M.,  Cand.  mag., 
Kjøbenhavn. 
Madsen,    Olaf,    Overretssagfø- 

rer,  Kristiania. 
Mailing,     M.     V.,     Kriminal- 
dommer,  Bergen. 
*Malm8trom,  C.  Gr.,  Ihv.  Rigs- 
arkivar,  Stockholm. 
Mariboe,    W.    A.,    fhv.  Stifts- 
overretsassessor,  Kristiania. 
*Marinebibliotheket,  Horten. 
*M  art  en  8,     L    AV.    St,    Cand., 
Bergen. 
M  a  s  c  h  m  a  n  n.    A.,    Apotheker, 

Kristiania. 
Mas  eng,     Einar,     Stud.,     Kri- 
stiania. 
M  atzen,  H.,  Professor,  Dr.  jur., 

Kjøbenhavn. 
Me  11  bye,     Chr.,     Cand.     mag., 
Kristiania. 
*Mellbye,  Joh.  E.,  Gaardbruger, 

Grefsheim  pr.  Hamar. 
*M  els  te  6,  B.,  Cand.  mag.,  Kjø 
benhavn. 


*Metropolitanskolens       B 
bliothek,  Kjøbenhavn. 

Meyer,  J.  H.  H.,  Overretssag- 
fører,  Tønsberg. 

♦Meyer,  Th  v..  Godseier,  Kristi- 
ania. 

Meyer,  AV ollert  D.,  Cand. mag., 
Bergen. 

Michelet,  C,  Amtmand,  Tøns- 
berg. 

Michelet,  G.,  Oberst,  Nes  ved 
Tønsberg. 

Michelsen,     J.     A.,     Konsul, 
Bergen. 

Moe,  I.  Moltke,  Professor,  Kri- 
stiania. 

Moe,   0.,    Bankkasserer,    Furu- 
lund pr.  Hamar. 

Moe,  P.  Th.,  Cand.  mag.,  Kri- 
stiania. 

Moe,    Th.,    Kjøbmand,    Trond- 
hjem. 

Mohn,  H.,  Professor,  Kristiania. 

Mo  hr.  A,,  Dr.,  Sekretær,  Kam- 
merherre, Kristiania. 

Mohr,  Conrad,  Bergen. 

Molde    off.    Skoles    Biblio- 
thek.  Molde. 
♦Moller up.    W.,  Museumsdirek- 
tør, Kjøbenhavn. 
*Montan,  E.  V.,  Dr.,  Professor, 
Stockholm. 

Morgenstierne,  Dr.,    Profes- 
sor, Kristiania. 

Moss,  E.,  Politimester,  Tromsø. 
♦Moss  Middelskoles  Biblio- 

thek. 

Motzfeldt,    E.,    Høiesteretsas- 

sessor,  Kristiania. 

Moursund,  Andr.  R.,  Sagfører, 

Tromsø. 


xvin 


Muller,W.,  Distriktslæge,  Hø- 
nefos. 
*Munk,  S.,  Adjunkt,  Stavanger. 

Munk,  S..  Læge,  Porsgrund. 

Munthe,  C.  0.,    Kaptein,  Kri- 
stiania. 
*M  u  n  t  h  6 ,    H . ,     Oberstløitnant, 
Kristiania. 

Møller,  H.,  Konsul,  Porsgrund- 

Møller,      Th.     Chr.,      Pastor, 
Sjælland. 

Mørch,    Cand.     phil.,    Gustav, 
Kristiania. 

Neergaard,  G.  V.,  Cand.  jur., 
Byfogedfuldmæg^ig,  Aarhus. 

Nicolaysen,  N.,  Antikvar,  Kri- 
stiania. 

Nielsen,  H.,  Overretssagfører, 
Kjøbenhavn. 

Nielsen,    N.,     Grosserer,    Kri- 
stiania. 

Nielsen,     Tank,     Cand.    jur.. 
Drammen. 
♦Nielsen,  Yngvar,  Dr.,  Professor, 
Kristiania. 

Nilsen,    Anthon    B.,     Konsul, 
Fredriksstad. 

Nilsen,    Ingar,    Høiesteretsad- 
vokat,  Kristiania. 

Nissen,     H  artvig,      S  ekre  tær , 
Kristiania. 

Norli,     0.,     Boghandler,     Kri- 
stiania. 
♦Noreen,  A.,  Professor,  Upsala. 
♦Nutzhorn,    H.,    Cand.    theol., 

A  skov. 
♦Nykøbing  Kathedralskoles 

Bibliothek,  Ealster. 
*N  y  8 1  r  6  m ,  J.  F.,  Docent,  Upsala. 

Nøgterhedskafeen    i    Fred- 
riksstad. 


Odland, S.,  Professor,  Kristiania. 

St.  Olafs  Klub,  Drammen. 

Olafsen,  E.,  Fuldmægtig,  Kri- 
stiania. 

Olafs  en,  0.,  Sogneprest,  Loft- 
hus. 
*01rik.    A.,    Docent,    Dr.    phil.^ 

Kjøbenhavn. 
*01rik,  H.  T.,  Professor,  Kjøben- 
havn. 

Olsen,  H.  A.  H.,  Sorenskriver^ 
Voss. 

Olsen,  Emil,  Adjunkt,  Tønsberg. 

0 1 8  s  0  n ,    Premierløitnant,   Kri- 
stiania. 

Omsted,  A.,  Godseier,  Grue. 

Ottesen,    P.    V.,    Høiesterets- 
assessor,  Kristiania. 
♦Otto,  Alf,  KontorcheF,  Kristiania. 
♦Oxholm,  Kammerherre,    Gods- 
eier, Rosenfelt  ved  Vordingborg. 

♦P  a  1 1  i  n ,  J.  R. ,  Rektor,  Stockholm. 
♦Pappenheim,    M.,     Dr.    jur., 
Professor,  Breslau. 
Parelius,  Gram,  Konsul,  Kri- 
stiansund N. 
Pare  li  us,     H.,     Distriktslæge, 

Ttiolde. 
♦Paus,  Chr.,  Proprietær,  Narve- 

rød  pr.  Tønsberg. 
♦Pedersen,      Tord,       Adjunkt, 

Drammen. 
♦Petersen,   Lærer,    Allinge  paa 
Bomholra. 
Petersen,  A.  G.,    Boghandler, 
Kristiania. 
Petersen,    Alfred,     Grosserer, 

Cand.  jur.,  Porsgrund. 
Petersen,  C.  Th.,  Kommandør, 
Stabæk. 


XIX 


Petersen,  Fr.,  Professor,  Kri- 
stiania. 

Petersen,  K.,  Adjunkt,  Hamar. 

Petersen,  R.,  Fængselsdirek- 
tør,  Kristiania. 

Petersen,  Siegw.,  Bibliothek- 
amanuensis,  Kristiania. 

Petersen,  Theodor,  C and. mag. , 
Trondhjem. 

Pettersen,  Hjalmar,  Bibliothe- 
kar,  Kristiania. 

Pfef  ferkorn,F.  C,  Apotheker, 
Kristiansund  N. 

Piro,  A.,  Sorenskriver,  Hamar. 

Platou,  Oscar,  Dr.,    Professor, 
Kristiania. 
*Posse,  A.  Fr.son,  Oreve,  Stock- 
holm. 

Polyteknisk  Forening,  Ber- 
gen. 
*Prebensen,     A.,       Amtraand, 
Arendal. 

Pro b st,  Chr.,  Bergen. 

^  u  a  1  e ,  Overretssagfører,  Narvik. 

Qvam,  A.,  Statsraad,  Kristiania. 

Qvigstad,  J.,  Seminariebesty- 
rer, Tromsø. 

Qvisling,  J.  L.,  Provst,  Gjer- 
pen. 

Ramm,  J.,  Advokat,  Kristiania. 
Hasch,    J.  G..   Kaptein,    Over- 

læge,  Fredrikshald. 
Rasmussen,    R.,    Sogneprest, 

Avaldsnes  pr.  Haugesund. 
Ree,  A.  H.,  Gaardbruger,  Stor- 

Re,  Stange. 
Reimers,  H.  J  F.,  Høiesterets- 

assessor,  Kristiania. 
*Reykjaviks     lærde    Skoles 

Bibliothek,  Island. 


*Ribe    Kathedralskoles     Bi- 
bliothek, Ribe. 
♦Rigsarkivets      Bibliothek, 

Kristiania. 
*Rigsarkivets       Bibliothek, 
Kjøbenhavn. 

Riis,  B.,  Kjøbmand,  Drammen. 
♦Riksarkivets       Bibliotek, 

Stockholm. 
*Ring,  L.,  Korpslæge,  Kristiania. 

Rivertz,    J.   A.,    Statsadvokat, 
Kristiania. 

Rode,  H.,  Sorenskriver,  Røros. 

Rogne  by,  Adolf,  Gaardbruger, 
0.  Toten. 

Roll,    A.,  Distriktslæge,  Stjør- 
dalen. 

Roll,  Ferd.,  Høiesteretsassessor, 
Kristiania. 

Roll,  Oluf,  Havnedirektør,  Kri- 
stiania. 
♦Rosendal,  H.,  Folkehøiskole- 
forstander.  Vinding  ved  Veile. 
*Ro8enørn,  M.  H.,  Geheime- 
konferentsraad.  Kammerherre, 
Kjøbenhavn. 

Roti,     P.    J.,     Seminarielærer, 
Stord. 

Rye,     N.     M.,      Stiftamtmand, 
Kristiania. 

Rygh,  E.,  fhv.  Statsraad,   Kri- 
stiania. 

Rygh,    K.,    Overlærer,    Trond- 
hjem. 

Rynning,    H.  P.,    Sogneprest, 
Hole. 

Ræder,   A.,    Dr.,   Expeditions- 
chef,  Kristiania. 

Ræder,  J.,  Generalmajor, 


XX 


♦Rørdam,   H.  F.,   Dr.,  Lyngby 
ved  Kjøbenhavn. 
Røsholm,  0.,    Brugseier,    Hø- 
nefos. 


*Sagen,  L.  C,  Adjunkt,  Kristi- 
ansand S. 

Sandefjord   høiere   Almen- 
8  kole,  Sandefjord. 
*Sar8,    J.    E.,    Dr.,     Professor, 

Kristiania. 
*Scaveniu8,  L.,  Kammerherre- 
inde,  Gjørslev,  Danmark. 

Schaaning,     Chr.,      Overrets- 
sagfører,  Trondhjem. 
♦Scheel,     A.    V.,      Høiesterets- 
assessor,  Kristiania. 

Schirmer,    Sorenskriver,    Hø- 
nefos. 

Schirmer,     H.    M.,     Arkitekt, 
Kristiania. 

Schiøtt,  Tb.,  Grosserer,  Skien. 

Schjelderup,  Cand.  jur.,  Gros- 
serer, Kristiania. 

Schjelderup,  W.  M.,    Over- 
retssagfører,  Bergen. 
♦Schjøth,    H.,    Overlærer,   Kri- 
stiania. 

Schmidt,     0.     M.,      Byfoged, 
Horten. 
♦Schmidt,    V.,    Dr.,    Professor, 
Kjøbenhavn. 

Schneider,    F.   T.   E.,   Politi- 
mester, Porsgrund. 

Schneider,    J.    A.,    Adjunkt, 
Skieu. 

Schnitler,     C.    W.,     Student, 
Kristiania. 

Schou,    Chr.,   Fabrikeier,    Kri- 
stiania. 


•Schrøder,     H.,      Theaterchef. 
Kristiania. 

Schwabe-Hansen,   Overrets- 
sagfører,  Kristiania. 
Schåfer,  Dietrich,  Dr.,  Profes 
8or,  Heidelberg. 
Schønberg,      E.,      Dr.     med., 
Professor,  Kristiania. 
♦Schøning,     S.     J.,     Telegi-af- 

bestyrer,  Larvik. 
♦Secher,  V.  A.,   Dr.  jur.,    Her- 
redsfoged,  Kjøbenhavn. 
Segelckcj    L.,    Oberst,    Gene- 
•  raldirektør,  Kristiania. 
Seippel,   Professor,  Kristiania. 
Selmer,    F.    H . ,    Overretssag- 
fører,  Kristiansund. 
•Selmer,  Jørgen,  Byfoged,  Ham- 
merfest. 
Sibbern,  G.  C,   fhv.  Minister^ 
Værnekloster,  Rygge. 
♦Simonsen,    0.,     Cand.    mag.. 

Veile. 
♦Skaar,    J.  N.,    Biskop,    Trond- 
hjem. 

Skappel,  S.,  Tande  St. 
♦Skiens  offentl.  Bibliothek, 
Skien. 
♦Skiens    off.    Skoles    Biblio- 

thek,  Skien. 
♦Skjoldborg,  J.  G.,  Amtmand, 

Kristiania. 
♦Smålands    Nations    Biblio- 
tek, Lund. 
♦Smålands    Nations    Biblio- 
tek, Upsala. 
Smith,    H.,     Kriminaldommer, 
Aker. 

Smith,  H.  C,  Overretssagfører, 
Kristiania. 


XXI 


Smith-Housken,    0.,     Tand- 
læge,  Kristiania. 
Sollied,  H.  O.,  Forvalter,  Rot- 
volds  Asyl,  Trondhjem. 
Sollied,    0.  G.,    Distriktslæge, 
Hevne. 
Sommerfeldt,   H.  S.,    Foged, 
Gjøvik. 
*Sorø  Akademis  Bibliothek. 
Sparre,      A.,       Politiassistent, 
Bergen. 
Sp  øre  k,  A»,  Kapt.,  Trondhjem. 
*Stage,  C,  Boghandler,  Kjøben- 

havn. 
*Stang,  E.,  Assessor,  Kristiania. 
Stang,  N.  A.,  Grosserer,  Fred- 
rikshald. 
♦Stavanger  Kommunebibli  o- 
thek,  Stavanger. 
Stavanger    off.    Skoles    Bi- 
bliothek, Stavanger. 
Steen,  Carl,  Kjøbmand,  Hamar. 
Steen,  C.  J.,  Lensmand,  Lurø. 
♦Steen,      F. ,      Justitssekretær, 
Bergen. 
Steen,  J.,  Sorenskriver,  Tvede- 
strand. 
*Ste  en  strup,  Joh.s,  Dr.,  Profes- 
sor, Kjøbenhavn. 
Stenersen,   J.  M.,   Kristiania. 
Stenersen,  L.  B.,  Dr.,  Profes- 
sor,  Kristiania. 
Stenersen,  Wilhelm,   Proprie- 
tær, 0.  Aker. 
♦Stockholms    hogre    Lårar- 
inne-Seminariums  Biblio- 
tek. 
♦Stockholms    Norra    Latin- 
laroverks  Bibliotek. 
Stoltz,     Gerh.,      Cand.    mag., 
Bergen. 


♦Storm,  Gustav,  Dr.,  Professor^ 
Kristiania. 
Storm,      0.,      Lodsoldermand, 
Horten. 
*Storthingets       Bibliothek,. 
Kristiania. 

Strand,  M.  K.,  Drammen. 
Strøm,       B.,       Stiftamtmand^ 
Tromsø. 

S  tr  øm,  C.  A.,  Lensmand,  Tron-^ 
denes. 
♦Strøm,  Th.,  Overlærer,  Jægers- 
pris  ved  Kjøbenhavn. 
Strømme,  P.,  Provst,  Elverum.. 
S  t  ub ,  H.  J.  B.,  Provst,  Strande- 
barm. 
♦Studenterforeningens    Bi- 
bliothek, Kjøbenhavn. 
♦Studentersamfundets     Bi- 
bliothek, Kristiania. 
♦Studentkårens       Bibliotek,. 

Up  sala. 
♦Styffe,C.  G.,  Over  bibliothek  ar,. 

Stockholm. 
♦Sunde,  E.,  Statsraad, Kristiania. 
Svegaard,      P.,      Boghandler,. 
Sorø. 
Svendsen,      P.,       Apotheker,. 

Tromsø. 
Sv  ens  en.      Skoleinspektør, 
Trondhjem. 
Sverdrup,    J.,  Sagfører,    Frø- 
lands Verk. 

Sætren,     G.,      Kanaldirektør. 
Kristiania. 
♦Sodermanlands    och    Neri- 

kes  Nation,  Upsala. 
♦Soderwall,    K.   F.,    Adjunkt, 
Upsala. 
S  0 1 8  n  æ  8 ,  A.,  Kirkesanger^  Vist- 
dal, Nesset. 


XXII 


Sønnichsen,  S.P., Sogneprest, 

Tjølling. 

^Sørensen,  A.,  Professor,  Hobro. 

*Sørensen,    C.    Th.,    Kaptein, 

Kjøbenhavn. 

Sørenssen,  A.,  fhv.  Statsraad, 

Rygge. 

Tandberg,  Sogneprest,  Røken. 
*T  a  r  ange  r.  A.,  Professor,    Kri- 
stiania. 
Tharum,  J.,  Kjøbmand,  Trond- 
hjein. 
*Thaulow,   Fr.,    Læge,    Skjær- 
dalen,  Vikersund. 
'^Thiele,   J.,     Cand.   jur.,     Kjø- 
benhavn. 
*Thiset,    A.,    Arkivar,    Kjøben- 
havn. 
Thomle,    Helene,    Frk.,    Kri- 
stiania. 
Thoresen,  J.  H.,   Høiesterets- 

assessor,  Kristiania. 
Thorkelin,    Fr.,  Oberst',   Kjø- 
benhavn. 
Thorkildsen,     Cand.,      Pors- 
grund. 
*Thrap,    D.,    Sogneprest,     Kri- 
stiania. 
Thøring,  N.  M.,  Bankkasserer, 

Kristiania. 
Torgersen, Halvor,  Kj øbmand, 

Kristiania. 
Treschow,    F.,    Jer nverkseier, 
Kammerhen*e,  Larvik. 
*Trier,  Ludvig,  Cand.  phil.,  Kjø- 
benhavn. 
*Trolle-Bonde,    Carl,     Greve, 

Trolleholm,    Sverige. 
♦Tromsø  kommunaleBiblio- 
thek,  Tromsø. 


Tromsø  Stiftsseminariums 

Bibliothek,  Tromsø. 
Trondhjems  Kathedralsko- 

les  Bibliothek,    Trondhjem. 
Twietmeyer,  A.,  Boghandler, 

Leipzig. 


Ugland,  Bankkasserer,  Arendal. 
Unger,  C,  Høiesteretsadvokat, 

Kristiania. 
Universitetsbiblioteket, 

Lund. 
Universitetsbiblioteket, 

Upsala. 
Universitetsbibliotheket, 

Kjøbenhavn. 
♦Universitetsbibliotheket, 

Kristiania. 
Urbye,     C.     A.,      Sorenskriver, 

Haugsund,  Eker. 


*  W  ad,      C .,      Stationsforstander, 

Kjøbenhavn. 
♦Wedberg,  J.  P.,    Justitsraad, 

Stockholm. 
*Weibull,    M.,    Dr.,    Professor. 

Lund. 
Wennevold,     Henrik,     Stud. 

phil.,  Kristiania. 
Verein    fur   Hamburgische 

Geschichte,  Hamburg. 
*Westling,    G.    0.  F.,   Rektor, 

Sundswall. 
*W  e  s  t  r  u  m ,  A.,  Lærer,  Levangrer. 
*Vexio     hogre     Elementar- 

låroverk. 
♦Viborg  Kat hedral skoles  Bi- 
bliothek, Danmark. 


XXIEI 


*Videnskaberiie8  Selskab, 
Det  Kgl.  Norske,  Trond- 
hjem. 

Wi  derb  erg,     Oberst,       Kristi- 
ania. 

Wiese,  Eivind,  Grosserer,  New 
Brighton,  Cheshire,  England. 

Wiese,    Th.,    Konsul,     Kristi- 
ania. 
♦Wieselgren,  H.,  Bibliothekar, 
Stockholm. 

W  i  g  e  1  a  n  d ,  Erling,  Stud.,  Kri- 
stiania. 
♦Winther,       Th.,        Overlærer, 
Drammen. 


♦Winther-Hjelm,       Dorothea, 

Fru,  Kristiania. 
♦Vitterhets  Historie  &  An- 

tiqvitets  Akademien, 

Stockholm. 
Vogt,  A.,  Sorenskriver,  Larvik, 
*Vogt,     L.    J.,     Toldinspektør. 

Predrikshald. 
Woxen,    Fr.,    Expeditionschef, 

Kristiania. 
♦Væringsaasen,  Helge,  Gaard- 

bruger,  Elverum. 

Øverland,    0.    H.,    Lensmand, 
Stavanofer. 


Historisk  Tidsskrift.     4  Række  1   Bind. 


22 


HISTORISK  TIDSSKRIFT 


DDGIVET  AF 


DEN  NORSKE  HISTORISKE  FORENING 


FJERDE  RÆKKE 


ANDET  BIND 


KRISTIANIA 

GRØNDåHL  a  SØNS  606TRTKKER] 
1904 


INDHOLD. 

Side 
En  ufuldendt  Selvbiografi  af  Statsraad  Peter  Motzfeldt. 

TJdgivet  af  Ernst  Motzfeldt    . 1 

Om  Bergens  Bispedømme  i  Middelalderen.  (Fortsættelse). 

Af  Dr.  Ludvig  Daae 32.       97 

Johannes  Pibigers  Erindringer  fra  en  Beise  i  Norge  18.^)0. 

TJdgivet  af  Dr.  Ludvig  Daae 116 

Kong  Sverres  fædrene  Herkomst. 

Af  Dr.  Gustav  Storm 163 

Henrik  Wergeland  som  Embedsansøger. 

Af  D.  Thrap 192 

To  Breve  fra  Christian  Frederik  til  Prins  Vilhelm  af  Holstein- 
Beck,  1813—181.5. 

Ved  Dr.  Yngvar  Nielsen 218 

En  svensk  Officer  om  Norge  i  1814.   Ved  Dr.  Yngvar  Nielsen    227 
Smaating  fra  Halvdan  Svartes  og  Harald  Haarfagres  Sagaer. 

Af  Halvdan  Koht 237 

Smaastykker: 

1.  Slægten  Kusse  (E.  Elieson) 78 

2.  Vinald  eller  Vinalde?  (Gustav  Storm)      ....  92 

3.  Hvor  boede  Einar  Tambeskjælve?  (Gustav  Storm)  93 

4.  Genealogiska  anteckningar  (K.  H.  K.) 157 

5.  Karl  XII's  Fald  for  Fredriksten   (S.  A.  Sørensen)  158 

6.  En  „Haring"  som  Lagmand  i  Kristiania  (0.  Olafs  en)  160 

7.  Historiske    Oplysninger    om    Kvituren    i    Odda    (0. 
Olafsen) 248 

lettelser 252 

Register  til  Historisk  Tidsskrift,  4.  Række,  Bind  2. 

Af  A.  Kjær 253 

Bøger  og  Tidsskrifter,  indsendte  til  Redaktionen 273 

Den  norske  historiske  Forening I — XIX 


EN  UFULDENDT   SELVBIOGRAFI 
AF   STATSRAAD  PETER  MOTZFELDT 

UDGIVET    AF 

ERNST  MOTZFELDT 


Statsraad  Poter  Motzfeldt  var  som  Artillerikaptein 
ansat  i  Bergen  i  Aarene  1809 — 1814.  Han  tilhørte  der  en 
Vennekreds,  der  under  Navn  af  Quodlibet  dannede  en  halvt 
litterær,  nøie  forbundet  og  strengt  sluttet  Klub.  Nærmere 
Oplysninger  om  denne  findes  hos  Ludvig  Daae,  Breve  fra 
Danske  og  Norske,  S.  249,  og  hos  Yngvar  Nielsen,  Stift- 
amtmand  Christies  Dagbog  1815,  Historisk  Tidsskrift,  4de 
Række,  Bd.  I,  S.  177.  Klubbens  øvrige  Medlemmer  var 
Stiftamtmand  Christie,  Stiftsoverretsassessor,  senere  Stift- 
amtmand  Edvard  Hagerup,  Byfoged,  senere  Høiesterets- 
justitiarius  Bull,  Toldkasserer  Christie,  Jonas  Rein, 
Lyder  Sagen,  Foged,  senere  Sorenskriver  Bøgh,  Foged, 
senere  Sorenskriver  Budtz,  Byskriver  Klin gb erg  og  Over- 
vrager  Kahrs.  Motzfeldt  var  et  virksomt  Medlem  af  Klub- 
ben  og  sluttede  sig   med  Inderlighed  til  dens  Medlemmer. 

I  Slutningen  af  1814  blev  Motzfeldt  Statsraad  og 
Medlem  af  den  første  norske  Statsraadsafdeling  i  Stockholm. 
Men  Vinteren  1815 — 16  var  han  atter  i  Bergen  for  at  søge 
gjennemført  en  bedre  Ordning  af  Toldvæsenet  der.  Og 
under  dette  Ophold  le  vede  han  igjen  i  sin  kjære  gamle 
Omgangskreds.  Da  kort  før  hans  Afreise  fra  Bergen 
Turen  kom  til  ham  at  skulle  holde  Foredrag  i  Quodlibet, 
valgte  han  til  Emne  for  sit  Foredrag  at  give  en  tJdsigt 
over    sit    eget  Levnetsløb,    idet    han  antog,    det   kunde  inter- 

Hist.  Tidsskr.     4  Række  2  Bind.  1 


2  ERNST  MOTZFELDT. 

essere  hans  Venner  „at  vide,  hvorledes  jeg  blev  saadan, 
som  jeg  er".  Det  er  dette  Foredrag  tilligemed  de  ind- 
ledende  Ord,  som  her  meddeles.  —  Det  var,  som  det 
sees,  Tanken,  at  Biografien  senere  skulde  blovet  fuldført  og 
sendt  Quodlibet.     Men  dette  skete  aldrig. 

Not  erne  under  Text  en  er  af  mig.  For  velvillig  Bi- 
stand ved  TJ dgi veisen  bringer  jeg  Professorerne  Ludvig  Daae 
og  Gustav  Storm  og  Rigsarchivar  Huitfeldt- Kaas  min  erkjendt- 
lige  Tak. 

Ernst  Motzfeldt. 


Mine  høistærede  Herrer! 

Det  var  ofte  mit  Ønske,  —  naar  jeg  havde  den  Ære 
at  være  Taler  i  vort  Sælskab,  at  det  maatte  vaere  ret  længe, 
inden  Turen  igjen  kom  til  mig;  og  jeg  feiler  maaske  ikke 
ved  at  troe,  at  en  og  anden  af  Dem  m.  Hrr.,  i  lige  Til- 
fælde,  stundum  nærede  samme  Ønske,  —  skjøndt  vist  nok 
ikke  med  saa  megen  Grund,  som  jeg.  Skjæbnen  opfylder 
nu  dette  mit  Ønske;  —  men  —  som  den  overalt  ei  pleier 
at  føie  mig  for  Alvor  —  saa  føier  den  mig  nu  kun  for  end 
mere  at  indprente  mig  den  Sandhed,  at  faa,  saare  faa  af 
Menneskens  Ønsker  ere  af  den  Art,  at  deres  Opfyldelse 
virker  Held  og  Tilfredshed. 

Ja!  længe  bliver  det,  til  min  Tur  kommer,  at  tale  for 
dette  Sælskab;  —  den  kommer  maaske  aldrig  mere.  Jeg 
skal  nu  forlade  Bergen,  —  det  Sted,  hvor  jeg  i  flere  Aar 
har  fundet  mig  saa  tilfreds,  og  hvor  jeg  havde  det  sjeldne 
Held,  i  Mandoms  Aar,  at  vinde  flere  Venner,  —  Venner, 
der  ere  min  Stolthed  og  som  udgjøre  den  vigtigste  Deel  af 
den  Lykke,  som  faldt  i  min  Lod  herneden.  Stundum  hvi- 
sker vel  Haabet  til  mig:  „Du  skal  komme  tilbage  til  Bor- 
gen, —  komme  der  i  en  behagelig  Stilling,  —  komme  der^ 
for  at  blive  der  for  stedse";  —  men  dcsværre!  Haabet 
støtter  sig  her,  —  som  saa  ofte  —  paa  Grunde,  der  ei  ud- 
holde  den  kolde  Fornufts  Prøvelse.  Jeg  kan  ikke,  —  jeg 
tør  ikke  dølge  for  mig  selv,  det  Rimelighed  tilsiger,  at  det 
nu  er  den  sids  te  Gang,  jeg  er  Taler  for  det  Sælskab^ 
der  skjænkede  mig  saa  mangen  Glæde.  —  Ingenlunde  er  det 
derfor  vanskeligt  for  mig  at  vide,  hvad  der  idag  b  u  r  d  e  være 


STATSRAAD  P.  MOTZFELDTS  SELVBIOGRAFI.  ^ 

Indholden  af  min  Tale.  Der  er  ei  blot  Anledning  til,  — 
men  Pligt  byder  mig,  idag  at  tolke  Dem  mine  Venner!  min 
uskrømtede  Taknemmelighed  for  det  Venskab,  De  have  viist 
mig,  —  for  den  Godhed,  hvormed  De  optoge  mig  i  Sælska- 
bet,  —  for  den  Skaansel,  hvormed  De  have  modtaget  de 
ringe  Bidrag,  jeg  har  ydet  til  Sælskabets  Moroe  —  og  for 
den  Glæde,  jeg  fandt  i  hver  vor  Samling,  endog  da,  naar 
jeg  stundum  med  nedtrykt  Sind  gik  hen  til  den.  Og  dog 
m.  Hrr. !  —  tør  jeg  ikke  vælge  dette  Æmne  for  min  Tale. 
Jeg  formaaer  ei  at  tale  derover,  som  jeg  burde,  —  formaaer 
ei  at  udtrykke  hvad  jeg  føler,  —  ja  jeg  frygtcr,  at  mine 
matte  TJdtryk  vilde  komme  Dem  m.  Venner  til  at  dømme 
mine  Følelser  mindre  levende,  mindre  værdige  hvad  jeg 
skylder  Dem,  end  jeg  tør  smigre  mig  med,  at  De  —  uden 
nogen  Forsikring,  —  tiltroe  mig  dem. 

Du  tør  ikke  tale  om  disse  dine  ædle  Venner,  —  tænkte 
jeg,  —  hvad  om  Du  talede  om  Dig  selv?  Skulde  dette 
ikke,  af  ædle  Venner  tilgives  den  bortreisende  Ven,  som  i 
Skilsmissens  Stund  ikke  har  noget  ivrigere  Ønske,  intet  andet 
trøstende  Haab,  end  altid  at  blive  i  levende  Erindring  hos 
de  Venner,  hvis  Kreds  han  nu  forlader — maaske  for  stedse? 
Fuld  af  den  Tanke,  at  det,  for  Fremtiden,  er  kun  mit  Minde, 
som  skal  leve  iblandt  Eder,  er  det,  jeg  vover,  idag  at  tale 
om  mig  selv. 

Jeg  tvivler  ingenlunde  paa,  at  jo  De  m.  Venner  kjende 
mig  tilfulde,  vide  fuldkommen  at  bedømme,  hvad  jeg  er. 
Men  —  smigrer  jeg  mig  vel  formeget  ved  at  antage,  at  det 
ogsaa  kunde  interessere  Dem  at  vide,  hvorledes  Jeg  blev 
saadan,    som  jeg  er? 

TJnægtelig  veed  man  selv  allermindst  at  bedømme  hvad 
man  er,  —  og  mindst  heldig  vil  man  vel  derfor  ogsaa  selv 
være,  i  at  opdage  Aarsajgerne  til  det  Sving  Characteren 
har  faaet.  Ikke  desto  mindre  bilder  jeg  mig  ind,  at  jeg, 
ved  at  eftertænke  mit  Liv  fra  Barndommen  af,  veed  at 
forklare  i  det  mindste  nogle  Træk  i  min  Characteer;  —  og 
dette  har  bragt  mig  paa  den  Ide,  til  Afsked  at  byde  Dem 
m.    Hrr.    en    kort  Udsigt  over  mit  Levnetsløb. 

Ikke  venter  jeg  den  Bebreydelse,  at  det  er  forfængolig 
Indbildning  om  eget  Værd,  eller  min  egen  Vigtighed,  der 
har  avlet  dette  Indfald;  —  det  er  ei  blandt  Medborgere, 
jeg  troer  at  have  nogen  Vigtighed;  —  men  som  Ven,    troer 

1* 


*  ERNST  MOTZFELDT. 

jeg  at  have  den  for  Venner,  —  og  altsaa  for  Dem  m.  Hrr»! 
Feiler  jeg  heri,  saa  har  jeg  troet  mig  meget  mere  lykkelig, 
end  jeg  er. 

Skjøndt  jeg  vil  fatte  mig  saa  kort,  som  muligt,  vil 
dog  nok  en  Udsigt  over  mit  Levnetsløb  optage  en  længere 
Tid,  end  der  for  en  Tale  i  vort  Sælskab  er  fastsafc.  Det 
turde  derfor  bifaldes,  at  det  deraf,  som  jeg  ikke  idag  selv 
kan  fremsige,  vorder  oplæst  af  en  af.  Dem  m.  Hrr.  i  een 
eller  flere  følgende  Samlinger.   — 


Jeg  er  fød  den  3die  August  1777  paa  Stubban  i 
Ørkedalen  i  Tronhiems  Stift,  hvor  min  Fader  Uldrik  A. 
Motzfeldt  var  national  Capitain.  Han  var  af  et  alvor- 
ligt,  tildeels  melancolsk  Temperament.  Min  Moder  B. 
A.  Bull  var,  ~  som  de  fleste  af  den  Familie,  —  begavet 
med  det  lykkelige  Sindelag,  ved  hvilket  man  i.Alraiude- 
lighed  er  istand  til  at  skue  denne  Verdens  Ting  og  Hæn- 
delser  fra  den  bedste  Side,  og  ved  hvilket  man  leer  ad 
det  Pudseerlige,  naar  man  ei  kan  glæde  sig  over  det 
Gavnlige  ved  dem.  At  jeg  har  arvet  min  Moders  Tem- 
perament, dømme  nok  de,  der  kun  stundum  omgaaes  med 
mig,  —  og  de  have  tildeels  Ret;  men  at  jeg  ogsaa  fik 
en  god  Portion  af  min  Faders,  det  vide  de,  der  kjende 
mig  nøie.  Det  kan  maaske  kaldes  en  Slags  Forstillelse, 
at  lee,  uden  at  være  glad,  —  men  den  skader  neppe 
Nogen;  —  og  overalt,  —  dersom  ei  ret  temmelig  Mange 
fulgte  la  Bruyere^s  Regel:  il  faut  rire  avant  que  d'étre 
heureux,  de  peur  de  mourir,  sans  avoir  ri,  —  saa  vilde 
der  blive  saare  lidet  Latter  iblandt  den  mere  tænkende 
Deel  af  Mennesker. 

Da  jeg  var  omtrent  5  Aar  gammel,  døde  min  Fader, 
og  efterlod  min  Moder,  —  ikke  just  trængende,  —  men 
dog  i  saadanne  Kaar,  at  hun  med  hendes  Enke-Pension 
ikke    kunde    opdrage    og  forsørge  2  Sønner  og  3  Døttre. 


STATSRAAD  P.  MOTZFELDTS  SELVBIOGRAFI.  O 

Min  Parbroder,  daværende  Lieut.  I.  Motzfeldt^  tog  mig 
derfor  til  sig.  Denne  værdige  Mand,  der  forenede  en 
lys,  fordomsfrie  A  and,  og  et  roeligt,  elskværdigt  Tempe- 
rament med  det  ædleste  Hjerte,  skylder  jeg,  at  jeg  er 
kommen  frem  i  Verden!  —  I  de  første  Aar  holdt  han  en 
Huuslærer  for  mig  og  for  sin  Søn^,  der  var  to  Aar  yngre 
end  jeg.  Denne  Lærer  underviste  os  ganske  vel  i  Læs- 
ning, Skrivning,  Regning,  samt  christelig  Børnelærdom; 
men  at  vække  Eftertanke  og  udvikle  Begreber  hos  Børn, 
dertil  var  hans  Methode  ingenlunde  skikket.  Mere.  Ind- 
flydelse  paa  min  fremtidige  Characteer  havde  den  Maade^ 
paa  hvilken  Børn  bleve  behandlede  i  min  Earbroders- 
Huus.  Uden  Skaar  i  den  fulde  fornuftige  Ømhed,  som 
Forældre  kunne  have  for  deres  Børn,  bleve  vi  behand- 
lede med  Alvorlighed,  tildeels  med  Strenghed,  —  opvante 
til  Tarvelighed,  —  holdte  til  Orden,  —  og  fornemmelig 
indprentet,  ikke  at  sætte  os  over,  eller  kun  ved  Siden  af 
voxne  Folk,  —  var  det  endog  kun  Tjenestefolkene.  Her- 
fra reiser  sig  den  strenge  Fordring,  jeg  stedse  gjør  paa 
Agtelse,  ei  allene  hos  Børn  for  voxne  Folk,  men  ogsaa 
hos  den  yngre  Mand  for  Oldingen ;  men  herfra  reiser  sig 
nok  tillige  den  Blyhed,  der  saa  ofte  gjorde  det  vanske- 
ligt  for  mig,  at  vide  at  tee  mig  i  fremmed  Selskab;  thi 
den  Regel  at  Børn  ei,  uadspurgte,  skulle  indlade  sig  i 
Tale  med  voxne  Folk,  blev  maaske  noget  for  strengt 
overholdt  i  min,  Farbroders  Huus. 

Allerede  førend  jeg  kom  der,  havde  man  fortalt 
mig,  at  der  var  en  Gud  til,  og  lært  mig  Bønner  at  bede 
til  ham.     Jeg  siger   man  fortalte  mig;   thi  den  Tid  var 


^    Jakob  Motzfeldt,  da  bosat  paa  Mo    i  Børseskogn,  død  1816 

i  Throndhjem  som  Dragon-Major. 
*   Fredrik  Motzfeldt,  f.  Vu   1779,  Medlem  af  Rigsforsamlingen 

paa  Eidsvold,  død  */,   1848  som  Høiesetretsassessor. 


6 


ERNST  MOTZFELDT. 


man,  i  den  Egn  i  det  mindste,  endnu  ikke  koramen  saa 
vidt^  at  man  lod  Børn  raisonere  sig  til  Guds  Tilvæ- 
relse, ved  Slutninger,  som  det  endnu  ikke  tænkende  Barn 
ikke  fatter,  og  som  den  tænkende  Philosoph  stundum  ikke 
finder  bevisende.  Man  tænkte  i  sin  Eenfoldighed,  at  Re- 
ligionen skulde  være  en  Gjenstand  for  Hjertet,  ikke  for 
Forstanden;  man  troede,  at  Tanken  om  Gud  burde  lige- 
som  fødes  med  den  første  Ide,  der  avledes  hos  Barnet 
og  saaledes  opvoxe  med  det;  og  man  skjøn nede  ei  rettere, 
end  at  Barnet  lige  saa  vel  kunde,  paa  voxne  Folks  Ord, 
troe,  at  der  er  en  fælles  Fader  for  alle  Mennesker,  som 
det  troer,  at  dets  kjødelige  Fader  er  den  middelbare 
Aarsag  til  dets  Tilværelse,  og  er  dets  Forsørger.  Hos 
min  Farbroder  blev  dette  Princip  i  Religionsunderviisnin- 
gen  ogsaa  fulgt.  Han  var  selv  en  religiøs  Mand,  i  Or- 
dets værdigste  Betydning,  —  og  han  sørgede  derfor  for, 
at  Børnene  bleve  tilholdte  at  lære  den  almindelige  Børne- 
Lærdom  og  at  læse  Bibelen  jevnligen  og  med  Ærbødig- 
hed;  —  ligesom  der  overalt,  i  og  af  hans  Huus  stedse 
vistes  Ærbødighed  for  Rehgionen  og  hvad  der  hører  til 
den,  endog  i  det  Udvortes.  — 

Fra  det  Øieblik,  jeg  kom  i  min  Farbroders  Huus. 
blev  jeg  af  ham  og  af  hans  Hustru  ^  stedse  behandlet  i 
et  og  alt,  som  deres  egne  Børn.  Han  mistede  denne 
Hustru  faa  Aar  efter  jeg  kora  til  ham;  men  han  var  saa 
sjelden  lykkelig  i  sit  nye  Valg  af  Ægtefælle  2,  at  hverken 
jeg,  eller  hans  egne  Børn  nogentid  have  savnet  en  øm 
og  fornuftig  Moder.  Jeg  ansaae  mig  da  aldrig  for  frem- 
med, men  som  Barn  i  Huset,  og  blandt  disse  var  jeg 
den  ældste.  —  Jeg  anfører  dette,  fordi  jeg  troer,   at  den 


^   Sophie  Cathrine  Muhlenphort   (Vio    17oU— ^3  1789),    Dat- 
ter af  Oberst  M. 
2  Ida  Sophie  Krabbe  (1752— "/12  1821),    Datter  af  Oberstl.  K. 


STATSRÅAD  P.  MOTZFELDTS  SELVBIOGRAFI.  « 

Omstændiglied,  at  jeg  var  den  ældste,  og  altsaa  oftest  den 
raadende  blandt  Børnene,  lagde  den  første  Grund  til  den 
Peil  hos  mig,  at  ville  føre  det  belærende  og  det  afgjø- 
rende  Sprog  blandt  mine  Ligeraænd  og  altsaa  ogsaa  at 
være  paastaaelig  —  en  Feil,  som  jeg  i  mine  yngre  Aar 
ofte  havde  at  bebreyde  mig,  og  som  jeg  endnu  ei  er 
aldeles  fri  for,  uagtet  min  Umage  for  at  aflægge  den.  — 

I  Aaret  1789  sendte  min  Farbroder  mig  i  Huset 
til  en  afskediget  Lieutenant  Eoth,  for  der  at  nyde  Un- 
derviisning.  Roth  var  en  Jena-Student,  der  —  jeg  troer 
for  en  Duel-Skyld  —  for  mange  Aar  tilbagé  var  kommen 
til  Danmark  og  derfra  til  Norge,  hvor  han  blev  Under- 
Officeer  ved  tronhjemske  Dragoner.  Han  blev  af  min  Far- 
fader^  antaget  til  Regimentsskriver  og  tillige  til  Lærer 
for  hans  Børn,  og  var  han  da  Lærer  baade  for  min  vir- 
kelige og  for  min  Pleie-Fader.  Siden  gik  han  af  med 
Lieutenants  Characteer  og  en  liden  Pension ;  —  og  hoede 
nu  paa  en  Eiendoms-Gaard  paa  Inderøen.  Han  var  en 
Mand  med  mange  Kundskaber,  besad  endnu  —  skjøndt 
han  allerede  var  en  gammel  Mand,  —  fulde  Sjels  og 
Legems  Kræfter,  og  havde  en  sjelden  Gave  til  at  gjøre 
sin  Underviisning  saavel  behagelig,  som  fattelig.  Han  lik 
tilligemed  mig  en  anden  Elev  i  Huset  og  længere  hen 
endnu  tvende  til,  blandt  hvilke  min  Pleie-Broder,  min 
Farbroders  ældste  Søn.  Af  alle  disse  var  jeg  atter  den 
ældste. 

Roth  holdt  ikke  bestemte  Skoletimer,  —  men  læste 
af  og  til  med  os,  som  det  kunde  falde  sig.  Iblandt  gav 
han  os  Lektier  at  lære  udenad,  fordi  dette  —  som  han 
ofte  sagde  —  er  det  virksomste  Middel  til  at  skjærpe 
Hukommelsen.      Men   den   vigtigste  Deel  af  hans  Under- 


1  Peter  Jakob  Motzfeldt  (1699— "/a  1791),  Generalmajor,  død 
paa  Bragstad  paa  Inderøen. 


8 


ERNST  MOTZFELDT. 


viisning  bestod  i  hans  Samtaler  med  os,  —  i  Stuen  og 
paa  Marken,  hvor  vi  næsten  stedse  vare  om  ham.  Han 
vidste  altid  at  lede  Samtalen  hen  til  den  Materie,  i  hvil- 
ken han  vilde  undersøge  hvad  vi  vidste,  eller  i  hvilken 
han  vilde  give  os  Underviisning.  Denne  Behandling  i 
Skole-Aarene  har  maaske  en  ei  ubetydelig  Deel  i  det 
Had,  jeg  stedse  har  baaret  til  alt  Pedanterie;  en  Følelse^ 
der  naturligviis  ikke  har  virket  til  at  gjøre  mig  tilfreds 
i  den  militaire  Stand,  hvor  en  vis  Grad  af  Pedanterie 
endog  er  absolut  nødvendig.    — 

Fra  min  Barndom  af  har  jeg  været  kun  lidet  op- 
lagt  til  og  havt  kun  liden  Lyst  til  Legems-Øvelser.  Jeg 
fandt  heller  ikke  nogen  synderlig  Glæde  i  at  see  de  mili- 
taire Uniformer,  Exercitier  og  deslige.  Jeg  havde  derfor 
neppe  selv  valgt  mig  den  militaire  Bane;  men  da  min 
Farbroder  bestemte  mig  til  den,  faldt  det  mig  aldrig  ind, 
at  det  kunde  være  anderledes.  Allerede  fra  mit  10de 
Aar  af,  stod  jeg  i  Nummer  som  Under-Officeer  ved  tron- 
hjemske  Dragoner,  hvilket  dog  allene  foranledigede,  at 
jeg  bar  Uniformen;  thi  min  Farbroder  besluttede  siden, 
at  jeg  skulde  sendes  til  Arlillerie-Cadet-Academiet.  Med 
Hensyn  paa  denne  min  Bestemmelse,  blev  jeg  hos  Roth 
underviist,  —  foruden  i  Regning  og  Skrivning  —  i  Geo- 
graphie,  Historie,  Tydsk  og  Fransk ;  —  og  desforuden  lærte 
jeg  lidt  Latin;  thi  min  Farbroder  troede,  at  nogen  Kund- 
skab  i  det  latinske  Sprog  maatte  være  saare  gavnlig  i 
enhver  Stilling.  Jeg  har  ogsaa  ofte  havt  Leilighed  til  at 
beklage,  at  jeg  desværre  i  min  Ungdom  ikke  vedligeholdt 
den  liden  Kundskab  i  Latinen,  jeg  som  Barn  havde 
erhvervet.  I  Religionen  brugte  Roth  omtrent  den  samme 
simple  Underviisningsmaade,  som  i  min  Farbroders  Huus 
blev  brugt  med  mig.  Jeg  har  dog  nogen  Grund  til  at 
troe,    at  Roth    ei  tænkte  fuldkommen  lige  med  min  Far- 


STÅTSRAAD  P.  MOTZFELDTS  SELVBIOGRAFI.  ^ 

broder  i  denne  Henseende,  men  at  han  rettede  sig  deri 
efter  denne,  hvem  Religionens  simple  Indprentelse  laae 
saa  meget  paa  Hjerte.  Overalt  har  vel  Roth  ogsaa 
tænkt,  —  og  neppe  uretteligen  —  at  Ynglingen  raeer 
end  tids  nok  skiller  sig  ved  de  muligens  alt  for  sandse- 
lige  og  eenfoldige  Religions  Begreber,  han  i  Børne-Aarene 
har  erholdt. 

I  Foraaret  1792  blev  jeg  confirmeret,  —  en  Hand- 
ling, der  ei  allene  var  meget  høitidelig  for  mig,  men  ved 
hvilken  jeg  syntes  mig  at  gjøre  et  saare  betydeligt  Trin 
fremad  paa  min  Menneske-Bane ;  thi  i  de  Tider  ansaae 
man  sig  stedse  for  Barn  indtil  man  blev  confirmeret. 

Strax  efter  min  Confirmation  forlod  jeg  Roth^s  Huus, 
og  efter  et  kort  Ophold  hos  min  Farbroder,  reiste  jeg, 
i  Følge  med  min  Broder*,  og  tvende  Andre,  der  vare 
diraitterede  fra  Trondhjeras  Latin-Skole,  til  Kjøbenhavn 
og  kom  paa  Artillerie-Cadet-Academiet. 

Aldrig  har  jeg  følt  mig  saa  forladt,  saa  forknytted, 
som  i  den  første  Tid  paa  Academiet.  Det  mig  fremmede, 
og  maaske  kun  derfor,  saa  saare  ubehagelige  kjøbenhavnske 
Sprog,  syntes  -mig  en  uoverstigelig  Grændse  imellem  mine 
Kamerater  og  mig.  Selv  de  Normænd,  som  vare  iblandt 
dem,  og  som  jeg  naturligviis  holdt  mig  mest  til,  —  havde 
antaget  endeel  af  dette  Sprog.  Isteden  for  den  Frihed, 
jeg  forhen  havde  havt,  fandt  jeg  her  en  vis  Tvang,  og 
en  regelret  Orden,  der  bestemte  alle  vore  Foretagender, 
deres  Tid  og  deres  Sted.  Forhen  vant  til  at  være  den 
første  blandt  mine  Kamerater,  fandt  jeg  her  ei  allene  en 
stor  Deel  meget  ældre  end  jeg,  men  jeg  maatte  endog 
finde  mig  i,  at  gjelde  mindre  end,  ja  at  blive  railleret  af 


'  Hans  Bull  Motzfeldt  («Vio  1773—79  1827),  død  som  Sogne- 
præst  til  Opdal. 


10 


ERNST  MOTZFELDT. 


dem,  der  var  yngre,  fordi  jeg  var  nykommen  og  iikjendt 
med  den  herskende  Maneer  og  Tone.  Denne  sidste  for- 
skrækkedes  jeg  virkelig  over.  Jeg  ansaae  stundum  mine 
Kamerater  for  halv  vilde  eller  halv  rasende  Mennesker. 
Jeg  havde  Uret  deri;  thi  en  vis  Ubændighed  er  kun  en 
naturlig  Følge  af  Samlingen  af  mange  unge  Mennesker, 
og  ingenlunde  saa  skadelig,  som  den  vel  kan  synes, 
^kjøndt  der  vist  nok  hører  megen  Klogskab  til,  rigtig  at 
styre  den,  især  hos  de  Unge,  der  just  gaae  over  fra 
Barnets  til  Ynglingens  Alder.  Men  neppe  havde  jeg  saa 
ganske  Uret,  naar  jeg  forskrækkedes  ved  at  høre  spotte 
med  de  ukunstlede  Religions-Begreber,  som  vare  mig  saa 
hellige,  saa  utvivlsomme,  fordi  de,  saa  at  sige,  vare  op- 
voxede  med  mig.  • — 

Det  vaerede  imidlertid  ikke  meget  længe,  inden  jeg 
fandt  mig  taalelig  vel  paa  Academiet.  Sproget  vante 
jeg  mig  til  at  høre,  ja  at  efterligne;  den  Orden,  vi  vare 
underkastede,  fandt  jeg  mig  snart  i;  —  jeg  trøstede  mig 
over  at  maatte  vige  for  den  halve  Deel  af  mine  Kame- 
rater, ved  at  erhverve  mig  Herredømme  over  den  anden 
halve  Deel;  Tonen  kom  jeg  nogenledes  efter,  skjøndt  jeg 
rigtig  nok  ei  havde  den  Grad  af  Raskhed,  som  den  stun- 
dum fordrede;  og  selv  den  letsindige  Maade  at  behandle 
religiøse  Ting  paa,  blev  jeg  forligt  med;  thi  det  er  ei 
blot,  at  Ynglingen  gjerne  skiller  sig  ved  de  strengere  Re- 
ligions-Begreber fordi  de  ere  et  Baand  paa  Lidenskaberne ; 
men  det  kildrer  paa  en  Maade  hans  Forfængelighed, 
nu  at  kunne  drive  Spot  med  de  Ting,  han  forhen  ei  uden 
høi  Ærbødighed  turde  tænke  paa. 

Hvad  der  nu  mest  bedrøvede  mig,  var  den  Omstæn- 
dighed,  at  der,  da  jeg  kora  til  Academiet  var  kun  8 
Maaneder  igjen  af  de  2  Aar,  Cursus  vaerer  i  yngste 
Klasse,   som  jeg  kom  ind  i.      At  kunne  komme  saa  vidt, 


STATSRAAD  P.  MOTZFELDTS  SELVBIOGRAFI. 


11 


at  jeg  kunde  tåge  og  bestaae  i  Klasse-Examen  med  de 
Andre,  havde  jeg  kun  lidet  Haab  til,  især  da  nogle  af 
Lærerne  sagde  mig  at  dette  neppe  var  værdt  at  tænkc 
paa;  og  at  skulle  først  efter  de  næste  to  Aar  komme 
op  i  øverste  Klasse  var  en  sørgelig  Udsigt  for  mig,  der 
allerede  var  15  Aar  gammel.  Men  Cadet-Officeren,  da- 
VcTerende  Lieutenant  Mourier^,  —  hvem  jeg,  saavel  i  denne, 
som  i  flere  Henseender  skylder  megen  Erkjendtlighed  — 
opmuntrede  mig  til  at  forsøge,  at  kunne  tåge  Examen 
med  Klassen,  og  formaaede  Lieut.  Tscherning^  til  at  gi  ve 
mig  privat  Information  i  Mathematik  og  Artillerie.  Ved 
denne  duelige  Lærers  Underviisning,  og  ved  nogeu  An- 
strengelse, lykkedes  det  mig,  ei  allene  at  bestaae  i  Klasse- 
Examen,  men  endog  at  blive  den  første  iblandt  dem,  der 
bestode,  hvilket  Held  allene  maa  tilskrives  den  Omstæn- 
dighed,  at  jeg  i  Forveien  var  vant  til  at  lære  Noget; 
thi  det  Fornemste  ved  Børne-Underviisningen  turde  maa- 
ske  være,  —  om  jeg  saa  maa  udtrykke  mig  —  at  lære 
Børn  at  lære. 

Efter  at  jeg  var  kommen  i  øverste  Klasse,  og  kom- 
men  der  med  ret  gode  Forkundskaber,  kostede  det  mig 
ingen  synderlig  Anstrængelse,  at  hævde  min  Plads,  som 
<Jen  første  i  Klassen.  Dette  er  dog  kun  at  forstaae 
med  Hensyn  til  det  Videuskabelige ;  thi  i  Tegning,  hvor- 
til jeg  aldrig  havde  synderlig  Anlæg,  holdt  jeg  kun  Mid- 
delveien imellem  de  bedste  og  de  sletteste  Tegnere,  og 
i  Exercitien  maa  jeg  bekjende,  at  jeg  stedse  var  iblandt 
<le  Maadeligste,  skjøndt  jeg  virkehg  gjorde  mig  Umage  for 
den;  —  baade  Lyst  og  Anlæg  til  den  manglede  mig. 

I  øverste  Klasse  havde  j(»g  virkelig  megen  Tid  til- 
overs.    Endeel  af  den  anvendte  jeg  ganske  vel,  nemlig  til 


^   Cfr.  Erslews  Forf.  Lex.  II,  p.  311. 
'  -Cfr.  Erslews  Forf.  Lex.  III,  p.  41G. 


12 


ERNST  MOTZFELDT. 


at  give  privat  Underviisning  til  yngre  Cadetter;  men  mere 
af  den  anvendte  jeg  ikke  saa  nyttigen,  som  jeg  burde. 
Jeg  gjorde  ingenlunde  de  Freraskridt  i  de  mathematiske 
og  artilleristiske  Videnskaber,  som  jeg  kunde  have  gjort. 
Jeg  lod  mig  stedse  nøie  med  at  følge  Foredraget,  og 
bildte  mig  endog  stundum  ind,  at  jeg  var  et  heelt  Lys  i 
disse  Videnskaber,  i  det  jeg  sammenlignede  mine  Kund- 
skaber  ikkun  med  mine  Klasse-Kameraters.  Ei  allene 
det  lidet  Latin,  men  ogsaa  det  Franske,  jeg  havde  lært, 
forsømte  og  forglemte  jeg  ganske;  tbi  først  i  den  aller- 
sidste  Tid,  jeg  var  Cadet,  blev  der  givet  lidt  Underviis- 
ning i  det  franske  Sprog  ved  Åcaderaiet.  Derimod  an- 
vendte jeg  meget  af  min  Tid  paa  at  læse  Moerskabs- 
Bøger  og  det  uden  noget  fornuftigt  Valg.  Alle  tydske 
Romaner,  men  især  alle  Kitter-Geschichten,  Feen-Måhr- 
chen,  Geister-Geschichten  o.  d.  1.,  som  jeg  kunde  over- 
komme, læste  jeg  med  megen  Fornøielse.  Jeg  fordømmer 
ei  ubetinget  den  Slags  Læsning;  men  at  mange  unge  Menne- 
sker ved  for  meget  af  den  kunne  blive  —  om  ei  aldeles 
til  Narre  —  saa  dog  forskruede  Personager,  eller  faae 
et  Sving  til  det  Overordentlige,  der  gjør  dem  utilfredse 
med  og  lidet  skikkede  til  det  Ordentlige,  eller  Hverdags- 
Livet,  —  det  anseer  jeg  for  afgjort;  og  omtrent  en  saa- 
dan  Virkning  havde  omtalte  Læsning  for  en  Tid  paa 
mig.  Jeg  fandt  Nutidens  Mennesker  alt  for  svage,  alt 
for  jevne  i  deres  Færd;  —  jeg  vilde  have  Kraft-Hand- 
linger.  Det  syntes  mig,  at  det  jevne  Hverdags-Liv  og 
sædvanlige  Borger-Sysler  ei  førte  til  Noget,  ei  var  Noget 
for  Mennesket,  hvis  Bestemmelse,  efter  min  Mening  var^ 
stedse  at  udrette  noget  Stort,  noget  Ophøiet.  Jeg  øn- 
skede tit  ret  inderlig,  selv  engang  at  kunne  spille  nogen 
overordentlig  Characteer-Rolle  paa  Livets  Skueplads,  og 
ikke    altid    ledede    de    strengeste    Moral-Begreber    mine 


8TATSRÅAD  P.  MOTZFELDTS  SELVBTOaRAFI. 


13 


Ønsker  i  den  Henseende;  jeg  skulde  hellere  valgt,  at 
vorde  en  Carl  Mohr  end  den  nyttigste  roelige  Borger  i 
Staten.  Jeg  sukkede  over  at  finde  saa  lidet  Følelse  hos 
Mennesker;  jeg  vilde  have  dem  mere  ømme,  mere  sym- 
pathiserende.  Endelig  havde  jeg  faaet  en  høi  Ide  om 
den  Grad  af  Lyksalighed,  som  Mennesket  kunde  opnaae, 
ja  som  hvert  Menneske  havde  Ret  til  at  vente  herneden. 
At  jeg  antog  den  rene  Kjerlighed  og  det  derpaa  grun- 
dede  Ægteskab  for  Fundamentet  til  denne  Lyksalighed, 
forstaaer  sig  af  sig  selv.  Dette  Sværmerie  —  som  jeg 
vel  tør  kalde  det  —  vilde  neppe  blevet  mig  til  Baade, 
om  jeg  i  den  Tid  havde  været  ude  i  Verden;  nu  der- 
imod  havde  det  dog  nok  den  gode  Virkning,  at  jeg,  som 
halv  Sværmer,  var  mindre  tilbøielig  til  sandselige  Ud- 
svævelser.  For  øvrigt  høstede  jeg  —  foruden  maaske 
nogen  Smag  i  det  tydske  Sprog  —  den  Fordeel  af  min 
tidlige  og  overdrevne  Romanlæsning,  at  jeg  allerede  tid- 
lig tabte  Smagen  for  den  Lecture  og  har  siden  mit  20de 
A^r,  ei  spildt  megen  Tid  paa  den. 

Da  jeg  kom  i  øverste  Klasse  udvalgte  Cadet-Office- 
ren  mig  til  at  være  en  af  de  2de  Under-Officerer,  eller 
Opsynsmænd  ved  Cadetterne.  Dette  —  forenet  med  den 
Omstændighed,  at  jeg  stedse  stod  mig  bedst  hos  Lærerne, 
gjorde,  at  jeg  atter  spilte  en  Formands-RoUe  blandt  mine 
Kamerater,  hvilket,  som  før  bemærket,  har  havt  Indfly- 
dolse  paa  min  Omgangstone. 

Den  mig  stedse  uforglemmelige  værdige  Lærer, 
Capitain  Abrahamson  skylder  jeg,  at  jeg  allerede  i  mine 
Cadet-Aar  fik  —  jeg  kan  ei  sige  Smag  for  —  men  dog 
Agtelse  for  de  skjønne  Videnskaber,  som  overalt  en  anden 
Ide 'om  Videnskabelighed  i  det  Hele,  end  den,  som  den 
militaire  Opdragelse  oftest  giver  unge  Mennesker.  Hans 
Underviisning  ved  Artillerie-Cadetterne,  var  vel  indskrænket 


14 


ERNST  MOTZFELDT. 


ene  til  Dansk-  Tydsk  og  Geographie,  men  de  Samtaler 
han  stundum  værdigede  os,  gav  mig  Tanke  om  Aands 
Dannelse  i  det  Hele,  og  vakte  endog  stundum  det  Ønske 
hos  mig  engang  at  kunne  gjøre  nogle  Trin  paa  den  Bane^ 
paa  hvilken  denne  vor  elskede  Lærer  saa  hæderligen  ud- 
mærkede  sig.  Dette  var  vist  nok  i  det  Hele  et  heldigt 
Stød  paa  min  Tænkemaade;  men  ikke  var  den  Ide  hel- 
dig, som  jeg  efterhaanden  fik,  at  militaire  Videnskaber 
kun  vare  at  ansee  som  Haandværks  Kundskaber,  og  at 
den,  der  endog  bragte  det  aller  videst  i  disse  Videnska- 
ber ingenlunde,  i  Værd,  kunde  sættes  ved  Siden  af  andre 
Lærde.  Jeg  beholdt  længe  denne  Ide,  uagtet  den  i  ' 
Almindelighed  er  urigtig,  og  i  Særdeleshed  skadelig 
hos  en  Militair. 

I  de  Aar,  jeg  var  Cadet,  var  den  Friheds  Aand^ 
som  den  franske  Revolution  udbredede,  omtrent  paa  sin 
største  Høide  i  vore  Lande.  Det  var  naturligt,  at  de 
Begreber  om  Menneske-Værd  og  Folke-Prihed,  der  nu 
opstode,  —  om  ei  som  aldeles  nye,  saa  dog  under  en 
længe  forglemt  Skikkelse  —  bleve  misforstaaede,  tildeels 
endog  af  tænkende  Mænd,  men  fornemmelig  af  unge  Men- 
nesker, og  mest  af  saadanne,  som  følte  sig  under  nogen 
Tvang.  Paa  Academiet  ansaae  derfor  enhver  af  os  Fri* 
hedens  Sag  som  sin  egen;  og  vi  politiserede  og  raisone- 
rede  om  Frihed  og  Regjeringer,  om  Lighed  og  Rettig- 
heder saaledes  som  Uerfarenhed  og  Ungdoms  Iver  det 
medførte;  —  og  jeg  erindrer  meget  vel,  at  jeg  ei  var 
blandt  de  Lunkne  i  disse  Sager.  Ja  ved  min  barnagtige 
Lyst  til  at  disputere  i  Politiken  og  ved  en  af  vore  Læ- 
reres misforstaaede  Loyalitet,  var  jeg  virkelig  koramen  i 
Fortred,  ja  bavde  seet  al  Udsigt  for  mig  til  Forfremmelse 
forsvinde,  dersom  ikke  Cadet-Officeren  og  2de  af  Lærerne 


STATSRAAD  P.  MOTZFELDTS  SELVBIOGRAFI. 


15. 


havde  talt  min  Sag,  og  Artillerie-Corpsets  Commandeur^ 
ikke  havde  tænkt  rigtigere  over  en  Ynglings  Ubesindig- 
hed,  end  hiin  Lærer,  der  vilde  have  mig  anseet  for  en 
meget  farlig  Undersaat.  Dette  kunde  jeg  den  Gang  na- 
turligviis  ikke  være;  og  jeg  troer  bestemt,  at  jeg  under 
ingen  Omstæ,ndighed  nogentid  kunde  blevet  det.  Jeg  har 
ikke  Djervhed  nok  i  Characteren  dertil.  Vist  er  det  imid- 
lertid, at  min  Tænkemaade  bærer  Præg  af,  at  jeg  har 
faaet  min  Dannelse  i  en  Periode,  da  Frihedens  Sag  var 
Dagens  Orden,  —  skjøndt  jeg,  som  vel  saa  mange  Andre,, 
har  havt  Leilighed  nok  til  at  indsee,  baade  hvor  meget 
hine  Friheds  Theorier  trængte  til  Beiigtigelse  og  hvor-^ 
meget  de  i  Anvendelsen  nødvendigen  maae  indskrænkes. 

Jeg  var  i  det  Hele  ei  meget  tilfreds  i  den  Tid  jeg 
var  •  Cadet.  Det  var  ei  allene  det  sædvanlige  Tilfælde 
med  mig,  som  med  de  fleste  Cadetter,  at  jeg  higede  efter 
at  komme  fra  Academiet,  faae  Feldt-Tegnet  og  blive  min 
egen  Herre;  men  jeg  var  ei  oplagt  til  og  fandt  ei  ret 
Behag  i  de  Lystigheder,  som  mine  Kamerater  morede^ 
sig  med.  Jeg  følede  mig  ogsaa  sjelden  fuldkommen  vel,, 
skjøndt  jeg  aldrig  var  egentlig  syg.  Formodenthg  var 
det  en  hemmelig  Hjemve,  der  plagede  mig,  som  saa 
mangen  Normand  i  Danmark.  I  Høsten  1795  var  jeg,, 
med  2de  andre  Cadetter  i  nogen  Tid  i  Wiborg  paa  en 
Opmaaling  under  Lieut.  du  Plat.  Der  fandt  jeg  mig: 
meget  fornøiet.  Vi  kom  her  omkring  paa  Landet  og  jeg^ 
fandt  i  det  Hele  Gjestefrihed  og  en  Tone  mere  lig  den,, 
der  hersker  i  mit  kjære  Norge.  Meget  bidrog  det  vel 
ogsaa  til  min  Tilfredshed,-  at  jeg  fandt  en  Cadet  ganske- 


*  Ezechias  G-ustav  von  Mechlenburg,  f.  1742,  død  som 
Generalmajor  og  Kommandant  i  Fredrikstad  ^Vs  1^04.  Cfr.. 
Bricka:     Dansk  biografisk  Lexicon  XI,  p.  204. 


61 


KRNST  MOTZFELDT. 


anderledes  anseet  i  Wiborg  end  i  Kjøbenhavn;  thi  For- 
fængeligheden  bier  ei  efter  Peldttegnet,  for  at  bemægtige 
sig  den  unge  Militair.  — 

I  Januar  Maaned  1796  avancerede  jeg  til  Second- 
Lieutenant  i  Artilleriet,  og  var  saa  heldig,  —  som  den, 
der  havde  bestaaet  bedst  ved  Examen,  —  at  erholde  en 
Medaille  af  daværende  Kronprinds  Frederik. 

Uagtet  jeg  aldrig  var  blandt  dem,  der  ausee  en 
Officeer  for  den  vigtigste  Hædersmand  i  Staten,  var  jeg 
dog  ei  frie  for  den  glade  Forfængelighed,  som  Erholdelsen 
af  Feldttegnet  medfører.  Jeg  glædede  mig  ogsaa  over, 
nu  at  være  kommen  ud  af  den  Tvang,  som  Cadetterne 
vare  undergivne  og  at  være  bleven,  —  som  jeg  troede 
—  min  egen  Herre.  Jeg  maa  dog  ogsaa  lade  mig  selv 
vederfares  den  Eet,  at  en  af  Aarsagerne  til  min  Glæde 
over  at  være  bleven  Officeer,  var,  at  min  Farbroder  nu 
ei  mere  behøvede  at  understøtte  mig. 

Det  vårede  ikke  meget  længe,  inden  jeg  kom  efter, 
at  min  Stilling,  som  Officeer,  ei  var  saa  behagelig,  og 
allermindst  saa  fri,  som  jeg  havde  forestillet  mig  den. 
Ei  blot  Subordinationen  og  Tjenesten,  men  ogsaa  den 
indskrænkede  Gage  —  for  mig  omtrent  11^/4  r.  maa- 
nedlig,  —  indskrænker  forbandet  meget  den  Frihed  og 
Uafhængighed,  som  Cadetten  tildrømmer  Officeren;  — 
og  Officeren  ønsker  sig  derfor  ofte  Plads  ved  det  for 
Cadetterne  dækkede  Middagsbord,  om  han  end  skulde 
kjøbe  den  ved  Underkastelse  under  den  Cadetterne  paa- 
hvilende  Tvang.  Jeg  hjalp  endeel  paa  min  trange  oecono- 
miske  Stilling,  ved  at  give  privat  Information,  hvorved  jeg 
fortjente  4  a  6  r.  maanedlig.  Det  var  imidlertid  flere  Gange 
Tilfældet,  at  jeg  ikke  eiede  en  eneste  Skilling;  men  Gjeld 
havde  jeg  ikke.  Jeg  havde  ingen  Ide  om,  hvorledes  jeg 
«kulde    kunne  gjøre  den;    og  havde  jeg  end  vidst  at  faae 


STATSRAAD  P.  MOTZFELDTS  SELVBIOQRAFI.  1 7 

Credit,  jeg  havde  neppe  gjort  Gjeld;  en  vis  —  maaske 
overdreven  —  Stolthed  og  Lyst  til  Uafhængighed  vilde 
afholdt  naig  derfra. 

Mere  af  Nødvendighed,  end  af  naturligt  Hang  der- 
til,   vante    jeg   mig  til  streng  Sparsommelighed.      Denne, 

—  og  Orden  i  mine  oeconomiske  Sager,  har  jeg  siden 
stedse  bibeholdt.  Jeg  har,  alt  fra  den  Tid,  stedse  holdt 
Bog  over  mine  Indtægter  og  Udgifter,  —  forstaaer  sig, 
mere  og  mindre  specielt,  efter  mine  forskjellige  Stillinger. 
Mange  ansee  sligt  for  Tidsspilde  og  Pedanterie;  det  kan 
vist  ogsaa  let  udarte  dertil;  men  det  er  dog  nok  kun 
ved  saadant  Regnskab,  man  sættes  istand  til,  at  anvende 
Chesterfield's  vist  nok  gode  Regel:  take  care  of  the 
penny,  the  pounds  will  take  care  of  themselves. 

Iblandt  Artillerie-Officererne  var  der,  paa  den  Tid, 
en  meget  god  Militair-Aand.  En  fornuftig  Æresfølelse 
raadede,  og  Kameraternes  Exempel,  —  ja  hvor  det 
behøvedes  —  deres  Irettesættelse  viste  den  unge  indtræ- 
dende  Officeer  den  rigtige  Vei.  Derimod  kan  det  ei 
nægtes,  at  der  da,  som  næsten  stedse,  i  Artilleriet  existe- 
rede  visse  Partier. 

Corpsets  Commandeur  —  skjøndt  ellers  en  retskaf- 
fen  og  fortjent  Mand  —  forstod  ei  at  gjøre  sig  yndet 
af  Officererne.    De  fleste  at  disse  vare  ham  derfor  imod, 

—  men  Andre  holdt  sig  igjen  til  ham.  Jeg  overgav 
mig  til  ingen  af  disse  Partier.  Ofti  dette  bør  tilskrives 
Mangel  paa  Activitet,  eller  Overflødighed  af  Stivhed  i 
Characteren,  veed  jeg  ei  selv  ret;  maaske  turde  begge 
Aarsager  have  virket  fælles.  Denne  Særsindighed  var 
nok  ellers  Aarsagen  til,  at  jeg  paa  den  Tid,  —  i  en 
Alder,  da  Hjertet  er  saa  aabent,  knyttede  saare  faa 
Venskabs  Baand    med    mine  Kamerater.     Den,    jeg   blev 

Hist.  Tidsskr.     4  Bække  2  Bind.  2 


18 


ERNST  MOTZFELDT. 


mest  fortroelig  med^,  og  med  hvem  jeg  siden,  i  en 
Række  af  Aar,  underholdt  fortroelig  Brevvexling,  hørte, 
som  jeg,  til  intet  af  Partierne. 

Skjøndt  jeg  ei  fandt  megen  Behag  i  Exercitie  og 
practisk  Tjeneste,  gjorde  jeg  mig  dog  virkelig  Umage  for 
ikke  at  staae  tilbage  deri;  men  det  vilde  ei  lykkes  mig, 
at  blive  blandt  de  flinke,  i  saa  Henseende.  Jeg  arbeidede 
ei  heller  synderlig  paa  at  gaae  videre  frem  i  de  militaire 
Videnskaber;  dog  nødede  den  private  Information  jeg 
gav,  mig  til,  mere  grundigen  at  studere  et  og  andet, 
som  jeg  bildte  mig  ind,  jeg  kunde,  —  men  som  den  over- 
tagne  Underviisning  nu  lærte  mig,  at  jeg  ei  tilgavns  for- 
stod. —  Fælles  med  de  øvrige  Artillerie-Officerer,  hørte 
jeg  et  CoUegium  af  Professor  Bugge  over  Fxperimental- 
Physiken;  men  jeg  lærte  ei  saa  meget  derved,  som  jeg 
burde,  fordi  —  CoUegiet  var  foranstaltet  af  Comman- 
deuren  og  vi  bleve  bef ålede  at  høre  det.  Mere  Nytte 
havde  jeg  af  at  høre  en  Privatissime  af  Bugge  over 
Astronomien  med  en  Udsigt  over  Optiken  og  Aerome- 
trien,  fordi  —  jeg  gik  der  efter  egen  Villie. 

Jeg  havde  Logis  paa  Gjethuset^,  medens  jeg  var  i 
Khvn.  som  Officeer,  for  —  saavidt  anden  Tjeneste  tillod, 
—  at  gaae  Cadet-Officeren  tilhaande.  Jeg  kan  ei  sige,  at 
jeg  samlede  anden  Erfaring  derved,  end  den,  —  at  jeg, 
formedelst  Mangel  paa  Taalmodighed  og  Sindighed  — 
ikke  var  skikket  til  Cadet-Officeer. 


^  Utvivlsomt  Islænderen  Ketil  Johnsen  Melsted,  der  som 
Major  i  den  danske  Armee  i  1811  faldt  under  Angrebet  paa  det  af 
Englænderne  besatte  Anholt.  Cfr. .Aalls  Erindringer,  2den  Ud- 
gave,  p.  270. 

*  Kadet-Akademiets  Bygning  bar  Navn  efter  dens  tidligere  An- 
vendelse til  Kanonstøberi. 


STATSRAAD  P.  MOTZFELDTS  SELVBIOGRAFI. 


19 


Kort  efter  jeg  var  bleven  Officeer  kom  jeg,  ved 
min  Broder,  ind  i  Norske  Sælskab,  —  og  jeg  spiste  siden 
der  om  Middagen.  Skjøndt  jeg  var  for  blye  til  at  deel- 
tage  synderlig  i  Conversationen,  især  blandt  de  Ældre  i 
Sælskabet,  havde  jeg  dog  Nytte  af  den.  Den  bidrog  tem- 
melig meget  til  at  rette  de  tildeels  svulstige  Ideer,  som 
fra  Romanlæsningen  vare  samlede.  Jeg  var  gjerne  kom- 
men  i  Sælskabet  hver  Aften,  om  jeg  dertil  havde  havt 
Raad ;  thi  jeg  fandt  mégen  Pornøielse  der,  og  syntes  paa 
en  Maade  der  at  være  i  det  kjære  Fødeland.  Men 
just  den  Pornøielse,  jeg  der  fandt  i,  at  være  iblandt 
mine  Landsraænd,  vakte  end  mere  og  forøgede  min 
Længsel  efter  at  komme  tilbage  til  Norge.  Jeg 
glemte  aldrig,  at  jeg  havde  nydt  min  Dannelse  i  Dan- 
mark, og  at  dette  hørte  til  det  fælles  Pædreneland,  imod 
hvilket  jeg  havde  Pligter  at  opfylde;  men  stedse  ansaae 
jeg  mig,  at  høre  nærmest  til  Norge.  Jeg  var  aldrig  til- 
freds i  Kjøbenhavn;  jeg  fandt  ingen  Pornøielse  der. 
Oomoedierne  holdt  jeg  meget  af,  men  kun  sjelden  kunde 
jeg  besøge  dem;  —  Bekjendtskab  i  Pamilier  havde  jeg 
ikke,  naar  jeg  undtager  Cadet-Officerens  Familie.  Naar 
nu  hertil  kommer,  at  Tjenesten  i  Kjøbenhavn,  —  som 
ilde  var  —  kjedede  mig,  saa  er  det  ei  at  undre  over,  at 
min  Hu  stod  til  Norge.  Flere  af  mine  Kamerater  fore- 
stillede  mig,  at  jeg,  ved  at  blive  i  Kjøbenhavn,  havde 
Anledninger  til  at  uddanne  mig  for  mit  Fag,  samt  til  at 
fortjene  noget  til  min  Gage,  dem  jeg  vilde  savne  i  Norge. 
Jeg  kunde  ei  nægte  dette;  men  Længselen  efter  Norge 
var  overveiende. 

I  August  1796  skulde  to  Artillerie-Officerer  afgaae 
fra  Kjøbenhavn  til  Pridrikstad  for  der  at  optælle  Arse- 
nals-Beholdningen.  Sidstnævnte  Sted  var  anseet  for  den 
ubehageligste  Garnison  i  begge  Riger;    men   det  var  mig 

2* 


20 


ERNST  MOTZFELDT. 


nok,  at  det  var  i  Norge.  Jeg  ansøgte  om,  at  blive  com- 
manderet  derhen  og  opnaaede  det;  —  og  kom,  tilligemed 
Lient.  Laub,  til  Fridrikstad  i  Begyndelsen  af  September.  — 

Jeg  var  ret  glad,  da  jeg  var  kommeo  der.  Jeg 
havde  vel  ingen  Bekjendtskaber  iblandt  Byens  Indvaanere; 
men  disse  syntes  mig  dog  ei,  at  være  mig  aldeles  frem- 
mede, da  de  vare  mine  Landsmaend.  Den  norske  Gjest- 
fribed  gjør  ogsaa,  at  man  i  Norge  let  bliver  bekjendt. 
Saaledes  blev  jeg  snart  kjendt  i  Told-Inspecteur  Die- 
trichson's  Huus ;  ja  jeg  var  saa  heldig,  at  faae  det  saa- 
ledes arrangeret,  at  jeg  spiste  der,  Middag  og  Aften. 
Hvor  meget  det  bidrager  til  den  sælskabelige  Dannelse 
og  til  at  bevare  Sæderne  hos  et  ungt  Menneske,  at  faae 
Adgang  i  en  værdig  Familie,  indsees  let.  Jeg  erindrer 
derfor  stedse  med  Erkjendtlighed  denne  agtværdige  og 
godlidende  Familie,  der  saa  at  sige  optog  mig  i  sin 
Kreds.  Dietrichson  var  en  retskaffen  Mand,  med  godt 
Hoved  og  gode  academiske  Kundskaber,  —  men  af  et 
hidsigt  Temperament,  —  meget  for  at  disputere  og  meget 
paastaaelig.  Ved  daglig  Omgaug  med  ham,  lærte  jeg 
virkelig  Adskilligt,  og  hans  Disputere-Lyst  svækkede 
ikke  Adgangen  dertil ;  jeg  troer  tvertimod,  at  den  Anled- 
ning, derved  gaves  til  at  see  Ting  fra  forskjellige,  stun- 
dum  heel  besynderlige  Syns-Puncter,  virkede  meget  til 
at  vænne  Opmærksomheden  og  at  skjærpe  Dømmekraften. 
—  Paastaaelighed  nøder  Andre  til,  nøie  at  gjennemtænke 
en  Materie,  og  at  vænne  sig  til  at  anvende  al  Flid  for, 
at  fremsætte  sine  Meninger  med  saa  megen  Tydelighed 
og  saa  overbevisende,  som  man  har  Ævne  til.  — 

Arsenals- Optællingen  blev  dreven  med  megen  Iver, 
og  levnede  ei  megen  Tid  hverken  til  Læsning,  eller  til 
speculerende  Lediggang,  eller  til  Adspredelser.  De  sid- 
ste    bestod    mest   i   Omgang   med    endeel  af  Garnisonens 


STATSRAAD  P.  MOTZFELDTS  SELVBIOGRAFI. 


21 


Officerer,  med  hvem  jeg  havde  sluttet  Venskab,  og  som 
vare  meget  godlidende  og  oplyste  unge  Mennesker,  — 
men  noget  sværmeriske,  som  jeg  selv  ogsaa  tildeels  endnu 
var.  Denne  Omgang  skjænkede  mig  mange  glade  Timer ; 
men  jeg  kan  dog  ei  nægte,  atvore  Pornøielser  stundum 
vare  blandede  med  Sviir  —  hvilken  alt  for  meget  hørte 
til  den  herskende  Tone.  Jeg  havde  megen  Lyst  til 
Bands;  og  ^aa  tit  Kassen  tillod  det,  tog  jeg  Deel  i 
Ballerne  paa  Klubben.  Næsten  paa  hvert  Bal  blev  jeg 
forliebt.  Det  var  mig  som  om  dette  hørte  nødvendigen 
til  et  Bal,  ja,  jeg  var  da  af  en  saa  forliebt  Natur,  at 
jeg  veed  jeg  havde  ei  undgaaet  Forliebelser  paa  et  Bal 
af  lutter  Hospitals-Kellinger.  Men  da  jeg  stedse  var 
meget  tilbageholdende  ja  forknyt  i  Conversation  med 
Damer,  saa  ledede  min  Forelskelse  mig  ikke  til  daarlige 
Skridt,  og  skjøndt  jeg  hos  mig  selv  opførte  herlige  Oa- 
steller  af  alskens  Beslutninger  og  Haab  —  saa  var  jeg 
sedvanlig  saa  heldig  at  disse  Indbildningers  Oastelbyg- 
ninger  faldt  sammen  ligesaa  hastigt  som  de  opf ørtes  og 
det  uden  at  skade  Grunden. 

I  denne  Tid  lærte  jeg  mig  til  at  røge  Tobak,  — 
en  Ting,  som  jeg  meget  ofte  har  angret;  ikke  just  af 
Forfængelighed  fordi  det  heder,  at  ingen  udmærket  Mand 
har  røgt  Tobak;  men  fordi  jeg  ei  har  vidst  at  holde 
Maade  med  Tobaks-Røgningen,  men  har  vant  mig  saa- 
ledes  til  den,  at  jeg  lider,  naar  jeg  stundum  nødes  til 
at  undvære  den.  Jeg  troer  ogsaa  at  have  gjort  den  Er- 
faring, at  Piben  bidrager  meget  til  at  bygge  alskens 
Luft-Oasteller,  hvilket  ikke  blot  afholder  fra  mere  nyttig 
Beskjæftigelse,  men  giver  Sindet  et  forkeert  Sving.  — 

I  Høsten  1797  blev  Arsenals-Optællingen  færdig. 
Laub  vendte  da  tilbage  til  Kjøbenhavn.  Omtrent  i  samme 


22 


ERNST  MOTZFELDT. 


Tid  kom  Seidelin^  til  Fridrikstad  som  Artillerie^Premier- 
Lieutenant.  Jeg  havde  ei  kjendt  ham  for,  og  jeg  blev 
ei  heller  ret  nøie  bekjendt  med  ham,  forinden  jeg,  i  Be- 
gyndelsen  af  November  gjorde  en  Reise  til  Tronhjem  for 
at  besøge  min  Familie.  Det  var  just  ingen  behagelig 
Aarstid;  imidlertid  reiste  jeg  natorligviis  med  megen 
Fomøieke,  deels  ved  Tanken  om  at  see  Slægt  og  Venner 
igjen,  deels  blot  for  at  komme  lidt  iblandt  Trønderne, 
hvem  jeg  —  blandt  Normænd  —  fortrinligen  ansaae  for 
mine  Landsmænd.  Goldsmith  har  rigtigen  bemærket, 
at  Ideen  om  Landsmandskab  og  Forkjerlighed  for  Føde- 
land, udspringer  fra  Barnets  Forkjerlighed,  eller  ude- 
Inkkende  KjerHghed  for  den  Kreds  af  Mennesker  og  den 
Egn  til  hvilken  dets  Bekjendtskab  strækker  sig.  Det 
synes  derfor  heel  naturligt,  at  Begrebet  om  Landsmand- 
skab maa  modtage  Modificationer  —  Udvidelse  og  Ind- 
skrænkning,  —  alt  efter  det  Trin  man  staaer  udenfor 
den  første  Omgangs-Cirkel.  Dette  var  ogsaa  stedse  Til- 
fældet  med  mig:  i  Trøndelagen  var  jeg  Ørkedaling.  —  i 
Norge  Trønder,  —  i  Danmark  Normand  og  i  Vestindien 
var  jeg  af  Danneriget.  I  Forbigaaende  maa  jeg  be- 
mærke,  at  jeg  ingenlunde  anseer  deslige  Landsmandskaber 
for  latterlige  Fordorame ;  de  synes  mig  at  være  en  natur- 
lig Følge  af  de  Indtryk,  som  Bekjendtskaber  og  Omgi- 
velser maa  gjøre  paa  følende  Mennesker.  Vor  Inter- 
esse for  Mennesker  kan  ei  være  uindskrænket;  men 
den  kan  udvides  til  flere  efterhaanden  som  man  udvi- 
der  sit  Bekjendtskab  til  og  sin  Deeltagelse  i  de  større 
Samfund;  og  den  bliver  tillige  stedse  relativ  til  de 
forskjellige  Standpunkter.    Fædrenelands  Kjerlighed  burde 


^  Mathias  Seidelin,  død  i  Bergen  Vi i  1808  som  Korapagnichef, 
Søn  af  Justitsraad  Seidelin  og  Anne  Marie  Borrebye  og  gift 
meå  Fredrikke  Margaretha  Sinding. 


STATSRAAD  P.  MOTZFELDTS  SELVBIOGRAFI. 


23 


maaske  have  en  mere  raisoneret  Grundvold,  end  den  — 
tildeels  sandselige  —  Forkjerlighed  for  Egn,  Climat,  Sæ. 
der,  Sprog,  o.  s.  v.;  men  godt  og  vel  er  det,  naar  den 
dog  findes,  endog  kun  under  denne  Skikkelse.  Cosmo- 
politer  har  jeg  intet  tilovers  for.  Deres  ophøiede  Maal 
—  at  virke  for  den  hele  Menneskeslægt  —  forekommer 
mig,  som  et  Paaskud  for  at  være  fri  for  at  virke  for 
nogensomhelst  Deel  af  den.  National-Stolthed  i  en  vis 
Grad  er  baade  latterlig  og  inhuman;  men  jeg  troer  dog 
ikke,  det  var  skadeligt,  om  ethvert  Folk  tiltroede  sig  et 
vist  Fortrin,  være  dette  endog  ikke  aldeles  afgjort.  Saa- 
dant  giver  et  Begreb  om  Værd,  hvilket  igjen  skaber 
Kraft.  Det  turde  maaske  være,  at  den  udskregne  brit- 
tiske  National-Stolthed  har  været  lige  saa  meget  en  Aar- 
sag  til,  som  en  Følge  af  Nationens  Storhed.  Mærkeligt 
er  det,  at  den  stolte  Britte,  der  stedse  taler  om  alt  brit- 
tisk, som  det  ypperste  i  sit  Slags,  —  sjelden  finder  det 
besynderligt,  at  en  Fremmed  lige  saa  meget  ophøier  sit 
Lands  Frembringelser  og  Fordele. 

At  see  min  værdige  Farbroder  og  hans  Familie 
igjen,  -—  at  see  hans  Glæde  derved,  —  at  høre,  at  han 
var  tilfreds  med  min  Flid  og  mit  Forhold,  —  og  at  han 
deri  fandt  Gjengjeld  for  alt  hvad  han  havde  gjort  og  op- 
ofret  for  mig,  —  var  naturligviis  en  skjøn  Glæde  for  mig, 
ja  vakte  en  Følelse  af  eget  Værd  hos  mig,  som  jeg 
ei  troer  at  burde  bebreide  mig.  Min  Moder  glæ- 
dede  sig  naturligviis  ogsaa  meget  ved  at  see  sin  Søn 
bragt  i  Vei.  Hos  hende  samledes  jeg  med  mine  Sød- 
skende  og  nød  den  Glæde,  som  Erindringen  om  barnlige 
Fornøielser  og  Synet  af  de  Steder  man,  fra  Barn  af,  saa 
nøie  kjender,  —  stedse  fører  med  sig.  Paa  en  Tur,  jeg 
gjorde  nord  efter,  besøgte  jeg  min  gamle  Lærer  Lieut. 
Itoth,    hvis   Glæde    over    at   see   mig,   og  at  erfare  hvor- 


24 


ERNST  MOTZFELDT. 


ledes    det  var  gaaet  mig,    forøgede  den  glade  Tilfredshed 
med  mig  selv,  som  jeg  i  den  Tid  følte. 

Min  Farbroder  boede  nu  i  Tronhjems  Bye.  Jeg 
kom  ved  ham  jevnlig  i  Sælskaber,  i  hvilke  Tonen  der 
paa  Stedet,  var  af  den  finere  Slags  og  tildeels  noget  stiv 
og  fornem.  Sælskaberne  morede  mig  aldeles  ikke.  Jeg 
havde  ikke  den  Dannelse,  der  hører  til,  for  at  finde  sig 
vel  i  Sælskaber  af  en  vis  Tone;  og  kun  den  ældre  Mand 
har  Lov  til  at  vente,  at  man  overseer  saadan  Mangel. 
Jeg  var  ogsaa  for  bly,  til  at  benytte  Sælskaberne  saale- 
des,  at  de  kunde  blevet  en  Skole  for  mig  til  at  erhverve 
hvad  jeg  savnede.  Jeg  var  saaledes  tilovers  i  disse  Sæl- 
skaber; —  dette  behøvede  ikke  Sælskabet  at  vise  mig; 
— =  man  føler  det  strax  selv  alt  for  vel,  —  og  det  er  en 
saare  ubehagelig  Følelse.  —  Især  saares  Egenkjerligheden 
ved,  at  man  i  Sælskabet  saa  ofte  maa  gjelde  meget  min- 
dre, end  mangen  Anden,  med  hvem  man  i  sandt  Værd 
troer,  fuldkommen  at  kunne  maale  sig. 

I  May  Maaned  1798  vendte  jeg  tilbage  til  Fridrik- 
stad.  Jeg  blev  nu  nøiere  bekjendt  med  Seidelin,  —  hvis 
Aand  og  Hjerte  bandt  mig  til  ham  med  oprigtigt  Ven- 
skab.  Han  havde  en  særdeles  levende  Indbildningskraft. 
Denne  og  —  som  jeg  troer  —  for  lidet  Beskjæftigelse 
for  hans  fyrige  Aand  —  havde  givet  ham  meget  Hang 
til  Sværmeri.  Visse  uheldige  Omstændigheder  gjorde 
ham  traurig,  ikke  morøs,  men  gav  hans  hele  Væsen  det 
blide  melankolske  Udtryk,  der  giver  Characteren  dobbelt 
Interesse.  —  Saadan  var  den  Ven,  jeg  i  flere  Aar^ 
næsten  dagligen  omgikkes.  Det  var  naturligt,  at  hans 
Maade  at  tænke,  og  at  skue  denne  Verdens  Ting^  tildeels 
virkede  paa  min.  Jeg  blev  imidlertid  aldrig  saa  meget 
Sværmer,  som  han;  ja  maaske,  at  just  den  Grad  af 
Sværmeri,    som    han  stundum  overlod  sig  til,    gjorde  mig 


STATSRAAD  P.  MOTZFELDTS  SELVBIOGRAFI. 


25 


mere  vaersom  i  den  Henseende.  Men  i  at  see  Livet  i 
Almindelighed  og  min  egen  Lod  især  fra  en  meget  lidet 
lystelig  Side,  —  blev  jeg  snart  enig  med  ham.  — 

Jeg  havde  nu  ei  synderlig  meget  at  bestille.  Jeg 
reiste  derfor  jevnligen  ud  paa  Landet,  —  til  Mos  —  og 
til  Fridrikshald,  og  moerede  mig  hos  Folk,  som  jeg  efter- 
haanden  var  bleven  bekjendt  med.  Dog  benyttede  jeg 
endeel  af  min  Tid,  til  at  gaae  noget  videre  i  de  militaire 
Videnskaber.  Saaledes  gjorde  jeg  mig  bekjendt  med  Læ- 
ren om  Keglesnittene,  —  med  Grandene  for  Differenzial 
og  Integral-Regningen  og  med  Gens^s  Theorie  om  Miner ne^ 
af  hvilket  Alt,  intet  blev  foredraget  for  os  medens  vi 
vare  Oadetter.  — 

I  Vinteren  imellem  1798  og  99  lærte  jeg  person- 
ligen  at  kjende  Præsten  'Rein,  hvis  Navn  jeg  forlængst 
bar  megen  Agtelse  for.  Skjøndt  jeg  kun  var  21  Aar 
gammel,    og    altsaa    —   endog  blot  fra  Alderen  betragtet 

—  ikke  turde  vente,  at  værdiges  særdeles  Opmærksomhed 
af  en  Mand  af  Reins  Kundskaber  og  alvorlige  Characteer,. 

—  havde  jeg  dog  det  Held,  at  vinde  hans  Yndest,  — 
ja  at  see  denne  gaae  over  til  Venskab^,  —  et  Venska]^,. 
som  Tiden  og  flere  Aars  Adskillelse  ikke  formaaede  at 
rokke.  Han  boede  ikkun  IV*  Miil  fra  Fridrikstad;  jeg 
besøgte  ham  derfor  jevnligen.      Det  er  naturligt,   at  Om- 


*  Fru  Christiane  Koren,  gift  med  Sorenskriver,  senere  Assessor 
Johan  Koren  og  i  sin  Tid  ikke  ubekjendt  som  Digterinde^ 
besøgte  i  1800  nogle  Dage  Fredrikstad.  I  en  utrykt  Reise- 
dagbog  skriver  hun  lOde  August:    „Her  mødte  os  foruden  Gar- 

ben  og  Randulff Lieutenant  Motzfeldt,  et  af  de  interessanteste 

Mennesker,  jeg  i  lang  Tid  har  seet,  Reins  Yndling  og  Lær- 
ling og  Bulls  Ven"  (understreget  i  Originalen.)    — 

„Jeg   har    sjelden    seet  Koren   i  saadan  Hast  blive  kjendt  med 
noget  Mandfolk,    som  han  er  ble  vet  det  med  denne  Thrønder.'^ 


26 


ERNST  MOTZFELDT. 


gangen  med  denne  lige  saa  interessante,  som  ædle  og  op- 
lyste  Mand,  maatte  have  megen  Indflydelse  paa  min  Cha.- 
racteer  og  Åands  Setning;  ikke  blot  fordi  denne  Omgang 
i  sig  selv  var  lærerig,  men  fordi  Følelsen  af,  i  min  Alder, 
at  turde  kalde  mig  Jonas  Rein's  Ven,  —  gav  mig  en 
Idée  om  mig  selv^  som  maatte  hæve  min  Tænkemaade. 
Jeg  skylder  derfor  Rein  ret  meget  af  det  Gode,  der  kan 
findes  hos  mig.  Ved  ham  udvikledes  ogsaa  først  ret  min 
varme  Følelse  for  mit  Fædreneland,  —  ligesom  ogsaa 
Begrebet  om  Menneskets  Adel  og  Værd,  —  Hadet  til 
al  Vilkaarlighed,  —  og  Afskye  for  Trældom.  Men  til 
samme  Tid  gav  Omgangen  med  Rein  mig  et  nyt  Stød  til, 
ikke  at  skue  Livet  og  Menneskets  Skjæbner  fra  den  lyse 
Side;  ligesom  den  ogsaa  gav  mit  Lune  et  noget  satirisk 
Sving. 

Efter  Rein's  Tilskyndelse  og  ved  hans  Hjelp,  lyk- 
kedes  det  mig,  nogenledes  igjen  at  lære  det  franske  Sprog, 
af  hvilket  jeg  havde  glemt  det,  jeg  havde  lært  som  Cadet. 
Ham  fornemmeligen  skylder  jeg  ogsaa  det  —  skjøndt 
ubetydelige  —  Bekjendtskab,  jeg  har  til  de  skjønne  Vi- 
denskaber  og  min  Smule  Smag  i  dem,  —  hvortil  dog 
ogsaa  Omgangen  med  den  Sognepræst*  vi  ved  den  Tid 
fik  til  Fiidrikstad  —  en  af  de  første  geistlige  Talere,  jeg 
nogentid  har  hørt,  og  en  Mand  med  særdeles  lyst  Hoved 
og  af  megen  Smag  —  har  bidraget  endeisl.  —  Efter 
dennes  Opmuntring  tog  jeg  mig  for,  paa  egen  Haand 
igjen  at  lære  Latin;  men  da  jeg  havde  glemt  saa 
meget  af  det,  jeg  i  min  Barndom  havde  lært  af  dette 
Sprog,  saa  gjorde  jeg  kun  saare  liden  Fremgang  deri.  — 

1  Aaret  1800  blev  Rein  forflyttet;  derved  tabtes 
meget    af   det   Behagelige    i  min  Stilling.      I  Fridrikstad 


Formentlig  Ste  ve  lin  Urdahl,  der  var  Sognepræst  i  Fredrikstad 

1800—1818. 


STATSRAAD  P.  MOTZFELDTS  SELVBIOGRAFI. 


27 


havde  jeg  vbI  adskillige  værdige  Venner;  jeg  havde  Ad- 
gang i  adskillige  hyggelige  Familier;  —  og  som  enlig 
Person  havde  jeg  Udkomme  med  min,  vist  nok  ringe 
Gage;  thi  streng  Oeconomie  var  bleven  mig  til  Vane. 
Efterhaanden  blev  imidlertid  min  Sindsstemning  mørk; 
det  eensformige  Liv  kjedede  mig;  jeg  havde  virkelig  ikke 
Beskjæftigelse  nok;  jeg  var  ei  heller  fri  for  den  Ind- 
bildning,  at  jeg  duede  til  andet,  end  til  at  henbringe 
mine  bedste  Aar  som  Lieutenant;  jeg  følte  Trang  til  at 
elske  og  være  elsket;  mine  Kaar  og  uvisse  Udsigter  for- 
bøde  mig  vel  at  tænke  paa  nogen  Forbindelse  om  end- 
skjøndt  jeg  stundum  troede  at  have  fundet  en  Pige,  med 
hvilken  jeg  kunde  opnaaet  den  Lyksalighed,  der  stedse 
var  Maalet  for  min  sværmende  Forestilling;  men  jeg  var 
forelsket  i  Haabet  og  Længselen  efter  at  komme  i  den 
Stilling  at  jeg  turde  elske;  jeg  ængstedes  ved  at  see  Aa- 
rene  henglide,  —  og  ved  at  skue  Anciennetetens  lange 
Trappestige,  som  jeg  havde  at  krybe  op  ad,  for  at  naae 
til  Levebrød.  Jeg  havde  derfor  allerede  forhen  pønset 
paa,  at  komme  ind  paa  en  anden  Bane.  I  1799  fik  jeg 
Lyst  til  en  da  ledig  Plads  som  Opmaalings-Officeer  paa 
Island;  men  det  lykkedes  mig  ikke  at  faae  den.  Da  det, 
strax  efter,  blev  bestemt,  at  en  Artillerie-Premier-Lieute- 
nant  skulde  ansættes  ved  de  vestindiske  Tropper,  ønskede 
jeg  saa  halvt  denne  Post,  den  jeg  troede  kunde  være  en 
Gjenvei  til  en  uafhængig  Stilling,  eller  dog  til  at  faae 
Levebrød;  men  da  en  af  mine  Kammerater,  som  var 
ældre  end  jeg,  attraaede  Posten,  saa  kunde  det  ei  nytte 
mig  at  søge  den.  — 

Under  den  krigerske  Stilling  i  1801  var  jeg,  — 
som  vel  enhver  Militair  —  opildet  af  Lyst  til  at  udrette 
noget  for  Fædrenelandet. .  Det  var  mig  derfor  meget  imod, 
at   jeg   skulde  forblive  i  Fridrikstad,    hvor  dertil  rimelig- 


28 


ERNST  MOTZFELDT. 


viis  ei  vilde  gives  nogen  Leilighed.  Hvor  lidet  jeg  end 
ellers  ønskede  mig  til  Danmark,  vilde  jeg  dog  da  gjerne 
kommet  derhen;  men  det  lod  sig  nu  ikke  gjøre.  Krigs- 
tilberedelserne  og  overhoved  de  flere  Forretninger  i  denne 
Tid,  gav  Sindet  mere  Activitet  og  af holdt  mig  saa  tem- 
meligen  fra  mørke  og  sværmeriske  Betragtninger.  Mert 
snart  var  Krigen  forbi;  jeg  sattes  tilbage  i  det  forrige 
eensformige  Liv,  —  og  med  dette  kom  det  mørke  Lune 
igjen;  ja  jeg  var  nu  endog  mere  mismodig  end  forhen  ; 
thi  deels  havde  jeg  truffet  en  Gjenstand,  der  gjorde  et 
stærkere  Indtryk  paa  mig,  end  Betragtningen  af  de  Hin- 
dringer, som  stillede  sig  i  Veien  for  mine  Ønsker,  for- 
maaede  ganske  at  udslette,  deels  havde  en  Sygdom  i 
denne  Sommer  efterladt  en  Svaghed  for  Brystet,  som  jeg 
—  maaske  ei  ganske  uden  Grund  —  frygtede  for  vilde 
udarte  til  Tæring.  — 

Min  Ungdoms  Ven  og  Kammerat,  Stabell  ^  som 
var  den,  der  blev  ansat  som  Artillerie-Premier-Lieutenant 
i  Vestindien,  kom,  imod  Høsten  1801,  tilbage  til  Kjøben- 
havn,  formedelst  at  de  vestindiske  Øer  i  Poraaret,  vare- 
tagne  i  Besiddelse  af  de  Engelske.  Han  skrev  til  mig 
og  beskrev  sit-  Ophold  —  af  omtrent  et  Aar  —  i  Vest- 
indien, som  særdeles  behageligt;  og  da  der  nu  skulde 
etableres  et  Artillerie-Compagnie  i  Vestindien,  for  hvil- 
ket  Stabell  skulde  blive  Chef,  —  henstillede  han  til  min 
nærmere  Overveielse,  om  jeg  maaske  vilde  forlade  min 
nuhavende  Stilling,  med  hvilken  han  vidste,  jeg  var  kun 
lidet  tilfreds,  —  for  lat  blive  Premier-Lieutenant  ved  be- 
meldte  vestindiske  Artillerie-Compagnie.      Dette    gav  mig 


*  Johan  Henrich  Stabell,  død  i  Kjøbenhavn  18tO,  Søn  af 
Raadmand  og  Postmester  i  Uånders,  Johan  Henrich  Stabell  og^ 
Mette  Marie  Budtz. 


STATSRAAD  P.  MOTZFELDTS  SELVBIOGRAFI. 


29 


noget  at  pønse  paa.  Jeg  fandt  det  saare  betænkeligt  at 
beslutte  mig  til  dette,  for  min  Fremtids  Skjæbne,  saa  af- 
gjørende  Skridt.  —  Det  var  mig  saa  tungt  at  tænke,  at 
jeg  skulde  skilles  fra  mine  Venner  og  komme  iblandt  idel 
Fremmede,  og  reise  saa  langt,  —  saare  langt  bort  fra 
min  Moder,  mine  Sødskende,  og  især  fra  min  anden 
Fader,  min  værdige  Oncle,  for  maaske  aldrig  at  see  dem 
mere;  jeg  havde  saa  ondt  ved  at  forlige  mig  med  den 
Tanke,  at  jeg  skulde  forlade  det  elskede  Norge,  for  hvil- 
ket det  syntes  mig,  jeg  ene  burde  leve  og  virke;  der  var 
mig  noget  Modbydeligt  i,  at  jeg  skulde  komme  hen  og 
leve  i  et  Land,  hvor  jeg  skulde  skue  saa  meget  af  Sla- 
vene og  Trældom;  jeg  var  ængstelig  ved  at  tænke  paa, 
hvor  uvist  det  var,  om  jeg  vilde  kunne  udholde  Climatet, 
—  og  om  jeg,  endog  da,  vilde  see  min  Attraa  efter  en 
uafhængig  Stilling  fyldestgjort;  —  og  noget  Stødende  for 
min  Følelse  var  der  i  Tanken :  at  gaae  til  Vestindien,  — 
formedelst  den  Idee  man,  i  Almindelighed,  har  om  dem, 
som  ^drage  derhen. 

Det,  jeg  nu,  for  det  første  foretog,  var  at  forsikre 
mig  ora  min  Moders  og  min  Oncles  Samtykke,  ifald  jeg 
besluttede  at  gaae  til  Vestindien ;  thi  uden  dette,  vilde 
jeg  aldrig  tåget  en  saadan  Beslutning,  om  det  end  havde 
været  nok  saa  klart  for  mig  selv,  at  den  var  til  mit 
Bedste.  Min  Modfer  erklærede  sig  tilfreds  med  hvad  jeg  vilde 
beslutte,  antagende  at  jeg,  bedre  end  hun,  vidste  hvad 
der  kunde  bidrage  til  mit  Vel ;  og  min  Oncle  —  frie  for 
Fordomme  og  ophøiet  over  den  Egenkjærlighed,  der  af- 
passer  Raad  efter  egne  Ønsker,  —  bifaldt  at  jeg,  —  da 
der  i  Vestindien  viste  sig  en  Udsigt  til  en  heldigere 
Stilling  for  mig,  —  ogsaa  søgte  den  der.  — 

Længe  var  jeg  endnu  tvivlraadig ;  men  efter  at  have, 
ved  Brevvexling  med  Stabell,  faaet  alt  nøiagtigere  Efter- 


30 


ERNST  MOTZFELDT. 


retninger  saavel  om  Vestindien  i  det  Hele,  som  om  den 
Post,  jeg  der  skulde  faae,  besluttede  jeg  mig  endelig  til, 
at  søge  den.  Jeg  tænkte  mig  derved,  at  det  kun  var 
nogle  Aar,  jeg  skulde  tilbringe  i  Vestindien,  for  siden, 
i  mit  Fædreland,  at  bave  en  naf  hængig  Stilling ;  jeg  fore- 
stillede  mig  den  Glæde,  jeg  engang  vilde  føle,  ved  at 
kunne  understøtte  min  Moder  og  mine  Sødskende;  jeg 
øinede  det  Haab,  engang  ogsaa  at  kunne  virke  til  Nytte 
for  mit  kjære  Norge;  jeg  smigrede  mig  med  den  Tanke 
at  jeg  i  Vestindien,  maaske  kunde  virke  for  den  der  saa 
undertrykte  Menneske-Klasse ;  det  syntes  mig,  at  jeg  ei 
tabte  noget  synderligt,  om  jeg  blev  et  Rov  for  Climatet, 
hvilket  jo  dog  altid  var  uvist;  —  jeg  turde  endog  finde 
det  rimeligt,  at  det  varme  Climat  vilde  være  godt  for 
min  Brystsvaghed;  —  jeg  overveiede,  at  om  Climatet  var 
mig  aldeles  imod,  eller  om  Vestindien  overalt  ei  svarede 
til  mine  Forventninger,  —  saa  kunde  jeg  vende  tilbage 
uden  at  have  tabt  noget,  saasom  jeg  skulde  faae  min 
Plads  i  Artillerie-Corpset  reserveret;  jeg  troede  at  kunne 
sætte  mig  ud  over  den  Dom,  som  maaske  vilde  fældes 
over  min  Beslutning,  at  gaae  til  Vestindien,  al  den  Stund 
jeg  selv  turde  være  tilfreds  med  mine  Bevæggrunde;  og 
endelig  glædede  jeg  mig  til  Behageligheden  af  en  lang  Søe- 
Reise  og  til  det  Interessante  i  at  faae  see  og  erfare  saa 
meget  Nyt.  — 

Saasnart  jeg  havde  besluttet  at  søge  Posten,  øn- 
skede jeg  den  ret  ivrigen,  og  var  saare  utaalmodig  i  de 
flere  Maaneder,  der  hengik  inden  Sagen  blev  afgjort. 
Min  Attraa  efter  at  faae  Posten  forøgedes  ogsaa  derved, 
at  min  Chef,  —  skjøndt  paa  en  galant  Maade  og  under 
en  smigrende  Forevending,  —  søgte  at  forhindre,  at  jeg 
skulde  faae  den,  uagtet  jeg  var  den  Ældste  iblandt  de 
Ansøgende.     Det  vilde  ærgret  mig  særdeles,  om  en  Fore- 


STATSRAAD  P.  MOTZFELDTS  SELVBIOGRAFI. 


31 


sats  Lune  skulde  have  tilvendt  en  Anden  en  Post,  som 
ifølge  Ret  og  Billighed  tilkom  mig.  Men  —  min  Ven 
Stabell  drev  da  ved  Mailing  *  og  Tønder-Lund^  mit  Ønske 
igjennem.  Sidst  i  May  1802  modtog  jeg  min  Udnævnelse  til 
Premier-Lieutenant  ved  det  vestindiske  Artillerie.  Jeg 
modtog  den  med  Glæde;  og  det  var  mig  især  kjært,  at 
den  kom  nu,  da  jeg  var  bleven  ansat  ved  et  Batterie  af 
4  Kanoner,  der  skulde  være  med  den  militajre  Com- 
mando, der  gik  til  Leirdahl  for  at  bringe  Almuen  til 
Lydighed.  Efter  Alt  hvad  jeg  vidste,  —  antog  jeg,  at 
bemeldte  Alinue  virkelig  skede  Uret;  derfor  kunde  ingen 
Commando-Tur  være  mig  mere  imod  end  denne,  som  jeg 
da  nu  heldigen  slåp  for.  — 


^  Etatsraad  Ove  Mailing,  i  1802  Deputeret  i  det  Kgl.  Vest- 
indisk-Guineiske  Rente-  og  Generaltoldkammer,  død  1829  som 
Geheiniestatsmimster.  Cfr.  Bricka:  Dansk  biografisk  Lexicon 
XL  p.  76. 

*  Justitsraad  Nils  Tønder  Lund,  i  1802  Kommitteret  1  det 
Kgl.  Vestindisk-Guineiske  Rente-  og  Generaltoldkammer,  død 
1809  som  Generaltoldkammer  deputeret.  Cfr.  Bricka:  Dansk 
biografisk  Lexicon  X,  p.  439. 


OM  BERGENS  BISPEDØ]\IME  I  MIDDEL- 
ALDEREN. 

AF 
DR.  LUDVia  DAAE. 

(Fortsættelse). 


VIII. 

Af  de  fire  norske  Bispestole^  som  bleve  ledige  un- 
der den  store  Mandedød,  var  Bergens  den,  der  snarest 
blev  besat.  Man  valgte  her  Kanniken  Gisbrekt  (1350), 
som,  da  Erkestolen  var  ledig,  fik  sin  Confirmation  af 
Nidaros  Dorakapitel  og  derpaa  blev  indviet  af  Saloraon 
af  Oslo,  den  eneste  gjenlevende  af  det  egentlige  Norges 
Biskopper. 

Biskop  Gisbrekt  kaldes  vistnok  i  de  islandske  Annaler 
,,engelsk  af  Herkomst"  (Enskr  at  kyni),  men  var  dog  vist- 
nok en  født  Nordmand,  ja  vel  endog  en  Nordmands  Søn,  thi 
al  Sandsynlighed  taler  aabenbart  for,  at  han  er  den  samme 
Gisbrekt  Erlendssøn,  der  flere  Gange  omtales  i  den 
nærmest  foregaaende  Tid.  I  1339  er  denne  Præst  ved 
Laurentskirken  i  Bergen^,  og  nyder  Godhed  af  Bjarne 
Erlingssøn^,  i  det  følgende  Aar  tillige  Kannik,  og  i  1341 
omtaler  Biskop  Haakon,  at  hans  „specielle  Klerk"  Gisbrekt 
staar  i  Begreb  med  for  sine  Studiers  Skyld  at  drage  til 
Paris  og  Orleans^.    Som  „speciel"  Klerk  hos  Haakon  har 


»    D.  N.  VII.  No.  122. 
«    D.  N.  VIII.  No.  124. 
«  D.  N.  I.  No.  273. 


OM  BERGENS  BISPEDØMME  I  MIDDELALDEREN. 


33 


Gisbrekt  maaskee  været  hvad  man  senere  kaldte  „Cants- 
ler"  ved  Bispens  Forretninger  og  aabenbart  staaet  høit  i 
hans  Yndest. 

Medens  Mandedøden  rasede,  havde  Gisbrekt,  inden 
ban  endnu  var  valgt  til  Biskop,  gjort  et  Løfte  om  en 
Pilegrimsreise  til  Apostlerne  Petri  og  Pauli  Grave  i  Rom. 
Efter  Valget  faldt  det  ham  ikke  bekvemt  at  indfrie  dette 
Løfte,  og  han  søgte  derfor  pavelig  Fritagelse  derfor.  En 
saadan  blev  ham  da  ogsaa  i  August  1351  tilstaaet,  men 
Clemens  VI  tilføiede,  som  sædvanligt  i  saadanne  Tilfælde, 
den  Betingelse,  at  Biskoppen  skulde  „til  det  hellige 
Lands  Hjelp-',  som  man  udtrykte  sig,  erlægge  en  Sum, 
svarende  til  Omkostningerne  ved  en  saadan  Reise.  Om- 
trent samtidig  søgte  og  fik  Biskoppen  fra  Paven  Tilladelse 
til  at  indvie  ti  uægtefødte  og  et  lignende  Antal  Mænd 
under  25  Aar  til  Præster  i  Stiftet,  da  det  efter  Mande- 
døden var  usædvanhgt  vanskeligt  at  faa  de  geistlige  Em- 
beder  besatte^.  I  den  samme  Sommer  deeltog  Gisbrekt 
i  et  Kirkemøde  i  Nidaros,  der  udstedte  en  lang  Række 
af  Bestemmelser,  sigtende  til  at  indskjærpe  Geistligheden 
et  rent  og  ustraflfeligt  Liv,  saasom  at  afholde  sig  fra 
Frilleliv,  ikke  at  være  fraværende  fra  sine  Menigheder, 
bære  sømmelig  Klædedragt,  undervise  Ungdommen  o.  s.  v., 
samt  at  fremme  Orden  i  Nonneklostrene,  befordre  Studier 
i  Ddlandet  o.  s.  v.  Medens  Biskoppen  var  i  Nidaros, 
udbetalte  Bergens  Capitel  en  Sum  i  Pavetiende  til  de 
romerske  CoUectorer,  som  endog  i  denne  sørgelige  Tid 
ikke  undlode  at  melde  sig,  men  Kannikerne  undskyldte 
sig  dog  ligeoverfor  disse  med,  at  den  store  Dødelighed 
ikke  havde  gjort  det  muligt  at  tilveiebringe  noget  større 
Beløb^. 


'    D.  N.  VIL  No.  230  a. 
»    D.  N.  I.  No.  327. 

Hist.  Tidsskr.  4  Række  2  Bind. 


34 


DR.  LUDVIG  DAAE. 


Vi  see  altsaa  Gisbrekt  i  fuld  TJdøvelse  af  den  bi- 
skoppelige Styrelse.  Men  ikke  desto  mindre  erfares  der, 
at  han  efter  nogle  Aars  Forløb  maa  have  frygtet  for, 
at  hans  Stilling  ikke  var  aldeles  sikker.  Den  hidtil  gjæl- 
dende  Eegel  havde,  som  vi  vide,  været  den,  at  kun  Erke- 
biskoppen  havde  at  søge  sin  Bekræftelse  ved  den  pave- 
lige Curie,  men  de  øvrige  Biskopper  igjen  hos  Erkebiskop- 
pen,  eller,  om  ingen  saadan  fandtes,  hos  Nidaros  Capitel. 
Men  netop  paa  denne  Tid  havde  de  avignonske  Paver 
begyndt  at  indblande  sig  ogsaa  i  alle  Bispestoles  Besæt- 
telse  og  at  fastslaa  en  Taxtsum  for  enhver  saadan,  der 
skulde  erlægges,  hvergang  Ledighed  indtraf.  Stavanger 
og  Oslo  Bispestole  vare  nylig  blevne  besatte  umiddelbart 
af  Paven  ved  saakaldt  Provision.  Dette  kan  have  gjort 
Indtryk  paa  Gisbrekt.  Han  henvendte  sig  nemlig  til  Pave 
Innoeents  VI  og  udtalte,  at  han  ikke  var  vis  paa,  om  ikke 
Paven  i  Formandens  levende  Live  havde  «forbeholdt  sig 
selv  Bispestolens  Beséettelse".  Paven  gav  et  meget  naa- 
digt  Svar,  hvorved  han  (28.  Mai  1354)  bekræftede  hans 
Bispeværdighed^.  Samtidig  havdie  ogsaa  Biskoppen  af 
Hamar,  Haavard,  der  ligeledes  havde  opnaaet  sin  Vær- 
dighed  uden  Henvendelse  til  Rom,  paa  lignende  Maade 
tilskrevet  Paven  og  fik  den  samme  naadige  Afgjørelse. 
Nogen  Afgift  blev  der  dog  ikke  Tale  om  for  nogen  af 
dem  ved  denne  Leilighed. 

Som  et  Minde  om  Gisbrekts  Virksomhed  som  Bi- 
skop kan  ansees  det  vigtige,  om  end  desværre  ikke  fuld- 
stændigt  bevarede  Kildeskrift,  der  nu  gjerne  benævnes 
«Borgens  Kalvskind",  til  hvilket  vi  senere  skulle 
vende  tilbage.  Dette  kunde  maaskee  tyde  paa,  at  han 
har  været  en  virksom  Mand,  skjønt  egentlig  ikke  meget 
vides  om  ham.     Leilighedsviis  see  vi,  at  han  1358  visite- 


»    D.  N.  VI.  No.  220. 


OM  BERGENS  BISPEDØMME  I  MIDDELALDEREN. 


35 


rede  i  Sogn,  der  ikke  siden  Mandedøden  havde  havt  Be- 
«øg  af  Biskoppen,  og  i  1365  paa  Vossevangen.  I  Rigets 
Anliggender  har  han  ogsaa  gjort  nogle  Reiser,  idet  man 
jfinder  ham  paa  Baahuus  1353. 

Hans  Dødsaar  kjendes  ei  med  fuld  Vished,  men 
tør  rimeligviis  sættes  til  1369,  og  i  ethvert  Fald  var  hsgi, 
hvilket  af  Eftermandens  Ddnævnelsestid  sees,  død  en  god 
Stund  før  dette  Aars  Udgang. 

Denne  Eftermand  blev  en  dansk  Mand,  Benedict, 
der  et  Sted  kaldes  mod  Tilnavnet  Ringstad  og  derfor  ri- 
meligviis har  været  fra  Ringsted  i  Sjelland.  Han  var 
kommen  til  Avignon  og  var  her  bleven  „Pavens  Capellan^' 
samt  „Poenitentiarius  de  Dacia''.  Til  Pavens  Sæde 
strømmede  nemlig  Personer  fra  alle  Lande  for  at  søge 
Absolution  i  visse  Paven  selv  forbeholdte  Tilfælde,  og  det 
blev  altsaa  nødvendigt  at  holde  Skriftefædre  af  forskjel- 
lige Nationaliteter  for  Sprogenes  Skyld.  En  Tid  havde 
man  forsøgt  at  lade  en  Tydsker  besørge  Nordboers  Skrif- 
temaal,  men  da  dette  viste  sig  umuligt,  havde  Paven,  efter 
Forestilling  fra  Sverige  (i  Tiden  1320 — 30),  ansat  egen^ 
Poenitentiarius  for  „Dacia^',  det  vil  i  Kirkesproget  sige 
de  tre  nordiske  Riger.  Det  var  stedse  danske  eller  sven- 
ske (vistnok  aldrig  norske)  Munke,  især  Dominicanere, 
der  opnaaede  denne  Stilling,  hvilken  af  Paven  lønnedes  med 
to  Dragter  om  Aaret,  der  hver  kostede  8  Gylden,  men 
vel  egentlig  levede  af  Skriftebørnenes  Gaver.  Deres 
-egentlige  Løn  blev  dog  en  Bispestol  i  et  af  Nordens 
Lande  efter  en  passende  Tjenestetid.  Saaledes  havde  lige 
efter  Mandedøden  en  svensk  Dominicaner  Sigfrid  faaet 
Pavens  Provision  først  til  Stavangers,  derpaa  til  Oslo 
Bispestol.  Benedict  Ringstad  sees  at  være  bleven  Poeni- 
tentiar  senest  1364  ^     Den  14.  Januar  1370  udnævntePa- 


*    Om  Poenitentiarierne  findes  gode  Oplysninger  i  L.  J.  Moltesen: 
De  avignonske  Pavers  Forhold  til  Danmark,  Kjøbenhavn  1896. 

3* 


36 


DR.  LUDVIG  DAAE. 


ven  ham  ved  Provision  til  Biskop  i  Bergen  ^  og  han  blev. 
kort  efter  indviet.  Dette  maa  være  skeet  før  8.  Marts  s. 
A.  Ved  denne  Tid  vare  allerede  de  fleste  af  det  catholske 
Europas  Bispestole  blevne  „taxerede^S  ^'  opførte  i  Pa- 
vens Bøger  med  en  bestemt  Sum,  der  skulde  betales 
dennes  Kammer  ved  hver  ny  Biskops  Udnævnelse,  men 
da  Bergens  Bispestol  ikke  fandtes  i  Bøgerne,  slåp  Bene- 
dict  fri  for  Afgift  Udnævnelsen  og  Indvielsen  fandt  ikke 
Sted  i  Avignon,  men  i  Rom,  fordi  den  daværende  Pave 
(Urban  V)  i  1367  havde  begivet  sig  tilbage  til  den  evige 
Stad,  hvor  han  ønskede  at  forblive  til  Stadighed,  hvilket 
dog  ikke  kom  til  Udførelse  dennegang^. 

Benedicts  Regjering  i  Bergens  Stift  blev  kun  af 
ganske  kort  Varighed.  Han  var  i  Juli  1370  kommen  til 
Norge  og  var  sammen  med  sin  Erkebiskop  Olaf  ved  et 
Rigsmøde  i  Marstrand.  Derfra  drog  han  til  Bergen. 
Man  tør  maaskee  formode,  at  Kong  Haakon,  der  stod  i 
saa  megen  Forbindelse  med  Danmark,  har  interesseret  sig 
for  denne  danske  Mands  Udnævnelse.  Benedict  viste  sig 
meget  imødekommende  ligeoverfor  Kongens  Capel,  Apostel- 
kirken.  I  et  udstedt  Brev  af  21.  Febr.  1317»  indrøm- 
mede  han,  at  en  af  dennes  Præster  maatte  øve  fuld  Sjele- 
sorg ikke  alene  over  hele  Kongsgaardens  Personale,  men 
ogsaa  over  andre  kongelige  Tjenere  og  Fremmede,  der 
maatte  komme  til  Bergen,  selv  om  de  ikke  holdt  til  i 
Kongsgaarden,  og  at  en  dertil  udvalgt  Præst  skulde  have 


S.  147  fgg.      Biskop  Haakon  havde  været  en  Ven  af  den  da- 
værende Poenitentiar,  Peder  Abc. 
D.  N.  VI.  No.  271. 

Storm,  Afgifter  fra  den    norske  Kirkeprovinds  (Aftryk  af  Uni- 
versitetets Festskrift  til  K.  Oscar  II.s  Regjeringsjubileum).     S, 
72,  120.     Annalemes  Beretning  om,    at  Benedict    skulde    være 
indviet  1371,  er  altsaa  urigtig. 
D.  N.  I.  No.  410. 


OM  BERGENS  BISPEDØMME  I  MIDDELALDEREN. 


37 


fuld  Absolutionsret  ligeoverfor  Apostelkirkens  Geistlighed, 
samt  endelig,  hrad  der  maaskee  er  det  interessanteste,  at 
alle,  der  vilde  gaa  i  Skole,  frit  kunde  vælge  mellem  Dom- 
kirkens og  Apostelkirkens  Skoler.  Heraf  erfares,  at  der 
dengang  gaves  to  Latinskoler  i  Bergen,  hvilket  sik- 
kert ikke  har  været  Tilfældet  i  nogen  anden  norsk 
Stiftsstad.  At  Apostelkirken  havde  faaet  sin  egen  Skole, 
var  sikkert  skeet  i  den  Hensigt,  at  man  i  den  vilde  op- 
lære  vordende  Klerke  til  Capellerne,  og  at  disse  allerede 
fra  den  tidlige  Ungdom  skulde  føle  sig  som  tilhørende 
disses  fra  den  øvrige  Kirke  afsondrede  Geistlighed. 

•  Mere  erfares  ikke  om  denne  Biskop.  Han  maa 
T^ære  død  allerede  1371,  og  nu  gav  hans  Capitel  sin  Har- 
me Luft  over  hans  Indrømmelser  til  Apostelkirken.  I 
Bispestolens  Copibog  blev  nemlig  lige  efter  hans  omtalte 
Privilegium  for  Apostelkirken  indført  en  Notits  paa  Latin, 
der  indeholdt,  at  „  Broder  Benedict  forestod  Kirken  et 
«neste  Aar  og  berøvede  Kirken  og  Capitlet  deres  Privi- 
legier, som  ovenfor  kan  sees,  og  hans  Gjerninger  vare 
imod  hans  Ed  og  døde  og  magtesløse"  ^. 

Atter  kom  en  dansk  Prædikebroder  og  en  pavelig 
Poenitentiarius  paa  Bergens  Bispestol,  nemhg  Jacob 
Jens s øn,  der  i  Avignon  havde  afløst  Benedict  i  dennes 
tidligere  Stilling  der.  Han  blev  af  Pave  Gregorius  XI 
provideret  til  Biskop  den  7.  April  1372^.  Om  Capitlet 
har  foretaget  noget  Valg,  erfares  ikke ;  det  heder  nemlig 
i  ProvisionsbuUen,  at  Paven  allerede,  før  Bispestolen  blev 
ledig,  havde  forbeholdt  sig  selv  at  besætte  den,  en  Tale- 
Tuaade,  der  er  staaende  i  den  Art  Pavebreve.  Sandsyn- 
ligviis    har  Jacob  her  vistnok  maattet  betale  Afgiften  til 


1   D.  N.  I.  No.  410. 
«    D.  N.  VII.  No.  285. 


38 


DR.  LUDVIG  DAAE. 


det  pavelige  Kammer,  skjønt  fuld  Vished  herfor  ikke  ha- 
ves, da  Obligationsbøgerne  for  denne  Tid  savnes  ^ 

Denne  Jacob  I  (1372 — 1401)  er  en  af  Bergens 
mærkeligste  Biskopper.  Han  s^^nes  at  have  været  en  from 
Mand  og  af  geistlig  Nidkjærhed.  Man  har  fra  ham  et 
i  1390  udsendt  Hyrdebrev  til  Bergens  Indbyggere,  der  er 
saa  interessant,  at  jeg  vil  gjengive  det  heelt: 

„Alle  Mænd,  som  dette  Brev  see  eller  høre,  indenlandske  og' 
udenlandske,  sender  Jacob,  ved  Guds  Naade  Biskop  i  Bergen,  Gudå 
og  sin  Hilsen  og  ligeledes  til  dem,  som  ere  i  syndigt  Levnet  og 
længe  have  været  det,  at  de  maa  komme  paa  den  Vei,  der  kan  føre 
dem  til  Himmeriges  evige  Glæde,  som  aldrig  tager  Ende.  Eder^ 
vore  allerkjæreste  Sønner,  nødes  vi  at  kundgjøre  om  det  urene  og 
syndefulde  Liv,  som  er  i  Bergen,  og  allermest  nu,  nemlig  Frilleliv,^ 
der  mere  øves  i  denne  lille  Stad  end  i  nogen  af  samme 
Størrelse  i  don  hele  Christenhed.  Derfor  komme  utallige 
Mennesker  i  Skade  baade  tilsøs  og  tillands  paa  Legem  og  Sjel,, 
ikke  alene  de,  som  forbryde  sig,  men  ogsaa  flere  med  dem,  og 
Jomfruer,  gode  Mænds  Døtre,  skjæmmes  og  vanhædres.  Og  dem, 
som  dette  gjøre,  kan  Ingen  afløse,  uden  Vi  selv  eller  de,  hvem  vi 
dertil  give  særlig  Fuldmagt  eller  Tilladelse.  Men  desværre  herpaa 
give  Faa  eller  Ingen  Agt.  Fremdeles  kommer  heraf,  at  det  hellige 
Sacrament,  som  er  Ægteskabets  Baand,  som  Gud  den  Almægtige 
indstiftede  i  Paradiset  mellem  Mand  og  Kvinde,  paa  det  at  man 
skulde  fly  ondt  Levnet,  foragtes  og  krænkes.  Herreder  lægges  der- 
ved øde,  og  alt  Landet  paadrager  sig  det  værste  Ord  og  slet 
Vanrygte. 

Fordi  Vi  ville  bevare  baade  vor  Sjel  og  deres,  som  ere  satte 
under  Os,  og  udføre  Embedet,  som  Os  bør  paa  den  hellige  Kirkes 
Vegne,  saa  gjøre  Vi  dem  herved  tredobbelt  Paamindelse,  at  de  lade 
af  fra  dette  syndige  Liv,  som  før  er  omtalt,  og  sætte  dem  som  før- 
ste Paamindelse   en  Frist  af  8  Dage,    som    anden  8  Dage   og   som 


Storm,  anførte  Sted.  Munch  (N.  F.  Hist.  Unionsp.  II.  S.  9) 
mener,  at  han  har  erlagt  120  Gylden,  som  ikke  er  troligt,  da 
Bergens  Bispestol  senere  kun  var  taxeret  til  33^8  eller  66*/» 
Gylden. 


OM  BERGENS  BISPEDØMME  I  MIDDELALDEREN. 


39 


tredie  8  Dage,  og  ville  de  da  ikke  efter  Loven  og  Kirkens  Ret 
aflade  derfra,  da  forbyde  Vi  ved  dette  vort  Brev  dem  og  deres 
Friller  at  tåge  Guds  Legeme,  og  forbyde  Vi  alle  Sognepræster  i 
Bergen  at  give  dem  vor  Herres  Legeme  næstkommende  Paaske, 
fordi  de  Mænd  og  Kvinder,  som  ligge  i  saadant  Levnet,  i  altid 
høiere  Grad  ere  tilbøielige  til  at  synde,  og  de  i  denne  Synd  aldrig 
kunne  gjøre  fuld  Skrifte  og  Bedring  fra  sine  Synder,  og  alt  godt, 
som  de  gjøre,  hjelper  dem  ikke  til  det  evige  Liv,  der  aldrig  tager 
Ende.  Og  befale  Vi  Dig,  Jon  Thordssøn,  at  Du  under  din  Lydig- 
hed  oplæser  dette  Brev  for  dit  Sognefolk  hver  Søndag  indtil  Paa- 
ske i  Korskirken.  Dette  Brev  er  gjort  i  den  ovennævnte  Stad 
Gregorii  Messeaften  i  Herrens  Aar  1390  under  vort  Tndsegl"*. 

Ogsaa  et  andet  Brev  (paa  Latin)  fra  denne  Biskop 
kj endes,  men  desværre  kun  ufuldstændigt.  Det  var  skre- 
vet til  en  Abbed  ved  Lysekloster  og  endte  med  de  from- 
me Ord:  „Gud  give  mig  en  sand  Hjertets  Sønderknu- 
selse  og  Forbedring  af  mit  Liv,  den  Helligaands  Trøst 
og  det  evige  Liv,  naar  Sjelen  skal  adskilles  fra  Legemet. 
Amen"  ^. 

Det  første  af  de  anførte  Breve  vidner  ganske  vist  om 
en  høi  Grad  af  sædelig  Pordærvelse  i  Bergens  By,  frem- 


D.  N.  IIL  No.  487.  Som  man  vil  forståa,  er  det  Exemplar, 
der  tilstilledes  Sognepræsten  i  Korskirken,  tilfældigviis  bevaret. 
Byens  øvrige  Sognepræster  have  naturligviis  faaet  en  lignende 
Befaling.  Den  nævnte  Præst  Jon  Thordssøn  var  en  Islæn 
ding,  der  1394,  efter  6  Aars  Ophold  i  Norge,  vendte  tilbage  til 
Island  (Annalerne,  S.  424). 

Dette  Fragment  er  bevaret  af  Absalon  Pederssøn  (Hist.-topogr. 
Skrifter,  udg.  af  G.  Storm,  S.  40).  Vistnok  tillægger  Absalon- 
Biskop  Jacob  i  Oslo  dette  Brev,  men  jeg  anseer  det  dog  for 
temmelig  vist,  at  det  tilhører  Jacob  I.  Absalon  har  ikke  havt 
Rede  paa,  at  der  var  to  Biskopper  af  Navnet  Jacob  efter  hin- 
anden  i  Bergen.  Jacob  II,  der  siden  kom  til  Oslo,  var  en.  helt 
igjennem  verdslig  Mand,  der  lidet  bekymrede  sig  om  Bergens 
Stift  og  neppe  har  skrevet  et  saadant  Brev. 


40  DR.  LUDVIG  DAAE. 

kaldt  uden  Tvivl  især  ved  de  tøilesløse  og  raa  tydske 
,,Pebersvendes^'  Færd.  Men  der  er  dog  Tegn  ogsaa  til, 
at  den  fromme  Biskop  har  kunnet  see  enkelte  Vidnesbyrd 
om  et  religiøst  Sind  i  sit  Stift.  Den  Vækkelse,  som  den 
hellige  Birgitta  havde  fremkaldt,  begyndte  nu  at  virke  i 
Norden.  Et  Exempel  herpaa  have  vi  i  en  from  Kvinde  fra 
Bergens  Stift. 

HendesNavn  var  Brynhild  Josephsdatter^,  og  hun 
tilhørte  en  velhavende  Æt  fra  Kaupanger  i  Sogn,  der  førte 
Vaabensegl  og  maa  have  været  en  Hirdmandsæt.  Hun  var 
ogsaa  beslægtet  med  den  rige  Æt  paa  Finnen  paa  Voss. 
Hendes  Fader  Joseph  Karlshovedssøn  havde  været  den  se- 
nere Drotsete  Øgmund  Finnssøns  Ombudsmand  i  Sogn  og  var 
1363  Lagmand  i  Bergen.  Sødskende  har  hun  neppe  havt, 
og  hun  arvede  desuden  Gods  fra  Frænder,  hvorved  hun 
samlede  Eiendomrae  paa  flere  Kanter  af  Landet  (og  især 
paa  Eker  og  Vestfold).  Brynhild  havde  været  gift,  da 
hun  kaldes  „Hustru"  (Benævnelse  for  fornemmere  Kviader, 
hvis  Mænd  dog  ei  vare  Eiddere)  *,  men  havde  længe  været 
Enke.  Hun  besluttede  at  blive  Nonne  i  Vadstena  Kloster 
og  indviedes  som  saadan  28.  Nov.  1389.  Denne  Indvielse 
foregik  med  mere  end  almindelig  Høitidelighed,  thi  foruden 
Klosterets  nærmeste  Foresatte,  Biskoppen  i  Linkoping, 
vare  ogsaa  tre  andre  svenske  Biskopper,  ja  endog  Dronning 
Margrete  selv  og  en  stor  Deel  af  Sveriges  Adel  just  til- 
stede i  Klostret.  Hun  tilbragte  5  Aar  i  dette  og  døde 
1394.  Vadstena-Klostrets  høist  interessante  Dagbog  be- 
mærker  om  hende,  at  hun  havde  gjort  Klostret  stort  Gavn*. 


Se  Registrene  til  D.  N.  B.  I— III. 

Sandsynligviis    hed   hendes    Mand    Valthjof  Baardssøn  (D.  N- 
II.  No.  411),  og  i  dette  Tilfælde  maa  hun   have  været  gift   to 
Gange  og  arvet  efter  sine  afdøde  Børn  af  første  Ægteskab. 
Diarium  Vadstenense,  ed.  Benzelius,  p.  6,  13. 


OM  BERGENS  BISPEDØMME  T  MIDDELALDEREN. 


41 


Sandsynligviis  har  hun  medbragt  betydelige  Gaver  ved 
sin  Optagelse^. 

I  April  1393  blev  Bergeii,  som  bekjendt,  hjemsøgt 
af  Vitaliebrødrene,  der  efter  en  haard  Kamp,  i  hvilken 
Befalingsmanden,  Jon  Darre,  blev  fangen,  endog  satte  sig 
i  ligefrem  Besiddelse  af  Byen.  Kampen  havde  især  staaet 
ved  Minoriterkirken  (nu  Domkirken),  og  Kirker  og  Klostre 
skulle  have  været  plyndrede,  uden  at  dog  noget  nærmere 
herom  vides.  Biskoppen  var  tilligemed  Lagmanden  og 
flere  andre  bleven  nødt  til  at  aflægge  Troskabsed  til  den 
fangne  Kong  Albrecht  af  Sverige,  men  gjorde  dog  det 
Forbehold  „om  han  var  Konge  med  Rette".  Ikke  længe 
efter  blev  Byen  dog  befriet.  At  Angrebet  gjentoges 
1395,  beror  paa  en  Misf orstaaelse  ^. 

I  1389  havde  Biskop  Jacob  været  tilstede  ved  det 
store  Rigsmøde  i  Helsingborg,  ved  hvilket  Erik  af  Pom- 
mern erkj endtes  som  Norges  Konge.  Det  er  klart,  at 
Biskoppen  har  været  i  særlig  Grad  vel  anskreven  hos 
Kongehuset,  thi  han  modtog  i  Helsingborg  (29.  Juni  1389) 
flere  Beviser  *paa  Dronning  Margretes  Godhed.  I  det  den 
Dag  udstedte  Brev*  omtales  den  Tjeneste  og  Troskab, 
som  han  har  viist  Pronningens  „Herre"  Kong  Magnus, 
hendes  Herre  Kong  Haakon  og  hendes  Sød  Kong  Olaf. 
Derfor  stadfæster  hun  tidligere  ham  meddelte  Privilegier 
og  gav  ham  derhos  nye  med  Hensyn  til  den  Handel  paa 
Island,  som  han  sees  at  have  drevet.  Han  skulde  derhos 
beholde  for  Livstid  Forleningen  med  Lindaas  og  Herdle 
Skibreder     uden     Afgift,    og    hans    Eftermænd     skulde 


Paafaldende  er  et  Diplom    af    1390    (D.  N.  II.  No.  518),    efter 

Jivilket  Hustru  Brynhild  skulde    have   været    paa  Vossevangea 

13.  Marts  s.  A. 

Norsk  hist.  Tidsskr.  3.  K.  IV,  28  fgg. 

D.  N.  IL  No.  514. 


42 


DK.  LUDVIG  DAAE. 


have  dem  i  10  Aar,  idet  paa  den  Maade  en  testamenta- 
risk Gave  af  hende  til  Domkirken  af  100  Mark  skulde 
afgjøres.  Ogsaa  i  1392  finde  vi  ham  sammen  med  Dron- 
ningen ved  et  Rigsmøde  i  Oslo. 

I  Februar  1400  finde  vi  Jacob  i  Danmark.  Man 
maa  tro,  at  Hensigten  med  denne  Eeise  har  været  at 
forhandle  om  sin  „Resignation",  thi  vist  er  det,  at  han 
ved  denne  Tid  har  givet  Afkald  paa  sin  biskoppelige  Stil" 
ling.  Han  er  derpaa  efter  nogen  Tids  Forløb  vendt  til- 
bage  til  Bergen,  hvor  han  22.  August  s.  A.  stadfæster 
et  Mageskifte  af  Kirkegods  i  Nordfjord.  Kort  efter  ud- 
stedte  Kong  Erik  (fra  Kalmar  8.  Sept.  1400)  et  Brev^ 
til  Almuen  i  Søndfjord,  hvorved  han  underretter  dem 
om,  at  han  har  forlenet  Biskop  Jacob  for  Livstid  med 
dette  Syssel  „for  den  Tjeneste  og  Huldskab,  som  vi  og 
vore  Forældre,  som  Konger  før  os  vare  i  Norge,  haver 
fundet  og  prøvet  hos  ham".  Det  er  tydeligt,  at  denne 
Naade  er  beregnet  paa  at  skulle  være  en  Forsørgelse  for 
ham  som  fratraadt  Biskop,  men  det  er  rigtignok  ikke 
utænkeligt,  at  Kongen  og  hans  Fostermoder  Margrete 
kunne  have  ønsket  den  nu  gamle  Mand  afløst  af  en  An- 
den, især  da  vi  see  Eftermanden  at  være  en  i  deres  Tje- 
neste stærkt  benyttet  Mand.  Jacob  har  levet  i  Bergen 
endnu  i  lang  Tid,  og  han  oplevede  at  see  endog  sin 
anden  Eftermand  paa  Bispestolen,  thi  saa  seent  som  19. 
August  1409  deeltager  „Jacob  af  Guds  Naado,  som  Bi- 
skop var  i  Bergen"  i  en  Domsafsigelse  i  Stiftsstaden. 
Han  var  jo  før  sin  Ophøielse  Prædikebroder,  og  muligens 
kan  han  have  tilbragt  sine  sidste  Leveaar  hos  Bergens 
Dominicanere  ved  det  nuværende  Buntlabo,  skjønt  rigtig- 
nok Forleningen  med  Søndfjord  ikke  synes  at  tale  for  en 
saadan  Formodning. 


1   D.  N.  II.  No.  505. 


OM  BERGENS  BISPEDØMME  I  MIDDELALDEREN, 


45 


Jacob  I.s  Eftermand  var  hans  Landsmand  og  Navne 
Jacob  II  (Knutssøn),  som  jeg  bestemt  antager  er  den 
samme  Jacobus  Canuti  de  BosMldis,  der  1391  indskreve^ 
som  Studerende  ved  Prags  Universitet^.  Han  var  siden 
Kannik  i  Roskilde,  i  hvilken  Stilling  han  findes  5.  Marts- 
1400.  Et  Aar  senere  er  han  i  Rom,  hvor  han  (4.  April 
1401)  vedtager  at  betale  Afgift  i  Anledning  af  sin  pave- 
lige Udnævnelse  til  Bergen.  Han  slåp  med  at  betale  den 
forholds^iis  ringe  Sum  af  33^/8  Gylden  2.  Til  Sammen- 
ligning kan  anføres,  at  Erkestolen  i  Nidaros  var  taxeret 
til  en  Afgift  af  800  fl.,  Oslo  Stift  til  500,  Stavangers  til 
250,  kun  Hamars  stod  ligesom  Bergens  med  en  paafal- 
dende  ringe  Taxtsum.  Det  kan  altsaa,  som  let  forstaaes,. 
fra  Taxtsummen  ingenlunde  gjøres  nogen  Slutning  med 
Hensyn  til  Bispedømmenes  virkelige  Indtægter.  Et  si- 
krere Vink  herom  haves  derimod  fra  1345,  da  Norges  Bi- 
skopper  i  Fællesskab  skulde  yde  et  Bidrag  til  en  Sen- 
delse til  Basel.  De  enedes  da  om,  at  Erkebispen  og: 
Biskoppen  af  Oslo  hver  skulde  yde  6  Pund,  Biskopperne^ 
af  Bergen  og  Stavanger  hver  4  og  Biskoppen  af  Ha- 
mar 3^. 

At  den  nye  danske  Biskop  har  havt  Dronning  Mar- 
grete at  takke  for  sin  Ophøielse,  er  vistnok  ikke  tvivl- 
somt,  medens  Benedict  og  Jacob  I,  skjønt  danske  af  Fød- 
sel, maaskee  snarere  ere  komne  frem  ved  Pavens  egen 
Naade,  da  de  jo  begge  havde  været  i  hans  umiddelbare 
Tjeneste  i  Avignon.  Der  er  al  Grund  til  at  tro,  at  Ja- 
cob II  har  været  en  i  verdslige  Anliggender  meget  brug- 
bar  Mand,    men    for  Bergens  Stift  var  han  sikkert  ingen 


*    L.  Daae,  Matrikler  o.  s.  v.,  S.  7. 
2    Storm,  Afgifter  o.  s.  v.,  S.  120. 
8    D.  N.  IV.  No.  293. 


44  DR.  LUDVIG  DAAE. 

heldig  Biskop,  og  hans  Ansættelse  er  et  af  de  mange 
Vidnesbyrd  om,  at  Dronning  Margrete,  hvor  ivrig  hun 
-end  iagttog  alle  kirkelige  Forskrifter,  og  hvor  gavmild 
hun  var  mod  Kirken  (rigtignok  især  den  danske),  stundom 
har  benyttet  sin  Indflydelse  hos  Paven  paa  en  lidet  prise- 
lig Maade,  hvor  det  gjaldt  at  faa  Bispestole  i  Norge, 
Island  og  Sverige  besatte  med  hendes  egne  Yndlinger  og 
Tjenere.  For  nogen  Tid  tilbage  havde  hun  faaet  anbragt 
en  dansk  Adelsmand  Nils  Rusare  paa  Nidaros  Erkestol, 
«om  i  sin  fire-  eller  femaarige  Regjeringstid  kun  aflagde 
et  kort  Besøg  ved  sit  Sæde  for  at  bortføre  dettes  Kleno- 
dier til  Danmark  og  derpaa  ikke  mere  viste  sig.  Fuldt 
saa  let  tog  muligens  ikke  Jacob  II  sit  Bispeembede,  men 
medens  der  ei  kan  paavises  et  eneste  Spor  til  hans  Virk- 
somhed  i  Bergen,  finder  man  ham  idelig  tilstede  i  Dan- 
mark eUer  undertiden  ogsaa  Sverige,  aabenbart  i  Dron- 
ningens og  Kong  Eriks  Tjeneste.  I  Febr.  1404  var  han 
i  Norrkoping^,  hvorfra  han  maa  være  dragen  til  Bergen. 
Da  Dronning  Margrete  i  Slutningen  af  samme  Aar  med- 
gav Kong  Erik  en  udførlig  Instruction  for  den  eneste 
Reise,  denne  Konge  som  voxen  Mand  har  gjort  i  Norge, 
tales  der  i  denne  om  den  Gang,  Jacob  „  senest"  havde 
været  hos  hende*.  Han  havde  da  faaet  Paalæg  om  at 
tilbagekalde  forskjellige  i  Norge  udstedte  Privilegier  især 
for  Fart  til  Island.  I  det  følgende  Aar  1405  fandt  en 
«tor  Sammenkomst  Sted  i  Bergen,  og  navnlig  var  der 
«aamange  Bisper  samlede,  at  en  islandsk  Biskop,  Vilkin, 
som  just  døde  der,  blev  fulgt  til  Graven  af  den  nylig 
tiltraadte  Erkebiskop  og  syv  andre  Biskoper  fra  Norge 
og   Skatlandene.      Man  havde   nemlig  ventet  Kong  Eriks 


*    Udvalg  af  danske  Diplomer  ved  Molbech  og  Petersen,  pag.  178. 
«    D.  X.  XI.  pag.  103. 


OM  BERGENS  BISPEDØMME  I  MIDDELALDEREN. 


45 


Brud,  Philippa  af  England,  som  dog  ei  kom  før  i  det 
følgende  Aar  og  da  neppe  lagde  Veien  om  Norge.  Kong 
Erik  selv  kom  derimod  ikke  til  Bergen.  Margrete  havde 
ikke  fundet  det  passende,  at  han  skulde  „føre  hende  om 
Land  med  sig".  Hvorlænge  nu  Jacob  II  er  bleven  i  sit 
Stift,  er  uvist,  men  22de  Sept.  1406  finde  vi  ham  paany 
i  Danmark  (Kallundborg),  og  han  kom  nu  sikkert  aldrig 
mere  til  Norge.  Vi  finde  ham  i  1406  og  1407  snart  i 
Kallundborg,  snart  i  Slagelse  og  snart  i  Ribe.  Endnu 
den  10de  Sept.  1407  kaldes  han  Biskop  af  Bergen^  men 
inden  Aarets  Udgang  var  han  bleven  Biskop  af  Oslo^r 
Sandsynligviis  har  hans  gamle  Eormand  i  hans  Fravæ- 
relse udført  saadanne  Forretninger,  der  krævede  en  viet 
Biskop. 

De  romerske  Obligationsbøger  mangle  for  disse  Aar^ 
og  man  har  ikke  nogen  bestemt  Efterretning  om  hans- 
Udnævnelsesdag  til  Oslo.  Her  levede  han  til  omtrent 
1420.  Hans  sandsynlige  Dygtighed  i  verdslige  Anliggen- 
der og  Kongehusets  Yndest  bevirkede,  at  han  tillige  blev 
Norges  Kantsler,  hvilket  Embede  nu  for  en  Tid  skiltes 
fra  Mariakirkens  Provsti.  Han  blev  ogsaa  i  1415  i  For- 
ening med  den  bekjendte  Eidder  og  Rigsraad  Hr.  Endrid 
Erlendssøn  af  Losna  sendt  i  et  Gesandtskab  til  England^. 
Han  stiftede  og  doterede  Hellig-Legems  Alter  i  Oslo  og  gav 
der  Gaver  til  Kannikernes  Commtine  for  sin  Sjel.  Ogsaa  i 
sit  gamle  Hjem  i  Roskilde  havde  han  sikret  sig  en  Aartid^^ 


Dette   Jacobs    Itinerarium  fremgaar  af  Molbechs   og  Petersens- 
nys   citerede    Udvalg    af    Bipl.    (en    meget    sjelden    Bog),    S, 
331—369. 
Dipl.  Island. 

Endnu  Keyser  (Kirkehist.  II,  950)  har  ligesom  alle  ældre  Histo- 
rikere, ikke  indseet,  at  der  har  været  to  Jacober  paa  Bergen» 
Bispestol,  men  anseet  dem  for  en  og  samme  Person  og  troet^ 
at  Biskop  Jacob  af  Oslo  var  kommen  derhen  umiddelbart  fra 
Roskilde. 


46  DR.  LUDVIG  DAAE. 

IX. 

Efter  tre  danske  Biskopper  i  Bergen  møde  vi  nu 
omsider  igjen  en  Nordmand  og  det  vistnok  en  indfødt 
Bergenser  i  Aslak  Bolt.  Man  har  en  Beretning  i  de 
islandske  Annaler  ora,  at  Aslak  først  skulde  være  bleven 
„viet"  til  Oslo  Bispestol  1407  efter  den  udmærkede  Biskop 
Eystein  Aslakssøns  Død,  men  at  Margrete,  der  undte  en 
dansk  Mand  dette  indbringende  Stift,  lod  ham  bytte  med 
Jacob  II.  Som  jeg  paa  andet  Sted^  har  paaviist,  er 
denne  Fortælling  lidet  sandsynlig.  Det  visse  er  kun,  at 
Aslak  gjorde  sin  Indtrædelse  i  Bergens  Domkirke  Søn- 
dagen 10de  Januar  1408. 

Aslak  Bolt  var  af  adelig  Stand  og  førte  samme 
Yaaben  som  den  i  det  sønden^eldske  meget  fremtrædende 
Pamilie  Bolt,  men  det  har  hidtil  ikke  lykkedes  nærmere 
at  paavise  hans  Slægtskab  med  denne.  Bans  Fader  hed 
Harnikt  Henningssøn  og  boede  i  Bergen,  hvor  han  drev 
Handelsforretninger  og  havde  Skibe  i  Søen.  I  1389  var 
han  Raadmand  i  Bergen^.  Han  eiede  ogsaa  Jordegods, 
nemlig  Geralestad  i  Nordfjord  med  underliggende  Gaarde. 
Hans  Hustru  Sigrid  var  Datter  af  Ridderen  Hr.  Otte 
S vaies søn  Rømer,  en  meget  anseet  Mand,  der  i  sin 
Tid  var  Befalingsmand  i  Bergen,  og  deeltog  i  Calmar- 
mødet  1397.  Aslak  Bolts  Pødselstid  er  ubekjendt,  men 
l^n  neppe  have  faldet  senere  end  i  Syttiaarene  af  det 
fjortende  Aarhundrede.  Om  hans  Studier  vides  intet^  og  hvad 
man  først  erfarer  om  ham  (i  en  Optegnelse  i  hans  endnu 
bevarede  Bibel),  er,  at  han,  uvist  i  hvilken  Egenskab,  har 
været  i  Erik  af  Pommerns  Tjeneste.  Maaskee  har  han 
været  ansat  i  Cancelliet  i  Oslo.  Han  havde  som  yngre 
Mand  to  Børn,  Datteren  Gyrid,  gift  først  med  en  Raad- 


^   En  Krønike  om  Erkebiskoperne  i  Nidaros  S.  144. 
'^    Udv.  af  Diplomer  ved  Molbeeh  og  Petersen  S.  19. 


OM  BERGENS  BISPEDØMME  I  MIDDELALDEREN. 


47 


mand,  senere  med  en  Lagraand  i  Oslo,  samt  en  Søn  Sig- 
urd, der  var  Præst  paa  Jevnaker.  Dette  taler  yderligere 
for,  at  han  har  opholdt  sig  søndenfjelds.  Maaskee  har 
han  virkelig  været  valgt  til  Biskop  af  Oslo  Capitel,  for- 
inden  han  blev  Biskop  i  Bergen,  men  der  er  ingen  Grund 
til  at  antage,  at  Dronningen  har  havt  noget  imod  ham, 
om  hun  end  har  foretrukket  Jacob  til  Oslo  BispestoL 
Som  født  Vestlænding  og  som  Besidder  af  Jordegods  i 
Bergens  Stift  har  Aslak  maaskee  selv  ligesaa  gjerne  eller 
hellere  villet  være  Biskop  i  Bergen. 

Som  selvskreven  Rigsraad  deeltog  han  i  forskjellige 
Eigsmøder  i  og  udenfor  Norges  Grændser.  Vinteren  1416 
— 1417  tilbragte  han  i  Danmark,  hvor  man  finder  ham 
som  Deeltager  i  de  Forhandlinger,  ved  hvilke  Kong  Erik 
tvang  Roskilde  Biskop  til  at  afstaa  Kjøbenhavns  By  til 
Kronen.  Aar  1420  var  han  i  Danmark;  vi  finde  ham 
dennegang  i  Vestenskov  paa  Laaland,  hvor  Kongen 
overdrog  Orknøernes  Biskop  ogsaa  den  verdslige  Besty- 
relse af  Øerne.  1426  deeltog  han  i  Bergen  i  de  Forhand- 
linger med  Skotland,  der  vel  førte  til  et  fornyet  Løfte 
fra  dette  Riges  Side  om  at  betale  den  Norge  ifølge  Fre- 
den i  Perth  tilkommende  Afgift,  men  uden  at  Løftet 
nogensinde  opfyldtes. 

Augustin  er  klostret  paa  Engen  i  Bergen  havde  længe 
været  i  dybt  Forfald.  Dets  Midler  vare  forvendte  til 
ulovligt  Brug,  og  stundom  havde  det  ingen  Forstandere 
havt,  i  de  sidste  Aar  kun  en  eneste  regulær  Kannik. 
Aslak  besluttede  da  at  søge  dets  Eiendomme  anvendte  i 
et  andet  Øiemed,  nemlig  til  at  skaflfe  Capitlet  en  Archi- 
diaconus.  Hertil  fik  han  1425  paveligt  Samtykke,  og  den 
nye  Værdighed  vedblev  at  beståa  indtil  den  romerske 
Kirkes  Undergang  i  Norge. 

Det  mærkeligste  Træk  fra  Aslaks   Tid  i  Bergen  og 


48 


DR.  LUDVIG  DAAE. 


et  af  de  mærkeligste  i  Stiftets  Historie  overhoved  er  imid- 
lertid Striden  om  Munkelivs  Kloster.  Den  giver  et 
eiendommeligt  Tidsbillede  fra  den  senere  Middelalder. 

Vi  have  hørt,  at  Munkelivs  Kloster  var  stiftet  un- 
der Kong  Eystein  Magnussøn.  Det  var  altsaa  nu  tre 
hundrede  Aar  gammelt.  Flere  af  dets  Abbeder  havde 
været  ansete  Mænd,  og  navnlig  havde  Erik  (i  den  anden 
Halvdel  af  det  trettende  Aarhundrede)  ogsaa  spillet  en 
politisk  Rolle.  Klostrets  endnu  bevarede  Brevbog  viser, 
at  Jordegodset,  som  jevnlig  voxte,  har  været  betydeligt, 
skjønt  det  ogsaa  her  gjelder  at  vogte  sig  for  overdrevne 
Forestillinger  om  de  geistlige  Stiftelsers  Indtægter.  Fire 
andre  Klostre  vare  senere  fremstaaede  i  Bergen :  Nonne- 
seter,  det  ovennævnte  Augustinerconvent  ved  Jonskirken, 
Dominicanernes  og  Franciscanernes  Klostre.  Det  vilde 
være  høist  interessant  at  have  en  sikker  Kundskab  om, 
hvor  talrigt  det  Personale  af  Munker  og  Nonner  var, 
der  saaledes  var  samlet  i  Bergen.  Men  i  den  Henseende 
ere  Kilderne  meget  sparsomme.  Man  erfarer,  at  ved  et 
Abbedissevalg  i  Nonneseter  1320  stemte  17  Nonner  paa 
en  Søster,  16  paa  en  anden  og  1  paa  en  tredie,  medens 
1  Nonne  undlod  at  stemme.  Tilsammen  var  der  altsaa 
mellem  30  og  40  Nonner.  Ora  dette  Tal  siden  er  for- 
riget eller  formindsket,  kan  ikke  siges.  For  de  øvrige 
Klostres  Vedkommende  vides  i  denne  Henseende  Intet, 
uden  hvad  vi  nedenfor  skulle  høre  om  Munkeliv  i  dets 
Forfaldstilstand.  Ogsaa  om  Klostrene  udenfor  Bergen 
vides  saare  lidet;  man  seer  dog,  at  Dominicanerklostret  i 
Oslo  i  1463  havde  11  Munke  foruden  Prioren.  Sandsyn- 
ligviis  har  det  hele  Antal  af  egentlige  Klosterfolk  (ind- 
viede  Munke  og  Nonner)  i  Bergen  ikke  været  større, 
snarere  endog  mindre  end  100,  men  det  maa  vel  erin- 
dres, at  hertil  kommer  et  betydeligt  Antal  dels  af  Tjeneste- 


OM  BERGENS  BISPEDØMME  I  MIDDELALDEREN. 


49 


folk,  dels  af  saakaldte  „Proventfolk",  det  vil  sige  Perso- 
ner, der  uden  at  aflægge  Ordensløfte  opholdt  sig  i  Klo- 
strene og  nød  Forsørgelse  der  for  en  i  Regelen  en  Gang 
for  alle  forud  erlagt  Betaling. 

Et  særeget  Træk,  hvorpaa  man  hidtil  ikke  har  været 
tilstrækkelig  opmærksom,  men  som  dog  med  Lethed  lader  sig 
paavise  ved  sikre  Vidnesbyrd,  er,  at  den  bergenske  Klo- 
sterverden  efterhaanden  var  bleven  i  høi  Grad  unational. 
Tydske  Elementer  havde  gjort  sig  mærkbart  gjeldende. 
Det  vil  fremgaa  allerede  af  de  mange  fremmede  Navne,  som 
nedenfor  ville  blive  opregnede.  Ligesom  den  tydske  Han- 
•delscoloni  paa  Bryggen  tråk  efter  sig  hele  Skarer  af  tydske 
Haandverkere,  saaledes  hidførte  den  ogsaa  tydske  Munke. 
Hvor  raa  og  brutale  de  hanseatiske  Pebersvende  vare, 
havde  de  dog  en  Art  overtroisk  Trang  til  en  Art  geistlig 
Trøst  af  Landsmænd^.  Man  vilde  midt  i  sit  syndige  Liv 
-dog  paa  en  Maade,  for  at  tale  i  Kjøbmandsstil,  assurere 
«ig  for  det  andet  Liv.  Man  mærker  noget  lignende  ogsaa 
paa  en  anden  Kant  af  den  hanseatiske  Verden,  nemlig 
ved  Skanør  og  Falsterbod  i  Skaane,  hvor  det  aarlige 
Sildefiskeri  samlede  utallige  tydske  Kjøbmænd  og  Søfolk. 
Man  saa  der  i  Fisketiden  „Munke  i  Mængde,  der  løb 
om  med  sine  flytbare  Altere",  messede  og  gav  Aflad. 
Ja  endog  et  fast  Graabrødrekloster  havde  de  faaet  i  Stand 
der.  Men  ligesom  i  Bergen  florerede  ogsaa  der  de  be- 
rygtede  Huse  endnu  mere,  end  disse  Andagtsøvelser. 

Tydskerne  have  altsaa  trængt  sine  Landsmænd  ind 
i  de  norske  Klostere,  og  tydske  Tiggermunke  streifede 
derfor  om  i  de  norske  Bygder.  Stundom  ansattes  de  ogsaa 
ligefrem  som   Præster,  især  vistnok  ved  Fiskeværene  i  de 


*  Det  er  ganske  paafaldende,  hvor  hyppig  Bergefarere  i  sine 
Testamenter  betænkte  Kirker  og  Klostre  i  Bergen.  Se  herom 
Bruns,  Die  Liibecker  Bergenfahrer.     Berlin  1900. 

Historisk  Tidsskrift.     4  Bække  2  Bind.  4 


50 


DR.  LUDVia  DAAE. 


nordlige  Egrie,  hvor  Hanseaternes  Handel  dengang  be- 
viislig  fremkaldte  en  voxende  Befolkning  og  nye  Kirker. 
Da  saaledes  et  venetiansk  Skibsmandskab  i  1432  forvil- 
dede  sig  op  til  Røst  i  Lofoten,  fandt  Italienerne  der  en 
havesyg  tydsk  Dominicanpr  som  Præst. 

Vi  have  allerede  leilighedsviis  berørt,  at  Birgittiner- 
ordenens  Stiftelse  strax  vakte  Opsigt  ogsaa  i  Norge  og: 
nævnt  en  mærkelig  Kvinde  fra  Bergens  Stift,  der  hørte- 
til  de  første  Nonner  i  Vadstena.  Vi  skulle  nu  høre,  paa 
hvilken  Maade  Ordenen  opnaaede  at  faa  et  Kloster  i  vort 
Land. 

Ogsaa  Munkelivs  Kloster  befandt  sig  i  Begyndelsen 
af  Aarhundredet  i  Forfald  og  Nedgang.  Vitaliebrødrenes. 
Plyndringer,  der  ogsaa  synes  at  have  gaaet  ud  over  Klo- 
strene, tør  muligens,  hvad  der  siden  antydedes,  have  havt 
nogen  Deel  deri,  men  vist  er  det,  at  man  var  nødt  til 
at  sælge  af  Jordegodset,  og  i  1399  havde  man  maattet 
gribe  til  den  Udvei  at  skafife  sig  et  paveligt  Afladsprivi- 
legium.  Da  nu  i  1406  Abbeden,  Jon,  blev  Biskop  i 
Skaalholt,  udnævnte  Pave  Innocentius  VII  (24de  Mai 
1406),  da  Embedet  var  blevet  „ledigt  ved  Curien"  og 
altsaa  faldt  ind  under  hans  umiddelbare  Besættelse,  til 
hans  Eftermand  en  pi:æsteviet  Munk  i  St.  Andreae  & 
Gregorii  Benedictinerkloster  i  Rom.  Denne  Mands  Nava 
var  Stein  Steinarssøn.  Allerede  i  et  tidligere  Skrift*' 
havde  jeg  udtalt  den  bestemte  Formodning,  at  denne  Mand 
var  en  Svenske,  og  herpaa  har  jeg  senere  faaet  fuld  Be- 
kræftelse  gjennem  de  i  den  sidste  Tid  fremdragne  Docu- 
menter  fra  Vaticanets  Archiv. 

Stein  sees  snart  —  hvis  han  ikke  maa^kee  allerede^ 
før  sit  romerske  Ophold  har  havt  dem  —  at  have  knyttet 


^  Symbolae  ad  hist  eccl.  p,  36. 


OM  BERGENS  BISPEDØMME  1  MIDDELALDEREN.  51 

Forbindelser  med  Dronning  Margrete,  som  hvis  Fuld- 
mægtig  han  1409  var  tilstede  i  Lubeck^.  Allerede  Aaret 
i  Forveien  havde  han  skaffet  Klostret  et  Beskyttelsesbrev 
fra  Kong  Erik,  og  man  seer  ham  i  den  følgende  Tid  at 
optræde  som  en  meget  energisk  Bestyrer  og  Forsvarer 
af  Klostrets  Gods.  Hans  øvrige  Arbeider  i  denne  Ret- 
ning havde  imidlertid  til  Hensigt  at  skabe  et  saa  rigt 
Grundlag,  som  muligt,  men  ikke  til  den  gamle  Benedic- 
tinerordens  Bedste.  Hvad  han  vilde,  var  at  gjennemføre 
en  Omdannelse  af  Munkeliv  til  et  Kloster  for  den  fra 
hans  Fødeland  udgaaede  Birgittinerorden.  Derfor 
søgte  han  lidt  efter  lidt  at  formindske  sine  Brødres  Antal, 
saa  meget  som  muligt.  Han  besatte  ikke  de  Pladse,  som 
bleve  ledige  ved  Dødsfald,  og  det  paastodes  høirøstet,  at 
han  endog  med  Vold  drev  Munke  bort  fra  Munkeliv. 

Kongehuset  begunstigede  som  bekjendt  den  nye 
Orden,  i  hvis  Søsterkreds  Dronning  Margreta  og  derefter 
ogsaa  Dronning  Philippa  selv  lode  sig  optage,  og  det 
interesserede  sig  varmt  for,  at  nye  Birgittinerklostre 
niaatte  blive  anlagte  i  Danmark,  Norge  og  Udlandet. 
Men  Birgittas  Klosterregel  med  dobbelte  og  talrige  Con- 
venter  (baade  Brødre  og  Søstre)  krævede  nødvendigviis 
store  Midler,  større  vistnok  end  nogen  anden  i  Norden 
indført  Orden.  I  det  rigere  Danmark  fandt  man  Raad 
til  at  faa  Birgittinerklostre  anlagte  i  Maribo  paa  Laaland 
og  siden  i  Mariager  i  Jylland,  og  Finland  fik  et  eget 
Kloster  af  samme  Orden  i  Naadendal.  I  Norge  var  ikke 
at  tænke  paa  noget  saadant.  Der  maatte  man  altsaa  gribe  til 
at  give  Birgittinerne  et  Kloster  paa  en  ældre  Ordens  Be- 
kostning, og  Stein  rakte  her  Haanden.     Men  det  viste  sig, 


Liibisches  Urkundenbuch  V.  259. 

4* 


52 


DR.  LUDVIG  DAAE. 


at  han  og  hans  Venner  ikke  naaede  dette  Maal  let  eller 
hurtigt.     Det  kostede  langvarige  Anstrengelser. 

Allerede  omtrent  1412  skulle  Birgittinere  have  ind- 
fundet  sig  i  Bergen  for  at  tåge  Stedet  i  Øiesyn  og  gjøre 
sig  bekjendt  med  Forholdene.  De  maa  da  formodentlig 
have  fundet  sig  tilfreds  med  Udsigten  til  her  at  grunde 
et  nyt  Hjem  for  sin  Orden,  ja  nogle  af  dennes  Medlem- 
mer synes  strax  at  have  slaaet  sig  ned  i  Bergen  for  Alvor. 
Det  gjaldt  da  at  opnaa  høieste  Samtykke  til  Klosterets 
Omdannelse  og  Overgang  fra  den  gamle  Orden  til  den 
nye,  men  en  saadan  Bestemmelse  maatte  søges  hos  Paven. 
Det  var  i  Schismaets  Tid,  da  der  var  tre  Paver  paa  en 
Gang,  men  den  berygtede  Johan  XXIII  var  den,  under 
hvis  Obedients  de  nordiske  Riger  befandt  sig.  Hans 
Magt  stod  imidlertid  paa  svage  Pødder,  og  han  havde, 
tvungen  dertil  af  Keiser  Sigismund,  maattet  tillyse  et  Con- 
cilium  i  Costnitz.  Snart  afsatte  dette  ham  og  tog  fore- 
løbig  Kirkens  øverste  Styrelse  i  sin  egen  Haand.  Abbed 
Stein  begav  sig  derfor  selv  til  Costnitz,  idet  han  mødte 
som  TJdsending  fra  Kong  Erik  og  tillige  for  Linkoping 
Stift  i  sit  Fødeland  Sverige,  det  Stift,  i  hvilket  Vadstena 
Kloster  laa. 

Det  sees  ogsaa  virkelig  af  H.  v.  d.  Hardts  store 
Verk  om  dette  Concilium,  at  Stein  der  fremsatte  Forslag 
ora  sit  Klosters  Overgang  til  Birgittinerne,  men  ikke,  om 
Conciliet  har  tåget  Sagen  under  Behandling.  Birgittinerne 
havde  ogsaa  baade  paa  denne  Tid  og  senere  mange  Mod- 
standere,  der  ikke  uden  Føie  fandt  Indretningen  med  for- 
enede Munke-  og  Nonne-Conventer  saare  uheldig.  Stein 
fik  altsaa  ikke  udrettet,  hvad  han  vilde,  paa  Reisen.  Alle- 
rede inden  Kirken  i  Martin  V.  igjen  havde  faaet  en  af 
Alle  erkjendt  Pave,  var  han  vendt  tilbage,  da  man  finder, 
at  han  i  April  1417  er  tilstede  først  i  Skara  og   derpaa 


OM  BERGENS  BISPEDØMME  I  MIDDELALDEREN. 


53 


i  Vadstena  som  Kong  Eriks  Procurator  ved  Porhand- 
lingerne  om  tre  svenske  Helgeners  Canonisation,  hvilken 
Oonciliet  ikke  havde  villet  fastslaa  uden  forudgaaende 
Undersøgelser  af  deres  Hellighed  og  Jertegn^. 

Imidlertid  var  Biskop  Aslak  bleven  vunden  for  Sa- 
gen. Maaskee  har  det  personlige  Bokjendtskab  med  Bir- 
gittinerne i  Maribo,  som  han  maa  formodes  at  have  gjort  - 
i  Sommeren  1420  (han  vides  nemlig  da  at  have  været 
paa  Laaland),  tiltalt  ham.  Sikkert  er,  at  han  i  Septem- 
ber s.  A.  i  Forening  med  sit  Capitel  skrev  til  Pave 
Martin  og  udtalte,  at  „hele  Folkets  Hu"  stod  til  den 
nye  Orden,  og  at  Munkeliv  Benedictinerkloster,  i  hvilket  der 
nu  kun  fandtes  en  Munk  tilbage  foruden  Abbeden,  var 
næsten '  øde,  hvorfor  Kongen,  Rigsraadet  og  den  menige 
Almue  alle  ønske  Benedictinerconventet  afskaffet  og  Klostret 
overladt  Birgittinerne.  To  andre  Biskopper,  der  just  vare 
tilstede,  Arnbjørn  af  Hamar  (der  indtil  for  kort  Tid  siden 
havde  været  Provst  ved  Bergens  Apostelkirke)  og  Arne  af 
Skaalholt,  sluttede  sig  ligeledes  varmt  til  Aslaks  Fore- 
stilling. Denne  selv  med  Capitelet  og  Abbeden  udstedte 
kort  efter  et  formeligt  Vidnesbyrd  om,  at  de  vare  villige 
til  at  overlade  Munkeliv  til  Birgittinerne  fra  Maribo. 
Fra  dette  Kloster  skulde  altsaa  den  nye  Stiftelse  i  Bergen 
udgaa,  den  skulde  være  en  „Datter  af  Maribo". 

Den  ufortrødne  Abbed  Stein  bragte  strax  disse 
Breve  ned  til  Kong  Erik.  Denne  i  Almindelighed  ilde 
omtalte,  men  i  flere  Henseender  uretfærdig  bedømte  Konge, 
har  ganske  vist  i  Kirkens  Historie  med  Føie  været  dadlet, 


Stein  var  10de— 2ode  April  1417  i  Skara  og  28de  April  s.  A. 
i  Vadstena.  Som  Dommere  i  Spørgsmaalet  om  de  tre  Hel- 
gencandidaters  Qvalificationer  havde  Conciliet  i  Costnitz  udnævnt 
Biskop  Jacob  af  Oslo  (før  Bergens  Biskop)  og  to  svenske 
Bisper.     (Klemming,  Ur  en  Antecknares  Saml.  S.  132). 


54 


DR.  LUDVIG  DAAE. 


fordi  han  mere  end  en  Gang  fremdrev  mislige  Personer 
til  Bispestole,  men  ikke  desto  mindre  havde  han  dog  paa 
andre  Maader  varme  Interesser  for  Kirken.  Dette  viste 
sig  derved,  at  han  netop  paa  den  Tid,  hvorom  her  er 
Tale,  ivrigt  ønskede  at  faa  et  Universitet  oprettet  i  Nor- 
den, saavelsom  ogsaa  derved,  at  han  indkaldte  den  flittige 
og  agtværdige  Carmeliterorden  til  Danmark,  ikke  at  tale 
om,  at  han,  og  det  med  Opofrelser,  stræbte  at  faa  ind- 
ført  en  bestandig  Psalterlæsning  i  Domkirkerne.  At 
han,  ligesom  hans  Dronning  Philippa,  virkelig  har  havt 
Kjærlighed  til  Birgittas  Orden,  har  man  derfor  ikke  Ret 
til  at  tvivle  om.  Han  henvendte  sig  da  ogsaa  selv  til 
Paven  i  denne  Sag  med  en  Forestilling  af  samme  Ind- 
hold  som  Biskopperne^  og  lod  Abbed  Stein  tåge  den  med 
sig  til  Paven  1421.  Ja  endog  Keiser  Sigismund,  Kong 
Eriks  Sødskendebarn,  ledsagede  Andragendet  med  en 
skurril,  i  de  svulstigste  Udtryk  affattet  Anbefaling! 
Paven  gav  vel  nu  Biskop  Aslak  Bemyndigelse  til  at  fore- 
tage  den  begjærede  Reform,   men   kun  betinget,   idet  han 


^  Det  er  i  denne  Skrivelse  (Dipl.  Norv.  IV.  No.  81  li),  at  der 
gives  en  Characteristik  af  det  norske  Folk,  der  i  vor  Tid  har 
vakt  nogen  Forargelse.  Den  lyder  ganske  vist  ogsaa  forfærde- 
lig,  tlii  der  siges  (i  ret  elegant  Latin),  at  „det  norske  Folk  er 
betynget  af  sine  Synders  Vegt,  usigelig  raat,  dyrisk  i  sit  Sind, 
dets  Cultur  lig  Skovenes  Beboeres,  og  dets  Sæder  udannede". 
Men  ret  betænkt,  opfordre  disse  Kraftudtryk  ikke  til  patrio- 
tisk Indignation,  men  kun  til  et  Smil.  Kongen  har  selv  ikke 
kjendt  eller  forstaaet  disse  latinske  Phraser,  der  helt  ud  kun 
ere  at  betragte  som  en  Cancellists  Stiløvelsc.  Den,  der  kjender 
Datidens  svulstige  Cancellistil,  af  hvilken  der  for  Nordens  Ved- 
kommende findes  de  mest  betegnende  Prøver  i  Christiern  I.s 
Brevbog  (Ser.  R.  D.  VIII),  vil  forståa,  hvor  lidet  man  i  den 
Art  Breve  bekymrede  sig  om  det  Factiske  eller  overhoved  ag- 
tede  Sandheden. 


OM  BERGENS  BISPEDØMME  I  MIDDELALDEREN.  OO 

forlangte,  at  der^  forinden  denne  endelig  foregik,  skulde 
anstilles  fornyede  Undersøgelser ,  om  det  virkelig  var 
umuligt,  at  Munkeliv  kunde  beståa  som  Benedictiner- 
kloster. 

Abbeden  kom  hjem  til  Bergen  ikke  længe  efter. 
men  da  Indholdet  af  det  pavelige  Brev  blev  bekjendt  i 
Byen  og  Egnen,  vakte  det  en  sand  Storm.  Tingen  var, 
ut  alle  de  ældre  Munkeordener  nærede  den  største  Uvilje 
mod  Birgittinerne.  Dette  deres  Had  var  sikkert  nok  nær- 
mest at  betragte  som  et  Brødnid.  De  have  og  det  vistnok 
med  Grund  frygtet  for,  at  den  nye  for  sin  Fromhed  og  sine 
Dyder  saa  forroste  Orden  vilde  trække  Almenhedens  Hjer- 
ter og  TilUd  til  sig  paa  deres  egen  Bekostning,  med  andre 
Ord,  at  deres  egne  Indkomster  føleligt  skulde  forraindskes. 
Abbeden  af  Lyse,  Thorkel,  og  alle  Munkene  der,  Domi- 
nicanernes  Prior,  Johannes,  og  Pranciscanernes  Guar- 
dian Gerlak  Gruter,  begge  med  sine  Conventer,  forenede 
sig  og  udstedte  en  Erklæring  om,  at  Munkelivs  Bygnin- 
ger vare  i  den  bedste  Stand,  at  Klosterets  Indtægter 
vare  fuldt  tilstrækkelige,  og  at  foruden  Abbeden  dog  otte 
Munke  endnu  „som  oftest"  opholdt  sig  der.  Deraf  navn- 
gives:  Broder  Johannes  Scedelse,  Br.  Sigfrid  Johansen, 
Br,  Johan  Gotsvin,  Br.  Orm  Nilssøn,  Br.  Orm  Sigfrids- 
«øn,  Broder  Matthæus  professii^,  Br.  Johannes  Montis 
JSiibdiaco72Us ,  Br.  Henrik  Horneburgh  Lægmand.  Men 
Abbeden  gjør  sig  rigtignok,  erklære  de,  al  Umag  for  at 
«delægge  Klostret,  har  indtrængt  Birgittinerne,  medens 
Benedictinerne  dels  holdes  i  Fængsel  hos  Biskoppen, 
dels  frygte  for  at  miste  sit  Kloster,  om  ikke  brave  Mænd 
tåge  sig  af  dem. 

Brevet,  hvoraf  disse  Oplysninger  fremgaa,  er  ud- 
stedt  som  en  almindelig  Erklæring,  og  det  vides  ikke,  om 
Protesten  er  naaet  frem  til  Paven.     Men   i   ethvert  Fald 


56 


DR.  LUDVIG  DAAE. 


stødte  Reformens  endelige  Gjennemførelse  endnu  paa  Hin- 
dringer.    Der  blev  ved  den  pavelige  Curie  endog  udstedt 
en  Befaling  om,  at  Birgittinernes  dobbelte  Conventer  ikke- 
skulde  taales,  og  det  kostede  Kong  Erik  og  den  nordiske- 
Greistlighed  megen  Umag  at  faa   denne  Bestemmelse  om- 
gjort.    Ordenens  Fiender  i  Bergen  have  raaaskee   erfaret 
noget  om  disse  Ting,  thi  vist  er  det,  at  de  i  Januar  1424 
atter  satte  sig  i  Bevægelse.     Dennegang  var   det   en   ny 
Dominicanerprior  Peter  Oldemarket,  den  før  nævnte  Fran- 
ciscaner    Guardian    Gerlak    Gruter,    Johannes   Strelow^^ 
Kannik   ved  Apostelkirken,  og  Johannes  Leffardi,   Præst 
ved  Peterskirken  i   Bergen,    der   tog   til   Orde.     De    hen- 
vende   sig  i  denne   Forestilling   (paa  Plattydsk)   til    alle 
Erkebiskopper,   Biskopper,   Prælater    og    Munke- 
ordener i  de  tydske   Lande-   men  fornemmelig  til  de 
ærværdige  Pædre  Abbeder  i  Lyneborg*,   Hertzen  velde  og 
Stade    og    fortælle   derpaa,  at  Benedictineren  Broder  Jo- 
hannes van  dem  Berge  (aabenbart  den  i  foregaaende  Er- 
klæring nævnte  Johannes  Montis)  for    14   Dage    siden  er 
hjemkommen  fra  Tydskland  til  Bergen,  men  havde  maattet 
bede  om  Herberge  i  Dominicanerklostret  for  at  beskytter 
mod  Abbed  Stein    og    hans   Medhjelpere,   fordi   han  ikke- 
vilde    samtykke  i   at   overlade   Klostret   til   Birgittinerne,, 
men  vilde  leve  og  dø  i  sin  gamle  Orden.    Der  siges  endog 
i   Brevet,    at    en   Munk    fra    Sellø   Kloster   (ligeledes   af 
Benedictinerordenen)  var  bleven   halshugget   og  en   anden 
brændt.     Prior   Peter    Oldemarket   havde   derfor   fra   sin 


En  Tydsker,  der  i  1394  var  tilstede  i  Lybek  som  den  thrond- 
hjemske  Erkebiskop  Vinaldes  Tjener.  (Doc.  i  Lybeks  Archiv). 
Derfor  er  det  også  a  fra  et  Archiv  i  Liineburg,  at  man  har 
dette  interessante  Document.  Det  samme  er  Tilfældet  med 
det  foregaaende  Protestbrev. 


OM  BERGEN8  BISPEDØMME  I  MIDDELALDEREN.  ^  ' 

Prædikestol  ladet  oplæse  de  Breve,  som  den  ovennævnte^ 
Johannes  van  dem  Berge  havde  medbragt  fra  de  tre  tydske^ 
Abbeder,  og  stevnet  Abbed  Stein  til  at  møde  i  Domkir- 
ken, mon  denne  var  ikke  mødt,  skjønt  dog  Bisko^pen  og 
Kannikerne  afgave  Møde.  Endnu  flere  Voldsomheder  af 
Stein  opregnes. 

Man  vil  altsaa  forståa,  at  den  omtalte  Johannes  van 
dem  Berge  har  foretaget  sin  Reise  til  Tydskland  for  at 
søge  Bistand  mod  Stein  og  Birgittinerne  hos  Ordensbrø- 
dre  der.  Og  naar  man  saa  seer  hen  paa  de  ovenanførte,, 
i  disse  Breve  forekommende  Navne,  vil  man  forståa,  i 
hvor  høi  Grad  Tydskerne  have  trængt  sig  ind  i  de  ber- 
genske Klostre.  Ogsaa  senere  vil  man  finde  Vidnesbyrd 
om  denne  Kjendsgjerning,  og  jeg  vil  her  anføre  et  af 
dem  :  Da  Franciscanerklostret  ved  Vaagsbunden  brændte 
1463,  henvendte  Munkene  sig  om  Hjelp  til  —  Raadet  i 
Lybek  og  sendte  sin  Guardian,  Lodevik  Franke,  til  dette 
for  at  tale  sin  Sag;  det  følger  af  sig  selv,  at  intet  virke- 
lig norsk  Kloster  let  havde  grebet  til  en  saadan  Udvei^ 
I  Oslo  møde  vi  lignende  Forholde  i  det  femtende  Aar-^ 
hundrede.  Ogsaa  her  havde  Tydskerne  (Rostockerne) 
tilvendt  sig  Handelen,  indført  tydske  Haandverkere  og^ 
idetmindste  forstaaet  at  fylde  Franciscanerklostret  med 
Landsmænd. 

Kampen  om  Munkeliv,  der  altsaa  ikke  alene  var 
ført  mellem  to  Ordener,  men  ogsaa  mellem  den  tydske 
Munkestand  og  en  ny,  nærmest  svensk  Klosterbevægelse,, 
gik  tilsidst  Tydskerne  og  Benedictinerne  imod.  Endnu 
omtrent    1423    vovede    Birgittinerne    i    Sverige   ikke    rei 


I  en  senere  Beretning  (Frimann:  Stiftelser  og  Gavebreve  L 
S.  25)  heder  det,  at  Munkene  efter  Branden  „skrabede  sammen 
det  af  Ilden  skaanede  og  dermed  drog  ud  af  Riget",  et 
tydeligt  Bevis  for,  at  de  ogsaa  selv  vare  Udlændinger. 


58 


DR.  LUDVIG  DA  ÅE. 


at  haabe  paa,  at  Erobringen  af  Munkeliv  vilde  kunne 
gjennemføres  ved  Curien.  Man  stolede  vel  paa,  at 
Kong  Erik  vilde  formåa  at  opretholde  den  nye  Ordens 
dobbelte  Conventer,  men  et  Kloster  for  Ordenen  i  Ber- 
gen mente  man  kun  var  at  opnaa  gjennem  en  Disposition 
af  Kongen  over  en  anden  Stiftelse  i  Bergen,  der  var 
hans  Magt  undergiven,  nemlig  et  heldigt  beliggende  og 
vel  doteret  Hospital  med  Kirke  i  samme  By^.  Det  er 
aabenbart,  at  der  ber  sigtes  enten  til  Katharinas  eller 
Allehelgens  Kirke  i  Bergen,  der  begge  hørte  til  de  kon- 
gelige Capeller  og  begge  vare  forenede  med  Hospitaler. 
Meu  omsider  fik  Munkelivs  Forandring  dog  pavelig  Be- 
kræftelse  1426.  Samtidig  omtales  Abbed  Stein  som  for- 
henværende Abbed  og  forsvinder  dermed  af  Historien.  I 
et  nyere  Skrift  er  han  ble  ven  kaldet:  „en  af  den  Tids 
ædleste  Skikkelser,  uegennyttig,  selvopofrende,  ivrig  for 
Guds  Riges  Udbredelse,  en  begeistret  Dyrker  af  den  hel- 
lige Birgitta".^  Der  foreligger  imidlertid  ikke  positive 
Vidnesbyrd ,  der  berettige  til  en  saadau  Lovprisning. 
Det  er  vel  tænkeligt,  at  Stein  kan  have  handlet  af  mere 
høitliggende  Motiver,  men  fuldt  saa  gjerne  kan  han  have 
været  en  almindelig  Partimand^,  skjønt  det  vistnok  er 
meget  sandsynligt,  at  hans  Fienders  Beskyldninger  ere 
stærkt  farvede  eller  overdrevne. 

1    1428    blev    Aslak    Bolt    (Ilte    Marts)    af   Dom- 


Dipl.  Norv.  XVI.     No.  79—80. 

A.  C.  Bang,  Den  norske  Kirkes   Historie   under  Catholicismen 

S.  308. 

Det  af  Bang  paaberaabte    Brev    fra    Stein   ora    Understøttelse 

for  en  missionerende  Lappekvinde  (D.  N.  IV  No.  794)  betyder 

ikke  ret  meget,  naar  man  læser  det   i   Forbindelse   med   negle 

samtidige    Documenter   i    Handl,    ror,    Skand.    flist.    XXIX, 

S.  20  fgg. 


OM  BERGENS  BISPEDØMME  I  MIDDELALDEREN. 


59 


capitlet  i  Throndhjem  postuleret  til  Erkebiskop.  Først 
henved  to  Aar  efter  paafulgte  Pavens  Bekræftelse,  men 
allerede  1428  havde  den  nyvalgte  Erkebiskop  forladt 
Bergen.  I  Tiden  mellem  Valget  og  Afreisen  falder  Ber- 
gens Plyndring  af  tydske  Sørøvere  („Vitaliebrødre"),  ved 
hvilket  det  udtrykkelig  siges,  at  Biskoppen  flygtede  og 
Bispegaarden  plyndredes;  „man  oplod  Biskoppens  Kister 
og  Liberie  og  tog  hans  Bøger,  Guid,  Sølv  og  Ornat". 
En  i  Throndhjem  i  1429  optagen  Fortegnelse  over  Aslaks 
fra  Bergen  medtagne  Løsøre  vidner  dog  om,  at  han  har 
reddet  ikke  lidet.  I  det  følgende  Aar  hjemsøgte  Sø- 
røverne  paany  Bergen. 

I  Aslak,  der  forøvrigt  som  Erkebiskop  flere  Gange 
•gjensaa  Bergen  i  sin  Egenskab  af  Rigsraad  og  Eiendoms- 
besidder,  tabte  Bispedømmet  vistnok  en  efter  Datidens 
Fordringer  til  en  Biskop  dygtig  og  energisk  Kirkefyrste. 
Dette  tør  navnlig  sluttes  af  de  langt  fyldigere  Beretnin- 
ger, som  haves  om  hans  Regjeringstid  som  Erkebiskop, 
hvilken  vedvarede  til  hans  Død  1450. 

X. 

Efter  Aslaks  Forflyttelse  til  Erkesædet  indtraadte 
for  hans  forrige  Bispedømme  en  lidet  heldig  Tid.  Først 
i  1430  kunde  der,  som  man  vil  have  forstaaet,  være  Tale 
om  at  faa  en  ny  Biskop  valgt  til  Bergen.  Kong  Erik 
fremdrog  da  en  ganske  fremmed  Mand,  der  længe  havde 
været  i  hans  Yndest,  men  som  har  et  slemt  Navn  i 
Historien.  Hans  Navn  var  Arnold  eller  Arnt  Cle- 
mentssøn  (i  sit  Sigil  kalder  han  sig  selv  Arnoldus  de- 
mentis). Han  maa  antages  at  have  været  dansk,  thi 
han  havde  to,  ligeledes  geistlige  Brødre  i  Danmark,  Hr. 
Jens  og  Hr.  Clement,  men  han  var  sandsynligviis  af  tydsk 
Æt,    da    han    synes   at    være    identisk   med   den    Arnold 


60 


DR.  LUDVIG  DAÅE. 


Rambow,  hvem  Kong  Erik  i  1425  forskaffede  Decanatet  i 
Caraia  Stift  i  sit  eget  Hjemland  Pommern. 

Arent,  der  siges  at  have  været  en  af  Kong  Eriks 
mange  „Capellaner" ,  forekommer  i  Aarene  1415 — 16 
som  Cantor  i  Frue  Kirke  i  Kjøbenliavn  og  var  senere 
tillige  baade  Kannik  i  Roskilde  og  Decanus  i  Linkoping^. 

Capitlet  i  Bergen  har  sikkerlig  ikke  ønsket  ham  til 
sin  Biskop,  og  han  maa  der  have  været  fuldstændig  ube- 
kjendt,  men  Kongen  vilde  nu  have  ham  til  Aslak  Bolts^ 
Eftermand  og  opnaaede  ogsaa  virkeHg,  at  han  udnævntes 
af  Pave  Eugenius  IV.  19de  Juli  1431.  Der  blev  ogsaa 
betalt  Hovedafgift  til  Kammeret  og  CardinalcoUegiet  og: 
udstedt  Obligationer  for  mindre  Afgifter^,  men  at  Arnold 
selv  har  været  tilstede  i  Rom,  siges  ikke,  og  i  ethvert  Fald 
er  han  aldrig  bleven  ordineret  til  Biskop  af  Bergen,  lige- 
som  det  med  Sikkerhed  tør  siges,  at  han  aldrig  har  ind- 
fundet  sig  i  sit  norske  Bispedømme. 

Han  har  ganske  vist  heller  ikke  havt  stor  Lyst  til 
at  drage  til  Norge  og  udentvivl  kun  havt  til  Hensigt  at 
følge  det  Exempel,  som  den   paa  Nidaros  Erkestol  i  det 

foregaaende  Aarhundrede  indtrængte    danske    Adelsmand^ 

« 

Nils  Rusare,  havde  givet  paa,  at  det  virkelig  gik  an  at 
leve  i  Danmark  og  trække  Indkomsterne  af  et  norsk 
Stift,  en  Færd,  som  ogsaa  en  dengang  og  længe  efter 
levende  dansk  Biskop  af  Oslo,  Jens,  i  mange  Aar  efter- 
lignede.     For  at  kunne  gjøre  sig  Tilværelsen  som  biskop- 


^  Rørdam,  Kjøbenhavns  Kirker  og  Klostre  i  Middelalderen,  S. 
114  fgg.  (Naar  R.  kalder  ham  „ Arild",  er  dette  vistnok  ikke 
rigtigt,  thi  dette  Navn  er  en  Forvanskning  af  det  svenske 
Arvid  og  forekommer  neppe  saa  tidligt.  Naar  man  i  Norge 
har  (f.  Ex.  Chr.  Lange)  kaldet  ham  Arne,  er  det  naturligviis 
ogsaa  uheldigt. 

"^   Storm,  Afgifter  fra  den  norske  Kirkeprovinds,  73. 


OM  BERGENS  BISPEDØMME  I  MIDDELALDEREN. 


61 


pelig  Sinecmist  desto  behageligere  havde  han  da  ogsaa 
ladet  andrage  for  Paven,  at  Bergens  Bispestols  Indtægter 
vare  saa  smaa,  at  man  ikke  ved  dem  kunde  være  istand 
til  at  leve  paa  standsmæssig  Maade,  og  derved  opnaaet, 
at  der  tillodes  ham  „af  reen  Naade"  at  beholde  De- 
canatet  i  Linkoping  og  Canonicatet  i  Roskilde  i  tre  Aar, 
som  det  synes  fra  den  forestaaende  Ordination  til  Bergen 
at  regne.  Hvis  dette  er  ret  forstaaet  af  mig,  indseer 
man,  at  han  havde  sine  Grrunde  til  ikke  at  forhaste  sig 
med  at  blive  indviet! 

Dertil  kom,  at  der  ganske  snart  efter  Arnolds  Ud- 
nævnelse  til  Bergen  aabnede  sig  Udsigter  for  ham  til 
noget  langt  mere  end  at  være  en  norsk  Biskop,  nemlig 
til  intet  mindre  end  til  Erkebispestolen  i  Upsala.  Her 
døde  Erkebiskop  Johan  Haakonssøn  9de  Febr.  1432. 
Capitlet  valgte  sin  Provst  Olof  Larssøn.  Men  heri  vilde 
Kong  Erik  ikke  finde  sig,  men  vilde  fremdrive  Biskop 
Thomas  af  Strengnes.  Kongen  var  fornærmet  paa  Olof 
Larssøn,  der  uden  at  henvende  sig  til  sin  Konge  havde 
ilet  lige  til  Paven.  Olof  var  bleven  antagen  af  Eugenius 
IV,  men  Erik,  her  som  ellers  stivsindet,  vilde  ikke  give 
sig.  Dog  var  det  nu  ikke  længere  Biskop  Thomas  (der 
selv  nok  egentlig  var  uvillig  til  under  saadanne  Omstæn-. 
dighe4er  at  blive  Erkebiskop),  som  han  vilde  fremtvinge, 
men  derimod  vor  Arnold.  Han  tvang  nogle  i  Danmark 
tilstedeværende  svenske  Biskopper  til  at  erklære  sig  enige 
{9de  Juli  1432),  men  saasnart  disse  vare  komne  hjem  til 
Sverige,  erklærede  de  det  givne  Samtykke  for  aftvunget 
og  protesterede.  Arnold  indfandt  sig  virkelig  i  Upsala 
og  skal,  støttet  af  Kongens  Breve,  have  søgt  at  sætte  sig 
i  Besiddelse  af  Erkestiftet,  men  i  1434  gjorde  Døden 
Ende  paa  hans  Liv.  Ved  Conciliet  i  Basel  var  samme 
Aar  udstedt  en  Stevning  mod    Arnold   Clemetssøn,    „der 


62 


DR.  LUDVIG  DAAE. 


kalder  sig  Biskop  af  Bergen  og  gjør  Paastand  paa  Upsala 
Erkestol",  og  Stevningen  var  opslaaet  paa  Domkirken  i 
Liibeck  ^. 

Den  svenske  Historie  har  ikke  sparet  denne  Mand, 
og  i  Rimkrøniken  omtales  han  saaledes: 

Argare  boffva  var  ey  da  prest, 
Som  hans  lifverne  beviste  mest, 
Skorlifnad  han  ofde, 
Dobel  och  dryk  han  profde, 
Manga  fetalia^  helt  han  tilsjo, 
o.  s.  v., 

hvorpaa  der  fortsættes  med  yderligere  Beskrivelse  af  hans 
Synder.  Det  heder,  at  han,  strax  efter  han  var  kom- 
men  ud  af  Domkirken  og  var  kom  men  til  Arnø,  et  jevn- 
ligt Opholdssted  for  Erkebisperne ,  blev  syg  og  døde, 
hvorpaa  hans  Tjenere  huggede  ham  i  Stykker,  nedsaltede 
hans  Legeme  i  Tønder  og  sendte  det  til  Kong  Erik  i 
Danmark!  Andensteds  hedder  det,  at  han  døde  af  en 
væmmelig  Sygdom^. 

Imidlertid  var  ved  hans  Død  Bergens  Bispestol. 
som  han  jo  maatte  holde  paa^  saalænge  han  ei  var  bleven 
virkelig  Erkebisp,  nu  attet*  ledig.  Den  nye  Besættelse 
foreglk  paa  en  mærkelig  Maade,  der  kaster  et  klart  Lys 
over  det  Forhold,  som  dengang  raadede  mellem  de  nor- 
diske Kirkeprovindser  paa  den  ene  og  Pavemagten  og 
Baselerconciliet  paa  den  anden  Side. 


^  Reuterdahl,  Sv.  Kyrkans  Hist.  111,2,  S.  15  fgg.  Tidligere  har 
man  (saaledes  f.  Ex.  R.  Keyser)  fremstillet  Arnolds  Historie, 
som  om  Kongen  først  vilde  gjøre  ham  til  Erkebiskop  i  Up- 
sala og  der  paa  til  Biskop  i  Bergen,  hvilket  som  vi  see,  er 
ganske  urigtigt. 

^    „Fetaljer"  (Vitaliebrødre)  betyder  Sørøvere. 

»   Se  Rimkrøn.,  Klemings  Udg.  IL  S.  21—22. 


OM  BERGENS  BISPEDØMME  I  MIDDEJiÅLDEREN. 


6a 


Som  sædvanlig  vilde  Erik  af  Pommern  hava  en  af 
sine  personlige  Bekjendte  eller  Yndlinger  frem.  Denne 
Gang  var  det  en  Olaf  Nilssøn,  der  var  Kannik  i  Ha- 
mar og  Sognepræst  til  Gran  paa  Hadeland^,  uden  at  man 
har  noget  Vidnesbyrd  om,  hvilket  af  de  nordiske  Folk 
han  ved  Fødselen  har  tilhørt,  ligesom  det  ogsaa  bliver 
tvivlsomt,  om  han  virkelig  har  fungeret  i  de  nævnte  geist- 
lige Stillinger  i  Hamar  Stift  eller  kun  havt  dem  som 
Sinecurer.  Oprindelig  har  det  været  Kongens  Tanke  paa 
vanlig  Maade  at  skaffe  Olaf  Provision  ved  Curien  i  Rom. 
Der  haves  nemlig  Copi  af  en  udateret  Skrivelse  fra  Kon- 
gen til  Pave  Eugenius  IV  ^,  hvori  Erik  andrager  om  Olafs 
Udnævnelse,  og  hvori  han  siges  at  være  Kongens  Capel- 
lan  og  Huusfælle  samt  af  fornem  Æt  (genere  nobili). 

Men  i  Sommeren  1434  holdtes  et  mærkeligt  Møde 
af  geistlige  og  verdslige  Stormænd  fra  Norden  i  Vording- 
borg. Her  var  ogsaa  Aslak  Bolt  tilstede  og  med  ham 
Bisperne  af  Oslo,  Hamar  og  Stavanger,  ja  endog  Fær- 
øerne  og  Orknøerne.  Der  var  i  det  Hele  tolv  nordiske^ 
og  dertil  et  Par  tyske  Biskopper  tilstede.     Her  har  Stem- 


Holberg  kalder  ham  i  sin  Bergens  Beskrivelse  ved  en  Skjødes- 
løshed  „01af  Gran",  hvilket  urimelige  Tilnavn  siden  har  været- 
tillagt  ham  af  Flere. 

Naar  Brevet  (Dipl.  Norv.  I.  No.  747)  henføres  til  Vordingborg- 
i  Juli  1434,  da  er  dette  ganske  vilkaarligt.  (Dette  Brev  er  det 
eneste,  hvor  Olaf  kaldes  med  Fadersnavnet  Nilssøn;  hans  Her- 
komst er  ganske  ubekjendt,  og  han  omtales  ikke  i  noget  Do- 
cument  \iden  som  Bispeemne  og  Biskop).  Ogsaa  et  andet  Brev 
er  blevet  skrevet  til  Paven  fra  Kongen  om  Olaf  (D.  N.  VII. 
No.  393),  men  ligeledes  udateret.  Det  gaar  ud  paa,  at  Bergens 
Bispestol  har  lidt  saa  meget  ved  fiendtlige  Overfald  (1428  og 
1429),  at  den  nye  Biskop  for  at  beståa  tiltrænger  at  beholde^ 
sine  tidhgere  Beneficier,  hvorom  ansøges.  Ud  givernes  Indholds- 
angivelse  er  tildels  misvisende. 


•64  DR.  LUDVIG  DAAE. 

ningen  aabenbart  været,  om  jeg  saa  maa  sige,  Baselsk, 
hvilket  er  naturligt  nok.  Det  er  jo  ikke  til  at  forundre 
^ig  over,  at  Biskopperne  glædede  sig  ved  den  store  Kirke- 
forsamlings  bestemte  Vilje  at  gjengive  Episcopatet  og 
navnlig  Metropolitanerne  deres  oprindelige  Myndighed  og 
at  befrie  Landskirkerne  fra  pavelige  Indgreb  og  Udsu- 
^elser.  I  Overensstemmelse  med  Conciliets  Grrundsæt- 
ninger  og  Bestemmelser  blev  der  nu  handlet  med  Hen- 
syn til  den  ledige  Domkirke  i  Bergen,  men  rigtignok  saa, 
at  Kongens  Candidat  kom  i  Besiddelse  af  Bispestolen. 

Man  gik  frem,  som  om  der  ingen  Pave  existerede. 
Erkebiskop  Aslak  lod  en  tilstedeværende  Kannik  fra 
Bergen,  Hr.  Olaf  Jonssøn,  forestille  Bergens  Domcapitel, 
ilden  at  der  dog  oplyses,  at  der  fra  dette  forelaa  nogen 
Fuldmagt.  Den  4de  Juli  1434  fremtraadte  denne  ber- 
genske Kannik  i  Overvær  af  Aslak  og  fire  norske  og 
«venske  Biskopper  samt  en  Notarius's  og  andre  Vidners 
Nærværelse  i  St.  Andreas's  Kirke  i  Vordingborg  og  ret- 
tede følgende  Tiltale  til  Hr.  Olaf  Nilssøn:  „Ærværdige 
Hr.  Olaf,  i  Kraft  af  en  Overenskomst,  truffen  mellem  min 
værdigste  Fader  og  Herre,  Erkebiskop  Aslak  og  mig,  have 
Ti  udvalgt  Eder  til  Fader  og  Hyrde  for  den  Bergenske 
'  Kirke,  der  har  maattet  savne  en  Hyrdes  Trøst.  Jeg 
beder  indstændig  paa  vores  begges  Vegne,  at  I  ikke  ville 
undslaa  Eder  for  at  give  Eders  Samtykke  til  dette  Valg.-* 
Olaf  Nilssøn  svarede:  „Ihvorvel  jeg  anseer  mig  uværdig 
og  uskikket  til  et  saa  vanskeligt  Embede,  samtykker  jeg 
dog  mod  mit  Ønske  af  Lydighed  og  for  Kirkens  Bedstes 
Skyld  i  Navnet  Faderens,  Sønnens  og  den  Helligaands." 
Strax  derpaa  lod  Kanniken  Oluf  Jonssøn  i  Notariens  og 
Vidnernes  Nærværelse  under  sit  Segl  opslaa  paa  Kirke- 
døren følgende  Erklæring:  „  Aslak,  af  Guds  Naade  Erke- 
biskop af  Nidaros,  hilser  Alle,  hvem  denne   Sag  er   ved- 


OM  BERGENS  BISPEDØMME  I  MIDDELALDEREN. 


65 


liommende.  Efter  det  høitidelige  almindelige  i  Basel  for- 
samlede Kirkemødes  Beslutning  ønske  vi  at  skride  til 
'Confirmation  af  det  Valg,  der  er  faldet  paa  den  ærvær- 
dige  Mand,  Hr.  Olaf  af  Gran,  men  idet  vi  ere  opmærk- 
:somme  paa  Apostelens  og  den  canoniske  Rets  Bestem- 
melser, at  Ingen  i  en  saa  vigtig  Sag  ved  en  forhastet 
Oonfirmation  for  tidlig  maa  lægge  Haand  paa  den  Ud- 
valgte,  saa  sætte  vi  Alle  og  Enhver,  hvem  denne  Sag 
vedkommer,  eller  som  ansee  den  for  sig  vedkommende,  en 
Frist  af  9  Dage  til  at  fremkomme  med  Indsigelse,  om 
■de  have  npgen,  saadan  at  gjøre,  mod  den  Valgtes  eller 
Vælgernes  Personer  eller  mod  Valgets  Form."  Efter  de 
ni  Dages  Forløb  oplæste  saa  —  dennegang  i  Maria- 
Kirken  i  Vordingborg  —  Kanniken  Olaf  Jonssøn  for  Erke- 
biskop Aslak,  der  sad  i  Høisædet  foran  Høialteret  omgiven 
af  Biskopperne  Jens  af  Oslo  og  Audun  af  Stavanger  og  en 
talrig  Forsamling^  en  Erklæring  om,  at  Ingen  i  den  nævnte 
Frist  var  fremkommen  med  nogen  Indsigelse.  Derefter 
confirmerede  Aslak  høitidelig  Hr.  Olaf  Nilssøns  Valg  til 
Biskop  af  Bergen^.  Indvielsen  har  uden  Tvi  vi  meget 
snart  efter  fundet  Sted,  og  i  ethvert  Fald  har  Olaf  været 
indviet  Biskop  og  Rigsraadsmedlem  inden  9de  August  s. 
A.,  da  han  i  Kjøbenhavn  var  tilstede  under  den  høitide- 
lige Act,  hvorved  for  sidste  Gang  en  Konge  af  Norge 
belenede  en  Jarl  (eller  som  det  nu  kaldtes  Greve)  med 
Orknøerne^. 

I  det  følgende  Aar  gjorde  Aslak  Bolt  sit  første 
Forsøg  paa  at  gjenoplive  de  i  lang  Tid  factisk  ophørte 
Provincialconcilier  i  den  norske  Kirke.  Mødestedet  skulde 
være   Bergen,    men    —    ingen  af  Erkebispens  Sufifragan- 


1   D.  N.  I.  No.  746—47. 
«   Huitfeldt,  (Fol.)  S.  772. 

fiistorisk  Tidsskrift.     4  Bække  2  Bind. 


66 


DR.  LUDVIG  DAÅE. 


biskopper  indfandt  sig.  Heller  ikke  Bergens  egen  Biskop 
var  tilstede.  Olaf  var  nemlig  endnu  ikke  vendt  hjem  til 
Norge,  men  færdedes  fremdeles  i  Kong  Eriks  Nærhed  og 
var  i  1435  i  Stockholm  for  at  underhandle  med  de 
Svenske.  Den  første  Leilighed,  ved  hvilken  han  kan  paa- 
vises  at  have  været  i  sin  nye  Stiftsstad,  er  22de  August 
1436,  da  han  i  Forening  med  Aslak  Bolt  og  Audun  af 
Stavanger  udsteder  et  Document  af  politisk  Indhold.  I 
Slutningen  af  samme  Aar  finde  vi  ham  i  Oslo,  hvor 
Erkebiskoppen  atter  og  nu  med  noget  større  Held  gjen- 
tog  Forsøget  paa  at  faa  holdt  et  Ooncilium.  I  1438 
finde  vi  Olaf  i  Lyster  i  Sogn. 

Behandlingen  af  denne  Biskops  Historie,  ligesom 
ogsaa  hans  Eftermands,  har  en  særegen  Vanskelighed 
derved,  at  de  begge  hedte  Olaf  og  man  ikke  ved,  hver- 
ken naar  Olaf  I  er  død,  eller  naar  Olaf  II  har  succe- 
deret.  Endnu  Keyser  har  slaaet  disse  to  Biskopper  sam- 
men til  en  Person,  og  jeg  er  selv  den  første,  der  har 
gjort  opmærksom  paa,  at  det  har  været  to  Mænd^. 

At  dette  er  Tilfældet,  kan  med  fuld  Sikkerhed  godt- 
gjøres. I  1442  optræder  nemlig  en  Biskof)  Olaf  af  Bergen^ 
om  hvem  det  er  klart,  at  han  ikke  har  hedt  Olaf  Nils- 
søn,  men  Olaf  Harniktssøn.  Nu  forekommer  den  første 
Olafs  Fadersnavn  vistnok  kun  i  et  eneste  Document,  ud- 
stedt  ikke  af  ham  selv,  men  af  Kongen.  Der  kunde 
altsaa  ind vendes,  at  „ Nicolai"  kunde  være  en  Feil  hos^ 
Concipisten  i  Oancelliet.  En  saadan,  i  sig  selv  allerede 
usandsynlig.  Formodning  maa  imidlertid  afvises  derved,, 
at  den  anden  Olaf  i  et  Document  ligeledes  fra  1442, 
hvor  han  optræder  i  Forening  med  en  stor  Del  andre 
Biskopper  fra  alle  tre  Riger,  faar  Plads   mellem  Biskop- 


See  min  Krønike  om  Erkebiskopperne  i  Nidaros,  S.  154. 


OM  BERGENS  BISPEDØMME  I  MIDDELALDEREN. 


67 


perne  Thorlak  af  Viborg  og  Nils  af  Linkoping^,  og  det 
er  en  noksom  bekjendt  Sag,  at  Biskopper  i  offentlige 
Breve  altid  opregnes  efter  Anciennetet.  Na  vides  det, 
at  Thorlak  af  Viborg,  ora  hvem  vi  nedenfor  skulle  faa 
meget  at  fortælle,  blev  Biskop  1438,  og  at  Nils  indviedes 
i  Marts  1441.  Heraf  kan  altsaa  sluttes,  at  Olaf  II  af 
Bergen  er  bleven  indviet  i  Tiden  mellera  disse  Grændser. 
Olaf  Harniktssøn  (II)  var  af  en  norsk  adelig  Familie^ 
der  hørte  hjemme  i  Gudbrandsdalen  og  (efter  sin  Uddøen) 
efter  sit  Vaaben  har  af  Genealogerne  faaet  det  stolte 
Navn  „Gyldenløve"^.  Biskoppen  var  en  Søn  af  Harnikt 
Henrikssøn  paa  Glømen  i  Øier,  og  Moderen  hed  Jorun 
.  Sunnulfsdatter.  Jeg  anseer  det  ikke  usandsynligt,  at  hun 
har  været  Søster  af  den  Arnbjørn  Sunnulfssøn,  som  fra 
1398  forekommer  som  Provst  ved  Apostclkirken  i  Bergen 
og  siden  var  Biskop  i  Hamar  (omkr.  1420—  1430).  Men 
i  ethvert  Fald  var  Biskop  Olaf  en  Søstersøns  Søn  af 
Erkebiskop  Aslak  Bolt.  Paa  den  Tid,  han  blev  Biskop, 
var  Forbindelsen  med  Pavestolen  fremdeles  afbrudt^  og 
hvad  der  ligeledes  maa  haves  for  Øie,  Norge  var  i  de 
Aar  (1438 — 41),  hvorimellem  Olafs  Ophøielse  maa  have 
faldet,  egentlig  kongeløst,  idet  den  Anerkjendelse ,  der 
fremdeles  ydedes  den  til  Gotland  bortdragne  Erik  af 
Pommern,  kun  var  et  Skin.  Saameget  større  har  altsaa, 
hvor  det  gjaldt  Kirkens  Værdigheder,  Erkebiskoppens  Magt 
været,  og  der  er  derfor  al  Sandsynlighed  for,  at  Aslak  har 


D.  N.  IV.  No.  885. 

Stamtavle  i  min  Bog  Christiern  I.s  norske  Historie,  S.  84,  see 
ogsaa  Storm  i  Norsk  hist.  Tidsskrift  2  R.  III,  S.  215.  Da  mel- 
lem  Broderen  Hr.  Beinkt  Harniktssøns  Arvinger  (D.  N.  II. 
No.  832)  bl.  a.  opføres  Ridderne  Hr.  Olaf  Haakonssøn  (Stumpe) 
og  Hr.  Torgaut  Benktssøn,  maa  ogsaa  disse  have  været  Biskop- 
pens f  rænder. 

5* 


68 


DR.  LUDVIG  DA  ÅE. 


fremdraget  og  støttet  denne    sin   nære   Frænde.     Før  sin 
Ophøielse  findes  Olaf  Harniktssøn  intetsteds  nævnt. 

Om  nogle  Træk  af  Bergens  Episcopats  Historie  gjel- 
der det  nu,  at  man  ikke  veed,  til  hvilken  af  de  to  Olafer 
de  skulle  henføres,  og  det  kan  alene  siges,  at  de  maa 
angaa  en  a  f  dem.  Dette  gjelder  da  bl.  a.  følgende 
Sager.  I  1439  (27de  April)  angives,  at  et  Raadsraøde 
skal  samles  i  Oslo,  og  at  blandt  flere  „Biskop  Olaf  af 
Bergen"  skal  møde  der.  I  1440  fremsættes  Klager  fra 
Raadet  og  Menigheden  (o:  Borgerskabet)  i  Bergen  over 
Hanseaterne,  hvoriblandt  ogsaa,  at  de  Tydske  (uvist  i 
hvilket  Aar)  have  ihjelslaaet  „Bisp  Olafs"  Svend  Nils 
Kortssøn  og  „faldt  i  store  Hobe  foran  Bispens  Port  og 
vilde  slaaet  den  op  med  Vold  og  Overdædighed"  ^  I  den 
gamle  Copibog,  hvori  ogsaa  i  dette  Aai  hundrede,  desværre 
dog  sjelden,  nogle  Documenter  indførtes,  findes  flere  Pas- 
breve  eller  Anbefalingsbreve  udstedte  af  en  Biskop  Olaf, 
af  hvilke  kun  det  sidste  er  dateret  (fra  1445,  altsaa  be- 
stemt at  henføre  til  Olaf  II).  Et  af  disse  er  af  Interesse. 
Det  meddeles  en  Prest,  Vilhelm  Olafssøn,  der  —  sikkert 
en  Sjeldenhed  i  Baseler-Conciliets  Dage  —  vil  foretage 
en  Pilegrimsreise  til  Rom  for  at  faa  sine  Synders  For- 
ladelse^.  Den  ubestemte  Biskop  Olaf  kalder  her  Præsten 
en  Søn  af  den  retmæssige  Pave  (veræ  obedientiæ  filius), 
hvilket  da  synes  at  tyde  paa,  at  Biskoppen  selv  i  denne 
Stridens  Tid  staar  paa  Eugenius  IV 's  og  ikke  paa  Con- 
ciliets  eller  den,  muligviis  paa  den  Tid  Brevet  skreves,  af 
dette  ud  valg  te  Modpaves  Parti. 

Om   Olaf  II   vide    vi   med   Sikkerhed,   at   han    9de 
Juni   1442   var    tilstede  i  Lødøse    ved    det   norske    Rigs- 


^   Norske  Magasin  I.  53. 
2   D.  N.  II.  No.  742. 


OM  BERGENS  BISPEDØMME  I  xMlDUELALDEREN. 


69 


møde,  der  udkaarede  Christopher  af  Bayern  til  Norges 
Konge,  hvorefter  han  maa  være  fulgt  med  Christopher 
til  hans  Kroning  i  Oslo,  der  fandt  Sted  2den  Juli  s.  A. 
Nogle  Dage  efter  skiftede  han  med  sin  Broder  Hr.  Benkt 
Harniktssøn,  der  maa  være  bleven  Ridder  ved  samme 
Kroninga,  et  betydeligt  Jordegods,  som  de  have  arvet 
efter  sine  ovenfor  nævnte  Forældre.  Biskoppen  blev  her- 
ved Eier  af  mange  (omtrent  30)  Gaarde,  Kværner,  Fiske- 
rier o.  s.  v.  i  Gudbrandsdalen  (deriblandt  Ættegaarden  Glø- 
men)  samt  paa  Hedemarken  og  Romerike^. 

Hvad  man  veed  om  Olaf  II  som  Biskop  af  Bergen, 
er  forøvrigt  ikke  ret  meget.  Man  seer,  at  han  har  havt 
adskillige  Stridigheder.  I  1443  havde  Prædikebrødrene 
begravet  en  henrettet  Mand  paa  sin  Kirkegaard  trods 
Olafs  Advarsel,  og  han  befalede  dem  da  inden  tre  Dage 
og  under  Trudsel  om  Interdict  at  opgrave  ham^.  I 
1447  bansatte  han  nogle  Tydskere,  som  med  Magt  havde 
indtrængt  sig  i  Munkelivs  Kloster  og  derfra  udtaget  to 
af  Hanseaternes  bestandige  Fiender,  den  kongelige  Befa- 
lingsmand,  Hr.  Olaf  Nilssøns  Tjenere,  af  hyilke  den  ene 
var  bleven  dræbt  og  den  anden  mishandlet.  Men  heller 
ikke  fra  Kongsgaardens  Folk  kunde  Geitsligheden  være 
sikker  mod  Overfald,  thi  —  uvist  naar  —  trængte  to 
væbnede  Mænd  fra  denne  ind  i  Domkirken   under  Guds- 


^  Denne  Mand  blev  dræbt  i  Gudbrandsdalen  (1446  eller  før). 
Han  var  gift  med  den  driftige  Fru  Magnhild  Oddsdatter  fra 
Pinnen  paa  Voss,  som-  med  ham  ikke  \  havde  Børn,  men  i  sit 
andet  Ægteskab  var  Moder  til  Biskop  Karl  I  af  Hamar  og  i 
sit  tredie  til  Ridderne  Hr.  Odd  og  Hr.  Knut  Alfgsønner. 

2  D.  N.  I.  No.  783.  Noget  af  dette  Gods  har  Olaf  (før  han  blev 
Biskop)  paa  Forhaatid  raadet  over  og,  da  han  holdt  Arveøl 
for  sin  Moder,  overdraget  til  en  Halvbroder  af-sin  Fader  (D. 
N.  IX.  330). 

^   D.  N.  I.  No.  7^0. 


70 


DR.  LUDVIG  DAAE. 


tjenesten  med  spændte  Armbrøster  (hallistæ)  og  tråk  to 
Mænd  ud  med  Magt,  hvorfor  de  excommuniceredes,  indtil 
de  havde  gjort  Bod^  I  1443  seer  man,  at  Olaf  i  For- 
ening med  Erkebispen  har  truffet  Foranstaltninger  til  at 
faa  en  dygtig  Klokkestøber  fra  England  over  til  Bergen 
for  at  støbe  Klokker  til  begge  Stifters  Domkirker*. 

Olafs  Dødsaar  er  uvist.  Vi  seer  ham  sidste  Gang 
nævnt  i  1448'**. 

Vi  komme  nu  til  en  Biskop,  om  hvem  der  egentlig 
ikke  ret  meget  vides,  men  dog  saa  meget,  at  man  tør 
sige,  at  hans  Liv  har  været  bevæget  og  rigt  paa  Hæn- 
delser,  ligesom  det  endte  paa  en  tragisk  Maade. 

Hans  Navn  er  Thor  la  k  (stundom  ogsaa  kaldet 
Thorleif),  og  han  kaldes  ved  Fadersnavn  Olafssøn,  men 
om  hans  Herkomst  har  man  ingen  nærmere  Hesked,  dog 
er  det  sikkert,  at  han  var  en  Nordmand.  Det  vides,  at 
han  maa  have  tjent  Kong  Erik  og  indtaget  en  høi  Plads 
i  denne  Konges  Bevaagenhed. 

Vi  erindre,  at  den  ovenfor  omtalte  Arnold,  som 
havde  faaet  pavelig  Bekræftelse  paa  Bergens  Bispestol 
uden  at  blive  indviet  eller  at  komme  til  Norge,  idet  Erik 
vilde  gjøre  ham  til  Erkebiskop  af  Upsala,  døde  1434. 
Saasnart  Kong  Erik  erfarede  dette,  skrev  han  i  Mai  s. 
A.  til  Capitlet  i  Upsala,  at  han  havde  bestemt,  at  Thor- 
lak  skulde  være  Erkebiskop,  og  forlangte  ham  modtagen 
som  saadan.  Thorlak  er  formodentlig  kommen  til  Upsala, 
medbringende  dette  Brev,  men  hans  Ophold  der  kan  ikke 
have  været  af  lang  Varighed.  Der  mødte  i  ethvert  Fald 
de  stærkeste  Protester  imod   ham,   og  han  reiste  da   sin 


»  D.  N.  I.  No.  81. 

2    Kirkehist.  Samll.  II.  80. 

^   D,  N.  VII.  No.  437. 


OM  BERaKNS  BISPEDØMME  I  MIDDELALDEREN. 


71 


Yei.  Men  i  det  følgende  Aarhundrede  fortæller  den  be- 
kjendte  svenske  Historieskriver  Johannes  Magnus  i  sin 
Metropolis  (o:  Upsala  Erkebispers  Historie),  P.  96, 
„Thorlak,  som  paa  Grund  af  den  Krig,  der  begyndte 
mod  Kongen^,  flygtede  bort,  blev  paa  Veien  opholdt  af 
Uveir,  men  blev  indhentet  og  kom  ikke  løs,  før  han  havde 
ndleveret  en  Tommelfinger  af  den  hellige  Eriks  Legeme, 
som  han  havde  tåget  med  sig,  men  saa  fik  han  Lov  at 
reise  til  sin  Konge  eller  hvorhen  han  vilde."^  Kort  efter, 
da  det  omtalte  store  Bispemøde  holdtes  i  Vordingborg 
1434,  finde  vi  Thorlak  der,  men  Erik,  der  nu  ikke  læn- 
gere  fandt  det  at  være  Tid  til  at  fornærme  de  Svenske, 
har  nu  aabenbart  ganske  opgivet  Tanken  om  at  faa  ham 
:gjort  til  Erkebiskop  i  Upsala.  Derimod  optræder  den 
fordrevne  Mand  her  med  Titel  af  Provst  ved  Apostel- 
ikirken  i  Bergen^;  om  Erik  først  nu  havde  givet  ham 
dette  Prælatur,  over  hvilket  han  jo  retsmæssig  raadede, 
«r  uvist.  Vi  møde  ham  Aaret  efter  i  Stockholm  i  Kon- 
gens Ærinde,  og  i  Februar  1437,  da  de  Uroligheder  bilagdes, 
45om  Amund  Sigurdssøn  havde  fremkaldt  ved  sit  Oprør,  finde 
vi  ham  i   Oslo  som  Udsending  paa  Kong  Eriks   Vegne. 


*  Bermed  sigtes  til  Engelbrekts  Opstand.der  udbrød  ved  Midt- 
sommerstid 1434. 

^  Tyverier  af  Helgenrelikvier  vare  ikke  sjeldne.  Som  et  Exem- 
pel  af  Norges  Historie  kan  anføres,  at  Magnus  Barfods  be- 
kjendte  Enke,  den  svenske  Margrete  „Fredkulla",  beskyldtes, 
da  hun  skulde  indgaa  andet  Ægteskab  med  Kong  Nils  af  Dan- 
mark, for  at  have  villet  stjæle  med  sig  til  sit  nye  Hjemland 
intet  mindre  end  —  St.  Olafs  Legeme,  hvilket  dog  viste  sig 
ikke  at  være  sandt.  (Metcalfe^  Porno  et  miracula  B.  Olavi  p. 
103).  Saadant  kunde  jo  have  et  Forbillede  i  Rachel,  som  stjal 
sin  Fader  Labans  Afgudsbilleder!     (Genesis  31,  19). 

'   D.  N.  L  No.  746. 


72 


DR.  LUDVIG  DAAE. 


Derimod  er  der  intet  Spor  til,    at  han  soiu  Provst  har 
været  tilstede  ved  sin  ovennævnte  Kirke  i  Bergen. 

Eriks  Magt  var  nu  paa  Heldingen,  men  han  har 
dog  endnu  formaaet  at  skaffe  sin  Yndling  en  Bispestoi, 
og  det  endog  en  dansk,  et  i  den  Tid  enestaaendc  Exein- 
pel  paa  en  saadan  Lykke  for  en  Nordmand  udenfor  Norge^ 
medens  det  omvendte  Forhold   forekom   desto  hyppigere. 

Thorleif  hlev  nemlig  Biskop  i  Viborg  og  maa  vist- 
nok  være  indviet  som  saadan  i  Lund  i  Januar  1438^ 
Man  har  nemlig  et  Document,  dateret  4de  Januar  1438^ 
hvorved  Erkebiskop  Hans  Laxman  lader  en  Notarius  be- 
kræfte,  at  Thorleif,  idet  han  skulde  „vælges  og  confir-^ 
meres  til  Biskop  af  Viborg",  lovede,  at  han  og  hans 
Efterfølgere  skulde  tilsvare  ethvert  Krav,  som  i  den  An- 
ledning maatte  blive  gjort  gjeldende  fra  det  ^apostoliske 
Kammers"  Side,  det  vil  altsaa  sige  mulige  pavelige  Efter- 
krav  paa  Afgifter  og  Sportler,  og  at  Erkebispen  og  Lunds 
Domkirke  i  saa  Henseende  intet  Ansvar  skulde  have^. 
Dette  Document,  til  hvilket  jeg  ikke  kjender  noget  Side- 
stykke, er  ret  betegnende  for  Forholdene  paa  Baseler- 
conciliets  Tid.  Thorleifs  Tiltrædelse  til  Viborgs  Bispe- 
dømme er  altsaa  skeet  uden  Henvendelse  til  Paven,  fra 
hvem  man  jo  paa  den  Tid  kunde  bortsee,  og  man  har 
senere  et  Brev  fra  ham,  hvori  han  kaider  sig  „Biskop  af 
Guds  og  den  apostoliske  Kirkes  (ikke  det  apostoliske 
Sæd  es)  Naade",  en  Betegnelse,  jeg  ikke  andensteds  har 
seet  brugt'^. 

Den  vældige  Erkebiskop  Hans  Laxman,  som  i  denne 
Tid,  da  Pavemagten  var  som  suspenderet,  optraadte  med 


»  1).  N.  XVI.  No.  104. 

*  No8  Torlauus  Norvegus,  Dei  et  apoatolicae  ecclesiae  gratia  epi^^ 
8Copu8  Vibergensis.    (Dipl.  Vibergense,  udg.  af  Heise,  Pag.  25). 


OM  BERGENS  BISPEDØMME  I  MIDDELALDEREN. 


7S 


en  ganske  overordentlig  Myndighed  i  sin  Kirkeprovinds^ 
gjorde  et  Porsøg  paa  at  fjerne  Thorleif,  hvem  han  aaben- 
bart  ikke  yndede,  fra  Danmark  ved  et  eiendorameligt  Mid- 
del. Han  betænkte,  at  der  i  Norge  var  en  danskfødt 
Biskop,  Jens  af  Oslo,  og  gjorde  saa  en  Forestilling  til 
Conciliet  i  Basel,  om  at  denne  og  Thorleif  burde  bytte 
Bispesæder.  „Der  er  nu",  skriver  Erkebispen,  „desværre 
udsaaet  Fiendskab  og  Usåmdrægtighed  mellem  selve  Ri- 
gerne,  hvis  Indbyggere  ere  saare  forskjellige  og  uoverens- 
stemmende  i  Sæder  og  Skikke ;  deraf  kommer  det,  at  Ai- 
muen  i  Danmarks  Rige  raistænker  en  norsk  Biskop  og 
Almuen  i  Norges  Rige  ligeledes  en  dansk  som  en  dødelig 
Fiende,  saa  at  disse  Biskopper  hver  Dag  have  at  frygte 
for  Angreb  og  Mishandling  af  den  menige  Mand^".  Denne 
phraserige  Forestilling  førte  dog  ikke  til  Noget.  Man 
maa  formode,  at  Thorleif  ikke  vilde  have  havt  noget 
iraod  Byttet,  bl.  A.  fordi  Oslo  Stift  var  meget  betyde- 
ligere  i  Indtægter  end  Viborgs,  medens  Biskop  Jens  vist- 
nok  af  samme  Grund  ikke  har  villet  give  Slip  paa  sit 
Sæde.  ForestilHngen  er  udateret,  men  i  ethvert  Fald 
senest  skreven  1443,  i  hvilket  Aar  nemlig  Hans  Lax- 
man  døde. 

Thorleif  blev  altsaa  i  Viborg,  hvor  han  var  en  virk- 
som Mand  og  navnlig  fik  Domcapitlet,  der  var  i  ForfalcP 
ved  hans  Ankomst,  fuldstændig  omorganiseret.  Han  var 
nu  dansk  Rigsraad,  og  man  vil  af  danske  Kilder  kunne 
see,  at  han  hyppig  har  været  tilstede  ved  Rigsmøder.. 
Ved  et  saadant,  der  var  fælles  for  alle  3  Riger,  kom  han 
1442  op  til  Lødøse  og  har  da  formodentlig  besøgt  si 
Fædreland.  Sidste  Gang  seer  man  ham  som  dansk  Rigs- 
raad i  1449  i  Kjøbenhavn^. 


1   D.  N.  Vir.  No.  408. 

'    Kbhavns  Diplomatarium  II.  No.  82. 


74 


DR.  LUDVIG  DAAE- 


Da  Christiern  I  i  1450  var  bleven  ogsaa  Norges 
Konge,  fulgte  Thorleif  med  denne  til  hans  norske  Kro- 
ning i  Trondhjem.  Bergens  Bispestol,  der  endnu  var 
ledig  efter  Olaf  II,  maa  han  have  eftertragtet,  men  efter 
Kirkeretten  kunde  han  ikke  ligefrem  vælges  til  Biskop  i 
et  andet  Stift,  dettes  Capitel  kunde  alene  ^postulere" 
ham.  Baselerconciliet  var  nu  sprængt,  Paven  atter  kom- 
men  i  Besiddelse  af  sin  tidligere  Magt,  og  Afgifterne 
til  hans  Kammer  paany  indførte.  Postulationen  maa 
have  fundet  Sted  i  Tiden  mellem  7de  og  29de  August 
1450^,  og  14de  April  1451  tilstod  Pave  Nicolaus  V 
Thorleif  Afsked  fra  Viborgs  og  Provision  til  Bergens 
Domkirke,  hvorhos  hans  Afgifter  til  Paven  o.  s.  v.  bleve 
betalte  ved  hans  Fuldmægtig^.  Som  allerede  indviet  Bi- 
skop har  han  dog  naturligviis  allerede  strax  kunnet  ud- 
føre  alle  geistlige  Forretninger  i  sit  nye  Stift.  Christiern 
I.  havde  under  sin  Kroningsreise  forlenet  ham  og  hans 
-Capitel  med  Hardanger  Len  imod  Forpligtelse  til  en 
-daglig  Messe  i  Domkirken  om  St.  Olaf  m.  m,  og  med 
Forbønner  for  Kongen,  Dronningen,  Norges  Rigsraad  og 
iiUe  Christne^. 

I  1453  ledsagede  han  den  bekjendte  Henrik  Kaltei- 
sen,  hvem  Paven  havde  udnævnt  til  Erkebiskop,  op  til 
Throndhjem,  hvor  der  paa  den  Tid  var  uroligt  paa  Grund 
af  et  svensk  Indfald.  Senere  finder  man  ham  1455  ved 
Gotaelven  paa  den  Tid,  da  Hr.  Olaf  Nilssøn,  der  var 
bleven  afsat  som  Befalingsmand  i  Bergen,  atter  tiltvang 
sig  sin  gamle  Stilling  af  Kongen.  Sammen  med  Hr. 
Olaf  og  hans  Broder  Hr.  Peder,    med    hvilke  han  synes 

1  D.  N.  VIII.  No.  34:i  og  No.  iUf). 
'^    Storm,  Afgifter  osv.  S.  75. 
»   D.  N.  I.  No.  813. 


OM  BERGENS  BISPEDØMME  I  MIDDELALDEREN.  ^*'> 

at  have  staaet  i  meget  intim  Forbindelse^,  begav  han  sig 
derpaa  tilbage  til  Bergen. 

Vi  skulle  ikke  her  dvæle  ved  de  skrækkelige  Hæn- 
delser,  for  hvilke  Bergen  blev  Skuepladsen  Iste  Septem- 
ber 1455^.  Det  var  paa  den  Dag,  at  Tydskerne  angrebe 
Munkelivs  Kloster,  hvor  deres  Uvenner  Brødrene  Hr. 
Olaf  og  Hr.  Peder  havde  søgt  Tilflugt.  Biskoppen  be- 
sluttede, skjønt  advaret  af  Tydskerne,  at  dele  Skjebne 
med  dem.  Voldsmændene  fik  Overhaand  og  trængte  ind 
i  Klosterkirken.  Et  rædsomt  Myrderi  paafulgte.  Der 
ihjelsloges  bl.  a.  Hr.  Peder,  Hr.  Olafs  Søn  Nils  og  flere 
Kanniker,  ialt  omtrent  60  Personer.  Biskoppen,  om 
hvis  Hals  Barnet  havde  slaaet  sin  Arm,  skal  have  staaet 
med  Hostien  i  Haanden  og  især  have  bestræbt  sig  for 
at  redde  Barnets  Liv,  men  man  afhuggede  Thorleifs  Arm 
og  gav  ham  derpaa  det  dræbende  Saar.  Senere  dræbtes 
Hr.  Olaf  selv,  der  havde  søgt  op  i  Taarnet,  og  hele  Mun- 
keliv  Kloster  blev  et  Rov  for  Luerne. 

Et  Mord  paa  en  Biskop  maatte  gjøre  Opsigt  ogsaa 
langt  udenfor  Norge  og  Nordens  Grændser.  Det  kan 
derfor  ikke  forundre,  naar  man  læser,  at  hele  28  Aar  senere 
kunde  der  under  en  Tumult  i  Hamburg  udstedes  Trusler 
mod  Byens  Prælater,  om  at  de  ikke  maatte  være  sikre 
paa  Livet,    „thi    det    var  ikke   saalænge  siden,   at   Kjøb- 

'  Af  et  Brev  af  Christiern  I  (Kjøbenhavn  24de  Januar  1453, 
D.  N.  XV.  No.  80)  sees  tydelig,  at  han  paa  den  Tid  stod  i 
nærmeste  Forbindelse  med  Hr.  Olaf  og  hans  Broder,  der  da 
vare  i  Kongens  ligefremme  Unaade,  ja  nærmest  at  ansee  som 
hans  Fiender.  Man  kunde  tro,  at  Biskoppen  har  forladt  Ber- 
gen allerede  paa  den  Tid,  da  Hr.  Olaf  1453  blev  afsat,  og  op- 
holdt  sig  hos  ham  den  hele  Tid. 
*  Man  vil  finde  Begivenhedcn  udførlig  og,  som  jeg  antager,  ud- 
tømmende  fortalt  i  min  Christiern  I'8  norske  Historie  S, 
IIG— 130. 


76  DR.  LUDVIG  DAAE. 

mændene  i  Bergen  liavde  slaaet  en  Biskop  ihjel,  og  han 
var  dog  ligesaa  god,  som  de".^ 

Christiern  I  ©g  det  norske  Rigsraad  gjorde  kun 
svage  Forsøg  paa  at  faa  Opreisning  af  Hanseaterne  paa 
Rigets  Vegne,  men  de  Dræbtes  Familier  forfulgte  Sagen 
med  større  Kraft.  Ogsaa  Biskoppens  Familie  forlangte 
Bod.  Hans  her  optrædende  Frænder  vare  imidlertid  ikke 
Nordmænd,  men  Danske.  Der  tilkjendtes  omsider  de 
jydske  Adelsmænd  Nils,  Malthe  og  Thorlav  Munk  en  Bod 
for  Bispens  Drab  af  8000  Mark  dansk,  om  hvilken  Sums 
Betaling  Vidnesbyrd  udstedtes  paa  Viborg  Landsthing 
1486  ^  Denne  Familie  Munk  er  aabenbart  den  sanirae, 
til  hvilken  de  senere  Biskopper  af  Ribe  Iver  og  Olut 
Munk  samt  den  bekjendte  Landsdommer  og  Rigsraad 
Mogens  Munk  hørte ^.  Da  Biskop  Thorleif  ikke  kan  have 
hørt  til  Familien  Munk,  formoder  jeg,  at  en  Søster  af 
ham  under  hans  Regjeringstid  i  Viborg  er  indgiftet  i  den 
Farailie. 

Paa  den  Tid,  da  Biskop  Thorleif  døde,  befandt  den 
norske  Kirke  sig  i  en  mislig  Tilstand.  Erkebiskop  Hen- 
rik Kalteisen  havde  maattet  forlade  Norge,  uden  at  nogen 
ny  Metropolitan  endnu  var  anerkjendt,  og  saa  er  en  an- 
den Bispestol  ledig  efter  et  Drab  paa  dens  Indehaver! 
Men  man  levede  i  en  Tid,  da  det  aandelige  Liv  laa  rent 
nede.  Forsøgene  paa  Reformer  gjennem  Concilier  vare 
mislykkede,  den  romerske  Curie  var  atter  kommen  til 
Magten,  og  alle  kirkelige  Anliggender  vare  blevne  til 
Penge-  og  Forsørgelsesspørgsmaal.  Det  er  derfor  høist 
characteristisk,  at  Christiern  I  endog  ved  en  Leilighed 
som  denne  kunde   forsøge   paa  at  faa   Bergens   Bispestol 


Hansische  Geschichtsblåtter.     1875.     S.  .*)5. 

Werlauff  i   Skand.  Literaturselskabs  Skrifter  XVI.  S.   113. 

Se  ora    Familien    især    Geneal.-biogr.    Archiv,    Kbh.    1840—4*1. 

S.  1  fgg. 


OM  BERGENS  BISPEDØMME  I  MIDDELALDEREN- 


^77 


Lesat  efter  Thorleif  paa  en  saadan  Maade,  som  vi  nu 
skulle  see.  Det  var  det  mindste,  at  han  ikke  vilde  have 
^•n  Indfødt,  men  en  dansk  Mand.  Men  han  udsaa  en 
Mand,  der  tiltrængte  venia  ætatis,  Dispensation,  fordi 
han  ikke  havde  naaet  den  canoniske  Alder,  med  andre 
Ord  et  ungt  Menneske  uden  al  Erfaring  og  Modenhed. 
Hans  Oandidats  Navn  var  Jacob  {eller  Joachim,  hvilke 
Navne  dengang  brugtes  i  Flæng)  Grubbe^,  der  som  Adels- 
mand  trods  sin  Ungdom  allerede  var  Kannik  i  Roskilde. 
Bergens  Capitel  maatte  finde  sig  i  at  vælge  ham,  og  Chri- 
stiern  I  anbefalede  ham  da  hos  Paven  til  Dispensation 
og  Udnævnelse,  men  denne  (Spanieren  Calixtus  III)  op- 
lyldte  ikke  den  kongelige  Begjæring.  Grunden  var  den, 
^t  der  i  Italien  var  en  Geistlig  i  Pavens  Tjeneste,  som 
ogsaa  havde  Lysl  paa  Bergens  Bispestol.  Det  var  en 
Paulus  Justiniani  fra  Genua,  som  man  har  sagt,  af 
den  berømte  Familie  af  dette  Navn.  Det  hjalp  da  ikke, 
at  der  fra  Christierns  Cancelli  var  skrevet  til  Rom,  at 
Jacob  Grubbes  Udnævnelse  til  Bergen  var  det  norske 
Folks  og  Rigsraads  enstemmige  Ønske!!  Heller  ikke 
hjalp  det,  at  Kongen  paastod  en  (vistnok  ganske  uhjemlet) 
Ket  til  at  fordre,  at  ingen  Biskop  maatte  udnævnes  i 
Norge  mod  hans  Vilje.  Paven  udnævnte  Justiniani  ved 
Provision  Ilte  Marts  1457,  hvorpaa  denne  contant  be- 
talte sine  Afgifter  og  virkelig  begav  sig  til  Norden.  Ja- 
cob G rubbe  siges  ved  denne  Tid  at  være  død,  men  denne 
Beretning  (af  Arild  Huitfeldt)  er  tvivlsom,  og  kun  dette 
er  vist,  at  han  ikke  fik  Bispestolen.  Da  Justiniani  frem- 
stillede  sig  for  Kongen,  blev  han  dog  naadig  modtagen, 
erkjendt  som  Biskop  og  ved  et  Fredskys,  den  sædvanlige 
Ceremoni  ved  saadanne  Leiligheder,  optagen  i  Rigsraadet. 


*   De  Efterretninger  om  ham,  der    findes  i  Daumarks  Adels  Aar- 
bog  XII.  153  finder  jeg  tvivlsomme. 


78- 


DR.  LUDVIG  DAAE. 


Men  til  Bergen  kom  han  aldrig.  Kongen,  der  ved  samme 
Tid  viiste  en  Slægtning  af  ham,  der  kom  til  Stockholm, 
store  Naadesbeviisninger,  mente  at  kunne  bruge  den  nye 
Biskop  som  sin  Underhandler  i  Rom  og  sendte  ham  til- 
bage  til  Italien  i  denne  Egenskab  i  Slutningen  af  1457. 
Ved  Curien  bevirkede  han,  at  Paven  ved  Provision  ud- 
nævnte  en  Englænder  Paulus  til  Biskop  af  Hole  paa 
Island,  hvorover  Kongen  blev  meget  forbitret,  og  det  op- 
naaedes  da  ogsaa,  at  Calixtus  IIPs  Eftermand  Pave  Pius 
II  (Aeneas  Sylvius  Piccolomini)  lod  Englænderen  falde. 
Ogsaa  Justiniani  selv  forsvinder  for  Bergens  og  Nordens 
Vedkommende  af  Historien,  og  der  er  Grund  til  at  trOy 
at  han  opnaaede  Udnævnelse  til  en  Bispestol  i  Syden  ^. 
Man  seer,  hvilke  Tilstande  den  romerske  Kirkes  dybe 
Forfald  kunde  frembringe.  Nidaros  Erkestol  havde  siden 
Aslak  Bolts  Død  været  et  Tvistens  Æble  mellem  tre 
Candidater,  og  først  1458  var  den  bleven  endelig  besat. 
I  Bergen  laa  Munkelivs  Kloster  i  Ruiner,  og  først  efter 
mange  Aars  Forløb  blev  det  gjenreist,  dog  rigtignok  paa 
Tydskernes  Bekostning. 


^  Om  Justiniani  see  Ser.  R.  D.  VIII  passim  samt  Werlauff  i 
Skandin.  Lit.  Selsk.  Skr.  XVI,  73—85.  Helveg,  Den  danske 
Kirkes  Hist.  i  Middelald.  II.     34.')— 46. 

(Fortsættes). 


SMAASTYKKER. 


Slegten  Kusse. 

De  gamle  norske  Slegter  førte  som  bekjendt  ikke  fasta 
Pamilienavne,  men  i  heldigste  Tilfælde  kun  Tilnavne.  Disse 
var  fra  først  af  blot  personlige,  men  begyndte  dog  fra  det 
14de  Aarhundrede  ogsaa  at  gaa  i  Arv,  skjønt  sparsomt  nok. 
Imidlertid  maa  Navne  som  Bolt  og  Holk  (samme  Yaaben 
som  Bolt)  kunne  tillægges  Karakteren  af  Slegtbetegnelser^, 
og  det  samme  er  ligeledes  Tilfældet  med  Kusse,  som  i  al 
Pald  af  og  til  anvendes  pa  a  denne  Maade,  bl.  a.  af  Hr. 
Absalon  Pederssøn^. 

Hertil  kommer  ogsaa  som  et  afgjørende  Bevis,  at  Til- 
navnet staar  i  0vereu'sstemmelse  med  det  oprindelige  Yaaben  ^ 
et  Kalvehoved.  Kusse  betyder  nemlig  Kalv  og  findes 
endnu  af  og  til  anvendt  paa  Vestlandet  og  paa  Island  i  denne 
Betydning. 

Størst  Interesse  tør  Kusserne  have  derved,  at  de  ældste 
kj endte  af  dem  staar  i  den  merkeligste  Eiendom sforbindelse 
med  Gjæslingerne  paa  Sandbo  (Sundbu)  i  Vaage.  Dernæst 
indehavde  de  i  c.  200  Aar  før  Reformationen  det  betyde- 
lige Gods  Sa  ms  al  paa  Ringsaker,  der  kan  opvise  en  sam- 
raenhængende  Historie  lige  til  Nutiden. 

Skaktavlérno  regnede  dem  blandt  sine  Ahner,  og  den 
bekjendte  nu  levende  svenske  Famlie  Bondes  Stammoder 
hører  til  do  Oplandske  Kusser  —  se  Stamtavlen. 


Kfr.  „Nor8ke  ojr  Islandske  Tilnavne  fra  Oldtiden  og  Middel- 
alderen" af  K.  Rygh,  Skoleprogram,  Trondhjem  1871. 

Om   Bolterne    se    Hist.   Tidsskr.  3die    Række   II    S.  101    og 
Munch  2. 
Bergens  Kapitelsbog  (N.  Mag.  I  S.  243). 


:80 


SMAASTYKKER. 


Ul 


u  a 

00 

O     M 

.P-l 


ctf   c   J^  -^-^ 


^     fl 


iol 


<V  ' 


ol 


"I 


^2 


i  fl 

i  fl 

e 
fl* 

o 
iP3 


c8    aJ 
fl    > 


J   fl  _Q 
^>> 

"^   .rH      i 

fl     .;!:i 

fl  a  O 


fl   tT 

Faa- 

oten 
did. 

^ 

-^% 

^S^ 

^ 

^fe 

g  A*    _ 

t*-.  fl    . 

2  e 

Qh    fl  1^ 

55 -S-^ 

;b 

fl    bD« 

CQ  p,« 

II- 

d 

fl  o 

0^  li 

,  00 

O  <^ 

o 

w  «— 

-g^ 

o  S 

"^ 

o 

n3     . 

rtj  co 

-<*    oo 

"^ 

^  ^ 

^   fl   o 

Ulf,  Pr 
ten  fl 

t  e.  1 
en :  Ku 

gmund 
er,  c.  1 

Sigrid 
n  Amu 
jder  f 

11 

^^ 

0) 

E 

^: 

pq 

<>. 

o; 

<i 

*    « 

fl 


fl  fl 

c/3     QO 


fe     ^-^ 


fl  IC    (D 

b^  '^  ^ 

^        ed 

fl    «  K^ 

.fl   00  t>   

•*-•  fl  (U 
*-•  TA)  >^ 
X      .  PQ 


fl 
/-A   00 

fl  s 

Oi    fl 

'^  -fl   fl 

ss  ^i 


t» 


fl  bc.»^ 
cd   ed  ^e^ 


SMAASTYKKER. 


81 


Sira  Brynjulf  Haralds søn,  Korsbroder  i  Hamar 
og  Prest  paa  Toten,  eier  fra  1344^  Kvernbrug  i  Tyrfdaaen 
•(Hekshuselv)  paa  Toten,  hvor  han  ogsaa  ollers  var  Eiendoms- 
^esidder.  I  1360  sælger  Sønnen  Arne  Brynjulfssøn,  der 
fører  Kussernes  Vaaben  (Kalveho vedet)  „de  Kverner^  som 
hans  Fader  eiede  i  Tyrfd"*.  Brevet  udstedes  af  Arne  paa 
Helgeøen.     Han  havde  ogsaa  Eiendomme  paa  Bomerike^.. 

I  1345*  kundgjør  Sira  Brynjulf  Haraldssøn  fra  Hamar, 
at  han  har  overdraget  Sira  Andres  (Bjarnessøn)  paa  Stange 
paa  Biskop  Guttorm  af  Stavangers  Vegne  Del  i  Storeim 
{Starum)  paa  Toten.  Sira  Brynjulf,  der  kaldes  „Slegtning" 
Æif  Biskop  Halvard  i  Hamar-,  døde  ca.  1348  under  et  Op- 
hold  ved  Pavehoffet  i  Avignon,  saaledes  vistnok  i  den  sorte 
Død  ligesom  Biskop  Halvard; 

Sira  Arne  Haraldssøn,  Korsbroder  i  Hamar,  kalder 
i  1337  Sira  Brynjulf  ,,sin  Broder"  ^ 

I  et  Brev,  dateret  Orrastad  1333',  tager  Arne  Haralds- 
søn, Korsbroder  i  Hamar,  et  Prov  om  en  Jordpart  i  Lille 
Køfhol  ved  Gildabu  i  Øier,  som  Thora  „Husfrøya  a  Sege- 
stad**  gav  Kirken  paa  Skodin;  her  optræder  Ame  paa  Ha- 
marbiskoppens  Vegne,  vel  som  dennes  officialis. 

At  Arne  hører  til  don  Slegtskreds,  som  var  knyttet  til 
Sandbo  i  Vaage,  sees  af  et  Brev,  som  Arne  udsteder  paa 
Gran  i  1337®,  hvori  han  for  Venskabs  Skyld  opgiver  al  den 
Rei  (Odelsret),  han  ifølge  ^Kongelige  Breve"  havde  paa 
Heimdalsvandet  mellem  Vaage  og  Valders,  og  overdrager  den 
til  Hr.  Sigurd  Erlendssøn  Eldjarn,  der  var  gift  med  Fru 
Gudrun  Ivarsdatter  af  Sudreim-Slegten. 

De  her  nævnte  Kongelige  Breve  paa  Heimdalsvandet 
kan  neppe  være  andre  end  de,  som  Hr.  Sigurd  Eldjarn  paa- 
beraaber  sig  i  Brevet  af  1336®,  Gjæslingemes  Odelsbreve 
paa  nævnte  Fiskevand,  en  Gave  fra  Sverre  til  Lendermanden 


1 

D.  N.  V  173. 

2 

D.  N.  V  238. 

8 

D.  N.  IV  389,  399.     Il  352. 

4 

D.  N.  XI  34.     II  274. 

6 

D.  N.  VII  192. 

« 

D.  K  I  242. 

7 

D.  N.  II  204,  212. 

8 

D.  N.  III  192  kfr.  III  185  (Aar  1336) 

« 

D.  N.  III  185. 

Historisk  Tidsskrift.     4  Række  2  Bind. 


82 


SMAASTYKKER. 


Ivar  gamle  Gjæsling  paa  Sandbo,  bekræftet  af  flere  senere 
Konger,  læste  paa  Tinget  af  Sigurd  Eldjarn  den  ældre. 

Faa  Basis  heraf  slutter  Schøning,  at  Arne  Haraldssøn 
selv  maa  have  været  en  Gjæsling.  Det  for  disse  anførte 
Vaaben,  Pilen  eller  Filen  gjennem  Dyrefoden  (Hr.  Halvard 
Alfssøns)  synes  at  tale  herimod ;  men  da.  endog  Brødre  den- 
gang  tit  førte  forskjellige  Yaaben,  kan  man  ikke  slutte  noget 
bestemt  og  endeligt  heraf. 

I  et  nu  tabt  Brev  hos  Schøning  af  1853  nævnes  en 
Thors  te  in  Haavardssøn  i  Søndre  Sandbo  i  en  Handel 
med  Slegten  paa  Gaarden  Galde.  Navnet  Haavard  forekom- 
mer alt  under  Haakon  Haakonssøn  paa  Sandbu,  Sysselman- 
den  Haavard  paa  Sundbo,  og  Navnet  Thorstein  tilhører  Xus- 
serne  paa  Samsal.  Atter  forekommer  Navnene  Erlend  og 
Gunnar  saavel  blandt  Eldjarner  som  Kusser  (Erlend  Hal- 
vardssøn  Kusse  i  Oslo  c.   1320 — 50,  nedenfor).-^ 

C.  1320  nævner  Schøning  en  Faal  Alfssøn  i  Vaage  *y 
og  efter  Hr.  Halvard  Alfssøns  Tid  forekommer  Navnene  Paal, 
Ivar,  Gunnar  og  Amund  paa  Sandbo  i  Diplomer  angaaende 
Heimdalsvandet. 

Angaaende  Arne  Brynjulfssøn  Kusses  Efterslegt,. 
der  havde  sit  Tilhold  paa  Lider  paa  Hingsaker,  kan  hen- 
vises til  Stamtavlen ;  deraf  fremgaar,  at  den  sidste  af  hans 
Gren  vistnok  er  den  Hustru  Sigrid  Arnesdr.,  som  var 
gift  med  Jon  Amundssøn;  begge  døde  ca.  1500,  og  efter 
dem  kundgjør  Lagmanden  i  Oplandene  Bjørn  Halvardssøn 
Skaktavl  til  Nordvi  (i  Stange)  —  Søn  af  Halvard  Haa- 
vardssøn paa  Nordvi^  —  i   1501   Arveskifte.^ 

En  Broder  af  Arne  Brynjulfssøn  Kusse  var  Gunnar 
Brynjulfssøn,  Korsbroder  i  Hamar,  Frest  paa  Faaberg  til 
c.  1390,  senere  paa  Toten  til  c.  1401.  Brynjulf  Gunnars- 
søn  paaDælin  kaldes  nemlig  udtrykkelig  Sira  Gunnars  Søn^ 


*  Om  Sundbuætten,  se  Stamtavlen  No.  16  i  Munch,  Unions- 
historien  II. 

2  Kfr.  D.  N.  III  103  (Aar  1319),  -hvoraf  det  sees,  at  en  Paal 
Alfssøn  gav  sin  Søster  Ragnhild  Part  i  Bj  øls  tad  i  Hedalen, 
Vaages  Anneks. 

»    D.  N.  II  7()3  (Nordvi   1445). 

*  D.  N.  VIII  454. 

"   D.  N.  XII  IGO  og  152. 


SMAASTYEEER. 


83 


Og  sammenholder  man  dette  med,  at  Brynjulf  paa  Dælin  og 
Thorstein  Gunnarssøn  paa  Samsal  begge  skjænker 
Nidaros  Domkirke  Parter  i  Berg  paa  Velong  (i  Brøttum)^, 
og  at  Thorstein  er  Far  til  Amund  Thorsteinssøn  paa  Samsal, 
der  har  Sønnen  Thorstein  Kusse^,  kan  man  heraf  kun  drage 
den  Slutning,  at  Brynjulf  paa  Dælin  og  Thorstein  paa  Sam- 
sal er  Brødre  og  Sønner  af  Sira  Gunnar,  samt  at  denne  og 
Arne  er  Brødre.  I  et  Brev,  udstedt  1437  paa  Alm  i  Brøt- 
tum, bekræftes  ogsaa  dette  Broderskab^.  Her  vidner  Orm 
Arnessøn,  Provst  i  Hamar,  og  Haakon  Thorbjømssøn  (Søn 
af  Thorbjørn  Olafssøn  og  Margrete  Gunnarsdr.  paa  Alm  — 
se  Stamtavlen),  at  Gunnar,  Sigrid  Gunnarsdr.  paa  Haviks 
Fader,  gav  til  Arne,  Ogmunds  Fader,  6  Øresbol  i  N.  Lider, 
men  at  Arne  gav  Gunnar  3  Øresbol  i  0.  Havik,  ligesaa 
at  Ogmund  Arnessøn  paa  Lider  og  Elling  Sigurdssøn  og  Sigrid 
Gunnarsdr.  paa  Havik  *  tidligere  havde  samtykket  i  det  Jorde- 
skifte,   ,,som  deres  Fædre  havde  gjort '*. 

De  før  nævnte  Eiendomme  Samsal,  Dælin  og  Berg 
følger  senere  Slegten  ^. 

Sira  Gunnar,  der  var  en  større  Eiendomsbesidder,  kan 
sluttes  at  have  havt  Samsal,  idet  han  eiede  Kraakvik  med 
dettes  Fiske  og  „  Varpet  oven  ved  Stensvarpet"  ^ ;  thi  saavel 
Kraakvik  som  Part  i  Sten  laa  under  Samsal  Gods. 

Samsal  Gods,  af  gammel  Skyld  3  Skflf,  bestod  foruden 
af  Hovedgaarden  Samsal  i  Eingsaker  Hovedsogn  af  en  Fler- 
hed  af  Gaarde  og  Gaardeparter  saavel  paa  Bingsaker  som 
i  Biri. 

Man  faar  bedst  Idé  om  Godsets  Størrelse  ved  at  se  hen 
til  de  betydelige  Gaver,  som  Eierne  af  dette  i  Tidens  Løb 
havde  skjænket  Nidaros  Domkirke   og  Erkestolen  ^. 


^    Alak  Bolt  S.  104.     D.  N.  I  549,  712  og  IV  73:^. 
«   D.  N.  I  1086. 
»  D.  N.  VI  467. 

*  D.  N.  1  549. 

*  Domb.  1580  S.  41  o.  f.,  kfr.  nedenfor  under  Samsal  „Gaver  til 
Nidaros  Domkirke". 

«   D.  N.  VI  436. 

'  Erkebiskop  Olaf  Engelbrektssøns  Jordebøger  af  c.  1530  og 
1533  „Sam8al  "Gods"  vedkommende,  den  første  indtaget  i  Aslak 
Bolts  Jordebog  S.  130,  den  anden  i  Rigsarkivet. 


6* 


84 


SMAASTYKKER. 

Det  var  blandt  andet  Parter  i: 
Fjeldstad  —  kfr.  Stamtavlen, 
Krogsgaard, 

Ostaker  (i   „Svadabu",  nu  forsvundet), 
Lund, 
Smestad, 
Freng, 

Velong  Ødegaard, 
Berg,   se  foran, 
Solberg, 

Tyrne  (Tjerne), 
Tokstad, 

Birckæ  (Bjerke), 
Dal, 

Vollen  (Vold), 
Løken, 
Salsem, 

BedherøfF  (Roterud), 
Hof  (Hovin), 
Staff, 

Bercka  (Børke  i  Veldre), 
Lille  Bolstad, 

Dell  in gh  (Dælin),  se  foran. 
Ulven, 

Scabel  (Skappel), 
Hjelmstad, 
Lille  Ringsaker, 
Kraa  kvik,  se  foran, 
Stensaggr  (Part  af  Sten), 
Husby, 
Engeskog. 

I  Børry  (Biri)  Prestegjeld: 

Skumsrud  (eiet  af  Sira  Gunnar), 

Kraakeberg  (i  Redalen), 

Nedre  Noss, 

Hof, 

Lunden, 

Haslyd  (Hasli), 

Gryte, 

Bredvold. 


SMAASTYKKER. 


85 


Ifølge  en  af  Løitnant  Ene  vold  Skaktavl  til  Nordvi 
og  Samsal  (f  1702)  forfattet  og  af  hans  Svigersøn  Ritmester 
Stockmann  i  1714  til  Rentekammeret  indleveret  Beretning 
„var  Samsal  for  nogle  100  Aar  siden  bleven  dømt  til 
Arvegods  efter  en  Ridder  Hr.  Harald,  fra  hvilken  Skak- 
tavlerne  regnede  sin  Herkomst". 

Efter  Stamtavlen  og  det  foran  meddelte  synes  der  at 
maatte  ligge  noget  virkeligt  til  Grund  for  denne  Angivelse, 
der  fremkom,  efterat  Enevold  Skaktavl  i  1686  havde  pant- 
sat  Godset. 

Sikkert  er  det  i  hvert  Fald,  som  vi  har  set,  at  Harald 
(Kusses)  Efterkommere  havde  Godset  i  c.   200  Aar. 

Efter  en  Dom,  udstedt  i  Trondhjem  1535^,  af  Lag- 
manden  Oluf  Vigfastssøn  m.  fl.  fik  Fin  Hanssøn  Rostvig, 
Befalingsmand  paa  Andenes,  paa  sin  Hustru  Margrete  Pe- 
dersdr.'s  Vegne  ^/a  Samsal  Gods  (hun  var  2den  Gang  gift 
med  Jens  Pederssøn  til  Tjøttø).  Den  anden  Halvdel  maa 
saaledes  have  tilhørt  Margretes  Morbror  Væbner  Thorstein 
Kusse  „til  Samsal",  der  levede  1536^,  og  Thorsteins  Søster 
Ingegerd,  gift  med  Yæbner  Thord  Magnussøn  Bonde  maa 
have  faaet  Gods  i  Viken,  hvor  hun  fra  Holme  Gaard  i  1550® 
som  Enke  overdrager  „sin  Svoger"  Otte  Brockenhuus 
Bestyrelsen  af  sit  Gods. 

Margrete  Pedersdatter  døde  paa  Samsal  Vs  1582*; 
efter  hende  havde  hendes  Datter  Anna  Finsdr.  Rostvig,  gift 
med  Nils  Lauritzen  Rosengedde,  Godset*.  Anna  blev 
2den  Gang  gift  med  Jørgen  Valravn,  og  gjennem  hendes 
Datter  Inger  Valravns  Ægteskab  med  Thorbjørn  Thorbjørns- 
søn  Skaktavl,  Søn  af  Mag.  Thorbjørn  Olafssøn  paa  Toten, 
kom  Samsal  til  denne  Slegt,  der  desuden  havde  Ulven  og 
Skappel. 

En  Søn  af  Thorbjørn  Thorbjørnssøn ,  den  før  nævnte 
Enevold  Skaktavl,  pantsatte  1686    Samsal    til    Sorenskriver  i 


*  Trykt  i  Saml.  t.  N.  F.  1  S.  406. 

*  D.  N.  I  1086. 

8   Svensk  Dipl.  ^Vs  1550  (Afskrift  i  Rigsark.). 

*  Dette  Tidsskr.  Iste  Række  IV  S.  497. 

*  Dipl.  i  Rigsarkivet  *Vio  1588,  jfr.  N.  Mag.  I  S.  278,  hvor  hun 
kaldes  Kristine. 


86 


SMAASTYKKER. 


Tune  Nils  Hedemark  paa  9  Aar;  men  Grodset  blev  ikke 
indløst. 

Senere  overgik  dette  til  Officersfamilien  A  røe,  som 
har  havt  det  lige  ind  i  vor  Tid. 

I  en  Arvesag  mellem  Anna  Amundsdr.  Kusses  Datter- 
døtre,  nys  nævnte  Anna  Eosengedde  og  dennes  Søster  Ade- 
lus,  gift  med  Nils  Jonssøn  Skak  paa  Eker,  gjenfinder  man 
en  Flerhed  af  de  under  Samsal  fra  tidligere  Tid  hørende 
G-aarde,  saaledes:  Dælin,  Hjelmstad,  Kraakvik,  Roterud, 
StafiP,  Lille  Bolstad,  Dal,   Skumsrud  (Biri)  m.  v.^ 

Som  adelig  Frigaard  tilkom  der  Samsal  ^Ægt  og 
Pligtarbeide"  af  de  under  denne  boende  Bønder^,  men  paa- 
laa  samme  Kosstjeneste  før  dennes  Ophævelse  c.   1660. 

I  1821  havde  Samsal  endnu  sine  adelige  Friheder  i 
Behold». 

Som  man  ser,  har  Samsal  saaledes  en  baade  gammel  og 
sammenhængeude  Historie  ligefra  det  14de  Aarhundrede. 


Man  vil  fra  Stamtavlen  have  lagt  Merke  til,  at  Kus- 
serne  fra  Samsal  fra  c.  1430  gjennemgaaende  fører  Bolter- 
nes  Vaaben,  der  endog  anvendes  af  Thord  Bondes  Enke 
Ingegerd  Amundsdr.   i  1550. 

Der  kan  derfor  her  neppe  være  Tale  om  en  sporadisk 
Anvendelse  af  dette  Vaaben,  som  man  har  Eksempel  paa  i 
nogle  andre  Slegter,  heller  ikke  om  at  dette  er  indkommen 
ad  kognatisk  Vei,  hvilket  ellers  kunde  synes  rimeligt,  og  man 
nødes  af  disse  Grunde  til  den  Slutning,  at  Bolterue,  der 
ogsaa  havde  Eiendomme  i  Gudbrandsdalen,  ligesom  Kusserae 
har  sin  E,od  i  de  gamle  Slegter,  der  i  Middelalderen  var 
knyttet  til  Sandbo. 

Forhaabentlig  kan  Fremtiden  bringe  mere  Klarhed  over 
saavel  Bolternes  som  Kussernes  Oprindelse  og  Sammen- 
hæng. 

Til  Kussernes  Slegtskreds  hørte  den  oplandske  Familie 
Hummer,  hvis  Stamfader  Væbner  Olaf  Trulssøn,   Foged  hos 


1  Domb.  lf)80  S.  41  o.  f.,  før  eiteret. 
'    Schøning,  Thingsvidne  af  1657. 
»   Kraft  Iste  Del  S.  677. 


SMAASTYKKER. 


87 


Hamar  Biskop  Mogens  Lauritzen,  og  gift  med  dennes  ^Frænke^, 
Birgitte  Olafsdr.  Skaktavl,  Søster  af  Mag.  Thorbjørn  paa 
Toten,  blev  adlet  Vi   1532  af  Chr.  II.  ^ 

Olaf  Trulssøn  Havde  to  Sønner: 

Hr.  Lauritz  H.  f  1567,  Forfatter  af  den  bekjendte 
Beskrivelse  over  gamle  Hamar-.  Hr.  Thure  Olafs.  H.  f 
1584,  Kannik  i  Hamar,  Prest  i  Romedal^. 

Det  er  ham,  om  hvem  Hr.  Absalon  Pederssøn  siger, 
at  „han  var  af  de  Chusers  (o :  Kussers)  Slegt"*,  hvil- 
ket her  vel  betyder  Slegtsskab  med  Russerne  gjennem  Skak- 
tavl, idet  han  tillægger,  „hvilken  som  er  Mester  Torberns 
paa  Totens  Søstersøn". 


Kusserne  gives  ofte  Slegtsnavnet  Kamp,  et  Tilnavn, 
der  egentlig  betyder  en  skjegget  Mand  og  tidlig  gjenfindes  i 
Gaardsnavne. 

Skjønt  de  Oplandske  Kusser  ikke  kan  sees  selv  at  have 
brugt  dette  Tilnavn,  tyder  dog  saavel  det  for  Kamperue  an- 
førte Vaaben  (Kalve-  eller  Oxehovedet)  som  Slegts-  og  Eien- 
domsforholde paa,  at  disse  og  Kusserne  kan  være  iden- 
tiske. 

Til  Belysning  heraf  skal  man  meddele  noget  om  Kamper, 
«om  havde  sit  væsentlige  Tilhold  paa  Oplandene. 
1.    Asgaut    Kamp    til    Brandstorp    i    Skjeberg    levede    c. 

1500  og  havde  tre  Døtre: 
:2.    Inger    Asgautsdr.    Kamp    eiede    Brandstorp    og    fik 
det  før    omtalte    Nordvi    i    Stange    ved    Griftermaal    med 
Væbner    Mogens    Trulssøn    Handingmand    (Rosensverd)  *^, 
der  levede  1533. 

I  1551  gav  hun  som  Enke  sin  Datter  Rønnaug,  der 
var  gift  med  før  nævnte  Mag.  Thorbjørn  Olafssøn 
Skaktavl  paa  Toten,  en  Del  af  øvre  Hauge  i  Skibtvet. 


*  Adelsdiplomet  i  Afskrift  i  Kildeskriftsfondet,  utrykt  Diplom  af 
1535  i  Rigsark. 

«  Dette  Tidsskrift  3die  Række  III  S.  379. 
»   Bang  N.  G.  S.  145. 

*  N.  Mag.  I  S.  243. 

*  Adelsaarbog  1896  under  Handingmann. 


50  SMAASTYKKER. 

Familien  Bosensverds  Hovedbøl  var  Østby  i  Skjeberg^; 
men  den  havde  ogsaa  efter  en  ældre  Forbindelse  med 
Slegten  Gyldenhom  Andel  i  Hafslund  og  Vik  i  Skje- 
berg og  besad  desuden  Part  i  Thorsø  i  Borge,  der 
tidligere    havde  tilhørt  Bolterne  paa  Thom. 

Ligeledes  eiede  Hosens verderne  Folberg   paa   Romerike 
og   fik    efter    sin   F^wbindelse    med    Skaktavlerne    Part  L 
Ulven  og  Skappel  paa  Ringsaker. 
3.    Ag  at  he    As  gaut  sd  r.    Kamp    var   gift   med    Væbner 
Kei  Thordssøn,  der  døde  c.   1530^  og  eiede: 

Dyne  i  Viken,  Tjerne  og  Ingeberg  paa  Ringsaker* 

En  Part  i  Tjerne  tilhørte  ogsaa,  som  vi  har  set,  Sam* 
sal  Gods,  og  der  er  derfor  meget,  som  taler  for,  at 
denne  betydelige  Gaard  oprindelig  var  i  Kussernes  (Kam- 
pernes)  Besiddelse,  som  af  Kraft  anført. 

Det  stemmer  ogsaa  med,  at  Fr.  I.  i  1532^  „tilstaar 
Velb.  Mand  Johan  Kruckow  (til  Tjerne)  paa  sin  Hus- 
frues (Karen  Asgautsdr.  Kamp)  Vegne  ^  og  Medarvinger 
at  beholde  det  Gods,  som  tilhørte  Kei  Thordssøn". 

Gjennem  Kruckowerne,  der  uddøde  1601  med  Jørgen^ 
K.  til  Tjerne,  var  Kamperne  forbundne  med  Brocken- 
huuser,  der  ogsaa,  som  man  har  set,  var  lierede  med 
Kusseme  paa  Samsal ;  endvidere  var  der  herved  og  gjen- 
nem Rosensverderne  Forbindelser  med  Familien  Gyl~ 
denhorn. 

Endelig  hørte  ogsaa  saavel  gjennem  Tjøttøslegten,  der 
skal  være  udgaaet  fra  Ringnes  i  Stange^,  som  gjennem 
Kruckower,  Teister  og  Benkestokker  til"  Slegtskredsen  i 
det  16de  Aarhundrede*. 


Det  vil  høre  herhen  at  nævne  nogle  af  de  mer  betyde- 
lige Kusser  (Kamper),  som  ikke  for  Tiden  kan  sættes  i  sam- 


^  Adelsaarbog  samt  Bang  N.  G.  S.  147  m.  v.  og  Saml.  N.  F.  I. 

S.  416  o.  f. 
«   D.  N.  VI  532.     Rr.  I.  S.  2  og  4. 
3   Saml.  X.  F.  I  S.  411. 
*   Pers.  Hist.  Tidsskr.  3  R.  V  S.   151   o.  f.      „Nogle  Oplysninger 

om  den  adelige  Familie  Benkestok." 


SMAASTTKKER, 


89 


menhænge&de  Forbindelse  med  den   foran   anførte  Slegt,  men 
hvis  Vaaben  eller  Navn  gjør  det  sandsynlig,  at  de  hører  hidt 

1.  Andres  kut  se  (Kusse)  f  1303  hørte  hjemme  i  det 
Trondhjemske  (Møre)  og  testamenterte  Nidaros  Domkirke 
A  rn  ard  al  (Aandal)  i  Battenfjordbygden  i  Øre  Sogn^. 
Andres  Kusse  var  forbunden  med  Lendermandsaristo- 
kratiet.  Gaven  overdrages  i  nævnte  Brev  nemlig  Kirken 
af  hans  ,,Maag  Baard  Yigleikssøn^. 

Denne,  der  selv  er  Ildsteder  af  Brevet,  nævnes  anden- 
steds  som  Herre.  I  1303  bevidner  Hr.  Baard  sammen 
med  „sin  Broder"  Hr.  Audun  Vigleikssøn  Graver 
af  Gaarde  i  Battenfjordbygden    til    Nidaros    Domkirke^. 

2.  Ridderen  Hr.  Halvard  Finssøn,  der  levede  1417,  og 
dennes  antagelige  Fader  Fin  Gyrdssøn,  Sysselmand 
paa  Lister  1389,  fører  begge  Kussernes  Vaaben  (Kalve- 
ho  vedet). 

I  1417  havde  Hr.  Halvard  Sag  med  Hr.  Alf  Haralds- 
søns  Enke  Fru  Katharina  Jonsdr.  om  Jordegods,  hvor- 
for man  maa  slutte,  at  Hr.  Alf  Haraldssøn  til  Thom 
og  Hr.  Halvard  var  beslegtede^. 

3.  Erlend  og  hans  Broder  Haakon  Halvardssøn  Kusse 
(Navn  og  Vaaben  —  Kal veho vedet)  levede  i  Oslo  c. 
1320—50.  I  1327^  bevidner  Erlend  Kusse  i  Thor- 
laksgaard  i  Oslo  m.  fl.,  at  Joron,  Enke  efter  Aslak  paa^ 
F  o  lb  erg  paa  Romerike,  eiede  6  Øresbol  i  Skjeldunga- 
berg  i  Hofvin  (Furnes)  paa  Hedemarken,  der  var  til- 
falden  hendes  Steddatter  Asbjørg,  Finkel  Guttormssøns^ 
Kone» 

Folbergætten,  hvor  Navnene  minder  om  Biskop  Øi- 
steins  Slegt,  Brat^,  var,  som  Munch  gjør  opmerksom 
paa,  beslegtet  med  den  før    omtalte    Sandboæt  i  Vaage ^ 


*  D.  N.  ni  57,  kfr.  Aslak  Bolt  S.  70. 

2  1).  N.  II  40,  68,  70.  Jfr.  dette  Tidsskr.  2den  Eække  IV  S. 
181,  Saml.  N.  F.  I  S.  171  o.  f.,  Munch  2,  S.  405. 

»  Saml.  N.  F.  IV  S.  113  og  538  —  kfr.  ang.  mulig  Tilknytning 
til  Thornbergslegten  Ur  da.  IS.  382—83  —  Halvard  (Fins- 
søn) paa  Thornberg  1337. 

*  D.  N.  I  189,  II  171  og  Saml.  K  F.  IV  S.  532. 

*  R.  B.  S.  500,  Munch  2,  Stamtavle  over  Skaanøreætten. 


«0 


SMAÅSTYKKER. 


bvad  ogsaa  Kusseme  var,    et    nyt  Bevis    paa,    hvorledes 
disse  Familier  var  indforlivede  i  hlDanden. 

4.  Jon  Halvardssøn  kuus  (Kusse)^  levede  c.  1350 
og  var  Hovedarving  efter  Aasa  Salmundsdr.  til  Selviks 
Iste  Mand  Ormstein  Thorkildssøn  i  Skoger,  hvor^Jon 
Kusse  eiede  Solheim  og  Knive;  disse  Gaarde  kom 
senere  ved  Gifte  til  Familien  Tordenstjernes  Stamfader, 
Parteier  i  Strømsgodset  ved  Drammen,  hvoraf  hine  Eien- 
domme  var  Hoveddele  sammen  med  Øvre  Strøm,  Austad 
og  Dannevik. 

Den  Jon  Kusse,  som  i  1348  optræder  paa  Follo  ^,  er 
antagelig  vor  Jon  Halvardssøn. 

Er  han  den  Jon  Kamp^,  der  nævnes  i  1346  som 
Eiendomsbesidder  i  Onsø  og  Borgesyssel,  da  tør  det 
være  hans  Efterslegt,  som  i  1440  og  senere  har  Ør- 
meu  i  Onsø: 

Alf  Kamp  og  dennes  Sønner  Jon  og  Grudulf 
(Gudalf)*. 

5.  Olaf  Jonssøn  Kamp,  Erik  Ugerups  Foged  i  Tønsberg 
Len,  levede  c.  1550^  og  tør  være  den  Olaf  Jonssøn 
paa  Jader  i  Ramnes®,  som  i  1544  mageskiftede  V^ 
Del  i  det  foran  nævnte  Strømsgods  (Øvre  Strøm)  til 
Peder  Hanssøn  Litle  mod  Heem  med  Guthu  i  Vaale 
(Jarlsberg),  der  med  Part  i  nævnte  Jader  i  1630 
hører  til  det  „ Odelsgods",  som  Borgermester  i  Tønsberg 
Gunner  Olafssøn  besad^. 

6.  I  det  15de  og  16de  Aarhundrede  finder  jtnan  Prester  i 
Alastarhaug  i  Nordland  med  Tilnavnet  Kusse :  Hr. 
Thorstein  Kusse  levede  c.  1440,  Hr.  Olaf  Jons- 
søn Kusse®  levede  c.  1530  og  er  vistnok  den  Olaf 
Kusse,  der  blev  Student  fra  Rostock  1478. 


'  D.  N.  IV  351,  660. 

2  D.  N.  III  262. 

«  D.  N.  II  277.     R.  B.  S.  488. 

^  Domb.  1580  S.  77. 

«  D.  N.  XIII  675.    VII  745. 

«  D.  N.  VIII  773. 

'  Indledning.     Familien  Elieson. 

®  Dette  Tidsskr.,  3die  Række   I   S.  7,    „Trondhjem8ke   Erkestols 
Sædes vende  og  geistlige  Frimænd". 


SMAASTYKKfcR.  91 

7.  Brødrene  Aslak  og  Haakon  Olafssøn  Kusse^  (ikke 
Kruse  ^),  levede  i  Steigen  i  Nordland  og  stadfæstede  i 
1589  fra  Bergen  sin  Fader  Olaf  Kusses  Salg  af  hele 
Austlid  i  Aaen  i  Bindals  Sogn  i  Namdalen. 

Som    Aslaks    „Fædrenefrænde"    nævnes    Mester  Olaf 
Anderssøn  (Skanke^)  i  Brønø. 

8.  Tilnavnet  Kamp  forekommer  tidlig  i  det  Trondhjemske. 
Saaledes  nævnes  en  Nikolas  Kamp  i  1349  som  ,,en 
Frænde"  af  Erkebiskop  Arne  Einarssøn  Vade  i  dennes 
Testament*.  Arnes  Moder  Ingeborg  var  en  Søster  af 
Erkebiskop  Eilif  Arnessøn  Korte  ^. 

9.  Andres  kuss  (Kusse)  levede  c.  1450 — 80  og  havde 
Tvist  om  Lunder  Gaard  i  Gran.  I  Jevnaker  var  ban 
ogsaa  Eiendomsbesidder  ^. 

10.  Den  sidste  af  Slegten  Kusse,  der  bærer  Navnet,  er: 
Løitnant  ved  Rytteriet  Casper  Kudze,  ^Kuss" 
(Kusse)  født  c.  1640  f  c.  1703  som  Løitnant  ved 
Major  Fuesmanns  Kompani  (Østre  Bomerikske).  I 
1664^  stod  ban  som  Korporal  ved  Oberstløitnant  Ove 
Brockenbuus^s  Kompani  paa  Oplandene  og  havde  sit 
Rytterkvarter  paa  Bolstad  og  Sønsteby  i  Fron. 

Ved  Brockenbuus's  Kompani  stod  samtidig  den 
før  omtalte  Fænrik  (Løitnant)  Enevold  Skaktavl  til 
Samsal. 

^%  1688  avancerede  Casper  Kusse  til  Kornet  ved 
Bitmester  Gellhorns  Kompani  og  blev  samme  Aar  forsåt 
i  samme  Egenskab  til  Major  Halckes  Kompani  nor- 
denfjelds. 

1694  stod  han  som  Cornet  ved  Bitmester  A.  Stock- 
manns  Kompani-  atter  nogen  Tid  ved    Gellhorns    og  fra 

1699  ved   Major    Fuesmanns    (Østre    Bomerikske),  hvor 
han  179   1702    avancerede    til   Løitnant.       Ca.     1690— 

1700  boede    Kusse    paa    Bomerike,     hvor    han    nævnes 
som  Fadder. 


»  Utrykt  Dipl.  i  Rigsark.  »»  g  1589. 

«  Bang  N.  G.  S.  332. 

3  FamUieu  Kielland,  1897,  S.  217. 

*  D.  N.   V  212. 

^  T).  K  III  184. 

«  D.  N.  V  900  og  XIII  742. 

'  Krigsjordebog  af  16G4  i  Rigsark. 


92 


SMÅASTYKKER. 


I  1703  er  hau  forsvunden  af  Kalenderen  og  døde 
derfor  antagelig  ved  den  Tid,  eller  fulgte  Fuesmanns 
Afdeling  til  Danmark. 


Det  maa  være  mig  tilladt  at  takke  D'Hrr.  Professorer  Rygh 
og  Gr.  Storm  og  ikke  mindre  Hr.  Rigsarkivar  Hiiitfeldt-Kaas; 
for  den  velvillige  Hjælp,  som  paa  mange  Punkter  er  bleven 
mig  tildel.  E.  Eli e son. 

2. 
Vinald  eller  Vinalde? 

Den  Erkebiskop  i  Nidaros,  som  i  1387 — 88  var  virk- 
som ved  Dronning  Margretes  Valg  i  Norge,  kaldes  af  de 
nyere  Historikere  Vinalde;  tidligere  kaldtes  han  Vinald,  men 
det  ser  ud  til,  at  Keyser  har  indført  Navneformen  Vinalde" 
og  at  derefter  Munch  i  de  senere  Dele  af  sin  „  Norske  Folk& 
Historie"  har  fulgt  Keysers  Exempel.  Man  vil  imidlertid 
ved  at  slaa  efter  i  Diplomatariet  finde,  at  Navnet  overalt 
skrives  Vinalder  eller  Vinaldr;  derimod  har  de  islandske 
Annaler  Formen  Vinalldi.  Det  forekommer  mig  ikke  tvil- 
somt,  at  Originalbrevene  her  maa  følges,  f.  Ex.  Retterboden 
af  1392  (D.  Norv.  VI  No.  338),  hvor  Navnet  i  østlandsk 
Dialekt  endog  skrives  Vindldar  (=  Vinaldr).  Ogsaa  de^ 
som  senere  bærer  dette  Navn  i  Norge,  bør  kaldes  Vinald^ 
f.  Ex.  den  Kannik  i  Nidaros,  som  synes  opkaldt  efter  Erke- 
biskopen og  vel  var  hans  Frænde,  heder  Vinallder  Steinfinnssøn. 
Navnet  er  ellers  meget  sjeldent,  saa  at  man  maa  antage  det 
for  fremmed  i  Norge.  Da  Erkebiskopen,  som  havde  faaet  sin 
geistlige  Opdragelse  i  Linkoping  Stift,  engang  kalder  sig 
,,  Vinalder  Henzasson"  (D.  Norv.  III  No.  312),  er  det,  som 
Daae  formoder,  sandsynligt,  at  hans  Fader  har  været  en  i 
Sverige  bosat  Tysker;  isaafald  svarer  „ Vinald"  ganske  til  det 
tyske  Navn  Winolt,  —  og  med  dette  Navn  benævnes  Erke- 
biskopen ogsaa  stadigt  i  hanseatiske  Dokumenter  (f.  Ex. 
Hanserecesse  1395 — 99).  Vinalde  bliver  altsaa  et  islandsk 
Forsøg  paa  at  nationalisere  det  tyske  Navn;  paa  sammo 
Maade  beholder  Islændingerne  Navneformerne  SigvaMe, 
A&valde,  Thoraldej  medens  disse  Navne  allerede  i  14de  Aar- 
hundrede  hyppigt  og  senere  stadigt  i  Norge  lyder  elgvald 
(Sevald),  AB.vald,  Torald  (Tarald). 

18.  Febr.   1900. 

Q-ustav  Storm. 


SMAASTYKKEH.  93 

3. 

Hvor  boede  Einar  Tambeskjelve? 

Det  er  i  nyere  Tid  (efter  Munthe)  bleven  almindeligt 
at  sige,  at  Einar  Tambeskjelve  boede  paa  Huseby  i  Børsen 
(Orkedalens  Fogderi);  men  som  jeg  skal  vise,  strider  dette 
mod  alle  gamle  Kilder,  som  ikke  kjender  andet  Bosted  for 
Einar  end  Gimsa  n  (Gims  a  r)  i  Guldalen. 

Allerede  Einars  Forfædre  var  knyttede  til  Gimsan. 
Styrkår  af  Gimsar  omtales  i  alle  Redaktioner  af  Jomsvikinge- 
saga,  i  Fagrskinna  og  hos  Snorre  som  Deltager  i  Joms- 
vikingeslaget,  hvor  han  var  en  af  Trøndernes  Høvdinger  un- 
der Haakon  Jarl;  han  gjenfindes  under  Olav  Trygvesøn  som 
en  af  Kristendommens  Modstandere  Aar  997,  men  lader 
sig  dog  omvende  (Odd  og  Snorre),  og  han  nævnes  endelig 
blandt  Skibsstyrerne  paa  Vendertoget  Aar  1000  (hos  Odd 
og  i  Fagrskinna),  medens  Snorre  her  indsætter  hans  Søn 
Eindride  af  Gimsar.  Der  er  nemlig  den  Forskjel  mellem 
Odds  og  Snorres  Stamtavler  af  denne  Æt,  at  Odd  kalder 
Styrkår  „Eindrides  Søn"  og  Fader  til  Einar,  medens  Snorre 
kalder'  Styrkår  Reidars  Søn  og  lader  ham  være  Fader  til 
Eindride,  Einars  Fader ;  Snorre  har  aabenbart  fra  en  anden 
Kilde  et  fuldstændigere  Slægtregister  over  Ætten,  og  har 
efter  dette  fundet  Styrkår  for  gammel  til  at  optræde  i  samme 
Felttog  som  hans  ISaarige  Sønnesøn.  Men  i  ethvert  Tilfælde 
er  alle  Kilder  enige  om,  at  Einars  Fader,  nogle  ogsaa  hans 
Farfader,  havde  sit  Hjem  paa  Gimsar,  som  altsaa  ogsaa 
Einar  har  arvet.  Snorre  nævner  ikke  udtrykkelig,  hvor  Einar 
boede;  man  ser,  at  hau  fik  Eiendomme  i  det  Trondhjemske 
med  sin  Hustru,  Jarledatteren,  og  at  hans  Svogre  Eirik  og 
Svein  gav  ham  Forleninger  af  Jordegods  i  Orkedalen.  Naar 
Einar  saaledas  ved  Olav  Haraldsøns  første  Komme  i  Orkedalen 
siges  at  opholde  sig  i  Skaun  (Børseskogn),  hvor  han  havde 
én  Gaard,  er  dette  aabenbart  en  af  de  Orkedalske  Forlenin- 
ger, som  han  dengang  havde^  men  senere  efter  Forsoningen 
med  Kong  Olav  ikke'  fik  tilbage;  det  siges  jo  udtrykkeligt  i 
Olav  d.  helliges  Saga,  at  han  vel  fik  sine  og  sin  Hustrus 
Eiendomme  igjen,  men  ikke  modtog  Forleninger  af  Kong 
Olav.  Deri^od  heder  det  udtrykkeligt,  at  Haakon  Jai*l  gav 
Einar  alle  de  Forleninger,  denne  havde  havt  under  Jarlerne, 
og  dem  har  han  vel  senere  beholdt. 


94 


SMAASTYKKEK. 


I  andre  Sagaer,  dels  ældre,  dels  yngre  end  Suorrey 
finde  vi  Einar  altid  knyttet  til  Gimsar.  I  Haakon  Ivarsøn» 
Saga,  der  er  en  af  Snorres  Kilder,  opregnes  de  norske  Høv- 
dinger paa  Magnus  den  godes  Tid,  og  der  siges  Einar  ud- 
trykkelig  at  bo  paa  Gimsar,  I  „Konge8agaerne  fra  Magnu& 
d.  gode"  sees  Einar  ogsaa  i  Magnus  den  godes  Tid  at 
bo  paa  Gimsar  og  at  reise  derfra  til  Nidaros  ^ ;  samme  Saga 
har  ogsaa  bevaret  en  Beretning  fra  Harald  Haardraades  Tid, 
hvori  denne  kalder  Einar  ..Kjæmpen  paa  Gimsar"*.  Vi  kom- 
mer dernæst  til  mere  eller  mindre  uhistoriske  Sagn  i  Sagaer 
fra  14de  Aarhundrede ;  de  er  alle  enige  om,  at  Einars  Resi- 
dens er  Gimsar.  I  den  store  Olav  Trygvesøns  Saga  fra  Iste 
Halvdel  af  14de  Aarhundrede  fortæller  saaledes  en  Nordmand 
i  Syrien  kort  efter  Magnus  d.  godes  Død  til  Olav  Trygvesøn, 
at  Einar  Tambeskjelve  bor  paa  Gimsar^;  kort  efter  nævnes, 
at  Haldor  Snorresøn  senere  tager  sin  Tilflugt  til  Einar  paa 
Gimsar,  og  her  lader  Sagaen  Einar  fortælle,  hvorledes  Olav 
Trygvesøn  efter  Slaget  ved  Svold  har  reddet  Einar  og  spaaet 
at  „han  skal  bo  paa  Gimsar  til  sin  Dødsdag"  *.  Af  de  Til- 
læg  til  denne  Saga,  som  er  optagne  i  Flatøbogen  fra  c.  1387, 
kau  nævnes,  at  Fortællingen  om  Orm  Storolvsøn  lader  Orna 
faa  Aar  efter  Olav  Trygvesøns  Død  komme  til  Einar  paa 
Gimsar  ^  og  at  ifølge  Fortællingen  om  „Eindride  og  Erling" 
Einar  ogsaa  i  Olav  d.  helliges  Tid  (efter  Forsoningen  Aar 
1022)  bor  paa  Gimsar^. 

Som  det  af  denne  Oversigt  vil  sees,  er  den  hele  Konge- 
sagalitteratur  enstemmig  om,  at  Einar  Tambeskjelve  havde 
sin  Residents  paa  Gimsar,  og  Snorre  afviger  kun  forsaavidt 
herfra,  som  han  kun  forudsætter,  ikke  udtrykkelig  siger,  at 
saa  var  Tilfældet ;  alene  en  overfladisk  Læsning  af  Snorre  kan 
føre  til  den  Forstaaelse,  at  Einar  havde  sit  Hjem  i  Børse- 
skogn.  Imidlertid  kom  det  Sted  i  Olav  d.  /lelliges  Saga, 
hvor  Einars  Gaard  i  „ Skaun"  nævnes,  til  at  blive  det  Grund- 
lag,  hvorpaa  man  i  nyere  Tid  lagde  Vægt,  og  da  Torfæus 
saavel  *  som    Peringskjolds    TJdgave    af    Heimskringla    gjengav 


Morkinskinna  S.  30,   Flatøbogen  III  320. 

Flatøbogen  III  348. 

Fnm.  sogur  III  60. 

Fnm.  sogur  III  IGl. 

Flat.  I  532. 

Flat.  11  193. 


SMAÅSTYKKER. 


9i> 


dette,  maatte  det  Ure  til,  at  man  i  det  Trondhjemske  i 
forrige  Aarhundrede  søgte  Einars  faste  Sæde  der.  Den 
største  Gaard  i  Børseskogn  var  Huseby;  den  er  nu  delt 
imellem  15  Opsiddere  og  har  tilsammen  en  Skyld  af  over 
40  Mark;  det  fulgte  da  af  sig  selv,  at  Huseby  ansaaes  for 
at  have  været  Einars  Gaard,  og  Schøning  siger  ogsaa  i  sin 
(utrykte)  Reiseberetning,  at  her  har  Einar  boet.  Schøning" 
siger  ikke,  hvorfra  han  har  denne  Mening ;  det  synes  nærmest 
at  være  hans  egen  Formodning,  han  har  her  hverken  Beret- 
ning eller  Sagn  at  støtte  sig  til.  Den  Ruin  af  en  Stenmur,. 
som  findes  ved  Huseby,  bragte  Schøning  ikke  i  anden  For- 
bindelse med  Einar,  end  at  han  formodede,  at  den  var  en 
Levning  af  en  Stenkirke  eller  et  Privatkapel  og  saaledes  Vid- 
nesbyrd  om,  at  Gaarden  havde  været  et  Høvdingesæde.  Det 
vårede  imidlertid  ikke  længe,  inden  Schønings  Formodning  i 
det  Trondhjemske  fremkaldte  et  „Folkesagn**,  som  naturligvis 
gik  ud  fra  den  samme  urigtige  Forudsætning,  at  Einars 
Hjem  var  i  Børseskogn,  ikke  i  Guldalen.  Kliiwer  fortæller 
efter  Optegnelser  fra  sine  Reiser  i  Aarene  1815 — 17,  at  de 
5  Stene,  som  findes  ved  Søen  paa  Gaarden  Nøst  eller  Nøstad, 
ifølge  Sagnet  er  reiste  af  Einar  Tambeskjelve,  som  eiede 
denne  Gaard,  og  som  reiste  Stenene  for  at  binde  sine  Skibe 
fast.  Ligeledes  fortæller  han,  at  ved  Huseby  findes  „Rudera 
af  Einar  Tambeskjelves  Borg,  opført  af  2V2  Alens  tyk 
Mur,  36  Alen  lang  mod  Øst  og  Vest  samt  17  Alen  bred". 
Begge  disse  „Sagn"  har  imidlertid  vist  sig  at  mangle  hi- 
storisk Grundlag.  Stenene  paa  Nøst  (rettere  Nau  st  an  eller 
Nøstum)  i  Børsen  er,  som  allerede  Schøning  forstod,  Bau  ta- 
stene og  altsaa  meget  ældre  end  Einars  Tid,  og  Stenmuren 
paa  Huseby  har  ved  Udgravningen  i  1848  vist  sig  at  være  Lev- 
ninger af  en  Stenkirke  paa  Huseby,  hvis  Tilværelse  kjendes^ 
fra  Middelalderen. 

Sagnet  maatte  saaledes  udvises  af  Historien :  men  den 
Hypothese,  som  skabte  Sagnet,  blev  staaende  og  trængte  ind 
i  den  historisk-topografiske  Literatur.  Munthe  hævder  saa- 
ledes i  sine  Anmærkninger  til  Aalls  Snor.re,  at  Einar  Tambe- 
skjelve har  eiet  Huseby  og  „maa  have  valgt  det  til  Bosted, 
uagtet  Gimsar  var  hans  Fædrenegaard",  hvorhos  han  om  Lev- 
ningerne  af  Einars  Borg  henviser  til  Kliiwer.  Desværre 
fulgte  ogsaa  Munch,  som  saa  ofte,  Munthes  Autoritet  og 
angav    i    1849  Huseby    for  Einars  Hovedsæde,   og  da  Munch 


96 


SMAA8T7EEEB. 


mange  Aar  senere  oversatte  Heimskringla,  foreslog  han  en 
Rettelse  i  Snorres  Text  i  Overensstemmelse  med  den  nye 
Theori;  naar  der  hos  Snorre  i  Haandskriftet  Kringla  (det 
■eneste,  som  har  dette  Sted)  staar:  Eindrr  åtti  hil  ok 
Jiusabø  i  Skaun,  mente  Munch  at  kunne  rette  dette  til 
étti  bu  å  Susabø  i  Skaun,  hvilket  Munch  oversatte  „havde 
«in  Bopæl  paa  Husehø".  Oversættelsen  er  ikke  ganske  nøi- 
agtig,  thi  Ordene  kan  kun  hetyde  havde  en  Bopæl  paa 
Huseby,  og  vilde  saaledos  i  alle  Tilfælde  ikke  udelukke',  at 
Einars  egentlige  og  stadige  Bopæl  var  Grimsar.  Men  hvad 
der  er  den  væsentligste  Modgrund  er,  at  Rettelsen  forandrer 
«n  brugbar  og  i  Virkeligheden  bedre  Læsemaade  til  Fordel 
for  et  nyere  og  ganske  ugrundet  „Sagn",  der  neppe  er  mere 
«nd  100  Aar  gammelt.  Desværre  har  Unger  i  sin  Textud- 
gave  af  Heimskringla  optaget  Munchs  Forslag  i  Texten  uden 
nogen  Bemærkning  om,  at  det  er  en  Gjætning,  som  ikke 
har  noget  Haandskrift  til  Grundlag,  og  dette  har  atter  for- 
ledet den  nyeste  Udgiver,  Dr.  Finnur  Jonsson,  til  at  følge 
Munchs  Rettelse  (med  Henvisning  til  Munchs  Norges  G-eografi). 
I  Hellands  Beskrivelse  over  Søndre  Trondhjenas  Amt 
(II  S.  253)  er  Feilen  efter  min  Anvisning  rettet,  men  For- 
fatteren citerer  alligevel  den  urigtige  Læsemaade  hos  Snorre. 

Februar  1900. 

Gustav  Storm. 


OM  BERGENS  BISPEDØMME  1  MIDDEL- 
ALDEREN. 

AF 

DR.  LUDVIG  DAAE. 

(Fortsættelse). 


XI. 

Omsider  fik  Stiftet  atter  efter  over  fem  Aars  For- 
løb  en  virkelig  Biskop  i  Nordmanden  Finboge  Nilssøn 
(1461 — 1474).  Denne  børte  hjemme  i  Hamar  Stift  og 
var  af  velhavende  Familie.  Man  træffer  ham  første  Gang 
ved  Provincialconciliet  i  Oslo  1436  som  Kannik  og  Fuld- 
mægtig  for  Bergens  Capitel,  af  hvilket  han  dog  maaskee 
dengang  endnu  ikke  var  Medlem  \  I  1437  og  1442 
kaldes  han  nemlig  Kannik  i  Hamar,  men  i  1450  er  han  Erke- 
degn  i  Bergen^,  og  i  1458  deltager  han,  nu  tilligeRigs- 
raadsmedlem,  i  det  store  Møde  i  Skara  af  alle  tre 
Rigers  Raad,  véd  hvilket  mange  vigtige  Bestemmelser 
ble  ve  tagne  ^.  Han  har  dog  fremdeles  bevaret  sitCanoni- 
cat  i  Hamar  og  erhvervede  et  Par  Gange  som  personlig 
nærværende  der  Jordegods  paa  Hedemarken,  sidste  Gang 
Ilte  Februar  1461  ^ 


>  D. 

N. 

V. 

Pag.  473. 

2  D. 

N. 

I. 

No.  813. 

«   L. 

Daae, 

Christiern  I's 

norske  Historie, 

142. 

*  D. 

N. 

Y  :No.  833. 

Historisk  Tidsskrift.    4  Bække  2  Bind. 

98 


DR.  LUDVIG  DAAE. 


Da  dette  foregik,  var  han,  skjønt  han  endnu  kun 
kalder  sig  Erkedegn  og  Kannik,  allerede  i  Eom  udnævnt 
til  Biskop  i  Bergen,  hvilket  skede  28de  Januar  1461^. 
Herom  kunde  Finboge  naturligviis  11.  Febr.  ikke  have 
nogen  sikker  Besked,  medens  han  jo  dog  aabenbart  maa 
have  ventet  paa  sin  Udnævnelse.  Naar  han  imidlertid 
ikke  kalder  sig  elediis,  skulde  man  tro,  at  han  heller  ikke 
har  været  valgt  af  Capitlet.  Personlig  har  han  altsaa 
ikke  været  i  Rom  som  Candidat  til  Bispestolen,  og  Hoved- 
afgiften  (SSVs  fl.)  er  ogsaa  i  April  erlagt  i  Rom  ved  et 
Handelsfirma. 

Om  hans  Virksomhed  som  Biskop  vides  omtrent 
Ingenting.  Han  har  fremdeles  forøget  sit  Gods  i  Hamars 
Stift  og  besøgt  dette,  hvor  han  ogsaa  paa  Thoten  erhver- 
vede  sig  ny  Eiendom^.     Han  døde  15de  Mai  1474. 

Finboge  har  havt  en  Broder,  Olaf  Nilssøn,  der  i 
1466  omtales  som  Kannik  i  Hamar  og  Sognepræst  til 
Næs  paa  Hedemarken^.  Begge  disse  geistlige  Brødres 
Arving  blev  en  Søster  Ingerid,  der  havde  været  gift 
med  en  Jorund,  men  mistet  og  arvet  de  fleste  af  sine 
Børn  og  tilsidst  sad  der  ene  igjen  med  ikke  lidet  Jorde- 
gods paa  Oplandene.  Denne  Kvinde  oprettede  1493  et 
Præbende  ved  Hamars  Domkirke^. 

Da  Finboge  var  død,  har  Capitlet,  støttet  af  Erke- 
biskop Olaf,  aabenbart  bestræbt  sig  for  at  give  sin  cano- 
nisk  noksom  hjemlede,  men  i  mere  end  et  Aarhundrede 
sjelden  respecterede  Valgret  det   størst  mulige  Eftertryk. 


*  Storm,  Afgifter  o.  s.  v.  79. 
«   D.  N.  IX.  No.  343. 

^  D.  N.  I.  No.  875.  At  han  er  Finboges  Broder  Olaf,  finder 
jeg  utvivlsomt,  da  Gaarden  Steinrof,  der  her  omtales,  gjen- 
findes  i  Testamentet  til  Domkirken  fra  Søsteren. 

*  D.  N.  I.  No.  976. 


OM  BERGENS  BISPEDØMME  I  MIDDELALDEREN. 


99 


20de  Juni  1474  udstedtes  en  Indkaldelse  til  alle  Ved- 
kommende, og  to  Dage  efter  fandt  Valghandlingen  Sted; 
Fristen  synes  at  have  været  kort,  da  dog  vistnok  nogle 
Kanniker  i  Regelen  opholdt  sig  paa  Landet.  Vi  ville 
gjengive  i  Oversættelse  Hovedindholdet  af  det  naturligviis 
paa  Latin  affattede  Valgbrev,  da  det  er  det  eneste  i  sit 
Slags,  der  er  bevaret  for  Bergens  Vedkommende,  og  der- 
hos  giver  et  interessant  Billede  af  en  saadan  høitide- 
lig  Act: 

„I  Herrens  Navn.  Amen.  Den  milde  og  allerhelligste  Fader 
i  Christo  og  Herre,  Hr.  Sixtus,  ved  Gruds  Naades  Forsyn  den  hel- 
lige romerske  Kirkes  og  den  hele  Kirkes  øverste  Biskop,  sender 
hans  hengivne  og  ydmyge  Sønner,  den  Bergenske  Kirkes  Capitel  i 
Kongeriget  Norge,  med  al  Ærefrygt  sine  ydmygste  Kys  til  hans 
hellige  Fødder.  Da  Kirker,  der  ere  berøvede  sin  Hyrdes  Trøst, 
ved  langvarig  Ledighed  tåge  Skade  baade  i  aandelige  og  timelige 
Anliggender,  have  de  canoniske  Loves  Begrunderes  forudseende 
Omhu  bestemt,  at  Domkirker  ikke  raaa  staa  ledige  over  tre  Maa- 
neder.  Efterat  altsaa  Hr.  Finboge,  god  Amindelse,  fordum  Ber- 
gens Biskop,  er  død  i  det  Naadens  Aar  1474  den  15de  Mai,  og 
hans  Legeme  med  Reverents  er  overgivet  til  kirkelig  Begravelse 
blev,  foråt  ikke  selve  Kirken  længere  skulde  begræde  sin  Enke- 
•stands  Ulemper,  af  de  for  Tiden  tilstedeværende  Kanniker  Dagen 
-d.  22de  Juni  enstemmig  fastsat  til  Udvælgelse  af  den  vordende 
Biskop,  og  de  fraværende  indkaldte,  hvilke  ogsaa  alle  mødte  til 
■den  bestemte  Tid  i  Bergens  Capitel.  Men  ogsaa  vor  høiærværdigste 
Fader  i  Christus,  Hr.  Olaf,  ved  Guds  Forsyn  Erkebiskop  i  Nidar- 
os og  vor  Metropolitan,  som  just  opholdt  sig  her  i  Byen,  blev 
jdmygst  tilkaldt  af  os  og  gjorde  os  den  Ære  med  nogle  af 
sine  Prælater  og  Kanniker  personlig  at  være  tilstede.  Efter  først 
at  have  overveiet,  hvilken  Form  vi  skulde  bruge  ved  Valghandlin- 
gen, bleve  vi  Alle   og   Enhver   enige    om    at    anvende    8€7'utinium^. 


Denne  Valgmaade  ved  Stemmegivning  af  hver  Kannik  var  den 
almindelige.  Man  kunde  dog  ogsaa  vælge  paa  andre  Maader. 
Stundom  udvalgte  Kannikerne  af  sin  Midte  en  eller  flere  Valg- 
mænd  (compromissarii),  i  hvis  Haand  Valget  lagdes  (per  comjyfo- 

7* 


100 


DR.  LUDVIG  DAAE. 


Derpaa  besluttede  vi  enstemmig  at  udsee  tre  troværdige  Mænd  af 
vort  Collegium,  uemlig  Herrerne  Matthias  £oesen,  Simon  Hemmings- 
Bøn  og  Peter  Bugge  ^,  hvem  vi  bemyndigede  til  hemmeligt  og  en- 
keltviis  omhyggelig  at  modtage  hver  Enkelts  Stemmegivning,  først 
dog  sin  egen  og  dernæst  vor,  og  efter  at  have  samlet  og  nedskre- 
vet Voteringen  offentlig  at  bekjendtgjøre  den.  Disse  scrutatores 
raodtoge  det  dem  overdragne  Hverv,  og,  idet  de  tråk  sig  tilbage 
til  et  Hjørne  af  vort  Capitel,  undersøgte  de  hemmelig  og  samvit- 
tighedsfuldt  Alles  Stemmegivning,  saaledes  som  de  senere  berettede 
08,  først  gjensidig  hverandres,  derefter  vore,  som  det  var  dem  paa- 
lagt  af  os,  redigerede  saa  Voteringen  skriftlig  og  bekjendtgjorde  den 
derefter  Herved  blev  bragt  i  Erfaring,  at  Alle  som  En  havde 
givet  sine  Stemmer  paa  Hr.  Magister  Johannes  Teist,  Bacca- 
laurens  i  den  hellige  Theologi,  Archidiaconus  i  Bergens  Capitel  og 
selv  tilstedeværende  ved  Valghandlingen,  som  en  ubetinget  for- 
standig og  discret  Mand,  medrette  rosværdig  formedelst  lærd  Dan- 
nelse og  gode  Sæder,  i  lovlig  Alder  og  indviet  til  de  hellige  Em- 
bedsgrader,  født  i  lovligt  Ægteskab  og  vel  forfaren  i  aandelige, 
som  i  verdslige  Ting.  Ovennævnte  Hr.  Matthias,  Capitlets  Senior, 
iidvalgte  ham  da  efter  vort  Paalæg  og  i  Alles  Nærværelse  til  Biskop 
paa  saadan  Maade:  I  Navnet  Gud  Faders,  Søns  og  den  helUge 
A  ands !  Amen.  Da,  siden  vor  Bergenske  Kirke  er  ledig  ved  den  forrige 
Biskops  Hr.  Finboges,  god  Amindelse,  dødelige  Afgang,  Kannikerne 
og  Capitlet  samdrægtig  have  givet  sine  Stemmer  til  Magister  og  Ar- 
cliidiaconus  Johannes  Teist,  udvælger  jeg  Matthias  paa  vore  samt- 
liges  Vegne  samme  Magister  Johannes  til  den  Bergenske  Kirkes  Bi- 
skop og  Pastor.  Det  saaledes  høitidelig  foretagne  Valg  tiltraadte 
derpaa  Hr.  Erkebiskoppen  ved  at  give  det  sin  Confirmation,  og  vi 
bifaldt  det  alle  som  os  kjært  og  behageligt.  Idet  vi  derfor  tilbøde 
Valget  til  Archidiaconen,  Mag.  Johannes  Teist,  og  indstændig 
bønfaldt  ham  om  at  modtage  det,  samtykkede  han  omsider  i  vore 
Ønsker,  idet  han   ikke   vilde    modstaa   Guds   Vilje   i  det  paa   ham 


missum),  eller  der  kunde  finde  Sted  accessm,  hvorved  Valget 
„efter  guddommelig  Indskydelse"  afgjordes  ved  Acclamation. 
See  min  Krønike  om  Erkebisperne  S.  108,  hvor  dog  desværre 
Noterne  1.  og  2.  ved  Bogtrykkeriets  Feil  have  byttet  PJads. 
Alle  disse  tre  synes  efter  Navnene  at  dømme  at  have  været 
danske  Mænd. 


OM  BSRGENS  BISPEDØMME  I  MIDDELALDEREN. 


101 


faldne  Valg  og,  idet  vi  derpaa  sang  et  høitideligt  Te  Deimi,  førte 
vi  den  nævnte  Electus  efter  Skik  og  Brug  til  Sæde  paa  det  biskop - 
l>elige  cathedra  og  lode  nii  det  stedfundne  Valg  bekjendtgjøre  for 
Oeistligheden  og  Folket  ved  den  hæderværdige  Mand  Hr.  Gaute, 
Kannik  i  Throndhjems  Kirke.  Derfor  anraabe  vi  Eders  Hellighed 
i  Hengivenhed  og  Ydmyghed  med  vor  enstemmige  Bøn,  at  I  maatte 
værdiges  gunstigen  at  skjænke  dette  vort  enstemmige  og  canoniske 
Valg  Eders  Bekræftelse,  at  han  efter  Guds  Vilje  maa  være  vor  og 
•det  hele  Stift  en  nyttig  Forstander,  og  at  vi  og  hans  øvrige  Under- 
gi vne  kunne  under  hans  Regjering  gjøre  en  heldbringende  Tjeneste 
for  Guds  Øine.  Men  for  at  Eders  Hellighed  desto  klarere  kan 
forståa,  at  samtlige  vore  Vota  have  været  overensstemmende,  og  at 
vi  ere  endrægtige  i  denne  vor  Begjæring,  oversende  vi  Eders  Hel- 
lighed denne  vor  Valgbeslutning,  beskreven  af  den  hæderværdige 
og  paalidelige  Mand,  Mag.  Gaute,  Kannik  i  Nidaros,  og  til  sikrere 
Vidnesbyrd  have  vi  ladet  den  forsyne  med  vor  høiærværdigste 
Fader,  Hr.  Olafs,  vor  ovennæ.vnte  Metropolitans  og  vort  Capitels 
Sigiller.  Givet  ved  Bergens  Domkirke  22de  Juni  i  det  Herrens 
Aar  1474."  (Herpaa  følger  Underskrifter  af  6  Kanniker  med  Fuld- 
magt  fra  4  andre). 

Den  udvalgte  Biskop  Hans  Theiste  var  en  ringere 
Adelsraand  og  sandsynligviis  hjemmehørende  i  Throndhjems 
Stift*.  Der  er  Grund  til  at  tro,  at  han  liar  været  en 
ret  vel  studeret  Mand.  I  Aaret  1468  kom  han  nemlig 
til  Rostocks  Universitet  efter  at  være  bleven  proraoveret 
til  Magister  i  Paris,  hvor  Nordraænd  da  kun  sjelden 
kom,  og  han  havde  dertil  Baccalaureigraden  i  Theologi^. 
Han  var  ikke  alene  Kannik  i  Bergen,  men  ogsaa  i  Nid- 
aros og  opholdt  sig  som  saadan  1472  i  Kjøbenhavn 
sammen    med    den    i    Valgbrevet    omtalte   Kannik    Mag. 


*  De  Formodninger  om  hans  Familieforhold  o.  s.  v.,  som  findes 
i  Samll.  til  d.  N.  F.  Hist.  III,  604,  ere  ganske  urimelige  eller 
umulige,  og  det  ham  ogsaa  af  Keyser  tillagte  Fadersnavn 
Bjørnssøu  urigtigt. 

^   L.  Daae,  Matrikler  over  Nordiske  Studerende,  140. 


102 


DR.  LUDVIG  DAAE. 


Gaute  ^.     Ikke   længe   før   sin    Ophøielse    var   han    ogsaa 
bleven  Årchidiaconus  i  Bergen. 

Efter  det  paa  ham  faldne  Valg  til  Biskop  begav  han  sig 
til  Rom  og  ledsagedes  rimeligviis  paa  denne  sinFærd  af  Erke- 
biskop Olaf,  thi  i  ethvert  Fald  drog  ogsaa  denne  ved  denne 
Tid  til  B,om.  Hans  Theiste  synes  paa  Veien  at  have 
aflagt  et  Besøg  ved  Universitetet  i  Bologna^.  I  Rom  døde 
Erkebiskoppen  den  25de  Nov.  1474  og  blev  begravet  ved 
S.  Agostino.  Hans  Theiste  opnaaede  kort  efter  Bergens 
Bispestol  (2den  December),  men  naturligviis  ikke  i  Form 
af  Bekræftelse  af  Capitlets  Valg,  men  ved  Provision 
efter  Forestilling  af  „Cardinalen  af  Mantua",  Franciscus 
Gonzaga.  At  just  denne  Cardinal  fik  med  Sagen  at  gjøre^ 
er  let  forklarligt  deraf,  at  han  var  en  Søstersøn  af  Kong 
Christiern  Vs  Dronning,  Dorothea,  og  Kongen  havde  ved 
sit  Besøg  i  Rom  i  April  samme  Aar  gjort  denne  sin 
Besvogredes  personlige  Bekjendtskab.  Den  5te  Januar  1475 
fik  Hans  Theiste,  der  nu  kaldes  Biskop,  og  derfor  maa 
være  bleven  indviet  i  Rom,  Kvittering  for  sin  Hoved- 
afgift  (nu  forhøiet  til  66%  fl.)  og  den  mindre  Afgift  til 
Cardinalen,  hvoraf  Halvparten  eftergaves  ham^.  Hvor 
længe  han  er  bleven  i  Rom,  vides  ikke,  altsaa  heller  ikke^ 
om  han  der  har  truffet  Dronning  Dorothea,  der  foretog 
den  første  af  sine  to  Romerreiser  i  Foraaret  1475,  da 
der  just  var  Gyldenaar.  I  Juni  s.  A.  blev  Gaute,  den 
afdøde  Erkebiskops  Brodersøn,  udnævnt  til  hans  Efter- 
mand  i  Nidaros. 

Som   regjerende   Biskop   i   Bergen  finder   vi  jevnlig 
Hans  Theiste  deeltagende  i  politiske  Anliggender.    I  April 


'    Ser.  R,  Dan.  VIII.  466. 

^   L.  Daae,  Symbolae  ad  hist.  eccl,  p.  6. 

^   Storm,  A  f  gifter  o.  8.  v.  80. 


OM  BERGENS  BISPEDØMME  I  MIDDELALDEREN. 


103 


1476  see  vi  ham  som  eneste  norsk  Biskop  ved  Siden  af 
sex  danske  og  en  Titulærbiskop  af  Grønland  i  Rotneby  i 
Blekinga,  aabenbart  i  Anledning  af  det  frugtesløse  Møde, 
som  Christiern  I  just  dengang  holdt  med  de  Svenske  i 
Kalmar.  I  1478  var  han  i  Oslo  sammen  med  alle  Nor- 
ges øvrige  Biskopper  ved  et  Raadsmøde,  til  hvilket  Kong 
Christiern  selv  havde  indfundet  sig,  og  hvor  adskillige 
vigtige  Bestemmelser  bleve  tagne  om  Grændserne  mellem 
den  geistlige  og  verdslige  Myndighed^. 

Efter  denne  Konges  Død  deeltog  han  i  Forhand- 
lingerne  under  Thronledigheden.  Som  bekjendt  var  Stem- 
ningen inden  det  norske  Rigsraad  eller  en  stor  Deel 
deraf  ikke  gunstig  for  Bevarelsen  af  Foreningen  med 
Danmark.  En  først  nylig  udgiven  tydsk  Krønike  udtaler, 
at  de  norske  Rigsraader  vilde  have  sin  egen  Konge  og 
være  de  Danske  kvit^.  Det  er  vistnok  ogsaa  sandt,  men 
Tingen  var,  at  de  Ingen  havde,  der  kunde  eller  vilde 
blive  Konge,  og  i  Sverige,  som  det  laa  nærmest  at  see 
hen  til,  havde  Steen  Sture  nok  med  at  tænke  paa  sig  selv. 
Imidlertid  var  Hans  Theiste  med  sin  Erkebiskop  Gaute,  til 
hvem  han  synes  at  have  staaet  i  et  nærmere  Forhold,  og  med 
Hr.  Jon  Smør,  der  blev  Rigsfarstander,  kommen  til  Baa- 
huus,  hvilket  Slot  man  forgjeves  beleirede.  Som  bekjendt 
førte  det  Hele  til  Intet,  og  Kong  Hans  blev  hyldet  og 
kronet  i  Throndhjem  1483.  Siden  finde  vi  Biskoppen  i 
Kjøbenhavn  1489,  da  den  unge  Kongesøn  Christiern  (II) 
erkjendtes  som  Thronfølger  i  Norge,  og  atter  sammesteds 
•1498^.     1  1503  maa  der  være   overdraget   ham  en  særlig 


^   Rørdam,  Kjøbenhavns  Kirker  og  Klostre  i  Middelalderen,  Til- 
lægget  S.  70. 

*  L.  Daae,  En  Krønike  om  Erkebiskopperne  i  Nidaros,  170 — 171 

*  Hansische  Geschichtsquellen  N.  F.  II.  375  fgg. 

^   Hadorphs  Udg.  af  den  svenske  Rimkrønike  II,  367. 


104 


DR.  LUDVIG  DAAE. 


Myndighed.  maaskee  som  midlertidig  Indehaver  af  Ber- 
gens Kongsgaard,  da  han  i  dette  Aar  har  udstedt  en 
Forordning,  hvorved  han  paa  Kongens  Vegne  giver  For- 
skrifter om  Handel  med  01  og  andre  Drikke  i  Stavanger^. 
Hans  Theiste  var  endnu  i  Live  16de  Juli  1505,  da  han 
visiterede  i  Indvigen^,  men  ikke  længe  efter  maa  han 
være  død. 

I  hans  Tid,  uvist  i  hvilket  Aar,  oprettedes  et  nyt 
Prælatur,  et  Degnedømme,  i  Bergen,  hvilket  siden  gav 
Anledning  til  uendelige  Vanskeligheder  o^  Forviklinger. 
En  Kannik  i  Bergen,  Mester  Halsteen  (Jonssøn),  der 
første  Gang  forekommer  som  saadan  1487  og  derefter 
1494,  begge  Gange  i  Oslo^  og  sidste  Gang  ogsaa  med 
Titel  af  Kongens  Capellan,  havde  opnaaet  at  blive  for- 
lenet  med  det  kongelige  Capel  AUehelgens  Kirke  og,  som 
det  synes  af  Kongen,  hvilket  har  været  et  Overgreb,  faaet 
Udnævnelse  til  Decanus  i  Bergen,  en  hidtil  ukjendt  Vær- 
dighed.  Halsteen,  der  stod  sig  godt  med  David  „Skotte" 
(o:  D.  Sinclair,  som  var  Befalingsmand  i  Bergen  omkring 
1496)  og  Provsten  ved  Apostelkirken  Christiern  Peders- 
søn,  fik  ved  disses  Hjelp  Biskop  Hans's  Samtykke.  Bi- 
skoppen  gav  ham  ogsaa  Brev  paa  St.  Catharina  Alters 
Præbende  (altsaa  formodentlig  foruden  det,  han  som 
Kannik  allerede  besad?).  Da  Halsteen  havde  Capitlets 
Segl  i  sit  Værge,  „beseglede  han  sig  selv  samme  Præla- 
tur til  uden  deres  Minde  og  Samtykke,  og  derefter  blev 
der  aldrig  god  Endrægtighed  mellem   Capitlet  og  ham"^. 

I  Bergens  Bys  Historie   var   Hans   Theistes   Regje- 


'  D.  N.  I.  No.  1009. 

^  D.  X.  IL  No.  1023. 

3  D.  N.  V.  Pag.  675  og  VI.  Pag.  653. 

*  D.  N.  VI.  Pag.  721. 


OM  BEEGENS  BISPEDØMME  I  MIDDELALDEREN. 


105 


ringstid  en  meget  urolig  Periode.  I  1476  brændte  hele 
Bryggen,  og  i  det  følgende  Aar  klagedes  der  fra  norsk 
Side  heftig  over  Hanseaternes  Færd;  som  Exempel  paa, 
hvordan  Tilstanden  kunde  være,  kan  anføres,  at  tre  af 
Stavanger  Biskops  Tjenere  skulle  være  slaaede  ihjel  i 
Bergen.  Der  tales  ora,  at  Hahseaterne  ved  denne  Tid 
skulle  have  ødelagt  Sverresborg.  Christiern  I  lovede  1479 
at  indfinde  sig  i  Bergen,  for  at  der  kunde  raa'les  Bod 
paa  Tilstanden,  men  heraf  blev  Intet.  Deriniod  kom 
Kong  Hans  derop  1486,  da  et  Rigsmøde  fandt  Sted. 
Saadanne  Møder  vare  forøvrigt  ikke  saa  sjeldne  i  Bergen 
.  ved  den  Tid,  og  Bergens  Biskop  har  oftere  kunnet  være 
sammen  med  Erkebispen  og  Biskoppen  af  Stavanger,  af 
hvilke  den  første  som  bekjendt,  i  et  Par  Aarhundreder 
havde  egen  Residents  i  Bergen,  og  den  anden  ligeledes  i 
-den  senere  Tid  havde  erhvervet  en  saadan.  I  1489  ind- 
traf  atter  en  stor  Ildebrand,  og  dennegang  var  det  hele 
Strandsiden,  der  lagdes  i  Aske.  De  Droligheder,  som 
Hr.  Knut  Alfssøn  fra  Sverige  ved  Hjelp  af  svenske 
Tropper  fremkaldte  i  Aarene  1501  —  1502,  fandt  vistnok 
især  Sted  i  det  søndenfjeldske  Norge,  men  han  gjorde 
ogsaa,  hvad  han  formaaede,  til  at  vække  Opstand  i  Ber- 
gens Stift.  Navnlig  fik  han  Uroligheder  i  Stand  paa 
Voss,  hvor  han  eiede  det  store  Finnen-Gods  og  i  selve 
Bergen.  Han  skrev  to  Breve  til  Contoiret  for  at  drage 
•de  tydske  Kjøbmænd  over  til  sit  Parti  og  lod  sig  forlyde 
med,  at  han  snart  skulde  vise  sig  i  Bergen  med  en  Magt, 
der  skulde  blive  frygtelig  for  hans  Uvenner.  Knut  Alfs- 
søns  Folk  gjorde  ogsaa  et  Angreb  paa  Bergens  Kongs" 
gaard,  hvor  dengang  den  senene  Biskop  af  Oslo,  Mester 
Anders  Muus,  havde  Befalingen,  Skatten,  et  Skib  m.  m. 
røvedes  og  Kongens  Tjenere  fordreves.  Den  senere  Bigs- 
raad  «Johan  Krukow  skal,  efter  hvad  Vincents  Lunge  over 


106 


DR.  LUDVIG  DAAE. 


tyve  Aar  senere  paastod,  dengang  have  sluttet  sig  til  „de 
Svenske^'. 

Hans  Theistes  Eftermand  An  dor  har  neppe  per- 
sonlig indfundet  sig  i  Rom,  hvor  der  den  4de  og  6te 
Decbr.  1506  paa  hans  Vegne  erlagdes  et  Afdrag  paa  hans 
Afgift  og  udstedtes  Obligation  for  Resten^.  Han  kaldes 
her  elediis,  hvilket  vil  sige,  at  han  af  Paven  da  er  ble- 
ven  provideret,  formodentlig  efter  i  Forveien  at  være 
præsenteret  af  Kongen  og  maaskee  valgt  af  Capitlet. 
Indviet  er  han  altsaa  først  ble  vet  1507  og  da  formodent- 
lig af  Erkebiskop  Gaute. 

Hans  Fortid  er  fuldkommen  ubekjendt,  da  han^ 
saavidt  mig  bekjendt,  intetsteds  nævnes  før  sin  Ophøielse. 
I  den  romerske  Obligationsbog  kaldes  han  Andreas  Catelli 
og  Andorits  Carilli,  og  hans  Fader  har  da  vel  hedt  Ketil  ^. 
Navnene  tyde  dog  idetmindste  paa,  at  han  har  været 
Nordmand. 

Ogsaa  denne  Biskops  Regjeringstid  betegnes  ved 
Uroligheder  og  Uregelmæssigheder  i  Bergen,  som  i  Norge 
overhovedet.  Det  var  paa  denne  Tid,  at  Christiern  (II) 
kom  til  Norge  for  at  overtage  Regjeringen.  I  April  1507 
gik  der  Rygter  blandt  hans  Fiender  i  Sverige,  at  Kjøb- 
mændene  i  Bergen  havde  ihjelslaaet   hans    Befalingsmand 


Storm,  Afgifter  o.  s,  v.  81. 

Den  vilde  Gjetning,  om  at  han  skulde  være  den  Ander  Hal- 
steinssøn,  der  1468  var  Kannik  i  Stavanger  (Samll.  III.  604)^ 
maa  altsaa  —  allerede  af  denne  Grund  —  bortfalde.  Skulde 
jeg  selv  vove  en  Gjetning,  vilde  jeg  minde  om,  at  der  af  Aslak 
Bolts  Jordebog  sees,  at  det  sjeldne  Navn  Andor  ogsaa  fore- 
kom i  Teiste-Ætten,  og  derfor  tænke  mig,  at  Biskop  Andor 
har  været  en  Frænde  af  sin  Formand.  Jeg  er  ogsaa  opmærk- 
som  paa,  at  Navnene  Gaute,  Thrond  og  Olaf  forekomme  baade 
i  Teiste  Ætten  og  i  Erkebiskop  Gautes  Æt.  Teister  have  ogsaa 
staaet  i  Forbindelse  med  Erkebiskop  Olaf  Engelbretssøn. 


OM  BERGENS  BISPEDØMME  I  MIDDELALDEREN. 


lOT 


der,  Henrik  Bagge.  Kort  efter  kom  Christiern  selv  til 
Bergen,  hvor  i  September  samtlige  Norges  Biskopper  vare^ 
tilstede,  blandt  dem  den  forrige  Befalingsmand  i  Bergen^ 
Anders  Muus,  nu  Biskop  i  Oslo.  Af  de  Bestemmelser,  som 
her  toges,  nævne  vi,  at  Nonnesæter,  der  længe  havde 
staaet  ledigt  efter  de  vanartede  Søstres  Udjagelse^,  nu 
overdroges  til  Antonsbrødrene.  Maaskee  var  det  alle- 
rede i  dette  Aar,  at  den  nye  Konges  skjebnesvangre  For-^ 
bindelse  med  Sigbrit  og  Dyveke  indlededes.  Christiern 
besøgte  som  bekjendt  endnu  en  Gang  Bergen  (1509). 

Under  Andor  møde  vi  for  sidste  Gang  romersk 
Udpresning  i  vort  Land  og  nu  i  Form  af  AfladshandeU 
Saadan  har  flere  Gange  været  dreven  i  den  foregaaende 
Tid,  saaledes  f.  Ex.  i  Christiern  I.s  Tid  af  en  meget 
driftig  Legat  eller  Agent,  Marinus  de  Fregeno,  der 
ogsaa  fik  Penge  ind  fra  Norge,  uden  vel  selv  personlig  at 
have  været  her^.  Nu  kom  i  1517  til  Norden  den  nok- 
som bekjendte  Legat  Jo.  Angelus  Arcimboldus  (tilsidst 
Erkebiskop  af  Milano),  en  værdig  Collega  af  Tetzel,  der 
samtidig  virkede  i  Tydskland  og  gav  Stødet  til  Luthers 
Fremtræden.  Det  var  den  nye  Peterskirkes  Bygning^ 
hvortil  der  skulde  samles  Penge.  Selv  kom  han  ei  til 
Norge,  men  han  havde  sine  Agenter.  Til  Throndhjem 
kom  den   siden    som   Forfatter   bekjendte   Svenske   Olaus 


^  Naar  disse  usædelige  !N onner  bleve  udjagede,  er  ikke  bekjendt. 
Det  kan  imidlertid  bemærkes,  at  Gaver  til  Nonnesæter  af 
Tydskeme  endnu  kjendes  for  Aarene  1475  og  1476,  og  da 
maa  altsaa  endnu  Søstrene  have  været  i  Besiddelse  af  Klostret. 
(Hansische  Geschichtsquellen  N.  F.  II.  118—119). 

2  Et  Afladsbrev  fra  ham  til  et  Ægtepar  i  Thelemarken  er  trykt 
i  Willes  Beskr.  af  Sillejord,  P.  53.  See  forresten  om  denne 
Mand  bl.  A.  Werlauff  i  Skandin.  Literaturselsk.  Skrifter.  XVL 
139  ffg.,  Paulli,  Lubeckische  Zustånde  II.  85,  Ny  Kirkehist. 
Samll.  VL  564.     D.  N.  VI.  paa  flere  Steder. 


108 


DR."  LUDVIG  DAAE. 


Magnus  og  til  Bergen  en  anden  Reisende,  Mester  Conrad, 
der  færdedes  her  1518 — 1520.  Denne  „Legat'*,  som  man 
kaldte  ham,  samlede  foruden  rede  Penge  et  Forraad  af  Sølv. 
Sengklæder,  Talg  fra  Færøerne,  o.s.v.  Man  seer,  at  Befalings - 
manden,  Jørgen  Hanssøn,  et  Par  Gange  har  havt  ham  til 
Ojest  hos  sig,  men  Kong  Christiern  syntes  ikke  om  saa- 
<ian  Vindskibelighed  og  gav  Ordre  til  at  beslaglægge,  hvad 
Mester  Conrad  havde  sammenskrabet,  og  der  blev  virke- 
lig beslaglagt  Værdier  af  halvfjerde  hundrede  Mark.  Siden 
fik  Biskop  Andor  ligesom  ogsaa  Landets  øvrige  Bisper  et 
Pavebrev  af  1520  med  Paalæg  om  at  sørge  for,  at  Alle. 
der  sad  inde  med  Ydelser  til  Peterskirken ,  ufortøvet 
«kulde  indsende  disse  til  Arciraboldus,  men  dette  har 
neppe  frugtet  meget  ^ 

Andor  og  hans  Kirke  har  af  Kronen  været  forlenet 
med  Nordfjord,  Søndfjord  og  Hardanger  og  har  havt 
disse  Len  endnu  1518 — 19,  desuden  havde  Kirken  ogsaa 
havt  Tromsø  Ijen;  om  dette  og  Nordfjord  siges,  at  de 
vare  afgiftsfrie  „for  den  daglige  Umag  og  Tjeneste,  som 
Biskoppen  af  Bergen  haver  for  Kronen  og  menige  Riget". 
Men  den  strenge  Lensmand  Jørgen  Hanssøn  tog  disse  to 
Len  fra  Andor  og  Capitlet.  Biskoppen  sendte  da  Chri- 
stiern n  „en  mærkelig  Skjænk"  med  Bøn  om  Len  og  fik  da 
ogsaa  Sparboen  og  Gauldalen  i  Thrøndelagen,  men  strax 
efter  Andors  Død  tog  Jørgen  Hanssøn  ogsaa  disse  Len  i 
Besiddelse^. 

I  Biskoppens  sidste  Dage  fandt  voldsomme  Ui-olig- 
heder  Sted  i  Bergen.  Mellem  Jørgen  Hanssøn  og  hans 
bevæbnede  Tjenere  paa  den  ene  og  Tydskerne  paa  den 
anden    Side    havde    der    længe    hersket    dyb    Uvilje,    og 


*   L.  Daae,  En  Krønike  om  Erkebiskoppenie  S.  180—181. 
2   D.  N.  IX.  No.  59e.     X.  No.  418.     VI.  No.  689. 


OM  BERGENS  BISPEDØMME  I  MIDDELALDEREN. 


10» 


i  Sommeren  1521  kom  det  til  Udbrud.  Havnen  laa 
fuld  af  tydske  Skibe  med  tøilesløst  Mandskab  om- 
bord. Disse  Søfolk,  blandede  med  tydske  Haandverks- 
og  Handelsgeseller,  tillode  sig  Voldsomheder  mod  Mænd  og 
Kvinder,  ja  overfaldt  endog  Byfogden  under  hans  Forret- 
ninger. Nu  holdt  heller  ikke  Kongsgaardens  Folk  sig 
tilbage  og  gjorde  rigelig  Gjengjeld.  Forlig  sluttedes  og 
brødes.  Jørgen  Hanssøn  stevnede  saa  Kontorets  Older- 
mænd  m.  Fl.  ind  for  Biskoppen,  Provsten  ved  Apostel- 
kirken,  Lagmanden  og  nogle  Raadmænd.  Kjøbmændene 
protesterede  og  vilde  have  Sagen  ind  for  Kongen,  og 
Jørgen  gik  ind  herpaa,  men  snart  kom  det  til  aabenbart 
Brud  mellem  Kongen  og  Lybek,  og  denne  Sag  kom  aldrig 
til  Afgjørelse.  I  Mai  1522,  da  Krigen  stod  for  Døren, 
sluttede  Tydskerne  en  Overenskomst  med  Biskoppen, 
Provsten  og  Jørgen  Hanssøn  til  at  hindre  Forstyrrelse  af 
den  fredelige  Handel  i  Bergen^, 

Biskop  Andor  stod  ved  den  Tid  ved  Enden  af  sin 
Bane.  I  Vinteren  1521  har  han  rimelig viis  været  syg, 
siden  en  Bispevielse,  hvilken  fandt  Sted  i  Bergen  ved 
den  Tid  i  den  fra  Norge  bortreiste  Erik  Walkendorfs 
Fraværelse  blev  udført  ikke  af  ham,  der  dog  var  Norges 
ældste  Biskop,  men  af  Hamars  Biskop  Mogens  med  Bi- 
stand af  Biskop  Hoskold  af  Stavanger  ^.  Det  var  Øgmund 
Paalssøn  af  Skaalholt,  som  da  blev  indviet.  Ifølge  en 
Notits  af  den  Mand,  der  siden  blev  Andors  Eftermand, 
døde  denne  den  3die  Juni  1521 ,  „og  gav  han  hver 
Kannik  en  Nobel  i  Testament"^.     Christiern  II  skal,   da 


K  D.  N.  VIII.  No.  501,  IL  No.  1071.  Allen,  De  tre  nord.  Riger» 

Hi8t.  111,2.  S.  83  fgg. 
«   Norsk  hist.  Tidsskr.  2deii  R.,  II.  299—300. 
*   Miltzowii  Presbyterologia  Wos-Hardangr.  26. 


110 


DR.  LUDVIG  DAAE. 


han   erfarede  hans   Bortgang,   have    ytret:     „Nu,  er  han 
død,  vi  havde  ellers  en  uplukket  Gaas  med  hannem." 

Besættelsen  af  den  ledige  Bispestol  gik  i  Langdrag. 
Den  Afdøde  havde  i  sit  Testamente  ogsaa  betænkt  Kon- 
gen, og  med  denne  Gave  sendte  Kannikerne,  som  ikke 
dristede  sig  til  at  gaa  til  Valg  paa  egen  Haand,  sin  De- 
canus  til  Kongen  med  en  yderligere  „mærkelig  Skjænk". 
Denne  Decanus  var  en  Mand  ved  Navn  Hans  Knudsen, 
uden  Tvivl  en  Dansk.  Efter  den  tidligere  omtalte  første 
Decanus  i  Bergen,  Mester  Halsteen,  havde  Kongen,  der 
ansaa  sig  som  Patron  for  dette  nye  Prælatur,  udnævnt 
en  gammel  Cancelli-Embedsmand  Hans  Reff  (tilsidst  Bi- 
skop i  Oslo),  der  aldrig  kom  til  Bergen,  men  derimod 
blev  Kannik  i  Throndhjem.  Efter  ham  var  Hans  Knud- 
sen bleven  Decan,  men,  som  Capitlet  siden  udtrykte  sig, 
„han  havde  mere  været  i  Kong  Christierns  end  i  den 
hellige  Kirkes  Tjeneste",  thi  han  havde  nærmest  været 
Jørgen  Hanssøns  Medhjelper  i  at  udsuge  Almuen  og  at 
inddrive  de  blodige  Skatter  og  beskyldes  endog  for  under 
denne  Virksomhed  at  have  brugt  Trudsler  og  falsk  Vegt 
og  paa  den  Maade  udpresset  over  tusinde  Lod  Sølv  mere, 
end  han  skulde.  Da  Hans  Knudsen  kom  til  Danmark 
(aabenbart  i  Haabet  om  snart  selv  at  skulle  blive  Biskop), 
var  imidlertid  Kongens  Stilling  allerede  bleven  saare  kri- 
tisk paa  Grund  af,  at  flere  og  flere  Rigsraader  faldt  fra 
ham.  Med  en  Moderation,  som  ellers  hos  Christiern  vilde 
have  været  utænkelig,  udstedte  han  et  Brev  til  Capitlet 
paa  Latin  24de  Marts  1523^,  altsaa  lige  før  sin  Flugt. 
Heri  overlader  han  Kannikerne  selv  at  vælge  en  Biskop, 
der  skulde  bekræftes  enten  af  Paven  eller   blot  af  Erke- 


'  D.  N.  III.  No.  1D91,  cfr.  VI.  Pag.  721. 


OM  BERGENS  BISPEDØMME  I  MIDDELALDEREN. 


111 


bispen^,  men  antydede  dog  som  sit  Ønske,  at  Hans 
Knudsen  maatte  blive  udkaaret. 

Omtrent  ved  samme  Tid  havde  Jørgen  Hanssøn 
(maaskee  i  Decanens  Følge)  gjort  en  Eeise  ned  til  Kon- 
gen for  at  overlevere  ham  det  store  Skattebeløb,  som  han 
havde  inddrevet  paa  Vestlandet^,  som  vi  have  seet  tildels 
ved  Hans  Knudsens  Hjelp.  Jørgen  opholdt  sig  vistnok 
i  de  følgende  Aar  i  Holland  som  en  af  sin  landflygtige 
Herres  Tjenere  og  kom  aldrig  mere  til  at  have  Ophold  i 
Bergen,  men  der  er  dog  Grund  til  at  tro,  at  han,  for- 
inden  han  forlod  de  nordiske  Lande,  har  gjort  et  kort 
Besøg  i  Bergen,  hvorhen  han  og  Hans  Knudsen  sandsyn- 
ligviis  ere  komne  i  Følge  i  Foraaret  1523.  Vist  er  det, 
at  han  overdrog  denne  Befalingen  paa  Bergens  Kongs- 
gaard. 

Domcapitlet,  som  nu  ikke  behøvede  at  tåge  Hensyn 
til  den  flygtede  Konges  Ønsker,  og  som,  hvad  vi  allerede 
vide,  just  ikke  yndede  sin  Decanus  Hans  Knudsen,  skred 
saa  til  Bispevalg,  hvilket,  som  det  siden  er  berettet,  fore- 
gik  15de  April.  Valget  faldt  paa  Archidiaconen  Olaf 
Thorkelssøn.  Norge  havde  paa  den  Tid  ingen  Erke- 
biskop, thi  Olaf  Engelbretsen  blev  først  valgt  30te  Mai 
s.  A.,  tre  Dage  efter  at  man  i  Throndhjem  fik  Budskab 
om    Erik    Walkendorfs   Død,    og    reiste    strax    til    Rom. 


Man  skulde  næsten  tro,  at  Christiem  nu  maa  have  tænkt  paa 
at  udsone  sig  med  Erik  Walkendorf,  om  hvis  for  nogle  Maa- 
neder  siden  (28de  Nov.  1522)  i  Rom  indtrufne  Død  han  vel  ei 
har  været  vidende. 

Jørgen,  der  ankom  til  Kjøbenhavn  18de  Marts  1523,  medbragte 
3494 V2  lødige  Mark  Sølv,  14  000  Mark  i  danske  Hvider,  1%0 
rhinske  Gylden,  30  ungarske  Gylden,  22  Angelotter,  1  Rose- 
nobel  og  1  Henriksnobel,  vist  det  største  Beløb  i  rede  Penge, 
som  nogen  Konge  hidtil  havde  faaet  ned  paa  en  Gang  fra 
Norge  til  Danmark.     (D.  N.  V.  No.  1036). 


112 


DR.  LUDVIG  DAAE. 


Derhen  sendte  nu  Olaf  Thorkelssøn,  der  selv  ikke  har 
havt  Lyst  til  nogen  Romerfærd,  paa  sine  Vegne  en  Mand, 
hvis  Navn  er  bleven  noksom  bekjendt,  nemlig  Kanniken 
Geble  Peders søn.  I  Rom  gik  det  nok  saa  raskt  fra 
Haanden  med  Oonfirmationen,  der  allerede  opnaaedes  6te 
Juli  1523,  hvorpaa  Afgiften  betaltes  syv  Dage  senere^. 
Forfatteren  Absalon  Pederssøn  i  Bergen  har  henimod  et 
halvt  Aarhundrede  senere  i  en  temmelig  flot,  ja  skrydende 
Stil  fortalt,  at  Geble  „gik  længe,  før  han  fik  Besked", 
hvilket  altsaa  ikke  kan  siges  at  være  rigtigt,  samt,  at 
„han  smurte  Kurtisaners  (pavelige  Embedsmænd)  og 
Andres  Næver  med  Ducater".  Nu,  gratis  fik  man  jo 
aldrig  Noget  ved  Curien.  Absalon  tilføier  endog,  at 
Geble  skulde  have  ladet  sig  forlyde  med,  „at  vi  Norske 
efter  denne  Dag  aldrig  mere  skulde  komme  til  Rom",  og 
at  man  saa  havde  bedet  ham  „ikke  at  tale  saa  høit"^. 
En  saadan  Tone  ligner  ikke  den  fine  og  besindige  Geble 
og  er  ogsaa  udentvivl  et  efter  Reformationen  lavet  Sagn, 
Man  maa  desuden  erindre,  at  den  just  paa  den  Tid  re- 
gjerende Pave  var  den  fromme  Hadrian  VI,  under  hvem 
Ouriens  slette  Sider  vistnok  traadte  mindre  frem  end 
ellers.  Porøvrigt  var  der  i  Rom  ved  den  Tid  en  tydsk 
Mand,  som  tillagde  sig  Fortjenesten  af  Olaf  Thorkelssøns 
hurtige  Udnævnelse.  Det  var  en  Prælat  fra  Schwerins 
Stift,  Dr.  Zutpheld  Wardenberg,  der  tillige  var  Ohristiern 
II. s  Procurator  ved  Pavehoffet^. 

Da  Geble  vistnok,  saasnart  Biskop  Olaf  var  udnævnt, 
har  ilet  med  at  forlade  det  kostbare  Rom,  har  han  der 
vist  ikke  truffet  den  udvalgte  Erkebiskop  Olaf  Engelbrets- 


^   Storm,  Afgifter  o.  s.  v.  121. 

2  Norske  Samll.  8vo.  I  8—9. 

3  D    N.  VII.  P.  578^ 


OM  BEKGBNS  BISPEDØMME  I  MIDDELALDEREN. 


113 


søn,  som  nemlig  ved  Midten  af  Juli  1523  endnu  ei  havde 
naaet  længere  end  til  Nederlandene.  Da  Geble  kom  til 
Bergen  efter  vel  forrettet  Ærinde,  kunde  altsaa  hans 
Herre  Olaf  betragte  sig  som  tryg  i  sin  Stilling,  men  For- 
holdene vare  saare  critiske  i  Bergen.  Hans  Knudsen 
sad  som  Christiern  II. s  Mand  paa  Kongsgaarden,  og  Fre- 
derik I  udstrakte  Haanden  efter  Norges  Krone.  Han 
sendte  i  den  Hensigt  to  betydelige  Mænd  til  Landet, 
Hr.  Henrik  Krummedike  til  det  Søndenfjeldske  og  Dr. 
Vincents  Lunge  til  det  Nordenfjeldske.  Den  sidste,  her- 
efter  i  lang  Tid  maaskee  vort  Lands  interessanteste  Per- 
sonlighed,  maa  vel  være  kommen  til  Bergen  udpaa  Høsten 
1523.  Han,  der  vel  havde  gode  Forbindelser  i  Danmark, 
men  neppe  stor,  om  nogen^  Eiendom  der,  besluttede  at 
blive  i  Norge  og  blev  kort  efter  indgiftet  i  det  uddøende 
norske  Aristokrati  ved  at  ægte  Margreta,  ældste  Datter 
af  Ridderen  Hr.  Nils  Henrikssøn  paa  Østraat  (titulær 
norsk  Rigshovm ester)  og  hans  driftige  Frue  Inger  Ottes- 
datter.  For  ham  var  det  om  at  gjøre  at  fremme  sin 
Konges  og  sine  egne  Interesser.  Han  saa  derfor  rolig 
paa  de  voldsomme  Scener,  der  i  en  Søndagsnat  mellem 
8de— 9de  Nov.  1523  fandt  Sted  i  Bergen,  idet  en  brutal 
Sværm  af  tydske  Handelsfolk  og  Haandverkere  uden 
videre  angreb  en  stor  Deel  af  Borgerskabet,  især  bo- 
satte Skotter.  De  brøde  ind  i  Husene,  plyndrede  og 
ødelagde,  hvad  de  forefandt,  mishandlede  Mænd  og  Kvin- 
der,  bortførte  Fanger,  ja  opbrøde  endog  Kirker  og  Klostre. 
Det  er  sandt,  at  Vincents  paa  den  Tid  endnu  ikke  havde 
nogen  ofiFentlig  Stilling  i  Norge  og  altsaa  ei  var  rette 
Mand  til  at  skride  ind,  men  han  gjorde  heller  ikke 
senere,  da  han  var  kommen  til  Magten,  nogetsomhelst 
for  at  paatale  denne  Udaad,  om  hvilken  Mindet  levede 
saa  langt  ned  i  Tiden,  at  de  Forurettedes  Efterkommere 

BiBtorisk  Tidsskrift.     4  Række  2  Bind.  8 


114 


DR.  LUDVIG  DAAE. 


endnu  1604  procederede  med  Contoiret  ora  Erstatning  M 
Og  det  seer  ud  til,  at  Vincents  endog  under  selve  de 
rædsomme  Optrin  har  staaet  paa  Tydskernes  Side. 

Vincents  havde  sat  sig  fast  i  Erkebispegaarden  paa 
Nordnes  ligeoverfor  Slottet  og  sluttet  „en  Dag"  med  den 
oftere  nævnte  Decanus  Hans  Knudsen.  Nogle  Dage 
efter  Urolighederne  kom  det  (25de  Nov.)  til  Underhand- 
linger med  denne  om  at  opgive  Slottet.  Havde  Jørgen 
Hanssøn  været  der,  vilde  dette  neppe  saa  let  været  op- 
naaet,  men  nu  overgaves  omsider  den  faste  Plads  til 
Biskop  Hokold  af  Stavanger,  den  udvalgte  Biskop  af 
Bergen  og  Hr.  Nils  Henrikssøn,  hvorpaa  disse  strax 
overdroge  Kongsgaarden  til  Vincents  Lunge.  Hr.  Nils, 
som  under  dette  havde  været  syg,  døde  kort  efter. 

I  August  1524  samledes  saa  omsider  det  norske 
Rigsraad  i  Bergen,  hvor  Christiern  II  blev  formelig  op- 
sagt,  efterat  man  forlængst  havde  i  Gjerningen  brudt 
med  ham,  og  en  Haandfæstning  udarbeidedes  (særskilt 
for  Norge)  for  at  forelægges  Kong  Frederik.  Under 
Rigsmødet,  hvor  bl.  A.  den  nye  Erkebiskop  indfandt  sig 
som  Raadets  første  Medlem,  foregik  ogsaa  en  Bispeordi- 
nation  i  Bergen,  den  sidste  catholske  i  denne  Stad.  Der 
indviedes  ikke  mindre  end  tre  Biskopper,  Olaf  Thorkelssøn 
til  Bergen,  den  berygtede  Mag.  Hans  Mule  til  Oslo  og 
den  af  sin  tragiske  Skjebne  bekjendte  Islænding  Jon 
Aressøn  til  Hole.  At  den  sidste  ikke  havde  pavelig  Be- 
kræftelse,  var  ikke  paafaldende,  thi  de  islandske  Biskoi)' 
per  pleiede  Erkebispen  at  ordinere  af  egen  Magtfuldkom- 
menhed,  men  mærkeligere  er  det,  at  han  ogsaa  bekvem- 
mede sig  til  at  ordinere  Hans  Mule,  der  ingen  saadan 
Confirmation    havde  faaet.      Denne  nedrige   Mand  havde 


1   Norske  Samll.  8vo.  II,  481   fgg. 


OM  BERGENS  BISPEDØMME  I  MIDDELALDEREN. 


115 


da  heller  ikke  nogen  varig  Glæde  af  den  Ophøielse,  han 
ved  de  sletteste  Midler  havde  naaet,  thi  han  reiste  strax 
ned  til  sit  Fødeland  Danmark,  hvor  han  led  Skibbrud 
paa  den  jydske  Kyst  og  dræbtes  af  en  Bonde,  som  for- 
modentlig plyndrede  Vraget.  Om  Jon  Aressøn  fortælles 
det,  at  han  var  en  ustuderet  Mand,  som  derfor  ikke  selv 
kunde  svare  paa  Latin  ved  Ordinationen,  men  maatte 
overlade  dette  til  en  anden.  (Forts.). 


8* 


JOHANNES  FIBTGERS 
ERINDRINGER  FRA  EN  REISE   I  NORGE  1850. 

UDGIVNE  AF 

LUDVIG  DAAE. 


Forfatteren  af  de  nedenstaaende  Reiseerindringer,  Jo> 
hannes  Henrik  Tauber  Fibiger,  tilhørte  en  dansk 
Slægt,  der  kan  opvise  et  ikke  lidet  Antal  af  begavede  og  i 
Literaturen  bekjendte  Medlemmer  af  begge  Kjøn.  Han  var 
født  1821  og  døde  (efter  at  have  været  Præst  i  Haderslev 
og  derpaa  i  Kjøbenhavn)  som  Sognepræst  til  Ønslev  paa  Fal- 
ster  1897.  Fibiger  har  udfoldet  en  rig  poetisk  Forfatter- 
virksomhed  og  derigjennera  lagt  sin  Aandfuldhed  for  Da- 
gen, men  han  fandt  aldrig  Indgang  hos  Mængden  af  Læsere. 
Han  valgte  nemlig  ikke  ,,actuelle"  Emner,  og,  som  det  vist- 
nok  meget  træffende  er  sagt  om  ham :  „han  havde,  tvertimod 
hvad  der  i  Almindelighed  er  Tilfældet,  mere  Geni  end  Talent, 
og  Publicum  stiller  sig  snarere    tilfreds  ved  det    omvendte"  ^ 

Ved  sin  Død  efterlod  Fibiger  en  meget  udførlig  Selv- 
biographi,  der  kort  efter  blev  udgiven  af  den  barnløse  Mands 
Pleiesøn,  Digteren  Karl  Gjellerup  under  Titelen:  „Mit 
Liv  og  Levned,  som  jeg  selv  har  forstaaet  det"  (Kbhvn.  1898. 
383  SS.  8.  maj.).  Alle  ville  vistnok  tilkjende  disse  Erin- 
dringer en  høi  Plads  i  den  danske  Memoireliteratur,  og  den 
uforbeholdne  Sanddruhed  og  Oprigtighed  samt  det  kjærlige 
Sindelag,  hvoraf  den  interessante,  ofte  tidsbilledlige  Fremstil- 
ling overalt  bæres,  vil  stedse  tiltale  alle  gode  Læsere. 

Gjellerup  fandt  det  nødvendigt  at  udelade  visse  Afsnit, 
fordi  Bogen  ellers  vilde  være  bleven  af  et  Omfang,  der  vilde 
_  —  ^ 

^    N.  Bøgh,  Dansk  biogr.  Lexicon  V,  S.  142. 


JOHANNES  FIBIQERS  ERINDR.  FRA  EN  REISE  I  NORGE  1850.     HJ 

gjort  det  vanskeligt  at  faa  den  udgiven.      Mellem  disse  ude- 
ladte  Afsnit  var  ogsaa  Skildringen  af  en  Reise  i  Norge. 

Undertegnede,  der  maatte  formode,  at  der  i  dette  Af- 
snit maatte  findes  adskilligt,  hvorpaa  særlig  norske  Læsere 
vilde  sætte  stor  Priis,  har  gjennem  en  dansk  Ven,  der  stod 
Fibiger  meget  nær,  opnaaet  Adgang  til  at  blive  bekjendt 
med  denne  Del  af  Haandskriftet  og  derefter  faaet  Enkefru 
Fibigers  Tilladelse  til  at  udgive  Reiseskildringen  her  i  Norge. 

Som  man  vil  see,  foretoges  Reisen,  Fibigers  eneste 
Besøg  her  i  Landet,  i  Sommeren  1850  og  i  Selskab  med  en 
Ven,  den  høit  ansete  Philolog  og  Archæolog  J.  L.  Ussing. 
Den  medtog  nogle  Uger,  under  hvilke  de  to  Venner  navnlig 
besøgte  Christiania,  Bergen  og  Throndhjem.  Skildringen  er 
ikke  nedskreven  som  Dagbog,  men  senere  udarbeidet  med 
bevarede  Reisebreve  som  Støtte  for  Erindringen. 

Ddgiveren  meddeler  Haandskriftet  i  Uddrag  og  har 
navnlig  fundet  det  rettest  at  bortskjære  det  meste  af  de  for- 
izJvrigt  meget  fine  og  tiltalende  Naturskildringer.  Det  tør  haa- 
bes,  at  det  lille  Arbeide  vil  modtages  med  Velvilje  af  den  nor- 
ske historiske  Forenings  Medlemmer,  baade  fordi  det  indeholder 
interessante  Ting  om  flere  bekjendte  Landsmænd,  og  fordi 
det  aander  en  saa  varm  Kjærlighed  til  Norge  og  en  saa 
smuk  Forstaaelse  af  de  mange  Baand,  som  trods  Nutidens 
politiske  Adskillelse  altid  vil  forbinde  dannede  Danske  og 
Norske. 

Tilsidst  kun  den  Bemærkning,  at  naar  Fibiger  under- 
tiden taler  om,  at  han  i  Norge  havde  saa  megen  „Familie" 
-da  maa  dette  ikke  tåges  efter  Ordene.  Nogen  egentli  g 
Frænde  her  i  Landet  havde  han  visselig  slet  ikke,  men  dels 
traf  han  nogle  Slægtninge  af  sin  Svoger,  den  bekjendte 
8kolemand  Professor  Søren  Thrige,  dels  stødte  han  paa  ad- 
skillige Steder  sammen  med  nærmere  og  fjernere  Beslægtede 
^f  en  norskfødt  Tante  i  Kjøbenhavn,  den  ansete  Artilleri- 
officer  (i  1851  Krigsminister)  General  Jacob  Scavenius  Fibi- 
gers Hustru. 

L.  D. 


118 


DR.  LUDVIQ  DAAE. 


NORGES  REISEN. 

Naar  alle  Bøger  ere  læste, 

Saa  reis  og  lær  at  elske  din  Næste. 


Det  traf  sig  saa  heldigt,  at  min  kjære  Ven  Louis 
Ussing  den  Sommer  [1850]  agtede  sig  til  Norge  og  ikke 
havde  noget  imod  at  tåge  mig  med.  Det  var  netop,  hvad 
jeg  kunde  ønske.  Den  Reise  kunde  gjøres  paa  en  sex 
Ugers  Tid  og  medføre  den  Henrykkelse  for  første  Gang 
at  see  et  Bjergland.  Søndagen  7de  Juli  gik  jeg  med 
min  Ven  ombord  i  det  norske  Dampskib. 

Da  vi   kom   til  Christiania,    vare  vi  strax 

hjemme  i  Landet,  gode  gamle  Venner  ventede  paa  os  og 
flere  fik  vi.  Der  var  Hartvig  Nissen,  senere  Norges 
Skoledirecteur ;  han  havde  dengang  en  stor  lærd  Skole 
under  sig.  Som  han  havde  været  min  Ven  i  Kjøbenhavn 
og  havde  en  høist  elskværdig  Hustru  og  end  ydermere  en 
ugift  Svigerinde,  særdeles  min  Veninde  hjemmefra,  og  da 
de  havde  et  Landsted  udenfor  Byen,  nød  vi  de  bedste 
Hviletiraer  hos  dem. 

Hvad  der  kan  kaldes  Arbeidstimerne,  tilbragte  vi  hos 
Welhaven.  Han  havde  strax  paa  sin  uafviselige  Maade 
slaaet  en  Klo  i  os,  og  han  var  da  heller  ikke  den,  man 
fik  Lyst  til  at  afvise.  Vi  skulde  med  alle  Vaaben,  en 
virtuosmæssig  Veltalenhed  kan  opvise,  overbevises  om,  at 
som  Norge  har  Verden  ikke  flere  Lande,  og  det  med 
Italien  er  „en  europæisk  lUusion",  som  han  sagde.  Det 
være  dog    langt  fra  mig  at    mene,    at  det  just  var   Wel- 


JOHANNES  FIBIQERS  ERINDR.  FRA  EN  REISE  I  NORGE  1850. 


119 


haven,  der  udrettede  det.  Han  formaaede  meget,  men 
det  var  dog  ikke  hans  lorgnerende  Øine,  drastiske  Gesti- 
culation,  Tonefald  og  Ordstrømme,  Lynglimt  af  Vid  og 
Torden  af  Latter,  Skulderrystelser,  Ribbenstød  og  alle 
de  andre  Hjelpemidler,  han  rigeligt  nok  benyttede,  som 
overbeviste  mig  om  Norges  Fortræffelighed.  Sligt  har 
ikke  megen  Magt  over  mit  oppositionelle  Temperament. 
Norge  kunde  nok  selv.  Enhver,  der  har  kjendt  den  mær- 
kelige  Digter,  vil  ogsaa  vide,  at  det  store  Apparat  heller 
ikke  var  Sagen,  men  kun  en  Morskab  for  ham  selv,  ogsaa 
for  andre;  man  saa  strax,  hvad  det  var.  Naar  han  væl- 
tede  sig  i  Sophaen,  saa  Benene  fegtede  høit  i  Luften, 
eller  blot  ved  at  sige  Ja  til  en  Bemærkning,  stødte  En 
i  Skaldren,  saa  man  tørnede  ind  mod  Væggen,  var  det  i 
Virkeligheden  kun  Glæde  over  „ engang  at  komme  til  at 
tåle,  for  disse  Christianiamænd  ere  ikke  til  at  tale  med; 
jeg  mødte  En  forleden  paa  Gaden,  han  sagde  en  Aand- 
righed,  Gud  hjelpe  os"  —  Arme  og  Øine  høit  modHim- 
len  —  ,,jeg  svarede:  Våas!  og  vendte  ham  Ryggen"  — 
han  snurrede  sig  rundt  og  gik  med  haanlig  Ryg. 

I  Grunden  var  han  en  inderlig  godmodig  og  over- 
ordentlig tjenstvillig  Sjel,  saavidt  jeg  har  seet,  og  naar 
han  fortalte  os  det  modsatte  om  sig  selv,  tillod  jeg  mig 
at  mene,  at  han  gav  sig  selv  for  at  more  os,  men  ikke 
saa  ganske  var  den,  han  gav.  I  literære  Feider  har  han 
været  grov  nok,  og  dvennævnte  Historie  kan  gjerne  være 
nogenlunde  sand,  men  det  hørte  saa  til  Tonen.  Nord- 
mændene  mene  ikke  stort  dermed,  naar  de  tale  om  Prygl, 
de  skal  blot  have  Luft  for  deres  kjære  Natur.  De 
have  ligesaa  store  Hjerter,  som  Lemmer,  det  skulde 
vi  tilstrækkelig  erfare.  ,,Hvad  vil  det  fine  Menneske 
her  mellem  os  Bjørne?"  sagde  han  til  mig  og  skubbede 
til  mig.      Det  er   nu    den    tilvante  Opfattelse  af  Kjøben- 


120 


DR.  LUDVIG  DAAE. 


havnerne  og  Fjeldfolket.  Han  mente  selvfølgelig  ikke,  at 
jeg  var  finere,  end  han. 

Fra  Morgen  til  Aften  vandrede  han  utrættelig  om 
med  os,  at  vi  skulde  faa  Alt  at  see,  hvad  Norges  Hoved- 
stad kunde  opvise,  fremfor  alt  faa  det  rigtig  forklaret, 
hvilket  vi  fik  paa  den  omtalte  Maade.  Foran  Gudes 
Malerier  sluttede  han  en  vældig  Lovtale  ved  med  knyt- 
tet Næve  rystet  mod  Billedet  at  raabe:  „See  Forgrun- 
den  som  hugget  ud!"  Egentlig  Synd  at  sige  om  den 
store  Kunstner.  Jeg  mindede  da  ogsaa  om,  hvad  Mar- 
strand  pleiede  at  sige  om  den  tydske  Skole,  som  de  nor- 
ske Malere  dengang  hørte  til:  „Først  maler  de,  saa  klat- 
ter de  med  Kosten,  saa  sparker  de  i  Farven."  Og  Wel- 
haven  opslog  en  Skoggerlatter. 

Christiania  var  dengang  ikke  saa  rig,  som  nu,  den 
var  vel  ogsaa  kun  halv  saa  stor.  Der  var  iugen  Stor- 
thingsbygning.  Hovedkirken  var  ikke  færdig,  og  der  var 
ingen  offentlige  Monumenter.  Ogsaa  Oscarshal  var  først 
under  Bygning,  de  nationale  Malerier,  som  pryde  den, 
stode  endnu  i  det  Atelier,  han  førte  os  hen  til.  Lige- 
fuldt  sandede  jeg,  at  blev  den  saaledes  ved,  vilde  den 
blive  en  skjøn  Stad,  og  den  er  som  bekjendt  bleven  godt 
ved.  Men  dens  Beliggenhed  sikrer  den  ogsaa  Forrangen 
for  de  fleste  Hovedstæder. 

Folkets  gode  Egenskaber  behøvede  Welhavens  Vel- 
Ulenhed  ikke  at  overbevise  mig  om;  han  gjorde  det  da 
heller  ikke,  han  nedsatte  dem  snarere.  Det  vårede  ikke 
mange  Dage,  før  jeg  selv  af  Kvindernes  Frimodighed  og 
Mændenes  Urokkelighed  og  begge  Kjøns  naturlige  Hjerte- 
lighed  havde  spaaet  dette  Folk  en  stor  Fremtid.  Og  jeg 
kan  ikke  negte  mig  selv  den  stille  Fornøielse  at  føle  no- 
get  af  min  Divinationsgave,  nu  da  Spaadommen,  som  man 
herhjemme  dengang  ikke  vilde  høre,   saa  rigelig   er  gaaet 


JOHANNES  FIBIGBRS  ERINDR.  FRA  EN  REISE  I  NORGE  1850. 


121 


i  Opfyldelse,  at  vi  alle  maa  erkjend^,  hvor  meget  vi  have 
Norge  at  takke  for  baade  i  Aandens  Kunst  og  Synet  af 
mandig  Handling.  Men  dengang  var  det  ikke  saa  aaben- 
bart.  Videnskaben  arbeidede  vel,  som  andre  Steder,  og 
Mænd  som  P.  A.  Munch,  Keyser  og  Hansteen  vilde 
pryde  ethvert  Universitet.  Men  Poesien,  som  nu  engang 
er  den  rette  Basune  for  et  Folks  Betydning  i  Aands- 
riget,  var  kun  dansk  Aflægger,  som  Andreas  Munch,  eller 
begyndende  Tilløb  til  det  rette  Norske.  Welhaven  gjorde, 
hvad  han  magtede,  men  kunde  ikke  finde  Stof,  og  Wer- 
geland var  et  Chaos,  hvori  Fremtiden  gjærede,  men  de 
<xuder,  som  skulde  forme  det,  gik   endnu   i  Drengetrøien. 

Mig  synes  ogsaa,  at  ^ norsk  Genialitet  løftes  lige- 

saa  meget  af  dansk,  som  af  norsk  Stemning,  saa  saa  man 
dengang  hos  os  med  et  Skuldertræk  ned  paa  norsk  Væ- 
^en.  En  Nordmand,  som  mødte  ganske  naturlig  med  sin 
hjemlige  Optræden,  endog  blot  med  sit  Sprog,  var  man 
ikke  fri  for  at  have  til  Bedste,  blot,  fordi  han  vat,  som 
han  maatte  være.  Jeg  mindes  et  pudsigt  Sammenstød, 
hvor  denne  min  Opfattelse  kom  til  Orde.  Det  var  en  af  de 
sidste  Dage,  da  vi  efter  Reisen  gjennem  Landet  anden 
Gang  vare  i  Christiania.  Vi  gik  paa  Gaden  med  Welha- 
ven, og  jeg  havde  udtalt  mig  om  det  Indtryk,  jeg  havde 
modtaget  af  det  norske  Folk.  Da  tilføiede  jeg:  Er  det 
ikke  til  at  ærgre  sig  over,  at  man  hos  os  altid  skal  gjøre 
Nar  af  de  Norske  og  føle  sig  ilde  ved  deres  Væsen  om- 
trent som  ved  Jøder?* 


Et  Par  Ord  ulæselige. 

Dette  Stykke  fra  „Mig  synes  ogsaa"  o.  s.  v.  er  udstrøget  i 
Haandskriftet,  men  dog  paa  Grund  af  den  store  Interesse, 
som  Bemærkningerne  have,  medtaget,  saa  langt,  som  det  var 
læseligt.  Den  senere  Del  er  imdlertid  saa  vel  udstrøget,  at  den 
næsten  slet  ikke  kan  læses,  og  derfor  udeladt;  man  faar  altsaa 
ikke  Ret  Begreb  om  „Sammenstødets"   egentlige  Beskaffenhed. 

Udg. 


122 


DR.  LUDVIG  DAAB. 


Efter  endt  Vandring  spiste  vi  sædvanlig  hos  Wel- 
havens  og  havde  en  rig  Pornøielse  af  hans  Frue.  Hud 
var  en  Kjøbenhavnerinde  af  fransk  Æt,  men  vidt  forskjel- 
lig fra  sin  Søster,  den  rolige  Bispinde  Martensen  med 
den  værdige  Holdning.  Jeg  vil  ikke  gjøre  mig  lystig  over 
den  brave  Dame.  Hun  var  et  fortræffeligt  Menneske, 
men  hendes  Væsen  var  forbausende.  Aldrig  har  jeg  hørt 
Mage  til  kvindelige  Talegaver.  Hun  talte  rastløst  Time 
efter  Time,  naar  Manden  da  ikke  var  tilstede,  for  var 
han  der,  skjød  de  hinanden  utaalmodigt  til  Side.  Og  hun 
talte  godt,  skildrende,  dristigt,  voldsomt  og  høit,  ikke 
skjønt  theatralsk,  som  han,  men  i  en  Tone,  som  jeg  ikke^ 
kunde  lade  være  at  ligne  med  en  KlappermøUe,  og  skrev 
hjem,  at  efter  en  Aften  hos  hende,  gjorde  det  formelig 
godt  at  gaa  gjennem  en  rolig  Gade,  det  var,  som  maa 
kom  ud  af  en  larmende  Fabrik.  Mens  hendes  Mand  helst 
væltede  sig,  havde  hun  den  Skik  at  høine  sig  i  Sædet 
ved  at  trække  Benene  op  under  sig,  og  den  svære  Dame 
saa  da  imponerende  ud,  som  hun  fra  sin  Throne  langede 
voldsomt  ud  med  Armene  til  sin  Tale.  Men  i  høi  Maade 
gjestfri  og  hjertelig  var  hun,  ligesom  han^. 

Vi  havde  tænkt  at  drage  gjennem  Thelemarken  og 
Hardanger  til  Bergen,  men  da  vi  forhandlede  Planen  med 
Welhaven,  fraraadede  han  den  bestemt,  da  der  dengang 
ingen  Vei  var  over  Røldalsfjeldene.  „I  kommer  ikke 
igjennem*',  raabte  han.  „Saadanne  Kjøbstadskarle  sulter 
ihjel  og  fryser  ihjel  og  bliver  liggende  i  Dren."    Saa  for- 

^  Om  Professorinde  Welhaven  (født  Bidoulac)  kan  forøvrigt  hen- 
vises til  Breve  fra  og  til  H.  C.  Ørsted  II,  215—217  og  275— 
270,  hvor  man  vil  finde  foruden  et  Brev  fra  hende  selv  og  et 
meget  venskabeligt  Brev  til  hende  fra  Ørsted  ogsaa  særdeles 
sympathetiske  Ytringer  om  hende  af  Prof.  Hansteen. 

Udg. 


JOHANNES  FIBIGERS  ERINDR.  FRA  EN  REISE  I  NORGE  1860. 


123 


talte  han  om  Øhlenschlåger,  som  engang  var  kommen  den 
Vei.  „Han  havde  Katteskindsstøvler  paa,  da  han  skulde 
ud  paa  Sneen,  og  dem  gik  han  og  hoppede  og  trippede 
med"  —  og  at  høre  det  Udtryk,  han  lagde  i  Ordene  — 
,,saa  tager  den  Kjæmpekarl  af  en  Theler,  han  havde- 
faaet  til  Fører,  hele  Digterkongen  som  et  Barn  paa  sine 
Arme,  da  de  skulde  ud  i  Elven,  og  siger:  Hvad  er  det 
for  Støvler,  Du  har  paa,  de  ere  jo  for  smaa  til  Dig,  Du 
kan  ikke  gaa  ordentlig  paa  Benene."  Jeg  har  mange 
Aar  efter  hørt  ham  fortælle  samme  Historie  med  samme 
eflfectfulde  Foredrag,  men  da  var  den  rigtignok  bleven  for- 
øget  med  flere  naragtige  Træk^ 

At  den  Vei  var  ufremkommelig  for  os,  var  imidler- 
tid rigtigt.  Da  vi  i  Bergen  traf  de  to  Muncher,  fortrøde 
de  stærkt,  at  de  havde  valgt  den.  Vi  vedtog  altsaa  det 
forstandigere  Forslag  at  følge  Postveien  gjennem  Sogn^ 
dog  med  den  Afvigelse  at  gjøre  en  Bunding  (sic)^  gjennem 
Hadeland  og  Valders,  og  vi  fortrød  det  ikke.  Welhaven 
havde  Bet  i,  at  vi  paa  den  Vei  mere  fik  Landet  at  see 
i  det  Store,  og  vilde  ikke  savne  ligesaa  mægtige  Natur- 
scener,  som  i  Thelemarken  og  Hardanger. 

Vi  vare  komne  til  Norge  i  Begn.  Christiania  Fjords, 
mange  Herligheder,  Frederiksværn,  Vallø,  Horten,  Moss, 
Holmestrand  og  hvad  alle  de  skjønne  Anløbssteder  hedde,, 
vare  vel  værd  at  see,  men  vi  fik  dem  kun  at  see  i  mørkt 
Veir.  Og  da  vi  gik  gjennem  det  smalle  Løb,  saa  vi  de 
lange,  sortegrønne  Aaser  i  det  triste  Klædebon  af  bly«^^ 
farvede  Skyer  hængende  over  Siderne  og  tæt  Begn  under. 


Øhlenschlåger  reiste  1843  over  Land  fra  Christiania  til  Bergen 
og  omtaler  selv  sine  Besværligheder,  og  at  han  af  ^en  Bonde 
„blev  baaren  som  et  Fedtlam"  over  Sneen  (Erindringer  IV, 
176—178).  Fibigers:  „En  Theler"  (Thelebonde)  er  naturligvis 
unøiagtigt,  da  Reisen  ikke  gik  gjennem  Thelemarken.     Udg. 


124 


DR.  LUDVIG  DAAE. 


Fortet  pegede  skummelt  ud  af  Klippehulerne  med  sine 
Kanoner,  det  venlige  Drøbak  gik  næsten  tabt,  og  fra 
Christianias  Brygge  maatte  vi  vade  til  en  Droschke.  Sne- 
ien saaes  næste  Morgen  endnu  paa  Fjeldeue.  Men 
Skjebnen  mente  dog  Intet  dermed.  Det  var  kun  et  mørkt 
Forhæng,  den  foreløbig  havde  gjemt  alle  de  Skjønheder 
bag  ved,  som  den  havde  i  Sinde  at  vise  os.  Mens  vi 
vare  i  Byen,  blev  der  Solgangsveir,  som  de  Indfødte 
kaldte  det,  og  erfarne  Folk  spaaede  sandt,  der  kom  en 
Sommerluft  saa  ren  og  venlig,  som  vi  ikke  hos  os  saa  let 
faar  den  at  see. 

Altsaa  d.  12te  Juli  Eftermiddag  rullede  vi  paa  en 
Kjærrevogn  under  Vennernes  Lykønskninger  ud  af  den 
gode  Stad,  og  saa  snart  jeg  fik  Tømmen  i  Hænderne,  be- 
greb  jeg,  at  Norge  foruden  alt  det  hidtil  smagte  endnu 
hævde  to  uvisnelige  Herligheder.  Den  ene,  at  Veiene  er 
saa  umaadelig  lange.  Vi  havde  omtrent  200  Mile  for  os. 
Den  anden  Befolkningen.  Intet  Land  i  Verden  har  Mage 
til  den.  Ene  eller  selv  anden,  allerhelst  med  den, 
-der  desværre  var  hjemme,  i  det  lette,  tohjulede  Kjøre- 
tøi  i  al  Fortrolighed  mellem  Himmel  og  Jord  at  jage  hen 
-over  Bjerge  og  Dale  og  omgaaes  deres  Vidundere  paa 
nært  Hold  som  sine  Venner,  det  er  Fodturens  Frihed 
-og  Fred,  og  dog  den  hurtige  Farts  freidige  Lyst.  Man 
kan  standse,  hvor  man  har  Lyst,  man  kan  flyve  som  en 
Fugl  og  nappe  til  hvert  Bær,  som  den.  Man  skal  blot 
forsøge  det  en  Gang,  og  man  skal  grundig  blive  vænt  af 
med  Menneskehedens  Stolthed,  disse  Nutidens  mirakuløse 
Mønster-Hestevogne.  Schweizer  Befordringer  er  det  rene 
Useldom  og  Italiens,  ja  det  er  en  lUusion,  som  Welhaven 
sagde,  i  Sammenligning  med  den  norske  Kariol. 

Nu  løb  den  gode  Nordbagge  med  os  langs  Fjordens 
yndige  Bred  og  opover  Høilandet  gjennem  den  uendelige 


JOHANNES  FIBIGERS  ERINDB.  FRA  EN  REISE  I  NORGE  1850.       1^^ 

stille  Skov  med  alle  dens  hyggelige  Afkroge  med  en  Luft 
som  en  Gudedrik  og  en  Duft  som  Drikkens  Kogleri. 
Efter  hver  sindig  Stigning  viste  sig  endnu  den  henrivende 
Christiania-Dal  med  den  gamle  hvide  Borg  paa  Næsset, 
og  da  vi  ved  Dreiningen  over  Aasen  saa  den  sidste  Gang^ 
lyste  den  i  Aftensolen,  som  den  ret  vilde  vise,  hvor  langt 
fra  den  kunde  beundres.  Men  hvad  jeg  for  Øieblikket 
mest  beundrede  og  blev  ved  at  beundre  alle  hundrede 
Miil,  var  det  elskværdigste  af  alle  firbenede  Væsener, 
Fjeldhesten,  Gampen,  som  den  vel  kaldes  paa  sit  Mo- 
dersmaal. 

Jeg  har  seet  den  i  alle  Skikkelser,  fra  det  skjøn- 
neste Dyr  mod  Lemmer  og  Bevægelser,  som  i  Fidias's 
Festtog  til  den  mest  udslidte  lille  Fyr,  der  kunde  have 
Grund  til  være  betænkelig  ved  Sagen,  men  ingensinde  har 
jeg  seet  den  gjøre  Andet,  end  hvad  der  gjør  alle  andre^ 
Heste  tilskamme.  —  —  Helt  trygt  kom  vi  ned  i  den 
frodige  Lommedal.  Jernhytterne  brasede  og  stampede. 
Fossen  skinnede,  Koklokkerne  klemtede.  Skyggen  bredte 
sig  langt  ud  over  Bygden,  Folk  rev  Hø,  og  den  lille  Kro 
indbød  med  godt  01  under  Svalen,  og  da  man  tændte 
sin  Pibe,  satte  en  venlig  Nordmand,  der  havde  været  i 
Danmark  sig  hos.  * 

Det  blev  mørkt  og  koldt  i  Skoven,  jnden  vi  naaede 
Krogklevens  Vertshuus,  det  var  et  svært  Pust,  men  Be- 
handlingen   hos    de    gode   Folk    var    upaaklagelig. 

Min  fortræffelige  Reisefælle  paatog  sig  alt  Arbeide,  han 
førte  Regnskabet,  skalFede  Befordring  ethvert  Sted  og 
fremfor  Alt  han  lagde  Reiseplanen,  saa  jeg  med  guddom- 
melig Ro  kunde  nyde  det  Ætheriske  uden  at  ændse  det 
Jordiske.  Det  var  mig  temmelig  ligegyldigt,  hvor  vi  kom 
hen,  jeg  havde  fattet  den  Tro,  at  enhver  Plet  i  det  Vid- 
underland var  god  nok.     Det  eneste,  jeg  kunde  have  øn-^ 


126 


DR.  LUDVIG  DAAE. 


sket,  var,  at  han  havde  havt  mindre  Hast  og,  at  han 
havde  forstaaet  sig  paa  en  Pibe  Tobak  i  en  grøn  Eng 
med  en  Ged  til  at  lege  med  Tobakspungen.  Men  han 
var  alt  dengang  en  erfaren  europæisk  og  halvasiatisk 
Reisende,  vidste  derfor,  at  Tid  er  ikke  blot  Penge,  men 
-alle  de  Æventyr,  man  kan  faa  for  dem,  og  vilde  Intet 
-høre  om,  at  Driveri  ogsaa  var   et  ganske   godt  Æventyr. 

Da  vi  kom  til  Søen,  saa  jeg  en  Naturscene,  som 
jeg  ikke  veed  nogensteds  at  have  seet  saa  udpræget,  ikke 
engang  ved  de  italienske  Søer,  snarest  paa  visse  holland- 
ske Malerier;  de  Folk  vide  at  aflure  Naturen  Ting,  som 
Andre  ikke  let  faa  at  see.  I  den  milde  Morgenluft  saa 
Fjeldskrænterne  langs  Våndet  med  alle  deres  rige  Slør  af 
Løvverk  saa  fine  og  umaterielle  ud,  saa  jeg  ikke  kan  ud- 
trykke  det  anderledes,  end  som  farvet  Glas. 

Professor  Bugge,    Sognepræsten  i  Gran, 

var  os  nævnt  som  en  Mand,  man  burde  gjeste.  Jeg  tror 
ikke,  vi  havde  anden  Addresse  til  ham,  men  det  behøvedes 
ikke  heller.  Man  sagde  om  ham,  at  han  ligesom  Abra- 
ham stod  udenfor  sit  Paulun  for  at  fange  Veifarende  op 
og  gjøre  dem  godt,  og  vist  var  det,  at  han  gjorde  enhver 
Sjel,  han  mødte,  en  Mængde  godt.  Saasom  han  havde 
været  Rector  i  Christiania,  var  den  philologiske  Profes- 
sor, jeg  kom  med,  et  Fund,  han  vidste  at  gjøre  Brug  af 
og,  saasom  han  af  sit  fromme  Hjerte  elskede  sit  Kald 
som  Landsbypræst  og  kunde  flokke  sin  Menighed  om  sig, 
saa  de  ikke  kunde  rummes  i  Kirken,  var  en  theologisk 
Candidat  en  Person,  han  havde  Lyst  til  at  give  det  rette 
Syn  paa  Sagen,  Da  han  endelig  ogsaa  var  dansk  af 
Fødsel,  idet  Faderen  til  de  tre  Brødre,  han,  Biskoppen* 


Som  bekjendt  var  Biskop  Bugge  ikke  Broder,  men  Fader  til 
Provst  Søren  Bugge  i  Gran  og  Rector  F.  M.  Bugge  i  Thrond- 


JOHANNES  FIBIGERS  ERINDR.  FRA  EN  REISE  I  NORGE  1850. 


127 


Og  Rectoren  i  Throndhjem,  var  PraBst  i  Fredericia,  mente 
lian,  at  Landsmænd  behøvede  ingen  videre  Indgang  til 
Fortroligheden,  saameget  mere,  som  de  pleie  at  være  i 
Familie  sammen.  Det  vare  vi  da  ogsaa,  da  Brødrene 
Bugge  ere  i  Fætterskab  med  Søren  Thrige^,  og  Fortro- 
ligheden blev  fuldstændig,  da  den  blev  krydret  med  Fa- 
miliesager  og  gamle  Historier. 

Gjestfriheden  var  der  ikke  Noget  i  Veien  med.  Da 
vi  kom  og  spurgte,  om  han  vilde  huse  os,  svarede  han: 
„Jo,  det  vil  jeg,  men  ikke  far  mindre  end  3  Nætter  og 
Dage.  I  kortere  Tid  kan  en  ordentlig  Samtale  ikke  blive 
til  Noget."  Med  Plads  var  der  heller  ikke  Noget  i 
Veien,  i  Norge  er  der  Plads  nok. 

Det  var  selvfølgelig  Noget  for  mig  at  see  en  rigtig 
norsk  Præstegaard,  og  dettte  var  et  fortræffeligt  Exemplar. 
To  toetages  Stuehuse,  det  ene  til  Familien,  det  andet  til 
Gjester,  begge  pent  rødmalede  Bjelkebygninger  med  store 
gjestfrie  Forstuer,  brede  Trapper,  høie  rummelige  Stuer, 
afpanelede  med  høvlede  Fyrrebræder,  der  uden  Maling 
staa,  som  de  er  og  see  godt  nok  ud  saaledes.  Kun  Fa- 
miliens daglige  Værelser  vare  betrukne  med  Tapetpapir. 
Al  Ting  rummelig ;  man  fornemmer,  man  er  i  et  Land, 
hvor  der  er  Bygningstømmer  nok  og  Plads  nok  til  at 
bygge  paa,  kun  altfor  megen.  Noget  for  aabent  til  alle 
Sider  er  der,  et  stort  og  ikke  brolagt  Tun,  men  Have 
eller  anden  Plantning  saa  jeg  ikke  noget  synderlig  andet 
^f  ved  disse  Gaarde,  end  Kjøkkenhave  til  Huusbehov. 


hjem.  Heller  ikke  er  det  rigtigt,  at  Søren  Bugge  var  født  i 
Danmark;  han  var  født  1799  i  Vanse  (Lister),  men  tilbragte 
nogle  af  sine  første  Barneaar  i  Fredericia.  Udg. 

Thriges  Fader  og  Provst  Bugge  vare  Sønner  af  to  Søstre 
Koch  (se  I.  Barfod,  den  Falsterske  Geistlighed  I  (Anhanget), 
S.  XVII.  Udg. 


128 


DR.  LUDVIG  DAAE. 


Gaardens  Beboere  beskrev  jeg  i  et  Brev,  som  jeg 
fuldendte  henimod  Midnat  uden  andet  Lys  end  Sommer- 
nattens omkring  Norden  vandrende  Solbjergsglød: 

„Vor  Vert  er  en  Mand,  hvis  Tale  gaar  rastløs  i 
Lighed  med  vor  Ven  Fogs^,  afhandlende  alle  tænkelige 
Materier  og  gjør  dem  alle  mærkelige.  Hans  værdige- 
Huusfrue  er  en  elskelig  Kvinde,  som  i  Fortrolighed  gjerne^ 
vil  have  sig  en  lidt  sværmerisk  Samtale.  Hans  Datter 
er  en  statelig  Ungmø,  hvis  forstandige  og  paapasselige 
Væsen  ganske  lidt  minder  om,  at  hun  har  siddet  mellem 
Søstrene  i  Christiansfeld.  Hans  Søn  er  en  beskeden  pæn 
Student.  Hans  Forvalter  en  gemytlig  Veiviser.  Hans 
Gjester,  som  komme  og  gaae  i  Mængde,  ere  Folk  med 
leende  Ansigter,  som  skjønne  paa  Præstegaarden.  Hans 
Maaltider,  der  efter  Ussings  Beregning  udgjøre  ni  i  Døg-^ 
net,  ere  alle  uundgaaelige.  Hans  Stuepige  er  en  neiende 
og  trippende  Jente,  af  hvis  høflige  Naivetet  man  med 
Glæde  skjønner  Huusaandens  Væsen.  Og  hans  Budeie 
(Meierske),  en  Sæterpige  fra  Hallingdalen  med  et  Væsen 
som  en  Adelsfrue,  en  Tunge,  der  løber  som  en  Fos  paa 
et  Maal,  der  klinger  som  Koklokken  paa  Sæteren  og  en 
Dragt  som  hendes  Farmødres,  der  vandt  Harald  Haar-^ 
fagers  Hjerte." 

Det  er  saa,  at  Professor  Bugges  fromme  Sjel  havde 
fundet  sig  meget  tiltalt  af  Herrnhuternes  Broderkjærlig-^ 
hed,  hvorfor  han  havde  sendt  sine  Døtre  til  deres  Skole, 
men  man  mærkede  det  ikke  paa  andet,  end  den  menneske- 
kjærlige  Tone,  der  tråk  sig  gjennem  al  hans  Tale.  Om 
Søndagen  kjørte  vi  med  ham  til  Annexkirken  Tingelstad 
og  fandt  den  saa  fyldt,  at  Folk  maatte  finde  sig  i  at 
sidde  paa  Stolestadernes  Rygfjel  med  Benene  ned  meUem 


^   Den  senere  Biskop  over  Sjællands  Stift  B    J.  Eeg.        Udg. 


JOHANNES  FIBIQERS  ERINDR.  FRA  EN  REISE  I  NORGE  185». 


129 


dem,  der  sad  paa  Bænkene.  De  holdt  opmærksomme  ud 
under  den  lange  Tjeneste  og  slugte  hans  Ord,  medens 
han  katekiserende  gik  op  og  ned  mellem  sine  Bøm. 
Det  var  et  herligt  Syn,  da  vi  kom  ud  af  Kirken  at  see 
den  brogede  Mængde  sprede  sig  ned  over  Bakken,  og  da 
vi  besøgte  en  Bondegaard,  fik  vi  i  den  høie  tømmersatte 
Stue  en  Smag  af  gammel  nordisk  Skik. 

Gran  har  den  vel  sagtens  enestaaende  Eiendomme- 
lighed,  at  der  paa  dens  ellers  bare  og  kun  lidt  tiltalende 
Kirkegaard  staa  Side  om  Side  ganske  tæt  ved  hinanden 
to  store  Kirker.  Den  ene  er  i  Brug  som  Sognekirke^ 
en  endnu  anseHgere  høithvælvet  Stenbygning  er  nu  saa 
temmelig  en  Ruin. 

Sabbaten  blev  dog  ikke  strengere  holdt,  end  at  den 
geistlige  Professor  om  Eftermiddagen  førte  os  ud  paa 
den  underlige  Fjeldkamp,  Sølsbjerg  kaldet.  En  Gut  bar 
Flaskekurven,  og  medens  Solen  glødende  dalede  over 
Fjordens  Vandspeil,  skulde  den  tømmes.  Der  blev  Intet 
slaaet  af  paa  den  nidkjære  Sjelesørgers  Skaaltaler.  At 
vi  ikke  flere  Gange  faldt  hinanden  om  Halsen,  var  ikke 
hans  Skyld. 

Det  var  nu  Pietismen  paa  Hadeland,  og  jeg  kan 
indestaa  for,  at  den  idetmindste  dengang  ingen  bitter  Bi- 
smag  havde.  To  Dage  efter  kjørte  vi  ned  til  Fjorden 
og  førtes  paa  en  lille  Damper  ad  dens  fine  blanke  Vand 
til  den  Bygd,  som  hedder  Land  og  vel  fortjener  at  agtes 
derfor  mellem  alle  Lande.  Selvfølgelig  raødte  der  igjen 
en  vennehuld  Mand  i  en  sort  Præstefrakke  *  og  tog  os 
under  Armen.  Han  kunde  umuligt  undvære  den  Glæde 
at  bringe   os  til  Sæde  ved  sin  Arne,  saa  meget  mere  som 

^    Maa  yistnok  være  Sognepræsten  til  Land,  Provst  O.  P.  Aabel. 

Udg. 
nistorisk  Tidsskrift.     4  Række  2  Bind.  9 


130 


DR.  LUDVIG  DÅAE. 


han  efter  sit  Sigende  behøvede  slig  Muntring,  da  han  hav- 
de  ikke  mindre  end  6  Kirker  at  røgte  der  oppe  i  Fjeld- 
bygderne. 

Vi  kom  paa  Kærrer,  men  naaede  kun  et  hdet 
Skifte  opover  de  duftende  Enge  langs  den  pludrende  Eh, 
da  en  Christiania  Professor  med  ægte  velformet  academisk 
Snaksomhed  hagede  sig  i  os.  Han  hed  Hallager,  og 
hedder  forhaabentlig  saa  endnu,  for  han  var  ung,  medens 
de  kjære  Grans  Folk,  vemodigt  at  tænke  paa,  nu  maa  søges 
i  Evigheden.  Han  fulgte  os  lige  til  Bergen  og  var  os 
;ned  sin  friske  Reiselyst  til  Glæde,  som  med  sin  juridiske 
Practiskhed  til  god  Nytte- 

Capitain  Gerhard  Munthe,  Norges  ypperste 
Geograph,  maatte  ikke  forsømmes.  Som  sædvanligt  hjer- 
teligt  velkomne,  og  overdreven  god  Forpleining.  Det 
gjør  et  underligt  Indtryk  saaledes  fra  den  vilde  og  en- 
somme Natur  at  træde  ind  i  fint  udstyrede  Værelser  og 
pludselig  see  sig  selv  forvandlet  til  et  dannet  Menneske, 
der  kan  sætte  sig  i  en  blød  Sofa,  samtale  som  en  Hoved- 
stadsmand,  byde  Fruen  Armen  og  føre  hende  ind  i 
en  blændende  Spisesal,  hvor  Bordet  i  Kandelabrenes 
Glands  bugner  af  duftende  Spisevarer,  Flasker  og  Glas. 
Frugter  og  Blomster.  Man  tilgive  mig,  at  jeg  efter  den 
magiske  Forvandling  var  saa  forstyrret,  at  jeg  bedst 
husker  noget  som  en  Tryllehave  under  Dronning  Gun- 
hilds  Glasklokke  og  ganske  har  glemt  den  vanlige 
Familie. 

(23de  Juli  kom  de  Reisende  til  Bergen). 

Der  var  et  Herberge,  Gjestgivergaard,  hvad  man 
vil  kalde  det,  „hos  Madam  Friis".  Sligt  kan  neppe  fin- 
des  uden  i  Bergen,  og  Gaardens  Beboere  vel  heller  ikke. 


Reisen  gik  saa  gjennem  Valders  og  Lærdal.  Udg. 


JOHANNES  FIBIGERS  ERINDR.  FRA  EN  REISE  I  NORGE  1850. 


131 


Yi  bleve  mindst  af  Alt  raodtagne  af  springende  Kellnere 
i  sort  Kjole  og  hvid  Slips,  nei,  en  bred  moderlig  Skik- 
kelse stod  i  Døren,  et  Par  glade  Døtre  kigede  frem  bag 
hende,  med  Haandtryk  og  hjerteligt  Velkommen  bleve  vi 
førte  ind  i  deres  egen  hyggelige  Dagligstue  —  de  havde 
spurgt,  vi  vilde  komme,  og  hvor  det  var  deiligt,  at  vi 
kom.  Den  Ting  var  ellers  baade  let  og  glædelig  at  be- 
gribe,  og  vi  satte  os  med  god  bergensk  Gemytlighed  til 
at  snakke  løs  med  de  venlige  Damer  om  Folk  og  Land, 
Reisen  og  al  dens  Morskab,  om  Venner  og  Familie  og 
tog  Sagen  aldeles,  som  om  vi  vare  faldne  ind  i  en  Præste- 
gaard  i  Egenskab  af  velsete  Gjester. 

Naar  dertil  føies,  at  Alt  i  den  store  gammeldags 
Træbygning  aandede  den  Renlighed  og  stille  Orden,  som 
vidner  om  trygt  Kvinderegimente,  hvor  Skabet  staar,  hvor 
<Iet  skal,  og  Nøglerne  hænge  ved  den  Hofte,  de  skal,  og 
at  dette  af  hele  Norge  anbefalede  Hus  laa  paa  et  grønt 
Tun,  hvorfra  man  paa  den  ene  Side  saa  udover  en  Fjord- 
arm med  Lyderhorns  jevnt  til  Spidsen  opstigende  Ryg  til 
Baggrund  og  paa  den  anden  Side  over  Havnen  til  den 
nordre  Kyst,  og  Baade  glede  hid  og  did,  og  Bygninger 
og  Bakker,  grønne  Enge  og  lysgraa  Fjelde  overalt  spei- 
ler sig  i  de  blanke  Vige,  og  ingen  Vognrummel  i  Staden 
af  Træ,  hvor  man  kun  gaar  og  seiler  og  Alt  i  Sommer- 
middags  varme  Ro,  saa  har  man  Bergen  i  godt  Veir,  og 
^t  Veir  var  det,  som  vilde  det  bringe  os  til  at  sande,  at 
vi  var  komne  til  Norges  Venezia. 

Bergen  er  ogsaa  tiltrods  for  sin  yderst  borgerlige 
Bygningsmaade  en  pyntelig  By.  Alle  dens  smaa  Træ- 
huse  vende  Gavlen  ud  til  Gaden  og  see  gjennemgaaende 
velhavende  ud,  er  pænt  maiede  med  lyse  Farver  og  bli- 
ve vaskede  hver  Løverdag  paa  sin  Hollandsk.  Egentlig 
«r    den   ingen  Smaaby,    men   Indbyggernes   jævne  Væsen 


132 


DR.  LUDVIG  DAAE. 


gjør  den  dog  til  det.  Man  mærker,  at  der  fra  alle  de 
klare  Buder  med  udmærket  holdte  Blomsterpotter  og  vel- 
strøgne  Gardiner,  at  ligesaa  klare  Øine  holder  flittig  Ud- 
kig  efter  de  Fremmede,  naar  de  gaa  gjennem  Gaden,  og 
en  smuk  Eftermiddag  seer  man  den  nette  kvindelige  Be- 
folkning sidde  udenfor  Husene  syende  og  strikkende  og 
fremfor  alt  ivrig  snakkende  paa  deres  bløde,  syngende 
Maal.  Berømt  er  dens  Fisketorv  og  visselig  værdt 
at  see^. 

Vi  befandt  os  overmaade  vel  i  Holbergs  By.  Intet 
Under,  vor  Vertinde  havde  ikke  mindre  end  fem  Døttre^ 
muntre,  aabenhjertige  og  vonlige  Stadsmøer,  opsatte  med 
at  have  glade  Dage  med  deres  Gjester.  Dertil  gjemte 
Huset  idetmindste  i  Sommerferien  endnu  en  Perle  af  før- 
ste Rang,  Sønnen  J  o  h  a  n  F  r  i  i  s.  Det  var  første  Gang. 
jeg  saa  den  kjære  Mand,  og  det  var  kun  faa  Dage,  men 
nok  til,  at  han  groede  saa  fast  til  mit  Hjerte,  at  jeg  al- 
drig har  kunnet  tænke  paa  ham  uden  inderlig  Længsel  og 
Rørelse  over,  hvad  Mand  han  var.  Dengang  var  han 
endnu  en  kraftig  Ungersvend,  der  satte  sin  Fod  trygt 
paa  enhver  Vei,  ligemeget,  om  den  var  jevn  eller  steil, 
og  ligesaa  trygt  lod  sin  Tunge  gaa  med  en  god  og  for- 
standig Mands  Tale,  altid  klar,  fuldfærdig  Mening  i  Stort 
som  i  Smaat  og  altid  Hjertet  med  som  en  mild  Ledsager- 
inde  gjennem  Tankens  Labyrinther  og  helst  lysende  op 
paa  Veien  med  god  hyggelig  Skjemt.  I  sund  kraftig 
Tænkesæt,  fostret  i  dybt  Følelsesliv  lignede  han  ikke  saa 
lidt  min  Ven,  Romantikeren  Edvard  Lembcke,  men  i  sit 
Væsen  var  han  mere  aaben,  bred  og  stærk,  tog  ligesom 
mere  Plads  og  gav  mere  ud  af  sit  Forraad.  Tolv  Aar 
efter  saa  jeg  ham  igjen  i  Kjøbenhavn  og  havde  da  For- 
nemmelse af,  at  hverken  han  eller  jeg  havde  mærket,  hvor 

*    Skildringen  af  dette  udelades.  Ud^. 


JOHANNES  PIBIGERS  ERINDR.  FRA  EN  REISE  I  NORGE  1850. 


133 


faa  Timer,  vi  tidligere  havde  mødtes,  eller  hvor  lang  Tid 
der  siden  var  gaaet.  Efter  at  have  været  Docent  ved 
Universitetet  og  i  Christiania  skaflFet  sig  Navn  af  deres 
ypperste  Taler,  var  han  nu  Rector  i  Christiansand.  Men, 
ak  han  var  bleven  en  svag  Mand.  Han,  der  rank  og  let 
havde  været  forrest  paa  Fjeldstien,  støttede  sig  nu  bøiet 
paa  min  Arm.  Det  var  igjen  kun  et  Par  Dage  og  et  Par 
Timer,  som  vi  kunde  være  sammen,  og  nu  ligger  han  for- 
længst  i  sin  Grav,  mon  naar  jeg  tænker  paa  ham,  er  det 
mig,  som  havde  vi  levet  Livet  igjennom  med  hinanden. 

Men  det  var  ved  hans  fem  Søstre,  glædelig  Ihukom- 
melse, at  jeg  standsede.  De  havde  selvfølgelig  en  ligesaa 
«tor  Færdighed  i  at  pakke  en  Madkurv,  som  deres  Gaards- 
gut  havde  baade  Vane  og  Vilje  til  at  bære  den  op  paa 
det  Fjeld,  hvor  Nils  Klim  fandt  Veien  ned  til  Jordens 
Bug.  Og  medens  vi  ved  F  1  ø  i  e  n  i  Eftermiddagssolens 
bedste  Belysning  nød  Udstillingen  af  alle  Stadens  pæne 
Gader,  dens  Kirker  og  Landsteder,  flaadebedækte  Havn 
og  øvrige  blanke  Vande,  hegnede  af  benævnte  og  ube- 
nævnte  Fjelde,  fra  Olrikens,  Løvstakkens  og  Lyderhorns 
høitragende  Kjæmper,  ned  til  Vrimlen  af  Skjærgaardens 
menige  Klumper,  dråk  vi  henrykte  Skaaler  for  dem  alle 
og  skjønnede  imellom  Skaalerne  paa  de  friske  og  vellyk- 
kede Kavringer  i  Kurven. 

—  —  Vemodigt  at  tænke  paa,  at  denne  af  Himlens 
stille  Sommerhede  og  jordisk  Hjertevarme  lige  velsignede 
Dag  var  den,  hvorpaa  de  der  hjemme  fra  Daggry  hav- 
de kjæmpet  paa  Isteds  blodige  Hede,  og  hvor  de  nu 
mødig  stak  Sværdet  i  Skeden,  seende  sig  om  efter  man- 
gen blegnet  Kammerat.  Men  vi  vidste  det  ikke.  I  Ber- 
gen havde  vi  fundet  Breve,  som  underrettede  os  om,  at 
Tydskerne  havde  besat  Slesvig  By,  og  den  danske  Hær 
var    rykket    frem    til  Flensborg,    og  vi  vidste,    i  hvilken 


134 


DB.  LUDVIG  DAAE. 


S])ænding  man  hjemme   saa  imøde,    hvad    den   næste  Dag 
vilde  bringe. 

Næste  Morgen  sad  vi  igjen  ikke  i  den  landlige  haarde 
Kærre,  men  i  en  magelig  Kjøbstadgig,  og  rullede  over 
Bjerge  og  græsrige  Enge  en  tre  Mils  Vei  ud  imod  Syd 
til  Hjørnet  af  Bjørnefjord,  hvor  ved  en  skjøn  Vig  ligger 
de  smuldrede  Ruiner  af  Lyse  Kloster.  Der  var  i  Sand- 
hed  en  god  „Kvileplads",  hvor  vi  kunde  tåge  vor  Mid- 
dagsmad  af  Madame  Friis's  rigelige  Madkurv  og  styrke 
os  til  det  egentlige  Maal  for  Dagsreisen,  det  at  vove  os 
til  at  undersøge,  om  Øhlenschlågers  Datter  endnu  sva- 
rede  til  det  Ry  for  Skjønhed  og  Elskværdighed,  som  hun 
alt  før  vor  Tid  havde  efterladt  i  Kjøbenhavn.  Dragne 
af  dette  Tryllemiddel,  naaede  vi  da  ogsaa  i  god  Tid 
langs  den  næste  Vigs,  Fanefjords,  Bred  til  Gaarden 
Steen. 

Fru  Marie  Konow  var  ganske  vist  nu  bleven 
en  imponerende  Herregaardsfrue,  men  ligesaa  vist  var  hun 
dog  endnu  mærkværdig  skjøn  at  skue  med  Faderens  vel- 
formede Træk,  men  langt  mere  spillende  af  Liv,  med 
blomstrende  Teint  og  med  en  elegant,  men  lidt  fyldig 
„granvoxen"  Skikkelse.  Hun  kunde  endnu  meget  vel  gaa 
for  Skjaldens  Ideal  af  en  Asadis,  kun  Skade,  at  hun  var^ 
som  det  kunde  skee  for  Diserne,  bortført  til  Jotunheimen» 
Fruen  glædede  os  uforbeholdent  ved  med  lattermild  Snak- 
somhed  at  gjennemgaa  alle  Kjøbenhavnske  Historier;  det 
var  tydeligt,  at  det  gjorde  hende  godt  i  denne  Forviis- 
ningsstand  at  høre  Budskabet  fra  Midgaard,  saa  lidt  iisa- 
agtige  end  Budbringerne  saa  ud.  Vi  var  dog  begge  saa 
heldige  at  være  vel  kjendte  med  den  Ørstedske  og  den 
Mynsterske  Kreds,  hvor  hun  hørte  hjemme.  Vi  tilbragte 
en  munter  Aften  ved  et  overdaadigt  Bord,  og  seilede  saa 
med  stor  Fornøielse  over  vellykket  Fest  tilbage  til  Bergen. 


JOHANNES  FIBTGERS  ERINDR.  FRA  EN  REISE  I  NORGE  1850. 


135 


Jeg  kunde  nu  sende  et  Budskab  hjem,  „at  samme 
gode  Stad  begynder  stærkt  at  stille  det  øvrige  Land  i 
Skygge.  Christiania  synker  ned  til  en  dagligdags  dansk 
By,  og  Fjeldveien  med  sit  skimlede  Fladbrød  og  harske 
Smør  gjemmer  sig  som  en  overstaaet  Kampens  Tid  i  Er- 
indringens Sky".  Men  jeg  tog  Feil,  vi  havde  store  Ting 
endnu  at  opleve  i  Norge,  og  nu  først  og  fremst  at  befare 
dets  Hav. 

Endnu  en  Dag  tilbragte  vi  dels  i  hyggeligt  Familie- 
liv og  med  af  velvillige  Byfolk  at  lade  os  forevise  Sta- 
dens Mærkværdigheder,  saasom  Fæstningen  Bergenhuus, 
etBorgtaarn,  kaldet  Walkendorfs  Taarn,  en  gammel  gothisk 
Stenhal,  der  antages  at  være  bygget  af  Kong  Haaken 
Haakensen  1250,  i  saaFald  den  eneste  verdslige  Bygning, 
vi  har  fra  den  Tid,  en  gammel  Kirke  og  den  tydske 
Brygge  med  den  lange  Bække  af  lybske  Boder  og  andet 
sligt,  hvorom  bedst  kan  læses  i  Bergens  upaatvivlelig  rig- 
holdige  Literatur.  Men  næste  Dag  var  vi  alt  ved  Gry 
ude  imellem  de  mugne,  endnu  af  Morgentaage  grædende 
Skjær  for  at  seile  i  Dage  og  seile  i  tre,  til  vi  naaede 
Trondhjems  Strand. 

—  —  Ombord  i  det  smukke,  bekvemme  Regjerings- 
skib  førte  man  et  høist  overdaadigt  Driverliv  fra  Sol  gik  op, 

til  Sol  gik   ned. Paa  disse  lange  Dage  var  endelig 

engang  god  Tid,  og  jeg  brugte  den  til  at  fylde  min  Tegne- 
bog med  Billeder  af  mange  sære  Fjeldformer.  Der  blev 
drevet  meget  Vellevnet  ved  Maaltiderne,  de  tog  lang  Tid, 
og  i  Mellemtiderne  kjedede  Folk  sig  og  vilde  have  en 
Samtale.  Saa  meldte  sig  hos  mig  en  Embedsbroder, 
endogsaa  af  Familien,  for  jeg  havde  dengang  den  Lykke 
at  være  i  Familie  med  det  halve  Norge.  Det  var  min 
kjære  Tante  Amalie  ^,  som  var  norsk  af  Fødsel  og  havde 

*    Generalinde  Fibiger,  see  Forordet.     Hvo  den  omtalte  Præst  har 
været,  har  jeg  ikke   kunnet  udfinde.  Udg. 


136 


DR.  LUDVIG  DAAE. 


en  Søster,  der  var  gift  Holtermann,  og  den  Holtermann- 
ske  Paniilie,  som  stammede  fra  Hlade,  var  gjennem 
„Hladejarlens"  tolv  Sønner  vidt  udbredt.  Ogsaa  havde 
hun  flere  Søstre  og  Brødre  bosatte  paa  vor  Vei,  som  vi 
siden  komme  til.  Denne  min  geistlige  Fætter  var  nu  en 
inderlig  skikkelig  Fyr,  der  længe  havde  gjort  sin  Pligt 
paa  denne  Søndag  med  at  slide  sig  gjennem  den  drøieste 
theologiske  Føde,  en  Bog  af  Eudelbach,  men  henover  alle 
Texter,  Citater  og  Anmærkningernes  knortede  Commentarer 
ikke  havde  kunnet  bare  sig  for  at  skaade  til  mig  og 
passe  paa,  naar  min  Pen  standsede,  for  jeg  sad  netop  og 
skrev  til  min  Elskede.  Han  var  Præst  for  en  hel  Flok 
af  disse  skarpe  Øer  og  talte  om  Kinn  med  Kleven  ikke 
som  et  interessant  Punct  i  et  Billede,  men  som  et  goldt 
Underlag  for  de  fattige  Folk,  hvis  Sjelevel  laa  ham  paa 
Hjerte.  Han  gjorde  ikke  Væsen  deraf,  men  hans  jævne 
Ord  gav  god  Forstand  paa,  hvad  det  vil  sige  at  flakke 
om  mellem  disse  Klippe  Klumper,  ikke  paa  den  Dag,  de 
speile  sig  i  Havbliksvand,  men  naar  den  brølende  Under- 
storm  kaster  Skummet  henover  dem.  Han  talte  derom, 
som  naar  man  hos  os  taler  om  den  Besværlighed  at  have 
en  længere  Sogneyei.  Men  man  forstod,  at  der  bag 
hans  rolige  Træk  laa  en  christen  Fiskers  urokkelige  Kraft 
og  endnu  noget  mere.  At  have.  et  Sogn,  der  er  sammen- 
sat  af  de  bare  Kampestene,  er  ogsaa  Fattigdom.  Jeg 
skulde  tro,  at  de  norske  Præsters  Forskole  ude  i  Skjær- 
gaardene  er  endnu  en  hel  Del  haardere,  end  vores  ved 
Vesterhavet.     Det  kan  snarere  lignes  ved  Grønland. 

Aalesund,  den  lille  Handelsplads  af  Træhuse,  er  der 
ei  stort  at  see  ved,  men  de  Par  Timer,  vi  laa  der,  maatte 
dog  bruges,  og  vi  steg  op  paa  Fjeldet.  Morgentaagen 
laa  der  endnu.  Medens  jeg  stavrede  hen  over  Stenvæg- 
gen,  saa  jeg  et  Par  Skridt  foran    mig   en  ikke  høi,    men 


JOHANNES  FIBI6ERS  ERINDB.  FBA  EN  REISE  I  NORGE  1850. 


137 


let  gaaende  og  velbygget  Skikkelse,  en  ung  Mand  med 
•en  Reisetaske  over  Skulderen,  et  frisk,  rødmusset,  lidt 
firkantet  Ansigt,  men  fast  og  følelsesfuldt  skjønne  klare 
Øine  under  den  brede  graa  Hat.  Hvem  vi  vel  var?  Vi 
kunde  ikke  gaa  hinanden  forbi  som  et  Par  maalløse  Spø- 
gelser.  ,,Jeg  er  dansk  og  kommer  sydfra,  sidst  fra  Ber- 
gen." ,.Ja",  svarede  ban  muntert,  „kanske  De  er  Can- 
celliraad  eller  saadan  noget,  som  de  Danske  er,  men  jeg 
er  nu  ingen  Ting  og  kommer  nordfra,  sidst  fraNordkap." 
Dengang  var  han  ganske  vist  ikke  mere,  end  jeg,  mest 
sig  selv,  men  det  var  ogsaa  nok,  og  allerede  samme  Aar 
blev  han  en  berømt  Mand.  Vi  gik  en  halv  Times  Tid 
sammen  og  talte  saameget  der  var  Tid  til,  naar  man  ikke 
spilder  den,  og  jeg  blev  saa  indtagen  af  den  Mand,  at 
jeg  aldrig  har  kunnet  glemme  hans  tiltalende  Skikkelse 
og  elskværdige  Character,  det  lyste  ligesaa  meget  ud  af 
hans  Miner,  og  hver  hans  Bevægelaer,  som  af  hans  Ord. 
Saa  skiltes  vi  for  stedse.  Dampskibene  fra  Syd  og  Nord 
vare  mødtes  der  i  Havnen,  og  vi  fortsatte  hver  sin  Vei 
i  modsat  Retning.  Den  Gang  fik  jeg  ikke  mere  af  ham, 
men  siden  fik  jeg  desbedre  vide,  hvem  Eiler  Sundt  var. 
Jeg  læste  flere  af  hans  Bøger,  og  altsom  jeg  deraf  kom 
til  at  elske  Manden  med  det  store  menneske  kjærlige 
Hjerte,  med  den  opofrende  Arbeidsomhed  for  det  fattige 
og  forvildede  Folks  Vel  og  den  klare  velgjørende  Porstan- 
dighed,  hvormed  han  tog  sin  Livsopgave,  stod  altid  for 
mig  den  smukke  Skikkelse,  der  kom  ud  af  Taagen. 

Det  er  muHgt,  at  jeg  er  for  tilbøielig  til  strax  at 
give  mit  Hjerte  hen  og  at  jeg,  henrykt  over  den  skjønne 
Reise  med  alle  dens  Min  der,  seer  alt,  hvad  jeg  mødte  i 
Norge  gjennem  min  Henrykkelses  Briller.  Men  hvad  skal 
man  gjøre?  Naar  man  overalt  paa  Vei  og  paa  Gade 
tillands  og  paa  Havet,    ja    hge  ud    af  den  sure  Havguse, 


138 


DR.  LUDVIG  DAAE. 


saa  tyk,  at  man  kan  tåge  paa  den  med  Hænderne,  faar 
leveret  latter  Mennesker,  som  man  alt  Livet  igjennem 
ikke  kan  tænke  paa  uden  med  Rørelse,  Kjærlighed  og^ 
Længsel  og  i  Virkeligheden  ikke  har  truffet  andre  end 
Folk,  der  vilde  gjøre  mig  alt  det  gode,  de  kunde,  saa  er 
jeg  dog  nødt  til  at  anstille  den  Betragtning,  at  dette  ikke 
altsammen  kan  være  idel  Tilfældighed.  Jeg  kan  ikke 
gjøre  for,  at  saadan  har  jeg  fundet  det  norske  Folk  at 
være.     Har  jeg  Uret,  er  det  Skjebnens  Skyld. 

Eller  skulde  det  blot  være  enkelte  Mennesker  mel- 
lem  det  Folk?  Der  er  dog  Byer,  hvor  hele  Befolkningen 
har  samme  Præg.  Vi  kom  henimod  Aften  gjennem  et 
Sund  smalt  som  et  Havnegab  og  laa  med  Et  paa  en 
rund  blank  Vandflade,  som  et  stort  Torv  omgivet  af  en 
Kjøbstad  paa  alle  Sider.  Det  var  Christiansund  paa 
dens  tre  Smaaøer.  Damperen  med  Bud  fra  Hovedstaden 
og  fra  hele  Landets  lange,  lange  Kyst  med  alle  dens 
Havnepladser  og  fra  Udlandet  med  er  naturligviis  i  en 
enlig  lille  By  en  stor  Begivenhed,  og  fra  hele  Kredsen 
skjød  da  Alt,  hvad  der  kunde  trække  en  Aare  og  lade 
sig  trække  af  den,  ind  paa  os.  Det  var  Søndag,  og  alle 
de  Baade  var  fyldte  med  Søndagsklædte.  De  skulde 
hilse  paa  Venner  paa  Skibet,  de  skulde  tåge  imod  eller 
de  skulde  med,  men  de  Allerfleste,  den  egentlige  Mængde, 
skulde  blot  glæde  sig  ved  at  see  Mennesker.  Og  det 
gjorde  de.  Det  første,  der  slog  mig,  var  at  alle  disse 
Folk  paa  de  golde  Klipper  ude  i  Nordhavet  vare  formehg 
belæssede  med  Blomster,  deilige  fine  Blomster  i  Kurve,  i 
store  Koste,  hele  Favnen  fuld;  jeg  har  end  ikke  paa  Amager 
Torv  i  deri  bedste  Blomstertid  seet  flere  Blomster.  Men 
det  Andet,  der  var  at  bemærke,  at  dette  var  lige  det 
raodsatte  af,  naar  man  i  Syden  bliver  overfaldt  af  Blom- 
sterpiger,  nei,  alle  disse  duftende  Varer  vare  ikke  til  Salgr 


JOHANNES  FIBIGER8  ERINDR.  FRA  EN  REISE  I  NORGE  1850. 


139^ 


ikke  til  at  pines  i  Kjøbere  ved  stærkt  Koketteri,  dé  var 
kun  bestemte  til  at  glæde  Medmennesker  nær  og  fjern 
som  Vidnesbyrd  om  Byens  varme  Hjerte.  De  blev 
rakte  til  Høire  og  Venstre,  til  alt,  hvad  der  var  norsk 
ombord,  de  kjendte  alle  hinanden.  De  blev  givne  med 
til  andre  Byer,  store  Kurve  til  den  og  den,  I  kjender  dem 
jo  nok!  „Jo,  jo,  de  skal  faa  dem  saa  friske,  som  de  er,-^ 
blev  der  raabt  med  glade  Ansigter  op  fra  Rælingen,  naar 
Kurvene  ble  ve  langede  op  nede  fra  Baadene.  Og  der 
var  en  Vinken  og  Viften  og  sidste  Omfavnelser  og  Kys 
paa  Fingrene,  saa  længe  man  kunde  see  dem,  lige  til 
vore  Hjul  igjen  begyndte  at  bruse.  En  Fremmed  maatte 
staa  med  Taarer  i  Øinene  over  ikke  at  kunne  være  med^ 
men  den  Fremmede  har  «iden  den  Søndagskvæld  aldrig 
kunnet  forestille  sig  andet,  end  at,  om  Christiansund  end 
ligger  paa  tre  nøgne  Steenklumper  ude  i  det  Hav,  som 
skal  være  det  værste  af  alle  at  befare,  saa  kunde  det 
dog  være,  at  det  var  det  bedste  Sted  at  boe,  blot  for  de- 
Menneskers  Ansigters  Skyld. 

Men  jeg  skal  nu  holde  op  at  rose  det  brave  Fjeld- 
folk,  jeg  er  bange  for,  at  jeg  ellers  prostituerer  mig  for 
de  kloge  Folk,  der  ere  Menneskekjendere  og  det  pleier 
da  i  Særdeleshed  alle  Pebersvende  at  være.  Jeg  er  ogsaa 
ved  denne  Betragtning  kommen  til  at  springe  denne  Søn^ 
dags  (28de  Juli)  Hovedbegivenhed  over.  Vi  havde  ifølge 
Naturens  Orden,  før  vi  kom  til  Christiansund,  anløbet 
Molde. 

Molde  er  ikke  en  saadan  Yderpost  som  Christian- 
sund, med  Nakken  mod  Islandshavet,  den  findes  leiret 
paa  den  blide  Indside  af  en  deilig  grøn  Halvø.  Klimatet 
befandtes  smeltende  baade  for  Legem  og  Sjel,  men  des-^ 
værre  kom  jeg  ikke  til  at  iagttage,  hvorledes  Beboerne- 
tog    sig    ud.      Omfavnelserne    foregik    inde   paa  Bryggen^ 


140 


DR.  LUDVIO  DAÅE. 


tnens  vi  laa  længere  ude,  og  vi  kom  ikke  i  Land.  —  — 
Det  paa  den  anden  Side,  en  Par  Miil  ovenfor  Molde, 
uden  under  Eomsdalsfjorden  og  dens  Opland  har  ikke  for 
Intet  faaet  Berømmelse  som  Norges  skjønneste  Alpeland. 
De  norske  Fjelde  ere  i  Almindelighed  ikke  i  nogen  syn- 
derlig Maade  at  ligne  med  Alpernes. 

Næste  Formiddag    naaede   vi   vor  Nordreises 

Maal,  Throndhjem.  —  —  Gaderne  ere  brede,  men 
tomme,  hvorover  jeg  gjorde  mig  vittig  ved  at  skrive  hjem : 
,,Thrønderne  ere  et  stille  Folk,  som  langtfra  gjør  den 
Spektakel  paa  Gaden  som  Bergenserne,  men  de  tåge 
Sagen  med  Kraft.  I  Stedet  for,  at  Bergens  Folk  af 
Angst  for  Ildebrand  mulkterer  en  stakkels  Cigar  med  3 
Mark,  flytter  de  Husene  ud  fra  hinanden  og  gjør  Gaderne 
saa  brede  som  en  maadelig  norsk  Fjord  og  siger:  Røg 
^aa,  I  Skabhalse!" 

Thrøndernes  meget  omtalte  Haardhed  maa  vel  i  alt 
Fald  nutildags  agtes  for  en  af  de  Fordomme,  Verdens- 
historien pleier  at  slæbe  med  sig.  Idetraindste  efter  min 
l^aring  er  de  af  et  saare  mildt  Temperament.  Vi  havde 
sat  vore  Kufferter  i  et  Vertshuus,  kaldet  Hotel  Bellevue, 
ikke  fordi  den  har  Udsigt  over  Fjorden  —  den  ansees 
ikke  for  at  være  hyggelig  at  betragte  —  men  fordi  dets 
Beliggenhed  paa  et  Hjørne  sikrer  dets  Indvaanere,  for  at 
i  to  Gader  kan  Ingen  passere  uden  at  iagttages,  og  vi 
begave  os  strax  til  den  ene  af  disse  Gaders  Præst.  Kunde 
nu  nogen  afbilde  ham  og  hans  Hustru  forinden  og  for- 
tiden, troer  jeg  ikke,  der  kunde  findes  bedre  Fremstilling 
af  Mildhedens  Genius. 

Wexelsen  er  en  Pleiesøii  af  den  ærværdige  Mand, 
som  under  Navn  af  „gamle  Wexels"  den  Tid  var  som  en 
Fredens  Engel  for  Norge,  og  han  lignede  ham,  ikke  dog 
i  Træk,  men  desmere  i  Sind.     Kun  var  han  dengang  ung, 


JOHANNES  FIBIGERS  ERINDR.  FRA  EN  REISE  I  NORGE  1850. 


141 


livfuld  og  munter.  Efter  30  Aar  har  jeg  seet  ham  igjen, 
da  var  han  ganske  som  gamle  Wexels.  Han  var  en  af 
de  faa  Grundtvigianere  i  Norge,  og,  som  man  paa  Fjel- 
dene  ikke  har  villet  skjønne  paa  denne  venlige  Side  af 
Christendoramen,  havde  han  en  enlig  Stilling.  Det  gik 
ham,  ligesom  hans  Pleiefader.  Under  sin  lange  og  vel- 
signede Virksomhed  blev  han  ikke  befordret  til  noget 
bedre  Embede,  end  det  ydmyge  Capellani,  han  alt  den- 
gang  sad  i  ^  og  det  uagtet  han  var  en  Svoger  af  Biskoppen. 
Hans  Hustru  var  min  kjære  Veninde  fra  Kjøbenhavn,  en 
Halvsøster  til  den  Tante  Amalie,  hvis  Navn  skaffede  mig 
en  saa  god  Indgang  i  Norge.  Jeg  behøver  derfor  ikke 
at  sige,  hvordan  vi  blev  modtagne  i   deres  lille  Huus. 

Efter  en  glad  Middag  og  efter  at  have  fyldt  vore 
Lommer  med  Kringler  og  sin  Mands  med  en  Vinflaske, 
skikkede  da  Desideria,  født  Dessen  —  saa  hed  hun,  men 
vi  kaldte  hende  Desia  —  os  ud  paa  en  af  de  deilige 
Vandringer,  som  da  alle  Steder  findes  i  Norge,  ogsaa  i 
de  mindre  udmærkede  Egne.  Først  overbeviste  vi  os  ved 
Enden  af  Gaden  om,  at  ogsaa  Naturens  Raahed,  som 
ellers  er  temmelig  fremtrædende  i  Throndhjem,  har  sin 
Grændse.  Vi  kora  forbi  en  Have,  saa  bugnende  fuld  af 
Roser  og  andet  duftende,  at  Christiansundeme  ikke  havde 
behøvet  at  sende  deres  Overflod  derhen,  som  de  dog  gjorde, 
efter  al  Sandsynlighed  dog  ikke  af  Ondskab.  Fremdeles 
faldt  vi  en  halv  Mils  Vei  udenfor  Byen  ind  til  en  Lands- 
mand,  hed  Simonsen,  en  Ven  af  Wexelsen,  som  af  Grundt- 

^  Dette  er  en  Misforstaaelse.  Pastor  Fredr.  Nannestad  Wexel- 
sen, om  hvem  her  er  Tale,  blev  1852  Sognepræst  til  Baklan- 
(lets  Menighed  i  Throndhjem  og  derefter  resid.  Capellan  til 
Domkirken,  et  Embede,  der  var  mere  indbrinjrende  end  de  fleste 
norske  Sognekald.  At  Pleiefaderen  W.  A.  Wexels  kun  blev 
resid.  Cap.  i  Christiania,  havde  kun  sin  Grund  i  Ulyst  til  høiere 
Stillinger.     Han  afslog  en  ham  tilbudt  Bispestol. 


142 


DR.  LUDVIG  DAAE. 


vigianisraen  havde  faaet  det  samme  glade  og  freidige  Væ- 
sen,  som  han  og,  hvorvel  han  var  dansk,  havde  af  Norge 
faaet  den  Gave  at  kunne  modtage  Gjester  som  sande  Ven- 
ner. Han  maatte  med,  og  han  maatte  nødvendigvis  have 
os  til  Aften  paa  Hjemveien,  hvis  Aarsag  vi  ikke  kom 
hjem  før  efter  Midnat. 

Det  var  Lerfossen,  vi  skulde  see,  og  en  prægtig 
melkehvid  dundrende  Fos  er  det.  Nidelven  glæder  sit  Folk 

med.  — Det  kostede  Slid  nok  at  komme  derop,  i 

<let  raindste  for  danske  Been.  Men  Fjeldmændene  holdt 
ogsaa  Skridt  med  dansk  Tale,  og  det  var  en  mylrende 
Mængde,  vi  paa  steil  Vei  og  vaade  Sten,  som  og  bæn- 
kede  ved  Landmandens  Bord  fik  gjennemgaaet  lige  fra 
Kirkens  hellige  Høider  og  Troens  mystiske  Dybder  og 
gjennem  alle  Følelsens  Ddbrud  over  Naturens  og  Menne- 
skelivets Skjønhed  ned  til  Løier  og  Latter  ved  vor  Vin- 
flaske paa  denne  gode  Aften.  Fire  Mand  om  en  Flaske 
Vin  —  jeg  føler,  at  vi  blive  til  Latter  for  Nutids  Mænd, 
Fortidens  da  ogsaa  og  K vinderne  med  —  Damer  er  de 
jo  ikke  længer  —  men,  Sandheden  i  Ære,  jeg  maa  til- 
staa,   at  paa  et  saa  barnligt  Trin   befandt  vi  os  alle  fire. 

Throndhjem  kan  ikke  nævnes  uden  at  tænke  paa 
dens  vidtberømte  Domkirke.  Næste  Formiddag  undersøgte 
vi  den  ogsaa  saa  grundigt,  som  det  sømmede  sig  for  saa 
kunstforstandige  Reisende.  At  det  er  gaaet  den  hgesom 
Kirken  i  Gran,  at  den  er  sunken  i  Ruin,  efter  at  dens 
rige  Geistlighed  var  jaget  bort  af  Luthers  Disciple,  og  at 
dens  Chor  har  siden  været  Kirkerum  nok  for  Byens  Me- 
nighed,  er  noksom  bekjendt.  løvrigt  fortæller  den  selv 
sin  tidligere  Historie. 

Men  der  er  en  anden  Ting,  der  ligesaa  sikkert  som 
Domkirken  staar  frem  for  Forestillingen,  naar  man  tænker 
paa  Throndhjem  og  dens  Tragedie,    det  er  Haakon  Jarls 


JOHANNFS  FIBIGERS  ERINDR.  FRA  EN  REISE  I  NORGE  1850. 


143 


Hjem,  og  det  er  endnu  i  god  Stand.  Vi  skyndte  os  da 
>dernd  samme  Eftermiddag.  Gaarden  ligger  paa  en  Pynt 
^n  Fjerdingvei  i  Nordost  for  Staden,  og  for  at  gi  ve  Ind- 
trykket  saa  friskt,  som  jeg  modtog  det,  tager  jeg  ogsaa 
Dagens  Brev  til  Hjelp: 

„Hjertet  videde  sig  ved  Følelsen  af  Oldtidens  Nær- 
hed,  men  af  den  var  der  Intet.  Paa  det  gamle  Hl  ad  es 
Plads  møder  man  ikke  nogen  mørk  OflFeirlund,  men  en 
net  lille  Sognekirke,  og  ved  Siden  af  den  en  jevn  god 
Herregaard,  som  er  bekjendt  for,  at  der  er  godt  at  kom- 
me. Dog  blev  vi  forsaavidt  ikke  skuflFede,  som  vi,  uagtet 
<len  nuværende  Jarl  var  fraværende  paa  en  Reise,  blev  mod- 
tagne  af  en  Ungmø,  som  baade  hvad  Skikkelse  og  høvisk 
Væsen  angaar,  godt  kunde  have  været  den  gamle  Jarls 
Datter,  dersom  hans  Datter  ellers  har  været  guldlokket 
og  ikke  slægtet  sin  Fader  paa.  Hun  kom  os  gjæstmild 
imøde  ude  i  Gaarden,  forsikrede  os  med  veltalende  Tunge 
•om,  hvor  glad  hun  selv  var  ved  at  see  os,  og  hvor  bedrø- 
vet hendes  Fader  vilde  blive  ved,  at  han  var  gaaet  glip 
af  os  og,  henvendt  til  mig:  „Jeg  har  seet  Deres  Navn  i 
Avisen  som  ankoipmen  til  Norge  og  tænkt:  gid  han  dog 
vilde  komme  hertil,  at  vi  kunde  høre  fra  den  Familie, 
Fader  holder  saa  meget  af."  Mere  kunde  jeg  da  ikke  for- 
lange ved  det  første  Møde.  Der  manglede  kun,  at  hun 
«kulde  have  bragt  mig  et  Drikkehorn  og  kredentset  det 
for  mig.  Men  bænket  fik  hun  os  og  rigelig  beværtet,  fik 
ogsaa  alle  Familiens  og  vort  Lands  Nyheder  gjennem- 
gaaede  og  sit  eget  Lands  Herligheder  berømmede  af  os. 
Hun  viste  os  om  i  Haven  og  Gaarden  med  den  aaben- 
hjertigste  Venlighed  og  vilde  aabenbart  gjerne  have  holdt 
paa  os,  hvis  hun  kunde  have  lovet,  at  hendes  Fader  snart 
vilde  komme,  men,  som  det  var,  og  hun  heller  ikke  læn- 
^er  havde  nogen  Moder,    følte    hun   noget  af  den   samme 


144 


DB.  LUDVIG  DAAE. 


Porlegenhed  som  Nausikaa.  Saa  toge  vi  da  Af»ked  saa. 
høvisk,  som  vore  mindre  høibaame  Sæder  vilde  tilstede^ 
og  stege  op  paa  Hladehammeren,  et  lille  Fjeld  yderst 
ved  Stranden.  Der  satte  vi  os  i  den  skyfulde  Aftenstund 
og  saa  udover  de  vaade  Veie,  hvorpaa  saamaogen  vellæs- 
set  Vikingesnekke  har  baret  Rigdomme  hjem  til  Jarlens 
Gaard.  Nutildags  er  der  ikke  saa  meget  som  en  Sten- 
sætning  eller  Gravhøi  tilbage,  Alt  er  godt  Agerland." 

Jarlens  Nutidsnavn  var  forøvrigt  Krigsraad  Holter- 
mann, en  god  Ven  af  min  Parbroder  Scavenius  Pibiger  og 
af  en  talrig  over  alt  Norge  udbredt  Slægt,  idet  han  var  en 
af  tolv  Brødre,  mens  en  anden  var  gift  med  en  Søster  til 
min  Tante,  samme  min  Parbroders  Hustru.  Vi  traf  of- 
tere den  Slægt,  en  livlig  ung  Architect  i  Christiania,  og 
min  trofaste  Embedsbroder  paa  Dampskibet,  han  fra  Kinn 
med  Kleven,  hørte  til  Slægten.  En  tredie  ung  dygtig 
Jurist,  en  Broder  af  den  christianiaske  Christiane  og  lige- 
saa  smuk  som  hun  havde  længe  opholdt  sig  i  Kjøbenhavn 
og  var  forlovet  méd  en  saare  fager  Mø  i  Gudbrandsdalen, 
som  nogle  Aar  efter  skulde  komme  til  at  hænge  stærkt  paa 
vore  Hjerter,  Jeg  var  i  dot  Hele  dengang  i  Pamilie  med 
det  halve  Norge.  Hvor  er  nu  alle  de  kjære  Mennesker 
henne?  De  Gamle  er  i  deres  Grave,  og  de  Unge  have 
vel  glemt  mig. 

Den  nuværende  Throndhjems  Biskop  var  da  ogsaa 
af  min  Pamilie.  Biskop  Darre  var  nu  Enkemand,  men 
havde  været  gift  med  min  omtalte  Tantes  Søster.  Jeg 
ventede  mig  ikke  noget  stort  af  et  Besøg  hos  ham,  da 
han  ikke  var  videre  godt  omtalt  i  Pamilien.  Heller  ikke 
hørte  jeg  ham  videre  berømme  i  Norge,  skjønt  den  Ting 
saa  at  sige  ligger  til  Biskops  Embedet,  og  da  han  ligesaa 
lidt  havde  noget  Navn  i  Literaturen,  men  dog  i  god  Alder 
var  naaet  til  den  høie  Værdighed,  maa  jeg  antage,  at  han 


JOHANNES  FIBIQERS  ERINDR.  FRA  EN  REISE  I  NORGE  1850.      145 

var  en  praktisk  Mand.  Imidlertid  skal  jeg  for  min  Deel 
berømme  ham  for,  at  han  modtog  os,  som  ikke  enhver 
Biskop  modtager  tilfældige  Gjæster.  Sandt  nok  min  Fø- 
rer, som  gik  først  ind,  var  Professor,  men  til  Gjengjæld 
var  hans  Følgesvend  kun  en  slunken  Oandidat,  dog  blev 
ogsaa  han  behandlet  som  en  kjær  Ven.  Biskoppen  var 
glad  ved  at  see  os,  i  høi  Grad  livfuld  og  virkelig  meget 
underholdende,  ora  ikke  just  præget  af  den  Art  Person- 
lighed,  som  giver  en  Mand  hans  bedste  Værd.  Han  vilde 
ikke  paa  nogen  Maade  lade  os  slippe  med  et  kort  Besøg, 
vi  maatte  love  at  komme  igjen  om  Aftenen,  og  see,  da 
havde  han  samlet  et  talrigt  Selskab  af  alt,  hvad  Thrond- 
hjem  kunde  opvise.  Vi  blev  splendid  beværtede  og  fik 
rigelig  Leilighed  til  at  bære  frem  alt,  hvad  vi  kunde  yde 
af  Aandrighed  og  Lærdom.  Til  sent  paa  Aftenen  gik 
Discussionen  tappert  og  muntert  om  alle  Tidens  Begiven- 
heder.  Jeg  kan  ikke  nægte,  det  var  oplivende ;  man  føler 
det  bedst  paa  en  Reise,  hvor  man  i  det  Hele  lever  af 
den  Slags  Indtryk.  ■—  — 

Fredag  Morgen  den  2den  August  begave  vi  os  atter 
mod  Syd.  Vor  Ven,  den  danske  Simonsen  med  det  norske 
Hjerte,  skydsede  os  selv  et  langt  Stykke,  til  vi  naaede 
Gulelven  og  saa  ud  over  dens  skjønne  Os.  Længer  kunde 
vi  ikke  komme  uden  igjen  at  finde  et  kjært  Hjem  at 
gjeste.  Paa  Gaarden  Lenen  ved  Melhus  boede  Hartvig 
Nissens  Moder,  og  den  venlige  gamle  Frue  maatte  ikke 
saares  ved  at  kjøre  hendes  Dør  forbi.  Det  kan  og  hænde, 
at  vi  blev  modtagne  paa  ægte  Norsk.  Mindre  end  et 
rigeligt  Middagsgilde  kunde  ikke  gjøre  det,  hun  drev  det 
til  at  svinge  et  Glas  og  drikke  vor  og  det  kjære  Danmarks 
Skaal  med  gammeldags  Begeistring. 

Egnen  er    klassisk- Opdals  Præstegaard 


^   Omtalen  af  Asbjørn,  Rimol  o.  s.  v.  udelades. 
Historisk  Tidsskrift.    4  Række  2  Bind.  10 


146 


DB.  LUDVIG  DÅAE. 


kjører  man  ikke  gjerne  forbi.  Vi  kjendte  vel  ikke  den 
gode  gamle  Provst  Hagerup,  men  alle  kjendte  ham,  og 
Alle  forsikrede  os  om,  at  han  var  de  Veifarendes  og  ikke 
mindst  de  Danskes  Ven.  Altsaa  en  hyggelig  Aften  i  en 
talrig  Familiekreds  og  en  god  Søvn  i  det  to  Etages 
Gjestehuus. 

— Vi    kora    til   en    srauk   Gaard    ved    Pron 

Kirke  og  var  netop  gaaet  ovenpaa  for  i  en  lys  Stue  at 
faa  vor  Nadvere,  da  dansk  Krigerdaad  kom  styrtende  ind- 
over  os.  Vi  hørte  Spring  opad  Trappen,  og  ind  for  en 
stor  kraftig  Mand,  en  Provst,  raabende:  „Er  I  Danske?" 
—  Ja  — .  „Saa  glæd  Jer,  et  stort  Slag  og  en  herlig 
Seir!"  Det  var  det  første  Bud,  vi  fik  om  Istedslaget, 
og  hvad  Nordmanden  havde  spurgt,  var  endnu  kun  den 
første  Løbeseddel,  som  i  et  Par  Linier  meldte,  at  Slaget 
var  vundet  og  Schleppegrell,  Læssøe  og  Trepka  var  fald- 
ne.  Den  Slags  Efterretninger  er  svære  at  komme  tilrette 
med.  At  det  var  en  Seir,  var  en  velsignet  Lettelse,  men 
Tanken  ora  de  talrige  af  Slægt  og  Venner,  som  havde 
været  med  i  Kampen,  men  som  intet  Budskab  bragtes 
om,  var  tung  at  bære. 

Ussing  havde  allerede  bragt  sit  Oflfer.  I  det  første 
Krigsaar  havde  han  mistet  sin  Broder,  en  begavet  OflRcer, 
som  tidlig  var  optraadt  som  æsthetisk  Forfatter. 

6te  August.  Provst  Nissen  i  Øier,  Broder  til 
min  Ven  i  Christiania,  Hartvig  Nissen,  var  gift  med  den 
tredie  eller,  da  Halvsøsteren  Fru  Wexelsen  dog  maa  tå- 
ges med,  den  fjerde  af  de  Søstre  til  Tante  Amalie,  hvis 
Hjem  vi  gjestede  i  Norge.  Hun  var  i  alle  Maader,  som 
en  Præstekone  bør  være,  huslig,  moderlig  og  tryg  at  holde 
sig  til,  og  hendes  Mand  var  en  bred  og  forstandig  Provst, 
bestemt  i  sine  Meninger,  underholdende  og  en  gjestfri  og 
venlig  Mand.      At   han   ikke  var   et   saadant  Ideal  af  en 


JOHANNES  FIBiaERS  ERINDR.  FRA  EN  REISE  I  NORQE  1850. 


147 


Fræst,  som  Bugge  paa  Hadeland,  bør  ikke  nedsætte  ham; 
af  den  Slags  maa  man  være  taknemlig,  om  man  blot  finder 
•en.  Huset  var  saa  meget  mere  tiltalende,  som  der  var 
tre  Døtre.  Vi  tilbragte  tre  Dage  i  det  venlige  Hjem,  og 
det  var  forbausende,  hvad  vi  i  Tale  fik  gjennemgaaet  af 
theologiske  og  politiske  Sager  med  Provsten,  af  smaa  og 
store  Hjerteanliggender,  Literatur  og  Natursværmerier  med 
Damerne.  Provsten  var  meget  misfornøiet  med  den  fæle 
Krig  hos  os,  og  man  kan  ikke  fortænke  en  norsk  Præst 
deri.  Foruden  de  cliristelige  Grunde  kunde  han  ikke 
lade  være  at  tænke  paa,  at  vi  nu  vilde  tvinge  Hertug- 
dømmerne,  som  Frederik  den  Sjette  upaatvivlelig  vilde  have 
tvunget  Norge,  om  han  havde  kunnet  det.  Men  han  var 
ikke  paastaaelig,  og  vi  lode  hans  faa  Bemærkninger  her- 
om gaa  hen  i  Taushed. 

Lillehammer  er  en  underlig  liden  Kjøbmandsrede. 
Naar  man  gaar  op  ad  Gaden,  tror  man  først  at  være 
kommen  til  Drankerens  Paradis,  hvor  Livets  Væld  er 
bare  Brændevin.  Der  staar  med  mægtig  Skrift  fast  over 
hver  Port:  40  Potter  Brændevin.  Naa,  skal  man  drikke 
Gaden  til  Ende,  kom  man  ligesaa  lidt  til  at  tørste  som  i 
Valhal.  Men  ganske  tvertom.  Norges  Folk  er  et  alvor- 
ligt  Folk,  som  ikke  tager  med  Lempe  paa  menneskelige 
Skrøbeligheder.  Naar  Talen  er  om  en  saa  alvorlig  Sag 
som  Brændevin,  vil  man  intet  høre  om  alle  de  letfærdige 
Omsvøb  og  snedige  Vittigheder,  hvormed  Drukkenbolte  ved 
at  faa  Alvoren  til  Side  for  at  komme  til  Snapseri.  Me- 
ningen med  de  40  Potter  er,  at  vil  man  have  et  helt  An- 
ker, kan  man  faa  det  i  Lillehammer,  men  paa  hele  70 
Mile  kan  man  ikke  i  nogensomhelst  Kro,  saa  forkommen 
man  end  kan  være  bleven  paa  de  kolde  Fjelde,  faa  saa 
meget  som  en  ussel  Snaps.     Man  faar  holde  sig  til  ØUet, 


10* 


148 


DR.  LUDVIG  DAÅE. 


men  man  gjør  det  ikke,  for  det  var  indrettet  paa,  at  man 
heller  ikke  skulde  forfalde  til  det. 

Naar  den  veifarende  Danske  hører  saadanne  Tingy 
er  naturligvis  hans  første  Tanke,  at  det  Hele  er  Noget^ 
man  vil  binde  os  paa  Ærmet.  Men  forsikres  han  om,  at 
det  virkelig  er  Landets  Lov,  vedtagen  og  bekræftet  af 
alle  Statsmagter,  trækker  han  paa  Skuldr  en  af  de  Stats- 
magters  Dumhed,  Ingen  ved  bedre  end  han,  at  Sligt  lader 
sig  ikke  gjøre.  Han  slaar  Verten  paa  Skuldren  og  siger 
gemytlig:  Lad  det  nu  være  godt,  men  kom  nu  med  Snap- 
sen. Og  naar  Verten  ligegodt  bUver  borte,  gaar  han 
udenom  Huset  for  at  speide,  om  hvor  den  Bagdør  findes, 
som  han  fra  sit  Pædreland  veed,  fører  til  alle  mulige  for- 
budne Sager,  særdeles  til  Snapsen.  Men  belæres  han 
endelig  af  de  70  Miles  smertelige  Erfaring,  om  at  der 
istedenfor  Bagdør  ikke  er  andet  at  finde  end  Bondens 
foragtelige  Øiekast  og  eventuelle  Grovheder,  saa  udbryder 
han:  De  Norske  er  da  de  dummeste  Mennesker  i  den 
hele  Verden!  og  tager  saa  til  den  sidste  Rest  af  sin  egen 
Lærke.  Nei,  vi  Danske  kan  ikke  fatte,  at  der  kan  gjøres 
noget  mod  Drikkeriet.  Vi  er  endog  saa  ømtfølende,  at 
vi  ikke  engang  kan  taale  at  høre  Tale  om,  hvad  der  i 
Norge  er  gjort.  Naar  der  i  vore  Blade  læses  saa  velta- 
lende Artikler  mod  denne  vor  Nationallast,  bør  man  lægge 
MæTke  til,  at,  naar  dertil  føies  Stastistik-Oversigt  over, 
hvad  der  i  andre  Lande  er  gjort,  springes  Norge  over. 
Den  norske  Lov  er  altfor  oprørende  for  saa  dannede 
Mennesker,  til  at  den  kan  nævnes. 

At  dette  ikke  er  nogen  Overdrivelse,  har  jeg  over- 
beviist  mig  om  ved,  at  jeg  af  enhver  Landsmand,  jeg  har 
fortalt  om  den  norske  Rigorisme,  har  faaet  hele  denne 
Lectie  Led  for  Led.  Vi  behøvede  imidlertid  ikke  at  be- 
klage os,  vi  kunde  i  Lillehammer  meget  godt  faa  mindre 


JOHANNES  FIBIGERS  ERINDR.  FEA  EN  REISE  I  NORGE  1850. 


149 


end  de  40  Potter,  og  det  er  bekvemt  at  kunne  faa  mindre 
end  den  hele  Portion.  Vi  havde  en  Ven  i  Byen,  en  Han" 
delsmand,  hed  Johanne-  Nielsen,  atter  en  af  min  Tantes 
Sødskende,  en  brav  Mand,  som  med  Glæde  satte  baåde 
Snapseglasset  og  Vinflasken  paa  Bordet.  Mig  glædede 
han  dog  ikke  dermed,  da  Vin  ikke  kvæger  mig,  og  Bræu- 
devin  havde  jeg  dengang  aldrig  smagt  *. 

Der  blev   altsaa    sendt  Bud    efter  Hotellets 

Læge  og  efter  Hotellets  Rang  kunde  det  ikke  være  mindre? 
end  at  han  var  Pacultetets  Spidse^.  Ogsaa  havde  han 
altid  den  Interesse,  at  han  var  en  Broder  af  Henrik 
Steffens,  ogsaa  selv  en  høit  anséet  Mand,  men  hvad  der 
mest  imponerede  mig  ved  ham,  var  dog  et  vidunderligt 
tint  Kalvekryds  med  en  stor  Diamantbrystnaal. 

Saasom  vor  Pose  var  stoppende  fuld  af  Begeistring 
over  Norge,  dets  Fjelde,  dets  Mænd  og  dets  Kvinder,  og 
alle  dets  øvrige  op  over  alle  Lande  ragende  Egenskaber, 
var  W  el  ha  v  en  dobbelt  henrykt  over  at  see  os  igjen,  og 
han  var  dobbelt 'veltalende,  da  han  netop  selv  var  vendt 
tilbage  fra  den  Beise  til  Spirilen-Sø,  som  han  saa  smukt 
har  beskrevet  i  en  af  sine  Bøger  ^.  Vi  fik  det  alt  friskt 
mundtligt  med  et  Foredrag  og  en  Miraik,  som  kuja  han 
var  i  Stand  til.  Og  hans  Frue  rettede  sig  endnu  mere  i 
det  Høisæde,  hun  gjorde  af  sine  egne  Been,  og  truede 
endnu  mere  med  at  vælte  Themaskinen  med  de  Armbe- 
vægelser,  der  behøvedes  for  at  sætte  Vind  i  Talens  Vin- 


*  Beskrivelsen  af  Reisen  paa  Mjøsen  og  videre  til  Christiania  ude- 
lades.     Paa  Veien  var  Forf.  saa  uheldig  at  forslaa  sig. 

®   Den  senere   Stadsphysicus  H.  Steffens  var  ikke,  som  man  efter 
disse  Ytringer  kunde  formode,  Universitetslærer. 

*  „Vasdrag  og  Skovmarker",  optaget  i  Welhavens  1851  udgivne 
„Rei8ebilleder  og  Digte". 


150 


DR.  LUDVIG  DÅAE. 


ger,  medens  han  i  sin  Glæde  greb  os  begge  i  Nakken  og 
stødte  vore  Pander  sammen. 

De  norske  Professorer,  jeg  veed  ikke  om  det  er  dem 
alle,  nyde  den  Behagelighed  at  have  en  Jordlod  til  deres 
Embede,  hvorpaa  de  have  opført  sig  et  Landsted.  Da 
nu  Professor  P.  A.  Munch  og  hans  Pætter  Andreas 
Munch  havde  viist  os  den  Opmærksomhed  at  gjøre  os  et 
Besøg  hos  Madame  Friis  i  Bergen,  skyldte  vi  dem  Gjen- 
gjeld og  kjørte  i  Selskab  med  Digteren  ud  til  den  be- 
rømte Historikers  Landsted.  Det  lønnede  sig,  Stedet  var 
smukt,  Huset  stort  og  Haven  rigeligere  beplantet  med  an- 
selige Træer,  end  jeg  har  seet  ved  nogen  anden  norsk 
Bolig.  Og  Huusbonden  var  værd  at  see,  høi  og  anselig 
med  smukt  formede  Træk,  underholdende  og  forekommende 
i  alle  Maader.  Som  Videnskabsmand  har  han  ikke  været 
yndet  i  vort  Land  paa  Grund  af  sine  mod  de  Danske 
nærgaaende  Théorier,  men  mig  behagede  hans  billige  Ud- 
talelser,  og  jeg  havde  ham  kjær,  fordi  jeg  skyldte  hans 
fortræffelige  Norges  KorJ  al  den  KlarKed  over  Landets 
indviklede  Naturforhold,  som  jeg  havde  samlet  mig  paa 
Reisen.  Han  var  berømt  for  sin  overordentlige  Hukom- 
melse, og  som  et  Beviis  paa  dens  utrolige  Omfang  anfør- 
tes, at  han  ud  af  Hovedet  havde  kunnet  corrigere  sit 
Kort  med  dets  utallige  Mængde  Navne,  Fjorde,  Øer  o.  s.  v. 
Et  Blik  paa  Kortet  vil  overbevise  Enhver,  om  hvad  dette 
vil  sige. 

Det  var  en  skjøn,  stjerneklar  Aiigustnat,  da  vi  kjørte 
frem  og  jeg  var  kommen  til  at  sidde  ved  Siden  af  Andreas 
Munch.  At  see  paa  Stjerneskud  i  den  stille  Nat  aabner 
Hjerterne,  og  Munchs  Hjerte  var  altid  i  Slægt  med  de 
lydløst  drømmende  Stjerner.  I  de  Dage  var  det  ogsaa 
saa  tungt,  at  det  snart  havde  lige  saa  svært  ved  at  holde 
sig  oppe,  som  de  Stjerner,   der  faldt.      Han    talte   aldrig 


JOHANNES  FIBIGERS  ERINDR.  FRA  EN  REISE  I  NORGE  1850. 


151 


meget,  men  naar  han  talte,  var  det  med  den  gode  Velta- 
lenhed,  som  i  Ord  med  ægte  Stempel  stiger  op  fra  et 
Dyb,  hvori  der  er  meget  mere,  end  der  siges.  Et  fald- 
korament  Modstykke  til  Welhaven,  der  for  det  meste 
«agde  mere,  end  han  kunde  staa  ved. 

Han  havde  lidt  den  sværeste  af  alle  Sorger,  at  miste  i 
samme  Aar  sin  elskede  Hustru  og  sine  to  Børn,  og  var  nu 
igjen  saa  ganske  ene  i  sin  Ubehjelpsomhed,  som  en  Mand 
vel  kan  være,  og  ubehjelpsom  var  han  altid  undtagen  i 
sin  Aands  Drømme.  Han  fortalte  mig  det  alt  i  sin  eien- 
dommelige prægnante  følelsesfulde  Stiil  og  med  en  redelig 
Sjels  Aabenhjertethed  og  kom  derved  til  at  give  en  Ud- 
sigt  over  hele  sit  Liv.  Det  Menneske,  der  gjør  det,  er 
altid  bleven  mig  inderlig  kjær,  og  han  var  intet  alminde- 
ligt  Menneske.  Hvad  der  end  kan  være  at  sige  paa  ham, 
som  Kunstner,  og  det  yngre  Kuld  har  havt  nok  at  sige 
paa  ham,  som  sædvanligt  uden  med  Billighed  at  agte 
paa,  hvad  Tidsalder  han  tilhørte,  saa  var  han  en  god  og 
fuldstøbt  Mand,  der  elskede  sit  Folk  og  sin  Kunst  og  et 
Hjerte,  som  forstod  at  elske.  Jeg  fornam  det  den  Aften, 
og  han  har  siden  altid  hørt  til  mine  aandelige  Venner, 
maa  jeg  vel  sige,  thi  det  er  gaaet  mig  med  han,  som  med 
saa  mangen,  at  i  den  aabenbare  Verden  ere  vi  kun  mødtes 
i  Forbigaaende. 

Dog  kom  jeg  til  at  leve  mere  med  ham,  end  med 
nogen  anden  Nordmand.  Som  bekjendt  giftede  han  sig 
et  halvt  Snees  Aar  efter  igjen  med  en  Dame,  der  i  en 
sjelden  Grad  besad  alle  de  Sjælsgaver,  som  han  kunde 
trænge  til,  stor  literær  Dannelse,  fin  Sraag,  Huslighed  og 
styrende  Dygtighed,  let  og  underholdende  Conversation, 
og  fremfor  alt  trofast  Kjærlighed  til  sin  Mand  og  Beun- 
dring for  hans  Poesi  og  —  hvad  han  da  endelig  ogsaa 
kunde  behøve  —  Rigdom.     At  hun  var  forvoxen  og  uan- 


152 


DR.  LUDVIG  DAAE. 


selig  af  Figur,  skadede  hende  ikke  i  hans  Øine.  Hun 
fødte  ham  en  Søn,  medens  de  boede  i  Kjøbenhavn,  jeg 
var  dengang  deres  Præst.  Barnet  døde,  og  jeg  var  Vidne 
til  den  samme  rystende  Sorg,  som  han  havde  gjort  mig 
delagtig  i  hin  Sommernat,  men  ogsaa  til  den  dybe  christe. 
lige  Promhed,  hvormed  de  to  gode  Mennesker  tog  de- 
res Sorg. 

Det  var  i  Professor  Jerichaus  Værelser,  som  Munch 
havde  leiet  under  Kunstnerfamiliens  Fraværelse,  og  med 
denne  underlige  Familie  havde  han  adskillige  Bryderier 
og  morsomme  Historier,  som  han  tog  gemytlig  nok,  som 
han  i  det  Hele  var  mildt  dømmende,  naar  Talen  da  ikke 
kom  paa  Politik*,  thi  da  kogte  det  i  ham.  Venstre væsen 
var  ham  aldeles  ufatteligt.  Han  holdt  af  at  læse  for, 
men  med  den  Idræt  var  han  mindre  heldig.  Det  skulde 
være  hans  egne  Digte,  men  med  det  langsomme,  besvær- 
lige Væsen  var  det  ham  ogsaa  svært  nok  at  følge  sine 
egne  Ord.  Jeg  var  oftere  Vidne  dertil  i  Kjøbenhavnske 
Selskaber,  og  det  var  svært  at  udholde,  især  naar  der  var 
Folk  tilstede,  som  ansaa  sig  forpligtede  til  at  bryde  ud  i 
Lovtaler.     Ogsaa  naar  der  var  Satirikere. 

En  Aften  hos  gamle  Hartmann  skulde  Munch  læse 
sin  Lord  Russell.  Han  sad  paa  en  Stol  ved  Enden  af 
Sofaen,  og  i  Sofaen  bag  ham  sad  Præsten  Timm,  en  svær- 
merisk  Romantiker,  selv  Digter  og  stor  Declamator.  Me- 
dens Munch  tungt  knirkende  kom  igjennem  sine  Repliker, 
vred  Timm  sig  som  rasende  med  udhalende  Fagter,  for- 
tvivlet  over  ikke  selv  at  kunne  komme  til  at  declamere, 
han  skulde  kunne  gjøre  det  i  Baggesensk  Stil.  Men, 
hvad  værre  var,  bag  Munch  ved  Væggen  sad  Emil  Hart- 
mann og,  useet  som  han  var,  gesticulerede  han  med  den 
kaadeste  Komik  til  det  tragiske  Foredrag,  saa  det  tog 
sig  ud  som  den  Leg  at  hylle  to  Personer  ind  i  et  Teppe, 


JOHANNES  FIBIGERS  ERINDR.  FRA  EN  REISE  I  NORGE  1850.       i  53 

saa  de  see  ud  som  een,  og  lade  den  ene  læse  og  den 
anden  gesticulere.  Jeg  sad  foran  Munch  og  maatte  ikke 
med  en  Mine  forraade,  hvad  jeg  var  Vidne  til.  Det  var 
forfærdeligt. 

Det  var  nu  let  nok  at  gjøre  Nar  af  den  skikkelige 
Munch.  Han  svarede  kun  langsomt,  endog  først  Dagen 
derefter.  Dertil  kom  hans  svære  blegfede  Legeme  med 
den  runde  Ryg  og  den  slæbende  Gang.  Det  hele  var  en 
uimodstaaelig  Skive  for  Welhavens  Satire.  Han  kaldte 
ham  aldrig  andet  end  „Utbaaren",  og  gav  en  drastisk 
Torklaring  paa,  hvorledes  dette  norske  Spøgelse  selv  ingen 
Ben  har,  men  lurer  ved  Veikanten,  til  der  kommer  en 
Vandringsmand,  hænger  sig  paa  Nakken  af  ham  som  en 
Melsæk  og  bringer  ham  til  at  slæbe  sig  saa  længe,  til  han 
kan  see  sit  Snit  til  at  læsse  det  ledesløse  Uhyre  af  paa 
en  Andens  Ryg.  Munch  vidste  det,  men  tog  det  som  alt 
sin  Modstanders  og  Plageaands  Væsen  med  stor  Sagtmo- 
dighed.  „Ja,  Welhaven  var  der  ogsaa",  sagde  han,  da 
ban  fortalte  mig  om  et  Selskab,  „men,  som  sædvanlig, 
saa  han  mig  ikke.  Som  var  der  Ingen,  saa  han  gjennem 
mig  paa  Væggen  bagved." 

Det  var  nu  den  Tids  norske  Digtere.  Siden  kom 
der  meget  større  Folk,  men  ogsaa  mindre  medgjørlige. 
Thi  Welhaven  var  nu  i  Grunden  meget  let  at  omgaaes* 
Forfængelig  var  han,  som  de  andre,  men  han  lod  ogsaa 
sin  egen  PorfæDgelighed  gaa  ind  under  sin  altopslugende 
Satire.  Adskillige  andre  Notabiliteter  saa  jeg  ogsaa,  men 
husker  dem  ikke.  Hansteen  staar  for  mig  som  en  me- 
get værdig  Skikkelse,  men  jeg  veed  ikke,  hvor  jeg  har 
seet  ham.     Af  Kunstnerne  var  der  Ingen  hjemme. 

Efter  fire  Dages  Ophold  i  Christiania  gik  vi  saa  om- 
bord,   blev   tumlede   gjennem  Kattegat   af  en  vred  Storm 


154 


DB.  LUDVIG  DAAE. 


Og  stod  den  17de  August  igjen  paa  Kjøbenhavns  Told- 
bod,  hvor  der  en  regrifuld  Morgen  ikke  kan  siges  at  være 
Naturskjønhed  at  finde. 


Saa  kortvarig  og  begrændset  end  denne^Reise  var^ 
har  jeg  dog  opholdt  mig  noget  udførligere  ved  den,  fonfi 
den  har  havt  en  Del  Betydning  for  min  Udvikling. 

Norge  er  ogsaa  for  os  Danske  et  eget  Land  at  reise  i. 
At  see  Moder  Jord  vise  den  colossale  Side  af  sit  Væse» 
er  altid  for  Pladlandsfolk,  der  kun  kjende  de  smaa 
Skjønheder,  høist  gribende,  og  det  hjelper  ikke,  man  be- 
raaber  sig  paa  sit  Hjemlands  Finheder,  Storheden  over- 
vælder.  Men  der  er  ogsaa  en  anden  Side  af  Sagen,  som 
strax  rørte  mig  saa  stærkt,  at  den  altid  er  bleven  Grund- 
tonen  i  disse  Minder. 

Man  er  der  i  et  fremmed  Land,  saavidt  forskjelhgt 
fra  vort,  som  noget  kan  være,  og  dog  er  man  saa  hjerte- 
lig hjemme,  at  den  Forskjel,  der  bliver  tilbage,  endnu 
mere  lader  os  føle  Slegtens  Fællespræg,  som  det  gjør 
et  dobbelt  kjært  Indtryk,  naar  man  træflfer  fjernere  Med- 
lemmer af  sin  Familie,  som  man  ikke  før  har  seet,  og 
finder,  at  de  dog  har  det  kjendte  Familiesind. 

Vi  blev  i  Norge  overalt  behandlede  som  Gjæster^ 
der  var  at  skjønne  paa,  fordi  vi  kom  fra  et  Land,  man 
havde  Agtelse  for.  De,  der  ikke  kjendte  Danmark,  lyt- 
tede til  vore  Fortællinger,  som  til  noget  eventyrligt.  Man 
var  glad  ved  at  vise  os  alt  i  Forvisningen  om,  at  sligt 
havde  vi  aldrig  seet.  Man  bestræbte  sig  for  at  vise  sig 
saa  elskværdig  og  underholdende,  som  muligt,  foråt  vi 
skulde  faa  et  godt  Indtryk  af  Landets  Folk.  Og  man 
talte  beskedent  om  sit  eget  i  Følelsen  af  at  være  en  Ud- 


JOHANNES  FIBIGERS  ERINDR.  FRA  EN  REISE  I  NORGE  1850. 


15& 


kant  af  Verden  og  ønskede  dog  saa  inderligt,  at  vi  vilde 
synes  om  det  raa  Norden. 

Vi  havde  hele  Fordelen  af  at  være  Fremmede,  paa 
den  anden  Side  ogsaa  Fordelen  af  ikke  at  være  det.  Vi 
kunde  tale  vort  eget  Sprog,  og  hvormeget,  ja  alt  det  bed- 
ste  af  Samtalen  gaar  ikke  bort,  naar  man  skal  omsætte 
det  i  fremmede  Toner?  Om  man  end  kan  Sproget  nok- 
saa  godt,  maa  man  dog  ytre  sin  Tanke  paa  en  fremmed 
Maade,  ja,  jo  bedre  man  kan  det,  desmere  gjør  man  det. 
Og  man  kan  tale  sit  eget  Hjertes  Sprog,  hele  Dannelsen^ 
Literatur,  Opdragelse,  Fortid,  hele  Synet  paa  Livet  er 
det  samme,  og  Familierne  staa  saa  nær  i  Forbindelse,  at 
ogsaa  deres  Minder  og  smaa  Begivenheder  bleve  en  Kilde  til 
god,  fortrolig  Tale,  der  spinder  sig  ind,  som  det  skeer^ 
naar  man  gjæster  gamle  Venner.  Og  alt  dette  i  Om- 
givelser saa  mærkelige,  som  var  man  flyttet  til  en  anden 
Verden,  ja  det  rørte  mig  tidt  nok  såa  stærkt,  at  jeg  med 
Tyrken  maatte  sige:  Allah  er  stor! 

Jeg  maatte  sande,  at  det  var  et  nyt  Fædreland,  og 
derfor  glædeligere  end  det  gamle,  fordi  man  hjemme  ikke 
er  nogen  Raritet,  og  glædeligere,  end  de  Lande,  der  ikke 
er  noget  Fædreland,  fordi  man  heller  ikke  der  er  det. 
Saaledes  føler  jeg  endnu,  at  jeg  gjorde  rigtig  i  først  at 
reise  til  Norge.  Enhver  Dansk  burde  gjøre  det.  I  Eu- 
ropas rigere  Lande  kan  man  vistnok  samle  flere  Kund- 
skaber,  men  i  Norge  samler  man  Hjertets  Skatte,  man 
bliver  et  bedre  Menneske. 

Jeg  har  aldrig  været  Skandinav  i  den  Mening,  som 
man  i  den  Tid  sang  Sange  og  holdt  Taler  om.  Jeg 
har  ingen  Tro  til  at  de  tre  Broderstammer  kunne  blive 
til  een,  og  jeg  har  erfaret,  at  ingen  af  dem  vil  det.  Jeg 
er  en  født  Kosmopolit,  jeg  holder  af  ethvert  Folk  og 
iiader  alt  Nationalhad.     Men  jeg  har    ogsaa    erfaret,  at 


156 


DB.  LUDVIG  DAA£. 


hvad  der  er  en  Familie,  det  er  det  og  lader  sig,  hvad 
Politiken  end  siger,  ^^ke  skille.  Og  jeg  holder  paa  Fa- 
miliekjærlighed  lige  til  de  flerneste  Led.  Jeg  har  senere 
ogsaa  modtaget  gode  Indtryk  af  det  svenske  Folk,  men 
dets  Fortid,  Dannelse  og  Smag  er  nu  engang  langt  mere 
forskjellig  fra  vor.  Det  er  Familiens  fjernere  Led,  en 
Gren,  man  ikke  har  kjendt,  som  har  levet  i  andre  Kaar. 
Ligefuldt  værd  at  elske. 


SMAASTYKKER. 


4. 
Genealogiska  anteckningar. 

I.  Munch  anser  troligt,  att  den  bekante  drotsen  Ivar 
AgmundBson  af  Hestbo-atten  (f  af  pesten  1349)  icke  lemnat 
barn  efter  sig^.  Så  torde  dock  ej  varit  forhållandet  — 
Ivar  Agmundsson  forde  i  sigillet  ^Skjoldet  firdelt  ved  tak- 
kede Linier"  ^,  och  ett  liknande  våpen  fores  år  1368  af 
Christina  Ivarsdotter^  gift  med  den  svenske  vapnaren  Nils 
Magnusson  (fyrstyckad  skold)  på  Aboo  i  Sodermanland.  Då 
nu  Christinas  son,  riddaron  och  Ostgotalagm annen  Ivar  Nils- 
son, enligt  ett  intyg  af  fru  Margareta  Elifsdotter  genom  sin 
moder  haft  slågtforbindelser  i  Norge*,  torde  man  med  ratta 
kunna  ansåtta  denna  Christina  Ivarsdotter  såsom  dotter  till 
Ivar  Agmundsson.  —  En  dotterson  till  ofvannåmde  Ivar 
Nilsson  var  den  från  Unionstiden  bekante  dansk-svenske  rid- 
deren Ivar  Axelsson  (Tott),  som  sålunda  afven  hade  norskt 
blod  i  sina  ådror. 


*  Det  Norske  Folks  Historie.     Anden  Hoved^tfd.  I:  1,  s.  H95. 

*  Huitfeldt- Kaas,  Norske  Sigiller  fra  Middelalderen  n.  4f)0. 

'  Uti  Svenska  Riksarchivets  pergamentbref  n.  H86  besåges  sigil- 
let innehålla:  „Tvenne  stengaflar^'.  Det  innehåller  dock  sam- 
ma  vapenbild  som  Ivar  Agmundssons. 

*  Dipl.  Norveg.  I  n.  683:  Fru  Margareta  Elifsdotters  intyg  af 
år  1422,  att  Sigurd  Jonssons  raonnoder,  fru  Ingeborg  Erlings- 
dotter,  och  hennes  moder,  Gyrid  ErUngsdotter,  voro  samboma 
systrar  både  till  far  och  moder,  men  riddaren  herr  Ivar  Nils- 
son och  hon  voro  syskonbarn  på  modemet  men  ej  på  fådernet. 
—  Jmfr.  Norsk  Tidsskrift  for  Yidenskab  og  Litteratur.  IV 
(1850)  8.  71. 


158 


SMAASTYKKER, 


II.  Den  hogboma  fru  Sigrid  Erlandsdotter  på  Giske 
blef,  seedan  hennes  forste  make  Håkan  Sigurdsson  aflidit,  ge- 
nom  drotning  Margaretas  tillskyndan  år  1410  gift  med  eu 
fivensk  valboren  man  Magnus  Magnussen,  som  forut  stått  i  drot- 
ningens  tjanst  ^.  Om  hans  att  och  slagtforbindelser  har  hit- 
tils  intet  varit  kandt.  —  Jag  skulle  vilja  identifiera  honom 
med  den  Magnus  Magnusson,  som  jamte  sina  broder  Bengt 
och  Erik  namnas  i  ett  bref  af  år  1421  ^.  De  voro  soner 
till  den  Yarmlandske  riddaren  Magnus  Logason,  som  namnes 
mellan  åren  1362  och  1400.  I  sigillet  forde  denne  en  rutad 
snedbjelke  ^,  men  sonema  Bengt  och  Erik  skolden  styckad  af 
en  snedbjelke^.  Magnus  Magnussons  våpen  ar  dåremot  ånnu 
okandt.  Modem  till  dessa  broder  var  dotter  till  den  Inge- 
mar  Bagvaldsson,  som  lange  stått  i  tjanst  hos  drotningens 
svarforåldrar^  konung  Magnus  och  drotning  Blanche,  samt  till 
och  med  varit  gift  med  en  slågtning  till  konungen.  Denna 
gamla  tjanste-  och  slågtskapsforbindelse  med  konungahuset 
kan  forklara,  att  drotning  Margareta  ådagalade  så  stort  intresse 
for  denne  „sliettur  sveinn",  att  hon  forskafiFade  honom  detta 
fornamliga  gifte. 

K.  H.  K. 


5. 

Kari  XII.8  Fald  for  Fredriksten. 

(Et  nyt  aktmæssigt  Bidrag  ved  S.  A.  Sørensen^). 

Mors  d:  21  December.  Jeg  haver  seif  Talt  med  dend 
Svendske  her  hid  Decerterede  Vagtmester,  som  Øiensiunlig 
haver   seet    et    Bref,     fra  en  Corporal    af  Kongen    af  Sverigs 


*  Storm,  Islandske  Annaler,  s.  289. 

*  Orig.  i  Sv.  Riksarch.,  dat.  1421  d.  6  Mars. 
'    Svenska  Hiksarchivets  pergam.br.  n.  2405. 

*  Svenskt  Dipl.  fr.  1401  n.  2205. 

*  Dokumentet  fandtes  i  Fritz ø  Arkiv  blandt  en  Del  Regnska- 
ber, som  opbevaredes  i  ,,G1.  Reol  No.  3".  Det  er  nu  i  Rigs- 
arkivet. 


SMAASTYKKER, 


159 


Drabantere  som  er  en  Oberste  L:  af  Carachteer  hvilket  var 
skrefvet  til  dend  Svendske  General  Hie  r  ta  som  Commende- 
rede  det  Corpus  til  hest  og  fodtz,  som  Laac  i  Rachestad  og 
Esberg  sagen,  og  skulle  trenge  ind  over  Glommen,  Ved  dette 
Bref  formeldte  Saaleedis, 

Effter  at  Kongen  af  Sverrig  at  hafde  Emporterit  dend 
liden  force  Guldenlew,  Recognocerede  bemeldte  Konge  af 
Sverrig  nogle  Netter  der  efter  stracht  under  samme  Fortresse, 
for  at  udsøge  et  beqvem  sted  at  opkaste  Nogle  Batterier  til 
36  halfve  Cartouers  opleggelse,  hvor  med  hand  paa  dend 
Kant  ville  beskyde  Haldens  fæstning,  og  samme  Der  effter 
med  ald  force  bestorme,  er  hand  om  en  Løfverdags  Nat  som 
var  den  10  Decembl  u-formodentlig  Treffed  af  en  skråa 
Kugle,  fra  bemeldte  Haldens  fæstning  og  Imellem  hans  hof- 
ved,  saa  hand  strax  paa  stedet  Døde,  bemeldte  Corporal  af 
Drabanterne  eller  Corrachteverit '  Oberst  Lieutnant:  i  hvis 
Arm  Kongen  af  Sverrig  faldt,  Viste  ikke  Andet  end  ham 
var  paakommen  en  Ond  Magt,  og  der  fore  raabtp  til  hannem 
mens  han  fick  icke  Andet  end  en  Overmaade  stor  Such  til 
Giensvar  og  hans  hender  fulde  af  Blod,  over  hans  Legeme 
blef  samme  tid  lagt  i  en  Kappe  til  om  Morgenen,  da  det 
med  største  Lifs  fare  blef  Afhendted,, 

Saaledis  har  Gud  ved  en  Eeniste  liden  Kugle  ladet  ned- 
legge denne  Potentat  som  ald  Verden  med  største  forondring 
saa  paa  og  saaleedis  frelset  dette  bekymrede  Land  fra  dend 
Ofversvævende  fahre  som  hver  Dag  Presenterede  os,  nu  i 
dette  Moment  kom  en  Expresse  fra  Hr  General  L:  Litzou 
som  igaard  reiste  herfra  til  Friderichstad  med  HE  General 
Major  Zamitz  og  Oberste  Mesting,  hvilken  beretter  at  fienden, 
nemlig  Marcherer  Ofver  Hals  og  Hofved  her  af  landet  udi 
3i?  Devision  ved  Trisledalen  Svindsund  og  Ørrebro,  haver 
taged  med  sig  en  stor  deel  Creature  som  Vore  Troupper  dog 
skal  have  Obligeret  fienden  at  efterlade  sig  her  i  Landet, 
Det  remarqvabelste,  er  det  Sumbelum,  som  Kongen  af  Sver- 
rig hafde  ladet  slaae  paa  sin  Sidste  udgangne  Mynt,  Nemlig 
Nu  og  Aldrig  Meere,  hvor  Ved  hand  seif  har  spaaed  sit 
Nederlag  for  sin  Egen  persoen  her  i  Landet,, 

Moes  d;  22  December  Kongen  af  Sverrig  er  alt  bragt 
til  Strømstad,  for  Halden    har  Fienden    mist    4000  Mand  og 


skal  være:  „characterieerel". 


160 


SMAASTYKEFB. 


et  Regiment  har  de  Seif  Massaqverit  som  Ville  Rebellere  da 
de  fik  at  vide  at  Kongen  Var  død, 

Friderichstad  d:   22  Decembl 

Fra  Friderichstad  kom  i  aften  Klocken  5  Slæt  2  bor- 
gere som  beretter  at  fiendens  Sidste  Troupper  Marcherede  af 
Landet  i  Morgen  Klocken  9  og  hafde  forloret  3900  Mand 
for  Friderichshald  for  uden  deris  Konge  som  er  falden,  og 
skal  være  skeed  d:  10  December,  end  videre  arriverede  en 
Capitain,  L:  Kiøge  og  L:  Tuesen  fra  Vigsidon  hvor  de  haver 
Veret  ude  at  recognocere  berettende  for  Admiralen  at  Kon- 
gens Lig,  var  ført  Igjennem  Strømstad,  hvorfore  Bohuus  Lehnen 
Tachede  Gud. 


6. 
En  „Haring''  som  Lagmand  i  Kristiania. 

Paa  Gaarden  Bu  i  Kinserviks  Sogn  i  Hardanger  levede 
i  Slutningen  af  det  16de  Aarhundrede  en  paa  denne  Tid 
temmelig  bekjendt  Mand  ved  Navn  Kitil  Vikingsen  Hus. 

I  et  utrykt  Diplom  (Berg.  Mus.)  af  16de  Juli  1616 
kundgjør  en  Gunnar  Assersen  Børvo,  at  hans  Fader  kjøbte 
„for  lang  Tid  siden  af  Kitil  paa  Bu,  hans  Fader  Viking" 
1^/2  Mamatabol  i  en  Ødejord  i  Ulvik  ved  Navn  Hjæltnæs. 

I  et  andet  Diplom  (utrykt,  smst.)  af  25de  Juli  1604 
nævnes  Kitil  Vikingsen  Bu;  han  kjøbte  da  27  ^  Smør  og  1 
Løb  Salt  i  Bu.  Paa  denne  Tid  maa  rimeligvis  Kitil  være 
en  Mand  noget  tilaars;  thi  i  Skattemandtallet  af  1603  opfø- 
res  ikke  han,  men  derimod  Sønnen  Sivert  Kitilsen  Bu  som 
Bruger  af  Gaarden  Bu. 

Kitil  Vikingsen  Bu  havde  to  Sønner,  som  vi  kjender. 
Den  ene  var  den  ovenfor  nævnte  Sivert  Kitilsen  Bu,  som  ri- 
meligvis var  den  ældste,  siden  han  fik  Fadersgaarden.  Han 
nævnes  gjentagne  Gange  i  Diplomer  og  Skattemandtal  fra 
1603  til  1667,  men  det  synes  lidet  rimeligt,  at  det  skai 
være  den  samme  Mand,  som  da  maatte  have  været  Gaard- 
bruger  i  omkring  65  Aar.      Snarere  er  det  vel  Fader  og  Søn 


SMAASTYKKER.  161 

eller  Sønnesøn ;  dog  dette  er  det  vel  neppe  muligt  nu  at 
komme  til  Klarhed  om. 

Sivert  havde  en  Datter  Astrid;  om  han  havde  flere 
Børn,  vides  ikke.  Astrid  arvede  Gaarden  og  var  en  ualminde- 
lig  dygtig  og  myndig  Kvinde.  Ora  hende  kunde  der  være 
adskilligt  at  bemærke,   som  dog  ikke  medtages  her. 

Kitil  Bus  anden  Søn  var  Gunnar  Kitilseu  Hus.  Han 
maa  antagelig  være  bleven  gift  med  en  „Jorajente"  paa  Hus, 
siden  vi  finder  ham  bosat  der.  Konens  Navn  kjendes  ikke, 
og  heller  ikke  er  flere  end  to  af  Børnene  nævnte. 

Gunnar  havde  en  Datter,  som  var  gift  med  Sten  Ysta- 
næs,  deres  Søn  var  Sivert  Steinsen  Ystanæs.  Ifølge  el  utrykt 
Diplom  af  16de  Oktober  1617  fra  Eingøen,  nu  i  Rigsarkivet, 
kjøbte  Gunnar  Kitilsen  Hus  og  Sivert  Kitilsen  Hus  som  nær- 
meste Odelsmænd  V2  Løb  Smør  6  ^  og  1  Bukkeskind  for 
40  Rd.  (m.  ni.)  i  Ystanæs  af  Torfinn  og  Magnus  Hallsønner. 
De  har  da  rimeligvis  overladt  Gaarden  igjen  til  Stein  og 
hans  Hustru.     Dennes  Navn  kjendes  ikke. 

Ifølge  et  Diplom  fra  Bu  af  8de  Februar  1668  sælger 
Sivert  Steinsen  Ystanæs  sin  Odelsjord  i  Bu  V2  Løb  Smør 
og  1  Bukkeskind  til  Lars  Pedersen  Bu.  „0g  haffuer  Jeg 
mig  Dete  Godtz  tilforhandlet  af  min  Kiære  Moders  broder 
Erlig,  Velvis  och  meget  fornemme  Mand  Yi  tic  hen  Gun- 
dersøn  Hu  us,  Lougmand  udi  Christiania,  som  var  lians 
rette  och  sande  Oddel,  hannem  Arffueligen  effter  hans  Sal. 
Foreldre  tilfalden,  hvilcket  til  mig  hans  schjødes  forraelning 
og  widere  beviiser,  Datorit  Christiania  den  16  Augusti 
1667." 

Gunnar  Kitilsen  Hus  havde  saaledes  foruden  den  oven- 
for nævnte  Datter  ogsaa  en  Søn  Viking.  Han  har  forladt 
Fædrebygden  og  er  havnet  i  det  nylig  anlagte  Kristiania 
(eller  det  gamle  Oslo).  Rimeligvis  har  han  oprindelig  været 
Handelsmand ;  thi  dette  har  ^Haringen'^  fra  gammel  Tid 
haft  særligt  Anlæg  for.  Hvorledes  han  forøvrigt  har  kjæm- 
pet  sig  frem,  ved  vi  ikke,  men  omkring  1660  finder  vi  ham 
som  Lagmand  i  Kristiania.  Navnet  har  han  da  forandret  til 
Vitichen,  der  naturligvis  var  meget  finere  end  det  norske 
Viking. 

Endnu  et  Vidnesbyrd  fra  Viking  Hus  haves.  I  Hard- 
anger Tingbog  findes  under  1664  bemærket,  at  Sivert  Stein- 
sen Bjotveit  havde  for  Lagmand  Viking  Hus  stevnet  i  Rette 

Historisk  Tidsskrift.     4  Ra«kke  2  Bind  1 1 


162 


SMAASTYKKBR. 


Tomas  Larsen  Tveit  i  Simodalen.  Lagmanden  mente,  at  han 
var  nærmere  odelsberettiget  til  Tveit  end  Tomas,  der  siger, 
at  han  forlover  30  Aar  siden  havde  kjøbt  Jorden. 

Den  her  nævnte  Sivert  Steinsen  Bjotveit  er  enten  den 
samme  som  den  ovenfor  nævnte  Sivert  Steinsen  Ystanæs  eller 
en  Slægtning  af  denne,  helst  kanske  det  sidste. 

Noget  mere  om  den  omtalte  Lagmand  fra  Hus  vides 
ikke;  men  maaske  der  kunde  findes  nærmere  Oplysninger  om 
ham  i  gamle  Papirer  eller  Protokoller  i  Kristiania. 

Skjønt  ovenstaaende  Oplysninger  er  meget  magre  og 
lidet  oplysende,  meddeles  de  dog  i  Haab  om,  at  de  kunde 
have  sin  Interesse  for  dem,  som  beskjæftiger  sig  med  Kristi- 
ania ældre  Historie. 

0.  Olafsen. 


Wittekin  Huss  har  neppe  nogensinde  været  Handels- 
mand,  men  har  tidlig  betraadt  den  studerende  Bane  udcn 
dog  at  være  bleven  Student  ved  Kjcibenhavns  Universitet. 
1625  er  han  indskreveu  ved  Eostocks  Universitet  (N.  Saml. 
in  8vo.  I,  S.  92)  og  omtales  senere  som  Hovmester  for  unge 
Adélsraænd  paa  deres  Udenlandsreiser.  I  1640-A arene  næv- 
nes  han  som  Statholder  Hannibal  Sehesteds  „Hovmester'' 
paa  Akershus.  1653  blev  han  gift  med  Lagmand  Nils  Hansen 
(Kongsbergs)  Datter  Kirsten  og  blev  samme  Aar  Sviger- 
faderen  adjungeret  i  hans  Embede  med  Løfte  om  at  efter- 
følge  ham,  hvilket  skede  1655.  Han  døde  1668  og  hans 
Enke  1671,  begge  i  Christiania,  i  hvis  daværende  Trefoldig- 
hedskirke  de  vare  begra  vede.  Gjennom  sine  Døtre  har  han  en 
talrig  Efterslægt  i  Familierne  Stockfleth,  Sibbern,  Mechlen- 
burg  m.   fl. 

H.  J.  Huitfeldt-Kaas. 


KONG  SVERRES  FÆDRENE  HERKOMST. 

AF 

DR.  GUSTAV  STORM. 


I  nyere  Tid  har  der  ogsaa  blandt  Historikerne  været 
nogle,  som  har  tvilet  om  Kong  Sverres  fædrene  Herkomst 
eller  endog  rehtud  benægtet  den,  og  det  kan  siges,  at 
denne  Tvil  gaar  tilbage  til  Sverres  egen  Tid.  Man  har 
da  i  Regelen  opstillet  den  Regel,  at  alle  hans  Venner  og 
Tilhængere  har  anerkjendt  hans  kongelige  Fødsel,  medens 
hans  Modstandere  har  fornægtet  den,  saa  at  man  kunde 
anse  den  Tvil  underkastet  og  følge  den  Opfatning,  som 
af  andre  Grunde  var  sandsynhg.  Spørgsmaalet  bliver  lidt 
indviklet  derved,  at  det  griber  ind  paa  Opfatningen  af 
Sverres  personlige  Karakter;  om  han  kanske  ikke  virkelig 
var  Kongesøn,  kunde  han* selv  efter  sin  Moders  Ord  have 
været  overbevist  derom  og  handle  i  god  Tro  (Sårs),  eller 
ogsaa  kunde  han  selv  have  opdigtet  den  hele  Portælling 
om  Moderens  Bekjendelse  og  saaledes  være  en  gjennem- 
ført  Bedrager  (Vigfusson). 

Jeg  skal  i  den  følgende  Artikel  først  stille  i  Mod- 
sætning  til  hinanden  de  extreme  Standpunkter,  hans  Ven- 
ners eller  hans  Fienders,  og  dernæst  undersøge,  om  man 
ikke  gjennem  andre  samtidige  Vidnesbyrd  kan  komme  til 
et  bestemt  Resultat. 

1.  Sagaen  om  Sverre  er  som  bekjendt  begyndt  af 
Karl  Abbed  i  Thingøre,   som  fra  1185  opholdt  sig  nogle 

Hist.  Tidsskrift.     4  Række.     2  Bind.  12 


164 


DR.  GUSTAV  STORM. 


Aar  i  Norge  og  der  nedskrev,  hvad  Sverre  fortalte  ham ; 
det  er  altsaa  den  officiøse  Fremstilling,  saaledes  som 
Sverre  vilde  have  den.  Jeg  skal  her  hlot  nævne  Hoved- 
trækkene.  Unaas  Kambare,  den  færøske  Biskop  Roes 
Broder,  ægtede  omkr.  1150 — 51  i  Norge  en  norsk  Hustru, 
Ounhild,  som  kort  Tid  efter  Brylluppet  fødte  Sønnen 
Sverre,  der  ansaaes  for  Unaas^s  Søn.  Fem  Aar  efter 
(1156)  sendes  Barnet  vest  til  Færøerne  og  voxte  der  op 
hos  Biskop  Roe,  som  satte  ham  i  Skolen  og  lod  ham 
som  voxen  vies  til  Prest.  Efter  Unaas^s  Død  (den  synes 
at  have  indtrufifet  c.  1173)  reiste  Gunhild  til  Rom,  og  i 
Skriftemaalet  bekjendte  hun,  at  hendes  Søn  ikke  var  avlet 
i  Ægteskabet,  men  havde  en  Konge  til  Fader;  det  blev 
efter  Konference  mellem  Skriftefaderen  og  hans  Over- 
ordnede paalagt  hende,  at  hun  skulde  lade  Sønnen  vide 
sin  Herkomst.  Derfor  drog  hun  efter  Hjemkomsten  ud 
til  Færøerne  (1175)  og  aabenbarede  Forholdet  for  sin 
Søn,  som  derefter  besluttede  at  forsøge  sin  Lykke  i  Fædre- 
landet  og  i  1176  drog  til  Norge;  han  holdt  dog  sin  Her- 
komst hemmelig,  og  da  han  intet  troede  at  kunne  udrette, 
drog  han  til  Sverige;  her  har  han  først  for  Birger  Jarl 
i  Østergøtland  røbet  sin  Herkomst  og  sine  Planer,  hvor- 
ved Rygtet  om  disse  snart  kom  til  Vermland  og  kom  for 
de  efter  Øisteins  Død  landflygtige  Birkebeiner,  som  tvang 
ham  til  at  blive  deres  Konge. 

I  den  senere  Del  af  Sagaen,  som  delvis  er  forfattet 
i  Sverres  senere  Levetid,  men  ialfald  ,afsluttet  faa  Aar 
efter  hans  Død,  findes  ingen  Afvigelser  herfra,  thi  den 
er  forfattet  af  en  Tilhænger,  og  han  nærer  ingen  Tvil 
om,  hvad  Karl  Abbed  har  fortalt  efter  Kongens  egne 
Ord.  Deriraod  lader  den  senere  Del  ogsaa  Modstanderne 
komme  til  Orde,  idet  ifølge  den  Kong  Magnus  i  1181  ud- 
taler  Tvil  om  Sverres  kongelige  Fødsel  og  Bymændene  i 


KONG  SVERRES  FÆDBENE  HERKOMST.  165 

Tønsberg  (1184)  endog  ligefrem  benægter  den.  Der  kan 
dog  ikke  lægges  saa  stor  Vægt  paa  Kong  Magnus^s  Ord, 
thi  disse  forekommer  i  en  Tale,  som  tydeligvis  er  kom- 
poneret  og  indeholder  Urigtigheder  (f.  Ex.  at  Magnus  var 
viet  og  kronet  af  Legaten  fra  Romaborg);  men  naar  Sa- 
gaen lægger  Kong  Magnus  de  Ord  i  Munden,  at  han  ikke 
kunde  dele  Riget  med  Sverre :  ,,den  Mand,  som  jeg  ikke 
tror  har  Æt  til  at  være  Konge,  hverken  her  eller  paa 
andre  Steder",  vidner  det  ialfald  om,  at  man  blandt  Sverres 
Modstandere  tvilede  om  hans  Fødsel.  Det  maatte  jo  være 
fuldt  tilladt,  da  den  jo  ikke  var  bevist  og  kun  støttede 
sig  til  hans  eget  og  (senere)  hans  Slægtninges  Udsagn. 
At  Bymændene  i  Tønsberg  „heller  vilde  dø  med  den  rette 
Konge  (Magnus)  end  tjene  den  Prest,  som  ingen  Æt 
havde  til  at  være  Konge",  er  jo  kun  en  stærkere  Gjenlyd 
af  Magnus's  og  hans  Tilhængeres  Ord,  men  disse  Ord  tør 
dog  noteres  som  den  ældste  Udtalelse  om  de  vikværske 
Modstanderes  Stemning  mod  Kong  Sverre. 

2.  Ganske  i  Modsætning  til  Sagaen  stiller  Saxo 
Grammaticus  sig  i  de  korte  Linjer,  han  har  om  Sverre  i 
sin  14de  Bog,  som  har  faaet  saa  stor  Betydning  for  Op- 
fatningen  af  Sverre,  fordi  Saxo  blev  trykt  allerede  i  1514, 
længe  før  hans  Saga  blev  bekjendt  blandt  Historikere. 
Stedet  kan  oversættes  saa:  „Omtrent  ved  disse  Tider  havde 
en  vis  Sverus,  Søn  af  en  Haandværker  (faber)^,  opgivet 
den  Prestestilling,  som  han  længe  havde  havt  i  Færøerne, 
og  reist  til  Norge,  hvor  han  overgik  fra  Religionstjenesten 
til  Krigerhaandværket,  lokket  ved  Exemplet  fra  en  vis 
Ostenus,  som  var  dræbt  af  Erling.      Da  han   tilfældigvis 


Som  bekjendt  blev  „faber"  paa  Dansk  i  1 6de  Aarhundrede  over- 
såt med  det  ensbetydende  „Smed",  hvilket  ogsaa  koui  ind  i 
Mattis  Størssøns  Sagaoversættelse.  *  Herom  kan  henvises  til 
min  Afhandling  i  dette  Tidsskrift  2den  Række  IV.  261. 

12* 


166 


DR.  GUSTAV  STORM. 


mødte  dennes  Hær,  som  flygtede  gjennem  Ødemarkerne, 
bød  han  sig  frem  som  Høvding  og  begyndte  at  føre  Krigen 
mod  Seierherrerne.  Og  for  ikke  at  synes  at  mangle 
Kongeret,  digtede  han  en  Herkomst  og  sagde,  at  han  var 
Harald  den  irskes  Sønnesøn  og  Sigurds  Søn;  dennes  Navn 
satte  han  ogsaa  paa  sin  Søn,  som  han  forud  havde  kaldet 
med  sin  Faders  Navn  Unas.  Og  for  at  dræbe  alle  Minder 
om  sin  forrige  Stilling,  og  for  at  man  skulde  tro,  at  den 
opdigtede  Slægts  Hæder  vilde  repræsenteres  i  ham  ved 
hans  Oldefaders  Navn,  vovede  han  at  tiltage  sig  et  nyt 
Navn  og  lod  sig  kalde  Magnus  til  Vidnesbyrd  om  sin 
Herkomst.  Denne  frække  Løgn,  som  dækkedes  ved  Hær- 
mændenes  urolige  Vildfarelse  og  ved  Mængdens  lettro 
Støtte,  virkede  til  hele  Norges  grufulde  Nederlag  og  yder- 
ligste  Fordærvelse.  Da  han,  endnu  som  Privatmand, 
havde  søgt  Birger,  Sveriges  Jarl,  siges  han  at  have  givet 
til  en  Prest,  hvis  Gjestfrihed  han  havde  benyttet,  sin 
Messehagel  (stola),  en  Diakons  særegne  Prydelse,  med  en 
Alterbog." 

Ved  Ordene  „ved  disse  Tider"  mener  Saxo  Tiden 
1176 — 77,  og  Tidsregningen  falder  saaledes  ganske  sam- 
men med  Sagaen;  ligesaa  bekræfter  Saxo,  at  Sverres  an- 
givelige Fader  hed  Unas,  og  at  denne  var  død  i  hans 
Ungdom,  at  Sverre  blev  valgt  af  Birkebeinerne  efter 
Øisteins  Død,  og  at  de  mødte  ham  i  Ødemarkerne,  samt 
at  han  forud  havde  reist  i  Norge  og  derefter  været  i 
Østergøtland  hos  Birger  Jarl.  Ligesaa  rigtigt  er,  at  han 
giver  sin  Søn  Navnet  Sigurd  (efter  Kong  Sigurd  Harald- 
søn)  og  tillægger  sig  selv  Navnet  Magnus.  Det  afvigende 
er  kun,  at  det  forudsættes  som  afgjort,  at  han  lyver  sig 
til  den  kongelige  Herkomst  for  at  vinde  Birkebeinernes 
Tilslutning.  Det  er  af  Vigtighed  at  udrede,  naar  Saxo 
har   skrevet,    og  Tiden  synes   med  Sikkerhed  at  fremgaa 


KONG  SVERRES  FÆDRENE  HERKOMST. 


167 


af  Ordene  Norvegiæ  totius  cmentissimam  stragem  extre- 
mamque  perniciem^  som  ligefrem  peger  paa  Baglerkrigen 
(1196 — 1202)  og  paa  Norges  ulykkelige  Stilling  efter 
Bansættelsei\  (1194)  og  Interdiktet  (1198);  men  det  var 
paa  samme  Tid,  at  de  norske  Biskoper  opholdt  sig  i  Dan- 
mark og  søgte  Støtte  i  Erkebiskop  Absalons  Kreds,  hvortil 
Saxo  Grammaticus  hørte.  Saxos  Ord  er  altsaa  aabenbart 
en  Gjenlyd  af  Sverres  Fienders  Ord  og  gjentager  saaledes 
kun  det  samme,  som  Tunsbergborgerne  sagde,  med  den 
naturlige  Forklaring,  at  Sverre  løi  sig  Herkomst  til.  Man 
vil  finde  den  samme  Opfatning  baade  i  de  Breve,  som  fra 
Danmark  i  disse  Aar  gik  til  Paven,  og  i  Pave  Innocens  III's 
Breve  til  Erkebiskop  Erik  og  til  den  danske  og  den  svenske 
Konge.  Allerede  i  Erkebiskop  Eriks  Brev  af  1190  (for- 
fattet af  Abbed  Wilhelm  i  Ebelholt)  kaldes  Kong  Sverre 
„han,  som  pryder  sig  med  kongeligt  Navn  og  usurperet 
E-egjeringsmyndighed  (ille  qiii  de  regio  nomine  et  usurpata 
regni  plenitudine  ^^Zona^wr);  i  Abbed  Wilhelms  Brev  til  Paven 
(1195)  kaldes  han  ligefrem  „Tyran"  og  „ Apostat"  og  „ban- 
lyst  Prest".  Pave  Innocens  giver  en  fuld  Fortegnelse  over 
Sverres  Forbry deiser :  1)  „Han  er  en  Helligbryder  og 
Apostat,  som  har  bemægtiget  sig  Norges  Rige  ved  Blods- 
udgydelse  og  Voldsomhed,  idet  han  til  sin  Moders  Skam 
paastaar,  at  han  stammer  af  kongeligt  Blod."  2)  ,,I  den 
Grad  har  Sverres  tyranniske  Grusomhed  og  afskyelige 
Voldsomhed  vundet  Overhaand  over  Eder  og  hele  Norges 
Rige,  at  han  baade  har  vundet  Riget  uden  at  være  valgt 
af  Høvdingerne,  efter  hvad  vi  har  hørt,  heller  ikke  paa 
Grund  af  sin  Herkomst,  og  at  han,  som,  efter  hvad  der 
siges,  selv  fordum  har  udøvet  kirkeligt  Embede,  raser 
mod  Kirkens  Mænd."  En  Gjentagelse  heraf  findes  ogsaa 
i  Pavens  Brev  af  1204  om,  at  Sverre  „havde  med  Vold 
usurperet  Norges  Rige,  ved  hvem  Forvirring  og  almindelig 


168 


DE.  GUSTAV  STORM. 


Uro  truede  hele  Landet,  saa  at  mange  af  de  bedste  var 
drevet  i  Landflygtighed  og  en  umaadelig  Mængde  var 
faldne".  Men  i  Mellemtiden  havde  det  hændt,  at  Sverre 
selv  var  død  og  hans  Søn  Haakon  havde  forsonet  sig  med 
Biskoperne,  som  havde  underkastet  sig  ham  og  derved  er- 
kjendte  Sverres  Arveret  og  kongelige  Herkomst.  Oppo- 
sitionen  herimod  havde  altsaa  kun  været  et  Paaskud  eller 
(om  man  vil)  et  Argument  mod  Sverre,  som  kunde  be- 
nyttes under  Striden,  men  som  man  lod  falde,  naar 
Biskoperne  fik  sin  Vilje;  derfor  beretter  ogsaa  Paven  éfter 
Meddelelse  fra  Norge,  at  „ Sønnen  fulgte  efter  sin  Fader 
i  Regjeringen,  ikke  i  Forsæt,  thi  han  kaldte  tilbage  dem, 
som  af  den  Grund  var  landflygtige,  han  elsker  og  hædrer 
Kirkerne  og  Kirkens  Mænd,  og  han  styrer  Landet  og 
Folket  i  fuld  Fred  og  Ro".  Ogsaa  Paven  gaar  ind  paa 
at  løse  Kongen  og  Birkebeinerne  fra  Ban  og  Interdikt 
og  erkjender  altsaa  derved  indirekte  Sverres  kongelige 
Ret ;  han  maa  ansees  for  derved  at  have  tilbagekaldt  sine 
tidligere  Udtalelser  ora,  at  Sverre  havde  løiet  sig  kongelig 
Byrd  til. 

Allerede  Anders  Vedel,  som  kjendte  Sverres  Saga  (i 
Uddrag),  har  rigtigt  dømt  om  Saxos  Opfatning  af  Sverre, 
naar  han  i  Oversættelsen  (Udg.  1575)  indskyder  disse  Ord: 
„Men  at  Saxo  dømer  icke  ret  om  Kong  Suere,  detskeer 
for  tuende  Aarsager  skyld:  Den  ene,  at  Kong  Valdemar 
holt  met  Magnus  Erlingssøn  sin  Frende.  Den  anden  at 
Saxo  døde  førend  hand  forfarede  ret  vdi  grund  hvad 
endelig  udgang  denne  Feide  fick."  Vedel  burde  have 
sagt  ,.skrev"  istf.  „døde",  thi  hans  Mening  er  jo  aaben- 
bart,  at  Saxos  Ord  er  Udtryk  af  en  Tidsstemning  fra 
Slutningen  af  1190-Aarene  under  Fiendskabet  mod  Kong 
Sverre. 


KONG  SVERRES  FÆDRENE  HERKOMST. 


16» 


3.  Hvis  man  vilde  søge  at  komme  til  en  mere  sikker 
Opfatning  af  dette  Spørgsmaal,  maa  man  opspore  andre^ 
Kilder,  uafhængige  af  Stillingen  i  Norge.  Det  træffer 
sig  nu  saa  heldigt,  at  man  i  England  har  bevaret  tr& 
forskjellige  Beretninger  om  Kong  Sverre,  alle  i  samtidige 
Skrifter. 

Den  ældste  af  disse  Beretninger  findes  i  den  saa~ 
kaldte  Henrik  den  2dens  Historie  af  „Benedict  af  Peter- 
borough", et  Navn,  som  stammer  fra,  at  Abbed  Benedict  af 
Peterborough  har  afskrevet  eller  ladet  afskrive  dens  ældste 
Del  (1169—77).  Værket  heder  egentlig  „Gesta  Henrici 
secundi"  og  begynder  ved  Nytaar  1170  (d.  e.  Juledag 
1169)  og  er  iallefald  fra  1171  skrevet  samtidig  med  Be- 
givenhederne;  det  fortsættes  ligetil  April  1192,  dog  saa- 
ledes  at  Kong  Richards  Bedrifter  i  Palæstina  ikke  føres 
længere  frem  end  til  Januar  1192,  —  et  tydeligt  Vidnes- 
byrd  om,  at  Forfatteren  skrev  hjemme  i  England  og  skil- 
drede Korstogsbegivenhederne  efter  Rapporter.  Værket 
er  helt  igjennem  bygget  paa  de  samme  Principer  og  er 
skrevet  i  samme  Sprog  og  Stil.  Det  er  helt  igjennem 
politisk  Historie  med  den  engelske  Konge  og  Regjering 
som  Midtpunkt.  Forfatteren  maa  i  Kong  Henriks  Tid 
have  hørt  til  Kongens  Følge  og  have  fulgt  ham  paa  hans 
Reiser;  han  skildrer  Kongens  Handlinger,  Reiser  og  for- 
skjellige Opholdssteder,  meddeler  Udnævnelser,  gjør  Dddrag 
af  den  kgl.  Correspondance  eller  meddeler  fuldstændigt 
baade  ind-  og  udgaaende  Breve  samt  gjengiver  indgaaende 
Rapporter.  Det  er  aabenbart,  at  Forfatteren  er  en  kon- 
gelig Klerk,  ansat  i  det  kongelige  Kancelli^  I  dette 
Værk  findes  pludselig  ved  Aar  1180  og,  som  man  ser^ 
skrevet  i  dette  Aar    en    Oversigt  over  Tronstridighederne 


^   Stubbs'8  Fortale  til  hans  Udgave  af  Benedict  of  Peterborough 


170 


DR.  GUSTAV  STORM. 


i  Norge  (1130 — 80),  sora  ender  med,  at  Erkebiskop  Øistein 
iiygtede  fra  Bergen  til  England,  og  altsaa  paa  en  eller 
anden  Maade  stammer  fra  denne.  Man  ser  af  Sammen- 
hængen  hos  „Benedict-^,  at  Indberetningen  om  Norge  og 
-Øistein  er  kommet  til  Kong  Henrik,  medens  han  opholdt  sig 
i  Normandi  Høsten  1180,  og  at  Kongen  kom  27.  Juli 
1181  tilbage  til  England,  hvor  da  Erkebiskopen  (det  vides 
andenstedsfra)  fik  Audiens  hos  Kongen;  denne  gav  ham 
Underhold  i  et  halvt  Aars  Tid  i  Klostret  Edmundbury, 
men  indlod  sig  iøvrigt  ikke  paa  at  blande  sig  i  Norges 
indre  Forhold;  Kongen  drog  3.  Marts  1182  tilbage  til 
Erankrig,  hvor  han  blev  til  1184,  og  Erkebiskopen  drog 
tilbage  til  Norge  Vaaren  1183.  Optegnelsen  er  ikke  gjort 
•efter  Erkebiskopens  mundtlige  Meddelelser  til  Kongen, 
Ihi  den  stanser  med  Midsommer  1180,  og  Erkebiskopen 
traf  ikke  Kongen  før  efter  Midsommer  1181.  Den  er 
tydeligvis  Uddrag  eller  Gjengivelse  af  et  Brev;  det  kan 
«ees  dels  af  det  ligefremme  Udtryk  „det  læses",  dels  af 
Feil,  sora  ikke  kan  være  andet  end  Læsefeil.  Den  er 
altsaa,  som  saa  mange  andre  Dokumenter  i  dette  Værk, 
en  ligefrem  Rapport  fra  det  Sted,  hvor  Erkebiskopen 
landede,  og  da  den  er  saa  mærkværdig  nøiagtig,  og  især 
■da  den  omhandler  samtidige  Begivenheder  i  Norge,  som 
ingen  Englænder  kunde  kjende,  maa  det  ansees  for  givet, 
at  Rapporten  gjengiver  ligefrem  Erkebiskopens  skrifthge 
Beretning,  dog  maaske  i  Uddrag.  Jeg  anser  det  rigtigst 
at  meddele  den  hele  i  Oversættelse : 

„I  dette  Aar  vakte  en  Prest,  ved  Navn  Sverre 
(Sverus),  Krig  iraod  Kong  Magnus  i  Norge  og  seirede 
over  ham.  Men  dette  var  Grunden  til  den  Strid,  som 
faan  førte  imod  den  nævnte  Kong  Magnus  om  Norges  Rige. 

Sigurd  og  Magnus  var  Brødre.  Sigurd  var  Konge 
i  Norge,  men  hans  Broder  Magnus  seilede  over  til  Irland 


KONG  SVERRES  FÆDRENE  HERKOMST. 


171 


Og  vandt  en  stor  Del  af  dette  Land  i  Krig.  Han  avlede 
Harald  og  blev  lidt  senere  dræbt  af  Irerne.  Men  denne 
Harald  drog  efter  sin  Faders  Død  til  Norge  til  sin  Far- 
broder  Sigurd  og  bad  ham  om  en  Del  af  Riget.  Og  da 
■det  blev  bevist  Sigurd,  at  Harald  var  hans  Broder  Mag- 
nus's  Søn,  gav  han  ham  den  Del  af  Riget,  som  med  Rette 
tilkom  hans  Fader.  Men  Sigurd  avlede  en  Søn,  som  han 
kaldte  Magnus,  og  en  Datter,  som  han  kaldte  Kristina, 
og  som  han  selv  giftede  med  Jarlen  Erling;  men  Erling 
avlede  med  hende  en  Søn,  som  han  kaldte  Magnus. 

Men  da  Sigurd  var  død,  fulgte  hans  Søn  Magnus 
ham  i  Regjeringen  i.  Og  da  der  lidt  senere  opstod  en 
haard  Strid  mellem  Harald  og  ham,  lod  den  nævnte 
Harald  ham  blinde  og  gilde  og  lod  Biskop  Reginald 
hænge  i  Bergen^.  Den  blindede  Magnus  blev  gjort  til 
Munk,  og  Harald  vandt  hele  Norges  Rige;  han  avlede  4 
Sønner,  nemlig  Inge,  som  var  ægtefødt,  og  Sigurd  og  Øi- 
stein og  Magnus,  hvilke  tre  var  uægte  og  fødte  af  for- 
skjellige Mødre. 

Imidlertid  dræbte  en  vis  Klerk,  ved  Navn  Sigurd, 
Harald  ved  et  natligt  Overfald,  og  efter  hans  Død  tog 
han  sin  Slægtning  den  før  nævnte  Magnus  ud  af  Klostret, 
idet  han  vilde  indsætte  ham  igjen  som  Konge.  Men 
under  Krigen  mod  Haralds  Sønner  faldt  han  i  Kampen, 
og  ligesaa  den  Magnus,  som  havde  været  Munk.  Efter 
disses  Død  herskede  Inge  og  Sigurd  og  Øistein,  idet  deres 
Broder  Magnus  tidligere  var  død.     Sigurd  avlede  Haakon 


Her  staar  urigtigt  „defuncto  igitur  Rerlingo^  Magnus  filius  suus 
successit  ei  in  comitatum'^ ;  men  det  sees  af  Sammenhængen,  at 
det  maa  rettes  til  Siwardo  og  regnum\  senere  optræder  ogsaa 
Erling  som  levende. 

Der  staar  Reginaldum  Bergensem,  vistnok  kun  feilagtig  Opløs- 
ning  for  Ber  gis. 


172 


DR.  GUSTAV  STOBM. 


Og  Sigurd  og  Sverre,  som  alle  var  uægte  og  fødte  af  for- 
skjellige Mødre,  men  Øistein  avlede  Øistein,  som  var  ægte. 
Men  Inge  dræbte  sine  Brødre  Sigurd  og  Øistein,  og  efler 
deres  Død  dræbte  Haakon  Inge  og  blev  Konge  i  hele 
Landet;  derover  blev  Rigets  Stormænd  krænkede  og  hævede 
til  Konge  Magnus,  Søn  af  Erling  og  den  før  nævnte 
Kristina.  Da  de  ikke  formaaede  at  holde  Kampen  op 
imod  Haakon,  veg  de  til  Danmark;  men  der  samlede  de 
i  kort  Tid  Kræfter  og  vendte  tilbage  til  Norge.  Og  efter 
at  der  havde  staaet  en  Kamp  mellem  dem  og  Haakon 
ved  Tunsberg  1,  hvis  Skibe  og  Vaaben  de  vandt,  drev  de 
ham  bort  derfra,  og  i  den  følgende  Sommer  fulgte  de 
efter  ham.  Og  da  de  havde  et  Søslag  paa  et  Sted,  som 
heder  Veø,  blev  Haakon  dræbt,  og  Magnus  Erlingssøn 
vandt  hele  Riget.  Mod  ham  reiste  Haakons  Broder 
Sigurd  sig;  men  efter  at  der  var  holdt  et  Slag  mellem 
dem,  blev  Sigurd,  Haakons  Broder,  dræbt.  Og  Magnus 
blev  salvet  til  Konge  i  sin  Regjerings  2det  Aar  og  sin 
Alders  femte  Aar  —  før  hans  Kroning  læses  •.  der  ikke 
at  have  været  nogen  anden  kronet  til  Konge  i  Norge  — 
nemlig  da  i  Pave  Alexander  III's  'Pavedømmes  4de  Aar 
Mag.  Stephanus  fra  Orvieto  var  sendt  did  som  Legat. 
Da  denne  Magnus  feirede  Julefesten  i  Tunsberg,  kom 
Øistein,  den  før  nævnte  Øisteins  Søn,  over  ham  med  en 
væbnet  og  krigersk  Skare,  idet  han  haabede  at  dræbe 
Kongen  blandt  Gjæsterne.  Men  Kongen  gik  selv  rustet 
ud  imod  ham  og  dræbte  ham  med  400  Mænd.  Men  de^ 
som  undkom  derfra,  nenilig  1100  krigerske  Mænd,  sluttede 
sig  til  den  før  nævnte  Prest  Sverre  Sigurdssøn.  Denne 
Sverre  samlede  en  stor  Hær,  og  i  den  anden  Nat^    efter 


^   I  Texten  her  og  nedenfor  Tunéberga, 

^  In  sequenti  node  er  Feil  for  in  secunda  nocte^  thi  Overfaldet  skede 
Natten  efter  18de,  ikke  efter  17de  Juni. 


KONG  SVERKB5  FÆDRENE  HERKOMST. 


17a 


St.  Botolvs  Dag  trængte  han  hemmelig  ind  i  Staden  Nidaros^ 
hvor  Kong  Magnus  holdt  til  med  sin  Fader  Erling  Jarl 
og  de  andre  Stormænd.  Og  den  nævnte  Sverre  Prest 
faldt  over  dem  og  dræbte  mange  af  de  mægtigste  og  for- 
nemste. Dræbt  blev  saaledes  der  Erling  Jarl,  Kongens^ 
Fader,  og  Jon  af  Randeberg,  som  havde  ægtet  Kongens 
Søster,  og  Sigurd  Nikolassøn^  og  mange  andre.  Men 
Kongen  forlod  Staden  og  fiygtede  med  faa  af  sine  Mænd^ 
Men  det  følgende  Aar  samlede  Kong  Magnus  en  stor 
Hær  og  overfaldt  den  førnævnte  Sverre  nær  ved  Staden 
Nidaros.  Og  i  den  første  Kamp  dræbte  han  mange  af 
sine  Fiender;  men  endelig  blev  —  efter  Guds  skjulte 
Baad  —  mange  og  de  bedste  af  hans  Venner  dræbte^  og 
han  selv  undkom  med  faa  Mænd.  Sverre  Prest  fulgte 
selv  efter  ham  lige  til  Bergen,  og  Kongen  flygtede  derfra 
og  overlod  ham  Staden.  Og  samme  Aar,  nemlig  1180^ 
forlod  Erkebiskop  Øistein  af  Nidaros,  som  aldeles  ikke 
vilde  underkaste  sig  Sverre  Prest,  sit  Erkebiskopssæde 
og  kom  til  England  og  udtalte  Bansættelsesdom  imod 
Sverre  Prest." 

Naar  undtages  Broderskabet  mellem  Sigurd  (Jorsal- 
fare)  og  hans  Fader  Magnus  (Barfod),  hvilket  dog  ikke 
behøver  at  skyldes  Erkebiskopen  selv,  men  kan  være  en 
Forvirring  i  Afskriften  —  gives  her  en  mærkelig  korrekt, 
omend  schematisk  Oversigt  over  de  norske  Konger,  deres^ 
Familieforhold  og  deres  Thronstridigheder  i  Tiden  1130 — 
1180.  Fremstillingen  er  idethele  objektiv,  hvad  enten 
dette  skyldes  Erkebiskopen  eller  Referenten,  men  man 
iagttager  dog  Forf.s  Interesse  i  Striden  mellem  Magnus 
og  Sverre  ved,  at  han   lader   Sverre  allerede  fra  først  af 


^   et  Siwardus  Nicolai  findes  kun  i  Hovedens  Afskrift,  men  stam- 
mer fra  -Benedikt". 


174 


DR.  GUSTAV  STORM, 


have  en  Hær  paa  1100  Mand,  og  ved  atMagnus's  Nederlag 
undskyldes  med  „Guds  skjulte  Raad".  Saameget  mærke- 
ligere  er  det,  at  Erkebiskopen  udtrykkelig  betegner  Sverre 
som  Kong  Sigurds  uægte  Søn.  Erkebiskopen,  som 
-dog  var  Kong  Sverres  vigtigste,  ialfald  aandelig  største 
Fiende,  har  altsaa  havt  Kundskab  om  hans  kongelige 
Herkomst  og  erkjendt  denne,  —  et  mægtigt  Vidnesbyrd 
for  Sandheden  af  Sagaens  Fremstilling.  Naar  dette  sees 
i  Forbindelse  med,  at  Erkebiskopen  excommunicerede 
Sverre  (en  Handling,  som  ikke  nævnes  i  Sagaen,  men 
selvfølgelig  er  historisk),  vil  det  sees,  at  Erkebiskopen  har 
optraadt  saaledes,  ikke  fordi  han  tvilede  om  Sverres  Byrd, 
men  fordi  denne  kjæmpede  imod  den  af  Kirken  regulerede 
Successionsorden.  I  Loven  af  1164  stod  der  jo,  at  „hver 
den,  som  lader  sig  tåge  til  Konge  paa  anden  Maade, 
han  og  hver  den,  som  ham  følger,  har  forlist  Gods  og 
Fred  og  være  i  Guds  og  alle  hellige  Mænds,  Pa- 
vens og  Erkebiskopens  og  alle  Lydbiskopers 
Ban",  og  Erkebiskopen  handlede  jo  kun  efter  den  af 
ham  selv  redigerede  Lov,  naar  han  slyngede  Banstraalen 
mod  Sverre;  han  havde  netop  ikke  ladet  sig  tåge  til 
Konge  af  et  Rigsrnøde,  hvor  Erkebiskopen  og  Biskopperne 
havde  første  Stemme,  men  af  Bønderne  paa  Ørething 
efter  den  „garale  Landslov". 

4.  „Henrik  d.  2dens  Historie"  er  helt  igjennem  op- 
taget  i  et  Værk,  som  er  en  fuldstændig  Englandshistorie 
indtil  1201.  Dennes  Forfatter,  Mag.  Robert  de  Hoveden, 
var  ligesom  sin  Forgjænger  kongelig  Klerk  —  han  nævnes 
som  saadan  i  1174  og  1189  — ,  men  han  anta  ges  at  have 
forladt  Hoffet,  da  William  Longchamp  blev  Rigsforstander 
under  Richards  Korstog  (1190),  og  siden  at  have  levet  i 
Howden  (nær  Ouses  Munding  i  det  sydlige  Yorkshire), 
hvor  ialfald  store  Dele  af  hans  Værk  er   udførte.      Den 


KONG  SVERRES  PÆDRENE  HERKOMST. 


nb' 


bestaar  efter  Stubbs  af  fire  Dele,  de  tre  Ildskrifter  af 
ældre  Arbeider  og  det  fjerde  selvstændigt.  Første  Del 
(til  1148)  og  2den  Del  (til  1169)  vedkommer  os  ikke; 
men  3die  Del  er  en  Tidskrift  eller  Bearbeidelse  af  „Bene- 
dikt"  fra  Julen  1169  til  April  1192.  Hoveden  forkorter 
undertiden  sin  Forgjænger  ved  at  udelade  Detaljer,  men 
gjør  ogsaa  undertiden  Tillæg,  især  af  Dokumenter,  som 
Forgjængeren  ikke  har  kjendt,  navnlig  om  Forhold  i  York- 
shire;  Forandringerne  er  ofte  uheldige,  idet  de  beror  paa 
Misforstaaelser,  eller  ogsaa  er  Stilrettelser.  4de  Del  er 
Hovedens  egen  Skildring  af  Begivenhederne  fra  1192  til 
August  1201.  Han  har  be  varet  mange  offentlige  Skri- 
velser og  har  god  Kundskab  om  engelske  Begivenheder, 
men  er  dog  ikke  saa  nøiagtig  som  sin  Forgjænger  og  har 
ikke  saa  god  Oversigt  over  de  politiske  Forhold,  fordi 
han  ikke  er  knyttet  til  Kongens  Person  eller  Regjeringen, 
men  skriver  fra  Northumberland.  Fra  1192  har  han  ud- 
ført  sit  Arbeide  Aar  for  Aar,  uden  at  foretage  senere 
Eettelser,  og  er  saaledes  fuldt  samtidig. 

Hovedens  Uddrag  af  „Benedikt"  ved  Aar  1180  gjen- 
giver  Ord  for  Ord  sin  Kilde  med  uvæsentlige  Rettelser; 
han  indfører  i  „Benedikt"  for  Sverre  Tilnavnet  „Birkebain", 
hvilket  som  bekjendt  ikke  er  hans  Tilnavn^  men  hans 
Partis  Navn.  Ved  Aar  1194  har  han  følgende  Beretning 
om  Begivenhederne  i  Norge : 

„I  dette  Aar  lod  Sverre,  Norges  Fyrste,  sig  krone 
til  Konge  i  Norge  mod  Pavens  Forbud.  Da  Erkebiskop 
„Eustachius"  af  Nidaros  hørte  herom,  vilde  han  heller 
gaa  i  Landflygtighed  end  deltage  i  denne  Kroning;  han 
gik  bort,  og  den  fornævnte  Sverre,  Søn  af  Sigurd,  forhen 
Konge  i  Norge,  bød,  at  alle  Norges  Biskoper  skulde  komme 
sammen  til  Bergen  paa  Apostlerne  Peters  og  Paulus'» 
Dag  for  at  krone   ham.      Blandt   dem   var   en   Biskop   i 


^  *"  DR.  GUSTAV  STORM, 


Viken,  ved  Navn  Nikolaus.  Han  sagde,  at  han  paa 
Orund  af  sin  Erkebiskops  Fravær  ikke  vilde  deltage  i 
Kroningen ;  da  Sverre  hørte  derom,  lod  han  denne  Biskop 
gribe  og  binde  til  et  Skjær  i  Havet,  saa  at  Havets  Bølger 
næsten  trængte  ind  i  hans  Mund.  Saaledes  skræmt,  gav 
denne  Biskop  Samtykke  til  Sverre  Birkebains  Vilje  og 
salvede  og  kronede  ham  til  Konge  i  Bergen  paa  Apost- 
lerne  Peters  og  Paulus^s  Dag,  idet  Biskoperne  Martin  af 
Bergen,  Eirik  af  Stavanger,  Thore  af  Borgund  og  Absalon 
var  tilstede  og  bifaldt  det.  Da  paa  samme  Dag  denne 
Sverre,  Konge  og  Prest,  holdt  Maaltid  paa  kongelig  Vis 
med  Biskoper  og  Stormænd,  lod  han  hugge  Hovedet  af 
Sigurd,  Søn  af  Norges  Konge  „Adestan",og  lod  det  bære 
frem  for  sig  og  sine  Gjester. 

Men  det  maa  noteres,  at  denne  Sverre  Birkebain 
har  i  15  Søslag  overvundet  15  Konger  og  dræbt  dem  med 
hele  deres  Eølge,  inden  han  havde  kunnet  opnaa  Rigets 
Krone,  og  deres  Navne  er  disse:  Kong  Magnus,  Kong 
Borgher,  Kong  Sigurd,  Kong  Orde,  Kong  Guthorm,  Kong 
Johannes  Kuvelung,  Kong  Belue,  Kong  Zether  og  sex 
andre,  og  hin  Sigurd  Adestans  Søn.  Men  man  maa  vide, 
at  det  er  Norges  Riges  Sædvane  lige  til  denne  Dag,  at 
enhver,  som  vides  at  være  Søn  af  en  norsk  Konge,  lad 
være,  at  han  er  uægte  eller  født  af  en  Trælkvinde,  hævder 
sig  ligesaa  stor  Ret  til  Norges  Rige  som  den  Kongesøn, 
som  er  avlet  i  Ægteskab  eller  født  af  en  fri  Kvinde. 
Derfor  bliver  der  uafladelig  Kampe  mellem  dem,  indtil  en 
af  dem  beseires  eller  dræbes." 

Denne  Beretning  er,  som  det  vil  sees,  ikke  en  første* 
haands  Kilde.  Den  har  inden  Nedskrivningen  faaet  flere 
Feil,  især  i  Navne,  f.  Ex.  Eustachius  for  Erik,  som  istedet 
er  optaget  som  Navn  paa  Stavangerbiskopen  Nial,  Thore 
af  Hamar  kaldes  Biskop  af  Borgund  (!),   og   Absalon   er 


KONG  SVERRES  FÆDRENE  HERKOMST. 


177 


optaget  blandt  de  norske  Biskoper;  at*  Sverres  Modstan- 
deres  Navne  kan  saaledes  kun  Magnus  (f  1184),  Sigurd 
{f  1189),  Jon  Kuvlung  (f  1188)  og  Sigurd  Magnussøn 
(f  1194)  gjenkjendes,  medens  de  andre  nærmest  synes 
tildigtede.  Men  baade  den  historiske  Oversigt  og  den 
annalistiske  Beretning  fra  1194  er  dog  i  sine  Hovedtræk 
rigtige.  Først  maa  ihærkes  den  fiendtlige  Tone  mod 
Sverre,  hvis  Grusomhed  mod.  Biskop  Nikolaus  og  Gru- 
somhed  mod  den  fangne  Kronprætendent  er  i  lige  Grad 
usande.  Denne  Beretning  stammer  altsaa  aabenbart  fra 
Modpartiet,  de  norske  Biskoper  og  deres  Tilhængere,  d. 
«.  Levningerne  af  Kong  Magnus's  eller  hans  Sønners 
Parti.  Men  ikke  desto  mindre  kalder  Beretteren  dog 
Sverre  udtrykkelig  „Søn  af  Sigurd,  fordum  Norges  Konge" 
og  stiller  ham  ganske  paa  lige  Fod  med  de  andre  Kron- 
prætendenter,  idet  ægte  og  uægte  Kongesønner  ansees  for 
at  have  lige  Ret.  De  Kredse  i  Norge,  fra  hvem  denne 
Beretning  stammede,  har  altsaa  ved  1194  ikke  opstillet 
nogen  Paastand  om,  at  Sverre  var  en  Bedrager;  de  har 
kjæmpet  imod  ham  paa  samme  Grundlag,  som  han  selv 
hævdede,  at  alle  Kongesønner  var  berettigede  til  Riget,  saa 
at  kun  Resultatet  (Seiren)  gav  Besiddelsen. 

5.  Fra  endnu  senere  Tid  stammer  Efterretningerne 
om  Kong  Sverre  hos  Wilhelm  Parvus,  Kannik  i  New- 
burgh  Augustiner-Kloster  nær  York  (North-Riding),  som 
skrev  sit  Værk  „Historia  Rerum  Anglicarum"  i  Aarene 
1196 — 98;  Værket  forblev  ufuldendt,  vistnok  paa  Grund 
af  Forfatterens  Død  i  1198  og  er  bevaret  bl.  a.  i  et 
Haandskrift,  som  kun  er  faa  Aar  yngre.  Forfatteren  er 
ikke  bare  Annalist  som  hans  Forgjængere,  men  en  Histo- 
riker, som  lægger  an  paa  at  komponere  efter  Sam- 
menhæng  og  at  skildre  med  historisk  Kunst  og  aandrige 
Beraærkninger ;  han   anvender   ogsaa   Kritik   og    søger   at 


178 


DR.  GUSTAV  STORM. 


være  upartisk.  For  den  ældre  Tid  benytter  han  skriftlige 
Kilder  (Henrik  af  Huntingdon  o.  fl.),  men  for  sin  Samtid 
gjengiver  han  for  det  meste  mundtlige  Beretninger,  især 
fra  Yorkshire,  hvor  han  hørte  hjemme,  og  hvor  han  vist- 
nok  har  tilbragt  den  største  Del  af  sit  Liv.  I  den  tredie 
Bog  af  sit  Skrift,  lige  efter  Fortællingen  om  Erkebiskop 
Rogers  af  Yorks  Død  1181  og  forud  for  Kapitlet  om 
den  unge  Kong  Henriks  Død  i  1183,  indskyder  han  et 
Kapitel  om  Kong  Sverres  Historie  (De  Swero  Norwegiæ 
tyranno).     Det  lyder  i  Oversættelse  saaledes: 

„Det  var  ved  de  samme  Tider,  at  hin  berygtede 
Sverre  Prest,  som  har  Tilnavnet  Birkebain,  rev  til  sig 
Tyranniet  i  den  Del  af  Germania  (Nordeuropa),  som 
kaldes  Norvegia,  og  efter  at  have  raset  i  ikke  kort  Tid 
under  Navn  af  Tyran,  opnaaede  han  endelig  Kongedømmet 
ligesom  paa  lovlig  Vis  ved  at  fælde  Kongen  i  det  Land: 
han  skal  maaske  efter  Guds  Dom  faa  en  lignende  Ud- 
gang  som  andre  Konger  i  det  samme  Land.  Thi  som 
det  siges,  er,  fra  100  Aar  tilbage  og  mere  end  det,  da 
Kongernes  Afkom  har  været  talrig,  ingen  Konge  der  død 
af  Alderdom  eller  Sygdom,  men  alle  har  gaaet  under  ved 
Sværd,  idet  de  efterlod  Magten  over  Riget  til  sine  Dr  abs- 
mænd  ligesom  til  lovlige  Etterfølgere :  saa  at  nemlig  alle, 
som  vides  at  have  hersket  der  i  saa  lang  Tid,  synes  at 
se  hen  til  det,  som  er  skrevet:  Du  har  ihjelslaaet,  og 
Du  har  tilmed  tåget  en  Eiendom^.  Mod  denne  sørgelige 
Ulykke,  som  ved  den  lange  Sædvane  ligesom  opnaaede  Lovs 
Kraft,  vilde  hint  Lands  Stormænd,  lidt  forud  for  den  nævnte 
Prests  Tyranni,  bringe  i  from  Iver  Lægedom  og  besluttede  at 
salve  den  nye  Konge  høitideligt  med  mystisk  Salvelse  og 
krone  ham,  for  at  ingen  for  Fremtiden  skulde  reise  Haanden 


1  Kong.  21,  19. 


KONG  SVERRES  FÆDRENB  HERKOMST. 


17^ 


mod  Herrens  Salvede.  Thi  til  den  Tid  var  ingen  nogen-^ 
sinde  i  hint  Folk  indviet  med  religiøse  Oeremonier  til 
Fyrste,  men  enhver,  som  med  Vold  dræbte  en  Konge,, 
iførte  sig  med  det  samme  den  kongelige  Person  og  Magt,. 
idet  han  efter  den  gamle  Sædvanes  Lov  ogsaa  skulde  efter 
kort  Tid  overgive  samme  Skjæbne  til  sin  Drabsmand. 
Dette  har  mange  sandelig  troet  skede  paa  Grund  af  en 
vis  kristelig  Enfoldighed,  fordi  ingen  af  de  forrige  Konger 
havde  fortjent  at  indvies  ved  den  høitidelige  Salvning.  Da 
saaledes  Haakon  var  dræbt,  som  havde  fulgt  efter  den  af 
ham  dræbte  Inge,  og  den  kongelige  Efterfølge  syntes  at 
tilkomme  en  Dreng  ved  Navn  Magnus,  samme  Inges^ 
Neveu,  lod  Rigets  vise  og  fornemme  Mænd  efter  fælles 
Beslutning  denne  Dreng  høitidelig  indvies  til  Herrens 
Salvede  og  prydes  med  Diademet.  Ved  denne  Handling 
troede  de  at  stadfæste  Kongen  og  at  afskaflfe  den  gamle 
Sædvanes  Vanære.  Men  da  denne  Magnus  allerede  var 
bleven  voxen  og  havde  hersket  i  nogle  Aar  med  megen 
Kraft  og  Lykke  og  alle  allerede  troede,  at  man  havde 
tåget  tilstrækkelige  Forholdsregler  mod  oprørske  Urolige 
heder,  ophidsede  Djævelens  Avind,  for  at  forstyrre  den 
kristelige  Almues  Ro,  den  nævnte  Prest  som  sit  eget 
Redskab.  Da  han  længe  havde  gjort  Tjeneste  i  det  hel- 
lige Embede,  som  han  havde  modtaget  i  Kirken,  begyndte 
den  forvovne  og  listige  Mand  i  stor  Selvtillid  at  stræbe 
efter  Kongedømmet.  Han  streifede  snart  gjennem  det 
hele  Land,  og  for  hurtigt  at  føre  til  Handling  den  fattede 
Plan  samlede  han  med  List  en  kraftig  Skare  af  dristige 
og  slette  Mænd,  som  han  lokkede  ved  Haab  om  Bytte, 
og  idet  han  brugte  uveisomme  Ødemarker  som  sit  Værn, 
foruroligede  han  Kongen  ved  hyppige  Overfald.  Og  da 
Kongen  forfulgte  ham  med  fylket  Hær,  flygtede  han  paa 
Skrømt,  men  stansede  i  nogle  ham  kjendte  Snevringer,  og 

Hist.  Tidflskr.     4  Række.    2  Bind,  13 


180 


DU.  GUSTAV  STORM. 


■der  omringede  han  de  kongelige  Tropper,  som  ulykkelig- 
vis var  hindrede  ved  de  samme  Snevringer,  og  tilføiede 
•dem  et  saadant  Nederlag,  at  Kongen  selv  maatte  skjule 
«ig  blandt  de  faldnes  Lig  og  med  Nød  og  neppe  undkora, 
efterat  Fienden  var  draget  bort.  Stolt  over  denne  Seier, 
og  da  hans  Skarer  stadig  voxte,  skaflFede  han  sig  ogsaa 
en  Plaade,  ved  hvis  Hjælp  han  herjede  i  flere  Landskaber 
inden  Riget.  Men  Kongen  samlede  igjen  sine  Mænd  og 
drog  med  en  velrustet  Flaade  imod  Fienden.  Da  hin 
mærkede  det,  anstillede  han  sig  ogsaa  denne  Gang,  som 
om  han  flygtede,  og  tråk  sig  ud  i  det  store  Hav.  Da 
Kongen  fik  høre  det,  troede  han,  at  Røveren  virkelig  flyg- 
tede, og  tråk  sig  med  Flaaden  ind  i  en  Havn.  Men  da 
Hæren,  i  Glæde  over  Fiendens  Fordrivelse,  i  fordærvelig 
Tryghed  overgav  sig  til  Festglæden,  drog  hin  forbandede 
Prest  den  følgende  Nat  med  sine  Mænd  ind  i  Havnen, 
angreb  de  drukne  og  søvnige  og  ødelagde  med  ringe  Møie 
næsten  hele  Hæren  tilligemed  Kongens  Fader  og  andre 
Stormænd.  Men  medens  de  andre  faldt,  undslap  Kon- 
gen og  holdt  sig,  som  det  siges,  skjult  i  nogle  Dage 
i  et  nærliggende  Jomfrukloster,  hvorfra  han  ved  Guds 
Hjælp  undkom,  medens  Fienderne  forgjæves  søgte  efter 
ham.  Modig  ved  dette  Fiendens  Uheld  og  Nederlag,  drog 
nu  Tyrannen,  ligesaa  grusom  som  overmodig,  rundt  over- 
alt som  i  Triumf,  idet  han  viste  sig  som  en  umild  Herre  mod 
de  ynkeligt  undertrykte  Bønder.  Men  da  Kongen  kom 
ud  i  Lyset  fra  sit  Skjul  og  atter  viste  sig  for  sine  Venner, 
begyndte  han  snart  at  samle  nye  Kræfter,  at  trække 
Hjælpetropper  til  fra  alle  Kanter  og  at  ruste  sig  med 
større  Varsomhed  mod  de  fiendtlige  Kneb,  og  endelig 
rykkede  han  med  en  stor  Hær  imod  sin  Fiende.  Da  hin 
erfarede  det  og  saa,  at  Ynglingen  paa  Grund  af  sine  for- 
rige   Nederlag   handlede   klogere   og   kyndigere   og  tillige 


KONG  SVERRES  FÆDRENE  HERKOMST. 


181 


var  overlegen  i  Skibenes  Tal  og  i  Stridskræfter,  tog  han 
sin  Tilflugt  til  Trolddom;  han  havde  nemlig  hos  sig  en 
Djævelens  Datter,  mægtig  i  Trolddom  og  med  Rette  at 
ligne  med  hin  Oldtidskvinde,  om  hvem  den  ædle  Digter 
synger: 

Hæc  se  carminibus  promittit  solvere  mentes, 
Quas  velit;  atque  aliis  diras  iramittere  curas; 
Sistere  aquam  fluviis,  et  sidera  vertere  retro; 
Nocturnosque  eiet  manes;  mugire  videbis 
Sub  pedibus  terram,  et  descendere  montibus  ornos.^ 

Som  det  fortælles,  spurgte  hun,  i  vidunderlig  Tillid 
til  sin  fordærvelige  Kunst,  sin  Ven  Tyrannen,  hvorledes 
han  ønskede,  at  hans  Fiender,  som  allerede  var  for  deres 
Øine,  skulde  omkomme.  Da  han  valgte  Drukning,  skede 
det  pludselig  ved  Hjælp  af  Djævelen  —  som  sandelig  ved  sin 
Englenaturs  Kraft  formaar  meget  over  Jordens  Elementer, 
naar  den  høiere  Magt  tillader  det,  —  at  det  rohge  Hav 
aabnede  sit  Gab  og  i  Fiendernes  Paasyn  slugte  en  større 
Del  af  den  kongelige  Flaade.  Ved  Synet  af  dette  sagde 
den  skjændige  Prest:  „Se  Venner,  hvor  kraftigt  Elemen- 
terne  kjæmper  for  os.  Se  nu  til,  at  ikke  de  undkommer, 
hvis  visse  Død  Havet  har  overladt  til  Eders  Tapperhed, 
saa  at  ikke  det  skal  synes  at  have  udført  alt."  Saaledes 
blev  Resten  af  den  kongelige  Hær,  skrækslagen  ved  sine 
Kameraters  pludselige  Undergang,  med  Lethed  undertrykt, 
og  Kongen  selv  omkom.  Da  han  var  borte,  gik  det  skræk- 
slagne  Rige  over  i  Tyrannens  Magt.  Han  afsvor  nu  den 
hellige  Orden,  modtog  til  Ægtefælle  Datter  af  Gøternes 
Konge,  og  vilde  lade  sig  høitidelig  krone  af  Erkebiskopen 


Virg.  Æneide  IV,  487—91  (om  Sibylla). 

13* 


182 


DR.  GUSTAV  STORM. 


i  hint  Land.  Men  da  denne  var  en  stor  Mand  og  hverken 
lod  sig  bøie  ved  Bønner  eller  Trusler  til  at  gyde  den 
hellige  Salve  over  det  forbandede  Hoved,  blev  han  af  ham 
drevet  ^d  af  Fædrelandet. 

Efter  nogle  Aar  reiste  sig  en  kraftig  Yngling  af  de 
forrige  Kongers  Æt,  ved  Navn  Johannes,  idet  mange 
samlede  sig  sammen  til  ham  og  styrkede  ham.  Da  denne 
havde  begyndt  heldigt,  saa  at  han  allerede  var  farlig  for 
selve  Tyrannen,  styrtede  han  sig  endelig  i  ungdommelig 
Iver  ubesindigt  i  Kamp  og  omkom  ulykkeligt  og  forhastet. 
Efter  ham  fremstod  en  anden  haabefuld  Yngling  af  kongeligt 
Blod,  støttet  af  en  talrig  Mængde.  Men  ogsaa  han  blev 
paa  selve  Palmesøndag  for  faa  Aar  siden  overvundet  af 
Tyrannen  i  et  blodigt  Slag  og  grundigt  udryddet  med  sine 
Hjælpere.  Saaledes  er  hin  Guds  Vredes  Svøbe,  efter  at 
have  overvundet  eller  udryddet  næsten  enhver  kongelig  Æt. 
ling  og  alle  indenlandske  Fiender,  bleven  stor  og  frygtelig 
og  opnaaede  endelig  ved  en  vis  Biskops  Haand,  som  var 
tvunget  til  dette  ved  Trusel  om  Døden,  at  faa  det  konge- 
lige Diadem  med  den  mystiske  Salvelse,  idet  han  nu  efter 
sine  mange  Held  var  ligesom  tryg  iraod  den  usikre  Dd- 
gang  af  det  saa  længe  heldige  Tyranni.  Men  Omskriften 
paa  hans  Segl  siges  at  have  været  saadan:  „ Kong  Sverre 
Magnus,  grum  som  Løven,  mild  som  Lammet" ;  thi  han 
øvede  Mildhed  mod  Undersaatterne  og  viste  Ærbødighed 
imod  Kirker  og  Klostre." 

Dette  Kapitel  omtaler  Slaget  i  Florevaag  (3.  April 
1194)  som  foregaaet  „for  faa  Aar  siden",  og  maa  saaledes 
være  skrevet  i  Tiden  1196 — 98;  og  skjønt  Kroningen  i 
Bergen  (29.  Juni  1194)  er  den  sidste  Begivenhed,  som 
nævnes,  anser  jeg  det  aabenbart,  at  Forf.  ogsaa  ved  noget 
om  Baglernes  Oprør,  siden  han  saa  trygt  kan  forudsige, 
at   Sverre  snart  efter   Guds   Dom    skal   faa   en   lignende 


KONG  SVERRES  FÆDRENE  HERKOMST. 


183 


Død  som  hans  Porgjængere.  Der  er  ogsaa  en  stor  For- 
skjel mellem  dennes  og  Roger  af  Hovedens  Opfatning  af 
Kongen.  Ifølge  Roger  er  Sverre  Kongeætling  og  saaledes 
berettiget  til  Kongedømmet,  selv  om  han  er  uægte  Søn; 
han  skildres  som  seirrig  og  grusom,  samt  oppositionel  mod 
Kirken;  men  ifølge  Wilhelm  er  han  en  ærgjerrig  Mand, 
som  kun  følger  sin  egen  Lyst  til  at  blive  Konge  og  der- 
ved bliver  „Djævelens  Redskab".  Medens  Magnus  her  er 
den  retmæssige  Konge  og  styrker  sin  Ret  ved  den  kirke- 
lige Salvning,  reiser  Sverre  sig  kun  med  Støtte  i  Røvere 
og  Ugjerningsmænd  eller  ved  Hjelp  af  Djævelen  og  af 
Trolddom;  der  nævnes  ikke  et  Ord  om  hans  Kongebyrd, 
medens  han  kjæmper  mod  Mænd  af  Kongeslægten  og  ved 
at  slaa  disse  ihjel  „næsten  ganske  udrydder  Kongeslægten", 
—  hvortil  han  altsaa  selv  ikke  hører.  Wilhelm  af  New- 
burgh  giver  en  idethele  rigtig,  om  end  overfladisk  Over- 
sigt  over  Hoved momenterne  i  Sverres  Historie:  hans 
Omstreifen  i  Ødemarkerne  i  det  første  Aar  (1177),  hans 
første  Seier  ved  Hirtabro  (1178),  hans  Flugt  tilsøs  og 
hans  Seier  i  Nidaros  (1179);  derpaa  efter  et  Sprang  af 
5  Aar  den  store  Søseier  i  Sognefjorden,  hvor  Magnus 
druknede  (1184).  Saa  følger  en  kort  Omtale  af  Sverres 
Ægteskab  med  den  svenske  Konges  Datter  (1185)  og 
Striden  med  Erkebiskop  Erik  (1190),  som  er  indført  lidt 
for  tidligt,  idet  han  først  bagefter  nævner  Johannes  (Jon 
Kuvlung  1185 — 88)  og  den  unge  Kronprætendent,  som 
faldt  Palmesøndag  (1194);  den  sidste  Begivenhed  er  Kro- 
ningen, som^  udføres  af  „en  vis  Biskop,  som  dertil  blev 
tvunget  ved  Trusel  ora  Døden"  —  man  synes  at  se,  at 
Forfatteren  med  Vilje  undgaar  at  nævne  ved  Navn  denne 
Biskop,  hvis  senere  Færd  saa  lidet  stemte  med  hin  Hand- 
ling og  derfor  maa  undskyldes  med,  at  han  handlede  af 
Dødsfrygt.      Gjennemgaaende  for  Wilhelm  af  Newburghs 


184 


DR.  GDSTAV  STORM. 


Fremstilling  er  den  fanatiske  Opfatning  af  Sverre  som 
Djævelens  Redskab,  hvad  der  endog  bevises  med,  at  Sverre 
med  magiske  Kunster  faar  Havet  til  at  sluge  haus  Mod- 
standere ;  den  staar  kun  i  besynderlig  Modsætning  til  hans 
Slutningsord,  at  Tyrannen  var  mild  mod  sine  Undersaatter 
og  ærede  Kirker  og  Klostre. 

6.  Efter  dette  vil  det  være  let  at  se,  hvorledes 
Opfatningen  af  Sverre  forandrede  sig  i  Løbet  af  hans 
Regjering,  og  hvorledes  denne  hænger  sammen  med  de 
Partier,  som  reiser  sig  imod  ham.  Han  traadte  frem  i 
1177,  og  da  i  Spidsen  for  det  Parti,  som  paa  de  gamle 
Kongearveloves  Grund  kjæmpede  imod  den  nye  Thron- 
følgelov  af  1164,  der  var  støttet  af  Kirkens  Mænd;  han 
og  hans  Mænd  var  ifølge  Loven  ipso  facto  faldne  i  Kirkens 
Ban,  og  han  blev  da  ogsaa  i  1180  personligt  bansat  af 
Erkebiskopen;  men  denne  har  havt  Grund  til  at  tro,  at 
Sverre  var  uægte  Søn  af  Kong  Sigurd,  —  han  kan  have 
undersøgt  dette  under  sit  lange  Ophold  i  eller  ved  Bergen 
i  1178 — 80  eller  ogsaa  have  kjendt  til  Forholdet  fra  den 
Tid,  da  han  selv  levede  ved  Hoffet  som  Kong  Inges 
Kapellan,  —  og  han  har  erkjendt  Sandheden  i  en  Skri- 
velse til  den  engelske  Konge.  Senere  under  Stridens 
Gang  har  Kong  Magnus  og  hans  Mænd  villet  benytte 
det  Vaaben  imod  Sverre  at  erklære  ham  for  en  Bedrager, 
som  ikke  engang  efter  den  gamle  Arvefølgelov  havde  nogen 
Ret  til  at  blive  Konge,  og  denne  Betragtning  har  sat  sig 
fast  i  Viken,  som  altid  kjæmpede  for  Magnus  og  hans 
Æt;  i  disse  Kredse  blev  det  Skik  at  betragte^  Sverre  som 
en  Bedrager  og  Usurpator,  og  populært  blev  det  her  at 
fremstille  ham  som  et  Djævelens  Redskab  eller  Djævelens 
Udsending.  Men  i  det  øvrige  Rige  seirede  med  Sverres 
Overvægt  ogsaa  Sverres  Opfatning,  at  han  varKongesøn, 
og  denne  maatto  støttes  derved,  at  Erkebiskop  Øistein  i 
1183  underkastede  sig  Kong  Sverre  og  saaledes  erkjendte 


KONG  SVERRES  FÆDRENE  HERKOMST. 


185 


hans  Kongebyrd.  Denne  Opfatning  kan  endnu  findes  hos- 
Hoveden  Aar  1194.  Derimod  kom  den  vikværske  Opfat- 
ning stærkere  tilorde  under  de  Keisninger,  som  her  fandt 
Sted  i  1190-Aarene,  og  da  navnlig  blandt  Baglerne  i 
Viken  og  deres  Hjælpere  i  Danmark.  Fra  disse  Kredse- 
stammer  Saxos  Fremstilling  (ca.  1200),  Wilhelm  af  New- 
burghs  Skildring  ca.  1197  samt  Pavebrevene  1198— 1204. 
Men  disse  har  kun  havt  Betydning  som  Kampmidler  for 
et  Parti,  der  fandt  at  burde  benytte  alle  Midler  mod  sin 
geniale  Modstander,  og  dette  viste  sig  bedst  deri,  at  dette 
Partis  Ledere  forsonede  sig  med  Sverres  Søn  og  erkjendte 
hans  Ret  til  Kongeværdigheden,  —  den,  han  alene  udledede 
af  sin  Faders  Ret.  Kong  Sverres  Ret  maa  saaledes  siges 
tilslut  at  være  anerkjendt  ogsaa  af  hans  Modstandere, 
endog  af  de  senere  Baglerhøvdinger,  som  ved  Giftermaalet 
mellem  deres  Konge  Philippus  og  Sverres  Datter  søgte  at 
sikre  Philippus^s  og  hans  mulige  Børns  Arveret. 


TILLÆG. 
AFTRYK  AF  DE  TRE  ENGELSKE  BERETNINGER. 

I.     Benedict  of  Peterborough 

(ed.  Stubbs  I  266  ff.,  320;  Variantemc  fra  Rog.  Hoveden). 


Ad  a.  1180.  Eodem  anno  quidam  presbyter  nomine 
Swerus^  bellum  iniit  contra  Magnum  regem  Norwegiæ,  et 
eum  devicit.  Fuit  autem  hæc  causa  calumniæ  Sueri  quam. 
habuit  adversum  præfatum  Magnum  de  regno  Norwegiæ. 

Sivardus  et  Magnus  fratres  erant.  Sivardus  autem  rex 
erat  Norvagiæ,  et  Magnus  frater  suus  transfretavit  in  Hiber- 
niam,  et  magnam  illius  terræ  partem  bello  adeptus  est.  Qui 
genuit  Araldum,  et  paulo  post  interfectus  est  ab  Hibernensibus. 
Præfatus  vero  Araldus   post    mortem    patris    sul    transfretavit 


Swerre  Birkebain  Hov. 


186 


DB.  GUSTAV  STORM. 


in  Norweiam  ad  patruum  suum  regem  Sivardum,  et  petiit  ab 
«o  partem  regni.  8iyardus  vero,  cum  constaret  ei  ipsnm 
Haraldum  fuisse  €lium  Magni  fratris  sui,  tradidit  ei  partem 
regni,  quæ  patrem  suum  de  jure  contingebat.  Sivardus  itaque^ 
rex  genuit  filium  quem  vocavit  Magnum,  et  filiam  quam  vo- 
cavit  Christinam,  quam  ipse  tradidit  comiti  Herlingo  in  uxorem. 
Herlingiis  vero  genuit  ex  ea  filium  quem  vocavit  Magnum. 
Defuncto  igitur  Herlingo,  Magnus  filius  suus  Buccessit  ei  in 
•comitatum. 

Et  paulo  post  orto  inter  eum  et  Haraldum  gra  vi  dis- 
sidio,  præfatus  Haraldus  excæcavit  eum  et  ementulavit,  et 
Keginaldum  episcopum  Bergeusem  suspendit.  Magnus  itaque 
•excæcatus  factus  est^  monachus,  et  Haraldus  totam  monarchiam 
Norwegiæ  adeptus  quatuor  filios  genuit;  scilicet  Hingonem 
qui  erat  legitimus,  et  Sivardum  et  Augustinum  et  Magnum, 
•qui  tres  erant  spurii,   et  diversis  matribus  geniti. 

Interim  quidam  clericus  nomine  Siwardus  præfatum 
Haraldum  noctumis  insidiis  interfecit.  Quo  interfecto  extraxit 
præfatum  Magnum  cognatum  suum  ab  abbatia,  volens  resti- 
tuere eum  in  regno.  Et  inito  bello  contra  filios  Haraldi  in 
ipso  bello  occubuit;  similiter  et  Magnus*  qui  fuerat  monachus. 
Quibus  interfectis,  Hingo  et  Sivardus  et  Augustinus,  defuncto 
prius  fratre  suo  Magno,  regnum  tenuerunt.  Sivardus  autem 
genuit  Hacconem  et  Siwardum  et  Swerrum,  qui  omnes  spurii 
•erant  de  diversis  matribus  geniti.  Augustinus  vero  genuit 
Augustinum  legitime  natura.  Hincgo  vero  interfecit  Sivar- 
dum et  Augustinum  fratres  suos :  quibus  interfectis  prædictiis 
Haco  interfecit  Hingonem,  et  obtinuit  totius  terræ  monar- 
'cbiam ;  unde  indignati  sunt  proceres  regni,  et  levaverunt  in 
regem  Magnum  filium  Herlingi  et  præfatæ  Christinæ.  Qui 
non  valentes  sustinere  bellum  contra  Haconem,  secesserunt  in 
Daciam;  ubi  in  brevi  tcmpore  reparatis  viribus,  rediervmt  in 
Norweiam;  et  babito  bello  apud  Tunebergam  inter  ipsos  et 
Haconem,  retentis  navibus  et  armis,  ipsum  fugaverunt,  quem 
in  sequenti  æstate  [Magnus  filius  Herlingi  et  Christinæ  *  inse- 
cutus    est.       Et    babito    inter   eos    navali    prælio    in  loco  qui 


^   autem  Hov. 

'   add.  Hov. 

^  interfectus  est  add.  Hov. 

*  [add.  Hov. 


KONG  SVERRES  FÆDRENE  HERKOMST. 


187 


-dicitur  Yee,  interfectus  est  Haco;  et  Magnus  Herlingi  filius 
iotum  regnum  obtinuit.  Insurrexit  ergo  in  eum  Sivardus 
frater  Haconis;  et  habito  inter  eos  prælio,  Sivardus  frater 
Haconis  interfectus  est;  et  Magnus  coronatus  est  et  inunctus 
in  regem,  secundo  anno  regni  sui,  et  quinto^  anno  ætatis  suæ; 
ante  cujus  consecrationem  non  legitur  aliquem  alium  fuisse 
in  regno  Norwegiæ  in  regem  consecratum:  anno  scilicet  quarto 
papatus  Alexandri  papæ  tertii,  magistro  Stephano  de  Urbe 
Yeteri  misso  illuc  legato.  Quo  Magno  celebrante  festum 
Nativitatis  Dominicæ  apud  Tunebergam,  supervenit  Augustinus, 
prædicti  Augustini  filius,  cum  manu  armata  et  bellicosa,  cre- 
dens  regem  interficere  inter  convivas.  Sed  ipse  rex  inde 
præmunitus  exivit  contra  eum,  et  illum  inteifecit  cum  qua- 
dringentis  suorum.  Illi  vero  qui  inde  evaserunt,  scilicet  mille 
«t  centum  vi  ri  bellicosi,  prædicto  Suero  sacerdoti,  filio  Sivardi, 
adhæserunt.  Qui  Swerus  magno  congregato  exercitu,  inee- 
quenti  nocte,  post  festum  Sancti  Botulfi,  intravit  latenter 
«ivitatem  de  Nidros,  ubi  rex  Magnus  cum  patre  suo  comite 
Herlingo  et  cæteris  ditioribus  suis  moram  faceret.  Et  præ- 
dictus  presbyter  Suerus  eos  invasit,  et  multos  do  potentioribus 
«t  nobilioribus  interfecit.  Interfecti  sunt  itaque  ibidem  Her- 
lingus  comes  pater  regis,  et  Johannes  de  Randeberga  qui 
duxerat  sororem  regis  in  uxorem  [et  Siwardus  filius  Nicolai* 
■et  alii  multi.  Rex  vero,  relicta  ei  vi  tåte,  cum  paucis 
suonim  fugit.  Sed  insequenti  anno,  rex  Magnus,  congregato 
magno  exercitu,  prædictum  Suerum  juxta  civitatem  de  Nidros 
invasit,  et  multos  de  hostibus  suis  in  primo  conflictu  inter- 
fecit. Sed  tandem,  de  occulto  Dei  judicio,  multis  et  meli- 
oribus  de  familia  sua  interfectis,  cum  paucis  evasit.  Quem 
ipse  Suerus  presbyter  insecutus  est  usque  Bergas;  et  rex  inde 
fugiens  eandem  civitatem  ei  reliquit.  Eodem  anno,  scilicet 
M^C^LXXX**,  Augustinus  Nidrosiensis  archiepiscopus,  nolens 
aliquam  subjectionem  facere  Suero  presbytero,  sedem  archi- 
«piscopatus  Bui  reliquit,  et  venit  in  Angliam,  et  tulit  senten- 
tiam  excommunicationis  in  Suerum  presbyterum. 

Ad   a.   1184.     Eodem  anno,  Suerus  [apud  Norwagiam '**, 
occiso  rege  Magno,  regnum  obtinuit. 


'   quinto  decirao  Hov. 

2   [add.  Hov. 

^   [presbyter,  qui  dicitur  Birkebain  Hov. 


188  DR.  GUSrAV  STORM, 

II.     Boger  de  Hoveden 

(ed.  Stubbs  III  270;  IV,  25). 

Ad  a.  1194.  Eodem  anno  Swerus  princeps  Norweiæ, 
contra  prohibitionem  domini  papæ,  fecit  se  coronari  in  regem 
Norweiæ.  Quo  audito,  Eustachius  archiepiscopus  de  Nidro& 
maluit  exulari,  quam  interesse  illius  coronationi ;  abiit;  et  præ- 
dictus  Swerus,  filius  Siwardi  quondam  regis  Norweiæ,  præcepit 
ut  omnes  episcopi  Norweiæ  convenissent  apud  Berghes  in  festo 
apostolorum  Petri  et  Pauli,  ad  coronandum  eum.  Erat  autem 
inter  eos  quidam  episcopus  de  Wie,  qui  vocabatur  Nicolaus. 
Hie  dicebat  quod  ipse  interesse  noluit  illius  coronationi  propter 
absentiam  archiepiscopi  sui:  quo  audito,  Swerus  fecit  episco- 
pum  illum  comprehendi,  et  in  mari  supra  monticulum  ligari» 
ita  quod  unda  maris  fluens  fere  intravit  in  os  ejus;  et  sic 
episcopus  ille  perterritus  assensum  præbuit  voluntati  Sweri 
Birkebain,  et  coronavit  eum  et  in  regem  consecravit,  apud 
Berghes  in  festo  apostolorum  Petri  et  Pauli,  præsentibus  et 
consentientibus  Martino  de  Berghes,  et  Airico  de  Stavangre, 
et  Thore  de  Burgunde,  et  Absalon,  episcopis.  Eodem  die, 
eum  idem  Swerus,  rex  et  sacerdos,  pranderet  more  regio  eum 
episcopis  et  principibus  regni,  fecit  amputari  caput  Siwardi, 
filii  Adestan  quondam  regis  Norweiæ,  et  coram  se  et  convi- 
vantibus  fecit  caput  illud  deferri. 

Est  autem  notandum,  quod  iste  Swerus  Birkebain  quinde- 
cim  reges  in  quindecim  navalibus  præliis  devicit,  et  interfecit 
eum  omni  sequela  eorum,  antequam  ipse  coronam  regni  po- 
tuisset  adipisci,  quorum  nomina  hæc  sunt:  Magnus  rex,  Borgher 
rex,  Siwardus  rex,  Orde(r)  rex,  Gu thorn  rex,  Johannes  Cuve- 
lung  rex,  Belue  rex,  Zether  rex  et  alii  sex,  et  iste  Siwardus 
filius  Adestani.  Est  etiam  sciendum,  quod  consuetudo  regni 
Norweiæ  est  usque  ad  hodiernum  diem,  quod  omnis  qui  ali- 
cujus  regis  Norweiæ  dinoscitur  esse  filius,  licet  sit  spurius,  et 
de  ancilla  genitus,  tantum  sibi  jus  vendicat  in  regnum  Nor- 
weiæ, quantum  filius  regis  conjugati,  et  de  libera  genitus. 
Et  ideo  fiunt  inter  eos  prælia  indesinenter,  donec  unus  illorum 
vincatur  et  interficiatur. 

Ad  a.  1197.  Eodem  anno  Nicholaus  episcopus  de 
Wie  in  Norweia  commisit  prælium  eum  Suero  Birkebain,  et 
ab  eo  victus  fugit,  omnibus  suis  fere  interfectis. 


KONG  SVERRES  FÆDRENE  HERKOMST. 


18» 


ni.     Willelmi  Parvi,  canonici  de  Novoborgo, 

Historia  rerum  Anglicarum  1.  III  c.  VI  (ed.   Howlett   I   228 — 32). 

De  Suero  Norwegiæ  tyranno. 

Eisdem  temporibus  famosissimus  ille  presbyter  Swerua 
qui  cognominatur  Birkebain,  in  ea  parte  Germaniæ  quæ  Nor- 
wegia  dicitur  tyrannidem  arripuit;  et  tempere  non  modico 
sub  tyranni  nomine  debacchatus,  tandem  rege  terræ  illius 
exstincto,  tanquam  legitime  regnum  obtinuit;  allis  forte  ejus- 
dem  teiræ  regibus  non  dissimilem  exitum  judicio  Dei  habi- 
turus.  Quippe,  ut  dicitur,  a  centum  retro  annis,  et  eo  ampliuSy 
cum  regum  ibidem  numerosa  successio  fuerit,  nullus  eorum 
senio  aut  morbo  vitam  finivit,  sed  omnes  ferro  interiere;  suis 
interfectoribus  tanquam  legitimis  successoribus,  regni  fastigium 
relinquentes:  ut  scilicet  omnes,  qui  tanto  tempore  ibidem  im- 
perasse  noscuntur,  illud  quod  scriptum  est  respicere  videan- 
tur:  ^Occidisti,  insuper  et  possedisti".  Huie  infami  malo,  per 
longam  consuetudinem  tanquam  legis  jam  obtinenti  vigorem^ 
optimates  terræ  illius,  paulo  ante  tyrannidem  prænominati 
presbyteri,  pio  studio  mederi  volentes,  regem  novitium  solem- 
niter  unctione  mystica  consecrari  et  coronari  decreverunt,. 
scilicet,  ut  nemo  de  cetero  aaderet  manum  mittere  in  christum 
Domini.  Quippe  eatenus  nullus  unquam  in  gente  illa  ritu 
fuerat  ecclesiastico  consecratus  in  principem,  sed  quicunque 
tyrannice  regem  occiderat,  eo  ipso  personam  et  potestatem 
regiam  induebat;  suo  quoque  occisori  eandem,  post  modicum,. 
fortunam,  inveteratæ  consuetudinis  lege,  relicturus.  Quod  nimi- 
rum,  Cbristiana  quadam  simplicitate,  a  multis  putatum  est 
ideo  factitari,  quia  nullus  regum  priorura  regiæ  merucrat 
unctionis  sollemnibus  initiari.  Itaque  interfecto  Hacone,  qui 
regi  Inge  a  se  perempto  successerat,  cum  cuidam  puero  no- 
mine Magno,  ejusdem  Inge  nepoti,  regni  successio  competere 
videretur,  prudentes  et  nobiles  regni  decreto  communi  eundem 
puerum  sollemniter  in  christum  Domini  consecrari,  et  diade- 
mate  insigniri  fecerunt.  Quo  facto  sancitum  sibi  principem, 
et  priscæ  consuetudinis  dedecus  abolitum,  crediderunt.  Yerum 
cum  idem  Magnus,  jam  pubes  factus,  in  multa  strenuitate 
simul  et  felicitate  per  aliquot  annos  regnasset,  cunctis  jam 
æstimantibus  contra  tyrannicos  turbines  satis  consultum,  invi- 
dia    diaboli,     ad    perturbandam     Christianæ     plebis     quietem, 


190 


DR.  GUSTAV  STORM. 


memoratum    presbyterum,    tanquam    vas    proprium,    incitavit. 
Qui  cum  in  sacro  ordine,   quem  in  ecclesia  acceperat,  diuscule 
ministrasset)   propensiore  sui  iiducia  homo  audacissimus    atque 
acutissimus   regnum  coepit  ambire.    Mox  lustrata  omni  regiene, 
«onceptæ  molitionis  negotium  non  segniter  exsequens,  spe  præ- 
darum    soUicitatam    audacium    atque   improborum   manuni    sibi 
validam  artificiosissime  aggregavit,    atque    inviis    solitudinibus 
pro  munitionibus  utens,  crebris  irruptionibus  regem    irritavit. 
Cumque  rex  eum   cum   instructo    persequeretur    exercitu,     ille 
arte  fugam  simulans,    in    quibusdam    notis    locorum    an^stiis 
substitit;   ibique  regias  copias  misere  circumventas,   atque  eis- 
dem  angustiis  impeditas,    ita  attrivit,    ut  rex  ipse  inter   mor- 
tuorum  strages  delitescens,  abeuntibus  hostibus,  ægre  evaserit. 
Quo    successu    elatus,    atque    indies    viribus   auctior,    classem 
quoque  nactus  est,    cujus    opportunitate    in   pluribus    ejusdem 
regni  debaccbabatur  provinciis.      Rex  vero,    reparatis    viribus 
et  classe  instructa,  ad  versus  hostem  perrexit.      Quo  ille  cognito, 
fugam    quoque     tune    callide    simulans,    in    infinitum    refugit 
oceanum.       Quod  cum  regi    innotuisset,    veram  esse  prædonis 
fugam  credidit,  seque  cum  classe  in  portura  quendam  recepit. 
TJbi  cum  exercitus,  pro  lætitia  hostis    expulsi,    epulis    exitiali 
securitate  vacaret,    sequenti   nocte    execrandus    presbyter   cum 
suis    portum    ingressus,    ebriosque    et    somnolentos   aggressus. 
minimo   negotio,    cum    patre    regis    aliisque    optimatibus   fere 
universum  delevit  exercitum.       Rex  autem,    aliis  m orient ibus, 
«lapsus,   in  quodam,  ut  dicitur,    proximo  virginum  monastcrio 
per  dies  aliquot  latuit,  frustraque  quæsitus  ab  hostibus,    Deo 
volente,    evasit.       Hac    hostium    infelicitate   et  clade  tyrannus 
elatus,   quanto  cruentior,  tanto  insolentior   circumquaque    tan- 
quam triumphans  ferebatur,  immitem  se  dominum  pressis  misere 
provincialibus    exhibens.       Rex    autem    post    latebram    luci    et 
amicis  redditus,   coepit  paulatim  vires  reficere,    auxilia    unde- 
cunque  contrahere,  adversus  hostiles  se  dolos  cautius  præparare, 
et  tandem  cum  apparatu  maximo  perrexit  in  hostem.   Quo  mox 
ille  cognito,  cum  videret  juvenem  propter  priores   clades  pru- 
dentius    atque    instructius    agere,    numero    quoque   navium    et 
pondere  virium   præstare,   ad   maleficia    se  convertit.  Habebat 
enim    secum    quandam   filiam   diaboli,    potentem    in  maleficiis, 
atque   illi    antiquæ   merito    comparandam,    de    qua   nobilis    ait 
poeta ; 


KONG  SYERBES  FÆORENE  HERKOMST. 


191 


Hæc  se  carminibus  promittit  solvere  mentes, 

Quas  velit;   atque  aliis  diras  immittere  curas; 

Sistere  aquam  fluviis,   et  sidera  vertere  retro; 

Nocturnosque  eiet  manes;  mugire  videbis 

Sub  pedibus  terram,  et  descendere  montibus  ornos. 

Denique  hæc,  ut  dicitur,  mira  pest  ilen  tissimæ  årtis  con- 
fidentia,  ab  amico  quæsivit  tyranno  quomodo  suos,  qui  jam 
])ræ  oculis  erant,  hostes  cuperet  interire.  Illo  submersionem 
illorum  eligente,  repente,  operatione  diaboli,  qui  nimirum  per 
angelicæ  naturæ  potentiam  in  elementis  mundanis  plurimum 
potest,  cum  a  superiori  sinitur  potestate,  tranquillum  mare  os 
suum  aperiens,  in  conspectu  hostium,  majorem  regiæ  classis 
partem  absorbuit.  Quo  viso,  nefandus  presbyter,  „Ecce",  ait, 
„socii,  quam  efficaciter  elementa  pugnant  pro  nobis;  cavete 
ne  forte  evadant,  quorum  certum  exitium  pelagus  vestræ  vir- 
tuti  reliquit,  ne  totum  fecisse  videatur".  Itaque  regii  exer- 
citus  pars  reliqua,  subito  interitu  sociorum  attonita,  facile  est 
oppressa,  et  rex  ipse  interiit.  Quo  sublato,  in  ditionem  ty- 
rannicam  regnum  tremefactum  concessit.  Qui,  sacro  ordine 
abjurato,  et  accepta  in  conjugem  filia  regis  Gotorum,  ab  ar- 
chiepiscopo  terræ  illius  soUemniter  coronari  voluit.  Verum 
ille  cum  esset  vir  magnus,  et  neque  precibus  et  neque  minarum 
terroribus  flecteretur  ut  caput  oxecrabile  sacra  unctione  per- 
funderet,   ab   eodem  patria  pulsus  est. 

Post  annos  aliquot  surrexit  de  stirpe  regum  priorum 
acerrimus  juvenis,  nomine  Johannes,  confluentibus  ad  eum  et 
roborantibus  eum  plurimis.  Qui  cum  læta  habuisset  initia,  ut 
jam  ipsi  esset  tyranno  terribilis,  juvenili  tandem  calore  incon- 
pultius  ad  bellum  prosiliens,  infeliciter  et  præmature  occubuit. 
Post  hunc  emérsit  alius  de  semine  regio  bonæ  spei  puer,  copiosis 
adjutus  sufiPragiis.  Verum  et  hie,  in  ipsa  sacra  dominica 
Palmarum,  ante  annos  aliquot  gravi  proelio  a  tyranno  oppres- 
sus,  et  cum  suis  adjutoribus  funditus  abrasus  est.  Sic  virga 
illa  furoris  Domini,  profligato  vel  eliminato  fere  omni  semine 
regio  atque  omni  hoste  indigena,  magnus  et  tremendus,  tan- 
dem per  manum  cujusdam  episcopi,  ad  hoc  intentata  morte 
coacti,  regium  cum  mystica  unctione  diadema  sortitus  est, 
sub  incerto  diu  prosperatæ  tyrannidis  exitu  ex  crebris  suc- 
cossibus  quasi  securus.  Titulus  autem  sigilli  ejus  talis  fuisse 
dicitur:  „Suerus  rex  Magnus,  ferus  ut  leo,  mitis  ut  agnus". 
Clementiam  quippe  in  subditos  ostentabat,  et  ecclesiis  sive 
monasteriis  reverentiam  exhibebat. 


HENRIK  WERGELAND  SOM  EMBEDS- 
ANSØGER. 


AF 

D.    THRAP. 


Der  var  i  Aarene  1830 — 40  neppe  nogen  Mand  i 
Kristiania,  der  var  mere  bekjendt  for  den  opvoxende 
Ungdom,  end  Henrik  Wergeland.  Han  saaes  jo  overalt  i 
sin  grønne  Frakke  og  runde  Hue.  Hans  Kjæmpeskikkelse 
og  hans  milde  tiltalende  Ansigt  maatte  falde  de  smaa  i 
Øinene.  Vi  kjendte  naturligvis  ikke  til  hans  Digtning. 
men  havde  altid  hørt,  at  han  var  Digter  og  —  en  Nor- 
mand  over  alle!  Af  noget  vildt  fremstormende  maatte 
selv  Børnene  faa  et  Indtryk,  naar  vi  saa  ham  farende 
gjennem  Gaderne  med  det  tilbagekastede  Hoved.  Dette 
maatte  jo  i  høi  Grad  tiltale  Gutterne,  og  uden  at  kjende 
ham  eller  vide,  hvad  han  egentlig  var,  maatte  vi  i  det  stille 
beundre  ham.  Hvis  nogen  havde  sagt  os,  at  denne  Mand 
skulde  blive  Prest,  vilde  det  visselig  have  vakt  Latter. 
Noget  mere  urimeligt  kunde  vi  vel  neppe  tænke  os.  end 
at  Henrik  Wergeland  skulde  indtage  en  Plads  ved  Siden 
af  de  4  værdige  Prester,  Kristiania  dengang  havde,  og 
som  vi  saa  ofte  fik  se  vandre  gravitetisk  gjennem  Ga- 
derne. 

Dette  barnlige  Sværmeri  for  Henrik  Wergeland 
fulgte  vel  flere  end  mig  op  igjennem  Aarene,  og  mange 
vil  vel  mindes  den  inderlige  Smerte,    hans  lange  Sygdom 


HENRIK  WERGELAND  SOM  EMBEDSÅNSØGER. 


193 


Takte,  og  det  dybe  Indtryk  af  hans  Død  og  Begravelse. 
Ved  denne  Tid  udkora  hans  „Hasselnødder**  og  et  Udvalg 
af  hans  Digte  ved  Nils  Dahl  og  C.  N.  Schwach,  og  der 
er  ikke  mange  Bøger,  jeg  har  læst  med  større  Interesse 
end  disse,  og  min  Beundring  af  Wergeland  blev  kun  større 
og  større  op  igjennem  XJngdomsaarene.  Da  jeg  saa  1857 
kom  til  Bergen,  blev  jeg  meget  forundret  ved  at  høre 
hans  Artiumskammerat,  Presten  Claus  Reimers,  omtale 
ham  i  meget  nedsættende  Udtrjk  som  en  Student,  der 
blev  skyet  for  sit  Dlevnet.  Reimers  havde  altid  været  en 
Mand  af  meget  stræng  Sædelighed  og  som  Student  meget 
flittig,  og  hans  Personlighed  gav  mig  i  det  hele  Grund 
til  her  at  tænke  mig  en  Overdrivelse.  Men  8  Aar  efter 
—  1865  —  kom  en  anden  af  Wergelands  Artiumskamme- 
rater,  Stiftsprovst  Claus  Daae,  til  Bergen,  og  han  havde 
med  sine  strænge  Sæder,  sin  Flid  og  store  Interesse  for 
det  theologiske  Studium  dog  levet  mere  med  i  Studeuter- 
verdenen.  Navnlig  havde  han  gjennem  Fætteren  Ludvig 
Kristensen  Daa  havt  Anledning  til  at  komme  i  nærmere 
Berørelse  med  Henrik  Wergeland.  Han  gjentog  Reimers's 
Dom  i  meget  stærke  Udtryk.  —  Nu,  dette  kunde  ikke 
have  nogen  Indflydelse  paa  min  Betragtning  af  Werge- 
land i  hans  Digterstorhed  og  hans  Betydning  for  vort  Folk. 
Det  kunde  derfor  ikke  heller  forundre,  naar  Hartvig 
Lassen  gaar  det  over  med  et  Pennestrøg,  da  han  ikke 
har  anFagt  sin  Bog  som  en  alsidig  Fremstilling  af  Henrik 
Wergelands  Liv  og  Personlighed.  Af  denne  Grund  er 
det  vel  ogsaa,  han  kan  fremkomme  med  en  Ytring  som 
denne:  „Tildels  paa  Grund  af  den  Praemske  Sag,  der 
efterhaanden  blev  mere  og  mere  forviklet,  søgte  han  for- 
gjæves Prestekald,  uagtet  ^Regjeringen  erkjendte  hans 
Fortjenester"  heder  det  i  Faderens  Optegnelser.  Han 
søgte  da  at  aabne  sig   en    anden    Løbebane   og    begyndte 


194 


D.  THRAP. 


(i  1834)  at  studere  Medicin."  Det  var  maaske.paa  Grund 
af  denne  Ytring,  der  paa  det  sidste  nær  Intet  har  med 
Virkeligheden  at  gjøre,  at  M.  Birkeland  for  adskillige 
Aar  tilbage  bad  mig  undersøge  Henrik  Wergelands  For- 
hold som  Embedsansøger.  Skal  dette  ske,  maa  man  nød- 
vendigvis komme  ind  paa  Ting,  som  Lassen  har  sprunget 
over. 


Det  var  1819  Henrik  Wergeland  blev  sat  i  Kristiania 
Latinskole.     Han  kom  da  i  Huset  til  sin  Onkel,  General 
Aubert,  hvor  han  havde  det  godt.     Imidlertid  vilde   han,, 
da  han  voxede  til,    have    mere  Prihed   og   fandt  saa  paa 
at  klage  til  Faderen  over,  at  de   6   Fættere   mishandlede 
ham.     Det  var  en  paatagelig   Umulighed,   da  han  var  en 
Kjæmpe,  som  ingen  af  dem  vovede  at  fornærme,  men  det 
har    neppe    været   Wergeland   ubekjendt,    at   hans  Fader 
aldrig    kunde    fordrage    denne    Svoger,    i   hvis   Hus    han 
havde  faaet  sin  Hustru,    og  Faderen  var   svag  nok  til  at 
høre  paa  ham.     Han  fik  da  Lov  at  skaffe  sig   Logis  ude 
i  Byen  og  kom  saaledes  altfor    tidlig    til   at   føre   et   frit 
Liv^.     Han  fortæller  selv  derom  i  „Hasselnødder",    hvor 
de  2  Studenter,    han   fik   Logis   med,    var  Gert  Rubach, 
død  1848  som  Assessor  i  Bergens  Overret,  og  Hans  Tornøe 
Krohn,  der  døde  i  1860-Aarene  som  Kjøbmand  i  Bergen. 
De  var  begge  bekjendte  som  lystige  Fættere  *.     Den,  som 
han  imidlertid  nærmest  sluttede  sig  til,  var  Fredrik  Georg 
Lerche^,    hans   Klassekammerat   i   Skolen.      Det   er   mig 
fortalt  af  Wergelands  Samtidige,   at   denne  var   den,    der 


^   Professor  L.  0.  M.  Auberts  Meddelelse. 
*   Provst  W.  F.  Korens  Meddelelse. 
3  Prof.  L.  C.  M.  Auberts  Meddelelse. 


HENRIK  WERGELAND  SOM  EMBEDSANSØGER. 


19^ 


har  havt  den  skadeligste  Indflydelse  paa  ham.  Werge- 
land skal  selv  have  udtalt  dette,  og  —  sikkert  er  det,  at 
Venskabet  mellem  ham  og  Lerche  en  Tid  var  afbrudt. 
Lerches  Ungdomsliv  er  tilstrækkelig  bekjendt  af  hans  egne- 
Meddelelser^.  Han  var  som  Wergeland  en  voldsom 
Natur,  synes  at  have  havt  mere  Mod  —  om  man  kan 
stole  paa  Kammeraters  Meddelelser  om  Wergelands  Mangel 
paa  dette  —  og  maaske  mere  Klogskab.  Han  viste  i  alle 
Fald  under  den  bekjendte  Begivenhed  paa  Gardermoen,, 
hvor  han  holdt  til  Hest  ved  Wergelands  Side,  saa  megen 
Klogskab,  at  han  lød  Befalingen  at  ride  væk  —  efter  at 
have  givet  fra  sig  endel  Grovheder,  medens  Wergeland 
ihærdigen  blev,  hvor  han  var,  og  nægtede  at  lyde.  Ogsaa 
Lerche  blev  skyet  af  Kammeraterne.  Man  var  bange  for 
ham.  Der  blev  saa  let  Slagsmaal,  hvor  han  var  tilstede^. 
Vi  skal  ikke  opholde  os  videre  ved  disse  Ting,  men  kun 
anføre  til  yderligere  Bestyrkelse,  at  her  foreligger  Vidnes- 
byrd  fra  3  af  Wergelands  Kammerater,  Rektor  F.  M. 
Olsen,  Adjunkt  G.  H.  Magnus  og  den  gamle  Student 
Knoph,  hvis  drastiske  Skildringer  vi  ikke  behøver  at  op- 
holde os  ved^.  Det  samme  gjælder  naturligvis  disse  gode 
Mænds  Bemærkninger  om  Wergelands  Karakter.  Vi  skal 
kun  notere  den  Besynderlighed,  at  Knoph,  der  var  Assi- 
stent i  Rigsarkivet  under  Wergeland,  beskylder  ham  for 
Gjerrighed.  Dette  er  visselig  en  stor  Feiltagelse,  som 
tilfulde  bevises  ved  det  selskabelige  Liv,  han  førte  efter 
at  være  bleven  gift,  men  man  tør  heraf  slutte,  at  Werge- 
land var  en  god  Økonom.  Under  Gardermosagen  frem- 
kom et  Vidnesbyrd  fra  Prokurator  Praem  om,  at  Werge- 


'   F.  G.  Lerche:     Om  Nødvendigheden  af  Reform  i  vor  Retspleie. 

T.hjem  1845.   91. 
•   Meddelelse  af  Provst  Jacob  Hveding  (f  1895). 
^  De  ere  opbevarede  i  Rigsarkivet. 

Hist.  Tidsskr.  4  Række  2  Bind.  ^^ 


196 


D.  THRAP. 


land  ikke  var  hengiven  til  Drik,  om  han  end  kunde  give 
sig  hen  i  et  Selskab,  hvor  en  Rus  dengang  ansaaes  til- 
ladelig.  Han  kan  altsaa  neppe  have  brugt  overflødige 
Penge  til  sin  Leveraaade.  Vi  hører  ogsaa,  at  han  strax 
kunde  kjøbe  en  Hytte  for  de  400  Spd.,  han  fik  for  „Camp- 
bellerne",  hvoraf  kan  sluttes,  at  han  ingen  Gjæld  har 
havt  at  betale. 

Wergeland  har  vist  ikke    et  Øieblik    været  i    Tvivl 
om  Valget  af  sit  Studium.      Veien   var   ham  jo  ligefrem 
banet:     han  skulde  begynde  som    Kapellan   hos   Faderen 
for  saa  snarest  mulig  at  gaa  ind  i    en    Landsprests    idyl- 
liske Liv,    der  jo  maatte  tiltale  en   saa  varm   Natur,     alt 
fra  den  tidligste  Ungdom  opfyldt  af  Kjærlighed  til  Land- 
almuen.     Man  skulde  nu  tro,    at   en   vis    indre  Beredelse 
maatte  staa  som  et  Krav,  en  vordende  Prest  maatte  stille 
sig    selv   under    sit    alvorsfulde   Studium   under   saadanno 
Lærere  som  Hersleb  og  Stenersen,    men    herom   tør  man 
neppe  tale  høit.      Der  har  været  Tider,    da  der   i   dette 
Stykke  blev  krævet  for  meget,  men  i  1820-Aarene  er  der 
utvivlsomt  krævet  for  lidet.      Der  var  endnu   megen    Ra- 
tionalisme  i  Luften,  om  end  Universitetslærerne  var  hjertelig 
kristelige  Mænd.     Men  ikke  dette  alene  maa  her   komme 
i  Betragtning.      Der  var  i  disse  Aar   en    Mængde    ledige 
Kald  i  Landet,    og  Wergelands    Studenteraar   faldt   i   en 
Tid,  da  det  gjaldt  at  skaflfe  Kandidater,  der  hartad  haand- 
verksmæssig  maatte    expederes    fra   Universitetet  for    saa 
at   gaa   ned  i  Departementet    og   udse   sig   det    Kald,   de 
vilde  have.     Der  kunde  fremkomme  en  vis  Overfladiskhed 
i  Betragtningen  af  Prestegjerningen  i  en  Tid,  da  man  saa 
let  kom  til  den.     At  et  Ungdomsliv  endog  i  temmelig  vidt 
gaaende  Løshed,    naar  man    ikke   fuldstændig  kompromit- 
terede   sig   og   blev  f.   Ex.    en   Drukkenbolt,    skulde  have 
nogen  Betydning  med  Hensyn  til   Ansættelse   i  presteligt 


HENRIK  WERGELAND  SOM   EMBEDSÅNSØGER.  197 

Embede  eller  dettes  Førelse  —  har  maaske  flere  end  en 
kun  lidet  tænkt  paa  i  hine  Dage.  Saa  meget  tør  siges 
med  Vished,  naar  man  har  kjendt  en  Flerhed  af  hin  Tids 
Mænd,  at  det  ikke  kan  have  været  nogen  Sjeldenhed,  at 
de  ansaa  sit  private  Liv  og  hvad  det  førte  med  sig,  som 
noget  for  sig  selv,  der  ikke  kunde  blive  til  Skade  for  en 
fremtidig  prestelig  Gjerning,  end  sige  hindre  fra  at  komme 
ind  i  den.  At  Wergeland  har  havt  denne  Opfatning,  tør 
vel  ansees  for  aldeles  sikkert,  og  han  kunde  derhos  skrive 
meget  paa  sin  Ungdoms  Regning,  da  han  blev  Kandidat, 
før  han  var  21  Aar  gammel. 

Theologien  var  ham  —  et  Aag.  Han  synes  ikke  at 
have  havt  den  mindste  Interesse  for  den.  „Jeg  tørster 
efter  Examen",  skriver  han  10.  Oktbr.  1827,  „thi  Theo- 
logien, som  den  foredrages,  gjøres  ethvert  ikke  aldeles 
mechanisk  taaget  Hoved  modbydelig,  og  jo  længer  det  varer, 
des  mere."  1828  taler  han  om  „ denne  formaledidede 
Theologi,  der  sidder  ham  paa  Nakken,  som  en  Igle,  der 
suger  al  Geist  ud  —  næsten".  —  1.  Febr.  1829  —  faa 
Maaneder  før  han  skulde  op  til  Examen  —  sidder  han  og 
læser  Hebraisk  om  Formiddagen,  Græsk  om  Eftermid- 
dagen,  Dogmatik  om  Aftenen  og  —  i  den  sildige  Aften- 
stund skriver  han  paa  „et  Opus,  som  gjør  ham  Hovedet 
broget"  —  kan  ikke  være  andet  end  „Skabelsen,  Menne- 
sket og  Messias".  Dette  sidste  kan  bringe  os  til  at  for- 
ståa, hvorledes  Theologien,  „saaledes  som  den  foredroges" 
af  Hersleb  og  Stenersen,  maatte  blive  ham  modbydelig. 
Hersleb  var  —  saavidt  jeg  tør  tale  efter  et  Blik  i  hans 
Forelæsninger  —  noget  tør  med  al  sin  overordentlige 
Lærdom,  men  Stenersen  var  sprudlende  og  livfuld.  Imid- 
lertid har  de  vel  begge  fra  sit  orthodox-lutherske  Stand- 
punkt ikke  kunnet  finde  nogen  Gjenklang  hos  Wergeland, 
der  opdragen  ved  Faderens  Rationalisme  allerede  nu  havde 

14* 


198 


D.  THBAP. 


sat  sig  fast  i  den  Deisme,  der  fik  sit  Udtryk  i  hans  store 
„Verdensdigt".  Ud  over  dette  Standpunkt  kan  han  ikke 
nogensinde  være  kommen.  „Jeg  døer  som  Deist,  som  en 
Allahs  oprigtige  Dyrker",  skriver  han  fra  sit  Dødsleie  1 
Maaneds  Tid  før  sin  Død,  17.  Mai  1845^  Fra  hans 
Examen  har  man  den  Fortælling,  at  han  under  Herslebs 
Examination  gav  sig  til  at  forsvare  Læren  om  åjioycataoxaaigy 
hvorpaa  Hersleb:  „Causas  explices  quaeso!"  Wergeland 
slog  sig  paa  sit  Bryst  med  de  Ord:  „habeo  hic''^.  Han 
skal  ellers  efter  C.  Monsens  Biografi,  der  er  trykt,  medens 
han  levede  og  bærer  Præg  af  at  være  væsentlig  en  Auto- 
biografi,  have  staaet  sig  godt  i  alt  undtagen  det  gamle 
Testamente.  Vi  havde  ellers  troet,  at  han  netop  her 
havde  været  hjemme,  da  her  jo  er  mere  end  nok  af  Næ- 
ring for  en  Digteraand.  Han  er  jo  ogsaa  en  af  de  faa 
Kandidater  i  Norge,  der  har  leveret  et  Arbeide  i  gammel- 
testamentlig Theologi^,  og  i  sine  sidste  Aar  driver  han 
Spas  med  Presternes  —  formodede  —  TJkyndighed  i  det 
hebraiske  Sprog*. 


Da  Wergeland  var  bleven  Kandidat,  var  der  ikke 
Spørgsmaal  om  andet  end,  at  han  maatte  drage  hjem  til 
Eidsvold.  Der  var  Intet  at  bestille  for  en  theologisk 
Kandidat,  som  ikke  havde  Alder  til  at  bh  ve  Prest.  Selv 
en    af  de    mest    fremragende   Kandidater   fra   hine    Aar^ 


Morgenbladets  Extra-No.  3o,  1902. 

Meddelt  af  Dr.  L.  Daae  —  i  M.  Birkelands  Papirer.    Jeg  hørto 

ogsaa  dette  i  mine  Skoledage  af  en  anden  Prestesøn,  hvis  Fader 

var  AV.s  Samtidige. 

Hans   Oversættelse   af  Habakuk   i   Wexels'   Tidsski*.  f.  Kirke- 

krønike  og  Theologi. 

Schmahrs  Proces. 


HENRIK  WERGELAND  SOM  EMBEDSÅNSØGER. 


199 


Claus  Daae,  maatte  strax  efter  sin  Examen  hjem  og  være 
Huslærer  for  sine  Sødskende.  Lærerposter,  var  ikke  at 
opdrive  i  hine  Dage,  og  at  leve  af  sin  Pen  var  ikke  at ' 
tænke  paa.  Han  maatte  da  hjem,  hvor  han  flittig  præ- 
dikede,  læste  med  Konfirmanderne  og  hjalp  Faderen  med 
alt  Arbeide,  hvortil  Ordination  ikke  blev  krævet.  Menin- 
gen har  upaatvivlelig  været,  at  han  skulde  blive  Kapellan, 
naar  han  var  23  Aar  gammel,  som  man  i  de  Tider  ikke 
sjelden  fik  Lov  til,  men  der  kom  noget  iveien.  Werge- 
land taler  oftere  om,  at  han  ikke  —  som  Kammerater  — 
var  bleven  Kapellan,  men  aldrig  om  Grunden  til  dette. 
Han  fremhæver  kun,  at  han  har  brugt  sin  Tid  paa  samme 
Maade  som  en  Kapellan,  og  at  dette  maatte  komme  ham 
tilgode,  om  han  end  ikke  var  bleven  ordineret.  Det  maa 
ansees  som  sikkert,  at  hans  Liv  paa  Eidsvold  og  andre 
Steder  paa  Romerike,  hans  Ungdommeligheder  og  gjen- 
tagne Kvinde-Eventyr  har  været  den  Hindring,  som  han 
ikke  kunde  faa  ryddet  af  veien,  hvor  ivrig  han  end  arbei- 
dede derpaa.  Da  det  viste  sig  umuligt  at  faa  ham  til 
Kapellan  i  Eidsvold,  søgte  Faderen  at  faa  ham  anbragt 
hos  sin  Ven  Provst  Jacob  Finckenhagen  paa  Næs,  men 
det  lykkedes  heller  ikke  —  af  samme  Grunde  ^  Vi  an- 
ser det  muligt,  at  Wergeland  tidligere  ikke  har  tænkt  sig, 
at  hans  Liv  kunde  blive  ham  en  farlig  Hindring  paa 
Veien  til  den  geistlige  Stilling,  men  nu  maatte  han  se, 
at  det  var  Alvor,  og  gjøre  alt  for  at  rydde  denne  Hin- 
dring afveien.  1  „Hasselnødder"  taler  han  om,  at  hans 
Fiender  vilde  have  fundet  Hevnlyst  som  et  fremtrædende 
Karaktertræk  hos  ham,  men  han  mener  selv,  at  det  kun 
var  Selvforsvar.  Der  kan  anføres  slaaende  Vidnesbyrd 
om,    at    Fienderne   har  havt    Ret    i    sin   Paastand,    men 

*   Professor  Dr.  L.  Daaes  Meddelelse. 


200 


D.  THRAP. 


Wergeland,  som  her  vel  nærmest  har  tænkt  paa  sit  Livs 
store  Ulykke,  Processen  med  Praem,  har  utvivlsomt  ogsaa 
i  dette  Tilfælde  paa  sin  Side  Berettigelse  til  at  tale,  som 
han  gjør.  Wergelands  Processer  har  Hartvig  Lassen  be- 
handlet med  Lethed,  da  de  kun  lidet  vedkomnoer  hans 
Digterliv,  men  de  maa  her  berøres  noget  nærmere,  da 
de  har  en  ikke  ringe  Betydning  for  hans  Stilling  som 
Embedsansøger. 

Det  var  20.  Septbr.  1828,  det  ulj^kkelige  Optrin  paa 
Gardermoen  fandt  Sted,  da  Wergeland,  forvisset  om  sin 
Ret  til  den  Plads,  han  indtog,  ikke  vilde  lystre  Ordre 
og  flytte  sig,  hvoraf  resulterede,  at  Overvagtmester  Lie 
gav  ham  et  Sabelrap,  og  der  blev  saa  anlagt  Sag  baade 
mod  Slagets  Modtager  og  Giver.  Til  Overvagtmester  Lies 
Defensor  var  beskikket  Prokurator  Jens  Obel  Praem, 
og  da  han  som  saadan  optraadte  19.  Oktbr.  1829,  viste 
det  sig,  at  han  var  Wergelands  Fiende.  Praem  dikterede 
til  Protokollen,  at  han  ansaa  Wergeland  for  „et  af  denne 
Jords  Creaturer  i  udstrakt  Betydning,  som  i  den  Grad 
søge  at  skade,  at  Comparenten  ønsker,  at  Have  laa  irael- 
lem  dem".  Derimod  erkjendte  Praem,  at  han  —  saavidt 
erindredes  —  ikke  i  de  senere  Aar  havde  seet  Werge- 
land fuld,  og  aldrig  under  andre  Omstændigheder  eller 
paa  andre  Steder  end  der,  hvor  „ethvert  skikkeligt  Men- 
neske uden  Skam  kunde  være  det".  Wergeland  taler  paa 
sin  Side  om  de  af  Praem  fremførte  „af  en  galdedyppet 
Fiendskab  aabenbart  røbende  Pen  udflydte  beskjæmmende 
Træk  af  Wergelands  Levnet". 

Der  maa  altsaa  fra  Wergelands  tidlige  Ungdom 
mellera  ham  og  den  danske  Prokurator  have  hersket  et 
Fiendskab,  hvis  Grund  vi  ikke  skal  efterspore.  Dette 
maatte  jo  nødvendigvis  øges  under  Processen,  men  —  det 
kunde  jo  være  blevet  ved  dette.     Her   kan  man  imidlertid 


HENRIK  WERGELAND  SOM  EMBEDSÅKSØGER. 


201 


ikke  fritage  Wergeland  for  Tanken  om  Hevn.  Andet 
kan  ikke  have  bevæget  ham  til  i  Morgenbladet  ^Va  ^829 
i  en  anonym  Artikel  at  stille  Praem  i  Gabestokken  og 
lægge  Hindringer  iveien  for  hans  mulige  Valg  til  Stor- 
thinget.  Praem  kunde  ikke  offentlig  imødegaa  disse  Grov- 
heder, da  han  ikke  var  nævnt  ved  Navn,  men  lod  Werge- 
land vide,  at  han  kunde  vogte  sig,  da  man  var  istand  til 
at  offentliggjøre  farlige  Ting  om  ham,  ja  han  vedgik 
det  som  sin  Plan  ved  alle  mulige  Midler  at  be- 
virke, at  W.  ikke  skulde  faa  Embede^  Der  gik 
imidlertid  Vj2  Aar,  men  da  har  dor  vel  været  Tale  om, 
at  Wergeland,  snart  23  Aar  gammel,  skulde  blive  Ka- 
pellan, og  nu  har  han  seet,  at  Praem  kunde  blive  farlig 
for  hans  Fremtid,  og  en  voldsom  Avisartikel  i  Morgen- 
bladet vidner  herom.  Det  er  5  Ting,  Praem  anklages  for. 
Den  første  er,  at  Praem  udspreder  alskens  opdigtede 
Letfærdigheder  om  ham,  og  den  sidste,  at  Prokuratoren 
udspreder,  at  W.  er  en  Forhaaner  og  Ringeagter  af  de 
bestaaende  Troessætninger.  Han  har  derhos  omtalt  Werge- 
lands Møder  med  Bønderne  til  Folkeoplysnings  Fremme 
som  farlige,  da  de  —  formentlig  —  benyttedes  til  at  ud- 
brede  politiske  (antiunionelle)  Ideer.  .  Dette  blev  frem- 
draget af  Wergelands  Sagfører,  der  erklærede,  at  W.  for 
at  kunne  udrette  hvad  han  vilde  til  Almuens  Gavn  raaatte 
fremtvinge  Processen  mod  Praem.  Det  sidste  er 
rimeligvis  rigtigt,  men  det  første  neppe.  W.  har  frem- 
tvunget Processen  —  til  Selvforsvar,  ikke  for  at  holde 
sine  Ideer  og  sin  folkehge  Gjerning  oppe.  Det  gjaldt 
hans  Fremtid,  og  han  kunde  ikke  faa  mortificeret  Praems 
Beskyldninger,  der  var  i  høieste  Grad  ødelæggende  „for 
en  ung  Theolog,    hvis  conditio  sine  qua  non  det  er,   saa- 


»   Wergeland  i  Morgenbladet  :57/1831. 


202 


D.  THRAP. 


fremt  han  vil  vorde  Præst,  forud  at  øve  sig  i  at  kunne 
vorde  sin  Menigheds  Mønster,  et  Billed  af  Christus**  ^  — uden 
ved  at  faa  ham  stemplet  som  en  Mand,  der  ingen  Agtelse 
og  Tiltro  fortjente.  Han  greb  da  til  det  Middel,  at  han 
besvarede  Praems  korte  og  ufarlige  Artikel^  med  det  be- 
kjendte  Avertissement,  der  omtales  i  „Hasselnødder"  som 
Prugt  af  en  Ophidselse  efter  Ny  deisen  af  et  Par  Glas 
Portvin.  Han  taler  her  om  Praems  „skurkeagtige  Freni- 
færd"  og  kalder  ham  en  „Forbryder  mod  Stat  og  Men- 
neskehed".  — 


Wergeland  har  vist  i  sin  Ungdom   aldrig   tænkt  sig 
Tiogen  anden  Fremtidsstilling  end  den  prestelige,   om  han 
■end  ikke  havde  Smag  for   Theologien   og-  aldrig   kom    ud 
over  sit  deistiske   Standpunkt.       Dette   kunde   vist   neppe 
været  ble  vet  nogen  Hindring  for  hans  Befordring.      2    af 
vore  Biskoper  paa  den  Tid  var  Rationalister.      Der  blev 
Tisselig  i  hine    Dage   lidet  spurgt,   om   en  Kandidat   ved 
fortsatte  Studier  vilde  gjøre  sig  mere   dygtig  til   at   være 
«n  Evangeliets  Forkynder.    Derimod  blev  der  spurgt  meget 
om  Folke- Oplysning,    og    Kirkedepartementet    havde    11. 
Juli  1833   udsendt   en  Rundskrivelse,   hvori   Prester,    der 
havde  lagt  Nidkjærhed  for  Almuens  Oplysning  for  Dagen, 
fik  Løfte  om  at  komme  i  fortrinlig  Betragtning,    naar  de 
søgte  Befordring.      I  dette  Stykke  var   Wergeland  langt 
forud    for   hver   eneste   søgende    Kandidat.      Han    havde 
holdt  Skole  paa  Eidsvold   og   undervist   Almuens  Børn  i 
Norsk  og  Geografi  —  noget  i  den  Tid   næsten  uhørt,  — 
og  han  havde  udgivet  6  Hefter  „For  Almuen".  Om  dette 


*    Morgenbladet  37/1831. 
2   Morgenbladet  99/1831. 


HENRIK  WERGELAND  SOM  EMBEDSANSØGER.  203 

bar  hørt  til  de  Ting,  Departementet  havde  for  Øle  i 
ovennævnte  Skrivelse,  er  vel  mer  end  tvivlsomt.  Der  har 
vel  nærmest  været  tænkt  paa  Oprettelse  af  faste  Skoler 
og  Uddannelse  af  Skolelærere,  da  der  endnu  ikke  var 
Seminarier.  Wergelands  Skrifter  for  Almuen  var  jo  der- 
hos  ikke  uden  politisk  Farve,  —  og  det  hørte  jo  til 
Praems  Beskyldninger,  at  han  paa  sine  hyppige  Møder 
med  Almuen  rundt  ora  i  Romeriks-Bygderne  benyttede 
Leiligheden  til  at  opvigle  Folket  mod  Unionen.  Imidler- 
tid maa  det  staa  fast,  at  han,  endnu  ikke  25  Aar  gammel, 
havde  arbeidet  mer  end  alle  andre  Kandidater  paa  Folkets 
Oplysning. 

Prest  maatte  han  blive.  Det  var  ikke  blot  en  Ung- 
domsdrøm om  en  Landsprests  idylliske  Liv  paa  sin  Preste- 
gaard  med  en  Menighed,  for  hvis  Oplysning  han  kunde 
arbeide  som  den,  der  havde  alle  til  Venner,  han  vilde  se 
opfyldt.  Han  maatte  simpelt  hen  have  en  Stilling,  hvori 
han  kunde  leve.  Dette  er  sikkert  nok,  hvor  prosaisk  det 
end  falder,  naar  Talen  er  ora  en  Personlighed,  der  saa 
helt  igjennem  var  Digter  som  Henrik  Wergeland.  Der 
var  ikke  Arbeide  for  theologiske  Kandidater  i  hine  Dage. 
Kunde  de  ikke  blive  personelle  Kapellaner,  maatte  de  ud 
som  Huslærere.  Borgerskole-Posterne  var  ikke  mange, 
og  i  flere  Smaabyer  var  de  besatte  med  gamle  Studenter, 
der  sad  længe  i  det.  Det  er  ovenfor  anført,  at  Werge- 
land var  en  god  Økonom,  om  han  end  neppe  —  som 
Faderen  —  nogen  Tid  har  tænkt  at  lægge  sig  til  Formue. 
I  en  Landsprests  Stilling  vilde  han  kunne  leve  sorgfrit 
og  hengive  sig  til  sit  Kald  som  Digter  og  Folkeskribent, 
og  hans  ihærdige  Søgen  om  Embeder  viser  tilfulde,  at 
dette  var  hans  Maal.  Hvilken  Betragtning  han  har  havt 
af  Liv  og  Studiura  i  Forhold  til  dette  Maal,  der  ikke 
stod  ham  fjernt,    skal  vi  ikke  indlade  os  paa,    og  heller 


204 


D.  THRAP. 


ikke  tør  vi  her  fælde  nogen  Dom  fra  vor  Tids  Synspunkt. 
At  han  elskede  Folket  og  gjerne  vilde  ofre  alt  for  dets 
Vel,  synes  hos  ham  at  have  været  den  Kjærlighed,  han 
vilde  bringe  med  til  sin  Menighed,  medens  Kravet  paa 
Personlighedens  Mildhed  og  Handlemaadens  Visdom,  for 
ikke  at  gaa  videre  —  synes  i  det  mindste  at  have  været 
lidet  fremtrædende  for  hans  Betragtning. 

Strax  Wergeland  var  bleven  myndig,  beredte  han  sig 
til  at  søge  Embede.  Han  prædikede  til  Dimis  1.  Trin. 
1833  og  holdt  Katekisation  for  Biskop  Sørenssen  over  2 
Bud.  Han  fik  Laudabilis  til  begge  Prøver,  —  for  Dimis- 
prædikenen  dog  kun  ob  specimen  scriptum.  Det  er  be- 
kjendt,  at  hans  ydre  Gaver  som  Taler  ikke  var  glimrende. 
Dimisprædikenen  er  trykt,  og  vi  skal  ikke  udtale  os  nær- 
mere om  den.  Wergelands  Forhold  til  Kristendom  og 
Theologi  er  tilstrækkelig  bekjendt,  og  det  skal  kun  be- 
mærkes,  at  dette  aldrig  var  ham  til  Hinder  paa  hans 
Ansøgerbane.  Da  han  havde  afsluttet  de  praktiske  Prøver, 
fik  han  sit  testimonium  publicum  dateret  3.  August  1833 
og  undertegnet  af  Steenbuch.  Stenersen,  Rathke,  C.  A. 
Holmboe,  Fr.  Holst.  Det  var  vistnok  af  et  raærkværdigt 
Slags,  Det  omtalte  tilsidst  hans  udmærkede  Aandsgaver 
og  det  Haab  „ —  —  —  ut  spreta  juvenili  levitate,  non 
minus  pietate  vitae  qvam  acciirata  doctrina  rem  réligionis,, 
qvantum  in  ipso  sit,  aiigeat  dignitattimqve  ordinis  sui  tne- 
utur."'  Endnu  samme  Maaned  —  25.  August  1833  — 
sendte  han  fra  Eidsvold  sin  første  Ansøgning  om  Næs- 
oddens  Sognekald.  Intet  Embede  kunde  være  mere  til- 
lokkende for  en  ung  Mand,  der  elskede  Landlivet,  men 
trængte  til  Forbindelse  med  Hovedstaden,  og  som  4  Aar 
gammel  Kandidat  kunde  han  under  almindelige  Omstæn- 
digheder  have  Haab  om  her  at  komme  i  Betragtning. 
Han    anfører  sin   Virksomhed    som    Hjælper   i   Eids  volds 


HENRIK  WERGELAND  SOM  EMBEDSANSØGER. 


20& 


Sognekald  med  Prædiken  og  Katekisation  og  sine  Folke- 
skrifter, der  antages  at  have  Værd  efter  Departementets^ 
ovennævnte  Rundskrivelse.  Men  saa  maatte  han  ogsaa 
omtale  sine  ulykkelige  Processer.  Gardermosagen  var  af- 
sluttet  ved  Høiesteret,  der  havde  idømt  ham  en  Mulkt 
paa  30  Spd.  Han  an  tog,  at  han  var  „straflFet  langt  ud 
over  den  antagne  Forseelse,  ligesom  og  alraindelig  Opinion 
antager,  at  Retten  her  ikke  har  været  saa  heldig  at  ramme 
det  Rette '^  Sagen  med  Praem  var  endnu  ikke  paadømty 
men  han  kunde  vedlægge  en  Bevidnelse  fra  sin  Sagfører^, 
den  senere  Amtmand  Gulbrand  Thesen,  der  erklærede,  at 
Wergelands  bekjendte  Annonce  i  Morgenbladet  var  frem- 
kaldt ved,  at  han  saa  sig  sat  „i  en  Slags  Nødværge- 
stand  for  at  nøde  sin  Avindsmand  tilatanlægge 
Sag".  Dette  er  vist  aldeles  rigtigt,  om  end  Advokaten 
fortier  den  egentlige  Braad  i  Praems  Optræden:  hans 
Beskyldninger  i  Retning  af  letfærdig  Vandel  og  Fornegtelse 
af  den  kristelige  Tro  og  Lære.  Han  ansaa  det  imidlertid 
for  afgjort,  at  her  ikke  kunde  blive  Tale  ora  at  belægge 
Wergeland  med  vanærende  Straf.  At  her  intet  Haab  var 
om,  at  W.  kunde  vinde  Sagen,  skinner  tydelig  nok  igjen- 
nem.  Der  har  i  Departementet  neppe  været  Tale  om 
ham,  da  Embedet  blev  givet  til  en  ordineret  Mand,  der 
blev  Kandidat  Aaret  efter  at  Wergeland  blev  Student. 

Det  næste  Kald,  han  søgte,  var  Alten-Talvik,  der 
blev  kundgjort  ledigt  12.  Januar  1834.  Han  anfører  atter 
sin  Virksomhed  som  Folkeskribent  og  synes  med  Begei- 
string at  have  tænkt  paa  en  Virksomhed  blandt  Finnerne. 
„Det  forekommer  mig",  siger  han,  „at  i  Anbetroelsen  af 
et  saadant  Embede  ligger  fordoblede,  næsten  apostoliske 
Opfordringer  til  geistligt  Gavnvirke  og  at  jeg  kun  paa 
egedesk  og  stockflethsk  Maade  skulde  kunne  takke  for  en 
saadan  Naade".      Skulde   han   ikke   faa   dette,   saa  søgte 


206 


D.  THBAP. 


han  om  Tønsbergs  Kateket-Embede.      Det  tråk   ud  med 
Besættelsen  af  disse  Embeder,  og  imidlertid  faldt  UDder- 
retsdommen  i  Sagen   med    Praem.      Wergeland   blev    her 
dømt  til  en  Mnlkt  af  300  Spd.,  medens  ogsaa  hans  Mod- 
part  fik  en  mindre  heldig  Omtale  i  Præmisserne.     De  be- 
tydelige   Omkostninger    blev    paalagt    det    ofiFentlige,     og 
Dommen  indeholdt  endvidere,  at  „den  af  Hovedcitanten   i 
Stævning  af  29.  April  og  Indlæg  af  16.    Mai   1831    mod 
Oontracitanten  nedlagte   ærerørige   Paastand   mortiiiceres, 
saa  den  ei  kommer  denne  til  Skade  paa  Ære,  gode  Navn 
og  Rygte**.    Wergeland  sendte  dette  ind  til  Departementet, 
men  har  han  herved  anseet  sig  sikret  fra  denne  Side,  saa 
blev    han   skuflFet.      Han    sendte    flere    Ansøgninger    ind. 
medens   der   endnu    forhandledes    om    Alten-Talvik.       De 
residerende  Kapellanier  i  Lier  og   Borgund    samt  Sogne- 
kaldet  i  Justedalen,  Landets  mindste,   søgte  han  29.  April 
1834.     Hans  Fader   var    dette   Aar   paa   TJdenlandsreise, 
og  det  var  Wergeland  betroet  bl.  a.  at   læse    med    Eids- 
volds    Konfirmander.      Han    tør    nu   antage,    at   OoUegii 
academici  Haab  ^^tit  Jevitas  ejus  juvenilis  sjperneretur^  maa 
ansees  opfyldt.     Han  mener,  at  enhver  „levitas^  uden  den, 
som  tilhører  Alderen  —  og  da  en   nu   forsvunden   —    er 
hans  Natur  fremmed.     Han  mener  derhos,  at  de  hædrende 
Udtryk  i  Testimoniet  rigelig    opveier  denne  Bemærkning, 
og    anfører,    at    det    samme    Udtryk   —    „spreta   juvenili 
levitate"  —  forhen  ikke  har  udestængt  fra  geistlig  Befor- 
dring.     Han  har  vistnok  adskillige   gode  Venner   her    at 
tænke  paa.     Han  mener  ogsaa,  at  der  her  ikke  kan  sigtes 
til  hans  Levemaade,    da  han  i  sine  Studenterdage  fordet- 
meste  boede  paa  Eidsvold  og  ikke  havde  Raad   til   noget 
udskeiende  Liv,   men   der  var   andre   Ting   iveien.      Han 
var  tidlig  indviklet  i  en  vidtløftig  Proces  og  var  kommen 
i  Folketale  som  „satiriserende  over  visse  publike  Begiven- 


HENRIK  WERGELAND  SOM  EMBEDSANSØGER. 


207 


heder  og  Personer  og  omnævnt  ved  Begivenheder,  som. 
tillagdes  politisk  Cbaracter".  Heri  vil  han  kun  se  „Teni- 
peramentsfeil"  og  ^ikke  stort  andet  end  hvad  der  lader 
sig  sige  ora  unge  Mennesker  og  Ungdom  overhovedet". 

Der  kan  jo  ikke  være  Tvivl  om,  at  Regjeringen  har 
bemærket  Wergelands  Ansøgninger  og  nøie  overveiet,  hvor- 
ledes den  skulde  behandle  en  saa  fremtrædende  Person- 
lighed,  men  der  findes  Intet  herom  protokoUeret  før  17. 
Oktbr.  1834,  da  der  afgik  Indstilling  om  Justedalens 
Sognekald,  Landets  mindste,  der  blev  søgt  af  18  Kandi- 
dater, af  hvilke  Wergeland  var  den  ældste.  Departe- 
mentet —  Statsraad  Diriks  —  fandt,  at  det  kunde  være 
ønskeligt  at  anbefale  Wergeland  paa  Grund  af  hans  ud- 
mærkede  Evner  og  de  Prøver,  han  har  givet  paa  Virke- 
lyst. Man  kunde  ogsaa  muligens  finde  sig  forsikret  om, 
at  Alder  og  Erfaring  herefter  vilde  værne  ham  mod  Ube- 
sindighed,  hvortil  han  synes  hidindtil  altfor  let  at  have 
ladet  sig  forlede,  —  men  det  ansaaes  utilraadeligt  at  be- 
tro ham  noget  Embede,  saa  længe  Sagen  mod  Praem,. 
hvori  der  var  nedlagt  ærerørig  Paastand  mod  ham,  ikke 
var  endelig  afgjort.  Biskop  Sørenssen  havde  ogsaa  havt 
sine  Tvivl  i  dette  Stykke,  ligesom  han  troede,  at  Werge- 
land —  om  han  skulde  befordres  —  helst  burde  have  et 
residerende  Kapellani. 

Wergeland  har  visselig  haabet,  at  som  den  bekjendte 
jjevitas  juvenilis"  maatte  antages  at  være  svunden  med 
Aarene,  saa  vilde  ogsaa  Sagen  med  Praem  ikke  længere 
staa  som  nogen  Hindring,  efter  at  den  ærerørige  Paastand 
var  mortificeret  ved  Underrets-Domraen.  Han  maa  være 
bleven  bitterlig  skuflfet,  da  han  snart  fik  vide,  at  han  her 
havde  tåget  Peil.  Det  har  vel  været  i  et  Slags  Fortvivlelse, 
han  nu  besluttede  sig  til  at  studere  Medicin,  da  den  geist- 
lige Embedsbane  syntes  at  være  lukket.      Den  af  Regje- 


208 


D.  THRAP. 


ringen  anførte  Grund  har  han  vel  anseet  for  et  Paaskud, 
medens  den  virkelige  var  politisk  Had,  som  han  skriver 
til  Ridderstad^  Denne  Mening  er  ogsaa  i  den  seneste 
Tid  udtalt  af  Schwanenfliigel^,  men  dens  historiske  Værd 
bliver  ikke  derved  større.  Vi  tør  ikke  negte  Muligheden 
af,  at  den  af  Regjeringen  anførte  Grund  —  Processen 
med  Praem  —  ikke  var  den  virkelige,  og  det  synes  at 
fremgaa  af  senere  Indstillinger,  at  hans  Vandel  i  det  hele 
og  da  vel  maaske  ogsaa  hans  ofte  yderst  uforsigtige  poli- 
tiske Optræden  har  været  den  egentlige  Hindring  for 
hans  Udnævnelse  til  Prest.  Selv  maa  han  i  nogen  Tid 
have  anseet  Hindringen  uoverstigelig,  naar  han  for  Alvor 
begyndte  at  studere  Medicin  om  Sommeren  1 834  og  drev 
paa  med  denne  hele  det  følgende  Aar.  Han  kalder  det 
selv  „et  Nødanker,  han  kun  ved  Anstrængelser,  Op- 
ofrelser  og  formørkede  Udsigters  tunge  Sind  har  ud- 
kastet"  8. 

Har  han  nogen  Tid  opgivet  Haabet  om  at  naa  den 
Stilling,  han  saa  ivrig  eftertragtede,  maa  det  snart  være 
kommet  igjen,  da  han  i  Julen  1834  atter  begyndte  at 
søge.  Maaske  det  er  Faderen,  som  har  overtalt  ham,  og 
maaske  har  Tanken  nærmest  været  den  at  indsende  et 
Forsvars-Indlæg,  thi  som  et  saadant  ser  hans  Ansøgning 
om  N.  Aurdal  (eller  Nissedal,  Strandebarm,  Vedø  resid. 
Kapellani),  dateret  Eidsvold  Prestegaard  28.  Decbr.  1834, 
ud.  Det  er  naturligvis  Processen  med  Praem  og  det 
ulykkelige  Udtryk  i  hans  Testimonium,  det  gjælder,  men 
han  kommer  her  ogsaa  ind  paa  den  Omstændighed, 
at  han  ikke  har  været  personel  Kapellan.      Hans 


^   ^V»  l^-^4.     AVergelands  Breve  udg.  af  H.  Lassen. 

2   H.  Schwanenfliigel:     H.  Wergeland,  Kbh.  1877.  S.  200. 

^   Ansøgning  om  Hof  resid.  Kapellani  *75  183'). 


HENRIK  WERGELAND  SOM  EMBEDSANSØGER. 


209 


Argumentation  er  her  svag.  Han  har  i  længere  Tid,  end 
personelle  Kapellaner  pleier  at  fungere  som  saadanne, 
udført  alle  de  geistlige  Forretninger,  som  kan  betroes  en 
uindviet  Kandidat.  Han  har  «foretrukket  en  grundig  og 
flersidig  Øvelse  i  Faget,  hvorved  han  antog  at  kunne  ud- 
danne  sig  til  Statens  og  Kirkens  Tjeneste,  før  han  antog 
at  burde  ansøge  om  at  komme  deri".  Denne  „grundige 
og  flersidige  Øvelse  i  Faget"  kunde  han  vel  ligesaa  godt 
have  skaffet  sig  som  Kapellan.  Hvor  meget  det  har  været 
ham  om  at  gjøre  at  erholde  geistlig  Ansættelse,  viser  de 
usædvanlige  Skridt,  han  har  gjort  ibr  at  rydde  Hindringerne 
afveien.  Han  havde  —  formodentlig  under  Kroriprinds 
Oscars  Ophold  i  Norge  1833  —  søgt  Audiens  og  faaet 
hans  ,,eget  dyrebare  Tilsagn  at  ville  beskytte  mig,  om 
mine  juridiske  Forviklinger,  som  jeg  befrygtede,  skulde 
true  med  at  udeholde  mig  fra  den  geistlige  Embedsbane". 
Han  havde  derhos  af  Regjeringens  første  Medlem,  Stats- 
raad  Collett,  faaet  den  Erklæring,  „at  de  omtalte  private 
Forhold  ingen  saadan  Følge  kunde  have",  og  to  andre 
Statsraader  havde  ogsaa  givet  ham  Haab.  4  Maaneder 
«fter  —  10.  Mai  1835  ' —  søgte  han  Hof  resid.  Kapellani 
i  Solør  og  belagde  sin  Ansøgning  med  et  Responsum  fra 
det  juridiske  Fakultet,  hvori  erklæredes,  at  hans  Suppli- 
kant-Adkomster  ikke  var  suspenderede  ved  Modpartens 
Paastand  i  den  verserende  Sag.  Departementet  maatte 
vistnok  finde,  at  han  kunde  „konkurrere  blandt  de  første 
ved  denne  Leilighed",  men  blev  ved  sin  tidligere  Mening, 
at  Sagen  mod  Praem  først  maatte  føres  til  Ende.  Hans 
Supplikant- Adkomst  har  aldrig  været  „imodsagt",  men  en 
Supplikants  Adkomster  kan  ikke  blive  at  bedømme  alene 
efter  juridiske  Regler,  „men  hans  Levnets  Omstændig- 
heder  i  det  Hele  maa  tåges  i  Betragtning,  hvilket  i  Sær- 
deleshed  synes  at  maatte  gjælde  Supplicanter  til  geistlige 


210 


D.  THRAP. 


Embeder,  i  hvilke  det  er  af  væsentlig  Vigtighed,  at  Mænd 
ansættes,  der  ei  alene  have  Kundskab  og  Talent,  men 
hvis  Vandel  ogsaa  er  daddelfri". 

Med  Aaret  1 836  indtræder  en  Forandring  i  Werge- 
lands Stilling,  da  han  blev  ansat  som  Amanuensis  ved 
Universitetsbibliotheket.  Han  lod  nu  det  medicinske 
Studium  fare,  men  vedblev  at  søge,  om  end  den  fortvivlede 
Proces  ikke  vilde  tåge  Ende.  Den  er,  siger  han,  af  en 
saa  langvarig  Beskaffenhed,  „at  jeg  skal  siges  ikke  at  lide 
for  min  egen  Skyld,  idet  jeg  forgjæves  har  tilbudt  Acqvi- 
esceren,  men  for  en  tvungen  Sags  vidtløftige  Natur,  om 
mine  Adkoraster  som  Supplicant  fremdeles  suspenderes**. 
Sin  Ansøgning  af  10.  Januar  1836  om  Hospitalsembedet 
i  Throndhjem  kunde  han  bilægge  med  Attest  fra  Professor 
Hersleb,  der  hævede  den  tidt  omtalte  Bemærkning  om 
hans  levitate  juvenili.  Denne  kan  vel  heller  ikke  mere 
omtales,  naar  han  kort  før  har  været  blandt  de  indstillede 
til  Inspektørposten  ved  Kristiania  Borgerskole.  1  Maaned 
efter  —  20.  Febr.  1836  —  søgte  han  UUensakers  resid. 
Kapellani  og  frerahæver  her,  at  dette  Embede  vilde  give 
ham  Leihghed  til  at  oprette  et  privat  Skolelærer-Semina- 
rium,  der  da  i  Tidens  Løb  kunde  gaa  over  til  det 
oflFentlige.  — 

Hermed  standser  Wergelands  Ansøgninger  for  næsten 
3  Aar.  Man  skulde  tro,  at  han  vilde  slaa  sig  til  Eo  i 
den  ringe  Stilling  som  Amanuensis  ved  Bibliotheket,  hvor 
han  efter  fremlagte  Attester  udviste  al  ønskelig  Flid  og 
Orden,  men  det  har  aldrig  været  hans  Tanke,  og  denne 
Gjerning  kunde  jo  heller  ikke  føre  ham  videre  frem. 
Imidlertid  fik  han  andre  Ting  at  tænke  paa  i  den  bevæ- 
gede  Sommer  1836,  da  de  politiske  Begivenheder  — 
Storthingets  Opløsning  —  rev  ham  med,  og  hans  Plyve- 
blade  og  end  mere  hans  Stilling  som  Redaktør  af  „ Stats- 


HENRIK  WERGELAND  SOM  EMBEDSANSØGER. 


211 


borgeren"  maatte  gjøre  ham  umulig  som  Embedsansøger. 
Der  var  jo  ogsaa  Tale  om  at  anklage  ham  for  Majestæts- 
forbrydelse,  da  han  i  en  Prædiken  i  Garnisonskirken  ved 
Synet  af  flere  tilstedeværende  Storthingsmænd  fik  den 
fortvi viede  Ide  at  bede  for  Kong  Karl  den  tredje^. 
Imidlertid  gik  Tiden,  og  der  kom  Rolighed  i  Gemytterne, 
og  da  Aaret  1838  nærmede  sig  sin  Ende,  traadte  han 
atter  ind  paa  den  for  ham  saa  tornefulde  Ansøgerbane. 
Landets  mindste  geistlige  Embede,  Nannestad  resid.  Ka- 
pellani, var  ledigt,  og  12.  Novbr.  1838  indgav  han  en 
Ansøgning  om  dette  Embede,  maaske  i  Haab  om,  at 
Kongen,  der  var  ventende  til  Landet,  personlig  vilde  tåge 
sig  af  ham.  I  den  vidtløftige  Ansøgning  taler  han  mindre 
om  sin  ulykkelige  Proces,  der  endnu  venter  paa  sin  Af- 
slutning,  men  han  maa  nu  ind  paa  sine  politiske  Sager. 
Han  erklærer  sig  fri  for  „a.l  smaalig  Regjeringskritik", 
medens  han  kun  har  handlet  i  en  „stærk  Følelse  for 
Folkets  Nationalitet"  og  „aldrig  fornegtet  Enthusiasmen 
for  dets  Konge".  Han  har  forlængst  fjernet  sig  fra  en 
Kampplads,  „hans  Aand  ingen  Tilbøielighed  har  for,  og 
længes  ret  hjertelig  efter  Rolighed".  —  Det  er  bekjendt, 
at  han  nu  stod  nær  ved  sine  Ønskers  Maal,  og  at  han 
glædede  sig  inderlig  til  det  idylliske  Prestegaardsliv,  han 
snart  skulde  træde  ind  i.  Selv  fortæller  han  i  „Hassel- 
nødder",  at  han  havde  faaet  et  Tilsagn  af  Kongen,  og  at 
han  havde  en  Velynder,  der  ikke  nævnes*'.  Regjeringen 
havde  sine  Betænkeligheder,  og  Statsraad  Holst,  med 
hvem  han  havde  en  Samtale  om  Sagen  30.  Januar  1839, 


»  Wergelands  saml.  Skr.   VIII,  640.     P.    C.    Holsts  Optegnelser 
251. 

*  Det  kau  neppe  være  nogen  anden  end  Statssekretær  Due,  der 
i  hans  sidste  Leveaar  oftere  traadte  i  Forbindelse  med  "Werge- 
land. 
Hist.  Tidsskr.  4  Række.     2  Bind.  15 


212 


D.  THRAP. 


Og  som  vel  sagtens  har  kjendt  til  det  kongelige  Tilsagn, 
antydede  sin  Frygt  for,  at  han  kunde  gjøre  Standen 
Skara.  I  en  Skrivelse  til  Statsraaden  den  følgende  Dag 
stiller  han  herimod  Sogneprest  Hesselbergs  Formening, 
at  han  tvertiraod  vil  kunne  gjøre  den  Ære,  hvad  ogsaa 
skal  være  hans  ivrige  Stræben.  Her  fremfører  han  ogsaa 
det  Haab,  han  kunde  have  netop  i  dette  Embede  at 
kunne  finde  Tid  til  at  samle,  hvad  han  vilde  have  opbe- 
varet  af  sine  mangfoldige  spredte  Skrifter  og  Digte.  Det 
er  bekjendt,  hvorledes  det  gik.  Wergeland  var  i  Selskab 
med  et  Par  Tydskere.  De  skulde  —  det  var  nok  12. 
Februar  —  over  Isen  gaa  ud  til  hans  Hytte  i  Grønlien. 
Paa  Veien  fik  han  det  Indfald  at  gaa  indom  Pælæet  til 
sin  Ven  Løjtnant  Jens  Gamborg.  De  havde  Punsch- 
extrakt  med,  og  Wergeland  havde  faaet  sin  Pibe  tændt 
og  sat  sig  i  Sofaen.  Efter  hans  eget  Sigende  var  det 
blot  et  Kvarter  efter  hans  Indtræden,  at  Pladsmajor  Glad 
viste  sig  i  Døren.  Wergeland  mener,  at  Glad  —  som 
alle  andre  Kavalleriofficerer  —  var  ham  ugunstig  efter 
Gardermohistorien,  men  hertil  skal  kun  bemærkes,  at 
Glad  var  en  stræng  Officer,  og  han  havde  vel  ikke  heller 
behøvet  at  være  dette  for  at  finde  adskilligt  at  bemerke 
ved  det,  han  her  fik  se.  Løjtnanten  blev  kaldt  ud,  forgik 
sig  mod  Disciplinen  og  blev  efter  Krigsrets  Dom  ved  Ordie 
af  26.  Februar  indsat  i  Fredrikstens  Officers-Arrest  paa 
2  Maaneder.  Vagtstuen  blev  ryddet.  Sagen  kom  fcr 
Kongen,  der  blev  meget  vred,  og  der  blev  naturligvis 
Intet  af  Kapellaniet.  Departementet  kunde  nu  skride  til 
Behandling  af  Sagen  og  vel  sagtens  efter  Palæ-Begiven- 
heden  udtale  sig  med  større  Frihed  end  tidligere  om  den 
egentlige  Grund  til  AVergelands  Forbigaaelser.  Sagen 
med  Praem  betragtes  nu  ikke  længer  som  nogen  absolut 
Hindring,  da  den  paa  Grund  af  mangelfuld  Retspleie  har 


HENRIK  WERGELAND  SOM  EMBEDSANSØGER.  213 

trukket  sig  utilbørlig  længe  ud  og  raan  kan  forudse,  at 
den  vil  faa  et  Udfald,  der  ikke  vil  være  ødelæggende  for 
Wergelands  Stilling  som  Embedsansøger.  Departementet 
maa  ogsaa  anerkjende  de  gode  Vidnesbyrd,  han  har  frem- 
lagt —  bl.  a.  fra  CoUegium  academicum  og  Sogneprest 
Hesselberg  —  men  kan  dog  ikke  finde,  at  det  endnu 
er  den  rette  Tid  at  ansætte  ham  i  geistligt  Embede. 
Departementet^  behøver  ikke  her  officielle  Data,  da  Werge- 
land „aldrig  har  undladt  at  give  sig  til  Pris  for  den 
offentlige  Kritik".  Det  er  stærke  Ord,  der  bruges.  „Det 
er  vist,  at  han  ofte  har  vist  sig  kun  lidet  at  tåge  Hensyn 
til  de  Former  og  Regler,  der  maa  betragtes  som  almen- 
erkjendte  i  den  dannede  Verden,  og  at  han  letteligen 
skrider  over  paa  det  usømmeliges  Gebet.  Der  mangler 
neppe  heller  Beviser  paa,  at  hans  Genialitet  har  været  i 
hans  Lidenskabeligheds  Tjeneste  og  fjernet  ham  fra  den 
Tolerants,  den  Sagtmodigheds  og  Kjærligheds  Aand,  der 
er  den  kristelige  Læres  Særkjende".  Som  Bevis  kunde 
Departementet  pege  paa  den  Proces,  Wergeland  for  Tiden 
havde  med  en  Kandidat,  med  hvem  han  i  Juni  1838  var 
kommen  i  Trætte  paa  et  Spisekvarter,  hvor  det  havde  tåget 
en  Ende  med  Haandgribeligheder,  og  —  dette  medens 
han  tænkte  sig  ind  i  prestelig  Stilling. 

Som  bekjendt  fik  Wergeland  ganske  kort  efter  sin 
Ulykke  i  Palæet  af  Kongen  tilstaaet  200  Spd.  aarlig  i  2 
Aar,  hvorefter  Hs.  Majestæt  vilde  se  ham  befordret.  Han 
blev  nu  gift  og  holdt  foreløbig  op  med  at  søge.  Vi  finder 
ham  ikke  igjen  før  i  Februar  1840.  Rigsarkivar-lEmbedet 
var  oprettet  som  et  Kontor  under  Finansdepartementet. 
Det  blev  søgt  af  L.  K.  Daa  og  de  kongelige  Fuldmægtige 


»   Indstillingen,  dat.  13.  Marts   1839,   er  uden   Tvivl  forfattet  af 
Expeditionssekretær  Honoratus  Bonnevie. 

16* 


214 


D.  THRAP. 


Wangensteen  og  Platou.  8,  Febr.  1840  indstillede  Ke- 
gjeringen  L.  K.  Daa.  Indstillingerne  blev  i  de  Dage 
bekjendtgjorte,  og  —  Daa  traadte  strax  tilbage.  Han 
har  vel  ikke  villet  opgive  sine  Udsigter  til  at  komme  paa 
Storthinget.  Allerede  17.  Februar  afgaves  ny  Indstilling. 
Der  var  nu  kommen  en  ny  Ansøger,  Henrik  Wergeland. 
Der  blev  ikke  Tale  om  ham,  og  AVangensteen  blev  ind- 
stillet,  men  der  niaa  være  bleven  Tale  om  ham  i  Stock- 
holm, thi  Kongen  udsatté  atter  og  atter  Embedets  Be- 
sættelse.  At  dette  skede  af  Hensyn  til  AVergeland,  viser 
jo  Udfaldet. 

Wergeland,  der  naturligvis  kjendte  den  nye  Indstil- 
ling, har  vistnok  snart,  slaaet  Rigsarkivet  af  Tankerne^ 
medens  et  Preste-Embede  fremdeles  stod  som  hans  Ønskers 
Maal.  Kongen  havde  sagt,  at  han  om  2  Aar  vilde  se 
ham  befordret  —  naturligvis  til  et  geistligt  Embede,  da 
der  i  hint  Øieblik  ikke  kunde  tænkes  noget  andet  —  og 
da  2  Maaneder  var  hengangne  af  det  andet  Aar,  traadte 
han  atter  frem  som  Ansøger  til  Røken  Sognekald  9. 
Marts  1840.  Han  minder  strax  om  det  Haab,,  hans 
Majestæt  har  givet  ham,  dengang  han  skjænkede  ham  sin 
Understøttelse  til  hans  Arbeide  for  Almuens  Oplysning. 
For  denne  hans  Virksomhed  maatte  det  være  en  stor 
Fordel,  om  han  kunde  være  Sogneprest  i  Røken,  der  ligger 
mellem  2  Byer  med  en  betydelig  Arbeiderbefolkning. 
Kaldets  Forretninger  kunde  heller  ikke  være  flere,  end 
at  de  maatte  tillade  ham  at  fortsætte  sin  Virksomhed  med 
Bladet  „For  Arbeidsklassen".  Han  maatte  kunne  udrette 
mere,  naar  han  havde  „det  prestelige  Navn",  medens  hans 
spredte  Menighed,  „der  rigtignok  hverken  yder  Offer  eller 
Tiende,  men  endel  Erfaring,  som  Presten  ikke  bør  und- 
være",  nu  let  kunde  faa  Betænkeligheder  ved  sin  „Mora- 
lisator-',  naar  denne   ikke  var  istand   til   at  blive    Prest. 


HENRIK  WERGELAND  SOM  EMBEDSANSOGER. 


215 


Samme  Dag  søgte  han  Hafslo.  „Imellem  den  gamle 
Fylkisbygds  Naturmennesker  vilde  han  ikke  savne  Anled- 
ning til  at  kunne  gjøre  Kirken  og  Civilisationen  Tjenester"- 
14.  April  søgte  han  Urskog,  25.  April  nedre  Kvinesdal 
og  endelig  29.  Juni  Grans  residerende  Kapellani.  3.  Mai 
1840  kunde  han  meddele,  at  Overretsdom  var  falden  i 
Sagen  mod  Praem,  hvis  ærerørige  Paastand  mod  ham  var 
mortificeret.  Den  ham  paalagte  Mulkt  var  nedsat  fra  300 
til  100  Spd.  Det  sees  ikke,  at  Regjeringen  har  tåget  det 
niindste  Hensyn  til  disse  Ansøgninger,  men  heri  behøver 
ikke  at  ligge  nogen  absolut  Forkastelse.  Det  kan  vel 
være  kommen  til  dens  Kundskab,  at  Kongen  vilde  gjøre 
AVergeland  til  Rigsarkivar,  og  at  dette  var  den  egentlige 
Grund  til  de  idelige  Udsættelser  af  denne  Sag.  At  Re- 
gjeringen nødig  vilde  se  Wergeland  i  prestelig  Stilling, 
fremgaar  tilstrækkelig  af  Indstillingen  til  Nannestad,  der 
kun  var  1  Aar  gammel,  og  hvad  det  kongelige  Tilsagn 
angaar,  saa  kunde  man  jo  lade  de  2  Aar  gaa  tilende,  før 
man  satte  ham  paa  Indstillingslisten. 

Det  sees  saaledes,  at  Wergeland  den  hele  Sommer 
og  yel  udover  Høsten  1840  har  været  opfyldt  af  sine 
gamle  Ønsker  og  Forhaabninger  om  at  naa  frem  til  en 
Landsprests  idylliske  Liv,  medens  der  i  Stockholm  har 
været  forhandlet  om  hans  Befordring  til  Rigsarkivar.  At 
der  var  en  Mellemmand  mellem  Kongen  og  Wergeland 
allerede  under  Kongens  Ophold  i  Kristiania  1838 — 39,  er 
sikkert  nok  af  Wergelands  egne  Ytringer  i  ^Hasselnødder-. 
At  denne  har  befundet  sig  i  Kongens  Nærhed  og  der  talt 
Digterens  Sag,  tør  være  rimeligt.  Omsider  gav  Kongen 
i  November  den  norske  Regjering  Paalæg  om  at  indkomme 
med  fornyet  Indstilling  om  Rigsarkivar-Embedet,  og  Ind- 
stillingen, der  blev  afgiven  i  November  1840,  lød  atter 
paa  Wangensteen  og  C.    Platou.      Det   var   dog   vel  be- 


216 


D.  THRAP. 


kjendt,  at  Wergeland  skulde  have  Embedet,  og  18.  Novbr. 
1840  blev  han  udnævnt  samme  Dag  som  Welhaven  blev 
Lector  i  Filosofi.  — 


Saavidt  vi  ved,  er  Regjeringen  ikke  fra  nogen  Side 
bleven  klandret,  fordi  den  undlod  at  gjøre  Wergeland  til 
Prest.  Det  eneste,  vi  har  fundet,  er,  at  en  Storthings- 
mand  1836  optog  en  Fortegnelse  over  de  Embeder,  Werge- 
land havde  søgt  1835,  og  ved  hvis  Besættelse  han  var 
forbigaaet.  Den  skulde  være  til  Brug  for  Protokolkomiteen, 
men  blev  ikke  benyttet.  Man  skulde  tro,  at  baade  Werge- 
lands Venner  og  Fiender  har  været  enige  i  den  Tanke, 
at  han  var  uskikket  til  at  være  Prest.  Hvor  forskjellig 
man  end  i  hine  Dage  har  tænkt  om  en  Prests  Stilling 
som  Kristi  Tjener  og  Menighedens  Sjælesørger,  som  Kon- 
gens Embedsmand  og  Oplysningens  Befordrer,  —  saa 
meget  vidste  alle,  at  hans  Gjerning  var  Stilhedens  al- 
vorsfulde  Virken,  og  ind  i  denne  har  man  vist  med  fuld 
Grund  havt  Vanskelighed  ved  at  tænke  sig  Henrik  Werge- 
land. Det  kunde  synes  underligt,  at  ikke  Regjeringen 
med  Glæ,de  greb  Leiligheden  til  at  sætte  ham  ind  i 
Rigsarkivar-Embedet,  hvorfra  han  neppe  kunde  tænkes 
at  ville  komme  tilbage  med  Ansøgninger  om  Prestekald, 
saa  meget  mere,  som  det  ikke  kunde  være  Regjeringen 
ubekjendt,  at  Kongen  vilde  give  ham  dette  Embede. 
Maaske  har  man  tænkt,  at  Embedet  alene  kunde  betroes 
en  Jurist  eller  en  Historiker,  og  Wergeland  var  ingen  af 
Delene.  At  man  ikke  har  følt  sig  forpligtet  til  at  be- 
lønne ham  som  Digter  paa  den  eneste  Maade,  som  var 
mulig  —  ved  Befordring  —  kan  forekomme  besynderhgt 
for  os,  der  kun  med  Beundring  ser  paa  hans   Digterper- 


HENRIK  WERGELAND  SOM  EMBEDSÅNS03ER, 


217 


sonlighed,  men  hin  Tids  raadende  Mænd  havde  i  Alinin- 
delighed  lidet  Øie  for  denne,  medens  andre  Sider  af  hans 
Væsen,  der  laa  klart  nok  for  Dagen,  let  kunde  gjøre  det 
betænkeligt  at  sætte  ham  i  Erabedsstilling.  Man  faar 
ogsaa  ved  de  Indstillinger,  hvori  Regjeringen  har  tåget 
noget  Hensyn  til  ham  og  skjænket  ham  en  kortere  eller 
længere  Omtale,  et  Indtryk  af,  at  de  anførte  Grunde  ikke 
er  de  virkelige. 


TO  BREVE  FRA  CHRISTIAN  FREDERIK  TIL 

PRINS  VILHELM  AF  HOLSTEIN-BECK, 

1813—1814. 

VED 

DR.  YNGVAR  NIELSEN. 


I  min,  Aar  1894  udgivne  Samling  af  Aktstyk- 
ker vedkommende  Konventionen  i  Moss  14de 
August  1814  kunde  jeg,  efter  Afskrifter,  som  jeg  flere 
Aar  tidligere  havde  modtaget  fra  Rigsarchivar  A.  D.  Jør- 
gensen i  Kjøbenhavn,  meddele  fire  Breve,  som  Christian 
Frederik  under  sit  Ophold  i  Norge  havde  skrevet  til 
Prins  Frederik  af  Hessen.  Hvad  der  bevægede  mig  til 
allerede  den  Gang  at  ofifenthggjøre  disse  Brevskaber,  var 
forskjellige  Hensyn.  Fornemmelig  var  der  et  Hensyn,  som 
her  for  mig  havde  Vægt,  —  det  nemlig,  at  de  fire  Breve 
sammen  med  nogle  andre  dannede  en  Ramme  om 
de  specielle  Forhandlinger,  hvis  Gang  og  Resultater 
det  var  min  Hensigt  at  belyse  ved  Udgivelsen  af  oven- 
nævnte  Samling  af  Aktstykker.  Specielt  ved  de  fire  Breve 
til  Frederik  af  Hessen  blev  der  kastet  Lys  over  de  Stem- 
ninger og  Følelser,  som  i  den  mest  kritiske  Tid  af  Aaret 
1814  bevægede  sig  hos  Christian  Frederik  i.  I  Brevene 
viser  det  sig,  hvilken  Vægt  han  lagde  paa  den  britiske 
Politik,  og  dernæst  —  hvorledes  han  saa  en  af  sine  egne 


»   Historisk  Tidsskrift,  Række  III,  Bind  V,  S.  8  flg. 


TO  BREVE  FRA  CHRISTIAN  FREDERIK. 


219 


Opgaver  deri,  at  han  skulde  være  Eorkjæmperen  for 
Huset  Holsteins  historiske  Ret. 

Jeg  kan  nu  offentliggjøre  to  andre  Breve  fra  Chri- 
stian Frederik,  der  slutter  sig  nær  til  dem,  som  blev 
trykte  i  1894.  I  Indhold  og  Form  er  de  et  nøiagtigt 
Supplement  til  disse.  De  er  skrevne  til  Prins  Frederik 
af  Hessens  Svoger,  Prins  Vilhelm  af  Holstein- 
Beck,  senere  første  Hertug  af  Glucksburg,  i  1813 
Kommandant  i  Rendsburg,  hvorfra  han  i  1814  led- 
sagede Frederik  VI.  paa  Reisen  til  Wien. 

Prinsen  af  Beck  (f.  1785,  d.  1831)  var  en  betydelig 
Personlighed.  Han  ansaaes  for  en  dygtig  Militær  og 
skal  i  politiske  Spørgsmaal  have  eiet  et  skarpt  og  frem- 
foralt  fordomsfrit  Blik.  Fremtiden  vil  kunne  bringe  gode 
Bidrag  til  at  forståa  ham.  Det  var  naturligt,  at  Chri- 
stian Frederik  ønskede  at  have  denne  endnu  unge,  men 
meget  anseede  Prins  ved  sin  Side  i  Norge.  I  Egenskab 
af  Statholder,  Regent,  Konge  følte  han  selv  sine  Mang- 
ler som  Hærens  Fører.  Han  ønskede,  som  det  fremgaar 
af  de  tidligere  offentliggjorte  Breve  \  at  kunne  have  Fre- 
derik af  Hessen  hos  sig,  og  han  ønskede  tillige  at  se 
Prinsen  af  Beck  i  Norge,  idet  han  følte  Behovet  af  at 
have  en  overlegen  militær  Kraft  ved  sin  Side,  hvis  eller 
naar  det  kom  til  Krig. 

Af  de  nytilkomne  Breve,  som  nu  kan  offentliggjøres, 
viser  det  sig  endmere,  hvor  levende  Ønsket  hos  Christian 
Frederik  har  været  om  at  kunne  bevæge  sin  Slægtning 
og  Ven  til  at  gaa  over  Havet  og  overtage  en  høi  militær 
Stilling  i  den  norske  Hær.  I  Oktober  1813  har,  som  vi 
nu  ser,  Christian  Frederik,  den  Gang  Norges  Statholder, 
henvendt    sig  til   Prinsen  af  Beck  og  lagt  ham  sin,  Nor- 


*  Aktstykker  vedkommeiide  Konventionen  i  Moss,  S.  9. 


220 


DK.  YNGVÅB  NIELSEN. 


ges  Og  Monarkiets  Sag  paa  Hjerte.  Som  den,  der  var 
stillet  paa  den  mest  udsatte  Forpost  for  Huset  Holstein, 
beder  han  en  anden  Repræsentant  for  dette  samme  Her- 
skerhus om  at  komme  til  sig.  Han  beder  Prinsen  af 
Beck  om  at  gaa  til  Norge,  om  forinden  at  raadføre  sig 
med  Prinsen  af  Hessen  og  tilgodegjøre  sig  dennes  i  Norge 
indvundne  Erfaring,  og  om  at  skaffe  sig  dels  de  Karter, 
som  denne  havde,  dels  de,  som  var  i  Behold  efter  Chri- 
stian August. 

Hvad  dertil  er  svaret,  vides  ikke.  Prinsen  af  Becks 
Svarskrivelser  findes  ikke  mellem  Christian  Frederiks  Pa- 
pirer, som  disse  nu  er  samlede  i  det  danske  Rigsarchiv. 
For  Rendsburgs  Kommandant  har  der  stillet  sig  andre 
Opgaver,  og.  Maanederne  November  og  December  gav 
ham  meget  alvorligt  at  tænke  paa.  Da  Freden  var  slut- 
tet, 14de  Januar  1814,  var  det  ham  derhos  overmaade 
risikabelt  at  ytre  Ønske  om  at  kunne  overtage  en  Kom- 
mando i  Norge,  selv  om  han  havde  værpt  villig  til  at  op- 
give  sin  Stilling  i  Danmark  og  bryde  de  Baand,  som 
knyttede  ham  til  dette  Land. 

Da  saa  Christian  Frederik  paany  udtalte  det  Ønske 
at  se  ham  ved  sin  Side,  skjønt  rigtignok  uden  synderligt 
Haab  om  at  se  det  virkeliggjort,  maatte  det  end  mere 
være  givet,  hvorledes  Prinsen  af  Beck  var  henvist  til  at 
forholde  sig.  Han  har  neppe  svaret  paa  Skrivelsen  af 
20de  Juni,  skjønt  det  er  sikkert,  at  den  har  naaet  sit 
Bestemmelsessted.  Den  findes  tilHgemed  den  foregaaende. 
a  f  16de  Oktober,  i  det  hertugelige  Familiearchiv  paa 
Slottet  Glucksburg. 

Men  uagtet  disse  to  Breve  saaledes  forblev  uden  prak- 
tiske Følger,  har  de  dog,  ligesom  de  fire  Breve  til  Prinsen 
af  Hessen,  sit  Værd  som  ikke  uvigtige  Bidrag  for  den  rigtige 
Forstaaelse   af   de    Forudsætninger,    hvorunder   Christian 


TO  BREVE  FRA  CHRISTIAN  FREDERIK. 


221 


Frederik  saa  sin  egen  Gjerning  i  Norge.  Han  var  kom- 
raen  til  os  for  at  i^edde  det  dansk-norske  Monarkis  udelte 
Opretholdelse,  og  derfor  var  han  i  egne  Øine  Repræsen- 
tanten  for  \Huset  Holsteins,  historiske  Ret,  —  en  historisk 
Ret,  som  han  strakte  meget  langt.  T  Kraft  af  den  havde 
han  ogsaa  opgjort  sig  sit  fantastiske  Haab  ora  at  kunne 
fordrive  Sveriges  nye  Kronprins  og  i  hans  Sted  træde 
ind  ved  Siden  af  Huset  Holsteins  sidste  Eepræsentant 
paa  Sveriges  Trone,  Kong  Carl  XIII.  Det  var  denne 
Tanke,  som  tidlig  havde  fæstet  sig  hos  ham,  og  som  i 
1814  ad  mere  end  een  Vei  trængte.  sig  frem  og  satte 
sine  Spor  i  Christian  Frederiks  politiske  Optræden.  Her 
vil  det  dog  være  overflødigt  at  gaa  nærmere  ind  paa 
dette  Emne,  idet  jeg  for  ikke  længe  siden,  i  andet  Bind 
af  min  Biografi  af  Grev  J.  C.  H.  Wedel  Jarlsberg,  har 
havt  Anledning  til  at  dvæle  derved. 

Men  ved  Siden  af  disse  Planer  med  de  til  dem  knyt- 
tede dynastiske  Beregninger  skinner  der  tillige  af  samt- 
lige Breve  frem  en  stærk  Følelse  for  Norge  og  dets  Folk. 
Om  dennes  Oprigtighed  kan  der  ikke  tvivles.  Dertil  har 
den  ved  sig  altfor  meget  af  Umiddelbarhed.  Christian 
Frederik  ønskede  ligesaa  meget  at  kunne  redde  Norge, 
som  han  arbeidede  for  at  holde  Monarkiet  sammen  og 
for  at  sikre  Huset  Holstein  dets  ældste  Arverige,  og  han 
var  derhos  oprigtig  begeistret  for  den  nye  norske  Forfat- 
ning med  dens  Ideer  og  Principer. 

Sent  eller  tidlig  vil  det  vistnok  vise  sig  ønskeligt  at 
istandbringe  en  samlet  Udgave  af  hans  Breve  og  øvrige 
Papirer  fra  hans  Ophold  i  Norge.  Efterhaanden  er  der 
af  disse  fremkommet  ikke  saa  lidet,  spredt  omkring  i  for- 
skjellige Publikationer,  —  hvilket  unegtelig  har  sine 
Mangler.  Alene  en  samlet  Udgave  —  eller  i  Mangel 
deraf    —    et    Regestværk    for    1813    og   1814  vil  kunne 


222 


DR.  YNGVAR  NIELSEN, 


raade  Bod  paa  disse.  Men  Øieblikket  til  at  skride  til  et 
saadant  Arbeide  er  neppe  endnu  inde,  og  der  vil  da  frem- 
deles blive  fortsat  med  den  spredte  Udgivelse  af  denne 
righoldige  Brevveksling,  efterhvert  som  den  kommer  for 
Dagen,  da  det  ikke  vilde  være  rigtigt  for  længe  at  til- 
bageholde  Aktstykker,  der  kaster  Lys  over  den  Mands 
Tankegang,  Sympatier  og  Planer,  som  i  1813  og  1814 
var  stillet  paa  den  mest  centrale  Plads  i  Norge.  Hvert 
enkelt  Bidrag,  der  saaledes  kommer  frem,  kan  tjene  til 
at  stille  hans  Personlighed  og  hans  Handlemaade  i  et 
stedse  klarere  Lys.  Jo  mere  der  hidtil  er  bragt  for  Da- 
gen, desto  interessantere  har  han  vist  sig  at  være,  —  og 
desto  lettere  er  det  blevet  at  forståa  hans  Gjerning  i 
Norge. 


Edsvold  16.  Octbr.    1813. 
Mein  lieber  Vetter! 

Das  gliickliche  Ereigniss,  was  Sie  zum  Vater  eines 
Sohnes  gemacht  hat,  erfiillt  mein  freundschafftlich  gesinn- 
tes  Herz  mit  wahrer  Theilnahme  und  Preude.  Es  ist 
mit  dem  regsten  Gefiihl  Ihrer  Gliickseligkeit,  ich  kenne 
es  aus  Erfahrung,  dass  ich  Ihnen  dazu  Gliick  wiinsche; 
moge  der  liebe  Gott  Ihre  theure  Gattin  und  den  lieben 
Sohn  beschiitzen,  sowie  Er  es  bis  jetzt  gethan  hat  *.  Di^ 
Tochter^  sollen  ganz  allerliebst  sein,  wie  ich  von  Allen 
hore,  die  sie  gesehen  haben. 


^   Den    senere    Hertug   Carl   af  Gliicksburg,  født  30  Septembar 

1813. 
*  Prinsesse    Marie,   født    1810,  senere  Grevinde  Hohenthal,  og 

Prinsesse  Freder  ikke,  født  1811. 


TO  BREVE  FRA  CHRISTIAN  FREDERIK. 


223 


Fiir  Ihre  Theilnahme  in  Allem  was  mich  angeht 
und  besonders  was  meine  hiesige  Lage  anbetrifft,  danke 
ich  Ihnen  aufs  herzlichste;  mochte  ich  nur  so  glucklich 
sein  Ihren  Erwartungen  und  guten  Wiinschen  in  der  That 
zu  entsprechen.  —  Wie  sehr  wiinschte  auch  ich  dass  Ihre 
Familienverhåltnisse  es  Ihnen  erlaubten  hier  zu  sein ;  Sie 
wiirden  ein  weites  Feid  zur  Austibung  Ihrer  Talente  finden 
konnen,  und  im  Krieg  wie  im  Frieden  wiirden  Sie  diese 
brave  Nation  lieben  und  hochschåtzen.  Erlauben  Sie 
mir  aber  nicht  hierbei  stehen  zu  bleiben;  wenn  ein  ver- 
einter  Angriff  gegen  den  gemeinschaftlichen  Feind  anbe- 
fohlen  wird  (wozu  allerdings  gehort,  dass  unsere  Armee 
etwas  zu  essen  hat),  dann  muss  ein  junger  Mann  von 
Ihren  Fåhigkeiten  nicht  ausser  Activitåt  sein;  wenn  Sie 
dann  nicht  nach  Seeland  berufen  werden,  steht  Ihnen 
noch  eine  weite  Bahn  in  Norwegen  offen  und  mit  der 
lebhaftesten  Freude  werden  Sie  dort  empfangen  werden. 
Schlagen  Sie  dies  nicht  ganz  aus  dem  Sinn;  in  dem  mog- 
lichen  Fall  bitte  ich  Sie  aber  auch,  lieber  Vetter,  uns^ 
so  viel  von  der  Erfahrung  meines  theuren  Onkels,  so  wie 
auch  von  seinen  Karten  von  Schweden  und  Norwegen 
initzubringen  wie  nur  mogUch  ist;  desgleichen  wurde  ich 
Sie  bitten  einen  Versuch  auf  Augustenburg  zu  machen^ 
die  Karten  von  Schweden,  die  der  Herzog  von  seinem 
Bruder  geerbt  hat,  mitzubringen ;  er  soUte  es  Ihnen  nicht 
abschlagen,  wenn  Sie  in  meinem  Nåmen  darum  bitten  — 
ich  habe  meine  ITrsachen  warum  ich  ihn  nicht  darum  ge- 
beten  habe,  aber  in  dem  FaU  dass  Sie  konnen  ist  es  um 
so  wichtiger  diese  Acquisition  hier  zu  machen.  Dieses 
Alles  sei  im  Vertrauen  gesagt  — 

Geben  Sie  mir  bald  Nachrichten  von  Ihrem 
Wohlergehen  und  von  dem  AVohlergehen  der  Ihrigen,  Sie 
konnen    mir  getrost  schreiben,  denn  die  Briefe  die  nicht 


224 


DE.  YNGVAR  NIELSEN. 


ankommen  werden  versunken.  Leben  Sie  recht  wohl  und 
denken  Sie  imraer  mit  Freundschaft  an  Ihren  ergebensten 
Vetter  Christian  Frederik. 

Christiania  20  Juni  1814. 
Mein  lieber  Vetter! 

Sie    haben    mir    recht    eine    angenehme  Stunde  be- 
reitet,  indem  Sie  mir  einen  so  herzlichen  Brief  schrieben. 
Die     unwandelbaren    Gesinnungen    eines    Freundes    blei- 
ben    stets    theuer,    so    die    Ihrigen   ftir    mich,  und   einen 
jeden   Beweis    den    Sie    mir    davon  geben  werden,  werde 
ich   Ihnen  verdanken  und  aufrichtig  zu  vergelten  suchen. 
Wåren   Sie   nicht   durch  Farailienverhåltnisse  so  fest  ge- 
bunden,    wahrlich    ich    nåhme    Sie    aufs   Wort    und   ich 
wiirde  wie    ich   glaube^    nicht  viele  TJberredung    bediirfen 
um    meinen    Freund    zu   bewegen,    Ehre    und  Grefahr  an 
meiner  Seite  zu  theilen.    Es  ist  zugleich  die  Sache  unseres 
Hauses,  die  ich  gegen  einen  Usurpator  vertheidige;  wahr- 
lich es  wiirde  zu  meiner  Zufriedenheit  ungemein  beitragen 
einen   Freund    und  Verwandten    an    meiner   Seite  zu  be- 
sitzen;  wie  gerne  riefe  ich  Ihnen  nochmals  zu:    „Komme 
und  theile  Ehre  und  Gefahr  mit  mir  in  der  Vertheidigung 
der   Rechte    eines    freien   und   biederen  Volkes!"     Allein 
Sie  konnen    sich   gewiss  nicht  losreissen,  und  Sie  sind  ja 
auch    pflichtig    zur    Vertheidigung    Dånemarks,    wenn    es 
nothig   ist,    mitzuwirken.     Nur  ein  andres  Commando  als 
das    einer   Festung    wiinschte    ich    dem    jungen    thåtigen 
Mann.  — 

Ich  habe  dem  lieben  Prinzen  Friedrich  alle  hier 
erschienenen  Bekanntmachungen,  die  meisten  Zeitungen, 
ein  Paar  Exemplare  der  Constitution,  worunter  eines  fiir 
Sie,  zugestellt;  mit  lebhaftera  Interesse  werden  Sie  dieses 
Alles    durchgehen    und    wie    ich    hoffe,  mit  meinem  Ver- 


TO  BREVE  FRA  CHRISTIAN  FREDERIK. 


225 


halten  zufrieden  sein.  Sie  werden  mich  immer  anf  der 
Bahn  der  Tugend  und  der  Ehre  finden  und  mein  Ver- 
trauen  ist  auf  Gott!  — 

Schweden  bereitet  sich  zum  Angriff  auf  Norwegen 
und  wir  werden  es  zu  begegnen  suchen;  der  beste  Geist 
belebt  die  ganze  Nation.  Eine  allgemeine  Aufforderung 
zur  Vertheidigung  des  Landes  ist  erschienen,  unsere  Co- 
carde  ist  grau  und  griin;  nur  die  ausserordentliche  Ver- 
samlung  der  Truppen  muss  so  lange  moglich  entgangen 
werden,  um  unsre  geringen  Vorråthe  nicht  unzeitig  zu 
verbrauchen;  wenn  es  gilt,  stromt  aber  Alles  heran,  dann 
sind  Alle  Soldaten  um  das  Vaterland  zu  vertheidigen.  — 
Die  England  er  wiinschen  den  Krieg  vorzubeugen  und 
haben  uns  einen  Gesandten  geschickt,  freilich  ura  die 
Erfiillung  des  Kieler  Traktats  zu  fordern,  um  zu  drohen, 
aber  der  Gesandte  Morrier  ein  sehr  wackerer  gutge- 
sinnter  Mann,  hat  sich  es  zugleich  zur  Pflicht  gemacht 
genaue  Kentniss  der  Begebenheiten  und  der  Stimmung 
einzuholen  und  er  hat  seiner  Regierung  einen  gewiss 
nicht  unvortheilhaften  Bericht  abgestattet,  ist  auch  hier 
geblieben  und  hat  die  ihm  ubergebenen  Noten,  worin  ich 
um  die  Vermittelung  Englands  angehalten  habe  auf  Grund- 
såtze,  das  versteht  sich,  die  die  Selbståndigkeit,  das  Gluck 
und  die  Constitution  Norwegens  sichert  (!),  an  seinen 
Hof  eingeschickt.  — Noch  ist  Hoffnung;  im  årgsten  Pall 
hat  die  Nation  keine  andere  Wahl  als  das  Aeusserste 
flir  seine  Selbståndigkeit  zu  wagen  und  wenn  es  nicht  zu 
entgehen  ist,  mit  Ehre  zu  fallen,  bewundert  und  bedauert 
von  der  ganzen  Welt.  Dieses  wird  vielleicht  auch  mein 
Loos  sein,  es  ist  aber  gliicklicher  mit  Ehre  zu  sterben 
als  mit  Schande  zu  leben  und  hierzu  rechne  ich  Schwe- 
discher  Unterthan  in  Norwegen  oder  in  Dannemark 
zu  sein.  — 


226  DR.  YKQVAR  NIELSEN. 

Sobald    etwas  von  Wichtigkeit  vorfallt    und    ich    es 

meinen    Freunden   mittheilen    kann,    werde    ich    es    nicht 

versåumen.      Behalten   Sie    mich   immer  in  freundschaft- 

lichem    Andenken    und    glauben    Sie    mich    stets     lieber 

Vetter 

Ihr  freundwilliger 

Christian  Frederik. 


EN  SVENSK  OFFICER  OM  NORGE  I  1814. 


VED 

Dr.  YNGVAR  NIELSEN. 


En  hidtil,  ialfald  i  Norge  lidet  paaagtet  Kilde  til 
Historien  om  Aaret  1814  træffes  i  en  Beskrivelse  af  den 
svenske  Hærs  Felttog  i  1813 — 1814,  der  er  forfattet  af 
en  svensk  Officer,  som  personlig  deltog  i  disse  og  derved 
ogsaa  tilsidst  kom  til  Norge,  hvor  han  ovenikjøbet  forblev 
ind  i  1815,  da  han  forrettede  Tjeneste  ved  den  i  Frede- 
rikstad  efterladte  svenske  Garnison. 

Bogens  Titel  er: 

Min  Resa  till  Fots  under  Kriget  i  TysJdand  och 
Norrige,  Åren  1813,  1814  och  en  del  af  1815.  —  Af  D. 
B.  B,  —  Chr  i  st?  anst  ad,  1815.  TrycM  hos  Hof-Sekrete- 
r  ar  en  FREDR.  F,  CEDERGRÉEN  och  på  Dess  Forlag. 

Bogen  tæller  108  Pag.  8vo,  af  hvilke  Pag.  95—106 
omhandler  Opholdet  i  Norge. 

Forfatterens  Navn  er  Didrik  Reinhold  Brunow. 
Han  var  født  1783  og  døde  1820.  Sin  første  militære 
Ansættelse  havde  han  som  Fænrik  ved  Savolaks  Regiment, 
men  kom  senere  til  Nordre  Skaanske  Infanteriregiment, 
hvor  han  blev  Major  og  tilsidst  Oberstlieutenant.  I  sine 
senere  Leveaar  var  han  bosat  i  Helsingborg.  Han  havde 
en  seirrig  Duel  med  en  dansk  Skibskaptein  paa  Hveen. 
Ved  sin  Tilbagekomst  fra  denne  blev  han  i  Helsingborg 
hilset  med  stor  Begeistring  af  Befolkningen. 

1  sin  Bog,  der  som  Helhed  er  noksaa  ubetydelig, 
skildrer  han  hovedsagelig  de  Begivenheder  under  det  tyske 

Hist.  Tidsskr.  4  Række*    8  Bind.  16 


228  DR,  YNGVAR  NIELSEN. 

Felttog,  i  hvilke  han  tog  Del.  Han  omtaler  Hjemkomsten 
til  Sverige  og  det  nye  Opbrud  til  Felttoget  i  Norge,  hvor- 
ledes han  med  sit  Regiment  kom  til  Goteborg  og  derfra 
videre  marscherede  gjennem  Bohuslån.  Her  kom  han 
under  Marschen  bl.  a.  til  det  fra  Felttoget  i  1788  be- 
kjendte  Qvistrum,  hvorom  han  S.  98  har  følgende  pud- 
sige  Anekdote  at  fortælle: 

„Jeg  spurgte  Gjæstgiveren  paa  Qvistrum,  om  det 
var  sandt,  hvad  man  siger,  at  den  svenske  Befalingsmand, 
i  Slaget  hersteds  mod  Nordmændene  under  Kj-igen  1788, 
havde  forladt  sin  gode  Stilhng  ved  Aaen  og  trukket  sig 
tilbage  for  at  skaane  den  vakre  Værtindes  Hus  paa  Gjæst- 
givergaarden  mod  Kuglernes  Virkninger.  Manden  slog 
Øinene  ned  og  svarede:  ,,Ja,  jeg  er  saa  ulykkelig  at  være 
Mand  til  hende,  om  hvem  man  taler  saa."  Hustruen 
med  sine  Døtre  var  ogsaa  tilstede.  Konen  gav  mig  et 
virkeligt  Furieblik,  og  Pigerne  rødmede  som  Blod.  Jeg 
troede  aldeles  ikke,  at  disse  mere  var  de  samme,  og  mær- 
kede,  skjønt  for  sent,  hvilken  ond  Feil  jeg  havde  gjort 
med  min  Spørgelyst." 

Det  følgende  handler  om  Forfatterens  Ophold  i 
Norge.  Jeg  meddeler  dette  Afsnit  i  Oversættelse.  Hvad 
der  giver  Skildringen  Interesse,  er  navnlig  den  Maade, 
hvorpaa  han  omtaler  det  norske  Folk,  de  norske  Officerer 
og  den  norske  Hær.  Brunows  Ddtalelse  danner  i  den 
.Henseende  den  "mest  slaaende  Modsætning  til,  hvad  Bjorlin 
har  ytret  om  vore  Officerer  fra  1814,  særlig  om  Gene- 
ralmajor Ohme.  Medens  Bjorlin  nedsætter  de  norske 
Officerers  Dannelse,  roser  Brunow  det  Akademi,  hvor 
de  modtog  sin  Uddannelse,  Krigsskolen  i  Christiania^. 

^  En  fordelagtig  Dom  om  denne  findes  ogsaa  i  Friherre  Hall- 
berg-Broichs  skandinaviske  Reise  i  1817:  „ En  Skole, 
som  ingensteds  har  sin  Ligre."  General  Steigentesch,  som  selv 
besøgte  Krigsskolen  i  1814,  har  ogsaa  Lovord  om  den. 


EN  SVENSK  OFFICER  OM  NORGE  I  1814. 


229 


I  det  følgende  gjengives  altsaa,   hvad   Brunows  lille 
Bog  indeholder  om  Forfatterens  Oplevelser  i  Norge. 


Krig  i  Norge. 

Man  kjender  alle  de  Forsøg,  som  vor  Konge  og 
Tor  Kronprins  har  gjort  paa,  med  det  Gode,  at  forene 
•dette  Land  med  Sverige,  —  alle  de  Opofrelser  til  Hans 
Danske  Majestæt,  af  Lande  og  Kontributioner,  som  denne 
allerede  har  tabt  eller  burdet  udrede,  —  alle  de  Beviser 
paa  eget  Bedste,  som  Fornuften  og  Erfaringen  har  foré- 
«tavet  selve  det  norske  Folk.  Umuligt!  De  er  blevne 
bedragne  og  tror  mere  en  forfængelig  Indbildning  end  en 
^and  Virkelighed,  taler  ora  Selvstændighed,  medens  de 
inapt  eier  Midler  til  i  nogle  Maaneder  at  føde  den  Ar- 
mée,  som  deres  ærgjerrige  Suveræn  har  drevet  sammen 
^jennem  Blændværk  og  Tvang.  Hvert  klogt  Menneske 
anaa  indse,  hvor  lidet  dette  Folk  kan  vente  i  en  saa  ulige 
Strid,  i  hvilken  Vaabnene  og  den  stærkeres  Ret  nødvendig 
skal  bestemme  Udgangen,  og  hvor  uforsigtig  deres  Iver 
for  egen  Bestaaen,  gjennem  egne  Midler,  er.  Agerbruget 
•er  ikke  istand  til  at  føde  Norges  Indvaanere.  De  tvinges 
iiil  at  hente  dette  Behov  udenfra.  Handel  med  Fisk 
•og  Trælast,  deres  Udførselsartikler,  kan  ikke  drives,  naar 
■en  Fiende  spærrer  deres  Havne,  og  deres  Mynt,  uden 
Værd,  uden  Sikkerhed,  kan  ikke  gjælde  længe  i  et  Land, 
h\ov  alt  maa  betales  kontant  og  ingen  nye  Hjælpekilder 
lilflyder.  Lad  være,  at  Naturen  har  befæstet  Norge  gjen- 
nem utilgjængelige  Fjelde,  Skove  og  Vand,  eller  at  en 
iublid  Aarstid  hindrer  vore  Foretagender,  eller  den  ophid- 
-sede  Bonde  slaaes  med  Fortvivlelse  endnu  i  sin  Husdør, 
hvad  gjør  alt  dette?  Sommeren  maa  indtræffe,  og  vort 
Antal,    vore  øvede  Krigere,   vor   store  Anfører  maa  slaa 

16* 


230 


DR.  YNGVAR  NIELSEN. 


disse  Masser.  Lad  Nordmanden  fiygte  ind  imellem  sine 
Fjelde;  han  er  vel  der  sikker  iraod  Kuglerne,  men  ikke 
mod  Hungeren,  og  denne  er  mægtigere  hos  Almenheden 
end  Hengivenheden  for  en  selvtagen  Myndighed.  Vore 
Hjælpekilder  hæver  os  over  alle  Mangler,  og  medens 
disse  sidste  hver  Dag  øges  for  vore  Fiender,  kan  vore 
muligvis  erstattes. 

Jeg  kan  ikko  indse,  hvorfor  Norges  Indvaanere,  som 
udraabte,  da  den  forrige  Prins  Carl  August  afgik  til 
Sverige:  „Reis,  og  vi  kommer  snart  efter!"  —  hvorfor  de. 
siger  jeg,  ikke  da  talte  om  Selvstændighed.  Hvad  bar  de 
nu  imod  vor  store,  ædle  Kronprins,  hvis  Befalinger  alle 
med  Glæde  vil  lyde,  hvis  de  ikke  haabede  alt  af  den 
forrige,  som  Barn  af  deres  eget  Land,  og  frygter  alt  af 
den  anden,  mod  hvem  Egennytten  og  Ærgjerrigheden  hos 
deres  Regjering  har  opskræmt  dem. 

De  skylder  paa  det  Had,  som  altid  raader  mellero 
Grander.  De  siger:  ^Sverige  fører  evige  Krige  og  skal 
udskrive  vore  Landsmænd  for  at  stride  i  fremmede  Lande- 
hvor  de  gaar  tilgrunde/'  De  tror,  at  Sverige  alene  vil  eie 
Norge  for  siden  at  regjere  det  med  Jernris;  men,  min 
Gud!  hvilke  elendige  Grunde  er  ikke  alt  dette! 

Svensken  nærer  ingen  Frygt  for  Nordmanden ;  følge- 
ligen  kan  han  ikke  bade  ham,  hvad  ofte  blot  er  den  sva- 
geres  Følelse  mod  den  mægtigere.  Han  vurderer  snarere^ 
hans  Renbed  i  Sæder,  og  hans,  vistnok  ikke  kultiverede, 
men  alligevel  natursunde  Følelser;  thi  Nordmanden  er 
virkelig  ædel,  gudfrygtig,  oprigtig  og  varm  for  sin  Ære. 
Vore  fleste  Krige  hidrører  fra  vindelystne  Grander,  hvis 
Politik  det  altid  har  været  som  Kræften  at  spise  omkring: 
sig,  og  da  er  altid  Norges  Tropper  blevne  befalede  at 
marschere  til  vor  Grænse  og  sysselsætte  en  Del  af  vor 
Armée,  som  ellers  kunde  gjøre  Nytte.     Lad  Sverige  bhve 


EN  SVENSK  OFFICER  OM  NQRGE  I  1814. 


231 


$ikret  mod  Anfald,  gjennem  indbyrdes  Forening  med  Folk 
^sic),  som  gjør  os  begge  mægtige,  saa  behøver  den  skan- 
•dinaviske  Halvø  ikke  mere  at  føre  nogen  Krige,  og  hvad 
Regjeringssystemet  betræffer,  kan  Norges  Indbyggere  al- 
drig faa  noget  lykkeligere  og  friere  end  det^  Sverige  eier, 
-og  baade  Ære  og  Tro  svarer  dem  for  Opfyldelsen  af  de 
Xiøfter,  vor  Konge  har  givet  dem. 

Da  den  visere  Statskunst,  som  vor  Kronprins  følger, 
beviser,  at  begge  Nordens  Folk  maatte  være  Et,  til  Op- 
naaelse  af  Lykke,  har  han  baade  gjennem  fremmede  og 
-egne  Repræsentanter  søgt  at  overbevise  Norges  Folk  om 
<lenne  saa  tydelige  Sag.  Alle  er  de  blevne  afviste  med 
Stolthed,  og  man  har  paa  begge  Sider  rustet  sig  til  Gjen- 
nemførelsen  af  de  Grundsætninger,  man  paa  begge  Sider 
har  antaget.  Den  Armée,  som  var  kommen  over  fra 
Tyskland,  fik  straks  Ordres  at  marschere  mod  Norge,  og 
•en  Del  svenske  Tropper  skulde  under  General  Gahn 
rykke  frem  fra  Ver  meland  mod  Kongsvinger.  Hans  Kongl. 
Høihed  befalede  en  Diversion  mod  Tistedalen  og  Ide- 
sletten.  Fienden  fors  vårede  noget  sin  Position,  men  blev 
trængt  tilbage,  opgav  den  fuldstændig  gode  Stilling  ved 
Svinesund,  og  de  svenske  Brigader  togede  ind  i  Norge. 
Kragerøen  blev  tågen  med  Storm,  og  Kommandanteme  i 
Frederikstad  og  Kongsten  blev  tvungne  til  at  overgive 
:sine  Fæstninger.  Frederikshald  beleiredes;  Fienden  led 
betydelige  Nederlag  ved  Rakkestad  og  Trøkstad  Kirker, 
og  havde  det  lønnet  Møien,  skulde  sikkert  hans  stærke 
Værker  ved  Askim  være  blevne  forcerede;  thi  vore  Jæ- 
:gere  nedskjød  allerede  Kanonbetjeningen  gjennem  Skyde- 
:skaarene.  Den  norske  Flaade  blev  slagen  ved  Hvaløerne 
og  maatte  trække  sig  tilbage  opover  Christianiafjorden. 
Provianten  begyndte  at  slippe  op  for  de  Norske;  deres 
Jaarlig  klædte  Folk  deserterede  i  Hobetal;    Prins  Chr  i- 


232 


DR.  YNGVAR  NIELSEN. 


stian  tabte  endnu  en  afgjørende  Dag  ved  Kjølberg  Bro^ 
og  han  blev  i  Moss  tvungen  til  at  frasige  sig  Kongevær- 
digheden,  indgaa  en  Stilstand,   overlevere  Frederiksbald  i 
Svenskernes   Hænder,   afvæbne   de  nationale  Tropper   og 
udskrive   et    saakaldt   Storting   eller   Rigsdag .  til    den    7. 
Oktober  1814.      Vor  Kronprins,   som   alt   for  vel    havde- 
kunnet  udnytte  sine  Fordele,  vilde  ikke,  og  skaanede  Norge^ 
endnu  engang.      De   fleste    svenske   Korpser  aftogede   til 
Hjemstedet:    alene   tvende   Divisioner   blev  tilbage   under 
Hans   Excellence   Herr   Peltmarschal  Essens    Befaling,, 
og  bestod  af  44  (sic)  Batailloner  Infanteri,  18  Eskadroner 
Kavaleri  samt  10  Batterier  Artilleri.    Disse  forlagdes  med 
Avantgarden   paa    Onsø   og   Rolsø,    paa   Fr^eriksten    og 
omkring  Frederiksbald,   i   Frederikstad   og  i  Bivuak  der- 
omkring, i  Rakkestad,  Eidsberg,  Askim,  Trøkstad  og  Hø- 
land Sogne,  samt  ved  Veden  paa  Veien  til  Frederiksbald. 
Glommens   Strøm    skulde   ikke   overskrides.      Paa    denne^ 
Vis    stod   Sagerne    ved   Begyndelsen    af   Rigsdagen,    son» 
skulde  holdes  i  Christiania. 

Frederiksbald. 

Denne  i  d^n  svenske  Historie  saa  navnkundige  Fæst- 
ning  befinder  sig  endelig  i  vore  Hænder,  og  vi  eier  det 
dyrebare  Sted,  hvor  den  store  Konge,  Carl  den  12te 
tabte  sit  Liv,  Dagen  før  han  skulde  storme  Frederiksten 
og  allerede  havde  indtaget  Skansen  Gyldenløve.  Fæst- 
ningen  ligger  paa  høie  Klipper  og  beskyder  Trakten  rundt 
omkring,  uagtet  den  bestaar  af  ganske  betydelige  Fjelde. 
Ligeledes  behersker  den  Våndet  nedenunder  og  paa  tem- 
melig Afstand.  Værkerno  er  uregelmæssig  opførte  efter 
Lokalitetenie  og  trange,  men  ganske  stærke.  Høiden  o^ 
flere  Batterier  ovenover  hverandre  gjør  den  utilgjængelig,. 
undtagen  til  Gyldenløvesiden,  hvor  en  Dal  forener  begge- 


EN  SVENSK  OFFICER  OM  NORGE  I  1814. 


233 


disse  Fæstninger,  og  til  hvilken  sidste  Frederiksten  er 
svagest.  Det  svenske  Artilleris  Ild,  der  ellers  er  saa 
virksom,  havde  ikke  gjort  særdeles  Skade,  og  denne  Skade 
er  allerede  repareret.  Kommandanten,  en  gammel  ugift 
Mand,  med  rigtigt  Begreb  om  sin  Opgave,  vilde  ikke  over- 
give  sin  Post.  Hans  Soldater  rømte,  hans  Tilgange  blev 
faa,  hans  Udvei  til  Hjelp  ingen,  og  alligevel  afslog  han 
alle  Opfordringer,  samt  vilde  knapt  marschere  ud,  skjønt 
en  Adjutant  fra  Prins  Christian,  i  Henhold  til  Kon- 
ventionen,  befalede  ham  det.  Hvilken  stor  Forskjel  var 
der  ikke  mellem  denne  Kommandant  og  ham  paa  Svea- 
borgs  Fæstning,  i  mit  ulykkelige  Fædreneland! 

Stedet,  hvor  vor  Konge  faldt,  er,  som  det  synes, 
imod  Capital-Linien  af  det  høie  Taarn  og  ved  den  ene 
Ende  af  Løbegraven,  i  selve  Dalens  Fordybning.  Man 
har,  straks  efter  Svenskernes  Afmarsch,  der  opsat  et  graat 
Trækors,  indfalset  i  en  Sten,  og  tegnet  med  forgyldte  Bog- 
staver:  „Carl  XII  ved  Beleiringen  af  Frederikshald  den 
11.  December  1718."  Ved  Fæstningens  Overgivelse  be- 
søgtes  almindelig  dette  Sted,  og  den  russiske  Minister, 
Herr  Greve  von  Suchtelen  var  den  første,  som  derfra 
udskar  et  Stykke;  siden  har  næsten  alle  Svensker  gjort 
det  samme,  og  tilsidst  er  Korset  forsvundet,  med  til  og 
med  et  Stykke  af  Stenen.  Man  har  i  dets  Sted  opsat  en 
Pyramide  af  Sten,  funden  i  en  Kjælder  paa  Fæstningen, 
med  samme  Paaskrift  som  Korset,  og  den  er  bestemt  til 
at  stilles  op,  indtil  det  Monument  rækker  at  blive  færdigt, 
som  den  svenske  Armée,  med  Hans  Kongl.  Høihed  Kron- 
prinsens Tilladelse,  efter  denne  Krig,  ønsker  at  hellige 
til  denne  store  og  tapre  Konges  Minde. 

Frederikstad 

er  en  nogenlunde   forsvaret  Fæstning  ved  Glommens  Ud- 
løb,    der   inden   sine  Værker   har   en   liden  daarlig  Stad; 


234 


DR.  YNGVAR  NIELSEN. 


men  Kronens  Bygninger  i  samme  er  af  en  fortræffelig 
BeskaflFenhed.  Forstaden  er  ubetydelig,  og  nogle  Kjøb- 
mænd  er  paa  begge  Steder  det  fornemste  Folk.  Frede- 
rikstad  har  tidligere  været  et  Asyl,  og  Nordmændene  selv 
har  mindre  gode  Begreber  om  Karakteren  hos  dets  Ind- 
vaanere.  Ved  de  øvrige  svenske  Troppers  Afmarsch  blev 
der  tilbage  Garnisoner  i  Frederiksten  og  Frederikstaxi. 
Vor  Bataillon  erholdt  den  misundelsesværdige  Post,  i 
næsten  fem  Maaneder  at  bevogte  denne  sidste  Erobring, 
og  jeg  tager  ikke  Feil,  om  jeg,  i  Henseende  til  Opholds- 
sted,  foretrækker  vort  Marstrand. 

Levemaaden  er  her  langt  under,  hvad  den  er  i  Fre- 
derikshald,  og  man  har  fuld  Anledning  til  at  reflektere 
over  det  gode  eller  onde,  som  man  har  afstedkommet  i 
Verden.  Jeg  boede  i  et  stort,  tomt  Hus,  tilhørende  den 
forrige  Chef  for  Nordenfjeldske  Regiment,  midt  imod 
Kirken.  Regnet  sønderslog  som  oftest  mine  tilklistrede 
Vinduesruder.  Ingen  andre  end  Vagtafløsningen  eller  en 
gammel  Invalid  passerede  Gaden.  Kraaker  og  Korper 
i  de  tørkede  Træer  paa  Kirkegaarden  hilsede  mig  bestandig 
med  sit  harmoniske  Krak,  Krak,  og  Kirkeklokkerne  ringte 
som  oftest  den  halve  Dag  til  Begravelser.  Ingen  Prome- 
nader fandtes  paa  de  afskyelige  Veie  eller  i  det  altid 
vedvarende,  endnu  afskyeligere  Veir,  og  jeg  tilstaar,  at 
iblandt  de  kjedeligste  Dage  af  mit  Liv  kan  jeg  regne  dem, 
som  tilbragtes  paa  dette  øde  Sted. 

Norge. 

Da  jeg  ikke  har  kunnet  gjennomreise  hele  Landet, 
er  det  mig  ligeledes  umuligt  derom  at  give  nogen  fuld- 
stændig  Underretning.  Desuden  findes  en  saadan  baade 
i  Herr  Rektor  Djurbergs  Geografi  og  ligeledes  i  mange 
andre  nyere  Skrifter. 


EN  SVENSK  OFFICER  OM  NORGE  I  1814. 


235 


Klimatet  er  sundt,  og  Vinderne  fra  Havet  fordriver 
<ie  ellers  usunde  Dunster,  som  stiger  op  af  dybe  Myrer 
og  vidløftige  Skove. 

Landet  har  megen  Lighed  med  det  sydlige  Finland, 
og  hvor  ofte  har  jeg  ikke  beundret  dets  pittoreske  og 
smukke  TJdsigter!  Næsten  svindlende  har  vore  Soldater 
med  Gevær  og  Pakning  klatret  over  de  lodrette  Fjelde 
og  ved  det  mindste  Feiltrin  været  nær  ved  at  begraves  i 
det  nedenunder  brusende  Vand. 

Man  finder  ingen  Landsbyer  i  Norge,  men  dog  tæk- 
kelige  og  velbyggede  Gaarde,  snart  vidløftigt  adspredte, 
snart  nærmere  forenede.  Norges  Bergværker  er  ganske 
rige,  og  man  driver  dem  med  megen  Kraft  baade  i 
Trondhjems  og  Bergens  Stifter.  Stokker  og  Bjelker  føres 
fra  det  indre  af  Landet,  bindes  sammen  i  Flaader  og  flyder 
siden  uhindret  gjennem  de  bugtede  Elve  lige  til  Ud- 
skibningspladserne.  Fiskerierne  er  ved  Kysten  en  vigtig 
Artikel,  og  Ishavets  Nærhed  lader  ikke  formode  nogen 
Mangel;  ligeledes  tror  jeg,  at  Silden  i  senere  Tider  har 
forladt  de  svenske  Farvande  for  at  søge  de  norske. 

Norman  den  er  af  Naturen  god,  redelig  og  alvorlig, 
men  noget  mistænksom.  Han  er  langt  mere  end  sin  Grande 
-et  Naturbarn,  og  sin  Forstands  Udvikling  har  han  mere  fra 
4enne  vor  fælles  Moder  end  fra  den  videnskabelige  Op- 
lysning.  Militæret  har  tidligere  ikke  været  agtet  i  dette 
Land,  og  dog  er  dets  Officerer  ofte  ganske  kundskabs- 
rige  Mænd  (Christiania  har  til  deres  Uddannelse  en  meget 
god  Krigsskole),  ligesom  Soldaten,  der  hidtil  har  været 
uvant  med  Krig,  i  selve  Virkeligheden  er  tapper,  vant 
til  at  udholde  Besværligheder,  tro  mod  sin  Pligt  og  ædel 
som  Seirherre.  Almuen  er  ikke  misfornøiet  med  det  po- 
litiske Ombytte ;  thi  tiltrods  for  den  saakaldte  Frihed,  har 
de   danske   Love   alligevel   været  ganske  trykkende,   og  i 


236 


DR.  YNGVAR  NIELSEN.  — EN  SVENSK  OFFICER  OM  NORGE  I  18U. 


Særdeleshed  har  Kjøbmændenes  Privilegier  udmærket  for- 
hindret Bondens  Velstand  fra  at  vokse.  Saaledes  var  f. 
Ex.  alle  nordenfor  Bergen  boende  Jordeiere  forpligtede 
til  at  sælge  sine  Varer  i  denne  Stad;  de  fik  ikke  føre 
dem  længere,  og  de  kom,  gjennem  List,  næsten  bestandig 
i  Gjæld  ved  sin  Byttehandel. 

Jeg  nærer  den  Tanke,  at  Norge  snart  skal  erfare 
sin  Fordel  af  Foreningen,  det  urgamle  Had  forsvin  de  og 
Tilbøieligheden  for  fælles  Nytte,  fælles  Vel  opilde  dets 
Indvaanere;  lykkelige  Foretagender  udvide  dets  Handel; 
sikre  Forbindelser  beskytte  dets  Høst,  Iver  og  Flid  oplive 
alle  Klasser  af  Medborgere,  og  Venskab  og  Tillid  sprede 
sin  Overflod  blandt  det  rolige  og  lykkelige  Skandinaviske 
Broderfolk. 

Hjemmarsch. 

Paa  Hans  Majestæt  Kongens  Befaling  rømmede  de 
svenske  Garnisoner,  i  Slutningen  af  Marts  Maaned  Aar 
1815,  de  to  Fæstninger,  vi  havde  havt  inde,  og  de  svenske 
Tropper  afløstes  af  de  norske.  Den  tidligere  Komman- 
dant paa  Frederiksten,  Herr  General  Ohme,  en  meget 
agtværdig  og  fortjenstfuld  Mand,  som  nu  var  bleven  ud- 
nævnt  til  Kommandant  i  Frederikstad,  ønskede  os  af  op- 
rigtigt  Hjerte  en  lykkelig  Beise,  og  med  Glæde  vendte 
vi  vort  Fængsel  Byggen. 


SMAATING  FRA  HALVDAN  SVARTES  Oa* 
HARALD  HAARF ÅGRES  SAGAER. 

AF 

HALVDAN  KOHT. 


1.     Sagpnmæssige  Personnayne. 

Det  er  kjendt,  at  Snorre  i  sine  Kongesagaer  fortæller 
en  Række  Enkeltheder  om  Halvdan  Svartes  og  Harald 
Haarfagres  Kampe  og  Landevindinger,  som  ikke  findes 
nævnt  i  nogen  anden  selvstændig  Kilde.  Baade  P.  A^ 
Munch  og  G.  Storm  er  enige  om,  at  Snorre  maa  have  støttet 
sig  til  lokale  Sagn,  og  Munch  har  givet  Antydninger  til 
deres  Oprindelse,  uden  at  han  dog  fuldt  har  gjennemført 
og  klargjort  sin  Opfatning,  idet  han  altid  var  tilbøielig: 
til  at  hævde  den  raundtlige  Overleverings  Troværdighed. 
Hvilket  historisk  Værd  disse  -  Sagn  har,  vil  imidlertid 
fremgaa  af  en  nøiere  Granskning  af  de  Personnavne,  som 
Snorre  anfører.  Det  er  nemlig  aabenbart,  at  flere  a  f 
•disse  Personnavne  ligefrem  er  dannet  efter 
Stedsnavne. 

I  et  Par  Tilfælde  falder  Sammenhængen  mellem  Per- 
sonernes  og  Stedernes  Navne  ganske  af  sig  selv  i  Øinene. 
Gudbrand  Herse  fra  Dalene,  som  faldt  mod  Harald 
Haarfagre,  er  den  naturlige  Repræsentant  for  Gudbrands- 
dalen, og  Snorre  fortæller  selv,  at  den  Dal,  hvor  Kong^ 
Hake  faldt  i  et  Slag  mod  Haralds  Hærfører  Guthorm^ 
siden  blev  bedende  Hakedalen.  Men  en  kritisk  Eftertid 
vil  rigtignok  være  mest  tilbøielig  til  at  mene,   at  Fortæl- 


238 


HALVDAN  KOHT. 


lingen  om  Hakes  Fald  snarere  er  dannet  af  Dalens  Navn, 
«nd  omvendt.     Og  denne  Mening  vinder  Bestyrkelse,   naar 
man  undersøger  de  Navne,  som  ellers  findes  i  Hakes  Æt. 
Hake  var  Søn  af  Kong  Gan  dal  v,  denne  igjen  Søn 
af  Alvgeir,  og  dennes  Fader,  den  ældste  Snorre  nævner 
M  Ætten,  var  Kong  Alvarin,  hvis  Datter  Alvhild  blev 
gift  med  Gudrod  Veidekonge  og  Moder  til  Olav  Geirstad- 
Alv  ^.      Det    er   ganske   paafaldende,    hvorledes   Sammen- 
sætningsledet  Alv  gaar  igjen  i  alle  disse  Navne,  og  selv 
om  en  slig  Navneskik   nok  kunde   høve   i  det  6te  Aarh., 
var  den  i  den  nordiske  Vikingetid  vistnok  aldeles  ude  af 
Brug.    Den  lader  sig  i  dette  Tilfælde  ene  og  alene  forklare 
af  den  Kjendsgjerning,  at  Ætten  er  fast  knyttet  til  Land- 
«kabet    Alvheimar,    hvor  Søn  efter   Fader  var  Konger. 
Men  da  Landsnavnet  Alvheimar   intet   har   at  gjøre  med 
Personnavnet    Alv,    men    simpelt    hen    betyder   „Elvehei- 
mene"  (Landet  mellem  de  to  Elve  Gotaelven  og  Glaama), 
er  det  aldeles  tydeligt,  at  Naviiene  i  Kongsætten  er  skabt 
af  Landsnavnet  og  brugt   til  Forklaring  af  dette,    paa  en 
Tid  da  den  oprindelige  Betydning  var  glemt  *. 


I  Digtningen  om  BraavoUslaget  nævnes  desuden  som  Kjæmper 
i  Harald  Hildetanus  Hær  Alv  og  Alvarin,  Sønner  af  Kong 
Gandalv  i  Alvheimar;  deres  Søster  Alvhild  var  gift  med  Sigurd 
Ring.  Baade  i  Sogubrot  og  i  Fundinn  Noregr  er  det  fortalt, 
at  Alvheimar  havde  sit  Navn  efter  en  Konge  Alv;  denne  havde 
ogsaa  en  Datter  ved  Navn  Alvhild.  P.  A.  Munch  regnede  alle 
disse  Personer  for  mytiske,  men  holdt  de  yngste  af  Ætten, 
Harald  Haarfagres  Samtidige,  for  utvilsomt  historiske.  Anfør- 
filerne  i  BraavoU-Digtningen  har  Interesse  her,  fordi  de  viser, 
at  disse  Navne  i  det  mindste  allerede  i  anden  Halvdel  af  det  Ilte 
Aarh.  var  knyttet  til  Alvheimar.  Det  kunde  meget  vel  tænkes, 
at  Snorre  ligefrem  har  laant  sine  alvheimske  Navne  fra  denne 
Digtning,  som  han  bevislig  havde  Kjendskab  til. 
Navnet  Gandalv,  med  det  usædvanUge  Navueled  Gand,  kunde 
muligens  desuden  sættes  i  Forbindelse  med  det  nu  forsvundoe 
Gaardsnavn  Ganderud  i  Id  (Kygh^  Norske  Gaardnavne  I,  S.  212). 


FRA  HALVDAN  SVARTES  OG  HARALD  HAARFAGRES  SAGAER. 


23* 


Som  Hakes  Brødre  er  nævnt  Hysing  og  Helsing, 
som  faldt  paa  Vingulmark  (i  Askim)  mod  Halvdan  Svarte^ 
Af  disse  Navne  findes  virkelig  Hysing  i  Brug  (i  Telemarken) 
i  den  senere  Middelalder^  og  enkelte  Gaardsnavne,  for  det 
meste  i  Smaalenene  (Rakkestad,  Borge,  Raade),  er  dannet 
deraf ;  men  Helsing  har  jeg  ellers  aldrig  trufifet  som  Mands- 
navn,  dets  vanlige  Betydning  er  „en  Mand  fra  Helsinge- 
land".  Afledningen  -ing  findes  ogsaa  ellers  i  Personnavne^ 
(som  Herning,  Sæming),  men  er  i  det  helo  ikke  meget 
almindelig  til  dette  Brug,  medens  den  fra  gammel  Tid 
stadig  har  været  benyttet  til  at  betegne  Afstamning  (Sønne- 
eller  Ætteforhold  og  Hjemstavn).  Det  ligger  da  nær  at 
antage,  at  Navnene  Hysing  og  Helsing  i  Sagaen  heller  ikke 
er  andet  end  Afstamningsnavne,  dannede  for  at  repræsen- 
tere  de  Landskaber,  som  Ynglingekongerne  først  havdé  at 
underkaste  ved  sin  Rigs-Erobring.  Hvilke  bestemte  Steder 
de  to  Navne  skulde  være  knyttet  til,  har  jeg  ikke  kunnet 
afgjøre,  og  det  er  overhovedet  ikke  sikkert,  at  nogen  slig: 
Tilknytning  nogensinde  har  fundet  Sted.  Thi  Rodordet  i 
begge  Navne,  „Hus"  og  „Hals",  er  af  saavidt  almindelig 
Art,  at  det  kan  være  valgt  af  Sagnet  med  poetisk  Frihed 
uden  Tanke  paa  noget  bestemt  Sted.  I  Smaalenenes  Amt 
findes  Gaardsnavnet  Htisar  paa  to  Steder  (Rødenes,  Hva~ 
ler),  og  desuden  findes  det  paa  Romerike  (Ullensaker,  Nes, 
Udnes);  men  særlig  maa  Opmærksomheden  fæstes  paa' det 
paa  disse  Kanter  meget  hyppige  Gaardsnavn  Huseby 
(Spydeberg,  Eidsberg,  Berg,  Borge,  Onsø,  Raade,  Rygge  ^ 
Frogn,  Aker,  Urskog,  Enebak,  Sørum,  Skedsmo,  Nitte- 
dalen),  og  det  synes  ikke  urimeligt,  at  netop  Hyppigheden 
af  dette  Navn  kan  have  skabt  Tanken  paa  en  „Hysing'^ 
som  den  naturlige  Repræsentant  for  Egnen.  Broderen 
Helsing  har  han  vel  da  faaet  nærmast  af  poetiske  Hensyn, 
for  Stavrimets  Skyld;  ogsaa  den  tredje  Broders  Navn,  Hake,, 
begynder  jo  med  H. 


:240 


HALVDAN  KOHT. 


Om  nu  den  her  udviklede  Opfatning  kanske  synes 
noget  løst  begrundet,  faar  den  en  meget  væsentlig  Støtte 
fra  en  anden  Navndannelse  inden  samme  Sagnkreds,  hvor 
Oprindelsen  fra  et  Stedsnavn  neppe  kan  drages  i  Tvil  ^. 
Den  første  Høvding,  Harald  Haarfagre  fik  at  kjæmpe 
med,  da  han  drog  over  Dovre  for  at  underlægge  sig  de 
trøndske  Fylker,  bliver  hos  Snorre  kaldt  Kong  Gry  ting 
af  Orkedalen.  Og  det  eiendommelige  er,  at  Bodordet  i 
dette  Navn,  grjdt,  gjenfindes  i  vigtige  Gaardsnavne  i  hvert 
eneste  Herred  hele  Orkedalen  ned  igjennem.  Straks  i 
Opdal  møder  man  Grøtan  (Aslak  Bolts  Jordebog:  „af 
Griotom")  og  Grytingen,  saa  atter  Grøtan  i  Kennebu  („af 
Griotom"  hos  Aslak  Bolt);  derefter  kommer  først  Mel- 
dalens  Prestegaard,  som  i  et  Brev  fra  Aar  1310  kaldes 
„å  Griotom",  og  endelig  Orkedalens  Prestegaard,  som 
helt  fra  Middelalderen  kaldes  Gryting,  og  hvori  delvis 
synes  indgaaet  den  nu  forsvundne  Gaard  Grjdtar,  som 
•ogsaa  Snorre  nævner.  Denne  sammenhængende  S,ække 
ensartede  Gaardsnavne  har  ganske  sikkert  været  Ophavet 
til  en  Sagnkonge  Gryting  som  Dalens  ældste  Repræ- 
:sentant. 

Baade  i  Viken  og  i  Orkedalen  maa  saaledes  Snorre 
have  forefundet  stedlige  Sagn,  som  i  Tilknytning  til  frem- 
ragende Stedsnavne  har  søgt  at  skabe  en  Historie  for 
Hjeiiilandet.  Det  kunde  vel  ogsaa  være  muligt,  at  alle- 
rede Sagnet  havde  bragt  sine  Helte  i  Forbindelse  med 
Erobringskongerne  af  Ynglingeætten ;  men  paa  dette  Punkt 
har  vel  heller  bevidst  Konstruktion  fra  Sagaskriverens 
Side  gjort  sig  gjældende*. 


Deu  er  da   ogsaa  formodet  af  P.  A.  Munch,  NFH  I,  1.  466, 
Note  5. 

En  slig  vilkaarlig  Indførelse  af  andenstedsfra  kjendte  Navne  har 
Snorre  sikkert  gjort  Brug  af  paa  et  andet  Sted  i  samme  Saga, 


FRA  HALVDAN  SVARTES  OG  HARALD  HAARPAGRES  SAOAEEl. 


241 


2.     Harald  Haarfagres  Sønner. 

Alle  historiske  Beretninger  er  enige  ora,  at  Harald 
Haarfagre  havde  mange  Sønner;  men  hvor  mange,  er  de 
ikke  fuldt  enige  om,  —  Sagaerne  siger  20,  den  latinske 
Historia  Norvegiæ  16.  Og  Uenigheden  bliver  endnu  større, 
naar  det  spørges  efter  Sønnernes  Navn  og  deres  Mødre; 
faer  kommer  ogsaa  Sagaerne  i  Strid  med  hverandre,  — 
paa  den  ene  Side  staar  Aagrip  med  Fagrskinna,  paa  den 
anden  Side  Snorre  og  (i  det  væsentlige)  den,  som  efter 
ham  har  udarbeidet  den  store  Olav  den  Helliges  Saga. 
Trods  disse  forskjelligartede  Vidnesbyrd,  hvoraf  intet  har 
«den  førstehaands  Beretnings  Vægt,  lader  det  sig  imidlertid 
tilnærmelsesvis  fastslaa,  hvilke  og  hvor  mange  af  Sønneme 
-der  kan  regnes  for  historiske,  og  jeg  samler  da  her  det, 
vi  ved  om  hver  enkelt  af  dem.  Kun  forbigaar  jeg  na- 
turligvis de  to,  som  der  ikke  lader  sig  reise  nogen  Tvist  om, 
—  Kongerne  Eirik  Blodøks  og  Haakon  den  Gode. 

Halvdan  Haaføtt  (Haalegg,  Kvitbein)  nævnes  i 
.alle  Kildeskrifter  og  er  sikret  ved  en  Række  Vers  af 
Orknøy-Jarlen  Torv-Einar,  —  Vers,  som  bærer  bestemt 
JPræg  af  Ægthed  ^  Han  indebrændte  Ragnvald  Møre- 
-Jarl  (efter  Snorres  Tidsregning  orakr.  Aar  890)  og  blev 
-derefter  fældet  af  dennes  Søn  Einar  sarame  Høst  paa 
Orknøyerne. 

Gudrød  Ljome,  som  ogsaa  nævnes  af  alle  Kilder, 
Tar  med  om  at  indebrænde  Ragnvald  Jarl  og  blev  derefter 


nemlig  i  Fortællingen  om  Havsfjord-Slaget,  hvor  han  dels  har 
indsat  vanlige  Vikingenavne  (Sote  Jarl),  dels  har  laant  Kjæmper 
fra  Digtningen  om  BraavoU-Slaget  (Roald  Rygg  og  Hadd  hin 
Harde).  Indbragt  af  Sagnet  er  vel  derimod  Torleiv  Spake, 
som  optræder  baade  under  Halvdan  Svarte,  Harald  Haarfagre, 
Haakon  den  Gode,  Haakon  Jarl  og  Olav  Trygveson,  saaledes 
gjennem  et  Tidsrum  af  150  Aar. 
Dette  er  ogsaa  Sophus  Bugges  Mening. 


242 


HALVDAN  KOHT. 


af  KoDg  Harald  sendt  til  Skalden  Tjodolv  paa  Vesiagder; 
paa  en  Færd  forbi  Jæderen  forliste  han  og  omkom,  og  herom 
er  der  bevaret  et  Vers  af  Tjodolv  ^,  hvorved  ogsaa  Gudrøds^ 
Tilværelse  har  fuld  historisk  Hjemmel.  Det  er  desuden 
værdt  at  bemærke,  at  en  af  Eirik  Blodøkses  Sønner  lige- 
ledes  bar  Navnet  Gudrød  Ljome,  sikkert  ved  Opkaldelse 
efter  sin  Farbroder. 

Kagnvald  Kettilbeine  (eller  Rykkil)  bliver  af  alle 
Kilder  nævnt  som  Seidmand,  bosat  paa  Hadeland^  og 
dette  grunder  sig  aabenbart  paa  et  gammelt  Vers,  som 
Snorre  anfører;  han  blev  med  Kong  Haralds  Eaad  inde- 
brændt  af  Eirik  Blodøks  (efter  Aar  900  ifølge  Snorres 
Regning).  Seidmanden  Øyvind  Kjelda,  som  Olav  Tryg- 
veson  lod  dræbe,  kaldes  af  Snorre  Ragnvalds  Sønnesøn. 

Om  Sigurd  Rise  har  Sagaerne  intet  at  fortælle; 
men  han  er  nævnt  i  dem  alle,  og  da  han  er  Stamfader  for 
alle  Konger  efter  Harald  Haardraade,  som  netop  ved 
denne  Afstamning  (som  Søn  af  Sigurd  Syr,  Sigurd  Rises 
Sønnesøn)  havde  Arveret  til  Norges  Rige,  kan  der  vist 
ikke  være  Tvil  om  hans  Tilværelse. 

Alle  disse  fire  opføres  af  Snorre  og  den  store  Olavs- 
Saga  som  Sønner  af  Finnepigen  Snæfrid,  og  dette  siges 
for  Ragnvalds  Vedkommende  ogsaa  af  de  andre  Sagaer. 

Bjørn  Farmann  (Kaupmann,  Buna)  er  nævnt  i 
alle  Kilder,  og  Sagaerne  fortæller,  at  han  blev  fældet  af 
Eirik  Blodøks  (efter  Aar  900);  om  denne  Kamp  har 
Snorre  flere  Detaljer,  og  han  har  støttet  sig  til  Tradi- 
tionen  om,  at  Bjørn  laa  begravet  i  „ Farmannshaugen"  paa 
Sem  ved  Tønsberg.  Bjørn  Farmann  var  Olav  den  Hel- 
liges Stamfader. 

Olav  Geirstad-Alv  (Digerbein),  nævnt  i  alle  Kil- 


Verset  er  efter  S.  Bugges  Mening  gammelt  og  kan  godt  være 
autentisk. 


FRA  HALVDAN  SVARTES  OG  HARALD  HAARFAGRES  SAGAER. 


243 


der,  blev  Konge  paa  Vestfold  efter  Bjørn  og  gjorde  sig 
til  Overkonge  i  Viken,  da  Harald  Haarfagre  nedlagde 
Styret,  men  blev  tre  eller  fire  Aar  efter  fældet  af  Eirik 
Blodøks;  dette  Drab  er  omtalt  i  alle  Sagaer.  Han  var 
Farfader  til  Olav  Trygveson. 

Halvdan  Svarte,  opkaldt  efter  sin  Farfader  med 
baade  Navn  og  Tilnavn,  er  kun  nævnt  i  Sagaerne,  ikke 
i  Historia  Norvegiæ.  Han  blev  efter  Snorre  opfostret 
hos  Lade-Jarlerne  og  fik  siden  Styrelsen  i  Trondheimen; 
han  vilde  hevne  Kong  Bjørns  Drab  og  kom  derved  i 
Strid  med  Kong  Harald,  men  Skalden  Guthorm  forligte 
dem,  —  herom  digtede  den  kvindelige  Skald  Jorunn  nogle 
(bevarede)  Linjer  i  Kvædet  Sendibit.  Han  vilde  ikke  bøie 
sig  under  Eirik  Blodøkses  Overkongedømme,  men  døde 
(ifølge  Snorre)  braatt,  før  det  kom  til  Kamp. 

Foruden  de  to  Rigskonger  Eirik  og  Haakon  er  det 
i  Virkeligheden  ikke  stort  flere  end  de  syv  her  nævnte 
Sønner,  som  kan  siges  at  have  fuld  historisk-Hjemmel.  Det 
vil  sees,  at  de  alle,  paa  Halvdan  Svarte  nær,  er  tåget  med 
i  alle  bevarede  Kildeskrifter,  og  denne  Samstemmighed  i 
Overleveringen  finder  ellers  kun  Sted  for  to  andre  Navne, 
—  Sigtrygg  og  Ring.  Om  ingen  af  dem  har  Sagaerne 
noget  at  berette ;  men  for  Sigtryggs  Vedkommende  finder 
Overleveringen  Støtte  deri,  at  en  af  Kong  Haralds  Søn- 
nesønner, Olav  Geirstad-Alvs  Søn  Trygve,  aabenbart  er 
opkaldt  efter  ham;  Trygve  er  et  Kortnavn  dannet  af 
Sigtrygg,  og  den  store  Olav  den  Helliges  Saga  siger  ud- 
trykkehg,  at  „somme  kalder  Sigtrygg  Trygve"*.  Om  Ring 
fortæller  Snorre  (Hskr.  467  i  Ungers  Udg.),  at  han  sagdes 
at  være  Farfader  til  den  Kong  Ring  paa  Heidmark,  som 
maatte  fly  af  Landet  for  Olav  den  Hellige,  og  paa  et 
andet  Sted  (Hskr.  242)  siger  han,  at  de  fleste  af  Smaa- 
kongerne  paa  Oplandene  var  komne  af  Harald  Haarfagres 

Hist.  TidBskr.  4  Brokke.     2  Bind.  17 


244 


HALVDAN  KOHT. 


Æt,  —  han  nævner  blandt  dem  Brødrene  Ring  og  Rørek 
paa  Heidmark  og  Gudrød  i  Gudbrandsdalen.  Det  er  vel 
sandsynligt,  at  disse  Fylkeskonger  virkelig  har  støttet  sit 
Herredømme  til  et  sligt  Ættetal,  og  da  kunde  det  vel 
ogsaa  være  muligt,  at  Traditionen  indeholdt  en  historisk 
Kjendsgjerning.  Vi  vilde  da  i  alt  faa  1 1  Sønner  af  Har- 
ald Haarfagre,  som  vi  kan  regne  for  historiske.  Selv 
dette  reducerede  Tal  er  jo  ikke  saa  ganske  lidet,  og  ud 
fra  denne  Kjerne  har  Sagn  og  Saga  skabt  næsten  ligesaa 
mange  til. 

Historia  Norvegiæ,  som  er  den  mest  nøgterne  i  sine 
Angivelser,  nævner  alle  disse  11  undtagen  Halvdan  Svarte. 
og  regner  desuden  op  Jørund,  Yngvar  og  Rolv  (alle 
tre  Navne,  som  ikke  ellers  findes  i  Brug  i  Kongsætten). 
Trygve  (som  kun  er  en  Fordobling  af  Sigtrygg),  Gunn- 
rød  (som  vistnok  er  en  Dobbeltgjænger  af  Gudrød)  og 
Øystein.  De  tre  første  af  disse  er  ikke  nævnt  i  andre 
Kilder  og  kan  sikkert  regnes  fra.  Øystein  er  desudeu 
nævnt  i  Aagrip  og  Fagrskinna,  men  har  ellers  ingen 
Hjemmel.  De  to  Dobbeltgjængere  Trygve  og  Gunnrød 
gaar  ogsaa  igjen  i  Aagrip  og  Fagrskinna,  Gunnrød  des- 
uden i  den  store  Olav  den  Helliges  Saga,  som  dog  til- 
føier,  at  han  af  somme  kaldes  Gudrød.  En  lignende  For- 
dobling af  en  og  samme  Person,  som  jo  var  den  letvin- 
teste  Maade  at  øge  Sønnetallet  paa,  viser  sig  ogsaa  ved 
andre  Navne;  men  Gudrød,  som  virkelig  var  et  vanligt 
Navn  i  Ætten,  har  dog  været  udsat  for  det  mest  vidt- 
gaaende  Misbrug  i  denne  Retning,  idet  Aagrip  og  Fagr- 
skinna ved  Siden  af  Gudrød  Ljome  har  anbragt  ikke  bare 
Gunnrød,  men  ogsaa  en  ny  Gudrød  med  Tilnavnet  Skirja: 
denne  sidste  findes  ogsaa  hos  Snorre,  og  Snorre  har  des- 
uden givet  Halvdan  Svarte  en  Tvillingbroder  ved  Navn 
Halvdan  Kvite,  som  han  derefter  for  at  blive  ham 
kvit  har  maattet  lade  falde  i  Viking  i  Estland. 


FRA  HALVDAN  SVARTES  OG  HARALD  HAARFAGRES  SAGAER.  245 

Alle  de  norrøne  Sagaer  er  videre  enige  om  Navnene 
Guthorm,  Rørek,  Dag,  Frode  og  Ragnar  Rykkil. 
De  tre  første  af  disse  Navne  er  vistnok  snarest  indkomne 
ved  Laan  fra  yngre  Medlemmer  af  Ætten  (Eirik  Blodøkses 
Søn  Guthorm  eller  Gorm  Gamle,  og  Kong  Rings  Broder 
Rørek  og  Søn  Dag),  Frode  (og  muligens  Guthorm)  ved 
Laan  fra  den  danske  Kongsæt,  og  om  Ragnar  Rykkils 
Oprindelse  faar  vi  Retledning  i  Aagrip  og  Fagrskinna^ 
hvor  han  er  opført  som  et  Sidenavn  til  Ragnvald  Rettil- 
beine.  I  den  store  Olav  den  Helliges  Saga  er  Guthorm 
opført  to  Gange. 

Endelig  har  Snorre  og  Olavs-Sagaen  to  Navne  for 
sig  selv,  —  Sigrød  og  Torgils.  Om  Sigrød  fortælles 
det,  at  han  gjorde  sig  til  Overkonge  i  Trondheimen,  efterat 
hans  Broder  Halvdan  Svarte  var  død,  og  at  han  et  eller 
to  Aar  efter  blev  fældet  sammen  med  Olav  Geirstad-Alv 
af  Eirik  Blodøks.  Snorre  maa  her,  som  paa  flere  andre 
Steder,  have  støttet  sig  til  en  trøndsk  Overlevering,  som 
muligens  har  havt  et  historisk  Grundlag.  Torgils  derimod 
^r  ingen  anden  end  den  Vikinghøvding,  som  i  Aaret  838 
«erobrede  Dublin  og  faldt  der  i  845;  hvis  vi  ikke  her  sim- 
pelt hen  har  at  gjøre  med  en  Konstruktion  af  Snorre,  er 
Indførelsen  af  Torgils  kun  et  Udslag  af  Sagnets  Tilbøie- 
lighed  til  at  knytte  berømte  Mænd  sammen. 

Er  det  saaledes  muligt  med  nogenlunde  Vished  at 
udskille  de  virkelige  Sønner  af  Harald  Haarfagre  fra  de 
overleverede  Navnelister,  lader  det  sig  derimod  ikke  gjøre 
at  fastslaa,  med  hvilke  Hustruer  han  har  havt  denne 
Tylvt  med  Sønner.  Vi  kan  gaa  ud  fra  som  givet,  at  Eirik 
Blodøks  var  Søn  af  Ragnhild,  den  danske  Konge  Eiriks 
Datter,  og  at  Haakon  den  Gode  var  Søn  af  den  høiættede 
Tora  fra  Moster.  Giftermaalet  med  Ragnhild  er  særskilt 
sikret  ved  to  Strofer  af  Torbjørn  Hornklove,  og  i  den  ene 

17* 


246 


HALVDAN  KOHT. 


af  disse   Strofer   har   vi    Oprindelsen   til  Traditionen    om 
Kong  Haralds  mange  Gifterraaal.     Det  heder  her:    „Han 
gav  Slip  paa  Holmrygerne  og  Hordernes  Møer,   paa  alle 
de  heidmarkske  og  de  af  Hølges  Æt,  —  den  ætstore  Konge, 
som  tog  en  dansk  Hustru."    Disse  ubestemte  Antydninger 
har  Sagaerne  udfyldt;  de  nævner  som  Hai^alds  Dronninger 
først   A  asa,    Datter    af   Lade- Jarlen    Haakon,    altsaa    af 
^,Hø]ges  Æt",   dernæst  Gyda,  Datter  af  Kong  Eirik  paa 
Hordaland,    videre   Hild    eller  Svanhild,    Datter  af  Kong 
Øystein  paa  Heidraark,   og  Aashild  eller  Alvhild,    Datter 
af  Kong  Ring  paa  Ringerike,  endelig  Finnepigen  Snæfrid 
fra  Oplandene;    istedenfor   Gyda   har  Fagrskinna   Ragna 
Adilsdatter  fra  Toten.    Det  paalideligste  af  dette  er  vistnok 
Beretningen  om  Giftermaalene  med  Aasa  og  Snæfrid  (trods 
det  Eventyr,  som  knytter  sig  til  den  sidste),    og  desaden 
er  der  Sandsynlighed  for   endnu    et  østlandsk  Gifterraaal, 
uden  at  vi  dog  kan  vide,    hvilket  af  de   forskjellige  Hild- 
Navne  vi  skal  fæste  størst  Tiltro  til. 

Af  Sagaskriverne  er  det  ikke  andre  end  Snorre  og 
Forfatteren  af  den  store  Olav  den  Helliges  Saga,  som  har 
prøvet  at  fordele  Sønnerne  mellem  de  forskjellige  Hustruer. 
De  stemmer  i  det  væsentlige,  navnlig  med  Hensyn  til  Aasas 
og  Snæfrids  Sønner;  men  da  de  ikke  er  indbyrdes  uaf- 
hængige,  giver  de  ikke  tilstrækkeligt  Grundlag  for  en  frugt- 
bar  Sammenligning.  Snorre  er  vistnok  den,  som  først  har 
foretaget  Fordelingen,  og  han  har  gjort  det  paa  en  Maade, 
som  vidner  slaaende  om  hans  Sans  for  System  og  Orden: 
Efterat  han  har  skilt  ud  Eirik  Blodøks  og  Haakon  den 
Gode  med  deres  to  Mødre,  har  han  ganske  simpelt  divi- 
deret  Tallet  paa  de  andre  Hustruer  (5)  i  Tallet  paa  de 
gjenværende  Sønner'(18)  og  derved  opnaaet  at  forsyne  de 
tre  Hustruer  med  fire  og  de  to  Hustruer  med  tre  Sønner, 
—  Aasa  med  Guthorm,  Halvdan  Svarte,  Halvdan  Kvite 


FRA  HALVDAN  SVARTES  OG  HARALD  HAARFAGRES  SAGAER. 


247 


Og  Sigrød,  Gyda  med  Rørek,  Sigtrygg,  Frode  og  Torgils, 
Snæfrid  med  Sigurd  Rise,  Halvdan  Haaføtt,  Gudrød 
Ljome  og  Ragnvald  Rettilbeine,  Svanhild  med  Olav 
Geirstad-Alv,  Bjørn  Farmann  og  Ragnar  Rykkil,  Aas- 
hild  med  r)ag,  Ring  og  Gudrød  Skirja.  Herved  er  det 
eiendommelige  indtruflfet,  at  den  eventyrlige  Snæfrid  er 
den  eneste,  hvis  Sønner  alle  sikkert  er  historiske;  af  disse 
fire  Sønner  er  de  to,  Sigurd  Rise  og  Ragnvald  Rettilbeine, 
virkelig  ogsaa  knyttet  til  Oplandene,  og  Ragnvald  bliver  af 
alle  Kilder  enstemmig  henført  til  Snæfrid.  Af  Aasas 
Sønner  er  de  to  eneste,  som  kan  være  historiske,  Halvdan 
Svarte  og  Sigrød,  ligesaa  bestemt  knyttet  til  Trøndelag, 
og  dette  har  naturligvis  ogsaa  været  Snorres  Grund  til  at 
henføre  dem  til  Aasa.  Af  Gydas  Sønner  bliver  bare  Sig- 
trygg igjen,  om  hvem  vi  intet  ved.  Svanhilds  to  historiske 
Sønner  Olav  og  Bjørn  hører  hjemme  paa  Østlandet,  nær- 
mest Vestfold.  Af  Aashilds  Sønner  er  bare  Ring  muligens 
historisk,  og  han  er  knyttet  til  Heidmark.  I  disse  stedlige 
Tilknytninger  øiner  vi  baade  Snorres  Metode  og  Antyd- 
ninger til  den  sande  Sammenhæng. 

Vigtige  historiske  Fakta  har  ikke  denne  lille  En- 
kelt-Undersøgelse  bragt  i  Dagen.  Men  den  kaster  en 
Smule  Lys  baade  over  Sagnenes  Vækst  og  over  Sagaskriv- 
ningens  Fremgangsmaader,  og  derfor  har  jeg  fundet  at 
kunne  lægge  den  frem  her. 


SMAASTYKKER. 


7. 
Historiske  Opiysninger  om  Kvituren  i  Odda. 

De  mange  Reisende,  som  om  Sommeren  med  Damp- 
skibet  reiser  til  eller  fra  Odda,  vil  vistnok  lægge  Mærke  til 
en  meget  stor  Stenur,  bestaaende  for  en  væsentlig  Del  af 
vældige  Klippeblokke,  som  ligger  taarnede  op  den  ene  oven- 
paa  den  anden.  Uren,  som  ligger  paa  Fjordens  Østside, 
omkring  3  Kilometer  eller  ikke  fuldt  det  fra  Odda,  benævnes 
Kvituren.  Den  er  øiensynlig  et  umaadeligt  Skred,  som 
engang  har  raset  ned  fra  Fj eldet,  og  ser  man  nærmere  paa 
Omgivelserne,  vil  man  komme  til  den  Slutning,  at  eu  hel 
Bergnakke  eller  Fjeldknaus  har  styrtet  ned,  sprængt  ud  fra 
Fjeldet  af  Is  og  Vand.  Skredet  gjenfindes  ogsaa  i  Fjorden 
og  har  gaaet  lige  til  dennes  Midtlinie. 

Dette  Skred  er  ikke  alene  mærkeligt  derved,  at  det  er 
et  af  de  vældigste,  som  man  kan  se,  men  ogsaa  og  kanske 
især  derved,  at  man  saa  temmelig  nøie  kan  bestemme  Tiden, 
da  det  gik.  Ellers  er  det  jo  almindeligt,  at  store  Natur- 
revolutioner  er  skjult  i  den  graa  Fortid,  og  man  er  kanske 
altfor  meget  tilbøielig  til  at  henføre  alle  saadanne  Omvælt- 
ninger,  som  i  Fortiden  har  fundet  Sted,  til  den  forhistori- 
ske Tid. 

Om  Kvituren  har  det  lykkedes  mig  at  samle  nogle 
Opiysninger,   som  jeg  nu  skal  meddele : 

Forhen  v.  Storthingsmand  Johannes  Aga  (f.  1814)  for- 
talte mig  engang,  at  han  som  Barn  og  Ungdom  kjendte  en 
Kvinde,  som  døde  paa  Aga  i  1832,  90  Aar  gammel.  Denne 
gamle  Kvinde  fortalte  ham,  at  hendes  Moder  havde  fortalt 
hende,    at    hun    kunde    mindes,    da    Kvituren    gik    ud.     Den 


SMAASTYKKER. 


249 


gamle  Kvinde  maa  have  været  født  omkring  1740  eller  lidt 
senere  og  hendes  Moder  rimeligvis  i  Begyndelsen  af  Aar- 
liundredet.  Skredet  maa  saaledes  rimeligvis  have  gaaet  i 
Tiden  fra  omkring  1720  til  omkring  1740. 

Men  der  er  ogsaa  et  andet  Sagn,  som  har  end  større 
Interesse.  I  Odda  døde  for  en  Del  Aar  siden  en  meget 
gammel  Mand,  Haavard  Prestegaard,  som  var  født  1799  og 
opnaaede  en  Alder  af  henved  90  Aar.  Han  fortalte,  at  han 
i  sin  Barndom  kjendte  en  gammel  Mand  i  Odda,  som  hed 
Jon  Bøen.  Denne  Jon  Bøen  er  sandsynligvis  den  Jon  Hal- 
steinsen  Opheim,  som  var  født  omkring  1720  og  endnu  levede 
i  1801 ;  nogen  anden  Jon,  som  det  kunde  passe  paa,  kan  jeg 
ikke  finde.  Denne  Jon  fortalte  Haavard  Prestegaard,  at  han 
som  Barn  var  Øienvidne  til,  at  Kvituren  gik  ud.  Han 
gjætede  nemlig  borte  i  Fjeldlien  paa  den  anden  Side  Fjorden. 
Pludselig  blev  der  et  forfærdeligt  Smeld  og  et  Brag,  saa 
Jorden  rystede.  Husene  paa  Tokheim,  siger  Sagnet,  rystede 
saaledes,  at  Skjærringerne  skranglede,  og  en  Stenflis  blev 
slynget  tvers  over  Fjorden  til  Eitrheimsnæsset.  Efter  et 
andet  Sagn,  som  muligens  er  det  samme  som  ovenstaaende, 
men  ogsaa  kan  være  et  andet,  var  en  Pige,  som  gjætede  i 
Fjeldet  paa  den  anden  Side  af  Fjorden,  ogsaa  Vidne  til 
Skredet. 

Under    en    stor    Sten  i  Uren  skal  der  ligge    en    Pige 
som  omkom  under  Skredet. 

Saaledes  lyder  Sagnene  om  Kvituren  ^. 

Førend  jeg  gaar  over  til  at  undersøge  disse  Sagns 
historiske  Troværdighed,  er  det  nødvendigt  til  nærmere  For- 
staaelse  af,  hvad  jeg  vil  fortælle,  at  gjøre  en  liden  Afstikker. 
Straks  udenfor  Kvituren,  neppe  mere  end  200  Meter  fra 
den,  ligger  et  Næs,  kaldet  Lindenæs.  Her  er  en  vakker, 
dyrket  Slette,  bevokset  med  Frugttræer,  og  den  bærer  tyde- 
lig Vidnesbyrd  om  gammel  Dyrkning.  Efter  Sagnet  var 
Lindenæs  i  gamle  Dage  beboet,  og  man  paa  viser  endnu  Stedet, 
hvor  Husene  stod.  Men  saa  kom  der  et  Skred  og  tog 
Husene ;  der  ligger  nogle  vældige  Blokke  igjen,  og  disse  har 
vel  knust  Husene  og  begravet  Beboerne.  Sagnet  siger,  at 
under  en  af  de  store  Stene  ligger  et  Menneske.  Det  ligger 
nu    nær    at    antage,   at  disse  Skred  staar  i  Forbindelse    med 


De  er  fortalt  mig  af  Mænd  i  Odda. 


250  SMAASTYKKER. 

hverandre;   de  er  jo  kun  et  lidet  Stykke  fjernede  fra  hinanden, 
og  Sagnet  har  et  Træk  fælles  for  dem. 

Lindenæs  har  været  beboet;  derfor  kan  føres  sikkert 
historisk  Vidnesbyrd.  Det  var  rimeligvis  Plads  under  Eitrheim 
og  omtales  et  Par  Gange  i  Kirkebøgerne,  sidste  Gang  i  1682. 
Da  det  ikke  findes  nævnt  senere,  maa  det  være  bleven  røm- 
met i  Slutningen  af  det  17de  eller  Begyndelsen  af  det  18de 
Aarh.  Det  er  da  ikke  umuligt,  at  da  det  store  Skred,  Kvit- 
uren,  gik,  løsnede  ogsaa  det  mindre  længer  ude  paa  Grund 
af  Bevægelsen.      Men  dette  er  dog  blot  en  Formodning. 

Vi  henvises  saaledes  af  Sagnet  til  den  første  Del  af 
det  18de  Aarh.  Og  da  kan  der  neppe  være  Tvivl  om,  hvilke 
Aar  vi  har  at  vælge  mellem. 

Af  Justitsprotokollen  for  Hardanger  og  Voss  sees,  at 
der  Sommeren  1726  er  holdt  en  Række  Aftagsforretninger  i 
Sørfjorden  paa  forskjellige  Gaarde,  saaledes  paa  Gaardene 
Bakke,  Prestegaard,  Freim,  Eitrheim  m.  fl.  Desværre  er 
Protokollen  i  saa  daarlig  Tilstand,  at  det  ikke  er  muligt  at 
finde  Sammenhæng  i  Forretningerne ;  men  man  ser  dog,  at 
der  har  gaaet  en  Mængde  Skred  baade  i  1723  og  1726. 
Da  Gaarden  Bakke  netop  eier  Fjeldsiden  ned  mod  Sjøen, 
hvor  Kvituren  ligger,  er  det  sandsynligt,  at  det  netop  er 
dette  Skred,  Aftaget  gjælder.  Samtidig  faar  ogsaa  Eitrheim 
Aftag,  og  det  tør  da  være  Lindenæs,  som  dette  har  gjældt. 
Var  Forretningerne  i  Behold,  vilde  vi  ganske  vist  have  fundet 
nærmere  Oplysninger  herom.  Af  Matriklen  fra  1738  (med 
senere  Tilføielser)  sees,  at  samtlige  de  nævnte  Gaarde  havde 
faaet  Aftag  i  sin  Skyld  i  1727;  det  er  rimeligvis  det  samme 
Aftag,  som  ovenfor  er  omtalt. 

Det  synes,  som  om  Begivenheden  falder  vel  tidlig,  for 
at  Sagnet  skal  svare  nøiagtig  ind.  Men  der  er  ikke  andre 
Skred  omtalt  paa  de  nævnte  Steder,  som  der  kan  blive  Tale 
om.  I  1742  var  der  et  voldsomt  Skredaar.  Om  Vinteren, 
særlig  før  Jul,  men  ogsaa  kort  efter  Jul  gik  mange  Skred. 
Det  var  da,  at  Elven  nær  havde  bortre  vet  Kinserviks  Kirke. 
Der  gik  da  Skred  ogsaa  i  Odda;  men  de  nævnte  Gaarde 
Bakke  og  Eitrheim  m.  fl.  omtales  ikke  og  synes  ikke  at  have 
lidt  Skade  denne  Gang.  Det  synes  derfor,  at  der  neppe  kan 
være  andre  Skred  end  de,  som  gik  omkring  1726,  som  der 
her  kan  blive  Tale  om.  Bakke  fik  da  et  Aftag  i  sin  Skatte- 
skyld    af  2  Pd.   15%   ^,  medens  Eitrheim  kun  fik  et  Aftag 


SMAASTYKKER. 


251 


af  6  ^.     Dette   synes  at  passe  paa  Lindenæs,    hvor    Skaden 
bortseet  fra  Husene  neppe  har  været  meget  stor. 

Det  vil  saaledes  af  ovenstaaende  fremgaa,  at  hvorvel 
vi  ikke  med  Bestemthed  tør  paastaa,  at  Kviturskredet  er 
gaaet  netop  i  1726  eller  deromkring,  saa  er  det  dog  afgjort, 
At  det  maa  være  i  Tiden  mellem  det  nævnte  Aar  og  1743. 
Det  er  sikkert,  at  begge  de  nævnte  Aar  og  Tiden  nærmest 
om  dem  udmærkede  sig  ved  sit  stærke  Regn  og  sine  mange 
Skred.  Der  har,  saavidt  vi  kan  finde,  aldrig  været  saadanne 
tSkredaar  her  i  Sørfjorden  i  de  sidste  200  Aar  som  de  nævnte 
Aar.  Mærkerne  efter  disse  Skred  er  synlige  endnu  paa  mange 
Steder,  og  hvad  det  sidstnævnte  Aar  angaar,  lever  Traditionen 
om  Ulykkerne,  som  forvoldtes,  endnu  temmelig  frisk  blandt  os. 
Derimod  hører  man  lidet  eller  intet  til  1726;  rimeligvis  har 
Ulykkerne  i  1742 — 43  opslugt  i  sig  Beretningen  eller  Sagnet 
om  Ulykkerne  i  det  førstnævnte  Aar.  Om  Kvituren  heder 
det  ikke  i  noget  Sagn,  at  den  gik  ud  i  1742 — 43;  hvorvel 
-dette  kan  være  lidet  at  bygge  paa,  tør  det  dog  tjene  som  en 
Bestyrkelse  af  den  Mening,  jeg  ovenfor  fremsatte,  at  det 
maa  have  været  i  1726  eller  deromkring,  at  det  store  Skred 
i  Kvituren  gik. 

0.  Olaisen. 


Rettelser: 

Side  30,  L.   14  f.  n.  1317,  læs  1371. 
—     69,  L.  13  f.  n.  Geitsligheden,  læs  Geistligheden^ 


REGISTER. 


REGISTER. 


Aabel,  O.  A.,  Provst.  129. 
Aalesund.  136. 
Aandal,  Gaard  i  Øre.  89. 
Aasa      Haakonsdatter,      Harald 
Haarf ågres  Dronning.  246.  247. 

—  Salmundsdatter  til    Selvik. 
90. 

Aashild  Ringsdatter,  Harald  Haar- 
fagres  Dronning.  246.  247. 

Abrahamson,  W.  H.  F.,  Kaptein. 
13. 

Absalon,    Erkebiskop.    167.    176. 

—  PedersHøn,  se  Beyer. 
Aga,  Gaard  i  Ullensvang.  248. 
Aga,  Johannes.  248. 
Akershus  Fæstning.  162. 
Albrecht  af  Mecklenburg,  Konge 

af  Sverige.  41. 
Alexander  III,  Pave.  172. 
Alf,  Konge  i  Alfheimar.  238.   — 

Gandalfsaøn.  238.  —    Haralds- 

søn  til  Tom.  89. 
Alfarin,  Konge.  238.  —  Gandalfs- 

søn.  238. 
Alfgeir  Alfarinssøn,  Konge.  238. 
Alfheimar.  238. 
Alfhild    Alfarinsdatter.    238.     — 

—  Alfsdatter.  238.  —  Gandalfs- 
(latter.    238.     —     Ringsdatter, 


Harald  Haarfagres  Dronninga 
246. 

Alm,  Gaard  i  Brøttum  Sogn> 
Ringsaker.  83. 

Alten-Talvik  Sogn.  205.  206. 

Amund  Sigurdssøn,  se  Bolt.  — 
Thorsteinssøn  paa  Samsal,  Lag- 
mand.  80.  83. 

Andor,  Biskop  af  Bergen.  106 — 
109.  —  Hallsteinssøn,  Kannik. 
106. 

Andres  Bjarnessøn  paa  Stange, 
Sira.  81.  —  Kutse.  89. 

Anholt.  18. 

Antonsbrødrene.  107. 

Arcimboldus,  Jo.  Angelus,  Legat 
107.  108. 

Amardalr,  Gaard  i  Øre.  89. 

Ambjøm  Sunnulfssøn,  Biskop  af 
Hamar.  53.  67. 

Ame  Brynjulfssøn  (Kusse).  80 — 
83.  —  Einarssøn  Vade,  Erke- 
biskop af  Nidaros.  91.  — 
Haraldssøn,  Præat  i  Gran.  80 
—82.  —  Ogmundssøn.  80.  — 
Olafssøn,  Biskop  af  Skaalholt. 
53. 

Arnold  (Arnt)    Clementssøn,    Bi- 


256 


REQISTEB- 


skop  af  Bergen.  59—61.  70.  — 

Rambow.  59. 
Arn6  i  Håbo  Herred.  62. 
Arøe,  Familie.  86. 
Asbjørg  Aslaksdatter.  89. 
Askim  i  Smaalenene.  231.  232. 
Aslak  paa  Folberg.  89. 
Aubert,     Benoni,     Generalmajor. 

194.     —    I..  C.  M.,    Professor. 

194. 
Audun,  Biskop  af  Stavanger.  65. 

66.  —  Vigleikssøn.  89. 
Augustenborg  Slot.  223. 
Aurdal,  Nordre.  208. 
Austad,     Gaard   ved    Drammen. 

90. 
Austlid,  Gaard  i  Aaen  (Bindalen). 

91. 
Avignon.  35.  36.  38.  43.  81. 

Baahus.  35.  103. 

Baahuslen.  160.  228. 

Baard  Vigleikssøn.  89. 

Bagge,  Henrik,  Befalingsmand  i 
Bergen.  107. 

Baglerne.  182.  185. 

Bakke,  Gaard  i  Odda  (Ullens- 
vang). 250. 

Basel.  43.  —  Koncil  i.  61.  62. 
64.  65.  68.  73.  74. 

Batnfjordbygden.  89. 

Benedict  af  Peterborough.  169. 
—  (Ringstad),  Biskop  af  Ber- 
gen. 35—37. 

Benkestok,  Familie.  88. 

Benkt  (Bengt)  Hamiktssøn,  se 
Gyldenløve.  —  Magnusson. 
158. 

Berg,  Gaard  i  Brøttum  (Rings- 
aker). 83.  84. 

Bergen.  1.  2.  22.  32.  36.  38—46. 


48.  49.  52.  55.  56.  58-6-2.  (U 
—66.  68.  75—78.  91.  97-99. 
101.  102.  104—111.  113.  114. 
117.  122.  123.  130.  131.  133- 
135.  137.  150.  170.  171.  173. 
175.  176.  182.  184.  193.  194. 
236.  —  Allehelgens  Kirke  i. 
58.  104.  —  Apostelkirken  i. 
36.  37.  53.  67.  71.  72.  104.  - 
Augustinerkloster  i.  47.  4^.  — 
Bispegaarden  i.  59.  —  Buntlabo 
i.  42.  —  Dominikanerklostér  i. 
48.  —  Domkirken  i.  41.  69. 
74.  101.  —  Erkebispegaarden 
i.  114.  —  Franciskanerkloster 
i.  48.  57.  —  Haakonshallen  i. 
135.  —  Katharinas  Kirke  i.  58. 

—  Kongsgaarden  i.  104.  105. 
111.  113.  114.  —  Korskirken  i. 
39.  —  Laurentiuskirken  i.  32.  — 
Munkelivs  Kloster  i.  48.50.  51. 
53.  55.  57.  58.  69.  75.  78.  - 
Nonneseter  Kloster  i.  48. 107.  — 
Nordnes  i.  114.  —  Strandsideu 
i.  105.    —    Sverresborg  i.  105. 

—  Tydskébryggen  i.  105.  135. 

—  Walkendorfs  Taam  i.  135. 
Bergen,    Ildebrande   i.    105.    — 

Rigsmøder  i.  105.  114.  —  Skot 

ter  i.    113.  —  Tydskere  i.  49. 

57.    68.    69.    75.    78.    105.  108. 

109.  113.  114. 
Bergens  Bispestol.  32.  36.  38.  61 

—63.    70.    74.    76.  77.  102.  - 

Stift.  33.  36.  43.  105.  235. 
«Bergens  Kalvskind«.  34. 
Bergenhus  Fæstning.  135. 
Beyer,    Absalon   Pederssøn.    39. 

79.  87.  112. 
Birger  Brosa,  Jarl.  164.  166. 
Birgittinerordenen.  50—57. 


REGISTER. 


257 


Biri.  83. 

Birkebeiner.  164.  166.  168. 

Bjarne  Erlingssøn  den  yngre.  32. 

Bjotveit,  Sivert  Steinsen.  161. 

Bjølstad,  Gaard  i  Hedalen  (Vaage). 
82. 

Bjørke  (Bjerke),  Gaard  i  Rings- 
aker. 84. 

Bjørn  Farmann  (Buna).  242.  243. 
247. 

Bjørnefjord.  134. 

Blanche  af  Namiir,  norsk  Dron- 
ning. 158. 

Bologna,  Universitet  i.  102. 

Bolstad,  Gaard  i  Ringsaker.  84. 
86. 

Bolt,  Familien.  46.  79.  86.  88. 

Bolt,  Amund  Sigurdssøn.  71.  — 
Aslak,  Erkebiskop  af  Nidaros. 
46.  47.  53.  54.  58.  60.  63-67. 
78.  —  Gyrid  Aslaksdatter.  46. 
—  Harnikt  Henningssøn,  Raad- 
mand  i  Bergen.  46.  —  Sigurd 
Aslakesøn,  Præst  paa  Jevnaker. 
47. 

Bonde,    Familie.    79. 

Bonde,  Thord  Magnussøn.  80.  85. 
86. 

Bonnevie,  Honoratus,  Expedi- 
tionssekretær.  213. 

Borge  i  Smaalenene.  239. 

Borgesyssel.  90. 

Borgund  paa  Søndmør.  206. 

Braavollslaget.  238.  241. 

Bragstad,  Gaard  paa  Inderøen.  7. 

Brandstorp,  Gaard  i  Skjeberg.  87. 

Bratt,  Slægt.  89. 

»Bredvold«,  Gaard  i  Biri.  84. 

Brockenhuus,  Familie.  88. 

Brockenhuus,  Otte.  85.  —  Ove, 
Oberstlieutenant.  91. 


Brunow,  Didrik  Reinhold,  Oberst- 
lieutenant. 227—229. 

Brynhild  Josephsdatter .   40.    41. 

Brynjulf  Gunnarssøn  paa  Dælen. 
80.  82.  83.  —  Haraldssøn,  Præst 
paa  Toten.  80.  81. 

Bu,  Gaard  i  Kinservik  (Ullens- 
vang). 160.  161. 

Bu,  Astrid  Sivertsdatter.  161.  — 
Kitil  Vikingsen,  se  Hus.  — 
Lars  Pedersen.  161.  —  Sivert 
Kitilsen,  se  Hus. 

Budtz,  Johan  Andreas,  Soren- 
skriver. 1. 

Bugge,  F.  M.,  Rektor.  126.  — 
Peter,  Kannik.  100.  —  Peter 
Olivarius,  Biskop.  126.  —  Søren 
Brun,  Sognepræst  i  Gran.  126 
—128.  147.  —  Thomas,  Pro- 
fessor. 18. 

Bull,  Johan  Randulf,  Høiesterets- 
justitiarius.  1.  25. 

Bøgh,  Christopher  Benedict,  So- 
renskriver. 1. 

Børke,  Gaard  i  Veldre  (Rings- 
aker). 84. 

Børseskogn.  93 — 95. 

Børve,  Gunnar  Assersen.  160. 

Oalixtus  III,  Pave.  77. 
Camin  Stift  i  Pommern.  60. 
Carl,  se  Karl. 
Christian  August,  Prins  af  Augu- 

stenborg.  220.  230.  —  Frederik, 

KongeafNorge.  218— 221.  224. 

226.  231.  233. 
Christiania.    117.   118.    120.    121. 

123.    124.    126.  133.    135.    144. 

149.    153.    161.  162.    192.    215. 

224   232.  235.  —  Borgerskolen 

i.  210.    —    Krigsskolen  i.  228. 


258 


REGISTER. 


235.  —  Latinskolen  i.  194.  — 
Palæet  i.  212.  —  Trefoldigheds- 
kirken  i.  162.  —  Universitets- 
Bibliotheket  i.  210. 

Christianiafjorden.  123.  231. 

(^hristiansfeld.  128. 

Christianssand.  133. 

Christianssund.  138.  139. 

Christie,  Werner  Hosewinckel, 
Toldkasserer.  1.  —  Wilhelm 
F.  K.,  Stiftamtmand.  1. 

Christiem  I,  Unionskonge.  74 — 
77.  103.  105.  107.  —  II,  Unions- 
konge 87.  103.  106—111.  113. 
114.  —  Pederssøn,  Provst.  104. 

(yhristina,  se  Kristina. 

Christopher  af  Bayern,  Unions- 
konge. 69. 

Clemens  VI,  Pave.  33. 

l'lement  Clementssøn,  Hr.  59. 

(follett,  Jonas,  Statsraad.  209. 

Conrad,  Mester.  108. 

Costnitz,  Koncil  i.  52.  53. 


Daa,  L.  K.,  Professor.  193.  213. 

214. 
Daae,    Claus,    Stiftsprovst.     193. 

199. 
Dacia,  Kirkeprovins.  35. 
Dag    Haraldssøn.    245.    247.     — 

Ringssøn.  245. 
Dahl,  Nils,  res.  Kapellan.  193. 
Dal,  'Gaard  i  Ringsaker.   84.  86. 
Danmark.    7.    15.  19.  22.  28.  42. 

44.    45.  47.  51.  54.  60.  61.    73. 

92.     103.    110.    111.    113.    115. 

125.    127.    145.    154.  167.    172. 

185.  220.  224.  225. 
Dannevik,  Gaard  ved  Drammen. 

90. 


Darre,-  H.  J.,  Biskop.  144.  —  Jon 

Reidarssøn.  41. 
Dietrichson,    Joh.    Wilh.,    Told- 

inspektør.  20. 
Diriks,  Chr.  A.,  Statsraad.  207. 
Dorothea,  dansk  Dronning.    102» 
Dovre.  240. 
Drøbak.  124. 
Dublin.  245. 

Due,  Fr.  G.  H.,  Statssekretær.  211. 
du  Plat,  Chr.  Fr.  C,  Lieutenant 

15. 
Dyne,  Gaard  i  Viken.  88. 
Dyveke.  107. 
Dæli(n),    Gaard  i  Ringsaker.   83^ 

84.  86, 

Edmundbury  Kloster.  170. 
Eidsberg  i  Smaalenene.  159.  232. 
Eidsvold.  198.  199.  202.  204.  206. 

208.  222.    —  Rigsforsamlingen 

paa.  5. 
Eilif  Arnessøn  Korte,  Erkebiskop. 

91. 
Einar  Ragnvaldssøn  (Torv-Einar\ 

Jarl.  241.  —  Thambeskjelve.  93 

—96. 
Eindride    (Endride)    af    Gimsar. 

93.   —   Erlendssøn    af    Losna, 

Rigsraad.  45. 
Eirik,  se  Erik. 

Eitreim,    Gaard   i  Odda   (Ullens- 
vang). 249.  250. 
Eker.  40. 
Eldjarn,   Sigurd,   den  ældre.   82. 

—    Sigurd  Erlendssøn.  81.  82. 
Engelbrekt  Engelbrektssøn,  Rigs- 

høvedsmand.  71. 
Engeskog,  Gaard  i  Ringsaker.  84. 
England.    45.  169.  170.  173.  225. 
Erik  (Eirik),    Abbed  i   Munkeliv 


REOISTBR. 


259 


Kloster.  48.  —  af  Pommern, 
TJnionskonge.  41.  42.  44—47. 
51-54.  56.  58—63.  66.  67.  70 
—72.  —  Blodøks,  Konge  af 
Norge.  241—243.  245.  246.  — 
Ilaakonssøn,  Jarl.  93.  —  Ivars- 
søn.  Erkebiskop  af  Nidaros. 
167.  176.  183.  —  Magnusson. 
158.  —  Ogmundssøn.  80. 

Erling  Ormssøn  Skakke,  Jarl. 
165.  171—173.  —  Sigurdssøn 
paa  Havik.  80.  83. 

Essen,  Hans  Henrik  v..  Greve, 
Feltmarschal.  232. 

Estland.  244. 

Eugenius  IV,  Pave.  60.  61.  63. 
68. 

Ey-,  se  Øy-. 

T^aaberg  i  Gudbrandsdalen.  82. 
Falsterbod.  49. 

Fanef jorden,  S.  Bergenhus.    134. 
Farmannshaugen    paa    Sem    ved 

Tønsberg.  242. 
Fibiger,  Jacob  Scavenius,  General. 

117.  144.   —  Johannes  Henrik 

Tauber,  Sognepræst.  116  ff.  — 

Sophie  Amalie,  f.  Nielsen.  135. 

141.  146. 
Finckenhagen,  Jacob,  Provst.  199. 
Finland.  51.  235. 
Finn  Gyrdssøn,  Sysselmand.    89. 
Finnboge     Nilssøn,     Biskop     af 

Bergen.  97—99. 
Finnen,  Gaard  paa  Voss.  40.  69. 

105. 
Finnerne.  205. 
Finnkel  Guttormssøn.  89. 
Fjølstad     (Fjeldstad),     Gaard     i 

Ringsaker.  84. 
Flensborg.  133. 

Hist.  Tidsskr.  4  Rækkc.     2  Bind. 


Florevaag,  Slag  i.  182. 
Fløifjeldet  ved  Bergen.  133. 
Fog,  B.  J.,  Biskop.  128. 
Folberg,  Gaard  i  Nes  (Romerike). 

88. 
Folbergætten.  89. 
Follo.  90. 
Franke,    Lodevik,    Franciskaner. 

57. 
Frankrige.  170. 
Fredericia.  127. 
Frederik  I,    Konge    af  Danmark 

og  Norge.  88.  113.  114.  -  VI, 

Konge   af  Danmark.    16.    219. 

—  af  Hessen,  Prins.  218.  219. 

220.  224. 
Frederikke,  Prinsesse  af  Holstein- 

Beck.  222. 
Frederikshald   (jfr.    Halden).    25. 

160.  231—234. 
Frederiksstad.  15.  19.  20.  22.  24 

—27.    159.  160.  227.  231—334. 

236. 
Frederikssten.  212.  232—234. 236. 
Frederiks  vær  n.  123. 
Freim,    Gaard    i    Odda    (Ullens- 
vang). 250. 
Freng,  Gaard  i  Ringsaker.  84. 
Friis,  Johan,  Rektor.  132.  133.  — 

Mariane,  f.  Steen.  130.  134, 150. 
Frode  Haraldssøn.  245.  247. 
Fron  Kirke.  146. 
Fursmann,  Major.  91.  92. 
Færøeme.  63.  108.  164.  165. 

Crahn  af  Colquhoun,  Carl  Pdn- 
tus,  svensk  Generalrrtajor.  231. 
Galde,  Gaard  i  Lom.  82. 
Gam  borg,  Jens,  Lieutenant.  212. 
Gandalf  Alfgeirssøn,  Konge.  238. 
Ganderud,  Gaard  i  Id.  238. 
18 


mo 


REGISTER. 


Garben,  WilhBlm,  Auditør*  25. 

Gardermoen.  196.  200. 

Gaute,  Erkebiskop  af  Nidaros. 
101-^103.  106. 

Geble  Pederssøn,  Biskop  i  Ber- 
gen. 112.  113. 

Gellhorn,  Joach.  Fr.,  Ritmester.  91. 

Geinléstad,  Gaard  i  Nordfjord. 
46. 

Genua.  77. 

Gimsan  (Gimsar),  Gaard  i  Gul- 
dalen. 93—96. 

Gisbrekt  Erlendssøn,  Biskop  af 
Bergen.  32—34. 

Gierta,  Johan,  Generalmajor.  159. 

Gjæslingeme  (Slægt).  79.  81. 

Glad,  Christian,  Pladsmajor.  212. 

Glommen.  159.  232,  233.  238. 

Glticksburg  Slot.  220. 

Glømmen,  Gaard  i  Øier.    67.  69. 

Gonzaga,  Franciscus,  Kardinal. 
"  102. 

Gotland.  67. 

Gran  paa  Hadeland.  63.  81.  129. 
130.  215. 

Gregor  XI,  Pave.  37. 

Grjétar,  Gaardsnavn.  240. 

Grubbe,  Jacob  (Joachim),  Kannik 
i  Roskilde.  77. 

Gruter,  Gerlak,  Franciskaner-  55. 

56. 
Gryte,  Gaard  i  Biri.  84. 
Gryting,  Gaard  i  Orkedalen.  240. 
Gryting,  Konge  i  Orkedalen.  240. 
Gry  tingen,  Gaard  i  Opdal,  240. 
Grønland.  103. 

Grønlien  ved  Christiania.  212. 
Grøtan,  Gaard  i  Opdal.  240.     — 

Gaard  i  Rennebu.  240. 
Gudbrand  Herse  i  Dalene.  237. 


Gudbrandsdalen.  67.  69.  86.  144. 

237.  244, 
Gude,  Hans,  Maler.  120. 
Gudrun  ....  80.  —  Ivarsdatter, 

Fru.  81. 
Gudrød,  Konge  i  Gudbrandsdalen. 

244.  —  Eirikssøn  Ljome.  242. 

—  Haraldssøn  Ljome.  241. 
242.  244.  247.  —  Skirja.  244. 
247.  —  Veidekonge.  238. 

Guldalen.  95.  108. 

(julelven.  145. 

Gunnar  Brynjulfssøn,  Præst  paa 
Toten.  80.  82.  83.  —  OlafssøD, 
Borgermester   i  Tønsberg.   90. 

—  Thorsteinssøn,  Kannik  i 
Hamar.  80. 

Gunnhild,    Kong  Sverres  Moder. 

164. 
Gunnrød  Haraldssøn.  244. 
Guthorm  (Guttorm),  Hertug.  237. 

—  (Gorm)  Eirikssøn    Gamle. 

245.  —  Haraldssøn.  245.  246. 
Paalssøn,  Biskop  af  Stavanger. 
81.  —  Sindre.  243. 

Gyda  Eiriksdatter,  Harald  Haar- 
fagres  Dronning.  246.  247. 

Gyldenhorn,  Familie.  88. 

Gyldenløve,  Fort  ved  Frederiks- 
hald.  159.  232. 

(Gyldenløve),  Benkt  Hamiktssøn. 
67,  69.  —  Harnikt  Henrikssøn 
paa  Glømmen.  67.  —  Margreta 
Nilsdatter.  113.  —  Nils  Henriks- 
søn, Rigshovmester.    113.  114. 

—  Olaf  Harniktssøn,  Biskop 
af  Bergen.  66—70.  74. 

Gyrid  ErUngsdatter,  Fru.  157. 
GGtaelven.  74.  288. 
GOteborg.  228. 


REGISTER, 


261 


Haakon,  Biskop  af  Bergen.  32. 
36.  —  Grjotgardssøn,  Jarl. 
246.  —  Gminarssøn  paa  Fjøl- 
stad.  80.  —  Haakonssøn,  Konge 
ai  Norge.  82*  135.  —  Haralds- 
søn  den  Gode,  Konge  af  Norge. 
241.  243.  245  246.  —  Magnus- 
søn  den  yngre.  Konge  af  Norge. 
36.  41.  —  Sigurdssøn  i  Giske. 
158.  —  Sigurdssøn,  Jarl.  93. 
142.  241.  —  Sigurdssøn  Herde- 
breid.  Konge  af  Norge.  171. 
172.  179.  —  Sverressøn,  Konge 
af  Norge.  168. 

Haavard,  Biskop  af  Hamar.  34. 

Hadd  hin  Harde.  241. 

Hadeland.  123.  129.  242. 

Haderslev.  116. 

Hadrian  VI,  Pave.  112. 

Hafsfjord,  Slag  i.  241. 

Hafslo  i  Sogn.  215. 

Hafslund,  Gaard  i  Skjeberg.    88. 

Hagerup,  Edvard,  Stiftamtmand. 
1.  —  Jørgen  Andreas,  Provst. 
146. 

Hake  Gandalfssøn,  Konge.  237 
—239. 

Hakedalen.  237. 

Halcke,  Paul  Fr.,  Major.  91. 

Halden  (jfr.  Frederikshald).  159. 

Halfdan  Haaføtt  (Haalegg,  Kvit- 
bein).  241.  247.  —  Haraldssøn 
Kvite.  244.  246.  —  Haraldssøn 
Svarte.  243—247.  —  Svarte, 
Konge.  237.  239.  241. 

Hallager,  G.  F.,    Professor.    130. 

Hallingdal.  128. 

Halldor  Snorressøn.  94. 

Hallstein  Jonssøn,  Kannik.  104. 
110. 

Hallvard,  Biskop  af  Hamar.   81. 


—  Alfssøn.  82.  —  Finnssøn, 
Hr.  89.  —  Finssøn  paa  Thorn- 
berg.  89.  —  Haavardssøn  paa 
Nordvi.  82. 

Hamar.  63.  81.  97.  —  Domkirke. 
98. 

Hamar  Stift.  43.  63.  97.  98. 

Hamburg.  75. 

Handingmand  (Rosensverd),  Mo- 
gens Trulssøn.  87.  —  Rønnaug 
Mogensdatter.  87. 

Hans,  Unionskonge.  103.  105.  — 
Knudsen,  Decanus.  110.  111. 
113.  114. 

Hanseateme.  49.  50.  68.  69.  76. 
105. 

Hansteen,  Chr.,  Professor.  121. 
122.  153. 

Harald  paa  Samsal.  80.  85.  — 
Haarfagre,  Konge  af  Norge. 
237.  238.  240-246.  —  Hilde- 
tann.  238.  —  Magnussøn  Gille, 
Konge  af  Norge.  166.  171.  — 
Sigurdssøn  Haardraade,  Konge 
af  Norge.  94.  242. 

Hardanger.  74.  108.  122.  123.  250. 

Hamikt  Henrikssøn,  se  Gylden- 
løve. 

Hartmann,  Emil,  Komponist.  152. 

—  J.  P.  E.,   Komponist.    152. 
Hasli,  Gaard  i  Biri.  84. 
Hauge,  Gaard  i  Skiptvet.  87. 
Havik,  Gaard  i  Ringsaker.  83. 
Hedemark,  Nils,  Sorenskriver.  86. 
Hedemarken.  69.  97.  243.  244^  247. 
Hegshuselven  paa  Toten.  81. 
Heimdals  våndet.  81.  82. 
Helgøen  i  Mjøsen.  81. 
Helsing  Gandalfssøn.  239. 
Helsingborg.  227.  —  Rigsmøde  i. 

41. 


18* 


262 


REGISTER. 


Helsingeland.  239. 

Hem    (Heem),    Gaard    i    Vaale 

(Jarlsberg).  90. 
Herdle  Skibrede.  41. 
Henrik   II,    Konge    af    England. 

169.     170.     —     engelsk    Prins 

(Henrik Ils  Søn).  178.  —  Horne- 

burgh.  55.    —   af  Huntingdon. 

178. 
Hersleb,  S.  B.,  Professor.   196— 

198.  210. 
Hertzenvelde.  56. 
Hesselberg,     Iver,      Sognepræst. 

212.  213. 
Hild    (Svanhild)    Øysteinsdatter, 

Harald    Haarfagres    Dronning. 

246.  247. 
Hirtabro.  183. 
Jljelmstad,    Gaard   i    Ringsaker. 

84.  86. 
Hjeltnes,  Ødejord  i  Ulvik.  160. 
Hof  Sogn  i  Solør.  208,  209. 
Holk,  Familie.  78. 
Holland.  111. 

Holmboe,  C.  A.,  Professor.    204. 
Holme,  Gaard  i  Viken.  85. 
Holmestrand.  123. 
Holmrygeme.  246. 
Holst,  Fr.,  Professor.  204.   —  P. 

Chr.,  Statsraad.  211. 
Holtermann,  Familie.  136. 
Holtermann,  Præst.  136.  —  Knud 

Henrik,  Krigsraad.  144. 
Horderne.  246. 
Horten.  123. 
Hoskold  Hoskoldssøn,  Biskop  af 

Stavanger,  109.  114. 
Hov  (Hof),  Gaard  i  Biri.  84. 
Hovin^  Gaard  i  Ringsaker.  84. 
Howden  i  Yorkshire.  174. 
Hummer,  Familie.  86. 


Hummer,  Lauritz  Olafssøn.  87. 
—  Olaf  Trulssøn,  Foged.  86. 
87.  —  Thure  Olafssøn,  Præst 
i  Romedal.  87. 

Hus,  Gaard  i  Kinservik  (Ullens- 
vang). 161. 

Hus,  Gunnar  Kitilsen.  161.  — 
Kitil  Vikingsen.  160.  —  Sivert 
Kitilsen.  160.  161.  —  Viking, 
se  Huss. 

Hiisar,  Gaardnavn.  239. 

Huseby,  Gaardnavn.  239.  — 
Gaard  i  Børsen  (Orkedalen). 
93.  95.  96.  -  Gaard  i  Rings- 
aker. 84. 

Huss,  Wittekin,  Lagmand.  161. 
162. 

Hvaløeme.  231. 

Hveding,  Jacob,  Provst.  195. 

Hveen.  227. 

Hysing  Gandalfssøn.  239. 

Høland.  232. 

Id  i  Smaalenene.  231. 

Inderøen.  7. 

Indviken.  104. 

Inge  Haraldssøn,  Konge  af  Norge. 
171.  172.  179.  184. 

Ingeberg,  Gaard  i  Ringsaker.  88. 

Ingeborg,  Erkebiskop  Eilifs  Sø- 
ster. 91.  —  Erlingsdatter,  Fru. 
157. 

Ingegerd  Amundsdatter.  80.  85. 
86. 

Ingemar  Ragvaldssøn.  158. 

Ingerid  Nilsdatter.  98. 

Innocens  III,  Pave.  167.  —  VI, 
Pave.  34.  —  VII,  Pave.  50. 

Iriand.  170. 

Island.  27.  39.  41.  44.  79. 

Isted, .  Slag  ved.  133.  146. 


RLGISTER. 


^63 


Italien.  78. 

Ivar  Agmundssøn,  Drotseté.  ,157. 

—  Gjæsling  Gamle,  Lender- 
mand.  82. '—  Nilsson,  Lagmand. 
157. 

Jacobus  Canuti  de  Roskildis.  43. 

Jakob  Jenssøn,  Biskop  af  Bergen. 
37—39.  41—43.  —  Knutssøn, 
Biskop  af  Bergen.  39.  43—47. 
53. 

Jare  (Jader),  Gaard  i  Ramnes.  90. 

Jens,  Biskop  af  Oslo.  60.  65.  73. 

—  Clementssøn.  59.  —  Peders- 
søn  paa  Tjøttø.  80.  85. 

Jerichau,  J.  A.,  Billedhugger.  152. 

Jevnaker.  47.  91. 

Johan  XXIII,  Pave.  52.  —  Got- 
svin.  Benediktiner.  55.  —  Haa- 
konssøn.  Erkebiskop-  af  ITpsala. 
61. 

Johannes,  Domini  kaner-Prior. 
55.  —  Leffardi,  Præst.  56.  — 
Montis  (van  dem  Berge),  Bene- 
diktiner. 55—57.  —  Scedelse, 
Benediktiner.  55.  —  Strelow.  56. 

Jomsvikingeslaget.  93. 

Jon,  Biskop  i  Skaalholt.  50.  — 
Amundssøn  paa  Lider.  80.  82. 

—  Arason,  Biskop-  af  Hole. 
114.  115.  —  Bøen.  249.  — 
Kuvlung.  177.  182.  183.  —  af 
Randeberg.  173.  —  Smør,  Rigs- 
forstander.  103.  —  Thords- 
søn,  Præst  i  Bergen.  39. 

Jorunn  (Joron),  Aslak  paa  Fol- 
bergs  Enke.  89.  —  Skaldmø. 
243.  —  Sunnulfsdatter.  67. 

Joseph  Karlshovedssøn,  Lagmand 
i  Bergen.  40. 

Justedalen.  206.  207. 


Justiniani,     Paulus,     Biskop     af 

Bergen.  77.  78. 
Jæderen.  242. 
Jørgen  Hanssøn,  Befalingsmand 

i  Bergen.  108—111. 
Jørund  ....  98   —  Haraldssøn. 

244. 

Kahrs,      Johan      Arnoldus      v. 

Westen,  Overvrager.  1. 
Kallundborg.  45. 
Kalmar.  42.  —  Møder  i.  4(>.  103. 
Kalteisen,  Henrik,  Erkebiskop  af 

Nidaros.  74.  76. 
Kamp,  Familie.  87.  88. 
Kamp,  Agathe  Asgautsdatter.  88. 

—  Alf.  90.  —  Asgaut,  til 
Brandstorp.  87.  —  Gudulf  Alfs- 
søn.  90.  —  Inger  Asgautsdatter. 
87.  —  Jon.  90.  —  Jon  Alfssøn. 
90.  —  Karen  Asgautsdatter.  88. 

—  Olaf  Jonssøn,  Foged.  90. 
Karl  XII,  Konge  af  Sverige.    158 

—160.  232.  233.  —  XIII, 
Konge  af  Sverige.  221.  —  XIV 
Johan,  Konge  a  f  Norge  og 
Sverige.  211.  —  Hertug  af 
Glacksburg.  222.  —  Abbed 
i  Thingøre.  163.  164.  —  (I), 
Biskop  af  Hamar.  69. 

Karmeliterordenén.  54. 

Kattegat.  153. 

Katharina  Jonsdatter,  Fru.  89. 

Kaupanger  i  Sogn.  40.  * 

Kei  Thordssøn,  Væbner.  88. 

Keyser,  Jak.  Rud.,  Professor.  121. 

Kieler-Freden.  225. 

Kinn.  136.  144. 

Kinserviks  Kirke.  250. 

Kirsten  Nilsdatter  (Kongsberg). 
162. 


264 


REGISTER. 


Kiøge,  Lieutenant.  160. 
Kjøbenhavn.    9.    16.    18.    19.  21. 

28.   47.    65.  73.  101.  103.    111. 

116—118.    132.   134.  141.    144. 

152.  154.  —  Frue  Kirke  i.  60. 

—  Giethuset  i.  18.    —   Kadet- 
Akademiet  i.  9 — 15. 

Kjølberg  Bro,  Træfning  ved.  232. 
Klingberg,    Hans   Corneliue,  By- 

skriver.  1. 
Knive,  Gaard  i  Skoger.  90. 
Knoph,  A.  P.,  Arkivassistent.  195. 
Knut  Alfsson,  se  af  Tre  Roser. 
Kongsberg,     Kirsten    Nilsdatter. 

162.  —  Nils  Hansen,  Lagmand. 

162. 
Kongssten  Fort.  231. 
Kongsvinger.  231. 
Konow,  Marie,  f.  Oehlenschlftger. 

134. 
Koren,  Christiane,  £.  Dietrichson. 

25.  —  Johan,  Sorenskriver.  25. 

—  W.  F.,  Provet.  195. 
Kraakeberg,  Gaard  i  Kri.  84. 
Kraakvik.     Gaard    i    Ringsaker. 

83.  84.  86. 
Kragerøen  i  Smaalenene.  231. 
Kristina  Ivarsdatter,  Fru.  157.  — 

Sigurdsdatter.  171.  172. 
Krohn,  Hans  Tornøe,  Kjøbmand. 

194. 
Krokkleven.  125. 
Kroksgaard  i  Ringsaker.  84. 
Kruckow,  Familie.  88. 
Kruckow,  Johan,  til  Tjeme.    88. 

105.  —  Jørgen,  til  Tjerne.  88. 
Krummedike,  Henrik.  113. 
Kusse,  Familie.  78.  82.  86—91. 
Kusse,    Andres.    91.    --    Andres 

(Kutse).  89.  —  Anna  Amundsdat- 

ter.  80.  86.  —  Aslak  Olafssøn  i 


Steigen.  91.  —  Casper,  Lieute- 
nant. 91.  —  Erlend  Hallvards- 
søn.  82.  —  Erlend  Hallvardssøn. 
89.  —  Haakon  Hallvardssøn.  89. 
—  Haakon  Olafssøn,  i  Steigen. 
91.  —  Jon  Hallvardssøn.  90.  — 
Olaf  Jonssøn,  Præst  i  Alsta- 
haug. 90.  —  Thorstein,  Præst 
i  Alstahaug.  90.  —  Thorstein 
Amundssøn.  80.  83.  85. 

Kvinesdal,  Nedre.  215. 

Kvituren  i  Odda.  248—250. 

Hiaaland.  53. 

Lade  ved  Throndhjem.  136.  143. 

Ladehammeren  ved  Throndhjem. 

144. 
Land.  129. 
Lassen,  Hartvig,  Literaturhistori- 

ker.  193.  194.  200. 
Laub,  Georg,  Lieutenant.  20.  21. 
Lauritz  Thorsteinssøn  paa  Skrid»- 

hol,  Lagmand.  80. 
LaxBi^an,    Hans,     Erkebiskop    i 

Lund.  72.  73. 
Lembcke,     Edvard,     Konrektor. 

132. 
Lenen,  Gaard  i  Melhus.  145. 
Lerche,  Fredrik  Georg,  Prokura- 
tor. 194.  195. 
Lerfossen  ved  Throndhjem.  142. 
Lie,  Overvagtmester.  200. 
Lier  (Lider),  Gaard  i  Ringsaker. 

82.    83.    —    Sogn    i   Buskerud 

Amt.  206. 
Lillehammer.  147.  148. 
Lindaas  Skibrede.  41. 
Lindenes    i    Odda    (UIlensvang> 

249—251. 
LinkOping.  40.  60.  61.    —    Stift. 

52.  92. 


REGISTER. 


Lister.  89. 

Litle,  Peder  Hanssøn.  90. 

Lommedalen.  125. 

Labeck.  51.  56.  57.  109.  —  Dom- 
kirken i.  62. 

Ltineburg.  56. 

I^tttzow,  Barthold  Heinrich,  Gene- 
rallieutenant.  159. 

Lund,  By  i  Skaane.  72.  —  Gaard 
i  Ringsaker.  84. 

Lund,  Nils  Tønder,  Greneraltold- 
kammerdeputeret.  31. 

lAmden,  Gaard  i  Biri.  84. 

Lunder,  Gaard  i  Gran.  91. 

Lunge,  Vincents.  105.  113.  114. 

Lyderhom,  Fjeld  ved  Bergen. 
131.  133. 

Lyse  Kloster.  39.  134. 

Lyster  i  Sogn.  66. 

Lærdal.  130. 

Læssøe,  V.  H.  F.,  Oberst.  146. 

LOdSse,  Rigsmøde  i.  68.  73. 

Løken,  Gaard  i  Ringsaker.  84. 

Løvstakken,  Fjeld  ved  Bergen. 
133. 

IMagnhild  Oddsdatter,  Fru.  69. 

Magnus  Erikssøn,  Konge  af  Norge 
og  Sverige.  41.  158.  —  Erlings- 
søn,  Konge  af  Norge.  164.  165. 
168.  170—174.  177.  179.  180. 
183—185.  —  Hallssøn.  161.  — 
Haraldssøn,  Konge  af  Norge. 
171.  —  Logason,  Ridder.  158. 
—  Magnusson.  158.  —  Olafs- 
søn  Barfot,  Konge  af  Norge. 
170—173.  —  Olafssøn  den  Gode, 
Konge  af  Norge.  94.  —  Sigurds- 
søn  Blinde,  Konge  af  Norge.  171. 

^lagnus,  G.  H.,  Adjunkt.  195.  — 
Johannes    71.  —  Olaus.  107. 


Mailing,  Ove,  Etatsraa.d.  31. 

Mandedød,  Den  store.  32.  33. 

Margareta  (Margrete)  Elifsdatter, 
Fru.  157.  —  »Fredkulla«,  ndrsk 
Dronning.  71.  —  Gunnarsdat- 
ter  (?)  paa  Alm.  80.  83.  — 
Pedersdatt«r  paa  Samsal.  80. 
85.  —  Valdemarsdatter,  Dron- 
ning. 40—46.  51.  92.  15a 

Mariager.  51. 

Maribo.  51.  53. 

Marie,-  Prinsesse  af  Holstein-Beck, 
Gre  vinde  af  Hoben  thai.  222. 

Marinus  de  Fregeno.  107. 

Marstrand.  234.  —  Rigsmøde  i. 
36. 

Marstrand,  V.  N.,  Maler.  120. 

Martensen,  Virginie  Henriette 
Constance,  f.  Bidoulac,  Bisp- 
inde.  122. 

Martin  V,  Pave.  52.  53.  —  Bi- 
skop af  Bergen.  176. 

Matthias  Boesen,  Kannik.  100. 

Matthæus,  Benediktiner.  55. 

Mechlenburg,  Familie.  162. 

Mechlenburg,  Ezechias  Gustav  v., 
Generalmajor.  15. 

Meldalens  Præstegaard.  240. 

Melsted,  Ketil  Johnsen,  Major.  18. 

Mjøsen.  149, 

Mo,  Gaard  i  Børseskogn.  5. 

Mogens  Lauritzsøn,  Biskop  af 
Hamar.  87.  109. 

Molde.  139.  140.  ' 

^'Morgenbladet*.  201.  205. 

Morier,  John  Philip,  britisk 
Diplomat.  225. 

Moss.  25.  123.  158.  232. 

Motzfeldt,  Birgitte  Andi-ea,  født 
Bull.  4.  23.  29.  —  Frederik, 
HøiesteretsassessoTi  5.  -^  Hans 


266 


RE016T£R. 


Bull,  Sognepræst  til  Opdal.   9. 

—  Ida  Sophie,  f.  Krabbe.    6. 

—  Jakob,  Major.  5—9.  23.  24. 
29.  —  Peter,  Statsraad.  1— 
31.  —  Peter  Jakob,  General- 
major. 7.  -r  Sophie  Cathrine, 
f.  Muhlenphort.  6.  —  Ulrik 
A.,  Kaptein.  4. 

Mourier,  Fréderic  Guillaume 
Henri,  Premierlieutenant.  11. 

Mule,  Hans,  Biskop  af  Oslo.  114. 

Munch,  Andreas,  Digter.  121. 
123.  150—153.  —  P.  A.,  Pro- 
fessor. 121.  123.  150. 

Munk,  Familie.  76. 

Munk,  Iver,  Biskop  af  Ribe.   76. 

—  Malthe.  .76.  —  MogeiJB, 
Rigsraad.  76.  —  Nils.  76.  — 
Oluf,  Biskop  af  Ribe.  76.  — 
Thorlav.  76. 

Munthe,  Gerh.,  Kaptein.  130. 
Muus,   Anders,    Biskop   af  Oslo. 

105.  107. 
Møsting,  Alex.  Fr.,  Oberst.  159. 


IXådendals  Kloster  i  Finland.  51. 
Nannestad    paa   Romerike.    211. 

215. 
Naustan,  Gaard  i  Børsen.  95- 
Nesodden  Sogn.  204. 
Newburgh  Kloster  ved  York.  177. 
Ni  al.    Biskop  af  Stavanger.    176. 
Nicolaus  V,  Pave.  74.  —  Rusare, 

Erkebiskop  af  Nidaros.  44.  60. 
Nidaros.  33.  94.  101.  173.  183. 
Nidaros  Domkapitel.   32.  34.   59. 

—  Domkirke,  se  Throndhjem. 

—  Erkestol.    43.    44.    60.    78. 
83.  —  Kirkemøde  i.  33. 

Nidelven.  142. 


Nielsen,  Johannes,  Handelsmand. 

149. 
Nikolas  Amessøn,  Biskop  af  Oslo. 

176.  177.  —  Kamp.  91. 
Nils,    Biskop    af    Linkøping.   67. 

—  Konge  af  Danmark.  71.  — 

Hansen  (Kongsberg),  Lagmand. 

162.  —  KortBSøn.  68.  —  Mag- 

nusson     paa    Åbo6.     157.     — 

Olafssøn.  75. 
Nissedal.  208. 
Nissen,  Hartvigi  Rektor.  118.  145^ 

146.  —  Nils  Chr.,  Provst.  146. 
Nordfjord.  42.  108. 
Nordkap.  137. 
Nordmænd.  9.  54. 
Nordvi.    Gaard  i  Stange.   82.  87. 
Norge.   7.  .15.  19.  20.  22.  29.  30. 

36.  39.  41-45.  47.  51.  60.  65— 

67.  69.  72.  75.  77.  92.  99.  103. 

105—107.    109.   111.   113.   114. 

117-119.    121.   123.   124.   127. 

131.    135.   140.    141.    143.  144. 

146.  148.   154.  155.  157.  164— 

172.   175.   177.   178.   185.    198. 

209.   218-223.   225.  227—229. 

231.  232.  234-236.  242. 
Normandi.  170. 
Norrkoping.  44. 
^Norske  Selskab*  i  Kjøbenhavn. 

19. 
Northumberland.  175. 
Nøss  (Noss),  Gaard  i  Biri.  84. 


Odda  i  Hardanger.  248-250. 
Oehlenschlåger,  Adam.  123. 
Ogmund    Arnessøn    paa    Lider. 

80.  83.  —  Finnssøn,    Drotsete. 

40.  —  Paalssøn,  Biskop  af  Skaal- 

holt.  109. 


RBGISTER. 


26T 


Ohme,  Joh.  Andr.  Corn.,  General- 
major. 228.  236i 
Olaf  (I),  Erkebiskop  af  Nidaros.  36. 

—  (III),  Engelbretssøn,  Erke- 
biskop af  Nidaros.  106.  111. 
112.  —  Geirstad-Alf  (Diger- 
bein).  238.  242.  245.  247.  — 
Haakonssøn,  Konge  af  Norge 
og  Danmark.  41.  —  Haralds- 
søn  den  hellige,  Konge  af 
Norge.  93.  94.  242.  243.  — 
Hamiktssøn,  se  Gyldenløve.  — 
Jonssøn,  Kannik.  64.  65.  — 
Jonssøn  paa  Jader  i  Ramnes, 
m  —  Nilssøn  til  Talgø,  Be- 
falingsmand  i  Bergen.  69.  74. 
75.  —  Nilssøn,  Biskop  af  Bergen . 
63—66.  68.  —  Nilssøn,  Sogne- 
preest  til  Nes  (Hedemarken).  98. 

—  Thorkelssøn,  Biskop  af 
Bergen.  111—114.  —  (II), 
Throndssøn,  Erkebiskop  af 
Nidaros.  98—102.  —  Tryggves- 
søn,  Konge  af  Norge.  93.  94. 
241.  243. 

Olof  Larsson,  Erkebiskop  af  Up- 
sala.  61. 

Olsen,  F.  M.,  Rektor.  195. 

Oluf   Vigfastssøn,   Lagmand.  85. 

Onsø  i  Smaalenene.  90.  232. 

Opdals  Præstegaard.  145. 

Opheim,  Jon  Hallsteinssøn.  249. 

Oplandene.  91.  98.  243.  246.247. 

Orkedalen.  93.  240.  —  Præste- 
gaard. 240. 

Orknøerne.  47.  63.  65.  241. 

Orleans.  32.. 

Orm  Arnessøn,  Provst  i  Hamar. 
83.  —  Nilssøn,  Benediktiner. 
55.  —  Sigfridssøn,  Benedik- 
tiner. 55.  —  Storolfssøn.  94. 


Ormstein  Thorkildssøn  i  Skoger. 

90. 
Orrastadir,  Gaard  i  Øier.  81. 
Oscar    I,    Konge    af    Norge    og 

Sverige.  209. 
Oscarshal  ved  Christiania.    120. 
Oslo.  45—47.  57.  63.  66.  68.  69. 

71.  73.  82.  89.  104.  —  Domini- 

kanerklostret  i.  48.   —  Hellig- 

Legems  Alter  i.  45.    —   Thor- 

laksgaard  i.  89. 
Oslo,    Provincialkoncil  i.    97.    — 

Rigsmøder  i.   42.  103.  —  Tyd- 

skerne  i.  57. 
Oslo   Bispestol.    34.    35.    46.    — 

Stift.  43.  73. 
Ostaker,     forsvunden     Gaard     i 

Ringsaker.  84. 

Paal  Alfssøn  (i  Vaage).  82. 

Palæstina.  169. 

Paris.  32.  101. 

Paulus,  Biskop  af  Hole.  78. 

Pebersvende.  40.  49. 

Peder  Abo,     Poenitentiarius    de^ 

Dacia.  36.    —  Nilssøn,  Hr.  74. 

75.  —  Svendssøn.  80. 
Perth,  Fred  i.  47. 
Peter  Oldemarket,  Prior.  56. 
Philippa,     Erik     af     Pommerns; 

Dronning.  45.  51.  54. 
Philippus  Baglerkonge.  185. 
Pius  II,  Pave.  78. 
Platou,  C.  N.  S.,  kgl.  Fuldmægtig. 

204.  205. 
Pommern.  60. 
Praem,    Jens    Obel,    Prokurator.. 

195.    2.00—203.  205—209.  212. 

215. 
Prag,  Universitet  i.  43. 
Proventfolk.  49. 


268 


REQISTER. 


Provincialkoncilier  i  Norge.  65. 66. 
Prædikebrødrene.     69. 
Præstegaard  i  Odda.  250. 
Præstegaard,  Haavard.  249. 

»Quodlibet«.  1.  2. 
Qvistrum  i  Baahuslen.  228. 

Baade  i  Smaalenene.  239. 

Ragna  Adilsdatter.  246. 

Ragnar  Rykkil.  245.  247. 

Ragnhild  Alfsdatter.  82.  —  Eriks- 
datter,  Harald  Haarfagres 
Dronning.  245. 

Ragnvald  Mørejarl.  241.  —  Rettil- 
beine   (Rykkil).   242.   245.  247. 

Rakkestad  i  Smaalenene.  159. 
231.  232.  239. 

Randers.  28. 

Randid  ....  80. 

Randulff,  Johan,  Auditør.  25. 

Rathke,  Jens,  Professor.  204. 

Reff,  Hans,    Biskop  i  Oslo.    110. 

Reginald,  Biskop  af  Stavanger. 
171. 

Reimers,  Claus,  Sognepræst.  193. 

Rein,  Jonas,  Sognepræst.  1.  25. 26. 

Rendsburg.  219.  220. 

Revolen  (Røfhol),  Gaard  i  Øier. 
81. 

Ribe.  45. 

Richard  Løvehjerte,  engelsk 
Konge-  169.  174. 

Ridderstad,  C.  F.,  svensk  For- 
fatter. 208. 

Ring,  Konge  paa  Hedemarken. 
243 — 245.  —  Konge  paa  Ringe- 
rike. 246.  —  Haraldssøn.  243. 
247. 

Ringnes,  Gaard  i  Stange.  88. 


Ringsaker  paa  Hedemarken.    83. 

Gaard  i  Ringsaker.  84. 
Ringsted  paa  Sjælland.  35. 
Ringøie,  Gaard  i  Ullensvang.  161. 
Roald  Rygg.  241. 
Robert    de    Hoveden.    174.    175. 

183.  185. 
Roe,  Biskop  af  Færøerne.  164. 
Roger,  Erkebiskop  af  York.  178. 
Rolf  Haraldssøn.  244. 
Rol&ø  i  Smaalenene.  232. 
Rolstad,  Gaard  i  S.  Fron.  91. 
Rom.   33.   34.  36.  43.  63.  68.  77. 

78.  98.  102.  106.  111.  112.  lt>4. 

—  Peterskirken  i.  107.  108.  — 
S.  Agostino  Kirke  i.  102.  — 
St.  Andreas  &  Gregorii  Kloster 
i.  50. 

Romerike.   69.   81.    91.  199.  203. 
RomsdalsQord.  140. 
Rosengedde,  Nils  Lauritzsen.  85. 
Rosensverd,  Familie.  88. 
Roskilde.   43.  45.  47.  60.  61.  77. 
Rostocks  UnirerBitet.  90. 101. 162. 
Rostockerne.  57. 
Rostvig,  Adelus  Finnsdatter.  86. 

—  Anna   Finnsdatter.    85.   86. 

—  Finn  Hanssøn,  Befalings- 
mand  paa  Andenes.  80.  85. 

Roterud,  Gaard  i  Ringsaker.  84. 

86. 
Roth,  Lieutenant.  7—9.  23. 
Rotneby  i  Blekinge.  103. 
Rubach,    Gert,    Overretsassessor. 

194. 
Røken  Sogn.  214. 
Røldalsfj  eldene.  122. 
Rømer,    Inger    Ottesdatter,    Fru. 

113.  —  Otte  Svalessøn.  46.  — 

Sigrid  Ottesdatter.  46. 
Rørek,  Konge  paa  Hedemarken. 


REGISTER. 


269 


244.   245.  —  Haraldssøn.    245. 
.    247. 
Høst  i  Lofoten.  50. 

^agen,  Lyder,  Overlærer.  1. 

Salomon,  Biskop  af  Oslo.  32. 

Salsem  (?)  Gaard.  84. 

Samitz,  Georg  Balt.,  General- 
major. 159. 

^amsal  Gods  paa  Ringsaker.  79. 
82.  83.  85.  86.  88. 

Sandbo  (Sundbu),  Gaard  i  Vaage. 

79.  81.  82.  86.  89. 

Saxo  Grammaticus.  165—168. 
185. 

'^chieppegrell,  F.  A.,  General.  146. 

J^chwach,  C.  N.  193. 

.>Schwerins  Stift.  112. 

Sehested,  Kannibal,  Statholder. 
162. 

Seidelin,  Anne  Marie,  f.  Borre- 
bye.  22.  —  Frederikke  Marga- 
rethe,  f.  Sinding.  22.  —  Mathias, 
Premierlieutenant.  22.  24.  — 
Søren,  Generalauditør.  22. 

Selje  Kloster.  56. 

»Sendibltr«,  Kvæde.  243. 

Sibbem,  Familie.  162. 

Sigbrit  Willumsdatter.  107. 

Sigfrid,  Biskop  af  Stavanger, 
(Oslo).  35.  —  Johansen,  Bene- 
diktiner. 55. 

Sigismund,  Keiser.  52.  54. 

Sigrid    Amesdatter    paa    Lider. 

80.  82.  —  Erlendsdatter  paa 
Giske,  Fru.  158.  —  Gunnars- 
datter  paa  Havik.  80.  83. 

J5igrød  Haraldssøn.  245.  247. 
^igtrygg   Haraldssøn.     243.    247. 
Sigurd  Brænder.  177.  —  Haralds- 
søn  Mund,   Konge    af   Norge. 


166.171.  172..  174.  —  Jonssøn, 
Drotsete.  157.  —  Magnus  Er- 
lingssøns  Søn.  177.  —  Magnus- 
søn  Jorsalfare,  Konge  af  Norge. 

170.  171.  173.  —  Nikolassøn. 
173.  —  Ring^  Konge.  238.  — 
Rise.  242.  247.  —  Sigurdssøn 
Markusfostre.   172.  ■—  Slembe. 

171.  —  Syr,  Konge.  242. 
Simon    Hemmingssøn,     Kannik. 

100. 

Simonsen,  C.  L.,  Cand.  philos, 
Lærer  ved  Trondhjems  borger- 
lige Realskole.  141.  145. 

Sinclair,  David,  Befalingsmand  i 
Bergen.  104. 

Sixtus  IV,  Pave.  99. 

Skaaden  (Skodin),  Gaard  i  Øier.  81 . 

Skak,  Nils  Jonssøn.  86. 

Skaktavl,  Familie.  79.  87.  88.  — 
Birgitte  Olafsdatter.  87.  — 
Bjørn  Hallvardssøn,  Lagmand. 
82.  —  Enevold,  Lieutenant.  85. 
91.  —  Gunnar  ThoTbjømssøn. 
80.  —  Haakon  Thorbjørnssøn. 
80.  83.  —  Thorbjørn  Olafssøn. 
80.  83.  —  Thorbjørn  Olafssøn. 
Mag.  85.  87.  —  Thorbjørn  Thor- 
bjørnssøn. 85. 

Skanke,  Olaf  Anderssøn,  i  Brønnø. 
91. 

Skanør.  49. 

Skappel,  Gaard  i  Ringsaker.  84. 
85.  88. 

Skara.  52.  53.  97. 

Skaun  (Børseskogn).  93.    94.    96. 

Skjellungberg  (Skjeldungaberg), 
Gaard  i  Furnes.  89. 

Skotland.  47. 

Skumsrud,    Gaard  i  Biri.  84.  86. 

Slagelse.  45. 


270 


RftGlSTER. 


Slesvig  (By).  133. 

Smaalenene.  239» 

Smedstad,  Gaard  i  Ringsaker.  84. 

Snorre  Stm-lassøn.  237.  240.  242 
—247. 

Snæfrid.  242.  246.  247. 

Sogn.  35:  40.  123. 

Sognefjorden.  183. 

Solberg,    Gaard  i  Ringsaker.  84. 

.Solum  (Solheim),  Gaard  i  Skoger. 
JK). 

Sote  Jarl.  241. 

Sparbuen.  108. 

Spirillen.  149. 

Stabell,  Johan  Henrich,  Premier- 
lieutenant.  28.  29.  31.  —  Johan 
Henrich,  Raadmand  og  Post- 
mester. 28.  —  Mette  Marie, 
f.  Budtz.  28. 

Stade  i  Hannover.  56. 

Stav  (Staff),  Gaard  i  Ringsaker. 
84.  86. 

Stavanger.  63.  104—106. 

Stavangers  Bispestol.  34.  35.  — 
Stift.  43. 

Steenbuch,  H.  N.,  Professor.  204. 

Steffens,  Henrich.  Stadsfysikus. 
149. 

Steigen  i  Nordland.  91. 

v.  Steigentesch,  August,  General- 
major. 228. 

Stein,  Gaard  i  Ringsaker.  83.  84. 

Stein  Steinarssøn,  Abbed  i  Munke- 
liv.  50—58. 

Stend  (Sten),  Gaard  i  Fane.  134. 

Stenersen,  St.  J.,  Professor.  196. 
197.  204. 

Stephanus  (af  Orvieto),  pavelig 
Legat.  172. 

Sterud  (Steinrof),  Gaard  i  Nes, 
Hedemarken.  98. 


>Jtockfleth,  Familie.  162. 
Stockholm.    1.    66.    71.    78.    214. 

215. 
Stockmann,    A.,    Ritmester.     85. 

91. 
Storeim    (Starum),      Gaard     paa 

Toten.  81. 
Storthing,     Iste    overordentlige. 

232. 
Strandebarm.  208. 
Strøm,  Øvre,  Gaard  ved  Drammen. 

90. 
Strømsgodset  ved  Drammen.  90. 
Strømstad.  159.  160. 
Stubban,    Gaard  i  Orkedalen.    4. 
Stumpe,  Olaf  Haakonssøn.  67. 
Sture,  Sten,  den  ældre.    103. 
Styrkaar  af  Gimsar.  93. 
van     Suchtelen,     Johan      Peter^ 

Greve.  233. 
Sundt,  Eilert.  137. 
Svanhild,  se  Hild. 
Sveaborg  Fæstning.  233. 
Svein  Haakonssøn,  Jarl.  93. 
Sverige.    35.    44.  52.  57.  61.  103. 

106.    158.    159.    164.    221.  223. 

225.  228-230. 
Sverre     Sigurdssøn,     Konge     af 

Norge.  81.  163-170.  172-1^ 
Svinesund.  159.  231. 
Svold,  Slag  ved.  94. 
Syrien.  94. 

Sølsberget  paa  Hadeland.  129. 
Søndfjord.  42.  108. 
Sønstebø,  Gaard  i  Fron.  91. 
Sørenssen,  Chr.,  Biskop.  204. 207. 
Sørfjorden  i  Hardanger.  250.  251. 

Teiste,  se  Theiste. 
Telemarken.  107.  122.  123.  239. 
Tetzel,  Joh.,  Dominikaner.  107. 


REGISTER. 


271 


Theiste  (Teiste),  Familie.  88. 
106.  —  Hans,  Biskop  af  Ber- 
gen. 100—104. 

Thesen,  (jrulbrand,  Amtmand. 
205. 

Thjodolf  Skald.  242. 

Thomap,  Biskop  af  Htrengnfts.  61. 

Thora  fra  Moster.  245.  —  »å  Sege- 
8tad«.  81. 

Thorbjørn  Hornklove.  245. 

Thore,  Biskop  af  Hamar.  176. 

Thoriinn  Hallssøn,  161. 

Thorgaut  Benktssøn.  67. 

Thorgils,  Vikingehøvding.  ^45.  — 
Haraldssøn.  245.  246. 

Thorkel,  Abbed  af  Lyse.  55. 

Thorlak  (Thorleif)  Olafssøn,  Bi- 
skop af  Bergen.  67.  70—77. 

Thorleif  Spake.  241. 

Thorstein  Gunnarssøn  paa  Sam- 
sal.  80.  83.  —  Haavardssøn 
paa  Sandbo.  82. 

Thott,  Iver  Axelssøn.  157. 

Thrige,  Søren,  Professor.  117. 
127. 

Throndheim.  243.  245. 

Throndhjem.  5.  9.  22.  24.  59.  74. 
85.  103.  107.  110.  111.  117. 
135.  140—142.  145.  210.  — 
Baklandet  i.  141.  —  Hotel 
Bellevue  i.  140. 

Throndhjems  Domkirke.  83.  89. 
142.  —  Stift.  101.  235. 

Timm,  Herman  Andreas,  Sogne- 
præst.  152. 

Tingelstad  Kirke,  Hadeland.  128. 

Tistedalen.  159.  231. 

Tjerne,  Gaard  i  Ringsaker.  84. 
88. 

Tokeim,  Gaard  i  Odda  (Ullens- 
vang). 249,     , 


Tokstad,  Gaard  i  Ringsaker.   84. 

Tom,  Gaard  i  Raade.  88. 

Tor-,  se  Thor-. 

Tordenstjerne,  Familie.  90. 

Torv-Einar,  se  Einar. 

Tose  (Thorsø),  Gaard  i  Borge.  88. 

Toten.  82.  98.  246. 

af  Tre  Roser,  Knut  Alfssøn,    Hr. 

69.  105.    —  Odd  Alfssøn,    Hr. 

69. 
Trepka,    Joh.    Chr,   M.,    Oberst. 

146. 
Tromsø  Len.  108. 
Tryggve     Haraldssøn.     244.     — 

Olafssøn.  243. 
Trøgstad  i  Smaalenene.  231.  232. 
Trøndelagen.  247. 
Tscherning,  Eilert  Peter,  Lieute- 

nant.  11. 
Tuesen,  Lieutenant  160. 
Tveit,  Gaard  i  Simodalen.  162. 
Tveit,  Thomas  Larsen.  162. 
Tydskland.  56.  57.  107.  231. 
Tyrfdaaen  paa  Toten.  81. 
Tønsberg    (Tunsberg).    165.    172. 

206.. 
Tønsberg  Len.  90. 


XJllensaker  Sogn.  210. 
Ulriken,  Fjeld  ved  Bergen.  133. 
Ulven,    Gaard    i    Ringsaker.    84. 

85.  88. 
Unaas  Kambare.  164..  166. 
Upsala.  61.  62.  70. 
Urban  V,  Pave.  36. 
LTrdahl,    Stevelin,    Sognepræst    i 

Frederiksptad.  26. 
Urskog  Sogn.  215. 
Ussing,    J.    L.,    Professor.     117. 

118.  128.   146. 


272 


REGISTER. 


Vadfitena.  53.  —Kloster.  40. 50. 52. 
Valdemar    Seir,    Konge  af  Dan- 
mark. 168. 
Valdres.  123.  130 
Vallø.  123. 

Valravn,  Inger.  85.  —  Jørgen.  85. 
Valthjof  Baardssøn.  40. 
Vanse  paa  Lister.  127. 
Vedel,  Anders.  168. 
Veden,  Gaard  i  Berg  (Sml.).  232. 
Vedø  Sogn.  208. 

Velong  Ødegaard  i  Ringsaker.  84. 
Vermland.  164.  231. 
Vest-Agder.  242. 
Vestenskov  paa  Laaland.  47. 
Vestfold.  40.  243.  247. 
Vestindien.  22.  28—30. 
Veø,  Slag  ved.  172. 
Viborg.  15.  16.  72.  73.  76. 
Vigsiden  i  Baahuslen.  160. 
Vik,  Gaard  i  Skjeberg.  88. 
Viken.  85.  184.  185.  240.  243. 
Vilhelm,  Abbed  i  Ebelholt.   167. 

—  af  Holstein-Beek,  Prins. 
219.  220.  —  Olafssøn,  Præst. 
G8.  —  Parvus.  177.  183.  185. 

Vilkin,  Biskop  af  Skaalholt.  44. 
Vinald    Henrikssøn,    Erkebiskop 

af  Nidaros.  56.  92.     -     Stein- 

finnssøn,  Kannik.  92. 
Vingulmark.  239. 
Vitaliebrødrene.  41.  50.  59.  62. 
Vold,  Gaard  i  Ringsaker.  84. 
Vordingborg,  Mariakirken  i.    65. 

—  Møde  i.  63.  71.  —  St.  An- 
dreass  Kirke  i.  64. 

Voss.  105.  250. 
Vossevangen.  35*  41. 

AValkendorf,   Erik,  Erkebiskop. 
109.  111. 


Wangensteen,  O.  B.  H.,  kgl.  Fuld- 

mægtig.  214.  215. 
Wardenberg,  Zutpheld,  Dr.    112. 
Welhaven,    J.    S.    C.     118-124. 

149.  151.  153.  216.  —  Josephine 

Angelica,  f.Bidoulac.  122.149. 
Wergeland,    Henrik.   121.    192— 

216. 
Wexels,   W.   A.,    res.    Kapellan. 

140.  141. 
Wexelsen,    Inger    Desideria,     f. 

Dessen.  141.  146.    —    Fredrik 

Nannestad,    Sognepræst.     140- 

141. 
Wien.  219. 
William  Longchamps.  174. 

Yngvar  Haraldssøn.  244. 

Yorkshire.  175.  178. 

Ystenes,      Gaard      i      Kinservik 

(Ullensvang).  161. 
Ystenes,  Sivert  Steinsen.  161. 162. 

—  Stein.  161. 

Øgmund,  se  Ogmund. 

Ønslev  paa  Falster.  116. 

Ørething.  174. 

Ørje  Bro.  159. 

Ørmen,  Gaard  i  Onsø.  90. 

Ørsted,  H.  C.  122. 

Østby,  Gaard  i  Skjeberg.  88. 

OstergGtland.  164.  166. 

Øystein,  Erkebiskop  af  Nidaros. 
170.  173.  184.  —  Konge  paa 
Hedemarken.  246.  —  Aslakssøn^ 
Biskop  af  Oslo.  46.  89.  —  Har- 
aldssøn.  244.  —  Haraldssøn^ 
Konge  af  Norge.  171.  172.  — 
Magnussøn,  Konge  af  Norge. 
48.  —  Møyla.  164—166.  172. 

Øyvind  Kjelda.  242. 


Bøger  og  Tidsskrifter,  indsendte  til  Redaktionen. 

Aualecta  Bollandiana.  Tomus  XXII.  Fasc. 
11.  Fase.  III.  Fase.  IV.  —  Ediderunt  Carolus  de- 
Smedt,  Franciseus  van  Ortroy,  losephus  van 
den  Gheyn,  Hippolytus  Delehaye  et  Albertus- 
Poncelet,  presbyter!  soeietatis  Jesu.  —  Bruxellis. 
Bureaux  de  la  revue  Société  des  BoUandistes,  14,  rue 
des  Ursulines.     1903. 

Kwartalnik  Historyezny.  Organ  Towarzystwtt- 
Historyeznego  zalozony  przez  Xawerego  Liskego  pod 
redakeya  Aleksandra  Semkowieza.  Roeznik  XVII. 
Zeszyt  1.  2.  3.  —  We  Lwowe.     1903. 

Historisk  Tidsskrift,  syvende  Række,  udgivet 
af  den  danske  historiske  Forening  ved  dens  Bestyrelse.  — 
Redigeret  af  J.  A.  F  ride  ri  eia,  Foreningens  Sekretær. 
Fjerde  Binds  fjerde  Hefte.  Fjerde  Binds  femte  Hefte. 
1903. 

Vestergotlands  Fornminnesforenings  Tid- 
skrift. Andra  Bandet.  Andra  och  tredje  Håftena. 
Utgifvare:  F.  0  db  erg.     Mariestad.    1903. 

Zeitschrift  des  Vereins  fiir  Thtiringische^ 
Gesehichte  und  Alterturaskunde.  Neue  Folge. 
Dreizehnter  Band.    Heft  1.    Heft  2.    Jena.    1902.    1903. 

Brudstykker  dctoldenborgske  Kong,ehuse& 
Historie.  II  Del.  Fra  Kong  Frederik  IV  til  Dron-- 
ning  Caroline  Mathildes  Død.  Ved  H.  E.  Friis.  Kjøben* 
havn.     H.  Hagerups  Boghandel.     1902. 

Publieations  ofthe  Mississippi  Historieal 
Soeiety.  Edited  by  Franklin  L.  Riley,  Secretary. 
Oxford,  Mississippi.     1902. 


Den  norske  historiske  Forening  1901. 


Aarsberetning  for  1901. 

Den  norske  historiske  Forening  har  for  1901  udgivet: 

Historisk  Tidsskrift  4de  Række  Iste  Binds  3die  og 
4de  Hefte  (S.  145—288)  med  Register  (S.  289—313), 
Vedtægter,  Generalforsamlinger  for  1899  og  1900  samt 
Medlemsliste  (S.  I— XXIII),  tilsammen  I2V2  Ark. 

Norsk  Sagafortælling  og  Sagaskrivning  i  Irland  af 
Sophus  Bugge,  Iste  Hefte,  80  Sider  eller  5  Ark. 

Claus  Favéls*s  Dagbøger  for  Aarene  1817 — 22,  udg. 
af  L.  Daae,  2det  Binds  3die  Hefte,  80  Sider  eller  5  Ark. 

Aaisleveringen  udgjør  saaledes  360  Sider  eller 
227.  Ark. 

Antallet  af  Foreningens  Medlemmer  udgjorde  ved 
Udgangen  af  1901   601   (mod  587  i  1900). 

44  svenske  og  86  danske  Medlemmer  betalte  ifølge 
de  med  den  svenske  og  den  danske  historiske  Forening 
bestaaende  Overenskomster  kun  halv  Kontingent.  Af  den 
ved  disse  Overenskomster  aabnede  Adgang  til  paa  lignende 
Vilkaar  at  indtræde  i  de  to  andre  Foreninger  havde  af 
Foreningens  norske  Medlemmer  48  benyttet  sig  for  den 
svenske   Forenings  Vedkommende  og  89  for  den  danskes. 

Indtægter 

for  1901   udgjorde: 

Kontingenter Kr.   2  415.80 

H.  M.  Kongens  Bidrag „  60.00 

Transport  Kr.  2  475.80 

Hist.  Tidsskr.  4  Række.     2  Bind.  19 


II 

Transport  Kr.  2  475.80 

Uinddragne  Renter „  0.79 

Oldskriftsselskabets  Indbetaling     ....      „  1  000.00 
Indsparede  Renter  af  Holsts  og  Vogts  Le- 
gater        „  665.  lO 

Norske    Medlemmer    af   dansk    Forening's 

Indbetaling „  137.00 

Kr.  4  278.09 


Udgifter 

for  1901: 

Saldo  for  1900 Kr.  2  292.45 

Honorarer „  1  058.bO 

Trykning „  1 433.05 

Rabat  for  solgte  Skrifter      ......  „  23.76 

Kommissionsgebyr „  86.64 

N.    Medlemmer    af    dansk    hist.    Forening 

(Udlæg) „  170.55 

Porto,  Annoncer  etc „  72.93 

Expeditør  og  Kasserer „  600.00 

Kr.  5  737.88 


Foreningens  Gjæld  er  saaledes  i  Aarets  Løb  redu- 
ceret  fra  2  292.45  til  1459.19,  og  den  vil,  naar  sidste 
Del  af  Oldskriftsselskabets  Bidrag  indkommer,  yderligere 
reduceres  med  .1  000  Kr. 

Sammenligner  man  imidlertid  Aarets  regelmæssige 
Indtægter  og  Udgifter,  udgjør  de  første  3  278.69,  de  sidste 
3  445.43,  saaat  Udgifterne  overstiger  Indtægterne  med 
over  150  Kroner.  Selskabets  Status  er  saaledes  frem- 
deles usikker,  og  Bestyrelsen  maa  fremdeles  indtrængende 
opfordre  Foreningens  Venner  til  at  samle  nye  Subskri- 
benter. 


III 

De  livsvarige  Medlemmers  Fond  udgjør  nu  Kr. 
451.71  (mod  ifjor  316.45).  Dette  Fond  vil  indtil  videre 
ikke  blive  rørt. 

Af  de  to  Foreningen  tilhørende  Legater  har  man 
efter  Bestyrelsens  Beslutning  inddraget  Renteindtægten  for 
de  sidste  Aar  i  Selskabets  ordinære  Indtægter:  af  Holsts 
Legat  Kr.  268  33,  af  Vogts  Legat  Kr.  396.77,  tilsammen 
Kr.  665.10. 

Kassererens  Regnskaber  er  gjennemgaaede  af  Revi- 
soren, og  de  af  ham  udtalte  Anker  er  rettede.  Kassere- 
ren indstilles  derfor  til  Decharge. 

Af  Bestyrelsen  udgaar  iaar  efter  Tur  d'Hrr.  Daae 
og  Storm. 

Kristiania  i  Marts  1902. 

Gustav  Storm.         L.  Daae.         Yngvar  Nielsen. 
H.  J.  Huitfeldt-Kaas.  A.  Taranger. 


Generalforsamlingen  afholdtes  den  12te  April  1902. 
De  af  Bestyrelsen  udtrædende  Medlemmer,  d'Hrr.  Daae 
og  G.  Storm,  gjenvalgtes.  Paa  et  derefter  afholdt  Direk- 
tionsmøde  gjenvalgtes  Professor  G.  Storm  som  Formand. 


Den  norske  historiske  Forening  1902, 


Aarsberetning  for  1902. 

Den  norske  historiske  Forening  har  for  1902  udgivet: 

Historisk  TidssJcrift  4de  Række  2det  Binds  Iste  og 
2det  Hefte  (S.  1—162),  tilsammen  10 Vs  Ark. 

Claus  Pavels^s  Dagbøger  for  Åarene  1817—22,  udg. 
af  L.  Daae,  2det  Binds  4de  og  5te  Hefte  (S.  273—432), 
tilsammen  10  Ark. 

Aarsleveringen  udgjør  saaledes  322  Sider  eller 
20^8  Ark. 

Antallet  af  Foreningens  betalende  Medlemmer  ud- 
gjorde  ved  Udgangen  af  1902  582.  I  1902  er  indmeldt  27 
nye  Medlemmer,  medens  samtidig  35  er  udmeldt  eller  døde. 

44  svenske  og  86  danske  Medlemmer  betalte  ifølge 
de  med  den  svenske  og  den  danske  historiske  Forening 
bestaaende  Overenskomster  mindre  Kontingent.  Af  den 
ved  disse  Overenskomster  aabnede  Adgang  til  paa  lignende 
Vilkaar  at  indtræde  i  de  to  andre  Foreninger  havde  af 
Foreningens  norske  Medlemmer  76  benyttet  sig  for  den 
svenske  Forenings  og  85  for  den  danskes. 

Indtægterne 

for  1902  udgjorde: 

H.  M.  Kongens  Bidrag Kr.        60.00 

Kontingenter ^2  527.00 

Transport  Kr.  2  587.00 


Transport  Kr.  2  587.00 

Oldskriftsselskabets  sidste  Indbetaling    .     .      „  1 267.00 

Indsparede  Renter  af  Holsts  og  Vogts  Le- 
gater  „  838.77 

Salg  af  ældre  Skrifter „  86.55 

N.  Medlemmer  i  dansk  hist.  Forening  ind- 

betalt ^  206.00 

Beholdning  i  Kreditkassen „  19.03 

Kr.  5  004,35 


Udgifteme 

for  1902  udgjorde: 

Saldo  fra  1901 Kr.  2  071.38 

Honorarer „  479.00 

Trykning  og  Korrektur „  1 352.50 

Kommissionsgebyr „  160.64 

Rabat  for  solgte  Skrifter „  28.85 

N.    Medlemmer    af   dansk    hist.    Forening 

(Udlæg) ,  180.50 

Porto  &  Annoncer ,,  133.71 

Expeditør  og  Kasserer „  600.00 

Revision 40.00 

Kr.  5  046.58 


Foreningens  Gjæld  er  altsaa  i  Aarets  Løb  reduceret 
til  Kr.  42,23  og  Foreningens  pecuniære  Stilling  maa  saa- 
ledes  i  Forhold  til  en  længere  Aarrække  betegnes  som 
forholdsvis  god. 

Sammenligner  man  Aarets  regelmæssige  Udgifter  og 
Indtægter,  udgjor  de  første  Kr.  2  975.20,  de  sidste  Kr. 
3  737.35,  saaat  Indtægterne  har  i  dette  Aar  oversteget 
Udgifterne    med    ca.  750  Kroner,  som   har    medgaaet    til 


VI 

næsten  helt  at  dække  den  ældre  Gjæld.  Men  dette  har 
skeet  ved  ogsaa  deone  Gang  at  tåge  Renterne  af  Vogts 
og  Holsts  Legater  til  Indtægt  for  Aarsregnskabet  samt 
ved  at  indskrænke  Trykningen  til  kun  ca.  20  Ark.  For 
at  Foreningen  skal  kunne  udvide  sin  Virksomhed,  er 
fremdeles  et  større  Subskribentantal  nødvendigt,  og  Besty- 
relsen maa  fremdeles  indtrængende  opfordre  Foreningens 
Venner  til  at  samle  nye  Subskribenter. 

De  livsvarige  Medlemmers  Fond  udgjør  nu  Kr. 
467.88  (mod  ifjor  451.71).  Dette  Fond  vil  indtil  videre 
ikke  blive  rørt. 

Kristiania  i  Januar  1903. 

Gustav  Storm.         L.  Daae.         Yngvar  Nielsen. 
H.  J.  Huitfeldt-Kaas.  A.  Taranger. 


Generalforsamling  afholdtes  den  25de  Juni  1903. 
Professor  Nielsen,  der  i  Direktionsmøde  den  4de  s.  M. 
var  valgt  til  midlertidig  Formand,  udtalte  Foreningens 
Beklagelse  over  det  store  Tab,  som  denne  havde  lidt  ved 
Professor  G.  Storms  Død  den  23de  Februar,  hvortil  de 
tilstedeværende  gav  sin  Tilslutning  ved  at  reise  sig. 

De  udtrædende  Medlemmer  af  Bestyrelsen  gjen- 
valgtes, d'Hrr.  Huitfeldt-Kaas,  Nielsen  og  Taranger.  I 
Professor  Storms  Sted  indvalgtes  som  nyt  Medlem  Hr. 
Professor  Ebbe  Hertzberg. 

I  et  umiddelbart  efter  Generalforsamlingen  afholdt 
Bestyrelsesmøde  valgtes  Professor  Yngvar  Nielsen  til 
Formand. 


Medlemmer  V,,  1903*. 

Hs.  Maj.  Kong  Oscar  II. 


Æres  med  letn: 
Sanitetsmajor  J.  Vogt. 

Livsvarige  Medlemmer: 

*Chri8ten8en,  Louise,  Fru,  Kristiania.    Gebhardt,  August, 

Dr.  phil.,  Niirnberg.     Kiær,  Hans,  Grosserer,  Fredriksstad. 

*T  ho  rn  le,  Arkivar,  Kristiania..   W  edel-Ja  risberg,  H., 

Godseier,  Bogstad. 


*Aalesunds  off.  høiere  Sko- 
les Bibliothek,  Aalesund. 
Aall,  Cato,  Cand.  jur.,  Ulefos. 
A  an  es  en,   H.   G.  A.,   ORSagf., 
Skien. 

*Aarhus      Kathedralskoles 
Bibliothek. 

*Aarnes,  Olaf,  Boghandlerfuld- 
mægtig,  Kristiania. 

*Aars,  J.,  Skolebestyrer,  Kristi- 
ania. 

♦Adeler,  C.  S.  T.,  Baron,  Allinge- 
gaard  ved  Silkeborg. 

*Akademiska    Bokhandeln, 
Upsala. 


*Akademi8ka      Foreningen, 

Lund. 
Amble,  O.,  Foged,  Kristiania. 
Amtsskolen    i    Jarlsberg    og 

Larviks  Amt,  Botne. 
Andersen,    N.    A.,    Grosserer, 

Drammen. 
Andvord,    Rich.,    Stadshaupt- 

mand,  Kristiania. 
Anker,  Chr.,    Grosserer,  Fred- 

rikshald. 
*  Ann  er  stedt,  C,   Universitets- 

bibliothekar,  Upsala. 
Arctander,     S.,     Toldskriver, 

Kristiania. 


♦  De  med  ♦  betegnede  ere  tilllge  Medlemmer  af  enten  den  Danske  eller  den 
Svenske  historiske  Forening  eller  af  begge  og  erlægge  som  saadan  kun  halv 
Kontingent. 


VIII 


Arendals  Skoles  Biblio- 
thek,  Arendal. 

Arenfeldt,  C.  D.  A.,  Stam- 
husbesidder,  Gimle  ved  Kri- 
stiansand. 

A  r  e n  t  z  e  n,  A.,  Bankdirektør, 
Kristiania. 

Aschehoug,  N.  D.,  Sorenskri- 
ver, Horten. 

Aschehoug,  T,  H.,  Dr.,  Pro- 
fessor, Kristiania. 

Aschehoug,  W.  H.,  Toldkas- 
serer,  Kristiania. 

Askov  Folkehøiskole, 

Askov. 
*Athenæum,      Læseselskab      i 

Kjøbenhavn. 
*Athenæum,  Læseselskab  i  Kri- 
stiania. 

Aubert,  Carl,  Student,  Kri- 
stiania. 


Bachke,     A.    S.,     Bergmester, 
Bodø. 

Backer,    Z. ,    O verretssagf ører, 
Larvik. 
*Bang,    A.  Chr.,    Dr.  theol.,   Bi- 
skop, Kristiania. 
*Barth,    A.,    Fuldmægtig,    Kjø- 
benhavn. 

Bassøe,  Kr.,  Rektor,  Aalesund. 

Belsheim,  J.,  fhv.  Sogneprest, 
Kristiania. 

Bendixen,   B.  E.,    Skolebesty- 
rer, Bergen. 

Berg,  Anders,  Bogholder,  Moss. 

Berg,     M.     0.,     Toldkasserer, 
Fredriksstad. 

Berg,  S.,  Apothekbestyrer,  Fug- 
lebjerg,  Danmark. 


*Berge,  C.  R.,  Boghandler,  Kri- 
stiansand. 
Bergens     Kommunebiblio- 
thek. 
Bergens   Museums    Biblio- 

thek. 
*Bergh,  Joh.,   Assessor,  Trond- 

hjem. 
•Bergh,  Jobs.,  Høiesteretsadvo- 

kat,  Kristiania. 
Bergh,       Karl ,      Sorenskriver, 

Bergen. 
*Berghman,     G.,     Dr.     med., 

Stockholm. 
•Bergholm,  lektor,  St.  Michel, 

Borgå,  Sverige. 
*BergstrOm,    Axel,    Landshøv- 
ding, Orebro. 
Bergwitz,     ORSagf ører,     Kri- 
stiania. 
Berner,    M.  H.,  Kvæstor,  Kri- 
stiania. 
*Bibliothek,     Det   Classenske. 

Nykøbing  paa  Falster. 
*Bibliothek,  Det  Deichmanske, 
Kristiania. 
Bibliothek,    Det    store    Kgl., 
Kjøbenhavn. 
Bibliothek,    Det  Kgl.,    Stock- 
holm. 
Birch-Reichenwald,        Stud. 
jur.,  Kristiania. 

Bjørnson,    P.,    Byfoged,    Kri- 
stiania. 
Bjørnstad,  A.  Th.,  Sogneprest, 

Slagen  pr.  Tønsberg. 
Blaauw,  Herman,  Bergen. 
*Blangstrup,    J.    C,    Kaptein, 
Kjøbenhavn. 

Blehr,    O.    Statsminister,    Kri- 
stiania. 


IX 


Blom,  P.,  Sogneprest,  Gjøvik. 

Boeck,  Fru,  Kristiania. 

Bolstad,  J.  N.,  Sogneprest, 
Stryn. 

Borgen,  F.,  Høiesteretsadvokat, 
Kristiania. 

Brandrud,  A.,  Professor,  Kri- 
stiania. 

Bredal,  P.  E.,  Sorenskriver, 
Ringsaker. 

Broch,  H.  H.,  Kjøbmand, 
Horten. 

Broch,  S.,  Generalauditør,  Kri- 
stiania. 

Brochmann,  Pastor,  Kr  .sand  S. 

Bruhjell,  E.  O.,  resid.  Kapel- 
lan, pr.  Stenkjær. 

*  B  r  u  n,     Christen,     Sogneprest, 

Bergen» 

Brun,  Joh.,  Apotheker,  Trond- 
hjem. 
*Bruun,   Chr.,  Dr.,  Justitsraad, 
Overbibliothekar,  Kjøbenhavn. 

Bu gge^  A.,  Dr.,  Professor,  Kri- 
stiania. 

Bugge,  K.  L.,  Høiesteretsasses- 
sor,  Kristiania. 

Bugge,  S.,  Dr.,  Professor,  Kri- 
stiania. 
*Bull,  Edv.,  Stud.,  Kristiania. 

Burchardt,  C.  J.  B.,  Kaptein 
i  Marinen,  Kristiania. 

*  Bu  ren  stam,  C,  Minister,  Tjål- 

fvesta,  Snaflunda. 
Bødtker,   Fr.,  Overlærer,   Kri- 
stiansund. 

Cappelen,  H.,  Ingeniør,  Gimsø 

Kloster,  Skien. 
Cappelen,  J.  W.,  Boghandler, 

Kristiania. 


Centralarkivet  for  Trond- 

hjem    og   Tromsø    Stifter,, 

Trondhjem. 
Christensen,    W.,    Dr.    phil.^ 

Kjøbenhavn. 
Christie,     E.,     Borgermester,. 

Kristiania. 
Christophersen,Ludv.,Politi- 

mester,  Kviteseid. 
*Collett,    Alf,   Expeditionschef». 

Kristiania. 
Coucheron,  P.,  Skoledirektør, 

Kristiania. 

Daae,  H.  W.,  Udskiftningsfor^ 
mand,  Skodje. 

Daae,     Jess,    Overretssagfører,. 

Stavanger. 
*Daae,  L.,  Dr.,  Professor,  V.  Aker. 
*Dahl,  Kammerherreinde,  Moes- 
gaard  ved  Aarhus. 

Dahl,  J.  C.  A.,  Kaptein,  Kri- 
stiania. 

Dahl,  W.  S.,  Lagmand,  Bergen. 
*Dahll,    L.    Chr.,    Oberst,    Kri- 
stiania. 

Dahlske  Skole,  Grimstad. 

Dannevig,  Th.,  Kommandør- 
kaptein, Kristiania. 

David,  C,  Kjøbenhavn. 
*Delgobe,    Chr.,   Ingeniør,  Kri- 
stiania. 

Den  danske  historiske  For- 
enings Bestyrelse,  Kbh. 
*»Den  gode  Hensigt«,  Selskab 
i  Bergen. 

Den  norske  Haandverks- 
og  Industriforenings  Bi- 
bliothek,  Kristiania. 

Det  islandske  Litteratur- 
samfund,  Reykjavik. 


Dietrichson,  L.,  Dr.,   Profes- 
sor, Kristiania. 

Dons,  Toldbetjent,  Kristiania. 

Dons,    Karl,    Kontorchef,  Kri- 
stiania. 

Drammens   off.   Skoles  Bi- 
bliothek. 
^Drolsum,    Axel     C,     Overbi- 
bliotbekar,  Kristiania. 

Ebbell,  Sekretær,  Kristiania. 

Edlundska       Bokhandeln, 
Helsingfors. 
*Ehrensvftrd,  A.,  Greve,  Svens- 
torp,  Sverige. 

Eid  Folkebibliothek,  Nord- 
fjordeid. 

Elieson,  E.  K.,  Ritmester,  Kri- 
stiania. 

Ellingsen,  Grosserer,  Kr.a. 
"Erichsen,      A.      E.,     Rektor, 
Stavanger. 

Erichsen,      H.,      Tredieprest, 
Hamar. 

Erichsen,     J.     W.,     Biskop, 

Bergen. 
*Erslev,     Kr.,     Dr.,    Professor, 
Kjøbenhavn. 

Esmarch,    L.,    Skifteforvalter, 
Kristiania. 

Faye,  J.  B.,  Bankchef,  Bergen. 

Filologisk    Forening,    Kri- 
stiania. 

Finne-Grønn,       Cand.      jur., 

Sekretær,  Kristiania. 
•Fleischer,    B.,    Toldinspektør, 
Kristiania. 

Fleischer,    J.    N.,    Grosserer, 
Kristiania. 


*Fliflet,   N.,  Sorenskriver,  Sau- 
land, Øvre  Telemarken. 
Flood,  Advokat,  Kristiania. 
Fosse,  H.,  Kirkesanger,  Etne. 
•Fridericia,    J.    A.,    Dr.,    Pro- 
fessor, Kjøbenhavn. 
Fredrikshalds   off.   Biblio- 
thek. 
Fredriksstads  Stadsbiblio- 
thek. 
Furu,  O.,  Amtmand,  Kristiania. 
*Friis,    C.    C.    J.,    Cand.    phil., 

Kjøbenhavn. 
*Fyens         Stiftsbibliothek, 
Odense. 
Færden.   E.  M.,   Amtsskolebe- 
styrer,  Hønefos. 

Gabrielsen,  H.,  Sorenskriver, 
Brandbu. 

Gad,  G.  E.  C,  Universitetsbog- 
handler,  Kjøbenhavn. 
*Gad,    O.,    Cand.  phil.,   Kjøben- 
havn. 

Gedde,   fhv.    Sogneprest,    Øst- 
bye  pr.  Ilseng. 

Geelmuyden,  Professor,    Kri- 
stiania. 

Geelmuyden,    H.    Chr.,    Dr. 
med.,  Slemdal  i  Aker. 
*General  stabens  Bibliot  bek, 
Kristiania. 

Ge  r  ing,  H.,  Professor,  Kiel. 
*Gj  eller  up,  S.,  Underbibliothe- 
kar,  Kjøbenhavn. 

Gjertsen,  F.,  fhv.  Skolebesty- 
rer, Kristiania. 

G  j  e  s  s  i  n  g,  G.  A.>  Rektor,  Aren- 
dal. 

Gleditsch,     Adjunkt,     Kristi 
ania. 


XI 


Gløersen,!.,  Byfoged,  Tromsø. 

Gram,  Jens,  Konsul,  Drammen. 

*Grandinson,   K.  G.,   Fil.  Dr., 

Stockholm. 

Greve,  Joh.,  Adjunkt,  Larvik. 

*Groothoff,    A.    V.    H.,   Amt- 

mand.  Rønne. 
*Grove,    Gerh.,    Arkivsekretær, 

Kjøbenhavn. 
^Grflnfeld,  F.  C.  H.,  Dr.  med., 
Overlæge,  Kjøbenhavn. 
Grøgaard,  Kaptein,  Kristiania. 
*GrOnblad,  C,   Bibliothekama- 
nuensis,  Stockholm. 
Grøndahl,     A.,      Bogtrykker, 
Kristiania. 
Grønvold,     A.,     Expeditions- 

chef,  Kristiania. 
Gulbranson,  Carl,  Cand.  jur.. 
Grosserer,  Kristiania. 
"^GOteborgs     Museums     Bi- 

bliothek,  Goteborg. 
Gøteborg    och    Bohuslftns 
Fornminnes  forening, 
Goteborg. 

Haffner,    Einar,    Cand.    real., 

Kristiania. 
Haffner,    H.   J.,    Boghandler, 

Kristiania. 
Hagemann,     T.,     Bureauchef, 

Kristiania. 
Hagen,  A.  F.,  Kaptein,  Trond- 

hjem. 

Hall,  L,  Apotheker,  Hamar. 
Hamar      Folkebibliothek, 

Hamar. 
Hamar  off.   Skoles  Biblio- 

thek,  Hamar. 
Hamar    Stiftsseminarium. 

Hamar. 


*Hanimer,    A.    N.,    Sogneprest, 

Allerum,  Sverige. 
*Hammer,    K.   V.,   Redaktions- 
sekretær,  Kristiania. 

Hansen,  Aug.,  Kjøbmand,  Kri- 
stiania. 

Hansen,  Brødrene,  Kristiania. 

Hansen,    C.    M.,    Høiesterets- 
advokat,  Kristiania. 

Hansen,  Fritz,  Cand.,  Kr.a. 

Hansen,  H.  V.,  Bankkasserer, 
Kristiania. 

Hansen,  K.  A.,  Generalmajor, 
Kristiania. 

Hansson,     M.     S.,     Direktør, 

Kristiania. 
*  H  a  u  g  e,     J.,    Telegrafbestyrer. 
Trondhjem. 

Haugesunds  Middelskoles 

Bibliothek. 
•Heffermehl,    A.    V.,     Sogne- 
prest, Ringsaker. 

Heftye,    Joh.    Th.,     Godseier, 
Østraat,  Ørlandet. 

Heftye,    T.,    Statsraad,     Sara- 
braaten  pr.  Bryn  St. 

Heggtveit,    H.    G.,    Klokker, 
Kristiania. 

Heiberg,    J.   W.    R.,   Bureau- 
chef, Kristiania. 
*Heide,  A.,    Bankdirektør,  Kjø- 
benhavn. 
*Heise,  A.,  Dr.,  Rektor,  Roskilde. 
*Henie,    C,    Sygehuslæge,    Ha- 
mar. 

Henriksen,  0.  E.,   Bankchef, 
Bergen. 

He  ri  ofsen,  H.  A.,  Kjøbmand, 
Kristianssund. 
*Herlufsholms    Skoles     Bi- 
bliothek, Danmark. 


XH 


Hertzberg,    Ebbe,    Professor, 

Kristiania. 
Hesselberg,  Frantz,  Kristiania. 
*Hildebrand,    E.,    Dr.,    Stock- 
holm. 

Hildebrand,  H.,  Rigsantikvar, 
Stockholm. 
Hil  le,  A.  M.,  Biskop,  Hamar. 
*Hiortdahl,      Th.,      Professor, 

Kristiania. 
*Historiska     Foreningen     i 

Lund. 
*Hi8tori8ka     Foreningen     i 

Upsala. 
*Hoff-Rosenkrone,  G.,  Stam- 
husbesidder,  Rosendal  pr.  Ber- 
gen. 

Hof  forvaltning,     Hs.     Maj. 
Kongens,  Kristiania. 
Hofgaard,   S.  W.,  Skolebesty- 
rer, Kristiania. 
Holck,  K.,  Adjunkt,  Stabæk. 
*Holck,    O.    E.,     Skoledirektør, 

Hamar. 
Holm,      Caspar,     Politimester, 

Stavanger. 
.Holm,   E.,  Dr.,  Professor,  Kjø- 
benhavn. 
Holmboe,  Johs.,  Distriktslæge, 

Tromsø. 
*Holst,  E.  Blich,  Skien. 
Holst,  E.,  Dr.,  Overlærer,  Kr.a. 
*Holta,  H.,  Brugseier,  Skien. 
Holta,  O.,  Brugseier,  Skien. 
Horn,  Kommandør,  Horten. 
*Hornemann,    G.,  Provindsar- 

kivar,  Kjøbenhavn. 
*Hor8en8   lærde   Skoles   Bi- 

bliothek,  Horsens. 
*Huitfeldt-Kaas,    H.  J.,   Rigs- 
arkivar,  Kristiania. 


Hval,  A.,  Fængselsprest,  Trond- 
hjem. 

Hygen,    B.,    Bureauchef,    Kri- 
stiania. 
*Høiesteréts  Justitskontor, 

Kjøbenhavn. 
*Hølaas,    A.,     Foged,    Sæters- 
dalen. 

Høyer,  Andr.,  Sogneprest^ 
Skien. 

Ihlen,  J.,  Høiesteretsadvokat, 
Kristiania. 

Ingstad,  C,  Bureauchef,  Kam- 
merherre, Kristiania. 
*In8titut,  Genealogisk,   Kjø- 
benhavn. 

Isachaen,  G.  A.,  Bogholder, 
Kristiania. 

*Jacobi       lagre      Laroverk, 

Stockholm. 
Jacobsen,  Fr.,  Grosserer,  Fre- 
drik sstad. 
*Jantzen,     A.    T.,    Sogneprest, 

Gjentofte. 
*Jervell,  Adjunkt,  Lund. 
Johannesen,  Edvard,    Damp- 
sfcibsexpd.,  Bergen. 
Johannessen,  Ernst,  Sekretær, 

Kristiania. 
Jyi^ge>.  A.,  Overlærer,  Hamar. 
Jørgensen,  Axel,  Cand.  philol., 
Kristiania. 

*Kålund,  Kr.,  Dr.,  Bibliothekar, 
Kjøbenhavn. 

Kaas,  Fru  Doktor,  Kristiania. 

Kent,  Charles,  Stud.,  Kristiania. 

Keyser,  C,  Skolebestyrer,  Kri- 
stiania. 


XIII 


Kielland,   J.,  Provst,    Stange, 

Hedemarken. 
Kildal,    B.,    Statsraad,    Kristi- 
ania. 
Kiær,  A.  N.,    Direktør  for  det 
statistiske  Centralbureau,  Kri- 
stiania. 
Kiær,    Fritz,    Advokat,    Kristi- 
ania. 
Kj eisen,  Th.,  Overretssagfører, 

Kristiania. 
K  j  e  1  s  t  r u  p,  W.  K.,  Sogneprest, 
Kristiania. 
*Kjær,  A.,  Bibliothekar,  Kr.a. 
Knagenhjelm,  Kammerherre, 
Kristiania. 
Knudtzon,  Høiesteretsad  vokat, 
Kristiania. 
Knudtzon,    C.    A.,   Ritmester, 
Trondhjem. 
*Knudtzon,   N.  H.,    Grosserer, 

Kjøbenhavn. 
*Koch,     L.,     Provst,     Glostrup, 
Danmark. 
Koefod,   I.    H.,   Coon    Valley, 
Wisc,  U.  S.  A. 
*Koht,    Halvdan,     Univ.-Stipen- 
diat,  Kristiania. 
Kolstad,  H.,  Cand.  philos.,  Kri- 
stiania. 

Konow,     H.     W.,     Grosserer, 
Kristiania. 
*K  o  r  e  n,  Kr.,  S  tif  tsar  ki  var,  Trond- 
hjem. 

Krag,  H.,  Veidirektør,  Kr.a. 
*Krarup,  F.,  fhv.  Registrator  ved 
Geheime-Arkivet,  Kjøbenhavn. 
Krigsskolens     Bibliothek, 
Kristiania. 
*Kringelbach,     C,     Arkivar, 
Kjøbenhavn. 


Kristiania  Borger-  ogReal- 

skoles  Bibliothek. 
Kristiania  Handelsgymna- 
siums Bibliothek. 
Kristiania    Kathedralsko- 

les  Bibliothek. 
Kristiansen,     Oscar,      Cand. 

mag.,  Kristiania. 
*Kristiansands     Stiftssemi- 

nariums  Bibliothek. 
*Kristiansunds   off.    Skoles 

Bibliothek. 
Krogh,  J.  C,  Expeditionschef, 

Kristiania. 

Lammers,  Thorvald,  Bestum . 

Lange,  Cand.  mag.,  Kristiania. 

Larsen,     Oscar,     Kontorchef 
Kristiania. 

Lassen,  Overlærer,  Ljan. 
*Lassen,  W.,   fhv.  Bureauchef, 

Kristiania. 
*Lautrup,    C.   L.  A.,    Overrets- 
assessor,  Viborg. 

Lehmann,    H.,    Statssekretær, 
Kristiania. 

Lehmkuhl,      J.,      Kjøbmand, 
Bergen. 

Lek  ve,   O.  T.,  Udskiftningsfor- 
mand,  Trondhjem. 

Levanger  Seminariums  Bi- 
bliothek, Levanger. 

Lie,  Carl,  Justitiarius,  Kristiania. 

Lieblein,    J.,  Professor,   Kri- 
stiania. 
*Lillehammer    h.   k.    Skole, 

Lillehammer» 
*Lind,  H.  D.,  Sogneprest,   Ryn- 
keby,  Danmark. 

Lind,  J.  S.,  Adjunkt,  Kristian- 
sund. 


XIV 


*L  i  Ilde  r,  N.,  Dr.,  Lektor,  Stock- 
holm. 
Lochmann,     A,     Cand.    jur., 

Kristiania. 
Long,  A.  A.,  Apotheker,  Moss. 
Lorentzen,   Cand.  mag.,   Kjø- 
benhavn. 

Lossius,  K.,  Overlærer,  Trond- 
bjemr 
*Lous,    K.,    Høiesteretsadvokat, 

Kristiania. 
*Lund,     A.      D.,     Forstmester, 

Skage  pr.  Namsos. 
*Lund,  C,  Cand.  mag.,  Kjøben- 
havn. 

Lund,  O.,   Skoleinspektør,  Kri- 
stiania. 
*Lund,  Tr.,  Professor,  Dr.  phil., 

Kjøbenhavn. 
*Lundequist,  Marie,  Frk.,  Cand. 

philos.,  Kristiania. 
*Lundgreen,   Cand.  mag.,  Kri- 
stiania. 
*Lundgreen,     Fr.,     Grosserer, 
Trondhjem. 

Luth.  N.  School,  Sioux  Falls, 
S.  Dakota,  U.  S.  A. 
Ltitken,   Thor,    Advokat,    Kri- 
stiania. 

Liitzow,  A.,  Doktor,  Hamar. 
♦Læseforening,  Den  kvinde- 
lige, Kjøbenhavn. 
Løvenskiold,     C,     Statsmini- 
ster, Vækkerø  pr.  Kr.a. 
Løvenskiold,  Leopold,  Kam- 
merherre m.  m..  Skien. 
Løvland,    J.,    Statsraad,     Kri- 
stiania. 
*  L  0  v  v  i  g,  Chr.,  Lensmand,  Førde, 
Søndhordland. 


*Mackeprang,  M.,  Cand.  mag.,. 

Kjøbenhavn. 
Madsen,    Olaf,    Overretssagfø- 
rer,  Kristiania. 

Mailing,   M.  V.,  Sorenskriver, 
Eidsvold. 
*Malmstr6m,  C.  G.,  fhv.  Rigs- 

arkivar,  Stockholm. 
*Marinebibliot  beket,  Horten. 
*Marten8,     L    W.    St,     Cand., 

Bergen. 
Mat  zen,  H.,  Professor,  Dr.  jur., 
Kjøbenhavn. 
*M  e  1 1  b  y  e,  Joh.  E.,  Gaardbniger,. 

Grefsheim  pr.  Hamar. 
*Melsted,  B.,  Cand.  mag.,  Kjø- 
benhavn. 
*Metropolitanskolen8       Bi- 

bliothek,  Kjøbenhavn. 
*Meyer,  Thv.,  Godseier,  Kristi- 
ania. 
Meyer,  Wollert  D.,  Cand.  mag., 
Bergen. 
Michelet,  G.,  Oberst,  Nes  ved 
Tønsberg. 
Michelsen,    J.    A.,    Statsraad, 

Stockholm. 
Moe,  I.  Moltke,  Professor,  Kri- 
stiania. 
Moe,   0.,    Bankkasserer,    Furu- 
lund, pr.  Hamar. 
*Moe,   P.  Th.,  Cand.  mag.,   Kri- 
stiania. 
Moe,    Th.,    Kjøbmand,    Trond- 
hjem. 
Mohn,  H.,  Professor,  Kristiania. 
*Mohr,  Conrad,  Konsul,  Bergen. 
Molde    off.    Skoles   Biblio- 

thék.  Molde. 
Mo  11  er  up,  W.,  Museumsdirek- 
tør, Kjøbenhavn. 


XV 


*Montan,  E.  V.,  Dr.,  Professor, 
Stockholm. 

Morgenstierne,  Dr.,  Profes- 
sor, Kristiania. 

Moss,  E.,  Politimester,  Tromsø. 
*Mos8  Middelskoles  Biblio- 
thek. 

Motzfeldt,  Oberstløitnant,  Kri- 
stiania. 

Motzfeldt,  U.,  Cand.  jur.,  Kri- 
stiania. 

Moursund,  Andr.  R.,  Sagfører, 
Tromsø. 

Mo  w  in  ck  el,     I.     Blydt,     Res. 

Kap.,  Aalesund. 
*Munk,  S.,  Adjunkt,   Stavanger. 

Munk,  S.,  Læge,  Porsgrund. 

Munthe,  C.  0.,  Kaptein,  Kri- 
stiania. 

*  M  u  n  t  h  e,     H.,     Oberstløitnant, 

Kristiania. 

Møller,  H.,  Konsul,  Porsgrund. 

Møller,  Th.  Chr.,  Pastor,  Sjæl- 
land. 

Mørch,  Gustav,  Cand.  phil., 
Kristiania. 

Nau  mann,  Stud.,  Goteborg. 

Neergaard,  G.  V.,  Cand.  jur., 
Byfogedfuldmægtig,  Aarhus. 

Nickelsen,  Kontorchef,  Kri- 
stiania. 

Nicolaysen,  N.,  Antikvar,  Kri- 
stiania. 

Nielsen,  H.,  Overretssagfører, 
Kjøbenhavn. 

Nielsen,  N.,  Grosserer,  Kri- 
stiania. 

*  N  i  e  1  s  e  n,  Yngvar,  Dr.,  Professor, 

Kristiania. 


*  N  i  s  s  e  n       Hartvig,      Sekretær- 

Kristiania. 
*Noreen,  A.,  Professor,  Upsala. 
*Nutzhorn,    H.,    Cand.    theol., 

Askov. 
*NykøbingKathedralskoles 

Bibliothek,  Falster. 
*Nystr5m,  J.  F.,  Docent,  Upsala. 
Nøgterhedskafeen     i    Fred- 

riksstad, 

Odland,    S.,    Professor,  Kristi- 
ania. 

St.  Olafs  Kl  ub.  Drammen. 
Olaf  sen,  E.,   Fuldmægtig,  Kri- 
stiania. 
Olaf  sen,  0.,   Sogneprest,  Loft- 
hus. 
*01rik,    A.,    Docent,    Dr.    phil.> 

Kjøbenhavn. 
*01rik,    H.,   Professor,    Kjøben- 
havn. 
Olsen,  Emil,  Adjunkt,  Tønsberg. . 
*01ssøn.  Kaptein,  Tønsberg. 
Omsted,  A.,  Godseier,  Grue. 
Ottesen,    P.    V.,    Høiesterets- 
assessor,  Kristiania. 
*Otto,    Alf,    Kontorchef,   Kristi- 
ania. 
*Oxholm,  Kammerherre,  Gods- 
eier, Rosenfelt  ved  Vordingborg. 

*Pappenheim,     M.,     Dr.    jur.. 
Professor,  Breslau. 
Parelius,  Gram,   Konsul,  Kri- 
stiansund N. 

*Pedersen,      Tord,      Adjunkt, 
Drammen. 

'Petersen,  Lærer,   Allinge  paa 
Bornholm. 


XVI 


Petersen,   A.  G.,   Boghandler, 

Kristiania. 
Petersen,    Alfred,    Grosserer, 

Cand.  jur.,  Porsgrund. 
Petersen,  C.  Th.,  Kommandør, 

Stabæk. 
Petersen,  K.,  Adjunkt,  Hamar. 
Petersen,  Theodor,  Cand.  mag., 

Trondhjem. 
Pettersen, Hjalmar,  Bibliothe- 

kar,  Kristiania. 
Pi  ro,  A.,  Sorenskriver,  Hamar,  i 
Platou,  Oscar,    Dr.,   Professor, 

Kristiania. 
Polyteknisk  Forening,  Ber- 
gen. 
*Preben8en,     A.,      Amtmand, 

Arendal. 
Probst,  Chr.,  Bergen. 

^  u  a  1  e,  0  ver retssagf ører ,  Nar- 
vik. 

Qvam,  A.,  Statsminister,  Kristi- 
ania. 

Qvigstad,  J.,  Seminariebesty- 
rer, Tromsø. 

Ha  mm,  J.,  Advokat,  Kristiania. 
Rasmussen,    R.,    Sogneprest, 
Avaldsnes  pr.  Haugesund. 
Ree,  A.  H.,  Gaardbruger,  Stor- 

Re,  Stange. 
Reimers,  H.  J.  F.,  Høiesterets- 
assessor,  Kristiania. 
*Reykjaviks    lærde    Skoles 

Bibliothek,  Island. 
*Ribe    Kathedralskoles    Bi- 
bliothek, Ribe. 
^Rigsarkivets     Bibliothek, 
Kristiania.  I 


*Rig8arkivets      Bibliothek, 
Kjøbenhavn. 

Riis,  B.,  Kjøbmand,  Drammen. 
•Riksarkivets      Bibliothek, 

Stockholm. 
*Tling,  L.,  Korpslæge,  Kristiania. 

Rivertz,    J.    A.,    Statsadvokat, 
Kristiania. 

Rogneby,  Adolf,  Gaardbruger, 
0.  Toten. 

Roll,  Edv.,    Lensmand,    Gimsø 
i  Lofoten. 

Roll,  Ferd.,  Høiesteretsassessor, 
Kristiania. 

Roll,  Oluf,  Havnedirektør,  Kri- 
stiania. 
•Rosendal,    H.,    Folkehøiskole- 
forstander.  Vinding  ved  Veile. 

Roti,     P.     J.,     Seminarielærer, 
Stord. 

Rye,     N.     M.,     Stiftamtmand, 
Kristiania. 

Rygh,     E.,     Statsraad,     Kristi- 
ania. 

Rygh,    K.,    Overlærer,    Trond- 
hjem. 

Rynning,    H.    P,    Sogneprest, 
Hole. 

Ræder,    A.,    Dr.,    Expeditions- 
chef,  Kristiania. 

Rønneberg,  Anton  J. ,  Byfoged , 
Aalesund. 
•Rørdam,    H.  F.,   Dr.,    Lyngby 
ved  Kjøbenhavn. 


•Sandefjord   høiere  Almen- 
skole,  Sandefjord. 

•Scavenius,  L.,  Kammerherre- 
inde,  Gjørslev,  Danmark. 


XVII 


Sch  a  an  ing,  Chr.,  Overretssag- 
fører,  Trondhjem. 

*  Scheel,    A.    V.,     Høiesterets- 

assessor,  Kristiania. 

Schirmer,  Sorenskriver,  Høne- 
fos. 

Schirmer,     H.    M.,     Arkitekt, 
Kristiania. 

S  c  h  i  0 1 1,  Th .,  Grosserer,  Skien. 

Schjelderup,  Cand.  jur..  Gros- 
serer, Kristiania,. 
*Schjøth,    H.,    Overlærer,    Kri- 
stiania. 

Schmidt,      O.     M.,     Byfoged, 
Horten. 
*Schmidt,    V.,    Dr.,    Professor, 
Kjøbenhavn. 

Schneider,    F.    T.    E.,    Politi- 
mester, Porsgrund. 

Schneider,   J.  A.,    Overlærer, 
Skien. 

Schnitler,    C.    W.,     Student, 
Kristiania. 

Schou,  Chr.,    Fabrikeier,    Kri- 
stiania. 

Schwabe-Hansen,    Overrets- 
sagfører,  Kristiania. 

Schweigaard,  Doktor,  Kristi- 
ania. 

Schafer,  Dietrich,  Dr.,  Profes- 
sor, Heidelberg. 

Schønberg,     E.,     Dr.     med.. 
Professor,  Kristiania. 
♦Schøning,      S.     X,     Telegraf- 
bestyrer, Larvik. 
•Secher,   V.  A.,    Dr.  jur.,   Her- 
redsfoged,  Kjøbenhavn. 

Selmer,    F.    H.,    Overretssag- 
fører,  Kristiansund. 

*  S  e  1  m  e  r,      Jørgen,       Byfoged, 

Hammerfest. 

Hist.  Tidsøkr   4  Række.     2  Bind. 


*Simonsen,     0.,     Cand.     mag.,' 

Veile. 
*Skaar,    J.   N.,    Biskop,    Trond- 
hjem. 

Skappel,  S.,  Tande  St. 
*Skiens  offentl.  Bibliothek, 

Skien. 
*Skiens   off.   Skoles    Biblio- 
thek, Skien. 
•Smålands   Nations    Biblio- 
tek, Upsala. 
Smith,    H.,    Kriminaldommer, 
Aker. 
Smith,  H.  C,  Overretssagfører, 
Kristiania. 

Smith-Housken,     O.,     Tand- 
læge,  Kristiania. 
Solli  ed,  H.  0.,  Forvalter,  Rot- 
volds  Asyl,  Trondhjem. 
Sollied,  O.  G.,  Direktør,  Bodø. 
*Sorø  Akademis  Bibliothek. 
Sparre,       A.,      Politiassistent, 
Bergen. 

Spørck,      A.,      Oberstløitnant, 
Kristiania. 
*Stage,  C,  Boghandler,  Kjøben- 
havn. 
*Stang,  E.,  Assessor,  Kristiania. 
Stang,  N.  A.,  Grosserer,  Fred- 
rikshald. 

Statens   Lærerkursus,   Kjø- 
benhavn. 
•Stavanger  Kommune  biblio- 
thek, Stavanger. 
Stavanger    off.    Skoles    Bi- 
bliothek, Stavanger. 
Steen,  Carl,  Kjøbmand,  Hamar. 
*  S  t  e  e  n,       F.,       Justitssekretær, 
Bergen. 
Steen,  J.,  Sorenskriver,  Tvede- 
strand. 

20 


XVIII 


*Steen8trup,  Joh.s,  Dr.,  Profes- 
sor, Kjøbenhavn. 
Stenersen,  J.  M.,  Kristiania. 
Stenersen,  L.  B.,  Dr.,  Profes- 
sor, Kristiania. 
*Stockholnis     hOgre    Larar- 
inne-Seminariums  Biblio- 
tek. 
^Stockholms    Norra    Latin- 
Iftroverks  Bibliotek. 
Stoltz,     Gerh.,      Cand.     mag., 
Bergen. 

Storm,  O.,  Overlods,  Horten. 
*Storthingets       Bibliothek, 
Kristiania. 

Strand,  M.  K.,  Drammen. 
Strøm,       B.,        Stiftamtmand, 
Tromsø. 

Strøm,  C.  A.,  Lensmand,  Tron- 
denes. 
*Strøm,  Th.,  Overlærer,  Jægers- 
pris  ved  Kjøbenhavn. 

*Studenterforeningens     Bi- 
bliothek, Kjøbenhavn. 
'Studentersamfundets      Bi- 
bliothek, Kristiania. 
*Studentkårens     Bibliotek, 

Upsala. 
*Styf f e,  C.  G.,  Overbibliothekar, 
Stockholm. 
Sunde,     E.,      Generaldirektør, 
Kristiania. 
Svegaard,      P.,      Boghandler, 

Sorø. 
Svendsen,      P.,       Apotheker, 
Tromsø. 

S  v  e  n  s  e  n.  Skoleinspektør, 

Trondhjem. 

Svenska    Akademiens    No- 
bel-Bibliotek,  Stockholm. 


Sverdrup,    J.,    Sagfører,    Fro 
lands  Verk. 

S  æ  t  r  e  n,      G.,      Kanaldirektør, 
Kristiania. 
*S0dermanland8     och    Neri 

kes  Nation,  Upsala 
*S6derwall,    K.     F.,     Adjunkl 
Upsala. 

Sølsnæs,  A.,  Kirkesanger,  Vist 

dal,  Nesset. 

*Sørensen,  A.  Professor,  Hobro. 

*Sørensen,     C.    Th.,     Kaptein, 

Kjøbenhavn. 

Sørenssen,       A.,       Statsraiid, 

Rygge- 

Tandberg,     Sogneprest,    Kri 
stiania. 
*Taranger,  A.,  Professor,  Slem 
dal  i  Aker. 
Tharum,  J.,  Kjøbmand,  Trond 

hjem. 
•Th aul o w.    Fr.,    Læge,    Skjær- 
dalen, Vikersund. 
*Thiele,  J.,  Cand.  jjur.,  Kjøben- 
havn. 
*Thiset,    A.,    Arkivar,   Kjøben- 
havn. 
Thomle,    Helene,    Frk.,   Slem- 
dal  i  Aker. 
Thoresen,   J.  H.,   Høiesterets- 

assessor,  Kristiania. 
Th  ork  el  in,    Fr.,   Oberst,  Kjø- 
benhavn. 
Thorkildsen,      Cand.,     Pors- 

grund. 
Thorne,  Statsraad,  Dilling  St 
*Thrap,    D.,     Sogneprest,    Kri- 
stiania. 

Thøring,  N.  M.,  Bankkasserer, 
Kristiania. 


XIX 


Tommesen,  Rolf,  Stabæk. 
Torgersen,  Halvor,  Kjøbmand, 

Kristiania. 
*Trier,  Ludvig,  Cand.  phil.,  Kjø- 

benhavn. 
*Trolle-Bonde,     Carl,     Greve, 

Trolleholm,  Sverige. 
*Tromsø  kommunale  Biblio- 

thek,  Tromsø. 
Tromsø  Stiftsseminariums 

Bibliothek,  Tromsø. 
Trondhjems  Ka  thedr  al  sko- 
les Bibliothek,    Trondhjem. 
Trondhjems  Lan dsfængsel, 

Trondhjem. 
Twietmeyer,  A.,   Boghandler, 

Leipzig. 

Unger,  C,  Høiesteretsadvokat, 

Kristiania. 
Universitetsbiblioteket, 
•  Lund. 
Universitetsbibliotheket, 

Kjøbenhavn. 
*Uni  versitetsbibliotheket, 

Kristiania. 

*Wad,     C,     Stationsforstander, 

Kjøbenhavn. 
*W  edb  erg,    J.    P.,    Justitsraad, 

Stockholm. 
*Weibull,    M.,    Dr.,  Professor, 

Lund. 
Wennevold,     Henrik,     Stud. 

phil.,  Kristiania. 
Verein  fiir  Hamburgische 

Geschichte,  Hamburg. 


Werenskiold,  Jens   Andreas, 
ORSagfører,  Kongsberg. 
Wesenberg,  Jac.  Chr.,  Bergen. 
*Westling,   G.  O.  F.,   Rektor, 

Sundswall. 
*We8trum,  A.,  Lærer,  Levanger. 
*Vexio   hOgre    Elementa r- 

laroverk. 
White,  D.  Charles, Kjøbenhavn. 
*Viborg   Kathedralskoles 

Bibliothek,  Danmark. 

*Videnskabernes  Selskab, 

Det  Kgl.  Norske,  Trondhjem. 

Wide  r  berg.  Oberst,  Kristiania. 

Wiese,  Eivind,  Grosserer,  New 

Brighton,  Cheshire,  England. 
Wiese,  Th.,  Konsul,  Kristiania. 
*Wieselgren,  H.,  Bibliothekar, 
Stockholm. 

Wigeland,  Erling,  Stud.,  Kri- 
stiania. 
*  W  i  n  t  h  e  r,      Th.,      Overlærer, 
Drammen. 
Winther-Hjelm,    Dorothea, 

Fru,  Kristiania. 
*Vitterhets   Historie   &  An- 
tiqvitets  Akademien, 
Stockholm. 
Woxen,  Fr.,   Expeditionschef, 

Kristiania. 
♦Væringsaasen,  Helge,  Elve- 
rum. 


Øverland,  O.  H.,   Lensmand, 
Stavanger. 


Gjennem  Boghandlere  har  Tidsskriftet  14  Abonnenter. 


WJdsnvr  Libr^i 


704 


^-"\-?^