Skip to main content

Full text of "Historisk tidsskrift"

See other formats 


This  is  a  digital  copy  of  a  book  that  was  preserved  for  generations  on  library  shelves  before  it  was  carefully  scanned  by  Google  as  part  of  a  project 
to  make  the  world's  books  discoverable  online. 

It  has  survived  long  enough  for  the  copyright  to  expire  and  the  book  to  enter  the  public  domain.  A  public  domain  book  is  one  that  was  never  subject 
to  copyright  or  whose  legal  copyright  term  has  expired.  Whether  a  book  is  in  the  public  domain  may  vary  country  to  country.  Public  domain  books 
are  our  gateways  to  the  past,  representing  a  wealth  of  history,  culture  and  knowledge  that 's  often  difficult  to  discover. 

Marks,  notations  and  other  marginalia  present  in  the  original  volume  will  appear  in  this  file  -  a  reminder  of  this  book' s  long  journey  from  the 
publisher  to  a  library  and  finally  to  you. 

Usage  guidelines 

Google  is  proud  to  partner  with  libraries  to  digitize  public  domain  materials  and  make  them  widely  accessible.  Public  domain  books  belong  to  the 
public  and  we  are  merely  their  custodians.  Nevertheless,  this  work  is  expensive,  so  in  order  to  keep  providing  this  resource,  we  have  taken  steps  to 
prevent  abuse  by  commercial  parties,  including  placing  technical  restrictions  on  automated  querying. 

We  also  ask  that  you: 

+  Make  non-commercial  use  of  the  files  We  designed  Google  Book  Search  for  use  by  individuals,  and  we  request  that  you  use  these  files  for 
personal,  non-commercial  purposes. 

+  Refrainfrom  automated  querying  Do  not  send  automated  queries  of  any  sort  to  Google's  system:  If  you  are  conducting  research  on  machine 
translation,  optical  character  recognition  or  other  areas  where  access  to  a  large  amount  of  text  is  helpful,  please  contact  us.  We  encourage  the 
use  of  public  domain  materials  for  these  purposes  and  may  be  able  to  help. 

+  Maintain  attribution  The  Google  "watermark"  you  see  on  each  file  is  essential  for  informing  people  about  this  project  and  helping  them  find 
additional  materials  through  Google  Book  Search.  Please  do  not  remove  it. 

+  Keep  it  legal  Whatever  your  use,  remember  that  you  are  responsible  for  ensuring  that  what  you  are  doing  is  legal.  Do  not  assume  that  just 
because  we  believe  a  book  is  in  the  public  domain  for  users  in  the  United  States,  that  the  work  is  also  in  the  public  domain  for  users  in  other 
countries.  Whether  a  book  is  still  in  copyright  varies  from  country  to  country,  and  we  can't  offer  guidance  on  whether  any  specific  use  of 
any  specific  book  is  allowed.  Please  do  not  assume  that  a  book's  appearance  in  Google  Book  Search  means  it  can  be  used  in  any  manner 
any  where  in  the  world.  Copyright  infringement  liability  can  be  quite  severe. 

About  Google  Book  Search 

Google's  mission  is  to  organize  the  world's  information  and  to  make  it  universally  accessible  and  useful.  Google  Book  Search  helps  readers 
discover  the  world's  books  while  helping  authors  and  publishers  reach  new  audiences.  You  can  search  through  the  full  text  of  this  book  on  the  web 


at|http  :  //books  .  google  .  com/ 


Dette  er  en  digital  kopi  af  en  bog,  der  har  været  bevaret  i  generationer  på  bibliotekshylder,  før  den  omhyggeligt  er  scannet  af  Google 
som  del  af  et  projekt,  der  går  ud  på  at  gøre  verdens  bøger  tilgængelige  online. 

Den  har  overlevet  længe  nok  til,  at  ophavsretten  er  udløbet,  og  til  at  bogen  er  blevet  offentlig  ejendom.  En  offentligt  ejet  bog  er  en  bog, 
der  aldrig  har  været  underlagt  copyright,  eller  hvor  de  juridiske  copyright  vilkår  er  udløbet.  Om  en  bog  er  offentlig  ejendom  varierer  fra 
land  til  land.  Bøger,  der  er  offentlig  ejendom,  er  vores  indblik  i  fortiden  og  repræsenterer  en  rigdom  af  historie,  kultur  og  viden,  der 
ofte  er  vanskelig  at  opdage. 

Mærker,  kommentarer  og  andre  marginalnoter,  der  er  vises  i  det  oprindelige  bind,  vises  i  denne  fil  -  en  påmindelse  om  denne  bogs  lange 
rejse  fra  udgiver  til  et  bibliotek  og  endelig  til  dig. 

Retningslinjer  for  anvendelse 

Google  er  stolte  over  at  indgå  partnerskaber  med  biblioteker  om  at  digitalisere  offentligt  ejede  materialer  og  gøre  dem  bredt  tilgængelige. 
Offentligt  ejede  bøger  tilhører  alle  og  vi  er  blot  deres  vogtere.  Selvom  dette  arbejde  er  kostbart,  så  har  vi  taget  skridt  i  retning  af  at 
forhindre  misbrug  fra  kommerciel  side,  herunder  placering  af  tekniske  begrænsninger  på  automatiserede  forespørgsler  for  fortsat  at 
kunne  tilvejebringe  denne  kilde. 

Vi  beder  dig  også  om  følgende: 

•  Anvend  kun  disse  filer  til  ikke-kommercielt  brug 

Vi  designede  Google  Bogsøgning  til  enkeltpersoner,  og  vi  beder  dig  om  at  bruge  disse  filer  til  personlige,  ikke-kommercielle  formål. 

•  Undlad  at  bruge  automatiserede  forespørgsler 

Undlad  at  sende  automatiserede  søgninger  af  nogen  som  helst  art  til  Googles  system.  Hvis  du  foretager  undersøgelse  af  maski- 
noversættelse,  optisk  tegngenkendelse  eller  andre  områder,  hvor  adgangen  til  store  mængder  tekst  er  nyttig,  bør  du  kontakte  os. 
Vi  opmuntrer  til  anvendelse  af  offentligt  ejede  materialer  til  disse  formål,  og  kan  måske  hjælpe. 

•  Bevar  tilegnelse 

Det  Google- "vandmærke"  du  ser  på  hver  fil  er  en  vigtig  måde  at  fortælle  mennesker  om  dette  projekt  og  hjælpe  dem  med  at  finde 
yderligere  materialer  ved  brug  af  Google  Bogsøgning.  Lad  være  med  at  fjerne  det. 

•  Overhold  reglerne 

Uanset  hvad  du  bruger,  skal  du  huske,  at  du  er  ansvarlig  for  at  sikre,  at  det  du  gør  er  lovligt.  Antag  ikke,  at  bare  fordi  vi  tror, 
at  en  bog  er  offentlig  ejendom  for  brugere  i  USA,  at  værket  også  er  offentlig  ejendom  for  brugere  i  andre  lande.  Om  en  bog 
stadig  er  underlagt  copyright  varierer  fra  land  til  land,  og  vi  kan  ikke  tilbyde  vejledning  i,  om  en  bestemt  anvendelse  af  en  bog  er 
tilladt.  Antag  ikke  at  en  bogs  tilstedeværelse  i  Google  Bogsøgning  betyder,  at  den  kan  bruges  på  enhver  måde  overalt  i  verden. 
Erstatningspligten  for  krænkelse  af  copyright  kan  være  ganske  alvorlig. 

Om  Google  Bogsøgning 

Det  er  Googles  mission  at  organisere  alverdens  oplysninger  for  at  gøre  dem  almindeligt  tilgængelige  og  nyttige.  Google  Bogsøgning 
hjælper  læsere  med  at  opdage  alverdens  bøger,  samtidig  med  at  det  hjælper  forfattere  og  udgivere  med  at  nå  nye  målgrupper.  Du  kan 


søge  gennem  hele  teksten  i  denne  bog  på  Internettet  på  http://books.google.com 


ai*iÉ«iiÉll«HlMiMMriHiiia| 


Historisk  Tidsskrift, 

Sjette  Række, 

udgivet 
af 

den  danske  historiske  Forenings, 

¥ed  dens  Bestyrelse. 


Redigei-et 

af 

C.   F.   Bricka, 

Foreningens  Sekreter. 


Første  Bind. 


-^^s«!*!^«- 


Kjøbenhavn.  '     •*-».*. 

Blftnoo  Limos  Kgl.  Hof-Bogrtrykkerl  (P.Crcs^r)."  •  »     " 
1887-88. 


THE  NEW  YOHK 
PUBLIC  LIBRARY 

3589T8A 

ASTOR,  LENOX  AND 

TILDEN  FOUNDATIONS 

H  1928  L 


Indhold. 


Side 

1.  Den  politiske  Krise  i  1807.  Af  Kapitajn  Carl  TLStreasen.  1. 
II.    Et  Tillæg  om  den  politiske  Krise  i  1807.     Af  Professor. 

Dr.  phil.  E.  ■•In 5S. 

fll.    Herluf  Daa  og  Vinike  Villumsdatter.     Af  Arkivassistent 

Thhet 79. 

IV.    Undersøgelser    vedrørende    Danebroge    og    det    danske 

KongeTaaben.    Af  Gehejmearkivar  A.  D.  Jtrgf Dsea 148. 

(Daaebro^  of  Joliaaiiitenies  Marke.  S.  149.  £ft«rretiunfer  om  Danc- 
bro^  i  det  16.  Aarhnndrede.  S.  IftS.  Danebrorcs  Tab  Aar  l&OO.  S.  169. 
Daaebroffes  Sluebae  eftor  IftOO.  S.  178.  Danebr  if  es  Navn.  S.  187.  Det 
danske  KonferaabeB.     S.  190.) 

V.    Nogle  Bemærkninger  om  L.  Holbei^  og  Sorø  Akademi. 

Af  Provst  L.  Etek 195. 

VI.  Kartografen  Johannes  Mejer.  Et  Bidrag  til  ældre  dansk 
Kaarthistorie.  Af  Lieutenant,  Lærer  P.  LaaridseB.  (Med 
el  lithograferet  Kaart.) •. ^39. 

(ladledniag.  S.  239.  Joh.  Mejers  Ungdom.  S.  240.  Mejers  ferste 
kartografiske  og  andre  Ihterøre  Arbejder.  S.  245.  Mejers  Kaart  over 
Aabenraa  Amt  og  Slien.  S  254.  Hertagdømmeme  kaartlagges  fra 
1842—48.  S.  280.  Mejers  Kartografi.  S.  207.  Om  Mejers  Len  og  Plov- 
skatten S.  281.  Mejers  Generalkaart  over  Danmark  1650.  S.  289.  Joh. 
Mejer  og  Caspar  Danckwerth.  »Landes besehreibnng*  udkommer  1652. 
S.  805.  Mejers  Spedalkaart  over  Danmark  og  hans  -Nordiske  Atlasi. 
S.  819.  Mejers  historiske  Kaart.  S-  832.  Mejers  sidste  Leveaar,  hans 
Gjeldaforhold  og  Ded.    S.  895.) 

VU.  Er  Frederik  IFs  Datter  Anna,  Dronning  af  Storbritannien, 
gaaet  over  til  Katholicismen?  En  historisk  Under- 
søgelse.   Af  Pastor  W.  Pleakers 403. 

Vni.    En  Episode  af  Kristian  Colbjørnsens  Liv.    Af  Professor, 

Dr.  phiL  B,  H«liii 4!2(>. 

IX.    En  finansiel  Krisis  i  Aarene  1763—64.   Af  Provst  LEmL  497. 
X.    Søren  Kanne.     Et   lille   Bidrag   til  Sagndannelsens  Hi- 
storie.   Af  Arkivsekretær  €•  F.  Bricki. 536. 

XL  Kjøbenhavns  Tøjhus.  En  Udsigt  over  dets  Bygnings- 
historie.    Af  Oberstlieutenant  Otte  BUm 549. 

(Tojhusets  Oprindelse.  S.  549.  Det  gamle  Tejhns  ved  Stranden  og 
Arkeligaarden  ved  Amagertorv.  S.  558.  Christian  II  Ts  Tejhns  paa 
Slotsholmen.  S.  565:  De  kongelige  Rustkamre  og  Harniskkamre.  S.  568. 
Bygningen   af   Christian  IV  s   Tejhns.    S.  574.    Opførelsen   af  Proviant- 


10. 


Side 
i«Kr  •««   xåm  svc  SUMtes«*.    S.  aSS.    T«j- 
7^9   Tm.     f.   «a.       T«>ucto   9rmml   K47.      S.  M6. 
lET  m  !■■■      Sif     A2«Qcmts  ar  Tsjkuct« 

^  lOK  ;«s  rxKi^  LiitaHiaBrKB  æ  n  mii  i  iftii  K.i«*hiim  •(  Cnidt- 
»Mlte«  1M.  -.1     wiii    1.    &C3.    A.MA  :mM9  tfLntf-arSMttfllmei 

~  ^  •-  5  cr  T#.jiaa««  ..aomrsZassB  riffcii^irTrr  cAm^  lTt8. 
^  y^i,  1»  Min.  x>  LrmÉoaBm  mg  *k  m^  Lakmnmhmm.  S.  M4. 
*^i«-mn  my    K    T« 'ia.-4n»    TsrrBåcaMt    ^bcr   t»25L     Sl  WT.      Tøjhaacta 

4-*«-aank.     S    C4.     T«aaa«*a  2.MaMr.4*«  fiB'fi.    S    fSt  i 

rx.--L  :.L.>rir-'-<  :i.»i->r  l-^.!— 1»^. ,  Af BiWiotheks- 
i.-^^i--:\  >  :.'  .  JL  å.  FfiånnL 671. 


L.-:-:k:-r  •;  Kritik. 
«      X  Pil*:  X  r-.r --  H  --  r^  ;.  v  -  >■*.  fr«i.<il]eL  1-5.  Bd. 

A--  :-  i/  >  :   :  min  /. 2os. 

t  H  H  :  :  -  -  •  I  -  •:  L  T  .-  -i.  V  r^^^Tr  :>h  ao?  dem  la  Jahr- 
b-:- w.t.    .-.  V..-.-i.r.^^*c:  A.-.-.T.     Ar^nieWt  af  Dr.  phiL 

■dhi^ 211. 

I  F  c^T^rr-^j-ie  r.  %^  ->  ::■:*:  L<  :i-t  Litteratur  fra  Aarel 
IV^  x^-^v-.*- ->  :t."~.i:t<  H --•->.  Ved  Stud.  mag. 
W.  OrtKiMa. ilo. 

1^  E.  oe  BAr:hr>--.T:  H>c  !:>*  .i^  nrljit:.»n>  de  la  France 
et  liu  l^n^r..jLrk  >»  ;ii  !e  riiri-trre  «i'j  o  »mie  de  Bernstorff 
iri|~:K    An-r. ::  af  Fr  T>t  L  E«Il 435. 

-\  K.  4,  HjirtTtijin:  T^ir  Feters  unierh in^Uingar  1716  om 
UiuV^i:y  i  Skjir.e.  .Vr.n;e: -t  a*  Frof.»s6^»r.  Dr.  phil. 
t  M«. 448. 

•<  J.  F4 1  u d  .1 K :  F:vn,:i.<Ni  IrAzy  :el-<  |via  den  danske  Xational- 
litenttur  i  det  17.  ^t^  Ix  Aarhur.-iretie.  I.  Renaissance- 
l^evaveWu  i  IXinruark<  l.itenitar.  isser  i  del  17.  Aar- 
hundretle.    Anmeldt  df  Bi:  1:.  thek<iL-=si>tent  8L I.  Itfcllerap.  452. 

7.  IK  Schafer:  IXi<  Binh  des  Lfif^e^-ki^^hen  Yogts  auf 
SH^houeu.  ~  R  Kroyer:  IVI  <kan,»r*ke  Sildefiskeri  i  det 
li  til  1\  Auihundre^le.  Aniueldte  af  Pn»fes5s<ir,  Dr.  jur. 
J«fcMii«  Stmøln^ i7(). 

>^.  Forte^else  over  dan<k  hi-to:  i^k  Lil!erdtur  fra  Aaret  1887 
vetirarende  Uiniiiurk^  Historie.  Ve»l  Stud  mag.  W.  Cfcri- 
slmriL 4^ 

••  H.  Petersen:  Dsmske  jrej<tliire  Si*:  Her  fni  Middelalderen. 
—  J.  B.  Loffler:  Gnn stenene  i  KoskiKle  KjoUslad.  An- 
meldte af  Arkivassistent  Wset    725. 

ilc^^u^^^''''^"'   ^^"*  digtningen  |>;i  Island  i  det  15.  <^ 
Ib.  århundrede.    Anmeldt  af  Stud.  mag.  Itgi  Th.HdsttO.   .  752. 


1.^-        r  *'*■■  ^""^^^  hbtorisk  Litterafur  fra  Aarel 
W  Cfcrb^il^"'*''    »»""»»rks   Historie.      Ved   Stud.  mag. 

766. 


Side 

Smaastykker. 

1.  Granskninger  over  nogle  Personer  i  B.  S.  Ingemanns  ^Valde- 
mar Sejr*.   Af  Professor,  Dr.jur.  JtbauMS  Cl.  R.Steenstrup.  789. 

t  Efterslæt  til  ,  Regeringsskiftet  ITSi"*.  Af  Gehejmearkivar 
A.  D.  Jørgeaseu 794. 

'i.  En  norsk  Bondes  Optegnelser  om  Struensee  og  Katastrofen 
17.  Januar  1772.    Meddelt  af  LudTig  Daae,  Solnør  i  Norge.  .  798. 

4.  Schack-Rathlou  og  Suhm.    Meddelt  af  Professor,  Dr.  phil. 

BL  l«lm. 800. 

5.  Digt  af  Philippe  Grouvelle  til  P.  A.  Heibei-g.  Meddelt  af 
Professor,  Dr.  phil.  E.  Halm 80:^ 


Rettelser 8(Mi. 

Xavner^ister.     (Ved  Stud.  mag.  L.  Laureen.) 807. 

Udsigt  over    den   danske   historiske   Forenings  Regnskab   for 

Aaret  1887  og  Virksomhed  i  Aarene  1887  og  1888 845. 

Fortegnelse  over  den  danske  historiske  Forenings  Medlemmer 

(i  Xovhr.  1888) 847. 

Den  danske  historiske  Forenings  Vedtægter 8(>9. 


Den  politiske  Krise  i  1807. 

Af 
Carl  Th.  Sørensen. 


1  Fjor  traf  jeg  i  Udenrigsministeriets  Arkiv  nogle  Aktstykker, 
som  gave  mig  et  dybere  Indblik  i  de  politiske  Tildragelser 
1S07,  end  jeg  havde  haft,  den  Gang  jeg  i  Generalstaben  havde 
fuldendt  Ul  Binds  1ste  Hæfte  af  „Meddelelser  fra  Krigsarki- 
verne",  i  hvilket  Perioden  1807  behandles.  Selvfølgelig  bekla- 
gede jeg,  at  jeg  ikke  havde  fundet  disse  Oplysninger  paa  en 
Tid,  da  de  vilde  have  bidraget  til  at  give  den  orienterende 
Oversigt  i  det  nævnte  Hæfte  den  Korrekthed  ogsaa  med  Hen- 
syn til  de  politiske  Begivenheder,  som  jeg  ønskede;  men 
paa  den  anden  Side  opsatte  jeg  ikke,  saa  nøjagtigt  som  muligt, 
al  gjennemgaa  de  nye  Samlinger,  der  ikke  vare  kjendte  af 
Professor  E.  Holm  eller,  saa  vidt  jeg  tror,  af  nogen  anden 
^uslorisk  Forfatter.  Den  lille  Afhandling,  som  her  følger,  er 
el  Forsøg  paa  at  give  en  afrundet  og,  saa  vidt  muligt,  udtøm- 
mende Fremstilling  af  det  for  de  forenede  Rigers  senere 
Skæbne  saa  sørgelige  Brud  med  England  1807, 


Saa  onihyggeligt  en  lille  Stat  end  søger  at  holde  sig 
ude  fra  de  store  Stridigheder,  kan  det  Øjeblik  dog  ind- 

flistoiuk  Tidsskrift.    (I.  R.    L  1 


2  Carl  Th.  Sørensen, 

træde,  da  Nevtralitet  er  absolut  uholdbar,  og  da  det  gjæl- 
der  om  at  træffe  et  Valg.  Dette  var  Tilfældet  i  Somme- 
ren 1807,  da  Kejserne  Napoleon  og  Alexander  pludselig 
endte  Krigen  i  Polen  og  ved  en  personlig  Samtale  paa 
en  Bro  i  Niemen  ved  Tilsit  sluttede  Fred  og  Venskab. 
Hvad  et  fransk-russisk  Forbund  den  Gang  betød,  havde 
man  et  levende  Minde  om  fra  1801.  Det  var  Tilnær- 
nu^lsen  mellem  Napoleon  og  Kejser  Poul,  som  havde 
ført  til  Fastlandsspærringen  mod  England  og  Østersøens 
Lukning  for  engelske  Flaader,  hvad  der  atter  havde  haft 
Slaget  paa  Reden  og  Danmarks  nødtvungne  Udtræden, 
i  dot  mindste  for  en  Tid,  af  Østersømagtemes  Forbund 
til  Følge. 

Det  var  i  1807  langt  værre  end  i  1801  at  indtage 
en  krigei^k  Holdning  mod  England;  thi  uden  at  tale  om, 
at  voiv  Ba^Iter  og  Sundet  vare  i  Englændernes  Vold,  fordi 
do  KJoiuuMU  stoi*e  Bælt  havde  en  sikret  Forbindelse  med 
Ihoivn  paa  Rugen,  stod  denne  Gang  Sverig  paa  Eng- 
laiuls  Sido,  hvorved  Forbindelsen  med  Norge  vilde  være 
uopivtholdolig  under  en  Krig  med  England. 

Paa  tlon  anden  Side  stode  franske  Tropper  truende 
vod  Sydgnvnson,  Danmark  havde  i  nogle  Aar  opbudt 
Im^Io  sin  nulitanv  Magt  paa  Halvøen  for  at  holde  dem  i 
»oi'hodig  Afstund*  n^on  do  vare  blevne  mere  og  mere  paa- 
Inonirondo,  og  |  18lX>  havde  Murat  med  Bernadotte  og 
Soult  iMvsat  lalbok,  Hanibuiv  og  Hertugdømmet  Lauen- 
bmv",  KiHinpnus  t^viiorik,  som  kommanderede  den 
dauHko  I  hor  tVa  KioK  hvor  han  havde  sit  Hovedkvarter, 
hi^vdo  da  trukket  Ha^ivn  tilbi^>  til  Slesvig,  Jylland  og 
Kyn,  l\n»  ikko  at  ludo  don  $taa  for  nær  ved  de  franske 
FoihhulolMViliuior  tU  Hanvn  i  Polen  og  derved  udsætte 
I\m*  ot    tVu  kri^t  1^  Standpimkt  berettiget  Overfald 


Den  politiske  Krise  i  1807.  3 

fra  deres  Side,  som  skulde  vaage  over  disse  Liniers  ab- 
solute  Sikkerhed.  Han  var  i  Steden  for  slaaet  ind  paa 
den  Politik,  at  stille  sig  i  et  i  det  ydre  saa  venskabeligt 
Forhold  til  sine  fi7gtede  Naboer  som  muligt  og  gjøre 
dem  alt  det  til  Behag,  som  han  paa  nogen  Maade  kunde. 
Derfor  opsagde  han  Konventionen,  som  var  sluttet  med 
Bogland  om  Postforbindelse  over  Tønning,  og  søgte  i 
Forholdet  til  England  at  undgaa  alt,  hvad  der  kunde 
vidne  om  et  intimere  Forhold  til  denne  Magt  end  til 
andre.  Desværre  opnaaede  han  ved  sin  Handlemaade 
kun  at  forbitre  den  engelske  Regering,  der  alt  følte  sig 
indigneret  ved  vor  Hærs  Tilbagetog,  hvilket  den  betragtede 
som  en  den  franske  Hær  umiddelbart  ydet  Hjælp.  De 
franske  Myndigheder  ved  Grænsen  ansaa  vor  Regering 
for  engelsksindet,  som  den  engelske  Regering  ansaa  den 
for  fransksindet  om  end  ikke  af  Lyst  saa  dog  af  Bereg- 
ning for  ved  Imødekommen  at  kunne  vinde  de  bedst 
mulige  Existensvilkaaf!  Vi  kunde  ikke  gjøre  noget,  som 
vat  tilfredsstillende  for  de  Franske,  saa  længe  vi  ikke 
sluttede  os  til  deres  Sag.  Det  var  efter  deres  Mening 
ikke  Tider  for  Nevtralitet.  Alle  Magter  maatte  tage 
Parti  i  den  store  Kamp,  som  udfægtedes  i  Evropa  og 
mere  og  mere  nærmede  sig  de  nordlige  Lande.  Øster- 
søens Lukning,  Sundets  og  Bælternes  Spærring  nævnedes 
af  de  franske  Befalfaigsmænd  i  Hannover  og  Hamburg 
som  en  Nødvendighed  og  som  noget,  der  maatte  blive 
de  nye  Begivenhedei-s  simple  Konsekvens. 

At  en  Gjenopt^^else  af  Politikken  fra  1801,  at  Øster- 
søens Lukning  og  Fastlandsspærringens  Udvidelse  til  de 
nordlige  Lande  var  bleven  vedtaget  mellem  Napoleon  og 
Alexander  i  Tilsit,  ansaa  man  udenfor  enhver  Tvivl,  og 
en  Udnævnelse,  som  sattes  i  Forbindelse  hermed,  vakte 

1* 


4  Carl  Th.  Sørensen. 

stor  Opsigt  i  Evropa.    Kejser  Napoleon  udnævnte  nemlig 

5  Dage  efter  Tilsitforhandlingemes  Tilendebringelse  Mai-e- 
chal  Bernadotte  til  Guvernør  i  de  hanseatiske  Byer.  Man 
forstod,  at  det  maatte  betyde  noget,  at  en  Marechal 
ansattes  i  en  saa  ubetydelig  Post.  Det  maatte  være 
Meningen,  at  der  i  de  hanseatiske  Byer  skulde  dannes  et 
Årmékorps  med  en  betydelig  Opgave,  og  denne  kunde 
ikke  være  nogen  anden  end  Danmarks  Erobring,  Sundets 
og  Bælternes  Lukning.  Eftertiden  har  vist,  at  man  ikke 
sluttede  helt  galt  den  Gang.  Nu  kjende  vi  de  Instruxer, 
som  Napoleon  efter  sin  Hjemkomst  til  Paris  sendte 
Bernadotte. 

Men  Meningen  var  ikke  at  optræde  strax.  Der 
kunde  ikke  være  Tale  om  øjeblikkelig  at  lukke  Østersøen. 
England  havde  en  Hær  paa  Rugen  og  en  Flaade  i  Øster- 
søen, og  det  var  Herre  i  de  danske  Farvande,  hvor  der 
ogsaa  holdtes  en  saa  nøje  Kontrol  med  vor  store  Orlogs- 
flaade,  som  laa  aftaklet  i  Kjøbenhavn,  at  vi  ikke  kunde 
røre  det  mindste  ved  den  uden  strax  at  blive  besværede 
med  diplomatiske  Forespørgsler.  Derimod  vilde  man 
oppebie  Vinteren.  Til  den  Tid  vilde  de  engelske  Flaader 
sejle  hjem;  thi  de  kunde  ikke  overvintre  i  Østersøen. 
Før  vilde  heller  ikke  Rusland  træde  ind  i  Krigen,  efter- 
som denne  Magt  som  Overgang  fra  Englands  til  Fran- 
krigs Allierede  havde  paataget  sig  at  optræde  som  Mægler. 

Hvis  det  paa  hin  Tid  havde  staaet  klart  for  vor 
Regering,  at  Øjeblikket  var  konmiet,  da  ingen  Nevtralitet 
længere  kunde  opretholdes,  saa  et  Valg  maatte  træffes, 
vilde  den  uden  Tvivl  have  nærmet  sig  England  fortroligt 
og  hemmeligt.  Thi  derom  vare  baade  Kronprinsen,  Uden- 
rigsminister Bernstorff,  som  var  hos  ham  i  Kiel,  og 
Direktør  J.  Bernstorff,   som   styrede   Departementet    for 


Den  politiske  Krise  i  1807.  5 

de  udenrigske  Anliggender  under  Kongen  i  Kjøbenhavn, 
samt  hele  Landets  oplyste  Befolkning  paa  det  rene,  at 
en  Krig  med  England  vilde  være  den  største  Ulykke,  som 
kunde  times  de  forenede  Riger  under  de  daværende  For- 
hold, da  den  ogsaa  vilde  ledsages  af  en  Krig  mod  Sverig. 
Danmarks  og  Norges  for  Øjeblikket  saa  blomstrende  Han- 
del vilde  knækkes,  Norge,  berøvet  sine  Indtægtskilder  og 
spærret  fra  Danmark,  vilde  blive  Sverigs  Bytte,  Sjælland 
vilde  blive  erobret  eller  blokeret.  Rigerne  i  det  hele  øde- 
lagte. En  Krig  med  Frankrig  vilde  have  Holstens  og  en 
Del  af  den  nordligere  Halvøs  Tab  til  Følge,  men  langt 
op  kmide  de  Franske  ikke  trænge  i  den  cul  de  sac,  som 
den  danske  Halvø  efter  Napoleons  Betegnelse  dannede. 
Vi  vilde  nemlig  kunne  holde  Femern,  Als  og  Fyn,  naar 
vi  vare  allierede  med  England,  hvad  vi  i  det  Tilfælde 
vilde  være.  Hvad  der  foregik  ved  Rugen,  hvor  de  Svenske 
og  Englænderne  endnu  paa  denne  Tid  trodsede  den  franske 
Hærmagt  paa  den  anden  Side  af  det  Vand,  der  skiller 
Rugen  fra  Fastlandet,  vilde  saa  være  efterlignet  ved  Hol- 
stens og  Slesvigs  Kyster.  Vi  vilde  have  faaet  en  Stilling 
lig  den,  vi  indtoge  i  vore  senere  slesvigske  Krige,  og  være 
blevne  en  af  Frankrigs  besværligste  og  farligste  Modstan- 
dere, fordi  vi  ikke  kunde  naas  af  Napoleon,  men  vare  i 
Stand  Ul,  hver  Gang  den  franske  Hærs  Hovedstyrke  var 
engageret  andensteds,  som  i  1809  og  1812,  at  bryde  ud 
og  gjøre  os  til  Herre  over  den  vigtige  Egn  ved  Elbens 
Munding. 

Men  ingen  Statsmand  kunde  tænke  sig,  at  den  en- 
gelske Regering,  hvor  omtumlet  den  end  var  af  mistrø- 
stende Efterretninger  fra  Niemen,  vilde  gjøre  et  saa 
kolossalt  Misgreb,  som  det  Lord  Percival  og  Lord  Gast- 
lereagh  havde  udfundet  og  Lord  Canning  understøttet. 


6  Carl  Th.  Sørensen. 

Ingen  kunde  forestille  sig,  at  Englands  Regering  vilde  ved 
klodset  og  meningsløs  Opti-æden  støde  den  Magt  over  1 
Modstanderens   Arme,  som  ganske  naturligt  vilde  blive 
Englands  Forbundsfælle,  netop  naar  det  stadfæstede  sig, 
som  berettedes  fra  Tilsit.    Der  var  god  Tid;  thi  store 
Bælt  kunde  ikke  overskrides  af  de  Franske,  saa  længe 
den   engelske   Flaade   opholdt   sig  i  vore   Farvande,  og 
hvad  Vinteren  angaar,   var  den  ikke   umiddelbart    foi-e- 
staaende.    Man  var  midt  i  Sommeren;  der  var  4  å   5 
Maaneder  tilbage,  inden  den  engelske  Flaade  skulde  hjem, 
saa  man  nok  kunde  give  sig  Tid  til  at  lade  Blodet  blive 
koldt,  inden  man  fastslog-  Udførelsen  af  den  brutaleste 
og  hensynsløseste  Voldshandling,  Historien  kjender.   Havde 
man  blot  givet  sig  Tid  til  at  drøfte  den  militære  Side  af 
Sagen,  havde  man  indhentet  Marineavtoritetemes  Erklæ- 
ring, da  havde  den  engelske  Regering  faaet  et  andet  Syn 
paa  Forholdene,  da  havde  den  erfaret,  hvad  den  senere 
høile  af  sine  Sagkyndige,  at  endog  en  Overvintren  i  vore 
Farvande  ikke  var  nogen  Umulighed,  naar  der  i  Tide  blev 
ti'uflfet  hensigtssvarende  Udrustninger  med  dette  Maal  for 
Øje.    Der  vilde  jo  heller  ikke  være  noget  i  Vejen  for  at 
tiltvinge  sig  visse  Indrømmelser  i  det  Øjemed  af  Dan- 
mai'k.    Netop  naar  Danmai'k  var  saa  svagt,  som  England 
paastod,  at  det  ikke  kunde  modstaa  Forlangender  af  en 
Stormagt,  maatte  jo  ogsaa  England  kunne  have  fordret 
noget.     Det  vilde,  naar  det  var  slaaet  ind  paa  denne 
Vej  og  var  optraadt  med  Ro,   ikke  have   mødt  nogen 
uovervindelig  Modstand,  hvis  ikke  Danmark  forinden  af 
sig  selv  havde  budt  England,  hvad  det  i  saa  Henseende 
kunde  ønske  sig. 

Men  Beslutningen  om  en  overrumplende  Optræden 
i  Danmark   blev   tagen    uden   roligt   Overlæg  faa  Dage 


Den  politiske  Krise  i  1807.  7 

efter,  al  Lord  Hutchinsons  Depecher  fra  Niemen  vare 
komne  —  og  vare  blevne  misforstaaede.  Strax  efter,  den 
21de  Juli,  iværksattes  den  almindelige  Afspærring,  som  i 
England  altid  gik  forud  for  enhver  krigersk  Optræden,  saa 
at  selv  Rygterne  om  Udrustningens  Natur  ikke  kunde 
komme  ud  af  Landet.  Det  var  imidlertid  ingen  Hemme- 
lighed, at  Rustningerne  gjaldt  Østersøen,  hvor  der  var 
Anledning  nok  for  England  til  at  forøge  sin  Søstyrke. 
Man  mente  her  hjemme  nærmest,  at  de  gjaldt  Rusland, 
der  var  faldet  fra  England  som  Bundsforvandt,  men 
Danmark  og  Sundet  nævnedes  ogsaa  som  Rustningernes 
Maal.  Ingen  troede  dog,  at  Hensigten  i  saa  Fald  var 
nogen  anden  end  at  øve  et  Tryk  paa  Danmark,  tvinge 
det  til  at  erklære  sig  for  England,  eller  med  andre  Ord: 
gjentage  Fremgangsmaaden  fra  Aaret  1801. 

Desværre  var  Forholdet  mellem  England  og  Dan- 
mark paa  den  Tid  meget  uvenskabeligt.  Det  kom  ikke 
blot  af  Kronprinsens  nys  berørte  Politik  lige  over  for  de 
franske  Grænsehære,  men  ogsaa  af  vor  Stilling  til  Napoleons 
Berlinerdekret  af  21de  November  1806  og  den  engelske 
»Order  in  council"  af  7de  Januar  1807,  af  de  mange 
Reklamationer,  vi  havde  været  nødte  til  at  gjøre  i  Anled- 
ning af  danske  og  norske  Skibes  Opbringeise  paa  Søen, 
og  maaské  ogsaa  for  en  Del  af  vor  Repræsentant  i  London, 
chargé  d'aflfaires  Rists  Personlighed.  Den  engelske  Presse 
rettede  paa  denne  Tid  det  ene  heftige  Angreb  paa  Dan- 
mark efter  det  andet.  Vi  skildredes  som  villige  til  at 
underordne  os  de  Planer,  Napoleon  havde  med  Hensyn 
tU  Danmark. 

Uheldigvis  beskæftigede  man  sig  i  franske  Kredse  i 
Nordtyskland  og  i  Hamburg  i  lige  saa  høj  en  Grad  og 
med  ikke  større  Hensynsfuldhed  med  Danmark.    Det  var. 


8  Carl  Th.  Sørensen. 

som  om  Modstanderne  offentligt  skjændtes  om,  hvem  af 
dem  der  vilde  faa  os  i  sin  Magt. 

Det  vakte  Røre  tildrog  sig  naturligvis  stor  Opmærk- 
somhed baade  i  Kiel  og  i  Kjøbenhavn;  men  diplomatisk 
skete  der  ikke  noget  usædvanligt  i  den  første  Tid.  Direk- 
tøren i  Departementet  for  de  udem-igske  Anliggender, 
Grev  Joachim  Bernstorff,  som  boede  paa  Bernstorff  Slot, 
hvor  fra  han  daglig  tog  ind  til  Kjøbenhavn,  og  som 
ledede  »det  udenrigske"  efter  de  Regler,  Broderen  i  Kiel 
foreskrev  ham,  talte  af  og  til  med  den  engelske  Gesandt 
Garlike,  og  ved  disse  Lejligheder  berørtes  ogsaa  de  J&gn- 
agtige"  Rygter,  som  udspredtes  om  Danmark  i  den 
engelske  Presse,  uden  at  der  dog  deraf  udspandt  sig 
nogen  alvorlig  Samtale.  Men  den  28de  Juli,  altsaa  7  Dage 
efter  Afspærringen  i  England  og  2  Dage  efter,  at  Admiral 
Gambiers  Flaade  var  løben  ud  fra  Yai-mouth,  begav 
Garlike  sig  til  Bernstorff  for  mere  indgaaende  at  tale  om 
disse  Rygter,  og  han  medbragte  denne  Gang  et  skriftligt 
Forlangende,  som  han  tænkte  paa  at  indgive  til  den 
danske  Regering,  om  beroligende  Erklæringer  i  Anledning 
af  de  verserende  Rygter  om  Danmarks  Forhold  til  Frank- 
rig og  Rusland.  Han  indledede  Samtalen  med  den  Med- 
delelse, at  han  med  Posten  den  27de  havde  faaet  Breve 
fra  Hamburg,  som  vare  af  en  meget  ubehagelig  Natur, 
i  det  Rygterne  om  de  Franskes  Indrykning  i  Holsten  og 
Besættelse  af  vore  Havne  stedse  bleve  lydeligere.  De 
franske  Officerer  talte  aabent  derom,  ja  man  anførte 
endog  Ytringer  af  Marechal  Bemadotte  selv,  som  ikke 
lode  Tvivl  tilbage  om,  hvad  de  Franske  pønsede  paa. 
Derfor  var  det  ham  ikke  længere  muligt  at  forholde  sig 
rolig. 

Bernstorff,  som  antog,  at  Garlike  gjorde  dette  Skridt 


Den  politiske  Krise  i  1807.  9 

af  egen  Drift  for  ikke  at  synes  ligegyldig  eller  paadrage 
^  Bebrejdelser  af  sin  Regering  for  Uvirksomhed,  gjen- 
nemlæste  den  overrakte  Skrivelse,  der  indeholdt,  at  Efter- 
retningerne fra  Grænsen  af  Holsten  vare  af  den  Art,  at 
han  ikke  turde  forholde  sig  rolig,  —  at  han  vel  ikke  havde 
nogen  Tvivl  om  vort  Hofs  Loyalitet,  men  at  Bekymringen 
for  forestaaende  Begivenheder,  som  kunde  krænke  det 
frie  Samkvem  mellem  England  og  de  kongelige  Stater, 
paalagde  ham  den  Pligt  at  tilstille  det  danske  Udenrigs- 
ministerium denne  Skrivelse,  for  at  give  Hoffet  Lejlighod 
til  og  at  bede  det  om  at  ville  paa  en  eller  anden  Maade 
—  ligeg}idigt  hvilken  Vej  eller  hvilken  Form  det  vilde 
vælge  —  give  det  engelske  Hof  beroligende  Forsikringer 
om  sine  Hensigter  og  Følelser. 

Dette  Skridt  af  Garlike  tiltalte  paa  ingen  Maade 
Bernstorff.  Han  gjorde  Gesandten  opmærksom  paa,  at 
der  efter  hans  Formening  ikke  var  Anledning  til  at 
overrække  en  saadan  Skrivelse,  og  at  han  ikke  engang 
troede  at  turde  tillade  sig  en  Modtagelse  af  Skrivelsen, 
som  den  vai*.  Dernæst  udtalte  han  sig  vidtløftigt  om  vor 
Situation. 

De  Rygter,  sagde  han,  som  have  foranlediget  denne 
Skrivelse,  ere  den  danske  Regering  kun  lidet  eller  slet 
ikke  bekjendte.  Der  var  vel  for  nogen  Tid  siden  blevet 
udspredt  saadanne  i  England,  og  det  havde  gjort  os  ondt 
at  se,  hvor  megen  Tiltro  de  havde  fundet  der,  selv  i 
Ministeriets  Kreds;  men  de  havde  strax  efter  vist  sig 
grundløse.  Paa  os  kunde  disse  Rygter  umuligt  gjøre 
noget  hidtryk,  saa  længe  der  ikke  i  vort  Forhold  til 
Frankrig  var  det  ringeste,  som  bestyrkede  dem.  Vi  kunne 
umuligt  tro  at  være  udsatte  for  et  umiddelbart  fjendtligt 
Angreb  fra  en  Magt,  med  hvem  vi  ikke  have  haft  noget 


10  Carl  Th.  Sørensen. 

at  forhandle,  men  med  hvem  vi  have  staaet  i  almindelig 
venskabelig  Forbindelse.  Endnu  mindre  kunne  vi  mene,  at 
Rygter  kunne  berettige  en  tredje  Magt  eller  dens  Gesandt- 
skab til  at  affordre  os  en  Erklæring,  især  naar  den  ikke 
skal  angaa  Fakta,  men  Stemninger  og  Hensigter  i  Almin- 
delighed. Det  engelske  Hof  maa  kjende  vore  Grundsæt- 
ninger og  vor  Handlemaade  saa  vel  paa  Grund  af  vor 
stedse  ensartede  Opførsel  som  paa  Grund  af  de  baade 
mundtlige  og  skriftlige  Forsikringer  og  Erklæringer,  vi 
ved  enhver  Lejlighed  aabent  have  givet  dets  Gesandt. 
At  tvivle  om  vor  Fastholdelse  af  disse  for  Dagen  lagte 
Grundsætninger  er  at  krænke  os.  Og  naar  man  ikke  blot 
vil  fremsætte  en  saadan  Tvivl,  men  endog  vil  tro  sig 
berettiget  til  at  tilkjendegive  os  den  i  en  officiel,  skriftlig 
Opsats  og  fordre  beroligende  Forsikringer,  maatte  man 
dog  i  det  mindste  kunne  henvise  til  Handlinger,  Forholds- 
regler eller  Ytringer,  som  vare  i  Stand  til  at  forurolige 
den  Magt,  som  ønskede  en  Erklæring.  Men  hvor  fandtes 
saadanne?  Han  turde  opfordre  Garlike  til  at  paavise  blot 
Skyggen  af  en  Handling  eller  et  Skridt,  som  var  egnet 
til  at  indgyde  ham  den  mindste  Mistanke  til  vort  Sinde- 
lag mod  hans  Hof,  eller  som  var  sket  imod  Englands 
Interesse. 

Bernstorff  kunde  derfor,  som  han  forklarede,  ikke 
andet  end  anse  den  af  Gai'like  overrakte  Skrivelses  Ind- 
leveiing  for  uhensigtsmæssig  og  egnet  til  at  fjærne  Hof- 
ferne fra  hinanden.  Alle  Forklaringer,  Oplysninger  eller 
Forsikringer,  som  Garlike  kunde  ønske  i  Anledning  af  de 
omtalte  Rygter,  vilde  han,  naar  de  begjæredes  fortroligt, 
være  beredt  til  at  give  med  al  den  Aabenhjærtighed, 
Udførlighed  og  Bestemthed,  som  han  altid  havde  vist 
imod  Garlike.    Han  turde  paastaa,  at  ingen  af  de  Oplys- 


Den  politiske  Krise  i  1807.  11 

ninger,  han  nogen  Sinde  havde  givet,  vare  blevne  demen- 
terede af  hans  Hof.  Naar  han  derfor  nu  gav  tilfredsstil- 
lende Forsikringer  om  vore  Hensigter  og  Følelser,  kunde 
Garlike  føle  sig  fuldstændigt  beroliget  og  tilfredsstillet. 
Derimod  vilde  Døren  være  lukket  for  en  saadan  fortrolig 
og  venskabelig  Forhandling,  naar  man  først  havde  begyndt 
med  at  forlange  officielle,  skriftlige  Erklæringer,  hvortil 
Garlike  i  det  højeste  turde  beslutte  sig,  naar  han  (Bern- 
storff) forsøgte  at  undvige  en  bestemt  Ytring  eller  ikke 
mundtlig  vilde  gaa  ind  paa  en  Sag. 

^Det  ligger  i  Sagens  Natur,"  ytrede  saa  Bernstorff 
videre,  »at  Modtagelsen  af  en  saadan  Skrivelse  maa  være 
os  ubehagelig,  da  dens  Gjenstand,  Foranledning  og  Øje- 
med hviler  paa  Mistro  mod  os  og  paa  Mistanke  om,  at 
vi  enten,  naar  de  Franske  under  Trusel  af  Angreb  for- 
langte Lukningen  af  vore  Havne,  strax  vilde  indvillige  i 
det  begjærede^  eller  at  vi,  naar  de  rykkede  ind  for  selv 
at  besætte  vore  Havne,  vilde  lade  det  ske  uden  den  yder- 
ste Modstand,  eDer  at  der  mellem  os  og  Frankrig  alt  var 
truffet  en  hemmelig  Aftale,  i  Følge  hvilken  saadant  skulde 
gaa  for  sig.  Det  ligger  da  ogsaa  i  Sagens  Natur,  at  vort 
Svar  paa  en  saadan  indgiven  Skrivelse  kun  vilde  blive 
ganske  kort  og  tørt,  i  det  vi  ganske  i  Almindelighed 
maatte  henvise  til  vore  bekjendte  Følelser  og  Grundsæt- 
ninger, som  der  ikke  er  Grund  til  at  tvivle  om.  Jeg  ind- 
ser ikke,  hvorledes  De  eller  Deres  Hof  kan  være  tjent 
med  en  saadan  Gorrespondance ;  thi  det  engelske  Mini- 
sterium, som  kun  er  altfor  tilbøjeligt  til  at  vise  os  en 
fuldkonunen  grundløs  Mistro,  vilde  føle  sig  bestyrket  i 
den,  naar  det  erfarede,  at  dets  Gesandt  her  havde  følt 
sig  kaldet  til  at  indlevere  en  saadan  Skrivelse,  og  at  han 


{±  Carl  Th.  Sørensen. 

derpaa  havde  faael  enten  et  ganske  kort  Svar  eller  slet 
intet.* 

Bernstorff  endte  med  at  sige,  at  i  det  Tilfælde, 
Garlike  fastholdt  denne  Skrivelses  Indgivelse,  maatte  han 
vel  indsende  den  til  højere  Steder  og  indhente  Kongens 
Befalinger;  men  han  maatte  i  hvert  Fald  bede  Garlike 
om  at  forandre  nogle  Udiryk,  som  han  paapegede,  og  at 
affatte  det  øvrige  noget  anderledes,  lidt  mindre  alminde- 
ligt, da  vi  dog  umuligt  kunde  indlade  os  paa  en  Corre- 
spondance  under  en  stiltiende  Forudsætning  om,  at  de 
Franske  stode  i  Begreb  med  at  rykke  ind  i  Holsten  for 
at  lukke  dets  Havne  for  Englænderne.  Garlike  tog  da 
ogsaa  Skrivelsen  tilbage.  Han  var  nemlig  villig  til  at 
forandre  nogle  Udti-yk,  men  mindre  tilbøjelig  til  at  for- 
andre den  i  andre  Retm'nger.  Til  Slutning  erklærede 
han,  at  han  nøjere  vilde  over\'eje  Sagen. 

Dette  Referat  af  Samtalen  er  gjengivet  efter  en  for- 
trolig, selvfølgelig  paa  Tysk  skreven.  Beretning  fra  J.  Bern- 
storff til  Broderen  og  røber  tilstrækkeligt  for  os,  hvor 
lidet  man  i  Danmark  den  Gang  var  sig  den  Fare  bevidst, 
som  hang  umiddelbart  truende  over  Landet.  Tillige  und- 
lader det  ikke  at  bære  Vidne  om  den  vel  fornemme  Util- 
gængelighed og  Højhed,  som  prægede  vort  lille  Hofs  hele 
Optræden  lige  over  for  Udlandet,  og  som  var  vel  kjendt 
og  kiitiseret.  Mest  kommer  denne  dog  maaské  for  D^en 
i  en  Efterskrift,  som  Bernstorff  tilføjede,  og  hvori  vi  først 
synes  at  spore  noget  af  den  egentlige  Diskussion.  I  Refe- 
ratet læse  vi  jo  nemlig  mest  kun  Bernstorffs  egne  Ud- 
viklinger om  et  enkelt  Punkt,  hvilke  han  meddeler  Bro- 
deren  for  at  erholde  hans  Billigelse.  Hvad  Garlike  ind- 
vendte,  høre  vi  mindre  om,  og  dog  slutter  Bernstorff  sin 
Beretning  blandt  andet  med  den  Bemærkning,  at  han  i 


Den  politiske  Krise  i  1807.  13 

denne  Diskussion  har  fundet  Garlike  vanskeligere  og 
mere  haardnakket  end  sædvanlig.  Efterskriften  lyder 
saaiedes: 

,Jeg  har  gjort  ham  (Garlike)  opmærksom  paa,  hvor- 
ledes en  Forhandling  af  den  Art,  han  ønskede,  særligt 
maatte  være  os  ubehs^elig  paa  en  Tid,  da  alle  engelske 
ministerielle  Blade  ere  fyldte  med  Artikler,  der  ere  ret- 
tede mod  os  og  tale  om  Udrustning  af  en  til  Angreb 
paa  os  bestemt  Flaade,  saa  at  det  snarere  var  os,  der 
Tar  i  det  TUfælde  at  kunne  forlange  en  Erklæring  af  den 
engdske  R^ering.  Herpaa  svarede  Garlike,  at  engelske 
Bladartikler  aldrig  havde  nogen  som  helst  officiel  Karakter; 
men  at  det  vilde  være  ham  behageligt,  om  vi  forlangte  en 
saadan  Erklæring  af  hans  Hof;  thi  hans  Ønsker  og  Øjemed 
vare  kun,  at  der  paa  én  eller  anden  Maade  blev  hidført 
en  aaben  Explikation  mellem  be^e  Hoffer. 

Da  Garlike  blandt  hambui^ke  Rygter  ogsaa  omtalte, 
at  det  hed  sig,  at  Danmark  vilde  afstaa  Holsten  til  Frank- 
rig eller  stille  det  til  dets  Disposition,  troede  jeg  at  maatte 
sige  ham,  at  det  var  det  første  Ord,  jeg  hørte  om  et 
saadant  Project,  og  at  jeg  ikke  troede,  at  Kongen  let 
vilde  være  tilbøjelig  til  at  aftræde  eller  bytte  en  Del  af 
sine  Stater;  men  —  dersom  det  kunde  være  Tilfældet, 
afhai^  det  kun  af  hans  frie  Vilje,  og  han  vilde  ikke 
have  at  gjøre  nogen  Tredje  Regnskab  derfor.« 

Nu,  da  vi  vide,  hvilken  stor  Kraft  Danmark  og  Norge 
formaaede  at  udfolde  i  de  7  Aar,  da  de  føiie  den  Krig, 
som  ingen  i  1807  troede  Rigerne  i  Stand  til  at  udholde 
blot  nc^le  Maaneder,  maa  vi  indrømme,  at  Regeringen 
havde  større  Ret,  end  man  i  Almindelighed  antog,  til  at 
hævde  en  selvstændig  og  myndig  Holdning  lige  over  for 
England,  men  man  maa  dog  beklage,  at  den  altfor  lidt 


14  ^arl  Th.  Sørensen. 

fulgte  med  i  den    almindelige   evropæiske  Politik.     Paa 
en  Tid,  da  hele  Evropas  Øjne  hvilede  paa  Danmark,  og 
man  overalt  drøftede,  hvilken  Side  denne  lille  Magt  nu 
vilde  stille  sig  paa,  tænkte  Regeringen  kmi  paa  at  værge 
sin  Nevtralitet,  ligegyldigt  hvem  der  antastede  den.     Og 
da  hele  Landets  oplyste  Befolkning  var  enig  med  Kron- 
prinsen og  Ministrene  i,  at  det  var  Frankrig,  som  var 
den  truende  Magt,  og  England,  som  vi  til  syvende   og 
sidst  maatle  vente  Hjælp  fra,  vilde  det  have  været  øn- 
skeligt, om  Landets  Regering   havde   stillet  sig  paa   en 
mere  aaben  Fod  med  Storbritannien  og  stræbt  at  dæmpe 
den  Storm,  som  var  i  Færd  med  at  rejse  sig.    Men  de 
uretfærdige  og  løgnagtige  Angreb,  som  de  engelske  Avis- 
skrivere og  de  engelske  Statsmænd  lod  falde  om  Dan- 
mark, besvarede  vor  Regering  kun  med  indigneret  Tavs- 
hed.   Den  sluttede  sig  mere  og  mere  ind  i  sig  selv  og 
blev  bitter  i  sit  Forhold  til  England.    Da  den  engelske 
Minister  Thomton,  som  opholdt  sig  i  Altona,  paa  Grund 
af  den  bevægede  og  spændte  Situation   havde  beordret 
de  engelske  Skibe,  som  vare  paa  Vej  til  Ejderen,  til  ikke 
at  løbe  længere  ind  end  til  VoUerwiek  og  der  losse  og 
betale  Told,  og  han  i  den  Anledning  skrev  til  C.  Bem- 
storflf  i  Kiel,  var  denne  ikke  Mand  for  at  kunne  benytte 
dette  abnorme  Tilfælde  til  at  faa  et  roligt  Ord  anbragt 
i  den  febrilske  Ophidselse,  som  havde  grebet  de  engelske 
Politikere.    Han  blev  meget  opbragt  og  skrev  til  Broderen 
i  Kjøbenhavn,  at  Regeringen  ikke  kunde  være  ligegyldig 
ved,  at  denne  fremmede  Gesandt,  paa  Grund  af  tomme 
Rygter  eller  ledet  af  et  skjævt  Syn,  kunde  føle  sig  beret- 
tiget til  paa  egen  Haand  at  træflfe  Forholdsregler,  som 
kunde  faa  skadelige  Følger  ikke  blot  for  vore  Handels- 
forbindelser,  men   ogsaa   for  vore  politiske  Forhold   til 


Den  politiske  Krise  i  1807.  15 

England.  Gesandten  var  uberettiget  til  at  optræde  i 
Bolsten,  hvor  han  ikke  var  akkrediteret,  og  hans  Ophold 
der  vilde  ikke  blive  taalt,  hvis  han  blev  saaledes  ved. 

Uden  Tvivl  har  vor  Regering  ment,  at  Tiden  snart 
skulde  overbevise  den  engelske  Regering  om  Grundløs- 
heden af  de  Rygter,  som  verserede.  Nogen  egentlig  Fare 
ventede  man  kun  fra  Frankrigs  Side.  Bemadotte  var 
den  26de  Juli  ankommen  til  Hamburg,  og  hans  aaben- 
mundede  Adfærd  lod  ingen  Tvivl  tilbage  om,  at  hans 
Nærværelse  stod  i  Forbindelse  med  Fastlandsspærringen 
og  dens  Udstrækning  md  over  Danmarks  Grænser.  Hoved- 
kvarteret i  Kiel  havde  i  den  Grad  sin  Opmærksomhed 
udelukkende  rettet  mod  Syd,  at  den  engelske  Mistænk- 
somhed og,  hvad  den  foranledigede,  kun  forekom  den 
en  fortrædelig  Tilvæxt  i  de  Besværligheder,  som  Situa- 
tionen affødte. 

Fra  det  Synspunkt,  som  noget,  der  var  skikket  til 
at  forøge  vore  Vanskeligheder  lige  over  for  Frankrig, 
betragtede  man  ogsaa  næi-mest  det  Valg,  England  havde 
gjort  af  en  ny  Gesandt  hos  os,  og  som  meddeltes  vor 
Regering  den  1ste  Avgust  af  Garlike,  i  det  denne  under- 
rettede J.  Bernstorff  i  Kjøbenhavn  om,  at  der  var  be- 
troet ham  (Gai-like)  en  extraordinær  Mission  til  Kongen 
af  Preussen  i  den  Ministers  Fraværelse,  som  ellers  var 
ansat  ved  det  preussiske  Hof,  og  at  dette  havde  gjort 
det  nødvendigt  for  den  engelske  Regering  atter  at  be- 
ordre en  anden  Gesandt  til  at  overtage  hans  Funktioner 
i  dette  Tidsrum  hos  Kongen  af  Danmark,  og  at  Taylor 
havde  faaet  dette  Hverv  og  alt  var  ankommen  med  sit 
Kreditiv,  som  han  ønskede  at  overrække  Kongen. 

Rist  havde  i  Forvejen  underrettet  os  om  Muligheden 
af,  at  maaské  Taylor  vilde  komme  til  os.    Det  var  nem- 


16  Carl  Th.  Sørensen. 

lig  under  Overvejelse,  om  han  eller  Garlike  skulde  sen- 
des til  Preussen.  Hvis  det  blev  sidstnævnte,  som  skulde 
der  hen,  vilde  Taylor  komme  til  Danmark. 

Taylor  var  en  berygtet  Gesandt,  thi  det  var  ham, 
hvis  Færd  med  Hensyn  til  Brødrene  Daniel  og  Charles 
Thums  Sammensværgelse  Napoleon  havde  afsløret  for 
Verden  i  Moniteur  universel,  dimanche  27  brumaire  du 
13"»«  de  la  république  (18de  November  1804).  De  to 
Brødre  havde  underholdt  Brewexling  med  Personer  paa 
den  østre  Side  af  Rhinen  og  satte  sig,  da  Krigen  mellem 
Frankrig  og  England  udbrød  1803,  i  Forbindelse  med 
Taylor,  som  den  Gang  var  engelsk  Gesandt  hos  Kurfyr- 
sten af  Hessen.  Taylor  sendte  de  modtagne  Breve  til 
sin  Regering,  og  med  dennes  Bemyndigelse  udbad  han 
sig  af  Brødrene  en  fortsat  Brewexling,  til  hvis  Udførelse 
han  sendte  Brødrene  en  egen  Slags  sympathetisk  Blæk. 
Correspondancen  ophørte,  da  den  ene  Broder  blev  arre- 
steret, fon^aadt  af  den  anden;  men  Taylors  tidligere  Breve 
fandtes  mellem  de  Papirer,  som  bleve  beslaglagte  og 
offentliggjorte  efter  endt  Undersøgelse.  Det  viste  sig,  al 
Gesandten  havde  modtaget  et  Brev,  hvori  det  meddeltes 
ham,  at  hvis  den  engelske  Regering  vilde  sætte  Sammen- 
sværgelsen i  Stand  til  at  virke,  saa  vilde  Ankomsten  af 
Kejseren  til  et  vist  Departement,  hvor  hen  han  vilde  fore- 
tage en  Rejse,  frembyde  en  Lejlighed  til  at  ende  alle 
Ulykker  „par  un  seul  coup**,  og  at  Taylor  efter  den  Tid 
havde  vedligeholdt  Forbindelsen. 

Chr.  Bernstorff  vidste  ikke,  om  Taylors  Udnævnelse, 
hvis  den  virkelig  fandt  Sted,  var  en  Følge  af  Ubetænk- 
somhed fra  den  engelske  Regerings  Side,  eller  om  den 
fremgik  af  den  bestemte  Hensigt  at  kompromittere  os; 
men  han  var  paa  det  rene  med,  at  Taylors  Modtagelse 


Den  politiske  Krise  i  1807.  17 

af  os  vilde  udsætte  os  for  Forviklinger  med  Frankrig  og 
derfor  være  baade  ubehagelig  og  farlig.  Imidlertid  mente 
hverken  han  eller  Kronprinsen,  med  hvem  han  talte  om 
Sagen,  at  man  lige  ud  kunde  nægte  at  anerkjende  den 
nye  Afeending,  hvis  han  kom,  men  han  paalagde  Brode- 
ren at  se  nøje  efter  i  det  Kreditiv,  Taylor  vilde  medføre, 
om  der  ikke  i  det  skulde  være  noget,  som  kunde  forhale 
Anerkjendelsen,  ligesom  han  ogsaa  anbefalede  Broderen, 
hvis  Taylors  Udnævnelse  blev  til  Virkelighed,  da  at  tale 
fortroligt  med  Garlike  om  den  Ubehagelighed,  dette  Valg 
sitaffede  os,  men  derimod  ikke  at  ytre  noget  derom  til 
Taylor  selv. 

J.  Bernstorff  havde  nøje  indpræntet  sig  disse  For- 
skrifter og  foresatte  sig  derfor,  da  han  fik  Garlikes  Brev, 
foreløbig  at  imdgaa  Samtale  med  Taylor,  til  hans  Kredi- 
tiv var  blevet  undersøgt,  og  han  derefter  var  bleven  mod- 
tagen i  Avdiens  hos  Kongen.  Inden  den  Tid  vilde  han 
have  hørt  mere  fra  Broderen,  hvem  han  strax  tilmeldte, 
at  den  frygtede  Udnætnelse  var  foregaaet. 

Men  den  2den  Avgust  kom  Garlike  og  Taylor  sam- 
lede til  ham.  Den  sidste,  som  var  en  ung  Mand  med 
et  lidet  aandfuldt  Udseende,  overrakte  en  Afskrift  af  sit 
Kreditiv  og  sagde,  at  han  havde  faaet  Befaling  til  at  over- 
bringe det  danske  Hof  de  behageligste  Forsikringer  om 
sin  R^erings  venskabelige  Følelser,  hvortil  Bernstorff 
bemærkede,  at  disse  Følelser  vare  gjensidige  og  plejedes 
af  den-  danske  Regering  med  den  største  Oprigtighed. 

Garlike  tog  nu  Ordet  for  at  sige,  at  han  havde  Be- 
faling til  at  b^ve  sig  til  det  preussiske  Hof,  og  at  der 
var  hidsendt  et  engelsk  Krigsskib  for  at  bringe  ham  til 
Tyskland.  Han  vilde  dog  næppe  rejse  strax;  thi  da  Be- 
falingen til«  ham  var  udstedt  i  London,  havde  man  ikke 

Butorisk  Tidsskzift.   6.  R.  I.  2 


IH  CAtl  Th.  SørenseiL 

der  kjendt  den  preussiske  Fredstraktat  og  særligt  ikke 
Aiiikleme  om  de  preussiske  Havnes  Lukning.  Han  mente 
derfor  at  maatte  oppebie  nærmere  Befalinger,  og  disse 
kunde  forhale  hans  Afrejse  i  nogen  Tid;  men  han  bad 
Bernstorff  om  ikke  desto  mindre  at  betragte  ham  som  fra- 
værende og  Taylor  i  Funktion.  Herimod  gjorde  Bern- 
storff den  Indvending,  at  Taylor  jo  kun  var  bestemt  tiJ 
at  indtage  Garlikes  Plads  under  hans  Fraværelse,  hvorfor 
det  var  naturligst  at  betragte  ham,  der  ikke  ophørte  med 
at  beklæde  den  herværende  Gesandtskabspost,  som  væ- 
rende i  Funktion,  saa  længe  han  forblev  her;  men  Garlike 
henviste  til  Taylors  Kreditiv  og  udbad  sig  Tilladelse  til 
at  maatte  lade  Bernstorff  alene  med  den  nye  Gesandt. 

Saa  snart  Garlike  havde  fjæmet  sig,  læste  BemstorfT 
Kreditivet,  hvilket  han  fandt  udstedt  som  et  ahnmdeligt 
Dokument  af  den  Art  og  ikke  blot  for  den  Tid,  Garlike 
var  fraværende.  Han  kunde  derfor  ikke  andet  end  love^ 
at  han  skulde  søge  Kongens  Befalinger  med  HensjTi  til 
Avdiensen.  Men  næppe  havde  Han  fremført  dette,  før 
Taylor  tog  Ordet  og  ytrede,  at  han  efter  sin  Ankomst 
her  til  havde  modtaget  en  Depeche  fra  Caiming,  som  med- 
delte ham,  at  Rusland  og  Frankrig  havde  indgaaet  For- 
bindelser med  hinanden,  der  vare  rettede  mod  England, 
og  at  det  danske  Hof  havde  ladet  sig  bevæge  til  at  til- 
træde disse,  hvorfor  det  var  blevet  ham  paals^  at  be- 
gjære  Erklæringer  af  vort  Hof  derover. 

Bernstorff  gjorde  opmærksom  paa,  at  Taylors  Mission 
først  begyndte,  naar  han  havde  overleveret  Kongen  sit 
Kreditiv,  og  at  der  før  den  Tid  derfor  ikke  kunde  fmde 
officielle  Forhandlinger  Sted,  men  at  han  personligt  og 
fortroligt  gjæme  vilde  udtale  sig  for  ham.  Han  maatte 
da  sige,  at  det  var  det  første  Ord,  han  havde  hørt  om 


Den  politiske  Krise  i  1807.  19 

en  Forbindelse  af  den  Art  mellem  Frankrig  og  Rusland. 
Der  var  .ingen,  som  vidste,  hvad  det  var  aftalt  mellem 
disse  Magter;  det  holdtes  fuldkommen  hemmeligt,  og  det 
undrede  ham  meget,  om  man  i  London  paa  den  Tid,  den 
nævnte  Depeche  maatte  være  afsendt,  allerede  skulde 
have  erfaret  noget  derom.  Han  troede  ikke,  at  Kejser 
Alexander  vilde  indlade  sig  paa  noget  fjendtligt  mod 
England,  men  vidste  bestemt,  hvor  grundløse  de  Efter- 
retninger vare,  som  udspredtes  i  England  om  os.  Den 
Mistanke,  der  vistes  os,  var  krænkende.  Der  vai*  intet, 
som  berettigede  England  til  at  tiltro  os  noget,  der  stred 
raod  vor  Nevtralitet  eller  vort  venskabelige  Forhold  til 
England.  Det  var  umuligt  at  anføre  nogen  Handling  eller 
Forholdsi'egel  fra  vor  Side,  som  kunde  begrunde  en  saa- 
dan  ærekrænkende  Mistanke,  og  saa  længe  dette  ikke 
var  Tilfældet,  manglede  enhver  Berettigelse  til  ^t  affordre 
os  en  Erklæring. 

Taylor  indskød  her,  at  han  havde  faaet  Paalæg  om 
at  gjøre  dette  paa  den  allervenskabeligste  Maade.  Og 
noget  tungt  —  thi  han  vai'  ingen  Mester  i  at  føre  Ordet 
—  gav  han  sig  til  at  forklare,  hvor  vigtigt  det  var  for 
England,  at  Sagen  bragtes  paa  det  rene.  Man  havde 
hine  Angivelser  fra  meget  paalidelige  Kilder  —  „som  dog 
ere  fuldstændig  falske**,  faldt  Bemstorflf  ind,  „og  ikke  for- 
tjene det  engelske  Ministeriums  Opmærksomhed**. 

Bernstorff  udviklede  nu  vort  politiske  System,  talte 
om  vore  uforandrede  venskabelige  Jølelser  mod  England, 
om  den  Kjendsgjerning,  at  tomme  Rygter  troedes  i  Eng- 
land, og  sluttede  med  det  Haab,  at  man  i  England  vilde 
yde  os  Retfærdighed  og  føre  Forhandlingerne  med  os  i 
Venskabelighed,  hvad  vi  fra  vor  Side  oprigtigt  ønskede 
og  aldrig  vare  afvegne  fra. 


20  Carl  Th.  Sørensen. 

Efter  Samtalen  skrev  Bemstorflf  til  Hofinarskalk  Hauch 
om  Taylors  Avdiens,  som  efter  hans  Mening  ikke  kunde 
opsættes,  og  begav  sig  hjem  til  Bernstorff  Slot. 

Her  erfarede  han  næste  Dag,  at  en  engelsk  Flaade 
var  kommen  til  Sundets  Indløb.  Admiralitetet  sendte 
ham  om  Middagen  en  Melding  fra  Vagtskibet  ved  Hel- 
singør, hvis  Chef  om  Morgenen  havde  set  12  engelske 
Linieskibe  ligge  for  Anker  omtrent  en  Mil  nord  for  Kron- 
borg. Om  Eftermiddagen  talte  Bernstorff  med  Schimmel- 
mann,  som  netop  var  kommen  tilbage  fra  Hellebæk. 
Statsministeren  havde  set  Flaaden  om  Formiddagen  gaa 
gjennem  Sundets  nordlige  hidløb,  ved  hvilken  Lejlighed  den 
efter  Skyldighed  honorerede  Kronborg,  efter  at  Admiralen 
først  for  Saluttens  Skyld  havde  haft  en  Officer  i  Land 
hos  Kommandanten.  Flaaden  havde  dernæst  lagt  sig 
for  Anker  syd  for  Helsingør  nærmere  den  svenske  end 
den  danske  Kyst,  og  efter  Ministerens  Udsagn  var  der 
14  Linieskibe,  deraf  3  Tredækkere,  i  alt  20  Sejlere. 

Dette  var  opsigtvækkende;  thi  de  tidligere  engelske 
Expeditioner  vare  altid  gaaede  gjennem  store  Bælt.  Det 
var  altsaa  øjensynligt  med  Hensigt,  at  denne  Expedition, 
hvad  enten  den  gjaldt  Rusland  eller  blot  skulde  ind  i 
Østersøen,  lagde  Vejen  gjennem  Øresund.  For  Bern- 
storff var  det  paafaldende,  at  hverken  Garlike  eller  Tay- 
lor havde  talt  om  en  engelsk  Flaades  Komme.  Vel  kunde 
vi  ikke  forlange  det  som  en  Ret,  at  den  engelske  Rege- 
ring forud  skulde  meddele  os,  naar  den  vilde  lade  en  Flaade 
gaa  gjennem  Sundet;  men  det  var  dog  en  almindelig 
Skik,  som  Høflighed  bød.  Undladelsen  heraf  forekom 
ham  derfor  som  en  højst  paafaldende  Mangel  paa  Op- 
mærksomhed og  Skaansomhed,  især  efter  hvad  de  en- 
gelske Blade  havde  udtalt  om  denne  Flaades  Bestemmelse. 


Den  politiske  Krise  i  1807.  21 

Hvad  England  havde  til  Hensigt  at  opnaa  ved  denne 
Demonstration,  var  han  ude  af  Stand  til  at  gætte.  Flaa- 
dens  Afsendelse  forekom  ham  en  højst  uoverlagt  Forholds- 
regel, og  hvilke  Hensigter  der  end  var  forbundet  med 
den,  var  det  os  smerteligt  at  se  England  for  Evropas 
Øjne  indtage  en  truende  Stilling  imod  os. 

At  forespørge  sig  hos  Garlike  eller  Taylor  angaaende 
Flaadens  Bestemmelse  faldt  ham  dog,  besynderligt  nok, 
ikke  ind:  det  stred  mod  den  Holdning,  vi  nu  én  Gang 
havde  vænnet  os  til  at  indtage  lige  over  for  England. 
Derimod  vilde  han  ved  Lejlighed  lade  Garlike  høre,  mod 
hvilke  Følelser  vi  saa'  paa  dette.  Det  eneste,  han  foretog 
sig  i  Anledning  af  Flaadens  Komme,  var  derfor  at  sende 
en  Stafet  til  Broderen  i  Kiel,  hvilken  afgik  fra  BemstorflF 
samme  Aften  Kl.  10  med  de  Efterretninger  og  Betragt- 
ninger, vi  her  have  læst. 

Der  var  dog  dem,  som  mente,  at  vi  ikke  burde  have 
forholdt  os  rent  passive,  og  til  dem  hørte  den  franske 
Gesandt  Didelot,  der  om  Onsdagen  den  5te  kom  til 
BemstorflF  for  at  tale  om  Dagens  Begivenheder  og  især 
om  en  engelsk  Flaades  Ankomst  til  Østersøen,  en  Begi- 
venhed, som  ikke  kunde  være  Frankrig  ligegyldig  og  hel- 
ler ikke  de  Magter,  der  havde  sluttet  sig  til  Napoleon. 
Det  er  tydeligt  nok,  at  heller  ikke  han  havde  nogen  Fore- 
stilling om,  at  Flaaden  skulde  bruges  mod  os;  det  var 
kun  det,  at  den  havde  faaet  Lov  til  uden  videre  at  pas- 
sere Kronborg,  som  bevægede  ham.  Han  indsaa  vel, 
at  vi  ikke  havde  kunnet  forhindre  dens  Gjennemgang; 
men  han  beklagede,  at  det  ved  Sendelsen  af  en  engelsk 
Officer  iil  Kommandanten  paa  Kronborg  og  ved  de 
Detailler,  som  derom  læstes  i  de  danske  Blade,  var  kommet 
til  at  staa  for  Offentligheden,  som  om  der  fra  Danmarks 


i±  Vai\  Th.  Sorensen. 

Side  var  udstedt  et  formeligt  Samtykke  til  at  passere. 
Efter  hans  Mening  var  Flaadens  Indladelse  stridende  mod 
det  Princip,  i  Følge  hvilket  Østersøen  var  et  lukket  Hav, 
og  imod  de  af  vort  Hof  derover  i  Aarene  1780  og  1794 
afgivne  Erklæringer.  Han  mente  derfor,  at  naar  vi  ikke 
havde  kunnet  forhindre  Gjennemgangen,  saa  burde  vi 
dog  have  protesteret. 

Hertil  svarede  Bernstorff,  at  Flaadens  Ankomst  havde 
været  helt  uventet,  og  at  dens  Bestemmelse  var  os  ganske 
ubekjendt.  Dens  Tilsynekomst  kunde  i  intet  Tilfælde  være 
os  behagelig,  da  det  maatte  være  vort  naturlige  Ønske, 
saa  lidt  som  muligt  at  se  Østersøen  gjort  til  Skueplad:? 
for  Krigsbegivenheder.  Derfor  overlod  han  sig  hellere 
til  det  Haab,  at  Flaaden  vilde  blive  uvirksom  og  snart 
vende  tilbage  til  det  Sted,  hvor  fra  den  var  kommen,  el 
Haab,  som  han  grundede  paa,  at  den  engelske  Regering 
kun  kunde  være  bleven  bevæget  til  denne  Expedition  ved 
Forudsætninger,  hvis  Ugrundethed  snart  vilde  afsløre  sig 
for  den,  og  at  den  især  ved  den  af  Rusland  overtagne 
Mæglerrolle  vilde  se  sig  i  en  helt  anden  Stilling  til  denne 
Magt,  end  den  formodentlig  havde  tænkt  sig. 

Med  Hensyn  til,  hvad  der  var  berørt  om  Kronborg, 
bemærkede  Bernstorff,  at  den  engelske  Admirals  Fore- 
spørgsel hos  Kommandanten  og  dennes  Svar  alene  havde 
angaaet  Salutten,  og  dette  var  en  ren  Formsag.  Det  var 
nemlig  Praxis  mellem  de  Magter,  som  ikke  have  truffet 
bindende  Aftaler  om  denne  Ting,  at  den  Saluterende, 
inden  han  giver  Salutten,  ved  Forespørgsel  forvisser  sig 
om,  hvorvidt  han  ogsaa  vil  faa  Svaret  saaledes,  som  han 
tror  sig  berettiget  til  at  vente. 

Med  Hensyn  til  Spørgsmaalet  om  Østersøens  Luk- 
ning forklarede  han,  at  Princippet  maris  Baltici   clausi 


Den  politiske  Krise  i  1807.  ^23 

ingenlunde  var  et  i  og  for  sig  forstaaeligt,  a  priori  anta- 
geligt Princip.     Det  eneste  og  nødvendige  Grundlag  for 
samme  havde  i  tidligere  Tider  været  en  Søkrig  mellem 
forskjellige  Magter,  under  hvilken  alle  de  Østersøen  til- 
grænsende Lande  havde   været   nevtrale,   hvorfor   disse 
havde  holdt  sig  berettigede   til   ogsaa  at  erklære  dette 
Hav  for  nevtralt  og  indbyrdes  vare  blevne  enige  om  at 
opretholde  denne  Erklæring  med  forenede  Kræfter,  i  for- 
nødent Fald  med  væbnet  Haand,  og  ikke  at  tillade  de  krig- 
førende at  forlægge  deres  gjensidige  Fjendtligheder  ind  i 
Østersøen.    De  herover  i  Aarene  1780  og  1794  afgivne  Er- 
klæringer havde  haft  Hensyn  til  de  samtidige  Konventioner 
og  stode  i  uløselig  Forbindelse  med  dem.    Disse  Kon- 
ventioner bestode  ikke  mere,  derfor  heller  ikke  de  Er- 
klæringer, som  havde  haft  dem  til  Grundlag.     For  paa 
ny  at  opstille  det  nævnte  Princip,  maatte  der  afsluttes 
nye  Traktater  mellem  Østersømagteme ;  men  disse  vilde 
ikke  kunne  tænkes,  uden  at  alle  de  Østersøen  omkran- 
sende Lande  vare  nevtrale,  saa  at  ingen   anden   Magt 
havde  nogen  Foranledning  til  at  foretage  sig  krigerske 
Handlinger  i  Østersøen.     For  en  slig  fredelig  Ro  vare 
Østersøens  Strandbredder  vidt  fjæmede  paa  en  Tid,  da 
Svenskerne   befandt  sig  i  aabenbar   Krig,  i  hvilken  de 
havde  England  til  Allieret,  da  Pommern  var  Skuepladsen 
for  Krigsbegivenheder  mellem  franske,  svenske  og  engelske 
Hære,  da  næsten  alle  preussiske  Landsdele  endnu  vare 
besatte  af  den  franske  Hær,  og  da  Preussen  selv  satte 
sine  Havne  i  en  mod  England  fjendtlig  Forfatning.    Som 
Følge  heraf  var  det  omtalte   Princip   paa   ingen    mulig 
Maade  anvendeligt  for  Øjeblikket,  og  Rusland,  som  var 
mest  interesseret  i,  at  Princippet  ikke  krænkedes,  hvis  det 
bestod,  vilde  sikkert  dele  den  danske  Regerings  Opfat- 


24    .  Cari  Th.  Serensen. 

telse  deraf.  I  øvrigt  hørte  dette  Princip  til  dem,  hvis 
Anert: jendelse  af  andre  Magter  man  aldrig  havde  betrag- 
tet som  en  Ret«  hvorfor  der  ogsa^  altid  tidligere,  naar 
Princippet  var  opstillet,  tillige  var  blevet  udrustet  en  be- 
tydel^  væbnet  Styiiie  af  Østersømagteme,  som  lod  det 
komme  an  paa.  om  nogen  vilde  byde  deres  forenede 
Kræfter  Trods. 

Didelot  indvendte  ikke  noget  mod  denne  Udvikling 
og  ytrede,  hvad  Bernstorff  særligt  lagde  Mærke  til,  heller 
ikke  noget  om  Taylors  Ankomst. 

Desto  mere  oprørtes  Bernstorff  selv  —  nu,  da  den 
engelske  Flaades  Ankomst  havde  ydet  et  nyt  Vidnesbyrd 
om  den  engelske  Regerings  Hensj-nsløshed  —  over  Valget 
af  denne  Gesandt.  Han  folte  ligesom  -en  Trang  til  at 
lade  sin  Harme  gaa  ud  over  denne  og  aftalte  derfor  med 
Hofmarskalk  Hauch,  at  Taylor  ikke  skulde  modtages  af 
Kongen  den  7de  Avgust,  som  det  først  havde  været  bestemt. 
Han  lod  Taylor  vide,  at  en  let  Upasselighed  hos  Kongen 
gjorde  en  Opsættelse  af  Avdiensen  nødvendig.  Det  var 
et  Paaskud,  som  han  ikke  var  utilfreds  med  at  Taylor 
gjennemskuede,  og  det  vilde  han  utvivlsomt;  thi  Stats- 
raadsmødet  og  Taflet,  som  sædvanlig  fandt  Sted  om 
Fredagen,  bleve  ikke  opsatte.  Med  nogen  af  de  ei^elske 
Gesandter  talte  Bernstorff  slet  ikke  i  denne  Tid.  Der 
havde  været  berammet  et  Møde  mellem  ham  og  Garlike 
til  om  Torsdagen  den  6te  i  Anledning  af  noget,  de  havde  at 
afgjøre  om  Rist;  men  Garlike  undskyldte  sig  i  en  Billet. 

Til  Fredag  forandrede  imidlertid  hele  Situationen 
sig  ganske  betydeligt.  Hidtil  havde  der  kun  vist  sig  en- 
gelske Orlogsskibe,  hvem  man  ikke  kunde  tillægge  anden 
Opgave  end  en  maritim  Demonstration,  men  den  6te  om 
Aftenen  Kl.  9V2  afsendte  Chefen  for  Vagtskibet  ved  Kron- 


Den  politiske  Krise  i  1807.  25 

boi^,   Eapitajnlieutenant    Gerner,    følgende    Melding   til 
Admiralitetet: 

-Kl.  3  kom  syd  fra  Briggen  „Intelligent*  paa  12 
Kanoner,  ført  af  Lieutenant  Tucker,  fra  Kiel  efter  3  Dages 
Rejse  og  ankrede  her. 

Kl.  5  kom  nord  fra  Briggen  »Agressor*  paa  12Koro- 
nader,  ført  af  Lieutenant  Watson.  Han  sagde  at  have 
24  Skibe  under  Konvoj,  som  ikke  ere  indkomne,  og  at 
vi  hvert  Øjeblik  kunne  vente  en  Transportflaade  paa  80 
Sejl,  som  han  havde  passeret  i  Kattegat.  Paa  samme 
Tid  indkom  Briggen  „Minx**  paa  14  Koronader,  ført  af 
Lieutenant  Manderson.  Han  havde  to  fladbundede  smaa 
Fartøjer  med  en  Rappert  forud  i  hvert  paa  Slæbetov  og 
fortalte,  at  vi  vilde  komme  til  at  se  et  Pai*  Hundrede 
Stykker  af  dem,  og  at  han  var  gaaet  ud  her  fra  i  Gaar 
for  at  hente  dem,  hvilket  er  rigtigt.  Kl.  5»/2  indkom 
Briggen  ,The  Mariner**  paa  14  Koronader,  ført  af  Lieute- 
nant Lapslie,  og  strax  efter  indkom  et  lidet  Todæks-Skib, 
der  ikkun  havde  Koronader  paa  øverste  Dæk,  men  da 
den  lagde  sig  helt  ovre  til  svensk  Side,  har  jeg  ikke  haft 
Fartøj  om  Bord  paa  ham  endnu. 

J^  kan  ikke  undlade  at  underrette  det  høje  Kolle- 
gium om,  at  den  svære  Fregat,  der  i  Morges  krydsede 
sig  sønden  efter,  og  som  Kl.  7V2  her  igjen  kom  til  Ankers 
agter  for  Fregatten,  har  haft  Admiral  Gambier  og  Sir 
Horae  Popham  om  Bord,  da  vi  bestemt  saa'  dem  der  at 
gaa  fra  Borde.« 

Nu  havde  Transportflaaderne  altsaa  lagt  Vejen  over 
Øresund  bgesom  Orlogsskibene.  Der  var  Midler  tilstede 
for  de  engelske  Øverstbefalende  til  at  foretage  noget  andet 
end  en  blot  maritim  Demonstration.  Dette  forandrede 
i  væsentlig  Grad  Situationen. 


26  Carl  Th.  Sørensen. 

Admiralitetets  ældste  Deputerede,  Admiral  Wleugel, 
blev  meget  alarmeret  over  den  modtagne  Melding  og 
raadslog  med  General  Peymann.  I  Forening  henvendte 
de  sig  til  Statsminister  Schimraelmann ,  som  i  en  lille 
fransk  Billet,  afsendt  til  Bernstorff  Slot,  bad  Direktøren 
for  det  udenrigske  Departement  om  at  samles  med  de 
nævnte  tre  til  Raadslagning  paa  Frederiksbei^  Slot  den 
7de,  for  at  der  kunde  blive  sendt  en  Expres  til  Kron- 
prinsen i  Kiel.  Schimmelmann  skrev  i  denne  Billet,  at 
han  kun  til  et  vist  Punkt  delte  Wleugels  og  Peymanns 
Alarm,  men  at  han  i  hvert  Fald  ansaa  Situationen  for 
værdig  til  alvorlig  Overvejelse. 

Ved  Raadslagningen,  som  derefter  fandt  Sted  paa 
det  kongelige  Residensslot  ved  Frederiksberg,  forelaa  der 
en  stor  Del  andre  Meldinger,  som  alle  stadfæstede  Kapi- 
tajnlieutenant  Gerners.  Bernstorff  maatte  indrømme,  at 
Sagen  nu  forekom  ham  alvorligere  og  frygteligere,  end 
den  hidtil  havde  gjort.  Imidlertid  forandrede  den  dog 
efter  hans  Mening  ikke  i  den  Grad  Tingenes  Stilling, 
som  man  kunde  synes.  Den  gjorde  Faren  større,  saa- 
fremt  der  overhovedet  var  nogen  Fare,  men  den  viste 
ikke  Faren  nærmere,  mere  truende.  '  Vel  maatte  han 
nu  anse  det  for  utvivlsomt,  at  vi  vare  tagne  med  i  Be- 
tragtning ved  Planen  for  den  engelske  Expedition,  men 
han  fastholdt  vedblivende,  at  Planen  maatte  være  base- 
ret paa  urigtige  Forestillinger  og  Forudsætninger  om 
vor  Stilling,  Stemning  og  Fremfærd.  At  den  engelske 
Øverstkommanderende  kunde  have  Befalinger,  i  Følge 
hvilke  han  uden  Hensyn  til  de  Tilstande,  han  maatte 
forefinde,  og  de  Oplysninger,  han  maatte  modtage  af 
Garlike,  skulde  udføre  noget  fjendtligt,  var  efter  hans 
Mening  ikke  at  befrygte. 


Den  politiske  Krise  i  1807.  27 

Som  Følge  heraf  fandt  han  ikke,  at  de  fremlagte  Mel- 
dinger afgave  nogen  Grund  til  at  træffe  Forsvarsforanstalt- 
ninger. Han  mente,  man  burde  oppebie  Kronprinsens  Be- 
falinger, i  Særdeleshed  da  man  om  faa  Timer  kunde  have 
Efterretninger  fra  Kiel,  hvis  Kronprinsen  i  Anledning  af 
de  første  til  ham  afgaaede  Beretninger  om  den  engelske 
Orlogsflaades  Ankomst  havde  afsendt  en  Stafet.  Hvis 
Forsvarsanstalter  skulde  være  alvorlige  og  betyde  noget, 
vilde  de  vække  Opsigt,  og  dette  vilde  være  skadeligt. 
Det  vilde  ogsaa  staa  i  Strid  med,  at  han  fra  sin  Side 
indtil  nu  havde  iagttaget  fuldstændig  Tavshed  over  for  de 
engelske  Gesandter.  Ja  —  han  havde  ikke  engang  for- 
langt Erklæringer  af  dem  om  det,  som  foregik,  og  dette 
maatte  dog  afgjort  gaa  forud  for  ethvert  Skridt,  som  be- 
stemt pegede  paa,  at  vi  troede  at  have  noget  at  be- 
frj'gte. 

Weugel  og  Peymann  mente,  at  der  var  visse  Sik- 
kerhedsforanstaltninger, som  dog  ikke  kunde  undlades. 
Batterierne  maatte  dog  have  Krudt  og  tilstrækkeligt  Be- 
tjeningsmandskab.  De  foresloge  derfor,  at  der  i  det 
mindste  kjørtes  Krudt  fra  Amager  ud  til  Batterierne,  at 
der  sendtes  Mandskab  til  „Prøvesten"  og  Forstærkning 
til  Kronborg.  Bernstorff  vilde  dog  i  det  "højeste  billige 
saadanne  Forberedelser,  som  kunde  ske  ubemærket,  men 
dog  kunde  tjene  til  at  lette  alvorligere  Foranstaltninger, 
naar  enten  Kronprinsen  skulde  befale  saadanne,  eller  en 
uventet  truende  Vending  af  Tingene  vilde  gjøre  saadanne 
uafviselige. 

Raadslagningens  Resultat  blev,  at  de  modtagne  Rap- 
porter 'skulde  sendes  pr.  Stafet  til  Kronprinsen.  Bern- 
storff paatog  sig  Sendelsen.  Han  skrev  strax  paa  Slottet 
i  al  Hast  en  Beretning  til  Broderen,  som  han  lagde  ved 


^8  Carl  Th.  Sørensen. 

det  øvrige,  der  skulde  afsted.  Som  han  var  færdig  — 
Kl.  4  om  Eftermiddagen  — ,  modtog  han  en  Efterretning, 
der  bevægede  ham  til  at  føje  følgende  Efterskrift  til  sin 
Beretning:  ^Efter  at  jeg  har  skrevet  dette,  har  jeg  set 
et  Brev  fra  Helsingør,  i  Følge  hvilket  Admiral  Gambier 
skal  have  faaet  fredeligere  Efterretninger  fra  England. 
Ogsaa  skal  den  paa  Flaaden  værende  Admiral  Sidney 
Smith  være  kaldt  tilbage  for  at  overtage  Kommandoen 
i  Archipel  i  Louis's  Sted." 

Den  Stafet,  som  afgik  med  disse  Brevskaber  fra 
Frederiksberg  Slot  den  7de  Kl.  4  Eftermiddag,  havde  den 
9de  om  Morgenen  passeret  Flensborg,  da  han  1  Mil  syd- 
ligere mødte  Kronprinsen,  som  hemmeligt  havde  forladt 
Kiel  og  ilede  mod  Hovedstaden.  Kronprinsen  brød  Bre- 
vene og  læste  dem,  hvorefter  han  forøgede  Indholdet 
med  følgende  Billet  til  Bernstorflf  i  Kiel: 

^Mein  lieber  Graf  Bernstorflf.  Diese  Estafette  håbe 
ich  angehalten  und  die  Papiere  an  Ihnen  gebrochen.  Diese 
sind  allerdings  beunruhigend ,  aber  am  Ende  von  Ihr 
Bruders  Rappoi-t  werden  Sie  finden,  dass  Gambier  hal 
friedliche  Nachrichten  von  England  erhalten.  Ebenfalls 
soli  Sydney  Smith  abgerufen  sein  um  Admiral  Louis  in 
Archipelagus  abzulosen.  Grussen  Sie  meine  Frau  und 
Tochter.  Stets  der  Ihrige 

Frederik  K.  P. 

Helligbæk,  eine  Meile  von  Schleswig,  9ten  August 
1807,  9V2  Vormittags.« 

Kronprinsen  havde  allerede  den  6te  Avgust,  da  Sta- 
fetten indtraf  med  Efterretningen  oni  den  engelske  Orlogs- 
flaades  Ankomst  til  Sundet,  taget  under  Overvejelse,  om  han 
ikke  strax  burde  rejse  til  Kjøbenhavn.  Imidlertid  sendte 
han  den  7de  kun  sine  noksom  bekjendte  Befalinger  afsted; 


Den  politiske  Krise  i  1807.  ^9 

men  denne  Dag  begyndte  Samtalerne  i  Kiel  med  Mr. 
Jackson,  den  Afeending,  som  den  engelske  Regering  havde 
skikket  særligt  til  Kiel,  og  som  allerede  var  kommen  der 
den  6te  Avgust,  og  det  var  en  Følge  af  det,  som  nu  skal 
berettes,  at  Kronprinsen  den  8de  om  Eftermiddagen  gjorde 
Alvor  af  at  tage  til  Kjøbenhavn. 

Den  6te  Avgust  om  Aftenen  meldte  Mr.  Jackson  sig 
med  en  fransk  Billet  til  Chr.  Bernstorff,  der  i  Oversæt- 
telse lyder  saaledes: 
Hr.  Grefe! 

Jeg  iler  med  at  tilkjendegive  Deres  Excellence  min 
Ankomst  til  Kiel,  og  at  jeg  af  Hans  Britanniske  Majestæt 
har  faaet  et  Hverv  af  yderste  Vigtighed  for  vore  to 
Stater. 

Vil  De,  min  Hen-e,  angive  mig  den  Tid,  da  jeg  kan 
have  den  Ære  at  tale  med  Dem  om  denne  Gjenstand  og 
i  Overensstemmelse  med  den  Ordre,  jeg  har  modtaget, 
bede  Dem  om  at  forskaffe  mig  en  Lejlighed  til  at  gjøre 
Hs.  Højhed  Kronprinsen  min  Opvartning. 

Jeg  griber  med  den  største  Tilfredsstillelse  det  første 
Øjeblik  efter  min  Ankomst  for  at  forny  for  Deres  Excel- 
lence Forsikringen  om  min  Højagtelse. 

Jackson. 

Da  Udenrigsministeriets  Sæde  var  Kjøbenhavn,  hvor 
ogsaa  Regeringen  opholdt  sig,  og  alle  diplomatiske  Anlig- 
gender behandledes  dér,  var  denne  Mission  strax  Chr. 
Bernstorff  paafaldende,  men  han  svarede  Jackson  den 
7de  om  Morgenen,  at  hvorvel  hans  herværende  Stillings 
Natur  ikke  kunde  tilstede  officielle  Meddelelser  mellem 
ham  og  en  fremmed  Gesandt,  var  han  dog  meget  villig 
til  at  underholde  sig  med  Jackson  fortroligt  om  alt,  hvad 


30  (^arl  Th.  Sørensen, 

der  kunde  angaa  det  danske  og  det  engelske  Hofs  gjen- 
sidige  Interesser. 

Strax  efter  at  han  havde  afsendt  dette  Svar,  begav 
han  sig  —  eftersom  hans  Bolig  i  Kiel  endnu  ikke  var  i 
den  Stand,  at  han  kunde  modtage  Besøg  dér  —  til  den 
engelske  Afsending,  og  der  paafulgte  derpaa  en  lang  og 
yderst  levende  Samtale,  der  strejfede  alle  de  Tvistepunk- 
ter, som  diplomatisk  bestod  mellem  England  og  Danmark, 
men  især  dog  samlede  sig  om  den  Beskyldning,  som 
Garlike  og  Taylor  havde  givet  Ord  i  Kjøbenhavn,  og  som 
Jackson  her  gjentog,  at  Danmai'k  ikke  vilde  stille  sig 
fjendtligt  til  Frankrigs  og  Ruslands  nye  Planer.  De  sam- 
talende bleve  mere  og  mere  heftige,  thi  Jackson  var  bru- 
tal og  formløs,  og  Bemstorfif  synes  ikke  at  have  holdt  sig 
tilbage.  Eftersom  han  forud  havde  erklæret  og  ideligen 
gjentog,  at  han  ikke  kunde  indlade  sig  paa  nogen  officiel 
Forhandling,  kunde  han  —  som  han  meddelte  Broderen 
—  saa  meget  mere  ubunden  overlade  sig  til  sine  dybt 
oprørte  Følelser  i  Anledning  af  Englands  Opførsel. 

Da  Jackson,  paa  Grund  af  Bernstorffs  Uvilje  til  al 
modtage  nogen  officiel  Meddelelse,  ikke  med  tilstrækkelig 
Bestemthed  kunde  komme  til  at  tale  om  sin  Sendolse  og 
sine  Forslags  Natur,  blev  det  vanskeligt  for  Bernstorff 
at  danne  sig  en  Forestilling  om,  hvad  det  egentlig  vai-, 
England  vilde.  Men  ved  at  overveje  og  sammenstille 
de  faldne  Ytringer  forekom  det  ham  dog,  at  de  kunde 
føres  tilbage  til  følgende,  som  han  meddelte  sin  Broder: 

„Den  engelske  Regering  er  sikkert  underrettet  om, 
at  Frankrig  kun  venter  paa  det  Øjeblik,  da  en  tilstræk- 
kelig stærk  Hær  vil  være  samlet  ved  den  holstenske 
Grænse,  for  at  tvinge  Danmark  til  at  tiltræde  de  Foran- 
staltninger mod  Englands  Handel  og  Skibsfart,  som  ere 


Den  politiske  Krise  i  1807.  31 

iræAsatte  i  alle  de  Lande,  der  staa  under  fransk  Ind- 
flydelse. 

Den  engelske  Regering  er  sig  selv  skyldig,  ikke  rolig 
at  afvente  det  Øjeblik,  da  Frankrig  vil  bringe  denne 
Hensigt  til  Udførelse  ved  at  sætte  sig  i  Besiddelse  af  de 
Hjælpemidler,  som  Danmark  byder  det  mod  Storbritan- 
nien, men  meget  mere  at  forekomme  det  ved  kraftige  og 
afgjørende  Forholdsregler. 

Da  det  paa  den  ene  Side  skorter  Danmark  paa  til- 
strækkelige Modstandsmidler  mod  Frankrig,  og  paa  den 
anden  Side  Danmarks  Hensigt  at  ville  yde  Modstand  ikke 
kan  blive  tilstrækkeligt  garanteret  ved  almindelige  og  ube- 
stemte Forsikringer,  saa  ser  den  engelske  Regering  sig 
sat  i  den  Nødvendighed  at  tilbyde  Danmark: 

enten  paa  det  nøjeste  at  forene  sig  njed  England  og 
med  det  at  aftale  alle  til  Landets  Sikring  og  Velfærd 
nødvendige  Forholdsregler 

eller  ogsaa  at  give  samme  et  til  dets  Sikkerhed  nød- 
vendigt Pant. 

Herover  maatte  Danmark  snarest  muligt  fatte  Beslut- 
ning og  erklære  sig.** 

Hvad  den  engelske  Regering  tænkte  sig  ved  et  til 
dets  Sikkerhed  nødvendigt  Pant,  erfarede  BemstorflF  ikke. 
Jackson  udtalte  sig  ikke  nærmere  derom,  og  Bernstorff 
følte  sig,  som  han  skrev  til  Broderen,  paa  Grund  af  Sam- 
talens hele  Natur  ikke  kaldet  til  derover  at  affordre  ham 
n(^en  bestemt  Oplysning.  Andensteds  fra  vide  vi,  at 
man  i  militære  Kredse  antog,  at  Pantet  maatte  bestaa  i 
en  Havn,  en  mindre  0  eller  maaské  Sjælland. 

Da  Jackson  uden  Hensyn  til,  hvad  Bernstorff  havde 
udtalt  om  Kronprinsens  Stilling  i  Kiel,  vedblivende  for- 
langte at  gjøre  denne  sin  Opvartning,  eftersom  det  i  hans 


3^  Carl  Th.  Sørensen. 

Instruktion  udtrykkelig  var  foreskrevet  ham  at  fremsætte 
det  engelske  Hofs  Foi-slag  for  ham,  lovede  Bernstorff  til 
sidst  at  underrette  Kronprinsen  om  hans  B^'æring  og 
derover  at  udbede  sig  Kronprinsens  Befalinger. 

Dette  gjorde  saa  Bernstorff,  og  Resultatet  vil  frem- 
gaa  af  følgende  Ord,  som  Bernstorff  efter  Hjemkomsten 
fra  Kronprinsen  som  Postscriptum  føjede  til  den  Beret- 
ning til  Broderen,  der  afgik  den  7de  Avgust: 

„Jeg  kommer  nu  fra  Kronprinsen,  og  da  jeg  om  en 
Time  atter  skal  hen  til  ham,  og  j^  desuden  har  saa 
meget  andet  at  tage  vare,  kan  jeg  nu  kun  slutte. 

I  hvilÉen  Bevægelse  jeg  har  fundet  og  forladt  Kron- 
prinsen, lader  sig  ikke  beskrive.  Han  er  ubesluttet  paa, 
om  han  selv  skal  gaa  til  Kjøbenhavn  eller  ej.  Hvad  der 
efter  min  Mening  lader  sig  sige  derfor  eller  derimod,  kan 
jeg  ikke  her  sætte  ud  fra  hinanden.  Kronprinsen  vil  se 
Jackson  i  Morgen  Formiddag  (den  8de  Avgust).  Jeg  vil 
imidlertid  forud  betyde  denne,  at  det  ikke  er  Kronprin- 
sens Hensigt  at  indlade  sig  med  ham  i  politiske  Forhand- 
linger. Jeg  er  derimod  i  Betragtning  af  den  trængende 
Fare  i  Øjeblikket  meget  tilbøjelig  til,  hvis  Kronprinsen 
billiger  det,  at  erklære  mig  for  avtoriseret  til  at  høre 
hans  Forslag  og,  saafremt  disse  Forslags  Natur  i  og  for 
sig  tillader  det,  at  forhandle  med  ham  derom.  Jeg  vilde 
da  mest  bestræbe  mig  for  at  vinde  Tid  og,  om  muligt, 
lede  Forhandlingerne  saaledes,  at  den  virkelige  Fuldbyr- 
delse af  den  Voldshandling,  hvormed  vi  trues,  i  det 
mindste  udebliver,  indtil  det  er  afgjort,  om  den  engelske 
Regering  antager  den  russiske  Mægling  og  derved  baner 
Vej  for  den  almindelige  Fred.  Men  at  Jackson  skulde 
være  bemyndiget  til  eller  paa  nogen  Maade  skulde  ind- 
lade sig  paa  at  tilstaa  os  denne  Frist,  —  derom  har  jeg 


Den  politiske  Krise  i  1807.  33 

ikke  det  ringeste  Haab.  Jeg  maa  opgive  i  Dag  at  sige 
Dig  mere.  Din  Stafet  bekom  jeg  i  Gaar  Morges.  Kron- 
prinsen har  fuldstændigt  billiget  Din  Opførsel  og  Dine 
Ytringer  til  Taylor  —  ogsaa  det  Raad,  Du  efter  Din  Skri- 
velse i  Dag  gav  Peyniann," 

Den  8de  Avgust  havde  Bemstorflf  om  Morgenen  en 
ny  Samtale  med  Jackson,  hvilken  dog  ikke  førte  videre 
end  den  Dagen  forud.  Jackson  vilde,  som  Bemstorflf  troede 
at  bemærke,  holde  sig  bag  Bjærget,  til  han  havde  talt 
med  Kronprinsen.  Og  da  det  nu,  som  før,  forekom  Bern- 
storff vigtigst  at  vinde  Tid,  troede  denne  snarere  at  burde 
undvige  end  opmuntre  til  en  definitiv  Explikation.  Talen 
drejede  sig  derfor  om  det  samme  som  den  foregaaende 
Dag.  Bemstorflf  talte  om  de  falske  Efterretninger,  Eng- 
land satte  Lid  til,  om  det  russiske  Hofs  Stemning,  der 
ikke  var  saa  engelskQendtlig,  som  man  troede,  og  om, 
at  nogen  Fare  fra  fransk  Side  ikke  var  tilstede  for  de 
engelske  Interesser  i  Danmark,  da  England,  selv  efter  et 
fransk  bidfald  i  Holsten,  kunde  forhindre  en  Erobring  af 
de  Dele  af  det  danske  Monarki,  til  hvis  Beskyttelse  den 
engelske  Hærs  Bistand  vilde  være  virksom.  Men  alt 
dette  gjorde  intet  Indtryk  paa  Jackson.  Han  beraabte 
sig  paa  sine  Instruktioners  Bestemthed  og  Begrænsning 
og  kom  stadig  tilbage  til,  at  Alliance  eller  Krig  var  det 
Alternativ,  som  han  skulde  give  os  Valget  imellem.  Imid- 
lertid gav  han  dog  at  forstaa,  at  hvis  vi  valgte  Alliance, 
vilde  den  engelske  Regering  yde  os  25  Linieskibe  og 
40,000  Mand  til  Beskyttelse,  ja  være  tilbøjelig  til  at  byde 
endnu  mere,  hvis  vi  fordrede  det.  Ogsaa  slog  han  paa 
Muligheden  af  en  Skadesløsholdelse  ved  Kolonier  for  det 
Tab,  som  et  Brud  med  Frankrig  kunde  tilføje  os.  Bem- 
storflf fra  sin  Side  tilkjendegav  ham,  at  han  af  Kronprin- 

Hiatorisk  Tidsskrift     6.  R.     I.  3 


:ii  Tori  Th.  S 


>en  var  beuivndiget  til  al  børe  paa  ham  og  i  fornødent 
Fald  forfaandle  med  ham,  saa  at  Forhandlingerne  kunde 
begynde,  naar  ferst  den  Avdiens  havde  fondet  Sted,  efter 
hvilken  Jackson  higede. 

Denne  fandt  nu  Sted  i  Løliet  af  Dagen,  og  umiddel- 
bart efter  modtog  Bemstorflf  to  Breve,  et  fira  Kronprin- 
sen, et  fra  Jackson. 

Det  første,  som  gives  i  det  Sprog,  hvori  det  skreves, 
lød  saaledes: 

.Meine  Unterredung  mit  Jackson  war  ziemlich  lebhaft 
auf  lieiden  Seiten.  Von  Unterpfand  war  nicht  die  Rede. 
Grunde  nahm  er  nicht  an;  dagegen  beschuldigte  er  Rist, 
und  dass  wir  in  unseren  Arsenalen  uns  bereit  niachten 
zuni  Krig  gegen  England,  und  da  ich  ihm  bewies,  dass 
dies  Unwahrheit  war,  wich  er  aus  und  sagte  ziemlich 
deutlich,  dass  wir  entweder  uns  alliiren  mussten  oder  auch 
Krieg  haben  konnten. 

Ich  erwiederte,  dass  ich  dies  als  Prinz  und  General 
nicht  anhoren  konnte,  und  erwies  ihn  an  Ihnen,  mein 
lieber  Graf,  damit  er  nåher  musste  sich  expliciren.  Er 
sagte  ja  und  fing  wieder  an  zu  sagen,  dass  or  pleins 
pouvoirs  hatte  um  mit  Ihnen  alles  abzuschliessen. 

Wenn  Sie  Zeit  haben,  erwarte  ich  Sie  um  6  Uhr 
diosen  Nachmittag  im  Garten. 

Frederik,  K.  P.- 

Brevet  fra  Jackson  lyder  i  Ovei^sættelse  saaledes: 

„Jeg  kommer  i  dette  Øjeblik  fra  Hs.  Højhed  Kron- 
prinsens Avdiens,  for  hvem  jeg  har  fremsat  det,  som  jeg 
var  bemyndiget  til  fra  mit  Hof.  Hs.  Højhed  Kronprinsen 
har  gjort  mig  den  Ære  at  sige  mig,  at  han  vilde  bemyn- 
dige Deres  Excellence  til  at  indtræde  i  Diskussionen  med 
mig  om   det   Anliggende,    hvorom    der   handles.     Tiden 


Den  politiske  Krise  i  1807.  35 

trænger,  og  jeg  beder  derfor  Deres  Excellence  om  at 
nævne  mig  den  Tid,  da  jeg  kan  have  den  Ære  at  komme 
sammen  med  Dem  og  fremsætte  paa  ny  de  Motiver,  der 
forpligte  til  en  hurtig  Antagelse  af  de  Tilbud,  som  min 
Konge  har  paalagt  mig  at  gjøre. 

Jeg  gjentager  med  Højagtelse  for  Deres  Excellence 
Forsikringen  om  min  Ærbødighed. 

Jackson.* 

Da  Bernstorfif  om  Eftermidds^en  gjensaa  Kronprin- 
sen, fandt  han  ham  besluttet  paa  uopholdelig  at  rejse  til 
Kjøbenhavn.  Han  holdt  Faren  for  uundvigelig  og  mente, 
at  hans  Kald  anviste  ham  hans  Plads,  hvor  den  var 
størst. 

Her  maa  vi  lægge  Mærke  til,  at  Kronprinsen  efter 
Bemstorffe  Referat  til  Broderen  bruger  Udtrykket  Faren. 
Det  er  ikke  Krigen,  han  anser  for  uundgaaelig.  Tvært 
imod.  Han  tillagde  endnu  ikke  Englands  Forehavende 
nogen  synderlig  Alvor.  Han  forestillede  sig,  at  England 
ligesom  i  1801  vilde  øve  et  Tryk  paa  os,  maaské  an- 
gribe Sjælland  ligesom  da,  men  at  det  hele  saa  vilde 
ende  med  et  Kompromis  ligesom  da,  en  Forpligtelse 
fra  vor  Side  til  ikke  at  lukke  vore  Havne  for  Englæn- 
derne, ikke  at  udruste  Flaaden  eller  noget  saadant.  Hans 
Udtryk  i  det  nys  gjengivne  Brev  til  Bernstorff  om  Sam- 
talen med  Jackson :  „oder  auch  Krieg  haben  konnten"  og 
hans  lOle  Billet  til  Bernstorff  fra  Landevejen  syd  for  Flens- 
borg, vise  ogsaa,  at  han  rejste  til  Kjøbenhavn  med  Fore- 
stilling om  en  mindre  Krigsfare,  end  der  slog  ham  i  Mødo 
fra  det  Øjeblik ,  han  var  kommen  i  Land  paa  Sjælland. 
Derimod  maatte  der  rustes,  Sjælland  maatte  sættes  i 
Forsvarsstand,  og  han  var  den  eneste,  som  kunde  gjøre 
det  hurtigt.    Derfor  skrev  Bernstorff  ogsaa  til  Broderen, 


36  Carl  Th.  Sørensen. 

at  Kronprinsens  Nærværelse  i  Kjøbenhavn  i  Virkeligheden 
var  nødvendig  for  at  forebygge  en  endeløs  og  uberegne- 
lig Forvirrings  og  det,  hvilken  Vending  de  politiske  For- 
hold end  vilde  tage. 

At  Kronprinsen  aabenbart  ikke  saa'  rigtigt  paa  Krisen, 
har  Christian  Bernstorff  selvfølgelig  en  væsentlig  Del  af 
Ansvaret  for.  Denne  begik  den  samme  Fejl  som  Bro- 
deren, ikke  rigtig  at  tage  Situationen  under  Øje.  Lige- 
som J.  Bernstorff  ikke  forespurgte  sig  hos  de  engelske 
Gesandter  om  Flaadens  Bestemmelse,  som  for  ikke  at 
udrives  af  de  Forestillinger,  han  havde  dannet  sig  selv 
om  dens  Ufarlighed,  saaledes  søgte  Christian  Bemstoi-ff 
for  at  vinde  Tid  at  undvige  en  definitiv  Explikation 
fra  Jacksons  Side  om  det  engelske  Foretagendes  Øjemed. 
Han  anede  paa  denne  Tid  ikke,  at  den  engelske  Rege- 
ring i  sin  Hensynsløshed  havde  berammet  et  Tidspunkt, 
inden  hvilket  vi  skulde  have  bestemt  os,  at  Krigen  vilde 
udbryde,  naar  den  Frist  var  siddet  over,  og  at  Flaaden  saa 
vilde  være  Krigens  foreløbige  Maal.  Han  saa'  Sagen  om- 
trent som  Kronprinsen  —  herom  indeholde  flere  af  hans 
Depecher  til  danske  Gesandter  i  Udlandet  Vidnesbyrd  — 
og  bildte  sig  i  alt  Fald  ind,  at  Faren  fra  Englands  Side 
betydeligt  vilde  forringes,  naar  man  blot  kunde  overbe- 
vise den  engelske  Regering  om,  at  de  Forudsætninger 
med  Hensyn  til  Frankrig  og  Rusland  og  Danmarks  For- 
hold til  disse,  hvorpaa  dens  Optræden  hvilede,  vare 
usande. 

Imidlertid  traadte  nu  Christian  Bernstorff  mere  i 
Baggrunden  med  Hensyn  til  Forhandlingerne  med  Eng- 
land. Kronprinsen  havde  besluttet  ikke  at  ts^e  ham 
med  til  Kjøbenhavn,  men  at  efterlade  ham  i  Kiel.  Han 
skrev  derom  til   sin  Broder  den  8de  i  det  samme  Brev, 


Den  politiske  Krise  i  1807.  37 

hvori  han  beder  denne  om  at  opsøge  Kronprinsen  Tirs- 
dag Morgen  i  Kjøbenhavn,  men  ellers  ikke  at  omtale 
hans  Ankomst  for  nogen,  da  Kronprinsen  ikke  ønskede, 
man  skulde  vide  noget  om  hans  Komme:  „Jeg  var 
fattet  paa,  at  han  vilde  have  taget  mig  med.  Og  jog 
havde  i  visse  Maader  heller  ikke  kunnet  ønske  andet, 
llin  Følelse  tilsiger  mig,  at  jeg  i  et  saa  afgjørende, 
skæbnesvangert  Øjeblik  kun  kan  søge  mit  Kald  ved  hans 
Side.  Men  han  har  besluttet  anderledes.  Det  forekom 
ham,  da  han  finder  Dig  i  Kjøbenhavn,  hensigtsmæssigere 
at  efterlade  mig  her  og  at  anbetro  mig  Omsorgen  for  do 
politiske  Forhold  med  Hensyn  til  Landene  her.  Det  saa 
meget  mere,  som  vi  ikke  kunne  afvise  Muligheden  af  en 
Afbrydelse  af  Forbindelsen  med  Sjælland.  Han  har  til 
dette  Hverv  efterladt  mig  en  uindskrænket  Fuldmagt  og 
opgivet  Civil-  og  Militærøvrighedeme  at  vende  sig  til  mig 
i  alle  de  Tilfælde,  i  hvilke  politiske  Forhold  indtræde, 
og  at  efterkomme  alle  af  mig  til  dem  rettede  Rekvisi- 
tioner.* 

Samme  Fuldmagt  indeholdt  ogsaa  en  Bemyndigelse 
for  Bernstorff  til  at  forhandle  med  Jackson;  thi  den 
lyder  i  sin  Helhed  saaledes: 

sDa  jeg  paa  en  kort  Tid  har  i  Sinde  at  være  fra- 
værende fra  Hertugdømmerne,  saa  har  jeg  tillagt  saa  vel 
Statbolderskabet  som  Overretteme  i  begge  Hertugdøm- 
merne den  fornødne  Anvisning  til  at  iværksætte  de  For- 
anstaltninger, som  De  i  politisk  Henseende  maatte  finde 
nødvendige. 

Medens-  samme  min  Fraværelse  bemyndiger  jeg  Dem 
herved  til  efter  bedste  Skjønnende  og  saaledes,  som  De 
agter  at  tilsvare,  at  træffe  de  Foranstaltninger  i  Hertug- 
dømmerne,  som  De  i  politisk   Henseende  maatte  finde 


38  Carl  Th.  Sørensen. 

nødvendige,  samt  at  iagttage,  hvad  De  maatte  anse  tjen- 
ligt i  Anledning  af  de  Propositioner,  som  gjøres  af  den 
engelske  Befuldmægtigede  Jackson. 

Hovedkvarteret  Kiel,  den  8de  Avgust  1807. 

Frederik,  K.  P. 

Til 
Hr.  Statsminister,  Gehejmeraad   Grev   Bernstorff, 
Ridder  o.  s.  v." 

Fuldmagten  synes  ogsaa  i  saa  Henseende  vid  nok, 
men  nogen  Instrux  eller  diplomatisk  udfærdiget  Fuldmagt 
havde  Bernstorflf  ikke,  og  han  var  selv  overbevist  om,  at 
Jackson  strax  vilde  ile  til  Kjøbenhavn,  saa  snart  han 
hørte,  at  Kronprinsen  var  rejst.  Han  var  fuldkommen 
paa  det  rene  med  sig  selv  om,  al  Underhandlingernes 
Sæde  nu  var  forlagt  til  Kjøbenhavn,  hvorfor  han  ogsaa 
bevidnede  Broderen,  hvor  trykkende,  ja  over  al  Maade 
smertelig  Følelsen  var  ham  af  de  Vanskeligheder,  hvor- 
med denne  vilde  faa  at  kæmpe. 

Hele  Aftenen  dvælede  hans  Tanker  herved.  Men  jo 
mere  han  grublede,  desto  mindre  formaaede  han  at  finde 
en  Udvej.  „En  Krig  med  England,*  skrev  han  til  Bro- 
deren, „er  for  os  en  Ødelæggelseskrig;  men  enhver  Efter- 
givenhed mod  Englands  Fordringer  maa  ufejlbarligt  hid- 
føre et  Brud  med  Frankrig."  Dette  var  netop  Grunden, 
hvorfor  vi  burde  have  truffet  et  politisk  Valg,  hvis  vi  vilde 
have  undgaaet  at  overlade  del  til  Tilfældet,  med  hvem 
vi  skulde  alliere  os.  Men  Bernstoi-flf  kom  ikke  ud  over 
den  Forestilling,  at  det  var  Nevti'aliteten,  der  skulde  for- 
svai'es,  altsaa  mod  den,  som  først  krænkede  den.  Hans 
Raad  til  Broderen  gik  kun  ud  paa,  at  han  skulde  søge  at 
vedligeholde  en  Slags  Forbindelse  med  Garlike,  for  gjen- 
nem  ham  at  virke  paa  Jackson,  og  tillige  søge  at  formaa 


Den  politiske  Krise  i  1807.  H{) 

den  russiske  Gesandt  Lisakewilz  til  at  virke  for  en  Udjæv- 
ning eller  Opsættelse  af  Fjendtlighederne.  Dertil  mente  han, 
at  Lisakewilz  maatte  være  kaldet,  da  hans  Hof  paa  denne 
Tid  optraadte  som  Mægler  mellem  England  og  Frankrig. 

Imidlertid  maatte  Jackson  nu  have  Svar  paa  sit 
Brev  af  8de.  Den  9de  om  Morgenen  sendte  Bemstoi-ft* 
ham  følgende  Billet: 

»Min  Herre! 

Jeg  har  modtaget  den  Note,  De  har  gjort  mig  den 
Ære  at  adressere  til  mig  i  Gaar  Aftes. 

Jeg  har  i  Dag  at  underrette  Dem  om,  at  Øjeblikkets 
Omstændigheder  have  bevæget  Kronprinsen  til  at  begive 
sig  til  Kjøbenhavn. 

Dersom  det  —  trods  dette  —  endnu  skulde  passe 
Dem  at  forhandle  med  mig,  vil  De  finde  mig  beredt  til 
at  høre  og  modtage  de  Forslag,  som  De  maatte  have  at 
gjøre  mig.  Jeg  kunde  i  saa  Fald,  hvis  det  konvenerer 
Dem,  begive  mig  til  Dem  Kl.  12. 

Modtag,  min  Herre,  Forsikringen  o.  s.  v.* 

Jackson  svarede  mundtligt  tilbage  med  Buddet,  at 
han  vilde  vente  Ministeren  Kl.  12,  men  strax  etter  ilede 
han  til  Bernstorflf,  hos  hvem  han  viste  sig  bestyrtet  over 
Kronprinsens  Afrejse  og  spm-gte,  om  han  nu  ogsaa  var 
bemyndiget  til  at  afslutte  en  Traktat  med  ham ,  da  ellers 
Underhandlingerne  maatte  anses  for  afbrudte  og  Krigen 
begyndt.  Hertil  svarede  Bernstorflf,  at  han  endnu  stedse 
var  bemyndiget  til  at  høre  paa  hans  Forslag  og  diskutere* 
dem  med  ham,  men  ikke  videre,  hvorfor  Jackson  ind- 
trængende bad,  ja  besvor  ham  om  at  angive  et  Middel 
fil  at  benytte  den  Tid,  der  var  tilovers,  til  at  bringe  en 
Forstaaelse  i  Gang.  Han  betroede  ham  nemlig  nu,  at 
Cheferne  for  den  britiske  Sø-  og  Landmagt  havde  Ordre 


40  Cail  Th.  Sørensen. 

til  ikke  længere  end  til  næste  Fredag  at  afvente  Under- 
handlingernes Gang.  Og  da  han  nu  vai*  i  Færd  med  at 
afsløre,  kom  det  ogsaa  frem,  at  det  Pant,  man  ønskede, 
var  Flaaden,  men  Bernstorflf  forstod  dog  ikke  dette  gan- 
ske saaledes,  som  det  senere  fordredes.  Jackson  forestil- 
lede sig  nemlig  vor  Flaade  udrustet,  og  han  talte  om  den 
store  engelske  Overmagt  af  25  Linieskibe  og  40,000  Mand, 
som  den  nødvendigvis  maatte  overgive  sig  til. 

I  øvrigt  synes  Bernstorflf  her  selv  at  have"  opfordret 
ham  til  at  rejse  til  Kjøbenhavn.  Thi  da  Jackson,  som 
nævnt,  bad  ham  om  at  anvise  ham  et  Middel  til  at  virke 
for  en  Forstaaelse,  svarede  Bernstorflf,  at  han  lige  fra 
Begyndelsen  af  havde  gjort  opmærksom  paa  Uregelmæs- 
sigheden og  Formløsheden  af  en  Underhandling  i  Kiel, 
ja  tilføjede  endog,  at  selv  om  Kronprinsen  var  bleven 
her,  vilde  han  ikke  have  bekvemmet  sig  til  at  tage  en 
Beslutning,  som  var  afgjørende  for  Danmarks  hele  poli- 
tiske System,  uden  at  have  forelagt  Kongen  den  til  Sank- 
tion. Og  da  Jackson  dertil  bemærkede,  at  der  saa  ikke 
var  andet  for  ham  at  gjøre  end  at  følge  Kronprinsen  til 
Kjøbenhavn,  for  der  at  gjøre  et  sidste  Forsøg  paa  at 
bringe  en  Udjævning  i  Stand,  billigede  BernstorflT  det, 
eftersom  Kjøbenhavn  var  det  naturlige  Sted,  hvor  politi- 
ske Forhandlinger  med  fremmede  Hoflfer  skulde  føres. 

Efter  at  have  forladt  Bernstorflf,  besluttede  Jackson 
sig  til  at  gaa  til  Søs  til  Kjøbenhavn  og  indskibede  sig 
om  Aftenen.  Men  Dagen  efter,  den  10de,  kom  han  som 
Følge  af  ugunstig  Vind  tilbage  til  Kiel,  for  nogle  Timer 
efter  at  tiltræde  Rejsen  over  Land  til  Kjøbenhavn.  I  det 
Pai'  Timer,  han  var  i  Land  inden  Bortkjørslen,  udspui-gtes 
han  af  en  Baudissin,  rimeligvis  en  Grev  Baudissin  til 
Knoop,  som  berettede  Bernstorflf,  hvad  han  havde  kunnet 


Den  politiske  Krise  i  1807.  44 

,pumpe*  ud  af  ham.  Det,  Jackson  jlrede,  angik  dog 
mest  kun  almindelige  evropæiske  Spørgsmaal.  Det  ene- 
ste, der  for  os  kan  have  nogen  kiteresse,  var,  at  Jackson 
beklagede  sig  over,  at  man  ligesom  vilde  undgaa  en  Dis- 
kussion med  ham. 

Efter  Jacksons  Afrejse  var  Christian  Bemstorfl'  spændt 
paa  at  høre,  hvorledes  Sagerne  politisk  vilde  udvikle  sig 
i  Kjøbenhavn.  Han  benyttede  Tiden  til  at  udarbejde 
Fremstillingen  af  det  passerede  for  vore  Gesandter  i  Ud- 
landet, men  opskræmmedes  pludselig  ved  foruroligende 
Efterretninger  fra  Kammerjunker  Levetzau  i  Hambui-g. 
Som  bekjendt,  ti-oede  Bernadotte  ikke  paa  vor  Skyldfri- 
hed  med  Hensyn  til  Englænderne,  men  mente,  vi  spillede 
under  Dække  med  dem.  Den  10de  havde  han  efter  en 
Ordi^  fra  Kejseren  afbrudt  en  Badekur  i  Travemunde, 
var  kommen  til  Hamburg,  og  Troppebe vægeiser  fandt 
Sted  —  som  det  senere  viste  sig  —  til  Holland.  Føl- 
gende lille  Brev  fra  Bemstorflf  til  Broderen  af  12te  Avgust, 
oversat  fra  Tysk,  vil  bære"  Vidnesbyrd  om  hans  Stemning 
disse  Dage: 

»Jeg  benytter  Baudissins  Afrejse  for  at  meddele  Dig 
Koncepterne  til  mine  afgaaede  Depecher.  Jeg  ønsker,  at 
de  maa  finde  Dit  Bifald.  Med  Sikkerhed  tør  jeg  ikke 
regne  derpaa,  thi  det  kunde  i  hvert  Fald  synes  omtviste- 
ligt, i  hvad  Aand  vi  bør  fremstille  vor  Sag,  især  i  Paris. 
Over  al  Maade  græsselig  vilde  vor  Stilling  være,  hvis 
den  franske  Regering  virkelig  af  det  engelske  Angreb 
vilde  tage  et  Paaskud  til  egenn)ægtigt  at  besætte  Holsten. 
Skulde  en  Fare  af  den  Art  nærme  sig,  begiver  jeg  mig 
til  Altona  og  træder  i  personlig  Forbindelse  med  Berna- 
dotte. Efter  de  første  Fjendtligheder,  som  Englænderne 
maatte  udøve,  lader  jeg  de  herværende   Havne  spærre 


4i2  Carl  Th.  Sørensen. 

for  dem  og  al  herværende  engelsk  Ejendom  beslaglægge^  I 
Hvilken  Udsigt!  Hvilket  Tidspunkt!  O,  lad  os  endnu  til-  i 
kæmpe  os  Kraft  og  Besindighed,  for  at  Farens  Dag^ 
og  de  tunge  Prøvelser  ikke  skulle  røve  os  det  sidste 
kostelige  Klenodie,  den  ubesmittede  Ære!  O,  at  jeg  i 
disse  skæbnesvangre  Dage  skal  være  fjærnet  fra  Dig, 
skilt  fra  Dig,  Du  over  alt  elskede,  og  være  fremmed  for 
en  Fare,  som  derved  først  virkelig  bliver  gyselig  for  mig! 
Nat  og  Dag  staar  Billedet  af  Eders  Stilling  for  mig  og 
forfølger  mig  med  alle  sine  Skrækkebilleder. « 

Bernstorffs  Utaalmodighed  efter  at  høre  noget  fra 
Kjøbenhavn  blev  sat  paa  Prøve;  thi  en  Stafet,  som  rejste 
med  Breve  fra  Kjøbenhavn  af  Ilte,  var  gaaet  om  Bord 
i  en  Postjagt,  som,  for  at  undgaa  de  engelske  Skibe. 
maatte  gjøre  en  Omvej  og  til  sidst  var  sti*andet  paa  Fyns 
Sydkyst.  Først  den  14de  kom  Stafetten  til  Kiel,  men 
saa  fik  Bernstorff  et  Brev  fra  Broderen,  der  var  skrevet 
den  Ilte,  samme  Dag  Kronprinsen  kom  til  Frederiksberg, 
om  Aftenen,  og  i  Oversættelse  lyder  saaledes: 

„Kjøbenhavn  den  Ilte  Avgust  1807. 

Jeg  vilde  forgjæves  søge  at  beskrive  Dig  det  Indtryk, 
som  Dine  Skrivelser  af  Fredag  og  Lørdag*)  have  gjort 
paa  mig. 

Saa  truende,  saa  farlig,  saa  nær  havde  jeg  ikke 
kunnet  tænke  mig  den  Krise,  i  hvilken  vi  uforskyldt  be- 
finde os.  Maaské  maa  jeg  bebrejde  mig,  at  jeg  ikke  har 
forestillet  mig  Faren  saa  stor  og  derved  bidraget  til,  at 
man  har  undladt  Foranstaltninger,  som  nu  vilde  have 
været  til  Nytte.  Men  jeg  har  handlet  efter  bedste  Over- 
bevisning.   Ogsaa  er  det  dog  vel  tvivlsomt,  om  saadanne 


')  De  Breve,  som  berettede  om  Jacksons  Ankomst  til  Kiel. 


Den  politL^ke  Krise  i  1807.  43 

Foranstaltninger  ikke  havde  udøvet  en  skadelig  Virkning. 
At  Krisens  Udvikling  pludselig  kunde  naa  os  fra  Kiel  af, 
kunde  jeg  i  min  Uvidenhed  om  Jacksons  Sendelse  ikke 
ane. 

Din  sidste  Skrivelse*)  erholdt  jeg  Dags  Morgen.  Jeg 
havde,  da  Sagen  én  Gang  er  kommen  saa  vidt,  inderligt 
ensket,  at  Kronprinsen  vilde  komme  her  for  at  bringe 
Enhed  i  det  hele  og  for  ikke  at  lade  de  herværende* 
Myndigheder  (mig  og  alle)  uden  Ledelse  med  det  skræk- 
keligste Ansvar  i  det  mest  afgjørende  og  farefuldeste 
Øjeblik-  Men  jeg  havde  forudsat,  at  Du  vilde  ledsage 
ham.  At  erfare,  at  han  vilde  komme  uden  Dig,  har  be- 
styrtet mig  over  al  Maade.  Jeg  befinder  mig  derved  i 
en  Stilling,  hvis  Vanskeligheder  og  Ansvar  svimle  for 
niig.  Forgjæves  har  jeg  bedet  Kronprinsen  om  at  kalde 
Dig  hid. 

Jeg  begav  mig  strax  efter  Modtagelsen  af  Din  Skri- 
velse til  Staden,  hvor  Kronprinsen  kom  nogle  Timer  senore 
mellem  Kl.  12  og  1. 

Du  kan  tænke  Dig  den  Art  Existens,  i  hvilken  jeg 
senere  har  befundet  mig,  og  vil  begribe,  at  jeg  kun  kan 
ski-ive  af  Pligt. 

Hvorledes  Tallet  paa  engelske  Skibe  i  Sundet  er  til- 
taget, vil  Du  kunne  se  af  vedliggende  Beretning.  De, 
som  senere  ere  komne  til,  betyde  ikke  meget. 

I  Gaar  erholdt  jeg  hoslagte  Brev  fra  Taylor,  hvori 
han  beder  mig  om  en  Samtale.  Jeg  troede  nu  at  kunne 
sætte  mig  ud  over  den  Formsag,  at  han  ikke  har  haft 
Avdiens,  og  tilsagde  ham  derfor  til  i  Dag  Kl.  1. 

Fra  Garlike  erholdt  jeg   ligeledes   i   Gaar   vedlagte 


')  Hvilken  anmeldte  Kronprinsens  Ankomst  m.  m. 


44  ^'arl  Th.  Sørensen. 

Billet.  Jeg  havde  nemlig  i  Torsdags,  da  han  afsave  d€ 
aftalte  Samtale  og  tilbød  at  komme  en  anden  afmtei 
bestemt  Dag,  bedet  ham  komme  i  Gaar.  Jeg  har  i  nrill 
Svar,  i  hvilket  jeg  beklagede,  at  han  ikke  kom,  udtrykt! 
Ønsket  om  at  faa  en  Samtale  med  ham.  M^i  han  har) 
ikke  senere  ladet  høre  fra  sig  og  skal  i  Dag  være  afrejst^  I 
hvorom  jeg  dog  endnu  ikke  har  nogen  Vished. 

Taylor  var  hos  mig  Dags  Formiddag.  Han  sagde, 
at  han  havde  villet  underrette  mig  om  Jacksons  Komme, 
mon  at  det  nu  var  overflødigt,  da  Kronprinsen  var  kom- 
men til  Staden  og  maatte  kjende  Jacksons  Forslag. 

Jog  vilde  ikke  give  til  Kjende,  at  Kronprinsen  fuld- 
stændig havde  hørt  disse  Forslag,  end  mindre,  at  jeg 
var  ganske  bekjendt  med  dem;  men  jeg  fordulgte  ikke 
tor  Taylor,  i  hvilken  smertefuld  Forundring  Kronprinsen 
var  bleven  sat  ved  det,  han  havde  maattet  høre  af 
Jackson. 

Taylor  ytrede,  at  ikke  han,  men  alene  Jackson  var 
befuldmægtiget  med  denne  Kommission  og  denne  Under- 
handling, at  han  derfor  fra  sin  Side  ikke  havde  noget 
at  sige;  men  at  alt  vilde  afhænge  af  Udfaldet  af  For- 
handlingerne med  Jackson,  om  hvilke  han  nu  først  vilde 
afvente  Efterretning. 

Vor  Underhandling  vai*  derefter  ikke  egentlig  officiel 
Forhandling.  Desto  mere  har  jeg  med  ubunden  Aaben- 
hed  kunnet  lade  Taylor  høre  alt,  hvad  der  lader  sig 
sige  om  hans  Hofs  Skridt,  om  Arten  af  dets  Fremgangs- 
maade  og  om  Grundløsheden  af  dets  Bebrejdelser  mod 
os  og  af  Forudsætningerne  med  Hensyn  til  vort  System 
og  vore  Følelser. 

Jeg  behøver  ikke  at  gjentage  dette  for  Dig  og  er 
ikke  i  Stand  dertil,  lige  saa  lidt,  som  jeg  kan  gjengive 


Den  politiske  Krise  i  1807.  45 

Taylors  Ord,  der  i  det  væsentlige  sagde  det  samme,  som 
Du  har  hørt  af  Jackson.  Men  han  forebragte,  uden  Hef- 
t^hed,  snarere  med  en  vis  Frygtagtighed,  hvad  han  kun 
daariigt  forstod  at  udvikle,  saa  det  ikke  var  svært  at 
bringe  ham  til  Tavshed  med  de  Grunde,  som  vor  Sags 
Renhed  byder  os. 

^^  jeg   gjorde   gjældende   som   et  Tegn   paa   vort 
Haadehold  og  vor  Tiltro  til  vor  gode  Sag,  at  vi  i  fulde 
8  Dage  have  set  Flaaden  i  en  truende  Stilling  uden  at 
forlange  Forklaring  derover  af  det  engelske  Gesandtskab 
og  uden  at  træffe  nogen  Forsvarsforanstaltning,  omtalte 
han  de  nu  siden  i  Gaar  trufne  Forholdsregler,  hvilke  han 
lagde  megen  Vægt  paa.   Han  ytrede,  at  han  havde  maattet 
give  den  engelske  Admiral  Underretning  derom,  og  ikke 
vidste,  hvorledes  han  vilde  optage  dette,  og  at  saadant 
ikke  vilde  gjøre  Forhandlingerne  lettere  og  venskabeligere. 
Hvorpaa  jeg  lod  ham  føle  det  urigtige  i,  at  han  vilde 
forekaste  os  eller  blot  lade  os  høre,  at  vi  endelig  havde 
truffet  nogle  Foranstaltninger,  som  vi,  truede  i  den  Grad, 
ikke  længer  kunde  undlade  uden  at  drives  en  ridicule. 
Men  tillige  erklærede  jeg  ham ,  at  vi  øjeblikkeligt  vilde 
indstille  dem,  saa  snart  han  vilde  meddele  os  den  offi- 
cielle Forsikring,  at  det  engelske  Armement  ikke  er  rettet 
mod  os,  saa  vi  ikke  vilde  være  udsatte  for  Fjendtligheder 
fra  Englands  Side. 

For  at  gjøre  mig  nærmere  bekjendt  med  Jacksons 
Kommission  viste  Taylor  mig  en  Opsats,  der  var  et  Ud- 
kast til  en  hemmelig  Artikel  til  en  Konvention,  som  burde 
afsluttes.  Den  gik  ud  paa,  at  vor  Flaade  skulde  udrustes 
og  sættes  under  Kommando  af  de  engelske  Befalings- 
mænd, at  England  vilde  give  os  den  tilbage  i  samme 
Stand  efter  endt  Krig  og  til  Erstatning  for  Omkostnin- 


46  Carl  Th.  Sørensen. 

ger  vilde  give  os  Subsidier.    Jeg  gav  ham  med    UviljéV 
Papiret  tilbage. 

Jeg  har  i  denne  Samtale  gjort  Brug  af  alle  de  Ytrin- 
ger, som  Du  efter  Din  Skrivelse  har  brugt  lige  over  for 
Jackson.  Tillige  har  jeg,  for  saa  vidt  jeg  i  denne  Tinge- 
nes Tilstand  kunde  gjøre  det,  givet  Taylor  de  fasteste 
Forsikringer  om  vor  venskabelige  Stemning  mod  Eng- 
land. 

Mine  Ytringer  syntes  at  gjøre  Indtryk  paa  ham ,  og 
han  gav  mig  mange  Forsikringer  om  sit  Hofs  Ønske,  at 
alt  vilde  blive  afgjort  fredeligt  med  os.  Men  hvad  hjæl- 
per det  saa,  naar  Sagen  blot  afhænger  af  Jackson. 

Om  denne  nu  har  forhandlet  med  Dig  eller  følger 
Kronprinsen  her  til,  derom  ere  vi  i  Uvidenhed.  I  første 
Tilfælde  kunne  vi  tænke  os  den  skrækkelige  Mulighed, 
at  han,  naar  han  finder  Forhandlingerne  fuldkommen 
utilfredsstillende,  gjennem  en  uden  al  Tvivl  bestaaende 
Kjæde  af  Signalfartøjer  her  fra  til  Kiel,  pludselig  giver 
den  engelske  Admiral  Avtorisation  til  at  begynde  Fjendt- 
ligheder. 

Saaledes  staa  Sagerne  her.  Om  vor  Aktivitet  behø- 
ver jeg  ikke  at  sige  Dig  noget.  Denne  forøges  meget 
der  vod,  at  Kronprinsen  har  til  Hensigt  meget  hurtigt  at 
gaa  bort  igjen.  Om  de  Forhold,  i  hvilke  han  efterlader 
Sagerne  her,  hvilken  Art  af  Ledelse  han  vil  foretrække, 
derom  har  jeg  intet  Begreb,  men  jeg  frygter  de  allerfar- 
ligste Ting,  som  næppe  blive  at  udholde. 

Ogsaa  har  Kronprinsen  besluttet  strax  at  føre  Hoftet 
her  fra.  Mod  denne  Beslutning  og  mod  hans  egen  Bort- 
fjæmelse  lader  der  sig  i  nogle  Henseender  intet  indvende. 
Men  der  er  mange  Betænkeligheder  derved.  Navnlig  op- 
staar   der   en   stor   Forlegenhed   med   Hensyn   til  corps 


Den  politiske  Krise  i  18()7.  47 

diplomatique,  af  hvilken  jeg  endnu  ikke  paa  nogen  Maado 
kan  finde  ud. 

Jeg  havde  haabei  at  kunne  skrive  Dig  vidtløfligere 
til  om  alt  dette ;  men  jeg  er  bleven  saa  forstyrret,  at  det 
er  mig  umuligt.  Give  Gud,  at  jeg  næste  Gang  havde 
Doget  beroligende  at  meddele  Dig  eller  endnu  hellere  er- 
farede noget  saadant  af  Dig.  Jeg  er  meget  ilde  til  Mode 
ved  denne  Krise.    Gud  hjælpe  os! 

Kun  endnu  det.  Med  at  give  vore  Gesandtskaber 
i  Udlandet  Efterretninger  om  Begivenhederne  her  er  jeg 
—  ogsaa  hvis  Kommunikationen  forbliver  aaben  —  ude 
af  Stand  til  at  befatte  mig.  Det  skulde  da  være,  at  Du 
meddelte  mig,  hvad  Du  maaské  vilde  skrive  til  nogle, 
j^m  Forskrift  for  det  til  de  øvrige.** 

Saa  snart  Chr.  Bernstorff  i  Kiel  havde  modtaget  og 
gennemlæst  dette  lange  Brev,  satte  han  sig  uopholdelig 
lil  at  besvare  det  og  meddele  Broderen  nogle  Raad  eller 
Anskuelser  angaaende  visse  deri  berørte  Anliggender,  men 
han  var  ikke  kommen  langt,  da  han  modtog  et  Brev  fra 
Xyborg,  der  nedslog  de  Forventninger,  han  havde  gjort 
sig  om  en  mulig  fredelig  Udjævning  paa  en  eller  anden 
Maade.  Brevet  var  fra  Kronprinsen,  som  altsaa  maatte 
have  forladt  Sjælland.  Det  var  skrevet  med  Biilows 
Haand,  derfor  rimeligvis  dikteret,  men  forsynet  med  en 
^enhændig  Paaskrift  af  Kronprinsen:  „Dette  vilde  De 
>ende  min  Kone,  naar  de  har  læst  det/  hvilken  Paaskrift 
dog  ikke  forhindrede  Bemstoi-ff  fra  at  tilstille  sin  Broder  det. 
Brevet  lyder  saaledes: 

„Nyborg  den  13de  Avgust  1807. 
Min  kjære  Grev  Bernstorff! 
Min  Rejse  til    Kjøbenhavn   gik  meget  lykkelig;  jeg 
ankom  der  om  Middagen  mod  Kl.  12.    De  Engelske  havde 


48  Carl  Th.  Sørensen. 

aldeles  efter  de  indkomne  Rapporter  lagt  sig  om  Kron-- 
boi-g,  som  om  de  strax  vilde  lande.    Transportskibenes ; 
Mængde  var  saare  betydelig,  og  de  øvrige  Linieskibe  og 
smaa  Fartøjer  vare  stationerede  fra  Helsingør  forbi  Hveen 
gjennem  Hollænderdybet  lige  til  Kastrup. 

I  Henseende  til  Defensionen  paa  Kjøbenhavns  Red, 
da  var  der  begyndt  at  arbejdes  paa  den  tillige  med  Fæst- 
ningen, hvor  særdeles  Mandskab  til  Besætning  manglede. 
Til  at  bringe  dette  i  fuldkommen  Orden  behøvedes  i  det 
mindste  8  Dage  endnu. 

Mit  første  Øjemed  var  derfor  anvendt  paa  at  skaffe 
det  Mandskab  til  Veje,  som  uomgængelig  var  fornøden L 
Om  dertil  bliver  Tid,  eller  hvorvidt  jeg  deri  haver  været 
heldig,  vil  Tiden  lære 

Deres  Broder  haver  samme  Dag  haft  en  Samtale 
med  Mimster  Taylor,  som  vilde  underrette  ham  om  det, 
som  Jackson  var  bemyndiget  til,  hvilket  bestod  omtrent 
i  det  samme,  som  jeg  ved  min  Nærværelse  i  Kiel  havde 
erfaret  ved  Jackson.  Desuden  beklagede  Taylor  sig  over, 
at  vi  armerede,  samt  at  han  efter  sin  Pligt,  som  han 
behagede  at  kalde  det,  havde  tilmeldt  Admiralen  derom, 
og  at  han  ej  vidste  eller  kunde  vide,  hvad  Forandring 
dette  vilde  have  i  Admiralens  Beslutninger.  Deres  Hr. 
Broder  besvarede  ham  dette  aldeles,  som  han  burde,  og 
fuldkommen  efter  mit  Ønske.  Efter  alt  dette  fandt  jeg 
baade  Hs.  Majestæt  Kongens  og  min  Nærværelse  ej  mere 
passende  i  Hovedstaden;  jeg  besluttede  derfor  at  forlade 
samme  med  Kongen. 

Generalmajor  Peymann  gav  jeg  de  fornødne  Instruk- 
tioner og  satte  under  ham  som  Næstkommanderende 
Generalmajor  Bielefeldt  og  Kommandør  Steen  Bille  af 
Søetatcn.-    Med  Deres  Broder  tog  jeg  følgende  Aftale,  at 


Den  politiske  Krise  i  18()7.  41> 

han  skulde  blive  tilbage  i  Kjøbenhavn,  uagtet  Statsraadet 
og  en  Deputeret  af  hvert  Departement  skulde  følge  Hs. 
Majestæt.  Imidlertid  paalagde  jeg  ham  at  følge  efter  i 
det  Tilfælde,  at  Fjendtlighederne  skulde  begende.  End 
videre  aftalte  jeg  med  ham,  at  i  Fald  denne  Ruptur 
med  England  kunde  undgaas  ved  at  give  en  Deklaration, 
at  man  ej  vilde  lukke  sine  Havne  for  dem,  eller  at  man 
vilde  lade  Armeringeme  blive  in  statu  quo,  kunde  der- 
ved bevirkes,  at  de  oppebie  den  russiske  Mediations  An- 
tagelse, forinden  at  de  gjorde  noget  Skridt  mod  os. 

Den  12te  om  Middagen  embarquerede  vi  os,  efl.er 
først  at  have  nøje  erkyndiget  os  efter  de  Engelske  i  Bæltet 
og  om  de  visiterende  Skibe  eller,  hvad  de  i  øvrigt  fore- 
toge sig.  Alle  vare  enige  i,  at  de  aldeles  vare  rolige, 
men  som  vi  havde  passeret  Halskov  og  nærmede  os 
Sprogø,  bemærkede  vi,  at  hele  Eskadren  gik  under  Sejl, 
og  at  en  Færgejagt,  som  kom  fra  Nyborg,  blev  ved  et 
Skud  tvungen  at  løbe  op  til  en  Fregat.  Skibet  blev  visi- 
teret og  de  der  paa  værende  4  Artilleriofficerer  ombord- 
bragte  paa  den  engelske  Fregat.  Men  strax  derpaa  saa' 
vi  dem  komme  om  Bord  igjen,  og  at  Færgejagten  styrede 
Kurs  til  Korsør.  Dette  vedblev  de  at  udføre  ved  ethvert 
Skib,  som  kom  dem  i  Møde. 

Postjagten,  hvor  paa  vi  vare  om  Bord ,  lode  de  gaa 
tæt  forbi  sig,  men  som  vi  vare  komne  nær  Knudshoved, 
kom  pludseligt  og  næsten  ubemærket,  da  det  begyndte 
at  mørknes,  en  armeret  Chaloupe  om  Bord,  som  for- 
langte, at  Jagten  strax  skulde  vende  og  holde  ned  mod 
Briggen  for  at  examineres;  en  Kvartermester  tog  strax 
Roret  og  styrede  Jagten  mod  de  engelske  Skibe.  General- 
adjudant Lindholm  overtalte  Kvartermesteren  til  at  lade 
Ankeret  falde,  hvorimod  han  lovede  ham  at  følge  med 

Historisk  Tidsskrift.    6.  R.   I.  4 


^ 


50  Carl  Th.  Sørensen. 

ham  til  de  engelske  Skibe;  men  denne  forlangte,  at  nogle 
af  de  paa  Dækket  værende  Officerer  skulde  følge,  hvilket 
saa  og  skete.  Med  Generaladjudant  Lindholm  aftalte  jeg, 
at  i  Tilfælde  af  Postjagtens  Anholdning  han  strax  maatte 
deklarere,  at  jeg  var  om  Bord  i  Skibet,  og  da  ingen  dekla- 
reret Krig  var  mellem  Danmark  og  England,  saa  forlangte 
jeg  den  ubehindrede  Passage;  men  dette  blev  ej  fornø- 
dent, da  Kapitajnen  selv  havde  gjort  en  Mésentendu  af 
4  Officerer,  som  havde  passeret  Bæltet,  og  havde  anset 
dem  for  mine  Adjudanter.  Da  nu  Generaladjudanten 
sagde,  at  han  tillige  med  de  andre  Officerer  rejste  til 
Fyn,  lod  han  dem  strax  fare.  Generaladjudant  Lindholm 
erfor  ved  denne  Lejlighed,  at  Admiral  Gambier  havde 
beordret,  at  alle  fra  Nyborg  kommende  Skibe  skulde 
visiteres  samt  alle  Tropper  anholdes,  samt  at  Posterne 
skulde  anholdes  og  bringes  til  Kommandøren,  som  laa 
uden  for  Nyborg  Fjord.  Hvad  alt  dette  haver  gjort  for 
et  Indtryk  paa  mig,  er  for  ubehageligt  at  berøre. 

Minister  Jackson  er  i  Gaar  Formiddags  passeret 
Bæltet,  hvilket  jeg  tror  er  godt,  da  man  derved  har  vun- 
det Tid,  som  er  for  os  det  højeste  Øjemed. 

Deres  hengivne 

Frederik  K.  P.« 

Der  var  altsaa  nu  ingen  Regering  i  Kjøbenhavn,  hvor 
Jackson  snart  maatte  indtræffe.  Derimod  var  ved  Rege- 
ringens Forlæggelse  Joachim  Bernstorff  bleven  efterladt 
der,  ligesom  Christian  Bernstorff  ved  Kronprinsens  Af- 
rejse fra  Kiel  var  bleven  tilbage  dér. 

Det  maa  bemærkes,  at  Christian  Bernstorffs  Beret- 
ning om  Samtalen  med  Jackson  den  9de,  den  eneste, 
hvori  noget  af  de  engelske  Fordringer  var  kommet  frem 
i  bestemte  Rids,  endnu  ikke  havde  naaet    Kjøbenhavn, 


Den  polRiske  Krise  i  1807.  51 

da  Kronprinsen  forlod  Byen.  (Den  kom  først  den  12te.) 
Kronprinsen  levede  derfor  i  Kjøbenhavn  til  det  sidste 
i  de  Forestillinger,  han  havde  medbragt  fra  Kiel,  og 
i  Henhold  til  dem  instruerede  han  ved  sin  Bortrejse  J. 
Bernstorff.  Om  denne  Instruktion,  der  uden  Tvivl  skete 
mundtligt,  have  vi  Underretning,  thi  J.  Bernstorff  førte 
paa  denne  Tid  en  Dagbog  paa  løse  Blade,  som  ogsaa 
findes  i  Udenrigsministeriet,  og  i  hvilken  han  indskrev 
fra  Time  til  Time,  hvad  han  oplevede.  Her  læse  vi  føl- 
gende den  Ilte  Avgust,  umiddelbart  før  Kronprinsens 
Afrejse,  selvfølgelig  paa  Tysk  nedskrevne  Bemærkninger: 

s&onprinsen  forudsætter,  at  Jackson  i  Kiel  har  af- 
gjort Sagen  med  Chr.  Bernstorff. 

Skulde  han  imidlertid  møde  Jackson  undei-vejs,  vil 
han  underrette  ham  om  sin  Tilbagerejse  til  Kiel  og  søge 
at  bevæge  ham  til  at  vende  tilbage  der  til,  for  dér  at 
afhandle  Sagen  med  ham. 

Skulde  Jackson  alligevel  komme  her  hen  eller  maaské 
allerede  være  kommen  her  i  den  Forudsætning  at  finde 
Kronprinsen  her,  saa  har  jeg  først  at  søge  at  formaa 
ham  til  at  rejse  tilbage  til  Kiel  ^).  Ellers  er  jeg  avtorise- 
rel  til  at  indlade  mig  med  ham.  Det  yderste,  som 
jeg  da  maatte  gaa  ind  paa,  var  en  udtrykkelig,  i 
fornødent  Fald  skriftlig.  Erklæring  eller  Løfte:  ikke  at 
lukke  vore  Havne  for  Englænderne.** 

Skulde  det  Tilfælde  indtræde,  at  i  den  her  forudsatte 
Forhandling  Talen  var  om  i  en  vis  Tid  at  suspendere  Sagen 
(f.  Ex.  til  England  antog  den  russiske  Mægling),  men  at 
fra  engelsk  Side  imidlertid  dette  kun  vilde  blive  tilstaaet 


Først  her  konuner  man  til  at  forstaa  Kronprinsens  Passus  i  Brevet 
fra  Nyborg,  al  der  vindes  Tid  ved  Jacksons  Rejse  til  Kjøben- 
havn. 

4* 


52  Carl  Th.  Sørensen. 

under  den  Betingelse,  at  i  denne  Mellemtid  vore  YoN 
svarsforanstaltninger  ikke  fortsattes,  saa  var  J.  Bemstorl^ 
som  det  fremgaar  af  samme  Dagbog,  i  yderste  Nødsfaldj 
(naar  virkelig  kun  deFved  den  øjeblikkelige  Beg}iidel9e 
af  Fjendtlighederne  kunde  undgaas)  avtoriseret  til  at  f^ 
sig  derefter.  Dog  vilde  dette  i  højeste  Grad  være  Kron^ 
prinsen  ubehageligt.  Men  Kronprinsen  havde  villet  un- 
derrette Militærøvrighedeme,  navnlig  Peymann,  om,  at 
de  i  saadant  Fald  virkelig  indstillede  Forsvarsforanstalt-; 
ningerne,  naar  de  averteredes  af  Bernstorff. 

Den  12te  Avgust  tidlig  om  Morgenen  blev  J.  Bern- 
storff vækket  af  den  Kurér,  der  bragte  Brev  fra  Kiel  om 
Samtalen  med  Jackson  den  Ode  og  om  dennes  Afrejse: 
til  Kjøbenhavn.  Hele  Dagen  henlevede  Bernstorff  der-* 
efter  i  Kjøbenhavn  i  den  pinligste  Uvished  og  Spænding, 
imødeseende  Jacksons  Ankomst  hvert  Øjeblik.  Men  der 
sporedes  ikke  noget  til  ham,  hvad  der  forhøjede  Bern- 
storffs Uro,  hvorvel  han  plejede  et  svagt  Haab  om,  at 
maaské  Kronprinsen  havde  mødt  ham  og  bevæget  ham 
til  at  vende  tilbage  til  Kiel. 

Den  største  Bevægelse  herskede  i  Kjøbenhavn.  Krigs- 
folket udfoldede  sig,  og  Kollegier  og  Private  sendte  Værdi- 
sager bort.  Bernstorff  selv  var  beskæftiget  med  Indi>ak- 
ning  af  det  udenrigske  Departements  Arkivalier,  der  skulde 
afgaa  til  Kolding.  Til  samme  Tid  bestormedes  han  af 
de  udenlandske  Ministre,  der  vilde  have  Passer  for  at 
følge  Kongen;  men  han  vilde  ikke  yde  Passer  i  den  Form, 
da  han  opretholdt  Fictionen  om,  at  Kongen  kmi  foretog 
en  Rejse  1  Provinserne.  Han  vilde  indbyde  Gesandterne 
til  at  begive  sig  til  Kongen,  naar  først  ved  Fredsbrud 
Residensen  virkelig  forlagdes. 

Fra  Garlike  erholdt  Bernstorff  denne  Dag  en  person- 


Den  politiske  Krise  i  1807.  53 

t^  venskabelig  Afskedsskrivelse.  Garlike  afgik  nemlig  nu 
til  Preuissen  om  Bord  paa  et  engelsk  Skib.  Om  Taylor 
hørte  han  først,  at  han  havde  modtaget  en  engelsk  Kurér, 

i  derefter,  at  han  var  rejst  til  Helsingør.  Men  han  ti-østede 
s^  med,  at  Gesandten,  efter  hvad  han  erfarede,  havde 
efterladt  sine  Folk  og  Sager  her,  saa  han  mente  ikke, 
at  Afrejsen  var  definitiv. 

Efter  at  have  overnattet  paa  Bernstorff  Slot  erfarede 
han  næste  Morgen  den  13de,  at  Taylor  havde  ladet  sine 
Folk  og  sin  Bagage  komme  efter  sig.  Han  længtes  nu 
med  ubeskrivelig  Bevægelse  efter  at  høre  noget  om  Jack- 
son, der  hele  Formiddagen  og  den  første  Del  af  Efter- 
middagen endnu  ikke  lod  høre  noget  fra  sig.  Om  denne 
Ventetid  er  der  intet  andet  at  berette,  end  at  den  sven- 
ske Repræsentant,  Taube,  kom  til  ham  for,  greben  og  be- 
væget, inden  han  forlod  Kjøbenhavn,  at  udtale  sine  per- 
sonlige Følelser  for  ham. 

Endelig  Kl.  6  om  Eftermiddagen  erfarede  Bernstorff, 
at  Jackson  var  kommen.  Budskabet  gaves  ham  i  en 
lille  Billet  paa  Fransk,  der  meddelte  følgende:  „Mr. 
Jackson  er  ankommen  tillige  med  Mr.  Mackensee.  Da  han 
»leg  af  Vognen  hos  Rau  [nuværende  Hotel  d' Angleterre], 
sagde  sidstnævnte  [til  det  forsamlede  Publikum]:  Værer 
rolige,  mine  Venner;  alt  er  arrangeret."  Det  Glimt  af 
Haab,  dette  vakte  hos  Bemstoi-ff,  udslukkedes  snart.  Man 
nar  ment,  at  Mackensee  udraabte  dette,  fordi  han  nærede 
frygt  for  de  Tilstedeværendes  Holdning. 

En  Times  Tid  efter  Ankomsten  mødte  Jackson  hos 
i  Bernstorff  efter  at  have  ladet  sig  melde  af  sin  Sekre- 
tær, Mackensee. 

Jacksons  første  Ord  vare  ganske  naturligt,  at  man  i 
luel  havde  sagt  ham,  at  Kjøbenhavn   var   Regeringens 


54  <^'arl  Th.  Sørensen. 

Sæde,  og  at  Kronprinsen  var  rejst  her  hen,  fordi  det  var 
her,  at  der  maatte  tages  Afgjørelse  om  en  Sag  som  den, 
der  udgjorde  Gjenstanden  for  hans  Sendelse.  Nu,  da 
han  var  kommen  her,  var  der  hverken  Regering  eller 
Kronprins.  Bernstorff  svarede,  at  dette  beroede  paa  en 
Misforstaaelse,  som  han  beklagede.  Kronprinsen  havde, 
da  han  forlod  Kjøbenhavn,  været  i  den  Tro,  at  Jackson 
vilde  have  forhandlet  Sagen  med  hans  Broder  i  Kiel. 
Kongen  havde  meget  ugjærne  taget  den  under  de  nu- 
værende Omstændigheder  nødvendige  Beslutning  at  for- 
lade Byen.  Men  i  øvrigt  var  han  (J.  Bernstorff)  Organet 
for  Regeringens  Kommunikation  med  udenlandske  Mag- 
ter og  derfor  i  Følge  sin  Stilling  bemyndiget  til  at  høre, 
hvad  han  var  Overbringer  af. 

Jackson  ytrede  da,  at  han  kom  for  at  erfare,  hvad 
Beslutning  vi  havde  taget;  thi  Englands  Tilbud  maatte 
være  os  bekjendte  ved  Kronprinsen  eller  ved  Chr.  Bern- 
storff eller  ved  Taylor,  som  vel  havde  forhandlet  Sagen 
i  Kjøbenhavn.  Dette  benægtede  Bernstorff.  Taylor 
havde  kun  højst  overfladisk  omtalt  de  engelske  Forslags 
Natur  og  paaberaabt  sig,  at  det  var  Jackson,  som  var 
Overbringer  af  dem. 

Jackson  erklærede  da,  at  det,  som  han  ønskede  at  er- 
fare, var,  om  vi  vilde  gribe  til  saadanne  Midler,  som  kunde 
hjælpe  os  ud  af  vor  nærværende  tvetydige  eller  ube- 
stemte politiske  Stilling,  hvortil  Bernstorff  svarede,  at  vor 
Stilling  var  saa  aaben  og  fredelig  som  mulig.  England 
havde  fejlagtige  Opfattelser  og  fejlagtige  Forudsætninger. 
Det  var  let  at  godtgjøre  dette.  Vi  kunde  forelægge  alt 
om  vort  System  og  om  vore  Følelser  mod  England. 

Bernstorff  kom  nu  ind  paa  hele  den  Udvikling,  som 
vi  kjende  fra  hans  tidligere  Samtaler  med  engelske  6e- 


Den  politiske  Krise  i  1807.  oo 

sandter,  men  Jackson  var  ingen  rolig  Tilhører.  Han  ind- 
skød smaa  sarkastiske  Bemærkninger.  Dog  fandt  han 
sig  til  sidst  foranlediget  til  at  komme  med  en  alvorlig 
Bemærkning.  Han  havde,  sagde  han,  faaet  en  Opfat- 
telse, som  om  man  i  Kiel  havde  forstaaet  ham  saa- 
ledes,  at  der  i  England  existerede  den  Tro,  at  Danmark 
alt  havde  indgaaet  Forbindelser  med  Frankrig.  Dette 
vilde  han  berigtige.  Det  var  aldeles  ikke  Tilfældet.  Det 
var  kun  Fremtiden,  som  England  vilde  sikre  sig. 

Og  i  Sammenhæng  dermed  vilde  han  —  for  at  fore- 
bygge enhver  Misforstaaelse  —  endnu  en  Gang  gjentage  den 
engelske  Regerings  Tilbud  og  Fordring,  og  det  saaledes: 
At  man  begjærer  vor Flaades Forening  med  den 
engelske  og  tilbyder  os  Alliance,  senere  Tilba- 
gegiveise af  Flaaden  i  komplet  ^Stand  som  nu, 
Garanti  for  Kongens  Stater,  Skadesløsholdelse 
for  vore  Omkostninger  og  Gebetsforstørrelser. 

Hertil  bemærkede  Bemstorflf,  at  England  ikke  var  i 
Stand  til  at  give  en  saadan  Garanti,  og  at  Danmark, 
hvis  det  gik  ind  paa  det  foreslaaede,  strax  vilde  blive* 
angrebet  af  Frankrig;  men  Jackson  forsikrede,  at  naar 
England  overtog  en  Garanti,  var  det  i  Stand  til  at  gjen- 
nemføre  den  og  at  bevirke,  at  mulig  erobrede  Provinser 
tilbag^aves  ved  Freden.  Desuden  maatte  vi  overveje, 
hvad  Ikkeantagelsen  af  de  engelske  Forslag  betød.  Han 
Tidste  bestemt,  at  Frankrig  vilde  tvinge  os  til  Krig  mod 
England  og  vilde  betjene  sig  af  vor  Flaade  til  Udførelse 
af  dets  Planer  mod  England.  I  Krig  vilde  vi  i  hvert 
Fald  komme,  og  en  Krigs  Ulykker  kunde  derfor  i  intet 
Tilfclde  undgaas. 

Bemstorflf  bad  Jackson  om  i  det  mindste  at  bevise 
det,  han  havde  fremført  om  Frankrigs  Hensigter.    Det 


56  ^'arl  Th.  Sørensen. 

var  dog  det  ringeste,  vi  med  Billighed  maatte  kuiine  for- 
dre.    Thi  vai'  det  sandt,  vilde  vi  være  beredte  til  at  gaa  | 
nærmere  ind  paa  Sagen.    Da  vilde  vi  ikke  miskjende,  at  3 
vore  og  Englands  Interesser  vare  de  samme.    Men  Jackson 
bemærkede,  at  den  Slags  Ting  kunde  man  ikke  forela^e  j 
formelige   Beviser  for.    Bonaparte   eller  hans   Generaler 
havde  ikke  hvisket  ham  deres  Planer  i  Øret. 

Heller  ikke  vilde  han  gaa  ind  paa  Bernstorffs  Ud- 
vikling af,  hvorledes  Danmark  af  sig  selv  vilde  blive 
Englands  Allierede,  hvis  det,  som  han  sagde  om  Frank- 
rigs Planer,  var  sandt,  og  at  det  derfor  var  uklogt  at 
fare  frem  med  saa  stor  Hast  som  nu,  da  de  Franske  paa 
ingen  Maade  kunde  komme  over  Bæltet,  saa  længe  Eng- 
lænderne vilde  forhindre  det.  „England*,  svarede  han, 
.,kan  umulig  afvente,  om  Danmark  vil  anraabe  dets 
Hjælp.  Saa  sent,  saa  langsomt  og  systematisk  gaar  man 
vel  til  Værks  i  private  Forhandlinger.  Men  Stater  handle 
anderledes.** 

Jackson  kom  under  Samtalen  stadig  tilbage  til  at 
spøi*ge  Bernstorff,  om  han  var  avtoriseret  til  at  afslutte 
en  Traktat  med  ham  paa  det  nævnte  Grundlag,  og  da 
Bernstorff  til  sidst  maatte  tilstaa,  at  til  at  afslutte  en  saa- 
dan  Traktat  var  han  ikke  bemyndiget,  erklærede  Jack- 
son, at  han  saa  ikke  havde  mere  at  sige. 

Dette  er  Hovedgangen  i  den  lange  Samtale,  hvoraf 
J.  Berastorff  har  givet  sin  Broder  et  meget  vidtløftigt 
Referat.  Det  skal  blot  endnu  anføres,  at  det  fremgik 
med  Klarhed,  at  Jackson  mente,  at  vi,  naar  Fjendtlig- 
hederne vare  begyndte,  vel  nok  vilde  give  Kjøb,  hvad 
der,  som  bekjendt,  viste  sig  urigtigt.  Da  Bernstorff  saa- 
ledes  havde  kastet  Ansvaret  for  Blodsudgydelsen  over  paa 
England,  svarede  Jackson:    „Der   vil   ikke    flyde  meget 


Den  politiske  Krise  i  18<)7.  57 

Blod.  Man  behøver  jo  ikke  at  slaas  i  det  uendelige,  til 
det  yderste.  Man  kan  jo  ogsaa  underhandle,  fordi  Fjendt- 
ligheder ere  begyndte.  Der  vil  stedse  være  en  engelsk 
Underhandler  tilstede  i  Nærheden.'* 

Da  Jackson  havde  forladt  BemstoÆ,  gik  denne  til 
Peyniann  for  at  underrette  Generalen  om,  at  han  ufor- 
tøvet kande  vente  Fjendtlighedernes  Udbrud.  Jackson 
indskibede  sig  om  Aftenen,  efter  forud  at  have  rekvireret 
Pas  og  Tilladelse  til  at  gaa  om  Bord  i  den  engelske 
Flaade  fra  Toldboden.  Bernstorff  gik  ikke  i  Seng  den 
paafølgende  Nat,  men  beskæftigede  sig,  efter  at  have 
skrevet  Meldinger  til  Kiel  og  Kolding  og  Cirkulærnoter 
til  de  fremmede  Gesandter,  med  at  forberede  sig  til  den 
forestaaende  Afrejse. 

Den  t4de  skete  der  intet,  som  er  værdt  at  optepie 
her.  Den  engelske  Flaade  forholdt  sig  denne  Dag  rolig. 
Bernstorff  fik  at  vide,  at  Jackson  og  Taylor  vare  om 
Bord  paa  en  af  de  engelske  Fregatter. 

Den  15de  satte  hele  den  engelske  Flaade,  som  havde 
ligget  i  den  nordlige  Del  af  Sundet,  sig  i  Bevægelse  og 
kastede  Anker  mellem  Nivaa  og  Taarbæk. 

Løverdag  den  16de  om  Morgenen  Kl.  6V2  fik  Bern- 
storfif  Melding  om,  at  Englænderne  havde  begyndt  at  sætte 
Tropper  i  Land  ved  Vedbæk. 

Saa  Tnaa  han  være  rejst;  thi  disse  ere  de  sidste  Ord, 
som  findes  i  hans  Dagbog  fra  denne  Tid. 


58 


Et  Tillæg 

om  den  politiske  Krise  i  1807. 

Af 
£.   Holm. 


Medens  jeg  i  Slutningen  af  1886  paa  Grund  af  andre 
Studier  opholdt  mig  nogen  Tid  i  Paris,  benyttede  jeg  Lej- 
ligheden til  i  det  franske  Udenrigsministeriums  Arkiv  at 
gjennemgaa  den  der  opbevarede  politiske  Korrespondance, 
som  vedrører  vort  Fædrelands  Brud  med  England  i  Aaret 
1807  og  dets  deraf  følgende  Tilslutning  til  Napoleon.  Jeg 
havde,  da  jeg  for  c.  12  Aar  siden  udgav  min  „Danmark- 
Norges  udenrigske  Historie  1791—1807«,  følt,  at 
Materialet  med  Hensyn  til  en  Opklaring  af  Forhand- 
lingen rned  Jackson  ikke  var  helt  fyldestgjørende  (2den 
Del  S.  232  Not.  2),  og  det  Forsøg,  jeg  derfor  havde  gjort 
paa  at  faa  Meddelelser  fra  det  engelske  Udenrigsministe- 
riums Arkiv  i  London,  var  slaaet  fejl  (se  Forordet  til 
2den  Del).  Efter  at  Kapitain  C.  T.  Sørensen  i  det  i  hans 
Forord  ovenfor  S.  1  nævnte  Skrift  atter  havde  henledet 
Opmærksomheden  paa  hine  Begivenheder  og  om  et  Par 
Enkeltheder  udtalt  en  fra  min  Opfattelse  forskjellig  Me- 
ning, var  der  dobbelt  Anledning  for  mig  til  at  undei*søge, 


Et  Tillæg  om  den  politiske  Krise  i  18()7.  59 

om  ikke  maaske  de  franske  Depescher  fra  Danmark  i 
August  1807  indeholdt  nye  oplysende  Træk,  uagtet  jeg  vel 
vidste,  at  franske  Historikere  allerede  tidligere  have  benyt- 
tet dem.  Dette  kunde  jeg  for  saa  vidt  have  sparet  mig, 
som  den  ovenfor  trykte  interessante  Afhandling  af  Kapitain 
Sørensen  netop  for  en  stor  Del  giver,  hvad  jeg  havde  sav- 
net da  de  Aktstykker,  som  han  har  Fortjenesten  af  at  have 
fremdraget,  ikke  havde  været  iblandt  det  Materiale,  som 
i  sin  Tid  havde  staaet  til  min  Raadighed.  Trods  dette 
tror  jeg  dog  ikke,  det  \il  være  uden  Værd,  at  jeg  som 
Tillæg  til  Kapitain  Sørensens  Afhandling  lader  følge  et  Ud- 
drag af  de  franske  Aktstykker  fra  hin  Tid,  som  j^  har 
kunnet  benytte  i  Paris.  De  give  paa  flere  Punkter  Oplys- 
ninger af  Værd,  og  det  har  formentlig  sin  Interesse  at 
følge,  hvorledes  Napoleons  Udsending  saa  paa  Begivenhe- 
dernes Udvikling  her  hjemme  i  hine  skæbnesvangre  Dage, 
og  hvilke  Meddelelser  om  disse  der  tilsendtes  Kejseren. 

Men  først  maa  det  være  mig  tilladt  at  knytte  et  Pai' 
Bemærkninger  til  selve  Kapitain  Sørensens  Afhandling  og 
at  fremhæve,  hvori  dennes  Betydning  mest  bestaar. 

Selve  de  store  Træk  af  den  politiske  Situation  ved- 
blive naturligvis  at  staa  i  uforandret  Lys.  Det  staar  fast, 
at  det  var  den  dansk-norske  Regerings  politiske  System 
at  ville  bevare  sin  Neutralitet  til  det  yderste,  at  den,  naar 
dette  ikke  længere  kunde  ske,  da  vilde  foretrække  en 
Alliance  med  England  fremfor  Forbundet  med  Napoleon, 
og  at  den  holdt  sig  overtydet  om  at,  hvis  Neutraliteten 
maatte  opgives,  vilde  det  ske  derved,  at  Napoleon  kræ- 
vede en  Alliance  eller  i  det  mindste  fordrede,  at  Dan- 
mark-Norge skulde  lukke  sine  Havne  for  Englænderne, 
en  Fordring,  man  var  bestemt  paa  ikke  at  ville  efter- 
komme.   Ikke  mindre  vedbliver  Englands  Politik  at  staa 


TMJ  £.  Holm. 

mærket  soui  en  kolossal  Fejl  fira  dels  Side  c^  tillige  som 
i'i  brutalt  Overfald  i  dette  Ords  videst  gaaende  Betyd- 
ning, brutalt  baade  ved  den  Maade,  paa  hvilken  det  fandt 
Sted,  og  ved  den  Fordring,  der  stflledes  til  den   dansk- 
norske  R^ering.    Den  Karakteristik  passer  endnu  stedse, 
som   det  engelske   Parlamentsmedlem  Ponsonby  gav    af 
sin  Regerings  Færd  overfor  Danmark  ved  at  udtale,   at 
ilen  Art  Alliance,  den  havde  tilbudt  dette  Land,  var,  som 
om  den  havde  sagt:  „Træd  i  Forbund  med  os,   erklær 
Flder  imod  Frankrig  og  hold  Eder  forenede  med  os ;  men 
først   maa  vi   berøve  Eder  Eders  Magt,  thi  vi  have  saa 
liden  Tro  til  Eders  Ærlighed,  at  vi  ikke  ville  slutte  nogen 
Traktat  med  Eder,  førend  I  have  mistet  de  Midler,   der 
kunde  gjøre  det  muligt  for  Eder  at  bryde  den.     Tilstaa 
selv,  at  I  ikke  fortjene  Tiltro,  godkjend  den  Plet,  man  sæt- 
Uiv  paa  Eder,  og  vi  ville  tillade  Eder  at  være  vore  Venner.* 
Men   hvor   vidt    gaar    Overensstemmelsen    imellem, 
hvad  tidligere  var  bekjendt  om  den  engelske  Regerings 
Holdning,  og  Resultaterne  af  Kapitain  Sørensens  Med- 
delelser?   Saaledes  som  den  dansk-norske  Regering  strax 
<*fter  Bruddet  med  England  ved  Deklarationen  af  21de 
August   1807   fremstillede  dettes  Fordringer,   vare  disse 
gaaedc  ud  paa,  ^at  det  for  at  sikre  sit  eget  Tarv  og  sørge 
for  sin  Selvopholdelse  alene  kunde   lade   Danmai'k  Val- 
get imellem  Krig  eller  og  det  nøjeste  Forbund  med  Stor- 
brlttannien**.     „Og",  hedder  det  videre,  „hvilket  Forbund 
vovede  man  at  tilbyde?   Et  Forbund,  som  til  første  Pant 
paa  Danmarks  Underkastelse  skulde  overlevere  dets  Krigs- 
skibe til   den   engelske   Regering.'*  ^)    Flaadens   Udleve- 

')  Dette  Aktstykke  er  trykt  in  extenso  i  Ræder:  Danmarks 
Kriy:s-  og  politiske  Historie  fra  1807— 1809  L  S.  375.  Det 
samme  staar  næsten  ordlydende  i  den  af  mig  i  mit  ovennævnte 


El  Tillæg  om  den  politiske  Krise  i  1807.  Cl 

ring  som   Pant  nævnes  ikke   mindre  som  en  nødvendi«? 
Betingelse  i  den  engelske  Regerings  Deklaration  af  25dr 
^ptember  1807,  hvor  ogsaa  den  Danmark  tilbudte  Alli- 
ance fremhæves  ^),  men  idet  det  her  tillige  udtales,  hvad 
ogsaa    er    vel    bekjendt,   at    England    kun   krævede  en 
midlertidig  Besiddelse  af  Flaaden,  saa  længe  Krigen  med 
Napoleon  varede.     Det  siges  da  ligeledes  i  Admiral  Gam- 
biers og  General  Cathcarts  Proklamation  af  16de  August 
1807,  at  den  engelske  Konge  har  krævet  „en  temporær 
Overlevering  af  de  danske  Linieskibe  i  en  af  Hans  Maje- 
stæts Havne*.   Valget  imellem  Alliance  og  Krig  fremsættes 
ikke  her  ligefrem,  men  ligger  dog  i  en  Udtalelse  et  andet 
Sted  i  Aktstykket  om   „Nødvendigheden  af  en  Overens- 
stemmelse i  Forholdsregler'**).     Hermed   stemmer   nu   i 
Virkeligheden   godt,    hvad    Kapitain   Sørensen  har  med- 
delt.  Saaledes  som  ifølge  hans  Afhandling  S.  55  Joachim 
BemstorfT  formulerer   Jacksons    Krav  den   13de  August, 
nævner  denne  vistnok  blot  den  danske  Flaades  Forening 
med  den  engelske  uden  at  sige  noget  om,  hvorledes  don 
skulde  kommanderes;  men  hvad  selve  de  nylig  nævnte 
engelske  Aktstykker  viste,  at  den  skulde  være  et  Pant. 
stadfaBstes  ganske  ved  det,  Taylor   den    Ilte  August  (se 
ovenfor  S.  45)  meddelte  Joachim  Bernstorff,  at  England 
vilde  kræve  den  danske  Flaade  sat  under  engelske  Befa- 
lingsmænd^); thi  dette  var  i   Virkeligheden  den  sanune 
Fordring,  om  end  med  andre  Ord.    Ogsaa  havde  Jack- 


Skrift  II,  232,  Nole  1  nævnte  Rundskrivelse  fra  Regerin^'en  al 
16(le  August  til  de  forskjellige  Diplomater. 

^)  Ræder  anf.  St.  I,  507. 

')  Smsteda  I,  114. 

')  Dette  har  J.  Bernstorff  vistnok  fortalt  Didelot.  der,  som  vi  neden- 
for S.  71  ville  se,  meddelte  det  til  sin  Regering,  om  end  som 
noget,  der  allerede  var  udtalt  i  Kiel. 


i)i  E,  Holm. 

son  allerede  den  Ode  August  i  Kiel  over  for  Ghr.  Bern- 
slorflf  udtalt,  at  det  Pant,  England  vilde  have,  var  Flaa- 
den  (se  ovenfor  S.  40).  Det  staar  altsaa  fast,  at  dennes 
Udlevering  var  et  ncKlvendigt  Led  i  Afslutningen  af  en 
Alliance  med  England.  Og  naar  denne  Stat,  om  end  fore- 
løbig under  Form  af  et  Tilbud  om  Hjælp,  vilde  lade  de 
40,000  Mand,  som  den  paastod,  at  den  havde  paa  Flaa- 
den  ved  Sjællands  Kyst,  virke  med  til  Danmai-ks  For- 
svar imod  Napoleon  (se  ovenfor  S.  40),  maatte  det,  naar 
dette  stilledes  i  Forbindelse  med  Fordringen  om  Flaadens 
Udlevering,  naturlig  opfattes,  som  om  ogsaa  denne  Styrke 
skulde  bruges  til  at  bringe  vort  Fædreland  i  en  fuldstæn- 
dig Afhængighed.  Det  er  derfor  ikke  forunderligt,  at  det 
fra  dansk  Side  senere  er  blevet  fremstUlet,  som  om  Eng- 
land havde  krævet  Sjællands  Besættelse  af  dets  Tropper*). 
En  saadan  vilde  faktisk  være  bleven  Følgen  af  en  Alli- 
ance under  den  Form,  England  krævede. 

Foruden  hvad  Kapitain  S.'s  Afhandling  saaledes 
indeholder  af  nærmere  Oplysninger  om  det,  vi  have 
kjendt  i  Hovedtrækkene,  har  Overleveringen  i  et  enkelt 
Punkt  faaet  en  ikke  uvigtig  Berigtigelse.  Det  har  været 
temmelig  almindeligt,  ved  Opfattelsen  af  Begivenhederne 
1807  udelukkende  at  lægge  Vægt  paa,  at  Englænderne 
krævede  Flaaden  som  et  Depositum.  Om  end  dette 
dannede  Kjærnepunktet  i  de  Vilkaar,  de  stillede  den 
dansk-norske  Regering,  saa  har  Kapitain  S.'s  Meddelelse 
gjort  det  klart,  at  det  kun  er  fremsat  i  Forbindelse  med 
Valget  imellem  Krig  og  Alliance*).    Om  at  lade  Dan- 

^)  Se  Exposé  de  la  situation  politique  du  Danemarc 
depuis  Tan  1807  jusqu'  k  l'an  1814  i  Danske  Samlin- 
ger II,  S.  2. 

')  Jacksons  Ytringer  under  hans  første  Samtale  med  Chr.  Bern- 
storflf  ere  maaske  faldne  noget  anderledes  (se  ovenfor  S.  31.); 


Et  Tillæg  om  den  politiske  Krise  i  1807.  ()3 

mark-Norge  beholde  sin  Keulralitet,  naar  det  blot  over- 
lod England  sin  Flaade,  synes  der  ikke  endnu  at  have 
været  Tale.  Det  er  først  kommet  frem  i  Slutningen  af 
September*).  Hertil  slutter  sig  en  velkommen  Berigti- 
gelse af  flere  Enkeltheder,  saaledes  med  Hensyn  til  et 
Par  Datoer,  og  Aktstykkerne  have  den  store  Interesse, 
at  de  ligesom  give  Krisens  Genesis.  Den  hele  sørgelige 
Forhandling  ligger  nu  fuldstændig  klar  for  os. 

Dengang  jeg  udarbejdede  min  Danmark-Norges 
udenrigske  Historie  o.  s.  v.,  var  det  mig  forbavsende^ 
som  jeg  har  udtalt  i  2den  Del  S.  301  Note  3,  at  Gan- 
ning  kunde  erklære  i  Parlamentet,  at  paa  Grund  af  den 
uheldige  Forretningsgang  fra  dansk  Side  var  Fordringen 
om,  at  den  danske  Flaade  kun  skulde  udleveres  England 
som  et  Depositum,  der  vilde  blive  givet  tilbage  ved  Fre- 
den, aldrig  bleven  forelagt  den  danske  Regering.  Kapi- 
tain  Sørensens  Afhandling  viser,  at  jeg  har  havt  Ret  i  at 
stemple  denne  Cannings  Paastand  som  væsenlig  falsk. 
Ganske  vist  ytrede  Jackson  —  ubegribelig  nok  —  intet 
derom  til  Kronprinsen  under  sin  Samtale  med  ham  i 
Kiel  (se  dennes  Ord  i  Brevet  til  Chi\  Berastorflf  S.  34) ; 
men  foruden  at  han  talte  om  Flaaden  som  et  Pant  i  sin 
Samtale  med  Chr.  Bernstorff  den  9de  August  (se  oven- 
for S.  40),  saa  fremsatte  Taylor  det  med  klare  Ord  til 
Joachim  Bernstorff  den  Ilte  August  (se  S.  45),  og  da 
Kronprinsen  netop  den  Dag  kom  til  Kjøbenhavn,  har  J. 
Bemstorflf  selvfølgelig  meddelt  denne  det.  Vi  vide  (se 
S.  48),  at  han  gav  Kronprinsen  et  Referat  af  denne  Samtale. 


men  det  kommer  ikke  i  Betra^ning   ved   Siden  af  de  senere 
bestemte  Udtalelser. 
')  Se  min  Danmark-Norges   udenrigske  Historie    osv.  II, 
343. 


64  E.  Holm.  1 

Fomden  de  foi-skjellige  Træk,  vedrørende  denne  Side  j 
af  Forhandlingerne,  som  findes  i  Kapitain  Sørensens  Af-  \\ 
handling,  giver  denne  et  —  sørgelig  interessant  —  Billede 
af,  hvor  slet  den  hele  Sag  er  bleven  forhandlet  fra  dansk 
Side.    Vi  have  vel  tidligere  vidst,  at  den  usalige  Ordning 
af  Regeringen,  hvorefter  Kronpiinsen  og  Ghr.  Bernstorff 
vare  i  Kiel,  medens  Kjøbenhavn  dog  formelt  skulde  være 
Regeringens  Sæde,  virkede  uheldig  paa  Forhandlingen  af 
det  skæbnesvangre  Spørgsmaal.    Men  det  Billede  af  Kon- 
fusion og  Uklarhed,  nian  nu  faar,  virker  dog  overraskende. 
Jeg  vil  ikke  tale  om,  at,  som  Kapitain  Sørensen  gjør  op- 
mærksom paa,   ingen  af  de  optrædende   Personligheder 
synes  strax  at  have  set,  hvad  det  i  -  Virkeligheden  gjaldt 
om ;  men  man  tænke  sig,'  at  en  saadan  Sag  ikke  er  bleven 
forhandlet  i  et  formeligt  Statsraadsmøde !    Og  saa  denne 
underlige   Hængen   i  Formerne,   denne  Afvæi^en    af  at 
lade  det  komme  til  en  klar,    afgjørende   Drøftelse    med 
Jackson!  Hverken  Kronprinsen  eller  Chr.  Bernstorff  ville 
forhandle  officielt  med  ham.  Kronprinsen  rejser  til  Kjø- 
benhavn, overladende  Bernstoi-flf  Ansvai-et  for  en  videre 
Forhandling,   Chr.    Bernstorff  vælter  det  fra  sig  ved  at 
vise  Jackson  til  Kjøbenhavn,  og  da  denne  ankonnner  her, 
har   Kronprinsen   allerede   forladt   Hovedstaden,  overla- 
dende Joachim  Bernstorff  at  klare  Sagen! 

Efter  disse  Bemærkninger,  som  det  efter  mit  tidligere 
Forhold  til  det  her  omhandlede  Æmne  har  li^et  mig  nær 
at  gjøre,  gaar  jeg  over  til  at  meddele  et  Uddrag  af  de 
tidligere  nævnte  franske  Aktstykker. 

Napoleons  daværende  Statsafsending  i  Kjøbenhavn 
Didelot,  som  kun  kort  Tid  havde  været  her,  havde  i  et 
Par  Depescher  fra  Juni  Maaned  berørt,  at  der  taltes  om 
en  engelsk   Expeditions   Afsendelse  til  Østersøen.     Saa 


Et  Tillæg  om  den  politiske  Krise  i  1807.  65 

hedder  det  i  enDepesche  fra  ham  den  27de  Juni:  ^Man 
tror  her  mere  end  nogensinde,  at  det  ikke  er  til  Øster- 
søen, men  til  Middelhavet,  at  denne  Expedition  er  be- 
stemt. Denne  Formodning  synes  mig  vel  begrundet. 
Englænderne  have  en  dobbelt  Skam  at  vadske  af  sig, 
deres  ufrivillige  Tilbagetog  fra  Konstantinopel  og  deres 
fejlslaaede  Angreb  paa  Rosette.  De  haabe  at  kunne 
overraske  os  i  Italien,  og  fremfor  alt  vente  de  der  ikke 
at  træffe  Kejseren.  ** 

Den  30te  Juni  meddeler  han,  at  engelske  Transport- 
skibe  med  Tropper  virkelig  vare  komne  til  de  danske 
Farvande*).  Han  lægger  dog  ikke  stor  Vægt  deipaa. 
Jeg  tror*,  skriver  han,  „fuldt  og  fast,  at  den  Hjælp, 
som  Englænderne  i  dette  Øjeblik  sende  deres  Forbunds- 
fæller, maa  gjælde  for  et  Vidnesbyrd  om  deres  gode  Sinde- 
lag mod  disse  eller,  om  man  vil,  for  et  Tegn  paa,  at  de 
rette  sig  efter  deres  indtrængende  Opfordringer,  snarere 
end  for  at  være  fremkaldt  ved  en  fast  Beslutning  om  at 
ville  dele  Faren  ved  deres  Stilling  i  Farvandene  her. 
Kejseren  er  der,  og  jeg  tvivler  meget  om,  at  de  ville 
prøve  paa  at  tage  det  op  med  hans  Hærstyrke.** 

4de  Juli  meddeler  han  først  nogle  Enkeltheder  om 
den  engelske  Expedition  og  skriver  derpaa:  „For  øvrigt 
arbejde  Englænderne  paa  at  oplive  deres  Forbundsfællers 
Haab  og  Mod.  Elleve  Linieskibe  ere  bestemte  til  Øster- 
søen og,  efter  hvad  man  siger,  allerede  paa  Vejen.  Føjer 
man  denne  Forstærkning  til  de  1500  Mand,  de  først 
havde  sendt  afsted,  ville  de  vistnok  ikke  kunne  andet 
end  helt  forandre  Sagernes  Stilling.  Men,  naar  de  med- 
dele saadanne  skjønne  Nyheder,  ville  de  da  kunne  lade 

')  Dette  var  den  første  Del  af  den  Expedition,  der  afgrik  til  Rfigen 
for  at  hjælpe  Svenskerne  der  imod  Franskmændene. 

Hiitorisk  Tidsskrift.    6.  R.    I.  5 


CG  E.  Holm. 

være  at  sige  til  deres  Allierede :  Spedatum  admissi  risum 
fnifafis  amici? 

Den  7de  Juli  indberetter  han,  at  en  Kutter  er  koiiinien 
fra  Østersøen  for  at  bringe  Efterretninger  til  London  om, 
at  der  var  sluttet  Vaabenstilstand  mellem  Frankrig  og  Rus- 
land. Dette  Budskab  kunde  efter  Didelots  Mening  kun 
gjore  et  slet  (fache^ise)  Indtryk  paa  den  engelske  Rege- 
ring, hvis  Beregninger  vilde  blive  kuldkastede  derved, 

14de  Juli.  Han  meddeler,  hvad  han  har  erfaret  om, 
at  iler  var  sluttet  Fred  i  Tilsit.  ,Hvad  jeg  kan  sige  i 
(len  Anledning,  skriver  han  videre,  er,  at  man  her  er 
henrykt  over  den  V^ending,  som  Sagerne  have  taget 
Imidlertid  tvivler  jeg  om,  at  denne  Begejstring  er  almin- 
delig. Englænderne  have  endim  Tilhængere  her  i  Han- 
delsverdenen, og  samtidig  med  at  der  fra  selve  Krigs- 
skuepladsen kommer  Rygter  om  Fred,  udbredes  der 
Efterretninger,  som  ere  foruroligende  med  Hensyn  til 
Danmark.  Man  paastaar,  at  vi  ville  lade  Holsten  besætte 
af  vore  Tropper,  ja  man  fortæller  endog,  at  vi  forlange 
dette  Landskabs  Afstaaelse."  Disse  Rygter,  mener  han, 
udspredes  med  Flid  fra  engelsk  og  svensk  Side,  „for  maa- 
ske  at  begrunde  fjendtlige  Skridt  af  England  og  Sverige 
imod  Danmaik". 

:21de  Juli.  „Vi  ere  stedse  aldeles  uden  Efterretnin- 
ger andensteds  fra  .  .  .,  de  engelske  Blade  tale  imidler- 
tid endnu  om,  at  den  tredje  Division  af  Expeditionskorp- 
set  skal  afsted;  men  de  ere  ikke  enige  om,  hvorhen  den 
skal  ...  Jeg  tvivler  imidlertid  mere  end  nogensinde  om, 
at  denne  tredje  Division  vil  passere  Sundet.« 

2ode  Juli.  „De  engelske  Blade  have  igaar  meddelt 
en  Efterretning,  der  er  truende  for  dette  Land.  En 
Artikel  staar  i  Goiu-rier  under  Dato  den   13de  Juli  med 


Et  Tillæg  om  den  politiske  Krise  i  1807.  67 

Overskrift :  .Fredspræliniinærer  mellem  Frankrig  og  Rus- 
land. Fjendtlig  Holdning  fra  Danmarks  Side  mod  vort 
Land.*  Den  indeholder  derpaa  en  Række  Angreb  paa 
den  danske  Politik.  Jeg  er  mere  end  nogensinde  af  den 
Mening,  at  Englænderne  ere  ved  at  gribe  til  fjendtlige 
Skridt  mod  dette  Land  her,  enten  for  at  bekæmpe  det 
eller  for  at  drage  det  over  paa  sin  Side^)."  Idet  han 
tilføjer,  at  han  ikke  véd,  hvorledes  det  danske  Kabinet 
vil  optræde,  fortsætter  han:  „Uden  Tvivl  vil  dets  Hen- 
givenhed for  os  og  en  Levning  af  Had  imod  den  engel- 
ske Regering  paa  Grund  af  Angrebet  den  2den  April 
bringe  det  til  ikke  at  være  i  Tvivl  om,  hvilket  Parti  det 
vil  vælge;  men  jeg  ser  ikke,  at  det  i  Øjeblikket  har  de 
nødvendige  Midler  til  at  fastholde  et  saadant.  Skibene 
ere  ikke  udrustede,  og  det  har  ingen  Matroser  til  Raadig- 
hed.  Imidlertid  er  jeg  dog  meget  langt  fra  at  se  Sagerne 
saa  fortvivlede,  som  de  forekomme  nogle  at  være." 

28de  Juli.  „Den  Ængstelse,  som  de  sidste  Efterret- 
ninger fra  England  have  udbredt,  begynder  at  lægge  sig. 
Det  synes  dog  sikkert,  at  en  engelsk  Eskadre  med  det 
første  vil  komme  til  Østersøen;  men  man  frygter  ikke 
mere  her  for,  at  det  skal  ske  i  den  Tanke  at  udøve 
Fjendtligheder  imod  Danmark.  Uden  Tvivl  beroliges  man 
ved  de  Forsikringer,  som  Coumer  af  19de  give  i  saa 
Henseende.  Men  hvad  kan  være  Øjemedet  med  Afsen- 
delsen af  en  engelsk  Flaade  til  Østersøen?  Hvis  det 
niaatte  tillades  mig  at  have  en  Mening  derom,  vilde  jeg 
tro,  at  deres  Plan  er  at  slaa  sig  ned  og  overvintre  der, 
enten  ved  at  bemægtige  sig  en  eller  anden  Havn  eller 


')  Han  henviser  i  den  Anledning  til  sine  Depescher  af  7de  og 
I4de  Juli.  Den  første  af  disse  indeholder  imidlertid  intet,  der 
vidner  om  en  saadan  Opfattelse  hos  ham. 


E  H. 


Y-.ri  i.:  ir-^iie  ^  .rA  i  étr  freoste  Havne,  maaske  for 
a:  Lr.ir^  ^a  K  .'_*>:c  ^  Rjs^and.  Sverige  og  Danmark 
in::**  i-.:: .  l^z:  f  ^ir^  s*:-:^  ;^  tillægger  dem,  er  gajiske 
t:<:  rirar.Ti-t  oc  lat.  f%>re  til  heie  denne  deres  Flaades 
Ur.«irr^ar:r:  r. -r.  T.-.\d  kan  ikke  Fort)itreIsens  Raseri 
t— :^  F:  k  :i.> 

P.  S.  ^Ei.  M-i-irir  L?e.  jeg  i  dette  Ojeblik  har  faaet 
fra  Iklf  !.r.*r.  ur.-i-fT>r:!er  nii^  om.  at  den  engelske  Eska- 
dre.  li-r  er  Nst-i.t  ::"  Osit-r^oen.  ventes  der  om  2  eller 

1ste  Auj-j-t.     .D>uiu  har  man  intet  hørt  om    den 
>tore  e!:^'>ke  F'aatie.  <k>>nt  Londonneii>ladene  meddele, 
at   dtns  Afnr;<e  var  t»e>tti..l  til  den  23de  JulL    For  øv- 
rigt bt-^iultT  n.an  at  komme  sig  af  den  Skræk,  som  de 
første  Rygter   om    Englands   fjendtlige   Sind   mod    dette 
Land  havde  udbreiil.     Men  Stemningen  er  derfor   ikke 
bleven  roliirore.    Man  er  l^mge  for,  at  hvis  Freden  ikke 
bliver  sluttet  med  det  briltiske  Kabinet  og  hvis  Rusland 
erklærer  sig  imod  det,  bliver  Danmark  tilsidsl  revet  ind 
med  i  Striden.     For  øvrigt  har  jeg,  efter  hvad  jeg  alle- 
rede har  hørt  herom,  Gnind  til  at  tro,  at  det  ikke  vilde 
tage  i  Betænkning  at  forene  sig  med  de  nordlige  Magter, 
en  Beslutning,  jeg  gjør  mig  al  Umage  med  at  støtte  og 
med  at  fremstille  som  den  eneste  mulige  for  dette  Land. 
Men  jeg  bør  gjentage  for  Eders  Højhed:  Der  er  ikke  Sand- 
synlighed for,  at  man  kan  gaa  angi-ebsvis  frem  i  Resten 
af  den  gode  Aarstid,  der  allerede  er  alt  for  fremski-eden, 
og  man  vil   være  nødt  til  at  indskrænke  sig  til  at  for- 
svare sig  injod  et  muligt  Angreb  fra  engelsk  Side.     I  saa 
Henseende^  er  Kjøbenhavn  og  dets   Havn  i  den  bedste 
Forsvarsstand." 


Et  Tillæg  om  den  politiske  Krise  i  1807.  69 


f4de  August.  Han  kan  nu  indberette,  at  en  Afdeling 
af  den  engelske  Flaade  under  Admiral  Gambief*  er  kom- 
men til  Helsingør;  endnu  mange  flere  Skibe  ere,  efter 
hrad  der  siges,  paa  Vejen  igjennem  Kattegat.  Hvad  vil 
denne  Flaade?  derom  er  der  mange  Rygter.  Ingen  for- 
inaar  at  give  et  sikkert  Svar.  „Med  Hensyn  til  mulige 
Qendtlige  Planer  fra  denne  Flaades  Side  mod  Kjøben- 
havn  synes  man  at  føle  sig  tryg,  og  for  atter  at  stad- 
fæste, hvad  jeg  allerede  har  havt  den  Ære  at  meddele 
Dem,  synes  det  mig,  at  alle  Forholdsregler  til  et  kraftigt 
Forsvar  ere  ti-ufhe.**  Han  finder  det  uheldigt,  at  Kron- 
prinsen ikke  er  i  Kjøbenhavn.  . 

6te  August.  I  Anledning  af  den  engelske  Flaades 
Komme  til  Sundet  havde  han  talt  med  Joachim  Bern- 
storff og  klaget  over,  at  man  rolig  havde  ladet  Flaaden 
passere;  men  han  havde  dogmaattet  indrømme,  at  væb- 
net Modstand  havde  ikke  kunnet  gjøres.  Han  havde 
udtalt  sin  Forvisning  om,  at  Danmark  i  det  mindste  ikke 
vilde  lade  den  engelske  Flaade  faa  Ly  i  dets  Havne,  hvad 
der  vilde  være  Brud  paa  Neutraliteten.  Bernstorff  havde 
i  den  Anledning  mindet  om,  at  en  fransk  Flaade  for  2 
Aar  siden  havde  fundet  Ly  i  en  norsk  Havn.  Bernstorff 
havde  vist  sig  ganske  rolig  med  Hensyn  til  den  engelske 
Flaade,  skjønt  dens  Komme  var  ham  uforstaaelig. 

8de  August.  Didelot  har  ikke  faaet  flere  Oplysnin- 
ger; han  fortæller  forskjellige  Rygter  og  siger,  at  Befolk- 
ningen var  bange  for,  at  Englænderne  have  ondt  i  Sinde. 
Imidlertid  var  Stemningen  god,  man  var  bestemt  paa  at 
ville  forsvare  sig. 

Jlte  August.  Han  havde  hørt  Rygter  om,  at  Jack- 
son og  Cathcart  vare  komne  til  Kiel.    Joachim  Bernstorff 


70  E.  Holm. 

havde  bekræftet  det  for  den  førstes  Vedkommende,  be- 
nægtet det  med  HensjTi  til  den  sidste.  Didelol  havde 
god  Tillid  til  Befolkningens  Tapperhed  og  Kronprinsens 
Heltemod.  Denne  sidste  var  nu  kommen  til  Kjøben- 
havn. 

Den  13de  om  Morgenen  Kl.  4  rejste  Didelot  fra  Kjøben- 
havn  til  Kiel,  hvorhen  Kronprinsen  var  vendt  tilbage  om 
Natten.    Den  næste  Depesche  fra  Kjøbenhavn  er  derfor 
affattet  i  hans  Fraværelse  af  Legationssekretæren  Desan- 
giers  og  dateret  den  15de  August.    Han  fortæller  her,  at 
Jackson  var  konmien  fra  Kiel  den  foregaaende  Aften  imel- 
lem KL  6  og  7 ;  han  havde  strax  forlangt  at  faa  Ki'onprin- 
sen  i  Tale,  men  var  bleven  forbavset  over,  at  denne  ikke 
mere  var  i  Kjøbenhavn,    Han   havde   derpaa   henvendt 
sig  til  J.  Bemstorflf,  med  hvem  han  havde  en  lang  For- 
handling, som  man  dog  ikke  véd  noget  rigtig  sikkert  om. 
„Men  alle  ere  enige  om  at  sige,  at  den  engelske  Udsen- 
ding der  har  gjentaget  de  samme  Forslag,  som  han  havde 
gjort  i  Kiel,  d.  v.  s.  at  Danmark  skulde  overlade  Kjøben- 
havn, Flaaden,  Kronborg  og,  føjer  man  til,  ogsaa  Fæst- 
ningen Gluckstadt   til   Englands   Raadighed.     Resultatet 
af  Forhandlingen  har  været  saa  lidet  tilfredsstillende,  at 
Mr.  Jackson  har  forlangt  sine  Passer.* 

Stemningen  i  Kjøbenhavn,  siger  han  derpaa,  var  god; 
men  den  vilde  have  været  bedre,  saafremt  Kronprinsen 
var  bleven  i  Byen.  „Efter  at  han  er  rejst  bort,  mærker 
jeg  allevegne  kun  Resignationens  Mod.  Alle  ville  gjøre 
deres  Pligt,  men  ingen  har  ret  Tro  til,  at  man  vil  have 
Lykken  med  sig  i  de  Anstrængelser,  man  er  ved  at  gjøre. 
Der  hersker  imidlertid  en  Orden  og  en  Ro  her,  som  kun 
ere  lidet  almindelige  under  slige  Forhold.* 


Et  Tillaeg  om  den  politiske  Krise  i  1807.  71 

18de  August.  Depesche  fra  Didelot,  daleret  Kiel. 
,Mr.  Jackson,  der  var  bleven  sendt  som  Underhandlei* 
til  Kronprinsen,  har  i  Kiel  overbragt  denne  Englands 
Fordringer.  Det  kræver,  at  Danmark  skal  slutte  en  of- 
fensiv og  defensiv  Alliance  med  det  og  stille  sin  Flaade 
til  dets  Raadighed  under  Kommando  af  engelske  Admi- 
raler. Det  har  ikke  udtrykkelig  forlangt  Kronborg  og 
Kjøbenhavn,  saaledes  som  nogle  Medlemmer  af  Regerin- 
gen havde  forsikret  mig.  Men  ikke  desto  mindre  har  denne 
Fordring  været  underforstaaet.  Man  slipper  ikke  med 
at  levere  Flaaden  uden  Havnene.  Prinsen  har  forkastet 
disse  Forlangender  med  dyb  Harme.  Iblandt  de  Ytrin- 
ger af  ham,  der  ere  blevne  mig  meddelte,  var  ogsaa  den, 
al  der  ikke  i  Historien  fandtes  et  troløsere  Angreb  end 
det,  hvori  Englænderne  i  delle  Øjeblik  gjorde  sig  skyl- 
dige imod  Danmark,  at  næppe  Barbareskerstatemes 
Sørøverier  vilde  frembyde  et  Exempel  derpaa,  og  at  man 
vilde  finde  større  Loyalitet  hos  dem  end  hos  Englænderne. 
I  Anledning  af  Ordet  „Alliance,"  havde  Prinsen  udbrudt: 
•Ja!  vi  véd  nok,  hvad  Eders  Alliancer  ville  sige.  Eders 
egne  Forbundsfæller,  der  nu  et  Aar  igjennem  forgjæves 
have  ventet  paa  Hjælp  fra  Eder,  have  netop  nu  lært  os 
det.«  Da  Mr.  Jackson  gjorde  Prinsen  opmærksom  paa, 
at  det  var  meget  haarde  Udtryk,  han  benyttede,  svarede 
Hans  kgl.  Højhed  ham:  „Naar  man  har  Mod  til  at  paa- 
lage sig  en  saadan  Sendelse,  maa  man  ogsaa  have  Mod 
til  at  høre  alt.  For  øvrigt  er  der  intet  af,  hvad  jeg  siger 
Eder,  som  jeg  ikke  vilde  sige  Eders  Herre,  hvis  han 
var  her.* 

Da  Underhandleren  forlangte  et  endeligt  Svar,  blev 
han  henvist  til  Grev  Joachim   Bernstorff  i  Kjøbenhavn, 


72  E.  Holm. 

der  har  den  udenrigske  Portefeuille.  Prinsen  rejste  strax 
fra  Kiel,  og  jeg  har  allerede  havt  den  Ære  at  meddele 
Eders  Højhed  hans  Komme  til  Kjøbenhavn.* 

Om  Ki'onprinsens  Bortrejse  fra  Kjøbenhavn  efter  det 
koi-te  Besøg  her  skriver  han:  „Budskabet  derom,  det  bør 
jeg  aabent  tilstaa,  blev  modtaget  med  ligesaa  meg^en 
Overraskelse  som  Forbavselse'*  (avec  autant  de  surprise 
que  de  consternation).  Selv  rejste  han  snart  efter  Kixwi- 
prinsen  fra  Kjøbenhavn,  nemlig  den  13de  August  KL  7 
om  Morgenen  sammen  med  den  hollandske  Statsafseii- 
ding  og  den  ældste  af  sine  Legationssekretærer,  medens 
han  lod  den  yngste  af  dem,  „Mr.  Desaugiers  le  jeune" 
blive  tilbage  i  Kjøbenhavn  med  en  Konsuls  Stilling. 

, Under  vor  Overfart  over  store  Belt,*  skriver  han 
da  videre,  „kom  vi  i  den  samme  Fare,  som  det  var  lyk- 
kedes Kongen  og  Kronprinsen  den  foregaaende  Dag  at 
undgaa.  Vor  Ghaloupe  blev  indhentet  af  et  engelsk 
Fartøj ;  men  Officeren  paa  dette  lod  os  dog  fortsætte  vor 
Rejse  efter  at  have  gjort  flere  Spørgsmaal,  derbleve  be- 
svarede af  Præsidenten  for  det  danske  Kancelli,  Kam- 
merherre Kaas.  Denne  havde  villet  følge  os  paa  Vej, 
da  han  forudsaa,  at  vi  kunde  komme  i  en  eller  anden 
Fare.  Det  er  hans  Omsorg  og  hans  Aandsnærværelse, 
vi  maaske  skylde  vor  Frihed.** 

Efter  at  være  kommen  over  Beltet  rejste  Didelot 
til  Kiel  for  at  tale  med  Christian  Bernstorflf  og  Kronprin- 
sen. Den  sidste  havde  fortalt  ham,  at  han  var  rejst 
til  Kjøbenhavn  med  den  faste  Beslutning  at  blive  der; 
men  han  havde  forladt  Byen,  da  han  erkjendte,  „at  det 
var  umuligt,  om  ikke  at  forsvare  sig  der,  saa  dog  derfra 
at  kunne  vedligeholde  Samkvemmet  med  Fastlandet  og 


Et  Tillæg  om  den  politiske  Krise  i  1807.  73 

at  faa  Hjælp  derfra,  da  Øen  Sjælland  var  ganske  inde- 
sluttet af  den  engelske  Styrke.  Trods  alt,  hvad  han 
sagde  mig,  har  jeg  troet  at  kunne  bemærke,  at  han  deri 
snarere  havde  rettet  sig  efter  sit  Raads  Mening  end  fulgt 
sin  egen  Beslutning,  og  at  han  i  dette  Øjeblik  beklagede 
dette  Skridt.  Uden  ligefrem  at  udtale  nogen  Daddel,  lod 
jeg  ham  dog  forstaa,  at  jeg  aldeles  ikke  kunde  finde  det 
rigtigt  Jeg  sagde  ham  nemlig,  at  saafremt  han  var  bleven 
i  Ejøbenhavn,  vilde  jeg  ganske  sikkert  ikke  have  forladt 
ham,  og  at  hvis  det  paa  nogen  Maade  var  muligt  at 
vende  tilbage  dertil,  bad  jeg  ham  udtrykkelig  vise  mig 
den  Velvilje  at  lade  mig  følge  ham,  for  at  jeg  kunde  dele 
Farerne  med  ham  ved  et  saadant  Foretagende.  Jeg  for- 
talte ham,  hvor  ondt  det  havde  gjort  mig  at  se  den  Skræk, 
der  havde  grebet  de  højst  staaende  Mænd  i  Styielsen,  og 
den  falske  Sikkerhed,  hvori  man  havde  ladet  ham  blive 
med  Hensyn  til  fjendtlige  Stemninger  fra  Englands  Side 
imod  Danmark.  Det  er,  tilføjede  jeg,  næsten  en  Maaned 
siden,  at  jeg  har  forberedt  min  Regering  paa  det,  der 
sker  idag^),  hvor  er  det  da  muligt,  at  Deres  Ministre 
have  kunnet  være  saa  trygge?  Den  Forlegenhed,  der 
røbede  sig  i  hans  Svar,  var  mig  et  Bevis  paa,  at  han 
erkjendte  Rigtigheden  af  mine  Bemærkninger,  og  at  han 
beklagede  ikke  at  have  været  godt  underrettet.  For 
øvrigt,  vedblev  jeg,  er  det  ikke  nu  det  forbigangne,  det 
er  Øjeblikket  og  Fremtiden,  man  maa  tænke  paa. 


')  Der  ligger,  som  de  ovenfor  givne  Uddrag  af  hans  Depescher 
vise,  en  umaadelig  Overdrivelse  heri.  De  give  tværtimod  Ind- 
tryk af,  at  han  var  aldeles  uklar  paa,  hvad  Meningen  var  med 
de  engelske  Rustninger.  For  saa  vidt  han  i  Depeschen  af  14de 
Juli  havde  talt  om  mulige  fjendtlige  Skridt  fra  Englands  Side 
imod  Danmark,  saa  var  vitterlig  Beslutningen  herom  dengang 
endnu  ikke  truffet. 


74  E.  Holm. 

Jeg  talte  derpaa  med  ham  om  Kjøbenhavns  og  i  det 
hele   om    Sjællands   Forsvarstilstand.     Han   kunde    ikke 
ganske  skjule  for  mig,  at  han   var  nægstelig  i  saa  Hen«^ 
seende.    Hvad  Flaaden  angaar,   sagde  han  mig,   da  v^ 
den  blive  opbrændt,  snarere  end  at  det  vil  blive  taalt,  atj 
den   falder  i  deres  Hænder^).    De   kunne,  takket   værej 
deres  Troløshed,  gjøre  sig  til  Herrer  over  Sjælland,  mei^ 
de  skulle  ikke  faa  Lov  til  at  beholde  det.    Kunde  Karf 
Gustav  finde  Vej  over  Beltets  Is,  saa  skal  jeg,  hvis  Vejret 
tillader  det,  gjøre  det  samme.     Jeg  spurgte  ham  om»i 
hvilke  Forholdsregler  han  vilde  tage,  om  der  var   nogeni 
Mulighed   for   at   kaste  Tropper  i  Land   paa   Sjælland,  i 
Det  er  fcrbundet  med  store  Vanskeligheder,  sagde  han; 
men  man.  vil  ikke  desto  mindre  forsøge  det  ved  at  prøve 
paa  at  lade  Tropper  passere  over  de  Øer,  der  støde  op 
til  Sjælland.    Tillad  mig,  Monseigneur,  ytrede  jeg  da,  al 
jeg,  skjønt  jeg  ganske  billiger  slige  Forsøg,  dog  vover  at 
gjøre  Eders  kgl.  Højhed  opmærksom  paa,  at  de  ikke  ere 
tilstrækkelige.    De  kunne  ikke  blive  kjendte  af  Europa; 
men  siden  Angrebet  har  været  et  Overmaal  af  Troløshed 
og  Fejghed,  maa  Forsvaret  ogsaa  være  et  Overmaal,  hvad 
modige  Anstrængelser  angaar.    Store  Belt  lukker  for  Øje- 
blikket Vejen  til  Sjælland,  det  indrømmer  jeg;  men  dog 
bør  alle  Tropper  samles  paa  Fyen.    Ja  endnu   ét,  De 
bør  selv  tage  Deres  Kvarter  der.    Naar  det  er  klart,  at 
De  tænker  paa  at  bruge   Aarstiden  eller   en  og  anden 
heldig  Omstændighed  til  at  jage  de  Røvere  bort,  som 
have  angi-ebet  Dem,  saa  ville  de  tabe  Modet.    Samtidig 


')  Delte  er  et  nyt  Vidnesbyrd  om,  at  Kronprinsen  mente  at  have 
givet  tilstrækkelige  Ordrer  i  saa  Henseende. 


El  Tillæg  om  den  politiske  Krise  i  18()7.  75 

Til  Sjællændernes  Mod  gjenoplives,  naar  de  se  Dem  der, 
eller  hvis  der  rammer  dem  den  Ulykke,  at  de  maa  bukke 
imder,  saa  vil  deres  Haab  ikke  udslukkes,  og  de  ville 
Hlidsfiildl  vente  paa  Hævnens  Øjeblik.  Hele  Europa  har 
sine  Øjne  fæstede  paa  Dem,  det  vil  skjænke  saadanne 
keltemodige  Anstrængelser  sit  Bifald,  selv  om  de  i  dette 
Øjeblik  ere  afmægtige,  og  det  vil  anstrænge  sig  for  at 
støtte  dem. 

Denne  Samtale  syntes  at  gjøre  Indtryk  paa  Prinsen. 
Han  sagde  mig,  at  han  kun  havde  begivet  sig  til  Kiel 
for  at  lede  sine  Troppers  Bevægelser  og  for  at  være  nær- 
mere ved  at  kunne  virke  paa  Fastlandsmagteme 

Det  er  mig  umuligt  andet  end  at  forsikre  Dem,  at 
jeg  i  Prinsens  Udtalelser  har  mærket  den  mest  levende 
Harme  over  Englands  Troløshed,  og  at  jeg  i  hans  hele 
Færd  og  i  de  Forholdsregler,  han  ^træffer,  har  sporet  den 
fasteste  Beslutning  om  at  forsvare  sig  til  det  yderste  og 
om  at  vove  alt  undtagen  Æren.  Netop  hvad  dette  Punkt 
angaar,  har  jeg  i  min  Indberetning  om  Prinsens  Sam- 
tale med  Jackson  glemt  at  anføre,  at  da  denne  lovede 
Afetaaelsen  af  nogle  Kolonier  som  et  Slags  Vederlag, 
barde  Prinsen  med  Harme  svaret  ham:  „Og  hvorledes 
TiTle  I  vederlægge  mig  Tabet  af  Æren."  Jeg  har  set,  at, 
naar  man  undtager  nogle  enkelte  frygtsomme,  er  dette 
den  ahnindelige  Åand  hos  Folket.* 

19de  August  fra  Kiel.  Han  taler  ogsaa  her  om  den 
gode  Aand,  der  herskede  hos  de  Danske,  og  han  for- 
tæller, at  i  Kjøbenhavn  vare  alle  de  Forholdsregler  trufne, 
som  Tidens  Korthed  og  de  svage  Hjælpekilder,  man  havde 
fflRaadighed,  kunde  tillade.  Grev  Joachim  Bernstorff 
^ar  dengang  kommen  til  Kiel,  hvad  der  giver  ham  An- 


7(i  £•  Hulm. 

ledning  Ul  følgende  Udtalelser,  som  vise,  at  han  sat 
Broderen  Christian  over  denne.  ,Jeg  tror  ganske  sikke 
1^  især  haaber  jeg,  at  hans  Broder  Grev  Christian 
definitivt  igjen  vil  overtage  Portefeuillen.  Derved  kunne 
hans  Herres  Sager  ej  heller  andet  end  vinde.  Han  har 
et  Præg  af  Aabenhed  og  en  Frihed  for  alle  Prætensioner^ ! 
der  gjor  del  ligesaa  sikkert  som  behageligt  at  forhandle 
med  ham*)." 


I  min  Danmark-Norges  udenrigske  Historie 
C),  s.v.  2den  Del  S.  :203  fif.  har  jeg  omtalt,  at  Napoleon 
den  31de  Juli  havde  givet  Talleyrand  Befaling  til  „senest 
paa  Søndag**  at  tale  med  den  dansk-norske  Statsafsen- 
ding  i  Paris,  Dreyer  om  Danmarks  Stilling  til  den  engelsk- 
franske  Krig,  han  skulde  erklære  Dreyer,  at  saafremt  Eiig- 
land  afslog  Ruslands  Mægling,  maatte  Danmark  nødven- 
digvis enten  paaføre  England  eller  Frankrig  Krig.  Den 
Samtale,  som  da  fandt  Sted  den  6te  August  imellem  den 
franske  Udenrigsminister  og  Dreyer,  har  jeg  sammesteds 
givet  et  omstændeligt  Referat  af,  og  jeg  har  som  Tillæg 
til  min  Bog  aftiykt  Dreyers  Indberetning  om  Samtalen. 
Ved  nu  under  mit  Ophold  i  Paris  at  gjennemgaa  de 
ovennævnte  Aktstykker,  traf  jeg  ogsaa  paa  en  Afskrift  af 
en  Depesche  fra  Talleyrand  til  Didelot,  ved  hvilken  der 
staar  tilføjet,  at  den  var  „expedié  le  S.Aoilt''.  Jeg  maa 
altsaa  antage,    at  den  er  afsendt   denne   Dag   (altsaa  3 


^)  En  ikke  mindre  fordelagtig  Dora  om  Chr.  BerastorfT  som  Per- 
sonlighed udtaler  han  i  en  Depesche  af  7de  Oktober,  uagtet 
han  dengang  havde  nogen  Mistillid  til  hans  politiske  Meninger. 


El  Tillæg  om  den  politiske  Krise  i  1807.  77 

?,  førend  Talleyrand  havde  den  nylig  omtalte  Samtale 
fted  Dreyer),  og  den  giver  et,  som  det  sjTies  mig,  mær- 
'keligi  Indtrj'k  af,  hvorledes  Danmark -Norges  Skjæbne  i 
!de  Dage  hang  i  en  Traad.    Det  er  nemlig  klart,  at  hvis 
:  denne  Depesche  var  bleven  oplæst  for  den  dansk-norske 
Regering   inden  Jacksons  Komme   til   Kiel,   havde    vort 
Fædreland  stillet  sig  paa  Englands  Side,  og  dets  Historie 
i  den    følgende   Tid   var   bleven   ganske   forskjellig   fra, 
hvad  den  blev.    Blot  et  Par  Dages  Forsinkelse  af  Jack- 
sons og  den  engelske  Flaades  Komme,  og  dette  maatte 
være   sket.      Depeschens    Indhold    er   selvfølgelig    aldrig 
bleven  meddelt  Regeringen  her  hjemme. 

Det  hedder  i  den,  at  Kejseren  ikke  uden  Smerte 
(sans  peine)  har  maattet  se ,  at  det  danske  Hofs  Løfter 
ikke  ere  blevne  opfyldte,  og  at  dets  Samkvem  med  Eng- 
land ikke  var  blevet  afbrudt.  Didelot  skulde  altsaa  ud- 
tale for  Grev  Bemstorfif  Kejserens  Misfornøjelse  og  vise 
Nødvendigheden  af  at  „afbryde  alt  Samkvem  med  Eng- 
land, thi,  kun  naar  dette  sker  fra  alles  Side,  kan  det 
bringe  England  til  i  den  fremtidige  Fredstraktat  at  aner- 
kjende  de  søfarende  Nationers  Rettigheder,  som  det  idelig 

krænker Et  Tidspunkt,   der   ikke  kan  være  fjærnt, 

vil  se  dem  alle  forenede  imod  Havenes  Undertrykkere. 
De  raaa  for  Grev  Bernstorff  fremstille  dette  Øjeblik  som 
meget  nær  forestaaende.  De  maa  spørge  ham,  hvad 
Danmark  agter  at  gjøre,  saafremt  England  vægrer  sig 
ved  at  underhandle  med  Frankrig  paa  rimelige  Vilkaar 
efter  Principet  om  lige  Ret  for  de  søfarende,  og  saa- 
fremt de  vigtigste  Fastlandsmagter  som  en  4  Følge  deraf 
forene  sig  om  at  erklære  det  Krig  og  lukke  deres  Havne 
for  dets  Skibe.  Under  saadanne  Forhold  vil  Danmark 
ikke  kunne  forholde  sig  passivt.     Det  maa  nødvendigvis 


7S  £.  Hulm:  Den  politiske  Krise  i  1807.  i 

1 

1 

erklære  sig  for  eller  iniod  England,   og  hvis    det  kun  i 
lager  Hensjn  til  ane  virkelige   Interesser,   vil   det  ikke  ; 
kunne  være  i  Uvished  om,  hvad  det  skal  vælge.     Strax 
efter  at  De  har  talt  med  Grev  Bernstorff,  maa  De  skrive  1 
Ulig  til  for  at  meddele  mig,  hvad  han  har  sagt  Dem,  og 
i  hvilken  Stemning  De  har  truffet  ham.* 


79 


Herluf  Baa  og  Yinike  YOlnmsdatter. 

Af 
Thiset. 


l/isse  to  Navne  høre  ikke  til  dem,  som  enhver  Historiker 
kjender,  langt  mindi-e  til  dem,  hvert  Barn  lærer  udenad 
paa  Skolebænken;  thi  ret  Manges  Vee  og  Vel  var  ikke 
knyttet  til  de  Traade,  hvoraf  netop  disse  to  Menneskers 
Livsskjæbne  blev  spundet.  Helt  ukjendte  have  de  dog 
paa  den  anden  Side  ikke  været;  han  beklædte  nem- 
l^  gjentagne  Gange  ansvarsfulde  Stillinger  som  Lehns- 
mand  og  Admiral,  og  var  der  end  ikke  knyttet  særlig 
fremtrædende  Begivenheder  til  hans  Virksomhed  i  disse 
Stillinger,  saa  kunde  hans  Navn  dog  saa  meget  mindre 
forblive  ubekjendt  for  den,  som  sysselsatte  sig  med  Dati- 
dens Historie  i  videre  Forstand,  som  han  var  en  Adels- 
mand af  god,  gammel  og  anseet  Slægt;  men  indrømmes 
maa  det,  at  hans  Personlighed  vistnok  kun  lidet  svarede 
til  hans  Byrd. 

Anderledes  med  hende;  hun  var  Datter  af  et  frem- 
med Land,  var  af  borgerlig  Herkomst  og  forholdsviis  ringe 
Fødsel,  og  lige  saa  meget  Nysgjerrigheden  og  den  til 
alle  Tider  herskende  Tørst  efter  Skandale  —  vel  ogsaa 
hist  og  her  en  bedre  Følelse  —  utvivlsomt  en  Tid  lang 


ir  v:  r^LZLt.'^-jiif'  *>._-   hdL   isii   beade.   lige  saa   hastig; 
i-c.T  z^iz.    LT.zc   V    -•S^^r-rr  Sf«:<«ie  af  hendes  Frem— 
iTrr-i-c   ii  i:z.  :i-s.>ir   vir  rl-^T«!  tnuBgt   til  Side,   og 
•L "  c  i-L-æ  :*_~^r  ?'cr»r.   ii^  eod  deiigai^  og  senere 
T_:v  fys^.^i-.-r  ^t*i  i:  n-^i^iriTr  hi-toriske  og  genealo* 
r^r  v»::tc'.-  sec  ::■    'rc   :jLr.>£eAd»i  saa  vare  dog  faa. 
kJ-zT  >.re:L  a:   i-z^  s\:_i- ::-jr--:*i>f-;.-ie  nok  Ul  ved  Herluf 
E^-.i>  Xi^n  .\:  r^lrir  ^:l:.  å:  hin  forinden  sine  to  jevn- 
iyrilrr  G-'vrr.  .i-/.,    ^::.  ir  al'tr  oiuhyggel^  have  opleg- 
n.t.  r.iTir  ItT^:  [  ►:  :  >Air%r-    Æsrtt-skab  med  en  hol- 
l:^isk  Kvlr.  :r   v-i   X.\vt:  \'!:/ke  Villumsdatter*).     Dette 
Fa^tu!^  vLiv  utTivl^-^n.:   :  ^I  i^tcvn-iig  være  gaaet  i  For- 
*:  ■riiii.irl^^,  hv:5  ik--  iW  t^tlr^^  jiiridiske  og  officielle  Act- 
s*ykkvr.  so*ni  dt-tte  Æ^eskab  foranledi^rede,  vare  blevne 
oj^h-^vaivde  t>*r  tilde-'.>  varv  blevne  off«itliggjorte  i  vore 
D.ve.    Hene^l  er  Mrakt^  Xavn  gVntagne  Gange  bleven 
fr»ri.dra;ret.  s*ia;ede>  ve\l  l\ij[vel>en  af  nogle  af  de  ved- 
koiiimen«le  Di.i.in.f .  i  et  Par  jariiliske  Afhandlinger  om 
Belydiiwen  af  kirkelig  Viel>e*>  og  endelig  i  Troels  Lunds 
Muno-pTaphie  om  dt-n  btkjtiuite  Si»hane  Mogens  Heinesen*); 
nicn  de  vedkommende  Forfattere  have  kun  kortelig  om- 
talt Herluf  Daas  .F^»-<kah  i  Forhold  til  den  storre  eller 
mindre  Forbindelse-,  hvori  det  stod  til  deres  Hovedemne, 
fyj  jeg  frygter  meget  for.  al  selv  de  Læsere,  som  kjende 
dL-<e  forskjellige  Afhandlinger,   ikke  af  det  flygtige  Be- 
kjendLskab,  de  der  have  gjort  med  min  Helt  og  Heltinde, 
have  fattet   nogen   stor  Interesse  for  dem,  og  det  saa 


'j  Navnet  skrives  i  Flæng   Vinike,  Wennicke,  Winnicke  og  Wei- 

nicke.  selv  skrev  hun  sig  Wyniken. 
»;  Historisk  Tids.skrifl  5.  L  S.  StiS  ff.  og  5.  III.  S.  701   fif. 
»;  S.  151  ff.,  jvfr.  C.  F.  Brickas  Anmeldelse  i  Hist.  Tidsskr.  4.  VI. 

L.  S.  l.V)  f. 


Herluf  Daa  og  Vinike  Villumsdatter.  81 

meget  mere,  som  baade  han  og  hmi,  efter  hvad  der  hid- 
til forelaa,  maatte  gjøre  Indtrykket  af  at  have  været  om- 
trent lige  brødefulde.  Imidlertid  var  et  Ægteskab  i  det 
sextende  Aarhundrede  imellem  en  dansk  Adelsmand  og 
en  ufri  Kvinde  en  saa  stor  Sjeldenhed,  at  det  allerede  af 
den  Åarsag  frister  til  en  nærmere  Undersøgelse ;  og  denne* 
har  hos  mig  fremkaldt  tilstrækkelig  Overbeviisning  om 
den  ene  af  Parternes  Uskyld  til  at  foranledige  Ønsket  om 
at  gjøre  Vinike  Villumsdatters  Ægteskabshistorie  videre 
bekjendt,  især  da  Bestræbelsen  for  at  vække  Læserens 
Interesse  for  denne  Kvinde  maatte  finde  Støtte  i  den 
naturlige  Medfølelse,  som  den  uskyldig  Forurettede  altid 
Til  møde,  om  ikke  før  saa  hos  Efterverdenen. 

Men  dermed  skal  rigtignok  ikke  i  fjerneste  Maade 
Tajre  antydet,  at  jeg  venter  at  kunne  give  en  fyldig  Frem- 
stilling af  hendes  Liv  og  Personlighed.  *  Er  den  Art  ind- 
gaaende  Undersøgelser  en  saare  vanskelig  Opgave  for  vor 
egen  Samtid,  saa  bliver  den  desto  mere  uløselig,  jo  læn- 
gere man  gaaer  tilbage  i  Tiden.  Enhver  Personalhistoriker 
har  gjort  den  Erfaring,  at  Kildernes  aftagende  Antal  og 
tiltagende  Fattigdom  paa  Indhold  —  desmere  jo  længere 
han  gaaer  tilbage  —  vil  tvinge  ham  til  at  indskrænke 
sig  til  en  kort  og  tør  Redegjørelse  af  Personens  ydre 
Llvsvilkaar  istedetfor  den  Charakteerskildring,  som  dog 
burde  være  et  af  Hovedformaalene  ved  ethvert  biogra- 
phisk  Arbeide. 

Den  efterstaaende  Fremstilling  er  da  ogsaa  heelt  og 
holdent  bygget  paa  de  officielle  Actstykker,  der  haves  i 
Sagen,  hvorimod  j^  saa  godt  som  ganske  har  maattet 
savne  den  Veiledning  til  Bedømmelse  af  de  optrædende 
Personligheder,  som  Samtidens  Opfattelse  af  dem  vilde 
have  ydet,   ifald   vi  havde   kjendt   den.    Men   heldigviis 

Hiatomk  Tidsskiift.    6.  R.    I.  ^ 


^2  Ti*«t- 

-->:r  ji'iz.  i:  5r  Ffr^c-  ^Z^  ±Ae.  al  disse  oflBcielle  Acl- 
^-jsx-rc  Z3r''  .;  b-r  r^  :iii  iDd«3g  righoldige,  og  jeg  vil 
>r::c  :  cn^f^riLMr  .csa  *h'-^  ""*  EDiæ  bedst  Ted.  saa 
:L.-r*z*r<  <»  r  Br£::^yn.et  -^  Bevii^rfAedenws  Rækkefølge  til- 
'.i^'-r  i-c  i:  ".i.>-  S.t:i:r->s  seiT  talt*  igennein  de  nævnte 


liT.e:  H  :- ::  Tu^  s*:u  sa^  tot  et  Skud  af  en  gaiii- 
L.e:  cigr  ar.^.^  A  iv:^^>l^*:♦.  havde  han  dog  ikke  ved  sin 
rod<*r-:  5aaet  .i::vS>:  -eri:  f^ro^  begunstiget  Plads.  Den 
t^rv-:.  afS:.v^.*ii  I>.^a.  hvortil  han  borte,  var  nemlig  ikke 
^AT.ierl^  n^.  i;:s:\T^/:.  hverken  med  Hensyn  til  Jorde- 
;n>d>,  R:^do!ii  vi;  T  Ai;>«-l>e.  Anseelsen  indskrænkede 
-ig  ti:,  at  iii!;>  Strt^er.  Hr.  S«»nHi  Daa.  havde  ha\i  Flid- 
.lerva-ri  ,:hriien.  f.^nr.i.Hifntlig  erhvervet  paa  et  af  Krigs- 
l«jsrtiie  i  Svernir  i  Sluti.ibjen  af  det  femtende  eller  Be- 
^Tidtl>en  af  dot  sexttiide  Aarhundrede,  thi  ellers  synes 
han  ikke  at  havt*  værel  nogen  betydelig  Personlighed,  — 
ijg  til.  at  Hr.  Sorens  S*Mines*>n.  Herluf  Daas  Fader,  Jørgen 
Daa,  havde  tjent  som  Skibschef  og  havt  en  mindre  For- 
lehniiig.  Cdsteen  Kloster  i  Xorge.  Hvad  Rigdommen  og 
Jordegodset  angik,  da  eiede  samme  Jøiigen  Daa  vel  et 
Par  Hovedgaarde  paa  Sjælland,  nemlig  Vollerup,  som  han 
havde  anet  efter  sin  Moder,  Fru  Liger  Torbernsdatter^ 
del  sidste  Skud  af  den  engang  ansete  Adelsslægt  Present, 
og  Snedinge,  som  var  Arvegods  efter  Farmoderen,  Fru 
Karen  Grubbe,  Hr.  Søren  Daas,  samt  desuden  Darisled 
paa  Laaland,  der  maaske  var  Joi^en  Daas  egen  Medgift 
med  sin  Hustru,  Fru  Kirsten  Beck,  en  Datter  af  Rente- 
nieslcr  Jokum  Beck  til  Førslev.  Hvert  Slægtled  havde 
saalfKlos   ved  .sit  Giflermaal  forøget   Ættens  Besiddelser 


Herluf  Daa  og  Vinike  Villuiiisdatter.  88 

Died  en  Hovedgaard,  om  paa  Grund  af  et  stærkt  udvik- 
lel  beregnende  Træk  i  Slægtens  Charakteer  eller  alene 
som  Følge  af  en  Række  heldige  Tilfældigheder,  faaer  at 
^'ære  uafgjort,  men  i  en  Retning  begunstigede  Skjæbnen 
dens  Velstand:  der  var  bestandig  kun  een  Søn,  der  for- 
plantede Slægten,  saa  hidindtil  vare  Besiddelserne  for- 
bleTne  temmelig  samlede  paa  en  Haand.  Derimod  vare 
alle  tre  Hovedgaarde  kun  smaa  Eiendomme,  og  dem 
skulde  Herluf  Daa  ovenikjøbet  engang  i  Tiden  dele  med 
en  Broder  og  syv  Søstre,  thi  saa  stor  var  Børneflok- 
ken i  hans  Forældres  Hjem.  Heldigviis  kostede  Døttrenes 
Opdragelse  dengang  neppe  stort,  og  Forældrenes  Kaar 
vare  derfor  sikkert  endnu  nogenlunde  gode.  Sønnerne 
.>7nes  at  have  været  de  ældste  af  Børnene  og  altsaa  at 
være  fødte  i  Begyndelsen  af  Femtenhundrede  og  Tred- 
verne, thi  Jørgen  Daa  og  hans  Hustru  bleve  gifte  i  1559 
og  alt  ved  1584  vaie  begge  Sønnerne  afsted  paa  den  for 
Datidens  unge  Adelsmænd  uundgaaeligeUdenlandsreise^). 
Det  vilde  utvivlsomt  være  en  overordentlig  lønnende 
Oj^ave  at  gjøre  disse  Udenlandsreiser  og  de  Vilkaar, 
hvorunder  de  foretoges,  til  Gjenstand  for  et  indtrængende 
Studium.  Intet  Offer  var  Datiden  for  stort  for  at  sætte 
Sønnerne  istand  til  at  foretage  disse  for  deres  Fremtid 
og  Indtræden  i  deres  Fædrelands  Tjeneste  høist  vigtige 
Reiser.  Tanken  om  Reisens  Langvarighed  og  Bekostning 
gjorde  lige  saa  lidt  Faderen  betænkelig,  som  Moderhjertet 
ved  de  tusinde  Farer  undei-veis  skræmmedes  fra  at  lade 
Sønnerne  dr^e  afsted;  og  dog  gjordes  der  bittre  Erfa- 
ringer nok,  thi  mange  unge,  haabefulde  Mænd  droge  ud 

')  I  Kolderup- Rosen  vinges  Gamle  Danske  Domme  IV.  S.  "253 
angives  Herluf  Daa  at  være  født  1565,  uvist  med  hvilken 
HjemmeL 


84  Thiset. 

for  aldrig  at  vende  tilbage.    Selv  om  Reisen  ikke  havde 
et  særlig  fai'efuldt  Øiemed,  som  f.  Ex.  at  uddanne  si^  i 
fremmed  Krigstjeneste,  men  alene   gik   for   sig  med  det 
mere   fredelige   Formaal   for  Øie    at  søge  Belæring  ved 
fremmede  Universiteter  og  Hoffer  og  Uddannelse,  navn- 
lig i  sproglig  Retning,  ved  Ophold  i  fremmede   Lande, 
saa  gjorde  dog  saadanne  Reiseuheld  som  pestagtige  Sygr- 
domme,  Overfald,  Dueller  etc.  stadig  lyst  iblandt  de  unge 
Reisende.    End  ikke  hvor  Haabet  om  Bevarelsen  af  et 
ædelt  Navn  og  et  gammelt  Vaaben  beroede  paa  en  ene- 
ste Søns   Liv,   holdtes  Forældrene   tilbage   fra   at    lade 
denne  Søn  følge  Strømmen,  og  ikke  faa  ganile  Slægter 
ere   netop   paa    den   Maade    uddøde   i    Udlandet,    som 
Brock'erne,  hvis  sidste  Ætling  Lave  Brock   døde   16  lU  i 
Paris,  22  Aar  gammel,  og  Lunge'rne,  hvis  sidste  Mand, 
den  24aarige  Ove  Jørgensen  Lunge,  døde  1687  i  Padua. 
Reiselysten  hos  Ungdommen  selv  var  desuden  ubetvinge- 
lig og  udvidede  stadig  Reisernes  Omraade  ikke  blot  det 
hele  Europa  over,  men  langt  ind  i  Orienten,  og  tidt  nok 
løde  Forældrenes  Hjemkaldelser  atter  og  atter  forgjæves. 
Naturligviis  fandt  disse  Udenlandsreiser  Sted  under 
høist   forskjellige  Vilkaar.    Den   rige  Adelsjunker    reiste 
under  sin  Hovmesters  Opsyn  og  med  et  Følge  af  adskilligt* 
Svende  og  Heste,  medens  den  fattige   fægtede  sig  frem 
paa  en  Maade,  der  kun  altfor  ofte  mindede  om  en  om- 
flakkende Haandværkssvend.    Hyppigt  sloge  flere  Fædrt* 
sig  sanmien   og   sendte    deres   Sønner   afsted   under  en 
fælles  Hovmesters  Tilsyn.    Skete  der  nu  en  Ulykke  un- 
derveis,  vilde  der  altid  være  En  eller  Anden  til  at  bringe 
Budskabet  tilbage  til  Hjemmet,  men  Stamtavlerne  vise 
dog,  hvor  ofte  det  skete,  at  de  unge  Mænd  ganske  spor- 
løst forsvandt  i  Udlandet.    En  sjelden  Gang  have  de  vel 


Herluf  Daa  og  Vinike  Villuiiisdatter.  S.l 

?Iaaet  sig  ned  langt  borte  fra  Hjennnet,  og  nye  Baand 
have  faaet  dem  til  at  glemme  de  ventende  Slægtninge 
derhjemme,  langt  oftere  ere  de  faldne  for  Morderhaand 
dier  blevne  Offer  for  en  af  de  mange  Sygdomsepidemier, 
^m  dengang  hjemsøgte  Europa;  de  ere  døde  ukjendtr^ 
af  deres  Omgivelser,  medens  Slægt  og  Venner  i  lange, 
timge  Aar  forgjæves  have  ventet  paa  deres  Hjemkomst. 
Saaledes  havde  Hr.  Mourids  Olsen  Krogenos  en  ældre 
Broder  Stig  Olsen,  som  i  sin  Ungdom  drog  ad  Tydsk- 
iand  til,  og  siden  kunde  Ingen  spørge  ham  levende  eller 
død.  Da  der  saa  efter  Forældrenes  Død  blev  holdt  Skifie, 
udlagde  Medarvingerne  en  Broderlod  til  ham,  tænkende, 
at  han  skulde  komme  igjen.  Denne  Lod  forblev  saa 
uskiftet  i  mange  Aar,  og  kun  Indkomsten  deltes  imellem 
tie  øvi-ige  Arvinger,  og  det  saalænge,  at  Ordet  „Stigs-I^od" 
Wev  en  almindelig  Betegnelse  for  slig  herreløs  Eiendom. 
Endnu  150  Aar  efter  henlaa  der  efter  Fru  Tale  Ulfstands 
Beretning  nogle  Skovlodder  af  dette  Arvegods  i  Albo 
Hened  i  Skaane,  „som  enu  kalldisz  De  døes  loder,  som 
alle  de,  der  haffuer  Paaløb,  hollder  sig  till**.  Stig  Olsen 
kom  nemlig  aldrig  tilbage.  Ganske  omvendt  lyder  Peder 
Henriksen  Myltings  Historie.  Han  blev  l()i25  sat  i  Sorø 
^kole,  men  efter  endt  Underviisning  her  reiste  han  uden- 
lands. 1647  faae  hans  Søstre  Tilladelse  til  at  annamme 
haas  Gods  til  sig,  da  han  i  over  !20  Aar  har  været  uden- 
lands, og  de  ei  vide,  om  han  er  levende  eller  død.  Men 
dette  Skifte  var  forhastet,  thi  1655  var  Peder  Henriksen 
hjemkommen  og  bosat  her  i  Riget  Hvor  han  i  de  mange 
Aar  har  færdedes,  hvorledes  han  og  Søstrene  forligtes  om 
Godset,  derom  savnes  al  Efterretning;  men  en  sjelden 
fredelig  Natur  maa  han  da  have  været,  ifald  han 
har  ladet  en  saa  glimrende  Leilighed  til  en  rigtig  Proces 


80  Thiset. 

gaae  ubenyttet  hen.     Han  døde  siden  som  sidste  Man 
af  sin  Slægt. 

De   talrige,    opbevarede  trykte  og  utrykte   Liigpi 
dikener   fra  det   ICde  og   17de  Aarhundrede    indehold 
en  Mængde  Oplysninger  om  disse  Udenlandsreiser,  der 
Regelen  gik  igjennem  Tydskland,  Nederlandene,  Frankrig 
ofte  med  en  Afstikker  derfra  til  England,  Italien  og  til- 
bage med  kortere  eller  længere  Ophold  ved  de  Universi 
teter  og  Hoffer,  som  passeredes,  men  desværre  haves  de: 
ingen  Liigprædiken  over  Herluf  Daa  og  end  mindre  ovei 
hans  Broder  af  gode  Grunde,   som   det  strax  skal  se€»s,' 
og  man  er  derfor  ikke  istand  til  at  følge  dem  paa  deres 
Udenlandsreise.    Rimeligviis  fulgtes  de  ad,  og  de  have  vel 
været  henviste  til  at  fægte  sig  frem,  som  de  kunde  bedst, 
da  Pengeforsendelserne  fra  Hjennnet,  allerede  paa  Grund 
af  manglende  Leilighed,  vistnok  kun  indløb  sparsomt  o^ 
uregelmæssigt.    De  Eften*etninger,  der  haves  om  Reisen, 
vise  dog,  at  den   har  strakt  sig  videre  end  sædvanligt. 
Disse  Etlerretninger  findes  i  et  Brev  fra  Kong  Frederik  II 
til  Jørgen  Daa  et  Par  Aar  senere,   nemlig   \i\de  August 
158(P),  hvori  det  hedder,  at  Albert  Albertsen  (en  anseet 
Kjøbmand  og  senere  Raadmand  og  Borgermester  i  Kjø- 
benhavn)  har  berettet  for  Kongen,  hvorledes  hans  Skip- 
per efter  Jørgen  Daas  og  Hustrus  Begjæring  har  forstrakt 
deres  Søn,  som  da  var  i  Portugal,  med  140Dukater,  for 
at  han  kunde  reise  hjem,  men  siden,  da  Skibet  var  seil- 
færdigt  og  Sønnen,  der  vilde  følge  med,  seilede  ud  til  det, 
kulseilede  Baaden,  og  de  fleste  Ombordværende  og  der- 
iblandt Jørgen  Daas  Søn  druknede.    Skipperen  lod  Liget 
optage,   føre  til  Lissabon  og  der  ærlig  begi-ave;   herfor 

')  Sjæll.  Te^'nelser  158H  Fol.  68. 


Herluf  Daa  og  Vinike  Villumsdatter.  87 

havde  han  udlagt  80  Rdl.,  saa  at  han  ialt  havde  255  Dir. 
at  fordre  hos  Jøi^en  Daa.  Nu  beklagede  Albert  Albert- 
aen  sig  over,  at  Jørgen  kun  vilde  refundere  de  Udgifter, 
sora  Skipperen  kunde  documentere  med  Sønnens  egen 
Haandskrifl,  men  derimod  nægtede  at  betale,  hvad  der 
var  bekostet  paa  Jordefærden.  Dette  fandt  Kongen  ubil- 
ligt af  Jøi^en  Daa  og  befalede  ham  at  betale  den  hele 
Fordring.  Da  Jørgen  derefter  kom  med  Udflugter  og 
indvendte,  at  Skipperen  ikke  havde  gjort  Rede  for  noget 
ham  medgivet  Gods,  og  at  han  af  den  Grund  kun  vilde 
betale,  hvad  Skipperen  havde  forstrakt  hans  Sønner 
efter  deres  egen  Haandskrift,  saa  befalede  Kongen  under 
5te  Seplbr.  s.  A.  Christoffer  Valkendorf  og  Arild  Hvitfeld 
at  stævne  Parterne  for  sig  og  skille  deres  Trætte*). 

Herluf  Daa  havde  altsaa  havt  den  Sorg  at  miste  sin 
Broder  underveis.  Nu,  det  var  en  Broderlod  mindre  at 
udlægge  engang  i  Tiden,  naar  Skiftet  efter  Forældrene 
skulde  staae:  men  jeg  tør  dog  ikke  paastaae,  at  Herluf 
trøstede  sig  i  sin  Sorg  ved  denne  Tanke ;  thi  han  naaede 
aldrig  til  at  faae  en  mere  end  høist  middelmaadig  For- 
stand paa  Pengesager;  i  det  Stykke  var  han  ikke  et  Barn 
af  sin  Tid.  Om  Herluf  var  med  i  Portugal,  synes  over- 
hovedet at  være  noget  tvivlsomt,  idet  det  første  af  de 
to  førnævnte  Breve  fra  Kongen  kun  taler  om  een  Søn; 
men  det  er  dog  sandsynligst,  at  Brødrene  gjorde  Følge- 
skab, thi  det  andet  Brev  nævner  udtrykkelig  Jørgen  Daas 
Sønner.  Herlufs  forulykkede  Broder  kjendes  kun  fra 
disse  to  Breve,  Slægtebøgerne  omtale  ham  aldeles  ikke, 
og  man  savner  derfor  endogsaa  UndeiTetning  om ,  hvad 
han  heed  til  Fornavn;  da  imidlertid  Jørgen  Daas  Fader 


')  Sammesteds  Fol.  79. 


88  Thiset. 

forlængst  var  død  ved  denne  Søns  Fødsel,  hvorimod 
Morfaderen  dengang  vai'  i  Live,  er  der  stor  Sandsynlig*- 
hed  for,  at  Sønnen  har  været  opkaldt  efter  sin  Farfader 
og  heddet  Erik  Daa;  rimeligviis  var  han  den  ældste  af 
Brødrene. 

Herluf  undgik  sin  Brodei-s  Skjæbne,  hvad  enten  ved 
et  heldigt  Tilfælde  eller  fordi  han   ikke  som   Broderen 
havde  besluttet  sig  til  at  tage  søværts  directe  hjem  fra 
Portugal.     Formodentlig   har   han  begivet  sig  igjennem 
Frankrig  til  Holland,  hvor  vi  gjenfinde  ham  i  den  lille 
By  Enckhuysen  i  Nordholland  ved  Zuydersøen.    Maaskee 
er  han  søgt  herhen,  fordi  han  alt  dengang  havde  fattet 
den  Beslutning  engang  i  Tiden  at  ville,  ligesom  sin  Fader, 
tjene  sit  Fædreland  til  Søes  og  derfor  i  Holland  vilde 
lære  Sømandskab;  men  mest  sandsynligt  bliver  det  dog, 
at  han  kun  er  kommet  dertil  i  den  Hensigt  at  søge  en 
Skibsleilighed  til  Danmark;  adskillige  i  Enckhuysen  hjem- 
mehørende  Fartøier   passerede   nemlig   dengang  Sundet 
mellem  Aar  og  Dag.    Men  i  saa  Fald  blev  denne  Plan 
rigtignok  til  Intet.     I  Enckhuysen  boede  nemlig  Vinike 
Villumsdatter   hos   sin   Moder   Gjertrud   Janssen  og  sin 
Stififader    Isebrandt    Glaussen.     Hvorledes   de    to    unge 
Mennesker  (Herluf  var  dengang  neppe  mere  end  20  Aar 
gammel)  mødtes,  hvorledes  han  fængsledes  af  hende;  om 
han  fra  først  af  har   nærmet   sig   hende  i  mindre  rene 
Hensigter,  hvad  den  mellem  dem  værende  Standsforskjel 
kunde  tale  for;   derom   melde  Kilderne  slet  Intet.    Her 
er  en  Lacune,  som  det   maa   overlades  til  en  Digters 
Phantasie  at  udfylde,  men  uden  at  vove  mig  ind  paa  hans 
Omraader  kan  jeg  dog   fremhæve,   at  den  unge  Piges 
Væsen  var  saa  vindende,  at  det  vel  strax  i  Herlufs  Sind 
har  opveiet  Standsfordommene,  som  desuden  sikkert  paa 


Herluf  Daa  og  Vinike  Yillumsdatter.  89 

Grund  af  hans  Ungdom  ikke  endnu  have  for  ham  havt 
saa  tilbørlig  en  Vægt,  som  Tidsalderen  fordrede  det. 
Jeg  har  nemlig  her  et  samtidigt  Vidnesbyrd  om  Vinike 
at  beraabe  mig  paa,  lydende,  at  hendes  ringe  Fødsel  0|3- 
veiedes  af  hendes  Sædei-s  Adel  og  Ynde,  og  denne  Ud- 
talelse skiiver  sig  ikke  fra  en  eller  anden  forelsket  Trou- 
badour, men  skyldes  en  af  de  meest  fremragende  Repræ- 
sentanter for  hendes  eget  Kjøn,  nemlig  ingen  ringere  end 
Dronning  Elisabeth  af  England;  Læseren  vil  selv  af  det 
efterfølgende  kunne  slutte,  om  Dronningens  Ord  staaer  til 
troende  eller  ikke.  Om  Vinikes  Ydre  haves  der  intet 
VidnesbjTd,  men  hun  havde  neppe  saa  hurtig  vunden 
^ig  fomiaaende  Venner,  hvor  hun  kom  frem,  ifald  dette 
ikke  havde  staaet  i  Samklang  med  det  fordeelagtige  Ind- 
tryk, hendes  øvrige  Fremtræden  gjorde. 

Man  behøver  saaledes  ikke  at  drage  i  Tvivl,  at  Herluf 
jo  har  søgt  Vinike  i  de  ærligste  og  bedste  Hensigter,  og 
han  begjærede  hende  da  ogsaa  gjentagende  til  Ægte  af 
hendes  Forældre;  men  her  mødte  han  kun  Udflugter,  der 
sagtens  skreve  sig  fra  Mistillid  til  Herlufs  Charakteer.  For- 
ældrene kunde  da  ogsaa  have  god  Føie  til  at  betragte 
dette  Frieri  som  en  Ungdomsoverilelse  og  saae  klarere,  i 
hvor  vanskeb'g  en  Stilling  deres  Samtykke  i  Fremtiden 
vilde  bringe  Vinike  ligeoverfor  hans  velbyrdige  Slægt  i 
Danmark,  rigtignok  forudsat,  at  de  overhovedet  troede 
paa  Herlufs  Beretning  om  sin  fine  Byrd  og  sine  for- 
uiaaende  Slægtninge.  Herom  kunde  der  nemlig  væ^*e 
Anledning  nok  til  at  tvivle,  da  Herlufs  finantsielle  Om- 
^tændigheder  under  hans  Ophold  i  Holland  kun  vare  saa 
som  saa,  c^  hans  hele  ydre  Fremtræden  derfor  ikke  tydede 
paa  synderlig  glimrende  Kaar  i  Hjemmet.  Herluf  maatto 
altsaa  see  sig  om  efter  en  eller  anden  Fortaler,  der  kjendte 


tiani  og  hans  Forhold  defhjemiu«.  og  det  føiede  sig   da 
.saa  heldigt  for  ham.  at  der  just  dengang  i  Elnckbuysea 
opholdt  sig  en  Landsmand  af  ham.  en  Landsmand,    som 
rigtignok   neppe   vilde   være   bleven   befunden  god    som 
Fortaler  ved  et  Frieri  i  Danuiartu  men  som  kunde  gjore 
fortrinlig  Xytte  i  Holland,  og  det  var  Mogens  Heine- 
sen.    Hollænderne  have  sikkert  kun  kjendt  denne  Majid 
som  en  dygtig  Soniand  og  driftig  Ejøbmand,  men  der- 
imod mulig\'iis  ikke  været  a  jour  med  de  gale  Streger   i 
Hjemmet,  som  havde  gjort  et  længere  Ophold  i  Udlandet 
tilraadeligl  for  denne  mærkelige  Bastard  af  en  Søhelt   a^ 
en  Sorøver.    Herluf  kunde  med  en  saa  meget  bedi-e  Sam- 
vittighed henvende   sig  til   Mogens   Heinesen,  som   han 
rinieligviis  paa  Grund  af  sin  Fraværelse  fra  Danmark  ikke 
var   bedre   underrettet   end    Hollænderne,   hvortil    koiiu 
at  Mogens  Heinesen  til  en  vis  Grad  var  knyttet  til  den 
danske  Adel,  idet  han  selv  var  gifl  med  en  dansk  eller 
rettere  sagt  norsk  Adelsjomfru,  en  Datter  af  Axel  Gun- 
tersberg  til  Melø,  der  var  en  gammel  Bekjendt  af  Herlufs 
Fader »). 

Allsaa  gik  Herluf  Daa  til  Mogens  og  bad  ham  besøge 
Isebrandt  Claussen  og  Gjertrud  Janssen  og  begjære  af 
dem,  at  han  maatte  bekomme  deres  Datter  til  sin  ægte 
Hustru;  men  Mogens,  der  selv  havde  havt  adskillig  For- 
tred i  Ægteskabssager,  var  ikke  meget  villig  til  at  opfylde 
denne  Anmodning  og  svarede  derfor,  at  Herluf  selv  der- 
om skulde  anlange  og  besøge  dem,  og  da  Herluf  herpaa 
gav  til  Svar,  at  det  havde  han  tidt  og  ofte  gjort  uden 
ut  kunne  faae  nogen  endelig  Besked,  og  derfor  bad  Mogens 
for  hans  Skyld  gjøre  saa  vel   og  tiltale  dem  paa   hans 

1)  Seo  Norsk  hisl.  Tidsskrift  1.  II.  S.  165. 


Herluf  Daa  og  Vinike  Villumsdatter.  \)\ 

Vegne,  saa  vægrede  Mogens  sig  endda,  sigende  til  Herluf, 
at  han  var  en  ung  Mand,  der  skulde  see  sig  vel  for,  hvad 
han  i  saa  Maade  angreb,  efterdi  hun  var  en  ung  og  ærli*; 
Jomfru,  som  han  ikke   skulde   bedrage,  ifald   han    ikke 
nieenle  det  alvorligt.     Først  da  Herluf  høit  forsikkrede,  at 
han  nieente  det  af  Hjertens  Grund  og  aldrig  vilde  forlade 
hende  eller  skilles  eller  lade  sig  skille  ved  hende,  førend 
Døden  adskilte  dem,   gav  Mogens   Heinesen   efter.     Han 
'^k  altsaa  til  Vinikes  Forældre,  og  paa  hans  Forbøn  gave 
disse  saa  endelig  deres  Samtykke ;  maaskee  gik  det  endda 
ikke  saa  heelt  glat;  thi  min  Kilde  udtrykker  sig  saaledes, 
al  Mogens  besøgte  Forældrene,  „og  med  vidtløftigere  Ord, 
dennem  imellem  forefalden  ero,  have  Forældrene  ligev(»l 
bevilget  Herluf  Daa  deres  Datter  at  maatte  have  og  be- 
holde for  sin  ægte  Hustru".     Og  derefter  „lovede  og  til- 
lagde  Herluf  i   godt   Folks    Næi-værelse  Vinike  Villums- 
datter det  samme  og  gav  hende  sin  Haand  paa  sin  Ære, 
Tro  og  Love   ikke  at  ville  hende   forlade".  —  Men    da 
Herluf  Daa  i  den  følgende  Tid  ikke  gjorde  videre  Skridt 
i  den  Anledning,  sendte  Forældrene  Mogens  Heinesen  og 
to  andre  Mænd,  en  Lybækker:  Mathias  Fordt  og  Jakob 
Claussen  (muligviis  en  Broder  til  Vinikes  Stiflfader),  til  ham 
med  Forespoi^sel,  om  han  ikke  efter  sit  Løfte  vilde  lade 
sig  vie  til  Vinike  i  Kirken.     Herluf  gav  dem    „for  Ant- 
vort,  at  han  var  vel  tilfreds,  dog  vilde  han  det  ikke  før 
gjøre,  førend  han  kunde  fange   og  bekomme  Penge  fra 
hans  Fader,  at  lian  kunde  klæde  sig,  som  det  en  Ridders- 
mandsmand  burde  og  anstod".     Uagtet  denne  Undskyld- 
ning ikke  synes  at  have  været  blottet  for  Sandhed,  o}*- 
fattede  Vinikes  Moder  den  dog  som  en  Udflugt  og  tilbød 
derfor  Herluf,  at  dersom   han  syntes,  at  hendes  Datter 
ikke  var  ham  rig  nok  eller  saa  fribaaren  som  han,  skulde 


92  Thiset. 

(let  endda  staae  ham  aabent  for  at  gjøre,  som  han 
lystede" ;  men  ivrigt  svarede  Herluf,  „om  hun  ikke  tsenkte 
eller  meente  hannem  ikke  saa  vel  at  have  en  Sjæl  udi 
Livet  som  hun",  han  bekjendte,  at  han  havde  trolovet 
deres  Datter  og  agtede  ogsaa  at  holde  sit  Løfte.  Foræl- 
drene bade  ham  da  give  Datteren  et  Trolovelsebrev,  hA^or- 
til  han  ogsaa  strax  var  villig  og  udgav  paa  staaende  Fod 
et  paa  Tydsk  affattet  aabent  Brev,  der  i  den  i  en  senere 
Dom  indførte  gamle  Oversættelse  lyder  saaledes: 

„Bekiender  ieg  Herluff  Daae,  at  ieg  haffuer  throlofl*uil 
Weinicke  Villom  thill  myn  huuszfrue  at  leffue  och  døe  niedt 
och  aldrig  at  schilles  adt  føerendt  Døden.  Thet  bekiender  leg 
Herluff  Daae  mett  mit  Signethe  her  wnder  trøgt.  Neruerendis 
Mogens  Heineszen  och  Matthis  Fordi.  Thend  8.  Martij  Anno 
ITicSo.  Herluff  Daae,  egen  Handt.  Mogens  Heiniszen.  Thette 
forschreffne  bekiender  wy  saa  at  werre  skeedt.  Mathis  Fordt 
afY  Lybeck.     Jacop  Glauszen." 

Det  synes,  at  de  unge  Folk  derefter  ere  flyttede  sam- 
men og  have  taget  Ophold  i  Enckhuysens  Naboby  Horn, 
men  Hvedebrødsdagene  vare  neppe  sorgfri;  thi  om  det 
end  maa  antages,  at  Vinike  har  deelt  sin  Husbonds  Følel- 
ser, da  Forældrenes  Eftergivenhed  ellers  bliver  mindi^e 
forklarlig,  saa  vedblev  dog  disse  sidste  aabenbart  at  be- 
tragte ham  med  mistroiske  Øine,  og  af  Omsorg  for  Dat- 
teren fik  de  Mogens  Heinesen  til,  inden  han  forlod  Enck- 
huysen,  for  Borgermester  og  Raad  at  afgive  en  beediget 
Erklæring  om,  hvorledes  hele  denne  Trolovelse  fra  første 
Færd  af  var  tilgaaet,  hvorom  de  nævnte  Myndigheder 
samme  Dag,  den  i24de  Mai  1585,  udstedte  et  skriftligt 
Vidnesbyrd.  Ikke  blot  denne  Mistillid  maatte  trykke 
Herluf,  men  hertil  kom  snart  Pengesorger,  idet  de  for- 
ventede Remisser  fra  Hjemmet  udebleve,  saa  at  han 
endog  maatte  vandre  i  Gjældsfængsel ,  hvoraf  hans  Hu- 


Herluf  Daa  og  Vinike  Villumsdaller.  <l3 

slrus  Slægtninge  udløste  ham.  Til  Gjengjæld  for  denne 
Villighed  maatte  Herluf  atter  give  sine  Svigerfoi'ældre  i 
Hænde  et  nyt  Pant  paa  sin  Troskab  mod  sin  Hustru, 
idet  han  offentlig  for  Byens  Skultus  maatte  bekjende, 
at  hun  var  hans  d&gie  Hustm.  Ogsaa  herom  og  om,  at 
Herluf  og  „Weinicke  Willonisdatter  af  Vendingen**  *)  vare 
optagne  (i  Borgerskabet?)  i  Byen  Horn,  udstedtes  senere 
under  3.  October  1585  en  skriftlig  Attestation  af  denne 
Bys  Borgermester  og  Raad;  men  da  havde  det  alt  viist 
sig,  at  Vinikes  Forældre  havde  bedømt  Herlufs  upaalide- 
lige  Charakteer  rigtigt,  thi  efter  nogle  Ugers  Samliv  havde 
han  absenteret  sig,  brudt  sine  paa  Ære,  Tro  og  Love 
baade  mundtlig  og  skriftlig  givne  Løfter  og  forladt  sin 
unge  Hustru. 

Man  fristes  til  at  troe  at  Herluf  Daa  fra  først  af 
har  handlet  med  denne  skammelige  Plan  for  Øie  og  der- 
for med  Forsæt  har  undgaaet  den  kirkelige  Vielse,  og 
hvis  den  af  Troels  Lund  udtalte  Mening,  at  Trolovelse- 
brevet  var  et  Paafund  af  den  snilde  Mogens  Heinesen, 
var  rigtig,  maatte  man  sigte  denne  for  at  have  været 
Medskyldig  1  Forræderiet.  Men  man  kan  ogsaa  gjøre  to 
Skjelmer  Uret ;  der  er  intet  som  helst  Beviis  for,  at  Mogens 
Heinesen  er  Forfatter  af  Trolovelsebrevet,  og  selv  mod  den 
mod  Mogens  fremførte  Bebreidelse,  at  han  burde  have 
forstrakt  sin  unge  Landsmand  med  de  til  et  Kirkebryllup 
fornødne  Midler,  kan  der  indvendes,  at  det  dog  havde 
ligget  langt  nærmere  for  Svigerforældrene,  der  ingenlunde 
synes  at  have  været  fattige  Folk,  under  disse  Omstæn- 
digheder endogsaa  for  Herlufs  Vedkommende  at  bekoste 


'j  Er  deUe  en  eller  anden  lille  By  i  Holland,  hvor  maaske  Vinike 
var  født.  eller  snarere  hendes  Slægtnavn  f.  Ex.  van  Venningen 
eDer  noget  Lignende? 


94  Thiset. 

Bryllupel   i  Kirken,  ifald  de  havde  aiiseet  dette  for  enéi 
i  juridisk   Henseende  nødvendig   Aet  ovenpaa   Trolovel^"^ 
<en,   især  da  de   ellers  paa  denne   Tid  synes   at  have:i 
væi-et  omhyggelige  nok  for  at  betrygge  Datterens  segle--; 
j^kabelige  Stilling.     Men  det  er  andetsteds  paaviist,  at  det  * 
beroer  paa  en  Misfoi^staaelse ,  naar  man  har  villet  sani— 
menligne   Trolovelsebrevet    med    en    langt   senere  Tids  : 
borgerlige  Vielser,  da  Trolovelsen  dengang  endnu  betrai^« 
ledes  som  den  egentlige.   Ægteskab   stiftende    Handling*; 
men  paa  hele  denne  Sagens  retshistoriske  Side  skal  jeg 
saamt^et  mindre  komme  ind  her,  som  den  er  behandlet 
tilstrækkelig  udlønnnende  tilforn*).    Jeg  er  dog  mere  til- 
iHiielig  til  at  troe,  at  Herluf  Daa  virkelig  i  den  oprigtigste 
Hensigt  har  l>eilet  til  Vinike  Villumsdatter,  om  end  hans 
l'ngtlom  gjør  det  sandsynligt,  at  hans  Følelser  for  hende 
ikke  have  været  af  nogen  overvættes  Dybde  eller  Varig- 
hed :  men  efter  dot  Billede  af  hans  hele  svage  Villiestyrke, 
som  de  efterfølgende  Begivenheder  vise,  ligger  det  nær 
at  antage,  at  Faderen  i  Hjemmet  er  den  egentlige  Aar- 
sag  til   Sønnens  Undvigen.     Havde   nemlig  Jørgen    Daa 
enten  directe  eller  indirecte  faaet  Underretning  om  Søn- 
nens forestaaende  Giftermaal,  da  maatte  han  i  Sandhed 
have  været  en  mere  end  almindelig  tolerant  Adelsmand, 
om  hiin  ikke  havde  sat  Himmel  og  Jord  i  Bevægelse  for 
at  forpurre  en  Forbindelse,  som  ikke  blot,  ifølge  Datidens 
Mening,  var  en  Skamplet  ipaa  Slægtens  adelige  Vaaben- 
skjold,  men  ogsaa  maatte  faae  en  høist   skjæbnesvanger 
Indflydelse    paa    dens    fremtidige   Existens.    Netop   kort 
rorinden  var  det  jo  ved  en  kongelig  Forordning  af  19de 
Jimi  158:2  om  Adelen,   der  tager  Boelskab,  bleven  fast- 

i)  Seo  (lo  fonui  nævnte  Afhainllinger  i  Hist.  Tidsskr. 


Herluf  Daa  og  Vinike  Vi Uumsd atter.  <J5 

,  siaaet,  al  Børn  af  Adelsmænds  Forbindelser  med  ufri 
Kvinder,  lovlige  saavel  som  ulovlige,  skulde  herefter  være 
ufrie  og  saaledes  ikke  berettigede  til  at  arve  Faderens 
Jordegods,   og  da  Herluf  nu  var  sine  Forældres  eneste 

.  S«n,  maatte  del  altsaa  med  Vished  forudsees,  at  Følgen 

'.  af  Herlufs  Giftennaal  med  Vinike  vilde  blive,  at  Jørgen 
Daas  Hovedgaarde  ved  Herlufs  Død   vilde  gaae  tabt  for 

!  Slægten,  selv  om  Herluf  efterlod  sig  Børn. 

Jørgen  har  allsaa  utvivlsomt  ufortøvet  kaldt  sin  Søn 
hjeuK  og  da  dette  ikke  hjalp,  har  han  givet  sine  Ønsker 
det  varigste  Eftertryk  ved  at  undlade  at  sende  de  saa 
længselsfuldt  ventede  Penge.  Herlufs  Kjærlighed  til  sin 
Hustru  har  da  ikke  kunnet  opveie  det  forenede  Tryk  af 
hans  Forældres  Vrede  med  det  dertil  knyttede  Tab  af 
al  Udsigt  til  at  skabe  sig  en  standsmæssig  Fremtid  i  sit 
Fædreland  og  af  Øieblikkets  oeconomiske  Sorger,  der 
nødvendigviis  maatte  bringe  ham  i  et  piinligt  Forhold  til 
hans  Svigerforældre,  vare  disse  end  aldrig  saa  godtro- 
^*nde. 

Hvorledes  har  Vinike  baaret  den  dybe  Sorg  og  Skuf- 
felse, som  hendes  Husbonds  svigefulde  Opførsel  har  be- 
redt hende,  og  hvorledes  har  hendes  Forhold  til  hendes 
t^e  Forældre  derefter  været?  V'ar  det  hende  selv,  der 
higede  efter  at  opsøge  Forræderen  og  drage  ham  til 
Regnskab,  eller  gav  hun  kun  efter  for  et  Forlangende 
fra  Forældrenes  Side,  da  hun,  ung  og  uerfaren  som  hun 
var,  drog  ud  paa  en  lang,  besværlig,  for  ikke  at  sige  fare- 
fuld Reise  til  et  fremmed  Land  og  Folk,  hvis  Sprog  hun 
pod  ikke  kjendte,  en  Reise,  som  derfor  kun  gav  saa 
ringe  Haab  om  et  gunstigt  Resultat?  Svaret  herpaa  kan 
ikke  gives,  men  allerede  den  følgende  Sommer  var  Vinike 
i  Danmark,  alene  udrustet  med  sine   tre  Beviisligheder, 


96  Thisel. 

Trolovelsebrevet  og  de  to  Magistrats-Erklæringer.    Efte«l| 
Ankomsten  opsøgte  hun  først  skriftligt  ved  et  Bud   sid 
Ægtefælle,  men  Jørgen  Daa  gav  paa  sin  Søns  V^egne  detN 
Bud  en  saadan  Besked,   at  Vinike  strax  maatte  opgi\i»: 
ethvert  Haab  om  med  det  Gode  at  opnaae  en  mindelig 
Overeenskomst.    Hun  paakaldte  derfor  Rettens  Hjælp  of 
udtog  en  Stævning  mod  Herluf,  og  desuden  henvendte 
hun  sig  til  Kong  Frederik  II  og  bad  om  hans  Hjæp.    Del 
efterfølgende  Brev  viser  Resultatet  af  denne  Henvendelse; 
det  er  vel  udfærdiget  igjennem  Gancelliet,  men  saa  fjernt 
staaer  dets  Form  fra  ai  Cancellistiil,  at  det  utvivlsomt  «r 
skrevet   umiddelbart   efter   Kongens   egen   Dictat.     Hele 
Formen  for  Datidens  Retspleie  og  simple  officielle  For- 
retningsgang gjør  det  nemlig  høist  sandsynligt,  at  Vinike 
foruden  at  indgive  en  skriftlig  Klage  mundtlig  har  frem- 
ført sin  Sag  for  Kongen  personlig,  hvad  der  ogsaa  ud- 
trykkelig siges  at  være  skeet,  og  den  afgjorte  Bestemthed, 
hvormed  Kongen,  endnu  inden  han  har  hørt  Modpartens 
Fremstilling,  tager  Vinikes  Paiti,  er  et  lige  saa  levende 
Vidnesbyrd  om  hendes  vindende  og  troværdige   Væsen, 
som  Brevets  skarpe  og  bestemte  Tone  er  betegnende  for 
Kongens  egen  Person.    For  ikke   at  berøve   Brevet  det 
mindste  af  dets  Gharakteer  gjengives  det  her  in  extenso 
efter  det  vedkommende  Bind  af  Cancelliets  Tegneiser  ^): 

Jørgen  Daa  fich  Breff,  hans  Søn  HerloffDaa  och  Wenicke 
Willomsdaiter  anrørendis,  vt  sequiiur. 

Frederich. 

Wor  Gunst  thilforn.  Huad  thenne  Breffuiszersche  Wenicke 
Willomsdaiter  haffuer  vnderdanigst  thill  osz  supliceritt  och 
Ihilkiendegiffuitt ,  huorledis  Ihin  Søn  Herloff  Daa  sehall  thill 
Horn  vdi  Nederlandt  epther  hans   indstendig,   idelig  Bøn  och 


•)  Sjæll.  Tegn.  1586  Fol.  74. 


Herluf  Daa  og  Vinike  Villumsdalter.  97 

Begier  vdi  erlig  echle  Meening  offuerthallitl  och  silden   ofTent- 

lich  och    eplher    thend    Landtz   Wiisz    for    Borgemeslere   ocli 

Raad  sig  hinde  liafTue  throloffiiitt  thill  sin  echle  Høstrw,  siiden 

ochsaa  nogen  Vgger  leffuilt  raett  liinde  ocli  tlier  ephter  dragil 

fra  hinde  och  nu   sig  anstille,   som   hånd    sanune   sin    Ec.hte- 

schabsløflfthe    lettferdeligen    offuergiffuitl   och   icke    holde    eller 

tchte    wille,    huoroffuer    hun    haffuer   weritt   foraarsagett    sig 

hiid  ind  vdi  Riigitt   att  begiffue   och   siden  haflfuer   mell  egen 

Bud  thilschreffuitt  forschreflFne  thin  Søn,  huilcken  hindis  Schrif- 

foelsz  och   aff  thig   gantz   wthilbørlig   och   eniod    hanneni   afT 

hinde   beuist  Welgierning  wthacknemelig   och  vszømelig  schall 

were  vndfangen,  huorfore  hun  nu  vnderdanigsl  haffuer  aff  osz 

bcgeritt  att  forhielpis  therwdinden  thill  Rette;   ther   eplher   att 

motte   btiffue   bethallitt    och    fornøyett,    huis   hun   och   hindis 

Frender    forschreffne   thin   Søn   laantt   och  forstrachtt   haffuer 

mett  Schade  och  Omkostning,  —  thett  haffuer  Ihu  aff  hindis 

faoesliggende  Suphcatz  wiidere   att  forfare.     Och   eptherdi   wij 

schyldig  ere  for  Gud  thend  Wdlendische  och  Fremmitt  saa  well 

som  thend  Indlendische  att  handthaffue '  och  hielpe,  huis  Loug 

och  Rett  er,  och  therfor  ingenlunde  wille,  att  nogen  sig  vden 

wor  Riige  och  Lande  schuUe  haffue  att  becklage  hoes  osz  att 

were  ladett  rettisløsz,   møgitt   mindre  alt  thett  schulle  ephter- 

sigis,  att  saadan  Leltferdighett,  som  thin  Søn  begyntt  och  an- 

moditt  haffuer,  eblantt  thennom,   som   adelig  Standis  ere,  vdi 

wor   Riige   schulle   were   och   liidisz,   huilchett   mangen   erlig 

Adelsmand,  som  theris  Ehre,  Lempe  och  adelig  Thilbørlighett 

bedre  wille  haffue  vdi  Achtt,  och  thelte   gantze   Riige   schulle 

lill  Foracht  och  Eptherthalle  vndgielde  noch  høre,  tha  ere  wij 

aff  the  Aarsage  endelig  foraarsagitt  och  alffuorligenn  thilsindtz 

ingenlunde    att   lade   hinde   hielp-   eller   rettisløsz.      Thi   bede 

wij  thig  och  wille,   atthu  thilholder   thin  Søn,   att  hånd  slrax 

uforsømmelig    sig    hiid    begiffuer    och    enthen   sig   epther   sin 

Echleschabsphcht  indstiller  hoes  sin  Høstrw  och  sig  ther  epther, 

som  band  adelig  loffuitt,    erlig   forholder,   eller   och  thu  mett 

bnnom   och    band   mett   thig   ere   forthencktt  hinde   vdi  alle 

Maade  att  thilfritzstille  och  giøre  aldelis  klagløs.     Saa  framptl 

thett  icke  scheer,  wij  tha  icke  schulle  weve  foraarsagitt  hinde 

Historisk  Tidsskrift.    6.  R.    I.  7 


98  Thiset. 

att  meddeele  andre  Middell  thill  Retthe,  som  wij  alT  Øffrighedzs 
Embitt  plichtig  ere,  och  wij  thett  emod  tliig  och  forschreflEne 
thin  Søn  att  forethage  som  mett  thennom,  ther  osz,  war 
SkrifTuelsze  och  Retten  icke  halTue  achtit  och  ansehetl.  Huor 
thill  thu  mett  hannum  haflfuer  ether  wist  alt  forlade  och  elher 
ther  epther  att  rette.  Befallendis  etc.  Actum.  Kroneboq^ 
XXXII  (o:  22)  AugusU  Aar  1586.* 

Jørgen  Daa  lod  sig  dog  ingenlunde  forbløflFe  af  dette 
Brev;  kun  nogle  faa  Uger  efter  mødtes  han  med  Vinike 
for  Kongen  paa  Retterthinget,  som  da  holdtes  paa  Ant- 
vorskov Slot;  det  var  den  12.  September.  Dommerne 
her  vare  foruden  Kongen  selv  Cantsleren  Niels  Kaas,' 
Marsken  Peder  Gyldenstjeme,  Admiralen  Peder  Munk, 
Rentemester  Christoffer  Walkendorf  samt  Rigsraademe 
Steen  Brahe  og  Hak  Ulfstand  og  endelig  Rigscantsleren 
Arild  Hvitfeld;  sandelig  en  underlig  Domstol  i  denne 
Sag,  thi  skjøndt  Datiden  mindst  af  alt  kan  bebreides  en 
særlig  Forkjærlighed  for  den  ugifte  Stand,  saa  var  ved 
et  besynderligt  Tilfælde  af  alle  disse  Herrer  kun  Kongen, 
Peder  Munk  og  Steen  Brahe  selv  Ægtemænd;  alle  de 
andre  vare  gamle  svorne  Pebersvende,  og  de  kunde  saa- 
ledes,  deres  øvrige  fortræffelige  Egenskaber  ufortalte,  ikke 
antages  at  være  særlig  sagkyndige  i  Ægteskabsanliggender. 
I  dette  Tilfælde  var  det  altsaa  dobbelt  nødvendigt,  at 
der,  som  sædvanligt  ved  Forhandlingen  af  Sager  af  denne 
Natur,  var  tilkaldt  Mænd  af  den  høilærde  Stand,  nemlig 
ved  denne  Leilighed  Dr.  Anders  Lemvig,  Rector  ved 
Universitetet,  Dr.  Poul  Madsen,  Superintendent,  Dr. 
Anders  Lauridsen,  Professor  theologiæ,  og  Magister  Chri- 
stoffer Knoff,  Kongens  Hofprædikant.  For  denne  høitide- 
lige  Forsamling  af  fremragende  og  ansete  Mænd  gjensaae 
Vinike  altsaa  sin  troløse  Ægtefælle;  men  han  kom  ikke 
alene,  hans  Fader  ledsagede  ham,  og  det  var  Faderen, 


Herluf  Daa  o^  Vinike  Villumsdatter.  99 

som  heelt  og  holdent  førte  Ordet  paa  hans  Vogne.  Heller 
itke  Vinike  var  mødt  alene,  hun  havde  medbragt  en 
Fuldmægtig,  men  da  Dommen  ikke  angiver  hans  Navn, 
lader  det  sig  ei  afgjøre,  om  han  var  en  Landsmand  af 
hende  eller  kun  en  Tolk,  der  skulde  hjælpe  hende  at 
bige  Retsforhandlingerne;  thi  saa  vidt  skjønnes  kan, 
talte  Vinike  selv  sin  Sag  for  Retten.  Dommen  viser,  at 
hun  ikke  hai-  ført  den  ilde,  især  naar  hensees  til,  at  de 
detaillerede  Undersøgelser  og  temmelig  nærgaaendeSpørgs- 
maal,  som  Dommerne  her  maatte  tillade  sig,  vel  vai*e 
siikkede  til  at  forvirre  og  nedslaae  en  ung,  ærbar  Kvin- 
des Sind. 

Vinike  anklagede  altsaa  Herluf  Daa  for,  at  han  of- 
fentlig og  efter  hendes  Lands  Sædvane  havde  trolovet  og 
fæstet  hende  til  sin  ægte  Hustru,  men  nu  siden  mod  al 
christelig  Lov  og  Ret  og  sit  eget  udgivne  Brev  og  Segl 
ikke  vilde  holde  sit  Ægteskabsløfte  og  Pligt;  hun  frem- 
lagde for  Retten  den  lovlig  forkyndte  Stævning,  de  to 
Erklæringer  af  Borgermester  og  Raad  i  Enckhuysen  og 
Horn  samt  Herlufs  eget  Trolovelsebrev. 

Jørgen  Daa  indrømmede  paa  Sønnens  Vegne,  at 
denne  havde  udfærdiget  dette  sidste  Brev,  men  det  var 
skeet  i  hans  umyndige  Aar,  hvorfor  Jørgen  mente,  at  det 
i  Grunden  slet  ingen  Magt  burde  have ;  dog  forlangte 
han  ingenlunde,  at  Brevet  skulde  rykkes,  tvertimod.  Søn- 
nen skulde  holde  det,  men  kun  ikke  anstille  nogen  anden 
Trolovelse  eller  Vielse,  end  skeet  var,  saaledes  at  Herluf 
skulde  annamme  Vinike  til  sig  efter  sit  Brevs  Indhold  og 
ikke  tage  nogen  Anden,  imedens  hun  levede,  men  rigtig- 
nok ikke  holde  hende  som  sin  ægte  Hustru,  efterdi  Bre- 
vet kun  formeldte,  at  han  skulde  tage  hende  til  Hustru, 
nien  ikke  formeldte  til  ægte    Hustru (!).    Desuden  an- 

7* 


100  Thisel. 

førte  Jørgen  Daa,  at  det  i  Nederlandene  gik  anderledes 
til  med  Trolovelse  og  Ægteskabssager,  end  som  skeet  var 
i  dette  Tilfælde,  hvilket  han  meente  at  ville  gjøre  beviis- 
ligt,  ifald  Retten  vilde  give  ham  en  vis  Dag  og  Tid  der- 
til; men  han  beraabte  sig  i  den  Anledning  ikke  paa  noget 
bestemt  Vidnesb>Td,  ligesom  han  heller  ikke  selv  begja^ 
rede  Udsættelse  for  at  skaffe  et  saadant  tilstede.    End- 
videre hævdede  han,  at  de  ikke  efter  sædvanlig  Skik  vare 
præstegivne,  og  beraabte  sig  paa  den  Forordning,  som 
nylig  var   udgaaet  om    Ægteskabssager  (Ordinantsen    af 
19.  Juni  1582),  og  da  navnlig  paa  følgende  Artikler:  ,skal 
og  den  hemmelige  Trolovelse  intet  holdes,  som  er  skeet 
foruden  deres  Villie,  hvilke  de  ere  undergivne,  som  ere 
Forældre  eller  Andre,  som  ere  i  Forældres  Sted,    fordi 
den  Ære  og  Leilighed  udkræver  Gud  udi  det  4.  Bud,  dog 
dersom   der   findes   slige  Vilkaar  paa  Færde,  at  Foræl- 
drene ikke  have  nogen  skjellig  eller  lovlig  Aarsag  det  at 
forhindi*e,  da  skal  deres  Forbud   eller  hvis  Forhindring, 
de  derudinden  ville  gjøre,  intet  have   paa  sig.    Samme- 
ledes  skal  ikke  heller  holdes  Trolovelse,  som  skeer  udi 
Drukkenskab,  udi  nogens  umyndige  Aar,  ikke  heller  om 
En  er  ikke  ved  sin  rette  Fornuft  og  Forstand.    Saa  skal 
ikke  heller  agtes  eller  for  fulde  ansees  hvis  hemmelige 
Bepligtelse-  eller  Trolovelsebrev,  som  Nogen  giver  hver- 
andre indbyrdes.*     Da  desuden  dette  altsammen  var  skeet 
udenlands,  skød  Jøi^en  sig  ogsaa  ind  under  Keiserretten, 
der  formelder,  at  Ingen  skal  være  sin  egen  Værge  eller 
fuldmyndig,  før  han  er  25  Aar  gammel ;  og  med  Hensyn 
til  det,  som  i  Horn  var  passeret,  da  erindrede  han  om, 
at  dertil  var  Herluf  bleven  saa  godt  som  tiltvungen,  efterdi 
han  der  var  fængslig  anholden;  og  sluttelig  paastod  han, 
at  Vinike  videre  havde  suppliceret,  end  hun  kunde  gjøre 


Herluf  Daa  og  Vinike  Villumsdatter.  101 

beviisligt,  ifald  det  maatte  blive  slykkeviis  forhørt.  Men 
aDe  disse  Paastande  og  Henviisninger  bar  dog  lige  saa 
ringe  Frugt  som  Jøi^ens  fifBge  Adskillelse  mellem  Ordene 
»Hustru*  og  ^Ægtehustru" ,  thi  den  paa  Retterthinget 
afeagte  Dom  kom  til  at  lyde: 

»Eftei'di  der  findes  Herluf  Daas  eget  Brev  og  Haand- 
?krifl,  udi  hvilket  han  forskrevne  Vinike  Villumsdatter 
haver  sig  trolovet  at  leve  og  døe  med  og  aldrig  at  skilles 
ved  uden  ved  Døden,  der  han  hende  og  endnu  aldeles 
haver  været  ubevaret,  som  han  og  selv  personlig  tilstod ; 
han  og,  adspui^t,  ikke  heller  haver  vidst  hende  nogen 
iiærlig  Sag  at  tillægge,  hvorfore  de  kunde  skilles  ad;  og 
saadaniie  hans  Forpligt  haver  efterfulgt  legemlig  Omgæn- 
gelse; saa  og  om  samme  Sag  og  Giftermaalshandel  findes 
udi  Holland  udgivet  adskillige  Breve,  dennem  lovligen 
efter  den  Lands  Viis,  Skik  og  Vane  at  være  sammen 
kommet,  vide  vi  ikke  derimod  at  sige ;  men  efterdi  Hver 
er  pligtig  til  at  holde  sit  Brev,  Segl  og  Haandskrift,  da  bør 
forskrevne  Herluf  Daa  efter  hans  udgivne  Brevs  Lydelse  som 
en  Riddermandsmand  sit  Brev  at  fuldgjøre  og  fuldkonmie 
og  hende  at  have  som  hans  ægte  Hustru,  ikke  at  forlade, 
men  leve  og  døe  med  og  ikke  som  nogen  Bislopperske, 
^  med  hende  tilbørligen  at  omgaaes,  som  en  ægte ,  god 
Mand  bør  at  gjøre.  Men  hvis  saa  er,  at  forskrevne  Jør- 
gen Daa  eller  hans  Søn  Herluf  Daa  formene  samme 
-Ægteskabs  Proces  ikke  at  være  dreven  eller  fuldgjort 
efter  den  Skik  og  Vane ,  som  udi  Holland  og  paa  de 
Steder  holdes,  da  hannem  at  søge  sin  Sag  der  og  med 
Retten  at  udføre  og  at  hænde  Lov  efter  den  Lands  Vane. 
Og  skal  forskrevne  Herluf  Daa,  om  han  eller  nogen  paa 
hans  Vegne  paa  mangler  inden  dette  og  SS.  Philippi  og 
Jacobi  Dag  førstkommende,  næst  efter  dette  Brevs  Dato 


lOi  Thiset. 

regnendes,  udføre  hannem  sin  Tale,  eller  skal  det  blive 
en  stille  og  tvær  Sag,  hToq>aa  han  skal  være  forpligtet 
at  stille  hende  eDer  Os  paa  hendes  Vegne  nøiagtig  For- 
varing*. *) 

Vinike  havde  saaledes  vundet  sin  Sag,  men  hvis  hun 
paa  denne  Dom  har  bygget  et  Haab  om,  at  nu  vare  hen- 
des Trængsler  forbi,  saa  blev  hun  paany  søigelig  skuffet. 
Havde  him  end  ved  Retsforhandlingen  vundet  sine  Dom- 
mere for  sig,  har  maaskee  endogsaa  Synet  af  hende  paa- 
ny gjort  et  saa  stærkt  Indtr}'k  paa  hendes  svage  Ægte- 
fælle, at  han  i  Smug  eller  aabenlyst  efter  Dommens  Af- 
sigelse har  fornyet  Samlivet   med  hende,  hvad  der  vel 
ikke  med  rene  Ord  siges  i  mine  Kilder,  men  hvorom  der 
haviv  det  meest  talende  Vidnesbyrd  i  den  Omstændighed, 
at  Æ-gteparret  det   følgende  Aar  fik  en  Datter;  saa   var 
der  di^  Een  tilbage,  som  hun  ingenlunde  havde  vundet, 
og  han  havde  et  langt  stærkere  Tag  i  hendes  Husbond; 
denne  Kue  var  Jørgen  Daa,  c^  ligesom  han  under  Rets- 
forhandlingerne heelt  og  holdent  havde   ført  Ordet   for 
sin  Si^n,  siuiknles  var  det  ogsaa  han),  som  strax  efter 
Donunens  Afsigelse   ved  nye  Paafund   søgte   at   berøve 
Vinike  Frugterne  af  hendes  Seir. 

Foreløbig  anstillede  dog  Jøi^n  Daa  sig,  som  om 
han  gav  tabt.  Der  blev  sluttet  et  Forlig  mellem  Par- 
teme,  af  hvis  Vilkaar  kim  det  kjendes,  at  Vinike  forplig- 
tede sig  til  at  følge  Herluf  udenlands,  ifald  han  maatte 
blive  tilsinds  at  forsøge  sin  Lykke  i  fremmede  Lande. 
At  deiHie  tilsyneladende  naturlige  Bestemmelse  gjemte 
en  Snare,  anede  Vinike  vel  neppe  dengang,  men  det 
var  ogsaa  kun  Hensyn  til  Fremtiden,  der  fik  Jørgen  Daa 

')  Herredagrs  Donibogen  XII  Fol.  tti  IT. 


Herluf  Daa  og  Vinike  Villumsdatler.  103 

ta  al  staie  denne  Betingelse,  thi  foreløbig  laae  hans  Pla- 
■  nærmere  ved  Haanden.     Foregivende,  at  han  agtodt* 
at  efterkomme  den  afsagte  Dom  og  holde  hende  ærlig. 
som  det  anstod  hans  Søns  Hustru,  skikkede  han  Bud  til 
Vinike,  at  hun  skulde  komme  til  ham    og   tage  Ophold 
paa   hans   Gaard  Snedinge,   og  den   godtroende  Vinike 
begav  sig  da  afsted  kun  i  Følge  med   sin  Tjenestepige. 
Men  ved  Ankomsten   dertil   fik  hun  en  ganske   uventet 
Modtagelse,  idet  Jørgen  Daa  strax  lod  hende  indespærre* 
i  el  Kammer,  jagede  hendes  Tjenestepige  bort  og  afbrød 
al  Forbindelse  mellem  Vinike  og  Omverdenen,  som  det 
nedenfor  vil  sees.     Hvor  Herluf  dengang  var,  vides  ikke, 
dog  neppe  paa  Snedinge,   og  han  har  maaskee  saaledes 
ikke  været    directe   Medskyldig  i  den   Behandling,  hans 
Hustru  fik.     Tvertimod  ligger  det  nær  at  antage,  at  Jør- 
gen Daa  netop  har  opdaget,  at  Herluf  var  ved  at  slippe 
ham  ud  af  Hænderne,  og  at  han  derfor  for  en  Tid  har 
afbrudt  al  Forbindelse  mellem  ham  og  hende.     Ved  sin 
ublide  Behandling  af  Vinike  har  Jørgen  Daa  sagtens  til- 
sigtet, at  hun  skulde  faae  nok  af  det  fine   Svogerskab, 
som  hun  ved  sit  Giftermaal  var  kommen  i,  og  derefter  af 
egen   Drift   forlade  Landet;   det  antydes  dog  ogsaa,    at 
Jørgen,    da    han    nu  eengang  havde  hende  i    sin   Magt, 
ikke  vilde   vige   tilbage   fra   nogensomhelst   Voldsomhed- 
imod   hende    for   at  naae    sit  Maal.     Men   atter   kryd- 
sedes hans  Planer  ved  Vinikes  Snildhed  og  hendes  eien- 
dommelige  Gave  til  at  vinde  Venner  overalt.     Uagtet  alle 
Breve  til  og  fra  hende  bleve  overlæste  af  Jørgen  Daa  og 
hun  ikke  fik  Lov  til  at  see  andre  Mennesker  end  Jørgen 
selv,  hans  Hustru  og  Døttre,  lykkedes  det  hende  dog  at 
faae  indgivet  en  Klage  til  Kongen,  hvori  hun  skildrede 
den  eiendommelige   Maade,   hvorpaa   Jørgen  Daa   fuld- 


101  Thisct. 

jjoni*-  »^1  kon^i!'^'  IMterthingsdoni.    Det  er  næsten  ube« 
vrr(»*  i-^-t.   hvori^iU-s  Vinike   har  faaet   denne  Klage  ind«* 
:rivfi:   man    niaa   næmiesi   antage«   at   en   af  Døttrene' 
har   l)ji.:(M^t    hende  enten  af  Medlidenhed   med   hendes 
ulykkelige   Slilliii^  eller   af  Nag  til  Broderen,  der  i   alt 
Fald  senere   vi^te  si^   at   være  en  mindre   god  Broder^  . 
Derinnxi  sees^  dt-l  ikke.  at  hendes  egen  Slægt  i  Holland 
hiU"  ydft  hendf  no^ren  Haandsrækning  eller  overhovedet 
taget  <}iiderli^  EK-^'I  i  hendes  senere  Skjæbne.    Der  ind- 
lob rijrtivimok  en  Klau'e  fra  denu  der  kom  til  Kongen  om- 
tnmt  saniUdi^  nunl  Vinikes;  men  den  androg  nok    kun 
om  Kongens  Bistand  til  at  erholde  en  Pengesum,    sorn 
hondt^  Sliffader  havde  tilgode  hos  Herluf  Daa. 

Viiiikos  Klage  fandt  som  sagt  Vei  til  Kongen,  og  et 
nyt,  endnu  mere  oharakteristisk  Brev  til  Jørgen  Daa  ud- 
gik den^tler  fra  Cjtnisergaard  paa  Falster  under  19.  Octo- 
btT  l.'isii.    Det  lod  saaledes: 

,4oi-ven  Daalie  tioh  BrefT,  sin  Sønn  Herloff  Daahe  elc,  an- 
røreiulis,  vi  stijuitur. 

Fredorich  etc. 

Wiid.  att  tliiu  Sous  Høstni  hafTuer  viiderdanigst  klaglig 
lailit  ^ifTiie  osz  thilkiende.  aU  som  tliu  hinde  sohall  halTue  ladit 
lienthe  tliill  lliin  Gaard  Sneding  metl  thend  bescheed  och  For- 
throstQing.  alt  Ihin  Son  wor  Dom  schulle  eptherkomme  och 
lialTue  ()oh  bolde  hinde  for  sin  echle  Hostrw.  som  tlielt  thil- 
børligt  (er);  Iha  schaU  thu  hinde  halTue  ladett  indsperre  vdi 
elt  Kammer  och  foriagit  hindis  Thienistpiige  fra  hinde,  och 
end  dog  hun  nu  siideu  maa  haffue  samme  hindis  Thienistepiige 
hoes  sig.  skulle  i  dog  hinde  formene  att  schicke  hinde  nogen- 
stedt  z  fra  sig  vdi  sin  Ehrinde  och  schall  holde  och  spisze  hinde 
enlich  vdi  samme  Kammer,  saa  hun  icke  maa  komme  thill 
nogen,  icke  heller  nogen  thill  hinde,  vden  atl  en  Ihin  Døttere 
vnderthiiden  gaar  thill  hinde.  Naar  hun  och  will  schrifiTue 
nogit  fra  sig,    skall  hun  thelt  icke  maa  giøre,  vden  thett  thil- 


Herluf  Daa  og  Vinike  Villumsdatter.  105 

tom  offuersehes.     Thizligest   huis   Breffue    hinde  thilschriiTuis, 
^ulle  opthagis    och  leszis,    før  end  hun  Ihennom  maa  be- 
komme, och  i  alle  Maade  saa  holdis  mere  som  thin  och  thinn 
SøDs  Fange  end  som  hans  echte  Høstrw.     Nu  kunde  wij  icke 
wiide,  huad  Ihu  for  Thancke  Ihig   thilsinde   thager,   atthu   vdi 
saa  Maader  willd  sette  osz  Briller  och  Woxnesz  paa,  wor  och 
wore  elskelige    Riigis    Raadtz  Dom,   som   wij    raett    thennom 
dømptt  och   afiTsagdt  haffuer,   osz  och   Ihennum    ihill    høgiste 
Spott  och  Forachtt,  i  thelt  thu  forschreffne  thin  Sønne  Høstni 
baffuer  fordritt    och    ladett    henthe   vdi   thin   Husz  och   ladett 
thig  emod  hinde  och  Alle  hude  och  fornemme,  som  thin  Sønn 
iiinde  schulle  haffue  och  holde  som  sin  echte  Høstru  och  wor 
Dom  i  alle  Maade   schulle  bliffue  eptherkommitt ,  och  liigeueH 
Inlhett  minder  end  thett  anseher,   men  mere   hinde  liigere  en 
Fange  och  Wdedische  end  nogen  erlig  echte  Quinde  schall  lade 
holde;  kunde  och  well  erachte,  att  eptherdi  thu   thig  saadant 
fordrisler  och  vnderstaar,  emeden  wij  ere  endnu  saa  ner  we- 
rendis,  att  wij  kunde  spørge  om  thin   Forholding,   skulle  thu, 
nar  wij   wiidere    ware    forreigszet,   thig    thill   ydermere   emod 
hinde  lade  forløste,  som  thin  Huszfolck  thennum  och  nochsom 
schulle  lade  høre  och  iformercke  mett    saadan  Thruszill.     Och 
wille  wij  thig  ther  om  icke  forholde,  att  wij  thett  afif  thig  eller 
higen  wille  liide ,    atthu   wor  och   wor   elskelige   Riigis   Raadz 
afFsagde  Dom  och  Sententz  schulle  haffue   och   holde  for  thin 
Spill  och  Spott,  och  thersom  thu  eller  thin  Søn  endelig  then- 
cker  att  wille  w^ere  the   første,   thett  giøre   schulle,   wille  wij 
och  were  forthencktt  thill,  thett  ether  saa   att  wedergiøre,  att 
alle  Eptherkommende  ther  wid  schall  haffue  Exempell  saadant 
^g  att  vndtholde.     Huorfore  wij  thig  her   mett   aduarit  haffue 
^lle  engang  for  alle,   attu  er   forthencktt   vdi   mett  thin  Søn 
och  thin  Søn  mett  thig  hannum  att  lade  haffue  och  holde  for- 
schreffne sin  Høstrw  vdi  thend  Ehre,  Achtt,  Wirde  och  Standt, 
som  en  erlig  echte  Quinde  bør  att  holdis,  och  som  wor  Dom 
hannura  thilholder.     Saa  frampt   thett   icke   schier,  men  yder- 
Kere  Klage  ther  om  for  osz  indkommer  eller  wij  andre  Maade 
anderledis  ther  om  forfare,  tha  maa  thu   wiide,   att   wij   icke 
aliene  wille  haffue  mett  thin  Sønn   att  giøre   som   thend,  osz, 


106  Thiset 

wor  och  wor  elskelige  Riigis  Haadz  Dom  haffuer  hafft  for 
Spott  och  Forachtt.  men  oeh  mett  thig,  mett  hiiis  Raad  oc^ 
Forarbediiig  wij  wiide  Saadantt  alt  schie.  och  wille  finde  Raad, 
ether  bode  att  schalTe  och  forordne  paa  the  Steder,  som  I 
Schall  haffue  Thiid  ether  IhOI  bedre  Sind  och  Fomufftt  att  be* 
tencke.  huor  thill  thu  nu  wist  maa  haffue  thig  att  forlade. 
Thett  hafTuer  och  thin  Senne  Høstruis  Suager  osz  ladett  giffae 
thilkiende.  huorledis  att  hånd  afT  hindis  Steff^ader  er  fuldmech- 
tig  giortt  att  indfordre  38i  Gylden,  som  thin  Søn  hannom 
schyldig  er  epther  sin  Breff*  och  SegelK  begerendis  therfore 
wor  Forschrifft  thill  thig.  att  hannum  samme  Pendinge  maa 
bliffiie  fomøyett;  thi  bede  wij  tliig  och  wille.  attu  retter  thi^ 
selff"  therudinden.  forschreffne  Pendinge  paa  thilbørlig  Fuld* 
macht  och  Quittering  att  bethalle.  saa  the  thennom  ther  (Hn 
icke  schulle  haffue  for  osz  att  beklage.  Ther  mett  schier  wor 
Wilge  och  Befalling,  huor  epther  thu  thig  wilt  haffue  att  rette. 
Actura  Giedtzgaard  Ihend  18.  Octobris  Aar  1586.**) 

Hele  dette  Brevs  Indhold  og  Tone,  ligefra  den  meget 
sigende  Udeladelse  af  den  ellers  sædvanlige  Indlednings 
Hilsen  „Vor  Gunst  tilforn •*.  viser  noksom,  hvor  levende 
en  Deel  Kongen  t(^  i  Vinikes  Skjæbne.  Jørgen  Daa  har 
heller  neppe  et  Øieblik  tvivlet  om,  at  aabenbar  Ulydig- 
hed imod  det  vilde  være  utilraadelig ,  og  der  indtraadte 
derfor  en  kjendelig  Forbedring  i  Vinikes  Kaar.  Sin 
Tjenestepige  havde  hun  alt  faaet  igjen  til  sin  personlige 
Opvartning;  herefter  fik  hun  Adgang  til  Jørgen  Daas  og 
hans  Hustrus  eget  Bord  og  blev  i  det  Hele  behandlet 
som  et  Familiemedlem. 

Men  derfor  gav  Jørgen  Daa  ikke  tabt;  kun  valgte 
han  nu  en  anden  Vei,  og  Kongen  har  aabenbart  kjendt 
sin  Mand  meget  nøie,  eftersom  han  i  Brevet  udtaler  den 
Formening,  at  det  kun  var  hans  Nærhed,  der  beskyttede 
Vinike   mod    yderligere  Overlast;    thi   Jørgens  nye  Plan 

»)  Sjæll.  Tjr.  ir>S(i  Fol.  %. 


Herluf  Daa  og  Vinike  Villumsdatter.  107 

gik  netop  ud  paa  ganske  at  unddrage  Vinike  al  Bistand 
fra  Kongens  Side  ved  at  lokke  hende  ud  af  Landet.  Men 
iertil  var  Herluf  Daas  Hjælp  fornøden,  og  derfor  fik  han 
atter  Lov  til  at  optræde  paa  Skuepladsen.  Herluf  kom 
altsaa  til  Snedinge  med  den  Besked,  at  han  nu  agtede 
at  drage  til  England  for  at  søge  sin  Lykke  der,  og  op- 
foolrede  sin  Hustini  til  at  følge  med  sig  derover.  Vinikr 
gjorde  neppe  store  Vanskeligheder  herimod.  Deels  havde 
hun  jo  ligefrem  forpligtet  sig  dertil,  deels  var  Samlivet 
med  hans  Frænder  paa  Snedinge  sikkert  alt  andet  end 
behageligt,  og  endelig  har  hun  vel  tænkt,  at  naar  hun  og 
Herluf  først  bleve  alene  i  et  fremmed  Land,  hvor  Ingen 
behøvede  at  faae  at  vide  den  Forskjel,  som  var  imellem 
deres  Byrd,  saa  skulde  det  nok  lykkes  hende  ganske  at 
knytte  sin  Husbond  til  sig.  Saa  reiste  de  da  til  England, 
men  hvilke  Forhaabninger  Vinike  end  kan  have  knyttet 
til  denne  Reise,  saa  viste  det  sig  snart,  at  den  kun  vilde 
bringe  hende  nye  Skuffelser  og  nye  Sorger.  Kort  eftei* 
Ankomsten  forandrede  Herluf  sin  Opførsel  imod  hende; 
han  viste  hende  mere  og  mere  Ligegyldighed,  fortalte 
vidt  og  bredt,  at  hun  var  af  ringe  Kjøbmandsstand  og 
ikke  adelbaaren  som  han,  at  de  ikke  vare  lovlig  viede 
sammen  osv.,  og  sluttelig  havde  han  den  Frækhed  at  ind- 
stævne hende  for  en  geistlig  Domstol,  for  Erkebispen  af 
Canterbury,  og  forlange  den  i  Danmai'k  imellem  dem  af- 
sagte Dom  underkjendt,  ligesom  han  endelig  unddrog  sig 
alt  Samliv  med  hende. 

Den  stakkels  Vinike  stod  saaledes  atter  ene  og  for- 
ladt i  et  fremmed  Land,  denne  Gang  ovenikjøbet  i  en 
lidende,  bøifrugtsommelig  Tilstand;  men  desuagtet  optog 
hun  ogsaa  her  Kampen  med  den  beundringsværdigst  c* 
Eneiigi.    Raadsnar  valgte  hun  samme  Vei   som  i  Dan- 


lOS  Thiset.  , 

mark,  at  tye  til  Landets  Overhoved.  Altsaa  henvendt« 
hun  sig  til  Dronning  Elisabeth,  og  hendes  yndefulde  Op-j 
træden  og  ulykkelige  Skjæbne  vakte  hos  Dronningen  eaSl 
ligesaa  levende  Medfølelse  og  Interesse  for  hende,  somlj 
Vinike  i  Danmark  havde  fundet  hos  Kong  Frederik  TLt 
Dronningen  befalede  sin  Cantsler  i  Forening  med  Erke* 
bispen  at  undersøge  Forholdet  imellem  Ægtefællerne  og.j 
navnlig  tage  nøiagtig  Borgen  af  Herluf,  at  han  ikke  vilde  «^ 
forlade  England,  forinden  hans  for  Erkebispens  Domstol  j 
svævende  Retssag  var  afgjort.  j 

Destoværre  savnes  Actstykkerne  til  denne  Retssag;  : 
det   kan    ikke   sees,  hvornaar  den  er  anlagt,  hvornaar  "| 
Dommen   er   afsagt,  ja   hvad   værre   er,    det   lader    sig  j 
end  ikke  med  Vished  afgjøre,  om  det  virkelig  var  Her-  ! 
luf,  som  havde  indstævnet   Vinike;  thi   Dronning   Elisa- 
beth, der  dog  i  det  Stykke  burde  ,være  vel   underrettet, 
udtaler,  som  det  nedenfor  vil  sees,  at  det  er  hende,  som 
i  Anledning  af  Vinikes  for  hende  fremførte  Besværing  haj* 
befalet  Erkebispen  og  Cantsleren  at  undersøge,  om  Ægte- 
skabet var  lovligt;  men  saaledes   forholder    det   sig    dog 
neppe,  thi  fra  dansk  Side  bebreides  det  senere  netop  paa 
det  Stærkeste  Jørgen  og  Herluf  Daa,  at  denne  Sidste  har 
formastet  sig  til  at  appellere  en  af  Kongen  og  Rigsraadet 
afsagt  Dom  for  en  fremmed  Domstol,  imod  hvilken  Be- 
skyldning  disse    ikke   fremføre   den  ringoste  Benægtelse 
eller  Undskyldning.     Om  den  engelske  Retssag  vides  der 
kim,  at  den  sluttelig  fik  samme  Resultat  som  den  danske, 
idet  Herluf  blot  opnaaede    at  faae  en  ny  Dom  for,  at 
han  og  Vinike  vare  lovlig  viede  og  rette  Ægtefolk.    Men 
alt  forinden,  saasnart  han   mærkede,   at   Processen  be- 
gyndte at  tage  en  for  hans  Øiemed  ugunstig  Vending, 
havde   Herluf  Daa  forladt  England,  ladende    i   Stikken 


Herluf  Daa  og  Vinike  Villumsdattei .  WJ 

ikke  blot  sin  Hustru,  der  imidlertid  var  bleven  Moder  til 
!  en  Datter  og  nu  selv  maatte  skaffe  Penge  til  at  betale 
deres  Herbei-ge ,  lange  Ophold  i  England  og  Udgifterne 
Ted  sin  Barselfærd,  men  ogsaa  de  Mænd,  der  havde 
sagt  god  for  hans  Tilstedeværelse  i  England  og  som  nu 
maatte  bøde  en  stor  Sum  Penge.  Til  disse  hørte  maa- 
skee  en  vis  John  Paulsen,  som  ifølge  et  Brev  fra  Dron- 
ning Elisabeth  til  Kong  Christian  IV  af  3.  Sept.  1589  var 
bleven  kastet  i  Fængsel  i  England  paa  Grund  af  For- 
løfter for  Herluf  Daas  Gjæld^). 

Men  Vinike  havde  nu  saa  meget  mere  Grund  til  ikke 
at  opgive  Kampen,  som  den  fremtidig  ikke  blot  gjaldt 
om  at  sikkre  hendes   egen  Fremtid,  men  ogsaa  om   at 
bebygge  hendes  lille  Datters,    og  hun   var   derfor   strax 
betænkt  paa  at  følge  efter  sin  utro  Ægtefælle.    Rigtignok 
saae  hendes  Udsigter  i  Danmai'k  nu  mindre  lovende  ud 
end  nogensinde,  idet  hendes  Beskytter,  Kong  Frederik  II, 
var  død  og  hans  Efterfølger   paa  Thronen   kun   var  et 
Barn;  hun  maatte  altsaa  være  belavet  paa,  at  hendes 
Svigerfader  med  endnu  større  Dristighed  end  hidtil  vilde 
optræde  Qendtlig  imod  hende,  og  hvad  Hjælp  hun  kunde 
vente  af  sin  Ægtefælle,  havde  hun  havt  Beviser  nok  paa. 
Hun  maatte  altsaa  nærmest  haabe  paa,  at  Regjerings- 
raadet  i  dette  som  i  Andet,  saavidt  muligt,  vilde  følge 
4ei  afdøde  Konges  Fodspor,  og  derfor  tilskrev  hun  først 
<l^t1e  Raad  en  Fremstilling  af,  hvad  der  var  passeret  i 
England,  og  det  viste  sig  snart,  at  Regjeringsraadet,  af  hvis 
fire  Medlemmer  de  tre,  Niels  Kaas,  Peder  Munk  og  Chri- 
stoffer Walkendorf,  havde  været  iblandt  hendes  Dommere 
i  sin  Tid  paa  Antvorskov,  endnu  bevarede  hende  i  vel- 


*)  Geh.  Arch.  Breve  fra  Dronning  Elisabeth  Nr.  75. 


110  Thiset. 

villig  &indring  og  med  Iver  tog  sig  af  hendes  Sag. 
des  skriftlige  Henvendelse  til  Raadet  var  nemlig  tiis 
kelig  til  at  foranledige  følgende  Brev,  der  i  Form  og  To| 
ikke  stod  tilbage  for  de  Breve,  Jørgen  Daa  havde  mc 
taget  fra  den  afdøde  Konge. 

,Jørgenn  Daa  fich  Breff,  hans  Søn  Herloff  Daa  anrørinc 
som  haflfde  throloffuit  thend  Nederlendische  Quinde,  vt  sequitij 
Christian  etc. 

Vor  Gunst  thillfom.     Wiid,  att  som  en  Quinde,  wid  Na 
Weinicke  Willomsdatter ,   guod  Thid  siden   forledenn,  før   ej| 
(lUd  alldmechtigst  kallditt  thend  storraechtigste,  hogborne  Før 
och  Herre,  Her  Friderich  thend   Anden,    Danmarckis,    Nof 
etc.  Konning,  wor  kiere  Herre  Fader,  salig  och  hoglofflig  Eht 
kommelsze ,    haffuer    for    hans   Kierlighett  wnderdanigstt 
schriffltlig  och  mundtlig  klagligenn  andragitt  och  thillkiende 
fuitt,  huorledis   at  thin  Søn  Herloff  Daa  haffde   hinde  throlc 
fuit  wdi  Holland  thill  sinn  echte  Høstru   epther  thend    Schic 
och  Ordning,  som  ther  wdi  Landitt  seduanligtt  er,  och  no^^ 
Thid  ther  epther  er  dragitt  fran  hinde  hid  ind  wdi  Rigett 
sinn  Echteskabs  Plichtt  icke  haffuer  willd  hollditt,  men  hine 
aldelis  wille   forlade,    och   hun   therfore  hosz  hogbemelte   'wc 
kiere,    salig    Her    Fader    om    Befordring    thill    Rette    haffuet 
wnderdanigst  anhollditt,   saa   att   hans  Kierlighett    epther    slij 
liindis  inderlig  Klage  haffuer  indsteffnitt  hannom  och  hinde,  fon 
sig  och  nogle  wore  ellskelige  Rigens  Raad  och  the  Hoglerde 
wdi  Rette,  och  tha  er  Dom  gangen  och  the  dømptt   thillsam- 
men  wdi  Echteskab,  som  samme  Dom  widere  formelder,  —  tha  I 
komme  wij   nu  wdj  Forfaring  aff  huis ,  forschreffne  Weinicke 
Willomsdatter  wor  thilforordnide  Regerings  Raad  haffuer  thill- 
schreffuitt,  huor  aff  wij  haffue  befallit  thig  her  hosz  enn  Gopie 
att   schulle    thill    schickis,    huorledis    forschreffne    thinn   Søn, 
sidenn    hånd    hinde    med    listige    och   bedrechlig   Ord  haffuer 
lockitt  med  sig  her  aff  Rigett,   inthett  mindre  haffuer  ansiett 
end  hogbemelte  wor  kiere,   sahg  Her   Faders  Dom,  medenn 
aldelis  ther  emod  sig  ganttzs  wthilbørlig  emod  hinde  beuist  och 
forholldenn,  hinde  for  Retten  indfordritt  wdi   Engelland,   først 


Herluf  Daa  og  Vinike  Villumsdatter.  111 

for  Biskopen  aff  Ganterberg  och  siden  ther  fra  ind  for  Hofif- 
retten  appeliieritt,  menindis  sig  ther  anden  Sententz  eraod  hog- 
bemelte  wor  kiere,  salig  Her  Faders  Dom  att  wille  erhoUde, 
hmlcken  hans  wbluferdig  och  wbeskemmit  Dristighed  wij  ingen- 
lunde wilie  haffue  hannom  skenckitt,  meden  thill  sin  Thid 
thilbørligen  wide  hosz  hannom,  att  hånd  som  en  Ihette  Riges 
Wnderdan  schulle  sig  wnderstaa  emod  hogbemelte  wor  kiere 
Her  Faders  Dom,  hans  Kierlighetl  thill  største  Spott  och 
Forachtt  och  thetle  lofflig  Konge  Rige,  hans  rette  Federne- 
kod,  thill  merckelig  Hon  och  Fornid,  for  anden  Rett  och 
Dwnmere  att  apellere,  enddog  hogbemelte  wor  kiere,  salig  Her 
Fader  saa  well  som  och  icke  heller  wij  mere  end  nogen  wore 
Forfedre,  fremfame  Konninger  wdi  Danmarck,  icke  kiende  nogen 
Ketszer,  KoDge  eller  anden  Potentat  ofTuer  osz  eller  for  OfTuer- 
doromere  wden  Gud  aldmechtigste  allene.  Och  eptherti  wij 
formercke,  alt  hånd  dog  thill  Offuerflod  ochsaa  ther  wdi  Engel- 
kod  for  Retten,  som  hånd  haffuer  apellieritt,  er  thilldømptl 
forschreffne  Weinicke  Willomsdatters  Echtemand  at  bliffue  och 
med  Retten  at  bør  thillholldis  thill  samme  Stand  och  Plichtt 
med  hinde,  som  thu  sielfT  aflf  hoszliggende  WdschrifTtt  afT  nøig- 
achtig  Widisze  aff  thend  Dom,  ther  om  wdi  Engelland  thennom 
emellom  gangen  er,  haffuer  att  fornemme,  tha  bede  wij  thig 
oeh  wille,  attu  thill  thencker  forschreffne  thin  Søn  endeligen 
at  thillholde  sig  epther  forschreffne  Domme  att  rette  och  hinde 
att  haffue  och  holde  for  sinn  echte  Quinde  och  beuisze  sig 
emod  hinde,  som  thett  hannom  bør  epther  saadan  hans  Plichtt, 
saafremptt  wij  icke  schulle  foraarszagis  aff  ydermere  Klage  her- 
odinden  thill  anden  Middell  emod  hannom  at  lade  foretage, 
wid  huLlcke  band  kand  bliffue  holden  thill  thett,  som  christe- 
ligtl,  billigt  och  rett  er.  Wij  wille  dog  icke  thes  minde  osz 
baffue  forbeholditt  thill  sin  Thid  huis  Thilltale,  wij  kunde 
haflfiie  thill  hannom  for  thend  Spott,  Spiid  och  Forachtt,  band 
hogbemelte  wor  kiere,  salig  Her  Fader  och  osz  och  Rigett 
haffuer  beuist,  wdi  thett  band  offuer  hans  Kierlighettzs  och  Rigens 
Raadtzs  och  the  Hoglerdis  Dom  och  Sententzs  haffuer  wdi 
samme  Sag  for  andre  Dommere  appelleritt.     Her  epther   thu 


1 12  Thisel. 

tilig  wille  wide  all  relte.     Ther  mell  etc.   Aclum  Kiøbenhafibfcd 
Ihend  !2l.ApriIis  Airno  1589.*  i)  ] 

Dengang  var  Vinike  selv  endnu  i  England,  hvor  huiE| 
udvirkede  et  Brev  fra  Dronning  Elisabeth  til  den  ungi&J, 
Konge  Christian  IV,  dateret  29.  Juni  1589,  af  følgende;; 
Indhold.  En  dansk  Adelsmand  „HerloflfDaa**  var  for  lo 
Aar  siden  kommen  til  England  med  sin  Hustru  „Vene- 
kina  Williamsaa",  en  hollandsk  Kvinde,  men  foriod  hende 
meget  snart,  foregivende,  at  han  havde  aldrig  været  lov- 
lig viet  til  hende,  skjøndt  den  eneste  Grund,  han  havde 
hertil,  var,  at  hendes  Rang  ikke  var  liig  hans  egen,  da 
hun  var  af  Kjøbmandsslægt.  Hustruen  havde  da  klaget 
til  Dronningen,  som  overdrog  Erkebispen  af  Canterbury 
og  sin  Gantsler  at  undersøge  Sagen,  og  disse  toge  da 
Borgen  af  Herloff  Daa,  at  han  ei  vilde  forlade  Landet, 
før  Sagen  var  afgjort.  Ægteskabet  var  derefter  bleven 
befundet  lovligt,  saa  meget  mere  som  det  alt  var  bleven 
undersøgt  af  Kong  Frederik  II  og  af  Kongens  Retteilhing 
og  dømt  ved  Magt,  men  forinden  var  Daa  vendt  tilbage 
tU  Danmark  uden  sin  Hustru.  Dronningen  udtaler  der- 
paa  Ønsket  om,  at  Kongen  vil  sørge  for,  at  Parterne 
blive  forenede,  i  Særdeleshed  da,  forinden  Husbonden 
forlod  England,  en  Datter  er  bleven  født,  som  i  høi  Grad 
ligner  ham  af  Aasyn.  Brevet  slutter  dernæst  med  den 
foran  omtalte  Udtalelse  om,  at  Hustruens  ringe  Fødsel 
synes  at  opveies  ved  hendes  Sæders  Adel  og  Ynde 
(„certo  conjux  generis  sui  tenuitatem  morum  nobilitate" 
et  lepore  compensare  videtur*).^) 

Vinike  har  vist  selv  været  Overbringer  af  dette  Brev, 
i  alt  Fald  begav  hun  sig  nu  til  Danmark.    Her  henvendte 


»)  Sjæl),  ly  1589  Fol.  144  f. 

*)  Geh.  Aroh.  Breve  fra  Dronning  Elisabeth  Nr.  7± 


Herluf  Daa  og  Vinike  Villurnsdatter.  113 

hun  sig  ikke  blot  til  Regjeringsraadet ,  men  hun  søgte 
a^aai  til  Enkedronning  Sophie,  der  strax  tog  sig  af  hendes 
Sag  og  tilskrev  Regjerlngsraadet  et  Brev,  hvori  hun  fore- 
holdt Raadet,  at  det  var  dets  Pligt  i  Kongens  umyndige 
Åar  at  drage  Omsorg  for,  at  hans  afgangne  Faders 
Domme  bleve  efterkomne.  Og  saa  fik  da  Jørgen  Daa  en 
ny  og  endnu  skarpere  Paamindelse  saal ydende: 

.Jørgen  Daa  fick  Brefif,  hans  Søn  HerlufT  Daa  arirørendis, 
Tt  sequitur. 

Christian  4. 

Wor   Gunst   tilfornu.     Viid,   all   Ihend    slormegtige,  hog- 

bonme  Førstinde,   Frøicken  Elizabeta,  Engeland,   Franckeriige 

och  Hibemne  landtz  Drolning,  wor  kiere  Fencke,  haffuer  osz 

lilschreffuil  met  thin  Søne  Hustrw  Winicke  Willomsdatter,  huoi- 

le(fis  alt  de  samptligen  nu  tbo  Aar  siiden  forleeden  er  kommen 

Ihff  wdj  Engellandt,  och  som   thin    Søn   slrax    haffuer  begynl 

^  att  lade   sig    mercke   wdi  Wuillighed    moed    forschreffne    sin 

Hustrw,  hinde  fra  sig  forskut  och  søgt  Middel  att  schillies  fraa 

hinde,  skal  Sagen  werre  indfodrit  for  Erckebispen  afT  Gantaber, 

och  iLer  gangit  Dom,  siiden  din  Sønn  er  emoed  sin  Forplickt 

och  Tilsauffn  wduiigit,  thennom  Ectefolck  att  werre  och  bliffue, 

hoorfor   høgbemelte    Drotning    aff   Engelland    for    forschreffne 

thin  Sønne   Hustru  Winicke  Willomsdatter  begierer  aff  osz,  at 

wij  hannom  wille  lilholde  de  Domme,  emellom  thennom  bode 

her  wdi  Riigit  och  wdi  Engeland  er  gangen,  at  holde  och  epter- 

komme  och   hinde  at  tage  til  sig  och  haffue    som    sin   rette 

Eclehustru,   som   du   aff  Gopie    aff    hindis  Kierlighets   Schrif- 

I     faelsze  til  osz,  her  huosz  følgendis,  haffuer  at  fornemme.    Saa 

tunde  wij    osz    icke   nocksom   forundre,    aff  huad  wbluferdig 

oeh  vbeskemmit    Dristighett   forschreffne   din   Søn   sig   haffuer 

j     niderstanden  at  søge   andre   Domme    offuer  thend  Dom,  wor 

kiere   Her    Fader,    salig    och    høglofflig    Ihukommelsze ,   med 

I      nogle   Riigens  Raad   och   de  Høglerde   emellom   hannom   och 

forechreffne  hans  Hustrw  Winicke  Willomsdatter  dømpt  haffuer, 

huilckett    wij   och    ingelunde    wille    haffue    hannom    skenckit, 

meden  til   sin  Tiid   tilbørligen  viide   huosz  hannom,    at  hånd 

I  Bistoruk  Tidsskrift.    6.  B.    I.  8 


114  Thisel. 

schulde  emoed  hogbemelte  vor  kiere  Her  Fadere  Dom ,    hans 
Kierlighet  til  største  Spott  och  Foracktt  och  thette  lofflige  Konge' 
riige,  hans  rette  Fedemeland,  til  merckelig  Haan  och  Fomiidtt,! 
for  anden  Rett  och  Dommere  appellere,  endog  hogbemelte  wari 
kiere  Her  Fader,   saa  wel   wij   icke   heller  meere   end    nogen 
wore  Forfedre,  fremfarnne  Konger  wdj  Danmarck,  icke  kiende 
nogen  Keyszer,  Konge  eller  anden  Potentat  offuer  osz  eller  for 
Offuerdommere  wden  Gud  almegtigste  allenne.     Tisligeste  giiffue 
wij  ochsaa  thig  aflf  huoszliggende  Copie  att  forfare,  huis  stor- 
megtige,  hogbornne  Førstinde,   wor  kiere  Frw  Moder,   haffuer 
wor    elskelige    forornede    Regieringsraad    tilschreflfuit    for    for- 
schreflfne    thin    Søne    Hustru    Winicke    Willomsdatter.       Tha 
epterdi  forschreffne  din   Søn   nu   icke   allenne    her   vdj    Riigel 
formedelst  hogbemelte  wor  kiere  Her  salige  Faders  Dom,  offuer 
huilcken  osz  billig  bør,  som  wij  och  icke  heller  wille   wnder- 
|ade,  tilbørligen  at  holde,  er  tildømpt  forschreffne  Winicke  Wil- 
lomsdatter  at   haffue  for  sin   Ectehustrw,   meden    ocsaa    end 
ydermeere  haffuer  vdj  huoszliggende  Kongeriiger  kundgiort  sin 
Letferdighed,  att  band  allene,  som  vdj  hogbemelte  Drotning  aff 
Engelland  Schriffuelsze  formeldis,  for  thend  Schyld,  hun   icke 
aff  Stan  och  Biurd   er   hans   Liige,   Ihet  band    tilforn    haffde 
burd  at  betencke,  søger  att  schillies  fra  hinde  och  ingen  thil- 
børlig  Sag  eller  Beschylding  haffuer  emoed   hinde  vdj    noger 
Maade    och    therfore    atter    till   Offuerflod    vdj    Engelland   ere 
dørapt  Ectefolck  tilsammen  att  w^erre  och  bliffue  och  met  Ret- 
ten burde  att  tilholdis  sin  Ecteschaffs  Plickt  at  holde,  som  Du 
wiide(re)  aff  Copie  aff  samme  Dom,  her  huosz  ligger,  haffuer 
at   befinde;   oc    epterdj  wij   formedelst  hogbemelte   w^or  kieiH? 
Fru  Moders  som  oc  Drotningens  aff  Engellandts   SchriifTuelszo 
anlangis    och   erindris  om  wor  Øffrighettspligt ,   att   wij   hinde 
til  thett,  Christel igt  och  ret  er,   wille    hielpe    och    hantheffue; 
tha  bede   vij  thig  och   wille,    attu    endeligen  er  fortenckt  wdj 
forschreffne  din  Søn,  thersom  band  er  tilstede  her  wdj  Riigi(, 
ther  til  at  holde,   at  band  strax  anammer  til   sig   forschreffne 
sin  Hustni  oc  biiiffuer  huosz  hinte  och  haffue  och  holde  hinde, 
som  band  sin  Ectehustru  bør  al  holde.     Thersom  band  endnu 
icke  er  her  wdj  Riiget,  attu  da  hannom  hiem  forskriiffuer ,  at 


Herluf  Daa  og  Vinike  Villumsdatter.  1 15 

hånd  sig  der  epter  til  sin  tilbørlig  Eckteschabspligt  hiiosz  hinde 
indstiller,  och  raidlertiid  hinde  som  din  Sønehustrw  mel  tilbør- 
lig Woaimg  och  Wnderholding  forsørger,  at  hun  med  sit  Barn 
maa  haffue  en  erlig  Ophold  och  icke  foraarsagis  sig  ydermeere 
for  osz  at  beklage,  ansehendis,  attu  hinde  som  rette  Ectehii- 
slru  billiger  hielper  och  wnderholder,  end  du  hannom  til  hans 
letferdige  Affuigelsze  fra  sin  Ecteschabsplickt  med  zehr  och 
Thering  forstrecker.  Saa  framt  thett  icke  scheer,  och  hun  sig 
ydermeere  for  osz  beklagendis  vorder,  wij  tha  icke  schulde 
aarsagis  att  tencke  til  de  Middell,  ved  huilcke  baade  du  och 
Ihin  Søn  kunde  bliffue  holdenn  ved  thett,  som  christeligt,  loug- 
ligt  oc  tilbørligt  er.  Her  epter.  du  thig  wiide  at  rette.  Ther 
med  scheer  wor  Wilge  oc  aluorlige  Befalning. 

Haffnia  thend  12.  Septembris  Anno  1590  (o:  1589)."^) 
Men  havde  Jøi-gen  Daa  tidligere  nølet  med  at  efter- 
komme den  afdøde  Konges  Domme  og  Befalinger,  saa 
var  han  nu  ikke  bange  for  at  vise  aabenbar  Ulydighed. 
Han  svarede  Raadet  kort  og  godt,  at  han  vidste  sin  Søns 
Hustru  Intet  til  Villie  og  meente  at  have  fortjent  bedre  af 
den  afdøde  Konge  og  af  Raadet  end  saadanne  Skrivelser. 
Man  skulde  nu  have  ventet,  at  der  ligeoverfor  en 
saadan  Gjenstridighed  var  bleven  grebet  til  de  „andre 
Midler**,  hvormed  Jøi-gen  Daa  gjentagne  Gange  var 
bleven  truet;  men  Regjeringsraadet,  der  vidste,  at  det 
hm  i  nogle  faa  Aar  vilde  være  ved  Roret,  og  jo  aldrig 
kunde  vide,  hvorledes  den  unge  Konge  selv  vilde  stille 
%  til  Sagen,  naar  han  kom  til  Regimentet,  ønskede  at 
undgaae  alle  Voldsomheder,  og  det  nøiedes  derfor  med, 
denne  Gang  i  sit  eget  Navn,  under  26.  Sept.  1589  at  til- 
skrive to  Adelsmænd,  Lave  Beck  og  Claus  Hundermark, 
et  Brev,  hvori  Sagens  Gang  fra  først  af  refereres,  derun- 
der, at  Herluf  Daa  ikke  havde  agtet  Kong  Frederik  II's 


')  Sjæll.  Tegn.  1589  Fol.  197  ff. 

8* 


1 IG  Thiset 

Dom  nøiagtig,  men  i  England  paany  tiltalt  og  for  Rette 
stillet  sin  Hustru;  men  da  han  ogsaa  der  fik  en  saadan 
Sentents,  at  de  skulde  være  og  blive  Æ^efolk,  har  han 
heller  ikke  villet  agte  denne  Dom,  men  er  i  Mellemtiden 
draget  fra  sin  Hustru  og  har  efterladt  hende  i  stor  Elen- 
dighed i  de  fremmede  Lande,  etc.  etc.  Brevet  slutter 
derefter  saaledes: 

....  Och  epterdi  wij  icke  thuiffle,  at  naar  hogbenaelte 
wor  allernaadigste  wdualde  Herre  Pi'intz  och  Konning  kommer 
Ihil  hans  Mayesletts  myndig  Aar  icke  wille  lade  sig  wel  be- 
falde, at  mand  icke  anderledis  haffuer  acktidt  hans  Mayesletts 
Herre  Faders,  salig  och  hoglofflig  Ihukommelszis ,  Dom  oc 
Sententz ;  wij  och  thett  wdi  hans  Mayesletts  ^\^nyndige  Aar  icke 
kunde  lade  paszere,  tha  bede  wij  eder  wenligen,  atti  mett 
thett  allerførste  wille  begiffue  eder  thil  forschreffne  Jørgen  Daa 
oc  thale  mett  hannom  om  ald  forschreffne  Sags  Leiglighed 
oc  thilraade  hannom,  at  hånd  forordner  forschreffne  hans  Søns 
Høstrw  en  nottorflftig  oc  aarlig  Wnderholding ,  huor  mett  hun 
sig  wdj  hans  Søns  Frauerelsze  kunde  wnderholde,  erhindrendis 
hannom  oc  om  allehonde  Wleiglighett,  som  sig  ther  aff  kunde 
begiffue,  thcrsom  hånd  saaledis  hans  Søn  wdj  hans  moduilUg 
Forszet  wille  bifalde.  Huiickett  wij  eder  wenligen  icke  kunde 
forholde.  Haflf.  20.  Septembris  Anno  1 589.  Subs.  Niels  Kaasz. 
P(eder)  M(unch),  J(ørgen)  R(osenkrantz)  och  G(orfitz)  W(ififert).*  ^) 

Det  var  nu  egentlig  forunderUgt  nok,  at  Raadet  just 
henvendte  sig  til  Lave  Beck  og  Claus  Hundermark,  thi 
den  første  var  Herluf  Daas  Morbroder  og  den  sidste  hans 
Svoger,  og  de  maatte  altsaa  antages  at  være  alt  andet 
end  uinteresserede  Mæglere;  rigtignok  lod  det  sig  tænke, 
at  disse  to  Mænd  af  Hensyn  til  de  kommende  Tiders 
Skifteforhold  kunde  føle  sig  opfordrede  til  at  støtte  og 
befordre  Vinikes  Fordring  om  Opretholdelse  af  hendes 
Ægteskab,    men    for    Øieblikket    maatte   de  jo   ligesaa 


»)  Sjæll.  Tegn.  1589  Fol.  221  f. 


Herluf  Daa  og  Vinike  Villumsdatter.  117 

Yd  som  Jørgen  Daa  opfatte  dette  Ægteskab  som  en 
Vanære  for  hele  Slægten.  Der  kom  da  heller  ikke  nogel- 
.^mbelst  Resultat  ud  af  deres  Forhandling  mellem  Par- 
lerae,  om  en   saadan  overhovedet  har  fundet  Sted. 

Den  utrættelige  Kvinde  søgte  da  paany  Rettens  Hjelp 
og  udtog  en  Stævning  over  Herluf  Daa  til  den  paa- 
følgende Herredag,  som  holdtes  det  næste  Aar  i  Kolding. 
Men  da  hendes  Sag  her  den  29.  Juli  1590  kom  for,  fandt 
Vinike  kun  for  sig  Jøi'gen  Daa  og  Claus  Hundermark, 
der  med  Eed  bekræftede,  at  Herluf  Daa  var  i  Spanien, 
hvorfor  de  i  Henhold  til  dansk  Lov  forlangte,  at  han 
maatte  nyde  sex  Ugers  og  et  Aars  Vai'sel,  og  Sagen  blev 
saa  opsat  til  det  følgende  Aar*). 

Felttogsplanen  fra  Jørgen  Daas  Side  var  tydelig  nok : 
Vinikes  Udholdenhed  eller  i  det  mindste  hendes  Penge- 
midler skulde  udtømmes  ved  at  forhale  Sagen.  Regje- 
ringsraadet  gjennemskuede  aabenbart  denne  Plan,  thi 
faa  Dage  efter,  nemlig  den  1:3.  August,  sendtes  der  en 
Ordre  til  Rentemester  Enevold  Kruse  om  at  betale 
Vinike  150  Rdl.  i  tre  Terminer  til  hendes  Underhold  i 
det  mellemliggende  Aar-).  Disse  Penge  fik  Vinike  udbe- 
talt den  14.  August,  den  23.  October  og  den  18.  Novem- 
ber^); alle  tre  Qvitteringer  ere  daterede  Kolding  og  findes 
endnu  i  Geheime-Archivet  iblandt  Bilagene  til  Renteme- 
5ter-R(^nskabet  for  1590.  De  ere  udfærdigede  paa  Dansk 
af  en  af  Renteskriverne,  men  desuagtet  underskrevne  af 
Vinike  egenhændig  paa  Hollandsk,  hvad  der  tyder  paa,  at 
hun  dengang  endnu  ikke  var  synderlig  bevandret  i  Dansk, 


M  Herredags  Domb.  XIII.  Fol.  35  f. 

'i  SjælL  Tegn.  1590  Fol.  296. 

M  Rentemester-Regnskah  1590  Fol.  183,  186,  189. 


118  Thiset. 

en  Omstændighed,  der  er  af  Betydning  med  Hensyn  til  den  < 
det  følgende  Aar  sluttede  Contract.    Paa  den  første  Qvit-  \ 
tering  har  hun  skrevet  „Dyz  bofen  gheschrefen  becennd  "i 
yck  Wyniken  Wyllems  met  eyghenshant",  paa  de  sidste  I 
to  kun  „Wyniken  Wyllems  myn  eygen  hånt".    Den  for- 
holdsviis  gode  og  læselige  Haandskrift  viser,  at  hun  har 
faaet  en  Opdragelse,   der   fuldstændig   kunde   maale  sig 
med  den,  Fleertallet  af  Datidens  danske  Adelsdamer  nød. 
Paa   Regjeringsraadets   velvillige    Optræden   overfor 
Vinike  svarede  Jørgen  Daa  ved  selv  at  udtage  en  Contra- 
stævning   imod  hende  til  den  følgende   Herred^   1591. 
Her  anklagede  Jørgen  hende  for,  at  hun  paa  sidste  Herre- 
dag i  Kolding  havde  ham   „i  Kongens,   Raadets,  Adels 
og  Uadels  Nærværelse  aabenbarlig  mod  danske  Lov  og 
mod  al  christelig,  billig  Skjel  og  Ret    uden  al  tilbørlig 
Aarsag  en  Skjelni  og  Tyv  skjeldet  og  kaldet",  menende 
hende   derfor   at   burde  være  den   samme,  hun   havde 
skjeldet  ham  for,  uden  hun  ham  slig  hendes  Skjeldsord 
skjelligen   kunde   overbevise;   i  lige   Maade   tiltalte   han 
hende,  fordi  hun  for  nogle  Aar   siden   løgnagtig   havde 
forklaget  ham  for  den  afdøde  Konge   og   derved  foraar- 
saget  ham  en  ugunstig  og  unaadig  Herre.    Vinike  svarede 
hertil,  at  Skjeldsordene   beroede   paa   en  Misforstaaelse, 
idet  hun  liavde  opfattet  en  Udtalelse  af  Jørgen  Daa  paa 
Retterthinget,  som  om  han  havde  skjeldt  hende  for  en 
Hore,  hvori  il  hun  i  Hastmodighed    havde  svaret   nogle 
Ukvemsord,  nemlig,  at  han   skulde   være  en  Skjelm  og 
Tyv,  til  han  kunde  overbevise  hende  om  sligt.    Jørgen 
Daa  benægtede,  at  han  havde  kaldt  hende  en  Hore;  han 
havde  dengang  kun  sagt,  „at  hvorledes  hun  havde  levet 
med  hans  Søn,  det  vidste  hun  vel**,  og  dette  havde  hun 
besvaret  ved  at  kalde  ham  en  Skjehu  og  en  Tyv,  „hvil- 


Herluf  Daa  og  Vinike  Villumsd atter.  111) 

let  var  hans  Ære,  Lempe,  gode  Navn  og  Rygte  til  Foi- 
kleining  og  Foragt,  thi  han  fornieente,  at  han  havde  frem- 
draget sit  Ldv  og  Levnet  saaledes,   at  hverken  hun  eller 
noget  ærligt  Menneske  skulde  med  Rette  kunde  eftersige 
ham  Andet,  end   hvad  som  en  ærlig  Mand  hør  og  bør 
og  vel  anstaaer,  og  han  meente  ogsaa  at  ville  føre  det 
gode  Navn  og  Rygte  med  sig  i  Graven^.     Han  fremlagde 
derhos    det    Brev,    som   Kongen    den    18.  Oktober  158() 
havde  tilskrevet  ham,  og  forlangte  Dom  over  hende,  fordi 
hun  forraeentlig  ikke  skulde  kunne  bevise,  hvad  hun  havde 
klaget  angaaende  sit  Fængsel  paa  Snedinge,  hvorved  hun 
havde    ,forskaflFet   ham  en  unaadig   Konge,   hvorudover 
han  havde  lidt  ikke  ringe  Skade".    Hertil  svarede  Vinike, 
at  hvad  hendes  Klagebrev  indeholdt  var  rigtigt,  men  der- 
imod  indrømmede   hun,   at   eflerat   Jørgen   Daa  havde 
faaet  Kongens  Brev,  havde  han  holdt  hende  ærlig  og  vel, 
saa  at  hun  gik  til  hans  Bord  og  i  alle  Maader  blev  holdt 
saaledes,  at  hun  ikke  kunde  have  ham  at  beskylde  i  nogen 
Maade,  og  hvis  han  havde  holdt  hende  saaledes  tilforn, 
havde  hun  aldi'ig  havt  Aarsag  til  Klage,  men  ellers  meente 
hun,  at  hun  ikke  havde  forseet  sig  ved  som  en  Fremmed 
og  Hendig  at  beklage  sin  Nød  for  sin  Overøvrighed.  — 
Jørgen  Daa  fastholdt,  at  Vinike  ingen  billig  Aarsag  havde 
havt  til  at  beklage  sig,  eftersom  hun  gik  til  hans  eget 
Bord  og  aad  og  drak  saa  godt,  som  Vorherre  undte  ham 
det,  og  naar  hun  ikke  vilde  gaae  til  Bords,  lod  han  hende 
spise  paa  hendes  eget  Kammer,  men  indespærret  under 
Laas  og  Lukke  her  havde  hun  ikke  været,  saa  at  den  An- 
klage var  urigtig.    Saa  blev  Dommen  afsagt  —  det  var 
den  28.  Juni   1591  — ,  og  den  havde   følgende   snurrige 
hdhold.    Da  baade  Kongen,  Raadet  og  Adelen  holder 


120  Thisel. 

Jørgen  Dna  for  en  ærlig,  oprigtig  Riddermandsmand,  si^ 
kan  Vinikes  Beskyldning  ikke  i  nogen  Maade  komme  haa 
til  Hinder  eller  Skade  paa  hans  gode  Lempe;  men  paa 
den  anden  Side  kan  Vinike  heller  ikke  dømmes  i  nogen 
Straf  eller  Ulempe  for  de  af  hende  udsagte  Ord.  Foi 
den  øvrige  Tiltale  dømmes  hun  ligeledes  qvit,  efterdi 
Jøi-gen  Daa  kunde  tage  sig  let,  at  Vinike  havde  skaffet 
ham  en  unaadig  Herre  og  Konge,  al  den  Stund  den 
samme  Herre  nu  havde  været  død  i  adskillige  Aar,  og 
Jørgen  Daa  desuden  maatte  indrømme,  at  hun  var  ind« 
viist  i  et  Kammer  fra  først  af,  og  hendes  Pige  var  hende 
forholdet  en  føie  Tid,  medens  Vinike  paa  den  anden 
Side  bekjendte.  at  hun  blev  godt  behandlet,  eflerat  Kod* 
gens  Brev  var  udgaaet*). 

Vinike  slap  saaledes  godt  fra  denne  Tiltale,  som  for 
mere  uvillige  Donmiere  kunde  have  været  faretruende 
nok:  forhaabentlig  hiu*  den  Omstændighed,  at  hun  tillod 
sig  Brugen   af  Skjeldsord   overfor  sin  Modpart,   ikke  i 
nogensomliolst  Maade  berøvet  hende  Læserens  Sympathi, 
hvor  lunlsættende  end  en  saadan  OmsUendighed  vilde  have 
vanvt ,  hvis  Talen  vai*  om  en  Dame  fra  det  19de  Aarhun- 
tlrede:  thi  hvor  megen  Ynde  og  Adel  Vinikes  Væsen   og 
Sjvder  end  besad,  var  hun  jo  dog  et  Barn  af  sin  Tid,  og 
jiTovt^Ord  og  kraftige  Vendinger  hørte  nu  engang  med  til 
Datidens  daglige  Tale  endog  i  de  høieste  Kredse;  man  be- 
hwwv  blot  at  mindes  de  mærkelige  Exempler  i  saa  Hen- 
^»»ende,    som    Eleonore   Kirstine   Ulfeids   Jammersminde 
ind(^h()l<ler,  og  denne  høisindede   Kvinde   levede   endda 
v\   Par  Menneskealdere  senere  end  Vinike  Villumsdatter. 


')  Knldorup-HosonvinKe:    rdvalj?   af  Gamle  Danske   Domme  IV. 


Merluf  Daa  og  Vinike  Villumsdatter.  121 

Ilden  laa  der  jo  en   stærkt  udfordrende  og   fomær- 
Je  Hentydning  i  Jørgen  Daas  Ord. 
Der  høres  slet  Intet  til  den  til  samme  Herredag  op- 
atte  Sag,   som  Vinike  havde   anlagt   mod   Herluf  Daa. 
synes  nemlig  at  være  bleven  bilagt  i  Mindelighed 
^ed,  at  Lave  Beck  og  Claus  Hundermark  nu  for  Alvor 
ridte   Forhandlinger  mellem    Jørgen  Daa  og  Vinike 
aende    et    passende    Underhold    for    denne    Sidste, 
to  Mægleres  Navne  lovede  nu  rigtignok,  som  alt 
Iforhen  berørt,  intet  godt  Resultat  for  Vinike  paa  Grund 
de  nære  Slægtskabsbaand ,  hvorved  de  vare  knyttede 
Jørgen  Daa  og  hans  Huus.     Rigtignok  haves  intet  hver- 
ken rosende  eller  lastende  Vidnesbyrd  om  Claus  Hunder- 
naiks  Charakteer,  og  hvad  Lave  Beck  angaaer,  da  for- 
eller Klevenfeldt  kun,  at  han  var  en  kundskabsriig  Mand, 
[der  iblandt  Andet    dyrkede   Kobberstikkerkunsten;   men 
han  var  vist  netop  den  Mand,  der  kunde  føre  en  saadan 
Finantsforhandling.    Der  haves  et  gammelt  Riim,  lydende 
Lave  Beck 
var  ingen  Gjek, 

han  raadte  godt  for  Kongens  Pengesæk; 
allsaa  en  slet  dulgt  Beskyldning  for  Underslæb,  og  Tyge 
Brahe  smedede  den  15.  Febr.  1592  paa  Veien  til  Ringsted 
et  latinsk  Smædevers  om  ham*),  nien  Tyge  Brahes  egen 
Personlighed  frembød  saa  mange  mindre  elskværdige  Sider, 
at  det  er  noget  tvivlsomt,  om  hans  Nidviser  staae  til 
Troende,  og  det  gjør  det  ovennævnte  gamle  Riim  saa 
m^et  mindre,  som  Kongens  Pengesæk  aldrig  havde  været 
Lave  Beck  betroet;  det  skulde  da  have  været  deelviis  den 
korte  Tid,  da  han  under  Krigen  i  Sverrig  gjorde  Tjeneste 


')  Trykt  i  Danske  Magasin  II.  279 


i 


< 


\i±  Thiset 

som  Provianlmesler;  hans  Fader  derimod  var  i  over 
Memieskealder  Rentemester,  hvilken  Stilling  ogsaa  si 
beklædtes  af  Laves  Søn  og  Sønnesøn.  Gode  Regnemesi 
have  de  Beck'er  altsaa  været,  men  da  Slægtens  Talent 
denne  Retning  forledte  den  til  at  kaste  sig  over  industriellei 
Foretagender,  havde  disse  nær  bragt  den  til  BettelstavenJ 
Den  Art  Virksomhed  laa  nu  engang  ikke  for  Datidenst 
Adelsmænd,  og  det  gik,  som  bekjendt,  endnu  slettere  med  i 
Jokum  Becks  Allun værker  end  med  Hr.  Anders  Billes -j 
Fabrikker  paa  Brobj-værk. 

Jeg  vil,  som  sagt,  ingenlunde  sigte  Lave  Beck  for  at  .i 
have  været  af  en  mislig  Charakteer,  og  jeg  veed  desuden  i 
slet  ikke,  om  det  just  er  ham,  der  har  forfattet  den  Con 
tract,  som  blev  Udbyttet  af  Forhandlingerne,  men   den   ^ 
vidner  rigtignok  om  en  ikke  ringe  Fiffighed  fra  Forfat-    ' 
terens  Side,  navnlig,  som  det  synes,  en  snild  Benyttelse    j 
af  Modpartens  mangelfulde  Kjendskab  til  det  danske  Sprog. 
Den  var  dateret  7.  Juli  1591  og  fastsatte,  at  Vinike  skulde 
have  500  Dir.,  Halvdelen  til  førstkommende  Mikkelsdag 
og  den  anden  Halvdeel  til  førstkommende  Jul,  og  deref- 
ter skulde  hun  aarlig  „paa  en  Tidlang"  *)  have  150  Dir., 
til  det  kunde  opspørges,   hvor  Herluf  Daa  opholdt  sig; 
til  Gjengjæld  skulde  hun  udlevere  alle  de  Breve,  som  i 
England  vare  udgivne  Herluf  vedrøi'ende,  men  dog  ufor- 
krænket  de  Domme,  hvorved  han  og  hun  først  i  Dan- 
mark og  siden  i  England  vare  dømte  tilsammen.  —  Saa- 
snart  nu  Vinike  havde  faaet  de  500  Dir.  og  havde  udle-      i 
veret  sine  Beviisligheder,  opsagde  naturligviis  Lave  Beck 
og  Claus  Hundermark  hende   Contracten  med  den  for 
hende  saare  værdifulde  Oplysning,  at  Herluf  Daa  var  i 

')  Dette  Udtryk  bniges  i  Vinikes  Relation  af  Gontractens  Indhold. 


i 


Herluf  Daa  og  Vinike  Villumsdatter.  123 

Der   havde  hun  altsaa  at  henvende  sig,  men 
var  hendes  Contrapart  saa  ædelmodig  at  tilbyde 
de  de  for    det    første   Aar  forfaldende   150  Dir.  — 
like,  der  med  eller  uden  Føie  stod  i   den  Formening, 
Contracten  tilsikkrede  hende  en  aarlig  Underholdning, 
ibdlil  Herluf  Daa  selv  kom  tilstede  og  opfyldte  sine  For- 
liBgtelser  imod  hende  efter  de  afsagte  Domme,  nægtede 
Imidlertid  at   modtage  disse  150  Dir.,  som  derfor  bleve 
indsatte  hos  den  forannævnte  Albert  Albertsen  i  Kjøben- 
liaTn,  og  anlagde  istedetfor,  da  hun  ansaae  sig  for  brøst- 
:k>Iden  ved  den  i  Contracten  indskudte  Tidsfrist,  en  rig- 
;  tigiiok  temmelig  haabløs  Sag  mod  Lave  og  Claus.   Denne 
Sag  kom  for  paa  Herredagen  i  Kjøbenhavn  1593,  og  her 
paastod  Vinike  Contracten   kjendt   magtesløs,   „da  hver 
ikke  selv  havde  underskrevet  den",  da  den  ikke  var  gjort 
for  Retten  og  heller  ikke  stilet  efter  den  Copi,  som  hun 
havde  antvordet  Lave  Beck  og  Claus  Hundermark.    Da 
Sidstnævnte  i   Mellemtiden   var-  død,  mødte  Lave  Beck 
alene  og  paastod,   at  Contracten  var  udfærdiget  i  Over- 
eensstenmielse  med  de  trufne  Aftaler,  hvilket  bevidnedes 
af  Breide  Rantzow  og  Arild  Hvitfeld,  hvem  det  øvrige 
Rigsraad  i  sin  Tid  havde  beskikket  til  at  overvære  de 
nævnte  Forhandlinger;  Lave  meente  derfor  at  have  fyldest- 
gjort Contracten  ved  at  give  Vinike  de  500  Dir.,  tilbyde 
hende  de  150  Dir.  og  samtidig  med  Opsigelsen  undeiTette 
hende  om  Herlufs  Opholdssted,  og  han  formeente  saale- 
des  ikke  mere  at  være  pligtig  til   at  give  hende  nogen 
Pension,  især  da  Herluf  selv  siden  havde  været  her  i 
R%et.    Dommen,  der  blev  afsagt  15.  Juni  1593,  gav  ham 
Medhold;  den  lød,  at  naar  Vinike  havde  modtaget  de 
150  Dir.,  som  henstode  hos  Albert  Albertsen,  havde  hun 


If4  Thisel. 

iiitot  viilore  al  fordre  hos  Lave  Beck  og  Claus  Hund 
markM. 

Simitidi^'  blev  en  ny  Proces,  som  hun  ifølge  S 
iiinc  af  e^>.  Aug,  1592  havde  anlagt  til  samme  Herreds 
muh!  Herluf  Daa  for  Forsømmelse   af  hans   Ægtesk 
pliiTl-K    oj>s;\l  som   ikke    lovlig   forkyndt    forinden    haU 
Kii<o  til  raiandet^).  ' 

Disse  l'hold   formaaede  dog  ikke  at  berøve    ViniJfc 
MiHiot;  ufortnnlen  gjenoptog  hun  Kampen  del    følgenå 
Aar     IX^i  :^.  Febr,*15M  udtog  hun  en  ny  Stævning  mol 
Herluf  Daa  til  at  motie  til  den  forestaaende  Herredag  ikfei 
blot  auiraaende  Opfyldelse  af  hans  Ægteskabspligt ,    mel 
v»gs;K\  I  il  skadesW  Betaling  af  den  Bekostning    og  Fov 
tieriuir.   sinu   efter  hans  Bestilling   var   gjort   hos    deres 
VuMl  i  Kngland  til  hendes  Barselseng;  denne  sidste 
af  Stanuin^Mi  stnikle  sig  ogsaa   til  Jørgen  Daa    i   h 
S^MJs  SltnlM.     Efter   denne  Stævning  mødte  saa   Vinib 
i^  Joi>riMi  Daa  den  :^>.  Mai  s.  A.  paa  Kongens  Retter* 
thing  paa  Kji^lnnihavns  Slot.    Da  Jørjjen  berettede,  at  hans 
Son   var  udenlands  imod  Tyrken  og  var  uddraget,  før  i 
Stagningen  var  hest,  og  da  denne  ikke  var  forkyndt  paaj 
Hernnlsthing  og  l^mdsthing,  maatte  Sagen  atter  opsættes,  \ 
til  dette,  ifald  Herluf  ikke  havde  Brofjæl  her  i  Riget,  var  ] 
skeet  eller  ogsaa  Stævningtm  var  læst  i  hans  egen  Nær- 
vierel>e*),     Vinike  sogle  oieblikkelig  at    raade  Bod  paa 
denne  Forsømmelse,  og  allere^'e  G.  Juni  s.  A.  fik  hun  en 
ny  Stævning  over  Herluf*^),  dennegang  formodentlig  med 

«)  Herredags  Doiiihojr  XIII.  Fol.  41(5  f. 

•)  Stævning*jbog  loUi— »m. 

*)  Herrediigs  Donilxig  XIII.  Fol.  iM. 

*)  Stævningsboj:  XTy'Xi    *U. 

*)  Herredajfs  Dorabog  XIII.  Fol.  454. 

*)  Stævningsbog  1594— 95. 


Herluf  Daa  og  Vinike  Villumsdatter.  1^5 

.tSberlig  Læsning  baade  til  Herredsthing  og  Landsthing. 
Hier  den  mødte  hun  da  paa  Herredagen  den  26.  Juli 
lS9o,  men  denne   Gang  gav  til  en  Forandring  hverken 
.Beriuf  selv  eller  nogen  paa  hans  Vegne  Møde.    Dommen 
gik  ham  selvfølgelig  imod;  den  lød: ^Efterdi  Herluf  Daa 
:saa  ofte  er  stævnt  og  ikke  er  mødt,  hende  forladt  føi-st 
I  England  og  nu  siden  atter  igjen  udi  nogle  Aar   og  ei 
heller  hende  med  Hjælp  eller  Trøst  haver  forsøi-get,  og 
de  dog  af  vor  kjære  Herre  Fader  ere  sammendømte  for 
\  rette  Ægtefolk,  og  udi  samme  Dom  findes,  han  hende  ikke 
'skulde  forlade,  —  da  haver  Herluf  Daa  derudi  gjort  Uret 
og  sig  ikke  forhandlet  deri,  som  det  sig  burde,  og  bør 
han  at  stande  saavel  os  som  hende^  til  Rette  derfor"  *). 
Den  arme  Vinike!    Domme  havde  hun  nu  snart  faaet 
nok  af,  men  hvad  hjalp  de  hende,  saalænge  Herluf  flak- 
kede om  iblandt  Spanioler  og  Tyrker.    Det  er  fast  ube- 
gnlaeUgt,  hvorledes  hun  har  fristet  Livet  for  sig  og  sin 
Datter  i  disse  ti  lange  og  trange  Aar  og  ovenikjøbet  be- 
stridt Udgifterne  ved  den  evige  Procederen    med   tilhø- 
røide  Reiser  til  Herredagene  her  og  der..    Der  er  ikke 
Spor  til,   at  hun  har  faaet   Bistand   nogetsomhelst  Sted 
fia  udover  de  150  Dir.,  hun  fik  af  Regjeringsraadet,  og 
de  500  Dh-.  eller  650  Dhr.,  som  hun  fik  ifølge  Contracten 
af  1591.    Havde  hun  i  alle  disse  Aar  boet  i  Kjøbenhavn, 
eller  hvomaar  var  hun  flyttet  over  til  den  lille  By  Kom- 
dnip  i  Helium  Herred,  og  hvad  kan  have   foranlediget 
hende  til  just  at  vælge   sit   Opholdssted    der?    Herpaa 
bliver  jeg  Svaret  skyldig;  men  vist  er  det,  at  hun  i  1595- 
%  boede  i  Komdrup.    Her  laa  der  i  det  16.  Aarh.  et 
Par  smaa  Adelsgaarde,  der  indtil  faa  Aar,  før  Vinike  kom 


')  V.A, Secher:  Kongens  ReUertings  Domme  1595-1604  S.  44. 


1:26  Thiset. 

dieii.il,  havde  været  beboede  af  Medlemmer  af  SlægtcsB; 
Hvas  og  Munk;  men  hverken  disse  Adelsmænd  selv  dH|l 
deres  Gaarde  udmærkede  sig  synderligt  fra  de  omboeii||| 
Bønder  og  deres  Eiendomme.    Rimeligviis  var  det  en  å\ 
disse  „Herregaarde,"  som  Vinike  beboede  c^  drev, 
hun  synes  kun  at  have  havt  den  i  Fæste ;  imidlertid 
dette  Træk,  hvor  correct  hun,  Kjøbmands  Datteren,  ofh| 
fattede  sin  Stilling  som  en  dansk  Adelsmands  Ægtefælle 
Jørgen  Daa  maatte  vel  nu  begynde  at  tvivle  om,  al 
det  vilde  lykkes  at  fordrive  Vinike  fra  Danmark   ved  al^ 
lade  Herluf  flakke  om  i  Udlandet,  eller  ogsaa  blev  demMJ 
selv  kjed  af  denne  Udlændighed,    og  i  Efteraaret    159S 
kom  han  da  hjem.     Vinike  kunde   heraf  have   øst    nyt 
Haab,  især  da  Herluf  synes  at  have  søgt  hende  paa  Kom- 
drup  under  Foregivende  af  at  ville  fornye  det  ægteska- 
belige Samliv  med  hende;  men  hun  kjendte  nu  sinÆJgte- 
fælle  af  en  med   en  Række  bittre   Skuffelser  dyrekjøbt 
Erfaring;  Kjærligheden  var  kølnet  i  hendes  Hjerte,  og  da 
hun  vel  desuden  frygtede  for,  at  nye  Fon*æderier  skjulte 
sig  under  Herlufs  Elskovsforsikkringer,  afviste  hun  ham. 
Herluf  tilbød  da  at  ville  forhandle  med  hende  og  gjorde 
hende  ved  fire  Adelsmænd,  Niels  Juul  til  Kongstedlund, 
Iver  Juul  til  Villestrup  og  Erik  og  Just  Vasspyd,  Tilbud 
om  at  komme  til  Kjøbenhavn,  hvor  han  vilde  accordere 
med  hende  om  Underholdning  og  navnlig  hyre  den  Gaard, 
som  hun  beboede.     Vinike  fulgte  denne  Opfordring,  men 
enten  have  Herlufs  Tilbud  ikke  været  alvorlig  meente,  eller 
ogsaa  er  der  stillet  hende  Betingelser,  som  hun  maatte 
ansee  for  uantagelige ;  Forhandlingerne  førte  i  det  mindste 
ikke  til  noget  Resultat.    Overhovedet  spores  der  fra  nu 
af  hos  Vinike  en  saa  forandret  Sindsstemning  mod  Her- 
luf Daa,  at  den  ikke  tilstrækkelig  kan  forklares  af  den 


Herluf  Daa  og  Vinike  Villumsdatter.  127 

Modgang  alene,  hun  hidtil  for  hans  Skyld  havde  lidt,  da 
denne  væsentligst  var  udgaaet  fra  Faderen.    Forklaringen 
vil  dog  snart  komme  i  de  efterfølgende  Begivenheder,  der 
vise,  at  Herluf  under  sit  Ophold  i  Jylland  havde  udviist 
«3  Raahed  mod  den  stakkels  Kvinde,  der  for  bestandig 
maalte  støde  hende  fra  ham.    Medens  Vinike  nu  var  i 
Kjøbenhavn,  udtog  hun  en   Stævning   mod  Herluf  Daa, 
hvorved  hun  forlangte  ham  straffet  for  Tilsidesættelse  af 
de  tidligere    afsagte   Domme    og   sig   tilkjendt   Kost   og 
Tæring  for  den  foi^'æves  Reise  til  Kjøbenhavn*);  og  da 
Herluf,  imedens  hun  var  herovre,  havde  begivet  sig  over 
til  hendes  Gaard  i  Jylland,  og  hun  frygtede  for,   at  han 
,unytte1ig  skulde  øde  og  forkomme,  hvad  han  der  fore- 
fandt*, og  i  det  Hele  forholde  sig  utilbørlig  imod  hende, 
naar  hun  kom  hjem,  saa  medgav  Regjeringsraadet  hende 
en  Skrivelse  til  den  paagjældende  Lehnsmand,  Ove  Lunge 
paa   Åalborghuus,    udfærdiget   under   samme   Dag   som 
Stævningen  over  Herluf  Daa,  nemlig  4.  Mai  1596*),  hvor- 
ved det  befaledes  Lehnsmanden,  naar  Vinike  begjærede 
det  af  ham,   at  undersøge,  hvorledes  Herluf  Daa  havde 
forholdt   sig  med  hendes  Gods  i  hendes  Fraværelse,  og 
dersom  „han  sig  lader  forlyste  utilbørligen  at  skikke  sig 
imod  hende  og  hun  sligt  for  dig  beklagendes  vorder,  du 
da  forhjelper  hende  til  Rette,  at  hende  imod  forskrevne 
Herluf  Daa  maa   vederfares,   hvis   billigt,    christeligt  og 
ret  er«. 

Dette  Brev  har  neppe  været  overflødigt,  skjøndt  det 
ikke  synes,  at  Vinike  har  gjort  Brug  af  det  og  begjæret 
Lehnsmandens  Indblanding;  dertil  har  Tiden  ogsaa  været 


')  Stævningsbog  1595-96. 

«)  Jydske  Tegneiser  1596  Fol.  553. 


128  Thiset. 

for  knap,  thi  allerede  i  de  første  Dage  af  Juni  maatte 
hun  afsted  igjen  til  Kjøbenhavn,  for  at  føre  sin  Sag  mod 
Herluf,  hvilken  blev  paadømt  paa  Kongens  Retterthing  den 
10.  Juni  1596.  Vinikes  Anklage  lød  her  paa,  at  Herluf 
havde  forladt  hende  i  ti  Aar,  hverken  agtet  sit  Brev  og 
Segl  eller  den  paa  sidste  Herredag  afsagte  Dom,  men 
havde  ladet  hende  beskikke  paa  den  iGaard  i  Nørrejyl- 
land, som  hun  paaboede,  begjærende,  at  hun  vilde  be- 
give sig  til  Kjøbenhavn,  hvor  han  vilde  gjøre  Accord  med 
hende  om  en  ærlig  Underholdning  hendes  Livstid,  hvad 
der  dog  ikke  havde  faaet  Fremgang,  saa  hun  havde  gjort 
den  Reise  forgjæves  og  formente  ham  derfor  pligtig  at 
betale  hende,  hvad  Kost  og  Tæring  hun  nu  saavel  som 
i  de  forløbne  ti  Aar  havde  gjort  og  anvendt. 

Denne  Gang  havde  Vinike  den  Tilfredsstillelse  eller 
den  Sorg,  ligesom  man  vil,  at  hun  havde  Herluf  selv  og 
ikke  hans  Fader  for  sig  i  Retten.  Han  var  mødt  med 
Indlæg,  hvori  han  paastod,  at  dengang  Kong  Frederik  II 
dømte  dem  imellem,  gjorde  han  en  Forhandling  med 
hende,  at  hun  skulde  følge  ham  af  Landet,  hvor  han 
kunde  begive  sig  i  Tjeneste  paa  begges  Forbedring,  hvor- 
for han  meente  at  have  opfyldt  denne  Dom,  idet  hans 
Venner  havde  forskrevet  hende  500  Daler,  medens  han 
tjente  i  Hispanien,  og  dertil  givet  hende  150  Daler,  lige- 
som han  ogsaa  efter  den  sidste  Dom  ved  fire  Herremænd 
havde  tilbudt  at  ville  accordere  med  hende  om  Under- 
holdning og  hyre  hende  den  Gaard,  hun  paaboede,  hvad 
han  endnu  var  villig  til  og  ved  to  Borgere  havde  tilbudt 
hende  her  i  Kjøbenhavn,  uden  at  hun  vilde  agte  det 
Tilbud  eller  give  Gjensvar;  han  paastod  endvidere,  at 
han  var  reist.til  hendes  Gaard  i  den  Mening,  at  han 
vilde  blive  der  hos  hende  og  forsørge  hendes  Huushold- 


Herluf  Daa  og  Vinike  Villumsdatter.  129 

ning,  at  han  havde  ladet  pløie  og  saae  der  paa  sin  egen 
Omkostning  og  havde  tilbudt  at  betale  Afgiften  af  Gaar- 
den:  men  desuagtet  havde  hun  „enthoidef  sig  fra  ham, 
hvorfor  han  meente,  at  det  var  hende,  der  havde  forholdt 
sig  imod  Dommen.  —  Vinike  svarede  hertil,  at  han  eien- 
deligen  havde  forladt  hende  paa  ti  Aar  med  hendes  Baiii 
faaade  i  England  og  her  i  Riget,  samt  at  han,  medens 
hun  var  i  Kjøbenhavn,  var  inddraget  paa  hendes  Gaard 
og  der  havde  ødet  en  Deel  af  hendes  Gods.    Dommen 
bd  saaledes:  , Efterdi  vi  formærke,  at  han  hverken  har 
efterkommet  Dommen  af  12.  Sept.  1586,  ei  heller  Dom- 
men af  25.  Juli  1595,  da  bør  han  strax,  før  han  drager 
af  Byen,  disse  Domme  saa  vel  som  sit  eget  Tilbud  baade 
om  Ægteskab  og  tilbørlig  Underholdning  efterkomme"  ^). 
Endelig  skulde  da  Vinikes  utrættelige  Anstrengelser 
krones  med  Held.    Nu  havde  hun  Herluf  tilstede  og  en 
Dom  over  ham,  at  han  skulde  opfylde  sine  Forpligtelser, 
inden  han  forlod  Byen;  men  hvad  blev  Resultatet?    En 
^uffelse,  bittrere  end  nogensinde.    Som  alt  anført  havde 
Vinike  afviist  Herlufs  Forsøg  paa  en  Tilnærmelse  og  nu 
hævnede  han  sig  herfor. 

Det  næste  Actstykke  i  denne  mærkelige  Sag,  som 
bves,  er  efterstaaende  Brev  fra  Kongen  til  Roskilde 
Capitel,  udfærdiget  knap  tre  Maaneder  efter,  at  Vinike 
havde  faaet  den  sidste,  tilsyneladende  saa  afgjørende  Dom 
over  Herluf  Daa. 

.Roskyldt  Capittell  fick  Breff,  Herluff  Dahe  anrørendis,  vt 
«quitur: 

Christianus  4. 

Vor  synnderlig  Gunst  Ihillfomn.  Wiider,  efftlier  szom  osz 
«Udige  Herluff  Dahe,  wor  Manndt  och  Thienner,  vnnderdanigst 


M  V.A-  Secher:  Kongens  R^tertings  Domme  1595—1604  S.  73. 

m»imak  Tidsskrift,    ø.  R.    I.  9 


130  Thiset. 

for  osz  haffuer  ladetl  berethe,  huorledis  atl  Ihen  englische  Quindejj 
wedl  NaufTn  Wennicke  Willomsdather,  som  vdj  wor  kerre  H^ 
Faders,  salig  och  hoglofflig  Ihukommellszis,  Tidt  afT  hanns  Kk 
lighett  sampl  mennige  Danmarckis  Rigis  Raadt  och  nogennj 
thi  Hiøglerde  her  vdj  Vniuersiletet  schall  werre  hannoni  til 
dømpl  atl  werre  hanns  Egtehustru,  och  hanndt  formener 
sidenn  den  Tidt  icke  saa  erligenn  atl  haffue  holdett  sin  Echté* 
schaffs  Forpligll,  som  delt  hinde  medl  Rethe  burde,  niedenÉl 
sig  ladelt  beligge  och  fangelt  Bamn  medl  enn  Andenn,  efifthei^ 
szoni  handl  skelHgenn  siger  sig  delt  hinde  att  wille  oiTuerbeej 
uisze  och  denn  Leglighedt  yder  merre  berethe,  vnderdanigai 
begierrenndis  therudindenn  till  alle  Rethe  att  mothe  forhielpis,  — \ 
tha  bede  wij  eder  och  wille,  alt  nar  forschreffno  Herluflf  DaM 
eder  her  medt  beszøger,  i  Ihaa  effther  hanns  billige  Anfordring 
indsleffner  for  eder  begge  Parlhernne  vdj  Rethe,  grandscher  od^, 
grandgifTuelig  forfarer  therudindenn  all  Leglighedt  och  sid^ 
inden  sex  Wger  dernesl  efTther  endeligenn  kiennder  och  dem-i 
mer,  ohm  hun  j  saa  Maade  formiddelst  slig  hindis  Løszach-, 
lighedt  och  groffuelig  Forszcelsze  icke  haffuer  forbrudt  silt 
Echteschaff,  och  hanndt  medt  Rethe  bør  all  werre  hinnde  quitt 
eller  icke;  giffuenndis  Ihelt  clarligenn  fraa  eder  beschrr^ffuil, 
efftherszom  j  wille  thell  antszuarre  och  werre  bekiendt:  paft 
Ihelt  wij  medl  widerre  Widlløfflighedt  och  ydermerre  Offuerløb 
vdj  den  Sag  en  Gang  for  alle  mothe  bliffue  forschonitt.  Ter- 
metl  befallendis  etc.     Haffniæ  6.  Septembris  Amio  159G.*'*) 

Der  gaaer  en  for  Vinike  saa  ildevarslende  Uvillie 
imod  hende  igjennem  dette  Brev,  at  det  i  saa  Henseende 
staaer  i  en  skærende  Modsætnnig  til  alle  de  liidtil  i  denne 
Sag  fra  den  Kant  udfærdigede  Breve.  Der  er  aabenbart 
skeet  et  stort  Omslag  i  Stemningen  imod  hende  fra  oven, 
men  Skylden  herfor  bør  ikke  strax  kastes  over  paa  hende. 
Hertil  kunde  der  have  været  Anledning,  ifald  Regjerings- 
raadet,  der  hidtil  havde  stillet  sig  velvillig  overfor  hende, 
nu  havde  mistet  denne  Sympathi  for  hende,  uagtet  der, 

')  Sjæll.  Tegn.  159«  Fol.  1. 


Herluf  Daa  og  Vinike  Villumsdatter.  131 

saavidt  Efterverdenen  kan  skjønne,  dengang  endnu  kun 
'  fcrdaa  en  løs  Anklage  imod  hende  fra  en  Side,  der  maatte 
ijøre  Anklagens  Rigtighed  mistænkelig;  men  saaledes  for- 
holdt det  sig  slet  ikke.  Brevskriveren  er  nemlig  ikke 
længere  Regjeringsraadet;  dette  er  i  de  siden  den  sidste 
Doms  Afsigelse  forløbne  tre  Maaneder  gaaet  af,  og  den 
unge  Kong  Christian  IV  har  selv  overtaget  Regjeringen. 
Den  7.  August  havde  han  underskrevet  sin  Haandfæst- 
ining,  og  den  29.  August  stod  Kroningen.  Vinikes  svage- 
i^  Tilstand  har  formodentlig  forhindret  hende  i  strax 
personlig  at  henvende  sig  til  den  nye  Konge,  og  Herluf 
er  da  kommen  hende  i  Forkjøbet  og  har  benyttet  Lei- 
ligheden  til  at  vinde  Kongen  for  sig.  Det  kan  ikke  vække 
Forundring,  at  Kongen  strax  tog  saa  stærkt  paa  Veie, 
thi  hans  hele  senere  Liv  viser,  at  ligesaa  svag  og  blind 
i  som  han  var  overfor  sin  egen  Skrøbelighed,  ligesaa  streng 
I  (^  nøieseende  var  han,  naar  Talen  var  om  Andres  løse 
Salder,  hvad  Hans  Munk,  Gjord  Kaas  og  Berete  Rosen- 
krantz,  Frederik  Rosenki-antz  og  Flere  haardt  fik  at  føle. 
At  Brevet  fik  et  saa  utaalmodigt  Præg,  hvad  der  ikke 
hårde  været  saa  underligt,  ifald  Regjeringsraadet  havde 
været  Udstederen,  finder  vel  sin  Forklaring  i  den  Om- 
Mændighed,  at  Herluf  maa  have  plaget  Kongen  med  sin 
Sag  midt  under  Kroningsfestlighedeme. 

Det  var  sikkert  med  et  tungt  Hjerte  og  bange  Anel- 
^r,  at  Vinike  modtog  Efterretningen  om,  at  hun  nu  selv 
skulde  møde  som  Anklaget  og  det  for  Roskilde  Capitel, 
bror  hun  ikke  vilde  gjenfinde  en  eneste  af  sine  gamle, 
velsindede  Dommere,  men  vilde  møde  lutter  nye  Ansig- 
ter. Dommerne  her  vare  Christian  Bamekow,  Superin- 
tendenten i  Sjællands  Stift  Dr.  Peder  Winstrup,  Dr.  Peder 
Sørensen,  Dr.  Niels  Krag  og  Mester  Frands  Nielsen  samt 


132  Thisel. 

Christian  Barnekows  Broder  Johan  Bamekow,  hvilken 
Sidste  under  13.  Oct.  fik  særlig  Ordre  til  at  være  tilstede 
ved  Forhøret  og  Dommens  Afsigelse^).  Jo,  et  bekjendt 
Ansigt  gjenfandt  Vinike  iblandt  disse  Dommere  og  det 
endogsaa  paa  den  allerfornemste  Plads;  men  netop  dette 
Ansigt  kunde  mindst  af  alle  spaae  hende  noget  Godt; 
thi  det  var  Lave  Becks;  han  var  nu  Landsdommer  i 
Sjælland. 

For  disse  Dommere  mødte  da  Herluf  Daa  og  Vinike 
den  15.  Oct.  1596.  Herluf  paastod  sit  Ægteskab  ophævet 
paa  Grund  af,  at  Vinike  uden  for  Østerport  i  Kjøben- 
havn  i  et  ringe  Huus  havde  født  et  Bai-n,  som  han  ikke 
var  Fader  til.  Til  denne  svære  Beskyldning  svarede  hun, 
at  Herluf  selv  var  Fader  til  Barnet,  idet  han  anden  Dag 
Jul  var  kommet  til  hende  i  hendes  Kammer  til  Jacob 
Bogførers  i  Aarhus  og  der  havde  øvet  Voldtægt  imod 
hende.  Herluf  benægtede  imidlertid,  at  han  havde  hsLXt 
Samkvem  med  hende,  siden  han  sidst  kom  her  til  Riget 
og  nogle  Aar  tilforn,  fordi  hun  ikke  vilde  tilstede  hain 
det,  og  Vinike  maatte  tilstaae,  at  hun  ikke  for  Nogen 
havde  beklaget  sig  over,  at  Herluf  havde  taget  hende 
med  Vold,  ikke  heller  meddeelt  ham  eller  nogen  af  han< 
eller  hendes  Venner,  at  hun  var  frugtsommelig,  og  al 
Herluf  Daa  kun  den  ene  Gang  fik  sin  Villie  med  hende: 
„thi  da  han  vilde  det  paa  hendes  Gaard  Komdrup,  hai 
han  det  ikke  fuldkommet*.  Vinike  forlangte  nu  Sagen 
opsat  for  at  skaffe  nye  Beviser  tilstede  og  erholdt  ogsaa 
Udsættelse  til  den  24.  Novb. ;  men  da  hun  saa  ikke  med- 
bragte disse  Beviser,  afsagde  Gapitlet  paa  denne  Dag  føl- 
gende  Dom:  —  „Efterdi  Vinike  Villumsdatter  haver  i  saa 


i)  Sjæll.  Tegn.  1596  Fol.  21. 


Herluf  Daa  og  Vinike  Villumsdatler.  133 

Maade,  som  for  os  beviist  er,  hemmeligen  udi  Dølgsniaal 
faaet  Barn,  hendes  Husbond  Herluf  Daa  ubevidst,  at  hun 
redede  til  Barsel,  ei  heller  hannem  eller  nogen  Anden 
her  i  Riget  tilforn  derom  tilkjendegivet.  —  hun  haver  og 
selv  bekjendt  for  gode  Mænd,  udi  Beskikkelse  sendt  til 
bende.  c^  andre  Godtfolk,  at  Herluf  Daa  ikke  har  havt 
legemlig  Samkvem  med  hende  udi  nogle  Aar,  og  endog 
Herluf  Daa  haver  villet  være  hos  hende  og  søge  Seng  med 
f  hende  som  med  sin  Hustru,  siden  han  sidste  Gang  kom 
igjen  i  Riget,  haver  hun  ikke  villet  hannem  det  tilstede, 
men  aldeles  udslaget  at  være  hos  hannem,  og  lige  vel 
befindes,  at  midlertid  han  haver  været  her  udi  Riget,  er 
hun  bleven  frugtsommelig  med  samme  Barn,  —  end  haver 
hun  ogsaa  til  sidste  Herredag  ublueligen  staaet  frejumtM- 
lig  frugtsommelig  for  kongelig  Majestæt  og  Danmarks 
Fliges  Raad  og  denned  (uformærket)  bevægeligen  bekla- 
get og  <agt,  at  Herluf  Daa  udi  nogle  Aar  elendeligen 
havde  hende  forladt,  —  Vinike  haver  derefter  imod  hendes 
Barnefødsel  villet  til  Skibs  begive  sig  af  Riget  til  Neder- 
hindene,  og  der  hun  er  kommet  af  Modbør  og  synderlig 
Guds  Skikkelse  tilbage  og  i  den  Bod  til  den  blinde  Mands 
uden  for  Kjøbenhavn  født  sit  Foster,  haver  hverken  Jorde- 
moder hos  været,  ei  heller  Naboerne  deroui  været  ad- 
varet —  hun  haver  der  ladet  forvende  sit  Navn  og  ladet 
kalde  sig  ^Annicke",  Barnet  ved  en  Jordemoder  hemme- 
ligen sendt  ind  i  Kjøbenhavn  til  en  løsagtig,  beliggen 
Kvinde  at  opfostres,  og  begjæret,  at  Folket  i  samme  Bod 
?;aa  vel  som  Jordemoderen  dermed  at  tie  stille,  —  for  By- 
fogeden, da  han  kom  føi-ste  Gang  til  hende,  haver  hun 
benegtet  at  have  faaet  samme  Barn  og  sagde  sig  at 
være  syg  i  hendes  Been  og  laae  der  at  lade  sig  curere, 
-  siden  haver  hun  havt  sit  Bud  hos  hannem  og  lod  byde 


134  Thiset. 

hanneni  en  stor  Foræring,  at  han  dermed  vilde  tie  stille,  - 
og  endog  Vinike,  sidste  Gang  hun  var  her  i  Rette,    skjø 
paa  Vidnesbyrd  at  ville  bevise,    at  Herluf  Daa    skuld 
være  Fader  til  samme  Barn,  og  at  ville  gjøro  bcviisl% 
med  fem  gode  Mænd,  han  havde  sagt  sig   at   have    ea! 
Søn  i  Hispanien,  at  hans  Forseelse  i  de  Maader  og  skuidi! 
findes,  saa  haver  hun  ligevel  nu  ikke  sligt  nøiagUgen   fen 
os  kuimet  bevise,  som  det  sig  burde  og  hun  den    Tid 
paaskjød,  —  og  efter  saadan  Vinikes  egen  Ord  og  Bekjen- 
delse  for  gode  Mænd  og  andre  godt  Folk  saa  og  for  os 
udi  Rette  og  andre  Sagens  Omstændigheder  og  slig  hen- 
des grove,  horagtige  Forseelse  have  vi  ikke  vidst  ander- 
ledes derom  at  kunne  kjende  og  afsige  for  Rette    end, 
at  Vinike  Villumsdatter   ikke   haver   skikket    og  handlet 
.sig   derudinden,    som  en  Dannekvinde   burde   at   gjøre^ 
og  hende  derover  at  have  forbrudt  hendes  Ægteskab,  saa 
Herluf  Daa  maa  være  hende  kvit  og  at  være   hanneiii 
frit  for  at  maatte  gifte   sig  igjen    med  hvem,  Gud    vil 
hannem  tilføie." 

Denne  Dom  var  vel  skikket  til  at  efterkonnne  Kon- 
gens Forlangende  at  frie  ham  for  „videre  Vidtløftighed 
og  ydermere  Overløb",  men  ellers  harCapitlet  nok  frj'g- 
tet  for,  at  den  ikke  blot  skulde  falde  Vinike,  men  ogsaa 
adskillige  Andre  af  hendes  Samtid  for  Brystet  som  min- 
dre vel  begrundet,  og  derfor  har  man  med  en  ualminde- 
lig Vidtløftighed  indført  i  selve  Dommen  en  Række  De- 
tailler, som  man  ellers  snarere  skulde  have  ventet  at 
linde  i  det  forudgaaende  Referat  af  Pai1:ernes  indbyixies 
Tale  og  Gjensvar  for  Retten;  Bevisernes  Mængde  har 
desuden  skullet  raade  Bod  paa  hvert  enkelts  saare  ringe 
Vægt.  Men  Efterverdenen  er  ved  denne  AlBFattelse  af 
Dommen  gaaet   glip  af  Vinikes   Gjensvar  paa  alle  disse 


Herluf  Daa  og  Vinike  V'tllumsdatter.  1;^5 

for  hende  mere  eller  mindre  graverende  Beskyldninger, 
cg  den  har  derfor  brudl  Staven  over  den  ulykkelige 
KTinde;  at  allerede  Samtiden  efter  denne  Doms  Afsigelse 
gjorde  det  samme,  derom  er  Kongens  Brev  til  Capitlet 
det  eneste,  lidet  paalidelige  Vidnesbyrd.  Jeg  vil  dog  haabe, 
at  Samtiden  har  gjennemskuet  hele  denne  Dom  og  der- 
ved faaet  en  stærk  Mistanke  til  dens  Retfærdighed.  Lige- 
.  overfor  Vinikes  nøiagtige  Angivelse  af  Dag  og  Sted  og  de 
,  nærmere  Omstændigheder  ved  Barnets  Undfangelse  frem- 
fører Capitlet  en  Række  Omstændigheder,  der  kun  bevise, 
at  Vinike  har  villet  skjule  sin  Tilstand  for  Verden,  samt 
el  Udsagn  af  Herluf  Daa  om,  at  han  ikke  har  haft  legem- 
l^  Omgang  med  sin  Hustru  i  flere  Aar,  og  saa  fastslaaer 
Capitlet  hendes  „grove,  horagtige  Forseelse".  Vinike  har 
rigtignok  selv  sagt,  at  Herluf  ikke  havde  pleiet  Omgang 
med  hende,  men  det  er  vel  at  mærke  ikke  for  Retten, 
al  hun  har  udtalt  det,  men  tidligere  ved  anden  Tid  og 
Leilighed,  og  det  har  altsaa  kun  været  et  af  hendes  Forsøg 
paa  at  unddi-age  sin  Frugtsommelighed  fra  Verdens  Øine. 
Er  denne  Bestræbelse  fra  hendes  Side  da  saa  graverende 
eller  den  Omstændighed  saa  paafaldende,  at  hun  nu  om- 
sider synes  at  have  villet  opgive  det  Hele  og  med  brudt 
Sind  vende  tilbage  til  sine  Slægtninge  i  Holland?  Til 
hvem  skulde  hun  henvende  sig  om  Hjælp  i  sin  Nød,  for 
hvem  skulde  hun  klage  V  Den  Mand,  som  har  øvet  Vold 
imod  hende,  som  hun  afskyer  og  foragter  og  Intet  min- 
dre begjærer  end  nu  at  leve  sammen  med,  er  jo  hen- 
d^  retmæssige  Ægtefælle ,  det  har  hun  selv  skaffet  Lov- 
udsagn nok  om;  hans  Voldshandling  mod  hende  var 
altsaa  juridisk  seet  kun  Udøvelse  af  hans  „Ægteskabs- 
pligt*.  Der  var  slet  Intet  for  hende  at  opnaae  ved  at 
klage  over  denne  hans  skjændige  Handling,  intet  Under 


136  Thiset. 

derfor,  at  hun  tav   og  søgte  at  skjule  dens  Folger  fe  i 
sine  Omgivelser.    Man  behøver  end  ikke  at  opholde  ^j 
over  selve  Barsel  færden ,  hvor  Gapitlet  i  den  ene    Linii 
finder  det  mistænkeligt,  at  der  ingen  Jordemoder  var  tfl' 
stede,  for  i  den  næste  at  berette,  at  Jordemoderen  bragt«! 
Barnet  til  Byen ;  men  derimod  maa  man  vel  spørge,    h  voi>- 
for  Herluf  ikke  gjorde  det  mindste  Forsøg  paa  at  sigte 
Vlnike  for  et  utilladeligt  Forhold  til  en  bestemt  Pei-son, 
hvad  der  dog  havde  ligget  saa  overvættes  nær,  og  frem- 
for alt,  hvad  der  bevægede  Gapitlet  til  at  tage  Herlufs 
blotte  Udsagn  om,  at  han  ikke  havde  havt  med  Vinike 
at  skaflfe,  for  gode  Varer,  da  han  jo  dog  selv  erkjendte, 
at  det  ikke  havde  manglet   ham  paa  god  Villie   i    den 
Retning.    Skulde  mon  Gapitlet,  eller  i  alt  Fald  hans  egen 
Morbroder  Lave  Beck,  virkelig  være    uvidende  om,    at 
Herluf  var  en  høist  upaalidelig  Person,   hvad  ikke    blot 
Vinike  dyrt  havde  maattet  erfare,  men  ogsaa  hans  egne 
Søstre  baade  før  og  senere  fik  at  føle?    Samtiden  vidste 
ellers  god  Besked  derom.    Nogle  Aar  senere,  da  Herluf 
Daa  var  indtraadt  i  Statstjenesten  som  Skibshøvedsmand, 
foreligger  der  følgende  Udtalelse  om  ham  i  et  Brev  af 
20.  Febr.  1601  fra  Peder  Grubbe  til  dennes  Svoger  Knud 
Rud;  „Kjære  Broder,  jeg  haver  talt  med  Herluf  Daa  om 
de  Fribytteres  Handel,  som  jeg  lod  rette;  da  haver  han 
for  mig  forsvoret,  at  han  det  aldrig  havde  tænkt  eller 
mig  noget  Ondt  efteilalt;  dog  jeg  veed  vel,  hans  Eed 
haver  ingen  Grund«*). 

Men  naar  selv  hans  Eed  ingen  Grund  havde,  hvad 
Vægt  kunde  der  saa  lægges  paa  et  simpelt  Udsagn  af 
ham  ?    Istedetfor  at  forekaste  den  stakkels  Vinike,  at  him 

')  Vedel  Simonsen:  Efterretninger  om  de  danske  Ruder  II.  162. 


Heriuf  Daa  og  Vinike  Villumsdatter.  137 

til  sidste  Herredag  ^ublueligen  har  staaet  fremmerlig 
fri^rtsommelig  for  kongelig  Majestæt  og  Danmarks  Riges 
Raad*,  skulde  Capitlet  have  spurgt  Herluf  Daa  om  Grun- 
den ta,  at  han  ikke  strax  paa  denne  Herredag  fremførte 
sin  Beskyldning.  Han  havde  sagtens  lige  saa  vel  som 
konge%  Majestæt  og  Rigens  Raad  Øine  i  Hovedet  at  see 
med;  mere  end  nogen  Anden  maatte  han  finde  hendes 
Opførsel  ubluelig,  at  hun  offentlig  sigtede  ham  for  Ikko- 
Opfyldelse  af  hans  Pligter,  medens  hendes  egen  Person 
var  et  levende  Vidnesbyrd  om  hendes  egen  Utroskab; 
han  kunde  ved  dengang  at  tale  have  undgaaet  den  sidste 
Dom  og  istedetfor  en  Gang  for  alle  væn*  bleven  løst  fra 
ethvert  Baand  imellem  dem.  Hvorfor  tav  han  da  den 
(iangV  Mon  fordi  han  da  endnu  havde  til  Dommere 
gamle  erfarne  Mænd  af  prøvet  Retsind  og  Dygtighed,  der 
ikke  havde  saa  god  Tro  til  ham^  som  det  Roskilde  Capi- 
tel  viste  sig  at  haveV 

Sqin  det  var  at  vente,  lod  Vinike  sig  ikke  nøie  med 
deraie  Dom,  der  med  et  Slag  vilde  berøve  hende  Haabet 
om  at  opnaae  noget  Udbytte  af  saa  mange  Aars  Anstren- 
gelser. Forbittret  over  Dommens  Uretfa^rdighed  vendte 
hendes  Vrede  sig  først  mod  Capitlet,  og  mod  dette  udtog 
han  derfor  strax  en  Stævning  til  næste  Herredag,  at  det 
for  Kongen  og  Rigens  Raad  skulde  svare  til  den  afsagte 
Dom.  Denne  Stævning  foranledigede  strax  en  Gontra- 
Jtevning  imod  hende  fra  Capitlet,  der  fandt  sig  fornær- 
met ved  de  i  hendes  Stævning  brugte  Udtryk.  Altsaa 
mødtes  Parterne  den  9.  Aug.  1597  paa  Herredagen  i 
Kjøbenhavn.  Her  fremkom  Capitlet,  foruden  at  i  Rette 
læ^e  sin  afsagte  Dom,  med  et  Indlæg,  hvori  det  bekla- 
gede s^  over,  at  Vinike  i  sin  Stævning  •angav,  at 
det  havde   funderet  sin  Dom    „efter  løgnagtig  og  vrang 


138  Thiset. 

Underviisning".     Uagtet  Vinike  strax  kunde  have    godt  j 
gjort,  at  i  alt  Fald  det  allerførste  af  Dommens  Fundanien  i 
ter,  nemlig  at  hun  redede  til  Barsel  sin  Husbond  ubevidM  \ 
var  falsk  og  urigtigt,  foretrak  hun  at  gjøre  Undskyldninii 
for  det  brugte  skarpe  Udtrj'k:  hun  indvendte  derfor,  al; 
Ordet   „løgnagtig*'   ikke   fandtes  i  den  Fortegnelse,    somi 
hun  havde  indgivet  i  Cancelliet,  men  derimod  „unnwaiiiv 
haftig** ,  hvilket  hun  vilde  have  udtydet  som  „vrang:   Be- 
retning** ;  da  hun  fik  Stævningen,  havde  hun  derfor  c^:saa 
bragt  den  tilbage  i  Cancelliet  og  fordret  en  anden,  men 
dette   var   bleven   hende  nægtet.     Mod    selve   Dommen 
reiste  hun  derimod  forskjellige  Indvendinger.    Hun  meente, 
at  Jordemoderens  Vidnesbyrd  ikke  kunde  kaldes  nøiag* 
tigt,  da  det  var  indgivet  denne  af  Satans   Indskydelse 
ug  hun   desuden  for  sin  Udyds  Skyld   var  indskrevet  i 
Bys  Bog;  desuden   vidste  Herluf  Daa  ikke  heller  anden 
Fader  til  hendes  Barn. 

Hertil  svarede  Capitlet,  at  ingen  Ugjerning  var  Jorde- 
moderen overbeviist,  hvorfor  hendes  Vidnesbyrd  maatte 
staae  til  troende  som  den,  meest  var  om  Sagen  bevidst 
(men  der  var  jo  efter  Dommen  ingen  Jordemoder  til- 
stede), og  at  Herluf  Daa  ikke  kunde  være  forpligtet  til 
at  vise  hende  Fader  til  hendes  Barn,  da  han  Intet  Aidste 
derom. 

Men  nu  fremlagde  Vinike  for  Retten  de  Beviislighe- 
der,  for  hvis  Skyld  hun  i  sin  Tid  havde  af  Roskilde 
Capitel  forlangt  Sagens  Udsættelse,  men  som  hun  den 
Gang  ikke  havde  faaet  saa  betids,  at  de  kunde  komme 
hende  til  Nytte,  fonnodentlig  fordi  de  skulde  hentes 
i  Holland.  Disse  Beviisligheder  vai-e  nogle  Breve  fra  Her- 
luf Daa  tit  hende  og  hendes  Moder,  hvori  han  be- 
kjendte,  at  Vinike  var  frugtsommelig  ved  ham. 


Herluf  Daa  og  Vinike  Villumsdatter.  139 

Herluf  Daa,  som  selv  var  tilstede  i  Retten,  indi-øiiiniede, 
ai  han  havde  skrevet  disse  Breve,  men  paastod,  at  han 
*!^ai^  var  „i  Bestrikning"  og  kun  havde  skrevet  dem 
for  at  formilde  hendes  og  hendes  Moders  Hjerte,  at  han 
af  samme  Bestrikning  kunde  blive  entlediget,  men  svor 
ievrigt,  at  han  ikke  havde  havt  noget  legemligt  Samkvem 
med  hende. 

.Dog  jeg  veed  vel,  at  hans  Eed  haver  ingen  Grund*' ; 
iiian  kan  sikkert  imderskrive  denne  Peder  Grubbes 
Bedømmelse  af  Herlufs  Sandhedskjærlighed.  Alene  den 
Om.«tændighed,  at  han  i  sit  Fængsel,  rimeligviis  et  eller 
andet  Sted  i  Udlandet  paa  Grund  af  Gjæld,  veed  Besked 
med  Vinikes  frugtsommelige  Tilstand,  er  tilstrækkelig  til 
at  røbe  ham ;  thi  i  Capitlets  Dom  fremhæves  det  jo  som 
særhgt  graverende  for  Vinike,  at  hun  havde  skjult  sin 
Tilstand  for  ham  og  ikke  beklaget  sig  for  Nogensomhelst 
over  hans  voldelige  Adfærd  imod  hende. 

Faktum  er,  at  Herluf  meget  godt  vidste,  at  Vinike 
redede  til  Barsel,  og  at  han  ved  sin  Paastand  om  Bre- 
venes Sammenhæng  gjør  sig  selv  til  en  endnu  uslere  Pjalt, 
end  han  nu  var  Slyngel,  kort  sagt  stiller  sig  i  et  saa 
ynkeligt  Lys,  at  man  maa  forundre  sig  over,  at  en  Kvinde 
som  Vinike  nogensinde  har  kunnet  fatte  Kjærlighed  til 
ham. 

Men  nu  kom  disse  Breve  ikke  Vinike  til  nogen  Nytte ; 
thi  hendes  Stævning  gjaldt  jo  Capitlet,  og  da  Brevene 
ikke  i  sin  Tid  havde  været  fremlagte  for  dette,  kunde 
det  ikke  lastes  for  sin  Dom.  Paa  Heiredagen  afsagdis 
da  følgende  Kjendelse:  Capitlets  Dom  bør  ved  sin  fulde 
Ma^  at  blive,  men  hvad  belangende  er  det  Brev,  han 
hendes  Moder  skal  have  tilskrevet,  da  efterdi  ingen  Stæv- 


140  Thiset. 

ning  derfor  er  taget  over  hannem,   da   opsætte  vi  den 
Sag,  indtil  han  derfor  lovlig  stævnes**  *). 

Altsaa  kun  paa  Grund  af  Stævningens  feilagtige 
Adresse  stadfæstes  Capitlets  Dom.  Vinikes  Beviser  ere 
saa  afgjørende,  at  det  med  Sikkerhed  kan  forudsees,  at 
Dommen  vilde  blive  underkjendt,  saa  snart  Herluf  selv 
indstævnedes  for  Retten ;  —  men  der  er  ingen  ny  Stæv- 
ning udtaget  denne  Gang.  Forgjæves  vil  man  gjennem- 
søge  Stævningsbøger  og  Dombøger  for  de  følgende  Aar; 
Herlufs  Navn  forekommer  der  oftere,  Vinikes  derimod 
ikke  mere.  Tro  dog  ikke,  at  hendes  hidtil  utrættelige 
Energi  nu  havde  svigtet  hende,  snarere,  at  hun  har  op- 
givet al  videre  Kamp,  fordi  hun  efter  det  Beviis  paa 
Herluf  Daas  Slethed,  som  den  sidste  Proces  havde  af- 
givet, nu  Intetsomhelst  vilde  have  med  ham  at  skafife. 
Selv  dette  var  dog  ikke  Tilfældet ;  den  ufortrødne  Kvinde 
har  sikkert  havt  i  Sinde  at  fortsætte  Kampen  for  sine 
Rettigheder,  men  strax  efter  den  sidste  Dom  blev  hun 
overfaldet  og  udplyndret  for  alle  sine  Breve  og 
Beviis  ligheder;  Gjerningsmandens  Navn  kjendes  ikke, 
men  hvem  der  stod  bagved,  behøve  vi  ikke  at  spøi-ge  om. 

Raadsnar  som  altid  begav  den  stakkels,  venneløse 
Kvinde  sig  ufortøvet  til  England,  hvor  hun  opsøgte  Dron- 
ning Elisabeth  og  anraabte  om  hendes  Hjælp.  Dronnin- 
gen tilskrev  da  ogsaa  under  18.  Nov.  1597  Kong  Chri- 
stian IV  et  Brev,  hvori  hun  beder  ham  lade  Herluf  Daas 
Hustrus  Sag  undersøge  og  gjøre,  hvad  Ret  er,  da  Hustruen 
nu  i  stor  Nød  er  vendt  tilbage  til  England,  beklagende 
sig  over,  at  da  hendes  Sag  skulde  for  i  Retten  i  Dan- 


')  V.    A.    Secher:     Kongens    Rettertings    Domme    1595—11)04   S. 
138  ff. 


Herluf  Daa  og  Vinike  V'illumsdatter.  141 

mart  var  hun  bleven  udplyndi'et  for  en  stor  Deel  Breve 
og  Documenter,  paa  hvilke  hun  havde  bygget  sin  Sag^). 
Men  denne  Gang  frugtede  Dronningens  Brev  Intet; 
der  er  ikke  mindste  Spor  til,  at  det  har  foranlediget 
nogen  retslig  Undersøgelse  mod  Herluf  Daa  eller  Andrr 
angaaende  den  nye  Voldshandling,  som  Vinike  beklagede 
sig  over,  ja  Brevet  synes  ikke  engang  at  være  bleven 
besvaret  Kongen  var  altsaa  virkelig  for  Alvor  kjed  af 
men*  Vidtløftighed  og  Overløb  i  den  Sag.  Blottet  for 
Pengemidler  som  for  Beviisligheder  har  Vinike  omsider 
maaltet  give  tabt  og  opgive  den  paa  Skuffelser  sjelden 
rige  Kamp,  som  hun  nu  i  tolv  Aar  havde  ført  med  i»n 
bidlil  ubetvingelig  Udholdenhed  og  en  beundringsværdig 
Energi.  Om  gamle  Jørgen  Daa  har  oplevet  den  tarvelige* 
Glæde  at  see  sin  Søns  Seir,  er  et  Spøi'gsmaal,  han  døde 
neælig  samme  Aar  1597;  Dagen  vides  ikke. 

Der  indtraadte  nu  en  betydelig  Forandring  i  Herluf 
Daas  huslige  Forhold.  Ogsaa  hans  Moder  døde  nemlig 
det  nævnte  Aar,  og  efterat  han  havde  tiltraadt  Besid- 
delsen af  Snedinge  og  Vollerup  eller  i  det  mindste  den 
første  af  dem ,  giftede  han  sig  igjen  den  13.  Jan.  1600. 
Denne  Gang  var  Bi-uden,  Jomfru  Hilleborg  Poulsdatter 
Sldnkel,  ham  jævnbyrdig  nok.  I  den  Retning  stod  hun 
over  sin  Forgængerinde,  men  om  hun  ellers  i  Hen- 
seende til  aandelig  og  legemlig  Ynde  kunde  maale  sig 
med  hende,  turde  være  tvivlsomt;  i  alt  Fald  havde  Jom- 
fru Hilleborg  forlængst  traadt  sine  Børnesko ;  thi  hun  var 
i^  Aar  gammel,  da  hun  stod  Brud.  Da  Udsigten  til  at 
faae  Livsarvinger  i  dette  Ægteskab  ikke  var  stor,  vaagnede 
hos  Herluf  Ønsket  om  at  faae  sin  Datter  af  første  Ægteskab, 


')  Geh.  Arch.,  Breve  fi-a  Dron.  Elisabeth  Nr.  98. 


14:2  Thiset. 

der  nu  snart  var  voxen  og  opholdt  sig  hos  sin   Moder^ 
til  sit  Huus,  og  da  Vinike,  hvis  Følelser  overfor    Herliil 
ikke  vare  blevne  mildere,   gjorde   Modstand,    ordnedes 
Striden  foreløbig  saaledes,  at  Datteren  skulde  være  bos  en 
Borger  i  Helsingør,  Svend  Boesen,  indtil  Kongens  Afgjø- 
relse  forelaa.   Datteren,  hvis  Navn  var  Elisabeth  —  Vinike 
har  altsaa  opkaldt  hende  efter  Dronningen  af  Eng-land 
— ,  deelte  sagtens  Moderens  Uvillie  mod  Herluf  Daa,   og- 
da   hun   havde   arvet   sin   Moders   resolute   Charakteer, 
forlod  hun  Svend  Boesens   Huus   og   reiste   til  Danzig. 
Hvorfor   hun  just   søgte  herhen,  vides  ikke;  men   t«en- 
keligt  er  det,  at  Vinike  selv  er  havnet  i  denne  By,   og 
at  det  er  hende.   Datteren  søgte  hen  til.     Herluf  Daa 
stævnede    hnidlertid    nu    Svend    Boesen    og    to    andre 
helsingørske  Borgere,  Morten  Suelund  og  Rubbert  Bryck- 
husen,  som  tilligemed  Svend  havde  lovet  for  Datterens 
Tilstedeblivelse,    og   Svend .  Boesen    maatte    gjøre    hele 
tre  Reiser   til   Danzig  i  den  Anledning.    Om   alt   dette 
faaer  man  Underretning  i  en  Proces,  som  Svend  Boesen 
siden  i  1606  anlagde  for  Kongens  Retterthing  imod  sine 
to  Medforlovere,  der  vægrede   sig   ved  at  betale  deres 
Andeel  i  Svend  Boesens  Udgifter  til  Kost  og  Tæring  paa 
disse  tre  Reiser.    De  nægtede  nemlig  at  have  været  For- 
lovere og  henviste  til,  at  Herluf  Daa  havde  fordret  Svend 
Boesen  til  sig  i  Kjøbenhavn  og  havde  givet  ham  sin  Skri- 
velse til  Borgermester  og  Raad  i  Danzig,  hvori  det  ud- 
trykkelig heed,  at  han  havde  betroet  Svend  Boesen  og 
ingen  Anden  sin  Datter.    Svend  havde  ogsaa  taget  hende 
til  sig  i  sit  Huus  og  lovet  at  holde  hende  tilstede,  men 
han  havde  ladet  hende  gaae  ind  og  ud,  saa  hun  slap 
af  sin  Forvaring;  hvorfor  de  meente,  at  de  burde  være 
kvit  for  den  Forfølgning.    De  fremlagde  et  Vidne  af  Hel- 


Herluf  Daa  og  Vinike  Villumsdatter.  148 

^ai^r  Bything  af  10.  Mai  1602,  hvori  vidnedes,  at  Bro- 
dder Jensen  erklærede  at  have  hørt  Vinike  Villorasdatter 
3^,  at  før  hun  vilde  slippe  sin  Datter  Lisebet  Daais,  vildt* 
hun  hellere  hu^e  hende  i  hundrede  Stykker,  og  endvi- 
dere hørte  han ,  at  Svend  Boesen  lovede  for  Lisbet  Her- 
hi&datter,  at  hun  skulde  blive  tilstede,  til  hun  æskedes 
løen  og  til  Moderen  fik  talt  med  Kongen,  og  at  hun  da 
Wev  ført  til  Svend  Boesens  Huus.  Da  det  imidlertid  blev 
beviist,  at  Herluf  Daa  havde  stævnet  alle  tre  Borgere  for 
at  skaffe  Datteren  tilstede,  og  at  hans  Brev  til  Boi-ger- 
mester  og  Raad  i  Danzig  alene  af  den  Grund  blot  lød 
paa  Svend  Boesens  Navn,  fordi  denne  ene  skulde  gjøre 
Reisen  dertil,  saa  tabte  Morten  Suelund  og  Rubbert 
Bryckhusen  Sagen  ^). 

I  Aaret  1(502  synes  Vinike  altsaa  endnu  at  have 
været  i  Danmark,  men  om  hun  er  forbleven  her  til  sin 
Død  eller  er  draget  til  Danzig  eller  hjem  til  sit  Fødeland, 
derom  savnes  enhver  Oplysning,  thi  hendes  Navn  fore- 
kommer ikke  senere :  med  Processernes  Ophør  tabes  hen- 
des Spor.  Hvor  iviig  Herluf  Daa  imidlertid  har  været 
for  at  faae  sin  Datter,  sees  af,  at  Svend  Boesen  i  den 
Anledning  maatte  gjøre  hele  tre  Danzigreiser;  men  dette 
tyder  ogsaa  paa,  at  Danzigeme  (paa  Vinikes  Tilskyn- 
delse?) have  gjort  Vanskeligheder  med  Hensyn  til  Datte- 
rens Udlevering,  saa  at  det  er  og  bliver  et  Spørgsmaal, 
om  Herluf  den  Gang  eller  maaskee  føi-st  senere  efter  Vini- 
kes Død  naaede  sit  Ønske  at  faae  Datteren  til  sig. 

Som  alt  tidligere  nævnt,  tog  Herluf  Daa  1601  Tjene- 
ste som  Skibshøvedsmand,  og  s.  A.  blev  han  forlehnet 
med  Nunne  Kloster  i  Norge.    Han   blev  derefter  sendt 


V.  A.  Secher:  Kongens  Rettertings  Domme  1605—14  S.  100  ft'. 


paa   flere   lange   Retser.   og   naiTiilig  rar   han    160:2 — S 
Admiral  paa  den  Flaade.  <om  fSnrie  Priods  Hans  tU  Rus 
land«  hror  Prindsen  skulde  ægte  Prindsesse  Axmia.    16CM 
biev  han  forlebnet  med  Island,  men  her  ophcrfdt  han  ^^ 
høL4  oui   Sommeren,   medens   han  tilbragte  Mnterea    ! 
Danmark^  hTor  han  desuden  af  og  til  maatte  gjøre  Tj^ 
m^le  som  Admiral,  bL  A.  under   Krigen   1611.    Islæn-- 
deme  vare  meget  misfomøiede  med  hans  Lehnsstjrelse? 
de  beskyldte  ham  for  uretfærdige  Paalæg,   for  at  hav^ 
tilladt  Æ^nakah  i  forbudne  Led  ost.    Klevaifeldt  med— 
deler  baade  paa  Islandsk  og  Latin  det  forste  Vers  af  en 
Nidvise,  som  Islænderne  lagde  om  Herluf  Daa,  ,som  de 
gjeme  pleier  at  gjøre  med  deres  Øvrighed-.    Klag^wtie 
vare  dog  neppe  ubeføiede,  skjøndt   Herluf  kunde   pege 
paa,  at  der  netop  i  hans  Lehnstid  var  bleven  paadømt 
f?ri  usædvanlig  Mængde  Sager  om  Blodskam,  Horeri,  etc, 
bleven  afsat  en  heel  Deel  Præster  for  Ægteskabsbrud  og 
1612    udgaaet   en   kongl.   Forordning  om,   at   naar    en 
Kvinde    ikke    efter    en   tre  Gange  gjentagen  Opfordring 
vilde  udlægge  sin  Barnefader,  saa  skulde  Bøddelen  paa- 
sætte  hende  en  Fingerklenune,  kaldet  ^Jomfruen*,  til  hun 
tilstod;  samt  at  Iveren  for  Sæderens  Reenhed  var  bleven 
saa  stor,  at  en  Præst  egenhændig   tog  Klæderne  af  to 
Kvinder  og  kagstrøg  dem  i  sin  Kii'ke  ved  Gudstjenesten  *). 
Klagerne  bleve  omsider  saa  høirøstede,  at  Jøi^n  Vind  c^ 
Frederik  Friis  1618  sendtes  op  til  Landet  for  som  Gom- 
niissairer  at  undersøge  Forholdet,  og  Resultatet  blev,  al 
Herluf  Daa  blev  afsat  som  Lehnsmand  Aaret  efter  og 
kun  mod  at   betale  en  Bøde   paa  3000  Daler  slap  for 
videre  Tiltale. 

')  £spoIinM  Islands  Aarbøger. 


Herluf  Daa  og  Vinike  Villumsdatter.  145 

I  alle  disse  Aar  figurerer  Herlufs  Navn  jævnlig  i 
'Dombøgerne,  men  Vinike  er  ikke  længere  Anledningen 
dertil;  det  er  Herluf  selv,  der  idelig  og  idelig  fortrædiger 
sine  Søstre  med  Processer,  hvis  Indhold  saa  lidt  som 
Fmikes  Historie  taler  til  Fordeel  for  ham.  Der  er  kun  et 
eieste  svagt  Lyspunkt  i  dette  Billede  af  en  lidet  tilta- 
fende  Personlighed,  og  det  er  den  Kjærlighed,  han  synes 
at  have  bevaret  for  sin  og  Vinikes  Datter.  Denne  K  jærlig- 
hed  gav  sig  Luft,  da  Datteren  blev  trolovet  med  en 
tjøbenhavnsk  Borger  Johan  Schult,  idet  Herluf  da  lovede 
hende  en  Brudeskat  paa  5000  Daler,  den  Gang  en  saa 
betydelig  Sum,  at  den  vakte  den  største  Forundring. 
Paa  disse  Penge  gav  han  hende  Brev  og  Segl,  men  ogsaa 
hun  fik  at  føle,  at  Herlufs  Brev  og  Segl  ligesom  hans 
Eed  ingen  Grund  havde.  Under  4.  Dec.  1616  befalede 
Kongen  nemlig  Breide  Rantzau,  at  han  skulde  indstæ\Tie 
Herluf  Daa  og  Johan  Schult  for  sig  og  forlige  dem  an- 
gaaende  den  Sidstes  Fordring  paa  en  Brudeskat  paa 
0*103  Dir.,  som  Herluf  har  givet  sin  Datter  Brev  og  Segl 
paa,  ,om  hvilket  Rygtet  noksom  gaaer  her  udi 
Landene"* ').  Breide  Rantzaus  Mægling  førte  ikke  til 
Xoget,  saa  at  der  det  følgende  Aar  udgik  en  ny  Befaling 
under  3.  Mai,  denne  Gang  til  Borgermestere  og  Raad  i 
Kjøbenhavn,  om  at  være  over  Regnskab  imellem  Parteme. 
(ia  Herluf  ikke  havde  efterkommet  sit  Brev,  men  tilbød 
at  gaae  i  Rette  om  Sagen"). 

Denne  Gang  var  det  vistnok  ikke  en  god  Villie,  som 
det  skortede  Herluf  paa,  men  saa  meget  mere  paa  Evne. 
Hans  Frue  var  død  1612,  og  1615  havde  han  giftet  sig 


')  Sjæll.  Tegn.  1616  Fol.  195. 

*)  Sammesteds  Fol.  ^219 ;  O.  Nielsen :  Kjøbenhavns  Diplomatarium 
V.  26. 

Htttori«k  Tidsskrift.    6.  R.    I  10 


146  Thiset. 

Iredie  Gang,  nu  med  den  24aarige  Jomfru  Karen  Grubbef 
just  en  Datter  af  den  Peder  Grubbe,  der  havde  saa  ring^ 
en  Mening  om  Herlufs  Eeder.  Sligt  gik  ikke  af  uden  stor^ 
Udgifter,  især  da  det  ikke  her  gik  an  som  i  Holland  a| 
spare  Kirkebryllupet.  Slette  vare  hans  Pengesager,  og 
værre  og  værre  bleve  de,  hvortil  vel  ikke  lidet  bidrog 
den  store  Mulkt,  som  han  maatte  betale  for  sit  Forhold 
paa  Island.  Gjentagne  Gange  blev  der  gjort  Indførsd 
hos  ham^),  og  da  han  Fastelavns  Søndag  1630  døde  paa 
Snedinge,  efterlod  han  sit  Bo  i  en  saa  slet  Forfatning, 
at  Fru  Karen  Grubbe  gik  fra  Arv  og  Gjæld  efter  ham  -). 


Vinike  Villumsdatters  Historie  minder  i  flere  Retnin- 
ger om  en  anden,  der  var  passeret  et  Par  Menneskeal- 
dere  forinden,  nemlig  Genete  Jacobsdatter  Graigengelts, 
den  de  fleste  Læsere  ville  kjende  fra  H.  F.  Ewalds  Roman 
„Den  skotske  Kvinde  paa  Tjele".  Men  det  historiske 
Materiale  til  denne  sidste  indskrænker  sig  til  et  eneste, 
nemlig  den  1554  imellem  Genetes  Søn  Knud  Mogensen 
og  hans  Faders  Frænder  af  Slægten  Ski-am  afsagte  Dou), 
der  ikke  i  Virkeligheden  giver  noget  Bidrag  til  de  to 
Hovedpersoner  Hr.  Mogens  Lauridsen  Løvenbalks  og 
Genete  Jacobsdatters  Gharakteristik  uden  maaskee  netop 
det,  at  Genete  uden  hidvending  fandt  sig  i  den  nedvær- 
digende Behandling,  Hr,  Mogens  lod  hende  blive  til  Deel, 
en  Omstændighed,  der  i  høi  Grad  bestyrker  den  Tvivl, 
som  Dommen  efterlader  om,  hvorvidt  hun  vu'kelig  havde 


»)  Sjæll.  Tegn.  16:27  Fol.  332,341. 
>)  Sammesteds  1630  Fol.  380. 


Heriuf  Daa  og  Vinike  Villumsdatter.  147 

iæret  gift  med  Hr.  Mogens,  saameget  mere  som  hun  var 
adelig  Jomfru  af  høi  Byrd  i  sit  Fædreland.  Til  Vinikes 
orie  derimod  haves  der,  som  det  vil  sees,  et  forholds- 
rigt  Materiale,  der  giver  et  for  den  Tid  høist  syrn- 
{otbetisk  Billede  af  en  sjelden  vindende  og  heltemodig 
[vinde  og  paa  den  anden  Side  et  ikke  mindre  mærke- 
%t  Vidnesbyrd  om  Kongens  og  Regjeringens  Mangel  paa 
Evne  til  at  lære  en  gjenstridig  Adelsmand  Respect  for 
Lov  og  Ret. 


10* 


148 


Undersøgelser 

vedrorende 

Danebpoge  og  det  danske  kongeyåben. 

Af 
A.  D.  Jørgensen. 

Oiden  jeg  for  godt  en  halv  snes  ar  siden  i  dette  lids- 
skrift  offenliggjorde  en  studie  over  „Danebroges  oprind- 
else" og  et  par  år  senere  en  lignende  over  „det  gamle 
danske  kongevåben**  i  Årbøger  for  nordisk  oldkyiidighed 
og  historie  *),  er  der  fremkommen  forskellige  andre  bidrag 
til  belysning  af  de  nævnte  emner,  dels  indeholdende  et 
nyt  værdifuldt  stof  —-  „et  dansk  flag  fra  unionstiden* 
— ,  dels  kritiske  bemærkninger  til  de  af  mig  fremsatte 
anskuelser.  Som  det  vil  være  bekendt,  skyldes  begge 
dele  hr.  Dr.  H.  Petersen.  Denne  forfatter  har  således 
udtalt  sig  stærkt  imod  antagelsen  af  en  o[)rindelig  selv- 
stændig tanke  i  valget  af  kongeskjoldets  mærker;  han 
polemiserer  imod  den  tradition,  at  kong  Hans  skulde 
have  ført  det  oprindelige  Dancbrogs-flag  med  sig  til  Dit- 
marsken —  det  må  efter  hans  mening  være  gået  til 
grunde  langt  tidligere  — ,  og  han  har  senest  udtalt  sig 
imod  vor  fanes  identitet  med  Johanniternes-).    Selv  har 

M  Hist.  Tidsskr.  4.  række  5,  415  ff.    Årboger  1879,  s.  19  ff. 
*)  Arbojfer  lSSi\  s.  1  ff.  (;M.  50.)  Danske  gejstlige  (d.e.  kirkelige! 
sigiller  (ISS(>)  s.  XIV. 


Danebroge  og  det  danske  kongevåben. 


149 


'  i  de  forløbne  år  havt  anledning  til,  om  end  ikke  i  vid- 
skabelig form,  at  fremkonmie  med  nye  oplysninger  ved- 
•rende  Danebroges  imdergang  i  Siesvig  domkirke,  med 
\i\  kritik  af  den  tidligere  fremsatte  påstand  om  en  flyt- 
ning til  Kiel  m.  m.  *).  Der  vil  således  være  god  anled- 
ing  til  at  komme  tilbage  til  alle  de  spøi-gsmål,  som  med 
jiogen  føje  kan  rejses  vedrørende  disse  vore  nationale 
aboler.  og  jeg  skal  derfor  i  det  følgende  søge  at  samle 
kritisk  at  sammenstille,  hvad  der  formentlig  kan  slut- 
les  af  de  forskellige  kilders  oplysninger  om  dem. 


L    Danebroge  og  Johanniternes  mærke. 

I  min  før  nævnte  afhandling  om  Danebroges  oprind- 
else  havde  jeg  fremsat  en,  som    det   forekonmier  mig, 
■imelig  formodning  om  denne  fanes  tilblivelse.    At  sagnet 
aiyttede  omslaget  i  kampens  gang  ved  Reval  til  Dane- 
[)roge,  må  vel  have  sin  grund  i,  at  denne  fane,  som  det 
ofte  var  tilfældet  i  middelalderens  slag,  havde  været 
enstand  for  en  hård  strid,  ligesom  det  af   dens    kors 
remgar,  at  den  ikke  kan   have   været  et  bytte  fra  de 
denske  Ester,  men  må  have  været  de  Danskes  mærke, 
^'u  fortælles  der,  at  Esterne,   efterat  være  brudte  ind  i 
fen  danske  lejr,  strax  vendte  sig  mod  det  telt,  i  hvilket 
formodede  kongen  fandtes;    her  trængte   de  ind   og 
ebte  biskop  Theodrik.    Min  tanke  var  da  den,  at  det 
^ar  hærens  hovedbanner,  plantet   foran  biskoppens  telt, 
her  havde  vist  dem  vej,  og  at  vi  altså  måtte  tillægge 
'  det  korsbanner,  som  derefter  blev  kampens  mid- 
±    Nu  var  det  så,  at  samme  biskop  Theodrik  som 


»Dansk  folkeblad*,  nr.  50  og  61  (Kolding  1881).  Sml.  ^Vort  for- 
ar*,  nr.  105  (1884). 


150  A.  D.  Jørgensen. 

munk  i  Livland  havde  fået  sværdriddernes  orden  oj 
rettet,  til  kamp  mod  hedningerne^  og  jeg  sluttede  da.,  m 
han  mulig\'is  havde  havt  til  hensigt  på  samme  mådo  s 
oprette  en  dansk  ridderorden  i  Estland.  Denne  sk:t:i]<i 
da  bære  Johanniternes  mærke,  om  end  rimeligvis  ni04 
nogen  modifikation,  ligesom  sværdridderne  havde  féie 
tempelherrernes  røde  kors,  forøget  med  et  sværd  ^).  Do 
er  en  selvfølge,  at  jeg  ikke  gav  dette  ud  for  andet  onc 
hvad  det  var,  en  hypothes,  hvis  sandsynlighed  senere 
undersøgelser  muligvis  kunde  styrke  eller  svække. 

Allerede   i   sin   afhandling   om    „et   dansk   flag    ft-a 
unionstiden"  fremkom  Dr.  Petersen  med  en  kritisk  be- 
mærkning hertil,    idet   han    lagde    hovedvægten   på  den 
omstændighed,   at  jeg   havde    henpeget   på    de   danske 
Johannitere  i  Andvorskov,   der   alt  i  mange   år   havde 
kæmpet  under  det  samme  mærke.    Han  siger  i  den  anled- 
ning: „Når  J.  udleder  Danebroges  oprindelse  af  Andvor- 
skovs  st.  Hansbrødres  korsbanner,  turde  det  være  beret- 
tiget at  henvise  til,  at  dette  klosters  korsmærke,  således 
som  det  ses  i  Andvorskovs  ældste  segl  .  .  (1288)  .  .  til 
begge  sider  for  st.  Hans'  billede  er  et  dobbeltkors  — " 
(anf.  skr.  s.  48).    Stærkere  fremhæves   dette   dog  i   den 
nylig    udkomne   fortale    til   sigilværket.     Efler   at   have 
nævnt,  at  Danebrogskorset  efter  år  1400  kommer  frem  i 
de  danske  st.  Hans  klostres  segl,  siges  der  nemlig:  „Men 
det  må  hævdes,  at  Danebroge  har  tjent  som  forbilledet 
for  Johanniternes  korsskjold  og  ikke  omvendt,  —  netop 
Johanniterridderne    kunde    med   mere    berettigelse   end 

')  Der  oprettedes  i  de  lider  jævnlig  nye  ridderordener  i  de  for- 
skellige lande,  hvor  kampen  for  koreet  førles.  Således  især 
på  den  spanske  halvø:  Kalalravaordenen  (1158.  1164),  Aviz- 
(1162),  Alkanlaro-  (1156.  1177),  SI.  Jagoordenen  (1171)  o.  a. 


Danebi'oge  og  det  danske  konge  våben.  151 

andre  optage  det  hellige  nationale  mærke  ....  Imod  at 
Danebrc^  skulde  være  optaget  fra  Johanniternes  fælles 
ordensmærke,  taler  desuden  i  almindelighed,  at  dette 
ordensmærke  som  anført  er  det  splitarmede  kors,  og 
imod  at  det  skulde  være  optaget  fra  et  særligt  mærke 
for  Andvorskovs  Johanniterriddere,  af  dem  ført  i  slaget 
ved  Lyndanisse,  taler  konventseglet  fra  samme  århund- 
rede, der  af  korsmærker,  som  kunde  være  konventet 
-beregne,  kun  viser  dobbeltkorset." 

Man  kan  som  bekendt  i  den  grad  fordybe  sig  i  et 
lærd  studium,  at  man  rent  glemmer,  hvad  alle  andre  véd. 
Således  er  det  i  dette  tilfælde  gået  Dr.  Petersen ;  det  for- 
underlige er  kun,   at  denne  forglemmelse  har  bredt  sig 
over  et  længere  åremål.    Hvad  alle  véd  er,  at  Johannit- 
erne havde   et   dobbelt   ordensmærke,    det    otteoddede 
(splitarmede)  kors  i  deres  sorte  ordensdragt,  og  det  simple 
latinske  kors  i  deres  røde  fane  og  våbenskjold  såvel  som 
på  deres   røde   våbenkjortel.     For  en  sikkerheds   skyld 
havde  jeg  stærkt  mindet  herom  i  min  afhandling  (s.  434) : 
.Medens  Johanniteraes  dragt  var  sort  som  Avgustinemes, 
hedder  det,  førte  de  et  rødt  banner;  medens  deres  ordens- 
kors  var  ottespidset,  var  fanens  et  sædvanligt  latinsk  kors, 
lagt  på  den  røde  dug  ...  i  det  gamle  træsnit  fra  Rho- 
dus's  belejring  tror  man  at  se  Danebroge  vaje  i   slots- 
gården.  I  året  1259  fik  ridderne  tilladelse  til  at  bære  røde 
våbenfrakker,  tegnede  med  hvide  kors,  „således  som  det 
står  i  deres  banner**,  altså  uden  spidser;  som  Malteser- 
'dere  afbildes  de  endnu  således  med  de  mægtige  koi's 
er  biTst  og  skuldre."     Der  henvises  herved  til  billeder 
de  to  stormestre  L'Isle  Adam  (1521—34)   og   Johan 
'  la  Valette   (1557—68);    den    førstnævnte   har   Dane- 
rogskorset  som  våbenskjold    på  sin   baldakin  ved   det 


152  A.  D.  Jørgensen. 

højtidelige  indtog,  både  selvstændigt  og  kvadreret  roo« 
sit  slægtvåben;  den  sidste  fremstilles  i  kampen,  klasdt 
den  røde  våbenkjortel;  både  han  og  ridderne  hardebroci« 
hvide  kors  over  bryst  og  ryg,  såvel  som  på  overarmen  *)l 
Endvidere  henvises  til  forordningen  af  25.  Marts  V7S7^ 
ved  hvilken  det  bestemtes,  at  danske  skibe,  for  at  kunne 
skelnes  fra  Maltesernes,  i  Middelhavet  skulde  føre  kon^* 
ens  navnetræk  midt  på  det  hvide  kors. 

Som  bekendt  har  huset  Savojen  lige  fra  middelald— 
eren  af  ført  det  samme  våbenmærke,  således  som  di^t 
nu  findes  optaget  i  Italiens  orlogsflag.    Det  var  til  sin 
tid  en  almindelig  antagelse,  at  dette  stammede  fi*a  gi-ev 
Amadeo  o.'s  tid,  og  at  han  havde  optaget  Johanniterne^: 
mærke  i  sit  skjold  til  erindring  om  den  hjælp,  han  havde 
ydet  dem   på  Rhodus  i  året   1310.    Således   fremstilles 
sagen  endnu  af  W.  Porter  i  hans  ordenshistorie  (I  208, 
til  år  1315).    Imidlertid  blev  det  alt  eftervist  af  Vertot,  i 
hans  bekendte  histoire  des  che vallers  de  St.  Jean  (i  4 
dele,  1726),  at  dette  måtte  bero  på  en  fejltagelse,  da 
korset  forekom  som  slægtens  mærke  forud  for  dette  tids- 
punkt.    Undersøgelser   fra  den  nyere   tid  har  da  også 
godtgjort,  at  Amadeo  allerede  i  året  1287  førte  „Savojens 
kors**,  hans  søster  Eleonore   1273,   og  deres  farbroder, 
grev  Peter  II's  hustru  Agnes  endog  alt  i  året  1263.   Slajgt- 
ens  ældre  våben,  ørnen,  førtes  dog  endnu  af  gi-ev  Filip 


^)  W.  Porter,  a  history  of  the  knights  of  Malta  1— II,  titelbilleder 
og  træsnit  af  obsidio  Rhodi,  1496.  Alexanders  bulle  af  1259: 
Vobis  .  .  .  concedimus  .  .  .  qvod  fratres  milites  .  .  .  chlamides 
nigras  deferanl,  ut  ab  aliis  ejusdem  ordinis  fratribus  discernan- 
tur:  in  bellis  autem  sive  in  præliis  utantur  jupellis,  et  aliis 
super  insignibus  militaribus,  qvæ  sint  coloris  rubri,  et  in  qvibus 
etiam  crux  albi  coloris  sit,  in  vestri  vexilli  modum  assuta  etc. 
Vertot,  I  584. 


Danebroge  og  det  danske  kongevahen.  153 

»dU  hans  død  1285.  Det  må  antages,  at  det  er  den 
UMegtige  greve  Peter  II  (f  1268),  som  først  har  optaget 
det  nye  mærke  som  personligt  våbenskjold,  ved  siden  af 

I  slægtens :  men  det  er  ikke  lykkedes  at  påvise  nogen  an- 
tagelig grund  eller  anledning  dertil.  Kun  derom  er  alle 
enige,  at  Savojens  kors  er  lig  Johaimiternes,  og  dot 
samme  er  tilfældet  med  vort  Danebroge*). 

Det  er  da  selvfølgelig  uden  al  betydning,  hvilket 
særligt  mærke  Johanniternes  prior  i  Andvorskov  har  ført 
i  sit  segl;  i  den  henseende  indrømmede  ordenen,  som 
jeg  har  gjort  opmærksom  på,  fuld  frihed.  Seglet  har 
intet  som  helst  med  ordensfanen  at  gøre,  denne  er  ens 
for  alle  med  sit  hvide  latinske  kors.  At  dette  efter  1400 
ligeledes  bliver  almindeligt  i  priorernes  segl,  fremgår  af 
Dr.  Petersens  sigilværk,  men  at  det  her  skulde  være 
Danebroge,  og  ikke  ordenens  kors,  som  gør  sig  gældende, 
er  vel  mere  end  tvivlsomt. 


SL  Efterretninger  om  Danebroge  i  det 
15.  århundrede. 

I  et  stridsskrift  fra  året  1424  forsvarer  kong  Erik  af 
Pomern  sit  hærtog  til  Femern  få  år  tilforn  med  en  hen- 
visning til  indbyggernes  frafald  fra  kronen  og  riget.  De 
svor  os  troskab,  siger  han,  men  overgav  ikke  des  mindre 
deres  ø  og  borg  til  Holstenerne,  dræbte  vore  folk  og  under- 


)  L.  Cibrario  &  D.  C.  Promis.  Sigiili  de'  principi  di  Savoia,  s.  36 
f-  40.  42  (fig.  9.  26—28.  19.  34.  36);  s.  43  om  det  hvide  kors 
1  redt:  la  medesim' arme  levarono  non  solo  i  cavalieri  Geroso- 
limitani,  ma  eziando  varie  famiglie  nobili,  e  singolarmente  la 
parte  del  popolo  d'alcune  cittadi  italiane.  Det  udførlige  skrift 
af  L.  Wurstemberger:  „Peter  II  von  Savoyen*  (1856  ff.  4  bind), 
kommer  ikke  ind  på  spørgsmålet. 


154  A.  D.  Jørgensen. 

såtter  „og  opgav  kronen,  som  de  plejede  at  føre  i  derfi 
lands  segl,  og  rigets  banner,  således  som  de  var  pl^ 
ige  til  at  føre  det,  og  antog  nældebladet,  som  er  «! 
holstenske  herrers  mærke  og  våben**).  Som  det  vi 
ses,  skelnes  der  også  her  mellem  to  ting:  våbenmærkø 
og  fanen;  greverne  fører  nældebladet  i  dem  begge,  niei 
Femringerne  havde  forhen  havt  forskellige  mærker,  kronet: 
og  rigets  banner.  Disse  tillægges  der  da  også  et  forskel- 
ligt værd:  kronen  „plejede"  de  at  føre  i  deres  s^l;  det 
vai'  et  særmærke,  som  de  rimeligvis  selv  havde  valgrfc 
eller  som  dog  efter  analogier  anden  steds  fra  beroede  på 
egen  fri  vilje.  „Rigets  banner**  derimod  var  de  „pli^ige 
at  føre*  (de  jure  habere  tenebantm*);  det  er  et  fælles 
mærke  for  alle  kongens  undersåtter. 

Hvad  man  dengang  forstod  ved  „rigets  banner*, 
fremgår  heldigvis  med  fuld  tydelighed  af  et  kun  få  år 
senere  af  samme  konge  udstedt  brev  for  Vadstena  klosten 
Da  dronning  Filippa  nemlig  var  død  i  dette  kloster, 
5.  Jan.  1430,  kom  Erik  kort  efter  tilstede  og  oprettede 
en  evig  messe  tjeneste  af  12  klerke  (10  præster  med  for- 
stander og  klokker):  de  skulde  kaldes  „kongens  kapel- 
laner" og  „hvvar  klærk  hafui  vppa  sit  røklinn  rykens  baner, 
swasom  ær  eth  røt  kore  vppa  eth  gulth  fiæld"-).  Rigets 
banner  er  altså  hvad  vi  vilde  kalde  dets  farver,  ikke 
noget  våbenskjold;  Sveriges  banner  var,  som  det  senere 
vil  ses,  det  samme  som  st.  Eriks  banner  i  Upsala.  At 
Danebroge  samtidig  var  Danmarks  riges  banner  fremgår 


*)  Ser.  VII  300:  .  .  abrenunciaverunt  corone,  qua  consveverunt 
uti  in  sigillis  terre  eorum  solent(!).  et  banderium  rejfni, 
sicut  de  jure  habere  tenebantur,  et  receperunt  folium  urtice. 
qvod  est  signum  et  de  armis  dominorum  de  Holsten  et  illo 
utebantur  tam  in  eorum  sigillis  qvam  bande  ri  o. 

2)  Diplomatariet  i  Geh.  Ark.  15.  Febr.  1430. 


Danebroge  og  det  danske  konge  våben.  155 

tilstrækkeligt  af  kongens  majestets-segl,  i  hvilket  koi-s- 
ilaget  bæres  af  de  tre  løver,  medens  selve  skjoldet  deles 
af  et  mægtigt  kors.  Det  store  orlogsflag,  som  endnu  er 
beYaret  i  Lybek  og  uden  al  tvivl  hidrører  fra  kampen  i 
Øresund  1427,  deles  da  også  i  fire  felter  ved  et  hM'dt 
kors.  Et  sådant  må  altså  efter  kongens  ord  i  stridsskriftet 
antages  at  have  været  påbudt  som  et  almindeligt  og  fæl- 
les mærke  for  alle  Danske. 

At  det  nu  atter  er  dette  mærke,  som  dengang  kald- 
tes Danebrog,  fremgår  af  den  bekendte  optegnelse  om 
denne  fanes  oprindelse,  som  er  bevaret  på  to  foi*skellige 
steder  i  Peder  Olsens  historiske  samlinger.  At  denne 
optegnelse  er  ældre  end  fra  samlerens  tid,  har  jeg  alt 
tiå'gere  henledet  opmærksomheden  på ;  det  fremgår  alene 
deraf,  at  han  retter  dens  fejlagtige  årstal  i  en  tilføjet 
parenthes,  medens  han  beholder  dens  lige  så  fejlagtige 
stedsangivelser  i  strid  med  sin  egen  efterretning.  På  det 
ene  sted  siger  han  endog  ligefrem:  „anden  steds  haves 
(den  efterretning),  at  i  hin  Valdemar  II's  tid*  osv.*). 

Medens  årbogsoptegnelsen  er  uden  tidsangivelse,  inde- 
kolder  stykket  om  „Danmarks  tolv  udmærkelser**  årstallet 
1527;  ved  denne  tid  har  Peder  Olsen  øjensynligt  ned- 
skrevet det.  Men  det  er  vistnok  ældre.  Titlen,  som  det 
Ijarfået  i  udgaven,  er  vildledende,  det  kalder  sig  selv 
iNordens  tolv  udmærkelser,**  nemlig  „den  danske  kloster- 
provinses**,  ikke  det  danske  riges.  At  dette  ikke  blot 
findes  således  i   den   oprindelige    overskrift,    men    også 


)  Ser.  r.  D.  I  182 :  Alibi  habetur,  qvod  tempore  istius  Valdemari 
tia.  d.  1208,  cum  Dani  fideles  in  Livonia  etc.  VIII  499:  Hoc 
contigit  in  Livonia  tempore  V.  II  et  in  loco,  qvi  dicitur  Felin, 
cum  Dani  fideles  a.  d.  l!^)8  (reet.  1219)  bellarent  contra  Livo- 
nes  etc. 


156  A.  D.  Jørgensen. 

svarer  til  indholdet,  ses  af  så  godt  som  hvert  afsnit ;  de 
er  hele  Nordens  natur  og  oldtidshistorie,  som  her  frem 
føres  i  sine  hovedtræk.  Slutningen,  der  henviser  til  de 
sørgelige  i  de  indre  krige  i  dette  land,  er  derfor  c^sj 
misforstået  af  udgiverne,  når  den  udtydes  på  grevefejden 
det  er  unionskrigene,  som  der  sigtes  til.  Dette,  såvel  soit 
den  anførte  literatur,  der  tilhører  de  sidste  20  år  af  del 
15.  århundrede,  peger  tilbage  til  en  tidligere  affattelse 
end  1527;  en  afskriver  måtte  på  det  pågældende  sted 
næsten  med  nødvendighed  komme  til  at  sætte  det  lob- 
ende års  tal  ind,  hvilket  ældre  der  så  end  stod  i  origi- 
nalen^). 

Men   stykket   om    Danebroge    er   utvivlsomt   endnu 
ældre  end  selve  helheden;  thi  det  passer  kun  dårligt  ind 
i  den.    Det  var  aldrig,  så  vidt  vides,  påtænkt  eller  for- 
søgt at  påtvinge  de  andre  riger  det  danske  banner;  selv 
Erik  af  Pomern  taler  i  Sverige,  som  vi  har  set,  om  et 
andet  rigsbanner  som  en  selvfølgelig  sag.    Hvad  der  da 
end  kunde   siges  til   ære   for   Danebroge,   vilde  det  vel 
neppe  være  falden  nogen  ind  at  forfatte  en  optegnelse 
om  det  på  dette  sted,  hvis  ikke  en  sådan  alt  havde  fore- 
ligget og  fristet  til  optagelse.    Stilen  i  dette  lille  stykke 
er  da  også  forskellig   fra   den  i  de   andre,   langt   mere 
kortfattet  og  ædruelig  til  trods  for  sit  overnaturlige  ind- 
hold.   Dette  henviser  den  da  nærmest  til  første  halvdel 
af  det  15.  århundrede,  da  Estlands  navn  var  trådt  al- 
deles i  baggrunden  som  en  del  af  Livland,  så  traditionen 

^)  Ser.  VIII  494:  12  excellentie  particulares ,  ex  qvibus  provin- 
cia  Dacie  pre  ceteris  citra  mare  probatur  singulariter  prero- 
gata.  (Udgiverne  kalder  stykket:  12  excellentiæ  regn  i  Daciæ.j 
Årstallet  forekommer  i  3.  afsnit:  der  er  kongerækker  i  uover- 
skuelige tidsrum,  usqve  ad  præsentcm  regem  anno  dni  I5li7 
sceptra  tenentem  Danica. 


Danebroge  og  det  danske  konge  våben.  ir>7 

talte  om  en  kamp  i  Livland  og  særlig  nævnte  Felin,  hvis 
Wodige  erobring  og  generobring  levede  i  erindringen  i 
Riga.  medens  Reval  og  de  danske  kampe  deromkring 
?ar  glemte.  Senere  genoplivedes  mindet  herom  og  kong 
Kristian  I  antog  endog  for  en  kort  tid  titlen  „hertug  af 
Estland*  (1456  f.),  hvorefter  fordringen  på  denne  del  af 
ordensstaten  aldrig  helt  opgaves^). 

Men  hidrører  optegnelsen  om  Danebroge  således  for- 
mentlig fra  en  betydelig  ældre  Tid  end  det  håndskrift,  i 
hvilken  den  er  opbevaret,  — -  og  det  samme  fremgår  jo 
alt  af  den  respekt,  Peder  Olsen  viser  den,  —  så  kan  vi 
med  rette  sammenstille  den  med  Erik  af  Pomerns  an- 
klage mod  Femringeme:  det  rigets  banner,  der  er  tale 
om,  er  Danebroge  med  sit  hvide  kors,  det  samme,  som 
sagdes  at  stamme  fra  kampen  i  Livland. 

Paludan-Muller  rejste  i  sit  lille  skrift  om  „sagnet 
om  den  himmelfaldne  Danebrogsfane"  tvivl  om,  hvorvidt 
banden  i  den  oprindelige  fane  havde  været  rød,  idet  han 
gjorde  gældende,  at  efterretningen  herom  først  stammede 
fra  Svanings  krønike  af  1560,  medens  Hvidtfeld  endog 
senere  kaldte  den  „grå**  (s.  8  fif.).  Imod  dette  fremhæv- 
ede jeg  i  min  afhandhng,  at  man  i  den  henseende  måtte 
respektere  den  monumentale  tradition  ligeså  vel  som  den 
skriftlige,  ligesom  det  måtte  indrømmes,  at  Svanings  vid- 
nesbyrd var  utvivlsomt  for  sin  tid,  medens  Hvidtfeld  på 
dette  punkt  modsiger  sig  selv,  hvis  ikke  gi*å  snarest  er 
en  trykfejl  for  grov  (graaflf),  således  som  Resen  påstår-). 
i  er  imidlertid  senere  bleven  opmærksom  på  et  ældre 
^    nesbyrd  af  stor  betydning,  som  mærkeligt  nok  hidtil 


W.  Mollerup,  Danmarks  forhold  til  Livland,  s.  3  il.  2-J. 
Anf.  st.  s.  3  fl. 


158  A.  D.  Jørgensen. 

helt  er  undgået  de  forfattere,  der  har  syslet  med  dette 
spørgsmål.  Det  er  Kristen  Pedersen,  som  i  sin  fortsæt- 
telse af  Saxe,  forfattet  i  årene  1520—23,  siger  følgende: 
„Somme  mene  og  sige,  at  samme  kong  Valdemar  skulde 
fange(t)  Danebro^i  ned  af  himlen  samme  tid,  som  er 
en  hvidt  kors  i  et  rødt  fjeld«**). 

Som  orlogsflag  findes  Danebroge   nu    også   afbildet 
flere   gange   i  det    15.    århundrede;   således   i   Roskilde 
domkirke  1498  på  det  skib,  der  fører  Lucius's  hoved   til 
landet,  og  i  et  sønderjydsk  heredssegl  fra  århundredets 
begyndelse;  begge  steder  er  det  et  splitflag-).     På  sanime 
måde  findes  navnet  i  folkevisen  om  kong  Hans's  bryllup 
(1478);  skibet,  som  henter  hans  brud,  har  „Danebroge  i 
fremmerstavn""'*).     Hertil  hører  også  navnet  „Danebrogs- 
skibe**,  der  tillagdes  en  samling  af  stensætninger  i  skibs- 
form,  som  for  et  par  hundred  år  siden  fandtes  ved  Genner 
i  Sønderjylland  og  af  sagnet  henførtes  til  kong  Valdemars 
Estlandstog.    Oprindelsen  til  navnet  var  snarere  den,  at 
danske  orlogsskibe  efter  flaget  kaldtes  danebrogsskibe  *). 

Med  disse  oplysninger  for  øje  vil  det  da  også  være 
let  at  få  den  rigtige  forståelse  af  de  svenske  krønikers 
brug  af  navnet  Danebroge  i  det  15.  århundrede.  Således 
fortæller  rimkrøniken  med  den  største  forargelse,  at  Nils 


')  Danske  skrifter,  V  443.  Tiden  for  krønikens  affattelse  kan 
indskrænkes  til  arene  1520— !23,  idet  forf.  s.  444  citerer  Krantz's 
Vandalia,  som  udkom  1519,  medens  han  ikke  kan  antages  at 
have  havt  tid  efter  loi2!2.  da  han  blev  erkebispens  kansler,  eller 
lyst  efter  1523.  da  Kr.  II  blev  fordreven  og  han  selv  mistænkt 
og  forfulgt. 

*)  Årbøger  1874,  423.  1882.  56.  Johanniternes  korsbanner  på 
Rhodus,  14%,  har  en  lang  flig  ud  fra  flagets  øverste  felt. 

'j  Svend  Grundtvigs  danske  folkeviser,  III  620:  „Danmark-brage*, 
633:  ^Danebroge". 

*)  Arnkiel,  Cimbrische  Heidenthflmer,  VI  340. 


Danebroge  og  det  danske  konge  våben.  159 

.Stensen,  en  svensk  mand,  i  året  1439  drog  ind  i  Øster- 
føtland  ,med  Danebroge  udslagen*',  og  navnet  gentages 
mange  gange  som  betegnelse  snart  for  banneret,  snart 
Jjr  de  danske  tropper.  At  der  herved  kun  er  tænkt  på 
det  bekendte  danske  bannermærke,  ikke  på  noget  enkelt 
flag,  er  en  selvfølge;  >Jils  Stensen  har,  som  rådet  siger, 
,(ørt  her  ind  i  riget  med  hærskjold  og  ulovlighed  Dane- 
broge, ...  at  nedertrykke  Sveriges  tre  kroner**.  Dette 
skiste  mærke  fandtes  dengang  i  alle  svenske  faner,  lige- 
som danebrogskorset  i  de  danske  *).  Til  et  mere  bestemt 
enkelt  flag  sigtes  der  i  senere  efterretninger.  Således 
ager  Olaus  Petri,  at  bønderne  i  året  14^4  overfaldt  kong 
Kristian  I  i  Steksund;  de  tog  et  af  hans  M  skibe  og  fik 
lier  fat  i  ,et  banner,  som  de  kaldte  Danebroge";  det 
sendtes  som  trofæ  til  lejren  på  Nørre  Malm.  Hertil  må 
dog  bemærkes,  at  den  samtidige  rimkrønike  intet  har  at 
fortælle  herom,  ligesom  denne  efterretning  mangler  i  for- 
fetlerens  første  redaktion  af  krøniken;  han  har  først 
.renere  fået  fat  i  den.  Fortællingen  har  således  sit  side- 
stykke i  rimkrønikens  yngre  redaktion  fra  efter  15iO, 
når  den  fortæller,  at  de  Svenske  147 1  på  Brunkebjerg 
tog  kongens  hovedbanner,  der  kaldtes  Danebrog.  Derom 
^éd  den  ældre  samtidige  rimkrønike  intet,  skønt  den  og- 
så giver  hovedbanneret  samme  navn  og  taler  om  det 
s^oie   mandefald    omkring    det-).      Fortællingerne    om 


')  Svenska  medeltids   rimkrOnikor,  II   v.  5980.  5995.  6027.     Sml. 
••  8()09  fl.: 

ok  huat  i  baneren  malat  are, 
3  cronor  skulle  joo  mSdhen  ware. 
adorphs  udgave  II  133. 

im  1464:  G.  F.  Kleming,  Olai  Petri  Svenska  kré'mika,  s.  232. 
5.  Sv.  medeltids  rimkrOnikor  III  v.  1097  fl.  —  Om  1471:  Sst. 
i302:  ,nu  drager  danabroka  af  bergit  nider**  osv.  v.  2318  fl.: 


IGO  A.  D.  Jørgensen. 

Danebroges   tab  ved   disse  lejligheder  er  da  vel  snarest^ 
fremkaldt  af  eften-etningen  om,  hvad  der  var  sket  i  DitH 
marsken  i  året  1500,  idet  man  i  Sverig  ønskede  M  have 
tilføjet  unionsko ngerne   den  samme  forsmædelse.  —  De  i 
svenske  kilder  stadfæster  da  kun,  hvad  de  danske  med— ^ 
deler:    at  Danebroge  var  det  danske  rigsbanners   navn, 
at  det  bestod  i  et  hvidt  kors,  i  rød  bund,  når  ingen  vå- 
benmærker brugtes,  og  at  det  var  et  fælles  mærke  tor 
danske  stridsmænd  til  lands  og  til  vands. 

Det  må  herved  endnu  særlig  fremhæves,  at  Dane- 
broge er  et  „rigets  banner"  i  langt  strængere  forstand 
end  f.  ex.  hellig  Eriks  banner  i  Upsala.  Også  dette. 
kaldes  vel  rigets  banner  og  det  forudsattes,  at  rigets 
indbyggere  vilde  kunne  drage  erkebispen  til  ansvar,  hvis 
det  forkom;  men  det  er  dog  ganske  særligt  Upsala 
kirkes  fane,  ja  det  siges  endog  1495,  at  det  aldrig  har 
været  fra  kirken,  siden  det  først  kom  til  den.  Derfor 
kan  det  svenske  rigsråd  1439  modsætte  Danebroge  ,de 
tre  kroner",  ikke  korsbanneret,  og  dette  sidste  optages  I 
erkebispemes ,  medens  Danebroge  optages  i  rigets  segl. 
Dette  sidste  bør  der  formentlig  også  tillæges  en  vis 
vægt;  hvor  korset  første  gang  fremtræder  som  skjold- 
mærke, i  Valdemar  Atterdags  tid,  er  det  i  rigets  kanslers 


^ bioden  matte  øver  hænder  flyta, 

for  end  Svenske  kunde  danabroke  slita. 

striden  var  svar  med  alhu 

så  måtte  danabrok  niderfalla, 

hard  strid  mag  valla, 

thi  kan  her  Strange  danabrok  ej  halla  — ." 
i2340f.:  „svenske  mænd  sankes  fjerde  sinde,   akter  det  banner 
åter  vinde"   osv.    Sml.  v.  4833  ff.     Side  302,  sml.  s.  2<K).  293. 
Olai  Petri,  s.  :27:2  (her  intet  om  fanens  tab). 


Danebroge  og  det  danske  kongevåben.  161 

j  segl,  medens  kongens  kansler  fører  en  krone.  Danebrog- 
s^et  har  udtrykkelig  påskriften  „til  danelov''. 

Således  fremtræder  fanen  ikke  blot  som  et  rigs- 
baimer  i  kong  Eriks  klageskrift,  men  også  ved  konge- 
hrldingen  i  1448.  Efterretningen  herom  er  bevaret  i 
eikebispekrøniken  fra  Lund,  den  såkaldte  erkebiskop 
Tues  krønike.  Efter  dens  beretning  kom  den  foreløbigt 
udvalgte  konge  Kristian  af  Oldenborg  den  28.  Sept.  1448 
ffl  Lund,  hvor  han  da  blev  valgt  og  hyldet  på  St.  Lib- 
berts  høj,  idet  erkebiskop  Tue  her  overrakte  ham  rigets 
banner.    Året  efter  kronede  han  ham  i  København. 

Som  det  alt  tidligere  er  bemærket  i  Wegeners  for- 
tale til  Kristian  Vs  diplomatarium,  har  der  dog  i  denne 
efterretning  indsneget  sig  en  fejltagelse;  det  ses  nemlig 
af  kongeeden,  at  hyldingen  på  den  nævnte  dag  foretoges 
i  Viborg.  Men  hermed  synes  da  også  krønikens  over- 
skrift, efter  hvilken  Tue  selv  skulde  have  forfattet  den, 
at  måtte  forkastes  som  uefterrettelig.  At  den  imidlertid 
virkelig  hidrører  fra  hans  tid  og  nærmeste  kreds ,  bliver 
ikke  des  mindre  så  godt  som  vist,  når  man  ser,  at  den 
stadig  for  hver  ny  erkebiskop  fulgte  overgang:  „cui  suc- 
c^t  N.  N.*  pludselig  for  hans  vedkommende  forandres 
til:  ^cui  successit  reverendissimus  pater  dominus  T.**, 
hvorefter  fortsættelsen  atter  vender  tilbage  til  den  tidlig- 
^  form. 

Fejlen  i  den  pågældende  opgivelse  kan  have  en 
^rliggende  grund.  Da  Kristoffer  d.  9.  April  1440  aflagde 
^  kongeed  på  Viborg  landsting,  tog  den  tilstedeværende 
erkebiskop  Johannes  samme  dag  en  retsgyld^  afskrift  af 
i«n,  for  at  originalen,  som  det  hedder  i  hans  bekræft- 
else, skulde  kunne  nedlæges  i  Roskilde  kirkes  arkiv, 
bvor  dengang  uden  al  tvivl  de  ældre  håndfæstninger  op- 

Hatoriik  Tidsiktift.   6.  R.    I.  11 


162  A.  D.  Jørgensen. 

bevaredes.  Erkebiskoppen  skulde  da  som  rigsrådets  fcM^ 
mand  have  en  gyldig  afskrift,  for  at  ikke  originalens  tailtt 
ved  en  ulykkelig  hændelse  eller  ved  svig  skulde  ligesofflS 
kunne  løse  kongen  fra  hans  forpligtelse. 

Ved    valget  i  Viborg  d.  28.  Sept.  1448  udstedte    mtj 
kong  Kristian  en  omtrent  lige  lydende  ed,    og  der  kao. 
da  vel  ingen  tvivl  være  om,  at  jo  erkebispen  også  deime  v 
gang  tog  en  tilsvarende  afskrift  til  opbevarii^  ved  sin.: 
kirke  ^).    Men  et  sådant  aktstykke  måtte  let  ved  sin  da- 
tering  kunne   vildlede    en   krønikeskriver,   selv  fra   den  ; 
nærmeste   samtid,  .så   han   bragte   hyldingen    i   Lund   i 
umiddelbar  forbindelse  med  det  erkebiskoppelige  diplozzi,    I 
Den   nævnte   fejl   i   krønikens  beretning  er  derfor  ikke  j 
skikket   til  at  svække  dens  troværdighed  i  andre   hen- 
seender. 

Aftalen  om  grev  Kristians  valg  fandt  som  bekendt 
sted  i  Haderslev,  den  1.  Septbr.  1448.  Det  højtidelige 
kongevalg  på  Viborg  landsting  blev  dog  opsat  i  4  uger, 
dels  for  at  de  nødvendige  forberedelser  kunde  træffes, 
dels  vel  også  for  at  tillysningen  på  landstinget  kunde 
finde  sted  enten  tre  løverdage  i  træk  eller  på  det  af 
adelen  så  stærkt  søgte  ting  ved  Movridsmesse,  den  22. 
Sept.*^).  Udvælgelsen  i  Viborg  og  aflæggelsen  af  konge- 
eden her  gjaldt  selvfølgehg  for  hele  riget,  selv  om  hyld- 
ingen måtte  gentages  på  de  andre  landsting.  Man 
skulde  da  også  synes,  at  overrækkelsen  af  rigets  banner 
naturligst  måtte  have  fundet  sted  her;  men  krønikens 
beretning  om,  at  det  var  ved  Lund,  kan  dog  neppe  und- 


')  G.  A.  årsberetninger.   II  40.     Diplomatarium   C4hr.  1.  p.  XIII. 

Ser.  r.  D.  VI  633. 
')  Danske  Atlas  IV  644. 


Danebroge  og  det  danske  kongeviiben.  163 

eitastes  tvivl.  Man  er  da  måske  gået  ud  fra;  at  det 
ikke  var  rimeligt  at  udsætte  banneret  for  farerne  ved 
en  længere  transport  tilsøs  ved  jævndøgnstid ,  eller  at 
del  m^re  stemmede  med  rigsbannerets  værdighed,  at 
den  udvalgte  konge  opsøgte  det/ hvor  det  for  tiden  op- 
bevaredes. 

Hvorom  alting  er,  synes  det  afgjort,  at  erkebiskop- 
pen  ved  hyldingen  i  Lund  overrakte  den  udvalgte  konge 
r^ts  banner  og  dermed  den  faktiske  regering.  Det  var 
altså  en  symbolsk  handling,  aldeles  uafhængig  af  kron- 
ingen, som  først  fandt  sted  året  efter  og  bestod  i  over- 
dragelsen af  de  fire  såkaldte  regalier:  krone  og  spir, 
sværd  c^  rigsæble. 

Det  ved  første  øjekast  mærkelige  ved  denne  hand- 
ling er,  at  den  ikke  er  overleveret  fra  noget  andet  konge- 
valg. Hvad  de  tidligere  angår,  kan  man  endda  forstå, 
at  kildernes  magerhed  er  skyld  i  denne  tavshed,  men 
hvad  skal  man  tænke  om  Kristians  efterfølgere?  Det 
ligger  dog  nær  herved  at  mindes  den  særegne  situation 
i  året  1448.  Kristoffer  var  død  strax  efter  nyår  og  først 
ved  Mikkelsdagstider  hyldes  den  nye  konge.  Hvad  der 
var  skyld  i  denne  opsættelse,  siges  ikke,  men  det  ligger 
ikke  fjernt  at  antage,  at  enkedronningen  har  været  frugt- 
sommelig og  at  man  har  villet  afvente  barnets  fødseP). 
Men  i  denne  lange  mellemtid  var  regeringen  hos  rigets 
rad  og  da  først  og  fremmest  hos  dettes  formand  erke- 
biskoppen.  At  dette  var  efter  den  faktisk  bestående  ret, 
'-  af  kong  Kristian  IIFs  klageskrift  mod  biskopperne; 
1      hedder  det  nemlig  i  den  særlige  klage  mod  erke- 


W.  Mollerup,  en  hidtil  ukendt  dansk  prinsesse,  i  Hist.  Tidsskr. 
o  række.     V  88.  97. 

11* 


164  A.  D.  Jøi-gensen. 

biskoppai:  ^Efterdi  at  alle  vel  vitterligt  er,  al  d 
haver  været  gammel  sædvane  her  udi  riget,  at  ii 
kongen  er  død  og  afgangen,  at  erkebispen  da  slrax  af  guc 
og  hans  erabede  haver  været  pligtig  at  forskrive  rigens 
råd,  og  holde,  tvinge*  og  formå  dennem  dertil,  at  d 
strax  vilde  udvælge  en  konge,  på  det  at  riget,  den  stund 
det  var  uden  hoved,  ikke  skulde  blive  adskilt  og  adsplit, 
som  nu  sket  er**  .  .  .  og  senere;  „efterdi  at  samme 
erkebiskop  er  det  største  og  principale  hoved  for  rigens 
råd  og  alt  regimentet,  og  rigens  handel  haver  mest 
hængt  ind  på  hannem  .  .  .*  *). 

Det  var  da  en  selvfølge,  at  erkebiskoppen  1448 
måtte  optræde  som  rigsforstander,  og  det  er  i  denne 
egenskab  han  overrækker  den  udvalgte  konge  rigets  ban- 
ner, symbolet  på  den  højeste  myndighed  til  at  samle 
riget  og  folket  indad  og  udad  til.  Men  deraf  følger  da 
også,  at  en  sådan  handling  ikke  kunde  gentages  ved  de 
følgende  kongeskifter,  hvor  valget  var  afgjort  læi^e  ifor- 
vejen  og  magten  umiddelbart  gik  over  fra  fader  til  søn  *). 

Der  er  endnu  en  efterretning  fra  det  15.  århundrede, 
som  på  grund  af  forfatterens  avtoritet  på  andre  områder 
med  en  vis  vægt  er  bleven  draget  ind  i  diskussionen 
og  som  derfor  fortjener  en  særskilt  omtale.  Det  er  Kristen 
Pedersens  fortælling,  at  kong  Erik  af  Poniem  skulde 
have  bortført  rigets  banner  tillige  med  dets  andre  skatte 
og  klenodjer. 

Hvad  selve  det  formentlige  historiske  faktum  angår. 


')  Rørdam,  Kildeskrifter  1161.  163 f.  På  samme  måde  forholdt 
det  sig  i  middelalderen  i  Tyskland  med  erkebispen  af  Mainz. 
Waitz,  Verfassung   d.  deutsclien  Reichs  11  147  f.  151. 154. 161  ff. 

')  Dr.  H.  P.  henfører  uden  hjemmel  bannerets  overrækkelse  til  kron- 
ingen, men  forfejler  derved  aldeles  det  rette  moment  (s.  41>). 


Danebroge  og  det  danske  konge  våben.  105 

da  er  det  ikke  vanskeligt  at  få  rede  på.    Kristen  Peder- 
sens fremstilling   af  kong  Erik  er  så    aldeles   gennem- 
vævet af  de  mest  hadefulde  beskyldninger,   at  den  ikke 
fortjener  den  mindste  tiltro,  om  hans  kilder  end  desværre  i 
årtiundreder  har  givet  opfattelsen  af  denne  konge  sit  præg. 
Hvad  der  særlig  fortælles  om  bortførelsen  af  rigets  klen- 
odjer  bærer  afgjort  sagnets  præg.     Kongen  tog  flugten, 
siger  han,    fordi  Oluf  Axelsen    på  Højbro  havde  mødt 
hans  frille  CæciUa,  slået  hende  på  bagen  og  bedt  hende 
fortælle  Eirik ,  at  denne  legemsder  skulde  drive  ham  af 
Danmark.      Han   ^gjorde  sig  da  hemmelig  rede  og  for 
IQ  Kalundborg  og  tog  der  Danmai-ks  ypperste  klenodjer, 
som  var  12  apostle,   støbte  af  nobel-guld,    og  kaldedes 
Daii(!),  som  danske  mænd  hulde  i  fordum  tid  for  deres 
afgud(er),  før  de  blev  kristne.     Han  tog  der  en  bannere, 
som  kaldes  Danebroge,  hvilken  Gud  sendte  danske  mænd 
ned  af  himmelen  ved  sin  hellige  engel,   at  de  skulde 
føre  hannem   i  krig  mellem  dem  og  deres  fjender,   som 
de  og   ofte   gjorde  og  vunde  derved  stor  pris  og  ære 
osv.*  .  .  .     „Somme  mente,  at  den  skib,  som  H  apostle 
og  Danebroge  var  på ,   skulde  forganget  under  Pomern 
og  alle  som  der  var  på."      Senere  fortæller  han  igen 
ander  kong  Kristian  I,   at   det   var   en    aftale   mellem 
denne  og   kong  Erik,   at   han    skulde  have  Låland   og 
Falster  imod  at  genafstå  Danmarks  „dressel"  og  „de  12 
apostle  af  nobel-guld,  hvilke  Danske  hulde  for  deres  af- 
gud(er)  i  fordom  tid,  og  andre  rigens  dyrebare  klenodje, 

m  han  før  tog  af  Folen  på  Kalundborg"*.     Men  skibet 

:  til  grunde  *). 
De  samtidige  kilder  véd  intet  om  et  sådant  ran,  der 


K.  Pedersens  danske  skrifter,  V  488  f.  495. 


166  A.  D.  Jørgensen. 

i   sig   selv   er   aldeles   usandsynligt.     Kong    Erik   forlod 
landet  i  foråret  1438  og  gik  til  Gulland:  først  i  den  naE*sfc*,- 
følgende  Sommer   blev  han   undsagt  og  hans  søstersøn 
Kristoflfer    indkaldt.      I    undsigelsesbrevet  fremføres    der 
ganske  vist  en  klage  over,   at  han  har  ført  rigets  skat 
bort,   men  den  lyder  kun  på  „rigens  skat  og  klenodje, 
som  i  løbet  af  en  lang  årrække  før  hans  tid  var  bleven 
samlet  af  konger  og  rigets  forstandere  på  rigets  vegne 
og  til  dets  nytte  og  behov".     Denne  bortførelse  knjiites 
ikke  til   noget  bestenff  tidspunkt ,    men  omtales  før  den 
sidste  rigsdag  i  Vordingborg,  på  hvilken  han  havde  været 
til  stede.     Kongen  svarede  med  et  tilbud  om   at  lade 
fire  navngivne  mænd,   som  han  formodede  havde  kendt 
dronning  Margretes  klenodjer,  komme  til  ham  for  at  for- 
visse sig  om,  at  alt  hvad  han  havde  hos  sig  af  klenodjer, 
var  anskaffet  af  ham  selv  eller  arvet  efter  hans  afdøde 
drorming.     Hvad  pengeskatten  angik,  da  kunde  de  gen- 
nemgå rigets  regnskaber  for  at  overbevise  sig  om,    at 
han  i  fuldeste  mål  havde  brugt  rigets  indtægter  til  dets 
eget  tarv  ^).    Som  det  vil  ses,  er  der  her  slet  ikke  tænkt 
på  andet   end  penge  og  penges  værd;   ingen  beskylder 
ham  for  at  have  bortført  rigets  banner  eller  dets  breve, 
således  som  det  også  senere  berettedes  både  om  ham 
og  kong  Kristian  ir-*). 

Tilbage  bliver  da  kun  det  mærkelige  faktum,  at 
Kristen  Pedersen ,  der  jo  var  kanik  i  Lund ,  kunde  være 
uvidende  om,  at  Danebroge  først  i  hans  egen  tid  var  gået 
tabt  i  Ditmarsken,  hvis  dette  virkelig  havde  været  til- 
fældet.   Dette  forekommer  da  også  Dr.  Petersen  så  utro- 


')  Danske  Mag.  3.  række  1224.233. 
*)  Allen,  Breve  og  aktstykker  s.  XI. 


Danebroge  og  det  danske  konge  våben.  167 

Jigt,  al  han  væsenlig  herpå  støtter  sin  påstand  om,   at 
hin  originale  fane   alt   dengang   forlængst  havde  været 
tabt  eller  opslidt:    „thi  hvorledes  kunde  en  sådan  be- 
giTenhed  være  gået  hans  øre  forbi?*  (s.  52).    Hertil  må 
dog  bemærkes,  at  det  ikke  så  sjelden  kan  være  utroligt, 
hvad  ellers  kyndige  folk  er  uvidende  om,  men  at  man  ofte 
nodes  til  at  tro  det  alligevel.    Og  hvad  Kristen  Pedersen 
angår,    da   var  han   ikke   nogen    særlig    kyndig   mand. 
Hans  store  betydning  som  folkelig  dansk  forfatter  ufor- 
talt, må   det  siges,   at  han  som  historiker  er  noget  af 
^det   mest    uefterrettelige    og    lettroende,    vor   litteratur 
kender,  og  at  hans  fortsættelse  af  Saxe  for  det  meste  er 
en  stor  fabelbimke.     Nogle  få  prøver,  grebne  på  må  og 
fa,  kan  vise  det.    Når  ældre  årbøger  sigter  Abels  dron- 
ning (,en  tysk  kvinde**)    for  at  have  ødelagt  kongernes 
adkomstbreve  på  de  nordtyske  lande,  så  bliver  del  hos 
Kr. Pedersen   til   en   fortælling   om,   hvorledes   hun  tog 
brevene  for  at  få  fat  i  de  gyldne  seglkapsler,   som  hun 
rev  af  —  ,hun   gemte  guldet ,    for   det   var   dejligt   og 
rødt"   — ,  medens   hun   brændte  brevene.     Han  drager 
heraf  den  slutning,   at  man  ikke  bør  give  kvinder  nøgle 
og  gang  til  sådanne  breve,  efterdi  „de  er  gerne  løsagtige 
i  hu  og  hjerte,   når  de  se  noget,   som  dem  behager" 
(s.  446).    Om  Margrete  fortæller  han,  at  hun  blev  kronet 
til  dronning  i  alle  tre  riger;    den  falske  Olav  fremstiller 
sig  for  hende  i  Danmark,  medens  den  rette  er  i  Sverige 
og  vender  tilbage,  hertil  efter  at  den  anden  er  bleven 
jndt  osv.     Unionen  bliver  sluttet  på  Sælland.     Om 
k  Glipping  og  Erik  Menvæt  fortælles  der  de  vildeste 
'^nt)T  o.  s.  fr.     Blivende  værd  har  denne  krønike  på 
Jid  af  forskellige  småtræk   af  samtidens  tradition  og 
også  som  bevis  på,  hvor  sørgelig  uvidende  selv  dan- 


168  A.  D.  Jørgensen. 

nede  folk   dengang  var  ni.  h.  1.  deres  fædrelands  foj 
Men  ved  at  læse  blot  nogle  få  sider  i  den  får  man 
overvældende  indtryk  af,   hvor  umuligt  det  er  at  sluti 
noget  af  denne  forfatters  tavshed. 

Det  var  ikke  i  og  for  sig  at  undres  over,   at  særl 
Danebroge  var  gået  noget  i  glemme  i  de  to  slægtsaldre, 
som  fulgte  efter  hyldingen  1448.    Kong  Erik  havde  havt; 
sit  kancelli  og  skatkammer  på  Kalundborg,  og  i  et  fa^tlj 
tårn  ved  dette  slot,   Folen,   gemtes  endnu  rigets  breve; 
men  alt  Kristoffer  havde  flyttet  selve  regeringens  sæde 
til  København.     Folen  blev  derved  i  over  100  år  et  af- 
sides,  lidet  kendt  oplagssted  for  det  ældre  rigsarkiv  og* 
hvad  der  fra  ældre  tid  var  bleven  gemt  i  forening  med 
det ;  endnu  kong  Hans  måtte  udtrykkelig  love  bestandig 
at  lade  „rigets  dressel  og  breve**   forblive  her  under  fire 
raders  varetægt.     Herfra  var  da  også  efter  den  af  Kr. 
Pedersen  optegnede  tradition  Danebroge  bleven  bortført 
af  kong  Erik.     Et  andet  vidnesbyrd  om  det  rygte,    der 
gik  om   det  hemmelighedsfulde  tårn,   findes  i  pave  Leos 
breve  af  1517  og  1526  til  kongerne  Kristian  II  og  Fred- 
rik I,   i  hvilke  han  beder  dem  overlade  sit  sendebud  de 
håndskrifter  af  romerske  historieskrivere  og  Pavli  breve, 
som  findes  i  tårnet  på  Kalundborg  under  kongens  om- 
hyggelige bevogtning^). 

Antages  det  nu,  hvad  der  vel  i  alle  måder  er  det 
sandsynligste,  at  Danebroge  virkelig  har  været  gemt  på 
dette  sted,  under  kongens  og  rådets  lås,  uden  at  der  i 
mange  år  var  anledning  til  at  bruge  det,  så  kmide  jo 
både  dets  existens  og  dets  tab  i  Ditmarsken  gå  forholds- 


*)  Pontoppidan,  Annales  I.  fortale  s.  10 f.    Norsk  diplomatarium 
VI  736. 


Danebroge  og  det  danske  konge  våben.  169 

I  Hs  sporløst  hen  over  samtiden.    Det  kan  ikke  her  komme 

[  an  på,  hvad  en  meget  optagen  forfatter  fra  hin  tid,  som 

'  Nandt  andet  har  skrevet  en  skødesløs  krønike,  har  høil 

eDer  ikke  hørt ;  vi  må,  for  at  få  rede  på  begivenhederne 

i  Ditmarsken,  henvende  opmærksomheden  på  de  forfattere,^ 

som  omtaler  dem  og  viser  sig  at  vide  besked  om  dem. 


8.    Danebroges  tab  år  1500. 

Efterretningen  om,  at  Danebroge  gik  tabt  på  kong 
Hans's  tog  til  Ditmarsken,  skyldes  to  indbyrdes  uafhæng- 
ige forfattere  fra  midten  af  det  16.  århundrede.  Den 
kongelige  historiograf  Hans  Svaning  skrev  1558—59  en 
fremstilling  af  kong  Hans's  historie,  og  heri  forekom- 
mer den  oplysning,  at  »rigets  banner,  delt  af  hvidt  og 
redt  i  form  af  et  kors,  og  nedfalden  fra  himlen  til  kong 
Valdemar  II,  som  der  fortælles,  da  han  førte  krig  mod 
Lavlænderne,  som  dengang  vai-  kristendommens  fjender,** 
her  gik  tabt.  Fra  Svaning  er  denne  efterretning  gået 
over  Ul  Hvidtfeldt). 

Uafhængigt  heraf  fortæller  Joh.  Rantzov  i  sin  frem- 
stilling af  den  sidste  Ditmarskerkiigs  historie,  at  blandt 
de  tilbageerobrede  faner  var  også  „et  stykke  af  det  ban- 
ner, som  man  siger  til  sin  tid  ved  et  mirakel  blev  givet 
en  dansk   konge  imod  Russerne  og  som  fordum  kong 


Svaning,  Refutatio  calumniarum  etc.  Y.  3:  vexilium  regni,  albo 
ae  nibro  in  forraam  crucis  discretum,  ae  cælitus  missuin  Val- 
demaro  II  uti  ferunt,  qyum  bellum  contra  Livones  religionis 
christianæ  id  temporis  hostes  gereret »  D.  Joh.  de  Aluelde  pri- 
mario  signifero  cæso,  signa  præterea  alia,  item  tormenta 
nostris  erepta  sunt  omnia.  Hvidtfeld,  s.  1033  f.  184.  Sml.  Rør- 
dam, Historieskrivningen  siden  reformationen,  s.  78  fl. 


170  A.  D.  Jørgensen. 

Hans  havde  taget  med  i  håb  om  derved  at  stride  hel^ 
igt  imod  Ditmarskerne*'.  Hans  søn,  den  lærde  staéå 
holder  Henrik  Rantzov,  kalder  fanen  „det  ældgamle,  ^ 
Danmarks  fordums  konger  som  helligt  i  ære  holdte  baw 
ner*.  Ditmarskernes  historieskriver  Neocorus  gentag« 
Rantzo vernes  fortælling  og  viser  derved,  at  den  stemti^ 
med  den  tradition,  som  han  havde  havt  lejlighed  til  a|^ 
høre»).  ■' 

At  nu  disse  to  efterretninger  er  indbyrdes  uaf hæng'H 
ige,   fremgår  noksom  af  deres   hele    indhold;    RantzoTJ 
nævner  Russerne,  Svaning  Livlænderne  som  vore  mod* I 
standere  i  den  pågældende  kamp;  Svaning  har  hørt  det.| 
rette  kongenavn,  medens  Rantzov  ikke  kender  det.     Der 
kan  ikke  rejses  tvivl  om,  at  det  jo  ved  Ditmarskens  und-  j 
ertvingelse    1559,    da  de  gamle  faner  leveredes  tilbage  ■ 
og  traditionerne  fra  den  tidligere  kamp  fremdroges  både  j 
i  Danmark,  Holsten  og  Ditmarsken,  var  den  enstemmige   , 
mening,  at  det  oprindelige  korsbanner,  originalen  af  del 
danske  rigsbanner,  endnu  var  til  som  en  skrøbelig  levn- 
ing fra  hin  kamp. 

Hvorpå  støttes  da  den  tvivl,  som  er  rejst  imod  hin 
tids  enstemmige  vidnesbyrd? 

For  det  første  på  usandsynligheden  af,  at  et  flag 
skulde  have  kunnet  holde  sig  gennem  3  århundreder  „i 
regn  og  i  slud",  —  „hvorlænge  holder  vel  nutidens  regi- 


')  Wahrliaftige  und  kurtze  Verzeichniss  des  Krieges  1559  elc. 
(1569)  L.  iij.  .  .  ,  unter  welchen  ein  stQck  von  dem  banner 
ware,  welches  man  sagt  dasz  es  vorzeiten  einem  danischeu 
k^nig  durch  mirakel  wider  die  Russen  gegeben ,  und  das  vor- 
måls  kOnig  Johan  in  hofTnung  dadurch  gegen  die  Ditmarscheu 
giacklich  zu  sUeiten,  mitgenommen  und  verloren.  —  Belli  Dith- 
marsici  vera  descriplio  (1570),  p.  246.  —  Neocorus,  Ghronik 
des  Landes  Ditmai-schen,  II  232. 


Danebroge  og  det  danske  konpeval^n.  171 

lawntsfanerV!*  ^)    Dette  er  vistnok  meget  forskelligt  efter 

;ét  forhold,  under  hAilke  de  lever;  på  tøjhuse  og  i  grav- 

[lorker  kan  de  hænge  længe,  på  exercerpladsen  går  det 

pkmtigere  ned  ad  bakke;   den  fane,   som  har  givet  Dr. 

•Petersen    anledning  til  sine  studier  over  Danebrog,    er 

således   i   god   behold    efter   henved    et   halvt  årtusind. 

Spørgsmålet   er  nu,   hvorledes  vi  skal  tænke  os  Dane- 

bfGge  opbevaret.     Mon  det  er  brugt  ved  våbenøvelser 

(^  til  hverdag;  eller  skal  vi  dog  ikke  snarere  tænke  os 

det  behandlet  med  en  vis  ærbødighed?  —  Den  indvend- 

mg,  der  hentes  fra  bannerets  slid  og  vanrøgt,   kan  vi 

formentlig  se  bort  fra  som  aldeles  betydningsløs. 

En  anden  tvivl  har  rejst  sig  af  efterretningerne  om 
Danebroge  i  Sverige:  „I  1439  hører  vi  „D.*'  ført  af  marsken 
Nils  Stensen  i  Sverige.  „D.**  erobres  1464  af  Svensk- 
erne ved  overfaldet  på  kong  Kristian  i  Stekasund.  „D.* 
bliver  på  valpladsen  på  Brunkebjerget  1471.  „D.*  tabes 
i  Ditmarskerkrigen  1500.  Allerede  det ,  at  „Danebroge" 
historisk  kan  påvises  tabt  tre  gange,  gør  det  mere  end 
sandsynligt,  at  det  originale  Danebroge  som  anerkendt 
rigsemblem  har  været  mangfoldiggjort  ved  mange  efter- 
ligninger."  2) 

Som  i  det  foregående  omtalt,  beror  denne  påstand 
om  et  tre  gange  tabt  Danebroge  på  en  fejltagelse;  først 
længe  efter  fanens  tab  i  Ditmarsken  fremkommer  de 
svenske  beretninger  om  et  lignende  tab  i  Sverige;  én 
kilde  lader  det  ske  1464,  en  anden  1471;  men  de  sam- 
t  ;e  véd  hverken  om  det  ene  eller  det  andet.  Derimod 
S    lolder  det  sig  rigtigt,   at  „Danebroge**   alt  i   det  15. 


Or.  H.  Petersen,  anf.  skr.  s.  50  f. 
V.skr.s.51  f. 


172  A.  D.  Jørgensen. 

århundrede  er  blevet  navn  også  på  enhver  eflerlignii 
af  dets  mærke,  netop  som  vi  ser  kong  Erik  tale  om, 
hans  „kapellaner**  i  Vadstena  skal  have  „rigets  baima 
på  messekåben,  og  at  Femringeme  var  forpligtede  til 
føre  „rigets  banner**.  Når  det  da  siges,  at  Kjristian  ] 
hovedbanner  på  Brunkebjerg  1471  var  et  Danebroge,  1 
vi  lade  det  stå  ved  sit  værd,  om  det  var  originalfani 
eller  ej,  siden  det  end  ikke  antydes  i  kildenie;  men 
man  ikke  betroede  den  svenske  marsk  Nils  Stensen  denn 
helligdom  på  toget  i  Østergøtland,  er  vel  en  selvfølge. 

Hvad  der  betegner  den  store  forskel  på  de  svensfcl 
krønikers  omtale  af  Danebroge  i  Sverige  og  de  danski 
og  holstenske  ki^ønikers  omtale  af  det  i  Ditmarsken ,  er 
dette,  at  de  sidste,  uden  at  nævne  navnet,  betegner 
banneret  som  det  himmelfaldne,  som  en  historisk  relikvie,.! 
en  lykkebringende  helligdom;  noget  sådant  nævnes  ikke 
i  Sverige. 

Hvad  kunde  nu  give  kong  Hans  anledning  til  at 
fremdrage  det  gamle  flag  af  den  forglemmelse ,  som  til- 
syneladende hvilede  over  det  i  de  tider?  Er  der  ikke 
noget  påfaldende  i  pludselig  at  se  det  dukke  op, 
uden  at  man  har  hørt  tale  om  det  i  50  åi*  og  uden  at 
dets  tab  gør  et  stærkt  og  almindeligt  indtryk? 

Anledningen  lå  imidlertid  meget  nær  i  en  umiddel- 
bart forudgående  begivenhed  i  Sverige,  der  nødvendigvis 
måtte  komme  til  kongens  kundskab.  Da  Russerne  i 
året  1495  hæi-gede  Finland,  henvendte  rigsforstanderen 
Sten  Sture  sig  til  erkebiskop  Jakob  Ulfson  i  Upsala  med 
bøn  om  at  måtte  låne  st.  Eriks  banner  på  sit  forestående 
tog:  „det  skulde  være  vore  venner  til  en  ganske  stor 
trøst  og  vore  og  kristendommens  fjender  til  en  stor  van- 
trøst,   der  rygtet  deraf  udkomme  — **.    Tilladelsen  blev 


Danebroge  og  det  danske  kongevaben.  173 

^en,  men  ikke  uden  betænkelighed:  rigsforstanderen  og 
måtte  indgå  en  skriftlig  forpligtelse  til  at  tilbage- 
ere  banneret  uskadt,  så  snart  toget  var  til  ende,  så- 
som at  svare  til   „b1  eftertale,   som  kunde  komme 
af  Sveriges  indbyggere**.     Endvidere  lovede  de  al- 
oftere    at   æske   og  begære   banneret    ^uden    mod 
lyssen  og  den   hellige  kristne  tros  fjender,    efterdi  at 
|det  nævnte  banner  haver  aldrig  kommet  fra  Upsala  dom- 
kirke, siden  det  var  der  først  indkommen**.    Dette  måtte 
de  stadfæste  med  deres  ed  på  helligdommen. 

Samme  dag,  som  dette  brev  udstedtes,  modtc^  rigs- 
forstanderen banneret;  den  samtidige  rimkrønike  skildrer 
det  således: 

,1  del  udsendte  de  gode  herrer,  i  Upsala  bo, 

alle  Svenske  til  hugned  og  ro, 

erkebiskop  Jakob  og  kapitlet  også. 

sankti  Eriks  baner  i  Klara  kloster  at  stå, 

så  måtte  mange  at  liøre, 

hure  sankti  Eriks  baner  lods  af  Upsala  føre, 

stor  processio  af  Stokholm  udgik, 

da  ridder  Sten  dette  baner  undfik, 

jeg  så  der  så  underlig  låd, 

stor  sorg  og  storen  gråd, 

både  af  kvinder  og  mand 

tårer  af  deres  øj  en  udrandt, 

da  ridder  Sten  dette  banner  tog, 

hannera  følger  almuen  som  en  skog, 

både  munke  og  præste, 

ridder  og  svende  jo  de  bedste 

i  bykirken  ind, 

mange  med  blege  kind', 

her  degn  Mattis,  mester  Erik  og  doktore  to, 

det  baner  sættes  på  sankti  Jørgens  alter  da, 

ridder  Sten  på  både  sine  knæ  nedfuld: 

,Gud  i  himlen  være  alle  Svenske  huld!" 


174  A.  D.  Jørgensen. 

Dette   foregik  den    17.  Nov.  1495;  dagen  efter   afgft 
hæren  til  Finland.     Erkebiskoppen  skrev   til  biskoppéil 
og  kapitlet  i  Åbo  med  bøn  om  at  følge  banneret  me| 
deres   opmærksomhed,   for   at   det  ikke  skulde  kommi 
noget  til,   og  at  påskynde  dets  hjemsendelse.     Efter  tSji 
bagekomsten    forhastede   rigsforstanderen   sig  imidlertijl 
ikke  med   at  opfylde  sit  løfte  om  tilbag^veken ;    eAe4 
biskoppen    måtte    gentagne   gange   minde   ham    deronib^ 
Der  er  bevaret  et  brev  af  18.  Jan.  1497 .   i  hvilket   haM^ 
beklager  sig  herover  og  forlanger  endeligt  svar;   han  vft'^ 
have  banneret  til  den  forestående  Eriksmesse,   den  24w-, 
s.  m. ,  og  spørger,    om   rigsforstanderen  vil  sende   nogløf 
adelsmænd   med  det,   eller  om  han  selv  skal  lade  „hel*' 
ligdommen*  hente  ved  et  par  af  domkirkens  prælater*). 
Det   er  rimeligt,    at  sagen  nu  bragtes  i  orden,   thi  kort 
efter   mødtes  de   høje   herrer   i  Stokholm,   hvorpå    der 
fulgte   et   afgørende  brud,    som   da  atter  førte  til  kong 
Hans's  tronbestigelse  samme  sommer. 

Det  vil  herefter  ikke  kunne  forundre,  at  samme 
konge  kom  i  tanke  om  Danmarks  gamle  rigsbanner  og 
tog  det  med  sig  på  toget  til  Ditmarsken  for  at  knytte 
sejren  desvissere  til  sine  våben.  — 

Vi  kommer  derpå  til  de  samtidige  kilder  til  Ditmar- 
skertogets historie  og  skal  nu  undersøge,  om  der  i  dem 
lindes  tilknytningspunkter  til  Svanings  og  Rantzovernes 
beretninger. 

De   mest   umiddelbare   kilder   til   togets  beskrivelse 


^)  Hadorphs  udg.  af  rimkrøniken,  I  538.  II  355.  Svenska  medel- 
tids  rJmkrQnikor,  III  v.  3655—76.  Handlingar  r5r.  Skand.  hist. 
XVIII  54.  55.  65  ff.  Styffe,  Bidrag  till  Skand.  historia,  IV  196. 
CXC.  CXGVIII.  GCV. 


Danebroge  og  del  danske  koDgevå))en.  175 

de   viser,    som  slrax  efter  i   stort  antal  blev  satte  i 
pmløb:    i    dem  omtales  nu  også  kongens  hovedbanner 
[fmtagne  gange.    Første  gang  er  det  i  anledning  af  Mel- 
ésds  indtagelse.     Dette  var  en  hovedbegivenhed  i  krigen, 
dens  højtidelige   begyndelse.     Meldorf  var   fra  gammel 
Hå  af  landets  hovedstad,  kirken  en  stor  og  prægtig  byg- 
aing  fra  begyndelsen  af  det  13.  århundrede,  opbevarings- 
^ed  for  folkets  ældste  frihedsbreve.     Byen  ligger  højt, 
lønlig  til  alle  sider ,  det  svære  kirketårn  ragede  op  over 
bele  landet.  —    Da  Meldorf   var   indtaget    i    det   første 
■^miløb,  tog  kongen  herfra  ligesom  hele  landet  i  besid- 
delse:  han  lod  korsbanneret  plante  op  på  tårnets  høje 
lag  og  hæren  bringe  det  sin  hyldest  i  livlige  tilråb;   det 
åLulde  være  et  varsel  om  landets  snarlige  undertvingelse, 
idet  man  mindedes  Konstantins  drøm  om  korset :  i  dette 
tegn  skal   du   sejre!     Det   samme   ord  havde  jo   efter 
sagnet  lydt  over  Dannebrog  ved  Reval. 

At  dette  er  meningen  med  visemes  fremstilling,  vil 
let  ses,  når  deres  udtryk  sammenstilles.  Mest  betegnende 
er  det,  først  for  nylig  fremdragne,  latinske  distikon  af 
Henrik  Boger; 

,prominet  a  turri  labarum  victoris,  ovalur 
undiqve,  spes  belli  faustior  inde  venit," 

»sejrherrens  banner  rager  op  fra  tårnet,  det  tiljubles  alle 
vegne  fra,  håbet  om  sejr  er  voxet  deiTed" ;  eller  som  det 
oversættes  på  plattysk: 

....   ,vort  de  banner  uth, 
hopen  me  to  der  volghe  droch," 

9     x  ud  med  banneret,  —  man  bar  håb  til  udgangen", 
oamme  betydning   ligger  der  nu  i  andre  vendinger; 
5     les  i  det  ofte  fremdragne: 


176  A.  D.  Jørgensen. 

„tor  stund  is  de  torne  geziret  mit  einem  teken, 
ein  kruze  mit  golde  und  parlen  besteken, 
also  der  keiser  Konstantinus  ehr  hefl  gebaden, 
up  dat  ehn  gott  desto  luklicher  wolde  raden.' 
Det  er  det  eneste  sted,   hvor  der  hentydes  til  b; 
nerets  ydre:  det  var  prydet  med  guld    og   ædle   st 
Også  dette  tyder  på,  at  det  er  en  kostelig  relikvie,  d 
her  er  tale  om,  og  ikke  et  almindeligt  banner. 

Atter  i  en  anden  sang  gives   der   den   nærliggei 
modsatte   fortolkning   af  symbolet:   det   er   et    tegn 
landets  skænsel,  men  det  spår  sine  ophavsmænd  fordærv 
„se  steken  chren  banner  thom  hogen  thoren  uth. 
den  Ditmarschen  dar  thor  schande, 
se  hengen  ehren  schild  woll  aver  de  muren, 
daraver  is  it  en  nicht  wol  ergangen!* 
Endnu  længe  efter  mindedes  dette  træk,   at  Dåne- 
broge  skulde  sikre  kongens  hær  sejren;  det  udtales  af 
Johan  Rantzov,  der  dengang  var  8  år  gammel  og  levede] 
i  landets  umiddelbare  nærhed,  medens  hans  ældre  broder^ 
Brejde   fulgte   hæren   og   fandt   sin   død  på  valpladsen.  ^ 
Intet  kunde  være  mere  selvfølgeligt  end  denne  opfattelse,  i 
når  hint  banner  var  det  gamle  Danebroge  fra  Estland;  j 
intet  kunde  være  mere  uhjemlet,  når  det  var  et  andet 
tilfældigt  flag. 

Dernæst  omtales  Danebroges  tab  ved  Hemmingstedt, 
I  en  som  det  synes  aldeles  samtidig,  samme  eller  den 
følgende  dag,  skreven  tabsliste  hedder  det  om  dette  ulyk- 
kelige slag:  „de  konink  heflft  vorloren  in  dem  stride  LX 
gude  manne.  Item  dar  tho  sin  houetbanre  vnde  noch 
XV  klene  banre*'  etc.  Således  hedder  det  ligeledes  i  en 
vise : 

„he  hadde  sine  banren  dar  upgericht, 
de  let  he  dar  to  pande." 


Danebroge  og  det  danske  konge  våben.  177 

Bannerfører  var  ridderen  Hans  Alefeldt  til  Tørning,  anit- 
tmand  på  Segeberg;  om  ham  siger  samme  vise: 

,de  bannervorer  blef  dasuluest  doet. 

her  Hans  van  Alefelde  rakde  ein  busse  kloet . .  .* ; 

."ban  blev  truffen  af  en  bøssekugle* ;  bøsse  er  den  tids 
:  fdtskyts.  Slægten  føjede  hertil  en  anden  tradition.  Hans 
sønnesøns  sønnesøn,  storkansleren  Fredrik  Alefeldt,  for- 
talle Thomas  Bartholin,  at  hans  stammefader  havde  svøbt 
s%  helt  ind  i  bannerets  dug  og  tilligemed  det  var  bleven 
hugget  i  tusende  stykker  af  Qendens  sværd.  Begge  dele 
lader  sig  dog  ikke  helt  forene;  blev  Hans  Alefeldt  truffen 
af  en  bøssekugle,  så  blev  det  tillige  efter  visens  opfattelse 
hans  bane,  og  han  kan  da  vel  endnu  have  draget  ban- 
nerets flige  om  sig  for  om  muligt  at  forhindre  dets  tab, 
men  kampens  hele  karakter  lader  på  ingen  måde  forud- 
sætte, at  Qenden  skulde  have  havt  anledning  til  yderlig- 
ere at  tilføje  ham  sår  og  hug.  Ditmarskerne  kæmpede 
jo  som  bekendt  i  en  snæver  forsvarsstilling,  og  hærens 
nederlag  blev  nok  så  meget  hidført  ved  en  almindelig 
panik  som  ved  egenlig  kamp,  mand  imod  mand.  Dane- 
broge må  da  også  efter  alle  beretninger  antages  at  være 
falden  i  Ditmai-skemes  hænder,  i  det  væsenlige  uskadt, 
om  end  med  spor  af  kampen  og  dens  ofre^). 


')  Zeilschrift  f.d.  Gesch.  der  Hei-zoglhumer  XI  23.  17.  365.  V  368. 
Jahrbucher  f.  d.  Gesch.  der  Herztb.  IX  111  f.  (v.  1.  9).  Neoco- 
ras  I  462.  499.  II  564.  R.  Haupt,  Die  Bau-  und  Kunstdenk- 
maler  der  Provinz  Schl.-Hol.st.,  s.  121  ff.  Acta  medica  IV  68: 
.  .  eqvitera  laudatum  (Joh.  Alef.)  involvisse  se  tutum  huic  la- 
baro  et  in  mille  pailes  hostili  acinace  utrumqve  discerptum  fuisse, 
fidem  parenti  meo  fecit  ex  antiqvissimæ  suæ  gentis  genealogia 
.  .  Fr.  comes  de  A.*     Sml.  stamtavlerne  2  og  5  i  Jahrbucher  X. 

Hiitoriik  Tidsskrift.    6.  R.    1.  12 


178  A.  D.  Jørgensen. 

4.    Danebroges  skæbne  efter  1600.  ; 

Som  skik  og  brug  var,  ophængtes  de  erobrede  faiMi^ 
i   landets   kirker;   Danebroge   kom  til  Wohrden   (Oldeai 
Wohrden).    Denne  kirke  indtog  en  fremragende  plads  ij 
landets  historie.    Beliggende  i  marsken  på  en  over    10 
alen  høj  vold,  efter  hvilken   den   havde   navn   (wurth), 
var  kirken  og  byen  en  naturlig  fæstning   med  kun   éxk 
adgang  fra  øst.    Hertil  havde  Ditmarskerne  trukket  sig 
tilbage,  da  de  1319  trængtes  hårdt  af  Holstenerne;    de 
havde  tilsidst  taget  deres  tilflugt  til  den  mægtige  kirke- 
bygning.   Da  de  imidlertid  heller  ikke  havde  udsigt  tfl. 
at  holde  sig  her  og  grev  Gerhard  lod  lægge  ved  til  kir- 
ken for  at  indebrænde  dem,  bad  de  om  fred  og  lovede 
underkastelse.    Greven  vilde  imidlertid  intet  høre  herom, 
men  fortsatte  ildspåsættelsen,  indtil  det  smeltede  bly  fra 
taget  begyndte  at  flyde  ned  på  de  indespærrede.     Med 
fortvivlelsens  mod  gjorde  de  nu  et   udfald   og   tilintet- 
gjorde den  holstenske  hær.     Kirken  var  bleven  genop- 
bygget, stor  og  prægtig  efter  landets  forhold,  og  da  den 
yngre  grev  Gerhard,  hertug  i  Sønderjylland,   1404  fandt 
sin  død  på  et  lignende  tog  mod  det  frie  bondefolk,  blev 
det  ene  af  hans  hovedbannere  ophængt  i  Wohrden,  ,i 
landets  hjerte*,  „fæstet  til  en  lang  stang,  til  skue  for  alle*, 
medens  det  andet  kom  til  Meldorf^).    I  året  1500  mis- 
tvivlede man  rimelig\'is  om,  at  det  kostelige  bytte  kunde 
være  sikkert  nok  på  det  sidst  nævnte  sted,  og  Danebroge 
kom  således  til  Wohrden. 

At  kirken  i  Wohrden  ikke  var  noget  ringe  gemme- 
sted, ses  af  dets  til  nutiden  bevarede  arkivskab.    I  dette 


')  Presbyter  Bremensis,  s.  51.  109.    Neocorus,  I  367  f.  559.   J.  A. 
Bolten,  Ditmarsische  Geschichte,  III  175  (nole  169). 


Danebroge  og  det  danske  konge  våben.  179 

opbevares  der  bl.  a.  en  pergamentsbog,  som  efler  en  foran 
indført  notis  stammer  fra  året  1527.  Det  blev  dengang 
vedtaget,  hedder  det,  at  der  i  denne  bog  skulde  indføres 
éri^  regnskaber  over  visse  memoriepenge,  og  at  den 
skulde  .have  fuldkommen  magt  lige  som  sankt  Nikolaus' 
hovedbog*.  Endvidere  bestemmes  det,  at  den  skal  gem- 
mes i  præsteskrinet  (»in  der  prester  laden'*)  under  fire- 
dobbelt lås,  de  to  nøgler  hos  præsterne  og  de  to  hos 
lægfolk,  og  hensættes  i  sakristiet  („gerkamer**).  På  samme 
måde  gemtes  her  i  kirken  flere  af  landets  gamle  friheds- 
breve  (f.  ex,  fra  1447  og  149G)*).  Når  da  Danebroge 
blev  ophængt  her,  kan  det  ingenlunde  siges,  at  der  vistes 
det  ringeagt,  eller  at  man  ikke  satte  pris  i)å  at  be- 
vare det 

Efterretningen  om  at  det  var  her,  banneret  fandtes 
ophængt,  skyldes  landets  bekendte  historieskriver,  præsten 
Johan  Xeocorus,  der  fuldendte  sin  krønike  i  året  1598. 
Han  måtte  særlig  i  dette  tilfælde  vide  god  besked,  thi 
da  hans  fader  døde  1580,  havde  han  i  20  år  været 
degn  i  Wohrden,  og  her  var  historieskriveren  altså  selv 
voxet  op;  han  var  alt  en  dreng,  da  landet  blev  erobret 
1559«). 

Blandt  de  fredsbetingelser,  som  Ditmarskerne  den- 
gang raåtte  indgå  overfor  kong  Fredrik  II  og  hans  to 
farbrødre,  vai*  også  den   „under  ed  at  overantvorde  de 


M  Michelsen,  Ditm.  Urkundenhuch,  s.  104«.  VII.  R.  Haupt,  anf.  skr. 
s.  149  ff.  Sml.  Mohr,  Zur  Verfassung  Ditmarsens,  s.  357  ff. 

')  Dahlmanns  udg.  af  Neocorus,  1  pag.  IV  ff.,  II  !285.  249. 305.  Endnu 
efter  delingen  1559  var  Vilh.  Dunker  degn  i  W.,  og  Neocorus 
var  altså  neppe  født  her,  som  D.  antager  (Michelsen,  Urkunden 
^7).  Hans  omtrentlige  alder  ses  af,  at  af  de  11  præster  fra 
1556,  som  han  havde  kendt  „som  dreng*,  var  de  o  afgåede 
1%9  (Neoc.  II  105  og  Michelsen,  anf.  st.). 

\^2* 


180  A.  D.  Jøi-gensen. 

hovedbannere  og  faner,  som  var  bleven  erobrede  i  sal% 
kong  Hans'  og  hertug  Fredriks  nederlag,  tilligemed  alk 
de  klenodjer,  som  var  i  deres  behold**.  Efter  Joh.  Rant« 
zovs  beretning  var  der  altså  heriblandt  ,et  stykke  af  del 
banner**,  som  ved  et  under  var  givet  en  dansk  konge 
Hans  søn  siger  nærmere  forklarende:  „et  stykke  af  ban- 
neret .  .  .,  som  næsten  var  ødelagt  af  fugtighed  og 
ælde**.  Men  han  tilføjer  endvidere:  „som  nu  ses  op- 
hængt i  Slesvig  domkirke  som  et  vidnesbyrd  om  denne 
sejr**  ^).  Ødelæggelsen  var  altså  dog  ikke  større,  end  at 
banneret  kunde  genkendes  på  sin  ophøjede  plads. 

Det  spørgsmål  må  påtrænge  sig  enhver:  hvorfor  tog 
kong  Fredrik  II  ikke  Danebroge  med  sig  som  tilhørende 
det  danske  rige,  men  lod  det  blive  i  sin  farbroders  eje? 
Svaret  har  altid  med  en  vis  bitterhed  lydt  på,  at  det  var 
af  ligegjldighed,  af  den  fuldstændigste  mangel  på  sans 
for  fædrenes  minder.  Dette  er  imidlertid  en  aldeles  util- 
strækkelig og  usandsynlig  forklaring;  thi  både  den  unge 
konge  og  hans  rådgivere,  først  og  fremmest  kansleren 
Johan  Fris,  havde  megen  sans  for  vor  historie,  og  det 
bliver  derfor  dobbelt  påfaldende,  at  han  ilede  hjem  fra 
Ditmarsken  til  sin  kroning,  uden  at  tage  denne  ærværd- 
ige levning,  som  en  af  hans  formænd  på  tronen  havde 
forkommet,  med  sig. 

Grunden  synes  snarest  at  måtte  være  den,  at  tradi- 
tionen om  Danebroge  stred  mod  „den  rene  lære*  og  alt 
for  meget  mindede   om   „papisteriet **.    Det  antoges,   at 

*)  Belli  Ditmarsici  descriptio,  p.  246:  Vexilli  præterea  pervelusti 
et  a  piiscis  usqve  Daniæ  regibus  antiqvitate  reli^osa  venera- 
bilis,  qvod  regi  J.  olim  superato  ademptum  caries  situsqve  pene 
absumpserant,  fraginentum  restitutuni  est:  qvod  nunc  in  æde 
summa  oppidi  Slesvici  in  Holsatia  suspensum,  qvasi  victoriæ 
hujus  argumentum  conspicitur. 


Danehroge  og  det  danske  kongevaben.  181 

&nen  var  sendt  fra  selve  paven,  og  dens  tab  i  Ditmarsken 
havde  ligesom  givet  en  støtte  for  tvivlen  om,  hvorvidt  slige 
.helligdomme'*  kmide  være  gud  velbehagelige  eller  snar- 
ere måtte  være  ham  til  forargelse. 

Hvad  der  sjues  at  støtt^  en  sådan  antagelse,  er 
andre  tilsvarende  træk  fra  hin  tid.  Da  Bugenhagen  havde 
kronet  kong  Kristian  III  og  hans  dronning,  misbilligede 
Luther  det  som  et  overgreb  fra  kirketjenerens  side:  ind- 
vielsen af  en  konge  tilkom  gud  alene*).  Ved  Fredrik  IFs 
troning  viste  det  sig  endvidere,  at  af  de  18  adelsmænd, 
hvem  ridderslaget  blev  tilbudt,  kun  7  vilde  modtage  det; 
det  var  en  værdighed,  som  tildelt  på  denne  måde  og 
Iwlsaget  af  riddereden  alt  for  meget  mindede  om  kathol- 
icismen-). 

Vi  ser  da  også  kong  Gustav  (Vasa)  opgive  det  natio- 
nale st.  Eriks  banner;  første  gang  korsflaget  atter  frem- 
træder i  Sverige,  er  det  blåt  og  gult  efter  rigets  våben, 
saledes  som  Gustav  havde  delt  dets  fire  blå  felter^). 
Danebroge  kunde  nu  som  gammelt  rigsbanner  ikke  så- 
Wes  opgives,  da  dets  farver  var  trængte  alt  for  stærkt 
ind  i  den  nationale  bevidsthed;  men  man  kunde  nok 
taste  ringeagt  på  den  originale  helligdom  som  gammel 
genstand  for  overtro.  Hvorom  alting  er,  så  fik  Dane- 
hroge sin  plads  i  Slesvig  domkirke;  hei-tug  Adolf  var 
Wdstændig  fri  for  religiøse  fordomme,  han  stod  i  sine 
stadige  felttog  snart  i  katholikernes,  snart  i  protestant- 
ismes i-ækker. 

Spørgsmålet  om,    hvor  Danebrogsfanen  senere   var 


')  Werlauff,  Kr.  IIFs  kroning,  s.  3^2. 

')  T.  Becker,  Herluf  Trolle  og  Birgitte  Gio,  s.  15.  Hist.  tidsskr.  5. 

række  6,  26.  Sml.  4.  række  4,  '23. 
')  H.  Petersen,  s.  39. 


182  A.  D.  Jørgensen.  i 

bleven  af  og  hvor  den  omsider  er  gået  tilgrunde,    bier  i 
først  fremsat  i  progranmiet  for  det  i  året  1777  stifledftj 
genealogiske   og  heraldiske  selskab.     Som    andet  punkt! 
nævnes  her:  „om  den  store  danske  antikvitet  „Danebrogs-* 
fanen**,  dens  oprindelse,  beskaffenhed,  brug,  indflydelse, 
skæbne   og   endelige   undergang*  ^).     Selskabet  selv  har 
neppe  senere  syslet  med  dette  spørgsmål;  derimod  blev 
det  kort  efter  besvaret  i  to  lærde  værker,   et  dansk  c^ 
et  tysk,  men  rigtignok  i  meget  forskellig  retning. 

I  den  1781  udkomne  7.  del  af  „den  danske  Atlas*, 
omfattende  Sønderjylland,  hedder  det  nemlig  (s.  605)  ved 
beskrivelsen  af  koret  i  Slesvig  domkirke:  „I  dette  kor 
hængte  den  berømte  danske  fane  Danebrog  ....  og  var 
at  se,  indtil  don  ved  1660  af  alder  og  forrådnelse  aldeles 
forfaldt,  da  nogle  børn  ved  deres  leg  nedrev  den  af  loftet 
og  ingen  bekymrede  sig  om  at  samle  dens  levninger.^ 
Hvorfra  udgiveren,  Hans  de  Hofman,  har  denne  efterret- 
ning, siges  ikke;  den  må  efter  værkets  tilblivelse  antages 
at  hidrøre  fra  en  lokal  indberetning. 

Få  år  efter,  1784,  omtalte  præsten  i  Åltona  J.  A. 
Bolten  i  sin  „Ditmarsische  Geschichte,*'  H.  bind,  Dane- 
brogsfanen  som  undergået  i  Nikolai  kirke  i  Kiel:  .  .  . 
„wovon  solcher  rest  nachher  in  der  domkirche  zu  Sehles- 
vig,  und  zuletzt  in  der  Nikolal-Kirche  zu  Kiel,  zu  sehen 
gewesen**  (s.  406).  Kilden  til  denne  efterretning  er  det 
store  værk  af  Westphalen,  Monumenta  inedita,  III,  i 
hvilket  aktstykkenie  fra  Ditmarskens  erobring  var  aftrykte ; 
her  findes  der  nemlig  til  hin  artikel  om  fanernes  tilbag- 
elevering den  anmærkning:  „Levningerne  af  disse  faner 
bevares  endnu,  ophængte  over  alteret  i  Nikolaikirken  i 

*)  Werlauff,  Det  kongl.  danske  selskab,  s.  133. 


Danebroge  og  det  danske  kongevaben.  183 

Kiel*').  I  henhold  til  disse  oplysninger  søgtes  der  ivrigt 
^f  ethvert  spor  af  den  tabte  fane,  dengang  danebrogs- 
ordenen  skulde  udvides  1808,  men  uden  resultat;  levning- 
eroe af  de  ganile  faner,  som  oprindelig  havde  hængt 
oTer  alteret,  var  senere  bleven  bragte  op  på  kirkeloftet, 
lil  det  såkaldte  kirkekammer,  hvor  bl.  a.  landrettens 
arkiv  havde  sin  plads;  men  henimod  slutningen  af  år- 
hundredet var  der  også  her  bleven  ryddet  op  og  endel 
af  det  gamle  skrammel  var  solgt  på  avktion.  I  sin 
•historie  om  Ditmarskerkrigen*  udtalte  Molbech  da  også 
1813  om  kirken  i  Kiel:  „her  skal  denne  relikvie  endnu 
have  været  at  se  i  sidste  halvdel  af  det  18.  århundrede; 
raen  når  den,  efter  at  man  så  lidet  agtede  på  den,  rent 
er  forsvunden,  er  mig  ubekendt"  (s.  232). 

Molbechs  bog  blev  den  nærmeste  anledning  til  at 
spørgsmålet  et  par  år  efter  fornyedes  i  tidsskriftet:  „Pro- 
^inzial-Berichte  der  Herzogthumer  Sch.  H.**  for  1816;  her 
fremsattes  nemlig  (s.  539)  af  en  anonym,  som  havde  læst 
ovenstående  ytring,  en  motiveret  „Anfrage,  betreflfend  die 
in  Kiel  bis  in  die  neuesten  zeiten  aufbewahrt  gewesen 
sein  soUenden  alten  Danebrogsfahnen".  I  den  næst  følg- 
ende årgang  (1818,  s.  127)  fulgte  svaret,  som  udbredte 
sig  over  alle  de  herhen  hørende  spørgsmål  og  stadfæstede 
de  tidligere  fremkomne  oplysninger. 

Først  adskillige  år  efter  mødte  deune  opfattelse  en 
indsigelse,  men  den  kom  da  også  med  des  større  kraft. 
G.  W.  U.  Wedel  ski-ev  nemlig  i  samme  tidsskrifts  årgang 
1827  en  længere  afhandling  „vom  Danebrog,  nåmlich  den 


I  III  1881:  Quorum   reliqvias   suspensas   servat  altare  templi  s. 
Nicolai  Riioniensis. 


184  A.  D.  Jørgensen. 

bisher  verbreiteten  fabeln  seines  ureprugs,  seines  verii»j 
stes   uiid  seiner   wiedereroberung  in  Ditmarscheii ;    deai. 
gleichen  uber  die  erste  stiftung  des  ordens  vom   Dåne* 
brog*  (s.  284.  426),  og   drog  her   i  de  voldsomste   ud*« 
tryk  til  felts  imod  alt  hvad  der  berettes  om  den  gamte> 
fane.    Denne  kritik  er  nu  vel  aldeles  forældet,  da  den^ 
opererer  med  et  meget  ufuldkomment  kendskab  til  vot^ 
histories  kilder,  men  den  indeholder  dog  en  såre  beret- i 
tiget  kritik  af  den  hele  tale  om  Danebroge  i  Kiel:    ^T)eX' 
unsinn   eines  transportes   dieser  fahne  vom  Schleswiger ' 
dorne  ist  aber  um  so  aufFallender,   weil  fur  eine  solche 
wanderung   auch   nicht   ein   einziger  vemunftiger  grund 
denkbar  ist«  (s.  298). 

Dette  er  da  også  i  virkeligheden  alt  hvad  der  kan 
siges  om  den  ting.  Når  skulde  denne  flytning  være  fore- 
gået? Man  har  svaret:  da  Gottorpeme  blev  fordrevne 
fra  Sønderjylland.  Men  dette  skete  hver  gang  uden  var- 
sel, over  hals  og  hoved,  og  de  flygtede  ingen  sinde  til 
Kiel,  men  til  Hamborg.  Og  hvad  i  al  verden  skulde 
have  bragt  dem  til  at  lade  Danebroge  hente  fra  dom- 
kirken for  at  føre  det  med  sig  ud  af  landet? 

Det  hele  beror  på  en  mistydning  af  Westphalens 
anmærkning:  fanerne  fra  Ditmarsken  ses  der  levninger 
af  i  Kiel,  siger  han;  men  der  var  jo  mange  faner  for- 
uden Danebrog.  Dette  sidste  førte  Adolf  til  Slesvig  dom- 
kirke, resten  kan  han  jo  have  sendt  til  Kiel.  I  og  for 
sig  var  det  jo  dog  naturligt,  at  den  gamle  danske  hellig- 
dom kom  til  en  gammel  dansk  by  og  kirke,  —  man  var 
den  gang  ingenlunde  uvidende  om  eller  ligegyldig  for 
Slesvigs  gamle  berømmelse  under  de  danske  konger.  1 
Kiel  har  Danebroge  aldrig  været,  og  hvad  der  kan  op- 


Danebroge  og  det  danske  kongevaben.  185 

yses  om    de   derværende    faners    skæbne,    vedkommer 
kkeos'). 

Vi  må  da  vende  tilbage  til  den  i  „Danske  Atlas'* 
neddelte  efterretning,  at  Danebroge  gik  til  grunde  i  Sies- 
rig domkirke  ved  år  1660.  Dette  stenmier  med  den 
ridste  og  fiildt  pålidelige  meddelelse,  som  er  efterladt  i 
Jlrik  Petersens  håndskrevne  Slesvig  bys  historie.  For- 
Iteren  af  denne  har  som  bekendt  efterladt  sig  uhyre 
nger  til  hertugdømmets  og  særlig  til  sin  fødebys 
storie:  hver  lille  enkelthed  er  her  drøftet  med  den 
e  omhyggelighed  og  en  rigdom  af  oplysninger  bevar- 
e  fra  en  fjern  fortid.  Ulrik  Petersen  var  født  165()  og 
levede  til  1735,  men  hans  store  historiske  værk  er  aflfat- 
før  1713;  han  kalder  nemlig  byen  for  de  gottorpske 
ugers  residens.  Han  tilhørte  en  formuende  og  anset 
hans  fader  var  købmand  og  rådmand  og  selv  var 
han  jurist  og  havde  uddannet  sig  ved  mange  års  rejser 
i  udlandet.  Ingen  kunde  altså  være  bedre  underrettet 
om,  hvad  der  var  foregået  med  det  navnkundige  flag 
end  netop  han,  hos  hvem  stedkyndighed  og  fordomsfri 
dannelse  gik  hånd  i  hånd  med  en  vann  interesse  for  alle 
fortidsminder;  hans  studier  over  Danevirke  er  bekendte 
i  videnskaben. 

Ulrik  Petersen  fortæller  da,  efterat  have  omtalt  ban- 


\  Striden  om  ,hvor  blev  Danebroge  af?"  optoges  som  bekendt  1839 
af  Fr.  Barfod  i  ,, Brage  og  Idun*  og  besvaredes  af  ham  i  de 
mest  sårende  og  barmfulde  udti7k,  medens  A.  Baggesen  kri- 
tiserede hans  fremstilling.  N.  Falqk  i  Kiel  stillede  sig  imidler- 
tid på  Barfods  side  og  fastholdt  de  ældre  påstande.  Endelig 
gentog  B.  dem  1881  i  , Dansk  folkeblad**,  men  blev  her  imøde- 
gået af  mig,  dels  ved  en  kritik  af  de  ældre  forfattere,  dels  ved 
fremdragelsen  af  det  1  det  følgende  nævnte  vidnesbyrd  af  U. 
Petersen  (Nr.  49.  50.  59.  61). 


186  A.  D.  Jørgensen. 

nerets  bidkomst  til  kirken,  at  det  hang  her  ^bis  sie  endi 
lich  vor  alterthum  anno  etwan  1660  niedergefallen  unå 
verloren  gegangen,  vielleicht  da  das  vorhin  bunt  bcmalte 
gewolbe  repariret  und  mit  weissem  kalk  ubertunget  wor- 
den"  ^).  Fortællingen  om  drengene,  som  skulde  have 
revet  det  ned,  må  han  endnu  ikke  have  hørt,  og  den  er 
da  ej  heller  ret  sandsynlig;  langt  rimeligere  lyder  det, 
at  den  sidste  svage  levning  er  bleven  fjernet  som  værdi- 
løs, da  hvælvingerne  hvidtedes  og  de  sidste  minder  fra 
den  katholske  tid  således  forsvandt. 

Det  forekommer  mig  efter  alt  det  her  fremførte  at 
være  utvivlsomt,  at  „Danebroge**  således  kan  følges  gen- 
nem vor  historie  i  over  400  år.  Ikke  som  et  paveligt 
labai'um,  men  som  et  ridderligt  stridsbanner  dukker  det 
op  på  korstoget  i  Estland;  som  rigets  symbol,  et  „Dåne- 
broge*,  kendes  det  i  de  følgende  århundreder,  og  dets 
mærke  bliver  sat  i  alle  flag  og  faner;  da  erkebiskoppen 
i  den  kongeløse  tid  har  ført  rigets  stjTe,  overdrager  han 

m 

med  det  den  højeste  magt  til  den  udvalgte  konge.  Så 
fremdrages  det  atter  et  halvt  hundred  år  efter  af  sin 
foi-glemmelse  og  føres  til  Ditmarsken  for  at  lægge  dette 
frie  land  under  kongens  magt;  men  det  fører  ikke  sejren 
med  sig  og  går  tabt.  Mange  år  efter  hentes  det  tilbage 
med  våben  i  hånd  og  føres  til  sit  sidste  hvilested,  i  Dan- 
marks ældste  bispekirke,  nær  Danevirke  og  alle  de  store 
minder  fra  vort  folks  ældste  tider.  Her  hænger  det  endnu 
i  hundrede  år;  omkring  det  færdes  en  slægt,  som  holder 
stedets  navnkundige  fortid  i  ære,  og  under  det  jordfæstes 
kongehusets  fi-ænder,  det  danske  riges  hertuger.  Da  dette 
siden  forandredes  og  Gottorp  blev  „en  torn  i  Danmarks 


^)  Håndskriftet  i  Geh.  ark.:  Slesvig  by,  s. 352.    Om  U.  Petersen  se 
Staatsb.  Magazin,  X  636.     Danske  samlinger.  2.  række,  IV  339. 


I  Danebroge  c^  det  danske  kojigevåben.  187 

I  fod*,  da  havde  det  gamle  banner  fyldt  sine  dages  tal  og 
tar  umærkelig  hensm  uldret  og  forgået. 


6.    Danebrogres  navn. 

Ordet  brog  (broge)  bruges  endnu  i  sproget  om  tøj- 
stykker, der  er  afskårne  til  særligt  brug:  rorbrog,  patte- 
'  brog  o.  1.,  særlig  om  benklæder  (lårstykket,  modsat 
I  .hcK^er*).  At  det  dog  alt  tidligere  også  særlig  betegnede 
en  fane,  synes  at  fremgå  af  en  sammensætning,  der  vel 
tun  forekommer  en  enkelt  gang  i  vore  middelalders  breve, 
men  ikke  desmindre  kræver  en  sådan  forklaring.  Det  er 
som  bekendt  ikke  det  eneste  ord  eller  begreb,  som  kun 
er  OTerleveret  os  på  denne  tilfældige  måde. 

Det  hedder  nemlig  i  et  forlig,  som  1318  oprettedes 
mellem  kong  Erik  Menvæt  og  hans  forhenværende  drost 
Nils  Olavsøn,  at  dennes  venner  skal  have  ret  til  at  sælge 
deres  jordegods,  om  de  vil  det,  undtagen  „brogelen*  og 
og  ,5ådant  gods,  som  er  givet  dem  fortjenester"  („ipsum 
(amicum  N.)  seqventur  bona  sua  preter  broghelen  et  talia 
que  pro  serviciis  sunt  concessa")^).  Udgiveren  fremsætter 
del  spøi^mål,  om  ordet  ikke  skulde  være  fejlskrift  for 
,boiglehen* ;  men  dels  er  der  slet  ingen  grund  til  at  skyde 
en  sådan  rettelse  ind  i  et  vel  bevaret  originalt  dokument, 
dels  vilde  vi  være  lige  nær,  da  borgelen  vilde  stride  mod 
vor  sprogbrug  i  middelalderen. 

Vi  må  da  undersøge,  hvad  der  skal  forstås  ved  det 
MeMite  udti*yk;  hvad  må  det  antages  at  være  for  gods, 
som  de  pågældende  ikke  må  .sælge,  altså  betragte  som 
deres  fulde  ejendom?  Vi  har  da  uden  al  tvivl  en  parallel 


')  Michelsen,  Urkunden  II  154. 


188  A.  D.  Jørgensen. 

i  Kristoffers  løfte  til  forskellige  personer  om  at  ^måtl 
bruge"  deres  rette  arvegods  i  Danmark  (»de  sedlen  4i 
eres  rechten  ervegodhes,  dat  se  hat  hebben  und  nod 
hebben  an  Denemarken,  bruken,*  sst.  s.  177).  De  godj 
mænd  kan  altså  sidde  inde  med  tre  slags  gods:  arve 
gods,  personlig  erhvervet  gods  (gaver,  sold  o.  1.)  q| 
»brogelen" ;  købegods  må  vel  i  denne  sanunenhæng  regne^ 
for  arvegods.  Brogelen  vilde  herefter  omfatte  ethvecj 
personligt  len  og  navnet  svare  til  det,  også  samtidig  hoi 
os  om  de  vendiske  len  brugte  „fanelen".  Navnet  hal 
sin  tilknytning  i  den  skik  at  overlevere  lenet  med  en  fane^ 
eller  større  len  med  et  antal  faner;  således  siges  Sønder- 
jylland 1386  at  være  overdraget  Gerhard  „cum  banderiis*, 
med  faner.  Men  det  kan  også  have  en  ældre  oprindelse. 
I  Tyskland  fandtes  der  nemlig  særlige  forieninger,  som 
lå  til  embedet  som  mærkesmand  („beneficia  ad  regia 
vexilla  pertinentia",  —  „beneficium  qvod  ad  vexilluni 
ferendum  pertinet"  ^),  og  det  samme  kan  for  så  vidt  også 
siges  at  have  været  tilfældet  hos  os,  som  jo  endnu  i 
Valdemarernes  tid  høvdingerne  selv  fører  deres  banner. 
Da  Valdemar  I  drog  mod  Venderne  og  måtte  opgive  det 
skib,  på  hvilket  han  var,  sprang  han  over  på  et  andet 
med  sværdet  i  sin  højre  og  banneret  i  sin  venstre  hånd, 
og  Saxe  omtaler  det  som  en  selvfølgelig  sag,  at  hæren 
havde  at  følge  banneret,  ikke  skibet.  I  anledning  af  den 
bekendte  fortælling  om  Tymme  Sællandsfar  i  England  kom- 
mer det  frem,  at  det  er  stridende  mod  vedtagen  skik,  at 
en  almuesmand  fører  mærket,  det  tilkommer  en  „splen- 
didissimus  aqvilifer"  ^).    Således  bærer  jo  også  endnu  1500 


^)  Waitz,  Deutsche  Reichsverfassung,  II  3:2.  IV  185. 
^)  Saxo,  p.  746.  510. 


Danebroge  og  det  danske  konge  våben.  189 

[tti  af  landets  ypperste  riddere  hovedbanneret  for  kongen; 
1404  fores  grevens  banner  af  hans  marsk.  Når  da  en  eller 
flere  faner  overrækkes  lensmanden,  er  det  selvfølgelig 
^tegn  på  hans  lenspligt,  og  flertallet  af  faner  t^^i  på,  at 
han  skal  møde  med  flere  afdelinger.  Navnet  „brogelen " 
;iDå  herefter  antages  at  være  en  gammel  dansk  betegn- 
else for  et  len,  som  blev  givet  mod  forpligtelse  til  at 
yde  hærfølge,  at  føre  en  trop  med  særligt  mærke,  en 
clipeas  (et  skjold,  et  mærke),  som  Saxe  synes  at  kalde 
del"). 

Heraf  sjTies  da  også  tillægsordet  broget,  svensk 
brokig,  at  måtte  forklares,  som  afledet  af  brog  i  den 
årlige  betydning  af  mærke,  banner.  Ordet  haves  som 
bekendt  også  i  sammensætningen  „danebroget*,  „dan- 
bn^et",  særligt  om  de  danske  farver,  men  også  om  en- 
hTer  stærk  sammenstilling  af  farver;  alt  Vedel  har  i  visen 
om  Svend  Felding  en  „danebroget  hest"  ^). 

Endnu  må  jeg  komme  tilbage  til,  at  navnet  Lod- 
broge  bør  opfattes  på  samme  måde  som  navn  på  en 
fane,  der  da  giver  bestemte  personer  tilnavn:  Regner 
Lodbroge,  Lodbrogsønneme,  Lodbrogsdøtre  (der  syr  ban- 
neret). Det  er  en  mistydning  af  navnet  i  det  islandske 
sagn,  når  det  udledes  af  de  lodne  benklæder,  hvad  så 
Saxe  har  optaget,  idet  han  samtidig  sætter  det  islandske 
Lodbrog  istedenfor  det  danske  Lodbroge  (Lodbroki).  På 
samme  måde  udledede  man  i  Sverige  Danebroge  af  de 
danske  vide  benklæder »). 

Hvad  det  første  led   i  sammensætningen  angår,  da 


')  Årbøger  1876,  s.  73. 

*)  S.  Grundtvig,  Folkeviser  I  409.  403  anm.  '1.    Molbech,  Dialekl- 

lexikon   (brokug  —  broged,  sml.  avug  —  aved). 
*)  Loccenius,  Hwtoria  Sveciæ,  lib.  IV  p.  152. 


190  A.  D.  Jorgensen.  | 

bliver  det  mere  tvivlsomt^  om  der  denred  skal  tænkes 
^lod*",  en  skindbræmme  e.  i.;  eller  jord,  land  (lad) 
tydning  af  kongens  rige;  eller  om  det  er  .lot*,  skæl 
varsel,  svarende  til  den  forestilling,  som  man  havde 
banneret  og  som  gav  det  betegnelsen  .præsagiens  v€ 
illum« »). 


6.    Det  danske  kongrevåben. 

I  „årbøgerne**  for  1882,  s.  31,  siger  Dr.  H.  Petersej 
med  henblik  på  min  afhandling  om   det    danske  kongø 
våben  (1879,  s.  54):  ^Det  er  alt  for  søgt  endnu  at   villj 
antage,  at  der  i  de  (røde)   søblade,   flores,    er  nedlag 
nogen  somhelst  tanke  om  Danmarks  svømmende  (grønne] 
øer,   og   at   tro,   at   løvernes  blå   farve   antyder   havetl 
strømme  (!)  som  Danmarks  naturlige  værn.    En  slig  for* 
tolkning  tør  med  sikkerhed,  for  de  tider  her  er  tale  om,, 
antages  for  heraldisk  umulig;  det  er  helt  andre  grunde,; 
som    har  havt  indflydelse   på  våbenmærkeme  og  deres 
farve."     Som   sådanne    grunde   anføres   derpå,   at   dea 
engelske  konge  havde  valgt  gyldne,  den  tyske  kejser  sorle  j 
(eller  røde)  løver;  den  danske  konges  blev  da  af  hensyn  ^ 
hei-lil    „naturligt"    blå.    Søbladene  anvendtes  som  deko- . 
ration  for  bunden,  især  i  vævede  tøjer.  —  Men  er  dette 
„grunde"  for  „valget"  af  den  danske  konges  mærker  og 
deres  fai*ver? 

Jeg  skal  villig  indrømme,  at  min  forklaring  af  mærk- 
erne i  den  før  nævnte  afhandling  var  holdt  for  snæver; 
opfattelsen  af  søbladene  som  symbol  på  øriget,  og  af 
de  blå  løver  som  symbol  på  havet,   der  omgiver  det  og 

»)  Sml.  min   afh.   om  Danebroge,   s.   419  f.    Den   danske  kirkes 
grundlæggelse,  Tillæg  108. 


Danebroge  og  det  danske  kongevåben.  191 

|Kom  er  dets  forsvar,  er  rimeligvis  for  bestemt  formu- 
etet  Jeg  har  da  også  forlængst  selv  givet  tanken  en 
ÉDden  og  videre  form:  „En  anden  overlevering  siger,  at 
åffved  de  blå  løver  var  tønkt  på  rigets  strømme,  og 
ligtigheden  heraf  bestyrkes  i  høj  grad  ved  søbladenes 
flaluriige  betydning.  De  konger,  som  valgte  dette  dob- 
ielle  mærke,  har  uden  al  tvivl  deniied  villet  betegne 
deres  rige  som  en  havets  datter  og  en  havets  dronning."  *) 
Denne  opfattelse  må  jeg  på  det  bestemteste  fastholde. 

Dr.  Petersen  synes  at  antage,  at  „en  slig  fortolk- 
ning*, i  e.  en  forståelse  af  mærkerne  som  symboler  på 
den  pågældende  konges  rige,  „for  hin  tid^  er  umulig. 
Af  hvilken  grund?  Er  det,  fordi  hin  tid  var  fremmed 
for  symbolikkens  ejendommelige  tiltrækning?  Tværtimod. 
Hin  tids  åndfuldeste  og  betydelig.ste  mænd  tænkte  så  at 
age  i  symboler.  Man  læse  f.  ex.  Lucidarius  med  dens 
utallige  udtydninger  af  messetjenestens  og  kirkebygning- 
ens tilfældigste  enkeltheder.  Eller  man  gøre  sig  bekendt 
med  riddervæsenets  betydningsfulde  ceremonier  og  rid- 
derdigtningens symbolik ;  man  tage  lensvæsenets  og  konge- 
dømmets symbolske  handlinger,  eller  de  kirkelige  og 
horgerlige  lags  vedtægter.  Overalt  møder  der  os  det 
mest  udprægede  hæng  til  at  symbolisere,  at  iklæde  tank- 
erne en  billeddragt  eller  en  let  forståelig  billedskrift. 

Særlig  må  det  siges  om  våbenmærkerne.  Som  jeg 
alt  i  min  første  afhandling  henviste  til,  findes  der  i  Didrik 
af  Berns  saga  en  række  skjoldfortolkninger,  således  som 
de  jo  alt  kendes  fra  Grækernes  tid.  Det  samme  findes 
i  samtidige  tyske  heltedigte.  Er  det  da  for  meget  al 
P  ud  fra,   at  mænd    som   Absalon    og   hans   konger, 

')  Fyrretyve  fortællinger  af  fædrelandets  historie  (1882)  s.  78  f. 


"•    ■•>.'...  """^'/aife  ^^"tgeros 


■  ■"  vi 


■  •»< 


-^•-•<tV.-;...  "   '   '^'«   sætter 


dm 


'       ■•*-"^<'  r,^  "   sætter  dé 


Ku/:,,,  ^*^     Oir     Q,       .  1 


le  og  det  danske  koD^evul»en.  19^} 

§  blå  faiTe  angår,  da  har,  som  jeg  all 
4iævet,  opfattelsen    af  deres  symbolske 
(redei-s  tradition  for  sig.     Jeg  henviste  i 
.'  Terpagers  Ribe-beskrivelse  (1736),  der 
til  Jens  Kolding  (1594);  men  det  pågæld- 
J  denne  forfatter  (s.  86)  omtaler  dog  kun 
tme  som  anledning  til  de  tre  løver  i  Ribe 
^konmier  dog  på  et  andet  sted  i  sin  Dan- 
nelse ind  })å  en  omtale  af  selve  rigets  våben, 
per  hans  tolkning  fuldstændig,   endog  i  ud- 
Id  den  forhen   af  mig  fremsatte.     Ved  skild- 
^nborg  kommer  han  nemlig  ind  på  at  o\}- 
-^omme,  som  alle  vegne  fra  føres  hertil  og 
han  siger  da,  at  de  græske  høvdinger  som 
bar   et   gyldent    vædderskind,    at   Fransk- 
er tre  liljer,  „non  sine  mysterio**,  og  kejseren 
våben:  „men  for  Danmarks  og  Nordens  konge 
del    tredobbelte   Bæltehav,   der  ad   tre   veje 
id   i   disse  lande    og  skiller   Jylland   fra   Fyn, 
Sælland  og  Sælland  fra  Skåne,    opstået  et  be- 
våben,  nemlig  de  tre  blå  løver".     Ved  sin  vild- 
styrke,  sin  larm  og  evindelige  uro  ligner  havet 
f forfærdelige  dyr,  og  ligesom    løven   langt  overgår 
ttdre  firføddede  og  fælder  dem  uden  møje,  „således 
ler  delte  hav,  sikkerlig  .det  ypperste  af  alle,  som 
fem  for  de  danske,  med  sine  udbredte  arme  og  sine 
strømme  hver  den  fjende,  der  beskuer  det,  og  om- 
rigets  styrke,   omgjorder  dets   mange   øer,  der  er 
forbundne  ved  et  bælte,  og  bevarer  dem  sikre  for 
Dders  indfald  og  hærværk,  ret  som  en  kærlig  moder, 
omfavner  sit  barn,  eller  som  et  kosteligt  bælte,  der 

HiMoriik  Ttdfttkrift.    6.  U.    I.  13 


>enJ 


194        Joi*^ensen:  Danehroge  og  det  danske  kongevåbeii. 

pryder  en  jomfru.    Derfor  kaldes  dette  hav  også  Bælte 
havet.** ») 

Som  det  vil  ses,    modstår  Jens   Kolding   ikke    d« 
nærliggende  fristelse  at  lade  de  tre  løver   være    de    in 
liovedsunde;  men  hovedsagen  for  ham  er  dog  selve  hav 
som  omgiver  de  danske  lande.    Og  den  tradition,  at 
netop  er  havets  farve,   som  er  givet  vort   kongevåbei 
liovedmærke,  medens  dets  gyldn(»  bund    er   piydet    med 
søblade,   vil  neppe  heller  i  fremtiden   nogen  umoUverei; 
kritik  få  til  at  forstumme. 

' )  Jonits  Koldingensis,  Daiiiæ  descripliu  nova.  p.  1:28  f. :  ..at  Daniii 
el  septentrionis    regi,    ex  trimari  Balthico  in  has  ten-as  se  tiW 
plici    incui"su    inimittente  et  G.  a  F.,  F.  a  Sel.,  Sel.  a  Se.   divi^' 
dente:   (jvædani    suoruni    nobilissimorum    insignium   oriunturti 
tres  nimirum  cærulei  coloris  leones**  .  .  .  ,Et  iil  fei*a  hæc  vali-^ 
dissima  ....  cætera  ln-uta.  niaxinie  vero  inimica,  sine  negotiaj 
]»rosternit,  nobilomqve  irani  gerit:  i  la  hoc  mare,  facile  omnium, 
pra^stantissimuni.  Danis  munimentum.  hrachiis  extensis,  alveia- 
(jve  suis  profund i.ssimis,    hostes   se   intuentes   terret,    et  regni 
vires  circunidat:  ejuscjve  insulas  qvamplurimas,  qvasi   cingulis 
rediuiilas  cingit,    tutasqve  ah  hostium   incursionibus    et   latnv 
ciniis  conservat :  haud  secus  ae  pia  mater  infantuhun  ulnis  suis 
amplectitur:  vel  qvomodo  vii-ginem   haltheus   pretiosus   conde- 
corat.    Unde  et  mare  Balthicum  nuncupatum  est." 


19:> 


ligle  bemnrkDiDger  om  L  Holberg  og  Sorø  akademi. 

Af 
L.  Koch. 

l/el  er  ofte  omtalt,  at  Frederik  V  og  tiaiis  rådgivere 
kun  skulle  have  lagt  liden  taknemlighed  for  dagen  imod 
Holberg  for  hans  store  gave  til  Sorø  akademi,,  både 
ved  den  tilsidesættelse,  der  skulde  være  vist  ham  ved 
akademiets  indvielse,  og  derved,  at  hans  forlangende 
eller  ønske  om,  at  borgerlige  skulde  have  adgang  til 
deUe.  ikke  blev  opfyldt.  Fremstillingerne  heraf  trænge 
dog,  som  vi  skulle  vise,  til  betydelig  modifikation. 

Hvad  akademiets  indvielsesfest  angår,  da  blev 
den  holdt  i  Sorø  d.  7.  Juli  1747.  Ellers  vides  der  herom 
ikke  stort  andet,  end  at  overhofmesteren,  Henrik  XVII, 
greve  af  Reuss,  herre  til  Plauen,  i  kongens  overværelse 
holdt  en  sirlig  dansk  tale;  efter  at  højtideligheden  var 
endt,  gik  kongen  med  ministrene  til  taffels,  og  de  øvrige 
karakteriserede  personer  bleve  af  greven  magnifikt  trak- 
terede*). Men  en  oberst  Nordenfels  har  derom  givet 
følgende  beretning: 


')  Ponloppidan,  Danske  Atlas  111,66.  Kirkehistorie  IV,  44.  Hol- 
berg, Danmarks  og  Norges  stat,  3die  udg.,  1762,  s.  !272.  G. 
Baden,  Frederik  V's  årbog  32,  gør  i  sin  uvillie  mod  adelen 
talen  tysk.  P.  Hjorts  breve  I,  479,  hvor  der  meddeles  udtog  af 
a?isberetninger. 

13* 


196  L.  Koch. 

„Holberg  havde  af  egne  midler  stiflet  det  til  sin 
store,  mægtige  ridderakademi  i  Sorø.  I  sin  patriot 
iver  ønskede  han,  at  kongen  og  hoflfet  vilde  beære  iiic 
vielsesfesten  med  deres  nærværelse.  Hans  ønske  bie 
opfyldt.  Alt  blev  paa  den  uegennyttige  patriots  bekos 
ning  prægtigen  indrettet  til  hoffets  modtagelse  og  b€ 
værtning.  Middagstaffelet  var  serveret,  og  den  højtfoi 
tjente  lærde  lavede  sig  just  til  som  vært  at  efterkomni 
sin  pligt,  da  iblandt  hoffets  herrer  det  vigtige  spørgsma 
blev  alvorligen  debateret,  om  en  sådan  mand,  der  ikk 
var  af  høj  adel ,  kunde  spise  med  Hs.  maj.  og  hoffet  ve« 
ét  bord.  Det  blev  afgjort  benægtende.  Derpå  levedt 
hoflfet  højt  paa  stifterens  bekostning,  og  den  ædle  vær 
måtte  trække  sig  tilbage  til  et  sideværelse  og  spise  alene 
Dette  skete  i  midten  af  det  18de  århundrede.**  ^) 

Denne  fortælling  er  senere  gentaget  af  forfattere,  dei 
gerne  vilde  stille  adelige  fordomme  i  så  skarp  belysning 
som  muligt,  således  af  G.  L.  Baden*),  N.  M.  Petersen* 
og  F.  Barfod  *).  Kun  P.  Hjort  har  med  rette  gjort  o\> 
mærksom  på,  at  dens  kilde  ikke  er  synderlig  pålidelig*) 
Det  er  dog  meget  muligt,  måske  endog  sandsynligt,  al 
Holberg  den  dag  har  spist  ved  grevens  og  ikke  vec 
kongens  taffel;  men  hvis  oberst  Nordenfels  hai-  ret  heri, 


')  Engelstofl,    Carinen,  qvo  Acad.  Soranæ  d.  21.  Maji  18:27  giatu- 

latur.  ;J2.     Møller,  Mnemosyne  II,  330.     Citatet  er  efler  N.  M. 

Petersen,  Literaturhist.  IV.  527  taget  af  „Denkwurdigkeiten  und 
.     Reisen  des  Obristenv.  Nordenfels,  herausgeg.  v.  Niedmami>  — 

Rogen  synes  ikke  at  findes  i  København. 
^)  Frederik    V's   årbog   32.      ^Holbei-g   sad    eller    stod    vel   i   en 

krog*  osv. 
•)  Literaturhistorie  IV,  527. 

*)  Fortællinger  af  fædrelandets  historie,  4de  udg..  II,  254. 
»)  Rreve  I,  475. 


L.  Holberjc  oj?  Sorø  akademi.  197 

er  det  også  det  eneste,  der  er  rigtigt  i  hans  beretning. 
Han  tror  således,  at  Holbeig  har  stiftet  Sorø  akademi, 
medens  virkeligheden  er,  at  bcironiet  Holberg  kun  udgør 
en  fjerdedel  af  dets  jordtilliggende,  1U06  tdr.  hartkorn, 
medens  klostergodset  efter  en  jordebog  af  1732  udgjorde 
MiYI  tdr.  foruden  kirketiender.  Fremdeles  er  det  umu- 
ligt, at  Holbei-g  eller  noget  andet  menneske  skulde  havo 
tawikt  på,  at  han  kunde  være  vært  ved  indvielseshøj- 
tideligheden;  det  var  overhofmesteren;  og  endelig  spiste 
de  høje  gæster  ikke  på  Holbergs  bekostning;  thi  akade- 
mi*4  havde  før  1751  ikke  modtaget  en  eneste  tønde  land 
eller  en  skilling  af  Holbergs  gave.  Man  kan  med  grund 
?M>e,  at  hvor  der  er  så  niange  fejl  på  en  halv  side,  har 
iiian  lov  til  at  antage,  at  der  kan  være  én  til,  og  i  et- 
hvert tilfælde  bør  historien  være  forsigtig  med  at  rejse 
lieskyldninger  på  så  usikker  en  grund,  så  meget  nuue, 
som  det  er  alle  de  omstændigheder,  der  skulde  gøre  til- 
sidesættelsen særlig  graverende,  der  ere  urigtigt  fvviv,- 
.^tillede. 

Større  betydning  har  anken  over,  at  Holbergs  ønske 
m\,  at  borgerlige  skulde  have  adgang  til  akade- 
miet, ikke  blev  opfyldt.  Som  dette  sædvanlig  berettes, 
får  man  det  indtryk,  at  han  skulde  have  udtalt  dette 
onske,  da  han  bortskænkede  baroniet.  Dette  er  dog 
itke  tilfældet;  der  er  for  dette  aldrig  udstedt  noget 
egentligt  gavebrev;  men  i  hans  adelspatent  bestemmes, 
at  der  skal  oprettes  et  friherreskab  af  hans  godser  og 
hertil  føjes:  „Men  efter  hans  dødeb'ge  afgang  og  ikke  før 
j^kal  dette  friherreskab  Holberg,  uskiftet  og  udelt,  upant- 
^at  og  uafhændet,  intet  undtagen,  aldeles  være  henfalden 
til  Vores  ridderlige  akademi  i  Sorø  til  et  evindeligt  ejen- 
<lom;   dog  skal  det  i  så  fald  altid  have  og  beholde  det 


198  L.  Koch. 

navn    af  friheiTeskabet    Holberg.**  —  Her   er    ikke     tså 
oiu   nogen    anden  betingelse    for  gaven.      Men  der  sj 
nes  i  et  enkelt  punkt  at  have  været  en  divei^ens   md 
len)  Holberg  og  regeringen;   denne   lagde  stærkt  vægtei 
pti,  at  Sorø  skulde  være,  ikke  blot  en  adelig  skole,  iiiei 
også  kun  for  dem,    der,    som  det  hedder  i  en  kancelli 
skrivelse  til  hofmesteren,   have  midler  til   at  opføre  sfl 
på  den  måde,  som  dette  akademi  er  anstændigt  *).      Ve« 
siden  af  bestræbelserne  for  at  forhindre  unjitige  uden- 
landsrejser   var  der  især  én   sag,    der    med  hensyn   tii 
skolevæsnet  lå  regeringen  på  sinde,  nemlig  at  fofhindre, 
at   stipendierne   gjorde   latinskolerne   til  en  slags  fatti^- 
skoler,  hvor  mange  forældre  søgte  forsørgelse  for  bøni, 
der  dels  vare  „slette  ingenia",  dels  bragte  al  slags  rålic^ 
og  ryggesløshed  ind  i  skolerne  og  siden  ved  universitetet*). 
Det  var  vist  nok  den  almindelige  mening,    at  dette  vuf 
et  onde.   som   der  burde  rådes  bod  på,    og  det  er  ikke 
usandsynligt,    at  vi  her  have  grunden  til,    al   man  var 
uvillig    til    at    undei-støtte    akademisteme.    —    Holberg 
derimod  har  ent(»n  havt  en  anden  betragtning  af  denne 
sag,   eller  han  har  næret  frygt  for,    at  akademiet   ikke 
vilde  få  tilgang,  når  der  ikke  kunde  skaffes  understøttelse 
for  akademisteme.     Allerede  1749  meddeler  grev  Reuss, 
at  han  fra  1751  vil  afstå  godsets  revenuer  til  akademiet; 
men  hvad  der  i  hans  levende  live  indgår,  skal  anvendes 
til  at  betale  halvdelen  af,  hvad  de  10  ældste  akademister 
skulle  betale  '*),   og  omtrent  samtidig  gjorde  han  et  for- 
søg på  at  skaffe  en  bestandig  stipendiefond  tilveje.    Han 


»)  Sæl),  tegn.  1747  nr.  120. 

»)  Fdn.  23.  Juli  1756.    Stampes  erkiseringer  1,  512  og  546. 

»)  Sæll.  tegn.  1749  nr.  444. 


L.  Hulher^  ojr  Sorø  akademi.  l<jy 

fegerede    nemlig    akademiet   en    del    strøgods,    der   ikke 
Irørte  til   baroniet,    og  som  han  antog  vilde  tillig(»  med, 
hvad  han  ellers  efterlod  sig,  beløbe  sig  til  12,000  rd.,  pA 
det  vilkår,  at  renterne  skulde  anvendes  til  3  fattige  aka- 
demisters   underhold,    samt  at  kongen  anvendte  lige  sa 
-stort  et  beløb,    så  der  i  alt  blev  (>  fripladser.     Efter  at 
han  havde   undertegnet  dette   leslament,    tilføjede   han 
en  bestemmelse    om    et    lille    legat    for    en    søstersøn 
0^  om  enkesædet  på  Tersløse  gård,  hvorefter  han  retter 
følj^ende  anmodning  til  kongen:    ,Min  allerunderdanigste* 
?id<te   bøn    er.    at    det  allernådigst  vilde  behage   Deres 
kongelige  majestæt,  at  så  som  der  udi  middelstand  findes 
mange  personer  af  meriter,    at  det  privilegium  at  blive 
akaderaist  også  extenderer  sig  til  dem,    på  det  jeg  ikke 
skal  synes  at  ville  foragte  nn'n  egen  stand.      Dette  har 
altid  lagt  mig  på  hjærtet,  og  dertor  håber  en  nådig  bøn- 
hørelse.- ^) 

Det  er  ikke  klart ,  om  det  har  været  Holbergs  me- 
ning, at  borgerlige  i  det  hele  skulde  have  adgang  til 
akademiet,  eller  om  han  kun  har  tænkt,  at  de  skulde 
kunne  få  de  G  stipendiepladser,  han  tænkte  sig  oprettede ; 
saledes  forstod  J.P.Anchersen  testamentet,  den  gang 
det  fremkom*).  Men  hvilken  af  disse  retninger  hans 
ønske  er  gået  i,  så  meget  er  vist,  at  det  ikke  blev  op- 
fyldt. Han  havde  sendt  grev  Moltke  en  afskrift,  men 
det  originale  dokument  fremkom   først   efter  hans  død. 


')  Mnemosyne  H.  317.  J.  Møller  angiver,  at  underskriften  er  at 
^).  Jan.  1748,  uden  at  det  ses,  om  det  er  den  første  eller  an- 
ilen  underskrift.  J.  P.  Anchersen  siger  ,  at  Holberj?  17  gan^e 
har  forandret  dette  testament.  Brev  til  Holstein,  Soransk  tids- 
>'krifl  II,  145. 

')  Soransk  tidsskr.  II.  145  f. 


^(K)  L.  Koch.  j 

D.  1.   Marts    1754  blev  det  konfirmeret   med   .alle   dela 
ord,  clausuler  og  punkter  \);  men  hans  slutningsbemærk-4 
ning  om  de  borgerlige  studenters  adgang  var  udeladt,     i 
Hertil  kommer,    at  selve  hovedbestemmelsen    i  deti 
omtalte  testament,   dels  ikke  blev  iværksat  ganske  efter-! 
Holbergs  ønske,  dels  kun  en  kort  tid  blev  i  kraft.       Der 
blev    nemlig   ikke  oprettet   6  fripladser,    men    12  halve,; 
idet  hver  af  de  li2  ældste  akademister,  som  det  synes  uden 
hensyn  til,   om  de  vare  trængende  eller  ej,  kun  betalte 
hnlv  pris,    100  rd. ,  for  ophold  og  undervisning.      Men  i 
arcMie  1764 — 65  blev  akademiets  stilling  mislig,  især  ved 
at    kvægsygen   ødelagde   besætningerne   på   gårdene    og 
gjorde  det  nødvendigt  at. nedsætte  forpagtningsafgifterne. 
Kapitalerne  bleve  af  den  grund  fortærede,  og  renteindtæg- 
ten aftog  altså  ligeledes.    Det  var  disse  forhold,  der  for- 
anledigede den  daværende  overhofmester,  grev  F.  Danne- 
skjold Samsø   til,    dels   at   forlange    tilskud  af  kongens 
kasse,   dels  at  foreslå,  at  akademiets  virksomhed  skulde 
standses    10—12  år,    for  at  det  atter  kunde  komme  p<i 
fode.     Kongen   gik   ind   på  at   yde   et  årligt   tilskud    af 
:2,000  rd.,  men  han  vilde  ikke  indlade  sig  på  en  stands- 
ning  af  akademiet,    hvorfor   Danneskjold   nedlagde    sit 
embede   17()4.     Medens   professorerne  selv  med  J.  Kraft 
i   spidsen  midlertidig  varetog  hofmesterembedet,    udkoin 
der  et  reskript  om   adskillige  besparelser  i  administra- 
tionen.     Her  bestemtes  det,    at  der  herefter  ikke  mere 
skulde   gives   noget    bestemt   antal  halve  eller  hele   fri- 
pladser;   men   når  uformuende  ønskede  at  besøge  aka- 
demiet, skulde  de  gennem  overhofmesteren  ansøge  deronj, 
og  der  kunde  da  tilstås  dem  100 — i2(X)  rd.  årlig;    denne 


')  Hofman,  Fimdalser  Vil,  501. 


L.  Holbei-g  og  Sorø  akademi.  :2()1 

[kegunsiigelse  måtte  dog  ikke  gives  til  mere  end  tre  ad 
fangen,  og  der  måtte  dertil  ikke  anvendes  større  beløb 
Hid  600  rd.,  renten  af  de  12,000  rd.,  som  Holbei-g  havde 
skænket*).  Det  synes  dog  snarest,  som  om  der  efler 
deime  tid  slet  ikke  mere  er  givet  fripladser,  eller  tilståf*! 
moderation  i  betalingen ;  ti  i  året  17S9  siger  en  mand 
der  i  mange  år  havde  været  knyttet  til  akademiet,  at  ,.i 
Sorø  kan  en  studerende  ikke  som  i  København  tVi  sti- 
pendier .  .  ,  nej  akademiet  i  Sorø  kan  ikke  rose  sig  at' 
rige  gaver  til  fattige  og  flittige  studerendes  understøttelse 
0^  opmuntring*  *^).  Havde  der  været  endog  blot  tre  fri- 
pladsen vilde  den  svagt  besøgte  anstalt  i  den  hiMiseende 
have  været  rigt  aflagt. 

Det  kan  således  næppe  siges,  at  der  i  dette  punkt 
ér  holdt  synderlig  samvittighedsfuldt  over  bestemmelserne 
i  Holberg  testamente.  Derimod  forekommer  det  os  ikke. 
al  det  kan  bebrejdes  kongen  eller  hans  rådgivere,  at  de 
ikke  vilde  føje  Holbergs  ønske  om  at  give  boi*gerlige  ad- 
^JOig  til  akademiet.  Man  dømme,  som  man  vil,  om  hen- 
sigtsmæssigheden af  et  ridderligt  akademi,  så  havde  Frede- 
rik V  nu  en  gang  veti  oprettelsen  af  (4  sådant  fulgt  de 
soranske  traditioner,  og  han  og  lians  rådgivere  have  sik- 
kert været  overbeviste  om,  at  det  skulde  blive  til  gavn 
for  staten  så  vel  som  for  de  imge,  der  besøgte  det.  Og 
nu  skulde,  næppe  7  år  efter  at  fundatsen  var  udstedt, 
denne  have  været  forandret,  fordi  Holberg  havd(^  skiftet 


'>  i^æll.  tegn.  1764  nr.  31S  o^  4S9  og  1765  nr.  000,  d.  "21.  Decem- 
ber, Smlgn.  Treschou.  Grev  F.  Danneskjold  45,  og  danske  kon- 
gers hist.  457.  Det  var  i  henhold  til  denne  bestemmelse. 
Danneskjolds  eftermand  anbefalede  et  andragende  fra  M.  Bering- 
skjold  170(»  om  at  fa  en  søn  optaget  for  KX)  rd.  J.  Grundtvig. 
M.  Beringskjold,  Hist.  tidsskr.,  5te  række,  I,  165. 

'i  CA.  Borch,  Noget  om  akademiet  i  Sorø  1789,  s.  16. 


^:2  L.  Koch. 

mening V    Kunde  det  ikke  med  rette  siges,  at   hvis   haÉ 
havde  havt  noget  imod,  at  adgangen   til  akademiet  kai|, 
skulde  tilstedes  adelige,  da  havde  det  været  tid    at   si^j 
det,  før  han  skænkede  baroniet,    og  når  han  den    gangjl 
tav,  måtte  han  også  helst  have  tiet  siden.     N.  M.   Petcit^j 
sen  indleder  beretningen  om  Holbergs  testanient    v^ed  ati 
sige.  at  han  ,.blev  ufoi^kyldt  i  sin  grav  udsat  for  den  mis- 
tanke at  have  kastet  foragt  på  den  borgerlige  stand  ved  I 
at  udelukke  den  fra  akademiet-  ^).    Hvis  nogen  har  næret! 
en  sådan  mistanke,  kan  den  ikke  gendrives  ved,  at  han 
ytrer  et  ønske,  som  han  selv  har  måttet   vide,    nu    kom 
for  sent.  —  Det  skal  lier  endnu  nævnes,   at  der  dog  i 
Frederik  V*s  tid  blev   givet   nogle   boi^erlige  adgang  til 
akademiet:    i  anledning  af  suverænitetsjubilæet  tilstodes 
der  ved  reskript  af  14.  Oktober  17^30  Københavns  magi- 
strat,  de  :J:2  mænd  samt   andre  anselige  borgere  i  byen 
ret  til  lige  med  adelen  at    anbringe   deres   børn   i  Soiv*. 
Hermed  var  der  vel  gjort  boi^erstanden  al  den  indrøm- 
melse, der  kunde   have   [)raktisk  betydning;    ti    der    var 
vistnok  udenfor  København    ikke  mange   borgerlige,  der 
havde  rad  til  at  betale  ^X)  rd.  årlig  for  en  søns  under- 
visning. 

Må  vi  således  nære  tvivl  om  rigtigheden  af,  at  der 
ved  akademiets  indvielse*  skulde  være  tilføjet  Holberg  en 
krænkelse,  og,  hvis  der  er  begået  mislighed  overfor  hans 
testament,  se  denne  i  et  andet  lys  end  hidtil,  så  skal 
der  endnu  anføres  et  par  småtræk.  der  tyde  på,  at  det 

M  Litei-aturhist.  IV.  'ril.  Fr.  Barfod  véd.  at  bestemmelsens  ude- 
ladelse af  gavebrevet  var  ikke  Frederik  V.*s  skyld,  men  deu  liov- 
modige  tyske  adels.  Forlæll.  af  fædrel.'shist.  4.  udg.  II,  255.  1  det 
hele  far  man  af  disse  fremstillinger  del  indtryk,  at  det  mevnte 
^  ønske  var  fremsat  i  det  gavebrev,  hvorved  baroniet  bortgå  ves, 
men  et  sådant  existerer.  som  ovenfor  omtalt,  slet  ikke. 


L.  Holbeiy  og  Sorø  akademi.  2()3 

været  regeringen  magtpåliggende  at  vise,  at  den  på- 
tede  Holbergs  gavmildhed.  Da  der  1747  skulde 
ties  eii  professor  i  historie  i  Sorø,  søgtes  plad- 
af  J.  S.  Sneedorf ,  hvem  grev  Reuss  først  havde  an- 
let:  siden,  da  M.  Hubner  meldte  sig,  foretrak  han 
dog  han^i  for  Sneedorf.  Endelig  havde  også  VVadskiær 
ivet  en  ansøgning.  Oversekretæren  i  kancelliet,  grev 
"Bolstein,  sendte  da  efter  kongens  befaling  ansøgningerne 
ii  Holbei-g.  for  at  han  skulde  erklære,  hvem  af  disse  der 
xar  den  mest  habile,  eller  om  han  kunde  nævne  en  an- 
den M-  Holberg  skal  da  have  slået  en  streg  over  alle  de 
andi-e  navne  og  ved  Wadskiærs  have  skrevet:  En  fattig 
stndenti*)  Han  fik  også  embedet.  Det  var  sikkert  ikke 
det  heldigste  valg,  Holberg  gjorde,  og  hvis  beretningen 
om  hans  grmid  til  dette  er  sand,  forekommer  den  også 
0^  besynderlig;  men  det  var  en  smuk  opmærksomhed, 
der  vistes  ham  ved.  at  han  fik  lov  til  at  besætte  profes- 
soratet i  sit  eget  fag,  og  det  tyder  ikke  paa  tilsidesættelse, 
al  den  mand,  han  udtalte  sig  for,  blev  foretrukket  for 
dem.  der  havde  overhofmesterens  anbefaling. 

To  år  efter  blev  det  efter  grev  Reuss"  forslag  beslut- 
tet at  anvende 2— 30() rd.  på  at  sætte  en  begravelses- 
plads istand  i  Sorø  kirke,  for  derefter  at  tilbyde  Molbei-g 
den  som  et  bevis  på  akademiets  erkendtlighed^).  Dette 
var  ganske  vis  ikke  mere,  end  hvad  stiftelsen  var  ham 
sk)1dig:  men  hvorledes  skulde  den  på  anden  måde  lægge 
sin  taknemlighed  for  dagen  overfor  en  gammel  mand, 
der  gik  på  gfavens  rand,  og  som  netop  den  gang  havde 


')  Ovei-sekrelærens  brevbog  1747  iir.  145. 
')  N.  M.  Petersen  IV,  335. 
')  Sæll.  tegii.  1749  nr.  444. 


i2()4  L.  Koch. 

lovet  om  kort  lid  at  ville  endnu   i  levende   live  g'ive  a  | 
kald  på  baroniets  indtægter? 

Men  hertil  kommer  endnu,  at  det  synes  utvivlsom  | 
at  Holberg  i  et  meget   vigtigt   punkt    har     hair; 
indflydelse  \\k  den  undervisningsplan,  der   fast 
sloges.    Under  8.  Marts  1747  tilstillede  kancelliet   over 
hofmesteren  en  meget  vidtløftig  plan  for  akademiets  ind 
retning').    I  dennes  §  12  hedder  det:    „Som  de    stude* 
rende  sjældent  får  in  lectionlbus  publicis  at  vide,  hvad  d€ 
ønsker,  men  hvad  lærerne  finde  for  godt  at  sige  dem,  sa 
ville  vi  allernådigst,  at  professoreme  skal  på  visse    timer 
i  ugen  være  forbundne  at  modtage  spøi-gsmål  af  akade- 
misterne  for  at  oplyse  deres  tvivl  og  at  give  dem  udfør- 
lig undervisning  i  alt  det,  som  dertil  har  givet  anledning, 
hvilket  skal  ske  publice.-     Men  dette  er  lige  til   de    en- 
kelte udtryk  en  gengivelse  i  reskriptstil  af,  hvad  Holberg 
el  par  år  tidligere  i  sine  „Moralske  tanker"  -)  havde  ud- 
talt.   Det  hedder   her:    „Mit   forslag  er  dette:   Eftersom 
jeg  haver  mærket,  at  de  daglige  lectiones  publicæ  er  til 
liden  eller  ingen  nytte,  efterdi  nogle  få  personer  frekven- 
ttM'e  de  sanmie  heller  af  kuriositet    og   for   at  gøre    s\g 
kendt  af  lærerne  end  for  at  undervises.    De  få  desfor- 
uden på  disse  steder  just  ikke  at  høre,  hvad  de  forlange 
ilt  vide,  men  hvad  lectores  behage  at  recitere  .  .  .  Her- 
udover holder  jeg  for,  at  det  kunde  være  nyttigere,  hvis 
lectores  bleve  forvandlede  til  responsores,  således  at  de 
pa  visse  tider  og  steder  lode  sig  indfinde  for  at  svare  til 
de  spørgsmål,  som  af  den  studerende  ungdom  bleve  dem 
foresatte,  at  sige  dem,  hvad  de  forlangte  at  vide,  og  for- 
klare for  dem,  hvad  de  ikke  kunde  forstå  udi  de  bøger 

»)  Sæll.  tegm.  1747  nr.  1:20. 
^)  1744  s.  484—85. 


L.  Holberg  og  Sorø  akademi.  20-*) 

oy  skrifter,  hvis  læsning  de  tilforn  havde  rekoniiiiauderel 
deiu.*  —  Der  vil  vist  nok  ingen  nægte,  at  der  nui  \ævv 
m  forbindeise  mellem  disse  ord  og  det  ovenfor  anførte 
påbud  i  reslcriptet,  og  det  er  lidet  rimeligt,  at  grev  Hol- 
steiiu  eller  hvem  han  har  benyttet  sig  af  ved  udarbejdel- 
æn af  dette,  skulde  være  bleven  i  den  grad  slåede  af 
Holbergs  tanke,  at  de  uden  videre  have  optaget  den; 
langt  snarere  må  man  formode,  at  Holbei'g  har  havt  d(»l 
i  affattelsen  af  den  nævnte  plan,  og  at  han  da  har  villet 
virkeliggøre,  hvad  der  tre  år  i  forvejen  havde  været  et 
I  Biiske.  som  han  ingen  udsigt  havde  til  at  få  opfyldt. 
i  Det  har  sin  interesse  at  kende  den  værdi,  som  baro- 

I  niet  Holbei-g  kan  antages  at  have  havt,  da  akademiet 
I  overtog  det;  li  med  de  senere  jordpriser  for  øje  er  man 
i  tilbøjelig  til  al  overvurdere  det.  En  samtidig  siger,  at 
det  ansloges  til  5()^00()  rd.,  og  at  mange  endda  mente, 
at  denne  ansættelse  var  for  lav*).  Det  har  også  for- 
rentet en  noget  større  sum;  ti  i  årene  1754 — G;i  var  jorde- 
bogskasseas  overskud,  som  blev  afgivet  til  akademiets 
t>konomikasse,  i  gennemsnit  4:267  rd.  !2  mk.  !2  sk.,  eller 
5%  af  c.  83350  rd.  Men  heri  indbefattes  tillige  indta?g- 
I  terne  af  de  så  kaldte  kalki-eutzske  godser,  Hellestrup  oj: 
Xidløse  med  c.  52  tdr.  htk.  hovedgårdstakst ,  313  tdr. 
htk.  bøndergods  og  kirketiender  med  c.  74  tdr.  matri- 
kuleret tiendehartkorn.  Dette  gods  var  af  en  obersl 
Råbe  v.  Kalkreutz  bestemt  til  at  svare  en  del  legater  til 
forskællige  personer;  men  det  var  forgældet  og  formåede 
ikke  at  yde,  hvad  det  skulde,  og  da  kongen  1751  pålagde 
Sorø  akademi   at  overtage  det,   var  det  en  byrde,  der 


Bilsching,  Nachnchteu  I,  M± 


^00  L.  Koch. 

blev   lagt   på  delte.     Pensionerne,   der  skulde  udredet | 
beløb  sig  til  1000  rd.,  og  dette  kunde  godset   ikke    ind  i 
bringe^).    Vi  kunne  derfor  sikkert  gu  ud  fra,  al  det  kuå\ 
har  været  en   meget  lille  del  af  det  ovennævnte   beiøhj 
som  Hellestrup  har  afgivet.    Men    antages   det    blot,    all 
3500  rd.  falder   på   baroniet,    repræsenterer  det  dog  eni 
sum  af  70,000  rd.    Forpagtningsafgiften  af  de  to  hoved- 
gårde, Tersløse  og   Brorup,  der   tilsanmien    havde     13(> 
tdr.  htk.,  udgjorde   -2400  rd.,    altså  iO  rd.  pr.  tde.  hart- 
korn.     Bøndergodset   har   altså  ikke  indbragt  2  rd.    pr. 
tde.  htk.  Godset   har   dog   sikkert    været   i,    hvad    man 
kaldte  god  stand:  ti  i  året  1762  vare  restancerne  867  rd. 
og  5V2  td.  havre,  hvad  næppe    kan    kaldes   noget    højt 
beløb.    Det  næste   år  steg  de  til  1327  rd.,   21   tdr.    rug 
og  2  tdr.  havre.     Men  da    havde    kvægsygen  bortrevet 
besætningerne;  forpagtningsafgifterne  måtte  derefter  ned- 
sættes med  715  rd.,  og  dels  derfor,  dels  fordi  den  nylig 
pålagte  extraskat  antoges  at  ville  forøge  restanceme,  be- 
regnedes det  i  September  1764,  at  året   kun  vilde  give 
et  overskud  af  rigelig  3000  rd.  —  Baroniet  ydede  i   et- 
hvert tilfælde    langt  større  indtægter  end  klostergodset, 
der  dog  udgjorde  det  tredobbelte  hartkorn.    Efter  en  be- 
regning over  dets  udgifter  og  indtægter  skulde  overskud- 
det være  1513  rd.  årlig;  men  Danneskjold  siger,  at   det 
i  gode  år  allerhøjst  kan  indbringe  500  rd.,  og  grunden 
hertil  er  det  stærke  hoveri  og  de  til  stalden  faldende  ud- 
gifter.   Da  han   i  året   1764  gjorde   forestilling  om,  at 
akademiet  ikke  kunde  bestå  ved  sine  egne  midler,  op- 
stillede han  dets  indtægter  således: 

')  Soransk  tidsskritl  I,  19-23. 


L.  Holberg  og  Sorø  akademi.  :207 

oiel  og   Hellestrup,  når  pensionerne  ere 

betalte, :2500  rd. 

gods o<X)  - 

Ilter  af  31,(3()0  rd 1575   - 

Summa  .  .  .      4575  rd. 
mindst  mulige  udgift: 658C   - 

Underbalance  .  .  .       1961  rd. 

Danneskjold  er  abenbail  tilbøjelig  til  at  se  sagen  fra 

Lden  mørkeste  side,  og  det  må  ikke  forglemmes,  at  hans 

f  resultat  er  bleven  så  ringe  på  grund  af  kvægsygens  øde- 

Ifaeggelser,  samt  at  extraskatten  for  baroniet  beløb  sig  til 

1141)  rd.  og  for  Sorø  gods  til  2G40.    Men  det  er  dog  et 

tarveligt  resultat,  når  et  stort  gods  med  7  hovedgårde 

ikke  en  gang  kan  indbringe  1  rd.  pr.  tde  htk.^). 


'»  Sa?lL  tegn.  174«)  nr.  444  og  1764,  318 -l'J  og  489.     I  indlægene 
til  disse  to  sidste  findes  de  ovenfor  opgivne  tal  og  beregninj^er. 


^08 


Litteratur  og  Kritik. 


Niels  Bache:  Nordens  Historie  populært  fremstillet.    I — 5.  B 

Kjøbenhavn  (Forlagshiireaiiet).     1881—87. 

1  Aarene  1867  —  76  udkom  første  Udgave  af  ovennæm 
Værk  under  Titlen  , Danmarks,  Norges  og  Sverigs  Historie 
Forf.  udtalte  i  sit  Slutningsord,  at  Fremstillingen  særlig  fi 
(le  lo  første  Binds  Vedkommende  paa  ikke  faa  Steder  vild 
blive  en  anden,  hvis  han  skulde  forberede  en  ny  Udgavn 
Han  blev  hurtig  taget  paa  Ordet.  Værket  fandt  en  giinsti 
Modtagelse,  og  allerede  1879  kunde  P'orf,  paabegyudc  d« 
nye  Udgave,  som  først  er  bleven  afsluttet  i  Begyndelsen  a 
Aaret  1887.  De  mange  Aar,  som  ligge  mellem  delte  Værk 
Begyndelse  og  dets  Afslutning,  vise,  at  Forf.  ikke  har  tage 
sig  sit  Revisionsarbejde  let;  et  Blik  paa  dette  selv  vil  over 
bevise  Læseren  om,  at  det  ogsaa  forholder  sig  saa,  og  al  hei 
foreligger  noget  mere  end  et  gjennemset  og  forbedret  Optryl 
af  det  gamle  Værk;  |)aa  mange  Punkter  er  det  et  helt  nyl 
Arbejde,  saa  vel  i  Henseende  til  Form  som  til  Indhold. 

De  Aar,  som  ligge  mellem  de  to  Udgaver,  ere  Mærk«*- 
aar  i  den  danske,  og  vi  kunne  sige  den  nordiske  Historie- 
skrivnings og  -forsknings  Historie.  Paa  mange  Omraader  og 
særlig  paa  Hovedpunkterne  i  vor  Historie  har  den  nyeste 
Forskning  kastet  et  andet  Lys.  Den,  som  gjeimemgaar  Ræk- 
ken af  de  historiske  Værker,  som  i  disse  Aar  ere  fremkomne, 
vil  hurtig  opdage  dette.  Lige  fra  Nonnannernes  til  de  sidste 
slesvigske  Kriges  Historie  ere  de  fleste  Punkter  af  Vigtighed 
satte   i  en  ny  Belysning   ved  Fremdragelsen   af  hidtil   ukjendt 


Bache:  Nordens  Historie.  20^> 

I  Jlateriale   eller    ved    at    betragtes   fra   nye   og   ejendommelige 
^yn^unkter.      Joh.   Steenstrups    omfattende  Undersøgelser    af 

^  I^iHinannertiden  og  af  Danmarks  indre  Forhold  i  Middelalde- 
iM,  A.  D.  Jørgensens  Kritik  af  de  nordiske  Kirkers  Grundlæg- 
^dseshistorie  og  ejendommelige  Syn  paa  vor  nationale  Udvikling 
i  lens  ,Fyrretyve  Fortællinger",  Pal.  Mullers  ætsende  Kritik  af 
de  fiøTste  oldenborgske  Kongers  Historie  og  af  saa  mange  oni- 
iTJstede  Spørgsmaal  i  vor  Historie,  Erslevs  Undersøgelser  af 
DrøDning  Margrethes  Tid  og  af  Kongedømmets  og  Lensvæse- 
1  Bets  Stilling  i  det  16de  Aarhundrede,  Fridericias  Fremstilling 
af  Christian  IV's  og  Enevældens  Historie ,  Holms  omfattende 
Undersøgelser  og  Fremstilling  af  del  17de  og  18de  Aarhiin- 
dredes  Historie,  Thorsøes  og  Sørensens  Behandling  af  vor 
IKilitiske  og  militære  Historie  i  dette  Aarhundrede,  Troels 
Luods  stort  anlagte  Kulturhistorie,  talrige  Monographier  af 
politisk,  statsretslig,  biographisk  og  topographisk  Indhold, 
endelig  den  store  omfattende  Virksomhed,  der  er  udviklet  ved 
Udgivelsen  af  historiske  Kildeskrifter,  —  ere  alle  Vidnesbyrd 
•Mfl  den  storartede  Flid,  hvormed  vor  Historie  i  det  sidste 
Decennium  er  bleven  behandlet.  I  Norge  og  Sverig  er  Udvik- 
lingen gaaet  i  samme  Retning,  ogsaa  dér  arbejdes  med  stor 
Energi  saa  vel  paa  Historieskrivningens  som  -forskningens 
Omraade. 

Hvorledes  har  nu  Forfatteren  udnyttet  det  store  Materiale, 
som  her  foreligger?  I  Følge  den  Plan,  han  har  lagt  for  sit 
Arbejde,  har  han  kun  villet  give  Resultater  af  andre  Forskeres 
Undersøgelser  i  en  let  læselig,  overskuelig  og  populær  Frem- 
stilling. Dette  er  lykkedes  ham  fortrinligt.  Arbejdets  Struc- 
lur  er  fast  og  sikker,  Fremstillingen  ligefrem  og  naturlig  uden 
Svulst  og  Overlæssethed ,  jævnlig  gjennemsyret  af  en  varm  og 
stærk  patriotisk  Følelse.  Han  har  ikke  alene  med  stor  Flid, 
men  ogsaa  med  sund  og  maadeholden  Kritik  optaget  i  sit 
Værk  den  nyere  Forsknings  Resultater.  Ingen  ny  Undersøgelse 
€ller  Behandling  er  bleven  overset;  jævnlig  bruger  han  de 
Forfalleres  Ord,  som  han  har  benyttet,  men  endnu  oftere 
spores  den  selvstændige  Opfattelse  af  det  behandlede  Stof. 
Det  er  saaledes  et  Værk,  som  ved  sin  ædruelige  og  nøjagtige 

Rinoritk  Tidttkrift.   6.  R.    I.  ^^ 


iU)  Littei-atur  og  Kritik. 

Fremstilling  egner  sig  fortrinligt  til  at  give  den  store  Almci 
IuhI,  der  ikke  har  Lejlighed  til  at  fordybe  sig  i  Specialund 
segelser,  en  fuldstændig  og  i  Hovedtrækkene  rigtig  Opfaltela 
af  Nordens  Historie. 

Forf.  har  forandret  sit  Værks  oprindelige  Titel  «Dai 
marks.  Norges  og  Sverigs  Historie*  til  , Nordens  Historie 
Denne  Forandring  hænger  maaske  sammen  med  den  Ofjfa 
telse,  som  Forf.  allerede  i  Fortalen  til  første  Udgave  gjfl 
gjældende,  ,at  en  samlet  Fremstillingsmaade  af  de  tre  nordisk 
Rigers  Historie  er  den  naturligste  og  for  enkelte  Perioders  Veci 
kommende  endog  den  eneste  mulige,  thi  deres  Historie  daiin« 
et  uopløseligt  Hele,  hvis  enkelte  Dele  ikke  lade  sig  adskille 
Den  nye  Titel  freinhan'er  i  højere  Grad  end  den  oprindelig 
den  Enhed,  som  Forf.  vil  gjenneraføre  i  sit  Værk.  Det  er 
Virkeligheden  et  fortjenstfuldt  Foretagende,  al  Forf.  har  med 
taget  Sverigs  og  Noi'ges  Historie.  Vore  Slanunefrændcrs  stoi 
og  paa  dramatiske  Optrin  saa  rige  Historie  har  været  saa  lid 
kjendt  og  behandles  endnu  i  vore  Skoler  pa;\  saa  overtladisl 
<ni  Maade.  at  det  vel  maa  kaldes  en  Berigelse  af  vor  Litteratm 
al  se  den  fremstillet  i  en  tiltalende  Form.  Det  maa  doj 
imidlertid  erindres,  at  der  gives  Tidsnmi  i  Nordens  Historie 
hvor  Berøringspunkterne  mellem  de  tre  nordiske  Riger  kun  en 
faa;  vi  minde  om  den  tidligere  Middelalders  Historie  inden  Aare 
1319  og  omdel  1 8de  Aarhundrede.  hvor  Fremstillingen  af  Dan 
mark -Norges  og  Sverigs  Historie  ingenlunde  behøver  al  gas 
jawnsides,  for  at  man  kan  forslaa  Udviklingen.  Vi  tro  derfor 
al  Forf.,  hvis  han  paa  ny  skulde  tænke  paa  at  udgive  sil  x\r- 
l)ejde,  vilde  gjøre  klogt  i  at  begrænse  Fremstillingen  af  disse 
Perioder  i  Norges  og  Sverigs  Historie.  Punkter,  som  lian  nu, 
tvunget  af  Stoffets  Mængde  eller  ledel  af  Hensyn  til  det  ens- 
artede i  Fremstillingen,  ikke  har  kunnet  give  en  tilstrækkelig 
fyldig  Behandling  —  saaledes  Lensvæsenets  Udvikling.  Ade- 
lens Decadence  og  den  almindelige  Kulturhistorie  —  vilde 
derved  komme  til  større  Ret,  end  nu  er  Tilfældet. 

Vi  kunde  have  ønsket,  at  Forf.  med  slørre  Udførlighed 
havde  angivet  sine  Kilder.  Ret  jævnlig  si  øde  vi  i  Anmærk- 
ningerne   paa    saadanne    Henvisninger,    men    de    burde    have 


Bache:   Nordens  Historie.  211 

»ret  til  Stede  i  rigeligere  Mængde.  1  el  Værk,  som  stadig  vil 
klife  benyttet  som  Haandbog  saa  vel  af  Lærerne  ved  de 
faeide  og  andre  Skoler  som  af  Studerende,  vilde  det  have 
fa?ret  særdeles  nyttigt  foran  hver  Tidsafsnit  at  have  en  kort 
FciTtegnelse  over  Hovedværkerne  i  det  behandlede  Tidsrums 
Historie.  Selv  Specialafhandlinger  burde  i  saa  Tilfælde  have 
ræret  medtagne,  især  naar  de  behandle  Episoder  og  Afsnit, 
som  ikke  have  fundet  Omtale  i  de  større  Hovedværker.  Det 
ferekommer  os  ogsaa,  at  Forf.  er  noget  vilkaarlig  i  Valget  af 

I  de  Værker,  hvortil  han  undertiden  henviser.  Det  forundrer 
^^ledes  at  se  Reinhardts  Fremstilling  af  Valdemar  Atterdags 
Historie  udeladt,    naar   man  nævner  Schåfers  Fremstilling  og 

I  Erslevs  Oversigt  over  Hovedtrækkene  i  denne  Konges  Historie. 

'  [Jerimod  har  Forf.  indlagt  sig  Fortjeneste  ved  et  fortrinligt  og 

I  omfattende  Register  til  hele  Værket. 

Men  disse  Indvendinger  kunne  ikke  berøve  Forf.  den  For- 
tjeneste at  have  for  første  Gang  indført  i  vor  Literatur  en 
paa  engang  saa  omfattende  og  dog  saa  overskuelig  Fremstil- 
Im?  af  Nordens  Historie  fra  Oldtiden  til  vore  Dage. 

Mollerup, 


H.Hildet>rand:  Livonioa,  vorn&limlloli  ans  dem  18.  Jahrbun- 
dert  im  Vatioanisolien  Arohlv.    Riga  1887.    (71  SS.) 

Siden  Leo  XIII  aabnede  det  vatikanske  Arkiv  for  den 
historiske  Foi-skniug,  uden  smaalig  Hensyntagen  til  Nationali- 
tet og  Tro,  har  der  fundet  et  sandt  Kapløb  Sted  mellem  For- 
ske* fra  alle  evropæiske  Lande,  særlig  Frankrig,  Tyskland 
*Jg  Østrig ,  for  at  udnytte  det  store  Materiale ,  inden  et  nyt 
Forbud  atter  slaar  en  Bom  for  alle  for  Vatikanet  ubetimelige 
l^odersøgelser.  Der  skal  her  blot  erindres  om  den  fra  fransk 
Side  foretagne  Udgivelse  af  Innocens  IV's,  Bonifacius  VllFs  og 
Benedict  XI's  Registre,  som  slutte  sig  til  Benedictinemes  Ud- 
gave af  Clemens  V's;  endvidere  om  Kardinal  og  Arkivar 
Hergenrdlhers  Register  over  Indholdet  af  Leo  X's  omfangsrige 

14* 


:212  Litteratur  og  Kritik. 

Registranter.  Man  har  taget  fat  paa  den  store  Opgave  fti 
forskjellige  Udgangspunkter,  den  eneste  Mulighed  for  at  nai 
et  Resultat  lige  over  for  et  saa  kæmpemæssigt  Stof  som  dell 
Vatikanets  Arkiv  indeholder.  Ingen  nordisk  Historiker  tagei 
disse  Værker  i  sin  Haand  uden  at  mindes  P.  A.  Munch  q] 
forbavses  over  den  Udholdenhed  og  Nøjagtighed,  hvormed  hall 
har  gjennemløbet  de  tusend  Bind,  som  han  selv  i  sin  Berdl 
ning  anslaar  de  af  ham  gjenneragaaede  Samlingers  Bindantn 
til.  Thi  kun  sjælden  støder  man  i  ovennævnte  Samlinger  pau 
os  ubekjendte  Aktstykker,  og  om  vi  end  skylde  de  ældre  For 
skere  Celse.  Porthan,  Theiner  og  fremfor  alle  de  slore  al 
Cistercienserne ,  Dominikanerne  og  Franciskanerne  udgivne  Di- 
plomsamlinger talrige  og  uvurderlige  Oplysnmger  til  vor  Mid- 
delalders Historie,  saa  er  det  dog  først  Munch,  der  ved  d« 
særlig  ham  fra  det  vatikanske  Aikivs  Side  viste  Begimstigelsei 
og  ved  sin  Jærnflid  og  næsten  utrolige  Hukommelse  har  lagt  en 
fast  Grundvold  for  vort  Kjendskab  til  de  nordiske  Rigers  For- 
hold til  Pavestolen.  Ikke  desto  mindre  vilde  et  Besøg  i  det 
pavelige  Arkiv  endnu  kunne  bringe  nordiske  Historieforskere 
rigt  Udbytte.  Siden  Munch  1860  besøgte  Rom  ere  nemlig 
flere  gamle  Arkiver  indlemmede  i  den  vatikanske  Samling, 
saaledes  en  Samling  af  2000  Bind  fra  Lateranet,  Samlinger 
af  Fyrste-  og  Bispebreve,  og  fremfor  alt  det  gamle  Arkiv  fra 
Engelsborg,  som  indeholder  saa  vel  Samlinger  af  Original- 
dokumenter og  Breve  som  af  liaandskrevne  Bøger. 

Iblandt  dem,  som  i  de  sidste  Aar  med  rigt  Udbytte  have 
undersøgt  det  vatikanske  Arkiv,  hører  ogsaa  den  af  Østersø- 
provinsernes  Middelaldershistorie  højt  fortjente  H.  Hildebrand. 
Som  Fortsætter  af  Bunges  store  „Urkundenbuch**  har  han 
haft  Anledning  til  at  besøge  de  fleste  større  evropæiske  Arki- 
ver, og  i  ovennævnte  Værk  har  han  givet  en  tiltalende  Frem- 
stilling af  sit  Besøg  i  det  pavelige  Arkiv.  Han  lægger  ingen- 
lunde Skjul  paa  de  Vanskeligheder,  som  endnu  møde  enhver, 
der  arbejder  under  Kuriens  Opsigt.  De  talrige  Helligdage, 
hvor  Arkivarbejdet  hviler,  den  korte  Arbejdstid  (Kl.  8^2  — li2). 
den  forlangte  nøjagtige  Angivelse  af,  hvad  man  søger,  ere  Hin- 
dringer,  som  sinke  og  trætte.     Men   det  fortjener  den  største 


Hildebrand:  Livonica.  :213 

Paaskjønuelse ,  at  mange  tidligere  nødvendige  Formaliteter  nu 
ere  lagte  til  Siden ,  og  at  man  fra  Arkivarernes  Side  møder 
stiH-  Hjælpsomhed  og  Beredvillighed. 

Hildebrand  har  nærmest  begrændset  sine  Undersøgelser 
til  det  15de  og  16de  Aarhundrede,  og  Resultaterne  heraf  ville 
for^^ge  i  de  følgende  Bind  af  det  liflandske  Diplomatarium. 
Men  han  har  dog  ogsaa  fundet  Lejlighed  til  at  gjennenigaa 
alle  de  pavelige  Registranter  fra  1198—1304  og  at  udarbejde 
«i  Fortegnelse  over  alle  de  deri  fundne  Diplomer,  som  berøre 
LiOands  Historie.  Antallet  beløber  sig  til  !204  Nr.,  hvoraf  17 
hi<itil  ukjendte  eller  kun  i  Regestform  givne;  disse  har  han 
aftrykt  in  extenso  i  et  Tillæg  til  sin  Beretning. 

For  dansk  Historie  frembyder  saa  vel  Fortegnelsen  som 
Tillægel  Interesse.  Man  finder  heri  talrige  Breve  til  danske 
Konger  og  Bisper,  særlig  angaaende  Bispedømmet  i  Reval, 
hforaf  flere  ukjendte.  Det  vigtigste  er  en  Stævning  af 
iO.  Novbr.  1234  fra  Pave  Gregor  IX  til  Magthaverne  i  Lif- 
hnå  til  at  møde  for  Pavens  Domstol  og  svare  paa  de  Klager, 
som  ere  rejste  imod  dem,  bl.  a.  af  Kongen  af  Danmark,  paa 
Onmd  af  deres  Optræden  siden  Erobringen  af  Reval  1:2:27. 
De  i  Stævningen  meddelte  Klager  kaste  et  nyt  og  uventet  Lys 
over  dette  lidet  kjendte  Tidsrum.  Man  har  saaledes  hidtil 
iUitaget,  at  Reval  Slot  i  Aaret  1:227  blev  besat  af  Sværdrid- 
•lerne.  Det  viser  sig  imidlertid  nu,  at  den  pavelige  Legat 
Kalduin  v.  Alna  i  lang  Tid  har  holdt  det  besat,  og  at  det 
ferst  lykkedes  Ordenen  ved  Overrumpling  at  bemægtige  sig 
blottet,  hvorved  der  anrettedes  et  stort  Blodbad.  En  stor 
M  af  Vasallerne  i  Harrien  og  Virland,  som  havde  sluttet  sig 
til  Legaten ,  blev  med  Vold  og  Magt  »mderkastet  Ordenen, 
iHange  henrettedes  ,  og  i  deres  Sted  fik  ikke  mindre  end  iO 
gotlandske  Kjøbmænd  ved  denne  Lejlighed  Forleninger  af  Or- 
<ienen  i  Harrien  og  Lifland. 

En  Del  Pavebreve  vedrørende  Danmark,  som  allerede  for- 
iien  efter  Munchs  Afskrifter  ere  gjengivne  i  Ny  kirkehist.  Sam- 
linger 3.  Bind,  findes  her  paa  ny  udgivne  eller  registrerede. 
Af  nye  skulle  vi  gjøre  opmærksom  paa  et  Brev  af  3.  Januar 
1264,  hvorved  Pave  Urban  IV  befaler  Bispen  af  Reval  at  for- 


i  14  Litteratur  og  Kritik. 

lene  Kannikeo  Bcrbert.  Søn  af  en  dansk  Ridder  af  sams 
Xarn.  med  dei  første  ledige  Præbende  i  den  dorpatske  Kiri 
Fra  Pave  Booifacius  VDJ  finde?  en  Befaling  til  Isarnus 
5  Novbr.  1^95  om  at  paaminde  den  af  Kong  Erik  MenT< 
paa  ukanonisk  Maade  til  Biskop  i  Reval  valgte  Lektor  Knud 
Aarhus  om  at  møde  tillige  med  alle  i  den  ulovlige  Valghandlii 
delagtige  Personer  for  Pavens  Domstol  inden  4  Maancde 
Ligeledes  tindes  her  trykt  et  Brev  fra  Valdemar  Atterdag  I 
Pave  Urban  Y,  s<Mn  er  dateret  Avignoa  15.  Maj  1364;  Ch 
lindes  forevrigt  iblandt  de  Munchske  Afskrifter  i  Gehejim 
arkivet. 

MoHemp. 


2ir> 


Fortegnelse  over  fk'emmed  historisk  Litteratur 
fra  Aaret  1886 

vedrørende  Danmarks  Historie. 

Ved  W.  Christeawn. 

L    Saznlinger  og  Tidsskrifter. 

Jaiirfesberichte  der  Geschichlswissenschafl  im  Auflrage  der  Hi- 
i?torischen  Gesellschafl  zu  Berlin  herausgegeben  von  J,  Her- 
tmnn,  J.Jastrotc,  E.  Meyer.    V.  Jahrg.    1882.    Berlin. 

Den  dansk-norske  Litteratur  behandles  af  H.  Schjøth  i  (Christiania 
ai.  394--4<J8  og  III.  197-!209). 

H.  (ksterley.  Wegweiser  durch  die  Literatur  der  Urkundensaniin- 
lungen.  1.  Th.    Berlin  1885.     VI  +  574  S.    2.  Tb.    Borlin 
1886.     VI  4-  423  S. 
i.  Del  har  bl.  a,  en  Oversigt  over  Danmarks   Diplom  samlinger. 

X  F.  Bohmer.     Hegesta  iraperii.   1.    Die  Regesten  des  Kaiser- 
reiches  unter  den  Karolingern.    751  —918.     Neu  bearb.  von 
E.  Muhlbacher.     4.  Lief.  S.  481-640.     Innsbruck.     4°. 
Arene  859— 8S5. 

^0«/  Glaber.  Les  cinq  livres  de  ses  bistoires  (900— 1()44>, 
publ.  par  M.Prou,     Paris.     XV  +  143  S. 

The  historians   of  the   churcb   of  York   and    its    archbislioi)s. 
Edlted    by    J.  Raine,     Vol.  II.     London,     (Ghronicles    and 
memorials   of  Greal  Britain  and  Ireland   during   the  middle 
ages.     71,  Vol.  11.) 
Xaevner  S.  349  Førerne  for  det  danske  Tog  til  England  10()9. 

Regesta  pontificum  Romanorum  ab  condita  ecclesia  ad  annuni 
post  Christum  natum  MGXGVllI.  Ed.  Ph.  Jaffé,  Editionem 
2.  correctam  et  auctam  auspiciis  G.  Wattenbach  curaverunt 
S.Loewenfeld,  F.  Kaltenbrunner ,  P,  Ewald.  Fase.  IX -XII 
(Tomus  11  S.  1  -480).  Lipsiae.  4°. 
Fra  1143  til  Pave  Lucius  III. 


±\V)  Litteratar  og  Kritik. 

Diplomatarium  Norvegicum.  Oldbreve  til  Kundskab  om  Norgfe 
indre  og  ydre  Forhold,  Sprog,  Slægter,  Sæder,  Lovgivnini 
og  Rettergang  i  Middelalderen.  Samlede  og  udg.  af  C7.  iS 
Unger  og  H.J.  HuUfeldt-Kaas,  1:2.  Samling.  1.  Halvdel 
Christiania.  416  S. 
Aktstykker  fra  Tiden  \W\    15i5. 

I  regesti  del   pontefice  Onorio  Ul    dair   anno    1216   all'    atixic 
1227    compilati    per    F.  Pressutti.      Vol.  I.      Roma    18S4. 
LXXV  -h  384  S. 
18.  Juli  1216- 23.  Juli  1218. 

Schleswig  -  Holstein  -  Lauenburgische  Regesten  und  Urkunden. 
Im  Auflrage  der  Gesellsch.  f.  Schleswig- Holstein -Lauenbui^. 
Gesch.  bearb.  und  hrsg.  von  P.Hasse,  l.Bd.  ^(786— 1:250K 
VIII  4-  407  S.  2.  Ed.  (1250-1300).  1.-4.  Lief,  S.  1  — 320. 
Hamburg  u.  Leipzig.     4°. 

2.  Bind  er  nået  til  13.  Jan.  1291. 

Les  registres  d'Honorius  IV.     Publ.  pai-  M,Prou,      I.— 2.  fase. 
Paris.     Spalte  1—480.     4°. 
1285— 128(). 

Les  registres  de  Nicolas  IV.      Publ.  par  E,  Laftgloib-,      1 .  fas«^. 
Paris.     S.  1-136.     4°. 
23.  Februar  128«— 15.  Marts  1289. 

Los  registres  de  Boniface  VIII.    Publ.  par  G.  Digard,  M.  Faucon 
et  A,  Titomas,     3.  fase.     Paris.     Spalte  625—880.     4°. 
Januar  1297— Januar  1298. 

Le  registre  de  Benoit  XL  Publ.  par  Ch,  GrandJeaN.  4.  fase. 
Paris  1885.     4°.     Spalte  833  —  1038. 

Hansisches  Urkundenbuch,  bearb.  von  K.  Hdhlhaum,  Bd.  III. 
2.  (Schluss-)Abtheil.  mit  einem  Glossar  von  P.  Feit.  S. 
151-586.     Halle.     4°. 

3.  Bind  indeholder  foruden  Register  og  Glossai*:  Einleitung.  — 
Lrkunden  von  134,3  bis  1360.  —  Anhang  I.  England.  —  Anhang  II. 
Flandern.  —  Anhang  III.  Rusland.  Deutscher  Handel  mit  Now- 
jrorod.  —  Nachtrage  und  Erlåuterungen  zum  ei-sten  bis  dritten  Band. 

Mecklenburgisches  Urkundenbuch,  lu-sg.  von  dem  Verein  f. 
Mccklenburg.  Gesch.  u.  Alterthumskunde.  XIV.  Bd.  (1356  — 
1360).     Schwerin.     678  S.  4°. 

Bremisches  Urkundenbuch.      Hrsg.  von  D,  R,  Ehmck  und    W. 
c,  Bippefi.     IV.     Bremen.     XIV  -|-  606  S.     4°. 
1381-1410. 


Fortegnelse  over  fremmed  historisk  Litteititur  1886.      217 

UTkunden-Buch  der  Stadt  Liibeck.  Hrsg.  von  dem  Vereine  f. 
Lubeck.  Gesch.  u.  Alterthumskunde.  8.  Theil.  !.— 2.  Lief. 
Lubeck.    S.  1-160.     4°. 

9.  December  \W)  -  33.  April  1443. 

-\cteu  der  Ståndetage  Preussens  unter  der  Herrschaft  des 
Deutschen  Ordens.  Hrsg.  von  M,  Toeppen.  Band  V 
U458— 1525).  Publication  des  Vereins  f.  die  Gesch.  der 
ProFinzen  Ost-  u.  Westpreussen.     Leipzig.     X  +  867  S. 

Briefe  und  Acten  zur  oslerreichisch  -  deutschen  Geschichte  ini 
Zeitaher  Kaiser  Friedrich  III.  Gesammell  u.  hrsg.  von  uA. 
Bachmann.  Wien  1885.  XII  +  712  S.  (Fontes  rerum 
Austriacanim.     2.  Abtheil.    Diplomataria  et  acta.    XLIV  Bd.) 

Berører  hist  og  her  Christiern  I. 

Leonis  X  pontificis  maxirai    regesta  coUegit  et  edidit  Jos,  car- 
dmalU  Hergenroether.     Fase.  111 —IV.      Friburgi  Brisgoviae 
1885-86.     S.  257-520.     4°. 
i5.  August  1513— 29.  April  1514. 

G. Storm.  Norges  gamle  Love  indtil  1387.  4.  Bind,  inde- 
bokJende  Supplementer  til  de  tre  foregaaende  Bind  samt 
Haandskriflbeskrivelse  med  Facsimiler.  Christiania  1885. 
XXVI  -h  797  S.  +  19  Blade  i  Facsim.     4^ 

Blandt  Supplementerne  til  de  tre  første  Bind  lindes  et  Privi- 
legium af  Kong  Olaf  af  ^V*  1382;  i  den  også  for  Danmark  vigtij?e 
Handskriftbeskrivelse  er  aftrykt  mange  Småstykker,  hvoriblandt 
<»iEså  noget  .historisk-statistisk  Stof*. 

Letters  and  papers,  foreign  and  domestic,  of  the  reign  of 
Henry  VIII  preserved  in  the  public  record  office,  the  british 
museum  and  elsewhere  in  England.  An*anged  and  cata- 
h^eå  hy  J.  Gairdner.  Vol.  IX.  1535.  London.  XXXVll 
+  494  S. 
l.August— 31.  December  15.35. 

W.  Z>.  Macray.  Tliird  report  on  the  royal  archives  of  Den- 
mark. (Appendix  to  the  forty-seventh  report  of  the  deputy 
keeper  of  the  public  records.     S.  9— 77.) 

Indeholder  Fortegnelse  over  Breve  vedrørende  Skotland  fra 
1551  til  1604,  over  Breve  vedrørende  England  fra  1548  til  1()07 
•som  Supplement  til  de  tidligere  reports),  over  106  Breve  fra  Carl  I 
til  (Kristian  IV  (1625-1648).  over  Breve  vedrørende  England  og 
Skotland  fra  1613—1659  og  over  Breve  fra  Christian  IV  og  Frede- 
rik ni  (1625—1660)  vedrørende  England. 


±\^  Litteratur  u^  Kritik. 

Oi*rTesi«oiKlaiice  du  cardinal  de  Granvelle,  1565—1583,  f^Ml 
l«r  (^.  PiVy.  Tome  IV.   Bitixelles  1884.  XLIV  +  76  i  S.      41 
Toiiie  V.    ibid.    LU -7-724  S.     4^ 
Be^!^  Bindene  berere  hist  ojr  her  Danmark. 

A.  IL  JL  niH  der  Byrgh.  IJezanlschappen  door  Zwedeu  «l 
Nederkud  wederzijds  afgevaard^  gedurende  de  }s^x4^\ 
1 59:i  —  1 795.     "s-Gravenhage.     \11I  +  84  S. 

O.  c,  HrineméiHti.     Die  HaDdschriften   der  her/uglichen  Bihli^ 

thek  zu  Wolfenbuttel  besclirieben.     1.  Abllieil.     Die  Helm 

<ladler  Handsoliriften.    l-Il.     Wolfenbiiltel  1884  —  1886. 

I.   U7   naevne<   Breve   fra   Johannes   C^^elius  til   XieLs   Kas^ 

I    In'i:    Verfujmnp  fiber  das  Quartier  der  in  «ia.<  Erzslifl  Brenaei 

/elejTten  K.  dAnischen  C^vallerie  (SUde.  ±i.  Septbr.  1626).  —  IL  «1  li 

Des  Kniii-s  von  Danemark  Christians  IV  Absagebrief  an  Lai-olum  TX 

Kr.niv'  von  Schwe^len.   d.  d.  Cnipenhagen  161H  (!)  Apnl  4;    l^-^fl^i 

flere   Privilegier  af  danske   Konger  til  Hansestæderne:    II.   &> I     «. 

flert-  Breve  fra  Johannes  Caselius  til  danske,   f.  Ex.  Niels  Kaa'=    og 

Niels  Hemming-on:    II.  .iU:   Dannemark isch   und  Nonvegensche:? 

Kiivhen-Rilual- 

Teulh  re^Kirt  of  the  royal  coiimiission  on  hislorical  nianuscripts. 
Loudou  1885.     46  S. 
S.  3S  omtales  et  Brev  fra  Hertugen  af  Buckinghani  til  Christian 
IV,  som  omhandler  Jarien  af  .Xithstlales  Hvervninger  i  Skotland  for 
r.lui-«tian  IV  under  Trediveai-skrigen. 

Hislorical  raanuscripts  commissioii.      The  inanuscriptis   of  the 
earl  of  Westmoreland .  captain  Stewart,  lord  Støfford,  lord 
Muncasler,  and  othei-s.     London  1885.     659  S. 
Herorer  hist  o^  her  Danmark<  Historie  i  det  17.  Arii. 

L\  ir.  Bergman.  Register  ofvor  radslag  i  drotluing  Christinas 
och  koiiung  Cad  X  Gustafs  tid  1633  —  1660.  (Meddel- 
anden från  svenska  riks-archivot.  utg.  af  C.  G.  MaJnistroni. 
X.     Stockholm.     S.  49-70.) 

Svenska  riksradets  prolokoll,  utg.  af  kougl.  riks-archivet  ganoiii 
S.Bergh.  IV.  1634.  Stockholm.  XI  +  326  S.  (Hand- 
lingar  rorande  Sveriges  hisloria,  utg.  af  kongl.  riks-archivel. 
3.  serien.) 

Sveriges   ridderskaps    och    adels    riksdagsprotokoll.      8.  delen. 
1660.     Senare  riksdagen.     Stockholm.     291  S. 
S.  157  og  169  IT.  omtales  Freden  i  Kjøbenhavn,  S.  186  danske 
Kusminger  efter  Freden.  -—  Anmeldt  i   (svensk)  Hist.  tidskr.  1886 
S.  69  ff. 


Forteifnelse  over  fremmed  historisk  Litteratur  1SS(>.       ^\\} 

icaJ  manuscripts  commission.  The  manuscripts  of  Ihe 
marquis  of  Ormonde ,  the  earl  of  Fingal) ,  the  coq)oratioiis 
of  Walerford.  Galway  etc.     London  1885.     566  S. 

Indeholder   et  Par  Notitser   om  Prins  Joi>(en    af  Danmark  n^ 
tJaa<:ke  Tropper  i  Irland  under  Kong  Vilhelm  IIL 

tumenls  relatifs    k    rhistoire    de    Russie.      XLVl.     XLVIII. 
1885.     L-LIL      1886. 

L  r engelske  Diplomaters  Korrespondance  for  Arene  1708 — 1711) 
fwer  også  Danmark.  LII  indeholder:  Mémoire  sur  les  négoeia- 
flfens  entre  la  France  et  le  (iZar  de  la  Grande  Russie  Pierre  1,  fait 
tB  I7i6  par  mr.  Le-Dran .  premier  commis  des  affaires  étrangéres. 
17«-17i4  (jfr.  Hist.  Tidsskr.  5.  R.  VI.  47^)..  XLVI.  XLVlll  og  LI 
»leholde  Bidrag  til  Danmarks  Historie   i  Arene  176:2  - 17()4. 

Sveriges  ridderskaps  och  adels  riksdags-protokoll  från  och  med 
år  1719.  3.  delen.  1723.  4.  haft  et.  Bilager.  S.  333-534. 
-  5.  delen.  1726-1727.  IL  3.  håftet.  Bilager.  S. 
r>45— 739.  —  8.  delen.  1.  håftet.  1734  års  riksdagsprelo- 
koll  (Nov.— Dec).     552  S.     Stockholm. 

III.  341  herøres  Fieden  med  Danmark  174<);  III  og  V  indeholde 
flere  Aktstykker  vedrørende  (]arl  Frederik  af  Holsten-Gottorp,  det 
gottorpske  Slesvig  og  det  hannoveranske  Forbund:  VIII.  iJ(>:  Be- 
bnJlingen  af  (larl  Frederiks  Pension;  VIII.  116:  defensivt  Forbund 
mellein  Danmark  og  Sverige.  —  Anmeldt  i  (svensk)  Hist.  tidskr. 
ISJHS.65  ff. 

Politische  Correspondenz  Friedrichs  des  Greszen.    14.  Bd.    Ber- 
lin. 560  S. 
Xovcmber  1750— April  1757. 

Historisk  Tidsskrift,  udg.  af  den  norske  historiske  Forening. 
2.  Række,  5.  Bd.  S.  145-420  + XX  S.     Knsliania. 

Af  Indholdet  bemærkes:  H.  J.  Huilfeldt-Kaas.  De  nulevenrle 
Adebdjegter  i  Norge.  S.  145  -  IOC).  —  L.  Daae.  Om  Mag.  Gert  Heii- 
rifcsson  Miltzow,  Sognepræst  til  Voss.  S.  161  186  (en  1688  afdød 
Pi«st  <»g  Forfatter).  —  G.  Storm.  Smaating  fra  Sverressaga.  2.  Om 
^ki*{fgemes  Søtog  i  de  danske  Farvande  Aar  1193  og  den  sles- 
Ti?ske  Biskop  Valdemar.  S.  214—220.  -  L.  Daae.  Nogle  Bemærk- 
niojrer  om  Historieskriveren  Albert  Krantz.  S.  225 — 26 1.  —  Smaa- 
b1)iker.  (6.  L.  Daae.  Nogle  utrykte  Optegnelser  at  P.  F.  Suhm.  7. 
LDaae.  Breve  Ghronicon  Ringsagereuse.  1).  G.  Storm.  Et  gjen- 
fundet  Haandskrifl  af  Mattis  Størssøns  Sagaoversættelse.)  S.  262  272. 
-  L4.  Vogt.  Om  Norges  Udførsel  af  Trælast  i  ældre  Tider.  II. 
S.  :iT:{~.384.  —  G.  Storm.  Søfareren  Johannes  Scolvus  og  hans 
Kejse  til  Lahrador  eller  Grønland.  S.  :^5— 4(K).  —  O.  Brenner. 
Olau«  Magnus  und  seine  Karle  des  Nordens.  S.  401— 405.  —  Smaa- 
sljkker.  (10.  L.  Daae.  Om  Jarlsø  (Jersø)  ved  Tønsbei-g.  11.  L. 
Daae.  Faatænkt  Rejse  i  Norge  af  Fredrik  VI.  18()4.  12.  L.  Daae. 
El  Brev  fra  Henrik  Steffens  til  Professor  Geoi-g  Sverdrup.  13.  H. 
M.  St'hiriner.  Beliggenheden  af  Gar5ar  paa  Grønland.  14.  D.  T. 
.Vnna  0>lbjømsdatters  Testamente.)     S.  4(Ki— i:2(). 


2iO  Litteratur  og  Kritik. 

Historisk  tidskrift,  utg.  af  svenska  historiska  foreningen  genom 
E,  Hildebrand,  6.  årgangen.  Stockholm.  382  -|-  75  S. 
+   S.  51-59. 

Af  Indholdet  hemærkes:  Johan  III  oeh  Filip  II.  Depcscher 
friin  det  spanska  såndehudet  till  Sverige  kapten  Francisco  de  Eraso 
1578 — 1579.  S.  1— 5().  -  N.  HOjer.  Norsk  nationel  historieskrifning 
1.  S.  123  -  170.  -  Hd.  Hemming  Gads  oration  mot  danskarne.  S. 
ii35-240.  —  Ett  bidrag  till  Tycho  Brahes  historia.  S.250— !253.  ~ 
J.  A.  Lagermark.  Rustningania  till  Karl  Xll.s  sista  fålttåg.  S.  263  - 
316.  —  E.  W.  Dahlgren.    Olai  Magni  karta  af  år  1539.    S.3H8-371. 

—  Desuden  foi-skjeilige  Anmeldelser,  således  af  Recueil  des  instiiic- 
tions  données  aux  amhæssadeure  et  ministres  de  France  depuis  les 
traités  de  Westphalie  jusqu'å  la  revolution  francaise.  II.  Suéde 
( ved  M.  Weibull) ,  ai  Montelius'  Om  tidsbeståmming  inom  bronsal- 
clern  (ved  G.  Gustafson)  og  af  flere  andre  Skrifter  (se  under  disse). 

Kongl.  vitterhets,  historia  och  anliqvitets  akademiens  månadsblad. 
13.— 14.  årgangen.    1884-1885.     Stockholm  1884-1886. 

Af  Indholdet  bemærkes  i  13.  Arg.:  S.  SOderberg.  En  kristen 
^rafplats  funnen  i  Helsingboi-g.  S.  14 — 18.  —  H.  Hildebrand.  Bror 
Emil  Hildebrand.  S.  97  -  134  (omhandler  også  B.  E.  Hildebrands 
Studier  hos  Christian  Thomsen  i  Kjøbenhavn  og  meddeler  Brud- 
stykker af  Brevvexlingen  mellem  Thomsen  og  Hildebrand).  —  S. 
SOderberg.    Hilllkista  från  bronsåldern.  S.  163—169  (Fund  fra  Skåne). 

—  O.  Montelius.  Två  bronsåldersfynd  från  Skåne.  S.  180-191.  — 
14.  Ai-g. :  H.  Hildebrand  og  G.  Gustafson.  Falkenbergs  hus.  S. 
57—68,  183 — 206  (Beretning  om  Udgravningsarbejder  ved  Falken- 
l)erg  Slot  i  Halland ,  som  blev  opbrændt  1434).  —  C.  D.  Reventlow. 
Samlingen  på  Finnhult  af  kust-  og  verkstadsfvnd  fran  RingsjOn.  S. 
82    83.   -  H.  Hildebrand.    Nordens  åldsta  mynt.    S.  122— 134. 

Samlaren.  Tidskrift  utg.  af  svenska  literatursallskapets  arbels- 
utskott.     6.  årgangen   1885.     7.  årgangen  1886.     Upsala. 

Af  Indholdet  bemærkes  i  6.  Årg. :  H.  Schuck.  En  medeltidsdikt 
S.  65-  67.  —  G.  E.  Klemming.  Kort  Extract  etc.  S.  178— 184  (en 
svensk  Parodi  på  et  Digt ^  af  Andei-s  Arrebo  om  Christian  I V.s  Sejre 
i  Kalmarkrigen).  —  7.  Arg.:  H.  Schuck.  Striden  mellan  Olavus 
Petri  samt  Peder  Galle  och  Paulus  Hel iæ.  S.  49 -70.  -  G.  E.  Klem- 
ming. Smårre  meddelanden.  S.  138—139  (en  lille  Satire  over 
fremragende  danske,  rimeligvis  fra  1678). 

Ur  dagens  kronika,  utg.  af  ^.  Ahnfeh,  6.  årgangen.  Stockholm. 

Af  Indholdet  bemærkes:  Spionminnen  tran  Norge.  Hittills 
otryckta  bref,  mystiticationer  rftrande  Karl  Johan  m.  m.     S.  1— !i^ 

—  Kr.  Winter-Hjelm.  Norges  så  kallade  ^erflfring"  år  1814.  S. 
26-38.  -  C.E.L.  Om  Norges  betvingande  år  1814.  Ett  ord  lill 
hr  Winter-Hjelm.  S.  243  -  255.  —  Till  frågan  om  Norges  under- 
kufvande.  Ett  utlandskt  arkiv vitnesbOrd.  S.  256—259.  (En  Depeche 
af  Vio  1814  fra  den  franske  Gesandt  i  Stockholm,  de  Rumigiiy.  til 
Talleyrand.)  —  Marcellus.  Henning  Hamilton.  Politisk  studie.  S. 
281—315.  —  Anti-Marcellus.  Hamiltonska  sagan.  S.  481-503(8. 
:^07  ff.  og  493  ff.  Hamiltons  Forhold  til  Danmark.)  —  O.  SjOgren. 
Karl  Johan  och  svenskarne  i  engelsk  belysning.    S.  744  -  750. 


Fortegnelse  over  fremmed  historisk  Litteratur  1886.        221 

&itæhriil    der    Gesellschaft    fiir    Schleswig-Holstein-Laueubur- 
gisrhc  Geschichte.     16.  Bd.     Kiel. 

I  Af  Indholdet  bemærkes:  Th.  Hach.  Die  kirchliche  Kunstardiåo- 
1-tee  des  Kreises  Herzogthum  Lauenbuig.    S.  1—194.  —  Urkundeii 

■  te  Klosterarchivs  zu  Flensburg.  Verzeichnet  von  A.  Wolff.  S. 
l-l9r>-2a3.  —  Fr.  Bertheau.  Herzog  Johann  der  Altere.  Ein  Beitrajr 
fair  Reformationsgeschichte  Schleswig-Holsteins.  S.  iOS— 274,  — 
|Hii^.    Struensee  s  literarische  Thåtigkeit.     S.  275-297.    -    C.  Er. 

■  Carstens.  Die  geistlichen  Liederdichter  Schleswig-Holsteins.  S. 
'^—351.  —  Antiquarische  Miscellen.    I.    Von  H.  Handehnann.     H. 

3ia- 410.  III.  Von  W.Splieth.  S.  429-435.  -  C.  Eckermann.  Die 
hUorische  Karte  von  Dithmarschen,  Eiderstedt  u.  s.  w.  von  Geen 
S,«7-444. 

Hansische   Geschichtsblåtler.      Hrsg.  vom  Verein  fur  hansische 
Geschichte.     Jahrg.  1 884  —  1 885.     Leipzig  1 885  —  1 886. 

Af  Indholdet  bemærkes  i  Årg.  1884:  K.  E.  H.  Krause.  Rostock  ini 
Mitlelalter.  S.  37— 50  (S.  48  berfires  Rostocks  Forhold  til  Danmark). 
—  W.Slieda,  SchiffahiLsregister.  S.  75  115.  —  K.  Koppmann.  An- 
hai^  zu  V.  Bippens  Abhandlung:  Der  Zollstreit  zwischen  Hamburg' 
end  Ostfriesland  in  der  zweiten  Hålfte  des  funfzehnten  Jahrhuii- 
dert<.  S.  137— 15;^  (et  Par  Breve  af  1467  og  1468.  hvori  også  Ghri- 
sliern  I  omtales).  —  W.  von, Bippen.  Zur  Geschichte  der  Vitalien- 
bruder.  S.  162-164.  -  Arg.  1885:  R.  Lange.  Zur  Geschicht- 
bcfareibung  des  Albert  Krantz.  S.  fJl— 100.  —  K.  Koppmann.  Zur 
Geschichte  der  meklenburgischen  KJipphafen.  S.  101  —  160.  —  K. 
E.H.  Krause.  Die  Chronistik  Rostocks.  S.  161-192.  —  P.  Ha.sse. 
Zwei  Beitrage  zur  lubschen  Historiographie.    II.    S.  196- 198. 

Ballische   Studien.      Hrsg.  von    der  Gesellsch.  f.  Pommersche 
Gtsch.  u.  Ålterthumskunde.     36.  Jahrg.     Stettin. 

Af  Indholdet  bemærkes:  I.  Mueller.  Die  pommei-schen  Fui-sten- 
biider  auf  der  groszen  Ahnentafel  im  kdniglichen  Schlosse  zu  Dres- 
den. S.  69 — 75  (en  Ahnetavle ,  der  fremstiller  Frederik  ll.s  Datter 
Kurfrrstinde  Hedvig  af  Sachsens  Ahner).  —  von  Bfllow.  Die 
Klisterordnune  von  Rflhn  vom  Jahre  1581.  S.  187—213  (S.  187— 
18J^  omtales,  hvorledes  Klostret  Ruhns  Arkivalier  ere  komne  til 
Danmark  og  for  en  stor  Del  endnu  findes  her).  —  Beitrage  zur 
Geschichte  Stettins  1711-1715.  Mitgetheilt  von  v.  BQlow.  S.  254- 
251.  —  Hanncke.  Neue  Materialien  zur  Geschichte  der  Bischof- 
heraftge  Casimir  und  Franz.  8.3^5—380  (S.  374-376  Christian  IV. s 
Hvervninger  i  Pommern  under  Kalmarkrigen). 

Mittheilungen   aus   dem  Gebiete  der  Geschichte  Liv-,  Est-  und 
Karlands,     13.  Bd.     Riga. 

Af  Indholdet  bemærkes:  M.  Perlbach.  Urkunden  des  Rigascheii 
Upitel-Archives  in  der  Fflrstlich  Czartoryskischen  Bibliothek  zu 
Krakau.  S.  1—23  (S.  16  en  Kollation  mellem  Originalen  til  Erik 
Glippings  Diplom  af  "/« 1298  til  Riga  Kapitel  og  Aftrykket  i  Liv-. 
E?Ui-  u.  Curland.  Urkundenbuch).  —  H.  Diederichs.  Ein  altes  Ver- 
zeichniss  der  Bischflfe  von  Kuriand.  S.  245—252  (Altryk  af  den 
kuriandske  Bisperække  i  Ny  kgl.  Samling  Nr.  335,  hvorefter  Kong 
Abel  af  Danmark  indsatte  den  fwste  Bisp  i  Kurland  efter  at  have 


m  Litteratur  ojr  Kritik. 


Iietvunget  Landet  1H»1!).  —  Juraen  Padel's  und  Casfnr  Pittlel  I 
TajfebQcher.     Hrsg.  von  H.  J.  Bdthfahr.     S.  i91— 434    (indehold«  | 

bl.  a.  et  Par  Xotit««er  om  Hertug  Magnus,  Frederik  ll.s  Son).    11 

H^hlbaum.  Ein  Rand  livliindischer  Aktenstiicke  un  K5nigiieli«| 
Slaalsarchiv  zu  Wiesbaden.  S. 5if) — oH  (vedkommende  Bind  ind«! 
bolder  også  to  Aktstykker  fra  1559  og  t5<i().  der  vedrore  DanntHrfel 

Beitrage  zur  geschirhte  der  deiitsdien  sprache  u.  literaliir.  lir^; 
von  //.  Paul  II.  H  .  Branne.     XL  Bd.     HalJe  a.  S. 

Af  Indholdet  liemærkes:  G.  SariBzin.  Der  scbauplatz  des  er^teii 
Beowulfliedes  und  die  heimath  des  dieliters.  S.  159—183  let 
kiærer  første  Del  al  det  angelsachsiske  Beowulfsepos  for  at  v»*ri 
blot  en  udvidet  og  fri  Ovei"sættelse  af  el  dansk  Digt).  —  E.  Siever« 
Die  beimat  des  Beowulfdirbters.  S.  354— :i6:2  (bekæmper den  na^A-nt« 
.\ntajrelse  af  Sarrazin).  G.  Sarrazin.  Altnordisches  im  Be<Avulf 
Ilede.    8.5:^8—541  (hævder  sin  tidligere  Opfattelse). 

Anglia.  Zeitschrifl  fur  englische  philologie.  Hrsg.  von  ^.  /*, 
Wrdrker,     IX.  Bd.     Halle  a.  S. 

Af  Indholdet  bemærkes:  G.  Sarrazin.  Die  Beowulfssage  im 
Danemark.  S.  195—19*).  —  G.  .Sairazin.  Beowa  und  Bftthvar.  S. 
!2lK)— :^)4.  —  (i.  Sarrazin.     Beowulf  und  Rynewult.    S.  515— 550. 

Tbe  antiquary.  A  magazine  devoted  to  the  study  of  Ibe  past. 
XI.  January— June  1885.  XU.  July— December  1S85. 
XIIL  January— June  1886.  XIV.  July— December  ISg6. 
London. 

Af  Indholdet  bemærkes:  4  Notitser  om  Slagel  ved  Brunanburyr 
af  E.  M.  E.  Welby  XI.  68-69,  W.  M.  Brooks  XU.  168-171,  C.  S. 
Wake  XII.  i2(K>-!207  og  F.  Ross  XII.  439-4:^0.  —  G.  Brochner. 
Xewly  discovered  mediaeval  fresco  paintings  in  an  old  Danish 
tliurch.  XIII.  71— 75J  (om  Professor  Kornerups  Opdagelse  af  Væg- 
malerier i  Kongsted  Kirke).  —  J.  G.  Atkin.son.  Notes  on  conunoD- 
tield  names.  XIII.  95  11.,  150  ff.,  209  fT.,  255  ff.,  XIV.  7ifr.  og  llGff. 
(påviser  en  hel  Del  Navne  af  nordisk  Oprindelse).  —  J.  F.  Hod^etts. 
On  the  Scandinavian  elements  in  the  English  race.  XIII.  137  ff., 
-2(15  IT.,  ^45  ff.    XIV.  137  ff.  ijfr.  en  Notits  af  A.  Hall  XIII.  279). 


II.    Afhandlinger. 

Vorgeschicbtliche  Allerlhuraer  aus  Schleswig-HoJstein.  Hrsg. 
von  t/.  Mestorf.  765  Figuren  auf  62  Tafeln  in  Photolitho- 
graphie  nach  Handzeicbnungen  von  W.  Prell.  Hamburg 
1885.     :U  S.  +  62  Tavler.    . 

./.  MeMorf.  Urnenfriedhofe  in  Schleswig-Holslein.  Mil  21  Fi- 
guren,  12  Tafeln  u.   1    Karte.     Hamburg.     XI  +  104  S. 


Fortegnelse  over  fremmed  historisk  Litteratur  1886.       1^23 

t,MonUUHS.  Riinornas  alder  i  Norden.  (Svenska  fornminiies- 
fw-eningens  tidskrifl.  6.  handel.  Stockholm  1885—87.  S. 
236-270.) 

Ih.Sckweitzer,    Geschichte  der  skandinavischen  Litteratur  von 
fliren  Anfån^en  bis  auf  die  neuesle  Zeit.    1 .  Th.    Geschichte 
der  altskandinavischen  Litteratur  von  den  åltesten  Zeiten  his 
wir  Refonnation.     Leipzig. 
Omhandler  hele  Nordens  Litteratur  indtil  Reformationen. 

V.  Eiberg,  Undersokningar  i  germansk  niythologi.  Stock- 
holm.    VI  +  756  S. 

B'.  Jtf«//er.  Mvlhologie  der  deutschen  Heldensage.  Heilbronn. 
VIII  —  !260  S. 

F.  Xiediter.  Skirnis  for.  (Zcitschr.  f.  deutsches  alterthum  n. 
deutsclie  litteratur.  30.  hd.  Der  neuen  folge  1 8.  hd.  Ber- 
lin.    S.  132-  150.) 

K.  Mnlknho/f,  Fri  ja  und  der  halshandmythus.  (Zeitschr.  f. 
dailsches  aherthum  u.  deulsclie  litteratur.  30.  hd.  Der 
neueu  folge   1 8.  hd.     Berlin.     S.  2 1 7  -  -260.) 

y.  Detier.  Bemerkungen  zu  den  Eddaliedern.  I.  Zur  Volundar- 
kvifta.  (Arkiv  for  nordisk  Filologi,  udg.  ved  G.  Storm.  3.  Bd. 
(Mstiania.     S.  309—319.) 

O,  Yigftiissov  and  F.  York  Poirell.  Sigfred- Arminiu.s  and  other 
|*apers.     Oxford,  London.     95  S. 

Den  første  af  disse  Afhandlinger  identificerer  Tacitus'  Arminius 
Wi€*i  Niehelungenlieds  Sigfred  og  Eddadijrtenes  Sigurd  (se  herom 
The  academy  >*/j.  *  3.  '"s.  "4  ojf  »°/4  188«):  blandt  de  ovrige  Af- 
fiMdlinger  niterkes:  .Plaee  of  the  Helgi  lays*.  ,Place  of  Ihe  Harn- 
Uieow  lay^.  ,Two  Latin  law  vvords'^Jalle  af  Vigfussou)  og  (af  York 
Powell)  ,The  ballad  of  sir  Ogie*  (0:  Age  og  Else-Visen)  og  , Traces 
"fold  law  in  the  Eddie  lavs". 

KT»iJa-hrot  Braga  ens  gamla  Boddasonar.  Bruchstiicke  von 
Brages  des  Alten  Gedichlen  hrsg.  von  H.  Gering,  Halle  a. 
S.    31   S. 

(lunniaugssaga  Ormstungu.  Hrsg.  von  E.  Mogk,  Halle  a.  S. 
lO.  m.  T. :  Altnordische  texle  hrsg.  von  E.  Mogk.  1.)  XX 
-f  57  S. 

fr.  CederschiolcL  Huru  den  gamla  islåndska  literaturen  korn- 
mil  till  oss.  (Nordisk  tidskr.  utg.  af  Letterstedtska  forenin- 
gen.    1886.     S.  196-214.) 


224  Litteratur  o^  Kritik. 

A.  Ravet.  La  marine  des  vikings  ou  pirates  Scandiuaves 
Rouen.     55  S.  og  3  Tavler. 

Th.  Carter.  Danish  place-names  of  Leicestershire.  (Trans 
actions  of  the  Leicestershire  architectural  and  archæologica 
society.     Vol.  VI.    Part  IIL     Leicester.) 

W.  H.  Simcox.  Alfreds  year  of  battles.  (The  english  histonca 
review.  L     London.     S.  218— 234.) 

G.  Waitz.  Zur  Kritik  DSnischcT  Geschichtsquellen.  (Neue 
Archiv  der  Gesellsch.  f.  åltere  deutsche  (Jeschichtskunde 
1 2.  Bd.  1 .  Heft.     Hannover.     S.  1 1  -39.) 

Indeholder:  L  Der  Text  des  Sitetiu  Aggonis.  IL  Quellen  de 
Saxo.  III.  Ueber  die  Annales  Golhazienses.  Lundenses  und  anden 
altere  Dånische  Annalen.     IV.  Ungedruckte  Annalen. 

Th.  R.  V.  Sickel.      Erlåuterungen    zu   den    Diplomen    Otto    II 
(Mittheilungen    des   Instituts  f.  oesterreich.  Geschichtsforsch 
II.  ErgSnzungsband,  l.Heft.     Innsbruck.     S.  77— 197.) 
S.  130-  131  kommer  Forf.  ind  på  Otto  ll.s  Tog  mod  Danniaii 

J.  Steenstrup.  Knut  (der  grosse).  (Ersch  u.  Gruber.  AUgem 
Encyclopådie  der  Wissensch.  u.  Kiinste.  2.  Section.  H— N 
37.  Th.     Leipzig  1885.  4°.     S.  350-355.) 

C.  von  Noorden,      Historische   VortrSge.      Eingeléitet  u.  hrsg 
von  W.  Maurenbrecher.     Leipzig  1 884. 
Indeholder   bl.  a.  et    Foredrag    om    „Erzbischof  Adalbert  toi 
Bremen*. 

E.  Kilian.     Itinerar  Kaiser  Heinrichs  IV.     Nach   den   Quellei 
bearbeitet.     Karlsruhe.     XI +152  S. 
S.  53:  Henrik  IV.s  Mød«  med  Svend  Estridsøn. 

H.Hennings.    Studien  uber  die  altere  dånische  Konigsurkund 
bis  zur  Mitte  des  XIII.  Jahrhundeils.     Halle.     55  S. 
Inauguraldissertation  fra  Halle-Wittenberg. 

B.  Kugler.    Albert  von  Aachen.    Stuttgart  1885.    VU  -f  426  S 

Forfatteren  kommer  også  ind  på  Spøi-gsmålet  om  den  dansk 
Prins  Svend  på  det  første  Korstog. 

Ad.  Duclos.  De  geschiedenis  van  den  zaligen  Karel  den  Goed 
graaf  van  Vlaanderen  martelaar.     Brugge  1884.     239  S. 

K  le  Glay.  Histoire  du  bienheureux  Charles  le  bon ,  coint 
de  Flandre.     Bruges  1884.     332  S. 


Fortegnelse  over  fremmed  historisk  Litteratur  1886.       225 

\M9eame  Bourdon.  Charles  le  bon  comte  de  Flandre.  Lille 
et  Paris.      144  S. 

Indeholder  S.  133^  fif.  Oplysninger  bl.  a.  om  Carl  den  danskes 
JAOonisation  for  få  Ar  siden  og  om  Festlighederne  i  den  Anled- 
M^.  men  synes  ellers  nærmest  at  være  en  Slags  historisk  Roman. 

P,Bahr.  Studien  zur  nordalbingischen  Geschichte  im  z\\'6lf- 
ten  Jahrhundert.     Danzig  1885.     63  S. 

.  Inauguraldissertation  fra  Leipzig.  —  Indhold:  I.  Geographischo 
Ul<rsichL  II.  Adolf  1.  III.  Die  Stiflungsurkunde  Kaiser  Lothars 
fir  Segeberg. 

Å,BQuch.     Die  Markgrafen  Johann  1   und   Otto  III  von  Bran- 
denburg  in   ihren   Beziehungen   zum   Reich.      1220  —  1267. 
Breslau.     VIII  4-   158  S. 
Omhandler  på  flere  Steder  Brandenburgs  Forhold  til  Danmark. 

L  Korih.  Das  Kloster  Diinwald.  (Annalen  des  histor.  Vereins 
f.  den  Niederrhein,  insbesondere  die  alte  Erzdificese  Koln. 
44.  Heft.     Koln  1885.     S.  1-122.) 

S,  76  nævnes  i  et  Diplom  af  2.  Juli  1271  frater  Heynricus  dic- 
tns  de  Hoensceit  sancte  domus  hospitalis  Jherusalemitani  humilis 
prior  per  Daciam  et  regna  adiacencia  constitutus. 

T^.  Schiemann.  Historische  Darstellungen  und  archivalische 
Studien.  Beitråge  zur  baltischen  Geschichte.  Hamburg  u. 
Mitau.     264  S. 

S.  1—18:  Die  Vitalienbruder  und  ihre  Bedeutung  fQr  Livland. 
-  S.  243— 264:  Die  Ordnungs-Arbeiten  am  Revaler  Stadtarchiv. 

BaUch,     Deutsche   Seehelden.     1.     (Deutsche   Revue.      Hrsg. 
Yon  R.  Fleischer.     11.  Jahrg.  7.  Heft.) 
Behandler  Hanseforbundet  og  Vitalianerne. 

G'  Waitz.  Das  Gedicht  uber  die  Volker  in  nordischer  Fassung. 
(Forschungen  zur  Deutschen  Gesch.  26.  Bd.  Gottingen.  S. 
153-154.)       , 

Aftryk  (efter  et  Håndskrift  i  Upsala)  af  det  i  Ser.  rer.  Dan.  I. 
^0  Irrkte  Digt.  (Jfr.  Mittheilungen  des  Vereins  f.  Hamburg.  Gesch.  9. 
Jahr?.    S.  70.) 

£.  Varenbergh.  Le  portrait  de  Jacques  de  Thiennes.  (Mes- 
sager  des  sciences  historiques  ou  archives  des  arts  et  de  la 
bibliographie  de  Belgique.     Gand  1885.     S.  1—26.) 

S.  9— 26  Biografi  af  Jacques  de  Thiennes,  der  et  Par  Gange 
w  som  Gesandt  i  Danmark  under  Ghristiern  II. 

^'Bremer.  Mittheilungen  uber  Marx  Meyer.  (Mittheilungen 
deg  Vereins  f.  Liibeck.  Gesch.  u.  Alterthumskunde  2.  Heft. 
1885.     Mårz,  April.     No.  2.     S.  37-38.) 

Historiik  Tld»»krift.    6.  R.    I.  15 


226  Litteratur  og  Kritik. 

A.  Nilsson.  Den  svenska  riksdagen  under  Erik  XIV.s  rege- 
ring.    Akad.  afhandl.     Karlstad.     56  S.  4*^. 

L.  G.  T.  Tidander,  Daniel  Ranlzaus  vinlerfålttåg  i  Sverige 
1567—68.     Historisk  skildring.     Stockholm.     58  S. 

F.  Schildt,  Das  Bisthum  Schwerin  in  der  evangel ischen  Zeit. 
111.  Th.:  Die  åuszere  Geschichte  des  Bisthums.  (Jahrbucher 
des  Vereins  f.  meklenb.  Gesch.  u.  Alterthumskunde.  51.  Jahrg. 
Schwerin.     S.  103-189.) 

S.  121  ff.:  Die  Regierungszeit  Ulrichs  II.  bis  zum  30jåhrigen 
Kriege.  —  S.  127  ff.:  Die  Zeit  des  30jåhrigen  Krieges.  —  S.  157  ff.: 
Der  Streit  mit  Meklenburg  um  die  Jurisdiction  im  Stift. 

Th.  Michell.     History  of  Ihe  scottish  expedition  lo  Non^^ay  in 
1612.     London.     186  S. 
Anmeldt  i  (svensk)  Hist.  tidskr.  1886  S.  26—27. 

A.  Gindely.  Waldstein  wahrend  seines  ersten  Generalats  im 
Lichte  der  gleichzei tigen  Quellen  1625—1630.  l.Bd.  V  + 
424  S.     2.  Bd.  396  S.     Prag  u.  Leipzig.  . 

/.  O,  Opel.  Ueber  euie  bisher  unbekannte  suddeutsche  Zeitung. 
(Mit  drei  photographischen  Abbildungen.)  18  S.  (Separal- 
abdruck  aus  dem  Archiv  f.  Gesch.  des  Deutschen  Biichhan- 
dels.     X.     Leipzig.) 

Omtaler  en  hidtil  ubekjendt  Avis  [for  Årene  1619  og  1624—1627, 
der  findes  i  det  kongelige  Bibliothek  i  Stuttgart  og  også  indeholder 
Efterretninger  om  Christian  IV.s  Deltagelse  i  Trediveårskrigen. 

J.  Krebs.  Schlesien  in  den  Jahren  1626  und  1627.  (Zeitschr. 
des  Vereins  f.  Gesch.  u.  Alterthum  Schlesiens.  20.  Bd. 
Breslau.     S.  1  -32.) 

C.Gninhagen.  Geschichte  Schlesiens.  2.  Bd.:  Bis  zur  Verei- 
nigung  mit  Preussen  (1527  bis  1740).  Gotha.  VII  +  446 
+   46  S. 

S.  202-213:  Mansfeld  i  Schlesien  1626—1627  (i  Hovedsagen  på 
Grundlag  af  Krebs's  ovennævnte  Fremstilling). 

./.  Mackay  (late)  of  Herriesdale.  An  old  Scots  brigade:  being 
the  history  of  Mackay's  Regiment,  now  incorporated  wilh 
the  Royal  Scots.     Edinburgh  1885. 

Et  Regiment,  der  var  i  Christian  IV.s  og  senere  i  Gustav 
Adolphs  Tjeneste  i  Trediveårskrigen. 

W.  Rogge.  Wallenslein  und  die  Stadt  Rostock,  (Jahrbucher 
des  Vereins  f.  meklenb.  Gesch,  u.  Alterthumskunde.  51.  Jahrg. 
Schwerin.     S.  283—350.) 


Fortegnelse  over  fremmed  historisk  Litteratur  188«.       ±i^ 

S^B.  Gardiner,  History  of  the  great  civil  war  VGiS—lGiD. 
L  1642-1644.     London.     XXX  +  5^22  S. 

Indeholder  spredte  Oplysninger  om  Carl  l.s   Forsøg  på  at  få 
^dp  fra  Danmark. 

M,  B&rjessott.  Riksdagen  i  Stockholm  1655.  (Redogorelse  for 
alimåima  låroverken  i  Norrkoping,  Sciderkoping  och  Wim- 
merbyunder  låseåret  1885— 86.    S.  1—84.)   Non'koping.  4°, 

S.  1—15  berøres  flere  Gange  Forholdet  til  Danmark,  men  største 
Deleo  af  Afhandlingen  angår  Rigsdagens  Forhandlinger  om  Sveri- 
ge indre  Forhold. 

IT  Czermak.    Przeprawa  Czarnieckiego  na  wyspg  Alsen.    (Od- 
bitka  z  ,Przewodnika  Naukowego  i  Literackiego"  zr.   1884.) 
We  Lwowie  1884.     53  S. 
Omhandler  Czamieckis  Overgang  til  Als  1658. 

Herzog  August  Wilhelm  von  Brawischweig-Bevern.  Versuch 
und  Auszug  einer  Geschichte  der  Churfiirsllich  Branden- 
borgischen  und  nachherigen  Koniglich  Preuszischen  Armee. 
Naeh  der  Originalhandschrift  hrsg.  von  H.  Droysen.  (Mår- 
kische  Forschungen.     XIX.  Bd.     Berlin.     S.  1— 292.) 

S.  12—13,  16,  30-32  berøres  den  brandenburgske  Hærs  Sam- 
Tirken  med  den  danske  i  17.  og  18.  Årh.,  S.  24—25  Sammendrag- 
ningen  af  et  brandenburgsk  Observationskorps  ved  Elben  År  1700. 

S.  Wagner.  Skanska  kommissionen  af  1609 — 1670.  Elt 
bidrag  till  de  skånska  landskapens  inre  historia.  Lund. 
117  +  47  S. 

G.Bjorlin,  Annu  några  ord  om  slaget  vid  Lund.  Medfoljer 
(svensk)  Hist.  lidskr.     6  S. 

1  Anledning  af  en  Anmeldelse  i  (svensk)  Hist.  tidskr.  1886  S. 
17ff.af  Forf.'sBog:  Kriget  mot  Danmark  1675— 1679.  Stockholm  1885. 

0.  Wedekind.  Die  réfugiés.  Blåtter  zur  Erinnerung  an  den 
200jåhrigen  Jahrestag  der  Aufhebung  des  Edictes  von  Nan- 
les.    Hamburg.     VII  +  93  S. 

Handler  om  Forholdet  mellem  de  reformerte  Menigheder  i 
Hamborg  og  Altona. 

Å,  Pieper.  Die  Propaganda-Gongregation  und  die  nordischen 
Missionen  im  siebenzehnlen  Jahrhundert.  (Zvveite  Vereins- 
schrifl  der  Gorres-Gesellsch.  f.   1886.)    Koln.     III  4-  1 1 1  S. 

^^  H.  Fleischfr esser.  Die  Berichte  (iber  die  Belagerung  Ham- 
burgs im  Jahre  1686.  (Zeitschr.  des  Vereins  f.  hamburg. 
Gesch.     Neue  Folge.     5.  Bandes   1 .  Heft.     S.  87  —  1 1 8.) 

«/.  Thyrén.  Den  forstå  våpnade  neutraliteten.  Svensk-danska 
forbunden  af  1690,    1691   och  1693;    jåmte   en    inledande 

15* 


228  Litteratur  og  Kritik. 

ofversigt  af  Europas  politiska  stållning  vid  det  stora  k  rigget 
utbrott  1688  —  1689.  S.  103  —  162.  (Lunds  universitets  års 
skrift  XXIL     1885-86.) 

Aus  dem  Ratzeburger  Stadtbuch.      Mitgetheilt   von  Burgennei 
ster  Hornhostel   in  Ratzeburg.      (Archiv   des  Vereins    f.    dJ 
Gesch.  des  Herzogthums  Lauenb.     l.Bd.  Heft  2.     Molln    i 
Lbg.   1885.     S.  205  -208.) 
S.!207— !2()8:  Christian  V.s  Angreb  på  Ratzeburg  1693. 

W,  Berg.  Goteborg  vid  borjan  af  1700-talet.  (Bidrag  til 
kannedom  om  Goteborgs  ocli  Bohuslåns  fornminnen  ocl 
historia.  3.  bandets  3.  och  4.  håfte.  Stockholm.  S.  2SO  — 
430.) 

L  Krigsrorelserna  vid  GOteborg  och  i  Bohuslån.  IL  FSljdemj 
af  kriget  ffir  G5tehorg.  1.  Det  personliga  deltagandet  i  kriget.  ti 
Garnisonen.  3.  Krigsfångerna.  4.  De  kontanta  utgifterna  m.  m. 
5.  Handeln.    6.  SjOfarten.    7.  Kaparne. 

Visita   del   re  di    Danimarca    a   Firenze   nel    1708.       Firenze. 

88  S. 

Feldzuge   des   Prinzen   Eugen    von   Savoyen.     (Geschicbte    der 
Kåmpfo  Osterreichs.)    XI.  Bd.    Wien.    (O.  m.  T.:  Spanischer 
Successions-Krieg.      Feldzug    1709.      Bearb.  von  J.  Ritter 
Rechherger  von  Bechkron.      11.  Serie  II.  Bd.)    XVI   -f    336 
+  311   S. 
Indeholder  spredte  Efterretninger  ora  det  danske  Hjælpekorps, 
af  hvis  Officerer  flere  (f.  Ex.  af  dem,  der  nævnes  S.  71  og  72)  sav- 
nes i  Registret. 

A,  RitschL     Geschicbte  des  Pietismus.    3.  Bd.     Der  Pietismus 
in  der  lutherischen  Kirche  des  17.  u.  18.  Jahrhunderts.      2. 
Abtheil.     Bonn.     VIII  +  469  S. 
Omhandler  bl.  a.  Zinzendorfs  Forhold  til  Danmark. 

O.  Nilsson.  Danmarks  upptrådande  i  den  Sveuska  Troufoljare- 
frågan  åren  1739-1743.     111.     S.  43-72.      4°.      Malmo. 

J,  G.  Droysen.     Geschicbte    der  preuszischen  Politik.     5,  Th. 
Friedrich  der  Grosze.     4.  Bd.     Leipzig.     VII  +  492  S. 
Behandler  Tiden  fra  Freden  i  Aachen  til  Syvårskrigens  Udbrud. 
S.  141—172:  Die  schwedische  Frage. 

J.  G.  Rists  Lebenserinnerungen.  Hrsg.  von  G.  Pæl.  2.  ver- 
besserte  Aufl.  1.  Teil.  Gotha  1884.  XLV  +  477  S. 
2.  Teil.     Gotha  1886.     VIII  +  454  S. 

Y.  Nielsen.  Grev  Herman  Wedel  Jarlsberg  og  hans  samtid 
1779  —  1840.     1.-2.  Hefte.     S.  1  — 320.     Kristiania. 


Fortegnelse  over  fremmed  historisk  Litteratur  188(5.       2:29 

^,Ai&otL  Gustaf  IIl.s  forhållande  lill  franska  revolutiouen. 
f.  Aiad.  afhandl.  Lund  1885.  S.  1-141.  IL  Lund  1880. 
S.  143-254. 

KBaudet.  Les  Bourbons  et  la  seconde  coalition.  I.  Les 
origines  d'un  complot  (1798  —  1799).  IL  Gomplots  avortés 
(1799-1800).  (Revue  des  deux  mondes.  1 .  —  1 5.  Septbr. 
1886.    Paris.) 

Omhandler  bl.  a.  Forsøg  af  Dumouriez  på  at  fa  Danmark  med 
til  en  Landgang  i  Normand  ie. 

Letters  and  despatches  of  Horatio,  lord  Nelson,  K.  B.,  duke 
of  Bronte,  vice-admiral  of  the  while  squadron.  Selected 
and  arranged  by  J.  K,  Laughton.     London.     XX  +  456  S. 

De  her  aftrykte  Breve  findes    for   sløi-ste  Delen  i  Sir  Harris 
.Xicolas's  store  Værk  i  7  Bind  om  Nelson. 

B.  R,  Ferher.  Das  Volkslied  in  Hamburg  wåbi'end  der  Franzo- 
senzeit.  S.  1  —83.  (Aus  Hamburgs  Vergangenheit.  Hrsg. 
Ton  K.  Koppmann.     l.Folge.     Hamburg  u.  Leipzig  1886.) 

Indeholder  flere  Viser,   der  angå   danske  Forhold   og   ere   be- 
stemte for  Slesvigs  og  Holstens  tyske  Indbyggere. 

Ullåndska  diplomaters  minnen  från  svenska  bofvet.  Skildringar 
samlade  ur  deras  anteckningar  m.  m.  arf  Scævola.  1. — 3. 
håa.    Stockholm  1885-86.     691   S. 

Smlgn.  den  nedsættende  Anmeldelse  i  (svensk)  Hist.  tidskr.  1<SS6 
S.  23-26. 

F.Bertheau.     Ueber  die  Franzosenzeit  in  Lauenburg.    (Archiv 
des  Vereins  f.  die  Gesch.  des  Herzogthuras  Lauenb.    1 .  Bd. 
Heft  3.     Molln  in  Lbg.     S.  213-270.) 
S.  249—270:    Davouts  og  hans  danske  Hjælpekorpses  Felttog  i 

Lauenburg  1813. 

Y.Nielsen.  Kielerfreden.  Ghristiania  1886.  63  S.  (For- 
handlinger i  Videnskabs-Selskabet  i  Ghristiania  Aar  1886. 
Christiania  1887.     Nr.  13.) 

1814.  Det  første  overordentlige  Storthing.  Optegnelser  og 
Aktstykker  samlede  og  udg.  af  Y.  Nielsen.  4.  Hefte.  S. 
193-256.     Kristiania.     4°. 

Y.  Nielsen.  Bidrag  til  Norges  Historie  i  1814.  Afhandlinger 
og  Aktstykker.  Udg.  af  den  norske  historiske  Forening, 
i  Dels  4.  Hefte  S.  385— 499.     Ghristiania. 

Utrykt  Brev  fra  1814.    Meddelt  af  O.  Skavlan.     (Nyt  Tidsskr. 
redigeret  af  J.  E.  Sars  og  O.  Skavlan  1885.      S.  318-326.) 
Et  Brev  fra  Professor  Chr.  Hansteen  til  en  dansk  Dame. 


i30  Litteratur  og  Kritik. 

P.  E^  Bé^rystraMki.  Srensk-norska  kriget  1814.  En  geiisa| 
mot  den  norska  chauriDismen.  (Aftryk  af  Nva  dagligt  all 
han«ia.)     St»x*kliohii. 

r.  X  Hvor  ligger  Tyngdepunktet  i  Begivenhederne  i  1814 
iSeparataflryk  af  .Aftenposten*.) 

Stormagternes  Forhold  til  Norge  og  Sverige  1815— ISl! 
Aktnuessig  fremstillet  ved  F.  Xielsen.  Udg.  af  den  norsk 
historiske  Forening.     Christiania«     144  S. 

lndeh»>lder  Forhandlingerne  om  Norges  Overtagelse  af  en   D« 
af  den  d.4n>k-nor^ke  Stalsgjæld. 

F.  Bn>rk'hatts.  Nikolaus  Falck.  Eine  akadeniische  (jedachl 
nissrede.     Kiel  1884.     16  S. 

F.  C\  IhtMmttMM.  Kleine  Schriflen  und  Reden.  Stuttgart 
XIV  -r  4S4  S. 

G.  }Vaitz.  Friedrich  Christoph  Dahlmann.  Gedåchtnisredi 
gehalten  in  der  Aula  der  Universitåt  Kiel  am  1 3.  Mai  1 885. 
Kiel  ISSo.     ^3  S. 

L\  Xa.^f.     F.  C,  Dahlmann.     Rede.     Bonn  1885.     34  S. 

F.  O,  Dahlmann  als  Kinderlehrer.  (Preusz.  Jahrbucher.  58« 
Bd.  Juh  bis  December  1886.      Berlin.     S.  399— 402.) 

R.  SchUitien.     Jugenderinnerungen  eines  Schleswig-Holsteiners. 
Wiesbaden.     lY  +  310  S. 
Forfatteren,  der  er  fodt  1815.  ender  sin  Bog  med  Året  1840. 

Wehnnann.  Die  Entstehung  und  Entwickelung  der  Eisen- 
bahnverbindungen  Lubecks.  (Zeitschr.  des  Vereins  f.  Liibeck. 
Gesch.  u.  Alterthumskunde.     Bd.  5.     S.  26  —  116.) 

Friedrich  Auffitst  Pnnz  con  Schleswig-Holstein-Augiistenburg, 
Graf  von  Noer,  Briefe  und  Aufzeichnungen  aus  seinem 
Xachlass.  Hrsg.  von  Cannen  Gråfin  von  Noer,  Nordlingen. 
^224  S. 

S.  1  —  14  omhandler  den  da  omtrent  18  Ar  gamle  Prinses  Del- 
tagelse i  det  Slesvig-holstenske  Oprør  1848—1849.  S.  149  ff.,  150, 
188,  2CX)  ff.  findes  9  Breve  fra  ham  til  Enkedronning  Caroline  Amalie. 

A,  Sach,  Graf  Friedrich  v.  Reventlou  und  Wilhelm  Hartwig 
Beseler.     Ein  Vortrag.     Schleswig.     36  S. 

K,  Biedermann.  Mein  Leben  und  ein  Stiick  Zeitgeschichle. 
Eine   Ergånzung    zu   des   Verfassers    ^Dreiszig  Jahren   deut- 


Fortegnelse  over  fremmed  historisk  Litteratur  1886.       231 

seher  Geschichte^      1.  Bd.    1812  —  1849.     2.  Bd.    1849- 
1886.    Breslau.     393  og  425  S. 

Meddeler  på  flere  Steder  (1.  175  fif.,  IL  31  ff.,  160  fiT.  og  2^)  ff.) 
OplyaiiDger  om  det  slesvig-hoLstenske  Spørgsmål  og  Forfatterens 
cStiffiiig  tiJ  dette. 

S.  Petersburg  und  London  in  den  Jahren  1852— -1864.  Aus 
den  Denkwurdigkeiten  des  daraal.  k.  såchs.  ausserordentl. 
Gesandten  am  kgL  grossbritann.  Hofe  C.  F.  Graf  Vitzthum 
f.EekstMU  L  XVI  H-  356  S.  II.  XVIII  +  390  S.  Stutt- 
garl. 

Der  Deutsch-Dånische  Krieg  1864.  Hrsg.  vom  Groszen  Gene- 
ralstabe, Abtheilung  fiir  Kriegsgeschichte.  1.  Bd.  Mit  3 
Uebersichtskarten,  6  Planen  u.  12  Skizzen  in  Steindruck  u. 
im  Text.     Berlin.     VI  +  384  +   106  S. 

Omhandler  Krigsbegi Yenhederne  ved  Dybbøl  indtil  7.  Marts  og 
i  Jylland  indtil  18.  April. 

Der  Uebergang  nach  Alsen  am  29.  Juni  1864.  (Deutsche 
Revue.     Hrsg.  von  R.  Fleischer.     U.Jahrg.  6.  Heft.) 

G.  Rothan,  Souvenirs  diplomatiques.  Les  relations  de  la 
France  et  de  la  Prusse  de  1867  å  1870.  II.  L'Allemagne 
au  lendemain  de  l'affaire  du  Luxembourg;  Tarticle  V  du 
Iraité  de  Prague.  (Revue  des  deux  mondes.  15.  Januar 
IS86.    Paris.) 

LHahfu  Furst  Bismarck.  Sein  poHtisches  Leben  und  Wir- 
ten  urkundlich  in  Thatsachen  und  des  Fursten  elgenen 
Kimdgebungen  dargestellt.  4.  Bd.  1879 — 1885  bis  zur 
Nationalfeier  des  70.  Geburtstages  des  Fiirsten.  BerUn. 
XV  +  684  S. 

S.  299ff.:  Hertugen  af  Gumberlands  Giftermål  med  Prinsesse 
Thyra  og  Ophævelsen  af  Pragerfredens  Artikel  5. 

ff.  Martens.  Der  dånische  Verfassungsbankerott.  (Jahrb.  f. 
Gesetzgeb.,  Verwalt.  u.  Volkswirthsch.  im  Deutschen  Reich. 
lO.Jahrg.     Leipzig.     S.  223— 235.) 


A%eraeine  deutsche  Biographie.     23.  Bd.  (v.  Miinchhausen— 
V.  Noorden).     Leipzig. 

Åf  Biografierne  bemærkes:  H.  v.  Miinchhausen,  f.  1512,  Leje- 
troppefører,  Deltager  i  Syvårskrigen,  f  1573;  Theologen  C.  Miinden, 
1 1684  på  Femern,  f  1741  i  Frankfurt  a.  M.;  A.  G.  v.  Munnich,  f. 
1650,  en  Tid  Officer  i  dansk  Tjeneste  og  „Deichgrafe"  i  Oldenborg, 


£3i  Litlefatiir  o^  £ntik. 


r  ITil:  R  Mr-ter.  f.  i  Lubeck  173a.  Praest  i  KjøbenhaTn.  f    1 
haii>  S^n  F.  «L  IL  H.  Munler.   f-  17*^.1.  Sjaellands  Biskop,  f   t 
H.  MuiTLe^ter,  BoT^m^ier  i  Hamborg.  ka>mpede  lor  Ghrisli 
mcxi  hait'  Bro-i^r  ikrhard.  t  I4M:  P.  Mnsaus.  f.  16«).  Profi 
The<jk«^n  ve-i  Kieier-UiiiTerriteIeU  t  1674:  IL  Mylius,  f.  1600,  oi 
iMiiy^k  ^taSiLan-J.  metlviriede  ved  Å&lDtningeD  af  Freden  i 
*ebro.  t  l«io7£^L.  Xaamann,  f.  14H>.  den  sidste  Munk  i  Sl^vi^ 
HoUten.  T  15. o:  J.  Nar-i a>.  Theolog.  Laege  og  Poet  i  16.  og  17. 
hiintlretie.  ophuldt  siir  en  Tid  i  Frwieriksstad :  J.  A.  Naseser,  f.  1' 
i  Kiel,  Filolo?  o^  Æstheliker.  t  Is*^:  L.  Natter,  f.  1706.  MedaiO 
levede  en  Tid  i  KjohenhaTn.  1 1763:  Kapelmesteren  J.  G.  Xaum; 
f.  1741.  opholdt  >\^  en  Tid  i  Kjotienha>n.   t  ISOl;    F.  W.  Nei 
f.  1716.  opholdt  si^  en  Tid  i  Kjobenha\'n  ,som  Udsending  fra  Hem^l 
huterne.  t  1777:  G,  C  Neitzschitz  i  17.  Århundrede,  efter  sin  egvipl 
Fortælling  i   nrigle  Ar  Præ>t  i  Gluckstraig.  rejste  i  Orienten;    J.  Oj^, 
Nemeiz,  f.  1679.  en  Tid  i  Grev  Magnus  Stenbocks  Tjeneste  og  For*. 
fatter  af  et  Par  Skrifter  om  ham  og  den  store  nordiske   Krig-,   f". 
17o3;  den  ditmar?i<ke  Kronikeforfatter  J.  A.Neokorus,  c.  1550— 1630; 
A.  W..  Xeuber,  f.  17^1.  L^ege  i   ^benrå,  t  1^9;  G.  P.  A.  Neubur 
i  ix.  Århundrede,  en  Tid  i  dansk  Tjeneste,  Historieskriver;    K.  A* 
Neumann,  f.  1771.  industridrivende,  opholdt  sig  17%— 180i  pa  Als^ 
t  IS66:  G.  Neumark.  f.  16il,  Digter,  opholdt  sig  en  Tid  i  Holsten, 
t  16«1;    ObotrileriATsten  Niclol,  t  1160;    Nicolaus  Barn.  Herre    af 
Rostock,  t  1314:  G.  H.  L.  Nicolovius,  f.  1767.  en  Tid  Embedsmand 
i  Holsten  (i  Eutin).  t  1^39:    O.  L.  Krng  v.  Nidda,  f.  ISIO,  Bjærig^ 
værksembedsniand,  rejste  pa  Island,  t  1^^^;  Historikeren  B.  G.  Nie- 
buhr,  f.  1776  i  Kjobenhavn,  en  Tid  dansk  Embedsmand,  f   1831; 
hans  Fader  den  bekjendte  rejsende  C.  Niebuhr.f.  1733,  f   1815; 
F.  E.  Niedt,   Musiktheoretiker.     levede    i    flere    År   i    Kjøbenha^'n 
til   sin   Død   1717;    N.  J.  E.  Nielsen,  f.  1806  i  Rendsborg.  Præst  i 
Holsten  og  Slesvig,  ivrig  Slesvigholstener,  f  1883:  A.  O.  H.  Niemann, 
f.  1761,   Professor  i  Statsvidenskab  i  Kiel,  f  1S32;    G.  Nifanius,   f. 
16:29  pa  Sjælland,  Theolog  (i  Tyskland),  f  1689:  G.  N.  v.  Nissen,  f. 
1761   i  Haderslev,  dansk  Embedsmand,  Forfatter  af  en  Mozart-Bio- 
grafi, t  1«^^6  i  Salzburg;    J.  Nissen,  f.  1803  i  Holsten,  Pædagog,  f 
1857   i   Gluckstadt;    G.  W.  Nitzsch.    f.  1790,    Filolog  og  Pædagog, 
Professor  i  Kiel  ,  Slesvigholstener,  t  1861;   hans  Søn  Historikeren 
K.  W.  Nitzsch,  f.  1818  i  Zerbst,  1848  Professor  i  Kiel,  senere  i  Ko- 
nigsberg  og  Berlin,  f  1880;    E.  F.  Nolte,  f.  1791,  Medarbejder  af 
Flora  Danica,  18:24-18-26  i  Kjøbenhavn,  18^26  Professor  i  Kiel,  f  1875. 

Dictionary   of   national    biography    edited    by    Leslie  Stepkm, 
Vol.l— VIH.     Abbadie-Gantwell.     London  1885  —  1886. 

Af  Biografterne  bemærkes  (forudan  en  Mængde  Deltagere  i  Ex- 
peditionerne  mod  Danmark  1801  og  1807)  i  I:  Ælfgifu,  Knud  den 
stores  Frille;  Ærkebisp  Ælfheah  af  Canterbury,  dræbt  1012  af  de 
danske;  Ælfred,  Ethelreds  og  Emmas  Søn,  dræbt  1036;  KongÆlfred 
den  store;  Ælfric,  Ealdorraan  i  Mercia,  t  1016?;  Ælla,  Northunib- 
rernos  Konge,  f  ^^7;  Knud  den  helliges  Historieskriver  Ælnoth; 
Frederik  II.s  Datter  Anna,  Jacob, I.s  Dronning,  f  1619;  —  i  II:  J. 
Astley  Lord  Astlev,  ^  \^o%  i  l^Ar  i  Christian  IV.s  Tjeneste;  Kong 
Athelstan  eller  Æthelstan.  f  i>40;  —  i  III:  J.  Barrett,  Søofficer,  an- 
grebet af  danske  Kanonbåde  i  Sundet  1808,  da  han  konvoyerede 
en  Handelsflåde;   —  i  IV:  Beorhtric  eller  Brihtric,  Konge  i  Wessex, 


Fortegnelse  over  fremmed  histoiisk  Litteratur  1886.      233 


hvem  Normannerne  første  Gang  landede  i  Ensland),  f  ^^: 
"^  eller  Bertulf,  Konge  i  Mercia,  t  ^2;  Beorn,  Svend 
BUS  Broden  1 1049;  G.  E.  B.  Bettesworth,  Kaptajn,  faldt  18(>8 
r  Norge;  —  i  V:  Th.  Bodley,  (efter  hvem  det  bekjendte  Biblio- 
'  Oxford  hai*  Navn),  f  1^13,  Gesandt  i  Danmark  under  Frede- 
X.  Borgard,  født  i  Jylland,  Deltager  i  den  skånske  Krig, 
i  preussisk  og  engelsk  Tjeneste,  t  1751;  —  i  VI:  R.  Boyd, 
9V,  skotsk  Statsmand,  der  bragte  Ægteskabet  mellem  Christiern 
> Batter  Margrethe  og  Jacob  III  i  Stand;  hans  Søn  Thomas  Jarl 
f  Arran.  der  førte  Margrethe  til  Skotland;  R.  Bradshaw,  1652  Ge- 
i  Danmark;  Brian,  f  1014,  Konge  af  Irland;  —  i  VII:  Burh- 
I  dier  Burgræd,  Konge  afMercia  852—874,  fordrevet  af  de  danske; 
'  i  VIII :  N.  Byer,  født  i  Throndhjem,  Portræt-  og  Historiemaler  i 
'  ad.  t  1681 :  Ministeren  Geoi-ge  Ganning,  t  1^27 ;  hans  Fætter 
tford  Canning,  t  1880,  Diplomat,  var  i  Danmark  Oktober  1807. 

aphisches  Lexikon  der  hervorragenden  Aerzte  alier  Zeiten 
und  Volker.  Hrsg.  von  A.  Hirsch.  3.-4.  Bd.  Haab  — 
Revillon.     Wien  u.  Leipzig. 

J(^  over  malede  Portræter  i  Norge,  hvorom  Anmeldelse 
er  indkommen  til  C,  J.  Anker  og  H.  J,  Huitfeldt-Kaas,  3. 
(sidste)  Hefte.     S.  97  — 164.     Kristiania. 

[LM.Miehler.    Kirchliche  Statistik  der  evangelisch-lutlierischen 
.  Kirche  der  Provinz  Schleswig-Holstein.     1 .  Bd.    Kiel.    XXV 
+  576  S. 

J.B.Halvorsen.  Norsk  Forfatter-Lexikon  1814— 1880.  l±  — 
15.  Hefte.  Danchertsen— Gjertsen.  2.  Bd.  S.  129— 384. 
Kristiania. 

E.  Albert  i.  Lexikon  der  Schleswig  -  Holstein  -  Lauenburgischen 
und  Eutinischen  Schri fisteller  von  18G6  — 1882.  Im  An- 
schluss  an  des  Verfassers  Lexikon  von  1829  —  1866.  1.— II. 
Kiel  1885—1886.      469   og  418  S. 

,Ghristiansen*s  Ordbog  over  Gadesproget  opføres  I.  106  under 
Wilhelm  Christian  Christiansen,  født  1844  i  Tønder,  nu  ansat  ved 
Telegrafvæsenet! 

Kalender  ofver  i  Sverige   lefvande   ointroducerad  adel,  ulg.  af 
C.  H.  Tersmeden.     Stockholm.     206  S. 
Jfr.Anm.  i  Hist.  Tidsskr.  5.  R.  VL  817-828. 

C.  A.  H.  Burkhardt.  Stammtafeln  der  ernestinischen  Linien 
des  Hauses  Sachsen.  Quellenmåssig  bearb.  Weimar  (1885). 
I\'  +  28  S.     Tværfolio. 

Ke  Matrikel  der  Universitåt  Heidelberg  von  1386  bis  1662. 
Bearb.  u.  hrsg.  von  G.  Toepke.  2.  Theil  von  1554  bis  1662. 
Nebst  einem  Anhange. 


£34  Lhlentiir  of  Kiitik. 

C  Em^fc^n^m,  Anteckniu^ar  om  matematikeren  Petrus  de  Dal 
nch  h,ins  5kr"f*.er-  Ml^frersigt  af  kongl.  vetenskaps  -  aJ&aé 
mjens  fr»riiAMlir^ar  ISSo,  Xr.  3.  S.  15—27  og  N'r.  S.  1 
65—70.1 

B.  H^nrrnm,  Un  des  h^rétiqnes  condamnés  å  Paris  1 27! 
Jojmal  d^  savaiiU   1>S6  mårs.) 

Handler  om  eo  Bi>etiiis  de  Dacia.  der  havde  fremført  kættere! 
Saptnin^r.  sum  f^rdt^mtes  1277  af  Bispen  af  Paris. 

O.  Moe.  i>n  Petr.  Palladius  og  hans  Katechismusforklarini 
I  Luthersk  Ugeskrift  ^.  Halraar.  Juli— December  188« 
Kristiania.     S.  219—226  og  237—243.) 

-•1.  Chr.  B*iHg.  Om  Mag.  Geble  Pedersens  Overgang  til  Luther 
dommen,  i  Luthersk  Ugeskrift.  17.  Halvaar.  Januar — Juni 
1^^5.    Krisiiania.    S.  373— 376.  385—389  og  406— 409.] 

Tychonis  Brahr  triangulorum  pianorum  et  sphaericorum  praxu 
arithnietica.  Ximc  primum  ed.  F.  I.  Studnicka,  f^ragae, 
42  S.     i\ 

Et  fotolit« »grafisk  Aftryk  af  et  Håndskrift  i  Prags  Universitets- 
bibliothek. 

C.  Walther.  Johannes  Rediger,  ein  Dichter  des  16.  Jahrhim* 
derts.  (Jahrb.  des  Vereins  f.  niederdeutsche  Sprachforsch. 
Jahrg.  1S85.   XI.     Norden  u.  Leipzig  1886.     S.  138—142.) 

Rediger  var  fra  1569  til  sin  Død   1591  Præst   i  Nærheden   af 
Tønder. 

X,B,BulL  Stamtavle  over  den  Trønderske  Slægt  BulL  VI 
+   138  S.     Kristiania. 

C  A.  Xissen.  Eine  dritte  plattdeutsche  Posse  von  J.  Laurem- 
berg.  (Jahrb.  des  Vereins  f.  niederdeutsche  Sprachforsch. 
Jahrg.  1885.    XL     Norden  u.  Leipzig  1886.    S.  145— 150.) 

Ch.Joret.     Jean-Baptiste  Tavernier   écuyer,   baron   d'Autonne 
chambellan  du  grand  électeur.     Paris.     X  -f-  413  S. 
Hævder  S.  382  ff.,  al  Franskmanden  Tavemier  (bekjendt  af  sine 
Rejser  i  Orienten)  er  død  1689  ikke  i  Kjobenhavn,  som  andre  har 
villet,  men  i  Rusland. 

Biskop  Deichmans  Hyrdebrev  dat.  Oslo  Bispegaard  17de  Juli 
1713.  Meddelt  af  J,  Belsheim.  (Theologisk  Tidsskr.  for 
den  evang.-luth.  Kirke  i  Norge.  Ny  Række.  10.  Bd.  Chri- 
stiania 1885.     S.  568— 588.) 


Fortegnelse  over  fremmed  historisk  Litteratur  1886.       235 

Fr.  Iken.  Der  bremische  Kirchenliederdichter  Laurentius 
Laurenti.  (Bremisches  Jahrbuch.  13.  Bd.  Bremen.  S. 
133-159.) 

En  Slesriger,  født  i  Håsum  1660,  død  1722;  han  levede  38  År 
I  Bremen. 

LLi^boldt,  Der  Aufenthalt  des  Ghristianus  Demokritus  (J.  G. 
Dippel)  zu  Hamburg  und  Altona.  (Zeitschr.  des  Vereins  f. 
hamburg.  Gesch.  Neue  Folge.  5.  Bandes  l.Hefl  S.  119 — 
138). 

Den  theologiske  Forfatter  (født  1673,  død  1734),   som  i  flere 
ir  sad  fængslet  på  Hammei-shus.  indtil  han  1726  benådedes. 

J.Hoffory.  Georg  Brandes  iiber  Holberg.  (Deutsche  Rund- 
schau.     Band  XLYl.     Berlin.     S.  474-477.) 

Briefe  Joh,  Elias  Schlegels  an  Bodmer.  Mitgetheilt  von  J, 
Cruger.  (Archiv  f.  Litteraturgesch.  1 4.  Bd.  Leipzig.  S.  48  —62.) 

Briefe  Johann  Joachim  Ewalds.  Mitgetheilt  von  H.  A,  Lier 
u.  R,  M.  Werner.  (Archiv  f.  Litteraturgesch.  1 4.  Bd.  Leip- 
zig.    S.  250—280.) 

S  277  (i  et  Brev  af  Vi  1757)  en  Bemærkning  om,  at  Hofpræsten 
J.A.Cramer  søgte  at  få  Rabener  til  at  bosætte  sig  i  Kjøbenhavn. 

F.  F.  Leitschuh,  Die  Familie  Preisler  und  Markus  Tuscher.  Ein 
Beilrag  zur  Geschichte  der  Kunst  im  17.  und  18.  Jahrhun- 
dert.  Leipzig.  VIII  -^  85  S.  (Beitrage  zur  Kunstgesch. 
^'eue  Folge.     III.) 

^.  C.  Bang,   Johan  Madsens  Forfatterskab.    (Theologisk  Tidsskr. 
for  den  evang.-luth.  Kirke   i   Norge.     Ny  Række.      10.  Bd. 
Christiania  1885.     S.  219-224.) 
En  Bergenser  i  Slutningen  af  forrige  Århundrede. 

Kunst  und  Kiinstler  der  ersten  Hålfte  des  neunzehnten  Jahr- 
hunderts.     Hrsg.  von  B.  Dohme.     1 .  Bd.     Leipzig. 

Indeholder   bl.  a.:    H.  Jjucke.    Antonio    Canova    und    Bertel 
Thorwaldsen.    64  S.  —  H.Liicke.   Asmus  Jakob  Carstens.    36  S. 

H,  Pfundheller.  Bertel  Thorwaldsen ,  sein  Leben  und  seine 
Werke.     Halle.     45  S. 

M.-C,  Malte-Brun  å  Napoleon:  mémoire  sur  la  colonisation 
de  rUe  Formosa  (1809).  (Re vue  de  géographie.  9.  année. 
Tome  XVIII.     Janvier- Juin  1886.     S.  1—7.) 

L.  H.  Fischer.  Ludwig  Zink  un5  Adam  Oehlenschlåger.  (Nach 
Tieck's  ungedrucktem  Briefwechsel.)  (Vossische  Zeitung. 
Sonntagsbeilage  1886.) 


336  Liltentur  og  Kritik. 

ErxTjer^iz^-ra  an  CVf^^nschliger  und  seinen  Kreis.  Uebersé 
t.jc  H'imHf  Ji'iryi.      tNordtsehe  Rundschau    4.  Bd.     2. — '■ 

C  A- H.  K^lkdr.  i.\:'^rfii.  eTang.-luth.  Kirchenzeitung.  188! 
Nr.7.1 

C.  H.  A.  Kaikar.  iXe;e  evan^l.  Kirchenzeitung.  Hrsg.  von  I 
Meszner.     f >.  Jiilirg.     Nr.  If.) 

A.  Borthr'i'i.  S.  Kierke-^aards  Personlichkeit  in  ihrer  Verwirl 
licbiiiig  der  Idtale.     Gutersloh.     VIII  -\-   143  S. 

H.  G*iHfJ»»j.  Soren  Kierkegaard.  (KirchKche  MonatssduiiJ 
Hrs^',  Von  G.  Pfeiffer  u.  H.Jeep.  5.  Jahrg.  Heft  3—6  [D« 
ceniber  IS>5— Marts  ISSt)]J 

L.  Weh^r.  A.  Ebrard:  Ein  Totenlanz  und  M.  Rowel :  Briefi 
aus  der  Hoile.  Zwei  bedeutsame  neuere  Dichtungen  iibei 
Ziistånde  des  Jenseils.     Leipzig   1884.      13  S. 


K.  L^-htnann.     Der  Konigsfrieile    der   Xordgemianen.       Berlin 
u.  Leipzig.     MU  -i-  :?^6  S. 

Jf.  Pappenheim.     Komniissionår  und  Dolmetscher.      (Zeit^hr. 

f.  das  Gesamnite  Handelsrecht.     29.  Bd.     Neue  Folge.     J  i. 

Bd.     Stuttgart  1Sn4.     S.  440— 444.) 
Behandler  en  Episode  af  en  dansk  Mand,  Sigurd  Agesøns  Rejse 
til  Yendland  pa  Knud  den  stores  Tid. 

K.  Maurer,  Anmeldelse  af  Pappenheim,  Die  alldånischen 
Schutzgilden.  (Kritische  Yierteljahrsschr.  f.  Geselzgeb.  u. 
Rechtswissensch.  Neue  Folge.  Bd.  IX.  Der  ganzen  Folge 
XXVIII.  Bd.     Munchen  u.  Leipzig.     S.  341 -353.) 

Tamassia,  L'affratellamento  (ådeXifoTzotta.)  Studio  storico- 
giuridico.     Torino. 

Behandler  Indgåelse  af  Broderskab  hos  forskjellige  Folk  i  Nord- 
og  Sydeuropa,  anstiller  Sammenligning  med  de  nordiske  Gilder  (se 
Rivista  storica  italiana  III.  1886). 

A.  Petersen-Studnitz.  Die  dånische  Steuergesetzgebung.  (Jahr- 
biicher  f.  Nationalokonomie  u.  Statistik.  Neue  Folge.  13. 
Bd.     Der  ganzen  Reihe  47.  Bd.     Jena.     S.  122  -153.) 

t/.  Ludwig,  Die  reforrairte  Gemeinde  in  Fredericia.  Ein  Bei- 
trag  zur  Geschichte  der  franzosisch-reformirten  Kolonien  ini 
heutigen  Danemark.     Bremen.     137  S. 


Fortegnelse  over  fi*emmed  historisk  Litteratur  1886.       237 

en   aus  Pommern   und   Rugen.      Gesammelt   u.  hrsg. 
roii  U.Jahn.     Stettin.     XXVII  -|-  541    S. 

S.  143  og  176—178  nogle  Sagn  om  Hertha  og  Herthasøen,  S.  528 
i  om  Claus  Størtebecker  og  Gødeke  Michel. 

i.  Henning.      Die   deutschen   Haustypen.      Nachtrågliche   Be- 
merkungen.      Strassburg.     34  S.     (Quellen  u.  Forscliungen 
znr  Sprach-  u.  Culturgesch.  der  german.  Volker.     LV.  2.) 
Berører  også  Bygningsformen  i  Danmark. 

ir.  Hildebrand.      Sveriges   m edeltid ,   kulturhistorisk   skildring. 
Idelen  IL     Stockholm  1885.     S.  161-272. 
Vedrører  <^så  de  skånske  Provinser,  beskriver  f.  Ex.  Glimminge 

B.Haupt.  Die  Bau-  und  Kunstdenkmåler  der  Provinz  Schles- 
wig-Holstein  mit  Ausnahme  des  Kreises  Herzogtum  Lauen- 
burg.  Im  Auftrage  der  provinzialståndischen  Verwaltung 
bearbeitet.     1.-4.  Lief.     Kiel.     VII  +  212  S. 

0.  Brenner.  Die  åchte  Karte  des  Olaus  Magnus  vom  Jah  re 
1539  nach  dem  Exemplar  der  Miinchener  Staatsbibliothek. 
Christiania  1886.  24  S.  og  1  Kort.  (Forhandlinger  i  Vi- 
denskabs-Selskabet i  Christiania  Aar  1886.  Christiania  1887. 
Nr.  15.) 

Th,  Laves.  Der  Nord-Ostseekanal  und  die  Nord-OstseeschifFahrt. 
1.  (Jahrb.  f.  Gesetsgeb.,  Verwalt.  u.  Volkswirthsch.  im  Deut- 
schen Reich.     1 0.  Jahrg.     Leipzig.     S.  1 1 87  —  1 299.) 

S.  1195ff.:  Die^  Geschichte  des  Nord-Ostseekanales  im  besonde- 
ren  (fra  det    16.  Arh.  af). 

F.  Bergh.  Kristianssands  befæstningers  historie.  (Norsk  mili- 
tært tidsskrift.  Udg.  af  Kristiania  militære  samfund.  49. 
bd.    Kristiania.     S.  61— 74,  305— 324). 

Hamburg  im  vorigen  Jahrhundert.     (F.  Eyssenhardt.     Mittheil. 
aus  der  Stadtbibliothek  zu  Hamburg  III.) 
S.  28— .31  nogle  Bemærkninger  om  Altona. 

{Å.  E.  Kordetiskjold.)  Den  andra  Dicksonska  expedilionen  till 
Grenland ,  dess  inre  is6ken  och  dess  ostkust ,  utford  år 
1883  under  befal  af  A.  E.  Nordenskjold.  Stockholm  1885. 
XU  +  546  S. 

Nordenskjolds  Gronlands-Expeditien.  (Gaea.  Red. :  H.  1.  Klein. 
22.  Jahrg.  7.  Heft.) 


Litteratur  og  Kritik. 


L»  Holmstrom.     Om   den    nordiska   folkhogskolan ,    dess 
komst,    idé  och    verksamhet.      (Nordisk  tid$kr.  utg.  af 
terstedtska  foreningen.     1886). 
S.  17—33:  Den  danska  folkh6gskolan.  -  S.  77—86:  Den  nor 

folkhogskolan.  —  S.  283—290:  Den  svenska  folkh6gskolan. 

R.  Arpi,  Islands  yngre  literatur  och  sprak.  (Upsala  univen^ 
tets  årsskrift  1886.  Filosofi,  sprak vetenskap  och  historislj 
vetenskaper  III.     Upsala.     S.  41— 48.)  \ 

W.  Fiske.     Books  printed    in  Iceland  1578—1844,    a  supplj 

ment  to  the  British  Museum  catal(^ue.     Florence.     29  S| 

Jfr.  Hist.  Tidsskr.  5.  R.  VI.  210.  \ 

i 


6.  R.  L  Bd.  L  H.  1887. 


Beger  indsendte  til  Redaktionen. 


Mf  Bauer,   Snedkeres  Tegiieforening  af  1837.     Bidrag  til  dansk 

UaandTærkeninder visnings  og  Snedkeris  Historie.    Kbh. 

ti. Bidstrup,  Stamtavle  over  Familien  Koefoed  fra  Koefoedgaard 

i  ØT^termarie  Sogn  paa  Bomholm.    Kbh.,  P.  Hauberg  &  Co. 

\ Paludan,  Fremmed  Indflydelse  paa  den  danske  Nationalliteratur 

i  det  17.  og  18.  Aarhundrede.   En  literaturhistorisk  Undersøgelse. 

L  Renaissancebe vægeisen  i  Danmarks  Literatur,  især  i  det  17. 

Aarhundrede.     Kbh.,  W.  Prior. 

FriUner,    Ordbog  over  det  gamle  norske  Sprog.     Omarb., 

foreg,  og  forbedr.  Udg.    11.  H.    hvara— innan.    Krist.,  den  norske 

Forlagsforening. 
liMorisk  Tidsskrift,   udg.  af  den    norske   historiske   Forening.     2. 

Række.    6.Bd.  1.  H.    Krist. 

B.lToirorgen,  Norsk  Forfatter-Lexikon  1814-1880.    17.  H.    Guld- 
berg—H. C.  Hansen.    Krist.,  den  norske  Forlagsforening. 
ingiut  J.  Hjelt,  Sveriges  stållning  till  utlandet  nårmast  efler  1772 

års  statshvålfhing.    Akad.  afhandl.    Helsingfors. 
Sordlsk  Tidskrift  fOr  vetenskap,  konst  och  industri,  utg.  af  Letter- 

stedtska  foreningen ,  red.  af  O.  Montelius,  C.  M.  Guldberg  och  J, 

Lange.    1887.    5.— 6.H.    Storkh.,  Z.HæggstrOm. 
Historisk  Tidskrift,  utg.  af  svenska  historiska  foreningen  genom  E. 

HQåébrand.    7.Årg.     1887.    3.  H.    Stockh. 
STeriges  ridderskaps  och  adels  riksdags-protokoU  från  och  med  år 
1719.  9.D,    1738—1739.  1.     Maj -Sept.  1738.  Stockh.,  A.Norstedt 
&  s6ner. 

Jahrbucher  des  Vereins  far  meklenburgische  Geschichte  und  Alter- 

thmnskunde,  gegrOndet  von  G.  C.  F.  Lisch,  fortgesetzt  von  Wigger. 

54.Jahrg,,  hrsg.  von  ScJiildt.    Schwerin. 
Register  uher   die  Jahrgånge  XXXI  bis  XL  der   Jahrbflcher   und 

Jahresberichte   des  Vereins   fur   meklenburgische  Geschichte   u. 

Alterthumskunde  angefertigt  von  L.Fromm.    Schwerin. 


Dette  Blad  bortfkøres  ved  Indbfndinffen. 


239 


V^' 


Kartografen  Johannes  Hejer. 

Et  Bidrag  til  ældre  dansk  Kaarthistorie. 


Af 
P.  Lauridsen. 


Indledning. 

nder   mine    Forarbejder    tiJ    Jens  Munks    Biografi   blev  jeg 

rksom  paa  Johannes  Mejers   store  Kaartsamling   paa   det 

BJbliolhek,  og  ved  nogle  senere  Undersøgelser  af  lignende 

fandt  jeg  adskillige  Oplysninger  hos  ham.     Jeg  søgte  der- 

at  faa    noget  sammenhængende   at  vide   om  hans  Liv  og 

Virksomhed,    men  skjøndt  der  er  skrevet  en  hel  lille 

tui*  om  ham,    var   det   mig   dog  ikke  muligt  at  faa  blot 

m^et  som  et  Overblik,  ja,  det  viste  sig  endogsaa,  at  de 

^jrfatlere,  der  tidligere  have  beskjæftiget  sig  med  ham,  egentlig 

ikke  have  kjendt  noget  til  hans  samlede  F^roduction,  men 

en  uhistorisk  og  højst   utilfredsstillende  Maade  vedvarende 

»flet  en   enkelt   og   mindre  betydningsfuld  Side  af   samme: 

historiske   Kaart.  —  Jeg   har   derfor  hovedsagelig  været 

lienvist  til  utrykte  Kilder,    og   ved  et  fleraarigt  Arbejde  i  vore 

Hanuskriptsamlmger .    i    Geheimearkivet    og    i    Statsarkivel    i 

Sle  ig  har  jeg  samlet  Stoffet  til  efterfølgende  Afhandling,  der 

i  b  nafisk  Form  søger  at  give  en  Fremstilling  af  det  vigtigste 

Afe  il  i  vor  ældre  Kaarthistorie.  —  Mejer  var  „Mathematikej" 

i  <i  I  1 7de  Aarhundredes  Forstand,   d.  v.  s.:    han  var  paa  én 

Ga      Astronom    (Astrolog),    Kalenderudgiver    og    Kartograf; 

UwMk  Tidsskrift.    6.  R.     I.  1(» 


:240  P.  Lauridsen. 

men  medens  han  i  de  to  første  Retninger  ikke  har  ydet 
betydeligt   eller   blot   originalt,    er    det   derimod    ved 
Snille,    ved  teknisk  Dygtighed  og  en  forbavsende   Producl 
lykkedes    ham   at   tilkæmpe   sig   en   meget   fremragende 
gjennem  et  helt  Aarhundrede  i  den  danske  Kartogi-afis  Hi: 
og  det  er  derfor  særlig  denne  Side  af  hans  Virksomhed 
i  det  følgende  vil  blive  belyst,   medens  jeg  har  troet   at 
indskrænke   mig    lil    en    nærmest   kan   bibhografisk   Oni 
hans  astrologiske  og  kalendariografiske  Arbejder. 

Ved  Tilvejebringelsen  af  det  aktmæssige  Stof.  hvoi 
Afhandlingen  er  bygget,  har  jeg  mødt  megen  Velvilje.  Hr. 
secretær  Matthiessen,  der  er  den  grundigste  Kjender  af 
.\rkivalior  henhørende  til  Daimiarks  og  Hertugdømmernes 
Kartografi,  har  ydet  mig  en  i  højeste  Grad  værdifuld  Hjæ 
ligeknies  har  Hr.  Arkivraad,  Dr.  A.  Hille  i  Slesvig  med  meg 
Velvilje  bestræbt  sig  for  at  fremme  mit  Arbejde  og  bL 
andel  tilstillet  mig  en  Del  slesvigske  Arkivsager  til  Afbenytte 
her  i  Staden;  —  og  endelig  har  Direktionen  for  den  Hiel^ 
stierne-Rosencrone'ske  Stiftelse  givet  mig  en  Understøttelse 
do  kartografiske  Bilag,  der  ledsage  Afhandlingen. 


I.    Johannes  Mejers  Ungdom. 

Km'tografeii  Johannes  Mejer  nedstammede  fra  eé 
shvsvigsk-tysk  Pra^steslægt.  Hans  Bedstefader,  Johanned 
Mejer,  var  fodt  i  Hamborg,  havde  faaei  en  lærd  Op^ 
dragelse  og  i  flere  Aar  været  en  af  Melanchtons  ivrigste| 
Tilhørere.  Senere  blev  han  (iOnrector  ved  forskjellig'^i 
Skoler  i  Hertugdønnneme  og  døde  1584  som  Præst  ved; 
Vor  Frue  eller  Set.  Marie  Kirke  i  Flensborg.  Af  hans  \ 
Sønner  blev  den  ældste,  Bernhard,  tysk  Præst  i  Kjøben* 
havn,  og  den  mellemste,  Johannes,  der  blandt  andet 
havde   været   C-om-ector   ved   Husum  Skole  og  Præst  i 


Kartografen  Johannes  Mejer.  241 

udnævntes    1606   til  Diakon   i   Husum.      1603 
ie  han  giftet  sig  med  Holstenerinden  Elisabeth  Jung- 
:,  Enke  efter  Pastor  Werner  Buchholtz  i  Mildsted,  og 
^de  med  hende  en  talrig  Børneflok.     Den  ældste  af 
var  Johannes  Mejer,   den  senere  bekjendte  Karto- 
Kraflft  siger,  at  han  er  født  1606  i  Oktober  Maaned, 
da  Mejer  selv,    i  en  Ansøgning  til  Kong  Christian 
femte  1672,  indfletter  den  Bemærkning,  at  han  nu 
i  ,den  høje  Olderdom  af  64  Åar",  og  da  denne  An- 
rdse  forekommer  i  to  forskjellige  Afskiifter  og  saaledes 
ipe  kan  bero  paa  enl Skrivefejl,    synes  der  at  kunne 
nogen  Tvivl  om  Rigtigheden  af  Kraflfls  Angivelse, 
det  maa  staa  hen,  om  han  er  født  1606  eller  1608^). 
Imidlertid  døde  Faderen  allerede  1617,  kun  44  Aar 
imel,  og  efterlod  Moderen  med  6  smaa  Børn  i  uhel- 
Kaar.     Hun  boede  i  mange  Aar  i  en  elendig  Hytte 
Byens  Nørregade  og  maatte  gjennemgaa  meget  tunge 
PrøYelser.      Hendes   yngste   Søn,    Bernhard,    forsvandt 
sporløst,  uden  at  der  siden  hørtes  noget  fra  ham,  og  en 
anden  Søn,  Werner,  kvaltes  af  Dunster  i  et  Apotheker- 
Laboratorium   i   Kjøbenhavn.     Drengen  Johannes,    som 
Morbroderen,  Herredsfoged  Jungling  i  Krop,  havde  taget 
til  sig,   tilbragte  en  Del  af  sin  Barndom  med  at  vogte 
Kreaturer,'  indtil  han,  som  det  synes  paa  en  noget  usæd- 
vanlig Maade,  af  en  forbirejsende ,  højtstaaende  Dansk, 


M  Mag.  Joh.  Melchior  Ki*afll:  Zweihundertj9.hriges  Juhelgedåchnisz. 
Hamburg  1723.  S.  147  flg.  —  Mag.  Johannes  Chrftchel:  Leich- 
predigt  uber  Elisabeth  Mejerin,  geh  alten  2.  Febr.  1656.  Schles- 
wig  1656.  Desværre  er  det  kgl.  Bibliotheks  Exemplar  af  denne 
Ligprædiken,  der  er  Krafils  egentlige  Kilde,  defekt,  idet  der 
kun  findes  et  Blad  af  Afsnittet  „Personalia",  og  det  kan  derfor 
ikke  afigjøres,  om  Krafifls  Aarstal  ere  rigtige.  —  Sjæll.  Indlæg. 
"/» 1672. 

16* 


-  1- 


#^.    -   » 


Fi 
I« 

163 


r»*t^.    :.**-  ^^Kie  qpifte. 


|r*A*r         f  ',f»»^-.^  »j#.  %<  S.i^  —  Ombaa.  I  ■mimi    L  S-4W.  —  SiUeni:  BSbE«t».l» 

A'iM.  y.  ?,  2«OT|^«.  A,,rf|  Eltnml  »ITSJ.  S  Til.  —  Buféd:  L4»Ilma4  i«  FftUten  Gejrf 

Kfe/MfTk/^  i^AMr«*«  Ji*j«n  ft«gi  har  p^  Skjoldet  w^  qjciaM  «t  ft»  me4  Frugter.  Haa 
-irf^f  KMr»«  Al^,  «H«fM  l«7»,  •frfOTM  iklaa*  «.  Mr  M«^d«  Skilderi«r  o^  .CoatrafaHs. 
MumMM  wr  iiMKiMf  |J,u»r..  IT«  kirmå^  rel  nppp«  "**  Portmiter  af  kam  cad  det  lille,  der  I 
•f  .f'rtrtra/*-^.  «/  Jol,««  JKrlcf  Astrolog«.      Haa  srae.   fonnift   at  kåre  afbUdet   *ij  selr  | 


Kartografen  Johannes  Mejer 


243 


ler. 


Flensborg. 


JaJbaftnes  Mejer. 

tor    ved   Skolen    i    Husum 

ISTesin^  1604.    16(X'>  Diaconus 

►  ff>r?te  Præst  smstds.    D.  i  Maj 

(løU3    med   Elisabeth   Jungling, 

f«»  1576,  d.  "/i   1656  i  Husum, 

L<t  Johannes  Jungling  i  Boven. 

en  Elisabeth  v.  Wehrden«). 


Detlev  Meje?'. 

F.  ibS±    Rector   ved  Haderslev 

Skole.  Præst  og  Provst  i  Itzelioe 

indtil    1632.     Præst   i   Aurich  i 

Øst-Frisland.    D.  1653»). 


Bertihard  M. 

Elisabeth  M. 

Antui  M. 

k 

Gift  m.Jacobus 

Gift  med  Ohr. 

■Ih. 

Graeselius,  5te 

Scultetus, 

Lærer  v.  Flens- 
borg Skole  ind- 

Degn, Organist 
ogKlosterpræst 

fcer. 

til  1671.   Død  i 

i  •Husum. 

^^ 

Husum  c.  1679. 

Im. 

^'). 

B  Mejerfcrone). 

10    med    Andreas 

'.  Jn>titsr.,  Lands- 

i  Sjælland, 

Ejer 

• 

etrop 

.    adlet 

1679 

d«Kl 

1 

1690  ^). 

i^dalene  v.  Engberg. 
Dr.  Hector  Gotfried 
LDsk  Legationspræst  i 
Hofpraest^). 


Wi^ian  Maaius. 
1694,  d.  1753. 


ei  1871.  S.  179.  >;  Cimbria  Litterata.  I.  S.  897.  Bj  KrafFti  og  Crdchels  ovfr.  citerede 

&2».  —  Kiach:  Ribe  Byes  Historie.  II.  S.  461  Og.  >)  Krafft  anf.  St.  —  Archiv  for  Pharmaci 
L—  Straak:  Kaialop  over  Portratter.  S.  392,  samt  andre  Kilder.  Om  Wennergaard  se  Dansk 
SlantaTler. 

»  Babemaa  Omnia«.  J.  M.  KralA  havde  i  sit  Bibliothek  et  Portrait  af  Mejer.  I  JuTentarie -Listen 
og  fremragende  Mend,  ogsaa  ni  Stykke.  Astronomiens  Johannes  Meyr,  med  ottekantet 
frrtpredaceret  i  Ed.  Erslevs  Jylland.  I  det  kgl.  Model-  og  Kunstkammer  fandtes  1690  ogsaa 
letf  Aat  hos  Danckwerth. 


244  P.  Lauridsen. 

der  fandt  Behag   i   Drengen,   førtes  til  Kjøbenhavn     i\ 
holdtes  til  Læsning.    Saaledes  fortæller  Krafft,  men    hai  i 
Beretning  hviler  øjensynlig  paa  Sagn,   og  der  er  ngepji 
nogen  Grund  til  at  tillægge  den  stort  Værd^).    Intet    vsi 
mere   naturligt,   end   at   Johannes   ligesom    hans    yngx' 
Brødre  tyede  til  Kjøbenhavn;    thi  her  levede  Familiem 
egentlige  Chef,  Farbroderen  Bernhard  Mejer,  den    iiiyni 
dige  Præstemand  ved  Set.  Petri  Kirke,   højt  anset    son 
latinsk  Poet  og  Taler  og  frygtet  for  sin  hvasse  Tunge  oj 
sit  heftige  Sind.     Det  er  forstaaeligt,    at  Brodersønnerne 
i   deres   sympathetiske  Stræben  efter  Dannelse   og    Ud- 
vikling fandt  en  Støtte  hos  ham,   og  det  er  sikkert,     af 
Johannes   Mejer   under   sit  Ophold  i  Kjøbenhavn   lagde 
sig  efter  Mathematik  og  Astrologi.     Men  dett^  er  ogsoa 
alt,   hvad  vi  vide  om  hans  Ungdom  og  hans  Ophold  / 
Kjøbenhavn.   Dog  kan  det  af  hans  utrykte  Arbejder  sos^ 
at  han  har  grundlagt  sin  Kartografi  paa  Tyge   Brahes, 
Longomontans  og  Laurembergs  Skrifter :  i  hvert  Fald  ere 
disse  Forfattere   de  eneste,   han    anfører   til  Støtte    for 
sine  Stedbestemmelser 2),   og  det  maa  derfor  antages,  at 

')  Da  han  ikke  nævner  Navnet  paa  den  Mand.  der  førte  J.  M.  til 
Kjøbenhavn,  har  man  gjættet  paa  forskjellige.  endog  paa  selve 
Tyge  Brahe,  der  var  død  mindst  en  halv  Menneskealder  tid- 
ligere. Den,  man  nænnest  kunde  lænke  paa,  er  Flensborgeren 
Th.  Finke,  Prof.  ved  Universitetet.  Han  var  selv  Mathematiker 
og  Astrologus,  han  tog  sig  varmt  af  fremadstræbende  unge 
Mennesker  og  havde  Familieforbindelser  i  Ejdersted,  men  der 
findes  intet  til  Støtte  for  en  saadan  Gisning. 

*)  Se  derom  navnlig  et  Exemplar  af  Danckwerth's  Landesbeschrei- 
bung  paa  det  kgl.  Bibliothek.  Det  er  Mejers  eget  Exemplar  af 
Bogen;  han  har  fjernet  Titelbladet  og  kalder  Værket:  Mejeri 
Beschreibung  uber  die  Herzogthumer  eller  Johannis  Mejeri 
Renovirte  Landesbeschreibung.  Det  er  gjennemskudt  med 
hvide  Blade  og  fuldt  af  interessante  Tillæg  og  Rettelser.  Det 
har  ingensinde  tidligere  været  benyttet  og  vil  i  det  følgende 
blive  citeret  som  „Luxdorfs  Exemplar  af  Landesbeschreibung ^ 


Karto^*afen  Johannes  Mejer.  :24*'> 

hvad  det  rent  videnskabelige  (irundlagr  angaar,  har 
2iin  Uddannelse  her  i  Landet,  og  at  han  aleiu*  ved 

I  har  formaaet  at  hæve  sig  op  over  de  talrige  frisiske 
Bidniaalere  og  locale  Karlografer,  der  vare  hans  uniid- 
Aiare  Forgængere  og  faglige  Læremestre. 

Heller  ikke  vide  vi,  naar  han  difmitivt  forlod  Kjøhen- 
iTn.  Af  et  Brev  i  Geheimearchivet  fra  Herredsfoged 
abannes  Jungling  i  Krop,  men  helt  igjennem  skrev<^t 
led  Mejers  let  kjendelige  og  faste  Haandskrifl,  ses  d(»t, 
han  i  Aarel  1627  har  opholdt  sig  hos  deim(»;  men 
rtte  kunde  jo  være  tilfældigt.  Da  hans  Haandskrift 
Bidlertid  allerede  paa  dette  tidlige  Tidspunkt  fremtræder 
Bkit  udviklet,  noget  der  næppe  erhverves  uden  n>egen 
else,   og  da  Kraffl  desuden  fortæller,  at  han  skyndte 

med  at,  komme  hjem  til  Husum  for  at  hjælpe  sin 
Hoder  i  hendes  trange  Kaar,  ligesom  han  af  samme 
Grund  .besluttede  sig  til  at  henleve  i  ugift  Stand*' ,  er 
det  næppe  sandsynligt,  at  hans  kjøbenhavnske  0|)hold 
falder  efter  denne  Tid,  eller  at  Farbroderen  Bernhard 
Mfjers  Død  i  April  1634  skulde  have  bevæget  ham  til 
al  forlade  Hovedstaden.  Det  rimeligste  synes  at  være, 
at  han  ved  Kejserkrigens  Slutning  1629  har  taget  fast 
Of»hold  i  Husum. 


n.  M^ers  første  kartografiske  og  andre  Ilterære 
Arbejder. 

I  Husum  fristede  Mejer  Livet  ved  at  undervise  Ung- 
dommen i  Regning  og  Skrivning,  ved  at  forfatte^  Bryllups- 
0?  Begravelsesbreve  og  anden  lignende  Syssel;  men  at 
dømme  efler  hans  snart  paafølgende  rastløse  Production 


ii4\  P.  Laun(}^n. 

paii  de  forsk jelligste  Omraader,   maa  han  samtidig 
arb(*jdet  meget  ihærdig  paa  sin  egen  Uddannelse, 
i  kartografisk  og  astrologisk  Retning. 

Foi-  sejlere  uforstyrret  at  kunne  omtale  haris 
grafiske  Virksomhed,   skulle  vi  her  sige  et  Par  Ord 
hans  Ahnanakker  og  andre  Skrifter,  skjøndt  de 
falde  efter  hans  første  Kaart.     Fra  Aaret  lt>40*)   u( 
Mt\jer  (^n  Almanak.    Denne,  en  højst  ubetydelig  Pi 
l)uod(V.,    vandt   megen   Udbredelse    og    udkoui 
sikkiM't  aarlig  i  hans  sidste  34  Leveaar,  ja  vel    endn 
i^t  brugere  Tidsrum,    enten  under  hans  eget  Xavn  e 
niaaske   ogsaa   under   Pseudonymet    Theophilus    Mej 
fi-tnuid,   ja  den  fortsattes  endogsaa  under  Mejers  Si 
liere  Aar  efter  hans  Død  (f.  Ex.  for  Aaret  1677), 
betlste  Hevis  paa,   at  den  havde  forniaaet  at  skaffe 
rdbirdels(\    Efter  Forfatterens  Sædvane,  thi  Mejer  kun 
na^ppe  nok  sa^tte   Pennen  til  Papiret  uden  at  dedic6i 
Pniduetet  enten  til  en  Konge  eller  en  fremragende  R 
^HH*ingsherri\   tun^  alle  disse  Almanakker  tilegnede  frem 
ragt^nde  MaMid    i    Damnark   og   Holsten,   lige  fra  KoJ 
(lluistian  IV  til  Grillenfeld,  og  det  kgl.  Bibliothek  ejer  efl 
\uA  DiA  ExtMuplarer*).      Endvidere  udarbejdede  han  pal! 


M  [  SoiiiiutMvn  ir^ft)  har  han  ansøgt  Hertujyen  om  at  niaatte  de- 
tliroiv  haui  et  ,('«ilender-Arheit  aiif  negestkunflige  1640  Jahr 
\i,  aanolHMi  un»h  oin  jahrliches  Salarium  Ansuchung  gethan', 
UtMtn^vu   loiii^rxM  ham  i  den  Anledning  6  Thaier. 

-k  littltMi  imu  dioe  Ahnanakker  giver  et  ret  godt  Begreb  om 
,ioios  lndhi»ld»  Ki»r  Aai-el  U»4i  lyder  den:  Almanach  \nd 
PiovMhwtioou  AutY  ilasisJjihr  Xach  der  heilsalimen  Geburt  vnseres 
Uruu  \ud  SehfMnaohers  Je^u  Chrisli  MDCXLII.  Darinnen  von 
vJowiUtMUMi:  vnd  andeni  zufaltigen  Dingen  Xach  walirer  Astro- 
i*v4;isohoi    luvtmctitui  gi^handell   wini.     Auf  den  Husuraischen 


Karto^afen  Johanne:?  Mejer.  247 

le  Tiel  (l(>41)  sit  ^Gompendium  Chronologicuni\  en 
I  mager,  skematisk  Oversigt  over  Verden.shistorien, 
t  senere  et  Par  større  astrologiske  Kalendere*).  Alle 
e  Arbejder  have  selvfølgelig  en  saare  ringe  eller  vel 
(re  ingen  Interesse  for  Nutiden. 

Horizont  mit  mugljchen  Fleisz  calculirt   vnd  gestellet,    Durcli 

Johannem  Meienini.   Husens.  Slesw.  Philo.  Mathenialicuni. 

Paa  det  kgl.  Bibliolhek  haves  følgende   uf  disse  Almanakker, 

foruden  den  ovennævnte:    ,Almanach  u.  Prognosticoii",  1645. 

ftdruUri  dmch  Johanneiu    Meierum,   Husio    Cimbruni   Konigl. 

u.  Ffirstl    Mathemalicum.     Schleswig   bei    Jacob   zur  (ilocken. 

For  1665.     Luneburg.     Dediceret  til  Kong  Fred.  IH.    For  1660. 

Luneburg.    Dediceret  til  Hertug  Christian  Albrecht.    For  1669. 

Hamburg.      Trykt   hos   Hebeleiii.      Dediceret   (^hrislof.  Gabel. 

For  1670.     Hamburg.    Hebelein.    Dediceret  Joh.  Ad.  Kielmann 

til  Kielmannseck.     For  1672.     Hamburg.    Rebelein.     Dediceret 

Statholderen  Grev  Fr.  Ahlefeld.     Alle  disse  ere  i   Duodez.  — 

Endvidere  haves:    For  Aaret   1675:  Almanach  u.  Prognosticon 

auf  da.**  dritte   nach  dem  Schaltjahre,    1675.    auf  den  Husum- 

schen  Horizont   mit  Fleii^z   calculirt  u.  gestellet  von  Johanne 

Meyero  aus   Husumb.    KCm.  Denneni.-Xorweg.  etc.   Math.      Mit 

kon.  Dennem.-Xorw.  k.  F*rivil.  Stade.  Caspar  Holwein.      Dedic. 

Oriffenfeld.  —  og  en  lignende  for  Aaret  1(>77  uden  Dedikation. 

Begge  disse  ere   altsaa   udgivne   efter  haas  Død,    uiaa.<:ke  dog 

^ftøttende  .sig  til    hans  Beregninger.      Men  ved   Siden    af  disse 

findes  der  for  Aarene   1662,    63.   64  og  66  Almanakker  under 

Titelen:  Almanach  u.  Prognosticon auf  den  Husumschen 

Horizont  mit  mugUcheni  Fleisz  calculiret  durch  Theophilum 
Meinfreund,  og  da  der,  i  Følge  Cimbria  Litterata,  i  Husum 
levede  en  Slægtning  af  Mejer  ved  Navn  Joachim  Meier,  som 
f.Ex.  i  Aaret  1680  udgav  Almanakker  og  dyrkede  Astronomien, 
synes  det,  som  om  denne  har  været  Johannes  Mejers  Med- 
arbejder. Se  forøvrigt  Bibliotheca  danica.  II.  S.  93  og  N. 
Staatsb.  Magaz.  II. 
')  kompendium  chronologicuiu  oder  Jahr-Kechnung,  darinnen  die 

Bibllsche  und  andere  Geschichten  von  Anfang  der  Welt 

bisz  auf  diese  jetzige  Zeit  bcschrieben.  In  8  Theil  abgefasset 
durch  Johannem  Meierum,  Hus.  Slesw.  Mathematicum  et 
'alendariographum.  Schleswig,  bei  Jacob  zur  Glocken.  1641. 
En  Bog  paa  46  Kvartblade  og  en  Dedication  paa  4  Sider  til 
Hertug  Fred.  III.     I  Slutningen  af  Bogen  lover  han  at  udgive 


248  P.  Lauridsen. 

Men  samtidig  paabegyndle  han  sin  store  kartog  | 
liske  Virksomhed,  der  har  sikret  ham  en  varigere  II 
rømmelse.  Han  var  født  i  en  Egn,  hvor  man  alV 
Menneskealdre  havde  syslet  med  Landmaalerkunst6i 
Marskjordernes  lette  Overskuelighed,  deres  Udstyknii 
efter  mathematiske  Linjer,  deres  store  Værdi  og  de  koé! 
bare  Dige  værn,  som  deres  Bevarelse  krævede,  maaf 
fremavle  en  emphisk  Geodæsi,  og  Mejer  har  i  Virkeliji 
heden  ogsaa  havt  en  Række  tildels  meget  dygtige  Fol 
gængere,  der  ikke  alene  forstode  at  opmaale  on  E^ 
men  ogsaa  at  give  et  nitid  og  nøjagtigt  Kaailbillede  I 
den.  Det  skal  senere  blive  godtgjort,  at  Mejer,  særlig 
Begyndelsen,  hentede  meget  fra  disse  Mænd,  og  det  e 
derfor  ikke  nogen  Tilfældighed,  at  Landets  første  Karto 
graf  i  stor  Stil  er  udgaaet  fra  de  slesvigske  Marskegnø 
De  første  Mejerske  Kaart,  vi  have  Underretning  om,  er« 
udarbejdede  før  Efteraaret  1()36;  thi  i  Septbr.  og  Oktbr. 
d.  A.  har  han  indleveret  en  Del  Kaart,  særlig  over  Marsk- 
egnene, til  Hertug  Frederik  paa  Gottorp  og  derfor  faaet  en 
mindre  Pengesum  foræret*).  —  Men  samtidig,  eller  maaske 


en  ^Tractatlein  in  malhematischen  Kunsten,  als  Compendiuin 
(xeographicum  et  recreationum  Mathematicaruni  den  gemeinen 
Nutzen  sum  hesten".  Denne  er  dog  ikke  udkommen.  End- 
videre  en    astrologisk   Kalender   under   Titelen:    (^onlingentia 

Nova  oder  Newer  teutscher  Postreuter  auf  das  Jahr  1645 

durcli  Johannem  Meierum  Husano-Oimhrum  K.  u.  Fursti.  Mathe- 
maticum  (11  Kvarthlade). 

Ahnanach  und  Prognosticon  —  —  auf  das  Jahr  l<i74. 
Alten  u.  Neuen  Styli.  Benehenst  einem  hesondern  Historien- 
dalender.  Von  Johanne  Meiero  aus  Husum  in  Heraogthurn 
Schleswig.  Stade.  Caspar  Hohvein.  25  Kvarthlade  med  tJ*/i 
Side  Dedication  til  Kongens  Kansler  Peter  Reedtz,  hvori  han 
fremstiller  sin  astronomiske  Opfattelse. 
M  ^D.  "IH.  Sept.  1636.  Auf  Anzeige  des  Cammersecretarii  Jacob 
Preuszers.  dass  es  F.  (tu.  hcfohlen,  Johann  i  Meiero  von  Husum 


Kartografen  Johannes  Mejer.  iJt'J 

tidligere,    maa  han  være  kommen  i  Forbindelse 
den  frisiske  Historiograf  Peter  Sax  paa  Drandei-sum 
ullel  Sogn  i  Ejdersted.    Denne  Mand,   der  var 
ennium  ældre  end  Mejer  og  havde  faaet  en  lærd 
Ise,    benyttede  sit  store  Otium  og  sine  heldige 
i€sforhold   til  at  samle  Datidens  Viden   om   Nord- 
s  forskjellige  Egne,  og  han  sammenskrev  en  Hækki* 
rige   Værker,    der  kun  i  meget  ringe  (Jrad    en* 
le  olBfentliggjorte*).      Men  efter  bedste  Evne    søgtt* 
ogsaa  at  oplyse  og  smykke  sine  Værker  nuHl  Ilhi- 
er  og  Kaart,    og  han  samlede  derfor  alt,   hvad 
kunde  overkomme  af  tidligere  Kaart  over  Nordfris- 
eflertegnede  dem,  ofte  i  meget  raa  Linjer,  og  0|)- 
dem    i    sine    forskjellige   Arbejder   over   Ejdersted, 
rtstrand,  Geestherrederne,  Føer  o.  s.  v.     Dette  er  ikk(» 
Il  QHndst    interessante   ved  hans  Manuskripter.      Mt»n 
tå  Hjælp    af  disse   Kaart  og  støttet  til  ældre  frisisk«* 
Ittrfaltere  som  Joh.  Petrejus,  Boetius,  Iven  KnuLsen  o.  a. 
Bnt  en   gammel  Kirkefortegnelse  (Catalogus  vetnstns) 
igte  han  endvidere  at  give  et  Kaartomrids  af  det  gamle 
lordfrislands  sydlige  Del  fra  Føer  til  Ejderen.     Han  har 
kfteriadt  sig  flere  .saadanne  historiske  Kaart.    De  ere  selv- 
wlgelig  uden  virkelig  historisk  Værd  og  kunne  kun   be- 
tragtes som  Peter  Sax's  Fantasier  om  en  kun  lidet  kjendt 
JFortid,  udtrykte  i  kartografiske  Tegn.     Hos  Westphalen 
findes  en  Prøve  paa  denne  Kartografi:    „Nordstrand  før 

we^n  etlicher  uber  die  Marschlander  verfertigten  u.  F.  (iii. 
nnlerthånig  præsenlirte  Landcarten  besage  seiner  Quittung  ziir 
Verehrung  entrichtel  S  Rthlr.*.  og  under  31.  Oktbr.  ,\vegen 
6  unterschiedlicher  andenveits  verfertigter  u.  F.  (In.  untertbaiiijr 
dedicirten  Landcarten'  —  endnu  6  Rthlr.  lil. 
*)  Falcks  Fortale  til  Heimreich,  hvor  der  ogsaa  findes  nogle  faa 
biografiske  Notitser. 


:25(>  P.  Lauridsen. 

Frisernes  Ankomst**),  og  i  hans  Beskrivelse  af  Ni 
strand-)  opbevares  et  stort  Kaart,  der  turde  være 
føi-ste  historiske  Kaart  over  denne  Del  af  Landet 
sikkerlig  er  Moderkaaiiet  til  Johannes  Mejers  senere 
berømte  historiske  Fremstilling  af  Nordfrisland. 

I  Aaret  1638  samlede  Peter  Sax  sine  kart< 
Kilder  i  et  stort  Pergamentsbind :  ^Frisia  minor**^), 
sammenbragt  Kaartsamling  af  meget  forskjellige 
fattere,  hvoraf  dog  ingen  paa  den  Tid  have  havt 
nu^^en  Anseelse,  at  Sax  har  følt  sig  opfordret  til 
nævne  dem  i  sin  Autorliste  *),  men  alle  maatte  henregi 
til  de  obscure  Personer,  der  fortjene  en  Tak,  „men  m\ 
Navn**.  Næsten  alle  disse  Kaarttegnere  ere  kun  bet« 
n(*de  ved  deres  Navnes  Begyndelsesbogstaver,  og 
meget  hyppigt  Initial  er  I.  M.,  I.  M.  Hus.  eller  Joh.  M.  Hl 
Det  vil  senere  blive  paavist,  at  Johannes  Mejer  skjul 
under  dette  Mærke,  og  vi  se  altsaa,  at  han  før  1638  h 
staaet  i  livlig  Forbindelse  med  Peter  Sax,  har  medd( 
ham  af  sine  Kaartsamlinger,  har  arbejdet  for  ham,  ta 
modtaget  Impulser  fra  ham  og  —  da  han  senere  for 
sætter  fuldstændig  i  Sax's  Spor  —  ved  denne  er  ble 
ført  ind  paa  den  antikvariske  Kailograti,  den  min 
heldige  Side  af  hans  Virksomhed. 

Denne  Forbindelse  mellem  Sax  og  Mejer  frenig; 
ogsaa  af,  at  der  fra  Aaret  1638  foreligger  en  Afskrift 
Sax's  „Ejdersted%  sluttet  af  Forfatteren  i  Oktober  lf>37*), 


M  VVestphalen :  Monument,  inedit.    Tom.  I. 

=»)  GI.  Kgl.  S.  Fol.  Nr.  10^5. 

«)  GI.  Kgl.  S.  Fol.  Nr.  10!26. 

*)  De  præcipuis  rebus  gestis  Frisorum  septentr.  GI.  Kgl.  S.  Nr.  iilKKJ. 

4°.   (Catal.  autorum.  S.  1^26). 
*)  Husum  Skolebibliothek.  Kbhvn  1864.  —  Slesv.  Prov.  Efterretn. 


Kartografen  Johannes  Mejer.  ^2^)\ 

(vet   af  Mejer   det   følgende  Aar  og  indsendt  som 

ve  til  den  gottorpske  Hertug,  samt  det  følgtmde 

en  lignende  Afskrift  af  Sax's  „Helgoland" ,   forsynet 

Mejers  haandskrevne  originale  Kaart  over  denne  0 

^).   og   det  tør  derfor  med  god  Sandsynlighed  an- 

j,  at  det   egentlig  er  Peter  Sax,   der  i  Midten    af 

ettieme  drager  den  fattige  Versfabrikant  og  Skolemester 

b»im  ind  paa  den  kartografiske  Løbebane,  der  senere 

ham  til  en  anset  Mand.     Men  denne  Forbindelse 

eBem  Sax   og  Mejer,   der  i  det  følgende  nærmere  vil 

belyst,    er  af  den  største  Betydning  for  den  rette 

Kslaaelse  af  Mejers  historiske  Kaart.     Sax's  ubehjælp- 

Bfflie  Omrids   af  Landets  tidligere  Udseende  vare   for 

udførte    til    at    vække   Eftertidens   Opmærksomhed. 

de  rumme  sikkerlig  lige  saa  megen  historisk  Ob- 

tet  som  Mejers,  og  kun  dennes  overlegne  tekniske 

led  gav  Peter  Sax's  Tanker  en  saadan  Apparition, 

Il  det  blev  muligt  for  en  langt  senere  Tids  udskejende 

Iritik  at  tillægge  dem  en  historisk  Værdi,    der  maaske 

▼flde  have   forbavset  Mejer  selv  mest  af  alle,   thi  han 

T  ikke  Skjul  paa  deres  Tilblivelsesmaade. 

Til  Mejers  tidligste  Arbejder  henhører  endvidere  en 

Beskrivelse  af  Aabenraa  By  og  Amt.     Den  største  Del 

afTexten  er  dog  ikke  original,    men  er  hentet  fra  t^n 


N.R.  4.  B.  S.  141.  Det  hedder  i  Mejers  Regnskaber,  at  han  den 
30  Decbr.  1638  for  en  ^Descriptio  und  dabei  verhanden  gewe- 
sener  Charten  das  Land  Eyderstette  betreffend*  har  faaet  20 
Thh".  forærede  af  Hertugen. 
^)  Den  Thottske  Manuskript-Saml.  Nr.  1816.  4«^.  Vor  denne  ^adi- 
tein  o.  etzlicher  Landcharten"  har  han  den  »Vs  1639  faaet  5 
Rthlr.  forærede  af  Hertugen.  I  Geograf.  Tidsskrift.  1887.  S. 
51  findes  en  længere  Afhandling  om  disse  Kaart.  hvortil  hen- 
vises. 


452  P.  Lauridsen. 

tidligere,  flere  Gange  omarbejdet  Bykrønike^);  tU  det 
Opus  har  Mejer  saa  føjet  nogle  Slutningsafsnit ,  forsyn 
det  med  et  stort  Kaart  over  Byen  og  Amtet  og  indseB 
det  hele  til  Hertug  Frederik  1638.  Kaartet  er  ikke  læi 
gere  til  Stede,  og  i  denne  Forbindelse  har  Texten  va 
sentlig  kun  Interesse  derved,  at  den  påaviser  et  meg 
tidligt  Hengivenhedsforhold  mellem  Mejer  og  den  senei 
Kammermester  Joachim  Danckwerth,  der  i  Juli  1636  m 
nævntes  til  Amtsforvalter  i  Aabenraa,  og  hvis  Embed 
tiltrædelse  foranlediger  Mejer  til  en  Række  varme  < 
ærbødige  Exclamationer  i  Tidens  bibelske  Stil. 

Mejers  ældste,  endnu  bevarede  Kaart,  i  hvert  Fa 
delvis  baserede  paa  egne  Iagttagelser  i  Marken,  ere  al 
saa  hans  Kaart  over  Ejdersted  1638*)  og  overHelgolai 


M  Mejers  Redaktion  af  denne  Krønike  tindes  i  Ulrich  Pelerec 
Samlinger  i  Geheimearkivet.  Vol.  I.  Den  har  følgende  TiU 
„Eine  kurze  Beschreibung  der  Stadt  Apenrade  im  HerzogthuD 
Schleswig  gelegen,  so  anfånglichen  von  Seel.  Clausz  HOUe 
organisten  weyland  daselbst  in  vielen  Jahren  hero  colligir 
und  anno  1620  zusammen  geschrieben,  darnach  aus  seine 
original    oder    buche    durch   Hrn.  Georgium   Høbschmanna 

probsi abgeschrieben  ao.  1635  den  4.  Martij  —  —  En 

lich  durch  mich  Endsbenannten  abcopijret."  Hos  U.  Peler» 
findes  Mejers  Underskrift  dog  ikke,  men  i  den  vidtløftige  B 
dication  til  Hertugen,  hvomied  det  hele  indledes,  staar:  die 
kleine  Ghronika  nebenst  einer  geometr.  delineation  der  Sta 
Apenrade  wird  in  aller  unterthånigkeit  offeriret  u.  dedicir 
durch  Johannem  Mejer  Geometriae  addictum.  An.  1638.  H 
findes  ogsaa  en  Beskrivelse  over  ^etliche  denkw^dige  Orl 
in  der  grosze  Ambt  Carte  Apenrade*,  blandt  andre  Runestene 
ved  Immervad  Kro  og  Thyra  Danebods  Stensætningen  v< 
Gjenner  Fjord  osv. 

Denne  Beskrivelse,  dog  uden  Mejers  Tillæg,  er  delvis  a 
trykt  i  Schlesw.  Holst.  Prov.  Bericht  1790.  S.  508— 5ia  179 
S.  26—30.    (Apenrade  Wochenblatt  1827.) 

')  Eine  Geom.  delineatio  des  Landt  Eyderstedt  mit  den  ad 
Caspelln,   Alsz  Coldenbuttel  etc.     Nach  der  Jetzigen  gelegei 


Kartografen  Johannes  Mejer.  :253 

men  hvis  hans  egne  Ord  en  30  Aar  senere  staa 
troende,  maa  han  meget  hurtig  have  faaet  en  langt 
Virkekreds;  thi  1672  skriver  han  i  en  Ansøgning 
Kong  Christian  d.  5te,  at  han  „først  Eders  Kongl. 
Herr  Fader  Fader  Kong  Christian  dend  4.^  Høyl. 
:ommelse,  udi  10  Aar  hafifuer  opvartet  oc  dis  imid- 
udi  Xorge,  Jempterland,  Herdalien  oc  Bahuss,  udi 
n  Gulland,  Øsell  oc  Dagerøe,  siden  Halland  oc 
le  saa  vel  som  Sleswig  oc  Holsteen  med  en  stor 
af  Nørre  Jylland  tillf.  bereist  oc  Ghorographice  med 
største  Flid  beskrefifuen"  ^).  De  sidste  Afsnit  at 
Virksomhed  ere  tilstrækkelig  bekjendte,  men  hvis 
paa  selve  Stedet  har  optaget  Kaart  over  Jemteland, 
lUs,  Øsel  og  Gulland  etc,  niaa  dette  selvfølgelig  være 
Aet  før  Torstensons  Indfald,  ja,  efter  vort  øvrige  Kjend- 
iskab  til  hans  kartografiske  Virksomhed,  vel  endog  før 
Aaret  1641.  I  hans  norske  Atlas  og  i  Skaanebogen  fin- 
des virkelig  ogsaa  Kaart  daterede  fra  dette  Tidsrum, 
blandt  andet  et  Particulair-Kaart  over  Bohus  Lehn,  et 
Cfondrids  af  Kongelf  og  af  Varberg,  alle  fra  1638,  samt 
af  Laholm  1639,  ligesom  hans  første  Kaart  over  Gulland 
terer  Aarstallet  1643.  Men  hertil  maa  dog  bemærkes, 
al  det  —  trods  de  ivrigste  Efterforskninger  —  ikke  har 
været  mig  muligt  at  finde  en  eneste  Efterretning,  et  kgl. 
Pas,  en  Instrux ,  en  Afregning  eller  lignende ,  der  kunde 
støtte  hans  Udsagn.     Ved   hans  hurtige  Arbejdsmaade 


heit  wie  Hie  mit  mehrern  zu  ersehen,  An.  1638.  Joh.  Meienis. 
Geometriæ  Studiosus.  — -  N.  Kgl.  S.  Fol.  875  c.  —  Formodentlig 
er  det  dette  Kaart ,  ban  1638  indsendte  til  Hertugen  sammen 
med  Sax's  Beskrivelse  af  Ejdersted. 
•j^jælL  Indlæg.  Septbr.  1672  og  Sjæll.  Indlæg.  1670,  hvor  han 
i  en  Ansøgning  til  Kong  Ghr.  5  siger,  at  han  har  tjent  hans 
Forgængere  i  32  Aar. 


254  P.  Lauridsen. 

hører  det  dog  ingenlunde  til  det  usandsynlige,  at  han 
et  og  samme  Aar  kan  have  udarbejdet  Specialkaart  saa 
vel  over  Ejdersted  som  over  flere  Dele  af  Norge  o 
»alland. 


ni.    Mejers  Kaart  over  Aabenraa  Amt  og  Slien 

I  de  næstfølgende  Aar  arbejdede  Mejer  for  Hertuj 
Frederik  paa  Gottorp  og  udførte  to  af  sine  Hovedværket 
nemlig  et  Atlas  paa  63  Kaart  over  Aabenraa  Amt  og  e 
lignende  paa  43  over  Slien,  Sildehegnene  i  denne  Fjord 
Byen  Slesvig,  Dannevirke  osv.  Begge  disse  store  Kaart 
samlinger  ere  daterede  Aar  1641,  men  den  føi-ste  e 
maaske  dog  udarbejdet  Aaret  i  Forvejen.  Mejei-s  Kuns 
er  sikkerlig  ingensinde  naaet  højere  eller  blot  saa  højt 
De  63  Kaart  over  Aabenraa  Amt  indeholde  en  nøjagtij 
Kartografi  over  enhver  By  i  Amtet  med  dens  Jorder 
Markskjel ,  Moser ,  Enge ,  Heder  etc.  og  ledsages  af  er 
Art  kortfattet  Jordebog  (Statistik),  udarbejdet  ifølge  den  da« 
værtmde  Amtsforvalter  Joachim  Danckwerths  Anordning  ^) 

Paa  Grundlag  af  dette  interessante  Kaartarbejde  ei 
det  muligt  at  give  et  anskueligt  Billede  af  en  dansk  Pnv 


')  (Jrundliche  Vnndl  Summarische  Hesclireibuii^h  Des  gantzei 
Amptes  Apenrade.  Mit  dessen  Angehftrigeii  Geonietrischei 
(fcneral:  Carspell:  Vnndt  specialcharten  von  Allen  dess  Amb 
F)orflfeni,  Mitt  ihren  zugehOrigcn  Marck  vnndt  Fcldtscheidtingea 
—  Verfeiligett  Vnnd  Beschrieben  Von  Johanne  Mejero  Husens« 
Srhlesw.  Mathematico.  Anno  1641.  Derefter  følger  en  Tileg- 
nelse til  Hertug  Frederik,  og  paa  det  første  Blad  staar:  Enll 
Buch  Desz  Amhts  Apenrade.  Nach  Verordnung  des  Jelzigen 
Ambts  Verwalters  dasell)st  Joachim  Danrkwerth.  Verfertfgel 
vnndt  '/usammen  getragen  in  Annis  1039  Å:  ICAO.  Tuder  Kaart- 
bogens  Titel  staar  prentet:  Mich.  Rirhey.  1748. 


Kartografen  Johannes  Mejer.  i25o 


»S  Udseende  for  45()  Aar  siden.  Kaartene  ore  i  liøj 
rad  detaillei-ede.  Foruden  meget  nøjagtige^  Grundrids 
f  alle  Landsbyerne  med  deres  (laardi*  og  Huse  saml 
Jtardmændenes  og  Kaadnernes  Navne  og  d(»res  Jord- 
irealer.  i  Ottinger  (Habitationes  rusticorvun)  give  Kaar- 
Ittie  og  de  med  dem  følgende  Beskrivelser  tillige  et  for- 
rinligt  Billede  af  Jordoverfladens  Kulturformer  (De  quan- 
Bate  Caniporuin)  i  Tofter,  Agerland,  Græsningsland, 
lov  o^  Krat  samt  udyrket  Areal,  og  disse  Arealer  fin- 
ih  saavel  afsatte  kartografisk  som  beskrivende  i  Kaa^t- 
fexten.  Desuden  findes  de  allermest  loeale  Mark-.  Eng- 
.«g  Skovnavne  angivne,  selvfølgelig  i  en  forvansket  tysk 
forklædning,  men  dog  af  en  saa  gjennemskuelig  Beskaf- 
fenhed, at  der  ogsaa  paa  dette  Felt  kunde  anstilles  in- 
tere^ante  Studier  over  Stednavnenes  Holdbarhed  gjennem 
Hondreder  af  Aai*. 

Uagtet  Mejer  havde  tilegnet  Hertugen  sit  Værk,  synes 
del  dog  at  være*  forblevet  i  Amtet,  thi  i  Aaret  1(598 
fandt  Joh.  Dan.  Major  det  i  Varnæs.  I  Suhms  Samlinger 
forekommer  nemlig  følgende  Uddnig  af  hins  Keiseberet- 
iiingi):  ,1  Warnitz  fandt  Major  hos  den  fyrstelige  Amts- 
?kriver  Caspar  von  Saldeni  en  :^  Tonuuer  tyk  Bog  in 
Folio,  som  meget  glædede  ham,  og  hvoraf  han  den  Nat, 
han  laa  der,  excerperte  adskilligt.  Den  indeholdt  kun 
lidet  skrevet;  men  bestod  af  en  (JH  Stykker  tegnede  og 
skrevne  .speeielle  Charter  over  Aabenrnae  Amt.  Autor 
har  af  Amtet  faaet  lOCJ  Daler  for  sin  Umage,  men  havde 
i  Majors  Tanker  fortjent  adskillige  tusind."  Denne  Bog 
var  Mejers  Atlas  over  Aabenraa  Amt.  og  Major  anfører 

M  Suhm.s  Nye  Samlinger.  HI.  S.  V^7}.  Det  kunde  dog  ogsjiii  an- 
tages, at  der  ligesom  ved  Slikaartene  har  været  '->  Exempl., 
hvoraf  kun  det  ene  er  naaet  ned  til  os. 

Hi«omk  TidMkrift.    6.  R.    I.  17 


:250 


P.  Lauridsen. 


^•eM«Cr»nedi  '" 


Joh.  Mejer:  Special-Kaart  over  Landsbyen  Mjøls,  Ris  Sogn,  Aabenran 

Amt.    (Va  Størrelse.) 

(Af  hans  x\tlas  over  Aabenraa  Amt.) 


Kartografen  Johannes  Mejer,  257 

■    Forklaring  til  Kaartet  Side  456. 
Foruden  Titelen  indeholder  det  følgende  Beskrivelse: 

De  quantitate  Camporum. 

Il  Ackerlandt 81:2  Tofflruthen  80  Ruth. 

i)  Wischlandt  >Tid  Holtzung  .160  —  60     — 

3)  Moer  vnd  Heiden 450  —  30     — 

Summarum  1432  Tofflruthen  50  Ruth. 

Habitationes  Rusticorum. 

A.  Rosz  Niszen 2  otling. 

B.  Owe  Eschelszen 2     — 

G.     Nisz  Iverszen 2     — 

D.  Tuicke  Simenszen 2  — 

E.  Jisz  Jurgenszen 2  — 

F.  Hansz  Hansen 2  — 

G.  Mårten  Thombszen 2  — 

H.    Jisz  Tuckszen 2  — 

J.     Ebie  Petersen 2  — 

K.    Hansz  Hansen  Keer 2  — 

L.    Nisz  Hansen  Keer 2  — 

M.    Bartelt  Jiszen 2  — 

Summa  ...  24  Otting. 

N. 

1)  Kirchenlandt  gr.  .  .  2  Tofflr.  90  Ruth. 

2)  Kirchenlandt  gr.  .  .  ,       —      80    ~ 

3  TofTtr.  50  Ruth. 


Tallene  paa  Kaartet  fra  1—8  betegne  de  8  Indtægter  („In- 
oehment"')  eller  Marker,  hvori  Byvangen  var  delt.  En  Toftrode  er 
etMaal,  der  i  Følge  Mejer  er  120  Roder  lang  og  1  bred,  altsaa 
lig  130  D  Roder  a  324  D  Fod  (se:  Jahrbucher  fur  die  Landes- 
kunde.  VI.  S.  281),  og  efter  Fradrag  af  Kirkelandet  udgjorde  en 
Olting  altsaa  33V2  Tr.  26»/4  R.  Ager,  6V2  Tr.  22'/4  R.  Eng  og  Skov 
og  19  Tr.  16'/«  R.  Hede.  Om  det  mærkelige  „Dingholtz*  har  jeg 
ikke  kunnet  finde  nogen  Oplysning  i  de  sædvanlige  topografiske 
Haandbøger. 


17* 


258  P.  Lauridsen. 

Titelen.     Senere  er  den  gaaet   over  i  privat  Eje,    thi 
Midten  af  forrige  Aarhundrede  opføres  den  i  Prof.  Michac 
Richey's  Auctionscatalog  over  hans  Bibliothek  ^),  og  dei 
fra  er  den  ad  ikke  nærmere  bekjendte  Veje  kommen  ti 
vore  Samlinger. 

Kaartsamlingen  over  Slien  og  dens  Omegn  har  ikk 
længere  en  saa  stor  Interesse.  Den  er  foranlediget  ve< 
Fjordens  rige  Sildefiskerier  og  de  deraf  opstaaede  Stri 
digheder  mellem  Hertugens  og  de  tilgrænsende  adelig« 
Godsers  Interesser,  og  dens  Hensigt  var  at  tilvejebring 
et  sikkert  Grundlag  for  de  Retskrav,  som  enhver  af  In 
teressenteme  fremtidig  kunde  stille.  De  fleste  af  den 
48  Kaail  angaa  derfor  Sildehegnene  i  Slien,  men  dei 
indeholder  dog  ogsaa  Kaart  over  Dannevirke,  over  Byei 
Slesvig  saavel  som  over  store  Partier  af  det  sydlig« 
Angel  og  det  nordlige  Svansø  *).  Der  haves  to  Exeniplarei 
af  dette  Værk^);    men   det   interessanteste   af  disse  e 

*)  Bibliotheca  Richeii.    Harnhoi-jr.  4.  B.  S.  430. 

')  Delineaiio  Des  Jantzen  Schleystrohmes  mit  darein  helegenei 
Hamen  oder  Hering  Zaunen  Viid  denen  angehOrigeii  Chyinmei 
Armen,  Hacken  vnnd  .spitzen.  Wie  auch  etzlicher  besagtei 
Schleystroem  angelegener  Orther.  —  Ausz  gnadigen  hefehligi 
Vndt  ertheilete  Commission  des  D.  H.  Fui-sten  vnd  Hem 
Herrn  Friederichen  etc.  gefertigel  in  eine  Riclilige  Masze  sol 
chermaszen  gebracht.  das  dadurch  Alle  undt  Jede  zwischei 
Hochgedachte  J.  F.  H.  vnd  denen  Aon  Adell  deron  Hameo 
zeune  in  dem  Schleystroem  belegen  biszhero  gefuhrle  Al?  sid 
kunflig  ereygende  streytigkeiten  vnd  Irrungen.  bequemlid 
hingelegt  werden  konnen.  Diirc)i  Johannem  Mejenim.  Hus 
slesw.  Mathematicum.  —  1  Bibliotheca  Seveliana.  1781.  3.  E 
S.  5284  opføres  ogsaa  et  haand.skrevet  Kaart  over  Dannevirk 
af  Joh.  Mejer. 

»)  Del  kgl.  Bibliothek.  GI.  kgl.  Saml.  Fol.  714.  I  dette  Exempla 
findes  ogsaa:  Gnindtrisz  von  den  wischlandern  am  Schleswi 
schen  Noer,  mit  allen  vm)>liegenden  orther.    Anno    1055,  og 


Kartografen  Johannes  Mejer.  ^59 

i?koint  Mejers  eget  Exeniplar.  I  dette  har  han 
RBlig  afskrevet  en  hel  Række  historiske  Docunienter 
eo  noget  ældre  Tid,  Slifiskerierne  angaaende,  saa 
som  de  hertugelige  Skrivelser,  der  vedrøre  hans 
?et  Foretagende.     Det  ses  heraf,  at  Hertugens  Befaling 

ham   om   at  optage  Kaart  over  Slien   udstedtes  den 

ieMaj  1G41,  og  allerede  den  29de  Oktobers.  A.  kunde 
aflevere   de  færdige  Kaail.     Samtidig  ansøgte  han 
»tugen   om   en  Løn  paa  400  Rdlr.  for  den  store  Be- 
og  Møje.   han  havde  havt,    og  for  hans  store  Ud- 

'«■  til  Vognleje,  Tærepenge  osv.,  der  ansloges  til  180 
Rdl.  Hertugen  udbetalte  ham  250  Rdlr.,  og  i  Maj  1642 
ttodtog  han  gjenneni  Dr.  Clotz  100  Rdlr.  fra  Adelen, 
som  det  .synes  paa  Hertugens  indtrængende  Opfordring, 
i  disse  Brevskaber  fremgaar  det  endvidere,  at  Adelen 
lar  faaet  tilstillet  Kopier  af  de  Mejerske  Kaart,  og  det 
maa  derfor  antages,  at  nogle  af  disse  endnu  kunde  fin- 
es i  de  adelige  Godsers  Arkiver. 

F  det  Mejerske  Exemplar  af  Slikaartene  findes  des- 
uden en  Række  højst  interessante  Kaart  over  Lunden- 
)erg  Herred.  Ved  Oversvømmelsen  1034  var  dette  Her- 
red bleven  stærkt  medtaget,  de  nordvestlige  Diger,  der 
)eskyttede  Sognene  Simonsberg,  Lundenberg  og  Padelek, 
gennembrødes,  og  først  efter  mange  kostbare  Forsøg 
lykkedes  det  1643  at  gjenvinde  hen  ved  3,000  Dagslet 
l«and,  der  indtoges  i  Vester-  og  Østerkogen  og  kaldtes 
Simonsberg  Sogn.  Desuden  tænkte  Heilugen  paa  at 
slaa  et  Havdige  fra  GI.  Simonsberg  over  Husum  Aas 
Vaddeløb  til  Skobøl,  hvorved  Husum,  ligesom  tidligere 
Tønder,  vilde  være  bleven  forvandlet  til  en  fuldstændig 

det  andel  Exemplar  indeholdes  desuden  en  Skrivelse  fra  Her- 
lugen dat.  d.  Vi  1642  om  Mejers  Besoldning. 


260  P.  Lauridsen. 

Landkjøbstad ,  men  denne  Plan  naaede  ingensinde  u( 
over  Papiret^).  I  Slutningen  af  1642  vare  de  store  Ind 
digningsarbejder  paa  det  nærmeste  afsluttede,  og  den  12t< 
Oktbr.  modtog  Mejer  Befaling  til  at  levere  „rigtige  geo- 
metriske** Kaart  over  de  atter  inddigede  Koge  i  Lunden- 
berg,  Simonsberg  og  Padelek,  samt  over  Husum  Aa 
Dette  Arbejde  fuldførte  han  i  en  forbavsende  kort  Tid 
thi  allerede  den  10de  Novbr.  s.  A.  kunde  han  aflevere  5 
Kaart  ^)  paa  Gottorp,  og  af  disse  se  vi,  at  han  her,  som 
ved  flere  andre  Lejligheder,  i  det  væsentlige  har  karterel 
alt  foreliggende,  af  andre  foretagne,  fagmæssige  Maalinger 


IV.  Hertugdømmeme  kaartlægges  fra  1642—1648, 

Som  bekjendt  siger  Mejer  i  „Landesbeschreibung'', 
at  han  har  anvendt  Tiaaret  1638— -1648  til  at  kaart- 
lægge  Hertugdømmerne,  og  den  Slutning  laa  altsaa  nær, 
at  han  lige  fra  1638  planmæssigt  havde  forfulgt  dette 
store  Maal;  men,  som  vi  have  set,  er  dette  ingenlunde 
Tilfældet.  Hans  første  Kaart  over  Ejdei-sted  og  Helgo- 
land fremkom  snarere  som  Følge  af  hans  Trang  end 
som   Udslag  af  nogen  vidtrækkende  Plan;    da  han  ar- 

')  En  indtrængende  Supplik  fra  Byen  Husum  imod  denne  Over- 
dæmning findes  i  Hofgericlits-  eller  Cammeracta.  Staatsarch. 
Slesvig. 

^)  GI.  Kgl.  S.  Fol.  714.  Heri  findes  følgende  Kaart  fra  Lundenberg 
Herred.  I.  Ein  Generall  Charte  des  Lundenbarger  hårdes  mil 
seinem  widerbeteichten  vnd  auszgeworffenen  Låndereyen,  wie 
auch  der  Husumer  Auwe.  Dette  Kaart  findes  ogsaa  i  Ledi-e- 
boi-g-Haandskriftet.  S.  592.  H.  Eine  Tabul  von  dem  Lunden- 
bai-ger  Hårde  mit  dem  gemachten  theilung.  HI  &  IV.  Wester- 
kogh.  V.  Osterkogh  (Padelecker  Kogh).  VI  &  VII.  Special 
Abrysz  der  Husumer  Awe. 


Kai'tografeD  Johannes  Mejer.  2(>1 

le  i  Sliegnene  og  Aabenraa  Amt,  forfulgte  han  lige- 
nøje afgrænsede  og  specielle  Forniaal,  selv  om 
edr^altateme  senere  ved  en  almindelig  Kartering  af 
[ømnierne  kunde  udnyttes;  ja,  endnu  flere  Aar 
1642  blev  han  ved  at  arbejde  paa  sanmie  Maade. 
da  han  havde  kaartlagt  hele  Vestkysten  fra  Varde 
Elben,  da  han  havde  fundet  en  mægtig  og  rund- 
let  Beskytter  i  Kong  Christian  den  fjerde  og  var 
:er  paa.  at  de  nødvendige  Midler  ved  dennes  Hjælp 
skaffes  til  Veje,  fremkom  han  med  sin  store  Plan 
fHii  at  kaartlægge  hele  Halvøen  fra  Skagen  til  Lybek.  — 
Fore\Tigt  vide  vi  intet  om,  naar  eller  hvorledes  Mejer 
fcrsl  er  kommen  i  Forhold  til  Kongen,  men  i  Efteraaret 
15i2  modtog  han  fra  denne  det  hæderfulde  Hverv  at 
kaartlægge  Halvøens  Vestkyst  fra  Varde  til  Gluckstadt, 
deri  indbefattet  alle  Vesterhavsøerne  og  særlig  Hevei*- 
0^  Elbmimdingen.  og  betegnende  nok  benytter  Kongen 
an  Livlæge  Jacob  Fabricius,  der  tidligere  havde  været 
Professor  i  Matheinatik  ved  et  tysk  Universitet,  som 
Mellemmand.  Under  21deOktbr.  skriver  denne  til  Mejer: 
.1.  Konigl.  Matt.  Begehren  gnedigst,  dasz  Ihr  von  der 
Sloren  zur  Gluckstadt  undt  also  den  Elbst randt  und 
furtere  hinauf  nach  Rypen  und  so  weitt  solches  Ambtt 
^ch  erstreckt  Also  und  der  gestalt  dasz  die  Insulen,  so 
m  Waszer  liegen ,  alle  und  jede  Zugleich  darein  Be- 
riihret  werden,  und  solches  erstlich  in  einer  univei-sal, 
auch  in  zwe  oder  mehr  particular  Tabulen  ordentlich 
Beschrieben  muget,  zugleich  auch  nicht  wasz  von  der 
Hefer  an  zu  Beiden  seiten  nahmkundig  ist  versåumet, 
wor  fur  I.  Konigl.  Matt.  auch  gebuhrliche  erstatunge  und 
wegen  sothaner  Arbeit  sattsahme  Bezahlung  geben  laszen 
wollen,  wasz  auch  Ihr  sonsten  auszgeben,  wndt  zu  I.  K. 


"2(^2  t*.  Lauridsen. 

Matt.  iiiitzen  verk^geii,  werdet  euch  Evvr  Richtigen  vei 
zeichnusz  iiach  hinvvider  gnedigst  Bezalilet  werden.  Darmi 
auch  Ihr  an  allen  Orthern  desto  Beszer  allezeit  forth 
kommen  muget,  Alsz  time  Ich  hi  eneben  euch  I.  Konigl 
Matt.  General  Pasz  ubersenden,  welche  Ihr  zu  EwTei 
Besten,  Nutzen  undt  frommen  gebuhrlich  zugebrauchei 
håbet«  i).  I  Passet,  der  er  udstedt  den  l(>de  Oktbr.  164: 
tor  „os  elskelige  Johannes  Mejer",  hedder  det,  at  hai 
skal  „sig  til  vor  Befæstning  Glueksborg  (o:  (jluckstadt 
f'orføye,  og  et  Landkaart  fra  Storen  og  den  gandski 
Kaas  hen  paa  hin  Side  vor  Kjøbstad  Ribe  at  forfærdige 
hvorudi  desuden  befattes  skal  Heiligland,  Silt,  Førde 
Kørn  og  alle  paa  dot  Strøg  liggende  Insuler".  Thi  bedei 
Kongen  alle  Embedsmænd  i  Kongeriget  Danmai'k  og 
i  Hertugdønmieme  Slesvig  og  Holsten  at  forskaffe  ham 
nødtørftige  Heste  og  Vogne,  Folk  og  alt  andet,  hvad  han 
til  sanmie  befalede  Landkaarts  Forfærdigelse  kan  be- 
liøve'-*). 

Mejer  tog  øjeblikkelig  fat  paa  Arbejdet,  og  ved  Hjælp 
af  en  egenhændig  Memorial  til  Kongen  1()47  saa  vel  som 
af  en  Del  andre  Skrivelser  ere  vi  i  Stand  til  at  følge  ham 
Skridt  for  Skridt  paa  hans  store  og  omfattende  Arbejde'*). 
Endnu  i  Slutningen  af  1642  kaartlagde  han  Øen  Nord- 
strand med  alle  „pertinentien'*,  sanit  Svabsted,  Rødemis 
og  Treja.  I  de  første  Vintermaaneder  1643  arbejdede 
han  i  Wilster-  og  Crempemarsk,  senere  i  Sydditmarskeii 

')  (temeinsch.  Airliiv.  di  i'.  1.    —    Den  BølUnijske  Brevj^aml.    Kgl. 

Bihlioth. 
"I  Jydske  Te^jnelser.     ^Vio  WM.    Ogsaa    enkelte   tyske  AfskriAer 

af  dette  Pas  haves.    Af  en  »enere  Skrivelse  fra  Mejer  til  Kongen 

ses  del.    at  hun  samtidig  har  forskaffet  sig  et  Pas  fra  Hertug 

Frederik  paa  Gottorp. 
3)  (Semeinscli.  Archiv.    -24.  f.  1.     Danske  Magaz.  IV.   5.  B.  S.  79. 


Kartografen  Johannes  Mejer.  2G3 

i  Juni  i  Rendsborg  Amt.  Herfra  tog  han  til  Gluck- 
og  modtog  der  Kongens  Ordre  om  at  begive  sig 
Tinder  for  at  kartere  Landet  over  Ballum  og  Ribe. 
Jiibe  Stift  og  Vardesyssel**  var  han  færdig  i  Okto- 
*|,  hvorefter  han  gav  sig  i  Færd  med  Sild,  List,  Føer 
Åmrom,  men  da  General  Torstenson  kort  efter  faldt 
i  Hertugdømmerne,  maatte  han  indskrænke  sine 
jder  til  sajidanne  Egne,  hvor  han  var  i  Sikkerhed, 
«  ?tor  Del  af  hans  Tid  optoges  desuden  af  at  tegne 
for  Generalitetet  og  meddele  det  andre  Efterret- 
I  de  første  Maaneder  af  1(544  tegnede  han 
over  Lundenberg  Herred,  Ejdersted,  Helgoland 
dets  Havne,  samt  optog  en  Skizze  af  „Risum  Moor** 
Vidding  Herred.  7de  Marts  rejste  han  til  Prins  Frede- 
(den  ti-edje)  i  Gluckstadt  for  at  tegne  Kaart,  foretog 
Baadfarter  paa  Elben,  Ejderen  og  Heveren  for  at 
Baale  Dybderne  og  kom  den  Kide  Juni  til  Listerdyb,  hvor 
kan  paa  Skibet  „Trefoldighed**  overrakte  Kong  Christian 
m  Del  Kaart  og  modtog  en  Gave  paa  200  Rdlr.  ^).  Her- 
ta rejste  han  til  Føer,  ledsagede  derfra  de  danske  Trop- 
per som  Vejviser  til  Risum  og  Vidding  Herred,  kaldtes 
til  Prins  Frederik  i  Slutningen  af  Juni,  fulgte  ham  gjennem 
Klmarsken  til  Stapelholm  og  udfærdigede  Kaart  over  de 
nævnte  Landskaber  for  Grev  Pentz  og  Kaj  Ahlefeldt. 
Med  den  Art  Beskjæfligelser  gaar  Tiden  hen  til  langt 
ind  i  Aaret  1645,  og  først  den  17de  August  tillade  Krigs- 
foitoldene  ham  at  gjenoptage  sit  egentlige  Arbejde. 
Han  kaartlægger  nu  den  Tønderske  Marsk,  Gudskog  og 


M  Iten  13.  Oktbr.  1643  overgav  Mejer  Kongen  i  Gluckstadt  et  stort 

KaarL  formodentlig  over  Nordslesvigs  Vestkyst. 
*i  Dette  fremgaar  af  en  udateret  Skrivelse  fra  Mejer  i  Gemeinsch. 

Areh.   ^4.  f.  1.    Den  maa  være  skreven  i  Aaret  1M\ 


264  P.  Lauridsen.  * 


„de  Bottschlooter  wercke**,  Slogs  og  Kjær  Herreder 
Norddélen  af  Ditmarsken  og  kan  allerede  den  12te  D< 
1645  i  Flensborg  overrække  Kong  Christian  et 
Particulair-Kaai-t  over  Egnen  fra  Husum  til  Glucksl 
Endnu  tidligere,  under  selve  Krigen,  havde  han  ladet* 
kobbei^stukne  Kaart  over  Vestkysten  af  Slesvig  fra  E, 
ron  til  Manø  trykke  i  Husum;  disse  to  Kaart,  der  m; 
værdig  nok  ganske  synes  at  være  undgaaede  tidligere  F^ 
fatteres  Opmærksomhed,  ere  sikkerlig  de  første  trykte 
cialkaart  over  noget  større  dansk  Landskab  og  have  nr 
Betydning  for  den  rette  Forstaaelse  af  Mejers  histori 
Kaart  over  Nordfrisland.  De  eneste  Exemplarer, 
kjender,  og  maaske  tillige  de  eneste,  der  endini  ere 
varede,  findes  indklæbede  i  Peter  Sax's  Frisia  ininor*)i 
Ved  Slutningen  af  Aaret  1645  havde  Mejer  altsfl 
fuldført  en  meget  væsentlig  Del  af  det  Arbejde, 
Kongen  gjennem  Livlægen  Fabricius  havde  paalagt  haa 
I  en  Ansøgning  til  Kong  Christian  siger  han  udtrykkelij 
at  han  alt  tidligere  har  overgivet  ham  et  stort  .Particulaii" 
Kaart"  over  Vestmareken  og  dens  Øer  fra  Tønder  og 
over  Ribe  og  Varde,   foruden  flere  mindre  Kaart  v( 


»)  GL  Kgl.  Sml.  Fol.  1026.  I.  Delineatio  Præfecturæ  Husaiiæ,  In^ 
sulæ  Nol-tstrandiæ ,  Peninsiilæ  Eiderostadiæ ,  Stapelholmiæ  ei 
præfecturæ  Swabstedianæ.  Authore:  Johanne  Meiero,  Math* 
Husano  Cimbr.  1644.  —  II.  Delineatio  tractus  Maritimi  Occi* 
dentalis  Ducatus  Sleswicensis  ab  Inyula  Nordstrandia  ad  Insu- 
lam  Mando.  etc.  Auth.:  Johanne  Meiero,  Math.  Hus.  Cimbro. 
M.  G.  schulps.  (1644).  De  ere  begge  tilegnede  Hertugen  paa 
Gottorp,  og  „Hofmathematiker*'  J.  Mejer  har  den  *•/*  45  faaet 
20  Rdl.  forærede  af  Hertugen  for  det  nordlige  Blad.  Endvidere 
har  Mejer  i  Septbr.  1644  tilstillet  Hertugen  et  Kaart  over  Egnen 
mellem  Tønder  og  Ribe  og  derfor  faaet  25  Rdlr.  I  en  garn- 
mel Inventarieliste  over  Gottorp  Slot  nævnes  ofsaa  de  oven- 
anførte trykte  Kaart,  og  det  sydlige  Blad  skal  findes  i  Stat:?- 
arkivet  i  Slesvig. 


Kartografen  Johannes  Mejer.  2()5 

Lejligheder,    samt  at  han    nu   hermed    overgiver 
Egen  et  ^Particulair-Kaart*  over  Stedenie  fra  Husum 
Gottorp    til     Hans    Majestæts    Fæstning   Gluckstadt. 
:  meste  Strøg,  der  endnu  henlaa  ukarteret,  var  altsaa 
Del  af  Tønder-Husum  Egnen ,    men  Mejer  skulde  jo 
soden  lave  et  Generalkaart  over  hele  Vestkysten,    o^' 
den  samme   Skrivelse   fremkommer   han   derfor   med 
Wag  om  paa  dette  Generalkaart  at  medoptage  hele 
fBand.    ,Wan  dan  Gnådigster  konigh  vnd  Herr  in  Vor- 
rtgunge    der    annoch   Restirende    particular   vnd   der 
RHzen  General  Gharten,  auch  die  Orther  an  der  Ostseo 
B  Goldingen  oder  viell  beszer  von  Schagen  ausz  Wend- 
iszell  (dasz   also  gantz  Juthlandt  mit  seinen  provintzen 
init  darzu  genommen  wurde)  vndt  so  vorthan  nach  dem 
Saden  zu,  bisz  Hamburg  vnd  Lubeck,  so  weith  sich  die 
HolsteinLsche  Grentzen  ei-s treeken,  ...  in  einer  vnd  auch 
Tnterschiedene  Particulam  E.  Konigl.  Maytt.  groszen  Nut- 
»D  so    woU    auch    gute   Nachrichtung   geben   konte,- 
saa  ansøger  han  Kongen  om    et    nyt   Generalpas,    for 
at  .denne  kan  faa  fuldkomne  Landkaart  over  de  jysk(» 
Proiinser  og  begge  Fyrstendømmerne".     Kongen  gik  ixn\ 
paa  dette  Forslag,  og  den  12teDecbr.  1645  udstedte  han 
i  Flensborg  det  begjærede  Pas  ^),  hvorefter  Mejer  skulde 
have  Ret  til  endnu  en  Gang  at  tage  Stederne  baade  paa 
Øst-  og  Vestkysten   af  Hertugdømmerne  i   „nødtørftigt" 
Øjesyn,   ligesom  det  paalagdes  Embedsmændene  at  for- 
skaffe ham  „en  god  Vogn  og  brugbare  Heste".    Om  Jyl- 
land blev  der  foreløbig  ikke  Tale. 

Mejer  gav  sig  altsaa  atter  i  Færd  med  Arbejdet,  og 


I  Dette  findes  i  flere  temmelig  slette  Afskrifter  i  Geheimearkivet. 
Originalen  er  mig  derimod  iikjendt. 


:26(>  I*-  Lauridsen. 

i  Aaret  164G  kaartlagde  han  Husum  Amt  med 
marsk,  Flensboi^  Amt,  Als,  Sundeved  og  Lyksboi^, 
lorp  Amt,  Domcapitelets  Herreder  og  Sogne,  Li 
Herred  og  Aabenraa  Amt,  Halvøerne  Svansø  og 
Danica,  samt  muligvis  visse  Dele  af  Haderslev  AnitJ 
(m  meget  lang  og  oplysende  Ansøgning  til  Kongen, 
sendt  før  den  17de  Januai-  1G47,  fremgaar  det  nenil 
Mejer  paa  dette  Tidspunkt  var  færdig  med  hele  Sl^ 
undtagen  4  Herreder  i  Haderslev  Amt,  samt  at 
Holsten  endnu  manglede  Vagrien,  Stormarn,  „dasz  01| 
borgerlandt"  og  Øen  Femern  i).  I  Begyndelsen  af 
H>47  rejste  han  til  Kjøbenhavn,  overgav  Kongen 
tredje  Particulair-Kaart  og  udvirkede  en  Forny els<| 
Generalpasset  2).  I  det  følgende  kunne  vi  dog  ikke 
ham  saa  nøje  som  hidtil,  da  Efterretningerne  or 
holstenske  Amters  Kartering  ikke  foreligge  i  de  af  osj 
nyttede  Kilder.  Det  ses  kun,  at  Mejer  fra  den  7de  M^ 
den  1ste  Juni  1647  har  opholdt  sig  i  Haderslev  Amt 
deime  Tid,  ledsaget  af  „ein  Kerl",  kjørt  rundt  i  Hac] 
lev,  Tyrstrup,  Gram  og  Nørrerangstrup  Herreder  fod 
kaartlægge  disse,  samt  at  han  alt  den  2den  Juni  kuij 
afrejse  til  Flensborg  efter  at  liave  fuldført  sit  Hverv; 
med  hans  hurtige  Arbejdsmaade  er  der  intet  urinieUg 
at  han  indtil  Slutningen  af  1648  kan  have  fulde 
Kaartlægningen  af  Øst-Holsten.  Han  har  altsaa  fuldføi 
Hei-tugdømmemes  Kaartlægning  i  lidt  over  6  Aar,  me 
da  han  utvivlsomt  har  benyttet  sine  tidligere  Arbejde 
kunde  han  i  Fortalen  til  „Landesbeschreibung"  med  e 
vis  Ret  skrive,    at  han   „von  Anno   1638   bisz  zu  Aus 

*)  Geineinsch.  Archiv.  i24.  f.  1. 

^)  Dette  er  daleret  Frederiksborg  d.  17.  Jan.  1G47,  men  ha^'es  ku 
i  Afskrifter  og  indeholder  intet  nyt. 


Kartografen  Johannes  Mejer.  i2<>7 

des    1648sten  Jahres  mit  reysen  und  besichtigun^r 
orter  diese  zehen  Jåhrige  Zeit  also  angewand  und 
acht  håbe*. 


V.    Mejers  Kartografi. 

Det  første  Udbytte  af  Mejers  Arbejde  var  selvfølge- 
i  Kaaii ,  han  Tid  etter  anden  tilstillede  Ivongen  og 
:en*);  men  da  de  fleste  af  disse  Kaart  ere 
le  til  Grunde*),  vel  nærmest  ved  Slotsbrandene,  ere 
for  at  kunne  bedønmie  hans  Kartografi,  hovedsagelig 
iviste  til  de  37  Kaart  over  Hertugdømnieme,  der  led- 
hans og  Danckwerths  Landesbeschreibung  og  maa 
es  som  en  Reproduction  af  de  tidligere  haand- 
lede  Arbejder.  Disse  Kaarts  store  Værd  er  ofte, 
ietider  endog  vel  stærkt,  bleven  fremhævet,  men 
imod  har  ingen  forsøgt  at  beskrive  Forfatterens  Frem- 
maade  i  det  enkelte,  og  ad  biografisk  Vej  lader  sig 
ppe  stort  oplyse  om  den;  thi  paa  dette  Punkt  be- 
tarø"  Mejer  selv  en  mærkværdig  Ordknaphed.  I  For- 
fak'n  til  Landesbeschreibung  taler  han  med  værdig  Selv- 
fefelse  om  sit  kartografiske  Talent,  i  Ny  og  Næ  lad(T 
kan  falde  et  Par  Ord  om  sine  Instrumenter  uden  at  be- 
^ve  dem,  og  i  forskjellige  Manuskripter  siger  han,  at 
han  .har  maalt  Stedernes  indbyrdes  Afstande  med  ma- 

')  Den  Vt  og  *'/io  1645  har  Mejer  af  Hertugen  faaet  udhetalt  hen- 
holdsvis 20  og  40  Rdlr.  for  kartografiske  Arbejder  og  Kaart 
orer  Tønderegnen  og  Nord  -  Ditmarsken  og  endvidere  i  Marts 
1646  for  et  revideret  Landkaart  over  Nord-Ditmarsken  (M)  Rdh*. 

*)  Vi  have  muligvis  el  rentegnet,  stikfærdigt  Blad  over  Ejdersted. 
X.  KgL  S.  Fol.  875  c. 


:268  P,  Lauridsen. 

thematiske  Instrumenter  fra  Kirke  til  Kirke"  og  jj 
dette  Grundlag  -„opbygget  Kaartene  fra  ny  af**;  in 
noget  nærmere  om  denne  Maaling  foreligger  ikke.  D 
trigonometriske  Fremgangsmaade  var  endnu  i  sin  all^ 
første  Vorden,  og  Mejer  har  næppe  havt  noget  Kjen 
skab  til  den.  Som  hos  alle  tidligere  Kartografer  v 
hans  Udgangspunkt  —  ikke  en  nøje  udmaalt  Basis 
men  det  astronomiske  Net,  og  ved  hans  mathematis 
Maalinger  maa  vel  først  og  fremmest  tænkes  paa  de  B 
regninger  og  Bestemmelser,  der  satte  ham  i  Stand  til 
konstruere  et  saadant.  Derfor  arbejder  han  med  < 
Række  Fixpunkter  (Uranienborg — Kjøbenhavn — Kolding' 
Husum  og  Kolding— Gottorp— Ekernførde — Hamboi-g)  f 
saa  omkring  disse  —  dels  ved  Iagttagelser  af  Maanefo 
mørkeiser  og  Polhøjder,  dels  ved  terrestriske  Maaliug 
—  at  gruppere  secundaire  Punkter  (som  Ribe— Tønder- 
Husum  ;  Aabenraa  —  Bolderslev  —  Husum ;  Aabenraa  - 
Rendsboi-g;  Hamborg— Kiel  etc.)^),  og  støttet  til  disj 
er  saa  endelig  Kaartdetaillen  ved  Hjælp  af  Polhøjder  < 
Vinkelmaal  samt  ældre  Rids,  økonomiske  Opniaaling« 
og  stedlig  opgivne  Afstande  ført  ind  paa  Bladet. 

Theoretisk  stod  Mejer  sikkerlig  paa  Højde  med  Di 
tidens  Kartografi,  saaledes  som  den  havde  udviklet  s 
her  i  Landet.  Han  er  fortrolig  med  Longomontans  < 
Laurembergs  Arbejder*),  og  som  Astronom  og  Mathenii 
tiker  er  han  en  ivrig  Tilhænger  af  Tyge  Brahe.  Særdel( 
ofte  har  han  afbildet  dennes  Verdenssystem  og  end( 
i    1651   udgivet  det  i  Trykken »);    atter  og  atter  vend( 

*)  Luxdorfs  Exempl.  af  Landesbeschr.   Sdel    Kap.  —  Ledreboi 

Exemplaret  af  Landesbeschreib. 
*)  Luxdorfs  Exempl.    2det  Kap. 
•)  Abrisz  des  Groszen  Wundergebawdes  Gottcs.    Ausz  der  Astr 

nomia    des   Hoch  - beramblen    Dennemårckischen   Mathemaa 


Karlografen  Johannes  Mejer.  :2B9 

i  tilbage  lil  den  store  Mesters  Beregninger  og  Stedbe- 
Belser,  og  hvis  der  forelaa  en  sagkyndig  Fremstilling 
^T^p  Brahes  kartografiske  Theori  og  Praxis,  vilde  man 
med   det  samme  have  en  Beskrivelse  af  Mejers 
Qgsniaade.  —  Mejers  Polhøjder  ere  særdeles  gode. 
ham   ligger  Ekemførde  paa  54°  29'  X.  (54^  28'  22"), 
paa  55°  29'  (55°  30'  5")  og  Hamborg  paa  53°  32' 
'?•*!' 55").      Ligesom   flere  af  Datidens  Geografer  be- 
han  Længderne  fra  de  azoriske  Øer  *),  men  i  V'ir- 


Tychonis  Brahen  elaborirel  und  ausgefeili^^et.  An.  1H51.  Bladet 
♦T  tilegnet  Kong  Fred.  HI  og  Hertug  Fred.  HL  Til  højre  for- 
neden >taar  Tyge  Brahes  Portrait,  lil  venstre  fonieden  Joh. 
lejers.  Xaar  Ed.  Erslev  i  ^Jylland''  8.264  siger,  at  dette  Por- 
tiait  er  yderst  sjældent  og  maaske  kun  findes  i  to  Exemplarer, 
saa  er  dette  ikke  rigtigt.  Alene  her  i  Byen  haves  adskilhge 
Lvemplarer  af  del  og  af  Verdenssystemet. 
'i  Die  weil  ich  Aber  weder  in  den  Canarien  noch  Asores  Insulen 
aje  zugegen  gewesen ,  noch  die  distantz  Ilirer  vndt  vnser  Ge- 
^•end  zur  observiren  gelegenheit  gehabt,  hat  man  sich  andrer 
Leute  fleiszes  in  diesem  stucke  bedienen  muszen,  vnd  weil  der 
berumbte  Astronomus  herr  Tycho  Brahe  die  long.  loci  in  der 
Insul  Weena  auf  sein  Vraniborg  erforschet,  vnd  dicsolbé  von 
den  Canarien  Insulen  3(3  grad  45  minuten,  also  von  den  Aso- 
ren  oder  flandrischen  Insulen  46  gr.  45  min.  gefunden,  Alsz 
håbe  ich  von  solchen  Termino  an.  Alle  Longitudines,  so  in 
diesem  buche  sein  verzeichnet,  so  woU  durch  observirung  et- 
licher  Mondfinstemusze ,  also  auch  ausz  der  distantz  auff 
Erde,  von  Weena  oder  Vraniburg  an,  bisz  an  diese  Fui*sten- 
thumer  vnd  so  forlhan  auszgerechnét.  —  Zum  beszern  erweisz 
wil  ich  die  observirung  der  Mondfinsternuszen  vnd  den  auch 
die  distantsen  etlicher  Orther  anhero  setzen.  —  An.  U>41  am 
8.  Octobris  geschah  ein  Mondtfinstemusz ,  die  fieng  an  nach 
desz  Tychonis  Calculation  zur  Vraniburg  Nachmitlag  vmb  6 
Ihr.  22  min.  15  sec,  dasz  mittel  war  zur  8  Uhren  1  min.  50 
!*ec.  vnd  dasz  Ende  vmb  9  Uhr.  41  min.  25  sec.  —  Aber  zu 
Husum  war  der  Anfang  vmb  6  Uhren  5  min.  27  sec,  dasz 
mittel  zu  7  Uhren  45  min,  2  sec.  vnd  dasz  Ende  nach  9  Uhren 
M  min.  37  sec.  Furters  den  geringern  Zahle  von  dem  grflszern 
abgezogen,  bleiben  die  dlfferentz  dieser  5rther  16  min.  48  sec. 


Hii 
Rei 

ev  > 

Vink 

og  si 
'J 
tidens 
her  i 
Laureji 
tiker  er 
ofte   haj 
IGol    , 


.  X 


\F 


^^^' 


„!i^ 


Kartografen  Johannes  Mejer.  271 

ere  Forfattere,  der  kun  kjendte  lidet  eller  intet 

Historie,  have  forsøgt  sig  i  Gisninger  om  hans 

fiaade.      Det    dygtigste   i   denne  Retning   er 

^F.  Geerz.      Selv  en  generel  Maaling  af  Hertug- 

—  siger  han*)  —  vilde  i  et  Tidsrum  af  10 

uudførlig  uden  meget  betydelig,   teknisk  ud- 

jælp;    thi  da  begge  Hertugdømmerne  om- 

iFladerum    af  340  q  Mile,   maatte  Mejer  ikke 

lemsnit  aairlig  have  opmaalt  Stedsafstandene 

|p  Mile,    men  ogsaa  for  en  stor  Del  have  gjort 

iesultateme  stikfærdige.     Da  imidlertid  en  en- 

\maaler,    selv  ved  en  generel  Maaling,   næppe 

k>mme  mere  end  2  d  Mile  aarlig,  maatte  Mejer 

|æfUget  17  Landmaalere  i  10  Aar,  noget,  der 

Pengemidler  og  paa  hans  Tid  selvfølgelig  var 

toligt,    og  Geerz  kommer  derfor  til  den  Slut- 

"1  stor  Del  af  de  Mejerske  Kaart  aabenbart  er 

paa  occulaire  Afstandsbedømmelser,  Afskridt- 

lamlpde  Oplysninger  og  ældre  Haandtegninger. 

Qælder  sikkerlig  i  et  langt  større  Omfang,  end 

an  Tid  var  berettiget  eller  tilbøjelig  til  at  an- 

lans  ovennævnte  Raisonnement  kan  egentlig 

de  Anvendelse  paa  Mejer.    Denne  har  enten 

jer  dog  kun  rent  undtagelsesvis  benyttet  fag- 

annet  Medhjælp'-*),   i   en   flyvende  Fart  har 

t  sine  Kaart,  og  han  maa  have  været  i  Be- 


Utrecht  (1875),  og  sammes:   Le  ven  en  Werken  van 

isz.  Blaeu.  Ulrecht  1871. 

Cailographie  Nordalbingiens.  S.  37. 

veg  Herred  arbejder  han  1642  sammen  med  en  Land- 

I.  Kgl.  S.  Fol.  714. 

tUt.    6.  R.    I.  IJ^ 


272  P.  Lauridsen. 

siddeise  af  en  aldeles  enestaaende  Evne  til  ved  hk 
primitive  Midler  at  give  et  godt  Billede  af  de  Egne^  ] 
fdr  igjennem.  Sine  kartografiske  Rejser  foretog  h£in 
Vogns ,  ledsaget  af  en  eller  to  egnkjendte  Mænd , 
^AUerwegen  Die  5rter  vnd  wege  gezeigett*  ^);  efter  de 
Anvisning  og,  saa  vidt  det  lod  sig  gjøre,  ved  Selvs 
udarbejdede  han  den  vidtløftige,  men  tillige  noget  \\w\ 
agtige  Topografi  over  Hertugdømmerne,  der  findes  i  I 
now.  Landesbeschreibung,  samt  Kaaiiene,  og  sancun« 
ligner  man  den  anvendte  Tid  med  de  indvxind 
Resultater,  tager  han  sig  noget  nær  ud  som 
kartografisk  Troldmand.  Han  har  saaledes  kaartls 
de  4  østligste  Herreder  i  Haderslev  Amt  i  25  Da| 
Rendsborg  Amt  eller  I2V2  D  Mil  i  lidt  over  en  Ma 
ned  og  Crempe  og  Wilster  Marsk  i  omtrent  sami 
Tidsrum*),    og   kun   paa  denne  Maade  bliver  det    fe 


')  N.  Kgl.  S.  Fol.  368. 

')  Johannis  Meyer  Ingenieur  haffuer  haill  En  wogen  vdi  25  D<i 
Att  beschriffiie  Hadersleff,  Diusterup,  Gramb  och  Rangs  ter 
Herrith  her  udi  Lehnit,  hver  daug  till  Wogenleye  Lige  se 
hånd  vdi  de  Andere  Lehen  haffuer  vdgiffuitt  och  BlefTu 
Retaidt  1  Rdl.  Diszligeste  En  Karll,  Som  paa  alle  Steder  di 
gett  med  och  wiist  hannem  Weyen.  2  Rdl.  Er  in  alles  Pen 
...  27  Rixdl,  Noch  Rekommet  en  Wogen  fraa  Hadersleff  » 
till  Flenszborgk  .  .  .  7  y.  —  Afskrift  af  Haderslev  Lehn 
regnskab  1647  i  N.  Kgl.  Saml.  Fol.  368.  —  Sammesteds  fi 
des:  Verzeichnusz  wasz  mir  in  beschreibungh  einer  LaD 
charten  im  Rendeszburgischen  Amt  Amtschreiber  Ja 
Faber  an  wagenfhur  vnd  sonsten  bezhalet.  ErsUich  åi 
21.Aprilis  daselbst  angelanget  vnd  folgendh  ein  wagen  8  la| 
bei  mir  gehabt,  damit  im  Ambt  herumgefahren,  8  Rthlr.  Nod 
mahln  den  wagen  6  tage  gebråuchet  ist  6  Rthr.  Noch  auflf  4 
Eider  mit  ein  Roth  oder  schutte  auch  2  Kerlen  in  3  tagf 
gefahren,  alsz  von  Rendesburgh  bisz  Peekszfehr.  den  Kerk 
desz  tagesz  1  J^',  ist  2  Rthlr.  Daruber  verzehret  V!t  RtMJ 
Noch   von   dem  4.  May   bisz   den  2.  Juny   bei    dem  ApothekK 


Kartografen  Johannes  Mejer.  273 

ibaeiigt  ^  at  han  alene  i  Aaret  1646  har  kunnet  kaart- 
hele  Øst);ysten  af  Sønderjylland  fra  Gjenner  Bugt 
Lerensaa  samt  Husum  Amt,  ja,  det  er  end  ikke  rig- 
^,  naar  han  selv  siger,  at  han  har  anvendt  hele  10 
Åarpaa  Hertugdømmernes  Kaartlægning;   thi  Tiden  fra 


Henrico  Hilvio  zu  Rendesburgh,  in  wehrender  Zeitt  dasz  anno- 
tirte  in  ordnungh  zu  bringen,  veraehret  16  Rthlr.  —  Noch 
Ton  den  i.  Juny  bisz  d.  6.  Eiusdem  im  Kellinghauszen  Kirch- 
.^ell  herumb  gefharen  vnd  einem  fhuimann  gegeben  3  Rthlr. 
Ferxehret  4  Rthlr.  Tilligemed  nogle  mindre  Udgifter  bliver 
Summen  56' ,7  Rthlr..  hvorfor  han  har  kvitteret  d.  !27.  Maj  1643. 

—  Endvidere  findes:  Yerzeichnusz  wasz  Ich  in  beschreibung 
dner  Landcharten  von  der  Wilster  und  Krempermarsch  be- 
køstiget  vnd  verzehrt  An.  1643.  Den  18.  January  nach  der 
Wilster  gereiset  vnd  folgents  d.  20.  mit  zwei  gehulfen,  alsz  Jflr- 
s?en  Mewes  vnnd  Johann  Fincken,  den  Stoerteich  von  Kasenordt 
bisz  Weuelszfieth  vmbzogen,  druber  selbst  dritte  veraehrt  1'  , 
Rthlr.  D.  21.  dito  d.  Elbteich  Langst  bisz  Brockdorff  vnd  S. 
Maigareten  gekommen,  druber  in  Etzlichen  tagen  verzehrt  3 
Rthlr.  Noch  vor  pferdeheur  i  Rthlr.  Den  24.  wider  nach  d. 
Wilster  gereiset,  vnd  folgents  den  26.  dito  ein  Kaen  mit  Reh- 
men  geheuret,  vnd  selbst  vierde  d.  Wilsterstroem  langst  nach 
(ier  Bucklenbnrg  vnd  Kudensee  gefahren,  druber  in  3  tagen  ver- 
zehrt 2V2  Rthlr.  Koch  ein  pferd  gebraucht  17  !^^.  Den  1.  Febr. 
nachm  Becke,  Crumteich  vnd  Hilligensteden  herumb  gereiset, 
Wagenfuhr  geben  1  Rthlr.    Noch  zu  Wilster  bisz  den  4.  Febr. 

—  Efter  en  Reise  til  Itzehoe  og  et  2  Dages  Ophold  i  Gliick- 
^dt,  hvor  han  af  Grev  Pentz  modtager  en  Befalingsskrivelse 
til  Åmtsskriveren  og  Landfogden,  tager  han  atter  fat  paa 
Kaartlægningen  fra  Itzehoe  af.  Dan  folgends  d.  Stoerteich  auss 
dieaer  seiten  Langst  gezogen,  und  2  Kerll  mit  gehabt,  erstlich 
za  Kasenordt  dieszeit.  Den  10.  von  dar  bisz  Boszfleth  gekom- 
men. Folgents  von  dar  bisz  GlQckstadt  Langsz  beim  Elbteich 
gereiseL  Noch  von  Gluckstadt  bisz  der  Krempe  vnd  Itzehoe 
gereiset.  Den  13. ,  14. ,  15.  vnd  16.  Febr.  ein  wagen  geheuret, 
darmit  ich  hin  vnd  wieder  in  d.  Marsch  herumbgezogen,  vnd 
ancb  ein  Kerll  mit  gebrauchet.  D.  17.  nach  d.  Gluckstadt  ge- 
fahren.  D.  18.  ein  Kerll  gebraucht,  vndt  die  Wiltnusz  vmbge- 
wiset.  Den  20.  der  Hermhouen  bey  Bielenbarg  vmbgereiset. 
Ein  Kerll  bei  mir  gehabt.  In  Itzehoe  bisz  den  26.  Febr.  ver- 
zehrt 6  Rdl.  —  Summa  59»/a  Rthlr.     Kvitteret  30.  Marts  1643.. 

18* 


274  P-  Lauridsen. 

1638  til  164!2  gik  hen  med  rent  specielle  Maalinger  i  . 
kelte  E^e  foruden  en  Del  andre  uvedkojnmende  AjktY. 
der,  og  i  Krigsaarene  1644 — 45  fandt  han  kun  yd*; 
ringe  Lejlighed  til  at  fremme  sit  egentlige  Hverv.  Ho vi 
arbejdet  er  altsaa  udført  fra  Oktober  1642  til  AÆa 
1644  og  fra  August  1645  til  Udgangen  af  1648.  Selvl 
gelig  kom  hans  tidligere  Arbejder  i  Ejdersted,  omlcri 
Husum,  i  Sliegnene  og  i  Aabenraa  Amt  ham  til  Nyl 
Disse  Maalinger  vare  meget  specielle  og  forholdsvis  ss 
deles  grundige,  og  paa  hans  trykte  Kaart  fremtrae 
disse  Egne  derfor  ogsaa  i  en  Skikkelse,  der,  baade  hv 
Fylde  og  Nøjagtighed  angaar,  rager  højt  op  over  de  c 
rige  Partier  af  Landet*).  Derfor  have  de  forsk jelli 
Kaariblade  en  temmelig  uensartet  Værdi.  En  stor  E 
af  Hertugdømmerne  er  han  faret  hen  over  som  en  ka 
tografisk  Hurtigmaler,  og  paa  nogle  Steder  er  end  ikl 
Kystomridset  —  hans  Hovedstyrke  —  lykkedes  for  hai 
I  det  hele  er  Vestkysten  bedre  kaartlagt  end  Østkyste 
men  dette  hidrører  næppe  udelukkende  fra,  at  han  fa 
ofret  mest  Tid  og  Arbejde  paa  hin.  En  Del  af  Fortj 
nesten  tilkommer  ogsaa  hans  Forgængere.     Paa  Meje 


*)  F.  Geerz  anf.  St.  S.  40  nævner  udtrykkelig  disse  Egne  som  be 
kaartlagte  (dog  uden  at  medtage  Aabenraa  Amt.  der  maaj 
heller  ikke  fortjener  at  fremhæves).  Her  have  vi  Forklarinf 
derpaa.  Se  ogsaa:  C.  Graf:  Zur  Geschichte  der  VermessuDf 
und  Kartographie  der  ^Ibherzogthflmer.  Ein  Vortrag.  IIX 
IX  Jahresbericht  des  Vereins  fOr  Erdkunde  zu  Dresden.  Dl 
den  1872.  S.  46  flg.  Dette  indeholder  dog  intet  nyt,  men 
kun  et  tarveligt  Resumé  af  Geerz's  Bog.  Forfatteren  g]enta( 
Geerz's  uhjemlede  Paastande  om  de  danske  Stednavne  i  Slesi 
men  nu,  da  hele  dette  Spørgsmaal  er  gaaet  ind  for  Historil 
Domstol,  vilde  det  vist  være  sømmeligst,  om  politisei^ende  )2 
tografer  overlod  denne  Sag  til  Sprogforskeres  Undersogcl 
Skovby  er  forklarlig,  men  Schoubuy? 


Kartografen  Johannes  Mejer.  275 

fandtes  for  Vestkystens  Vedkommende  en  Del  locale 
og  økonomiske  Maalinger,  og  da  han  arbejdede 
EoQgen  og  Hertugen 'og  kom  til  de  stedlige  Myndig- 
med  Anbefalingsskrivelser  fra  Fyrsterne,  maa  det 
at  han  har  kunnet  skaffe  sig  Adgang  ogsaa  til 
le  Kilder,  tU  Joh.  Clausen  Rollwagens,  Isaac  de 
Johan  Bebrens's,  Dietrich  Martensz's  og  en  hel  Række 
Landmaaleres  Kaart  og  Maalinger,  ja,  allerede  hos 
Sax  maa  han  have  gjort  Bekjendtskabmed  en  hel 
le  af  saadanne  ældre  Arbejder,  hvoraf  enkelte 
været  fortrinlige,  og  desuden  ses  det  af  endnu  be- 
iifede  Procesacter,  at  Mejer  forretningsmæssig  har  ind- 
faå  sig  paa  at 'kartere  andres  Maalinger^).  Paa  disse 
Pmnisser  var  det  tilladt  at  opbygge  den  Gisning,  at 
Mejer  har  udnyttet  sine  Forgængeres  Arbejde,  men  vi 
béøve  ikke  at  tage  vor  Tilflugt  til  Gisninger;  thi  vi 
hmne  ligefrem  bevise,  at  hans  Kaart  over  Slesvigs  vest- 
lige Kystlinje  tildels  er  en  Kopi  og  endogsaa  en  noget 
tarvelig  Kopi  af  et  ældre  Kaart.  Paa  det  store  kgl.  Bi- 
bliolhek  opbevares  et  stort  og  meget  smukt  Kaart  over 


')  Dette  fremgaar  af  en  Proces  1667  for  Hofretten  i  Gottorp  om 
Wester  Egger  Weide  etc.  i  Ditmarsken  mellem  nogle  stedlige 
Interessenter  og  Dr.  jur.  Justus  Strohm  i  Hamborg.  Som 
Bilag  findes  her  tre  af  Mejer  tegnede  Kaart,  baserede  paa 
Landmaaler  Otto  Hasenbanks  Maalinger  d.  !2~4.  Maj  16H3. 
Mejer  stiller  sig  i  et  overlegent  Forhold  til  den  haand- 
Tsrksmæssige  Maaling.  —  Åcterne  findes  nu  i  det  slesvigske 
Staatsardiiy.  —  Om  Kaarttegnere  paa  Mejers  Tid  se  længere 
fremme,  hvor  Indholdet  af  „Frbia  uvnor*"  anføres.  I  Men- 
neskealderen før  ham  nævnes  blandt  andre  følgende  Land- 
maalere  og  Kaarttegnere:  Hans  Harring  i  Hattsted  (1592),  Hen- 
ning Sax  i  GoldenbQttel  (1692) ,  Hans  Tetens  af  Lunden  og 
Peter  Diricks  i  Ditmarsken  (1631),  Hans  Wiedricks  i  Ditmar- 
sken (1632),  Hans  Sflnckens  i  Tønder  (1663).  Se  ogsaa  Geerz 
ant  St.  S.  37. 


276  P.  LauridseQ. 

Nordfrisland.  Det  er  udarbejdet  1640  af  Johannes  Wii 
mack,  der  paa  denne  Tid  vai-  Digegreve  i  Nordgos  Her 
og  saaledes  i  høj  Grad  fortrolig  med  Vestkystens  G 
grafi.  Wittemack  tilhørte  en  flensborgsk  Patricierfami 
havde  faaet  en  lærd  Opdragelse,  blev  før  Åaret  1( 
Digegreve  i  Bredsted  og  ydede  under  Stonnfloden  i  de 
Aar  saa  store  Tjenester,  at  Kong  Christian  den  fjer 
der  satte  megen  Pris  paa  ham,  skænkede  ham  skatte 
20  Demat  Land  og  ofte  opholdt  sig  i  hans  herskabel 
Hjem  (det  wittemackske  Hus  i  Bredsted).  Han  var 
lige  Officer  i  den  danske  Hær,  forfremmedes  til  Kapte 
Overdigegreve,  Oberst,  Landfoged  i  Bredsted  Amt  (167 
General-Kvailermester-Lieutenant  og  døde  som  Komma 
dant  i  Rendsborg  1676.  I  en  Dedication  1654  kaldes  ha 
„Regis  Daniæ  Capitaneus,  Mathematicus  bellicus,  diocesc 
Bredstedensis  Prætor  etc.'* 

Hans  Kaart^)  er  tilegnet  Kong  Christian  den  fjerc 
det  er  82  Tommer  højt  og  42  Tommer  bredt,  er  udf« 
med  sjælden  Omhu  i  Tegningen,  forsynet  med  Silk 
fryndser  og  er  utvivlsomt  den  smukkeste  Prøve  paa  æld 
dansk  Kartografi,  der  endnu  er  i  Behold.  Det  omfatt 
Landet  fra  Ejderen  til  midt  paa  Rømø  og  gaar  im< 
Øst  til  Frederiksstad,  Svesing,  Holtager  o.  s.  v.,  men  < 
forskjellige  Partier  ere  meget  uensartet  behandlede.    Sih 


')  Littus  Occidvum  Dvcatus  Sleswigensis  cvni  Adiacentibvs  Insv 
Saxoni  Grammatico  Frisia  Minor  Dictvm  Cvm  omnibvs  si 
vallis  et  a^eribus  extimis  et  interioribus  fluminibus  ite 
alveis  atq.  portubue  ad  modernam  faciem  Jussu  Begio  delin 
atum  a  Johanno  Witte-Makio.  Mense  Decembr.  Anno  164 
Kaartskriften  er  dels  Latin,  dels  Plattysk.  Om  Joh.  Wittcnia« 
se:  Olaus  Heinr.  Moller:  Genealogische  Tabelle  und  Nacl 
richten  von  der  Wittemackschen ,  Kl5ckerschen ,  Vettische 
Timmschen  und  verøchiedenen  alten  Flensburgischen  Familiei 
Flensbui-g  1774.   Fol. 


Kartografen  Johannes  Mejer.  277 

er  helt  mislykket,  heller  ikke  har  Tegneren  været 
ud  fortrolig  med  Vidding  Heired  og  Ejdersted,  men 
øvrige   Del  af  Kysten,   alfcsaa   BSking  og   Nordgos 
eoeder  (med  »das  Bredtsteder  Werck"),  Husums  nord- 
t  Omegn ,    Nordstrand  og  Halligeme  ikke  alene  nord 
.samme,  men  ogsaa  den  Række  Smaaøer,  der  dengang 
tlfid  imod  Fastlandets  Kyst  (Jens  Haysens-,  Metlefs-, 
Moderhalge  o.  s.  v.),  fremtræde  her  i  en  saa  karak- 
Form,  at  Kaartet  fortjente  at  reproduceres,  og  i 
BPHt  Fald  maa  det  beklages,  at  F.  Geerz  ikke  har  kunnet 
:e   det  ved  Udarbejdelsen  af  sit  nye  historiske 
lairt  over   Hertugdømmernes  Vestkyst^):   thi   vel   har 
Mejer  i   Hovedsagen    kopieret   Wittemacks   Kaart   over 
fee  Strøg ,   men  han  har  ikke  overalt  naaet  den  Tro- 
skab i  Detaillen  og  Finhed  i  Tegningen,   som  her  ud- 
foldes.  Som  en  Prøve  paa  den  Wittemackske  Kartografi 
medfølger  her  (S.  278)  et  Udsnit  af  ^utsloof*  i  Boking 
Herred,  og  selv  den  flygtigste  Sammenligning  med  Mejers 
Kaart  i  Landesbeschreibung  (S.  88)  vil  være  tilstrækkelig 
la  al  stille  hans  Forhold  til  Wittemaék  i  det  rette  Lys«), 
<¥  det  var  sikkei'lig  som  Tak  for  udviste  kartografiske 
T^nester,  at  Mejer  tUegnede  ham  det  trykte  Kaart  over 
Nordgos  Herred   og    1653   tilstillede   ham   to   Mæcenat- 
Eiemplarer  af  Landesbeschreibung*).   Det  laa  nær  ogsaa 
at  stemple  Mejers  Nordstrands  Kaart  som  en  Kopi  efter 

'I  Historische  Karte  von  Dithmarschen,  Eiderstedt  etc.  von  Franz 
Geerz.  Berlin  1886.  Se  ogsaa  en  Anmeldelse  af  dette  Kaart  i 
Gcogr.  Tidsskr.  1887.  Det  nordlige  Blad  er  endnu  ikke  udkommet. 

'I  Paa  Mejers  Tid  fandtes  flere  Kaart  over  Butsloot,  se  ,Frisia 
minor*,  hvor  der  findes  en  Kopi.  Ligeledes  et  Kaart  af  Ingeniør 
Pieter  Boons,  1638.  I  vore  Samlinger  findes  ogsaa  enkelte 
haandtegnede  Kaart  over  denne  Egn,  dog  uden  at  have  videre 
Værdi. 

')  Noodt:  Beitråge  etc.    S.  548  flg. 


278 


P.  Lauridsen. 


3 

tid 


U5 


Wittemack.  Den  sidstes  er  langt  større,  langt  mere  d€ 
tailleret,  ja,  det  har  endogsaa  de  enkelte  Huse  elle 
Gaarde,  og  flere  Særegenheder  ved  Kystformen,  særi^ 
Tilsliknlngeme  (Anwachsen),  tale  i  høj  Grad  for  en  saa 
dan  Mening,  men  muligvis  hidrører  den  største  Del  af 
Lighederne  dog  snarere  fra,  at  de  begge  have  benytte! 
et  ældre,  nu  forsvundet  Grundlag.  I  Åarene  1633  og  34, 
altsaa  umiddelbart  før  den  store  Vandflods -Katastrofe, 
kaartlagdes  Nordstrand  for  Hertugen  paa  Gottorp  af 
Landmaaleren  Johann  Berentz  (eller  Behrens),  der  ogsaa 
har  leveret  et  smukt  Kaart  over  Helgoland,  og  hvis  Navn 
vi  oftere  faa  Lejlighed  til  at  nævne  i  denne  Afhandling. 
Hans   Opmaalingsarbejder    paa    Nordstrand    maa    have 


Kartografen  Johannes  Mejer.  i279 

meget  betydelige,   thi  Hertugen  udbetalte  ham  i 
lydlige  Terminer  mindst  250  Rthlr.,    en  ra^et  be- 
Eg  Sum    efter  Pengenes  daværende  Værdi,   og  der 
ikke  være  nogen  Tvivl  om,  at  hans  Kaart  er  Grund- 
tbaade  for  Wittemacks  og  Mejers,  og  paa  den  sidstes 
rt  bliver  der  næppe  andet  originalt  tilbage   end  den 
iEgne  Skravering,  hvormed  han  antyder  Landets  lang- 
me  Forsvinden  efter  Stormfloden,  og  de  Vaddestrømme, 
gjennemfure  det.     Paa  denne  Maade  faa  vi  ogsaa 
Foi^laring  paa,   hvorledes  det  var  Mejer  muligt  i  en 
iffldevending  1642  at  kaartlægge  Nordstrand  ^mit  allen 
HtiDentien** ,    sikkerlig  et  højst  vanskeligt  Hverv  under 
daværende  Forhold.    Arbejdet  var  gjort  i  Forvejen! 
Jrisia  minor**  ^)  findes  nemlig  en  plump  Kopi  af  Berente's 
laart,  udstykket  i  .fire  Kartons.     Den   sidste   af  disse 
faldes:  Litus  Rungholtinum,  og  denne  Tegnings  Vandring 
faWitteraack  til  Mejer  er  meget  oplysende.    Den  giver 
a  Fremstilling  af  Rungholtbugten,  af  Vaddet  og  Vadde- 
Wwie  syd  for  Nordstrand  tilligemed  en  projekteret  Ind- 
d^ningslinje  fra  Trindermarsk  over  Sydfall  til  Pelworm, 
tig  alt  dette  findes  igjen  med  slavisk  Nøjagtighed  hos  Witte- 
mack  med  Paaskriften:    „Rungholt  oppidum  vel  vicum, 
ttt  habent  annales  Strandici,  circa  An.  Chr.  1300  una  cum 
Spagis  in  hoc  sinu  Oceanus  delevit**.     Paa  sit  trykte 
Kaart  1644  har  Mejer  atter  den  samme  Tegning,  dog  uden 
laddigningslinjen,  og  Paaskriften  lyder:    „Litus  Runghol- 
tum  An.  1300  Inundatum^ ,   og  i  en  lidt  opstadset  Skik- 
kelse træffes  den  igjen  paa  hans  store  Kaart  over  Nord- 
strand i  Landesbesehreibung.     For  de  øvrige  Afsnit  er 


')  ,Frisia  minor«.   Gl.Kgl.S.  Fol.  1026. 


P.  Lauridsen. 


Peter  Sax*s  Kopi  altfor  slet  udført  til,  at  en  virke 
Sammenligning  kan  foretages. 

Men  det  er  herved  lykkedes  at  paavise  en  hel  Ræk 
Laan.  Mejers  Kaart,  den  hidtil  ere  blevne  ansete  foi 
højeste  Grad  originale,  synke  for  denne  Egns  Vedkoi 
mende  delvis  ned  til  at  blive  Kopier.  Han  saiiime 
ai'bejder  sine  Forgængeres  Kaart,  han  er  allerede"  co 
ventionel  i  Tegningen  af  Landet,  og  dette  kan  ikke  bli 
uden  Indflydelse  paa  vor  Opfattelse  af  hans  Kartografi 
det  hele;  thi  selv  om  vi  for  de  øvrige  Kaart  ikke  kuru 
paavise  saadanne  Grundlag,  ja,  uagtet  vi  maa  indrømni 
at  næsten  alle  de  kartografiske  Documenter,  vi  have  £ 
Tiden  umiddelbai't  før  Mejer,  ere  slette,  er  det  dog  meg 
muligt,  at  han  kan  have  kjendt  og  benyttet  bedre  Kilde 
der  forlængst  ere  gaaede  til  Grunde. 

Om  Værdien  af  den  Mejerske  Kartografi  er  d 
skrevet  meget,  og  med  Nutidens  fortrinlige  Hjælpeniidl 
ved  Siden  af  sig  er  det  let  nok  at  finde  Fejl.  Land 
byernes  indbyrdes  Stilling,  Beliggenhed  og  Afstande  ei 
upaalidelige ,  Sognegrænseme  kunne  være  stærkt  fo 
trukne.  Vejenes  og  Aaløbenes  Retninger  ere  kun  i  c 
allergroveste  Hovedtræk  rigtige,  de  topografiske  Signatun 
for  Skov,  Mose  og  Hede  ere  alt  for  løst  henkastede  c 
kunne  kun  med  den  yderste  Varsomhed  benyttes  1 
videnskabeligt  at  illustrere  Landets  daværende  Udseend 
Men  samtidig  maa  det  vel  erindres,  at  Forfatteren  ai 
bejder  i  ny  Jord,  at  selv  de  Sider  af  hans  Kartograf 
der  indeholde  de  største  og  mest  haandgiibelige  Fejl,  soi 
oftest  betegne  ualmindelige  Fremskridt,  ikke  alene  i  San 
menligning  med  For-  og  Samtid,  men  endog  med  en  lanj 
senere  Eftertid.  Hans  Kystomrids,  Landets  Hovedfomiei 
Fuldstændigheden  af  hans  Topografi  og  det  i  det  hel 


Kartografen  Johannes  Mejer.  281 

godt  lignende  Billede  af  Landskabet   fortjener 
e  Ros,  og  det  vilde  være  uskjønsomt  og  uhistorisk 
kunne  anerkjende  det  usædvanlige,  ja,  det  lige- 
eldne  Talent,  der  —  uden  virkelig  teknisk-dannet 
lp,    med  mangelfulde  Instrumenter  og  uden  til- 
iriige  Pengemidler  —  for  250  Aar  siden  forroaaede 
^  kartografiske  Billeder  af  vore  Landsdele,  der  først 
beÅarhundrede  ere  blevne  afløste  af  bedre,  og  som 
ve  lange  Tid  have  dannet  Grundlaget  eller  i  hvert 
drt  eneste  værdifulde  Grundlag  for  Hertugdømmernes 


YL    Om  Meders  Løn  og  Plovskatten. 

Med  Mejers  Løn  forholder  det  sig  paa  en  nogel 
»egen  Maade.  Vestkystens  Opmaaling  skete  efter  Kon- 
Tilskyndelser,  og  i  Begyndelsen  stod  Hertugen  vist- 
uden  for  Sagen;  men  alt  som  Arbejdet  skred  frem 
;  Planen  udvidedes,  vaktes  ogsaa  dennes  Interesse. 
*o  synes  han  at  have  udnævnt  Mejer  til  Hofmatho- 
latiker  og  fritaget  ham  for  Skat,  og  de  Pengegaver,  han 
stillede  ham  for  udført  Arbejde  eller  tilegnede  Kaart. 
peve  om  ikke  rundelige,  saa  dog  ret  anstændige,  og  des- 

I  ')  ,Man  musz  anerkeniien  ~  siger  F.  Geerz  —  dasz  seine  Karten 
i  wihrend  eines  Zeitraums  von  etwa  150  Jahren  fast  als  die 
i     einzige  Basis  alier  spfitern  Karten  gedient  haben.    Alle  Karten 

Qåmiicb,  welche  nach  1652  von  Joh.  Janssonius,  Nicol.  Visscher. 

Danckerts,  F.  de  Witt,  P.Schenck,  G.  Valk,  Homann,  Ottens. 

Homann  d.  J.,  P.  Schenck  d.  J.,  Seutter,  Lotter,  Homann's  Erben. 

Pontoppidan  (Fester)  und  Gussefeld  bis  zum  Jahre  1807  flber 

Schleswig  und  bis  zum  Jahre   1797  uber  Holstein  erschieneu 

sind,  grunden  sich  auf  die  Meyerschen  Karten/     F.  Geerz  anf. 

Si.  S.  40-41. 


282  P.  Lauridsen. 

uden  maa  han  1  Lighed  med  Kongen  have  støttet  ] 
paa  anden  Maade.  Foreløbig  fandt  Mejer  dog  sin  be 
Støtte  hos  Kong  Christian  den  fjerde.  Gjennem 
lægen  Fabricius  havde  denne  lovet  ham  en  passende 
statning  for  hans  Arbejde  og  forsikret  ham  om,  at 
nødvendige  Udgifter  »effer  hans  rigtige  Regning"  ski 
blive  dækkede,  og  det  har  derfor  vistnok  lige  fra  Beg 
delsen  af  været  Kongens  Hensigt  at  give  ham  et  Grat 
for  Kaartene,  alt  som  de  indkom,  og  samtidig  lade 
kaartlagte  Amter  afholde  de  nødvendige  Udgifter 
Rejser,  Medhjælp  og  Fortæring.  Af  Mejers  Breve 
Ansøgninger  fremgaar  det,  at  han  gjentagne  Gange 
modtaget  200  Rdlr.  af  Ghr.  IV  som  Betaling  for  i 
leverede  Kaart,  saaledes  f.  Ex.  1643  i  Gluckstadt,  164 
Listerdyb  og  1645  i  Flensborg,  den  sidste  Gang  dog  1 
100  Rdl.  med  Løfte  om  mere  i  Fremtiden*);  men  c 
uden  udnævntes  han  den  27de  Jan.  1647  til  kgl.  Mathei 
tiker  med  en  aarlig  Løn  af  300  Rdlr.  *).  Denne  Løn  i 
han  altsaa  de  to  sidste  Aar,  han  arbejdede  paa  Hert 
dømmemes  Kartografi,  og  efter  Datidens  Forhold  var  i 
sikkerlig  meget  anstændig,  naar  det  erindres,  at  en  K 
tein  i  Flaaden  f.  Ex.  lønnedes  med  100  Rdlr.  og  lo  ¥. 
klædninger  aarlig;  men  desuden  maa  det  fremhæves, 
disse  Penge  udgjorde  hans  virkelige  Løn,  og  ikke,  s 
ledes  som  F.  Geerz**)  formener,  tillige  hans  Driftskapi 
Hans  Rejseudgifter,  hans  Befordring  og  Kost  saa  vel  s 
hans  Medhjælp  førtes  de  kongelige  eller  hertugelige  Am 
til  Udgift  lige  fra  1642.  Vi  have  endnu  Regnskabs« 
gjørelsen  indtil   1647  samt  flere  enkelte  Regninger  og 

')  Mejers  Supplic.  i  Gemeinsch.  Archiv.  24f.  1. 
^)  Sjæll.  Re^ster.    1647.   S.  590. 
»)  F,  Geerz  anf.  St.   S.  35. 


Kartografen  Johannes  Mejer.  288 

^  al  han  ikke  har  kunnet  overnatte  i  en  Kro  eller 
Maaltid  Mad  uden  at  føre  Udgifterne  til  Regn- 
fa'  det  Amt,  han  var  i  Færd  med  at  kaartlægge. 
Hejers  egne  Opgivelser  beløb  disse  Udgifter  sig  til 
iel  Sum  af  3500  Rdlr.^).  I  Begyndelsen,  navnlig 
B  Torstensonske  Fejde,  da  Hertugdømmernes  Penge- 
I  endnu  ikke  var  slet ,  betaltes  en  Del  paa  Stedet. 
«nere  vare  Amterne  som  oftest  ikke  i  Stand  til  at 
b  ham ;  de  forskaffede  ham  kun  fri  Vogn  og  Vej- 
:,  Resten  maatte  han  selv  se  at  bringe  til  Veje,  og 
kom  derved  til  at  arbejde  under  Trykket  af  en 
I  voxende  Gjæld.  I  Begyndelsen  af  1647  beløb  Re- 
sig  til  ikke  mindre  end  1850  Rdlr.  1  %  3\'i  li, 
ban  androg  derfor  hos  Kongen  (og  Hertugen)  om,  at 
maatte  udbetales  ham  12^  lybsk  af  hver  Plov  i 
Landsdelene,  for  at  hans  Gjæld  kunde  blive  dækket '^). 
Eoagen  gik  ind  paa  Mejers  Forlangende  og  maa 
ifca  i  Aaret  1647  have  udstedt  de  nødvendige  Be- 
l&^  til,  at  denne  Plovskat  kunde  opkræves ;  thi  af  en 
|L  Skrivelse  til  Statholderen  Prins  Frederik  (d.  tredje), 
lieret  den  28de  Jan.  1648,  ses  det,  at  Mejer  allerede  den 
lang  havde  forsøgt  at  faa^sine  Penge  inddrevne,    men 


!  'I  Laxdorfs  Exempl.  Fortalen.  ,Diese  Zehen  Jahrige  Reiszcosten 
befeuffen  uber  3500  Rlhlr.,  lauth  meines  Richligen  protocolles.'* 
Reri  maa  han  altsaa  ogsaa  have  medtaget  sine  tidligere  Rejser. 
'i  -Wann  i.  kOnigl.  mtt.  gnedigst  bewilligen  wolten,  von  dero  emb- 
tem,  ståtten  vnd  landen  in  den  furstenthumben  Schleswig  vnd 
HolsteiD  mir  von  jedem  pflugh  Vi  ^  zu  bezahlen .  so  wurde 
dieser  rest  der  angewandten  vnkostungen  bezahlt.*  Gemeinsch. 
Archiv.  34  f.  1.  Trykt  i  Danske  Mag.  IV.  5.  B.  S.  81.  -  En 
lignende  Ansøgning  maa  han  have  indgivet  til  Hertugen,  men 
den  kjendes  ikke,  og  i  det  hele  savnes  her  en  Del  Oplysninger 
om  den  hertugelige  Andel ,  som  det  end  ikke  i  Statsarkivet  i 
Slesvig  har  været  mig  muligt  at  finde. 


284  P.  Lauridsen. 

uden  videre  Held.  Han  klager  derfor  til  Kongen 
,dasz  Ihnen  an  Theils  orther  zwar  etwas,  an  theilsz 
gar  nichts  darauf  bisz  dato  erfolget*,  og  for  at  hjælpe 
vil  Kongen  derfor,  i  Lighed  med  Hertugen  paa  Gol 
udstede  et  General -Mandat  for  ham  for  de  kgl.  A 
og  Byer,  og  han  paalægger  Prins  Frederik  at  udi 
et  lignende  for  sine  egne  Besiddelser  (Svabsted,  H 
row  etc.)  og  i  Fællesregeringens  Navn  for  Prælatgods 
(Domkapitlet,  de  slesvigske  Klostre  etc),  samt,  hvis  1 
tugerne  af  den  yngre  Linje  i  Sønderbprg,  Nørboi-g,  L 
borg  og  Rethwrisch  skulde  gjøre  Vanskeligheder,  d« 
staa  Mejer  bi  „mit  bewegliehen  schreiben*  *).  Kon( 
Mandat  kjendes  ikke,  men  den  29de  Febr.  1648  udfærdig 
Prins  Frederik  de  nødvendige  Befalinger  baade  til  j 
egne  Amtsskrivere  og  til  Prælaterne*),  og  disse  Mand^ 
haves  endnu. 

Det  var  en  meget  betydelig  Sum,  der  paa  de) 
Maade  stilledes  Mejer  i  Udsigt.  Ratjen'*)  har  regnet 
at  hele  Plovskatten  (uden  Prælat-  og  Riddergodf 
vilde  beløbe  sig  til  5500  Mark,  og  han  føjer  til,  at  Mc 
vel  kunde  være  tilfreds  med  „denne  Belønning  og  c 
udviste  Naade**.  Men  dette  turde  dog  være  meget  tvi 
somt;  thi  modtog  han  ikke  mere  end  disse  5500  Ma 
vilde  han  kun  faa  sit  Udlæg  op  til  Aaret  1647  dækk 


')  Denne  og  alle  i  det  følgende  citerede  Skrivelser  iindef 
Gemeinsch.  Archiv.  24  f.  1.  Mærkværdig  nok  siger  Kong  Gli 
stian  den  28.  Jan.  1648,  at  Mejer  nu  er  færdig  med  HerU 
dømmernes  Kartering. 
*)  Originalen  i  Statsarkivet  i  Slesvig,  Concepten  i  Geheiineai'fa'v( 
^)  H.  Ratjen:  Johan  Meier  und  G.  Danckwerth.  I:  Scenen  ui 
Geschichten  aus  Schleswig-Holstein  von  Karl  Biematzki.  Altoi 
1850.  S.  70.  Danckwerth  angiver  Hertugdømmernes  Plovtal  1 
18(X)0  efter  den  nye  Matrikel  1652. 


Kartografen  Johannes  Mejer.  285 

de  senere  paaløbne  Restancer  fra  hele  Østholsten 

MJIerslev  Østeramt  vilde  da  vedvarende  tynge  paa 

lom  Gjæld.    I  en  anden  Henseende  er  Ratjens  Op- 

desuden  helt  urigtig;  thi  det  var  ikke  nogen  Be- 

,  Mejer  krævede;  det  vai*  simpelthen  Betalingen 

Gjæld,  Kongen  og  Hertugen  stod  i  til  ham,  og  som 

iigte  likvideret  paa  denne  Maade,    og  saaledes  op- 

ogsaa  Sagen  hele  Tiden  af  Kongen  og  Gancelliet 

den  vidtløftige  Korrespondance,   der  udspandt  sig 

agen.      Men  selve  H.  Ratjens  Talstørrelser  ere  vist 

ikke  til  at  stole  paa,  thi  endog  efter  den  nye  Ma- 

1652,    der  stærkt  formindskede  Hertugdømmernes 

lU,  maatte  Mejer  alene  af  de  kgl.  Stæder  og  Amter 

faaet  langt  over  4000 1.,  og  i  April   1649  krævede 

af  disse  som  Rest  768  Rdlr.  10/3;  men  i  denne  Be- 

ÉDg  er  hverken  Haderslev   eller   Steinburg  Amt   — 

Éoldsvis  med  1663  Va  og  480  Plove  —   medtagne,  og 

h  kgl.  og  den  hertugelige  Andel  tilsammen ,    allsaa 

i  Prælat-  og  Riddei^odser,  har  Mejer  sikkert  krævet 

fend  det  dobbelte  af  den  Sum,  Ratjen  nævner.   Og 

har   faaet  den  største  Del  af  disse  Penge  udbetalt. 

den  holsten-gottorpske  Del  haves  ingen  Regnskaber  ^), 

li  et  Girculair-Reskript  fra  den  kgl.  Regering  i  Gliick- 

Wt  dat.  21de  April  1649,  hedder  det,  at  Mejer  allerede 

f  kommen  til  sine  Penge  i  den  gottorpske  Del  af  Her- 

llønimeme,  og  dette  maa  vel  staa  til  troende.     I  den 

!l-Andel  gik  det  derimod  langt  fra  saa  glat.     De  Man- 

■^^^r.^oni  Kongen  og  Statholderen  udstedte  i  Begyndelsen 

Iblandt  Haandskrifterne  i  Kiels  Universitets  Bibliothek  findes  en 
i»ittering  ^von  dem  Mathematicus  J.  M.  wegen  Kosten  und 
Zehrung  iiber  Beschreibung  der  Hochf.  Aemter"  etc,  dat.  Husum 
"len"  „  1647.  for  8  Rthlr.  1(>  js  fra  Byen  Oldenborg. 


^86  P-  Lauridsen.  b^ofi 

af  1648,  havde  paa  flere  Steder  kun  liden  Virknim  i^  sen 
den  nye  Statholder,  Grev  Chr.  Rantzau,  forlangte  d|.  ^ 
„dasz  sothane  restirende  Gebiihr  Jhn  Johanni  M^i^jpgj^ 
bey  Vernaeydungk  der  wiircklichen  Execution  in,^^^ 
acht  Wochen  ohnfehlbar  abgetragen  vndt  entrichtet  W6,>gj^(jjj| 
sollen«  1).  .,^1^ 

Dog  heller  ikke  denne  Foranstaltning  synes  at  1^^^ 
frugtet  synderligt;  thi  i  Midten  af  1650  indkommer  M^^.^^ 
med   en   ny  Ansøgning   til  Kongen,   hvori  han   m^.    . 
denne   om,   at  han  nylig  har  tilstillet  ham   et  G^n^^ 
Land-  og  Søkaail  over  Danmark,  der  skal  blive  ^^^^ 
fulgt  af  de  mest  korrekte  Specialkaart,  —  samt  bek!| » . 
sig  over,    at  han  ved  sin  Gjæld  stadig  forsufikes  og\  ,. 
holdes  i  Arbejdet  med  Jyllands  Kaartlægning ') ,  ogt-^ 
ansøger  derfor  Kongen  om   et  strængere  Mandat  fo|., 
kunne  opkræve  sit  Tilgodehavende,  der  paa  dette  '^ 
punkt  beløb  sig  til  c  629  Rdlr.    Kongen  efterkom 
Opfordring.     Den  26de  Juli   1650  paalægger  han 
deme  i  Gluckstadt  at  udfærdige  et  GeneraU  arctius 
datum,  og,   med  Undtagelse  af  nogle  Smaasummér 
Christianspris,  Gluckstadt  og  Ploen,  finder  han  det  bil 
at   Mejer  forhjælpes   til   sit   Tilgodehavende.      Omt 
samtidig  sender  Mejer  en   meget  vidtløftig  Skrivelso| 
Raademe,  hvori  han  først  gjør  Undskyldning  for,  at 
—  paa  Grund  af  den   geogi-afiske  Beskrivelse  (Lanj 
beschreibung,   der  her  nævnes  for  første  Gang)  c^ 
jyske  Kaart    —    ikke  personlig  kan  gjøre  Raaderne  | 

')  Skrivelse  af  '%  1()49  til  Seciel.  Gregorius  Kroger.     Mandat 

^\U  1649. 
')  „Den  Gott  weisz  ich  solche  geldern  an  andern  schuldig  wiedi 

umb  zu   bezahleo,   die  mir,   zur  Reiszkosten  in  den  Herzi; 

thumbem  Schleswieg  vnd  Holstein   auffgegangen,    verstreel 

haben." 


Karlografen  Joliannes  Mejer.  2S7 

lastning,  nien  sender  en  Befuldmægtiget  (studiosus), 
kder  deiu  dernæst  om,  at  de  ville  medgive  denn(» 
tabent  og  skaipere  Mmuiatum  poenale,  for  at  han  paa 
ret  Sted  kan  komme  til  sit  Tilgodehavende  og  de 
lairsagede  Omkostninger.  Dette  Mandat  udstedtes  den 
Sde  August,  det  ledsagedes  af  en  Specifikation  over  alle 
Éslanceme,  der  med  et  rundt  Tal  beløb  sig  til  570  Rdl., 
det  paabyder  vedkommende  Myndigheder,  Amtmænd 
Borgmestre,  at  opkræve  de  nævnte  Summer  under 
Jttkationstvang.  Hvor  meget  eller  hvor  lidt  Mejer  har 
aael  af  denne  Rest ,  er  det  umuligt  at  sige,  thi  hermed 
tondser  det  Materiale,  vi  have  benyttet.  Det  er  dog 
BM^t  sandsynligt,  at  den  Modstand,  hans  Krav  hidtil 
bvdemødt  hos  Prælaterne*)  og  kort  efter  ogsaa  mødte 
kos  Ridderskabet,  heller  ikke  er  bleven  uden  Indflydelse 
paa  Magistraterne  og  har  gjort  dem  mere  dristige  til  at 
teede  op  imod  Kongens  Fordring,  der  ikke  var  godkjendt 
ved  nogen  Landdagsact.  I  denne  Henseende  er  en  An- 
wgning  til  Kongen  fra  Borgmester  og  Raad  i  Flensboi-g 
(dat.»/9 1650)  i  højeste  Grad  karakteristisk.  Raadet  kan 
ike  se,  at  Mejers  Arbejde  kommer  Byen  Flensborg  til 
Gode  —  hedder  det  — ;  i  Forvejen  havdes  Overflod  af 
Piano-  og  Descriptioner  over  Staden,  og  selv  om  Mejers 
skulde  være  mere  indholdsrig  end  dens  Forgængere,  kunde 
han  jo  lade  den  trj'kkfe  og  sælge  og  saaledes  gjøre  sig 
t>elalt.  Men  desuden  er  det  os  ikke  bekjendt,  „dasz  von 
der  Gemeinen  Ritter  vnd  Landschaflft  darzu  eine  gewisze 


'llien  "It  1648  skriver  Mejer  til  Kong  Chr.  IV  om  Prælaterne: 
iNun  håbe  ich  schwar  verschiedenllich  gezieniende  Ansucliun^ 
nid  Anf5rderung  bey  denselben  gethan,  hab  aber  den  gering- 
sten heller  so  wenig  von  dem  Einen  Alsz  andern  erlang  konnen". 
Staats-Archiv.    Slesvig. 

ffistwisk  Tidiskrift.   6.  R.   I.  19 


^2W  V.  LHuridsen. 

som   til   miUtien   er  dejmferit,    contenterLs 
aff  osz  Elskelige  Knud  Wldfeld  til  Swenstit; 
Huileken  Hansz  Aarlige  pension  och  besoUn: 
woii:  breffisz  Dato  skal  begynde  och  angas 
Aarligen,  indtil  samme  Kort  bliflfer  effter  fl 
fuldfertiget,  contwueris*' '^)\  og  den  23de  Jan. 
Kongen  til  Kommissærerne  i  Jylland-),    at  i 
Mejer  nu  strax   er  til  Sinds  til  vort  Land  - 
sig  at  begive  og  paa  dets  Beskrivelse  en  Be 
gjøre,   saa   paalægges   det  dem  at  skaffe  ha 
Løn   enten   af  Landkisten   eller  af  andre  M 
allerede  tidligere  havde  Mejer  gjort  Forarbejde 
rigets  Kaartlægning.    Saaledes  havde  han   i 
ladet  maale  Belterne,   i   1647,   formodentlig 
holdet  i  Kjøbenhavn  kort  efter  Nyaar,   havde 
taget  en  Recognoscering  af  hele  Nordsjællands, 
af  hele  Øens  Kystlinje^),  og  hans  Arbejde  om 
og  Varde   1G43  kom  hani  ligeledes  atter  til  G 
alligevel  maa  det  synes  en  Overdrivelse,   naa 
siger,  at  han  i  Kong  Christian  den  fjerdes  Tir 
reyst  og  chorographisk  beski*evet  en  stor  Del  al 
land**  *) :   thi  der  bliver  da  ingen  Tid  til  hans 
ning  af  Øst-  og  Mellemholsten,    og  han  komm 
med  sine  egne  Udtalelser  paa  andre  Steder, 
har  han  i  Aaret   1649  været  stærkt  optaget  al 
(men  mærkelig  nok  ikke  af  de  andre  Landsdele 
grafi,   og  da  Kongen  trænger  ind  paa  ham,  f 


')  Sjæll.  ReKister.  1«47.  S.  590. 

»)  Jyske  Tegneiser.   ^V\   164S.    Suhius  Nye  Saml.  II.  3 

S.  132-133. 
=»)  GI.  K{?1.  Saml.  Fol.  Nr.  713. 
*)  Sjæll.  Tegneiser.  167!2.  S.  251. 


Kartojrrafeii  Johannes  Mejer.  289« 

Hejers  Generalkaart  over  Danmark  1660. 

fejers  Kaart  over  Danmark   1650  kunde  synes  op- 
paa  en  endnu  mere  hurtig  og  uforklarlig  Maade 
tene  over  Hertugdømmerne,   thi  allerede  i  den 
ilvdel  af  1650,  altsaa  efter  næppe  2  Aars  Arbejde, 
MT   han  til  Kong  Frederik  d.  tredje  dette  General- 
Landkaart,    der  er  et  for  sin  Tid  ganske  usæd- 
godt   Arbejde  og  ligger  til  Grund  for  de  bedste 
over    vort  Land   lige   til   henimod  Slutningen   af 
Aarhundrede.  —  Som  alt  bemærket  havde  Kong 
d.  fjerde  d.  27de  Jan.  1647   udnævnt  ham  til 
[Mathematiker,  for  at  han  i  6  Aar  skulde  udfærdige 
eral-  og  flere  Specialkaart  over  Landet  samt  hvert 
indlevere  et  Specialkaart  (en  Forsigtigheds-For- 
R.  der  formodentlig  er  fremkaldt  ved  Prof.  J.  Lau- 
Efterladenhed),  og  „daa  HafTer  wi  Hannem  for 
■  Han.sz  umage  bewilget  Aarligen  at  maa  aflf  de  penge 

Maten  gesucht  und  damit  uf  jetzige  landtagliche  (^unvocation 
remittiret,  gestalten  er  dieselbe  Recompens  seines  gemein- 
autågen  Laboris  und  Arheits  halben  nicht  allein  von  Jhnen 
J«DPr3laten,  sondem  auch  von  der  Ritterschaft  erwartet,  hierum 
^Nichen  Jhr  K.  M.  u.  F.  d.  allergnådigst  und  gnådigst  die  ge- 
teame  Pralaten  und  die  von  der  Noblesse,  sich  auch  zu  ab- 
rithlung  selbiger  12/3  von  jedem  Pfluge  und  solche  in  einem 
2«wissen  Termino  beim  Landgerichts  Notario  einzubringen  in 
allerunterthån.  Willfåhrigkeit  einzufinden  nicht  wollen  difficul- 

Fol.iJ29.  Der  Stande  Resolution  d.  d.  Schleswig  ^* »  1651. 
•Wie  denn  auch  5.  herrn  Pralaten  u.  Ritterschaft  Sie  dies- 
els anderen  vielfaltigen  Contributionen  und  Ausgaben  halber 
sejren  Joh.  M.  Foderung  allergn.  u.  gn.  zu  flbersehen  untei- 
taigstes  Fieises  bitten,  zumahlen  derselbe  der  verfertigten 
Undkarten  halber  ihrer  allerunterth.  Meinung  nach  ohne  das 
wiH  der  albereits  empfangenen  Gnade  woll  kOnnte  zufrieden 
'^in.'  -  Meddelt  af  Dr.  A.  Hille. 

19* 


Karlografen  Johannes  Mejer.  ^91 

før  d.  13de  Aug.  1650^)  sil  ovennævnte  Generalkaart 
Danmarks  Rige*).     Som  det  ses  ^f  Titelen,   gjør 

:e  Kaart  dog  ikke  Fordring  paa  Fuldstændighed.     Det 

udarbejdet  før  Specialkaartene ,  før  Forfatteren  har 
let  Tid  til  at  berejse  Kongeriget  til  Lands  og  be- 
rive  det  geometrisk,  ja,  det  synes  antydet,  at  hans 
rksomhed   indtil  dette  Tidspuilkt  væsentlig  har  været 

tartografisk  Kystrecognoscering,  og  det  er  sikkert  al- 
les uhistorisk,  naar  en  Nutidsforfatter  paastaar,  at 
tjer  allerede  1G50  havde  været  rundt  i  hele  Konge- 
pt,  Himmerland  og  Bomholm  undtagen^).  —  Men 
forfra  har  han  da  sin  Topografi  og  sit  fortrinlige  Kjend- 
ab  til  Landet  V  Hvis  det  i  Midten  af  det  17de  Aar- 
Biidrede  havde  staaet  saa  slet  med  dansk  Kartografi,  som 

Geerz  og  enkelte  danske  Forfattere  fortælle  os,  vilde 
h?mkomsten  af  et  saadant  Arbejde  have  været  ligefrem 
Bnulig;  thi  et  træffende  Billede  af  et  stærkt  indskaaret 
ands  Kystomrids  og  af  et  stærkt  bebygget  Lands  To- 
ografi  hører  ikke  til  de  Ting,  der  springe  fuldbaarne 
«?m  af  en  enkelt,  nok  saa  talentfuld  Mands  Hjærne,  og 

'  Den  '3.,  1(>50  skriver  han  nemlig:  „vnd  Abermall  Auff  J.  Kfinigl. 
Maytl.  gnedigsten  begehren,  eine  General  Land-  vnd  Seecarte 
vom  KSnigreich  Dennemarcken ,  soviell  ich  damon  fertig,  ein- 
Heberu  muszen".    Gemeinsch.  Archiv.  24  f.  1. 

*>  Newe  Landt  und  Seecarte  von  dem  konigreiche  Dennemarcken, 
f^eiden  Hertzogthmnbern  Schleswieg  und  Holstein,  welche  Au  fif 
^-  konigl.  Maytt.  Gnedigsten  Befehlig  furs  erste  Aussgefertiget 
worden,  und  wan  durch  die  huiffe  Gottes  das  gantze  konigreich 
zu  lande  perlustriret  und  Geometrice  beschrieben,  Sollen  die 
correctiste  General-  mit  den  darzu  gehorigen  Special  Tal)ulen 
Richtig  erfolgen,  und  dero  konigl.  Maytt.  Alleruntherthenigst 
auch  Eingeliebert  werden.  Joh.  Mejer.  Anno  Våit.  1650.  —  Det 
tgl.  Bibliothek.  Et  større,  lithogi'aferet  Udsnit  af  dette  Kaart 
Hsager  denne  Afhandling. 

')E.  Erslev:  Jylland.  S.  169. 


292  1'.  Lauridsen. 

selve  Fortrinligheden  af  Mejers  Kaart  niaa  derfor  A-ækki 
den  mest  levende  Tvivl  om  Rigtigheden  af  den  Frem- 
stilling, der  hidtil  har  været  den  raadende  i  dansk  Kaart- 
historie.  F.  Geerz  og  efter  ham  E.  Erslev  inddele  denn« 
Historie  i  4  Perioder,  og  for  hver  anføre  de  en  Kaart- 
tyi)e,  der  behersker  Perioden,  nemlig  den  Jordanske  til 
1()51,  den  Mejerske  til '1779,  den  Buggeske  til  1841  og 
endelig  Generalstabstypen  efter  dette  Aai*stal.  Den 
Mejerske  Kartograli  skulde  altsaa  —  efter  disse  For- 
fatteres Mening  —  hovedsagelig  have  udviklet  sipr  paa 
det  af  Prof.  Marcus  Jordan  tilvejebragte  Grundlag;  men 
Skaberen  af  denne  Opfattelse,  Slesvigholsteneren  F.  Geens, 
der  skrev  for  en  Menneskealder  siden,  der  ikke  kjendte 
vore  Samlinger  og  væsentlig  kun  interesserede  sig  for 
Heilugdømmernes  Kartograli,  har  trods  sin  store  Grun- 
dighed og  næsten  penible  Nøjagtighed  forbigaaet  adskil- 
ligt af  stor  Betydning,  og  det  er  —  i  hvert  Fald  for 
Kongerigets  Vedkommende  —  urigtigt  at  gjenoptage  hans 
Periodeinddeling.  Paa  dette  Punkt  interessere  vi  os 
kun  for  Danmarks  Kartograti  op  til  Joh.  Mejer,  men  selv 
for  dette  fattige  Tidsrum  kan  der  paavises  en  ny,  hidtil 
upaaagtet  Type,  grundlagt  paa  selvstændige  og  meget 
omfattende  Undersøgelser:  en  Række  Kaartblade,  der 
have  spillet  en  overordentlig  Rolle  i  det  17de  Aarhun- 
dredes  Kaartsamlinger  og  Kosmografter  og  havt  en  ikke 
ringere  Indflydelse  paa  vort  Fædrelands  Kaartla^nbig 
ved  J.  Mejer.  Disse  Kaart  findes  bedst  hos  Dr.  Joan 
Blaeu.  1  hans  prægtige  Værk:  Atlas  Major  sive  Cosmo- 
giaphia  Blaviana,  1G62,  handler  første  Bind  udelukkende 
om  Norden  og  indeholder  blandt  andet  L.  Scavenius* 
Specialkaart  over  visse  Dele  af  Norge,  Joh.  Mejers  Kaail 
over  Hertugdommerne,  W.  J.  Blaeu's  Hveen,  Tyge  Bralies 


Kartografen  Johannes  Mejer.  293 

Instrumenter  i  pragtfulde  Tegninger,  samt  en  Del  Kaarl 
over  Kongeriget  Danmark,  der  fortjene  den  største  Op- 
mærksomhed.   Generalkaartet  over  Landet  er  den  slette 
Jordanske    Type;    men   derefter   følger   et   Generalkaart 
over  Jylland   med  Mejers  Sønderjylland,    2  Specialblade 
over  Ribe — Aarhus   og  Viborg — Aalborg  Stifter,    et   til- 
svarende over  Lolland—Falster— Møen  og  endelig  et  over 
Sjælland^),    og  alle  disse  Kaart  udmærke  sig  ikke  alene 
Ted    deres   meget  ordentlige  Kystomrids,  men  ogsaa  og 
Bavnlig   ved  Fuldstændigheden  af  deres  Topografi.     De 
have  tildels  Herredsinddelingen ,  de  allerfleste  Kirkebyer, 
Herregaarde,  Skove,  Aaløb,  ja,  endogsaa  Smaaøeme  (f.  Ex. 
i  Ringkjøbingfjord  og  Limfjorden)  fremtræde  i  en  Skik- 
kelse, der  stærkt  nærmer  sig  Virkeligheden.     I  Sammen- 
ligning med  Jordan  er  alt  nyt,    fortrinligt,   ja,  ligefrem 
mesterligt!      Disse  Kaart   ere   dansk  Arbejde;   thi    ikke 
alene    fremtræde  Stednavnenes  Orthografi  i  nøje  Over- 
ensstemmelse med  den  gængse  Skrivemaade  herhjemme 
i  Midten  af  det  17de  Aarhundrede  (Kiøbenhafven,  Veile, 
Ribe,  FienissløflF),   men  endogsaa  de  enkelte  Kaai'l-Paa- 
skrifter,    der   tindes,   ere  affattede  i   det  danske  Sprog 
(Vildmosen  betegnes  som  „Kier-  och  Engmarck,"  i  Filsø 
staar:   ,en   liden  Holm  i  Søen",    „Blus  Skauen«  o.  s.  v); 
desuden  ere  de  forfattede  før  1649,   thi  i  dette  Aar  har 
Jans   Janssonius   allerede   Bladet   Sjælland-),    og   da  J. 
Mejer  udarbejdede  sit  Generalkaart  (1648 — 50),  maa  han, 
som  vi  senere  skulle  se,  have  været  i  Besiddelse  af  hele 
Vaerket.     Dette    maa   altsaa   være   udført   af  en  dansk 

*)  I  J.  Blaeu's  Grand  AUas,  1663,  findes  de  samme  Kaart,  men 
her  meddeles  desuden  et  Kaart  over  Skåane,  der  øjensynlig 
stammer  fra  samme  Kilde. 

')  J.  Janssonius:  Novus  Atlas.  Amsterdam  1649.  Kaartet  findes 
derimod  ikke  i  noget  af  dennes  tidligere  Værker. 


7J 


j2U4  P.  Lauridsen. 

Kartograf  1   Slutningen   af  Kong  Christian    den    Q( 
Regeringstid,  og  da  Forfatteren  paa  én  Gang  har  v 
en  dygtig  Kaarttegner  og  en  nøje  Kjender  af  hele  L 
det^),   føres  Tanken  af  sig  selv  hen  paa  Professor 
hannes  Lauremberg  som  den  eneste,  der  i  dette  Ti< 
systematisk  havde  givet  sig  af  med  Landets  Kaartlægni 

Lauremberg  indkaldtes  1623  fra  Rostock,    hvor 
var  Universitetslærer,    og  udnævntes  til  Professor  i 
thematik  og  Ingeniørvidenskab  ved  Sorø  Akademi 
rede    i  Rostock   havde   han   udarbejdet   et  Kaart    o 
Mecklenborg,  der  findes  ti7kt  i  flere  af  Datidens  K 
samlinger   (f.  Ex.  hos  Blaou    1602),   og  endnu   før 
kom   her   til  Landet,    havde   han    opfordret  den   læi 
Holger  Rosenkrands  til  at  virke  for  Landets  Kaartli 
ning*-^).    Det  var  derfor  ganske  naturligt,  at  Kong  G 
stian  den  fjerde  i  Begyndelsen  af  1631  henvendte  sig 
ham  for  at  ftia  et  saadant  Arbejde  udført.     I   en  k| 
Skrivelse  af  5te  Febr.  1631  hedder  det,  at  Prof.  Laurei 
bei-g  har  paataget  sig  med  mathematisk  Kunst  at  udføre^ 
en  Landtavle  over  vort  Kongerige  Danmark,  og  Kong^ 
bevilger  ham   derfor,    saalænge   han   rejser,   aarlig  200 
Rdl.  samt  2  Vogne  med   Forspand,    imod  at  han  skal  | 
begive  sig  paa  Rejse,  saasnart  det  bliver  Foraar,  ihærdig  | 
fortsætte  Arbejdet,  til  Vinter  og  Vejr  standser  ham,  samt 
selv  sørge  for  sit,  sin  Tjeners  og  Forspandets  Underhold. 
Desuden    lover   Kongen    ham,    »wen    solche   Landtafel 


')  ingen  af  de  hollandske  Kosmografer  have,  saa\adt  jeg  bar 
kunnet  opdage,  noget  Kaart  over  Fyen  af  den  nærværende 
Type ,  men  da  Mejer  før  1650  ikke  havde  kaartlagt  denne  0 
og  alligevel  har  et  ordentlig  Kaart  af  den,  hidrører  dette  sik- 
kerlig  fra  denne  Kilde. 

')  Kirkehisl.  Saml.  3.  Række.  6.  B.  S.  55. 


Kartografen  Johannes  Mejer.  295 

itzlich  absolvirt,  zur  recompense  500  Rthlr.'  ^).    I  en 
e  af  Åar   har  Lauremberg  været  optaget  af  dette 
gde,    og    1638   synes  han  at  have  havt  en  Del  af 
ene  færdige;  thi  Kongen  giver  da  Besked  om,  h vor- 
han vil  have  disse  Kaart  stukne  (vngefer  en  halfif- 
en  hundrede  taffler  eller  mere),  og  i  Juni  1639  skriver 
til  Gorfits  Ulfeld:    ^Wider,   at  efiftersom   osz  elschl: 
or  Lauremberg  efifter  woris  naad:  befalling  adskillige 
id  Carter  ofifuer  wort  rige  Danmarck  och  desz  vnder- 
;endis    øer   ind   till  Egderen   haflFuer  forferdigett,   da 
e   wi    eder   och   naad:  wille,    att  j  aflf  samme  carte 
le   aflf  den  størrelsze,   som  hånd  sielflF  angiflFver,   ved 
oris    kobbersticher   Johan   von    de   Felde    strax    lader 
Irtiche   och   hannom  derfore  lader  betale.**     Alligevel  er 
laadant   næppe  sket.     Lauremberg  maa  have  formaaet 
ål  holde  Stikningen  hen,  thi  vi  kjende  ikke  noget  større 
►Laarerabergsk  Kaart,  der  er  stukket  her  i  Landet,  og  i 
tllarts   1645  skriver  Kongen  til  Akademiets  Hovmester, 
Hr.  Henrik  Ramel,    at  da  Lauremberg,   trods  den  store 
•Andeel* ,    han  har  oppebaaret  for  at  forfærdige  „gode 
og  accurate  Landtavler  over  vort  Rige  Danmark  og  dets 
Insuler" .   ikke  endnu  har  udført  dette  Hverv ,   saa  paa- 
tegges  det  Hovmesteren  at  affordre  ham  en  Erklæring 
desangaaende ,    „och   hannem  siden  alworligen  tilholde, 
I  at  hånd  det  endnu  straxen  gjører,    eller  wi  foraarsagis 
I  at  bruge  der  andre  middel  till,  efifterdi  hånd  dog  en  tiid 
I  lang  saa  mange  [Penge]  derfor  haflFuer  opbaaret**.    Der- 
ttied  standser  enhver  Efterretning  om  dette  Foretagende ; 


1  \)  Tysk  (kancelli registrant.  1631.  Denne  Skrivelse  findes  ikke  hos 
L  Daae:  Humanisten  og  Satirikeren  Johan  Lauremberg.  Chri- 
stiania 1884.,  men  hvad  de  øvrige  Enkeltheder  angaar,  hen- 
viser jeg  ellers  til  denne  Bog. 


296  P-  Lauridsen. 

men  da  Laurembei^  var  en  usædvanlig  flittig  Mand  i 
bevislig  hai'  omfattet  Landets  Kartering  med  Interea 
kan  det  ikke  antages,  at  han  slet  ikke  skulde  have  tå 
rettet  noget  i  de  mange  Aar,  ja,  jeg  mener  endc^saa«  i 
det  kan,  om  ikke  bevises,  saa  dog  gjøres  meget  sail 
synligt,  at  de  ovennævnte  danske  Kaart  hos  Joan  Bla 
og  Janssonius  ere  grundlagte  paa  Laurembergs  Arbejde 
Hos  selve  de  hollandske  Kaartudgivere  kunne  vi 
vente  at  finde  Oplysninger,  thi  de  havde  begge  den 
uheldige  Manér  sjælden  eller  aldrig  at  meddele  Forfat 
navne  eller  Aarstal  paa  deres  Kaart,  en  stor  Del  af 
enkelte  Blade  er  desuden  udkommen  først  som  Særtryl 
og  i  den  haardnakkede  Conourrence,  der  herskede  mell 
disse  Firmaer,  og  som  endogsaa  udartede  til  \\t 
Rov  og  Ran,  bleve  Aarstal,  Forfattermærker  og  an 
Kjendetegn    forfalskede^),    men    hertil   kommer    endn 

')  I   N.  Kgl.  S.   Fol.  4()9  d.    findes   to   slore  tegnede   Kaart  o\i 
Jylland,  der  stemme  med  Blaeu's  Kaart.    De  ere  uden  Forfatterj 
navn,   men  synes  at  være  langt  yngre  Arbejde  og  hidrøre  foiJ 
modentlig  fra  Langebeek.  i 

*)  „Valsche    titels,    vervalschte  jaartallen,    afgekrabde   en   door 
nieuwe    vervangen  opschriften    op   de  koperen  piaten   zouden 
meningen  strik  spannen  voor  den  onderaoeker."    P.  J.  H.  Baudel: 
Leven  en  Wercken  van  Willem  Jansz.  Blaeu.  Utrecht  187 L  med 
en  noget  senere  trykt   „Naschrift"    S.  lOL      Paa   103  Kaart  i 
W.  J.  BlaeuV  Appendix   Theatri  Ortelii  et  Atlantis  Mercatoris. 
1631.  findes  kun  7  Aarstal  og  i27  med  Forfattermærker.     For- 
ledet af  ældre,    slette  Kilder  har  Prof.  E.  Erslev  i  sin  Oversigt 
over  de  hollandske  Kartografer  i  Værket  Jylland.  Mindre  Med- 
delelser Nr.  21    (Geogr.  Tidsskr.    1886.    S.  72)   sammenblandet 
Joan   Blaeu   med  Jans  Janssonius   af  Arnheim,    der   fort<^tte 
Jodocus  Hondius'  og  H.  Hondius'  Officin   (han  var  den  sidstes 
Svigereøn).     I   stadig  Kamp   med    disse  levede  Willem  Jansz. 
Blaeu   og  hans   Søn  Dr.  Joan  Blaeu.    Begge  Firmaerne  førte 
den  mest  levende  Kamp  med  hinanden  og  eflertrykte  hensynjs- 
lost  hinandens  Kaart.     Det   gjør  derfor  et  ret  pudsigt  Indtnk 
hos  E.  Erslev,  der  lader  sig  narre  af  de  latiniserede  Navne,  al 


Kartografen  Johannes  Mejer.  297 

I  Yore  Bibliotheker  hverken  eje  det  nødvendige  Materiale 
le:  have  deres  Kaartsamlinger  saaledes  ordnede,  at  en 
pkelig  Undersøgelse  af  alle  disse  Forhold  kan  anstilles. 
I  Det  første  herhenhørende  Kaart  er  som  sagt  trykt 
1^  Jans  Janssonius  1649,  medens  det  derimod  ikke 
ides  i  hans  Kaai-tsamling  fra  1639  eller  (saavidl  jeg 
formaaet  at  undersøge)  i  hans  mellemliggende  At- 
?r^).  Det  er  et  Kaart  over  Sjælland,  der  er  tilegnet 
adsdommeren  Jørgen  Seefeldt  paa  Ringstedkloster,  og 
icationen  tør  maaske  betragtes  som  en  Tak  for,  at 
efeldt  har  forskaffet  ham  det  haandtegnede  Stof.  Men 
Lauremberg  stod  i  venskabelig  Forbindelse  med  denne 
^re  Bc^elsker  og  jævnlig  benyttede  hans  Bibliothek -), 
(lynes  herved  at  kunne  paavises  en  Forbindelse  mellem 
jåen  danske  Kaartt^^ner  og  den  hollandske  Udgiver. 
Men  denne  Formodning  faar  forøget  Vægt  af  det  føl- 
jfende.  Vi  have  nemlig  en  ringe  Levning  af  den  Laurem- 
(ieigske  Kartografi  opbevaret  her  i  Landet,  og  denne 
istemmer  overalt,  hvor  der  kan  anstilles  Sammenligninger, 
til  Punkt  og  Prikke  med  det  hollandske  Kaart.     Det  er 


træffe  paa  følgende  Bemærkning:  Efter  Faderens  Død  kaldte 
Johannes  (o:  Dr.  Joan  Blaeu)  sig  nu,  kuriøst  nok,  alene  Johan- 
nes Janssonius  og  udgav  i  Løbet  af  faa  Aar  en  Mængde  At- 
lasser .  .  .  Virksomheden  i  ^Officina  Janssoniana**  overgik 
langt  den  i  „Officina  Blaviana*.  Dette  er  den  pure  Forvir- 
ring, og  allerede  i  1751  har  Hauber  paavist  den  rette  Sam- 
menhæng, ligesom  ogsaa  F.  Geerz  har  det  rette.  Se  forøvrigt 
Baudet  anf.  St.  S.  77—109. 

')  Hos  Blaeu  synes  det  ikke  at  forekomme  før  1662,  og  det  er 
der  tilegnet  den  danske  Gesandt  i  Holland  P.  Gharisius.  Der- 
imod findes  det  hos  Fred.  de  Witt  1659,  der  ellers  følger  Jordan. 

')  Se  Werlauffs  Afhandling  om  Seefeldts  Bibliothek  i  N.  Hist. 
Tidsskr.  6.  B.  S.  1^26. 


4D8  P.  Lauridsen. 

et   lille   antiqvarisk   Kaart   over   Fjenneslev -Egnen 
Worm^),  der  udtrykkelig  nævner  Lauremberg  som  li 
latteren  og  roser  ham  meget  som  Kartograf.      Det  'm 
holder  kmi  de  fire  Sogne  FienisløflF,  Bringstrup,  Sigersh 
og  Alsted,    og  Overensstemmelserne   bestaa   i    følgem 
De  fire  Navne  ere  stavede  fuldstændig  ens,  hvilket  iaå 
turde  være  paafaldende  for  det  førstes  VedkoinmeiHi 
de  fire  Byer  ere  i  Forhdld  til  hinanden  aflagte  nøja^ 
ens  og  nøjagtig  lige  fejlfuldt  paa  begge  Kaartene,  Sua 
Ringstedaa  og  Vandløbet  mellem  Fjennesløv  og  AlsM 
have  nøjagtig  samme  Retning,  —  og  Kaartet  hosWoit 
synes  derfor  ikke  at  være  andet  end  et  noget  forstøi 
Udsnit  af  det  senere  hollandske  Kaart,  kun  at  del  tilli 
indeholder   nogle   antiqvariske  Enkeltheder,    der    kn; 
sig   til   Sagnet   om   Hagbarth    og  Signe.   —  Men   h 
kommer   endnu  et  tredje.     I  Krigsaarene   fra    1658 
1660   udarbejdede   den   berømte   svenske  Ingeniør  Erili 
Dahlberg  et  interessant  og  for  sin  Tid  fortrinligt  Dan^ 
markskaart.    Dette  er  selvfølgelig  ikke  i  nogen  høj  Grad 
baseret  paa  egne  Undersøgelser.     For  Hertugdømmemei 
Vedkommende  har  han,  dog  m^et  frit,  benyttet  Johan- 
nes Mejer,    og  for  Danmark  et  Kaartstof,   der  i  Hoved- 
sagen stemmer  overens  med  de  her  omhandlede  Arbej- 
der,  og  som  dengang,   Sjælland  undtagen,  ikke  forelaa 
ti-ykte.    Da  Korfits  Ulfeld  og  svenske  Officerer  imidlertid 
allerede   1658   satte  sig  i  Besiddelse  af  Jørgen  Seefeldts 
Bibliothek,  hvor,  efter  vor  tidligere  Formodning,  Laureni- 
bergs  Kaart  eller  Kopier  af  dem  forefandtes,   saa  kan 
det  derigjennem  forklares,  hvorledes  Dahlberg  er  kommen 


»)  O.Worm:  Monumenta  danica.   1643.   S.  139.  —  Historisk  Tids- 
skrift. 5.  R.  5.  B.    S.  645. 


Kai-tografen  Johannes  Mejer.  2<H) 

sine  Kilder,    og  vor  fremsatte  Hypothese  vinder  der- 
i  Sandsynlighed^). 

Det  er  disse  før -mejerske  eller  (hvis  denne  Beteg- 
er  tilladelig  efter  det  ovenanførte)  disse  Laurem- 
ike  Kaart  i  Forbindelse  med  den  Dahlbei^gske  Ver- 
Dn,  der  danne  Grundlaget  for  de  fremmede  Kartografers 
Omstilling  af  Danmark  lige  indtil  Pontoppidan.    Ganske 
st  siger  Prof.  E.  Erslev«),  at  „i  Aaret  1662  er  den  mejerske 
Vpe  gjennemgaaende  optaget  (hos  de  hollandske  Karto- 
rafer),    men  paa  mange  Punkter  er  Kopien  ikke  nær 
aa  god  som  Originalen".   Men  dette  er  en  Misforstaaelse. 
■  disse  Kaart  hos  Blaeu,  Janssonius,  de  Witt,  Schenck, 
Homann,  De  Usle,  Lotter,  Seutter  etc.  etc,  der  væsentlig 
f«e  Optryk  efter  hinanden,  findes,  for  Kongerigets  Ved- 
kommende, ikke  en  Linje  af  Mejer.     Hans  Kaart  ere  for- 
hlevne  upaaagtet  hængende  som  en  Pryd  for  Borgestuen 


')  Regnuni  Daniæ  cuni  Insulis  et  conterminis  Terris,  conectius 
quam  antehåc  deiineatum  et  editum:  simul  coinprehendens 
Itinera  &  mansiones  R«  M*"  Sueciæ  ...  ad  annum  IGfK). 
Per  Erricum  J.  Dahlberg.  Kaartet  findes  optaget  i  S.  Puffen- 
dorffs  De  rebus  å  Carolo  Gustavo  gestis.  I.  S.  232.  Om  Dahl- 
bergs kartografiske  Virksomked  i  Danmark  findes  interessante 
Oplysninger  i:  Greve  Erik  Dahlbergs  egenhåndigt  forfattede 
Dag-Bok.  Stockholm  1823.  Om  Fyen  S.  IHl,  om  Isefjords- 
egnen  S.  173  o.  fl.  a.  St.  Se  ogsaa  H.  O.  Scheel :  Almindelig 
Udkast  af  Krigens  Skueplads.  Fortalen.  „Dahlbei*g  kunde  alt- 
saa  give  en  temmelig  god  Topographie  over  det  hele  i  de  for- 
træffelige Planer  til  Puffendorfs  Levnetsbeskrivelse  over  Carl 
Gustav.*  —  Dahlbergs  storartede  Tegninger  vare  allerede  fær- 
dige et  Par  Aar  efter  Krigen  og  skulde  d.  5.  Juni  1663  ind- 
bringes i  Gancelliet  (se  Dagbogen  S.  190),  og  i  Aaret  1667 
rejste  han  over  Hamborg,  Holland,  Breda  og  Antwerpen  til 
Paris  for  der  at  engagere  Kobberstikkere  til  Vjprket.  Paa  denne 
Rejse  havde  han  „Afritsningerne**  med  sig. 
')E.  Erelev:  Jvlland.  S.  171. 


800 


P.  Lauridsen. 


paa  Kjøbenhavns  Slot^),   medens  Udlandets  Karte 
ihærdig  ere  gaaede  „til  Bords**  hos  hans  Forgænger, 
Lauremberg;  og  de  Ting,  som  Prof.  Erslev  tillægger 
megen  Betydning  (Pukkelen  paa  Jyllands  Vestkyst,  NS 
tangen  paa  Samsø,    det  vestvendte  Haandtag    paa  Syi 


>Æ^^ 


&t*^/-":,\f 


Udsnit  af  E.  Dahlbergs  Kaart  over  Danmark  (Vi). 


')  I  ^Inventarium  over  Kbhvns.  Slot,  optaget  af  dertil  beskikkede 
Embedsmænd  i  Aaret  1673 "  nævnes  blandt  andre  følgende 
Kaart  ^udi  Borgestuen  og  det  tilhørende  Kammer* :  1.  Landkort 
af  Danmarks  og  Norgis  Riger,  tegnet  med  Pennen  af  Isach 
Gelkerch  (haves  paa  det  kgl.  Bibliothek,  er  en  Kopi  efter 
Mejer) ,   2.  Landkort   af  Blegind  og  Skaane  af  Meyer  og  Otto 


Karlogi-afen  Johannes  Mejer.  301 

^eland  og,  han  kunde  tilføje,  Nordfyens  3  stærkt 
Étrukne  og  udtungede  Halvøer)  ere  hentede  fra  Dahl- 
pgs  Kaart,  der  er  et  Hastværksarbejde  og  væsentlig 
^  udarbejdet  for  at  illustrere  Kai*l  Gustavs  Rejser  om- 
fag  i  Danmark  indtil  1660 1). 

De  fremmede  Karlografers  Fremstilling  af  Danmark 
altsaa  sammenstykket  efter  følgende  Forfattere:  Her- 
lømmeme  gjengives  efter  Mejers  Kaart  hos  Blaeu 
6i,  Jylland,  Sjælland  og  Skaane  samt  Smaaøeme  efter 

før-mejerske  (eller  Laurem  bergske)  Type  -),  og  Fyen 


Heider.   tegnet  med  Pennen  og  illumineret,   med  Malmøe  og 
Christianstads  Grundritzning  paa  (er  mig  ukjendt),  3.  Grundritz- 
ning   om  Gluckstad,   saa  som  det  nu  befindes,   med  frøntzer 
omkring    (er  mig  ukjendt),    4.  Landkaart   af  Danmarks   Rige 
med   omgrændsende  Lande,   tegnet  af  Johannes  Mejer  oc  illu- 
mineret (findes  paa  det  kgl.  Bibliothek),   5.  Stort  illumineret 
Kort,  tegnet  med  Pennen  af  Johannes  Mejer ,  med  Danmarkis, 
Norgis   og  Sveriges  Kongeriger   med    deris  Grentzer    (er    mig 
ukjendt),    6.  Wittemagts  Aflfritzning   paa   alle    de  grentzer  til 
WesterhaufT  oc  Elben  udi  Hertugdømmerne  etc.    (findes    paa 
det  kgl.  Bibliothek),  7.  Afntzning  af  Itzehoe  og  Klosterlandet, 
H.  Landkort  af  Brehmen  oc  feren  vid  Johannis  Meyer ,   tegnet 
med  Pennen  og  illumineret. 
M  Se  navnlig:  Atlas.  Tot  Amsterdam.  By  Just  Danckers.  U.  A.   I 
det  kgl.  Bibliotheks  Katalog  opføres  dette  Atlas  ved  Siden  af 
Blaeu's  og  Janssonius's,  men  det  maa  være  betydeligt  yngre,  thi 
i  Kaartet  over  Skaane  (Danmark)  findes  Byen  Carlscrona,  der 
først  blev  anlagt  1679—80,  og  det  maa  altsaa  være  udkommet 
efter  dette  Aarstal.     Paa  denne  Maade  er  det  forklarligt,    at 
Danckers  kan  have  havt  Adgang  til  Dahlbergs  Tegninger. 
')  Allerede  i  Haubers  Versuch  einer  umståndlichen  Historie  der 
Landcharten.  Ulm  1724.  S.  99  henføres  disse  Kaart  til  Johan- 
nes Mejer,   men  dette  beviser  jo  intet.  —  Derimod  er  det  ret 
sandsynligt,   at  ogsaa  Mejer  har  lært  de  Laurembergske  Kaart 
at  kjende  hos  Jørgen  Seefeldt;  thi  han  stod  i  venskabelig  For- 
bindelse med  Landsdommeren,  og  denne  er  den  første  iblandt 
Mejers  Venner,  der  1653  modtager  et  Pragtexemplar  afLandes- 
beschreibung.  —  At   Mejers  Generalkaart   over   Danmark   har 


Kartografen  Johannes  Mejer. 


303 


i^^ 


,•>  " 


_^- 


^-^i-il^ 


'1 


■•^'*</ud     ,^,^^^ 


wMols  0|r  Dyn;lanil  efler  <k>ii  tur-nie>iske  Ty|,t'  lir,s  HU^ml     i'  ,) 
(Sml|^n.  Mejers  rk'iitiiiilkajid,) 


L 


Hi^oriik  Trj4»kriff,   e.  ri 


J^ 


304  P.  Lauridsen. 

med  Langeland  og  Taasinge  efter  Jordan,  tilsat  med 
ovennævnte  Forvrængninger  efter  Dahlberg  samt  en  Ræk 
Smaaforandringer,  der  sjælden  ere  Forbedringer. 

At  Mejer  i  stor  Udstrækning  har  benyttet  de  ovei 
nævnte  Kaart,  er  tydeligt  paa  ethvert  Punkt  af  hai 
Land-  og  Søkaart  over  Danmark  1650,  ja,  paa 
Steder  er  dette  ikke  andet  end  en  svagt  ændret  Kopi  i 
hint  (se  f.  Ex.  Limfjorden,  Nissum  og  Ringkjøbing  Fjord, 
medens  det  paa  andre  Felter,  hvor  Mejer  har  havt  11 
og  Lejlighed  til  at  udføre  egne  Ig^ttagelser ,  hæver 
til  en  beundringsværdig  Højde  og  nedlægger  Kystlinjei 
der  først  ved  Videnskabernes  Selskabs  Arbejder  «^ 
blevne  erstattede  af  bedre  og  mere  sande.  De  her 
Texten  meddelte  Kaart  skulle  tjene  til  nærmere  at  illu 
strere  disse  Forhold.  Det  første,  Ringkjøbing  Fjord  nie< 
Omegn  efter  den  før-mejerske  Type  (hos  Blaeu),  efl« 
J.  Mejer  1650  og  efter  samme  1658,  viser  baade  hans  AS 
hængighed  af  Forgængeren  og  hans  store  Perfektibilitet 
hvor  han  havde  Lejlighed  til  at  foretage  egne  Under- 
søgelser, og  Kaartet  over  Mols  og  Dyrs  (hos  Blaeu)  vil, 
sammenlignet  med  den  Mejerske  Fremstilling  1650  af  de 
samme  Egne,    være   meget   skikket  til  at  vise,    hvilkel 

gjort  megen  Lykke  ved  Hove  ses  bedst  deraf,  at  de  lo  aujjele 
Ingeniørofficerer  O.  Heyder  og  J.  Geelkerck  have  kopieret  del, 
og  den  sidste  endogsaa  tilegnet  sin  Kopi  til  Pnns  Chr.  V. 
1.  Newe  Landt  und  Seecartc  von  dem  KOnigreich  Dennemar- 
(ken  etc.  ausgefertiget  von  Johanne  Mejero  Hus.  Gimb.  Math. 
und  nach  dem  Original  abgerissen  von  Ottho  Heyder,  Philo- 
Mathematico.  1659.  —  IL  Ad  Serenissimum  Celsissimuniq: 
Frincipem  Dn. Christianvm  etc.  Daniæ  et  Norvegiæ  Tabula 
Sereniss.  ae  Potentissimi  Eorund.  Regnorum  Regis  Dn.  Friderici 
III  Regiæ  S.  Celsitud.  Domini  Parentis  Mandata  ex  Js,  Geel- 
kerckij  quoad  Hane,  Jllam  autem  ex  Jo.  Mejeri  tabb.  Autogra- 
phis  descripta  et  in  unum  hoc  volumen  congesta.  U.  A.  —  Beg^r^ 
findes  nu  paa  det  kgl.  Bibliothek. 


Kartografen  Johannes  Mejer.  305 

betydeligt  Fremskridt  selv  Mejers  første  Kaart  betegner  i 
Landets  Kartering.  Derimod  er  hans  tyske  Stavemaade 
af  danske  Stednavne  et  stort  Tilbageskridt. 


Vm  Joh.  Mejer  og  Gaspar  Danokwerth.  y^Landes- 
beschreibung''  udkommer  1662. 

I  Aaret  1649  enedes  de  tvende  Broderpar:  Johannes 
t^  Samuel  Mejer  og  Caspar  og  Joachim  Danckwerth, 
i  alle  fra  Husum,  om  at  udgive  en  korografisk  Beskrivelse 
laf  Hertugdømmerne  med  de  Kaart  til  Grundlag,  som 
Johannes  M.  havde  udarbejdet  for  Kongen  og  Fyrsten, 
og  som  han  havde  faaet  Tilladelse  til  at  tiykke.  Samuel 
Mejer,  der  var  født  1609,  havde  ligesom  den  ældre  Broder 
tilbragt  sin  Ungdom  i  Kjøbenhavn  hos  Farbroderen  Bern- 
hard M.,  Præst  ved  Set.  Petri  Kirke,  og  her  lagt  sig  efter 
lApothekervæsenet.  I  Juni  1639  udnævntes  han  til  Hof- 
apotheker,  blev  senere  tillige  Felt-  og  1644  ogsaa  Stad- 
japotheker.  Han  ejede  Apotheket  i  Højbrostræde  samt 
i  flere  Gaarde  og  Huse  i  Staden ;  under  den  Torstensonske 
F^^jde  tjente  han  betydelige  Summer  og  arbejdede  sig  til 
I  ?ldst  op  til  stor  Velstand.  Som  de  fleste  af  Slægten  døde 
;iwn  tidlig  (1658)  og  efterlod  sig  en  Søn  og  en  Datter, 
der  senere  begge  optoges  i  den  danske  Adel  under 
Navnet  Mejercrone*).  —  Slægten  Danckwerth  nedstam- 
mede fra  Holsten.  De  her  omhandlede  Brødres  Bedste- 
fader var  Skomager  i  Pløen,  og  deres  Fader,  Hans  Danek- 


'lArchiv  for  Pharmacie  og  Ghemie.  17.  B.  S.  !260.  Artikel  af 
Dr.  Burman  Becker  om  Apothekere  og  Apothekervæsen  i  Dan- 
mark. —  Chr.  IV.S  Breve.  1641—44.  S.  352.  —  Dr.  O.  Nielsen : 
Kjøbenhavns  Diplomatarium  og  fl.  a.  Kilder.  Se  foran  under 
Slægttavlen. 

20* 


306  P-  Lauridsen. 

werth,   var  først  Landfoged  i  Lunden  i  Ditmarsken 
senere,  indtil  sin  Død  1634,  Borgmester  i  Husum.     De 
yngste  af  Brødrene,  Joachim,  kom  i  den  gottorpske  Hei 
tugs  Tjeneste   og  var  føret  Kammerskriver   hos   denn^ 
men  udnævntes  allerede  1636  til  Amtsforvalter  i  Åabeni 
raa  og  overtog  1641   den  meget  betydelige  Stilling  soi 
Kammermester  paa  Gottorp.     Ved  sit   Giflerraaal   nu 
Boi^mesterdatteren   Clara   Luth   af  Husum   havde   ha 
vistnok  erhvervet  sig  nogen  Formue,  senere  overdroges 
ham  det  gamle  Herresæde  Hoyersworth  i  Ejdersted,  og 
Åai-et  1634  dannede  han  Gaarden  Velbygaard  i  Ksss& 
Aabenraa  Amt  af  4  nedlagde  Fæstebol ,    som  Hertug 
havde  overladt  ham  skattefrit  paa  Livstid.   Forniodentl^ 
ejede  han  ogsaa  det  Danckwerthske  Hus  i  Byen  Slesv^ 
Som   alt   anført   havde   Mejer   og  Joachim  Danckwertli 
allerede  meget  tidlig  staaet  i  venskabelig  Forbindelse  me4 
hinanden,  senere  havde  denne  støttet  Udarbejdelsen  af  dé 
store  Atlas  over  Aabenraa  Amt,  og  det  var  maaske  op; 
saa  igjennem  ham,   at  Mejer  senere  kom  i  Forbindelse 
med  Caspar  Danckwerth  *). 

Denne  havde  studeret  Lægevidenskab  ved  tyskci 
Universiteter,  havde  1633  taget  Doktorgraden  i  Basel«; 
praktiserede  siden  i  sin  Fødeby  og  udnævntes  omkring 
Aaret  1641  til  Borgmester  smstds.^),  en  Embedsstilling, 
han  beklædte  til  sin  Død  1672.  I  Aaret  1641  giftede 
han   sig   med   Helene   Angel,  Enke   efter   den    i    Aarel 


')  De  fleste  her  meddelte  OplysHinger  om  Familien  Danckwerth 
ere  hentede  fra  Staatsarchivet  i  Slesvig,  særlig:  Proceszaclen 
betr.  die  Familie  Danckwerth  zu  Husum  1609—1672.  Se  ogsaa: 
Dr.  Melchior  Krafil  anf.  St. ;  Traps  Beskrivelse  af  Hertugdømmet 
Slesvig  o.  a.  Kilder. 

')  J.  Lasz:  Sammlung  einiger  Husumischen  Nachrichten.  Flen<- 
burg  1750.    S.  8. 


Kartografen  Johannes  Mejer.  307 

39  afdøde  Landfoged  Adolph  Våget  i  Stapelholm. 
un  bragte  ham  en  vistnok  betydelig  Formue,  dels  i 
snge,  dels  i  Jordejendomme,  og  efter  eget  Sigende  an- 
?ndte  han  nu  sin  Fritid  til  at  studere  Historie  og 
Bnealogi,  og  da  Mejer  i  1648  henvendte  sig  til  ham  for 
.  faa  en  korogi-afisk  Beskrivelse  til  Kaartene,  havde  han 
lerede  gjort  betydelige  Forstudier  til  Hertugdømmernes 
Islorie. 

De  Hensyn,  der  ledede  Mejer  til  at  attraa  Dr.  Danck- 
rerths  Medarbejderskab,  ere  lette  at  fatte.   Selv  savnede 
an  paa  én  Gang  baade  de  nødvendige  Pengemidler  til 
it  sætte  det  store  Foretagende  i  Værk  og  den  literære 
anseelse,    som    i   hin  Tid  alene  den  latinske  Dannelse 
binde  give;    desuden  indtoge  Danckvvertherne  saa  frem- 
ragende  Stillinger   og   havde    saa   stor   Indflydelse   ved 
teove,   at  Landsherrens  Velvilje  mod  Værket  vilde  være 
jftret  ved  deres  Deltagelse;  men  alligevel  var  det  i  mange 
henseender  højst  uheldigt,    at  Mejer  blev  tvungen  til  at 
indlade  sig  paa  dette  Fællesskab.      Caspar  Danckwerth 
var  en  stridbar  og  ubilligtænkende  Herre ,   en  herskesyg 
[Medarbejder,    en  ivrig  Tilhænger  af  Huset  Gottorp,    en 
iferlig   Modstander   og    en    Procesmager,    der   benyttede 
hvert  Kneb  og  enhver  Udflugt   til   at   sætte  sin  Vilje 
jennem.     Krafift  og  andre  ældre  Forfattere   yde  ham 
1  overdreven  Ros,  der  langt  fra  bekræftes  af  de  talrige 
tfesakter,   ham  angaaende,    der  endnu  ere  bevarede. 
|)Lsse  Processer  førtes  ofte  imod  Enker  og  faderløse,  hvem 
nægtede  at  betale  berettigede  Pengekrav ;  hans  Ind- 
;  ere  velskrevne,  skarpe  og  lidenskabelige,  men  de  give 
^^e  noget  gunstigt  Billede  af  Mandens  Tænkemaade,  og 
«rlig  gjælder  dette  i  en  Arveproces,  som  han  i  Aarene 
rø-69  førte  for  Hofretten  med  sine  egne  Steddøtre, 


308  P.  Lauridsen. 

Helene  og  Birgitte,  og  deres  Mænd,  Præsten  F.  Ziiiii 
niann  i  Padelek  og  J.  Poulsen  i  Rødemis,  hvis  Husi 
Mødrenearv  han  søgte  at  forholde  dem.  Efter  en  Ri 
tildels  uværdige  Udflugter  dømtes  han  til  at  u 
samme,  og  under  Processen  fandt  han  det  endogsi 
nødvendigt  at  indkomme  til  Hertugen  med  en  —  i  hvé 
Fald  efter  vore  Begreber  —  meget  ydmygende  Skriveta 
hvori  han  søger  at  besmykke  sin  Færd  og  til  Slutnil 
beder  Hertugen  om  ogsaa  i  Fremtiden  naadigst  ,eiii 
gute  opinion  von  mir  zu  foviren".  ^ 

Desuden  maa  det  indrømmes,  at  han  i  Samme« 
ligning  med  Mejers  kartografiske  Bidrag  ikke  stod  pil 
Højde  med  Opgaven.  Efter  Tidens  Lejlighed  var  had 
sikkert  en  lærd,  maaske  endogsaa  en  meget  lærd  Mand: 
ligeledes  er  hans  Bog  et  mærkeligt  kulturhistorisk  Monifj 
ment,  der  har  spillet  en  betydelig  Rolle  hos  forrige  x\ar«< 
hundredes  Forfattere;  men  den  er  altfor  stærkt  p] 
af  det  17de  Aarhundredes  Kritikløshed ,  og  i  det  b 
repræsenterer  den  en  Lærdom,  der  forlængst  er  gaaet  udi 
af  Kurs.  Hans  Slægttavler  ere  fulde  Jif  Fejl  og  ubrug(»- 
lige,  hans  Ordfortolkninger  urimelige  indtil  *det  pant- 
diske,  og  hans  etnografiske  Udviklinger  enten  værdiløse 
eller,  hvor  danske  Forhold  omtales,  saa  politisk  farvede, 
at  de  altid  have  været  uretfærdige.  Allerede  hos  haiii 
træfte  vi  den  Opfattelse  af  Nationalitetsforholdene  i  Sies- 
vig,  der  senere  sattes  i  System  af  T.  ArnkieH),  og  som 
i  sine  yderste  Konsekvenser  har  medvirket  til  at  frem- 
kalde den  barbariske  Undertrykkelse  af  Danskheden,  der 
nu  raader  hinsides  Kongeaaen.   —    Men  dot  værste  var 

*)  Dansk  hiogratisk  Lexikon.    1.  B.    Art.  Arnkiel. 


Kartografen  Johannes  Mejer.  ^(YJ 

|iDg,  at  ban  ikke  havde  et  tilstrækkeligt  geografisk  K  jond- 
|kab  til  Landet  og  ikke  det  rette  Blik  for,  hvad  Opgaven 
{krævede  af  ham.    Under  Mejers  rastløse  og  omflakkende 
|av  tilrev  han  sig  snart  hele  Redaktionen,  ja,  han  synes 
^dogsaa   at   have   holdt   sin  Medarbejder  i  Uvidenhed 
ten,    hvad   han    egentlig   leverede.      Som    bekjendt    var 
jjfet  oprindelig  slet  ikke  Meningen  at  udgive  den  kæmpe- 
knæssige  Foliant,  som  nu  foreligger.    Mejer  foreslog  Danck- 
hrerth    at   skrive    en   kort,    beskrivende   Text   bag   paa 
[Kaartene,    som  det  den  Gang  var  Skik  og  Brug,    „men 
[alt  som  jeg  kom   ind  i  Stoffet* ,   skriver  Danckwerth   i 
[.Fortalen,    „voxede  Bogen  mig  ligesom  under  Hænderne. 
lOg  den  fik  en  hel  anden  Form^).     Thi  de  Begivenheder, 
I  der  have  fundet  Sted  i  disse  Hertugdømmer,    ere  meget 
talrige,   og  de  Folkeslag,   der  have  fremkaldt  dem,  for- 
skjellige.     Derfor  maatte  det  paahvile  mig  grundigt  at 
I  forklare  Folkenes  Oprindelse  og  heller  ikke  glemme  deres 
Gjeminger.      Men  hertil  kommer,    at  det  i  en  Landsbe- 
skrivelse  hverken  vilde  vinde  Bifald  eller  være  behageligt 
;  kun  at  anføre  Grænser,  Floder,  Bjærge,  Dale,  Stæder. 
Slotte,   Flækker,    Landsbyer  o. s.  v. ,    og  derimod  kun  i 
forbigaaende  at  berøre  Landets  Historie  og  dets  verds- 
lige og  gejstlige  Regeringsform.**      Efter  disse  Grundsæt- 
ninger  fyldte   han   Bogen   med   e(  vidtløftigt    historisk- 
etnografisk-genealogisk  Stof,    og  denne  svulmede  op  til 
el  Opus  paa  78  dobbeltspaltede  Ark  i  stort  Folio,  medens 
derimod  selve  den  geografiske  Beskrivelse  svandt  ind  til 


'I  I  Luxdorfs  Exemplar  knytter  Mejer  hertil  følgende  Spydighed: 
-Alzuviel  ist  Vngesundt!  Wehre  es  nur  eine  chorographia  ?e- 
blieben.  so  hatte  man  es  beszer  kQnnen  verantwordten.  Sapi- 
enti  sat  dictum!**  Og  et  andet  Sted:  „Wehre  man  in  den 
Schrancken  gebUehen.  so  wehre  es  gudt  gewesen." 


310  P.  Lauridsen. 

et  magert  Minimum,  ja,  ofte  ikke  indeholder  andet 
en  Opramsning  og,  Klasseficering  af  Kaartenes  Stedna^ 
I    denne   uhyre   Stofmængde    ligesom    druknede    Me, 
Kaart,   og   i  Datidens  almene  Bevidsthed   lykkedes 
Danckwerth  at  isige  Luven  fra  sin  Medarbejder. 

I  Aaret   1652  udkom  Bogen  paa  Forfatternes   ege 
Forlag  ^).    Texten   tiyktes  i  det  hertugelige  Hoftrykkeri 
Slesvig    under   Kammeraiesterens   Tilsyn,    og    Kaarteol 
bleve  stukne  med  stor  Kunst  og  Dygtighed  af  BrødreiM 
Mathias  og  Nicolaus  Petersen,  der  arbejdede,   den  ene  i 
30,    den  anden  i   16  Aar  hos  Guldsmedmester  Conratk 
Wiehe  i  Husum.    Mærkværdig  nok  foretoges  ogsaa  detU 
Arbejde  under  Dr.  Danckvverths  Ledelse,  og  han  lod  ud 
Bemyndigelse,  men  paa  Consortiets  Regning,  tage  c.  :21 
Særtryk  af  Kaartene.   Oplagets  Størrelse  er  ukjendt,  men! 
Værket  var  meget  kostbart.    Mejer  siger,  at  det  kostede 
næsten  7000  Rdlr.  -),  og  i  den  senere  Proces  for  Hofrettemj 
oplystes  det,    at  Samuel  Mejer  for  sin  Part  havde  ind-j 
skudt  i2564  Rthlr.  40  /.>  og  Joachim  Danckwerth   til  for- 1 


M  Newe  Landesbeschreibung  der  zwey  HertzogthQmer  Schleswich 
vnd  Holstein,  zusambt  vielen  dabey  geh6rigen  Newen  Land 
(krten,  die  auff  Jbr.  Konigl.  Maytt.  zu  Denneniarck,  Norwegen 
etc.  vnd  Jhr  Fursti.  Durchl.  Beeder  Regierenden  Hertzogen  za 
Schleswich,  Holstein  etc.  Aller-  vnd  Gnådigsten  befehle  von 
dero  K5nigl.  Maytt.  bestaltem  Matbematico  Johanne  Mejero. 
Hus.  Cinibro.  Chorographice  elaborirt,  durch  Gasparum  Danck- 
werth D.  zusauinien  getragen  vnd  Verfertigt,  Worin  auch  Das 
Alte  Tedtschland  Kiirtzlich  beschrieben,  mit  begriffen  ist. 
Anno  Hjb±  Desuden  staar  paa  Foden  af  Titelbladet:  Mattliias 
et  Nicolaus  Petersen,  fratres,  Aurifices  Husemenses  sculpserunt. 
Værket  er  tilegnet  Kong  Fred.  HI  og  Hertug  Fred.  IV  (III).  Det 
indeholder  et  illustreret  Titelblad  med  Kongens  og  Hertugens 
Billeder,  311  Sider  Text  -f  U  Sider  Dedication,  Rettelser  osv. 
samt  40  Kaart,  ialt  118  Ark. 

*)  Luxdorts  Exemplar.    Fortalen. 


Kartografen  Johannes  Mejer.  311 

skjellige  Tider  4183  Rthlr.  l>3  ji,  altsaa  begge  i  det  hele 
(i744>  Rlhlr.  15  {&^)  eller,  hvis  man  tager  Pengenes  da- 
værende Værdi  i  Betragtning,  vel  paa  det  nærmeste 
HUOCK)  Kroner  i  vore  Penge. 

For  disse  kæmpemæssige  Udgifter  høstede  Forlæggere 
og  Forfattere  kun  ringe  Tak.     Næppe   var  Bogen  ud- 
konmien,  før  de  overvældedes  af  en  Række  Gjenvordig- 
heder,  særlig  af  politisk  Natur,  der  en  Tid  lang  endogsaa 
truede  Værket  med  Gonfiseation.      Paa  dette  Tidspunkt 
herskede  nemlig  et  spændt  Forhold  mellem  de  forskjel- 
lige    Grene    af    det    oldenborgske   Kongehus.      Imellem 
Kongen  og  Hertugen  paa  Gottorp  vare  en  Række  stats- 
retlige Spøi-gsmaal  (om  Svabsted  Amt,  om  det  slesvigske 
Donicapitels  Stilling  til  Landretten,  om  Grevskabet  Pinne- 
Ijerg  etc.)  bragte  under  Ventilation,  og  bag  disse  skjultes 
f'udnu  langt  farligere  Stridigheder,   der  gjorde  Forholdet 
usikkert  og  bittert,   og  lige  over  for  de  regerende  Linjer 
I  optraadle  Hertugerne  af  Hertug  Hans  den   yngres  Slægt 
j  med  Krav  om  Skattefrihed  og  Andel  i  Fællesregeringen, 
1  der  senere   førte  til  meget  langvarige  Retstrætter.     Da 
I  Danckwertherne   vare   holsten- gottorpske   Embedsmænd 
I  <jg  Hertugen  personligt  hengivne,  ja,  da  deres  Bog  end- 
i  ogsaa  tryktes  i  dennes  eget  Oflicin,  var  det  forstaaeligt, 
om  end  i  højeste  Grad  uheldigt,  at  de,  tiltrods  for  Joh. 
Mejers  gjentagne  Advarsler,  lode  den  hertugelige  Opfat- 
telse af  disse  Spørgsmaal  konmie  temmelig  uforbeholdent 
til  Orde.     Om  Hertugerne  af  den  yngre  kgl.  Linje  siger 


'»  H?or  anden  Kilde  ikke  nævnes,  ere  alle  her  meddelte  Oplys- 
ninger om  Mejer  og  Danckwerth  hentede  fra  Staatsarchivet  i 
Sle;svig.  Aus  den  Gottorper  Hofgerichtsacten  A.  XXIII.  Pro- 
ceszacten  helref.  den  kgl.  Mathematicus  J.  Mejer  zu  Husum 
1648-1671. 


312  P.  Lauridsen. 


Danckwerth,   al  de  havde  deres  Andele  af  Slesvig. si 
Efterlen  af  Kronen,   at  de  vare   ^abgetheilte  Herm*  ^ 
forpligtede  til  at  betale  Skatter  som  almindelige  Undi 
saatter;  dette  var  vel  i  og  for  sig  ikke  urigtigt,  men  i 
var  Modstandernes  Opfattelse  i  en  endnu  ikke  tilend 
bragt  Retstrætte.     Hertugerne   i   Sønderborg,    Nørb<^ 
Lyksboi*g  og  Pløen   følte   sig   præjudicerede,    og    uagl 
Mejer  ^)  rejste  rundt  til  dem  og  overrakte  dem  kostbq 
Exemplarer  af  Værket,  gik  Forfatterne  ikke  alene  glip 
enhver  Opmuntring  fra  deres  Side,  men  der  udkom  e« 
ogsaa  i  Aaret    1(554  et  heftigt  Stridsskrift   imod  Dandj 
werth  2). 

Farligere  var  Forholdet  til  Kongen,  og  for  at 
vende  det  truende  Uvejr  rejste  Mejer  i  Foraai*et  1653 
Kjøbenhavn,  hvor  han  opholdt  sig  i  hele  25  Uger.  in< 
Kongen  vai*  bleven  bekjendt  med  Bogens  Indhold.  Vi 
at  tilstille  Christopher  GabeP)  og  andre  indflydelsesrig! 
Mænd  Pragtexemplarer  af  Værket  søgte  han  at  vindi 
Stenuiingen  for  sig,  og  samtidig  indgik  han  til  Kongen 
med  en  vidtløftig  Fremstilling  af  de  rette  Forhold.  Alle 
rede  dette  Brev*)  er  præget  af  stor  Uvilje  imod  Danct 

')  Noodt:  BeiUåge  zur  Erlauterung  der  Civil-,  KiiThen-  unJ 
Gelehrten-Historie  der  Herzogthumer.  Ham biu-g  1744.  8.5480?. 
Ved  flere  af  disse  Fyrster  bemærker  Mejer:  ^Er  war  auch  nichi 
gut  zu  sprechen**. 

*)  Apologia  Des  Fiirstlichen  Haiises  Schleszwigh,  Holstein,  SSnder- 
hurgischer  Linien,  sambt  und  sonders,  wieder  Den,  zu  præja- 

dilz  Desselben,  durcli  D.  Gaspar  Dangkwerth in  dessen  in 

Druck  ausgelassener  Landesbeschreibung  ....  angefilhilen  h\- 
schen  Bericht.  Lubek.  Anno  1054.  Paa  Titelbladet  .staar  som 
Motto  Ephess.  cap.  4,  v.  25:  „Leget  die  Lugen  ab,  vnd  redet 
die  Warheit.  ein  jeglicher  mit  seinem  Nehesten."  ~  Om  dennt* 
Strid  henvises  forøvrigt  til  H.  Ratjens  ovennævnte  Afhandlinj! 

•'•)  Noodt  anf.  St.  S.  548-r:51. 

*)  Gemeinschaftl.  Archiv.  24,  f.  1.  Her  findes  alle  de  Documenler, 
der  angaa  Kongens  Forhold  til  „Landesbeschreibung*. 


Kartografen  Johannes  Mejer.  31H 

Irerth,  og  Mejer  tænker  kun  paa  at  frelse  sig  selv  og  sin 
ptilling  som   kgl.  Embedsmand,  der  utvivlsomt  ogsaa  var 
imet.      „Imod  mine  Raad**,  siger  han,   ^har  Dr.  Danck- 
Irerth  i   Beskrivelsen  indført  allehaande  stødende  (wieder- 
prertige)  og  urigtige  Ting.     Saa  vel  mundtlig  som  skrift- 
É|r  har  jeg  tidligere  henvendt  mig  baade  til   ham  og  til 
pLamnierm osteren ,  men  hver  Gang  faaet  til  Svar,  at  jeg 
pkke  skulde  bekymre  mig  derom,    da  Bogen  ikke  skulde 
konmie  til  at  indeholde  noget,  der  kunde  ærgre  eller  være 
pDeres    Majestæt  eller  andre  Potentater   imod,   hvormed 
[jeg  da  slog  mig  til  Ro.     Men  desværre  maa  jeg  nu  ei- 
;fare  det  modsatte,    ligesom  jeg  i   det  hele  kunde  ønske 
I  Beskrivelsen    affattet   i   en    bedre   Form  og  med  større 
^Rigtighed.*     Han   beder  derfor  Kongen   om  et  General- 
'  Mandat  (med  fri  Vogn  og  Tærepenge)  for  at  kunne  rejse 
i  omkring  i  Hertugdømmerne  og  hos  alle  Fyrster,  Grever. 
Prælater,    Riddere,  Amter  og  Byer  at  indsamle  alle  de 
Rettelser,  der  kunde  gjøres  i  Danckwerths  Text,  og  saa- 
ledes  endelig  skaffe  et  dadelfrit  Værk  til  Veje,  men,  til- 
føjer han,  „dog  paa  Danekwerthernes  Bekostning,  da  d(^t 
er  dem  og  ikke  mig,  der  have  begaaet  Fejlene**,  og  han 
slutter  med  at  bede  Kongen  om  kraftig  at  beskytte  sin 
lydige  og  tro  Tjener  og  yde  ham  Bistand  i  denne  Sag. 
Kongen   gik  dog  ikke  ind   paa  dette   Forslag,    men  tog 
forøvrigt  Sagen   med   stor  Alvor  ^).     I   en    Skrivelse   til 
Raaderne  i  Gluckstadt  siger  han,  at  Bogen  paa  forskjelligc* 
Steder  indeholder  Ting,  der  „zu  verschmålerunge  Vnszerer 


')  Mejer  taler  flere  Gange  om  Bogens  C4onfiscation  og  i  Processen 
for  Hofretten  paa  Gottorp  1662  tiedder  det  i  ^Relatio  in  Sachen 
Johan  Mejer  contra  Sehl.  Danckwerths  Wittibe  den  ^/m  ^a**: 
.Mejer  pi-ætendiret  vor  7  Exemplar,  die  Er  1654  verehret,  die 
besoi-gte  Contication  des  operis  zu  vermeiden 36  Rthl/ 


814  P.  Lauridsen. 

Jurium  nicht  also  stehen  Kann,  sondern  billich  geåndé 
werden  musz**^),  og  han  paalægger  derfor  Kansleit 
Dr.  Reinkingk  og  Raaderne  Dr.  R.  Dorn,  Dr.  Fr.  SLip 
og  Lic.  Helm  at  underkaste  den  en  omhy^elig  Censi 
og  snarest  tilstille  ham  deres  Bemærkninger  om  d 
Imidlertid  kom  Mejer  allerede  nu  til  at  lide  pecunis 
Tab  som  Følge  af  Danckwerths  Fejlgreb,  thi  da  han 
Bestalling  som  kgl.  Mathematiker  fornyedes  den  Mei 
Septbr.  1653'^),  nedsattes  hans  Løn  fra  300  til  200  Rdh 
aarlig  „paa  Grund  af  Beskrivelsen** ,  og  samtidig  klj^ 
han  over,  at  Hertugen  har  fattet  Mistanke  til  ham,  sod 
vaie  disse  Krav  om  Rettelser  udgaaede  fra  ham. 

Endelig  fremkom  Raaderne  med  deres  „Xotater  af 
Dr.  Gaspari  Danckwerths  Nye  holstoenske  Chronica-,  og 
efter  at  have  rettet  adskillige  mindre  Unøjagtigheder  og 
enkelte  Insinuationer  mod  tidligere  danske  Konger  dvæle! 
(le  særlig  ved  følgende  Punkter: 

1.  Dr.  Danckwerth  paastaar,  at  Svabsted  Amt 
er  en  Del  af  Hertugdømmet  Slesvig,  medens  Kongen 
derimod  opfatter  det  som  et  særegent  gejstligt  Stift,  e!  ! 
Bispe-  eller  Fyrstendømme,  der  ved  en  særegen  Forle- 
ning  blev  overdraget  Bisperne  og  ikke  har  været  noge! 
.originale  pertinens"  af  Hertugdømmet.  Doktor  Danck- 
werth understaar  sig  altsaa  til  at  afgjøre,  hvad  Kongen 
og  Hertugen  endnu  strides  om. 

2.  1  Beskrivelsen  siges,  at  det  slesvigske  Doincapi- 
tels  retslige  Afgjørelser  skulle  appelleres  til  den  ahninde- 

\)  Original  Concept.     Gem.  Archiv.   24.  f.  1. 

*)  Noodt  anf.  St.  S.  5n().    ^Um  der  Beschreibung  wilJen  aber  mu.«te 

ich  hinferner  init  200  Rthlr.  mich  vergnugen  laszen Komite 

kaum  meine  jahrliche  Besoldung  erhalten."  Aftrykket  iiosj 
Xoodt  er  meget  fejlfuldt,  navnlig  eve  mange  Ajii-stal  og  Datoer 
helt  urigtige. 


Kartografen  Johannes  Mejer.  315 

1^  Landi'et,  men  endnu  ved  sidste  Landretsmøde  har 
kongen  nedlagt  en  bestemt  Protest  imod  denne  Opfat- 
telse, og  det  tilkommer  ikke  Dr.  Danckwerth  i  denne  Sag 
|t  afgive  en  Decision  for  Fursti.  Durehl.  —  Paa  samme 
Ifeiade  gjennemgaa  de  hans  Fremstilling  af  Grevskabet 
pinnebergs  og  Klosteret  Utersens  statsretlige  Stilling 
bmt  af  Lybekkemes  og  Hamborgernes  Forhold  til 
p)en^).  —  Af  forskjellige  Skrivelser  ses  det,  at  Kongen 
Éaatænkte  ^t  lade  disse  Rettelser  tilligemed  en  Fortale 
Irykke  og  bekjendtgjøre*),  men  dette  er  ingensinde  sket, 
|jDg  der  synes  ikke  at  være  kommet  noget  som  helst  ud 
af  det  hele. 

Men   fra    et   rent  literært  Synspunkt  maatte  Mejer 
ivære  endnu  mere  misfornøjet  med  Bogen.    Den  udfyldte 
I  kun  i  ringe  Grad  sin  Bestemmelse  som  korografisk  Be- 
skrivelse,   og  selve  denne  Beskrivelse   vrimlede  af  Fejl. 
;Med  den   uhyre  Arbejdskraft  og  Energi,    der  var  Mejer 
l^en.    satte    han    sig    til    at    omarbejde    hele   Værket, 
og  denne  Bearbejdelse,  der  bærer  Aarstallet  1654,  er  en 
kæmpestor  Foliant  paa    1 167  tætskrevne  Sider  foruden 
et  Register ,    og  den  er  helt  igjennem  skreven  med  For- 
fatterens egen  Haand*). 

')  De  retlede  Steder  i  Landesbeschreibung  ere:  Gap.  !2.  Fol.  (i, 
col.2  forneden,  og  fol.  25,  col.  1 ;  fol.  26;  fol.  117,  col.  1:  fol.  12:^. 
col.2  foraeden;  fol.  217;  fol.  275,  col.  1  forneden;  fol.  280,  col. 
1  foroven. 

'I  Bekjendtgjørelsen  af  dette  Tillæg  til  Bogen  skulde  ske  i :  Ca- 
taloguspronundinisFrancofurtens.;  men  i  Aargangene  1656-  5S 
findes  intet  derom.  Se  forøvrigt  Kongens  Skrivelser  i  Gemeinsch. 
Archiv.  24  f.  1.  Heller  ikke  Mejers  Forslag  om  at  lade  Rettel- 
lelseme  trykke  og  indbinde  foran  i  de  endnu  usolgte  Exem- 
plarer  af  Værket  blev  udført.  Mejer  foreslaar  Kongen,  at  han 
paa  Danckwertheraes  Bekostning  skulde  foretage  denne  Oni- 
redaction. 
')  Renovirle  Landesbeschreibung  der  zwey  Herzogthumer  Sleswich 


316  P.  Lauridsen. 


I  alnien-videnskabelige  Synsniaader,  i  systematisk  On 
iiing  af  StoflFet  og  i  Sprogbehandlingen  rager  dette  j 
be  jde  ikke  op  over  Danckwerths.   Mejer  gjentager  Hov< 
massen  at"  dennes  Stof  i  en  noget  ændret  eller  revider 
Porni,    og   lige  saa  lidt  som  denne  naa'r  han   frem 
anskuelig  Skildring.     Men  Værket  har  to  Fortrin.     P 
(let  første  giver  det  en  virkelig  geografisk  Beskrivelse  | 
Landet.  Denne  er  ikke  alene  befriet  for  Danckwerths  gron 
Fejl,   men   den   er   ogsaa  fyldig  og  paalidelig  i   samiD 
Grad  som  Mejers  Kaart,    og  det  er  altsaa  først  ude 
den  fine  og  vanskelige  Detailkundskab,  der  ikke  erhverve 
ved   hurtige    Rejser,    at  Correctheden   brister   for   han 
For  det  andet  indeholder  Bogen  en  meget  vidtløftig 
tiqvarisk  Beskrivelse  af  flere  Landskaber,  navnlig  af 
ring-    og   Sønderjyllands -Syssel   samt   Kordfrisland , 
Mejer  viser  sig  som  en  ganske  vist  kritikløs  og  Iettroen< 
men  tillige  meget  lidenskabelig  Dyrker  af  Oldtidskum 
skab   og  antiqvarisk  Geografi.     I  et  følgende  Afsnit  v 
vi  faa  Lejlighed  til  at  belyse  denne  Side  af  hans  Vut*! 
somhed  noget  nærmere.  —  Derimod  maa  der  her  gjøres^ 
opmærksom  paa  et  andet,   ikke  uvigtigt  Forhold.      Ved 
im  nøje  Jævnførelse  af  Danckwerths  og  Mejers  Text  sea  i 


und  Holstein  durch  Johanneni  Mejerum  Husum.  Cimbr.  zum 
andern  Mahll  von  Newen  wieder  iibergesehen,  mit  mehr  Landl- 
carten  vnd  Andern  Sachen  vermehret  vndt  verbeszert.  Anno 
1654.  Af  nye  Landkaart  lindes  dog  kun  1  enkelt  Det  hejst 
interessante  Manuskript  findes  i  Ledreborg  Haandskriflsamiing.og 
Ejeren,  Hr.  Lensgreve  Holstein,  har  havt  den  Godhed  at  laane 
mig  det  til  Brug  i  længere  Tid.  —  Luxdorts  Exemplar  af 
,Landesbeschreibung*,  der  oftere  er  bleven  citeret  i  denne  Af- 
handling, maa  nærmest  betragtes  som  et  Forarbejde  til  Ledre- 
l)org-Haandskriilet  og  er  særlig  interessant  ved  de  talløse 
Rettelser  og  Tillæg,  som  Mejer  har  foretaget  i  Danckwerths 
Text. 


Kailografen  Johannes  Mejer.  317 

II,  al  den  første  niaa  have  modtaget  en  ikke  ringe  Del 
f  sit  geogi-afiske  og  antiqvariske  Stof  fra  Mejer.  Dette 
jielder  f.  Ex.  Hertugdømmernes  mathematiske  Geografi 
jiørste  Kapitel,  Meddelelserne  om  Mejers  historiske  Kaart 
)f  tildels  ogsaa  Beskrivelsen  af  Nordslesvigs  Vestkyst 
det  gamle  Nordfrisland;  men  det  ses  ogsaa,  at  Danek- 
Ih  tit  paa  en  uskjønsom  Maade  har  forkortet  eller 
ilæstet  disse  Meddelelser  og  derved  selvfølgelig  forøget 
qers  Bitterhed  mod  ham  og  det  fælles  Værk.  Og 
lå  der  senere  paafulgte,  skulde  just  ikke  tjene  til  at 
jmpe  denne  Bitterhed.  Saaledes  stak  Danckwerth  det 
itiale  paa  200  Rthlr. ,  som  Hertugen  bevilligede  dem 
Dedicalionen ,    i  sin  egen  Lomme,    og  først    10  Aar 

Eiere,  efter  en  langvarig  Proces,  lykkedes  det  maaske 
jer  at  faa  sin  Part.  Lige  fra  1053  gjorde  Joh.  og 
^amuel  Mejer  Fordring  paa  Afregning  med  Danck- 
wertheme  og  Opløsning  af  Interessentskabet,  men  ingen- 
binde  fomiaaede  de  at  fremtvinge  Liqvidationen.  Saa 
idøde  Kammermesteren  1656,  og  nogen  Tid  efter  afhæn- 
dede hans  Enke,  Clara  D.,  de  stukne  Kobberplader  til 
Mejers  Kaart  til  Dr.  Joan  Blaeu^)  i  Amsterdam.  Afhæn- 
delsen foretoges  af  den  bekjendte  gottorpske  Lærde  Dr. 
Olearius*),    og  Pladerne   indbragte    360  Rdl.,    der   dog 

^)  De   tindes  optagne  i  1ste  Bind  af  J.  Blaeu's  ^  Atlas  Major  sive 
Cosmographia  Blaviana  166^"  og  i  ^Le  grand  Atlas  1663".    De 
gik   formodentlig  til  Grunde  ved  den  Ildsvaade,    der  den  23de 
Februar  1672  ødelagde  Joan  Blaeu's  Officin  midt  under  Tryk- 
ningen af  hans  spanske  Atlas.    Tidligere  vare  de  blevne  efter- 
stukne  af  Jans  Janssonius  og  benyttedes  af  alle  senere  Atlas- 
udgivere.     Allerede   1658  havde  S.  Sanson  i  Carte  de  Géogra- 
phie  benyttet  Mejers  Kaart  hos  Danckwertli. 
)  I  det  hele  havde  Olearius  det  Hverv  at  gjøre  „Landesbeschrei- 
bung'  bekjendt  i  den  lærde  Verden,   og  han  modtog  en  Del 
Exemplarer  til  Distribution. 


318  P.  Lauridsen. 

endnu  1662  ikke  vare  betalte,  raen  Mejer  synes  end 
at  være  bleven  raadspurgt  om  Salget,  og  senere  g, 
han  Fordring  paa  en  Skadeserstatning  af  500  Rdl. 

Derefter  kom  den  ulykkelige  Krig  1657 — 60, 
bragte  almindelig  Ruin  i  sit  Følge  og  ødelagde  bli 
andet  ogsaa  alle  Mejers  Fremtidsplaner.  Hans  B) 
døde  efter  langvarige  Lidelser  i  September  1658, 
selv  var  nedtynget  af  Gjæld,  og  først  1660  tillod  Ti 
forholdene  ham  at  tvinge  Clara  og  Caspar  Danckw< 
til  at  liqvidere.  Dette  skete  dog  først  efter  en  fleraai 
Proces  for  Hofretten  i  Gottorp,  hvor  det  ikke  skort« 
paa  gjensidige  Bitterheder  og  Udfald*),  og  hvor  Forhi 
dene  for  saa  vidt  vare  Mejer  ugunstige,  som  hans  M< 
standere  havde  den  indflydelsesrige  Hofretsraad  Dr.  Ai 
dreas  Cramer,  Clara  Danckwerths  Svigersøn,  paa  den 
Side.  I  Sammenligning  med  Danckwerths  Udflugter 
Forhalinger  gjør  Mejers  bestemte  og,  som  det  syna 
fuldtud  ærlige  Indlæg  et  godt  Indtryk,  men  trods 
meget  vidtløftige  Procesacter  er  det  dog  ikke  muligt 
komme  ret  til  Bunds  i  Sagen,  da  Hofrettens  Donisprotc 
koller   mangle.     Til  Slutning   indgik   Mejer    Forlig   m< 

')  Som  Dr.A.  Hille  (Allgein.  Deutsche  Bioij^raphie.  !21.  B.  ÅiilU 
Johannes  Mejer)  allerede  har  gjort  opmærksom  paa,  beskylde 
Clara  Danckwerth  Mejer  for  Landsforræderi,  idet  hun  siger,  i^ 
han  ,zeit  weh renden  Rrieges  bey  theils  alhier  im  Lande  stehendeil 
Anueen  wiirckliche  dienste  geleistet*,  og  hun  sigter  maaskt 
herved  til,  at  Mejer  har  arbejdet  for  Churfyrsten  af  Brandene 
borgs  Tropper,  der  fra  et  holsten- gottorpsk  Synspunkt  kundt 
betegnes  som  Fjender.  Paa  Bagsiden  af  et  Kaart  over  Ribe 
Amt  dat.  **/i  1650  staar  nemlig  med  Mejers  egen  Haand:  .Me*- 
m  Oli  al  was  ich  fur  den  churf.  verfertiget.**  —  Her  kan  end- 
videre bemærkes,  at  Hertugen  l(>55  havde  eximerel  Mejer  fra 
Husum  Byret,  saa  at  han  for  Fremtiden  kun  kunde  sagsøger 
ved  Hofretten  i  Slesvig.  Documentet  findes  i  Staat<$arphivet  i 
Slesvig. 


Karlografen  Johannes  Mejer.  319 

lier  mod  som  en  Art  Compensation  for  noglo  Pcngc^ 

IV  at  faa  overdraget  50  Exemplarer  af  Landesbeschrei- 

ing  i  Tilgift  til  det  Antal,  der  i  Følge  en  tidligere,  os 

gendt  Dom  alt  var  tilsikret  ham,  og  i  hvert  Fald  lyk- 

Jes  det  ham  i  Efteraaret  1662  at  faa  Dom  over  .Caspar 

ickwerth    for  930  Rdl.  2S)  R  samt  8888  separattrykte 

men    om    det   nogensinde  lykkedes  ham  at  faa 

Dmmen  exeqveret,  er  et  andet  Spørgsmaal;  i  det  mindste 

dette  ikke  sket  den  24de  December  1663. 


jK.    Mejers  Speoialkaart  over  Danmark  og  hans 
.^Nordiske  Atlas^ 

Under  alle  disse  Gjenvordigheder ,  der  foranledigede 
Sfidtløftige  Rejser  og  megen  Tidsspilde,    arbejdede  Mejer 
ufortrødent  videre  paa  Kongerigels  Kaartlægning.     Som 
allerede   bemærket  fornyede  Kong  Frederik  den  tredje  i 
Eleraaret    1653  hans  Bestalling  som  kgl.  Mathematiker 
og  Geografi).     I  Udnævnelsen  hedder  det.    at  „vi  have 
antaget  den  vellærde,   vor  kjære  og  tro  Johannes  Mejer 
til  vor  Mathematiker  og  Geograf,  og  i  Særdeleshed  paa- 
lagt  ham  at  udføre  et  Generalkaart  over  vort  Kongerige 
Danmark   og   dernæst   specielle  Sø-  og  Landkaart  over 
alle  Provinser  med  dertil  hørende  Øer,  og  skal  han  nøje 
mærke   sig  Stedernes  Afstande  (Distantias  locorum)  og 
appunctuere   ethvert  Lens   eller  Amts  Grænser" ,   samt 
hvis  Kongen  senere  skulde  finde  for  godt  at  udgive  et 
General-  og  nogle  Specialkaart  over  Danmark,  da  ogsaa 


»)  Bestallingsbog   udi   kgl.  May 's   Rentekammer.   Nr.  3  A.  S.  181. 
Bestallingen  er  affattet  paa  tysk  og  udstedt  d.  2(1  en  Septbr.  Ifi53. 

Historisk  Tideskrift.    6.  R.    I.  21 


3i0  P.  Lauridsen. 

i    denne   Henseende   lydig  efterkomme  hans  Befalingi 
Men  samtidig  nedsættes  hans  Gage  fra  300  til  300  Ri 
og  Kongen  indskæiper  ham  gjentagende  og  meget  stM 
at  vise  Huldskab   og  Troskab,    altsammen  foranled% 
ved  G.  Danckwerths  Bog.     Et  Par  Uger   efter    modti 
han  det  kgl.  Pas ,  og  heri  hedder  det ,  at  da  os  elsket 
Johannes  Mejer  agter  med  forderligste  Landtavler  ovi 
vort  Rige  Danmark  og  dets  underlinende  Provinser  i 
forfærdige  og  lade  udgaa,   til  hvilken  Ende  han  c 
fornøden  haver  her  og  der  udi  fornævnte  vort  Rige  « 
omrejse,  paa  det  han  alle  Ting  desbedre  udi  fornævn! 
Landtavler  kan  antegne  og  observere,*  saa  have  vi 
digst  bevilliget  ham  vort  Pasport.    Thi  byde  vi  og 
vore'  Embedsmænd ,   Fogder ,   Borgermestre ,   Raadm: 
og  andre,  som  paa  vore  Vegne  nogen  Befaling  have, 
han    dermed   besøger,   at  I  hannem  ikke  aleneste  paå 
hans  Begjæring   udi   tvende   næstfølgende  Aar  forskaft 
fornødne  Heste  og  Vogne  saa  vel  som  fri  Færge  over 
F'ærgest  ederne ,    at   han  vel   befordret  og  uden  Ophold 
overalt  frem  og  tilbage  kan  afsted  komme,  men  endogsaa 
ut  alle  og  enhver  vore  Undersaatter,    være  sig  Præster 
eller  andre,   som  han  om  nogen  Kundskab  besøgendes 
vorder,    at  de  hannem  udi  forbemeldte  hans  Intention, 
saavidt  muligt  er,   til  bedste  befordrer  og  Underretning 
gjører^).   —   Desværre  tillade  Kilderne  os  ikke  at  følge 
ham   paa   hans   senere  Rejser;   men   der  er  dog  ingen 


'j  Sjællandske  Regist.  1653.  S.  433,  d.  19de  Septbr.  Dette  Pai.  et 
fornyet  den  siden  Marts  1655  i  Flensborg  og  li2te  Jan.  1657  i 
Kbhvn.  Det  er  trykt  hos  Suhm:  Nye  Samlinger.  H  3  &  4.  Heft 
S.  134-13:^,  og  efter  lians  Aftryk  er  Indholdet  her  gjengiveL 
I  Førstningen  havde  M.  kun  1 ,  senere  !2  Bøndervogne  til  sin 
Disposition. 


Kartografen  Johannes  Mejer.  321 

nd  til  al  antage,  at  han  i  de  følgende  5—6  Aar,  ind- 
1658,  da  han  standsedes  af  Krigen,  udelukkende  skulde 
.ve  været  optaget  af  Danmarks  Kartografi.   I  Sommeren 
>3    fra    20de  Maj  til   12te  November  boede  han  hos 
deren    i  Kjøbenhavn,   senere  paa  Aaret  og  langt  ind 
1654    fartede  han  rundt  i  Hertugdømmerne  for  Kam- 
lermester  J.  Danekwerth,  foretog  dernæst  i  Foraaret  en 
ejse  til  Amsterdam,  og  først  derefter  hedder  det  i  hans 
n  Fremstilling:  „Nachher  Jutland  verreist  gewesen"  *). 
t  sandsynligste  er  derfor,    at  han  i  Aarene  1()54 — 55 
r  fuldendt  sin  afbrudte  Kaartlægning  af  Jylland.   End- 
fidere     har    han   i  Aarene   1055 — 58  optaget  82  Kaait 
.over  Riget  østen  for  Sundet,  men  derimod  har  jeg  ingen- 
steds kunnet  finde  nogen  sikker  Efterretning  om,   naar 
han  har  kaartlagt  de  danske  Øer,  og  efter  Roskildefreden 
Mi58  forlod   han  Kjøbenhavn  og  synes  ikke  senere  her 
til  Lands   at  have  givet  sig  af  med  Maalinger  i  Marken, 
om   han    end  vedvarende  syslede  med  Rigets  Kartografi. 
Han    arbejdede  med  en  meget  stor  Plan  for  Øje. 
Trods  lidet  opmuntrende  Erfaringer  var  det  hans  Hensigt 
at  udgive  et  stort  dansk-norsk  Atlas  i  Lighed  med  hans 
og  Danckwerths  Beskrivelse  af  Hertugdømmerne,  og  af 
de   ovenfor  anførte  Skrivelser  ses  det,    at  Kongen  har 
kjendt   denne  Plan  og  i  hvert  Fald  delvis  billiget  den. 
Da  vi  endnu  have  en  Plan  eller  en  fuldstændig  Indholds- 
fortegnelse til  dette  kæmpemæssige  Værk,  kunne  vi  danne 
os  en  ret  anskuelig  Mening  om  det.     Det  skulde  bestaa 
af  talrige  Kaart  med  tilhøi'ende  Text  og  omfatte  7  Dele. 
Første  Del  skulde  behandle  de  nordiske  og  tyske  Folks 


>)  Noodt  anf.  St.  S.  548  flj?. 

21* 


32:2  r.  Lauridsen. 

Afstamning  fra  Noah  og  hans  Sønner^)  i  Forbindeia 
med  en  almindelig  etnografisk  Udsigt  over  alle  Jordefl 
Folkeslag,  ledsaget  af  en  Række  historiske  Kaart  ov< 
Asiens,  Afrikas,  F>ropas,  Tysklands  og  Nordens  ældn 
Udseende,  samt  en  almindelig  historisk -geografisk  Be 
skrivelse  af  Danmark  og  Norge.  Anden  Del  skulde  be* 
handle  Kongeriget  Danmark  i  Almindelighed  samt  speciel 
beskrive  Sjælland  og  Fyen.  Tredje  Del  de  skaansk€ 
Provinser  med  Bomholm  og  Gulland.  Fjerde  Del  Nørrw 
Jylland.  Femte  Del  Norge  i  Almindelighed  og  speciell 
Sydnoi-ge.  Sjette  Del  Nordnorge,  Ørkenøerne,  Shetlands-' 
øerne,  Færøerne,  Island,  Spitsbergen,  Grønland  og  deø 
Del   af  Nordamerika,    der   var   berørt   af  Jens    Munks 

')  Newe  Landesbeschreiiiung  der  K5nigreicheii  Dånneniart^k  vnd 
Norvvegen,  zusambt  vielen  Nevven  Landt-  vnd  See-Carten.  In 
Sleben  Theile  abgetheilet  Worinnen  auch  abs(3nderlicli  von  der 
gelegenheit  des  Alten  Teutschlandes ,  vnd  Von  Auszhreitung 
der  Volrker  auff  Erden:  dan  Letzlich  von  dem  Kftnigreiche 
Schweden  etc.  kurtzlich  gebandelt,  mit  begi'iffen  ist.  Auff  Ihro 
kOnigl.  Maytt.  zu  Oannemarck,  Xonvegen  etc.  Allergnadigsten 
Verordnung  vnd  befehl  durch  Dero  bestaltem  Matheinaticuiu 
vndt  Geogi'aphiun  Johannem  Meieruni  Husum.  C.lmb.  zusammen 
getragen  vndt  verfertiget.  —  i25  S.  i  4°.  —  GL  Kgl.  Saml  Xn 
^333.  4°.  —  For  at  give  en  nærmere  Forestilling  om  Værket 
Indsættes  en  Del  af  Indholdsfortegnelsen  til  2den  Del:  Kon^ 
riget  Danmark  i  Almindelighed  og  Bispedømmerne  Sjælland  og 
Fyen  i  Særdeleshed.  1.  ('ap.  Danmark  og  Hertugdømmerne 
med  Kaait.  ±  C  Landets  gamle  Tilstand  og  gamle  Grænser. 
Kaart:  Dania  antiqua.  An.  13(X).  3.  C.  Landets  forskjellige  Af- 
delinger. 4.  C.  Ø-Danmark  med  Kaart.  5.  C.  Bispedømmet 
Sjælland  med  Bisj)ekrønike.  Kaail  over  Sjællands  Still  med 
Øresund  og  Bel  te  1.    6.  C.  Sjælland  i  Almindelighed  med  Kaart. 

7.  C.  Kjøbenhavns  og  Roskilde  Amt.  Kaart  over  dis.se  Amter. 
Grundrids  af  Kbhvn.  og  Slottet,    (irundrids  af  Roskilde  og  Kjøge. 

8.  C.  Øen  Hveen  med  Kaart.  Afbildninger  af*  Tyge  Brahes 
Instnimenter.  9.  G.  Tyge  Brahes  Planetsystem  med  Kaarl  over 
dette.  Solens  Omdrejning  og  Maanens  Løb.  alt  efter  T.  Brahes 
r4alculationer  etc. 


Kartojrrafen  Johannes  Mejer.  323 

Hejser.      Syvende  Del  Sverrig  og  dettes  østersøiske  Pro- 
vinser.     Det    hele  Værk  skulde  ledsages  af  155  Tavler 
med  Kaart   og  Grundrids  af  Byer  og  Slotte,   og  at  For- 
fatteren, vel  særlig  ved  Kongens  Understøttelse,  har  havt 
iM^et  Haab  om  at  se  den  kæmpemæssige  Plan  realiseret, 
$<«   bedst    af,    at   han   i  Aaret    1657  oifentliggjorde  en 
Kaartfortegnelse,  der  for  en  stor  Del  falder  sammen  med 
den  ovennævnte^).  —  Men  magtede  Mejer  den  stillede 
Opgave?      Dette  Spøi^smaal  maa  vistnok  besvares  med 
ja.     Kaartene  vare  her  Hovedsagen,    og  disse  foreligge 
endnu   i    den  store  Mejerske  Kaartsamling  paa  det  kgl. 
Bibliothek-)   og  omfatte   10  Folianter  og  en  Pakke  løse 
Kaart,    medens  den    11te  Foliant,   der  indeholdt  Kaart 
over  Oldenboi-g  og  Delmenhorst  samt  visse  Dele  af  Her- 
lugdønmieme ,    desværre  forlængst  er  forkonimen,    uvist 
paa  hvilken  Maade.    Den  allerstørste  Del  af  disse  Kaart 
udgjøre,  hvad  der  kaldes  Johannes  Mejers  ^Nordiske  Atlas'*, 
()g  dette  omfatter  mere  end  292,  eller,  naar  vi  medregne 
enkelte  løst  indlagte  Kaart,  omtrent  300  Stykker.     Disse 
Kaart  ere  dog  af  højst  ulige  Værdi  og  falde  naturligt  i 
to  Grupper,  nemlig  saadanne,  der  hvile  paa  Forftitterens 
egne  Maalinger  og  Iagttagelser,   og  saadanne,    der  kun 
ere  Kopier  eller  hovedsagelig  Kopier  med  enkelte  origi- 
nale Ændi'inger.     Til  den  første   Klasse  hører  føi'st  og 


M  Catalogus  der  General-  und  Particular- Tabulen  von  den  sep- 
tentrionalischen  Landern  und  Insulen.  Aulhore  J.  M.  R.  M. 
D.  M.  1057.  Denne  trykte  Fortegnelse,  der  ogsaa  omfatter 
Oldenborg  og  Delmenhorst  samt  Hertugdømmerne,  har  Titlerne 
til  143  Kaart. 

M  (il.  Kgl.  Saml.  Fol.  7(Xi— 714.  Slikaartene.  der  ogsaa  høre  til 
denne  Samling,  ere  allerede  beskrevne.  Det  nordiske  Atlas 
indeholdes  i  Xr.  im  til  713. 


324  P.  Lauridsen. 

fremmest  hans  store  Kaartbog  over  Skaane').  Dé 
indeholder  82  Kaart.  Hovedlandene  Skaane,  Hallaii 
og  Bleking  med  Grundtegninger  af  de  vigtigste  Fæ^ 
ninger  og  Stæder  gives  i  75,  Bornholm  i  1  og  Gulland 
6  Kaart,  og  de  fleste  af  disse  ere  udarbejdede  i  Aaren 
1655— 5S  og  rentegnede  i  1058—60,  men  som  alle  Mejel 
senere  Arbejder  ere  de  mer  eller  mindre  ufærdige.  Tej 
ningen  er  plump,  PaaskriPten  temmelig  ulæselig  og  TB 
lerne  enten  mangelfulde  eller  slet  ikke  meddelte.  De 
Elegance  i  ydre  Udstyrelse  og  Finhed  i  Tegning,  der  ud 
mærkede  hans  Ungdomsarbejder,  savnes  i  høj  Grad, 
kun  naar  han  arbejdede  direkte  for  Kongen,  naaede  hai 
ogsaa  i  rent  ydre  Udstyrelse  op  i  Højde  med  f.  Ex.  had 
Kaart  over  Aabenraa  Amt.  At  hans  Maalinger  i  Skaane 
ikke  desmindre  havde  stort  kartografisk  Værd,  ses  bedf^t- 


M  GI.  Kjrl.  Saml.  Fol.  IH.  Designatio  der  Tabulen  v(m  den  Lån- 
dern  Schoncn.  Hallandt  und  Hlcking.  den  Festungen,  Ståttea 
und  Insulen,  Boningholm  und  Gothland  .  .  .  wie  selbige  an- 
fanjres  auf  dero  Kflnigl.  Maylt.  HochsbJeeligslen  angedenien.« 
herrn  (Uiristiani  4ti  sondeilich  das  Halland  und  Insul  GottlaniL 
dasz  gantze  Schonen  und  Bleking  mit  ihren  Stadten  und  Fe- 
stungen, auch  allen  NahmhafTligen  flrtern.  in  allen  und  iedea 
i2(i  Herridtvogteyen,  mit  deren  und  Jederen  Kirchspielen,  in  3« 
Jahres  frist,  von  Ao.  Ifirx).  5fi.  57  bisz  58.  Woselbsten  dieses 
Werck  vollenfuhret  wurden.  und  Ihrer  vorhergedachten  Kdnijrl. 
Maytt.  zu  Dennemarck  &  Norwegen  allergnådigslen  veroitiuunjf 
und  befehlig  vollendes  verfertigel.  -  Wie  die  Tabellen  in  die-  \ 
sem  Buche  hier  von  weiter  ordentlig  auf  einander  folgen  un«l  ' 
in  Annis  1658,  50  und  60  abgesetzet  worden  von  Johanne 
Mejero  Math.  Regio.  —  Tillige  indeholder  Bindet  et  løst  Kaart 
over  Gulland  1(>54,  men  uden  paa  staar  med  Mejers  egen 
Haand :  Von  der  Insul  Gothland  1643.  Dette  Kaart  saavel  s(m\ 
Kaarttexten  i  selve  Folianten  er  mærkelig  ved  en  af  de  >rl. 
Kirkefortegnelser,  hvoraf  Meyer  meddeler  saa  mange.  Den 
foreliggende  over  Gulland  stemmer  dog  slet  ikke  med  liange- 
beks  i  Scriptores  VIII.  S.  313. 


Karlograten  Johannes  Mejer.  325 

if  det  nydelige  og  meget  store  Kaaii,   som  en  soiions 
U^jendt  Tegner  har  udarbejdet  efter  dem*). 
I       Mejers  Kaart  over  det  øvrige  Danmark  ero  komne 
^1  os  i    en    meget  slet  og  mangelfuld  Tilstand.     I  sine 
ilersidsle   Leveaar  har  han  bevislig  syslet  med  et  Atlas 
er  Øenie  og  Jylland,  bestaaende  af  95  Kaart*),  mon 
lette  haves  ikke  mere.    Derimod  opbevares  paa  det  kgl. 
bliothek    en  Pakke  løse  Kaart  over  Landet^),    der  vol 
tildels  maa  betragtes  som  Resterne  af  hint  og  indeholder 
grove  Skizzer  og  omhyggelig  udarbejdede  Blade  mellem 
hverandre,  udførte  til  de  mest  foi*skjellige  Tider  ligo  fra 
1647  til   1672.    At  slutte  af  Numereringeme  maa  denno 
Samling   oprindelig  have  indeholdt   171  Blade,    men  nu 
haves   end  ikke  Halvdelen.     Her  findes  en  Snes  Kaart 
over  Øerne,    men  bortset  fra  nogle  gode  Kystomrids  af 
Sjælland,   nogle  faa  Specialblade  fra  Egnen  om  Sorø  og 
Bavelse   og  af  Ærø   1666  have   de  kun  ringe  Værdi  og 
ere  allerede  rigtigt  beskrevne  af  Pontoppidan,  der  sigor, 
at   , største  Delen  ere  ilde  konditionerte,  tildels  sønder- 
revne og  maculerte.     Desforuden   er  det  ikkun  de  aller- 
første Brouillons  eller  Udkast,    tegnede  rudi  linea,    og, 
hvad  Stedernes  Navne  angaa,   meget  urigtige  formedolsl 
den  tyske  Autoi*s  Skrivemaade"  *).     Langt  bedre  or  don 


' »  N.  Kgl.  S.  Fol.  Nr.  1398. 

M  1  en  Ansøgning  til  Kong  Christian  V  1  April  1070  siger  M..  at 
han  har  tilstillet  Kong  Fred.  III  sine  noi-ske  Kaart  .und  die 
Restierende  von  dem  KOnigreiche  Dennemarcken.  heiv.ogthumer 
Schleszwich,  Holstein,  den  Graffschafften  Oldenburg  und  Del- 
menhorst,  benehen  andere,  Lauth  beygehenden  Verzeichnisz, 
die  .sollen  forderlichst  erfolgen*.  I  den  medfølgende  Forteg- 
nelse staa  Øerne  opførte  med  ^TM)  Tabel*  og  Jylland  med 
Vesterhav  og  Kattegat  med   ^45  Oarten*.    Sjjvll.  Indlæg.    li\7i). 

»)  GI.  kgl.  S.  Fol.  Nr.  713. 

*)  Dansk  Atlas.  I,  Fortalen.  XXV.  Anm. 


3:2(J  P.  Lauridsen. 

jyske  Samling.      Her  findes,    foruden  flere  gode  og  oi 
hyggelig  udarbejdede  Specialkaarl,  hans  smukke  Genej 
kaart  over  Halvøen  med  Nordslesvig  og  den  største 
af  Fyen   1658,    der  blandt  andet  indeholder  alle  jyj 
Kjøbstæders    Beliggenhed    efler   Brede    og   Længde 
utvivlsomt  er  en  af  Perlerne  i  Mejers  hele  Production 
I  Samlingen  findes  desuden  interessante  Brudstykker 
et  endnu  større  jysk  Generalkaart,  der  vistnok  er  w 
bejdet  IGoD.    Disse  Kaart  har  Pontoppidan  næppe  kjen< 
tJii    hans  Jylland    maatte   ellers   paa   adskillige   Punkt 
have    faaet   en   heldigere  Skikkelse,   hans   ovenstaaei 
Karakteristik  passer  heller  ikke  paa  dem,    og  hvad  hi 
forøvrigt     meddeler     om     Samlingens    Skæbne     op 
hans   Tid,    er   helt   migtigt.     Han   fortæller   nemlig, 
alle  de  Kaart,    Mejer  udarbejdede  over  Danmark,    ind-^ 
leveredes    enten    af   ham    selv   eller   af  hans   An-ingae« 
til    det    hertugelige    Bibliothek    paa   Gottorp,    hvor    de; 
bleve    liggende    indtil   Aaret    1713,    da   Kong   Frederik: 
d.   4de    lod    dem   overbringe   til   sit   Bibliothek    i    Kjø* 
benhavn*^),    men    dette  kan  ikke  være  andet  end  Mis- 
forstaaelser;  thi  ved  Testament  af  :28de  Februai*  1674*) 
indsatte  Mejer  sin  Brodersøn,   Secretair  Henning  Mejer 
(Mejercrone) ,     til   .eneste    Arving    af    alle    sine    Manu- 
skripter („alle  meine  Mathematica  und  manuscripta  an 
biichern  und  charten*"),  og  nogle  faa  Uger  eller  Maaneder 
etter  Farbroderens  Død  maa  Henning  Mejer  atter  have 
af  liændet  hans  danske  Kaart  til  Præsident  Peter  Resen  % 

')  Landcharte  von  dem  Nord  Julhlande.  An.  1658. 

'}  Dansk  Atlas.  I.  Fortalen. 

')  Testamentet  findes  i  Original  i  Sjæll.  Indl.    1674.  og  i  Afskrift 

i  Sja>ll.  Keg.  1674.  S.  4^  med  kgl.  Kontirmation. 
*)  Xaar  Kristen  Sørensen  Testrup  fortæller,   at  Meyer  selv  solgte 

sine  „Ritsede  Tavler*    til  P.  Re.sen  for  100  Rdl.,   saa  er  dette 


Kartografen  Johannes  Mejer.  3:27 

fBT  forberedte  Udgivelsen  af  sit  danske  Atlas ,  thi  i  en 
||L  Skrivelse  af  8de  Januar  1675  faar  denne  Tilladelse 
ta  toldfrit  at  indføre  1,000  Ris  Papir,  ^da  hånd  sig 
jiejeri  tabulas  geographicas  ofuer  Danniai'ch  hafuer  tilfor- 
jjmdlet,  huilcke  han  til  theatri  Daniæ  forøgelse  oc  stoere 

tdkommenhed    til   trøchen   agter   at  lade  befordre"  *). 
åledes   kom  Mejei*s  Kaart  til  at  danne  Grundlaget  for 
Resens  kartografiske  Fremstilling  af  Landet,   og  denne 
|tor  udnyttet   dem  efter  en  meget  stor  Maalestok.     De 
■este  af  Resens  Kaart  opbevares  endnu  paa  Universitets- 
jBibliotheket ,    dels  i  et  Prøveaftryk  af  109  Kobberplader 
(1677,   der    tilegnedes   Kongen   og   indeholder   af  trykte 
Itaail:  Amager-Saltliolm  med  Rheden,  Kjøbenhavns  Om- 
icgn  (Ibstrup),   Samsø,  Møen,  Bornholm  og  Gulland,  — 
dels  i  et  lille  Foliobind  i  den  Amemagn.  Saml.  fra  1088*-), 
der  foruden  hele  Værkets  Titel  og  Tilegnelse  til  Kongen, 
nogle   Brudstykker  af  den  latinske  Text  og  et  længere 
Lovprisningsdigt  over  P.  Resen ,  forfattet  af  P.  Septimius 
(P. Syv),    indeholder  en  Række  Manuskriptkaart ,    udar- 
bejdede i  Aarene  1684 — 1687.    Heraf  ses  det,  ut  Resens 
Værk  skulde  have  indeholdt  26  Kaart,    nemlig,    foruden 
et  Generalkaart  over  hele  Landet,  Sjælland  i  5,  Fyen  i 
1,  Laaland-Falster  i   1,  Møen  i    1,  Jylland  med  Samsø 
i  7,  Bornholm  i  1,   de  skaanske  Provinser  med  Gulland 
i  4,  de  nordiske  Bilande  i  3  samt  Kjøbenhavns  nærmeste 
Omegn  i  :2  Blade.   I  Samlingen  findes  de  jyske  og  fynske 


selvft>lgel%  ikke  andet  end  en  løs  Tradilion.  Mejers  Tavler 
have  desuden  ikke  været  ^ritsede"  o:  stukne,  og  Salgsprisen  er 
o»   ukjendt.     Se:   Danske   Saml.   II.  S.  !277  (N.  Kgl.  S.  4°.  756). 

M  Sjæll.  Tegn.  XLI.  4—5.  Trykt  i  Kbhvns.  Diplomat.  6.B.  S.  G5i>. 

*)  A.  M.  Fol.  Nr.  359.  xVtlas  Danicus  sive  Descriptio  Regni  Danica. 
Autore  Petro  Resenio.  Joh.  Fil.  Joh.  Nep.  Havniæ.  iG88. 


328  P.  Lauridsen. 

Kaart,  Island  og  Færøerne  samt  de  trykte  Smaakaa 
men  af  let  foi*staaelige  Grunde  har  P.  Resen  været  i 
freds  med  Mejers  Fremstilling  af  Øerne,  og  den  i 
Maj  1687 1)  enedes  han  med  Kaartstikkeren  Johan  Hl 
mand  om,  at  denne  skulde  levere  ham  „8  Tavler* 
disse.  Kaartene  skulde  derefter  underkastes  en 
dømmelse  af  „den  højtberømte  Mathematicus  Ole  Rømc« 
og  naar  de  vare  approberede,  forpligtede  Resen  si^ 
at  udbetale  Husmand  498  Rdl.  samt  afholde  alle 
foraarsagede  Rejseudgifter  for  ham  og  hans  medhavpn 
trende  Personer.  Paa  Grund  af  Resens  snart  paal 
gende  Død  (1688)  synes  den  Husmandske  Revision 
Mejers  danske  Økaart  ingensinde  at  være  bleven  fæi 
og  hverken  Resens  oprindelige  Udkast  eller  den  sei 
Bearbejdelse  findes  i  det  førnævnte  Bind.  Derimod  vi 
en  Sammenligning  mellem  Resens  og  Mejers  Kaart  o^ 
Jylland  et  nøje  Slægtskab.  Resen  har  sammen 
fordansket,  simplificeret  og  delvis  forbedret  dennes 
løftige  Stof,  men  i  Realiteten  er  det  Mejers  Arbejde 
P.  Syvs  Lovprisningsdigt  gjør  derfor  ikke  noget  helt 
stigt  Indtryk,  naar  det  slutter  med  følgende  Linjer: 
„Multum  se  jactet  Mejero  Holsatia,  mappas 
Plus  potius  nuperas  Anglia  et  ipsa  canat. 
Eftert  inter  eos  caput  en  septentrio,  ne  sit 
His  ope  Resenii  Dania  nostra  minor.** 
Fra  Resen  gik  Mejers  Kaart  over  paa  andre  Hænder 
—  fortæller  Kristen  Sørensen  Testrup  — ,  indtil  Kongeå 

')  H.  F.  Rørdam:  Efterretninger  om  Resens  Danske  Atlas.  Danske 
Ma^az.  4.  R.  0.  R.  S.  354.  Se  endvidere  Kofod  Anchers  Lor- 
Historie.  II.  S.  384—392  og  Birket  Smith:  Om  Kjøbenhavns? 
Univei^itetsbibliothek  før  1728,  især  dets  Haandskriftssamhnger. 
S.  51—52  samt  de  af  ham  anførte  Kilder.  Dansk  Minerva.  \W^ 
Juli. 


Kai-togi-afen  Johannes  Mejer.  32^.> 

i  min  Tid  (omkring  1740)  lod  kjøbe  dem  paa  Etatsraad 
Eiflers  Auclion  i  Kjøbenhavn  for  110  Rdl.,  og  bleve  de 
da  overleveret  Geheimeraad  Vincents  Lerke,  som  droj? 
åm\  sammen  i  en  stor  Tavle  over  hele  Landet,  hvormed 
han  besværlig  kunde  komme  afsted,  formedelst  disse 
Mejers  gamle  Tavler  vare  meget  maculerede  og  ingen 
Scala  paa  somme  af  dem,  foruden  at  der  fandtes  mange 
Fejl,  som  jeg  ved  Eftersyn  har  befundet*).  Ligeledes 
s)Ties  en  Del  af  Mejers  Kaart  at  være  kommen  til 
Bibliotheket  gjennem  Suhm*-^).  og  det  hele  er  altsaa 
temmelig  sent  bleven  samlet  igjen.  Endnu  i  sidste  Halv- 
del af  forrige  Aarhundrede  stode  hans  Kaart  i  stor  An- 
seelse herhjenmie.  Pontoppidan  har  som  bekjendt  be- 
nyttet dem  i  stor  Udstrækning  til  Kaartene  i  Danske 
Atlas,  og  trods  hans  nyere  og  bedre  Kilder  er  det  ikk(» 
alle  Vegne  lykkedes  ham  at  overgaa  Mejer  ^). 

Ogsaa  Langebek  har  syslet  ihærdig  med  de  Mejerskc 
Kaart.  I  Aarene  1761—62  har  han  kopieret  60  af  dem 
og  bibeholdt  Stednavnenes  tyske  Skrivemaade,  ligesom 
han  i  vid  Udstrækning  har  benyttet  dem  ved  Udarbej- 
delsen af  sine  historiske  Kaart  fra  Valdemaremes  Tids- 

M  Danske  Sanil.  II.  S.  !277.  Jeg  kjender  ikke  V.  Lerches  Kaaii : 
derimod  siger  Pontoppidan  i  Fortalen  til  Dansk  Atlas.  S.  XXVII. 
at  han  har  havt  det  til  Laans  fra  det  kgl.  Archiv,  at  det  ei 
H  Alen  højt  og  ikke  er  nogen  ^stor  Skaf.  —  I  en  Designation 
(dateret  Hafn.  in  Biblioth.  Regia.  26de  Februar  1731)  skriver 
Andrea.s  Hojer,  at  han  paa  en  Auction,  efter  .højsalifr  Kongens 
Ordre",  har  kjøbt  en  Del  af  Mejers  tegnede  Kaart.  fornem- 
melig over  Jylland. 

')J.  Erichsen:  Ud.sigt  over  den  gamle  kgl.  Manuskriptsaml.  17s<i. 
S.  88  og  Werlauff:  Historiske  Efterretninger  om  det  store  kgl. 
Bibliothek.  1844.  S.  122.  Anm.  æ. 

*^  Se  navnlig  Mejers  og  Pontoppidans  Fremstilling  af  Vendsyssels 
Østkyst,  hvor  hins  fra  1()58  er  langt  at  foretrække  for  dennes. 
Se  Dansk  Atlas  I.  S.  XXV  flg. 


I]30  P.  Lauridsen. 


alder,  ja,  den  Rolle,  som  Mejer  har  spillet  I  vort  Al 
hundredes  Literatur,  skyldes  vel  overhoved  nærm 
Langebek,  hvilket  senere  vil  blive  paavist^). 

Om  de  øvrige  Bind  af  Mejers  nordiske  Atlas 
jeg  at  kmme  fatte  mig  i  stor  Korthed.  Disse  Kaart, 
omhandle  Noi*ge,  Sverrig  og  de  arktiske  Lande,  ere  il 
originale,  det  kan  ikke  have  nogen  stor  Interesse 
paavise,  hvilke  fremmede  Kartografer  han  har  benytti 
hans  Kopier  ere  tit  upaalidelige  og  afjaskede,  og  ligenet 
Mercator  og  andre  tidligere  Kartografer  tillod  han  sig 
udfylde  Kaartenes  „hvide  Pletter**  med  et  fantastisk  Stof* 
Nogle  af  hans  arktiske  Kaaii,  der  —  om  end  paa  d 
noget  udskejende  Maade  —  illustrere  Jens  Munks  og  Davi 
Danells  Rejser,  have  en  svag  historisk  Interesse,  o^  de 
er  muligt,  at  der  i  hans  norske  Samling  findes  enkeltl 
gode  Kaai-t,  som  han  enten  selv  har  optaget  (Bohusleri 
eller  vidst  at  forskaffe  sig  gjennem  sit  vidtstrakte  Be 
kjendtskab  med  Datidens  betydeligste  Mænd  (Vardø  q 
V^ardøhus),  men  en  nøjere  Undersøgelse  af  disse  Forlioh 

')  Langebeks  Kopier  af  Mejei*s  Kaart  over  Danmark  fiudefr  i  X. 
Kgl.  S.  Fol.  3r>9.  Med  en  mærkelig  naiv  Tillid  til  ældre  Kaart- 
tegneres  Korrekthed  er  Langebek  i  sit:  Jutia  sive  Nordjutland 
ex  Monumentis  Ævi  Waldemariani  descripta.  Impensis  Regiis. 
curante  J.  L.  1761  et  P.  F.Suhm  1787  (S.  R.  D.  VII)  gaaet  helt 
tilbage  til  den  før-niejerske  (Laurembei-gske)  Type,  hvad  Kyst- 
omridset angaar,  og  har  paa  denne  Maade  frembragt  et  for  inn 
Tid  aldeles  monstrøst  Kaart.  Paa  samme  Maade  benytter  han 
Mejei-s  Kaart  over  det  gi.  Nordfrisland. 

^)  Mercator  benyttede  geogi-aliske  Eventyr  til  at  illustrere  Noixl- 
polarlandene,  Afrika  opfyldte  han  med  Ptolemæiske  Stednavne 
og  indblandede  i  dem  et  ham  uforstaaeligt  Stof,  hentet  fra  tid- 
ligere Kaart.  Paa  samme  Maade  har  Mejer  oveifyldt  sit  Grøu- 
landskaart,  dels  med  Navne  fra  de  gamle  Nordboeres  Tid,  del>* 
med  en  Række  almindelige  eskimoiske  Ord,  hentede  fra  OleariiL«, 
Se:  K.  J.  V.Steenstrup:  Om  Østerbygden.  1886.  S.  49.  -  O.  Pe- 
schel:  Geschichte  d.  Erdkunde.  :2te  Aiifl.    S.  520. 


Kartografen  Johannes  Mejer.  331 

fkuii  foretages  af  en  norsk  Kaartkjender^).  —  Kongen 
øjensynlig  have  havl  en  vis  Ret  til  disse  Kaart,  thi 
aaret  1670  ski'iver  Mejer,  at  han  allerede  i  November 
169  til  højsalig  Kong  Frederik  den  3dje  har  afleveret 
I  Kaart  i  3  Bind  over  Norge  og  omliggende  Øer  og 
inde  (dog  uden  Beskrivelsen),  og  han  tilføjer,  at  de 
Bterende  over  Danmark,  Sverrig,  Østindien  og  de  him- 
idske  Sfærer^)  hurtigst  nmlig  skulle  følge  efter.     Det 


•)  GI,  Kgl-  Saml.  Fol.  709.  Verzeichnusz  des  Nonvegischen  KAni^- 
reiches  Land  und  See  (farten.  Indeholder  36  Kaart  over  de 
arttiske  Lande,  el  løst  Kaart  over  Island  o^  over  Vardø  1641, 
:sunt  en  Forte|melse  over  hans  Kaart  til  Danmarks  ogr  Norj^es 
Beskrivelse. 

GL  Kgl.  Saml.  Fol.  710.  I.  Prima  Pars  Norwegiæ.   In  die- 
scni  Buehe  al?z  dem  Ersten  theile  von  Non^egen  wird  Præsen- 
liret   eine  Geo-hydrographische  heschreibung  des  kOnigsreichs 
Norwegen  mit  allen   dazu   belegenen  Provinden,    Insiden  vnd 
Låndem  ....  nach   ihrer  wahren  abbildunge  Geometrice  in 
Tabellen  verfaszet,   wobey  erstlich  eine  General-  und  dan  fol- 
gendn   bey  den  Carten  eine  kurtse  special-erklårunge  wird  zu- 
tinden    sein,    in    26    Tabulen.     Beskrivelsen    mangler.     Hele 
Bindet   beskjæfliger  sig  med  Hetland,   Ørkenøerne,   Færøerne, 
Island,  Grønland,  Spitsbergen  etc.  og  har  Interesse  for  Datidens 
Opfattelse    af  herhenhørende   Forhold.     GI.  Kgl.  S.  Fol.  710.  II. 
Handelt  von  denen    stiflFlern  Aggershass,    Hamem,   stafanger 
vnd  bergen  mit  ihren  zugehflrigen  General-  und  special-Carten 
sambt   deren  beschreibunge  und  nach  folgenden  Registern  in 
'H  Tabulen.  Beskrivelsen  mangler.     GI.  Kgl.  Saml.  Fol.  710.  III. 
Dasz  gantze  ErtstifTl  Trondhiem  mit  allen  Provincien,  Insulen, 
Landen,  ambtem,  Lehnen  vnd  Vogteyen.     14  Carten.  —  Alle 
disse  norske  Kaart  ere  blevne  tilstillede  Kong  Frederik  d.  3die 
i  Aaret  1669  (Sjæll.  Indl.  1670).  -  GI.  Kgl.Saml.Fol.  711.Geograph. 
Land  Carten  Ober  das  gantze  Kflnigreich  Schweden.     Auf  den 
Ki^nigl  May.  Christian  IV  Glorvvurdigsten  Andenckens  Befehl 
abgesetzt   von    Johanne   Meyero.  Husum,  Mathematico  Regi  o. 
Opus  multi  laboris  et  usus.    36  Kaart  over  Sverrig,  Finland, 
Østersøprovinseme ,  Øsel,  Gulland,  Dagerø  osv.  —  Alle  disse 
Folianter  indeholde  kun  Goncepter,  og  det  er  muligt,  at  For- 
fatteren har  tilstillet  Kongen  andre,  rentegnede  Exemplarer. 
')  ^jæll.  Indla?g.   1670.      Verzeichn.  die  Land   Carten    von    dem 


33:2  P.  Lauridsen. 

synes  derfor  sandsynligst,  at  Mejers  store  Kaarisamli 
med  Undtagelse  af  de  danske  Kaart,  der  solgtes 
Resen,  meget  tidlig  er  bleven  indlemmet  i  det  store 
Bibliothek.  Derimod  er  intetsomhelst  bleven  trykt.  Ui 
de  usle  Pengeforhold,  der  herskede  i  Landet  efter  i 
ulykkelige  Krig,  har  Kongen  maattet  opgive  sin  tidligi 
Plan,  og  Mejer  modtog  —  som  K.  S.  Testrup  fortællei 
— -  en  Afvisning  fra  Hove.  —  Saaledes  strandede 
iuidet  store  Forsøg  paa  at  udgive  et  dansk  Atlas.  Me^ 
havde  arbejdet  med  ualmindelig  Energi  og  ubestride 
Dygtighed,  og  det  maa  i  høj  Grad  beklages,  at  Forh 
denes  Ugunst  ikke  tillod  ham  at  faa  Værket  frem 
en  Tid,  ^da  det  vilde  have  været  et  betydningsfi 
Monument  i  vor  Literatur**. 


X.    Mejers  historiske  Kaart. 

Efter  at  vi  saaledes  have  givet  en  Fremstilling 
Hovedmomenterne  i  Mejers  Production,  skulle  vi  ven« 
os  til  hans  historiske  Kaart.    Denne  Side  af  hans  Virfc 
somhed   har   mere  end  alt  andet  bidraget  til  at  gjøfl 


Kdnigreiche  Dennemarcken ,  den  Hertzogthum.  Schleswig,  Huii| 
Stein,  Brehmen,  Werden,  Grafischaften  Oldenburg  vnd  D^ 
inenhorst.  Dann  auch  von  dem  Kdnigreich  Schweden.  —  O* 
danmark  40,  Ødanmark  50,  Jylland  45,  Slesvig  og  de  nævnt* 
tyske  Lande  40  og  Sverrig  60  Kaart.  Norge  6!2  Kaart  i  3  Bind^ 
Dann  einauder  Buch  von  Ostindien,  da  von  erstlich  ein  General» 
dan  46  Special  Carte.  (GI.  kgl.  S.  Fol.  Nr.  708.)  -  Von  den  him-" 
lischen  Sphære  der  Fixstemen  wnd  Planeten  in  50  Tabuleo. 
(GL  kgl.  Saml.  Fol.  706— 7.)  Seind  5  Bånde  (nemlig  med  de3| 
norske)  in  Turkisch  Papier  eingebunden.  ] 

»)  Danske  Samlinger.  II.  S.  :277. 


Kartografen  Johannes  Mejer.  333 

pi  bekjendt,  men  for  en  Nutidskritiker  er  det  ikke  des- 
indre  yderst  vanskeligt  at  tage  hans  Kaart  au  serieux. 
Matteren  véd  alt  for  meget.  Der  er  næppe  den  Ting 
jellem  Himmel  og  Jord,  som  han  ikke  har  vovet  sig  i 
^  med.  Hans  historiske  Kaart  begynde  med  Tingenes 
jfete  Begyndelse.  Han  har  givet  et  kartografisk  Omrids 
(Verdens  Oprindelse,  han  har  et  Kaart  til  hver  af  de 
i^kabelsesdage,  af  Treenighedens  Kaadslagning  før  Ge- 
^,  af  Materiens  Udstraaling  af  Guddommen,  af  Chaos, 
jf  Jordklodens  Udseende  paa  den  3dje  Skabelsesdag,  da 
fed  skilte  Vandene  for  neden  fra  det  tørre  Land.  Han 
fU,  at  paa  dette  fjærne  Tidspunkt  var  England  land- 
^  med  Fraiikiig ,  at  Jylland  noget  nær  havde  sin  nu- 
brende Skikkelse,  at  Afrika  med  en  krogdannet  Halvø 
•dfvldte  en  stor  Del  af  det  hidiske  Hav,  at  Arkipelet  syd 
|br  Asien  den  Gang  var  et  Continent  og  Nordamerika 
Hl  vildtsplittet  Øgruppe.  Ja,  han  trænger  ind  til  Alskab- 
piingens  hemmelighedsfuldeste  Dybder.  Han  giver  et 
lartografisk  Billede  af  Jordens  Indre  med  alle  dens  Skatte, 
kan  er  fortrolig  med  den  store  Bjørns ,  Tyrens  og  Sy v- 
sljærnernes  Indvolde,  og  han  kjender  og  afbilder  alle  de 
syv  Himle.  Det  kan  ikke  forundre  nogen,  at  en  saadan 
Mand  er  ligesaa  godt  kjendt  med  Paradisets  Have  som 
i  med  Haderslev  Østeramt,  thi  hos  Middelalderens  Karto- 
j irafer  findes  fuldt  op  af  Kaart  over  Paradiset,  men 
Mejer  véd  ogsaa  mere.  Han  fixerer  det  geografiske  Sted 
I  ▼ed  Euphratfloden,  hvor  Adam  skabtes,  og  han  fortæller 
^  afbilder,  hvorledes  Gud  og  hans  hellige  Engle  fejrede 
den  første  Sabbath  sammen  med  Adam  og  Eva  i  Eden, 
I  ^  han  tilføjer,  at  de  havde  denne  Nydelse  kun  6  Gange, 
W  Torsdagen  den  :26de  Oktober  meget  tidlig  om  Morgenen 


334  H.  Lauridsen. 

spaserede  Eva  hen  til  Kundskabens  Træ  og  spiste  af  ( 
Frugt').  —  J^  tvivler  ingenlunde  om,  at  disse  Kj 
ere  udarbejdede  efter  gode  astrologiske  og  kabbalistk 
Grundsætninger,  og  som  Illustrationer  til  Datidens  Ti 
gang  have  de  vel  ogsaa  nogen  Betydning,  men  her 
jeg  kun  fremhæve,  at  for  en  Mand  med  en  saadan  Vie 
maa  det  have  været  en  saare  ringe  Ting  at  give 
kartografisk  Billede  af  Byen  Slesvigs  Udseende  Aar  11 
eller  af  Helgoland  og  Nordfrisland  et  halvt  Tusend  Å 
tilbage  i  Tiden. 

Fantastisk  Anskueliggjørelse  af  Textens  Ord   faldt, 
det  17de  Aarhundredes  Smag,  ja,  langt  yngre  og  m 
ansete  Forfattere  have  givet  sig  af  med  det  samme  el 
en   meget   stor   Maalestok,    og   som  historisk   Karti 
arbejdede  Mejer  derfor  sikkerlig  baade  i  god  Tro  og 
heller  ikke  udsat  for  at  blive  misforstaaet  af  sin 
Tid.     Vi   have   endnu  et  historisk  Kaart  af  ham   ov( 


*)  Goeleslis  Æthereæ  &'  Terrenæ  Compagis  Anatomes.  Adumhratk 
oder  Entwurff  Einiger  Tabulen  der  Cæleslis  Æthereæ  etes 
Authore  Johanne  Mejero  Hus.  Gimb,  1667.  GI.  Kgl.  Saml.  Fat 
706.  Eine  andere  Verzeichnusz  derer  Tabulen  CæleslLs  ÆthereflI 
&  Terrænæ  Compagi.s  Anatomes,   welche   in   diesem   zweiten 

Buchlein  von  den  ubrigen  dreyen  Tagewercken  Gottes 

vnd  an  der  Zahl  50  sein.  An.  1667  per  Johannem  Mejerum 
Hus.  cimb.  GI.  Kgl.  Saml.  Fol.  707.  —  Det  54de  Kaart  har  føl- 
gende Titelpaai^krifl :  Eine  Tabel  von  dem  Paradies  worinnen 
Adam  vnd  Eva  den  ersten  Sabbath  mit  Gott  vnd  seinen  Hl 
Engeln  gehalten  vnd  gefeyert,  da  Gott  von  seinen  wercken 
geruhet.  Nach  diesem  haben  sie  nur  zuzammen  6  Feyertage 
im  Paradies  gehalten,  die  auf  40.tage  auflaufen,  den  am  ifl 
8^rf*,  des  Moi-gens  nach  deme  die  ©ne  aufgegangen,  spatzierte 
Eva  allein  beim  Baum  des  erkentnisz  etc.  etc.  —  Desværre 
savner  jeg  alle  Forudsætninger  for  at  kunne  bedomme  disse 
astronomisk-astrologiske  Kaart  (c.  fJO)  og  kan  kun  henlede  0|>- 
mærksomheden  paa  dem. 


Kailografeu  Johannes  Mejer.  H35 

det  døde  Hav  før  Sodoma-Katastrofen^),  og  vi  kjende 
Titlerne  paa  en  hel  Række  historiske  Kaart  over  Afrika, 
Asien,  Evropa,  Tyskland,  Holsten,  Bai-veith-  og  Sønder- 
jylland-Syssel, Danmark,  Norge  etc,  der  skulde  have 
prydet  hans  dansk-norske  Atlas,  og  som  kun  Tidernes 
Ugunst  forhindrede  ham  i  at  lade  udkomme*).  Mejer 
har  altsaa  drevet  den  historiske  Kartogi-afi  professionelt; 
men  Skæbnen  har  villet,  at  hidtil  kun  ganske  enkelte  Sider  af 
hans  Virksomhed  ere  blevne  bekjendte  og  kritisk  drøftede. 
Interessen  har  samlet  sig  om  hans  faa  trykte  Kaart,  og 
vi  møde  det  Særsyn,  at  en  Production,  hvorom  der  er 
skreven  Afhandlinger  i  snesevis,  hovedsagelig  er  forbleven 
ukjendt,  og  disse  Afhandlinger  have  derfor,  tiltrods  for 
den  ofte  endog  meget  store  Dygtighed,  hvormed  de  ere 
skrevne,  kun  ringe  Værd.  Drøftelsen  af  disse  historiske 
Kaart  begyndte  i  Slutningen  af  forrige  Aarhundrede,  efter 
at  Langebek,  der  i  denne  Henseende  væsentlig  stod  paa 
samme  Standpimkt  som  Mejer,  havde  godkjendt  og  kopi- 
eret dem  i  Scriptores  Rerum  Danicarum  *),  og  siden  den 
Tid  er  der  ikke  forløbet  et  eneste  Decennium ,  uden  at 
de  have  været  Gjenstand   for  Debat,   ja,  en  Tid   lang 

'.»Ggl.KgLSaml.  Fol.  709. 

')  I  hans  Indholdsoversigt  over  dette  Værk  og  i  hans  trykte 
Kaartfortegnelse  1657  lindes  bl.  a.  følgende  historiske  Kaart  op- 
førte: Germania  antiqua.  —  Germania  antiqua  borealis.  — 
Orbis  Vetus.  Cum  Origine  magnarum  in  eo  gentium  å  filijs 
Ar  nepotibus  Nohæ.  —  Europa  antiqua.  —  Asia  antiqua.  — 
Africa  antiqua.  —  Dania  antiqua.  Anno  1300.  —  Gimbrica 
Chersonesus  Australis,  Nortalbingia,  Saxonia  &  Wagria.  An.  13!20. 
—  Alt  SQder-JQtland  Syssel.  —  Norwegia  antiqua.  —  Vom  alten 
Barring  Syssel.  —  Von  der  alten  Provintz  Angulen  etc. 

*)  Jutiæ  Ducatus  Dpminiique  Nordal bingiæ  Descriptio,  Monumen- 
tonim  Ævi  Waldemariani  Fide  Asserta.  Impensis  Regiis,  cu- 
rante  J.  L.  1761.  Kaartet  findes  i  7.  B.  af  Script.  Rer.  Dan.,  der 
udkom  1792. 

Ristoruk  Tidsskrift.    6.  R.    I.  22 


33()  P.  Lauridsen. 


dannede  de  endog  et  staaende  Emne   i   de  holstem 
Tidsskrifter,  og  Mænd  som  Kruse*),  Kusz,  Outzen,  Fafc 
Michelsen ,    Forchhammer ,    Lappenberg ,    Wiebel ,    J.  ! 
Schmidt  o.  m.  a.  have  søgt  at  komme  til  et  endeligt  R 
sultat  angaaende  deres  Tilblivelsesmaade  og  Værdi,  ml 
uden  afgjørende  Held.     Endnu  i  den  aller  seneste  T 
have  de  tildraget  sig  lærde  Mænds  Opmærksomhed,   i 
de  reproduceres  stadig  i  Slesvig.    I  vor  hjemlige  Literatd 
indtage  de  derfor  samme  Stilling  som  tidligere  Spørgsmaak 
om  den  grønlandske  Østerbygd,  eller  som  Brødrene  Zeno\ 
Rejser  for  Tiden  indtager  i  Verdensliteraturén.     Vi  st 
lige  over  for  et  hundredaarigt  Spørgsmaal,    der  venti 
sin  Løsning,    og  i  en  Monografi  om  Mejers  Productii 
er   det    umuligt    at    undgaa    en   indtrængende    Di-øfl< 
af  dem. 

I  „Landesbeschreibung"  har  Mejer  ladet  trykke  føl- 
gende historiske  Kaart:  Grundrids  af  Byen  Slesvig  1154^ 
af  Oldenburg  1320,  af  Oldcsloe  1382,  af  Ditmai-skei 
1500,  af  Helgoland  Aar  800  og  1300,  af  Nordslesvigs 
Vesterhavskyst  og  det  gamle  Nordfrisland  Aar  1240.  Ati 
disse  Kaart  i  deres  inderste  Grund  ere  forfejlede,  er 
allerede  forlængst  paavist  for  Byerne  Slesvigs-),  Olden- 
burgs og  Oldesloes^)  Vedkommende;   hvad   Helgoland?- 

')  En  brujfbar  Oversigt  over  den  herhen  hørenile  ældre  Literatur 
lindes  hos  F.  Geera  anf.  St.  S.  89. 

*)  Nogle  Bemærkninger  om  Johann  Mejers:  Grundrisz  der  alten 
Stadl  Schleswig.  Anno  1154,  af  Adjunkt  C.  C.  Lorenzen.  Slésr. 
Prov.  Eflerr.  II.  S.  231  flg.  Se  opsaa  Dr.  HasFe:  Cber  ScWe?- 
wigs  Stadtrecht.    Kiel  1880. 

')  Mejers  Kaart  over  Oldenbui-g  13!2()  er  ikke  andet  end  et  Billede 
af  den  liannoveranske  By  Stade,  som  han  paa  Grund  af  en 
Trykfejl  i  Braunius:  Theatrum  urbium  1576.  I.  S.  23  har  for- 
vexlet  med  den  holstenske  By.  Se:  Joh.  v.  Schroeder  Å*  Bier- 
natzki:  Topographie  von  Holstein  etc.  2.  Aufl.  2.  B.  S.  i47 
Anm.,  og  for  Oldesloes  Vedkommende  S.  255. 


Kartografen  Johannes  Mejer.  337 

ene  angaar,  har  jeg  for  nylig  godtgjort,  at  de  savne 
vert  historisk  Grundlag  og  ere  rene  Gonstructioner*); 
et  over  Ditmarsken  har  kun  ringe  historisk  Interesse, 
det  ligger  Forfatterens  egen  Tid  nær;  og  saaledes  blive 
n  Vaddekaartet  fra  Nordslesvig  og  Nordfrislands-Kaartet 
:e  som  Støtte  for  Mejers  Autoritet.     Det  er  derfor 
Tlig  disse,    vi  i  det  følgende  ville   underkaste  en   ind- 
ngende  Kritik. 
I» 

Hejers  historiske  Kaart  over  Nordslesvigs  Vestkyst. 

Paa  „Landcarte  von  dem  alten  Nordfrieslande.  Anno 
J240*'  har  Mejer  ogsaa  indtegnet  et  historisk  Kaart  over 
fXordslesvig   fra  Vidaa   til   et  Par   Mile  Nord  for  Ribe. 
fDenne  Del  af  Kaartet  er  ikke  udarbejdet  med  saa  stor 
i  Omhu  og  er  heller  ikke  saa  rigt  udstyret  med  Navne  og 
1  andre  topografiske  Objekter  som  de  sydligere  Egne;  men. 
( hvis  Mejers  Fremstilling  stod  til  troende,  maatte  dette  Land- 
j  skab  ikke  des  mindre  have  gjennemgaaet  næsten  lige  saa 
!  store  Forandringer  som  det  egentlige  Nordfrisland.    Alle 
Øerne:  Jordsand,  Rømø,  Manø  og  Fanø  ere  foi-svundno 
og  indoptagne  i  et  stort,   af  Aaløb  gjennemfuret  Kyst- 
land, og  selv  paa  dette  Oversigtskaart  møde  vi  en  Række 
ukjendte  og  mærkelige  Bynavne,    der  gjentages  efter  en 
meget  forøget  Maalestok  paa  hans  „Westert heil  des  Amptes 
Hadersleben  zu  sambt  Riepen  und  Lohmcloster.    Anno 
1B49'',  hvor  han  —  efter  sit  bekjendte  Mønster  —  ind- 
tegner et  „Vaddekaart**,  der  ved  en  forandret  Skravering 
antyder  Landets  ældre  Udstrækning  og  daværende  Be- 
by^else.     Det   har   dog   ikke  været  Mejers  Hensigt  at 

'}  Geograf.  Tidsskrift.     1887.    S.  50  flg.     Johannes   Mejers   Kaart 
over  Helgoland. 

"li.* 


338  P-  Lauridsen. 

blive  staaende  ved  et  saadant  Skizzekaarl,  der  kun  pi 
en   skeletniæssig  Fremstilling    af    Landskabet;     af 
„Renovv.  Landesbeschr.  1654"   ses  det,   at  han  denj 
var  i  Færd  med  at  udarbejde  eller  alt  havde  fuldført 
historisk-topografisk  Kaart  over   ^Sønderjyllands   Syi 
(o:  Nordslesvigs  Vestkyst)  med  Skove,  Aaløb,  Søer 
tidligere  Bebyggelse,    uden  at  et  saadant  Kaart   d(^ 
naaet  ned  til  os. 

Ikke  des  mindre  vælger  jeg  hans  ovennævnte  Vadd 
kaart  som  Udgangspunkt  for  den  følgende  Undersøgébi 
dels  fordi  det  hidtil  slet  ikke  hai*  været  omtalt,  hverké 
i  den  hjemlige  eller  i  den  tyske  Litteratur^),  c^  altsi 
kan  undersøges  mest  fordomsfrit,  dels  fordi  det  som 
Del  af  hans  Generalkaart  over  Nordfrisland  kan  benyl 
til  at  kaste  nyt  Lys  ind  over  det,  og  det  maaske  all 
rede  her  kan  lykkes  mig  at  fastslaa  de  Synspunkt 
hvorfra  hele  deime  Kartografi  bør  ses,  dels  endelig 
fordi  det  ligger  os  nærmest  og  omhandler  en  fuldstæn 
dansk  Landsdel,  hvoraf  endnu  en  Del  hører  til  Riget. 

I  „Renow.  Landesbeschreib."  S.  312  flg.  giver  Mejer 
en  meget  vidtløftig  antiqvarisk-topografisk  Skildring 
»Sønderjyllands  Syssel"  Aai-  1300.  Han  siger,  at  Syslets 
Navn  stammer  fra  Landsdelens  gamle  danske  Benæv- 
nelse, og  tilføjer,  at  da  Kong  Harald  Blaatand  Aar  9oi> 
inddelte  Jylland  i  Provstier  eller  Sysler,  fik  disse  sønder- 
jyske Egne  alt  den  Gang  dette  Navn,  og  Sønderjylland^ 
Syssel  var  da  noget  nær  det  største  Provsti  i  Ribe  Stifl. 
Det  omfattede  Aar  1300  42  a  Mile,  havde  2  Stæder,  4 
Slotte,   3  Flækker,  73  Kirker  og  206   Landsbyer.    Men 

' )  Nutidsfortattere  som  Dr.  O.  Nielsen  og  J.  Kinch ,  der  behaiidlf 
meget  nærliggende  Emner,  forbigaa  disse  Kaart  med  fuldstændij: 
og  berettiget  Tavshed. 


Kartografen  Johannes  Mejer.  339 

JBsværre  har  Mejer  ikke  været  videre  fortrolig  med  den 
wnle  Sysselinddeling.     Han  fortæller,  at  Barwith  Syssel 
mfattede    ogsaa   Ris   Herred    og    „Barsmerwicke ,    ein 
^<^y«^),   og  EHlumsyssel  er  ham  fuldstændig  ukjendt. 
^ed  den  egentlige  Beskrivelse  af  Syslet  støtter  han  sig 
gt  til    en  gammel  Kirke-  og  Byliste  eller  „Catalo- 
der  skal  være  aflfattet  af  Ribe  Stifts  20de  Biskop 
ristianus  (Christiern  II)  Aar  1300,  senere  fundet  i  den 
Éirste  Lutherske  Bisp  Johannes  Wendus's  (Vandals)  efter- 
ladte Bibliothek  og   —   engang  i  Firtierne  af  det  17de 
iÅarhundrede   —    overgivet  Johannes  Mejer  i  Afskrift  af 
j|Kskop  Johannes  Monradus  (skal  vel  være  Erik  Monrad, 
^der  blev  Bisp  i   Ribe   1643)*).     Hos  Mejer   har  denne 
^ Liste  følgende  Titel:  „Verzeichnusz  aller  Harden,  Kirchon, 
1  Capelien,    Ståtten,   SchlQszer  vnd  DorfiFer  in  Judtlands- 
suszel.    Anno  1300" ,    og  han  meddeler  den  in  extenso. 
Ted  første  Øjekast  kunde  denne  Liste  tage  sig  ud  som 
;  el  højst  interessant  Document,  thi  vi  have  ikke  Overflod 
paa  topografiske  Oplysninger  fra   den   tidligere  Middel- 
alder, og  en  fuldstændig  Byfortegnelse  over  Ribe  Stifts 
>ydb*ge  Del  —  overleveret  os  gjennem  Biskopperne  Chri- 
stiern, Vandal  og  Monrad  —  vilde,  særlig  ved  Siden  af 
i  de  andre  rige  Kilder  fra  denne  Egn,   give  usædvanlige 
Bidrag  til  historisk-topografiske  Undersøgelser.    Men  uhel- 
digvis kan  Mejers  Liste  kun  betragtes  som  Digt.     Jeg 
skal  ikke  opholde  mig  ved,   at  den  ingensinde  hverken 
,   tidligere  eller  senere  omtales  i  vor  Literatur  og  kun  er 
naaet  til  os  gjennem  Mejer,  heller  ikke  ved  Sysselnavnet 


')  Renow.  Landesbeschreib.  S.  295. 

^)  Renow.  Landesbe-schreib.  S.  312.     Aai*stallet,   da   Johannes    M. 

modtog  denne  Liste,   er  gjort  ulæseligt  ved  Udstregning;    der 

synes  oprindelig  at  have  staaet  1642. 


340  P-  Lauridsen; 

(Sønderjyllands  eller  Jyllands  Syssel),  en  Betegnelse, 
aldrig  har  existerel  undtagen  i  nogle  tyske  Kronistei 
Fantasi,  og  som  udelukkes  alene  derved,  at  alle  de  Egn 
der  skulde  indfattes  under  Navnet,  ere  Brudstykker 
Elluni- og  BarwithsysseP),  —  eller  ved  den  aldeles  uhisti 
riske  Meddelelse,  at  Kong  Harald  Blaatand  Aar  950 
delte  Jylland  i  Sysler;  thi  Mejei's  Foi*svarere  vilde  foÉ 
niodentlig  strax  afvise  disse  Indvendinger  som  self 
Listen  uvedkommende.  Værre  er  det  derfor  ogsaa,  a 
BjTiaviiene  fremtræde  i  den  bedærvede  tyske  Form,  dH 
er  saa  velkjendt  fra  Danckwerths  Beskrivelse.  Listen  ha 
Brønderup  for  bramthorp,  Schads  for  skaslath,  Schrawi 
eller  Schraude  for  skragh,  og  skulde  man  af  dens  ydri 
Fonn  slutte  sig  til  dens  Aflfattelsestid ,  vilde  man  lan^ 
snarere  komme  til  at  tænke  paa  Mejers  egen  Tid  enå 
paa  et  saa  fjærnt  Aarstal  som  1800.  Men  Indholdel 
viser  hen  til  det  samme.  I  Ribe  „Oldemoder*"  have  H 
en  yderst  interessant  Fortegnelse  over  de  Herreder  og 
Kirker,  der  omkring  Aar  1340  hørte  til  Ribe  Stift-). 
Denne  Liste,  der  hviler  paa  et  sikkert  historisk  Grundlag, 
er  altsaa  kim  en  ilenneskealder  yngre  end  den  fort^ivnp 
hos  Mejer,  i  Tiden  mellem  Aar  1300  og  lliiO  indtraf 
ingen  større  Landeplager'*),  der  kunde  have  mærkbar 
hidflydelse  paa  Landets  Bebyggelse,  og  man  skulde  der- 
for vente  en  meget  nøje  Overensstenmielse  mellem  beggv 


M  ,Jeg  har  ingensteds  truflfet  nogen  Hjemmel  for  den  hos  slev 
vigske  Forfattere  ahiiindelige  Angivelse,  at  de  Dele  af  Sønder- 
jylland, som  hørte  til  Ribe  Stift,  indbefattedes  under  Xavnel 
.Sønderjyllands  Syssel"."  J.  Kinch:  Ribe  Bys  Beskrivelse.  I.  S.oi 

*)  ,Ribe  Oldemoder*,  et  Pergaments  Haandskrift  paa  det  store 
kgl.  Bibliothek.  udgivet  18(59  af  Dr.  O.  Nielsen. 

^)  (1.  Kusz:  Jahrbuch  denkwurdiger  Xaturereignisse.  Altona  18^5, 
1.    S.A). 


Kartogi-afen  Johannes  Mejer.  341 

listerne,   særlig  da  de  ere  udgaaede  fra  samme  Værk- 
ped;  men  intet  mindre. 

j      Foruden  Domkirken  anfører   , Oldemoder**   5  Kirker 
\  Ribe,  Joh.  Mejers  Liste  kjender  kun  de  to  (Domkirken 
pg  St.  Kathrine),  der  bleve  ved  at  bestaa  efter  Refonna- 
)fcnen,  og  alene  dette  maa  vel  være  tilstrækkeligt  til  at 
fctemple  den    som  et  Fabrikat  fra  det   16de  eller    17de 
[Aaihundrede,    I  Hvidding,  Gram  og  Rangstrup  Heireder 
l«temme  Listerne  med  hinanden    (bortset  fra  Rømø  og 
idel  opdigtede  „ Havsogn **  Rydstrup),    men  dette  beviser 
iltet,  naar  det  erindres,  at  først  Aar  1557  *),  altsaa  næppe 
^IWj  Aar  før  Mejers  Tid,   kom  Hellevad,  Egvad  og  Bed- 
sted   Sogne    i   Sønder   Rangstrup    Herred    fra  Ribe  ind 
1  under  Slesvigs  Bispestol ,    og  Listens  Forfatter  behøvede 
!alt?aa  ikke  noget  Kjendskab  til  Middelalderen  for  at  op- 
I  føre  disse  Sogne  paa  den  rigtige  Side.      For  de  øvrige 
1  Herreder  er  Forvirringen  derimod  uhelbredelig.    Saaledes 
I  henregnes  Skodborg  Kirke,   altsaa  hele  Frøs  Herred,  til 
I  Ribe  Stift,  og  Forfatteren  har  altsaa  været  uvidende  om, 
I  at  ved   Afgrænsningen-)   mellem    Ribe    og  Slesvig  Stift 
\  forblev  dette  ene  Sogn  i  Frøs  Herred  under  de  slesvigske 
I  Bisper;  Dover  Kirke,  der  først  blev  nedlagt  ved  den  sorte 
Død  1348—50,  findes  slet  ikke  paa  Listen;    Rømø,    der 
i  hørte  til  Hviding  Herred,   og  Manø,    der  hørte  til  Frøs 
Herred,    opføres    som    to    store   selvstændige   Herreder 
,Roemds-  og  Mandusharde**.     Men   da  vi  senere  under 
Xordfrisland  komme  til  at  beskjæftige  os   med   et  Par 
lignende  Kirkefortegnelser,  skulle  vi  forfølge  Sagen  endnu 


M  O.Nielsen;  Syssel  inddelingen  i  Danmark.    S.  70. 
^)  Dr.  Jensen:    Bispedømmet  Slesvigs  gi.  Omfang.      Ann.  f.  Nord. 
Olkyndighed.    1841).   S.  341    Se:  Kirchl.  Statist.    I. 


342 


P.  Lauridsen. 


videre  og  for  Kalvslund,  Lø,  Tønder  og  Højers  Herredl 
sammenligne  Mejers  Kirker  med  „Oldemoders*  Angive! 


„Oldemoder" : 

Kalvslund  Herred 
kalfslwnd  —   —   — 

hyortlwnd 
dowerth  desolata^) 
linthorp 
faarthorp 
hyrtingh. 


Mejer: 


Hiordwads  Capell 


rayaldem 

dystorp 

ranthorp 

brethwath 

løghum 

inykæltundær. 


dal  ær 

apæld 

vbyergh 

wislæby 

litlætundær. 


Lindnip  Gapell 

Fardrup  (Faredrup) 

Hierting  Gapell 

Gedsted«)  (Gredsted)   Kirche 

Fludstrup  ^)  Gapell  (vedNipsaa}*: 


Lø  Herred: 

Medolden  (vel  Midoldum) 
Doesterup  (Drøstrup)  Kirche 
Randrup  Kirche 
Breedbro  Kirche 
Lohmcloster  (vel  Lohe  Klosler)i 

Schads  Gapell 
Loehm  Gapell 
Wieszbuy  Kirche. 

(9Kirch.  27  DorlT.  345  Ffl.) 

Tønder  Herred: 


^)  ,desolata''  er  tilføjet  med  en  yngre  Haand. 

*)  Formodentlig  Landsbyen  Jedsted,  ^Eestath",  i  Vilslev  Sogn,  der 

aldrig  har  været  Kirkeby.     Kinch.  L  S.  593. 
*)  Et  opdigtet  Sogn  ude  paa  Vadderne. 


Kartografen  Johannes  Mejer.  343 

Oldemoder* :  Mejer: 

Højers  Herred: 

Hierpstede  Kirche 


Hower  Kirche 
Emmerlow  Kirche 

Mogeltonder,  ein  Stattlein 
Tondern,  ein  Marckflecke 
Rudebol  Gapell 
Knockum  Gapell 
Jordum  (ist  nun  das  Jordsandt). 
(SKirch.  20D6rff.  274  Pfl.) 


j      Al  Mejer  ikke  har  Tønder  Hen*ed,  kunde  forsvares, 
(ja.  muligvis  endogsaa  anføres  som  Bevis  paa  hans  Listes 
Ægthed;  thi  Kong  Valdemars  Jordebog,  der  er  forfattet 
noget  før  Aar  1300,  har  heller  ikke  det  nævnte  Herred, 
«¥  den  Slutning  laa  altsaa  nær ,  at  Tønder  Herred  først 
«fter  1300  har   udskilt  sig   af  Lø  og  Højers  Herreder, 
%^om  Kalvslund  Herred   ved   samme   Tid   maa   have 
tidskilt  sig  af  Frøs  Herred^).    Dog  uheldigvis   udelader 
Mejer  ikke  alene  Herredet,  men  ogsaa  de  fleste  af  dettes 
Kirker,  nemlig  Daler,  Abild  og  Ubjærg,  ligesom  man  for 
Højer  Herreds  Vedkommende  savner  Ballum  og  Andflod 
og  i  det  hele  maa  indrømme,  at  hans  Fordeling  af  Sognene 
raber  en  uhelbredelig  Forvirring.    Ulykken  vil  desuden, 
^^  netop  flere  af  de  Sogne,  han  udelader,  ere  de  histo- 
risk mest  sikre,  vi  have.     Saaledes  omtales  Ballum  som 
Kirkeby  allerede  Aar  1214,  idet  Biskop  Tuve  dette  Aar 

')  Dr.  0.  Nielsens  Udgave  af  Kong  Valdemars  Jordebog.   S.  100,  Anm. 


344  P.  Lauridsen. 

henlagde  Indtægterne  af  Møgeltønder  og  Ballum 
til  to  nye  Kannikedønimer  ved  Hibe  Domkirke^), 
omtales  Åar  1240  i  Hertug  Abels  Frihedsbrev  for  Bi 
stolens  Gods*)  og  Andflod  1233  i  Biskop  Gunners  Fi 
lig  mellem  Møgeltønder  og  Andflod  Sogne  om  Tjen« 
pligten  til  Bispestolen*).  Vi  kunne  derfor  ikke  skji 
Listen  den  mindste  Tfltro,  men  det  mærkeligste 
dog  maaske  være,  at  selve  J.  Mejer  ikke  har  rettet 
efter  den,  thi  paa  sit  Kaart  over  Nordfrislands  noi 
lige  Del  Aar  1240  giver  han  ogsaa  en  Fremstilling 
Tønders  Omegn,  og  her  finde  vi  baade  Tønder  Herra 
og  DakT  Kirke,  ligesom  ogsaa  —  selvfølgelig  overe« 
stemmende  med  Sandheden  —  Skads  (Schadding)  hel 
regnes  til  Højei-s  Herred.  Men  naar  Listens  Forfatte 
kan  begaa  saadan  Vildskab  paa  det  tørre  Land,  i 
E^e,  der  endnu  i  vore  Dage  have  noget  nær  det  sami 
Sognetal  som  i  Middelalderen,  saa  kan  man  vente 
skilligt  af  ham,  naar  han  giver  sig  i  Lag  med  Kirkei 
paa  Vaddeme,  og  i  denne  Henseende  skuffer  han 
ikke  de  dristigste  Forventninger.  Allerede  ved  Høji 
Herred  faa  vi  en  lille  Mimdsmag.  Han  nævner  Rudel 
Kirke*),  Knockum  Capel  med  Landsbyerne  Knockum 
Westerbuy  og  .Jordum  capell,  ist  nun  das  Jo: 
1.  Jordum  lieget  im  holtze,  2.  Lysab,  3.  Fripuni(V), 
Fehrby  an  dem  friesischen  Sunde,  dar  ein  Fehrstede- 
uber  nach  Witscia  in  Nordfrieszlandt*' ;  men  om  muligt 
endnu  værre  bliver  det,   naar  han   kommer   til    de  to 


•)  Ribe  Oldemoder.   S.  35,    Kinch.   1.   S.  44. 
»)  Ribe  Oldemoder.   S.  10.    Kinch.    I.   S.  53. 
=»)  Ribe  Oldemoder.   S.:21.    Kinch.    1.   S.  50. 
*)  Forekommer  formodentlig  under  Navnet  Uthbølling  som  Lands- 
by i  , Oldemoder**. 


Karlogimfeti  Johannes  Mejer. 


345 


.A'addt^Herroder^  i  Søndorjyflands  Syssel,  nemlig  „Man- 
^ii^hemUi'^  og  ,Roerridharde**,  der  have  bei^taaot  af  efler- 
HU'tnde  Sogne  og  Byer. 


346  P.  Lauridsen. 

^Mandusherrith  (In  vnterschiedlichen  Insulen  zertl 
Ist  in  der  Lenge  vber  2  Meilen,    vnd   die  breite  eine 
ineile). 
1.    Geisterup  Gapel.      1.  Kielsz,    2.  Zarpby,    3.  Liest. 

Insul. 
±    Kludsbuy  GapeP)-      1-  Sindrup,   2.  Zarpstrup,   3.  Kli 

buy.     Ist  auch   vmbfloszen  vndt  liegen  Nqrden  der 

særtiefe. 
3.    Middelstrup-)    Gapel.      1.   Medelstrup,    2.    Koldstrup,  I 

Westernisz. 
i.    Westercapel.     1.  Gardesby,  2.  Nackesbuy®),  3.  Sieldbi^ 

Diese  beide  Kirspel  seind  auch  vmfloszen. 
5.    S.  Gatharinen  Gapel.     1.  Gathrinbuy  am  Skogerwalde. 
G.    Nor  Mannstrup  Gapel*).     1.  Nordmanstrup  am  Hohze. 

7.  Sudr  Manstrup  Kirche.  1.  Sudr  Mansirup,  2.  Nackesbuy4 
Hir  zwischen  liegt  der  Scoger  waldt. 

8.  Scogum  Gapel*),  am  holtz.     1.  Scogum. 

9.  Sudercapel  an  der  Nackertieffe.     1.  Sunderbuy. 
Dieses  Hårde  halt  also  9  Kirchen,    18  D9rflfer,    ist  zwa 

vmfloszen,   gleich  ein  Insul,  aber  doch  nur  ein  sehmale  lieftl 
darzwieschen  an  Huedingharde,  worinnen  223  pfluge. 

Roemdharde  (Ist  auch  vmbfloszen,  vnd  helt  vnterschied* 
liche  Insulen.  Diesz  Hårde  ist  lang  vber  4  Meilen  vndt  elwaj 
2  Meilen  breit.     Hat  9  Kaspel,   38  Dorffer  vndt  315  Pflug«)* 

1.  Knodslrup®)  Gapel.  2.  Nackstrup,  3.  Markesbol  ist  auA| 
ein  Insul  negst  dem  meere. 

2.  Rickstrup  Kirche.  1.  Rieckstrup,  2.  Hatlum,  3.  Zeestum, 
-i.  Zellerup,  5.  Dwelderup.  Eine  absonderliche  Insul  die 
Rickesoe  genandt  wird  vnd  ein  Birckding. 

»)  Findes  ikke  paa  Kaartet. 
*)  Gastrup  er  Kirke  paa  Kaartet. 
3)  Opkaldt  efter  Løbet  „die  Nacke^ 
*)  Er  kun  Landsby  paa  Kaartet. 
■*)  Er  kun  Landsby  paa  Kaartet. 
*)  Nieckstrup  paa  Kaartet. 


Kartografen  Johannes  Mejer.  347 

II.  Hodderup')  Capel.     1.  Knolsz,   2.  Zestrup,   3.  Hoderup, 

I     ein  klein  Insul  am  Frieserhauen. 

^4.   Jansirup')    Gapel.      1.  Janstrup.    2.  Iversbol,   3.  Bollers- 

f      dnip,  4.  Tofflum  am  holtz  Rymerslundt. 

(5.   luem  Capel.      1.    luerde,    2.   Nordstrup,    3.    Boldmarck. 

r      4.  Twiszdmarck,  5.  Tystrup,  6.  Kapstrup. 

m.  S.  Clemenskirche,  Ueget  im  Holtze  Rymerslundt.    1 .  Kansz- 

j       marck,    2.    Twydszraarck,    3.   Frawdalen ,    4.  Haddertip, 

)      5.  Lackolck. 

l7.  Apperum**)    Kirche.     1.  Appen,   2.   Wippel,   3.   Hedrup. 

I       4.  Osterbuy.      Diese  4  Kaspel   seind   absonderlich   vmb- 

I       floszen    vnd    dasz    vornehraste    theil    des    Roemdsharde. 

t       wonion  Ånitzo  die  Insul  Rom  noch  vbrig,  nur  mit  einen 

[       kaspel  zuuor  beschrieben. 

(  ^.  Appen  Kirche.  1.  Appen,  2.  Svesztbuy  am  Loembeoke, 
3.  Klystrup,  lieget  im  Appenschau  oder  Apenholtz. 

I  9.  Sundernisz  Capel  am  Leidtiefife  belegen.  1.  Sondernisz, 
5.  Achsterup,  3.  Lystrup,  4.  Wester  Ibelum  vnd  Wippe- 
rup.  Diese  3  Kirspell  begreiffen  eine  Peninsul  vnd  ist 
fuszfast  mit  dem  Huedingharde ,  wie  die  Carte  ausz- 
weiset** 

Det  er  unødvendigt  at  spilde  ret  mange  Ord  paa 
dette  Opspind;  thi  ikke  alene  findes  disse  Herreder  ikke 
i  Kong  Valdemare  Jordebog,  lige  saa  lidt  som  en  eneste 
af  de  18  Kirker  —  i  en  formodningsvis  frugtbar  Marskegn 
lige  udenfor  Bispesædets  Porte  —  blot  saa  meget  som 
nævnes  i  den  vidtløftige  arehivalske  Literatur,  vi  endnu 
have  fra  Stiftet  i  Middelalderen,  men  desuden  kommer 
den  Mejerske  Topografi  i  bestemt  Modstrid  med ,    hvad 


')  Dette  Sogn  findes  ikke  paa  Kaartet,    men  derimod  et  Wester- 

capel,  som  ikke  findes  paa  Listen. 
')  BoUerstrup  paa  Kaartet. 
'i  Landsby  paa  Kaartet. 


348  P«  Lauridsen. 

vi  positivt  vide.  Efter  hans  egne  Angivelser  skal  en  si 
Del  af  disse  Kirker  endnu  have  været  til  i  Begyndeh 
af  det  15de  Aarhundrede.  „Anno  141 G  har  Man( 
mistet  meget  paa  Sydsiden  og  navnlig  Nackesby,  Ml 
strup  og  Sudercapel.  Thi  kort  før  denne  Tid  var  0 
endnu  2  Mile  lang  og  en  bred  og  har  havt  5  Kirk 
hvoraf  2  gik  under  i  det  nævnte  Aar''  ^);  men,  som  < 
fremgaar  af  Documenter  i  Ribe  „Oldemoder** ,  hav 
Rømø  og  Manø  allerede  1340  kun  hver  én  Kirke,  og 
hørte  alt  dengang  henholdsvis  til  Hvlding  og  Frøs  Hern 
Mejers  Liste  er  Fabel  fra  Ende  til  anden;  men  desud 
kan  der  vel  næppe  være  nogen  Tvivl  om,  at 
væsentligste  Del  af  samme,  i  hvert  Fald  sikkert  a 
Landsbynavne,  ere  fabrikerede  af  Mejer  selv.  Det  h( 
ligner  altfor  meget  Topografien  i  Landesbeschreibung 
at  kunne  have  nogen  anden  Oprindelse,  tilmed  h 
Mejer  paavisb'g  baaret  sig  saaledes  ad  ved  Øen  Si 
hvor  han  har  hentet  Kirkebyernes  Navne  fra  en  apob 
Kirkeliste  og  saa,  hjulpen  af  en  stedlig  Tradition,  hitt 
paa  Landsbynavne  i  hundredvis ,  og  endelig  tilstaar  h 
dette  noget  nær  selv.  I  Landesbeschreibnng  (S.  7 
hedder  det:  „Es  wird  bestandig  berichtet,  das  die  vi 
diesem  Hårde  belegene  Insulen  hiebevor,  jedoch  vi 
vielen  und  langen  Jahren,  mit  dem  festen  Lande  anei 
ander  gehengen,  gestaltsamb  die  Einwohner  dieser  Gegei 
dem  Konigl.  Mathematico  die  Lage  vieler  Orter  in  de! 
Meere  gewiesen,  und  ihre  Nahmen  dabey  angezeiget,  vr 
solche  in  dieser  Carten  von  dem  Westertheile  des  Am 
tes  Haderszleben  zu  befinden.**     Som  jeg  alt  andetstec 

M  Uenowirt.  Landesbeschreib.  S.  892.  Sammenlign  hermed:  Lal 
desbeschreibung  S.  76  og  Luxdorfs  Exemplar  paa  det  store  kg 
Bibliothek. 


Kartografen  Johannes  Mejer.  349 

har  godtgjort,  niaa  saadanne  Udtalelser  betragtes  som 
Mejers  egne  Ord.  og  den  anførte  Topografi  har  da  ikke 
anden  Opiindelse  end  den  stedlige  Overlevering,  tilsat 
med  en  meget  stor  Del  af  Forfatterens  egen  Opfindsom- 
hed. Derfor  kommer  der  et  Bollertstrup  paa  BoUertsand, 
el  Nacksbol  paa  Nackesand,  et  Jordum  Gapel  paa  Jordt- 
sandt,  et  Stecksbol  paa  Stackesandt  osv.  osv. ;  derfor  har 
det  været  muligt  for  Mejers  dybsindige  Fortolkere  at  finde 
talrige  Gjentoninger  (Nachklånge)  af  hans  By-  og  Kirke- 
navne i  Vaddemes  endnu  bevarede  Navne,  derigjennem 
have  de  atter  fundet  vægtige  Beviser  for  Rigtigheden  af 
hans  Topografi  og  Kaart  og  saaledes  afsluttet  Bevis- 
rækken tQ  gjensidig  Tilfredshed  for  begge  Parterne. 

Vi  ere  altsaa  naaede  til  følgende  Resultat.  Mejer 
maa  have  været  i  Besiddelse  af  en  apokryf  Kirkeliste, 
der,  uhistorisk  og  højst  urigtig  affattet,  næppe  kan  være 
ældre  end  fra  Reformationstiden.  Denne  Liste,  hvis  op- 
rindelige Udseende  er  os  ukjendt,  har  dog  næppe  indo- 
holdt andet  end  Herrederne  og  Sognekirkerne,  men  idet 
Mejer  fra  Juni  til  Oktober  1643  ^)  kaartlagde  „Ribe  Stift 
0^  Varde  Syssel**,  altsaa  ogsaa  den  herhenhørende  Kyst, 
har  han  indsamlet  en  Række  stedlige  Overleveringer  om 
forsvundne  Byer  saa  vel  som  Navne  paa  iøjnefaldende 
Punkter  paa  Vadderne,  og  af  dette  Stof  i  Forbindelse 
med  Kirkelisten  har  han  saa  komponeret  den  ovenfor 
meddelte  Topografi  af  de  2  Herreder  Aar  1300.  Dette 
Arbejde  lægges  derefter  til  Grund  for  Kaartene,  det  er 
det  oprindelige,  det,  han  betragter  som  det  historisk 
givne  og  sikre,  og  efter  at  han  har  grupperet  Byerne  sogne- 
vis om  de  fra  Kirkelisten  maaske  kjendte  Kirker  —  selv- 


I    'I  Se  foran  Afsnit  IV. 


350  P.  Lauridsen. 

følgelig  paa  aldeles  vilkaarlig  Maade,  da  de  vare  hans 
eget  Paahit  — ,  indrammes  de  af  Land.  Men  ogsaa  dette 
kommer  han  til  paa  samme  Godtkjøbsmaade.  Da  han 
ikke  har  noget  gammelt  Kaart  over  Landet  fra  Aar 
1300,  og  det  er  umuligt  at  tegne  et  forsvundet  Lands 
Udstrækning  og  Form  efter  nogle  Bylister,  hjælper  han 
sig  igjennem  med  sit  eget  Vaddekaart  fra  1643,  og  han 
arbejder  altsaa  ogsaa  her  med  et  helt  uhistorisk  Stof. 
Som  alt  anført  kaartlagde  Mejer  i  Aaret  1643  i  lidt  over 
3  Maaneder  hele  Vestkysten  fra  Tønder  til  Varde;  vi 
have  endnu  det  Kaart,  han  Aaret  efter  udgav  over  disse 
Egne^),  og  vi  se  deraf  ikke  alene,  at  de  slesvigske  Vad- 
der  alt  dengang  havde  faaet  den  kartografiske  Form, 
der  stereotypt  gjentages  paa  alle  hans  følgende  Kaart, 
uden  at  han  senere  har  forsøgt  at  rette  paa  dem,  men 
ogsaa,  at  han  kun  har  kunnet  ofre  en  saare  ringe  Tid 
paa  disse  vanskelige,  tildels  undersøiske  Maalinger.  Hans 
Fejl  og  Unøjagtigheder,  der  ere  store  nok  paa  det  faste 
Land,  kunne  derfor  her  svulme  op  til  de  største  Urime- 
ligheder, uden  at  vi  ere  i  Stand  til  at  controUere  ham'), 
og  det  vilde  derfor  være  letsindigt  at  tillæge  Kaartene 
nogen  stor  videnskabelig  Værdi  for  Landets  Geografi 
paa  Mejers  egen  Tid,  og  ligefrem  urimeligt  at  give  dem 
ud  for  saa  historisk  sikre  Fremstillinger  af  et  forsvundet 
Lands  Rudimenter,  at  dette  endogsaa  skulde  kunde  re- 
construeres  efter  dem.    Men  det  er  netop  saaledes,  Mejer 

M  Delineatio  tractus  Maritimi  Occidentalis  Ducatui«  Sleswicensls 
ai>  Insula  Nordtstrandia  ad  Insulam  Mando.  Authore  Johanne 
Meiero.   Math.  Husan.  Cimb.  (1G44.)    (GL  kgl.  Saml.  Fol.  \(m.) 

^)  Sammenlign  f.  Ex.  Mejers  Kaart  over  Ejderens  Grunde  med  et 
smukt,  hollandsk  Manuskriptkaart :  Afbelding  Aller  Coersen 
Diepten  opt  legeste  Water,  ock  Sanden  bet  tho  de'*Nieuw  an- 
gefangne  Stadt  an  der  Eyder.    GL  kgl.  Saml.  Fol.  1026. 


Kartografen  Johannes  Mejer.  351 

r  sig  ad.  Hans  Kartografi  gjennemløber  3  Trin, 
del  fuldfærdige  Produkt  fremkommer.  Først  ud- 
jder  han  et  geografisk  Vaddekaart  fra  sin  egen  Tid 
en  fantastisk  Top<^rafi  fra  det  13de  Aarhundrede  — 
lyrdes  uafhængige  af  hinanden;  dernæst  sammen- 
ijder  han  disse  to  Faktorer ,  og  der  fremkommer  et 
t  historisk  Kaart  eller  et  Vaddekaart  med  gamle 
Lvne,  og  endelig  løftes  dette  Kaart  op  over  de  nivel- 
nde  Vande  og  iklædes  al  den  topografiske  Pragt,  som 
ødsel  Signatur  for  vidtstrakte  Skove,  talrige  Aaer, 
Slotte,  Afgudstempler  o.  a.  desL  formaar  at  give 
For  Røm-  og  Manø  er  Mejer  kun  naaet  til  det 
indet  Trin,  men  enhver,  der  opmærkisom  læser  den 
ovenanførte  Topografi  igjennem,  vil  snart  se,  at  alle 
pementer  til  et  fuldstændig  historisk  Kaart  alt  ere  bragte 
lil  Veje,  og  at  det  næppe  vilde  have  kostet  Mejer  stort 
hovedbrud  at  forvandle  dette  Kaart  fra  et  „Vadde"-  til 
et  virkeligt  »Land"-Kaart. 


De  historiske  Kaart  over  Hordfrisland. 

i  Den  ovenfor  udviklede  Opfattelse  af  den  Mejerske 
Kartografi  har  maaske  endnu  en  vel  hypothetisk  Karakter 

I  tU  at  være  helt  overbevisende,  men  idet  vi  nu  gaa  over 
til  at  undersøge  hans  egentlige  Hovedværk  i  denne  Ret- 

I  ning,  hans  Nordfrislandskaai-t,  vil  der  snart  fremkonime 
saa  mange  og  saa  sikre  Bevisligheder ,  at  al  Tvivl  maa 
forsvinde.  Gjennem  de  talrige  nye  Kilder,  det  er  lykkedes 
at  fremdrage,  komme  vi  i  Besiddelse  af  alle  de  Ele- 
menter, hvoraf  hans  Kaart  ere  opstaaede,  vi  kunne  for- 
følge ham  Skridt  for  Skridt,  og  det  er  umuligt,  at  der 

HistoriBk  Tidfskrift.    6.  R.    I.  ^3 


352  P.  Lauridsen. 

herefter  kan  forblive  noget  uklart  over  disse  saa  onisi 
Kaarts  Tilblivelsesmaade.  For  Nordfrislands  Vedfa 
mende  have  vi  endnu  saa  vel  hans  Kaart  fra  1644 
deles  uberørt  af  historisk-kartografiske  Planer,  som  h 
historiske  Vadde-  eller  Skizzekaart,  og  ligeledes  den  Kii 
liste,  han  har  benyttet,  tilligemed  den  specielle  anti* 
riske  Topografi,  som  han,  støttet  til  denne  Liste  og 
stedlige  Overlevering,  har  udarbejdet  og  indført  paa 
fuldstændige  historiske  Kaart  over  Nordfrisland,  og 
fremtræder  med  saa  meget  des  større  Klarhed,  soi 
Kirkelisten  meddeles  ganske  udskilt  fra  den  Mejers! 
Topografi,  og  vi  altsaa  bestemt  kunne  skælne  imelli 
hvad  han  har  hentet  fra  tidligere  Forfattere,  og  hv^ 
han  selv  har  opfundet.  Det  er  derfor  mit  Maal  giennem 
den  følgende  Undersøgelse  at  bevise  —  ikke  hvorledes 
Nordfrisland  saa'  ud  i  det  13de  Aarhundrede,  thi  det  ar 
et  Spørgsmaal,  der  ingensinde  vil  kunne  besvares  tilfuldCt 
og  allermindst  saa  længe  man  ikke  har  emanciperet  sig 
fuldstændig  fra  Mejers  Kaart,  —  men  hvorledes  disse 
Kaart  ere  blevne  til,  og  hvilken  Værdi  man  kan  tillægge 
dem  som  historisk  Monument, 

I  Renow.  Landesbeschr.  (S.  364)  har  Mejer  en  meget 
vidtløftig  Topografi  over  det  gamle  Nordfrisland.  Først 
giver  han  en  kronologisk  Oversigt  over  alle  Stormfloderne 
og  de  ved  dem  foraarsagede  Tab  fra  Aar  1164  indtil 
1634 ;  og  ved  hver  Stormflod  opregner  han  Navnene  paa 
de  undergaaede  Kirker  og  Byer.  Alle  disse  Navne,  hvoraf 
den  største  Del  ikke  forekommer  i  noget  som  helst  Docu- 
ment  og  derfor  maa  betragtes  som  uhistoriske,  finde  vi 
atter  paa  hans  Kaart,  og  disse  forvandles  derved  til  en 
Art  Pulterkammer  for  alt,  hvad  en  apokryf  Historie- 
skrivning har  formaaet  —  fra  Midten  af  det  12te  Aar- 


Kartografen  Johannes  Mejer.  353 

ådrede  —  at  lægge  Ind  i  Nordfrisland,  og  Mejer  hilder 
til  den  Grad  i  sine  egne  kunstfærdige  Anakronismer, 
han  end  ikke  er  i  Stand  til  at  sige,  fra  hvilken  nøjere 
inset  Tidsperiode  hans  Kaart  ere.  De  omfatte  næsten 
300  Aar*),  og  saadanne  Egne  som  Syderstrand, 
fddelen  af  Øen  Sild  og  store  Dele  af  Horsbøl  og  Bøking 
er*),  der  efter  hans  egne  Angivelser  skulle  være 
aede  Aar  1164,  finde  vi  derfor  paa  hans  Kaart  (fra 
i  13de  Aarhundredes  Slutning)  Side  om^  Side  med 
iidnu  tilstedeværende  E^e,  uden  en  eneste  Antydning 
tf,  at  de  forlængst  vare  forsvundne.  Som  bekjendt  har 
lan  søgt  at  hjælpe  sig  ud  over  disse  Vanskeligheder  ved 
mder  Kaartenes  Titel  at  tilføje  ,,bisz  an  das  Jahr  1240«, 


*)  Endogsaa  Gaarden  Grøngaard,  ^Gronenhove**,  der  byggedes  af 
Hertug  Hans  den  ældre  1574  i  et  ryddet  Skovkjær  østen  for 
Tønder,  findes  —  som  J.  N.  Schmidt  har  gjort  opmærksom  paa 
—  paa  Mejers  Kaart  ,bisz  an,  das  Jahr  1240".  Annal.  f.  Nord. 
Oldk.  1851.  S.  163. 

*)  Om  Vandfloden  Aar  1164,  hvis  Virkninger  i  Slesvig  ellers  ere 
os  fuldstændig  ukjendte  (se  Kusz:  Jahrbuch  Naturereignisse.  I. 
S.  8),  siger  han:  Man  halt  darfur,  das  in  dieser  groszen 
waszerfluth  .  .  .  seind  34  Kaspel  vnd  dOi*flFer  verwiistet  worden, 
die  ausz  einem  alten  Gatalogo  also  angeschrieben  wåhren. 
Paa  Pfostelandt:  1.  Suderkircke,  2.  Telligsboll,  Wigberts  Gapel 
og  3.  Jouisboll.  Af  Vtholm:  Landet  Syderstrand  med  1.  Suder- 
håuer,  2.  Sigbets  vel  Sigberts  Capel,  3.  Biisumkirck  og  4.  Suder- 
$^'t^ands  Gapel  samt  af  selve  Vtholm:  1.  Suder  Heuer,  2.  Viths 
Capel,  3.  Brdsum  o.  a.  Af  Euerschop:  1.  Barnedemohr  og  2. 
Uldsbul.  AfEjdersted:  1.  Spallenbuj,  2.  Hulcke.  Af  Nordstrand: 
1.  Loeckbull,  2.  Hanum  og  3.  Schaldum  i  „Osterharde" ;  i  Wy- 
dricks  Herred:  1.  Oldlandum,  2.  Appelum,  3.  Beltum;  i  Pell- 
wonn  Herred:  1.  Norderheuer,  2.  Norderbyll;  i  Edoms  Herred: 
1.  Niendam,  2.  HadenbuU;  i  Lundboll  Herred:  1.  Willenboll. 
1  Witscia  i  Nordvest  Herred:  1.  Mabberum,  2.  Rystum,  3.  Ber- 
lum,  4.  Loegum,  5.  Wardyn  og  6.  Billum;  i  Horszbull  Herred: 
1.  Denckelum,  2.  Bendum,  3.  Mytum;  i  BOking  Herred:  1. 
1.  LangtOfll,  2.  Wellum,  3.  ...(mangler),  4.  ToecksbuU;  iKåert 
Herred:  1.  Humum.  —  Renow.  Landesbeschr.  S.  364 flg. 

23* 


354  P-  Lauridsen. 

men  selv  denne  saa  habile  Datering  har  af  næ] 
Grunde  ikke  tilfredsstillet  ham;  thi  Kaartene  indeb 
adskilligt  (f.  Ex.  Konig  Abells  Lager) ,  der  først  blev 
efter  den  Tid,  og  Åaret  efter  Udgivelsen  skriver  han 
for  ogsaa  ^),  at  de  skulle  give  et  Billede  af  Nordfrisl 
som  det  var  beskaffent  fra  Åar  1240  ,bisz  vber  1 
men  fornemmelig  paa  den  Tid,  da  Kong  Abel  af 
mark  blev  slaaet  af  disse  Frisere  ved  Myldesboig.  Dq| 
derved  kommer  han  kun  fra  Scylla  over  i  Charybdiii 
han  undgaar  nogle  topografiske  Urimeligheder,  men  fai 
størrer  de  geografiske,  idet  Landets  Udstrækning  AM 
1164  konmier  til  at  gjælde  lige  op  til  det  13de  Aartnw 
dredes  Slutning,  hvilket  med  andre  Ord  vil  sige,  at  defl 
Mejerske  Kartc^rafi  forholder  sig  fantastisk  til  et  fantastisl 
Land.  | 

Den  samme  Forvirring  gaar  selvfølgelig  igjen  i  Topo^ 
grafien  over  Nordfrisland  i  Slutningen  af  det  13de  AaiH 
hundrede.  Denne  Topografi,  hvoraf  jeg  senere  skal  ined-; 
dele  en  Prøve,  er  oixinet  nøjagtig  paa  samme  Maade 
som  i  Danckwerths  trykte  Værk,  eller  som  vi  saa'  Am 
ovenfor  ved  „Roenids-  og  Mandusherrith*.  Det  hele 
er  ordnet  sognevis,  og  Mejer  kjender  ikke  alene  Kirker- 
nes Navne,  men  ogsaa  de  Landsbyer,  der  hørte  under 
disse  Kirker,  og  dette  Ejendskab  strækker  sig  ikke  blot 
til  de  Sogne,  der  muligvis  vare  til  Aar  1300,  men  end- 
ogsaa  til  dem,  der  alleitede  forsvandt  ved  Stormfloden 
1164.  Hans  Viden  kjender  ingen  Skranker!  Og  for  at 
faa  det  hele  til  at  tage  sig  saa  stort  og  rigt  ud  som  vel 
muligt,  maa  disse  Kirker  og  Byer  gjøre  Tjeneste  endnu 
engang,  og  uagtet  han  har  slaaet  dem  ihjel  baade  1164 


»)  Renow.  Landesbeschr.  S.  626. 


Kartografen  Johannes  Mejer.  355 

endnu  grundigere  1204*),  bliver  han  dog  nødt  til  for 
Ije  Gang "  at  tage  Livet  af  dem  ved  den  store  Storm- 
Aar   1300,    og  i  dette  Mylr  af  Navne  opstaar  der 
erved  en  saadan  kronologisk  Forvirring,  at  ingen,  end 
ie  Mejer  selv ,   vilde  være  i  Stand   til  at  hitte  ud  af 
1    Mejer  er  langt  mere  uvidende  om,   hvad  der  Aar 
800  var  til  og  hvad  ikke,   end  vi  ere  det.     Allerede 
te  taler  kun  i  ringe  Grad  til  Gunst  for  hans  Kaart, 
Den  ved  Slutningen  af  denne  Topografi  tilføjer  han  en 
mærkning,  der  turde  slaa  Hovedet  paa  Sømmet.    Han 
riger  nemlig:    „Schlieszlichen  ist  zu  niercken,  von  deren 
Srthem,    die  forne  an  den  Nahmen  mit  einem  Stern  * 
Terzeichnet  stehen,  die  findet  man  auch  bey  den  frie- 
ai^hen  vndt  anderen  Schribenten  beschrieben,  die  ubrigen 
aber  seind  ausz  einem  Alten  CcUalogo^   und  auch  zum- 
■theil  von   den  Einwohnem    dieser  orthem  dem  konigl. 
Halhematico  communicirt  vnd  mitgetheilet ,    wie  zuuorn- 
erwehnet,   worden*^).     Her  have  vi  altsaa  Kilderne  til 
lans  Topografi:  den  tarvelige  trykte  Literatur,  der  var 
til  før  ham,  en  gammel  Kirkefortegnelse  og  den  stedlige 
Overlevering;  —  det  er  det  hele!     Af  den  trykte  Lite- 
ratur   har    han    dog    kim    hentet    forholdsvis    lidt.      I 
,Xordvestherred"   findes  kun  13  af  henimod  100,  i  Bø- 
king  Herred   ligeledes    13    af  over  60  Navne  med  den 
nævnte  Vedtegning,  og  de  allerfleste  af  disse  ere  Navne 
paa  Byer,   der  endnu  ere  til.     Ligesom  ved   „Sønder- 


^)  Om  Vandfloden  11^04  hedder  det:  „Darinnen  dieser  voi-gedachte 
Srther  gantzlich  ruinirt  worden  (de  i  forrige  Anm.  nævnte), 
zusambt  noch  andere  8  DOrfTer  mehr,  unbenennet.  Damahlsz 
auch  Wendingstadt  verwustet  worden.*  Reno w.  Land esbeschr. 
S.  364  Og.  Om  Vandfloden  Aar  1300  se  Kusz'  anførte  Værk  S.  19. 
Han  véd  intet  med  historisk  Sikkerhed  om  den. 

')  Renow.  Landesbeschr.  S.  382. 


356  P-  Laundsen. 

Jyllands  Syssel*'  er  hans  vigtigste  Grundlag  Kirkelistem 
Af  disse  bar  ban  øjensynlig  havt  alt,  hvad  vi  kjende, 
mere  til,  men  han  lægger  for  Nordfrislands  Vedkommi 
særlig  Vægt  paa  to;  disse  findes  begge  afskrevne  i  hai 
Renow.  Landesbeschr.,  omfatte  bele  Bispedømmet  c^ 
indordnede  under  hans  slesvigske  Bispekrønike. 
ældste  af  disse  —  paastaar  han  —  hidrører  fra  den  17( 
slesvigske  Biskop  Nicolaus'),  der  ifølge  Dr.  Jensen  vi 
Biskop  fra  1201  til  1216;  den  opfører  i  hele  Bispedømml 
103  Kirker  og  144  Kapeller.  Den  anden  angives  i 
stamme  fra  Johannes  II  Bockholt,  der  —  efter  samm 
Forfatter  —  var  Biskop  fra  1309  til  1332,  og  den  inde 
holder  Navnene  paa  143  Kirker  og  131  Kapeller*). 

Uden  her  at  ville  indlade  mig  paa  en  vidtløftig 
haabløs  Undersøgelse  om  disse  Lister  tror  jeg  dog 
burde  bemærke  følgende.  Mejers  Kildeangivelser  kunn 
i  og  for  sig  hverken  forkastes  eller  godkjendes,  Kirkeforteg 
nelser  med  disse  Forfatternavne  omtales  ellers  intet  son 
helst  Sted  i  Literaturen,  Mejer  selv  meddeler  os  lige 
lidt  noget  nærmere  om  deres  Oprindelse,  og  vi  lad( 
ligeledes  i  Uvidenhed  om,  ad  hvilke  Veje  de  ere  komn( 
i  hans  Besiddelse.  Se  vi  derimod  paa  Indholdet,  opdagi 
vi  snart  at  have  Varianter  af  gamle,  gode  Bekjendt 
foran  os.     Biskop  Nicolaus's  Liste  stemmer  paa  mango 


')  Nach  ihme  ist  diese  Verzeichnusz  aller  Præposituren,  |«slo- 
raten,  Slåtte  vud  KaspelkircheD  auch  Kapellen  von  dem  Bb^ 
thurfi  Schleswich  gefunden  worden,  vnterra  dato  Anno  christi 
1242,  wie  folgel.     Renow.  Landesbeschr.  S.  506  flg. 

*)  Nach  seinem  Nachgelassenen  Catalogo  von  den  Kirchen  \Tiii 
(lapelien  in  diesem  Biszthum  Schleswich  ist  diese  jetzt  folgende 
Verzeichnusz  anhero  ausz  eine  alten  Abschriffl  eingeftlhret,  wie 
folget.  Ihid.    Tallet  paa  Kirkerne  er  Mejers  egen  Angivelse. 


Kartografen  Johannes  Mejer.  357 

ler  ordret  med  Johan  Harsens  CcUalogus  vetustus^), 
,  efter  alle  Kjendelegn  at  dømme,  er  forfattet  i  Midlen 
det   15de  Aarhundrede*),    og  Bockholts  Fortegnelse 
en  saa  slaaende  Lighed  med  »Designatio  der  Harden 
Kercken    in  Frisia  Minori    oder  Nordfi-eslandt  Ao. 
at   disse  to  maa  have  en  fælles  Kilde,   og  den 
lægende  Kritik,    der  af  Dr.  H.  N.  A.  Jensen  og  J.  N. 
midt    er   bleven   rettet   imod   denne,   gjælder  derfor 
fuldt  ud  hin;  men  netop  Bockholts  Liste  er  Mejers 
(anile  ,Gatalogus*   og  ligger  til  Grund  for  hans  Kaart. 
{Pastor  Outzen,  der  saa  ihærdig  kæmpede  for  at  rehabi- 
litere Mejer,  har  ikke  formaaet  at  føre  nogen  af  de  før 
.kjendte  Kirkelister  længere  tilbage  i  Tiden  end  til  Aar 
1600.     Han   hai-   paavist,  at   Johan  Hai-sens  Gatalogus 
vetustus    i    den    nukjendte  Afskrift    stammer    fra  Joh. 
Petrejus,  der  vai-  Præst  i  Odenbull  paa  Nordstrand  og  døde 
1605,  og  han  har  gjort  det  sandsynligt,  at  Afskriften  af  „De- 
signatio*'  har  samme,  om  ikke  en  endnu  yngre  Oprindelse, 
samt  at  den  er  kommen  til  os  gjennem  TitusAxen,  der 
paa  Mejers  Tid  var  Borgmester  i  Husum.     Det  er  hi- 
storisk sikkert,   at  Mejer  har  kjendt  ogsaa  „Designatio*', 
og  det  ligger  i  det  hele  nær  at  antage,  at  han  har  faaet 
Stoffet  til  sin  Kirkeliste  og  altsaa  til  sine  Kaart  fra  Axen  % 


')  Vertecknisz  aller  Propositurn,  pastoralen  Slåde  und  Cai*8pel 
Kercken  und  Capellen,  so  wannerdags  dem  Bisschops  -  Stift 
Schleswig  incorporirt  gewesen  sin.  Ex  vetusto  Catalogo.  in 
Bibliotheca  D.  Johannis  Harsii  nostri  invento.  Staatsb.  Magaz. 
IV.  S.  195. 

')  Jensen:  Kirchl.  Slalistik.  S.  85  o.  fl.  a.  St. 

*)  Dieses  Verzeichnisz  lag,  wie  H.  Prof.  Falck  auch  bemerkt,  in  der 
Cronslemschen  Handschrift  von  Petrejus  Beschreibung  von 
Nordstrand.  Vome  aber  steht  oben  am  Rande  beigeschrieben : 
,Zu  Joh.  Petrei  Nordstrandia ,  wl.  Axen  gehSrig*,  demselben 
nemlich  Titus  Axen,    dem  Burgermeister  zu  Husum,    dessen 


;^58  P-  Lauridsen. 

da  „Designatio^  saa  vel  som  Bockholts  Liste  synes 
have  været  ukjendte  for  de  mere  fremragende 
Forfattere  —  som  Peder  Sax  og  Heimreich  — ,  der  si 
paa  Mejers  Tid.  Forøvrigt  gjør  allerede  Outzen  opmæd 
som  paa,  at  der  maa  have  været  flere  ældre  Eirkefoi 
tegneiser  over  Nordfrisland  i  Circulation,  og  sammei 
ligner  man  Mejers  Liste  Aar  1300  med  den  ovenfor  ai 
førte  Fortegnelse  over  de  ved  Stormfloden  1164  ødelage 
Kirker  og  Byer,  der  ligeledes  skal  stamme  fra  en  gamm 
„Catalogus'' ,  kan  man  meget  vanskelig  værge  sig  imi 
den  Opfattelse,  at  den  saakaldte  Boekholtske  Liste  (: 
vel  som  „Designatio")  er  opstaaet  ved  en  kritikløs  Koi 
position  af  flere  ældre  utroværdige  Kirkefortegnelse 
Men  Mejer  havde  endnu  flere  Hjælpemidler.  Da  ha 
var  Peter  Sax's  Lærling  og  Medarbejder,  følger  det 
sig  selv,  at  han  kjender  dennes  Liste  over  Nordfrislan< 
undergaaede  Kirker  og  Byer  (trykt  hos  Westphalen 
1377);  ligeledes  har  han  paa  et  indskudt  Ark  Bisko 
Nik.  Bruuns  Fortegnelse  over  de  Kirker,  der  gik 
Grunde  i  den  store  Menneskedrukning  1362,  og  endelj 
tilføjer  han  „einander  Erzehlung  der  verlohmen  5rther*  * 
Ved  Siden  af  Bockholts  Liste  synes  han  dog  ikke  al 
have  tillagt  disse  nogen  stor  Betydning.  Denne  ser  foi 
Nordfrislands  Vedkommende  saaledes  ud. 


Name  Titus  Axen,  1633,  unten  auf  dem  Titelblatl  mit  derselben 
Hånd,  wie  auf  dem  Rande  im  Buche  selbst,  steht.  Staatsb. 
Magaz.  6.  B.  S.  129.  —  Om  Titus  Axen  som  Samler  se  ogsaa 
Falcks  Heimreich.  S.  XVII  og  XXII. 
')  Nik.  Bruuns  Fortegnelse  tindes  i  Renow.  Landesbeschr.  S.  598 
med  den  Tilføjelse,  at  Biskoppen  havde  optegnet  disse  Kirker 
i  sin  flChronika*.  Peter  Sax's  Liste  findes  S.  630  og  den  ano- 
nyme Liste  S.  631. 


Kartografen  Johannes  Mejer. 


359 


jPræpositura  Eyderstede  in  Nordfreszlandt. 
r(De  undergaaede  Kirkers  Navne  ere  af  Mejer  mærkede  med  *.) 


Heverschorp. 

1.  Tetenboll  Eccla. 

*i.  Adebul  Capel. 

*3.  OffenbuU,  submersa. 

*4-  Bamemor  capel. 

5.  KonigsbulL 

•6.  Juenfleth,  submersa. 

7.  Osterheuer  Eccla. 

8.  Papenbul  Capel. 

9.  Gardsande  Eccla. 
10.  Gathrinenkirck. 
n.  Yldesbull  Gapell. 

Vtholm  vndl  Suder- 

strandt. 
i.    Tating  Eccla. 
■t    SuderhSuets  Capel. 
3.    S.Peter  Eccla. 
**.    Vlslorp     Capel,      ver- 
gangen. 
^-    Boel  Kirche,  submersa. 
«•    Vrden. 

*7.    S.  Viths   Capel,    sub- 
mersa. 
^-    Westerheuer  Eccla. 
^'    Suderheuer,   Untergan- 
gen. 


*12. 
*13. 
*14. 


*10.     Brosum  Capel. 

Auf  dem  Suderstrandt. 
*11.     Suderstrands  Capel. 

Sigberti  Capel. 

Busum  Eccla. 

Wolber  Capel. 

Eyderstede. 

Koldebuttel  Capel. 
Widdeswordt. 
Ohlenswordt  Eccla. 
Tonning. 
Kotzenboll  Capel. 
Alversum  Kirche. 
Richelszboll  Capel. 
SpallenbuU,  submersa. 
Welte  Eccla. 
Hilicke  vel  Hiilcke  Ca- 
pel, submersa. 
Mylde,  submersa. 
Fullerwicke  Eccla. 
Kocktum  Eccla. 


1. 
2. 
3. 
4. 

5. 
*6. 
*7. 
*8. 

9. 
*10. 

*11. 
12. 
13. 


Insul  Helgelandt. 
1 .     S.  Nicolaus  Kirch. 
*2.     Holmbul  Capel. 
3.     S.  Ursula  Eccla. 


Præpositura  Strandensis. 
Lundbollharde.  *2.     S.Peter,  vergangen. 

^'    Lundenberg    cum    suls        ^3.     Wittbow,  vntergangen. 
capellis  Boyenbull.  4.     Simensberg  Eccla. 


360 


P.  Lauridsen. 


*5.     Boyenberg  Gapel,  sub- 

mersa. 
*6.     Rodekirchen,  verwiistet. 
*7.     Marien  Gapel,  Vergan- 

gen. 
*  8.     S.  Johannis  Gapel. 
*9.     S.  Bartliolomæus ,  sub- 

mersa. 
10.     Willenbul  Gapel. 


Mursum  Herde. 

1.  Mursum  Eccla. 

2.  Hamum  Eccla. 

3.  Lilhum  Gapel. 

4.  Heresbul  Eccla. 

5.  Ebensboll  Eccla. 
*6.  S.Michaels  Gapel. 

7.     Oudenboll  Eccla. 

E  d  o  m  s  h  e  r  d  e. 

♦1.  Rungholt  Eccla. 

*2.  vnd  Niendam  Gapel. 

*3.  Halgenes  Gapel. 

♦4.  Vlhermarfloth. 

*  5.  Overmarfloth. 

6.  Obbenbull,  vergangen. 
*7.  Ackenbul  Gapel. 

*8.     Sivertscapel ,  vntergan- 
gen. 
9.     Ilgroff  Gapel. 
*  10.     Ghrislinen  Gapel,  sub- 
mersa. 

11.  Stinlebul  Eccla. 

12.  GaickenboU  Gapel. 


Pelwormhard«. 

1.  Pelworm  Eccla. 

2.  Pelle  Gapel. 
*3.  Wallhusen,  submerai 
*4.  Hohe  Gapel. 
*5.  Nordwisch  Gapel. 
*6.  Suderwisch  Eccla. 
♦  7.  Gormersbull,  submeM 
♦8.  Flordebul  Gapel. 
*9.  Nordheuers  Gapel. 

♦10.  Norderbyl  ibidem. 

*  1 1 .  Heuerdam,  submersa.: 

12.  Buphaver  Gapel. 

*i3.  Gathrinen  Gapel. 

*14.  Schwends  GapeL 

♦15.  Vedderings  Gapel. 

Bellringharde. 

1.  Eszboll  Eccla. 

2.  Rortbecke  Eccla. 

3.  VolgesbuU  Eccla. 

4.  TinnenbuU  Gapel. 

5.  Occogroff  Gapel. 
♦6.  Redvemiands  Gapel. 

7.  Osterwoldt. 

*8.  VnckenboU  Gapel. 

9.  Konigsbul  Eccla. 

10.  Bupsee  Gapel. 

Wirrichsherde. 

*1.  EuenboU  Eccla. 

2.  Olandts  Gapel. 

♦3.  Appelum  Gapel. 

4.  Grddum  Eccla. 


r 


Karlografen  Johannes  Mejer. 


301 


5.    Immenhausz  CapeL 
•6.    Beltum  Capel. 
7.    Bupte  Eccla. 


*8. 

»9. 

*10. 


Sudermarsch. 
Nordmarsch  Capel. 
Eydum  Capel. 


Præpositura  Wilscia. 


t*l. 

♦2. 

3. 

'  4. 

5. 

♦6. 

1. 

*8. 

♦9. 

•10. 

hl. 


Osterharde. 

Loeckbul  Eccla.,    sub- 

mersa. 
Hanum  Capel. 
S.  Johannis  Kirche. 
S.Nicolaus  Eccla. 
S.  Laurentius  Eccla. 
S.Jargens  Capel. 
S.Clemens  Kirche. 
Ambrum  Capel. 
Schal  Capel,  submersa. 
Oster  Capel. 
Wester  Capel. 


Nordwesterharde. 
*1.    Mabberum  Kircke. 

Ristum  Capel. 

Berlum  Eccla. 

Listum  Capel. 
*5.    Knoeckbul  Eccla. 
*6.    Loegura  Capel. 
7.    Ketum  Eccla. 

Wendingstadt  Eccla. 

Eytum  Capel. 

Hantum  Eccla. 

Mordsum  Eccla. 

Stedum  Capel. 

Wardyn  Capel. 


*1 
♦3. 

n. 


*8. 
*9. 
10. 
U. 
M2. 
M3. 


Horsztbul,  Wedding- 
harde. 


»1. 
»2. 
»3. 
*4. 

*5. 
♦6. 

7. 

8. 

»9. 

*10. 

*n. 

12. 
13. 

*i4. 
15. 


»1. 

2. 

3. 

4. 

5. 
»6. 
*7. 

8. 
*9. 


Nislum  Capel. 
Denckel  Capel. 
Bendum  Eccla. 
Anflude  Eccla. 
Trindsum  Capel. 
ReckelszboU  Eccla. 
Rottingues  Eccla. 
Agentofft  Eccla. 
Reufflofft  Capel. 
Humum  Capel. 
Mystum  Capel. 
KlengsboU  Eccla. 
Renetofft  vel  Horsztboll 

Eccla. 
Wippenboll  Eccla. 
Emmysboll  Eccla. 

Bockingharde. 

Waygatts  Capel. 
Reisum  Eccla. 
Lindholm  Eccla. 
Nieboll  Eccla. 
Dedsboll  Eccla. 
Langstofft  Eccla. 
vnd  Bendal  Capel. 
Gelmesbol  Eccla. 
Ouerhusen  Eccla. 


363 

♦  10.  Spickeboll  Gapel. 

11.  Dagorbull  Eccla. 

12.  Fardetofft  Eccla. 


P.  Lauridsen. 


*13.     Tocksbul  Gapel. 
♦14.     Oserwaldt. 


(Præpositura  Major.) 
Sonder   Goeszherde    (vel        *9.     Vnckenbul,  submi 
Sonder  Geestherde). 


1. 

Ostenfelt  Eccla. 

3. 

Mylstede  Eccla. 
Husum. 

4. 
5. 

Schwesing  Gapel. 
Hattstede  Eccla. 

6. 
7. 

♦8. 

Schoubul  Gapel. 
Oldorp. 
Wartinghusum,  Vergan- 

gen. 

Nordgoesztharde. 

1. 
± 
3. 
4. 

Fiolde  Gapel. 
Drelszdorp  Eccla. 
Breckling  Eccla. 
Bordlum  Eccla. 

♦5. 

Ottesleff. 

G. 

7. 
8. 

Hioldelundt  Gapel. 
Horne  Gapel. 
Bergem  Eccla. 

10. 

Vseum  Gapel. 

Kehrharde. 

1. 

Die  Enge  Gapel. 

2. 

Malhelbew  Eccla 

3. 

Laylundt. 

4. 

Kalium  Eccla. 

5. 

Loghum  Gapel. 

6. 

Brarum  Eccla. 

7. 

Kleysboll  Gapel. 

8. 

KablebuU. 

»9. 

Becke  Eccla. 

10. 

Humdorp  Eccla. 

11. 

Ocksleff  Gapel. 

12. 

Lecca  Eccla. 

Stapelholm. 

1.  Stapelholm  Eccla. 

2.  Schwabstede  Eccla. 

3.  Evelbode  Eccla. 

4.  Beveringshusen  Gapel. 
Det  mest  ejendommelige  ved  denne  Liste  er  selv^ 

følgelig   Kirkerne    paa   Syderslrand,   paa   Helgoland   og 
Moreum  Herred  paa  Nordstrand*),   thi  vi  kjende  ellers 

>)  OgsaaBisp  Nicolaus's  Kirkeliste  har  dette  Herred,  men  med  til- 
dels  andre  Kirker,  nemlig  1.  Mdrsum  Eccla.,  t.  S.  Michaels  Capel,  ! 
3.  GackenboU  Eccla.,  4.  Oudenbull,  5.  Emtesbul  Gapel,  6.  Heres-  j 
buU.  —  I   Catalogus   vetustas   findes   kun  Morsmn   Hard  pro  ' 
Morsum  Eccla.  —  S.  637  oplyser  Mejer  følgende:  ,LundbolIharde 
hat  sich  in  der  Groszen  Waszerfluth  an.    1300  zertheilet,  drausz  | 


Kartografen  Johannes  Mejer.  363 

noget  til  disse  Kirker  eller  til  delte  Herred,  men  vi 
deraf,  at  Mejer,  selv  for  de  mest  tvivlsomme  Afsnit  af 
Kaart,  har  benyttet  de  samme  Kilder,  og  at  han 
fortjener  lige  saa  megen  eller  lige  saa  liden  Tiltro 
andre  Steder.  Han  har  kun  legemliggjort  i  karto- 
^ke  Linjer  et  Sagnprodukt,  der  paa  en  eller  anden 
ukjendt  Maade  var  skaifet  til  Veje  før  hans  Tid. 
Forøvrigt  findes  en  Del  Uoverensstemmelser  mellem 
ens  og  Kaartenes  Kirker,  men  et  Par  af  disse  hid- 
r  aabenbart  fra  Stikfejl  og  en  mangelfuld  Korrektur, 
af  de  frisiske  Fribjærge  nær  Tating  er  paa  denne 
de  bleven  til  en  Kirke  med  Navnet  Fæyboig,  Rot- 
les  i  Horsbøl  Herred  er  imod  alle  Kirkelisteme  gjort 
Landsby,  Rillum  paa  Sild  staar  med  Borgsignatur  paa 
i  store  Kaart,  som  Kirke  paa  Oversigtskaartet  og  lige- 
les i  Mejers  Topografi,  medens  den  helt  mangler  i 
:efortegnelsen  og  altsaa  ikke  kan  have  nogen  anden 
jemmel  end  Traditionen;  det  samme  gjælder  om  Kir- 
le  Althof,  Wellmn  og  EtzboU  i  Bøking  Herred,  og 
det  gi.  Nordstrand  ere  Forholdene  saa  indviklede,  at 
^  maa  udsætte  Kritiken  tfl  et  følgende  Afsnit.  -—  BuUum 
i  Horsbøl  Herred  er  hentet  fra  „Designatio*,  ogRenetofft 
▼el  Horsboll  er  —  overensstemmende  med  den  sidst- 
Uttvnte  Liste  —  spaltet  i  to  selvstændige  Sogne.  Paa 
Bockholts  Liste  findes  ingen  Afgudstempler,  og  det  ligger 
derfor  nær  at  antage,  at  Mejer  har  hentet  disse  fra 
jtDesignatio*,  lige  som  han  bevislig  har  forvandlet  et  Par 
i  af  dennes  Kirker  til  Landsbyer.  — 

Hermed    ere    vi    færdige    med   de   Elementer   paa 

I  ferner  dasz  Mordsumharde  entstanden  mil  6  Kaspel.'*  Af  denne 
1  Grund  findes  Herredet  vel  ikke  paa  hans  Kaart.  Paa  Nicolaus's 
j       Liste  staar  Vtholm  vel  Suderstrand 


:^G4  P.  Lauridsen. 

Mejers  Kaart,   der  —  om  vi  ville  være  meget 
—  kunde  betegnes  som  de  historiske.    Alt  det  øvrigei 
blevet    ,den  kgl.  Mathematiker*   meddelt  af  Stedets 
boere  eller  er  opfundet  af  ham  selv  og  hans  nænm 
kartografiske  Forgænger.    Dertil  hører  i  første  Linje 
saa  Landets  Omfang,  Afgrænsning,  Form  og  hele  Åi 
culation,   dets  Flod-,   Sø-  og  Sundsystem,    dets  Skol 
Borge  og  øvrige  topografiske  Details,  særlig  mange  hu 
drede  ellers  ukjendte  Landsbynavne.     Som  vi  have  fli 
siger  Mejer  udtrykkelig,  at  Stoffet  er  skaffet  til  Veje  pf 
denne  Maade,  og  for  h'gesom  ret  at  slaa  dette  fast  kofl 
mer  han  gjentagende  tilbage  til  det  samme.     Saaledl 
afskriver  han  (S.  352)  Danckwerths  bekjendte  Ytring:  ,3 
Niel  nun  endtlich  diese  Landt  Carten  des  Alten  Norl 
Frieszlandes  anreichtet,   zeuget  der  konigl  MathematicQ 
Johannes  Mejer,  dasz  er  fleiszig  den  Tieffen  nachgefahrefl 
vnd  alte  glaubwurdige  Månner  Jeder  Zeit  zu  Gefehrtd 
mit  sich  genommen,  welche  ihm  die  Orter,  wo  die  \å§ 
chen  vnd  Dorflfer  belegen,  ja  die  gantze  Gegend  geze^ 
haben,    woenach   er   dan   die   Carten   formiret   vnd  ini 
grundt  geleget  håbe.**  —  Eftertidens  Kritik  har  dog  ikUl 
kunnet  slaa  sig  tU  Ro  med  denne  Udtalelse^),   thi  åd 
der  hos  Heimreich  forekommer  nogle  Meddelelser  om,  ati 
Mejer  skal  have  lavet  sine  Kaart  efter  gamle  Afrids-), 
han  havde  faaet  fra  en  Biskops  Bibliothek  i  Ejøbenhavn 
(man  hai*  gjættet  paa  Hans  P.Resen,   der  døde  1638), 
knyttedes  derved  en  Knude,  som  ingen  Fortolkning  har 
formaaet  at  hi^e  over,    og  om  end  Mejers  tahige  Kri- 
tikere have  udtalt  en  Mening  om  Kaartenes  Paalidelighed, 

')  Danckwerlh  S.  93. 

')  Heimreich:   Noixifrisische  Ghronik.    Falcks  Udgave.  S.  90,  161 
o.  11.  St. 


Kartografen  Johannes  Mejer.  365 

det  dog  ikke  lykkedes  nogen  at  paavise  Urigtigheden 

af  Danckwerths  eller  Heimreichs  Angivelse,  og  paa 

Hovedpunkt    ere   deres   Undersøgelser   strandede. 

forekommer  mig  imidlertid,   at  vi  nu  kunne  bevise 

eden  af  Danckwerths  Ytringer;   thi  idet  Mejer  i 

nye  Udgave  af  Værket  uden  noget  Forbehold  egen- 

idig  afskriver  disse  Ytringer,   gjør  han  dem  derved 

Idelig  til  sine,  og  da  han  i  det  hele  gjentager  de 

af  Danckwerths    tvivlende   Forbehold   om   de 

Btoriske  Kaari,   turde  vi  vel  være  berettigede  til  den 

Hmiening,  at  disse  Ytringer  —  ogsaa  i  det  trykte  Værk 

r  hidrøre  fra  Mejer  selv  og  bør  opfattes  som  reUedende 

Dk  om,  hvorledes  han  vilde  have  sine  Kaart  opfattede 

bedømte.    Dermed  forsvinder  den  Dobbelthed  i  Danck- 

og  Mejers  fælles  Værk,  man  hidtil  ikke  har  kun- 

forklare,    og  lige  saa  lidt  bliver  der  Plads  for  den 

Griske  og  lidet  sømmelige  Gisning,   at  Danckwerth 

e  have  misbrugt  sin  Stilling  som  Chefredaktør  til  at 

itte  sin  Medarbejder^). 

I     Af  det  her  udviklede  følger  dog  ikke,  at  Heimreichs 

ffringer  skulde  være  uden  al  Værdi;   de  maa  nærmest 

Isattes  som  upaalidelige  Andenhaands-Meddelelser ,  der 

Weholde  nogle  Kvint  Sandhed;   thi  uagtet  Mejer  i  sit 


*)  Ogsaa  Danckwerths  nedsættende  Ytringer  om  Helgolands  Kaar- 
tene  afskriver  Mejer  S.  632  og  637.  ,Der  Author  der  Land 
Carten  Johannes  Mejems  hat  dauon  zweyerley  vorhilde  des 
Alten  Heiligen  Landes  vorgestellet  .  .  .  wie  man  sie  ex  tradi- 
tionibus,  sed  Humanis,  erhalten  ....  Sonsten  ist  zweifelhaftig, 
ob  ausz  den  Alten  zu  erweisen,  dasz  dergleichen  Schl5szer  alsz 
MedenblQk,  Grfinenborg,  Wilteborg  jemalsz  auff  Hilgelandt  be- 
legen gewesen,  halten  auch  nicht,  dasz  an  der  JQthen-  vnd 
Vithenburgen  etwas  wahres  an  sey,  woUen  es  doch  dahin 
geslellet  sein  laszen.*  —  Sikrere  stod  Mejer  ikke  lige  over  for 

j      sit  eget  Værk.    Se:  Geogr.  Tidsskrift.  1887.  S.  58. 


366  P.  Lauridsen. 

I 

store  Opus  ingensinde  nævner  ældre  Kaart  som  sine 
Kilder,  er  det  dog  sikkert,  at  han  for  den  sydlige  Del  af 
det  gamle  Nordfrisland  har  benyttet  Peter  Sax's  ældre 
Kaart  og  en  Del  grove  historiske  Skizzer,  der  findes  i 
dennes  Kaartsamling  »Frisia  minor*. 

Men  ogsaa  paa  andre  Steder  i  Renow.  Landesbe* 
schreibung  antyder  Mejer,  hvorledes  hans  Kaart  ere 
blevne  til.  Saaledes  opregner  han  ved  Bøking  Hen^ 
en  hel  Række  tildels  fantastiske  Bynavne,  „der  ogsaa  ere 
blevne  viste  den  kgl.  Mathematiker*  af  de  egnkjendte 
Mænd  (S.  344),  og  ved  Hoi'sbøl  Herred  siger  han:  »Vw 
vielen  vndenckligen  Jahren  seind  alle  diese  frieasche 
Gegend  an  der  Geehste  vnd  mit  dem  Nordstrande  Land- 
fest gewesen:  Jedoch  sollen  sich  zwieschen  diesem 
Hårde  vnd  der  Geehst  grosze  stehende  Åwen  oder  Bin- 
nenwaszer,  wie  wir  es  nennen,  befunden  haben,  in 
maszen  in  der  Carte  von  dem  Nordertheile  des  Altai 
Nordfrieszlande  angedeutet  vnd  vorgebildet  wird* 
(S.  341).  Saaledes  skriver  vel  næppe  en  Forfatter,  der 
har  et  sikkert  historisk -kartografisk  Grundlag  at  støtte 
sig  til,  og  den  umulige  Deltadannelse,  der  tindes  paa 
hans  Nordfrislandskaart ,  er  derfor  ikke  andet  end  4 
Foster  af  Mejers  Fantasi  og  er  bleven  til  ved  hans 
Tegnepult  *). 

Det  er  hermed  lykkedes  at  tilvejebringe  et  sikkai 
Udgangspunkt  for  Bedømmelsen  af  den  Mejerske  Karto- 
grafi. Den  omhyrøelige  Prøvelse  af  Nordfrislandskaartenc 
med  Hensyn  til  Oprindelse,  Kilder  og  Troværdighed,  som 
Prof.  N.  Falck  saa  stærkt  urgerede  1833  *) ,  er  nu  mulig, 


>)  Annal.  f.  Nord.  Oldkyndighed.  1851.  S.  164. 
>)  N.  Staatsbargl.  Magazin.  I.  S.  513. 


Kartografen  Johannes  Hejer.  367 

jeg  skal  1  det  følgende  udføre  en  saadan  Undersøgelse 

Øen  Silds  Vedkommende.   Jeg  vælger  delte  Afsnit  af 

kariene,  dels  fordi  Mejers  Fremgangsmaade  her  frem- 

eder  i  hele  sin  ubundne  Frihed,  dels  ogsaa  fordi  netop 

fctte  Afsnit  tidligere  er  bleven  grundigst  behandlet  ud 

de  da  gjældende  Synspunkter. 

Den    continentale   Skikkelse,   som   Mejer   giver   den 

taderske  Marsk  med  Sild  og  Føer  (han  siger  selv,   at 

var  33  n  Mile  stor),   er  alt  tidligere  bleven  stærkt 

Igreben,   og  særlig  den  uhyre  Udstrækning,   som  Øen 

d  har  faaet  paa  hans  Kaart;   thi  denne  passer  kun 

med,  hvad  vi  ellers  vide  om  Øen  eller  —  støttet  til 

storiske  Grunde  —  kunne  slutte  os  til.     Sild  nævnes 

laledes    som  0   i   Documenter  fra  1141   og  1180*),   i 

Valdemars  Jordebog  fra  Midten  af  det   13de  Aar- 

ondrede  opføres  den  allerede  uden  for  Herredsinddelingen 

kan  altsaa  ikke  den  Gang  —  som  Mejer  angiver  — 

Lve  t^dgjort  „Nordwesterharde" ,   og  da  Jordsand  lige- 

i  Jordebogen  forekommer  blandt  Øerne,  maa  Silds 

st   have  ligget  betydelig  længere  imod ^ Vest,   end 

sjer  tegner  den  paa  sit  Kaart,  og  det  saa  meget  mere, 

im  Jordsand,   hvis  den  paa  dette  Kaart  indlagdes  paa 

rette  geografiske  Sted,  maatte  blive  en  Del  af  Mejers 

Sfld  eller  falde  Vesten  for  »Apper  und  Knocksee*   eller 

^t  nuværende  Højersdyb,  —  i  den  Grad  har  Mejer  gjort 

i  Vold   paa  Virkeligheden,    for   at   skaflfe   Plads   til   sine 

i  Fantasier*).   Endvidere:  Før  den  store  Menneskedrukning 


*  j  Thorkelins  Diplom.  I.  S.  246.   Pontoppidans  annal.  eccl.  I.  S.  455. 

*)  I  N.  Staatsb.  Magaz.  I.  S.  515  fremsætter  Prof.  Falck  lignende 
Overvejelser  og  tilføjer  om  Jordsand:  ,Es  giebt  kaum  einen 
Grund  anzunehmen,  dasz  sie  damals  bedeutend  geringer  ge- 
wesen  sey   als  hent  zu  Tage" ;   men  det  kan  historisk  godt- 

Historitk  Tidsskrift.    6.  R.    I.  ^4 


8l>8  P.  Lauridsen. 

Aar  1362  havde  Sild  Kirkerne  List,  Keitum,  MorsuJ 
Eitum  (senere  Westerland),  Rantum  og  muligvis  Stedumfl 
men  hvilket  uhyre  Spring  er  der  ikke  derfra  tO  de  fl 
Kirker  og  Kapeller,  som  Mejer  et  halvt  Aarhundrafl 
længere  tilbage  i  Tiden  opfører  paa  Øen,  og  dog  er  sd 


Iføres,  at  Jordsand,  der  nu  er  ubeboet,  tidligere  har  været 
større.  1696  var  der  endnu  to  sniaa  Bondesteder  paa  Øa 
(Trap),  og  i  Tønder  Amts  Regnskab  1537  opføres  Øens  dl 
værende  Ejer,  Laurits  Fresze  (under  Overskriften  Jordsao^j 
med  en  Skat  paa  ^  Mark,  medens  Bønderne  i  de  omliggend 
Sogne  gjennemsnitlig  betale  under  10  Mark,  og  man  kun  i  dl 
sværeste  Marskegne  finder  større  Skattebeløb  anførte. 
* )  Jensens  Eirchl.  Statistik.  II.  S.  545.  J.  N.  Schmidt  i  Annal.  f.  Nod 
Oldkyndighed.  1851.  S.  176.  —  Den  første  Spire  til  Sagnet  oå 
Silds  mange  Kirker  kan  føres  meget  langt  tilbage  i  Tiden.  I 
Ulrik  Petersens  Samlinger  (Capsel  XII),  Geheimearkivet  findflj 
i  Afskrift  et  Register  over  det  slesvigske  Domkapitels  EjendommI 
og  Indtægter  i  hele  Stiftet,  forfattet  i  Tiden  mellem  1440  q| 
1460,  i  hvert  Fald  i  sine  Hovedtræk,  af  „procuratur  capituli* 
(Et  lignende  lidt  ældre  Register  er  trykt  i  Script  Rer.  Dan.  VI 
S.  574—591  og  i  Pontoppidans  Annaler  II.  S.  181  — *)1,  mea 
med  mange  Lapsefejl.  Smlgn.:  Michelsen  og  Asmussen:  Anrhtf 
fdr  Staats-  und  Kirckengeschichte.  II.  S.  45i,  514  flg.  og  Jensem 
Kirchl.  Statistik.  II.  S.  763.)  I  det  nævnte  Register  hos  U.Petep- 
sen  hedder  det:  ,et  forsan  in  Sylt  quondam  fuerunt  14  ftaro- 
chiæ,  modo  4*.  —  Det  turde  derfor  være  mere  end  et  Slumpe- 
træf, at  Mejer  netop  .gjør"  Kirkernes  Antal  paa  Øen  til  Qorteiv 
og  med  denne  Oplysning  for  Øje  er  det  interessant  at  s^] 
hvorledes  Kirkelisterne  fra  en  ringe  Begyndelse  svulme  op  tOI 
et  større  og  større  Omfang.  Jeg  opfører  dem  her  i  deres  for-; 
modede  Aldersorden: 

Catalogus  vetustus.  Biskop  Nicolaus's  Liste. 

1.    Morsum.  1.    Mordsum  Eccla. 

±    Stedum.  S.    Stedum. 

3.  Ketum.  3.    Kettum  Eccla. 

4.  Rantum.  4.    WendingstadL 

5.  List  submersa.  5.    Rantum. 

(Eitum  mangler.)  6.  Eytum  Eccla.  , 

7.  Lystum. 

8.  Lægum  Capel. 

9.  Wardyn  Capel.  ! 


Kartografen  Johannes  Mejer. 


369 


Xe  kun  rene  Bagateller  imod  nedenfølgende  Topografi, 
findes  i  Renow.  Landesbeschreib.,  og  hvorefter  hans 
over  Øen  er  lavet. 

)ie  kaspel  vnd  orther  in  Nordwesterharde*). 

I.   Mabbelum    vel    Mabbeniro    kirche.      1.  Mabberum,    2. 
Wilum*),  3.  Silingsum  bei  der  Sellinger  See,  4.  Wester 
Klyffsboll,  5.  Klyffsboll,  6.  Mabberwoldt. 
11.   Ristum  Westercapel.     1.  Ristum,   2.  Sillum   beim  Sil- 
lammersee,  3.  Hinnum  an  den  Hinnumersee. 

.   111.   Berlumkirche.     1.  Berliun,    2.  Birgum,   3.  Roddum*), 
Rielholm. 

♦IV.  Lystum  vel  Lyst  Gapel.  1.  Listum,  2.  Elboll,  3.  Odum, 
4.  Pobel  beim  Pobelsee,  5.  Wadtstede  vel  Wastede, 
6-  Blydum,  7.  Rodding,  8.  Osterkielholm. 


Bockholts  Liste. 

Designatio. 

1. 

Mabbenim  Kirche. 

1. 

Stedum. 

2. 

Ristum  Clapel. 

2. 

Stinum. 

3. 

Berlum  Eccla. 

3. 

Alt  Rantum. 

4. 

Listum  Capel. 

4. 

Rantum. 

o. 

KnOckbul  Eccla. 

5. 

Nistum. 

6. 

L5egum  Gapel. 

6. 

Keytum. 

7. 

Ketum  Eccla. 

7. 

Loegum. 

8. 

Wendingstadt  Eccla. 

8. 

Lystum. 

9, 

Eytum  Capel. 

9. 

Morsumb  Kirch. 

10. 

Hantum  Eccla. 

10. 

Wending      Statt ,      ein 

11. 

Mordsum  Eccla. 

Fleckken. 

12. 

Stedum  Capel. 

11. 

Eytum  Kirch. 

13. 

Wardyn  Capel. 

Die 

i   Insulen  Ostum  und 
Mabberum. 

12. 

Berlum  Capel. 

13. 

Rodelum  vel  Rothum. 

14. 

Mabberum. 

15. 

Witum. 

16. 

Rystum. 

')  Hed  *  betegner  Mejer  de  Navne,  han  har  fundtet  hos  andre  Forf. 
*)  Kirke  i  .Designatio"*. 

*)  Kirke  i  ,  Designatio  *"  under  Navnet  Rothum  eller  Rodelum. 

21* 


370  P.  Lauridsen. 

V.   Knoeckbulkirche.    1 .  Knoeckbul,  2.  Frischbul,  3.  Kooed 

holtz,  4.  Mydum,  5.  Brid^boU. 
VI.   Loegum  kircb.     1.  Loegum,   ±  Damerszee,    ein  Doi 

vnd  See,    3.  Hillidiiin.    4.  Jickum,   5.  DambsterhoH 

6.  Tanneriip. 
\\L   Keedimkirck  S.  Severinus.     1.  Ketum,  2.  Pamnim.  ! 

Holloy  am  UoUoyersee,    4.  Wollerbolt,    5.  ^Kampet 

6.  ^Bradenjm.  7.  Knipbol. 
VIII.   Wendingstadt .   ein  Stettlein  an  dem  friesischen  Hafen 

wolbewohnet. 
♦IX.   Eytumkirche    S.  Niels.      1.    Eytum,    2.   Wimiiuii,  I 

Kieptrum.   4.  Wisenim,   5.  ♦Tinnum,   6.  Borguni. 

hoff.  7.  Fl3rsee,  8.  Bartum,  9.  Hinnum. 
*X.   Hantum   vel   Kantum  capel.      1.  Hantum,    2.  HannOi 

3.  Borghof,   4.  ♦Steinum,   5.  Eydum  vel  Eydrum.  iflf 

mm  Rantum  kirche. 
'^Xl.    Mordsumkirche  vel  Medsmn  oder  Mordsum.     i.  Monk 

simi,   2.  Arresumscblosz,  3.  ♦Arcbsum,   4.  Eituro, 

Knidtsee  (?). 
XII.   Billum^)  capel  am  Rillersee.      1.  Billum,   ±  Nistuin, 

3.  Scbelborn. 
♦XUl.   Sledum  Capel.     t.  Setum  vel  Stedum,  an  dem  Batlsec 

oder  Brattsee.   ^.  Hirckeboll  beim  HoUsee,  3.  Getum, 

4.  Helium,   5.  Påndumsee,   6.  Knitzdam,   7.  Roddum, 

5.  PanboU,  9.  Gapum  vnd  10.  Hulind. 

•XIV.   Wardyn  capel.     1.  Wardyn,   2.  Flidum,  3.  HischhoU, 
4,  Mileklintken.  5.  *  Hornum,   6.  Flydum,   7.  ♦Grim-  i 
mers,  8.  Nibeium,  9.  Borgumboff. 
Hir  ausz  kommen  14  kaspel.  ein  Stadt.    76  Dorffer  nidl 

4  Freyboffe  —  bållt  zusammen  188  Boell  oder  pfluge. 

M  Slaar  ved  en  Stikfejl  med  Slots^ignatur  paa  KaarteL  paa  Orer- 
sigtskaartet  som  Kirke,  den  finde$  ikke  i  nogen  Kiiieliste: 
^Desi^atio*-  har  derimod  Xi^tum,  der  hos  Mejer  opfares  ?(>m 
LamUhv  under  Ri  Hum. 


Kartografen  Johannes  Mejer.  371 

Efter  alt,  hvad  vi  nu  vide,  kan  der  ikke  være  nogen 
IVivl  om,  at  denne  Topografi  er  det  oprindelige  Udkast, 
oraf  hans  Kaart  ere  opstaaede,  og  det  er  ret  oply- 
seide  at  sammenholde  den  med  hans  ovenanførte  Op- 
jlysning  om  hans  Kilder.  13  af  de  ovennævnte  Navne 
:lddrøre  efter  Mejei-s  egen  Angivelse  fi-a  tidligere  Forfattere, 
men,  paa  en  enkelt  Undtagelse  nær,  ere  de  tillige  Navne 
paa  saadanne  Byer,  der  endnu  vare  til  paa  Mejers  Tid; 
de  13  Kirkenavne  paa  Øen  har  han  —  for  saa  vidt  de 
ftke  falde  ind  under  forrige  Gruppe  —  hentet  fra  Bock- 
bolts  Kirkeliste,  men  paa  disse  to  Konti  giver  dette  ikke 
mere  end  20  Navne,  og  Resten,  eller,  naar  man 
regner  Søerne  med,  hele  71  Navne  har  han  alt- 
saa  hentet  fra  den  stedlige  Tradition,  for  ikke 
al  tale  om  den  mærkelige  Sogneinddeling,  der  frenigaar 
af  Grupperingen  og  delvis  ved  Bækkenes  og  Vadde- 
strømmenes  Løb  kan  efterspores  paa  Kaartet. 

For  Mejers  Anseelse  som  historisk  Kartograf  er  dette 
højst  ugunstige  Oplysninger;  thi  ihvor  detailleret  hans 
Topografi  end  er,  kan  man  dog  ikke  tilbageholde  sin 
Forbavselse  over  den  Kritikløshed  og  den  Mangel  paa 
Virkelighedssans,  der  sætter  ham  i  Stand  til  at  kartere 
alt  dette.  Han  har  kun  sit  eget  overfladiske,  hurtig- 
tegnede  Vaddekaart  fra  1644,  nogle  til  Dels  rent  apokryfe 
Kirkenavne  uden  al  nærmere  Stedbestemmelse  og  en  Del 
løse,  sagnmæssige  Navneangivelser  paa  de  daværende 
Vadder;  men  i  kartografisk  Forstand  véd  han  intet  som 
helst  om  Landets  virkelige  Udseende  400  Aar  tilbage  i 
Tiden:  om  Kystens  Form,  om  Strømmenes  Retning,  om 
Søernes  Skikkelse,  om  Skovenes  Udstrækning,  om  Sogne- 
inddelingen,  om  Kirkernes  og  Byernes  geografiske  Sted, 
—  og  alligevel  giver  han  os  fuld  Besked  om  alt  dette. 


372  P.  Lauridsen. 

han  karterer  Landet,  som  færdedes  han  i  Angei 
Sundeved,  han  afsætter  Gradnæt  og  Maalestok,  ja, 
opgiver  endogsaa  dets  Plovskyld.  Den  Mand,  der  i 
Tid  bar  sig  saaledes  ad,  vilde  blive  Gjenstand  for  en 
andet  end  smigrende  Opmærksomhed!  Geodætisk  sf 
er  der  end  ikke  én  sandfærdig  Linje  paa  det  hele  Kaart 
det  er  Opspind  og  Fantasteri  til  Hobe,  et  mærkeligt  Ud 
slag  af  den  golde  og  flade  Lærdom,  der  beherskede  de 
17de  Aarh undrede,  ja,  hans  Upaalidelighed  gaar  saa  vidi; 
at  han  end  ikke  karterer  de  Egne  rigtigt,  der  endnu  ert 
til  og  ere  forble\Tie  uforandrede ;  thi  hvis  man  indtegnede 
det  nuværende  Sild  mathematisk  rigtigt  paa  hans  histo- 
riske Kaart,  vilde  endogsaa  Øens  tvende  gamle  Hoved-^ 
kirker,  Keitum  og  Morsum,  der  ligge  30  og  50  Fod  ovef 
dagligt  Vande*),  falde  udenfor  Øens  nuværende  Grænse, 
ude  paa  Vaddcme,  og  disse  Kirker  maatte  altsaa  i  Ti- 
dernes Løb  have  udført  ganske  mærkelige  Evolutioner 
for  at  holde  sig  paa  det  tørre*). 

Xogle  Forfattere  have  villet  hævde  Rigtigheden  af 
Mejers  Kaart  —  særlig  for  Silds  Vedkommende  —  ved 
Paavisning  af,  at  en  stor  Del  af  hans  forsvundne  Kirke- 
og  Bynavne  endnu  ere  bevarede  i  Localbetegnelser  paa 
Vaddeme.  Ved  dette  Arbejde  have  de  ladet  sig  lede  af 
den  dristige  Forudsætning,  at  ethvert  særegent  benævnt 
Sted  paa  disse  Vadder  antyder  en  forhenværende  Bo- 
plads eller  By,   og  paa  denne  Maade  er  det    lykkedes 

')  Falck-s  Archiv.  IV.  S.  322. 

')  Om  Mejers  Sjuskeri  med  de  Ejjne,  der  ere  forblevne  uforandrede, 
findes  mange  Oplysninger  spredte  omkring  i  den  trjkle  Lile 
ratur,  og  F.  Geerz  liar  endogsaa  bygget  en  hel  Theori  op  paa 
disse  Fejl.  Se  hans  Landcharten  Nordalbingiens  S.  30.  Ogsaa 
ved  Helgoland  har  Mejer  baaret  sig  saaledes  ad.  Se:  Geogr. 
Tidsskr.     1887.    S.  57. 


Kartografen  Johannes  Mejer.  378 

[1  at  opstille  en  hel  Række  „Gjentoninger'*  af  Mejerske 
^avne.  Men  de  ere  ikke  blevne  staaende  derved. 
i  denne  Overensstemmelse  have  de  nemlig  ment  at 
ponne  bevise,  at  disse  Byer  virkelig  have  været  til  1240, 
at  de  maa  have  indtaget  en  Plads  paa  de  gamle  Kaart, 
pom  Mejer  skulde  have  faaet  fra  Kjøbenhavn,  og  at  de 
lltsaa  ad  denne  Vej  kunde  bevise  Rigtigheden  af  Mejers 
Kaart.  Paa  de  nuværende  Vadder  fandt  de  et  Ryst- 
idler  Berlumsand  der,  hvor  Forfatteren  havde  indtegnet 
Bistum  Westercapel  og  Berlunikirche,  de  kunde  henvise 
tfl  et  Panderdyb  eller  Hollohdyb  i  den  Egn,  hvor  Kaartene 
henla^ge  Byerne  Pannum  og  Holloy,  og  i  Mangel  af 
virkelige  „villes  mortes*  paa  de  slesvigske  Vadder,  toge 
de  til  Takke  med  saadanne  ,Nachklånge*  og  naaede  en 
Afslutning  paa  deres  Bevisrække,  der  tilfredsstillede  saa 
vel  dem  selv  som  andre.  Det  faldt  dem  ikke  ind,  at 
Mejer  før  dem  kunde  have  bevæget  sig  i  samme  Spor  ^), 
at  han  havde  ladet  sig  lede  netop  af  den  samme,  om 
end  noget  frodigere  Tradition,  som  nu  skulde  tjene  til 
at  retfærdiggjøre  ham;  trods  deres  mere  end  overraskende 
Held  med  at  finde  Parallelsteder  bleve  de  ikke  mistænk- 
somme  over   for   denne  Documentation  af  det  samme 


')  Efter  at  have  pløjet  den  vidtløftige  Literatur  om  Johannes 
Mejers  Kaart  igjennem  —  saa  righoldig  paa  haartrukne  Gis- 
ninger —  er  det  velgjørende  at  træffe  paa  nedenstaaende  Ytring, 
der  skyldes  den  desværre  for  tidlig  afdøde  slesvigske  Topograf 
J.  N.  Schmidt:  ,Rillum  eller  Riller  Sand  var  forhen  Navnet  paa 
en  Sandbanke  ved  Riep-  eller  Keitumdybet,  og  Silds  Østkyst 
kaldes  Næsshdrn,  men  om  dette  har  Hensyn  til  forsvundne 
Byer,  der  ellers  ingensteds  nævnes,  er  dog  saare  tvivlsomt,  . . . 
det  kan  næsten  lige  saa  vel  antages,  at  de  forhaanden  værende 
Navne  have  givet  Anledning  til  at  hensætte  de  omtalte  Byer 
paa  Kaartet/    Annal.  f.  Nord.  Oldkyndighed.     1851.  S.  180. 


374  P.  Lauridsen. 

ved  det  samme,  og  de  tænkte  vel  mindst  af  alt  paa, 
deres  hele  Bevisrække  —  saa  langt  fra  at  rehabilil 
Mejer  —  endogsaa  kunde  benyttes  i  modsat  Rei 
De  gamle  erfarne  Mænd,  der  her,  ligesom  paa  G 
rejste  omkring  med  Mejer  og  „viste  ham  den  hele 
kunde  lige  saa  lidt  som  han  selv  have  nogen  begrum 
Forestilling  om  Landets  Udseende  400  Aar  tilbage 
Tiden,  og  videnskabelig  set  er  det  derfor  i  de  fl( 
Tilfælde  aldeles  ligegyldigt,  om  Landsbynavnene 
Nordfrislandskaartene  have  deres  Oprindelse  fra  Mej 
egen  Fantasi  eller  under  gunstigste  Forudsætning  fra 
Vaddeskippere  eller  Byforstandere,  der  ledsagede  hi 
Knockbulkirche  og  Waidyncapel  blive  hverken  mer  elle 
mindre  historiske,  fordi  der  saa  vel  for  Mejers  som 
vor  egen  Tid  kan  paavises  et  Knocksand  eller  en  Wai 
dyndal,  og  fordi  der  til  begge  Tider  har  været  lettroem 
Mennesker,  som  bildte  sig  ind,  at  disse  Navne  var< 
Gjentoninger  af  længst  forsvundne  Kirker  eller  andre  Hep 
ligheder.  Det  kunde  ganske  vist  tage  sig  højst  mærkelig! 
ud,  at  Mejer  ved  Silds  Kyster  fandt  et  Rist-,  Mabbew 
og  Berlum-Sand  samtidig  med,  at  en  ældre  Kirkeliste 
henlagde  til  den  samme  0  en  Ristum,  Mabberum  og 
Berlum  Kirke,  og  under  Forudsætning  af,  at  han  var 
Nordfrislands  føi*ste  virkelige  Kartograf,  maatte  et  saa 
dant  Sammentræf  have  en  vis  Vægt.  Men,  som  vi  alt 
have  set,  var  Mejer  ikke  denne  Egns  første  Kaartlsegger. 
Mænd  som  Rollwagen,  J.  Bernhard  Junior,  Martensz  o.  a. 
havde  alt  tidligere  leveret  Kaart  over  flere  frisiske  Land- 
skaber, og  1640  tilstillede  den  danske  Officer  Johannes 
Wittemack  (Wittemake),  Digegreve  i  Bredsted  Amt  (Nord-  \ 
goos  Hen'ed),  Kong  Christian  den  fjerde  sit  store  Kaart 


Kartografen  Johannes  Mejer.  375 


V  Nordfrisland*),  der,  som  vi  have  godtgjort  foran, 
en  stor  Del  er  Mejers  egentlige  Kilde.  Ogsaa  Mejers 
inistilling  af  Vaddeme  er  i  Hovedtrækkene  laant  fra 
i,  og  da  Wittemack  i  Listerdybs  Udløb  nord  og  vest 
Sild  indtegner  3  store  Sandflak:  „De  Ruste,  Roet- 
:*)  c^  Barlingsant" ,  der  endog  i  Tegningen  m^et 
srme  sig  de  Mejei*ske  Omrids  (begge  ere  selvfølgelig  i 
Grad  Frihaandstegning),  se  vi,  at  disse  Grunde,  alle- 
ie  før  Mejer,  vare  kjendte  i  videre  Kredse,  og  at  den 
Btastiske  Historieskrivning  forlængst  kunde  have  be- 
ttgtiget  sig  dem.  Dette  finder  en  bestemt  Bekræftelse 
Mejer  selv;  thi  paa  hans  Kaart  over  Sild  1644,  alt- 
flere Aar  før  de  historiske  Kaarts  Fødsel,  indfører 
paa  Mabbersand  følgende  sagnmæssige  Oplysning  i 
Tilsnit:  »Hoc  loco  quondam  fuit  ingens  pagus  <fc 
[ula  Gædua  quæ  Anno  1210  Inundatione  magna 
ierunt*,  eller  med  andre  Ord:  allerede  dengang  havde 
[ejer  mødt  traditionelle  Efterretninger  om  Wending- 
idts  og  Mabberholts  Undergang  paa  disse  vestlige 
idbanker,  og  det  ligger  nær,  at  Kirkehsternes  Forfattere 
lave  støttet  sig  til  lignende  Overleveringer. 


' )  Uttiis  Occidvum  Dvcatus  Sleswigensis  cum  Adiacenlibus  Insvlis 
Saxoni  Grammatico  Frisia  Minor  Dictvm  . . .  delineatum  a  Jo- 
hanne Wilte-Makio.  An.  1640.  Del  store  kgl.  Bibliothek.  — 
Wittemack  har  ogsaa  HafTsand  ved  Rømø;  ligesom  Mejer  selv 
benlægger  ogsaa  han  Weslerhauen  (Mejers  KOnigshafen)  til  den 
vestre  Side  af  Albuodde,  og  ikke  —  som  senere  Forfattere  — 
til  den  østlige  Indskæring  i  List;  da  Mejer  personlig  har  været 
hos  Kong  Christian  den  4de  i  Kongehavnen,  synes  han  ikke 
at  have  kunnet  tage  fejl  af  dennes  Beliggenhed.  Forøvrigt 
placere  Wittemack  og  Mejer  de  faa  Navne,  de  have  fælles,  paa 
de  samme  Steder. 

■I  Heller  ikke  nu  synes  Mabbersand  bekjendt.  Se:  Falcks  Archiv. 
IV.  S.  12. 


376  P.  Lauridsen. 


Men  den  omfattende  Parallelisering  af  Mejerske 
navne    med    endnu    tilstedeværende    Vaddenavne   | 
Anledning    til    endnu   én   Bemærkning  af  ikke 
Vægt.     Alle   de   Gjentoninger,   som   Booysen   og  CL 
Hansen*)  have  kunnet  opstille,   forekomme  (Pebel 
tagen)  paa  Mejers  forskjellige  Kaart  over  Sild  i  det 
Aarhundrede,  men  fortrinsvis  paa  hans  Kaart  1644, 
saa  før  han  havde  indladt  sig  paa  den  historiske  Kai 
grafi,  og  sammenligner  man  delte  Kaart  med  hans  sei 
halvhistoriske  V^addekaart,  overraskes  man  i  høj  Grad 
at  se  alle  disse  Navne  forvandlede  til  Byer  eller  Kir 
i  de  selvsamme  Egne,   hvor  han  fra  først  af  har 
tegnet  dem.     Altsaa  have  vi  ogsaa  her  det  oprind 
foran   os.     I   det   følgende   anfører  jeg    disse   Mej«t 
Xavne  fra  det  17de  Aarhundrede  og  tilføjer  i  ParentI 
de  Kirker  eller  Byer,  der  have  eller  tænkes  at  have 
\iklet   sig   af  dem,   og  som   foi-ekomme   paa   Kaait^ 
,bisz   an   das   Jahr    1240*,   idet  jeg   forøvrigt   henvis 
Læseren  til  Booysens  og  Hansens  Afhandlinger.     Ris 
sand  (Ristum  Westercapel),  Mabbersand  (Mabberumkirdi 
Borlumsand  (Berlumkirch),  Ellenbogen  (Elboell),  Udehofi 
(Udum),  Blysiddel,  Blydum  (Blydum),  Wadsted  (W« 
stede),    Holloy  (Holloy),    L(^ehorn  (Lægum),    Wullei 
Mai-sch  (WollerholtV),  Panner  Tyff  (Pannum),  die  Knodj 
(Knoeokbull,  Knoeckhollz,  Knockum).  Nessehom  (Nistum 
Eytum    Kirkeruin   ( Eytumkirch ) ,    Eytumdiep   (Eytum^ 
Steinum    (Steinum),    Xiebelum   (Xiebelum),   Kleine  flyej 
Gmsze  flye  (Flydum),  Wardin  (Wardyn  Capel),  Griraert 


'  \  Staat^k  Mj^^mi.    7.  B.    S.  71>±     —    Falck-;    Archiv.   IV.  S.  M 
o^  fl.  a,  St. 


Kartografen  Johannes  Mejer.  377 

ers),  LoflFklintke  (Myeklintken),  Borg  (Borgumhofif), 
um  (Hornum)^). 

Disse  Navne  havde  stor  kartografisk  Betydning  for 
r,  eftersom  de  vare  hans  eneste  Fixpunkter  paa  den 
og  slibrige  Vej,  han  vovede  sig  ind  paa;  for  os 
re  de  væsenUig  kun  biografisk  Interesse,  fordi  de  vise 
hvorledes  han  har  skaffet  Stoffet  til  Veje,  og  fordi  vi 
her  møde  den  uhyre  Arbejdskraft,  lykkelige  Samler- 
le  og  alt  ovei-vindende  Ihærdighed,  der  vare  nogle  af 
jers  bedste  Egenskaber,  men  som  Bevisligheder  for 
ds  historiske  Kaart  have  de  end  ikke  den  fjærneste 
srdi,  og  da  det  ikke  er  lykkedes  Mejer  saa  lidt  soni 
DS  senere  stedlige  Kommentatorer  at  paavise  den  Art 
K)grafiske  Støttepunkter  for  Flertallet  af  hans  Navne, 
tre  vi  vistQok  Ret  til  at  betragte  disse  som  purt  og 
Ht  Opspind  enten  af  Forfatteren  selv  eller  af  hans 
rtlige  Medhjælpere. 


II. 
Sammenlignes  Mejers  historiske  Kaart  over  Syddelen 
ted  det  tilsvarende  over  Norddelen  af  Nordfrisland,  kan 
lan  ikke^undgaa  at  lægge  Mærke  til  flere  Forskjellig- 
Ider.    Allerede  Signaturerne  ere  noget  uensartede,  men 

')  I  Renow.  Landesbeschr.  S.  344  har  Mejer  en  vidtløftig  Destruc- 
tionshistorie  over  Sild,  Horsbøl  og  Bøking  Herreder.  Han  op- 
regner først  Silds  undergaaede  Byer  med  deres  Beliggenhed, 
derefter  Horsbøl  Herreds,  hvorpaa  han  umiddelbart  fortsætter: 
Und  von  dem  BOckenharde  seind  dem  koniglichen  Mathematico 
auch  gezeichet  SpickeboU,  Eszwaldt,  Hoppum  etc.  etc,  men 
heri  ligger  jo,  at  ogsaa  de  tidligere  under  Sild  og  Horsbøl 
Herred  nævnte  Byers  Beliggenhed  er  bleven  ham  vist.  Disse 
Byer  paa  Sild  falde  tildels  sammen  med  de  ovenanførte,  men 
(le  omfatte  langt  fra  hele  Kaartets  Indhold. 


:>78  P.  Lauridsen 

det  er  dog  naTnlig  Stofinængden,  der  danner  det 
lige  Skjæbiemæi^e.     Det  sydlige  Blad  er   mere 
filer,  om  man  viK  mere  a^lnieligt    Det  Mylr  af 
b\Tiavne,  af  Søer,  Skove,  Boi^e  o.  s.  v.,  der  findes 
Xorddelen,  er  her  tildels  forsvundet ,   og  det  synes,  I 
om  Tt'gneren  —  sammenlignelsesvis  —  har  manglet 
relte  Detailkundskab  til  Ejdersteds  og  Nordstrands  i 
« I  vanske  Geografi.   Hans  tidligere  Kritikere  have  forli 
været  opmærksonime  paa  disse  FoAold,  c^  nogle  af  i 
have  ladet  sig  forlede  til  meget  vovede  Gisninger.    S 
UhIos  siger  J.  X.  Schmidt :   ,Jeg  antager  to  Forfattere 
Kaartene),   hvoraf  den  ene  og  dueligste  har  været 
Sildinger**),  og  Bruun  mener,  at  Fremstillingen  paa 
nordlige  Kaart  bærer  Spor  af  en  langt  ældre  Oprinde 
end  det  sydlige,  og  at  hint  er  en  tro  Kopi  af  de  ga! 
kjobenhavnske  Kaart*);   men  bo^e  Antagelser  ere 
^irundlose.     Forskjellen   hidrører  fra  noget   helt  an< 
Det  kan  foi-st  bemærkes,  at  Mejer  behandler  Topograi 
over  den  sydlige  Del  akkurat  paa  samme  Maade 
over  den  nordlige,  han  opregner  de  Navne,  der  indført 
efter  ældre  Forfattere,  saa  vel  som  dem,  der  optoges  el 
Traditionen,  og  fra  hans  Side  er  der  ikke  nogen  tilsi 
Forskjellighed.     Men  hans  Kilder  og  Hjælpeijjidler 
meget  foi-skjellige.     Før   1650,  ja,   før  Heimreich« 
fandtes   saa  at  sige  ingien  Literatur  om  den  tøndei 
Marsk,   selv  Peter  Sax   kjendte  saare  lidet  eller  næstfil 
intet  til  Føer  og  Sild  eller  til  de  nuværende  Fastland* 
herreder  i  Tønder  Amt,   og  i  hans  Beskrivelser  afspises 
do   med  et  Par  eller  højst  nogle  ganske  faa  temmel^ 


M  Annal.  f.  Nord.  Oldkyndighed.  1851.  S.  211 
»)  Slesvigske  Provinds.  Efterretn.  4.  B.  S.  148. 


Kartografen  Johannes  Mejer.  370- 

kldsløse   Sider.     Den   uløjlede  Tradition   og  Mejers 
[[Opfindsomhed  havde  derfor  her  det  videste  Spille- 
der udnyttedes  efter  bedste  Evne,  men  om  Nord- 
og  Ejdersted  vidste  hans  Samtid  alt  for  meget 
|lt    en    saadan  Fremgangsmaade   ogsaa  der   kunde 
til  Anvendelse.     Kaarttegneren  følte  sig  bunden 
anselig  og  ret  frodig  Literatur,  Resterne  af  Landet 
Drmen  for  dets  Bebyggelse  paatvang  ham  ligeledes 
[Realitets -Hensyn,  og  det  var  derfor  væsentlig  kun 
^inen,  at  han  kunde  faa  Plads  til  noget  af  sit  eget. 
ide,    der  fremgaa  af  den  følgende  Undersøgelse, 
er  jeg,  at  „Syddelen  af  det  gamle  Nordfrisland**  er 
ældste  Kaart,   at  han  efter   at  have  udarbejdet 
—   væsentlig   støttet   til   Peter   Sax  —  er   bleven 
[videre   nord  paa  for  at  ende  med  „Sønderjyllands 
el* ,   og  at  han  under  dette  Arbejde  mere  og  mere 
det    Fodfæste,   han   oprindelig   havde   i  Datidens 
atur.    For  til  Bunds  at  kunne  efterspore  de  Mejerske 
Oprindelse,    er   det   aldeles  nødvendigt  at  gjøre 
Pe  for  hans  Forhold  til  Peder  Sax,   men  ved  dette 
ejde  komme  vi  —  som  paa  saa  mange  andre  Steder 
ae   Afhandling  —  ind   i    aldeles   udyrkede   Egne. 
er  Sax's  voluminøse  Forfattervirksomhed  er  ingensinde 
til  Gjenstand  for  en  sagkyndig,   endsige  en  kritisk 
adling^),     hans    omfangsrige     Folianter    ere     kun 
overskuelige,   de  ere  tilmed  skrevne  i  en  højst  be- 
eriig  Blanding  af  Latin  og  Tysk,    og  jeg  søger   deri 
bedste  Undskyldning,    om  det  i  det  følgende  ikke 
dde  lykkes  mig  at  faa  alt  det  med,    der  kunde  tjene 


')  Westphalen.  I.   Seelen:  Athenæ  Lubicenses.  III.  S.  147.  Falcks 
Fortate  til  Heimreich.  1819.    Staatsb.  Magaz. 


380  P.  LauridseiL 

til  at  oplyse  mit  Formaal.  I  Aaret  1636  forfattede 
en  stor  Beskrivelse  af  hele  Nordfrisland ,  der  dog  ikte 
—  i  hans  foreliggende  autografiske  Haandskrift  —  er  føit 
til  Ende;  Aaret  efter  fremkom  en  Beskrivelse  af  Ejda- 
sted  samt  en  meget  stor  Beskrivelse  af  Nordstrand,  der 
ogsaa  omhandler  de  tønderske  Marskegne*).  Ved  disse 
Værkei-s  Udarbejdelse  støttede  Sax  sig  dels  til  tidligert 
lærde  Forfattere  (han  har  en  meget  vidtløftig  Autoriistei 
der  omfatter  Navne  fra  Tacitus  til  Cluverus,  PontanuSjj 
Gypræus,  Broder  Boysen  o.  m.  a.),  til  frisiske  Lokalfw^ 
fattere  som  Iwen  Knutzen,  Johannes  Petrejus,  JanuK 
Høyer,  Matthias  Boétius  o. a.,  dels  til  sine  egne  Undei^ 
søgelser  og  den  stedlige  Overlevering,  og  hans  Værkel 
blive  paa  deime  Maade  et  instruktivt  Repertorium  ovi 
Datidens  hele  Viden  om  Nordfrisland  og  dets  ældre  Gho- 
rografi.  Paa  Grundlag  af  disse  Forfattere  og  „Catalogui 
vetustus"  discuterer  han  med  stor  Brede  Landets  ældn 
Udstrækning  og  Bebyggelse,  og  hjulpen  af  Traditionen 
udarbejder  han  endogsaa  en  egen  Liste  over  de  Uxt* 
svundne  Kirker  og  Byer,  der  senere  tiyktes  hos  West 
phalen,  men  allerede  findes  i  hans  ovennævnte  tidligsU 
Arbejder.  En  historisk  Kartograf  som  Johannes  Mejel 
maatte  allei-ede  i  dette  Stof  finde  meget  vidtrækkoidi 
Anvisninger.  Saaledes  siger  Sax  blandt  andet  om  Nord 
strand,  at  denne  0  oprindelig  har  været  meget  stor 
den  Anno  985  skal  have  havt  28  Sogne,  at  den  udgjordi 
en  »conterminirende**  Region  med  Føer,  Wiricks-,  LuM 
denfeei-g-,    Sønder-    og  Nordgest-,    Kjær-,    Boking-  og| 

*)  Peter  Sax's  Beschreibung  Nordfrieslandes.  1636.  GI.  KfL  Si 
Fol.  1023.  —  Eydei-stettische  Geschichte  und  Annales  Eidersl* 
dienses.  1637.  GL  Kgl.  S.  Fol.  1025.  —  Beschreibung  des  Son!^ 
strandes.    GI.  Kgl.  S.  Fol.  1024. 


Kartografen  Johannes  Mejer.  381 

r-Herreder,  og  han  anfører  en  Række  sagnmæssige 
for  ogsaa  at  bevise,   at  den  i  sin  Tid  har  været 

asl    med   visse   Dele   af   Ejdersted.     Men   Sax   gik 

u  meget  videre.     Han  ledsager  sine  Undersc^elser 
ed  meget    talrige   kartografiske  Bilag;   alene  i   Bogen 

Ejdersted  findes  ikke  færre  end  18  for  det  meste 
:oriske  Kaartomrids  over  Kogenes  Inddigning,  i  hans 
Irdfrisland  1636  indtegner  han  Specialkaart  over  Ej- 
wns.  Nordejderens,  Trenens,  Mildeaaens,  Husmnaaens, 
feaens  og  Heverens  ældre  Løb,  og  til  Slutning  samler 
Hl  det  hele  til  et  stort  hydrografisk -historisk  Kaart 
ter  Ejderens  og  dens  ovennævnte  Bifloders  Deltaland, 

omfatter  hele  Syddelen  af  Nordfrisland  fra  Føer  til 
bnarsken   og  giver  Landets  ældre  fysiske  Fysiognomi, 
fcaledes  som  Peder  Sax  forestillede  sig  det.     Men  den 
rtoriske    Topografi   skjænker  han   en   tilsvarende   Op- 
Irørksomhed.    I  „Frisia  minor**   1638  findes  et  historisk- 
^K)grafisk   Skizzekaart    over    de    undergaaede    Byer    i 
jdersted,   Everschop  og  Uthholm,  i  hans  »Nordstrand** 
K37  har  han  et  helt  Generalkaail  over  Nordstrands  og 
Jdersteds    gamle    Udstrækning   og  Bebyggelse,   i  hvert 
Wd  før  den  store  Menneskedrukning  1362,  ja,  han  ind- 
æder sig  endogsaa  paa  at  give  Specialkaart  over  Pel- 
*omis-,    Wiricks-,   Beltring-,    Edoms-   og   Lundenbei-g- 
ferreders   ældre   Omfang   og   deres   daværende   Kirker. 
Stilles  alle  disse  historiske  Kaart  sammen,  vil  der  i  dette 
Afsnit  af  Nordfrisland  ikke  findes  en  eneste  Egn,   som 
han  ikke  har  skænket  et  eller  flere  historiske  Kaart;  hele 
Stoffet  er  lagt  til  Rette,   og  der  behøves  kun  en  øvet, 
teknisk  dygtig  Kartograf  —  noget  Sax  ikke  var  —  for 
at  frembringe  et  historisk  Kaart,   der  i  alle  Hovedtræk 
^ilde  komme   til   at   ligne   Johannes   Mejers.      Herefter 


3Si  P.  LauridseiL 

bliver  HoYedspørgsmaalei  altsaa  dette:  Har  Mejer  kjei 
Peter  Sax's  Arbejder,  og  har  han  arbejdet  videre 
det  af  denne  givne  Grundlag?  —  Direkte  kan  det  si 
ikke  godtgjøres,  fordi  ingen  af  dem  udtaler  sig  om  ået 
Forhold  til  hinanden^),  men  ved  et  nærmere  Studid 
af  deres  Værker,  vil  det  snart  blive  klart,  at  de  has 
staaet  i  den  nøjeste  og  fortroligste  Forbindelse  med  hi 
anden,  at  de  have  hjulpet  hinanden,  ja  endog,  at  Peti 
Sax's  Kaart  ere  opstaaede  ved  Mejers  Medvirkning 
omvendt. 

Som  alt  bemærket  havde  Sax  ringe  kartografish 
Anlæg.  Hans  faa  Originalkaart  vidne  om  en  plum 
Dilettantisme,  og  selv  hans  Kopier  lade  meget  tilbage 
ønske.  Efter  bedste  Evne  søgte  han  at  bøde  paa  daiH 
Mangel  ved  flittig  at  indsamle  alt,  hvad  der  paa  han 
Tid  forelaa  af  Kaart  over  de  fHsiske  Egne,  og  i  han 
Værker  findes  en  hel  Mængde  af  samtidige  Kaart,  d^i 
værre  i  temmelig  ufine  Gjengivelser.  Det  er  særlig  Land 
maaleme  Johannes  Clausen  RoUwagen,  Johan  Bdiren^ 
Hans  Tetens  fra  Lunden,  Dieterich  Martensz,  en  ukjenA 
hollandsk  Tegner,  Anonymen  T.  R.  og  Johannes  Petrejus^ 
der  have  forsynet  ham  med  Kaart,  samt  endelig  Johannfia 
Mejer.     I  hans  Kaartbog  »Frisia  minor**)  anfører  Sa« 

')  Se  Westphaleu  I.  S.  1343. 

')Frisia  minor  hoc  est  Tabulæ  Insularuni  et  Peninsularum. 
tani  Majorum  quani  Minorum  juxta  Ducatuni  Sleswicensem  ia 
Oceano  Brittannico  sive  Gimbrico  sitarum  .  .  .  .  Ao.  1638w  GL\ 
Kgl.  S.  Fol.  Nr.  1026.  -  Den  oprindelige  Pergamentsiuembrao 
indeholder  hovedsagelig  følgende  Kaart:  1.  Insula  Helgolandia. 
Hane  tabulam  primum  descripsit  J.  B.  Junior.  3.  Alia  foniia 
Helgolandiæ  per  J.  M.  Hus.  3.  do.  do.  pr.  N.  iN.  4.  Et  Profil  af 
Helgoland.  5.  Farvede  Billeder  af  Radbod,  de  frisiske  Afguder 
Phoseta,  Jupiter  og  Vesta.  De  hellige  Jomfruers  Fodtrin, 
Pipersloch  etc.     6.  Peninsula  Eydersladia,    Everscoppium    et 


Kartografen  Johannes  Mejer.  38^^ 

Kværre  for  det  meste  kun  Kaarttegnerens  Initial,   og 
er   derfor   ofte   vanskeligt  at  udfinde  dennes  fulde 


Vthholmium.  Hane  tabulam  fecil  T.  R.  sumptibus  P.  S.,  in 
Lstam  vero  minorem  formam  redegii  J.  M.  7.  Alia  ibriua 
Eyderst.,  Eversch.  et  Vthh.  Hæc  tabula  descripta  est  ex  Topo- 
)?raphia  Joh.  Clausen  Rollwagen.  Ao.  1612.  8.  (Uistnim  Abelia- 
nnin.  Ao.  1253.  9—11.  Kaart  over  Ejdersted^  Everschop  ojr 
Uthholm  efter  T.  R.  H,  In  Eyderstadia,  Everscoppia  et  Vtli- 
holmio  tot  loca,  pagi  et  paræciæ  numerantur  amissæ.  13.  Hæc 
est  facies  peninsulæ  Eyderstadiæ,  Everscoppij  et  Vthholmij, 
ante  adventum  Frisiorurn.     Hæc   tabula  descripta  est   å  J.  M. 

14.  Insula  Strandia.  Hane  tabulam  primmn  delineavit  Joh. 
Berah.  Junior  16ii4,  ad  cuius  Autographum  ista  est  confecta. 
15^  (Insula  Strandia.)  Hane  vero  tabellam  olim  fecit  D"«  Johan. 
Petreias  P.  Odenb.,  secundum  ipsius  exemplar  ista  est  descripta. 

15.  Pehvormica  Harda.  Hæc  tabula  cum  s  sequentibus,  ad  nia- 
naductionem  Joh.  Bern.  J.  fabrefacta  est.  17.  Beltringica  Harda. 
IS.  Edomæa  Harda.  19.  Littus  Rungholtinura.  20.  Clades 
Uungholtina.  Hæc  tabula  ex  traditionibus  Maiorum  per  «'% 
ro^cav  redacta  est  in  ordinem  a  N".  N. ,  et  in  hane  foniiam  a 
J.M.HUS.  (Trykt  i  Slesv.  Provinds.  Efterret.  4.  B.)  21.  Ruina 
aliquot  Paræciarum  et  locoioim,  quorum  nulla  hodie  extant 
Vestigia.  (Nordstrand.)  22.  Stagna  palustria  Nordstrandiæ  per 
P.  S.  23.  Descriptio  Insularum  aliquot  Minorum,  quæ  Nord- 
strandiam  passim  circumjacent.  24.  Hæc  est  facies  Insulæ  Nord- 
strandiæ ante  adventum  Frisiorurn  etc.  (Et  lignende  trykt  hos 
Westphalen.  I.)  25.  Insula  Foehra  et  Amera.  Hæc  tabula  est 
descripta  prinum  a  J.  M.  20.  Insula  Silta.  Authore  J.  M.  27. 
Formå  Insulæ  Siltæ,  antequam  Listum  ab  eå  avelleretur.  Anno 
1300;  prout  J.  M.  præscripsit.  28.  Hodierna  Facies  Hardæ  Lun- 
denbergiæ  per  P.  S.  29.  Facies  antiquior  Hardæ  Lundenbergicæ. 
31.  Sudergosica  Harda.  32.  Suder  Marsia.  33.  Antiqua  fonna 
Sudermarsiæ.  34.  [Bootschlot.J  Ex  donatione  Authoris  Diete- 
rich  Martensz  possidet  Petrus  Sax.  An.  1643  die  14.  Martii. 
Secundum  hane  Tabulam  Exemplaria  ista,  quæ  æri  nomine 
P.  V.  B.  incisa,  circumportantur,  Relatione  D.  M.  facta  sunt.  (Ind- 
skudt paa  Pergament.)  35.  Boceniana  Harda.  Hæc  tabula  con- 
cinnata  est  ex  corographijs  J.  S.  1034.  36.  HorsbuUana  Harda. 
(Atque  tantum  de  Frisia  Minore.)  37.  Peter  Sax:  Abrisz  von 
Widinghard.  An.  1650.  (Indskudt  paa  Papir.)  38.  [Husum 
Omegn.]  Per  Joh.  M.  Hus.  39.  [Husum  Omegn.)  3.  Paræcias 
Eyderstat,  Sudermarsiam  et  Lundenberg  Hardam.  J.  M.    40.  Ab- 

Historisk  Tidsskrift.    6.  R.    I.  25 


3^  P.  Laurid^n. 

Navn  eller  at  afgjøre,  til  hvem  der  sigtes.     Dette  er 
ledes  Tilfældet  med  Initialerne  J.  M.  og  J.  M.  H.,  der  sel 
følgelig    kunne    betyde   Johannes   Mejer   eller    Johann 
Meierus  Hnsumensis,  en  latiniseret  Form,  som  Mejer 
meget  tidlig  benytter,  men  de  kunde  jo  ogsaa  betyde 
hel  Del  andet,   og  det  er  derfor  ret  heldigt,    at  Sax  i 
Par  Steder  skriver  Joh.  M.  Hus.,  der  næppe  kan  sigte 
noget  andet  Navn,  og  da  han  ved  Kopierne  af  de 
hørende  Stapelholmkaart  ben)lter  Mærkerne  J.  M. ,   Jo 
M.  og  J.  M.  H.  i  Flæng,   synes  heraf  med  temmehg  gi 
Sikkerhed  at  fremgaa,  at  Johannes  Mejer  er  Forfatter 
alle  de  Kaart,  der  bære  de  nævnte  Forfattermærker. 
disse  forekonuner  der  i   ,Frisia   minor**   ikke   færre  e 
13,  og  da  de  alle  ere  indtegnede  i  den  oprindelige  Pø 
gamentsmembran,  maa  de  være  ældre  end  Aaret  1638 
men  da  vi  fra  anden  Side  med  Sikkerhed  vide,  at  Meje 
i  Aaret  1636  har  indleveret  Kaart  over  nordfrisiske  Ego 
til  Hertugen   paa  Gottorp,   og   da   de   her  onihandled 
Kaart  netop  beskjæftige  sig  med  Helgoland,  Ejdersted 
Bearbejdelse),  Stapelholm,  Svabsted,  Husumegnen,  F( 
og  Sild,  synes  alt  at  tale  for,  at  det  er  Kopier  af  di 


bildung  welcher  geslall  vomials  die  Treen,  Nord  Eyder  ru 
Milda  durch  Fresen  Kogh,  Peters  Kogh.  Damkogh,  Margrethe 
kogh.  Leiigheit  vnd  Dangbull,  Tetenskogh,  Yitliskogh,  Obbenko 
vnd  Adolfskogh  sein  gegangen  vnd  was  sie  fQr  £influsze  au 
Di-andersum,  Badenskogh,  RiesbuU  \'1m]  Dingsbull  gehabt  ha)>enj 
(Indskudt  paa  Papir.)  41.  Via  Milstadiana  in  qua  perijt  Ret 
Daniæ  Abel.  An.  125:),  18  die  Julij.  42.  Drandersum.  43.  Regkll 
Stapelholmia.  Per  N.  N.  Ludim.  S.  N.  44.  Tabula  Stagnoram 
in  Stapelholmia  si  torum.  Ad  Exemplar  J.  M.  H.  45.  Stagnum 
Bamiense.  Ex  CoUat.  J.  M.  46.  Stagnum  Meggiranum.  Joh.  TL 
47.  Territorium  Svavestadianum.  J.  M.  H.  48.  Anglia  in  lutia 
auslrali.  Desuden  ere  indklæbede  Meiers  Kaart  1644,  nogle 
trykte  hollandske  Kaart,  et  hollandsk  Kaart  over  Ejderen  etc- 


Kai-togiTifen  Johannes  Mejer.  385 

Jtaart  og  altsaa  Prøver  paa  Mejers  Begynderarbejder,  vi 
rfcave  for  os.  De  fleste  ere  temmelig  tarvelige  eller  lige- 
frem slette,  men  det  maa  dog  samtidig  bemærkes,  at  — 
sammenlignet  med  Wittemack  og  Hollænderne  —  turde 
Mejer  være  den  første,  der  har  givet  nogenlunde  træf- 
fende Billeder  af  Sild  og  Føer. 

Vi    have    altsaa   godtgjort,    at  Johannes  Mejer   har 
været   en   af  Peter  Sax's  vigtigste  Kaartmeddelere ,   men 
VU  Gjengjæld  har  han  saa  ogsaa  faaet  Lov  til  at  udnytte 
Sax,  og  der  kan  ikke  være  Skygge  af  Tvivl  om,  at  han 
har  havt  fri  Adgang  til  de  ovenfor  citerede  Hovedværker 
om  Nordfrisland    som    til    Kaartbogen    „Frisia    minor**. 
;  Saaledes  har  han  i  Aaret  1638  afskrevet  Sax's  Beskrivelse 
af  Ejdersted ,   forsynet  den  med  et  af  sine  egne  Kaart 
over  Halvøen  og  indsendt  det  hele  til  Hertugen,  der  for- 
ærede  ham  6  Rdl.  for   den   havte   Ulejlighed*).     Hans 
r  Helgolandskaart    1639 ,   der   ligeledes  fremkom   sammen 
med   en  Afskrift  af  Sax's  Beskrivelse  og  indsendtes  til 
Hertugen,    er  næsten  ikke  andet  end  en  Kopi  af  Johan 
Behrents  Kaart,  der  findes  paa  den  første  Side  i  „Frisia 
niinor'' ,    og  hans  første  historiske  Kaart  over  Helgoland 
(1639)  vise  os  ikke  alene,  at  han  havde  Adgang  til  Sax's 
Samlinger,  men  ogsaa,  at  han  var  fuldstændig  afhængig 
af  dennes  Opfattelse,    og  at  han  ikke  kunde  naa'  videre 
end  til   en  rent  ud  slavisk  Illustrering  af  samme.      Han 
omsætter  Sax's  Theorier   og  Postulater   i    kartografiske 
Linjer,  og  paa  det  hele  Kaart  findes  end  ikke  et  Bogstav 
eller  en  Tøddel,   der  ikke  kan   føres  tilbage  til  dennes 
Beskrivelse   af  Øen  eller  til   de  Illustrationer  og  Kaai-t, 
der  opbevares  i  »Frisia  minor**.    Øens  Udstrækning,  dens 


»)  Se  foran  Afsnit  II. 

25* 


P.  L^ariilser^ 


i'^-T^i^^i:^ 


■'i-TW-T^^ 


-^-r^^ 


n:  m 


^f^^li 


ml 


J.  Mejei-s  historiske  Kaart  over  Helgoland.  1639.  I.  (V^) 


Kailo^areii  Jolianiie;?  Mejer 


;1K7 


J.  Mejers  historif^ke  Kaari  iivef  Hi^l^'tihiini.  UW.  IL  ('.'O 


888  \\  Lauridsen. 

Bakke-  og  Skovnavne,  dens  9  Kirker,  hvoraf  kun  i- 
kunde  navngives,  Eilbert-Klosleret,  de  ss^nmæssige  Konge- 
borge, Afgudstemplerne,  de  hellige  Jomfruers  Fodtrin, 
Kong  Radbods  Slot,  Wigbertusbjæi-get  —  alt  findes  forud 
hos  Sax,  ja.  Mejers  Afhængighed  af  sin  Mester  gaar  saa 
vidt,  at  han  paa  Kaartet  —  konjunktivisk  —  antyder 
det  Sted,  hvor  Kong  Radbod  skulde  været  døbt,  men 
aldrig  blev  det^). 

Men  dette  er  af  afgjørende  Betydning;  thi  vi  staa 
her  foran  Begyndelsen  til  Mejers  hele  historiske  Karto- 
grafi og  kunne  paa  vise,  at  denne  ganske  naturligt  har 
udviklet  sig  af  Peter  Sax's  Forfatterskab.  Hos  Sax  fandt 
Mejer  en  Række  historiske  Kaartudkast,  der  illustrerede 
Beskrivelserne,  og  da  han  tillagde  de  sidste  saa  stort 
Værd,  at  han  endogsaa  bragte  deres  Indhold  i  kartografisik 
Form,  kunne  vi  vel  næppe  tvivle  om,  at  han  ogsaa  har 


M  Se  Sax:  Beskrivelse  af  Nordfrisland.  1636:  GI.  kgl.  S.  Fol.  Nr. 
10-23.  Thott.  4^.  Nr.  1816.  Camerer:  Nachrichten.  I.  S.  !i41  f\ft. 
J.M.Lappenbei-g:*  Helgoland.  Hamburg  1830.  De  her  i  Texten 
meddelte  Mejei*ske  Kaart  over  Helgoland  c.  Aar  8(X)  ere  i  hoj 
Grad  compromitterende  for  hans  antiqvariske  Kartografi.  I 
Landesheschreibung  har  han,  som  bekjendt,  ogsaa  givet  el 
historisk  Omrids  af  Helgoland  Aar  800  og  1300,  men  ved  nærmere 
Sammenligning  mellem  disse  Kaail  vil  det  ses,  at  det  Omrids  af 
Helgoland,  han  oprindelig  (1639)  havde  betegnet  som  et  Billede  af 
Gen  Anno  800,  figurerer  i  det  trykte  Kaart  som  et  Kaart  over 
Øen  Aar  1300.  Forfatteren  har  ladet  den  gamle  Kontur  fra 
1639  blive  staaende  urørt,  har  der  udenom  lagt  et  nyt  stone 
Kaart,  og  saa  numereret  del  ene  med  Aarstallet  800,  det  amiet 
med  1300.  uagtet  de  begge,  af  den  samme  Forfatter,  oprindelig 
vare  tænkte  og  tegnede  som  el  Billede  af  den  samme  O  til 
den  samme  Tid,  nemlig  Aar  800.  Paa  denne  Maade  er  tiel 
lot  at  lave  historiske  Kaart  1  —  Forøvrigt  henvises  til  min  Af- 
handling om  Mejei-s  Kaart  over  Helgoland  i  Geogr.  Tidsskrift. 
1SS7.  S.  5:^— .V),  hvor  alt  dette  tindes  nærmere  udviklet. 


Kartografen  Johannes  Mejer.  389 

pt  Kaarlskizzerne  som  sandfærdige,  om  end  grove 
j  af  Landets  ældre  Udseende,  og  at  han  ved  For- 
bisen  af  sine  Kaart  kun  er  gaaet  videre  i  det  af 
fviste  Spor.     Dette  ses  endnu  bedre  ved  en  Sam- 
ning  af  deres  Kaart,  og  i  denne  Henseende  turde 
hosstaaende    Generalkaart     over   Nordstrand    og 
ted    før   den    store  Menneskedrukning   13C2   have 
Interesse,  dels  fordi  det  viser  os,  hvor  langt  han 
ai-  naaet  frem  paa  Kaartconstructionens  Vej,  dels 
let  som   Moderkaart  til  Mejers  „Syddelen  af  det 
Vordfrisland"  gjør  det  klart,  at  dennes  historiske 
uxn  er  en   teknisk  dygtig  udført  Bearbejdelse  af 
Sax,    tilsat   med   de   nye  Elementer,   der   kunde 
fra  Kirkelisterne  og  Traditionen.     I  Enkelthederne 
ftor  Forskjel,    men  ofte  taler  denne  til  Gunst  for 
ttaledes  har  han  med  paaskjønnelsesværdig  Ædrue- 
adet  Landets  Afgrænsning  mod  Havet  staa  hen 
isse,  hvor  Mejer  med  rask  Haand  sætter  en  Af- 
og   ligeledes   har  hin  langt  færre  Byer,    hvor 
aldeles  som   paa  sine  øvrige  historiske  Kaart 
r    alt   tilsammen   og   søger   at   gjøre   det    mest 
ud   af  det^).     Men  alligevel  er  Ligheden   umis- 
ig.    Kaartenes  fysisk-geografiske  Grundlag,  Ejder- 


et  Mejer   har  benyttet  alle  Kirkelistenie  og  Sax's  Forteg- 

be,    indfører  han  dog  paa  Nordstrand  følgende  Byer,   der 

fcr  hans  egen  Angivelse  kun  have  Hjemmel  i  Traditionen: 

ierhever  Capel,    Falum  Gapel,    Bottschluth  Capel,    Eydum 

el  bey   Langnesz,    Hayens  Capel.    GarkenboU,   Ohdenbull. 

i  det  ses, er  altsaa Topografien  skødesløst  affattet;  den  opfører  i 

ditring  Herred  Nigedam  som  Kirke,  paa  Kaartet  staar  Xewdam 

iden  Kirkesignatur,   og  Redimeth  Capel,    der  kun  findes  paa 

paddekaartet  under  Navnet  Reydam.    Om  den  ForviiTing,  der 

ersker   i  Herredsinddelingen,   er  det  vel   ikke  Umagen  værd 

tale. 


390  P.  Lauridsen. 

steds  Ødeling,  Sydheverens  og  Nordejderens  Løb  iiielleni 
Øerne  Ejdersled,   Everschop  og  Utholm,  Formen  af  del 
Deltaland,   der   opstaar   ved   Sammenløbet   af  Ejderen,- 
Trenen,  Mildeaa  ogHeveren,  selve  disse  Floders  ensartede 
Løb  og  Retning,  gjør  del  —  trods  Sax's  ubehjælpsomme 
Linjer  —  indlysende,  at  disse  Kaart  enten  ere  opslaaede 
paa  et  fælles  Grundlag,  eller  ogsaa,  at  Mejers  Kaaii  er 
en  Bearbejdelse  af  Sax's.     Der  kan  anføres  Grunde  fiX 
begge  Opfattelser.  I  „Frisia  minor**  (Nr.  13)  har  Sax  neml^- 
et  Kaart  over  Ejdersteds  ældre  Udseende,  der  fører  føl- 
gende dristige  Overskrift :  Hæc  est  facies  peninsulæ  Eyder- 
stadiæ,  Everscoppij  et  Vthholmij  ante  adventum  Frisiorurø. 
Hæc  tabula  deseripta  est  å  J.  M.     Dette  Kaartudkast  er^ 
allsaa  lavet   af  Johannes  Mejer,    men,  som  hosstaaende 
Gjengivelse  viser,   har  Peter  Sax  i  det  væsentlige  fulgt 
det  i  sit  Generalkaart  og  endnu  nøjagtigere  i  den  hydro- 
grafiske Fremstilling  af  Ejderens  Delta   1636^),    og  det 
synes  saaledes,    at  vi  kunne  komme  tilbage  til  en  Sam- 
arbejden  mellem  Sax  og  Mejer  selv  ved  de  føi-sle  raa  j 
Udkast  til  deres  historiske  Kaart.    Her  var  altsaa  endnu  1 
Plads  for  den  Hypothese,   at  J.  Mejer  kan  have  været  i  i 
Besiddelse  af  ældre  Kaai'tskizzer,    der  da  skulde  ligge  til 
Grund  for  de  historiske  Kaart  hos  Peter  Sax,  for  denne:^ 


' )  Desvæne  savnes  her  et  meget  vigtigt  Moment  til  Bedøninielr^en 
af  Sax's  Kartografi,  nemlig  det  Kaart,  der  ledsagede  Iwen  Knut- 
zens ^Kurze  Anzeige  zu  welcher  Zeit  Eiderstadt  landfei«t  ge- 
worden**.  Knutzen  døde  i  Husum  1612,  hans  Bog  er  skreven 
1588  paa  plattysk,  og  en  højtysk  Oversættelse  er  tiTkt  \n>> 
(iamerer  11.8.448—49(5;  men  her  lige  saa  lidt  som  i  den  halve 
Snes  Afskrifter,  der  ejes  af  vore  Bibliotheker ,  lindes  noget 
Kaart  Derimod  omtaler  Prof.  Falck  et  højtysk  Manuskript  nietl 
en  Kopi  af  Kaartet  uden  dog  at  tilføje,  hvor  dette  Manuskript 
opbevares  (Fortalen  til  Heimrich  S.  XVII).  —  Det  turde  være 
ret  sandsynligt,  at  Knutzens  Kaart  er  benyttet  af  Sax. 


r 


Kartografen  Johannes  Mejer. 


391 


39:2  P-  Lauridsen. 

Fremstilling  af  det  gamle  Nordstrand,  af  Søndermarslw 
af  Lundenberg  Herred  etc.  (Kaart  Nr.  21,  24,  29,  30, ' 
i  ,Frisia  minor"),  men  uheldigvis  anfører  Sax  intet  Pn 
fattermærke  ved  disse  Kaart,   efter  alt,  hvad  \i  fon« 
at  dømme,  maa  de  derfor  betragtes  som  hans  eget  V 
og  i  Beskrivelserne,   hvor  han  med  stor  Brede  omtak 
Flodernes  tidligere  Løb  og  Landets  Form,   anfører  ba 
kun  de  sædvanlige  frisiske  Forfattere  til  Støtte    for 
Opfattelse.    Vi  kunne  altsaa  ikke  finde  Fodfæste  for  d« 
fremsatte  Gisning,  og  desuden  maa  det  vel  erindres, 
s(^lv  om  Mejer  skulde  have  faaet  disse  raa  Udkast 
andre,  f.  Ex.  fra  et  Blbliothek  i  Kjøbenhavn,   vilde  hal 
Kaart   derved   dog   ikke   vinde   i   Troværdighed.      Diss 
Skizzers  Oprindelse  vilde  henstaa  lige  uopklaret ,    de  ( 
desuden  ganske  skeletmæssige  og  uden  topografisk  Deti 
og  de  gaa  tilbage  til  et  Tidspunkt  (før  Frisernes  Ankomst 
hvorom   ingen   Historie,  ja,   ingen  Tradition   kan   vid 
noget,   og  de  kunde  derfor  lige  saa  godt  have  indlai 
sig   paa   at   give  et  Billede  af  Ejdersted  paa  den  odji 
Skabelsesdag,  en  Tanke,  der  har  foresvævet  Peter  Sax 
under   Udarbejdelsen    af    hans    Ejdersted.      Det  eneste 
svage  Træk,   der  endnu  med  nogen  Ret  kan  anføre.^  til 
Støtte  for  Heimreichs  Meddelelser  om  Mejers  Kilder,  er 
Skizzen  Glades  Rungholtina  Ao.  1300  („Frisia  minor*  Xr. 
20),  som  i  en  moderniseret  og  meget  fri  Form  findes  gjeii- 
givet  i  Kartonen  Rungholt  paa  Mejers  trykte  Kaart.   Bruun 
tillægger  den  stor  Betydning,  men  det  forekommer  mig", 
at  der  kan  indvendes  meget  imod  hans  Opfattelse.    Selve 
Paaski-iflen  siger,    at  den  er  udarbejdet  efter  Fædrenes 
Tradition  af  N.  N.  og  bragt  i  nærværende  Form  af  J.  M. 
Hus.  o:  Johannes  Mejer   (Hæc   tabula    ex    traditionibus 
Majorum  per  auro^nav  redacta  est  in  ordinem  a  N.N., 


Kailografen  Johannes  Mejer.  893 

in  bane  formam  å  J.  M.  Hus.)^).  Altsaa  heller  ikke 
le  Kaartomrids  er  en  Samtidigs  Tegning  af  noget 
atidigt,  og  det  er  vanskeligt  at  indse,  hvorledes  den 
^rske  Kartografi  kan  vinde  i  Troværdighed  ved  at 
Re  sig  til  saadanne  obscure  ældre  Tegninger,  der 
ere    udarbejdede  efter  Tradition.      Men.  desuden 

det  daarlige  Tegn,  at  Peter  Sax,  der  har  opbevaret 
I  oprindelige  Tegning,  ikke  i  mindste  Maade  retter  sig 
M"  den,  og  at  selve  Joh.  Mejer,  der  stod  i  et  endnu 
imere  Forhold  til  den,  endogsaa  giver  et  Billede  af 
iDigholtegnen,  der  i  mangt  og  meget  strider  imod  det 
dre  Udkast.     Han  har  fundet  den  interessant  og  værd 

opbevare,  men  han  har  ikke  skjænket  den  fuld  Tillid 

ikke  benyttet  den  paa  sit  Hovedkaart  '^).  —  Vor  Undcr- 
Pgelse  af  Forholdet  mellem  P.  Sax  og  J.  Mejer  er  her- 
led til  Ende,  og  for  Fremtiden  turde  det  maaske  være 
imdre  rigtigt  at  tale  om,  at  Mejer  har  kopieret  P. 
»X.  Dennes  Kaart  bør  snarere  opfattes  som  de  raa 
touillons,  hvorpaa  Mejer  har  by^et  videre.  I  sin 
enere  Production  stillede  Mejer  sig  langt  friere  og  selv- 


*)  Om  Johannes  Mejers  historiske  Kaart  over  Nordfrisland.     Ved 
Digeconductør  C.  Bruun.     Slesv.  Provinds.  EfteiTetn.    i.  B.   S. 
130—60.    Kaartet  S.  180. 
')  Som  bekjendt  har  Dr.  Jensen  i  sin  Statistik ,  Schmidt  i  Annal, 
f.  Nord.  Oldk.  og  senest  F.  Geerz  i  sit  smukke  Kaart  over  Hertug- 
dømmernes Vestkyst  søgt  at  give  en  kritisk  Revision  af  Mejers 
antiqvariske    Kaart;    men    videnskabelig    set   kan    et   saadant 
Arbejde  ikke  billiges.     Hverken  Mejer  eller  Sax  vidste  noget 
siltkert  om  disse  længst  forsvundne  Kirkers  geografiske  Sted, 
lil  forskjellige   Tider   have    de   endog   givet   meget   afvigende 
Fremstillinger  ai'  deres  Beliggenhed  (se  navnlig  Mejers  haand- 
skrevne  Kaart  over  Lundenberg  Herred.  GI.  Kgl.  S.  Fol.  714),  og 
heller  ikke   vi  kunne  vide  noget  tilforladeligt  om  dem.      Af 
disse  Grunde  maa  enhver  Revision  anses  for  umulig. 


394 


P.  Lauridsen. 


stæiidigere  over  for  sin  Mentor^).    Dennes  vidensks 
Tvivl  og  Usikkerhed  anfægtede  ham  ikke,  og  hvor 
Beretning    og   Sagn    blot    fandt    saa    m^et     som 
Antydning,   var  han  ogsaa  Mand  for  at  give  denc 
kartografisk  Form.    Hans  dristige,  af  ingen  dybere 
risk  Indsigt   skolede   Fantasi,   hans   kritikløse   Tillid^ 
sagimiæssige  Meddelelser   og   hans  store   tekniske 
dighed  have  skabt  det  kartografiske  Produkt,     der 
givet  adskillige  af  det  19.  Aarhundredes  Lærde  saa  m€ 
at   tænke   paa.      Hans   Kaart    over  Syderstrand    er< 
slaaende  Exempel  derpaa.    Hos  Sax  findes  intetsoml] 
om  denne  0,  ja,  han  siger  udtrykkelig,  at  Syderst 
kun  er  et  andet  Navn  for  Utholm-),  og  i  „Frisia  niino 
historiske  Kaart  lader  han  overalt  Ejdersted    ende 
Ulstorp  og  Ording.     Men  i  Bockholts  Liste  fandt   Me 
Øens  Kirker  og  hos  Johannes  Petrejus  følgende  Udtalel 
der  tilstrækkelig  anviste  ham  Øens  geografiske  Sted : 
Diinen  "nohmen    fast    alle   Oerter  an   dem    Rande 
Meers,  Strandt,  wie  denn  etzliche  sondere  Oerter  dat 
benohmet  als:  Mohrstrandt,  Harsiszelstrandt ,  Wiedriel 
strandt,  Nordstrandt,  welches  auch  also  zum  Unterscl 
des  Suderstrandes  Wannerdags  also  genohmet    wordij 
den  Osterhever,  Westerhever  in  Eyderstådt;    Orden, 
Hooge    und     groten   Sande,    so    darvon    Sudwestwe 
hinaus  liegen,  die  doch  schone  Wohnlånder  gewesen. 


^)  DeUe  har  jeg  nærmere  paavist   i    min  Afhandling  om    Meji 
Helgolands  Kaart.     Geogr.  Tidsskr.  1887. 

'^)  F.  Geerz's  Bemærkning  om,  at  SQderetrand  bør  søges  i  Sogne 
Lundenberg,  Simonsberg,  Padeleck  og  Ulvesbol,   samt  at 
skulde  have  forledet  Mejer  til  at  indtegne  Øen  mellem  Helj 
land  og  Ejdersted,  er  uden  al  Hjemmel.   Se  F.  Geera's  historu4 
Kaart  over  Hertugdømmernes   Vestkyst.    Berlin    1886.    og  fol 
skjellige  Avisnotitser  om  det  samme. 


Kartografen  Johannes  Mejer.  395 

damals  den  Suderstrandt   genohmet,    als   ich   aus 

atten  Missal  in  St.  Peters  Kirchen  daselbst  håbe 

en  konnen"  ').     Dette  vai'  nok  for  Mejer,  og  i  sin 

fi  over  det  gamle  Nordfrisland*)  siger  han  meget 

nde:    „Diese  Insul  (Utholm)  ist  2  Meilen  lang  und 

Ih,   auch  wohl  bewohnt  gewesen,   woran  die  Insul 

lerstrandt  fueszfest  gemachet  vnd  angehen- 

worden**,  —   en  Udtalelse,    der  næppe  kan  have 

anden  Mening  end  den,  at  det  er  Mejer  selv,  der 

gjort  Øen  landfast  og  hængt  den  til  Utholm. 


Mejers  sidste  Leveaar,  hans  Ojældsforliold 
og  Død. 

I  over  20  Aar  havde  Mejer  ført  et  anstrængt  og 
flakkende  Liv  som  Kartograf,  men  efter  1658  opholdt 

sig  mere  til  Stadighed  i  Husum,  hvor  han  ejede  et 
B,  og  hvor  hans  yngste  Søster  Anna,  gift  med  Kordegn 

Hjælpepræst  Scultetus,  gik  ham  til  Haande.  Ikke 
imindre  levede  han  under  ugunstige  Forhold,   og  han 

en  trist  Alderdom  imøde.    Hans  store  literære  Planer 

i  bristede  med  de  Ulykker,  som  Krigen  havde  paa- 
t  Danmark,  og  der  kunde  kun  være  ringe  Lyst  til  al 
amemarbejde  det  store  kartografiske  Stof,  som  han 
trde  sammenbragt,  men  ingensinde  kunde  vente  at  se 
kt;    kun  nu  og  da  beskjæftigede  han  sig  i  de  efter- 

nde  16  Aar  med  Maalinger  i  Marken,  og  han  levede 


)  Gamnierer.    II.  B.  S.  737.    Provinzial-Berichte.  1796.    S.  330  flg. 
.    Af  Sax's  Skrifter  ses  det,  at  denne  og  altsaa  ogsaa  J.  Mejer  har 

kjendt  J.  Petrejus. 
*)  Renow.  Landesbeschreib.   S.  688. 


396  P-  Lauridsen. 

stadig  under  Trykket  af  fortvivlede  Pengeforhold.    I 
første  Aar  efter  Fredslutningen   1660  optoges    hans  1 
af  Retstrætten   med    Danckwertheme   og   senere   af 
Række  besværlige  Gjældsprocesser  for  Hofretteii  i  Sk 
vig.    Selv  har  han  næppe  været  nogen  dygt^  Økonq 
hos  C.  Danckwertli  opnaaede  han  vistnok  ingensinde  i 
faa  de  Pengesummer   udbetalte,   som  i   hvert   Fald 
Hofretsdom   tilsikrede  .ham,    under    de   herskende 
Pengetilstande  viste  „Landesbeschreibung" ,   hans   eoa 
Activ,  sig  lidet  sælgelig,  og  han  klager  gjentagende  o^ 
at  ingen  vil  modtage  Værket  som  Vederlag   for  Pen 
fordringer.    Saaledes  skriver  han  under  26de  Oklbr.  1 
til  Hertugen  paa  Gottorp,  at  han  ved  dette  Værk  i  San 
hed  har  paadraget  sig  megen  Skade,  de  højeste  Ubeha 
ligheder  og  stor  Gjæld,  „eftersom  Bøgerne  slet  ikke  ^ 
gaa   af**^),   og  til  den  hertugelige   Præsident    Kielmi 
klager  han  i   endnu  kraftigere  Udtryk.    Ganske  vist 
varede  han  sin  Stilling  som  kgl.  dansk  Mathematiker 
en  aarlig  Løn  af  200  Rdl.,   og  for  et  stort  Kaart 
Danmark  og  Noi^e,   som  han  maa  have  udarbejdet 
Aaret   1666*),   foi^ærede  Kong  Frederik   den   3dje 
ligeledes  200  Rdl.,  men  under  Statens  Pengenød  og 
mod   Embedsmændene    lidet    hensynsfulde    Bespare! 
system,  som  Kongen  indførte,   modtog  han  hverken 
aarlige  Løn  eller  det  nævnte  Gratiale.    Som  saa  m 
andre  maatte  han  lade  sig  nøje  med  tvivlsomme  An^ 
ninger,   blandt  andet  paa  Tolden  i  Ribe,    der  langt  fl 
kunde  tilfredsstille  alle  de  Krav,   som  stilledes   til  deJ 
I  Aaret  1665  skyldte  Statskassen  ham  1800  Rdl  eller' 

^)  Statsarkivel  i  Slesvig. 
=*)  Dette  ses  af  en  i  Geheimearkivet  bevaret  Cancelliregislranl  fl 
1660.    Kaartet  synes  ikke  længere  at  være  tilstede. 


r 


Karlo^rafeR  Johannes  Mejer.  397 


Løn,    og  om  end  Forholdene  senere  bleve  noget 

sligere,    idet  der  i  Aarene   1666  og  67  af  Tolden  i 

ibe  udbetaltes  ham  henholdsvis  943^2  og  100  Rdl.  og 

1669  85  Rdl.  af  Kolding  Maltaccise,    havde  han  dog 

Kong  Frederik  den   3djes   Død    1803   Rdl.   tilgode, 

1  det  ikke  paa  nogen  Maade  havde  været  ham  muligt 

komme  i  Besiddelse  af*). 

I  en  lang  Aan'ække  var  Mejer  derfor  insolvent.   Som 

'»ige  af  Hertugens  Privilegium  af  15de  Juni  1655  kunde 

kun  sagsøges  for  Hofretten  paa  Gottorp,  og  lige  fra 

haves  derfor  en  Del  Acter,  der  angaa  hans  Gjælds- 

■hold.     Snart  søges  han  fra  Husum  for  ubetalte  Medi- 

enter  og  „aqua  vitæ",  snail  fra  Flensborg  for  Laan, 

K  alene  i   Byen  Slesvig  havde  han  tilsidst  en  Gjæld  til 

Bange  forskjellige  paa  over  500  Rdl.    Da  han  i  Aaret 

1660  engagerede  Advokat  Joachim  Bolte  til  at  føre  Sagen 

od  Danckwertheme,  var  hans  Kredit  saa  ringe,  at  han 

denne    maatte  pantsætte  alle  sine  Ejendele   og   for- 

pUgte  sig  til  at  gaa  i  Gjældsfængsel,  hvis  Honoraret  ikke 

h 

*)  Lorenz  Tuxens  Afregning  den  3dje  og  18de  Juni  1670.  —  Kon^l. 

i      May.  Mathematicus  och  Geographus  Johannes  Meyer  tilkomniei 

resterende  Besoldning  effler  Lauritz  Jostzens  udgiffne  Afreijr- 

!       ning  till  den  2den  Septbr.  1665  Penge:   1800  Rdl.    Noch  till- 

I       kommer  hannem  resterende  Besoldning  fra  dend  2den  Septbr. 

,       1665  till  dend  1ste  May  1670,   som  er  4  Aar,   240  Dage,  aarl. 

'       :^X)   rdL,  som   beløber  imidlertid  Penge:   931  rdl.  3  J*.     Noch 

'       hafTuer  Kongl.  Ma.  naad.   forædt  hannem  till  et  Land  Cart  af 

i       Dannemarck  och  Norge  Penge:  200  Rdl.  —  Summa  fohdring: 

^31  Vs  rdl.    Derimod  kortis:  Ao.  1666,  21de  Marty  bekommit 

!       aff  Riber  thold  943^/a  rdl.,  16()7  aff  dito  told  100  rdl..  1669  afT 

Kolding  Maltt  accise  85  rdl.    Summa  Kortning  1128V«  rdl.  — 

Efiterrigning  tilkommer   hannom    endnu   herpaa  Pendinge  Jtt 

tusinde  aatte  hundrede  Trej  rdl.   —    Kong  Chr.  V.s  Rescripter 

til  Kammerkollegiet.    Oktbr.  1672. 


398  P.  Lauridsen. 

betaltes  til  de  fastsatte  Terminer,  og  under  Conimis 
behandlingen  af  hans  og  Danckwerths  Proces  maatte 
laane  sig  frem  for  at  kunne  afholde  Udgifterne  ved 
holdet  i  Byen  Slesvig,  ja,  da  han  i  Aaret  1667  ei 
skyldte  Advokat  Bolte  20  Rdl.  i  Honorai*,  modtog 
endog  en  hertugelig  Ordre  om  at  betale  inden  8 
eller  ogsaa  at  indfinde  sig  til  det  foreskrevne  ,einl 
in  Christian  Juterbocks  hause  alhir  so  lange,  bisz 
seiner  Verpflichtung  in  allem  ein  genugen  geleistet*". 
stor  var  Elendigheden,  og  ingen  kan  fortænke  ham  i, 
han  besværede  Kongen,  Christofifer  Gabel  og  andre  m 
tige  Mænd  med  sine  Ansøgninger  for  ved  deres  H 
og  sit  retmæssige  Tilgodehavende  at  slippe  ud  af  Miséi 
I  Aaret  1668  sendte  han  sin  Søster  Anna,  hvis  Mi 
var  gaaet  i  Borgen  for  ham  for  nogle  Summer,  til  Kjø' 
havn  for  gjennem  Slægt  og  Venner  at  fremme  hans  Sager, 
og  ligeledes  søgte  han  at  formaa  Kielmann  og  selve  Her- 
tugen til  at  fremkomme  med  Intercessionsskrivelser  hen- 
holdsvis hos  Gabel  og  Kongen,  men  lige  meget  hjalp  det. 
Kongen  var  ubønhørlig,  og  ved  Moratorier  og  Dilationer 
maatte  Hertugen  for  en  Tid  skaffe  ham  Kreditorerne 
fra  Halsen.  Med  Rette  beklage  disse  sig  over,  at  Mejer 
er  bleven  „so  dichhåutig*. 

Men  under  alle  disse  Gjenvordigheder  og  trods  de 
største  Skuffelser  arbejdede  Mejer  videre.  Hans  nordiske  - 
Atlas,  hans  Kaartbog  over  Østindien,  de  østindiske  Øer 
og  Dele  af  Afrika  m.  m.,  hans  desvæn*e  vistnok  for- 
svundne store  Generalkaart  over  Danmark  og  Noi^e 
(c.  1665)  og  hans  astrologiske  Kaart  udførtes  eller  ren- 
tegnedes i  dette  Tidsrum.  I  Aarene  1666 — 67  udarbejdede 
han  to  ret  smukke  Kaart  over  Hamborg-Altona  og  Grev- 


Kartografen  Johannes  Mejer.  399 

t  Pinneberg^),  og  omtrent  samtidig  forfærdigodo  lunn 
Række  Kaart  for  Heilugen  paa  Gottorp*). 
Med  Kong  Christian  den  femtes  Tronbestigelse  op- 
It  der  en  i  det  hele  noget  lysere  Tid  for  Mejer, 
er  Griffenfelds  Styrelse  bedredes  Statens  Pengevæsen 
mrtigt,  og  lærde  og  kunstfærdige  Mænd  fandt  altid  en 
iriTillig  Støtte  hos  den  altfonnaaende  Minister,  men  des- 
iden  erhvervede  Mejers  Brodersøn,  Henning  Mejer,  den 
taere  Mejercrone,  sig  snart  en  meget  høj  Plads  i  Griffen- 
Ids  Gunst,  og  da  han  et  Par  Aar  senere  giftede  sip 
Christine  Schrøder,  en  Datter  af  Griflfenfelds  Moster, 
a  Motzfeldt,  og  Borgmester  Schrøder  i  Roskilde,  vH 
Bet  forstaas,  at  Johannes  Mejers  Krav  ikke  kunde  savne 
i'aLsniænd  paa  allerhøjeste  Sted,  og  det  saa  meget  mindre 

*)  N.  Kgl.  Saml.  Fol.  875  d.  —  (»rundrysz  der  Statte  Hambiu*g  vnd 
Altenah,   mit  den  alten   vnndt  Neuwen  Grentzen,    wie  es  in 

I  Torigen  Jahren  geweszen  vnd  nun  sich  befindet,  zusambt  Jbren 
vmbliegenden  Feldern  vnd  Nahmkilndigen  Orthern.  Anno  1667. 
Curante  Joh.  Mejero.  Hus.  Gimb.  —  For  Altona,  men  ikke  for 
Hamborg  findes  Gadenættet,  og  han  angiver  Grænserne  for 
Aarene    1607  og  1570  samt  omtaler  en   for  1342.   -  Smstds. 

i        tindes:  Land  Carte  von   der  Gantzen  Graffschafft  Pinnenberjr 

I        mit  Utlersen  vnd  dem  Ambte  Rantzow  oder  Bramstede,    bo- 

I  nebenst  der  Krempermarsch  vnd  andern  firthem.  An.  lf)67. 
Det  har  ikke  Mejers  Navn,  men  er  med  hans  Haand.  Se  ogsaa 
Joh.  Meyers  Designation  der  Graffschaft  Pinneberg  1667  (Afskrift). 
Ny  Kgl.  Saml.   Fol.  368. 

I  ')  I  Aaret  1669  skriver  han  til  Præsident  Kielmann,  at  Hertugen 
gjennem  Dr.  Olearius  har  bestilt  følgende  Landkaart  hos  ham. 
som  han  er  ifærd  med  at  udarbejde:  ,1  vom  Herzogthum  Schles- 
wig.  die  andere  von  Holstein,  die  dritte  gantz  Juthlandt,  die 
vierdte  von  vns  bisz  nach  Copenhagen,  worinnem  furriehmlieh 

I         Seelandt,  Funia,  Lalandt,  Falster  vnd  MOhn.  mit  vnsern  vfern 

beschrieben  wird,  vnd  soli  vor  ein  Jede  !20  Rthl.  haben 

vnd  wollen  Sie  hemacher  auch  Norwegen  haben,  kan  esz  auch 
geschehen,  vnd  werden  I.  F.  Durchl.  sehr  mitzbahr  sein,  drausz 
Sie  stels  alles  fur  Augen  haben  kflnnen,  waszSie  nur  begehren*- 

I         Statsarkiv.  Slesvig. 

Historisk  Tidsskrift.   6.  R.   I.  ^6 


400  P.  Lauridsen. 

som  Secretær  Henning  Mejer  var  hans  Kreditor   og 
ving.     J.  Mejers  Ansøgning  1670  om  Fornyelse   af 
stallingen  som  kgl.  Mathematiker  —   »eftersom   han 
var  en  herreløs  Tjener  og  i  nogle  Dage  havde  vank« 
omkring  som  et  Faar  uden  Hyrde*  ^)  —  blev  strax  Iw 
vilget^),    og  kort  efter  anvistes  ham  500  Rdl.  til  Udbe 
taling  af  Rendsborg  Åmf*)  som  Afdrag  paa  den  ældfl 
Gjæld.     Omtrent  samtidig   overdrog  Kongen   ham  fws 
skjellige  kartografiske  Hvei-v  som  at  kartere  Grænseegnel 
imod  Lybek,  Travestrømmen,  Hamborgs  Omegn,  Egna 
mellem  Gluckstadt  og  Rendsborg  og  mellem  denne  F\ 
ning   og   Ghristianspris ,    hvor   der  skulde   anlcegges 
Landevej  *).   For  de  første  af  disse  Kaart  forærede  Kongai 
ham  100  Rdl.',    da  der  laa  megen  Magt  paa  dem*). 
Aai-et   1673  gav  Ghr.  V  ham  desuden  Privilegium  soa 
Almanakudgiver  og  forbød  alt  Eftertryk®),   og  da  Mej« 
i  Slutningen  af  1672  indkom  med  en  lang,   paa  Dans 
affattet  Ansøgning  om  at  faa  sit  Tilgodehavende  fra  Kongj 
Frederik  den  tredjes  Tid  udbetalt  terminsvis,  bliver  do-- 
anvist  ham  til  Udbetaling  ved  Kieler  Umschlag  for  167S 

')  Sjæll.  Indlæg.  1670. 

')  Sjæll.  Tegneiser.    1670.   S.  57. 

3)  L.  Tuxens  Afregning.  1670.  —  Chr.  V.s  Rescriptor  til  KaInme^ 
kollegiet.    Oktbr.  1672. 

*)  Intet  af  disse  Kaart  synes  bevaret  Se  herom  en  Skrivelse  fra 
Mejer  af  30te  Maj  1672  til  Statholderen  Grev  Fr.  Ahlefeldt,  og 
en  Skrivelse  fra  denne  af  8de  Juni  1672  til  Cancelliraad  Con- 
rad Biermann  i  Gemeinsch.  Archiv.  Supl.  II.  pag.  8,  saml  kgl. 
Befaling  til  Krigskollegiet  af  6te  Juli  1672,  at  Ingeniør  G.  Hof- 
niann  skal  kopiere  Mejers  Kaart  over  Travestrømmen  etc  og 
sende  saavel  Originalerne  som  Kopierne  til  Kongen  (Cancelli- 
registrant).  Se  endvidere  Gorrespondance  fra  R.  Roland  af  3clje 
Aug.  1670  til  den  kgl.  Regering  i  Gluckstadt  (Pinnebeiigske 
Archivalia)  samt  Gancelliregistranter  fra  1671. 

*)  Cancelliregistrant.    21de  Oktbr.  1672. 

•)  Privilegiet  er  dat.  28de  Juni  1673.  —  Patentenregister.   Fol.  1^. 


r 


Kartografen  Johannes  Mejer.  401 


Rdl.  og  for  1074  ibO  Rdl.,  altsaa  i  Overensstem- 
Ise  med  hans  eget  Ønske  *).  Det  var  sikkerlig  som 
*ak  for  alle  disse  Tjenester,   at  Mejer  tilegnede  Griffen- 

,  sin  ^højnaadige  Hr.  Patron  og  mægtige  Beskytter**, 

sidste  Almanak  (for  1675),  han  overhoved  selv  be- 
i?gnede,  og  denne  udkom  først  efter  hans  Død. 

Om  hans  sidste  Levetid  vide  vi  forø\Tigt  saare  lidet, 
hidtil  har  end  ikke  hans  Dødsaar  været  bekjendt.  I 
febr.  1674  udfærdigede  han  sit  Testament  og  indsatte 
eri  Brodersønnen  Henning  Mejer  til  Arving  af  alle  sine 
ortografiske  Værker,  Instrumenter  og  Bøger,  samt  over- 
Irog  ham  Fordringerne  paa  den  danske  Statskasse,  imod 
It  han  skulde  tilfredsstille  Mejers  øvrige  Kreditorer  og 
Wrge  for,  at  han  kunde  „hvile  som  en  ærlig  Mand  i  sin 
Grav*;  Broderdatteren  Ottilia  Engberg  testamenterede 
han  alle  sine  »aandelige**  Bøger,  og  for  den  store  Omhu 
Bg  Kjærlighed,  som  Søsteren,  Anna  Scultetus  i  Husum, 
havde  vist  saavel  hans  Moder  som  ham  selv  i  sunde  som 
i  syge  Dage,  skjænkede  han  hende  sit  Hus'-).  Dette  Te- 
stament indsendtes  til  kgl.  Bekræftelse,  og  under  15de 
Oktbr.  1674  udstedtes  kgl.  Konfirmation  paa  „afgangne 
Joh.  Mejers  giorde  forskrififuelsze".  Han  er  altsaa  død  i 
Mellemtiden,  men  vi  kunne  endnu  komme  hans  Dødsdag 
en  Del  nærmere;  thi  den  i6de  Juni  1674  skriver  Hen- 
ning Mejer  i  en  Ansøgnmg  til  Kongen :  „Som  Eders  Kongl. 
May^  Mathematicus  min  Farbroder  J'ohannes  Mejer  nu  i 
disze  Dage  ved  døden  er  afgangen  oc  saa  slette  middel 

M  Ansøgningen  findes  i  Chr.  V.s  Rescripter  til  Kammerkollegiet. 
Oktbr.  1672.  Se  ogsaa  Sjæll.  Tegneiser.  1672.  S.  251.  Kongens 
Resolution  i  Deliberations  Protokol.  111.  S.  88— 80.  Prospecte 
for  UnLschlagel.     1673,  1674. 

^)  Originalen  findes  i  Sjæll.  Indlæg  1674  og  den  konfirmerede  Af- 
skrift i  Sjæll.  Register.     1673-75.    S.  320. 

26* 


40^  f*-  Lauridsen:  Kartograf  en  Johannes  Mejer. 

sig  effterlat,  at  der  icke  findes  hvorfor  mand  hans  JorAi 
færd  Kand  Bekoste,  langt  mindre  hans  Creditorer  fol 
nøye;  Saa  beder  i^  allerunderdanigst  Hans  May.  alle^ 
naadigst  Wille  tillade,  at  dend  ringe  rest,  som  hanj 
hafver  hos  hans  May.  at  fordre,  mottc  til  hans  begral 
velse  og  Creditorers  fornøyelse  blifve  afdragen*  *).  Jol 
Mejer  er  altsaa  død  i  Midten  af  Juni  1674.  j 

*)  Ghr.  V.S  Rescripter  lil  Kammerkollegiet.  Aug.— Decbr.  1674,  i 
Kongens  Resolution  dat.  13.  Aug.  1674  paa  Ansøgningen  i  Regisid 
bog  over  Breve  til  Rentemesteren.  167i2— 1675.  Henning  Mejl 
skal  Tid  efter  anden,  ^saa  vidt  midlerne  det  kunne  taalle*.  vi 
betales  afgangne  Joh.  Mejers  eftei*staaende  Løn.  Oni  Mejers  sidsl 
Le  ve  timer  se:  J.  M.  Krafft  anf.  St.    S.  155. 


403 


r  Frederik  IFs  Ditter  Anna,  Dronning  af  Storbri- 
tanien,  gaaet  over  til  Ratliolieismen? 

En  historisk  Undersøgelse. 

Af 

W.  Plenkers. 

'a  den  ulykkelige  Dronning  Maria  Stuarts  eneste  Søn, 
^ong  Jakob  VI  af  Skotland  i  Aaret  1587  havde  naaet 
lyndighedsalderen ,  søgte  han  med  en  Iver,  man  ikke 
lavde  tiltroet  ham,  at  bringe  de  Forhandlinger  til  Af- 
iutning,  der  lige  siden  1584  havde  været  førte  mellem 
Skotland  og  Danmark  om  et  Giftermaal  mellem  ham  og 
en  Datter  af  Kong  Frederik  11.  Først  bejlede  han  til 
'rederik's  ældste  Datter  Elisabeth  (f.  1573,  d.  1625),  men 
tfter  at  have  erfaret  hendes  Forlovelse  med  Hertug 
Benrik  af  Brunsvig,  til  den  yngre  Søster  Anna  (f.  1574)  ^). 
W  hende  blev  han  gift  i  Aaret  1589,  og  hun  var  saa- 
«ies  den  anden  danske  Prindsesse,  i  hvis  Lod  det  faldt 
»t  blive  Dronning  af  Skotland*^).     Af  det  rige  Materiale, 

')  Danske  Magazin  3.  R.  2.  B.  S.  230. 

"i  Den  første  danske  Prindsesse  paa  Skotlands  Kongesæde  var 
Christian  Ts  Datter  Margrete  (f.  1456,  d.  1487),  Jakob  Ill's 
tiemalinde.  Hun  var  saa  afholdt,  at  Kongen  og  Rigets  Stor- 
mænd efter  hendes  Død  anmodede  Pave  Innocens  VIII  (1484 
- 1492)  om  at  optage  hende  blandt  Kirkens  Helgener.  A.  Bel- 
lesheim,  Gesch.  d.  Kirche  in  Schottland.  Mainz  1883.  1.  B.  S.  303. 


404  W.  Plenkei-s. 

der  foreligger  til  denne  danske  Kongedatters  fuldstænd^j 
Biografi*),  vil  jeg  kun  særlig  fremhæve,  hvad  der  kai 
kaste  Lys  over  det  Spøi-gsniaal ,  som  her  skal  vært 
Gjenstand  for  Undersøgelse.  Æren  for  føi-st  at  hart 
henledet  de  Lærdes  Opmærksomhed  paa  de  Aktstykk«^ 
der  synes  mig  mest  afgjørende  i  .vort  Spørgsmaal,  til- 
kommer Nyerup,  idet  der  allerede  i  Aaret  1795  i  Suhntt 
„Nye  Samlinger**  meddeltes  „en  Anekdote  om  en  dani 
Prindsesses  Overgang  til  Katholicismen"*),  som  i  Aaret 
1802  gav  Munter  Anledning  til  at  nedskrive  følgende^ 
Ord:  „Det  blev  (i  det  17.  Aarh.)  ikke  engang  bekjendt, 
at  Kong  Jacob  Vs  Gemalinde  og  Christian  lV\s  Søst«' 
Anna  lod  sig  omtrent  i  Aaret  IGOO  omvende  af  Jesuiten 
Robert   Amberben*"*).      I   Aaret    1841    skrev   Werlauff: 


' )  Sirickland,  Lives  ot'  tlie  queens  of  England.  6  voll.  Lond.  18»rt. 
I  IV  vol.  Anne  of  Denmark  p.  1—78.  Diclionary  of  national 
hiograpliy.  I.  Lond.  1S<S5.  Ait.:  Queen  Anne  of  Denmark  af 
Prof.  A.  Ward.  p.  431  — 441.  Om  Annas  Bnidefærd  og  Kroninjr 
jvnfr.  Norr5ke  Saml.  I.  Christ.  1852.  S.  454-51-2. 

')  Nye  Saml.  4.  Bd.  S.  57— 61.  Anekdoten  beteijnes  lier  som  P. 
Robert  Arnberbens  Beretning  om  Dronningens  Konvei-sion.  Rost- 
gaard  fandt  den  i  Afskrift  i  Paris  (Bibi.  Colbertiana.  Xr.  :«^i. 
fol.).  i\u  gjemmes  den  i  Bibi.  Nation.  Fonds  latins  Nr.  (5051. 
fol.  49.  Den  som  polemisk  .Theolog  bekjendte  Jesuit  Jak.  Gret- 
ser  (f.  15(i2 ,  d.  1645)  sendte  denne  Beretning  fra  Ingolsladt 
d.  19.  Aug.  1()H  til  Joh.  Slmul.  Prioren  ved  Benediktiner  Klo- 
steret i  Regensbui-g:  ^Missa  est  ad  me  non  ita  pridem  ex 
Polonia  Epistola  Robeili  Scoti  de  hodieraa  Regimi  Scotiae  et 
Angliae,  cujus  leclioneui  R.  V.  non  iniucundam  fore  censui  et 
ideo  exemplar  describendum  curavi.  Res  est  certii  et  extra 
omnem  dubitationem."  Bellesheim,  1.  c.  S.  453.  Heraf  frem - 
gaaer,  at  Subms  Saml.  1.  c.  S.  57  tager  fejl,  naar  de  lade 
1.  Gretser  skrive  til  ,,qiiendam,  ut  videtur,  Presbyterum  Romanæ 
Religionis  in  Scotia  vel  in  Anglia" :  ±  lade  P.  Robert  skrive 
til  Abbeden  Stuart.  Thi  Adres.sen:  ,Admoduni  reverendo  in 
Christo  Pat  ri  ae  Domino  J.  Stuart  eto.**  er  skreven  af  Gretser. 

»)  Munter.  Den  danske  Reformh.  Kjobh.  18(>i.  II  D.  S.  686.  Jesuilen 


Er  Frederik  IFs  Datler  Anna  gaaet  over  til  Kalholicismen  V    405 

.Mærkeligere  vDde  det  være,  om  Datteren  af  saa  strengt 
^protestantiske  Forældre  viikeligen,    som  katholske  Ski-i- 
benter  forsikre,  skulde  have  antaget  den  katholske  Lære; 
dog   muligen   er   dette  Sagn   blot  en  Overdrivelse  eller 
Fiction,    foranlediget   ved   hendes  Hengivenhed  for  den 
spanske  Interesse  og  den  Velvillie,  hun  maaske  af  politiske 
Grunde    yttrede    mod    Katholikerne"  ^).      Omtrent    paa 
samme  Maade  skrev  C.Molbech  1845:   „Man  har  i  Eng- 
land (formodentlig  dog  uden  Grund)  antaget,  at  Anna  i 
det  mindste  for  en  Tid  var  hengiven  til  Katholicismen 
og   til    det   pavelige   og   spanske  Parti***).     Ligeoverfor 
disse  Udtalelser  staaer  J.  A.  Fridericia  i  sin  biografiske 
Notits  om  Anna  af  Danmark  paa  et  helt  andet  Stand- 
punkt, idet  han  tilstaaer:   „I  religiøs  Henseende  var  hun 
i  den  senere  Del  af  sit  Liv  af  Hjærtet  Katholik  og  hørte 
katholske  Messer  i  sit  Slot  i  London,   Denmark  House: 
dog  bekjendte  hun  ved  sin  Død  den  evangeliske  Lære**  ^). 
Det  er  nu  alt,   hvad  jeg  hos  danske  Forfattere  har 
kunnet  finde  om  Annas  Konversion.     Som  det  lader  til, 
vidste  man  imidlertid  i  Udlandet  indtil  for  et  Par  Aar 
siden    endnu   ikke  noget   om   Abercromby's   Beretning. 
Den    engelske   Jesuit   Jos.  Stevenson   var,    saavidt   mig 
bekjendt,    den   første,    der    1879*)   offentliggjorde   don, 


nævnes  i  Pans.  Ms.  Arnbernberrv .  hans  rette  Xavn  er  Aber- 
cromby. 

*)  Sophie  af  Mecklenb.  Kjøbh.  1841.  S.  29. 

«)  Hist.Aarb.  I  D.  S.  141. 

*j  Dan.sk  biogr.  Lexikon  ved  G.  F.  Bricka.  I  Bd.  Kjøbh.  1887. 

*)  Anne  of  Denmark,  Queen  of  Great  Britain  by  Jos.  Stevenson, 
The  Month  and  Gath.  Review.  1879.  Febr.  p.  256—265.  Rigtignok 
omtaltes  Annas  Forkjærlighed  for  Katholicismen  ogsaa  før  o^ 
efter  Stevenson's  Publikation  hos  engelske  Historieskrivere, 
men  enten  troede  man,  som  f.  Ex.  Burton,  Hist.  of  Scotl.,  Edinb. 


406  W.  Plenkei-s. 

altsaa  lige  fra  1795  her  hjemme  kjendte  Beretning, 
ved  Bellesheim's  Publikation  1883  blev  den  gjort  til| 
gelig  for  et  større  Publikum  samt  stadfæstet  ved 
Aktstykker  1).  Da  Annas  Konversion  ifølge  de  Oplyi 
ninger,  disse  Aktstykker  give,  saaledes  ikke  længere 
betragtes  som  „et  Sagn,  en  Overdrivelse  eller  Fiction* 
vil  jeg  i  det  følgende  søge  at  give  en  Skildring  af  delll 
Kapitel  i  vor  Kongedatters  Historie,  som  Prof.  Ward  nied| 
Rette  kalder  „the  most  curious  chapter  in  her  life**); 
Da  Jakob  VFs  Gesandter  1587  vare  komne  til  Dan- 
mark for  paa  hans  Vegne  at  bejle  til  Frøken  Anna.  for* 
dredes  der  fra  dansk  Side  som  en  ufravigelig  Betingelse,, 
at  hun  skulde  nyde  fuldstændig  Religionsfrihed*);  og  vedJ 
den  endelige  Afslutning  af  Underhandlingerne  1589  gaves 
den  bestemte  Erklæring,  „at  hendes  fyrstelige  Naade  og 
maa  have  sin  Religion  og  Gudstjeneste  fri,  samt  og 
hendes  Tjenere  og  dertil  holde  sin  egen  Prædikant  paa 
h,  Maj.  Besoldning  af  Skotland  og  samme  Prædikant  at 
tage,  hvor  hendes  fyrstelige  N,  selv  lyster,  og  naar  eller 
saa  ofte  hendes  Præst  døer,  da  at  have  Frihed  til  en 
anden  at  kalde  i  den  Afdødes  Sted,   hvilken  og  hvorfra 


1870,  vol.  VI.  p.  168,  at  hendes  formentlige  Konversion  ,will 
not  stand  the  test  of  less  partial  comment'* ,  eller  betragtede 
som  f.  Ex.  Prof.  A.  Ward.  1.  c.  p.  434  hele  Sagen  snart  som  ^per- 
sonal  predilection'',  snart  som  „coquettings  with  Rome*,  p.43S. 
Maaske  føler  ogsaa  mangen  sig  tilfredsstillet  ved  den  samme 
Foifattei-s  Slutningsord;  ,Thus  the  church  of  Rome  could  not 
iictually  claim  as  a  convert  the  Sister  of  Christian  IV,  as  she 
could  the  daughter  of  Gustavus  Adolphus.**  p.  440.  Mærkelig 
nok  ere  baade  Stevenson's  og  Bellesheim's  Publikationer  und- 
{5'aaede  den  lærde  Forfatters  Opmærksomhed. 

•)  Bellesheim,  !.  c.  S.  453-56,  469. 

')  1.  ep.  438. 

3)  Danske  Magazin.  3.  R.  2.  Bd.  S.  1^5. 


Er  Frederik  U's  Datler  Anna  gaaet  over  til  Katholicismen  ?     407 

Naade  befaler**  ').  Dominus  Joh.  Seringius  blev  derpaa 
vnt  som  h.  f.  Naades  Hofprædikant  2).  Allerede  ved 
ningen  søgte  man  dog  at  beskjære  denne  Frihed  ved 
lade  hende  sværge:  ,Vi  Anna,  ved  Guds  Naade 
luning  udi  Skotland,  bekjende  og  vidne  for  Gud  og 
Engle  at  ville  befordre  og  frennne  Religionen  med 
«nde  c^  varhaflige  Ceremonier,  og  al  pavelig  Superstition 
Ig  falsk  Lærdom,  som  er  imod  Guds  Ord,  med  hvad 
favn  de  nævnes  kan,  forskyde  og  vare  derimod**^). 

Dronningen  lærte  aldrig  at  finde  Smag  i  Presby te- 
Hanernes  Intolerance  mod  alle  anderledes  troende,  og 
Bnder  de  Kampe,  Kongen  siden  førte  med  den  demo- 
iratiske  ,Kirk-  (1587—1600),  blev  hun  kun  opfyldt  af 
større  Uvillie  imod  dem^).  Katholikemes  Forsøg  paa 
%jen  at  vinde  Fodfæste  tildrog  sig  derimod  snart  hendes 
Opmærksomhed.  Det  var  især  Jesuiteme,  der  havde 
paataget  sig  den  farlige  Opgave  at  kjæmpe  for  Katho- 
licismens  Sag*),  og  blandt  de  Mænd,  der  siden  1572  i 
dette  Øjemed  havde  opholdt  sig  i  Skotland,  er  det  især 
P.  Robert  Abercromby,  der  vækker  vor  Interesse.  Denne 
Skotte  blev  1564  af  Pater  Jakob  Laynez  (anden  General 
for  Jesu  Selskab  1558 — 1565)  sendt  til  Brunsberg  for 
;der  at  overtage  Posten  som  „Minister*  i  GoUegium  Ho- 
isianum  (stiftet  1565)^).  1588  kom  han  tillige  med  flere 
I  andre  Jesuiter  til  Skotland ,  og  det  er  den  af  ham  1608 
;  nedskrevne  Beretning,   som  vi  i  det  følgende  ville  bruge 

O  N,  Saml.  I.  c.  S.  459. 
')  N.  Saml.  1.  c.  S.  466,  511 
^)  N. Saml. Le.  S.  488. 
*)  Bellesheim,  1.  c.  S.  206—208. 
*)  Bellesheim,  1.  c.  S.  196-200. 

*)  Bender,  Gesch.  d.  Philos.  u.  Theol.  Studien  in  England.   Brauns- 
herg  1868.  S.  41  Anm. 


408  W.  Plenkers. 

som  Grundlag  for  vor  Udvikling  af  Anna's  efterhaan« 
vaagnende  Interesse  for  Katholicismen  og  endelige  Oi 
gang  til  denne  Religion. 

^Omtrent  i  Aaret  1600,«  saaledes  indleder  P.  Roba 
sin  Beretning,    „begyndte  Dronning  Anna  at  tænke 
at  forlade  den  lutherske  Lære  og  gaae  over  til  Katho 
kerne.   De  Bevæggrunde,  der  ledede  hende,  vare  følgenå 
Da  hun  rejste  til  Skotland,   havde  hun  taget  en  danj 
luthersk  Præst  med  sig,   som  skulde  prædike  for  hen« 
og    holde   Gudstjeneste    efter    luthersk   Skik;    man   vi 
nemlig  kommen  overens  om,  at  hun  skulde  have  fri  Oå 
øvelse  af  den  Religion,  i  hvilken  hun  var  født  og  opdrages 
Men   efter  nogen   Tids  Forløb  forlod  denne  Prædikad 
Lutheranismen   og  gik  over  til  Presbyterianerne.     Sat 
snart  Dronningen  erfarede  det,    vilde  hun  ikke  længert 
have  noget  med  ham  at  gjøre;    og  hun  var  nu  meget  i 
Tvivl  om,   hvad   hun  skulde  gjøre;   thi  for  KalvinismoJ 
nærede  hun  den  dybeste  Afsky.*    Den  Omstændighed,  al 
Johannes  Sering  blev  en  frafalden,   bragte  altsaa  føral 
hendes  religiøse  Overbevisning  til  at  vakle.    Sin  gunstige 
Stemning  for  Katholikerne  viste  Anna  allerede  1593,  (k 
hun   hos   Kongen   fik   udvirket   Benaadning  for   Geoiige 
Kerr,    der  var  bleven  fundet  i  Besiddelse  af  Breve  fra 
Skotlands  katholske  Adelsmænd  til  Kongen  af  Spanien^). 
Det  synes,  som  om  hun  mere  og  mere  har  mistet  Sym- 
pathi  for  Presbyterianerne.     Hendes  første  Barn  Henrik 
(f.  d.  19.  Febr.  1594)  blev  døbt  efter  den  episkopale  Kirkes 
Ritus'^),  hvilket  naturligvis  i  høj  Grad  ophidsede  Knox's  j 
Tilhængere.     Deres  Forbitrelse   blev   endnu   større,   da  ; 


>)  Bellesheim,  I.  c.  S.  185. 
»)  Strickland,  1.  c.  p.  40. 


Er  Frederik  IFs  Datter  Anna  gaaet  over  til  KatholicismenV   4()9 

ironningen   ovei^v  sit  andet  Barn  Elisabeth   (f.  d.  i\). 

.ug.  1596)    til   Lord  Levingstone,    hvis  Hustru  var  Ka- 

lolik^).  De  sendte  en  Deputation  til  hende  for  at  til- 
sndegive  deres  Misfornøjelse  med,  at  hun  ikke  sluttede 
rig  til  dem,  holdt  sig  en  egen  Prædikant,  ja  ikke  engang 
»r  Onisoi^  for  sine  Hofdamers  gode  Opførsel*).  De 
;ik  endog  saa  vidt,  at  nogle  Prædikanter  nægtede  fra 
Prædikestolen  at  bede  for  Dronningen.  En  af  dem. 
Master  Blake,  vovede  at  frembære  følgende  mærkelige 
Ben:  .Gode  Gud!  vi  maa  nu  en  Gang,  fordi  det  er  Skik 
eg  Brug,  bede  for  Dronningen,  men  her  er  ingen  Grund 
dertil,  da  hun  aldrig  vil  gjøre  meget  godt."  Han  til- 
fejede: „Alle  Konger  ere  Djævlens  Børn"  *).  Paa  samme 
Tid  krævede  „the  general  assembly  the  Queen's  maje- 
sly's  ministry  to  be  reformed"*). 

,Paa  den  Tid,"  vedbliver  vor  Hjemmelsmand, 
^mindedes  hun,  at  hun,  da  hun  i  sin  spæde  Barndom  blev 
opdragen  hos  en  højtstaaende  katholsk  Prindsesse,  dor 
daglig  havde  seet  en  Præst  læse  Messen.  Erindringen 
herom  i  Forbindelse  med  hendes  Kjærlighed  til  denne 
Prindsesse,  som,  hvis  jeg  ikke  tager  fejl,  var  et  Barne- 
barn af  Karl  V ,  ledede  hende  paa  den  Tanke  selv  at 
antage  den  katholske  Religion." 

Dette  Sted  i  Jesuitens  Beretning  er  meget  vanskeligt 
at  oplyse.  Thi,  at  Anna  var  bleven  opdragen  hos  sin 
Bedstemoder  i  Tyskland,  som  hverken  var  Katholik  eller 

et  Barnebarn   af  Karl  V,  staaer  fast*).     Dog  berettiger 


M  Strickland.  1.  c.  p.4r4. 
')  Burton.  1.  c.  p.  76. 
M  StricklandJ.c.p.41,45. 
•)  Burton,  1.  c.  p.  77. 
*)  Werlauff,  1.  c.  S.  -20. 


410  W.  Plenkers. 

denne  Uoverensstemmelse  mellem  disse  to  Meddelelser 
ingenlunde  til  med  Werlaufif  at  antage :  „hele  Beretning« 
er  enten  opdigtet  eller  i  alt  Fald  grundet  paa  en  Misfod 
staaelse**  ^).     Brevskriveren  tilføjer  jo  selv,   at  han  ikk 
er   ganske  sikker  paa,   om  denne  katholske  Prindsi 
var  et  Barnebarn  af  Karl  V  eller  ej.     Men  hvem  ma 
kan  saa  dette  Barnebarn  have  været?   Prof.  A.  Ward  \\M 
venligst  henledet  min  Formodning  paa  Dronning  ElizaboBi 
som  var  gift  med  den  franske  Konge  Karl  IX.     Hun 
ved  sin  Moder  Marie,    den  tyske  Kejser  Maxiniilian  ff 
Gemalinde,    et  Barnebarn  af  Karl  V-).     Efler  Karl  W\ 
Død  (1574)  trak  hun  sig  tilbage  til  Østerrige.     Den  OnH 
stændighed,    at  Pateren  ved  Slutningen  af  sin  Beretning 
med    særlig   Interesse    mindes   Annas   Datter   Elisabetli 
kunde  jo  nok  lede  til  denne  Gisning.    Men,  hvor  og  naaf 
saa  Frøken  Anna  har  været  sammen  med  Prindsessen, 
er  en  anden  Gaade,  jeg  heller  ikke  kan  løse.   Vanskelig- 
heden   svinder   ikke.    naar  man  oversætter  neptis  vec 
Søsterdatter.    Thi  Christian  IPs  Datter,  Christina  afLotb- 
ringen,  som  der  nærmest  kunde  være  Tale  om,  levede  siden 
1578  mest  i  Italien,  hvor  hun  døde  i  Aaret  1590^).    For- 
resten er  det  ikke  aldeles  usandsynligt,   at  Anna  under 
sit  Ophold  i  Gustrow  eller  paa  en  Rejse  kan  have  plejel 
Omgang   med  en   katholsk  Prindsesse,   og  da  Paterens 
Beretning  viser  sig  i  alt  øvrigt  at  være  højst  paalidelig. 
ere  vi  berettigede  til  at  antage,   at  her  i  alt  Fald  fore- 
ligger et  eller  andet,    der  maa  have  givet  Anledning  til 
denne  Misforstaaelse.     Denne  Formodning  bestyrkes  ved 
den    engelske    Dronning   Elisabeth's   Grund,    som    hun 

»)  WerlaulT,  I.  c.  S.  :29  Anm. 

')  Art  de  verifier  les  dates.  3.  ed.  17Ki.  1.  II.  p.  i± 

3)  Hist.  Aarl).  1.  c.  S.  1-21. 


Er  Frederik  IFs  Datler  Anna  gaaet  over  til  KatholicismenV    41 1 

fceuiførte  mod  et  Giftermaal  iiiellem  Jakob  VI  og  Anna: 
)lhat  the  Princess  Anne  was  not  sound  in  her  attach- 
Dents  to  Ihe  Protestant  opinions*  ^). 

Jesuiteme  vare  ikke  sjældne  Gjæster  ved  Hoffet, 
fisputerede  endog  i  Kongens  og  Dronningens  Nærværelse 
med  de  protestantiske  Prædikanter  om  religiøse  Æmner*). 
[)a  der  nu  hos  Dronningen  begyndte  at  opstaae  nogen 
»digiøs  Tvivl,  henvendte  hun  sig  i  sin  Nød  til  en  katholsk 
adelsmand*).  „Hun  raadspurgte  i  denne  Sag,"  skriver 
^kbercromby,  „nogle  af  sine  katholske  Venner,  især  en 
IBreve,  om  hvad  hun  skulde  gjøre.  Denne  forsikkrede  hende, 
lAt  den  katholske  Religion  var  den  ene  sande,  men  de 
»vrige  Sekter  Kjætterier.  Han  anbefalede  hende  at  an- 
tage mig  til  sin  aandelige  Fader.**  Den  venlige  Stemning*), 
Dronningen  var  kommen  til  at  nære  for  Katholikerne, 
viste  hun  blandt  andet  ved  at  udvælge  sine  Tjenere 
blandt  dem^).  Selv  Dronning  Elisabeth  fik  Nys  om 
Annas  Forkjærlighed  for  Katholicismen  og  lod  ved  sit 
Sendebud  Robert  Bowes,    der  1595—1596  opholdt  sig  i 


M  Tytlen  Hist.  of  Scotl.  Edinb.  1843.  9.  vol.  p.  28. 

')  Bellesheun,  1.  c.  S.  196. 

^)  I  del  nordlige  Skotland  levede  den  Gang  endnu  mange  frem- 
ragende katholske  Adelsmænd.  Bellesheim,  1.  c.  S.  182,  199. 

*)  HosWieselgren  (De  la  Gardiska  Archiv.  V  D.  Lund  1834.  p.  121) 
tindes  følgende  Brev  fra  1595  til  Chr.  Bamekow,  Daniæ  Ex- 
l^ato:  ,Papistarum  coryphæi,  quorundam  opinione,  hine 
ahierunt,  alii  eos  in  latibulis  h.  e.  in  insidiis  collocant.  Certo 
enim  Romæ  credi,  Regem  esse  catholicum  papistam.  In  mne- 
mosynis  aurea  Crucifixi  effigies:  quæ  vero  Reginæ  ofFeretur,  ex 
auro,  cry.staIlo,  ebore  simulacra  Dominicæ  passionis.  Sin  hæc 
ab  ea  repudiarentur,  haberet  apud  se,  donec  per  epistolam 
certior  lierel,  cui  magnati  fæmine  ea  dåret  .  .  .  Regis  mihi  ea 
fortitudo  videtur,  ut  nullis  umquam  machinis  ab  Religione 
refoi-mata  abstrahi  ullo  pacto  possit.* 
')  ad  ann.  1596.  Bellesheim,  1.  c.  S.  462. 


4  li  W.  Pienkers. 

Edinburg,  forespørge,  hvorledes  Sagen  forholdt  sig.   Am 
tilstod  gjenie,  at  man  havde  forsøgt  paa  at  drage  he] 
over  til  Rom,  men  sagde,  at  alle  Forsøg  var  mislykkede^ 

Om  hmi  paa  den  Tid  allerede  bivaanede  Messe 
vides  ikke*),  men  at  hmi  af  den  ovennævnte  Greve  k 
sig  overtale  til  at  mødes  med  Abereromby,  der  å 
Gang  var  over  70  Aar  gammel,  er  imidlertid  sikka 
idet  denne  fremdeles  skriver:  »Nogen  Tid  derefter  bl( 
jeg  kaldt  til  hende  og  ført  til  Paladset,  hvor  jeg  i 
Dage  var  skjult  i  et  Lønkammer.  Hver  Morgen  bcsøgl 
hun  mig  for  at  blive  undervist,  medens  hendes  Fru« 
opholdt  sig  i  Forgemakket.  Hun  lod  da,  som  om  hi 
begav  sig  til  Værelset  for  at  skrive  Breve,  og  for 
skuffe  dem  vendte  hun  tilbage  med  Papirer  i  Haande 
Først  efter  at  hun  en  Dag  havde  hørt  Messen  og  an 
nammet  den  hellige  Kommunion,  forlod  jeg  mit  SkjuleJ 
sted-  3). 

P.  Robert  angiver  omtrent  Aaret  1600  som  det  Tids^ 
punkt,  paa  hvilket  hun  endelig  er  gaaet  over,  og  dennes 


»)  Tytler,  I.  c.  p.  186,  188. 

^)  Der  læstes  neinlig  ofte  Messe  i  det  kgl.  Palads.  Bellesheioi« 
1.  c.  S.  462. 

♦')  Den  lærde  skotske,  i  Rom  højst  anseete  Præst  George  Cone 
(jvnfr.  Bellesheim,  1.  c.  S.  iSO)  stadfæster  aldeles  P.  Abe^ 
cromby's  Beretning  om  Dronningens  Konversion.  I  sin  Bog 
„Georgii  Conæi  de  duplici  Statu  Keligionis  apud  Scotos  libri  diio\ 
Romæ  1628,  p.  147,  148  skriver  han:  ,»Sed  acris  ingenii  Prm- 
ceps,  cum  nec  patriæ  dogmata  satis  probaret  odissetque  Scotica. 
de  Catholica  Religione,  cujus  nullus  omnino  in  Dania  usus  est 
inquirere  coepit.  Ae  tandem  opera  Huntlææ  Comitissæ  aliaruinque 
nobilium  catholicarum  feminarum  ad  ætemæ  veritatis  notitiam 
perducta  in  dominicæ  prolis  sortem  transiit,  quam  Robertus 
Abercrombius  e  Societate  Jesu  tidei  mysteriis  pie  instructam 
hæresi  absolvit.  quo  viro  ad  expiandam  conscientiam,  quamdiu 
in  Scotia  mansit.  usa  est/ 


Er  Frederik  IFs  Datter  Anna  gaaet  over  til  Katholicismen  V   413 

• 

ivelse  synes  at  være  rigtig/  Thi  derefter  skriver  han, 
han  neppe  opholdt  sig  to  Aar  i  Skotland  efter  Dron- 
ens Konversion.  Som  vi  nu  straks  skal  se,  var  han 
imidlertid  endnu,  da  hun  den  2den  Juni  1603  skulde 
til  England.  Snart  efter  hendes  Afrejse  maa  han 
være  fulgt  efter.  At  han  i  alt  Fald  har  haft  Ophold 
;land  før  1605,  have  vi  Beviser  paa. 
,1  det  Tidsrum"  (der  li^er  mellem  hendes  Konversion 
hendes  Afrejse  til  England)  „har  hun,  hvis  jeg  ikke 
er  fejl,  ni  Gange  været  til  Alters  efter  katholsk 
Hun  valgte  til  denne  Handling  altid  den  tidlige 
jnstund,  medens  alle  andre  laa  i  dyb  Søvn,  og  kun 
fe  enkelte  andre  Katholiker,  som  gik  til  Alters,  vare 
idner  dertil.  Efter  Kommunionen  tilbragte  hun  Tiden 
gudelige  Samtaler ,  ofte  ytrede  hun  det  Ønske ,  at 
Kndes  Gemal  ogsaa  kunde  blive  Katholik,  samt  at  hendes 
kunde  blive  opdragen  hos  Paven  i  Rom.  Ligeledes 
Ite  hun  ofte  om,  hvor  lykkeligt  det  Liv  maatte  være, 
en  Nonne  førte,  og  udtalte  da  det  Haab,  at  hun 
■Iv  maatte  kunne  ende  sit  Liv  i  et  Kloster.**  Da  den 
(orgengave,  Kongen  havde  foræret  hende,  bestod  i  Ind- 
■n  fra  Benediktiner  Klosteret  Dunfermlines  Jorder*), 
e  hun  til  Pateren,  „at  hun  ængstedes  meget  ved 
nyde  Indtægt  af  dette  Hoster,  og  lovede,  dersom  en 
^cligionsforandring  skulde  ske,  enten  at  give  Klosteret  til- 
til  dets  retmæssige  Ejer  eller  at  lade  det  omdanne 
^  et  Jesuiterkollegium**. 

Kongen  lagde  imidlertid  Mærke  til,  at  der  var  skeet 
'^Qgen  Forandring  med  Dronningen.  „Den  hyppige 
iwiammelse   af  Sakramenterne  forandrede  hende  fuld- 

')  Strickland,  1.  c.  p.  22. 


414  W.  Plenkers. 


stændig  til  del  bedre**,    vtdbliver  Abercromby,    ,h^ 
ikke  kunde  undgaae  hendes  Gemal,  hvorfor  han,  da 
jo   desforuden   ikke  mere  vilde  høre  noget  om  hc 
egen  Præst,   endelig  begyndte  at  mistænke  hende  fort 
være  kommen  i  Berøring  med  en  papistisk  Præst, 
har  selv  fortalt  mig,   at  han  en  Nat  tiltalte  hende 
følgende  Ord:  ,J^  seer  en  stor  Forandring  hos  Dig. 
er  bleven  mere  alvorlig,  beskeden  og  from,  jeg  har 
for  Mistanke  om,    at   Du  plejer  Omgang  med   en  ell 
anden  katholsk  Præst. *^     Hun  tilstod  alt  og  navngav 
gamle   Mand    som    den,    der    havde    omvendt    hen 
Kongen  svarede:    „Et   vil  jeg   dog  bede  Dig  om. 
Hustru,   og  det  er.   at  hvis  Du  ikke  kan  leve  uden 
omgaaes  denne  Præst,  Du  da  endelig  gjør  det  i  dyl 
Hemmelighed:   thi  ellers  kan  vor  Krone  komme  til 
staae  paa  Spil*  *).     Efter   denne  Samtale  viste  Kon 
sig  mere  venlig  og  nedladende  lige  overfor  mig,  end 
tidligere  havde  gjort.* 

Som  Rostowsky  meddeler,  blev  Abercromby  udnæval 
til  kongelig  Falkemester,  i  hvilken  Stilling  han  ofted 
turde  nærme  sig  Dronningen*).  At  HoflFolkene  forrestep 
godt  kjendte  Falkemesterens  egentlige  Karakter,  ses  é 
følgende:  „Hendes  Majestæt,*  skriver  Pateren,  „formanede 
nogle  af  de  første  Hofmænd,  der  i  det  hele  taget  viste 
altfor  stor  Strenghed  mod  Præsterne,  til  ikke  at  foretage 

')  Geoiye  Cone  meddeler  følgende:  ^Reginam  ubi  Catholicam 
scivere  ministri.  iis  iniuriis  affecere,  quas  nec  privalæ  condi- 
tionis  mulier  æqiio  animo  tulisset.  Rex  omnia  demenfr* 
nomine  apud  conjugem  excusans,  eam  solum  monuit,  ul  caute 
sua  sacra  perageret:  coetenim.  quam  crederet  optimam,  eam 
sequeretur  pro  arbitratu  suo  religionem."  1.  c.  p.  149. 

')  Lituanicarum  Societalis  Jesu  bistoriamm  libri  X.  Edit.  i.  Far^s 
1876.  p.  236. 


Er  Frederik  Il\s  Datter  Anna  gaaet  over  til  Katholicismen  V  415 

t  imod  mig,  da  de  ellers  vilde  paadrage  sig  hendes 
e.  Derpaa  lovede  de  at  lade  mig  i  Fred.  En  Gang 
idtes  der  noget  latterligt,  der  bragte  selv  Dronningen 
at  lee.  Under  en  Proces,  der  var  i  Gang  mellem  en 
lende  Adelsmand  og  en  Prædikant,  tog  hun  Parti 
Prædikanten  og  talte  til  Gunst  for  ham.  Hofmanden 
e  da  til  hende:  „Ved  Kristi  Vunder!  Jeg  skal  an- 
Deres  Højhed  for  Pater  Robert." 
Imidlertid  var  et  af  Jakob  Vis  varmeste  Ønsker 
et  i  Opfyldelse,  thi  i  1603  var  han  bleven  Konge 
er  baade  Skotland  og  England.  Danmark  har  saaledes 
pvet  Storbritanien  dets  første  Dronning.  Før  sin  Afrejse 
^  England  vilde  hun  endnu  en  Gang  gaae  til  Alters. 
pHun  vilde  ikke  afrejse  til  England,  førend  hun  havde 
aldt  mig  til  sig  og  var  bleven  styrket  ved  det  hellige 
yandringsbrød.  Jeg  maatte  love  hende  at  komme  til 
^Ingland,  naai*  hun  kaldte  mig^  ^). 

Den  25.  Juli  1603  foregik  Kroningen  i  Westminster- 
>&bbediet.  Ved  denne  Lejlighed  blev  Dronningens  religiøse 
t  Overbevisning  for  første  Gang  sat  paa  Prøve.  Hun  er- 
klærede nemlig  paa  det  bestemteste  ikke  at  ville  nyde 
Alterets  Sakramente  efter  den  anglikanske  Ritus.  Denne 
Vægring  vakte  megen  Forargelse  hos  de  tilstedeværende 
Protestanter*),  men  Abercromby  kaldte  den  „en  heroisk 
Handling*.  „Da  hun  med  Kongen  var  kommen  til  Kirken 
for  der  at  krones,  skulde  de  begge  før  Kroningen  mod- 
tage Alterets  Sakramente  paa  kjættersk  Vis,  hvilket 
Kongen  ogsaa  straks  fandt  sig  i.     Dronningen  vægrede 


M  Dronningen  var  paa  den  Tid  meget  farlig  syg,  hvorfor  hun 
modtog  Alterets  Sakramente  som  Viaticum  (Yandringsbrød). 
Strickland,  1.  c.  p.  61. 

»)  Sirickland,  1.  c.  p.  77. 

Hi«tori«k  Tidsskrift.    6.  R.     I.  27 


416  W.  Plenkers. 

sig  derimod  ved  at  følge  sin  Gemals  Exempel.  Hun  ed 
kiærede,  hellere  at  ville  give  Afkald  paa  Kronen  end  ■ 
gjøre,  hvad  hun  ansaa  for  urigtigt.  Og  skjøndt  saavd 
Kongen  som  hele  Raadet  trængte  stærkt  ind  paa  hendl 
var  hun  dog  ikke  at  formaae  dertil**  ^). 

P.  Robert  berømmer  hende  ligeledes  for  en  and 
heroisk  Handling  med  følgende  Ord:  „Hun  besøgte 
Gang,  tilsyneladende  kun  af  Høflighed  ^  den  spanske 
sandt,  bivaanede  hos  ham  den  hellige  Messe  og  ann 
mede  det  hellige  Sakramente.  Da  Kongen  fik  Nys  heroi 
skjændte  han  meget  paa  hende,  at  hun  derved  sai 
Kronen  og  Riget  paa  Spil,**  Paalideligheden  af 
cromby's  Fortælling  stadfæstes  ved  adskillige  andre  Vi 
lu^sbyrd.  Ligeoverfor  den  franske  Gesandt  Beaumoi 
udtalte  Dronningen  sit  Ønske  om  at  turde  vise  sin  gun« 
stige  Stemning  for  Katholikeme;  thi  i  Hjertet  bekjendta 
hun  sig  til  den  sanune  Religion.  Ligeledes  havde  huq 
otte  talt  med  Kongen  om  Katholicismen  og  søgt  at  om« 
vende  ham,  uden  at  det  dog  havde  ført  til  noget  Resultat*)^ 
Gjennem  den  toskanske  Gesandt  Alfonso  Grev  Monte-l 
cuculi  modtog  hun  nogle  Helgenbilleder  i  Foræring  fr»| 
Storhertuginden.     Ved    denne  Lejlighed    erklærede  hun 


» I  I  Royal  and  noble  Authors.  2.  Ed.  London  1759.  I.  vol.  p.  *f 
læse  vi:  ,The  Pope  sends  her  heads  and  reiiques  and  Ihanks 
her  for  not  communicating  with  Heretics  at  her  coronatioD/ 
( Jvfr.  Bacon-papers.  ±  vol.  p.  503,  504.)  Da  Prof.  A.  Ward  ikke 
kjender  Al)ercroniby's  Beretning,  saa  forstaaes  det,  at  han  er 
cif  den  Mening,  at  man  ikke  kan  afgjøre.  hvorfor  Dronningen 
vægrede  sig  ved  at  annamme  Alterets  Sakramente:  „whether 
from  Lutheran  dogmatic  considerations .  or  as  was  suspected, 
trom  Roman  catholic  leanings  canuot  be  decided.*"  1.  c.  p.  4^)a 

*)  Bellesheim,  1.  c.  S.  401.  Raumers  Briefe  aas  Paris  sur  Er- 
lauterung  der  Gesch.  d.  la  u.  17.  Jahrh.  II.  D.  Leipz.  18:^1. 
S.  25i. 


Er  Frederik  IVs  Datter  Anna  gaaet  over  til  Katholicismen?    417 


tke  at  have  »noget  inderligere  Ønske  end  at  kunne  bi- 
page  til  Kirkens,  vor  hellige  Moders,  Forherligelse**  ^). 

Paa  dette  Tidsrum  maa  Abercromby  alt  have  været 
England.  Jeg  antager,  at  det  er  hani,  som  den  pavelige 
unlius  i  Paris  i  et  Brev  til  Baronesse  de  Tur  dat.  23de 
lli  1603  omtaler  med  følgende  Ord:  »Dronningens 
aiftefader  er  en  Jesuit,  og  hun  bærer  altid  paa  sig  en 
losenkrands  og  et  lille  Krucifix,  som  han  har  givet 
ende**). 

Endnu  klai*ere  Vidnesbyrd  for  Dronningens  Konversion 
lives  i  Pave  Clemens  VIIFs  (1592—1605)  Brev  (dat.  28de 
an.  1605).  Med  Glæde  har  Hs.  Hellighed  hørt  om  Hendes 
laj.'s  barnlige  Kjærlighed  for  den  h.  Stol.  Han  vil  der- 
i)r  bære  faderlig  Omsorg  for  hendes  Søn  Henrik  Frederik, 
f  hvem  han  lover  sig  meget.  Han  formaner  hende  til 
Særdeleshed  at  virke  for,  at  hendes  Gemal  ogsaa  kan 
Bve  omvendt,  saa  at  deres  Glæde  kan  blive  fuldkommen. 
)et  øvrige  skulde  meddeles  hende  mundtlig  af  Jakob 
-}Tideskus^),  den  samme,  der  har  berettet  Paven  alt, 
rvad  der  havde  tildraget  sig  saavel  før  Dronningens  Af- 
l'pjse  fira  Skotland  som  efter  hendes  Ankomst  til  England  *). 


')  Bellesheim,  1.  c.  S.  201. 

»)  Bellesheim,  1.  c.  a  202.  I  et  Brev  dat.  1.  Juli  1603  skriver 
(len  samme  Nuntius:  ,Mi  riferisce  il  Signor  Barone  di  Tur 
co]  quale  finalmente  mi  sono  abbocato,  che  quella  Regina 
dlnghilterra  é  sicuramente  cattolica,  sebbene  per  rispetto  di 
quei  Minlstri  heretici  di  Scotia  fin  qui  non  ha  havuto  ardire 
di  palesarsi.*  ibid. 

M  Birch  fortæller  i  Life  of  Henry  Prince  of  Wales,  Lond.  1760. 
p.  45,  at  Clemens  VIII  henimod  1603  bad  Kong  Jakob  om  at 
sende  Prinds  Henrik  til  Rom  for  der  at  opdrages  hos  Paven. 
Ved  Slutningen  af  samme  Aar  rejste  Jakob  Lindsay  med  Kon- 
gens nægtende  Svar  til  Rom. 

*)  Cod.  Borghes.  IV.  5.  p.  124.    Bellesheim,  1.  c.  469,  470. 

27* 


418  VV.  Pienkei^ 

Endnu  sanime  Aar  truedes  imidlertid  alle  de  ¥< 
haabninger,  som  man  ved  den  pavelige  Stol  havde  næn 
i  Anledning  af  Annas  Konversion  og  Jakobs  tilsyi 
ladende  venlige  Sindelag  for  den  katholske  Religion, 
at  briste.  Jakobs  Velvillie  for  Katholikeme  havde  neml 
mere  sit  Udspring  fra  politisk  end  fra  religiøs  Interesse 
Da  han  nu  i  Aaret  1604  indsaa,  at  Puritanernes  oppe 
sitionelle  Sindelag  mod  ham  paa  Grund  af  hans  Begui 
stigelse  af  Katholikerne  voldte  ham  betydelige 'Pengetal 
idet  alle  de  Kilder,  der  strømmede  fra  denne  Kant,  bi 
gyndte  at  udtørres,  vendte  han  pludselig  om  og  forsøgt 
ved  en  strengere  Forfølgelse  af  Katholikerne  atter 
vinde  Puritanerne  for  sig.  De  gamle  Love  mod  Kathfl 
likeme  bleve  atter  satte  i  Kraft.  Fortvivlelsen  drev  ni 
en  Del  af  dem  til  med  William  Catesby  i  Spidsen  a 
indlede  den  bekjendte  Krudtsammensværgelse  (gunpowde 
plot) 2),  men  Planen  opdagedes  heldigvis  i  Tide,  og  d 

»)  Belleslieini,  1.  c.  S.  ±21  Anni.  1,  S.  :249. 

*)  Linpard,  Hist.  of  Engl.  VI.  vol.  Paris  1840.  p.  3i— fiS.  385- 
397.  Pave  Paul  V  (1(^05—16:21)  skrev  den  Ilte  Juli  160H  ti 
Kongen:  ^Sed  remonivit  nosliiini  consiliuin  scribendi  ad  i 
nuncius  molestissinius  conjuralionis ,  qua*  nuper  iniU  fuil  ad 
versus  Majestatis  tuæ  saluteni,  præserlim  quia  cum  sunimi 
amaritudine  andiehamus,  nonnuUos  ex  (iatholicis  An^^licani 
delatos  fuisse  ad  te  lamquam  participes  hujus  perditi  consilii 
Veruni  posteaquam  Dei  beneficio  ex  tam  gravi  periculo  evasisti 
et  nos  intelleximus,  quendam  ex  filiis  nostris  Gatholicis  haB« 
tibi  perditionem  indicasse.  occasionem  nedum  opportunam  s« 
necessariam  rati  constituimus  has  ad  te  dåre  litteras.  Prinioiu 
ut  gi'atularemur  tibi  hane  misericordian) .  quain  nuper  terun 
fecit  Dominus,  eripiens  te  niirabiliter  de  manibus  inimicorun 
tuorum:  et  ut  significatione  nostræ  lætitiæ  magis  probaremu: 
tibi.  quantopere  nobis  cordi  sit  vera  felicitas  atque  salos  Maje- 
statis tuæ,  ex  quo  inteliigas  nosti-am  erga  te  charitatem  synce 
ram  et  vehementem  esse.  Tum  ut  te  deprecaremur,  nr 
dilectis  filiis  nostris  innocentilms  (latbolicis  Regni  tui  aliena 
flagitia  noceant."  Bellesheim,  1.  c.  47:2,  473. 


Er  Frederik  IVs  Datter  Anna  gaaet  over  til  Katholicisinen?     419 

monsvome  niaatte  bøde  med  Livet  for  deres  For- 

delse.      Skjondt   nu  alle  Deltagere   i  Komplottet  for 

ten  afgav  den  Erklæring,   at  Jesuiteme  aldeles  ikke 

ivde  nogen  Del  i  det,   vilde  Regjeringen  dog  ikke  lade 

e  Lejlighed  til  at  faae  Hævn  over  dem  gaae  ubenyttet 

Jesuiteme  maatte  altsaa  undgjælde. 
Abercromby  turde  nu  ikke  mere  vise  sig  ved  Hoffet, 
pli,  som  den  pavelige  Nuntius  i  Paris  i  en  Skrivelse  af 
't6de  November  melder  til  Rom,    ,,hader  Kongen  over- 
hovedet alle  Jesuiter,  endogsaa  en  med  Navn  Abircromy 
^Abercromby),  som  hemmelig  er  fulgt  med  Dronningen, 
(Bg  man   søger   meget   ivrig   efter  ham"  *).      Rostowsky 
fortæller,    at  P.Robert  blev  dømt  til  Døden,    og  at  der 
udlovedes   en   stor  Pengesum   som  Pris  for  hans  Paa- 
gribelse.      Uden  Guds  Hjælp   vilde  det  derfor  trods  al 
udvist  Foi-sigtighed  ikke  været  lykkedes  ham  at  undgaae 
at  dele  de  andres  sørgelige  Skjæbne.     I  alle  de  mange 
Aar  (fra  lr588,  da  han  kom  til  Skotland,  til  1607)  svævede 
hans  Liv   egentlig   bestandig   i  Fare.     80  Aar  gammel 
trak   han  sig  endelig  tilbage  og  flygtede  til  Brunsbei-g^). 
Den  ærværdige  Olding  kunde  imidlertid  ikke  glemme 
sit  kjære  England  og  den  Mission,  han  der  havde.    Han 
vedligeholdt   derfor   stadig   sin   Forbindelse   med   Dron- 
ningens Hof  og   glædede   sig   inderlig  hver  Gang,   han 
modtog  gode  Efterretninger  derfra.     I  den  ofte  citerede 
Beretning,  som  er  skreven  i  September  1608,  hedder  det 
saaledes:   „En  fremragende  Dame  skriver  fra  Greenwich, 
at  Dronningen  endnu  har  samme  Sindelag  med  Hensyn 
til  den  katholske  Religion,  som  hun  havde,  da  jeg  forlod 


')  Bellesheim,  1.  c.  S.  202. 

^)  Rostowsky,  1.  c,  p.  236.   Calendar  of  State  papers,  Dom.  Sevies,  14 
and  ^)  August  1010. 


420  W.  Plenkers. 

hende,  kun  med  den  Forskjel,  at  de  ikke  kunne  øve  åe 
som  de  plejede  i  Skotland.  Om  Datteren  (Elisabetl 
som  jeg  kjendte  personlig,  da  hun  var  ni  til  ti  id 
ganmfiel,  og  som  er  bleven  opdragen  hos  en  kathoh 
Grevinde,  kan  jeg  kun  sige,  at  hun  er  prydet  med  å 
skjønneste  Egenskaber."  Sandsynligvis  er  Åbercromh| 
afgaaet  ved  Døden  kort  efter  at  have  affattet  sin  fieretl 
ning.  Sikkert  er  det  i  alt  Fald,  at  han  var  død  i  161S| 
da  Gretser  sendte  den  til  Prioren  i  R^ensburg. 

Om  Dronningens  Stilling  til  den  katliolske  Kirke 
de  følgende  Aar  have  vi   en  authentisk  Beretning,   del 
efter  Indholdet  og  dens  Slutning  at  dømme  maa  vawai 
skreven  omtrent  i  Tidsrummet  1616—1619  af  et  Vidne," 
der   lader   til   at  have  kjendt  Dronningen  personlig.    I 
denne   omtales    først  hendes  heftige  Karakter,    dernæst 
antydes  noget  om  visse  Rygter,    der  vare  i  Omløb  an- 
gaaende  hendes  letfærdige  LivsvandeP),  samt  at  hun  paaJ 
den  Tid  sjeldnere  nød  Altererets  Sakramente,  men  endel% 
fortælles  der:  »Forledt  af  kvindelig  Skrøbelighed  har  hun 
saaledes  forseet  sig,   mon  nu  har  hun  atter  med  Alvor 
og  fast  Villie  klamret  sig  til  den  anden  Redningsplanke, 
som  findes  for  dem,  der  have  lidt  Skibbrud.     Hun  har  i 
Bodens  Sakramente  med  Anger,  Taarer  og  Kjærligheds- 
gjeminger*)   aftvættet   de   Plettei-,    der   endnu   klæbede 
ved  hende  fra  det  tidligere  Liv.     Hun  længes  nu  kun 
efter  en  Lejlighed  til  at  kunne  vise  sin  Iver  og  Kjærlighed 
for  den  katholske  Tro  og  til  at  kunne  staae  dem  bi,  der 
have  paataget  sig  i  Britanien  at  virke  i  Troens  Tjeneste. 
Og  hvis  hun  nogensinde  skulde  opleve  at  se  den  katholske 


»)  Lingard,  1.  c.  p.  82.    Slrickland,  1.  c.  p.  35,  47,  48. 
')  Lingard,   1.  c.  p.  175,    hvor  der  fortælles,    at  Dronningen  jwa 
den  Tid  levede  meget  tilhagetnikken. 


Er  Frederik  IVs  Datter  Anna  gaaet  over  til  Katholicismen  ?    42 1 

endom  gjenindført  i  Britanien,  lover  hun  at  ville 
lige  sig  til  alle  de  Pligter,   som  paahvile  en  katholsk 

tinde.  Hun  erklærer  sig  rede  til  offentlig  at  vedgaae, 
it  hun  bekjender  sig  til  den  katholske  Tro,  skjøndt  hun 
|r  belavet  paa,  at  naar  Kongen  først  faaer  Kundskab 
Øerom,  det  da  vil  have  hendes  fuldstændige  Undergang 
Og  Ruin  til  Følge.  Hun  havde  allerede  i  lang  Tid, 
•kjøndt  uden  Held,  anvendt  al  sin  Indflydelse  for  at 
hindre  Datterens  Trolovelse  med  en  Kjætter*).  Hun 
vilde  nu  gjøre  sit  til,  at  hendes  Søn  skulde  søge  at  o})- 
liaae  Trolovelse  og  Ægteskab  med  en  katholsk  Prindsesse. 
Bun  haabede,  at  Paven,  der  jo  var  alles  Fader,  vilde 
forstaae  at  bringe  de  kristelige  Fyrster  til  at  gjøre  deres 
Pligt,  samt  formane  dem  til  at  henvende  deres  Opmærk- 
I  somhed  paa  at  være  de  undertrykte  Katholiker  til  Trøst 
og  Hjælp.  Endelig  beder  hun  om,  at  man  ikke  vilde 
I  bebrejde  hende  for  stærkt  de  Fejl,  som  hun  i  sin  van- 
skelige Stilling  kan  have  begaaet  under  Trykket  af 
hendes  Slægts  medfødte  Skrøbelighed,  hendes  Opholds- 
sted. Stilling  og  Tidernes  Ugunst"-). 

Tilvisse  var  det  den  Gang  ikke  nogen  let  Sag  for 
en  engelsk  Dronning,  offentlig  at  vedkjende  sig  at 
være  Katholik.  Det  maatte  særlig  i  nogle  Tilfælde  falde 
vanskeligt  for  hende  paa  egen  Haand  at  afgjøre,  hvorvidt 
hun  som  Katholik  turde  nærme  sig  den  anglikanske  Kirkes 
Prælater.  Thi  som  oftest  manglede  hun  Lejlighed  til  at 
raadføre  sig  med  en  katholsk  Præst.  Vistnok  forefaldt 
der  Exempler  paa,  at  Katholiker  troede,  i  det  mindste 
udvortes,  at  turde  tage  Del  i  protestantisk  Gudstjeneste  3). 


')  Strickland,  1.  c.  p.  112. 
')  Bellesheim,  1.  c.  S.  456. 
*)  Bellesheim,  I.  c.  S.  461. 


42:2  W.  Plenkere. 

Ja^  Dronning  Maria  Stuart,  som  dog  vistnok  ikke  Ian 
Skjul  paa  sin  katholske  Tro,   var  endog  gaaet  saa  vicl 
at  hun  i    1582  i  Rom  søgte  udvirket  Tilladelse   for  ■ 
katholske  Englændere  og  Skotter  til  at  tage  Del  i  |»oa 
stantisk  Gudstjeneste,  hvilket  dog  simpelthen  blev  nægtet^ 
Og  med  saadanne  Exempler  for  Øje  har  da  vist  også 
Anna  anseet  det  for  tilladeligt  f.  Ex.  at  maatte  høre  pi 
en   anglikansk  Prædiken*),   i  Aaret    1603   at   udnævi 
Kev.  Geoi-ge  Foreby  til  sin  Kapellan*),  ja  endog  i  Aar^ 
1605   at   blive   indledet   efter   anglikansk  Ritus*),     Mel 
hvad   man   end   maa   sige   mod   Dronning  Annas    h^ 
Livsvandel,    vil  man  end  tilstaae,    at  hun  vist  ikke  m 
alle  Tider  var  en  altfor  ivrig  Katholik,   sikkert  er,   alj 
hun  virkelig  er  gaaet  over  til  den  katholske  Tro, 

Spørgsmaalet  om  Annas  Konversion  medfører  m 
selvfølgelig  det  andet,  om  hun  ogsaa  døde  som  Kathoiil 
Saavidt  de  til  min  Raadighed  staaende  Kilder  tillad 
kan  jeg  meddele  følgende.  | 

Efter  en  i  ^Abbotsford  Clubs  Miscellany*  medd^ 
Beretning  af  et  Øjenvidne  skal  Dronningen  være  død] 
som  Medlem  af  den  anglikanske  Kirke  ^).  ! 

Beretningen  lyder  i  det  væsentlige  som  saa: 

Da  Dronningens  Sygdom  i  Februar   1619  antog  en 
alvorlig  Karakter,  ønskede  hun  at  se  sin  Søn  Karl.    Til- 


•)  Bellesheiin,  1.  c.  S.  153. 

>)  Slrickland,  I.  c.  p.  1J3. 

»)  Slrickland,  1.  c.  p.  115. 

*)  Slrickland,  1.  c.  p.  89. 

*)  „Madam  Ihe  Queen's  Dealh  and  Maner  Ihairof.'^  Abbotsford 
Miscellany  p.  81  sequ.  Beretningen,  som  er  skreven  af  et 
Øjenvidne  lil  en  udenlandsk  Dame  af  Rang,  findes  som  M&  i 
Uie  librai7  of  Ihe  facully  of  Advocates  at  Edinboi^h.  Jeg 
skylder  Prof.  A.  Ward  en  nøjagtig  Afskrift. 


Er  Frederik  IFs  Datler  Anna  gaaet  over  til  Katholicismen  ?   423 

ned  Prindsen  indfandt  sig  ogsaa  Ærkebiskop  Abbot 
Canterbury   og  Biskoppen  af  London,    skjøndt  Dron- 

n  ikke  havde  sendt  Bud  efter  dem.  Da  hun  hørte 
nPi-ælatemes  Ankomst,  forlangte  hun  at  see  dem.  De 
IKlede  nu  ned  ved  hendes  Seng  og  oplæste  en  Bøn, 
im  Dronningen  fulgte  Ord  for  Ord.    Blandt  andet  sagde 

ebiskoppen:  „Madame,  vi  haabe,  at  Deres  Majestæt 
ke  sætter  Lid  til  Deres  egne  Fortjenester,  heller  ikke 
Helgenernes  Fortjenester,  men  kun  til  vor  Frelsers 
od  og  Fortjenester"  ^).  „Det  gjør  jeg  ,•  svarede  den 
^^^^  »jeg  giver  Afkald  paa  Helgenernes  Mellemkomst 

mme  egne  Fortjenester,  og  stoler  kun  paa  min 
teiser  Kristus,  der  har  forløst  min  Sjæl  ved  sit  Blod**  '^). 

Denne  Erklæring  tilfredsstillede  Prælatenie  og  de 
Slstedeværende  i  høj  Grad.     Derefter  bad  Dronningen 

e  Pi-ælaterne  at  gaae  hjem.  Men  Biskoppen  af 
«idon  blev  tilbage  i  et  Sideværelse.  Kun  hendes  Kam- 
lerfrøken  Anna,  som  var  fulgt  med  hende  fra  Danmark 

var  hende  mest  kjær,  maatte  blive.  Henimod  Kl.  1 
fcdlraadte  Dødskampen.  Biskoppen  af  London  var  stiaks 
tilstede,  han  oplæste  en  Bøn  og  sagde:  „Madame!  giv  et 
T^,  at  Deres  Majestæt  er  hengiven  i  Guds  Villie  og 
tenges  efter  at  være  hos  ham.'*  Herpaa  løftede  Dron- 
ningen Hænderne  op,  indtil  Kraften  forlod  hende.  Kort 
derefter  hensov  hun  blidt  og  roligt  den  ±  Marts  1619. 


')  ,Madame,  we  hope  your  Majestie  doetli  not  trust  to  your  awin 
merites,  nor  to  the  mediatioun  of  Santes,  bot  only  by  the 
bioode  and  merites  of  our  Savioiir,  Chryst  Jesus,  youw  sall  be 
saved.* 

')  ,1  do,**  she  answers,  and  withall,  she  sayes,  ,1  renounce  the 
mediatioun  of  all  Santes,  and  my  awin  merites,  and  does  only 
J'ely  upone  my  Saviour  Chryst,  who  has  redeamed  my  saull 
With  his  bioode/ 


424  W.  Plenkers. 

Det  eneste  Sted,  det  i  Beretningen  kommer  an  pi 
er,    at   Dronningen   vil   give    ^Afkald   paa    Helgenen 
Mellemkomst*.    At  Prælaterne  kom  til  den  døende, 
forresten  ikke  havde  tilkaldt  dem,  at  de  bad  ved  hei 
Leje,  er  ikke  et  Bevis  for,  at  hun  var  frafalden.    B 
ikke  frafaldt  hun  ved  de  Ord:    ^jeg  stoler  kun  paa 
Frelser  Kristus,    der  har  forløst  min  Sjæl  ved  sit  Bl( 
Thi    enhver    Katholik   kan    og   maa   underskrive   d( 
Sætning.     Abbot,   som  vist  ikke  tm^e  kræve  en 
og  ligefrem  klar  Bekjendelse,  gav  sig  derfor  tilfreds 
et  Svar,    der  i  hans  Øjne  var  nok  til  igjen   at  opl 
Dronningen  i  den  anglikanske  Kirke.    Spøigsmaalet 
derfor  snarere  stilles  som  saa:    Har  Dronningen  —  fi 
udsat,  at  Øjenvidnet  virkelig  ganske  nøjagtig  har  medddl 
hendes  Ord,   hvad  det  naturligvis  mest  kommer  an  pa^ 
—  i  Katholikernes  Øjne  ved  sidstnævnte  Ord  gjort  sif 
skyldig  i  Frafald? 

Katholikeme  lære,  at  det  er  baade  godt  og  gavnligl 
at  paakalde  Guds  Helgener,  men  forpligte  ingen  til 
at  paakalde  dem.  Mod  den  katholske  Tro  er  drf 
derfor  kun  at  nægte  Gavnligheden  af  at  paakalde  Guds 
Helgener,  at  forkaste  deres  Paaberaabelse  som  Afguds- 
dyrkelse og  stridende  mod  vor  Frelsers  Stilling^).  Efter 
min  Mening  maa  der  fastslaaes  to  Ting:  1.  Dronningen 
har  ikke  klart  og  bestemt  erklæret,  at  hun  vilde  døe  som 
Medlem  af  den  anglikanske  Kirke.  2.  Er  hendes  Svar 
med  Hensyn  til  Helgenernes  Paakaldelse,  som  jo  skulde 
afgjøre  hendes  religiøse  Position,  rigtignok  efter  denne 
Tids  Tænkemaade«)  et  Tegn  paa  Frafald,   men  i  vore 

*)  Jvnfr.    Concil.    Trid.    Sess.  XXV    de   invocatione   Sanctorum: 

^honum  atque  utile  esse  suppliciter  eos  (Sanctos)  inrocare*  etf. 

')  Den  bekjendle  protestantiske  Polemiker  K.  Hase  paastaaer.  at 


Er  Frederik  IFs  Datter  Anna  gaaet  over  til  Katholicismen  ?  425 

kie  ikke   aldeles   uomtvisteligt.     Nægtes  kan  det  vist 
Ke,  at  Prælaterne   nøjedes  med  Dronningens  Svar  opr 
ke  trængte  videre  ind  paa  hende. 

Men  nok  herom,  thi  min  Hensigt  er  ikke  at  føre 
Éie  Læsere  for  dybt  ind  i  den  katholske  Lære  de  in- 
Katione  Sanctorum.  Desuden  rokker  Dronningens  — 
det  mindste  tvetydige  —  Holdning  paa  Dødssengen 
le  det  mindste  ved  den  Kjendsgjeming,  at  hun  virkelig 
r  gaaet  over  til  Katholicismen.  Om  hun  saa  holdt  ud 
kåtil  Døden,  er  et  andet  Spørgsmaal,  jeg  kun  har  svaret 
la,  saa  vidt  mine  Kilder  strakte  til,  og  for  ikke  at  skjule 
Ir  La&seren  den  Vanskelighed,  vi  møde  i  sidstnævnte 
eretning. 


man  siden  Reformationstiden  ansaa  det  for  Frafald  fra  Koiii. 
naar  nogen  især  paa  Dødssengen  henvendte  sig  kun  til  Knstus: 
.Schon  in  der  Reformationszeit  zeigen  sich  die  Spuren  dieser 
Ansicht,  dasz  man's  fur  einen  tJbertritt  zum  Evangelium 
hielt,  wenn  jemand  in  grosser,  zumal  in  der  letzten  Noth 
sich  unmittelbar  an  C4hristus  wandte.  „Gradaus  gibt  einen  guten 
Renner,"  sagte  der  Leibarzt  zu  dem  sterbenden  Herzog  Geoiy, 
dem  redlichen  Feinde  des  Lutherthums,  und  soli  ihn  bewogeii 
haben,  seine  Seele  allein  dem  Erbarmen  des  treuen  Heilandes 
7.U  ubergeben."  Handbuch  der  prot.  Polemik,  3.  Aufl.  Leipzig 
1871.    S.  316. 


4* 


El  Kpistde  if  KrisUa  ColbjarDsees  Lit. 

Af 
£.  Holm. 


Hvilke  Fortjenester  Kr.  Colbjømsen  som  Sekretær  i  dl 
>tore  LaiKlt)okouiniissioii  har  havt  af  de  vigtige  Landb 
love   17S7   og    I7i^,   bliver  der  i   denne   Sommer  vi 
Himdretlaarsfestenie  for  Stavnsbaandets  Løsning  rig  L( 
lighed  til  at  mindes.    Den,  der  med  Tanken  om,  hva 
han  her  uih^ltede,  søger  at  følge  Gangen  i  hans  Liv 
hin  Tid,  bliver  slaaet  af  at  se,  at  han,  der  havde  vært 
ril  hojt  anset   Hojesteretsadvokat  og  særlig   som  Kani 
iiieradvokat  nydt  overordentlig  Tillid  fra  Rentekammeret! 
:^ide,  Aaret,  forend  han  kom  ind  i  Landbokommissioned 
nedlagde  sin  Plads  som   Advokat  og  trak   sig    ud  pa^ 
I^mdet,  hvor  han  havde  kjøbt  en  Bondegaard  i  Næranu 
Hvad  var  Grunden  til   dette   paafaldende  Skridt?    Haai 
motiverede  det  selv  med  Sygelighed;   men   uagtet   haDJ 
i  de  Aar  flere  Gange  var  alvorlig  syg,  har  der  næppe 
været  nogen,    der  har  troet,   at  det  var  den  viitelige 
(i rund.     Rygtet  tik  naturligvis  travlt  dermed,    og  Folk 
vidste  snart  at  fortælle  om,  at  han  havde  været  et  Offer 
for  en  Kabale :  han.  Bondestandens  og  Reformernes  varme 
Forkæmper,  var  vtn^l  Rænker  fra  Stormændenes  Side  bleven 
nodt  til  at  tage  sin  Afsked.     Vi  møde  en*  Form  af  dette  i 


En  Episode  af  Kr.  (iOlhjørnseni«  Liv.  4:27 

e  i  Rahbeks  Erindringer  (III,  134),  hvor  dot 
!der,  at  han  havde  „nedlagt  sin  lukrative  Advokatur 
ædel  Forbitrelse  over  Aristokratchikaner  og  Foruret- 
r*.  En  mere  i  det  enkelte  udført  Fortælling  om 
ns  Fald  forekommer  i  nogle  utrykte  Optegnelser  af 
igust  Hennings*).  Det  hedder  her:  „Denne  Mand 
blbjømsen)  havde  som  Advokat  i  Højesteret  en  rum 
d  Lykken  med  sig  paa  sin  Løbebane.  Fra  denne  blev 
ai  revet  bort  ved  en  Kabale  af  Grev  Osten  (Justitiarius 
løjesteret),  Gehejmeraad  Schack-Rathlou  og  det  danske 
mcelli.  Det  vilde  blive  altfor  vidtløftigt  her  nærmere* 
fortælle  denne  Sag,  nok  er  det,  Justitsraad  Colbjømsen 
Itraadte  som  Mand  af  Ære  sin  Plads  som  Kammer- 
okat  og  som  Prokurator  ved  Højesteret,  gav  Afkald 
la  en  aarlig  Fortjeneste  af  10000 Rdlr.,  solgte,  hvad 
ejede  i  Byen,  og  trak  sig  ud  paa  Landet  til  Nærum, 
er  besøgte  Grev  Reventlow  ham  ofte  og  drog  ham 
erfra  ind  i  Sager,  der  ikke  hørte  til  hans  Fag.  Grev 
emstorffs  Parti  havde  altid  beskyttet  ham,  og  Kabalen 
iBLvde  valgt  et  Tidspunkt,  da  denne  Statsminister  laa 
I?  af  Podagra,  til  at  styrte  ham.* 

Dette  ser  meget  pikant  ud,  og  skjønt  Rygtet  har 
pyntet  stærkt  paa,  hvad  der  virkelig  var  sket,  ligger  der 
»oget  sandt  bag  ved  Hennings's  Fortælling.  Det  var 
rtrkelig  et  Sammenstød  imellem  Colbjømsen  og  den  af 
lancelliet  støttede  Grev  Osten,  der  bragte  ham  til  at 
»ge  sin  Afsked.  Det  er  ogsaa  utvivlsomt,  at  dengang 
han  gjorde  dette  Skridt,  havde  han  allerede  ved  den 
Betænkning,  han  4de  Marts  1785  efter  Rentekammerets 


')  Disse   har   Arkivfuldmæglig  J.  Bloch    velvillig   stillet   til    min 
Haadighed. 


4i8  E.  Holm. 

Opfordring  afgav  om  Bøndernes  Stilling  som  Fæstei 
tonet  Reformflaget  i  Landbosagen  saa  tydelig,  at  hl 
kun  lidet  kunde  være  en  ^grata  persona*'  i  Schack-Ral 
ious  Øjne,  og  de  venskabelige  Følelser,  Kr.  D.  Reventkl 
nærede  for  ham,  skulde  ikke  gjøre  hans  Stilling  bedf 
Reventlow  og  Schack-Rathlou  vare  bitre  Fjender.  H(^ 
sandsynlig  har  Osten  staaet  Schack-Rathlous  MeniqgK 
lai^  nærmere  end  Reventlows  og  Colbjørnsens,  saa  1 
ogsaa  for  saavidt  kunde  Rygtet  synes  troligt  nok.  Mfl 
gaar  man  til  de  Aktstykker,  der  maa  antages  at  p% 
den  paalideligste  Ledelse,  faar  man  det  bestemte  Indtrj 
at  det  mere  har  været  personlige  Rivninger  end  d« 
store  Landbosag,  der  fremkaldte  et  alvorligt  Brud  imellei 
Osten  og  Colbjømsen.  De  have  aabenbart  ikke  kunnø 
udstaa  hinanden. 

Allerede  1781  havde  Colbjømsen  følt  sin  Stilling  vei 
Højesteret  saa  ubehagelig,  at  han  ønskede  at  blive  fl 
for  Kammeradvokatstillingen  ^) ;  men  da  havde  Rente 
kammeret ,  som  nødig  vilde  miste  ham ,  i  en  for  haa 
meget  smigrende  Forestilling  til  Kongen  (17de  Mj 
indstændig  fraraadet,  at  dette  Ønske  blev  opfyldt, 
havde  her  talt  om  »det  ahnindelige  og  fortjente  Bifal4 
som  hans  Indsigter,  Flid  og  Redelighed  hidtil  har  forJ 
skaflfet  ham,  ej  alene  In  publko^  men  og  ved  alle  (te 
iblandt  Deres  Majestæts  Kollegier,  som  have  anbefalet- 
ham  Sager  til  Udførsel,  der  næsten  alle  ere  vundne  udi 
Højesteret,  eller  indhentet  Erklæringer  og  Betænkninger 
fra  ham,  der  samtlige  vidne  om  grundige  Kundskaber, 
en  utrættelig  Flid  og  en  rosværdig  Uegennyttigheds  Den 


I 


^)  Jvfr.  herom  mit  Skrift:  Kampen  om  Landboreformerne. 
Henvisning  115  (Kjbhvn.  1888). 


En  Episode  af  Kr.  Colbjørnsens  Liv.  4^9 

kongelige  Resolution  (26de  Marts),  som  denne  Forestil- 
ling fremkaldte,  indeholdt  i  nøje  Overensstemmelse  her- 
med stærke  Udtalelser  af  Tilfredshed  med  Golbjømsen 
og  med  „den  Tiltro,  som  hans  Duelighed  og  Redelighed 
havde  forskaffet  ham**.  Den  befalede  ham  altsaa  at 
»blive  ved  i  sit  Kammeradvokatembede,  udi  hvilket  han, 
ligesom  ham  udi  sin  Instruktion  er  tilsagt,  altid  kan 
gjøre  sig  Haab  om  Vores  besynderlige  Naade  og  konge- 
lige Beskyttelse-  ^). 

Men  fire  Aar  senere  kom  det  afgjørende  Brud. 
Rentekammeret  havde  ladet  en  Mand  anklage  for  Vildt- 
tyveri, og  efter  at  han  var  bleven  frikjeudt  ved  Hjem- 
tingsdom,  havde  det  i  Henhold  til  en  Betænkning  af 
Golbjømsen  om,  hvor  vidt  Sagen  burde  forfølges  videre 
eller  ikke,  indanket  den  for  Landstinget.  Den  Tiltalte 
ble?  her  dømt  til  Fæstningsarbejde  i  3  Aai*  og  til  at  ud- 
rede Sagens  Omkostninger,  derunder  Salær  til  Kammer- 
advokaten; hvad  der  ikke  kunde  betales  af  hans  Bo, 
»kulde  lignes  paa  Amtet.  Golbjømsen  havde  indsendt 
Ol  Regning  til  Rentekammeret  paa  20  Rdlr. ,  der  var 
Heyen  foranstaltet  udbetalt  til  ham.  Inden  Dommen 
mnde  exekveres,  undveg  imidlertid  Tiltalte,  og  hans 
Hustra  appellerede  Sagen  til  Højesteret,  hvor  han  blev 
liømt  lil  Fæstningsarbejde  i  1  Aar.  Med  det  samme 
bstsatte  Højesteret  Colbjørnsens  Salær  for  Sagens  Førelse 
^ed  b^ge  Instanserne  til  30 Rdlr.  Samme  Dag,  denne 
)om  faldt,  indgav  Golbjømsen  en  temmelig  skarpt  af- 
EUtet  Skrivelse  til  Rentekammeret,  hvori  han  beklagede 
hg  over  det  Salær,  som  Højesteret  havde  tilkjendt  ham. 
Ians  Mandatarius  ved  Landstinget,   skrev  han,   havde 

*)  Rentekammerets  Resolutionsprotokol  for  1781. 


43U  E.  HobiL 

nødveodigris  maattet  have  de  iOHdlr.,  som  Kentekfl 
nieret  hårde  ladet  udbetale  til  hani,  og  der  vilde  aft 
ifø^  Højesteretsdommen  kun  blive  10  Rdlr.  som  Sa 
for  Sagens  Førelse  der.  men  det  vilde  være  det  sami 
som  at  han  «maatte  betale  Penge  for  at  plaidere  Kd 
gens  Sager*.  Han  havde  nemlig  —  vistnok  paa  Gru 
af  Sygdom  —  maattet  bruge  Advokat  Schønheyder 
at  fungere  i  Retten.  Da  denne  maatte  have  Hoim» 
vilde  han  ikke  selv  kunne  holdes  skadesløs  med  mwi 
end  30  Rdlr.  Han  paastod  ogsaa,  at  det  Salær,  Højest« 
havde  tilkjendt  ham,  var  paafaldende  ringe  i  SamiiHj 
ligning  med,  hvad  der  i  det  hele  tidligere  var  blevel  i 
kjendt  ham. 

Rentekammeret  lod  strax  de  30  Rdlr.  udbetale 
ham,  men  tilskrev  med  det  samme  Danske  Kancelli  Q 
Sagen  (IGde  April),  idet  det  anmodede  dette  om  at  ,f( 
Foranstaltninger  til.  at  Kanmieradvokaten  for  Eflertii 
kan   faa   et  Salær  for  de  ham  fra  Kammeret  befali 
Sagers  l'dførelse,  som  efter  hans  Instrux  kunde 
for  passende-.    Men  nu  sendte  Kancelliet  Rentekamin« 
Skrivelse,  der  medfulgtes  af  Colbjømsens  Klage,  til  Gi 
Ostens  Betænkning,   og  han  afgav  derpaa  en  Erklæring 
der  er  et  wow  plus  ultra  af  Bitterhed.    Samtidig  med  i 
han  paastod,  at  hele  Retssagen  havde  været  sat  i  ^ 
urigtig  Gang  af  Rentekammeret  og  aldrig  havde  burd«^ 
føi-es    af    Kammeradvokaten,    sigtede    han   Colbjømsed 
for  at    »tragte   eller   ubillige  Salærer*    og  for   at  bart 
angivet    sine   Udgifter   i    Sagen   højere,    end   de  havde 
væn^t ;  ja  han  søgte  endog  at  fremstille  ham  som  den, 
der  havde  fortjent  Kongens  Vrede  ved  at  vise.  Mangd 
paa   Respekt   for  Højesteret,   ,der  har  sin  besynderlige 
Helliglieit  fra  Kongens   egen   aller   højeste  Person,  rf^ 


En  Episode  af  Kr.  Golbjørnsens  Liv.  431 

anses  al  være  nærværende  i  Retten  ...  thi  han 
der  sig  at  i-æsonnere  over  Højesterets  Dom,  hvorved 
urettelig  tror  sig  at  lide  Skade**.    Ostens  Erklæring 
med  de  betegnende  Ord:    ^Jeg  skal  derfor  tro,  at 
ans  Majestæt  ikke  med  Ligegyldighed  vil  anse  Justits- 
Bid  Golbjørnsens  Forhold,  men  derimod  paa  en  passelig 
aade  haandhæve  sin  Højesterets  Myndighed*.     Denne 
ftalelse  fandt  ganske  Kancelliets  Tilslutning,  og  dette 
idstillede  til  Kongen,   „om  ikke  Justitsraad  Colbjømsen 
ir  af  Justitiarius  gives  en  Erindring  for  harvs  uoverlagte 
trivemaade  imod  Højesteret".     Saa  vidt  kom  det   nu 
pel  ikke  til  at  gaa;  men  naar  den  kongelige,  med  Schack- 
thlous  Haand  skrevne.  Resolution  paa  Kancelliets  Ind- 
ig  indeholdt  følgende   Ord:     „I   øvrigt  ville   Vi    af 
srdeles  Naade  denne  Gang  overse  med  den  af  Justits- 
id  Colbjømsen  ved  denne  Lejlighed  imod  Vores  Høje- 
ret brugte  uoverlagte  Skrivemaade«   (25de  Maj  1785), 
^  laa  deri  en  saa  tydelig  Udtalelse  af  Misbilligelse  af 
nans  Holdning,  at  den  maatte  gaa  den  pirrelige  Mand 
kybt  til  Hjærte»). 

Som  enhver  let  ser,  var  det  en  lidet  betydelig  Sag, 
faer  fremkaldte  dette  Sanunenstød.  Man  faar  det  Indtryk, 
lat  den  fiar  været  den  sidste  Draabe,  der  har  faaet  Bæ- 
geret til  at  løbe  over  2).     For  Colbjømsen  var  efter  den 

']  Om  denne  Resolution  er  faldet  i  et  Statsraadsmøde ,  i  hvilket 
Bernstorff  paa  Grand  af  Podagra  ikke  kunde  være  tilstede,  er 
vanskeligt  at  vide;  men  umuligt  er  det  ikke,  og  det  er  da 
aabenbart  dette,  Hennings's  ovenfor  anførte  Ord  hentyder  til. 

*)  Det  bør  dog  med  Hensyn  til  Golbjørnsens  Forhold  til  Osten 
ikke  glemmes,  at  det  var,  medens  denne  »var  Justitiarius  (siden 
•25de  Septbr.  1782),  at  han  opnaaede  (25de  Juni  1783)  Tilsagn 
om,  naar  han  engang  fratraadte  sin  Advokatur,  da  at  nyde 
„Anciennitet  til  Sæde  og  Løn*"  som  Højesteretsassessor  ved 
forefaldende  Vakance  (S.Vedel:   Den  dansk-norske  Hoje- 

lliitorisk  Tidsskrift.    6.  R.    I.  28 


4;^  E.Holiiu 

kongelige  Resohitkm  en  fortsat  Virksomhed  ved  Høj< 
MeTen  utaalelig.    Han  meddelte  aUerede  9de  Juni  Ri 
kammeret,  at  ,hans  svage  Heibied  og  baiis  øvrige 
fatning  havde  bevaret  ham  til  samme  Dag  offentlig 
nedkegge  hans  Embede  som  Advokat  i  Højesteret, 
at  haa»  da  hans  €»kc«iomiske  Omstændigheder  gjorde 
m¥lvendigt  (ct^  ham  herdter  at  tage  sin  Bopæl  U( 
Staden«  saa  sig,  skjønt  meget  mod  sin  V^ilje,  tvungen ' 
tillige  at  forlade  det  ham  hidtil  betroede  Kammeradvi 
katembede*.    Det  var  en  for  Rentekammeret    lidet  b 
liogelig   Ende   paa   denne   Sag,    der   Tørst    havde   gil 
Højesterets  Justitiarius  Lejlighed  til  at  kritisere  dets  Hol 
iiing  i  den  ovennævnte  Kriminalsag  og  tikidst  berøvei 
det  dets  højt  betroede  juridiske  KonsulenL   Ligesom  dl 
imidlertid   havde   vætget   sig   imod   Ostens   Kritik^)    c 
havde  faaet  kongelig  Tilladelse  til  i  lignende  Sager  ve< 
blivende  at  handle  paa  samme  Maade,  saaledes   ha 
det  med  Varme  søgt  at  støtte  Colbjømsen,  og   nu, 
han  havde  fattet  dea  argjørende  Beslutning   at    forii 
Advokatt>anen,  greb  det  Lejli^eden  til  i  en  For< 
til  Kongen  at  holde  store  Lovtaler  over  hans  Redeligh( 
Pligtopfyidelse   og  sjældne  Talenter,    .allerhelst    da 
uden  at  laste  nogens  Duelighed  især,   iblandt   dem  al 
nærva^rende  Advokater  ved  Deres  Majestæts  HøjesteretJ 
som  kunne  attraa  dette  Embede,   ingen  vide,    der   naj 
k;ui    fortjene  at   sættes   ved   Siden   af  Justitsraad    Col- 

sterets  Historie  (Kjl>livii.  1.S88K  S.  364).  Dette  tyder  ikke 
(Via,  at  Forholdet  imellem  dem  alierede  dengang  har  været  sleC 
'  I  Man  fbrt»avses  over  at  se  Rentekammeret  i  en  Forestilling  tU 
Kongen  udtale,  at  det  først  nu  igjennem  Kancelliet  havde  er- 
faret, at  der  existerede  el  Reskript  af  4de  April  1766,  hvorefler 
Udgineme  ved  Sagen  skulde  have  været  lignede  paa  Stiflet? 
Kjohstæder.  Stiftet  eller  Landet 


En  Episode  af  Kr.  Colbjørnsens  Liv.  433 

bjørnsen"  *).  Nu  lød  da  ogsaa  Sproget  fra  Tronens  Side 
naadigere  end  i  Foraaret,  idet  det  udtaltes,  at  han  havde 
forestaaet  Kammeradvokatembedet  „til  Vores  allerhøjeste 
Velbehag  ved  hans  udi  samme  udviste  Flid  og  Nidkjær- 
hed  for  Vores  Tjeneste** «). 

Det  er  indlysende,  at  denne  her  fremdragne  Episode  af 
Kristian  Colbjørnsens  Liv  ikke  blot  i  og  for  sig  foitjener  Op- 
mærksomhed som  et  Træk  i  en  fremragende  Mands  Liv, 
men  ogsaa,  naar  man  tænker  paa  den  naturlige  Overgang, 
der  var  fra  den  til  hans  Indtrædelse  i  den  store  Landbo- 
loimnission,  hvormed  hans  vigtige  Rolle  i  vor  Udviklings 
Historie  begynder.  Ligesaa  skarpt  som  Sammenstødet 
hneilem  ham  og  Osten  havde  været,  ligesaa  klart  havde 
det  vist  det  nøje  Forhold  imellem  ham  og  Rentekam- 
meret, og  her  tænker  man  da  først  og  fremmest  paa 
den  ledende  Sjæl  i  dette,  Reventlow.  Havde  denne  kun 
nødig  set  ham  trække  sig  bort  fra  oflfentlig  Virksomhed, 
saa  kunde  han  kun  ønske  saa  snart  som  muligt  at  se 
hans  fremragende  Dygtighed  atter  komme  til  Gavn.  Lej- 
ligheden deiiil  viste  sig,  da  den  store  Landbokommission 


* )  Denne  Forestilling  er  dateret  20de  September,  altsaa  3Va  Maaned 
efter  at  Colbjømsen  havde  erklæret,  at  han  nedlagde  sin  Ad- 
vokatstilling. Man  fristes  paa  Grund  af  denne  lange  Mellemtid 
til  at  antage,  at  der  har  været  forhandlet  med  ham  om  at 
gjenkalde  sin  Beslutning. 

')  De  Aktstykker,  hvorpaa  denne  lille  Meddelelse  er  grundet,  ere 
Promemoria  fra  Rentekammeret  af  16de  April  1785  med  ved- 
lagt Skrivelse  fra  Colbjømsen  til  Rentekammeret  af  21de  Marts 
1785,  Ostens  Promemoria  til  Kancelliet  af  7de  Maj  i  Henhold 
til  dette  Kollegiums  Skrivelse  af  30te  April,  Kancelliets  Fore- 
stilling af  13de  Maj  samt  den  kongelige  Resolution  herpaa  af 
%de  Maj  1785  (Sjællandske  Tegneiser  3die  Juni  1785),  endelig 
Rentekammerets  Forestilling  af  20de  Septbr.  1785  med  den  kgl. 
Resolution  af  ^le  Septbr.  1785  (Rentekammerets  Resolutions- 
protokol  for  1785). 

28* 


2.  :*»'im    Ea.  Iflmn^  *f  Kr.  Gofiii»nbeiis  Liv. 


raiim^'-   -JionmÉ^    1  .^  f  t^i  mfci-  Aar.     Jeg  kan    sli 
it^onif    iik*    .åz^ianiJiBi^    BKd    al    gjentage,     hvad 
i^f^'-^xtt   lit:    :ii*iLt  ::£  aadet  Sled,  at  naar,    som 
1*.  >^8ar:   iar   -»-Er^.  Tliaeidet.  del.   at  Golbjøms^i 
^  iiijiffT**!!  17^:  TIT  ~»ieji  Dogen  StiUing,  har  hav! 
-i"  ^kii2re  pstsi..  2:  ssåz  !^  Pbik  i  LandbAom  m  Lssaoi 
:c  n^  -^iiii«  c  :*«.ci  »-i^n^s  Sekretær«  da  har  hans  hidsig 
>L2iiLL*T*iift*i  z^tfC  •I»aen  werrt  en  Lykke. 


435 


Litteratur  og  Kritik. 


tdouard  de  Barthélemy:  Histoire  des  relations  de  la  Franoe 
et  du  Danemark  sons  le  miiiistére  du  oomte  de  Bernstorff 
1761— 70.     Copenhague  (Libraire  de  Gyldendal).     1887.    342  S.   ^ 

Der    er    næppe    noget    afsnit    af  Danmarks    diplomatiske 
istorie,  der  er  bedre  oplyst,  end  den  ældre  Bernstorffs  mini- 
iterium.       Hovedskrifterne    ere    P.  Vedels    „Gorrespondance 
entre    le    comte    de    Bernstorff    et    le    duc    de    Gboiseul    de 
1758  å  1766*,    „Correspondance   ministerielle    du  comte  de 
Bernstorff"    og    »Den  ældre  Bernstorffs   ministerium** ,  hvortil 
kommer  afhandlingen  om  »grev  Ostens  gesandtskaber **  i  Hist. 
tidsskr.  4de  række  I.     Men  desforuden  findes  der  mange  oplys- 
ninger om  denne  periode  både  i  vor  egen  og  fremmede  litera- 
tarer.    Uden  at  turde  gøre  fordring  på  at  give  en  udtømmende 
fortegnelse  skal  jeg  nævne  Vedels  grev  Lynar  (Hist.  tidsskr. 
We  række  IV),  E.  Holm,  G.  v.Saldern  (Hist.  tidsskr.  4de  række 
ftR,  Dannaarks  udenrigspolitik  under  Struensee,  og  Wegener, 
A.  G.  Moltkes  mindeskrifter  (smstds.  4de  række  II) ,  U  n  g  e  r  n. 
Slernbergs   relation   til  den  svenske  rigsdag  1760  (Danske 
samlinger  VI),  grev  Lynars  Staatsschriften,  Asseburgs  Denk- 
^'UTdigkeiten ,  Droysen,  Geschichte  der  preussischen  Politik, 
ftaumer,  Europa  1763—83,  Flassan,  Histoire  de  la  diplo- 
taalie  Frantjaise,  Frederik  ITs  brevvexling,  Malmstrom, 
Sveriges  politiska  historia  1716— 72,  Tengberg,  Kaisarinnan 
Catharinas  stora  åsyftade  nordiska  alliance.    Hertil  kommer  nu 
^en  her  foreliggende  bog,  ,hvis  forfatter  har  havt  adgang  til  det 
^^Wiske   udenrigsministeriums   arkiv   og  benyttet   de   35   bind. 


4:^  Litterainr  og  Kritik. 

^«  -r:i   •>:r   Ln*iH<   ined  korrespondaDce   mellem   det   danske  i 
friT^kr  b-.-t'  !  aneiie  1 7 "»il— 70.     Af  den  ovenfor  nævnte  GI 
iir-iT  Låt  h^n  kun  btAvtlet  Vedels  franske  bøger,   og  forud 
•i\?fe  ::i.«ie<  »ier  næppe  i  hele  bogen  andre  trykte  skrift«-  dl 
rv-it:  ec'i   den  fmn-ke  udaurigsminister  Argensons   memoirø 
R&r  ticr<:o  mindre  må  man  i  hovedsagen  give  forfatteren  tt 
r.tr  Lm  i  f«xt.il^?n  sikrer,   at  man  nu  fuldstændig  og   uden  i 
i>ort  er  >k/ilt  ke»ier  alle  <ie(ailler  og  aUe  hemmeligheder  ^ 
lir  c  liin-k- franske  [.^^litik   under  grev  BemstorlTs  lange  mffl 
^-Cr-r  zn .   nit^irii>  det  dc^  heller  ikke  kan   nægtes ,   al  der  i 
a'i^iilll^.  soKi  han  rUåe  kunne  have  stillet  i  et  fuldere  ij^ 
i>i^  Lin  till:^  havde  benyttet  især  de  svenske  og  tyske  kikki 
W1  at  skildre  Bernstorffs  ministerium,    altså  tidl 
Pii..:i;«rt   1 751— 70.   har  forfatteren  pa   en  vis  måde   begyn 
for  sent  op  tasrel  for  meget  med.     Ti  forholdet  mellem  Dad 
ni.iri  og  Frankrig  begynder  allerede   174^   og    ender    17dlj 
Det  er  disse  ar.    i  hvilke  den  danske  regering  ikke    som  tii 
l'jrere  soirer  sin  støtte  hos  sømagteme.   men  derimod  i  Fnw 
krijr.  meilens  denne  franske  periode  atter  afløses  af  en  russisLl 
Hvor  stor  interesse  del  end   kunde  have,  at  få  nærmere  op* 
lysninger  om.  hvorledes  traktaten  af  15  Marts  174:2  kom  istaod^ 
tor  vi  ikke  bebrejde  forfatteren,  at  han  ikke  meddeler  os  nogat^ 
dt»n>m;  ti  disse  forhandlinger  ligge  langt  tilbage,  idel  traktaten 
i  sine  hovedtræk  var  afsluttet   to  år  tidligere  og  på    en  tem- 
melig udfordrende  måde  publiceredes  allerede  dagen  efler,  at 
traktaten   mellem  Danmark  og  England  var  udløben^).     Den 
viste  sig   ikke   synderlig  virksom   til  at   knytte  de  lo    magter 
sammen;    ti  under  striden  om,   hvem  der  skulde   være  tron- 
arving i  Sverrig,  modarbejdede  de  hinanden,   så  vidt  de  for- 
måede, og  kunde  da  også  takke  hinanden  for,  at   de   begge 
led  et  nederlag,   idet  deres   prætendenter  måtte  vige  for  Rus- 
lands.    Men  det  var  Bernstorff,  der  som  dansk   gesandt 
i  Paris   fra   1744  fik   den  opgave  på  ny  at  tilvejelwinge  et 
godt  forhold.     At  dette  var  gjenoprettet,  viste  sig  ikke  blot  i, 
at  Frankrig  betalle  afdrag  på  subsidierne,  men  også  denred. 

»)  L.  Koch,  Christian  VI.  475. 


Barthélemy :  Les  relat.  de  la  France  et  du  Danem.  1751  -70.    437 

traktaten  1 746  fornyedes  for  3  år  ^).  BernstorflT,  hvem  æren 
T  tilkommer,  opnåede  tillige,  at  den  danske  garanti  for 
lemen  og  Verden  anerkendtes  af  Frankrig.  Men  langt  større 
tydning  havde   de  forhandlinger,  som    førtes  i  året 

f49.  Da  var  ikke  blot  den  dansk-franske  traktat  udløben. 
m  også  den  dansk-svenske  af  1734.  Sverrigs  stilling  var 
b  gang  overordentlig  farlig;  det  var  brouilleret  med  England. 
f  kejserinde  Elisabeths  venskab  for  Adolf  Fredrik  var  bleven 
randret  til  bittert  had;  hendes  gesandt,  ,,le  furieux  M.  Korflf*'. 
m  Argenson  kalder  ham,  optrådte  på  den  brutaleste  måde 
Stokholm.  Den  danske  regering  følte  sig  fornærmet,  fordi 
1^  Te  SS  in  året  iforvejen  havde  ladet  den  franske  gesandt 
Eøbenhavn ,  abbé  Lemaire,  indlede  underhandlinger  om 
tveprinsens  afkald  på  hans  ret  til  Slesvig  og  Holsten ;  men  da 
riolf  Fredrik  ikke  havde  været  at  bevæge  til  at  gå  ind  herpå, 
Ire  de  forslag,  der  vare  gjorte  fra  dansk  side,  ikke  blevne 
esvarede,  medens  Schulin  fandt,  at  man  dog  i  det  mindste 
tolde  have  forpligtet  sig  til  aldrig  at  ville  tillade  prinsen  nt 
Brende  Sverrigs  magt  i  Holsten  og  aldrig  at  ville  blande  sig 

de  holstenske  stridigheder^).  Fra  russisk  side  trængte  man 
Kstandig  på  Danmark  for  at  bevæge  det  til  fjendtlige  skridt 
iwd  Sverrig.  Schulin  vilde  vel  ikke  slutte  nogen  alliance  med 
tasland,  men  han  havde  intet  imod,  om  han  kunde  bevæge 
*l  til  at  rage  kastanierne  ud  af  ilden  for  Danmark  ved  at 
tn^be  Sverrig  og  gøre  det  let  for  Danmark  at  tage  sin  del 
tf  byttet.  1  en  konseilsbetænkning  af  28  Marts  1749  hedder 
icl,  at  den  danske  politik  ,,hat  allein  den  verborgenen  Endzweck 
•bgezielet,  Rusland  in  seinem  Hass  und  Rachebegierde  gegen 
fe  Prinzen  (Adolf  Fredrik)  bis  zu  einem  wircklichen  Aus- 
kuche  fortgehen  zu  lassen,  um  sodann  von  der  Revolution, 
^elche  dadurch  in  Schweden  entstehen  konnte,  auf  einer  oder 
anderer  Weise  zu  profitiren*.     Da  de  russiske  troppesamlinger 


^)  Derimod  er  det  ikke  rigtigt,  når  Argenson  siger,  at  traktaten 
fornyedes  hver  3die  år  (s.  11).  Den  var  1742  afsluttet  for  5  hr. 
1746  for  3,  1749  for  6  og  1754  for  10  år. 

^)  Schulin  til  de  r4heusses  4  Marts  1749. 


I 


SchoJ 
it  foiJ 
>in  vbÆ 

aede  Æ 


438  Litteratur  og  KritiL 


i  Finland  nødte  Sverrig  til  ligeledes  at  ruste  sig^  skrev 
til  de  Ghetisses,  at  han  skulde  formå  Bestuschef  til  at 
tropperne  i  russisk  Finland  og  til  at  love,  at  lade  dem 
schere  ind  i  Svenig,  så  snart  den  svenske  hær  nærmede 
Norge,  da  kongen  ellers  vilde  komme  i  forlegenhed,  fordi 
tillige  måtte  forsvare  sin  sydlige  grænse  mod  Preussen' 
Under  disse  omstændigheder  afslog  Schulin  ligefrem  at  f< 
traktaten  med  Sverrig  og  behandlede  den  svenske  gesand 
baron  Flemming,  med  stor  kulde.  Da  denne  ytrede 
han  ikke  håbede,  at  de  svenske  troppesamlinger  havde  fortin 
liget  den  danske  regering,  fik  han  det  spydige  svar,  at 
de  foranstaltninger,  den  danske  konge  foretog  for  at  sikre 
lande,  ikke  voldte  mere  uro  i  Sverrig  end  de  svenske 
kunde  man  på  be^e  sider  være  rolige). 

Derimod  var  Schulin  villig  nok  til^t  forny  den  franski 
traktat,  der  ingen  ulejlighed  voldte,  men  derimod  sikreå 
Danmark  subsidierne.  Men  i  Frankrig  var  man  langt  m( 
ivrig  for  forbindelsen  mellem  Danmark  og  Sverrig  end  for  seh 
at  vedligeholde  forbundet  med  Danmark.  Man  pruttede 
subsidierne,  og  d.  25  Februar  havde  Bernstorff  fået  ordre  ti 
ikke  at  tale  mere  om  denne  sag.  Han  mente  dog,  at  deft 
franske  regering  var  bange  for,  at  Danmark  skulde  slutte  éf 
til  England  og  derfor  nok  vilde  være  til  at  komme  til  rette  med. 
Men  England  gjorde  endnu  I  liere  måneder  intet  tilbud. 
Imidlertid  blev  den  politiske  horisont  mere  og  mere  truende; 
der  plejedes  underhandlinger  mellem  Rusland,  Østrig  og  Eng- 
land om  et  forbund,  Østrig  skulde  tage  Schlesien  tilbage, 
Rusland  angribe  Sverrig,  og  hertil  skulde  Danmark  medvirke^). 
Den  engelske  gesandt,  Titley,  gjorde  forslag  i  København  om 
en  subsidietraktat,  og  nu  måtte  den  franske  regering  optræde, 
hvis  den  ikke  aldeles  vilde  lade  Sverrig  i  stikken.  Vi  skulle 
her  ikke  komme  nærmere  ind  på  de  mærkelige  forhandlinger, 
der  i  forsommeren  1749  dreves  dels  i  København,  dels  under 


^)  Schulin  til  de  Gheusses  4  Marts  1749. 

»)  Schulin  til  Wind  Friis  i  Stokliohn  16  April  1749. 

2)  Droysen,  5te  del,  4de  bind,  7(5—78. 


fiarthélemy:  Les  relat  de  la  France  et  du  Danem.  1751-70.    430 


rfTets  ophold  i  Noi^e.  De  endte  med  den  fuldstændigste 
rjr  for  den  franske  politik,  idet  det  lykkedes  at  be- 
jBge  Adolf  Fredrik  til  at  give  efter  i  det  holstenske  spørgsmål ; 
irefter  fornyedes  hade  den  svenske  og  den  franske  traktat, 
en  sidste  dog  med  lavere  subsidier,  300000  rd.  istedet  for 
HD  tidligere  400000.  Uagtet  disse  underhandlinger  som  sagt 
reves  her  hjemme,  har  Bernstorff  utvivlsomt  havt  en  stor 
ri  i  dem.  Han  er  den  eneste  af  de  danske  gesandter,  der 
Im%  får  underretning  om  deres  gang;  en  enkelt  dag  har 
chulin  endog  affattet  hele  tre  depescher  til  ham.    Anmelderen 

ider  ikke  Bernstorffs  egne  skrivelser  fra  dette  år;  men  det 
tr  vistnok  antages,  at  han,  så  vidt  afstanden  tillod  det,  har 
nderstøttet  Schulin  med  sine  råd,  som  vi  vide,  at  han  be- 
tandig  påstod,  at  den  franske  regering  vilde  give  efter  med 
Knsyn  til  subsidierne.  —  Den  afgørelse,  der  blev  truffet  i 
døbenhavn    1749,    havde   virkelig   verdenshistorisk  betydning; 

den  lagde  en  dæmper  på  Ruslands  krigerske  lyster.  Men 
ioi  må  tillige  haves  i  erindring,  naar  man  vil  forstå  Frankrigs 
iørhold  til  de  to  nordiske  lande.  Panin  udtrykte  dette  mange 
ir  efter  aldeles  korrekt  ved  at  sige,  at  Frankrig  altid  havde 
koidt  Danmark  roligt  for  at  benytte  sig  af  Sverrig  ^).  Det  var 
dette  sidste  land,  der  var  Frankrigs  hovedallierede,  og  hvorvel 
et  søgte  at  få  al  den  fordel  ud  af  traktaten  med  Danmark, 
som  det  kunde,  gjaldt  det  dog  især  om  at  forhindre  dette  land 
i  at  følge  sin  lyst  til  at  fortrædige  Sverrig.  Grev  Barthélemy 
gør  sikkert  også  den  svenske  regering  uret,  når  han  flere 
steder  taler  om  dens  upålidelige  politik  og  ender  sin  bog  med 
<ten  udtalelse,  at  „denne  magt  ved  sin  uforanderlige  mistro 
og  sit  pohtiske  had  i  virkeligheden  tilintetgjorde  et  forsøg,  som 
hinde  have  havt  de  lykkeligste  følger  for  verdens  fred  og  for 
Frankrigs  indflydelse  i  Norden*.  Det  var  dog  undskyldeligt, 
&t  svenske  statsmænd  ikke  ret  kunde  finde  sig  i,  at  Danmark, 
«>m  ikke  lod  sig  rokke  ud  af  sin  neutrale  stilling  under  syv- 
skrigen,  skulde  anses  for  en  ligeså  begunstiget  allieret  af 
P'^nkrig  som  Sverrig,   der  ofrede  blod  og  penge  på  de  ulyk- 

^)  Raumer,  Europa  1763-83,  1.   389, 


440  Litteffstiir  o^  Kritik. 


k^^iii^  prunnyrså^  jéhto^.  der  kun  bidrog  til  at  gere  regerioj 
p(art>is  TtiLjig  nwre  og  mere  as&ker.     Dertil  kom,  at  Beri 
siot((<   p'yj*Sk    firkelig    ikke  skulde    række    tillid    i   Svi 
Der  er  stuDdom  tak  om  faam.  som  om  han  bavde  ræret 
ftjrod  for  >in  tid.   derred  at  han  skolde  bare  set    nødTei 
fyeden  af  et  riite^ig  inderligt  forhold   mellem  de   to   oordki 
m^er.     Det  rilde  i  ng   for  sig  raere  hejst  besynderligt 
den  tyskfødte  Bernstorff  skulde  hare  følt  relvillie  mod  Sveni 
pa  en  tid.   da  denne  tilrisse  rar  sjelden  at  finde  i  Damnari 
men  dette  rar  heller   ikke  tiUældet:    hans   politik   var   også 
denne  henseende  en  fortsættelse  af  Scbulins,  som  ri  alt  hm 
lært   at   kende.     Det   er  ikke  her  stedet   til  at   føre   et    fuk 
stændigt    bevis   herfor:    men   den,    som    ril    gennemgå    haM 
ministerimns  prOitiske  historie,  ril  finde,  at  han  ikke  nogei 
eneste    gang   har   nærmet    sig    til   Sverrig    af   eg 
drift:    det  rar  bestandig  Frankrig,   der  tilskyndede  ham. 
når  han  udtalte  sig  i  de  bevægeligste  og  oprigtigst  mente 
om  den  mistro  hos  de  svenske  statsmænd.    ,der  gør  Sv< 
til  et  fremmed  land  for  os*,  lå  dog  bagved  al  tid  den  tank^ 
at  Danmark  måtte  frem  for  alt  bevare  den  daværende  svenskÉ 
forfatning:    li   kun   så   længe  Sverrig   var   svagt,    kunde    deif 
nabo  føle  sig  sikker. 

Det  er  imidlertid   selvfølgelig  det   direkte  forhold   mellesi 
Danmark  og  Frankrig,   som  det  er  hovedsagen  at  frem- 
stille i  den  foreliggende  bog,  og  vi  have  al  grund  til  al  være 
forfatteren  taknemlige   for   hans   arbejde,    ikke   blot  fordi  han 
med  omhu   har  benyttet   sine  danske  kilder,   men   også  foKfi 
han  imder   arbejdet    har  fået  en   stor  kærlighed   til  Bernstorff  i 
og  i  det  hele  kommer  til  samme  resultat  som  Vedel,  al  den 
franske  regering  har  bavl  uret  i  bestandig  at  nære  mistro  til 
ham  og  hans  hensigter.    Denne  overensstemmelse  har  så  meget 
større  betydning,   som  grev  Barlhélemy,   som   alt  anført,  slet 
ikke    nævner    og  ikke  synes  al    have  kimnet  benytte  Vedels 
danske  skrifl ;   begge  ere  de  altså  komne  til  det  samme  mål 
ved  at   gå   ud   fra    kilderne.     1  virkeligheden  er  vistnok  også 
(len  åbenhed,  ærlighed  og  ensartethed,  der  præger  Bernstorffs 
politik,  en  meget  væsentlig  del  af  hans  storhed.     I  året  1759 


Barthélemy :  Les  relat.  de  la  France  et  du  Danem.  1751  -70.    441 

ev  han  til  Ghoiseul:  ,Stil  Dem  for  øje  alt,  hvad  der  er 
t  mellem  de  to  hoffer,  siden  jeg  har  overtaget  forret - 
;eme  her,  og  se,  om  de  finder  spor  af  de  følelser,  som 
tillægger  mig ,  og  nær  kun  mistanke  til  mig,  'dersom  De 
fdager  et  eneste  sådant,  dersom  De  bemærker  et  eneste  ord. 
ikke  er  blevet  nøjagtigt  opfyldt,  et  eneste  falskt  skridt*  M- 
r  har  vel  ikke  været  mange  udenrigsministre,  og  mindi!>t 
illem  Bernstorffs  samtidige,  der  have  vovet  at  føre  et  sådant 
på  et  sted,  hvor  det  var  let  at  anstille  den  prøve,  han 
pfoidrede  til.  —  Bernstorff  var  en  religiøs  mand,  og  hans 
pskuelser  i  den  retning  skulde  ikke  blot  være  hans  private 
men  han  var  forvisset  om,  at  han  skyldte  Gud  også  som 
btsmand  at  handle  således,  at  han  kunde  forsvare  det  for 
Da  Sverrig  kastede  sig  ind  i  syvårskrigen,  var  det 
lemstorff  højlig  imod ,  men  han  kunde  naturligvis  ikke  op- 
isde  mod  et  skridt,  der  skaffede  Frankrig  en  ny  forbunden, 
da  krigserklæringen  var  besluttet,  skrev  han  til  A.  v.  Asse- 
mrg,  som  var  hans  gesandt  i  Stokholm:  „Jeg  rødmer  ikke 
led  at  tilstå  for  Dem  og  baron  Scheffer,  hvad  jeg,  hvis  del 
?iar  nødvendigt,  vilde  tilstå  for  hele  verden.  Frygten  for  ham, 
der  er  øverste  dommer  over  alle  ting,  standser  mig.  Jeg 
forkaster  tanken  om  at  fatte  planer,  der  kunde  mishage  ham. 
og  jeg  elsker  min  konge  for  højt,  til  at  tilråde  ham  at  udsætte 
sig  for  hans  hævn.  En  krig,  der  er  begyndt  uden  retfærdig 
grund,  ja  endog  uden  nødvendighed,  synes  mig  den  frygteligste 
af  alle  beslutninger,  som  mennesker  kunne  fatte.  Jeg  er  ikke 
uvidende  om,  at  en  sådan  udtalelse  kan  blive  anset  for  latterlig 
bOg  tåbelig,  og  jeg  udsætter  mig  uden  betænkning  for  den  for- 
agt, den  kan  pådrage  mig**).  —  Men  trods  dette  er  anmel- 
deren dog  tilbøjelig  til  at  undskylde  den  franske  regering 
noget.  Den  havde  uret  i  at  mistro  Bernstorffs  ærlighed; 
men  fra  et  fransk  standpunkt  kunde  der  vel  være  grund  til  at 
være  misfornøjet  med  hans   neutralitets -politik,    og  det   er   i 


')  Correspond.  de  Bernstorff  et  Ghoiseul  13. 
')  Asseburg,    Denkwurdigkeiten,  79  f.     Ciorrespond.  de  Bernstorff 
nr.  88. 


44-i  LiUerator  og  Kritik. 

ethvert  tilfælde  menneskeligt,  at  en  mand  med  så  højt  el  sid 
som  Ghoiseul  ofte  kunde  fole  sig  gnaven  over,  at  &i  lille 
som  Danmark  ikke  var  til  at  drive  eller  lokke   ud  af  sin 
bagetrukne  stilling,  medens  dens  forsigtige  minister  dog  forsi 
at  vinde  den  ene  begunstigelse  for  den  efter  den  anden. 

Så  ensformig  end  fremstillingen  af  alle  de  små   misii 
staelser  meUem  det  danske  og  det  franske  hof  er ,   så  er 
dog  i  den,  at  danske  læsere  især  ville  kunne  iuide  noget 
i  den  foreliggende  bog,  fordi  vi  her  bestandig  underrettes  i 
hvorledes  de  to  ministre  i  København,   Lemair  e  og  O  gi 
have  udtalt  sig,  og  hvilke  instruktioner  de  have  fået  fra  den 
hoffer.     Det  fortjener  al  anerkjendelse,  at  forfatteren  bestant 
husker  på,   at  gesandtskabseflerretninger  ere  meget  vanske^ 
kilder  at  behandle.     Hvad  de  meddele,  er  ofte  samtaler 
vedkommende  lands  ministre ,  og  det  er  sikkert  nok ,  at 
ikke  altid  vilde  have  vedkendt  sig  referaternes  rigtighed, 
er  meget  vanskeligt  at  afgøre,   om  meddeleren  har  havt 
viUie  og  ævne  til  at  give  en  nøjagtig  fremstilling.    Det 
gælder    om    de   almindelige    beretninger  om   landets   ti 
partiers   forhold  til  hinanden   m.  m.     Der  gjordes  den 
andre   fordringer   til  en  gesandt   i  udlandet,  end  der  foi 
(ieutlig  gøres  nu;   hoffet   fik   omtrent  alle  sine  eflerretnii 
om  fremmede  lande  gennem  ham;   han  skulde  meddele 
stiske  oplysninger ,  hofhistorier  m.  m. ,  som  nu  er  let  at  findi 
andre    steder.      Anmelderen    har    læst    en  del  af  BernstoriB 
beretninger  fra  Paris.     Når  der  ikke  var  nogen  særegen  sag^ 
der  forhandledes  om,  minde  de  meget  om  en  udenlandsk  acH 
tikel  i  en  avis  i  vore  dage.     Men  der  er  mange  exempler  på« 
hvor  lidt  gesandterne   have  forstået  at  trænge  til  bunds  i  de 
forhold,   (|e  vilde  skildre,   og  hvilke  besynderlige  historier  de 
have  fortalt^).     De  to  nævnte  franske  gesandter  synes   iiuid* 

*)  Et  af  de  mest  slående  exempler  herpå  er  en  engelsk  resumé 
over  forholdene  i  København  af  3  Juni  1765  hos  Raumer  1. 
117  f.  Den  er  endda  formodentlig  affattet  af  Titley,  der  i  over 
A)  år  havde  været  i  København.  —  Frederik  II  var  ikke  bedre 
lietjent  i  Køl)enhavn  end  den  engelske  konge.  Se  Droysen  Ue 
*lel,  4de  bind,  io'i  og  Friedridi  des  Groszeu  polit.  Briefwech«*! 
IX.  362. 


Barthélemy:  Les  relal.  de  la  France  et  du  Danem.  1751-70.   443 

itid  at  have  været  dygtige  mænd.     Vi  tro,  at  dette  også  nni 

om  Lem  air  e,  uagtet  forf.  ikke  er  af  den  mening,  idet 

henholder   sig  til  nogle  nedsættende  ytringer  om  ham  af 

h    franske    udenrigsminister    Argenson^).      Lemaire    havde 

leret  sekretær  hos  Ghavigny,    da  Danmark  indgik  den  første 

med    Frankrig;    i   dennes    fornyelse    1746  har  han 

|en  væsentlig   del  kunnet  tage,    da  forhandlingerne  førtes  i 

kris;    men    derimod  skyldtes   det  utvivlsomt  hans  energi  og 

rksomhed,    at  underhandlingerne    1749   fik   et  for  Frankrig 

udfald.      Da  det  danske  hof  drog  til  Norge,    rejste 

om    ad     Gøteborg,    hvor    han    forhandlede    med     sin 

i  Sverrig,  d'Haurincourt,  og  hvorfra  han  virkelig  med- 

Ittgte  et   udkast  til  Adolf  Fredrik  s   renunciation.      Men  den 

te,   som   han  her  indlagde  sig,   synes  at  have  været  mere, 

ud  han   kimde  bære.      Han   betragtede  sig  nu  som  Sverrigs 

■mynder    og    mente,    at   han    i    alle  måder   måtte   se  den 

regering  på  imgrene.     Da  Bernstorff  blev  minister, 

det  nsesten  til,    at  Frederik  II   skulde  få  ret,    når  han 

»vde  sagt,  at  de  franske  ministre  skulde  komme  til  „at  bide 

i  fingrene'' ,    fordi   de  trods  hans  advarsler  havde  fundet 

deri*).      Der    opstod  misforståelser,    fordi  Frankrig  ikke 

KkJe  forbyde  de  svenske  at  befæste  Landskrone,   hvilket  man 

Danmark  betragtede  som  et  udfordrende  skridt,  og  Lemaire 

Nistede   til   ilden   og  søgte  at  få  sin   regering   til   at  tilbage* 

bolde  subsidierne,    når  Bernstorff  ikke  vilde   følge  „Schulins 

System*.     Lemaire  prøvede  da  på  at  tilvejebringe  splid  mellem 

HoUke  og  Bernstorff.    Dette  var  også  Frederik  ll's  stadige 

lanke,  og  da  prins  Ferdinand  af  Brunsvig  1753  besøgte 

det  danske  hof,    synes   han  at  have   gjort  et  virkeligt  forsøg 

på  at  styrte  Bernstorff,    og   prinsen  mente   i   det  mindste  at 

lave  berøvet  ham   sin.  indflydelse*).      Der  er  imidlertid  intet 

spørgsmål   om,    at  både  prinsen  og  gesandten  have  taget  fejl, 


•)  S.  14. 

')  Briefwechsel  VII.  265. 

')  Moltke,  Hist.  tidsskr.  4de  række  II.  179,    Droysen,   5.  4.   384. 
Friedrich  des  Grossen  Briefwechsel  X.  121).  16!2.  182. 


444  Litteratur  og  Kritik. 

når  de  have  troet,  at  der  var  nogen  virkelig  uenighed  melkl 
de  to  statsmænd.  Men  man  kan  ikke  undre  sig  over,  at  i 
troede ,  at  der  måtte  være  en  sådan ,  og  det  afsnit ,  hvor  dl 
fortælles  om  Lemaires  intriger  (s.  31— 40),  er  el  af  de  intcl 
essanteste  i  bogen.  Vi  se  heraf,  at  Danmark  havde  to  udel 
rigsministre ;  når  Lemaire  havde  fået  en  eller  anden  ordn 
kunde  han  godt  først  henvende  sig  til  Moltke,  eller  hvis  bi 
gik  til  Bernstorff  og  ikke  var  tilfreds  med  den  besked,  fuÉ 
her  fik,  klagede  han  til  Moltke.  Der  tør  næppe  lægges  nogfl 
vægt  på,  når  han  mener,  at  der  er  uoverensstemmelse  melid 
dem;  han  må  dog  indrømme,  at  han  ikke,  trods  sin 
villie  dertil,  kan  bringe  dem  i  strid  indbyrdes:  ,M.  de  M( 
u'était  par  de  taille  å  lutter";  tværtimod  viser  det  sig, 
han  forsvarer  Bernstorff^).  Det  skal  også  bemærkes,  at 
Moltke  1766  afskedigedes,  beretter  legationssekretair  de 
som  dengang  styrede  det  franske  gesandtskab,  at  Bei 
tog  sig  det  så  nær,  at  han  i  24  timer  ikke  kunde  arf)ejde*)! 
Men  dette  forhold  mellem  de  to  mænd  gør  dem  begge  del 
største  ære.  Landgreve  Carl  afHessen  har  sagt,  at  dd 
danske  hof,  medens  det  under  Frederik V  lededes  af  Moltke^ 
var  uden  intriger^).  Dette  er  sandt,  og  det  er  mærkeligt;  li' 
hvor  der  er  en  svag  konge,  en  almægtig  yndling,  talrige  mai*^ 
tresser  og  en  underordnet  kreds,  i  hvilken  kongen  tDfreds-i 
stiller  sin  lyst  til  udsvævelser,  pleje  intrigerne  ikke  at  udeblive. 
Når  så  hertil  kommer,  at  de  fremmede  gesandter  næsten 
nødte  Moltke  til  at  blande  sig  i  Bernstorffs  anliggender,  bliver' 
det  virkelig  en  gåde,  at  disse  to  mænd  ikke  bleve  UFenner. 
Æren  herfor  tilkommer  sikkert  for  største  deleji  Moltke.  Han 
var  ikke  nogen  overordentlig  begavet  mand;  men  han  har 
fulgt  det  valgsprog,  han  havde  gjort  til  sit:  ^candide  et  caule*, 
og  der  er  intet  spørgsmål  om,  at  han  har  afholdt  sig  fra  en- 
hver optræden  på  egen  hånd  i  udenlandske  affærer.  Hele 
Bernstorffs  politik  bærer  et  præg  af  ensartethed  fra  begyndelsen 


'}  S.  33. 

>)  S.  265. 

')  Memoires  s.  2. 


Barthélemy :  Les  relat.  de  la  France  et  du  Danem.  1751-70.   445 

t  enden,  som  udelukker  enhver  tanke  om  fremmed  påvirk- 
|[,  og  efter  Frederik  V's  død  fik  han  nok  som  lejlighed  til 
vise,  at  han  ikke  vilde  finde  sig  i  en  sådan. 

Lemair  es   optræden   blev  tilsidst  så  utålelig,    at  Bern- 
idT  bad  gesandten  i  Paris,  grev  D.  Reventlow,  om  at  skaffe 
af  med  ham,    dog  uden  udtrykkelig  at  forlange  ham  til- 
(ekaldt.     Vi  skulle,  inden  vi  U^e  afsked  med  ham,  anføre 
Ttnng  af  ham  om  Bernstorff,   der  kan  bekræfte,  hvad  alt 
omtalt,    at   han  var  en  god,   om  end  meget  lidt  velvillig 
Ittager.     Han  skrev  1751,  straks  efter  Bernstorffs  tiltrædelse: 
iersom  jeg    dømmer  ret,    vil  denne  minister  tage  en  meget 
i  flugt     Han  taler  kun  om  værdighed  og  ære.     Han  synes 
have  stor  tillid  til  sit  talent  og  sine  fraser.     Måske  vil  han 
De  en  større  rolle,  end  den  skueplads,  hvorpå  han  skal  be- 
ge sig,    tillader.     Jeg  håber  dog,    han   vil   dæmpe   tonen 
(et,  når  han  lærer  at  kende  de  midler,  der  stå  til  rådighed 
hans  hof*"  ^).      Det  har  sin  interesse  her  at  se  den  dom 
ildet  over  Bernstorff  ved  begyndelsen  af  hans   virksomhed, 
ved  dens  slutning  skulde  lyde  fra  mange  sider,    at  han 
l»de  været    »for  stor   en  minister **    for  Danmark.  —  I   det 
fe  ere  de   anførte   ord   ikke  et  tro   billede   af  den   danske 
mister,  men  de  ere  en  god  karrikaturtegning,  hvor  adskillige 
pk  ligne.     Det  er  sandt,  at  han  holdt  af  at  tale  om  ære  og 
lerdighed;    man   vil  finde  disse  ord  på  mangfoldige   steder  i 
K&s  depescher.     Han  var  det  ISde  århundredes  søn,  og  han 
Ae  dets  forkærlighed   for  fraserne;    de   højt   klingende  ord 
^  også  godt  i  Klopstocks  vens  øren.     Men  det  er  ligeså  vist, 
i  disse  ord  ikke  vare  ham  nogen  tom  lyd,  men  at  hans  hjærte 
l^ftgedes   ved  dem,    og  da  tiden  kom,    at  hans  konges  ære 
1^  værdighed  stod  på  spil,  tilrådede  han  ham,  heUere  end  at 
l^ve  denne,  at  optage  den  ulige  kamp  med  Rusland.     Denne 
^slutning,    siger  han  med  rette,    er  „la  gloire  du  regne  de 
'rideric  V*. 

Lemaire   afløstes  i  Kjøbenhavn   af  præsident  O  gi  er.      I 
Kn  første  tid  gik  sagerne  omtrent  på  samme  måde  som  tid- 

')  S.  31 


446  Litteratur  og  Kritik. 

ligere  med  stadig  mistænksomhed  fra  fransk  side.     Ogier 
at   melde,    at  England   gør  sig   umage  for  at  vinde  Dama 
ved   at  love  det   hjælp   i  Rusland,    og  han  tyer  ligesom 
formand  til  Moltke ,  når  han  ikke  kan  konmie  ud  af  det  i 
Bernstorff,   og  kan  endog  ved  en  lejlighed  berette,  at 
har  sagt,  at  Bernstorffs  udtalelser  kmi  vare  hans  ^en  person 
mening.      Men  C^er  forandrede  efterhånden  standpunkt, 
nok  især  efter  forhandlingerne  om  forliget  i   Kloster  Zei 
hvor  han   kom  til  at  stå  på  den  danske  regerings  side  i 
sin  egen.     Fra   den  tid  tog  han  bestandig  den  danske  pd 
i    forsvar,    så   han  )ik   og  fortjente  tilnavnet  Ogier  le  Daoi 
Vi  skulle  ikke  her  komme  nærmere  ind  på  enkeltheder,  \si 
ved  denne  anmeldelse,    der  allerede  er  bleven  lang  nok,  ' 
kunde  få  et  utilbørhgt  omfang.   —  Kun  skulle  vi  bemærke; 
det  omtales  af  Ungern  Sternberg,  at  Danmark  1758-h 
skulde  have  været  meget  nær  ved  at  tage  del  i  syvår^ng 
men  at  det    efter    slaget    ved   Minden  d.  1ste   August  11 
skulde   have   trukket    sig  tilbageø.     Som  dette  her  er  foil 
kan  det  næppe  være  rigtigt;    men  Ogier   skrev  dog  d.  II 
April   1759  til  sit  hof,  at  kongen  havde  sagt  til  ham.  al  h 
ved   første  lejlighed  vilde  ^intervenir  militairement*.     Del  1 
Danmarks   forsøg  på  at  frelse  Mecklenborg  ud  af  Preussoi 
hænder,    som    på  den  tid  bragte  det  nærmere  krigen  end 
nogen  anden.    Bernstorff  viste  Ogier  en  depesche  fra  PrenssÉ 
som   han  fandt  usømmelig,    fordi  den  indeholdt  de  ord:  J 
have  fornødenheder  behov  fra  alle  sider,  og  når  vi  have  da 
behov,  ville  vi  tage  dem,   om  det  så  var  fra  alleret**).    S 
er  værd  at  lægge  mærke   til ,    at  både  Ungem  Stemberg  i 
Ogier  beråbe  sig  på  kongens  egne  udtalelser.      Men  derj 
dog  al  grund  til  at  tvivle  om,    at  det  har  været  alvor  io< 
deltagelsen   i  krigen.      I  så  tilfælde  måtte  der  absolut  fié 
gjort    udveje  til   penge:   men  regeringen  synes  kun  på  sm 
vanlig     måde    at    have    søgt    udveje    af    de    forlegenhede 
der   kom   igen   hvert  år   i   denne  tid.      Heller  ikke  forøge* 


M  Danske  saml.  VI.  11 
>)  S.  146. 


Barthélemy:  Les  relat  de  la  Franceet  du  Danem.  1751-70.   447 

tropperne   i  Holsten  ud   over  det   antal,    den    danske    konge 
barde  forpligtet  sig  til  at  holde  på  benene. 

Vi  skulle  kun  kortelig  berøre  de  sidste  afsnit  af  bogen, 
der  handle  om  tiden  efter  1764;  som  alt  sagt  var  der  egentlig 
den  gang  ingen  forbindelse  mere  mellem  de  to  lande;  allerede 
;  under  krisen  1762  udveksledes  der  næsten  ingen  depescher. 
I  Det  skal  dog  være  langt  fra,  at  vi  ville  beklage,  at  forfatteren 
I  har  taget  disse  år  med;  ti  netop  dette  afsnit  indeholder  ad- 
iskilligt,  der  er  nyt  for  danske  læsere.  Det  har  således  stor 
I  ioteresse  at  se,  at  Ogiers  efterfølger,  Biosset,  næppe  et  år 
efter  Frederik  V*s  død  skriver,  at  ^et  maskebal  har  været  et 
isnomen  ved  dette  hof,  hvor  den  pietistiske  sekt  i  40  år  har 
I  vedligeholdt  en  stor  udvortes  sædernes  strenghed.  Enkedron- 
ningen (der  siges  ikke  hvilken) ,  ministrene  og  de  øverste 
fejstlige  have  forgæves  gjort  de  mest  levende  forestillinger 
kerimod'  ^).  Dette  er  en  anden  og  vist  nok  rigtigere  bedøm- 
meise  af  Frederik  V's  hof,  end  når  der  sædvanlig  tales  om 
deltes  firivoUtet  og  tahrige  forlystelser.  Størst  interesse  har 
imidlertid  en  helt  efter  franske  kilder  aflFattet  skildring  af 
Christian  VII's  ophold  i  Paris  og  Verdun  1768.  Vi  må  hen- 
vise læserne  til  selv  at  gjøre  sig  bekendt  med  denne  og 
ikalle  kun  bemærke,  at  man  har  vanskeligt  véd  at  fatte,  at 
den  konge,  som  her  i  alle  måder  opførte  sig  sømmeligt  og 
pgde  virkelig  ånd  for  dagen,  er  den  samme,  som  to  år  senere 
r  en  sindssyg  stakkel. 

Idet  vi  endnu  engang  udtale  vor  glæde  over  grev  Barthé- 
ys  arbejde,  der  ikke  blot  har  den  fortjeneste  at  skaffe 
mede  en  pålidelig  skildring  af  et  interessant  afsnit  af  vor 
rie,  men  også  føjer  nye  træk  til  vort  eget  kendskab  til 
skulle  vi  kun  beklage  de  meget  talrige  trykfejl,  der 
iBdda  ikke  sjældent  ere  af  den  art,  der  gør  forståelsen  usikker. 
f^  Bogen  er  udgivet  paa  Garlsbergfondets  bekostning. 

L.   Koch, 


')  S.  267. 

Historijk  Tidsskrift.  6.  K.   1.  29 


448  Litteratur  og  Kritik. 


K.  J.  Hartman:    Tsar  Peters  nnderhandllngar  1716  om  land- 
gang i  Skåne.    Helsingfors  1887.    182  S. 

Forfatteren  til  denne  .akademiske  Afhandling*"   har  i  de 
Exemplarer,  som  han  ikke  har  sendt  til  Udlandet,  forudskikket 
en  længere  Indledning,  der  indeholder  en  historisk  Oversigt  over 
de  forskjellige   Behandlinger,   Gzar  Peters  Historie  har  været 
Gjenstand  for  i  Tidens  Løb.     Han  er  der  ogsaa  kommen  til 
at  tale  om  mine  . Studier  til  den  store  nordiske  Krigs  Historie', 
der  fmdes  i  nærværende   Tidsskrift,   5te  Række,  tredje  Bind. 
særlig  den  første  af  dem  ,  Frederik  IV  og  Gzar  Peter  i  Aaret 
1716'*.     idet  han  fremhæver,   at  den  Opfattelse,  jeg  der  har 
gjort  gjældende  af  Czarens  Politik  i  dette  Aar,  staar  i  bestemt 
Modsætning  til  den,  som  tidligere  har  havt  Magten  i  de  ikke- 
russiske  Litteraturer,  giver  han  den  sin  fuldstændige  Tilslutning. 
Han  fortsætter  derpaa:    „Holms  arbete  år  hkvål  i  behof  af 
bekråftelse  och   komplettering  från   ryska  kållor.     De   under^ 
sokningar  for  hvilka  i  denna  afhandling  redogoras,   ha  syfUt 
mot  detta  mål." 

1  Følge  dette  nære  Forhold,  der  altsaa  er  imellem  Hr. 
Hartmans  Skrift  og  min  ovennævnte  Afhandling,  vil  det  for< 
haabentlig  fmdes  naturligt,  at  jeg  udtaler  mig  om  det.  J^ 
gjør  det  saa  meget  desto  hellere,  som  det  kun  har  kunnd 
være  mig  overordentlig  kjært  at  se  det  fremkomme.  Enhvei 
vil  indse,  at  det  ikke  lader  sig  gjøre  ved  en  Monografi  ov« 
et  eller  andet  internationalt  Forhold  først  at  rejse  rundt  a| 
gjennemsøge  de  forskjellige  Landes  Arkiver.  Man  vil  i  maiiøl 
Tilfælde  være  nødt  til  med  Hensyn  til  andre  Staters  Politik  4 
holde  sig  til,  hvad  den  trykte  Litteratur  kan  give,  og  saa  dafi 
føje,  hvad  de  Arkivundersøgelser  kunne  yde,  som  man  md 
en  rimelig  Anvendelse  af  Tid  kan  overkomme.  For  saavii| 
Talen  gjælder  Ruslands  Historie,  kommer  den  Vanskelighed  tij 
som  Sproget  yder.  Hvor  mangen  Historiker  har  Tid  og  Lij 
lighed  til  at  lære  det  Sprog  med  foruden  de  mange  andid 
man  er  nødt  til  at  sætte  sig  ind  i?  Kun  ved  en  Vens  o{ 
Kollegas  Hjælp  blev  jeg  i  Stand  til  at  kmme  følge  de  Stedl| 
i   den    russiske  Historiker  Szoloviefs  store  Ruslands   Historie 


Hartman:   Tsar  Peters  underhandlingar  1716.  449 

kunde  antages  at  have  mest  Betydning  for  mig,  og  skjent 
ine  Historieskriver  har  benyttet  utrykt  Materiale,  maatte  jeg 
iere  forberedt  paa,  at  der  kunde  fremdrages  meget  nyt  af  Ar- 
verne i  Rusland  til  Oplysning  om  Peter  den  Stores  Politik  i 
^overordentlig  vigtige  Aar  fra  1716— 17i20.  Det  vilde,  efter 
j^  havde  søgt  at  udtømme,  hvad  vore  egne  Arkiver  inde- 
lide  om  vort  Fædrelands  Forhold  til  Rusland  i  disse  Aar, 
tre  af  Interesse  —  i  det  mindste  for  mig  selv  —  at  se,  hvor  vidt 
tanskninger  i  de  russiske  Arkiver  vilde  føre  til  at  stadfæste 
^Resultater,  jeg  var  kommen  til,  eller  ikke. 

Dette  Arbejde  har  nu  Hr.  Hartman  gjort ,  idet  han  tillige 
ivfølgelig  har  trukket  Gzar  Peters  Forhold  til  andre  Stater, 
idedes  til  Preussen,  den  tyske  Kejser  og  England-Hannover, 
4  under  sin  Undersøgelse.  Og  han  har  gjort  dette  med  en 
lundighed  og  Omhyggelighed,  der  i  høj  Grad  maa  anerkjendes, 
[esom  Fremstillingen  er  klar  og  tydelig.  Czarens  Politik  er 
la  ethvert  Punkt  let  at  følge.  For  saa  vidt  denne  vedrørte 
Jrt  Fædreland,  har  Resultatet  af  Hr.  Hartmans  Undersøgelser 
Rret,  at  han  paa  alle  væsenlige  Punkter  er  kommen  til  samme 
^fattelse  som  jeg,  og  det  tør  vel,  efter  at  Forholdet  er  blevet 
udersøgt  fra  saa  forskjellige  Sider,  fastslaas  som  sikkert,  hvad 
Ig  maatte  mene,  havde  al  Sandsynlighed  for  sig,  at  alle  de 
pn^le  Sigtelser  baade  imod  Gzar  Peter  og  imod  Frederik  IV 
br  i  Aaret  1716  at  have  fulgt  en  svigefuld  PoUtik  imod  hin- 
liden,  maa  kjendes  ^døde  og  magtesløse  at  være**.  De  have 
i^e  afgjort  ønsket  at  gjøre  Toget  til  Skaane.  At  dette  ikke 
mdt  Sted,  og  at  Sverige  altsaa  slap  for  et  overordentlig  farligt 
Ingreb  af  en  forenet  russisk-dansk  Hær  paa  35000  Mand, 
kyldtes  en  Række  tildels  uforudseelige  Omstændigheder  og  saa 
fcn  gjensidige  Mistillid  mellem  de  tvende  Fyrster,  som  havde 
1^1  særlig  Næring,  da  Gzaren  knyttede  den  mecklenburgske 
Bertug  Karl  Leopold  nøje  til  sig  og  vakte  Mistanke  imod  sig 
:«m  al  ville  bruge  Mecklenburg  som  en  fremskudt  Post  for  den 
wssiske  Politik. 

Naar  Forfatteren  ser  sig  i  Stand  til  ved  et  Par  Enkelt- 
keder  af  militær  Natur  at  korrigere  min  Fremstilling,  tager  jeg 
med  Tak  imod  Rettelserne;   men   for  saa  vidt  han  paastaar, 

29* 


iii.»  Liltcntw  op  Kritik. 

ic   -aiK    jLL-t  vaj'  ^J  rassi^e  Batailloner.   men  iS,   der   bit 
'iff*"  r»  J^H-t*rtLr»*TT  o»v«-  til  Sjælbmd.   maa  jeg  dog  anfti 
iT   '•>?  ><a:n±  .>-  Lpumwasie  Pipirer  paa  det  store  kongd 
F.'-^«  »o*fC  iFitscuL*^:  10  :  SoiiiliiirPii  Dansk  Adelshistorie)  fin 
•Æ    tj   M:r»r  >v  «ifcn«ke  Transportkommissærer  Løyenøm 
r*-s'»«:r*>«nei    z>ifft^^Drt   Ls^e   over  de  Tropper,    som   bl 
••^-^  ti  >af  ju>i  fra  WarDemunde.  og  at  det  her  udtrykke 
:>i£f*<-    ki  »vr  rir  3i>  BataiDooer.     For  øvrigt  er   denne  Fl 
ftyi  I  ^o?  Asr:T-4?ier  kun  af  rent  fonnd  Natur.     Hr.  EM 
r.Li   r.LT  !:::^rj-  -.:    ieg.   at   åei  samlede  Mandskab   af  Fodft 
>*-  ber  fwVT  $»r:  «>▼«•.  udgjorde  19044  Mand.     Større  Forsl^ 
r'-r   ex.  »vr  «•  :  it»r  OpfattHse  af  et  ret  vigtigt  SpørgsmåH 
)^«>{:s   '*»[    kke  hir  bjnnH  komme  til   andet  Resultat 
M'  Ciar  fM«?r  K>^   fr^.  naar  han  troede,  at   del    vilde 
:«v  ^»?cc    u   5i"fv<i«e  Touret   over  Sundet  til  Skaane   paa 
[>ij:.   «it    >f4  kiiDtie  såe.   nemlig  d.  ^1   Septbr,  og  naar 
re  r.iz:?  H'^wkrrmd  til  at  opgive  Toget,  saa  mener  den 
F  r-'ct«-  Aiivibart.  at  Czaren  her  havde  Ret.  og  at  han 
Ti^x:   ::1   a:    Ude   PUnen  falde.      Maaske  hænger   denne  Mi 
n --ars^-r^^i  iir^lkm  os  sanmien  med,  at  Hr.  Hartman  borl 
F-v\i<edk>hui:r.  og  jeg  i  Kj»benhavn.    Jeg  tvivler  paa,  at  nogel 
r^i:^  T  ■  kr.rne  fontaa.  at  det  skulde  være  umuligt  paa  <mI 
Ajir>c  d  at  ft»r^  et  kraft^<!t  Felttog  i  Skaane,     Oven  i  Kjøbel  vai 
T*.vr..  d«  a"-e  BtMidemes  Lader  endnu  vare  fulde   efter  åså 
v.\\  g  enitte  H^^.  gunstig  for  Proviantenngen.     Det  er  da  ogsst^ 
T^^nft  at  n.inde:^.   at  Ciar  Peter,   som  jeg  har  omtalt  i  mitf 
AtrMiHi:«!^  S.  101.  iFebr.  1717  i  en  Skrivelse  til  Feltmarskal 
Sclieivnietef  bittert  bebrejdede  denne,  al  han  og  de  andre  Ge- 
neraler iKivde  faaet  ham  fra  at  gjøre  Toget.     Jeg  vilde  ønske, 
Hr.  Hartman  Iwvile  medtaget  dette  Brev. 

Medens  tie  ilanske  Kilder  ingenlunde  staa  tilbage  i  Rigbol- 
disrlitni  tig  Betyiining  for  de  n'ssiske,  hvad  Forholdet  imellem 
Fnnierik  IV  og  Czar  Peter  angaar.  ligger  del  i  Sagen  selv,  al  de 
meii  Hensyn  til  Forholdet  imellem  Czaren  og  Georg  I  i  England- 
Hannover  kun  kunne  have  underordnet  Værd  i  Sammenligning 
meti  de  nissiske.  og  hele  den  Side  af  Datidens  Forviklinger  og 
Forhaudlii^r  er  bleven  interessant  belyst  ved  Hr.  Hartmans 


Hartman:   Tsar  Peters  underhandlingar  1716.  451 

Jeg  maatte  ved  Fremstillingen  heraf  halvt  gjætte  mig 
f.  Ejl.  med  Hensyn  til  Gzar  Peters  Stilling  til  Georg  i  i 
Ten  1716  —  17,   og  medens  det  for  mig  maatte  staa  som 
mt,    om   ikke   den  hele  Underhandling  fra  russisk  Side 
England  -  Hannover    om    fælles  Foretagender    imod    Sve- 
fB   paa    dette  Tidspunkt   var  en  Skinforhandling,   synes  det 
mgtelig  efter,  hvad  Forfatteren  meddeler,  som  om  den  var 
rorlig  ment.     Man  vil  nu  efter,  hvad  han  meddeler,  komme 
[  det  Resultat,  at  Czaren  først  for  Alvor  har  tænkt  paa  Sær- 
Éderhandlinger  med  Sverige,  efter  at  han  havde  set,  at  han 
dt  maatte  opgive  at  komme  til  en  Enighed  med  Kong  Georg. 
iaturligvis   kan   den  engelsk  -  hannoveranske  Politik  ikke   fuld- 
lendig  belyses,  førend  ogsaa  Aktstykkerne  i  London  og  Han- 
uwer   engang  blive  granskede  for  Alvor;   men  Hr.  Hartmans 
eddelelser   ere  et  vigtigt  Bidrag  til  Oplysning  om  Forholdet. 
kidna  biot  en  Enkelthed.    I  Anledning  af  Kong  Geoi^s  Forsøg 
Begyndelsen  af  1716  paa  at  faa  Danmark  -  Norges  ligesom 
[ssens  Tilslutning   til  Garanti  for  den  protestantiske  Tron- 
ilge  i  England  nævner  den  ærede  Forfatter,  at  jeg  ikke  har 
noget,  om  Kong  Georg  havde  forlangt  et  bestemt  Hjælpe- 
irps   fra  dansk   Side,    saaledes    som    han   samtidig  vitterlig 
aede   at  faa  et  paa  8000  Mand  fra  Preusserne.     Jeg  skal 
;<da  ikke  undlade  her  at  anføre,  hvad  jeg  ved  den  korte  Omtale 
af  det  hele  Punkt  i  min  Afhandling  ikke  fandt  Grund  til   at 
medtage,  at  han  vilde  have  Frederik  IV  til  at  stille  3000  Ryt- 
tere  og  5000  Mand  Fodfolk,  altsaa  ganske   samme  Styrke   i 
det  hele,  som  han  søgte  at  faa  fra  Preussen. 

Er  Aaret  1716  end  det  mest  spændende  i  Slutningen  af 
den  store  nordiske  Krig  og  det,  der  har  havt  størst  Indflydelse 
paa  de  Magters  gjensidige  Stilling,  der  havde  forenet  sig  mod 
Karl  XII,  saa  er  der  ogsaa  i  de  følgende  Aar  adskilligt  af  stor 
Betydning,  der  endnu  trænger  itil  at  opklares.  Jeg  har  i  mine 
.Studier  osv."  især  fremhævet  det  ønskelige  i,  at  Forhand- 
lingen paa  Aalandsøerne  1718  engang  kunde  blive  klart 
opredet  ved  en  Specialundersøgelse,  bygget  baade  paa  svenske 
og  russiske  Aktstykker.  Jeg  skal  derfor  slutte  denne  Anmel- 
delse med  det  Ønske,  at  Hr.  Hartman  maatte  faa  Tid  og  Lej- 


ioi  Litleralur  og  Kritik. 

lighed  til  at  fortsætte  sine  fortjenstlige  Undersøgelser  saale 
at  han  ogsaa  for  den  Tid.  da  Gørtz  spUlede  sin  vigtige  Ro 
i   Sverige,    kunde  stille  den  russiske   PoliUk   i   et   klart 
Men  —  saa  vil  jeg  rigtignok  bede  ham  om,  naar  han  dl 
Indholdet  af  russiske  Aktstykker,  da  at  tilføje  en  svensk 
sællelse.     Kundskab  i  russisk  kan   ikke   forudsættes   hos 
langt    overvejende  Flertal    af   hans    Læsere    udenfor   Finh 
Hvorfor  da   forholde  os  lejligheden  til   at   faa  at   vide,   hv 
der  staar  i  Aktstykkerne! 

E.  Holm. 


J.  Paludan:  FreBimed  Indflydelse  paa  den  danake  Nationale 
literator  i  det  17.  og  18.  Aarhnndrede.  En  literaturhiatoriai 
Underkuelse.  I.  Renaissancebe vægeisen  i  DanmarLs  Literatinv 
især  i  det  17.  Aarhondrede.  Udgivet  med  Understøttelse  af  Kirke- 
og  Undervisningsministeriet.  Kjøbenhavn  (Wilh.  Prior)  IJ^- 
XV  -  516  S. 

I  1885  henledte  jeg  i  dette  Tidsskrift  Læsernes  Opmærk- 
somhed paa  et  stort  og  betydningsfiildt  Arbejde  af  Dr.  Paludan 
om  del  højere  Skolevæsen  i  Danmark,    Norge  og  Sverig,   og 
nu   kun  to  Aar  efter  har  samme  Forfatter  allerede  atter  fore- 
lagt Læseverdenen   et    næsten   lige   saa  omfattende  Værk  over 
et  af  den  ældre  danske  Literaturhistories  vigtigste  Afsnit.    Der 
er   ogsaa   en   vis  Forbindelse   imellem   disse  Arbejder  for  saa 
vidt .    som  Skolebevægelserne  jo   altid   vise   tilbage  til  og  ere 
Udslag   af  de  store  Kulturbevægelser,    der  give  sig  Udtryk  i 
Literaturen.      Men  Forfatteren  har  desuden  i  en  længere  Aar- 
række    igjennem    forskjellige    større   og   mindre    Monografier 
arbejdet   sig   frem  imod  Løsningen  af  den  Opgave,    som  han 
har  stillet  sig  i  sit  nye  Værk,  nemlig  at  fremstille  det  danske 
Aandsliv  i  dets  Vexelforhold  til  Udlandets.     Der  er  saa  meget 
mere  Grund  til   at  anmelde  Dr.  Paludans  Skrift  her  i  dette 
Tidsskrift,  som  det  jo  er  den  danske  historiske  Forenings  Ære. 
at  den  i   sin  Tid   har  fremkaldt  den  første  udførlige  og  sam- 


Paludan:  Fremmed  Indflyd.  p.  dansk  Nationallit.  I.       453 

Dgende  Fremstilling  af  den   danske   Literaturs   Historie 
dette  Aarhundredes  Begyndelse,  idet  den  for  henved  40 
siden    overdrog  N.  M.  Petersen  Udarbejdelsen   af  „Bidrag 
den  danske  Literaturs  Historie*  (1—5.  Del,  Kbh.  1853—61) 
et  helstøbt  Arbejde,  som,  naar  man  tager  Hensyn  til  den 
id    og    de   Forhold,    hvorunder    det    fremkom,    endnu  maa 
ivnes  som  et  Særsyn,   en  uundværlig  Haandbog  for  enhver, 
sjTsler   med  dansk  Literatur.      Det  bedste  Vidnesbyrd  om 
ien   overlegne   Dygtighed,    hvormed   N.  M.  Petersen   har   løst 
denne  Opgave,   ligger  deri,   at  hans  Arbejde  endnu  ikke  har 
tabt  sin  Betydning,  uagtet  der  efler  hans  Tid  er  fremkommet 
et  meget   righoldigt  Slof.      Jeg   skal   her   kun   minde  om  Dr. 
H.  Rørdams    betydningsfulde   Bidrag,   ikke   blot    hans    mange 
enkelte  Monografier,   men   ogsaa  de  utallige  Aktstykker,   som 
kan     har    meddelt    i    Kirkehistoriske^  Samlinger.       Alle    disse 
; Bidrag  ere  i  rigt  Maal  komne  Dr.  Paludan  til  Gode,   og  man 
nøder  Henvisning  til  dem  overalt  i  hans  Arbejde,  medens  han 
dog  helt  igjennem  tillige  støtter  sig  til  Selvsyn.      Rørdam  har 
vistnok  ydet  Bidrag  til  Belysning  af  alle  Perioder  i  vort  Kultur- 
liv,  men   hans  Hovedopgave  maa  dog  siges  særlig  at  omfatte 
det    16.  Aarhundrede   og   den  første  Halvdel   af  det  17.     Og 
man    sporer    dette   i    Paludans   Fremstilling.       Idet    han    paa 
mange   Omraader    for    denne    Periodes   Vedkommende    kunde 
støtte  sig   til   disse  Forarbejder,    vandt  han  et  friere  Overblik 
over  Stoffet   og   naaede  derved  til  en  livligere  og  mere  aand- 
ftild  Fremstilling,    medens  han  for  senere  Tidsrums  Vedkom- 
mende ofte   bliver  tung  og  trættende  og  gjør  det  vanskeligere 
for  Læseren  at  vinde  Overblik.     Stoffet  nøder  ham  til  en  mere 
indgaaende  Behandling,    og  under  Tiden  har  man  Indtryk  af, 
at  han  selv  føler  sig  trykket  derved.    Mange  mindre  væsentlige 
Enkeltheder  blive  derved  rykkede  op  paa  Højde  med  de  mere 
betydningsfulde  Fremtoninger  i  Literaturen,    og  man  kommer 
saaledes  til  saa  at  sige  at  mangle  Perspektiv  i  Maleriet.     Men 
Arbejdet   skulde  gjøres,    og  man   maa   være  Forfatteren  tak- 
nemmelig for,   at  han  ikke  har  skyet  denne  Anstrængelse ,  at 
bryde  sig   igjennem  Revl  og  Krat  for  at  vinde  frem  til  større 
Vidder.     N.  M.  Petersens  Arbejde  ligesom  ogsaa  G.  Rosenbergs 


4oi  Litleratiir  og  Kritik. 

senere  freoikomne  og  ufuldendte  Værk:  .Nordboernes  Aandi 
lir*  (1—3.  Del.  Kbh.  1878—85)  ere  for  ensidigt  ankgl 
idet  de  næsiui  udelukkende  fæste  Blikket  paa  Kulturbevæge 
seerne  i  de  tre  nordiske  Riger  uden  at  tage  tilstiækkeligrt  Hei 
syn  til  de  store  almindelige  evropæiske  Kulturstxønminge 
De  kom  derved  til  at  man^  den  nødvendige  Maalestok  I 
Forstaaeben  af.  hvad  der  er  selvstændigt,  og  hvad  der  i 
ligefrem  Efterligning  og  Laan  udefra.  Men  det  er  Paludai 
store  Fortjeneste,  at  han  har  gjennemiørt  det  sammenlignenf 
Låteraturstudiuni  og  derigjennem  givet  det  nødvendige  SuppI 
ment  til  de  to  ovennævnte  Arbejder. 

Jeg  skal  til  Vejledning  for  Læserne  i  Korthed  gjengii 
Forfatterens  Fremstilling  i  dens  Hovedtræk,  derefter  fremhæi 
nogle  al  de  Spei'iaiundersegelser.  hvorigjennem  han  har  gja 
sig  særlig  fortjent  ved  at  oprede  og  forklare  Spørgsmaal  a 
Foriiold.  som  enten  ikke  have  været  fremdragne  før  dk 
di^  ikke  tidl^ere  have  faaet  en  fvldestgjørende  Behandlinf 
iij;  til  Slutning  tilfoje  nogle  Bemærkninger  om  Forfatterei 
Synspunkter,  tor  saa  vidt  jeg  tror  at  kunne  retlede  dem  pa 
iK^le  enkelte  Punkter.  1  det  første  Hovedafsnit  indleder  Fo 
latteren  sit  Arbejde  med  en  almindelig  Udsigt  over  Renai 
suicens  liaiig  i^'Jvnuem  Evropa.  Han  påaviser,  hvorledes  di 
store  aandehge  Frigjorelsesproces .  der  fra  Slutningen  af  d 
lo.  Aariuuidrede  foregik  hele  Evropa  over,  deler  sig  i 
Hoveiibevægelser.  den  rehgiøse  Frigjørelse*  Reformationen, 
den  viileiiskabeli^e.  poetiske  og  kunstneriske:  Renaissaiiæi 
L>e  havde  til  Deis  fælles  Udspring,  mødtes  ogsaa  i  Begyndelse 
i  t'retieli^t  Samarbejde,  men  traadte  snart  i  skarp  Modsætnii 
til  hinaihjkuu  Reformationen  opstod  vsesentlig  paa  germam 
Jonlbimd.  Den  brugte  Renaissancens  Resultater,  indtil  de 
havdt*  st^jret.  og  skud  den  derefter  til  Side.  Kirken  kuoc 
ikke  forlig^^  meil  den  frie  Tanke  og  de  hedenske  Klassiken 
AndorKnies  derimod  i  de  romanske  Lande,  hvor  den  ref( 
inatoriske  Bevægelse  snart  trængtes  tilbage,  medens  Renai^ 
saiioen  slog  fuldt  igjennem.  Fra  Itahen,  hvor  den  blomstred 
fnidigst,  udbreilte  den  sig  til  Frankrig,  hvor  den  allerede  U 
et  juuieu  Hiuuids  IVæg,  og  derfra  gik  Bevægelsen  over  Nedei 


Paludan:, Fremmed  Indflyd.  p.  dansk  Nationallit.  I.        455 

landene,  som  blev  Mellemledet  for  dens  Overførelse  til  Nord- 
evropa.  Først  ved  Trediveaarskrigen  og  den  indbrydende 
Kaivinisme  kom  Tyskerne  for  Alvor  med.  De  vendte  sig 
bort  fra  deres  middelalderlige  Literatur  til  den  stærkt  blandede 
fransk-nederlandske  Renaissance,  som  her  skulde  indplantes 
paa  en  Oltidslivet  helt  frenuned,  germansk  Jordbund.  Endelig 
oaaede  Eftervirkningen  af  det  store,  almenevropæiske  Røre  fra 
Tyskland  til  de  nordiske  Lande,  men  længe  indskrænkede  vi 
os  til  at  optage  Tyskernes  tunge  Efterligninger,  inden  vi, 
vfiesentlig  med  Holberg,  lærte  at  søge  til  forholdsvis  renere 
Kilder,  især  de  franske. 

1  det  andet  Hovedafsnit  gaar  Forfatteren  derefter  over  til 
en  Fremstilling  af  de  særlige  danske  Forhold  og  viser,  at 
ogsaa  vi  havde  en  kort  Forrenaissance ,  der  indtraadte  sam- 
tidig med  de  første  reformatoriske  Bevægelser.  Men  ogsaa 
lios  os  faar  den  religiøse  Interesse  Overtaget  over  den 
humanistiske  og  kvæler  den  snart,  saa  at  Renaissancen  efter 
et  Aarhundredes  Forløb  atter  maa  søge  Indgang  ad  andre 
Veje  og  ligesom  begynde  paa  ny.  Men  den  friere  Luftning, 
som  var  gaaet  igjennem  Samfundslivet  i  denne  korte  For- 
renaissanceperiode,  havde  dog  fremkaldt  en  Vækkelse  af  Folke- 
aanden,  Literaturen  og  Modersmaalet.  Den  religiøse  Bevægelse 
tog  Modersmaalet  i  sin  Tjeneste,  og  Latinens  Enevælde  blev 
brudt  for  en  Tid.  En  større  videnskabelig  Stræben  rørte  sig 
ogsaa  ved  Præsteskolerne  i  Malmø  og  Viborg,  uden  at  dog 
Kundskaben  til  de  gamle  Klassikere  blev  synderlig  større  end 
tidligere,  ligesom  ogsaa  Kjendskab  til  Græsk  synes  at  have 
Tæret  ringe.  Men  i  Historieskrivningen  gik  man  fra  den  tørt 
refererende  Krønikestil  over  til  den  pragmatiske  Fremstilling 
med  Blik  for  den  historiske  Aarsagssanunenhæng  og  for  Frem- 
stillingens Kunst,  og  Politik  og  Diplomati  begyndte  at  spille 
en  Rolle.  Poesien,  der  ligesom  Videnskaben  var  traadt  i  de 
reformatoriske  Ideers  Tjeneste,  gjorde  dog  ikke  noget  formelt 
Fremskridt.  Sproget  var  tungt,  Rim  og  Rhytme  ufuldkomne. 
Man  nøjedes  med  Oversættelse  og  Bearbejdelse  fra  Tysk  i 
Mestersangerstil.  Sjældent  sporedes  en  tilfældig  Efterklang  af 
den  gamle  Folkevise,    og   da  allegorisk  anvendt,    saa  at  den 


4^  Uttenlor  og  Kritik. 

stod   paa  Oerigai^  tO  det  tørre  Læredigt      Snarere  lader 
<ig  derimod  paarise  en  srag  humanistisk  Indvirkning  paa  dé 
dramatiske  Literatur.     Men  da  Reformationens  Maal  rar  na» 
begrndte  Arbejdet  for  al  hævde  Lærens  Renhed,  og  en  straa 
kirkelig  og  politisk  Censur  s\o^  Bom  for  al  videnskabelig  Fi 
hed.  Orthodoxiens  Forkjærlighed  for  de  klassiske  Sprog  stille« 
dem  atter  i  Modersmaalets  Sted.  og  den  humanistiske  StræM 
salte  kun  Spor  i  Latindigtningen,    der  endnu  lagde  Vægt  pi 
del  klassisk  elegante  Udtryk,   men  oftest  uden  at  faa  AandÉ 
med.     Theologien  betragtedes  som  Videnskabernes  Videnskai 
og   derfor   blandede   den   sig   kuende  og  hæmmende    ind  pi 
hele  den  øvrige  Videnskabs  Onuraade.     Udviklingen  fra  Refal 
mationen   til   ned    i   det    17.  Aarhundrede   gik   derfor  stadig 
Retning  af   aandelig  Ufrihed.     Men   denne  Udvikling   var  dfl| 
ikke  uforstyrret,  og  forst  igjennem  Modstand  satte  den  sig  rt 
fast    i   sin  Ensidighed.      Medens  Danmark   under  Christian  d 
havde   gjældt   for  den   rene  Læres   forjættede  Land,    gik   åm 
strænge  Lutherdoms  Fædre  til  Hvile  samtidig  med,  at  Freder! 
Il's  Tronbestigelse  førte  en  ny  frisk  Luftning  ind  over  Landclj 
op  der  indlraadte  et  Interregnum  paa  omtrent  50  Aar,    indel 
Orthodoxien   naaede   frem   til    endelig  Sejr.      I   dette  Tidsniil 
skyde  Spirerne  til  den  senere  almenevropæiske  Indflydelse  pal 
dansk   Literatur   og  Aandsliv   frodig   i   Vejret.      Alle    Spor  é 
friere    moderne   Tænkning    og   Livsanskuelse    staa  paa  denrtB] 
Tid  i  direkte  eller  indirekte  Forbindelse  med  Philippismen,  ei^ 
frisindet    kirkelig   Retning    indenfor  Lutherdommen,    der  hfflr| 
taget  Navn  efter  Phil.  Melanchlon ,  som  i  flere  dogmatiske  ofpi 
kirkepolitiske  Spørgsmaal  heldede  til  Kaivins  Opfattelse.    Denne! 
kryptokalvinistiske  Retning   fik  en  særiig  Betydning  paa  Grundj 
af  det  nære  Forhold,  hvori  den  stillede  sig  til  den  ramistiske 
Filosofi.      Ramismen,    der  har  faaet  Navn   efter  den  franske 
Filosof  Petrus   Ramus    og    er   den   første   rationelt   udviklede 
Form    af  Renaissancens  Filosofi ,    kan   vel   ikke  siges  fiildt  ud 
at  have  frigjort  Filosofien  fra  Theologien  og  opstillet  den  som 
en   selvstændig  Videnskab.      Det   gjorde   først  Gartesius,   idel 
han  uddannede  et  afsluttet  filosofisk  System  med  egne  Fonid- 
tninger.     For  Ramisnien  har  Filosofien  endnu  kun  væsentlig 


Paludan:  Fremmed  Indflyd.  p.  dansk  Nationallit.  I.        457 

tnel  Betydning   som  Methodelære.      Det   er   stadig   Logiken 
Dialektiken,    P.  Ramus   driver  paa,    men   han  fyldte  først 
nne  Form  med   et  fast  Indhold  og  gav  den  et  positivt  Stof 
øve  sig  paa,  idet  han  drog  Fagvidenskaben  ind  under  den, 
fremfor  alt   frigjorde   han   den    for  skolastisk  Formalisme. 
ed  freramede  Skolemænd  som  Mellemled  naaede  denne  Rel- 
ing  forholdsvis  hurtig  til  Danmark.     Denne  Bevægelse  banede 
lejen    for  Fag-   og  Realvidenskabernes   selvstændige  Udvikling 
fremkaldte  en  hel  Reform  af  Undervisningen.     Mest  virkede 
toiismen   dog   maaske  baade   i  Tyskland  og   hos  os  ved  at 
ve  Stødet  til  det  moderne  videnskabelige  Sprogstudium,    og- 
lil  Studiet  af  Modersmaalet ,    hvoraf  senere  Nationallitera- 
irens  Gjenopvækkelse  blev  en  betydningsfuld  Følge.     Samtidig 
led  Ramismen  fremtræder  en  sideordnet,  mindre  logisk  skarp, 
len    mere    fantastisk   Renaissancebevægelse ,    der  peger   frem 
liod  selvstændig  Naturiagttagelse.     Den  giver  Stødet  til  Natur- 
idenskabemes  Opblomstring,    som   dog  snart  hæmmedes  ved 
Mhodoxiens   Overgreb.      Men    den   Vækkelse,    som    fremmed 
[enaissaneepaavirkning   fremkaldte   hos   os ,    naaede   dog  ikke 
hdenfor    den    egentlig   videnskabelige   Kreds    og   berørte   ikke 
fNationalliteraturen.      Desuagtet   møder  man   dog    paa   samme 
Tid  uden  tilsyneladende  Forbindelse  med  Renaissancen  en  ren 
iansk    Sprogbevægelse   og   en   praktisk   Interesse   for   Moders- 
imaalet,  der  var  af  større  Omfang  og  Betydning  end  den,  der 
iwte    sig    iblandt    de   lærde.     Naar    den    ikke    desto   mindre 
floart  døde  hen  uden  som  Renaissancen  at  efterlade  frugtbare 
Fremtidsspirer ,    saa  maa  vi  vel  deri  se  et  Bevis  for,    at  det, 
åer  syntes  at  være  dens  Styrke,   i  Grunden  var  dens  Svaghed. 
Den    var   nemlig  udelukkende   national,    uberørt   af  fremmed 
Indflydelse.    Men  det  betød  i  Virkeligheden,  at  den  saa  tilbage 
og  ikke  fremad.      Det   var   den  sidste  Opblussen  af  Reforma- 
tionsperiodens  Dyrkelse   af  Modermaalet,    ikke  Begyndelsen  til 
en  ny  Udvikling.     Det  var  Landets  materielle  Velmagt  i  Slut- 
ningen af  det  16.  og  Begyndelsen  af  det  17.  Aarhundrede,  der 
vakte  den  nationale  Selvfølelse,  som  fik  sit  Udslag  i  Forkjær- 
lighed    for    Fædrelandets    Historie    og    Modersmaalets    Poesi, 
særlig  den  verdslige,  som  Reformationens  religiøse  Iver  havde 


458  Litteratur  og  Kritik. 

kvalt,  fordi  den  betragtede  den  som  Hedenskabets  Levnin^a 
Den    sidste    Efterklang    af  Folkevisetonen    hendør   med 
Lyskander  (f  1624).      Men  denne  Bevægelse  havde  ingen 
Grund  at  bygge  paa   i  Kundskab  til  Oldsproget  og  dets  LiU 
ratur,  og  Digtningen  udvandedes  efter  Haanden  i  den  platteal 
og  aandløseste  Prosa.     Paa  samme  Tid  skejede  Ramismen 
i  ren  Radikalisme,  og  under  disse  Forhold  fik  en  stærk  Reai 
tion    Overtaget   over    den    begyndte    friere    videnskabelige 
nationale  Bevægelse. 

1  det  tredie  Hovedafsnit  karakteriserer  Forfatteren  nærmei 
Overgangstiden  fra  1620,  som  han  bet^:ner  som  en  Hvili 
det  nye  trængte  til  for  at  slaa  Rod,  inden  det  brød  frem 
et  Omslag  i  hele  det  aandelige  Syn.     Den  nationale  Vækkeb 
atløstes  efter  Haanden  af  en  sygelig,    tung,   asketisk  Retnifl| 
der  tyngede  Udviklingen.     Med  Jubelaaret  1617  sejrede  Orth 
doxien  over  Resten  af  Fortidens  frie  Tænkning,  hvorved  Tbø 
logien    og    med    den    hele    den    strængere    Videnskabeligltf 
førtes  tilbage  til  Middelalder,  Latin  og  Skolastik.     Kun  Nato 
videnskaben    fortsatte    til    Dels    sin    Udvikling    imod    Erapii 
Men    netop    ved    denne   Tid    foregik   imidlertid    i    del    øvri| 
Evropa  den    aandelige  Frigjørelse,    som   Renaissancen    havi 
tilstræbt,  men  ikke  hidtil  formaaet  at  gjennemføre.    Medens  def 
egentlig  filosofiske  Udvikling  foreløbig  stod  i  Stampe,  udviklede 
derimod  endnu  en  Tid  lang  den  ved  Ramismen  vakte  realistisiK 
Stræben    paa    Undervisningsvæsenets    Omraade.      Ogsaa    hfl 
os  ligesom  andelsteds,    hvor  denne  Bevægelse  slog  igjennefl| 
aabnede  den  tillige  Blikket   for  Betydningen  af  Modersmaakl 
Opdyrkning.      Rundt   omkring  i  Evropa  dannede  der  sig  Sel 
skaber  til  dets  Udvikling,   Rensning  og  Berigelse,   og  FyrsU 
og    Adelsmænd    kappedes    om    at   støtte   en    Bevægelse,   d« 
smigrede    deres   Forfængelighed    paa    samme    Tid,    som    døi 
lokkede   dem   ved   pirrende  Adspredelser.      Danmark    fik  Intel 
saadant  Selskab   (først    1759  stiftedes  herhjemme,    dog  und«i^ 
en   anden  Form,    Selskabet    for  de  skjønne  og  nyttige  Vid«i- 
skaber) ,  men  til  Erstatning  derfor  havde  det  en  enkelt  Mand«, 
der   ved   sit    mærkelige  Frisind,    sin  alsidige  Dannelse   og  siil 
overlegne  Personlighed   forstod  at  lede  Bevægelsen   ind    i  del' 


Paludan:  Fremmed  Indflyd.  p.  dansk  Nationallit.  I.       459 

rette  Spor:  Kansleren  Christian  Friis  til  Kragerup.  Efter  at 
Forfatteren  med  Rette  har  udtalt  sin  Forundring  over,  at 
ingen  endnu  har  taget  den  Opgave  op,  at  fremstille  denne 
Mands  Betydning  igjennem  en  udførlig  Monografi,  giver  han  i 
korte  Træk  en  Udsigt  over  hans  omfattende  Mæcenatsvirksom- 
hed  og  gaar  derpaa  over  til  at  karakterisere  de  danske 
Digtere,  Arrebo,  Wichman,  Terkelsen,  Bording  og  Kingo,  der 
staa  som  de  mest  fremtrædende  Bærere  af  Nationalliteraturens 
Udvikling  herhjemme  og  danne  Mellemledene  imellem  os  og 
det  tyske  frugtbringende  Selskab,  Opits  og  den  første  schlesiske 
Skole,  Niirnbergerne  (Pegnitzeme)  og  den  anden  schlesiske 
Skole. 

Anders  Arrebo,  ,den  danske  Digtekunsts  Fader'  (1587  — 
1637),  er  den  første,  hos  hvem  den  tyske  Renaissanceind- 
flydelse  paa  den  danske  Poesi  slaar  igjennem.  I  sin  Ungdom 
indtil  omtrent  1620  skrev  han  Lejlighedsdigte  i  gudelig,  enfoldig 
Folketone,  derefter  begynder  han  i  sin  Oversættelse  af  Davids 
Salmer  at  rette  paa  Formen  efter  de  nye  Kunstregler,  og  med 
hans  Hexaemeron  trænger  endelig  den  moderne  Smag  igjennem 
ogsaa  i  Aand  og  Indhold.  Det  sidstnævnte  Værk  fremkom 
efter  Opfordring  af  Chr.  Friis,  som  derigjennem  søgte  at 
drage  Fædrelandet  ind  i  det  øvrige  Evropas  literære  og  sprog- 
lige Bevægelse.  Han  henviste  omtrent  1631  Arrebo  til  Fransk- 
manden Salust  du  Bartas's  store  Læredigt  om  Verdens  Ska- 
belse f,La  premiere  Semaine  ou  création  du  monde"  fra 
1578) ,  et  af  de  første  betydelige  udenlandske  Renaissance- 
værker,  som  det  tyske  frugtbringende  Selskab  havde  ladet 
oversætte  1619—31  ved  Th.  Hubner.  Denne  Oversættelse 
har  Arrebo  brugt  ved  Siden  af  Oi'iginalen.  Men  han  synker 
ikke  som  Efterfølgerne  i  dansk  Kunstdigtning  ned  til  at  være 
btet  Oversætter,  han  behandler  Stoffet  selvstændig.  Der  gaar 
en  national  Klangfarve  igjennem  Hexaemeron,  og  Skildringen 
af  den  storartede  norske  Natur  hører  til  det  bedste  i  Digtet 
og  vidner  baade  om  lyrisk  Evne  og  digterisk  Natursans.  Hvad 
endelig  Verseforraen  angaar,  saa  nøjedes  Arrebo  ikke  som  hid- 
til med  at  stræbe  efter  at  rette  den  efter  metriske  Regler 
istedetfor  efter  Øret,  men  gik  fra  den  gamle  Vise-  og  Salme- 


.f:i"Mnr  Mf  Knft^ 


c  ^  krooniDe  udenlandske 
cstt  bcr  «r  han  selvstændig 
^-•-.»^.  :  -.  •  -j*----^'  IC  rj^femt  <if  ^1^  Éremmede  Mø; 
^^^^:  ^,i^  -^  ir  jiTStt  isåjtfjL'  HexainelTe  med  Iagttage! 
^-.  -^  -fcSK  -  ♦  -kr  ic  dcT  i  Tyskland  gjordes 
_  ^.^  ■  ^mtgt^  ..  :  c  J-m  D?  rji>Of  Hexametre;  han  gjon 
t- .1  -fx  X  -^ .  >^  rmtrat  -  ItiXrfi  og  i  Shitningen.  Dd 
'  -«.  r-'-^^^'-y^  i-stt  ft^«  i-^  •  BeskrifiriseD  af  Skabebel 
-•-^  :  i-L     I— ter  ^.-i-r  Jiii  iD^  Pttnrknii^  af  Tysk 

5-   .*v^      ^  A  oriL  r«Mfc*  •-«  ti^ie  Kimstdigtning  opta^^ 

.  ^-^_-  r-^r^       I5--1  i-iii  *-c:  ik•^  ti  at  danne  nogen  Sk< 

,      __.-^--      5»-r;it-i.»tr.a   :-•?▼   benlsggende  i  Haandsfeii 

_,..^  Il  r  J^  IC  ft^-  ~'^:**  ir^Ktbcingende  Selskab  hai 
^  w  >,•-  :!  ^T-J%rs^  rr-*iit.AS4z>!ir»i^tn2ng,  fortsatles  Indvi 
7  _:^u     rw    -^^si  >  j-     «  l^j=r  ^r  ^^*^  ^e^  ™^^   ^ 

:^^w.  5-u-.-tiinic  ri  r.  t?t:«L-k  og  Hambuig  med  Herta| 

^-^  s.._  VItttiLJ-i  .c  i>*i  Frederik  ID  som  Beskyt« 

^    r^.  ^^  1^1-::^    .c  r^  S«  j^jOiJglere  tabte  den  natioMl 

~.   1^.:^:       l-»ruinta   siL  Sr-lT^ataÆgbed.     Nogen  PoesifiS 

- 1.1-..-^  -'i--^  r.-:i*.:=«Li»-Æ  it^  i  Danmark,  og  Digtninge 

^P^.-;fc^     u:^      ?;^-n»t>  ScvT.  Tffsentlig  som  Middel 

^..-e-h^      i:.rTiz.a«:       Lær^ci    a.an   tidligere   havde   gjrt 

•-  !>^c    :-»^    i^    r;^^  --«  -.itiikiiae  det  til  videnskabeligt  Sprof 

^    r^,n-r    s«:   iri  l^^'  ''-'^  -    ^trrUe  man  nu   og  med  mert 

-!-  .1    ^   -.*  e    Jfc  rT.ic  Or   n?^  m^tri^e  Regler.      Men  idd 

^iS^:^  \LiKCt^  <vo:^TT-  luTde  en  vækkende  og  vejledeiuh 

.j:  .  >^  :*i^  ^-<r-  ^— '^  E^i^enie  ikke  hos  os  faa  det  samnn 

^^  ^  \.^  V J'.^^ie::  ^  al  ^'^  Modersmaalel  rent,  som  i  J 

Tu'  -^  r*-:  *:  VorQ5t»h=TO*ndene  besad.    For  Poesien  kcHtf 

C^^  a::   ?^   Sfo:^-^  Rigdom   og  Bejelighed ,    saa  Bt 

bIIt.  .i2g«i  ii>i^  TT>k  og  siden  med  Fransk  blev  et  nedvendigl 

u^  "^<cin   vi   ma.itte  tinde  os   i  for  at  kunne  nyde  godt  af 

R^iuL^sancens  Idslag  i  det  øvrige  Evropa.     Se  vi  paaArretø: 

n^nne^e  Efterfolgeie.  viser  det  sig  i  Virkeligheden  ogsaa   al 

det  mere  var  Sproget  end  Digtningen,  der  berigedes.     Ganske 

.iTst«ndig  og  næsten  ikke  andet  end  Oversætter  er  B.  Wich- 


Paludan:  Fremmed  Indflyd.  p.  dansk  Nationallit.  I.       461 

man.  Han  er  den  første,  der  (1644—45)  begynder  den 
umiddelbare  Overførelse  af  ren  tysk  Kunstdigtning  til  Danmark 
og  navnlig  indførte  han  Opits  hos  os.  Dennes  Digte  lokali 
serede  han  saa  slavisk,  at  han  f.  Ex.  lod  Læserne  se  Bjerg 
landskaber  inaellem  Sorø  og  Næstved.  Danske  Vers  i  Alexan 
drinere  findes  i  vor  trykte  Literatur  første  Gang  hos  Wich 
man.  Han  er  ingen  daarlig  Versifikator  og  skanderer  korrekt, 
Men  til  at  slaa  egentlig  Bro  imellem  Tidens  tyske  og  danske 
Digtning  maatte  der  en  Mand,  for  hvem  dette  Maal  blev  en 
Livsopgave.  £n  saadan  Mand  var  Søren  Terkelsen,  der  som 
Tolder  i  Gluckstadt  fra  1633  af  traadte  i  nær  Forbindelse 
med  den  tyske  Digter  Rist  og  med  Niirnbergerskolen ,  som 
førte  Poesien  ind  i  den  italienske  Hyrdestil.  I  sin  Ungdom 
iavde  han  for  at  øve  sig  i  det  tyske  Sprog  begyndt  at  over- 
sette  Hyrdedigtningens  berømte  Mønsterbog,  Franskmanden 
Honoré  d'Urfés  Roman:  Astrée  fra  den  franske  Literaturs 
senere  Periode,  der  udviklede  Prosaen  og  hyldede  den  spansk- 
itabenÅe  Hyrdestil.  Af  denne  moderne  Elskovsromans  5 
Bele  fik  han  dog  kun  udgivet  den  første  i  en  stiv  og  ube- 
hjælpsom  Oversættelse  fra  Tysk.  Den  fik  heller  ikke  den 
Betydning  for  Udviklingen  af  vor  Prosaliteratur  som  B.  Thotts 
Oversættelse  af  Seneca,  der  er  15  Aar  yngre.  Derimod  har 
ban  Fortjenesten  af  at  have  sat  os  i  direkte  Forbindelse  med 
en  ikke  tysk  Renaissancedigter ,  Hollænderen  Gats,  af  hvis 
Fortællinger  og  Digte  han  udgav  nogle  i  umiddelbar  Over- 
»ttelse.  Men  størst  Betydning  fik  hans  Astreæ  Sjungekors 
1—3.  Snes,  1648—54,  der  foruden  enkelte  originale  danske 
Viser  indeholder  Oversættelser  af  Tyskerne  Rists  og  Voigt- 
Mnders  Digte.  Hyrdelyriken  og  den  folkelige,  gemytlige  Vise, 
»m  de  fornemme  Kunstdigtere  rigtignok  foragtede,  behøvede 
Sangens  Vinger.  Flere  tyske  Lyrikere  udgav  derfor  SamUnger 
«f  deres  Digte  med  Sangnoder  til.  Det  er  disse,  Terkelsen 
liar  efterlignet  i  Sjungekoret,  hvis  sidste  Afsnit  indeholder 
spøgende  Folkeviser.  Den  gamle  Folkevise  var  ved  at  uddø. 
Den  nye  Kunstpoesi^med  sine  Alexandrinere,  sine  lærde  Emner 
«g  høje  Stil  trængte  ikke  ned  i  Folket,  og  de  evindehge 
Salmer,    der   desuden  bestandig   blev  tørrere,    kunde   ikke   i 


462  Litteratur  og  Kritik. 

Længden  tilfredsstille  dets  Trang.     Sjungekoret  bød  nu  en 
verdslig  Sangdigtning,   afpasset    efter  enhvers  Trang,  Hy» 
digtene  for  de  mere  dannede  Læsere  og  Viserne  for  Almi 
folkelige  i  Tonen,   men  dog  lempede  efter  den  nye  EunsUl 
Disse  sidste  blev  Kæmpevisernes  Afløsere.     Kun  paa  et  e 
Punkt  gik  Terkelsen   tilbage  til  Fortiden  og  søgte  Tilknytn 
til  den  uddøde  middelalderlige  Tone,    nemlig   i  sine  Yert 
de  danske  Kongebilleder.     Men    i    dette  Forsøg   naaede 
ikke   sine  ældre  Forbilleder.     Hans  øvrige  originale  Digtn 
blev  uden  Betydning.     Men  igjennem  Sjungekoret  fik  han  1 
flydelse    paa    hele    den    følgende  Udvikling  og   fremkaldte 
Syndflod  af  Hyrdeviser,  der  dog  paa  Bordings,  Syvs  og  Kiii| 
nær  kun  bevaredes  i  haandskrevne  Samlinger.     Selv  relii 
Digte,  Lejlighedsdigte  og  den  tørreste  Didaktik  krybe  i  Hyil 
dragt,  og  Davids  Psalmer  maa  vige  for  Højsangen.     I  Teit 
sens   yngre   samtidige,    Anders  Bording  (1619—77),   har 
danske  Sprog  pludselig  naaet,    hvad  hele  Tidens  literære 
vægelse  fremfor  alt  tilstræbte,    en  Lethed   og  Behændighed 
Versifikationen,    der  ikke  staar  tilbage  for,  men  snarere  of« 
hvad  Tyskerne  samtidig  kunde  opvise.     Bording  besad  i  denl 
Henseende  en  mærkelig  Nalurgave,  tlii  hans  Forgængere  havfl 
ingenlunde  efterladt  ham  Sproget   saa  nær  udarbejdet ,    al  i 
Par  raske  Mejselhug  var  nok  til  at  bringe  det  fuldendte  Kuii^ 
værk  frem.      Da  Sjungekorets  første  Snes   kom  frem ,    hsLii 
Bording   allerede  skrevet  sine  første  Digte  (,Daphnis  gik  U 
nogle  Dage*.  1645,  og  , Ørnen  med  sin  lette  Vinger".  1647] 
og  Arrebos  Hexaemeron  udkom  først,    da  Bording    stod  pi 
sit  Højdepunkt.  .  Hans  Digte,    der  udmærkede  sig  ikke  ak« 
ved  Sprogfærdighed,  men  endnu  mere  ved  Sprogrenhed,  freil 
kom  kun  enkeltvis  ved  spredte  Lejligheder.      Vi  finde  i  disa( 
kim  Digterens  ydre  formelle  Fortrin,  men  liden  egentlig  In^ 
ration,    og  der  er  ikke  Spor  af,    at  han  nogensinde  af  indre 
Trang    har    sat    sig    en    større    alvorlig   Opgave    som    f.  Ex. 
An*ebo.      Sine  Forbilleder  har  han  hos  Opits,    Rist  og  Voigt- 
Iftnder.     At  han  kun  blev  Lejlighedsdigter,  førte  Tidsforholdeiw 
med  sig.     Poesien  var  spærret  ude  fra  de  store  Livsinteresser 
og  ansporedes   ikke  af   nogen  levende  Almensans.      Digterne 


Paludan:  Fremmed  Indflyd.  p.  dansk  Nationailit.  I.  08 


potte  derfor   holde   sig  til  de  snævrere   personlige  Forhold, 
fortabte    sig    i    Anagrammer,     Impromptuer,    Leverrim. 
pdebreve    osv.  med    kunstig   byggede    Visestrofer   og  Jagen 
platte  og  intetsigende  Ordspil  efter   niirnbei^ke  Forbii- 
Under  denne  Skoles  bidflydelse  trængte  ogsaa  en  søgt 
[  kunstlet  Stil  ind  i  Salmedigtningen,  og  den  gudelige  Digt- 
syntes   i  B^reb  med  at  udarte  til  Formleg.     Siden  Re- 
tmationsdigtningens  Produktion  var  afsluttet  med  Hans  Sthen 
1610),    havde   den  danske  Kirke  ikke   haft  nogen  original 
Imedigter   af  Rang.      Arrebo  og  Terkelsen  ere   kun   Over- 
Kttere  og  formelle  Reformatorer,    og  Bording  har  sin  Betyd- 
Kkg  udenfor   det  religiøse  Omraade.      Henimod  Kingos  Tid 
Salmedigtningen  vistnok  et  Opsving  gjennem  flere  Original- 
gtere,  der  dog  kun  ere  af  underordnet  Betydning,  men  først 
ed  Kingo    selv    (1634—1703)   faa   vi  en  Salmedigter,    der 
fcver  sig   højt  over  sin  Samtid   og  fører   aUe  Grene  af  den 
e  Poesi    til  den  Grad  af  Fuldendthed,    som   de  efter 
orholdene   kunde   naa.      Han  gjenopliver  Reformationstidens 
ejdige  Trossang  og  betegner  Højdepunktet  af  Afslutningen  af 
orthodoxe  Sahne    uden  nogensinde  at  synke   ned  i  den 
imede  Katekismus.     Han  dyrkede  ogsaa  den  af  Samtiden  saa 
Mede  Hus-  og  Lejlighedssalme ,    der  under  hans  Behandling 
iWrig  bliver   tør   og   triviel,    men    med   fui   Sans   griber  den 
foetiske   og   religiøse  Stemning  i  Menneskelivets  som  i  Dags- 
Aarstidernes  forskjellige  Afsnit.      Endelig  giver  han  Bods- 
pg  Klagesangen  over  Verdens   Forfængelighed   Selverfaringens 
ift>e  Klang.     Hans  Salmedigtning  er  aldeles  original.     Direkte 
Baner  han  intet  fra  Tyskerne,  men  i  Formen  slutter  han  sig 
pnske  til  den  fremmede  Kunstpoesi.     Hans  aandelige  Sjunge- 
ikor  (1674—81)   er  baade   i  Titel  og  Melcdivalg  paavirket  af 
Terkelsens   Astreæ   Sjungekor.     Mindst    heldig    er    den    tyske 
Indvirkning  paa  hans  Stil  og  Udtryk,    og  vi  møde  den  anden 
schlesiske  Skoles  Indflydelse  igjennem  en  ulykkelig  Tilbøjelighed 
for  en  yppig  Billedrigdom,    en  Pathos  og  Højhed,    som  ofle 
umiddelbart    synker    ned    i    det    lave    og   platte.      Forfatteren 
dutter  sin  Undersøgelse  om  Kingo  med  nogle  Bemærkninger 
om  den  kingoske   Salmebogsstrid  og   karakteriserer  den   som 

Ristorisk  Tidsskrift.    6.  R.    I.  30 


464  Litteratur  og  Kritik. 

den  første  æsthetiske  Strid  i  vor  Literatur.     Den  blev  afgjl 
igjennem  Reskripter  og  Kancelliplakater  imod  Tidsaanden, 
man  gjeme  sige,  men  efter  fuldt  berettigede  praktiske  Henq 
Den   anden  schlesiske  Skole  stræbte  at  forvandle  Nfiq 
berger-Pegnitzemes    formelle  Legen   med  Rim,    Rythmer 
Billeder   til  en  virkelig  poetisk  Stil,    pathetisk  højtidelig  < 
(in  og  sleben,  alt  efter  som  Emnerne  krævede  det,  men  i 
sanselig,    yppig    og    billedrig.     Vi   møde   det    hos    os    i 
historiske  Lejlighedsdigtning   og   hos  Kingo.      Men   idet  i 
slog    noget    af   paa    den    første   Renaissancepenodes    stræq 
Regelrethed,  der  opfattede  Poesien  blot  som  Sprogøvelse,  lagi 
man  efter  Haanden  mere  Vægt  paa  de  indholdstungere  D| 
arter,   Roman  og  Drama,  og  paa  Uddannelse  af  den  poetia 
Prosa.     Forfatteren   påaviser  dette  nærmere  for  Romanens 
Dramaets  Vedkommende  og  slutter  derefter  med  to  fortnnii| 
Afhandlinger  om  Sprogets  og  Digtningens  Theori,    vistnok 
mest    vellykkede   Afsnit    i  hele  Værket      Men   ved  Siden  i 
disse  Afsnit  maa  dog  ogsaa  fremhæves:  en  Karakteristik  af  Ri 
mismens  vigtigste  Repræsentanter  i  Danmark ,   fornemmelig  i 
A.  Krag  (S.  54  ff.) ,    og   en  udførlig  og.  grundig  Undersøgefal 
af   Jac.  Madsen    Aarhus's    Lyd-    og    Bogstavlære    (S.  67  ffjS 
Ogsaa  A.  Arrebo   behandler  han  mere   kritisk  end   sine  FoP 
gængere,    og  Forholdet  til  du  Bartas  opredes  bedre  og  tyde* 
Ugere  end  hidtil  (S.  142  fif.),  ligesom  Tyskerne  Rist  og  ^oi^i 
lander   karakteriseres   paa  en  fyldig  Maade,    den  sidste  særli| 
som  Forbillede   for   Terkelsen   (S.  169  fif.,    172  AF.  o.  fl.  StK 
Fremdeles  maa  fremhæves  en  meget  indgaaende  Undersøgdse 
af  S.  Terkelsens   Sahnebogshaandskrift  i  K.  Brahes  Bibliothek 
(S.  191)   og  Opredningen  af  Forholdet  imellem  de  forskjelligel 
Kongerim  til  de  danske  Kongers  Billeder  (S.  196  ff.).     Af  Jn-j 
teresse    er    ogsaa  det  Billede,    Forfatteren  giver  af  deu  nye 
historiske  Digtnings  Aand  og  Form  imder  Enevælden  (S.  247  ff.)^ 
af  J.  G.  Lønborgs  dramatiske  Forfattervirksomhed  (S,  336  ff.), 
af  Satirikeren  Worm  og  hans  Forbilleder  i  fremmede  Literaturer 
(S.  365  ff.) ,    af  P.  Syvs  Forhold   til    de   tyske  Grammatikere 
(S.  402  ff.),  af  J.  P.  Roskildes  og  H.  Ravns  metriske  Arbejder 


Paludan:  Fremmed  Indflyd.  p.  dansk  Nationallit.  I.       465 

5. 41 5  ff.)    og   endelig  Sammenstillingen  af  poetiske  Arbejder 
1  det   17.  Aarhundredes  forskjellige  Perioder  (S.  494  ff.). 

For  enhver,  der  søger  en  paalidelig  og  udtømmende  Op- 
isning  om  Literaturens  og  det  aandelige  Livs  Vilkaar  i  Dan- 
Hurk  igjennem  det  16.  og  17.  Aarhundrede  vil  Paludans  Ar- 
lejde  blive  staaende  som  en  uundværlig  Haandbog  ved  Siden 
f  N.  M.  Petersens.  Med  Hensyn  til  Arbejdets  Anlæg  og  Form 
atmde  man  ønske,  at  Forfatteren  noget  skarpere  havde  gjen- 
kemført  Inddeling  og  Gruppering  af  Stoffet,  og  dersom  det, 
bm  vi  haabe,  maatte  lykkes  ham  at  fortsætte  sit  Arbejde 
tgsaa  for  de  følgende  Perioders  Vedkommende,  ville  vi  ind- 
tængende  raade  ham  til,  i  Lighed  med,  hvad  N.  M.  Petersen 
jorde  i  sin  Literaturhistorie  (l.Udg.),  at  sætte  Skjel  imellem 
le  samlede  Oversigter  og  de  enkelte  Specialundersøgelser  ved 
iarskjellige  Skrifttyper. 

'         Hvad   endelig  Forfatterens   Synspunkter   angaar,    da  har 
lian    vist  med   Hensyn    til  den   danske   Forrenaissance   fæstet 
Blikket  for  ensidig  paa  den  tyske  Indflydelse  og  ikke  taget  til- 
strækkeligt Hensyn  til  den  nederlandske.    Allerede  i  Slutningen 
af  det    15.  Aarhundrede  synes   vi  at  have   staaet  i  en  livlig 
Forbindelse  med  Nederlandene.      1479,    da  Kjøbenhavns  Uni- 
fersilet  blev  indviet,   indskreves  ikke  faa  Nederlændere  i  dets 
første   Matrikel.      Christian   IFs   Lovgivning  bærer  jo   tydelige 
^  Spor    af  Paavirkning    fra    denne   Side ,    ligesom    han     ogsaa 
ivrig   bestræbte   sig  for  at  faa  Lærerposterne  ved  Universitetet 
besatte  med  Nederlændere.    Karmeliterordenens  Repræsentanter 
herhjemme,    der  havde  saa  stor  en  Betydning  for  vor  Refor- 
mation, vare  stærkt  paavirkede  fra  denne  Side.     Povl  Helgesen 
oversatte  Erasmus,  og  Fr.  Wormordsen  var  selv  Nederlænder. 
Og  nu  Chr.  Pedersen  og  P.  Lille,  havde  de  ikke  deres  Forbindelser 
derude?     Den   sidste  udgav  og  kommenterede  jo  Haagerrek- 
toren    Gnaphæus's    Skolekomedie    Acolastus     1537,     allerede 
Aaret  efter  at  den  var  udkommet.      Det   er  sandt,    som  For- 
falleren  fremhæver,  at  vi  fik  Reformationen  fra  Tyskland,  og 
at  vi  som   Følge  deraf  kom  til   at  gaa   i  tysk  Ledebaand   i 
ftilde  to  Aarhundreder  derefter.     Men  der  vedblev  dog  at  gaa 
en  nederlandsk  Understrøm   igjennem   vort  Aandsliv,   og   den 

30* 


466  Litteratur  og  Kritik.  I 

blev  ikke  uden  Betydning.  Christian  ll*s  Bestræbelser  for  I 
drage  Nederlændere  til  Universitetet  fortsattes  med  større  He| 
af  hans  Efterfølgere.  L-niversitetsprofessorerne  J.  Blønsteil 
B.  W.  Friis ,  P.  Capeteyn ,  A.  Knoppert ,  J.  Bording  og  J.  Saaoi 
rides  vare  jo  alle  Nederlændere.  Da  man  nu  pngang  havdi 
indkaldt  dem,  fordi  man  satte  Pris  paa  deres  Lærdom  <^ 
praktiske  Dygtighed,  er  det  vel  sandsynligt,  at  man  har  tag« 
lempelig  paa  dem  med  Hensyn  til  deres  religiøse  Standpuok 
og  kun  undtagelsesvis  har  foretaget  Undersøgelser  paa  Gnia 
af  Mistanke  om  reformert  Kjætteri.  I  ethvert  Tilfælde  vai| 
de  fleste  af  dem  enten  Disciple  af  Melanchton  eller  de  stod| 
i  livlig  Brewexling  med  ham,  og  det  tør  sikkert  paastaaes,  al 
de  paa  Grund  af  deres  mæglende  Standpunkt  have  haft  m 
stor  Betydning  for  Udviklingen  af  den  mildere  kryptokalviiw 
stiske  Retning,  der  i  saa  høj  Grad  fremmede  Renaissano«* 
bevægelsen  herhjemme  i  Slutningen  af  det  16.  Aarhundrede* 
Den  paa  ny  opblomstrende  Latinisme  i  det  17.  Aarhimdrede 
var  jo  ogsaa  en  Renaissancebevægelse ,  der  udgik  fra  Neder-! 
landene,  om  den  end  gik  i  en  anden  Retning  end  den,  For- 
fatteren nærmest  har  for  Øje  i  sin  Fremstilling. 

Men  der  er  ogsaa  en  anden  RenaissancebevsBgelse ,   som 
Forfatteren  ikke  har  tilstrækkeligt  Øje  for,   skjønt  han  ganske 
kort  berører  den.    Han  følger  den  traditionelle  Opfattelse  med 
Hensyn   til   Slagel   ved   Øxnebjerg.      J.  Rantzaus  Sejr   var  en 
Sejr  for  Kongedømmet  og  Adelsvælden.   Men  han  slog  dog  den- 
gang lige  saa  vel   et  Slag  for  Borgerstanden.      Hanse vælden 
blev  knækket  og  kunde  ikke  længer  som  tidligere  trykke  Han- 
delen og  holde  Priserne  nede,  og  allerede  i  Christian  IIFs  Tid 
spores   der  en  Blomstring   i   den   danske  Handelsverden,  der 
naaede  sit  Højdepunkt  i  Frederik  \Vs  og  Begyndelsen  af  Gliri- 
stiau  IV's  Tid.      Den   voxende  Velstand   i   Borgerstanden   ud- 
viklede Selvfølelsen  og  Trangen   til   større  Velvære.     Paavirk- 
ningen  af  Renaissancen   spores   jo  stærkt  under  Frederik  II. 
hos  den  rige  Borgerstand  især   i   slore  Byggeforetagender,  og 
den  udstyrede  sine  Boliger  med  en  Ødsellied   og  Pragt,  som 
virkede  trykkende  tilbage   paa  Adelen,  der  for  at  følge  med 
nødtes  til  en  Kraflanstrængelse ,   som   førte   til   en   økonomist 


Paludan:  Fremmed  Indflyd.  p.  dansk  Nationallit.   I.       467 

endighed,  den  aldrig  siden  forvandt.     Men  denne  Udvikling 

netop  en  særlig  Betydning  for  Nationalliteraturen.    Borger- 

ftndens  Forkjærlighed  gik  væsentlig  i  materiel  Retning.     For 

eraturen  havde  den    ingen  Sans,   og  for   saa  vidt  den  har 

nogen  Betydning   for   denne,   gik   den  vist   i  Retning    af 

.  ejligfaedsdigtningens  Udvikling. 

I  Frankrig  og  Tyskland  var  det  Adelen,  der  støttede  Re- 
Inii^ancebevægelsen  paa  Literaturens  Omraade.     Men   hos  os 
■figtede  den,   paa   faa   hæderlige  Undtagelser  nær,   de  fattige 
Forsøg,  der  gjordes  herhjemme.      Man   har  med  Rette  frem- 
hævet den  gamle  danske  Adels  Nationalfølelse  og  Forkjærlighed 
[fer  videnskabelig   Syssel.      Men  man  maa   ikke  glemme,    at 
jjette  gjælder  Slægtledene   fra  Christian  III's,   Frederik  \Ys  og 
[Begyndelsen   af  Christian   iV's   Regeringstider.      Det   er  disse 
IPdlebere,  der  optræde  som  Mæcener  endnu  ned  i  del  17.  Aar- 
himdrede.      Men   de  nærmeste  Aar  omkring  1614,  da  Ortho- 
doxien    sejrede    igjennem   de   resenske  Stridigheder,    danne    i 
denne  Henseende  et  Vendepunkt  af  væsentlig  Betydning.    Den 
konservative  Retning  gjør  sig  altid  stærkt  gjældende  hos  Adelen. 
Længe  efter  Reformationen  gaar  der  et  stærkt  udpræget  katholsk 
Drag  igjennem  dens  Traditioner,  og  det  er  egentlig  først  under 
den  kryptokalvinistiske  Bevægelse,   at   den   forsoner   sig   med 
den  nye  Tid,  fordi  de  kirkelige  Baand  ikke  trykke  saa  stærkt 
paa  den.    Niels  Hemmingsen  var  ret  en  Mand  for  den  danske 
Adel.    Det  er  hans  Aand,  der  gjennemtrænger  den  og  vækker 
den  til  Deltagelse  i   det  videnskabelige  Liv.      Men   da  Resen 
og  Brochmand    træde    frem    som    Orthodoxiens   Forkæmpere, 
trækker  den  danske  Adel  sig  tilbage.     Og  det  laa  ikke  alene 
i  dens  elendelige  økonomiske  Stilling,  som  ganske  vist  var  en 
af  de  væsentligste  Grunde,    Aién  det  laa  ogsaa   i   dens  hele 
Livsanskuelse.    Den  protesterede  imod  Orthodoxiens  Overgreb, 
og  det  endogsaa  paa   en   meget  fremtrædende  Maade.      Den 
lod  sine  Børn  opdrage  i  Udlandet  ved  Skoler  og  Universiteter, 
hvor  den  kryptokalvinistiske  Retning  var  stærkt  fremtrædende. 
Det  er  i  denne  Henseende  ikke  let  at  paavise  Exempler,  fordi 
Motiverne   i  de  enkelte  Tilfælde  ikke   ere   udtalte.      Men  jeg 
skal  kun  fremhæve  et,  som  er  ret  betegnende.      I  Slutningen 


468  Litteratur  og  Kritik. 

af  1614,  netop  det  Aar,  der  har  Betydning  som  Vendepunb 
udsendte  nogle  af  de  mest  fremtrædende  Adelsslægter  paa  | 
Gang  ikke  mindre  end  8  unge  Adelsmænd  Ul  Pædagogiet 
Marburg,  som  var  udpræget  reformert.  De  skulde  undenrøQ 
der  i  Løbet  af  1 — 2  Aar,  for  derefter  at  optages  paa  Univ 
sitetet^).  Men  allerede  1617  kan  G.Bartholin  i  en  Tilskrift 
Kansleren  Ghr.  Friis  udtale  sin  Klage  over  Adelen.  ,I>en  gi^ 
sig  ikke  længer  af  med  lærde  Sysler.  Det  er  under  den 
Værdighed  at  dyrke  Videnskaben*  *). 

Fuldstændig  ligegyldig  forholdt  den  danske  Adel  sig  da| 
ikke  overfor  de  forskjellige  Strømninger  indenfor  vort  Aanddif 
i  det  17.  Aarhundrede.  Forfatteren  fremhæver  den  Betydningjg 
Birgitte  Thotts  Oversættelse  af  Seneca  har  haft  for  Udriklingeft 
af  vor  Prosastil.  Men  uden  en  længere  Forberedelse  kan  detit 
fuldmodne  Værk  jo  dog  ikke  fremtræde  i  vor  Literatur« 
Der  maa  være  gaaet  et  flittigt  og  møjsomt  Arbejde  forude 
Dette  maa  søges  i  danske  Adelsdamers  Oversættervirksomhedt 
netop  i  B.  Thotts  egen  Slægt,  hos  de  Thotler,  Belorer, 
Rosenkrantzer ,  Gjøer,  Braher  osv.,  og  vil  man  forfølge  Spo- 
rene, maa  man  gaa  til  Karen  Brahes  Bibliothek.  Lad  det 
være,    at   disse  Adelsdamer  i   denne   Periode  væsentlig  have 

*)  I  Pædagogiet  i  Marburg  indskreves  d.  3.  December  1614:  5  Ul- 
feldter, Knud.  Jacob  og  Frands,  Sønner  af  Jacob  Ulfeldt,  Chri- 
stian og  KorfiU,  Sønner  af  Mogens  Llfeldt.  Jens  Slensen  Bille, 
Henrik  Henriksen  Rantzau  og  Henrik  Brejdesen  Rantzan. 
Denne  sidste,  der  døde  under  sit  Ophold  ved  Pædagogiet  <L 
10.  November  1615,  havde  til  Hovmester  Mag.  Niels  Foss.  De 
andre  Adelsmænd  synes  at  have  haft  Johannes  Rhode  og  Ger- 
hard Knudsen  til  Hovmestere.  Se  Festprogrammet  fra  Marbuiy 
Universitet  f.  17.  Marts  1883  S.  34  og  44. 

*)  ,At  quotuscunque  magnorum  et  stemmate  prælustrium  hoiiie 
mihi  animum  in  libris  occupat?  Ae  si  nobilitas  litterarum 
Societate  inqninaretur,  evilesceret!  Ae  si  ingenuo  homine  in- 
dignum  ingenii  proliteri  cultum,  illiberale  liberalibus  vacare 
artibus!  Quæ  gangræna.  sic  enim  apellanda,  plures  orbis  etiam 

•  melioris  Eui'opæi  partes  magno  mortalium  intertrimento  per- 
vasit;  quando,  quando  i-emovenda?"  C.  Hartholini  De  mundo 
({uæstiones  et  controversiæ  nobiliores.  Hafn.  1617,  Fortale 
Bl.A.i.  vo. 


Paludan:  Fremmed  Indilyd.  p.  dansk  Nationallit.   I.       469 


et  med  religiøs  Literatur  —  igjeimem  Adelsjomfnieme 
te  Gjee  og  Karen  Brahe  slutter  jo  den  rosenholmske  Kreds 
le  med  den  pietistiske  Bevægelse  i  det  1 8.  Aarhundrede  — . 
hare  de  dog  ogsaa  haft  Opmærksomheden  henvendt  paa 
tyske  Literaturbevægelser  i  den  senere  Renaissancetid. 
n  Brahes  Bihliothek  gjemmer  endnu  iblandt  sine  27(K) 
find  omtrent  650  tyske  Skrifter,  der  maa  være  samlede  netop 
i  del  Tidsrum,  Paludan  har  for  Øje  i  sit  Arbejde.  Disse  maa 
iog  afgive  et  fuldgyldigt  Vidnesbyrd  om,  hvad  hine  Slægter 
»ve  levet  i.  Det  er  den  Adelsslægts  Ære,  som  har  Forplig- 
Hser  overfor  Karen  Brahes  Bibliothek,  at  den  har  værnet  om 
éume  værdifulde  Samling.  Men  der  fordres  dog  mere  end 
iette.  Vor  Tid  kræver  en  lettere  Adgang  til  dette  Bibliothek. 
Og  kan  denne  Adelsslægt  ikke  magte  Opgaven,  maa  Staten 
tBer  en  af  vore  rige  offentlige  Stiftelser  træde  til  og  til  en  Be- 
gyndelse fremkalde  en  Fortegnelse  over  og  kritisk  Værdsættelse 
«f  denne  betydningsfulde  Samling.  Denne  Opgave  kan  ikke 
lai^er  skydes  til  Side. 

Til  Slutning  skal  jeg  endnu  kun  tilføje,  at  ethvert  grun- 
digt og  indgaaende  Arbejde,  saaledes  som  Paludans  er,  frem- 
kalder en  Række  Spørgsmaal,  der  kræve  deres  Løsning ;  iblandt 
disse  skal  jeg  kun  fremhæve  nogle  enkelte,  som  maa  kunne 
besvares  i  en  ikke  altfor  fjærn  Fremtid:  Nederlandsk  Indflydelse 
paa  dansk  Kulturudvikling  i  det  16.  — 17.  Aarhundrede,  en  ind- 
gaaende BiograR  af  Kansleren  Ghr.  Friis  til  Kragerup,  og  ende- 
lig den  danske  Adels  Stilling  til  de  religiøse  og  literære  Be- 
vægelser i  det  16.  — 17.  Aarhundrede. 

S.  M.  Gjellerup. 


470  Litteratur  og  Kritik. 

Dietrich  Schåfer:    Das  Bnoh  des  LflbeokiBohQn  Vo^ts 

Sobonen  nebst  5  Beilagen.     Mit  3  Tafein  und  i  Karten.    {I 
sische  Geschichtsquellen.  IV.)  Halle  a.  S.  (Verlag  der  Buchhandlu 
»les  Waisenhauses)  1887. 

Henrik  Krøyer:  Det  Skanørske  Sildefiskeri  i  det  12.  tU 
Aarhimdrede   (Nordisk  Aai-sskrifl  for  Fiskeri,   udgivet  af  H.  V|| 
Fiedler  og  A.  V.  Liungman,  ide  Aargang,  1887,  S.  14— 149 j. 

Det  er  ret  mærkeligt,    at   man  i  flere  samtidig  udkonii 
Skrifter    har    gjort  Forsøg    paa    af  fremstille  Hansestæd 
Optræden   her   i  Norden  i  Middelalderen  paa  en  Maade, 
for  saa  vidt  afviger  fra  den  tidligere  Opfattelse,  som  man  f( 
klarer  deres  Overmagt  som  en  simpel  Følge  af  Tidens  For] 
og   ikke   som   hidført   af  ubegribelig  Svaghed  og   Mangel 
Handlekraft  hos  Nordboerne  eller  af  Vold  og  Uforskammethed! 
hos    de    Fremmede.      Saaledes    hævder    Ernst    Sars    i    del 
nyhg  udkomne  tredie  Bind   af  hans  , Udsigt  over  den  nor^e, 
Historie *" ,    at  den  Omstændighed,    at   tydske  Ejøbmænd   vare 
blevne  eneraadige  over  danske  og  svenske  Markeder,   vel  be- 
virkede,   at  de  to  Lande   ikke  fik  saa  store  Fordele  af  Han- 
delen som  under  en  mere  udviklet  Konkurrence,   men  at  der 
dog   ingenlunde  derved   fremkom   en  økonomisk  Tilbagegang, 
saaledes  at  det  virkede  til  at  udtørre  eller  tilstoppe  Velstands- 
kilder,  som  før  havde  flydt  rigeligere.    Tydskeme  have  aldeles 
ikke    kvalt    en   forud  bestaaende  og  blomstrende  indenlandsk 
Kjøbmandsklasse ;   de  have  snarere  banet  Vejen  for  en  saadan 
og  udfyldt   en  Plads   i  Samfundet,    som  før  stod  ledig.     Om 
end  Handelsvirksomheden  fandt  Sted  paa  en  Maade,   som  fra 
Nutidens   Standpunkt   maa  kaldes   ufordelagtig,    medførte  deo 
dog   økonomisk  Fremskridt  for  disse  Lande  og  aabnede  nje, 
mere   regelmæssige  Markeder  for   deres  Produkter.     Og  som 
det  gik  i  Sverrig  og  Danmark,  gik  det  formentlig  ogsaa  i  det 
tredie    nordiske   Land.      En    norsk    Borger-    eller   Kjøbmands- 
klasse   havde    ikke    existeret,    og  hvad  Norge   indførte  vaden 
Hansetiden,    var    væsentlig    Luxusartikler    for    de   Fornemme, 
idet  Landet    nogenledes  kunde  brødføde  sig   selv.      Sars  an- 
tager,  at  de  store  norske  Herrer,    som  tidligere  havde  drevet 
Kjøbmandskab,  næppe  skaflede  Almuen  nogen  stor  eller  sikker 


Skrifter  af  Schåfer  og  Krøyer  om  Fiskeriet  ved  Skaane.    471 

ritægt,    og    at   derfor  Oprettelsen   af  Hansekontoret  i  Bergen 
kom  til    at   bevirke,    at   de   nordlandske   Fiskerier  bleve 
tdre  udnyttede  og  gav  Livsophold  til  flere  Mennesker.     Saa- 
kan  Tydskemes  Handelsherredømme   ikke   have   medført 
Mgen  ligefrem  økonomisk  Tilbagegang  i  noget  af  de  tre  Riger. 
Vi  skulle  hertil  knytte  den  Bemærkning,  at  naar  det  dog 
paa  erkjendes,  at  Hansens  Overmagt  har  forsinket  Udviklingen 
en  dansk   Borgerstand  i   et  Aarhundrede ,    maa  dette   dog 
kaldes  el  stort  Uheld  for  Landet  og  en  Standsning  gjen- 
altfor  stort  et  Tidsrum,    som  man  saa  meget  mere  har 
id  til  at  beklage,  som  vort  Land  tidligere  var  fulgt  meget 
med   i  den  almindelige  europæiske  Kulturudvikling,   for- 
at    vore   Kjøbstæder    endnu    i   det    12te    og    13de  Aar- 
Irede    vare    i    en    frodig  Fremvæxt    og    tilmed    havde  en 
r-  og  Kjøbmandsklasse ,  der  baade  i  Antal  og  Betydning 
langt  sterre  end  efter  Prof.  Sars's  Skildring^).     Der  fore- 


'I  Sars  udtaler,  at  man  „næppe  finder  Spor  af  nogen  indenlandsk 
I  Kjflbmandsklasse" .  og  han  tilføjer,  med  Henvisning  til  Oluf 
I  Nielsens  Bog  Kjøhenhavn  i  Middelalderen:  „i  Kjøbenhavn 
nænnes  ikke  nogen  indenlandsk  Kjøbmand  før  i  det  15de  Aar- 
hundrede". Men  O.  Nielsens  Ord  lyde  helt  anderledes:  „om 
Handlen  end  for  en  stor  Del  var  i  udenlandske  Kjøbmænds 
Hænder,  har  der  selvfølgelig  ogsaa  været  indfødte  Kjøbmænd, 
men  førend  det  15de  Aarh.s  Midte  vistnok  kun  Detailhandlere** 
(S.  "l-}^).  Saaledes  er  det  kun  Grosserere,  hvis  Tilværelse  Dr. 
Nielsen  betvivler.  Det  forekommer  os  dog,  at  man  anlægger 
en  altfor  moderne  Maalestok,  naar  man  tror,  at  man  paa  denne 
Maade  kan  for  Middelalderens  Vedkommende  udskille  Detail- 
lister fra  Handlende  en  gros,  som  om  ikke  mangen  Detaillist 
dengang  tillige  drev  Kjøbmand-sforretninger  i  det  Store.  Og 
naar  det  nægtes,  at  de  danske  Byer  havde  danske  Kjøbmænd, 
maa  man  rigtignok  med  Forundring  spørge,  til  hvilke  Indfødte 
da  vore  ældste  Kjøbstadretter  sigte,  naar  de  tale  om  de  Bor- 
gere, som  sejle  i  Kjøbmandsfærd  paa  fremmede  Lande,  og 
hvem  der  da  var  Medlemmer  af  alle  vore  gamle  Knudsgilder, 
hvor  der  jo  jævnlig  tales  om,  at  Gildebrødre  paa  Handelsrejser 
lide  Skibbrud  eller  opsnappes  af  Hedninger?  —  J.  E.  Sars  er 
vist  bleven  vildledet  af  Schaier,  die  Hansestådte  u.  KOnig 
Waldemar.  S.  175,  jfr.  mine  Bemærkninger  hertil  i  Revue 
Critique,  9.  Maj  1881.  Nr.  19. 


472  Litteratur  og  Kritik. 

kommer  os  heller  ikke  stor  Forskjel  paa,    om  Fremmede 
rive  sig  Pladser,    der  allerede  ere  besatte  af  Nordboer, 
de  netop   paa  et  Tidspunkt,    da  et  nyt  Felt  skulde  opl 
forlods  indtrænge  sig  paa  dette  og  spærre  Adgangen  for 
Indfødte  for  lange  Tider. 

Samtidig  med  Sars's  Bog    er    det  ovenanførte  Skrift 
Professor  Schafer  i  Tiibingen  udkommet,  og  i  den  omfatt 
Indledning  om  Skanørs   og   Falsterbos  Historie   finde   vi 
skuelser  fremsatte,    der  gaa   i  en  lignende  Retning.     Hans« 
stædernes  Optræden  paa  det  store  skaanske  Fiskemarked  hu 
aldrig    hverken    tilsigtet    eller   ført   til    en    fuldkommen   Uda 
lukkelse  af  de  Danske,  og  deres  Overlegenhed  skyldes  simpell 
hen  deres  gimstige  geografiske  Beliggenhed.     Den  umaadel^ 
Fiskemængde,  som  aarh'g  indfangedes  ved  disse  Kyster,  maalU 
finde  sit  naturlige  Afsætningssted  i  Tydskland;  thi  hvad  skuldl 
det  lille  vand-  og  fiskerige  Danmark  gjøre  med  denne  ov 
vættes  Fiskerigdom?     Vest-  og  Østeuropa    kunde    paa  Gruni 
af  Afstanden  ikke  faa  Del  deri,   og  det  var  snarere  en  Lykken 
for  Danmark,    at  der  i  Tydskland   fremvoxede  en  talrig  Be-. 
folkning,    hos   hvem  Danskerne  kunde  faa  afsat  Havets.  Gave, 
ligesom   da   ogsaa  Byerne  paa  den  tydske  Nord-  og  Østkyst 
maatte  være  de   naturlige  Mellemmænd  for  Tilførslen.     Selv 
om  de  danske  Kjøbstæder  ikke  havde  staaet  flere  Aarhundreder 
tilbage  for  Tydskland  i  Udvikling,   kunde  det  ikke  have  været 
anderledes,  og  hvis  Silden  igjen  skulde  optræde  ved  Falsterbo 
og  Skanør,    vilde   det    samme  Forhold   gjentage  sig.     «I  de 
sidste  Aar  har  den  vist  sig  i  usædvanlig  Mængde  i  Skagerak 
og  det  nordlige  Kattegat,    og  hvem  er  Hovedkunden?     Ikke 
Christiania,  ikke  Gøteborg,  ikke  Kjøbenhavn,  ikke  Aarhus,  men 
Hamborg!     Det  virker  næsten  komisk,  naar  Allen,  der  forsker 
saa  samvittighedsfuldt,  ligesom  andre,  mindre  kyndige  Lands- 
mænd af  ham  med  national  Overdrivelse  græmme  sig  herover. 
Det  kunde  ikke  være  anderledes:  Fiskeriet  væsentlig  i  danske. 
Handelen  i  tydske  Hænder!* 

„De  Danske,  som  den  Dag  i  Dag  ere  saa  vrede  over,  at 
Tydskerne  gik  af  med  Løvens  Part,  og,  de  Tydske,  som 
sekundere    dem    og    deklamere    over   hanseatisk    Udsugnings- 


Skrifler  af  Schåfer  og  Krøyer  om  Fiskeriet  ved  Skaane.    473 

Ta  og  hanseatisk  Handelstryk,  skulde  engang  forelaegge 
det  St>ørgsmaal ,  hvad  der  vilde  være  sket,  om  de  tydske 
ikke  havde  været  til.  De  danske  Fiskere  havde  maattet 
deres  Fangst  tilbage  til  Havet  eller  kunnet  benytte  den 
Gjødning,  og  i  Tydskland,  hvor  man  vilde  være  gaaet 
af  et  uerstatteligt  Næringsmiddel  for  Folket,  vilde  vel 
l«Qgen  Tønde  Land  være  forblevet  uopdyrket/ 

Vi  kunne  dog  næppe  tro,  at  denne  Argumentation  vil 
Hierbevise  mange  Læsere,  og  den  højtærede  Forf.  indrømmer 
ksaa  i  hvert  Fald  selv,  at  den  tydske  Løve  ved  Byttets  Deling 
Dg  Broderparten.  Vi  Danske  beklage  jo  ingenlunde ,  at  de 
(ke  Byer  vare  til,  eller  at  det  tydske  Rige  havde  et  stort 
^yggertal;  men  derimod  kunne  vi  ikke  indse  Nødvendig- 
;n  af,  at  Tydskerne  alene  skulde  besørge  Fragten  til  de 
ke  Havne  og  ene  være  delagtige  i  den  større  Handel. 
id  vi  beklage  er,  at  vort  Land  savnede  Kapitaler  og  lige- 
ledes en  Klasse  af  større  Næringsdrivende,  som  kunde  optage 
noget  af  Konkurrencen  med  Hanseaterne,  og  vi  kunde  ønske, 
at  Hollændere  og  andre  vestlige  Folk  tidligere  vare  hidkaldte 
«om  Rivaler  til  Tydskeme.  Schåfers  Exempel  fra  vore  Dage 
er  fuldkommen  rigtigt,  men  saafremt  han  vilde  spørge  sig  for 
paa  vor  Børs,  vilde  han  erfare  den  uhyre  Forskjel,  der  er 
mellem  da  og  nu,  nemlig  at  ikke  en  eneste  Hamborger- 
kjøbmand  kjøbslaar  direkte  med  de  svenske  Fiskere,  hvorimod 
mangfoldige  svenske  Opkjøbere  og  Mellemmænd  samt  mange 
Firmaer  i  Kjøbenhavn  drive  en  betydelig  Forretning  med  enten 
at  bringe  de  ferske  Sild  til  de  tydske  Røgerier  eller  med  al 
forsende  Sild,  som  ere  saltede  heroppe,  til  de  tydske  Markeder. 
Alle  de  nordiske  Lande  have  ved  deres  Lovgivning  sørget  for 
at  vanskeliggjøre  eller  umuliggjøre  Udlændinge  det  direkte 
Indkjøb  af  Fangsten,  Nedlægningen  og  Saltningen  saavelsom 
Exporten  —  men  til  alt  dette  havde  Hanserne  jo  paa  hine 
Tider  let  og  fri  Adgang.     Det  er  den  store  Forskjel. 

løvrigt  kunne  vi  i  flere  Henseender  tiltræde  Schåfers  Op- 
fattelse, og  han  har  Fortjenesten  af  at  have  paavist,  at  man 
har  tillagt  Tydskerne  altfor  stor  Andel  i  Handelen  og  Fiskeriet, 
men  især  i  dette  sidste.     1  det  skaanske  Fiskeri  har  —  efter 


474  Litteratur  og  Kritik. 

Forf.s    Paayisning    —    de    Danske    altid    spillet    Hovedro] 
maaske  med  Undtagelse  af  en  Snes  Aar  i  Slutningen   af 
fjortende  Aarhundrede.     En  By  som  Stralsund  havde  ikke 
1342  egne  Fiskeskuder  paa  Skaane,    og  vi  høre  først  ti 
senere  tydske  Fiskere  omtalte  ved  Fangsten.     Først    da 
Freden  i  Stralsund  1370  Hansen  havde  erhvervet  Skaane 
faaet  udtrykkelig  Tilladelse  til  at  have  egne  Fiskere  og  Ski 
synes  de  tydske  Fiskere  at  optræde  mere  fordringsfuldt; 
hører  tiere  om  Stridigheder  mellem  tydske  og  danske  Fisi 
£n  Menneskealder  senere  have  de  fremmede  Fiskere  dog 
gyndt  at  trække  sig  tilbage,  og  Fangsten  drives  i  den  føj 
Tid  afgjort  væsentligst  af  den  danske  Fiskerbefolkning. 

Ligeledes  fremsætter  Schåfer  en  rigtigere  Opfattelse 
følgende  Forhold.  Hansestæderne  paastod,  at  den 
Konge  kun  skulde  have  Ret  til  at  kjøbe  og  lade  salte  tiJ 
eget  Behov  i  et  vist  Antal  Dage.  Allen  fmder  denne  Foi 
uforskammet)  og  Grautoff  kalder  det  et  næsten  uhørt 
despoti.  Nu  maa  det  erindres,  at  Kongen,  som  havde  en 
Højhedsret  over  alt  Fiskeri  i  Sundet,  maatte  have  Ret  til 
forbeholde  sig  paa  bestemte  Tidspunkter  at  være  Enekjøber 
Bedste  for  Forsyningen  af  de  kongelige  Slotte  og  FIj 
med  den  Tids  Omsætningsforhold  for  Øje  kan  man  vel 
at  det  OfTentliges  Tarv  ligefrem  kunde  gjøre  saadant  fomødenl 
Imidlertid  var  dette  jo  en  Byrde  for  de  danske  Fiskere, 
paa  disse  Dage  kun  havde  én  Kjøber,  og  endvidere  for 
tydske  Handlende,  som  forsinkedes  i  deres  Gjerning,  og 
hvis  Kongen  hvert  Øjeblik  og  i  ubegrænset  Tid  kunde  tillægge 
sig  denne  Ret,  vilde  være  udsatte  for  megen  Vilkaarligbed. 
Dertil  kom ,  at  Kongens  Fogeder  jo  let  kunde  benytte  et  saa- 
dant Privilegium  til  privat  Fordel.  Saaledes  var  denne  Regd 
om ,  at  Kongens  Forret  skulde  være  begrænset  til  en  enkelt 
Ugedag  eller  et  Par  Halvdage,  i  hge  saa  høj  Grad  i  de  danske 
Undersaatters  som  i  de  Fremmedes  Interesse  ^). 


')  Som  et  Exempel  fra  andre  Egne  af  Landet  paa  Anvendelse  af 
denne  Ret  kan  her  nævnes  et  Kongebrev  af  6.  April  1557  til 
Alle,  som  besøge  Fiskelejerne  Nibe  og  Sebersund,  om  at  Kougen 


Skrifter  af  Schåfer  og  Krøyer  om  Fiskeriet  ved  Skaane.    475 

Derimod   fremsætter  Schåfer    intet    godt  Forsvar  overfor 

L  Kjendsgjeming ,  at  Sildetolden  var  saa  lav.     Han  udtaler, 

de   Fremmede  jo  dog   i  alt  Fald  betalte  dobbelt  saa  høj 

lid  som  de  Danske,  og  at,  om  det  end  maatte  være  i  Stats- 

Interesse  at  ki*æve  saa  bøje  Afgifter  som  muligt,    var 

Tydsklands  Interesse  at  faa  Fiskene  saa  billigt  som  muligt, 

Kampen  mellem  disse  Interesser  gjorde  den  politiske  Magt 

t!*     Det  forekommer  os  dog,  at  Spørgsmaalet  i  første 

e  er  rent  økonomisk,   nemlig  om  Efterspørgslen  efter  Sild 

tydsk  Side  ikke  var  saa  stor,  at  man  kunde  have  draget 

brligere  Fordel  for  Statekassen  ud  deraf,  og  dette  tro  vi,  at 

vanskelig  vil   kunne  benægte.  —  Ligeledes  har   Schafer 

;e  Ret  i  at  sige:  „Allen  tager  Fejl,  naar  han  paastaar,  at  de 

Dske  Kjøbstæders  Toldfrihed  aldrig   gjaldt  i  Skanør  og  Fal- 

lerbo.*      Allen  har  ikke  Ordet  „aldrig*  ,   og  som  Hovedregel 

Udsagnet  jo  rigtigt  nok;    hvad   de  af  Schåfer  anførte  Und- 

IgeLser   for  to  Byer  angaar,    da   faar  ganske  vist  Ribe  1283 

I  Privilegium  paa  Toldfrihed  i  Skaane,  hvilket  bliver  bekræftet 

det  14de  Aarhundrede  flere  Gange,  men  om  det  har  gjældt 

det    15de    og    16de  Aarhundrede,    er    ikke    helt  vist.     Og 

;håfer   har  Uret   i  at  anføre  del  enestaaende  Privilegium  for 

Hensborg  1320,  da  det  ingenlunde  lyder  paa  Toldfrihed,  men 

fåai  at  Borgerne   overalt  i  Riget,    ogsaa  paa  Skanør,    skulde 

irare  den  Told,  de  have  svaret  i  gammel  Tid  ^). 

1  det  andet  Skrift  om  samme  Emne,  som  her  anmeldes^ 
vil  man  ligeledes  af  Naturforskeren  Henrik  Krøyer  finde  be- 
lonet, at  man  ved  at  bedømme  Hansestædernes  Optræden  maa 


har  befalet  Otte  Brahe,  Embedsmand  paa  Aalhorghus,  og 
Anders  Matzen,  Salter,  at  salte  60  Læster  Sild  til  Slottenes  og 
Orlogsskibenes  Behov,  hvorfor  det  forbydes  alle  Andre  at  kjøbe 
Sild  ft-a  Lørdag  Ailen  til  Mandag  Aften  hver  Uge,  indtil  de 
have  faaet  dem,  de  skulle  have. 
*)  Sejdelin,  Diplomatarium  Flensborg.  I.  19:  (ihristophorus  .  .  . 
quod  tam  in  nundinis  nostris  Scanæøør  quam  alias  infra  regni 
nostri  terminos  cum  mercimoniis  suis  ubicumque  venerint 
exercendis,  thelonium  datuni  antiquitus  consuetum  solvere 
teneanlur. 


476  Litteratur  og  Kritik. 

huske  paa,  at  deres  Handel  i  Skaane  var  belagt  med  en 
Mængde  Afgifter,  og  han  tilføjer:    ,de  mange  Privilegier, 
de  Fremmede  kom  i  Besiddelse  af,  vare  aUe  sammen  ve! 
talte**   (S.  110);    „man  kan  antage  det  for  afgjort,   at  Koi 
ikke   uddelte  noget  Privilegium  uden    at   erholde  en   BetaB 
derfor  eller  i  alt  Fald  et  Pei^elaan**  (S.  111).    Herpaa  anM 
Forf.  imidlertid  kun  ét  Exempel,   og  hans  Paastand  lader 
paa  ingensomhelst  Maade  bevise  ^).     Allerede  den  Omstænd 
hed,  at  Schåfer  i  sit  Forsvar  for  Hansen  ikke  paakalder 
Argument,  taler  for,  at  saadant  Salg  ingenlunde  fandt  Sted. 

Men    vi    forlade    dette    almindeligere  Spørgsmaal    for 
redegjøre  for  det  nærmere  Indhold    af  de   anmeldte  Skriftl 
Schåfers  Bog  er  en  Udgave  af  et  Haandskrift,  som  opbevi 
paa    det    kongelige  Bibliothek:     ,,des    voghedes    bock 
Schone",  og  som  indeholder  en  Række  Optegnelser  af  lyl 
Fogeder  paa  Falsterbo.     løvrigt  ere  de  ældste  Partier  i  Boge 
nogle  Regnskabsangivelser  fra  1461—68  af  tvende  Kirkevæigl 
for  den  lybske  Kirke  paa  Falsterbo,    medens  Fogedernes  0| 
tegneiser  først  begynde   1485;    de  fortsættes,    dog  med   fa 
skjellige  Afbrydelser,  indtil  1537.     De  fleste  angaa  Forretning! 
sager,   som  for^aa  med  Fogedens  Mellemkomst,  Fuldmagte! 
Vidnemaal,   Bestemmelser  af  Raadet  i  Liibeck,    men   demæfl 
ogsaa  Meddelelser  om   indtrufne  Begivenheder  og  Opt^nelsei 
af  ren   privat  Natur.     Som  BDag  er  meddelt   en  Mdtbdk    fti 
Dronning  Margrethes  Tid.     Mote  er  etymologisk  det   sanual 
som  Møde,  jfr.  Kirkemode,  men  paa  Fiskemarkedeme  forstode! 
derved  det  hvert  Aar  fornyede  Politireglement,   hvilket  udfer^ 
digedes  i  Kongens  Navn  med  Bistand  af  de  fremmede  Fogeder,' 
blev  besvoret  af  Embedsmændene  samt  oplæstes  paa  en  Sam* 
menkomst   (mote)   ved  Markedernes  Begyndelse.      Som   andel 
Bilag  gjengives  et  i  Gehejmearcliivet  opbevaret  Aarsregnskab  i 
fra  1494  af  en  dansk  Foged  i  Skanør  og  Falsterbo.    Foruden 
en  fuldstændig  Toldrulle  giver  det  Oplysninger  om  de  mange 
andre  Afgifter,    som   opkrævedes  af  Danske  eller  Fremmede, 

')  Om  Salg  af  Privilegier  se  iøvrigt  Joh.  Steenstnip,  Kong  Valde- 
mars Jordebog  98  f. 


Skrifter  af  Schafer  og  Krøyer  om  Fiskeriet  ved  Skaane.    477 

saasom  Vogntegn,  Giszæ,  VinduespeDge ,  Styrterum,  Sagefald 
osv.  Til  Slutning  meddeles  en  lybsk  Anordmng  om  Skaane- 
farernes  Forhold  1504,  en  Erklæring  af  Tolderen  Franz  Treb- 
bow  1537  og  to  lybske  Forordninger  om  Sildehandelen  1461 
og  1576. 

Man  vil  saaledes  i  Bogen  finde  en  Række  Aktstykker, 
der  have  den  allerstørste  Betydning  for  Studiet  af  den  mærk- 
værdige Færdsel  og  Omsætning  paa  Skaanes  Markeder.  Det 
laa  nær  at  indlede  Bogen  med  en  nærmere  Oplysniag  om 
Lokaliteterne,  om  Ordningen  af  Samkvemmet  osv.,  og  Prof. 
Schafer  har  gjort  mere  end  dette,  han  har  givet  de  tvende 
Markeders  Historie  gjeimem  Tiderne,  Oplysninger  om  Fiskeri, 
Handel,  Lejer,  Fid,  Embedsmænd,  Fogeder,  Domstole  og 
kirkelige  Forhold.  Herved  er  Indledningen  bleven  større  i 
Omfang  end  selve  Aktstykkerne,  og  denne  Part  af  Bogen  vil 
sikkert  blive  nok  saa  meget  læst  som  Dokumenterne.  Hvad 
man  maa  beklage  er,  at  dette  Arbejdes  Karakter  af  Indledning 
har  bevirket,  at  det  er  bleven  trykt  med  besværlig  Kursivskrift 
og  pagineret  med  upraktiske  Romertal,  samt  at  Bogens  Re- 
gister ikke  henviser  dertil,  hvad  der  bl.  a.  paa  Grund  af  de 
mange  her  forklarede  Betegnelser  vilde  have  været  højst 
ønskeligt. 

Hvad  Profi  Schafer  har  givet  i  denne  Indledning  staar  i 
videnskabelig  Værdi  fuldstændig  paa  Højde  med  hans  store 
Arbejde  om  ^Hansestæderne  og  Kong  Valdemar**.  Foruden 
den  overordentlig  flittige  og  kyndige  Benyttelse  af  alle  Kilder 
fra  Hansebyeme  bemærker  man  Forf.s  Opmærksomhed  for 
mange  Nutidsforhold ,  som  kunne  belyse  de  Gamles  Færd. 
Forf.s  Sprogbegavelse  har  ladet  ham  forstaa  selv  vanskelige 
dajQske  Texter  ^),  og  de  danske  Kilder  ere  gjengivne  med  stor 
Nøjagtighed.  —  Af  de  mange  interessante  Ting,  som  Skriftet 


M  Med  Hensyn  til  Ghelleconen  (S.  LIX),  Gælnekonerne,  som  bort- 
tage Gjælle  og  Indvolde  af  Silden  (jfr.  Kalkars  Ordbog,  gælne), 
bemærke  vi  dog,  at  Ordet  har  ^ptet  med  Galle  at  gjøre.  Om 
Agnafit  vilde  Schafer  have  kunnet  faa  Oplysning  i  Heimskringla, 
Ynglingasaga  c.  22,  Olafs  hins  helga  c.  6. 


478  Litteratur  og  KritiL 

fremdrager,  tillader  Pladsen  os  endnu  kun  at  næme 
Beskrivelse  af  Lokaliteterne  ^) ,  hans  Forsøg  paa  at  besi 
de  enkelte  Fids  Beliggenhed,  hans  Redegjørelse  for,  hvori 
Hansen  var  dominerende  i  Skaane  efter  -Stralsundfreden , 
lysningerne  om,  hvorledes  de  fremmede,  ikke-tydske  El»nea| 
som  ellers  søgte  at  konkurrere  med  Hansen,  forsvinde  alt 
efter  1405,  samt  om  hvorledes  den  tydske  Handel  paa  Skat 
er  i  jævn  Tilbagegang  efter  det  15de  Aarh.s  Begyndelse 
især  efter  1450  —  vel  at  mærke  uden  at  Fiskenet 
mindste  Aftagende.  Det  er  først  ved  Tiden  1560,  at  S3i 
drager  til  Baahus  Lehn  og  Norges  vestlige  Kyster. 

Det  andet  Arbejde  er  en  efterladt  Afhandhng  af  Nati 
forskeren  Henrik  Krøyer.  Nogle  Maaneder  inden  sin  Dfld 
Februar  1870  havde  Krøyer  overgivet  dette  som  (^^saa 
andre  Manuskripter   til   Birkedommer  Fiedler  med  Anmodni 


M  Schåfer  bemærker,  at  alierede  Lagerbring  forklarede  Na' 
Falsterho  rigtigt  <om  ^tnguria  Falsterhodensium,  et  fieri 
ut  Falslriæ  incolæ  hic  priinuiTi  sedes  elegennt  quo  comm< 
piscatune  operain  darenf^.  Ordets  Forklaring  som  Falstringei 
Boder  er  aabenbart  rigtig,  og  ganske  karakteristisk  er,  at 
paa  den  sjællandske  Gjenbokyst  i  Kallehave  Sogn  fandtes 
Scanynghafn  (se  Kong  Valdemars  Jordebog).  Ligeledes  er 
karakteristisk,  at  virkelig  Falstringerne,  de  falsterske  Bøni 
liavde  et  eget  Leje  paa  Falsterbo.  saaledes  som  Krøyer  god 
ved  Henvisning  til  et  Kongebrev  af  13.  August  1560  (S.  51, 
Brevets  nærmere  Indhold  var  ham  ubekjendt  (et  Uddrag 
det  tindes  i  de  ved  C.  Bricka  besørgede  Kancelliets  Brev] 
det  lyder  paa,  at  Bønderne  paa  Falster  bekræftes  i  Besiddeii 
af  et  Fiskerleje  paa  Falstertm  kaldet  Falslers  Bondeleje,  «K 
de  og  deres  Forfa^dre  i  lang  Tid  have  havt.  1  den  ovealk 
givne  Tydning  er  der  dog  den  lille  Unøjagtighed,  at  i  Sted 
navnet  Falsterbod.  som  det  endnu  i  senere  Tider  hedder,  åå 
sidste  Stavelse  aabenbart  er  Bod  og  ikke  har  noget  med  m 
Falsterbo  at  gjørc.  Enten  er  altsaa  et  oprindeligt  Navl 
Falsterbo-Bod  bleven  forkortet,  eller  langt  snarere  har  mal 
fira  forste  Færd  døbt  Stedet  Falster-Bod:  jfr.  hvorledes  mang« 
Personer  i  Middelalderen,  og  senere  bare  Tilnavnet  Falstei 
(ikke  Falsterbo)  se  K.  Valdemars  Jordebog  (Pætær  Falstær)  og 
Registix^l  til  Scriptores  R.  D. 


F 


Skrifter  af  Schåfer  og  Krøyer  om  Fiskeriet  ved  Skaane.    479 


om  at  lade  disse  offentliggjøre.  „At  dette  efter  saa  mange 
Aars  Forløb  hidtil  ikke  har  skullet  lykkes  mig  —  skriver 
Birkedommer  Fiedler  — ,  er  til  Dels  en  Følge  af  de  mang- 
foldige andre  Beskjæftigelser ,  der  har  lagt  Beslag  paa  min 
Tid,  men  til  Dels  og  fornemmelig  fordi  det,  trods  mange  ind- 
givne Ansøgninger  saavel  til  Regeringen  paa  Statskassens 
»Vegne  som  til  private  Stiftelser,  ikke  har  villet  lykkes  mig  at 
faa  bevilget  selv  nok  saa  beskedne  Midler  til  Udgivelsen  af 
disse  Skrifter,  hvis  Salg  umulig  kan  dække  Trykningsomkost- 
ningerne." Birkedommer  Fiedler  døde  under  Trykningen, 
som  fortsattes  og  tilendebragtes  af  Overretsassessor  Mourier. 

Den  Anke,  som  ligger  i  de  ovenanførte  Ord,  svækkes  be- 
tydelig, naar  man  bliver  bekjendt  med  den  trykte  Afhandling 
og  ser  den  Maade,  hvorpaa  den  er  udgivet.  Krøyer  havde 
mange  Aar  før  sin  Død  været  fængslet  til  sin  Stue  og  til  Dels 
hindret  i  at  arbejde,  hans  Manuskript  er  afsluttet,  inden  f.  Ex. 
Allens  berømte  Skildring  af  Fiskerierne  udkom,  og  endelig 
fremgaar  det  af  Skriftet,  at  Krøyer  slet  ikke  er  fulgt  med  i 
Benyttelsen  af  de  mange  i  Tydskland  trykte  Kilder,  saaledes 
at  hans  Arbejde  i  saa  Henseende  egentlig  repræsenterer  et 
Standpunkt  for  Kundskab  om  Fiskerierne,  der  maa  sættes  30 
Aar  tilbage  i  Tiden,  hvilket  er  betydeligt  netop  paa  dette  Om- 
raade,  hvor  Kilder  ere  mylrede  frem  i  Hundredfold.  Derimod 
har  Krøyer  samlet  en  stor  Del  Oplysninger  om  de  danske 
Byers  Deltagelse  i  Fangsten  og  deres  Handel  i  det  16de  og 
Hde  Aarhundrede. 

Det  skyldes  oprigtig,  men  vistnok  misforstaaet  Pietet,  naar 
den  nidkjære  Fiskeriven,  Birkedommer  Fiedler,  uden  Betænke- 
lighed er  skredet  til  Offentliggjørelsen  af  denne  Afhandling  i 
en  uigjennemset  Form.  Mange  af  de  Udtryk  og  Betegnelser, 
OTer  hvilke  Krøyer  fremsætter  sine  Gisninger,  ere  forlængst 
berigtigede  ved  bedre  Udgaver  af  Kilderne*),  og  hans  Polemik 


M  Saaledes  skal  for  Gumboder  (S.  92)  læses  Gruniboder  af  Grum, 
Affald  (Schåfer  S.  LIX),  for  Vinlandsfarere  (S.  34,  68)  laeses  Um- 
landsfarere,  om  hvis  Tydning  se  Schåfers  omhyggelige  Under- 
søgelse  (S.  LXVIII  f.).     Hvad   Vantegarn    er,    er   ingenlunde 

Historisk  Tidsskrift.    6.  R.    I.  ^^ 


t^/  Littcntnr  op  Kritik. 

-» •-  '^^'^-■^  Fc<faa*re  €t  i  mange  Tilfælde  aldeles  overfledj 
ri  -r  :.rfT:>>r:^  Udgirenie  ere  gaaede  frem,    vil   ses   af  fi 
•  '0>^  Lirdf-eL      I   f^s^e  og  anden  Aargang  af  Tidsskri 
:::  F.:^k^^:  har  Assessor  Mourier  giret  en  meget  fortjensti 
"^-'^-^  ^  '>^  r^-TM  Tvdrørmde  ældre  og  nyere  Lovregi« 
::kz,±   i^sét  ^i^  ogsaa  en  god  Udgave  af  Kong  Valderaa« 
>ki-#r  LcT  rj^  tflLdiende  Oversættelse  og  Forklaring,  sos 
•>i   z^j^  \r*r^'^  det  relte.     \u  meddeles  i  Aarsskriftet 
^  >>  -^  -c  Fort5*tteise  af  Tidsskriftet,   som  Bilag  II  ti 
Kr»T-rs  Afr-t-iliig  d*^  sanune  Skanør  Lov*)  i  en  slet  IM 
«-xTr  -i^i  ^omme  mange  Misforstaaelser  i  Tydoingcn.    Krøyt 
\^kr  li^.  fikidfrv-d  af  Ghemens  U(%ave  af  1505  til  Grund,  mefl 
.-raf  mia   lE-in   slutte,    at    hans  Optegnelser   ere  ældre   en 
5^-V.*,   da  SciJriets  fortrinlige  Udgave  med  Varianter  udkomj 
S-ni  Execif^l  ^«aa,  hvorledes  endog  meget  gængse  Udtryk  lid 
•rre  misf'X^aaede.  skal  blot  nævnes,  at  det  bekjendte  Lovudtryfc 
,vr-i  hin  dyl*    i  dersom  han  dølger,   nægter)   af  Krøyer   for- 
tiår*^  saaiedes:  ,dyl  er  blot  en  anden  Form  i  Stedet  for  del 
hr-k)rtidie  deler   (med  langt  e),  procederer*.     Der  er  ingen 
Tvivl  om .  at  alt  Sligt  borde  være  strøgel  af  Manuskriptet ,  og 
•len  øvrige  Pari   burde   risl  være  undergivet   en    omhyggelige 
Clensur.    da    del   dog    næppe   kan  være  den  rette  Maade    at 
hædre   en    anset  Forfatter   paa,    at   man   sætter  gamle  Vild- 
fareker  i  ny  Kiu^s. 

løvrigl  er  det  klart,    at   en   som  Naturforsker  og  Fisker 


ukjendt  (S.  143),  men  blev  forklaret  ved  Hjælp  af  gamle  Eihier 
allerede  af  Schlyter:  et  Garn,  som  sættes  under  el  andet,  sia- 
ledes  at  det  naar  helt  ned  til  Havbunden,  se  ogsaa  Tidsskrift 
for  Fiskeri  II,  29.  Naar  Fogederne  fra  Steltin,  Greifswald  og 
Preussen  1398  stride  om  deres  ,siltend*,  er  dette  ikke  dei-es 
Fid  (Krøyer  4€,  91),  men  deres  Rang  og  Forsæde  (Schåfer 
S.  CXL). 
M  Som  Bilag  V  meddeles  Erik  og  Margrethes  „Modbog";  denne 
danske  Kilde  bærer  her  den  svenske  Titel  ,Fiskare-Rætt*, 
fordi  Udgaven  i  Skaanska  Handlingar  1755  af  Wessmann  er 
lagt  til  Grund.  En  bedre  Udgave  findes  hos  Schlyter  og  i 
Tidsskr.  f.  Fiskeri  II. 


Skrifter  af  Schåfer  og  Krøyer  om  Fiskeriet  ved  Skaane.    48 1 

kyndig  Mand   som  Krøyer  maalte    kunne    fremsætte  For- 

rii^  af  Meget ,    som  skjuler  sig  for  almindelige  historiske 

kere,  hvorom  da  ogsaa  Afhandlingen  giver  mange  Vidnes- 

I  ')•    Ligeledes   ere  de  parallele  Skildringer  af ,    hvorledes 

gik  til  ved  Fiskefangst  paa  andre  Kyster,   tidt  meget  op- 

nde. 

Johannes  Steenstrup, 


f)  Schåfer,  som  er  uvis  om  Betydningen  af  „Vrager"  og  at  sætte 
sit  -Net  i  Søen  i  „Vragleden* ,  vilde  have  kunnet  finde  For- 
klaringen i  Tidsskrift  f.  F.  II.  29.  Fiskerne  vrage  efter  Sild, 
naar  de  lade  Garnene  drive  med  Strømmen;  ^i  Vragleden"  er 
alLsaa  med  Strømmen,  saaledes  som  ogsaa  Krøyer  forklarer 
disse  Udtryk  (S.  96).  I  Forklaringen  af  Kaag  (større  Fartøj) 
har  Krøyer  (S.  102  f.)  Ret  lige  over  for  Molbech,  der  tyder  det 
som  et  mindre,  fladbundet  Fartøj.  Ligeledes  tyder  han  rigtigt 
(le  Ord,  som  Schlyter  ikke  forstod,  at  man  skulde  tolde  5  Pen- 
ninge for  hver  ^'i  Læst  og  1  Penning  for  Mees  eller  Tønde 
,ther  loper"  (der  løber)  o:  for  hver  Mees  eller  hver  Tønde,  der 
gaar  ud  over  '/a  Læst,  jfr.  en  Toldangivelse  for  Ribe  af  1570: 
hver  tre  fulde  Læster  —  hver  ^oflfuerlobs*  Tønde  (S.  136). 


31* 


482 


Fortegnelse  over  dansk  historisk  Litteratar 
fra  Året  1887 

vedrørende  Danmarks  Historie. 

Ved  W.  CbrlstfMCfl. 

h    Tidsskrifter  og  Samlinger. 

Diitiske  Magaj:in.  Udg.  af  det  kongelige  danske  Selskab  for. 
Fædrelandets  Historie  og  Sprog.  5.  Række.  1.  Bd.  1.— i^ 
Hefte.     Kjbhvn.     4^     S.  1—192. 

A.  D.  Jørgensen.   Kong  Kristian  II  på  Sønderborg  slot    S.  1  — ifi 

—  J.  A.  Fridericia.  ,Den  borgerlige  Stands  onde  Vilkaar''.  El  For- 
slag til  Handelens  Fremme  og  Borgerstandens  Opkomst,  vistnok  fia 
Midten  at  det  sntende  Aarhundrede.  S.  27—36.  —  H.  F.  Rørdam* 
Akt-*tvkker  til  'Universitetets  Historie  i  Tidsrummel  1621—1660. 
S.36-7i,  133—157.  —  H.  J.  Huitfeldt-Kaas,  Breve  fra  Iver  Huit- 
feldt.  S.  72  -  12(5.  —  S.  B.  Smith.  Nogle  Optegnelser  af  Fru  Kirsten 
Munk  og  hendes  Slægt,  fra  Arkivet  paa  Ovesholm.  S.  127—132.  — 
Kr.  Erslev.   Kong  Olufs  Privilegium  for  Rodneby  1387.   8.157-161. 

—  Kr.  Ei"slev.  Den  danske  Adels  Hartkorn  i  Kristian  den  §erde# 
Tid.  S.  161—190.  -  Smaastvkker.  I.  C.  F.  Bricka.  En  dansk 
Adelsmands  Udtalelser  om  Tyge  Brahe.    S.  190-192  (sluttes). 

Ilistorisl'  Tid^knft,  udg.  af  den   danske  historiske  Forening 

ved  dens  Beslvrelse.      Redig.  af  C.  F.  Bricka.      5.  Række. 

(i.Bd.    3.  Hefte.    S.  485-934.    6.  Række.     l.Bd.    1. Hefte. 

S.  1—238.     Kjbhvn. 

5.R.  VI.:    A.Heise.  Bidrag  til  Familien  Rosenki-antz's  Historie 

i  det  16.  Aarhundredes  sidste  Halvdel.    2.  Afsnit   III— IX.  S.485- 

«v4.  —  J.  C.  H.  R.  Steenstrup.   Nogle  Undersøgelser  om  Fæstebondens 

Retsforhold  i  ældre  Tid.    S.  <555— 714.  —  J.A.  Fridericia.    Frederik 

III  og  Enevældens  Indforelse.    S.  715— 816.  —  Litteratur  o^  Kritik. 

Thiset.    C.  H.  Tei-smeden:  Kalender  6fver  i  Sverige  lefvande  ointn> 

ducerad  Adel.    S,  817—828.  —  J.  (L  H.  R.  Steenstrup.    M.  Pappen- 

heim:  Die  altdanischen  SchutzgUden.    S. 828— 838.  —  W.Mollerup. 

Fortegnelse  over  dansk  hislorisk  Litteratur  vedrørende  Danmark- 


Fortegnelse  over  dansk  historisk  Litteratur  1887.        483 

Kstorie  for  Aaret  1886.  S.  a39-850.  —  Smaastykker.  3.  H.  F.  Rør- 
Aam.  Efterslæt  af  Efterretninger  om  Historiografen  Vitus  Bering. 
S.  851— 858.  4.  W.  Mollerup.  Tillæg  til  Afhandlingen  om  Eggert 
FriDe  i  Hist.  Tidsskrift  5.  R.  V.  1  fT.  S.  858—860.  5.  W.  Mollerup. 
Xl  Bidrag  til  Peder  Oxes  Historie.  S.  860-862.  6.  CWeeke.  Om 
en  gammel  billedlig  Fremstilling  i  Bethlehem  af  tvende  nordiske 
Konger.     S.  86:2—864. 

G.  R.  I.:   C.  Th.  Sørensen.   Den  politiske  Krise  i  1807.   S.  1—07. 

—  E.  Holm.    Et  Tillæg  om  den  politiske  Krise  i  1807.    S.  58— 7S. 

—  Thiset.  Herluf  Daa  og  Vinike  Villumsdatter.  S.  79—147.  — 
A.  D.  Jørgensen.  Undersøgelser  vedrørende  Danebroge  og  det  danske 
kongevåben.  S.  1-48—194.  —  L.  Koch.  Nogle  bemærkninger  om 
L.  Holberg  og  Sorø  akademi.  S.  195— !207.  —  Litteratur  og  Kritik. 
Mollerup.  NieLs  Bache:  Nordens  Historie  populært  fremstillet. 
S.  ^08 — 211.  —  Mollerup.  H.  Hildebrand:  Livonica,  vornåhmlich 
aus  dem  13.  Jahrhundert  im  Vaticanischen  Archiv.  8.211-214.  — 
W.  Cliristensen.  Fortegnelse  over  fremmed  historisk  Litteratur  fra 
Aaret  1886  vedrørende  Danmarks  Historie.    S.  215— 238. 

Persotialhistorisk  Tidsskrift,  Udg.  af  Samfundet  for  dansk- 
norsk Genealogi  og  Personalhistorie  ved  G.  L.  VVad.  2.  Række. 
5.Bd.     Kjbhvn.     334 -f  61  S. 

D.  S.  Thrap.  Af  Provst  Daniel  Peter  Smiths  Optegnelser  (Slut- 
ning). S.  1—45.  —  F.  Grone.  Begravede  paa  Nyborg  Kirkegaarde. 
S.  46— 61.  —  Spørgsmaal  og  Svar.  S.  62—78,  145-160,  233-240, 
302—306.  —  Smaastykker.  1.  G.  L.  Wad.  Tre  Breve  fra  Baron 
Frederik  Krag.  S.  79—82.  II.  H.  Lund.  En  Portrætsamling. 
S.  82—84.  III.  G.  L.  Wad.  Om  Mag.  Laurits  Jensen  Bording, 
r  S.  85 — 94.  IV.  F.  C.  Kiær.  Notitser  om  Familien  (Hauson-Kaas  og  om 
Henrik  Fuirens  Svigersøn  F.  Moldenhover.  S.  95—97.  V.  D.  H. 
Wulff.  Nogle  unge  Adels  Sønners  Alder  og  Fødested.  S.  97— 09. 
VL  F.Barfod.  Et  anonymt  Brev  til  Baggesen.  S. 99— 101.  VIL  G. 
L.  Wad.  Af  Christian  Gyldenkrones  Hejsebog.  S.  101  —  104.  — 
G.  L.Wad.  Af  Justitsraad  Jacob  Gudes  Optegnelser.  S.  105—145, 
lJ^i-201.  —  E.A.  Thomle.    Tvende  Testamenter.    S.  161—168.  — 

E.  A.  Thomle.  Forskjellige  Slægtei)Ogs- Optegnelser.  1.  Familien 
Schnitler.  S.  169-180.  —  H.W.Harbou.  Optegnelser  om  Slægten 
Harbou  eller  Hardebou,  navnlig  i  det  17.  og  18.  Aarhundrede.  S. 
202—2.32,  241—256.  —  O.Nielsen.  Arent  Berntsen,  Raadstueskriver 
og  Raadmand  i  Kjøbenhavn.  S.  257—279.  —  M.  Sundt.  Indskrifter 
fra  Rygge  Kirke.    Med  Noter  af  E.  A.  Thomle.     S.  279-286.   -  H. 

F.  Rørdam.  Mindre  personalhistoriske  Bidrag.  I.  Om  nogle  til 
Lysabbel  paa  Als  knyttede  Personligheder.  II.  Dr.  med.  Michel 
(Uiristensens  Levned.  HI.  En  Ansøgning  fra  Kaptajn  Peder  Grib. 
IV.  To  kjøbenhavnske  Borgmestre.  V.  En  Trolovelse  paa  Kling- 
strup.  S.286-:i01.  -  Tillæg.  O.G.Lundh.  Dødsfald  i  Norge  1886. 
S.  1-38.  -   C.  S.  T.  Adeler.    Dødsfald  i  Danmark  1886.    S.  39-61. 

Aarhøger  for  nordisk  Oldkyndighed  og  Historie,  udg.  af  det 
kongelige  nordiske  Oldskrift-Selskab.  1887.  II.  Række.  2.  Bd. 
Kjbhvn.     372  S. 

G.  Cederschifild      Studier  ofver  islandska  Kyrkomaldagar  friin 
Fristatstiden.    S.  1—72.    —    Middelalderens  kirkelige  Monumenter. 


4>4  Litteratur  o^  Kritik. 

M.ii.^ie  Meti.leleL^er.  J.  B.  L4»fDer.  Brahetrolleborg  Kirke.  S.73— 1 
R  Peter^n.  Kong  Srens  Grav  og  Kapel  paa  Grathe  Hede.  S.  78—1 
S.  M'Iier.  Oni  en  aaben  Tagstol  i  Tore  romanske  Smaakirfc 
S.  SV— 97-  J.  Kornerup.  Om  Af bildninger  af  ,Lvkkehjulet'.  S.97— 
J.  B-  Li^fC*-f .  Danske  daterede  Gravstene  fra  Tiden  indtil  Aar  1^ 
S.  M5— H4-  —  A.D.Jorfren>en.  Helgenskrinene  i  St.  Knuds  Kiil 
U-  S.  lir>— ITM.  —  K.  Bahnson.  Ethnocrafiske  Museer  i  Udland 
>.  171 — ±*i  —  G.  Storm.  Studier  over  Vinlandsrei>?eme ,  Vinl; 
Ge*.^afi  «v  Etho^i^'ratL    S.  !?.i3 — 37i 

Sitnfhtéjtr    hl    Jydsk   Historie    og    Topografi.      Udg,    af 
jvdske  historisk  •  topogratiske  Selskab.      2.  Række.       1.  1 
3.  —  4.  HeRe.     Aallwrg.     S.  iOl  -39^. 

V.  A.  Secher  og  A.  Thiset.     Om  Rigsraad  Niek  Clementssøn 
A\Ti-i.ienr  tt^  han<  Bom.     S.  *H— !*51.   —   Y.  Fribert     Historsl 
Efterretninger  om  Havno  og  den«  Ejere.    S.  ioti— 360.  —   C.  M< 
ten>en.    Minder  fra  lM>i.    S.  361— 366.  —  J.  S.  Moller.   Epitaphia 
i  .S,«»r^]ev  Kirke  over  Steen  Jørgensen  til  Avnsbjerg.     S.  367— 3( 

—  b.  H.  Wulff.    En  Horers  .\fskedigelse  fra  Skolen.     S.  369-38 

—  X.  Winther.  Kong  Frwlerik  den  Tredjes  Skjøde  af  17de  Jn 
1«"»»;7  til  B«.»r^Tn ester  Fedder  Hansen  i  Skagen  paa  Toldergaarden 
Skaj»-n.  S.  :i>i— :*>:i.  —  A.  P.  Gaardboe.  Historiske  Efterretning 
•  •m  Idiorriiigen  af  Gaardbo  So  i  Raabje^g  Sogn,  Hjørring  AmI 
S.  :Jv4— Ci>7.  —  J  vi  land.  Studier  og  Skildringer  til  Danmarks  Geograf 
af  E.  Fj^Iev.    Anmeldt  af  J.  Kinch.     S.  388-389. 

KirhhtsfoHskf-  Samlinger,  udg.  af  Selskabet  for  Danmarks 
Kirkehistorie  ved  H.  F.  Rørdam.  3.  Række.  6.  Bd.  l.-l 
Hefte.     Kjbhvn.     S.  1— 40(). 

L-  Korb.     Stand>n ingen  i   A.  S.  Or^teds  Forfattervirksomhed  t 
Aiuet  lN:>t».    S.  1— iJ.    —    H.  F.  Rordam.     Breve  til  og  fra  Holger 
Ho-enkiunds.    S.  :?4-77.  i9i-338.    -    H.  F.  Rordam.     En  dansk' 
Mand-  Beretning  om  Menighedslivet  i  Hermhul  1743.    S.  78— l(»i 

—  A.  K.  Damgaard.  Restaurationen  af  Set.  Knuds  Kirke  i  Odense 
i  .\arene  iNvs— 1875.  S.  llfi— IW.  —  Meddelelser  fra  Aalborg 
Bi-pearkiv.  S.  144  -  Kit).  —  H.  F.  Rordam.  Smaastykker.  I.  Om 
en  Katholik  kunde  ove  Kaldsret  til  en  luthersk  Kirke.  S.  161 — 167. 
II.  Smaating  vedrørende  Skoler  i  Ribe  Stift.  S.  167—184.  Ul.  Ind- 
skrift paa  en  Brudekrone.  S.  184— 185.  IV.  Noget  om  Præstedragten 
i  ældre  Tid.  S.  1S(>-189.  V.  El  Par  Notitser  om  Præstekaldd 
i  Grenaa.  S.  189-  19i.  —  H.  F.  Rørdam.  Om  BehandHngen  af  den 
almindelige  Kirkehistorie  i  vor  Litteratur  fra  Refonnationen  indtil 
l'dgangen  af  forrige  Aarhundrede.  S.  193— i5"2.  —  V.  Bang.  En 
Bandsættelse.  S. 2>5:i— i91,  —  B.  (I  Sandvig.  Nogle. Efterretninger 
om  Ærkebiskop  Jens  Brostnip  i  Lund.  S.  339-354.  -  Provst  Vi- 
tus Berings  Bidrag  til  Sunds  Herreds  Præstehistorie  samt  Oplys- 
ninger  om  den  berinpke  Slægt.  S.  355— 370.  —  Smaastykker.  VI. 
J.  Richter.  Præster  i  Grenaa  i  del  første  Hundredaar  efter  Refor- 
mationen. S.  371 -377.  Vn.  J.  Richter.  En  Hexesag  fra  det  16de 
Aarhundrede.  S.  377-381.  VIII.  D.  H.  Wulff.  Præsters  Forpligt 
til  at  læse  flittig  i  Bibelen.  S.  381—390.  IX.  H.  F.  Rørdam.  Bldra? 
til  Degneembedets  Historie.  S.3i)0-3S)7.  X.  Mindre  Notitser.  Med- 
dollo  af  1.  CH. Brasch:  2.  E.H. Møller;  3.  H.F.Rørdam.  S.398-W. 


r 


Fortegnelse  over  dansk  historisk  Litteratur  1887.        485 


miiansk    månedsskrift   far    folkelig    og    kirkelig    oplysning. 
■  Udg.  af  P.  la  Cour,  H.  NutzhorD,  Fr.  Nygård  og  L.  Schrøder. 

VUI.  Bd.    (Januar- Juni  1887).     IX.  Bd.    (Juli— Deceinher 

1887).     Odense. 

Af  Indholdet  bemærkes:  A.  Nielsen.  Minder  fra  trediverne. 
n.  S.  108 — 128.  —  F.  Nygård,  Løse  mindeblade.  1.  Peter  Andreas 
mger  og  den  gudelige  forsamling.  II.  Præsten  Engelbreth  og 
randingen  ved  Lund  nytårsmoi^en  18(K^.  VIIL  S.  171-19-2.  111. 
rundtvig  og  den  frivillige  fattigpleje.  VIII.  S.  248— :255.  IV.  Utrykte 
båbreve '  fra  digteren  Thomas  Thaarup  til  Kamma  Rahbek  og 
bud  Lvoe  Rahbek.  VIII.  S.  376-378.  —  A.  Fabricius.  Gustav  Adolfs 
;  Kristian  den  4des  møde  i  Ulfsbæk  i  Februar  1629.  VIII.  S.  2:J7  - 
J.  —  Af  r gamle  Nielsens*  levned.  Opskrevet  efler  hans  mundt- 
^  meddelelser  af  hans  søn  A.  Nielsen.  VIII.  S.  257  -  298.  —  L. 
iirøder.  O.  Laubs  brevvexling  med  H.  Martensen.  IX.  S.  124 — 12S. 
•  H.Nutzhora.  Kort  udsigt  over  de  nyeste  granskninger  til  Nor- 
ens  historie.  IX.  8.129—153.  —  L.Schrøder.  Henrik  Bech.  En 
smeUtegning.  IX.  S.  154—191.  —  H.  Begtrup.  Politisk  oversigt 
irer  sommeren  1887.  IX.  S.  193-204.  —  H.  F.  Feilberg.  Fællesskab 
iandt  folkene  i  skik,  æventyr  og  leg.  IX.  S.  257—308.  —  J.  P.  Kri- 
iftQsen-Randers.  Et  bidrag  til  Rasmus  Kristian  Rask  s  levned.  IX. 
L:I79-380. 

Bisiorisk  Arkiv,     Et   Maanedsskrifl   for  populære   Skildringer 
af  historiske  Personer  og  Begivenheder.     Ny  Række.     Udg. 
[    af  F.  C.  Granzow  og  S.  B.  Thrige.     17.-18.  Bd.     Kjbhvn. 

Af  Indholdet  bemærkes:  R.  Petersen.  Werner  Abrahamsoii 
(Slutning).  XVU.  S.  174-209.  —  V.  Bang.  ,  Gilde ''væsenet  fordum, 
»rlig  i  Danmark.  XVIL  S.  401— 413.  XVIU.  S.  18  33,  183-199. 
333—347.  —  A.Andersen.  Overtroiske  Forestillinger  nænnest  ved- 
iBiende  Dvr  og  Planter.  XVII.  S.  414-434.  XVIII.  S.  113-i:i0. 
a6S-.281. ':i48— 371.  -  E.  Petit.  Kong  Frederik  IV  i  Firenze.  XVIIL 
S.  173 -182,  253-267. 

Meddelelser  fra  Krigsarkiverne,  udg.  af  Generalstaben.    3.  Bd. 
3.  Hefte.     Kjbhvn.     S.  209—320. 

Tidsrummet  mellem  Sjællands  Rømning  af  Englænderne  og 
Frederik  VI's  Tronbestigelse  eller  Perioden  November  1807— Marts 
\m>.  S.  209—232.  —  Breve  og  Rapporter  fra  Norge  i  Perioden 
November  1807 -Marts  1808.  S.  233-273.  -  Uddrag  af  Kommando- 
kontorels  og  Generaladjudantstabens  Kopi  bøger.    S.  274—320. 

Vort   Forsvar,      Organ    for    Foreningerne    til    Forsvarssagens 
Fremme.     7.  Aarg.     Kjbhvn. 

Af  Indholdet  bemærkes  foruden  flere  Bidrag  til  de  to  slesvigske 
Kriges  Historie:  F.Barfod.  Iver  Huitfeldt.  Nr.  163A.  -  F.Barfod. 
Admiral  Edvard  Suenson.  Nr.  168.  —  A.  J.  Råvad.  Nogle  Bemærk- 
ninger om  Kjøbenhavn  som  Fæstning.  Nr.  170—171.  —  O.  Vaupell. 
Hans  Helgesen.  Nr.  174 — 175.  —  O.  Vaupell.  Julius  Theodor  Hein, 
Oben;t  i  Fodfolket,  født  1817,  død  1887.    Nr.  176. 


4>6  Uttentnr  of  Kritik. 

7if»i^>7M'  TldsåtHft  for  den  danske  FMekirke.    Ude.  af  I 
V.ScLjT.     I\-.Bd.     KjbhTn.  1 

Åf  t'ihil.i**  heoutfftcs:  Schiødte.  GrundtTigs  Betragtning 
•--  tiirj<z.t  M<^:i>he«t  LeTnetsløb  og  UdTiklingsgang.  S.  M 
—  Fr.  Beive^.  I  acie«lniD]?  af  ^biskop  Otto  Laubs  levnet  ved 
L»r=>t.?-*.  S.9i>-Ki6.  -  Xogle  Brere  til  Biskop  P.G.Bramii 
:;rTT:e  if  J.Kok.  S.±?4-3li  445»-49i  —  V.Bang.  Nogle  i 
:--'^-ke  •  ►:  Irsr  r:^«-  vm  Bispeembeder  og  Biskopper  i  Danmark  \ 

'r-.*;«-j*:*i:  Ttdsslrif*^   iidg.  af  Bestyrelsen  for  det   kongei 

iår>ke  ,r^^dnske  Selskab  og  redig.  af  O.  Irminger.    9. 1 

Ivx7-N>.     H-rle  1-IV.     Kjbhvn.     4°. 

A'  I"  : :.  :  iet  beIll*rkft^ :  P.  Lauridsen.    Johannes  Mejers  Ka( 

.r^.•  Hr^vlki:-].   S,oi^-5t^,  —  P.  Lauridsen.   Et  nyt  historisk  EM 

•  T«-  H'tr.z^i^:r.:i^'^ni^  Vestkyst.   S.  61— 61  —  P.Eberiin.    Suffli 
:-rr  i  ^jjiJr  [i-i^  >kAi  have  ^raaet  iTærs  over  Nordgrønland.  S.  73—3 

r.  r    f  V;  i.  KH.      Tidsskrift    for    Opdragelse    og    Undervisniq 

Ix.  dl  RTHtT  og  P.Voss.     1887.     Kjbhvn. 

Al'   I- ih  :.t^:    i.en::i^es:    C.  Brøchner -Larsen.     Kjøbenhan 

Si-  >.*-?«? D<    l-iviklin^   *^   nuværende    Tilstand.     S.  1:25—153.  - 

H  :.n:-   v  S-huppius.   S.  I5»— 1»I0.  —  Fra  Balth.  Schuppius'  Skrf 

Tl<<xriff  fwr  Kiin.*tiHifHstn.      Udg.    af   Industriforeningen 
København.  Redi-  af  C.  Xyrop.  3.  Aarg.  1887.  Kjbh?n.  4^ 
Af  Infr  Mes  bemærkes:  A.  Feddersen.    Islandsk  Kunstindu 
S.  14 — :?7.    —    E.  L.^f^er.    N»>irle  Bemærkninger  om  Maleren  Al 
j^^utr^i  X  ril  Kur^<tner  .^  Menneske.    S.  90-95.  —   F.  R.  Frii«j 
.r-*e  <-ts*ker  4*-h\n  Biekfeldt.   S.  Ii2— lié.  —  CX.   En  te 

•  t  H»  r'Gul  :-:r.eti  J.  B.  Dalhoff.    S.  1:^—1:26.  —  V.  Boye.    Prøver 
T:^*»>k:.»-rer-  i-^  Male:  kunsten  i  Vikingetiden.    S.  151— 156.   —  C.  S 
Ea  #ra!:^iei  dan>k  FiijanceskaaL    S.  1S9. 

TT-Vi-jrfT'-r**.  Maiinodsskritt  for  Literatur,  Sanifuudsspørgsmaal 
ix^  aimenfatlfi:^^  videnskabelige  Skildringer.  Udg.  af  N. 
NVt^r^aarvl.     4.  Aar^.     Kjbhvn. 

Af  In.lholdel  bemærkes:  Kr.  Erslev.  Ludvig  Holberg:  Kong 
Valdemars  U.v.  S.  StV— 9lK  —  J.  A.  Fridericia.  L.  Koch:  Kong  Kif 
<:ian  den  Sjettes  Historie.  S.  90-96,  -  E.  Schiodte.  Kristian 
Aren!  i  en:  Fra  ynirre  og  ældre  Dage.  S.  178-181.  —  N.  Neereaard 
lirev  Beusts  Memoirer.  S.  406-416.  —  J.  Hofforv.  Om  HoIbeii?s 
Komodie^ii^'tnm*:-  S.  4i3-43S.  589— 606.  —  H.  P.  Hansen -Xorre- 
molle.  LW  nationale  Forhold  i  Sondeijylland.  S.  472—498.  —  V. 
Piii^rel.  I  Anledning  af  J.  N.  Madvigs  Livserindringer.  S.  ^7— 57UL 
—  O.  B*>iohsenius.  Af  og  om  M.  Goldschmidt  S.  633—656.  -  C. 
Th.  S«»ren>en.  Den  preuss^iske  Krigsforsel  1864.  belyst  af  den  tvske 
<;enendstab.  S.  73^—757.  -  W.  Behrend.  Mels  W.  Gade.  *  En 
St  ihlie.  S.  797— S 17.  —  X.  Neergaard.  Smaaskrifter  tilegnede  X.  F. 
Krie?rer  af  nordiske  Forfattere.  S.  818-8^3  (jfr.  S.  824-826).  - 
Breve  fra  J.  P.  Jacolisen.    Methlelte  af  G.  Brandes.    S.  842-872. 


Fortegnelse  over  dansk  historisk  Litteratur  1887.        487 

åreret  Tidende.    28.  Bind  (Oktober  1886— Oktober  1887). 
Kjbhvn. 

Af  Indholdet  bemærkes :  A.  L.  Gasse.  Nr.  9.  —  C.  V.  Holten. 
Ul.  —  Vilhelm  Rode.  Nr.  11.  —  J.  N.  Madvig.  Xr.  H.  —  C.  , 
Bim.  Juleaften  i  Kjøbenhavn  1658.  Nr.  12.  —  A.  Hammerich. 
[  gammel  dansk  Folkemelodi.  Nr.  13.  —  Th.  Siersted.  St.  Nicolai 
te  i  Kolding.  Nr.  14.  —  Johannes  Kok.  Nr.  18.  —  H.  Ploue. 
els  W.  Gade.  Nr.  21.  —  Schumann  om  Gade.  Nr.  21.  —  Jul 
(Uge.  Nicolaj  Abraham  Abildgaard.  Nr.  22.  —  C.  Bruun.  Et 
ériør  fra  Frederik  II.s  Tid.  Nr.  22.  —  To  Jubilarer  (Tøramer- 
jster  Kayser  og  Etatsraad  W.  Petersen).  Nr.  23.  —  D.  G.  Monrad. 
;  27.  —  Vilhelm  Birkedal.  Nr.  28.  —  General  Haffner.  Nr.  32.  — 
yeger  Jacobsen.  Nr.  32.  —  Sophus  Schandorph.  Nr.  33.  —  Niels 
lUer.  Schandorphs  Lyrik.  Nr.  33.  —  C.  Bruun.  Viceadmiral 
buard  Suenson.  Nr.  34.  —  B.  Olsen.  Ewaldsbysten  i  Dansk 
ikemuseum.  Nr.  34.  —  Politidirektør  Crone.  Nr.  39.  —  Frøken 
hneider.  Xr.  40.  —  Pastor  G.  J.  Brandt.  Nr.  46.  —  M.  Goldschmidt 
'.  47.  —  Fra  Goldschmidts  sidste  Ophold  ved  Blokhus.  Nr.  48. 
•  Dronnmg  Louise.  Nr.  49.  —  Thomas  Lange.  Nr.  49.  —  Pro- 
isor  CL  T.  Barfoed.    Nr.  50.  —  Høgholt.    Nr.  52. 

ii^ien  i  Billeder  og  Text,    Illustreret  Familieblad.    Redig.  af 
V. Møller.     ll.Aarg.  (1886-1887).     Kjbhvn. 

Af  Indholdet  bemærkes:  Phister.    Nr.  524.  —  Peder  R.  Møller. 

,  525.  —  R.  Malling -Hansen.    Nr.  526-527.  —  Det  kgl.  Theater. 

.  529.  —  A.  L.  Gasse.    Nr.  532.  —  A.  H.  H.  Worsaae.    Nr.  532.  - 

,  V.  Holten.     Nr.  534.  —  Vilhelm  Rode.    Nr.  534.  —  J.  N.  Madvig. 

.  535.  —  Fru  Julie  Sødring.   Nr.  537.   —  O.  F.  Olsen.   Xr.  540.  — 

,  J.  E.  Hornemann.    Nr.  548.    —    D.  G.  Monrad.    Nr.  550.    —    Carl 

Wff.     Nr.  551.    —    Wolfgang  v.  Haflfner.    Nr.  555.    —   Kaptajn  og 

Irygger  J.  C.  Jacobsen.    Nr.  f;55.  —  Sejrherren  ved  Helgoland.    Nr. 

B7.   —   Franz  Neruda.    Nr.  559.  —  Viggo  V.  Holm.    Holbergiana. 

Ir.  568,  570,  573.   -   Pastor  C.  J.  Brandt.    Nr.  570.  -   V.  M.    Fra 

[Goldschmidts  Hjem.   Nr.  570.  --  Politidirektør  Eugen  Petersen.   Nr. 

j571.  —  V.  M.    Thomas  Lange.    Nr.  572. 

[Norden,     Illustreret  skandinavisk  Revue.     Kjbhvn. 

Af  Indholdet   bemærkes:    G.  Brandes.     Hans  Brøchner.   —   J. 
!  Bruun.    Vilhelm  Wiehe.  —  K.  Warburg.    Anna  Maria  Lenngren  og 
;  den  dansk-norske  Skjemtedigtning.  —  C  St  A.  Bille.   En  Studenter- 
Vagt  i  1848. 

Danmark,      Illustreret  Kalender  for  1 888.     2.  Aarg.     Udg.  af 
Journalistforeningen  i  Kjøbenhavn.     Kjbhvn. 

Af  Indholdet  bemærkes :  Minderuner  1887 :  V.  Birkedal.  D.  G. 
Monrad.  S.  21—31.  V.  Hansen.  Edouard  Suenson.  S.  32-35. 
il  Bruun.  J.  C.  Jacobsen.  S.  35-40.  M.  P.  Friis.  Wolfgang  v. 
Haffner.  S.  41— 48.  H.R.Hiort-Lorenzen.  Carl  Bekker.  S.  48-50. 
S.  Bauditz.  Thomas  Lange.  S.  51- 56.  C.  St.  ^.  Bille.  Rudolf 
Prahl.  S.  57—62.  —  N.  Bøgh.  Erindringer  om  M.  Goldschmidt. 
S.  70-104. 


i^^'^.  Jml^'K'i'^métr.   i.Atff.   Recfip.  af  E.  Reumert.    KjUd 

Af  t:  :•:■>«  r-«:-»-tes:  R  Pe^ief^n.    El  Par  Erindringer' 

r--:---t  ll<i-e:L    >.  il-3L  -  X.  Bogh.    Oehlenschlager  som  i 

I 
I*»;.>'j'i>f-     Ht^iak*.^:  P.  V.  Grore.     ikjbhTn. 

.\5  t:-  .1^.  r-r^^-rte*:  Jc*hani]€<  Steenstrup.  Clhristian  01 
-en  V  ,*j:i-^:it-^n-.  4.  X-jTiir."  —  IL  Schwanenflugel.  En  dna 
FiT  r^:  • :::  Yjr.h'r.^r-\.^^X  til  .Gultidaasen*.  lO.Xorbr.)  —  Jofai 
n*-  S:**^:>*r^:.  X>H«r  Ben^^^ninger  om  Sladder  som  histoH 
V  :Lr-:TTL    "l±X.v:.r.-  —  JL  D.  Joirgensen.    ForfaUeren  til  ,Gd 

X/'i'-miW-iV/.'/'.     Redaktør:  H.  R.  Hiort-Loreozen.     KjbhviL 

F.  ilJ-iel-i^r.'  T^l  Xytionr..  Xr.4<,«7.  —  F.  C  Et  gamroi 
«jr>-T<r-i    i  XT>.r^  Kirke  .    Xi.  4<i71. 

.<'fj'i.^-rifier  (iir^nnir  A.  F,  Krieger  den  4.  Oktober  1887  i 
D«'iriil-ke  ForfiUere.  Kjl»linL  407  S.  og  1  Portræt. 
Af  Inrn.I.let  h»eniærke-:  T.  H.  A-nhehoujr-  De  for  Danraai 
.<  Xorve  Wir^  R.-^erifv-kolIe<rier  fra  1660—1814,  S.  1-77.  -  \ 
H-!riJL  Pov!  L«^veD««m  •»/  Kon^eljel  i  Eri»Han  Vis  forste  Regering 
aat.  s.  7"*^— *,*7.  —  Y.  XielseiL  Christian  Frederik  og  Conventioofl 
til  3l.-<  14.  Au^u-^t  1^14.  S.  lls-141.  —  J.  H.  Deuntzer.  Bemæd 
ni:* jer  nm  Arre-t  f.T  D^jm  i  civile  Sager  (æ  dette  Retsmiddels  \5i 
v;£i;ii*:  efl.^r  IHVJ.  S.  Ui— ISi.  —  M.  Birkeland.  Det  norske  Posl 
\*->^n  i  deU  r»j.rindel>e  og  foi>?te  Begyndelse.  S.  1S5 — ±*9.  —  Jo 
hnnce  L<mi>e  HeiJ>erg.  Et  Liv.  gjenoplevet  i  Erindringen.  El 
Brjd-lykke.  S.  iii)  — i"iS.  —  A.  D.  Jørgensen.  To  Foredrag  on 
S<.»ade ri y Iland.  »1.  Den  danske  Regerings  Politik  overfor  Slesvig 
K««njr  Fre<lerik  Vll's  Tid  IL  Sonderj  vi  lands  særegne  Plads  i  vin 
hi-turi^ke  Udvikling. »  S.  308-3i4).  —  '  C.  St.  A.  Bille.  Grundloveit. 
af  5te  Juni  1S49  og  dens  Ordforer.    S.  379—407. 

Opusaihi  phihlogira.      Mindre  -Afhandlinger   udg,  af  det  phi-' 
lologisk-liisloriske  Samfund.     KjbhvTi.     269  S. 

Af  Indholdet  bemærkes:  A.  OiriL  Middelalderens  vandrende 
spillemænd  i  Xorden  og  deres  visesang.  S.  74—84.  ^t)5— ^66.  — 
K.  Xvnip.  Xavnets  magt.  En  folkepsykologisk  studie.  S.  1 18— il^i*« 
^67—^69. 


n.    Særskilt  udgivne  Skrifter. 

X.Bache,  Nordens  Historie.  2.  omarbejdede  Udg.  51.— 53. 
(Slutnings-)  Hefte.     Kjbhvn. 

L.  C,  Mfdler.  Danmarks  Historie,  fortsat.  (34.-35.  Hefte.) 
5.  Dels  2.— 3.  Hefte.  Danmark  - Noi-ge  under  Adelsvælden. 
Udg.  under  Ledelse  af  J.  T.  A.  Tang.     Kjbhvn.     128  S. 

r.  Dreyer,  Danmarks  Forhistorie  i  Omrids.  Stenaldereu. 
(Studentersamfundets  Smaaskr.    Nr.  55 -56.)    Kjbhvn.  35  S. 


Fortegnelse  over  dansk  historisk  Litlei-atur  1887.         48* » 

t  Petersen,  Danske  gejstlige  Sigiller  fra  Middelalderen. 
Tegnede  og  lithograferede  af  Th.  Bergh.  7.  (sidste)  Hefte. 
Ijbhvn.     60  S.  og  5  Tavler.     Folio. 

.M,  Rosenørn.  Greve  Gert  af  Holsten  og  Niels  Ebbesøn  af 
Nerreris.     7.— 8.  Hefte.     Randers.     144  S, 

BDceUiets  Brevbøger  vedrørende  Danmarks  indre  Forhold 
,1556—1560.  I  Uddrag  udg.  ved  C.  F.  Bricka  af  de  under 
Kirke-  og  Undervisningsministeriet  samlede  Arkiver,  t .  Halv- 
-•del.     Kjbhvn.     224  S. 

Ibrordninger ,  Recesser  og  andre  kongelige  Breve,  Danmarks 
[Lovgivning  vedkommende.  (Corpus  constitutionum  Daniæ.) 
f  1558  —  1660.  Udg.  ved  V.  A,  Secher  af  Selsk.  for  Udgiv,  af 
Kilder  til  dansk  Hist.  l.Bd.  1.-2.  Hefte.  Kjbhvn.  320  S. 
13.  Decbr.  1558— -22.  Decbr.  1566, 

I  Lund.  Danmarks  og  Norges  Historie  i  Slutningen  af  det 
16de  Aarhundrede.  1.  Indre  Historie.  8.  Bog.  Dagligt 
Liv:  Fødsel  og  Daab.     Kjbhvn.     424  S. 

istoriske  Kildeskrifter  og  Bearbejdelser  af  dansk  Historie. 
;især  fra  det  16.  Aarhundrede.    Monumenta  historiæ  Danicæ. 

Udg.  med  Understøttelse  af  Carlsberg-Fondet  af  H.  Rørdam . 

2.  Række.     2.  Bd.     3.  Hefte.     Kjbhvn.     S.  385-576. 

bng  Gliristian  den  Fjerdes  egenhændige  Breve.  Udg.  ved 
C.  F,  Bricka  og  J.  A.  Fridericia  af  Selsk.  for  Udgiv,  af  Kilder 
til  dansk  Hist.    13.-14.  Hefte  (1589— 1623).  Kjbhvn.  320S. 

ske  Kirkelove   samt   Udvalg   af  andre   Bestemmelser   ved- 
rørende Kirken,    Skolen  og  de  Fattiges  Forsørgelse  fra  Re- 
j    formationen  indtil  Christian  V's  Danske  Lov  (1536—1683), 
\    nå%,  2S  H.  F.  Rørdam.    3.  Bd.    1.  Hefte.    Kjbhvn.     192  S. 
I       17.  August  1596-2.  April  1631. 

Samling  af  Kongens  Rettertings  Domme.  Judicia  placiti  regis 
I  Daniæ  justitiarii.  Udg.  af  V,  A.  Secher,  9.  (2.  Binds  sidste) 
'    Hefte.     Kjbhvn.     170  S. 

Aktstykker  og  Oplysninger  til  Rigsraadets  og  Stændermødernes 
Historie  i  Kristian  IV.s  Tid.  Udg.  ved  Kr.  Erslev  af  Selsk. 
for  Udgiv,  af  Kilder  til  dansk  Hist.  2.  Bd.  1.  Hefte. 
Kjbhvn.     320  S. 

C.  Bruun,  Enevældens  ludførelse  i  Danmark  og  Kongelovens 
Tilblivelse.  Nogle  Bemærkninger  i  Anledning  af  Skriftet: 
Kongeloven  og  dens  Forhistorie.     Kjbhvn.     126  S. 


41K)  Litteratur  og  Kritik. 

./.  A.  Fridericia.  Enevældens  Indførelse  i  Danmark  t( 
(Studentersamfundets  Smaaskrifler  Nr.  49  —  50.)  Kjh 
36  S. 

K,  Wittich.    Struensee.    Med  Forfatterens  TDladelse 

og  forøget  med  hidtil  utrykt  Materiale  ved   C.  Blangstd 
Med    et    Forord    af   E.  Holm.      Med    Struensee's    Poi 
Kjbhvn.     230  S. 

M.  Koch.     Store  og  gode  Handlinger  gjennem  hundrede  A 
301  S. 

A,  Tliorsøe.    Kong  Frederik  den  Syvendes  Regering.    32.— i 
Hefte.     Kjbhvn.     192  S. 

^,  y.  Mouritsen,    Vor  Forfatnings  Historie  fra  .1849  tiJ  183 
Kjbhvn.     200  S. 

G.  Fr,  A.Graae.  Mellem  Krigene.  (1851  —  1864.)  Efterla 
Optegnelser  og  Breve.     Kjbhvn.     204  S. 

Danske  Traktater  efter    1800.      2.  Bd.      1863—1879.     Fi 
sætlelse  af  J.  Samling,   1.  Bd.  Politiske  Traktater  (1800- 
1863)"  og  af  ,2.  Samling,  1.  Bd.  Handels-  og  andre  In 
tater  (1800—1863)".     Udg.  paa   Udenrigsministeriets  F( 
anslallning.     Kjbhvn.  (1885).     592  S. 

M.  P.  Friis.    Revolutionære  Tilløb.    El  politisk  Materiale,  ordn 
og  bearbejdet.    Kjbhvn.    1886.    172  S.    Ikke  i  Boghandel 

H.  Wulff.  Skinforhandling.  Et  politisk  Materiale,  samlet 
bearbejdet.     Manuskript  for  Meningsfæller.     Kjbhvn.     90  S 

J.  Møller.  Valgsvingningerne  1884—87  grafisk  fremstillede 
Kjbhvn. 

K  Clausen.  Valget  i  Holbæk  Amts  5le  Valgkreds  den  2Sde 
Januar  1887,  historisk  fremstillet  og  belvst  ved  Aktstykker. 
Kjbhvn.     119  S. 


Danmark  i  Skildringer  og  Billeder  af  danske  Forfattere  oy 
Kunstnere, udg. af  Af.Gafec/itø^  17.— 24. Levering.  Kjbhvn.  4^ 

Tegninger  af  ældre  nordisk  Architektur.  Samlede  og  udg.  af 
O.  V.Koch,  V.  J.  Mørk-Hansen  og  E,  Schiødte.  6.  Række. 
5.— 6.  Hefte.     Kjbhvn.     Folio. 

Kjøbenhavns  Diplomatarium.  Samling  af  Dokumenter,  Breve 
og  andre  Kilder  til  Oplysning  om  Kjøbenhavns  ældre  For- 
hold før  1728.  Udg.  ved  Kjøbenhavns  Kommunalbestwlses 
Omsorg  dS  O.  Nielsen.    8.  Bd.   1.-2.  Hefte.   Kjbhvn.  733  S. 


Fortegnelse  over  dansk  historisk  Litteratur  1887.         491 

Aer  til  Kjøbenhavns  Diplomatarium.    5.— 8.  Bd.    Udg.  vetl 
»benhavns   Kommunalbestyrelses    Omsorg    af   O.  Nielseti. 
[jbhvn.      136  S. 

'ruun.     Ejøbenhavn.     En   illustreret  Skildring  af  dets  Hi- 
ne.  Mindesmærker  og  Institutioner.     12.  — 13.  Levering, 
►hvn.     1886.     (l.Del  S.  525-626  +  X  S.)      14.-18. 
levering.     Kjbhvn.     1887.     (2.  Del  S.  1-224.) 

Nicolaisen.     Dragørs  Fortid   og  Fremme.     Kjbhvn.     30  S. 

Bretning  om  Frederiksborg  Slots  Gjenopførelse  og  Restau- 
rering efter  Branden  d.  17.  December  1859.  Udg.  ved 
Indenrigsministeriets  Foranstaltning.     Kjbhvn.     84  S.  og  3 

!  Planer. 

\,Peter,^en.    Grevinge  Sogn,  en  historisk-topografisk  Skildring. 
Paa  Grundlag  af  og  med  delvis  Gjengivelse  af  et  gi.  Haand- 
^  skrift  fra  1750,  forf.  af  Lyder  Høyer.     Kjbhvn.     218  S. 

t  ældste  Slægter  i  Grevinge  Sogn.    Tillæg  til  ,  Grevinge  Sogn. 
'  en  historisk-topografisk  Skildring"    ved  F.  Petersen.      Tiykt 
som  Manuskript.    (Uden  Sted  og  År.)     12  S. 

patistiske  Bidrag  til  Aalborg  Stifts  Historie  i  Slutningen  af 
I  det  17de  Aarhundrede.  Udg.  af  Z>.  ^.  Wulff,  1.-2.  Hefte, 
I  Aalborg.     128  S. 

J,  R,  Friis.  Trefoldighedskirken  i  Ghristiansstad.  Et  Bidrag 
I  lil  dansk  Bygningshistorie.     Kjbhvn.     40  S. 

p.  Holm  og  F.  Garde.     Den  danske  Konebaads-Expedition  til 
Grønlands  Østkyst.     Popiilairt  beskreven.     Kjbhvn.     379  S. 


Dansk  biografisk  Lexikon,  tillige  omfattende  Norge  for  Tids- 
rummet 1537—1814.  Udg.  af  C.F.Bricka.  1.— 8.  Hefte. 
(l.Bd.  Aaberg-Beaumelle.)     Kjbhvn.     XV  +  617  S. 

ff.  H.  Hiort'Lorenzen  og  A.  Thiset.  Danmarks  Adels  Aarbog 
1888.  5.  Aarg.  Kjbhvn.  470  S.  og  1  Portræt  samt  12 
farvetrykte  Blade. 

^»Eltins.  Danmarks  Præstehistorie  i  Aarene  1869—1884. 
Personalhistoriske  Undersøgelser.  8.  — 11.  (sidste)  Hefte. 
Kjbhvn. 

Rigsdagskalender  1887,  indeholdende  biografiske  Oplysninger 
om  Folkethingets  og  Landsthingets  nuværende  Medlemmer. 
Udg.  af  P.  Sveistrup.     Kjbhvn.     52  S. 


+W  Litteratur  og  Kritik. 

-Y. /*f r;./4Pf«,     Johan  Christian  Bjørn.      El  Bidrag  iH  Rai 
HaAa<iT»rkerfonemngs    og   Fællesrepræsentationens  Uistol 
.S^rtrrt  iif  ^HaandTærkerbladet'.)      Kolding  1886.    80l 

J.  Bidifrttp.  StamtaTle  over  Slægten  Boesen.  (Trykt  m 
MAr.u5kr:f4.»     KjbhTn.     33  S.  | 

//.  Br#M*i4>A<.  Tillæg  tfl  Hundnips  Slamtavler  over  FamilieJ 
Bc«vh  .^  Bninnich  eller  Brønniche.    Roeskilde,     16  S.  il 

Tt.L-^c:^  Brahei  et  ad  eum  doctorum  virorum  epistolae,  i 
Annv  lo6>  ad  annum  1587  niuic  primum  collectae  el  edn 
1  F.R.FnL^.  Fase.  IV.  Havniae  1886.  S.  97- 112  H 
\Tll  S.  1 

A.  IK  J^^/y^HA^m,  Hans  Adolf  Brorson.  (Sraaaskrifter  hl  01 
iTsnlng  for  Kristne,  u(%.  af  F.  Nielsen.  II.  1.)  KjbW 
^i  S.  J 

f:^i<'t   Rk'*.      Frederik   B^h.      En  Levnedsskildring.     Tr* 
r^Mn  Manuskript  for  Venner.    Kjbhvn.    491  S.  og  1  Portni 
Jfr.  Da^-M»det  for  li..  ±2.  og  25.  Januar  1888. 

H.  H'^m^  Balthazar  Christensen.  (Studentersamfundets  Smal 
<krjfler  Nr.  57—58.)     Kjbhvn.     48  S. 

C.y^nyp.  Johan  Frederik  Classen,  Skaber  af  FrederiksvMl 
o«  Sc:1rr  af  del  Classenske  Fideikommis.  Med  et  Fototj^ 
i^  flere  Træsnit     Kjbhvn.     582  S.  | 

t\  BrHHH^  Til  Erindring  om  Jon  Erichsen,  Dr.  jur.,  Ko* 
ferentsraad.  Bibliolhekar  ved  del  store  kongelige  BibliothdE^ 
(Via  Hundrede-Aarsdagen  efter  hans  Død.  Den  39.  Mait| 
ISS7.  iTnrkl  som  3ian«skript  i  50  Expl.)  Kjbhvn.  38S.i 
Ikke  i  Boghandelen. 

fr.  J.  A.  Gntr^horst,  Stamtavle  over  den  danske  Linie  af 
S*ægten  Gravenhorst.     Kjbhvn.     1  Blad. 

//.  PH9irss»m.  Nikolai  Frederik  Severin  Grundtvig.  Fyrirlestur. 
BeykjaWk  18^6.     i4  S. 

C\  }\  LitHQtihJf.  Slamtavle  over  Familien  Grotzsche.  Fort- 
s^'ttelse  af  Gapl.  Lengnicks  Stamtavle  over  samme  Familie. 
Kjbhvn.  1SS6.     40  S. 

L  B.  Husum .  et  Mindeskrift  samlet  og  udgivet  af  L.  HerifL 
Thisted  1886.     56  S.  og  1  Portræt. 

R.  Prtrmtm.  Thomas  Kingo  og  hans  Samtid.  Kjbhvn.  172  S. 
samt  I  Portræt  og  1  Mindetavle. 

7.  Biiistrnp.  Stamtavle  over  Famih'en  Koefoed.  Kjbhvn. 
1886.     186  S.  og  2  Tavler.     4°. 


Fortegnelse  over  dansk  historisk  Litteratur  1887.         4U3 

Hrup.      Stamtavle    over  Familien  Koefoed   fra  Koefoed- 
i  Østermarie  Sogn  paa  Bomholm.  (B.)   Kjbhvn.    124 
og  1    Oversiglstavle.     4"^. 

Otto  Laubs  Levnet.  En  Livsskildring  i  Breve.  Samlet 
udg.  af  F.  L,  Mynster  og  G.  Schepelern.  Andet  Tids- 
Hm  1855  — 1882.  2.  Afdeling:  O.  Laubs  Brevvexling  med 
brskjellige.  Med  et  Billede  af  Laub  samt  Musikbilag. 
jbhvn.      382  S. 

ifon  Ixnczotr.     Slægttavle  Lowzovv.     2  Blade. 
Løgstrup.)    Slægten  Løgstrup.     (Uden  Titelblad.)    Kjbhvn. 
Wen  År).     25  S. 

\  Madvig.    Livserindringer.    Kjbhvn.    384  S.  og   I  Portræt. 

Ussing.     J.  N.  Madvigs  videnskabelige  Betydning.     (Over- 
over   det   Kongelige   Danske   Vidensk.  Selsk.  Forhandl. 
887.     Kjbhvn.  1887-88.     S.  97-127.) 

'iesbye.  Nogle  ord  til  mfhde  om  Johan  Nicolai  Madvig, 
'oredrag  holdt  i  det  filologisk  -  historiske  samfund.  (Nord. 
Idsskr.  f.  Filologi.     Ny  Række.     8.  Bd.     S.  81 -150.) 

yieisler.  Opfostringshusdrengen  Nr.  101.  En  Livshistorie, 
"bhvn.      156  S. 

(eisler.    Mine  sidste  Læreaar.    (Fortsættelse  af  Opfostrings- 
fiusdrengen  Nr,  101.)     Kjbhvn.     S.  157-203. 

Forf.  var  en  Tid  efter  den  første  slesvigske  Krig  Skolelærer  i 
el  og  senere  Folketingsmand. 

\Heekscher.     Stamtavlen  Melchior.     Kjbhvn.     24  S.  4°. 

Graae.     D.G.Monrad.    En  biografisk  Skitse.    Nykjøbing  F. 
I  52  S. 

L  F.  Brandt.     Biskop   Monrad  som   Vejleder   i  Kristendom. 

Kjbhvn.     48  S. 
I  Hvass.    Neergaard-Hvasses  Familielegat,  oprettet  af  Johanne 

Margrethe  Hvass  født  de  Neergaard.     Kjbhvn.  1886.    32  S. 

Ikke  i  Boghandelen. 

L  Vahl.  Slægtebog  over  Afkommet  af  Chrisljern  Nielsen, 
Borgmester  i  Varde  o.  1500.    7.— 8.  Hefte.    Kjbhvn.    HOS. 

Pil  Minde  om  Pianofortefabrikant  Johannes  Albert  Petersen. 
1851 — 1887.  Trykt  som  Manuskript  for  Slægt  og  Venner. 
Kjbhvn.     19  S.     Ikke  i  Boghandelen. 

^.  F.  A.  Wimmer.  Basmus  Kristian  Rask.  Mindetale  ved 
Universitetets  Reformationsfest  på  Hundredårsdagen  efler 
Rasks  Fødsel  den  22.  Novbr.  1887.     Kjbhvn.     20  S. 


494  Litteratur  og  Kritik. 

F.JlBHning.  Rasmus  Kristian  Rask.  Et  Mindeskrift  i  Anl 
uing  af  Hundredårsdagen  for  hans  Fødsel.  Kjbhvn.  164 
og  1  Portræt. 

Famile-Erindringer.  Breve  og  Meddelelser  samlede  af  Matk 
Reinhardt.  1800—1831.  Manuskript  for  Venner.  KjU 
VU!  H-  217  S.     Ikke  i  Boghandelen. 

Udgiverindens  Fader  var  Naturforskei-en  J.  C.  H.  Reinhardt;  hå 
des  Moder  rar  en  nær  Veninde  af  Christiane  Oehlenschlflger,  I 
hvem  der  meddeles  flere  Breve.  1 

Stamtavle  over  Simon  Carstensen  Schjøtts  og  Anna  Kirsi 
Harboes  Efterkonmiere.  Trykt  som  Manuskript  for  Famifi 
Kjbhvn.     26  S.  4°.     Ikke  i  Boghandelen. 

A.  Andersen,  Historikeren  Vedel  Simonsen.  En  litterærhttl 
risk-biografisk  Skildring.     Kjbhvn.     120  S. 

A.  Philij}se9$,  Efterretninger  om  Slægten  Stampe.  Udarbej 
paa  Foranstaltnii^  af  P.  V.  Sf^mpe.     Viborg.     1 7  S. 

J.  Lange.  Sergei  og  Thorvaldsen.  Studier  i  den  nonfi 
Klassicismes  Fremstilling  af  Mennesket.  Kjbhvn.  IW 
XIV  -f  220  S. 

Indhold:  Sergei,  med  Indledning  om  den  ældre  Kunst  i  Xordfl 
—  Germansk  og  klassisk.  —  Thorvaldsens  Fremstilling  af  Menneslll 

ir.  Carstensen  og  O.  Lutken.  Tordenskjold.  Populair-hislort 
Fremstilling.     2.— 17.  (Slutnings-)  Hefte.     Kjbhvn.    i"". 

V.  Trier.  Stamtavle  over  Familien  Trier.  Trykt  som  Maffl 
skript.     Kjbhvn.  (1887).     Folio. 

Leonora  Christina  Grevinde  11  feldf  s  Jammers  -  Minde, 
egenhændig  Skildring  af  hendes  Fangenskab  i  Blaataara] 
Aarene  1G63— 85.  Udg.  med  oplysende  Anmærkiungil 
af  S.  B.  Smith.  Folkeudgave  med  nyere  Retskrivnifl^ 
Kjbhvn.     270  S.  og  2  Billeder.  I 

S.  B.  Smith.  Leonora  Christina  Grevinde  Ulfeldts  Levned,  T\ 
Almenlæsning  fremstillet.     Kjbhvn.     260  S.  | 

C.  Goos,  J.  Nellemann  o^  H.  Øllgaard.  Anders  Sandøe  Ørstødj 
Betydning  for  den  danske  og  norske  Retsvidenskabs  Udvib 
ling.  2.  Afdeling.  (Også  med  Titel:  /f.  0%aor(i.  A.S.ft 
steds  Indflydelse  paa  den  videnskabelige  Behandling  af  dcB 
dansk-norske  Privatret.)     Kjbhvn.     360  S. 


.Tidfiskr.  6.  R.  I.  Bd.  2.  H.  1888. 


Bager  indsendte  til  Redaktionen. 


Tftf  Vedd,   Den  Dansk -Norske  HøiestereLs  Historie  under  Ene- 

Hriden  fra  1661  indtil  1790.    Kbh.,  Gyldendalske  Boghandel. 

jror  Nielsen,    Grev  Hennan  Wedel  Jarlsberg  og  hans   samtid 

779—1840.     3—4.  h.    Krist.,  A.  Cammermeyer  og  H.  T.  Malling. 

R  iZfl/rmTie«,  Norsk  Foifatter-Lexikon  1814— 1880.    IS.  H.    H.  C. 

biLsen— Hauge.     Krist.,  den  norske  Forlagsforening. 

««  Fritzner,   Ordbog  over  det  gamle  norske  Sprog.    ()mar!»., 

ffiJg.  og  forbedret  Udg.     12.  H.     innanborfts— knakkr.     Krist., 

m  Dorskc  Forlagsforening. 

lorisk  Tidsskrift,   udg.  af  den    norske   historiske   Forening.     "L 

fekke.  6.  Bd.  2.  H.    Krist. 

adske  Annaler  indtil  1578,  udg.  for  det  norske  historiske  Kilde- 
■riflfond  ved  Gustav  Storm.    Christ. 

Misk  Tidskrift  fOr  vetenskap,  konst  och  industri ,  ulg.  af  Letter- 
pedtska  foreningen,  red.  af  Oscar  Montelins,  C.  M.  Guldberg  og 
im  Lange.    1887.    7— -S.  h.  —  Ny  mijd.   1888.    1-3.  h.  Stockh., 
Hæggstr5ni. 
isk  Tidskrifl  utg.  af  den  svenska  historiska  foreningen  genom 

:.  midebrand.    7.  arg.  1887.  4.  h.  —  8.  arg.  1888.  1.  h.    Stockh. 

idlingar  rorande  Sveriges  historia.  2.  serien.  Kyrkoordningar 
i«eh  forslag  dertill  fOre  1686.  Med  understod  af  statsmedel  i 
itryck  utg.  af  kongl.  Riks-archivet  genom  O.  v.  Feilifzen.  ±  afd. 
|fl.    Stockh. 

p-  3.  serien.  Svenska  Riksradets  protokoll.  Med  undei*stod  af 
^tsmedel  i  tryck  u|g.  af  kongl.  Riks-archivet  genom  Severin 
\Bergk    V.    1635.    Stockh. 

i  G.  T,  Tidander,  Studier  Ofver  slaget  vid  Axtorna  den  20  oktober 
[lo6o.    Halmstad. 

» J' Harttnan  j  Tsar  Peters  underhandlingar  171(i  om  landgang  i 
Skåne.    Akad.  afhandl.    Helsingfors. 

«*.  Rick.  Danielsonj  Die  nordische  Frage  in  den  Jahren  174(J— 
1751.  Mit  einer  Darstellung  russisch-schwedisch-linnischer  Be- 
aehungen  1740—1743.    Helsingfors. 

toceedings  of  the  trustees  of  the  Newbeny  Library  for  six  months, 
from  .luly  1,  1887,  to  Jan.  5,  1888.    Chicago. 


Fortegnelse  over  IVemmed  historisk  Litteratur  188(J.      495 

Edda  Snorra  Sturlusonar.  —  Edda  Snorronis  Sturlæi.  3.  B(L 
2.  Hefle.     Kjbhvn.     498  S. 

Li.  JT.  A,  Wimmer.  Døbefonten  i  Åkirkeby  Kirke.  Kjbhvn. 
90  S.  og  11  Tavler.     Folio. 

O.  Kaikar.  Ordbog  til  det  ældre  danske  Sprog  (1300—1700). 
13.  Hefle.    Kjbhvn.    2.  Bd.  S.  273— 336.    (Hovurt— hægen.) 

//.  I'\  Feilherg,  Bidrag  til  en  Ordbog  over  jyske  Almuesmal. 
Udg.  af  Universitetsjubilæets  danske  Samfund.  2.— 3.  Hefte. 
Kjbhvn.   1886  —  1887.     S.  65— 240.     (besanse— elefant.) 

Blandinger  til  Oplysning  om  dansk  Sprog  i  ældre  og  nyere* 
Tid.  Udg.  af  Universitets  -  Jubilæets  danske  Samfund  ved 
Samfundets  Sekretær.  5.  (I.  Binds  sidste)  Hefte.  Kjbhvn. 
S.  285—397  og  XLI-L. 

Af  Indholdet  bemærkes:  O.Nielsen.  Bidrag  til  Fortolkiiinjjr  af 
danske  Stednavne  (Fortsættelse).    S.  326— 346. 

J.  Løaut-itsen.  Vort  bogmål  for  et  hundredår  siden  og  nu,  et 
samlerarbejde  med  over  tusinde  efterdømmer  (exempler)  pa 
forskællen  imellem  dansk  da  og  nu.     Odense.     48  S. 

F.  Rønning.  Den  danske  Literaturs  Historie  i  Grundrids.  Til 
Brug   i  Skole  og  Hjem.     Kjbhvn.     156  S. 

J.  Paludan,  Fremmed  Indflydelse  paa  den  danske  National- 
literatur  i  det  17.  og  1 8.  Aarhundrede.  En  literaturhistorisk 
Undersøgelse.  I.  Renaissancebevægelsen  i  Danmarks  Lile- 
ratur,   især  i  det  17.  Aarhundrede.     Kjbhvn.     532  S. 

i?.  Schtnidt,  Fra  Liv  og  Litteratur.  Syv  Foredrag.  Kjbhvn. 
226   S. 

Af  Indholdet  bemærkes:  Om  ^Erasmus  Montanus".  S. 55— 7.J. 
—  Goethe  og  Øhlenschlæger.  S.  163—206.  —  To  Breve  fra  Øhleii- 
fschlæger  til  Goethe.    S.213-2:2(>. 

r*    Elberling.      Oehlenschlåger    og    de    østerlandske    Eventvr. 
^'Kjbhvn.     130  S. 

C.  Christensen.  Sædskiftet  før  og  nu  her  i  Landet.  Et  Forsøjr. 
Trykt  som  Manuskript.     Kjbhvn.     92  S. 

j/^  \^,  Mansfeld-BMlner.  Afbildninger  af  samtlige  hidtil  kjondle 
danske  Mønter  fra  Tidsrummet  1241—1377.    Kjbhvn.    92  S. 

P.  lianhery.  Til  Bedømmelse  af  H.  V.  Mansfeld-Bullner's  Af- 
bildninger af  samtlige  hidtil  kjendte  danske  Mønter  fra 
Tidswmmet  1241  —  1377.     Kjbhvn.  (1887).     7  S. 


ilHi  Litteratur  ok  Kritik. 

P.  H.  ir.  Lange.  Den  danske  Generalstabs  Historie,  udarbejda 
ved  (leneralslaben.  Udg.  Yed  Krigsministeriets  Foranstaltniiii^ 
I.  Hefte.     Kjbhvn.   1886.     97  S.  4\ 

J.  CarUen,  Nogle  Oplysninger  om  Medicinalforholdene,  speciel 
JordemoderYæsenet  i  Danmark  i  Beg3mdelsen  af  dette  Aa^ 
hundrede.  (Lgeskr.  f.  Læger.  4.  Række.  XV.  Bd.  S.  565- 
573,  593-601.) 

H.  Lund.  Borgerdydsskolen  i  Kjøbenliavu  1787—1887.  Q 
Mindeskrift  i  Anledning  af  Skolens  Hundredaarsfest.  KjbhTiL 
:U6  S. 

J.  Helms,  Borgerdydsskolen  paa  Kristianshavn  i  dens  Baro« 
dom  og  Ungdom  1787  —  1837.  Udg.  i  Anledning  af  Skolens 
Hundrede- Aars  Fest.  Kjbhvn.  106  S.  og  7  Billeder  saml 
•2  Bilag. 

O.  li.  Delhatico.  Festskrift  i  Anledning  af  Boghandlerforeningen^ 
Halvhundredaarsdag  den  18.  Januar  1887.  Udg.  af  Bogn 
handlerforeningen  i  Kjøbenhavn.  Kjbhvn.  1 8^  S.  Ikke  \ 
Boghandelen. 

Meildelelser  om  Silke-,  Ulden-  og  Lærredskræimnerlavet  165!—. 
IS61  samt  Manufakturhandlerforeningen  1862— 1886.  Udg. 
af  Manufakturhandlerforeningen  i  Anledning  af  Foreningen« 
:!5-aarige  Jubilæum  den  6.  Februar  1887.  Kjbhvn.  448  5, 
og  4  Billeder. 

C.yyrop.  Kjøbenhavns  Tømmerlav.  Industrihistoriske  Med- 
delelser. Afbildningerne  tegnede  af  E.  Rondahl.  Kjbhvn. 
3()8  S.  I 

.1.  Bauer.  Snedkeres  Tegneforening  af  1837.  Bidrag  liii 
dansk  Haandværkerundervisnings  og  Snedkeris  Historie. 
Kjbhvn.    104  S.,  1   Portræt  og  8  lithograf.  Tavler.    4"^. 

A.  Petersen.  Festskrift  ved  Kjøge  venskabelige  Klubs  Hundr^e- 
aarsfest  den  5.  December  1887.     Kjøge.     29  S. 

Holbæk  Amts  økonomiske  Selskab.  1812  til  1887.  Kallund- 
boi-g.     31   S. 

Louisestiftelsen  ved  Sorø  i  dens  første  25  Aar.  1ste  Juli 
1862— 1ste  Juli  1887,  Udg.  ved  Bestyrelsen.  Kjbhm  20  S. 
Ikke  i  Boghandelen. 


En  finansiel  krisis 

i  årene  1763-64. 

Af 
L.  Koch. 

I  finansiel  henseende  falder  kong  Fredrik  V's  tid  i  to 
afsnit,  der  stå  i  den  skarpeste  modsætning  til  hinanden. 
I  de  første  8  år  bragtes  statsgælden  ned  fra  c.  2,270,000  rd. 
til  1  million.  I  årene  1755 — 63  derimod  steg  den  så- 
ledes, at  den  udgjorde  c.  23  millioner  eller  det  fire- 
dobbelte af  et  åi-s  indtægt,  og  det  så  næsten  ud,  som 
om  hele  slatshusholdningen  skulde  gå  i  stå.  Vi  skulle 
forsoge  at  skildre,  hvorledes  denne  statsgæld  blev  på- 
^Iraget,  samt  hvorledes  det  lykkedes  at  føre  staten  gennem 
den   truende  krisis. 

Statsgælden,  som  den  var  1754,  kunde  ikke  føles 
som  nogen  byrde.  Den  var  helt  indenlandsk  og  var 
sikkert  fra  kreditors  side  omtrent  lige  så  uopsigelig  som 
et  indskrivningsbevis  nu  om  stunder;  den  bestod  også 
af  samme  slags  penge,  som  nu  anbringes  paa  denne 
må^de:  stitlelsers,  legaters,  skolers,  kirkers,  klostres  mid- 
ler osv.  Den  forrentedes  med  5  ^/o;  men  iøvrigt  var 
rentefoden  netop  den  gang  ved  at  falde ;  det  var  vanske- 
liffk  at  anbringe  penge  sikkert  til  mere  end  4  ^/o.  I  året 
1748     måtte    det  tillades    en   stiftsøvrighed    at   udsætte 

Hi«tori«k  Tidsskrift    8.  R.    1.  32 


498  L.  Koch. 


I 

J 


offentlige  midler  mod  4  ®  o,  og  1752  og  53  søgte  og 
waisenhuset  og  overformynderiet  tilladelse  til  at  udlån 
deres  penge  til  handelskompagnieme,  da  de  henlå  ude 
at  bære  rente*).  O.  Thott  havde  endog  som  føj 
deputeret  i  rentekamret  foreslået,  at  man  skulde  udsi 
en  forordning,  der  ligefrem  nedsatte  den  lovlige  reni 
til  4  ®  0.  Dette  skete  dog  ikke  den  gang,  da  en  and 
af  ministrene,  Berkentin,  modsatte  sig  det,  men  føi 
ved  forordningen  af  13.  Febr.  1767*). 

Det  var  under  disse  omstændigheder  ikke  så  unde 
ligt,  at  regeringen  ikke  var  bange  for  at  indlade  sig  p 
foretagender,  som  dent  anså  for  hensigtsmæssige,  selv 
de  medførte  udgifter.    I  året  1756  sluttedes  der  en  ov« 
enskomst  med  hertugen  afPløen,   hvorefter  kronø 
skulde  overtage  hans  lande;   den  pådrog  sig  derved 
gæld,  der  1763  udgjorde  705,780  rd.    En  lignende  handl 
med  de  glucksborgske  hertuger  voldte  også  udgifter 
for  overtagelsen  af  Ærø  betaltes  der  50,000  rd.     Omtrefl 
det  sanmie  kostede  det  at  få  arveprins  Fredrik  v 
til  koadjutor  i  Eutin.    Da  kvægsygen  hærgede  Ian 
det,  gav  kongen  1748 — 49  afkald  på  skatter  til  et  bel< 
af  300,000  rd.     På  Fredrikskirken  anvendtes   der 
Frediik  V^'s  tid  c.  V2  million.     Handelsselskabern 
især  del  afrikanske,  fik  betydelige  tilskud;   det  vil  vj 
vanskeligt    at    gøre    rede   for  hvor   store.     Hedernes 
kolonisation  kostede  c.  1  million.     Der  blev  ikke  anH 
vendt    lidt    paa   videnskabelige   og   filantropiske" 
anstalter    (Fredriks   hospital,    opfostringshuset ,    hitte- f 
bornshospitalet),  og  endelig  krævede  de  fabriker,  man! 


•)  Reskr.  :J7,  Septbr.  174a  9.  Juni  175:2,  15.  Juni  1753. 
')  Detkgl.bibl.  ThoU'ske  saml.  fol.  697. 


En  finansiel  kiisis   1763-64.  499 

vilde  opelske,  tilskud.  Da  der  efter  Fredrik  V's  død 
klagedes  saa  højt  over  finansforvaltningen,  var  det  især 
herom,  der  taltes;  men  man  har  sikkert  havt  en  over- 
dreven forestilling  om  de  beløb,  der  anvendtes.  Posten 
.kongens  debitorer*  på  statsregnskaberne  udgjorde  1747 
c.  iUO,000  rd.,  og  den  steg  i  Fredrik  V's  tid  kun  til  lidt  over 
600,000,  og  mere  end  forskellen  mellem  disse  beløb  kan 
der  næppe  være  tabt  for  statskassen*).  Måske  er  der 
dog  også  ydet  fabrikeme  hjælp  af  partikulærkassen,  og 
det  skal  ikke  glemmes,  at  der  kan  være  lidt  større 
tab  i  toldindtægterne  ved  de  mange  indførselsforbud; 
men  dette  lader  sig  selvfølgelig  ikke  beregne.  Den  be- 
tydeligste udgift  pådrog  statskassen  sig  dog  ved  over- 
tagelsen af  det  vestindiske  kompagnis  ejendomme 
17oo;  statsgælden  forøgedes  derved  med  2,200,000  rd. 
Dette  var  den  eneste  nye  gæld,  der  gjordes  indtil  1757. 
lien  da  hele  statskassens  indtægt  udgjorde,  når  kongens 
pailikulærkasse  lades  ude  af  betragtning,  c.  4  millioner  rd., 
og  da  der  aldeles  intet  reservefond  fandtes,  er  det  let 
forståeligt,  at  der  ikke  hørte  meget  til,  for  at  det  skulde 
Mve  den  umuligt  at  udrede  udgifterne  uden  at  gøre  ny 
pid,  og  da  den  først  måtte  begynde  derpå,  bleve  mange 
af  de  udgifter,  der  under  rolige  tider  godt  havde  kunnet 
teres,  højst  trykkende. 

Det  var  dels  en  del  af  de  ovenfornævnte  udgifter, 
der  vare  blevne  afholdte  i  årene  1755— 5G,  dels  en  for- 
^eLse  af  udgifterne  til  flåden  i  de  nævnte  år  af  over 


')  I  Suhms  nye  saml.  IT,  »3die  hefte  1—64  opgives  statens  tab 
herved  for  årene  1736—74  til  863,3^28  rd.  For  årene  1745—74 
opjrjordes  det  af  generaltoldkamret  til  86:2,3:29  rd.  Geh.  ark. 
Mallingiana.  Den  førstnævnte  fortegnelse  er  altsaa  formodent- 
lig unøjagtig. 

3^2* 


500  L.  Koch. 

400,000 rd.  i  anledning  af  den  fransk-engelske  krf 
der   bevirkede,   al  statskassen  i  året    1757  nia: 
lede  1  million  rd.,  som  måtte  tUvejebringes  ved  e: 
ordinære  midler.    Man  skulde  nu  ikke  synes,  at  den 
gave  kunde  have  været  så  vanskelig.     Hele  statsgæld 
belob  sig  ikke  til  mere  end  */4  af  et  års  indtægt, 
Danmaik  var  måske  den  gang,  da  syvårskrigen  stod 
døren,   den  af  alle  Nordevropas  stater,  der  var  mii 
udsat  for  at  komme  til  at  deltage  i  den.    Men  det  v 
sig,    at  man  ikke  havde  eller  ikke  forstod  at  skaffe 
kredit.    I  det  hele  må  bebrejdelsen  mod  den  tids  fina 
styrelse  næppe  så  meget  rettes  mod  dens  ødselhed  s 
mod    dens    mangel    paa   foi-sy ulighed,    idet    man  ik 
tænkte  paa  udveje,  før  man  bogstavelig  ikke  kunde 
tale   mere,   og  nar   det  så  endelig  blev  nødvendigt 
skaffe    penge,   var   man  uheldig  med  de  midler,  n 
valgte.     Det  var  O.  Thott,   der  var  første  deputere! 
rentekamret:    han    har    fortjenesten   af   at   have  bn 
gjelden  ned  i  de  første  år;   men   han  kan    næppe  fi 
kendte  for  at  have  været  en  lidet  forsynlig  finansmiJ 
ster,   da  der  indtrådte  større  vanskeligheder.  —  For 
tilvejebringe  den  omtalte  manglende  million  rd.  forsegtl 
det  vod  hjælp  af  en  hamborgsk  købmand,   agent  Hisl 
at  rejse  et  inden-  og  udenlandsk  lån.     Det  skulde  dele 
i  ib  klasser,  hver  med  100  obligationer  å  1000  hollandsh 
gylden;   fra  1.  Juli  1758  skulde  der  udbetales  en  klasjl 
hvert  halvår,   idet  ordenen  bestemtes  ved  lodtrækning^ 
men  der  blev  ikte  tegnet  halvparten  af,  hvad  man  be- 
høvede, i  Danmark  kun  70,000  rd.  og  i  Hamborg  380,001). 
Bernstorff  skrev  da  til  den  danske  gesandt  i  Holland, 
de  Cheusses,   og  pålagde  ham  at  gøre,  hvad  han  fo^ 


En  finansiel  krisis  1763-64.  501 

I  måede,  for  at  skaffe  et  lån  der;  men  han  kunde  intet 
!  udrette,  fordi  der  den  gang  var  et  forbud  mod  at  ud- 
:  føre  penge  fra  Holland^).  —  Så  forsøgtes  det  at  oprette 
i  et  livrenteselskab;  det  skulde  have  2400  portioner, 
I  hver  paa  125  rd.  Interessenterne  deltes  i  klasser,  hver 
bestående  af  omtrent  jævnaldrende.  Pengene  forrentedes 
strax  med  4  ®/o,  og  ved  dødsfald  forøgedes  de  efter- 
levendes rente,  så  den  sidstlevende  skulde  oppebære  hele 
klassens;  som  sikkerhed  pantsattes  Københavns  told. 
Men,  siges  der,  »ingen  har  villet  sætte  deri***).  —  Det 
har  vist  nok  også  været  på  denne  tid,  man  havde  den 
plan  at  oprette  en  ridderorden,  delt  i  forskellige  af- 
delinger. Medlemmerne  skulde  svare  en  årlig  afgift; 
di  ordenens  formål  kræver,  at  der  årlig  tilvejebringes 
en  anselig  sum  penge*"  *).  —  Endelig  gjorde  man  et 
forsøg  med  at  sælge  kronens  godser  i  Odsherred;  men 
der  blev  kun  budet  123,264  rd.  for  2414  tdr.  hartkorn, 
og  så  var  der  endda  400  tdr.,  som  der  slet  intet  bud 
blev  gjort  på.  Til  så  lav  en  pris  vilde  kongen  ikke 
sælge;  efter  overenskomst  med  bønderne  pålagdes  der 
dem,  som  hidtil  havde  været  hoverifri,  5  %  årlig  på 
hver  td.  hartkorn  som  hoveriafgift;  men  dermed  var 
finansnøden  ikke  afhjulpet*). 

Da  således  alle  udveje  havde  vist  sig  forgæves, 
måtte  man  søge  at  tilvejebringe  det  manglende  på  sæd- 
vanlig måde,   nemlig  ved  pålæg  af  en  ex  trask  at,    der 


')  Vedel,  Gorrespondance  de  BernstorfT  nr.  95.    En  indberetnins? 

fra  rentekamret  af  17.  Juli  1761. 
^)  Fdn.  17.  Avgust  1757.    Danske  saml.  VI,  21,  Ungern  Stemberg. 
')  D.  kgl.  bibl.  Kalis  saml.  27,  fol. 
*)  Rentekamrets  resolutionsprot.  1757  nr.  172. 


50:2  L.  Koch. 

skulde  indrettes  på  saiiime  måde  som  de  såkaldte  pril 
sessestjT,  der  udi-edles  hver  gang  en  prinsesse  blev  g 
Der  kunde  være  små  afvigelser  i  måden,  men  i  det  bi 
indbragte  de  sædvanlig  mellem  3  og  400,000  rd.  —  Ved  å 
her  omtalte  skat  blev  det  priviligerede  hartkorn  fritag 
så  vel  som  kjøbstadsjord  og  embedsboligers  tiiliggem 
Bondehartkomet  svai-ede  20  /»  pr.  td.  htk.,  kiiicetiendi 
skov-  og  mølleskyld  10  .3.  De  andre  stænders  bidn 
indkom  ved,  at  der  svaredes  5  °/o  af  lønninger  o^ 
2(K)  rd.,  2  rd.  af  lønninger  mellem  100  og  200,  og  1  f 
af  lønninger  mellem  50  og  100  rd.  Rangspersoner 
1ste  og  2den  klasse  svarede  100  rd. ,  i  3die  og  4de  3 
i  5te  og  6te  50,  de  øvrige  25  rd.  For  de  sidstnævn 
klasser  kunde  altså  skatten  være  trykkende  nok,  hvø 
imod  en  almindelig  bondegård  ikke  kom  til  at  sval 
mere  end  c.  10  ^,  hvad  der  omtrent  svartT  til  1  td.  by 
Byerne  skulde  hver  betale  en  bestemt  sum,  de  dandl 
80,000  rd.  (Kjøbenhavn  30,000  —  Fladstmnd  50).  i| 
norske  25,(KX)  rd. 

Det  lykkedes  vel  således  i  forbindelse  med  lånet 
Hamborg  at  tilvejebringe  største  delen  af  det  beløh 
statskassen  manglede.  Men  pengene  indkom  ikke 
hurtigt,  som  de  skulde  bruges;  halvdelen  af  extraskati 
udredtes  føi-st  1758,  og  r^eringen  tog  da  sin  tilflugt  føi 
til  kongens  kasse,  hvoraf  der  for  en  kort  tid  udlånte 
400,000  rd .  til  statskassen  * ) ,  og  siden  til  banke 
Denne  var  grundet  med  en  aktiekapital  af  V  2  million  rd,; 
men  den  havde  gjort  forretninger  i  en  langt  storrej 
målestok,  end  man  skulde  synes,  at  det  var  muligt  med! 
denne  kapital.    Der  cirkulerede  for  2  millioner  rd.  sedler, 

')  KentekanireU  hovedbog  1757. 


En  finansiel  krisis  1763 — 64.  5()3 

omtrent  en  lignende  sum  var  udlånt^).  Nar  den 
ider  disse  omstændigheder  skulde  kunne  komme  staten 
hjælp,  kunde  det  kun  ske  ved,  at  den  udstedte  flere 
dier.  Men  da  den  ikke  kunde  indløse  et  endog  blot 
igenlunde  betiyggende  antal  af  de  alt  cirkulerende, 
jv  det  nødvendigt  at  fritage  den  for  forpligtelsen 
rtil.  Dette  skete  ved  forordning  af  6.  Oktober  1757. 
mne   forbød  ^indtil  videre  og  for  en  kort  tid"  at  ud- 

penge  af  landet,  og  ^hvorvel  vi  ej  ville  foretage  det 
ermindste  mod  bankoktroien" ,  forbydes  det  tillige  i 
nne  korte  tid  at  udbetale  flere  rede  penge  af 
inken,  end  hvad  en  og  anden  til  nødvendig 
iglig  brug  måtte  behøve.  Et  lignende  forbud 
ivde  en  gang  tidligere  været  udstedt  i  året  1745;  men 
n  gang  varede  det  \irkelig  kun  en  kort  tid,  idet  det 
^hævedes  to  år  efter,  medens  det  denne  gang  blev  be- 
andigt,  forpligtelsen  til  at  indløse  papirspengene  optoges 
drig  mere. 

Man  skulde  have  ventet,  at  denne  foranstaltning 
rax  vilde  have  bevirket,  at  sedlerne  vare  faldne  i  kui-s; 
en  den  synes  ikke  at  have  gjort  noget  videre  indtryk, 
erken  uden-  eller  indenlands.  Det  var  den  gang  ikke 
n  almindelige  mening,  at  et  institut  som  banken  kunde 
ler  burde  være  uafhængigt  af  staten.  Den  var  ligesom 
brikeme  og  handelsselskaberne  et  patriotisk  foretagende, 
er  havde  ret  til  at  kræve  statens  beskyttelse,  og  som 
i  også  måtte  betale  denne  ret  ved  at  stå  i  afhængighed 
f  den,  og  det  har  været  umuligt  for  udenforstående  at 
tønne,   om  det  var  hensyn  til  statskassen  eller  som  i 


>)  Nathan-son,  Danin<irks  national-  og  statshuslioldnin^r,  !2den  udg. 
27  f. 


504  Lu  Koch. 

i  året  174o  til  banken,  der  fremkaldte  det  oml 
reskript.  —  Men  dertil  kom,  at  den  danske  mønt  i 
1757  netop  stod  i  en  meget  høj  km:s.  Hamboi 
banko,  efter  hvilken  kursen  beregnedes,  var  ved 
urigtige  operationer  af  den  hamborgske  bank  falden 
krigen  meilforte,  at  der  var  stærk  efterspørgsel 
danske  varer  og  danske  skibe  til  fragtfart,  altså 
anvendelse  for  danske  penge.  Da  det  var  nøje  ov^ 
holdt ,  at  sølvmønten  holdt  sin  bestemte  værdi ,  var 
ikke  underligt,  at  den  var  sc^;  men  sedlerne,  der 
aldrig  eller  dog  kun  sjeldent  nåede  samme  kurs 
solvmonten,  faldt  heller  ikke  ved  de  1757  trufne  foj 
staltninger.  Deres  kurs  var  underkastet  en  del  s 
ninger,  men  i  det  hele  var  den  kun  1—2  ®/o  under  seh 
møntens:  først  i  de  kritiske  år  1761  og  1762  blev  fol 
skellen  større,  i  det  sidste  år  endog  en  tid  7  ^/o,  hvo<( 
efter  det  gamle  fodiiold  atter  indtrådte^). 

Alt  tyder  på,  at  regeringen  endnu  1757  har  håbe^ 
at  forlegenheden  skulde  være  midlertidig;  den  har  heila 
ikke  lånt  mere  af  banken  end  300,000  rd. ,  altså  åOi 
sum,  som  når  lånene  og  extraskatten  indkom,  mangledcfl 
i  den  million,  den  behøvede*).  Men  forholdene  udvitledej 
sig  sølledes,  at  det  blev  aldeles  umuligt  al  undgå; 


M  Mnds:>tr.  f.  litt  VIII,  467.  470  (X.  David),  der  korriijrerer  NV 
thanrnm.  anf.  skr.  34,  33.  Bergsøes  statistik  III,  675  giver  en 
anden,  og^^  af  F.  Hansen  og  Scharling  III,  37i  gengivet,  liste 
over  kurssvingningerne.  For  årene  1761—63  er  den  kun  lidl 
afvigende  fra  det  ovenfor  fremstillede.  Men  det  ma  vwkke 
tvivl  om  dens  rigtighed,  når  der  angives,  al  kursen  1760  skuld«? 
have  været  pari. 

>)  Geh.  ark.  Designalion  over  kongens  gæld  1763.  Det  ses  heraf, 
at  obligationen  for  denne  gæld  forst  udstedtes  1750:  men 
oblig-ationeme  udfærdigedes  ofte  forst  over  et  år  efler  at  pel- 
<len  var  kontraheret. 


En  finansiel  krisis   1763— (>4.  505 

gøre  ny  gæld.     Syvårskrigen  var  i  fuld  gang,   og 
danske  konges  tyske  besiddelser  vare  mere  end  én 
så  udsatte  for  at  blive  berørte  af  den,   at  det  var 
åeligi    at    opstille    tropper    til    deres    beskyttelse, 
året    1758    sluttedes   der   da   en   traktat   imellem 
ankrig    og  Danmark,  hvorved   dette   sidste   land 
iligtede    sig  til   at  holde   en  hær  paa  24,000  mand 
let   i    Holsten  for  at  forhindre  Fredrik  II  fra  at  be- 
dte både  den  kongelige  og  den  hertugelige  del  af  dette 
tod  så  vel   som  Hamborg  og  Lybæk.     Frankrig  skulde 
n.  skafife  det  et  lån  på  6  millioner  francs,    der  omtrent 
Side  kunne  dække  udgifterne  for  et  år.    Danmark  havde 
ipfyldt  sine  forpligtelser,  hæren  stod  i  Holsten;  men  nu 
riste  det  sig,  at  Frankrig  ikke  formåede  at  skaffe  pengene. 
lertugen   af  Ghoiseul,   der  var  fransk  premierminister, 
foreslog   da  i  stedet  at  forhøje  de  årlige  subsidier,    der 
betaltes  Danmark,   fra  3  til  400,000  rd.     Bernstorff  gik 
jkun  nødigt  ind  derpå;   pengene,   skriver  han,    ere  som 
rorsvundne  fra  jordens  overflade;  alle  punge  ere  lukkede. 
fMen  der  var  ikke  stort  andet  at  gøre  end  at  gå  ind  på 
f  Frankrigs  forslag,   og  ved  en  traktat  af  20.  Marts  1759 
I  ordnedes  sagen,  som  Ghoiseul  ønskede  ^). 

Der  var  da  ikke  andet  for,  end  at  den  danske 
regering  måtte  se  at  hjælpe  sig  selv.  Thott  var  1759 
bleven  afløst  som  første  deputeret  i  rentekaniret  af 
H.Ahlefeldt.  Men  denne  havde  om  muligt  endnu 
mindre  held  med  sig  i  sine  bestræbelser  for  at  stifte 
Ian  end  hans  formand,  —  Ved  en  af  Københavns  største 
handelsmænd,  etatsråd  Fabricius,   søgtes  der  et  lån  i 


')  Vedel.  Corresp.  de  Bernstorff  nr.  123  og  Den   ældre   grev  B. 
117  f.    (Corresp.  de  Bernstorff  et  Ghoiseul  lo.  17. 


7«¥  LK.<^ 

•-T^i    Ih:  ~.i:rs^.r  ton  *0,UWnL,  der  endda 
:  ^i^-s_  ^--rr  ptf^:-Æ:  3  ar.  —  El  andet  lån,  som  K©1 
^.-'3:^   £:c_^--Lr:  garanterede  for.   søgtes  ligeledes 
TLi^rjULjr-  I  O-L  -å:  L.tii  der  indkom  kun  180,000 
T~..:^  zj  ^ri-^  -irf-  ...li  i  de  proTinso*.   som  ved  dea; 
H  j>  tT.  •  .:-:i_r^i-e-  hw  tteskyttedes  mod  krigen.    Hai 
'r    r^  T>-:^  SToii«  l<iut<ini^  stæder  og  landskab 
5   H    .^:-z   o^  Oldenborg  et   beløb,   der   anslås 
r.r.**  .••••-».     Mei-   alt   dette  forslog  ikke  til   at  dæU 
r.«erf-  -ri  e:  ar^  un-detbalance:   udgifterne   til   hær 
f   'r  r;>-  i  disse  ar  c  1,300.000  rd.  større  end  refh 
i^.:->ir:-.  c^  drl  Tar  aldeles  umuligt,  at  de  sædvanl^ 
Ir  ::jer:rr  kuTAie  dække  disse  beløb.     Fejlen  var  ikia 
a:  L-iii  tL'-^'^  gæki.   men  at  man  ikke  forstod  at  g«| 
Crr.  s^•:^ie^.  at  den  virkel^  kunde  afhjælpe  foriegeil 
fc--irr.:   dr  SU-å  summer,  der  indkom,  forslc^  ikke  el 
^;\:vi:  :il  at  d«^kke  de  udgifter,  der  alt  vare  afholdte:  del 
b.ev  alirii^  nc^t  for  fremtiden. 

IVt  var  under  disse  omstændigheder,  staten  m«« 
0^  ir.rre  tvt^le  til  banken,  af  hvilken  den  årlig  låntf 
c.  Vi  million  rd.'^.  Banken  synes  ikke  at  have  gjort 
riiO:n  scni  helst  vanskeligbed  ved  at  udrede,   hvad  der 


*    i;i?^i.  ark,   I>iver>e  ^taL-^-æWen  vedk.  papirer  1698-1830,  hvori ; 

Fai»rIc:u>V  e^nhæmJiye  oiigorelse. 
*»  NathaD>*>n  oi4. 
^»  I  ilesU-iuilion  over  Hs.  maj.V  gseld   1763  opføres  lånene  efter 

i^h'!sni{  ionernes  datu  saaletle?: 

17afti  —     335.836  rd. 

1760  —  l,5il.473    - 

1761  -  i.3aO,()0()  - 
176i  —  1,425,7«)  - 
1763  —  2.946,000    - 

Men  det  meste  af.   hvad  der  således  anføres  for  hvert  år,  er 
lant  det  forri^. 


En  finansiel  krisis  1763—64.  507 

langtes    af  den,    og  dens  aktionærer  have  været  vel 
se  med  hvert  år  at  oppebære  12^  o  af  deres  aktier, 
de  have   næppe  vidst,    at   de  i  virkeligheden   burde 
tve  havt  langt  mere.    Banken  havde  1760—61  udstedt 
ntrent    for   4  millioner  sedler,    og   den  havde  mindst 
fllånt  3  millioner  til  staten  for  ikke  at  tale  om  dens 
Ildre  debitorer.    Den  måtte  selvfølgelig  have  et  udbjite 
langt  niere  end  60,000  rd.  årlig.     Men  sagen  er,    at 
ten  kun   svarede  en  del  af  sine  renter,  således   17(>1 
toi  59,038  rd.,   hvilket  ikke  svarer  til  det  halve  af  den 
(un,   den    skyldte.     Da  der   1762 — 63  et  helt  år  ingen 
ailer    var   betalt,    kvitterede  banken  for  dem  efter  at 
ave  modtaget  148,000  rd. ,  medens  den,  da  gælden  den 
hng  var  7*/«  million,   burde  have  havt  det  dobbelte^), 
let  er  øjensynligt,  at  staten  ikke  har  betalt  flere  renter, 
ind   nødvendigt   var  for  at  give  det  udbytte  af  12  ''o, 
om   en  gang  er  bleven  vedtaget  som  et  fast  udbytte  af 
pktiekapitalen.      De    manglende    renter    ere   da   blevne 
■agte  til  hovedsummen  og  bidrage  til  at  forklare,   både 
Itt  den  løb  så  højt  op,  og  at  den  angives  i  kantede  tal, 
Itnedens    selve    udlånene    bestandig    finde    sted   i    hele 
hundredetusinder.     Det  har  uden  tvivl  været  regnskabet 
herover,  der  har  udgjort  den  af  Nathanson  ofte  næ\Tite 
conto  secret,  paa  hvilken  han  siger,  at  alt  blev  overført, 
hvad  der  angik  finanserne,  og  som  ikke  kom  til  alminde- 
lig kundskab. 

Det  er  tydeligt  nok,  at  hele  bankens  stilling  måtte 
blive  i  høj  grad  usolid,  og  den  havde  store  vanskelig- 
heder ved  at   skaffe  rede   penge.     Disse  forøgedes  ved. 


')  Rentekamrets   hovedbog    1761    o^   den    københavnske   skatte- 
direktions  forhandliuprer  1703  d.  7.  Decbr. 


50«  L.  Koch. 

at  der  1758—62  var  slået  c.  B*'«  million  rd.  i  dukaUl 
der  ved  en  niøntfejl  vare  blevne  omtrent  3  ^/o  mind 
værd,  end  de  skulde  være,  og  da  de  nu  gik  ved  sid« 
af  den  fuldtlødige  sølvmønt,  bidrog  de  til,  at  denne  ma 
og  mere  forsvandt  Det  blev  da  besluttet  at  skal 
banken  et  solidere  grundlag  ved  at  udvide  akli< 
kapitalen  med  ikke  mindre  end  2  millioner  rd.  Hvé 
af  de  gamle  aktier  ombyttedes  derhos  med  i  nye,  hverj 
samme  størrelse  som  den  ældre,  nemlig  500  rd.  Og  b( 
skete  det  mærkelige,  at  medens  staten,  som  dog  var  « 
forholdsvis  sikker  debitor,  når  den  havde  forsøgt  derp 
ikke  kunde  rejse  nogle  få  hundredetusinder,  blev  hd 
den  store  sum  uden  nogen  vanskelighed  tegnet  i  Købea 
havn,  uagtet  det  må  synes  os,  at  den  købenba\Tisk! 
bank  den  gang  var  et  højst  usikkert  gemmested  fd 
pengene.  Det  har  naturligvis  været  den  høje  dividende 
der  har  lokket,  og  banken  vedblev  også,  selv  i  d 
vanskeligste  år,  at  svare  aktionærerne  6  ^/o. 

Da  den  holstenske  hertug  som  Peter  III  besteg  åea 
russiske  ti-one  d.  o.  Januar   1762,   syntes  en   krig  niedf 
Rusland  uundgåelig,   og  den  rykkede  nærmere  og  næi^^ 
mere,  indtil  han  d.  9.  Juli  blev  afsat.    Hele  foråret  igennem 
rustedes  der  af  al  magt.    Udgifterne  til  hæren  og  flåden 
opføres  i  dette  års  statsregnskab  med  2,714,992  rd.  og 
1,448,817  rd.,  altså  over  4  millioner,  og  de  have  i  virke* 
ligheden  været  meget  større;   ti  som  vi  siden  nærmere 
skulle    omtale,    stod   store   udgiftsposter  hen    uafgjorte. 
Statsgælden    forøgedes    i    dette    år    med   5,361,031  rd. 
Man  greb  nu   til  de  samme  midler  som  3  år  tidligere, 
Hamborg   blev   der   under  trudsel   om   exekution  af- 
presset 1  million  rd.,  der  ligesom  det  tidligere  lån  skulde 
være    uopsigeligt    i    6   år    fra    kreditors    side.      0^ 


r' 


En  finansiel  krisLs  1763—64.  509 


Æderne  og  godserne  i  hertugdømmerne  pålagdes 
r  et  lån:    størsteparten  synes  Altona  at  have  ydet 
ed  300,000  rd.     Mærkeligt  nok  måtte  Oldenborg  og 
elmenhorst  udrede  over  1  million  rd.  *).   Alle  disse  lån 
rrentedes  med  5  ^/o,  det  oldenborgske  endog  det  første 
r  med  6.  —  Hovedmassen  af,  hvad  der  skulde  bruges, 
hejebragte  dog,  som  alt  omtalt,  banken;  men  dennes 
jssourcer  vare  nu  udtømte;  dens  sedler  stod  7  ^/o  under 
iri,  og  den  havde  grebet  til  sådanne  midler  som  at  slå 
o§  2  skillinger,  der  kun  havde  halv  værdi,  og  ved  en 
Hordmng  af  4.  September  1762  bemyndigedes  den  til  at 
fctede  1  rd.'s  sedler,  og  når  den  vekslede  større  sedler, 
låtle  den  ikke  betale  mere  end  1  rd.  i  sølv  til  hver 
erson,  ^^da  udførelsen  af  indenlandske  mønter,  som  en 
t  anden  af  uforsvarlig  egennytte  landet  til  skade  fore- 
lger,  fremmes    ved    den  af  banken  skete  usædvanlig 
re  udveksling**.    Alt  dette  tyder  på,   at  man  stod  på 
iden  af  en  krisis,  og  da  det  næste  år,  1763,  desuden 
e  en  stor  almindelig  handelskrisis  og  misvækst  og 
aegsyge,  så  det  næsten  ud,   som  om  de  største  finan- 
ielle  ulykker   stod   for   døren,   og  som   om  Danmark, 
liagtet  krigen  var  undgået,   dyrt  skulde  have  betalt  for 
al  have  vist  det  mod  at  trodse  Rusland. 

Det  var  en  stor  lykke,  at  den  danske  regering  under 
disse  omstændigheder  fandt  en  mand,  der  vidste  at  finde 
udveje  til  at  bekæmpe  faren,  og  som  nød  en  personlig 
kredit,  der  var  større  end  hele  den  dansk-norske  stats, 
og  var  villig  til  at  bruge  den  i  statens  tjeneste.     Siden 


')  Geheimeark.  ,Die  von  Traventhal  unterm  11.  und  21.  Junii 
entbotene  Geldanleihe  aus  den  Grafschaften  O.  und  D."  Ren- 
terne 1762—63,  da  hele  lånet  endnu  ikke  var  indkommet^ 
udgjorde  49,530  rd. 


5  lu  L.  Koch. 

Peder  Oies  dage  har  næppe  nogen  Mand  indlagt  sig 
store  fortjenester  af  de  danske  finanser  som  H.  C.  Schi 
melmann.     Han  Tar  fødl   i  Demin  i  Pommeni  Hi 
lærte  handelen  i  Stettin  og  nedsatte  sig  som  købmand 
Hamboi^,  hvor  han  gik  fallit    Han  drog  da  til  Dresdi 
og  skal  have  værel  sa  reduceret,   at  han  fulgte  med  i 
vandrende  glarmester  og  levede  på  hans  pung.     I  Dresdø! 
føjede  lykken  ham,  han  forpagtede  accisen,  drev  hane 
o?  blev  en  velstående  mand.     Her  blev  han  ogsaa 
med  en  baronesse  Gersdorf.     Sin   store  rigdom   ijenft 
han  dog  især  som  leverandeur  for  den  preussiske  has 
i  ciret  1756.    Frjgten  for,  at  Preusserne  skulde  tage  seh 
bevirkede,   at  kom  og  furage  blev  ham  tilbudt  for  åt 
halve  af.   hvad  han  havde  t>eregnet.     Da  han  såled( 
havde  tjent  en   formue,   var  han  tilfreds,  og  han  afel* 
at  overtage  leverancen  for  det  næste  år,   da  nederi; 
ved  Collin   og  tilbagetoget   fra  Bøhmen   efter  al  san 
synlighed  vilde   have   ødelagt  ham.   —  Han  vandt  é 
saksiske  hofs  taknemlighed  ved  for   160,000  rd.  at  køl 
porcellænsfabriken  i  Meissen,  da  Fredrik  U  solgte  den  oft 
dens  uskatterlige  oplag.  —   Heller  ikke  glemte   han  at 
betale   sine   ki'editorer  i   Hamboi^   og   at   belønne   d&i 
glarmester,    der    havde    delt    med    ham    på   rejsen   tfl 
Divsden.  —  I  året  1761  tog  han  bolig  i  Hamborg,  hvor 
han  købte   et  hus  for  at  drive  handel;   han  havde  alt 
tidligere  stået  i  forbindelse  med  den  danske  regering  \), 
og   nu   ønskede   han   at   blive   tilforordnet   den   danske 
envoyé,  den  gamle  konferensråd  John,  som  eventuel  efler- 
folger.    Der  siges,  at  grunden  til  dette  ønske  var,  at  han 


•)  I  året  176:^  betaltes  der  ham  27,909  rd.  i  rente  af  600,250  rd. 
,fi*a  adskillige  dater  til  18.  Januar  1763  efter  resolution  af 
17.  April  1756".    Rentekamrets  hovedbog  1763. 


En  finansiel  krisis   1763—64.  511 

vilde  stå  udenfor  magistratens  jurisdiktion;  men  dertil 
kom  sikkert,  at  den  plads,  han  søgte,  egnede  sig  særligt 
for  en  købmand.  Den  danske  envoyé  i  Hamborg  skulde 
lede  alle  de  pengeomsætninger,  regeringen  lod  foretage  i 
denne  by,  og  under  ham  sorterede  den  såkaldte  Ham- 
borger kasse,  hvorigennem  der  gik  betydelige  summer. 
Bemstorflf  vilde  gjerne  knytte  Schimmelmann  til  Dan- 
mark: men  der  var  den  vanskelighed,  at  en  broder  til 
A.  G.  Moltke  havde  løfte  på  det  embede,  han  ønskede. 
Sagen  ordnedes  da  saledes,  at  Moltke  beholdt  lønnen, 
men  Schimmelmann  fik  stillingen.  Samme  år  købte  han 
den  gård,  Berkentin  havde  ejet  i  Bredgade  i  København, 
og  det  næste  åi*  Lindenborg  af  Moltke;  han  blev  baron 
og  ridder  af  Danebrog  1762.  —  Schimmelmann  havde  også 
i  dette  år  ydet  god  tjeneste,  især  ved  afslutningen  af 
det  hamborgske  lån  og  ved  at  hjælpe  at  tilvejebringe  de 
øvrige  midler  til  rustningerne.  Kejseren  af  Rusland  skaJ 
have  været  særlig  forbitret  på  ham  og  Bernstorff  og 
have  givet  sine  fremrykkende  tropper  ordre  til  i  bund  og 
grund  at  ødelægge  deres  ejendomme^). 

Schimmelmann  fik  i  Fredrik  V's  tid  intet  med  den 
egentlige  finansstyrelse  at  gøre;  men  han  kom  til  at  lede 
de  operationer,  der  skulde  skaffe  afdrag  betalt  på  stats- 
gælden og  da  især  redde  banken  fra  undei'gang.  Det 
besluttedes  nemlig  at  oprette  en  egen  skattedirektion 
med  to  kontorer,  i  Hamborg  og  København.  Der  skulde 
tillægges  den  bestemte  indtægter,  og  den  skulde  da 
overtage    forrentningen    af    og    afdragene   på    gælden. 


')  Ny  kgl.  saml.  115  c,  Wasserschleben.  Optegnelserne  om  Schim- 
melmann have  det  motto:  „Deine  Kaufleute  sind  Ffirsten, 
wenigstens  Grafen  und  Barone**.  J.  K.  Høst,  Clio  I,  2det  hefte, 
fortæller  hans  ungdomshistorie  noget  anderledes. 


512  L  Koch. 

A. G.  Moltke.  D. Reventlow.  J, Scheel,  CF.Molt 
og  Sehimmelmann  blere  medleauner  af  direklioi 
men  efter  aU.  hvad  man  kan  se,  har  det  næsten 
lukkende  ^^æret  den  sidste,  der  har  ledet  foiretningeni 
Disse  vare  både  betydelige  og  vanskelige;  gælden  udgjoi 
over  19  millioner  rd.^).  og  i  det  mindste  adskillige  n 
lioner  af  bankens  gæld  måtte  hurtigt  betales,  hvis  iU 
det  værste  ^ulde  beåygtes.  De  ordinære  indtægter 
vel  i  en  stadig  stignii^.  d^  endda  ikke  var  så  ubetj'defi 
medens  de  endnu  1757  kun  udgjorde  4  millioner 
vare  de  i  disse  år  mellem  5  og  6.  Men  hvad  der, 
under  aldeles  rolige  forhold,  kunde  blive  tilovers  hei 
vilde  kun  lidt  forslå,  der  måtte  søges  extraordiDi 
midler,  og  disse  kunde  kun  tilvejebringes  ved  en 
skat:  men  denne  måtte  dels  indbringe  et  støn*e  beta 
end  de  tidligere  extraskatter,  deis  måtte  den  betales  ikk 
blot  for  et  enkelt  år.  men  i  en  række  af  år.  Det  gjald 
derfor  om  at  finde  et  n}i  princip  for  ligningen ;  men  d€t| 
der  blev  valgt,    er  rigtignok  så    afvigende  som  muli 


M  Schimiiielmsuin   har   selv  ved    udgaogen  af  1762  of^jorl  li 
Siileiles: 

I  Damuark.  Norge,  samt  Genua  og  Genf 13,177,4^  ri 

I  herlugilommerne  og  grevskaberne 3,851283    - 

£tat<T.  Wewer  for  leverance 76,367    - 

Den  spanske  regering  for  et  i  Vestindien  strandet 

og  solgt  skib :24.717   - 

Det  afrikanske  kompagni  for  foumerede  presenter 

til  kejseren 7aai5   - 

Den  ploenske  g^eld 7(fi,78()   - 

Lim  fra  de  slesvigske  og  holstenske  kobsta»der.  .       133,000   - 

l>i>.  ftra  de  oldenborgske 6193**   - 

IK>.  fra  de  adelige  godser 166J34   - 

Kolonisternes  etablering  på  hederne 310.00U   - 

S*H>tatens  tilgodehavende ^A^^^^--'- 

19,307ŻrtL 


En  finansiel  krisis  1763—64.  513 

hvad  vi  anse  for  billigt,  idet  skatten  var  en  fuld- 
dig  kopskat.  Anordningen  af  23.  September 
62  befalede,  at  hver  mand  og  kvinde  uden  forskel, 
ir  var  over  12  år,  skulde  betale  8  /9  om  måneden; 
tebonden  skulde  svare  for  kone,  børn  og  tyende.  De 
^havende  skulde  svare  for  dem,  der  intet  ejede.  Magi- 
raterne  i  købstæderne  og  proprietærerne  samt  brugerne 
t  beneficeret  gods  på  landet  skulde  svare  for,  at  skatten 
»dkom,  præsterne  skulde  forfatte  mandtalslister  til  dens 
likrævning.  Skatten  skulde  erlægges  i  sølv,  og  oppe- 
irselsbetjentene  indbetale  den  i  samme  møntsort,  som 
t  havde  modtaget;  dog  fik  de  ordre  til,  at  de  vel  skulde 
we  vanskeligheder  ved  at  modtage  sedler,  men  dog 
ude  sig  deri,  når  klingende  mønt  ikke  uden  tvangs- 
lidler  kunde  erholdes.  —  Det  er  let  nok  fra  vort  stand- 
linkt  at  kritisere  denne  anordning;  men  når  man 
lindrer,  at  der  måtte  gøres  udvej  til  en  indtægt  af  hen- 

tod  en  million  rd.  årligt,  en  femtedel  af  hele  den 
Itilværende  statsindtægt,  vil  det  måske  være  van- 
iÉeligt  nok  at  angive  nogen  anden  måde,  hvorpå  denne 
lunde  tflvejebringes.  Man  savnede  midler  til  at  sætte 
tiet  indviklede  apparat  i  gang,  som  kræves  til  at  ligne 
en  virkelig  formue-  eller  indtægtsskat;  på  landet  fandtes 
jo  ikke  engang  kommuner. 

Det  beløb,  der  skulde  indkomme  ved  extraskatten, 
udgjorde  for  Danmark  c.  600,000  rd.,  for  Norge  240,000, 
hertugdømmerne  260,000  og  Oldenborg  og  Delmenhorst 
44,000.  Opkrævningen  begyndte  allerede  i  efteråret  1762, 
og  der  løftede  sig  strax  et  véråb  over  hele  landet,  som 
ikke  kunde  andet  end  gøre  regeringen  betænkelig.  Der 
var  så  mange,  der  ikke  kunde  betale,  at  byrden  blev 
meget  betydelig  for  dem,   der  ejede  noget,    og  især  var 

Historisk  Tidsskrift.    6.  R.    I.  33 


514  L.  Koch. 

det    galt  på  landet,   hvor  det  blev  gårdmændene, 
måtte  betale  for  husmæi^  og  inderster,   medens  det 
nu    igennem    en    menneskealder   havde    stået   som 
mx)kkelig  gnmdsætning,  at  man  ikke  uden  at  ødel 
landvæsnet  kunde  kræve  større  afgifter  af  bønderne. 
Forhandlingerne,  der  vare  gåede  forud  for  skattens  ind^ 
førelse,  ere  desværre  ubekendte;  men  der  er  ingen  tvii 
om,   at  Schimmelmann  har  været  hovedmanden  fa| 
den,   og  det  var  også  nu  ham,   der  i  b^yndelsen  a 
året  1763  udsendte  et  cirkulære  til  amtmændene  og  t 
adskillige    ansete    landmænd    for   at  spørge   dem,    os 
skatten  fremdeles  kunde  opkræves  som  hidtil,   eller  on 
de  ikke  vidste  udveje  til  på  andre  måder  at  skaffe  kongd 
den  samme  indtægt,   som  den  ydede.  —  De  indkomm 
besvarelser  vare  ikke  meget  trøstelige;  de  vare  alle  enigl 
i,   at  det  var  landboerne   umuligt  at  udrede   skatten 
Grev  F.Ahlefeldt  på  Langeland  skrev,  at  han  nu  havd| 
været  landmand  i  41  år,   og  i  den  tid  havde  han  ikke 
oplevet  så  vanskeligt  et  år  som    1763;   køer   og  heste 
vare  døde  af  sult,   og  han  antog,   at  det  samme  havda 
været  tilfældet  med  mennesker.  —  Amtmand  G.  Juel  h 
Fyn  talte  om  den  utilfredshed,   det  vakte,   at  fattige  09 
rige  skulde  betale  lige  meget,  og  om  den  ubarmhjertighed,« 
hvormed  skatten  mange  steder  inddreves.    Købstæderne 
så  vel  som  proprietærerne  forsøgte  at  fordrive  de  fattige,  1 
der  intet  kunde  betale,  så  de  joges  fra  sted  til  sted,  og. 
mange  nødtes  til  at  rømme  landet.    Restancerne  voksede  :i 
desuden  hver  måned.  —  F,  Danneskjold,    der  i  sin 
egenskab  af  overhofmester  for  Sorø  akademi  tillige  fore- 
stod Sorø  amt,  påstod,  at  skatten  i  kort  tid  vilde  ruinere 
bude  bønderne  og  proprietærerne,  og  han  vilde,  at  den 
skulde  gøres  om  til  en  formueskat,  der  efter  hans  noget 


En  iinansiel  krisis  1763—64.  515 

kuriøse  principer  tillige  skulde  være  en  art  straf  for  al 
slags  forfængelighed  og  luxus.     Foruden  at  der  skulde 
la^es  en  skat  på  al  luxus,  skulde  de  svare  en  særegen 
afgift,  der  enten  ikke  havde  tjent  deres  fædreland,  eller 
som  tidligt  havde  søgt  deres  afsked,  samt  de,  der  havde 
rang  uden  at  have  embede,  og  købmænd,  „der  uden  at 
lade  sig  nøje  med  den  solide  ærbødighed,  enhver  for- 
nuftig mand   haver   for  rette   købmænd  som   støtte  af 
landet,  søge  den  falske  ære  af  titler*.    De  andre  forslag, 
der  gjordes,   gik  i  lignende  retning;    men  de  vare  alle 
lige  ubrugelige,    fordi  en  skat,    der  var  indrettet  efter 
dem,  ikke  tilnærmelsesvis  vilde  have  indbragt  det  beløb, 
statskassen  behøvede*).  —  Der  tilstodes  også  kun  nogle 
mindre    lettelser;    således    fritoges    f.  eks.   skoleholdere, 
skovfc^der  og  —  tugthusfanger  helt;  men  som  regel  blev 
der  ikke  givet  fritagelse,  uden  at  byrden  lagdes  over  på 
andre.    Da  anordningen  af  17.  Jan.  1764  således  bestemte, 
at  fæstebønders,    husmænds    og    indersters   børn   først 
skulde  være  skattepligtige,   når   de  havde   fyldt  16  år, 
pålagdes  der  en  rangskat;  1ste  klasse  skulde  svare  80 rd., 
9de  6  rd.,    de   øvrige   derimellem.      Også    på   præster, 
degne,  betjente  m.  m.  skulde  der  lignes  et  beløb  for  at 
dække  de  fattiges  skat. 

Skattens  inddrivelse  fremkaldte  flere  Steder  urolig- 
heder. De  betydeligste  vare  i  Bergen,  hvor  bønderne, 
I  der  allerede  vare  forbitrede  over  nogle  forandringer  i  de 
I  gamle  arvelove  for  gårdene,  i  året  1765  rottede  sig 
sammen,  nægtede  at  betale,  beskyldte  embedsmændene 
for  at  forholde  dem  kongens  breve  og  tog  formelig  amt- 


')  Geheimeark.  , Betænkninger  og  forslag  extraskatten  vedkom- 
mende*. Danneskjolds  skrivelse  ligger  i  pakken  ,  Indkomne 
breve  extraskatten  vedkommende  1763*. 

33* 


516  L.  Koch. 

mand   Cicignon   til   fange,    hvorefter   de   plyndrede 
oflentlige  kasser.    Byens  garnison  fik  vel  oprettet  oi 
nen;   men  der  blev  dog  sendt  krigsskibe  til  Bergen 
udstedt  en  forordning  mod  sammenrotteise  af  almi 
Denne  blev  iøvrigt,   som  altid,   når  der  var  uroligb 
i  Norge,   behandlet  med  stor  eftergivenhed  og  forsi; 
hed*).    Også  på  Bornholm  nægtede  almuen  at  bel 
skatten,   da  den  påstod,   at  den  stred  mod  øens  pri 
legier.      Bornholmerne    vare    endnu    mere    end   Noi 
mændene   vante   til,    at   der   toges   særegne   hensju 
dem,   og   de   nåede   virkelig   at   få   den  nedsat  til  dl 
halve*).     Derimod  blev  der  taget   temmelig  strengt  p 
det,  da  husmændene  et  par  steder  på  Fyn  og  Falste 
rottede  sig  sammen  og  bortjog  oppebørselsbetjontene* 
—  At  skatten  kunde  være  byrdefuld  nok,  kan  ses  af, 
den  for  København  beløb  sig  til  44,000  rd.,    med( 
hele    kommuneskatten    kun    udgjorde   81,800  rd.      Fi 
Sorø  akademis  gods  udgjorde  den  3,789  rd.  på 
tid,    da   grev  Danneskjold  anslog   hele  dets  indtægt 
4,575  rd.     Men  fremtiden   skulde   dog  vise,    at  skatti 
kunde  bæres;   den  måtte  efter  hele  det  grundlag,  hvor-i 
paa  den  hvilede,  altid  blive  en  ilde  set  afgift:    men  åeé 
ruinerede   ikke  landbruget.     De   opadgående   priser  pål 
dettes  produkter  og  på  ejendommene  bevirkede,  at  den! 
skattebyrde,   som  blot  10—20  år  tidligere  ansås  for  detj 
yderste,  der  kunde  bæres,  nu  dog  kunde  tåle  en  forøgelse; 
Skattedirektionen  begyndte  med  at  få  enovers^: 
over  gælden,  der,  som  alt  omtalt,  den  gang  antoges  al 
beløbe  sig  til  19,300,000  rd.    Så  snart  extraskatten  bragte  I 

»)  Gebhardi,  164.    G.  L.  Baden,  Fredrik  V's  årbog  309. 

*)  Rentekamret-«  resolutionsprot.  1763  nr.  164.  Sæll.  tegn.  1765  nr.Si 

»)  Resolutionsprot.  1764  nr.  l!23  og  1766  nr.  174. 


En  finansiel  krisis  1763—64.  517 

nge  i  kassen,  foretog  den  adskillige  operationer,  både 
r  at   bringe  orden  tilveje  og  for  at  formindske  rente- 
égiRen.     Da  den  ikke  i  det  første  år  rådede  over  mere 
d  c.  838,000  rd.^),  hvoraf  også  renterne  skulde  ud- 
iedes,   kunde  der  ikke  være  tale  om  at  røre  ved  nogen 
de   større  gældsposter.     Derimod  opsagdes  alle  små 
in  under  500  rd.,  i  alt  68,000  rd.,  da  de  voldte  megen 
dejlighed  i  regnskaberne.     Fremdeles  opsagdes  alle  lån 
kongeriget,  af  hvilke  der  svaredes  5  %,  hvis  kreditorerne 
tke  vilde  lade  dem  stå  til  4.    Det  var  c.  P/s  million  rd., 
ette  gjaldt,    og  statskassen  udbetalte  411,000,   medens 
pesten  blev  stående.    Denne  konvertering  ramte  især  den 
pnile  gæld,  der,  som  alt  sagt,  for  en  stor  del  bestod  af 
offentlige  midler,   og  fra  mange  sider,  f.  eks.  fra  krigs- 
bospitalet  og  fra  biskop  Harboe  på  den  sællandske  gejst- 
tege   enkekasses   vegne,   førtes  der  de   ynkeligste   klager 
over,  at  stiftelserne  umuligt  kunde  undvære  den  indtægt, 
de  hidtil  havde  havt*). 

Men  Sehimmelmann  fik  større  ting  at  udrette  i  året 
I  1763    end   at   begynde  paa  gældens  afbetaling  med  de 
'  små  midler,  extraskatten  stillede  til  hans  rådighed.    Det 
!  viste  sig  nemlig  mere  og  mere,    at    banken  ikke  var 
'  istand  til  ved  sine  egne  midler  at  komme  igennem  de 
vanskeligheder,  som   den  indtrådte  almindelige  handels- 
krise  beredte  den.  —  Under  27.  Januar  udstedte  kongen 
en  bekendtgørelse  om ,  at  han  i  betragtning  af  de  tjene- 
ster, banken  havde  gjort  staten,  for  fremtiden  vilde  lade 
den  forsyne  af  statskassen  med  de  penge,   den  havde 
behov,    og   at  staten  skulde  bære  omkostningerne  ved 


*)  Schimmelmanns   summariske   extrakter.     Der  må   antages   at 

have  været  ikke  ubetydelige  restancer. 
*)  Den  københavnske  skattedirektions  forhandlinger.    1763. 


518  L.  Koch. 

deres  erhvervelse.      Dette  var  altså  en  erklæring  om, 
staten  betragtede  sig  som  solidarisk  med  banken:    nitf 
den  vilde  miægtel^  have  været  mere  betryggende,    hf 
stat^i  ikke  havde  havt  så  overordentlig  vanskeligt  ved  I 
klare  sine  egne  forpligtelser.     Den  havde  nød  nok  ma 
at  forhindre,  at  de  hamborgske  huse,  til  hvilke  den  stal 
i  gæld  for  fornødenheder,   der  vare  skaffede  til  hærei 
gik  fallit.     Saledes  forlangte  den  ovenfor  nævnte  ageii 
Hiss.  at  der  skulde  skaffes  ham  veksler  på  100,000  rdj 
dette  var  imidlertid  umuligt  at  opdrive,  og  der   blev  dl 
sendt  ham  100,000  rd.  i  rede  penge,   som  han,    da  de 
var  umuligt  at  sælge  dem,  pantsatte  i  banken ').  —  Mal 
ogsaa  til  den  københavnske  bank  stilledes  der  stort 
fordringer,  o^  statskassen,  som  skulde  have  støttet  den^ 
lånte  ikke  mmdre  end  900,000  rd.  af  den,  hvoraf  500,000  rd 
,på  afslag  af,  hvis  som  af  de  kgl.  ordinære  revenuer  tS 
gældens  afbetalmg  er  anvist'.    Dertil  kom,  at  udenlandsksj 
kreditorer  trængte  på,   og  der  syntes  at  være  alle  ud-j 
sigter  til  en  standsning  af  betaling.  —  Da  viste  Schim-I 
melmann,   at  han  under  de  aller  vanskeligste  forhold, 
formåede,  hvad  der  under  langt  lettere  omstændigheder 
ikke  havde  villet  lykkes  hidtil.     Han,   der  allerede  176S 
havde    skaffet    banken   en   vekselkredit   i   Hamborg  på 
1*  s  million,  tilvejebragte  nu  to  nye  lån,  et  på  1  million 
i  Holland  og  et  på  700,000  i  Hamboi^;   betingelsen  for 
det  første  var,  at  der  skulde  tilintetgøres  1  million  rd.  i 
sedler,  så  hele  seddelgælden  bragtes  ned  til  c.  430,000  rd.  *). 
Hermed  var  faren  afvendt;   men  banken  havde  fået  en 
gæld  på  c.  3  millioner  rd.,   som  i  den  nærmeste  fremtid 
skulde  dækkes. 

')  Skattedir/s  tyske  deliberationsprot.  1765  f.  8. 
')  Nathanson  50  f. 


En  finansiel  krisis  1763—64.  519 

Inden  vi  gå  over  til  at  omtale,  hvorledes  denne  op- 
ive  løstes,  skulle  vi  omtale  den  forandring  i  finans- 
festy reisen,    der    fandt   sted    1764.   —   Bernstorff 
r,    at  han  efter  1762  lod  finansernes  tilstand  under- 
og   at  gældens  forbavsende  forøgelse  i  så   få   år 
erbeviste  ham  om,   at  de  ikke  vare  blevne  godt  be- 
ede,    og  at  de  trængte  til  en  anden  leder*).    Ahle- 
feldt   gik    da    af  og   erstattedes   af  D.  Reventlow. 
'mstorflf  henviser  til  de  protokoller,  der  bleve  affattede 
disse   forhandlinger;    men   de   have   desværre   ikke 
et  findes.    Det  kan  derfor  ikke  afgøres,  om  der  viste 
egentlig   at  være   ødslet   med  statens  midler,   men 
ierimod  er  det  tydeligt,  at  hele  rentekamrets  regn- 
skab har  været  i  en  grænseløs  forvirring.     Op- 
jgørelsens  resultat  foreligger  uden  tvivl  i  en  skrivelse  af 
f!l6.  Februar  1765  til  Schimmelmann ,   hvori  det  pålægges 
akattedirektionen  at  overtage  betalingen  af  over  3  mil- 
Boner  rd.,  »som  først  kunde  kræves  af  direktionen,  efter 
j  at  fortegnelse  over  gælden  vai-  overgivet  rentekamret**  *). 
( Det  loves  så,  at  der  herefter  ikke  mere  skal  blive  pålagt 
I  kassen  nogen  ny  udgift,    og  som  en  erstatning  bevilges 
i  den,  hvad  der  står  tilbage  af  de  franske  subsidier,  dog  at 
j  deraf  betales  prinsessen  af  Hessens  brudeskat  100,000  rd. ; 
fremdeles  kongens  tilgodehavende  i  Ost-  og  Vestindien, 
samt,   hvad  der  indkom  ved  salg  af  domæner.     Betyd- 


*)  Apologie  du  comte  de  Berastorff  56. 

*)  De  enkelte  poster  ere: 

Et  beløb  forskudt  af  de  deputerede  for  finanserne 

til  civil-  og  begge  militæretater 1,351,736  rd. 

Søetatens  tilgodehavende   .  .  . 509,707    - 

Den  militære  pensionskasse 276,000    - 

Det  afrikanske  kompagni 174,860    - 

Landetatens  restancer 696,585    - 


->d>  L  Koch. 

cii;«!  beraf  er  altså,  at  der  har  været  3  milliott 
ris.  ^*id.  som  rentekamret  1762  ikke  har  vi 
besked  med  og  ikke  kunnet  oplyse  skattedir 
t ionen  om.  —  Der  haves  ingen  direkte  opl; 
om.  hvorfra  denne  betyddige  forøgelse  af  gælden,  ofl 
åri  talTe  af  et  års  indtægt,  pludselig  er  dukket  op;  nH 
d-iT  kan  næppe  være  tvivl  om,  at  den  for  en  ^or  d 
har  vænrt  skjult  i  en  regnskabspost,  der  i  rentekanura 
hovedbeger  benævnes  ^uapproberede  udgifter*.  Dl 
kunde  ijdte  undgås,  at  der  af  de  underordnede  kassi 
amtstuef,  toldsteds  osv.,  stundom  måtte  afholdes  uform 
sete  ud^Ifto".  som  altså  beviricede,  at  der  kom  til  ( 
mangle  noget  i  det  beløb,  de  skulde  indsende  UI  renll 
kanuet  Indtil  der  kom  en  bevilling  på  disse  udgifte 
matte  de  da  i  bøgerne  opfores  som  en  forventet  indti^ 
ved  siden  af  restancer,  kongens  debitorer  m.  m.  He| 
kunde  der  ingen  fare  være,  sålænge  disse  uapprobere( 
udefter  kun  beløb  sig  til  småsummer;  i  de  førsl 
ar.  Thott  bestyrede  raitekamret,  udgjorde  de  bå 
i-30LMAK>  rd.,  og  1758  vare  de  løbne  op  til  430,001 
Men  mider  Ahlefeldts  styrelse  svulmede  denne  poÉ 
utroligt  op.  indtil  den  1762  kulminerede  med  8Vs  nÆioå 
og  176*  var  den  endnu  5,600,000.  Herunder  kunde  da 
skjule  sig  alt  muligt  lige  fra  uredelighed  til  uorden,  <^ 
ethvert  tilfælde  var  betydningen  af  denne  post,  at  drt 
var  et  helt  års  indtag,  hvorom  man  i  rentekamret  ikk« 
\idste,  hvorledes  den  var  udgivet.  Såsnart  D.  Revent 
lov  havde  overtaget  finansernes  styi-else.  bragtes  de 
uapproberede  udgifter  også  ned,  de  udgjorde  1765  kun 
i,700,000  rd.  —  Også  de  egentlige  restancer  vare  1764 
lobne  op  til  1,800,000  rd.;  de  havde  aldrig  været 
synderligt  mindre  end  1  million,  og  dertil  nedbragtes  de 


En  finansiel  krisis  1763—64.  521 

ligeledes  1765.  Dette  kan  være  sket  ved,  at  resterende 
skatter  og  deslige  ere  blevne  indbetalte;  men  formindskel- 
sen af  den  nominelle  indtægtspost,  de  uapproberede 
udgifter,  er  sikkert  bevirket  ved,  at  det  har  vist  sig,  at 
3  millioner  måtte  flyttes  over  på  udgiftskontoen,  og  det 
var  jo  netop  dette  beløb ,  der  krævedes  af  skattedirek- 
tionen. 

Vi  vende  tilbage  til  banken,  der  nu  skulde  betale 
de  lån,  hvormed  den  havde  reddet  sig  1763,  ikke  mindre 
end  3,100,000  rd.,  dels  i  Hamborg,  dels  i  Holland.  Dette 
kunde  kun  ske  ved,  at  regeringen  betalte  et  stort  afdrag 
på  sin  gæld,  og  det  var.  uden  tvivl  allerede,  da  Schim- 
melman  kontraherede  lånene,  bestemt,  at  disse  skulde 
dækkes  ved  at  sælge  krongodserne,  med  undtagelse 
af  dem  i  København,  Frederiksborg  og  Kronborg  amter, 
samt  paa  Møen  og  i  Odsherred.  D.  30.  Januar  1764  af- 
gav konseillet  efter  kongens  forlangende  erklæring  over 
planen^).  Det  nærede,  siger  det,  store  betænkeligheder 
ved  salget,  og  disse  vare  kun  blevne  overvundne  af  den 
hårde  nødvendighed.  Indtægten  af  godserne  i  kongeriget 
havde  vel  kun  udgjort  78,0(X)  rd.,  og  når  de  efter  den 
Ij^e  plan  solgtes  for  2,891,160  rd.,  vilde  renten  af  denne 
kapital  blive  betydeligt  mere;  men  dels  kunde  det  ventes, 
at  indtægten  kunde  blive  større  nu,  da  godserne  ikke 
længer  skulde  benyttes  til  ryttergodser,  xiels  vilde 
bønderne,  der  sikkert  vilde  betragte  det  som  en  ulykke 
at  blive  solgte  til  private,  nok  ligesom  1757  i  Odsherred 
være  villige  at  svare  hoveripenge,  og  derved  vilde  kongen 
kunne  vinde  betydeligt.  Desuden  forudså  ministrene,  at 
der  let  kunde  blive  fældet  en  hård  dom  over  den  hele 


')  Danske  kongers  hist.  nr.  453. 


^i^^-*--  ^'tr  1  ^v!L.'j»iea  jonlrenteD  Tar  steget,  og 
"^^  zitrT^:.  iT.c  ^>r  åen  nød  hafde  været,  der  ba 
rrzzj:2^\,  *jI  s;i_:rC  Jleo  desuagtet  vovede  de  ikke 
trkr^>-  ^jL^vt:  *1  i^mken  var  statens  sjæl  og  støtte; 
i.}  ~  y^  i.i  irijvt  far  zatlden  i  statens  interesse,  og  kon| 
^r^  cr^v^ir.  a:  han  ikke  lod  den  i  stikken  M-  Men 
"ri<-^  ii-t-K  in-i^  middel  til  at  skaffe  de  fornø 
cf^"^  ^.i  at  satljr«?  godserne.  For  at  gøre  ulemp€ 
r;i  -n:,'.  5*>L.  nvSlA.  foretoges  det,  at  kun  godseni 
i-^  :r:r:r::?«rr.  hvor  kongen  kun  en  kort  tid  havde 
s  i  i-t  d-ni.  skulde  sælges  absolut  til  de  højstbyd< 
oe*:e  skulde  da  være  tilfeeldet  i  hertugdømmerne,  gi 
jiabem^  CC  pa  Fyn-).  1  Samland,  Jylland  c^  på 
>:er  derimri«!  skulde  kun  l)øndeme  have  ret  til  at  b 
•it-res  egne  g;mie,  hovedgårdene  skulde  sælges 
skattepli^ig  jord  og  kun  skovene  forbeholdes  kong 
[Krt  halve  af  købesummen  kunde  her  blive  stående  s 
prioritet  i  ejendommene  tU  4  ®  o.  —  Hele  deime  fe 
stilling  gør  indtrykket  af,  at  konseillet  halvt  imod 
villie  er  blevel  drevet  til  at  gtihe  et  så  radikalt  mid 
og  om  det  end  ikke  kan  påvises  bestemt,  tør  der  næj 
næres  nogen  tvivl  om.  at  det  hele  er  Schimmelmart 
plan.  Selv  om  man  antager,  at  det  mere  skyldes  hi 
personlige  kredit  end  kongens,  at  det  lykkedes  ham  17 

')  ,Sowohl  Ew.  Maj.  Interesse  und  das  mit  der  AufrechthaiU 
der  Banque  unzertrennlich  verkniipfle  Wohl  Dero  Landes, 
auch    Dero  €rerechtigkeit   und   der  Gredit   Dero   Wortes   « 
Xahmens  von  allerhOchst  Dero  selben  unumgånglich  begihi 
und  er«rarten,  dasz  Sie  besagte  Banque  in  ihrem  gegenwårti^ 
nur   aus   pflichtmåsigen   Eifer   fQr   Ew.  kdniglichen  Maj. 
zugezo^enen  Crisi.    nicht  unterliegen  noch  ohne  die  zugesa|rfe 
HQlfe  lassen  woUen/ 

*)  Jeg  kan  ikke  oplyse,   hvilke  særlige  forhold  der  bevirkede,  at 
de  fynske  godser  her  bleve  medtagne. 


En  finansiel  krisis  1763—64.  523 

at  skaffe  de  nødvendige  lån,  bliver  dette  dog  uforståeligt, 
|iår  der  ikke  gås  ud  fra,    at  han  har  kunnet  byde  en 
kelig  sikkerhed  for,  at  der  i  en  nær  fremtid  vilde  blive 
:affet  penge  til  veje.  —  Der  blev  iøvrigt  senere  foretaget 
del  forandringer  i  salgsplanen  efter  rentekamrets 
rslag.      Det  havde   indhentet   erklæringer   fra   en   del 
'prietærer  i  Sælland,    og  disse  havde  ytret  tvivl  om, 
de  at  de  sællandske  bønder  selv  kunde  købe  deres  jord, 
at  nogen  vilde  købe  hovedgårdsjordene  til  bebyggelse, 
rfor  bestemtes  det,    at  disse  skulde  opråbes  under  ét 
led  det  dertil  hørende  gods;  men  hvor  der  ingen  hoved- 
var,  skulde  godset  sælges  sogne-,  by-  eller  gårdvis. 
t  samme  skulde  finde  sted  med  det  gods,   der  ikke 
behøvedes  til  hovedgårdenes  drift.    Kirker  med  kaldsret, 
kongetiender  og  møller  skulde  sælges  hver  for  sig,   men 
fcvrigt  skulde  skove  og  alle  herligheder  følge  godserne  ^). 
r-  Det  var  altså  de  bestræbelser,    der  fra  begyndelsen 
tf  havde  været  knyttede  til  godssalget,    for  ikke  blot  at 
•kaffe  en  indtægt,   men  også  at  fremme  selvejendom  og 
hoverifrihed,  som  her  led  en  indskrænkning. 

Salget  tog  sin  begyndelse  i  Fyn,  hvor  der  endnu 
iret  1764  solgtes  5798  tdr.  hartkorn,  alt  kronens  gods 
ajed  undtagelse  af,  hvad  der  lå  i  Svendborg  amt,  for 
U07,884  rd.  eller  191  pr.  td.  htk.  Uagtet  dette  gods 
havde  hørt  til  det  mere  indbringende,  udgjorde  renten  af 
ien  del  af  købesummen ,  som  blev  stående,  22000  rd. 
eller  4000  mere  end  hele  godsets  tidligere  indtægt '^). 
R  lignende  resultat  gav  salgene  af  de  jydske  godser. 
Dronningborg   gods,    2336   tdr.   hartkorn,    indbragte 


*)  Rentekamrets  resolutionsprot.  1764  nr.  193,  d.  1.  Oktober. 
')  Smstds.  nr.  243. 


5i4  L.  Koch. 

f<7.3^3  nL  eller  123  rd.  pr.  ld>).  På  Kolding  g« 
.-...tes  67U6  tdr.  hllL  for  981,887  ri  eller  146  pr 
ir.vn  heraf  lables  c  60,000  rd.,  da  700  tdr.  htk., 
vare  købte  af  bønderne,  pa  ny  måtte  sættes  til  aukt) 
f«>nli  kobesunimen  ikke  var  bleven  betalt*).  Det  ska 
•ierborgske  gods  solgtes  for  774,083  rd.,  hvilket, 
fran?gnes  c.  15,700  for  slottets  bygninger,  udgjorde 
hver  tt>nde  htk.  111  nL^).  Derimod  udbragtes  god 
[vt  Falster  kun  til  li^  t  rd.  pr.  td.,  og  til  sanime  p 
overlodes  de  antvorskovske  og  Vordingborgs 
^>ir*^r  i  året  176S  til  skattedirektionen  ^).  Det  var 
tVTie,  hvori  vornedskabet  havde  hersket,  hvor  jori 
tiidnu  st'jd  i  lavest  pris,  og  hvor  kobelysten  var  mine 

1  det  hele  havde  godssalget  fået  et  uventet  hel 
;:.i:\ud,  idet  natten  hele  den  sum,  man  havde  veri 
at  fa  ind.  var  indkommet  alene  fra  fVn  og  Jylli 
Taftet  den  store  mængde  jordegods,  der  i  løbet  af 
;ir  bra^^es  jxi  markedet,  havde  det  vist  sig,  at  pris 
v;ir  sttvel  langt  over,  hvad  jord  havde  været  værd  end 
h'ot  for  7 — ^  år  sidati.  Her  er  ikke  stedet  til  at 
liænnere  ind  på  grundene  hertil;  men  der  beg}!« 
omtrent  ved  1763  en  opadgående  bevægelse,  der  ik 
v;ir  uden  betydning  for  bestræbelserne  for  at  forbed 
r.i;»ui>enie,  og  som  gjorde  det  muligt  at  foretage 
r^rVrmer  i  landbovæsnet,  hvis  tid  nu  nærmede  sig. 

En  domæne,  hvis  salg  vi  særlig  må  nævne,  er  plai 
^^i^me  pii  de  vestindiske  øer  og  sukkerrafinade 
riet  i  Kobenhavn.   Begge  dele  solgtes  1764  for  400,(W 

■     Ren;ekAiiir^l>  R^-^lutioni^proL  1765  nr.  194. 
•    <:v.>%K  I7»v»  nr.  1*4.  1767  nr.  lU  og  158. 
-    Si-.;>l*ls.  I7<?S  nr,  70, 


En  finansiel  krisis  1763—64.  525 

rd.  til  Schimmelmann,  der  har  måttet  høre  meget 
ondt  for  demie  handel,  og  det  kan  her,  hvor  vi  så  ofte 
have  måttet  omtale  hans  fortjenester,  ikke  være  upas- 
sende at  vise,  at  der  ingen  grund  er  til  at  beskylde  ham 
for  at  have  gjort  sig  fordel  på  statskassens  bekostning. 
I  --  Da  kongen  overtog  det  vestindiske  kompagnies  aktiver, 
I  var  deri  indbefattet  dets  plantager.  Det  ejede  flere 
i  sådanne  på  St.  Thomas  og  især  på  St.  Jan,  men  de  vare 
I  ikke  opdyrkede.  Dette  var  derimod  tilfældet  med  2 
plantager  på  St.  Croix,  la  Grange  og  la  Princesse.  Samt^ 
Kge  plantager  ansloges  den  gang  til  118,000  rd.  Lige- 
ledes overtoges  raffinaderiet  i  København  for  572,169  rd., 
men  deri  var  dets  tilgodehavende  indbefattet,  således  at 
dets  .virkelige  effekter  og  visse  tilgodehavende*  udgjorde 
omtrent  halvparten,  medens  det  havde  den  anden  halv- 
part tilgode  hos  kompagniet  for  udlånte  rede  penge  ^). 
Det  forsøgtes  1755  at  sælge  raffinaderiet;  men  der  op- 
nåedes kun  bud  på  næppe  200,000  rd.,  og  da  det  antoges 
at  stå  kongen  i  400,000,  blev  budet  ikke  approberet  2). 
—  bnidlertid  faldt  etablissementets  værdi,  da  dets  eneret 
var  ophørt;  i  året  1758  var  der  ikke  mindre  end  9  raf- 
finaderier i  København.  Medens  det  1753  havde  givet 
en  indtægt  af  over  50,000  rd.,  var  denne  nu  kun  c.  8000, 
og  hele  den  vestindiske  indtægt  af  domæner  beløb  sig 
kun  til  11,000  rd.  Plantagerne  og  raffinaderiet  vare  1762 
tilbudte  en  anden  handlende,  Jost  v.  Hemmert,  for 
den  samme  sum,  for  hvilken  Schimmelmann  nu  købte 
.dem»).     Han  optog  Fabricius,   Hemmert,   Moltke  o.  fl. 


')  D.  kgl.  bibl.,  Ny  kgl.  saml.  115  c.  (Wasserschleben).  Geheimeark., 
Mallingiana,  Økonomi  og  kommercekoll.  3die  bd.  samt  Handel, 
vestindisk. 

')  Rentekamrets  resolutionsprot.  1755  nr.  54. 

')  Wasserschleben,  anf.  st. 


-:c^  JL'-T'hssrz.---:*'.  Lt«-  for  30.000  rd.,  men  uden 

av  r..-<ni:»:c>:^  —  Det  vil  heraf  ses,   at  Schini 
"...irr   kfcr  hkr  i^-rC  bCIigcre  TOkår.   end  der  var 
Litirv.   :c  il  fCitstassen  intet  tab  har  lidt    Den  foi 
"il-*  iiiT  >:  i:  riiiTAiri-en.  ma  til^aiTes  hans  administrai 
c  >c  "i^-.'LL.  Lis  havde  at  sætte  i  forretningen, 

Z^<  Tir  iltsi  en  meget  betydelig  sum, 
T-*i  ^>i^sL;^   t-ler   hetre   ov«-  og  kunde  anvende 
r^tjyrc^  r^fCilr;?:   men  denne  indkom   ikke  så   hi 
s:ci  iiéK.  TkT  i-z-rr-iTNitrGt  når  banken  skulde  dækkes  iti 
c   Sriim^irlraann   måtte  atter  gøre   udveje.      H 
stif-t*ir  ii  vei  hit^:p  af  huset  difford  &  sønner  i 
^rriiz.  e:  I.ZI1  pa   ikke  mindre  end  7,:J00,OO0   gyldn 
■ !.  ;^.4<-«-v.M>  rvLi.     Tegningui  gik  vel  noget  langsom 
:c  rvir.  fjJ;r.r  i  København  med  ængstelse  dens  frem 
^iiiT;  n:-r^  driiiie  gang  blev  virkelig  hele  den  store  sm 
itcre::   drn  ino^-etaltes  i  forskellige  rater  fra  1.  Janufl 
•j:  i^  S^tf cii>er  1765.   Kongm  overtog  nu  tiUige  restel 
if  tsiiLiéQ?  hr-'Iandske  lån,  og  dermed  var  sejren  vimdcj 
!  ikn  kac.p.   der  var  stridt  for  dens  tilværelse.     I  ård 
!7»>7  var  der  betalt  halvdelen  af  statens  gæld  til  banken 
iTTV.iVlM  rd..   der  stod   endnu  3,800,000  tilbage*).  — - 
Selve  5tat^iden  var  dwroed  ikke  meget  formindsket; 
da  er  niuJ^,  at  der  er  betalt  mindre  summer  af  gældes! 
i  hertu^lomnieme  og  grevskaberne;  den  danske  og  uden- 
huidske  gæld  derimod,  der  1762  havde  udgjort  13,177,4«) 
ni,  var  endnu  lige  så  stor,  nemlig  13,223,799  rd.,   for- 
skellen var,  at  medens  1762  så  godt  som  hele  beløbet 
v:ir    indenlandsk   gæld,    var    nu    en    stor    del     bleven 

•  i  Skattedirektionens  dcsi^nation  over  kongens  gæld  1767. 


;  En  finansiel  krisis  1763-64.  527 

udenlandsk^).  Hvad  der  var  betalt,  var  altså  de  3  mil- 
lioner, som  vare  komne  til  ved  finansopgørelsen  1764, 
og  mere  hai*  extraskatten  heller  ikke  kunnet  strække  til, 
nar  den  tillige  skulde  betale  renter.  Men  gælden  var 
ikke  længer  trykkende  på  den  måde  som  tidli- 
gere, da  store  beløb  skulde  betales,  uden  at  der  vidstes 
udvej  dertil ;  der  var  anvist  bestemte  indtægter,  som  kun 
anvendtes  til  dens  forrentning  og  afbetaling,  og  der  var 
al  udsigt  til,  at  den  i  fremtiden  vilde  blive  formindsket, 
hvis  ikke  uforudselige  begivenheder  indtrådte. 

Tegnet  på,  at  man  for  bankens  vedkommende 
i  følte  sig  rolig,  var  at  dens  aktiekapital  1767  ind- 
skrænkedes omtrent  til  den  oprindelige  størrelse,  i  det 
der  udbetaltes  400  rd.  på  hver  aktie,  så  disse  fremtidig 
jkun  kom  til  at  bestå  af  100.  Da  det  nemlig  var  blevet 
bestemt,  at  der  ikke  måtte  udstedes  sedler  for  mere  end 
•3  millioner  rd.,  mente  man,  at  banken  ikke  længer  vilde 
[kunne  svare  6  ^/o  af  aktiekapitalen,  hvortil  det  vilde  have 
været  nødvendigt  at  have  en  cirkulation  af  7  millioner. 
-  Staten  udbetalte  aktionærerne  de  2,400,000  rd. ,  som 
skulde  udredes  til  dem,  og  dens  gæld  var  da  bragt  ned 
Kl  c.  1,400,000,  hvorved  den  blev  stående,  indtil  Christian 
VII  atter  lånte  V2  million  til  sin  udenlandsrejse.  Det 
viste  sig  dog,    at  indtægten  blev  betydelig  større,    end 


')  Den  københavnske  skattedirektion  opgør  den  1767  saledes: 

Danmark 8,031,U5 

Noi-ge 152,712! 

Geneve 241,017 

Genua 180,678 

Holland 4,678,185 

"  13,223,799. 


528  L.  Koch. 

beregnet  var;  ti  banken  gav  fra  nu  af  aktionærerne  i 
udbytte  af  16®/ o  og  havde  dog  el  anseligt  overskud*). 
Et  andet  tegn  på,  at  pengemanglen  ikke  trykket 
var  det,  at  man  atter  blev  betænkt  på  at  benytte  goc| 
salget  til  at  fremme  landvæsnet  og  skaffe  bønden 
bedre  vilkår.  Det  er  alt  omtalt,  hvorledes  dette  I 
begyndelsen  af  var  tilsigtet,  men  i  det  mindste  til  dl 
opgivet  for  at  fremme  salget  og  skaffe  så  mange  peni 
som  muligt  ind  i  statskassen.  Der  er  ingen  tvivl  om,  i 
det  var  Schimmelmanns  tanke,  at  der  ved  deni 
lejlighed  kunde  gøres  noget  for  landvæsnet,  og  så  vi 
vi  kende  ham ,  har  det  næppe  været  filantropi ,  der  N 
tilskyndet  ham ;  han  var  handels-  og  finansmand,  og  fil 
dette  synspunkt  har  han  betragtet  også  alle  andre  anlj 
gender.  Det  er  i  så  henseende  en  ret  betegnende 
dote,  at  da  O.  F.  Muller  efter  Fr.  Moltkes  råd  gik 
Schimmelmann  for  at  søge  hjælp  til  udgivelsen  af 
naturhistorie,  spurgte  denne,  om  han  deraf  kunde 
drage  „eine  Croniche  der  Commercie*,  og  da  dette  iU 
lod  sig  gøre,  svarede  han:  „Så  ser  jeg  ikke,  hvad  nyU 
det  er  til,  og  jeg  kan  ikke  have  dermed  at  gøre*  -).   Mel 


')  Wasserchleben,  anf.  sted  opgør  dens  årlige  regnskab  sålede?: 
Indtægt: 
4  o/n  af  3  mill.  rd.  sedler   .  .  .  120.000  rd. 
Kongens  gæld,  1,800,000 ....    72,000   -  ] 

Vekseldiskonto 10.000   -  i 

202,000  rd. 
Udgift: 

Administration 20,000  rd. 

Til  skattekassen  for  rede  penge    ^,000  - 

(KXX)  aktier  å  16  % 96,000  - 

136,000  rd. 
*)  Mallingiana.  personalia  privata.     Anekdoten  er  fortalt  Blallin^ 
af  Fr.  Moltke. 


En  finansiel  krisis  1763-64.  529 

Schimmelmann  hayde  også  øje  for  landejendommenes  vir- 
kelige værdi,  og  han  indså,  at  jorden  kunde  benyttes 
ganske  anderledes,  end  det  skete  i  Danmark,  og  at 
statens  indtægter  derved  kunde  forøges  i  en  betydelig 
grad.  Det  var  især  i  hertugdømmerne,  det  blev 
gennemført  at  sælge  domænerne  på  en  sådan  måde,  at 
der\'ed  kunde  fremkaldes  bedre  vilkår  for  jordbrugerne. 
Der  var  samtidig  med  de  første  godssalg  i  kongeriget 
bleven  solgt  en  del  gods  i  det  nuværende  Nørre  Tyrstrup 
herred  og  i  Åbenrå  amt.  Men  allerede  1765  holdt  man 
op  uden  videre  at  sælge  til  de  højstbydende,  men  søgte 
ved  udparcellering  og  lignende  forholdsregler  at  fremkalde 
en  tilvækst  af  befolkningen.  I  året  1768  oprettedes  der 
en  landvæsenskommission  på  Gottorp,  og  nu  blev  der 
taget  yderb'gere  forholdsregler  i  denne  retning.  Køberne 
fik  løfte  om,  at  afgifterne  aldrig  skulde  forhøjes,  og  at 
der  ikke  i  fredstid  skulde  blive  pålagt  dem  nye  skatter; 
de  fritoges  for  sig  selv  og  børn  for  værnepligt,  for  ægt, 
tiender  og  adskillige  andre  afgifter.  Jorden  solgtes  ikke 
som  i  kongeriget  for  en  købesum,  hvoraf  halvdelen  skulde 
blive  stående  som  prioritet,  men  der  lagdes  en  fast 
kanon  på  den;  når  det  kunde  lade  sig  gøre,  skulde 
endvidere  enhver  køber  forpligtes  til  at  bebygge  den 
jord,  han  købte.  På  denne  måde  nedlagdes  domæne- 
godserne  i  årene  1764—87,  hvorved  som  bekendt  tillige 
liv^enskabet  afskaffedes,  hvor  dette  havde  fundet  sted  ^). 
Noget  lignende  blev,  efter  at  det  danske  landvæsens- 
kollegium  1768  var  bleven  oprettet,  forsøgt  med  de  sæl- 
landske godser  på  Antvorskov  og  Vordingborg 
amter.     Men  mærkelig  nok  var  det  ikke  landvæsens- 

*)  H.  Kamphøvener,    Die    Niederlegung    der   Doraainenguter    in 
Schl.-  und  Holst.    Kopenhagen  1787.    21—24. 

Historisk  Tidaskiih.    6.  R.    I.  34 


"3 


:^l  -  1^  Koch. 

c:-I»^*rC  r^fii  skxtiirdirektioDen,  d^  kom  til  at 
si:;«^::.  Tz-«  >,  Uarts  1768  oTcriod  koog^i  de  næ^ 
iTi^l-Tirr  ri  5t^^  5;c  en  brfwsom  af  773,575  rd.,  n* 
71- 1  tL  IC.  -.L  r-iri-^ro.  hvad  der  rar  indkommet  n 
-^u^^.  if  ir:  fil-^rr?ke  nrttergodser*).  SchimmelmaJl 
r  j-T  se'T  iiiTTrC  hr^d  åer  skuide  udløres  på  disse  godsei 
:*:ct."  ^ir:  v±r  »ir',  h-rl^easke  landTæsen,  som  det  drefl 
i*i.  ^^f^c-ec.  wirSf^-e  skulde  udflyttes  af  byerne:  aigifleii 
:?i^:-r  yfe?  i  kom  e.1^.  hTis  godsejerne  foretrak  dé 
'rfMl-s  -rf-r  kiritelstak^L  De  skulde  fordeles  på  « 
rL-rrrv  r_^ie:  Aer  skuldi-  indferes  anrefasste;  fseikå 
ski:*^:  ^£i-r  ci-hævt^  markerne  indhegnes  og  afgravei 
tj  tC'ir":^  5k::Lie  txntiendeme  forandres  til  en  pengi 
iirl!L  —  rWrjx-  plan  blev  approberet  d.  9.  Marts  1771 
•  c  ij:>k:::::^a  srorde  r^^^mng  på.  at  den  ved  ved  Q 
-j^^':':  5l:  1. •-•.'-•>>  ni  skulde  bringe  indtægten  af  disi 
^:%i5*ir  op  til  ;>»aXO  ni  årlig,  hvortil  kom,  at  mege 
h'i:ll  -ir-er.r::et  land  vilde  blive  dyrket;  der  vilde  bliw 
riv-:  h^>  '.anviet  et  godt  eksempel,  tilvejebragt  overskoi 
a:  ;ev::->isi::>iler.  så  udførsdoi  vilde  blive  større,  sani 
:i.:>  nitxi.  at  der  blev  sørget  for  bøndernes  sande  velfærdi 
Mii:  karaktenstisk  for  Schimmelmann  er  det,  når  der 
tl.iVes:  »Di^se  indretninger  skulle  bønderne  anvises  t3 
al  luidtrkaste  sig  uden  al  modsigelse.  De  skulle  udføre 
det  dem  anviste  arbejde  ved  indhegningen  til  den  fast- 
satte t:d  tv  11^*^  tilsidesættelse  af  alt  andet  arbejde,  hvis: 
de  ikke  ville  p;iiira^  sig  svære  straffe**).  —  Der  er 
iir.iiilerlid  næp{>e  bleven  udført  meget  af  dette;  ti  da 
landva?senskollegiet  ophævedes  1773,  bleve  de  her  nævnte 
pxlstT  si^I^rte  i^i  samme  måde  som  de  tidligere. 

»»  Rentekamret?  resolut ionsproL  nr.iT. 
»^  D,  tyrl-  bibU  Kalis  saml.  fol.  nr.  il. 


En  finansiel  krisis  1763—64.  531 

Endelig  må  endnu  en  tredie  forholdsregel  nævnes 
tegn  på,  at  finansernes  tilstand  var  bleven  bedre, 
lig  oprettelsen  af  det  såkaldte  skatkammer  d.  13. 
ril  1769.  —  Det  er  alt  oftere  berørt,  at  statskassen 
les  intet  reservefond  havde.  Fra  hvert  års  regnskab 
erførtes  der  c.  1  million  rd.  til  det  nye  år;  men  dette 
ikke  mere,  end  hvad  der  var  nødvendigt  for  at  af- 
iåe  udgifterne,  indtil  årets  indtægter  begyndte  at  ind- 
imme.  Motiverne  til  det  ovennævnte  reskript  udtale 
,  både  at  mangelen  af  et  sådant  fond  var  grunden 
at  der  i  overordentlige  tilfælde  opstod  så  stor  for- 
nhed,  og  at  man  nu  troede,  at  tiden  var  kommet  til 
bøde  derpå,  da  afdraget  på  statsgælden  havde  gjort 
sådan  fremgang,  „at  udsigten  til,  at  den  kan  blive 
lelt  betalt,  ikke  længer  er  så  fjærn**.  Kongen  skænkede 
iderfor  en  del  penge,  partikulærkassen  havde  lånt  skatte- 
idirektionen,  til  skatkamret,  ligesom  der  også  blev  anvist 
^et  bestemte  indtægter^).  Denne  foranstaltning  sigtede 
kikkert  rigtigt  til  at  afhjælpe  en  af  de  største  mangler 
ved  den  tids  finansvæsen. 


I  Det  er  i  det  foregående  påvist,  at  statskassen,  alle- 
j  r^e  inden  rustningerne  begyndte  1758,  ved  de  mange 
I  forskellige  foretagender,  man  havde  begyndt  på,  var  så 
I  optaget,  at  det  var  tvivlsomt,  om  den  kunde  bestride  de 
^^gifter,  der  hvilede  på  den;  men  hovedmassen  af  gælden 
pådroges  dog  ved  rustningerne,  og  at  det  var  uundgåe- 
,  "gt,  at  der  måtte  stiftes  gæld  til  dem,    er  ofte  omtalt. 


J.  Grundtvig,    Meddelelser    fra  rentekammerarkivet   1873  —  76 
s.  70. 

3i* 


oSi  L.  Koch. 

Men  det  kan  ikke  nægtes,  at  det  er  påfaldende  stoq 
summer,  der  lånes  ^).  I  årene  1743 — 4t  rustedes  lige< 
ledes  bade  hær  og  flåde  mod  STerrig;  men  gælden  tm 
oliedes  da  kun  med  c.  800,000  rd.,  og  et  lignende  bekA 
tiivejebra^es  ved  en  extraskat;  sammenlignet  hermrf 
bliver  udgiften  1762  så  stor,  at  det  ikke  er  tilstrækket 
forklaring,  at  der,  som  ovenfor  påvist,  var  uorden  i  dea 
overste  finansstyrelse:  der  må  nødvendig  være  blevett 
oilslet  med  pei^ene:  men  hvorledes  disse  ere  blevne, 
anvendte  på  urigtige  måder,  eller  hvem  der  var  skyld 
deri,  vil  blive  vanskeligt  at  oplyse.  Det  vides  ikke,  at 
nogen  anden  embedsmand  end  Ahlefeldt  er  bleven  af- 
skediget i  den  anledning,  og  for  hans  vedkommende 
kunde  regnskabsuordenen  være  giund  nok. 

Hvad  bankens  og  statens  gensidige  forhold  13 
hinanden  angår,  da  er  der  ofte  og  ikke  mindst  i 
Xathansons  ovenfor  oftere  citerede  skrift  rettet  hårde 
bebrejdelser  mod  be^e,  både  for  den  måde,  hvorpå 
banken  lod  sig  benytte  af  staten,  og  for  at  dens  fuld- 
komne uafhængighed  af  denne  ikke  genoprettedes,  da 
krisen  var  overstået  Vi  have  set,  at  dette  ikke  var  den 
måde,  hvorpå  samtiden  betragtede  sagen.  Konseillet 
taler  om  bankens  pligtmæssige  iver  for  kongen,  der  har 
pådraget  den  dens  forlegenheder,  og  der  kan  næppe 
være  spoi^smål  om,   at  bankens   bestyrelse   har  ha^l 


>)  Ifoljre  renlekamreU  hovedboger: 

1757 512,200  rd. 

1758 841,014  - 

1759 1,841,461  - 

1760 2,242,509  - 

1761 2,421488  - 

1762 5,361,031  - 

1763 2,160,009.  -  . 


En  finansiel  krisis  1763-64.  533 

;ke  den   samme  betragtning  og  ikke  med  god  sam- 
;tighed  kunde  have  undladt  at  anstrenge  dens  kræfter 
det  yderste  for  at  opfylde  de  fordringer,    finanserne 
Ilede   til   den.      Der  existerede  den  gang  ingen  aktie- 
Iskaber,  der  vare  på  den  måde  uafhængige  som  i  vore 
Såage;   men   både  fordrede  de  beskyttelse  af  kongen  og 
underkastede    sig    i   mange   måder   regeringens   ledelse, 
som  det  bedst  ses  med  handelskompagnieme.     Men  det 
må  også  erindres,  at  det  var  en  overordentlig  stor  lykke 
for  landet,    at  det  holdtes  neutralt  under  Syvårskrigen, 
hvad  det  umuligt  kunde  være  blevet  uden  at  opstille  en 
hær  i  Holsten,  og  Bernstorff  kunde  med  rette  kalde  det 
»la  gloire   du  regne  de  Frederic  V**,  at  Danmark  havde 
vovet  at  gøre  modstand  med  Rusland.    Han  holdt  meget 
af  at   tale   om   kongens   ære   og  værdighed,   men  han 
havde  også  vist,  at  han  var  rede  til  at  vove  det  yderste 
for  at  hævde  dem.   Det  synes  imidlertid  aldeles  umuligt, 
at  der  kunde  være  skaffet  midler  hertil  uden  i  høj  grad 
at  bebyrde  folket  med  skatter,   hvis   man   ikke   havde 
havt  banken.      Vi  forsvare  ikke  den  måde,   hvorpå  den 
blev  benyttet,   men  det  måtte  være  en  næsten  uimod- 
ståelig fristelse  at  ty  til  den,  hvor  man  uden  anstrengelse 
fik  penge  til  4  ®/o ,   medens  man  alle  andre  steder  for- 
gæves søgte  dem  til  5^/o.    Det  synes  ganske  vist  ikke 
at  have  været  Schimmelmanns  hensigt  at  forsøge  at 
gøre  banken  uafhængig  af  statskassen;  snarere  tyder  alt 
på,  at  han  fra  begyndelsen  af  har  tænkt  på  at   lade 
staten  overtage  den,   som  det  endelig  skete  1773.     Det 
lader  sig  næppe  afgøre,   om  han  har  fulgt  denne  frem- 
^ngsmåde,   fordi  han  anså  den  for  den  rigtigste,   eller 
fordi  der  ingen  anden  var  mulig.    I  de  år,  vi  her  have 
omhandlet,    var  dette   sidste   afgjort  tilfældet;   det   var 


534  L.  Koch. 

staten,   der   var  kommet   i   besiddelse  af  alle  bankc^isÉ 
midler,  og  når  denne  skulde  reddes  og  redningen  kommd 
i  rette  tid,  var  der  intet  andet  at  gøre  end  på  alle  niådef^ 
lægge  for  dagen,  at  banken  og  statskassen  vare  solida-' 
riske,   og  at  enhver  af  bankens  kreditorer  tillige  kunde' 
betragte  statskassen   som   sin  debitor.     Hvorledes  mani 
end  vil  dømme  derom,  bør  man  ikke  tale,  som  om  man  '\ 
1763  skulde  have  forudset  katastrofen   1813,    der  ikke 
blot  skyldtes  det,  at  staten  var  ejer  af  banken,  men  lige 
sa  meget,  at  denne  benyttedes  på  en  langt  hensynsløsere 
måde,  end  tilfældet  havde  været  1758—62. 

1  Molbechs  bidrag  til  Christian  VlFs  historie 
tindes  den  bemærkning  omSchimmelmann,  at  han 
,  havde  skaffet  sig  en  betydelig  vægt  i  staten  ved  sin 
store  i  landet  indførte  formue,  hvoraf  han  her  også  til- 
satte en  stor  del** ').  Dette  er  ikke  rigtigt;  men  det  er 
ret  mærkeligt  at  finde  en  sådan  ytring,  da  det  vist  nok 
er  den  almindelige  mening,  at  Schimmelmann  ingenlunde 
glemte  sin  egen  fordel.  Der  er  vel  aldrig  rejst  nogen 
anden  bestemt  beskyldning  mod  ham  end  for  købet  af 
de  vestindiske  plaiitf^er,  og  hvorledes  det  hængte  sam- 
men dermed,  er  alt  påvist.  En  af  de  mænd,  der  havde 
med  hans  bo  at  gøre,  har  1782  tilskrevet  Guldberg  et 
brev,  hvori  han  opgør  hele  hans  formue  til  3  millioner. 
Det  må  regnes,  at  han,  da  han  kom  ind  i  landet,  ejede 
jip — 2  millioner.  Men  renten  af  VI t  million  i  22  år 
udgør    1,320,000,    lagt   til   kapitalen   2,820,000  foruden 


')  Nji  hisl.  lidsskr.  IV,  586.  Der  anføres  ingen  kilde;  l>eniærk- 
ningen  skyldes  formodentlig  enten  Suhnis  utrykte  optegneber 
eller  Wasserschleben »  hvis  ovenfor  oftere  citerede  optegnelser 
ere  hovedkilden  tii  Molbechs  afhandling,  uagtet  denne  ikke 
nævner  ham. 


En  finansiel  krisis  1763—64.  535 

gentes  renter.  Regner  man  nu,  siger  brevskriveren,  „at 
i  i  disse  år  ved  negotie  og  aktier  har  vundet  500,000 
A,  så  ser  man  tydeligt,  at  han  årlig  måtte  have  for- 
Éwet  en  god  del  af  sine  egne  revenuer,  og  følgelig  i 
kongens  tjeneste  ingen  penge  fortjent,  men  snarere  tilsat, 
pette  er  hans  bedste  forsvar,  om  og  når  han  har  for- 
war  behov  ^). 


*)  £n  afskrift  i  geheimeark.,  Mallingiana^  personalia  privata,  taget 
af  Mallings  broder  efter  originalen.   Brevskriveren  Jiedder  Bang. 


536 


SereB  RiBne. 

Et  lille  Bidrag  til  Sagndannelsens  Historie. 

Af 

C  F.  Bricka. 

jNaar  Henrik  Ibsen  i  sil  ,Ballonbrev**  udtaler,  at 

,kiin  det  kan  fremad  leve,  | 

som  en  Digters  Sang  kan  hæve,*  I 

synes  denne  Sætning,  hvis  Almengyldighed  dog  næppaj 
vil  blive  indrømmet  af  alle,  at  stadfæstes  ved  Sørei^ 
Kannes  Navn,  som  er  blevet  lovprist  af  en  af  vore 
Digtere  og  derved  bevaret.  Fortællingen  om  deiimn 
brave  jydske  Bonde,  der  satte  sit  Liv  i  Vove  for  at  reddj^ 
en  skibbrudden  Mand,  har  i  Tidernes  Løb  uden  Tvivl  haft 
mange  Sidestykker  blandt  en  Kystbefolkning,  som  fra 
Vuggen  til  Graven  er  henvist  til  at  føre  en  haard  Kanip 
med  Havet;  men  Navnene  paa  disse  Hverdagslivels 
Helte  ere,  hvad  enten  de  sejrede  eller  bukkede  under  i 
deres  Forsøg  paa  at  frelse  Medmennesker,  skrevne  i 
Glemmebogen,  for  saa  vidt  ikke  Digternes  Penne  — 
Ewalds,  Oehlenschlågers ,  Drachmanns  —  have  foreviget 
dem  og  deres  Færd. 

Den,  der  har  bevaret  Søren  Kannes  Navn  for  Efter- 
tiden, er,  som  de  fleste  vide,  S t.  S t.  Blicher.  I  sine 
„Bavtastene«  hvor  han 

„har  de  store  dødes  lyse  Færd 

ud  fra  Død  og  Glemsels  Mørke  vristet," 


Søren  Kanne.  537 

|r  han  ogsaa  rejst  Søren  Kanne  et  Minde  i  et  Digt, 
tr  beg}Tider  med  de  kjendte  Linier : 

,Det  blæste  en  Storm  udi  Kattegat, 

de  Bølger  ginge  saa  høje, 

saa  mangen  stolt  Sømand  den  samme  Nat 

for  sidste  Gang  lukked  sit  Øje"  '). 

in  for  den ,  hvem  dette  Digt  netop  giver  Lyst  til  at 
fare  noget  nærmere  om  den  besungne  Begivenhed,  vil 
snart  vise  sig,  at  man,  bortset  fra  den  samtidige 
idlitteraturs  Beretninger,  ikke  kan  faa  andet  at  vide 
tal  den,  end  hvad  Digtet  selv  fortæller*).  Med  andre 
)rd:  Digterens  Magt  bestaar  i  dette  Tilfælde  ikke  alene 
,  at  han  har  frelst  Navnet  fra  Forglemmelse ,  men  saa- 
sdes  som  han  har  fremstillet  Begivenheden,  kun  saaledes 
ff  den  forplantet. 

Det  var  Søndag  Aften  den  15.  Febr.  1835,  at  et 
ib  fra  HoiTibæk  strandede  en  Fjerdingvej  syd  for 
naa,  og  den  følgende  Morgen  udførte  Søren  Kanne 
Bedrift,  Skipperens  Redning.  Det  er  betegnende  for 
den  danske  Presses  daværende  Tilstand,  at  Tildragelsen 
I  Begyndelsen  ganske  synes  at  være  undgaaet  dens  Op- 
mærksomhed, hvilket  ikke  alene  gjælder  om  Hovedstadens 
Blade,  men  selv  om  de  i  Aarhus  og  Randers  da  ud- 
iommende  Aviser.  Først  „Ugeblad  for  den  danske 
Bonde*,  der  udgaves  i  Randers,  indeholder  i  sit  Nummer 


I    ')  Digtet  findes  —  selvfølgelig  —  ikke  i  den  oprindelige  Udgave 

I       af  ,Bavtastene*   fra  1823,   men  er  optaget  blandt  disse  i  de 

I       samlede  Udgaver  af  Blichers  Digte. 
')  En  lille  Undtagelse  danner  Artiklen  om  Søren  Kanne  i  Nord. 
Conversationslexikon,  3.  Udg.  {IV.  270),  som  er  skreven  af  nrer- 

i        værende  Forfatter  og  er  bygget  paa  den  nedenfor  meddelte  Kan- 
celliforestilling. 


538  C.  F.  Bricka. 

for  24. Marts,  altsaa  5  Uger  efter  Begivenheden,  en 
retning  om  den  *) ,  og  et  Uddrag  af  denne  Berei 
gjorde  derpaa  sin  Runde  omkring  i  Landets  Blade 
Idet  derved  ogsaa  Frederik  VI  blev  opmærksom 
den  jydske  Bondes  Daad,  opstod  hos  ham  et  nati 
Ønske  om  at  faa  nærmere  Oplysninger  om  den,  og  dé 
danske  Kancelli  fik  derfor  Befaling  til  at  indhente  sa4 
danne.  Det  viste  sig  da,  at  den  i  Ugebladet  meddel 
Beretning  i  alt  væsentligt  var  korrekt,  og  der  findes  aH 
saa  i  Litteraturen  en  paalidelig  Skildring  af  Søren  KaniM 
Bedrift;  men  da  dette  Blad  nu  hører  til  de  sjældne^ 
og  derfor  vil  være  utilgængeligt  for  mange,  (^  å 
Kancelliets  Fremstilling  desuden  er  mere  detailleret  a 
i  Følge  sin  Natur  i  høj  Grad  fortjener  Tiltro,  er  der  f« 
mentlig  Grund  til  her  at  meddele  selve  Forestillingen ") 

I  Anledning  af  en  i  Bladet  „  Dagen  **  for  Onsdagen  den  Ist 
dennes  af  , Ugeblad  for  den  danske  Bonde*  optagen  Berelnia 
om  en  af  Bolsmand  Søren  Mikkelsen  Kanne  af  Fuglsang  m 
Grenaa  udvist  ædel  Daad  ved  at  redde  Skipperen  |)aa  et  ^^ 
Mil  sønden  for  Grenaa  Havn  forlist  Fartøj  fra  at  omkomme  i 
Bølgerne  m.  v.  har  det  behaget  Deres  Majestæt  ved  allef 
højeste  Reskript  af  2den  dennes  at  paalægge  Kancelliet 
indhente  nærmere  Oplysning  om  Sagens  Omstændigheder 
derefter  at  nedlægge  allerunderdanigst  Beretning  desangaaeiKh 

Paa  samme  Tid,  som  Kollegiet  modtog  forbemeldte  aller« 
højeste  Reskript,  indløb  der  hertil  en  Skrivelse  fra  Amtmande« 


')  Ugeblad   for   den   danske  Bonde,   udg.  af  N.  B.*  Krarup  og  U, 

Olsen,  l.Aarg.,  Nr.39,  S.  !213-14. 
^)  Saaledes  i  Randers  Amtsavis  26.  Maits,   Åalboi-g  Stiftstidende^ 

og   Adresse- Avis   28.  Marts ,    Skanderborg   Amtsavis  30.  Blarts^ 

Aarhuus  Stifis-Tidende  31.  Marts  og  Dagen  1.  April, 
')  Findes    blandt    3.  Departements    Forestillinger.      Jeg    skylder 

Hr.  Kontorchef  Kringelbach  Kjendskabet  til  den. 


Søren  Kanne.     .  539 

over  Randers  Amt,  hvori  han  indberetlede  den  af  Søren 
Mikkelsen  Kanne  udviste  Daad  og  til  Oplysning  om  de  med 
samme  forbundne  Omstændigheder  indsendte  Udskrift  af  et 
inden  Nørre  Herreds  Politiret  under  24de  f.  M.  i  den  An- 
ledning optaget  Forhør. 

Af  dette  Forhør,   hvorunder  den  forulykkede  Skipper  saa 
vel   som    fornævnte   Søren   Mikkelsen   Kanne   og  hans   Fader 
Mikkel  Sørensen  Kanne  have  afgivet  Forklaring,    erfares  Om- 
stændighederne  ved   det  omhandlede  Redningstilfælde  at  have 
været   følgende.      Den    15de    Februar    sidstleden    sejlede    Ole 
Jensen  Jyde   af  Hornbæk   fra  Helsingør  med  sin  ejende  Jagl- 
baad  Bente  Marie,    6   Konunercelægter  drægtig,    indehavende 
en  Ladning    Salt,    bestemt    til   Grenaa  og    bemandet  med    2 
Matroser,  navnlig  Jens  Larsen  og  Rasmus  Svendsen.     Samme 
Dags  Aften  omtrent  Klokken  8  kom  der  en  svær  Bræksø  over 
!  Skibet,  som  borttog  Kompasset  og  slukkede  Lyset,  og  omtrent 
I  *  2  Time  derefter  kom  Skibet  paa  Grund  under  Hovedgaarden 
!  Hessels  Forstrand.     Strax  efter  at  Fartøjet  var  stødt,  gik  dels 
I  ene  Side   itu,    saa  at   Forenden   strax   stod   under  Vand,    og 
i  Skibsdækket  løsnedes  og  gik  til  Søs.     Skipperen  og  hans  2de 
I  Matroser    forsøgte    at    gaa    i    Land    med    Skibsbaaden ,    men 
!  denne  blev   ved  den  stærke  Søgang  strax  fyldt  af  Vand ,    saa 
I  at  de  maatte  begive   sig   tilbage  paa  Skibet ,    hvorpaa  Baaden 
I  drev  i  Land.     Skipperen  holdt  sig  derpaa  fast  ved  Agterspejlet. 
I  staaende  i  Vand  til  op  paa  Livet ,  og  forblev  i  denne  Stilling, 
indtil    ban    næste    Dags    Morgen    blev    reddet.      Den    ene    af 
Matroserne,    Rasmus    Svendsen,    holdt    sig   fast   ved  Maslen, 
men  blev  endnu  samme  Aften   omtrent  Klokken   10  kastet   i 
Søen  af  en  Bølge  og  har  ikke  siden  været  at  finde;  den  anden 
Hatros ,  Jens  Larsen ,   gik  op  i  Vanten  og  forblev  der ,    indtil 
det  begyndte  at  dages,  da  han  svømmede  i  Land.      Han  bad 
Skipperen  at  følge  sig,    men  denne  var  for  udmattet  og  svag 
dertil  og  maatte  derpaa  blive  paa  Vraget,   i  hvilken  Stilling 
han  til  sidst  kom  i  en   næsten  bevidstløs  Tilstand.      Omtrent 
el  Par    Timer   efler,    at  Jens   Larsen    havde    forladt  Vraget, 


540  a  F.  Bricka. 

kom  SøreD   Mikkeisoi  Kanne  i  Følge  med   sin  gamle  F^ 
Mikkel  Sørenseo  Kanne  med  Heste  og  Y<^  til  Strandbredd 
1  det  Haab  at  kimne  frelse  Skipperen  steg  førstnævnte  i 
i  Land   drevne  Baad  og   førte  den  4   forskjellige  Gange 
Soen.    men  maatte  hver  Gang  formedelst   Storm    og   Søg« 
med   Paalandsvind  vende  tilbage   uden  at   kunne   naa   Skib 
iv^  ved   den  stærke  Søgang   var  Baaden  flere  Gange  nær  il 
at  kæntre,    og  kim   ved  at  holde  fast  til  Rælingen  af  Baad 
imdgik  han  at  blive  kastet  i  Søen;  da  det  imidlertid  var  1 
faste  Forsæt   at  redde  Skipperen,    hvilken  Fare  han   end 
satte  sig  for.    hvortil  han  saa  meget  mere   bestemte   sig, 
man   idelig  hørte  den  ulykkeliges  Jammerskrig,    spændte 
Hestene  fra  Vognea  og  gik  ud  i  Søen  med  dem,  uagtet  bal 
Fader  bad  og  besvæiigede  ham  ikke  at  gjørc  det,  forestilled 
ham.  at  det  ikke  kunde  ske  uden  Livsfare,    og  at,    naar 
ikke  var  muligt  at  gaa  ud  til  Vraget  med  Baaden,   maatte 
være    endnu    mindre    muUgt    at    opnaa    denne    Hensigt    i 
Hestene.     Ikke   desto  mindre  begav  han  sig,    som    bemærfa 
siddende  paa  den  ene  Hest  og  ledende  den  anden  ved  Haandei 
ud  i  Søen  c^  forte  dem  med  stor  Livsfare  svømmende  vaai 
en  stærk  Storm  og  svær  Søgang  med  Paalandsvind,    saa 
Bølgerne   flere  Gange    sloge    over    dem,    til   en   Sandbanke" 
Nærheden  af  Vraget,    hvor   der  vel  var  Fodfæste,    men  hf( 
dog  Vandet  gik  ham  op  til  Armene,    ligesom   ogsaa  Bølgefl 
her  sloge  over  hans  Hoved  og  Hestene,    saa  at  Faderen  o8 
ikke  kunde  øjne  nogen   af  dem.      Fra  det  Sted  kastede  bal 
Enden  af  Hestenes  Tomme   ud  til  Skipperen,    der  efter  flen 
forgjæves  Forsøg  omsider  fik  den  bunden  om  Livet,    hvorpai 
Soi-en  Mikkelsen   Kanne  lialede   ham    til   sig    paa  omtrent  i 
Alens  Afstand.     Han  søgte  nu  først  at  bringe  ham  til  at  stigq 
op  paa  Hesten,  men  da  Skipperen  var  saa  svag  og  afkræA^ 
rtt  han  ikke  formaaede  det,  maatte  han  selv  stige  af  i  Vande^ 
og  løfte  ham   op  paa  Hesten,    og   da  han   heller  ikke   var  ^ 
Stand  til  at  holde  sig  oprejst  paa  denne,    maatte  Kanne  mei 
(len  ene  Haand  holde  ham  derpaa,    medens    han   med    d€»i 


Søren  Kanne.  541 

anden  Haand  styrede  begge  Hestene  og  saaledes  førte  sig  selv 
og  Skipperen  med  største  Livsfare  gjennem  det  oprørte  Havs 
Bølger  til  Lands.  Han  kjørte  derpaa  Skipperen  til  sit  Hus, 
plejede  ham  >der  omhyggeligen  og  sendte  strax  Bud  til  Grenaa, 
hvortil  han  endnu  samme  Dag  blev  afhentet. 

Paa  Grund  af  de  saaledes  oplyste  Omstændigheder,  der 
yderligere  bestyrkes  derved,  at  den  tilbageblevne  Matros  Jens 
Larsen,  som  var  bortrejst,  forinden  det  forommeldte  Forhør 
blev  optaget,  men  før  sin  Afrejse  blev  fremstillet  for  Retten 
for  at  beedige  sin  for  Notarius  publicus  afgivne  Søforklaring, 
ved  denne  Lejlighed  bevidnede,  at  Søren  Mikkelsen  Kanne  var 
den,  der  med  særdeles  Anstrængelse  og  Livsfare  reddede  01e> 
Jyde,  har  Amtmanden  over  Randers  Amt  anset  førstnævnte, 
som  desuden  i  Følge  vedkommende  Underøvrigheds  Erklæring 
er  en  god,  sædelig  og  arbejdsom  Mand,  for  kvalificeret  til 
at  forundes  Medaillen  for  ædel  Daad  og  derhos  holdt  det  for 
ønskeligt,  om  han,  der  sandsynligvis  er  fattig,  kunde  tilstaas 
en  passende  Pengebelønning. 

Kancelliet  formener,  at  Søren  Mikkelsen  Kanne,  har 
gjort  sig  fuldkommen  fortjent  til  at  forundes  Medaillen  for 
druknedes  Redning  med  Tilladelse  at  bære  den  i  det  for  Me- 
daillen i  Anledning  af  Søslaget  den  2den  April  1801  bestemte 
Baand,  hvorhos  Kollegiet  tror  endvidere  at  burde  henstille  til 
Deres  Majestæts  Naade,  hvorvidt  De  maatle  finde  Anledning 
til  at  tilstaa  ham  nogen  Pengebelønning  for  hans  højst  ros- 
værdige Forhold. 

Det  kongelige  danske  Kancelli,  den  8de  Apiil  1835. 

Allerunderdanigst 
Stemann. 

Ørsted.     Larsen.     M.  Lange.     Hansen.     Bentzen. 


Jacobsen. 


Paa  denne  Forestilling  resolverede  Kongen  11.  April, 
at  Søren   Kanne  skulde   have   Medaillen   for  druknedes 


542  c:.  F.  Bricka. 

Redning  og  desuden  40  Rdl.  Sedler  ^).    Ogsaa  paa 
Maade  hædredes  Manden,   idet  han  fra  en  Del  Ai 
lånere  fik  et  stort  Sølvbæger,   paa  hvis  ene  Side 
Daad  var  fremstillet,   medens  den  anden    bar  føl^eiklj 
Indskrift:    „Fra   Borgere    og   Borgerinder   i    Aarhus  ti| 

Bolsmand  Søren  Kanne,   den   højmodige  Frelser  af  d 

j 
Menneskeliv**  *).  i 

Søren  Kannes  heltemodige  Færd  hin  Vintermorg€l| 
tilhører  Historien  og  har  efterladt  sig  et  uudslettelijj 
Spor  i  vor  Skjønlitteratur,  men  hans  øvrige  Liv  ved 
kommer  os  ikke.  Det  skal  derfor  blot  berøres,  at  hai^ 
der  var  født  10.  Febr.  1801  i  Hessel  Strandhus  ved 
Grenaa*),  henved  60  Aar  gammel  mistede  Livet  lO 
Novbr.  1860  ved  —  Drukning.  Han  var  om  Aftenefl 
gaaet  ud  for  at  lede  om  en  Ko,  men  faldt  i  Aaen  veJj 
Grenaa  og  omkom  saaledes,  overlevet  af  den  Mand,  hvi^ 
Liv  han  havde  reddet  25  Aar  tidligere,  og  som  m 
boede  i  Grenaa.  I  hans  Hjem  —  han  var  Gaardmanl 
paa  Hessel  Hede  — -  opbevaredes  endnu  det  SølvbægerJ 
orkjendtlige  Medborgere  havde  skjænket  ham.  Had 
efterlod  sig  Enke,  men  ikke  Børn  *).  — 

Har  det  nu  i  og  for  sig  nogen  Interesse  at  lære  enj 
paalidelig  Beretning  om  Tildragelsen  paa  Hessel  Strand 
at  kjende,  knytter  der  sig  næppe  ringere  Interesse  til 
Spørgsmaalet  om  Forholdet  mellem  denne  Beretning  og 
Overleveringen.  Overleveringen  —  det  vil  i  dette  Til- 
fælde, som  allerede  antydet,  sige  det  samme  som  Blichers 


)  Resolutionen   meddeltes   "28.  April  i  Ugeblad  for   den  danske; 

Bonde  I.  245. 
=»)  Aarhuus  Stifis-Tidende  11.  Juni  1835. 
')  Lolland-Falstei-s  Stifts-Tidende  6.  Marts  1861  (af  Fr.  Barfod). 
•)  Grenaa  Avis  13.  Novbr.  18(K). 


Søren  Kanne.  543 

IVemstilling.  Da  det  imidlertid  ikke  tør  antages,  at 
Enkelthederne  i  denne  staa  klart  for  alle  Læsere,  skulle 
4e  i  Korthed  anføres  her. 

'  En  Skipper  fra  Hornbæk,  alene  med  en  lille  Dreng 
"om  Bord,  overfaldes  af  Storm,  og  henad  Dagningen 
!«tøder  Skibet  paa  et  Rev.  Søren  Kanne,  der  er  ude 
med  sin  Fader,  opdager  Skibets  farlige  Stilling,  og  trods 
i  Jaderens  Advarsel  styrer  han  sine  to  Heste,  som  just 
tfitaa  tøjrede  paa  Brinken,  ud  i  Havet,  idet  han  til 
i  Farvel  tilraaber  Faderen: 

,1  Fald  jeg  derude  skal  faa  min  Rest, 
lad  se,  at  I  sørger  for  Karen!" 

Huggende  den  ene  Hest  med  Træskohælen  og  baskende 
den  anden  med  Tøjrepælen,  tvinger  han  dem  ud  i  Vandet, 
og  da  han  er  naaet  ud  til  Skibet,  raaber  han  til  Skipperen : 

,Hej,  Landsmand,  sid  op  nu,  hvis  du  vil  med, 
og  hold  saa  din  Dreng  ved  hans  Trøje!" 

Opfordringen  følges;  i  en  Fart  gaar  det  nu  tilbage  gjen- 
nem  Bølgerne,  „og  frelste  de  springe  paa  Stranden". 
Der  kaste  alle  tre  sig  i  Bøn  til  Herren  paa  Knæ,  medens 
Skibet  splintres.  Drengen  er  forkommen,  og  den  fattige 
Søren  Kanne  faar  begge  hjem,  hvor  han  plejer  dem 
uden  Betaling. 

En  Konfrontation  af  de  to  Beretninger,  Kancelliets 
og  Digterens,  vil  hurtig  lægge  for  Dagen,  at  der  er  ad- 
skillige Uoverensstemmelser  mellem  dem,  og  det  maa 
betragtes  som  hævet  over  al  Tvivl,  at  dette  i  alt  væsentlig 
er  det  samme  som,  at  den  sidste  afviger  fra  Sandheden. 
At  Digteren  har  tilføjet  et  og  andet  for  at  skabe  et  vist 
dramatisk  Liv  og  for  saa  vidt  med  velberaad  Hu  har 
brugt  Vold  mod  den  historiske  Sandhed,   kan   man  sige 


544  G.  F.  Bricka. 

sig  selv;   de  forskjelligc  Samtaler  f.  Ex.  vil  ingen  faldl 
paa  at  anse  for  at  skulle  være  korrekte  Gjengivelser 
de  virkelig  faldne  Ord.    Men  medens  Digteren  maa  stal 
temmelig  frit  overfor  de  underordnede  Detailler,  og  haai 
Fremgangsmaade  i  det  foreliggende  Tilfælde  er  fuldt  f<» 
svarlig  i  saa  Henseende,   kan  der  ingen  Tvivl  være  on^ 
at  det  er  hans  Pligt,   som  det  ogsaa  har  været    haoi 
Hensigt,    i   Hovedsagen    at   holde    sig   til    det    faktiske^ 
Dette  er  dog  ikke  lykkedes  ham.     Han  gjør  Skibets  op^ 
rindelige  Besætning  for  ringe,   lader  Strandingen  foregaå 
henad  Morgenen  i  Stedet  for  om  Aftenen,   fortæller,  at 
Hestene  staa  tøjrede  ved  Stranden  (i  Februar  Maaned!)i 
medens  Søren  Kanne  i  Virkeligheden  kommer  kjørende 
med  dem,    osv.  osv.     Man  kan,  om  man  vil,    betragt« 
flere  af  disse  Træk  som  Biting,   men  man   vil    næppe 
kunne  forklare  de  foretagne  Forandringer  som  skete  af' 
rent  digteriske   Grunde.      Af    større   Betydning   er  det 
imidlertid,  at  Blicher  lader  Søren  Kanne  redde  to  Mei^ 
nesker  i  Stedet  for  et,   thi  her  staa  vi  foran  en  For- 
andring, som  er  aldeles  uforsvarlig,  og  man  kan  da  ogsaa 
trygt  gaa  ud  fra,   naar  man   tager  Hensyn   til   Digtels 
Karakter,    at    her   ikke   foreligger    nogen    bevidst  For- 
vanskning.   Medens  Blicher  saaledes  mod  sin  Vilje  over- 
driver Resultatet  af  den  jydske  Bondes  Daad,  forringer 
han  paa  den  anden  Side  selve  denne  betydelig,  thi  føret 
den  officielle  Beretning  lader,    idet  den  fremstiller  Skip- 
perens hele  Hjælpeløshed,  hans  Redningsmands  opofrende 
Eneip  ske  Retfærdighed.    Man  tør  derfor  dristig  paastaa, 
at  Blicher  vilde  have  holdt  sig  langt  strængere  til  Sandheden, 
om  han  havde  kjendt  denne,    og  man  tør  tro,  at  hans 
Digtning   derved   tillige   var   bleven   rigere   paa  kraftige 
Træk;  men  Spøi^maalet  om,  hvorfra  de  historiske  Fejl 


Søren  Kanne.  545 

hos  ham  skrive  sig,  om  fra  en  unøjagtig  Overlevering 
eller  fra  egen  utro  Hukommelse,  kan  ikke  besvares  med 
Sikkerhed.  Nærmest  ligger  det  dog  unægtelig  at  skrive 
Fejlene  paa  andres  Regning,  thi  man  har  lidt  ondt  ved 
at  tænke  sig,  at  en  Mand  med  Blichers  Evner  skulde 
efter  først  at  være  bleven  greben  af  den  korrekt  fortalte 
Historie  senere  have  glemt  saa  væsentlige  Sider  af  den  *). 

Gjentagende  er  det  i  det  foregaaende  blevet  ytret, 
at  Blichers  Fremstilling  af  Søren  Kannes  Bedrift  er  den 
eneste,  der  kjendes.  Et  Bevis  herpaa  er  fra  Kunstens 
Side  leveret  paa  Udstillingen  1877,  hvor  der  fandtes  et 
Maleri  af  C.  Blache,  forestillende  „Søren  Kanne,  soiu 
med  sine  Heste  redder  to  skibbrudne**  *).  Emnet  an- 
gaves vel  udtrykkelig  at  være  hentet  fra  Blichers  Digt, 
men  havde  Kunstneren  vidst,  at  dette  er  upaalideligt, 
havde  han  vel  ikke  benyttet  denne  Kilde.  Endnu  mero 
talende  turde  det  være,  at  da  Grenaa  Avis  13.  Novbr. 
1860  meldte  Søren  Kannes  Død,  fortalte  den,  at  det  var 


')  Xaar  ^Søi-en  Kanne  *"  er  dig^tet,  lader  sig  vel  næppe  afgjøre. 
Saa  vidt  vides,  fremkom  Digtet  første  Gang  1839  i  Brage  ojr 
Idun,  udg.  af  F.  Barfod,  I.  590  IT.  Det  efterfølges  her  af  Digtet 
, Peder  Lykke*,  der  handler  om  en  Tildragelse  ved  Vesterhavet 
,sidst  8.  Januar*  (o:  1839,  som  det  fremgaar  af  samtidige  AvLser), 
og  hvori  Blicher  siger,  at  han  „ret  nylig*  slog  Harpen  i 
Østerled,  ^da  om  Kanne  jeg  lagde  en  Vise*;  men  et  bestemt 
Vink  om  det  ældre  Digts  Tilblivelsestid  indeholde  disse  Ord 
ikke.  At  Blicher  lader  S.  Kannes  Heste  staa  tøjrede  nede  ved 
Stranden,  synes  at  tyde  paa,  at  han  ikke  lige  efter  Begivenheden 
kan  have  besunget  den,  da  man  skulde  tro,  at  han  i  saa  Til- 
fælde umulig  kunde  have  gjort  sig  skyldig  i  en  saadan  Ana- 
kronisme. 

^}  C.  Reitzel,  Fortegn,  over  danske  Kunstneres  Arbejder  paa  de  i 
A.  1807-82  afholdte  Charlottenborg -Udstillinger  S.  43.  I  Tol- 
strups  nedenfor  nævnte  Skrift  „Fra  Sømandslivet*  er  S.  14 
gjengivet  en  Tegning  af  O.  Bache  fra  1885,  der  ogsaa  fremstiller 
Søren  Kanne  reddende  to  Mennesker. 

Uistoritk  TidAskrift.    4.  R.    1.  3.5 


:A^p  c  r.  Bricka. 

;.zr_  'i-rr  ls:>>  haTiIe  frebt  lo  Menneskeliv,  og  del  uagtet 
E..x->K  ikte  il-roe  kunde  angire  Xamel  paa  del  for-' 
^j£k»r*v  Scip,  uirTi  ogsaa  ridsle,  al  den  reddede  Skippe' 
r^.ii-i  c<Rfie  i  Grenaa,  og  al  Bægerel  med  Indskriflea 
t»-vai>^i^  i  d^«  afdøde  Hædersmands  Hjem.  Saa  haard- 
r_iik-*  har  Tradilionen  holdl  sig  i  del  af  Blicher  be- 
trLi.r.sr  Spor.  selv  i  den  F^.  hvor  Begivenheden  passerede 
•  'Z  de  i  d^n  optrædende  Personer  færdedes.  Og  det  ar 
'jirTirr:^.  al  blive  Vidne  hertil,  thi  naar  vor  Tid  kan  op* 
Vve  dette,  hvad  kunne  Sagnene  da  ikke  have  udviklet 
-ig  ti:  i  Tider,  hvor  Midlerne  til  at  kontrollere  og  rette 
•i«^m  vare  langt  færre? 

For  et  Par  Aar  siden  er  der  i  Litteraturen  frem- 
kommet el  lille  Bidrag  til  Søren  Kannes  Historie,  som 
{Hia  Forhaand  maalte  vække  Formodning  om  at  bringe 
nye  og  selvstændige  Efterretninger.  Denne  Formodning 
er  nu  ganske  vist  bleven  skuffet,  men  til  Gjengjæld  gives 
os  her  el  nyttigt  Vink  til  Advarsel  mod  ubetinget  at 
tro  el  Sagn,  fordi  del  tilsyneladende  stadfæstes,  og  vi 
bor  derfor  dvæle  lidt  ved  dette  Bidrag,  der  findes  i 
Pastor  CLTolslrups  1885  udgivne  Opbyggelsesskrift: 
.Fra  Sømandslivet*.  Den  1886  som  Præst  ved  Domkirken 
i  Roskilde  afdøde  Forfatter,  der  var  født  1819  i  Grenaa 
o<'  iO  Aar  gammel  dimitteredes  privat  til  Universitetet  M, 
har  sat  sig  den  Opgave  i  en  af  de  religiøse  Betragtninger, 
der  danne  Bogens  Indhold,  at  minde  om  Søren  Kannes 
Daad*).  Skjønt  det  er  en  gammel,  kjendt  Historie,  \i\ 
han  dog  opfriske  den,  siger  han,  dels  fordi  der  end  ikke 
behøves  et  halvt  Aarhundrede  Jor  at  afblege  Trækkene 


>)  s.  Elvius,  Danmarks  Præstehist.  i  A.  1869—84  S.  (08. 
»)  Tolstrup,  Fra  Sømandslivet  S.  15  ff. 


Søren  Kanne.  547 

af  en  ædel  Daad*,  dels  fordi  han  særlig  har  en  vis  Ret 
til  at  gjenfortælle  den,    „eftersom  den  tildrog  sig  saa  at 
sige  lige  for  mine  Øjne  paa  det  Sted,   hvor  jeg  legede 
min  Barndomsleg,  og  hvor  jeg  opsamler  mine  Barndoms- 
minder*.    Naar  Forfatteren  mener,    og  det  med  Rette, 
at  han  derfor  kan  give  sin  Fortælling  større  Anskuelighed, 
maa  dog  bemærkes,    at  det  ikke  skjønnes,    at  han  har 
benyttet  sit  Lokalkjendskab   til  nærmere  at  skildre  For- 
tællingens Baggrund;  kun  nævner  han,  at  Søren  Kannes 
Hjem  laa  et  Stenkast  fra  et  Rettersted.    Selve  hans  Be- 
retning gaar  ud  paa,  at  en  af  Grenaas  Sømænd  ved  Navn 
Ole  Jyde  var  ude  med  sit  Fartøj,   hvis  Besætning  kun 
bestod    af    ham    og   en   Smaadreng.    .Foi'gjæves    søgte 
Skipperen  under  Stormen  at  naa  ind  i  Havnen,    inden 
Mørket   faldt   paa;   Vind    og    Bølger   toge   Magten  over 
Skibet    og  dreve  det   afsted,   indtil    det  stødte  mod  en 
Revle.     Der  saa  Søren  Kanne  det  den  følgende  Morgen- 
stund,   da  han  med  sin  Fader  gik  ned  til  Stranden,    og 
han  reddede  nu  begge  de  skibbrudne.    Hele  Scenen  for- 
belles   ganske   som   hos   Blicher,    til    Dels   med   dennes 
egne  Ord. 

Vi  staa  her  overfor  en  Forfatter,  hvis  Personlighed 
jsynes  at  indgyde  Tillid,  og  som  har  særegne  Betingelser 
for  at  vide  god  Besked,  og  dog  bliver  hans  Vidnesbyrd 
betydnmgsløst.  Det  nye  hos  ham,  at  Ole  Jyde  var  fra 
jGrenaa,  er  faktisk  urigtigt,  rimeligvis  opstaaet  ved  en 
iForvexling  med  senere  Tider,  da  Skipperen  havde  nedsat 
'^-  '■  den  lille  jydske  By,  og  alt  det  øvrige  er  kun  et 
kog  af  Blicher.  Saa  langt  er  han  fra  at  være  en  ny, 
fhængig  Kilde,  saaledes  som  man  maatte  tro  efter 
egne  Udtryk,  at  den  Begivenhed,  der  «saa  at  sige- 
er  foregaaet  lige  for  hans  Øjne,   kjender  han  i  Grunden 

35* 


548  ^-  P-  Bricka:   Søren  Kanne. 

kun  gjennem  Digterens  Beskrivelse.  Hermed  skal  no 
ikke  være  rejst  en  Anke  mod  Forfatteren,  hvis  Øjemej 
slet  ikke  har  været  at  give  en  historisk  Beretning,  mm 
som  blot  har  villet  tage  nogle  Træk  af  Virkelighedeaj 
som  Ranmie  om  en  opbyggelig  Betragtning;  men  idet 
han,  sikkerlig  ubevidst,  sammenblander  VirkelighedeR 
med  Traditionen  i  den  af  Digteren  formede  Skikkelse, 
fremkommer  der  et  mærkeligt  Exempel  paa,  hvorledes^ 
Traditionen  fra  Litteraturen  kan  brede  sig  ud  blandt 
Folk  og  saa  blive  ført  til  Bogs  igjen,  tilsyneladende 
ski'ivende  sig  fra  nmndtlige  Beretninger  alene  eller  end- 
ogsaa  fra  egne  Oplevelser  og  saaledes  med  Krav  paa 
Evne  til  at  stadfæste  det  tidligere  kjendte,  men  i  Virke- 
ligheden kun  bevægende  sig  i  en  Kreds,  saa  at  den,  idet 
den  vender  tilbage  til  sit  Udspring,  ikke  tilfører  det  op- 
rindelig meddelte  et  eneste  nyt  Holdepunkt.  — 

Medens  Kritikken  saa  ofte,  idet  den  trænger  ind  paa 
Sagnet  for  at  prøve  dets  Sandhed,  ender  med  at  for* 
kaste  del,  har  det  foregaaende  vist,  at  her  er  et  Tilfælde, 
hvor  Sagnet  vel  ikke  gaar  ganske  sejrrig  ud  af  Prøven, 
men  hvor  Gjenstanden  for  det,  selve  Søren  Kanne,  vinder 
ved  at  stilles  i  Historiens  fremfor  i  Sagnets  Belysning. 


5*9 


^v 


Kjøbenhavns  Toihns. 

En  Udsigt  over  dets  Bygningshistorie. 


Af 
Otto  Blom. 


1.    Tølhusets  Oprindelse. 

Deu  Institution,  Kjøbenhavns  Tøihus,  der  i  umindelig 
Tid  har  udgjort  et  Centrum  for  det  danske  Artilleris 
Virksomhed,  har  en  Historie,  der  nogenlunde  i  Sammen- 
hæng kan  følges  tilbage  til  Midten  af  det  l(5de  Aarhun- 
drede.  Dens  Oprindelse  maa  imidlertid  ligge  længere 
tilbage  i  Tiden.  Man  kunde  fristes  til  at  søge  den  more 
end  dobbelt  saa  langt  borte,  dengang  Biskop  Absalon 
for  over  700  Aar  siden  byggede  Kjøbenhavns  Hus.  For 
efter  dette  Slots  Betydning  ligger  det  nær  at  antage,  at 
det,  lige  fra  det  var  færdigbygget,  maa  have  rummet 
ikke  blot  et  Rustkammer  med  Vaabon  for  Besætningen, 
men  tillige  et  Forraad  af  Blider  og  andre  Krigsmaskiner 
til  Forsvar  af  Slottets  egne  Mure  og  til  Beherskelse  af 
den  Havn,  som  det  var  anlagt  til  at  beskytte. 

Det  ældste  bevarede  Inventarium  for  Kjøbenhavns 
Hus,  det  eneste,  som  haves  fra  al  den  Tid,  Slottet  var 
i  Roskildebispernes  Besiddelse,  giver  dog  ingen  Støtte 
for  den  Formodning,    at  Slottet   allerede   dengang   har 


5ai>  Olto  BIoiu. 

rdiiiiiiel  et  større  Forraad  af  Vaaben  og  Krigsinaskinei^ 
Dt-ngang  Ingvar  Hjort  den  8de  Septbr.  1328  overlq 
Slollel  soui  sin  Broder,  Biskop  Jobaimes's  Lensmand 
uKilfui^^e  der  af  Krigsfoniødenheder  kun  tre  Armbrystai 
dtT  tihued  ikke  have  hørt  til  den  største  Slags*):  dog 
kiin  jo  denne  Armod  have  været  en  forbigaaende  Til- 
fitldiglied.  Al  der  omtrent  1375  boede  en  vis  Han* 
Blidenit-sler  paa  den  nuværende  Kjøbniagergade.  tyder 
lun  paa.  at  der  dengang  har  hørt  Blider  til  Stadens  eller 
siKU\'re  til  SlotteU?  Befæstning. 

Fra  det  sidste  Aarhundrede  af  Middelalderen,  da 
Kjøbenhavns  Hus  fra  Erik  af  Pommerns  Tid  for  bestan- 
di^'t  var  gaael  over  i  Kronens  faktiske  Besiddelse,  kjender 
man  mellem  1433  og  l.>4^  en  Række  af  syv  eller  otte 
BiiUistarii  eller  Værknu^tere  som  Indbyggere  i  Kjøbeii- 
havn.  iif  hnlke  de  to  første  mellem  1433  og  1465  mi- 
Irykkeligt  belegnes  som  ansatte  ved  Slottet,  hvis  Forraad 
af  Armbryster  det  maa  have  været  deres  Hverv  at  røgte 
og  forny-).  De  gamle  Armbryster  og  Buer  hævdede 
nemlig  dei-es  Plads  i  Krigsvæsenet  overfor  de  nye  Haand- 
^kydevaaaben ,  Lodbosser  og  Hagebøsser,  en  rum  Tid 
eller  at  Bliderne  havde  maattet  vige  for  Stenbøsserne. 
KjobenhaMi  forsvai*edes  14i8  mod  Hansestædernes  Flaade 
med  Bosser,  o:  svært  Skyts.  Og  man  har  en  Opt^nek* 
om,  hvorledes  Slottet  var  udrustet  med  saadant,  den- 
gang Ej^ert  Frille  1454  overleverede  det  til  den  nye 
Lensnicmd,  Johan  Oxe^);  der  fandtes  dengang  paa  Kjø- 
benhavns Hus  af  sværere  Skyts:  8  Skjærrabrækkere  med 
11   Kanimereer ,  d  svære  Bøsser,  som  det  synes,   uden 

*)  O.  Melseii:    Kjøbenhavns  Diploinalariuin  I.  69. 
»)  Hist.  Tidsskr.  5le  R.,  Y,  (>4  o.flg. 
3)  Kjbh.  Dipl.  IV,  51. 


Kjøbenhavns  Tøihus.  551 

Kanimerser,  men  indrettede  til  at  lade  fra  Mundingen, 
^6  Bøsser  med  15  Kammerser  og  endnu  3  Bøsser  med 
deres  Kammerser,  ialt  saaledes  18  Stykker  Skyts  foruden 
^6  Lodbøsser.     Efter  Tidens  Leilighed   og   efter  Slottets 
Størrelse    niaa   dette  Artilleriforraad   regnes   for   ganske 
anseligt;  Flensborg  Slot  eiede  1473  kun  5  Bøsser^),  og 
Akershus  1487  kun  3  foruden  2  Lodbøsser *).    Men  Foi- 
raadet  paa  Kjøbenhavns  Hus  er  dog  ikke  saa  uforholds- 
mæssigt stort,  at  man  tør  slutte,  at  det  ved  Begyndelsen 
af  Kristian  den  1stes  Regering  har  været  beregnet  paa 
niere  end  Bestykningen  af  Slottets  egne  Mure  og  Taam(\ 
Allerede  længe  før  Midten  af  det  15de  Aarhundrede 
brugtes  imidlertid  udentvivl  her  i  Norden  ligesom  alle- 
vegne ellers  i  Europa  Artilleri  ikke  blot  til  Forsvaret  af 
Fæstninger,  men  ogsaa  til  Angrebet  paa  saadanne  saa- 
velsom  i  aaben  Mark  og  tilsøs.    Uagtet  Overenskomsten 
om  Overgivelsen  af  Slite  faste  Hus  paa  Gulland  1404  til 
Ulrich  von  Jungingen  og  hans  tydske  Riddere^)  vistnok 
er  det  ældste  bevarede  Aktstykke,  der  udtrykkeligt  viser 
den    kongelige   Krigsmagt    i    Besiddelse   af  Bøsser    ved 
Siden  af  Blider  og  Armbiyster,  maa  det  dog,  efter  hvad 
man  ved  fra  de  nordtydske  Stæder,   antages,    at  man 
ogsaa  her  i  Danmark  har  kjendt  Brugen  af  Bøsser  i  den 
sidste  Halvdel  af  det  14de  Aarhundrede,  eller  ialtfald  i 
dets  sidste  Fjerdedel;  et  af  Hans  Gram  fremdraget  Brev 
af  Erland  Kalf  viser  jo,  at  man  helt  godt  kjendte  Bøsse- 
krudtet i  Ribe  1372  *).   Men  hvor  toge  de  danske  Konger 
deres  Skyts  fra  til  Brug  i  Felten,  ved  Beleiringer  og  til- 


')  Seidelin:    Diplomatarium  Flensborgense,  II,  910. 
')  Danske  Magasin,  3die  R.,  II,  14. 
')  Kotzebue:    Preussens  åltere  Geschichte,  III.  H20. 
*)  Vidensk.  Selsk.  Skrifter,  ældste  Række,  I,  ti54. 


552  Otto  Blom. 

skibs,  saalænge  der  som  endnu  1454  hverken  ved  Kjø 
benhavns  Hus  eller  vist  endnu  mindre  ved  noget  af  d 
andre  kongelige  Slotte  fandtes  Artilleriforraad  til  niei 
end  Slottets  egen  Behov?  Og  hvorledes  sørgedes  der  fo 
Rytteriets  og  Fodfolkets  Bevæbning?  Dette  sidste  Spøi^ 
maal  er  maaske  lettest  at  besvare.  Adelens  ,gerus 
Heste**  og  den  Almue,  som  opbødes  af  Kjøbstædeme  Oj 
Landet,  maatte  ifølge  ældgamle  Lovbestemmelser  mødi 
til  Kongens  Tjeneste  „med  Harnisk  og  gode  Værger*,  oj 
for  Leietroppernes  Vedkommende  maatte  den,  der  paa- 
tog  sig  at  hverve  og  stille  dem,  sørge  for  deres  Udrust- 
ning, forsaavidt  ikke  hver  Rytter  og  Knægt  selv  bragti 
sine  Vaaben  med,  saaledes  som  det  endnu  var  Regelei 
paa  Trediveaarskrigens  Tid.  Først  langt  henne  i  de 
Kide  Aarhundrede  synes  man  at  have  fundet  det  nød- 
vendigt at  have  kongelige  Vaabenforraad  til  at  udfyld( 
Mangler  i  Krigsfolkets  Bevæbning;  og  først  Oprettelsen 
af  en  staaende,  dels  hvervet,  dels  udskreven  Landkrij 
magt  i  det  17de  Aarhundrede  gjorde  det  nødvendigt  at 
indrette  Kronens  Vaabenforraad  paa  at  kunne  udruste; 
denne  Del  af  Hæren  med  Musketter  og  Rør,  Harnisker, 
Spidser  og  Sidevaaben.  Artilleriet  til  Beleirings-  og  Felt- 
brug  tog  man  vel  i  ældre  Tid.  for  en  Del  fra  de  konge- 
lige Slotte,  som  ikke  ventedes  angrebne  Men  desuden 
maa  der,  ialtfald  i  Tiden  nærmest  før  Reformationen, 
have  paahvilet  de  større  af  Rigets  Prælater  samt  af 
Kronens  Lensmænd  saavelsom  Kjøbstædeme  en  Pligt  til 
at  stille  Skyts  til  Kongens  Tjeneste.  Ifølge  en  Optegnelse 
„om  Rustning  udi  Sjælland  og  Smaalandene**  fra  omtrent 
15:29*)  stillede  saaledes  Bispen  af  Roskilde,  Abbederne  i 


')  Geheimeark.  Danske  Saml.,  Fase.  392, 


Kjøbenhavns  Tøihus.  553 

Sorø  Og  Esrom,  Prioren  i  Andvorskov,  Lensmændene 
paa  Krogen,  Kjøbenhavn,  Vordingborg  og  Nykjøbing 
tsamt  Kjøbstæderne  Kjøbenhavn,  Roskilde,  Kjøge,  Næs- 
tved, Slagelse,  Skjelskør  og  Stege  tilsammen  et  Felt- 
artilleri af  7  eller  8  Halvslanger  og  12  eller  14  Falko- 
netter,  foruden  at  alle  Kjøbstæderne  tilsammen  udredede 
76  Halvhager.  Og  ifølge  en  lidt  ældre  Optegnelse^)  stil- 
lede alene  de  fem  skaanske  Stæder  Malmø,  Landskrone, 
Væ,  Aahus  og  Ystad  tilsammen  1  Halvslange,  5  Falko- 
netter  og  1  Dobbelt  Skerpentin  foruden  34  Hager.  Dertil 
kom  endeligt  den  Forpligtelse,  som  paalaa  Prælater, 
Lensmænd  og  Kjøbstæder,  de  sidste  indtil  under  Syv- 
aarsfeiden,  til  at  udrede  Skibe  til  Orlogsbrug  med  Mand- 
skab, Fetallie  og  Skyts.  En  Artillerist  fra  vor  Tid  har 
noget  ondt  ved  at  faa  i  sit  Hoved,  hvorledes  et  saaledes 
raangestedsfra  sammenstykket  og  derfor  yderligt  hetero- 
gent Artillerimateriel  overhovedet  har  været  til  at 
bruge  i  Marken  uden  strax  at  komme  i  den  mest  haab- 
løse  Forvirring.  Det  hjalp  vel  noget,  at  det  i  Regelen 
ikke  var  talrige  Artilleriparker  og  ikke  store  Udrustninger 
for  hver  Kanon,  man  førte  i  Marken;  en  10  eller  20 
Kugler  til  hver  Kanon  kunde  man  vel  nok  holde  Rede 
paa;  og  indløb  der  endda  Konfusion,  saa  var  det  vel 
ikke  stort  andet,  end  hvad  man  var  taaleligt  vant  til 
ogsaa  paa  andre  Omraader  af  den  Tids  Krigsførelse. 

En  Bestræbelse  efter  at  komme  bort  fra  den  mid- 
delalderlige Krigsforfatning  maa  dog  have  givet  sig  til- 
kjende  tidligt  i  det  16de  Aarhundrede  eller  lidt  før,  der- 
ved at  Tilveiebringelsen  af  det  kostbareste  Krigsmateriel 
begyndte  at  glide  over  i  Kronens  Hænder.     Fra  først  af 

')  Smstds. 


O^A  OUO  BiODL 

^^Hrli-rf  d-tte  Davnlig  Flaaden.     Allerede  Kong  Erik 
P-:^r.-»rni  synes  al  have  elet  Imgsskibe  med  Station 
K>*r-^iLavii.    Men  ialtfald  fra  Kong  Hans's  Tid  har  dei 
»-xl-"-fvt    *rn    kongelig    Flaade    med    BremerholmeD   t^ 
Hov.r*lvarrf\  -  der  længe  var  underlagt  Lensmanden  pa^i 
K>»'r»rfif:.tTns  Hus.     Og  Flaadens  Tilværelse   maa  haic 
^'"v-*  Anl^iiiiTig  til.  at  der  ved  dette  Slot  samledes  et 
-torrv  Oi^'a?  af  Vaaben  og  Kr^fomødenheder  og  issw 
ci:  Siyt>  c^  andet  Artiller^ds  end  nogensteds  ellers  i 
K:*:-?.  at  ujed  andre  Ord  Tøihuset  eller    ,Arkeliet  for 
Kx'b^iihavns   S;i»l*    cfterhaanden   er   blevet   til   Hoved- 
ars^-i.al,  fra  forsle  Færd  vel  især  for  Flaaden,  men  tiU^ 
».c  i  K-iiandigt  stigende  Maal  ogsaa  for  LandforsvareL 
^.o  lai^*!  som  Toihusets  Historie  kan  følges  tilbage,  det 
\".   -;;-v   fra  det  Oieblik  ved   1^50,   det  kan  følges  ved^ 
Hjv.p  af  Rentemestrenes  Regnskaber,  træffes  det  indtil 
l«.j>  s*»m  en  for  Hær  og  Flaade  fælles  Institution,  raed 
et   fæll^-s  Kri^'sforraad  og  med  et  dertil  knyttet  Korps  af 
EU^i-^M-^kylteT    eller    Artillerister,    hvervede    til    at    tjene 
Koiiifeii  baade  tillands  og  tilvands,  hvor  han  vilde  bruge 
deiii.     Li^'esom   i  Rigets  øvrige  Fæstninger  var  Tøihiisel 
i  Kji^benhavn  underlagt  en  Arkeli-  eller  Tøimester  under 
Beraiing  af  Lensmanden  paa  Slottet.    Saaledes  var  det 
enthui  i  Kristian  den  3dies  Tid,  medens  Peder  Godske  I 
til  Lidemark,  Hjortholms  kjække  Forsvarer  under  Greve-  | 
feiden.    var  Lensmand  i  Kjøbenhavn  ^).     Reminiscenser  | 
af  denne  oprindelige  Ordning  træffer  man  niaaske  endnu 
i  Slutningen  af  det   16de  Aarhundrede;   Ordrer  om  at  i 
indkræve  allehaande  iidlaant  Artillerigods  til  Aflevering   i 


')  Jvfr.  f.  Ex.    et   Kongebrev    fra   1546   i  Danske  Mag..  We  R.. 

IV,  ;$7ti. 


Kjøbenhavns  Toihus.  555 

paa  Kjøbenhavns  Tøihus,  ere  saaledes  den  12le  Decbr. 
1595  og  den  10de  Febr.  1596  udfærdigede  til  Lensmanden 
'paa  Kjøbenhavns  Slot,   Karl  Bryske;  men  Aarsagen  var 
[  ber  maaske  den,  at  det  var  kjøbenhavnske  Boi-gere  samt 
I  to  af  Slottets  egne  »Skytter  i  Porten**,  der  skulde  kræves; 
I  tre  Adelsmænd,    der   vare   i   samme  Tilfælde,    fik   selv 
I  kongelige   Skrivelser   derom  V).     Ellers   var   det    alt    fra 
■  Frederik  den  2dens  Tid  vistnok   som    en  Følge  af,    at 
Kjøbenhavns  Tøihus  eflerhaanden  var  groet  op  til  faktisk 
at  være  Rigets   Hovedarsonal ,  blevet  Regelen,   at  Toi- 
huset  med  Tilsidesættelse  af  Lensmanden  paa  Slottet  var 
umiddelbart  underlagt  foruden  Kongen   den  høieste  Ad- 
ministration i  Riget,   navnlig  Finansbestyrelsen ,    repra- 
senteret  ved  Rigens  Hofmester  eller,   naar  denne   Post 
stod  ledig,  den  Embedsmand,  Statholderen  i  Kjobenhavn, 
der   havde   hans   Pligter    om    end   ikke   fuldt   ud   hans 
Myndighed,  eller  naar  heller  ikke  nogen  Statholder  var 
udnævnt,    da    Rentemestrene.      Tøihuset    var    saaledes 
stillet  paa  samme  Maade  som  Værftet  paa  Bremerholmeii 
uden  at  være  knyttet  til  eller  underlagt  dette.    Rigeiis 
Marsk  og  senere  Rigens  Admiral  havde  som  saadannt^ 
intet  at  gjøre,  hverken  med  Holmen  eller  med  Tøihuset. 
Saa  ydmygende  fattige  som  Kilderne  til  vort  Fædre- 
lands indre  Historie  selv  i  Slutningen  af  Middelalderen 
ere,  lader   det  sig  vel  ikke  dokumentere,  at  det  netop 
var  i  Kong  Hans's  Tid,  at  Artilleriet  i  Danmark  begyndte 
at  tage  Skikkelse  af  en  særegen  Administrationsgren  med 
Kjøbenhavns  Tøihus  som  faktisk  Centrum.    Det  er  uden- 
tvivl sket  lidt  efter  lidt  i  Kraft  af  en  Udvikling,   sikkert 
nok  ikke  ifølge  nogen  positiv  Regeringsbeslutning.     Meii 

')  Kjbh.  Dipl.  IV,  7-29,  731  og  73-i. 


"-''  Cir.o  Bios. 

^   -   ^^  ^^  ^-  T€?ii  til.  al  Kongemagten  i  K( 
^-'^  ^  "f**-  ^*^  **^?*^  ?^  af  Ariilleriet  paa  en  Maade  €|j 
r^  •  C  '.z^.  Ltc^L  d*rr  ialt/aW  ikke  kjendes  noget  Ttj 
--  r--^  >r  ^  .ir  f'^^aaeride  danske  Kongers  Regering.] 
*v<  €-  Tis^T.  elér  Tri  endog  rimd^.  at  der  er  støbt; 
V-L^rri^  tp-r  i  r^anj-ark  tidligere  i  det  15de  Aarhnn- 
>*S-:   <:i>rn  >.«.  ti>i>a   hårde   en   Bøssestaber  i  sin 
T>æ<r  -4:.! 'i.  r^  i  Hamborg  støbtes  der  Bøsser  idet- 
.  i.i^A  fr^   !V>;-i:  -i-r  er  ingen  Grund  til  at  tro.  at 
r*ir.:.  i:£   i  drttt-  Stykke  har   ladet   sig  synderligt  løbe 
:*  r:-.  Sil  -:l.-  ntnneste  Xaboer  mod  Syd  og  mod  Xord; 
.„-r.  hvvr:.:.!  al:  ji^  er.  >aa  omtales  Støbningen  af  Metal- 
-kyt-  h-r:L'-rd-  foistt-  Gang  14V3  paa  en  Maade,  som 
jVt  d*rt  PlI  n:;.»'l!^.  at  vi  her  hare  det  ældste  Spor  af 
'- 1  k"T:re">*  Stykkt->toberi  i  Kjøbenhavn,  hvis  Historie 
rLT'jTi'-'x  •'-[•?r?  i  Sammenhæng  ei  kan  følges  længere  til- 
:  i^v  ei.d  til  loio^K   Den  kongelige  Jemhytte  i  Skaane.  i 
xarly  S.'^m«  Sonder  Asbo  Herred,  leverede  1504—1519 
>.M*d^  Cl?  St».lx-god>.  deriblandt  ogsaa  Skyts  til  Kronen*), 
•  .:n  dt-{  end  forst  er  fra  1539,  at  man  i  Sammenhæng 
Kitii  folje  dt-n  Række  Mestre  paa  Jernhjiten,  som  for  en 
v;e^n"i-r  Del  forsynede  Kjøl)enhavns   Tøihus  med  Jern- 
rang,   indtil  Hytten   omsider  maatte  opgives  af  Mangel 
paa  Bnendeved.  og  Kronborg  Hammermølle  1598  traadte 
i  dens  Sted.   Anlæget  af  en  Krudtmølle  ved  Rønnebæks- 
holm   omtales    1513^):    man    har    imidlertid    Historie- 


-I  F.  Sj»ak:   Ofver>igt  6fver  Artilleriets  Uppkomst  i  Europa  I,  li 
-I  Koppmann:   Kåmmereirechnungen  der  Stadt  Hamburg  II,  W. 
M  Hist.  Tidssfcr.  ote  R.,  IV,  375  og  376. 
•  I  L,anget)ek :    Om  de  norske  Bjergværker  i  Vidensk,  Selsk.  Skr.. 

ældi^te  Række,  VU,   408. 
M  Suhm:  SamL  t  d.  danske  Hist.,  II,  1ste  H.,  107. 


Kjøbenhavns  Tøihus.  557 

riveren  Allens  Ord  for,  at  der  er  tilvirket  Krudt  i  Dan- 
rk  længe  før,   endog  tidligere  end  1464,  som   er  det 
irste  Aar,  hvor  det  er  paavist  at  være  sket  i  Sverrig*); 
fabrikmæssig  Tilvirkning   af  Krudt   i    Danmark   kan 
idc^    næppe  paavises   før   Kong  Hans's  Tid.     Alt   1487 
jnævnes  en  Hans  Pulvermester  og  hans  Svend  som  staa- 
lende    i   Kongens   Brød-);    maaske    er   det   den    samme 
Mester  Hans,  som  i  den  første  Halvdel  af  Aaret  15CK) 
leverede  Kronen  hen  ved  7000  Pd.  Kmdt,  samtidigt  med 
at  en  Mester  Oluf  i  Væ  ligeledes  leverede  forholdsvis  be- 
tydelige Kvantiteter.     Dette  fremgaar  af  et   endnu  bo- 
varet,  rigtignok  af  Tidens  Tand  stærkt  medtaget   „Re- 
gister paa  Krudt"  ^),  rimeligvis  et  Bilag  til  et  forlængst 
labt   Regnskab    for   Kjøbenhavns   Slot,    og    omfattende 
Indtægt  og  Udgift  af  Krudt  især  til  Kongens  Krigsskibe 
i  Aarene  1509—10.   De  forholdsvis  betydelige  Leverancer 
fra  enkelte    „Pulvermestere*    tyde  paa  en  Tilvirkning   i 
det  Store  efter  Tidens  Leilighed;  og  i  samme  Retning  af 
en  fabiikraæssig  Forarbeidning  af  Krudtet  tyder  det,  at 
Registeret   ligesom  allerede  Kong  Hans's  Regnskabsbog 
1493  skjelner  mellem  forskjellige  Krudtsorter,  Stenbøsse-, 
Skerpentin-,    Lodbøsse-    og    Kjømekrudt.      Muligt    har 
Krudtforraadet  været   gjemt   paa  selve  Slottet.     Endnu 
1542  lod  Kristian  den  3die  indiette  to  Hvælvinger  eller 
Kradtkamre  øverst  i  Slottets  saakaldte  Bagtaarn*).   Men 
det  omtalte  Register  paa  Krudt   med  sine  Udleveringer 
og  Indleveringer  af  Ki-udt  fra  Krigsskibene  viser  dog  hen 


')  AJlen:    De  tre  Nord.  Rigers  Hist.  IV,  1,  237;    Murherg:    Om 
Brånnvinels  alder  i  Vitt.  Hist.  o.  Ant.  Akad.  Hånd.  IV,  308  o.  flg. 
')  Dan.ske  Mag.,  4de  R.,  I,  71  og  1± 
'}  Geheiineark.  Danske  Saml.,  Fase.  392. 
*)  Kjbh.  Dipl.,  IV,  514. 


.>>>  Otto  Blom. 

ti  TEræfv-teo  af  et  c^itralt  Forraad  for  Flaaden,  som 
•ia  fonnodenligt  ogsaa  har  omfattet  andre  Krigsfomøden- 
r.»^i^  end  netop  KmdL  fornemmelig  Skyts  med  TObehør. 
M»-d  andre  Ord:  hint  Register  paa  Krudt  fra  1509—10 
kan  opfatte?  som  del  ældste  Spor  af  Tilværelsen  af  et 
T»^ihiis  dyr  Kjol)enhaYns  Slot 


2.    Det  gamle  Tøihus  ved  Stranden  og  Arkeli- 
gaarden  ved  Amagertorv. 

Det  ældste  Tøihus  har  efter  al  Rimelighed,  selv  om 
Krudtfonaadet  har  været  paa  selve  Slottet,   ikke  havt 
Plads  indenfor  dettes  trange  Mure  og  ikke  engang  paa 
Siot>holmen.  som  jo  dengang  var  meget  mindre  end  nu* 
Det    ligger    nær    at    tænke    sig   Tøihuset   liggende  paa 
Rremerholmen ,  hvor  Flaaden  havde  sit  Værft,  eller  for 
den   bedre   Beskyttelses   Skyld   indenfor   Stadens   Mure, 
men  dog  umiddelbart  ved  den  daværende  Havn,   som 
nu   er   skrumpet    ind   til   den  snævre  Kanal  om  Slots- 
holmen, med  andre  Ord  paa  den  Kronen  tilhørende,  for 
Størstedelen   dengang   ut)ebyggede  Strækning   søndenfor 
St.  Nikolai  Kirke,  som  muligvis  engang  i  Fortiden,  adskilt 
fra  Staden  ved  et  smalt  Dyb,   har  udgjort  den  oprinde- 
lige  Bremerholm.      Og   virkeligt    stod    der    paa  denne 
Strækning,  omtrent  der,  hvor  nu  Boldhusgaden  støder 
til  Admiralgaden,  en  Bygning,  som  1557,  1565  og  1579 
lindes  benævnt   ,,det  gamle  Tøihus"  *)  i  Modsætning  til 
et  kort  efter  155()  af  nyt  opført.    Men  den  samme  Byg- 
ning kaldes  ogsaa  15G8  og  1577  den  „gamle  Smedio-  •). 


M  Kjhh.  DlpL,  I,  47:2,  IL  :J07  oj?  3-27. 
')  Kjbh.  DipL,  I,  a*34  og  a^^ 


Kjøbenhavns  Tøihus.  551* 


Dg   er    rimeligvis    identisk   med    den    „Husesmedie**    — 
t  Slottets  Smedie  —  tværsoverfor  Slottet   ved  Færge- 
»ostrædet,   der  omtales  1476  og  1477*).    Det  er  da  at 
■brmode,    at  man  engang   efter  1477,    da  Pladsen    paa 
selve  Slottet  blev  for  trang  til  de  voksende  Artilleri  for- 
raad,  har  flyttet  disse  over  til  en  rummelig  Bygning  hin- 
sides Havnen,  der  hidtil  havde  tjent  Slottet  som  Smedie. 
Bet  maa  være  sket  en  Tid  før  1550,  men  dog  ikke  tid- 
ligere,   end    at   det  endnu   15(>8  og   1577  huskedes,    at 
Huset  oprindeligt  havde  været  en  Smedie.   En  Antagelse 
om,  at  det  er  i  Kong  Hans's  Tid,  at  dette  første  Tøihus 
foT  Kjøbenhavns  Slot  er  blevet  indrettet,  synes  at  have 
mest  for  sig.   Mere  vides  der  ikke  om  det.   Dr.  O.  Nielsen, 
som  har   sammenstillet   Efterretningerne   om    det,    har 
paavist,  at  det  sandsynligvis  var  den  samme  Bygning, 
der,  efter  at  den  var  rømmet  som  Tøihus,  senere  brugtes 
'som   Boldhus,    indtil   den   1627    eller  Aarene    nærmest 
(  derefter  blev  revet  ned ,   og  Boldhusgade  anlagt   tværs 
j  over  dens  Grund-). 

Det  gamle  Tøihus  ved  Stranden  er  imidlertid  ikke 
det  eneste  i  Kjøbenhavn,  der  findes  nævnt  strax  efter 
Midten  af  det  16de  Aarhundrede.  I  en  Fortegnelse  fra 
1558  over  Kronens  skattefrie  Gaarde  i  Staden  næ\Ties 
, Arkeligaarden ,  som  var  det  tydske  Kompagni**^).  Det 
luaa  være  den  Gaard  mellem  Fiskertorvet  eller  Amager- 
torv og  Læderstrædet,  ikke  langt  østen  for  Hysken- 
slrædet,  som  det  tydske  Kompagni  leiede  engang  mellem 
1490  og  1499  af  Vor  Frue  Kirkes  Kapitel  og  udentvivl 
havde  i  Besiddelse  indtil   1526,  da  Kompagniet  fik  sit 


•)  Kjbh.  Dipl.,  I  210  og  II,  137. 

')  O.  Nielsen:    Kjøbenhavns  Hist.  og  Beskr.,  IV,  91  o.  1 

'}  Kjbh.  DipJ.,  IV,  562. 


r^}  Otto  Blom. 

Banesaar  ved  en  Rigsretsdom,  som  formente  de  i  Stådel^ 
bosatte  og  gifte  tydske  Kjøbmænd  at  udgjøre  et  egd 
Gilde  eller  Kompagni^).  Men  hvoriedes  er  dette  KapitMJ 
tilhør^tde  Kompagnihns  blevet  til  en  AriLeligaard,  hv^ 
der  aitsaa  bar  været  gjemt  et  Åriteli,  det  vil  sige 
Forruad  af  Skyts  med  Lavetter  og  Tilbehør,  ikke  bl 
et  Forraad  af  Rustninger  og  HaandvaabenV  Det  er  ii 
rimeligt,  at  Kronen,  som  jo  desuden  havde  et  an< 
Tøihus.  mellem  15:%  og  1558  har  indrettet  et  Arkelifaus« 
der  jo  skulde  tjene  Flaadens  Tarv,  saa  langt  fra  Havnen. 
Det  maa  være  en  anden  Institution  end  Kronen,  der 
efter  15i6  har  havt  Arkeligaard  paa  Fiskertorvet:  def' 
maa  have  været  Staden  Kjøbenhavn. 

Saalænge  Rigets  Kjøbstæder  maatte  udrede  Skibe  til 
Orl(^sbrug,  maatte  de  jo  ogsaa  eie  Skyls  til  disses  Ud- 
rustning, ei  at  tale  om  det,  de  større  iblandt  dem  skulde 
stille  til  Kongens  Tjeneste  i  Marken.  Man  træffer  da 
ogsaa  paa  Efterretnii^r  om,  at  selv  Byer,  som  aldrig  havde 
været  befaistede,  saasom  Helsingør  og  Ribe,  endnu  efter 
Midten  af  det  16de  Aarhundrede  have  ladet  støbe  Me- 
talkanoner ^),  ligesom  man  endnu  senere  i  Inventarier 
for  kongelige  Slotte  enkeltvis  kan  finde  nævnt  Skyts, 
der  var  mærket  med  saadanne  aabne  Smaakjøbstæder? 
Vaaben  som  Svendborg  og  Veiles*),  der  altsaa  en  Gan? 
maa  have  afstaaet  dem  til  Kronen,  maaske  som  Afdrag 
paa  den  Kjøbstædeme  1566  paalagte  Kobberskat.    Paa 


')  Kjbhvn.  Dipl.,  IV,  ^15  og  iKK)  samt  I,  364, 

')  Nyt  Hist.  Tidsskr.  I,  145  og  157;  Kinch:    Ribe  Bys  Historie  fra 

Reform,  til  Enevoldsmagtens  Indf.,  i>9. 
')  Kancelliets  Fortegnelse  af  1597  over  Vaabenforraadene  paa  Kru- 

nens  Slotte,    under  Nyborg;    i   Geheimeark.  Afleveringer  fra 

Kancelliark.,  Skab  14,  Fase.  333. 


Kjøbenhavns  Tøihus.  561 

|«aaland   besad   idetmindste  nogle   af  Landsognene   ved 
Cysten  Kirkeskyts  i  Begyndelsen  af  det  16de  Aarhundrede, 
endnu  100  Aar  senere  var  det  samme  Tilfældet  med 
gamle  Kirkesogne  paa  Bomholm  ^).     Et  kommunalt 
^Artilleri    af    noget    støiTe   Betydning    vides    hertillands 
^og  kun  at  have  existeret  i  enkelte  Kjøbstæder,  der  fra 
pammel  Tid  vai-e  befæstede.    Det  var  Tilfældet  med  de 
franske  Byer  Landskrone  og  Malmø,   der   be^e   ved 
deres  Overgivelse  til  Kristian  d.  3die  under  Grevefeiden 
sikkrede  sig  Eiendomsretten  til  deres  Fæstningsværker  og 
Idet  tilhørende  Skyts*)  og  bevarede  den  lige  til  Roskilde- 
freden.     Malmø    har    faaet    støbt    Metalkanoner    1518, 
1583  og  endnu  1654;  Staden  havde  1524  sin  egen  Bøsse- 
skytte  og  sin  egen  Krudtmølle,  medens  det  1547  paalaa 
dens   Bryggerlag    at   holde   Krudt   og   Lod    til   Stadens 
Bedste^);    1527  fik  den  sig  et  »Bøssehus«  indrettet  i  et 
dertil  af  Frederik  d.  1ste  overladt  ødestaaende  Kapel  *). 
Under  Syvaarskrigen  var  Staden   rig  nok  paa  Skyts  til 
•^t  komme  Kongen  til  Undsætning  med  saadant  til  Brug 
Ted  Hæren  ^).     Staden  Kjøbenhavn  har  engang  været  i 


')  Allen:  De  tre  Nord.  Rigers  Hist,  IV,  2,  76  og  III,  2,  324.  Ge- 
heimeark.  Aflv.  f.  Kancelliark.,  Skab  14,  Fase.  333,  Skytsfortegnelse 
fra  Hammershus  1623.  At  Sognene  paa  Bornholm  eiede  Kirke- 
skyts, er  naturligvis  ingen  Støtte  for  den  almindelige,  men  vist 
noget  hasarderede  Antagelse,  at  deres  gamle  Kirker  fra  første 
Færd  ere  byggede  med  et  fortifikatorisk  Biøiemed. 

')  Erslev  o.  Mollerup:  Danske  Kancelliregistranter  1535—1550, 
9  o.  13. 

^)  Friberg:  Malmø  Bys  Historia,  67  o.  68.  Bryggerne  have  for- 
modenlig havt  £neret  til  Handel  med  den  Slags  Varer. 

*}  Gronholm:  Skånes  politiska  Historia  I,  318;  Ny  Kirkehist. 
Saml.  U,  136  o.  141. 

*)  Geheimeark.  Danske  Saml.  Nr.  17  og  Danske  Kongers  Hist.  Nr51. 
Over  Landskrones  meget  mindre  talrige  Skytsforraad  haves  en 
Fortegnelse  ved  Lensregnskabet  f.  1647— 48  i  Geheimeark. 

Historisk  Tidsskrift.    6.  R.    I.  3(5 


.>ii  Otto  BlonL 

btr^iddtiae  af  den  samme  Raadighed  over  sine  Fæsiningsi 
TåE:ftt4-  ag  sit  Skyts  som  hine  to  skaanske  Stædas 
\-tl  1 ,  loii  C"g  1.532  er  der  indkjøbt  og  støbt  Eanond 
:V^-  Stadens  Rebning  M.  1526  var  den  istand  til  at  laaiii{ 
K.Mi?  Frederik  d.  1ste  « s  Læst  eller  omtrent  1330  Pd- 
Kn:dt  -I,  c^  1532  nævnes  en  vis  Peder  Bøsseskjrtte,  dcf, 
L^jLi  have  staael  i  Stadens  Tjeneste,  eftersom  den  har; 
-Ai-t  det  Hus  té^rlbænge«  han  t>oede  i*).  Paa  Bagsidesi 
,11  t:t  k;\^l:«fnhavnsk  Dokument  fra  1530  findes  der  en 
Skyl-fort t^else  uden  nærmere  Forklaring,  men  onn 
r.ittrLtle: 

i  Jr-mslaager.  hver  iU  Fødder.       100  I>øfaniiske  Rør. 

f  su^He  Feltslanger.  1000  Spidser. 

IM  Hovedstykker.  500  Hellebarder. 

i>  Halvslan^er.  3*  s  Læst  Bøssekrudt 

15  Falkonetter.  Mange  Bøssekloder. 

!•>>  Ha^er. 
H-rJif  b;eqjret  en  Halvslange  og  ikke  mere  ^). 


K..  h.  R pL  I.  i«i  :tio  o.  3åjL 

K  :h.  D;-  I.  :^\ 

iKXie^;.«::  Kjobeoh.  Hist  o.  Be^r.,  II,  149.  Et  Par  af  Ftu- 
:^^'fi*::;<  teinisfce  Termini  kunne  behøve  en  Forklaring. 
.H'.T^:>:Tkker*  syne«  efter  InTeotarier  for  Visborg  Slot  af  1-VW. 
1-V^*  \^  t-V^  At  v»n  den  samme  eller  en  lignende  Slags  Sten- 
.^»«»^r  :m^  k«t?e  Kammerser.  som  ellers  i  Regelen  mellem  14*10 
V  !'v*»  kjilues  Sk;*nnbnekkere.  Ved  .bøhmiske  Hør*  maa  tier 
^*n*  n■.^^nt  eo  Sia^  HaandskTderaaben.  som  vare  nogel  koH- 
.a.">*re  »^  altssui  enten  noget  s^torre  eller  noget  fuldkonmere 
.K  W:;e*:e  end  den  Titis  sædvanlige  Hagebøsser.  1538  hetalle 
Su ,:«*:;  HaiuUny  3m  l'iy  •pro  nno  tormento  dicto  vulgariter 
e^a  rvr.;^'h  mr',  Tx«  99  m  3^  for  4i  Halvhager,  og  1540 
|:l»i  f'.r  •v>Jemh.*^r  med  Jemstjerter.  :2  Jemfa Ikonetter  be- 
tal;«?:!^ l'V^i  nie\i  13  2  l<t  A-  Se  Koppmann:  Kåmmereirechnungen 
vier  StAdt  Hambnivr.  V.  «98o.  fl,St  Fortegnelsen  omfatter 
iis^n  AmibrT>4er:  Staden  Hamboi^g  anskaffede  sidste  Gang  l-'iii 


Kjøbenhavns  Tøihus.  563 

i      Saafremt  denne  Fortegnelse,   som  det  med  megen 

wmelighed    er    blevet    formodet,   gjælder   Kjøbenhavns 

iommunale  Vaabenforraad  kort  før  eller  under  Greve- 

ifeiden,  saa  er  det  ganske  forklarligt,  at  Staden,  ligesom 

^Imø  1527,  har  trængt  til  et  Bøssehus  eller  Arkelihus, 

*g  det  ser  da  rimeligt  ud,  at  den  til  denne  Brug  under 

^    eller    anden   Form   har   erhvervet   den   Gaard    paa 

fiskertorvet,   der  var  blevet  ledig  ved  det  tydske  Kom- 

^pagnis  Opløsning  1526.    Men  mer  end  en  halv  Snes  Aar 

^kan  den  ikke  være  forblevet  i  Stadens  Besiddelse.     Ved 

I  Kjøbenhavns  Kapitulation    1536^)   paalagde  Kristian   d. 

3die  Staden  et  Vilkaar,  som  baade  Landskrono  og  Malmø 

}  vare  blevne  skaanede  for,  at  Kongen  for  Fremtiden  vilde 

'  raade  for  dens  Fæstningsværker  og  Skyts;   og  med  dot 

!  sidste  er  da  naturligt  Arkelihuset  fulgt  med  i  Kjøbet,  saa  at 

Gaarden    af  den   Grund   ikke   som    Vor   Frue   Kapitels 

ovrlge   faste   Eieifdomme   efter   Reformationen  er  gaaet 

over  i  Universitetets  Besiddelse.     Selv  om  Kronen  ikke 

.  har  benyttet  Gaarden  paa  Fiskertorvet  som  Arkeligaard, 

kan  den  let  i  tyve  Aar  og   længere   have   beholdt  dette 

Navn;  i  vore  Dage  har  jo  f.  Ex.  Proviantgaarden  beholdt 

sit  gamle  Navn  og  vil  forhaabenlig  beholde  det  i  mange 

Gange  tyve  Aar,    uagtet  den  i  lang  Tid  ikke  er  brugt  i 

sit  oprindelige  Øiemed,    og  uagtet  man  nuomstunder  er 

mere  forhippet,   end  man  var  for  halvfjerde  Hundrede 

Aar  siden,  paa  at  give  Stadens  Lokaliteter  nye  og  ferske 

:  Xavne  istedenfor  de  gamle  historiske. 


to  nye  saadanne,  og  15^  ophørte  den,  da  dens  sidste  Ballistarius 
døde,  at  betale  Lønning  til  en  saadan  Bestillingsmand,  ligesom 
den  aarligt  tilbagevendende  Udgiftskonto  „ad  Ballistas,"*  til  Arm- 
bryster,  faldt  bort  fra  samme  Tidspunkt. 
^J  Kjbh.  Dipl.  IV,  499. 

3(>* 


5(54  Otto  Blom. 

Med  fuld  Sikkerhed  lader  det  sig  ikke  sige,  om  d€i 
var  noget  betydeligt  Forraad  af  Skyts,  der  ved  Kjøbenhavitf 
Kapitulation  1536  gik  fra  Stadens  over  i  Kronens  He^ 
enkelte  Stykker  af  det  skjænkede  Kristian  d.  3die  boit: 
til  Private  til  Erstatning  for,  hvad  de  havde  mistet  under 
de  foregaaende  Uroligheder  *) ;  ellers  findes  det  ingensteds 
særskilt  omtalt  i  de  nu  bevarede  Kilder,  og  hverken  af 
Omtale,  af  Tegninger  eller  i  endnu  existerende  Exemplarer 
kjender  man  nogen  Kanon  med  Kjøbenhavns  Ire  Taarne* 
saaledes  som  man  dog  kjender  dem  med  Malmøs  Grif  hoved 
og  med  Landskrones  Mærke,  L.  K.  Men  hvorom  Alting 
er,  maa  den  Omstændighed,  at  det  for  Fremtiden  bier 
Kronen  selv,  der  skulde  sørge  for  Bestykningen  af  en 
saa  betydelig  Fæstning,  som  Kjøbenhavns  allerede  var 
og  endnu  mere  blev  i  Tidens  Løb,  have  ført  til  en  forøget; 
Betydning  for  det  Tøihus  eller  Arkeli  for  Kjøbenhavns  j 
Slot,  der  hidtil  kun  havde  havt  Slottet  selv  og  derhos! 
den  kongelige  Fiaade  at  udruste.  Det  er  meget  muligt 
at  det  ikke  saameget  har  været  Mistillid  til  Kjøbeu-. 
bavnernes  Troskab  som  Tvivl  om  deres  Evne  og  Villighed 
til  at  holde  Stadens  Fæstningsværker  og  Bestykning  til- 
børligt vedlige,  der  har  dikteret  Kristian  d.  3die  det 
ovenomtalte  Vilkaar  ved  Overgivelsen.  Han  gav  ikke  slip 
paa  Borgernes  Pligt  til  at  arbeide  paa  Voldene.  Har 
Kongen  næret  Mistillid  til  deres  Troskab,  maa  den  i 
hvert  Fald  snart  have  fortaget  sig.  Fra  1539  lod  han 
arbeide  paa  Byens  Volde,  og  kun  faa  Aar  efter  lod  han 
begynde  paa  at  demantelere  og  sløife  Fæstningsværkerne 
om  Slottet,  som  man  endnu  under  Frederik  d.  1ste  havde 
havt  travlt  med  at  sætte  i  bedre  Forsvarsstand.     Heller 


*)  Kjbh.  Dipl.  II,  i5i. 


Kjøbenhavns  Toihus,  5G5 

3tke  tyder  det  paa  Mistillid,  at  Kongen  1545  gav  sit 
Samtykke  til,  at  der  maatte  udlaanes  Kanoner  til  Kjø- 
■benhavns  Borgere  til  at  føre  paa  Voldene,  mod  at  de 
leveredes  tilbage  til  Tøihuset,  naar  der  ikke  længere  var 
Brug  for  dem. 


3.    Kristian  d.  3dies  Tøihus  paa  Slotsholmeii. 

Lørdag  efter  Søndagen  Lætare,  d.  2lde  Marts  1550 
skrev  Kong  Kristian  d.  3die  fra  Flensborg  til  sin  Lens- 
mand paa  Kjøbenhavns  Slot  Peder  Godske,  at  han  skulde 
lade  Volden  mellem  Slotsgraven  ved  Stegerset  og  Stranden 
sløife  og  dernæst  udse  Grunden  til  et  nyt  Tøihus  enten 
paa  den  indvundne  Plads  eller,  om  denne  ikke  duede 
dertil,  der,  hvor  Kongens  Stald  stod,  om  fornødent  hen- 
iraod  Dronningens  Stald.  Dog  skulde  Mester  Morten,  naar 
Grunden  var  udset,  sendes  over  til  Kongen  for  at  gjøre 
ham  Rede  for  Valget  og  medtage  en  Skabelon  af  Huset  *). 
Allerede  en  Maaned  efter.  Onsdag  efter  Misericordia, 
d.  :22de  April  skrev  Kongen  fra  Segebcrg  til  Rigens  Hof- 
mester, Hr.  Esge  Bilde,  at  da  Mester  Morten  Bøser  har 
forestillet  ham,  at  det  vilde  være  formeget  til  Unytte  at 
rive  Kongens  Stald  ned ,  saa  skal  Tøihuset  sættes 
paa  den  Grund,  hvor  Dronningens  Stald  staar.  Huset 
skal  gjøres  40  Bindinger,  vistnok  80  Alen,  langt  og  det 
bredeste  og  høieste,  det  kan  blive,  tre  Lofter  høit  under 
Spæret,  o:  tre  Stokværk  høit,  og  siden  saa  mange  Lofter  i 
Spæret,  o:  under  Taget,  som  der  blive  kan.  Spærene 
skulle  være  saa  vel  forbundne,  at  Lofterne  kunne  taale 
at  lægges   Korn    paa   eller   andet,   naar   Behov   gjøres. 


')  Kjbh.  Dipl.  IV,  524. 


.»;  OUo  Blom. 

H^w.-t  -kal  have  tre  Porte  paa  hver  Side  og  en   i  hxet 
Gavl  til  at  føre  Stykkerne  ud  og  ind  ad  ').     Den  Mfc?t(»i 
il'irttii.  der  har  gjort  Udkastet  til  Kristian  d.  3dies  T«i-, 
L-is.  er   Kongens   Bygmester  Morten  Bussert,   den  be- 
k;v!;at»'  Hans  Mikk^i-L-^ns  Svigersøn.     Han  antages  imid- 
>rjl   at  være  dt*d  samme  Aar   looO-),   og  Huset  er 
i-;iafa!il    formodtiilig  blevet  opført  eller  byggel    færdigt 
af  d*n   Jakob   Bygmester,    som    idetmindste    i  Aarene; 
l.>3;>— ->5  foreslod  Kronens  Byggeforetagender  ved  SlolleL 
iW/r  niaa  strax  være  blevet  taget  fat  paa  Tøihusets  0|)- 
ft^nn«^:  fur  ±  f:>de  Marts  1551  blev  der  udfærdiget  Ordre 
tii  Pt-iler  Bilde,  Lensmand  paa  Aarhusgaard,  om  at  enga- 
i:»/re  dvn  Karl.   som  kan  male  med  det  røde  Ler,  der 
t:^'».s  xvd  Ring  Kloster,   til   at   male  del   Tøihus,  som 
Ki»irt:fn  har  ladet  bygge  for  Kjøbenhavns  Slot  ^).     Man 
skulde  derefter  tro.  al  Huset  var  færdigt;  men  seks  Aar 
efter,    i  Febr.  1557   er  der   udgaaet  Kongebrev   om  at 
hii^jre  Tommer  i  Xoi^e  til  det  nye  Tøihus  for  Kjøbeii- 
liavns  Slot.   Kongen  ,agter  al  lade  bygge*-  til  Foraaret: 
det   skal   være   70  Alen   langt   og  20  Alen  bredt,   den 
uverste  Hvæhing  muret  af  hollandske  Klinker  i  Cement 
eller  Tras,  som  holde  for  Vand  uden  andel  Tag  *).    Fra 
Slutningen  af  del  16de  Aarhundrede  har  man  i  Braunii 
Theatrnm  Urbium    et  Prospekt  af  Kjøbenhavn  set  fra 


•I  Dette  Konjrelnev.  som  ikke  er  indført  i  Kancelliet*«  Registranlei. 

findes  i  Geheimeark.  i   meget  medtagen  Tilstand  i  en  Pakke 

med  ^Divei-se   Siijrer  Militairvæsenet  betræfTende  fra  Kristian 

d.  3dies  til  Krislian  d.  5tes  Tid"  A.  1.  10. 
*)  Nye  Danske  Maga^n,  L  333. 
^)  Bricka:  Kancelliets  Brevbøger  1551-55,  24. 
*)  Norske  Rigsregistranter,  I,  ;2I7;  Bricka:  Kane.  Brevb.  1556-W.', 

71.  jvfr.  KKS. 


Kjø^>enhavns  Tøihus.  5(i7 

Amager  ^),  paa  hvilket  der  foran  Slottet  er  vist  en  Række 
bindingsværks  Bygninger  langs  med  Stranden ,  af  hvilke 
4en  midterste  og  høieste  maa  antages  at  være  det  lo5() — 51 
byggede  Tøihus,   der  indtog  en  Del  af  den  Grund,   det 
Store  Kongelige  Bibliotheks  Hus  nu  staar  paa;  de  mindre 
Huse,  som  paa  Billedet  li^e  i  Flugt  med  det,  maa  være 
det  senere  nævnte,    „vestei-ste"    og  „østerste**  Proviant- 
hus samt  maaske  Slottets  Bryghus.    Mellem  Tøihuset  og 
Graven  om  Slottet,    altsaa  hvor  nu  Kavalergaarden  er, 
fimdtes   der   dengang   en  aaben  Plads,   hvor   ifølge    en 
Reisebeskrivelse   fra    1590   Forraadet    af  Kanoner    var 
henlagt-).      Mærkeligt   nok    gjengiver    det    ovennævnte 
Prospekt  ingen  Bygning,  der  lader  sig  indentificere  med 
det  Tøihus,  som  agtedes  bygget  1557,  og  som  idetmindste 
fra  først  af  skulde   have  en  aaben  eller  flad  Plalform 
uden  Tag,   maaske  bestemt  til  at  bære  Kanoner  til  B(»- 
herskelse  af  Havnen  eller  af  Løbet  mellem  Slotsholmen 
og  Nordenden  af  Amager.     Heller  ikke  vides  andre  Kilder 
at  give   Oplysninger   om    dette  Kristian   d.  3dies   andet 
Tøihus').      En  isoleret  Bygning,   som  Prospektet  i  The- 
atrum    Urbium    viser   pai  Slotsholmens   fremspringende 


')  Gjengivet  i  C.  Bruun:    Kjøbenhavn.  I,  421. 

')  Danske  Mag.,  5te  R.,  I,  267. 

')  (I  Bruun:  Kjøbenhavn,  I,  422  gjengiver  som  den  ældste  Grund- 
tegning af  Kjøbenhavn  et  Kort,  som  haves  i  det  Store  Kongeligt* 
Bihliothek,  og  som  fonnodes  at  hidrøre  fra  Frederik  d.  2dens 
sidste  Regeringsaar.  Paa  dette  Kort  er  der,  foruden  Kristian 
d.  3dies  Tøihus  fra  1550  paa  det  nuværende  Bibliothekshus's 
Plads,  vist  et  andet  Hus  der,  hvor  den  nordre  Ende  af  del 
nuværende  Tøihus  staar.  Man  kunde  formode,  at  herved  er 
ment  det  1557  paatænkte  Tøihus.  Jeg  er  imidlertid  mest  til- 
høielig  til  at  tro,  at  det  er  det  endnu  staaende  Tøihus,  og  at 
Kortet  skriver  sig  fra  et  af  Aarene  1599—1601.  da  dette  stod 
under  Bygning,  medens  der  endnu  ikke  var  begyndt  paa  P\n- 
vianthuset. 


.»  oot. 


rrj.ir^E^cii^arae  od  mod  Kalrebodstrand,  maa  være  det 
^v.:tj.-js.  3-:iii  ositaks  1563  i  et  af  Rentemesteroeft 
Rri?i:-tir-£T  c^  ec-dna  i  de  første  Aar  af  det  17de  Aar- 
r ^LZ-ireir.  EM  vides  at  have  Bgget  der,  hvor  nu  det. 
-Tir^-e  Ett^.!?  ligaer  paa  Hjørnet  af  Tøihusets  Grund 
i.*>l  Kh<'ai^ide  c^  Frederikshohns  Kanal.  Det  maa 
v^n?  r»ys>^  5om  Raffinaderi  for  det  Svovl,  Frederik  d. 
ii-a  1-V>1  Q^  narrmest  følgende  Aar  lod  bryde  og  hjem* 
-*-:.  ie  fra  de  irlandske  ^Svovlbjerge  for  Norden  og 
!•  T  So';«v  n*,  X  ved  Husavik  og  Krisuvik  *). 

4.    De  kongelige  Bustkamre  og  Harniskkamre. 

Af  de  bevarede  Regnskaber  for  Kjøbenhavns  Tøihus 
fur  Aarel  159i  sanit  Tiden  18de  Aug.  1602  —  Isle  Mai 
liX4  c^  af  en  Fortegnelse  fra  1597  over  Beholdningen 
>diiiniesteds  fremgaar  det,  at  denne  i  den  Tid  indtil  om- 
In-nt  1014.  da  Kristian  d.  4des  Tøihusbygning  blev 
la^et  i  Brug.  har  omfattet  foruden  Artilleri  og  Artilleri- 
^'ods  el  Forraad  af  Haandskydevaaben  samt  Piker  og 
lignentie  .lange  Værger*-  for  Fodfolket  og  til  Skibsbrug, 
hvorimod  der  endnu  151»7  saagodlsom  ingen  Sidevaaben 
og  ingen  af  de  dengang  endnu  brugelige  Rustninger  for 
Rytteri  og  Fodfolk  fandtes  i  Tøihusets  Regnskaber.  Føisl 
mellem  1507  og  ItJOJ  ere  Harnisker  begyndte  at  indgaa 
i  støn-e  Antal  i  Toihusbeholdningen ;  muligvis  har  det 
været  for  midlertidigt  at  skaffe  Plads  til  Harniskerne, 
;Ulerede  i  Aug.  1002  et  Antal  af  24  Kyrritser  og  2104 
Knægtehamisker ,    at    man   har  laant   Husrum  i  ^den 

')  Ved  Husavik  er  der  brudt  Svovl  allerede  15^2,  raen  for  no^le 
hamborger  Kjøbmænds  Regning.  Se  Erslev  o.  Mollerup:  Frederik 
d.  1stes  Danske  Registranter,  396. 


Kjøbenhavns  Tøihus.  569 

pnile  Sa]  her  paa  Kjøbenhavns  Slot,  som  høibemeldte 
Kgl.  Maj.s  og  Rigens  Krigsrustning  nu  er  forvaret  og 
liedenlagt  paa** ,  hvilken  Lokalitet  i  Foraaret  1602  leilig- 
fcedsvis  findes  nævnt  som  henhørende  under  Arkeli- 
:»iesterens  Ressort  ^).  Kristian  d.  3dies  Tøihus  har  ikke 
ihavt  noget  Harnisk-  eller  Rustkammer;  hvad  Kronen  og 
Kongen  har  eiet  af  Rustninger  her  i  Kjøbenhavn,  har  i 
det  16de  Aarhundrede  været  fordelt  i  andre  Bygninger 
udenfor  Tøihuset. 

En  kongelig  Ordre  af  17de  Nov.  1560  til  Stathol- 
holderen  i  Kjøbenhavn,  Herr  Mogens  Gyldenstjeme,  paa- 
lægger denne  at  tilveiebringe  et  Sted  paa  Slottet  eller  i 
Byen,  hvor  man  kan  hænge  de  Harnisker  henhørende  til 
en  større  Bestilling  af  saadanne,  som  alt  vare  ankomne, 
eller  endnu  vare  ivente,  eftersom  der  intet  Sled  fandtes 
til  at  hænge  dem  paa  2).  Rimeligvis  har  Statholderen 
efter  denne  Befaling  taget  det  ødestaaende  Klara  Kloster 
ved  Møntergaden  og  da  formodenlig  dets  gamle  Kirke  til 
Harniskkammer ;  for  alt  i  et  Rentem esterregnskab  1560  -  6 1 
(^  dernæst  under  Syvaarsfeiden  findes  Rustkammeret  i 
Klara  Kloster  nævnt  som  Opbevaringssted  for  Vaaben, 
der  indkjøbtes  for  Kronens  Regning.  Dette  Rustkammer 
maa  være  blevet  forladt  senest  1576,  da  Klara  Kirke 
blev  indrømmet  den  tydske  Menighed  til  Sognekirke.  Ti 
Aar  efter  flyttedes  denne  imidlertid  til  den  gamle 
St. Peders  Kirke;  men  det  kongelige  Stykkestøberi ,  som 
hidtil  i  vel  henved  50  Aar  havde  været  etableret  i  denne, 
tik  i  dens  Sted  Klara   Kirke  til  Støbehus,    indtil   der  i 


'j  Rentemesterregnskab.  UX)1— 0^.  Del  er  Arkelim  esteren  Mat- 
thias Kirkmand,  der  har  attesteret,  at  Taget  over  den  gamle 
Sal  paa  Slottet  er  blevet  skjelnet. 

')  Bricka:  Kane.  Brevbøger  1556-60,  466. 


570  Otto  Blom. 

Aarene  1610 — li  blev  bygget  det  et  nyt  ved  Pilestrædet, 
hvorpaa  Klara  Kirke  blev  nedbrudt  om  Vinteren  1615—1(1 

Muligt  har  det  været  det  Rustkammer,  der  i  Syv- 
aai-skrigens  Tid  fandtes  i  Klara  Kloster,  som  senere  op- 
bevaredes paa  Kjøbenhavns  Slot,  men  dog  udentvivl  var 
adskilt  fra  det  Forraad  af  Rustninger,  der  ved  Aar  1(50(1 
ligeledes  bevaredes  paa  Slottet,  men  førtes  i  Tøihuset^ 
Regnskab.  1593  udnævntes  en  vis  Diderik  von  Hildes- 
heim  til  Rustmester  over  Rustkammeret  paa  Kjøbenhavns 
Slot ,  og  at  dette  væsenligt  har  omfattet  Rytterhamisker 
og  derhos  Sidevaaben,  fremgaar  af  Fortegnelserne  over, 
hvad  det  1603  og  1G04  har  afleveret  til  Tøihuset^). 

Foruden  de  ovenfor  omtalte  Rustkamre  i  Klara 
Kloster  og  paa  Slottet,  der  efter  Alt  at  dømme  rummede 
Kronens  Forraad  af  Krigsrustninger ,  existerede  der  i 
Kjobenhavn,  men  mærkeligt  nok  udenfor  Slottet,  i  deii 
sidste  Halvdel  af  det  16de  Aarhundrede  to  Rustkamre, 
der  rettest  maa  betragtes  som  Kongens  private  Hamisk- 
kanu*e,  der  vel  bestyredes  af  en  egen  Rustmester,  men 
iovrigt  vare  underlagte  Kongens  Staldmester-).  Endnu 
1545  synes  Kongens  egne  Harnisker  eller  ,Drabtøi*  at 
have  været  forvai-et  paa  selve  Slottet*).  Men  1548  har 
Kongens  ^Rendetoi-  og  ,Stikketøi-,  3:  hans  Toumer- 
rustninger,  havt  Plads  i  , Rustkammeret  i  Kjøbenliavn\ 
allsaa  udenfor  Slottet*),  uagtet  det  1553  er  Slolsherreii 
Feder  Godske,  der  faar  en  Ordi-e  angaaende  dets  Oph^ 


M  Kjol»enh.  Toihusi-egnsk.  f.  UM)^-04  i  Gelieimeark. ,  Aflev.  fra 
Marineniinist.,  Fæ^c.  G-Vt;  jFr.  O.  Blom:  Krislian  d.  4des  Ai- 
lilleri,  :«»8. 

»)  Kjbh.  Diplom.  IV,  66<i. 

')  Kjhh.  Diplom.  l\\  517. 

•)  Kjhh.  Diplom.  IV,  5il, 


Kjøbenhavns  Tøihus.  571 

Taring^).  Rustkammei^aarden  nævnes  1558  blandt  Kro- 
Bens  skattefrie  Gaarde  i  Kjøbenhavn  *),  og  dens  Beliggen- 
hed paa  den  nordre  Side  af  Amagertorv  fremgaar  af  det 
Kongebrev  af  6te  Sept.  1565 ,  hvorved  Frederik  d.  2den 
overdrog  den  til  en  Borger,  Anders  Lorich,  dog  med  det 
Vilkaar,  at  han  skulde  „tilfly  og  forordinere  for  Os  og 
?ore  Efterkommere,  Konger  udi  Danmark,  et  godt  be- 
kvemt Rustkammer,  som  vi  kunne  faa  Plads  og  Rum  til 
Vort  Rende-  og  Stikketøi  med  andet  des  Tilbehør,  som 
i  samme  Rustkammer  bør,  at  det  der  kan  ophænges  og 
vel  uden  Skade  forvares**.  Foruden  dette  Rustkammer, 
der  altsaa  forblev  i  Gaarden  til  Stadighed,  og  som  uden- 
tvivl er  det,  som  i  godt  og  vel  30  Aar  herefter  vedblev 
at  ka]des  Rustkammeret  paa  Amagertorv,  skulde  Anders 
Lorich  holde  en  stor  Sal  ud  imod  Torvet  tilrede,  som 
han  vel  selv  maatte  benytte  til  daglig  Brug,  men  som 
Kongen  forbeholdt  sig  at  bruge  til  Aftrædelse  og  Oji- 
hold,  naar  der  holdtes  Ridderspil  paa  Torvet*).  En 
lignende  Servitut  paalagdes  en  anden  Gaard  paa  sanmie 
nordre  Side  af  Amagertorv,  som  Kongen  den  16de  Sept. 
1570  tilskjødede  Maurits  Podebusk,  dog  med  den  Forskjel, 
at  her  skulde  Harniskkammeret  ligesom  Stuen  ud  imod 
Torvet  kun  være  til  Kongens  Raadighed,  saalænge  Toiir- 
neringen  eller  Ridderspillet  stod  paa*);  i  denne  Gaard 
var  der  altsaa  intet  permanent  Rustkammer.  Et  saadaiit 
indrettedes  derimod  i  et  af  Kristoffer  Rosenkrans  bygget 
Stenhus  paa  den  søndre  Side  af  Amagertorv  eller  Fisker- 
tor\''et,  som  dets  vestlige  Ende  dengang  endnu  af  og  til 


')  Bricka:  Kancell.  Brevbøger  1551— -55,  275. 
'J  Kjbh.  Diplom.  IV,  562. 
')  Kjbh.  Diplom.  II,  328. 
*)  Kjbh.  Diplom.  I,  448. 


Cf-»:-r-?-  pli  H/iifTi-t  af  H3;^enstræde,  altsaa  hvor  Løve- 
^  .••*>— tr:^  Ti::  -staar.  Dette  St^ihas.  som  Kongen  kjøbte 
l-*«7i.  :c  i  Lrliet  der  allerede  1574  var  indrettet  A 
H:--T.-kiii_r:'ET*i.  bier  til  Adskillelse  fra  den  gamle 
r:^-<i.i:  i.erriird  oftest  benævnt  Rustkammeret  paa 
r^irni-rr-rt-  IM  bier  fra  første  Færd  benyttet  som 
•  ->c^:rs--^i  ikke  b-ol  for  Harnisker,  men  (^saa  for  Skyde- 
T   -;>-:  f;ii>>i*^  b!eT  do-  1575  afleveret  to  Sendinger  af 

_:  ::-<^  .Fyrrer*,  d:  Hjullaasbesser.  til  Hamiskkammeret 
..il  F>£r^.>nret  Uol^e  Kentemestrenes  Regnskaber.    Det 

-T  ^L."  i.-rtM  udentvivl  delte  Stenhus,  som  1594  blev  an- 
r.-t  .i- n  cdval^'te  Konges  Hofmester  Henrik  Rammel  lil 
t"..:.  i  hvilken  Anledning  det  befaledes,  at  hvad  der 
fa-dt^-  sanniR-sted?  af  Rustninger,  skulde  flyttes  over  Qg 
:orvi.ti\r>  niKl  de  ovrige  paa  Rustkammeret*),  o:  i  den 
ja!ii!^  Ru^tkammergaard.  iVllerede  to  Aar  efter  er  den 
-viiilf^-des  saniin.nbnigte  Samling  af  Harnisker  m.m.  blevet 
rlytt-l  fra  Amagertorv.  Kristian  d.  4de  gav  nemlig  Ri- 
-viis  Marsk  Peder  Munk  Ordre  d.  3die  Oktbr.  1596  til  at 
fraflytte  den  Gaard  paa  Bremerholm,  han  hidtil  havde 
Mwet.  niaaske  i  sin  Egenskab  af  Rigens  Admiral,  dåden 
>kulde  bniges  til  Harniskkammer'*).  Den  samme  Rust- 
nitster,  Mikkel  Platner,  i  hvis  Lod  det  var  faldet  1514 
at  flytte  den  ene  Samling  Harnisker  fra  Fiskertorvet  til 
vlen  gamle  Rustkammergaard,  og  1596  at  flytte  den  for- 
enede Samling  til  Admiralgaarden  paa  Bremerholmen, 
maatte  d.  3die  April  1604  atter  flytte  den  til  det  den- 


M  Kjbh.  Diplom-  I,  450  og  II,  :J43. 
M  Kjbh.  Diplom.  IV,  718. 
J)  Sjællandske  Tegnelser. 


Kjøbenhavns  Tøihus.  573 

gang  nyby^ede  Tøihus*).   Ved  Afleveringen  lil  dette  er 
der  ikke  skjelnet  mellem ,  hvad  der  for  ti  Aar  siden  var 
Wevet  opbevaret  i  de   to  Harniskkamre   paa   Amager- 
torv og  paa  Fiskertorvet ;  men  denne  Sondring  er  endnu 
I  opretholdt  i  Kancelliets  Fortegnelse  af  1597  over  Rigets 
i  Yaabenforraad  -).      Og   uagtet   dette   vigtige   Aktstykkes 
:  første  Blade  ere  meget  ødelagte,   godtgjøre  de  dog,   at 
[for  1594  har  Samlingen   i  den  gamle  Rustkammergaard 
;  fornemmelig  bestaaet  af  gammeldags  Toumerrustninger  i 
fitrængere  Forstand,  Stikketøier  og  Rendetøier,  ti  af  hver, 
:  medens  der  paa  Fiskertorvet  især  har  været  gjemt  Krigs- 
rustninger,  »Feltkyrritser**,  tildels  dog  idetmindste  af  For- 
mer, som  henimod  1600  vare  ude  af  Brug,   foruden  en 
Mængde  Saddel-  og  Ridetøi   med  Tilbehør   samt  endel 
Sidevaaben  og  Dele  af  saadamie.    Med  disse  gamle  In- 
ventariegjenstande  fra  de  tidligere  Rustkamre  paa  Ama- 
gertorv og  Fiskertorvet  har  Mikkel  Platner  til  Tøihuset 
1604  afleveret  endel  Vaaben,  som  han  1597  endnu  ikke 
har  havt  i  Varetægt,    men  som   dengang  endnu  fornio- 
denlig   have    været   i   Kongens     umiddelbare   Privateie; 
det  var  fornemmelig  Rustninger,    der  personligt  tilhørte 
Kristian  d.  4de   eller  havde  tilhørt  hans  Fader  og  nær- 
meste Slægtninge,  og  af  hvilke  nogle  efter  de  meget  kort- 
fattede Beskrivelser  at  dømme  have  været  Pragtstykker. 
En  Institution,  som  i  den  sidste  Halvdel  af  det  16de 
Aarhundrede  stod  i  et  vist  Forhold  til  de  kongelige  Rust- 
kamre, var  den  kongelige  Poleremølle  i  eller  ved  Vester- 
port, hvis  Vandhjul  blev  drevet  ved  Strømmen  i  det  Af- 


'J  Kjbhvns. Tøihusregnskab  1602—04;  jvfr.  Blom:  Kristian  d. 4des 

Artilleri,  338  o.  flg. 
2)  Geheimeaik.  Ailev.  f.  Kancelliark.,  Skab  14,  Fase.  333. 


••«:   zn.  >'  Tr-i  r,»«r3r  c^emmede  Vand  i  Stadsgra^'^oy 

fi:  ^hT  -'ir:  .  -e^  ir^lxt-t  Ledning  ind  under  VestenoH 

c   >^!:i«^'  .Lies^  -IC  t^ssred  denne  i  en  aaben  Rendt 

!  »r!     r  r*^:   Srt  nTTTtrpnde  Vartovs  Plads  og  d«fti 

■*--:  1^  '^•'rijiS^  T^i  Vandkunsten.    PoleremøUen,   paa 

•■'i:-^  i-  ..^TZiTrr  CC  Kanke  Vaaben  bleve  slebne  <f 

•^ -".e:*  ^'  -*  •-  f--^-  ri»-Tre>  jæmligt  mellem  1562  og  1608, 

c  ?    -rTL'-irrOrc.  CrT  aiud  af  Haandteiing  var  Pialtai- 

-r-r-r.  ^^'-^  -tnic-m  foruden  Mellen  at  have  foreslaaet 

-:  -•- ^  f'-'rv  a:  R:;<!kamreneM.   Formodeniig  er  Polere- 

-  .'^--l  1»*'7  r-vet  ombygget  til  en  Melmølle  og  bestod 

5l    Bygningen  af  Kristian  d.  4des  Tøilm& 

I  A.ir\t  loWJ  overtog  Kristian  d.  4de  personligt  Ke- 
^'•:':_>-ii    IV'    Ta!de    samtidig  Kristoflfer   Valkendorf  til 
•  ;;:.ri[»  C  R.\rt  ns  Hofmester,  det  af  de  høie  Rigsembeder^ 
:r..:*T  hvilkt-t  tuiade  Flaadens  og  Artilleriets  høiere  Ad- 
:-.::.;-fralinn  ht-nhorte.    Embedet  havde  staaet  ledigt  lige 
>M»'n  Pt^or  Oxes  Død  1575:   men  Kristoffer  Valkendorf 
havde  dertfler  som  Rentemester  og  Rigsraad  overtaget 
■detniirulste  de  væsenligste  af  dets  Anliggender  som  fak-  i 
ti<k  Statholder  i  Kjøbenhavn,  indtil  han  1590  traadte  ud 
i\(  den  umyndige  Konges  Regeringsraad.     Dengang  han 
l.V.K>  blev  stillet  paa  den  fornemste  Plads  i  Regeringen, 
var  han  derfor  helt  vel  kjendt  med  de  Bestyrelsesgrene, 
iler  vare  ham  særligt  underlagte. 

I  de  nærmeste  Aar  efter  1596  blev  der  indledet  og 
udrettet  forholdsvis  betydeligt  for  at  bringe  Artilleriet  og 


M  Kjbh.  Diplom.  IV,  7-23. 

-j  O. Nielsen:  Kjbhvns.  Hist.  og  Beskr.,  IV,  155. 


i 


Kjøbenhavns  Tøihus.  575 


Idet  Hele  Kronens  Krigsforraad  paa  Fode,  uden  at  det 
m  bestemt  lader  sig  afgjøre,  om  Initiativet  dertil  er  ud- 
Ipaaet  fra  den  unge  Konge  eller  fra  den  gamle,  af  Riget 
^  af  Staden  Kjøbenhavn  høitfortjente  Rigshofmester.  De 
bsi  vel  at  dele  Æren.  Vistnok  det  betydeligste  Foreta- 
gende i  de  første  af  Kristian  d.  4des  Regeringsaar  var 
Opførelsen  af  et  Komplex  af  Forraadshuse  til  Artilleriets 
Og  Flaadens  Behov,  fornemmelig  et  Tøihus  og  et  Pro- 
fianthus  til  Erstatning  for  det  Tøihus  og  de  to  Proviant- 
huse, der,  som  ovenfor  omtalt,  fra  Kristian  d.  3dies  Tid 
ha  langs  Stranden  paa  den  søndre  Side  af  Slotsholmen. 
De  nye  Huse  bestemte  man  sig  til  at  bygge  ud  i  den 
temmelig  fladvandede  Strand  paa  opfyldt  Grund,  saa- 
ledes  at  de  omgave  et  i  Stranden  uddybet,  firkantet 
Bassin,  der  kunde  tjene  til  Ekviperingsplads  for  Orlogs- 
^bene. 

Til  at  forestaa  dette  meget  betydelige  Byggeforeta- 
gende, valgtes  Bernt  Petersen,  hidtil  Borger  og  Ind- 
raaner  i  Kolding,  hvor  han  netop  var  blevet  færdig  med 
Opførelsen  af  Koldinghuses  Kæmpetaarn,  hvis  Ruin, 
eflerat  det  engang  er  sprunget  i  Luften  ved  Krudt  og 
senere  endnu  engang  er  lagt  øde  ved  Ildsvaade,  endnu 
efter  300  Aar  kan  fortælle  om,  at  dets  Bygmester  forstod 
at  bygge  trofast.  Af  Kristoffer  Valkendorf  blev  han 
^efter  Kongl.  Maj.s  egen  Anfordring**  kaldet  til  Kjøbenhavn 
om  Sommeren  eller  Efteraaret  1598  og  fik  d.  29de  Sept. 
Bestalling  som  kongelig  Bygmester  ^). 


M  Oplysningerne  om  Tøihusels  Bygningshistorie  indtil  1620  ere 
heil  og  holdent  hentede  fra  de  i  Geheimearkivet  opbevarede 
Rentemesterregnskaber  for  de  paagjældende  Aar  samt  et  Byjf- 
ningsregnskab,  der  gjemmes  sammesteds,  men  kun  har  nogen  In- 
teresse for  Aarene  1598 — 1601. 


5«*>  Otto   røcMU. 

D.  X^  (*tbr.   1598  begyndte  Byggearbeidet  undei 
Lc-n.:  Pedersens  Leddse  med  i  Stranden  at  afmæi-ke  den  ud^ 
ir-:e  Br^^.'^ds  for  del  hele  Eomplex  af  Huse;  og  d.  Ittfl 
i^n.  \'/f^  fa^,?Tndttrs  der  paa  at  bukke  Pæle  ned  formentlif 
f.<-  dr*  Bxrært,  der  skulde  a^rænse  Byggepladsen  fri 
KÅ:Tri»:id5:rand.  hvoniæst  Pladsen  opfyldtes  med  lilkjøil 
,J:.rd.   Gros  o^  Meg-.     Imidlertid  havde  man  begyndt 
it    sAnJe   By^in^^materiale.      Allerede   d.  10de  Okth. 
i-V-^  ef  der  betaU  Stenhu^erløn  for  Kampesten.  soHi 
*::cT>L>\e?  jaa  Amager  o^  i  Kjøbenhavns  Len.     Fra  den 
:\»  ->-r.de  Meter  er   der   de   nærmest  følgende  Åar  ao- 
£:»i:in.et  tn  Mæn;ide  Skibsladninger  af  Mursten,   i  Be* 
^L-iels^n  især  fra  Harlingen  og  Amsterdam,   saiere  i 
oTervelende  Antal  fra  Kgl.  Maj.'s  Teglgaai-de  ved  Hessd- 
iU-vT.  Ovre  c^  Ovreskov  i  Fyn  samt  fra  Lavindshov,  x 
H'jT  j\aa  Langeland,  og  fra  Næstved;  den  Tradition,  at 
Ti^ihuset  skulde  være  bygget  af  Sten  fra  nedbrudte  Kirker 
i  Rostiide,  linder  ingen  Støtte  i  Bygningsregnskabet,  der 
ikke  indeholder  Fragtudgifler  for  saadanne.   De  store  Gjen- 
neinbrud,   der  i  Sommeren  1888  ere  gjorte  i  Tøihteets 
Mure  i  Anledning  af  Opførelsen  af  to  nye  Trappehuse, 
viste  Murene  opførte  massive,   helt  igjennera  af  store, 
rode  Teglsten,   saakaldte  Munkesten   af  Dimensionerne 
10-  X  o-  X  3",    imellem  hvilke  der  dog  i   den  søndre 
Elnde  af  Huset  i  Murens  Indre  fandtes  benyttet  enkelte 
Kridtstens  Blokke:   Brj'dningen  af  saadanne  ved  Stevns 
Klint    findes  omtalt  i    Regnskabet  IGOl-Oi.     Stenkalk 
hidførtes  ifølge  Regnskaberne  i  Skibsladninger  fra  Kalk- 
værkerne ved  Mariagerfjord,  Skjelkalk  fra  Ystad.    Kam- 
pestens Kvadere  leveredes  af  Hans  Meusen,   Stenhugger 
i  Odense,  der  i  Anledning  af  Byggearbeidet  var  hidkaldt 
og  etableret  i  Lyngby,   rimeligvis  i  den  saakaldte  Sten- 


Kjøbenhavns  Tøihus.  577 

huggergaard,  der  findes  nævnt  endnu  1635  i  Forbindelse 
med  Fuglevad  Mølle  ^),  hvorimod  Bernt  Nyboig,  Borger  i 
Helsingør,  var  sendt  til  Gulland  for  at  hugge  Bloksten  i 
de  daværende  Sandstensbrud.  Tømmer  huggedes  i  Kro- 
nens Skove  i  Jylland,  Skaane,  Norge  og  paa  Gulland. 
Jemfang  leveredes  fra  den  nyligt  anlagte  Hammermølle 
ved  Hellebæk. 

Uagtet  Vinteren  ikke  havde  været  frostfri  —  i  Januar 
havde  der  niaattet  holdes  Isvagt  ved  de  nedrammede 
Pæle  om  Natten  og  om  Søndagene  — ,  begyndte  man  d. 
23de  Marts  1599  paa  Murerarbeidet  paa  „det  vesterste 
Hus"*),  o:  Tøihuset,  med  en  Arbeidsstyrke,  der  f.  Ex. 
en  Tid  af  Sommeren  udgjorde  68  Murere,  50  Kalkslagere 
og  257  Pligtskarle  foruden  9  Fanger  fra  Bremerholmen, 
der  vel  ligesom  Pligtskarlene  have  gjort  Tjeneste  som 
Arbeidsmænd  og  Haandlangere.     Haandværkerne  synes 

I  denne  og  den  følgende  Sommer  at  have  været  udskrevne 
af  de  danske  Kjøbstæder,    men  fik  foruden   Reisegodt- 

i  gørelse  naturligvis  Dagløn,  i  Regelen  14— -20  ^>,  men 
enkelte  af  dem  den  samme  Dagløn  som  Bernt  Petersen, 

I  der  foruden  sinAarsløn  af  100  Daler  som  kongelig  Byg- 

i  mester  oppebar  IV2  Rigsort  om  Dagen  paa  sin  egen  Kost, 
saalænge  Murerarbeidet  stod  paa,    men  kun  1  Ort,  saa- 

;  længe  dette  om  Vinteren  var  ophørt,  og  som  foruden 
Overledelsen  kun  havde  Pælebukningen  og  Opfyldnings- 
arbeidet  at  forestaa.   Bygningen  paa  Tøihuset  maa  have 


>)  Kjbh.  Dipl.  V,  175. 

')  Uagtet  Tøihusets  og  Provianthusets  Længderetning  i  Virke- 
ligheden ingenlunde  er  nøiagtig  fra  Nord  til  Syd,  snarest  næsten 
fra  Nordvest  til  Sydost,  er  her  og  i  det  følgende  dog  fulgt  denne 
mindre  nøiagtige  Orientering,  der  stadigt  findes  benyttet  i 
Renteraester-  og  Bygningsregnskaberne. 

Hi«iori«k  Tidsskrift.    6.R.    I.  37 


578  Otlo  Blom. 

begyndt  ved  den  nordre  Ende  nærmest  Slotsholnieiu 
Den  kongel^  Bygmester  Villum  von  Paaschen  nedbrød 
med  sine  Tømmermænd  sidst  i  April  og  først  i  Mai  1599 
den  østre  Elnde  af  det  vesterste  Provianthus  og  den 
vestre  Ende  af  Kristian  d.  3dies  Tøihus  for  at  rydde 
Pladsen  for  den  nordre  Gavl  af  det  nye  Tøihos,  hvilket 
skulde  bygges  ud  i  Stranden,  vinkelret  mod  hine  ældre 
Bygninger.  Stenhuggeren  i  Lyngby  leverede  Kvaderne 
til  den  høie  Graastenssokkel  under  Tøih  usets  vestre  Lang^ 
?ide  og  b^ge  dets  Gavle  samt  de  Graastens  Fodstykker ; 
tyg  Underdele  til  den  Række  af  firicantede  fntstaaende 
Piller  langs  Hidten  af  Tøihusets  underste  Stokværk,  der 
skulde  bære  dettes  Hvælvinger.  Overdelene  af  samme 
Piller  samt  Kragstenene  i  Ydermuren  for  disse  Hvæl- 
vinger tildannedes  af  de  fra  Gulland  hidbragte  Bloksten 
af  Stenhuggeren  Lambrecht  Meyer  i  Kjøbenhavn  med  syr 
fra  Helsingør  udskrevne  Svende.  Murerarbeidet  foregik 
fra  d.  :23de  Marts  til  midt  i  Oktober  1599  og  fortsattes 
det  følgende  Åar  1600  fra  Slutningen  af  Juni  til  midt  i 
Oktober  og  med  formindsket  Arbeidsstyrke  til  først  i 
December.  I  Aaret  1600  arbeidede  derhos  Bygmesteren 
Villum  von  Paaschen  med  en  fra  Kjøbstædeme  udskreven 
Styrke  af  Tømmermænd  paa  Tilhugningen  af  Tømmeret 
samt  Afbindingen  af  Tagværket  fm  15de  August  til 
:50te  November.  De  kjøbenhavnske  Smedes  Oldermand 
Jakob  Mekelborg  leverede  det  Jerntralværk,  der  ind- 
muredes i  Vinduesaabningeme. 

Med  hvormegen  Enei-gi  end  Kristoffer  Valkendorf 
har  drevet  Byggearbejderne  i  Aarene  1599  og  1600,  skulde 
han  dog  ikke  have  den  Tilfredsstillelse  at  se  Tøihuset 
fæi-digbygget.  Dengang  han  lukkede  sine  Øine  d.  17de  Jan. 
lliOl,  maa  imidlertid  dets  vældige  Ydermure  allerede  have 


Kjøbenhavns  Tøihus.  579 

været  reiste  i  deres  hele  Længde  og  saagodtsom  den 
bele  Høide.  Breide  Ranzau,  der  d.  28de  Jan.  med  Titel 
af  Statholder  i  Kjøbenhavn  fulgte  Valkendorf  i  Besty- 
relsen af  Finanserne  samt  afFlaaden  og  Artilleriet,  frem- 
mede imidlertid  Arbeidet  med  ikke  mindre  Iver,  skjønt 
efter  et  andet  System,  idet  han  gav  de  vigtigere  Dele  af 
det  i  Entreprise  til  Bygmestrene.  Tidligt  paa  Foraaret 
1601  kontraherede  han  med  Bernt  Petersen  om,  at  denne 
inden  den  kommende  Vinter  skulde  færdigbygge  Tøihusets 
Mare,  indtil  hvor  Sparreværket  skulde  sættes  op,  slutte 
Hvælvingerne,  opmure  en  Vindeltrappe,  mure  en  Gavl 
paa  hver  af  Enderne  og  en  Gavl,  o:  en  Kvist,  eller  to 
paa  Siderne,  som  det  bliver  forordnet,  item  „staffere  et 
Limbaand"  udenpaa  Muren,  „dønnike'*,  o:  kalke.  Muren 
indentil  og  tilmure  „de  to  store  Huller,  som  der  andre 
tvende  Huse  skal  sættes  til",  en  Passus,  som  nedenfor 
vil  blive  omtalt  noget  nærmere.  Arbeidet  skulde  udføres 
med  Kongens  Materiale,  men  ellers  paa  Bernt  Petersens 
Bekostning  mod  en  Betaling  af  2500  Daler  samt  2  Læster 
Rug  og  2  Læster  Byg;  dog  skulde  Kongen  skaffe  Tømmer 
og  Tømmermænd  til  Stillingerne  under  Hvælvingerne. 
Efter  den  uhindrede  Gang,  de  øvrige  Arbeider  paa  Byg- 
ningen tog  i  Aarene  1601  og  1602,  maa  Bernt  Petersen 
virkeligt  have  faaet  det  væsenlige  af  Murerarbeidet  til- 
endebragt i  den  stipulerede  Tid,  ihvorvel  den  sidste  Ud- 
betaling paa  den  kontraherede  Løn  først  skete  paa  Rente- 
kammeret et  helt  Aar  senere  end  forudsat,  nemlig  d. 
10de  Novbr.  1602.  Breide  Kanzau  kontraherede  ligeledes 
i  Foraaret  1601  med  Villum  von  Paaschen  om,  at  han 
skulde  hugge  Bjælker  og  Sparreværk  til  det  nye  Tøihus 
og  lægge  det  med  Deler  to  Lofter  høit,  hugge  Spiret  over 
Vindeltrappen  og  lade  Taget  beklæde  der,   hvor  Kobber 


580  Otto  Blom. 

skulde  lægges  paa,  Alt  for  en  Betaling  af  1800  Daler  og 
med  12  Mand  af  Kongens  Folk  til  Hjælp  ved  Opsætning 
af  Bjælkelag,  Gulve,  Tage  og  Spær.  Da  Villuui  von 
Paaschen  i  August  s.  A.  døde  fra  Arbeidet,  fortsaltes 
dette  Aaret  efter  af  den  d.  2den  Mai  1602  til  kongelig 
Bygmester  udnævnte  Antonius  de  Valiant;  og  da  ogsaa 
denne  døde  inden  et  Aars  Forløb,  tilendebragtes  Tømmer- 
arbeidet,  som  det  synes,  i  Foraaret  1603  af  Mester  Hans 
von  Ende,  dog  næppe  i  Henhold  til  Entreprisekontrakten, 
men  i  Dagløn,  maaske  fordi  der  blev  lagt  flere  Lofler 
istedenfor  kun  to,  som  Aftalen  lød  paa.  D.  23de  Febr. 
1602  sluttede  Breide  Ranzau  Kontrakt  med  Nikolaus 
Maasz,  Oi-gemager  i  Kjøbenhavn  —  han  kaldes  iøvrigt 
ogsaa  Borger  i  Stralsund  — ,  om  at  tække  Tøihuset  med 
Kongens  eget  Bly.  Arbeidet  var  tilende  d.  30te  April 
1603,  da  der  paa  Taget  var  oplagt  227  Skpd.  3  Lispd. 
Kuliebly,  som  efter  Kristian  d.  4des  egen  Befaling  var 
udstøbt  halvt  saa  tykt,  som  man  ellers  pleiede  at  støbe 
det  den  naturlige  Følge  af  denne  Økonomi  var,  at  inden 
Aaret  var  omme,  viste  Blytaget  sig  for  tyndt  og  maatle 
lægges  om  af  en  Bly  tækker,  Baltser  Brenner,  der  tillige 
tækkede  Spiret  over  Trappetaamet.  Maaske  har  det 
været  i  Anledning  af  denne  Omlægning  og  Fornyelse  af 
Tøihusets  Tag,  at  Baltser  Brenner  1605  blev  sendt  over 
til  Skaane  med  sine  Svende  for  at  tage  Blytaget  af 
Ilerresvad  Kloster.  Tøihustaget  havde  dengang  ikke  det 
karakterløse  Udseende,  som  det  nuværende  hai-  efter  den 
seneste  Reparation,  eftersom  den  ensformige  Flade  dog 
hor  været  afbrudt  ved  en  Kvist  midt  paa  hver  Langside 
sunit  saakaldte  „vælske  Gavle**  paa  Husets  Hjørner  opførit' 
af  GuUandssten  og  med  hvælvede  Rum  under,  hvorhos 
der  1611  anbragtes  seks  Kviste  paa  Husets  vestre  Langside. 


Kjøbenhavns  Tøihus.  581 

Allerede  inden,  men  især  efter  at  Tøihuset  var  bragt 
under  Tag,  arbeidedes  der  paa  dets  indre  Udstyrelse. 
Huset  blev  forsynet  med  Porte  og  Døre  i  Karme  af  gul- 
landsk  Sandsten,  hvilket  Materiale  tillige  brugtes  til  de 
to  Vindeltrapper.  Disse  vare  begge  anbragte  paa  den 
mtve  Side  af  Huset.  Den  store  Vindeltrappe  var  anbragt 
ligesom  nu  i  det  ottekantede  Taam,  der  rager  15^/4  Fod 
op  over  Husets  Murhøide,  og  i  hvilket  der  øverst  oppe 
var  indrettet  et  Karnap  eller  Værelse  for  Kongen.  Den 
lille  Vindeltrappe,  som  først  iaar,  1888,  er  nedtaget  for  al 
give  Plads  for  et  af  de  Trappehuse  med  Trætrappor, 
hvormed  Bygningen  senest  er  blevet  udstyret,  var  ind- 
lagt i  den  tykke  Mur  ikke  langt  fra  Husets  søndre  Ende 
og  førte  ikke  høiere  op  end  til  Rustkammersalen,  uagtet 
(ler  synes  ogsaa  der  at  have  været  bygget  et  „Karnap" 
med  et  lille  Spir  over  Siden  af  Taget.  Husets  Vindues- 
aabninger  lukkedes  ikke  blot  med  Jærntralværk ,  men 
tillige  med  Vinduer  af  jydsk  Glas  indfattede  i  Bly,  med 
Karme  og  Korsholter  af  Egetræ  beklædt  med  Bly.  Dot 
underste  hvælvede  Rum  blev  brolagt,  formodenlig  med  den 
samme  Stenbro  af  store  utilhugne  Kampesten,  som  først  iaar 
er  blevet  ombyttet  med  en  ny  af  hugne  Sten.  Den 
store  Sal  i  Etagen  ovenover  og  Lofterne  under  Taget  blove 
indrettede,  idet  Skillerum  opsattes.  Lofterne  bleve  pane- 
lede under  Taget  og  alt  Træværket  malet.  Tømmer- 
mænd satte  „Regelværk"  op  til  at  hænge  Harnisker  og 
Rustninger  paa,  og  Snedkere  leverede  lange  Skiver  olier 
Borde,  hvorpaa  Musketter  og  Rør  skulde  lægges.  En 
særegen  Omhu  anvendtes  paa  „Kgl.  Maj.s  det  lidet  Gemak 
over  Vindeltrappen  ved  den  norderste  Ende  af  det  nye 
Tøihus".  Dette  Taarnkanmier  eller  „Karnap"  øverst  i 
Trappe taarnet  maa  have  været  bestemt  til  Aftrædelses- 


5^f  OUo  Blom. 

vænirls^r  for  Kongen  red  hans  hvppige  personlige  Besug 
\fnaL  TwbwMz  dels  GuIt  blev  lagt  med  glasserede  hol- 
iand^jLe  Astrag.  og  dets  Vægge  dekorerede  af  Hofmaleren 
Diderik  MolL  Men  den  dekorative  Udsmykning  indskræn- 
kede >ig  ikke  til  dette  lille  Rum;  thi  fra  Mai  1603 
indtil  1610.  altsaa  endnu  længe  efter  at  Huset  var  taget 
i  Brug-  forekonnner  der  en  Række  Pengeudbetalinger  til 
DMerik  Moll  og  hans  Drenge  for  ^de  Historier  og  Tavler, 
KA  Maj.  naad^  lader  gjøre  og  forfærdige,  som  komme 
al  <taa  paa  de  Piller  udi  forskrevne  nye  Tøihus*. 

Det  niaa  have  været  engang  i  Løbet  af  Vinteren 
16«>3— 04  at  det  ,vesterste  Hus-  eller  det  nye  Tøihus  er 
l>ievet  saa  vidt  færdigt  at  det  kunde  tages  i  Brug  efter  sin 
B<*>leuimel>e.  Medens  en  Bygningsskriver  Frands  Kristensen 
hidtil  havde  foreslaaet  Bygningsregnskabet  og  attestert*! 
de  udforte  Arbeider,  sidste  Gang  d.  6te  Xovbr.  1603,  paa- 
beraaber  Renteniesterregnskabet  sig  første  Gang  d.  12te 
April  1(304-  en  Bygningen  vedkommende  Arbeidsattest  af 
Arkeliniesteren  Hans  Kost.  Og  af  dennes  tilfældigt  be- 
varede første  Rognskab  for  Kjøbenhavns  Tøihus  fra  hans 
Euibedstiltrædelse  i  Aug.  160:2  til  d.  1ste  Mai  1604  frem- 
gaar  det  ligeledes,  at  det  nye  Tøihus  maa  være  taget  i 
Brug  idel  mindste  en  Maanedstid  før  sidstnævnte  Dato, 
ellei-soni  han  under  3die  April  fører  til  Indtægt  de  Har- 
nisker m.  ni.,  som  Mikkel  Platner  afleverede  „paa  denne 
nyeRøslkaniniers**  fra  det  gamle  Rustkammer  her  i  Kjøben- 
havn,  j:  de  forenede  Rustkamre  fra  Amagertorv  og  Fisker- 
torvet, som  siden  151)6  havde  været  husede  i  Admiralgaar- 
den  ved  Bremerholm  (jvfr.  ovenfr.) ;  og  d.  14de  April  har 
hans  Regnskab  (^n  anden  Indtægtspost  paa  100  Fa\Tie  IH 
Garns  Trosse,  „at  bruge  til  Kgl.Maj.s  Behov  udi  denne 
nye  Tøihus*'.     Overflytningen  af  samtlige  Vaabenforraad 


Kjøbenhavns  Tøihus.  583 

hai-  naturligvis  ikke  foregaaet  paa  en  Dag  og  næppe  i  en 
Maaned.  Men  fra  Foraaret  1604  var  det  nye  Tøihus 
Gjemmested  for  Kronens  i  Kjøbenhavn  samlede  Forraad 
af  Artilleri  og  Vaaben  med  Tilbehør  af  alle  Slags,  ene 
med  Undtagelse  af  Krudtet,  som  opbevaredes  i  Taarnene 
af  Stadens  gamle  Murbefæstning,  navnlig  Vandkunstens 
Taarn,  der  var  Hovedkrudtmagasin,  samt  Vester-,  Nørre- 
og  Østerports  Taarne,  som  Kongen  netop  nylig  havde  ladet 
istandsætte  paa  Tag  og  Fag  samt  indvendigt  udstyi-e 
med  pRegelværk^. 

Paa  5^2  Aar,  fra  Slutningen  af  Oktober  1598  til 
Begyndelsen  af  April  1604,  var  saaledes  det  mægtige  nye 
Tøihus  grundlagt  og  færdigbygget  i  Stranden  paa  Sydsiden 
af  Slottet.  Det  stod  færdigt  i  Hovedsagen  saaledes,  som 
det  staar  endnu  efter  snart  300  Aars  Forløb,  som  en 
enkelt  Længe,  udvendigt  520  Fod  lang  og  77^2  Fod 
bred,  med  Mure,  som  ere  11  Fod  tykke  forneden  og  39 
Fod  høje  til  Tagskjægget,  med  det  underste  Rum  dækket 
af  to  jævnsides  løbende  Rækker  af  17  Korshvæl vinger, 
20^2  Fod  høie,  en  Sten  eller  10  Tommer  tykke  i  Kap- 
perne; disse  Hvælvinger  som  have  en  noget  trykket 
Form,  idet  de  ved  en  Spændvidde  af  25^/4  Fod  kun 
have  en  Høide  under  Slutstenen  af  10  Fod  over  Kæmfer- 
linien,  hvile  dels  paa  Sandstens  Konsoller,  indmurede  i 
de  svære  Side-  og  Gavlmure,  dels  paa  en  Række  af  IG 
fritstaaende ,  lOVa  Fod  høie,  firkantede  Piller  langs  ned 
ad  Bygningens  Midte,  med  en  indbyrdes  Afstand  fra 
Midte  til  Midte  af  29V'2  Fod,  opmurede  ovenpaa  svære 
Teglstens  Fundamenter,  forneden  af  Graastens,  foroven 
af  Sandstens  Kvadere.  Udvendigt  havde  den  vestre 
Langside  og  de  to  Gavle  en  høi  Sokkel  af  raat  tilhugne 
Graasten,    den  østre  Langside   derimod   ingen,    hvorfor 


.e5ti  IC-Trfi  i«L»  .>iL»  Side  i  Lrtiei  af  omtrent  25^ 
Alt  hiTir  I»r.  ^u  hj«^  red  Tagdryppet  i  Jordliniei^ 
^z   irfi  f:r  -rfi  ^»  Aar  sidtn  maatfe  udhugges  i  en  Dybde 
il  -^  I"  *  F*i  »rt?  :i:L«iaT^-anÉS  med  nye  Mursten,   smat 
--I»e   r-ri>c»:r?7r<trn.   som.  hTor   Horen  blottes,   koD- 
TjéCrry:  ^njirrrlc:  ci^i  de  store  rede  Sten  ovenover  og 
:  Tr^  s'.irrit:  viA«i«raaii»-fciie  Morfod  under  Jordsmonnet 
L^-u:^  ELi^^Tt-  M^ATfod  naar  en  halv  Snes  Fod  i  Dybden 
'v'  h»~ll-rr  Ei^  €Q  Gnindvold  af  raa  Kampesten  paa  dea 
'  irz^irrl^  f.^st-  Havbuj^l  over  hvilken  Jordsmonnet  er 
•i-^iLJirr*.  af  l.>^  Fjld  af  den  letteste  Beskaffenhed.     Lige- 
-...:.,  til  Gj-iL,:5*Id  f«  r  den  manglende  Graastens  Sokkel 
•-r   Hi=^is   ♦titre   Lang-ide   smykket   med   et  Baand  af 
^iuZ-l:;d^ftefl  under  den  ovre  Etages  Række  af  Vinduer. 
Foroven    var   Huset   smykket   med   nogle   nu   forlængst 
forsvundne  Gavle  af  Sandsten  og  paa  den  østre  Side, 
hj:u  det  sj-nes.  med  to  Tommerspir;   af  disse  stod  det 
en»-  lijTt-soni  nu  over  det  udvendigt  tilbyggede,  ottekantede 
Trappetaam  utlfor  den  tredie  Hvælving  fra  den  nordre 
Ende   af  Huset;   del  andet,   forlængst   forsvundne  Spir 
niaa  have  slaaet  over  den  nu  (1888)  nedbrudte  Vindel- 
trappe,  som,   skjult  i   Skjoldniuren    udfor    den  anden 
Hvælving,  forte  fra  den  søndre  Ende  op  til  Husets  ovre 
Stokværk.      Foruden  de  lave  Døre.   der  paa  den  østre 
Side  førte  ind  til  de  to  Vindeltrapper  og  videre  ind  i 
det  hvælvede  Underrum,  havde  Huset  en  stor  Port  niidt 
|)aa  hver  af  Langsiderne  og  to  Porte  paa  hver  Gavl,  allp 
indfattede   med  Gullandssten.     I  Trappetaarnet  var  der 
foroven  et  Værelse  med  Vinduer  til  to  Sider  for  Kongen. 
Vinduesaabningenie ,   en  foroven  og  en  forneden  for  de 
fleste   af  Hvælvingsfagene,   vare   vistnok   langt  fra  saa 
store  som  nu,  men  forsynede  med  Glasvinduer  og  Tne- 


Kjøbenhavns  Tøihus.  585 

femme,  det  underste  Stokværks  tillige  med  smedet  Jern- 
tralværk,  hvis  ganske  smukke  Fonn  endnu  ses  i  et  af 
Taamvinduerne.  Under  det  blytækkede  Tag,  vare  tre 
Lofter  indrettede  til  Opbevaringsrum  for  Vaaben  og 
I  Artillerigods. 

I        Af  Brelde  Ranzaus    Kontrakt   med  Bernt   Petersen 
i  vfdes  det,  at  det  allerede  1601  har  været  Bestemmelsen, 
t  at  Tøihuset   med  Tiden  skulde  bygges  sammen   med  to 
.  andre    Huse   eller   Længer.     Der   er   imidlertid   i    selve 
Bygningen  kun  tydelige  Spor  af,    at  det  fra  første  Færd 
har  været   Hensigten    at   bygge   den   sammen    med    en 
!  anden  Længe  eller  Sidefløi.     I  den  nordre  Ende  af  Tøi- 
I  huset  er   det  baade  i  det  nedre  hvælvede  Rum  og  af 
Trappetaarnets  ydre  Form  tydeligt,  at  det  oprindeligt  har 
været  Meningen,  at  Taaraet  ikke  skulde  springe  frit  frem 
paa  den  østre  Langside,  men  staa  i  Krogen  mellem  selve 
Tøihuslængen  og  en  anden  dermed  ur.  der  en  ret  Vinkel 
sammenbygget  Længe,    der  skulde  strække  sig  mod  Øst 
henover  den  Grund,  hvor  fordum  Kristian  d.  Bdies  Tøihus 
j^tod,    og  nu  det  store  Kongelige  Bibliothek  staar,    men 
nied  samme  Brede  af  to  Hvælvingsfag  som  Tøihuslængen 
tillige   optage  en  Del  af  den  nuværende  nordre  Tøihus- 
gaard  foran  Artilleriets  Kontorbygninger.    Muligvis  er  et 
eller   endog    to   Hvælvingsfag    af  denne   nordre   Tvær- 
bygning    virkeligt    blevet    opført.      Tøihusets    Bygnings- 
regnskab  viser  nemlig,  at  der  er  betalt  Stenhuggerne  for 
18  Piller  af  Graasten  og  Gullandssten;  de  IC  af  dem  ero 
tlem,   som  langs  ned  ad  Bygningens  Midte   bære  dens 
17  Fag  Hvælvinger;  den  17de  staar  indmuret  i  den  østre 
Langvæg  og  tjener  her  til  istedenfor  som  ellers  en  Krag- 
^ten  eller  Konsol   i  Muren  at  bære  de  to  nordligste  af 


5S6  Otto  Blom. 

HvælTingerDe  i  d«i  »sire  Række*).  Paa  begge  Skki 
af  denne  Pille  ere  Skjoldmurene  derfor  heller  ikki 
uiassire  med  11  Fods  Tykkelse,  men  der  er  udfor  disse 
to  Hrælvinger  kun  opmiu^et  to  tynde  Blindingsmure  nu 
et  tomt  Rum  imellem,  hvor  der  endnu  i  Mands  Minde 
var  indrettet  et  Par  Kachotter.  Det  har  altsaa  været 
Menlngt»n,  at  der  mellem  Trappetaamet  og  Husets  nordre 
Gavl  i  udvendig  Flugt  med  denne  skulde  opføres  ea 
Tværfloi  mod  Ost  med  to  Rækker  Hvælvinger,  Mage 
til  og  i  middelbar  Forbindelse  med  dem  i  Hovedlæng«L 
Elr  der.  hvad  der  er  meget  nmligt,  samtidigt  med  denne 
blevet  opfort  to  Hvælvingsfag  af  denne  nordre  Tværfl«, 
<oni  da  senere  efter  Branden  1647  maa  være  nedr 
brudte,  saa  har  man  deri  Løsningen  paa  den  Gaade^ 
hvor  den  ISde  Graastens-  og  Sandstens  Pille  er  bleven 
af.  som  sikkert  vides  at  være  blevet  baade  hugget  op 
betalt,  men  som  nu  ingensteds  er  at  finde. 

Tøihuset  har  vel  ikke  oprindeligt  havt  et  fuldt  saa 
stilfattigt  Ydie,  som  det  ved  Tidernes  Ugunst  efterhaanden 
har  faael.  Det  ene  Spir  og  alle  Kvistene  ere  borte  og 
de  sparsomme  ydre  Prydelser  af  huggen  Sten  ere  for- 
længst fjernede  eller  skjulte,  idet  de  brunrøde  Teglstene 
mure  ere  dækkede  med  en  skiden  Særk  af  graa  Cement- 
puds; Blytaget  er  ombyttet  med  et  usædvanligt  stygt 
Skifertag,  Gavlene  prydede  med  nogle  paaklistrede, 
meningsløse  Forsiringer  af  mere  end  tvivlsom  Skjønhei 
og  endeligt  begge  Langsider  senest  vanheldede  ved  to 

= )  At  disse  to  Hvælvinger  mod  Øst  kun  bæres  af  en  IMlle  istedeii- 
for  af  en  11  Fod  tyk  Mur,  har  da  ogsaa  medført,  at  de  ha^-e 
givet  sig  og  ere  revnede;  for  at  bøde  paa  denne  Skade  er 
denne  Pille  bunden  til  den  tilsvarende  i  Husets  Midielinie  oj.' 
denne  igjen  til  den  vestre  Mur  lipeoverfor  ved  en  lang  og  ?vaM 
Jernstang,  der  ligger  frit  under  Hvælvingerne. 


j 


r 

i 


I  Kjøbenhavns  Tøihus.  587 

hldstændigt  stilløse  Trappehuse,    et  paa  Østsiden  nær 
!ied  den  søndre  Ende  og  et  paa  Vestsiden  i  Nærheden 
|f  Bygningens  Midte.    Men  selv  i  sin  oprindelige  Skikkelse 
kar  Huset  vist  aldrig  kunnet  gjøre  Fordring  paa  egenlig 
arkitektonisk  Skjønhed.     Det   maa  altid   have   havt   et 
noget  tungt,    alvorligt  Præg;   men    derved    og   ved   sin 
prunkfrie  Soliditet  og  ved  sin  Størrelse  har  Tøihusbygningen 
maattet  frembringe  og  frembringer  endnu   den  Dag  idag 
trods  al  pietetløs  Vanrøgt  og  Forhutling  et  eiendomnieligt 
Indtiyk,  der  harmonerer  ret  vel  med  det  Øienied,  hvori 
den   er   opført  og  bestandigt  er   blevet  brugt  i  hen  ved 
300  Aar  og  forhaabenligt  vil  blive  brugt  i  mange  kommende. 
Man  tør  nok  sige,    at  Tøihuset  med  Provianthuset  og 
den  samtidige  søndre  Længe    indtager   en  egen    karak- 
teristisk Plads,  og  det  ingenlunde  den  ringeste,  ved  Siden  af 
Kristian  d. 4des  senere,    af  en  barok  Stil  mærkede  Byg- 
ninger.     Over  hele  det  Komplex   af  vældige  Bygninger, 
hvoraf  Tøihuset  udgjør  den   ene  Længe,   hviler  der  et 
Præg   fra   vort   Fædrelands    Velmagtsdage,    et    historisk 
Pi*æg,    som  man  ikke  finder  nogensteds  ellers  i  Kjøben- 
havn.     Eftertiden  og  Nutiden  hai"  gjort  sit  Bedste  for  at 
udviske   det  ved    hensynsløst  at  opføre  en  Vrimmel   af 
lur\*ede,  tildels  faldefærdige  Barakker  og  Skur  til  Kontor- 
er Værkstedsbrug  planløst  midt  inde  mellem   de  gamle 
Huse,    der   trods    al  Vanrøgt  se  fornemt   alvorligt   hen 
over    alle    hine    kummerlige    Frembringelser    af  senere 
Tiders  Bygningskunst. 

I  Tøihusets  Indre  staar  den  underste,  498  Fod  lange 
og  55  Fod  brede,  hvælvede  Hal  næsten  ganske  ufor- 
andret, som  Mester  Bernt  Petereen  byggede  den.  Der- 
imod er  det  tvivlsomt,  om  ikke  det  øvre  Stokværk  op- 
rindeligt har  været  afdelt  ved  Træ-  eller  Lægteskillerum 


r>SS  Otto  Blom. 

I  flere  Rum  ligesom  Lofterne,  istedenfor  som  nu  at  udi 
gjøre  en  eneste  uhjTe  Rustkammersal,  der  endnu  impo4 
nerer  ved  sit  lange  Pei-spektiv,  uagtet  den  seneste  Re^ 
>tauration  1871—73  i  saa  Henseende  ikke  var  ubetir 
lieldig,  idet  den  gjorde  Hovedgangene  smallere  ved 
forandret  Opstilling  af  Geværrækkerne,  samtidigt  med 
det  ganile  Bjælkeloft  ombyttedes  med  et  lavere  hængend 
lladt  Gibsloft,  hvis  Fattigdom  heldigvis  skjules  nc 
ved  de  derunder  ophængte  lange  Rækker  af  erobrede 
Faner.  | 

6.    Opførelsen  af  Provianthuset  og  de  øvrige 
Bygninger  ved  »den  nye  Skibshavn«. 

Endnu  inden  den  tidligst  begyndte  vesti-e  I.,ænge  af 
(let  af  Kristian  d.  4de  udkastede  store  Bygningskomplex. 
med  andre  Ord  Tøihuset,   var  helt  færdig,   toges  der 
Foraaret    160:2    fat   under   Bernt   Petersens  Tilsyn   paa 
at  læ^'ge  Fundamenterne  for  baade  den  søndre  og  den 
ostre  Længe.    Den  sidste,  der  byggedes  til  Provianthus, 
overtog  Bernt  Petersen  sig,  saasnart  han  var  færdig  med 
Tøihuset,  ved  Kontrakt  af  19de  Jan.  1603  med  Stathol-  i 
holderen  Breide  Ranzau   at  færdigbygge   paa  det  lagte 
Fundament  efter  en  ham  given  „Abridsning**,  ligesaa  langj 
og  liøi,    men  ikke  fuldt  saa  bred^)  som  Tøihuset;   Byg- 1 
mesteren  skulde  i  dette  ^østerste«  Hus  indrette  et  Bagers:  | 
han  skulde  opstette  Vindeltrapper,  lægge  Gulve  me<:l  Sten  ! 
og  Astrag,  indsætte  Bjælkeværket,  opsætte  Taget  og  tække 
det  med  Tagpander,  altsanunen  af  Kongens  egne  Mat^s 
rialer,  det  Hele  for  en  Sum  af  10000  Daler.   Huset  maa 

»)  Provianthuset  er  kun  55  Fod,  Tøihuset  derimod  77 V»  Fod  bretlt 
udvendigt. 


Kjøbenhavns  Tøihus.  589 

have  været  næsten  færdigt,  dengang  Bernt  Petersen  d.  2den 
Sept.  1606  havde  optaget  de  9930  Daler  af  den  stipulerede 
Sum;  i  Løbet  af  den  følgende  Vinter  døde  han^),  men 
Enken  paatog  sig  at  gjøre  Arbeidet  færdigt.  Endnu  i  Som- 
meren 1607  blev  der  sat  vælske  Gavle  paa  Provianthuset, 
Vindeltrappen  sat  op,  og  Trappetaarnet  tækket  og  foi-synet 
med  et  Spir.  Dette  Provianthusets  Trappetaarn  danner 
vel  en  Pendant  til  Tøih usets;  ligesom  dette  har  det  staaet 
eller  skullet  staa  i  et  Hjørne  mellem  Hovedlængen  og  en 
nordlig  Tværfløi;  men  det  staar  betydeligt  nærmere  ved 
den  oprindelige  Gavl  af  Provianthuset,  der  nu  kun  for 
en  ringe  Del  er  synlig  ud  mod  Slotspladsen,  men  for- 
iøvrigt  indbygget  i  Geheimearkivet  og  skjult  ved  For- 
bindelsesbygningen  til  Kristiansborg  Slot.  Tøihusets  Taarn 
staar  72  Fod,  Provianthusets  Taarn  kun  56  Fod  fra  den 
nordre  Gavl,  og  det  sidste  Maal  maa  altsaa  være  Dybden 
af  den  oprindelige  nordre  Tværfløi  til  Provianthuset,  som 
forlængst  er  helt  forsvunden,  men  som  strakte  sig  et 
Stykke  mod  Vest  henover  Geheimearkivets  og  lidt  af  det 
Kongelige  Bibliotheks  nuværende  Grund,  men  med  en 
noget  større  Dybde. 

Denne  Provianthusets  nordre  Tværfløi  indrettedes  til 


^j  I  den  Tid  af  8  Aar  eller  lidt  længere,  hvor  Bernt  Petersen  har 
virket  som  kongelig  Bygmester  i  Kjøbenhavn,  har  han  ikke 
alene  bygget  Tøihuset  og  Provianthuset.  I  Sommeren  1601  har 
han  paa  Slottet  bygget  en  Vindeltrappe,  der  fra  „ Dreierkammeret " 
førte  ned  til  den  Bro,  han  samtidig  byggede  over  Slotsgraven 
paa  den  søndre  Side,  og  som  skaffede  Kongen  en  kortere  Vei 
over  til  Tøihuset.  1()02  har  B.  P.  bygget  paa  „Kgl.  Maj.s  Gjæste- 
gaard  ved  Stranden"*,  vistnok  den.  som  fik  Navnet  „Fortunen", 
og  som  laa  paa  det  senere  Hotel  Royals  Grund ;  derhos  havde 
han  Arbeide  for  paa  Bispegaarden ;  da  han  desuden  har  fore- 
taget gjentagne  Reiser  i  Kongens  Tjeneste,  har  han  vist  ogsaa 
havt  udenbys  Byggearbeider  for  denne. 


T^^  Otto  Blom. 

Bryghus.    I  ældre  Ud  laa  Kongens  Bryghus  ved  den  (M 
værende  Osterport.   Del  synes  kun  at  have  været  bygg«| 
af  Træ,  ødelagdes  ved  Qdsvaade  1540,  men  gjenopførtci|| 
>trax  igjen^).    Senere,   men  uvist  naar,    maa  det  væm 
blevet  flyttet  hen  i  Nærheden  af  Kristian  d.  3dies  Tøibos;^ 
men  ødelagdes  atter  ved  Dds^aade  d.  8de  Jan.    1603*)^ 
altsaa  netop  som  der  skulde  tages  fat   for  Alvor  paai 
Bygningen  af  Provianthuset.   Det  nye  Bryggers,  som  dor-, 
ved  blev  nødvendigt,    blev  dog  ikke  opført  som  en  Dd' 
af  Provianlhuset.    men    ved    Siden    af   det    og    nogrt- 
>enere  end  dette,   nemlig  ifølge  en  Kontrakt  af  6te  Mai 
ItiOG  mellem  Statholderen  Breide  Ranzau  og  Mester  Job 
Henriksen,   der  paatog  sig  at  opmure  det  af  Grunden] 
t'4  Fod  langt  og  ^  Fod  høit.  altsaa  som  en  forholdsvis 
lav  Bygning,  dc^  medKjælder  under.    Mikkelsdag  fik  Job 
Henriksen  Afregning  for  Opførelsen  af  Bryghuset,  i  hvilket 
der  1607  blev  lagt  Vandrender  ind  fra  Kristian  d.  3dies 
næriiggende.   maaske  umiddelbart  tilgrændsende  Tøihus. 
Allerede  1606  var  en  vis  Jakob  Hansen  indkaldt  fra  Am- 
sterdimi  for  at  anrette  det  nye  Brjggers,  og  1607  maa 
tiet  have  været  temmelig  nær  færdigt,   eftersom  der  fra 
Tøihuset   udleveredes   gamle  Panserænner   til   at  skure 
Bryggekjedleme  rene  med'*). 

Byggegrunden  for  Tøihuset  og  Provianthuset  var  jo 
indvundet  fra  Stranden,  og  Kongen  lod  Opfyldningen  paa 
tienne  søndre  Side  af  Slotsholmen  føre  et  Stykke  læn- 
gere ud  i  Stranden ,  end  det  for  disse  Bygningers  Skyld 
netop  viu' nødvendigt,  nemlig  ud  til  Randen  af  det  14—17 

)  Kjbh.  Dipl.  IV,  513. 
-)  Denne  Dato  saavelsom  Bryghusets  Beliggenhed  i  Nærheden  af 

Toihusel  fremgaar  af  Tøihusets  Regnskab  1602—04. 
»)  Kjobenhavns  Tøihusregnsk.  1607—08. 


Kjøhenhavns  Tøihus.  591 

Fod  dybe  Løb,  der  indtil  de  store  Reguleringsarbeider  i 
[den  søndre  Del  af  Kjøbenhavns  Havn  for  en  Snes  Aar 
^en  adskilte  Slotsholmen  fra  den  nu  bortgravede  ,, Hav- 
fruegrund* med  ikkun  4  Fod  Vand,  som  indtil  da  op- 
fjrldte  omtrent  Halvdelen  af  Farvandet  mellem  Knippels- 
og  Langebro,  og  som  oprindeligt  var  en  Del  af  Amagers 
Landgrund,  først  i  forrige  Åarhundrede  skilt  fra  Kristians- 
bavn  ved  et  nyt  udgravet  Løb  langs  Jakob  Holms  Plads, 
(^saa  vest  for  det  nye  Tøihus  lod  Kongen  den  flad- 
vandede Strand  inddæmme  ved  et  Bolværk,  som  1604 
fcrtes  over  til  det  sydvestlige,  noget  fremspringende 
Hjørne  af  Slotsholmen,  hvor  det  gamle  Svovlhus  den- 
gang endnu  stod,  og  hvor  det  saakaldte  Bryghusmagasin 
slaar  nu.  Her  „bagved**  Tøihuset  opstod  saaledes  en 
ubebygget  Plads;  en  saadan  kunde  jo  ogsaa  have  været 
dannet  ved  Opfyldning  mellem  Tøihuset  og  Proviant- 
Ijaarden.  Men  paa  dette  Sted  har  det  vist  nok  fra  føi*ste 
Færd  været  Kristian  d.4des  Plan  istedenfor  at  opfylde 
Vandrealet.  tværtimod  at  uddybe  det  til  et  Bassin, 
hvor  Krigsskibene  kunde  lægge  ind  for  at  udrustes  fra 
Tøihuset  og  Provianthuset.  Udgravningen  af  „denne  nye 
SUbshavn«  eller  Tøihusgraven,  som  den  senere  benævntes, 
begyndte  alt  i  Foraaret  1603  under  Ledelse  af  Graveren 
eller,  som  man  nu  omstunder  vilde  sige,  Entrepreneuren 
Melkior  Spangenberg,  som  ved  Kontrakt  af  24de  Aug. 
s.  A.  tog  den  i  Entreprise,  medens  Reinold  von  Bemmel 
ved  Kontrakt  af  27de  Sept.  paatog  sig  under  Arbeidet 
at  pumpe  Vandet  ud  af  Bassinet.  Den  nye  Skibshavn 
existerede  lige  til  1868  som  et  noget  nær  kvadratisk 
Bassin  med  Sider  af  omtrent  250  Fod,  altsaa  med  noget 
over  en  Tønde  Lands  Fladerum;  den  stod  i  Forbindelse 
med  Strømmen  udenfor  ved  en  fra  dens  sydvestlige  Hjørne 


5ltf  Otto  Blom. 

U'Vaaende,  57  FocL  oprinddigt  maaske  80  Fod  bred 
c  3U)  Fod  lang  Kanal.     Efter  Kontrakten   med  Melkifli 
S{>angeaberg  skulde   han    udgrave   Skibshavnen    til 
Vanddybde  af  14  Fod.   hvad  der  svarede  til  D^-bden  i 
Løbt-t  udenfor    og   fonnodenligt  var   nok   for   temnieif 
^være  Krigsskibe  paa  åen  Tid.     Fra  Foraaret    1603  ap*« 
beidede  to  Murmestere.  Morten  Sørensen  og  Hans  Jensen, 
paa  at  omsætte  Havnen  med  Kampesten,  og  d.  31te  Aug; 
IijOd   tik   de   Akkord    paa    at    opmure    ovenpaa   Sten- 
r^ftningen  en  Mur  saa  hei  som  i   Flugt  med  Tøihusete 
underste  Række  Vinduer  og  med  en  Vandport  paa  hver 
Side.    Denne  fritstaaende  Mur,  der  formentligt  kun  er 
blevet  rrist  paa  den   vestre,   nordre   og   østre   Side  af 
Skibshavnen,   blev   fæixlig   i   August    160G  og  staar  — 
ri^gnok  dehis  fornyet  i  Kiistian  d.  otes  Tid  —  endnu 
den  Dag  idag.   dels  flrit  paa  Havnens  vestre  Side  langs 
den   lange   Toihusgaard,    dels    indbygget    i    Artilleriets 
Kontorbygninger   paa   den   nordre   og   i    de   til  Gevær- 
fabrikken  indrettede  Huse  langs  den  østre  Side.     Uagtet 
Skil>shavnen  nu  i  et  Par  Decemiier  ved  Tilkastning  har 
været  forvandlet  fira  et  stille  Vandspeil  til  en  lidet  til- 
talende Baggaard,  er  dens  Omfang  ved  denne  Mur  endnu 
tydeligt  betegnet  undtagen  paa  den  søndre  Side,  hvor 
den  vist  aldrig  har  havt  andet  end  en  Stensætning  eller 
et  Bolværk.  —  Mellem  Havnemuren  og  Tøihuset  og  lige- 
ledes  mellem   Muren   og   Provianthuset   var   der  cæ32 
Alen  brede  Mellenu*um.     Disse  bestemtes  til  Gaardsrum 
for  Bygningerne,  hvad  de  ei-e  endnu,  Tøihusets  i  væsenligt 
uforandret  Form,  Provianthusets  fra  ældre  Tid  indsnævret 
ved   de  lange  smalle  Huse,   hvori  Hærens  Geværfabrik 
har  været  indrettet  siden  1867.    Begge  disse  Gaardsrum 
bleve  1607  og  08  indhegnede  med  Mure.    Ved  Proviant- 


i 


I  Kjøbenhavns  Tøihus.  598 

I 

■luset  blev  der  sat   en  Mur  fra  dets  søndre  Ende  over 
KU  Havnemuren  og  en  lignende  fra  den  vestre  Gavl  af 
idet  nyopførte  Bryghus  til  den  østre  Havnenmr,  som  lol> 
fi  Flugt    med  den,    og  derved  byggedes  et  V'agthus  for- 
[jQodenligt  omtrent  der,   hvor  Tøihusets  gamle,    nu  for- 
:  ladte  Vagthus  staar.    Ved  Tøihuset  blev  Hegnsmuren  sat 
mellem   dets  nordre  Ende,   maaske  fra  Gavlen   af  den 
rigtignok   kun    hypothetiske   korte   Tværfløi,   til  Havne- 
muren,  og  der  blev  ligeledes  anbragt  et  Vagthus.     Saa- 
vel  til  Tøihusets  som  til  Provianthusets  Gaard  har  Ind- 
kjei-selen    ligesom    nu   været   nordfra.      Over   Tøihusets 
Port   skal  Kristian   d.  4de  ifølge   Pontoppidans  Origines 
Hafniensis  have  anbragt  den  Indskiift:    „Tempore  Pacis 
de  Bello  cogitasse  neminem  poenituit,   Coacti  Belli  justa 
Causa^ 

Årbeidet  paa  den  nye  Skibshavn  mellem  Tøihuset 
og  Provianthuset  var  langtfra  tilende,  dengang  Havne- 
murene  vare  færdige;  det  varede  endnu  idetmindste 
1610  og  1611,  hvilket  sidste  Åar  der  tales  om  Midler 
,  til  at  pumpe  Vandet  ud  af  Havnen  med,  medens  den 
udgravedes.  Afslutningen  af  Årbeidet  betegnes  for- 
modenligt ved  en  Udgiftspost  fra  Februar  1614  for  en 
stor  Port  til  at  lukke  Indløbet  til  den  nye  Havn.  Som 
et  Arbeide,  der  har  staaet  i  Forbindelse  med  denne, 
maa  endnu  nævnes  Bygningen  af  et  Brokar  af  Tømmer 
og  Sten  ude  i  Strømmen  udfor  Indløbet  til  Havnen,  paa 
den  anden  Side  af  det  før  omtalte  Seilløb.  Dette  Bro- 
;  kar,  der  vel  skulde  tjene  til  at  kunne  fastgjøre  Varpe- 
gods ved  for  de  Skibe,  der  skulde  forhales  ud  og  ind  af 
Skibshavnens  trange  Indløb,  blev  anlagt  1608,  og  der 
blev  endnu  samme  Aar  paa  Brokarret  opstillet  en  Sten- 
pille,  ovenpaa  hvilken  der  stod  en  Figur  af  en  Havfrue; 

Historisk  Tidsskrift.    6.  R.    J.  38 


5*il  Otto  Blom. 

fomiodenligt  har  deiine  Pille,  det  saakaldte  ^Kjøben- 
havns Vartegn*,  skullet  tjene  som  Sømærke  for  den 
^ond^e  Side  af  Løbet  mellem  Slotsholmen  og  Amagers 
daværende  Landgrund.  Pillen  stod  paa  sin  Plads  endnu 
i  Slutningen  af  det  18de  Aarhundrede.  Den  kjøben- 
havnske  Tradition,  at  Vartegnet  skulde  være  et  Krigsb}ite 
Ira  Kalmar,  er  vistnok  lige  saa  ugrundet  som  de  Sagn, 
dt-r  tiiUi'gge  del  prægtige  Spir  paa  Børsen  og  den  gamle 
Facade  paa  Vesterport  en  lignende  Oprindelse. 

Aaret  efter  at  der  var  begyndt  paa  Udgravningen 
af  Skibshavnen.  omtrent  samtidigt  med  at  Tøihuset  var 
tagft  i  Brug.  og  medens  Provianthuset  endnu  stod  under 
Byjrning.  toges  der  fat  paa  den  tredie  Længe  af  det 
store  Bygningskomplex ,  den  som  mod  Sønder  skulde 
vende  ud  mod  Strømmen.  Paa  denne  Side  var  jo 
imidlertid  den  fra  Strømmen  indvundne  Bygg^rund  delt 
ved  Indløbet  til  Skibshavnen,  saa  at  der  for  at  lukke 
tlenne  Side  behovedes  to  Huse  i  Flugt  med  hinanden  og 
meii  Ydermurene  i  Flugt  med  Tøihusets  og  Proviant- 
husets sondre  Gavle,  det  ene  kun  saa  langt,  som  Tøihus- 
g;iarden  var  bred,  det  andet  meget  længere  mellem  Skibs- 
havnen  og  Strømmen  paa  den  nydannede  Byggegrund, 
som  var  landfast  med  Provianthusets,  og  som  formoden- 
ligt  for  en  Del  tilveiebragtes  ved  den  Fyld,  som  udgroves 
af  Skibshavnen. 

Der  b^jTidtes  først  paa  Opførelsen  af  det  sidst- 
nævnte storre  Hus,  som  Rentemesterregnskabeme  be- 
nævne ,det  søndei-ste  Hus*'  i  Modsætning  til  det  vesterste 
og  osterste,  x  Tøihuset  og  Provianthuset.  Ligesom  disse 
to  Bygninger  staar  dette  sønderste  Hus  endnu.  Det  er 
det  197  Fod  lange,  77  Fod  brede  Hus,  hvis  med  Kristians- 
gaiie   |)arallele,  søndre  Langside  vender   ud   til  Ai-tilleri- 


Kjøl)enhavns  Tøihus.  595 

chefens  Have  og  den  kongelige  Vedhave,  og  som  siden 
1861  har  været  overladt  Artilleriet,  der  bruger  dets  øvre 
Etage  til  Seletøismagasin ,  dets  underste  Etage  dels  til 
Magasins-,  dels  til  Værkstedslokaler;  tidligere  havde  det 
i  umindelig  Tid  været  brugt  i  Forening  med  Proviant- 
huset og  benævnedes  Bageriet.  Men  fra  første  Færd 
maa  det  dog  have  hørt  til  Tøihuset,  uagtet  det  var  skilt 
fra  dette  ved  Havneindløbet;  idetmindste  omtales  det  i 
en  Reisebeski-ivelse  fra  1623  som  „det  andet  Tøihus", 
i  hvis  fem  Hvælvinger  Beholdningen  af  Jernskyts  op- 
bevaredes^). Allerede  tidligt  maa  der  imidlertid  være 
givet  disse  Hvælvinger  en  anden  Anvendelse;  en  Tradi- 
tion ved  Tøihuset  vil  vide,  at  de  have  været  brugte  i 
Kristian  d.  4des  Tid  til  Opbevaringen  af  Galeier,  som 
bleve  satte  i  Land  fra  Skibshavnen  under  Hvælvingerne; 
og  i  Modsætning  til  saamange  andre  lokale  Traditioner 
synes  denne  virkeligt  at  være  nogenlunde  rigtig.  I  et 
egenhændigt  Brev  af  2den  Febr.  1644  befaler  nemlig 
Kristian  d.  4de  »de  Slupper,  som  staar  i  Hvælvingen 
ved  Provianthuset",  sendte  til  Middelfart  ved  første  aabne 
Vande*);  ved  Slupper  kan  her  vel  ikke  være  ment  egen- 
lige Galeier,  men  formodenlig  saadanne  Storbaade  eller 
.Espinger",  som  udrustede  med  en  eller  to  Falkonetter 
mk  kunde  bruges  til  Kystbevogtning  o.  desl.  i  vore  indre 
Fanrande.  —  Det  omtalte  „sønderste  Hus"  mellem  Skibs- 
havnen  og  Strømmen  blev  opført  efter  Kontrakt  af  en 
Bygmester  Josef  Watzien;  han  skulde  by^e  det  sønderste 
Hus  ved  Stranden,    slaa  Hvælvinger  i  samme  Hus   og 

')  Tagebuch  Christian  des  Jungeren,    Fiirst  zu  Anhalt,    udgivet 

1858  af  Krause,  p.  93  o.  94. 
')  Bricka  og  Fridericia:    Kristian  d.  4des  egenh.  Breve  1041—44, 

p.  444. 

38* 


.jW  Ollu  Blom. 

mur\-  oveD|iaa  disse  med  Cement  og  forsyne  det  med 
to  SkL»rstene.    Huset  var  nemlig  bestemt  til  at  staa  med 
en    i«aKn    Platform    OTenpaa   Hvælvingerne    uden  Tag 
over.   o^  i   denne  Skikkelse   synes   det  at  være  blevet 
fivrd:^   i»*iiJ7.    Foi^  sent  paa  Aaret  1614  bestemte  raan 
si^  til  at  reise  Tag  over  det  og  som  en  Følge  deraf  o[h 
i.*ur^-  Gavlene,   hvilket  dernæst  skete  1615 — 16.    Huset 
er  ikk*-  Siiiuuitiibygget  med  Provianthuset,  men  skilt  fra 
d-t>:s  Si^i.drtL-  Ende[>arti  ved  et  36  Fod  bredt  Mellem- 
r::r..     Ua^rtet  dt-t  er  det  eneste  af  alle  Kristian  d.  4des 
:!1  Ti^;hu>koii:plexft  horende  Bygninger,  der  aldrig  vides 
a:   have   i.iuit  r^niad  nogen  Ildsvaade,   saa  at  Tagstoleii 
K.aa^fcf  tiivi  f^  er  den  samme,  som  Mester  Vit  Kragen 
<ki::e  •;;>  l»;»lo,  er  det  dog  det,  som  i  sit  Ydre  stærkest 
b.\:>r  >l:erkir  af  Tidens  Tand,  af  slet  udførte  Repara- 
:\:.ir   i>j   Si.:;iaforandringer.   f.  Ex.   Opførelsen  af  raa 
S:.>:t'V-  at  paa  tv^rsre  Langsider  af  smaa  gule  Mursten. 
o-:r    vv'Sita    cre   bnigle   til   en   ydie  Beklædning  af  den 
vt-s*^.  Oavl.  Lifdt  ii>  Huset  oprindeligt  er  bygget  af  store 
r^^iv  T-v-  '.*r^>*'in  Proviant-  og  Toihuset.    I  Hovedsagen 
tr  lLi>tt  vi  c  ufonindret:  dets  underste  Etage  bestaar  af 
:V::;  ;>r*  *  Fod  brtiie  Hvælvinger,  stillede  jævnsides  hver- 
ar.virt^    iV    alle   caaende   igjeimem    hele    Husets  Dybde. 
0;r!:;.:t.^t   sym^  disse  Hvælvinger  at  have  været  helt 
aa: :  o  ::«i  iir.iHl  Skibshavnen:  de  ere  kun  lukkede  med 
fv  li.v ! /.>v;s  tyj.iie  Blindingsmure,  der  ere  senere  opførte. 
r.i  i:..iHl  Stranden  have  Hvælvingerne  deiiinod  vistnok 
aiiivl  \^vrv^t  lukktnle  med  en  Frontmur,    som  1608  fik  et 
P,;rt  i.nnt   af  Stevns  Kridlsten:    nu  har  den  et  Vindue 
for  h\er  llvjvlviiig,  mon  det  er  forst  senere  brudt  iaeu- 
ne!n  den  kun  o  Foii  tykke  Mur.     At  denne  Frontmur 
ikke  t^r    svanvn^,    metlens  Gavlmurene  og  de  fu-e  med 


Kjøbenhavns  Tøihus.  597 

disse  parallele  Tværnmre,  der  adskille  de  fem  hvælvede 
Rnni  og  tjene  disse  som  Hvælvingspiller,  ere  6V2  Fod 
lykke,  synes  at  modsige  den  Formodning,  at  Huset  fra 
føi-ste  Færd  har  været  bestemt  som  en  Slags  kasemat- 
teret  Batteri  mod  Stranden,  hvad  man  ellers  nok  kunde 
fristes  til  at  slutte  af  dets  oprindelige  aabne  Platform, 
der  kunde  tjene  til  Opstillingen  af  Kanoner. 

Paa  den  vestre  Side  af  Havneindløbet,    tværs  over 
Gaardsrummet  mellem  dette  og  Tøihuset,   opførtes  der 
umiddelbart  op  ad  dette  sidste,  i  Flugt  med  dets  søndre 
Gavl   og  med  det  ovenfor  omtalte  „sønderste  Hus'*,   en 
forholdsvis  kort  Tværbygning  med   en  eller  maaske  to 
Hvælvinger,  dækkede  med  en  aaben  Platform  uden  Tag- 
værk, til  hvilken  en  Vindeltrappe  synes  at  have  ført  op. 
Huset  synes  at  være  opført  1608  af  Mester  Job  Henriksen, 
og  det  er  formodenligt  det,  der  endnu  samme  Åar  betegnes 
som  det  nye  Svovlhus,  i  hvilket  der  lægges  et  Murstens- 
gulv,  hvoraf  formentligt  et  lille  Stykke,  omhyggeligt  lagt 
i  Gement,  blev  fundet  under  Tøihusgaardens  nuværende 
Brolægning,    dengang  der  1888   blev  gravet  ud  for  det 
nye  Trappehus  ved  den  østre  Side  af  Tøihuset.     Det  er 
ikke  usandsynligt,  at  Bygningen  er  blevet  brugt  til  de 
faa  Laboratoriearbeider,  som  i  hine  Tider  forefaldt  ved 
et  Tøihus;  den  har  ialtfald  tjent  ikke  blot  til  Opbevaring 
af  Svovl  og  Salpeter,  men  ogsaa  til  Luttrehus,  og  det  er 
af  Hensyn  hertil,  at  der  1615  blev  opsat  to  Skorstene  i 
Huset,  samtidigt  med  at  der  reistes  et  skifertækket  Tag 
over  det.     Det  er  sandsynligvis  det  samme  Hus,    der 
1623  omtales  som  en  Hvælving  ved  Siden  af  Tøihuset, 
i  hvilken  der  forefandtes  store  Forberedelser  til  et  Fyr- 
værkeri.    Huset  har  uden  Tvivl  været  bygget  af  røde 
Mursten;  men  for  at  det  ikke  skulde  stikke  af  mod  den 


508  Otto  Blom. 

kridlstensbeklædle  Mur  paa  det  andet  ovenfor  omtalte 
Hus  ud  mod  Strømmen  paa  den  anden  Side  af  HavDe- 
indløbet,  blev  dets  Langside  njod  Søen  saavelsoni  Toi- 
husets  søndre  Gavl  1615  ^dønniket  og  udstrøget  i  Tavler 
b'gesom  huggen  Sten*-,  en  tvivlsom  Foi-skjønnelse,  som 
Aaret  efter  udstraktes  til  Provianthusets  Gavl  og  ene 
Side,  udentvivl  den  østre;  denne  er  endnu  den  Dag  idag 
i  Modsætning  til  den  vestre  overtrukket  med  Cement;  og 
dengang  vendte  den  jo  ligesaavel  som  den  søndre  Gavl 
ud  imod  Søen,  som  endnu  flød  der.  hvor  senere  Grunden 
blev  opfyldt  for  Husene  langs  den  nuværende  Børsgade, 
Børsen  og  Xybørs. 

Der  haves  i  det  antikvarisk -topografiske  Arkiv  ved 
det  Oldnordiske  Musæum  et  Prospekt  af  Kjøbenhavn  set 
fra  den   daværende  Nordende  af  Amager,    hvilket  naaa 
være  tegnet  af  Johannes  van  Wick  et  af  de  allersidste 
Aar  før  Dronning  Anna  Katarinas  Død  1612,   eftersom 
Kobberstikket  er  piydet  med  hendes  og  Kristian  d.  4des 
forenede  Navnetræk ').    Dette  Billede  giver  i  Foi^unden 
et  tydeligt  og,  bortset  fra  nogle  faa  Enkeltheder,  temmelig 
nøiagtigt  Billede  af  det  store  Bygningskomplex  omkring 
Tøihushavnen,    saaledes   som    det   har   set  ud  omtrent 
1611.    Man  ser  Havnen  med  dens  Mure  og  Vandporle. 
dens   smalle    Indløb   fra   Strømmen   og   Brokarret  med 
Stenpillen   derudenfor;    man  ser  Tøihuset  og  Proviant- 
gaarden   med  deres  Trappetaarne,  Spir  og  Kviste;  paa 
den  nordre  Side  mod  Slottet  ser  man  en  tiedie  Længe 
af  høie  Bygninger,    der   maa   være   de   ældre  Tøi-  o^ 
Provianthuse,  til  hvis  Fod  Søen  fordum  gik  op;  det  nye 


';  En  god  Gjengrivelse  af  Kobbei-slikket  findes  i  Carl  Bruuns  Kjo- 
fieiihavn  I,  vetl  p.  4M. 


Kjøbenhavns  Toihib*.  5W> 

Bnggers  er  dog  ikke  særskilt  antydet  i  Hjørnet  mod 
Provianthuset;  paa  den  fjerde  Side  ud  mod  Soen  ser 
man  de  to  Huse  vest  og  øst  for  Havneindløbel  •  begge 
ganske  rigtigt  endnu  uden  Tag,  med  aaben  Platform,  men 
det  sidste  feilagtigen  vist  sammenbygget  med  Proviant- 
huset. Udenom  dette  og  Tøihuset  er  til  de  tre  Sider 
mod  Stranden  en  aaben  Plads  eller  ialtfald  en  Kai  med 
et  Batteri  af  Form  som  en  Fleche  udfor  Provianthuset< 
Hjørne,  og  et  lignende  paa  Slotsholmens  sydvestre  Hjørne, 
hvor  fordum  Svovlhuset  stod.  Kaien  søndenfor  Tøihuset 
og  den  m^et  bredere  Plads  bagved,  o:  vest  for,  dette  ere 
optagne  af  Kanoner,  af  hvilke  nogle  ses  ifærd  med  at 
skyde  tværs  over  Kalvebodstrand  til  Kysten  af  Amager, 
saaledes  som  det  i  Tøihusets  endnu  bevarede  Regnskaber 
1607 — 10  saa  tidt  omtales,  at  der  er  skudt  dels  til  Prøve, 
dels  til  Øvelse  ^her  ved  Møllen*,  nemlig  en  Veirmølle, 
der  ganske  rigtigt  paa  Tegningen  er  vist  ved  Stranden 
bag  Tøihuset,  hvor  den  blev  staaende,  indtil  den  1658 
flyttedes  ud  paa  Kristianshavns  Vold  ^). 

Yderst  tilvenstre  paa  Johannes  van  Wicks  Prospekt, 
vest  for  den  søndre  Ende  af  Tøihuset,  er  vist  en  muret, 
som  det  synes  noget  uregelmæssig  Bygning  med  aaben 
Platform,  liggende  indeni  Jordværket  paa  Slotsholmens 
sydvestre  Hjørne;  den  gjør  Indtrykket  af  at  være  bygget 
i  fortifikatorisk  Øiemed  som  Reduit  for  dette  Jordværk. 
Og  dette  er  ikke  ganske  urigtigt,  ihvorvel  det  er  meget 
tvivlsomt,  om  dette  Jordværk  saavelsom  det  ved  Proviant- 
gaai'den  nogensinde  er  bygget.  Det  er  nemlig  „den 
murede  Runddel  bagved  Tøihuset,  som  det  gamle  Svovl- 


^)  Kjbh.  Dipl.  III,  473.  Hvorvidt  Ordien  om  Møllens  Flytning  straks 
er  blevet  taget  tilfølge,  synes  tvivlsomt:  Møllehuset  omtales 
endnu  under  Belejringen  16»58— 59. 


'>•>  Oft.i  Blom. 

Ljs  tilrorn  stod*.     Dette  niaa  være  nedbrudt   omtreni 
l».iw.    Det  folgende  Aar  byggede  en  Murmester  Mortea 
Sfvnzjeo  paa  den  Runddel  der  kom  i  dets  Sted.    Denne 
:.-ir^le  Runddel  eller  Bastion,  blev  1614  forbundet  med' 
T%>Iria>*fts  Gavl  ved  en  8i  Alen  lang  Brandmur,  der  i 
Forvfiiii/  med  Tøihusgavlen,  de  to  Huse  ved  Indløbet  til 
S£ltr>havnen  og  Provianlhusets  Gavl  dannede    en  Slags 
r^'.llnift  Kurtine.  som  flankeredes  fra  Runddelens  venstre 
L.t-d   en   lille   Oreillon    forsynede   Flanke.      Et    Ugnende 
Sid*  forsvar    ydede   Runddelens    høire   Flanke    en    lang 
Brandmur,  som  ligeledes  1614  opførtes  henimod  en  1609 
byju-et    anden   Runddel    eller    Bastion    „bag   de   gamle 
Stalde',   hvor  Kongen  samtidigt  lod  bygge  en  Jernmfllle 
fr-y^T  Jemskjæremølle  et  Sted  i  Nærheden   af  den  nu- 
v,vr»'nde  Marmorbro.    Det  vai-ede  imidlertid  ikke  længe, 
:Vr  der  blev  laget  en  forandret  Bestemmelse  med  Rund- 
d'Ien   veil   Svovlhuset.       1616    kontraheredes   der   med 
Touimemiester  Vit  Kragen   om    at  ophugge   et  Sparre- 
værk   over   den:     1618   tækkedes    den    med   Skifersten, 
efteral   der   forud  var   opmuret  nogle  Gavle   paa  den; 
1619    ^.forordineredes*    denne  Runddel   eller  Skanse  til 
et   Br>-ggers.     Det  er  den  samme  besynderligt   uregel- 
nuessige  Bygning  med  det  kolossale  Tag  paa  Hjørnet  af 
Kristiansgade    mod    Frederikshohns   Kanal ,    som    efter 
oprindeligt  al  være  opført  som  Bastion,   derefter  i  150 
Aar  at  have  tjent  som  Bryghus,  med  Bibeholdelse  af 
delte  Xavn  i  de  sidste  60  Aar  har  tjent  Tøihuset  som 
Miigasin.    Dels  underste  hvælvede  Etage  med  de  mange 
sivlsorame  Hvælvinger  og  Krinkelkroge  staar  fonnodenligl 
siialedes,  som  den  fra  første  Færd  er  bygget,  med  den 
tlade  murede  Platforni  ovenpaa  Hvælvingerne.    Det  kan 
noe  oplyses,  hvad  der  har  været  den  egenlige  Aarsag 


j 


Kjol»enhavns  Toihus.  fjOl 


at  det  1606 — 08  nybyggede  Bryggers  ved  Proviant- 
t,  o:  paa  det  nuværende  Geheiniearkivs  Grund,  efter 
faa  Aars  Forløb  er  blevet  opgivet;  endnu  1616  synes 
T  at  være  opsat  to  Maltkjøller  og  en  Skorsten  i  det, 
a  omtrent  samtidigt  med,  at  der  reistes  Tag  over 
n  murede  Runddel,  som  1619  gjordes  til  Brj'ghus. 

Johannes  van  Wicks  Prospekt  af  Kjøbenha\Ti  fra  et 
Aarene    nærmest   før   1612   viser  Bygningskomplexet 
imkring  Tøihushavnen  afsluttet  mod  Nordsiden  med  en 
|Længe  mellem  Tøihuset  og  Provianthuset,  altsaa  sti-æk- 
{kende   sig  over  det  Kongelige  Bibliotheks  og  Geheime- 
arkivets  nuværende  Grund;  og  denne  nordlige  Længe  er 
vist  som   en  enkelt  sammenhængende  Bygning,   overalt 
af  samme  Høide  og,  saavidt  det  kan  ses  af  Billedet,  op- 
iført  i  samme  Stil  som  Tøihuset  og  Provianthuset.      Det 
I  kan  med   Sikkerhed  siges,    at  i  dette  Stykke  har  den 
gamle  Kunstner  ladet  Fantasien  løbe  af  med  sig.     Ved 
Aar  1611  har,  som  foran  berørt,   af  den  889  Fod  lange 
Strækning    mellem    de   nordre    Ender   af   Tøihusets    og 
Provianthusets   Hovedlænger    et    kort    Stykke    muligvis 
været  optaget  af  en  to  Hvælvingsfag  eller  høist  c.  60  Fod 
lang  Tværfløi  til  Tøihuset,  medens  et  64  Fod  langt  Stykke 
nærmest  Provianthuset  sikkert  var  optaget  af  Bryggerset, 
der  dog  kun  var  halvt  saa  høit  til  Tagskjægget  som  hint, 
og  som  desuden  efter  de  to  Trappetaames  Stilling  inden- 
for Tøihusets  og  Provianthusets  nordre  Gavle  maa  have 
været  en  Del  smallere   end   den   hypothetiske  Tværfløi 
paa  Tøihuset.    De  to  Trappetaames   usymmetriske  Stil- 
ling overfor  hinanden  synes  ligefrem  at  modbevise,    at 
det  kan  have  været  Planen  at  afslutte  Komplexet  med 
en  enkelt  sammenhængende  nordre  Længe,  saaledes  som 
Johannes  van  Wick  antyder  det.    Dengang  han  tegnede 


»HH  rwto  Blom. 

sit    Bi.!-.-df,    iiiaa   Pladsen    meUein   del   nye   Tøihus 
ProTiaiithu>  for  Sterstedelen  endnu  have  været  opta^ 
af  fcri-tiaii  i  3dies  ganile  Tøihus,  en  mindre  Del  af 
Uioaske   af  en    anden   gammel  Bindingsværks  Bygnh 
det  ^auile  .u>ter>te  Provianthus*" . 

Disse  ældre  Bygninger,   der  ved  Opførelsen   af 
nye  og  meget  større  vare  ble\Tie  tilovers,  fjernedes  f« 
efter  Kalmaiixigen.    Det  gamle  Provianthus   blev  m 
brudt    lidligt   paa   Aaret   1617.     Af  det   gamle   Tøih 
ble  ve  Ta»f  stenene  tagne  ned  allerede  i  Dee.   1613,  Q{ 
de   første   Maaneder   af  1614   nedtog   Tømmermester 
Vit  Kragen   dets  Tømmerværk  for,    uvist  i   hvilkel  0 
med,   at  reise  Huset  igjen  bagved,   o:  vest  for,  det  n 
Tøihus  M-    Dernæst  er  der  i  Marts  og  April    1614  t 
Bygmt^steren  Bertel   Lange  nedbrudt  et  Stykke  Mur 
den  ene  Side  paa  Tøihuset  ^ud  til  det  nye  Hus,   K 
Maj.  lader   bygge   mellem  Tøihuset  og  Provianthusel' 
det  er  uden  Tvivl  de  to  Huller  paa  Tøihusets  Mur,  d( 
som   foran  omtalt  ifølge  Byggekontrakten  af  1601  vai 
blevne  foreløbigt  tilmurede,   og  som  nu  efter   13  Ai 
Forløb   aabnedes   igjen,    for   at   Tøihuset   kunde   bliv 
færdigbygget    efter   den  oprindelige  Byggeplan    med  e 
^norderste"    Fløi   eller   Længe   henover   det   nuværende 
Kongelige  Bibliotheks   Plads.    Sandsynligvis   er  det  det 
Stykke  af  Tøihusets  østre  Sidemur,  mellem  Trappetaamet 
og  den  nordre  Gavl,    udfor  de  to  nordligste  Hvælving?- 

•}  1  mit  1876  trykte  Skrift  om  Kristian  d,  4des  Artilleri  har  jeg  i 
Overensstemmelse  med  Forfattere  (G.Bruun  og  A.D.Jørgensen;, 
som  baade  før  og  senere  have  skrevet  om  det  Store  Kongelige 
Bibliotheks  Historie,  antaget,  at  Kristian  d.  3dies  Tøihus  bier 
staaende.  indtil  Grunden  1664  blev  lagt  til  Bibliotheket.  Rente- 
mestenegnskabet  1613—14  \iser  imidlertid  bestemt,  al  det  er 
brudt  ned  5()  Aar  tidligere. 


Kjøbenhavns  Toihus.  603 

f,  der  er  blevet  nedbrudt,  saafrenit  det  ikke  har  været 
lemuren  af  den  hypothetiske  korte  nordre  Tvæi-fløi, 
muligvis  allerede  fra  første  Færd  er  blevet  bygget 
over  den  Grund,  som  nu  optages  af  den  Harsdorfske 
)ygning  fra  1781  til  det  Kongelige  Bibliotliek.  Men 
[et  er  „det  nye  Hus  mellem  Tøihuset  og  Proviant- 
jt*,  til  hvis  Bygning  der  er  gjort  Forberedelser  i  For- 
bret  1614  V  Den  Plads,  der  var  bestemt  for  det,  er  let 
lok  at  udfinde.  Men  i  hvilket  Øiemed  er  det  projekteret, 
Ig  er  det  virkeligt  nogensinde  blevet  opført V  For  mig 
ytaar  det  overmaade  tvivlsomt.  Man  skulde  tro,  at 
^ørgsmaalet  var  meget  let  at  afgjøre  ved  Hjælp  af 
Rentemesti-enes  Hegnskaber  for  de  nærmest  følgende 
Finansaar.  Men  forgjæves  har  jeg  gjennemsøgt  disse, 
éer  indeholde  saa  mangfoldige  Oplysninger  om  Kristian 
id.  4des  øvrige  Byggeforetagender  i  og  ved  Kjøbenhavn  i 
disse  Aar,  om  ^det  store  Hus  i  Kgl.  Maj.s  Lysthave**, 
3:  Rosenborg,  om  Huset  paa  Ibstrup,  o:  Jægersborg,  om 
Jernmøllen  bag  Staldene  ved  Kjøbenhavns  Slot,  om 
Hvælvingerne  mellem  Provianthuset  og  Indløbet  til  den 
nye  Skibshavn  og  mellem  dette  og  Tøihuset,  om  Rund- 
delene ved  Svovlhuset  og  bag  Tøihuset,  om  Brand- 
murene, o:  Kurtineme,  mellem  disse  Runddele  og  hen 
til  de  nærmest  tilstødende  Bygninger,  og  overhovedet  om 
Befæstningsarbeiderne ,  ikke  blot  paa  Slotsholmen,  men 
næsten  hele  Kjøbenhavn  rundt.  Om  „det  nye  Hus 
mellem  Tøihuset  og  Provianthuset"  har  jeg  i  Rente- 
mesterregnskaberne  ikke  fundet  nævnt  et  Ord  etter 
d.  1ste  Mai  1614.  Er  det  overhovedet  blevet  opført,  saa 
har  det  været  et  stort  Hus,  mindst  vel  omtrent  265  Fod 
Fod  langt,  og  har  altsaa  krævet  meget  Mur-  og  Tømnier- 
arbeide,    altfor  meget  til  at  det  kan  formodes  maskeret 


f)04  Otto  Blom.  ' 

ved  de  Poster  af  saadant,  der  i  Regnskaberne  ere  førte 
som  niedgaaede  dels  til  Tøihuset  dels  til  Slottet,  og  som 
formodenlig  kun  hidrøre  fra  Reparationer  og  Vedlige- 
holdelsesarbeider.  Der  tales  vel  i  Regnskaberne  16  lo— 16 
og  1616—17  om  Byggearbeider  ved  „de  store*  eller  -de 
nye  Komlofter  her  for  Kjøbenhavns  Slot" ;  men  det  er 
lidet  rimeligt,  at  en  hel  ny  Bygning  har  været  benævnt 
saaledes ;  det  er  meget  sandsynligere,  at  der  ved  de  nye 
Kornlofter  kun  menes  den  nyligt  opførte  øvre  Etage  paa 
Huset  mellem  Provianthuset  og  Havneindløbet,  samt 
Lofterne  i  det  derover  opsatte  Tag.  Naar  Alt  kommer 
til  Alt,  maa  jeg,  efter  hvad  der  foreligger,  anse  det  for 
det  sandsynligste,  at  et  allerede  før  1601  og  atter  1614 
projekteret  Hus  mellem  Nordenden  af  Tøihuset  og  Pro- 
vianthuset  ikke  er  blevet  bygget,  uagtet  Grunden,  det 
skulde  staa  paa,  er  blevet  gjort  lyddelig.  Først  mange 
Aar  senere,  1665,  blev  Byggepladsen  taget  i  Brug  for 
Bibliothekshuset.  Efterretningerne  om  dettes  Opførelse 
tale  da  heller  ikke  om,  at  der  først  maatte  nedbrydes 
et  ældre  Hus  for  at  give  det  nye  Plads;  de  omtale  kun, 
at  der  i  Byggegrunden  var  store  Kampestene  at  bryde 
op  *),  høist  rimeligt  den  Grundvold,  som  Kristian  d.  3dies 
Tøihus  havde  staaet  paa,  før  det  1614  blev  brudt  ned, 
den,  som  Dronningens  Stald  havde  staaet  paa  før  1550, 
og  som  muligvis  endnu  tidligere  havde  baaret  den  Side 
af  Slottets  Fæstningsmure,  hvis  Fod  Kalvebodstrand 
havde  skyllet  imod.  Erik  Dalbergs  Kort  over  Kjøb«i- 
havn  1658  hos  Puflfendorf  viser  et  aldeles  aabent  Rum 
nordenfor  Tøihusgraven,  mellem  Tøihuset  og  Proviant- 
huset;   og  paa  en  Plan  af  Kjøbenhavn,   tegnet  1648  af 


')  Chr.  Bruun:    Det  Store  Kongelige  Bibliotheks  Stiftelse,    f*. 


Kjøbenhavns  Toihu>.  t'ill5 

illerikapitain  Otto  Heyder,  hvilken  findes  i  Ingenieur- 
lets  historiske  Tegnearkiv,  er  der  ligeledes  vist  el 
mi  Rum  mellem  Tøihuset  og  Provianthuset :  men 
er  mellem  disse  to  Bygninger  antydet  el  Forbindelses- 
tlleri,  „Kongens  Gang*,  efter  al  Rimelighed  en  lignende 
Wmmerbygget  „Løngang*,  opført  paa  høie  Stolper,  som 
pen,  der  allerede  dengang  førte  fra  Slottet  over  til  Pro- 
iianthusets  nordre  Gavl. 


I  7.     Tøihuset  i  Kristian  d.  4des  Tid. 

'        Kjøbenhavn    var   i    Begyndelsen    af  det    17de  Aar- 
^midrede   ikke  saa  rig  paa   mærkelige  Bygninger  eller  i 
Het  Hele  paa  Mærkværdigheder,  at  del  jo  var  helt  natur- 
fegt,  at  man  valgte  det  store  nye  Tøihus  med  dets  efler 
<llen  Tids  Leilighed  mægtige  Forraad  af  Skyts  og  Vaaben 
TO  at  vise  frem  for  fremmede,    fyrstelige  og  fornemme 
tejæster  ved  Hove.     Tøihusets  Regnskab  1608—09  viser. 
ht  det   1608  havde  tre  f>Tstelige  Besøg  af  Hertugen  af 
JUeklenborg,  Erkebispen  af  Bremen  og  Greven  af  Nassau. 
[Mere    mærkelige  ere  to  senere   fornemme  Besøg,    fordi 
I  der    om    dem    er   bevaret   Optegnelser,    som   indeholde 
enkelte  Oplysninger  om  visse  Forhold  paa  Tøihuset,  man 
ikke   kjender  andenstedsfra.     Den  3die  Marts  1623  blev 
Fyrst   Kristian   den  Yngre  af  Anhalt  vist  om   paa  Tøi- 
huset^) af  den  daværende  „Øverste  Arkelimester",  Adolf 
Frederik   Grabow    til   Watike.      I   sin    endnu   bevarede 
Reisedagbog   fortæller  han   foruden  meget,    som   ogsaa 
vides  andenstedsfra,    at  Rustkammeret  var  fordelt  paa 
fire  Lofter,  hvoriblandt  Tøihusets  øverste  Stokværk  maa 


')  Ki-ause:   Tcijrebuch  Christian  des  Jungeren,  1)3  o.  94. 


606  Otto  Blom. 

være  regnet  med.     Kongens  egne  Rustninger  vare  opi 
stillede  paa  det  3die  Loft,   alisaa  mærkeligt  nok  oppe  i 
en  af  Tagetagerne,  selv  om  den  nuværende  RustkammeH 
sal,  hvad  der  ikke  er  meget  rimeligt,  dengang  har  være! 
delt  ved  et  Bjælkelag  i  to  Stokværk.    Han  fortæller,  v^ 
Tøihusets  Blytag,  som  det  synes  langs  hele  Længden  d 
Mønningen,    havde  en  aaben  Gang,   hvorfra  der  var  ed 
fortræffelig  Udsigt  over  Amager  og  Søen.     Han  omtaler* 
en  stor  Vinde  midt  i  Tøihuset,    indrettet  saaledes  at  en! 
Mand  med  den  kunde  baade  løfte  og  veie  selv  det  størstd 
Stykke;  det  har  formodenligt  været  det  ^Hævetøi*,  som' 
Mester  Vit  Kragen  1614  har  forfærdiget  til  Tøihuset,  uden-i 
tvivl  den  samme  store  Brovægt,  som  nu,  rigtignok  i  stærkti 
restaureret  Tilstand,  staar  i  en  af  Tøihusets  Hvælvinger! 
nærmest  Strømmen.    Fyrst  Kristian  omtaler  en  Hvælvings 
ved  Siden  af  Tøihuset,-  hvor  han  forefandt   store  For-^ 
beredelser  til  et  Fyrværkeri;  det  har  været  det  hvælvede 
Hus  mellem  Tøihuset  og  Havneindløbet,  hvis  forskjellige 
Rum  brugtes  til  Svovl-  og  Salpeterhus  samt  Fyrværker-' 
kammer.     Endeligt  blev  han  i  en  Baad  roet  tværs  over| 
Skibshavnen  til,  hvad  han  kalder  det  andet  Tøihus,  hvis 
fem  Hvælvinger   han    fandt  opfyldte  med  Jernkanoner; 
det  har  været   Huset  mellem   Provianthuset  og  Havne- 
indløbet, som  staar  der  endnu  med  sine  fem  Hvælvinger. 
—  Om  Sommeren  1629  i  August  Maaned  havde  Tøihuset 
atter   fornemt   Besøg   af  et   fransk   Gesandtskab   under 
Baron  de  Gourmesvin.     Ogsaa  i  Beretningen  om  dette 
Besøge)  tales  der  om   den  store  Vægt  midt  i  Tøihuset 
Beretningen   dvæler   derhos   ved   det   store    Forraad  af 


')  Voyages  de  Mr.  des  Hayes,    baron  de  Gourmesvin,  en  Danne- 
mare, t>:2l2-2-26. 


Kjøbenhavns  Tøihus.  607 

Kanoner  samt  ved  den  lille  Skibshavn,  der  kunde  optage 
Skibe  af  indtil  1000  Tonneaux  Drægtighed,  og  i  hvilken 
Kongen  af  Danmark  kunde  ruste  en  hel  Skibsflaade,  uden 
at  nogen  kunde  bemærke  det,  saaledes  som  Havnen  paa 
alle  fire  Sider  var  omgivet  af  høie  Huse.  Denne  Yttring 
fortjener  at  lægges  Mærke  til,  fordi  den  kan  bruges,  rigtig- 
nok, det  jeg  ved,  som  eneste  Støtte  for  den  Formodning, 
at  der  engang  mellem  1614  og  1629  dog  maa  være 
blevet  gjort  Alvor  af  istedenfor  det  1614  nedrevne  Tøihus 
fra  Kristian  d.  3dies  Tid  at  by^e  en  I^ænge  mellem  de 
nordre  Ender  af  det  nye  Tøihus  og  Provianthus,  saa- 
ledes som  det  sikkert  vides  at  have  været  paatænkt. 
Men  det  er  ogsaa  meget  muligt,  at  den  franske  Reisende 
har  regnet  Slottets  høie  Bygninger  for  tilstrækkeligt  Lukke 
mod  Nord  til  at  hindre  Folk  i  fra  Byen  at  se,  hvad  der 
foregik  i  Tøihushavnen. 

Det  er  saagodtsom  udenfor  al  Tvivl,  at  de,  der  viste 
Fyrsten  af  Anhalt  og  Baron  de  Gourmesvin  om  paa  Tøi- 
huset,    ikke  have  generet  sig  for  at  binde  deres  Gjæster 
noget  paa  Ærmet  ved  at  fortælle  dem  om ,    hvor  store 
Vaabenforraad   det   rummede,    saasom    Udrustning   for 
50-60,000  Mand  samt  2800  og  3500  Stykker  Skyts,    af 
hvilke  Franskmanden  med  egne  Øjne  vil   have  talt  800 
Stkr.  20 — 24pds.  Metalkanoner  oplagte  i  et  eneste  Rum, 
o:    i    Tøihusets    underste   Etage,     medens   det   virkelige 
Antal  af  saadanne  Kanoner  neppe  1629  kan  have  over- 
steget 100  Stkr.     Ikke  desto  mindre  er  det  tydeligt,    at 
Kristian  d.  4de   strax   fra  Begyndelsen  af  sin  Regering 
har  lagt  Vind  paa  at  udvide  ikke  blot  sine  Forraads- 
rum,    men  ogsaa  sine  Forraad  af  Vaaben.    Af  Haand- 
skj-devaaben  forefandtes  der  f.  Ex.  paa  Kjøbenhavns  Tøi- 
hus følgende  Antal: 


t:4fs  tntM  Blom. 

for  Fodfolk:       for  Rrltere:  ialt: 

Jan.    loU2  &SJ  99  2979 

Mai     lt5iJ9  171163  2:38  17301 

Aug.  leW  JS117  669  8786 

Ved  dc-n  nederste  Række  af  Tal  er  det  derhos 
befiiærke.  at  den  gjælder  et  Tidspunkt,  hTor  Behokt 
nir^eme  maa  have  været  meget  udtømte  efter  dd 
lijykkelivfe  Torstensonsfeide.  Af  svært  Skyts  fandtes  del 
paa  Toihuset,  alt  medregnet: 

af  Metal:  afStohejVrn:  af  Smedejern:  ialt: 

Jan.    1592        176  442  400  1018 

Mai     1609       426  778  166  1370 

Aiig    1646       675  454  38  1167 

Det  totale  Antal  af  Sk\is  er  altsaa  vel  ikke  i  Kristian 
d.  4dtf>  Tid  vokset  i  nogen  me^et  betydelig  Grad,  self 
oiii  man  tager  Hensyn  til,  at  Flaadens  Kanonantal  fe 
Pros  Mimds  Nederlag  1644  har  været  kjendeligt  større 
end  to  Aar  senere,  ilen  L'd\iklingen  hai*  i  Kristiaa 
d.  ides  Tid  fort  med  sig,  at  det  aldeles  forældeifej 
Smedejerns  Skjis  efterhaanden  er  blevet  næslen  hdtj 
udnin^-eret.  og  at  Metalskytsets  Antal  er  blevet  stærktj 
fonv^rrt.  Dertil  kommer,  at  de  støn-e  Skjiskalibre  fra; 
12pds.  Kanoner  opefter  efterhaanden  ere  komne  til  at 
spille  en  vigtigere  Rolle  i  Flaadens  Udrustning,  hvad  der 
selvfolgelig  har  avlet  forøgede  Krav  til  Plads  i  dt^ns 
Forraadshuse.  Det  var  i  rette  Tid,  at  Kristian  d.  4de 
byggede  det  store  Tøihus  for  Kjøbenliavns  Slot, 

8.    Tøihusets  Brand  1647. 

Det  er  for  mange  Aar  siden  blevet  fremhævet  som 
en  Mærkelighed,   at  de  Bygninger,   som  Ki'istian  d.  4de 


Kjøbenhavns  Tøihus.  G09 

■ar  opført,  i  det  Hele  taget  have  været  næsten  ganske 
^rskaanede  for  Ildsvaade,  Denne  Immunitet  har  dog 
Pdte  strakt  sig  til  det  Komplex  af  mægtige  Bygninger, 
ban  lod  opføre  omkring  Tøihusgraven.  Det  store  Bryg- 
hus, der  oprindeligt  er  bygget  som  Hjømebastion  for 
JBiotsholmen ,  hvor  fordum  Svovlhuset  stod,  er  blevet 
liærget  af  Ildsvaade  i  Novbr.  1632  og  atter  d.  8de  Mai 
il767.  Det  store  Provianthus  brændte  d.  Ilte  Mai  1G26 
og  igjen  d.  29de  Novbr.  1719.  Tøihuset  ramtes  af  den 
samme  Skjæbne  d.  12te  Febr.  1647.  Altsaa  var,  allerede 
dengang  Kristian  d.  4de  gik  i  sin  Grav,  „det  andet  Tøi- 
hus* eller  „det  sønderste  Hus'*  mellem  Havneindløbet 
og  Frovianthuset  det  eneste  af  det  hele  Bygningskomplex, 
der  ikke  var,  ligesaalidt  som  det  vides  nogensinde  senere 
at  være  lagt  øde  ved  Vaadeild. 

Det  var  Kl.  SV«  eRer  Middag,  Fredagen  d.  12te  Febr. 
1647  —  efter  HansRostgaard  og  Arent  Berntsen  dog  d.  19de 
Febr.  ^)  — ,  at  der  brød  Ild  ud  i  Fyrværkerkammeret  ved 
Ufoi-sigtighed  af  en  Skibskapitain  Jan  Jansens  Søn ,  som 
uvist  i  hvilken  Egenskab  var  sysselsat  med  at  fylde  Gra- 
nater i  et  Rum,  der  var  opvarmet  med  en  Kakkelovn. 
I  selve  den  store  Tøihuslænge  har  der  neppe  nogensinde 
været  noget  Ildsted.  Derimod  vides  det,  at  der  var 
Skorsten  i  det  tilbyggede  Hus  eller  Tværfløi  mellem  Tøi- 
husets  søndre  Ende  og  Havneindløbet;  og  da  dette  Hus, 
oftere  kaldet  „Hvælvingen  ved  Tøihuset",  idetmindste  1623 
bi-ugtes  som  Fyrværkerkammer,  er  det  saagodtsora  sik- 
kert,   at  det  er  i  dette  Hus  eller  Hvælving,    at  Ilden  er 


•)  Nyere  Historikere  som  Huitfeldt-Kaas  samt  Bricka  og  Fridericia 
antage  d.  12te  Febr.  som  den  rigtige  Dato  i  Henhold  til  et 
Brudstykke  af  en  samtidig  Dagbog,  der  nu  er  trykt  i  Kjbh. 
Dipl.  V,  790  og  791. 

Historisk  Tidsskrift.    6.  R.    I.  39 


610  Otto  Blom. 

brudt  ud.    Ophavsmanden  til  Ulykken  og   nogle  andre  j 
IlIstedeTærende  slap  derfra  med  LiveU  Andre  omkom  ved  - 
Explosionen.    I  et  Rum,  hvor  der,  som  det  synes,  fore- 
fandtes  baade  skarpladte  Granater  og  Petarder,  har  det 
naturligvis  været  vanskeligt  at  faa  dæmpet  den  opstaaede 
Brand.  DennemaafraFyrværkeriLammeret i, Hvælvingen* 
have  bredet  sig  til  den  egenlige  Tøihuslænge,   hvis  Tag 
og  øvre  Stokværk  med  Rustkammeret  formodenligt  hur- 
tigt er  konunet  i  Brand  i  sin  hele  Længde,   da  ingen 
Brandmur  standsede   Dden;    derimod   modstode   Bernt 
Petersens  Hvælvii^r  over  Tøihusets  underste  Etage  tro- 
fast Branden  og  Faldet  af  det  svære  brændende  Tagværk; 
dengang  Hvælvingskappeme  1871  blottedes  ved  en  Re- 
paration af  Huset,  fandtes  de  endnu  dækkede  med  Aske 
og  Brandgrus  blandet  med  forbrændte  Sniaastykker  af  I 
Jern    af    Rustkammerets    Vaaben.       Hvad    der    under 
Branden     kunde     overkommes    af    Krudt,      Granater 
o.  desl.  —  og  store  Sager  har  det  vel  neppe  været  hvad 
der  af  slige  Ting  fandtes  i  Fyrværkerkanimeret  og  HvæU 
vingen  —  blev  ifølge  Traditionen  styrtet  i  Tøihu^aven, 
hvorfra  der  for  et  Halvhundrede  Aar  siden  skal  være 
blevet  opmudret  Granater,  som  antoges  at  være  komne 
der  ved  hin  Katastrofe.     Dengang  Kristian  d.  4de  fra 
Rosenborg,   hvor  Vibeke  Kruse  med  en  for  en  Kvinde 
ganske  naturlig  Ængstelse    søgte   at  holde   den  gamle 
Mand  tilbage,  kom  tilstede  ved  Branden,  var  Befalings- 
manden paa  Tøihuset,   Felttøimesteren  Kristian  Diderik 
von  Zernikow  i  travl  Virksomhed  med  at  faa  Kanoner 
slæbt   ud  af  Huset  og   „med  Krudt  at  la^ge  tilside  i 
Hvælvingen*.      Den  ilsindede   Konge  sendte  to  Gange 
Bud   efter   ham    og  hindredes   kun   ved   et  Par  Rigs- 
raader  i  at   lægge   Haand  paa  ham,    da  han  omsider 


j 


Kjøbenhavns  Tøihus.  Gll 

kom  tilstede*).  Kongen  kan  vistnok  i  det  Øieblik  ikke 
j  have  havt  nogen  synderlig  begrundet  Dom  om  Zernikows 
Skyld  i  Ulykken;  men  ogsaa  senere  vedblev  han  at  være 
meget  opbr£^  paa  ham,  som  det  synes  uden  i  det 
Stykke  at  finde  Medhold  hos  Andre.  Felttøimesteren  blev 
fengslet  d.  14de  Febr.  og  stillet  for  en  Krigsret,  som 
Kongens  Søofficerer,  efter  hvad  det  lader  til,  have  trykket 
sig  ved  at  være  Bisiddere  i,  vel  sagtens  af  Fiygt  for  en 
Kollision  mellem  Kongens  Opfattelse  af  Sagen  og  deres 
egen,  hvilken  sidste  de  dog  redeligen  gjorde  gjældende 
i  deres  Dom.  Kongen  vilde  have  „den  Bernhiiter" 
Zemikow  dømt  for  at  have  ladet  Granater  fylde  i  Værk- 
stedet, o:  Fyrværkerkammeret,  hvad  der  ikke  var  nogen 
Ni2idvendighed  for,  og  hvad  der  ikke  burde  være  sket 
i  Hus,  mindst  paa  det  Sted.  »Dertilmed  da  er  det 
ingen  Vinterarbeid  ved  en  Kakkelovn.**  Ikkedestomindre 
kjendte  Krigsretten,  i  hvilken  Viceadmiralen  Niels  Trolle 
maa  have  beklædt  Forsædet,  Zernikow  fri,  og  den  Kkle 
Marts  blev  han  løsladt  og  tiltraadte  atter  sit  Embede, 
som  han  dog  et  halvt  eller  helt  Aar  efter  forlod  for 
ligesom  saamange  andre  Misfomøiede  at  søge  Tjeneste  i 
Sverrig.  Kristian  d.  4des  sælsomme  Trusel  om  at  søge 
den  i  hans  eget  Navn  afsagte  Krigsretsdom  underkjendt 
ved  en  keiserUg  eller  en  spansk  Krigsret  er  naturligvis 
ikke  blevet  til  noget«). 


')  Naar  Hans  Rostgaard  i  sin  Tegnebog  omtaler,  at  han  bleT 
kvaestet  ved,  at  Gavlen  faldt,  saa  maa  derved  være  ment  en 
af  de  store  murede  Kviste  paa  Taget;  Husets  egenlige  Gavl- 
mure  ere  sikkerligen  ikke  faldne. 

')  Om  Tøihusets  Brand  findes  Efterretninger  i  Danske  Mag.  3 
Række,  I,  258  og  259;  Kjbh.Dipl.  V,  790;  Bricka  og  Fridericia, 
Kristian  d.  4des  egenh.  Breve  1645—48,  255—258.  Om  Zerni- 
kow se  Pers.  Tidsskr.,  III,  198  o.  flg. 

39* 


61:2  Otto  Blom. 

Branden  havde  ødelagt  hele  Tøjhusets  Tag  og  øvre 
Stokværk,  men  skaanet  den  nederste  hvælvede  Etage«. 
Hvorvidt  Huset  eller  Hvælvingen  mellem  Tøihuset  og 
Havneindløbet,  hvor  Fyrværkerkammeret  eller  Arkeliet 
fandtes,  er  blevet  helt  ødelagt,  vides  ikke,  men  synes 
rimeligt.  Ødelæggelsen  af  Tøihusets  Forraad  har  natur- 
ligvis været  meget  stor.  Dengang  jeg  skrev  min  Bog 
om  Krislian  d.  4des  Artilleri,  havde  jeg  ikke  andet  at 
bedømme  Skaden  efter  end  et  Inventarium  optaget  i 
Foraaret  1649  i  Anledning  af,  at  Herr  Kristian  Fris  til 
Vaar  d.  6te  Jan.  s.  A.  var  udnævnt  til  Felttøimesten 
Men  siden  er  der  i  Geheimearkivet  fundet  to  Inventarier 
for  Tøihuset*),  det  ene  optaget  mellem  d.  18de  Aug.  og 
20de  Okt.  1646  i  Anledning  af,  at  Kristian  Diderik  Zemi- 
kow  d.  15de  Juni  s.  A.  var  udnævnt  til  Felttøimester. 
det  andet  optaget  mellem  d.  29de  Marts  og  23de  April 
1647  for  at  konstatere,  hvad  den  store  Brand  havde 
levnet,  efterat  der  forud  var  foretaget  en  nogenlunde 
omhyggelig  Ordning  og  Sortering  af  det  uskadte,  det 
beskadigede  og  det  ødelagte  Gods.  En  Sammenligning 
mellem  de  to  Optællinger  giver  en  temmelig  nøiagtig 
Forestilling  om  Brandskadens  Omfang;  dog  maa  det 
bemærkes,  at  der  i  de  nærmeste  to  Maaneder  efter 
Branden  kan  være  og  er  indkommet  til  Tøihuset  mindre 
Poster  af  Vaabcn,  som  have  været  udleverede  og  saa- 
ledes  have  undgaaet  Ødelæggelsen ,  eller  som  først  ere 
modtagne  fra  Leverandeurer  efter  Udsvaaden. 

Senere  Forfattere  have  fortalt,  at  der  paa  Tøihuset 
gjemtes  nogle  Tusinde  Centner  Krudt,  som  dog  veti 
Hvælvingernes  Styrke  frelstes,    hvorfor  der  den  følgende 


')  Aflev,  fra  Kane.  Arkiv,  Skab  9,  Fase,  279. 


i 


Kjøbenhavns  Tøihus.  613 

Søndag  blev  holdt  Takkebøn  i  Kirkerne  for  den  store 
Fare,  der  var  afvendt  fra  Slottet  og  Staden.  Der  maa 
her  være  nogen  Misforstaaelse.  Vistnok  føile  Tøihuset 
baade  før  og  efter  Branden  henved  to  Tusind  Centner 
Krudt  i  sit  Regnskab:  men  paa  selve  Tøihuset  har  der 
vist  aldrig  været  gjeint  mere  Krudt,  end  hvfid  der 
brugtes  til  Arbeiderne  i  Fyrværkorkammeret;  og  dette 
raaa  for  en  Tid,  hvor  man  saagodtsom  ikke  kjendte  til  i 
Fredstid  at  fylde  Karduser  til  Kanonerne  eller  Patroner 
til  Geværerne,  ikke  sættes  i  Sammenligning  med  et 
moderne  Laboratorium  ^).  Hovedforraadet  af  Krudt 
fandtes  dengang  ligesaalidt  som  senere  paa  Tøihuset 
eller  overhovedet  paa  Slotsholmen,  men  fortrinsvis  i  det 
først  1669  opgivne  og  nedbrudte  „Vandkunstens  Taarn**, 
der  laa  ved  Vandkunsten  ved  Enden  af  den  murede 
Løngang,  som  fra  Slotsholmen  førte  over  til  Byen  ved  den 
daværende  Havns  Udløb  i  Kalvebodstrand*).     Muligvis 


*)  Rædselen  for  de  formentlig  store  Krudtbelioldninger  paa  Tøi- 
huset kommer  snurrigt  nok  atter  frem  i  en  Beretning  om 
Kristiansborgs  Brand  1794  i  Personalhist.  Tidsskr.,  2den  R., 
III,  136. 

^)  Beliggenheden  af  Vandkunstens  Taarn  fremgaar  med  Sikkerhed 
af  Wolfs  Encomion  Regni  Daniæ,  og  Carl  Bruun  har  uden 
Tvivl  Ret  i  at  gjenkjende  det  paa  J.  v.  Wicks  Prospekt  som 
det  store  kamgavlede  Taarn  ved  Enden  af  Løngangen.  Det 
maa  være  det  samme  Taarn.  der  1529  benævnes  Vandmølle- 
skandsen  og  1543  VandmøUetaamet  i  Vor  Frue  Sogn  i  Na»r- 
heden  af  Søndergaden  (Kjbh.  Dipl.  I,  344  og  403).  Som  Toi- 
husets  Hovedkrudttaarn  findes  det  gjentagne  Gange  omtalt 
mellem  1003  og  1669.  Uagtet  dette  Taarn  ikke  er  gjengivet 
paa  den  før  omtalte  , ældste  Grundtegning  af  Kjøbenhavn**  fra 
c.  1600,  og  G.  F.  Lassen  heller  ikke  viser  det  paa  PI.  V  til  Dok. 
o.  Aktst.  t.  Kjøbenh.s  Bef.  Hist.,  kan  der  ikke  være  megen 
Tvivl  om,  at  det  har  hørt  til  Stadens  middelalderlige  Be- 
fæstning og  udgjort  dens  Afslutning  ved  Havnens  Udløb  til 
Kalvebodstrand.    Naar  den  Afskrift  af  Kjøbenhavns  Stadsret  af 


614  Otto  Blom. 

har  en  Del  af  Krudtforraadet  ogsaa  været  oplagt  i  andre  < 
af  de  til  Stadens  Murbefæstning  hørende  Taame.  Def- 
unod  har  Beholdningen  af  Fyrkugler,  Slagkugler,  Fyr- 
krandse,  fyldte  Granater  og  Petarder  været  gjemt  paa 
Tøihuset  i  Årkeliet,  og  Brandens  Hærgen  i  disse  Forraad 
har  efterladt  tydelige  Spor  i  Optællingerne;  der  fore- 
fandtes saalodes: 

1646:    1647: 

Krudtpotter,  fyldte 81  16 

Granatpotter,  fyldte 292  10 

Gi-anater  med  Fodangler,  fyldte  ....  116  18 

Granater,  slette,  fyldte 863  23. 

Kugleforraadet  har  intet  lidt;  det  har  forraod«iligl 
ligget  i  Kuglestabler  i  Tøihusgaarden.  Dels  sammesteds, 
dels  i  Tøihusets  underste  hvælvede  Etage  har  man  vist- 
nok ha\\  Skytsforraadet  lidende,  som  heller  intet  har 
lidt;  1(*>47  optælles  der  endog  12  Metalkanoner  tiere  end 
1646.  Under  de  brandfrie  Hvælvuiger  have  udentvivl 
ogsaa  de  fleste  Affutager  og  Artillerikjøreløier  været 
magasinerede:   det   er  ialtfald  kun  et  mindre  Antal  af 


li^4,  som  er  optagret  i  Roskildebispernes  Jordebog  fra  c.  1*^-^. 
i  Overskriflen  til  en  af  Artiklerne  nævner  .Taamet"  og  Ende- 
bod som  (Ji*ændserne  for  Byens  Havn  (Kjbh.  Dipl.  I,  53),  saa 
turde  der  væi*e  al  Grund  til  at  formode,  at  dette  Taam  er 
det  senere  Vandkunstens  Taam.-  Nyere  Forfattere  have  villet 
identiticere  det  Byen  tilhørende  Taam  eller  murede  Skan^. 
som  l.V)9  ojr  158S*  nævnes  ved  Farveriet  (Kjbh.  Dipl.  IV,  oftS 
ojr  684V  me<l  Vandmølletaarnet;  det  beror  vist  kun  derpaa,  al 
de  fra  den  ældste  Grundtegning  ikke  have  kjendt  nogen  Fort- 
sættelse af  den  gamle  Befæstning  ned  mod  Stranden  udover 
det  Taam,  hvis  Gmndvold  er  fundet  i  Vartovs  Gaanisruni. 
Man  kan  gjætte  paa,  at  det  sidste  Taarn  er  den  ..Kj^  Bar- 
foed", som  tilligemed  andre  Taarae  eller  Skanser  paa  Bven^ 
Vestfront  blev  istandsat  af  Hans  van  Ryen  1523  eller  et  af  de 
næstfølgende  Aar  (Kjbh.  Dipl.  1,  334-^7  og  344). 


i 


Kjøbenhavns  Tøihus.  615 

dem,  der  er  gaaet  tabt  tiligemed  en  stor  Mængde  Ladetøi, 
Haandspiger,  Tallier  og  deslige  Tilbehør  til  Skytset.  Det 
største  Tab  har  ramt  Rustkammeret,  der  jo,  som  det 
vides,  opbevaredes  dels  i  Tøihusets  øverste  Stokværk, 
dels  paa  Lofterne  under  Taget.  Beholdningen  af  Fod- 
folkets Musketter  og  Rør  er  fra  1646  til  1647  reduceret 
fra  omtrent  8000  til  omtrent  450,  af  hvilke  100  udtrykke- 
ligt angives  ikke  at  have  været  i  Branden  og  87  at  være 
nye,  o:  anskaffede  efter  Branden.  Endnu  værre  er  det 
gaaet  ud  over  de  blanke  Vaaben,  saavel  Sidevaaben  som 
Slagsværd  samt  lange  og  korte  Stagevaaben;  af  Hele  og 
Halve  Slagsværd  var  der  før  Branden  81,  deraf  5  „ge- 
flammede",  og  196,  efter  Branden  3  og  10.  Beholdningen 
af  Harnisker  hai*  forholdsvis  taget  mindst  Skade,  ikke 
fordi  den  er  blevet  bjerget  ud  af  det  brændende  Hus, 
men  fordi  ikke  alle  de  svære  Biyst-  og  Rygplader  ere 
blevne  helt  tilintetgjorte;  efter  Ulykken  optælles  der  af 
Harnisker,  som  have  været  i  Branden,  743  Brystplader 
og  503  Rygplader  for  Ryttere  samt  1446  Korselet-Bryst- 
plader for  Pikenerer  foruden  et  Par  Rytterhamisker  og 
Korseletter,  som  man  allerede  har  faaet  istandsatte  og 
forsynede  med  Remme  for  at  prøve,  hvad  man  kunde 
faa  ud  af  det  brandskadede  Gods.  Ødelæggelsens  Om- 
fang faar  man  maaske  det  bedste  Begreb  om  ved  en 
Post  i  Optællingen  af  1647  over  det  i  Brandgruset  op- 
samlede Jern  af  hjælpeløst  ødelagte  Vaaben,  nemlig: 

Skpd.    Lspd. 
Gamle  forbrændte  fordums  Tournerhamisker        4         5 

Adskillige  forbrændte  Harnisker,  Huer,  Arm- 
skinner, Handsker  og  Tartsker,  eragtes 
ubrugelige 121         9 

nigemaade  forbrændte  Tournerhamisker  .  .        2         7 


616  Otto  Blom. 

Skpd.     Ls^pd. 
Adskillige  forbi-ændte  Klinger  for  Slagsværd 

og  Sidegevær 15  14 

Adskillige   forbrændte   Gefaszer,   d:  Sværd- 
fæster      5  2 

Adskilligt  forbrændt  smaat  Jemfang 45  14 

Adskillig    smeltet    og    sammenløben    Jern- 
materie      3  ^ 

^Hvad  Elskere  af  Antikviteter  mest  beklagede,   var 
mange  rare  Stykker  af  Alderdommens  overblevne  Lev- 
ninger, særdeles  de  gamle  Danskes  Gevær.**     Rigtigheden 
af  denne  Pontoppidans  Yltring  om  Tøihusets   Brand  i 
hans  Origines  Hafniensis  er  ikke  helt  let  at  kontrollere; 
dertil  er  Tøihusinventariet   af  1646   ikke    affattet   i   til* 
strækkeligt  specialiserede  Udtryk.    Forsaavidt  Pontoppi-  > 
dan  ved  „Alderdommen**  forstaar,  hvad  man  nuomstunder 
kalder  Oldtiden,   har  han  vistnok  Uret    Virkelige  Old- 
sager hai-  Tøihuset  sikkerlig  ikke  gjemt,   om  det  end  er 
rimeligt,  at  der  bag  Inventariernes  korte  og  nu  ikke  altid 
forstaaelige  Benævnelser   kan  skjule  sig  Gjenstande  fra 
det  16de  og  maaske  endog  fra  det   15de  Aarhundrede, 
som   nuomstunder  paa  Grund  af  deres  Sjældenhed  eller 
deres  prægtige  Udstyrelse  vilde  blive  ranede  for  Prydels«* 
i  en  Vaabensamling.    I  Optællingen  fra  1646  kan  man 
uden  Vanskelighed  gjenkjende  en  Del,  men  langtfra  alle 
de  Gjenstande,  der  i  Foraaret  1604  vare  afleverede  paa 
Tøihuset  fra  det  gamle  Rustkammer  i  Kjøbenhavn^)  og  for 
Støi-stedelen  havde  hørt  til  Harniskkamrene  paa  Amagertarv 
og  Fiskertorvet.    Af  de  10  Stikketøier  oq  10  Rendetøier, 
^.gammelt  fordums  Værk**,  synes  1646  kun  de  første  at  have 

>)  arr.  mit  Skria  om  Kristian  d.  4des  Artilleri,  339-345. 


Kjøbenhavns  Tøihus.  GI? 

Yaeret  i  Behold  som  10  gamle  fordums  Stikkekyrasser  med 
Harnisker  over  Hesten.  Den  , tredobbelte  Kniv**  og  den 
store  Blikflaske  med  Tallerkener,  Skeer  o.  s.  v.  gjenfindes 
i  Optællingen  1646.  Dennes  »Kong  Valdemars  Fløilssko" 
ere  udentvivl  de  samme,  som  1604  mere  ædrueligt  be- 
nævnes et  Par  gamle  foldede  Fløilssko  og  i  Kancelliets 
Fortegnelse  1597  et  Par  »Vattelstøvler** ;  det  har  for- 
modenligt været  et  Par  af  de  stærkt  udstoppede  Sko, 
der  ved  Toumering  hørte  med  til  Rendeharnisken.  Det 
er  den  eneste  Gjenstand,  som  Inventariet  1646  forsøger  at 
henføre  til  en  ældre  historisk  Personlighed.  Det  nævner 
ikke  engang  udtiykkeligt  den  Drengehamisk,  Kong  Frede- 
rik d.  2den  var  hyldet  i,  eller  den  Rustning,  han  bar 
paa  Ditmarskertoget ,  eller  Hertug  Magnus's  russiske 
Panserharnisk,  der  alle  vare  komne  til  Tøihuset  1604, 
om  man  end  kan  søge  den  første  1646  blandt  4  smaa 
Harnisker,  som  ere  brugte  til  unge  Herrer,  og  den  sidste 
blandt  2  polske  Harnisker.  Som  tilhørende  Kristian 
d.  4de  selv  nævnes  1646  hans  Li v-Tournerhamisk ,  hans 
fulde  Kyras,  hans  Toumerhamisk  tilfods  og  to  Harnisker 
med  halve  Laartasker  uden  Armskinner;  maaske  de  to 
første  ere  de  samme  Pragtstykker,  som  han  1596  havde 
faaet  til  Gave  fra  Wolfenbiittel.  Kristian  den  Yngre  af 
Anhalt  saa  1623  paa  Tøihuset  tre  foi-gyldte  Rustninger, 
som  Kongen  havde  faaet  fra  Kursachsen,  og  to  Harnisker 
fra  Prins  Morits  (af  OranienV);  de  ti-e  forgyldte  Harnisker 
gaa  igjen  paa  Tøihuset  1646,  men  uden  Angivelse  af, 
hvem  de  tilhøre,  eller  hvor  de  ere  komne  fra.  To 
Tournerharnisker  anføres  som  tilhørende  hans  fyrstelige 
Naade  Prindsen  og  Hertug  Frederik,  o:  den  udvalgte 
Kristian  „den  Femte**  og  den  senere  Frederik  d.  3die. 
Andre   Vaaben    eller   Harnisker    findes    ikke   navngivne 


618  Otto  Blom. 

1646;  man  maa  tage  tiltakke  med  saadamie  Oplysninger 
som,  at  der  foruden  de  ovenomtalte  forefandtes  27  Toumer« 
harnisker  og  73  blanke,  spidsbugede,  fordums  Touina*« 
harnisker  til  Hest  og  Fods  med  syv  Skjolde  til.  Sehr 
med  Forbigaaelse  af,  hvad  der  før  Branden  iøvrigt  fandtes 
paa  Tøjhuset  af  Feltrustninger,  prægtige  og  ganske  simple«  - 
til  Ryttere  og  Fodfolk,  ville  disse  Angivelser  være  ret 
vel  skikkede  til  at  faa  Tænderne  til  at  løbe  i  Vand  paa 
en  af  Nutidens  Samlere;  men  noget  nøiagtigt  Begreb  om 
det  antikvariske  Tab,  Branden  har  voldet,  give  de  ikke* 
Af  alle  de  erobrede  Faner  og  Standarter,  der  nu- 
omstunder  fra  ældre  Tid  hænge  paa  Tøihuset,  er  der 
neppe  nogen  eneste,  som  er  ældre  end  Midten  af  del 
17de  Aarhundrede.  Man  har  været  tilbøielig  til  at  for- 
mode, at  de  ældre  Trofæer  maatte  være  brændte  med; 
Tøjhuset  hin  Vinteraften  1647.  Optællingen  fra  Efter- 
aaret  forud  giver  dog  ikke  denne  Formodning  noget 
bestemt  Medhold.  Der  fandtes  før  Branden  paa  Tøi- 
huset  af  »adskillige  Faner*: 

Kometter,  o:  Rytterstandarter,  nye 4. 

Kometter,  gamle 5. 

Dragonerfaner  af  adskillige  Farver 15. 

Xye  Silkefaner  tilfods,  røde  og  gule 3. 

Nye  Silkefaner  tilfods,  hvide  og  bla^  ....  1. 

Gammel  Silkefane,  rød,  hvid  og  gul 1. 

Landskrones  Fane 1. 

Gamle  Fodfaner  af  adskillige  Farver    ....  41. 

Hollandsk  Fane,  rød 1. 

Den  sidste,  som  uvist  hvorledes  er  kommet  til  Tøi- 
huset,  er  den  eneste  Fane,  der  betegnes  som  fremmed; 
ingen  eneste  nævnes  som  erobret.    Alle  de  øvrige  maa 


Kjøbenhavns  Tøihus.  (519 

med  størst  Rimelighed,  om  end  ikke  med  Sikkerhed,  an- 
•  tages  at  have  været  danske  Faner,  anskafiTede  af  ny  eller 
afleverede  fra  aftakkede  Regimenter  for  maaske  ved 
Leilighed  at  udleveres  paany.  Endnu  under  den  nyligt 
tilendebragte  Krig  havde  Kristian  d.  4de  skrevet  fra 
Skaane  efter  Faner  til  et  nyoprettet  Regiment,  hvis  Tøj- 
huset havde  tilsti'ækkeligt  mange  i  Behold  af  samme 
Slags  ^).  Hvad  Kronen  eiede  af  erobrede  Faner  fra 
tidligere  lykkeligere  Krige,  saasom  fra  Syvaarsfeiden  og 
Kalmarkrigen,  hang  vistnok  paa  et  helt  andet  Sted  end 
paa  Tøihuset,  nemb'g  under  Vor  Frue  Kirkes  Hvælvinger. 
Efter  Kalmarkrigen  maa  der  være  foretaget  en  Om- 
ordning eller  ny  Ophængning  af  erobrede  Faner;  for 
den  3die  Juni  1614  er  der  betalt  Haandværkere  Ar- 
beidsløn  for  at  hugge  Huller  paa  Hvælvingen  i  Frue 
Kirke  for  de  svenske  Faner,  som  tilforn  hang  i  Koret*). 
Det  har  næppe  været  1647,  men  først  1728  med  Vor 
Frue  Kirke,  at  de  gamle  erobrede  Faner  ere  brændte. 


9.    Tøiliiisets  Restauration  efter  Branden. 

Efter  Branden  har  man  naturligvis  foreløbigt  hjulpet 
sig,  som  man  kunde  bedst.  Det  lange  hvælvede  Under- 
rum  i  den  egenlige  Tøihusbygning  var  jo  idetmindste 
forholdsvis  uskadt  og  kunde  fremdeles  bruges  til  Op- 
bevaring af  Kanoner,  AflFutager  og  Kjøretøier.  Af  et 
Smederegnskab,  som  er  bevaret  ved  Tøihusregnskaberne 


*)  Bricka  o.  Fridericia:  Kristian  d.  4des  egenh.  Breve  1641—1644, 
506.  I  hin  Tid  førte  hvert  Kompagni  sin  egen  Fane,  saa 
at  et  Infanteri  regiment  paa  2000  Md.  rimeligvis  har  behøvet 
10  eller  12  Faner. 

*)  Rentemesterregnskabet  1614-15. 


Otto 


y-^.^—^l.   ars  .i-K.   ai  man  har  laant   Plads  til  Kiidt* 
ttz.^-^-^.    r#'r^   rsn^gDc^   ikke  har  krævet   ret   meg«l 
Fv^--  i*AA  f^i'TSkr.xhoséi  og  i  LøogaDgen,  formodeniigt 
:-*!  ,K  cc*-Ls  Gin?*,  sow  Otto  Heydeis  Plan  fra  16J8 
t^'-j  >r  ^::-  r>rtz:«i^4fe  melkm  ProTiant-  og  Tøihiiset; 
Frrr  trfit-rt  ar .  r  .^*^  ell^r  Arkeliet  skaffedes  der  Plads  til  i 
Erri±  >*rt :  : '.  Sii<eii*rn  og  Hjulmagefen  reistes  der  midler- 
otLTr  Brjfi'-ijr.     Tnxk  den  ynkelige  Pengenød,  hvod 
T:c^'r: -SficKV^irr.  barde  bragt  Kron«],   maalte  der  dog 
:  »rf ^-i  i<\2  *:  i-tandsartte  TøihuseL    Uagtet  Kronen  paa 
•»r-Lzi   kl  SkoTr-i.t-i  Forfaugning  ikke  længer  havde  deo 
Tst:  ^  r  K  vAo'^-^.t^l  ovtT Tommer  fta  Lenene,  som  den  havde 
'^r-^  :  ri  :.-.  isUkla  j»i»-  Kristian  d.  4de  dog  allerede  d.  16de 
;  :zl   -c   atttT  d,  ^Je  OkL  1W7   Statholderen   i   Norge 
K  jui-iil  S^^i-^t«:^  at  træffe  foreløbige  Foranstaltninger 
\.  at  >k.if-  ToL.mer  til  TøihuseL  indtil  der  kunde  blive 
■rt  -t!.  i.-:*'.  R.-d  Ri^-sraadet '):  og  endnu  kort  før  sin  Død 
;^utl .:-:•>'  K  -f-jv  n  d.  Sde  Jan.  1M8  Rigshofmesteren  Korfils 
ri:"  .i:  a:  ^kaS?  ihr^slag  over.  hvad  Tøihusets  Istand- 
-,tr::-".^*^  v:...u   k-*e->.     Men  længere  end  til  slige  ind- 
'.•r>.fvi»^  Skrklt  r.aa»iio  den  gamle  Konge  ikke.     Først  i 
F>.^rni  d.  :Kiio<  tidligt-re  Regeringsaar  blev  Istandsættelst^n 
L værkvvt ;  Rrntt-mestemes  Regnskaber  fra  Frederik  d.  3dies 
Tid  dt taiUtre  ikke  Udgiftsposterne  saaledes,  at  man  ved 
H>v;p  deraf  kan  folge  Istandsættelsen;  men  af  en  svensk 
Bei>ln:ii^   vides   det,    at    i   August    IGoo  reistes  Taget 
over  Toihuset  -*).     Puffendorff  meddeler  et  Prospekt  af 
KjobtMilumi    under   Beleiringen    1658—59,   paa    h^^lket 
b;iade  Tøihuset  og  Bryghuset  vise  sig  i  saagodtsora  nøi- 

» .  Norske  Kigsr^islranler,  VIII,  5*4  o.  579. 

M  Kjbh.  l>ipl.  V.  319. 

»)  Becker:  Sainl.  t.  Danni.  Hist.  u.  Frederik  d.  3die,  1,  W>. 


i 


Kjøbenhavns  Tøihu«.  621 

a^gt  samme  Skikkelse  som  nu ;  Svenskernes  Stormangreb 
Katten  til  d.  Ilte  Febr.  1659  var  som  bekjendt  for  en 
Del  rettet  over  den  tilfrosne  Kalvebodstrand  mod  den 
Front  af  Slotsholmen,  paa  hvis  venstre,  fremspringende 
Hjørne  Bryghuset  laa.  En  Plan  af  Kjøbenhavn  hos 
Puffendorff,  vistnok  optaget  af  Erik  Dalberg  umiddelbart 
før  Beleiringen,  viser  Tøihuset  liggende  ganske  isoleret 
som  en  enkelt  Længe  uden  Sidefløie,  adskilt  fra  Pro- 
vianthuset ved  et  tomt  Mellemrum.  Ved  Tøihusets  Istand- 
sættelse havde  man  nemlig  givet  Afkald  paa  at  gjenopføre 
Tilbygningen  eller  Hvælvingen  mellem  Tøihusets  søndre 
Ende  og  Indløbet  til  dpn  lille  Skibshavn,  formodenlig 
belært  ved  Erfaringen  fra  Branden  1647  om,  at  det  ikke 
var  nogen  heldig  Plads  for  Arkeliet  eller  Fyrværker- 
kammeret. Saafremt  Tøihuset,  hvad  der  som  tidligere 
fremhævet  er  tvivlsomt,  virkeligt  nogensinde  ved  den 
nordre  Ende  mellem  Gavlen  og  Trappetaamet  har  havt 
en  kort  Tværfløi  mod  Øst  over  mod  Provianthuset, 
saaledes  som  det  utvivlsomt  har  været  projekteret  ved 
det  oprindelige  Anlæg,  saa  er  denne  Tværfløi  ialtfald 
blevet  opgivet  ved  Beparationen  efter  Branden,  saa  at 
Trappetaamet  kom  til  at  staa  frit  ved  Husets  østre 
Langside  ligesom  nu,  istedenfor  i  en  Krog  som  oprindeligt 
ment.  Den  udtømte  Tilstand,  hvori  Kronens  Finanser 
fandtes  i  Frederik  d.  3dies  første  Begeringsaar,  har  givet 
sig  Vidnesbyrd  i  den  Simpelhed  og  Tarvelighed,  hvor- 
med Bestaurationen  udføiles.  Det  forstaar  sig:  der  kan 
ikke  klages  over  Beskaffenheden  af  de  benyttede  Tømnier- 
materialier:  da  Bygningen  1870—73  blev  underkastet 
en  omfattende  Istandsættelse  paa  Træværket,  fandtes  de 
svære  Tømmere  i  Bjælkelagene  og  i  Tagstolen  endnu  for 
Størstedelen  i  saa  god  Tilstand,    at   de   kun  i   mindre 


6i2  Otto  Blom. 

OmEEUig  behøvede  at  ombyttes  med  nyt  Tømmer.     Mesé 
paa    Bygningens    ydre    Skjønhed    blev    der   i   Frederil 
d.  3dies  Tid  anvendt  lidet  eller  intet.    Taget  blev  hængl 
med  blaa  glasserede  Teglsten;   men  de  store  Gavle  eller 
Kviste,  der  tidligere  havde  afbrudt  dets  ensformige  Fladeri 
og  som  formodenlig  ved  Branden  tildels  vare  styrtede^ 
bleve   ikke   fornyede,   saalidt  som   Spirene   over  de  to 
Vindeltrapper;  over  den  nu  (1888)  nedbrudte  lille  Vindel- 
trappe i  den  østre  Mur  blev  Spiret  aldrig  reist  paany; 
over  Trappetaamet   blev   det   endnu   staaende   kobber- 
takte  Spir,  hvis  Spids  løfter  sig  c.  105  Fod  over  Jorden, 
først   sat   op   i   Sommeren    1680  under  Kristian  d.  5te, 
hvis  Ciffer  derfor  ses  i  den  forgyldte  Fiøi.    Det  kolossale 
Tag,   hvis  Mønning  hæver  sig  86  Fod  over  Jorden,   47 
Fod  over  Murens  Overkant,  har  fra  første  Færd  vistnok 
været  afsluttet  med  simple  Vakngavle;  først  1666  skuUe 
de   Træaltaner  være   anbragte,   der   endnu   findes   paa  • 
Taget  over  begge  Husets  Endepartier.     Formodenlig  er 
det  allerede  ved  Restaurationen  efter  Branden,   at  Tøi- 
husets    Mure    overalt    ere    blevne    kalkede    udvendigt 
bnellem  Husets  søndre  Ende  og  bidløbet  til  Skibshavnen, 
hvor  hidtil    „Hvælvingen**   eller  Arkeliet  stod,  byggedes 
en  Mur  med  en  Port,   som  førte  fra  den  lange  Tøihus- 
gaard  ud    til   Pladsen  ved   Bolværket   mod   Byens  nu- 
værende, men  dengang  meget  bredere  Havn,  den  Plads 
som  endnu  i  Mands  Minde  og  maaske  af  dem,  som  ere  gamle 
i  Gaarde  dernede,  endnu  den  Dag  idag  kaldes  SøbalterieL 
Saaledes  som  Tøihuset  var  restaureret  i  Frederik  d.  3dies 
og  Begyndelsen  af  Kristian  d,  otes  Tid,  stod  det  væsen%t 
uforandret  indtil  efter   1800.     Sølieutenantselskabet  eier 
et  Prospekt  af  Tøihuset  taget  ovre  fra  KrisUanshavns- 
siden  udentvivl  midt  i  forrige  Aarhundrede;   selve  Tøi- 


r 


Kjøbenhavns  Tøihus.  623 


poset  viser  sig  der  ganske  saaledes,  som  vi,  der  ere  lidt 
lamle  i  Tjenesten,  godt  kunne  huske  det,  kun  med 
pødmalede  istedenfor  mørke  Porte  og  Vinduer  i  Gavlen 
pg  med  en  stor  rødmalet  Dreiekran  opstillet  ved  Bolværket 
ll^a  Søbatteriet,  foruden  at  n(^le  Smaahuse  i  dets  Om- 
givelser ere  tagne  bort  og  andre  komne  til  siden  den 
Tid. 


10.    Artilleriets  og  Tøihusets  Stilling  før  og 
efter  1660. 

Regeringsforandringen  1660  medførte  en  stor  For- 
andring i  det  Forhold,  hvori  Artilleriet  og  Kjøbenhavns 
Tøihus  var  stillet  til  Statens  øvrige  Institutioner.  Ar- 
tilleriet vai-  hidtil  ikke  oi^ganiseret  som  nogen  Helhed. 
Kjøbenhavns  Tøihus  og  det  dertil  knyttede  Korps  af 
Bøsseskytter  var  fælles  for  Land-  og  Søforsvaret '). 
Det  bestyredes  af  en  Arkelimester  eller  Tøim ester,  en 
efter  Tidens  Forhold  ganske  vellønnet  Embedsmand, 
men  altid  en  Ro  tuner  og  oftere  en  Udlænding,  som  i 
fremmede  eller  i  vore  egne  Krige  havde  tjent  sig  op  fra 
neden.  Denne  Arkelimester  var  stillet  direkte  under 
Kronens  Finansbestyrelse ,  enten  denne  varetoges  af  en 
Rigshofmester,  en  Statholder  i  Kjøbenhavn  eller  kun  af 
Rentemesterne.  Medens  Medlemmer  af  den  høie  Adel 
gentagne    Gange   under   det    16de  Aarhundredes    Krige 

')  At  Bøsseskyllerae  vare  hvervede  til  at  tjene  tilsøs  ligesaavel 
som  tillands,  fremgaar  udtrykkeligt  af  Kristian  d.  4des  paa 
Tydsk  affattede  Krigsartikler  af  25de  Febr.  1600  for  de  kongelige 
Bøsseskytter  (Geh.  Ark.  Danske  Saml.  Fase.  396)  saavelsom  af 
et  Bestailingsudkast  af  Ilte  Marts  1644  for  „ Hopmanden "  paa 
Tøihuset,  Thomas  Nold  til  Maglø  (Geh.  Ark.  Aflv.  fra  Kancelli- 
arkivet,  Skab  9,  Fase.  237  b). 


624  Otto  Blom. 

gjorde  Tjenesle  som  Høistbefalende  over  Artilleriet  ell«r 
Arkelimestre  ved  den  Hær,  som  stod  i  Marken,  kjendesf 
der  næppe  mere  end  et  Exempel  fra  samme  Aarh  undrede 
paa,    at    en    dansk   Adelsmand    indtog    en   overordnet 
Stilling   ved  Artilleriet  ogsaa  i  B>edstid,   nemlig  Peder, 
Bilde,    der    forekommer   som  Arkelimester   allerede   fra 
Slutningen   af  Aaret  1559  indtil  efter  Udbruddet  af  Syv- 
aarskrigen  ^)    Først  efter  Kalmarkrigen  blev  det  Regelen, 
at  der  mellem  Finansbestyrelsen  og  den  uadelige  Arkeli- 
mester i  Kjøbenhavn  interkaleredes   et  Mellemled,   hvis 
Omraade  dog  fra  første  Færd  ikke  strakte  sig  udenfor 
Tøihuset    selv,    og   som  Kristian    d.  4de   ikke   selv  har 
tillagt  større  Betydning,  end  at  han  lod  det  staa  vakant 
i  12  Aar,  fra  1634  til  1646,  i  hvilken  Tid  Arkelimesteren 
igjen  paa  gammel  Vis  sorterede  umiddelbart  under  de 
høieste  Regeringsmyndigheder.     Denne  Melleminstans  be- 
nævnedes i  Tidens  Løb  paa  forskjellig  Maade,    ^Øverste 
Arkelimester",    „Øverste  Forvalter* ,   Hopmand,   Oberst- 
lieutenant  olier  Oberst  ])aa  Tøihuset  eller  Felttøimesler, 
og  den  besattes  altid  med  en  Adelsmand,  i  Reglen  dog 
en  Udlænding,   der  kun  ved  Giftermaal  var  knyttet  tiJ 
Rigets  indfødte  Adel,    saaledes  Adolf  Frederik  Grabow 
til    Watike,   Thomas    Nold    til  Maglø,    KrisUan   Diderik 
Zernikow,    Kristian    Fris    til  Vaar    og    Lyngbygaard,  af 
Skaktal-Frisernes  Slægt,  og  Bertrand  de  la  Goste.    Først 
lige   mod    Slutningen    af  Perioden   betegnes   Artilleriets 
Befalingsmænd    med    de    traditionelle   Officerstitler,  og 
nogle    faa    danske  Adelsmænd   begynde    idetmindste   i 
Krigstid  at  tage  Tjeneste  som  Artilleriofficerer. 


')  Hist.  Tidsskr.  5te  R.,  V,  ^98;  jvfr.  Bricka:  Kancelliets  Brevbøger 
1556—60,  33:3. 


Kjøbenhavns  Tøihns.  625 

Efler   1660  ordnedes  den  staaende  Hær,   i  hvilken 

Artilleriet  indlemmedes  som  en  integrerende  Bestanddel, 

;  oprindeligt  som  det  synes  uden  nogen  fælles  Organisation, 

i  Fredstid  paa  gammel  Vis  knyttet  til  Landets  Fæstninger, 

men  efterhaanden  fast  ordnet  i  tre  indbyrdes  uafhængige 

Artillerikorpser,  det  Danske  vistnok  fra  1679  med  Hoved- 

tøihus  i  Kjøbenhavn,  det  Holstenske  fra  1684  med  Hoved- 

tøihus  i  Glukstadt  og  derefter  i  Rendsborg,  og  det  Norske 

^enligt  først  noget  senere  med  Hovedstation  paa  Akershus. 

Denne  Ordning  stod  ved  Magt  indtil  1764.     Posten  som 

Chef  eller  Oberst  for  det  Danske  Artilleri  —  i  Regelen 

avancerede   han   før  sin  Afgang   nominelt   til  Brigader, 

Generalmajor  og  Generallieutenant  —  beklædtes  endnu  i 

hele  Kristian  d.  5tes  Tid  af  Mænd  af  den  gamle  Adel, 

som  Markvor  Rodsten  til  Lerbæk  og  Laurits  Nielsen  Munk 

til  Breininge,   sidste  Mand  af  Slægten  med  Vinranken  i 

Vaabenet;    senere   fulgte   Enevoldskongerne   troligt   den 

Regel,   at  saa  vigtig  en  Post  ikke  maatte  betros  slige 

farlige  Personer. 

Principielt  medførte  R^eringsforandringen  1660,  at 
den  øverste  Administration  af  Krigsmagtens  Materiel 
gik  over  fra  Rigshofmesteren  til  særegne  Autoriteter  for 
Hæren  og  Flaaden.  Denne  Deling  berørte  stærkt  Kjøben- 
havns Tøihus,  hvis  Beholdninger  hidtil  havde  været  fælles 
for  de  to  Værn.  Mellem  disse  maatte  Tøihusets  For- 
raad  skiftes  og  deles,  en  Foranstaltning,  der  regnskabs- 
mæssigt var  tilendebragt  til  Nytaar  1671,  fra  hvilket 
Tidspunkt  indtil  Udgangen  af  1763  Kjøbenhavns  Tøi- 
huses  Regnskaber  for  Landartilleriets  Vedkommende 
endnu  ere  bevarede  i  Geheimearkivet,  medens  Søtøihusets 
tilsvarende  destoværre  ere  tabte  med  Undtagelse  af  et 
eneste   for  Aaret   1750.     I  Virkeligheden   blev  Delingen 

Histomk  Tidsskrift.    6.  R.    I.  40 


1 


626  Otto  Blom. 


af  den  øverste  Krigsbestyrelse  dog  ikke  gjennemførl  nied 
større  Konsekvens,  end  at  Overkrigssekretairen  i  lange 
Tider  var  Organet  for  Kongens  Befalinger  baade  til 
Hæren  og  til  Flaaden,  og  at  „de  Deputerede  ved  Sø- 
etaten**  i  rum  Tid  tillige  vare  Kommissariat  for  Armeen. 
Saameget  lettere  kunde  det  vedblive  at  gaa,  at  Kjøben- 
havns Tøihus  trods  den  regnskabsmæssige  Deling  af  For- 
raadene,  ogsaa  efter  1660  ligesom  visse  tekniske  EtabUsse- 
menter,  Stykkestøberiet  i  Kjøbenhavn,  Krudtmøllerne  paa 
Raavaddam  og  Kristianshavn,  i  over  100  Aar  vedblev  al 
være  Hærens  og  Flaadens  Fælleseiendom.  I  Tidsrummel 
1661 — 1739  stod  derhos  Obersten  for  det  danske  Artilleri 
i  Spidsen  for  Administrationen  af  saavel  Hærens  som 
Flaadens  Artillerimateriel.  Under  ham  sorterede  Tøihiisets 
Bestyrelsespersonale ,  bestaaende  af  en  eller  stundom  to 
Tøimestere,  nemlig  en  Felt-  og  en  Søtøimester,  en  eller 
to  Undertøimestere  eller  Tøivartere  samt  en  Fyrværker- 
Kapitain  eller  Lieutenant,  de  fleste  af  dem  vistnok  ud- 
gaaede  fra  Artillerikorpset,  men  stillede  udenfor  dettes 
Detail,  uagtet  de  i  det  18de  Aarhundrede  forsynedes  med 
militaire  Titler  lige  op  til  Oberst  og  Oberstlieutenant, 
naar  de  bleve  gamle  nok  i  Tjenesten  dertil. 


U.    Felttøiliuset  og  Søtøihuset  1661—1738. 

Adskillelsen  mellem  Sø-  og  Landartilleriets  Materiel, 
tillige  vel  ogsaa  Flaadens  voksende  Størrelse,  medførte,  at 
Kristian  d.  4des  Tøihusbygning  ikke  længere  afgav  til- 
strækkelig Plads.  Den  store  Rustkammersal  i  Tøihusets 
øvre  Etage  var  rummelig  nok  til  begge  Værns  Behold- 
ning af  Haandvaaben  og  benyttedes  af  begge  i  Fælles- 
skab; behøvede  end  Armeen  et  større  Forraad  af  Geværer 


r 


Kjøbenhavns  Tøihus.  627 


end  fordum,  saa  vare  til  Gjengjæld  Rustninger  for  Rytteri 
og  Fodfolk  blevne  overflødige.  De  store  Lofter  under 
Tøjhusets  Tag  vare  delte  mellem  Land-  og  Søartilleriet ; 
endnu  i  Mands  Minde  fandt  man  det  underste  Loft  afdelt 
med  Tralværk  af  Lægter  i  Rum,  som  vare  betegnede 
med  Navnene  paa  Flaadens  Skibe  fra  Tordenskjolds  Tid, 
hvoraf  ethvert  havde  havt  sit  Artillerigods  særskilt  op- 
lagt og  ordnet  i  et  saadant  Rum.  Tøihusets  underste 
hvælvede  Etage  var  helt  overladt  Flaaden  til  Gjemmested 
ikke  blot  for  dens  Rapperter,  men  ogsaa  for  dens  Ka- 
noner, af  hvilke  man  fornemmelig  synes  at  have  været 
omhyggelig  for  at  have  Metalkanoneme  under  Tag,  uagtet 
de  dog  sikkerlig  ikke  vilde  have  taget  Skade  af  Regn  og 
Sne.  Efter  denne  Anvendelse  af  den  underste  Etage 
benævnedes  Kristian  d.  4des  lange  Tøihusbygning  i  hin 
Periode  oftest  Søtøihuset,  uagtet  Landforsvaret  stadigt 
vedblev  at  have  sin  store  Andel  i  den.  Men  for  Land- 
artilleriets  Materiel  var  der  ikke  længere  Plads  i  den. 
Herpaa  raadede  Frederik  d.  3die  Bod,  inden  Adskillelsen 
mellem  Land-  og  Søartilleriets  Materiel  var  helt  tilende- 
bragt, ved  i  Aarene  1665—70  at  lade  opføre  ved  Byg- 
mesteren Albert  Mathisen  det  rummelige  treetages  Hus, 
der  nu  helt  er  optaget  af  det  Store  Kongelige  Bibliothek. 
Det  byggedes  mellem  Provianthuset  og  Tøihuset  i  Flugt 
med  disses  nordre  Gavle,  men  adskilt  fra  disse  ved 
aabne,  kun  med  Mure  aflukkede  Mellemrum  paa  hen- 
holdsvis 40  og  67  Fod.  Det  byggedes  altsaa  paa  den 
Tomt,  hvor  fordum  indtil  1614  Kristian  d.  3dies  Tøihus 
havde  staaet,  og  hvor,  efter  at  dette  var  taget  ned, 
Kristian  d.  4de  havde  havt  isinde,  men  neppe  nogen- 
sinde faaet  iværksat,  at  bygge  en  fjerde,  „norderste** 
Længe  af  det  store  Bygningskomplex  omkring  den  lille 

40* 


1 


628  Otlo  Blom. 


Skibshavn.  Det  nye,  udvendigt  282  Fod  lange,  44  Fod 
brede  og  indtil  Foden  af  det  oprindeligt  kobberdækkede 
Tag  50  Fod  høie  Hus  bestemte  Frederik  d.  3die  til  at 
rumme  i  den  øverste  Etage  hans  „Kunstkammer*'  og  i  ^ 
den  mellemste  hans  Bibliothek ,  medens  den  underste  ^ 
overlodes  Landartilleriet  til  et  „Felttøihus*'.  Delte; 
underste,  med  et  Bjælkeloft  dækkede  Lokale  optog  dog 
ikke  hele  den  nedei-ste  Etage,  idet  dennes  to  Endeparti«" 
optoges  af  Trapperum,  saa  at  kun  9  af  de  11  Porte 
paa  Husets  nordre  Facade  mod  Slottet  have  ført  ind  i 
Felttøihuset,  der  paa  den  søndre  Lai^ide  kun  havde  en 
enkelt  støn-e  Port  paa  Midten  overfor  Vandporten  i  den 
ligeoverfor  staaende  Mur  om  Skibshavnen.  Lokalet  havde 
foruden  Portene  smaa  Vinduer  ud  til  be^e  Sider.  Inden- 
for Murene  havde  det  en  Længde  af  224  Fod,  en  Brede 
af  35  Fod  og  en  Høide  under  Loftsbjælkerne  af  c.  12  Fod. 
Det  var  det  Rum,  som  blev  indrømmet  det  i  Kjøben- 
havn  stationerede  „Felt-  og  Reserveaililleri",  o:  en  Part 
der  foruden  Regimentskanoneme  omfattede  det  s^&rerc 
Skyts,  der  var  bestemt  til  Brug  i  Marken  og  ved  Be- 
leiringer. 

Ligesom  Slottet  var  sat  i  Forbindelse  med  den 
nordre  Gavl  af  Provianthuset  ved  en  Løngang,  bleve 
lignende  Løngange,  d.  v.  s.  lukkede  Trægallerier  hvilende 
paa  Tømmerstolper,  førte  fra  Provianthusets  øverste 
Etage  over  til  Bibliothekshusets  Hovedetage  og  fra  denne 
over  til  Rustkammersalen  i  den  store  Tøihusbygning, 
saa  at  Kongen  kunde  naa  denne  tørskoet  fra  Slottet. 
Kristian  d.  6te,  der  jo  var  svagelig  af  Helbred,  kunde 
derfor  benytte  den  lange  Rustkammersal  til  at  pro- 
menere. Allerede  før  hans  Tid,  nemlig  1715,  var  dog 
Løngangen  mellem  Provianthuset  og  Bibliotheket  blevel 


Kjøbenhavns  Tøihus.  629 

f  overflødig,  idet  Geheimearkivets  Hus  vai*  blevet  bygget 
paa  den   ledige  Plads  imellem  dem.    Ved  Opførelsen  af 

'  Kristiansborgs   Slot    1732 — 40    tilveiebragtes    der   mere 

I  direkte  Forbindelser  med  dette  ved  de  to  endnu  staaende 
murede  Forbind elsesbygninger,  som  gamle  Kjøbenhavnere 
endnu  kalde  Løngangene,  den  ene  mellem  Slottet  og  den 
nordre  Gavl  af  Provianthuset,  i  hvilken  Geheimearkivet 
er  indbygget,  den  anden  fra  Slottet  til  den  vestre  Ende 
af  Bibliothekshuset.    Den  tømrede  Løngang  mellem  den 

'  vestre  Gavl  af  dette  og  den  nordre  Ende  af  Tøihuset 
blev  staaende,  indtil  dette  Mellemrum  1781 — 85  blev 
indtaget    til    den   saakaldte   harsdorffske   Tilbygning   til 

I  Bibliotheket.  En  Tegning,  som  haves  i  Artilleriets  Tegne- 
arkiv, viser,  at  dette  aabne  Mellemrum  var  spærret  ved 
en  Mur,  hvorigjennem  der  var  en  Port  fra  den  nuværende 
Tøihusgade  ind  til  Tøihusgaarden ,  omtrent  der  hvor 
Aennes  Port  gjennem  det  harsdorffske  Hus  nu  findes. 
Paa  den  ene  Side  af  denne  Port  var  der  opad  Tøihusets 
Mur  klinet  et  24  Fod  bredt  Bindingsværks  Halvtagshus 
med  to  Etager,  der  strakte  sig  hen  til  Trappetaamet  og 
tjente  til  Bly-  og  Jemkammer  samt  Skurekammer;  opad 
Bibliothekshusets  vestre  Gavl  stod  et  lille  Vagthus.  Men 
over  disse  lave  Bygninger  og  i  større  Høide  end  Ind- 

'  kjørselen  gjennem  Muren  ud  til  Gaden  var  Løngangon 
ført  paa  høle  Tømmerstolper  mellem  Bibliotheket  og 
Tøihuset.    Endnu   en   sidste  Løngang   af  Tømmer   for- 

1  enede  indtil  1861  Provianthusets  søndre  Ende  med  den 
østre  Gavl  af  det   „sønderste  Hus*   ud  mod  Søen,    det 

I  nuværende  Seletøismagasin ,  idet  den  spændte  over  det 
36  Fod  brede,  aabne  Mellemrum  mellem  disse  Huse  fra 
det  enes  til  det  andets  øvre  Etage. 

!  Derved   at   den   nederste    Etage   i   Bibliothekshuset 


630  Otto  Blom. 

I 
indrettedes  til  Felttøihus,  blev  den  henved  80  Fod  brede  j 
Plads  mellem  dette  og  den  nordre  Mur  om  Skibshavnen  | 
ganske  naturligt  til  en  Del  af  Tøihusets  Gaardsrum,  den 
nuværende  nordre  Tøihusgaard.    Det  gamle  Vagthus  fra  ! 
Kristian  d.  4des  Tid,  der  maa  have  ligget  omtrent  hvor  | 
nu  den  nordre  og  den  lange  Tøihusgaard  støde  sammen 
under  en  ret  Vinkel,    blev  formentlig  i  Begyndelsen  af 
Kristian  d.  otes  Tid  flyttet  hen  opad  Bibliothekshusets 
Gavl   ved    Indkjørselen   til  Tøihuset.     Rummet    mellem 
Felttøihuset  og  Havnemuren   blev   dog  ikke   i   hele  sin 
Brede  taget  til  Gaardsplads;   de  to,   henholdsvis  76  og 
142  Fod  lange  men  ikkun  19V2  Fod  brede.  Huse,  hvoraf 
det  første  altid  har  tjent  Artilleriehefen  til  Kontorbygning.  , 
medens  det  andet  fra  første  Færd  var  Materialhus  og 
Salpetermagasin ,    men    nu    rummer   Artilleriets   Arkiv,  i 
Bibliothek,  Modelkammer  m.  m.,  bleve  satte  op  i  Kristian  | 
d.  otes  Tid,  dog  kun  med  en  Etages  eller  8  Fods  Høide  ; 
til  Tagskjægget,  langs  den  nordre  Havnemur  eller  rettere 
med  Benyttelse  af  denne  som  Langvæg  ud  mod  Ha\Tien. 
Først  i  Aarene  1821)  og  1826  bleve  disse  to  Huse  for-  j 
høiedc  med  en  lav  Etage  og  indrettede  saaledes,  som  j 
de  bruges  endnu.     Artillerichefen'  havde  lige  til  1849  sil  ! 
Kontor  i  den  vestre  Ende  af  Kontorbygningen;  Arsenals-  | 
retten  holdtes,  indtil  den  ophævedes  af  Struensee,  i  det 
østre  Gavl  værelse.     Etsteds   udenfor  paa  Gaarden  stod 
„Justitspælen"   og   „Justitsstykket",   o:   den  lange  olden- 
boi-gske  lOpds.  Metalslange  „Samson",   der  efter  at  den  i 
1680  var  kommet  til  Tøihuset,  blev  brugt  til  at  exekvere  i 
den  Straf,  som  kaldtes  „at  ride  Kanonen*',  altsaa  isteden-   j 
for  Træhesten^).    Vandporten  ud  til  Ha^^len  blev  paa   ! 

')  Ogsaa  Kadetkompagniet  havde  til  samme  Brug  et  Justitsstykke.    '. 
en  gammel  svensk  6pds.  Slange,  erobret  i  Kalmar  1611. 


KjøbenhaTiis  Tøihii^.  631 

denne  Side  holdt  aaben  mellem  de  to  lave  Huse,   der 
indski-ænkede   Breden    af    åen    nordre   Tøihusgaard   til 

60  Fod. 

Tøihusets  oprindelige  Gaardsrum.  ,den  lange  Tøihus- 
gaard-, beholdt  sin  Brede  tO  Havnemuren,  som,  da  den 
delvis  var  styrtet  ud  i  Havnen,  blev  bygget  op  igjen. 
Mod  Syd,  hvor  „Hvælvingen*  eller  .Arkeliet-  tidligere 
havde  skilt  Tøihusgaarden  fra  den  udenfor  liggende 
Plads,  »Søbatteriet*',  var  der  i  Flugt  med  Tøihuset«; 
Gavl  opført  en  Mur  med  Gjennemkjørsel ,  opad  hvilken 
Mur  der,  muligvis  dog  først  senere,  i  Kristian  d.  7des  Tid, 
klinedes  et  Par  Smaabygninger,  der  trods  deres  over  al 
Maade  tai'velige  Beskaffenhed  indtil  1866  gjorde  Tjeneste* 
som  Lokaler  for  Tøihusets  Administration  og  Kontorer. 
En  egen  lille  lav  Bygning  paa  Søbatteriet  indrettedes 
derhos  som  Arrest  og  Lokale  for  »den  nedre  Tøihus- 
vagt".  Efter  Beskrivelsen  i  Tøihusinventariet  af  1ste  Jan. 
1764  var  Vit  Kragens  store  Brovægt  dengang  opstillet 
midt  i  den  lange  Tøihusgaard  under  et  blytækket 
Tømmerskur.  Den  har  formodenligt  staaet  der,  indtil 
den  helt  forfaldt  af  Ælde;  først  1832  blev  den  restaureret 
med  Benyttelse  af,  hvad  der  var  levnet  af  det  gamle 
Billedskjærerarbeide  i  Egetræ,  og  stillet  op  i  Tøihusets 
hvælvede  Underrum  indenfor  en  af  Portene  i  den  søndre 
Gavl,  hvor  den  staar  endnu.  Tøihusets  Værksteder  for 
Lavet-  og  Hjulmagere,  Smede  og  „Korporalsmede". 
X  Bøssemagere,  ere  formodenlig  alt  i  det  17de  Aai- 
hundrede  efterhaanden  blevne  indrettede  i  en  halvveis 
af  Grundmui',  hah^eis  af  Bindingsværk  opført,  143  Fod 
lang  og  30  Fod  bred,  enetages  Bygning  langs  Havne- 
muren ved  Indløbet  til  Tøihusgraven ,  paa  det  samme 
Sted,  hvor  den  nuværende  Værkstedbygmng  1769  opførtes 


63:2  Otto  Blom. 

i  den  lange  Tøihusgaard.    Paa  Slotsholmens    sydvestre 
Hjørne   stod  og  staar  jo  midnu  Kristian  d.  4des  store 
Biyghus,    der  fremdeles  brugtes  efter  sin  Bestemmelse. 
VeirmøUen,  der  havde  staaet  i  dets  Nærhed,  var  fljitet  | 
bort.    Kristian  d.  3dies  gamle  Tøihus,  som  uvist  i  hvilket 
Øiemed  var  flyttet  hen  bag  Tøihuset  1614,   synes  alle- 
rede forsvundet  før  1658;   det  var  jo  en  Bindingsværks- 
Bygning,  hvis  Tømmerværk  dengang  allerede  vilde  have 
været  over  100  Aar  gammelt.    I  Aaret  1668  blev  Stald- 
mestergaarden  opført  vesten  for  Tøihuset  ^) ,   og  Største- 
delen af  Grunden  mellem  Staldmestergaarden  og  Bryg- 
huset optoges  derefter  af  den  kongelige  Ridebane.    Det 
maa  vel  ogsaa  have  været  paa  denne  vestre  Side,   at 
Frederik  d.  3die  1666  lod  indrette  et  Kammer  ved  Tøi- 
huset til  en  Tiger,   som  han  ventede  tilsendt*).     Har 
nogen  Del    af  Territoriet   paa   denne  Side    af  Tøihuset 
udover  en  smal  Passage  langs  dets  vestre  Langside  været 
tildelt  Artilleriet,  saa  har  det  udentvivl  været  paa  Stræk- 
ningen  mellem   dets   søndre   Ende   og   Bryghuset;    |>aa 
dette  Sted,    hvor  Strækmuren  hen  til  Bryghuset  fordum 
stod,   og  hvor  nu  Tøihusets  Kontorbygning  findes,  laa 
der  indtil  1861  et  gammelt  enetages  Hus,   grundmuret 
af  store  røde  Teglsten,  153  Fod  langt  og  34  Fod  bredt, 
som  allerede  1684  benævntes  „Blikhuset*,  uvist  hvorfor; 
af  Tegninger  og  Beskrivelser  fra  det  18de  Aarhundrede 
ses  det  dengang  at  have  havt  en  228  Fod  lang  og  36 
Fod  bred  Sidefløi,   der  parallelt  med  det  store  Tøihus 
strakte  sig  næsten  langs  dettes  halve  Længde.     Denue 
Bygning  omtales  1737  i  Artilleriets  Korrespondance  som 


»)  Kjbh.  Dipl.  V,  770. 
')  Kjbh.  Dipl.  VI,  416. 


I  Kjøbenhavns  Tøihus.  633 

et  Landartilleriet  tilhørende  Magasin;  men  naar  og  i 
hvilket  Øiemed  dette  ^Blilchus*  oprindeligt  er  opført, 
€ller  naar  det  er  blevet  overladt  Artilleriet,  kan  ikke 
oplyses.  Det  maa  have  været  ud  for  Blikhuset,  ved  Bol- 
værket ud  mod  Strømmen,  at  der  fandtes  en  Bradbænk, 
hvilken  Lokalitet  omtales  af  og  til  i  Tøihusregnskaberne 
fra  Kristian  d.  5tes  Tid. 


12.     Det    ^amle  Laboratorium,    de    indenvolds 
Erudttaame  o^  Krudtmøllen  paa  Kristianslxavn. 

Det  vides  ikke,  hvor  det  fra  først  af  har  været  Hen- 
sigten at  henlægge  Laboratorievirksomheden ,  dengang 
man  efter  Branden  1647  bestemte  sig  til  ikke  at  gjen- 
^pbygge  Huset  eller  Hvælvingen  mellem  Tøihuset  og 
Indløbet  til  Skibshavnen,  hvor  Ildsvaaden  var  opstaaet. 
Først  1676  indkjøbtes  for  Land-  og  Søetaten  i  Forening 
af  Grev  Schack  en  tværsoverfor  Tøihuset,  hinsides  Strøm- 
men, paa  Kristianshavn  beliggende  Plads,  som  han  havde 
ladet  indpæle  og  opfylde  ^).  Pladsen,  som  med  en  noget 
uregelmæssig  Form  vai*  c.  550  Fod  lang  og  over  210  Fod 
bred,  strakte  sig  langs  hele  den  daværende  Længde  af 
det  søndre  Indløb  til  Kristianshavns  Kanal  ^)  lige  op  til 
dennes  Hovedløb  gjennem  Overgaden.  Denne  meget 
betydelige  Grund,  som  Artilleriet  derefter  havde  i  Be- 
siddelse i  henved  200  Aar,  blev  foreløbigt  kun  sparsomt 
bebygget.  For  Flaadens  Bøsseskytter  blev  der  1681  op- 
ført to  Længer  af  Barakker'*),   omtrent  Mage  til  dem. 


')  Kjbh.  Dipl.  VI,  664. 

')  Den  nuværende  „Holms  Plads'*  er  først  midt  i  det  18de  Aarh. 

inddæmmet  fra  Strømmen. 
*)  Kjøbenhavns  Tøihusregnskab  1681. 


634  Otto  Blom. 

der  tidligere  vare  byggede  i  Kastellet  for  dettes  Gai 
Sin  fornemste  Anvendelse  fik  Pladsen  derved,  at  der 
dens  nordvestligste  Halvdel  langs  Kanalen  opførtes  d< 
lave  Smaabygninger  som  Værkhuse  for  Fyrværkerne, 
at  begynde  med  var  der  ikke  Held  ved  dette  nye 
allerede  d.  6te  Aug.  1679  sprang  det  i  Luften  ,fomied( 
Guds  Veir  og  Tordenslag**,  og  atter  d.  16de  Juni  1683  y( 
Vaadeild^).  Ikkedestomindre  vedblev  dette  ,.gamle 
boratoriuni"  efter  at  være  gjenopbygget  at  væi'e  i  Bi 
som  saadant  indtil  1848.  løvrigt  har  den  yderligt  km 
Plads,  som  paa  Tøihuset  var  indrømmet  LandartiU« 
tvunget  dette  til  at  benytte  Laboratoriets  ledige  Grund 
der  at  bygge  midlertidige  Skur  til  at  gjemme  Materiel  i 
i  Juli  1747  blæste  et  gammelt  Rapperthus  ved  Laboiaj 
toriet  overende  med  stor  Ødelæ^else  paa  de  der  magi 
sinerede  Patronkarrer.  Det  blev  gjen  opført  1748-);  v( 
denne  Tid,  mellem  1744  og  1753,  synes  Artilleriet  i 
Hele  taget  at  have  faaet  de  fleste  af  Husene  paa  de^ 
gamle  Laboratorium  ombyggede  af  Bindingsværk.  | 

De  større  og  mindre  Taarne  af  Kjøbenhavns  garak^ 
Murbefæstning,  som  endnu  stode  under  Beleiringa^ 
1658—59  og  tildels  benyttedes  som  Krudttaarne  ^),  blen^ 
omsider  mod  Slutningen  af  Frederik  d.  3dies  R^erinf; 
og  under  Kristian  d.  5te  opgivne  som  saadamie  og  ned- 
revne. Østerports  Taarn  var  vist  allerede  forladt  før  Be- 
loiringen  1658—59.    Vesterports  Taarn  forsvandt,  da  Porlefl 


')  Kjøbenhavns  Tøihusregnskab  1679  og  1683. 

O  Artilleriets  Kopibøger  og  Kjøbenhavns  Tøihusinvenlarium  af 
1ste  Jan.  1764  i  Artilleriets  Arkiv. 

^)  Om  de  Krudtmagasiner,  som  Kristian  d.  4de  havde  ladet  ind- 
rette i  Stadens  Porltaarne,  har  G.  F.  Larsen  givet  nogle  Efter- 
retninger i  sine  Dok.  t.  Kjøbenhavns  Befæstnings  Hist,  'H 


ev  flyttet  1668.  Denuest  rar  iv:  >•:  r^^  Vli.> 
stens  Taam,  denne  Skæbne  oT»rr^l£-  "s-.  sar.TC^  5  •*•. 
ved  sin  Beliggenhed  og  ?4:  <c<v-  fcr-^:.:  rri.rl  ^<- 

Iftt  farligste  for  Byen  og  Sioitrt:   ;  ••tv:^  l-r-   :..-- 
pet  beordret  rømmet  for  Kniiit.  op  -i-::-  t^:'-^   jZ  -. 
|l  Magasin  i  Kastellet,   hvorhos  Tairrj^-:  :— t     '-•:•.. 
^Idmageren  Burrhi  til  Xedbrvii:/:^*  -  l    ^-t:--"-  Ti-i-'- 
ig  Hanetaarnet  ere  fonnodpii*;^'  \*-»i  -^- .  ^  T  :  :  - '  -.• 
ftedbrudte  saa  langt,  som  de  rsL^^iv  -j.  :af  V  .  .-^    !•-•- 
lunme  Skæbne  havde  Taamen*-  ov^  d.:,  ^•"^:  .^  N-^r— 
port  for  Enden  af  Nørregade  f«»r  1^7*»:   l--c   if   >t.  - 
Port  benyttede   man   dog   en  Ti*Laii^  ^\   ki   >-  ^■_    - 
Portrum    til  Krudtmagasin,    efleral   d»->  Hv^  ..u  'c* 
Wevet  forstærket  for  at  kunne  bærv  Jori-^.ii-r:  <!  :- 
?orhøielse  af  Ahlefeldts  Bastion,  ^oin  b>v  f.-r  r--^. ,.  -r 
åen-),    og   dette  Krudtmagasin   næ\Titr-  ^ir:.:.  \  Ai-r-- 
1700    og     maaske    senere.       Læn;fe    trf\er    L-v    H  -- 
rtngen  brugt  som  Iskjælder,   indtil  ■•♦n  1<>4  L.rrv  :.-.  ^ 
draget    i    Anlæget    af  Lagerkjælden-    for    k    r>r./^--r.. 
bnidlertid  var  der  skaffet  forøget  Ma;ra>ir.r.rij  v-i  «'^ 
Bwelsen  af  nye  Krudttaame  i  de  hule  B<i.-lIor.-r  af  Kr.- 
stianshavns   i   Aaret    1668    ombygge<le  Faf-triiji;:^^:^:/^: 
mod  Kalvebodstrand  og  Aniagerfælled"*):   og  d^rrti,  i,.- 
de  Taame,   som  opførtes  i  Bastionerne  af  d-t  ni-..v. 
1680  og  90  byggede  ^nyeVærk-,  d.v.s.  de  7  F^ti.::.^-^ 
fronter,  som  opførtes  paa  Grunde,  der  vare  opfyidl..-  p.»<i 
Rævshalen  fra  Løvens  Bastion  af  Kri>tian<havn>  »liir.- 


')  Kjbh.  Dipl.  VI,  519. 

»)  Kjbh.  Dipl.  VI,  416,  417  og  534. 

')  Eller  Kjøbenhavns  Tøihusregnsk.  1675  ere  endel  Munnaterialei 

fra  det  gamle  Vandkunstens  Taarn  blevne  brugte  til  Grundværk 

under  de  nye  Krudttaarne  i  Kalveboderne. 


636  Otto  Blom. 

Befæstning  nordost  og  nordefter  til  Kristiani  Quinti 
stion,  altsaa  udenom  det  nuværende  Orlogsvcerfl.  SeH 
følgelig  fik  Søetaten  til  sine  store  Beholdninger  det  sh 
Antal  af  Krudttaarne ,  nemlig  alle  dem  i  det  nye  V; 
1743  besad  Landartilleriet  kun  et,  fra  1747  dog  to  Krui 
taame  ved  Østervold  paa  „Grønland*,  endvidere  Kalvi 
bods,  Enhjørningens  og  Panterens  Taarne  samt  et  Taam 
„bag  Frelserens  Kirke",  hvilket  sidste  dog  nok  sjældent 
var  belagt  med  Krudt  og  desuden  jævnlig  var  udlaant  til 
Flaaden*).  Desuden  var  der  et  eller  fra  1747  to  Krudt* 
taarne  i  Kastellet;  men  dette  betragtedes  dengang  som 
en  selvstændig  Fæstning  med  sit  eget  Tøihus  og  Toihus* 
regnskab,  sondret  fra  Kjøbenhavns. 

I  det  nye  Værk ,   i   Ulriks  Bastion   anlagdes    der  i 
Aarene  1683  —  84  et  Etablissement,  man  ellers  ikke  venter 
at  træflFe  i  en  stor  Stad,   nemlig  en  Krudtmølle^).     En 
hollandsk  Krudtmester  Klaus  Thurenout   indkaldtes  for 
at  „anrette"  denne  Krudtmølle  „paa  Amager*  eller,  som 
den  fra   1688   benævnes,    „paa  Kristianshavn*   som  en 
Valse-   eller   Stenmølle    drevet    ved    Hestekraft.       1685 
leverede    den   første  Gang  Kmdt;     1689   sprang   den   i 
Luften,    men  blev  gjenopbygget.     Dog  synes  den  aldrig 
at  være  kommen  i  nogen  stadig  eller  vedholdende  Drift : 
endnu   1701   har   den   leveret   nyt  Krudt  og   1705  om- 
arbeidet  gammelt  Krudt  for  Felttøihuset ;   men  derefter 


^)  Artilleriets  Kopibøger  under  31  te  Okt.  1743;  kun  det  ene  Taani 
paa  , Grønland**  samt  de  i  Enhjørningens  og  Panterens  Bastion 
vare  hvælvede,  de  sidste  to  dog  ikke  bombefaste. 

*)  Naar  det  Bolværk,  nemlig  Sofie  Hedvigs,  hvor  der  1687  anvistes 
Plads  til  at  bygge  en  Veirmølle,  der  skulde  bruges  som  Olie- 
mølle, i  to  kongelige  Skrivelser  (Kjbh.  Dipl.  VI,  174  og  213)  1)6- 
tegnes  som  liggende  nordvest  for  det,  hvori  Krudtmøllen  ligger, 
saa  maa  det  naturligvis  være  ved  en  Skrivfeil  for  nordost. 


i 


Kjøbenhavns  Tøihus.  637 

|nes  den  kun  at  være  blevet  benyttet  til  at  tørre  Krudt, 
)er  havde  været  ude  med  Krigsskibene  eller  paa  anden 
paade  var  blevet  fugtigt.  Endnu  1764  henstode  dens 
j^gninger  dog  med  hele  Inventariet  saaledes,  at  den 
pande  have  været  taget  i  Brug  igjen  efter  sin  oprindelige 
bestemmelse  som  Krudtmølle^). 


18.    Adskillelsen  af  Land-  og  Søartilleriet 
1738—1768. 

Ved  Anlægget  af  den  nye  Befæstning  fra  Kristians- 
havn  til  Kvintus  var  jo  et  meget  betydeligt  Vandareal 
blevet    indvundet    fra    den    aabne   Strand    for  Stadens 
Havn;    men  en  stor  Del  af  Arealet  var  og  er  jo  tildels 
endnu  saa  fladvandet,  at  det  egnede  sig  bedst  til  at  op- 
fyldes;   paa  den  Maade  er  jo  ikke  blot  det  nuværende 
Orlogsværft,  men  ogsaa  en  Mængde  private  Pladser  op- 
staaede  i  Løbet  af  de  sidste  200  Aar.    Nyholm  er  saa 
tidligt  opfyldt,  at  Orlogsskibet  „Dannebrog**  allerede  1692 
kunde  løbe  af  Bankestokken  der,  og  at  den  snart  skulde 
blive   Hovedstedet   for   Flaadens   Skibsbyggeri,    ligesom 
Flaaden  fik  sit  Leie  indenfor  den  nye  Befæstning.    Den 
betydelige  Plads  ved  Sydenden  af  Flaadens  Leie  omtrent 
tværsover  for   Kvæsthusgaden ,    som   senere   og   endnu 
kaldes  Kristiansholm,  eiedes  allerede  1697  af  en  Kapitain 
Motzmann;  1713  benyttedes  den  som  Karantaineplads^). 
I  Aaret  1723  blev  Motzmanns  Plads  indkjøbt  af  Staten, 
i  hvis  Eie  den  forblev  indtil  1864,  stadigt  benyttet  som 


')  Se  Tøihusets  Inventarium  af  1ste  Jan.  1764  i  Artilleriets  Arkiv; 

Tegning   af  Krudtmøllen  i  Ulriks  Bastion   haves  i  Ingenieur- 

korpsets  historiske  Tegnearkiv. 
')  Kjbh.  Dipl.  VII,  519  og  VIII,  303. 


638  Otto  Blom. 

Oplagsplads  for  Flaadens  Kanoner.  1730  blev  der  dd 
uden  paa  Pladsen  bygget  et  Skur  til  at  bringe  Fiaadesl 
Rapperter  under  Tag.  Kristian  d.  4fdes  Tøihus  pal 
Slotsholmen  var  blevet  Flaaden  for  trangt;  hans  .njN 
Skibshavn"  med  dens  14  Fod  Vand  havde  tabt  sin  Bei 
tydning  som  Ekviperingsbassin;  allerede  Bygningen  al 
Knippelsbro  1620  maa  have  gjort  det  ubekvemt  at  for- 
hale Skibene  til  Tøihuset  for  at  faa  dem  inistede  og  af* 
rustede.  Det  var  helt  naturligt,  at  Flaaden  maatte  ønske; 
sine  Etablissementer  flyttede  til  den  nye,  runiinelige- 
Havn,  som  i  Kristian  d.  5tes  Tid  var  indvundet  fra  Sø&k- 
mellem  den  nye  Del  af  Staden  og  den  nye  Befæstning 
mod  Amager  og  Sundet. 

Og  hvad  Hensynet  til  det  Hensigtsmæssige  niaaske; 
neppe  dengang  alene  havde  formaaet  at  bevirke,    lyk* 
kedes  det  at  sætte  igjennem  for  den  mærkelige  Mand^ 
der  i  Kristian  d.  6tes  Tid  stod  i  Spidsen  for  Flaadens 
Administration,  og  hvis  Personlighed  har  paatrykket  vor 
Marine  et  Præg,   som  ikke  er  helt  udvisket  endnu  efter 
150  Aars  Forløb.    Frederik  Danneskjold-Samsø  lykkedes 
dot  helt  at  bryde  de  Baand,  der  endnu  bandt  Land-  og 
Søartilleriet  sammen.    Fra  1722  havde  der  bestaaet  en 
Ordning,   ifølge  hvilken  Flaadens  tre  Kompagnier  Bøsse- 
skytter ikke  alene  som  tidligere  vare  underlagte  Obersten 
for  det  Danske  Artilleri,   men   tillige   havde  Kapitainer 
og  Licutenanter,    der  vare  udgaaede  fra  Landartilleriet. 
Denne  Ordning  blev  hævet  ved  en  Resolution  af  3die 
Jan.  1738,  som  bestemte,  at  Bøsseskytteme  for  Fremtiden 
skulde  kommanderes  af  Søofficerer,  der  skulde  afløse  de 
hidtilværende  Officerer,    efterhaanden  som  der  ved  Va- 
kancer  blev  Plads  for  disse  i  Landartilleriet.    Det  tog 
naturligvis   en   rum    Tid;    først    1752    blev    den  sidste 


i 


Kjøbenhavns  Tøihus.  639 


bnipagnichef  forsat   fra  Bøsseskyllerne  til  det  Danske 
illeri.     D.  31te  Jan.  1738  nedsattes  en  Kommission  til 
overveie  Forholdene   ved   Flaadens  Artilleri    og   Sø- 
lerikompagnieme.    Ved  Resolution  af  13de  Aug.  1738 
faledes  det,    at  alle  Flaadens  Kanoner  og  Rapperter 
ulde  flyttes  til  Motzmanns  Plads,   men  dens  Haand- 
^Taaben  foreløbigt  blive  paa  det  gamle  Tøihus.     Endeligt 
!ophævedes  al  Forbindelse  mellem  Land-  og  Søartilleriet 
ved  kongelige  Ordrer  af  30te  Jan.  og  16de  Febr.  1739. 
I  Chefen  for  Artilleriet  afgav  Kommandoen  over  Søartilleri- 
I  kompagnierne  og  Søtøihuset.    Med  det  sidste  fulgte  Tøi- 
;  mesteren    og  den  ene  Undertøimester;   først   1765  blev 
en  Søofficer  Søitøimester.    Ved  Landtøihuset  forblev  den 
ianden  Undertøimester,  som  først  1752  fik  Navn  af  Tøi- 
;  mester,    hvad  han  i  13  Aar  havde  været  af  Gavn.    Det 
\  vLste  sig  at  være  en  ikke  helt  let  Opgave  at  skifte  og 
\  dele  Tøihusets  Bygninger  og  Dependentier  mellem  Land- 
I  og   Søartilleriet.      Der  medgik   dertil   omtrent   30   Aar. 
Uagtet  der  i  Aarene  1742—46  paa  en  opfyldt  Plads  bag 
I  Motzmanns  Plads,  der  senere  efterhaanden  er  vokset  op 
;  til  den  nuværende  Arsenalsø,   blev  bygget  et  særdeles 
I  velindrettet  Søtøihus,  som  endnu  i  det  væsenlige  bruges 
I  efter  sin  oprindelige  Bestemmelse,  lykkedes  det  dog  ikke 
trods  Artillerichefens  idelige  og  velmotiverede  Reklama- 
tioner at  faa  Marinen  til  efter  Aftalen  fra  1738  at  rømme 
Kristian  d.  4des  Tøihus  fuldstændigt  før  i  Juni  Maaned 
1768.    Ved  den  endelige  Opgjørelse,  som  var  godkjendt 
i  af  Kongen  d.  26de  Okt.  1767,  fik  Marinen  foruden  det  nyo 
j  Søtøihus  og  sine  egne  Krudttaame  endvidere  den  gamle 
Krudtmølle  paa  Kristianshavn,  hvor  den  indrettede  sig  et 
eget  Laboratorium.    Landai-tilleriet  fik  foruden  det  gamle 
Felttøihus,  o:  den  underste  Etage  af  Bibliothekshuset,  og 


640  Otto  Blom. 

Blikhuset,  hvilke  det  længe  havde  havt  i  Enebesiddebflj 
endvidere  hele  Kristian  d.  4des  Tøihus  og  Laboratoriet 
de  gamle  Bøsseskyttebarakker  medindbefattede,  samt  sine 
egne  Krudttaame.  Endvidere  fik  LandariiUeriet  del 
1671—73  byggede  Giethus  paa  Kongens  Nytorv,  soik 
faktisk  var  nedlagt  som  Kanonstøberi  fra  1757  ligesony 
den  kongelige  Krudtmølle  paa  Raavaddam  fi-a  1758» 
begge  til  Fordel  for  det  nysanlagte  private  Etablissemait 
paa  Frederiksværk.  Giethuset  blev  allerede  1773  ind* 
rettet  til  Lokale  for  det  samtidigt  oprettede  Artill«i« 
kadetinstitut  *).  ' 


14.    Tøihuset  i  Landartilleriets  Enebesiddelse    ; 
efter  1768. 

Allerede  inden  det  endelige  Skifte   mellem  Sø-  og! 
Landartilleriet  var  fuldbyrdet,  havde  Grev  Saint  Germain  | 
fra  Begyndelsen  af  1764  gjennemført  en  ny  Organisation  \ 
af  Artilleriet,  der  ikke  blev  uden  Betydning  for  Kjøben- 
havns Tøihus.    De  tre  hidtil  selvstændige  Korpser,    det 
Danske,    Norske  og  Holstenske  Artilleri,   bleve   slaaede 
sammen  til  et  fælles  Kongeligt  Ai-tillerikorps ,   hvis  Chef 
residerede  i  Kjøbenhavn,  og  hvem  alle  Rigets  Tøihuse  vare 
underlagte.    Under  ham  var  Artilleriets  tekniske  Tjeneste 
underlagt  tre  Stabsofficerer,    der  med  en  underlig,  fra 
det  franske  Artilleri  hentet  Titel  benævntes  Provinsial- 


')  Paa  Giethuset  havde  endvidere  Artilleriets  og  Ingenieurkorpsets 
Clhef,  General  og  Statsminister  Hulh  Bolig  til  sin  Død  1^». 
Derefter  var  der  indrømmet  Artilleri  chefen  Embedsbolig  i 
Stald mestergaarden  lige  ved  Siden  af  Tøihuset,  indtil  General 
Meza,  kun  lidet  i  Tjenestens  Tarv,  gav  Aftald  paa  denne  Bolig 
ved  sin  Embedstiltrædelse  1849,  fordi  deus  Værelser  ikke  havde 
Solskin  nok  for  ham. 


i 


KjebeiihaTii>  TMbii>.  54 1 

i 

\ 

tkominissærer  for  Danmark,  XcHige  og  HoL^en.     Dis>e> 
Uyndighed    var   dog   stærkt   begrændseL     Det   hændtes 
ikke  efler  1764  som  forhen,   at  der  blev  støbt  Kanoner 
cg   Morterer   efler  særegne   Tegninger   snart   til    Xoige 
\taari  til  Holsten;  endnu  mindre  fik  de  kommanderende 
lArtilleriofficerer  i  de  forskjellige  Fæstninger  Lov   til  at 
I  bygge    Lavetter  og  andet  Materiel,    hver  efter  sit  eget 
[Hoved;    endnu    1746  var  det  hændet,   at  en  OflSeer  i 
1  Fredericia,  som  havde  bedet  Chefen  for  det  Danske  Ar- 
tilleri   om  en  Tegning  til  en  24pds  Lavet,   han  skulde 
lade  bygge,  var  blevet  barsk  afvist  med  den  Besked,  at 
som    gammel   Artillerist    maatte   han   selv   kunne   gjore 
Tegning  til  Lavetten.    Idetmindste  fra  den  Tid,  1771,  da 
General  Huth  overtog  Chefsposten  for  Artilleriet,  gjennem- 
føiie  han,    ligesom  samtidigt  Gribeauval  i  Frankrig,    at 
alt  Artillerimateriel  lige  fra  Vardøhus  til  Gluckstadt  for- 
arbeidedes  efter  approberede  Tegninger.    Af  nyt  Materiel 
forfærdigedes  det  meste,  navnlig  alt  Metalskyts,  Affutager 
og   Kjøretøier,   ligesom    Krudtet   paa  Frederiksværk   og 
Haandskydevaabnene  paa  HammermøUen,  og  disse  to  pri- 
vate Etablissementers  Produktion  naaede  de  øvrige  Ai- 
seiialer  over  Kjøbenhavn,  hvilket  idetmindste  for  en  stor 
Del  ogsaa  var  Tilfældet  med,  hvad  de  norske  Jernværker 
leverede  af  Jernskyts  og  Projektiler;  senere  hen,  da  Jem- 
skytsel  fortrinsvis  hentedes  fra  svenske  Stykkebrug,  sendte 
disse  naturligvis  ogsaa  deres  Leverancer  til  Kjøbenhavns 
Tøihus.    Saaledes  blev  dette  efter  1764  i  endnu  strængere 
Forstand    end    nogensinde    tilforn    Centret    for    Land- 
artiileriets  tekniske  Virksomhed  og  Hovedoplagsstedet  for 
Armeens  Krigsforraad. 

Uagtet  der  ligesom  tidligere  kun  forarbeidedes  meget 
lidt  nyt  Materiel  paa  selve  Kjøbenhavns  Tøihus,  maatte 

Historisk  Tidsikrift.    6.  R.    1.  4^ 


642  Otto  Blom. 

dette  dog  blot  for  Vedligeholdelsen  af  det  stadigt  vokseodøi 
Materiel  have  VaBrksteder  af  mange  Slags,  saasom  Gttot- 
og  Kleinsmedie,  Tømmer-,  Hjulmager-  og  Malerværksted, 
foruden  Bøssemagerværksted    og  Skurekammer.      Efter 
hvad  en  Skrivelse  af  16de  Mai  1767  fra  Krigsdirektoriet 
og  endnu  existerende  Tegninger  i  Ingenieurkorpsets  Arkiv  : 
vise,   har  det  været  paatænkt  at  opføre  en  Værksteds- 
bygning som  en  høi  treetages  Sidefløi  til  det  store  Tøi- 
hus,   fra  hvis  søndre  Ende  den  skulde  strække  sig  over 
mod  Bryghuset,   altsaa  hvor  dengang  Blikhuset  laa  og 
nu  Tøihusets  Kontorbygning  ligger.     Heldigvis  blev  der 
intet  af.    Man  bestemte  sig  til  at  bygge  paa  den  samme 
Grund,   hvor  Tøihuset  allerede  en  rum  Tid  havde  havt 
sine   Værksteder.      Omtrent   samtidigt  med,   at   Land- 
artilleriet omsider  fik  Eneraadighed  over  Tøihuset,   fik 
det  i  den  lange  Tøihusgaard  opført  den  endnu  staaende 
Værkstedsbygning,   et  156  Fod  langt  og  41  Fod  bredt, 
toetages  Hus,   der  byggedes  næsten,   men  ikke  ganske 
parallelt  med  den  store  Tøihuslænge,   med  sin  søndre 
Gavl  i  Flugt  med  dennes  og  Provianthusets  og  med  sin 
østre  Langside  vendende   umiddelbart   ud   til    den  lille 
Havn  eller  Tøihusgraven   samt   dennes  Indløb.     Denne 
Værkstedsbygning,    som    vel   dengang   har   tilfredsstillet 
rimelige  Fordringer,    hvor  lidet  den  end  gjør  del  nu- 
omstunder,   bærer  paa  Frontispicen  mod  Tøihusgaarden 
Kristian  d.  7des  NavneciflFer  og  Aarstallet  1769. 

Ved  Erhvei-velsen  af  det  lange  Tøihus  og  det  til- 
hørende Gaardsrum  opnaaedes  der  en  høist  nødvendig 
Forøgelse  af  Pladsen  for  Artillerimateriellet.  Kanonenie 
bleve  lagte  paa  Strøer,  for  en  Del  i  to  eller  tre  Lag 
ovenpaa  hinanden,  langs  med  Gaarden.  Sammesteds 
samt  i  det  smalle  Rum  vest  for  Tøihuset  mellem  dette 


Kjøbenhavns  Tøihus.  643 

Og  Blikhuset  var  Kuglebeholdningen  stablet.  Affutager 
og  Kjøretøier  bleve  magasinerede  dels  i  Tøihusets  hvæl- 
tede  Underrum,  dels  paa  dets  Loft.  Det  gamle  Felt- 
løihus  under  Bibliotheket  brugtes  til  at  magasinere 
Pontonekvipagen ,  indtil  denne  efter  1842  flyttedes  til 
Rendsborg,  da  Lokalet  indrettedes  til  Seletøismagasin. 

Tøihusets  Trang  især  til  Underrum  for  Kjøretøier 
og  lignende  svært  Gods  voksede  imidlertid  bestandigt 
ved  den  store  Udvikling,  som  Artilleriets  Materiel  fik 
onder  Greneral  Huths  Bestyrelse  og  senere,  saavelsom 
derved  at  Kjøbenhavns  Tøihus  i  stedse  stigende  Forhold 
blev  Rigets  Hovedarsenal.  De  øvrige  Arsenaler  i  Konge- 
riget, paa  Kronborg  og  Frederiksværk,  paa  Bomholm, 
i  Korsør,  Nyborg,  Fredericia,  Hals  og  Fladstrand  ved- 
bleve  vel  at  bestaa  af  Navn;  Kronprinds  Frederiks  Be- 
stræbelser for  et  udvidet  Kystforsvar  med  en  Utallighed 
af  Strandbatterier  medførte  endog  Bygningen  af  et  nyt 
Provinsialtøihus  i  Randers.  Men  om  ikke  andre  Grunde, 
saa  maatte  de  meget  begrændsede  personelle  Kræfter, 
som  Artilleriets  tekniske  Tjeneste  raadede  over,  føre  til, 
at  denne  koncentrerede  sig,  og  at  derfor  Materiellet  op- 
hobede sig  ved  Hovedarsenalerne,  efter  1814  Tøihusene 
i  Rendsborg  og  især  i  Kjøbenhavn.  Her  i  Kjøbenhavn 
maatte  Tøihuset  søge  Plads  udenfor  sit  Territorium,  hvor 
det  kunde  finde  den,  om  den  saa  laa  aldrig  saa  fjernt 
og  ubekvemt,  fortrinsvis  naturligvis  paa  de  Fæstningen 
tilhørende  ubebyggede  Grunde.  Allerede  1766  bestemte 
Krigsbestyrelsen  sig  til  paa  den  endnu  ubebyggede  Del 
af  Laboratoriepladsen  paa  Kristianshavn  at  opføre  et 
Lavet-  og  Vognhus,  514  Fod  langt,  46^2  Fod  bredt,  i  to 
Etager,  som  endnu  existerer,  skjøndt  ikke  længere  i  Ar- 
tilleriets Besiddelse,  og  som  allerede  mange  Aar,  før  det 

41* 


644  Otto  Blom.  ' 

blev  afhændet  til  Burmeister  og  Wains  Fabrik,  havchlj 
faaet  en  anden  Anvendelse  end  oprindeligt  bestemtj 
Underruminene  som  Exercer-  og  Gynmastiklokaler  fo^ 
Artilleriet,  Etagen  ovenover  som  Magasin  for  Laboralorie-^ 
og  Fyrværkersager.  Men  ogsaa  paa  Grønland  ved  Øster* 
vold,  i  Reberbanen  paa  Kastellets  Esplanade,  el  at  tale 
om  i  Kastellet  selv,  i  Kristiani  Qvinti  og  i  Kalvebod 
Bastion  af  Kristianshavns  Vold  og  i  det  fordums  Salt- 
kompagnis Hus  ved  Laboratoriet  har  Tøihuset  senere 
Tid  efter  anden  havt  Magasiner,  som  der  her  dog  saa 
meget  mindre  skal  standses  ved,  som  fast  intet  af  dem 
længere  er  i  Tøihusets  Besiddelse. 


15.    De  udenvolds  Krudttaame  og  det  nye 
Laboratorium. 

D.  31te  Jan.  1779  sprang  et  af  Krudttaarnene  ved 
Østervold  i  Luften,  som,  uagtet  det  laa  i  en  afsides  Del 
af  Byen,  vistnok  omtrent  der,  hvor  det  existerende,  men 
til  Fraflytning  bestemte  „Grønlands  Træmagasin*  nu  staar. 
dog  afstedkom  megen  Ødelæggelse  paa  Omgivelserne. 
Dette  gav  Anledning  til,  at  der  1781 — 84  blev  bygget  en 
Række  nye  Krudttaarne  i  Kristianshavns  Enveloppe  og 
langs  den  saagodtsom  ubebyggede  Øst-  og  Sydkyst  af 
Amager,  samt  at  det  blev  bestemt,  at  der  for  Fremtiden 
ikke  i  Fredstid  maatte  haves  Krudt  i  noget  af  Hærens 
eller  Flaadens  indenvolds  Taarne.  Hærens  og  Flaadens 
Laboratorier  bleve  dog,  hvor  de  vare.  De  gamle  Værk- 
huse paa  Laboratoriepladsen  brugtes  fremdeles  til  Krudt- 
arbeider  i  Mangel  af  bedre  Lokaler,  hvad  der  medførte, 
at  der  stadigt  maatte  haves  et  mindre  Kvantum  Krudt 
i   et  lille  Krudthus  bag  Frederiks  Kirke.      En  voldsom 


i  Kjøbenhavns  Toihus.  645 

i 

Pdsvaade  paa  den  nærliggende  „Holms  Plads*  aabnede 
^isider  Øinene  for,  at  dette  ikke  var  uden  Fare,  og  gav 
$tødet  til,    at  baade  Flaadens  og  Hærens  Laboratorier 
Éyttedes.    For  Flaaden  blev  der  1846  bygget  et  nyt  lille 
Laboratorium    paa   det  sydvestlige  Hjørne  af  Arsenals- 
flen,    og  for  Hæren  blev  det  „Ny  Laboratorium"  opført 
1847   efter  en  kongelig  Resolution  af  24de  Sept.  1846  i 
den  Søetaten  afkjøbte  Sofie  Hedvigs  og  i  Ulriks  Bastion, 
bvor  Flaaden  hidtil  havde  havt  sit  Laboratorium,  vistnok 
oprindeligt  tildels  i  den  fordums  Krudtmølles  Bygninger*). 
Kjøbenhavns   Laboratorium    var    imidlertid   ved    en   ny 
Hærorganisation    1828    blevet    stillet    som    en    særegen 
Institution   sideordnet   med   Kjøbenhavns   Arsenal;    La- 
boratoriechefen   og  Tøimesteren    sorterede   begge  under 
Chefen    for  Artilleriet.     Kun   i  Tidsrummet   1842—1864 
vare  Tøihuse   og  Laboratorier   i    hele  Riget   underlagte 
en  fælles  Chef  for  Artilleriets  tekniske  Tjeneste,    Over- 
tøimesteren,    der  naturligvis  sorterede  under  Artilleriels 
Chef;    efter  den  sidste  Krig  vendte   man  tilbage  til  den 
tidligere  Ordning,  al  Artillerichefen  stilledes  umiddelbart 
over  den  mellem  en  „Tøihusafdeling**  og  en  „Laboratorie- 
afdeling**  delte  tekniske  Tjeneste.    Efter  1867  er  Labora- 
toriets Etablissement  ved  Kristianshavns  Vold  blevet  be- 
tydeligt udvidet  ved  nye  Bygninger  for  at    fyldestgjøre 
de  overordenligt  forøgede  og  skærpede  Fordringer,   som 
Indførelsen    af  de    riflede   Vaaben    har    medført   i   alle 
Retninger.     Det   „Gamle  Laboratorium"   med   alle  dets 
Bygninger   og   betydelige  Areal   blev   ifølge  en  særegen 
Lov  afhændet  1869  og  dets  sidste  Del  afleveret  1871  til 


I  En  Krudtmølle,  som  1808  anlagdes  for  Flaaden  paa  Amajrer 
paa  Sundbyøster  Mark,  blev  ig:jen  nedlagt  1814,  da  Krigen  var 
forbi. 


646  Otto  Blom. 

Firmaet  Burmeister  &  Wain  under  den  besynderlige  Mani 
for  at  skille  Staten  ved  dens  Grundeiendomme  i  Kjøben- 
havn,  som  greb  Regering  og  Rigsdag  i  de  nærmeste  Aar 
efter  1864,   og  hvis  Resultater  vi  nu  allerede  paa  saa 
mange  Punkter   bittert   maa   angre.     Et  af  Burmeister 
og  Wain  som  Erstatning  for  endel  af  « Gamle  Laborar 
torium"    allerede    1863    opført  Magasinhus   paa  Boiger- 
væbningens    fordums    Ehcercerplads    paa    Kristianshavn 
kom     hverken     i    Tøihusets     eller     Laboratoriets    Be- 
siddelse.   Efter   1867  blev  det  fastslaaet,   at  Artilleriets, 
kombattante    eller    rettere   sagt   dets   marcherende  Af- 
delinger ogsaa  i  Fredstid  skulde  have  sit  hele  Materiel 
udleveret  og  i  Varetægt.     For  at  kunne  magasinere  det, 
fik   derfor    1ste   Artilleriregiment   anvist  Magasinet   paa 
Bollernes  Exercerplads  langs  Prinsessegade,  2det  Artilleri- 
regiment det  murede  Magasin  i  Kalvebod  Bastion,  til 
Eretatning  for  hvilket  Tøihuset  fik  et  Par  Tømmerskur 
i  Redanerne   i   Kristianshavns   Enveloppe;    endeligt  fik 
Trainafdelingen  1884  et  nybygget  Magasin  ved  Veien  til 
Rævshaleøen.     1ste  Artilleribataillon  har  selvfølgelig  sit 
Materiel  paa  Kjøbenhavns  Søbefæstning,    og  den  2den 
Artilleribataillon  er  den  eneste  af  Artilleriets  kombattante 
Afdelinger,   som  ikke  har  det  Materiel  udleveret,  som 
den  i  alvorligt  Tilfælde  skal  bruge.     Ingenieurregimentel 
administrerer  siden  1867  selv  sit  Materiel  og  har  derfor 
faaet  Størstedelen  af  Tøihusets  tidligere  Magasiner  ved 
ØsteiTold  overleveret,  hvilke  iøvrigt  ifølge  den  sælsomme 
Kontrakt  om  Kjøbenhavns  ældre  Fæstningsværkers  Over- 
dragelse  til  Kommunen   om   faa  Aar  ville   gaa  over  i 
dennes  Besiddelse,  saa  at  der  maa  gjøres  Udveie  til  nye 
Bygninger  og  en  ny  Byggegrund  for  disse. 


Kjøbenhavns  Tøihus.  647 

16.    Forandringer  af  Tøilinsets  Territorium 
efter  1828. 

Paa  selve  Slotsholmen  havde  Tøihusets  Territorium, 
ieflei-at  alle  dets  Bygninger  fra  1768  vare  komne  i  Land- 
artilleriets Besiddelse,   endnu  i  den  første  Fjerdedel  af 
det  19de  Aarhundrede  i  det  Væsenlige  samme  Omfang, 
:  som  det  havde  faaet  for  over  150  Aar  siden  i  de  sidste 
\  af  Frederik  d.  3dies  Regeringsaar.    Først  fra   1828  har 
Territoriet  undei^aaet  større  Forandringer. 

Det  gamle  kongelige  Bryghus  i  den  fordums  Rund- 
del paa  Slotsholmens  sydvestre  Hjørne  var  i  nogle  Aar 
;  blevet   drevet   for   et  privat  Selskabs  Regning,    da  der 
I  Natten  mellem   d.  7de  og  8de  Mai  1767  overgik  det  en 
:  voldsom    og    for    Omgivelserne    faretruende    Ildsvaade. 
\  Aaret   efter   blev   „Kongens  Bryghus*    flyttet   over   paa 
den   anden   Side   af  Frederiksholms   Kanal.      Men   den 
gamle  Bygning  blev  bragt  under  Tag  igjen  i  sin  forrige 
Skikkelse  for  at  biniges  som  Magasin  for  Søetatens  Pro- 
viantgaard.    Dog  havde  den  vistnok  alt  i  en  Aarrække 
været  leiet  ud  til  private  Kjøbmænd  for  at  bruges  som 
Kornlofter,   dens  Gaardsnim  som  Stenkulsoplag ,  da  en 
kongelig  Resolution  af  26de  Nov.  1827  bestemte,  at  den 
skulde  kjøbes  fra  Søetaten  for  Tøihuset  for  fra  d.  1ste 
Okt.  1828  at  bruges  istedenfor  det  faldefærdige  „Blikhus** 
som  Artillerimagasin;   som  saadant  har  altsaa  Kristian 
d.  4des  Bryghus  nu  tjent  i   60  Aar.     En  Materialplads 
inde    mellem    Tøihusets ,    Bryghusets    og    Staldmester- 
gaardens  Territorier,  øiensynligt  en  Del  af  den  fordums 
Ridebane,    blev    1841   af  Ingenieurkorpset   overladt   til 
Arsenalet,   som  der  fik  opført  tre  Rækker  Vognskure  af 
Tømmer,  som  savnedes  haardt. 


648  Otto  Blom. 

Som  det  laa  i  Sagens  Natur,  niaatte  det  Kongelige 
Bibliothek  i  Tidens  Længde  vise  sig  som  en  noget 
fordringsfuld  Participant  i  Eiendomsretten  til  det  Hus» 
Frederik  d.  3die  havde  bygget  1665—70,  og  i  hvilkel 
han  havde  tildelt  det  en  af  de  tre  Etager.  Bog* 
samlingens  i  en  stærk  Progression  tiltagende  Omfang 
har  krævet  forenet  Plads,  et  Krav,  som  Husets  oprinde* 
lige  Medbesiddere  have  maattet  vige  for. 

Den  første  Udvidelse  af  Bibliothekets  Rum  opnaaedes 
ved,  at  det  67  Fod  brede,  aabne  Rum,   der  hidtil  kun 
havde  været  udfyldt  med  en  Mur  med  Indkjørsel  til  Tøi- 
huset  og  nogle  vedliggende  Smaahuse  samt  en  Løngang 
af  Tømmer  mellem  Bibliothekshuset  og  Tøihuset,  i  Aarene 
1781 — 85  blev  bebygget  med  den  saakaldte  Harsdorffske 
Tilbygning.    Tøihusets  Hovedlænge   gik   derved  tabt  af 
den  Fordel,   den  havde  havt  siden  Restaurationen  efter 
Branden  1647,  at  ligge  isoleret  til  alle  Sider  uden  Sam- 
menbygning med  noget  Hus,  hvori  der  var  Ildsted.    For 
Fremtiden  var  den  sammenbygget  med  Bibliotheket  og 
derigjennem    med    Slottet,    Geheimearkivet ,    Proviant- 
gaarden  og  alle  R^eringsbygningeme ,   og  det  var  kun 
en    maadelig    Erstatning    for    den    forøgede   Brandfare, 
ei   at   tale   om   den   nedrevne   Jemkammer-  og  Skure- 
kammerbygning,   at  Tøihuset  i  den  underste  Etage  af 
den  Harsdorffske  Tilbygning  tik  indrømmet  foruden  sin 
gamle   og   eneste   praktikable  Indkjørsel,   et  Sprøitehus 
paa  den  ene  Side  af  denne  og  et  Lokale  paa  den  anden, 
der  kunde  bruges  som  en  Slags  Pulterkammer.    Isteden- 
for  den  opgivne  lille  Vagtbygning  ved  Bibliothekshusets 
vestie  Gavl  maa  det  endnu  staaende  Vagthus  ved  Enden 
af  den  nordre  Tøihusgaard  opad  Hegnsmuren  ved  Pro- 
viantgaarden  være  blevet  opført  ved  samme  Tid.    Den 


r 


Kjøbenhavns  Tøihus.  649 


ferste  Slotsbrand  1794  og  den  anden  1884  godtgjorde, 
at  Faren  for  Ildsvaade  ikke  var  helt  imaginair,  uagtet 
Branden  begge  Gange  begrændsedes  til  Slottet  selv. 
Efter  1794  blev  en  lang  Sal  over  den  vestlige  murede 
Løngang  indrømmet  Bibliotheket  til  dets  Udvidelse,  og 
den  indre  Forbindelse  med  Slottet  herigjennem  blev 
aflukket,  dog  ikke  paalideligere,  end  at  d.  3die  Okt.  1884 
kun  et  Bindingsværks  Skillerum  skilte  Bibliotheket  fra 
Branden.  Mellem  Slottet  og  Geheimearkivet  blev  der 
ikke  foretaget  nogensomhelst  Aflukning  af  Forbindelsen 
gjennem  Kaiicelligangen. 

I  Aarene  1824 — 26  foretoges  en  Istandsættelse  af 
Bibliotheksh usets  Tagværk,  hvorved  bl.  a.  Kobbertaget 
ombyttedes  med  det  nuværende  af  blaa  Tegl.  Kunst- 
kammeret maatte  i  den  Anledning  flytte  ud  og  vendte 
ikke  mere  tilbage.  Bibliotheket  tog  hele  den  Etage,  det 
havde  havt,  i  Besiddelse  1827.  20  Aar  derefter  var  det 
igjen  galt  fat  med  Pladsen.  Under  Kristian  d.  8de  var 
det  stærkt  paatænkt  at  udvide  Bibliothekets  Lokale 
ved  at  sætte  en  ny  Etage  paa  Kristian  d.  4des  Tøihus 
ovenover  Rustkanimersalen ;  men  deime  Plan  gik  heldig- 
vis i  sin  Moder  igjen.  Omsider  1862  blev  der  skaffet 
Bibliotheket  den  nødvendigste  Udvidelse,  derved  at  det 
fik  Raadighed  over  den  underste  Etage  i  dets  eget  Hus, 
den,  som  lige  fra  dettes  Opførelse  for  henved  200  Aar  siden 
havde  tilhørt  Artilleriet  og  i  de  første  100  Aar  været 
Felttøihus.  Dengang  den  skulde  rømmes,  tjente  den  til 
Opbevaring  af  Armeens  Krigsbeholdning  af  Seletøi. 

Selvfølgelig  maatte  Tøihuset  have  en  Erstatning  for 
dette  vigtige  Magasin.  Den  Erstatning,  det  fik,  var  i 
Øieblikket  ikke  meget  tiltalende.  Flaaden  havde  ikke 
længere  Brug  for  den  øverste  Etage  og  Lofterne  i  Kristian 


650  Otto  Blom. 

d.  4des  „sønderste  Hus*'  eller  ^Hvælvingen  ved  Proviairt* 
huset*.    Denne  Bygning,  som,  dengang  Fyrst  Kristian 
Ånhalt  var  her  1623,   havde  udgjort  en  Slags  Filial  d 
Tøihuset  og  formodenlig  fra  første  Færd  var  opført  mel; 
denne  Bestemmelse,   men  allerede  1644  havde  faaet  ei 
anden,   vendte  nu  1861  tflbage  i  Tøihusets  Besiddelse, 
ikke    just    i    nogen   vel    vedligeholdt   Tilstand.      Meget 
generende  var  det,   at  Bygningen  var  adskilt  fra  Tei- 
husets    øvrige    Grund    ved    Indløbet    til    TøihusgraveiL 
Denne  Gene,    som   der  kun  ufuldkomment  vilde  være 
raadet  Bod  paa  ved  Opførelsen  af  en  Gangbrø  over  Ind- 
løbet, hvortil  Pengene  allerede  vare  bevilgede,  blev  dog 
fuldstændigt  afhjulpet  derved,    at  Kristian  d.  4des  lille 
Skibshavn  eller  Tøihu^raven  med  Indløb  blev  kastet  tiL 
Praktisk  Betydning  havde  denne  Ulle  Havn  ikke  længere; 
i    mange   Aar  havde   det   været   en   Sjældenhed  at  se 
noget  Fartøi   i   den,    en   af  Marinens  Nordbaade  eller 
Travailler  ved  Provianthusets  Bolværk  eller  en  Slup  eller 
Jagt  ved  en  af  Tøihusgaardens  Vandporte.    Kjøbenhavns 
Havnebestyrelse   var   netop  i  Aarene   efter   1860  ifærd 
med  betydelige  Uddybnings-  og  Reguleringsarbeider  ved 
det  hidtQ  kun  lidet  benyttede  Vandareal  mellem  Knippels- 
og  Langebro,  og  det  var  den  om  at  gjøre  at  erhverve 
Ret  til  ved  Opfyldning  at  danne  et  Gade-  og  Kaianlæg, 
den  nuværende  Kristiansgade,  udenom  Tøihusets  Grund, 
bl.  a.  af  Hensyn  til  Anlægget  af  en  Havnebane;   Krigs- 
bestyrelsen  vilde  saa  meget  mindre  modsætte  sig  dette 
Foretagende,   som  Havnevæsenet  tilbød  som  Erstatning 
for  den  Bolværksplads  ud  til  Frederiksholms  Kanal  og 
til  Strømmen,  Tøihuset  opgav,   at  regulere  Pladsen  ud 
for  Tøihusets  søndre  Gavl  og  indhegne  den  med  et  Jctd- 
gitter,    saaledes  at  den  blev  noget  større  end  forben. 


Kjøbenhavns  Tøihos.  051 

lanit  at  fylde  Tøihusgraven  og  dens  Indløb,  saaledes  at 
iet  indvundne  Areal  blev  Tøihusets  Eiendom.    Tilbudet 
■Wev  modtaget  og  indfriet  i  Løbet  af  Åarene  1867— 6s. 
^Samtidigt  med  at  Kristian  d.  4des  ^sønderste  Hus*   l8Gi 
blev  indrettet  til  Seletøismagasin,  blev  det  gamle  falde- 
ferdige  „Blikhus*  mellem  Bryghuset  og  Tøihuset  fjernet 
og  en  ny  Kontor-  og  Magasinbygning  opført   paa  dets 
Plads  1862—63,   hvorved  man  tillige  blev  istand  til  al 
forlade  de  brøstfældige  Barakker  meUem  den  lange  Tøi- 
husgaard    og    „Søbatteriet*,    i    hvilke   Overtøimesteren. 
Konstruktionskommissionen   og  Haandværkerkompagniet 
\  hidtil   havde   havt   deres   ubeskriveligt  lurvede  Lokaler. 
1  Tillige    blev    ved    samme   Leilighed    baade   Værksted<- 
^  bygningens  og  Tøihusets  søndre  Gavl  mod  Søbatteriel 
{  pyntet   med   nogle   ufattelige   Prydelser   af  det   samni(» 
I  noble  Materiale,  Cement,  hvormed  hele  Husets  Murværk 
I  udvendigt  blev  overtrukket,   ligesom  de  to  Porte  i  Tøi- 
.  husets  nordre  Gavl  fra  den  underste  Etage  ud  til  Gaden 
bleve  forandrede  til  store  Vinduer,  der  dog  kun  umærke- 
I  ligt  forbedrede  Lysforholdene  i  det  skumle  „Edskapel**. 
i  Først  nogle  Aar  senere,  1870  og  følgende  Aar,  blev  der 
foretaget  en  høist  nødvendig  Istandsættelse  af  Taget  — 
Taamspiret  dog  undtaget  —  og  af  hele  Rastkammer- 
salen;  Husets  gamle  Trævinduer  bleve  overalt  ombyttede 
med  meget  større  Jernvinduer,  og  det  gamle  blaa  Tegl- 
slenstag  med  et  Skifertag.    Først  1888  opførtes  der  to 
udvendige  Trappehuse   med  Trætrapper,   det   ene   paa 
den  vestre  Langside  ved  Siden  af  Porten  paa  Midten  af 
Bygningen,  det  andet  paa  den  østre  Langside  udfor  det 
andet  Hvælvingsfag  fra  den  søndre  Gavl,   hvor  der  fra 
Husets  Opførelse  i  Muren  havde  været  en  Vindeltrappe 
af  GuUandssten,  som  nu  blev  nedbrudt. 


t>5i  Otto  Blom. 

Ved  Anlægget  af  Kristiansgade  fik  Tøihusets  Grund 
t-n  ny  Indkjørsel  sønderfra  gjennem  det  Gitter,  som 
skiller  Gaden  fra  det  fordums  ^Søbatteri* ;  paa  den  sidst- 
nævnte Plads  opførtes  en  ny,  frit  beliggende  Vagtbygninf.; 

Af  det  .sønderste  Hus',  som  1861  omsider  paany 
var  kommet  i  Tøihusets  Besiddelse,  blev  den  øvre  Elage 
selvfølgelig  indrettet  til  Seletøismagasin  til  Erstatning  for 
tiet,  der  havde  været  i  det  gamle  ^Felttøihus-  under 
BibUothekeL  Efterat  Huset  ved  Opfyldningen  af  Tøihus- 
irraven  var  blevet  landfast  med  Tøihuset  og  dets  ^'ærk- 
slodsbygning,  ble  ve  de  to  nærmeste  af  dets  fem  store 
Hvælvinger  tagne  til  Brug  som  Værkstedslokaler  for 
jrrovere  Arbeider  og  de  tre  øvrige  Hvælvinger  benyttede 
til  Magasinsrum.  Den  sydligste  Del  af  den  tilkastede 
Tøihus^rav  og  et  Stykke  af  dens  fordums  Indløb  bie? 
taget  til  Værkstedsgaard.  Det  største  Stykke  af  Tøihus- 
•^rraven  er  derimod  blevet  liggende  som  en  stor  ubrolagt 
Plads,  som  fortrinsvis  benyttes  til  Oplag  af  alt  det  gamle 
Skrammel  af  kassable  Affutager,  Vogne  og  andet  Gods, 
som  altid  samler  sig  ved  et  stort  Arsenal,  uagtet  der 
af  og  til  ryddes  ud  iblandt  det  ved  Bortsalg.  Efter  den 
Anvendelse,  denne  store  Grund  saaledes  foreløbigt  har 
fundet,  er  det  idetmindste  fra  et  æsthetisk  Synspunkt  et 
Held,  at  den  er  blevet  holdt  adskilt  fra  Tøihusets  gamle 
Gaardsrum;  fra  den  lange  Tøihusgaard  adskilles  den 
mod  Vest  endnu  af  den  gamle  Havnemur,  saa  forfalden 
denne  end  er;  fra  den  nordre  Tøihusgaard  er  den  skilt 
ved  Artilleriets  to  lange  og  lave  Kontorbygninger;  og  to 
lignende  og  vistnok  samtidige  Smaahuse  langs  Proviant- 
husets  Gaardsrum  skille  dette  fra  Tøihusgraven ,  før  og 
etlerat  den  er  tilkastet  Allerede  forinden  vare  disse 
dam-lige  Bygninger  inddragne  under  Tøihusets  Omraade. 


Kjøbenhavns  Tøihus.  653 

17.    TøUiusets  Qevæpfabrik. 

I  omtrent  200  Aai*  havde  Armeen  modtaget  sin 
regelmæssige  Forsyning  med  Geværer  fra  den  allerede 
1598  af  Kristian  d.  4de  anlagte  Hammermølle  ved 
Hellebæk,  der  fra  1671  var  omdannet  til  en  Gevær- 
fabrik  og  kaldtes  Kronborg  Geværfabrik.  Fra  17(>8 
havde  den  Schimmelmannske  Familie  eiet  Fabriken,  og 
mellem  denne  og  Krigsbestyrelsen  bestod  der  en  uklar 
og  i  alle  Maader  høist  uheldig  Forbindelse,  der  tvang 
Staten  til  aarligt  at  lade  arbeide  for  en  vis  Sum  paa 
Fabriken,  som  derfor  i  sig  forenede  alle  de  Ulemper, 
Nationaløkonomien  bebreider  enhver  af  Staten  dreven 
Industri,  uden  at  frembyde  de  Fordele,  en  Statsfabrik 
kan  frembyde  til  Gjengjæld,  og  som  især  have  stor  Vægt, 
hvor  Talen  er  om  en  Tilvirkning,  for  hvilken  Staten  ei- 
den  eneste  Kunde.  I  mange  Aar  havde  man  fra  begge 
Sider  været  led  og  kjed  af  dette  urimelige  Forhold,  som 
især  viste  sig  uholdbart  ved  de  bestandigt  og  stærkt 
stigende  Fordringer,  som  Skydevaabnenes  nyere  Ud- 
vikling fra  1846  førte  med  sig  i  Henseende  til  Arbeidets 
Nøiagtighed.  Overgangen  til  Bagladevaaben  gjorde  om- 
sider Forholdet  helt  uholdbart.  Da  man  bestemte  sig 
til  at  ændre  ældre  Rifler  til  Bagladning,  blev  deres  For- 
andring vel  for  en  Del  foretaget  paa  Hammermøllen ; 
men  for  at  fremme  Arbeidet  blev  dette  delvis  over- 
draget Tøihuset,  hvis  daværende  Rustmester  i  dette  Øie- 
med  for  de  dertil  bevilgede  Midler  fik  indrettet  en  lille 
Geværfabrik  ved  Tøihuset.  Det  havde  ikke  kunnet  lade 
sig  gjøre,  hvis  ikke  dette  1866  havde  kunnet  erhverve 
nogle  gamle  lave  Bygninger  vistnok  fra  Kristian  d.  5tes 
Tid,  som  paa  Proviantgaardens  Grund  strakte  sig  langs 


654  Otto  Blom. 

den  østre  Havnemur  ved  Tøihusgraven.  Disse  gainle 
Huse  bleve  endnu  1866  omdannede  til  tarvelige  Væit- 
stedslokaler,  og  d.23de  Dec.  s.A.  blev  der  første  Gang  fyret 
under  den  nye  Geværfabriks  Dampkjedel.  Indførelsen  af 
Remingtonriflen  bragte  Sagen  paa  Spidsen  overfor  Kron- 
borg Geværfabrik.  Den  første  Levering  af  denne  Riffel 
toges  fra  Amerika.  Men  den  stadige  aarlige  Levering 
kunde  Fabriken  ikke  paatage  sig  uden  at  gaa  over  til 
helt  nye  Arbeidsmethoder  eller  uden  et  Apparat  af  helt 
nye  Maskiner  og  Værktøier.  Under  disse  Omstændig- 
heder gik  Desidderen  af  det  Schimmelmannske  Fidei- 
kommis ind  paa  at  nedlægge  sin  Geværfabrik  mod  en 
Eretatning,  som  Krigsministeriet  kunde  byde  ham  i  Hen- 
hold til  den  samme  Revillingslov  af  6te  Marts  1869,  der 
gav  Ministeriet  Midler  til  at  udvide  Geværfabriken  ved 
Tøihuset,  for  at  dette  for  Fremtiden  kunde  overtage 
Hærens  hele  Vaabenforsyning.  En  ny  Værkstedsbygning 
til  at  bruge  i  Forening  med  de  gamle,  1866  indrettede 
opførtes  1869  i  en  Retning  lodret  paa  disses,  parallelt  med 
det  gamle  „sønderste  Hus**,  der  for  nogle  Aar  siden  var 
blevet  Tøihuset  overladt,  tildels  paa  den  store  Grund, 
som  var  indvundet  ved  Opfyldning  af  Tøihusgraven. 
Samtidigt  med  at  Tøihusets  Geværfabrik  begyndte  Til- 
virkningen af  Remingtonrifler,  blev  Hammermøllen  ned- 
lagt som  Geværfabrik  d.  1ste  Apr.  1870.  Efter  i  mere 
end  270  Aar  at  have  arbeidet  for  Hærens  Forsyning, 
skjøndt  paa  forskjellig  Maade  og  deraf  den  længste  Tid 
i  privat  Eie,  blev  den  faa  Aar  senere  omdannet  til  en 
Klædefabrik. 

Hvor  stort  et  Fremskridt  for  vort  Krigsvæsen  det 
end  var,  ved  Omstændighedernes  Gunst  at  være  kommet 
i  Besiddelse  af  sin  egen  Vaabenfabrik ,  medførte  de  Lo- 


Kjøbenhavns  Tøihus.  655 

kaliteter,  der  vare  indrømmede  denne,  dog  alvorlige 
Ulemper.  Baade  de  gamle  og  den  nye  Bygning,  den 
havde  faaet  til  Brug,  vare  lidet  hensigtsmæssige  og  meget 
for  svage  for  denne  Anvendelse.  Men  endnu  betænke- 
ligere var  deres  Beliggenhed  i  saa  stor  Nærhed  af  de 
Huse,  der  gjemme  Nationens  vigtigste  litteraire  og  histo- 
riske Skatte  i  det  Store  Kongelige  Bibliothek,  Geheime- 
arkivet  og  Provianthuset,  af  hvilket  sidste  den  nørre 
Halvdel  siden  1832  efterhaanden  er  blevet  Gjemmested 
for  en  betydelig  Del  af  Statens  Arkiver,  uagtet  Bygningen 
især  i  sin  nuværende,  yderligt  forsømte  Tilstand  ikke  just 
ganske  egner  sig  til  denne  Brug.  En  Fabrik,  der  drives 
og  maa  drives  ved  Dampkraft,  indrettet  i  tildels  gamle, 
skrøbelige  og  altfor  lidet  rummelige  Huse,  medfører  altid 
en  vis  Brandfare  for  Omgivelserne,  ligesom  den  ikke 
kan  undgaa  at  forulempe  dem  baade  med  Stenkulsrøg 
og  med  Larm.  Der,  hvor  Vaabenfabriken  1866 — 69  var 
indrettet,  kunde  den  umuligt  blive  i  Længden.  Da  nu 
desuden  Tøihusets  øvrige  Værksteder  i  den  høieste  Grad 
trænge  til  andre  Lokaler  end  de  altfor  ti'ange  og  for 
Nutidens  Arbeidsdrift  i  sig  selv  saagodtsom  ubrugelige  i 
Værkstedsbygningen  fra  1769,  saa  blev  der  nedsat  en 
Kommission  under  Artilleriet  til  at  overveie  Tøihusets 
fremtidige  Værkstedsforhold.  Og  denne  Kommissions 
1882  afgivne  Betænkning  kom  ikke  blot,  som  enhver, 
der  kjendte  Forholdene,  let  nok  kunde  forudse,  til  det 
Resultat,  at  de  hidtilværende  Værksteder  maatte  regnes 
for  ubrugelige,  men  foreslog  tillige  at  flytte  dem  alle  helt 
bort  fra  Tøihusets  gamle  Grund  og  bygge  et  nyt  Kom- 
plex  af  Huse  til  dem  paa  en  fra  Kalvebodstrand  ind- 
vunden Grund  mellem  Enveloppen  udenfor  Kristians- 
havns  Vold   og  det   „Faste  Batteri"    paa  Amagerfælled. 


056  Otto  Blom. 

Helt  gjenneniført  er  dette  Kommissionens  Forslag  vel  ikke 
endnu;  hertillands  pleie  vi  jo  ikke  at  ride  den  Dag,  Ti 
sadle.  Saavidt  ere  vi  dog  komne,  at  der  i  Henhold  til 
Lov  af  1ste  Åpr.  1887  paa  det  betegnede  Sted  er  opføtt 
nye  Bygninger  for  Geværfabriken,  som  i  Sommeren  1888 
ere  blevne  færdige  til  at  tages  i  Brug.  Det  er  at  haabe, 
at  Tøihusets  øvrige  Værksteder  om  ikke  for  mange  Aar 
maa  følge  efter,  saa  at  kun  Artilleriets  Forraadshuse 
blive  tilbage  paa  den  søndre  Side  af  Slotsholmen,  hvor 
de  nu  have  havt  deres  Plads  i  mere  end  Trediedelen  af 
et  Aai'tusinde.  Den  Plan,  som  har  været  fremme,  om 
at  nedbryde  Kristian  d.  4des  Tøihus  og  hans  „sønderste 
Hus**  for  at  skaffe  Plads  til  et  storartet  Rigsdagshus, 
kan  vel  nu  betragtes  som  bortfalden.  Kjøbenhavn  er 
saa  fattig  paa  Mindesmærker  fra  Rigets  Velmagtsdage  og 
overhovedet  paa  historiske  Mindesmærker,  at  Byen  kun 
daarligt  vilde  kunne  undvære  et  saa  karakteristisk  Parti  j 
af  Bygninger  som  det  omkring  Kristian  d.  Mes  nu  til*  ; 
kastede  „nye  Skibshavn**  paa  Slotsholmen. 


18.    Tøihusets  historiske  Samlinger. 

Ihvorvel  det  ganske  vist  ikke  i  egenlig  Forstand 
hører  med  til  Tøihusets  Bygningshistorie,  hvorledes  de 
historiske  Samlinger,  der  findes  paa  Tøihuset,  ere  op- 
staaede,  ville  nogle  Bemærkninger  derom  dog  maaske 
kunne  finde  en  Plads  som  Slutning  paa  denne  Oversigt. 

Den  store  Ildsvaade  i  Februar  1647  havde,  som  vi 
have  set,  tilintetgjort  Alt,  hvad  der  dengang  fandtes  paa 
Tøihuset  af  Gjenstande,  som  kunde  have  historisk  Inter- 
esse, ene  med  Undtagelse  af  Skytsbeholdningen,  soui 
dog  vistnok  allerede  dengang  kun  indeholdt  meget  faa 


Kjøbenhavns  Tøihus.  G57 

Stykker,  der  vare  ældre  end  Kristian  d.  4des  egen  Re- 
igeringstid,  takket  være  denne  Konges  ivrige  og  uafbrudte 
Bestræbelse  for  at  skaffe  Land-  og  Søforsvaret  et  nyt  og 
tidssvarende  Materiel  ved  Omstøbning  af  gammelt  Skyts, 
en  Bestræbelse,  som  naturligt  gik  i  Arv  til  hans  Eftor- 
jfelgere.  Især  under  Kristian  d.  5te  og  Kristian  d.  7de 
i  blev  der  omstøbt  saa  store  Mængder  af  gammelt  Metal- 
I  skyts,  at  der  ved  Begyndelsen  af  det  19de  Aarhundrede 
[kun  fandtes  faa  Kanoner  i  Behold  i  Rigets  Tøihuse  Ira 
Kristian  d.  4des  egen  Tid  og  saagodtsom  ingen  ældre. 
De  betydelige  Mængder  af  Kanoner,  som  erobredes  baade 
tillands  og  tilsøs  under  den  skaanske  og  den  store  nor- 
diske Krig,  bleve  ikke  lagte  tilside  som  Trofæer,  men 
enten  omstøbte  til  nyt  Skyts,  enkelte  Gange  med  Ind- 
skrift om  deres  Oprindelse  fra  Seirsbytte,  eller  uden 
videre  indlemmede  i  Hærens  og  Flaadens  tjenstdygtige 
Skytsbeholdninger,  hvor  de  da  delte  Skjæbne  med  de 
gamle  Kanoner  af  dansk  Oprindelse.  Det  er  kun  høist 
undtagelsesvis,  at  det  spores  at  man  har  havt  nogen 
historisk  eller  antikvarisk  Interesse  for,  hvad  der  var  i 
Behold  af  gammelt  Skyts,  dansk  eller  fremmed.  For  at 
skaffe  Metal  til  nye  36pds  Kanoner  til  Flaaden  indstillede 
Artillerichefen  General  Mushart  d.  31te  Dec.  1731,  at  11 
48pds  „hele  Kartover**  samt  den  oldenboi-gske  lOpds 
,hele  Feltslange*  „Samson",  der  tjente  Tøihuset  son) 
Justitsstykke,  skulde  nedsmeltes.  Hans  Eftermand  som 
Chef  for  det  Danske  Artilleri,  Oberst  C.  G.  Reitzenstein, 
udvirkede  imidlertid,  at  Kristian  d.  6te  d.  17de  Septbr. 
1734  resolverede,  at  „Samson*  skulde  skaanes  „als  ein 
Meisterstuck"  tilligemed  tre  af  de  hele  Kartover,  nemlig 
to  med  Frederik  d.  3dies  Ciffer  og  en,  som  i  sin  Tid 
var  skjænket  af  Grev  Kristian  Ranzau.    Det  skyldes  saa- 

Hutorisk  Tidsskrift.    6.  B.    I.  J^-2 


»V>>  *Mt>j  Blom. 

lt:^e?  Reitz£iisi»n.  ai  ^Samson*  er  i  Behold  endnu, 
hTorimod  de  hele  KartoTer  vandrede  i  Smelteovnen  i 
iieoenl  Huths  TkL  —  Over  de  Faner  o^  Standarter, 
soui  erobredes  onder  Kristian  d  otes  og  Frederik  d.  4de5 
Krige,  blev  der  holdt  Hævd.  og  i  Modsætning  til  tid- 
ligere, hvor  slige  Trofeeer  ophængtes  i  V'or  Frue  Kirke, 
bieve  de  bragte  til  Kjøb^ihavns  Tøihus,  stundom  med 
>tor  HcHtidelighed.  Desuagtet  bleve  de  destoværre  i 
lang  Tid  ikke  paa  Tøihnset  opbevarede  med  den  Omhu, 
som  slige  Mindesmærker  vel  kunde  have  fortjent;  der 
førtes  ikke  engang  ordenUge  Inventariefort^nelser  ovct 
Trofæfanone.  og  kun  ved  ganske  enkelte  af  dem  har  der 
holdt  sig  en  Tradition  om  deres  Historie. 

Fra  Kristian  d.  otes  Tid  blev  det  staaende  Sædvane, 
at  der  ved  Afslutningen  af  Leverancekontrakter  med 
inden-  eller  udenlandske  Vaabenfabriker  og  Leverandeurer 
blev  udtaget  el  Prøveexemplar  af  vedkommende  Vaaben, 
som  forsynet  med  Generalkommissariatets  S^l  blev  sendt 
Tøihuset  til  Brug  ved  Modtagelsen  og  til  Opbevaiing. 
Saaledes  opstod  der  en  Samling  omfattende  den  danske 
Armees  Haandvaaben  i  de  sidste  200  Aar.  Men  ogsaa 
enkelte  Exemplarer  af  ældre  Soldatervaaben  samlede  der 
sig  eflerhaanden  ved  Aflevering  fra  Hærens  Afdelii^er 
og  fra  de  ø\Tige  Tøihuse.  Dertil  kom  der  fremmede 
Soldatervaaben,  som  erhvervedes  dels  ved  &obring,  dels 
ved  Indkjøb,  det  sidste  dog  især  efter  Begyndelsen  af  det 
19de  Aarhundrede,  da  man  i  bestandigt  stigende  Maal 
havde  Opmærksomheden  henvendt  paa  Vaabenteknikens 
Udvikling  i  Udlandet.  Paa  denne  Maade  samledes  der 
ved  Kjøbenhavns  Tøihus  Materialet  til  en  ganske  rig- 
holdig Repræsentation  af  Soldatervaabnenes  historiske 
Udvikling    fra   Begyndelsen    af  det   17de  Aarhundrede, 


Kjøbenhavns  Teihu>.  (>51l 

oden  at  det  er  Toregaaet  med  noget  bevidst  antikvari.sk 
Forniaal  for  Øie.  Først  ifølge  en  kongelig  Resolution  af 
14de  Decbr.  1823  dannedes  der  af  saadanne  Tøitiuset 
selv  tilhørende,  ældre  og  nyere  Militain^aaben  en  egen 
Samling,  der  i  de  faa  Aar,  den  bestod  særkilt,  be- 
nævnedes ^Prøvekammeret*. 

Det  har  heller  ikke  været  nogen  egenlig  antikvarisk 
Interesse,  der  hai*  bragt  de  ældre  danske  Konger  lige- 
som andre  Fyrster  til  at  danne  sig  private  eller  parti- 
kulaire  Vaabensamlinger.  Dek  har  det  vel  været  den 
æsthetiske  Sands  for  skjønt  og  kunstfærdigt  udført 
Haandværkerarbeide ,  dels  den  vulgaire  Interesse  for 
sjældne  og  kostbare  Gjenstande,  især  naar  de  ere  saa 
sindrigt  udspekulerede  og  lavede,  at  de  hverken  ere  eller 
n(^nsinde  have  været  til  at  bruge  til  nogen  Verdsens 
Ting.  Til  hvad  disse  Kunstkammerinleresser  have  tilført 
de  kongelige  og  fyrstelige  Rustkamre,  er  der  saa  kommet 
de  Luxusvaaben,  som  de  hinanden  følgende  Generationer 
af  høitstillede  Personer  have  brugt  til  Jagt  eller  til  deres 
Dragt  ved  daglige  og  ved  høitidelige  Leiligheder  eller 
faaet  til  Gave  af  Venner  og  Klienter  uden  nogensinde  at 
faa  Brug  for  dem.  Den  Slags  Sager  gaa  ikke  let  til- 
grunde ved  Slid  og  have  derfor  havt  let  ved  i  Tidernes 
Løb  at  hobe  sig  op  ved  Slotte  og  Residenser  til  for- 
holdsvis betydelige  Samlinger. 

Med  Overtagelsen  af  Grevskabet  Oldenborg  kom 
Kristian  d.  5te  i  Besiddelse  af  et  saadant  fyrsteligt  Rust- 
kammer af  ikke  ringe  Størrelse,  omfattende  fornemmelig 
Sidevaaben  og  Bøsser,  af  hvilke  nogle  vare  saa  gamle 
som  fra  den  Tid  ved  Midten  af  det  16de  Åarhundrede, 
da  man  for  Alvor  begyndte  at  gjøre  Brug  af  Ildvaaben 
til  Jagt.     Personligt  har  Kristian  d.  5te  neppe  havt  stor 

42* 


660  Otto  Blom. 

Interesse  for  denne  Samling,  eftersom  han  ved  dens  An- 
komst til  Kjøbenhavn  fra  Gluckstadt  omtrent  1680  Jod 
den  aflevere  til  Tøihuset.  Dog  blev  Samlingen  ikke  Ind- 
lemmet i  dettes  øvrige  Beholdninger,  men  blev  stadigt 
ført  i  Tøihusets  Inventarier  sæi-skilt  som  ^det  olden- 
borgske Rustkammer"  *).  Uagtet  hvert  enkelt  af  dels 
Stykker  troligt  er  anført  for  sig  i  Inventarierne,  ere 
disse  dog  ikke  affattede  saa  omstændeligt,  at  man  kan 
gjøre  sig  Haab  om  efter  den  givne  Beskrivelse  at  gjen- 
kjende  de  enkelte  Gjenstande.  Ved  Tøihuset  forblev  del 
oldenboi-gske  Rustkammer,  indtil  det  d.  7de  Jan.  176G. 
altsaa  umiddelbart  før  Frederik  d.  oles  Død,  befaknles 
afleveret  til  det  kongelige  Rustkammer  paa  Kristians- 
borg  Slot. 

Over  dette  kongelige  Rustkammer  haves  der  i  Ar- 
tilleriets Arkiv  et  vel  udarbeidet  og  udførligt  Inventarium 
fra  Aaret  1775.  I  Modsætning  til  det  ældre  kongelige 
Rustkammer,  det,  som  1604  var  afleveret  til  Tøihuset  og 
1647  brændt  med  dette,  indeholdt  dette  nyere  slet  ingen 
Rustninger,  men  kun  Sidevaaben  og  Jagtbøsser  samt 
Pistoler,  saagodtsom  altsamnien  Luxusvaaben,  nogle  faa 
fra  Kristian  d.  3dies,  flere  fra  Frederik  d.  2dens  Tid. 
men  den  største  Mængde  fra  det  17de  og  første  Halvdel 
af  det  18de  Aarhundrede,  deriblandt  ikke  faa,  som  have 
tilhørt  danske  Konger  og  fremragende  Adelsmænd   samt 


^)  Se  f.  Ex.  Tøihusets  Inventarium  af  1ste  Jan.  1764  i  Artilleriet* 
Arkiv.  Fortegnelsen  viser,  at  en  stor  Del  af  Gjenstandene  «len- 
g:ang  vare  i  brøstfældig,  nogle  endog  i  aldeles  ødelagt  Tilstand; 
men  at  dømme  efter  de  enkeltvis  anførte  Aarstal  paa  Piberne 
af  Bøsserne  og  Pistolerne  have  disse  da  ogsaa  for  Storsle- 
delen  skrevet  sig  fra  den  anden  Halvdel  af  det  16de  Ånr- 
hundrede. 


i 


Kjøbenhavns  Tøihus.  661 

t^nkelte  fremmede  Fyi-ster,  der  have  staaet  i  nærniere 
eller  fjernere  Slægtskab  til  vort  Kongehus.  Om  Største- 
delen er  dot  naturligvis  ikke  til  at  oplyse,  hvem  de  oi>- 
rindeligt  have  tiUiørt;  men  om  Samlingen  i  dens  Helhed 
kan  man  ti-ygt  antage,  at  den  er  opstaaet  i  det  væsen- 
lige derved,  at  de  Kongerne  og  Kongehusets  Medlemmer 
personligt  tilhørende  Luxusvaaben,  oprindeligt  maaske 
fordelte  omkring  paa  de  forskjellige  Slotte,  efterhaanden 
ere  blevne  sankede  sammen  paa  Residensslottet  for  at 
gives  i  Varetægt  til  Kongens  ^Livkarl".  Paa  Kjøben- 
havns Slot  havde  Rustkammeret  havt  sin  Plads  i  et  Hus 
i  Nærheden  af  de  kongelige  Stalde.  Efter  Opførelsen  af 
KrLstiansborg  synes  det  1739  at  være  blevet  flyttet  til 
et  Lokale  i  selve  Slottet  eller  i  en  af  Sidebygningerne, 
o{^  her  maa  det  fra  Tøihuset  1760  afleverede  olden- 
bor^ke  Rustkammer  mere  eller  mindre  fuldstændigt 
være  blevet  indlemmet  i  det.  Det  fik  imidlertid  ikke 
nogen  blivende  Plads  paa  Slottet.  Den  522de  Juni  1790 
henvendte  Hofmarskalk  Numsen  en  Begjæring  til  Artilleri- 
chefen om,  at  det  kongelige  Rustkammer  af  Mangel 
paa  Plads  paa  Slottet  maatte  modtages  paa  Tøihuset, 
og  efter  at  Flytningen  var  iværksat,  fik  Artilleriet  d.  Ilte 
Dec'br.  s.  A.  Indtaigtsordre  paa  den  hele  Samling.  Den 
opbevaredes  paa  Tøihusets  Rustkammersal,  men  førtes 
særskilt  i  Inventarierne  som  „det  kongelige  partikulaire 
Uustkammer«.  Og  dette  fik  1804  en  Forøgelse  i  en 
værdifuld  Samling  Sidevaaben,  som  tildels  havde  tilhørt 
henfarne  Konger  indtil  Frederik  d.  2den,  hvilken  Samling 
afleveredes  til  Tøihuset  fra  Rosenborg  Slot,  formodenlig 
ligeledes  af  Mangel  paa  Plads.  Den  Tid  maa  have  været 
forbi,  da  man  ved  Hove  interesserede  sig  for  disse  gamle 
Vaabensamlinger. 


*>>i  Otlo  Hom. 

Del  partikulaire  Ru:?U[aimuer  henstod  i  mange  Aar 
paa  Toihusel,    vistnok   temmelig   uændset    og    TorsøiDt 
Forbi    lN>i>,   da   KristJanst)org   omsider  vai-    nogenlunde 
færdigbygget    efter   Branden    17^.    optog    Hoffiiarskalk 
Hauch  Tanken  om  at  faa  Samlingen  ført  tilbade.    Den 
l^de  Aug.  blev  der  nedsat   en   kongelig  Kommission  til 
at  revidere  del  partikulaire  Rustkammer,  og  d.  2Aie  Sef>t. 
befaUxies   dette   flyttet    tilbage   til   Slottet;    hvad    enten 
denne  Befaling  er  blevet   iværksat  eller  ikke,    saa  kom 
man   >n;iri   paa  det   Rene  med,   al  Slottets   Lokaliteter 
ikke  egnede  sig  til  Opstillingen  af  Rustkammeret,  hvorftir 
det  d.  :Ute  Okt.  1n33  resolveredes,  at  dette  skulde  blive 
paa  Toihuset.     I  dettes  store  Rustkammersal  blev  der 
i  den   nordligste  Ende  ved   et  Gitterværk   afsondret   et 
iianske   vist    lidet    heldigt,    navulig    altfor    slet    belysU  j 
men   tilstrækkeligt   rummeligt    Lokale,    som   indrettedes  ,' 
overmaade  tarveligt  med  perlemalede  spanske  Vægge  c^   \ 
kalkede  Mure   til  at  hænge   Vaabnene  paa:   og  i  dette 
Lokale  blev  Samlingen  ordnet  og  opstillet  i  de  følgende 
Aar.     Det  er  ikke  usandsynligt,  at  det  har  været  den  af 
alle  vort*  Musæer  saa  høilfort jente,  daværende  Kancelli- 
raad  C.  J.  Thomsen,   der  har  sat  den   hele  Sag  igang, 
uagtet  han  aldrig  senere  tillagde  sig  Æren  derfor,  hvad 
enhver  lel  vil  forslaa.  der  personligt  har  kjendl  ham  wr 
kjender  de  Forhold ,   han  arbeidede  under.     Vist  er  det. 
at    han  var  det  i  Virkeligheden  ledende  og  arbeidendi* 
Meiilem   af  den   Kommission,   der  ordnede   Samlingen. 
Meget  tidligt,  allerede  ved  Begyndelsen  af  Arbeidet,  spe> 
man  al  have  foresat  sig  at  gjøre  det  partikulaire  Ru?t- 
kiumner  til  en  omfattende  historisk  Vaabensamling,  be- 
stemt til  at   oplyse  Vaabnenes  historiske  rd>ikling  saa- 
vidl  muligt  lige  fra  Krudtets  Indførelse.    I  dette  Øicmed 


Kjøl)enhavns  Tøihus.  (HJ;^ 

bestemte  man  sig  til  at  supplere  det  partikulaire  Rust- 
kammer med,  hvad  der  havdes  af  Soldatervaaben  i  Tøi- 
husets  Prøvekammer  og  øvrige  Beholdning:  paa  don 
anden  Side  udskilte  man  af  Rustkammeret  en  Mængde 
Gjenstande,  der  fandtes  nærmere  at  høre  hjemme  anden- 
steds, f.  Ex.  i  de  danske  Kongers  Musæum  paa  Rosenborg 
og  i  det  daværende  Kunstmusæums  antikvariske  og  etno- 
grafiske Suiter.  Den  ypperlige  Samling,  som  saaledes  dan- 
nedes paa  Tøihuset,  ordnedes  systematisk  efter  de  danske 
Kongers  Regeringstid  fra  Kristian  d.  3dies  til  Frederik 
d.  6tes  Tid  med  Sondring  mellem  danske  og  fremmede 
Luxus-  og  Soldatervaaben,  og  over  den  hele  Samling 
udarbeidedes  en  fortrinlig,  udførlig  Fortegnelse,  som  blev 
ferdig  1838.  Det  giver  Samlingen  et  noget  uensartet 
Fræg,  at  den  for  den  ældre  Tids  Vedkommende  er  over- 
vejende rigest  paa  Luxus-  og  Jagtvaaben,  for  den  yngre 
Tids  paa  Soldatervaaben.  Der  lader  sig  derhos  uden 
Vanskelighed  i  Ordningen  og  i  Beskrivelsen  paavise  Feilta- 
gelser  i  Enkeltheder.  Men  den,  som  forstaar  at  vurdere 
det  præsterede  Årbeide,  vil  mindst  af  Alle  tage  Feil  af 
den  overlegne  Dygtighed  og  Omhu,  hvormed  det  partiku- 
laiie  Rustkammer  er  ordnet  og  beskrevet  i  Fortegnelsen 
af  1838. 

Artilleriet  besad  dengang  to  Officerer,  mangeaarige 
og  intime  Venner,  som  forenede  fremragende  teknisk 
Indsigt  med  levende  historisk  Interesse.  Den  ene  af 
dem,  Leopold  Keyper,  blev  fra  1842  Deputeret  i  Generali- 
tetskoUegiet  og  derefter  Departementschef  i  Krigsmini- 
steriet til  sin  Død  1854;  den  anden,  Jakob  Scavenius 
Fibiger,  blev  Stabschef  ved  Artilleriet  1844,  Overtøimester 
1852  og  Chef  for  Artilleriet  1856  til  sin  Død  1861.  Disse 
to  Mænd  have  Fortjenesten  af  at  have  ført  Tanken  om 


4j«>4>  Otto  Bloni. 

en    historisk   Vaahen^aniling    ved    Kjøbenhavns    Tøihu9 
videre.    De  udvirkede  en  kongelig  Resolution  af  15de  Juli 
1S45  om  Nedsættelsen  af  en  Kommission  til  at  forberede 
Damielsen  af  en  saadan  Vaabensamling,  omfattende  for- 
uden den  allerede  dannede  Samling  af  Haandvaaben  til- 
lige alle  Arter  af  Skjis,  AfiFiitager,  Ammunition  (^  andet 
Krigsmateriel.    Planen  var  udentvivl  for  stort  anlagt,  især 
i  Forhold  til  det  Lokale,  som  det  var  muligt  at  stille  til 
Raadighed  for  et  sligt  Artillerimusæum.    Den  er  derfor 
heller  aldrig  blevel  helt  realiseret.    Men  en  stor  Del  blev 
der  dog  udrettet:  navnlig  blev  der  ved  Fib^ers  ihærdige 
Bestræbelser   dannet   en   særdeles   righoldig  Samling  af 
svært  Skyts,    fortrinsvis  den  danske  Hairs  og  Flaades. 
Havde   Fibiger    kunnet    begynde   Arbeidet    en    15   Aar 
tidligere,  samtidigt  med  at  der  begyndtes  paa  Ordningen 
af  det  partikulaire  Rustkammer,  saa  vai-  det  blevet  langt 
mere  frugtbringende.     Ved  1830  fandtes  der  endnu  om- 
kring i  Rigels  Toihuse  en  sand  Overflod  af  Metal-  o^ 
4eni>k\is  fra  det  17de  og  18de  Aarhundrede;  men  deraf 
viu*  der  i  de  følgende  Aar  solgt  bort  for  Fode  for  at 
skaffe  Midler  til  det  unægteligt  høist  nødvendige  nye  Ar- 
lilleriinateriel ,  det,  hvormed  Krigen  1848 — 50  c^  endnu 
tildels  den    1804  blev  ført.    Man  havde  vel  ogsaa  nok 
naaet  Maalet,   om  man  var  gaaet  lidt  mere  skaansomt 
tilværks  ved  Bortsalget.    Men  hvorom  Alting  er,  af  hvad 
der  endnu  stod  til  at  redde  efter  1845,  lod  Fibiger  intet 
gaa  tiibt,  men  sankede  det  li-ol^n  sammen  til  Kjøben- 
havns Tøihus.    Og  det  bør  ikke  lades  unæ\7it,  at  lian 
tik  ærlig  Bistand  af  den  daværende  Søtøimester,  Koni- 
Hiandeurkapitain  O.  W.  Michelsen ,   som  beredvilligt  gav 
hid,  hvad  Sotøihuset  havde  at  yde  til  et  Artillerimusæum, 
i  rigtig  &kjendelse  af,  at  Land-  og  Søartilleriets  Historie 


Kjobenhavns  Tøihus.  G(m 

her  i  Danmark  hænger  saa  nøie  sammen,  at  det  vilde 
være  høist  urimeligt  ikke  at  repræsentere  begge  i  en 
fælles  Samling.  Det  var  et  stort  Held  for  denne,  at 
ogsaa  Michelsen  var  en  Mand  med  megen  og  virksom 
Interesse  for  sit  Vaabens  Historie. 

Om  Tiden  for  Forberedelsen  af  en  omfattende 
historisk  Vaabensamling  ikke  kunde  være  heldigere  med 
Hensyn  til  de  vigtigste  af  de  Personligheder,  som  i 
Embeds  Medfør  fik  med  Sagen  at  gjøre,  saa  var  den 
ugunstig  derved,  at  Krigen  1848—50  for  en  Tid  gav  alle 
Kræfter  en  helt  anden  Retning.  Paa  en  vis  Maade  vare 
Forberedelserne  ingenlunde  helt  tilende,  da  Krigsbestyrel- 
sen  forsaavidt  brød  Sagen  overtvært,  som  den  v(»d  en 
Resolution  af  30te  Xov.  1853  bestemte,  at  den  historiske 
Vaabensamling  skulde  bestyres  af  en  Kommis^sion  under 
Artilleriet,  uden  at  der  blev  truffet  nogen  endelig  Be- 
stemmelse om  dens  Omfang,  og  uden  at  dens  Bestanddele 
bleve  særskilt  inventerede  eller  virkeligt  udskilte  af  Tøi- 
husets  Regnskaber.  Denne  provisoriske  Forfatning  har 
ikke  været  til  Gavn  for  Samlingen  og  kan  ogsaa  i  Frem- 
tiden blive  den  skadelig,  hvis  den  ikke  afløses  af  vn 
mere  definitiv. 

1856  bestemtes  det,  at  Tøihuset  og  dermed  deu 
historiske  Vaabensamlings  Kollektioner  af  Skyts  og  Haand- 
vaaben  skulde  være  tilgængelige  for  det  Offenlige  en  (iang 
om  Ugen.  Artilleriets  nys  udnævnte  Chef,  Fibiger,  lod 
Samlingen  af  Skyts  ordne  nogenlunde  kronologisk,  for- 
nemmelig i  den  nordre  Tøihusgaard,  dog  saaledes  at 
visse  Piecer,  navnlig  saadanne,  til  hvilke  der  havdes 
gamle  Lavetter,  eller  som  paa  Grund  af  deres  Materiale 
iSinedejem)  eller  skrøbelige  Baglademekanismer  ikke 
godt    kunde    opbevares    under    aaben    Himmel,    bleve 


66(>  Otto  Blom. 

opstillede  i  Tøihusets  hvælvede  Etage,  især  i  det  saa- 
kaldte  ^jEdskapel".  Derved  forstaas  trods  det  høitidelige 
Navn  ikke  andet  end  de  to  nordligste  Hvælvingsfag  i 
Tøjhuset,  som  en  tidligere  Årtillerichef,  General  VVenzel 
Haffner,  i  Åaret  1829  havde  ladet  skille  ved  et  Gitter  fra 
den  øvrige  hvælvede  Hal,  for  at  Artilleristernes  Eds- 
aflæggelse til  Kanonen  der  kunde  foregaa  paa  en  søm- 
melig Maade,  i  hvilket  Øiemed  Lokalet  stod  ryddeligt* 
kun  indeholdende  to  fordum  lueforgj-ldte  36pds  Ka- 
noner og  en  15()pds  Morter,  sande  Pragtstykker  af  Stykke- 
støberkunst,  som  Republiken  Venedig  har  ladet  støbe 
1708  i  Anledning  af  Frederik  d.  4des  Nærværelse  og 
sendt  ham  til  Gave  1714.  I  Edskapellet  var  endvidere 
foran  Pillen  mellem  de  to  Gavlporte  ud  til  Tøihusgaden 
opstillet  en  gammel  Sandstens  Buste  af  Kristian  d.4de,  som 
havde  staaet  over  Portalen  af  den  gamle,  1616  opførte 
Vesterport,  og  som  ifølge  en  samtidig  Beretning  havde 
undgaaet  Svenskernes  Skud  under  Beleiringen  1658— ol>, 
saa  at  den  uskadt  kunde  opstilles  paany  over  Fayaden 
af  den  16()8  opbyggede  nye  Vesterport  *) :  senere  maa  den 
være  blevet  nedtaget  og  ført  til  Kunstkammeret  over  det 
kongelige  Bibliothek,  paa  hvis  Loft  den  tilfældigvis  fandtes 
i  Aaret  1828  og  derefter  erhvervedes  til  Tøihuset.  1 
dettes  Edskapel  beholdt  den  gamle  Buste  sin  Plads  indtil 
186i2,  da  den  af  formente  Skjønhedshensyn  blev  puttet 
afveien;    dog   gjemmes    den    endnu    ved  Tøihuset*).  — 


M  Kjbh.  Dipl.  V.  7(^1.  Busten  er  afbildet  i  C.  Bniuns  Kjøl>en- 
havn  I,  567. 

')  Dengang  Vesterport  blev  revet  ned  1859,  tog  daværende  Arki- 
tekt F.  Meldahl  meget  indtrængende  Ordet  for,  at  dens  hoist 
karakteristiske  Facade,    der  for  en  stor  Del  skrev  sig  fra  den 


Kjøbenhavns  Tøihus.  (i{)7 

Samlingen  af  Haandvaaben  stod  i  Tøihusets  øvre  Eta|,'e, 
saaledes  som  den  var  ordnet  1838;  men  foruden  enkelto 
mindre  Forøgelser  ved  Gave  og  ved  Kjøb,  havde  den 
1852  faaet  en  betydelig,  men  endnu  aldeles  uordnet 
Tilvæxt  i  det  „gottorpske  Rustkammer**.  Dette  var  en 
Samling,  der  i  sin  Tid  var  tilveiebragt  af  de  gamle 
gottorpske  Hertuger,  fornemmelig  som  det  synes  Hertug 
Kristian  Albrecht  (1659  —  94).  Ved  Slesvigs  Erobring 
under  Frederik  d.  4de  var  den  kommet  i  den  danske 
Krones  Besiddelse  og  blevet  bragt  til  Rendsborgs  Tøihus, 
hvor  den  henstod  indtil  efter  Oprøret  1841^—50,  da  den 
bragtes  til  Kjøbenhavns  Tøihus,  ikke  just  i  den  bedste 
Forfatning.  Den  indeholdt  endel  Luxusgeværer  og  et  mindre 
Antal  Sidevaaben,  som  paa  General  Fibigers  Foranstaltning 
1857 — 58  bleve  indlemmede  i  Haandvaabensamlingen, 
saa  vidt  de  fandtes  at  egne  sig  dertil  og  kunde  ind- 
ordnes i  denne.  Uden  al  Sammenligning  vigtigst  for  vor 
historiske  Samling  var  den  Berigelse  med  Harnisker  fra  det 
16de  og  17de  Åarhundrede,  som  den  tillige  modtog.  Fra 
det  partikulaire  Rustkammer  havde  Samlingen  ingen  arvet, 
og  den  eiede  kun  en  eneste  Harnisk  fra  Trediveaarskiigens 
Tid,  som  tilforn  havde  staaet  paa  Tøihuset;  nu  fik  den 
ikke  faa  fra  det  gottoipske  Rustkammer,  deriblandt  flere 
meget  smukke,  der  have  tilhørt  Hertug  Adolf.  Selv- 
følgelig  kostede   det   nogen  Umag  at  skaffe   Rede    paa 

ganile  Portbygning  fra  1616,  burde  frelses  fra  Tilintetgjørelse 
ved  at  opsættes  ved  Tøihuset.  Destoværre  blev  dette  Forslajf 
ikke  realiseret,  uagtet  Gen.  Fibiger  interesserede  sig  levende 
for  det.  Fra  den  1856  nedrevne  Nørreport  lykkedes  det  der- 
imod at  redde  Kristian  d.  otes  Marmorbuste  for  Tøihuset.  Over 
Kastellets  Sjællandsport  staar  endnu  en  lignende  Buste  af  Fretie- 
rik  d.  3die,  den  eneste  existerende  af  denne  Konge. 


()G8  Otto  Blom. 

disse  Rustninger;  deres  enkelte  Dele  vare  indbyrdes  fop« 
byttede  paa  den  latterligste  Maade,   og  kun  de  færrestiS 
af  dem  vare  i  en  saadan  Stand,    at  de  samnienhørende 
Stykker  umiddelbart  lode  sig  gjenkjende.     For  at  spare; 
Renholdelsen  og  for  at  skjule  den  Rust,   hvormed  selri 
udmærkede  Stykker  vare  bedækkede,  vare  de  fleste  over*, 
snuule  med  mange  og  tykke  Lag  af  Oliefarve,    og  det 
var  kun  møisommeligt,  at  det  lykkedes  at  sanke  sammai 
og  rengjøre,  hvad  der  endnu  stod  Ul  at  redde,  i  mange; 
Tilfælde  kun  Brudstykker  af  fordum  prægtige  Harnisker. 
Efter  General  Fibigers  Død  1861   foranledigede   dels 
forandrede  Anskuelser  om,   hvad  der  er  smukt  og  hen- 
sigtsmæssigt, dels  den  betydelige  Istandsættelse,  Tøihus^ 
undergik  i  Aarere  1870—74,  ikke  en  forbedret  Ordning, 
inen   en  forandret  Opstilling,    dog  i  de  gamle  Lokaler, 
saavel  af  Samlingens  Haandvaaben  som  af  dens  svære 
Skyts,  en  Opstilling  og  Fordeling  af  Gjenstandene,  hvor- 
ved der  blev  taget  fuldt  saa  meget  Hensyn  til,  hvad  d& 
kunde  tage  sig  ud  i  Publikums  lidet  kritiske  Øine,   som 
til  Overskueligheden  og  den  systematiske  Ordning.    Del 
maa  ligeledes  opfattes  som  et  Oflfer  til  en  mindre  god 
Smag,    at    man    ved    samme    Leilighed    tillod    sig    at 
, restaurere"  ikke  faa  af  de  gamle  Vaaben,  samt  at  man 
i    Haandvaabensamlingen    optog    en    hel   Række   Gjen- 
stande  af  tvivlsom  Værd  fra  Frederik  d.  7des,  af  hans 
Enke  skjænkede   private  Vaabensamling;    dem  kommer 
man  ved   Leilighed  til  kritisk  at  revidere.     Bortset  fra 
den   sidstnævnte  Forøgelse   er   det  ellers   meget  lidt  af 
gamle  Sager,    hvad  der  fra  privat  Side  er  kommet  til 
Haandvaabensamlingen  i  de   senere  Aar;    det  er  over- 
maade    lidt,    hvad   der   findes   paa   private  Hænder  af 


r 


Kjøbenhavns  Tøihus.  (>09 


teldre  Gjenstande,  som  Samlingen  kunde  være  tjent  med. 

åf  nyere    Militairvaaben    har   den   selvfølgelig   faaet    el 

Stort  Antal.     Ogsaa  af  svært  Skyts  har  Samlingen  siden 

»n  Oprettelse  faaet  væsenlige  Forøgelser;   fra  de  und(n- 

l^te  Steder,   fra  Rullekjældere  og  fra  Gadehjørner,    fra 

Byggegrunde  og  fra  Kirkelofter,    men  især  fra  Havets 

Skjød  i  vore  Farvande,  deriblandt  ogsaa  fra  Kjøbenhavns 

Red  og  Havn  har  Tøihuset  modtaget  en  lang  Række  af 

interessante  Fund,   som  ere  blevne  det  skjænkede  (»Iler 

[overladte  med  en  Beredvillighed  og  Uegennyttighed,  som 

'vidner  stærkt  for  Nationens  historiske  Sands;  denne  har 

ogsaa   fundet   et  Udtryk   i  den  Redebonhed,    hvormed 

Rigsdagen    mere    end    en    Gang   har   medvirket   til    for 

f  Samlingen  at  erhverve  Fund   af  Metalskyts   af  betyde- 

[Bgere  Pengeværdi. 

Tøihuset  besidder  endnu  en  historisk  Samling  i  den 
'Række  af  vel  omtrent  150  Faner  og  50  Standarter,  det 
bevarer  som  Trofæer  fra  Frederik  d.  3dies,  Kristian 
d.  5tes  og  Frederik  d.  4des  Krige.  Ogsaa  af  disse  Mindes- 
I  mærker  har  General  Fibiger  indlagt  sig  stor  Fortjeneste. 
Ved  Opbevaring  —  og  ikke  altid  den  hensynsfuldeste 
Opbevaring  —  paa  Tøihuset  i  150 — 200  Aar  vare  selv- 
følgelig mange  af  dem  blevne  i  høieste  Grad  medtagne 
og  brøstfældige.  Fibiger  skaffede  da  Pengemidler  til  i 
Aarene  1858 — 60  at  lade  de  fleste  af  dem  kunstnerisk 
gjengive  i  Akvarel  ved  Maler  Aagaard  og  til  at  lade  de 
tneget  brøstfældige  af  Fanerne  opklæbe  paa  stærkt  hol- 
landsk Lærred  ved  den  duelige  Malerikonservator  Ras- 
mussen. Derved  kunne  de  gamle  erobrede  Faner  og 
Standarter  fra  saamange  Slag  og  Beleiringer,  den  gamle 
staaende  Armees  hæderlige  Trofæer,  haabes  nogenlunde 


(i70  <Ht(i  Blom:  Kjøbenhavns  Toihus. 

ti-ygt  bevarede  for  en  lang  Fremtid,  saaiedes  som 
nu  hænge  i  Rækker  under  Loftet  paa  Tøihusets  Rus 
kainmersal.  Men  endnu  staar  der  for  den,  der  h 
Interesse  og  Kundskab  o^  kan  faa  Tid  dertil,  et  il 
ringe  Arbeide  at  gjøre  med  nøiere  at  bestemme  dis 
Mindesmærkers  Alder  og  Herkomst  i  det  enkelte  og  d 
efter  give  dem  en  tilfredsstillende  Ordm'ng. 


Hannibal  Sehested  i  Unaade  (1651-1660). 

Af 
J.  A.  Fridericia. 

"e  Begivenheder,  hvorved  i  Juni  1651  Hannibal  Sehe- 
sted styrtedes  fra  sin  hidtidige  Magtstilling,  bleve  i 
deres  Følger  maaske  mere  skæbnesvangre  for  Dan- 
marks nærmest  følgende  Historie  end  Korfits  Ulfeldts 
samtidige  endnu  mere  opsigtvækkende  Fald.  Landets 
Regering  mistede  i  ham  for  et  højst  kritisk  Tidsnun  et 
betydeligt  organisatorisk  Talent  og  en  klogt  beregnende 
Statsmand,  og  Frederik  III  unddrog  sig  i  9  Aar  Be- 
nyttelsen af  en  Raadgiver,  der  muligvis  vilde  have  kunnet 
medvirke  til  en  langt  roligere  Omdannelse  af  den  døds- 
dømte Forfatning,  end  Tilfældet  kom  til  at  blive.  Hans 
Fald  var  ikke  uforskyldt.  Han  havde  i  sin  Stræben  efter 
Rigdom  ikke  set  nøje  paa  Midlerne,  hans  Hovmod  og 
^^yge  havde  naturlig  forøget  Tallet  paa  dem  af  hans 


Denne  Afhandling  er  for  en  stor  Del  støttet  paa  Oplysninger 
fra  udenlandske  Arkiver,  som  ikke  have  været  tilgængelige  for 
Hannibal  Sehesteds  nyeste  Biograf  (Thyra  Sehested,  Hannibal 
Sehested  I -II,  Kbh.  1886;  cit.  i  det  følgende  som  Seh.  l—II); 
dette  gjælder  Især  om  hans  Ophold  hos  Carl  Gustav  og  i  den 
svenske  Lejr  i  Tiden  1658— 6().  Det  skal  bemærkes,  at  det 
ikke  har  været  Opgaven  at  gaa  nærmere  ind  paa  hans  norske 
Styrelse  og  dermed  paa  Aarsagerne  til  hans  Fald  1651. 


07:2  J.  A.  Fridericia. 

Modstandere,  der  allerede  længe  havde  øjnet  Overgreb  i 
hans  Planer  om  en  selvstændigere  St}Telse  af  Norge,  og 
Kjærlighedshistorier  havde  skabt  ham  personlige  Fjender 
ved  Hoffet.  I  Aarevis  havde  indflydelsesrige  Rigsraader, 
særlig  Anders  Bille,  søgt  at  modarbejde  hans  Forslag 
med  Hensyn  til  Ordningen  af  de  norske  Anliggender. 
Det  havde  været  velkomment,  da  der  viste  sig  at  rære 
Urede  i  hans  Regnskaber.  Men  i  alt  Fald  Flertallet  af 
Rigsraadenie  ønskede  ikke  hans  Straf  saa  haard,  som 
den  blev,  og  Kongen  nærede  næppe  selv  noget  dybt 
personligt  Had  til  ham.  I  sidste  Øjeblik  gjorde  der  sig 
dog  mærkelig  nok  Indflydelser  gjældende,  som  bragte 
ham  socialt  og  økonomisk  til  Afgrundens  Rand. 

Kongen  havde  ladet  de  norske  Krigsregnskaber  gjen- 
nemgaa  af  nogle  Rigsraader  *),  og  han  havde  til  hidhent- 
ning  af  yderligere  Oplysninger  i  Febr.  1651  sendt  Kom- 
missarier  til  Norge  *).  Endnu  før  denne  Undersøgelse  var 
sluttet,  lod  han  4.  April  1651  en  Stævning  oplæse  for 
Hannibal  Sehested  i  hans  Bolig  i  Kjøbenhavn,  hvorefler 
han  skulde  møde  for  Herredagen  den  26.  Maj  paa  Grund 
af  de  Misligheder,  der  fandtes  i  Krigsregnskaberne  og  i 
det  hele  ved  hans  Administration  som  Statholder  og 
Generap).     Imidlertid   vaklede   Frederik  III   dog  stadig 


M  Jvfr.  Becker,  SamL  t,  Frederik  lH's  Hist  I,  33.  S.  Birket  Smith. 
Leonora  Christina  Grevinde  Ulfeldts  Hist.  I,  192.    Seh.  I.  159«: 

')  48,  Febr.  Ih51  udstedtes  Brev  til  Undei*saatterne  i  Norge  odl 
at  Kongren  Tilde  sende  nogle  Kommiæarier  og  gode  Mænd  til 
Norge  ,til  at  forfare  et  og  andet  vor  og  Rigens  Tjeneste  saa 
vel  som  Eders  egen  Velstand  angaaende*  (Geh.  Ark.,  DiplomaL 
Norge.  Brevet  er  paraferet  af  Niels  Krabbe,  men  findes  ikke 
i  Norske  Rigsregistranter).  Kommissarierne  vare  Sten  Bille  og 
Niels  Krabbe,  til  hvilke  senere  føjedes  Jørgen  Bjelke  iNorskf 
Rigsreg.  X,  16!i,  jvfr.  Seh.  IL  353). 

')  Geh.  Ark.,  Reg.  89  b,  Fa.sc.  25.    Seh.  I,  164 


Hannibal  Sehested  i  Unaade  il^l  —  UHHi)).  G7*^ 

Biellem  Strenghed  og  Mildhed;  der  findes  en  egenhændig 
velse  fra  ham  til  Rigsraadet,  dateret  £4.  April,  hvori 
i  opfordredes  til  at  gjøre  Forslag  om,  hvorledes  de 
irske  Regnskabers  Misligheder,  saa  vidt  de  angik  Stat- 
Iderens  Person,  bedst  i  Mindelighed  kunde  afhjælpes 
bringes  til  Ende*).  Men  Skrivelsen  er  ikke  under- 
^even,  og  det  vides  ikke,  om  den  er  udfærdiget  eller 
^e;  umiddelbare  Følger  synes  den  i  alt  Fald  ikke  at 
Ihave  haft.  En  Maaned  efter  fortalte  den  svenske  Re- 
iadent  i  Helsingør,  Magnus  Dureel,  at  Hannibal  Sehested 
Ifed  at  overlevere  Kongen  en  ydmyg  Suplik  havde  bragt 
!9g  i  nogen  Gunst  igjen,  men  at  denne  Vending  kun 
Ihavde  været  kortvarig,  idet  den  Beretning,  som  de  fra 
jKorge  tilbagevendte  Kommissarier  havde  afgivet,  atter 
ihavde  vakt  Kongens  Uvilje  mod  Statholderen*).  Da 
[Herredagen  aabnedes,  havde  Øverstesekretær  Otte  Krag 
lefler  kongelig  Fuldmagt  sit  Indlæg  færdigt  imod  ham. 
Det  gik  ud  paa,  at  da  Kongen  mente  det  klarlig  bevist, 
al  ban  i  mange  Maader  havde  forset  sig  imod  den  Ed 
og  Pligt,  som  han  havde  svoret  Kongen  og  Riget,  og 
tilføjet  Kronen  den  største  Skade,  saa  begjærede  han,  at 
det  maatte  paakjendes,  om  han  ikke  ved  Lov  og  Ret 
burde  dømmes  til  at  erstatte  denne  Skade  og  desuden 
lide  og  undgjælde  som  Kongens  og  Kronens  utro  Mand*). 
Det  bliver  dog  tvivlsomt,  om  dette  Indlæg  med  de  Akt- 
stykker, hvortil  det  henviste,  virkelig  er  blevet  forelagt 
for  Retten;   i  hvert  Tilfælde  gjorde  der  sig  umiddelbart 


*)  Orig.  i  Adelsbreve,  Familien  Sehested  (tidl.  i  Kgl.  Bibi.,  nu  i  Geh. 

Ark).    Jvfr.  Seh.  I,  165. 
*)  Brev  fra  Dureel  af  23.  Maj  1651    (Kgl.  Bibi,   Allenske  Sager, 

Fase.  18). 
')  Reg.  89  b,  Fase.  25. 

Historiak  Tidsikrili.    6.  R.    1.  43 


•;74  J.  A.  Friderim. 

t'fler  atter  en  fredeligere  Stemning  gjældende  hos  Kongen« 
»i.  Juni  forlangte  han  Rigsraadets  Betænkning  om ,  hvor- 
Ied»^  denne  Sag  efter  Beskaffenheden  af  de  Mangler,  som 
de  udmeldte  Raader  tidligere  havde  fundet  i  de  norske 
Regnskaber,   kunde  afhjælpes  og  bringes  til  Ende  .bi(> 
Ugen  o^  lideligen  paa  alle  Sider^  ^).    Kongens  Skrivelsaj 
synes  forst  at  være  kommen  til  Behandling  i  Rigsraadeti 
l:{.  Juni.    Der  rejste  sig  Stemmer  imod  at  raade  Kongenj 
til  Forsoning,   førend  Statholderen  selv  havde    tilstaaeti 
sin  Bnnle:   man  frygtede  for.   at  det  ellers  i  Fremtideaj 
skulde  hedde,    at    man   havde  gjort  h^m  UreL      Rigs-; 
raadet<  Holdning  synes  at  have  bragt  Hannibal  Sehestedj 
ud  af  Fatning.    Om  Formiddagen  den  18.  Juni  opladtes 
i  Raadet  en  Skrivelse  fra  ham  til  Kansleren,   hvori   han 
protesterede  mod  nogensinde  at  have  tænkt  paa  at  ind- 
lade sig  i  Trætte  med  Kongen  c^  lovede,   at  han  ikke^ 
vilde  besvære  sig  over  de  Rigsraader,   som  havde  haftj 
hans   Regnskaber    under   Hænder.      Dette    blev    hurt^ 
fflerfulgt   af  et    langt    videre   gaaende   Skridt,      Endnu . 
samme  Eftermiddag  indløb  en  ny  Skrivelse  fra  hani  til 
Rigsraadet,  hvori  han  tilstod  at  have  begaaet  Misligheder 
og  Forseelser  i  sin  Administration  og  bad  om,   at  del 
maatte  efterlades  ham,   hvad  enten  det  skyldtes   ,Mis- 
forstand  eller  Uforfarenhed**;  samtidig  tilbød  han  at  op- 
give sin  CJiarge  o^  sit  Len  i  Norge  og  at  give  Afkald 
paa  det  til  ham  udlagte  Krongods  og  paa  sin  Fordring 
for  de  to  Orlogsskibe,  han  havde  ladet  bygge;  for  øvrigt 
indstillede  han  Sagen  til  Rigsraadets  Mægling.    Og  Raadet 
givb  hans  Tilhud:  et  Forslag  blev  affattet,  som  foruden 
hans  lyet  Tilbud  indeholdt  en  Forpligtelse  for  han)  til 

M  Dan.  Ma^r.  3.  R.  IV,  XUl 


Hannibal  Sehested  i  Unaade  (1651-1600).  G75 

ikke  at  forlade  Landet  samt  en  Anmodning  til  Kongen 
om  at  maatte  faa  et  nyt  Len^).  Forslaget  blev  over- 
bragt ham  i  hans  Bolig  af  Kansleren  og  underskrevet 
af  ham  *). 

Saaledes  syntes  Sagen  afgjort;  Kongen  havde  ønsket 
Rigsraadets  Mægling,  og  Hannibal  Sehested  var  gaaet 
ind  paa  Raadets  Forslag.  Da  brød  en  anden  Indflydelse 
i[ijennem,  kasserede  det  halvt  sluttede  Forlig  og  afnødte 
Sehested  en  langt  haardere  Afbigt.  Man  kan  ikke  med 
Sikkerhed  paapege  Ophavsmændene^);  men  Rygtet  vilde 
vide,  at  Hertug  Ernst  Gunther  af  Sønderborg  havde  spillet  en 
Hovedrolle;  han  havde  lige  ægtet  Hertuginde  Augusta  af 
(jlucksborg,  og  der  havde  vistnok  bestaaet  et  Kjær  ligheds- 
forhold  af  en  eller  anden  Art  mellem  hende  og  Hannibal 
Si^hested  *).  Rimeligvis  have  dog  ogsaa  andre  af  dennes 
Fjender  skubbet  til  den  hældende  Vogn.  Der  blev  i  de 
nærmest  følgende  Dage  forelagt  ham  et  Udkast  til  en 
Forpligtelse,  som  indeholdt  endnu  tiere  Punkter  end 
Rigsraadets  Forslag.  23.  Juni  forsøgte  han  ved  en  bøn- 
fal{l(»Tide  Skrivelse  til  Kongen  at  faa  Fordringerne  ned- 
.satte;  i  stærke  Udtryk  fremhævede  han,  at  han  ikke 
alen(»  selv  med  Hustru  og  Børn  vilde  nedstyrte  i  den 
ydei-ste  Fattigdom,  men  ogsaa  ødelægge  dem,  som  han 
skyldte  Penge*);   samtidig  gav  han  en  vidtløftig  Rede- 


'»  Dan.  Mag.  3.  R.  IV,  109—17.  Christen  Skeels  originale  Dagbog 
((Jeh.Ark.,  Hist.-geneal.  Ark.'s  Saml.,  Nr.  52)  har:  Erkiender  hans 
Forseelse,  hvor  Aftrykket  (S.  117  L.  8  f.  o.)  har:  Erkiende. 

'  i  Sehesteds  Indlæg  af  19.  Aug.  1658  (Seh.  II,  :^5) ;  jvfr.  hans  Brev 
til  Rigsraadet  af  14.  Aug.  1652  (Adelsbreve). 

^ »  Det  skal  her  i  Almindelighed  bemærkes,  at  det  ikke  heller  for 
den  følgende  Tid  er  muligt  nøjere  at  paavise,  hvem  Hannibal 
Sehesteds  egentlige  Fjender  vare. 

M  (iigas,  (irev  Bernardino  de  Rebolledo  S.  89f.    Seh.  I,  173. 

* )  Seh.  IL  354. 

i3* 


676  J.  A.  Fridencia. 

gjørelse  for  sine  Formuesforhold  med  en  Paavisning  a^i 
hvor  umuligt  det  vilde  være  for  ham  at  gaa  ind  paa: 
de  foriangte  Vilkaar*).  Han  opnaaede  vel  ogsaa  nogle 
mindre  Ændringer,  men  den  Revers,  som  han  maatte 
undertegne  den  i4-.  Juni,  var  dog  baade  af  ydmygende 
og  økonomisk  ødelæggende  Natur.  Det  nye  Hovet  | 
punkt  var,  at  han  forpligtede  sig  til  under  Straf  af  For- 
tabelse af  Ære  og  Liv  at  afstaa  ikke  alene  hvad  lian 
havde  faaet  udlagt  af  Krongods  i  Noi^.  men  ogsaa  hvad 
han  havde  erhvervet  af  privat  Gods  i  dette  Rige;  kiiD] 
sit  Losore  skulde  han  beholde ;  endvidere  forpligtede  han 
sig  til  at  betale  Officererne  og  Garnisonerne,  hvad  der 
tilkom  dem  til  1.  Maj  165 1  af  de  dertil  deputerede 
Skatter-). 

Paa  disse  Vilkaar  lilkjøbte  Hannibal  Sehested  sig  I 
Ordels  bogstavelige  Foretand  Tilgivelse.     Det  var  store 
Belob,  der  var  Tale  om.    Værdien  af  det  Krongods,  som  \ 
var  udlagt  til  ham  for  hans  Fordringer  paa  Kronen,  beleb  ■ 

» 1  Den  udatereiie  RedegjoreLse  (Seh.  IL  356-  68)  maa  uden  Tvivl  i 
være  fra  disse  Dage.    Han  omtaler  (S.  367)  Umuligheden  af  al 
gaa  ind  paa  de  foreslaaede  Vilkaar. 

*>  Reversens  Original   findes  i  Adelsbreve.     Den   er  trykl  fler<^ 
Steder,  bl.  a.  hos  Seh.  IL  354.    1  Reg.  89  b,  Fase.  25  findes  et 
rdkast,  hvori  Rettelser  ere  foretagne  med  Otte  Krags  Haand. 
Rettelserne  angaa  Betalingen  til  Officererne  og  Gamisonemc. 
Der  har  forst  staaet.  at  han  skal  betale  ,hvis  dem  til  Ph.  JacoH    , 
Anno  UvSI  kan  restere,   eftersom  jeg  derimod  hai*  ladet  oppe- 
Iwre  Statteme.   som  dertil  vare  deputerede"   osv.    Delte  er 
rettet  til;  .kan  restere,  saa  vidt  bevises  med  mine  Kvitteringer 
eller  etter  min  Ordre  at  være  udgivet";  men  Rettelsen  er  atlfr 
udstreget  med  den  Bemærkning:  , dette  skal  blive  som  tilfonr. 
IVn  endelige  Redaktion  i  Originalen  er  dog  noget  forskjelli^'.    , 
Afsnittet  i  Slutningen:  .den  Post  undtagendes  om  Officererue> 
^y  liarnisouemes  tA)n tentering,  hvilket  dog  redelig  og  opripti? 
af  mig^  skal  blive  betalt',  stod  ikke  i  det  oprindelige  Udkant 
men  er  tilfojel  i  Randen. 


i 


Hannibal  Sehested  i  Unaade  1 1651 -16«)).  677 

iflig  efler  hans  Opgivelse  til  over  95.000  Rdl  og  Værdien 
*f  hans  private  Gods  til  over  131,000  Rdl.  Kronen  kunde 
altsaa  indkassere  Gods  for  Beløb  af  omtr.  226,000  Rdl. 
Har  Hannibal  Sehested  besveget  Kronen,  har  der  næppe 
været  Tale  om  saa  store  Beløb.  Frederik  III  havde  solgt 
sin  Tilgivelse ;  den  beki'æfledes  ved  et  af  ham  den  25.  Juni 
udstedt  Gjenbrev,  hvori  Sehesteds  Forseelser  erklæredes 
for  at  være  ham  efterladte*). 

Hvad  der  forværrede  Sehesteds  Stilling,  var  hans 
store  Gjæld;  han  opgav  den  selv  til  over  152,000  Rdl.,  for- 
uden hvad  han  skyldte,  vistnok  især  til  Marseliseme.  for 
de  to  af  ham  til  Kongen  byggede  Skibe.  Som  Midler 
til  at  bære  denne  Gjæld  og  skaffe  sig  og  sine  (Ophold 
havde  han  væsentligst  sit  Løsøre,  hvis  Værdi  han  angav 
til  omtr.  60,000  Rdl.,  og  sine  udestaaende  Fordringer. 
Af  disses  Beløb,  omtr.  1 14,500  Rdl.,  skyldte  Kronen  ham 
76,482  Rdl.  Man  havde  ikke  tvunget  ham  til  ogsaa  at 
slette  denne  Fordring;  men  Spørgsmaalet  var,  hvorledes 
(let  vilde  stille  sig  med  Rentebetalingen. 

Det  viste  sig  imidlertid  hurtig,  at  de  mod  ham 
mest  fjendtlige  Indflydelser  ved  Hoffet  ikke  længe  be- 
holdt Overhaand.  Allerede  11.  August  fik  han  „til  at 
betale  Militsen  og  de  to  nybyggede  Skibe**  overdraget 
Afgiften  af  Aggershus  Len  i  Tiden  fra  1.  Maj  1G51  til 
I.  Maj  1652,  og  han  fik  endvidere  Ret  til  at  oppebære 
Forpagtningsafgiften  af  det  af  ham  afstaaede  Gods  for 
Minnie  Tidsrum-).  I  Novbr.  bleve  Indrømmelserne  til 
liani  endnu  større.    Først  udstedtes  der  paa  hans  An- 


')  Seh.  II,  356. 

')  Xorske  RiKsreg.  X,  :246f.;  jvfr.  !273f.   333  f.     Allerede  10.  Juli 

pk  der  Rygter  om,  at  han  skulde  have  Roskilde  Len  (Dureels 

Brev  i  Allenske  Sager,  Fase.  18j. 


•  7^  J.  .\.  Frvdenria. 

1    -'-^ri:  til  T_-.d-.^  for  ham  til  at  rejse  til  Udlaiidj 

>— -^  T-lii-1-^  i^r  dog  begra^nset  til  de  Lande,    h 

r^.v    •t.L.i   F.rli:^«id*-    af   Kongens  Sekretær    Theo<i 

1^1,:-  r^T-v  •  f^-Ivet.   men  den  var  ledsaget  af  et  Pi 

LT  ri    *.-jis    :Iili^!^iv    Furtjenester    nævnedes,     og    då 

'iS^-.f-  <r^x  -f.er  af  et  Kongebrev,  hvori  der  i  Anlednii 

if  Lii-Tr  U-irr.l-vii'isivJH?  tildeltes  ham  en  aarlig  Pensi^ 

.  A  4»i».»  R.il.'L    Hannibal  Sdiested  havde  nogenlun4 

:. '  ."t  »ir:  On>ke,   hvormed  han  havde  sluttet  sin  lii 

v-r>    tf  ±\.  J-jii.   nt-mlig  at   der  niaatte  forundes  han 

M.-L-:   :.'.   al  lindt-rbolde  sig  og  sine.     Der  blev   og*^ 

•rr--?    Fcrh  li^Te-^^r    for    at    sikre    ham    Renterne   a 

K  :,:-i->  G^U.d  iil  ham-|,    Tfl  Gjengjæld  lovede  Sehestd 

.ik»-  dt  ta^/  fivuir.ied  Tjeneste  uden  Kongens  Samtykke 

'i:  a:  ii.inr.de  <ig,  naar  det  foriangtes,  og  6.  Oktbr.  havde 

h.i:.>  Hu^ra  Chrlr^tiiine  efter  al  være  kommen  fra  Xor]ge 

r.r-J  :II  K/L»l*ei.havn  for  sit  Vedkommende  bekræftet  Re- 

vvr^^.  af  £4.  Jani^i. 

Hd::::ilvu  Sehesteds  Unaade  var  langt  fra  hævd; 
l..-.:.s  Rv;ej^-i^er  vare  bundne,  hans  økonomiske  Stilling 
afhi:.^:^  iU  Kongen.     Men  Forskjellen  paa  de  Følger. 

-  E  i.l*^:::i^er  Af  H^nc.ud  Sehe<ted  af  3.  og  \±  Xovbr.,  saml 
K  •::^r-  Brev  xf  17.  Novhr.  o?  lo  udaL  Breve  (Geh.  Ark.,  L'I 
f^I  ::<te  S.»*^?T.  Fa^c.Xi«.  Jvfr,  Seh.  L  174.  Pensionen  anxisle« 
\^i  Br^ve  juf  :>>.  Novbr.  It>5l  paa  Ribe  og  Kolding  ToWaf- 
.:  f.e:    Jy.i>ke  TrøLi. 

'*  HjtTi>  KraT  paa  Kronen  ^Jt  i  to  Dele,  den  ene  paa  4<>,4i:^iKdL 
ai  hvilke  Renterne  efter  Brev  af  33.  Decbr.  1651  skulde  belale^ 
iu*:::  af  AirKer<hii<  Len.  den  anden  paa  30,000  Rdl,  af  hvilke 
•:er  ivta!te>  ham  Renter  paa  Kieler  Omslag  165i  (Norske  Rijrs- 
rw.  X.  .'^'^*:  jvfr.  436^.  Kieler  Omslags  Regnska))).  Jvfr.  f"r 
ovr:^:  hans  Brev  til  Joakim  Gei^orf  af  30.  Seplbr.  HiTil  (Brf ve 
til  JiMk.  Ger>dorf,  Faso,  1 ;  jvfr.  Seh.  1.  17i). 

*■  Atlel-ibreve.  JordelH)gen  over  del  afstaaede  Gods  er  dal.  i*. 
i^ktbr.  U'^A    Norske  Samlinger  I,  106  AF.). 


Hannibal  Sehested  i  Unaade  (1651—1660).  (\7\) 


ienne  Unaade  fik  for  Sehested,  og  dem,  Koifits  Ulfeldts 
lamtidige   Fald   fik   for   ham,    og   Forskjellen   paa   den 

Elaade,  paa  hvilken  de  bar  deres  Skæbne,  blev,  som  ofte 
ok  fremhævet,  overordentlig  stor.  Aarsagen  laa  ikke  i, 
t  Hannibal  Sehested  mindre  end  hans  Svoger  ønskede 
at  gjenerhvei-ve  sin  tabte  Magt;  der  kom  ogsaa  det  Tids- 
punkt, hvor  han  ikke  var  særlig  nænsom  med  Midlerne. 
Men  der  var  ikke  den  dybe  politiske  Modsætning  mellem 
ham  og  Frederik  III,  som  der  var  mellem  Ulfeldt  og 
denne;  Korfits  Ulfeldts  Tankegang  var  i  Bund  og  Grund 
aiTstokratisk ,  Hannibal  Sehesteds  nærmest  monarkisk. 
Der  var  heller  ikke  den  bitre  Skinsyge  mellem  Dronning 
Sophie  Amalie  og  Sehesteds  Hustru,  Christian  IV's  Datter 
Chiistiane,  som  der  var  mellem  Dronningen  og  Leonora 
Christina.  Mest  betød  dog  Forskjellen  paa  de  to  Mænds 
Karakter.  Der  var  ganske  vist  kraftig  Lidenskab  og 
brændende  Ærgjerrighed  hos  dem  begge;  begge  be- 
tragtede sig  som  forurettede,  naar  Skæbnen  ikke  stillede 
dem  paa  de  højeste  Pladser,  eller  naar  Modstandere 
hindrede  dem  i  Udførelsen  af  deres  Planer,  og  for  dem 
begge  kunde  en  enkelt,  af  øjeblikkelig  Heftighed  bestemt 
Handling  blive  skæbnesvanger  for  et  langt  Tidsspand  af 
deres  Liv.  Men  medens  Sehested  paa  den  ene  Side  ikke 
var  i  Besiddelse  af  Ulfeldts  Ævner  til  at  vinde  og  bt»- 
hage  og  tvertimod  oftere  end  Svogeren  stødte  an  ved 
overmodig  eller  mistænksom  Optræden,  var  han  paa  den 
anden  Side  gjennemgaaende  og  som  Regel  mere  klar 
over  Situationen,  finere  beregnende,  smidigere  og  mindre 
udsat  for  Blottelser.  Hovedsagen  var  dog,  at  han  aldrig 
for  længere  Tid  gav  sig  den  stærke  Trods  1  Vold,  som 
saa  ofte  og  saa  længe  pi-ægede  Ulfeldts  Handlemaade; 
nmligvis  har  det  ogsaa  hertil  bidraget,   at  han  ikke  ved 


♦j80  4.  A.  Fridericia.  ' 

sin  Sde  havde  en  Hustru  med  den  Selvsikkeriied  scå 
Leonora  Christina;  thi  selv  om  Christiane  ikke  hellø 
nogensinde  glemte,  at  hun  var  Kongedatteren,  saa  ^ 
hun  hverken  en  saa  betydelig  Kvinde  eller  i  Besidddsi 
af  den  Indflydelse  over  sin  Mand  som  Søsteren  over  srn 
Saaledes  gik  det  til,  at  medens  Korfits  Ulfeldt  umiddekl 
bart  efler  sit  Fald  kastede  Handsken  til  Magthaverne  vel 
sit  Æresforsvar  og  hurtig  kom  ind  paa  en  ren  land$i 
forræderisk  Virksomhed,  søgte  Haimibal  Sehested  altoi 
og  atter  om  Naade. 

Omtrent  ved  Nytaar  1652  rejste  han  til  Norge,  hvofj 
han   forblev  til  ud   paa  Foraaret,    sysselsat  med  OrdH 
uingeii    af  sine   Anliggender   og  særlig   med   Salget  af 
sit   Losoi-e   for   at   skaffe   sig  Penge*).      Efter  Tilbage- 
komsten begjTidte  der  for  ham  et  uroligt,   omflakkende 
Liv.    I  Maj  1G52  var  han  i  Hamborg,   rejste  kort  efter 
til  Jylland,   derfra  til  Kjøbenhavn   og   atter   tilbage  til 
Hamborg.     Imidlertid  havde  hans  Familie  taget  Ophold 
i  Lybek*),   og  paa  et  Besøg  her  rettede  han  under  14 
August   en   indtrængende  skriftlig  Anmodning  til  Rigs- 
raadet  om  ved  Forbøn  for  ham  hos  Kongen  at  udwke, 
at  han  maatte  aflægges  med  et  arveligt  Gods  i  Danmark 
til  Gjengjæld  for  sine  tidligere  Afstaaelser  i  Norge,  saa- 
ledes at  han  uden  Spot  og  Armod  kunde  blive  i  Landet 
og  tjene  Kongen  og  Riget*).    Hans  Mening  var  altsaa. 


»)  i;^.  Decbr.  IGol  fik  Statholderen  Gregers  Krabbe  Ordre  til  at 
va?re  ham  behjælpelig  (Norske  Rigsreg.  X,  350).  Brev  fr» 
Hannibal  Sehested  til  Joak.  Gersdorf,  (Christiania)  3.  April  I6ai 
(Geh.  Ark.,  Danske  Selsk.  Papirer).    Jvfr.  Seh.  I,  174  f. 

M  Breve  fra  Martin  Rasch  i  Hamborg  til  Peder  Charisius  af  li  og 
3Jt>.  Maj,  9.  og -29.  Juni,  13.  og  17.  Juli  (Geh.  Ark.,  Holland  Nr.lOta). 

*)  Adelsbreve. 


i 


r 

I 

I  Hannibal  Sehested  i  Unaade  (1651-1660).  681 

I  at  han  vilde  søge  at  undgaa  at  behøve  at  rejse  til 
[Udlandet  for  at  faa  den  Ulstaaede  Pengehjælp.  Rigs- 
^raadet  stillede  sig  imødekommende  til  hans  Ønske;  det 
tih*aadede  i  sit  bidlæg  til  Kongen  af  24.  Septbr.  ganske 
vist  kun  at  give  ham  et  Len  og  ikke  noget  Arvegods, 
men  det  knyttede  dertil  en  Anmodning  om,  at  han  i 
selskabelig  Henseende  maatte  nyde  Rang  efter  den  Plads, 
han  havde  haft  i  Rigsraadet,  førend  han  blev  Statholder 
i  Noi-ge  ^). 

Rigsraadets  Forbøn  førte  vel  ikke  til  noget  Re- 
sultat^); men  det  var  dog  en  Tilfredsstillelse  for  ham, 
at  han  netop  i  de  Dage  havde  faaet  Kvittans  for  sin 
Regnskabsaflæ^else  af  Aggershus  og  tilliggende  Len**). 
Da  han  efter  nogen  Tids  Ophold  i  Sjælland  paany  kom 
til  Hamboi-g,  lod  han  sig  forlyde  med  at  være  tilfreds 
med  sine  Udsigter;  det  fortaltes,  at  han  havde  Kansleren 
Christian  Thomesen  Sehested  til  sin  Beskytter,  og  at 
Kongen  ved  to  Rigsraader  havde  forsikret  ham  om  sin 
Naade  *).  Det  varede  heller  ikke  længe,  inden  han  paany 
henvendte  sig  til  Rigsraadet,  og  dette  stillede  sig  atter 
ret  gunstig,  idet  det  26.  Juni  1653  anmodede  Rigshof- 
mesteren, Rigsmarsken  og  Rigskansleren  om  paa  dets 
Vegne  hos  Kongen  „at  ville  befordre  Hannibal  Sehesteds 
Sag  til  det  bedste**,  saaledes  at  han  dels  maatte  faa  et 
Len  i  Steden  for  Pensionen,  dels  for  sine  Krav  paa 
Kronen  maatte  faa  anvist  visse  Indtægter,  hvormed  han 
kunde  aflæse  sine  Kreditorer,  og  modtage  Jordegods  i 


»)  Adelsbreve.    Jvfr.  Seh.  I,  175. 
')  Jvfi-,  Becker  I,  51.    Gigas  S.  124. 
')  Under  21.  Septbr.  1()52  (Noreke  Rigsreg.  X,  478j. 
*)  Martin  Raschs  Breve  til  Charisius  af  26.  Febr.  og  1(5.  Marts  1(k)3 
(HoUand  Nr.  127). 


(>8i2  J.  A.  Fridericia. 

Pant  for  Resten.  Paa  Hannibal  Sehesteds  Foranlednii^ 
udtryktes  desuden  Ønsket  om,  at  hvis  Kongen  ikke  vilde 
bruge  ham  i  sin  Tjeneste  i  eller  udenfor  Riget,  han  da 
maatte  søge  Tjeneste  i  Udlandet  paa  de  Steder,  hvor 
det  ikke  kunde  være  Kongen  og  Riget  præjudicerligt  M- 
Meningen  var  altsaa,  at  han  skulde  stilles  økonomi>k 
sikrere  og  tillige  friere  i  sine  Bevægelser,  end  Tilfældet 
var  efter  det  Pas,  der  var  givet  ham  i  November  1651. 
De  tre  nævnte  Rigsembedsmænd ,  Joakim  Gersdorf.  Aii- 
dei's  Bille  og  tlhristoflfer  Urne,  erklærede  sig  ogsaa  villigt* 
til  at  forebringe  Sagen  for  Kongen,  men  endnu  hiir 
denne  øjensynlig  ikke  villet  gaa  videre  i  Indrømmelser, 
end  han  var  gaaet-). 

Som  Grund  til  denne  Uvillighed  fra  Kongens  Side 
anførte  Hannibal  Sehested  selv  kort  efter,  at  hans  Mod- 
standere ved  Hoffet  havde  beskyldt  ham  for  at  staa  i 
Forbindelse  med  Kongens  Fjender,  og  det  er  klart  not 
at  der  med  disse  især  sigtes  til  hans  Svoger  Valdemar 
Christian,  hvis  Forstaaelse  med  Hertug  Carl  af  Lothringt-ii 
man  ligt^  siden  Korfits  Ulfeldts  Fald  havde  frygtet  i  Kjo- 
benhavn^).  Hannibal  Sehested  havde  nu  ganske  vist 
ogsaa  i  Begyndelsen  af  1653  skrevet  til  Svogeren,  som 
opholdt  sig  i  Køln,  at  han  vilde  komme  til  ham*),  nit^ 
Sandsynligheden  taler  dog  for,  at  man  har  gjort  ham 
Ui-et  vett  at  antage,  at  denne  Forbindelse  havde  nogen  | 
mod  Djuimark  eller  Kongen  ondartet  Karakter.  j 


n  Hep.  Sl>  l».  Fase.  A\    Jvfr.  Dan.  Mag.  X  H.  IV.  23:2  f. 

M  JvlV.  iiigas  S.  IS.\ 

*J  JvlV.  Birket  Smith.    Leonora  Christinas  Hisl.   I.   iCC>f,      Gijra^ 

S.  Ii4  flf. 
M  YaWemar  Christian  til  Le<»nora  Christina.   Koln  4.  Marts  IfiTvJ 

^l'lfeUitske  Siiger.  Fase.  47  J. 


Hannibal  Sehested  i  Unaade  (1651  — 16WM.  (58:^ 

Allerede  i  Foraarel  1652  havde  Hannibal  Sehested 
i  Hamborg  udtalt  sig  bestemt  misbilligende  om  Korfits 
Ulfeldt  ^),  og,  som  bekjendt,  udviklede  der  sig  hurtig  hos 
den  ulfeldtske  Kreds  og  særlig  hos  Kirstine  Munk  et 
overordentlig  stærkt  Had  til  Hannibal  Sehested,  hvilken 
Stemning  netop  væsentlig  skyldtes  hans  Forhold  til  Val- 
demar Christian  og  hans  Bestræbelser  for  at  forsone 
denne  med  den  danske  Regering*).  Disse  Bestræbelser 
bleve  især  levende  i  1654,  og  Hannibal  Sehested  for- 
bandt hermed  Virksomheden  for  ad  nye  Veje  at  paa- 
virke Kongen  til  Gunst  for  sig  selv. 

Det  var  Dronning  Sophie  Amalies  Slægt,  den  ved 
del  danske  Hof  indflydelsesrige  brunsvig -lyneborgske 
Hertugfamilie,  som  han  havde  kastet  sit  Blik  paa.  Han 
forsøgte  føi-st  at  opnaa  en  gunstigere  Holdning  fra  Kon- 
gens Side  gjennem  Dronningens  Moder  Hertuginde  Anna 
Eleonore;  da  denne  personlig  i  Hamborg  paa  sin  Til- 
bagerejse fra  Danmark  brs^e  ham  et  afvisende  Svar, 
henvendte  han  sig  skriftlig  til  den  ældste  af  Dronningens 
Brødre,  Heilug  Christian  Ludvig  af  Celle.  Han  støttede 
dels  Valdemar  Christians  Anmodninger  om  Forbøn  for 
sig,  dels  optraadte  han  for  sin  egen  Sag.  1  sit  Brev  af 
30.  Maj  ønskede  han  Tilladelse  til  at  forsvare  sig  overfor 
Kongen  mod  Beskyldningerne  for  at  staa  i  Forbindelse 
med  hans  Fjender  og  henviste  til  Hertugens  Kjendskab 
til  hans  Brevvexling  med  og  angaaende  Valdemar  Chri- 
stian, hvem  han  kun  havde  søgt  at  bringe  paa  den  rette 
Vej.  „Det  forholder  sig  rigtig«,  skrev  han,  „at  jeg  for- 
hen har  fejlet,  saaledes  som  jeg  har  tilstaaet  det  ved  at 


*)  Martin  Rasch  til  Charisius.  1-i.  Maj  1651  (Holland  Nr.  KHa). 
•)  Jvfr.  Birket  Smith  I.  !26t)  IL 


TiRl-  J.  A.  Fridericia. 

miste  alle  mine  Godser,  min  Rang,  mit  Embede  og 
Kongens  Naade,  noget  alle  kun  altfor  godt  kjende,  mett 
efter  at  jeg  bar  pint  mig  selv  med  de  ydmygste  Under- 
kastelsestilbud  og  de  ivrigste  Ansøgninger  om  Tilgivelse, 
efter  at  jeg  har  bevaret  en  urokket  Trofasthed  og  Taal* 
mod  overfor  min  Konge  og  Herre  i  den  Grad,  at  jeg 
har  vist  andre  deres  Fejl  for  at  føre  dem  tilbage  til  den 
skyldige  Ærbødighed,  og  efter  at  jeg  har  spildt  min 
bedste  Alder,  næst  Tabet  af  mit  Gods  og  min  Anseelse^ 
uden  at  tage  Tjeneste  andensteds,  hvor  jeg  havde  kunnet 
leve  med  større  Ære  og  bedre  Kaar  end  paa  den  Maade, 
hvorpaa  jeg  her  fører  et  borgerligt  Liv,  foragtet  af  dem, 
som  ikke  kjendo  mine  Fori>ligtelser,  efter  alt  dette  gjør 
man  mig  stor  Uret  ved  at  ville  gjøre  mig  uværdig  til 
Eders  høje  Naade  og  mægtige  Gunst  hos  Kongen.*  Han 
endte  med  at  bede  Christian  Ludvig  selv  dømme  om 
Sagen  og  befri  ham  for  den  omtalte  Bagvadskelse.  for 
at  den  gode  Grund,  som  Hertugen  allerede  havde  lagt 
hos  Kongen  til  hans  Lykke,  ikke  skulde  blive  rystet  ved 
slige  Paafund^). 

Det  var  ikke  sjuderlig  meget,  Hannibal  Sehested 
opnaaede  af  Hertugen  ved  denne  Henvendelse,  Christian 
Ludvig  indskrænkede  sig  til  d.  3.  Juni  fra  Celle  at  sende 
Frederik  III  en  Afskrift  af  Brevet  og  at  henstille  til 
Kongen,  hvad  han  vilde  gjøre;  han  tilføjede,  at  han  var 
bestemt  paa  ikke  at  ville  blande  sig  i  Sagen  -).  Det  har 
dog  rimeligvis  været  det  skete,  der  var  Skyld  i,  at  Kongen 
under  23.  Juli  1G54  stadfæstede  Hannibal  Sehesteds  F*eii- 


')  Brev  af  Hamborjr.  30.  Maj  1654  i  Statsark.  i  Hannover.    IMaj 
havde  han  anbefalet  Valdemar  Christian  til  Hertugen  (:f:mstdsu 
')  Snistds. 


Hannibal  Sehested  i  Unaade  (1«51— IGfM)).  085 

«on  paa  4000  Rdl.,  denne  Gang  med  Ret  til  at  lage 
fremmed  Tjeneste  *);  derimod  afsloges  der  Valdemar 
[Christian  enhver  Naadesbevisning -). 

Sehested  afbrød  ikke  strax  Forbindelsen  med  den 
brunsvigske  Slægt.  Han  vidste  at  gjøre  sig  gode  Venner 
med  den  yngre  Hertug  Johan  Frederik.  Ved  hans  Med- 
virkning opnaaede  han  Penge  til  Laans  af  Christian 
Ludvig,  om  end  ikke  saa  mange,  som  Johan  Frederik 
havde  anbefalet  ham  til*»);  i  August  1654  fulgte  han  med 
barn  til  BrusseH)  og  rejste  derfra  over  Antwerpen  til 
England.  Rimeligvis  har  han  villet  søge  Tjeneste  hos 
Cromwell;  han  havde  skaflfet  sig  Anbefalinger  fra  den 
engelske  Gesandt  Bulstrode  Whitelocke,  hvem  han  havde 
omgaaedes  venskabelig  i  Hamborg,  og  ved  hvis  Hjælp 
han  havde  faaet  Pas*).  Rejsens  Resultat  tilfredsstillede 
ham  næppe;  han  skal  imidlertid  have  levet  meget  dyrt 
og  være  optraadt  med  meget  Overmod  i  England®). 
Men  da  han  i  Marts  det  næste  Aar  rejste  fra  London 
til  Kysten  for  at  vende  tilbage  til  Fastlandet,  blev  han 
paa  Vejen  overfalden  og  plyndret,  han  maatte  vende  til- 


')  Birket  Smith  I,  ^271. 

')  Jvfr.  Valdemar  Christian  til  Christian  Ludvig,  Hamborg  19.  Jan. 

1655  (Statsark.  i  Hannover). 
')  Hannibal  Sehested  til  Christian  Ludvig,  Hamborg  \'is  Aug.  og 

'Vai  Novbr.;   Johan  Frederik   til  Christian  Ludvig,   20.  og  21. 

Aug. ,   og  Christian  Ludvig   til  Johan  Frederik ,   20.  Aug.  I^Cm 

(smstds). 
*)  Kirstine  Munk  til  Leonora  Christina,  2.  Septbr.  1654  (Ulfeldtske 

Sager,  Fæsc.  42). 
*)  Seh.  I,  176  ff.    Passet  for  ham  til  at  gaa  til  et  Badested  i  Eng- 
land er  af  28.  Aug.  1654  (Calendar  of  State  papers,  Domest.  ser., 

1654,  S.  440). 
')  Petkuro  til  Frederik  HI,    London  10.  Novbr.  og  1.  Decbr.  1654 

(England  Nr.  55). 


■>**•  4.  .\.  Fridericia. 

Ki/t-  :•!  L*:»iHioii  for  at  skaffe  sig  Rejsepenge,   før  km 
;  .t.i»-de  ov^-r  til  Flandern'). 

TM  v;ir.  medens  denne  Rejse  stod  paa,  nær  koinineC 
\.  •-:  Brud  mellem  ham  og  hans  Hustru.  Nogrc^t  lijærle- 
'^1  Forf*o!fl  havde  der  sandsynligvis  allerede  i  lang  Tid 
£k*-  vivivt  imellem  dem:  nu  havde  han  efterladt  bendé 
."  -let  fi»r>\Tiel  Tilstand  i  Hainboiy.  Gjældsbreve  o^ 
(;i*- .i-f..r«inn^r  var  det  niesle.  der  var  blevet  lilbai 
'N',ir  tiAU  skrvv  til  hende,  var  det  kun  for  at  forlange 
t '-:_'•/.  o^  Tuiv^n  var  ikke  blid').  Under  disse  Ora^ 
-•:  e'^il^'hetier  tænkte  hun  paa  at  forlade  sin  Mand  q 
r*  ;.-^  til  Sifcsteren  Li-onora  Christina,  der  paa  den  Ti 
]^»^w  \K\3L  Slottet  Barth  i  Pommern  i  Nærheden  af  StraJ 
-iiiii  Mærkelig  nok  havde  Valdemar  Christian  raa* 
!:»-?*»ie  dertil :  den  gvHle  Forstaaelse  mellem  de  to  Svogrt 
:...;a  a!tsiui  j^vta  «J»tte Tidspunkt  være  bristet.  Hun  skrel 
::I  sin  Mixier  og  bad  hende  give  sig  det  samme  Raad 
-•Hil  Vaid-niar  Christian  havde  givet:  men  trods  d« 
•i) Tie  Had.  s*.»i!i  Kirstine  Munk  næi-ede  til  Svigersønoefl 
■iristeiie  hun  sig  ikke  til  at  føje  hende  og  bad  heiwk 
ivtaiike  sig  vel  p;\a  hvad  hun  gjorde.  Christiane  opga^ 
v'-^ui  sin  Hensigi,  men  hun  solgte  sin  Mands  Gaanl 
H.ur.Nrg  meii  en  Del  af  Møblerne  og  flyttede  Resb« 
li-n  til  rlere  forskjellige  Steder  der  i  Byen*). 


li.i:.  Br^\    Ini   P.  J.  <%iyel   til   Dronning  Christina    Mieh.  Ark, 

S\er:^.  ('*^>et:!-ke  Sa^rer  16r>>i.    Jvfr.  Kirstine  Munk  til  LeoihA 

«  i.n^tina.  17.  April  Hvm  cUlfeldtiske  Sager,  Fase.  4ij. 

I    .r-.<::.ti.e  til  Kirstine  Munk.  Hamtwrg  :J^<.  April  1655  lUIfeldbtt 

^  ^er,  F<i>c.  4:^ . 

Kirstine  Munk  til   Le<^nora  llhristina.    1.  Juli  1655   ttlfekitsb 

Si^-er.  Ka«\  « :  j^  fr.  Dan.  S;mil.  i.  R.  Il,  :A)6  f.).   Sophia  Sehe:^øl 

':i  Miv*ren<  Sehe<teti.  Kl»hvn.  Al.  Juni,  med  Efterskrift  af  Erik  Ji^ 

I.  Juli  .lieii.  Ark.,  Sager  fra  Barritskov).    Jvfr.  Seh.  L   ISTv  iNi 


Hannibal  Sehested  i  Unaade  (Kiol—KiGO).  687 

Et  egentligt  Brud  blev  dog  undgaaet,  og  da  Hannibal 
Sehested  i  Sommeren  1655  var  vendt  tilbage  til  Haiii- 
boi^,  fulgtes  de  ad  derfra  til  Kjøbenhavn.  Rimeligvis 
har  Sehested  her  fortsat  sine  tidligere  Bestræbelser  for 
Ucboning  med  Kongen;  hvad  han  opnaaede  var,  at  der 
blev  givet  ham  Anvisning  paa  4935  Rdl.  af  Skatterne  i 
Thronhjems  Len*).  Han  var  paa  den  Tid  i  alt  andet 
end  rolig  Sindsstemning;  under  et  Besøg  hos  Svogeren 
Hans  Lindenov,  der  var  Lensmand  paa  Kalundborg  Slot, 
brød  hans  slette  Lune  ud  i  heftige  og  brutale  Skjældsord 
mod  sin  Hustru  og  hendes  Slægt;  da  han  blev  syg,  be- 
skyldte han  Svigerinden  Elisabeth  Augusta  for  at  have 
givet  ham  Gift,  men  flk  til  Svar,  at  det  var  ikke  Umagen 
værdt,  der  kom  vel  nok  en,  som  fik  Penge  for  at  gjøre 
sig  Ulejlighed  med  ham*^).  Lavere  ned  kunde  Hannibal 
Sehested  vel  næppe  synke.  Skuffet  i  sine  Forhaabninger 
om  Gjenindsættelse  i  sine  Værdigheder,  ønsket  Døden 
lige  i  Øjnene  af  sin  nærmeste  Slægt,  mistænksom,  naar 
han  spiste  og  drak,  paa  spændt  Fod  med  sin  Hustru, 
uden  Venner,  foi^gjældet  op  over  Ørene,  saa  vidt  var 
(len  forrige  Statholder  i  Norge,  Christian  IV\s  Svigersøn, 
kommen.     Og  dog  holdt  han  sig  oven  Vande. 

I  Novbr.  1655  var  han  tilbage  i  Hamborg  og  rejste 
derfra  med  sin  Familie  til  Køln'*),  hvor  han  traf  den 
fordrevne  engelske  Konge  Karl  IL  Her  begyndte  vel 
Forbindelsen  mellem  de  to  Mænd,  som  lignede  hinanden 
deri,  at  de  begge  havde  en  Fortid  bag  sig,  rig  paa 
Skuffelser,  men  ogsaa  en  Fremtid  til  Gode,  som  skulde 

»)  Brev  af  U.  Septbr.  165r,  (Sjæll.  Tegn.).    Jvfr.  Becker  I,  79. 
M  Danske  Saml.  ±R.  II,  344  f.    Birket  Smith  I,  273  f. 
')  Breve  fra  ham  til  Peder  Charisius,  Hamborg  14.  Novbr.  og  Køln 
**/24  Decbr.  (Ulfeldtske  Sager,  Fase.  49). 


G88  J.  A.  Fridericia. 

bringe  Magt  (^  Indflydelse.  Den  forgjældede  Adelsmand 
<oin  kort  i  Forvejen  havde  scjgl  Cromwells  Gunst,  gai 
en  prægtig  Fest  for  den  landflygtige  Fyrste*);  saa  fulgte? 
de  ad  til  Flandern,  og  i  de  første  Maaneder  af  1656  <^ 
holdt  Hannibal  Sehested,  med  Undtagelse  af  et  kort 
Besøg  i  Haag,  sig  i  Antwerpen  og  Mecheln  i  fortrolig 
Omgang  eller  Brewexling  med  Karl  II.  Hovedgjenstandeii 
for  deres  Forhandlinger  var  naturligvis  Karl  II's  Haab 
om  at  komme  tilbage  lil  England;  under  Cromwells 
venskabelige  Forhold  til  Sverig  var  der  ingen  Kollision 
mulig  mellem  Stuartens  politiske  Planer  og  Hannibal 
Sehesteds  Troskab  mod  Danmark.  Ved  Siden  heraf  gik 
Karl  ll^s  Underhandlinger  med  Spanien;  de  passede  godt 
lil  det  Onske.  som  paa  denne  Tid  kom  frem  hos  Han- 
nibal Sehested  om  at  søge  spansk  Tjeneste.  Rygtet  for- 
talte, at  han  skulde  gaa  som  Karl  IPs  Gesandt  til  Madrid. 
men  han  afviste  selv  denne  Tanke,  dc^  med  Tilbud  oni 
at  benjites  paa  mere  underordnet  Maade.  Imidlertid 
behagede  Sehesteds  Optræden  langtfra  alle  Karl  ITs 
engelske  Raadgivere;  og  ved  Sommertid  1656  synes  der 
ogsaa  at  være  indtraadt  en  stærk  Kølighed  i  Forholdet 
mellem  ham  og  den  landflygtige  Fyrste,  om  end  For- 
bindelsen mellem  dem  ikke  afbrødes*). 

Imidlertid  gjorde  Hannibal  Sehested  Alvor  af  sin 
Plan  om  at  soge  spansk  Tjeneste;  støttet  til  sine  Be- 
kjendtskaber  i  Flandern,  maaske  ogsaa  til  Erindringen 
om  hans  Ambassade  til  Spanien  for  omtr.  15  Aar  siden. 


n  ThurK^e,  State  Papers  V.  1:^. 

M  Bre'vene  i  Thurioe,   State  Papers  1,  6d8  flf.   (optrykte  Seh.  11. 

:*i8  (tX    Calendar  of  aarendoD  State  Papers  Hl,   143.    Jvfr. 

Seh.  L  191  fir. 


Hannibal  Sehested  i  Unaade  (1651— 16«iih.  (kStI 

rejste  han  til  Madrid*),  og  her  opnaaede  han  at  blive 
udnævnt  til  Artillerigeneral  i  spansk  Tjeneste.  Der  var 
lil  denne  Udnævnelse  knyttet  en  aarlig  Pension,  som 
iskulde  udbetales  ham  i  de  spanske  Xederiande,  og  for- 
skjellige  Privilegier;  men  bestemte  Pligter  eller  en  be- 
glemt anvist  Virksomhed  synes  der  ikke  at  have  været 
Tale  om:  han  selv  fremstillede  det  i  alt  Fald,  som  om 
han  kun  skulde  følge  Hæren  i  Flandern  som  en  ,Volun- 
tør",  der  havde  Ret  til  at  forlade  den,  naar  han  vilde*). 
Det  var  ogsaa  langtfra  hans  Hensigt  endelig  at  bo- 
sætte sig  i  Nederlandene.  Nærmest  var  det  vel  en  Slags 
RehabOitation ,  han  havde  villet  skaffe  sig,  og  fors}iiet 
med  den  forlod  han  i  Foraaret  1657  Spanien^).  Efler 
et  kort  Besøg  i  Flandern  og  i  Haag^)  rejste  han  ved 
Sommertid  til  Danmark.  Sandsj^nligvis  ansaa  han  Øje- 
blikket gunstigt  for  sig.  Krigen  med  Sverig  var  netop 
udbrudt,  han  kunde  rose  sig  af,  hvorledes  han  i  Mod- 
sætning til  Korfits  Ulfeldt  aldrig  havde  indladt  sig  paa 
forræderske  Forbindelser  med  Sverig;  han  havde  endog 
i  Haag  talt  om,  at  Danmark  og  Nederlandene  hellere 
maatte  gaa  under  end  finde  sig  i  Sverigs  voxende  Over- 
greb^), han  medbragte  maaske  et  Anbefalingsbrev  fra 
Karl  II,  og  han  kunde  henvise  til  Frederik  IIFs  Op- 
fordring til  alle  Danske  i  Udlandet  om  at  vende  tilbage 
for  at  stille  sig  til  Tjeneste. 


*)  Jvfr.  Kirstine  Munk  til  Leonora  Christina,  21.  Juni  og  27.  Septbr. 

1656  (Ulfeldtske  Sager.  Fase.  42). 
')  Seh.  II,  890.    Gigas  S.  316. 
')  Jvfr.  Brev  fra  Madrid  af 'Vai  Fehr.  1657  (Galendar  of  Clarendon 

State  Papers  III,  250). 
.  *)  Jvfr.  Breve  fra  Gharisius  til  Frederik  III,   Haag  "/is  April   og 

5.  Juni  1657  (Holland  Nr.  1521)). 
*)  Pufendorf,  Res  a  Carolo  Gustavo  gestæ  S.  336. 

Historisk  Tidsskrift.    6.  R.    I.  44 


690  J.  A.  Fridericia. 

Resultatet  af  hans  Rejse  blev  dog  kan  en  Skuffelse. 
Hoffeis  Stenming  mod  Kirstine  Munk  og  hendes  Børn 
uden  Forskjel  havde  kort  i  Forvejen  tydelig  vist  sig  ved, 
at  det  var  blevet  dem  forbudt  at  bære  Titel  af  Grev- 
inder af  Slesvig  og  Holsten,  og  Lensmanden  paa  Aggers- 
hus  havde  faaet  Ordre  til  at  nedtage  Christianes  VaabeOf 
hvor  det  fondtes  paa  Slottet^).  Nu  blev  det  ham  fcnv 
nient  at  faa  Audiens  hos  Kongen,  der  var  ikke  Tale  om 
nogen  Ansættelse,  og  alt  hvad  han  opnaaede  —  foruden 
en  Tilladelse  til  at  ud&nre  12  Heste  toldfrit  —  var  et 
kongeligt  Anbefalingsbrev  af  29.  Juli  til  den  spanske  Stat- 
holder i  Xedeiiandene,  Don  Juan  d'Austria*). 

Sehested  forlod  hurtig  Kjøbenhavn.  Han  lagde  ikke 
Skjul  paa«  at  han  vilde  søge  Carl  Gustav,  og  han  tiaf 
og^a  denne  i  Holsten  paa  Marsehen  nord  paa  med  sin 
Hær.  Den  svenske  Konge  talte  med  Venlighed  til  ham 
om  hans  Gjenindsættelse  i  sin  tidligere  Anseelse,  ma 
Sehested  vilde,  som  han  senere  sagde,  ikke  tage  nogen 
overilet  Beslutning  og  fulgte  heller  ikke  nu  Ulfeldti 
ExempePV  Han  fortsatte  sin  Rejse  til  de  spanske 
Nederlande«  hvor  han  havde  skaffet  sig  Hus  og  Bolig  i 
AntwerpwL 

Det  var  vistnok  Svigermoderan  Kirstine  Munks  Syg* 
doiu  og  paafelgmde  Død  i  AprO  1658,  der  paany  kaldte 
Hannibal  Sehe^ed  tilbage  til  Danmark.  Han  var  i  Haj 
jKia  Lundeg^iard  i  Fyn,  hvorfra  han  skrev  et  venskabe- 
ligt Bi^v  til  LecMQora  Christina  og  takkede  h&ide  for 


»^  Kirtirt  55»«:th  K  i»7  f.    Xor^e  Sunlinger  I,  648. 
»^  lUnntM  S<^h*#te<ls  Indlxg  af  JLSeptbr.  1659  (Svenske  Rigsart. 
ciK  i  aw  fiii^V««^!^ ^^  ^ R* A.k    Gigas  ^316.    DaitMag.  3.R 


Hannibal  Sehested  i  Unaade  (1651—1660).  691 

hendes  Omsorg  for  Kirstine  Munks  Ligbegængelse ,  men 
tillige  klagede  over  Svaghed  ^).  23.  Juli  var  han  til  Stede 
ved  Begravelsen  i  Odense  2). 

Med  sin  sædvanlige  Utrættelighed  havde  han  imidler- 
tid benyttet  sit  Ophold  i  Danmark  til  Virkeliggjørelsen 
af  sin  stadige  Tanke,  Benaadningen  med  deraf  følgende 
bedre  Vilkaar.  Det  var,  som  det  synes,  denne  Gang  den 
kejserlige  Gesandt  Baron  Goés,  hvis  Velvilje  det  var 
lykkedes  ham  at  vinde,  og  ved  hvis  Medvirkning  han, 
rimeligvis  i  Slutningen  af  Juli,  opnaaede,  hvad  han  for- 
gæves havde  søgt  i  7  Aar,  Foreti-æde  hos  Kongen  og 
dennes  Forsikring  om  sin  Naade  og  Gunst  ^).  Fra 
Kjøbenhavn  rejste  han  tilbage  til  Fyn  og  tog  atter  i  den 
første  Uge  af  August  til  Hovedstaden  for  at  udvirke 
yderligere  Tilsagn,  maaske  ogsaa  for  at  træffe  Aftaler  i 
Anledning  af  Skiftet  efter  Svigermoderen.  Han  havde 
en  ny  Audiens  hos  Kongen,  som  han  ikke  synes  at  have 
været  ganske  fornøjet  med*);  da  var  det,  at  man  i 
Kjøbenhavn  den  8.  August  rystedes  af  Efterretningen  om 


')  Seh.  I,  186. 

»)  Birket  Smith  I,  307. 

*)  Goés  til  Kejseren,  1:2.  Jan.  1659  (Statsark.  i  Wien,  cit.  i  det 
følgende  som  W.  A.;  alle  Goés'  Breve  ere  dat.  efter  ny  Stil). 
Seh.  II,  386.  392. 

*)  Han  sagde  selv  senere  om  den:  „so  war  mein  bel  der  letzten 
Aufwartung  unterthånigster  Acces  nicht  so  frei**  osv.  Ud- 
trykkene findes  i  hans  store  Indlæg  til  Frederik  III  af  6.  Febr. 
1660  og  ere  anf.  efter  den  originale  Koncept  i  Kgl.  Bibi.,  Ny 
kgl.  Saml.,  Fol.,  642.  Det  maa  beklages,  at  Frk.  Sehested  ikke 
har  trykt  Aktstykket  efter  selve  denne  Koncept,  men  optrykt  et 
tidligere  Uddrag  i  dansk  Oversætt.  (Seh.  II,  408  fif.,  jvfr.  I,  214); 
thi  de  Varianter,  der  ere  givne  i  Noterne,  ere  ikke  tilstrække- 
lige og  berigtige  ikke  de  adskillige  Udeladelser  og  ikke  faa  Fejl, 
der  findes  i  det  danske  Uddrag.  I  det  følgende  er  kun  Ud- 
draget benyttet,  hvor  det  ikke  afviger  væsentlig  fra  Originalen. 

44* 


692  J.  A.  Fridericia. 

Carl  Gustavs  Landgang  i  Korsør.  Han  besluttede  øje- 
blikkelig at  forlade  Staden,  efter  sin  egen  Opgivelse,  som 
ikke  kan  benægtes,  for  at  føre  sin  Hustru  tilbage  til  den. 
Paa  Vejen  blev  han  i  Roskilde  *)  anholdt  af  Generai- 
lieutenant  Grev  Carl  Schlippenbach  og  under  Dækning 
ført  som  Krigsfange  til  Carl  Gustav,  der  havde  taget  : 
Hovedkvarter  i  Ringsted. 

Der  er  ingen  Grund  til  at  antage  den  Beskyldning  ! 
af  hans  Fjender  for  begrundet,   som  bestod  i,    at  hele 
Rejsen  til  og  fra  Kjøbenhavn  var  en  med   de  Svenske  ; 
aftalt  Plan  for  at  udspejde  Forholdene  i  Hovedstaden*). 
Der  kan  ikke  være  Tale  om,  at  Carl  Gustav  skulde  have  ' 
røbet  sine  saa  godt  skjulte  Hensigter  om  et  Fredsbrud 
for  Hannibal  Sehested.    Dagen  efter  at  denne  var  bleven 
fangen,  henvendte  han  sig  ogsaa  gjennem  Rigsadmiralen 
Wrangel  med  en  skriftlig  Beklagelse  over  sin  Anholdelse  til 
den  svenske  Konge  *).   Han  hævdede,  at  han  som  en  Tjener 
af  den  spanske  Krone  ikke  var  i  nogen  virkelig  Tjeneste 
hos  Kongen  af  Danmark   og   ikke  havde  noget  særligt 
Hverv,    som  i  ringeste  Maade  kunde  vedkomme  denne 
Krig;   han  begjærede  derfor  Cail  Gustavs  Samtykke  til 
at  rejse  tit  Kjøbenhavn  for  at  bringe  sine  derværende 
Sager  i  Orden   eller  for  derfra  at  rejse  over  Lyl)ek  til  \ 
Brabant;   tillige  anmodede  han  om,    at  der  maatle  ud- 
stedes et  Salvagardebrev  for  hans  afdøde  Svigermoder? 
Godser.    Endnu  inden  Carl  Gustav  havde  givet  sit  Svar. 
kom   de   danske  Gesandter,   Rigsraademe  Mogens  Ilog   I 
og  Christen  Skeel  den  følgende  Dags  Morgen  til  Ring^^ted 


')  Seh.  IL  413. 
>)  Seh.  II,  409. 

«»)  Skrivelse  af  Ringsted  9.  Aug.  1(>58  i  Afskr.  i  Rep.  89  b.  Fcvci^^ 
J\-fr.  Indlægel  af  6.  Febr.  I<i60. 


I  Hannibal  Sehested  i  Unaade  (1(551— lt>60).  693 

under  deres  tunge  og  frugtesløse  Sendelse  for  at  standse 
Fjendens  Marsch.  Hannibal  Sehested  satte  sig  i  For- 
bindelse med  Christen  Skeel;  de  mødtes,  om  end  af  for- 
skjellige  Grunde,  i  Ønsket  om  Opnaaelsen  af  Fred; 
Skeel  saa  vel  i  Sehesteds  MellemstiUing  en  Mulighed  for, 
at  han  var  den  til  Fredsmægler  skikkede  Pei-son;  han 
føjede  sit  Æresord  til  Sehesteds  eget  paa,  at  han  hurtig 
skulde  vende  tilbage  fra  det  tilsigtede  Besøg  i  Kjøben- 
havn,  og  herved  bevægedes  Carl  Gustav  til  samme  Dag 
at  give  ham  Tilladelse  til  med  en  Tjener  at  begive  sig- 
til  Kjøbenhavn  for  at  melde  Kongen  sin  Anholdelse;  dog 
skulde  han  strax  derpaa  atter  indfinde  sig  i  det  svenske 
Hovedkvarter,  holde  sig  stille  som  en  neutral  Person  og 
spansk  Minister  indtil  Urolighedernes  Slutning  og  ikke 
rejse  ud  af  Landet  uden  særlig  Tilladelse,  alt  efter  den 
med  Christen  Skeel  trufne  Aftale.  Til  Gjengjæld  lovede 
Carl  Gustav  ikke  at  forlange  noget  af  ham,  som  kunde 
være  til  Skade  for  hans  Konge  og  Fædreland,  og  at  ud- 
stede Sikkerhedsbreve  for  Kirstine  Munks  Godser^). 

Samme  Aften  rejste  Hannibal  Sehested  med  Christen 
Skeel  fra  det  svenske  Kvarter  i  Roskilde  tilbage  til  Kjø- 
benhavn'-^). Den  følgende  Dj^,  medens  man  rundt  om 
i  Staden  rustede  sig  til  Forsvar,  havde  han  en  lang 
hemmelig  Samtale  med  Frederik  IIP).  Det  er  sand- 
synligt, at  han  af  yderste  Evne  har  anstrengt  sig  for  at 
faa  Kongen  til  Fredsforslag*);  hans  politiske  Anskuelser 


M  (iarl  Gustavs  Resolution  af  10.  Aug.  i  Afskr.  Reg.89b,  Fasc.iJo. 

'j  Handl.  r5r.  Skand.  hist.  XXXIX,  366. 

»)  Se  Brev  fra  Goyet  til  Carl  Gustav  af  1.  Maj  1659,  der  støtter 
sig  til  en  Beretning  fra  en  Spion,  der  havde  været  til  Stede 
(S.R.  A.).  Hammerich.  Christiern  II  i  Sverige  og  Carl  X  Gustav 
i  Danmark  S.  265. 

*)  Se  hans  Ytringer  Seh.  II,  387. 


694  J-  A.  Fridericia. 

gik  vel  allerede  dengang  som  langt  senere  i  Retning  a^ 
det  hensigtsmæssige  i  et  venskabeligt  Forhold   mellenl 
de  nordiske  Riger,  ingen  Lejlighed  kmide  være  bedre  fod 
ham  selv  til  at  gjenerhverve  Magt  og  hidflydelse  end 
Stillingen  som  Fredsmægler,  og  han  kunde  støtte  sig  iA, 
at   den   i  Carl  Gustavs  Lejr   værende   franske  Gesandt 
Terlon  havde  givet  Mogens  Høg  og  Christen  Skeel  det: 
Raad   at  gjøre   Fredsforslag^).     Men   han    fandt  ingen 
Gjenklang  hos  Frederik  m  for  sine  Ønsker.    Dog  skilter 
han  fra  Kongen  uden  Brud  og  med  Forsikring  om  sin 
Troskab*),  og  da  han  endnu  samme  Dag,  forsynet  med 
kongeligt  Pas*),   forlod  Kjøbenhavn,    havde  han  sikkert 
med  sig  den  Skrivelse,   som  Christen  Skeel  efter  Aftale 
med    de    øvrige  Rigsraader  havde   opsat   til   Terlon*). 
Skrivelsen  gik  ud  paa  at  anmode  ham  om  i  Hannibal 
Sehesteds  Nærværelse  at  spørge  den  svenske  Konge,  om 
han   vilde    gjøre   noget   Forslag   for   at   undgaa   Blods- 
udgj'delse;  den  endte  med  de  Ord:    ^vi  ville  Fred,  hvis 
den  kan  faas,  men  na^es  den  os,  ville  vi  anbefale  det 
til  Gud,   som  skal  være  vor  Dommer".    Ad  denne  Vej 
blev   der   imidlertid  ikke  Tale   om  Sehesteds  Mæ^ing: 
Carl  Gustav  svarede  Terlon,   at  det  var  i  Kjøbenhavn. 
han   vilde   angive  sine   Fredsbetingelser*).     Skjønt  det 
allerede  nu  var  klart,   at  der  kun  kunde  være  Tale  om 
at  tage  Hovedstaden  efter  en  Belejring,   var  han  endnu 


>)  Terlon  til  Gersdorf,  23.  Aug.  (Udenrigsmin.  Ark.  i  Paris,  dl.  i 
det  følgende  som  P.  A.;  alle  Terlons  Breve  ere  dat.  efter  ny  Stil). 

•)  Det  ovfr.  cil.  Brev  fra  Goyet  af  1.  Maj  1659. 

»)  Af  11.  Aug.  (Reg.  89  b,  Fase.  25). 

«)  Af  21.  Aug.  (ny  Stil;  P.A.).  Hannibal  Sehested  kom  11.  Åu^. 
tilbage  til  den  svenske  Lejr  (Diarium  i  Upsala  Universitet*- 
bibl.,  E.  429). 

»)  Terlon  til  Mazarin.  24.  Aug.  (P.  A.). 


Hannibal  Sehested  i  Unaade  (l<)51~16e()».  C95 

paa  sit  Ovennods  Højdepunkt;  det  var  i  disse  Dage,  at 
ban  truede  dem  af  sine  Raader,  der  anbefalede  Maade- 
høld,  med,  at  ban  vilde  anse  dem  for  Forrædere,  hvis 
de  ikke  tav,  og  at  han  til  Terlon  udviklede,  hvorledes 
han  vilde  give  Regeringen  i  Norge  til  Grev  Brahe  og 
dele  Danmark  i  4  Gouvemementer;  Rigsadmiralen  Wran- 
gel  skulde  have  Sjælland,  men  Kjøbenbavn  skulde  raseres 
og  dets  Privilegier  overføres  til  Malmø  af  Frygt  for,  at 
Sjællands  Gouvemør  ellers  skulde  blive  for  mægtig;  hvad 
Kongehuset  angik,  da  var  det  nødvendigt  at  sikre  sig 
Kongens  og  Kronprinsens  Person,  medens  Dronningen 
og  hele  den  øvrige  Familie  kunde  forblive  i  Frihed^). 

Hannibal  Sehested  havde  set  sine  Forhaabninger  om 
at  spille  en  Rolle  som  Fredsmægler  skuffede;    ligesom 
Terlon  ansaa  han  Kjøbenhavns  Forsvar  for  en  Umulig- 
bed;   paa  Gmnd   af  Krigen   modtog  han   ikke  længere 
sin  Pension  fra  Danmark  og  saa  Arven  efter  sin  Sviger- 
moder under  Carl  Gustavs  Magtomraade.    Under  denne 
Situation  opgav  han  den  Loyalitet  mod  Frederik  III  og 
sit  Fædreland,   som  han  saa  længe  havde  rost  sig  af. 
Han  stillede  sig  under  Protektion  af  den  Fyrste,  der  laa 
som  Fjende  udenfor  Voldene  af  hans  Fædrelands  Hoved- 
stad,   og    han    rettede    umiddelbart    efter    fra   Hoved- 
kvarteret den  14.  August  en  Skrivelse  til  ham*),   hvori 
han  begyndte  med  at  takke  for  Protektionen  og  derpaa 
fortsatte  saaledes:   ^Efterdi,  allemaadigste  Herre,  det  nu 
mere  lader  sig  anse  udaf  alle  Konkurrentier,  at  den  aller- 
mægtigste Gud  saaledes  vil  velsigne,  avancere  og  stabilere 
Ed.  kgl.  Majestæts  Vaaben  at  vorde  inden  kort  Tid  den 


•)  Terlon  til  Blazarin,  24.  og  30.  Aug.  (P.  A.). 
»)  S.R.A. 


6%  J.  A.  Fridericia. 

største  Og  ina^gste  Monark  udi  Europa,  da  beder  jeg 
allerunderdanigst,    at  dersom  den  allerhøjeste  Gud  deC 
saaledes  haver  skikket  at  forandre  den  Konge  og  Øvrig-« ! 
hed,  som  jeg  har  været  født  og  baaren  under,  Ed,  kgL 
Maj.  vil  af  medfødte  Klements  og  store  Generositet  paa 
en  eller  anden  Maner  og  Maade  enten  udi  Danmark  eller 
Norge   befordre   mig   c^   min  Hustru   og  Barn  til  det,^' 
hvorved  vi  uden  Foragt  og  Armod  kunne  føre  vor  Stand 
og  nyde  igjen ,   hvad  \i  saa  ulykkelig  have  mistet  ved 
idel  Misgunst   af  onde  Mennesker,    thi   ellers  skulle  ?i 
være  elendige  og  ruineres  endnu  videre  ved  denne  synl^ , 
forestaaende  Ulykke,  om  ingen  naadig  Hjælp  skulde  findes 
hos  Ed.  kgl.  Maj.  til  vor  Retablissement,   som  jeg  dog 
visselig  forseer  mig  til  efter  Ed.  kgl.  Maj.  eget  kongeligt 
Ord  og  Løfte.      Jeg  belover  og  forsikrer  Ed.  kgl.  Maj. 
derimod   paa  al  underdanigst  og  oprigtig  Flittighed  og  - 
Troskab  udi  alt,  hvad  Ed.  kgl.  Maj.  efter  sin  egen  konge- 
lige Vilje  og  naadigste  Disposition  mig  eragter  at  være 
tjenlig  tiU  endog  jeg  lettelig  kan  dømme,  at  Ed.  kgl.  Maj., 
som   haver  saa   mange   fornemme   og   erfarne  Ministre 
baade  ved  Staten  og  Militsen,   min  ringe  Person  lidet 
bi^hover.     Dersom   det   ogsaa  skulde  komme  til  nogen 
Slags  Traktater  og  Akkord,   da  indflyer  jeg  Ugervis  udi 
storste  Underdanighed  til  Ed.  kgl.  Maj.,  at  jeg  med  min 
Kjæreste  og  Bani   ogsaa   maatte  derudi  saaledes  inde- 
sluttes, at  alt  hvad  mellem  Kongen  og  Danmark  og  mig 
tilforn  har  været  passeret,  maatte  være  aldeles  dødt  og 
magteslost   og  aldrig   mere  komme   mig  eller  mine  til 
ni^^n  Xachdel,  Hinder  eller  Skade  udi  ringeste  Maade, 
mon  enten  mit  eget  Gods  eller  saa  meget  andet  i  dets 
Sted   eller  en  vis  Sunmia  Penge   efter  samme  (lodses 
Vivni   og  hidkomst   tilligemed  min   aarlige  Pension  og 


Hannibal  Sehested  i  Unaade  (1H51-1660).  697 

h?ad  Kronen  mig  skyldig  er  efter  kongelige  Gjældsbreve, 
mig  maatte  igjen  restitueres  og  betales,  og  det  ved  saa- 
dan  vis  Forsikiing,  at  det  maatte  efterkommes  til  en  vis 
Og  bestemt  Tid.« 

Hannibal  Sehested  havde  ved  denne  Skrivelse  an- 
modet den,  som  nmligvis  blev  Danmarks  fuldstændige 
Erobrer,  om  at  forsørge  sig  efter  Erobringen,  og  deii, 
som  nmligvis  kom  til  at  diktere  Frederik  III  en  Fred, 
om  ved  denne  at  sikre  sig  Amnesti  og  Tilbagegiveise 
af  sine  Godser  eller  deres  Værdi;  han  havde  tillige 
utvetydig  og  uden  Forbehold  tilbudt  Carl  Gustav  sin 
Tjeneste.  Fem  Dage  efter,  den  19.  August,  udviklede 
han  i  en  længere  Skrivelse  nærmere  sit  Standpunkt*). 
Han  gav  en  Udsigt  over  den  Uret,  der  var  vederfaret 
ham  i  Danmark,  tilbød  for  Kongens  Befuldmægtigede 
at  forelægge  Beviser  paa  sine  Paastande,  gjentog  sit 
Tilbud  om  at  ville  rette  sig  efter  Carl  Gustavs  Befaling, 
hvor  og  naar  denne  maatte  anse  ham  for  skikket  til 
at  udføre  noget,  og  fornyede  sin  Opfordring  om  Ud- 
virkeisen af  sit  ^Retablissement**  ved  Erobringen  eller 
Fredsslutningen.  Han  betonede  desuden,  at  han  stod 
fuldstændig  fri  som  en  ^neuti-al*  Person,  han  var 
ikke  i  Kongen  af  Danmarks  Tjeneste  og  havde  ikke 
engang  søgt  at  komme  i  den,  han  var  ikke  heller  i 
virkelig  Tjeneste  hos  Kongen  af  Spanien,  og  de  Pen- 
sioner, han  havde  fra  de  to  nævnte  Fyrster,  var  han 
rede  til  at  ofre  for  at  leve  af  Carl  Gustavs  Naade.  Han 
gik  saa  vidt,  at  han  tilbød  at  blive  under  den  svenske 
Konges  Protektion,  naar  han  efter  en  Fredsslutning  var 
genindsat  i  sine  Besiddelser  af  Kongen  af  Danmark,  og 


')  Seh.  II,  383-92.    Jvfr.  Birket  Smith  I,  423  ff. 


69s  J.  A.  Fridericia. 

han  angaT  som  Begnindeise  af  hele  sin  Holdning  med 
he&^y1lsiils  Åabenhjæiiigfaed,  at  Øjeblikket  var  koinmel^ 
hTor  enhver  i  Ude  havde  billig  Aarsag  tO  at  se  sig  faci 

Som  Svar  paa  disse  Andragender  udfærdigede  Cai! 
Gustav  d.  30.  August  fra  sit  Hovedkvarter  i  Utterdev  en 
Resolution  ^>.  hvæi  han  lovede,  at  han  ved  Udgangen  af 
den  nuva»^ende  Krig  med  Danmark,  hvad  enten  den 
afsluttedes  ved  Vaabenmagt  eller  ved  mindeligt  Forlig, 
vilde  tage  sig  af  Hannibal  Sehesteds,  hans  Hustrus  og 
Barns  Interesser,  sørge  for  deres  Retablissement  og  be- 
fordre dem  saaledes.  at  de  til  enhver  Tid  skulde  i  Gjer- 
nin^en  mærke  hans  Protektion.  Beskyttelse  og  kongelige 
Naade.  I  Resolutionen  var  der  derimod  ikke  Tale  om 
at  benytte  hans  Tilbud  om  at  anvendes  i  Kongens  Tje- 
neste. Carl  Gustav  knirttede  ham  ikke  til  sig,  saaledes 
som  han  havde  Qori  det  med  Korfits  Ulfeldt.  Sandsyn- 
ligheden  taler  ogsaa  for,  at  Hannibal  Sehested  trods  de 
omtalte  Udtalelser  ikke  har  været  ivrig  derfor;  Svogerens 
Fodspor  fristede  ikke  heller  til  Efterfølgelse. 

Saa  meget  maa  ogsaa  efter  den  Dom,  som  de  for- 
haandenværende  Kilder  berettige  til,  siges,  at  hvor  megen 
Mangel  paa  Loyalitet  og  paa  Fædrelandssind  han  end 
viste  under  sit  Ophold  i  den  svenske  Lejr,  hvor  dikteret 
hans  Handlemaade  end  var  af  den  klareste  Egennytte, 
hvor  umulig  det  var  for  ham  at  vedkjende  sig  overfor 
Kongen  af  Danmark  alt  hvad  han  foretog  sig,  nogrø 
egentlig  forrædersk  Handling,  det  vil  sige  en  Handling. 
hvorved  han  under  Krigen  har  skadet  sit  Land,  kan 
han  ikke  beskyldes  for*). 


')  Rigsreguctratur  (S.R.A.). 

*j  Jvfr.  Terlons  bekjendte  Ytringer  i  hans  Mémoires  I.  440  ff. 


Hannibal  Sehested  i  Unaade  (1651-1660).  699 

^       Men    Mistanken    for    Forræderi    laa    overordentlig 
!Bær.     Det   tvetydige   ved  hans  Stilling,    maaske  ogsaa 
Si^yg^    ^  Frygt    for    hans   Indflydelse    skabte    ham 
Uvenner  i  den  svenske  Konges  Omgivelser.    Man  hviskede 
Beskyldninger  imod  ham  som  dansk  Spion,   man  talte 
tnn  hans  skadelige  Raad^),    og  herfra   skrev   sig   uden 
Tvivl  det  rimeligvis  ganske  ugrundede  Rygte  om,  at  han 
havde   staaet   bag  ved  Carl  Gustavs  Beslutning  om  at 
angribe  Kronborg  ved  Krigens  Begyndelse  i  Steden  for 
at  samle  hele  Styrken  mod  Kjøbenhavn,   dette  Rygte, 
som  fandt  Vej  til  den  svenske  Historieskriver  Pufendorf  *) 
og   senere    har   fundet   Tiltro   hos   Hannibal   Sehesteds 
ubetingede  Forsvarere.    Beskyldningerne  mod  ham  bleve 
ikke  skjulte  for  Carl  Gustav;  der  var  i  alt  Fald  Øjeblikk€% 
hvor  han  lyttede  til  dem,   thi  det  kan  vel  ikke  have 
været  andre  end  Hannibal  Sehested,  han  sigtede  til,  da 
han  i   Oktober  Maaned,   idet  han  betroede  Terlon  en 
Plan  om  et  Angreb  paa  Amager,   bad  ham  tie  dermed, 
fordi  der  var  danske  Adelsmænd,   ja  Raader  ved  hans 
Hof,  om  hvem  han  vidste,  at  de  havde  Forbindelser  med 
Kjøbenhavn,   skjønt  de  lode,   som  de  vare  velfornøjede 
med   hans  Erobringer*).     Og  i  Foraaret    1659   er   der 
Spor  til,   at  man  har  benyttet  svenske  Spioner  i  Kjø- 
benhavn   til    at    skaflFe    sig  Oplysninger    om   Hannibal 
Sehested^).     Dog  var  han  Carl  Gustavs   daglige  Gjæst 
ved  hans  TaflFel,  han  fulgte  ham  vel  ogsaa  paa  adskillige 
af  hans  Foretagender,   Forholdet  var  som  Regel  uden 
Tvivl  godt,  og  hans  Hustru  skrev  i  Januar  fra  Helsingør 


')  Terlon,  Mémoires  I,  241.    Seh.  II,  419. 

*)  Pufendorf  S.  477. 

*)  Terlon  til  Mazarin,  Helsingør  26.  Oktober  1658  (P.  A.). 

*)  Det  ovfr.  cit.  Brev  fra  Coyet  af  1.  Maj  1659. 


700  J.  A.  Fridericia. 

til  Leonora  Christina,  at  hun  hver  Dag  var  sammen  med 
Dronningen  og  legede  Skak  med  hende  ^). 

Men  var  Hannibal  Sehested  ikke  fri  for  at  blive 
mistænkt  i  den  svenske  Lejr,  var  han  selvfølgelig  i  endnu 
højere  Grad  Gjenstand  for  Mistillid  i  Kjøbenhavn.  Hvad 
han  havde  af  Fjender  havde  let  Spil,  og  Modsætningen 
mellem  ham,  der  var  Carl  Gustavs  Gjæst,  og  de  Adels- 
mænd og  Borgere,  der  vovede  deres  Liv  paa  Hoved- 
stadens Volde,  var  for  stor  til  ikke  at  kaste  en  endnu 
mørkere  Skygge  over  ham  og  hans  Navn,  end  der 
maaske  var  Grund  til.  Det  var,  som  ovenfor  bemærket, 
efter  al  Sandsynlighed  uden  Hjemmel,  naar  Rygtet  for- 
talte, hvorledes  han  havde  raadet  til  at  storme  Byen, 
til  at  forsænke  Havnen  og  bemægtige  sig  Prammene-). 
Derimod  var  det  trods  hans  Benægtelser  mindre  urime- 
ligt, naar  han  beskyldtes  for  Overmod  mod  danske  Fan- 
ger'*) og  for  at  have  udtalt  sig  haanlig  om  Frederik  III, 
noget  som  hans  Hustru  i  endnu  højere  Grad  skulde 
have  været  med  til,  endog  i  den  svenske  Dronnings 
Nærværelse*).  Under  alt  dette  voxede  Bitterheden  og 
Misstemningen  mod  ham  højere  end  vel  nogensinde  før; 
han  selv  mente,  at  der  blev  sendt  Partier  ud  for  at  op- 
snappe ham  og  hans  Hustru  og  føre  dem  som  Fanger 


')  Brev  af  4.  Jan.  1G59  (Ulfeldtske  Sager,  Fase.  43). 

')  Seh.  II,  411. 

^)  Seh.  II,  411.  4;23.  Den  der  omtalte  Præst  betegnes  i  den 
originale  Koncept  til  Indiæget  af  G.  Febr.  1660  som  en,  der  var 
bleven  anholdt  paa  Kronborg. 

*)  1  den  nævnte  originale  Koncept  hedder  det,  at  Christiane 
havde  udladt  sig  med  Spot  ,angehend  etzliche  Becher  von 
einem  Pferdezeug,  welches  im  Sparepenge  wSre  gewesen  um 
mir  solche  Gesundheit  daraus  zu  trinken,  welche  zu  schreiben 
ich  mich  entsehe".    Meningen  er  ikke  klar. 


Hannibal  Sehested  i  Unaade  (1651—1660).  701 

lil  Staden*).  Vist  er  det,  at  adskillige  Breve,  som  han 
sendte  til  Rigsraadet  og  til  Rigshofmesteren,  og  i  hvilke 
han  dels  bad  om  sin  Pension,  dels  antydede  Muligheden 
af  Fredsunderhandlinger,  bleve  ladte  ubesvarede,  skjønt 
han  søgte  at  faa  den  spanske  Gesandt  Rebolledo  til  at 
interessere  sig  for  sig^).  Og  den  Maade,  paa  hvilken 
han  betegnede  sig  selv  som  en  neutral  Person,  vakte  en 
saadan  Vrede,  at  Frederik  III  befalede,  at  det  Skib,  som 
han  i  sin  Tid  havde  ladet  bygge  til  Christian  IV,  og  som 
derfor  havde  faaet  Navnet  Hannibal,  skulde  skifte  Navn, 
og  hans  derpaa  værende  Buste  tages  ned,  som  Kongen 
spottende  sagde,  for  at  Skibet  ikke  ogsaa  skulde  blive 
neutralt '*). 

Situationen  havde  imidlertid  i  Løbet  af  Efteraaret 
og  Vinteren  1658 — 59  for  saa  vidt  forandret  sig,  som 
Udsigten  til  en  hurtig  Ende  paa  Krigen  formindskedes 
mere  og  mere.  Hannibal  Sehested  ønskede  under  disse 
Omstændigheder  at  foretage  en  Rejse  til  Hoffet  i  Brjs- 
sél  for  at  varetage  sine  Sager,  vistnok  særlig  fordi  den 
derværende  Regering  havde  nægtet  længere  at  udbetale 
ham  hans  Pension.  Han  søgte  Carl  Gustav  om  Tilladelse 
dertil,  men  opnaaede  dog  ikke  strax  det  fulde  Samtykke. 
Derimod  udstedte  Kongen  2.  Januar  1659  et  Brev*),  hvori 
han  lovede  med  det  første  at  ville  give  ham  den  søgte 
Tilladelse;  Sehested  skulde  dog  snarest  atter  vende  til- 
bage til  den  svenske  Lejr,    og  det  udtaltes  udtrykkelig, 


>)  Seh.  II,  409. 

')  Seh.  II,  393  ff.    Goés  til  Kejseren.  12.  Jan.  1659  (W.  A.).    Marwitz 

til  Kurfyrst  Frederik  Vilhelm  af  Brandenhorg,  24.  Marts  KmO 

(Statsark.  i  Berlin). 
»)  Indlægene  af  2.  Septbr.  I(i59  og  6.  Febr.  1660. 
*)  Rigsregistratur  (S.  R.  A.). 


It9±  J.  A.  Fridoicia.  | 

at  qeesotn  Carl  GoslaT  stolede  paa,   at  han  ikke  Tikhj 
roreia^  Do^et  dtf  Tar  til  hans  Præjudice,  saaledes  vildø 
hm  befier  ikke  fonbe  noget  af  ham,  der  kunde  være  0 
Skade  for  faais  EcMige  eDer  Fædreland.     Men  paa  dee 
anden  Side  fcxpligtede  Carl  Gustav  sig  ikke  alene  til  i 
hans  FraTSfelse    at    overholde    Sikk^hedsbrevene   fad 
han«  og  hans  Families  Godser^),  men  ogsaa  til,  hvis  Kri»l 
^en  skulde  blive  endt  inden  hans  Tilbagekomst,   da  ali 
beSitle  sig  paa.   at  han  og  hans  Hustru  og  Barn  op-l 
naæde  Amnesti  og  Tilbagegiveise  af  de  a&taaede  GrodseTii 
Bjeffværker  og  Savmøller.    Saaledes  havde  Carl  Gustavl 
givet  et  fyldigt  Løfte  om  at  virke  for  Opnaaelsen  af  de| 
On^er.  Sehested  havde  udtalt  i  sine  første  Andragender! 
til  ham.    Og  hans  Løfter  vare  ikke  indskrænkede  hertil; 
Slutningen  af  Kongebrevet  indeholdt  et  Tilsagn  om,  aft 
han  efter  Krigais  Slutning  og,   naar  Sehested   var  ]øs( 
fra  sin  Pligt  imod  Danmark,  vilde  antage  ham  og  an* 
vende  ham   i  en  til   hans  Kvaliteter  svarende  Chaiige 
med  dertil  passende  Gage.    Paa  dette  Tidspunkt  tænkte. 
Sehested  s^  altsaa  som  fremtidig  svensk  Embedsmand, 
idet   han  sandsynligvis  ikke  mente  nogensinde  at  ville 
kunne  foa  virkelig  &st  Grund  under  Fødderne  i  Dan- 
mark.   Uen  det  maa  dog  fastholdes,  at  der  kun  var  Tale 
om   hans  Ansættelse  i  svensk  Tjeneste  efter  Krigens 

Slutning. 

Først  19.  Marts  udstedte  Carl  Gustav  det  ønskede 
Pas  for  hans  Rejse  til  de  spanske  Nederlande*).  I  3  Af- 
skrifter sendte  Sehested  dette  Pas  til  Kjøbenhavn  med 
Anmodning  om  at  faa  udstedt  et  lignende  af  Frederik  III; 


«)  Jvfr,  Medd.  fra  Renlekammerarch.  1871  S.  130. 
«)  Danske  Mag.  3.  R.  I,  313. 


Hannibal  Sehested  i  Unaade  (1(S1— 1660).  703 

^len  han  opnaaede  kun,  at  Joakim  Gersdorf  26.  Maris 
ibeddelte  ham  Kongens  Afslag  paa  hans  Begjæring^),  et 
jåfslag,  som  synlig  er  gaaet  ham  stærkt  til  Hjerte, 
r  Foraaret  og  den  største  Del  af  Sonmfieren  1659  gik  hen 
aden  Forandring  i  Hannibal  Sehesteds  Stilling.  Men  da  i 
hulningen  af  August  Underhandlinger  aabnedes  i  et  Telt 
inellem  Kjøbenhavn  og  den  svenske  Lejr  af  svenske  og 
ianske  Kommissarier  under  Mægling  af  Terlon,  engelske 
^  nederlandske  Gesandter,  da  ansaa  han  det  Øjeblik  for 
nær,  hvor  det  gjaldt  at  sikre  sig  og  sin  Fremtid.  2.  Septbr. 
lettede  han  en  Skrivelse  enten  til  alle  de  mæglende  Parter 
dier  Ul  nogle  af  dem*),  hvori  han  efter  at  have  mindet 
om  sin  langvarige  Troskab  mod  Kongen  af  Danmark  trods 
al  den  ham  vederfarne  Uret  udtalte,  at  han  nu  følte  sig 
trangen  til  at  gaa  anderledes  frem,  hvad  enten  det  blev 
fil  Fred  eller  til  fortsat  Krig;  han  vilde  ikke  længere 
O^re  sig  til  Slave  af  dem,  som  udøvede  Tyranni  mod 
luun  og  hans  Hus  under  Dækning  af  Kongens  Myndig- 
hed, og  han  haabede  ad  den  ene  eller  anden  Vej  at 
opnaa  en  saadan  Satisfaktion,  at  han  kunde  leve  med 
Hæder  og  Anseelse  i  Ro  uden  længere  at  behøve  at 
fede  sig  i  sine  Fjenders  Forfølgelse.  Han  bad  dem 
derfor  ved  Freden  virke  for,  at  Kongen  af  Danmark 
skulde  udtale  sig  skriftlig  om  sin  Grund  til  Klage  over 
ham  siden  hans  Ophold  i  den  svenske  Lejr,  og  at  han, 
hvis  han  ikke  kunde  beskylde  ham  for  noget,  skulde  er- 
klære alt  hvad  der  var  sket  imod  ham  og  hans  Familie 
for  dødt  og  magtesløst,  paany  give  hans  Husti-u  den 
hende   fra  Christian   IV's  Dage   tilkommende   Titel   og 


')  Reg.89b,  Fase.  25. 
')S.R.A. 


7«  4  J.  A.  Fridericia. 

tf-r^ic^kai^ie  den  oiod  ham  tilføjede  Fomænnelse  v« 
å'\  nye  Xavn.  der  var  givet  Skibet  Hannibal;  ha 
>i':  :-  efidvidere  gire  ham  Ret  til  at  of^olde  sig  i  aA 
r.  in>  Ri^*T.  hxor  han  vflde.  betale  ham  Resten  af  han: 
F'-Tåri^  KIS  af  hans  tilgodehavende  Pension  og  giv« 
h  ♦.'Il  G^:«d?erne  i  Xofge  tilbage  eDer  erstatte  deres  Værdi 
H'»  ]5  K-iT-^n  imod  Forrentning  nægtede  den  sidste  A& 
n.«.-i::!n^.  foriangte  han  en  bestemt  Sum  eller  arvelige 
<w-~'i?^  m»-d  fuld  Raadighedsret  og  desuden,  at  Kongefi 
>t"'.-i^  k>se  ham  fuldstændig  fra  sin  Tjeneste  og  giw 
h.\:\  Tilladelse  til  at  aflægge  Ed  til  en  anden  Herre. 

Hvad  der  var  n>i  i  dette  Indlæg  var  væsentligst 
å*-n  stærkere  Betoning  end  hidtil  af  ÆresspøiigsmaaH 
s^erli^  med  Hensyn  til  hans  Hustrus  Titel.  Det  var  d« 
j^ir..n>?  Betragtning,  som  atter  og  atter  findes  indenfi* 
Krv-iisen  af  Christian  IVs  Børn  og  Svigersønner,  deff, 
s;i::^.iie  Hævdelse  af  deres  særlige  Rang.  Det  hermrfj 
5!»i!iniende  Krav  var  heller  ikke  glemt  i  det  Udkast  fl 
vn  Erklæring  af  Frederik  ID,  som  han  havde  opsat  tf! 
veiil;vt  =^it  Andragende  til  de  mæglende  Gesandter,  ogj 
s«Mn  indeholdt  de  Lofter,  Kongen  skulde  give  ham*). 

Henvendelsen  til  de  mæglende  Gesandter  fulgti 
sniirt  efter  af  en  Skrivelse  fra  ham  til  Frederik  IH,  da 
flX  Oktol>er*).  Den  indeholdt  et  Forsvar  for  hans  0[ 
tneilt^n  under  Krigen,  en  Opfordring  til  at  raeddek 
hvem  der  var  hans  Anklagere,  og  Bønner  om  Anvisniu 
paa  hans  resterende  Pengefordring,  om  Anbefaling 
det  spanske  Hof,  om  Besiddelsen  af  de  efter  Svigw 
moderen   arvede  Godser   og  om   nogen   Erstatning  fa 


M  S.R.A. 

«»  Seh.  II.  :{W-4(i\ 


Hannibal  Sehested  i  Unaade  (1651—1660).  705 

hans  Afetaaelser.  Særlig  de  sidste  Punkter  vare  holdte 
i  langt  svagere  og  almindeligere  Udtryk  end  i  Indlæget 
til  Gesandterne.  Skrivelsen  blev  overleveret  disse  til 
Forebringelse  hos  Kongen,  og  Sehested  har  sikkert  ikke 
gjort  nogen  Hemmelighed  af  den  overfor  Carl  Gustav. 

Frederik  IIFs  mundtlige  Svar  synes  ikke  at  have 
været  absolut  ugunstigt,  men  var  dog  sikkert  ganske  al- 
mindelig holdt  og  efterfulgtes  ikke  af  nogen  skriftlig 
Resolution.  Bedre  Resultat  skaffede  heller  ikke  en  ny 
Skrivelse  fra  Sehested  til  Kongen  af  4.  Decbr.,  hvori  han 
særlig  indtrængende  bad  om  Pas  til  sin  Rejse*). 

Mærkelig  nok  spillede  Spørgsmaalet  om  denne  Rejse 
stadig  en  stærkere  og  stærkere  Rolle  hos  Hannibal  Sehe- 
sted. Forlangendet  om  Kongen  af  Danmarks  Pas  fandtes 
bestemt  betonet  i  den  Skrivelse,  som  han  15.  Novbr. 
rettede  til  Carl  Gustav*);  det  var  et  Hovedpunkt,  som 
han  anmodede  denne  om  at  faa  de  deputerede  Raader 
og  de  fremmede  Gesandter  til  at  udvirke  i  Kjøbenhavn 
jævnsides  med  Opfyldelsen  af  hans  Krav  paa  at  faa  Aar- 
sagerne  til  Kongens  Vrede  at  vide  og  paa  at  faa  ud- 
slettet den  Spot,  der  var  tilføjet  ham  ved  Skibets  Om- 
døbning.  Opnaaedes  der  intet  gunstigt  Svar  ved  den 
allerførste  Konference,  bad  han  om,  at  de  fremmede 
Gesandter  selv  vilde  udstede  Pas  for  ham,  og  at  Carl 
Gustav  vilde  meddele  ham  sit  Lejdebrev  og  Anbefaling 
baade  til  Kongen  af  Spanien  og  til  Myndighederne  i 
Bryssel  med  Undskyldning  for  hans  lange  Fraværelse. 

Dog  glemte  han  naturligvis  ikke  over  Rejsen  Freds- 
underhandlingerne.     Under  Henvisning  til  Carl  Gustavs 


')  Seh.  II,  40B-407. 
')  S.R.A. 

Historisk  Tidsskrift.    6.  U.     I.  45 


7^^  "i-  A.  Fridcfkia. 

Krr-i'l rJ>fi  af  £.  Jan.  1»>59  anmodede  han  ham  om,  hvis 
i*rr  Ll-rT  rliit^H  Frwl  inden  hans  Tilbagekomst,  da  at 
H*r^«r  for  Rv<l:ution  af  hans  Godser  eller  deres  Værdi,  for 
•  ;jer.T!iivcrv^:J:^ii  af  hans  Hustrus  Tild,  for  Fastsættelsen 
éf  rfi  T^rniin  til  Skilttft  efter  hans  Svigermoder  og  for 
•A-r-vi-l'-rn  af  rfi  ærlig  Afsked  fra  Kongen  af  Danmark, 
r.Tori  ^.il«i^  var^  indesluttet  en  Attest  om  hans  gode 
Forri'ivd  o^  t^i  Tilladelse  til  at  tage  fremmed  Tjeneste. 
SknTtrl-HÆ  er.dte  med,  at  han  overlod  til  Carl  Gustav, 
f.vorV-fe  han  dervfter  ønskede  at  raade  over  hans 
P-r^jn  i'^  Tj»*m-<te  til  at  •stabflere*  hans  Familie  og 
hvid*-  hvins  Stand  vedlige  under  hans  allemaadigste 
Prvttet*i«  »n.  Han  havde  paany  holdt  sig  Udsigten  aaben 
:r.  at  tntiie  i  svensk  Tjeneste  efter  Krigen. 

Lk-?  var  et  heldigt  Øjeblik  for  Hannibal  Sehested  tjl, 
ilt  aniucKle  Carl  Gustav  om  at  tage  sig  af  sine  Sager.i 
Da^en  i  Forvejen,  den  14,  Xovbr.,  havde  Slaget  ved  Xy* 
iior^    >kabt    el    Vendepunkt    i    Forholdenes    Udvikling. 
.Det  er  en  stor  og  meget  beklagelig  Perte,   og  den  ^il 
fjrandre  Kompasset  i  Traktaten  og  Krigen**,  havde  Cari 
Gustav  skrevet  til  Schering  Kosenhane  og  Sten  Bielke, 
lians  til  Fredsforhandlii^me  deputerede  Raader^).    Det 
hiev  Hannibal  Sehested,  han  i  denne  Situation  satte  sin 
Lid   til.   ikke   i   den  Forstand,   at  han   ventede   nogen 
tventiig  forrædersk  Handling  af  ham,   men  saaledes  at 
h;ui  stoltKie  j>aa  den  Iver  for  Freden,   som  hans  Inter- 
esse  dikterede   ham,    paa  sin  Magt  over  ham  og  paa 
hans  Kjendskab  tfl  de  danske  Forhold.    Hannibal  Sehe- 
steds Skjæbne  laa  i  hans  Haand,   han  havde  lovet  Carl 
Gustav  ikke  at   skjule  noget  af  sine  Forhandlinger  for 

M  S.R.A. 


Hannibal  Sehested  i  tJnaade  (1651—1660).  707 

ham;  til  Gjengjæld  gav  Kongen  ham  Løfte  om  at  tage 
sig  af  hans  Sag  og  tilUge  den  længe  søgte  Tilladelse  til 
at  forhandle  personlig  med  de  danske  Raader  eller  om 
fornødent  med  selve  Frederik  IH.  Den  18.  Novbr.  ski*ev 
han  til  Rosenhane  og  Bielke^):  „I  huske  vel,  hvorledes 
vi  ved  Eders  Nærværelse  have  anbefalet  Eder  Hannibal 
Sehesteds  Nødvendighed  og  Satisfaktion  ved  denne 
Traktat.  Det  samme  ville  vi  nu  herved  have  gjentaget, 
saaledes  at  da  vi  judicere  det  at  være  tjenligt  for  vor 
Interesse  og  hans  eget  Bedste,  at  han  begiver  sig  selv 
til  Traktaten  for  saa  meget  bedre  at  iagttage  Mesurerne 
og  Circumstan tierne,  saa  er  det  vor  Vilje,  at  I  skulle 
antage  Eder  hans  Sag  (som  befindes  i  det  indesluttede, 
hvorom  han  selv  videre  vil  forklare  Eder),  saaledes  at 
han  kan  se,  at  vi  antage  os  hans  Person  med  Alvor.* 
De  skulde  derfor  ikke  fatte  nogen  Mistanke,  naar  han 
forhandlede  med  de  Danske  eller  Mediatorerne ,  thi  han 
havde  lovet  at  meddele  dem  alle  sine  Forhandlinger,  og 
det  var  ogsaa  blevet  ham  tilladt  at  søge  Pas  til  at  rejse 
til  Frederik  111.  I  en  egenhændig  Efterskrift  tilføjede 
Carl  Gustav:  „I  skulle  med  al  Konfiance  omgaas  ham 
saa  og  udi  Maintiement  af  Aflfaires  i  de  Sager,  som  kunne 
være  anstødige,  give  ham  først  saadan  Materie  til  Kjende 
at  kunne  inkaminere  Værket  med  mindre  Suspicion,  end 
som  om  det  direkte  kom  fra  Eder  til  Mediatorerne,  især 
hvad  der  kunde  være  tjenligt  at  disponere  og  præ- 
parere deres  Sind  til  skjellig  at  æstimere  vore  Proposi- 
tioner. Jeg  er  sikker  paa,  at  han  vil  deri  agere  sin- 
cerement,  og  jeg  repousserer  mig  ganske  paa  hans  gode 


M  S.R.A.    Afskr.  i  Allenske  Sager,  Nr.  22  har  urigtig  15.  Novbr. 
(jvfr.^  Birket  Smith  I,  427). 

45* 


7liC<  J.  A-  Fridericia. 

konduite  og  Affektion,  og  paa  at  I  heller  ikke  ville  unii 
lade  og  i  nogen  Maade  forsømme  hvad  der  kan  væi^ 
tj*-nligt  til  hans  Interesses  og  partikulære  Prætrøsioneii 
Bt-fordring.  at  ham  maa  ske  Fornøjelse  og  nyde  fre]&* 
d^ses  Sikkerhed  i  sine  Affaires.* 

Det  er  rimeligt  nok.  at  Carl  Gustav  netop  under 
disse  Forhold  ikke  uden  Tilfredsstillelse  har  set  Uannibal 
Sehe<tt-d<  direkte  Forsøg  paa  at  skaffe  sig  Forbindelse 
HK-d  Frederik  III.  men,  som  vist  i  det  foregaaende,  førte 
Forsovet  ikke  til  noget  Resultat  De  igjennem  Media- 
lorenie  ledede  Underhandlinger  slæbte  sig  langsomt  frem 
uden  at  bringe  Freden  nærmere,  og  Carl  Gustav  stod  i 
Midten  af  Decbr.  i  Begreb  med  at  rejse  til  Rigsdagen  i 
G^^teborg.  Underrettet  herom  henvendte  Sehested  sig 
dt-n  14.  Decbr.  til  ham  med  en  ny  Skrivelse,  med  hvilk<9i 
fiil^.e  et  vidtloftigt  Udkast  til  en  Akt,  omhandlende  de 
Vilkiar.  Frederik  m  skulde  gaa  ind  paa  med  Hensyn  ti 
hans  Forsoning*).  Udtrykkene  vare  bestemtere  end  tid- 
li^-rv.  Kong^^n  skulde  antage  ham  i  sin  forrige  Gun^ 
udtu  at  hans  tidligere  Unaade  og  den  med  Skibet 
H;uiiiil>ai  skete  Forandring  skulde  præjudicere  hans 
Navn  og  Rj^e,  hans  Hustru  og  tilmed  alle  hend« 
S*Hl<kende  skulde  have  samme  Titel,  Vaaben  og  Rang 
<iMn  i  Christian  IV's  Tid  samt  fuld  Ret  over  deres  Air 
i>g  Eje;  endvidere  skulde  han  selv  have  sin  aarlige  Pen- 
sion jKia  4000  Rdb.  med  Ret  til  at  tage  Tjeneste  hcs 
f!>^nuMede  Fyrster,  dog  uden  Præjudice  for  Danmarks 
Kn>ne:  inden  I.Maj  1660  skulde  der  betales  ham,  hvad 
der  skyldtes  ham  af  Pensionen  og  af  hans  Fordring  paa 
KnMHni,   og  dt^uden  skulde  Kongen   ,af  egen  kor^el^ 

•  •  s.  R.  A. 


Hannibal  Sehested  i  Unaade  (1651-ie«0).  709 

penerositet"  og  i  Betragtning  af  hans  udholdende  Tro- 
kkab  give  ham  Erstatning  i  Gods  til  Arv  og  Eje  for 
bans  Afstaaelser  1651,  hvis  Værdi  han,  støttende  sig  til 
en  vedføjet  Specifikation,  opgav  til  omtr.  3^'2  Td.  Guld. 
Saa  vel  af  Udkastet  som  af  den  medfølgende  Skri- 
velse fremgik,  at  denne  Akt  ønskedes  forelagt  af  Media- 
toreme  eller  de  svenske  Raader  for  Frederik  III;  men 
vilde  denne  ikke  give  noget  fyldestgjørende  Svar  derpaa, 
saa  anmodede  Sehested  Carl  Gustav  om  efter  sit  Løfte 
al  udtale  som  sin  Vilje  til  Mediatoreme,  at  Udkastet 
maatte  optages  Ord  for  Ord  i  en  særlig  Akt  af  Freds- 
traktaten. Saaledes  ønskede  han  sine  Interesser  sikrede, 
Freden  skulde  ikke  sluttes,  uden  at  han  med  det  gode 
eller  onde  havde  opnaaet  sit  Formaal. 

Det  var  som  Svar  paa  denne  Skrivelse,  at  Carl 
Gustav  :20.  Decbr.  paa  Kronborg  umiddelbart  før  sin  Af- 
rejse tir  Gøteborg  udstedte  en  Resolution*),  i  hvilken 
han  lovede  at  anbefale  hans  Sag  til  Mediatoreme  og 
gjentage  sin  Ordre  af  18.  Novbr.  til  sine  Kommissarier  og 
endvidere  tillod  ham  uden  Mistanke  at  opnaa  Forsoning 
med  Frederik  III,  hvad  enten  Fredsforhandlingerne  førte 
til  Resultat  eller  ikke,  og  til  det  Øjemed  at  forhandle 
med  Joakim  Gersdorf  og  de  øvrige  danske  Rigsraader, 
ja  selv  at  rejse  til  Kjøbenhavn  for  at  tale  med  Kongen, 
alt  paa  hans  givne  Ord  om  at  handle  som  en  ærlig 
Kavaler,  uden  nogen  Præjudice  for  de  to  stridende 
Parter,  saalænge  den  nuværende  Ufred  stod  paa.  Men 
skulde  Frederik  IH  ikke  ville  tage  Hensyn  til  hans  An- 
dragende og  ikke  gaa  ind  paa  en  billig  Restitution  for 
hans  lidte  Spot  og  Skade  efter  hans  første  Unaade,  saa 

»)  S.R.A. 


710  J.  A.  Fridericia. 

vUde  Cari  Gustav  staa  ved  sit  tidligere  Løfle,  give  ha« 
el  Lefdebrev  o^  en  Anbefaling   til  Hoffet   i   Bryssel  o^ 
ligi^ledes  paa  det  bedste  lade  hans  og  hans  Hus'  Inter* 
esse   tage   i  Agt  ved   Fredsunderhandlingen   i   Overens- 
stemmelse med  den  af  Sehested  under   14.  Decbr.  ind- 
givne  Koncept,  saaledes  at  ogsaa  under  hans  Fraværelse 
hans  Restitution  skulde  indbefattes  i  en  særlig  Akt  og 
fji>t5tilles  ved  den  følgende  Ratifikation.    Den  næste  Dag 
sendte  Kongen  denne  Resolution  til  Rosenhane  og  Bielke. 
TU  Gjengjæld  for  Carl  Gustavs  gunstige  Erklæring 
satte  Hannibal  Sehested  sig  i  livlig  Forbindelse  med  de 
svenske  Kommissarier.      •Han  har  hidtil  været  hos  os 
og  beflittet  sig  paa  at  gjøre  alle  gode  Officia  i  Værket', 
skrev   de   31.  Deebr.    fra   Helsingør   til   deres   Konge  V). 
Men  Udsigterne  til  Fred  vare  kun  smaa,   og  Sehesteds 
Stilling  var  derfor  stadig  lige  svævende.     6.  Febr.  1600 
affattede  han  et  nyt  langt  Forsvarsskrift  til  Frederik  IIL 
som  Mediatoreme  skulde  overbringe*).    Han  gjennemgik 
heri  vidtløftig  og  udtværet  de  mod  ham  rejste  Beskyidnln- 
gvT  og  forsikrede  om  sin  Troskab.    Man  kan  næppe  sige 
om    hans   Paastande,    al   de   indeholdt   nogen   direkte. 
haandgribelig  Usandhed,  men  ^selvfølgelig  fortiedes  ganske 
hvad  der  talte  mod  hans  Loyalitet,  alle  hans  Bestræbel- 
ser for  at  opnaa  Carl  Gustavs  Indskriden  til  hans  Fordel 
ved   Fredstraktaten,   alle  hans  Tilbud   om   al  træde  i 
svensk   Tjeneste*'^).     De  Anmodninger,    Indladet  endte 

M  S.R.A. 

»)  Se  oTfr.  S.  691. 

*)  Det  kao  ogsaa  bemærkes,  at  i  den  Afskrift  af  Carl  Guistar« 
Resolution  af  tJO.  Decbr.  1659,  som  findes  i  Geh.  Ark.,  Reg.89b, 
Fase.  i5  og  efter  al  Rimelighed  skyldes  Hannibal  Sehested .  er 
hele  Afsnittet  om,  hvad  der  skulde  ske,  hvis  Frederik  III  ikke 
strax  Wide  gaa  ind  paa  hans  Restitution,  udeladt. 


Hannibal  Sehested  i  Unaade  (1051—1660).  711 

med,  vare  ogsaa  langt  spagere  end  de  Betingelser,  han 
havde  fremsat  i  sine  Udkast  til  Carl  Gustav.  Han  udbad 
sig  en  mundtlig  Samtale  med  Kongen  samt  at  maatte 
leve  i  Ære  og  Ro  under  hans  Regering  og  blive  be- 
nyttet i  eller  udenfor  Landet;  skulde  Kongen  ikke  ville 
dette,  bad  han  om  i  det  mindste  at  maatte  renses  for 
Anklage,  erholde  nogen  Erstatning  for  sine  afstaaede 
Godser  og  faa  Anvisning  paa  sin  Pension  og  Fordring. 

Netop  i  disse  Dage,  men  sandsynligvis  dog  før  For- 
svarsskriftets Affattelse,  var  den  engelske  Gesandt  Sidney 
sammen  med  Terlon  i  en  Audiens  hos  Frederik  III 
gaaet  i  Forbøn  for  Hannibal  Sehested.  Sidney  var 
optraadt  temmelig  heftig  og  havde  ytret,  at  det  var 
Kongens  Pligt  ikke  at  gjøre  Uret  mod  nogen;  Terlon 
havde  roligere  forestillet,  at  han  vilde  kunne  gjøre  store 
Tjenester  ved  Fredsværket,  men  ogsaa  stor  Skade,  naar 
man  bragte  ham  til  Desperation.  Men  ingen  af  Delene 
havde  gjort  noget  godt  Indtryk;  Kongen  havde  vendt 
sig  fra  Gesandterne  og  var  gaaet  til  Vinduet  med  Tegn 
paa  Misfornøjelse*).  Under  13.  Febr.  skrev  Sehested 
ogsaa  selv  til  Carl  Gustav,  at  hans  Sager  endnu  vare  i 
samme  Tilstand,  som  da  Kongen  rejste  bort,  ,,uden 
ringeste  Svar  paa  alt  det,  jeg  ved  de  fremmede  Gesand- 
ter lader  begjære**  *). 

Da  Hannibal  Sehested  skrev  dette  Brev,  var  Carl 
Gustav  allerede  død,  tidlig  paa  Morgenen  samme  Dag. 
I  nogen  væsentlig  Grad  kom  dette  Dødsfald  dog  ikke  til 
at  berøre  Sehesteds  Stilling.  Snarest  kom  det  til  at 
gavne  ham,  for  saavidt  som  Fredstilbøjelighedeme  voxede 


^)  Goés  til  Kejseren,    10.  Febr.  1660  (W.  A.).    Jvfr.  Hist.  Tidsskr. 

5.R.  m,  221. 
»)S.R.A. 


712  J-  A.  Fridericia. 

hos  den  svenske  R^ering.  Han  havde  ogsaa  vidst  af 
sætte  sig  fast  i  de  svenske  Kommissarier  Rosenhanes  og 
Bielkes  Tillid,  saa  meget  mere  som  disse  øjensynlig  sehr 
ønskede  Freden,  og  som  Sehested  ogsaa  virkelig  holdt 
dem  bekjendte  med  de  forskjellige  Trin  i  Mediatoreroes 
Forhandlinger  M.  25.  Febr.  udbad  de  sig  af  den  nye 
Formyndeiregering  Fornyelsen  af  den  afdøde  Konges 
Ordrer  med  Hensyn  til  Sehested.  »Vi  tro  uforgribeligen*, 
skrev  de,  «at  hvis  Ed.  Maj.  finder  for  godt  at  holde 
denne  Mand  i  godt  Humør  og  sig  til  Hænde,  han  da 
formedeist  sine  mærkelige  Kvaliteter  ikke  alene  ved 
Fredsværket,  men  ogsaa  fremdeles  vil  kunne  gjøre  Officia 
til  atter  al  opvække  og  styrke  mellem  begge  de  nordiske 
Riger  en  sincer  og  oprigtig  Fortrolighed.*  Under  | 
\±  Marts  anbefalede  Formynderregeringen  dem  ogsaa: 
Sehesteds   ,Desideria* ;   men   denne  Anbefaling   tilfreds-  j 

stillede  dog  hverken  denne  eller  Gesandterne  helt    Vist- ; 

i 
nok  for  at  kimne  vise  Mediatoreme,  at  den  svenske  Re- 
gerings Stemning  var  uforandret,  opsatte  han  et  Udkast 
til  en  Anbefalingsskrivelse,  som  han  ønskede  udfærdiget, 
irg  hvori  Regeringen  skulde  stadfæste  aOe  Carl  Gustavs  i 
Løfter.     iO.  Marts   sendte  Rosenhane   og   Bielke  dette 
IMkasl,   ledsaget   af  en   varm   Ros   over  Sehested,  til 
Rogeringen,    og    da    det    ikke    frugtede,    fornyede  de  j 
i6.  Marts  deres  Anbefaling,  idet  de  tilføjede ,  at  der  var 
perieulum  in  mora  for  Sehested,   nu  da  Sagen  gik  mod  | 
Enden  og  der  syntes  Udsigt  til  Fred*).     Det  vides  dp 
ikke«  at  Fomiynderregeringen  paa  dette  Punkt  har  fiils 
sine  Gesandters  Raad. 


M  Jvn*.  Brev  fni  ham  til  dem  af  7.  Marts  1660  (S.R.  A.). 
M  S,B.A. 


Hannibal  Sehested  i  Unaade  (1651—1660).  713 

Hvad  disse  havde  sigtet  til  ved  den  snarlige  Udsigt 
til  Fred,  var  at  Frederik  III,  underrettet  om  Undeiv 
handlingeme  mellem  Sverig  og  Polen,  presset  af  Frankrig 
og  England,  og  uden  Tillid  til  Nederlandene,  som  havde 
ladet  deres  Flaade  under  Ruiter  opgive  Indespærringen 
af  den  svenske  Flaade  i  Landskrone  Havn,  havde  givet 
sit  Samtykke  til  direkte  Forhandlinger  med  de  svenske 
Kommissarier  under  de  tre  Magters  Mægling.  Til  danske 
Kommissarier  udnævntes  Oluf  Parsberg,  Axel  Urup  og 
Peder  Reedtz,  og  27.  Marts  fandt  den  første  Sammen- 
komst Sted  i  Telte,  der  vare  oprejste  mellem  Kjøben- 
havn  og  den  svenske  Lejr. 

Situationen  tilspidsedes  saaledes  ogsaa  for  Hannibal 
Sehesteds  Vedkommende,  men  den  havde  dog  for  saa 
vidt  forbedret  sig,  som  Frederik  III  paa  Mæglernes 
utrættelige  Anmodninger  var  gaaet  ind  paa,  at  hans 
Sag  maatte  forebringes  for  Fredskommissarieme  og  af 
disse  refereres  ham.  I  det  andet  Møde  den  29.  Marts 
mødte  ogsaa  Hannibal  Sehested  og  forestillede  sig  for 
de  danske  Gesandter  med  Anmodning  om  at  maatte  høre, 
hvori  Anklagerne  imod  ham  bestode,  for  at  han  enten, 
naar  han  var  skyldig,  kunde  lide  sin  Straf  eller,  naar 
han  var  uskyldig,  kunde  drage  sine  Anklagere  til  Ansvar. 
De  danske  Gesandter  hørte  høflig  paa  ham  og  lovede 
at  forebringe  Kongen  det^). 

Sehested  lod  sig  imidlertid  ikke  nøje  hermed.  Ad 
forskjellige  Veje,  som  vi  ikke  nærmere  kjende,  lod  han 
Frederik  III  og  Gersdorf  vide,  at  hvis  de  vilde  høre  ham, 
vilde  han  kunne  gjøre  dem  stor  Nytte.  Dette  synes 
endelig  at  have  bevæget  Kongen  til  at  sætte  sig  i  direkte 


')  Koncept  til  de  svenske  Kommissariers  Protokol  (S.  R.A.). 


n 


'14-  J.  A.  Fridericta. 


F«»rbin<Wse  med  hani.     I  den  første  Halvdel   af  April 
<<Eii«lt^  Jens  JueL  d«i  senere  saa  b^^mte  Statsmand  of 
allerede  dengang  benyttet  i  diplomatiske  Ærinder,   pat 
Ko!^»^^s  Vegnt*  i  Folge  med  Terion  ud  til  Sehested.   Denne 
gaT  ]>].  a.  Jens  Ju»^I  Bud  med  til  den  kejserlige  Resident 
P-\r.»n  <lo^   med  Anmodning  om   at  interessere  sig  for 
h\n\  tj<  Kor.g^»n,  og  skjont  Goes  var  en  Modstander  af 
•1*-n  iif  Sehested  onskede  Fred.  fulgte  han  dog  hans  0}>- 
f».  rir :-:,  om  t* nd  til  Dels  i  Folge  en  Betragtning,  der  laa 
Srh--^*-d  s*'!v  mt-^t  fjern.     Han  forestillede  Kongen,  at 
•ilt   i  hvert  Fald  vilde  være  bedre,   hvis  Sehested  blei 
t.-^n  ti!  Xaaiie  i  Ft»I;je  hans  eget  Initiativ,  end  om  han 
rvv   drt   s>3i!i    Resultat   af  Mæ^ernes   Paatrængenhed: 
•r-t::>ke  vist  \\\*\v  Sverig  ikke  paa  hans  Opfordring  give 
•  !!  Liuidsby.  endsiire  en  Provins  mere  tilbage,  end  det 
»  >r^  v"\ie.   men  han  havde  været  saa  meget  om  Cari 
«i::-:av  IV  hans  Raader  og  Generaler,  at  han  havde  hafl 
L•;'V'•^^    *•-*   *^t    gjt*nnrtnskue   deres  Hensigter   i  et  og 
:\:  .ivt .   >*^?u   kunde  være  af  Vigtighed :    de*?uden  var  det 
kVtrt.    at   de  Svenske   stadig  onskede   hellere   at  slutte 
Frv-il    diivktf    med    Danmait    end    ved   Mediatorerne: 
!-Mi    r.wn   nu.   som    man  var  till)øjelig   dertil   og  Til% 
{:'   at   anvtHide   Sehested,    saa   kunde  man   saa  mep?t 
>nar\HV  faa  Sverig  til   at   afvise  de  i  Haag  af  de  mæg- 
Itr.ilo  M;u:ter  oj^satte  Artikler  og  derved  nøde  Hollfien- 
denie  til  at  fortsselte  Operationerne,     Dog  ansaa  Goé? 
dot  for  uhensigtsmæssigt,  hvis  Sehested  strax  fik  Lot  iil 
at  komme  til  Kjobenbavn')- 

Hvad   enten  Goés'  Betragtninger  have  spillet  nogen 
Hvvlo  ht^  Ko^^J^Ml  eller  den  voxende  Fredslyst  hos  denne 

•.  ^;v^%  til  K^i<*T^n.  i7.  April  I6«0  (\\.  XX 


Hannibal  Sehested  i  Unaade  (1651-1600).  7|5 

Og  hos  hans  Raadgivere  har  gjort  Udslaget,  vist  er  del. 
at  Øjeblikket  var  indtraadt,  hvor  Omslaget  i  Hannibal 
Sehesteds  Stilling  kom  til  at  finde  Sted.  Efter  at  Jeii> 
Juel  først  havde  givet  ham  Udsigt  til,  at  Kongen  vilde 
glenune  det  skete,  hvis  han  viste  sig  værdig  dertil,  er- 
holdt han  endelig  25.  April  den  saa  længe  attraaede  Til- 
ladelse til  at  komme  til  Kjøbenhavn^). 

Netop  samme  Dag  var  der  indtruffet  en  Begivenhed, 
som  vel  strax  maatte  synes  at  svække  Fredsudsigteme, 
men  dog  i  sine  Følger  kom  til  at  støtte  Hannibal 
Sehested. 

Admiral  Ruiters  før  omtalte  Opgivelse  af  Blokaden 
af  Landskrone  Havn  havde  vakt  Misfornøjelse  i  Neder- 
landene, og  Generalstaterne  havde  betydet  deres  Ge- 
sandter, at  det  ikke  var  Meningen  under  alle  Omstændig- 
heder at  afholde  sig  fra  en  militær  Aktion  mod  Sverig. 
Da  den  svenske  Flaade  benyttede  sin  Frihed  til  i  Sundet 
at  optage  danske  Skibe,  havde  Ruiter  paany  taget  For- 
holdsregler for  at  hindre  dens  Bevægelser.  25.  April  løb 
imidlertid  10  svenske  Skibe  ud  fra  Landskrone  Havn  og 
toge  Vejen  mod  Drogden;  da  var  det,  at  Ruiter  efter 
Aftale  med  sin  Stats  Gesandter  satte  efter  dem  med  sin 
Flaade  og  tvang  dem  til  at  anki-e  op*). 

Denne  Begivenhed  vakte  almindelig  Bestyrtelse.  Fra 
svensk  Side  beklagede  man  sig  naturligvis  bittert  over 
det  skete  Overgreb,  men  endnu  heftigere  gav  Terlon  og 
de  engelske  Gesandter  deres  Harme  til  Kjende  overfor 
deres  nederlandske  Fæller.  Forholdet  mellem  dem  havde 
længe  ikke  været  godt;   det  antog  nu  Karakteren  af  en 


')  Goés  til  Kejseren,  T.Maj  1660  (W.A.). 

')  Brandt,  Het  leven  van  Michiel  de  Buiter  S.  !204  fl. 


7 16  J.  A.  Fridericia. 

Spænding  af  den  alvorligste  Årt.  Da  Hannibal  Sehested 
Dagen  efter  B^venfaeden,  den  26.  April,  var  indbudt  ta 
Middag  i  KjøbenhaTn  hos  Terlon  sammen  med  en  af  de 
engelske  og  tre  af  de  hollandske  Gesandter  og  nc^le 
danske  Kavalerer«  havde  han  Lejlighed  til  at  overvære 
et  skarpt  Sammenstød  mellem  de  uenige  Parter^). 

Med  sit  skarpe  Blik  indsaa  han  imidlertid  strax, 
at  hvad  der  var  sket«  kun  kunde  tjene  hans  egen 
Opgave  og  hans  egne  Interesser.  Det  var  ham  klart, 
at  den  danske  Regering  ikke  vilde  lade  sig  drive  bort 
fra  sin  begyndte  Fredspolitik  ved  en  Tildragelse,  der 
var  mere  tilteldig  end  et  paalideligt  Udtryk  for  Neder- 
landenes Stemning.  Paa  den  anden  Side  var  det 
lige  saa  klart,  at  de  hidtidige  Fredsmægleres  allerede 
i  Forvejen  slette  Samvirken  havde  faaet  et  Grundskui 
Tilt)age  stod  da  den  umiddelbare  Fredsforhandling 
mellem  de  to  Qendtlige  Parter  med  ham  selv  som 
Mellemmand.  Han  var  i  Færd  med  at  blive  Situationens 
Mand. 

Den  26.  om  Aftenen  skrev  han  til  Kosenhane  og  \ 
Bielke,  at  han  antog  det  passerede  for  egnet  til  at  tjene 
til  de  to  Kroners  Fordel  med  Hensyn  til  Tilvejebringel- 
sen  af  en  god  Fred*),   og  de  følgende  Dage  var  han  i  | 
ivrig   Bevs^else    mellem   Kjøbenhavn    og    den   svenske 
Lejr.    Han  vidste  tilmed  at  holde  sig  gode  Venner  med  | 
de  mæglende  Gesandter^),   skjønt  han  gjorde  sit  til  at 
skyde  dem  til  Side,  og  skjønt  han  ikke  undsaa  s^  for  at  | 
mistænkeliggjøre  dem,   idet  han  bl.  a.  gjorde  gjældende, 


*)  Goés  til  Kejseren,  7.  Maj. 

»)  S.  R.  A. 

')  ivtr.  Brieven  tusschen  Johan  de  Witt  etc.  VI,  44!2.  463. 


Hannibal  Sehested  i  Lnaade  (1651  —  1660).  717 

at  Vanskelighederne  for  Fredsforhandlingerne  mere  kom 
Ira  Frankrig  og  England  end  fra  Sverig*). 

Under  disse  Omstændigheder  var  det,  at  der  i  Løbet 
af  faa  Dage  foregik  den  mærkelige  Svingning,  at  Hanni- 
bal Sehested,  der  hidtil  havde  været  mest  knyttet  til 
den  svenske  Side,  blev  Kongen  af  Danmarks  Under- 
handler. ,Han  er  nu  mest  i  Kjøbenhavn  og  agerer 
paa  Danmarks  Side',  skrev  Hosenhane  2.  Maj*).  C^ 
han  vidste  at  spille  denne  nye  Rolle  uden  at  miste  Til- 
liden hos  dem,  han  hidtil  havde  staaet  nærmest.  Idet 
Sehested  benyttede  sig  af  de  svenske  Kommissariers 
Fredstilbøjelighed  og  af  sin  Kundskab  om  de  Punkter, 
hvor  de  vilde  give  efter*),  blev  det  dem,  der  kom  til  at 
gjøre  de  største  Indrømmelser. 

De  hidtidige  Underhandlinger  havde  jævnet  en  Del 
af  Stridspunkterne.  Hvad  der  stod  tilbage,  var  væsenb- 
ligst  Spøi-gsmaalene  om  Begrænsningen  af  den  svenske 
Toldfrihed  i  Sundet,  om  Besiddelsen  af  Bomholm,  om 
Hveen,  om  de  adelige  Godser  i  Skaane  og  om  den  af 
Sverig  krævede  Erstatning  paa  400,000  Rdl.  for  den 
guineiske  Strid.  Mæglerne  havde  ikke  magtet  at  løse 
disse  Spørgsmaal.  Men  da  Hannibal  Sehested  i  de 
sidste  Dage  af  April  eller  de  første  Dage  af  Maj  saa  sig 
i  Stand  til  at  overbringe  de  svenske  Kommissarier  en 
umiddelbar  Opfordring  fra  Frederik  III  til  at  afgive  en 
skriftlig  Erklæring,  saaledes  at  Freden  kunde  sluttes  i 
Løbet  af  en  Uge,  da  kom  man  hurtig  ud  over  det  døde 
Punkt.    Rosenhane  og  Bielke  gav  for  det  første  et  ret 


O  Goes  til  Kejseren,  9.  Maj  (W.  A.). 
*)  Handl.  rSr.  Skand.  hist.  IX,  233. 

')  Jvfr.  Rosenhanes   og  Bielkes  Brev  af  2.  Maj  med  Hensyn  til 
Sundtoldstridsspørgsmaalet. 


7 18  J.  A.  Fridericia. 

tilfredsstillende  Svar    paa   den   Fredskoncept,    som    de 
nederlandske  Gesandter  havde  opsat  i  Midten  af  April  ^). 
De  gik  saaledes  3.  Maj  ind  paa,   at  der  skulde  svares 
Sundtold  af  svoisk  Grods,   som  var  indladet  i  fremmede 
Skibe,   naar   det  ikke  var  forsynet  med  Certifikatser'). 
Dt*rimod  havde  de  endnu  ikke  opgivet  Kravet  paa  Bom- 
hcdm,   og  med  Hensyn  til  de  400,000  Rdl.  var  der  kun 
Tale  om  at  henvise  Spørgsmaalet  til  en  Voldgiflskjen- 
delse*).    Men  Dagen  efter,  den  4.  Maj,  afgav  Rosenhane 
1^  Bielke  ,paa  Hannibal  Sehesteds  indstændige  Begja> 
ring*,  som  de  udtrykte  sig,  en  langt  videregaaende  Erklæ- 
ring*).   Ikke  alene  tilbød  de  paa  deres  Regerings  \egne 
at  give  Afkald   paa   de  adelige  •Godser  i  Skaane,    hvis 
Besiddere   havde  nægtet  Ed  efter  Roskiidefreden,   ikke 
alene  lovede  de  at  ville  anvende  al  deres  Flid  for  at 
bevilge,  at  Dronning  Sophie  Amalie  i  sin  Levetid  maatte 
beholde  det  omstridte  Hveen,   men  de  afstod  c^saa  fra 
Fordringen  paa  de  400,000  Rdl,  og  ,da  Hannibal  Sehe- 
sted meget  haardt  urgerer  og  paatrænger,    at  Bomholm 
herefter  maa  følge  og  forblive  hos  Kongen  af  Danmark*, 
saa  gik  de  ind  paa,   at  Øen  skulde  forblive  hos  ham 
indtil   24.  Juni    1661,    saaledes  at   man   i   Mellemtiden 
skulde  se  at  enes  om  et  Vederls^  til  Sverig  for  dens 
fremtidige  Besiddelse;   hvis   ingen   saadan  Enighed  op- 
naaedes,  skulde  Øen  afstaas  til  Sverig. 

Det   var   betydelige  Indrømmelser,   Sehested  havde 


'  I  De   neilerlandske   Gesandters   Skrivelse   af  t25.  April   (ny  Stil; 

Ark.  i  Haag). 
M  Jvfr.  de  nævnte  Gesandters  Relation  af  Vis  Maj  (smstds.). 
*)  Jvfr.  Brieven  tusschen  Johan  de  Witt  etc.  VI,  458  f. 
*)  Geh.  Ark.,  Sverig  A.    Jvfr.  Seh.  I,  209  ff. 


r 

! 

Hannibal  Sehested  i  Unaade  (1651—1661)).  719 

opnaaet.  Det  var  vistnok  lykkedes  ham,  fordi  han  kunde 
byde  en  vis  Garanti  for,  at  den  danske  Regering  virkelig 
ønskede  Freden  og  ikke  stolede  paa  Nederlandene. 
Men  fæster  man  Blikket  paa  Indrømmelserne,  er  der 
dog  ogsaa  Grund  til  at  bemærke,  at  det  for  en  Del  var 
saadanne,  som  netop  det  danske  Kongehus  særlig  satte 
Pris  paa,  saaledes  Udsigten  for  Sophie  Amalie  til  at  be- 
holde Hveen  og  for  Frederik  III  til  at  beholde  Bomholm, 
denne  0,  som  efter  sin  Rejsning  mod  de  Svenskes 
Erobring  havde  givet  sig  ind  under  Kongen  som  Arve- 
herre og  ikke  som  det  øvrige  Riges  Besidder.  Man 
øjner  maaske  heri  nogle  af  de  Midler,  hvorved  Sehested 
havde  søgt  at  sætte  sig  fast  i  Frederik  III's  og  hans 
Dronnings  Gunst. 

Men  trods  de  gode  Udsigter,  der  saaledes  vare  i 
Færd  med  at  aabne  sig  for  ham  ved  det  danske 
Hof,  vilde  Sehested  ikke  undlade  at  benytte  sig  af  de 
svenske  Gesandters  Vidnesbyrd  om  sin  Holdning.  Det 
?ar  selvfølgelig  paa  hans  egen  Foranledning,  at  Rosen- 
hanes  og  Bielkes  Erklæring  af  4.  Maj  endte  med  en  varm 
Ros  over  hans  mod  sit  Fædreland  loyale  Handlemaade 
ander  hans  Ophold  i  den  svenske  Lejr. 

Den  5.  Maj  overbragte  Sehested  Frederik  III  den 
>venske  Erklæring  og  havde  en  lang  Samtale  med  ham 
paa  Rosenborg.  Kongen  saa  naturligvis  gjeme  de  svenske 
[ndrømmelser,  men  ønskede  det  bornholmske  Spørgs- 
naal  endelig  afgjort.  Sehested  underrettede  derfor  om 
^enen  de  svenske  Kommissarier  om,  at  han  ikke  den 
Dag  kunde  naa  ud  til  dem,  og  modtog  ogsaa  strax  derpaa 
ieres  Forsikring  om,  at  de  ikke  nærede  nogen  Mistillid 
il  ham,  fordi  han  var  bleven  i  Kjøbenhavn,  men  tvert- 


720  J.  A.  Fridericia. 

imod  stolede  paa  hans  fortsatte  Arbejde  paa  OpretteJsen 
af  et  nøje  Venskab  mellem  Sverig  og  Danmark^). 

To  Dage  efter  fik  Hannibal  Sehested  for  første  Gang 
en  officiel  Bekræftelse  paa  sin  ejendommelige  StiUinjr 
som  dansk  Fredsforhandler,  idet  Freder&  III  7.  Maj  ud- 
færdigede en  Instrux  for  ham,  „hvorefter  han  ved  denne 
Fredsforhandling  skal  rette  og  forholde  sig,  især  om 
Bomholms  Afstaaelse*  ^).  Instruxen  gik  ud  paa,  at  Øens 
Navn  skulde  udelades  af  den  Artikel,  der  handlede  om 
de  afstaaede  Provinser,  eller  at  der  skulde  henvises  an- 
gaaende  den  til  en  særlig  Akt.  Ved  denne  Akt  skulde 
Bomholm  afstaas  for  evig  Tid  til  Kongen  og  hans 
Arvinger  mod  fuldkomment  Vederlag  i  skaanske  Godser, 
som  Kongen  skulde  kjøbe  og  afstaa  til  den  svenske 
Krone;  Vederlagets  Størrelse  overlodes  til  Sehesteds  egen 
Konduite  efter  Aftale  med  Gersdorf.  Kongen  befalede 
desuden,  at  Udkastet  til  Traktaten  skulde  opsættes  paa 
Dansk,  da  det  ikke  var  nødvendigt,  at  Mediatoreme  fik 
alt  at  vide. 

Idet  Hannibal  Sehested  saaledes  atter  kunde  føle 
sig  som  Kongen  af  Danmarks  Befuldmægtigede,  havde 
han  tillige  opnaaet  den  første  skriftlige  Naadestilkjende- 
givelse  fra  Kongens  Side.  Instruxen  endte  med  følgende 
Ord:  „Saasom  vi  nu  ingenlunde  tvivle  paa  hans  op- 
rigtige Gemyt  samt  gode  Konduite,  Flittighed  og  Troskab 
dette  altsammen  saaledes  at  negotiere  og  afhandle,  som 
det  til  vor  og  vore  Rigers  Tjeneste  sig  bedst  bekvemmer, 
saa  maa  og  han  forsikre  sig  paa  vor  kongelige  Gunst 
og  Naade  med  tilbørlig  Belønning  for  hans  underdanig 
beviste  Tjeneste.« 


')  s.  R.  A. 

■)  Geh.  Ark.,  Bornholm,  Fase.  7. 


r 


Hannibal  Sehested  i  Unaade  (1651—1660).  721 

Sehested  begav  sig  den  8.  Maj,  forsjnet  med  denne 
Inslrux  og  tilhørende  Fuldmagt,  til  den  svenske  Lejr^), 
og  fra  den  Dag  fortsattes  Forhandlingerne  i  2—- 8  Uger, 
uden  at  vi  nøjere  kunne  paavise  deres  Gang.  Situationen 
vai*  imidlertid  ikke  fareløs,  hverken  for  Freden  eller  for 
Sehested  selv.  De  svenske  Kommissarier  kunde  eller 
vilde  ikke  gaa  ind  paa  den  øjeblikkelige  Afgjørelse  af 
den  bornholmske  Sag,  og  Sehesteds  Modstandere  ved 
det  danske  Hof  rejste  paany  Hovedet.  Man  mistænkelig- 
gjorde den  Tillid,  som  de  Svenske  stadig  viste  ham,  og 
•selv  Kongen  vaklede*).  Hertil  kom,  at  de  nederlandske 
Gesandter  i  sidste  Øjeblik  gjorde  alt  for  at  kuldkaste 
Fredsforhandlingerne,  idet  de  tilbød  at  ville  angribe  de 
svenske  Skibe*).  Joakim  Gersdorf,  der  synes  at  have 
spillet  en  dobbelt  Rolle,  overfor  Sehested  som  en  ivrig 
Fredsven  og  overfor  den  brandenburgske  og  den  kejser- 
lige Gesandt  som  i  Hjertet  tilbøjelig  til  Krigens  Fort- 
sættelse, forespui*gte  i  den  Anledning  de  to  sidstnævnte 
Gesandter,  v.  Marwitz  og  Goes,  om  man  kunde  regne 
paa  Kurfyrstens  og  Kejserens  Hjælp,  hvis  man  benyttede 
sig  af  Nederlandenes  Tilbud.  Medens  Marwitz  svarede 
resolut  beki^æftende,  holdt  Goés  sig  tilbage  i  Følge  Ordre 
fra  sin  Herre*), 

Hvor  liden  eller  megen  Betydning  jjian  end  bør 
tillæge  Gersdorfs  Forespørgsel  som  Udtryk  for  den 
danske  Regerings  virkelige  Stemning,  saa  kunde  dog 
efter  Goés'  Tilbageholdenhed  ingen  for  Alvor  vove  en 
Afbrydelse    af   Underhandlingerne.      For    saa   vidt   var 


*)  Hans  Brev  til  de  svenske  Kommissarier  af  8.  Maj  (S.  R.  A.). 
»)  Goés  til  Kejseren,  !21.  Maj  (W.  A.). 

*)  De  nederlandske  Gesandters  Relation  af  '*/»3  Maj  (Ark.  i  Haag). 
')  Goes  til  Kejseren,  28.  Maj  (W.  A.). 

BlstoriBk  Tidsskrift.    6.  R.    1.  4() 


7di  J.  A.  Fridericia. 

Sagen  i  Orden,  og  Frederik  III  fastholdt  heller  ikke  læn- 
gere den  øjeblikkelige  Afgjørelse  af  det  bornholmske 
Spørgsmaal.  Men  en  ny  Fare  truede  derved,  at  de 
svenske  Konimissarier  forlangte,  at  Nederlænderne  skulde 
ophæve  Indespærringen  af  de  10  Skibe,  inden  Freden 
undertegnedes,  medens  de  nederlandske  Gresandter  for- 
drede, at  Svenskerne  forinden  skulde  begynde  Røm- 
ningen af  Landet.  Først  26.  Maj  lykkedes  det  Hannibal 
Sehested  at  bringe  Nederlænderne  til  Eflei^ venhed*),  og 
den  næste  Dag  undertegnedes  Freden. 

Med  Rette  kunde  Hannibal  Sehested  tilegne  sig  ea« 
stor  Del  af  Æren  for  det  skete.  Var  Freden  en  Nød- 
vendighed for  Danmark  og  tilmed  forholdsvis  taalehg, 
saa  kunde  det  ikke  nægtes,  at  han  havde  fremskyndet 
dens  Afslutning  og  gjort  sit  til  at  forbedre  dens  Vilkaar, 
og  gik  hans  politiske  Anskuelser  i  Retning  af  et  venskabe- 
ligt Forhold  mellem  de  nordiske  Magter,  saa  var  der  skabt 
en  Mulighed  for  Tilvejebringelsen  af  et  saadant.  Men 
han  havde  uden  Tvivl  hovedsagentlig  virket  i  Haabet 
om  at  forbedre  sin  egen  Stilling.  Hvad  han  i  den  Hen- 
seende havde  opnaaet,  var  endnu  langtfra  det,  han  havde 
tænkt  sig.  Freden  indeholdt  ingen  af  de  Bestemmelser, 
han  havde  faaet  Carl  Gustav  til  at  love  sig;  hvad  han  havde 
skriftlig  fra  Frederik  III,  var  kun  et  Løfte  om  en  Belønning 
for  sin  Tjeneste  ved  Fredsunderhandlingeme.  Mundtlig 
lik  han  dog  noget  mere.  I  de  nærmeste  Dage  efter 
Fredsslutningen  erklærede  Kongen  i  Mediatoremes  og  de 
svenske  Kommissariers  Nærværelse,  at  han  var  tilfreds  med 
ham,  og  lovede  at  ville  ramme  ham  og  hans  Hus'  Bedste'). 

»)  Hans  Brev  lil  Rosenhane  og  Bielke  af  ae.Maj  (S.R.A.). 
^)  Se   hans   Indlæg  tii   den  svenske  Regering  af  ±2.  Juni  1()60 
(Hornliohu,  FiiSc.  7). 


Hannibal  Sehested  i  Unaade  (1651—1660).  7:23 

Det  var  ogsaa  et  Tegn  paa  Kongens  Tillid  og  Naade, 
al  han  2.  Juni  fik  Fuldmagt  og  Instrux  til  at  afgaa  til 
Stokholm  som  Gesandt  for  endelig  at  ordne  den  born- 
holmske Sag^). 

Og  dog  følte  han  sig  endnu  uden  fast  Grund  under 
Fødderne.  Han  havde  intet  skriftligt  Tilsagn  fra  Kongen 
om  fremtidig  Tjeneste,  intet  Løfte  om  sin  aarlige  Pen- 
sion, ingen  Udsigt  til  Erstatning  for  sine  tidligere  Af- 
staaelser.  Han  vidste  tilmed,  hvor  ivrig  hans  Mod- 
standere endnu  arbejdede  imod  ham.  Derfor  undlod 
han  ikke  i  Stokholm  at  skaffe  sig  en  fornyet  Attest  fra 
den  svenske  Regering  for  sin  loyale  Optræden. 

Først  da  han  vendte  tilbage  med  denne  Attest,  dat. 
iS.Juni''),  og  med  den  d.  3.  Juli  om  Vederlaget  for  Born- 
holm sluttede  Traktat,  og  da  han  kom  hjem  i  et  Øjeblik, 
hvor  Kongen  end  yderligere  trængte  til  hans  Hjælp  ved 
den  forestaaendeStatsforandring^),  begyndte  hans  Ønsker 
for  Alvor  at  opfyldes.  D.  21.  August  1660  fik  han  „af 
synderlig  Gunst  og  Naade,  saa  og  for  tro  og  flittig 
Tjeneste**  Løfte  om  en  Pension  paa  6000  Rdl.  *),  og  i 
Septbr.  fik  han  de  saa  ivrig  eftertragtede  Anbefalings- 
breve  til  en  Rejse  til  de  spanske  Nederlande*).  Da  i 
Oktober  den  politislft  Situation  var  totalt  forandret,  ud- 
nævntes han  til  Rigsskatmester.  Men  først  Aaret  1662 
virkeliggjorde  nogenlunde  fuldstændig,  hvad  han  havde 
eftertragtet  under  sin  Unaade.  I  Marts  dette  Aar  fik 
han  overdraget  St.  Knuds  Kloster  i  Fyn  med  tilliggende 


')  Seh.  1,  218. 

«)  Seh.  Il,  428  ff. 

»)  Jvfr.  Hist.  Tidsskr.  5.  K.  VI,  739  f. 

')  Dan.  Mag.  3.  R.  I.  312. 

»)  Hist.  Tidsskr.  5.R.  VI,  741. 

G* 


7f4  J  A-Frldenra:  Hannibal  Sehested  i  L'naade. 

G*'-fc  f»>ni  Gave  af  Kcmgen*).  og  i  Maj  samnie  Aar  fik 
hoii.  oe  han?  Hustru  el  nyt  Ådelsraaben').  Dets  rige 
r-i-t}Tvi*  og  Tei  isaw  dels  kronede  Hjeiieskjold  gar 
L^: .  *rn  Sa^s  h*^ji>re  Rang  og  hende  en  Erstatning  for 
<-^-^  Va^iben.  der  1657  var  blevel  hende  berøvet  Fra 
•i*-*  O^Mik  skrev  Christiane  sig  atter  Grevinde').  For- 
ti >fj  f^n!e?  udsiéttet 


>?*.  I.  :M  L  I  Keff.  vv  b.  Fa5C.  45  findes  en  udal,  Skrirel« 
fri  H^<  ST.uie.  Peter  Bulche  tig  Christofler  Gabei  til  Frede- 
r.t  HL  <^3i  har  Paate$niing  om  tidligere  at  have  ligget  Ted 
lu  *l»-^i:e  fra  l«Hi.  hvnri  de  gjore  Forslag  i  Anledning  af,  ;it 
H'=.  SrL«^ed  har  forestillet  Kongen  sin  store  Gjæld,  og  denne 
;a-å  r»r*.-z.n:r:^re:;>  iDterces&ion  har  resolveret  at  ville  for#re 
h 4=.  et  Stykke  J»»rdegod5  i  Fyn  eller  Jylland;  de  foresba 
?!-  K=-l*  Kli'^ter  n»ed  underliggende  Gods. 
Srh.  n.  4:^. 
IWk«  L  i7»V.  All. 


7£5 


Litteratur  og  Kritik. 


Henry  Petersen:  Danske  gejstlige  Sigiller  fra  Ifiddelalderen. 

Tegnede  og  lithograf.  af  Th.  Bergh.  Udgivet  med  Underet  ol  t  el-e 
af  Carlsberg-Fonden.  Kjøbenhavn  (a  a!  Reitzel)  \>9^.  XIV  — 
114  S.  +  60  Tavler. 

J.  B.  Løffler:  aravstenene  i  RoskOde  Ejøbstad.  Me«!  :{3  lith. 
Tavler.  Udgivet  med  Understøttelse  af  Kirkeministeriet  ved  Hjælp 
af  Roskilde  Domkirkes  Midler.  Kjøbenhavn  (C  A.  Reitzel)  lv*5. 
XVII  4-  114  S. 

Del  er  en  meget  betydelig  Berigelse,  som  Kildelileraluren 
til  dansk  Historie  ved  de  ovennævnte  to  Billedværker  har 
faaet,  ikke  mindre  fremragende  ved  sit  Indholds  Betydning  for 
Historie  i  Almindelighed  og  Personalhistorie,  Heraldik  og  Kunst- 
historie i  Særdeleshed  end  ved  den  anseelige  ydre  Skikkelse, 
hvori  disse  to  Pragtværker  fremtræde;  i  den  sid.ste  Hen- 
seende gjøre  de  nemlig  deres  vel  kjendte  Forlægger  den 
største  Ære.  De  bleve  da  ogsaa  strax  efter  deres  Fremkomst 
hilste  med  udeell  Anerkjendelse  af  Dagspres.sen ;  men  skjøndt 
nu  et  Par  Aar  er  hengaaet,  siden  det  førstnævnte  Værk  blev 
afsluttet,  og  det  sidste  alt  er  udkommet  for  en  3  Aars  Tid 
siden,  ere  de  dog  besynderlig  nok  hidtil  ikke  blevne  gjort  til 
Gjenstand  for  den  indgaaende  Anmeldelse  i  den  historiske 
Fagliteratur ,  som  ofte  bliver  langt  ubetydeligere  Arbeider  til 
Deel.  Heri  maa  Grunden  søges  til,  at  nærværende  Anmelder 
har  forgrebet  sig  paa  dem,  skjøndt  han  kun  er  istand  til  at 
underkaste  dem  en  mere  eensidig  Bedømmelse  end  ønskelig  er. 

Begge  de  to  Værker  have  som  sagt  nærmest  Betydning 
for  Studiet  af  Middelalderens  Personalhistorie,  Kunst  og  Heraldik; 


4%  Littentnr  ng  Kritik. 

^  tuTe  ^tsaa  til^traekkelif  indbfrdes  Sanunenhæng  tih  at  der 
k  :i>ie  L*i^  txtH  F«e  tfl  at  betragte  dem  iinder  eet:  mm 
t^i  »fe:  ar.'Vn  Side  enF-  de  Mikaar.  hvorunder  deres  For- 
firere  1  *vr  ari^«iet.  saa  heist  forsk jellige .  om  end  snari  i 
•irc  ec-:r>.  5r-irt  i  den  andens  Fareur.  at  en  directe  Sanimen- 
lir-Jz:^  "rz-Ik-^n  d«n  let  vflde  blive  uretfærdig.  Det  vD  derfor 
r»-re  At  f->r*^tr«^kke  at  betragte  dem  hvert  for  sig. 


r^.  PetirrsiLRs  Værk  er  utvivlsomt  del  af  de  to.  som  har 
•>rr.  v;.i->t  r»kk*:-D«Je  historiske  Værdi.  Ingen,  der  har 
<7>5-r'-.i:  s!^  n*'^^  m*H\  Middelalderens  Historie,  vil  under- 
k^-rii'i-  »v-a  Betydnins.  som  de  under  de  gamle  PergaroenU: 
<-£  r\\  i: s  I>**".nvnvr  anbragte  Voxsegl  have  halt  for  Sain- 
tiVrn  a:  re»*nt  pnn*li>ke Grunde  og  endnu  stedse  som  historiske 
Mor/::  >-r.:-r  have  i  Efterverdenens  Oine.  Det  er  derfor 
j^Lifald-cie.  at  uian  furst  lai^  ned  i  del  16.  Aa^hund^etle^ 
T"d.  »il  S^-^V-nes  Betyiining  for  Samliden  paa  Grund  af  den 
n.ere  it!:ii:r.«itr']^  inlbredte  Skrivekyndighed  havde  tabt  sig. 
Ucyr^ite  at  Ivrskvite  Voitklumpeme.  hvori  Seglene  vare  trykte, 
v«l  at  i'n'a^'ive  dem  med  en  Træ-  eller  Metalkapsel  raed 
L;uig '  I.  Eftervenlenen  tog  ikke  blidere  paa  Voxseglene. 
Uagtet  >t  iJiel  af  dem  alt  beg>Tidle  i  forrige  Aarhundrede,  ere 
dc»g  t-udnu  de  tle>te  af  vore  Anhiv-  og Bibliothek-Samlinger  af 
Pergamrntsbreve  ikkun  indpakkede  i  Papirsomslag ,  skjøndt 
d»Mi  Mæiiirde  Voxsmuld.  som  falder  ud  af  en  saadan  Pakke, 
hver  Gaug  den  aabnes.  tilstrækkelig  viser,  livor  meget  Seglene 
Ide   i    en   saadiui   Indpakning').      Aar  ud   og   Aar    ind   gaa< 


le 


M  Si.m  en  Overvan^  brugte  niao  en  Tidlang  al  indpakke  Se^'lene 
i  Papir  eller  Blaar  og  omgive  dette  med  en  som  en  P(»^e 
sannnensyet  Lærreds-  eller  Skindklud,  hvorved  der  selvfolgefe 
kun  Vileiier^  en  tarvelig  Be.<kyttelse :  de  fleste  af  disj^e  Poser 
indeholde  nu  kun  kna<te  Levninger  af  Vox. 

»)  I  Geheimearchivet  er  der  nu  ved  Geheimearchivar  A.  D.  J«*i^'en 
sens  Om<t»ig  paabegyndl  en  Forbedring  i  dette  Forhold,  idel 
Peivanientsbrevene  fremtidig  skulle  opbevares  i  solide.  deHil 
anskafiede  Trækapsler. 


Petersen:  Danske  grejstli^e  Sigiller.  727 

altsaa  S^l  til  Grunde,  og  man  maa  derfor  være  de  to  Hi- 
storikere, Klevenfeldt  og  Langebek,  taknemlig  for.  at  de  i 
forrige  Aarhundrede  lode  aftegne  en  meget  betydelig  Deel  af 
de  gamle  Segl,  skjøndt  disse  Tegninger  kun  daarlig  tilfreds- 
stille vor  Tids  Krav.  De  ville  dog  altid  bevare  stor  Betyd- 
ning, da  de  indeholde  en  Mængde  nu  tabte  Segl  og  gjengive 
mange  af  de  bevarede  i  en  langt  fuldkomnere  og  tydeligere 
Skikkelse  end  den,  hvori  disse  nu  haves.  De  benyttes  derfor 
ogsaa  den  Dag  i  Dag  særdeles  meget;  men  det  næste  Skridt, 
en  Udgivelse  af  alle  eller  en  større  Deel  af  disse  Tegninger, 
er  desuagtet  aldrig  bleven  gjort,  vistnok  nærmest  af  Hensyn 
til  de  store  Pengesummer,  som  dertil  vilde  udkræves.  Det  er 
da  ogsaa  kun  ved  et  betydeligt  Pengetilskud  fra  Carlsberg- 
Fonden,  at  det  er  lykkedes  Dr.  Henry  Petersen  al  udsende 
sit  smukke  Værk,  der  dog  selvfølgelig  er  grundet  paa  nye 
Tegninger  efter  de  originale  Segl. 

Bogens  Titel:  „Danske  gejstlige  Sigiller**  er  egentlig  ikke 
heldig  valgt.  Den  er  ubehjælpsom  i  sproglig  Henseende,  da  dens 
Ire  Ord  hvert  høre  hjemme  i  sit  forsk jellige  Sprog,  og  hvad 
værre  er,  den  er  mere  vildledende  end  veiledende.  I  daglig  Tale 
forstaaes  nemlig  ved  et  „geistligt**  Segl  et  Segl.  hvori  geistlige 
Symboler  ere  de  fremtrædende,  —  i  Modsætning  til  det  adelige 
Segl,  hvor  Skjold  og  Hjelm,  eller  Borger-  og  Bondesegl,  hvor 
Bogstaver  eller  Bomærker  spille  Hovedrollen,  —  ganske  uden 
Hensyn  til,  af  hvilken  Stand  del  paagjældende  Segls  Eiermand 
selv  var.  Efter  denne  Udlægning  kan  en  meget  stor  Deel 
af  de  i  Bogen  optagne  Segl,  som  Nr.  34,  4-6,  49,  71  o.  s.  v., 
paa  ingen  Maade  kaldes  geistlige;  men  Bogens  franske  Titel: 
„Sceaux  de  Téglise  danoise**  viser  da  ogsaa,  at  Forfatteren  ved 
»geistlige  Segl*  forstaaer  noget  andet,  nemlig  alle  Segl,  førte 
af  Personer,  henhørende  til  den  danske  Kirke,  uden  Hensyn 
lil  Seglene  selv.  Den  sidste  Titel  kunde  dog  ogsaa  have 
trængt  til  en  udførligere  Forklaring,  thi  den  almindelige  Læser 
har  vist  ikke  ret  Bede  paa,  hvor  Forfatteren  har  sat  Grændsen 
imellem  geistlige  og  verdslige  Personer.  Hvorledes  kommer 
han  f.  Ex.  til  at  henregne  Klostrenes  reent  verdslige  For- 
standere (see  Side  35,  36,  Nr.  81  o.  fl.)  til  Geistligheden?    De 


7:28  Litteratur  og  Kritik. 

vare   jo    kun    Bestyrere   af   Klostrenes   jordiske   Anliggender; 
Jordegods ,   Bygninger  etc. ,    kun  antagne  for  et  kortere  eller 
længere  Tidsrum,    og   stode^ikke  i   noget   nølere  Forhold    til 
Kirken  end  f.  Ex.  Lehnsmændene  paa  de  bispelige  Lehn  eller 
Kirkeværgerne  ved  den  første  den  bedste  Landsbykirke.    End 
ikke  en   Mand   som  Bent  Krabbe  (Nr.  421)    kan  med  Rette 
kaldes  geistlig,  skjøndt  han  i  det  citerede  Brev  af  1 458  kaldes 
„Prior  og  Forstander  i  Vor  Frue  Kloster  i  Roskilde"  *).    Denne 
i   Roskilde   hjemmehørende  Adelsmand    kaldes    endnu   i  Jan. 
1445  kun  Væbner,    i  Mai   s.  A.   derimod  Forstander  til  Vor 
Frue  Kloster  i  Roskilde;    men  ved  Siden  heraf  beklædte  lian 
en   saa   lidet  geistlig  StilUng   som  en  Hofsindes,    som  saadan 
nævnes  han  s.  A.   i   September,    1448   og   145:2   forekommer 
han    atter    som    Klosterforstander,    men    nævnes    samtidig     i 
andre   Breve    kun   Væbner.      15.  Mai  1458    kaldes  han  som 
sagt    Ridder,    Prior    og    Forstander,    men    12    Dage   senere 
kun    Ridder    og    Forstander.       Kun    den    ene    Gang    kaldes 
han  „Prior** ,    og  hvor   lidet  hans  Priorværdighed  havde  paa 
sig,    sees   bedst   deraf,    at   han   var  gift.     Hans  Hustru,  Fru 
Mette   Hansdatler  Mindel   eller  Myndel,   blev   efter  hans  Død 
gift  med  hans  Gollega,   Provisoren  i  St.  Agnete  Kloster,  Rid- 
deren Hr.  Didrik  Friis  (Nr.  439).    Hvis  den  i  Rettelserne  om- 
talte Tage  Henriksen  virkelig  i  Brevet  kaldes  Prior,  maa  det 
samme  bemærkes  om  ham  som  om  Bent  Krabbe;   thi   ogsaa 
han,  der  hørte  til  Slægten  Hollunger  og  eiede  Dybæk  i  Skaane, 
var  gift  og  efterlod   sig  adskiUige  Børn.     Det  havde  i  flere 
Retninger  været  heldigere,    om  Forfatteren  ved  Planlæggelsen 
af  sit  Værk  havde  lagt  selve  Seglene   og  ikke  Personerne  til 
(Irund.      Del   overordentlig   betydelige  Antal  S^l   af  et  reenl 
verdsligt  Udseende,  som  nu  findes  i  hans  Arbeide,  vil  sikkert 
i   høi   Grad  savnes  i   det  Værk  over  adeUge  Segl,    som  for- 
haabentlig  snart   vil  blive  paabegyndt,    og  omvendt  vilde  del 
have  været  mere  oplysende,    om   de  fra  Middelalderen   opbe- 
varede Kviudesegl,  i  hvilke  Madonna-  eller  Helgenfigurer  spille 


Der  staaer  nu  for  Resten  „Ridder,  Prior  og  Forstander*  etc. 
(jvfr.  Brevet  i  Bjerge  H.  4). 


f  Petei-sen:  Danske  gejstlige  Sigiller.  729 

r 

[  Hovedrollen,    vare    blevne   stillede   sammen  med  de   geistlige 

I  Segl. 

f  Selve   Bogen   falder  i   fire  Afsnit:    En   Indledning,    Segl- 

j  tegningerne,  den  til  disse  hørende  Text  og  endelig  et  eller 
rettere  sagt  flere  udførlige  Registre.  Forinden  jeg  gaaer  over 
til  at  omtale,  hvad  Forfatterens  interessante  og  lærerige  Ind- 
ledning giver,  maa  det  være  mig  tilladt  at  berøre  et  Par 
Punkter,  der  savnes  i  den,  nærmest  fordi  disse  Savn  saa  hyp- 
pig gjøre  sig  gjældende,  naar  man  gjennemgaaer  Bogen. 

Forfatteren  gjør  sikkerlig  sig  selv  stor  Uret  ved  hverken 
i  Fortalen  eller  andetsteds  at  give  Oversigt  over  de  Archiver, 
Bibliotheker  og  andre  Samlinger,  som  han  har  gjennemsøgt. 
Kun  under  Indholdsfortegnelsen  berøres  aldeles  forbigaaende, 
al  Materialet  er  indsamlet  baade  i  Danmark,  Sverig  og  Tydsk- 
land;  men  nøiere  Oplysninger  findes  ikke.  Nu  har  Læseron 
kun  en  ubestemt  Forestilling  om,  at  der  maa  ligge  et  over- 
maade  stort  Materiale,  møisommelig  samlet  sammen  ved  vidt- 
løftige og  dybtgaaende  Undersøgelser,  til  Grund  for  hele  delte 
store  Værk;  men  vil  han  danne  sig  en  Mening  om,  hvor  der 
er  søgt  og  hvor  ikke,  er  han  alene  henviist  til  at  gjennem- 
gaae  selve  Kildehenviisningerne.  Alene  for  Indlandets  Ved- 
kommende kunde  det  have  været  ønskeligt  at  vide,  hvor 
mange  Hen-egaardsarchiver  der  have  været  benyttede*).  Hvor 
reducerede  disse  end  efter  Haanden  ere  blevne,  vise  dog  saa- 
vel  de  Erfaringer,  der  gjøres  i  Geheimearchivet,  som  de  spredte 
Meddelelser,  der  af  og  til  fremkomme,  f.  Ex.  i  „Samlinger 
til  Jydsk  Historie  og  Topografi" ,  at  der  endnu  hist  og  her 
findes  et  Segl-Materiale,  hvori  værdifulde  Fund  kunne  gjøres. 

Lige  saa  lidt  gjøres  der  Rede  for,  i  hvor  stor  en  Ud- 
strækning Forfatteren  har  benyttet  Klevenfeldts  og  Langebeks 
Samlinger  af  Segltegninger.  Kun  sjeldent  ere  disse  Tegninger, 
selv  hvor  Talen  er  om  nu  forsvundne  Segl,  gjengivne  i  Dr. 
Petersens  Afbildninger  (Exempler  derpaa  ere  Nr.  967—70); 
men  derimod  er  en  stor  Deel  af  dem  omtalt  i  Texten,  dog 
ingenlunde  alle.     Alene   af  de  iblandt  de  Klevenfeldtske  Teg- 

^)  S.  66  citeres  Ravnholts  Archiv. 


730  Litteratur  og  Kritik, 

nioger   værende   ^geistlige  Segl*"    savner   Anmelderen    bl.  A- 
Simon  Lauridsen.  Kannik  i  Vor  Frae  Kirke  1504  (Skjold  mrf 
tre    Regnbuer),    Jep    Lauridsen.    Præst    i    ,Holluniby'    153i 
(Skjold  med  en  Lillie),  Knud  Henriksen,  Provst  i  Viborg  15^1 
(Gvldenstjerae-Skjold  og  Hjelm,  forsk jelligt  fra  de  i  ,  Danske  gejst- 
lige Sigiller*  omtalte  og  afbildede  Segl).  Jørgen  Gyldensljerne. 
Erked«»gn  i  Ribe  1533,    Peder  Nielsen,   Kannik   i  Lund  13S(> 
(Galen-Skjold   og  Hjelm) M.    Hans.   Kirkeherre   i   Vordingboi? 
1387  (Skjold  med  en  oprakt  Haand).  Gerike  Trugeisen,  Sogne- 
præst  til   St.  Peders   Kirke   i   Næstved  1488   (Skjold   med  fu 
Ibskai).   Hans  Albertsen,   Kannik   i  Vor  Frue  Kirke  i  KbhnL 
!5iJ4    (Skjold  med  en  halv  Løve  opspringende  af  en  omvendl 
MuurtindeK    Mester  Gerlof  Pedersen  1510   (Slægten  Væbners 
Skjold    og    HjebnK    Jep    Vind,    Gantor   i   Ribe    1505   (Skjold 
med  Vind'ernes   Hestehoved) ,    Hans    Kjeldsen    1 492    (sanimc 
Vaaben  som  Nr.  430.   men   forskjell igt   Signet).    Erik  Valken- 
dorf.    Provst    i    Borglum    1500    (Ringsignet   med   Valkendorf- 
Skj<»ld.    forsk  jelligt    fra   Nr.  3:23),    Peder  Lykke,    Erkedegn  i 
Rt»<kilde    1407    (Billernes   Skjold    i    Udstyrelse    som  Nr.  239. 
mon  uden  Ordet  .Magislri")  og  Jacob  Norby,  Official  til  Lunde- 
jraard    1508    f  Norby -Skjold    og   Hjelm).      Af   hvilken   Aarsa? 
Forf.  har  udeladt  disse  Segl,  vides  nu  ikke.    Ikke  saa  sjelden! 
supplerer  Forf.  i  Texten  manglende  Indskrifter  efter  de  Kleven- 
feldtske  og  Langebekske  Tegninger,    ja  en   enkelt   Gang  (Xr. 
i04  — 5)  udfyldes  endog  selve  .Afbildningen  efler  de  tilsvarende 
Langebekske   Tegninger,    men   en   saadan   supplerende  JævTi- 
forelse   er   langt   fra   gjennemført.      En  stor  Deel  mangelfulde 
Indskrifter  som  Nr.  3:24,   1051— :22,  Johan  Jepsen  Ravensbeiip 
S.  :24.   Jep   Reberg  S.  55,   Provst  Peder  i  Hardsyssel  S.  76") 

M  Af  dette  Sejrl  findes  adskillijre  Originaler  i  Geheimearcliket 
(GjæUbbreve  5.  Holbo  Herred  57,  Stro  Herred  34);  men  under 
Breve,  hvori  han  ikke  nævnes  som  geistlig. 

')  Ifoige  Klevenfeldts  Afbildning  af.  dette  S^I  var  Indskriften 
,S.  PETRI  .MCHOLAI  PPTI  IX  HARTHSYSYLL\  Dr.  Petei'seii 
kar  kun  la^t  .SYSEL".  Under  Mariafiguren  sees  Prov?ten> 
Yaaben<kjold ,  der  synes  at  være  samme  Mærke,  som  ilen 
senere  Erkebisp  Petler  (Kruse)  førte  (see  Xr.  55l. 


Petersen:  Danske  gejstlige  Sigiller.  731 

findos    nemlig  fuldstændig   i   de    tilsvarende   Afbildninger    hos 
Kleyenfeldt  og  Langebek,  paa  hvis  Tid  de  altsaa  formodentlig 
endnu    have    været    læselige.      Naar    ved   Nr.  203   Klevenfeldt 
læser    ,OAL*    (OfTicialis) ,     hvor    Dr.  Petersen    læser    ,CAN*" 
(Canonici),  ved  Nr.l99  hos  Klevenfeldt  findes  Ordet  PPOSITVS. 
medens  Afbildningen  hos  Dr.  Petersen,  om  end  kun  svagt  an- 
tydet,   staver    det   fuldt   ud    ,PREPOSlTUS%    ved  Nr.  240   i 
Klevenfeldts  Afbildning  staves  , BILLE*",   medens   Dr.  Petersen 
i  al  Fald  i  Texten  har  den  mindre  sandsynlige  Form  , BILDE", 
ved  Nr.  227  Afbildningen  hos  Klevenfeldt  har  den  fuldstændige 
Indskrift  med  et  Skjold  forneden  visende  to  nedvendte  Drikke- 
horn,   medens   Dr.  Petersen    tyder    det    nu    stærkt    medtagne 
Skjoldemærke  kun  at  være  et  deelt  Skjold,  ved  Nr.  20G  Kleven- 
feldt har  en  høire  Skraabjælke  i  det  høire  Skjold  og  en  Uldsax 
i  det  venstre,    medens   Dr.  Petersen   formener   begge   Skjolde 
at  indeholde  en  Uldsax,  —  ja  saa  gad  Læseren  dog  nok  vid(\ 
om  Dr.  Petersen  med  sine  afvigende  Tydninger  af  de  nu  i  en 
høiere  Grad  end  i  Klevenfeldts  Dage   ulydelige  Segl   vil   have 
dennes  Tegninger  stemplede  som  feilagtige,   eller  han  kun  er 
kommen  til  et  afvigende  Resultat,    fordi   han   i   disse  Tilfældi* 
slet  ikke  har  benyttet  Klevenfeldts  og  Langebeks  Tegninger. 

Naar  jeg  senere  hen  kommer  til  Omtalen  af  selve  Texten. 
vil  jeg  berøre  endnu  et  Spørgsmaal,  for  hvilket  en  Rede- 
gjørelse  i  Indledningen  havde  været  ønskelig,  men  det  er  pau 
Tide,  at  jeg  forlader  den  nu  ørkesløse  Drøftelse  af.  hvad  der 
savnes,  for  at  vende  mig  til  den  ulige  fornøieligere  Omtale  af. 
hvad  der  findes  i  Indledningen.  Her  bringer  Forfatteren  da 
hovedsagelig  et  høist  interessant  Resumé  af  det  forskjellig- 
arlede  Udbytte,  hans  ,  geistlige "  Seglsamling  har  bragt.  Han 
oplyser,  al  det  ældste  bevarede  geistlige  Segl,  Abbedens  i  Øm 
Kloster,  er  fra  Aar  1217,  men  at  det  kan  paavisos,  at  Kirkeiis 
Ypperste,  saavel  Embedsmænd  som  Institutioner,  her  hjemme 
alt  i  Midlen  af  det  foregaaende  Aarhundrede  brugte  Segl.  Der 
er  bevaret  ikke  faa  af  selve  disse  Signeter,  navnlig  Kirkers  og 
Klostres,  idet  disse  ikke,  saaledes  som  de  til  en  enkelt  Person 
knyttede  Signeter,  vare  udsatte  for  Tilintetgjørelse  vod  Eier- 
mandens   Død.      For    øvrigt    synes   ogsaa   Geistligheden   langt 


7:^f  Litteralur  og  Kritik. 

111  indre    end    TenisKge   Personer   al   have  lagt  Vægt   paa,  ai 
•i»-n?5?  p^TsoQlige  Signeter  tilintetgjordes   ved  deres  Død.     For- 
fatlrren  meddeler  meget  interessante  Exempler  paa.  at  afdøde 
jnH>tly^'e  Embedsmænds  Signeter  ere  blevne  benyttede  af  deres 
Ot-rn;ænd.    kim   med  Forandring  af  Navnet  i   IndsknDen^). 
Fkt-rtailel  af  saadanne  Signeter  ere  af  Kobber  og  Bronce,  kun 
♦-t  eiskelt  af  Solv.    Man  skulde  d<^  fristes  til  at  træ,  al  detle 
>id>te  Mtrtal  er  bleren  benvttet  temmelig  jævnlig,  thi    i  Oldn. 
Mu'^um  tindes  et  i  Thy  fundet  Sølvsignet,  der  har  tilhørt  en 
.lit  and^t  end  fremragende  Adelsmand.  Jes  Kalle,   som  boode 
i  Thy.   iivor  han   blev   dræbt  paa  Tliinge  af  Maurids  Nielsen 
Gyid^n^t jernes   Svende.       Forfatteren  gjør  gjældende,    at  det 
Ungt   overTfiende  .Antal   af  disse  Signeter  er  indenlandsk  Ar- 
b*-i«k--».   i^  Anmelderen   kan  ganske  slutte  sig  til  denne  Op- 
f:itl»^-lse.    '}A.    han    er   ve<l    sit  Studium    af   danske  Adelsse§:i 
k«»m>iifn  til  den  .\nskueLse.  at  de  navnlig  fra  det  15de  AarL 
••II«  il  »g   <i»oi   Oilest   bleve   udførte  i   selve  den  Provinds,   hvw 
>l:enikan«ien  U-ede.     Seglene  fra  dette  Aarh.  lade  sig  for  en 
l)eel  or»Ine  i  forsk jellige  Grupper,   hvoraf  hver  enkelt  aaben- 
Kirt  skriver  sig  fra  samme  Signetstikker,  og  en  Undersøgelse 
.if  »k*  vtilkoimii»>nde  Eiermænds  Hjemstavn  viser  da,  al  de  til 
•  n  enkelt  Gnipj»e  Signeter   svarende  Eiermænd  fortrinsviis  ere 
N*salle   i  een  og  samme   Landsdeel,    hvor    man   aitsaa  med 
tt^tiiineli?  Visiied  tor  forudsætte,  at  vedkommende  Signetstikker 
iuir  h*^.     Her  er  dog  ikke  Stedet  til  nærmere  al  komme  ind 
^kia  dette  Forhold,   om  hvilket  man  jo  vilde  kunne  udtale  sig 
nu^^i   laniTt   større  Sikkerhed,    ifald    vi   havde  haft  selve  Sig- 
neterne   for    os    istedetfor    de   nu  Aarhundreder  gamle,   ofte 
stærkt  udvidsketle  Voxaftryk.     Mindre  enig  er  j^  med  Forf., 
naar  luui   troer  al   kunne  hævde,    al  Brugen   af  rødt  og  til- 

'i  I  et  enkelt  Tilfielde  skaJ  det  endog  være  bleven  brugt  ufor 
andret  efler  Forf.  Angivelse,  men  jeg  har  ikke  kunnet  tiode 
den  af  ham  i  den  Anledning  gjorte  Hennisning  til  Nr.97i  S.  74*. 

»  Forfatteren  nævner  Exempler  paa  Undtagelser  (S.  VI),  flere 
Knle  sig  sikkert  opstille.  Anmelderen  skulde  f.  Ex.  være  meget 
tilbi»ielig  til  at  ansee  Signetet  til  Nr.  185  for  at  være  uden- 
landsk .\rbeide. 


Petersen;  Danske  gejstlige  SigiUer.  733 

deels  grønt  Vox  var  en  Kongehuset  og  Gejstligheden  forbeholdt 
Forrettighed.  Ligesom  han  indrømmer,  at  selv  de  heietste 
Geistlige  jævnlig  benyttede  ufarvet  Vox,  saaledes  ere  Exempler 
paa,  al  almindelige  Adelsmænd,  ja  Borgere  i  Byerne  i  det 
Ude  Aarh.  benyttede  baade  rødt  og  grønt  Vox  af  aller- 
fineste og  bedste  Kvalitet,  ingenlunde  sjeldne,  og  Anmelderen 
har  det  bestemte  Indtryk,  at  hvis  der  af  Voxets  Farve  og  Be- 
skaffenhed lader  sig  drage  nogen  Slutning,  bliver  det  ikke  i 
Retning  af  Forseglerens  Stand,  roen  kun  angaaende  hans  For- 
muesforhold  eller  den  Vægt,  der  lagdes  paa,  at  Seglet  be- 
varedes; thi  det  farvede  Vox  var  ikke  blot  smukkere,  men 
ogsaa,  hvad  enten  Farven  var  rød,  grøn  eller  brun,  bedre 
og  altsaa  mere  holdbart  end  det  ufarvede. 

Men  det  vilde  være  for  vidtløftigt  her  al  følge  Forf.  i 
hans  udførlige  Redegjørelse  for  selve  Fremstillingerne  i  Seglene, 
den  gradvise  Ændring  af  deres  Form  og  Indhold,  Udviklingen 
af  de  enkelte  Stiflsmærker ,  Overgangen  fra  Majuskler  til 
Minuskier  i  Indskriften,  hvilket  all  danner  faste  Holdepunkter 
for  Bestemmelsen  af  den  Tid,  fra  hvilken  de  ikke  personlige 
Segl  skrive  sig,  navnlig  de  talrige  Klostersegl,  for  hvilke  For- 
fatteren gjør  udførlig  Rede.  inden  jeg  dog  gaaer  over  til 
selve  Seglværket,  maa  jeg  beklage,  at  Indledningen  ikke  giver 
Oplysning  om,  hvorvidt  der  er  gaaet  frem  efter  bestemte 
Regler  og  da  hvilke  ved  Bestemmelsen  af  de  Segl,  der  blot 
skulde  omtales  i  Texten,  og  de,  der  tillige  skulde  afbildes. 
Hvorfor  ere  saa  larvelige  og  indholdsløse  Brudstykker  som 
Nr.  646,  709,  719  beærede  med  en  Afbildning,  medens  andre 
langt  bedre  bevarede  Segl  (som  Johannes  Gerechini  S.  2:2, 
Michael  Winneres  S.  28)  kun  ere  omtalte  i  Texten,  eller,  for 
al  lage  el  andel  Exempel,  hvorfor  er  af  Kloslerforstanderen  i 
St.  Clara  Kloster  Jep  Jensens  fire*)  Segl  kun  del  ene  og  da 
netop  delle  (Nr.  429)  afbildet?  Det  Signet,  som  findes  under 
Bjerge  H.  Nr.  4 ,  turde  være  nok  saa  interessant ,  iallfald  i 
heraldisk  Henseende. 


')  Der  er  for  Resten  kun  tre;  thi  det  Segl,  som  findes  under 
^Sjælland,  Møen"*  138  er  Aftryk  af  samme  Signet,  som  Nr.  42*J 
hvis  fulde  Indskrift  ikke  begynder  med  „s'*  men  med  „si*. 


734  LiUeratur  of^  Kritik. 

Vende  vi  os  nu  til  Værkets  Hovedafdeling,  de  1039  Segl* 
tegninger,  fordelte  paa  60  Tavler,  foruden  36  i  Texten  trykte 
Afbildninger,  saa  kan  jeg  ikke  nægte,  at  samtidig  med  at  jef 
yder  Lithograph  Th.  Bergh  den  fuldeste  Anerkjendelse  fur  åen 
>'raukke  Skikkelse,  i  hvilken  disse  Seghavler  fremtrasde.  og 
samtidig  med  at  jeg  indrønmier,  at  de  enkelte  Seglafbild- 
ninger,  der  jo  for  største  Delen  ere  tegnede  af  Hr.  Bergh,  i 
Henseende  til  paalidelig  Gjengivelse  staae  langt  over,  hvad 
der  hidtil  er  præsteret  af  den  Art  her  hjemme  —  man  sam- 
menligne f.  Ex.  Afbildningen  af  Børglum -Bispen  Niels  Stygge 
Hosenkrantz'  forskjellige  Sigiller  med  de  i  Barners  Familien 
Rosenkrantz'  Historie  1.  meddelte  Afbildninger  — ,  ligesom  de 
ogsaa  staae  paa  Høide  med  eller  over  flere  udenlandske 
Seglværker,  har  jeg  dog  en  Følelse  af,  at  her  li^er  Vær- 
kets svageste  Side.  Afbildningerne  ere  smukke  nok,  men 
ved  Sammenligning  med  Originalerne  forekomme  de  mig  gjen- 
nemgaaende  ikke  at  være  saa  nøiagtige,  som  det  i  vore  Dage 
kan  forlanges. 

Den  første  Fordring,   der  stilles  til  en  Seglafbildning,  er 
den,  at  den  skal  være  en  saa  slavisk  tro  Gjengivelse  af  Origi- 
nalen som  mulig,    paa  den   ene  Side   ikke  givende  mere  end 
denne,  men  paa  den  anden  Side  ogsaa  medtagende  alt,  hvad 
der  paa  nogen  Maade  lader  sig  skjelne  i  Seglet.      Den   mecst 
tro  Gjengivelse  faaes  naturiigviis  ad  photogi*aphisk  Vei,    og  de 
Seglafbildninger,    som   af  og   til  ledsage  det  tydske  Maaneds- 
skrift  „Der  deutsclie  Herold",  vise,  hvor  overordentlig  smukke 
Resultater  der  lade  sig  opnaae  ad  denne  Vei  —  vel  at  mærke, 
naar    man    kan    benytte   Gibsaflryk    af   udmærket    skarpe   og 
tydelige  Voxsegl  eller,  endnu  bedre,  tagne  af  selve  Signeterne. 
Saadanne  Aftryk  har  man  imidlertid  jo  kun  i  de  allerfærreste 
Tilfælde,    og   da    desuden    ethvert  photographisk   Billede  kun 
giver  Seglet,  seet  under  Belysning  fra  en  enkelt  Side,   saa  at 
de   i  Skygge   liggende   Detailler   heelt   eller   for  en  Deel  gaae 
tabte,  vil  derfor  som  oftest  en  photograpliisk  Gjengivelse  af  et 
Segl    ikke    kunne    erstatte    en    øvet    og   omhyggelig  Tegners. 
Medens  det  allsaa  efter  min  Formening  kun  kan  paaskjønnes, 
at  Dr.  Petersen   har  valgt   at   lægge  Haandtegninger  til  Grund 


Petersen:  Danske  gejstlige  Sigiller.  735 

for  sit  Værk ,   maa  det  dog  beklages ,   at  disse  Tegninger  ere 
reproducerede  ved  Lithographi   og   ikke   ved   Lystryk   eller   en 
anden  lignende  photographisk  Methode,   og  jeg  kimde  ønske 
—  dog  selvfølgelig  kun  forudsat,   at  dette   ikke  opfattes  som 
en  Bebreidelse  modForf.  — ,  at  Dr.  Petersen  selv  havde  været 
i  Stand    til    at    udføre    sine   Tegninger.      Enhver  nogenlunde 
dygtig    Tegner  kan   udføre   en   smuk   og  nøiagtig  Gopie  af  et 
skarpt    og    tydeligt    Seglaftryk;    men,    efter    et   timelangt   Ar- 
helde,  under   den   omhyggeligste  Granskning  af  hver  lille  En- 
kelthed, under  Lysvirkning  snart  fra  Høire,   snart  fra  Venstre, 
snart  tæt  til,   snart  langt  fra  Øiet,    at  give  en  fyldestgjørende 
Afbildning   af  et  gammelt  Voxsegl,    hvis  Figurer  og  Indskrift 
enten    halvveis   ere   borte   eller   ved   Aarhundreders    Slid    for- 
vandlede til  meer  eller  mindre  utydelige  Forhøininger  og  For- 
dybninger,  —  ja,  det  er  ikke  hver  Mands  Sag.     Dertil  kræves 
ikke  blot  et  særlig  øvet  Øie,   men   fremfor  alt  en  Taalmodig- 
hed,  en  Kjærlighed  til  Opgaven,  som  kun  kan  forudsættes  hos 
den,  der  arbeider  af  Interesse  for  Sagen,  uden  mindste  Hensyn 
til  Arbeidets  oeconomiske  Side.      Under  alle  Omstændigheder 
Iroer  jeg  altsaa,    at   det   vilde   have   været  til   stort  Held   for 
Værket,    om   Dr.  Petersen   ved  Afbildningerne    som    ved    det 
øvrige  Værk   havde   været  i   Stand   til   selv    at  lægge  Øie   og 
Haand  til,    derved   vilde  have  været  vundet  meget  mere  end 
blot  en  Undgaaelse  af  de  hyppige  Uovereensstemmelser  mellem 
Text  og  Afbildninger,    til   hvilke  jeg  senere  skal   komme  til- 
bage.     Dette   har  nu   ikke   kunnet  lade  sig  gjøre;    Forf.   har 
niaattet  tye  til  andre  Hænder  og  tildeels  andre  Øine  end  sine 
egne.     Har  da  den  Medhjælp,   han  har  søgt,   ikke  været  til- 
strækkelig øvet  eller  samvittighedsfuld  nok?    De  Hrr.  Berghs^) 
anerkjendte  Dygtighed  som  Tegnere   kunde  nu   vel  ikke  tage 
Skade 9  om  det  oplystes,  at  de  ikke  havde  haft  Øvelse  i  Segl- 
tipning,   da  de  paabegyndte  Arbeidet,  men  jeg  vil  saa  meget 
mindre  forekaste  dem  en  Mangel  paa  Øvelse,  som  en  Sammen- 
ligning  mellem    de    første    og  de  sidste  Tegninger  i   Værket 


')  Saa  vidt  mig  bekjendt  have  Fader  og  Søn  deelt  Arbeidet,  i  alt 
Fald  for  Tegningernes  Vedkommende. 


Z-y*  Littefatur  og  Kritik. 

-1-:'.  AX^  >4-5er  lOfTEode.  at  del  fra  Begyndelf^n  har  skoriel  I 
>=.  K*<r..  r.y.  ».^  L^  saa  lidt  tiI  jeg  anke  over,  at  Tegningerne 
j^^  L«T\e  Taere*  ndfprte  med  al  endelig  Omhu,  thi  —  jef 
t.r-i-^r  5>t  ikke  disse  Tegninger.  Hvad  der  fore^ 
^zzr^  \  VjKiet  er  jo  nemlig  kun  en  lithographisk  GjengiTete"; 
kf  -ieci.  altsaa  en  Tegning  efter  Tegning,  uden  at  OriginaleBi 
.^zj^^^  har  tgget  Tegneren  for  Øie.  El  sligt  Udenomsar-; 
r.— V.  mir:  r>3re  det  saa  omhyggelig,  man  vil,  bliver  nu  en- 
^\z:z  ike  :r.  Gavn  for  Lii^eden  med  Originalen.  Har  f.  Ex. 
T-=<r*>^>-c  en  uN-vidst  Tilbøielighed  til  al  see  Bogstaverne  i 
S^z'»<  st«*rre.  end  de  ere.  saa  vil  denne  Egenskab  gjøre  sig  i 
tE  f.rsu-rtet  Grad  gjældende  for  hver  Omtegning,  der  (inder 
S:-i :  hr.id  der  i  Seglet  utydelig  kan  skimtes ,  vil  entra 
z-\r<ke  f-:<svinde  eller  staae  som  ganske  tydeligt,  især  (k 
K  irj^n-rvc  natuHigviis  har  en  stærk  Trang  til  at  lade  sin  Teg- 
I.  :^  trarde  saa  smukt  frem  som  mulig,  hvorved  skjæve  B<^- 
>Mrrr  •r'T^ærk'^'ig  rettes.  Foldekast  forskjennes.  Slyngninger  og 
Ptr^nsde  afrundes,  heldende  Skjolde  og  Hjelme  forrykkes 
o.  S-  V.  Forfatterens  omhyggelige  Revision*)  af  de  litlio- 
sråjLiske  Gjengivelser.  foretagen  efter  selve  Seglene,  har  vri 
k  ::.r.^  raade  Bod  («aa  de  ligefremme  Feil ,  som  foraarsagedes 
vvsl  ^le  lithographiske  Omtegninger;  men  denne  Revision  har 
ikke  kiriiet  rette  del  mere  eller  mindre  forfeilede  i  del  hele 
Pr«,  som  næsten  for  hvert  eneste  Segl  har  listet  sig  ind  ved 
d-rr.o  Onitegning,  Del  er  i  saa  Henseende  characlenslisk. 
a!  tW  i  Seglværkel  er  afbildet  el  og  samme  Segl  to  Steder: 
Xr.  ft*>:^  og  3^S.  Disse  to  Afbildninger  ere  ogsaa  indbyrdes 
afv-'^'iide  nok  til.  at  man  skulde  tro.  at  de  maatte  hidrere 
fra  forsk jtfllige  Signeter,  en  Tro,  som  dog  ganske  forsvinder 
\>hJ   en   Betragtning    af  de  originale  Segl*).      Den    anvendle 

':  Hi'lnMer  den  afstikkende  sorte  Tegning,  som  dukker  op  i  saa 
mange  af  Abildningeme.  navnlig  i  Værkets  sidste  Halvde^l 
cf.  Ex.  •§•  i  .pri*nf*  i  Nr.660,  •inwr"*  i  824,  Forkortelse^tego«« 
i  ,FR'1S'  i  960  o.  s,  v.)  fra,  at  denne  Revision  er  foretaget  med 
el  lovlig  grovt  Materiale  (almindelig  Pen  og  Blæk)? 

»1  Del  sidste  Navn  i  Indskriften  om  dette  Segl  er  i  Texten  til 
Xr.  3S8  uden  Vaklen  læst  .mi^atlfon*.  skjøndt  Tegningen  ri^w. 


Petersen:  Danske  gejstlige  SigiDer.  737 

l^dførelsesmethode  er  heller  ikke  heldig  til  GjengiveLse  af  Over- 
j^ange  fra  Lys  til  Skygge,  og  dette  har  især  gjort  sig  gjældende. 
bror  Talen  var  om  at  gjengive  de  omtrent  udslidte  Partier  af 
?t  Segl,  f. Ex.  i  Indskriften,  de  vOle  enten  heelt  blive  borte 
^er  ogsaa  staae  skarpere  i  Afbildningen  end  i  Originalen  M. 
anmelderen  kan  anføre  Exempler  nok  paa  Segl,  hvor  han 
kke  har  kunnet  læse  saa  meget,  som  Dr.  Petersens  Afbild- 
ning giver*),   og  omvendt^).      Der  .ligger  overhovedet  en  stor 


at   dette  Ord  er  utydeligt  i  Seglet;   det  begynder  imidlertid  i 
de  originale  Segl  utviylsomt  med  et  ^b"^  og  ender  med  ^lyatUn*. 
Der    kunde  staae  ,Bachaellan';   Eiermanden  kaldes  i   Breret 
1421  ^Bagheeld*  (jvfr.  Texten  til  Nr.  263). 
')  F.  Ex.  Indskriften  i  Nr.  983  er  sikkert  altfor  tydelig  gjengivet 

i  Afbildningen,  jvfr.  Texten. 
')  F.  Ex.  Nr.  558  og  Jens  Nielsen  Kannik  (S.  57),  af  hvilke  navnlig? 

det  sidste  Segl  synes  mig  aldeles  udvidsket. 
*)  I   Nr.  48  kan  læses  Gerardi   (Kiev.  læste  Grubbe).     Figuren   i 
Skjold  og  Hjelm  i  Nr.  141  er  en  Hummerklo ;   Manden  var  en 
verdslig  Adelsmand,  som  1501  skrives  , i  Tommerup,  Væbner", 
eiede  Gods  i  Ods  Herred,   hvorom  han  holdt  Skifie  med  sin 
Broder,  Vinter  Nielsen  i  Skjelskør  (Ods  H.  3,   hvor  det  ho< 
Dr.  Petersen  afbildede  Segl  ogsaa  hænger),   og   allerede  149:2 
skrives  til  Gumløse  samt  fører  et  andet  Segl  med  samme  Skjolde- 
mærke (Langebek).     Kronen  i  Skjoldet  i  Nr.283  staaer  ikke, 
som  i  Texten  formenes,  over  et  Bogstav;  det  er  en  bred,  me«l 
Ædelstene  besat  Ring,  hørende  til  Kronen,  som  er  bleven  mis- 
forstaaet.    I  Nr.  343  kan  i  Seglets  øverste  Deel  læses  ,»\ . .  bi"'. 
Dr.  Petersen  tyder  i  Nr.  349  de  to  Bogstaver,   som   han   har 
skimtet  i  den  sidste  Halvdeel   af  Indskriften  i  Jasper  Henrik- 
sens Segl  som  „canontci" ;  jeg  tvivler  ikke  om,   at  han  ved  et 
fornyet  Eftersyn  vil  finde,   at  der  maa  læses  „bccant  (jaffn*.    1 
Nr.  649  kan  læses   ,«.  anbree  criftierni".     Bjelken  i  Nr.  666  er 
viinrankel,  Oraskriflen  kan  læses „«'  øøening  anberfen'*  (jvf.  Adels 
Mag.  243).     I  Nr.  864  troer  jeg  at  kunne  læse   ,•'  anbret  falftet 
canonin*'.    Nr.  885:  De  to  firbenede  Dyr  ovenpaa  Skjoldet,  som 
Texten  omtaler,    men  som  Tegneren  saa  godt  som  slet  ikke 
har  antydet,    beroe    paa    en    Misforstaaelse    af    de    Skjoldet 
bærende  Engles  ene  Arm  og  Haand,   hvormed  de  holde  fast  i 
Skjoldets  øverste  Rand.    Nr.  887:   Indskriften  kan  læses  fuldt 
ud:   y>»*  mgri  wlUe  Ijabt  onbrec''.     S.  7:  Peder  Povelsøn  Diacon, 
læser  jeg  ^ i  pauU  becani  lunb". 

Historisk  Tidsskrift.    6.  R.    1.  4^7 


'^-  it-i  ri-^iKiiin*?-!-  ae  =a=  ^  SM  maD^  TQfeWe  om 
-*fi£  4^  r^a-'«^  ?c  -1-  xTi^rk-is  l»kinflen  kunde  lyde,  og 
it  -s-  -l:^-^  .1  IC  T-7.*  ^*r  j3^  dette,  sdT  <Hn  de!  ikke 
^'.iA-  >-.  £z  3ii*-i--in  ExKLf-t-:  paa,  hTor  fariig  denne 
T  [Tn^K  .-i-tr-i  ^.  Tis^  &i--^  i=:-PruTstoi  Ånthonius"  Segl 
\_-  -/i  .  Ir.  r^^?<c  Lkr  ^tst  (»ciskrillen  paa  dette  Se^ 
^!.->^:  .j'coj'iir  r:il>i»tr:  kurosnb  .  Under  Indflydeke 
:.-.'  1.1.'  T--^^-  af::>i  .«:  ttH«..  W-fi  Mairtf'  og 
11-  V^-  :»r  •.:  ri'K^'Ari  -:c  -u-ef^eicaielig  Krelle.  nærmest  liig 
-1  .r*.  H^  Lir  a^-i:-*irt  Lift  Ibie  med  al  faae  de  enkelte 
E-r-r.iT-r  il  11  1*3.^^  il  r#r.  Petersens  Læsning,  og  kun  Ted 
j:  -t^  i:  -^  s-r^  r^^lit  eoe^taaeode  Foriortebe  som  ,Han«* 
.,  V'^--'-*"^ -*  -'"•^  ,1  .--anensss'  have  Forfatter  ogTegoef 
Lzz^^  ^r^  o-  bi/trj-en:  men  der  slaaer  ikke  -pprf 
rj3»-:  '^  >--=-r  a.v.«  skai^-t  c^  tydelig  i  del  vel  be- 
v,-^>:  s-  ,r  «:-i>ir;  iwrtfttbcnil* ,  og  det  er  andetsteds 
:'k  ;^4-er::.  at  Fr-r^ten  Tirfc*-lig  hørte  til  den  ansete  lydske 
i>  .-e  S>C.  Firs'-Ll-:?.  hvad  til  Overflod  hans  Vaaben  i 
Sr--.-^-  t'*-  E.-Iker.  stadfæster. 

I  .iet  H.r>  Lvet  er  Forfatteren,  forekommer  det  mig. 
ir.  B-Lan.riE?  af  Forkortelser  kommen  ind  paa  el  tcm- 
!!.:<:  ^-t  Sj-»r.  Han  har  nemhg  i  sin  Text  til  Afbild 
.lz*tt;l*'  ->n^ve*  SeglindskriAeme  i  en  reconstrueret  Skikkelse, 
si.m  f.f.€-=t  uden  Angivelse  af.  hvad  der  i  Seglet  staaer  som 
Fi^.rkr.rttflse.  eiler  hvad  der  er  udeladt;  naar  hensees  lil  de 
host  jiaaf lidende  Forkortelser,  som  Tegningerne  af  og  Ul 
indeholde  -  som  f.  Ex.  Nr.28,  hvor  ,ar*ttptfcopi^  er  for- 
kortet til  ,crfip*  — ,  kunde  man  vel  have  ønsket  i  Texten  at 
kunne  overbevise  sig  om,  hvorvidt  Forf.  og  Tegner  også 
overalt  have  læst  det  samme.  Der  anvendes  el  System  af 
skarpe  og  nmde  Klammer  og  af  mindre  Skrift,  til  hvis,  i  all- 
fald  for  Anmelderen  noget  gaadefulde,  Anvendelse  en  For- 
klaring nok  kunde  have  været  nyttig;  men  Indledningen 
giver  ingen  Oplysning  om ,  hvilke  Principper  her  ere  fulgte. 
De  indklamrede  Stykker  af  en  Indskrift  betegne,  saa  vidt  je? 
forstaaer  det,  som  oftest,  at  vedkommende  Stykke  er  bort- 
stødt  af  Seglet,   hvorimod  de  i  Seglet  anvendte  Forkortelser i 


v-i 


r.LJ 


P 


j  Petersen:  Danske  gejstlige  Sigiller.  739 

Texlen  ere  opløste  enten  raed  mindre  Skrift  (som  f.  Ex.  Nr. 
753)  eller,  som  sagt,  oftest  uden  nogen  Angivelse  af  hvad 
der  er  Forkortelse  og  hvad  ikke,  saaledes  at  et  ,Ripensis*  i 
Texten  lige  saa  godt  i  Seglet  kan  være  gjengivet  ved  et 
,Ripens* ,  „Ripen* ,  »Rip*  eller  blot  et  ^R."  som  ved 
,Ripensis*.  Der  er  imidlertid  saa  mange  Afvigelser  fra  Sy- 
stemet, at  Anmelderen  selv  tvivler  om  sin  Opfattelses  Rigtig- 
hed. I  Claus  Andersen  Ulfeids  to  Segl  Nr.  539  og  601  er 
Forkortelsen  sat  i  skarpe  Klammer  ved  det  første,  men  ikke 
ved  det  andet  ^);  Nr.  546  har  skarpe  Klammer  om  Rogstaveme 
,tieB"  i  Fornavnet,  skjøndt  Tegningen  viser,  at  her  ikke 
mangler  noget  af  Seglet,  kun  har  Tegneren  overseet  et  „f* 
efter  ,cltt*;  der  staaer  i  Seglet  „claf* ;  Nr.  147  har  baade 
Forkortelse  og  Afstødning  mellem  skarpe  Klammer;  ved  Nr. 
<J85  er  Afbildningens  „Øtgi*  i  Texten  yderligere  forkortet  til 
,«'* ;  Nr.  704  har  en  Deel  af  det  indklamrede  og  altsaa  bort- 
stødte  Stykke  af  Indskriften  trykt  med  smaa  Rogstaver,  som 
om  her  var  en  opløst  Forkortelse,  hvad  Forf.  dog  ikke  ret 
vel  kan  vide*).  Nr.  742  har  til  en  Afvexling  Forkortelsen  i 
runde  Klammer  o.  s.  v.  Forf.  tager  end  ikke  Hensyn  til ,  om 
der  i  Seglet  er  antydet  en  Forkortelse 'eller  ikke;  „Johannis" 
i  Seglet  bliver  lige  saa  vel  som  ,Johis" ,  „Johanis*  til  „Jo- 
hannis* i  Texten,  skjøndt  der  maaskee  slet  ikke  foreligger  en 
Forkortelse,    men   en   af  de   ikke'sjeldne  Stavefeil  eller  Gra- 


')  Uagtet  det  ved  Nr.  (iOl  oplyses,  at  Mester  Claus  Andersen 
endnu  1492  var  Prior  i  Dalum  Kloster,  har  Forfatteren  dog 
lige  efter  ham  en  vis  Mester  Erlan  som  Prior  sammesteds  1487. 
Da  denne  Mester  Erlan  nu  ovenikjøbet  fører  Ulfeld-Vaabnet. 
er  det  lidt  paafaldende,  at  Forf.  ikke  har  fattet  Mistanke  til 
ham.  Havde  han  efterseet  sin  Kilde,  Hyldingen  1487,  endnu 
engang,  vilde  Mester  Erlan  sikkert  hurtig  være  bleven  strøget 
som  ene  beroende  paa  en  Læsefeil  af  „Erlan*,  hvor  der  stod 
„Claus". 

')  Mon  overhovedet  denne  Indskrift  er  rigtig  læst?  Forkortelsen 
af  „Jobannis*  i  Klevenfeldts  Tegning  til  „Johini**  seer  meget 
mistænkelig  ud,  skjøndt  den  stemmer  med  Afbildningen  i 
„Geistlige  Sigiller*. 

47* 


740  Litteratur  og  Kritik. 

veringsfeil  fra  Graveurens  Side.  Text  og  Afbildninger  lade 
sig  altsaa  i  saadanne  Tilfælde  ikke  bruge  til  en  indbyrdes 
Control,  og  ingen  vil  opdage  en  Tegnefeil  som  f.  Ex.  i  Nr. 
749,  hvor  netop  , Johannis*  kun  er  stavet  ,10HANIS*  i  Af- 
bildningerne, skjøndt  der  i  Seglet  staaer  „lOHANNIS*;  tlii 
rigtignok  staaer  der  ogsaa  „lOHANNIS"  i  Texten,  men  maii 
vil  antage  dette  for  at  være  en  opløst  Forkortelse.  Dette  er 
nu  ingen  Ulykke,  forkastelig  bliver  Methoden  først,  hvor  Forf. 
anvender  den  paa  Slægtnavne,  f.  Ex.  i  Biskop  Henrik  Stange- 
bergs Segl  Nr.  867,  hvor  han  i  Texten  skriver  .BtangljfiibtrgV 
skjøndt  der  i  Seglet  staaer  „øtag^eberg''  uden  mindste  For- 
kortelsestegn  hverken  over,  i  eller  under  Linien;  Navnel 
skrives  nemlig  i  samtidige  Breve  lige  saa  hyppig  „Stang- 
berg" og  „Stangeberg*  som  .Stangenberg*.  Jeg  gad  dog 
vidst,  om  Forf.,  naai^  han  kommer  til  de  verdslige  Segl,  ved 
Henrik  Stangebergs  Frænde  Niels  Stangebergs  Segl  paa  lig- 
nende Maade  vil  supplere  Indskriften  i  dennes  Segl,  hvor  der 
tydelig  staaer  „Sanberg* ,  til  „Stangenberg*  og  derved  ud- 
vidske et  Faktum,  der  kan  blive  af  mærkelig  Betydning  for 
en  Undersøgelse  af  Slægtskabsforholdet  mellem  de  lo  Slægter 
Stangeberg  og  Sandberg^).  Der  er  i  Forveien  Uovereens- 
slemmelser  nok  mellem  de  i  Texten  angivne  Indskrifta*  og 
de,  der  ere  tegnede  paa  Billederne,  Uovereensstemmelser,  son« 
maaskee  nærmest  finde  deres  Forklaring  ved,  at  Texten  er 
udarbeidet  paa  Grundlag  af  de  forudgaaende  Undersøgelser, 
forinden  Seglene  bleve  aftegnede,  og  ikke  senere  er  bleven 
tilstrækkelig  sammenholdt  med  Tegningerne-). 


•)  Den  almindelige  Antagelse,  at  denne  sidste  Slægt,  der  fører 
samme  Vaaben  som  Stangebergeme,  skulde  have  Navnet  Sand- 
berg fra  den  holsteenske  Slægt  Sandberg,  som  førte  en  Love 
i  Vaabnet,  turde  vise  sig  urigtig. 

»)  Exempler  er  der  nok  af.  Nr.  61,  04,  652  og  842  have  et  ,s'*  i 
Texten,  som  mangler  paa  Tegningen;  i  Nr.  64  læser  Text^i 
desuden    ,.i|fat'',   hvor    Billedet    har    „er«*.     Ved   Nr.  97  har 

Texten  ,»*  anbree bin*,  men  i  An)ildningen  synes  at  slaae 

,6*  Qiibrte  alberti* ;  uheldigviis  for  denne  sidste  Læsning  hed 
Manden  Andreas  Svendsen  (jfr.  Svensk  Diplomatarium  1401—7 


Petersen:  Danske  gejstlige  Sigiller.  741 

Endnu  kunde  vist  flere  end  Anmelderen  have  ønsket  en 
Forklaring  angaaendc  den  særlige  Vægt,  Forf.  synes  at  lægge 
paa,  at  der  i  Seglindskriften  er  anvendt  et  ^E**  af  Formen 
.e-'.       Overalt,  hvor  dette  nemlig  er  Tilfældet,   gjengives   det 


S.  105, 496 — 7,  hvor  det  sees,  at  Indskriften  er  „•'  anbrte  fmcnfon"). 
Billedet  af  Nr.  228  har  flere  læselige  Bogstaver  end  Texten ,  i 
Seglet  kan  læses  lAGOB  ...  I  CAN,  idet  det  sidste  „P  i 
^lÅCOBI'  feilagtig  er  tegnet  tinder  den  høire  Ramme  om 
Skjoldet  istedetfor  ovenover  og  adskilt  fra  ,IACOB*.  I  Nr. 
!279  har  Billedet  urigtig  ^te^oni',  Texten  rigtig  ^tetoniø",  baade 
Klevenfeldt  og  Langebek  læse  Slæglnavnet  „toftgatb"  og  ikke, 
som  her  afl)ildet,  „rofengar**.  Ved  Nr.  288  har  Texten  „anbrcc'*, 
An>ildningen  „anbrci'*,  hvorhos  det  er  overseet,  at  det  Segl, 
som  føres  1501  under  Brevet  , Roskilde  149*,  hidrører  fra  et 
andet  Signet  end  det,  som  er  afbildet,  idet  den  temmelig  ud- 
slidte Indskrift,  kun  kan  læses  som  „«'  bni  pttti"  paa  venstre  og 
„anberffon*"  paa  høire  Side  af  Vaabnet;  dette  sidste  ligner  vel 
i  sin  Udstyrelse  i  høi  Grad  det  afbildede ,  men  en  opmærksom 
Iagttager  vil  ogsaa  her  finde  Forskjelligheder,  der  yderligere 
godtgjøre ,  at  der  foreligger  et  andet  Signet.  Ved  Nr.  297  har 
Texten  „lawrtmii".  Billedet  „laurtntf*,  men  Seglet  har  „laumfii*. 
Ved  Nr.  333  har  Texten  ,lJtnrirffn^  Billedet  ^eedcfcn^  Nr.435 
henholdsviis  .MIKELSSEN-  og  .MIKELSSON^  Ved  Nr.  629 
læses  i  Texten  ,S.' lOH ANNIS ...  OTI%  hvilket  sidste  i  Re- 
gistret temmelig  dristig  suppleres  til  „Thrugoti''  (hvorfor  ikke 
lige  saa  godt  „Stigoti"*?);  Tegningen  viser  imidlertid  tydelig,  at 
iler  i  dette  Ord  har  været  el  „A**,  og  tyder  i  det  hele  nærmest 
paa,  at  Langebeks  Læsning  „BAGGGl*  (eller  maaskee  ^.BAGGHI") 
er  rigtig;  Vaabnet  er  da  ogsaa  Baggernes.  Læsningen  i  Texten 
af  Indskriften  i  Nr.  635  synes  hverken  tilstrækkelig  begrundet 
ved  Afbildningen  eller  den  ældre  Tegning,  som  Klevenfeldt 
har;  thi  i  den  læses  kun  Bogstaverne  „GIS'*.  Ved  Nr.  646  be- 
kræfter Tegningen  just  ikke  Textens  Angivelse,  at  de  3  Fi- 
gurer i  Skjoldet  ere  Lillier.  I  Nr.  822  har  Afbildningen 
^Ijartiøfd  iol'',  Texten  „jjartoid  iml'*,  Klevenfeldt  har  „i)artotn 
lul".  Nr.862:  Texten  har  kun  „«'  criftletnl  jirefbiterl%  Tegningen 
derimod  „«' nUolai  crtfHtttii  pttsbi*.  I  Nr.891  har  Afbildningen 
,totll)eUin''  ligesom  Klevenfeldt,  Texten  derimod  „wiUelmi".  I 
en  anden  Tegning  af  samme  Segl  hos  Klevenfeldt  læses  imid- 
lertid „wiUljabi'* ,  og  dette  er  det  rigtige.  Efter  Texten  til  Nr. 
1030  skulde   man   nærmest   troe,   at   en   „Johannes  Johannis 


74i  Ljncniv  of  KritilL 

:/. -ivr  'X  .  T-=3:--:-i.  hTorimod  der  ikke  tages  mindste 
':i-z^j^  -_  ..Cl  b>2^knf.e^l  eVters  har  -E-  eller  .€",  ,(:* 
-.^  .t-.  .H-  e--r  .h%  .M*.  ,•-  eller  ,«',  .N*,  ,i- 
-.--  ^o>tr  ri-isir:  5...zi  «*  ,H-'i.  ,T*  dier  .T*. 

T-tir^  ji'>:iL«.  >.r  f-.rvK>Æ  Gjengivelsen  af  Seglind^nfleo 
-u.  -c  i  -n  r.-tr*:  af  Ses'^rts  »tt^  Indhold  tillige  en  Ad- 
^  -  -  .-^  i:  >  >:->:c- .  Lrc-r  Exemplarer  af  det  paagjældende 
>-^  ":-i'>:f:  itc  5ATi>et?  iiii:«Lertid.  hvor  flere  Elxemplarer  finde::. 
-.r«*   -tc^  Al-.  .r-.:><^   af.    Lviiet   af  disse  der  nærmest  har  tjeul 

•l-'i__  n-i.*  n.-i*i  Hecsjn  til  Tegningerne  bemærkes,  al 
:->!:>  TtCti-t-^-c  ^--i:;  oftrt?4  luir  holdt  sig  til  selve  Signet- 
4-"*7i4-:i  c  ^irr  :_--:t^tH  de  udenfor  Signetranden  liggende 
I*:  -r  *:  V  IA*  .i_i«rta  <j^  deos  FergamenLsstrimler ,  er  der  d(^ 
_-  -'•  ^«.r  iprc  #r*.4-:  Lr«n  etter  et  bestemt  Princip.  Meden!! 
T!„vt_'r  S:c'  ?*-r_  i  Ex.  Nr.  947  ere  aftegnede  med  mai^ieode 
F  _■:-  Svi  i!  i-lt.  fi-r-r  «kt  indtryk,  al  intet  mere  er  tilbage 
*:  V  \r\  ►.■:  r.ii  L*rr  er  afl'iidet.  skjandt  Seglet  i  Virkelip- 
i-'-Jr-i  >•:*-.":  1  rn  st-.r.  SL-Iid  VoiLklump.  saa  er  f.  Ex.  Nr.  90!' 

l^  .i-*-  ::*•-»' ^  i  .*'^.  :.t.*j:>M«^D.Je  Brev  (Horns  H.  iO);  men 
>:  •?-:  T-r-iir.  *e  T..fi-.  itrt:  f^^a  den  til  Seglet  svarende  Plad- 
:  hf  T--  -  v-.T-^  r2  ,HaasK'»Kz>>en*.  Sognepræst  i  ,Fersleffue*: 
•--.:  •-:  «  .*  ^-r  ■:-:•*  h-z  ikke,  \nA<  det  afvigende  Xavn,  al 
S-v.r:  er  L':i>:  :Li  d-n  tlrtlevende  langelandske  Ådcls5læ}rt 
K  r?^z  '.  re  z.^t  p  *t  lignende  Yaaben,  o^  den  kunde  jo  have 
.ru^  Ni\nrr.r"  K.. -*'^n  «i^  l..amke  paa  lignende  Maade.  som 
Nivt.-er.^  H\  -ie-Sti^eD.  Viflfert-Mallesen  etc,  brugtes  af  de  paa- 
-:.*lrr.»:e  Sl.*v*.er.  Tevrjn*:en  af  Xr,  iCXiS  viser,  at  Indskriften 
'::ir  lA.e:  I»-r;rere  ecd  antydet  i  Terten.  Særlig  uheldig  er 
t-  At'v  ^-rl-^  in.e:>L:i  Text  iig  Billede  ved  Nr.U83.  hvor  Texten 
•a:  et  hrt^l:  Oni  Ei:il£!?IE».  som  slet  ikke  findes  i  Afbild 
r.  rj»*r.:  th:  ne:«.p  ve«J  dette  Segl  retler  Forf.  heell  igjemjoii 
en  Al«i:e  fe:l.i#r:v  Læ^^ning  af  den  samme  Indskrift  (Oven- 
>taae:;<ie  Li<te  er  ingenlunde  fuldstændig;  thi  Anm.  har  faer 
roni  tivendt  hove^i-agelig  kun  gjennemgaaet  de  Segl,  der  iDde- 
h  I  ie  et  elier  an-iet  Vaabenskjold.) 
'    Nr,  74i  viser,   hvor  noie  Forfatteren  i  saa  Henseende  passer 


Petersen:  Danske  gejstlige  Sigiller.  74li 

tegnet  med  en  omgivende  Voxklump  som  heelt  og  holdent 
skyldes  Tegnerens  Phantasie,  thi  den  hverken  er  eller  hai- 
nogensinde  været  paa  Originalen.  1  og  for  sig  er  dette 
naturligviis  af  ringe  Betydning,  men  det  vil  ganske  vist  uvil- 
kaarlig  svække  Tilliden  til  hele  Tegningens  Nøiagtighed  hos 
den,   der  sammenligner  den  med  Originalen. 

Værket  ledsages  af  et  udførligt  Register  i  tre  Afsnit: 
Personnavne,  Religieuse  Fremstillinger  og  Helgenfigurer  saml 
Skjoldemærker  og  Symboler.  Disse  Registre  ere  udarbeidede 
med  særlig  Omhu  og  Omtanke  og  ere  af  stor  Betydning  for 
den,   som  hyppig  skal  slaae  efter  i  Værket^). 

Jeg    har    maaskee    opholdt    mig    vel  længe   ved  de  Ind- 
vendinger,   som  jeg  har  haft  at  fremsætte  mod  Værket,    men 
Grunden  dertil  er  væsentlig  den,    at  et  og  andet,  af  hvad  jeg 
her  har  fremsat,  mulig  kunde  komme  til  Nytte,    naar  Værket 
forhaabentlig  snart  fortsættes  med  Adelsseglene.    Thi  at  denne 
Fortsættelse   ikke  kan  være   i   bedre  Hænder  end  i  Dr.  Peter- 
sens,   derom    er    jeg   overbeviist  trods   alle   mine  Anker,    af 
hvilke  jo  ogsaa  de  væsentligste  munde  ud  i  et  Forhold,    over 
hvilket  han  ikke  er  Herre,   nemlig  det,   at  han  kun  repræsen- 
terer Hovedet,  medens  Hænderne  maatte  henles  andetsteds.    1 
denne  Opfattelse  bestyrkes  jeg   først  og  fremmest  derved,    at 
selve  Indsamlingen  af  Materialet,  hvorfor  han  alene  har  Æren, 
er  foretaget  med  en  saa  enestaaende  Grundighed,   at  jog,  der 
har  gjennemgaaet  de  fleste  af  Geheimearchivets  Hovedsamlinger 
af  danske  Pergamentsbreve  fra  Middelalderen,  ganske  vist  kun 
havende  Øie   for   de   Segl,    der    havde  Betydning    for  Adels- 
historien, har  fundet  yderst  faa  originale  Segl,  der  burde  have 
været  i  Dr.  Petersens  Værk,  uden  at  de  findes  der. 

Da  en  Liste  over  disse  kunde  have  sin  Betydning,  vil  jeg 
slutte  min  Anmeldelse  med  en  saadan: 


')  Et  Par  Smaafeil  har  Anm.  tilfældig  fundet:  „Thrugillus  Sacerdos 
et  Commendator*'  (Nr.  709)  mangler.  Thorbern  Bille  henvises 
til  Suppl.  S.  86,  men  findes  ikke  her,  hvorimod  Peder  Lykke 
er  omtalt  paa  denne  Side,  men  mangler  Henviisning  i  Re- 
gistret. Ved  Niels  Stigsøn  (Thott)  mangler  Henviisningen  til 
S.  8*. 


744  Utterator  og  Kritik. 

Hr.  Jesper,  Degn  i  KjøbenhaTn,  fører  1461  el  andet  S^ 
end  det  aibildede  (Nr.  349),  ^joldet  viser  to  Lillier  paa  kois- 

lagte  lange  Stilke,  af  Indskriften  er  kun  tilbage  ,s':  toøp i* 

(Merløse  H.  Nr.  150).  Det  af  ham  fienle  Vaaben  kan  altssa 
ikke  betegnes  som  et  ,  Frille -Vaaben  * ,  da  denne  Sla^  (øite 
en  Plante  med  Rødder  og  med  to  Søblade. 

Hr.  Jep  Falster,  Præst,  1430,  Falster-Slægtens  Skjold, 
udslidt  Omskrift  (Merløse  H.  31). 

Evert  Jepsen,  el  løst  Segl  i  Geheimearchivets  Segl- 
>;amlLng.  Skjold  som  Nr.  238,  Omskrift:  ,s*  effrarbt  itifftn*, 
Texlens  ,Daa- Vaaben'  ved  Nr.  238,  som  i  Rettelserne  er 
forandret  til  ^Brymle-Vaabnet',  burde  strængl  taget  endnu  en 
Gang  rettes  til  ,  Krage- Vaabnet^ ;  tbi  i  adskillige  Breve  i  Arne- 
Magn.  Samling  kalder  han  sig  Evert  Jepsen  Krage,  ligesom 
hans  Fader  kalder  sig  Jep  Krage.  Et  Vaaben  af  lignende 
Udseende  omtales  ogsaa  i  Adels -Lexiconnet  imder  Navod 
Krag. 

Dnus.  J  oh  an  n  es  Krabbe  1437;  samme  Vaaben  som 
Nr.  421.  Omskrift  ,s.  iol|at«.  iiii|aeL(?)  bidi.  krabbe"  (Aroe- 
Magn.  Samling  Fase.  37  Nr.  28);  afbildet  hos  Klevenfeldt. 

Hr.  Christiern  Nielsen,  Kannik  i  Aarhus  1476; 
Viinranke-Munkemes  Skjold  og  Hjehn,  Omskrift  ,ø  ki^etn 
Btlir.  pfbi.*  (Aarhus  32). 

Doctor  Johan,  Degn  i  Roskilde  1474,  Qvitzov-Vaabeo 
(omtrent  udslidt).  Omskrift  ^..u)i|aitnts  to|a...^  (Stevns H.  1^). 

Hr.  Lauritz  Jepsen,  Sognepræst  i  ,Marwydhe'  1485; 
Skjold  med  en  Piil.  Omskrift:  ,b  laDrenci....  LffbH.*"  (Vester 
Flakkebjerg  H.  81). 

Johannes  Bondesen  ,de  wæyby,  presbiter*  1376; 
l'ldsax  mellem  to  Stjerner,  afbildet  hos  Klevenfeldt,  Omskrift 

,S'10 ÆSACERDOT';  forskjelligl  fra  det  afbildede  (Nr. 

3S4)  iHolbo  H.  26). 

Pæther  af  Hoddy,  Præst  i  Tiistorp  1406;  deelt  Skjold, 
2det  Felt  3  Gange  deelt;  Omskrift  .STETRI.GØTONIS. SØ.' 
(Norholm  1). 

Thomas  Beintssen,  Ofticial  i  Lund  1451;  en  skraat- 


Petersen:  Danske  gejstlige  Sigiller.  745 

'  staaende  Piil ,  Omskrift  ,  fl.'  tljome  .  be  . . . .  cti "  (Arne  -  Magn. 
Fase.  3  Nr.  143). 

Ved  Nr.  375  kunde  have  været  tilføiet,  at  Seglet  findes 
under  et  Document  af  1368  (Voldborg  H.  125).  Eieren 
kaldes  da  ,Dnus.  Andreas  Marswin,  rector  ecclesie  alwærsløf*. 

Thomas  Jensen,  Kannik  i  Ribe,  1429,  benyttede  et 
Skjold,  hvori  tre  Spillebrikker  med  Omskrift  „S'HINRIGI 
BARDEWIIK**  (Ribe  Stiftskiste  190).  Seglet  er  altsaa  maaskee 
med  Forsæt  udeladt,  da  det  ikke  er  Kannikens  eget  Signet. 

Skulde  nu  denne  Fort^nelse  endda  stilles  i  sit  rette  Lys, 
burde  der  som  Modstykke  opstilles  en  Fortegnelse  over  de 
for  ham  hidtil  ukjendte  Segl,  Anmelderen  har  fundet  i  Dr. 
Petersens  Arbeide;  men  dertil  vilde  vel  kræves  omtrent  saa 
mange  Sider,  som  der  til  den  anden  er  brugt  Linier,  og  den 
vilde  jo  kun  tjene  til  at  bevise  en  Sætning,  om  hvis  Rigtighed 
Ingen  tvivler,  nemlig,  at  det  er  ulige  lettere  at  kriticere  andres 
Arbeide  end  selv  at  yde  noget  bedre. 


J.  B.  Løftlers  Billedværk  over  Gravstenene  i  Roskilde  er 
udgivet  med  Understøttelse  fra  Gultusministeriet  af  Roskilde 
Domkirkes  Midler,  idet  det,  som  Forfatteren  i  Forordet  op- 
lyser, oprindelig  kun  var  Planen  at  udgive  et  Antal  Afbild- 
ninger af  de  mærkeligste  Gravstene  i  denne  Domkirke,  om 
end  som  Led  af  et  større  Værk  om  Landets  Gravstene  i  Al- 
mindelighed, et  Æmne,  hvormed  Forf.  i  en  Række  af  Aar 
har  sysselsat  sig,  og  hvori  han  som  ingen  Anden  er  hjemme. 
Denne  Plan  blev  dog  betydelig  ændret  og  udvidet.  Værket 
fremtræder  nu  som  et  Hele  for  sig,  det  brmger  adskillig  flere 
Afbildninger  end  oprindelig  paatænkt,  ikke  blot  af  Stene  fra 
Domkirken,  men  ogsaa  fra  Byens  andre  Kirker,  og  det  bringer 
den  fuldstændige  Indskrift  paa  samtlige  fra  Roskilde  By,  i  og 
udenfor  Kirkerne,  kjendte,  baade  endnu  bevarede  og  for- 
svundne Gravstene.  At  denne  Udvidelse  i  høi  Grad  har  for- 
øget Værkets  Betydning,  er  en  Selvfølge.      Løffler  har  i   for- 


74G  Litteratur  og  Kritik. 

skjellige  Retninger  været  langt  heldigere  stillet  end  Uenrj 
Petersen.  Han  er  selv  Kunstner,  han  har  selv  tegnet  de  af- 
bildede Gravstene  efter  Originalerne,  og  han  har  selvfølgelig 
derved  ganske  anderledes  end  Dr.  Petersen  kunnet  have  Haand 
i  Hanke  med  sin  Lithograph;  hans  Bogs  Tcxt  og  Billeder 
gjøre  da  ogsaa  et  mere  heelstøbt  Indtryk  end  SeglværkeL 
Derhos  har  han  saa  godt  som  kunnet  spare  hele  det  møi- 
sommelige  Samlerarbeide ,  der  har  maattet  gaae  forud  for 
Seglværket,  idet  hans  Materiale,  for  saa  vidt  det  endnu  er 
bevaret,  er  samlet  hovedsagelig  paa  eet  Sted,  og  selv  ind- 
skrifterne paa  de  kjendte,  men  nu  forsvundne  Gravstene  have 
været  forholds  vi  is  let  tilgængelige.  Hvis  En  og  Anden  derimod 
skulde  mene,  at  Løffler  ogsaa  har  været  heldigere  stillet,  da 
han  for  sig  har  haft  et  saa  uforgængeligt  Materiale  som  Steen 
istedetfor  det  bløde  Vox,  saa  at  han  ikke  blot  har  haft  sit 
Stof  bevaret  i  et  langt  rigere  Omfang,  men  ogsaa  i  en  bedre 
Skikkelse,  saa  tages  der  heri  mærkelig  feil;  thi  Gravstenene 
hele  Landet  over  have  været  endnu  værre  Kaar  undergivne 
end  Voxseglene,  netop  fordi  de  til  alle  Tider  ved  selve  deres 
Materiale  repræsenterede  en  Capital,  som  man  ønskede  at  be- 
nytte. Snart  bleve  de  solgte  for  i  forandret  Skikkelse  paa  ny 
at  bruges  som  Gravstene  O,  eller  Kirkerne  selv  gjorde  sig  dem 
nyttige  ved  at  anbringe  dem  som  Trappesleen  eller  som  Rende- 
stene uden  om  Bygningerne  til  Opsamling  af  Tagdryp,  eller 
de  solgtes  til  Private  til  samme  Brug  eller  simpelthen  til  Itu- 


')  Selv  Træ-Epitaphier  synes  at  have  haft  denne  Skjæbne;  thi  det 
af  Løfiler  under  „Rettelser  og  Tilføielser"  omtalte  Epitaphiuixi 
over  Christian  Gyldenstjerne  og  Dorthe  Rud  bærer  ikke  blot 
paa  Over-  og  Understykket  dette  Ægtepars  Ahnevaaben,  men 
paa  hver  af  Sidefløiene  findes  8  andre  Vaaben  (nemlig  Tide- 
mand, Hvide,  Ulf,  Skinkel,  Bølle,  Krag  (med  een  Krage;,  Knini- 
medige,  Rantzow  og  Urne,  —  Valkendorf,  Krumstnip,  Passow. 
Serlin,  Ulfeld,  Skinkel  og  Grubbe),  der  ikke  høre  herhen,  men 
vise,  at  Epitaphiet  oprindelig  har  hørt  til  Otte  Brockenhuus 
og  Fru  Karen  Venstennands  Grav,  idet  de  paagjældende  Vaal)en 
ere  de  otte  Ahner,  henholdsviis  for  hans  Moder  Fru  Gedske 
Tidemand  og  for  hendes  Moder  Fru  Alhed  Urne,  jvfr.  Tavle  iB. 


Løffler:  Gravstenene  i  Roskilde.  747 

dagning  til  Skjærver.  Og  den  ene  Tid  har  i  det  Capitel  ikke 
noget  at  lade  den  anden  høre.  Roskilde  Domkirke  og  By  er 
i  saa  Henseende  ingen  Undtagelse  fra  Reglen.  Forf.  kan 
meddele  de  endnu  bevarede  Indskrifter  paa  ikke  mindre  end 
90  tabte  Gravstene,  og  hvor  mange  ere  ikke  gaaede  aldeles 
sporløst  til  Grunde!  Ogsaa  af  de  sjeldne,  høist  interessante, 
store  Metal-Gravplader  fra  det  lide  Aarh. ,  hvoraf  nu  kun  en 
eneste  er  bevaret,  har  Domkirken  besiddet  mindst  eet  Ex- 
emplar.  Det  var  den  ualmindelig  pragtfulde  Plade  over  den 
1397  afdøde  Biskop  Niels  Jepsen  (Ulfeld),  hvoraf  Forfatteren 
meddeler  Gopie  efter  en  gammel  Tegning.  Originalen  blev 
nemlig  1806  solgt  efter  Vægt  som  gammelt  Metal  til  en  Kob- 
bersmed for  45Rdl.  4  |.  5V2/J(!)^). 

Og  nu  de  Stene,  som  ere  i  Behold,  hvor  mange  af  dem 
ligge  endnu  ikke  i  Gulvene,  udsatte  for  Tilintetgjørelse  ved 
dagligt  Slid!  Det  er  jo  Tilfældet  den* Dag  i  Dag  med  samt- 
lige Stene  i  Roskilde  Domkirke,  men  kun  de  færreste  Steder 
har  man  som  her  søgt  saa  meget  som  muligt  at  beskytte 
dem  ved  et  Dække  af  Tæpper  og  Maatter.  Løfflers  Bog 
viser,  hvor  paatrængende  nødvendigt  et  saadant  Dække  har 
været,  thi  de  fleste  af  de  32  Stene,  som  han  har  afbildet, 
ere  meget  medtagne  af  Slid,  og  ikke  mindre  end  12  ere  i 
større  eller  mindre  Grad  itubrudte. 

I  Indledningen,  der  strax  paa  første  Side  er  prydet  med 
en  smuk  Afbildning  af  den  bekjendte  Mindesteen  over  Kong 
Niels'  Raad^)  Helge,   død  1128,   den  ældste  sikkert  daterede 


'j  En  eiendommelig  Modsætning  til  denne  Vandalisme  viser  den 
hos  Løfller  paa  Tavle  23  afbildede  Gravsteen  over  Henrik 
Friis'  Søn.  Da  man  nemlig  i  1567  gi*avede  en  Grav  i  Dom- 
kirken til  dette  Barn,  fandt  man  i  Jorden  en  Blyplade  over 
en  i  1233  afdød  Borger  i  Roskilde  ved  Navn  Vilhelm,  og 
hele  Indskriften  paa  denne  Plade  lod  Henrik  Friis  da  optage 
paa  den  paa  Sønnens  Grav  lagte  Steens  Indskrift;  et  af  de 
mange  Exempler  paa  den  store  Veneration  for  Fædrelandets 
historiske  Fortidsminder,  som  næredes  af  den  lærde  Cantslei- 
Johan  Friis  og  hans  hele  Slægt. 

')  Forf.  kalder  ham  ved  en  Uagtsomhed  pCantsler'*. 


748  Litteratur  og  Kritik. 

Gravsteen  i  Danmark,  oplyser  Forfatteren,  at  der  i  RoskHA 
Kjøbstad  endnu  er  bevaret  225  Gravstene  eller  tre  Gange 
mange  som  i  nogen  anden  af  Landets  Kjøbstæder,  af  hrilb 
Stene  to  ere  huggede  i  Kamp  og  henføres  til  Tiden  før  Aar 
1200,  men  uden  al  Indskrift;  fra  det  13de  Aarh.  finda  (^ 
fra  1300—1350  9  for  største  Delen  med  Indskrift  i  Majuskkrv 
Fra  de  følgende  Tidsrum  er  Gravstenenes  Antal  naturligriis  i 
Stigen.  Der  gives  derefter  en  Udsigt  over  den  vex]en(W 
Sti  il  i  Bogstaverne  (Majuskler ,  Minuskier ,  Versaler ,  Gu^si^ 
Versaler,  Skriveskrift  og  Nutids-Bogstaver),  Gravskriftens  lud* 
hold,  Stenenes  billedlige,  ornamentale,  symbolske  og  heraldiske 
Udsmykning  og  dennes  efter  Tiderne  skiftede  Gharacleer. 

I  den  paafølgende  Text  gives  derefter  en  kort  Beskrivelse 
af  og  Gjengivelse  af  den  fulde  Indskrift  paa  de  206  endinii 
existerende  Gravstene,  lige  fra  den  gamle  Steen,  som  Tradi- 
tionen knytter  til  Saxo  Grammaticus'  Grav,  og  til  Gravstene 
fra  dette  Aarh.,  samt  af  de  90  nu  forsvundne  Gravstene.  For 
de  først  nævntes  Vedkommende  ligger  Forfatterens  egen  Under- 
søgelse og  Læsning  af  Stenene  til  Grund,  dog  er  denne  sup- 
pleret ved  Jævnførelse  med  ældre  Beskrivelser,  og  disse  Sup- 
plementer ere  da  betegnede  ved  en  Indklamring.  Indskriflenie 
ere  overalt  gjengivne  saa  nær  som  mulig  med  de  selvsamme 
Bogstavformer,  som  ere  benyttede  paa  Stenene.  Hvor  m^n 
Omhu  Forf.  har  anvendt  paa  dette  besværlige  Arbeide,  viser 
(len  nedenstaaende  Anmærkning*),  der  indeholder  alt,  h\*ad 
Anmelderen  ved  sin  Gjennemlæsning  af  Texten  har  fundet  at 


')  Ved  en  lille  Unøiagtighed  gjøres  i  Overskriften  til  Nr.  1*  l>e^ 
Brødrene  Mogens  og  Niels  Lagesen  til  Kanniker,  skjøndt  det 
allerede  af  selve  Gravskriften  fremgaaer,  at  kun  den  sidste  var 
Kannik,  den  første  derimod  Ridder.  Komisk  nok  læses  i  Mi^r- 
mora  Danica  Gravskrifterne  saa  bagvendt,  at  begge  Bredrcn« 
der  blive  til  Riddere.  Mon  det  ikke  er  mindre  correcl,  naar 
Vaabnet  paa  denne  Gravsteen  beskrives  at  være  to  Skraa- 
bjelker?  Slægten  Galt,  til  hvilken  de  hørte,  førte  ellers  et  tre- 
deelt  Skjold,  og  det  samme  vise  baade  Hr.  Mogens  Lagesens 
og  Niels  Lagesens  Segl  (jvfr.  Danske  geistlige  Sigiller  Nr.  2»')- 
Mon  der  ikke  i  Nr.  26  urigtig  er  læst  ^Inge"  for  „Impe*?  — »i«"^ 


f  Løfiler:  Gravstenene  i  Roskilde.  740 

brindre.     Hele  dette  store  Materiale  indeholder  en  saadan  Rig- 
pfoni  af  personalhistoriske  Oplysninger,  at  det  ikke  noksom  kan 
(fftaskjønnes,  at  det  nu  er  gjort  let  tilgængeligt  i  en  paalidelig 
[og   fyldestgjørende  Skikkelse.     Mærkelig  nok  synes  Forfatteren 
l&ke  ret  at  have  Øie  for  de  paa  de  adelige  Gravstene  anbragte 
lAhneskjoldes   genealogiske   og   heraldiske  Betydning;    thi   ikke 
saa    sjeldent    udelades    enhver    Betegnelse    af    deres   Indhold. 
'  Dette  vil  sikkert  beklages  saa  meget  mere  af  Adelshistorikeme, 
jsom  flere  af  Gravstenene  sandsynligviis  vilde   kunne   give  Op- 
lysninger om  nu  ukjendte  Familieforhold,   f.  Ex.  om   den  be- 
kjendte  Rigscantsler  Niels  Henriksen  Arenfeldts  Herkomst   (af 
Ahnevaabnene  paa  Jens  og  Christoffer  Rosengaards  Gravstene), 
om  den  meget  ubekjendte  Slægt  Baad  (af  Frederik  Godskes  og 
Birgitte  Baads  Gravsteen)  o.  s.  v. 

Til  Texten  slutter  sig  et  Navneregister  over  alle  de  i 
denne  forekommende  Person-  og  Slægtnavne. 

Paa  32  Tavler  er  der  derefter  gjengivet  Afbildninger  af 
et  tilsvarende  Antal  Gravstene,  alle,  paa  en  enkelt  Undtagelse 
nær,  efter  Forfatterens  egne  Tegninger  efter  Originalerne.  For 
lilfulde  at  vurdere  det  kunstneriske  Arbeide,  som  er  ydet  i 
disse  Tegninger,  der  alle  selvfølgelig  gjengive  Originalen  i  for- 
mindsket Maalestok,  maa  man  erindre  de  ganske  særegne 
Vanskeligheder,  som  have  været  forbundne  med  deres  Ud- 
førelse. Ligesom  Voxseglene  ere  Gravstenene ,  som  alt  be- 
mærket, stærkt  medtagne  af  Aarhundreders  Slid,  tiltrods  for 
deres  solide  Materiale,  selv  hvor  de  forøvrigt  ere  hele;  Fi- 
gurernes Detailler  saa  vel  som  Indskrifterne  ere  tildeels  ud- 
vidskede, og  Læsningen  af  de  sidste  allerede  vanskeliggjort 
ved  de  hyppige  Forkortelser  og  Sammentrækninger  af  Bog- 
staver; men  medens  Seglene  med  Hensyn  til  Stilling,  Belys- 
ning o.  s^v.  lade  sig  anbringe  efter  Tegnerens  Ønske,  saa 
maatte  denne  her  ved  Gravstenene  ganske  tage  Forholdene,  som 


levede  ialtfald  1378  paa  Sjælland  en  Adelsmand  af  Navnet 
Tyge  Impe  (Baarse  H.  75).  Ved  Nr.  39  er  utvivlsomt  i  Slægt- 
navnet  enten  forglemt  eller  overseet  en  Forkortelsesstreg ;  thi 
Manden  heed  Niels  Stemp  (jvfr.  Kbhvns.  Diplom.  I— IV). 


750  Litteratur  og  Kritik. 

de  vare;  i  det  høieste  kunde  han  ved  en  tarvelig  kunstig  B« 
lysning  søge  at  raade  Bod  paa  det  ofte   mangelfulde  Dag^vg^ 
hvorimod  han  selvfølgelig  har  maattet  arbeide  i  de  ugunstigste 
Stillinger,  liggende  paa  det  haarde  Gulv  og  lidende  under  alk 
(le  Ulemper,    som    det   lange  Ophold  i  det  store  kolde  Eiike> 
rum  nødvendigviis  fører  med  sig.     Ikke  blot  kunstnerisk  For- 
uddannelse, men  ogsaa  en  Taalmodighed,  som  overvinder  aDe 
Vanskeligheder,   og  som  kun  den  uegennyttigste  Kjærlighed  dt 
Opgaven  kan  give,  samt  endelig  et  stærkt  Helbred  have  altsaå 
været   nødvendige   Betingelser   for  at  naae   et  saa    udmærket 
smukt  Resultat   som   det  foreliggende.     Om  en  photographisk 
Gjengivelse  af  selve  Stenene  kunde  der  aldrig  bUve  Tale;  tlu 
vel   neppe  en   eneste  af  dem  er  anbragt  i  en  saadan  Stilling 
og  under  saadanne  Lysforhold,    at  der  vilde   kunne  tages  et 
blot  nogenlunde  tydeligt  photographisk  Billede   af  den.     Deri- 
mod   kunde    naturligviis   ogsaa   her   Tegningerne    liave   værd 
gjengivne  ved  Lystryk;  men  Anmelderen  har  dog  ikke  kunnet 
opdage ,    at   der  er  opstaaet   væsentlige  Ulemper  ved ,    at  en 
lithographisk  Gjengivelse  er  foretrukket;  som  denne  foreligger, 
gjør  den  det  bedste  Indtryk.      Men    det   maa  ganske   vist  til- 
føies,   at  Anmelderen  jo   ved  de  oven  omtalte  Vanskeligheder 
har  været  forhindret   fra   at   anstille  en   omhy^elig  Sammen- 
ligning   imellem    Original    og    Afbildning.       Største    Delen  af 
Gravstenene   ligger    skjult   under  Kirkestole    og    sammensyede 
Gulvtæpper,   og   selv  for   de   faa   fritliggende  Stenes  Vedkom- 
mende  er  Sammenligningens  Resultat  mindre   paalideligt  paa 
Gnmd    af  den   formindskede  Maalestok,    hvori   Gravstenene  i 
AfTjildningen  fremtræde.     Der   skal   et  mere  øvet  Øie  til,  end 
Anm.  tør  rose  sig  af,  for  paa  staaende  Fod  at  kunne  afgjøre, 
om    altid   denne   Formindskelse  er  gjennemført  ligelig    i   alle 
Enkeltheder,    og   naar  jeg  drister   mig   til   at   anføre,   at  det 
forekommer  mig,    at  Bogstaverne  gjennemgaaende  ere  noget 
længere  og  smallere  paa  Tegningerne   end   paa   Gravstenene, 
saa  maa  jeg  strax  tilføie,  at  denne  Opfattelse  muligviis  skyldes 
en  feil  Bedømmelse  i  mit  Øie. 

At     den    lithographiske    Gjengivelse    skulde    have   været 
heelt   fri   for   Ulemper,    var   for  meget   forlangt      Hvor  ora- 


Løffler:  Gravstenene  i  Roskilde.  751 

i^Iiyggelig  der  end  synes  at  være  tiJstræbt  at  gjengive  naiagtig 
asLSi  meget,  som  nu  kan  sees  paa  Stenene  selv,  men  heller 
.JSkke  mere,  have  dog  Afbildningerne  gjennemgaaende  et  skar- 
pere Prs^  end  selve  Stenene,  f.  Ex.  Tavle  I,  hvis  Original  er 
adskilligt  mere  medtaget,  end  Billedel  lader  formode. 

Det  har  ikke  været  Hensigten  at  levere  Afbildninger  af 
de  mærkeligste  Gravstene,  som  findes  i  Roskilde,  i  saa  Fald 
vilde  adskillige  af  Tavlerne  ikke  have  kunnet  hævde  deres 
Plads.  Opgaven  har  derimod  været  at  give  Exempler  paa  de 
Former,  som  til  forskjellige  Tider  have  været  de  meest  frem- 
trædende, ligefra  den  ærværdige  Steen  uden  al  Indskrift,  men 
alene  smykket  med  en  Korsstav  i  opluøiet  Arbeide,  hvis  Alder 
sættes  til  ca.  1250,  og  til  den  ved  sin  enestaaende  billedlige 
Fremstilling  mærkelige  Gravsteen  over  den  bekjendte  Niels 
Hemmingsen,  fra  den  gamle  Gravsteen  over  Roskilde-Borgeren 
Nicolaus  Ketilli^),  hvis  eneste  Udstyrelse  er  en  Randindskrift, 
til  de  vel  kjendte  stadselige  Adels-Gravstene  fra  det  IGdeAarh., 
der  vise  den  Afdødes  Billede  i  fuld  Rustning,  omgivet  af  talrige 
Ahneskjolde.  Til  Afbildningerne  slutter  sig  en  smuk  Plan 
over  Kirken  med  Angivelse  af  hver  enkelt  Gravsteens  nu- 
værende Plads;  tlii  de  færreste  af  dem  dække  nu  den  Grav, 
for  hvilken  de  oprindelig  vare  bestemte.  Ved  denne  Plan 
gives  der  ikke  blot  en  smuk  Forestilling  om  Dorakirkens  Rig- 
dora paa  Gravstene,  men  den  bringer  tillige  en  nyttig  Veiled- 
ning  for  den,  som  under  Domkirkens  tæppebelagte  Gulv  vil 
opsøge  en  bestemt  Steen. 

Begge  de  to  her  anmeldte  Bøger  ere,  som  alt  anført, 
baade  i  Henseende  til  deres  indre  Værd  og  ydre  Skikkelse  af 
en   ualmindelig  Betydning   og    Anseelse   og  have    i    lang   Tid 


')  Forf.  sætter  denne  Steens  Alder  til  ca.  1350,  men  oplyser 
Side  2,  at  en  Nicolaus  Nicolai  kaldet  Kæthelsson,  Borger  i 
Roskilde,  1.386  pantsætter  et  Bryggerkar  til  Herrerne  i  Dom- 
capitlet.  Denne  Oplysning  er  faldet  i  god  Jord;  thi  ved  mit 
Besøg  i  Kirken  blev  Stenen  af  Opsynet  udpeget  for  mig  med 
den  Tilføielse,  at  den  var  lagt  over  en  Brygger,  der  aarlig 
havde  givet  et  Fad  01  til  Munkene  for  at  blive  begravet  der. 


7*ji  Uttentiir  og  Kritik. 

sCZH  siore  KraT  tD  deres  Fmf atto^  Arbeidskrafl  og  Arbetdstktj 
O^  dof  faaTe  disse  be^e  gi  Fortsaetlelse  deraf  for  Øie,  ja,  hsn^ 
Tel  allerede  paabegjodl  &i  saadan.  Det  maa  da  mc^ 
Liabes;  at  de  ikke  komme  til  at  mangle  den  materielle  oØent* 
!:^  Understøtteke.  uden  hvilken  slige  Pragtværker  nu  eogaof 
ikke  kunne  see  Dagens  Ljs  her  tillands. 

Thi9et, 


Jon  ^offki^ssoo:  Om  digtningen  på  Island  i  det  15.  og  Ifi.  år- 
hundrede.   Kol^enhavn  (Hø>t)  1888.    516  S. 

Som  bekendt  blev  Island  bebygget  i  slutningen  af  dd 
9.  og  begyndelsen  af  det  10.  århundrede  for  en  stor  del  af  et 
udvalg  af  det  norske  aristokrati^).  Den  gang  var  skjalde 
[ioesien  allerede  begyndt  i  Noige,  hvor  den  så  godt  som  fuld- 
stændig holder  op  hen  imod  slutningen  af  det  10.  århundrede'); 
pa  Island  blev  den  fortsat,  og  her  nåede  den  snart  sin  hojeste 
fuldkommenhed.  Den  rigl  begavede  slægt,  som  på  Island 
oprettede  et  samfund  med  udmærket  gennemtænkte  love,  ud- 
vikles dér  og  blomstrer  i  henved  300  år.  En  rig  og  enestå- 
ende literatur  udfoldes.  Men  allerede  under  literaturens  guld- 
alder opstår  der  indre  fejder,  og  samtidig  begynde  biskopperne 
at  kæmpe  for  at  få  den  kanoniske  ret  gjort  gældende. 

Norges  konge,  Håkon  Håkonarson,  forstod  at  benytte  sig 
af  denne  indre  opløsning,  og  det  endte  med  det  bekendte 
faktum,  at  Island  kom  under  den  norske  krone  (1262—1264).   i 

Islands  gamle  hteratur  består  væsentlig  dels  af  en  poetisk, 
dtls  af  en  historisk  literatur.      Skjaldepoesien   havde  nået  en 


M  J.  E.  Sars :  Udsigt  etc.  I,  s.  214  og  flere  steder. 

»»  Kong  Haraldr  hardradi  er  den  eneste  betydelige  digter  i  det 
11.  arh.  i  Xoige.  ,Es  ist  eine  seltene  ausnahme,  wenn  sich 
Bwischen  hinein  etwa  auch  noch  einraal  eiu  einheimischer 
verskunstler  in  Xorwegen  vemehmen  låsst,  und  bezeichnend 
genug  sind  es  zuletzt  fast  nur  noch  einzelne  fursten'  (K- 
Maorer  i  Zeitschr.  f.  deutsche  Philologie  I,  s.  50). 


i 


|>orkelsson:  Digtningen  på  Island  i  15.  og  16.  årh.         753 

hojde,  da  Nordmændene  droge  fra  Norge  til  Island.  Saga- 
sraturen  er  for  storste  delen  fra  det  12.  og  13.  århundrede, 
en  indholdet  af  slægtsagaeme ,  der  for  det  meste  omhandle 
jfiagaperioden  (930—1030),  af  Landnåma  og  de  ældre  konge- 
isagaer,  opbevaredes  flere  slægtled  igennem  i  folkemunde^). 
Andre  sagaer,  f.  Ex.  Sturlungasaga,  bleve  for  en  stor  del  af- 
fattede omtrent  samtidig  med,  at  de  i  dem  fortalte  begiven- 
heder forefaldt.  Man  fortalte  hverandre  både  ved  private  og 
ofTentlige  lejligheder,  både  på  althinget  og  i  hjemmet,  de  be- 
givenheder, som  skete  indenlands,  og  de  Islændere,  som  toge 
til  andre  lande,  fortalte  de  nyheder,  som  de  bragte  hjem  fra 
disse.  Det  vakte  stor  opmærksombed  på  althinget ,  når  en 
medbragte  vigtige  nyheder  eller  fortalte  smukt  en  eller  anden 
,saga*.  Denne  skik,  sagafortællingen,  må  have  floreret  alle- 
rede i  sagaperioden. 

I  slutningen  af  det  13.  århundrede  kan  man  allerede  på 
literaturens  område  spore  følgerne  af  den  indre  opløsning  og 
af  fristatens  undergang.  I  det  14.  århundrede  har  man  tyde- 
lig tilbagegang  på  alle  områder,  og  til  sidst  hører  historie- 
duivn'mgen  så  at  sige  fuldstændig  op.  Fra  det  15.  og  16.  år- 
hundrede har  man  kun  nogle  få  annaler^).  Ikke  meget  bedre 
går  det  med  digtningen,  skont  den  ikke  ophører;  således  hai* 
man  yderst  få  virkelige  digtere  i  tiden  mellem  Eysteinn 
Åsgrfmsson  (t  1361),  forfatteren  af  Lilja,  og  Hallgrimur 
Pjetursson  (1614  —  1674),  Islands  storste  salmedigter  og 
ubetinget  en  af  de  mest  udmærkede  salmedigtere  i  hele  Nor- 
den. Den  digtning,  man  har  fra  det  15.  og  16.  århundrede, 
er  for  storste  delen  enten  åndløs  religiøs  digtning  eller  ^rfmur**, 
hvilke  man  til  dels  kan  betragte  som  en  slags  erstatning  for 
de  egentlige  folkeviser,  hvoraf  der  kun  findes  få  originale  i 
den  islandske  hteratur. 

Det  er  således  alt  andet  end  tiltrækkende  at  studere  digt- 


')  Jfr.  V.Finsen:  Om  den  oprindelige  Ordning  af  nogle  af  den 
islandske  Fristats  Institutioner.   Kbh.  1888.    s.  32  og  100. 

')  Det  var  ikke  fOr  end  lige  i  slutningen  af  det  16.  årh.,  at  den 
h5jt  fortjente  Amgi'fmur  Jonsson  ,lær5i"*  (1568—1648)  fremdrog 
oldtidens  literatur  for  sin  samtid. 

Bistoriflk  Tidtfskrift.    6.  R.    I.  48 


75i  Liaeratar  og  Kritik 

cii^^en  i  denne  periode,  og  vi  Islændere  have  også  liafl  føU* 
<)en  benf :  det  er  sikkert  snarest  af  den  grund,  at  ingra  hai 
£>>rt  den  til  genstand  for  et  mere  indgående  studium.  Eodoa 
nJn-ire  bt^e  naturligTis  frnnmede  gjort  den  til  genstand  for 
•kres  a*i>iier.  ti  den  har  egentlig  kun  betydning  som  el  led  i 
ier.  't<!and<ke  literaturs  udvikling  og  kan  derfor  ikke  være  af 
T*s«:tl  i:  iRteresse  for  andre  end  Islændere.  Der  er  ikke  tale 
^.•ni  n<^en  (^virkning  på  de  andre  nordiske  folks  literatur,  o| 
ii.m  k^n  belier  ikke  vente  at  finde  nogen  synderlig  opl^of 
:  lien  £<'aDd>ke  literatur  i  det  15.  og  16.  århundrede  angående! 
fvrii^^Id  udenfor  selve  Island.  Det  vigtigste,  man  kan  se, 
rr.  at  et  eller  andet  fremmed  skrift  eUer  digt  er  blevet  oter* 
<jit  (Vi  É>lacdsk. 

Det  er  derfor  klart,  at  det  har  krævet  en  vis  energi  hos 
::::i:>!^«   af  d^i  her  omhandlede  bog  al  løse  den  opgave, 
iÅn  har  stillet  sig.  at  skrive  udførlig  om  digtningen  på  Island 
L  «>4   15.  o^  16.  århundrede.      Men   at  bogen   er  svulmet  op 
:.i  c  rer  oC^O  <:der   har  dog   ikke  sin  grund   i  nogen  udførlig 
<i'.ir]n^  eller  vurdering  af  digtningen   som  sådan  eller  deos 
Ir^ir^?  inlvikljig  i  disse  2  århundreder,  men  kun  deri,  al  for- 
:A::-:-n?n  h.tr  ladet  trykke  et  eDer  fl»e  vers  af  omtrent  alle  de 
•r.r:e  c^  nniur.  som  han  nævner,  ja  undertiden  aftrykkes  hele 
'i  .^e  0^  det  endog  i  to  recensioner.      Tillige  anføres  de  ma- 
:r.:>kr![  ter.  hvori  vedkommende  digte  findes,  og  det  ikke  blot 
orf:n.\Ien^.  men.  som  det  synes.  aUe  de  afskrifter,  som  for- 
\i::eren  har  kendt,  lige  meget  om  originalen  er  til  stede  eller 
JLke.   oc  li»:e^Mtgt   om  afskriAeme  have  nogen  videnskabelig 
Myvh:  iif  eller  ikke.     Ah  dette  optager  den  forholdsvis  storsle 
lie!  af  K>^n.       Desuden   meddeler  forfatteren    under  sin  be- 
ha::ul::^   af  den  religiose  digtning  fortegnelse   over  f.  ex.  r>2 
kirkt^  |v.i  I<laad.    som   vare  helligede  Olaf  den  hellige,   U7 
kirker  helliciHle  vor  frue,  58  kirker  helligede  SL  Petrus  o.  s.  t. 
Kndviiiore  meddeler  forfatteren  fort^nelse  over,  hvor  ,  sagaer* 
e!\T     kyeiKier    om    vedkonunende    helgener    findes  nævi^ 
Hv;%d    forfatteren   i  det  hele  taget  mener   med  sådanne  lid<^ 
sic^nKie  fortegnelser  på  dette  sted,  er  ikke  godt  at  vide;  m^ 
lii   lun   ikke  giver  nogoi  skildring  af  d^ene  om  disse  M* 


|>orkelsson:  Bi^ningen  på  Island  i  15.  og  16.  årh.         755 

gener,  har  han  måske  tænkt,  at  de  kunde  bidrage  til  at  er- 
statte en  sådan.  Fremdeles  optrykker  forfatteren  en  del  af 
forskellige  fortaler  af  ældre  islandske  bøger,  en  del  af  forord- 
ninger og  adskillige  udtalelser  af  forskellige  Islændere  om  et 
eller  andet  digt,  som  nævnes,  o.  s.  v.  Endelig  meddeler  for- 
fatteren enkelte  ting,  som  han  selv  har  følelse  af  kun  ere 
curiosa  og  slet  ikke  vedkomme  det  æmne,  han  behandler 
(jfr.  f.  ex.  side  326). 

Bogen  består  af  en  almindelig  indledning  på  i  9  sider,  der 
næst  af  1.  den  religiøse  digtning  inden  reformationen,  II.  rfmur 
og  folkedigtning,  III.  navngivne  digtere  fra  c.  1400  til  c.  1600. 

I  det  hele  taget  vidner  bogen  om  samlerflid;  man  får  i 
den  flere  digte  og  vers,  som  ikke  for  ere  blevne  udgivne,  og 
den  kan  tjene  som  register  over  digtningen  i  disse  århundreder. 
Den  indeholder  et  betydeligt  materiale  for  den,  som  vil  skildre 
den  islandske  literatur  i  det  15.  og  16.  århundrede,  men  det 
må  også  være  dens  hovedfortjeneste.  Man  savner  en  tilbørlig 
videnskabelig  kritik  og  æstetisk  omdomme  tilligemed  den  al- 
mindeligste historiske  forståelse,  men  alt  dette  har  da  også  givet 
forfatteren  den  nødvendige  energi  til  at  præstere  dette  arbejde. 
Des  værre  kan  man  ikke  i  en  forholdsvis  kort  anmældelse  gå 
meget  ind  på  forfatterens  opfattelse  og  behandling  af  hans 
æmne,  men  noget  må  dog  fremdrages  for  at  begrunde  min 
dom  over  bogen  overfor  dem,  som  ikke  kunne  have  lejlighed 
til  selv  at  overbevise  sig  om  dens  rigtighed. 

Forfatteren  anvender  overhovedet  ikke  historisk  kildekritik 
og  synes  heller  ikke  at  være  synderlig  fortrolig  med  den. 
Hvis  forfatteren  var  bekendt  med  kildekritik,  vilde  det  være 
ham  klart,  at  til  en  historisk  vished  kan  man  ikke  godt  komme, 
hvor  han  mener  at  nå  en  sådan.  Som  exempel  skal  det 
fremhæves,  at  forfatteren  regner  det,  som  en  ukritisk  autodi- 
dakt, Einar  Bjarnason,  c.  1838  har  skrevet  om  et  literært 
spørgsmål  fra  c.  1400,  for  en  kilde,  og  dog  er  det  klart, 
at  vedkommende  har  fået  det  fra  beretninger  fra  det  17.  eller 
18.  århundrede  (jfr.  s.  212).  Forfatteren  regner  det  for  8  kil- 
tler, som  hos  en  historiker  vilde  reduceres  til  en  senere  be- 
retning eller  en  nedskreven  tradition,  og  hvor  af  fire  endogså 

48* 


•rt  •n-f  -tr.j?i7  semiir-  F--c  ^  ofcrberise  dig  om  forfatterens 
11:=:*  rzA:  i^^iocTLk  r»d!Hf«fcr  m-m  L  ex.  blot  at  slå  op  pa  side 
r.  *  !£  i*c-!iiiit-  ii-i  'i^  i^.  Xat  en  senere  beretniog  blol 
11"  -?ii  L.\T^ri~  iL  -fUL  izt>^.  der  c^aå  er  en  senere  beretnin* 
T^  *r  i  :  .  ri«i.  sl  it-c  :•- nilienai.  det  cr  en  historisk  ris- 
1*^1.  i^*t*L  2ii7  ir  JL£±  ^rimue-  oTtrTvos.  helst  når  de  spahe  sig 
-  ■•-   Ijy.  <'  c^  zr'4:c^r.    ?;*   er  f<~<^u;rai   strax  i  foriegeobed 

!•"■  7':rur^-±  i:Ci^  fa  en  Ikener  skOdring  i  bogen  er 
^•L»-iL-i^»Æ-  L**!!!«*  *iT«r  en  oTersigt  orer  oldlitemturai. 
SiEc:^  :«:trrs*rf:-  ^*:l1  li»*j.  ski.'.»rT^csenel ,  hTorom  der  haves 
-a  i»ai^t!nL-?c  i:  \:iZfLij^  aT  J.jn  Sig^irOsson,  indtil  refomui- 
-_«  i>^-  -LaA^tiu^ir  CC  K-'r^i^?^«-  i  15.  og  16.  århundrede  o.  s.t., 
^»-*i  ^rii  iLiT  i  c**:?UÆ  ini^rm  forbindelse  med  selve  bc^en,  og 
.v-L'-nr  .ry^:^  .i.«iL7>-li^  (så  de  fi»lgende  århundreders  digtniug 
j:♦*l'•:L^n^  jti--      tfcrtjJvien  :i:drhi.»Ider  den  alt  for  mange  fejl  if 

Xjut  f.riÅn-^reii  i  de  ^første  linier  mener,  at  der  i  Nord«i 
_^-  .-^ij^Cri^K  f-oesi  trolkepoesir  ,i  en  længere  tid'  for  is- 
Li- is  :c«it.i>: Jjt .  sa  er  dette  tilvisse  sandt,  men  nar  han  ni 
^'tre  ctzdx^  ^-.^esv  >ieiitLsk  med  Eddakvadene,  er  dette  næppt 
r^'^^  S'-'Ci  b»=k»rLi;  har  man  indtil  de  sidste  tider  ahninde 
L^  iTU^.  a£  Cidiivadene  vare  digtede  i  det  5.,  6.,  7.,  8.  å^ 
L-iii'ir^ie  iKerser,  Grundtvig  o.  fl.),  men  denne  antagelse  er 
c-kn  nu  k»>rr.aiet  bc^rt  fra  ved  de  sidste  forskninger  og  under- 
5**prl:?^  af  sf^rr^ts  udvikling  i  Norden.  Prof.  Wimmer  hir 
<.:■::;  ty-kendt  ^vivist.  at  den  sprogforandring,  som  betingede 
lirt  a^Mr^  nineaifabets  reduktion,  var  afsluttet  c.  800.  Ældre 
t:nd  NJO  kan  smiledes  intet  Eddakvad  på  grund  af  sprogfonnefl 
v^r^'i.  En  sammenligning  med  den  såkaldte  skjaldepæss 
hvis  he^Tidelse  falder  for  midten  af  det  9.  århundrede,  tedf 
med  hensyn  til  sprog  og  omskrivningernes  art,  viser  pA  di-? 
IvdeliiTSte,   al  Eddakvadene  ere  samtidige  med  skjaldekvadrøe 

')  Jfr.  Die  runenschrifl  s,  341  under  texten;  Bugge:  Studier,  s. 3; 
Hoffory  i  G6tt.  gel.  Anz.  1885  særi.  s.  31-32,  og  J.E.Sars:  IM- 
sigt  L  S.199— i04. 


|>orkeIsson:  Digtningen  på  Island  i  15.  og  16.  årh.         757 

fra  det  9.  og  det  10.  århundrede  ^).  Og  det  er  et  stort  spørgs- 
mål, om  man  kan  sætte  noget  Eddakvad  til  det  9.  århundrede. 
I  det  mindste  har  prof.  Hoffory  villet  bevise,  at  f.  ex.  Voluspå 
ikke  er  ældre  end  fra  midten  af  det  1 0,  århundrede.  Når  det 
forholder  sig  således,  kan  der  da  også  blive  spørgsmål,  om 
man  har  ret  til  at  betegne  Eddakvadene  som  , folkepoesi*.  — 
Man  får  strax  her,  som  også  flere  andre  steder,  at  mærke, 
hvor  overordentlig  lidt  hensyn  forfatteren  tager  til  de  for- 
skellige undersøgelser,  som  adskillige  lærde  have  gjort  i  den 
senere  tid  angående  det  oldnordiske  sprog  og  digtning.  — 
Fremdeles  oplyser  forfatteren  om,  at  Bragi  hinn  gamli  Bodda- 
son  er  kunstdigtningens  „egentlige  fader**,  skont  man  har  10 
andre  digtere-)  samtidig  med  ham,  hvoraf  en,  Erpr  liitandi, 
var  Bragis  svigerfader.  Man  er  aldeles  ikke  berettiget  til  at 
antage,  at  Bragi,  fordi  han  er  den  ældste  digter,  af  hvem  der 
haves  vers,  derfor  er  skjaldepoesiens  fader.  Bragi  Boddason 
har  efter  al  sandsynlighed  fået  tilnavnet  „gamli"  til  adskillelse 
fra  en  senere  digter  af  samme  navn  under  kong  Sverrir,  men 
ikke  af  hensyn  til  en  Ijoj  alderdom,  eller  fordi  han  har  være, 
den  ældste  digter^).  Her  kan  det  med  det  samme  bemærkes,  at 
det  heller  ikke  er  rigtigt,  når  forfatteren  mener  (s.  2),  at  Sturla 
pordarson  (f  1284)  var  den  sidste  hirdskjald,  ti  under  kong 
Eirfkr  Magnusson  (f  1299)  nævnes  i  Skaldatal  5  hirdskjalde*). 
På  side  2  opkaster  forfatteren  det  interessante  sporgsmål, 
hvorfra  Island  har  fået  sin  kultur.  Dette  besvarer  forfatteren 
på  side  3  med,  at  „det  er  først,  da  landets  egne  børn  begyn- 
der al  rejse  til  fremmede  lande  for  at  studere,  at  den  mere 
oplyste  verdens  kultur  slår  sine  rødder  i  folket*.     Isleifr  Giss- 


'j  flBe^e  Arter  høre  paa  det  nøjeste  sammen  og  kunne  ikke 
skilles  fra  hinanden;  de  ere  Systre,  eller  den  ene  er  den  an- 
dens umiddelbare  Affødning.  Tidsafstanden,  om  der  er  nogen, 
kan  ikke  have  været  nogen  stor,  og  der,  hvor  den  ene  har 
blomstret,  der  maa  ogsaa  den  anden  have  havt  sit  Hjem** 
(Sars  I,  s.  202). 

^)  Jfr.  Skaldatal  Sn.  E.  III,  s.  :270  og  følgende;  jfr.  også  G.  {>orlåks- 
son:  Udsigt  over  de  norsk-islandske  skjalde.  Kbh.  1882.  s.  9—13. 

»)  Jfr.  Sn.  E.  III,  s.  308. 

*)  Jfr.  G.|>orlåksson:  Udsigt,  s.  165. 


758  LHteratiir  og  Kritik. 

urarson  studerede  kenved  1030  i  Tyskland;  derved  får  Iskod 
altså  direkte  sin  kultur  fra  Tj^dand.  Island  får  også  eo 
sren^  og  en  fransk  kultur,  ved  at  forfatteren  træffer  et  [lar 
lærere  fra  Sverig  <^  Frankrig  oppe  på  Island;  gården  Oddi 
får  en  skole  efter  .fransk  mønster' ,  fordi  Sæmundr  ,fr6«^** 
studerede  i  Paris.  Et  par  Islændere  studerede  i  England  o^ 
bringe  denred  en  engelsk  kultur  ind  i  landet.  Men  forfatteres 
lader  sig  ikke  noje  med  denne  tjsk-svensk-fransk -engelske  kul- 
tur.  Han  henter  også  lidt  fra  Italien,  og  derfor  lader  han 
Juu  ^'mundarson.  der  rejste  derhen,  studere  ved  universitetet 
i  Bologna  —  at  universitetet  den  gang  ikke  var  stiftet,  det 
g«7>r  ikke  no^l  — .  så  bringer  Jon  direkte  den  italienske  kul- 
tur med  sig  til  Island  ^ ).  Man  kunde  ved  besvarelsen  af  et 
sa  stort  og  vigtigt  spørgsmål  vente,  at  forfatteren  søgte  at 
fremdrage  s}M>r  af  denne  formentlig  tysk-svensk-fransk-engel^- 
italienske  påvirkning  i  den  islandske  kultur,  men  det  gor  for- 
fiitteren  ikke.  og  han  kommer  aldrig  senere  tilbage  til  spørgi«- 
n.alel.  Sagen  er  også  den,  at  en  sådan  indflydelse,  hvis  der 
i  virkeligheden  har  været  nc^n.  har  været  af  en  aldeles  for- 
svindende betydning.  Selvfølgelig  har  islændernes  livlige  for- 
bilidels«  med  omverdenen  under  fristatstiden  sin  store  betyd- 
ning, men  deres  kul  lur  bh  ver  hverken  tysk,  fransk  eller  ei^M 
derved.  Deres  literatur  taber  ikke  n(^t  i  originalitet  der?ed; 
den  er  a^te  islandsk. 

Side  17  skriver  forfatteren:  ,3lan  har  ofte  nok  fået  at 
hore  om  tilbagegangen  i  den  islandske  Uteratiu*  i  det  15.  og 
16.  århimdrede.  ofte  nok  bort  det  fremhæve  med  knusende 
foragt  og  Siigkyndig  mine,  hvor  langt  denne  tids  hteratur  stod 
tilhage  for  den  glimrende  oldtidsliteratur.     Og  det  kan  jo  hel- 

•  I  Til  gengjvld  kanoniserer  forf.  ham  uden  videre  tillige  med  en 
anden  bi>kop  på  s.  *>  og  i7;  men  det  er  et  historisk  faktum,  at 
ingen  af  de  tre  islandske  biskoppeUge  helgener,  J6n,  {>orlakr  og 
Itudmundr.  rigtig  bleve  kanoniserede.  Det  er  det  ejendommelig«? 
ved  de  islandske  helgener,  at  Islænderne  selv  gjorde  dem  til 
helgener.  iJfr.  Munch :  Det  n.  F.  Hist.  3.  del  s.  803;  Ludvig  Daae: 
.Norges  Helgener.    Kristiania  1879.  s.  247  ffl) 


J 


{lorkeisson:  Digtningen  pa  Island  i  15.  og  16.  arh.         7511 

Jer  ikke  aldeles  ^)  nægtes.^  Det  er  ikke  let  at  forstå,  hvor- 
ledes forfatteren,  der  på  side  11  har  sagt:  ,Men  strax  med 
det  15.  århundredes  begyndelse  ophører  næsten 
al  literær  virksomhed  O«  og  ^ra  år  1400  til  c.  år  1600 
bliver  der  i  fædrelandets  historie  ikke  skrevet  et  eneste  ord. 
når  man  undtager,  at  nogle  af  de  ældre  annaler  går  til  år 
1430,  samt  at  præsten  Gottskålk  Jonsson  i  Glaumbær  forfat- 
tede en  forholdsvis  ubetydelig  annal  *",  kan  fremkomme  med 
en  sådan  påstand.  På  side  21  siger  forfatteren  igen,  at  ,Js- 
land  i  alle  henseender  henved  år  1400  kommer  i 
tilbagegang**^).  Det  ene  modsiger  det  andet.  Side  16 
omtaler  forfatteren  «det  bratte  forfald,  som  landet  i 
alle  måder  kommer  i  ved  begyndelsen  af  det  15. 
århundrede" O,  og  anfører  den  sorte  død,  som  forfatteren 
sætter  til  årene  1400—1402  eller  2  år  tidligere  end  alminde- 
lig antages,  uden  at  anføre  nogen  grund  for  det,  som  en  af 
de  vigtigste  årsager  dertil. 

Forfatteren  synes  at  opfatte  den  historiske  udvikling  som 
el  lokomotiv,  der  det  ene  ojeblik  kan  bruse  frem  og  det  an- 
det gå  lige  så  hurtig  tilbage.  Men  således  går  det  ikke  til. 
Anmælderen  véd  meget  godt,  at  det  er  en  almindelig  opfattelse 
på  Island,  at  med  den  sorte  pest  begynder  på  en  gang  eu 
frj'gtelig  tilbagegang.  Dette  forekommer  ofte  så  vel  i  skrift  som 
i  lale.  Denne  opfattelse  repræsenteres  af  forfatteren.  Det 
er  også  naturligt,  at  folk  tro  det,  når  de  den  ene  gang  efter 
den  anden  uden  kritik  se  det  fremhævet,  at  for  pesten  var 
der  144,000  indbyggere  på  Island,  og  at  to  tredjedele  —  altså 
96,000  —  af  hele  befolkningen  dode  eller  over  en  fjerdedel  flere 
end  Islands  hele  nuværende  befolkning.  Men  dette  er  fuld- 
stændig fejlagtigt.  For  det  første  har  man  ingen  folketælling 
på  Island  hverken  fra  de  foregående  eller  nærmest  følgende 
århundreder,  for  det  andet  er  det  en  absolut  umulighed,  at 
Islands  daværende  befolkning  har  været  blot  tilnærmelsesvis 
så  stor.  Samtidige  kilder  berette  ikke  noget  om  landets  da- 
værende folkemængde,  eller  hvor  mange  der  døde  i  pestårene 


')  Udhævet  af  anmælderen. 


760  Litteratur  og  KritiL 

hele  landet  over.  Dette  er  blot  en  senere  formodning ').  TD- 
bagegangen  på  Island  begynder  ikke  med  den  sorte  pest;  dei 
går  længere,  betydelig  længere  tilbage,  hvad  jeg  foran  hår 
fremhævet.  Den  sorte  pest  var  naturligvis  en  forfærdelig 
ulykke  og  bortrev  overordentlig  mange  mennesker;  den  skaber 
imidlertid  ikke  tilbagegang  i  udviklingen,  men  gor  den  allerede 
begyndte  tilbagegang  på  en  gang  raskere  og  stærkere.  Grun- 
den til  tilbagegangen  ligger  i  den  historiske  udvikling  fra  tiden 

*)  Jon  Esp61in  skriver  (ved  året  1820)  i  sine  årbøger  fl  d.,  s. 
Ho):  „ætla  ec  pat  ekki  fiærri  fara,  er  sumir  mæla,  at  fyrir  {« 
plågu  hafi  verit  hundrat  piisundir  manna  tolfrædt  i  landi  hér 
oc  el  dåit  minna  enn  tveir  hlutir."  Fra  Espélins  årbøger  er 
dette  gået  over  i  den  nyeste  literatur.  Den  ældste  fuldstæn- 
dige folketælling  på  Island  er  fra  15.  august  1769;  da  var  folke- 
mængden 4(>,l2()l.  I  1735  (*^.  dec.)  fik  biskopperne  på  Island 
ordre  til  at  indgive  til  kommercekollegiet  beretninger  over 
fødte  og  døde;  ved  hjælp  af  disse  beretninger  kan  man  med 
temmelig  stor  sikkerhed  finde  folkemængdens  stflrrebe  indtil 
1735,  hvilket  også  Amljétur  Olafsson  har  gjort  (Skyrslur  um 
landshagi  å  Island  i  I,  s.  388  fif.).  Ifølge  Årni  Magnusson,  som 
berejste  Island  i  årene  1702—1712,  skal  landets  folkemængde  i 
året  1703  have  været  50,444  (Lærdéms  Lista  Félagsrit  IV,  s.  176). 
Ifølge  sysselmand  J6n  Jakobsson  skal  lovmand  {»orleifur  Korts- 
son  have  ladet  foretage  en  folketælling  i  årene  mellem  1670 
og  1680.  Den  gang  skal  folkemængden  have  vist  sig  at  være 
lidt  over  50,000  (L.  L.  Félagsrit  XIV,  s.  213  under  texteu}.  F6r 
den  tid  har  man  fra  1096  antallet  af  de  bønder,  som  betalte 
thingsrejselQn ,  fra  1311  af  de  bønder,  som  betalte  skat  (L  L 
Félagsrit IV,  s.  178;  M.  Stephensen:  tsl.  i  det  att.  Aarh.,  s, 268), 
og  fra  1366  en  skatteberetning,  hvoraf  man  kan  udfinde  de 
skatteydendes  antal  (Ny  Fél.  X,  s.  27  ff.).  Ved  at  sammenligne 
disse  tal  med  de  skatteydende  og  ikke  skatteydende  bønders  antal 
i  året  1753  tillige  med  den  hele  daværende  folkemængde  har 
man  søgt  at  finde  folkemængdens  størrelse  i  det  11.  og  U.  å^ 
hundrede,  men  de  resultater,  man  derved  er  kommen  til.  fore- 
komme mig  i  hfijeste  grad  usandsynlige  (jfr.  V.  Finsen:  Aarbøger 
f.n.oldk.  og  hist.  1873,  s.  138— 139  under  texten).  Til  et  sikrere 
resultat  vilde  man  vistnok  komme  ved  at  anstille  undersøgelse 
ved  hjælp  af  jordebøger  og  andre  kilder  angående,  hvilke  garde 
der  i  tidens  løb  ere  blevne  ødelagte,  og  hvilke  nye  gårde,  køb- 
stæder og  handelspladser  der  ere  blevne  byggede. 


i 


{>orkelsson:  Digtningen  på  Island  i  15.  og  16.  årh.         761 

hen  ved  1200,  og  om  Island  var  blevet  fri  for  den  sorte  pest, 
så  vilde  man  dog  have  haft  tilbagegang  i  det  15.  århundrede, 
blot  ikke  så  stærk*). 

Side  17  fortsætter  forfatteren:  „Men  vi  har  derimod 
sjælden  hørt  nogen  fremhæve,  hvor  beundringsværdigt  det  er, 
at  Islænderne  endnu  taler  det  samme  sprog,  som  lød  for  år 
1400,  medens  de  øvrige  nordiske  folks  sprog  så  at  sige  buk- 
ker under  for  den  ovei-vældende  tyskhed*  o.  s.  v.  Det  gor  an- 
mælderen  ondt,  at  forfatteren  er  så  ubekendt  med  det,  som 
skrives  om  Island,  ti  det  synes  ikke  at  være  retfærdigt  at  klage 
over  dette;  man  har  i  det  hele  taget  i  dette  århundrede  ikke 
vist  megen  uvillighed  imod  at  anerkende  dette;  det  er  atter  og 
atter  blevet  gentaget. 

For  at  gore  sig  bekendt  med  forfatterens  æstetiske  om- 
domme og  literaturhistoriske  blik  vil  det  for  sagkyndige  være 
nok  at  fremhæve,  at  han  betragter  det  15.  og  16.  århundredes 
literatur  som  mulig  stående  kun  et  trin  lavere  end  den  glim- 
rende oldtidsliteratur  på  Island.  Da  man  ikke  kan  forudsætte 
noget  nærmere  kendskab  hos  de  fleste  læsere  til  et  så  specielt 
æmne  som  den  islandske  digtning  i  den  ovennævnte  periode, 
ville  vi  i  al  korthed  karakterisere  denne,  der,  som  allerede 
iremhævet,  hovedsagelig  består  af  religiøs  digtning  og 
rfmur. 

Den  religiøse  digtning  består  af  forskellige  sange  til 
jomfru  Marias,  forskellige  apostles,  Johannes  den  døbers  og 
helgeners  pris.  Men  i  alle  disse  sange  er  der  næppe  en  ori- 
ginal tanke ,  næppe  et  energisk  udtryk  for  en  særlig  digler- 
individualitet;  de  ere  egentlig  kun  en  i  boj  grad  mislykket 
efterligning  af  ældre  digte  i  samme  retning ;  men  medens  disse 
vare  skrevne  i  et  smukt,  klassisk  sprog  og  indeholdt  stem- 
ningsfulde, åndrige  vendinger,  som  vidnede  om  en  sund  reli- 
giøs følelse,   så   ere  hine  i  det  hele  taget   åndelige  misfostre. 

^)  Efter  at  denne  anmældelse  var  skreven,  har  anmælderen  læst 
en  i  sommer  i  tidsskriftet  „Bunabarrit**  udkommen  afhandling 
om  landboforholdene  i  Island  af  den  lærde  bonde,  fhv.  althings- 
mand  Einar  Åsmundsson,  hvori  han  fremsætter  en  lignende 
opfattelse  af  den  sorte  pest  i  økonomisk  henseende. 


76i2  Litteratur  og  Kritik. 

Hele  otteliniede  vers  indeholde  ofte  ikke  andet  end  den  hel- 
gens navn,  til  hvis  ære  sangen  er  digtet,  samt  de  epiteler, 
som  tillægges  ham,  under  form  af  kedelige  og  smagløse  onh 
skrivninger;  vor  frue  får  således  følgende  epiteler:  , guddom- 
mens prægtige  hal",  , himlenes  gaders  moder",  ,guldhillede', 
„himmeriges  blomst **,  „Guds  industria*^,  „vas  morum**,  ,hortU3 
aromatum  dulcis  charismatum*' .  „medicina  melle  plena^  *)  o. 
s.  V.     Formen  er  i  reglen  kunstlet  og  lidet  tiltalende. 

Rimerne  ere  ikke  andet  end  sagaer  omsatte  på  vers, 
hvortil  man  særhg  har  valgt  de  uhistoriske  og  fabelagtige 
sagaer  og  æventyrromaner;  ti  i  det  15.  og  16.  århundrede  til- 
trak nemlig  disse  sig  stor  opmærksomhed,  et  vidnesbyrd  om 
den  eflerklassiske  tids  slette  smag.  Versene  ere  i  reglen  fire- 
liniede, og  alle  mulige  kunstlerier  med  hensyn  til  den  metriske 
form  tik  efterhånden  indpas,  hvorved  indholdet  selvfølgelig 
måtte  komme  til  at  lide. 

Indretningen  af  rimerne  er  følgende:  en  cyklus  består  i 
reglen  af  flere  rimer  (afdelinger)  i  forskellige  versemål.  En- 
hver rime  indledes  sædvanlig  med  en  mansongr  =  elskovs- 
sang-), hvori  digteren  giver  sine  egne  følelser  og  erfaringer 
på  det  erotiske  område  frit  spil.  Disse  indledninger  ere  underliden 
særdeles  konne  og  læseværdige,  af  og  til  i  tonen  humoristiske, 
men  til  gengæld  ere  de  særdeles  ofte  platte,  ja  undertiden 
ligefrem  obscøne.  Selve  rimenie  ere  som  oftest  kun  rimerier; 
der  er  intet  spor  af  nogen  original  behandling  af  sagaen  eller 
sloffel.  „Digler "-virksomheden  består  her  væsentlig  kun  i  al 
give  prosaen  versform.  Omskrivningerne  (kenningar)  fra  den 
gamle  poesi  beholdes  selvfølgelig,    men  i  stedet  for  at  man  i 

M  Nogle  af  disse  digte  indeholde  nemlig  en  del  latinske  vendinger 
og  sætninger. 

»)  Ordet  mansOngr  har  aldrig  haft  anden  betydning  end  sang  om 
kvinder  og  kærlighed,  forfattede  af  mænd;  når  forf.  vil,  at 
det  oprindelig  skulde  have  haft  den  modsatte  betydning  (s.  fåh 
sang  af  kvinder  til  mænd,  er  dette  fuldstændig  forfejlet;  den 
betydning  har  aldrig  existeret.  Jfr.  S.  Egilsson:  Lexicon  poeti- 
cum;  G.  Vigfiisson:  An  Icel.-Engl.  Diet.  og  særlig  Th.  Mdbius: 
Målshattakvæbi.   Halle  1873.  s.  4:2  ff. 


|>orkelsson:  Digtningen  på  Island  i  15.  og  16.  årh.         763 

deune  som  oftest  brugte  dem  til  at  udtrykke  en  poetisk  sam- 
menligning (f.  ex.  når  skibet  kaldes  for  ,  bølgernes  bevingede 
hest**,  , årernes  svane"  o.  s.  v.),  så  anvendes  de  i  rimerne 
hyppigst  som  meningsløs  fyldekalk,  for  at  lette  digteren  versi- 
fikationen. Tillige  lavede  man  stadig  nye  omskrivninger,  som 
tit  og  ofte  ere  gyselig  smagløse,  og  anvendte  dem  i  hver  an- 
den linie  uden  at  give  dem  nogen  tilknytning  ti)  indholdet. 
Man  synes  undertiden,  især  i  den  senere  tid,  ligefrem  at  have 
stillet  sig  det  som  opgave  at  bruge  omskrivninger  så  meget 
som  muligt.  Til  trods  herfor  skal  det  dog  ikke  nægtes,  at 
nogle,  særlig  de  ældste,  rimer  undertiden  ere  ret  interessante 
for  dem,  der  i  det  hele  taget  forstå  dem. 

Det  er  denne  , poesi",  som  de  fleste  ville  finde  åndsforladt 
og  åndsfortærende,  forfatteren  sætter  så  hojt.  Forfatteren  kan 
ikke  erkende  nogen  væsentlig  forskel  mellem  den  og  deii 
foregående;  han  kalder  flere  af  disse  rimeriers  skabere  for 
ypperlige  digtere  (side  344,  398,  jfr.  s.  237,  242,  280,  374). 
Forfatteren  synes  heller  ikke  at  kunne  indse  de  store  fortrin, 
som  den  nyere  islandske  poesi  har  fremfor  denne.  Forfatteren 
kan  ikke  forstå,  at  man  trængte  til  noget  sundere  og  kraf- 
tigere, fornuftigere  og  åndrigere  i  poesien.  Derfor  er  forfat- 
teren forbitret  på  dem,  som  opponerede  imod  rimerne,  og 
kalder  deres  kritik  for  „spark" ,  og  han  optrykker  forskellige 
stykker  af  deres  kritik  lige  ned  til  det  nuværende  århundrede 
(s.  125  —  133,  jfr.  s.  290  om  prof.  Eugen  Kolbing).  Men  både 
konferentsråd  Magnus  Stephensen  og  digteren  Jonas  Hallgrims- 
son  o.  fl.  have  ubetinget  set  ret  deri,  at  folket  trængte  til  en 
ny  og  sundere  åndelig  føde  end  disse  smaglose  rimer.  Intet 
var  naturligere,  end  at  en  så  udmærket  digter  og  en  mand 
med  en  så  fin  æstetisk  sans  som  Jonas  Hallgrfmsson  (de  Ty- 
skere, som  have  skrevet  om  den  nyere  islandske  poesi,  have 
sammenlignet  ham  som  lyriker  med  Schiller)  blev  en  af  de 
ivrigste  kritikere  af  rimerne,  og  at  hans  kritik  fik  den  storste 
betydning.  Man  følte  allerede  den  gang,  at  der  trængtes  til 
noget  nyt,  og  enhver,  som  havde  nogen  sund  æstetisk  sans, 
kunde  med  lethed  føle,  hvor  langt  den  nyere  islandske  digt- 
ning,  især  Bjarni  Thorarensens  og  Jénas  Hallgrims- 


T'Vl-  lilleratar  cg  KrililL 

-•  n>.  oTerstrilede  riiDeme  så  Tel  i  indhold  som  i  form.  Jo 
''n^re  jEstetlsk  foleise  man  hårde,  des  lettere  og  hurtigere 
5  l^.'^^  man  fatte  forskellen;  det  er  derfor  fuldstændig  ubeiojd 
a:  forfatter«! .  nar  han  betegner  modstandere  af  rimerne  som 
^iechilT.ianned«*  klasse*.  Skont  en  sådan  betegnelse  snarere 
r -^  pa^s«-  p^  rimemes  beundrere,  som  for  resten  niitilda?!? 
•r>-  SU  s;*  'in*^.  at  det  er  et  rent  tilfælde,  hvis  man  IræfFer 
r  cec  sadin.  Tilde  d»'n  dog  næppe  som  regel  være  retfærdig. 

Ur.-ier  løndels  tilKi^ejrang  og  i  mangel  af  andet  og  bedre 
.  .r.iT  rinLe-iijt  ringen  forst  en  vis  popularitet,  og  når  den  ved- 
f''>er  så  :Jf!V'e  at  ud^re  den  ene  hoveddel  af  den  islandske 
;-:-^:,  så  fyldes  det  især  landets  i  alle  retninger  uheldige 
-•  r.-.^  under  åen  lan^rrarige  og  trykkende  monopolhandel.  Så 
sii-trt  en  ny  i«g  kraftig  andelig  stromning  begyndte  at  gå  over 
'  -n-irt.  n.^itte  di-n  skylles  bort.  Kun  i  de  fjæmeste  afkroge  kunde 
>vT:ir.^-mf  af  rime«! iltningen  få  lov  til  at  blive  siddende; 
•il<5*-s  eEtrste  nc-get  j.nxluktive,  men  over  al  måde  uheldige  og 
•-'.•ianE^-de  repræsentant  er  nu  Simon  Bjamason  Daiaskåld.  som 
IV  \  er.dv!:g  synes  at  have  fundet  én  beundrer. 

M^ndrv  væsentlige  fejl.  som  f,  ex.  fejl  i  årstal  (f.  ex.  Hannes 
n  ani.is'  !i  IS.  fSr>>  er  ifolge  hans  ..vita*'  i  biskopsarkivet  i 
Heykjav:!  ft>dt  .die  19~  Cai.  Februarii  Anno  1777*,  mea 
kke  1775:  Arsrit  pn^staskolans  (s.  42 11  er  trykt  1850,  ikke 
I>I7».  og  at  forfatteren  undertiden  undlader  al  nævne  nyere  ud- 
gaver, hvor  det  dog  sikkert  vilde  være  passende,  skal  anmæl- 
•im^n  ikke  gå  ind  |tå.  Endnu  mindre  de  mange  trykfejl,  der 
!::ides  siivel  i  b«;^en  som  i  rettelserne.  Heller  ikke  for- 
fatterens enkelte  misfoi-slåelser  af  sit  modersmål,  skont  æac 
n.a  b!ive  forbavset  over  at  se  en  Islænder  misforslå  en  så  al- 
numle!ig  omskrivning  for  poesi  som  „Odins  drik"  og  deri  se 
en  hentydning  til  en  digters  drikfældighed  (s.  344).  Men  for- 
uden de  allerede  fremhævede  hovedfejl  ved  bogen  må  det  lii- 
injt^,  at  forfatteren  i  det  hele  taget  ikke  formår  at 
>kelne  imellem  det  væsentlige  og  det  uvæsentlige 
1  så  henseende  står  forfatteren  nemlig  i  hojde  med  de  almin- 
delige samlere  af  historisk  materiale  på  Island  fra  de  senere 
århundreder.       Kun  har   forfatteren   haft  adgang  til  bedre  <& 


f>orkelsson:   Digtningen  pa  Island  i  15.  og  16.  årh.        705 

righoldigere  kilder  end  disse.  Man  kan  derfor  ikke  lade  være 
med  al  trække  på  smilebåndet,  når  man  ser,  at  forfatteren  vil 
give  det  udseende  af,  at  han  overfor  en  af  disse  autodidakter 
anvender  en  vis  kritik,  medens  han  med  hensyn  til  en  anden 
erklærer,  at  han  er  , lidet  glad*  over  at  gribe  »den  gamle 
hædersmand '^  i  fejl,  og  at  han  kun  gor  det,  fordi  det  er 
^uundgåeligt*  (s.  219,  jfr.  s.  420  og  422).  Er  da  vedkommende 
ikke  den  samme  hædersmand  alligevel,  om  han  bliver  kritiseret 
eller  ej?  Og  har  man  ikke  ret  til  at  gore  alle  til  gen- 
stand for  kritik?  Nu  er  det  ofte  så,  at  jo  ældre  disse  auto- 
didakter ere,  desto  mindre  kritik  udfolde  de  selv,  og  desto 
varsommere  må  man  være  overfor  dem  og  deres  udsagn. 
Dette  gælder  i  en  særegen  grad  om  „hædersmanden*  Bjorn 
Jonsson  på  SkarOså  (1574—1655);  ti  med  al  beundring  for 
denne  mærkelige  bondemands  begavelse  og  forfattervirksomhed 
må  det  siges,  at  hans  skrifter  ere  fulde  af  fejl,  misforståelser 
og  de  forunderligste  kombinationer,  beroende  på  dårlige  kilder, 
som  han  naturligvis  ikke  kunde  underkaste  nogen  indgående 
kritik. 

Bogi  Th.  Melsted. 


766 


Ftrlegielse  o?er  flremmed  liistorisk  Litteratur 
fra  Året  1887 

vedrerende  Danmarks  Historie. 

Ved  W.  ChiWenn. 

L    Samlinger  og  Tidsskrifter. 

i:*r\^n:o!-es  and  memorials  of  Great  Britain  and  Ireland  durii^ 
the  middle  ages,  86,  Vol.  I.  The  metrical  chronicle  of 
Robert  of  Gloueester.  Ed.  by  W.  A.  Wright.  Part  L 
XLVHl  —  494  S.  —  88,  VoJ.  I.  Icelandic  sagas  and 
o: her  hlstorical  documents  relating  to  the  settlements  and 
Je<>rents  of  the  Northmen  on  the  British  isles.  Ed.  by 
<r.  ri,'.V^»#i.  Vol.  1.  Orkneyinga  saga,  and  Magnus  saga, 
\vith  apjvndioes,  Lill  -I-  426  S.  Vol.  II.  Hakonar  saga, 
and  a  fntgnient  of  Magnus  saga.  with  appendices.  XLV  -^ 
473  S,  —  90.  Vol.  1.  Willelmi  Malmesbiriensis  monacbi 
de  gestis  regiini  Anglorum  libri  quinque;  historiæ  Doveliæ 
I:bri  tres.  Ed.  from  manuscripts  by  W.  Stuhbs.  Vol  I. 
CXLVH  -f  f82S.     London. 

Hegesta  (x>utitioum  Romanonun  ab  condita  ecclesia  ad  annuin 
jH^st  CJiristmu  natum  MCXCVHI.  Ed.  Ph.Jaffé,  Editionem 
:?.  corrvctani  et  auctam  auspiciis  G.  W^attenbach  curaverunt 
S,  Livwenfeld.  F.  Kaltenbrunner .  P.  Ewald.  Fase.  XIII. 
Lipsiae.  (Tomus  II  S.  481—600.)  4^ 
Ft*  Pave  Lucius  10  til  119a 

//.  Hif'i'hntMih      Livonica,    Tornåhmlich  aus   dem    13.  Jahr- 
hundert,  ini  Vaticanischen  Archiv.     Riga,     71   S. 
Anmeldt  af  Dr.  Mollerup  ovenfor  S.:2llff. 
l-t»s  rt^istres  d'lnnocent  IV.     Publ.  par  JEl  Berger.     8.  fase. '  | 
|\iris,     4*^.  ' 

Henned  er  i  Bd.  il:M8-li51)  sluttet 


Fortegnelse  over  fremmed  historisk  Litteratur  1887.       767 

O.  Lorenz,  Deutschlands  Geschichtsqiiellen  im  Mittelalter  seit 
der  Mitte  des  13.  Jahrhunderts.  2.  Bd.  3.  in  Verbind. 
mit  A.  Goldmann  umgearb.  Aufl.     Berlin.     XII  +  *^^  S. 

J?.  Hoeniger.  Urkunden  und  Akten  aus  dem  Aratleute-Archiv 
des  Kolumba-Kirchspiels  zu  Koln.  (Annalen  des  histor. 
Vereins  f.  den  Niederrhein,  insbesondere  die  alte  Erzdiocese 
Koln.     46.  Heft.     Koln.     S.  72-122.) 

S.  89-92   3  Breve   af  År  1280  fi-a  Byen  Næstved  til  K6ln  og 
sankt  Columbas  Sogn  i  Kflln. 

Les    registres  de  Nicolas  IV.     Publ.  par  E.  Langloia.     2.-3. 
fase.     Paris.     S.  137-400.     4^ 
1289-1290. 

Schleswig  -  Holstein  -  Lauenburgische    Regesten    und   Urkunden. 
Im  Auflrage  der  Gesellsch.  f.  Schleswig-Holstein-Lauenburg. 
Gesch.  bearb.  u.^  hrsg.  von  R  Hasse,    2.  Bd.  (1250—1300). 
5.  Lief.  (S.  321—392).     Hamburg  u.  Leipzig.     4°. 
19.  Jan.  1291  —  3.  Marts  1300. 

Svenska  riksarchivets  pappershandlingar  1351 — 1400.  For- 
tecknade  med  angifvande  af  innehållet.  (Meddelanden  från 
svenska  riksarchivet,  utg.  af  G.  G.  Malmstrom.  XI.  Stock- 
holm.    S.  87-124.) 

Anmeldt   af  K.  G.  Grandinson   i    (svensk)    Hist.   tidskr.    1887 
S.  95—96. 

W,  Stieda,  Revaler- Zollbiicher  und  -Quittungen  des  14.  Jahr- 
hunderts. Halle  a.  S.  XII  +  GXXXVIII  -h  107  S.  (Han- 
sische  Geschichtsquellen.  Hrsg.  vom  Verein  f.  hansische 
Gesch.    Bd.  V.) 

Indledningens  første  Afsnit  omhandler  „Der  hansische  Pfund- 
zoU  im  14.  Jahrhundert**,  hl.  a.  i  Bergen  og  Skåne. 

Svenskt  diplomatarium  från  och  med  år  1401,  utgifvet  af  riks- 
archivet genom  C.  Sil fver stolpe.  2.  delen.  6.  håflet  (register). 
Stockholm.     S.  869-1002.     4^ 

Deutsche  Reichstagsakten  unter  Kaiser  Sigmund.  3.  Abtheil. 
1 427  - 1 43 1 .  Hrsg.  von  D.  Kerler,  Gotha.  IV  +  708  S. 
4^.     (Deutsche  Reichstagsakten.     9.  Bd.) 

Historical  manuscripts  commission.  11.  report,  appendix, 
part  I.  The  manuscripts  of  Henry  Duncan  Skrine,  esq. 
197  S.  —  Part  III.  The  manuscripts  of  the  corporations 
of   Southampton    and    King's   Lynn.     291   S.    —    Part  IV. 


768  Litteratur  og  Kritik. 

The  manusciipts  of  the  marquess  Townshend.    X  -f~  ^^^  ^ 

London. 
Psui  ni  S.  JO:^  findes  to  Breve  vedrøreDde  Englændernes  Handel 
i  Xordeo  i  del  lo.  Arh.  Part  I  indeholder  Depecher  fra  Stor- 
ht^^tu^n  af  To^<^ttas  Repræsentant  ved  det  engelske  Hof  IGJJ— 
Ifi^  «v  omhandler  og^  Danmark.  Part  lY  vedrører  til  Dels  Dan- 
ni.trk«  Historie  i  det  IN  Arfa„  især  under  den  store  nordiske  Krig. 

Urkunden-BiK'h  der  Stadt  Luheck.     Hrsg.  von  dem  Vereine  f. 
Lubt^rk.  Gesch.  u.  Altherthumskunde.    S.Theil.    3.— 8.  Lief. 
Lubeck.     S.  161-640.     4«. 
TxMji;  l*i3-19.  Mart?  1«9. 

A  S^M'lfrr.     Das  Buch  des  lubeckischen  Vogts  auf  Schoneo 

n- Kst  5  Beil.i^en.     Mit  3  Tafehi  u.  2  Karten.     Halle  a.  S. 

XIV   ^    CLUl   -i-    155  S.      (Hansische    Geschichtsquellea 

Hr?^.  vom  Verein  f.  hansische  Glesch.     Bd.  IV.) 

Aamelit  af  Prof.  Joh.  Sleenstrup  ovenfor  S.470ff.,  af  H.Hilde- 

hrmi  i    5ven>k.  Hi>t.  tidskr.  1S^7  S.96ff. 

Zvir  Ges«:iiIoLie  der  Beiagenmg  von  Neuss  1474—1475.    Re- 
:^:^en-    i3IIttheil.  aii>  dem  Stadtarchiv  von  Koln,  hrsg.  von 
k-HOhlbaimi.     3.Bd.    8.  Heft.     Kohi  1885.     S,  1-36.) 
An^rir  »^sa  Chri^tiem  L 

Ui:!r.<k.*  <yLr^>r  frun  Sveriges  medeltid«     Holmiæ.     124  S. 

r  Ln^Tie  af  G .  E.  Klemming.  —  S.  116:  De  dampnis  passis  Scarif? 
IML    S.  l±i:  C-intio  flebilis  de  rege  Chnstiemo  II  anno  CIDIOXX. 

N^^rske  Rt^^rr^aber  og  Jordebtiger  fra  det  16de  Aarhundrede 
il514— 15ili.  rdg.  for  det  norske  historiske  Kildeskrift- 
:o:id  ved  H,J.  HH*:f<(ii'Kaa^.    i.  Bd.  2.  Hefte.   Christiania. 

S\vr.>k.i  rlk>d.ig^kter  janite  andra  handlingar  som  hora  tOl 

suist^rtalLninir^ns   hi<toria   under  tidehvarfvet  1521— 17 li^. 

L  dt\ta,  Kt^i  understod  af  statsmedd  utg.  af  E,  HiUUhrand 

vvhO.  .4;.V    L    1521-15«,    Stockhohn.     XIV+412S. 

Aun:.:a:  ji'  llTO.  i    svensk*  HisL  tidskr.  1887  S.25-i9. 

l\vv:::;r- -^s  rv^:.i::fs  å  Ihisloire  de  Russie,    LID.  LVRI.     1887. 
U\\  A-jr^.T  h:>t   vv  h^  OJiristiera  U.     LYIU    i  Aktstykker  fra 
Ar  172^    jL;%jrAr  h}!  v^:  IXmiuark  og  det  gottorpske  Spørgsmål 

IV.  tisvht^  CvVTV5^x«:>ienx  der  Sladt  Strassburg  im  Zeitah^  der 

Ke:onr.a:>.i.    2.  Bd.    1531  —  1539.    Bearb.  von  O.  IHVifce^ 

v»  ;v^,     Slr;*S5slKzr^  i.  EL     ifO.  m.  T.:   Urkunden  und  Actøi 

a^r  Suvit  S;rjiS5?hiirg.     i.AbtheiL) 

i>:v,hAr.,^>r  bl.a.  F^^cs^  på  at  få  sinttet  Forbund  mellrai  Dan* 

iu.4:i  o-^  *ie  t\<ie  IV^estanter. 


I 


Fortegnelse  over  fremmed  historisk  Litteratur  1887.       769 

Sverges  traktater  med  fråmmande  magter  jåmte  andra  dit 
horande  handlingar,  utg.  af  O,  S.  Rydberg.  4.  delen.  II. 
1 534  —  1 560.     Stockholm.     S.  1 6 1  -  328. 

Konung  Gustaf  den  forstes  registratur.  Utg.  af  kongl.  riks- 
archivet  genom  V.6rranlund,  X.  1535.  Stockholm.  388 
-f-  51  S.  (Handlingar  rorande  Sveriges  historia.  Utg.  af 
kongl.  riks-archivet.     1.  serien.) 

Letters    and  papers,    foreign   and   domestic,    of  the   reign   of 

Henry  VIII  preserved  in  the  public  record  office,  the  British 

museum  y   and  elsewhere  in  England.     Arranged   and  cata- 

logued  by  J.  Gairdner.    Vol.  X.    London.    XLVIII  +  645  S. 

Omhandler  en  Del  af  År  1536. 

Briefwechsel  Landgraf  Philippes  des  Groszmtitliigen  von  Hessen 
mit  Bucer.  Hrsg.  u.  erlåutert  von  M.  Lem.  2.  Theil. 
Leipzig.  X  +  506  S.  (Publicationen  aus  den  K.  Preuszi- 
schen  Staatsarchiven.     28.  Bd.) 

Årene  1541—1547.  Omtaler  et  Par  Steder  (S.  ^68,  368,  374) 
Danmark. 

Til.  Wierzhowski.  Vincent  Laureo,  évéque  de  Mondovi,  nonce 
apostolique  enPologne  1574—1578,  et  ses  depeches  inédites 
au  cardinal  de  G6me,  ministre  secretaire  d'état  du  pape 
Grégoire  XIII.     Varsovie. 

Omhandler  bl.  a.  Planer  om  et  Forbund  mellem  Polen  og 
Sverige  mod  Danmark  således,  at  Sverige  skulde  have  Norge  og 
Polen  Resten  af  det  danske  Rige;  se  (svensk)  Hist.  tidskr.  1888 
b.  174. 

Calendar  of  state  papers,  domestic  series,  of  the  reign  of 
Charles  I,  1641— -43,  preserved  in  her  majesty's  public 
record  office.    Ed.  by  W,  D.  Hamilton.   London.    L  -f  658  S. 

Norske  Rigs -Registranter,  tildeels  i  Uddrag.  Udg.  for  det 
norske  historiske  Kildeskriftfond.  9.  Bd.  2.  Hefte,  1649, 
ved  O.G.Lundh  og  O.  A.  Øverland.  —  10.  Bd.  ±  Hefte, 
1651—1653,  ved  K  A.  Thomle,     Christiania. 

Die  Berichte  des  kaiserlichen  Gesandten  Franz  von  Lisola  aus 
den  Jahren  1655—1660.  Mit  einer  Einleitung  u.  An- 
merkungen  versehen  hrsg.  von  A,  F,  Pribram,  Wien. 
571  S.     (Archiv  f.  osterreich.  Gesch.    70.  Bd.) 

Calendar  of  state  papers,  domestic  series,  1659—60,  pre- 
served in  the  state  paper  department  of  her  majesty's  piilic 
record  office.  Ed.  by  M,  A.  E,  Green,  London  1886. 
XXVm  +  689  S. 

Historisk  Tidsskrift.    6.  R.    I.  49 


iiO  Litteratur  og  Kritik. 

Urkunden    und    Åetenstiicke    zur   Geschichte    des    Rurforsteit ' 
Friedrich   Wilhelm    von   Brandenburg.     11.  Bd.     Politisclje 
Verhandlungen.    7.  Bd.    Hrsg.  von  F.  Hirsch.    Berlin.    X  ^ 
7MI  S. 

Omhaodler  Arene  16^31)  — 1666  eg  berorer  på  nogle  enkdte 
Steder  Danmark. 

Sveriges    ridderskaps    och    adels    riksdags-protokoll    från  och 
med    år    1719.     8.  delen.     1734.     !2.  håftet.     Bilagor.    S. 
553-632.  —9.  delen.  1738-1739.  I.  566-1-32  S.    Stock- 
holm. 
YllL    587  ff.    Brev   fra    Carl   Frederik   al   HoLsten- Gottorp  til 

Sveriges  Stænder;  IX.  berører  nogle  Steder  Carl  Frederiks  Forhold 

til  Sverige. 

Polittsche    Correspondenz    Friedrich's    des    Grossen.      15.  Bd. 
Berlin.     495  -f  X  S. 
Maj— Oktober  1757.    Redigeret  af  A.  Naudé. 

Preiiszen  und  Frankreich  von  1795  bis  1807.     Diplomatische 

Correspondenzen ,  hrsg.  von  P.  Bailleu,      2.  Theil  (1800— 

1807).     Leipzig.     LXXXVU  +  647  S.     (Publicationen  aus 

den  K.  Preuszischen  Staatsarchiven.     29.  Bd.) 

S.  45  en   Udtalelse  af  Bonaparte  "/s  1801   til  den  danske  Ge- 

siiiult  i  Paris  Dreyer. 

Historisk   Tidsskrift,    udg.  af  den  norske  historiske  Forening. 

2.  Række.    6.  Bd.    1.— 2.  Hefte.     Kristiania. 

Af  Indholdet  bemærkes:  L.  Daae.  Niels  Griis,  dansk-noisk 
Envoyé  i  Haag.  S.  1  —  84.  —  L.  Daae.  Italieneren  Francesco  Xegré 
Rei<e  i  Xonre  16**4-1665.  S.  85-158  (heri  S.  85-94:  Kantsier 
Ove  Bjelkes  Levnet).  —  G.  Storm.  Om  nordiske  Stedsnavne  i  Nor- 
mandie.  S.  i^— i5i.  —  L.  J.  Vogt.  Norges  Udførsel  af  Trælast  i 
ældre  Tider,  j Efterskrift  til  Afhandlingen  i  Bind  V.)  S.  !260-itii 
—  N.  Nic  olaysen.  Om  Hov  og  Stavkirker.  S.  !265-305.  —  A- E- 
Eriksen.  N\>get  om  Biskop  Mag.  Jens  Nilssøn  og  hans  Skrifter. 
(Bemærkninger  til  Dr.  Yngvar  Nielsens  Udgave  af  hans  Visitals- 
boger  og  Reiseoplegnelser.)  S.  306—330.  —  L.  Daae.  En  Bemærk- 
ning om  Jacob  Ziegler.   S.  331—336. 

Theologisk    Tidsskrift    for    den    evangelisk -lutherske    Kirke  i 
Norge.     Udg.  af  C.  P.  Caspari,  G.  Johnson  og  X  C.  Bftng- 

3.  Række.    1.  Bd.    Christiania. 

Af  Indholdet  bemærkes:  A.  G.  Bang.  Udsigt  over  den  katliolske 
Kirke  i  Norge  umiddelbart  før  Reformationen.  S.  1— i3.  —  J.  V 
Skaar.  Salmehistoriske  Bidrag.  S.  44— 95,  141—179.  —  Peder  Paj- 
ladius.  Kalechismusudla»ggelse  for  de  norske  Præster.  Paanyl  ud- 
givet af  A.  C.  Bang.  S.il7-:2S1.  —  Et  utrykt  Aktstykke  om  Hans 
Refr.  Meddelt  af  A.  C.  Bang.  S.  3:«-344.  —  A.  G.  Bang.  Yde^ 
ligere  Oplysninger  om  Hans  Reff.   8.509—51:2. 


Fortegnelse  over  fremmed  historisk  Litteratur  1887.      771 


Nyt  tidsskrift,  redig.  sS  J.E.Sars  og  O.  Skavlan.    5.— 6.  aar- 
gang,   1886  —  1887.     Kristiania. 

Af  Indholdet  bemærkes  i  5.  aarg.:  H.  M.  Schirmer.  Udsigt  over 
studiekredsen  for  opklaring  af  vor  middelalderlige  bygningskultur. 
S,  176—197,  387—409.  —  F.  Bætzmann.  Karl  Johan  og  forenings- 
værket  af  4de  novbr.  S.  689— 703;  —  i  6.  aarg.:  I.  Undset.  Nordisk 
og  mellemeuropæisk  arkæologi.  S.  363— 38^^.  —  I.  Hansen.  Xursk 
nationaltheater.   S.  785—817. 

Vidar.     Tidsskrift  for  Videnskab,  Literalur  og  Politik.     Redig. 
af  L.  Daae  og  Y.  Niehen,     1 887.     Christiania. 

Af  Indholdet  bemærkes:  L.  Daae.  Stemninger  i  Danmark  og 
Xorge  i  Anledning  af  og  nærmest  efter  Adskillelsen.  S.  :}2— 8^.  — 
M.  P.  Friis.  Konservative  Strømninger.  S.  i204— !216  (i  Anledning  af 
Folketingsvalgene  28.  Januar  1887).  —  Y.  Nielsen.  Rjukanfossens 
Opdagelse.  S.  389—392  (Fossen  blev  først  almindelig  bekjendt  efter 
en  Rejse  af  Prof.  Esmark  1810).  —  L.  Daae.  Anton  Martm  Schwei- 
gaards  Dom  om  Andreas  Høyer.  Et  Brudstykke  af  en  latinsk  Uni- 
versitetstale.  S.  433— 435.  —  Et  utrykt  Brev  fra  Henrik  Wergeland. 
S.  436—  437  (om  Arne  Magnussøns  uretmæssige  Erhvervelse  af 
norske  Diplomer).  —  A.  Taranger.  En  Hexeproces  fra  Østerdalen  i 
det  17de  Aarhundrede.  S.  55.3—560.  —  Y.  Nielsen.  To  Episoder 
fra  1814.  S.  638—644.  —  L.  Daae.  Om  Johan  Nicolai  Madvie.  S. 
645 — B84.  —  Y.  Nielsen.  Gamle  Reiseoptegnelser  fra  Nordland. 
S.  716—720  (af  Biskop  Eiler  Hagerup  c.  1733).  —  Den  dansk- 
amerikanske St.  Thomas-Traktat.  S.  763—793  (Oversættelse  af  O.  R. 
Seward's  ,A  diplomatic  episode**  i  Scribners  magazine  for  Novbr. 
1887,  jfr.  nedenfor  S.  780). 

Historisk  tidskrift,  utg.  af  svenska  historiska  foreningen  genom 
E.  Hildebrand.    7.  årgangen.     1887.    Stockholnn. 

Af  Indholdet  bemærkes:  M.  Weibull.  Om  ,Mémoires  de  Chanut*. 
S.  49— 80,  151— 192.iS.  184ff.  omhandles  også  Dronning  Christines 
Forhold  til  Ulfeldt  og  til  Danmark).  —  Nagra  handhngar  till  Gu- 
staf I.S  hi.storia.  1.  S.  193.  —  N.  HOjer.  Norsk  nationei  historie- 
skrifning  II.  S.  209-274  (omhandler  Yngvar  Nielsens  Skrifter  om 
Norges  Historie  i  Begyndelsen  af  dette  Århundrede). 

Kongl.  vitterhets  historie  och  antiqvitets  akademiens  månads- 
blad.  15.  årgangen.  1886.  Stockholm  1886-87. 
Af  Indholdet  bemærkes :  O.  M:s.  Menniskobild  från  bronsåldern. 
S.  42—43  (Fund  fra  Skåne).  —  Hångprydnad  af  sten.  S.  47—48 
(Fund  fra  Skåne).  —  H.  Hildebrand.  Treperiodssystemets  uppkomst. 
S.  128—139  (om  Vedel  Simonsens  og  G.  J.  Thomsens  Betydning).  — 
H.  Hildebrand,  G.  D.  Reventlow.  Fynden  vid  RingsjOn.  S.  140—144, 
184-193. 

Nordisk  tidskrift  for  vetenskap,  konst  och  industri,  utg.  af 
Letterstedtska  foreningen.  1887.  10.  årgangen.  Stockholm. 
Af  Indholdet  bemærkes:  E.  Gigas.  Nordiske  anekdoter.  Et  par 
sammenstillinger.  S.  139—157.  —  H.  Hildebrand.  Viktor  Rydberg 
och  den  nordiska  mytologien.  S.  441—257.  —  V.  Thomsen.  Rasmus 
Kristian  Rask.   S.  593-606. 

49* 


Litteratiir  og  Kritik. 


ZellschnA   der  Gesellschafl  fur  Schleswig- Holstein -Lauenbur- 
g:sche  Geschichle.     17.  Bd.     Kiel. 

In*ihMi«i :  Dahlmaim  $  poUtisrhe  Erstlingsschrift  uber  die  lelzteo 
>'hi«'k'^i^  d^r  deutsrhen  Unterthanen  Danemarks  und  ihre  Hoff- 
n-n^n  Tir  die  Zakunfl.  Im  Man  1814.  Hrsg.  von  C.  VarreDtnfip. 
S.  I— r>7.  —  Mackeprang.  Das  Gebiet  des  dånischen  Rechtes  m 
>«'Lle-=iiri^-H<»l>t»'iii.  S.  o4>~77.  —  Matthias  Friedrich  Glasemeyef'd 
IWr.or.:  r.t^r  <eine  171iund  1713  wåhrend  des  Schwedischen  Kriege« 
.i-r  <:a?t  Hen-bur?  geleisteten  Dienste.  Mitgetheilt  von  A-WoUL 
S.  7^— i«  4.  —  Aufzeichnongen  des  Flensbuiger  Burgers  Franz  Bock- 
i:.'«!:n.  h)upt>Arhlich  uber  seiue  Untemehmungen  im  Januar  1713. 
Mi-rethv^iit  von  IL  Hansen.  S.  10E>— 1*37.  —  W.MSller.  Schleswig- 
H-l-vt>.ii-  Anih»*il  am  Deutschen  evangelischen  Kirchenliede.  Ein 
R_  \  e:n  *-»»n  Erweiterungen  versehener  Vortrag.  S.  159—187.  — 
A-t:  3uar>*'he  Mi<r^llen.  L  Von  H.  Handehnann.  S.191— !20i  U.  Von 
J.  Mr>:..rf.  S.ie— ±!i».  —  F.  Bertheau.  Zur  Kritik  der  Qucllen  der 
l'r.tersrerfun}!  IHlmarsfhens.  S-±!l— i79.  —  G.  E.  (Carstens.  Diegeist- 
Ir'.er.  L!e«ier»i:rhterSchieswig-Holstcins.  Nachtrag  und  Fort«jetzim?. 
S.  i^l— :>»!.  Markeprang.  Ueber  den  Unsprung  der  vormals  Da- 
ni-**heri  Laii«ie-tin-ile  Schleswigs  und  ihre  \Viedervereinigung  miJ 
«:-!u  Hrrr.cj^hum.  S.  3ii3— 314.  —  F.  Bertheau.  Zu  meinem  Auf- 
^^4:le:  Hen*^  Johann  der  æltere.  S.  315— 3il  —  Th.  Hach.  Da< 
-.^vnincte  An<veruskreu2  bei  Ratzebuig.  8.32:^—363.  —  C.E.Car- 
>te!i<.   li^heiniralh  Profesfc?or  Dr.  G.  Waitz.  Nekrolog.   8.365—374. 

Aas  Flrnsl»ar«rs  Vorzeit.     Beitrage  zur  Gescbichte   der  Stadt 
R'^.  in  zwanglosen  Heflen.  Heft  1.  Flensburg.  VII  +  129S. 

lr..!\.].i:  CH.  Melerer.  ZurGe^hichte  des  Flensburger  Thealers 
in:  l>v  Jrfhrhundert.  S.  1—16.  —  A.  Wolflf.  Flensbuiyer  Hexen- 
}  -.-oe-T^.  >,  17—37.  —  K.  Flebbe.  Die  erste  Reorganisation  de? 
K.e'>;«;:r.'er  G>-mna>iuiiis.  Zur  Erinnerung  an  die  dreihundert- 
j.;i.r:^e  \V:etierkehr  des  Rektoratsantritts  von  Paul  Sperling.  S.  J^ 
— »v4.  —  Statut  eine=;  Flensburger  Begrabnis-Vereins  vom  Anfan^' 
de<  IN  J-thrhunderts.  Milgetedt  von  A.  C.  G.  Holdt.  S.  65— 79.  - 
i'^  H.  Met.^'er.  Eine  Aktiengesellschaft  aus  dem  vorigen  Jahrhundert. 
S.  M I — ^N.\  —  A.  Wolff.  Miscellen.  (1.  Zur  Geschichle  von  Kielseng 
ur.l  de-ijit^n  Bezieh undren  zu  Flensburg.  II.  Flenshurgs  Nordseehafen 
7i:!..!je  K«'»iii}rlicher  Konzession  vom  7.  Oktober  1579.  III.  Der 
Sf.irfriohter  ein  Gildebruder?  IV.  Das  .Haus  der  Konigin'. 
V.  Fraai  IvVknuinn  in  der  Volkssage.  VI.  Die  St.  Johannis-Schulz- 
e!:;:i!de  keine  St.  Knul>gilde.  VII.  Zwei  bisher  ungedruckte  Bi- 
<*b.  ^iirtuiulen  von  1I»V)  und  1495,  VIII.  Das  ,Flensburgische  Ge- 
-,in.:'M:i*h*  von  17*»  «s.  IX.  Zur  Geschichle  von  KGnig  Christian 
oe>'l>ri;ten  Fundation  des  Heiligengeisl-Hospitals.)  S.<S6— 1!29. 

Mitthoilungeu    des   Vereins  fur  Haniburgische  Geschichle.    9. 
Jahrg.   1SS6.     Hamburg  1887. 

Af  Indholdet  bemærkes:  C  Walther.  Runenslein  bei  Hamburf '^ 
%;  ^i~\0,  —  I.  LielH>ldt.  Zu  den  Beziehungen  nvischen  dem  Kur- 
ff-'^^ton  Frietlrioh  Wilhelm  von  Brandenbuig  und  der  Sladl  Ham- 
hurg  in  den  Jahren  1674  bis  168:1  S.  85-88.  —  F.  Voigt.  Teber 
lien  ehomaligen  tVhsenmarkt  zu  Wedel  nnd  die  dort  von  ^1ede^ 


Fortegnelse  over  fremmed  historisk  Litteratur  1887.       773 

rheinischen  Håndlem  gekauften  Ochsenheerden.  S.  109—120,  171— 
173.  —  C.  F.  Gaedechens.  Ueber  die  Hamburgischen  Burgen  und 
Schlosser.    S.  1^21—127. 

Jahrbucher  des  Vereins  fiir  meklenburgische   Geschichte  und 
Alterlhumskunde.    52.  Jahrg.,  hrsg.  von  SchildL    Schwerin. 

Af  Indholdet  bemærkes:  K.  Koppmann.  Rostocks  Stellung  in 
der  Hanse.  S.  183—208.  —  G.  Beyer.  Geschichte  der  Stadt  Lage. 
1.  Theil.  S.  209—293  (S.  220-221  Erik  Menveds  Kampe  i  Mecklen- 
burg).  —  V.  Sell.  Meklenburgische  Truppen  im  dånischen  Dienste. 
S.  "jSM— 317  (omhandler  det  17.  og  de  føi-ste  År  af  det  18.  Århun- 
drede). 

Neues  Archiv  fiir  såchsische  Geschicihte  und  Alterthumskunde. 
Hrsg.  von  H.  Ermisch,     8.  Bd.     Dresden. 

Af  Indholdet  bemærkes:  S.  Issleib.  Von  Passau  bis  Sievers- 
hausen  1552—1553.  S.  41— 103  (S.  76  Sachsens  Forhold  til  Christian 
III).  —  K.  Berling.  Der  kursåchsische  Hofmaler  und  Kupferstecher 
Heinrich  G6ding.  S.  290—346  (S.  3:^)  nævnes  et  Maleri  af  ham, 
forestillende  Christian  III). 

Beitråge  zur  geschichte  der  deutschen  sprache  u.  literatur,  hrsg. 
von  H.  Paul  u.    W,  Braune,     XII.  Bd.     Halle  a.  S. 

Af  Indholdet  bemærkes:  S.  Bugge.  Studien  uber  das  Beowulf- 
epos.  S.  1—112,  360—375.  —  E.  Sievers.  Altnordisches  im  Beowulf? 
S.  168—200.  —  A.  Schullerus.  Zur  kritik  des  altnordisohen  Valhfll- 
glaubens.  S.  221—282  (er  også  udkommet  som  Inauguraldissertation 
fra  Leipzig).  -  E.Mogk.  Bragi  als  gott  und  dichter.  S.  383-392.  — 
J.H.  Gallée.   Haf,  gamel,  bano.   S.5(U— 563. 

Jahrbuch    des    Vereins    fiir    niederdeutsche    Sprachforschung. 
Jahrg.  1886.     XII.     Norden  u.  Leipzig  1887. 

Af  Indholdet  bemærkes:  W.  Seelmann.  Die  Ortsnamenendung 
-leben.  S.  7—27.  —  W.  Seelmann.  Die  Bewohner  Danemarks  und 
Schonens  vor  dem  Ei  udringen  der  Dånen.  S.  28— 39.  —  W.  Seelmann. 
Ptolemaeus  und  die  Sitze  der  Semnonen.  S.  39  -  52.  —  W.  Seelmann. 
Das  norddeutsche  Herulerreich.  S.  53— 57  (jfr.  Jahresbericht  ub.  die 
erscheinungen  auf  dem  gebiete  der  germanischen  philologie.  9. 
jahrg.  S.  42). 


IL    Afhandlinger. 

J,  J.  A.  Worsaae,  The  pre-histqry  of  the  North,  based  on 
contemporary  memorials.  Translated,  with  a  brief  memoir 
of  the  author,  by  H.  F.  M.  Simpson.     London  1886. 


1 .  4  LittenlBT  of  bitik. 

£,  Mi-^^^A  f.     h^^isrh^   aMerthamskiiiide.     2.  bd.    Mit  4 

Lir---  T  c  H.  Er^Tft.     Bcriin.  XVI  -|-  407  S. 

I^.:*  .-;    ow  ro'r^  I»*  C'>nr}-  und  o«4iBidibaren  der  Germanfrn. 
4.    o'^    l«jt  »^a "  „■*?  E^i  G«rmADeii. 

^  /"-  ^t-   W'.  «r  1«^^.      I>>e  RtmenschrifL      Vom  Verfasser  wm- 

^-i:^.   ::-  tvttl.  A^ssp.      Mit  3  Tafeln  u.  Åhbildiiogea   iin 

Ti^-r.      A-25    vn    t^iniscbm    ubefs.    von   F.  HoUbausen. 

SiTt:  _z-    XXIV  ^  :>-.*i  S. 

Az_'-— -•:■  ir  E.  B-t:*  i  ST«t>kji  f«>nuiuiuieFn>reiui]geiis  tid:»krifl. 

T      •-      >■-♦£-!.    J=.   iNXX.     <_  r#i — 61. 

i-  £-  J.«.:'-'-^*».     N-oLsi  MjthulogL     OrersæUelse  efler  Ori- 
-r^j^--.s   4.  '-»/^Ai  Ted  F.  W.  Horn.      Kristiania.     XXIII  + 

_  Li  r  •  ir-ii  x5  F-  rfi::er«i.  .3e  forenede  Staters  Blinislerresideiit 


'•-T. *:_;>. l»r  G"c-«?r>Ni^*rfl-  MTtliMk^^sclie  Gedichte,  gesammell 
-  r  >;i.i_r:  -ci^^e^^r-t  Ton  'r.  r.  Srknlze.  Mit  Einleitung  von 
F.  Ir^.z.     ^'t^' 

A-  L'-f  --  L»-Mj.  le  (rrr.er-  uad  Heldensagen.  Fur  SchuJe 
— •:  Hiij.  z^-1  »>f::  besten  Quellen  dai^esteUL  Leipzig. 
:V  ^  44>  < 

'•',  /:'•'»*-  «>ln  ui-i  stln  Reich.  Die  Gotterwelt  der  Ger- 
:     :^r_     Rrr.x.     XVI -t- 347  S. 

H.  *-r-t..  G'>=^ir  rj  deo  Liedem  der  Edda  (Sæmundar 
Lii    /  riirrt.:m  u.  Mlnster.     Vlfl  +  lJOOS. 

V  \  5c<».  i«r  WVlssa-Tjng  dtT  S^ierin.  Aus  dem  Altnor- 
-is.lr.    -:!:♦. :^<u:   uiid   erlaiitfrt   von   A.  HeusUr.     Berlin. 


y»\  h-"':^r.  l>j^  Al:::oniische  Attilasage.  Mit  besonderer  Be- 
rVk>.-.:.v-r.j^  iv-r  beiiien  Atlilieder  der  Edda  Sæmundina. 
r^i-:::.*. Ilt  tJitr  EKss^tlation.  Xach  dem  Tode  des  Verf. 
l.:>c-  v.-n  Sfin-rm  Lehivr.     Klausenburg  1886. 

/'.  .ViVm\^»-.  Elos  Harban>slj«JH>.  (Zeitschrin  f.  deutsches  aller- 
:!.;::::  u.  ik'jt<<i.e  litttratur.  31.  bd.  Der  neuen  folge  19.  bd. 
Bt:   ::.     S.  ei7-f>i.» 

IL  r.  II7kv;«--aV.  Die  Ragnar  Lodbrokssage  in  Siebenhili^n. 
ilieri..aii:a-  Vierteijalirsschrift  f.  deutsche  Alterthumskunde. 
Hrs^%  r.  K.  BarLkh.     X.  R.  iO.  Jabif .) 


Fortegnelse  over  fremmed  hLstorisk  Litteratur  1887.       775 

H,  Schuck.  Vår  ålsta  folksaga.  (Samlaren.  Tidskrift  utg.  af 
svenska  literatursållskapets  arbetsutskott.  8.  årgangen  1 887. 
Upsala.     S.  176-179.) 

Kommer  ind  på  Sagnet  om  en  svensk  Konge,   der  satte  sin 
Hund  til  Konge  over  de  danske  eller  Nordmænaene. 


jE.  Dummier,  Geschichte  des  Ostfrånkischen  Reiches.  :2.  Aufl. 
1.  Bd.  Ludwig  der  Deutsche  bis  zum  Ffieden  von  Koblenz 
860.  XI  -f  463  S.  2.  Bd.  Ludwig  der  Deutsche  vora  Kob- 
lenzer  Frieden  bis  zu  seinem  Tode  (860—876).  VI  -|- 
4i5  S.     Leipzig.     (Jahrbucher  der  Deutschen  Geschichte.) 

A   catalogue  of  English  coins   in  the  British  museum.    Anglo- 
saxon  series.    Vol.  I.    By  C.  F,  Keary.    Edited  by  R.  S.  Poole. 
.     With  30  piates.     London.     XGIV  +  282  S. 

Er  også  af  Vigtighed  for  de  normanniske  Riger  I  England. 

G.  F,  B,  de  Gruchy.     The    people    of   the    Ghannel    islands. 
(The  english  historical  review,  ed.  bv  M.  Greighton.     Vol.  II. 
.     1887.     London.     S.  736-737.) 

Imødegår  en  i  samme  Bind  fremsat  Anskuelse  om,  at  den  nu- 
værende Befolkning  på  Kanaløerne  skulde  stamme  fra  Bretagne  og 
ikke  fra  Normandie. 

W.  S.  Dahl.  Haakon  Ladejarl.  En  historisk  skildring. 
Bergen.     280  S. 

IF,  Michael.  Die  Formen  des  unmittelbaren  Verkehrs  zwi- 
schen  den  Deutschen  Kaisern  und  souverainen  Fursten 
(vomehmlich  im  X.,  XL  und  XII.  Jahrhundert).     Hamburg 

(1887).     58  S. 

Inauguraldissertation  fra  Berlin.  —  S.  7— 12.  PersGnlicher  Ver- 
kehr  mit  dem  K6nige  von  Danemark. 

K.  Koppmann.  Geschichte  der  Stadt  Rostock.  1.  Theil. 
Von  der  Grundung  der  Stadt  bis  zum  Tode  Joacliim 
Sluters  (1532).     Rostock.     151  S. 

P.  Hasse.  Das  Angers'sche  Fragment  des  Saxo  Graramaticus. 
(Neues  Archiv  der  Gesellsch.  f.  åltere  deutsche  Geschichlji- 
kunde.     12.  Bd.     Hannover.     S.  315-332.) 

Bekæmper  Bibliothekar  Bruuns  Antagelse,  at  Angers -Frag- 
mentet er  Saxos  egen  Kladde. 

J.  E.  Sars,    Udsigt  over  den  norske  Historie.    3.  Deel.    Chri- 
stiania.    IV  +  350  S. 
Omhandler  Tiden  fra  det  14.  til  det  16.  Årh. 


776  Litteratur  og  Kritik. 

L.  M.  MaccoU.     The  story  of  Iceland.  London.  VIII  -I-  201  S. 

S.  154— 167:  From  Norse  to  Danish  rule;  S.  169— 189:  Iceland 
nowadays. 

O.  S.  Rydberg.  Om  det  från  unionsmotet  i  Kalmar  år  1397 
bevarade  dokumentet  rorande  de  nordiska  rikenas  forening, 
hitrådestal  i  kongl.  vitterhets  historie  och  antiqvitelsakade- 
niien  den  15.  maj  1883.     Stockhohn  1886.     102  S. 

Særtryk  af  Vitterhets  historie  och  antiqvitets  akademiens  hand- 
lingar,  ny  f^ljd  XI. 

O.  Kehlert.  Die  Insel  Gotland  im  Besitz  des  deutschen  Ordens 
1398-1408.     Konigsberg  in  Pr.     58  S. 

Inauguraldissertation  fra  KOnigsberg.  —  En  Artikel  af  samme 
Forfatter  med  samme  Titel  findes  i  Aitpreuszische  MonatsBchrift 
Neue  Folge.  Hrsg.  von  R.  Reicke  u.  E.  WicherL  44.  Bd.  o.  u.  6. 
Heft 

3f.  G.  Schyhergsan,     Finlands  historia.    I.  Haft.     Helsingfors. 
2:24  S. 
Nar  lidt  ind  i  Gustav  Vasas  Regering. 

A.  Leicicki,  Ein  Blick  in  die  Politik  Konig  Sigmunds  in 
Bezug  auf  die  Hussitenkriege  (seil  dem  KSsmai-ker  Frieden). 
(Archiv  f.  osterreichische  Gesch.  68.  Bd.  Wien  1886. 
S.  327-410.) 

S.  348—349  Erik  af  Pommerns  Deltagelse  i  et  påtænkt  Tog  af 
Sigismund  mod  Hussiteme  14^. 

J.Caro.  Geschichte  Polens.  5.  Teil.  l.Hålfte:  1455—1480. 
Gqlha  1886.  XIII  +  500  S.  (Geschichte  der  europåischen 
Staaten.  Hrsg.  von  A.  H.  L.  Heeren ,  F.  A.  Ukert  u.  W.  v. 
Giesebrecht.) 

S.  71—72  Christiem  I.s  Forhold  1455—1457  til  Krigen  mellem 
Polen  og  den  tyske  Orden. 

V.  vander  Haeghen.  Exhumation  des  cendres  d*Isabel1e 
d'Autriche.  (Messager  des  sciences  historiques.  Année  1886. 
Gand  1886.     S.  18-32.) 

Om  Christiem  II.s  Dronnings  Grav  i  Gent  og  om  Overflyttelsen 
af  hendes  Lig  til  Odense  i  1883. 

W,  Brehmer,  Niederstadtbuchaufzeichnung  uber  die  Annahme 
des  Bernhard  Knop  als  Vogt  zu  Bornholm  1527.  (Zeitschr. 
des  Vereins  f.  Liibeck.  Gesch.  u.  Alterthumskunde.  Bd.  5. 
Heft  2.     Liibeck.     S.  287-289.) 

G.  Goudie.  The  Danish  claims  upon  Orkney  and  Shetland. 
(Proceedings  of  the  society  of  antiquaries  of  Scotland. 
Session  1886-87.  VoL  XXL  Edinburgh  1887.  S.236-251.) 


Forte^else  over  fremmed  historisk  Litteratur  1887.       777 

Brieven  van  Leicester  aan  den  koning  van  Denemarken,  me- 
degedeeld  door  i?.  Fruin.  (Bijdragen  voor  vaderlandsche 
geschiedenis  en  oudheidkunde.  3.  reeks.  3.  deel.  'sGraven- 
hage  1886.     S.  149-160.) 

Aftryk  af  3  Breve  fra  Leicester  til  Frederik  II;  de  har  været 
trykt  i  den  45.  report  of  the  deputy  keeper  of  the  public  records 
(jfr.  Hist  Tidsskr.  5.R.  VL  466). 

H.  Hallwich.  Gindely's  ^Waldstein".  Eine  kritische  Studie. 
Aus  den  „Mittheiliingen  des  Vereines  fiir  Geschichte  der 
Deutschen  in  B6hmen\    (2.  Heft.  XXV.  Jahrg.)   Prag.  41  S. 

A,  Gindely,  Zur  Beurtheilung  des  kaiserlichen  Generals  im 
30-jåhrigen  Kriege  Albrechts  von  Waldstein.  Eine  Antwort 
an  Dr.  Hallwich.     Prag,  Leipzig.     38  S. 

J.  Krebs.  Schlesien  in  den  Jahren  1626  und  1627.  (Zeit- 
schr.  des  Vereins  f.  Gesch.  u.  Alterthum  Schlesiens.  21.  Bd. 
Breslau.     S.  116-148.) 

Th.  Eeishatis.  Wallenstein  und  die  Belagerung  Stralsunds  im 
Jahre  1628.  Mit  einem  Plan  von  Stralsund.  Stralsund. 
38  S. 

Ein  Projekt  von  1658  den  groszen  Kurfiirsten  zum  deutschen 
Reichsadmiral  zu  erheben.  Mitg^teilt  u.  eingeleitet  von 
6r.  SchmoUe7\  (Mårkische  Forschungen.  XX.  Bd.  Berlin. 
S.  131— 148.) 

Et  Forslag,  dateret  '°/9 1658,  til  den  store  Kurfyrste  om,  at  han 
skulde  bemægtige  sig  Gluckstadt  (hvad  man  mente,  at  Hollænderne 
havde  i  Sinde),  herfra  modarbejde  Hamburgs  og  Hollands  Handel 
og  skabe  en  tysk  Sømagt,  som  han  selv  skulde  stå  i  Spidsen  for. 

F.  Ottolini.  11  principe  Federico  di  Danimarca  in  Lucca  nel 
MDCXCII:  relazione  inedita  al  consoglio  generale  della  re- 
pubblica.     Lucca.     20  S. 

F,  F.  Carlsan.  Geschichte  Schwedens.  6.  Bd.  Geschichte 
Karls  XIL  bis  zum  Altranstådter  Frieden  1706.  Gotha. 
XII  4  400  S.  (Geschichte  der  europåischen  Staaten.  Hreg. 
von  A.  H.  L.  Heeren,  F.  A.  Ukert  u.  W.  v.  Giesebrecht.) 

R.  Doebner.  Spanheim's  account  of  the  english  court.  (The 
english  historical  review,  ed.  by  M.  Greighton.  Vol.  II. 
1887.     London.     S.  757—773.) 

En  Beretning  af  År  1704,  der  S.  760—765  også  omhandler 
Dronning  Anna  af  Englands  Ægteskab  med  Prins  Jørgen  af  Dan- 
mark. 

O.  Klopp.  Der  Fall  des  Hauses  Stuart  und  die  Succession 
des   Hauses   Hannover    in  Grosz-Britannien   und  Irland    im 


4  i  H  littentnr  og  Kritik. 

Z..i=^iiiic<e£ihaDge  der  europåisclieii  Angelegenbetteii  von  166 
-ITU.  13.  BdL  D^  Knessjadire  1708,  1709  und  17K 
\%%a.    XXffl-T-577S. 

S.  31>  ff.  de  n«>rdi5ke  Forfaold  efter  ^aget  Ted  PuHava. 

O.  Mtmmerffii.     Aiit»t-kiiingar  om  kongl.  Elfsborgs  regementi 
1»;>JJ— !>!5.     ITricehanm.     539  S. 
r^ih.u:'ilef  '.•^<?4  ReginieateU  Deltagelse  i  Krigene  mod  Danmark 

ir.  B^rj.     SaiEllngar   till  GOteborgs  bistom.   II.    2.  upplagaa 
1.  tlHiL     GCtebc^g.     Ui  S. 

Er  et  Of'trtk  af  del  meste  af  Forfatterens  Afhandling:    Gote- 
l'-rz  Ti  i  b»:-r;Ån  af  IHJ Malet  ijfr.  ovenfor  S.  ±iS). 

11.  J.  Hirim*im.       Tsar    Ptfters    underhandluigar     1716     om 
\^z»i^±rj^  i  Skåne.     Akad.  afhandl.     Helsingfors. 

Anr!!el.!t  af  Prof.  Hohn  ovenfor  S.  418  ft  og  af  H.  Hjame  i  dei 
Lrf:rr<ctitiie  Tid^krift  for  lNs?>  S,  171  tL 

J.  A.  L^vj^rm*irL\     Stridenia  vid  vestkusten  1717  och    17J^. 
l'f»<aia.     47  S. 

E.  'i^  Bar^k'Un  y.  Histoire  des  relations  de  la  France  et  du 
r^an^f-niarvk  soits  le  minislére  du  comte  de  BemstorfT  1751 
—  li7o.  Gompii'flient  de  la  .Correspondence  ministerielle 
dj  ct»mte  J.  H.  E.  Bernstorff*,  publiée  par  P.  Vedel.  Copen- 
h.4^:ue,  3ii  S. 
Anmel.lt  ovenfor  S.  435  ff,  af  Provst  Koch. 

O.  B.  *U  Lnqrfze,  La  reine  Caroline-Mathilde  et  le  comte 
S:ru^ns-\\  '  Paris.     XD  -f-  353  S. 

E.  *h  B*trfkflrftty.  Slruensée  d'apres  les  depeches  du  mini- 
stre de  France  å  Copenhague.  (Revue  d'histoire  diploma- 
tiqiie.     I.  année.     Paris.  S.  90— 105.) 

A.J.HJ'-It.  Sveriges  stållning  till  utlandet  nårmast  efter  1772 
;u^  slatshvalfmng.    Akad.  afhandl.    Helsingfors.  222  +  345. 

AnnieUU  af  P.  Sonden  i  del  Lellersledtske  Tidsskrift  for  1887 
S,  57i  ff.  og  af  S.  J.  B.  i  »svensk)  Hist.  tidskr.  1888  S.  55  ff. 

£*.    T^onr'r.     Gustaf   Mauritz    AmifelL      Studier    ur    Armfells 

erterleninade   papper  samt    andra    handskrifna    och    Iryckta 

kfiilor.    HL  Under  omslorlnii^arna  1803— 1814.    Stockholm. 

VI  -f^  459  S. 

Anmeldt  af  Th.  Weslrin  i  (svensk)  Hist  lidskr.  1888  S.  36-48. 

Y,  XiehfH.     Grev  Herman  Wedel  Jarlsberg  og  hans  samtid 
1779—1840.     3.  hefte.     KrisUania.     S.  321—480. 
.Arene  I8l)»— 1811. 


Fortegnelse  over  fremmed  historisk  Litteratur  1887.       771) 

Vå  kronta  rivaler.  Bernadottesminnen  af  J.  P.  van  SuchteleHy 
g  re f ve  Romanzow,  farsi  Czernicheff  m.  fl.  Efter  de  hittills 
otryckta  originaJbandskrillerna  i  kejserl.  utrikesdepartementet 
i  S:t  Petersburg  utgifna  och  tiUokade  med  andra  tryckta 
ocli  otryckta  kållor  af  A.  Ahnfelt.  I.  374  S.  IL  446  S. 
Stockholm. 

/.    MankelL     Fålttåget    i  Norge   år  1814.      Kritisk   belysning. 
Stockholm.     162  S. 

,  Anineldt  af  J.  E.  S.  i  Nvt  tidsskrift,  redig.  af  Sars  og  Skavlan. 
6.  Ai^.  S.  341-343:  anmeldt  af  N.  HOjer  i  (svensk)  HisLtidskr.  1SS7 
S,  47— S(). 

J.  MankelL  Genmåle  på  herr  Nils  Htijers  anmålan  af  Fålt- 
tåget i  Norge  år  1814.  Medfoljer  (svensk)  hisL  tidskr. 
1887.     S.  1-6. 

K.  Hojer,  Gensvar.  (Medfoljer  (svensk)  hist.  tidskr.  18S7. 
S.    7-8.) 

G.  S f ceder m.  Om  fålttåget  i  Norge  1814.  (Vederlåggning  af 
kapten  J.  Mankelhs  lika  betitlade  skrift.)    Stockbolm.    1:22  S. 

(C  E^  L,)  Bidrag  till  historien  om  kriget  i  Norge  1814. 
]emte  granskning  af  herr  J.  Mankells  skrift  i  samma  åmne. 
Aflryck  ur  Svenska  dagbladet,  med  tilJågg.  Stockholm. 
18  S.    4«. 

}r.  Frolich,  Das  Treffen  bei  Bau  am  9.  April  1848.  Mit 
besonderer  Beriicksichtigung  des  AnteiJs,  den  das  Kieler 
Sludenten-Gorps  an  diesem  Kampfe  genommen  hal.  Fiens- 
bui^.     45  S. 

Erfist  IL  Herzoy  von  Sachsen -Coburg-Gotha,      Aus  meineni 
Leben  und  aus  meiner  Zeit.     l.Bd.    Berlin.    X  4- 61 6  S. 
S.a39— 469:  Erinnemngen  aus  Schleswig-Holstein  1848-1851. 

F.  F.  Graf  von  Beust,  Aus  drei  Vierlel-Jahrhunderten.  Erin- 
nerungen  und  Aufzeichnungen  in  zwei  Banden.  1.  Bd.  1 800 
-^1866.  XII  4-  462  S.  11.  Bd.  1866—1885.  VIII  -f-  579  S. 
Stuttgart. 

1,  Bd.  indeholder  et  længere  Afsnit  om  det  sies  vig-holstenske 
Spørgsmål  i  1863  og  18(>4;  jfr.  ±Bd.  24.  Kapitel. 

Der  Deutsch-Dånische  Krieg  1864.    Hrsg.  vom  Groszen  Gene- 
ralstabe,   Abtheilung   fur  Kriegsgeschichte.      2.  Bd.      Mit  8 
Planen,  4  Skizzen  in  Steindruck  u.  5  Textskizzen.     Berlin. 
VI  S.  +  S.  385-774  +  S.  107-295. 
Går  til  Freden  i  Wien.  —  Anmeldt  i  Militært  Tidsskrift  16.  Årg. 

S.  496— 514  og  af  C.  Th.  Sørensen  i  Tilskueren  4.  Årg.  S.  732-757: 


7^  •  Litteratiir  o^  KiitiL 

r-  3.  !•*-::.-:  'i. .  Pr*Ti5ii-^e  iahrlNkber,  hrsfr.  von  H.  von  TreitsdiU 
L   n.  :*-j !-:,:«.  -•<*.B.2.  S.6n-7>  o^  fia  Bd.  8.373—387, 

"^  :  .iiM-c-A'^A?  •i«5  Detinzehoten  Jahrhunderts.  Zeltraunu 
!>3»  *r-^  TIT  G^r^^wui.  9.— 13.  Lief.  Leipzig,  l^ 
W>=fi     oirc  Ar*. 

':•.-•       LT  :!  IL  «ii>  Ofecht  bei  Misunde  am  i.  FebniarlS^ 
■f  -^rV  1  r  .--e.  ••;«*r-Sel£  und  Ja^l  am  3.  Februar  1864   og  da$ 
•-^z^'iz  :»f.  '»»T^ri^re  atl  »^-Februar  1864. 

.*.  /"-..  i.--ni-  *-. «  L'uT.  Frir^  Bismarck.  Urkundlicbe  Beitrage 
r  r:.    r-  Jlz:-^    rli>ts    grusseo    Mannes.       Basel    (uden    År).  | 

>•-.  Ni-_  z.Lr  :*=.ie  f-r  \  Oktober  1>^7.  Aften.  | 

•r.  i  ri  -«.     La  Frir^-e  et  sa  politique  extérieure   en    1S67.  I 

1.     Fe<>     IV  ^  ilf>  S.  j 

•••"•Lr-i-e-r    :n^    a.    F«.rhaniil!n?er    angående    Prajer- Fredens  | 

".  £.  S-*;*^!.  A  'If  l'xndtio  episdie.  (Scribner's  magazfne. 
V  t.  IL     N'-  11-     Novtrniber  1^S7.      Xew  York,    London. 

•  *  TLZ'  *-  ir*  r^-Vi^-kte  j^.ib  af  de  dansk- vestindiske  Oer  tiJ  ; 
•?  r»  •!---••*:-•  r^teFr.-Uter:  overil  i  det  norske  Tidsskrift  Vidar,  ! 
"•    ..--  <^  S.  771. 

:L  -V  »^-itv     l^r  TL'^i^w  ^N.lilische  Wendung  in  Danemark. 
:  --»fr^   Ir:.      Hr>?.   von   B.  v.  Gollschall.      Jahrg.  1887. 
^  F-:-     b:;ic.     S.  51—71.1 


}{.  -V-^'*^*-  r»>  N*5trh»'nden  Zollverhåltnisse  und  der  ge- 
.  .i-:e  Z  *»"-r\  n  «5er  skandinavis^chen  LSnder.  (Jahrb.  f. 
<.W:?*'-.r-> : ..  Vtrwr.i2;.  u.  Volkswirthsch.  im  Deutschen  Reich. 
. : .  J^Lrr.     Lei  I  -:.     ^-  33o— 355.) 


A.-^:  r-n-e  l\\r*<<*be  Bk*graphie.  :i4.— 25.  Bd.  van  Noort- 
Kl:  : ^  Lepr:^. 
Af  B-  ^-ri-^e-e  Ut;..i^rte<  i  i4.Bd.:  H.  M.  E.  v.  Obenlraut.  Rvt- 
...-.-^-^-i'  -  rr\-i:vear>kri*!en-  faldt  l»»i^  pa  dansk  Side;  Botanikeren 
i;  Ciw.Ur,  f-  I7f^.  r  i:vi:  Maleren  P.W.Oeding,  f.  1697.  en  Tid 
-.  A:  ::a.  t^  17^1:  C  G.  A.Oldendorp.  f.  I7il,  Forfatter  af  en  G^ 
'l.^vh:e  di»r  )lt>s^m  der  evangelischen  Bruder  auf  SL  Thomas, 
S'fr-r  A  ur.  i  Se.  JeAn.  t  17'^7:  A.  Olearius.  f.  rimeligvis  1603  ise 
^\  KL  S.  7*7  .  i  ^  ::i»rp>k  Tjeneste,  rejste  i  Orienten,  Sprftglærd, 
T  lt.:i:  R  iv::v:'h.  f.  I6f»u  Pr\»fessor  i  Sore.  1651  Pra?st  i  Skåne, 
-^n^r^  i  >ver<k  Tvne^te.  r  16St>:  D.  J.  W.  Olshausen,  f.  1766,  gejstlig, 
^Cexie  en  TiviLiail:   i    Kjobenhavn  t*g  HoMen.  f   1^23;   dennes  * 


1 


Fortegnelse  over  fremmed  historisk  Litteratm*  1887.       781 


Sønner  H.  Olshausen  (f.  1796,  Theolog,  levede  senere  i  Preussen 
o^  Bayern,  t  1839),  J.  Olshausen  (f.  1800,  Orientalist,  Professor  i 
Kiel,  senere  ansat  i  Konigsberg  og  Berlin,  t  1882),  Th.  Olshausen 
(f.  1802,  slesvig-holstensk  Politiker,  1 1869)  og  W.  Olshausen  (f.  1798, 
Filolog,  t  18.35);  C.  F.  v.  Ompteda,  f.  1765,  Officer,  Deltager  i  det 
engelske  Tog  mod  Danmark  1807, 1 1815;  H.  Opitz,  f.  1642,  Theolog, 
Professor  i  Kiel,  t  1712;  hans  Søn  P.  F.  Opitz,  f.  1684,  Professor  i 
Kiel  i  Filologi  og  Theologi,  t  1745;  Digteren  M.  Opitz,  f.  1597,  var 
1621  i  Danmark,  t  1^39;  J.  Oporin,  f.  1695  i  Holsten,  Theolog. 
Professor  i  Kiel,  senere  i  Gåttingen,  t  1753;  E.  Osenbruggen,  f. 
1809  i  Holsten,  Jurist,  f  1879;  G.  O.  Oesler,  f.  1602,  Læge  hos  Fre- 
derik 111  af  Gottorp,  t  1657;  D.  v.  d.  Osten,  i  Erik  af  Pommerns 
Tjeneste,  t  1*77;  Kejserne  Otto  I,  Otto  II  og  Otto  IV;  Otto,  Biskop 
af  Bamberg,  t  1139;  Otto  III,  Markgreve  af  Brandenburg,  t  1267; 
Otto,  Markgreve  af  Brandenburg,  f  1379;  Otto  Barn,  Hertug  af 
Brunsvig,  f  1252;  Otto  den  strenge,  Hertug  af  Brunsvig,  t  1330; 
Otto  I,  Hertug  af  Pommern-Stettin ,  t  1344;  Otto  Ludvig,  „Wild- 
und  Rheingraf*,  f.  1597,  i  dansk  og  svensk  Tjeneste  i  Trediveårs- 
krigen, t  1^34;  N.  Outzen,  f.  1752  i  Slesvig,  Historie-  og  Sprog- 
forsker, t  1826;  E.  Ovelacker,  Lejetroppefører,  Deltager  i  Grevens 
Fejde;  —  i  25.  Bd.:  J.  Ovens,  f.  c.  1620  i  Tønning,, M^er  hos  Her- 
lugerne af  Holsten-Gottorp,  t  1678;  H.  Pape  i  17.  Århundrede,  Or- 
ganist i  Altona;  K.  F.  Pape,  f.  1834,  astronomisk  Obser\ator  i  Altona, 
t  1862;  G.  H.  Graf  zu  Pappenheim,  f.  1594,  Feltherre  i  Trediveårs- 
krigen, t  1632;  G.  Pasch,  f.  1661,  Professor  i  Kiel,  f  1707;  J.  R.  v. 
Patkul,  f.  1660(?),  livlandsk  Adelsmand,  t  1707;  B.Pauli,  f.  159S 
i  Husum,  Borgmester  i  Hamburg,  forfægtede  Hamburgs  Uhafhængig- 
hed  mod  Danmark,  t  1679;  S.  Pauli  den  vngre,  f.  1603,  Anatom 
og  Botaniker,  Professor  i  Kjøbenhavn.  t  1680;  W.  A.  Paulli,  f.  1719 
i  Holsten,  Digter,  t  1772;  P.  D.  G.  Paulsen,  f.  1798  i  Flensborg,  Pro- 
fessor i  Kiel,  t  1854;  F.  G.  F.  Baron  v.  Pechlin,  f.  1789  på  Als, 
Diplomat,  t  1865;  N.  Pechlin,  f.  1644,  Professor  i  Medicin  i  Kiel, 
t  1706  i  Stockholm;  J.  Frhr.  v.  Pechlin,  Edler  v.  Lowenbach,  f. 
1077,  gottorpsk  Statsmand,  t  1757;  M.  Pechlin,  født  på  Femern, 
Sørøver  i  Ghristiern  II.s  Tjeneste,  falden  1526;  G.  Pechmann  von 
der  Schonau.  kejserlig  Oberst  i  Trediveårskrigen,  f  1627;  A.  F.  L. 
Pelt,  f.  1799,  Professor  i  Theologi  i  Kiel,  Slesvigholstener,  f  1861: 
G.  Pennink,  Lejetroppefører  i  Ghristiern  ILs  og  Ghristian  IILs  Tjeneste, 
t  1555;  Peter  Frederik  Ludvig,  Hertug  af  Oldenburg,  f  1829;  Peter 
Frederik  Vilhelm,  Hertug  af  Oldenburg,  t  1823;  Peter  III,  Kejser 
af  Rusland;  C.  F.  A.  Peters,  f.  1806,  Astronom  i  Altona,  t  1880; 
W.K.H.  Peters,  f.  1815  i  Slesvig,  Zoolog  og  rejsende,  t  188:3;  A.  G. 
Petersen,  f.  1804  i  Slesvig,  Astronom  i  Altona,  t  1854;  B.Petersen, 
f.  1703  i  Tønder,  Præst  og  Pædagog,  t  1787;  G.  Petersen,  f.  1802  i 
Kiel,  Filolog,  Bibliothekar  i  Hamburg,  t  1872;  F.  Petereen,  f.  1807 
i  Højer.  Præst,  afsattes  1848  og  1850  af  den  danske  Regering,  f 
1859;  G.  P.  Petersen,  f.  1771  i  Slesvig,  Præst,  t  1846;  H.  Petersen, 
f.  1806  i  Altona,  Kobberstikker,  f  1874;  J.Petersen,  Krønikeforfatter 
i  Holsten,  f  1552;  N.  M.  Petersen,  f.  i  Slesvig  1798,  Filolog  m.  m., 
t  1881 ;  N.  Petraus ,  f.  1569  i  Husum ,  Supenntendent  i  Ratzebui-g, 
t  1641;  G.  H.  Pfaflf,  f.  1773,  Læge  og  Fysiker,  Professor  i  Kiel,  f 
1852;  G.  W.  Pfingsten,  f.  1746,  Døvstummelærer  i  Holsten  og  Slesvig, 
t  1827;  Philip,  romersk  Konge,  t  1208. 


I_:'*n::ir  op  Krltlk. 


-^.^  =..  ir~ii.?r-^  ':.*r_Frt^  f- -raden  aJ>kiIli^  Deltagere  i 
•**!-_•  .'•*^  T  •>!  L*i:i-^kri  l^C  i  IXr  Canate  or  Cnnt  (Knud 
-  •-*  ^  '.*::T'iLr¥*.  ik.K-c  rz-ir.i  :  Bristol  handlede  pa  Xor^,  t  1474; 
JB_  -i^tii  Llt.  c  tl-rj*i.  l^-7»»  ti#»iA;:ot  I  DaninariL  t  16S3:  W.taref, 
IL—;.  oiP^  c  •  »-.^c -tl>r .  '  7 !:  Al  sij  en  Tid  i  dansk  OstindieQ, 
'  l^-*:  V-1-'  -z-t  lti__-:*.  t.r:-:<r.4n'  VIL5  Dni»nning:  J.  GaiteRi 
i..-— '-i^  ^.  '^--.i^::  :  Sv^rvv  .3^  Danmait  1719-17«X  t  1763; 
^r  »*  ?•-  •-*-^.  «j^.  t  -Lz^.iZ'Z'^r^^ie  -len  H*t.  der  sendte?  til  Daih 
ii.tr«  I'*  7.  »  :>*:  :   •  *r-  iL'fikn.  t  HM  »t?  Cearbhall.   t  53*,   ir^ 

•  --^-i^  _  .  X  I  ^  »i  1^  -^  ell-^  I  jr^it-  t  li53U  i  Flensboii^.  83- 
-:  1  :^:r--  :  Ez:^-,«^  1.  ▼  i:»«»:  —  i  XI:  F.  aein  eller  aeyn,  f.  i  Ro- 
-«-  ••«.  7-^^-::-*^  c  Jli>r.  ec  JiA  i  C^ri-^'.ian  IV«,  senere  i  enpel^ 
r»ti*^"*.  ▼  i'Tc:   —    i  XII:  0»t5tantine  1  o^  II.   Konger  af  Skot- 

t--:.  t'-z^. •*•!•*  —  >i  X'-^TLannemc,  t  henhokisTis  879  og  S.ii; 
7  •,"■*-:  •?:.  ?tr  •:«?^-4- :_-«:  ^e;-tL:?.  orh>>lt]t  sig  en  kortere  Tid  i 
x-'^^rLZ-h-n    ▼  I.W.;   H- •^•Trr.try.  under  tJari   IIj?  Landfiygtighed 

•  ^i  >r-«  A*>f-:  :La-  i  l^iTJCark.  t  lfiS#>:  3L  0>Terdale'.  Bibe!- 
t-r^i^r.'t'T.  ♦r«;:^.  ♦.":„->::  in  IH  uii»i<?r  Maria  den  blodiges  Regerinir 

-4»f-^>*  T_'.  iT.-Hf  : .  a:  .ir-je  ti*  Ikanniark.  hvor  han  var  en  kort 

t--' tsT-i^l-^'h.^  Lriion  lier  hervorragenden  Aerzte  aller  Zeiten 
II..:  Vrier.    Hrsff.  von  A.  Hirsch.   5.  Bd.   Révolal— TrefurL 

Arå  z.i:-<r-i>  •jfTT.: ir. loae  imiversitatis  BoDoniensis  ex  archetypis 
:.•/:. i.irl:  MiilTeizJiai  j'J55u  instituti  Germanici  Savignvani 
r»i«i.  £L  /'r»V« :';--»•  /*r  et  C  Malagola.  Cuni  quinqiie  tabulis. 
B-ril^.     XXXL\  —  503  8.     Folio. 

I- irh  :>r  bL  a.  en  Matrikel  for  Årene  1:!89- 156:2  over  StU; 
•r-Trrr*  I  IvlciiA  af  den  germanske  Nation,  til  hvilken  i»g*sa 
y  ricn  n..-e. 

Ar!:ere  l'civersit.its-Matrikehi.  I.  Universitåt  Frankfurt  a.  0. 
Aii<  der  On^'naihandst'lirift  tinter  Mitwirkiing  von  G,  Liehe 
u.  £".  Tk^'Mm'r  hrsg.  von  £.  Friedlaefider,  1.  Bd.  (1506— 
104S.I  Leipzijr.  XM  +  793  S.  (Publicationen  aus  den 
K.  Pivuszischi^n  Staat>archiven.     3:2.  Bd.) 

Cit^ui^^is   stiidiosorum  scholae  Marpurgensis ,    ed.   J,  Cuemr. 

Par>   quarta  ab   ineunte  anno  MDCY   usque  ad   extrcuium 

annum  MDCXXMU  pertinens.    Marburgi.    IV  +  204  S.   4"^, 

Er  «*^i  udkommet  særskilt  i  Marburg  Universitets  Programmer 

F.  Voibehr.  Professoren  und  Docenten  der  Ghrislian-Albrechts- 
Universitat  zn  Kiel  1665  bis  1887.  Beilage  zur  Chronik 
der  Universitåt  Kiel  188687.     Kiel.     102  S, 


Fortegnelse  over  fremmed  historisk  Litteratur  1887.       783 

/.  Jf.  Michler.  Kirchliche  Statistik  der  evangelisch-lutherischen 
Kirche  der  Provinz  Schleswig  -  Holstein.  2.  Bd.  Kiel.  S. 
577  —  1247. 

F.  Wustenfeld.  Die  Mitarbeiter  an  den  Gottingischen  gelehrten 
Anzeigen  in  den  Jahren  1801  bis  1830.  Beilage  zu  den 
Nachrichten  von  der  Konigl.  Gesellschaft  der  Wissenschaflen. 
Gottingen. 

Af  Medarbejdere,  fødte  i  det  egentlige  Danmark  og  Hertug- 
dømmerne, findes:  Lægen  og  Naturforskeren  J.  G.  C.  Lehmann, 
t  1860,  A.  L.  J.  Michelsen,  f  1881.  Filologen  K.  O.  Muller,  f  1840. 
J.  W.  Neergaard,  t  1860,  og  T.  C.  Tychsen,  f  l^^^- 

J.  B,  Halvorsen.  Norsk  Forfatter  -  Lexikon  1814  —  1880. 
16.  — 18.  Hefte.  Gjertsen -Hauge.  2.  Bind.  S.  385-576. 
Kristiania. 

C\  J.  Ankei\  Norske  frivillige  i  de  danske  forsvarskrigc  fra 
1848—50  og  i  64.     Med  2  portræter.     Kristiania.     271  S. 

F.  Burcl'hardt  Aus  Tycho  Brahe's  Briefwechsel.  Basel. 
28  S.     4^ 

Indeholder  8  Breve  fra  og  "2  Breve  til  Tyge  Brahe  fra  Årene 
V507  til  1600. 

Bori^  Schnittger,  Jiirgen  Ovens.  Ein  Schleswig-Holsteinischer 
Rembrandt-Schiiler.  (Repertorium  f.  Kunstwissensch.  Redig. 
von  H.  Janitschek.   X.  Bd.    Berlin  u.  Stuttgart.   S.  139— 152.) 

P.  Schiltze,  Johann  Laureraberg,  ein  plattdeutscher  Satiriker 
des  17.  Jahrhunderts.  (Zeitschr.  f.  allgem.  Gesch.,  Gultur-, 
Literatur-  u.  Kunstgesch.  Hrsg.  von  H.v.Zwiedineck-Siidenhorst. 
1887.    Nr.  1-2.) 

H.  K.  Eggers.  Gesch  ichte  des  Geschlechtes  von  Eggers  nebst 
Stammbaumen,  Wappentafeln  und  Familienportråts  zusam- 
mengestellt  aus  den  Familienpapieren ,  Urkunden,  Archiv- 
und  Kirchennachrichten.  2.  Bd.  Harburg  a.  d.  Elbe. 
143  S.  4«. 
S.  72—98 :  Die  Schleswig-Holstein-Dånische  Linie. 

\V,  Soderhjelm.  Zu  den  Plautinischen  Einfliissen  bei  Holberg. 
Eine  vergleichende  Studie.  (Ofversigt  af  finska  vetenskaps- 
societetens  forhåndlingar.  XXVII.  1884  —  1885.  Helsing- 
fors 1885.     S.  43-60.) 

Garlieb  Merkel  uber  Deulschland  zur  Schiller-Goethe-Zeit  (1797 
bis  1806),  Nach  des  Verfassers  gedruckten  u.  handschrift- 
lichen  Aufzeichnungen  zusammengestellt  u.   mit  einer  bio- 


7>4  littefatnr  op  Kritik. 

snz-i^ihim  E^ziieh^ug  Tersehoi  Ton  •/.  Eckardt.     BeHin. 
i^^^  S. 

^•=LLi r ■'^  ':L  t  Xerkel>  O{ihold  i  Danmark,  hvoriieD  Schiæ- 
j.>-'".rT-   iiTie  til-::  han.  5<.m  Sekrebtr. 

Fn  E.>4:c  B2— «  Hund.  BreTe  og  Taler  udg.  af  D.  T^ro/).  i 
Erjs:^'A  :v>c..     lil  S.  I 

L^  '-  r-'  i*.  Tr?^rwaIdseo  in  Rom.  Aos  Wagners  PapiereiL  i 
Z^izxir^jCTis  P^Tcraiiiin  lur  SdAungsfeier  des  von  Wagner-  ' 
^±f^  K^i<LZ:fc:r.5  Hr  Ivsy.     WOrzbuig.     36  S. 

t^-^Z-z  vVi  rii^-L  irf^  an  Goefhe.     (Goetlie-Jahrbueb.    Hrsg. 
T«i  L  •»r^rrr.     V  B-L     FrankAirl  aM.     S.  11— 20.) 
T    r«r*T*  r-i  l^C    c  1>«K  hvortil  der  S.  Uj6— 10«  findes  o|^ 
r^-f-i'..*  _«i- :  >-i:^t^i.^r:  K-vve::^  ere  oversatte  af  R.  Schmidt  i  Fra 

Jf  '1  Vf'-^r.  ^:l.in  N:r-^Iai  Madvig.  <  Berliner  philologiscbe 
W  .Mr£c:>  -^^  Hr>^.  v..n  C  Relæer  ul  O.  Sevffert.  7.  Jahrg. 
:»:.     E-rr—   Ivvx.     Sfohe  1^9-19i,  i^\-iU.) 

/-  >-  M-7T-:r.  Kevje  h:<:orI«qi»e.  12.  année.  Tome  33. 
Z.jz^^r-z-iTl  !nS7.     Pahs.     S.  464— 467.) 

•/,  ^  c^ii:  y»:.J  3ia'iv^>.  i\t  srensk  tidskriA  for  kultur- 
.VI  siT-  iL^rVi^x.  j:--;»iilar  retenskap.  kritik  och  dkOn- 
.-T-iT--.  r.e-  •^'  ^  OvJ^.     ISS7.    Stockholm.    S.  1—14.) 

*^  P-r*.-:^  V-t- *  c  Alf  Jfhann  Nikolai  Madrig.  (SHzongs- 
>• '♦  't  >c  ; :  _::>.-;  L^vl.  u.  hi^tor.  Classe  der.  k.  b.  Akadenie 
y.c  \\  <i<¥C:s^  1.  r.:  M'-*:*Hn.    Jahig.  1SS7.    1.  Bd.    Munchen. 


r  rj\  A  »^'r^cs  B~t  VroL<e]  mit  Sr.  Koniglichen  Hoheit  dem 
v'.- r-jji-T  c  CiH  AI«e\iJ>ier  Ton  Sachsen- Weimar-Eisenach 
_•»£  xi'^r-.c  Z- ..r^zx^ssjfa.  Hrsg.  Ton  E.  Jonas.  Leipziir 
.>,-  A   .     X\l  —  f<4  S. 

.  n*  •t,..:.L:"i  M  -rii  lAlIgem.  evang.-luth.  Kirchenzeituog. 
.N>*.     Nr-  17. 

L  S  ••> -^  •«'-■•'  S**-vri  KSrrk^-zaard  und  sein  neuesler  BeurteOer 
-  .>^r  T>v!:c--<vl":^^  Litteratoneitui^  (Herr  Wetzel  in 
L\vr ->?••: >rr.r^:l.».     En  Fåmphlet.     Leipz^.     32  S. 

:  ■.•  .v^-  Mr-'r  AAr>:n  Giltkohmidt  (The  Atbenæum.  July 
,v  IV'^r.S'c  !S>7.     Li^ndon.     S.  278— 279.) 


Fortegnelse  over  fremmed  historisk  Litteratur  1887.       785 

Maurer.  Die  Eingangsformel  der  adtnordischen  Rechts-  und 
Gesetzbucher.  (Sitzungsberichte  der  pbiJos.-philol.  u.  histor. 
Classe  der  k.  b.  Akademie  der  Wissensch.  zu  Munchen. 
Jahrg.  1886.     Munchen  1887.     8.317-358.) 

Berører  Danmark  S.  352-35;i. 

K,   Hegel,     Uber  den  Erbkauf  in  den  dånischen  Stadtrecbten    \ 
des  Mittelalters.    (Sitzungsberichte  der  koniglich  preussischen       \^ 
Akademie  der  Wissensch.  zu  Berlin.    Jahrg.  1887.    1.  Halb- 
band.     Berlin.     S.  237— 256.) 

Th^  Wolff.    Zur  Geschichle  der  Stellvertretung  vor  Gericbt  nacb    \ 
nordischem    Rechte.       (Zeitschr.    f.    vei-gleichende    Rechts-    \ 
wissensch.      Hrsg.  von  F.  Bernhoft,  G.  Cohn  u.  J.  Kohler. 
6.  Bd.     Stuttgart  1886.     S.  1-87.) 

«7.  ^^A*.  Om  formaliteter  vid  kontrakt  enligt  romersk  och 
svensk  formogenhetsrått.  11.  133  S.  4®.  (Acta  univer- 
sitatis  Lundensis.  Lunds  universitets  års-skrift.  Tom.  XXIII. 
1886-87.     Lund  1887—88.) 

Indeholder  Sammenligninger  med  dansk  Ret. 

Forarbejderne  til  Kong  Christian  den  Femtes  norske  Lov  af 
15  April  1687,  udg.  for  det  norske  historiske  Kildeskriftfond 
af  N.  Prehensen  og  Hj\  Smith.   Christiania.   LXXIX  +  722  S. 

K,  Lehmann.  Verzeichniss  der  Litteratur  der  nordgermanischen 
Rechtsgeschicbte  (Zeitschr.  der  Savigny-Stiftung  f.  Rechts- 
gesch.    7.  Bd.    Germanist.  Abtheil.    Weimar.    S.  205—234.) 

Jfr.  samme  Forfatters  „Nachtrag*   i  samme  Tidsskrifts  8.  Bd., 
germanist.  Abtheil. 

A.  C.  Bang.  Udsigt  over  den  norske  kirkes  historie  under 
katholicismen.     Kristiania.     362  S. 

Omhandler  også  Kirken  i  Unionsperioden. 

B.  C.  Boasen.  Geschichte  der  Mennoniten-Gemeinde  zu  Ham- 
burg und  Altona.  1.  Halfte.  Die  ersten  anderthalb  Jahr- 
hundert.     Hamburg  1886.     78  S. 

Ph.  Schweitzer,  Geschichte  der  skandinavischen  Litteratur  von 
der  Reformation  bis  auf  die  skandinavische  Renaissance  im 
18.  Jahrhundert.  Leipzig  (1887).  (O.  m.  T.:  Geschichte 
der  Weltlitteratur  in  Einzeldarstellungen.  Bd.  VIII.  Ge- 
schichte der  skandinavischen  Litteratur.    II.)     X  +  272  S. 

Historisk  Tidsskrift.    6.  B.    I.  5Q 


7^  iJttfTitar  o^  Kritik. 

"'.  O  éZA^r,      \r^  så^  Ton  Tristan  ond  Isolde.     Studie  uber 
SLT^  *TlA^=iz  ^jod  entwkkefanig  hn  mitteladter.    MiincheiL 
VZI  -^   lil  S. 
^-  !!-' — Ii4:   th?r  Trij^Unitrtir  in  Xonregen.  Island,  anf  den 

'r.  >i.-^*r»«.      Gem-anisehe  SagenmotiTc  im  Tristan-Roman. 

Zr'-.f*!^.   f.   Vcrr!-?!chende  LJtteraturgesch.     Hrsg.  von  M. 

K^tL.     I.  RI     Berjn.     S.  «3~:J72.) 
EHL>r»r  Trl^As-BMTianeo   for   beskegtet   med  nordiske  Sa|ni 
^  n  •y"TiT'**ri^  Si^a  .j^  Si^urdsa^et  og  med  Mytheme  om  Frej 

W^.  £r**ft--  l'!:tera>:huDgen  zu  dem  mittelenglischen  Fablian 
^r^iT-e  Sirli*.  iZwtschr.  f.  Vergleichende  Litteratui^esch. 
H-^.  T.  c  3L  t>:h.     1,  Bd.     Berlin.     S.  221— 261.) 

Hr --*-•'>.'  .ira  fra  <3iristieni  Hansens  Komedie  ,Den  utm 
^z^.n'  tj-r-.:**  Fib*l  Mm  den  gamle  Kone  med  Hunden)  i  den? 
-  c-i.T_j»  F  -ri^-?*  i  de  foi^kjeJlige  Litteraturer. 

S'.  L"*r*»  ;'KH.    E»Ie  Entstehungszeit  des  ersten  deutschen  Hamiel. 

Ze/5**rr.  f.  V^r^I^iohende  LJtteraturgesch.    u,   Renaissance- 

Lr.-^ri:^-.     Hr^'.  von  M.  Koch   u.  L,  Geiger.     Neue  Folge. 

1.  Ri     B-rlla  ISST^S.     S.  6—13.) 

A'-o^r   '\^n   for^e  tyske  Hamletbearbejdelse  for  redigeret  i 

±  H-Iirl   Af  17.  Arh.  i  én  C-ari  Andreas  Pauls   (eller  Carl  Pad- 

-♦  !LS    S«^5e<;Hertrtiji.  der  også  havde  givet  Forestillinger  i  Dan- 

r  .:k. 

K.  n'.7-*vr>;.     Anna  Maria  Lenngren.     Ett  bidrag  tiU  Sverges 
lI::rra:;:rL:storia.     Stockholm.     336  S. 
t>:.hi::»i:e^r   hL  a.   den  dani^L-norske  Digtnings  Indflydelse  på 
'rr::  >Ten.-ke  i  J^atnin^en  af  18.  Århundrede. 

O.  J*i^^.  Der  Xordisch-baltische  Handel  der  Araber  im  Mit- 
te.AlttT.     Leipzig.     152  S. 

o.  /?Mw/-ir.  Stettins  hansische  Stellung  und  Heringshandd 
in  Schonen.     Stettin.     192  S. 

^;.  r.  Bu^hicald.      Zur   Deutschen   Wirthschaftsgeschichte  im 

endenden  Mittelalter.    Funfzehn  Vortråge.    Kiel.    (O.  m.T.: 

Deiits<^he?  GeselJschaflsleben  im  endenden  Mittelalter.   2.  Bd.) 

XIII  -^  302  S. 

Omhandler  tidt  Forholdene  i  Hertugdømmerne,  især  Hokten: 

bemrer  nu  og  da  det  egentlige  Danmark. 

A'.  Jansen.  Poleographie  der  cimbrischen  Halbinsel.  Bfl 
Yersuch  die  Ansiedlungen  Nordalbingiens  in  ihrer  Bedingtbeit 
durch  Natur  und  Geschichte  nachzuweisen.    Stuttgart  1886. 


Fortegnelse  over  fremmed  historisk  Litteratur  1887.       787 

79  S.    (Forschungen  zur  deutschen  Landes-  und  Volkskunde, 
hrsg.  von  R.Lehmann.     1.  Bd.     S.  477— 555.) 

Ved  Poleo^afi  forstår  Forfatteren  ,die  Darstellung  der  Stadie 
eJnes  geographischen  Gebiets  nach  ihren  Ortlichen  und  staatlichen 
Verhåltnissen*. 

R,  Haupt.       Die    6au-    und    Kunstdenkmåler     der     Provinz 
Schleswig- Holstein    mit  Ausnahme  des  Kreises  Herzogtum 
Lauenburg.       Im    Auilrage    der    proyinzialstandischen    Ver- 
waltung  bearbeitet     5.  — 11.  Lief.     Kiel.     8.213—575. 
Hermed  er  1.  Bd.  sluttet. 

R,  Schmidt,  Marmor  -  Grabmal  Konig  Friedrich  1  im  oberen 
Chor  des  Dornes  zu  Schleswig.  Aufgenommen  u.  be- 
schrieben.     Leipzig  (uden  År).     Folio. 

R,  Schmidt.  Schloss  Gottorp,  ein  nordischer  Furstensitz.  Ein 
Beitrag  zur  Kunstgeschichte  Schleswig-Holsteins.  Mit  vielen 
Lithographien  und  Lichtdrucken.  Leipzig.  VII  -f-  84  S. 
FoUo. 

Nachrichten  von  dem'  Kirchspiel  Schonkirchen ,  insbesondere 
von  dem  Kirchdorf  selbst.  Mit  Bildern  und  Rarten.  Ge- 
sammelt  u.  hrsg.  von  H.  F.  Wiese.  Schonkirchen  (bei 
Kiel)   1886.     VIII  +  368  S. 

G.  H.  Schmidt.  Zur  Agrargeschichte  Liibecks  und  Osthol- 
steins. Studien  nach  archivalischen  Quellen.  Mit  einer 
Flurkarte  u.  einer  Tafel.     Zurich.     X  4-   171   S. 

Hamburg  im  vorigen  Jahrhundert.     (F.  Eyssenhardt.     Mittheil. 
aus  der  Stadtbibliothek  zu  Hamburg.    IIII.     S.  3—38.) 
Berører  også  Altona. 

Mandtallet  i  Norge  1701  samt  Oplysninger  om  Folkemængdens 
Bevægelse  i  Norge  i  det  16de  og  17de  Aarhundrede,  bear- 
bejdet og  udg.  af  T.  Lindstøl     Christiania.     48  S.  +  3  Bl. 

Uddrag  af  Historiske  Efterretninger  om  Raros  Kobberværk, 
forfattede  af  Værkets  i  1789  afdøde  Direktør  P.  Hiort. 
(,Fjeldposten*s  Føljeton.)     Røros  1886.     170  S. 

A.  Krefting.  Undersøgelser  i  Stenviksholms  Ruiner  1886. 
(Foreningen  til  norske  Fortidsmindesmærkers  Bevaring. 
Aarsberetning  for  1886.     Kristiania  1887.     S.  48— 59.) 

C.  Desimoni.  I  viaggi  e  la  carta  dei  fratelli  Zeno  veneziani 
(1390—1403).  (Archivio  storico  italiano.  4.  serie.  Tomo 
XVI.     Anno  1885.     Firenze.     S.  184-214.) 

50* 


7n<  Lilteratur  ug  Kritik. 

N.^rieB«k:-3;ds  Retse  in  Gfunland  1883.  1—4.  (Globus. 
Hrsp.  TOO  R.  KjeperL     51.  Bd.     Nr.  13—16.) 

E=t-  .z-i  LiriiDdische  Bneflade.  4.  Theil.  Siegel  und  Munzen 
>>T  wel:Jchen  und  geisUichen  Grebietiger  uber  Liv-,  Esi- 
r>i  Oirlind  bis  zmn  Jahre  1561  nebst  Siegeln  einheimisefaer 
•jesJL-hJufcLter.  Aus  dem  Nacblasse  von  Baron  IL  c,  Tofl 
zzli  Hlr-JuflguDg  eines  Textes  fur  die  Siegel  brsg.  voo 
J,  S-ick^mdoÅL    Mit  87  Tafeln.  Reval.  XXIX  +  284  S.  4». 

//.  H*'uhrQm*i.     Heraldiska  studier  II.     Landskapens  vapezL 
■  .Inr.qrarl^  tidskrift  for  Sverige.     9.  delen  1 .  och  2.  håftet 
S«->-ih«'Ini.     82  S.) 
lr.o*h  -I-l«-  også  Oplysninger  om  de  tidligere  danske  of  norske 

O,  .>i  r^MK,    Catalogue  des  manuscrits  danois,  islandais,  nomt- 
prns    et    suédois   de   la   bibliothéque    nationale   de   Vzns. 
^kAl^x/A.    VU  —  21  S. 
F-:rfAttereii5  virkelige  Xavn   er   H.  Omont,    og   del  virkelige 

Trykkes-:^  Ang«>?. 


789 


Smaastykker. 


1. 

Granskninger  over  nogle  Personer  i  B.  S.  Ingemanns 
„Valdemar  Sejr". 

Af  Johannes  C.  H.  R.  Steenstrup. 

Forskjellige  Forfattere  have  især  i  senere  Tider  med  eu 
egen  Forkjærlighed  søgt  at  fremhæve,  hvor  lidet  stemmende 
med  den  historiske  Virkelighed  Ingemanns  Skildringer  af 
Livet  og  Begivenhederne  i  Middelalderens  forskjellige  Tidsrum 
formentlig  ere.  Ved  denne  Art  Kritik  har  man  sikkert  altfor 
ofle  opfattet  urigtig,  hvad  Forfatteren  af  en  historisk  Roman, 
der  jo  dog  fremfor  Alt  maa  være  Digter ,  kan  tilsigte  og  har 
at  iagttage,  og  man  har  endvidere  i  høj  Grad  overset  det 
Standpunkt,  paa  hvilket  Kundskaben  om  Middelalderen  stod 
den  Gang,  da  Ingemanns  historiske  Romaner  bleve  skrevne, 
•leg  skal  ikke  her  komme  nærmere  ind  derpaa,  men  jeg  vil 
som  en  Modsætning  søge  at  vise,  hvorledes  en  Granskning 
med  Udgangspunkt  fra  hvad  Romanforfatteren  fortæller,  kan 
give  et  virkelig  historisk  Udbytte. 

Vi  læse  saaledes  i  „Valdemar  Sejr",  at  da  den  unge 
Carl  af  Rise  kommer  til  Roeskilde,  viser  Kjøresvenden  ham 
H  stort  Hus,  hvori  den  rige  Borgemester  Yvald  boede.  To 
smykkede  Borgermænd  gik  netop  op  ad  Trappen  i  deres  side, 
Waa  Kjortler  og  med  de  lange  Stokke  i  Hænderne;  det  var 
to  af  de  anseteste  Borgere  i  Byen,  Gildernes  Skraaherrer 
Niels  Gvadersøn   og  Slyrmer  Jensøn.     Til  Borgemesteren  var 


71<i  Smaastykker. 

zrrcili  Grer  Albert  af  OrUununde  kommen  i  Kongens  Ærinde 
::r  a:  dnxip  paa  Udrustning  til  el  Ledingst«^;  ved  Forhandfing 
zLr-i  'L><t  mjt^^  Borgere  fik  han  da  ogsaa  let  aftalt  ak 
F  crt^^cL  1  tfrrit  hårde  Grev  Albert  ogsaa  det  Ærinde  at 
i*r->  oTVrr  tZ  Ribe  sin  lille  Datter  Rigmor,  der  i  nogen  Tid 
i.iT>?  T*?vt  sal  i  Kost  hos  hans  Faders  gamle  Ven  , Borge- 
:L-r<t-rr  e-rrr.  <ozr.  han  heller  kaldte  sig,  Prokonsul  Yvald*. 
L?i  Gr^rT  A2-er:  nit^  Carl  og  Rigmor  og  hele  det  store  Rejse- 
fjjpr  nr^  k«  ziije  over  Beltet,  modtoges  de  i  Nyborg  venligt  af 
>rc  LA->r-:f^«ie.  gamle,  enarmede  Hr.  Ludolph,  der  var  Slots- 
T^z-:-.'  -^i-iLii-i  i  Nyborg.  Han  ledsagede  dem  paa  den  halle 
>i  -ijur! .  >»ci  han  af  Erijendtlighed  mod  dens  Ungdom?- 
:*:-'irJ:-f  ^It^d  red  paa.  hge  til  Odense,  hvor  han  skaffede 
:-r-i  K-ct«rr^  i  GL'ieL:j>et:  som  Medlem  af  Gildet  kimde  han 
--.:■:•  c  ^i.i  -k^it^  Ve^ne  give  Grev  Albert  et  Pergamentsbrev  , 
:_^:  T.-^..i^  om  Gil»iets  Bistand,  hvilket  senere  skulde  virke 
r:  '•'^'  -::  i  Cviense  S"'m  ogsaa  blandt  hine  ansete  Borgere  i 
Fi:*r<4^i-r.  dirn*r.tn^  da  Landet  var  bragt  i  Nød  ved  Kong 
V ..  vtI-ats  Far-^-rcsktb. 

N.iiT  r.-Ai:  Ttrå.  i  hvilken  Grad  Ingemann  har  anvendt  i 
s.z  R  ::..ir.  oe  Persocor  eller  dog  de  Navne,  som  han  fandl 
:  K  •>--::«  fra  Kong  Valdemars  Tid,  kan  man,  tilmed  da 
Ni  ■-->"•£  trT^  saa  e>M;dommelige ,  tenwnelig  sikkert  forlade  sig 
..►u  ji:  hrr  maa  :i^^  et  historisk  Stof  til  Grund.  Den 
K>:  r-rv'.  S'Mn  la-ser  om  BorgemestCT  Yvald,  der  satte  en 
?»:.*:  F*r^  [v%a  at  kaldes  Prokonsul,  maa  imidlertid  studse. 
CC  I  ii:  rVl^r  vistnok  pligtskyldigst  Kritikens  Ris  varmt  : 
K'-U-'ki:  over  at  Ir.iremami  kan  lade  en  Borgemester,  en  Pro- 
l :::>:!  k  tr^-ir  p^ia  Valdemar  Sejrs  Tid!  Dette  er  i  den  Grad 
t::  Av.Air. ::>.ue .  at  vi.  ialfald  efler  hvad  der  nu  maa  anses 
:Vr  bn^K.  fs>n?l  hi^re  om  en  saadan  i  Ribe  i  Midten  af  det 
U.k  Aarti  :i:«ir\nie  og  i  Kjobenhavn  i  Aaret  1368  Qh,  Hislo- 
rsk  Tvisskri:^  5.  R.  VI.  4SI). 

VI  kviij.e  nu  let  tinde  Ingemanns  Kilde.  Det  er  et  Xki- 
s-.xkLo  i  Fhbelliolt  Klosters  Brevbog,  trykt  i  Scriptores  (\1.  146) 
iC  o:v.:.iIt  af  Siilun  (IX.  158).  Væbneren  Torbernus  Ysikssnc 
s)..inktT  ved  tiette   Brev,  der  er  dateret  Pave  Gr^ors  D4 


Smaastykker.  791 

1209,  alle  sine  Ejendomme  i  Halland,  nemlig  Bootorp, 
Wreninghe  og  Æsperød  til  Klostret;  Overdragelsen  tinder  Sted: 
præsentibus  viris  strenuis  et  illustribus  domino  Jacobo  Olavi 
milite  de  Helsingburgh ,  domino  Ludolpho  capitaneo  castri 
Nyburgh,  Yvaldo  proconsule  Roskildensi,  Nicolao  Gwndersson 
et  Styrmero  Jensson  civibus  ibidem.  Her  have  vi  flere  af 
de  foran  nævnte  Personer;  N.  Gwndersson  er  aabenbart  ved 
en  Tryk-  eller  Skrivefejl  bleven  til  N.  Gvadersøn,  saaledes 
som  han  kaldes  allerede  i  den  første  Udgave  af  ,  Valdemar 
Sejr^.  Men  Ingemann  har  altsaa  den  fuldkomneste  Ret  til 
at  lade  Yvald  være  Prokonsul. 

Saaledes  giver  Romanen  Historikeren  et  Paalæg  om  at 
overveje  den  Paastand  endnu  en  Gang,  at  der  ikke  skulde 
findes  Boi-gemestre  paa|  Valdemar  Sejrs  Tid,  —  eller  han  faar 
en  Opfordring  til  at  undersøge,  om  virkelig  dette  Brev,  der 
hidtil  uanfægtet  har  været  henført  til  1209  (se  Regesta  Di- 
plomatica,  første  og  anden  Række),  og  som  uden  Mistanke  er 
bleven  optrykt  hos  P.  v.  Moller,  Forn - Handlingar  rorande 
Halland  S.  12  — 13,  ikke  er  urigtigt  dateret.  Ved  nøjere 
Eftersyn  forvolder  Dokumentet  nu  ogsaa  de  mørkeste  Tvivl. 
Saaledes  nævnes  som  Vidne  Jacobus  Olavi  miles  de  Helsing- 
burgh.  Det  kan  vist  anses  som  sikkert,  at  man  ikke  saa  tid- 
ligt som  paa  Valdemar  II's  Tid  kjendte  Ridderlillen.  De 
latinske  Kilder  betegne  en  enkelt  Gang  den  Mand  som  miles, 
der  er  bleven  værgagtig  (Valdemarus  miles  factus  est)  *),  men 
hverken  Ridder  eller  miles  findes  som  Standsbetegnelse  eller 
Titel  tidligere  end  anden  Halvdel  af  13de  Aarhundrede.  Ingen 
af  Provinslovene  kjender  Betegnelsen ;  i  Kjøbenhavns  Stadsret 
1254  art.  13  nævnes  derimod:  miles  vel  homo  dominorum, 
qui  vulgariter  dicitur  Herræman,  i  Flensborg  Stadsret  1284 
art.  17  hedder  det:  of  ryddær  boor  i  by.  I  et  Brev,  udstedt 
af  Biskop  Esger  i  Ribe  1263,  nævnes  efter  de  gejstlige  Vidner : 
laici  milites  domini  Johannes  papæ,  Esgerus  bondæ^).  Ad- 
skillelsen mellem  Riddere  og  Væbnere  omtales  maaske  første 


')  Jfr.  Kinch  i  Aarbøger  f.  N.  Oldk.  1875,  313  f. 
^)  Oldemoder  38. 


79i  Smaastykker. 

Gang  bestemt  i  Kong  Erik  Præstehaders  Beskyttelsesbrer  for 
Kongemordeme  1287,  hvor  der  nævnes  6  mililes,  2  armigeri 
(Aage  Kake,  Rane  Joosøn)^).  Bestemmelsen  dominus,  som 
jo  maaske  skjuler  Riddertitlen  og  senere  var  saa  nøje  knyttel 
til  den.  findes  ganske  rist  brugt  noget  tidligere,  saaledes  1 
Aktstykker  af  1241  og  1246  og  flere  andre  fra  den  nærmest 
folgende  Tid*):  men  dette  vedrører  os  ikke  her,  eftersom 
Talen  netop  er  om  Riddertitlen').  Dernæst  kaldes  Udstederen 
af  hint  Brev  armigery  hvilk^i  Betegnelse  findes  i  det  nys 
nævnte  Beskyttelsesbrev  af  1287  og  ligesaa  i  et  Gjældsbrev, 
udstedt  af  Erik  Menved  til  Rostocks  Borgere  1302:  milites  et 
iirmigeri,  vasalli  nostri^). 

Endnu  anden  Mistanke  lod  s^  vække.  Langebek  har 
allerede  paa  sin  Afskrift  af  Dokumentet  til  Diplomatariet  i 
tieheinu-archivet  tilskrevet  en  Tvivl  om  Aarstallet.  efterdi 
<*u.</rNiM  y^lmrgh  nævnes,  hvorfor  Suhm  bemærker,  at  det 
niaaske  er  et  andet  Nyborg,  da  Nyborg  paa  Fyn  er  byggel 
seuorv.  Denne  Indvending  har  dog  næppe  nogen  Betydning, 
t^ftor^^m  man  intet  Sikkert  véd  om  Tiden  for  Borgens  Anlæg, 
lUiHiens  der  dog  er  al  Sandsynlighed  for,  at  der  har  været  en 
Bor^  paa  Valdemar  Sejrs  Tid.  Derimod  maalte  man  i  hvert 
Fald  —  det  er  en  Bemærkning,  jeg  skylder  Hr.  Bibliothekar 
C.  Weeke  —  antage ,  at  der  ved  Indførelsen  af  Dokumentet  i 
Gavebi^^n  var  foretaget  en  liUe  Forandring  i  det,  thi  Gaven 
>i^res  gjort  ,ob  l>eueficia  a  Sancto  Villelmo  milii  sanitatis  præ- 
:?tila* .  men  Helgen  eller  Sanctus  var  Abbed  Vilhelm  ikke 
I2l>9.  mrni  blev  forst  den  21  Januar  1224  (jfr.  Studier  ov«- 
K.  Valdemars  JordelK>g  280). 

Saaltnies   kan  det  af  mange  Grunde   (og  der   er  endnu 


M  DipKmiatimum  Ama-Magnæanum  11.  110.    Jfr.  Kinch  L  c.  314. 

*\  UipL  Ama-Magn.  1.  l;*l  133.  168,  175,  176.  jfir.  S.  II. 

^\  I  Sverrig  tindes  Betegnelsen  dominus  allerede  i  Begyndelsen  af 
i:We  Aarh.,   miles  t>g  amii^er  forst  i  den  senere  Halvdel  af   , 
.Varhundredet.   Hildebrand  (Sveriges  Medeltid  II.  183)  antager,    j 
at  Hiddervs«^enet  er  indkommet  i  Sverige  allerede  i  Slutningeo    | 
af  14te  Aarh.  '  | 

M  Suhm  XI.   5>Js\ 


Smaastykker.  793 

flere  mistænkelige  Udtryk  i  Brevet)  vel  anses  for  bevist,  at 
Dokumentet  mnuligt  kan  skrive  sig  fra  1209,  at  Ridderes  og 
Væbneres  Nævnelse  jager  det  frem  over  Midten  af  det  13de 
Aarhundrede  og  Titlen  Prokonsul  endog  til  Midten  af  det  14de 
Aarhundrede.  Heldigt  var  det  nu,  om  man  ved  Bistand  af 
de  i  Dokumentet  forekommende  Navne  kunde  føres  nærmere 
til  en  Tidsbestemmelse.  Dette  er  i  alt  Fald  lykkedes  mig 
med  en  af  Personerne,  i  det  nemlig  Ludolphus  capitaneus 
castri  Nyhurgh  maa  være  Ludeke  Schinckel,  hovetman  to 
Nyborch,  der  nævnes  i  et  Aktstykke,  udstedt  af  Valdemar 
Atterdag  den  10  November  1362,  og  i  et  andet  af  21  Juni 
1364;  den  30  Nov.  1369  ei;  derimod  Henneke  Molteke  hovet- 
man  to  Nuburgh*).  Det  var  den  samme  Ludeke  Sehinkel, 
der  senere  optraadte  som  Sørøver;  der  sluttes  den  28  Sep- 
tember 1386  af  Dronning  Margrete  og  Hansestæderne  en  Slags 
Stilstand  med  flere  adelige  Sørøvere,  blandt  Forloverne  for 
Ludeke  Sehinkel  var  Hr.  Vicko  Molteke  van  Nuborch*).  Ridder 
htoh  Olavsøn  kan  dernæst  sikkert  ikke  være  nogen  anden 
end  den  i  Valdemar  Atterdags  Breve  saa  overordentlig  ofte 
forekommende  Jacob  Olavsøn  Lunge.  Hr.  Assistent  A.  Thiset 
har  velvillig  meddelt  mig,  at  der  foruden  Hr.  Jacob  Olufsøn  af 
Annæs,  f  c.  1306,  Søn  af  Oluf  Glug,  næppe  i  det  14de  Aar- 
hundrede har  været  nogen  anden  dansk  Adelsmand  af  dette 
Navn  end  Jacob  Olufsøn  Lunge,  der  nævnes  første  Gang  1343 
som  Væbner,  1353  som  Ridder,  og  som  endnu  levede  1384, 
men  1387  nævnes  som  død.  Saaledes  hører  dette  Aktstykke 
hjemme  paa  Valdemar  Atterdags  Tid. 

Resultatet  af  det  Paaviste  er  fremdeles,  at  Ingemann  har 
været  i  sin  gode  Ret  ved  at  benytte  dette  Brev,  som  mange 
lærde  Historikere  have  benyttet  uden  Anfægtelse  længe  efter 
ham,  og  at  han  af  Omtalen  af  Riddere  og  Væbnere  maatte 
være  fuldt  berettiget  til  at  lade  Ridderslag  og  Riddervæsen 
spille  en  saa  betydelig  Rolle  i  sin  Roman  allerede  paa  Val- 
demar Sejrs  Tid. 


')  Hanserecesse  L  208,  293,  474,  jfr.  322.    Suhm  XIII.  472,  560,  561. 
')  Hanserecesse  II.  3SK). 


1 


794  Smaastykker. 

2. 

Efterslæt  tU  „Regeringsskiftet  1784". 

Af  A.  D.  Jørgensen. 

/.     A.  B.  Rothes  mindeskrift. 

Af  senere  fremkomne  oplysninger  fremgår  det,  at  deo  i 
skriftet  ^Regeringsskiftet  1784*  meddelte  , historiske  efterret- 
ning" (s.  3—37)  er  forfattet  eller  i  alle  tilfælde  bragt  i  sin 
derværende  form  af  konferensråd  Andreas  Bjørn  Rothe,  medens 
derimod  opgivelsen  i  det  aftrykte  håndskrift,  hvorefter  origi- 
nalen skulde  være  forfattet  i  året  1821,  i  alle  tilfælde  i  denne 
fomi  må  anses  for  urigtig.  Sammenhængen  hermed  er  følgende. 

Efterat  „Regeringsskiftet  1784"  var  trykt,  modtog  jeg  fra 
konferensråd  Rothes  dattersøn,  hr.  overrets-assessor  Linde  en 
del  koncepter  fra  hans  morfaders  hånd  til  gennemsyn;  de 
havde  hidtil  været  i  hans  nylig  afdøde  broder,  departements- 
chef, kammerherre  A.  Lindes  besiddelse.  Blandt  disse  kon- 
cepter fandtes  tre  fuldstændige  håndskrifter  til  den  historiske 
efterretning  om  1784.     Deres  indbyrdes  forhold  er  følgende. 

Det  ældste  bevarede  håndskrift  er  en  egenliændig  koncept 
af  Rothe  og  har  oprindelig  havt  følgende  titel: 

„Notitser  ang.  kronprins  Frederiks,  den  nu  regerende 
konge  til  Dannemark  Frederik  Vl's  tiltrædelse  til  statsbestyrelsen, 
i  år  1784,  uddragne  af  breve,  koncepter,  kopier  og  løse  of»- 
tegninger,  som  ere  forefundne  blandt  afg.  gehejme-konferensrad 
Biilows  efterladte  papirer.  ** 

I  denne  titel  er  der  foretaget  forskellige  forandringer: 
„Notitser"  er  ombyttet  med  „historiske  efterretninger*,  .ud- 
dragne* med  ^sammendragne",  „løse'*  med  „fragmentariske*, 
—  og  ordene  „kopier"  (først  forandret  til  , koncepter')  og 
„som  ere  forefundne"  er  udslettede. 

Det  ses  dog  let,  at  dette  håndskrift,  som  efter  omtalen  af 
Biilow  som  „afgangen"  tidUgst  kan  være  fra  året  1828,  ikke 
er  det  ældste;  side  28  siges  nemlig:  ,her  indføres  af  den 
renskrevne  afskrift  fra  pag.  106— -1 14*^,    og   strax   efter:    ,her 


Smaastykker.  7*J5 

iodføres  brevet,  den  renskrevne  afskrift  p.  120—21'*.  Der  har 
altså  existerel  både  en  ældre  koncept  og  en  renskreven 
afskrift  af  denne.  Der  bliver  da  den  mulighed  tilbage,  at  det 
er  denne,  som  er  affattet  i  året  1821,  og  at  dette  årstal  i 
den  senere  bevarede  renskrift  kun  mindre  korrekt  er  bleven 
overført  på  en  gentagen  omarbejdet  form. 

Der  haves  dernæst  en  renskrift  af  denne  ældste  bevarede 
koncept,  tagen  med  en  skriverhånd  og  med  optagelse  af  alle 
konceptens  rettelser,  ligesom  de  ovennævnte  henvisninger  til 
den  ældre  renskrift  her  er  tagne  til  følge  ved  indførelse  af  de 
udeladte  aktstykker. 

Det  næste  håndskrift  i  rækken  er  en  egenhændig  koncept 
med  titel:  „Historisk  beretning  ang.**  o.  s.  v.,  , uddraget  af 
breve,  koncepter  og  fragmentariske  optegninger  blandt  afdøde 
gh.  k.  B.'s  efterladte  papirer**.  Grundlaget  hertil  er  den  fore- 
gående renskrift  med  en  del  smårettelser,  indførte  med  Rothes 
hånd.  Derefter  er  denne  koncept  helt  igennem  rettet;  i  over- 
skriften er  der  i  „tiltrædelse  til  stats-bestyrelsen**  indskudt 
ordene  „deltagelse  i**,  og  „koncepter"  forandret  til  „udkast". 
Den  således  rettede  koncept  er  forlæg  for  den 
trykte  text  (i  „Regeringsskiftet  1784**).  Den  bevarede  ren- 
skrift heraf  er  dog,  som  alt  ved  udgaven  bemærket,  tagen 
efter  kongens  død  1839,  måske  fordi  Rothe  ikke  dengang 
var  i  besiddelse  af  nogen  senere  koncept. 

Der  er  ej  heller  nu  bevaret  yderligere  materiale  til  den 
senere  omarbejdelse  end  et  par  tillægsblade,  som  er  optagne 
i  den  officielle  fremstilling,  som  d.  8  Juli  1831  indsendtes 
under  kongeligt  segl  til  opbevaring  i  gehejmearkivet  („Rege- 
ringsskiftet 1784",  s.  XI).  Hvorledes  denne  er  bleven  til, 
savner  vi  da  nærmere  oplysning  om;  men  af  den  påfaldende 
modsætning  i  stil  kan  vi  vistnok  slutte,  at  det  først  nu  er 
bleven  pålagt  Rothe  at  udarbejde  et  egenligt  stats-skrift, 
hvorefter  han  da  har  søgt  at  bringe  sin  afhandling  ind  i  den 
rette  snirklede  og  skruede  stil,  som  han  synes  at  have  dannet 
efter  sin  faders.  Som  bilag  har  han  ladet  originale  aktstykker 
af  Biilow  følge  med;  men  disse  må  han  uden  al  tvivl  have 
fået  af  Werlauff  og  ikke  fra  Sorø. 


796  Smaastykker. 

TI.    En  tradition  fra  kong  Fredrik  VL 
Optegnelse  af  hs.  excellence  overhofhiarskaJ  Løvenskiold. 

Paa  en  af  Frederik  den  Sjettes  Jagter  i  Jægersborg  Dyre- 
have —  fortalte  mig  min  Fader,  der  havde  deeltaget  i  denne 
Jagt  —  spiste  Kongen  med  det  øvrige  Jagtselskab  Frokost  paa 
Eremitagen.  Kongen  var  den  Dag  usædvanlig  oprømt  og 
munter  og  deeltog  mere  i  Gonversationen ,  end  han  i  Regelen 
pleiede.  Blandt  Andet  faldt  Samtalen  paa  hans  Overtagelse 
af  Regjeringen  1784,  hvilket  foranledigede  Kongen  til  at  sige: 
,Der  er  maaskee  Ingen  af  Dhn*. ,  der  kjender  den  rette  An- 
ledning til  denne  Begivenhed,  og  hvad  der  gav  Impulsen  til, 
at  jeg  fattede  Beslutning  om  at  udføre  det,  som  skete  (fen 
lide  April  1784";  —  og  da  Alle  islemmede  heri  og  udtalte, 
hvor  interessant  det  vilde  være  at  liøre  dette  af  Kongens  egen 
Mund,  fortsatte  Frederik  den  Sjette:  „Det  er  Dem  sikkert  be- 
kjendt,  mine  Herrer,  at  jeg  i  min  Barndom  fik  en  streng 
Opdragelse,  hvilket  gjorde  mig  indesluttet  og  tilbageholden 
mod  Andre.  Ved  Sammenkomster  med  de  øvrige  Herskaber 
og  med  Hoffet  talte  jog  meget  lidt,  ligesom  eiheller  Andre 
talte  til  mig,  og  dette  bidrog  endnu  mere  til  at  fremkalde  en 
vis  Bitterhed  hos  mig  mod  Andre  og  en  vis  Ligegyldighed  hos 
Ulig  selv  for  min  Person  og  min  Paaklædning.  En  Dag  efter 
Taffelet  stod  jeg  som  sædvanlig  ene  i  et  Sidegemak,  i  mine 
egne  Tanker.  Jeg  stod  i  Nærheden  af  en  Speilconsol  og 
lænede  min  Haand  til  denne,  da  Enkedronningen  i  del  samme 
gik  igjennem  Gemakket,  og  da  hun  fik  Øie  paa  mig,  saae 
hun  med  halv  Foragt  ned  paa  mig  og  min  Haand,  der  var 
bruun  og  haardhudet,  og  udbrød  ligesom  ved  sig  selv:  »das 
ist  auch  eine  echte  Bauernfaust".  Ved  dette  bittre  Udtrjk 
foer  Blodet  mig  uvilkaarlig  til  Hovedet,  og  uden  at  jeg  egentlig 
var  mig  selv  bevidst,  hvad  jeg  foretog,  gjorde  jeg  et  Par  Skridt 
hen  imod  hende,  knyttede  Haanden  og  sagde  i  en  hidsig  Tone: 
,,aber  wo  sie  angreifl,  da  halt  sie  fest".  Jeg  havde  neppe 
udtalt  disse  Ord,  før  jeg  blev  angst  for,  hvad  jeg  havde  gjort, 
idet  jeg  frygtede  en  streng  Revselse;  men  istedet  derfor  be- 
mærkede jeg,  at  Enkedronningen  studsede  og  uden  at  yttre  el 


Smaastykker.  797 

Ord  fortsatte  sin  Gang.  Det  faldt  mig  da  ind,  at  der  muligvis 
i  mit  Øie  og  i  min  Slemme  kunde  være  Noget,  som  havde 
imponeret  hende,  og  fra  det  Øieblik  tænkte  jeg  nærmere  her- 
over, betroede  mig  til  de  faa  Venner,  jeg  havde,  og  lagde 
Planen  til  den  Forandring,  som  iværksattes  den  tide  April  1 784." 

///.    E.  Schimmdmann  til  A,  P.  Bernstorff,  lode  April  1784, 

U  est  impossible  de  laisser  partir  cette  lettre  sans  Vous 
dire  ce  que  le  jour  de  hier  a  été  pour  nous  tous,  parce  qu'il 
nous  raproche  de  Vous,  la  Providence  achevera  son  ouvragc, 
elle  voudra  qu'il  fonde  le  bonheur  du  Dannemare.  Un  mal- 
heureux  mesentendu  a  occassioné  pendant  un  heure  et  demi 
im  desordre  au  chateau  quand  le  tout  etoit  deja  pour  ainsi 
dire  achevé. 

Pendant  que  le  P.  R.  etoit  pres  de  la  Reine,  le  Prince 
Frederic  descendit  ches  le  Roi,  et  c'est  ce  qui  occassiona  des 
nouveaux  troubles.  Mais  enfin  on  a  été  convaincu  des  Inten- 
tions du  P.  R.  et  les  esprits  sont  plus  tranquilisés;  mais  le 
tout  a  cependant  pris  la  tinture  d'une  Revolution  et  c'est  ce 
qu'on  vouloit  eviter.  Nous  ne  laisserons  pas  de  prendre  toutes 
les  mesures  pour  la  sureté;  Dieu  veuille  que  nous  goutions 
bientot  le  bonheur  de  Vous  revoir,  alors  tout  sera  encore 
afermi  davantage. 

Le  terns  ne  me  permet  pas  d'ajouter  davantage  a  cette 
lettre  ecrite  å  la  hate. 

le  15  d'Avril. 

Koncept  blandt  Schimmelmanns  papirer  (kun  ovenstående  er 
bevaret). 


798  Smaastykker. 

3. 

En  norsk  Bondes  Optegnelser  om  Struensee  og  Katastrofen 
17.  Januar  177a')« 

Meddelt  af  Ludvig  Daae. 

Paa    Gaarden    Søndre    Birkedal    (Voldens    Præstegjeld    i 
Søndmøer)  har  i  flere  Generalioner  boet  en  meget  vel  an^^et 
og  efter  Tidernes  Leilighed  vel  oplyst  Bonde-æL    En  til  denne 
hørende  Mand  Peder  Jacobsen  paabegyndte  omkring  Midten  af 
forrige  Aarhundrede  en  Række  Optegnelser,   der  fortsattes  til 
hans  Død  og  senere  af  Sønnen  Jacob  Pedersen  (Storthingsrepræ- 
sen  tant  for  Romsdals  Amt  1815  og  1818).   Optegnelserne  danne 
nærmest  et  Slags  Slægte-  og  Dagbog,   væsentligst  altsaa  inde- 
holdende Slægtseflerretninger   og  Notitser  om  lokale  Forhold. 
Indblandet  hist  og  her   finder  man  imidlertid  ogsaa  Sager  af 
mere  almindelig  Interesse.    Saaledes  en  Beretning  om  Struensee 
og  den  til  hans   Navn    knyttede  Katastrofe.     Denne    tør    vel 
antages  at  hvile   paa   trykte   Beretninger  fra  Begyndelsen  af, 
men  Stiil  og  Feilskrift  af  Navne  vise  dog  tydeligt,  at  den  maa 
være  gaaet  gjennem  adskillige  Munde,  før  den  i  sin  nuværende 
Form  blev  nedskrevet.     Karakteristisk  i  saa  Henseende  er  Be- 
retningen om,  at  alle  Mennesker  raabte  ,ora*,  hvad  åer,  da 
man    paa    Søndmøer    gjeme    sløifer    h,    selvfølgeligt    betyder 
,Hurrah*.     Nedtegningen    af   denne   Beretning  om  Struensee 
maa  vær^  skeet  ikke  ret  lang  Tid  efter  Katastrofen.    Umiddel- 
bart forud  findes  nemligt  antegnet,  at  Nedskriverens  Søn  Jacob 
Pedersen  blev  født  12  Novbr.  1770,    og   umiddelbart  bagefter, 
foruden  nogle  Notitser  om  Aarsvæksten  1771,  at  Nedskriverens 
Dalter  Birte  blev  født  27  Oktober  1771. 


')  Efterfølgende  lille  Meddelelse  er  af  Hr.  Ludvig  Daae,  Solnw  i 
Norge,  bleven  tilsendt  Foreningens  Formand  til  dennes  priratc 
Underretning.  Da  imidlertid  Foreningens  Bestyrelse  har  ment, 
det  kunde  have  sin  Interesse  at  se,  hvorledes  Begivenheder, 
som  de  i  dette  lille  Stykke  omhandlede,  bleve  opfattede  og 
fortalte  i  en  afsides  liggende  norsk  Fjeldegn,  aftrykkes  Med- 
delelsen med  Hr.  Daaes  Samtykke.  Noterne  under  Siden  ere 
Randbemærkninger,  tilføjede  af  Optegnelsens  Forfatter. 


Smaaslykker.  799 

Den  herefter  følgende  Afskrift  af,  hvad  der  omhandler 
Slruensee,  er  ordret  —  saavel  Text,  som  Marginalia;  Orlho- 
grafi  og  Interpunktion  derimod  friere  gjengivet. 

,Anno  1771. 

Det  samme  Aar  kom  der  en  kongelig  Forordning*),  at 
Alle  og  Enhver,  som  ellers  lyslede  og  vilde  det,  skulde  dem 
være  tilladt  at  faa  sin  nærmeste  Slægt  tilægte,  som  sin  Broders 
Hustru  og  sin  Hustrues  Søster  og  saa  videre. 

En  anden  kom  samme  Aar,  som  lyde  saa,  at  en  Mand 
kunde  have  to  Hustruer,  om  han  vilde. 

Og  en  anden  kom,  nemlig  den  tredie,  at  de,  som  fik 
uægte  Børn,  skulde  faae  10  Rdl.  til  Opfostrelse  og  mange 
saadanne  Usædvanligheder. 

Samme  Aar  brændt  en  Deel  af  Bergen  af  paa  Stranden. 

1772,  begyndte  dette  Aar  ganske  sørgeligt  i  vores  Resi- 
dentsstad  Kjøbenhavn.  Dronningen  og  Minister  Struens,  Greve 
Brandt  og  Greve  Falkenskjold  og  mange  andre  Tilhængere, 
som  vilde  bestjæle  Livet  af  vor  allemaadigsle ,  vise  Konge, 
Christian  den  syvende'),  som  var  den  allervisesle  i  sin  Re- 
gjering  blandt  alle  del  hele  Europas  Monarker,  og  bestræbede 
derpaa  hele  Januar  Maaned  til  den  19de  Dato,  da  havde  de 
besluttet  at  holde  et  Gjeslebud  og  høitidelig  Glædskabs  Fest 
med  adskillige  Spil,  Skjenkas  og  saadant  mere.  Da  havde  de 
tillavet  en  Drik  med  Forgift  i  at  forgive  Kongen  med.  Da 
havde  de  givet  Livvagten  Ordre  til  at  reise  til  sit  Hjem,  og 
endeel  var  indslullet  med  andre  Regimenter,  saa  der  var  ikke 
en  eneste  Mand  tilbage  paa  Slottet.  Da  havde  Gud  opvakt 
en  General,  hedder  Ranshaug,  og  en  Oberst,  hedder  Krøler, 
som  havde  opdaget  alt.  De  gik  samme  Aften  hen  til  Enke- 
dronning "Juliane  Marie,  som  var  Slifmoder  til  Kongen,  og 
gav  hende  tilkjende  alle  Ting,  hvorledes  det  var  behandlet  i 
alle  Maader.  Straks  gik  hun  til  Kongen  og  forkyndte  ham 
alt,  som  skeet  var.  Imedens  bestilte  Ranshaug  og  Krøler 
Vagt  for  alle  Døre,   maatte   saa   ind  for  Kongen  og  give  ham 


')  Alle  disse  udgav  Minister  Struens  og  Brant. 

')  Dronningen  aflede  Børn  med  Struens,  Kongen  uafvidende. 


{sUO  Smaastykker. 

rigtig  Fortiarii^,  hvorledes  aUe  Ting-  var  tilgaaet  i  alle  Maadei; 
hTororer  Kongen  blev  ilde  tihnode  og  forandret  i  alle  sim 
Lemmer. 

Da  gik  ban  i  sit  Kammer  en  Times  Tid^),  da  han  kom 
tO  Betænkning,  og  satte  ban  sig  ned  at  skrive  en  Arrest  ti) 
sin  egen  Dronning.  Maatte  saa  disse  to  for  det  Første  anv« 
stere  Dronningen  med  saadanne  Ord :  Vor  allemaadigste  Kongey 
Christian  d^i  Syrende  har  befalet  at  arrestere  Madammen^ 
hvorf>aa  hun  straks  srarede:  Tør  1  saaledes  tale  eller  gaae 
ind  til  en  souTerain  Dronnii^.  Da  svarede  en  Løitnant:  Ikk« 
mere  en  souverain  Dronning,  men  alene  en  Arrestant,  Madam  -). 
Tog  han  hende  saa  med  Vagt,  og  satte  hende  i  en  Vogn  of 
kjørte  hende  5  MiU  om  Natten^).  Fra  den  Tid  saa  de  hver^ 
andre  ikke  mere,  og  siden  arresteredes  Struens  og  Brandt  of: 
utallige  mange  andre,  saa  ikke  en  Eneste  var  tOovers.  EoDg^; 
bar  saadan  Fr}^  for  sig,  at  han  skjulte  sig^)  fra  Kl.  1  omi 
Natten  og  hans  Søn.  Prins  Fredrik,  som  var  da  et  lidet  Banit 
med  ham,  til  Kl.  6  om  Aften,  saa  intet  Menneske  vidste  I 
hele  Staden,  hvor  han  var,  saa  det  var  en  saadan  ynkelig 
Tilstand,  at  alle  Mennesker  mente,  at  han  var  død.  Da  lukte 
Kongen  et  Vindu  op  og  viftede  med  et  hvidt  Flag  og  sagde: 
Kong  Christian  den  Syvende  lever  endnu,  sørger  ikke.  Hror- 
ved  der  blev  et  saadant  Frydeskrig  i  hele  Staden,  som  aldrif 
nogen  Tid  havde  været  Alle  Mennesker  raabte  af  al  Magt 
ora,  ora.  ora,  Kong  Christian  den  syvende  lever  endnu.* 

4.  I 

Scback-Rathlott  og  Snhm. 

Meddelt  af  E.  Holm. 

Allerede  paa  Suhms  egen  Tid  blev  der  flere  Gange  iidtsH 
Forbavselse  og  Harme  over,  at  han  aldrig  blev  gjort  til  Danne 


>)  Maaske  Kongen  faldt  i  Bøn  til  Gud. 

*)  Hun  var  ganske  forhærdet. 

»)  Fra  Staden  til  Helsingør. 

*)  I  et  Lønkanuner  under  Slottet,  som  intet  Menneske  vidste  af. 


Smaastykker.  801 

)rogsridder    (Storkors    af   Dannebroge).      Da    han    1774    fik 
Cammerlierrenøglen,  fandt  hans  Venner,  at  dette  var  for  lidet, 
)g   at    han  i   det  Sted  burde  have  havt  Ordenen.     Schøning 
Bkrev  dengang  til  ham,  at  Budskabet  ora  hans  nye  Titel  mere 
havde   ^fortrOdt  end  fornøjet  ham".     „J^  saa",    skriver  han, 
.andre  behængte  med  det  hvide  Baand,  for  hvilke  højstærede 
Velynder  burde  i  alle  Henseender  have  Fortrinet.    I  den  første 
Hede  vilde  j^,  at,  naar  Baandet  ej  kunde  faas,  burde  Nøglen 
ej  være  modtagen*  (Udsigt  over  P.  F.  Suhms  Levnet  og 
Skrifter  (Kjbhvn.  1798)  S.  77  og  445).     Folk  vidste  at  for- 
tælle,   at  det   var  Enkedronningen,   der  havde   forhindret,   at 
Suhm  tik  Baandet,   fordi  han  ikke  havde  noget  godt  Ord  paa 
sig    i    sædelig  Henseende   (L.  Da  ae:    Gerhard  Schøning 
(Kristiania  1880)  S.  63  Note).     Men  det    er    dog    et  Spørgs- 
maa],  om  det  ved  denne  Lejlighed  er  gaaet  imod  Suhms  eget 
Ønske.     I   det  mindste  fortæller  Biilow   i  sine  Dagbogsopteg- 
nelser (Gehejmearkivet),  at  da  han  engang  (6  December  1 792) 
havde   udtalt   til  Bernstorff,    at  han  vilde  have  ønsket,    man 
havde   givet  Suhm  det  hvide  Baand,  havde  Bernstorff  svaret, 
al  han  havde  kunnet  faa  det,  dengang  han  blev  Kammerherre, 
men    at    han  havde  foretrukket  at  blive  dette  sidste.     Strax 
efler  Regeringsforandringen  14  April  1784  havde  Kronprinsen 
den  Tanke  at  give  Suhm  Baandet;  men  da  forhindrede  Schack- 
Rathlou  det.     Allerede  N.  M.  Petersen  har  omtalt  dette   (Bi- 
drag  til  den  danske  Literaturs  Historie  (V,  2,  S.  88 
Note)),    og  han  har  anført  et  Par  Træk  af  det  Brev,    som 
Schaek-Rathlou  ved  denne  Lejlighed  skrev  for  at  afværge  Ud- 
nævnelsen.   Imidlertid  fortjener  Brevet  at  meddeles  fuldstændig. 
Naar  Brevskriveren  i  det  saa  stærkt  har  fremhævet,  at  Suhms 
Levnet    vakte   Skandale    i   sædelig  Henseende,    saa    har   han 
utvivlsomt  rørt  ved  en  Side,  hvor  Suhm  desto  værre  langt  fra 
var  skyldfri;  men' den  hele  Opfattelse  af,  at  denne  var  uværdig 
til  at  opnaa  det  hvide  Baand,   staar   dog   paa   det  grelleste  i 
Modsætning    til    den  almindelige  Højagtelse,    som   Suhm   paa 
Grund   af  sine  mange  Fortjenester  og  sin  Karakters  Elskvær- 
dighed var  Gjenstand  for,  og  som  fik  et  saa  mærkeligt  Udtryk 
ved  hans  Jordefærd  1798.     Ikke   mindre  vækker  det  Forbav- 

Historiflk  Tidaskrift.    6.  R.    I.  51 


sos  Smaastykker. 

scsse  at  se  Scfaack-Rathkm  her  med  Hensyn  tO  Sohm  anlsgge 
en  Scdel%bedeits  )laalestok,  OTcrfor  hrDken  adskillige  af  del 
l>de  JUrhucdredes  med  Damiebrogskorset  dekorerede  Hof- 
zzjtod  rZpie  nere  kanme  sørgelig  tilkort.  Lægger  man  tillige 
Msrie  ti  den  latterlig  strenge  Dom,  som  Schack-Ratlilou 
sAHLiAj^  fælåer  orer  Sufam  som  Videnskabsmand,  faar  mao 
k'^TTk  af  en  for  BreTskriT^ioi  lidet  klædelig  Partiskhed  imod 
S/r.TT. .  0^  man  tager  næf^  fejl,  naar  man  stiller  dd  hde 
B:^^  t  Forbindelse  med  Urilje  hos  den  stok  konserratiTe 
S:L&«:k-Ra:hlc4]  imod  den  for  sine  frisindede  Meninger  vd 
k.*c:>i:e  Vwieoskak^mand.  Breret,  der  er  skrevet  paa  Fransk 
•:^  h*er  me^ideles  efter  eo  Koncept  i  Haandskriftsamlingen  paa 
KiTT±-Iu  folder  herefter  i  dansk  Oersættelae.  Det  er  daterd 
S  lU;  17S4  og  skrevet  til  Johan  Bulow  som  Hofmarskal  bos 

,Jeg  Lin  ikke  andet  end  af  mit  ganske  Hjærte  bifalde 
•i:~  B^  '^  y^  Kronprinsen  har  taget  at  tildele  Lowzow  og 
t^zi  ?*rlT,  kjære  Ven.  det  hvide  Baand,  og  jeg  er  vis  paa, 
a:  ill-e  ville  være  enige  deri  Men  efter  at  jeg  nøje  har 
0T'fTr,t<.  hvad  Hans  kgl.  Hejbed  gjorde  mig  den  Ære  at  betro 
nx  -— «^r  om  sin  Plan  at  ville  foreslaa  Kongen  at  tilstai 
Kjiz.r  rrh«>rre  S^jhm  den  samme  Gunst,  beder  jeg  Dem,  kjære 
Vrn.  Ln-ist^c^ii^.  at  meddele  Hans  kgl.  Højhed  i  mit  Navn,  at 
e*  nu  linier  fk-re  Betænkeligheder  derved,  som  jeg  ikke  fra 
:Vt^  af  havde  tænkt  paa. 

!•  De,  s^^'m  tro  at  have  Fordel  af  at  kritisere,  hvad  der 
n;  :;r  Tioen  <ker  eiler  skal  ske,  ville  ikke  undlade  at  gjøre 
i:.i:>r.ie.  at  denne  Udnævnelse  tyder  paa,  at  Tallet  paa 
R.iirme  cu  i  Fren.tiiien  ligesom  tidligere   stadig  skal  gjeres 

s:-»rTe. 

i»  Hrle  det  øvrige  PubUkum  vil  maaske  blive  bange  for. 
iS  t>-:  H.'»-ib,  nun  havde  havt  om  at  se  Dannebrogsordrøen 
bl  ve  ui>-.t  spar?onmiere  og  med  mere  Kritik ,  ikke  vil  gaa  i 

a»  iVtte  ExeuH^l  vil  være  nok  til  at  bringe  adskillige, 
,:  r  niAiske  el'.t^  vilde  holde  sig  tilbage,  Ul,  om  jeg  saa  raaa 


Smaastykker.  803 

s^,  at  plage  Hs.  kgl.  Højhed  for  at  opnaa  den  samme  Ud- 
mærkelse. 

Jeg  bør  desuden  ikke  skjule  for  Kronprinsen,  at  om  man 
end  ikke  kan  nægte  Kammerherre  Suhm  en  vis  omfattende  Læs- 
ning {une  certaine  érudition)^  saa  har  han  dog  ikke  Ord  for  at 
være  en  virkelig  lærd  Mand,  og  at  man  med  Hensyn  til  flere 
af  hans  Skrifter  hverken  i  Udlandet  eller  her  hjemme  fælder 
nogen  gunstigere  Dom;  men  endelig  har,  hvad  der  er  det 
værste,  hans  Vandel  i  en  enkelt  bestemt  Retning  været  saa 
lidet  sømmelig  og  saa  lidet  værdig  for  en  Mand  i  hans  Stil- 
ling og  med  hans  Rang,  at  den  endog  i  flere  Aar  efter  hver- 
andre har  vakt  en  offentlig  Skandale,  som  Intet  vil  kunne 
bringe  i  Forglemmelse.  Dette  er  saa  sikkert,  at  hans  Hustru 
endog  i  den  sidste  Tid  skal  have  gjort  indledende  Skridt  for 
at  blive  skilt  fra  ham. 

Alt  dette  maa  De  naturligvis,  kjære  Ven,  sige  til  Prinsen, 
og  hvis  Hans  kgl.  Højhed  endnu  derefter  har  nogen  Tvivl,  saa 
lilfoj,  at  jeg  beder  ham  ikke  bestemme  sig,  førend  han  har 
hørt,  hvad  Hans  Excellence  Bernstorff  mener  derom.  Saa- 
danne  som  Forholdene  ere  i  Øjeblikket,  finder  jeg  Sagen  al- 
vorhgere,  end  jeg  paa  noget  andel  Tidspunkt  vilde  finde  den. 

Jeg  omfavner  Eder,  kjære  Ven,  i  Tankerne"  o.  s.  v. 


5. 
Digt  af  Philippe  GrouveUe  til  P.  A.  Heiberg. 

Meddelt  af  E.  Holm. 

Grouvelle  var  fransk  diplomatisk  Agent  her  i  Kjøbenhavn 
paa  den  franske  Revolutions  Tid.  Han  kom  hertil  i  Slut- 
ningen af  August  1793.  Uagtet  Regeringen  her  hjemme  ikke 
anerkjendte  den  franske  Republik  i  de  første  Aar  efter  dens 
Oprettelse  21  Septbr.  1792  og  altsaa  ej  heller  officielt  an- 
erkjendte nogen  Repræsentant  for  den,  gav  den  dog  sit  Sam- 
tykke til,  at  Grouvelle  maatte  opholde  sig  her  i  den  Egenskab, 
og  Bernstorff  forhandlede  tidt  med  ham.  Men  da  Regeringen 
i  Begyndelsen  af  1796  anerkjendte  Republiken,  blev  han  dens 

51* 


'flb  KnifiTt?'  ns-,  ar  iflc  hx^åt  som  saidan 
in  iH--5i*  -ji*afi»-fi*  j«itf  tr^siåi  TZ  ^  4  Mvts  1796.  Del 
ijf"  7 --I-  r-ji"   •>^ii^.->   «••:  il  Sflre  Qp|wwitiniismænd 

i-r  i^'-ijjir^  ^æriii  ?.  JL  ^*tc«'*£x.  irii^  hamk  senere  paa 
i^^:  ct-L  {tdi  uj^di:-iLr?^^  F«?^«»m^.  op  di  den  derHar  eftor 
£  c^^^r-^:y  x»::.»»^.i^  _  Ftzmjit  i:«i  oskaie  sk  Ønske  for 
Ht  c^-i^'t*  13.  ii  iLii  lioa.  AifftibS  af  ^£  askåcD  D^ikMiial,  gik 
a-^  1*^*  i-LJim.*  jLi*r'^i'"=*r  rl_x  mi  bofaa.  Oripnakn  til 
3*'  i-tT  ii*r— jTt*  I»^  izi:*^  ^  r.  JL  atii«er^  Sumibo^  Denne 
■:-:»"Tc.'--  ft-a  I.  •Jui-^.f  MLi'i&grccsar  -y ,  der  do  ejes  af 
J-^ :.  L.;:::  jijiiii  '.  .^n.  I'jr-Æ  ^^»•iSf-jes  med  dennes  Sam- 
^i^-.     >  iii   ~  i-ifcTisr-r-'Qi   Tisir.    er  Ost  brevet  i  de  sidste 


:^r    :ie   7*r-    ;aj   rrii  f*^..s  "fi-^-Tit  ia  tjraiirie- 

I*  -I-    J*»r.    z-  -it-riLz.-    1^  :':zi  rv^iis  je*jr  foudre. 

i~->l  i-'-«-i:>  in  z»rr:   ^jh  5»:c  IrJi  c*  de  graoe? 

TI  i-zri.   ;«•-:   •'fiiu;^.*:  Li  ri^?-  z. 

k   5  •  t<  fA-.^  I. "1.LZ.T  rv  rj.-r_ll.n  d'Horace. 

>.<  or.^  r    r-»:_zi>  i.rj^,  •>■  ci-  in?  nies  coliques. 

J  :x:  *  .7.,    ifz   :»fiL"-rr '*■*  *riz:-ke  •^receral.   5i>!n  netop  i  Aaret 
l^.*4   hA>  5e   *->--=:  Brlr-^n   o^   tr*»a;:t   den  o?tefrigske  fter 


Smaastykker.  805 

Des  humains  Tamour  généreux 

perce  en  tes  moindres  chants;  c'étail  Tart  de  Voltaire, 

d'un  air  bachique  un  trait  heureux 

sort,  et  confond  des  Noirs  la  Ligue  sanguinaire 

Honneur  au  libre  chansonnier! 

G'est  le  tribun  d'un  peuple  encore  esclave. 

Du  loup  qu'il  pince  et  fait  crier 

Brebis  coramence  å  rire;  elle  en  devient  plus  brave. 

Comme  l'effronté  Mazarin 

les  grands  ont  dit  entre  eux:  qu^il  chante,  mats  quHl  paffe! 

Erreur!    Le  bonsens  du  refrain 

genne  avec  le  bon-mot;  en  pensant  on  s'égaye. 

SQr  de  plaire,  sQr  de  servir 

Chante;  et  sans  trouble  vois  la  cabale  homicide 

de  pamphlets,  d'strréts  Tassaillir. 

Minerve  dés  longtems  te  prit  sous  son  Egide. 

Tes  moeurs  pures  comme  tes  vers 

Sont  aussi  des  méchans  la  satyre  importune, 

et  pour  défier  l'univers 

la  Raison  fit  ton  rang,  le  travail  ta  fortune. 

Mais  que  dis  je?    Ah!  plutol,  je  dois 

en  conseiller  prudent,  retenir  ton  courage; 

au  gré  des  tems  baisse  ta  voix, 

des  despotes  sans  frein  trompe  la  dent  sauvage. 

Un  mot  moins  fort  souvent  dit  mieux; 

en  tour(s)  fins  et  discrets  ton  esprit  est  fertile; 

des  rimeurs  fuis  Torgueil  oiseux; 

Ose  étre  moins  piquant  pour  étre  plus  utile. 

Ton  arc  est  tendu,  le  trait  part  .... 
regarde  alors  ton  fils,  ton  épouse  charmante. 
Sourire  ingenu,  doux  regard 
éraoussent  k  propos  TEpigrame  sanglante 


806 


Smaastykker. 


En  mitigeant  les  Yérités 

ne  crains  pas  que  les  airs  de  ta  Muse  badine 

soirnt  moins  sentis,  soient  moins  cités. 

Le  peuple  entend  le  Vrai,  mit  on  triple  sourdine! 

Salut!    Bon  troubadour  du  Nord 

penseur  libre,  arne  franche;  et  les  sots  et  les  sage 

pour  t^honorer  sont  tous  d'accord, 

lui  par  son  amitié,  ces  messieurs  par  leur  rage. 

Copenhague  =  le  4  nivose  «-  L'an  3"^*  de  la  République 
francaise  —  une  et  indivisible. 

Ph.  Grouvelle. 


Rettelser. 


s.   74  L.   3  f.  o.  nægstelig,  læs:   ængstelig. 

-  166  -  2    —   tU,  læs:   til. 

-  167  -  6  f.  n.  tilbage,  hertil  efter,  læs:  tilbage  hertil,  efter. 

-  168  -  13-12  f.  n.  pave  Leos  breve,  læs:   pavebreve. 

-  199  -  17  f.  n.  dertor,  læs:   derfor. 

-  222  -  3  f.o.  Søn,  læs:  Broder. 

-  444  -  13    —   par,  læs:  pas. 

-  639  •  13    —   Søitøimester,  læs:   Søtøimester. 


807 


Navneregister. 

(Ved  L.  Laursen.) 


Aabenraa  251  f.,  268,  306. 
Aabenraa  Amt  251,  254-58,   261, 

266,  274,  906,  324,  529. 
Aabo,  Biskoppen  i,  174.  —  Dom- 
kapitel 174. 
Aagaard,  G.  F.,  Maler,  669. 
Aagesen,  Sigurd,  236.   —   Svend, 

Historieskriver,  224. 
Aahus  553. 

Aakirkeby  Kirkes  Døbefont  495. 
Aalandsøeme,  Forhandlinger  1718 

paa,  451  f. 
Aalborg  Stift  293,  491.  —  Bispe- 

arkiv  484. 
Aarhus,  Jakob  Madsen,    Filolog, 

464. 
Aarhus  472,  537,  542,  744. 
Aarhus  Stift  293. 
Abbot,  Ærkebiskop  af  Canterbury, 

423  f. 
Abel,  Konge,  167,  221,  344,  354, 

384. 
Abercromby,  Robert,  skotsk  Jesuit, 

404  f.,  407-20. 
AbUd  Sogn  (Tønder  H.)  342  f. 
Abildgaard,  N.A.,  Maler,  486  f. 
Abrahamson,  Werner  H.  F.,  Officer, 

485. 
Absalon,  Ærkebiskop,  191.  549. 


I  Adelbert,  Ærkebiskop  af  Bremen. 
!     224. 

Adolf  I.  Greve  af  Holsten,  225. 

Adolf,  Hertug  af  Gottorp,  179,  181, 
184,  667. 

Adolf  Frederik,  Konge  i  Sverrig. 
437,  439,  443. 

Adolfskog  (Witzwort  Sogn)  384. 

Afrika  322,  330,  333,  335,  398. 

Afrikanske  Kompagni  512,  519. 

Aggershus  Slot  og  Len  551,  674, 
677  f.,  681,  690.  —  Tøjhus  6^. 

Aggershus  Stift  331. 

Agnes  (g.  m.  Peter  II  af  Savoyen) 
152. 

Ahlefeldt,  Frederik,  Storkansler, 
177,  400.  —  F.,  Greve  (t  1773), 
514.  —  Hans  (t  1500),  169,  177, 
189.  —  H.,  Deput.  i  Rentekam- 
meret (t  1780),  505,  519  f.,  532. 
—  Kaj,  263. 

Albert,  Greve  af  Orlamttnde,  790. 

Albert  af  Aachen,  tysk  Historie- 
skriver, 224. 

Albertsen,  Albert,  Borgmester  i 
Kbhvn.,  86  f.,  123.  —  Hans,  Kan- 
nik i  Kbhvn.,  730.  —  Kr.,  Borg- 
mester i  Kbhvn.,  483. 

Albo  Herred  85. 


Navneregister. 


Alcantaro ,  spansk  Ridderorden, 
150. 

Alexander  I,  russisk  Rejser,  2  f., 
19. 

Alexander  IV,  Pave,  153. 

Alfred  d.  store,  Konge  i  England, 
!^24,  232. 

Alfred,  angelsaksisk  Prins.  232. 

Allen,  G.  F.,  Historiker,  472,  474  f., 
479,  557. 

Allerslev  Sogn  (Voldborg  H.)  745. 

V.  Alna,  Balduin,  pavelig  Legat, 
213. 

Als  5.  231,  266. 

Alsted  Sogn  (Alsted  H.)  298. 

Altona  14,  41,  227,  237,  398 f., 
509,  785. 

Altranstådt,  Fred  1706  i,  777. 

Amadeo  V,  Greve  af  Savoyen, 
152. 

Amager  27,  327,  567.  576,  591, 
598  f.,  606,  638,  644  f.,  699.  — 
Fælled  635,  655. 

Amerika  654. 

Amrom  263,  383. 

Amsterdam  321,  576,  590. 

Anchersen,  J.  P.,  Prof..  199. 

Andersen,  H.  C,  Digter,  784.  — 
Klavs,  Prior,  se  Ulfeld.  —  Peder, 
Kannik  i  Roskilde,  741.  —  Sven- 
ning  i  Dueholm  Kloster,  737. 
-  Villads,  Mag.,  737. 

Anderson,  R.  B.,  amerikansk  Mini- 
sterresident i  Kbhvn.,  774. 

Andflod  Sogn  (Højer  H.)  343  f. 

Angel  258,  335,  372,  384. 

Angel,  Helene  (g.  m.  Kasp.  Danck- 
werth),  306  f. 

Anhalt.    Jvfr.  Christian. 

Anna,  Frederik  IPs  Datter,  232, 
403-25. 

Anna,  Dronning  i  England,  777. 

Anna,  Kammerfrøken  hos  Dron- 
ning Anna,  423. 


Anna    Eleonore,    Hertuginde    af 

Brunsvig-Ljmeborg,  683. 
Anna    Katarina,     Christian    HTs 

Dronning,  598. 
Antonius,     Provst,    se    FiVrsten- 

berg. 
Antwerpen  299,  685,  688,  690. 
Antvorskov  Kloster  98,  109,  150, 

553.  —  Dets  Fane  og  Segl  150  f., 

153. 
Antvorskov  Amt  524,  529. 
Arenfeldt,  Niels  Henr.,  Rigskansler, 

749. 
Arentzen,  Kr. :  , Fra  yngre  og  ældre 

Dage'  486. 
Argenson,  fransk  Udenrigsminister, 

436  f.,  443. 
Arl  Aa  (i  Slesvig)  381. 
Armfelt,  6.  M.,  svensk  Statsmand, 

778. 
Armin,  germansk  Fyrste,  223. 
Arnberben,  Robert,  Jesuit,  se  Aber- 

cromby. 
Arnkiel,  Troeb,  Præst  i  Aabenraa, 

308. 
Arrebo,     Anders,     Digter,     290^ 

459  f.,  462  ff.  -  .Hexaémeron* 

459  f. 
Asgrimsen,  Eystein,  islandsk  Dig- 
ter, 753. 
Asien  322,  333,  335. 
Asmundsen,  E^nar,  islandsk  Fo^ 

fatter,  761. 
V.  Asseburg.  A..  dansk  Gesandt  i 

Stokhohn,  441. 
Astley,  J.,  engelsk  Lord,  232. 
Athelstan  se  Æthelstan. 
Attila,  Hunnerkonge,  774 
Augusta,  Hertuginde  af  Glyksborg. 

675. 
Augustinerne,  Munkeorden,  151. 
Avignon  214. 

Aviz,  spansk  Ridderorden,  150. 
Axelsen,  Oluf,  se  Thot. 


Navneregister. 


809 


Axen,  T.,  Borgmester  i  Husum,  357  f. ' 
Axinia,  russisk  Prinsesse,  144. 
Aioriske  Øer  269. 

Baad,   Familie,   749.   —   Birgitte, 

749. 
Baden,  G.  L.,  Historiker,  196. 
Badenkog  (KoldenbQttel  Sogn)  384. 
Bagge,  Familie.  741. 
Baggesen,  Aug.,  Generalmajor,  185. 

—  J.  E.,  Digter,  483. 
^Bagheeld-  737. 
Bahuslen  !228,  <^%  478. 
Balder,  nordisk  Gud,  786. 
BaUum  Sogn  (Højer  H.)  263,  343  f. 
Barbareskstaterne  71. 
Barfod,  Fr.,  Forfatter,   196,  202. 

,Hvor  blev  Danebroge  af?**  185. 
Barfoed,  C.  T.,  Professor,  487. 
,BarIlngsant'*  se  Berlumsand. 
Barmer  Sø  384. 
Bamekov,  Johan,  132.  —  Kristian, 

131  f.,  411. 
Bamer:    , Familien   Rosenkrantz's 

Hist.*  734. 
Barrett,  J.,  engelsk  Søofficer,  232. 
Barring  Syssel  se  Barvid. 
,Barsmerwicke*  (i  Slesvig)  339. 
Bartas,  Salust  du,  fransk  Digter, 

459,  464. 
Barth  (Slot  i  Pommern)  686. 
Bartholin,  Rasper  d.  ældre,  Læge, 

468.  —  Thomas,  Læge,  177. 
Barvid  Syssel  316,  335,  339  f. 
Bau,  Slag  1848  ved,  779. 
Baadissin,  Greve,  40  f. 
Bavelse  (Tybjærg  H;)  325. 
Beaumont,  fransk  Diplomat,  416. 
Bech,  Henrik,  Præst,  485. 
Beck,   Familie,    122.    —    Jokum 

(t  1572),  82,  88,  122.  —  Jokum 

(t  1682),  122.  —  Kirsten,  82  f., 

86,    103,    106,    141.    —    Lave, 

Rentemester,  115f.,  121-24,  132, 


136.  —  Sivert,  Rentemester,  122. 

—  Sten,  Rentemester,  122. 
Bedsted  Sogn  (S.  Rangstrup  H.)  341. 
Behrens,  Joh.,   Landmaaler,   275, 

278  f.,  374,  382  f.,  385. 
Beintssen,  Thomas.  Official  i  Lund, 

744. 
Bekker,  Karl,  Advokat  i  Aabenraa, 

487. 
Belov,  Familie,  468. 
Beltring  Herred  381,  383,  389.  ' 
v.  Bemmel,  Reinold,  Entreprenør, 

591. 
Benedikt  XI,  Pave,  211,  216. 
Beorn  se  Bjørn. 
Beorhtric  se  Brihtric. 
Beorhtwulf  se  Bertulf. 
Beowa  222. 

Beowulf,  nordisk  Sagnhelt,  222. 
Beowulfdigtet  222,  773. 
Bergen  515  f.,  767,  799.  —  Hansa- 

kontor  471. 
Bergen  Stift  331. 
Bergh,  Th.,  Lithograf,  734  f. 
Bering,  Familie,  484.  —  Vitus,  kgl. 

Historiograf,483.  —  Vitus,  Provst 

i  OUerup,  484. 
Beringskjold,  Magnus,  201. 
Berkentin,    C.  A.,    Statsminister, 

498,  511. 
Berlumsand  (ved  Sild)  373  ff. 
Bemadotte  se  Karl  Johan. 
Bernstorff,   A.  P.,    Statsminister, 

427,  431,  797,  801,  803.  -  Chr., 

Statsminister,  4,  8,  12,  14,  16  f., 

21,  27-50,  54,  56,  62  ff.,  72,  76. 

—  J.,  Departementsdirektør,  4, 
8-15,  17-24,  26  ff.,  30-33,  35-38, 
41-57,  61,  63  f.,  69  ff.,  75-78.  - 
J.  H.  E.,  Statsminister,  435-46, 
500,  505,  511,  519,  533,  778. 

Bernstorff  Slot  8,  20  f..  26,  53. 
Berntsen,     Arent,     Raadmand    i 
Kbhvn.,  483,  609. 


810  Namerefréter. 

Bertolt  Koope  i  Hemen,  133.       '  Blkhtf,  SL  SU  Digter,  536.   ,Søn 

Bcsder,  Y.  tL  Adrokat  »).  Kanne'  ^»U  543^. 

BcstenbosteL  ObersUøjtnaiit  490.  Blokhiis  487. 

Bestnsdief ,     msstsk     Statsmand,  Blofiset,  firansk  Gesandt  i  KUivi 

43S.  447. 

Bethlefaem  4S3.  Bockholt,  Johan,  Biskop  i  Sesri 

Betiesworth.  G.  E.  B^  engels  Kap-  356  IL,  371.  394. 

tcjn.  iSa.  Bodley,  Tlu  engels  BiMlofiL 

Beosl.  F.  F..  østrigsk  SUtsmand,  Bodmer,  J.  J.,  schwejtsid^  Digti 

*^  779.  235l 

Biedermann.    £.,    trsk    Historie-  Boesoi,  Familie,  49l2.   —    Sven 

^rirer.  1301  Borg«-  i  Helinger,  Uil 

Bielefeldt.    C  F..    Genefafanajor,  Boetins  de  Dada.  Kstter,  334. 

4^.  —  Johan,  Saedker.  486c  Matthias,  frisisk  Forfilter.  9 

Bkerman.    Konrad,   G^ejmeraad,  380. 

4i)a  Boger,  Henrik,  Dr..  i  Rosloek.  1 

BildeiBille  Jinders.Rig5marsk.li2,  Boldersfer  (Ris  H.)  268w 

H7±»^1L— Esge.Rigi^iofiBester.  Bologna  Unireisitet  758,  781 

o6oL  ~  Jeifcs   Slensen.  468.  —  Bolte.  J.,  Advokat,  3971 

Peder,  566.  BH.  —  Stoi,  67i  L  Bolten,  J.  A^  Prcst  i  Altona,  11 

—   Sten.   Kommandør.  48.    —  Bonde.  Esger.  Ridder,  791. 

Torbera.  743.  Bondesen.     Johannes,     i    Vejfa 

Birkedal.  rOhehn,  Praft?t  487.  Presbyler,  744. 

BirkedaL  Søndre-,  Gaard  i  Sund-  BonifocinsVUI.Pare,211,ii4,il 

lUM-.  7^^  Boons,  Piet«-,  Ingeniør.  277. 

T.  Bi>4uarrk.  Otto.  tv^  Rig^ansier.  Bootorp  (Boarp?)  (Tennersjø  fi 

*U.  T^X  791. 

Bjuraa^en.   i^nar.    islande   For-  Borch.  Familie.  491 

fefttter,  ;55l  ~  Hanne&  idandsk  Bording,  Anders,  Digter.  459, 461 

Dik-ter.  7^.  —  Simon,  islandsk  —  J^  Prof.  med.  i  KMim..  M 

Di^er.  7«.  -  L.  J..  Mag.,  483. 

^t'Lke,  J^NTgen.  ^7i  t  —  Ore.  norsk  Borgaard.  A.,  GeneraUøjtnant  fi 

Kansler,  TTIV    -   Sten,  srensk  Bomhohn  i91.  321  3i4,  397,  al< 

R^rsraad.  Ai6f.,  TWf.,   71if..  561,  643.  717-43.  77a 

716>19.  7il  t  Bowes,  Robert,  engelsk  Diplonj 

Bh>nk  djmsk  Priik?.  i33L  411. 

Bj<i>ra.  Ji>h.  Ohr..  Garrer  i  Randers.  Bojd.  R.,  skotsk  SUtsmand,  fi 

4^  —  Thomas.  Jari  af  Arran,  fl 

Hlaeu,  JixuL  Dr..  Kartograf.  J96t.  Bovsen.  Broder,    gottonisk  Ho 

aiT.    ^Atlas  Bi^ir*  i9(d  C  i99,  raad  38a 

a>l.   —   W.  J..  Kartograf.  i»l  Brabant  691 

i9a  Bradsfaaw.  R,  engelsk  TUfkmaå 

Blake.  skotsk  Pr»st.  4091  i33L 

Bleking  ^ik  Brage,  nordi^  Gnd,  773. 


Navneregister. 


811 


Brage  d.  gamle,  Skjald,  2S3,  757. 

Brahe,  Familie,  468.  —  Karen, 
469.  —  Otto,  475.  —  Per,  svensk 
Greve,  695.  —  Sten,  98.  —  Tyge, 
Astronom,  121,  2^,  234,  244, 
i68ff.,  292,  322,  482,  492,  783. 

Brahetrolleborg  Kirke  484. 

Brammer,  P.  6.,  Biskop  i  Aarhus, 
486. 

Brandenburg  225,  227.  Jvfr.  Fre- 
derik Vilhelm.    Johan.    Otto. 

Brandes,  G.,  Æsthetiker,  235. 

Brandt,  C.  J.,  Præst  ved  Vartov, 
487.  —  Enevold,  Greve,  799  f. 

Braunsberg  Jesuiterkollegium  (i 
Preussen)  407,  419. 

Breda  299. 

Brede  (Brethwath)  Sogn  (Lø  H.) 
842. 

Bredsted  Amt  276. 

,Bredtstedter  Werck"*  277. 

Bremen  216,  235. 

Bremen  Stift  218,  301,  332,  437. 
Jvfr.  Johan  Frederik. 

Brenner,  Baltser,  Blytækker,  580. 

Bretagne  775. 

Brian,  Konge  i  brland,  233. 

Brihtric,  Konge  i  Wessex,  232. 

Bringstrup  Sogn  (Ringsted  H.) 
298. 

Brobyværk  Vaabenfabrik  (Salling 
H.)  122. 

Brochmand,  Jesper,  Biskop  i  Sjæl- 
land, 467. 

Brock,  Familie,  84.  —  Lave  84. 

Brokkenhu.s,  Otto,  746. 

Brorson,  Hans  Adolf,  Biskop  i  Ribe, 
492. 

Brorupgaard  (Slagelse  H.)  206. 

Brostrup,  Jens,  Ærkebiskop  i  Lund, 
484. 

Brunanburg,  Slag  937  ved,  222. 

Brunkebjærg,  Slag  1471  paa,  159, 
171  f. 


Brunsberg  se  Braunsberg. 

Brunsvig  -  Lyneborgske  Hertuger 
683,  685.  Jvfr.  Anna  Eleonore. 
Christian  Ludvig.  Ferdinand. 
Henrik.    Johan  Frederik.    Otto. 

Bruun,  Malte  Konr.,  dansk  For- 
fatter, 235.  —  Nik.,  Biskop  i 
Slesvig,  358. 

Bryckhusen,  Rubbert,  Borger  i 
Helsingør,  142  f. 

BrQnnich  se  Brønniche. 

Bryske,  Karl,  555. 

Bryssel  685,  701,  7(fe,  710. 

Brøchner,  Hans,  Filosof,  487. 

Brømsebro,  Fred  1645  i,  232. 

Brønniche,  Familie,  492. 

Bucer,  Martin,  tysk  Reformator, 
769. 

Buchholtz,  Werner,  Præst  i  Mild- 
sted, 241. 

Buckingbam,  Hertugen  af,  218. 

Bugenhagen,  J.,  tysk  Reformator, 
181. 

Bugge,  P.  O.,  Biskop  i  Trond- 
hjem,  784. 

Bull.  trøndersk  Familie,  234. 

BuUum  (Vidding  H.)  363. 

Butsloot  (Bøking  H.l  277  f.,  383. 
—  ,Butslooter  Wercke«  264. 

Burhred,  Konge  i  Mercien,  233. 

Burrhi,  Guldmager,  635. 

Bussert(Bøser),  Morten,  Bygmester, 
565. 

Byer,  N.,  engelsk  Maler,  233. 

BtUche,  Peter,  Præsident  i  Kbhvn., 
724. 

Btilow,  F.  C,  Generaladjudant,  47. 
— Johan,  Gehejmekonferensraad, 
794  f.,  801  f. 

Bøckmann,  Frans,  Borger  i  Flens- 
borg, 772. 

Bødvar,  nordisk  Sagnhelt,  222. 

Bøgh,  Frederik,  Forfatter,  492. 

Bøhmen  510. 


812 


Navneregister. 


Bøking  Herred  277,  a53,  3^5,  363, 

366,  377,  380,  383. 
Bølle,  Familie,  746. 
Børglum  730,  738. 
Bøser,  Morten,  se  Bussert. 

Canning.  George,  engelsk  Minister, 
5.  18,  63,  233.  —  Stratford,  en- 
gelsk Diplomat,  233. 

(«nnova,  Antonio,  italiensk  Billed- 
hugger, 235. 

(Uinterbury,  Ærkebispen  af,  107  f., 
111  flf.    Jvfr.  Abbot. 

C«anynges,  W.,  Kjøbmand  i  Bristol, 
782. 

Capel,  A.,  Jarl  af  Essex,  782. 

(«apeteyn,  Peder,  Prof.  med.  i 
Kbhvn.,  466. 

('.nrey»  W.,  engelsk  Orientalist, 
782, 

Carstens,  A.  J.,  Billedhugger,  285. 

Carteret,  J.,  Jarl  Granville,  engelsk 
Statsmand,  782. 

("artesius,  fransk  Filosof,  456. 

(laselius,  Joh,,  tysk  Humanist, 
218. 

Casimir  af  Pommern,  Biskop  i 
Camin,  221. 

Casse,  A.  L.,  Højesteretsassessor, 
487. 

(«astlereagh ,  Lord,  engelsk  Stats- 
mand, 5. 

(.atesby,  William,  engelsk  Katholik, 
418. 

Gathcart,  W.  S.,  engelsk  General, 
61,  69  f.,  782. 

('ais,  hollandsk  Digter,  461. 

Ceallachan,  irsk  Fyrste,  782. 

Cearbhall,  irsk  Fyrste,  782. 

Celle  684. 

Celse,  Magnus,  svensk  Historiker, 
212. 

Cihanut,  Pierre,  fransk  Diplomat, 
771. 


Charisius,  P.,   Gesandt  i  H 

297. 
Ghavigny,  fransk  DiplomaJL  44^ 
^.de  Cheusses,  F.  H.,  dansk  Dqit 

mat,  437  f.,  500  f. 
Ghoiseul,  Hertug,  fransk  Udeniin 

minister,  441  f.,  505. 
Gh  ristensen  (Ghristiemsen).AndflB 

737.  —  Balthazar.  Politiker. 
!      —  Frans,  Bygningsskriver,  58l 

—  Mikkel.    Dr.  med.    483.  - 
i     Nikolaus,  Presbyter,  741. 
Christiem  I,  Konge,  157.  159, 1< 

65,  171  f.,  221,  232.  561,  7 

776. 


Ghristiem  II,  Konge,  158,  166.  K 
225,  410,  466,  482,  768,  776.  - 
Love  465. 

Christian  HI,  Konge,  163.  1^ 
456,  466  f.,  557,  561,  SfiMS 
569,  575,  585,  590.  607, 
772  f.,  782. 

Christian  IV.  Konge,  109,  1121 
115f.,  129, 131. 134, 14043, 217f 
220 f.,  226,  232,  246,  253, 
67,  275  f.,  281-90.  294  f.. 
324,  374  f.,  404,  406.  466  f..  481 
485.  489,  568,  572-75.  5791 
587  f.,  591,  593.  595  f.,  603, 
10,  617,  619  f.,  623 1,  627.  ^ 
657,  666,  701,  703  f.,  708. 

Christian  V,  Konge,  228,  241,  ^ 
304,  325,  399  f..  592,  622,  6©, 

630,  633  f.,    638,   653,  ©7itJ 
667,  695. 

Christian  V's  norske  Lov  785. 
Christian  VI,  Konge,  328,  486,  4«t 

628,  657. 
Christian  VII,  Konge,  5,    13,  Jl^ 

40,  48 f.,  52,  54,  72,  447,  m 

631,  642,  657,  797.  799  f.,  8M. 
Christian  VIII,  Konge.  488,  64a 
Christian,    Prins,    Christian  IF* 

Søn,  617. 


Navneregisler. 


813 


Christian  d.  yngre  af  Anhalt  605  ff., 
617,  650. 

Christian  Albrecht,  Hertug  af  Got- 
torp, 396.  398  f.,  667. 

Christian  Ludvig,  Hertug  af  Celle, 
683  ff. 

Christian  Demokrit  (J.  G.  Dippel), 
Pseudonym,  S{35. 

Christiane,  Christian  IV's  Datter, 
675,  678  fif.,  686  f.,  690,  692,  696, 
698  fif.,  702  fif.,  706,  708,  724. 

Christiansen,  V.,  Pseudonym,  233. 

Christiern  II,  Biskop  i  Ribe,  339. 

Christina,  Dronning  i  Sverrig,  218, 
406,  771. 

Christina  af  Lothringen,  Christiern 
irs  Datter,  410. 

Christofifer  II,  Konge,  188,  475. 

Christofifer  af  Bajern,  Konge,  161, 
166,  168. 

Cibber  (Gibert),  G.  G.,  engelsk  Bil- 
ledhugger, 782. 

Cicignon,  Amtmand  i  Bergen,  516. 

Clas.sen,  Joh.  F.,  Generalmajor,  492. 

Clauson-Kaas,  Familie,  483. 

Claussen,  Isebrandt,  88-95, 104, 106. 
—  Jakob,  91  f. 

Clein  (Cleyn),  F.,  Maler,  782. 

Clemens  V,  Pave,  211. 

Clemens  VIII,  Pave,  417. 

Clementsen,  Niels,  Rigsraad,  484. 

Clififord,  Handelshus  i  Amsterdam, 
526. 

Ciotz  se  Klotz. 

duver,  Filip,  Geograf,  380. 

Colbaz  Kloster-Annaler  224. 

Colbjørnsdatter,  Anna,  219. 

Colbjømsen,  Kristian,  Generalpro- 
kurør,  426-34. 

Collin,  Slag  1757  ved,  510. 

åe  Cdme,  Kardinal,  769. 

done,  George,  skotsk  Præst,  412, 414. 

ie  la  Coste ,  Bertrand ,  Felttøj - 
mester,  624. 


Cottesford,  T.,  engelsk  Gejstlig,  782. 

de  Courmesvin,  fransk  Diplomat, 
606  f. 

Coventry,  H.,  engelsk  Royalist,  782. 

Coverdale,  M.,  engelsk  Bibelover- 
sætter, 782. 

Craigengelt,  Genete  Jakobsd.,  146  f. 

Cramer,  Andreas,  Hofretsraad  paa 
Gottorp,  318  f.  -  J.A.,  Hofpræst, 
235. 

Crempemarsk  262,  272  f.,  399. 

Croix,  St.-,  0,  525,  780. 

Cromwell,  Oliver,  685,  688. 

Grone,  Politidirektør  i  Kbhvn.,  487. 

Gypræus,  H.  A. ,  slesvigsk  Kirke- 
historiker, 380. 

Czarniecki,  polsk  General,  227. 

Cæcilia,  Erik  af  Pommerns  Frille, 
165. 

Daa,  Familie,  82.  —  Elisabeth, 
142  f.,  145.  —  Erik,  87  f.  -  Her- 
luf, 79-147.  -  Jørgen,  82  f.,  86  ff., 
90  f.,  94-110,  113-21,  124,  126  ff., 
141.  ~  Hans  Søn  86  fif.  -  Hans 
Døtre  103  f.,  136, 145.  —  Søren,  82. 

Dagø  253,  331. 

Dahlberg,  Erik,  svensk  General, 
298  f.,  621.  ,Kort  over  Dan- 
mark*, 298-301,  304. 

Dahhnann,  F.  C,  Historiker,  230, 
772. 

Daler  Sogn  (Tønder  H.)  342  fil". 

Dalhoflf,  J.  B.,  Hofguldsmed,  486. 

Dalum  Kloster  739. 

Damkog  (Koldenbuttel  Sogn)  384. 

„Dan-  165. 

Danckers,  Just,  hollandsk  Karto- 
graf, 281,  301. 

Danckwerth,  Familie,  305  f.  —  Hans, 
Borgmester  i  Husum,  305 f.  — 
Joakim ,  gottorpsk  Kammer- 
mester, 252,  254,  305  f.,  310  f., 
313,  317,  321,  396  f.  —  Kasper, 


1 


814 


Navneregister. 


Borgmester  i  Husum,  305-21, 340, 
354,364f.,396ff.  —  Klara,seLuth. 
,Danebrog%  Skib,  637. 
„Danebrogsskihe"  158. 
Danell,  David,  Søfarer,  330. 
Danevirke  185  f.,  254,  258. 
Dangbulkog  (Husum  Amt)  384. 
Danner,  Grevinde,  668. 
Danneskjold-Samsø,  F.,Greve,  200  f., 

206  f.,  514  f.,  638. 
Dansted  (paa  Laaland)  82. 
Danzig  142  f. 

Davout,  fransk  Marskal,  229. 
Deichmann,  B.,  Biskop  i  Kristiania, 

234. 
Delmenhorst,  Grevskab.  323,  325, 

509,  512  f.,  522,  526. 
Demin  (i  Pommern)  510. 
Derneø  277. 

Desaugiers,  fransk  Legationssekre- 
tær i  Kbhvn.,  70,  72. 
Didelot,  fransk  Gesandt  i  Kbhvn., 

21  f.,  24,  61,  64-78. 
Didrik  af  Berns  Saga  191. 
Didrik  v.  Hildesheim.  Rustmester, 

570. 
Dingsbølkog   (Koldenbilttel   Sogn) 

384. 
Dippel,  J.  G.,  tysk  Læge,  235. 
Diricks,   Peter,   ditmarsisk  Land- 

maaler,  275. 
Ditmarsken  148,  170,  172,  178-81, 
184,  186,  221,  262  fif.,  267,  336  f., 
381,  772. 
Ditmarskertoget    1500,    160,   166, 
168-71.    174.177,    180.  -    1559, 
169  f.,  179  f.,  182,  617. 
Djursland  303  f. 

'  Dorn,  R.,  Dr.,  Raad  i  Glykstadt,314. 
Dorothea,  Christiern  Ts  Dronning, 

163. 
Dorothea,  Christian  IIFs  Dronning, 

181. 
Dorpat  Kirke  214. 


Dover  Sogn   (Kalvslund   H.)  3^' 

—  Kirke  341. 
Dragør  491. 

Drandersum  (i  Ejderstedt)  M9,  26L 
Dresden  510.  —  Slot  221.  i 

Dreyer,  dansk  Gesandt  i  Paris,  76  U 

770.  I 

Dronningboi^  523. 
Dumouriez,  fransk  General,  !i2a.   i 
Dunfermline,  skotsk  Benediktiner- i 

kloster,  413. 
Dunker,  Vilh.,  Degn  i  Wøhrden,  1 7%  \ 
Dureel,  Magnus,  svensk  Diplomat, ' 

673. 
Dybbøl  231. 
Dybæk  (Skaane)  728. 
Dånischwold  266. 
Døstrup  Sogn  (Lø  H.)  342. 

Ebbelholt  Kloster  790  £ 

Ebbesen,  Niels,  se  Strangescn. 

Eddaeme  223,  4%,  756  f.,  774. 

Edinburg  412. 

Edoms  Herred  381,  383. 

Egger,  Vester-,  (i  Ditmarsken)  27a. 

Eggers,  Familie.  783. 

Egvad  Sogn  (S.  Rangstrup  H.)  341. 

Eifler,  Etatsraad,  329. 

Eitum  (sen.  Vesterland)  Kirke  (pat 

Sild)  368,  370. 
Ejderen  14,  249,  263  f.,  272,  i76| 

294,  a50,  381,  384,  390. 
Ejderstedt  221,  244,  249.  251-0*, 

260,  263  f.,  267,  274,  277,  378^ 

385,  389-92,  394. 
Ejlbert  Kloster  (paa  Helgoland)  38& 
Ekernførde  268  f. 
Elben  5,  227,  261,  263,  301,  31^ 
Eleonore,  Grevinde  af  Savoyen,lo± 
Elisabeth,  Frederik  Fs  Datter,  408. 
Elisabeth,  Frederik  Ils  Datter,  40a 
Elisabeth,  Dronning  i  England,  $9, 

108  f.,  112  f.,  140  f.,  410  f, 
ElisabethjKejserinde  i  Rusland,437. 


Navneregister. 


815 


Elisabeth,   Jakob  VI  af  Skotlands 

Datter.  409  f.,  430  f. 
Elisabeth,   Karl  IX   af  Frankrigs 

Dronning,  410. 
Elisabeth  Augusta,  Christian  IV's 

Datter,  687. 
Elfsborgske  Regiment  778. 
EUum  Syssel  339  f. 
Emmerlev  Sogn  (Højer  H.)  343. 
Enckhuysen    (i   Nordholland)   88, 

90,  92.  99. 
Ende,  Hans  von,  Bygmester,  580. 
Engberg,  Andreas,  Landsdommer 

i  Sjælland,  243.  —  Birg.  Magd.. 

!243. 
Engel breth,  Præst,  485. 
England  1-78,  86,  107-14,  116,  122, 

124  f.,  128,  140,  142,  215  fif.,  333, 

413,  415,  417,  419,  436  fif.,  446, 

449  fif.,  485,  685,  688,  703,  713, 

715  ft,  758,  768,  775,  777.  Jvfr. 

Alfred.  Anna.  Ehsabeth.  Georg. 

Henrik.  Karl.  Vilhelm. 
Erasmus  af  Rotterdam,  Humanist, 

465. 
Eraso,    Francisco  de,   spansk  Ge- 
sandt i  Sverrig,  220. 
Eremitagen  796. 
Erichsen,  John,  Bibliothekar  ved 

kgl.  Bibliothek,  492. 
Erik,  Mester  i  Upsala,  173. 
Erik  Glipping,  Konge,  167,  221. 
ErikMenved,  Konge,  167.  187,214, 

773,  792. 
Erik  af  Pommern,  Konge,  153-57, 

161. 164  fr.,  168, 172, 550,556,776. 
Erik  XIV,  Konge  i  Sverrig,  226. 
Erik  Magnussen,   Konge  i  Norge, 

757,  792. 
Ernst  II,  Hertug  afSachsen-Goburg- 

Gotha,  779. 
Ernst,  Greve  af  Mansfeld,  226. 
Ernst  August,  Hertug  af  Gumber- 

land,  231. 


Ernst  Gynther,  Hertug  af  Sønder- 
borg, 675. 

Erp  d.  ludende,  Skjald,  757. 

Erslev,  Ed.:  , Jylland*  269,  291  f., 
296,  300. 

Esger,  Biskop  i  Ribe,  791. 

Esmarch,  J.,  norsk  Mineralog,  771. 

Espered  (Tønnersjø  H.)  791. 

Esrom  Kloster  553. 

Estland  149  f.,  156  ff.,  176, 186,  788. 

Eugen,  Prins  af  Savoyen,  228. 

Eutin  498, 

Ewald,  J.J.,  tysk  Digter,  235.  — 
Joh.,  Digter,  487. 

Everschop  381  ff.,  390  f. 

Evfrat  333. 

Evropa  335. 

Faber,  Joh.,  Amtsskriver,  272. 
Fabricius,    Kjøbmand    i    Kbhvn., 

5(»  f.,  525.  —  J.,  Christian  IV's 

Livlæge,  261,  264,  282. 
Falck,  N.,  Prof.  i  Kiel,  1^5,  230, 

336,  358,  366. 
Falkenberg  Slot  (HaUand)  220. 
Falkenskjold,  S.  O. ,  Generalmajor, 

799. 
Falster  165,  293,  327,  399,  478, 

516,  522,  524. 
Falster,  Anders,  Kannik,  737.   — 

Jep,  Præst,  744. 
Falsterbo  472,   475-78.    -   lybske 

Kirke  476. 
Fanø  337. 

Farup  Sogn  (Kalvslund  H.)  342. 
Felde,   Johan    de.   Kobberstikker, 

295. 
„Felin**  (i  Lifland)  155,  157. 
Femern  5,  153  f.,   157,  172,  266. 

—  Vaaben  154. 
Fenger,  P,  A.,  Præst  i  Kbhvn.,  485. 
Ferdinand,     Prins    af    Brunsvig, 

443. 
Fetaliebrødrene  221,  225. 


^ 


816 


Navneregister. 


Fibiger,  J.S.,  Artillerichef,  663  ff., 
667  ff. 

Fiedler,  H.  V.,  Birkedommer,  478  f. 

Filip  II,  Konge  i  Spanien,  2^,  406. 

Filip  IV,  Konge  i  Spanien,  705. 

Filip  af  Schwaben,  romersk  Konge, 
781. 

Filip,  Landgreve  af  Hessen,  769. 

Filip,  Greve  af  Savoyen,  152  f. 

Filippa,  Erik  af  Pommerns  Dron- 
ning, 154,  166. 

Filsø  293. 

Fingall,  Jarlen  af,  219.  I 

Finke,  Joh.,  273.  —  Thomas,  Prof.  | 
i  Kbhvn.,  244. 

Finland  172,  174,  331,  438,  452, 
776. 

Finnhult  (i  Skaane)  220. 

Fjenneslev  Sogn  (Alsted  H.)  293, 
298. 

Fladstrand  502,  643. 

Flandern  216,  686,  688  f.  Jvfr. 
Karl. 

Flemming,  svensk  Gesandt  i  Kbhvn., 
438. 

Flensborg  28,  35,  264  ff.,  272,  282, 
287  f.,  397,  475,  565,  772.  - 
Gilde  772.  —  Gymnasium  772. 
—  Helliggejsthospital  772.  —  Vor 
Frue  Kirke  240.  —  Klosterarkiv 
221.  —  Slot  551.  —  Theater 
772. 

Flensborg  Amt  266. 

Florents  228,  485. 

Forchhammer,  J.  G.,  Geolog,  336. 

Fordt,  Matthias,  fra  Lybæk,  91  f. 

Foreby^  George,  engelsk  Præst, 
422. 

Formosa,  0,  235. 

Foss,  Niels,  Mag.,  468. 

Frankfurt  a.  O.  Universitet  782. 

Frankrig  SfT.,  8f.,  11-19,  21,  30  f., 
33,  36,  38  f.,  41,  55  f.,  60,  65  ff., 
76  f.,  86.  88,  193,  211,  219  f.,  231, 


333,  436-43,  446  f.,  454,  467,  5(fii, 

713,  717,  758, 770, 778, 780,  8031 

Jvfr.  Elisabeth.  KarL  Napoleon. 
Frans  af  Pommern,  Biskop  i  Ca- 

min,  221. 
Fredericia  236,  641,  643. 
Frederik  I,  Konge,  168,  180,  56L 

564,  787. 
Frederik  II,  Konge,   86  f.,  96  ff^ 

103-15,  llSff.,  125, 128, 130, 179  fl. 

403,  456,  466  f.,  487.  555,  567  L 

571  ff.,  617,  660  f. 
Frederik  lU.  Konge,  217,  263,  269« 

283 ff.,  289,  311-15,  319 f.,  325, 

331,  396 ff.,  400,  460,  4^,  48i 

617, 620  ff.,  627  f.,  632, 634, 647  LI 

657,   667,  671-75,  677,    679^  i 

687, 689  ff.,  693-97, 700-11,  713  fL 

717.  719-24. 
Frederik  IV.  Konge,  228,  326,  329. 

449  ff.,  485,  658,  666  f.,  777. 
Frederik   V,   Konge,    195,  201 L 

44447,  497  ff.,  511,  533,  660. 
Frederik  VI,  Konge,  2,  4,  7,  14, 

17,   26-29,   31-39.    42-53,  63t, 

69-75,  219,  485,  538,  542,  641,  ; 

794-97,  80003. 
Frederik  VII,  Konge,  48a  490,  668. 
Frederik,  Arveprins,  498,  797. 
Frederik  III,   Hertug   af  Gottorp, 

248,  251-55,  258  f.,  262,  264.  %7, 

269,   275,  278  f.,  281-85,   305. 

307  f.,  311,  314 f.,  317 f„  384L 

396. 
Frederik  III,  tysk  Kejser,  217. 
Frederik   II,    Konge    i    Preussei, 

219,  228,  442 f.,  505,  510,  77a 
Frederik  August,  Prins  af  Nør,  23ft. 
Frederik  Karl,   Hertug  af  Plæn. 

498. 
Frederik    Vilhehn,    Kurfyrste   if 

Brandenburg,  318,  721,  770,  7Ti 

[     777. 

Frederik  ViUielm  III  af  Preussen  ia 


Navneregister. 


817 


Fretleriksbei-g  Slot  26  (T..  4!2. 

Frederiksborg  Slot  366.  491. 

Frederiksborg  Amt  521. 

FrederijLshamn  (i  Finland)  4a(). 

Frederiksstad  276. 

Frederiksværk  492,  64()  f.,  64:^. 

Frej,  nordisk  Gud,  786. 

Freja,  nordisk  Gudinde,  223. 

Fresenkog  (KoldenbOttel  Sogn)  384. 

Fresze.  Lavrids  paa  Jordsand,  368. 

Friis,  Familie,  747.  —  Didrik,  Rid- 
der. 728.  —  Frederik,  144.  — 
Henrik.  747.    -   Hans  Søn  747. 

—  Job..  Kansler,  180,  747.  — 
Kristen,  Kansler  (f  1639),  459, 
468  f.  —  Kristen ,  Felttøjmester 
(t  1«57),  612,  624.  -  Villads, 
Provst  i  Ribe,  737. 

Frus.  B.W.,  Prof.  i  Kbhvn.,  466. 

—  Magdalene,  243. 
Frille,  Eggert,  483,  550. 
Frøs  Herred  341.  34:^.  :^48. 
Fuglevad  Mølle  (Sokkelunds  H.)  577. 
Fuglsang  (ved  Grenaa)  538. 
Fuiren.  Henrik,  Postmester,  483. 
FjTi  2,  5,  42,  74,  193,  294.  299, 

301,  322,  326  f..  399,  516,  522  flf., 

691.  724. 
Fyns  Stift  322. 
Furslenberg,   Antonius,   Provst   i 

Boiglum,  738. 
Færøerne  :^i2,  328,  :«1,  786. 
Før  249,  262  f.,  367,   378,  380  f., 

:^3ff. 

Gaardbo  Sø  (Hjørring  Amt)  484. 
Gabel,  Kristoffer,  312,  398,  724. 
Gad,  Hemming,  Biskop   i  Linkø- 

ping,  220. 
Gade,  N.  W.,  Komponist,  486  f. 
Galen,   Peder  Nielsen,   Kannik   i 

Lund,  730. 
Galle,  Peder,  Kannik  i  Upsala,  220. 
Galler  774. 

Historisk  Tidsskrift.    6.  K.    I. 


Galt,  Familie,  748.  —  Mogens  La- 
gesen, Ridder,  748.  —  Niels  La- 
gesen, Kannik,  748. 
Galway  (i  Iriand)  219. 
Gambier,  engelsk  Admiral.  S.  2<), 

25  f.,  28,  50,  61,  69. 
GarSar  (Grønland)  219. 
Gariike,  engelsk  Gesandt  1  Kbbvn., 
8-13,  15-18,  20  f.,  24,  26,  :iO,  :^8, 
!     43f.,  52f. 
I  Gedsted  se  Jedsted. 
jGeerz,  F.:    ,Kartographie  Xonlal- 
'     bingiens-  271,  274,  292. 
I  Geesten  249,  366,  374,  5:^). 
'  Gelkercb.  Isak,  Ingeniørofficer,  :<<I0, 

I    :^. 

I  Genf  500,  512,  527. 
I  Genner  se  Gjenner. 

Geni  776. 

I  Genua  506.  512,  527. 
,  Georg  1,  Konge  i  England,  4r>(l  f. 
I  Georg,  Hertug  af  Sachsen.  425. 
!  Gerechini,  Johannes,  Erik  af  Pom- 
'     meras  Kansler,  733. 
•  Gerhard  d.  store.  Greve  af  Holsten, 
178,  489. 

Gerhard  VI ,  Hertug  af  Sønderjyl- 
'     land,  178,  188  f. 
,  Gerhard,  Greve  af  Oldenborg,  232. 
I  Germaner  774. 
I  Gerner,  Kaptejnløjtnant,  25 1. 
''  Gersdorf ,  Joakim ,  Rigshofmester, 
I      678,  681  f.,  701,  703,  709,  713, 
I     720  f.  —  Baronesse  (g.  m.  H.  C. 
Scbimmelmann),  510. 

Gert,  Greve  af  Holsten,  se  Gerhard. 

Gissursen,  Isleif,  Biskop  i  Skalholt, 
757  f. 

Gjedsergaard  (paa  Falster)  104, 106. 

Gjenner  (S.  Rangstrup  H.)  15S.  — 
I     Bugt  273. 

I  Gjøe,  Familie,  M\H,  —  Anna.  4<)9. 
JGlaber.  Raoul,  fransk  Kronike- 
1     skriver,  215. 

52 


818 


Navneregister. 


Glasemeyer,  Math.  Fred.  i   Flens- 1  Grenaa  484,  a37ff.,  541  f..  515  ff. 

borg,  77^2.  Gretser,  Jakob,  Jesuit,  404,  å»X 

Glimminge  Slot  (Skaane)  287.         |  Grevefejden    156,  554,   561,  563, 
Glug,   Jakob   Olufsen   til   Annæs,  i      781. 

Ridder,    793.    —    Oluf,    Adels- 1  Grevinge  Sogn  (Ods  H.)  491. 

mand,  79:i.  !  Grib,  Peder,  Søofficer,  483. 

(ilyksborg  266.    Jvfr.  Augusta.        jGribeauval,  fransk  Artillerioffieer, 
Glyksborgske  Hertuger   284,   312,       641. 

498.  I  Griffenfeld,  Peder,  246,  399,  401. 

Glykstadt  70,  261-65,  273, 282, 286, 1  Griis,  Niels,  dansk  Envoyé  i  Haag, 

:W1.    313,    4<X),    660,   777.    —  j      770. 

Tøjhus  625.  j  Grouvelle,  fransk  Gesandt  i  Kbhm., 

(tnapbæus.  Rektor  i  Haag,  465.      I     803-6. 
Godske,  Frederik,  749.    —   Peder, !  Grubbe,  Familie,  746.   —    Karen, 

Lensm.  paa  Kbhvas.  Slot,  554, 1     82,  146.  —  Peder,  136,  l;i9,  146. 


Grundtvig,  N.  F.  S.,  485  f.,  492. 

Grækenland  193. 

Grøngaard  (Slogs  H.)  353. 

Grønland  219,  237,  322,  33011,  336. 
486,  491. 

Gude,  Jakob,  Justitsraad,  483. 

Gudmund,  Biskop  paa  Island,  758. 

^Gudrun-,  tysk  Heltedigt,  192. 

Gudskog  (Tønder  Amt)  263. 

Guinea  717. 

Guldberg,   Ove   Høegh-,  Statsmi- 
nister, 534. 
Jvfr.  Adolf.   Christian  i  Gulland  166,  253,  322,  324,  327, 
Frederik.   Johan  Fre- 1     331,  577  f.,  776. 


565,  570. 

Goes,  kejserlig  Gesandt  i  Kbhvn., 
691,  714,  721. 

Goethe,  tysk  Digter,  495,  783  f. 

Goldschmidt,  M.A.,  Digter,  486  f., 
784. 

Gotland  se  Gulland. 

Gottoi-p  Slot  186,  260,  264  f.,  268, 
529,  787.  —  Bibliothek  327.  — 
Hofret  318,  396  f. 

Gottorp  Amt  266. 

Gottorpske  Fyrstehus  184 IT.,  307, 
311,  7()8. 
Albrecht, 
derik.    Karl  Frederik. 

Grabow,  A.  F.,  øverste  Arkeli- 
mester,  (i05,  624. 

Gram,  Hans,  Historiker,  551. 

Gram  Herred  266,  272,  341. 

Granvella,  Kardinal,  218. 

(rraselius,  Jakob,  Lærer  i  Flens- 
borg, 243. 

Grathe  Hede  484. 

Gi-autoff,  lybsk  Historiker,  474. 

Gravenhorst,  Familie,  492. 

Greenwich  419. 

Gregor  IX,  Pave,  213. 

Gregor  XHI,  Pave,  769. 

Greifswaid  480. 


I  Gumløse  (V.  Gøinge  H.)  737. 

j  Gundersen ,  Niels ,  Borger  i   Ros- 

j     kilde,  789,  791. 

Gunløg  Ormstunges  Saga  223. 

Gunner,  Biskop  i  Ribe,  344. 

Gustav  I  Vasa,  Konge  i  Sverrig. 
181.  769,  771,  776.      . 

Gustav  II  Adolf,  Konge  i  Svenig. 
226,  406,  485. 

Gustav  III,  Konge  i  Sverrig,  229. 

G  vadersen,  Niels,  se  Gundersen. 
!  Gyldenkrone ,  Kristian ,  Gehejme 
I     raad,  483. 

{(Tyldenstjerne,  Jørgen,  Ærkedega 
j     i  Ribe,  730.  —  Knud  Henriksen, 


Navneregister. 


819 


Biskop  i  Fyn,  730.  -  Kristian, 
746.  —  Mogens,  Stath.  i  Kbhvn., 
o69.  —  Movrids  Nielsen,  732. 
—  Peder,  98. 

Gynlersberg,  Axel,  90.  —  Hans 
Datter  90. 

GOssefeld,  Korttegner,  :^1. 

GOstrow  410. 

Gøding.  Henrik,  sachsisk  Hof- 
maler,  773. 

Gøje  se  Gjøe. 

V.  Gørtz,  G.  H.,  gottorpsk  Stats- 
mand. 452. 

Gøteborg  228,  443,  472,  708  f.,  778. 

Gotland,  Øster-,  159,  172. 

Gøtz.sche,  Familie,  492. 

Haag  688  f.,  714. 

Haderslev  162,  272. 

Haderslev  Herred  266,  272. 

Haderslev  Amt  266,  272,  285,  3a3, 
337. 

v.Haffner,  Wenzel,  General,  666. 
~  Wolfgang,  General,  487. 

Hagerup,  Ejler,  Biskop  i  Trond- 
hjem,  771. 

Hakon  Ladejarl  775. 

Hakon  Hakonsen,  Konge  i  Norge, 
752. 

Hakonssaga  766. 

Halg^i'imsen,  Jonas,  islandsk  Digter, 
763. 

Halland  253  f.,  324,  791. 

Halligerne  277. 

Hals  643. 

HaLskov  (Slagelse  H.)  49. 

Hamar  Stift  331. 

Hamborg  2f.,  7  f.,  13,  15,  41,  184, 
221, 227, 229, 237, 240, 265,  268  f., 
299,  315,  398  flf.,  460,  472  f,  500, 
502,  505  f.,  508,  510  f.,  518,  521, 
556,  562,  680f.,  683-87,  772f., 
777,  781,  785,  787.  -  Bank  504, 
518.  —  Belejring  1686,  227. 


Hamilton,  Henning,  svensk  Stats- 
mand, 220. 
Hamlet,  dansk  Sagnhelt.  786. 
Hammershus  235,  561. 
Hanerau  Amt  283. 
^Hannibal',  Skib,  701,  704  f.,  708. 
I  Hannover,  By,  451. 
Hannover,   Kurfyrstendømme ,    3, 

449  ff. 
Hannoverske  Fyrstehus  777.   Jvfr. 

Georg. 
Hans,  Konge.  148,  158,  168  fT.,  172, 

174  fT.,  180,  554-57,  559. 
Hans  d.  ældre.  Frederik  Fs  Søn, 

179,  221,  353,  772. 
Hans  d.  yngre,  Christian  IIFs  Søn, 

311. 
Hans,  Frederik  ll's  Søn,  144. 
Hans,  Hertug,  242. 
Hans,   Præst  i  Vordingborg,  730. 

—    Blidemester   (1375)  550.   — 

Pulvermester  557. 
Hansaen  4,  216,  218,  225,  470-78, 

550,  773,  793. 
Hansen,    Fedder,    Borgmester    i 

Skagen,  484.  —  Jakob  fra  Am- 
sterdam, 590.  —  Kristiern:  »Den 

utro  Hustru*  786. 
Hansteen,  Kr.,  Prof.  i  Kristiania,  229. 
Harald  Blaatand,  Konge,  338,  340. 
Harald  Haarderaade,  Konge  i  Norge, 

752. 
Harboe,    Anna   Kirstine,   494.   — 

Ludvig,  Biskop  i  Sjælland,  517. 
Harbou,  Familie,  483. 
Harlingen  (i  Frisland)  576. 
Harrien,  Landskab  i  Estland,  213. 
Harring,  Hans,  Landmaaler,  275. 
Harsen,  Joh.:  ,Catal.  vetustus*  357, 

380. 
Hartraut,  Sagnkonge,  192. 
Hasenbank,  Otto,  Landmaaler,  275. 
Hauch,  A.  W.,  Hofmarskal,  20,  24, 

662. 

52* 


820 


Navneregister. 


d'HaurincOurl ,    fransk  Gesandt   i 

Kbhvn.,  443. 
Havnø  (Hindsted  H.)  484. 
Havsand  (ved  Rømø)  375. 
Hedvig,  Frederik  H's  Datter,  221. 
Hedvig  Eleonora,  Karl  X  Gustavs 

Dronning,  7(X). 
Heiberg,  Johanne   Louise,   Skue- 
spillerinde, 488.  —  P.  A.,  Digter, 

804  fT. 
Heidelberg  Universitet  233. 
Heimreich,  A.,  frisisk  Krønikeskri- 
ver, 358,  364  f.,  378,  392. 
Hein,  J.  Th.,  Oberst,  485. 
Hejnesen,  Mogens,  80,  9093. 
Helge,  Kong  Niels's  Raad,  747. 
Helgesen,  Hans,  Oberst,  485. 

(Heliæ),    Povl,    katholsk   Forf., 

220,  4(^5. 
Helgoland   251  f.,   260,  263,  278, 

334,  336 f.,  362,  365,  372,  382, 

:«4-88. 
Hellebæk    (Lynge— Kronborg    H.) 

20.    —   HammeiTOølle  577,  641, 

653  f. 
Hellestrup  (Alsted  H.)  2(>5  iT. 
Hellevad  Sogn  (S.  Rangstrup  H.) 

341. 
Helligbæk  (i  Slesvig)  28. 
Helm,  Joh.,  Raad  i  Glykstadt,  314. 
Helsingborg  220. 
Helsingør  20,  28,   48,   53,  68  f., 

142  f.,  539,  560,  578,  699,  710. 
V.  Hemmert,    Jost,    Kjøbmand    i 

Kbhvn.,  525. 
Hemmingsen,  Niels,  Theolog,  218, 

467,  751. 
Hemmingstedt,  Slag  1500  ved,  176. 
Hennings,  August,  Deput.  i  Kom- 

mercekoll.,  427,  431. 
Henrik  IV,  tysk  Kejser,  224. 
Henrik  VIII,    Konge    i   England, 

217,  769. 
Henrik,  Hertug  af  Brunsvig,  403. 


Henrik  XVII  af  Reuss,  Overhoftu. 
for  Sorø  Akademi,  196-98,  4(R. 

Henrik  (kaldet  Hoensceit).  Prior, 
225. 

Henrik  Frederik,  Jakob  VI  af  Skot- 
lands Søn,  408,  413,  417.  421. 

Henriksen,  Jesper,  Dekan  i  Khhvn.. 
737,  744.  —  Job,  Bygmester,  590, 
597.  —  Knud,  Biskop,  se  Gylden- 
stjerne.  —  Tage,  se  Hollun- 
ger. 

Herbert,  dansk  Ridder,  214.  - 
Kannik,  214. 

Hergenrøther,  Kardinal,  211. 

Herjedalen  253, 

Herresvad  Kloster  580. 

Herrnhut  484. 

Hertha,  Gudinde,  237.  —  Hertha- 
.søen  237. 

Herulerne,gennansk  Folkeslag,  773l 

Hei-vig,  Sagnkonge,  192. 

Hessel  Hovedgaard  (ved  Grenaa). 
539.  —  Hede  542. 

Hesselager  576. 

Hessen  16.    Jvfr.  Filip.  Karl. 

Heverstrøm  261,  263,  'S8U  390. 

Heyder,  Otto,  Artillerikaptejn,  301. 
304,  605,  620. 

Hildebrand,  B.  E.,  svensk  Arkæt>- 
log,  220. 

Hille,  A.,  Arkivraad  i  Slesvig,  24<X 
289. 

Hinrøierland  291. 

Hiss,  Kjøbmand  i  Hamborg,  500, 51 8w 

Hjerpsted  Sogn  (Højer  H.)  343. 

Hjerting  Sogn  (Kalvslund  H.)  342. 

Hjort,  Ingvar,  Lensmand  paa  Kj©- 
benhavns  Hus,  550.  —  Johan- 
nes, Biskop  i  Roskilde,  55U.  — 
P.,  Forfatter,  196. 

Hjortholm  (Langeland)  554. 

Hjortlund  Sogn  (Kalvslund  H.)  342. 

Hodde  Sogn  (0.  Horne  H.)  744. 

Hoensceit,  Prior,  se  Henrik. 


Navneregister. 


8:21 


HofTon-,  J. ,  nordisk  Sprogforsker, 
757.' 

Hotmann,  G.,  Ingeniør,  400. 

Holberg,  Ludvig,  Digler,  195-407, 
2:55,  455,  486  L  783.  „Erasmus 
Montanus"  495.  —  Ludv.,  Dr. 
jur., :  « Kong  Valdemars  Lov'  48(i. 

Holbei-g,  Baroni,  197  ff.,  2044)7. 

Holbæk  Amt  496. 

Holland  .se  Nederlandene. 

Hollohdyb  (ved  Sild)  373. 

Hollunger,  Tage  Henriksen  til  Dy- 
bæk,  7M 

Holmby  7^30. 

Holstein,  J.  L.,  Ovei-sekret.  i  Kane, 
20;),  2a>. 

Holsten,  Hertugdømme,  5. 8f.,  12  f., 
15,  :M),  33.  37,  41,  66,  153, 
170,  178,  180.  229,  253,  260-67, 
271  f.,  274,  281  ff.,  284  ff.,  289-92, 
298,  3«),  321  ff.,  325,  328,  332, 
3:^5,  399.  437,  439,  447,  460, 
505  f..  509,  512  f.,  522,  526,  529, 
5:«,  r41,  690,  786  f. 

Holstenske  Grevehus  154.  Jvfr. 
Adolf.  Gerhard.  —  Dets  Vaaben 
og  Fane  154. 

Kollager  (Kjær  H.)  276. 

Holten,  C.  V.,  Prof.  i  Fysik,  487. 

Homann,  Korttegner,  281,  299.  — 
d.  yngre,  Korttegner,  281,  299. 

Honorius  III,  Pave,  216. 

Honorius  IV,  Pave,  216. 

de  Hooge  (i  Ejderstedt)  394. 

Horn  (i  Nordholland)  92  f.,  96,  99  f. 

Hornbæk  537,  539,  543. 

Hornemann,  C.  J.  E.,  Læge,  487. 

Horsbøl  Sogn  (Vidding  H.)  363. 

Horsbøl  Herred  se  Vidding. 

Hov  (Langeland)  576. 

Hundermark,  Klavs,  115  ff.,  121-24. 

Husavik  568. 

Husmand,  Johan,  Kortstikker,  328. 

Hussiterne  776. 


'  Husum.  L.  B.,  Præst,  492. 
'  Husum  245.  251,  259  f.,  2(54  f.,  268, 
270,  277,  285,  :)05  f.,  385.  395,  397. 
I      —  NøiTegade  241.  —  Skole  244). 

Husum  Aa  259  f.,  381. 

Husum  Amt  2()6,  273  f. 
I  Hutchinson ,  Lord .  engelsk  Diplo* 
'         mat,  7. 

,  Huth,    Vilhelm,    General,    640  f., 
,      643,  658. 

Hvass,  Familie,  126.  —  Joh.  M.,  se 
Neergaard. 

Hveen  48,  269,  292,  322,  717  fT. 

Hvide,  Familie,  742.  746. 

Hvidding  Herred  :H1.  347  f. 

Hvitfeldt,  Arild,  87,  98,  123,  157, 
169.  —  Iver,  Soofficer,  4><2,  4S.5. 

Hubner, Martin,  Prof. juris  i  Kbhvn., 
203.  —  Th.,  tysk  Digter,  459. 

Hubschmann,  Georg,  Provst,  252. 
'  Høg,  Mogens,  692,  694. 
[  Høgholt  (Horns  H.)  487. 
I  Højer,  Andreas,  Prof.  jur.  i  Kbhvn.. 
'     329,  771. 

I  Højer  Sogn  (Højer  H.)  :i43. 
I  Højer  Herred  :^2  ff. 

Højersdyb  367. 

Høyer,  Janus,  frisisk  Forfatter,  :teO. 

Høyersworth  (Ejderstedt)  306. 

Ibstrup  (ved  Kjøbenhavn)  327. 

Impe.  Tyge,  Adelsmand,  749. 

Ingolstadt  404. 

Innocens  IV,  Pave,  211,  7fH). 

Innocens  VIII,  Pave,  4(«. 

Irland  219,  777. 

Isabella,  Ghristiern  IFs  Dronning, 

776. 
Isarnus,  Ærkebiskop  i  Lund,  214. 
IseQord  299. 
Island  144,  14(5,  232,  238,  322,  328, 

331,  483,  48(i,  752  f.,  75()-61,  7(^4, 

776,  786. 
de  risle.  Korttegner,  299. 


822 


Navneregisler. 


risle    Adam,    Stormester  for  Jo- 
hanniterne, 151. 
Isleif,  Biskop,  se  Gissursen. 
Italien  65,  86,  152,  410,  4o4,  758. 
Itzehoe  273,  301. 

Jackson,  engelsk  Gesandt,  29-46, 
4S,  50-58,  61-64,  69  ff.,  75,  77. 

Jacobsen,  J. C,  Bryder,  487.  — 
J.  P.,  Digter,  486. 

Jagel,  Fægtning  1864  ved,  780. 

Jago,  St.-,  spansk  Ridderorden,  150. 

Jakob  III,  Konge  i  Skotland,  233, 
403. 

Jakob  VI,  Konge  i  Skotland,  403  f., 
406  f.,  411,  413  fif.,  417  fif.,  421. 

Jakob  Bogfører  i  Aarhus  132.  — 
Bygmester  566. 

Jakobsen,  Peder  paa  Søndre  Birke- 
dal. 798. 

Jan,  St.-,  0,  525.  780. 

Janssen,  Gjertrud,  88-95.  I:i8f.  — 
Jan,  Skibskaptejn,  601>.  —  Hans 
Søn  609  f. 

Janssonius.  Joh.,  Kartograf,  281 ,  293, 
296  f..  299,  301. 

Jarlsø  (Jersø)  ved  Tønsberg  219. 

Jedsted  (Kalvslund  H.)  342. 

Jens  Haysens  0  277. 

Jensen,  Broder  i  Helsingør,  143. 
—  Hans.  Murmester  i  Kbhvn., 
592.  —  H.N.A.,  slesvigsk  Hi- 
storiker, 357.  —  Jep,  Forstander 
for  S.  Klara  Kloster,  733.  -  Styi^ 
mer.  Borger  i  Roskilde,  789, 
791.  —  Thomas,  Kannik  i  Ribe, 
745. 

Jepsen,  Evert,  se  Krage.  —  Lav- 
rids, Sognepi-æst  i  Marvede, 
744.  -  Niels,  Biskop,  se  Ulfeld. 

Jersø  se  Jarlsø. 

Johan  IIL  Konge  i  Sverrig,  220. 

Johan  I,  Markgreve  af  Branden- 
burg, 225. 


Johan,  Degn  i  Roskilde,  744. 
Johan  Frederik,  Hertug  af  Brunsvig- 

Lyneborg,  685. 
Johan  Frederik  af  Gottorp.  Ærke- 
biskop af  Bremen,  605. 
Johannes.    Ærkebiskop,    se    Lax- 

mand. 
Johanniterne  150  ff.  —  Deres  Fane 

148-53. 
John,   dansk  Envoyé  i  Ham]>or^. 

510  f. 
Jon,  Biskop  i  Skalholt,  758. 
Jonsen,  Arngrim,  Præst  i  Holuni. 

753.  —  Bjørn,  islandsk  Forfatter, 

765.—  Gotskalk,  Præst  paa  Irland. 

759.  —  Rane,  Væbner,  792. 
Jordan,  Markus,  Kartograf.  29:2 f.. 

297,  304. 
Jordsand,  0,  337,  343  f,  3(i7  f. 
Jourdan,  fransk  General,  804. 
Juan  d'Austria,  spansk  Prins,  690. 
Juel  (Juul),  C,  Amtmand  i  Fyn. 

514.  —  Erik,   686.   —   Hartvig. 

741.  -  Iver,  126,  128.  -  Jens. 

Gehejmeraad,    714  f.   —    Niel>. 

126,  128. 
Juelsberg  (ved  Nyborg)  488, 
Juliane  Marie,  Frederik  V's  Dron- 
ning, 796,  799,  801. 
v.   Jungingen,    Ulrik,    lysk    Høj- 

mesler,  551. 
Jyde,  Ole  Jensen,  Skipper,  539-43. 

546  f 
Jylland   2,    5,    127  f.,    193,   *-xn. 

253,  261,  265.  286,  290,  293,  2SK 

300  f.,  321  f.,  325-30,  332  L  :i3?<. 

340,  399,  484,  524,  577,  680,  724. 
Jungling,   Elisabeth,  241  ff..  401. 

—    Johannes,     Herredsfoged    i 

Krop,  241.  —  Johannes,  Oi>ra- 

ni.st  i  Boven,  243. 
Juterbock,  Kristian  i  Slesvig,  398. 
Jægersboi-g  603.  —  Dyrehave  796. 
Jæmteland  253. 


Navneregisler. 


H23 


ærnhTtten  i  Skaane  556. 

ørgen.  Prins,  219,  777. 

øilgensen,  A.  D.,  Gehejmearkivar, 
7i6.  ,Danebroges  Oprindelse" 
148  ff.  ,Det  danske  Konge- 
vaaben'  190  f.  —  Sten  tilAvns- 
bjierg,  484. 

JKaas«  F.  J.,  RanceUipræsident,  1± 

—  Gjord,  131.  —  Niels,  Kansler, 

98,  109,  116,  418. 
Kake,  Aage,  Væbner,  794. 
Kalatrava ,     spansk    Ridderorden, 

loO. 
Kalf,  Erland,  551. 
Kaikar,  G.  A.  H.,  Theolog,  236. 
V.  Kaikreutz,  Råbe,  Oberst,  205. 
Kalle,  Jes,  Adelsmand,  732. 
Kallehave  Sogn  (Baarse  H.)  478. 
Kallundborg   Slot    168.    —    Folen 

paa,  165,  168. 
Kalmarkrigen  220  f.,  602,  619,  624. 
Kalmainnionen  1397,  776. 
Kalvslund  Sogn  (Kalvslund  H.)  342. 
Kalvslund  Herred  342  f. 
Kanariske  Øer  269. 
Kanne,  Mikkel.  539  f.,  543,  547.  — 

Soren.  jysk  Bonde,  536-48. 
Karl  af  Rise  789  f. 
Karl  V,  tysk  Kejser,  409  f. 
Karl  I.  Konge  i  England,  217.  227, 

422  f.,  769. 
Karl  11.  Konge  i  England,  687  ff. 
Karl  IX,  Konge  i  Frankrig,  410. 
Karl  IX.  Konge  i  Sverrig,  218. 
Karl  X  Gustav,   Konge  i  Sverrig, 

74,  218,  671,  690,  692-702,  705- 

12,  714,  722. 
Karl  XII,    Konge  i  Sverrig,   220, 

451,  777. 
Karl  XIV  Johan,  Konge  i  Sverrig, 

2,  4.  8,  15.  41,  220,  771.  779. 
Karl  d.  gode.  Greve  af  Flandern, 

224  f. 


Karl,  Landgreve  af  Messen,  444. 

Karl,  Hertug  af  Lothringen.  6S2. 

Karl  Alexander,  Hertug  af  Sachsen- 
Weimar-Eisenach,  784. 

Karl  Frederik,  Hertug  af  Holsten- 
Gottorp,  219,  770. 

Karl  Leopold ,.  Heriug  af  Meklen- 
borg.  449. 

Karlskrona  301. 

Karoline  Amalie,  (Uiristian  VIIFs 
Dronning,  230. 

Karoline  Mathilde,  (Christian  VIFs 
Dronning,  778,  782,  799  f. 

Kastrup  (paa  Amager)  48. 

Kattegat  69,  325,  472. 

Kayser,  H ,  Tømmennester.  4S7. 

Keitum  Kirke  (paa  Sild)  3(i8  370, 
372.  —  Dyb  (ved  Sild)  373. 

Kellinghusen  Sogn  (i  Holsten)  273. 

Ken-,  George,  skotsk  Katholik, 
408. 

Keyper,  Leopold,  Departements- 
chef i  Krigsministeriet,  663. 

Kiel  2,  4,  8,  14  f.,  21,  2(v3l,  36, 
38.  40,  42  f..  46flf.,  oO-.m,  57, 
61-64,  69-72,  75,  77,  149.  184, 
268.  400.  —  Nikolai  Kirke  182  f. 
—  Universitet  782.  —  Omslag 
678.  -  Fred  1814,  229. 

V.  Kielmannsegge,  Kielmann,  got- 
torpsk Minister,  396,  398  f. 

Kielseng  (Husby  H.)  772. 

Kierkegaard,  Søren,  Filosof,  236, 
784. 

Kingo,  Thomas,  Biskop  i  Fyn. 
459,  4()2  ff.,  492. 

Kirkmand,  Matthias,  Arkeli  mester, 
569. 

Kjeldsen,  Hans,  730.  —  Xiels 
Borger  i  Roskilde,  751. 

Kjær  Herred  264.  380. 

Kjøbenhavn  4  f.,  8,  14  f.,  2S-:^),  32, 
35-42,  47,  49-54,  63  f.,  6H-75, 
125-30,  131^.  142.  161.   168.  202. 


8f4 


Navneregister. 


ifiS,  470,  490.  iiKi.  305,  :«l  f.. 
:«7,  :i7a  :»i  39Sf.,  438  f.,  442. 
44o,  4oO.  471  ff..  485  ff.,  490 f./ 
50l  f.,  506.  508.  511.  516,  522, 
550.  55^-56.  560  67.  569  ff.,  574 f.. 
\s3,  587,  598,  6g3f.,  613.  620, 
62^.  6:^5.  640 1.  646,  660,  672, 
678,  <iSO.  682,  ^587.  690-95,  699- 
7t«,  705,  709,  713-17,  719,  744. 
790.  799  f.,  803. 806.  -  Gehejme- 
arkivet  214,  217.  2:19.  245,  589, 
tiOl,  621K  648  f..  655.  729  f.  - 
Banken  502  ff.,  5064)9,  511  f., 
517  f.,  521  f.,  526  f.,  532  ff.  - 
Ahlefeldts  Bastion  635.  —  Cliri- 
stiani  Qiiinti  Bastion  636  f.,  (>44. 

—  Kalvebod  Bastion  <>46.  — 
Lovens  Bastion  (i35.  —  Sofie 
Hedvigs  Bastion  645.  —  Ulriks 
Bitstion  636,  645.  —  Kgl.  Biblio- 
thek  239,  246 f.,  326,  329,  332, 
4«>2,  567,  585,  589,  60U>4,  627- 
:^0.  639,  l>43,  648  f..  652,  655, 
Wi6.  —  Højbro  165.  —  Knippels- ; 
bro  591.  638,  650.  —  Langebro 
591,  650.  —  Maniioibro  600.  — 
Horsen  594,  51>8.  ~  Xybørs  598. 

—  Arkeligaarden  (tyske  Kom- . 
piijjni)  559  f.,  563.  —  Bispegaard 
:vs«i.  —  , Fortunen-  (Hotel  Royal) 
TksI).  —  Rustkammergaarden 
571  ff.,  616.  —  Staldmester- 
jra arden  t>i2.  —  Admiraigade  ^ 
558.  —  Boldhusgade  558  f.  — 
Bredgade  511.  ~  Børsgade  598. 1 

—  Frederiksholms   Kanal   568, ' 
(MUK    647,    ti50.    —    Færgebro- 
siræde  559.  —  Hyskenstræde  559.  | 
572.    —    Højbrostræde   305.   — 
Kjobmagergade   550.   —    Kristi- 
ansgade  568,  594,  600,  650,  652. 

—  Kvæsthusgade  637.  ~  Læder- 
stnvde  559.  —  Montergade  569. 


—  Nørregade  635.  —  Ovei 
6:33.  —  Pilestræde  570.  —  Prin 
sessegade  646.  —  Stranden  5&\' 
567,  574  ff.,  578,  583,  590 1, 
595  ff.,  599,  614.  —  Søndeigade 
613.  —  Tøjhusgade  6i9.  - 
Vandkunsten  613.  —  -Grwi- 
land«*  636,  (>44.  —  Havn  48. 
68,  327,  591,  622,  637  f.  - 
Drogden  715.  —  Hollænderdybei  : 
48.  —  KalvelKidstrand  5C8,  576, 
599,  604,  613,  621,  635.  655.  — 
Kristianshavns  Kanal  033.  — 
Bremerholm  554  f.,  558,572,577, 
582.  —  Kristiansholm  637.  — 
Nyholm  637.  —  Slotsholm«! 
558,  567,  575,  578,  590 f.,  594, 
599,  603,  609.  613,  621,  63i 
638,  647,  65(>,  —  Frederiks  Ho- 
spital 498. .—  Hittebømshospital 
498.  —  3likhuset*   632  f.,  640, 

642  f.,  647,  651.  —  Boldhus  55il 

—  Kongen.s  Bryghus  568,  590  U 
593.  599ff.,  609,  620  f.,  6:W, 
647,    651.     -     Giethuset    64a 

—  Provianthuset  563,  567,  575, 
577  f.,  587-96,  598-6t)7,  609, 
620  f.,  627  ff.,  642,  648,  65:^,  655. 

—  Svovlhus  568,  591,  599  f„  | 
609.  —  Det  ny  SvovUius  597  ff.,  | 
603,  (H)6.  —  Kastellet  a34  ff.,  j 
644,  667.  —  Sjællandsport  677.     ' 

—  Fredeiikskirke644.  —  Frelsers  ■ 
Kirke  636.  —  Vor  Frue  Kirke619,  | 
658,  730.  —  Kapitel  559  f.,  563.  - 

S.  Klara  Kirke  569  f.  —  Mannor- 
kirken  498.  —  S.  Nikolaj  Kirke 
558.  —  S.  Petri  Kirke  569.  - 
S.KlaraKloster569f.—  Kristians- 
havn  591,  599,  633,  635,   637, 

643  f.,  646.  —  Gamle  Labora- 
torium 634,  640,  644  ff.  —  Ny 
Laboratorium  645  f.  —  Jærn- 
mølle  600, 603.  —  Kristianshavns 


Xavneregister. 


84." 


Knidtiriølle  646,  636  f.,  vm.    — 
Kjrl.  PolereniøUe  573  f.  —  Schim- 
melmannske     Palais     511.      — 
Holms  Plads  633,  645.  -  MoU- 
nianns  Plads  637  ff.  —  Nørreport 
5S;^,  f>35,  667.  ~  Vesterport  573, 
583,  594,  6;^,  666.  —  Østerport 
l:^f.,   583,  590,   6:^.  -   Refs- 
haleøen 635,  646.  —  Rustkamre 
56S-74,  584,  610.  615  f.,  6-20.  — 
VandTnølleskansen  (-taarnet)  se 
Vandkunstens  Taani.  —  Borger- 
dydsskolen 496.  —  Kjøbenhavns 
Slot  1^,  300,  'S^2±  549-55,  557- 
ti(),  564-67,  569  f..  583,  589,  598, 
r,<«f.,  mi  f.,  613,  6-28,  a35,  661. 
—    Blaataam  494.  —  Kristians- 
borg  Slot  589,  613,  629,  648  f., 
♦HiOff.   —    Løngangen  (Kongens 
Gang)  605.   620.   —    Rosenborg 
Slot  603,  610,  661,  663,  719.  — 
Stykkestøberi  626.  —  Sukkerraffi- 
naderi  524  f.    —    „Søbatterief* 
622  f.,  631,  651  f.  ~  Hanetaarnet 
635.  —  Jermers  Taarn  635.  — 
Vandkunstens  Taarn  574,   583, 
613  f.,  635.  —  „Kjøge  Barfred  •* 
614.    —    Kgl.   Theater   487.   — 
Amagertorv    (Fiskertorv)  559  f.. 
5t»,  571  ff.,  616.  —  Tøjhuset  549- 
670.  —  Gevæiiabrik  592.  653-56. 

—  Kgl.Rustkammer  659-64,  ()67.— 
Histor.  Vaabensamling  664-70.  — 
Tøjhusgraven  591-95,  598,  600  f., 
603,  606  f.,  609,  621,  627  f.,  630 f., 
633,  638,  642,  650  ff.,  654,  656. 

—  Søtøjhuset  639.  —  Univeiisjtet 
130,  201,  465  f.,  482,  563.  — 
Vaisenhus  498.  —  Opfostrings- 
hus   498.    —    Vartov  574,  614. 

—  Kristianshavns  Vold  655.  — 
Vestervold  574.  —  Østei-vold 
646.  -  Fred  1660,  218.  -  Herre- 
diig    1593,    123  f.    -    Herredag 


•      1597,    137.    139.    —    Slag   paa 
Rheden  1801,   2,   67,   541.    - 
Stadsret  1294,  613  f. 
Kjøbenhavns  Amt  322,  521. 
Kjøbenhavns  Len  576. 
Kjøge  322,  496,  553. 
Klevenfeldt,   T.,    Genealog,    121. 
I      144,  727,  729  ff.,  741. 
Klingstrup  (Sunds  H.)  48:1 
Klopstock,  tysk  Digter,  445. 
Klosler-Zeven ,  Forlig  1757  i,  446. 
Klotz,  Stefan,  Generalsuperinten- 
dent i  Hertugd.,  259. 
Knocksand  (ved  Sild)  374. 
]  Knoff,    Kristoffer,    Hofprædikant. 
:     98. 

,  Knop,  Bernhard,  Foged  paa  Born- 
I     holm,  776. 

"  Knoppert,  Albert, Prof.  jur.  i  Kbhvn.. 
I     466. 

I  Knox,    John,   skotsk  Reformator. 
I      408. 

'Knud  d.  store,  Konge,  224,  236, 
j      782. 

I  Knud,  Lektor  i  Aarhus,  214. 
'Knudsen,    Gerhard,     Hovmester, 
I     468.  —  Iven,  frisisk  Forfatter, 

249,  380,  390. 
Knudshoved  (Vinding  H.)  49. 
Koch,   L.:    „(Ihristian  Vl's  Hist.** 

486. 
Koefoed,  FamiUe,  492  f. 
Koefoedgaard  (paa  Bornholm)  493. 
Kok,  Johannes,  Præst,  487. 
Kolding,  Jens:  „Daniae  descriptio" 

193  f. 
Kolding  52,  57,  117  f.,  265,  2(>8ff., 
397.  —  S.  Nikolaj  Kirke  487.  — 
Told  678. 
Kolding  Amt  524. 
Koldinghus  575. 
Komdrup  (Helium  H.)  125f.,  128f., 

132. 
Kongelf  253. 


Si6  Xavneregisler. 

Kt^i^IoTen  4^9.  'Kronborg  30 ff.,  34,  27,  48.  'AM^ 

Kr,-^.ed  Kirie    Faie  KM3i.  98,  193,  553,  643,  «99,   709.  ^ 

K'^crrtictfn  «L  Sture.  Kejser.  17of.       HammermøUe  556.  | 

C*!istant:n  I.   Konge  i  SkuUand. '  Kronborg  Amt  521. 

7^  Krummedige.  Familie,  74li. 

K-  r^.tntin  D.  Kon^  i  Skotland,   Knimslrap.  Adelsfamilie.  746. 

7>±  Kruse,   Enevold,    117.    —    Pederj 

K-.:i-:.»r:  n»p^  »la.  Ærkebiskop    i    Lund,    730.    — 

K  --^.  m-<;^  Gesandt  i  Stokhohn.       Vibeke.  610. 

4-^*7-  Kruse,  E.  (1,  slesvigsk  Historiker« 

K  r^.r  41*.  64:1  »W.  ;«6. 

K  •r*.'^n.Adetfanii!ie.74i  — Hans,   Kroger,  Gregor,  Sekretær.  486. 
S.*-efr»-t   i  Ferslev.    74i   ~    Kurland  221  f.,  788. 
Th -H^  f ,  Lovmand  paa  Island.   Kus2,Chr.,  slesvigsk  Historiker. :i36.i 
7»*>-  Kynewulf,  angelsaks.  Digter,  ±22.  i 

K-t.  Hau-.  ArteLrcester,  TiSi,         Keller,  Oberst  799  f. 
Krii't^,  Beiz.  Ri.Mer.  72S.  —  Gre-   Koln 682. 687,  767.  —  S.  Koluml« 
*?er?,   Scath-    i    Xor^.   fiSK   —  .     Sogn  767. 
J  hi:i:ie>.  Ridder.  744.  —  Xiek.  ■  Kdnigshafen  se  WesterhafejL 
•^"72  f. 
Kri*.  J..  Pn.f.  i  S*.n».  2iK  '  Laaland  165,  293,  327,  399,  561. 

Kr.\,;.   Far  :  e,    74*x    —    Anders,   Labrador  219. 
Pr  -e.  i  Fy^ik.  4^.  —  Frederik,  Lage,  By  i  Meklenborg.  773. 
Ri^-  3.  4.SI  —  Niels.  Prof..  131.   Lagesen.  Mogens,  se  Galt.  —  Mels. 
—  iVt.A.  »^Tiv  67K.  >      se  Galt. 

Kr.jj^.  Eve-:  Jep^n.  744.  —  Jep,   Laholm  253. 

744.  Lamke,  Johannes,  Pi-æst,  741  f. 

K.'-s->>n.  VIt.  Tt»nim^rmft?ter.  596.   Landnamasaga  753, 

»-t^.  i5i»i  »»»i,  ^M.  Landskrone  443,  553,  561-64.  61S. 

Kr\kiu.  r-Mr*on^ki>ke  Biblit»thek       —  Havn  713,  715, 

L  221.  Lange,  Bertel,  B.^-gmester,  6(H.  - 

KrAr/..    Alnert.     Hist orieskii ver,       Thomas.  Digter,  487. 

21^.221.  Langebek,   J,,   Historiker.   329  L  \ 

Hire-^T.  A.F.,  Hojes-ter^tsassessor,       335.  727,  729  ff.,  741,  792- 

4>»v  4.^,  Langeland  301,  304. 

Kr'i^i.iir-a  472.  Lappenberg,  J.  M.,  lysk  Historiker. 

Kr>f.r..>pri>  2N^  4UH.  l^Sld. 

K.tst.Ai^^md  i>7.  Lapslie,  engelsk  Søofficer,  25. 

Kr^>::.\rt?5>tjid3l»l. —  Trefoldigheds-   Lar?en,  Jens,  Matros.  539. 

kirke  45>1,  Laub.  Otto.  Biskop  i  Viborg,  4K5  f^  . 

Kr:>u\ik  Ti*^  493. 

Krwrt  n  >e  KronlH>r^.  Lauenboi^g,  Hertugdcnnme.  2,  221, 

K-\^R.>>.   Movnds  iU<en.   N\   —       229,  237,  787. 
Sv«:  OlstMi.  S\  Lauremberg,  Johan.    Prof.,   23i 


Navneregister. 


827 


244.  !26»,  288,  294r9a  7^3.    Hans 

Kort  294r301,  330. 
Laurentsen,    Laurents,     bremisk 

Salmedigter,  235. 
Laureo,  Vincent,  Biskop  i  Mondovi. 

769. 
Lavridsen,    Anders,    Prof.  theoi., 

98.  —  Jep.  Præst  i  Holmby,  730. 

—  Simon,  Kannik  i  Khhvn.,  730. 
Laxmand,  Johannes.  Ærkebiskop 

i  Lund,  161.  I 

Laynez,    Jakob,     Jesuitergeneral, ! 

407.  ! 

Le-Dran,  russisk  Diplomat.  219.      i 
Legeli chheitkog    (Witzwort   Sogn) 

3H4. 
Lehmann,  J.  G.  (1.,  Naturforsker,, 

783. 
Leicester,  engelsk  Greve.  776. 
Leicestershire  224. 
Lemaire,  fransk  Gesandt  i  Kbhvn., 

437,  442-45.  i 

Lemvig,  Anders,  Professor.  98.       ' 
Lenngren,    Anna    Maria,    svensk  < 

Forfatterinde,  487,  786. 
Lente,  Theodor,  Kammersekretær, ! 

678.  , 

Leo  X,  Pave,  211,  217. 
Leo  XIII,  Pave,  211. 
Leonora  Kristina  120,  494,  679  f.,  ■ 

686,  690,  700. 
Leopold  I,  tysk  Kejser,  721. 
Lerche,  Vincens,  Gehejmeraad.  329. 
Levensaa  (i  Slesvig)  273. 
Levetzau,  Kammerjunker,  41. ' 
Levingstone,  skotsk  Lord,  409. 
Lifland    150,    155  IT.,    169  f.,   213, 

225,  766,  788. 
Lille,  Peder,  Prof.  i  Kbhvn.,  465. 
Lillebælt  290. 
Limfjorden  293,  :^04. 
Linde^  T.,  Overretsassessor,  794.  —  I 

A.,  Departementschef,  794.  | 

Lindenboi-g  511.  i 


Lindenov,  Hans,  687. 

Lindholm,  Generaladjudant,  49  f. 

Lindsay,  Jakob,  417. 

Lintrup  Sogn  (Kalvslund  H.)  ;342. 

Lisakevitz,  russiskGesandti  Kbhvn., 
39. 

V.  Lisola,  Frans,  kejserlig  Gesandt, 
769. 

Lissabon  86. 

Listland  (paa  Sild)  263.  —  Kirke 
(paa  Sild)  368  f. 

Listerdyb  263,  282,  375. 

London  17,  19,  58,  66,  451,  685  f. 
—  Westminster  Abbedi  415.  — 
Denmark  House  405, 

London,  Biskoppen  af,  423  f. 

Longberg,  Kr.,  Prof.  i  Mathematik, 
244.  268. 

Lorich, Anders,  Borger  i  Kbhvn.,571. 

Lothar  af  Sachsen,  tysk  Kejser, 
225. 

Lothringen.   Jvfr.  Christina.    Karl. 

Lotter,  Korttegner,  281,  299. 

Louis,  engelsk  Admiral,  28. 

Louise,  Christian  IX's  Dronninjr, 
487. 

Lovvzow,  Familie.  493.  —  A.  (i., 
Marskal  hos  Arvepr.  Frederik, 
802. 

Lucca  777. 

^Lucidarius".  middelalderlig  Folke- 
bog, 191. 

Lucius  III,  Pave,  215. 

Lucius,  St.-,  Helgen,  158. 

Ludolf,  Hr..  Høvedsmand  paa  Ny- 
borg Slot,  se  Skinkel. 

Ludvig  d.  tyske,  tysk  Konge.  775. 

Lund  161.  166,  730.  —  S.  Libberls 
Høj  161  fl-  —  Slag  1676,  227.  — 
Annales  Lundenses  224. 

Lundegaard  (i  Fyn)  690. 

Lunden  (i  Ditmarsken)  306. 

Lundenbei-g  Sogn  (Lundenbei-g  H.) 
259  f.,  271. 


Xameregister. 

Lnn«l«^nber^    Herreil   359  f..    i6:l '  Madsen.  Anders.    Salter,  475l, 

;^iH:,  >^  3;*ir  Frederik.   Skuespiller.    4»^ 

LuD.h.ift  Herred  ii>i.  Joh.,  bei^rensk  Forfatter.  iS^ 

Lon;re,  Familie.  >4.  —  Jakob  Oluf-       PovL  Biskop  i  Sjælland.  981 

-^n.  Ridder.  7«1.  —  OveJøigen-   Madrig,  J.  X.,  Filolcig,   4^  C  i 

^n   t  l»w?7..  ^.  —  Ove  (t  1601).       771,  784. 

1^7.  Maimus.  Christian  llls  Søn.  6] 

Lu*h.  Kkra  »jr.  lu.  Joakim  Danck-   Magnus.  Frederik  IFs  Son.  !^ 

nr-r^h  .  'X*'y,  Mit.  Magnassaga  7ri6. 

L-j'h«.T.  Martin.  In1.  Magnusseh.     .\me.    is^landsk 

Lj\t-iiJ«urv.  Fyrstendomme.  i31.         stonker.  760.  771. 
LyNf^k  i  IW  il7,  iJl.  i3tK  *;i.  Mainz.  Ærkebiskoppen  af.  It4. 

i»J».  :il5,  *■».  476.  .yi5.  liNi).  694.   Major,  J.  D.,  Naturforsker,  ixi 

7»>'.  7^7.  Malling-Hansen,  R.,    DoT-rtuia] 

L}cke.  Pe«ier.  Jlrkebiskop  i  Lund.       lærer,  487. 

7:>»,  74:^.  Malmø  :«)1.  455,  55:5,  561-64.  C 

-Lykkehjulet*  4^4.  Malteserriddere  se  Johanniter. 

L\t-t-.rc  >e  Glyk-sUiiv-  Manderson,  engelsk  Søofficer,  i 

L>:.js-y    S.kkelunds  H.i  576  f.  Mansfeld.    Jvfr.  EmiO. 

L>r.-..i:i>^.  SLv'el  ved.  <e  Reval.   Mane  *>4,  :^7,  341,   .345 f..  3) 
Ly-^ui^l    p.»a  Al<i  4n3.  350 f.,  :5o4. 

Ly-k  inder.    KL.     Historieskriver,   Maii)urg  Universitet  468,  7Si 

K*N  Mai^rete,  Dronning,  l«i6  f.,  476. 7J 

Li»  Henv^J  :U:i  f.  Margrete.    (Jiristiem    Fs    DaUt 

L-v-tnip,  Fam:!ie,  4li:{.  i33.  403. 

L  .c  !u  S<^'n   Lo  H.i  :Ui  Margretekog  (Husum  Amti  384. 

LH'cu--ki..s:er  34i.  Mariager  Fjord  576. 

L--:^  .i..iki">ter  An.t  :tt7.  Marie.  Kejser  Maximilian  UV  Uro 

L*^  -  r^.  J.  K..   Rekt»»r  i  Grenaa.       ning.  410. 

4i;L  Marie  Sofie  Fi-ederikke.   Freder 

l^'xicKiIk.  Knud  Mogensen.  14*5.       VIV  Dronning,  47. 

—  M«<:j^n>  Liivridsen,  146  L  MarselLs  Familie.  677. 

L.>*tn>k :■.:.?.   C  L..  Overhofmar-  Marsvin,  Anders.  Præst  i  AUersle? 

>i..'..  7'.«i.  —  Herman.  Ober^  796.       745. 
Ivt.xe.'.oTi.  PnL  General  450,  4i5^.   Martensen,  H.  L.,   Biskop  i  Sjari 

land.  485. 
Mju^.    Nik<>iaus.    Orgelbygger    i   Sfartensz,  Didrik.  Landniaaler,  £^ 

KX.VU..  .vH..  374.  382  f. 

MAM-^rh.^U    jua  Sild.  375.  Marvede  Sogn  (0. Flakkebjier^' B. 

Mai:«ersAnd    ved  Sild.  374 f.  744. 

M.i. k.iy V  Re^huent  ii6.  v.  Mamitz,  hrandenburgsk  Gesani 

M.»vkeii<ee.    engelsk    Legat ion<se-       i  Kbhvn.,  721. 

k.eur.  5:v  Masius,  H,  G.,  Hofprspst.  2t1, - 

Mu:rui  »^^f.  Kr-  ^^ 


Navneregister. 


829 


ialthias.  Degn  i  Upsala,  173. 

iatthiessen,  C.  M.  A.,  Arkivsekre- 
tær, 240. 

fatthisen,  Albert,  Bygmester,  627. 

Haximilian  II,  tysk  Kejser,  410. 

Hazarin,  fransk  Statsmand,  8(KS. 

iecheln  688. 

Hechtild,  Abels  Dronning,  167. 

iegger  Sø  (Hutten  Amt)  384. 

i  eisler,  F.,  Skolelærer  i  Angel.  493. 

Ileissen  Porcellænsfabrik  blO. 

Hejer  (Meyer),  Familie,  242  f.  —  Al- 
bert., Prof.  i  Sorø,  242.  —  Anna, 
443,  395,  398,  401.  —  Bernhard, 
tysk  Præst  i  Kbhvn.,  240,  242-45. 
305.  ~  Bernhard,  241, 243.  —  Det- 
lev.  Provst  i  Itzehoe,  243.  — 
Elisabeth,  243.  -  Elisabeth  se 
Jungling.  -—  (adlet  Mejercrone), 
Henning,  Gesandt  i  Paris,  242, 
3<)5,  326,  399-402.  -  Joakim, 
t>47.  —  Joh.,  Rektor  i  Ribe,  242- 

—  Joh.,  Diakon  i  Husum,  240- 
4*^  —  Joh.,  Præst  i  Flensborg, 
240,  242  f.  —  Johannes,  Karto- 
graf, 239-402, 486.  -  Lambrecht, 
Stenhugger  i  Kbhvn.,  578.  — 
Markus,    lybsk    Admiral,     225. 

—  (adlet  Mejercrone),  Ottilia, 
!^3,  305,  401.  —  Samuel,  kgl. 
Hofapotheker,  243,  305,  310, 
317  f.,  321.  -  Werner,  241  f. 

Mejercrone  se  Mejer. 

Mekelborg,  Jakob,  Smed  i  Kbhvn., 
578. 

Meklenborg  216,  221,  226,  294, 
446,  449  f.,  77:1.  Jvfr.  Karl  Leo- 
pold. 

Meklenborg.  Hertugen  af,  605. 

Helanchlon,  Filip, tysk  RefoiTnator, 
240,  456,  466. 

Melchior,  Familie,  493. 

Meldahl,  F.,  Arkitekt,  666. 

Meldorf  175,  178. 


Mercator,  Kartograf,  330. 
Merkel.   Garlieb,    tysk    Foif atter, 

783  f. 
Metlefsø  277. 
Meusen,  Hans,  Stenhugger  i  Lyngby, 

576,  578. 
Mewes,  Jørgen,  273. 
Meyer  se  Mejer. 
Meynfreund,  Theophilus,  Pseudcn 

nym,  246  f. 
de  Meza,  General,  ()40. 
Michel,  Gødeke.  237. 
Michelsen,  A.  L.  J.,  slesvig-holstensk 

Historiker,   336,  78.3.  —  O.W., 

Søtøjmester,  6(>4f. 
Middelfart  595. 
Middelhavet  6.5,  152. 
Mikkelsen,    Hans,    Borgmester    i 

Malmø,  .566. 
Milde  Aa  :^81,  :384,  390. 
Mildeborg    (Mildsted    S.,    Husum 

Amt)  3.54. 
Mildsted  Sogn  (Husum  Amt)  241. 
Miltzow.  G.  H.,  Præst  til  Voss,  219. 
Milvius,  Henr.,  Apotheker  i  Rends- 
borg,  273. 
Mindel  (Myndel), Mette Hansd..  728. 
Minden,  Slag  1759  ved,  446. 
Mjolen  Sogn  (Lø  H.)  342. 
Mjøls  (Aabenraa  Amt)  2.5()  f. 
Moderhalge,  0,  277. 
Molbech,  Ghr.:  „Ditmarskerkrigen* 

18:1     ,Bidr.  t.  Ghr.  VH's  Hist.'' 

534. 
Moldenhover,  F.,  Kirurg.  483. 
MoU,   Didrik,    Hoftnaler,    582.  — 

Isak,  Landmaaler,  275. 
Mols  303  f. 
Moltke,  A.  G.,  Greve,  199,  443  f., 

446,  511  f.,52.5.  —  Hans  Broder 

511.    —    C.  F.,    Greve,   512.   — 

Fikke,  Ridder,  793.  —  Fr.,  Greve. 

528.  —  Henneke,    Høvedsmand 

paa  Nyborg  Slot,  793. 


?v*i 


Navnere^ster. 


M.  oral.  D.  G^  Bbkop.  487,  493, 
7x4.  —  Erik  (Johannes?).  Biskop 
i  Kibe,  33J>. 
HoDtecoculi,     Alfunso.    toscansk 

Gesandt  i  England,  416. 
Mor:U.  Prins  af  Oranien  (?).  617. 
Il<»r^-^m    Herred   36i  f.   —   Kirke 

f«a  Sild.  31)8.  370,  37i 
Morlen.  Mester,  se  Bussert. 
Mii$>.  Konvention  1814  i.  488. 
Mntzfeldt,  Eva.  i4i  399. 
Motzmann,  Kaptejn.  637. 
Muncaster.  Lord.  :218. 
Munch,  P.  A^  norsk  Historiker.  il± 
Mund,  Pros.  Admiral,  608. 
Munk.  Familie.  If6.  -  Hans,  131. 
-  Jens,  i39,  3ii  330.  -  Kir- 
sten. 48J.  683,  686.  690-93,  6^. 
714.  7u6.    -    Kristiern  Nielsen, 
Kannik,  se  Nielsen.  —  Lavrids, 
Artillerichef.  6io.  —  Peder.  98. 
ItiM,  116,  57± 
Mnnk.  P.J.,  Borgmester  i  Kbhrn., 

483. 
Murat  J.,  fransk  Marskal  ± 
Murmester.  H.,  Borgmester  i  Ham- 
borg, i32. 
Mushart  General,  657. 
Mu-^us.  P..  Prof.  Iheol.  i  Kiel.  i;ii. 
Mviddem  se  l^olen. 
Mylius.  H.,  oldenborgsk  Statsmand, 

i«. 
Muller,  K.  O.,  tysk  Arkæolog,  783. 

—  O.F..  Naturforsker,  5:^8. 
Mylling,    Familie.    86.    —   Peder 

Henriksen,  85  f. 
V  Munchhausen,   H.,  Lejetroppe- 

forer,  i31. 
Myndel  se  Mindel. 
Munden,  C.,,  tysk  Theolog,  :231. 
V.   MQnnich,    A.  G..   Digagreve   i 

Oldenborg,  231. 
Mynster,  F.  L. :  ,Otto  Laubs  Lev- 
net* i86. 


Munter,  B..  Præst  i  Kbhm.l 
—  F.  C.  K.  H.,  Biskop,  m  I 

Mysunde,  Fægtning  1864  ved,  1 
;  Møen  !293,  327,  399,  521. 
I  Møgeltønder  Sogn  (Lø  H.)  3i( 
!  Møller,  Klavs,  Organist  i  AaboÉ 
.  iji  —  Peder  R..  ForfetterJ 
'Mønster,  J.,  Prof.  i  Kbhvn.,!! 


Naamann,  L.,  Munk,  i3i      I 
Napoleon  I,  fransk  Eejser.il 

16,  2L  41,56f.,  6ir,64f:,| 

235,  770.  804.  | 

Narsins,  J.,  Theolog,  232.  | 
Nassau,  Greven  af,  60ol  I 
Nasser,  J.  A.,  tysk  Filolog,  2i 
Natter,  L..  Medailleur,  231 
Naumann.  J.  G.,  KapeknestcrJ 
Nederlandene  41,  86,  ^  fik  i 

104,    HU,   133,    135,  13S, 

146,  218,  299,  455,  4^1. 

501.  518,  521,  527,  61S, 

702  f.,  713-16,  7lSf.,  72lfi, 
Neergaard,  J.  W.,  Hippolof. 

—  Johanne  Marie,  493. 
Negri,   Francesco,   italJeuå 

sende,  77a 
Neiszer,  F.  W.,  Hermhuttfir. 
Neitzschitz,  G.  C,  Præsi  i 

borg,  232. 
Nelson,  engelsk  AdmiiaL  23 
Nemeiz,  J. C,  historisk  Frf 

232. 
Neokorus,  J.  A.,  ditmarsisk  Ku 

skriver,  170,  232. 
Neruda,  Frans,  Musiker.  4i£ 
Neuber,  A.  W.,  Læge  i 

232. 
Neubur,   G.  P.  A.,  tysk 

skriver,  232. 
Neumann,  K.  A.,  tysk 

vende,  232. 
Neumark,  G.,  tysk  Digttf. 
Neuss  (By  i  Rhinprovinses- 


Navneregisler. 


S31 


Fiskerleje  474. 
Bolovius,  G.  H.  L.,  holst.  Embeds- 
nand,  ^^, 

Jfidda.  O.  L.  Knig,  Bjærgværks- 
mbedsmand,  23i. 

(Sjælland)  !205. 
>uhr,  B.  G.,  tysk  Historieskriver. 
S2.  —  C,  Rejsende,  232. 
dt,  F.  E.,  Musiktheoretiker,  232. 
Konge,  747. 

n  485.  —  Frans.  Kannik  i 
ilde,  131.  —  Gerardus  i 
»mmenip.  Væbner,  737.  —  Jens, 
ikop  i  Oslo,  770.  —  Jens, 
737.  —  Kristiem,  Borg- 
mester i  Varde,  493.  —  Kristiem, 
Unnik  i  Aarhus,  744.  —  N.J.E., 

E 232.  -  O.:  ,Kjøbenhavn 
lelald.*    471.    —    Peder. 
,  se  Galen.  —  Tue,  Ærke- 
f:op   i  Lund,    161-64.     Hans 
nike    161  f.     -    Vinter,    i 
Jelskør,  737. 

|ton,  A.  C.  H.,  Prof.  i  Kiel,  232. 
len,  Hod,  2,  5,  7. 
•"  »ius.  C,  tysk  Theolog.  232. 
':  II,  Obotriterfyrste,  232. 

fcus  IV,  Pave.  216,  767. 
"  kus,   Biskop  i  Slesvig,   356, 

•;  M. 

^  |tas  Barn .  Herre  af  Rostock, 

-I 

;  •    •  193. 

I,  G.N.,   Forfatter,   232.  — 
'^•;  Pædagog,  232. 
'  to  Fjord  304. 


=  Nordamerika  322.  333. 
Nordborgske  Hertuger  i>A,  312. 
Nordenfelt.  Oberst  1*5  ff. 
Nordenskidld.   A..   Opdagelsesrej- 
sende, 7W. 
Nordfrisland  249  f..  ^^4.  276. 316  f., 
;«o,  3:^4.  X«  fL  341.  :«4.  3:i2  AL 
356-54.  3»iH.  374. 377-^1.  :iSj.  :«t\ 
Nordge^  Herred  3»S0. 
Nordgos  Herred  276  f. 
Nordiske  Krig  17UO-2i>,  »i.">7,  76?<. 
Nordland  771. 

Nordstrand  249  f.,  26±  2»;4,  277  ff.. 
SoO,  363,  366,  378^1,  :fr3.  3«i. 
392. 
,NordvestherTed-  STm.  :W7.  36^t. 
Norge  2,  5.   13.  192.  2rw.  216 f.. 
219f.,   226,  229f.,  233.  2:>3f^ 
.     292,  322,  :»)  ff.,  335.  39t;.  39h  f., 
438  f..  443,  470,  47»,  4^3.  4<j  L, 
48S.  491.  o02,  512f:.  :>16f.,  527. 
:     566.  577.  641.  672,  674,  676. 67><, 
-      680.  695f..  704.  752f..  7*iv71, 
779,  7h2,  7s6f.    Jvfr.  Erik.  Ha- 
kon. Olaf. 
Normandiet  194,  229.  770,  775. 
i  Novgorod  216. 

;  Numsen,  C.  F.,  Hofmarskal.  ti61. 
I  Nunne  Kloster  <i  Norge  i  143. 
Nyborg,  Bernt,  Borger  i  Helsingør, 

577. 
I  Nyborg   47.   49  ff..   6*3.  -  Kirke 
I     488.  —  Kirkegaard  483.  —  Slot 
I     560.  792.  —  Slag  1^59  ved.  706. 
'  Nykjøbing  Slot  553. 
;  Nærum  (Sokkelunds  H.)  426  f. 
I  Næsshørn  (paa  Sild)  373. 


Jvlale,  Jarlen  af,  218.  ,, 

:.A*  ti,  G.W.,  tysk  FUolog.  232.  |  Naeslved  461,  553.  576,  767.  —  S, 

K.W.,  tysk  Historiker,  232.    I     Peders  Kirke  730. 
i.  u'    (Lynge-Kronborg  H.)  57.        Nørre  Herred  (Randers  Amtj  539. 
,<f.  5i  thomas,  Felttøjmester,  623  f.  | 


^y-  E.F.,  Botaniker,  232. 

ie.i^  ,  Jakob,  Of&cial  til  Lunde- 

,^^' ti,  730. 


I  Obbenskog  (Witzwort  Sogn)  ^^84. 
v.  Obentraut ,    H.  M.  E. ,    Rytter- 
general, 780. 


832 


Navneregister. 


Odde,  (iatird  paa  Island,  758. 
Odenbull  (i  Nordstrand)  a57. 
Odense  691.    776.   790.  ~  Karen 

Brahes  Bibliothek  464,  468  f.  - 

S.  Knuds  Kirke  484.  -  S.  Knuds 

Kloster  7:23  f. 
Odin,  nordisk  Gud,  774.  ! 

Ods  Herred  501.  521,  737.  ! 

Oeder,  G.  G.,  Botaniker,  780. 
Oeding,  P.  W.,  tysk  Maler,  780. 
Oelreich,  B.,  Prof.  i  Sorø,  780. 
Oesler ,  C.  O. ,  Læge  hos  Frederik 

III  af  Gottoi-p.  781. 
Ogier,    fransk  Ge-sandt  i  Kbhvn., 

442  f.,  445  ff. 
Olaf  d.  hellige.    Konge   i  Norge, 

754. 
Olaus  Magnus,    Kartograf,   219 f., 

237. 
Oldenboi-g,  By,  285,  336. 
Oldenborg,    Grevskab,   266,    323, 

:^5,  332,  506,  509,  512  f.,  522, 

526,    659.    Jvfr.  Gerhard.  Peter 

Frederik. 
Oldenborgske  Kongehus  311. 
Oldendorp,  C.  G.  A.,  tysk  Forfatter, 

780. 
Oldesloe  336. 
Olearius,  A. ,  Dr.,  Sproglærd,  317, 

3æ,  399.  780. 
Olsen,   O.  F.,    Fabrikant.   487.  — 

Peder,  Krønikeskriver,  155,  157. 

, Danmarks     12     Udmærkelser* 

155  f. 
Olshausen,  D.  J.  W.,  tysk  Theolog, 

780.  —  H.,  tysk  Theolog,  781. 
—  J. ,  tysk  Orientalist,  781.  — 
Th. ,  slesvig-holstensk  Politiker, 

781.  —  W.,  tysk  Filolog,  781. 
Oluf,  Konge,  167,  217,  482. 
Olui",  falsk  Tronprætendent,  167. 
Oluf,  Pulvermester  i  Væ,  557. 
Olufsen,  Jakob  til  Annæs,  Ridder, 

se  Glug.  —  Jakob,    Ridder,   se 


Lunge.  —  Kr.,    Profes««or, 

„Gulddaasen*^  48S.  —  Xiel*, 

Menveds  Drost,  187. 
V.  Ompleda,  C.  F..  tysk  Officer 
Opitz,  M..  tysk  Theolog.  781.  — 

Martin,  tysk  Digter,  455M>:t  TSV 

-  P.F.,  tysk  Filolog,  781. 
Oporin,  J..  tysk  Theolog.  7S1. 
Ording  Sogn  (i  Ejderstedt)  394. 
Oi-monde,  Marqvis  af,  218. 
Osenbriiggen,  E.,  tysk  Jurist.  THI. 
V.  d.  Osten.   D.  (tl*77h  781.  - 

A.  S. ,   Justitiarius   i   Højesteret. 

427  f.,  430-34. 
Ostfrisland  221. 
Ostindien  331  f..  398.  519. 
Ottens,  Korttegner.  281, 
Otto  I,  tj-sk  Kejser.  781. 
Otto  II,  lysk  Kejser.  224.  781. 
Otto  IV,  tysk  Kejser,  781. 
Otto  III,   Markgreve  af  Brandc^i- 

burg,  225,  781. 
Otto.    Markgreve   af  Brandenbur|r 

(t  1379),  781. 
Otto  I,  Hertug  afPommera-Stett in, 

781. 
Otto  Barn.    Hertug   af  Brunsvig. 

781. 
Otto  d.  strenge,  Hertug  af  Brans*- 

vig,  781. 
Otto,  Biskop  af  Bamberg.  781. 
Otto  Ludvig,  Rhingreve,  781. 
Outzen,    N.,    slesvigsk  Historiker, 

336.  :^7f..  781. 
Ovelacker,  E.,  Lejetroppefører,  781. 
Ovens,  J.,  holstensk  Maler.  781.783. 
Oversø,  Fægtning  1864  ved.  7»l. 
Ovesholm  (Gærds  H.)  482. 
Ovre  (Fyn)  576.  —  Ovreskov  576. 
Oxe,  Johan,  550.  —  Peder.  483, 

510,  574. 


V.  Paaschen,    Villum,     kgl.   B)>'-     | 
mester,  578  0". 


Navneregister. 


833 


fedel,  Jørgen,  222.  —  Kasper,  222. 
^delek     Sogn    (Lundenberg    H.) 

259  f. 
Padua  84. 

Palladius,    Peder,    Biskop  i  Sjæl 
'    land,  234.  770. 
Paludan-MQUer,    C:    »Sagnet  om 
den     himmelfaldne    Danebrogs- 
fane**    157. 
Panderdyb  (ved  Sild)  373. 
Panin,  russisk  Statsmand,  439. 
Pape.  H.,  Organist  i  Altona,  781.  — 
Johannes,  Ridder,  791.  —  K.  F., 
tysk  Astronom,  781. 
Pappenheim,  G.  H.,  kejserlig  Gene- 
ral,   781.    —    M.:  ^Die   altdån. 
Schutzgilden*  236. 
Paris  58  f.,  76,  234,  299,  417,  419, 
436,     442  f,  .447.    —   National- 
bibliotheket  788.  —  Universitet 
758. 
Parsberg,  Oluf,  713. 
Pasch,  G.,  Prof.  i  Kiel,  781. 
Passow,  Adelsfamilie,  746. 
v.  Patkul,   J.  R.,   liflandsk  Adels- 
mand, 781. 
Pauli,  B.,  Borgmester  i  Hamborg. 
781.  —  Simon  den  yngre,  Bota- 
niker, 781. 
Paulli ,   W.  A. ,   holstensk  Digter, 

781. 
Pauls  (Paulson),  C.  A.,  Skuespiller, 

786. 
Paulsen,   John,    109.  —    P.  D.  C, 

Prof.  i  Kiel,  781. 
V.  Pechlin,  F.  C.  F.,  Diplomat,  781. 

—  J.,  gottorpsk  Statsmand,  781. 

—  M. ,  Sørøver  i  Christiern  II's 
Tjeneste,  781.  —  N.,  Prof.  i 
Kiel,  781. 

Pechmann,  G.,  kejserlig  Oberst,  781. 
,Peckszfehr*  (i  Slesvig)  272. 
Peder,   Provst  i  Hardsyssel,    730. 

—  af  Hodde,   Præst  i  Tistrup, 

Historuk  Tidaakrift.    6.  R.    I. 


744.   —   Bøsseskytte    i  Kbhvn.. 
562. 
Pedersen,  Geble,  Biskop  i  Bergen, 
234.  —  Gerlof,   se  Væbner.  — 
Jakob,  paa  Søndre  Birkedal,  798. 

—  Kr,  Kannik  i  Lund,  166 ff., 
465.  .Fortsættelse  af  Saxo*  158, 
164  f.,  167  f. 

Pegnitzeme,  Digterselskab  i  Nilrn- 

berg,  459,  461,  463  f. 
Pelworm  279,  381,  383. 
Pelt,  A.F.L.,  Prof.  theol.  i  Kiel, 

781. 
Pennink,  CLejetroppefører  (tl555), 

781. 
Pentz,  Kristian,  Greve,  263,  273. 
Percival,  Lord, engelsk  Statsmand,  5. 
Peter   d.  store,    Czar   i  Rusland, 

219,  448-51,  778. 
Peter  III,  Kejser  i  Rusland,  508, 

511,  781. 
Peter  II,  Greve  af  Savoyen,  152  f. 
Peter  Frederik  Ludvig,  Hertug  af 

Oldenborg,  781. 
Peter  Frederik  Vilhelm,  Hertug  af 

Oldenborg,  781. 
Peters,   C.  F.  A.,   Astronom  i  Al- 
tona,   781.    -   W.  K.  H.,    tysk 

Zoolog,  781. 
S.  Peters  Kirke  (i  Ejderstedt)  395. 
Petersen,  A.  C,  Astronom  i  Altona, 

781.  —  B..  tysk  Pædagog,  781. 

—  Bernt,  kgl.  Bygmester,  575  ff., 
579,  585,  587  ff.,  610.  -  C,  Bi- 
bliothekar  i  Hamborg,  781.  — 
Engen,  Politidirektør  i  Kbhvn., 
487.  —  F.,  Præst,  781.  —  G.  P., 
Pra&st,  781.  —  H.,  tysk  Kobber- 
stikker, 781.  —  H.,  Arkæolog: 
,  Danske  gejstlige  Sigiller**  148, 
153,  725  ff.  ,Et  dansk  Flag  fra 
Unionstiden"  148,  150  f.,  164, 
166f.,  171,  190f.  —  J.,  holstensk 
Krønikeskriver,  781.  —  Joh.  A.. 

53 


834 


Navneregisler. 


Pianofortefabrikant,  493.  —  Mat- 
thias, Guldsmed,  310.  —  N,  M., 
Professor,  196,  402.  ,Bidr.  t.  d. 
danske  Literaturs  Hist*  463  f. 
-  N.M,  tysk  Filolog,  781.  — 
Nikol..  Guldsmed.  310.  -  Ulrik, 
Historieskriver,  185  f.  ,  Slesvig 
Bys  Hist."  185  f.  ,0m  Dane- 
virke''  185.  —  W.,  Etatsraad, 
487. 

Peterskog  (Koldenbilttel  Sogn)  384. 

Petrejus,  Joh.,  Præst  i  Odenbull, 
^249,  357.  380.  :^!2f.,  394  f. 

Petri,  Olaus,  svensk  Krønikeskriver, 
159,  ^220. 

Petrus   de    Dacia,    Mathematiker, 
234. 

Petræus,  N.,  Superintendent  i  Ratze- 
burg,  781. 

Peymann,  General,  26 f.,  33,  48, 
52,  57. 

Pfaff.  CH..  Prof.  i  Kiel,  781. 

Pfmgsten,  G.  W.,  Døvstummelærer, 
781. 

Phister,  Skuespiller.  487. 

Pinneberg,  Grevskab,  311,314,399. 

Pjetursson,  Halgrim,  islandsk  Dig- 
ter, 753. 

Platner,  Mikkel.  Rustmester,  572  f., 
582 

Plautus,  romerek  Komedieskriver, 
783. 

Pløen  286,  305,  512. 

Ploenske  Hertuger  284,  312.   Jvfr. 
Frederik  Kari. 

Podebu.sk,  Movrids,  571. 

Polen  2,  404,  713,  769.  776. 

Pommern  23,  165,  221.  237. 

Pommerske  Fyretehus  221.     Jvfr. 
(iasimir.  Frans.  Otto. 

Ponsonby,  engelsk  Parlamentsmed- 
lem, 60. 

Pontanus,  Joh.  Isaksen,  Historio- 
gi-af,  380. 


Pontoppidan.  Erik,  Prokansler.  SSå 

299,  325  f..  329. 
Popham,  Home,  engelsk  Søofficer 

25. 
Porthan,   H.G.,   ftnsk   Historiker. 

212 
Portugal  86  ff. 
Povl  IV,  Pave,  418, 
Povl,  russisk  Kejser,  2. 
Povl,  Diakon  i  Lund,  737. 
Povlsen,   J.   i   Rødemis,   30«    — 

Peder,  Diakon,  737. 
Prag  Universitetsbibliothek  23t 
Prahl,  Rudolf.  Journalist,  487. 
Preisler,  Familie,  235. 
Present,  Familie,  82.  —  Inger  To> 

bcmsd.,  82. 
Preussen  15 fif.,  23,  53,  217,  231, 

438,  446,  449,  451,  4«0,  510,  77a 

Jvfr.  Frederik.  Frederik  Vilhehn. 
Preuszer,   Jakob,   gottorpsk  Kain- 

mersekretær,  248. 
Prinsessestyr,  Skat,  5rø. 
, Prøvesten"  27. 

Ptolemæus,  græsk  Geograf,  773. 
Pufendorf,  S.,  sven.sk  Hblorie^ri- 

ver,  699. 
Pultava,  Slag  1709  ved,  778. 

Qvitzov,  Johan,  Degn,  se  Johan. 

Raavaddam  Krudtmølle  626,  6$0. 
Rabener,  tysk  Satiriker,  235. 
Radbod,  frisisk  Konge,  388. 
Rahbek,   Karen   Margr.,    485.  — 

Knud  Lyne,  Digter,  427,  iSx 
Rammel,  Henrik  (f  1610).  572.  - 

Henrik  (t  1^53),  Kfe. 
Ramus,    Petrus,    fran.sk    Filosof. 

456  fir. 
Randers  537.  —  Tøjhus  643. 
Randerup  Sogn  (Lø  H.)  342. 
Rangstrup,  N.-,  Herred,  266,  271 
Rangstrup,  S.-,  Herred,  341. 


Navneregister. 


835 


IRantum  Kirke  (paa  Sild)  368. 
XUnizau,  Familie,  746.  —  Brejde 
(t  loOO).  176.  -  Brejde  (t  1618), 
1©,  145,  579  f.,  585,  588,  590. 
-  Daniel,  226.  —  Henrik,  Stath., 
170,  174.  —  Henrik  Brejdesen, 
468.  -  Henrik  Henriksen,  468. 
—  Joh.,  169  f.,  174,  176,  180, 
466.  —  Kr.,  Statholder,  286,  657. 

Rantzau  (Bramsted)  Amt  399. 

Rantzau-Ascheberg,  Greve,  799  f. 

Ra.sk,  R.  Kr.,  Sprogforsker,  485, 
493  f..  771. 

Ratjen,  H.:  «Joh.  Mejer  und  C. 
Danckwerth'  284  f. 

Ratzeburg  228,  772. 

Rau,  Hotelvært  i  Kbhvn..  53. 

Ravensberg.  Johan  Jepsen,  Biskop 
i  Roskilde,  730. 

Ravn,  H.  M..  sprogvidenskabelig 
Forfatter,  464. 

Ravnholts  Arkiv  729. 

Reberg,  Jep,  730. 

Rebolledo,  Bernardino.  spansk  Di- 
plomat, 701. 

Rediger,  Joh.,  slesvigsk  Digter,  234. 

Reedtz,  Peder,  Kansler,  713. 

Reff,  Hans,  Biskop  i  Oslo,  770. 

Regner  Lodbroge,  Sagnkonge,  189, 
774. 

Reinhardt,  J.  G.  H.,  Naturforsker, 
494. 

Reinkingk,  Dietr.,  Kansler  i  Glyk- 
stadt,  314. 

Reitzenstein ,  C.  G.,  Artillerichef, 
657  f. 

Rendsborg,  268,  272,  400,  643.  - 
Tøjhus  625,  643,  667. 

Rendsborg  Amt  263,  272,  400. 

Rentoft  Sogn  (Vidding  H.)  363, 

Resen,  P.  H.,  Preesident  i  Kbhvn., 
326  ff.,  332.  „Atlas  Danicus' 
327.  -  H.  P.,  Biskop  i  ^ælland, 
364,  467. 


Rethwischske  Hertuger  se  Ploen. 
Reval  157,  213,  767.  -  Stadsarkiv 

225.  —  Slag  1219  ved,  149,  151. 

175. 
Reval  Bispestol  213  f. 
Reventlow,  D.,   Gesandt    i    Paris, 

446.  —  D.,  Deput.  i  Rentekam m., 

512,  519  f.    —   Frederik,  Greve, 

230.  -  Kr.D.F.,  Greve,  427  f., 

433. 
Reykjavik  Bispearkiv  764. 
Rhinen  16. 

Rhode,  Johannes,  4^18. 
Rhodus  158.  —  Belejring  af,  151  f., 

158. 
Ribe  261-64,  268,  290,  293,  a'^, 

341,  396  f.,  475,  481,  5<U),  7:^), 

745,  790.  —  Domkirke  341,  344. 

—    S.   Kalrine    Kirke    3il.    ~ 

.Oldemoder*  340,  :348.   —  Segl 

193.  -  Told  678. 
Ribe  Amt  318. 
Ribe  Stift  263,  293,  3:^41,  349, 

484.  -  Bispestol  344. 
Richey,  Mikael,  Prof.,  258. 
Riep  se  Keitum. 
Hiesbølkog     (Koldenbuttel    Sogn) 

384. 
Riga  157.   —  Kapitel  221.  —  Ka- 

pitelsarkiv  221. 
Rigmor    (Albert    af    Orlamundes 

Datter)  790. 
Billum    (Riller)    Sand    (ved   Sild) 

373. 
Ring  Kloster  566. 
Ringkjøbing  Fjord  293,  302,  30i. 
Ringsager  Krønike  219. 
Ringsjø  (i  Skaane)  220,  771. 
Ringsted  121,  692.  -  Aa  298. 
Rist,  tysk  Digter,  461  f.,  464.  — 

J.  G. ,  dansk  chargé  d'affaires  i 

London,  7,  15,  24,  34,  228. 
Histsand  (ved  Sild)  373  ff. 
Risum  Mose  (Bøking  H.)  263. 
53* 


830 


Navnéregister. 


Rjukanfos  (i  Norge)  771. 

Robert  af  Gloucester,  engelsk  Krø- 
nikeskriver, 766. 

Rode,  Vilhelm,  Overretsprokurator, 
486. 

Rodneby  48:2. 

Rodsten,  Markvor,  Artillerichef,  625. 

^Roetsant"  (i  Listerdyb)  375. 

RoUwagen,  Joh.  Clausen,  Land- 
maaler,  i275,  374,  382  f. 

Rom  212,  412,  419,  422,  425,  784. 

—  Engelsborgs  Arkiv  212»  — 
Vatikanske  Arkiv  211  f.,  766.  ~ 
Lateranet  212. 

Rosenberg ,  C. :  ,  Nordboernes 
Aandsliv**  454. 

Rosengaard,  Jens,  749.  Kristof- 
fer, 749. 

Rosenhane,  Schering.  svensk  Rigs- 
raad,  7()6f.,  709  f.,  712  f.,  716-19, 
721  f. 

Rosenkrantz,  Familie,  468,  482.  — 
Berete,   131.  —  Frederik,   131. 

—  Holger  d.  lærde,  294,  484.  — 
Jørgen,  116.  —  Kristoffer,  571. 

—  Niels  Stygge,  Biskop  i  Børg- 
lum, 734. 

Rosette  (Ægypten)  65. 

Roskilde,   Peder  Jensen,    Præst  i 

V.  Hæsinge,  464. 
Roskilde  322,  553,  576,  692  f.,  730, 

744  f.,    789.    -    Domkirke    158. 

—  Arkiv  161.  —  Kapitel  129, 
131-40.  -  S.  Agnete  Kloster  728. 

—  Vor  Frue  Kloster  728.  —  S. 
Klara  Kloster  733.  —  Fred  1658, 
321,  561,  718. 

Roskilde  Amt  322. 
Roskilde  Len  677. 
Roskilde   Stift  322.    -    Bispestol 

549,  552. 
Rostgaard,  Hans,  (i09f. 
Rostock  221,  226,  294,  460,  773, 

775.  792. 


Rothe,  A.  B.,  Konferensraad,  794ij 

—  Tyge,  Landsdominer,  79fK 
Rottingues  (Vidding  H.)  363. 
Rud,  Dorte,  746.  —  Knud.  136. 
Rudbøl  (Højer  H.)  343  f. 
Ruiter,  Mikael,  hollandsk  Admirai 

713,  715. 
de    Rumigny,    fransk     Gesandt  i 

Stokholm,  220. 
Rungholtbugten  (Nordstrand)  279^ 

383,  392  f. 
Rusland  4,    7f.,    18Éf..   22f.,  30^: 

32  f:,  36,  49,  51,  66  ft,  76.  tmtj 

172  f.,    216,    219,   234,   4d6«| 

445 f,,   448 f.,   452,   508 f.,  531; 

768.   Jvfr.  Alexander.   Elisabetfa.' 

Peter.    Povl. 
Rydberg,  Viktor,  svensk  Forfotter, 

771. 
Rugen  2,  4  f.,  65,  237. 
Rygge  Kirke  (i  Norge)  483. 
Ruhn  Kloster  221. 
Rødemis    Fogden    (Husum   Amt) 

262. 
Rømer,  Ole.  Mathematiker,  32& 
Rømø  262,   276,   337,   341.  315. 

347  f.,  351,  ^4. 
Rønnebæksholm  Krudtmølle  T&i. 
Rørdam,  H.,  Historiker,  453. 
Røros  Kobberværk  (Norge)  787. 

Sachsen  335,  617,  773. 
Sachsiske    Fyrstehus    233.     Jvfr. 

Ernst.     Geor^g.     Hedvig.    KaH 

Alexander. 
Saint-Gei-main,  Greve,  640. 
V.  Saldern,   Kasper,    AmtssbiTer. 

255. 
Salthohn  327. 

„Samson*,  Kanon,  630,  657  f.  i 

Samsø  300,  327.  I 

Sandberg,  Familie,  740. 
Sars,  J.  E.:  ,  Udsigt  over  den  nor-    | 

ske  Historie*  470  f. 


Navnefelter. 


837 


Rascerides,  Johan,  Prof.  i  Kbhvn., 
466. 

SaToyiske  Fyrstehus  152.  Jvfr. 
A^es.  Amadeo.  Eleonore.  En- 
gen. Filip.  Peter.  —  Dets 
Vaabenmærke  152  f. 

Sax ,  Henning  i  Koldenbattel, 
Landniaaler.  275.  —  Peter,  fri- 
sisk Historieskriver,  249  fif.,  253, 
264,  275,  279,  358,  366,  378-85, 
:»8ff,  392-95. 

Saxo  Grammaticus  188  f.,  748,  775. 

Scanynghafn  (Kallehave  Sogn)  478. 

Scavenius,  L.,  Kartograf,  292. 

Schack,  Hans,  Feltmarskal,  633. 

Schack-Rathlou,  J.  O.,  Statsminister, 
427  f.,  431,  801  ff. 

Schandorph,  Sofus,  Forfatter,  487. 

Scheel  se  Skeel 

Scheffer,  Karl,  svensk  Statsmand, 
441. 

Schenck,  P.,  Korttegner,  281,  299. 

-  P.  d.  yngre,  281,  299. 
^cheremeteflf,  russisk  Feltmarskal, 

450. 

Schiller,  tysk  Digter,  763,  783. 

Schimmelmann,  Familie,  653  f.  — 
E.  H.,  Statsminister,  20,  26,  784, 
797.  —  H.  C,  Finansminister, 
510  ff.,  514,  517  fi".,  521  ff.,  525  f., 
528  ff.,  533  ff. 

Schjøtt,  Anna  Kirstine,  se  Harboe. 

—  Simon  Carsten,  494. 

Schlegel,  i.  E.,  tysk  Digter,  235. 

Schlesien  226,  438,  777. 

Schlesiske  Digterskoler  459,  464. 

Schlippenbach,  Karl,  svensk  Gene- 
ral, 692. 

Schmidt,  J.  N.,  slesvigsk  Topograf, 
336,  353,  357,  373,  378. 

Schneider,  Frøken,  487. 

Schnitler,  Familie,  483. 

Schrøder,  Borgmester  i  Roskilde, 
242,  399.  -  Kirstine,  242,  399. 


Schulin,  dansk  Udenrigsminister, 
437-40,  443. 

Schult,  Johan,  Borger  i  Kbhvn., 
145. 

Schumann,  tysk  Komponist,  4S7. 

Schuppe,  Balth.,  tysk  Theolog.  486. 

Schweigaard,  A.  M.,  norsk  Rets- 
lærd, 771. 

Schwerin  Stift  226. 

Schønheyder ,  Højesteretsadvokat, 
430 

Schøning,  Gerhard,  Historiker,  801. 

Schønkirchen  Sogn  (ved  Kiel)  7S7. 

Scolvus,  Johannes,  Søfarer,  219. 

Scultetus,  Kr.,  Klosterpræst  i  Hu- 
sum, 243,  395,  398. 

Sebersund  Fiskerleje  474. 

Seefeldt,  Jørgen,  Landsdommer, 
297,  301.    Hans  Bibliothek  297  f. 

Segeberg  177,  225,  565. 

Sehested,  Hannibal,  620,  671-724. 
-  Kr.  Th.,  Kansler,  674,  681.  — 
Mogens.  686.  —  Sofie,  68<). 

Selk,  Over-,  Fægtninjj  1864  ved, 
780. 

Semnonerne,  german.««k  Folkeslag:, 
773. 

Sergei,  svensk  Billedhugger,  494. 

Seringius,  Joh.,  Hofprædikant  i 
.  Skotland,  407  f.,  414. 

Seriin,  Adelsfamilie,  746. 

de  Seum,  fransk  Legationssekretær 
i  Kbhvn.,  444. 

Seutter,  Korttegner,  281,  299. 

Shetlandsøerne  322,  331,  776. 

Sidney,  engelsk  Gesandt  i  Kbhvn., 
711. 

Sidney-Smith,  engelsk  Admiral,  28. 

Siebenburgen  775. 

Sigersted  Sogn  (Ringsted  H.)  298. 

Sigfred  (Sigurd),  tysk  Sagnhelt, 
223. 

Sigismund,  tysk  Kej.ser,  767,  776. 

Sigurd,  nordisk  Sagnhelt,  786. 


838 


Navneregister. 


Sigurdsson,  Jon,  isl.  Forfatter,  756. 

Sild  262  f.,  276,  349,  353,  367-78, 
383  ff. 

Simonsberg  Sogn  (Lundenberg  H.) 
259  f. 

Sjælland  5,  31,  35,  37,  47,  62,  73 f., 
167,  193,  270,  290,  293,  298, 
301,  322,  325,  327,  399,  450, 
485,  522  f.,  681,  695. 

Sjørslev  Kirke  (Lysgaard  H.)  484. 

Skaane  193,  220^  227,  253,  293, 
301,  321  f.,  324,  327,  449  f.,  473- 
78,  577,  580,  619,  717  f.,  720, 
767  f.,  771,  773,  786. 

Skaanske  Krig  1675—79,  657. 

Skagen  201,  265,  293.  -  Tolder- 
jfaard  484. 

Skagerak  472. 

Skanderboi*g  Amt  525. 

Skanør  472,  475  IT.  —  Valdemars 
Skanor  Lov  480. 

Skara  768. 

Skast  Sogn  (Højer  H.)  342  fif. 

Skeel  (Scheel),  J.,  Greve,  512.  - 
Kristen,  692  ff. 

Skinkel,  Familie,  746.  —  Hilleborg, 
141,  145.  —  Ludeke,  Høveds- 
mand paa  Nyborg  Slot,  790 f., 
793. 

Skirnisfør.  nordisk  Digt,  223. 

Skjelskør  553. 

Skobøl  (Husum  Amt)  259. 

Skodborg  Kirke  (Frøs  H.)  341. 

Skotland  217  f.,  403,  407  f.,  412  f., 
415,  417,  419  f.  Jvfr.  Elisabeth. 
Jakob.    Stuart. 

Skram,  Familie,  146. 

Slagelse  553. 

Slesvig,  By,  28,  184 f.,  254,  258, 
288 f.,  310,  334,  336,  397  f.  — 
Arkiv  239,  264,  275,  283.  - 
Danckwerthske  Hus  306.  — 
Domkapitel  311,  314  f.  —  Dom- 
kirke 149,  180  ff.,  184  ff.,  787. 


Slesvig  Stift  341 ,  356  f .  —  Bispe- 
stol 341. 

Slesvig,  Hertugdømme.  :!,  5,  37. 
184  f.,  188,  219,  229,  !få3,  ieu- 
67,  270-76,  281  ff..  385 f.,  289, 
291  ff.,  298,  305,  308,  312,  314. 
317,  321  ff.,  325 f.,  332,  336L 
340,  350,  353,  399,  437,  460,  486. 
488,  509.  512  f.,  522.  526,  529. 
667,  772. 

Slesvig-Holsten  221  f.,  !233,  237. 
772,  779,  783,  787. 

Slien  254,  258-61,  274. 

Slite  Hus  (paa  Gulland)  551. 

Slogs  Herred  264. 

Smith,  Dan.  P.,  Provst,  483. 

Snedinge  (V.  Flakkebjær^  H.l  SI 
103  f.,  107,  119,  141,  146. 

Sneedorf,  J.  S.,  Prof.  i  Sorø,  203. 

Sofie,  Frederik  IFs  Dronning,  113f. 

Sofie  Amalie,  Frederik  lU's  Dron- 
ning, 679,  683,  695,  718  f.,  724. 

Sorø  325,  461.  —  Akademi  i^ 
207,  294,  514,  516,  795.  —  Kirke 
203.  -  Kloster  553.  —  Skole 
85.  —  Louisestiflelse  496.     , 

Sorø  Amt  514. 

Soult,  fhinsk  Marskal,  2. 

Spangenbeiig,  Melkior,  Entreprenor. 
591  f. 

Spanheim,  preussisk  Diplomat  777. 

Spanien  117,  123,  125,  128,  134. 
512,  688  f.,  692,  697,  704,  Jvfr. 
Filip. 

Sperling,  Povl,  Rektor  i  Flens- 
borg, 772. 

Spitsbergen  322,  331. 

Sprogø  49. 

Stade  218,  336. 

Stafford,  Lord,  eng.  Politiker,  21S 

Stampe,  Familie,  494. 

Stangeberg,  Tamilie,  740.  —  Hen- 
rik, Biskop  i  Ribe,  740.  -  Niels. 
740. 


Navneregister. 


839 


Stapel,  Fi-ans,  Dr.,  Raad  i  Glyk- 

stadt.  314. 
Stapelholm  263  f.,  384. 
Stavanger  Stift  331. 
Stedum  Kirke  (paa  Sild)  368,  370. 
Steffens ,      Henrik ,     Naturforsker, 

il9. 
Stege  553. 
Steinbiirg  Amt  !285. 
Steksund  (i  Sverrig)  159,  171. 
Steinp,  Niels,  Borgmester  i  Kbhvn., 

749. 
Stenbock,  Magnus,  svensk  General. 

^± 
Stensen,     Niels,     svensk    Marsk, 

159,  171  f. 
Stenviksholm  (Norge)  787. 
Stephensen,  Magnus,    Konferens- 

raad,  763. 
Stetlin  ±21  480,  510,  786. 
Stewart,  engelsk  Kaptejn,  218. 
Stevenson.  Jos.,  engelsk  Jesuit,  405. 
Stevns  Klint  576,  596. 
Sthen,  Hans,  Salmedigter,  463. 
Stokholm  173  f.,  437,  556,  723.  — 

Nomnalm  159.  —  Rigsdag  1655, 

!227. 
Storebælt  2  ff.,  6,  20,  49  f.,  56,  72, 

74,  290,  322,  790. 
Stormarn  266. 
Stralsund  474,  686,  777.  -  Fred 

1370,  474,  478. 
.Strange,  Hr.*,  160. 
Strangesen,  Niels  Ebbesen,  489. 
Strassburg  768. 

Strohm,   Justus,   Dr.  jur.  i  Ham- 
borg, 275. 
Stniensee,  J.  F.,  221,   490,   630, 

778,  798  ff. 
Stuart,  Fyrstehus,  777. 
Stuart,  Maria,  Dronning  i  Skotland, 

403,  422. 

Stuart,  Joh.,  Prior  i  Regensburg, 

404,  420. 


Sture,  Sten  d.  ældre,  Rigsfor- 
stander, 172  ff. 

Sturlungasaga  753. 

Stuttgart  Bibliothek  226. 

Stør,  Flod,  261  f. 

Størsen,  Mads,  Lagmand,  219. 

Størtebecker,  Klavs,  Fribytter,  237. 

Suelund,  Morten,  Borger  i  Hel- 
singør, 142  f. 

Suenson, Edvard,  Admiral,  485,487. 

Suhm,  Karen,  803.  —  P.  F.,  Hi- 
storiker, 219,  329,  792,  800-03. 

Sundeved  266,  372. 

Sundmør  798. 

Sunds  Herred  484. 

Susaa  298. 

Svabsted  Amt  262,  264,  284,  311, 
314,  384. 

Svane,  Hans,  Biskop  i  Sjælland,  724. 

Svanning,  Hans,  Historieskriver, 
157,  169  f.,  174.  .Refutat, 
calumn.'*  169. 

Svansø  258,  266. 

Svend,  dansk  Prins,  224. 

Svend  Estridsen,  Konge,  224. 

Svend  Grathe,  Konge,  484. 

Svend  Felding   189. 

Svendborg  560. 

Svendborg  Amt  523. 

Svendsen,  Andreas,  Provst  i  Hal- 
land, 740  f.  —  Rasm.,  Matros, 
539. 

Sverdrup,  Georg,  Prof.  i  Kristiania, 
219. 

Sverres  Saga  219. 

Sverrig  2,  5,  23,  65  f.,  68,  82,  156, 
159  f.,  167,  171  ff.,  181,  189,  192, 
209,  218  f.,  226  f.,  230,  233,  237, 
322  f..  3:^)ff.,  43(>-41,  449,  451  f., 
470,  532,  567,  611,  688  f.,  703, 
713  ff.,  717  f.,  720,  722,  729,  758, 
768  ff.,  777  f.  Jvfr.  Adolf  Frederik. 
Christina.  Erik.  Gustav.  Johan. 
Karl. 


840 


Navneregister. 


Sveirigs    (S.  Eriks)    Banner    154, 

159  f.,  172  ff.,  181. 
Svesing  Sogm  (Husum  Amt)  S41, 

276. 
Sværdridderne  150,  213,  266,  383, 

392. 
Syderstrand  353,  362,  394  f.    Jvfr. 

Utholm. 
Sydfal  HalUg  (Nordstrand)  279. 
Sunckens,  Hans  i  Tønder.  Land- 

maaler.  275. 
Syv,    Peder,  Sprogforsker,  327  f.. 

462, 
Syvaarskrig,    den    nordiske,    121, 

'55:J,  561,  5<J9f.,  619,  624. 
Syvaarskrigen  1756-63,  439,  441, 

444>,  oiK),  .V>5,  533. 
Sæmund    Frode,    islandsk    Lærd, 

758. 
Sod  ri  ng ,    J  ulie .     Skuespillerinde, 

487. 
Sonderboi-g  Slot  482. 
Sonderlwrgske  Hertuger  284,  312. 

Jvfr.  Ernst  Gunther. 
Sondergest  Herred  380,  388. 
,Sonderjyllands  Syssel*  316,  3ai. 

338  rr.,' 345,  355  f.,  379. 
Sorensen,    Morten,    Murmester    i 

Kbhvn.,  592,  600.  —  Peder,  Dr., 

kgl.  Livlæge,  131. 


Taarbæk  57. 

Taasinge  304. 

Tacitus,   romersk  Historieskriver, 

;«o. 

Talleyrand,  fransk  Udenrigsmini- 
ster, 76  f.,  220. 

Taling  Sogn  (i  Ejderstedt)  363. 

Taube,  svensk  Gesandt  i  Kbhvn., 
53. 

Tavernier,  J.  B.,  fransk  Rejsende, 
234. 

Taylor,  engelsk  Gesandt  i  Kbhvn., 


15-21,  24,  30,  33.  43-46,  48.  53L 

57,  61,  63, 
Tempelherrernes  Fane  150. 
Terkelsen,  Søren,  Digter,  459,  4^1- 

64.     ,Åstreæ  Sjungekor''  461  f. 
Terlon,   fransk   Diplomat,  634  L 

699,  703,  711,  714  ff. 
Tersløsegaard  (Merløse  H.)  199,2«. 
Tessin,  Karl  Gustav,  svensk  Uden- 
rigsminister, 437. 
Testrup,  Kr.  S.,  Herredsfoged,  326, 

328  f.,  332. 
Tetens,   Hans    i   Lunden,    Land- 

maaler,  275,  382. 
Tetenskog  (Oldenswort  Sogn>  ^4. 
Thaarup,  Thomas,  Digter,  485. 
Theiner,  pavelig  Arkivar,  212. 
Theodrik,  Biskop,  149. 
de   Thiennes,    Jacques,    kejserlig 

Gesandt,  225. 
Thiset,  A.,  Arkivassistent,  793^ 
Thomas,  St.-.  0,  5:fe,  771,  78a 
ThoHLsen,   C  J.,   Arkæolog,  2iU, 

662,  771. 
Thorarensen,      Bjarne,     islandsk 

Digter,  763. 
Thordsen,  Sturla,  islandsk  Skjald. 

757. 
Thorlak,  Biskop  i  Skalholt,  758. 
Thomton,  engelsk  Diplomat,  14  £    ' 
Thorvaldsen,  Bert.,  Billedhugger, 

235,  494.  784. 
Thot,   Familie,   468.   —   Biigilte, 

461,  468.  —  Niels  Stigsen,  743. 

—  Oluf  Axelsen,  165.  —  Otto. 

Statsminister,  498,  500,  505, 520. 
Thrugil  se  Troels. 
Thum,  Charles,  16.  —  Daniel,  16. 
Thurenout,  Klavs,  hollandsk  Krudt- 
mester,  636. 
Thy  731. 

Thyra,  Christian  IX's  Datter,  23L 
Tidemand,  Adelsfamilie,  746.  -- 

Geske,  746. 


Navneregister. 


841 


TilsiU  Fred  1807  i,  2ff.,  f>,  66. 

Tistrup  Sogn  (0.  Horne  H.)  74i. 

Titley,  engelsk  Gesandt  i  Kbhvn., 
438,  442. 

Tolstrup,  C:   ,Fra  Sømandslivet  ' 
546  ff.  ; 

Tordenskjold,  Peder,  494,  627.        I 

Torstenson,  Lennart,  svensk  Gene-J 
ral,  253,  263,  283.  i 

Toscana,  Storhertug  af,  7(58.  I 

Trave,  Flod,  400. 

Travemunde  41. 

Travendal  509. 

Trebbow,  Frans,  Tolder  i  Skaane, 
477. 

Trediveaarskrigen  218,  226,  455, 
552,  667. 

,T^efoldighed^  Skib,  263. 

Treja  Herred  262. 

Trene,  Aa,  381,  384,  390. 

Trier,  Familie,  494. 

Trindermarsk  (Nordstrand)  279. 

Tristan  og  Isolde.  Roman,  786. 

Troels,  Præst,  743. 

Troelsen,  Gerike,  Præst  i  Næstved, 
730. 

Trolle,  Niels,  611,  690. 

Trondhjems  Len  687.  —  Stift  331. 

Tragelsen,  Gerike,  se  Troelsen. 

Tucker,  engelsk  Søofficer.  25. 

Tue,  Biskop  i  Ribe,  344.  —  Ærke- 
biskop, se  Nielsen. 

de  Tur,  Baronesse,  417. 

Tuscher,  Markus,  tysk  Kunstner, 
235. 

Tychsen,  T.  G.,  tysk  Arkæolog, 
783. 

Tymme  Sjællandsfar  188. 

Tyrstrup  Herred  266,  272.  529. 

Tyske  Orden  217,  776. 

Tyskland  7,  17,  85 f.,  164,  188, 
192,  211,  231,  322,  335,  409, 
449,  455,  457,  460f.,  465,  467, 
472  f.,  475,  479,  729,  758,  767, 


775.      Jvft.  Frederik.      Henrik. 

Karl.    Leopold.    Ludvig.    Maxi- 

milian.    Otto. 
Tønder  259,  263 ff.,  267  f.,  343  f., 

350,  353. 
Tønder,  Lille-,  Sogn  (Tønder  H.) 

342. 
Tønder  Herred  342  ff. 
Tønder  Amt  368,  378. 
Tønderske  Marsk  263,  367,    378, 

380. 
Tønning  3. 

Udbjærg  Sogn  (Tønder  H.)  342  f. 

Udsten  Kloster  (i  Norge)' 82. 

Ulf,  Adelsfamilie,  746. 

Ulfekl,  Familie,  746.  —  Frans 
Jakobsen,  468.  —  Jakob  (f  1630), 
468.  —  Jakob  Jakobsen,  468. 
—  Klavs  Andersen,  Prior  i 
Dalum  Kloster,  739.  —  Knud 
Jakobsen  (t  1646),  468.  -  Knud 
Kristoffersen  if  1657),  290.  — 
Korfits  Mogensen,  468.  —  Kor- 
fits,  Rigshofmester,  295,  298, 
620,  671,  679  f.,  682  f.,  689f., 
698.  771.  —  Kristen  Mogen- 
sen, 468.  — -  Mogens,  468.  — 
Niels  Jepsen,  Biskop  i  Roskilde, 
747. 

Ulfsbæk,  Møde  1629  i,  485. 

Ulfson,  Jakob,  Ærkebiskop  i  Up- 
sala,  173  ff. 

Ulfstand,  Hak,  98.  --  Tale,  85. 

Ulrik,  Christian  IV's  Søn,  242. 

Ulrik  II  af  Schwerin  226. 

Ulstorp  Sogn  (i  Ejderstedt)  394. 

Ungem-Sternberg,  K.  A.,  svensk 
Diplomat,  446. 

Unionskrigene  156. 

Upsala  173.  —  Domkirke  173.  — 
Domkapitel  175.  —  S.  Klara 
Kloster  173. 

Uranienborg  268  ff. 


842 


Navneregisler. 


Urban  IV,  Pave,  213. 
Urban  V,  Pave,  2U. 
Urae,  Familie.  746.  —  Alhed,  746. 

—  Kristoffer,  Rigskansler,  681  f. 
Urup,  Axel,  713. 
U tersen   Kloster  (Pinneberg)  315, ; 

399.  I 

Utholm   381,   383,  390  f.,    394  f.  j 

Jvfr.  Syderstrand. 
Utterslev  (ved  Kjøbenhavn)  698. 

Wadskiær,  K.  F.,  Prof.,  ^ffå. 
Vadstena  Kloster  154,  172. 
Våget,  Adolf,  Landfoged  i  Stapel- 

holm,  307.   —    Bii^itte   (g.  m. 

J.  Povlsen),  308.  —  Helene  {g. 

m.  F.  Zimmermann).  308. 
Vagrien  266,  335. 
Waitz,  Georg,  tysk  Historiker,  772. 
Valdemar  d.  store,  Konge,  188. 


Vardø  330  f. 

Vardøhus  330. 

Warnemiinde  450. 

Varnæs  (Lundtoft  H.)  2to. 

Vasspyd,  Erik,  126,  128.  -  JaM, 

126,  128. 
jWaterford  (i  Irland)  219. 
i  Watson,  engelsk  Søofficer,  ^. 

Watzien,  Josef,  Bygmester,  5S6. 
j  Vedbæk  57. 

'Wedel  (i  Pinneberg)  772 f. 
I  Wedel,  G.  W.  U.:  ,0m  Danebrog" 
I      183  f. 

IWedeWarlsberg,  IL,  norsk  Stat^ 
I     mand,  228,  778. 

Vedel-Simonsen ,    L. ,    Historiker. 

494,  771. 
I  v.  Wehrden,  Elisabeth,  243. 
I  Vejby  Sogn  (Holbo  H.)  744. 
I  Vejle  293,  560. 
Valdemar  II  Sejr,  Konge,  155,  158,  j  Velbygaard  (Aabenraa  Amt)  306. 


169  f.,  213,  790-93. 

Valdemar   Atterdag,   Konge,   160, 
214,  793. 

Valdemar  Christian,  Greve,  682-86. 

Valdemar  Knudsen,  Biskop  i  Sles- 
vig, 219. 

de  la  Valette,  Johan,  Stormester 
for  Johanniterne,  151  f. 

Valhal  773. 

Valiant,  Antonius,  kgl.  Bygmester, , 
580. 

Valk,  G.,  Korttegner,  281.  I 

Valkendorf,  Familie,  746.  —  Erik 


'  Venderne  188,  236. 


I  .Vendingen"  93. 
Wendingstadt  (paa  Sild)  375. 
Vendsyssel  265.  329. 
Venedig  666. 

Venstermand,  Karen,  746. 
Verden  Stift  301,  332,  437. 
Verdun  447. 
Wergeland,  Henrik,  norsk  Digler. 

77L 
Weriauff,  E.  C,  Historiker,  795. 
Westerhafen     (K6nigshafen)    pM 

Sild. 375. 


Ærkebiskop  i  Trondhjem,  730.  j  Vesterhavet  192,  301,  3!^. 
—  Kristoffer,  87,  98,  109,  574  f.,   Vesterhavsøerne  261. 


578  f. 
WaUenstein  226,  777. 
Vandal,  Johannes,  Biskop  i  Ribe, 

339. 
Varbei-g  253. 

Varde  261,  2(>4,  290,  350. 
Varde  Syssel  263,  349. 
Wardyndal  (ved  Sild)  374. 


Vesterhever  Sogn  (i  E^jdersledt)  314. 
Vesterland  se  Eitum. 
Vestindien  512,  519,  5^. 
Vestindiske  Kompagni  499,  535. 
Vestmarsken  264. 
Westmoreland,  Jarlen  af,  218. 
Westphalen:  „Monumenta  inedita* 
182,  184. 


Navneregister. 


843 


Wewer,  EtaUraad,  51:2. 
Whitelocke ,    Bulstrode .     engelsk 

Diplomat,  685. 
Vibonøf   455,   730.  --   Landsthing 

161  f. 
Viborg  Stift  293. 

Wichmann,  Bertel,  Digter,  459  ff. 
V.  Wick,  Joh.:    , Prospekt  af  Kjo- 

benhavn''  598-602. 
Vidaa  337. 
Yidding  Herred  263,  277,  353,  366, 

377,  381,  383. 
Wiebel,  tysk  Forfatter,  336. 
Wiedriecks.  Hans,  ditmarsisk  Land- 

maaler,  275. 
Wiehe,  Konrad,  Guldsmed  i  Hu- 
sum,  310.    —    Vilhelm,   Skue- 
spiller, 487. 
Wien,  Fred  1864  i,  779. 
Wiesbaden  Statsarkiv  222. 
Viflfert,    Familie,    742.  —  Korfits, 

116. 
Wigbertusbjærget  (paa  Helgoland) 

388. 
Vildmosen  293. 

Yilhebn  IH,  Konge  i  England,  219. 
Vilhelm    af  Malmesbuiy,    engelsk 

Krønikeskriver,  766.  —  Abbed  i 

Ebbelholt  Kloster,  792.  —  Borger 

i  Roskilde,  747. 
Vilhelmine  KaroHne,  Frederik  V's 

Datter,  519. 
Villads  se  Friis. 
Villumsdatter,  Vinike,  79-147. 
Wilstermarsk  262,  272  f. 
Wimmer,     Ludv.,     Sprogforsker, 

756. 
Vind,  Jep,  Kantor  i  Ribe,  730.  — 

Jørgen,  144. 
Vinland  484. 
Winnere,  Mikael,  Vikar  i  Kbhvn., 

733. 
Vinstrup,  Peder,  Biskop  i  Sjælland, 

131. 


Wiricks  Herred  380  f. 

Virland,  Landskab  i  Estland,  213. 

Visborg  Slot  562. 

Visby  Sogn  (Lo  og  Tønder  H.)  342. 

Visscher,  NikoL,  Korttegner,  281. 

Vitskog  (Husum  Amt)  384. 

de  Witt,  F.,  Kartograf,  281,  297. 

299. 
Wittemack,  Joh.,  Kommandant  i 

Rendsborg,    276,    374  f.,    385. 

,Kort  over  Nordfrisland**  276-79, 
I     301,  375. 
Wleugel,  Admiral,  26  f. 
Voigtlånder,   tysk   Digter,    461  1.. 

4(>4. 
Wolfenbfittel   617.    —    Bibliothek 

218. 
Vollerup  (paa  Sjælland)  82,  141. 
Vollerwiek  (ved  Ejderen)  14. 
Voltaire,  fransk  Forfatter,  805. 
Vordingborg  166,  730.  —  Slot  553. 
Vordingborg  Amt  524,  529. 
Worm,  Jakob,  satirisk  Digter,  ^(M. 
Vormordsen,  Frans,  Biskop  i  Lund. 

465. 
Woi-saae,  A.  H.  H.,  Raadmand  i 

Kbhvn.,  487. 
Wrangel,    Karl    Gustav,     svensk 

Rigsadmiral,  692,  695. 
Vreninge  (Tønnei-sjø  H.)  791. 
Wulff,  Karl,  Skuespiller,  487. 
Væ  553. 
Væbner,  Gerlof  Pedersen,  Mester, 

730. 
W^øhrden    Kirke    (i    Ditmarsken) 

178  f. 
Volundarkvifta,  Digt,  223. 

Yarmouth  (i  England)  8. 

York  215. 

Ysiksen,  Torbern,   Væbner,    790, 

792. 
Ystad  553,  576. 
Yvald,  Borgmester  i  Roskilde,  789  ff. 


8W 


Navneregister. 


2^no.  Opdagelsesrejsende,  336,787. 
V.  Zemikow,  Kristian  Didr.,  Felt- 

lojmester,  610  fif.,  624. 
Ziegler,  Jakob,  tysk  Forfatter,  770. 
Zimmermann,  F..  Præst  i  Padelek, 

308. 
Zink.  Ludvig,  Syngemester,  i35. 
Ziniendorf,  tysk  Pietist,  ^S. 

Ælfgifu,  Knud  d.  stores  Frille,  432. 
.Gflieah.   Ærkebiskop   af  flanter- 

bury.  232. 
.Gfr^  se  Alfreil. 
jEifric,  Ealdorman  i  Mercien,  232. 
.♦ULu  northumbrisk  Konge,  232. 
Xlnoth,  Hi<tt>rieskriver,  232. 
.tn»  :«.\  4hs. 
XspenMj  se  El^pered. 
.II:hei<tan,     An^lsaksisk    Konge, 

2:^ 


I  Øgmundsen,  Jon,  Biskop  i  HdiuL 
}     758. 

Øhlenschlager,  Åd.,  Digter.  Sot. 

I     488,  49.5,  784.  -  IJristiane,  M 

i  Øm  Kloster  731. 

!  Øresund  2ff.,  7,  20,  2.o,  ^.  43, 

57,  66,  69,  88,  322,  450,  474. 

638,715,717.  —  Kamp  14^71  laa 

Ørkenoeme  322,  331,  776. 

Ørkenøsaga  766. 

Ørsted,  A.  a,  Retslærd,  m.  49t 

Ørvarodds  Saga  786. 

Øsel  2.53,  331. 

Øskjæggeme  219. 

Østerhever  Sogn  (i?jderstedt»:^ 

Østersøen  2fr.,  7,  20,  ^JfiL,  644^ 
253. 

Østersøprovinseme  331. 
.Østrig  211,  410,  438. 

Øxnebjærg,  Slag  paa,  466. 


845 


Udsigt  over  den  danske  historiske  Forenings 

Eegnskab  for  Aaret  1887  og  Virksomhed  i.  Aarene 

1887  og  1888. 


Regnskabet  for  1887. 

Indtøgt: 

1}   Kassebeholdning  I.Jan.  1887 21  Kr.  27  O. 

2)  Medlemsbidrag 2543  —     ,    - 

3)  Solgte  Skrifter 123   -  Ki   - 

4)  Bidrag  fra  det  Classenske  Fideikommis 200  —     „    - 

5)  Renter  af  Foreningens  Kapital 350  —     ,    - 

6)  Præmie  ved  Konverteringen  af  Foreningens  Ind- 
skrivningsbevis 175  —     ^    - 

7)  Renter  fra  Sparekæssen 3  —  26    - 

~3415Kr769  0! 
UdsiA: 

1)  Forfatterhonorarer 1370  Kr.    „  O. 

2)  Bogtrykkerarbejde  og  Papir 1730  —    „    - 

3)  Bogbinderarbejde 167  —  60  - 

4)  Budets  Løn  og  Procenter 85  —  18   - 

5)  Forskjelligt 51   —  44   - 

3404  kr.  22  O. 
Kassebeholdning  31.Dec.  1887 11    —  47    - 


Foreningen  har  siden  sidste  offentlige  Meddelelse  udgivet: 
For  2det  Halvaar  1887:    Historisk  Tidsskrift,  6te  Række,  1ste  Binds 

1ste  Hefte  (S.  1—238).    December  1887. 
For  1ste  Halvaar  1888:   Historisk  Tidsskrift,  6te  Række,  1ste  Binds 

2det  Hefte  (S.  239-496).    Maj  1888. 
For  2det  Halvaar  1888:   Historisk  Tidsskrift,  6te  Række,  1ste  Binds 

3dje  Hefte  (S.  497-870).     December  1888. 

Paa  Aarsmødet  d.  Ude  Maj  1888  udtraadte  Kontorchef  J.  Grundt- 
vig af  Bestyrelsen,  og  i  Stedet  for  ham  valgtes  Bibliotheksassistent. 
Dr.  phil.  J.  A.  Fridericia  ind  i  den.  Den  bestaar  nu  i  November  1888 
af  Professor,  Dr.  phil.  E.  Holm,  Bibliotheksassistent  S.  M.  Gjellerup, 


846 


Professor,  Dr.  jur.  J.  C  H.  R.  Steenstrap ,  Årkivsekretær  Q.  F.  Brich 
og  Bibliotheksassistent,  Dr.  phil.  J.  A.  Fridericia.  Af  disse  er  Pro- 
fessor  Hohn  Foreningens  Formand,  Arkivsekretær  Bricka  dens 
Sekretær. 

Foreningen,  som  i  Juni  1887  talte  738  (ikke  739)  Medlemm^, 
har  siden  mistet  ved  Dødsfald  21  Medlemmer,  og  31  have  udmeUl 
<ig,  men  til  samme  Tid  er  der  indtraadt  189  nye  Medlemmer,  saa 
at  den  i  November  1888  har  et  Medlemsantal  af  875.  af  hvilke  191 
betale  halvt  Kontingent,  de  13:2  som  Medlemmer  af  den  norske  ot 
de  o9  som  Medlemmer  af  den  svenske  historiske  Forening. 


847 


Fortegnelse 


over 

den  danske  historiske  Forenings  Medlemmer. 

(November  1888.) 

De  med  *  betegnede  erlægge  som  Medlemmer  af  den  norske 
eller  svenske  historiske  Forening  kun  halvt  Kontingent  til  den 
danske  Forening. 

*Åkerhielm,  L.,  Friherre,  Kancelliraad,  Stockholm. 
*Aall,  D.  M.,  Gand.  juris,  Christiania. 
•Aars,  J.,  Skolebestyrer,  ("hristiania. 
*Aas,  P.  X.,  kgl.  Fuldmægtig,  Christiania. 
*Aas,  A.  K.,  Skoleinspektør,  Frederiksstad. 

Adeler,  C.S.T.  Baron. 

Adler,  B.  D.,  Grosserer. 

Adolph,  Grosserer. 

Ahlefeldt-Laurwigen,  C.  J.  F.  Greve,  Kammerherre,  t.  Brolykke. 
*Alin,  O.,  Professor,  Upsala. 

*  Andersen,  S.  C,  Generalkonsul,  Christiania. 
Andersen,  A.  H.,  Sognepræst  t.  Tømmerup  (Kalundborg). 
Andersen,  A.,  Handelsagent. 

Andersen,  V.,  Kand.,  Aalborg. 
Andersen,  P.  O.  A.,  Cand.jur. 
Andersen,  H.  K..  Arkiv  assistent. 
Andersen,  A.,  Apotheker,  Nysted. 
*Andresson,  A.,  Kand.,  Upsala. 
Ankjær,  R.A.  E.,  Rektor,  Aalborg. 
*Annerstedt,  C,  Universitetsbibliothekar,  Upsala. 
V.  ArenstorfT,  C.  J.,  Kammerjunker,  t.  Dronninggaard  (Aalborg). 
Arlaud,  A.,  fhv.  Kontorchef. 

*  Arnesen,  K.  A.,  resid.  Kapellan,  V.  Thoten,  Norge. 

*  Amet,  R.  R.,  Provst,  Sognepræst  t.  Vedø,  Norge. 
Arup,  P.,  Læge,  Slangerup  (Frederikssund). 
Aumont,  A.,  Cand.  phil. 


?-.-:»*-    '.  ?  X.  I»-:is.-*Tifer-^izrft:«'  i  Indenngsministeriet 

'*^. iLii.       _-^  !»"  .i::-  ^•.»--'<K^".iase5S!»:»r,  Chnstiank. 
*...L^  7  f .  ir.«^--i.i.'i  £ir«-tirtf  i  Prrra*J<aiikeiL 
•-iwuz  ?     ^    '»:•?£■>_ '*'l-'^•I.fc.l:  if  Ar:  I-erieL 

r-.i-  '-   E-  ' .  .~:»r~  i>  Frtr/tT^. 

"r-rt::    i.  >'-^zr^irT*c.  Fr  s-  N'-v-^e. 
r*-r:-i.:.  H..    ^i-:.  :i.'.L  A>4>t  F'.'Ikehojskole. 

"rr^ -,>■-' '.n^  ?•  A^  LkJi  irh*»T  r.1;^.  Orebro. 
Sti-  101.-^1/;  iz-  JLJ-S.E.  Rirv»n.  Kamnieriittre,  L  Sønderkarle. 

r-i  t_£f.  ■*«  SJ"  ■^>ii^-*. 
^  T-V«f.  P-  H.>i--rljn>?r.  Askov  Folkehøjskole. 
r_*-  •.S'wA-  ki=irc.erberre.  Amtmand,  HoIbæL 
r  _T.  T.H.  £ir_n.<er*:erre,  Ges;uidL  Stockholm. 
r  -e-i^r.-j:*.  i,  i'^  Rirv-n.  Kammerherre,  Stillamtmand. 
V  -T-R-ihe,  C  S.  Elir»>ne=?^e,  E(fe$kov. 
F  -^.  A-  Pr*. ;r:euer.  llul]eni}i^aard  (Slagelse). 
K::^,  IL,  Firrik^nL 
B-z^*.  L_  Vexel'erer. 
B  —    ILM^  Rankkas^rer. 
B-:.::.  P.CL  PUnU^reejer. 
•B.rkeiind.  M^  Ri^'^jarkiTar,  Christiania. 
B->t'h..3:  P.J.J..  AJjimkt,  Randers. 


.   Medlemsfortegnelse.  849 

*B]ackstad,  J.,  Sorenskriver,  Eker. 

Blangstrup,  J.  C.,  Premierlieutenant. 

Bloch,  V.  A.,  Rektor. 

Bloch,  J.,  Arkivfuldmsegtig. 

Blom,  O.  E.,  Oberstlieutenant  af  Artilleriet. 
*Blom,  A.,  Gand.mag.,  Skien. 
*Boeck,  Th.,  kgl.  Fuldmægtig,  Christiania. 

Boldt,  H.  V.,  Translatør. 

Bondesen,  J.  M.  6.,  Provst,  Roskilde. 

Bonnesen,  E.,  Cand.phil. 

Borch,  G.  F.,  Dr.  med. 

Bomemann,  J.  A.,  Lic.  theoL,  Professor. 

Borup,  L.  C,  Borgmester. 

Boserup,  J.J.,  Læge,  Borup. 

Boye,  P.  H.,  fhv.  Kontorchef. 

Brandt,  C.  J.,  Præst. 
*Brandt,  P.,  Dr.jur.,  Professor,  Christiania. 

Branner,  V.J.,  Kommunelæge. 

Branner,  C,  Stud.  mag. 

Branner,  C,  Redaktør. 

Brasch,  C.  H.,  Pastor  emeritus. 

Brasch.  O.M.,  fhv.  KoUaborator. 

Bregendahl,  K.  A.,  Kammerassessor,  Fuldmægtig  i  det  stat.  Bureau. 

Breinholt,  N.  B.,  Proprietær. 

Bricka,  C.  F.,  Arkivsekretær. 

Bricka,  G.  S.,  Adjunkt  i  Frederiksborg. 

Brinck-Seidelin,  F.,  Overretsassessor. 

Brix,  C.  C,  Etatsraad,  Skolebestyrer. 
*Brock,  A.,  Skolebestyrer,  Throndhjem. 

Brock,  P.,  Dr.  phil..  Slotsforvalter  og  Inspektør  ved  Rosenborg. 

Brockenhuus-Schack,  S.  Grevinde,  Giesegaard. 

Brockenhuus-Schack,  L.  Greve,  Kammerherre,  Amtmand,  Svendborg. 

Bruun,  C.  W.,  Dr.  phil.,  Justitsraad,  Bibliothekar  ved  d.  st.  kgl.  Bibi. 

Bruun,  A.,  Adjunkt,  Herlufsholm. 

Bruun,  L.J.,  Kammerassessor,  Toldforvalter,  Ærøskjøbing. 

Bruus,  J.  C.  S.,  Kapitajn. 

Bræstrup,  C.L.T.,  Assistent  i  Overretten. 

Brønniche,  H.F.,  Skibslæge. 

Bugge,  G.N.,  Sognepræst  t.  Torrild  (Aarhus). 

Budtz,  T.E.,  Herredsfuldmægtig,  Hjørring. 

Buhl,  G.  E.  M.,  Frederikshavn. 

Busck,  A.,  Cand.  polyt. 
Busk,  Lærer,  Odense. 

Bøgh,  N.,  Cand.  phil. 

Historisk  Tidsskrift.    6.  R.    I.  54 


850  Medlemsfortegnelse. 

Calundan.  dCF.,  Arkivfuldmægtig. 
^(^aspari,  J.,  Cand.mag.,  Christiania. 

Gederfeld  de  Simonsen,  CCS.,  Provst,  Randers. 

Cederfeld  de  Simonsen,  H.  C.  J..  Kammerherre,  t  Erholm  og  Son- 
dergaarde  (Odense). 

(Christensen,  C,  Kammerraad,  Hørsholm. 

Christensen,  Skræddermester. 

Christensen.  W.,  Stud.  mag. 

Christensen,  J.,  Sagførerfuldmsegtig. 

Christensen,  N.  O.,  Grosserer. 

Christensen,  P.,  Premierlieutenant  i  Ingeniørkorpset. 

Christiansen,  M.  Å.,  Boghandler,  Hjørring. 
^Christie,  H..  Cand.  mag.,  Christiania. 

Cold,  D.  H.  O..  Dr.  med.,  Justitsraad. 
*Collett,  A.,  Bureauchef,  Christiania. 
*C«ollett.  J.,  Amtmand,  Christiania. 
*  Collin,  J.,  Postexpeditør,  Molde. 

Crone,  M.  A.  C,  Sognepræst  t  Herrested  (Odense). 

Crone,  F.,  Exam.juris,  Nyborg. 


^Daae,  L.,  fhv.  Statsraad,  Ørskog.  Norge. 
*Daae,  L.,  Dr.phil.,  Professor,  Christiania. 

Dahl.  F.P.J.,  Sognepræst  t.  Kallehave. 

Dahl  N.  S.,  Grosserer. 

Dahl.  Kammerherreinde,  Moesgaard  (Aarhus). 

Dahlenborg,  J.  C.  L.,  Rektor,  Aarhus. 

Dahlerup,  CE.,  Amtmand,  Herred.sfoged,  Odense. 

Dahlerup,  CG.,  Pastor  emeritus. 

Dahlerup  M.  H.  L.,  Stiftsprovst,  Pastor  emeritus. 

Dahlerup.  H.  V.,  Pastor  emeritus. 
•Dahll  L.C^,  Oberst,  Christiania. 

Dall,  J.,  Bogholder. 

Dall,  C.  E.,  Stud.  mag. 

Damgaard,  A.  K.,  Stiftsprovst,  Odense. 

Danneskjold-Samsøe,  O.  S.  Greve,  Gehejmeraad,  Nordfeld  (Slegc). 

Delbanco,  H.  V.,  Premierlieutenant  i  Ingeniørkorpset 

Deuntzer.  J.  H.,  Professor  ved  Universitetet 

Dithmer,  L.N.M.,  Auditør,  Odense. 

Dons,  Kapitajn,  Daurup. 

Dorph,  H.  P.  K.,  Pastor  emeritus. 

Dreyer,  F., .  Kancelliraad,  kgl.  Hof-Bogtrykker. 

Dreyer,  H.  P.,  Urtekræmmer. 
•Drokum,  A.  C,  Universitetsbibliothekar,  Christiania. 


Medlemsfortegnelse.  851 

Dunrloo,  O. 

Dnring-Rosenkrantz,  E.  F.  Baron,  HoQægermester,  Fredensborg. 

Eegholm,  H.  A.,  Isenkræmmer. 

Ehlers,  E.  D.,  Eonferensraad. 
*Ekstrand,  A.,  Oppebørselskommissær,  Stockholm. 

Elmquist,  A.  F.,  Adjunkt,  Nykjøbing  p.  F. 

Elmquist,  P.,  Stud.  mag. 

EngeU,  C,  Cand.phil. 
*Engelschiøn,  E.  A.,  fhv.  Sorenskriver,  N.  Aurdal,  Norge. 

Engelstofl,  C.T.,  Dr.theoL,  Biskop,  Odense. 

Engelstoft,  F.  D.  T.,  Sogneprsest  t.  Munkebo  (Kjærteminde). 
•Eriksen,  A.  E.,  Rektor,  Tromsø. 

Erslev,  K.,  Dr.  phil.,  Professor  ved  Universitetet. 

Erslev,  J.,  Forlagsboghandler. 

Esmann,  V.  A.,  Sognepræst  t.  Kanse  (Kjøge). 

Estrup,  J.  B.  S.,  Konseilspræsident,  Finansminister. 

Falkenstjeme,  F.  F.,  Folkehøjskoleforstander. 
•Falsen,  C,  Generalkonsul,  Arkangel. 

Fenger,  H.M.,  Lic.  theoL,  Præst. 

Ferslev,  H.  C.  L.  V.,  Protokolfører  i  Kriminalretten. 

Feveile,  R.S.,  Kapitajn,  Klokker. 

Fibiger,  J.  H.  F.,  Sognepræst  t.  Ønslev,  Falster. 

Finsen  V.  L.,  Dr.  jur.,  fhv.  Højesteretsassessor. 

Fischer,  C,  Entreprenør. 
*Fliflet,  N.,  Overretssagfører,  Hamar. 

Fog,  B.  J.,  Dr.  theol.  &  phil.,  Biskop. 

Fogh,  E.,  Bogholder. 

Fonnesbech,  G.A.,  Partikulier. 

Forchhammer,  J.  N.  G.,  Dr.  phil..  Rektor,  Herlufsholm. 

Fraas,  J.  P.  G.,  Overlærer,  Ribe. 

Fredstrup,  Stud.  mag. 

Fridericia,  J.  A.,  Dr.  phil.,  Bibliotheksassistent 

Friederichsen,  P.,  Jægermester,  Kjærstrup  (Maribo). 

Friis,  G.  G.  J.,  Gand.  phil. 

Friis,  P.,  Gand.  theol.,  Seminarielærer,  Skaarup  (Svendborg). 

Friis,  Elna,  Frue. 

Frijs,  G.  E.  Krag -Juel -Vind-,  Greve,  Kammerherre,  t.  Frijsenborg. 

Prijs,  M.  G.  Krag- Juel -Vind-,  Greve,  Kammerherre. 

Frisch,  Stud.  mag.,  Lyngby. 
*Fritzner,  J.,  Dr.  phil.,  fhv.  Provst,  Ghristiania. 

Pander,  G.,  Brygmester,  Aarhus. 
*Furst,  V.,  Grosserer,  Ghristiania. 

54* 


85^2  Medlemsfortegnelse. 

Gaardboe,  A.  P.,  Sognefoged,  Aalbæk  (Frederikshavn). 

Gad,  G.  E.  C,  Universitels-BoghandJer, 

Gad,  F.  V.,  Sognepræst  til  Aasted  (Frederikshavn). 

Gamél,  A.,  Etatsraad,  Grosserer. 

Garmes,  E.,  Boghandler,  Askov. 

Geleff,  N.  K.  D.,  Kommunelærer. 

Giede,  CV.,  Overlærer. 

Gjellerup,  S.  M.,  Bibliotheksassistent. 

Gigas,  V.  T.,  Grosserer. 

Gigas,  E.,  Dr.  phil.,  Bibliotheksassistent. 

Gislason,  K.,  Dr.  phil.,  Professor. 

Gløerfeldt,  B.V.  V.,  Havneoppebørseiskontrollør. 

Goos,  A.  H.  F.  C,  Dr.  jur.,  Professor  ved  Universitetet 

Gotschalck,  E.  G.,  Ritmester. 
*Grandinson,  K.  G.,  Dr.  phil.,  Bibliotheksamanuensis,  Stockholm. 

Gredsted.  V.,  Justitsraad,  Hospitalsinspektør. 

Groothoff,  A.  Y.  H.,  Fuldmægtig  i  Indenrigsministeriet 

Grove,  G.  L.,  Arkivassistent. 

Grove,  G.  F.,  Folkehøjskoleforstander. 

Grundtvig,  J.  D.  N.  B.,  fhv.  Kontorchef. 

Griiner,  A.  P.,  Overretsassessor. 

Grunfeld,  F.,  Dr.  med.,  Overlæge. 

Grønbech,  H.,  Stud.  mag. 
•Gude,  H.,  Professor,  Karlsruhe. 

Gyth,  P.  A.,  Herredsfuldmægtig,  Kalundborg. 

Haagen,  Frøken. 

Hage,  A.,  HoQægermester,  Oreroandsgaard. 

Hage,  J.,  Godsejer,  Nivaagaard. 
*Hagemann,  A.,  Foi-stassistent  Alten,  Finmarken. 

Hagerup,  E.,  Boghandler. 

Hagerup,  Kand.,  Kolding. 

Halling,  H.J.,  Boghandlermedhjælper. 
^Halvoi-sen,  J.  B.,  Bibliotheksamanuensis,  Christiania. 

Hamann,  V.,  Student 

Hambro,  Baron,  London. 
*Hammar,  A.  N.,  Lektor,  Karlskrona. 

Hammershaimb,  V.  U.,  Provst,  Sognepi'æst  t.  Lyderslev. 

Hannover,  J.,  Underbibliothekar  ved  Universitetsbibliotheket. 
•Hansen,  J.,  fhv.  Provst,  Christiania. 

Hansen,  L.  C,  Provst,  Sognepræst  t  Ramløse. 

Hansen,  J.  P.,  Etatsraad.  Hjørring. 

Hansen,  J.  S.,  Sognepræst  t  Husby  (Ringkjøbing). 
♦Hansen,  N.  S.,  Overretssagfører,  Ibestad,  Nordland. 


Medlemsfortegnelse.  853 

Hansen,  C.  B.V.,  Åmtsfuldmægtig,  Thisted. 
Hansen.  H.  H.  E.,  Åpotheker,  Hobro. 
Hansen,  C.N.,  Gand.phil.,  Kolding  (Skive). 
Hansen,  F.,  Stud.  mag. 

Hansen,  R.,  Skoleforstander,  Vældegaard  (Gjen tofte). 
Hansen,  J.  T.,  Arkitekturmaler. 
Hansen,  Søminemester. 
Harbou,  F.H.W.,  Kapitajn. 

Harder,  F.  C.  C,  Kammerraad,  Kancellist  i  Civillisten. 
Harrassowitz,  O.,  Boghandler,  Leipzig. 
•Hartmann,  H.  K.,  Distriktslæge,  Vadsø,  Norge. 
Hasselager,  A.  K.,  Overlærer,  Herlufsholm. 
*Hauan,  J.  A.,  Lensmand,  Hammerfest. 
Hauch,  A.  G.  0.,  Skolebestyrer. 
Heering,  A.,  Grosserer. 

*Heflfermehl,  A.  V.,  Sognepræst  t.  Hisø  (Arendal). 
Hegel,  J.,  Boghandler.    (Foreningens  Kasserer.) 
Heiberg,  G.  T.  S.  R.,  Provst,  Roskilde. 
Heide,  A.,  Gand.jur.,  Fuldmægtig. 
Heiden,  F.,  Præst,  Fredericia. 
Heise,  C.  A.  L.,  Dr.  phil.,  Overlærer,  Roskilde. 
Heise,  C,  Bryggeribestyrer,  Helsingør. 
*Helland,  G.,  Kand.,  Bergen. 
Helms,  J.,  Skolebestyrer. 
Hehveg,  M.,  Frue,  Aarhus. 
•Henrichsen,  C,  Rektor,  Bergen. 
Henriques,  L.,  Vexelmægler. 

Herbst,  C.  F.,  Justitsraad,  Musæumsdirektør. 

Heymann,  F.,  Brygger. 
•Hildebrand,  H.,  Rigsantikvar,  Stockholm. 
♦Hildebrand,  E.,  Dr.  phil.,  Stockholm. 

Hindenburg,  G.  T.,  Overretsassessor. 

Hjort,  J.  M.  L.,  Provst,  Sognepræst  t.  Elmelunde. 

Hiort,  H.J.,  Grosserer. 
*Hiortdahl,  T.,  Professor,  Christiania. 

Hirschsprung,  H.,  Dr.  med.,  Professor,  Kommunelæge. 

Holbeck,  H.  S.,  Stud.  mag. 

Holberg,  L.,  Dr.jur.,  Overretssagfører. 
♦Holck,  O.E.,  Skoledirektør,  Hamar. 

Holck-Winterfeldt,   G.  G.  F.   Greve,   Hofjægermester,   t.  Stamhuset 
Fjellebro. 

Holm,  P.  E.,  Dr.  phil.,  Professor  ved  Universitetet. 

Holm,  J.  J.,  Boghandler. 

Holm,  J.  H.  T.,  Læge. 


j^  ]|«Beasfortcgiieise. 

n  »liL.  F.  C  J-  GrotscKT. 

H  c<-  J.  &.<c^.A2:-ij«fkoiiimis. 

H  ■>-''^=-  UiLCH.  <4«Te.  KamineriierTe,  L  Holsteinbotg.    f/[J) 

T.  H  2^.^^  Cr.F-  CumLjut. 

H.^ts.  J.J.  £&rLiijefj;mk«r.  Biitedoinmer,  Hørsholm. 

H  v^if.  J.«^  CA3.«Dt:fii«fTe.  Amtmand,  Randers, 
•fi  cz.  J.  0_  T  I.ikAs¥€f«'.  Moss. 

K.€rgc--«-.7,  *1.1L.  ÅitiTassisient 

H.»=iL«r.  <"rr*rretssa^*rer,  God^Drralter.  Frederikslnnd  (Odense). 

Hi^-i-,  JL-  Frt-  <::and_  ma^ 
•H^-:'re:r.-Kaa5,  H.J_  ArtiTfaklnupgtig,  Christiania. 

Hrt«.  A.X-  OT«rrt5^=a^orer. 

Hi-e«.  J.«/-  Pr^Tft,  S<^n«^pnpst  L  Vaalse  (Nykjøbing). 

H-.:t.  r_  Ais-Keat. 
•H.:-**.s.  JL,  ^Ul^^eTi^or.  Christiania. 

Hi^.  A.  F_  Juf^itsraad.  Umrer^itets-Boghandler. 

Hh^  <1.  k^  Hof-frj^faamllef. 

Ja.r.-r««iL  G--»i-f»'rrAlter  ved  Stamhuset  Xjcle  (Viboiig). 
J»r  r-^n.  C  Brygjrer. 

J«r>  r«-fÆ.  UCE.  Fuldnia^i^  i  Finansministeriet 
*U^  :«;-.2.  L.T-  Landmaaler,  Eskilshem.  SveiTig. 
Jiniva.  CJ-  Forpagter.  Hverringe  (Kjærteminde). 
JjLntxen.  A.T.,  Si^gneprapst  L  Gjentofte. 
Ir>^n.  E-.  Orerlaeref,  Sorø. 
^n^n.  C^  Godsejer.  Fredshokn  (Nakskov). 
Jensen.  K«  Bo^andler. 
Oensen.  S.  H«  Distriktslæge,  Fanø  (Varde). 
Jensen.  CC^  Bogholder, 
Jen-^en.  Y«  Ovcrretssagforcr. 
Jensen.  A-  Stud.  med. 

Jensen.  R,  Birkefuldmægtig,  Rude  (Skjdskør). 
Jensen,  X.  F.,  Åskor  Folkehøjskole 
Jensen.  IL,  Partikulier,  Haraldslund  (Aalboig). 
Jensen.  J.  A„  Sa^rforerfuldmægtig.  JErøskjøbing. 
Jermiin,  R  H.,  Kapitajn,  Stamhusbesidder,  Ausumgaard. 
Jespersen,  C.J.M.,  Boghandler,  Nakskov. 
Jetsmark,  J.,  Konferensraad. 
♦Johansen,  S.,  Stud.,  Christianssand. 
de  Jonquiéfcs,  J.A.F.,  Juslitsraad,  Kontorchef. 
Isbeiy,  S.V.,  Grosserer. 

Juel,  CJ.H.B.,  EUUraad,  Overretsprokurator. 
Juel,  C  F.  A.  Baron,  t  Mundelstrupgaard  (Aarhus). 
Juul,  C,  Sehestedt,  Stamhusbesidder,  t.  Ravnholt  (Odense). 


Medlemsfortegnelse.  855 

Iversen,  M.,  Cand.mag. 
Jørgensen,  T.  A.  B.,  Herredsfogod,  Odense. 
Jørgensen,  A.D.,  Gehejmearkivar. 
Jørgensen,  6.  S.,  Professor. 
Jørgensen,  C.  P.  J.,  Dr.  phil.,  Adjunkt. 
Jøigensen,  S.,  Lærer,  Kistrup  (Faaborg). 
Jørgensen,  P.,  Vinhandler. 
Jørgensen,  F.  C,  Gand.  phil. 

Kaalund,  P.  E.  K.,  Dr.  phil.,  Bibliothekar  ved  den  arnemagnæanske 
Samling. 

Kaikar,  .K.  O.  H.  T.,  Sognepræst  t.  Himmelev  (Roskilde). 

Kali,  M.  D.  N.,  Postmester. 

KaU,  R.,  Premierlieutenant  i  Artilleriet. 

Kalmer,  P.  E.,  Dr.med.,  Landfysikus,  Ghristianssted. 

Kampmann.  H.  G.,  Fuldmægtig  i  Indenrigsministeriet 
*KardeD,  S.  J.,  Lektor,  Ostersund. 
♦Karbon,  K.  H.,  Kand.,  Sverrig. 

Kattnip,  F.,  Kriminalretsassessor. 

Kaufi&nann.  H.,  Adjunkt,  Randers. 
*Kempe,  J.  A.,  Gand.  phil.,  Lund. 

Kiellerup,  J.,  Etatsraad,  Godsejer,  Visborggaard  (Aalborg). 

Kielsen,  S.  T.,  Overlærer,  Herlufshohn. 

Kjer,  G.L.,  Overretssagfører,  Aarhus. 

Kirk,  C,  Gand.jur.,  Skovlyst  (Ringkjøbing). 

Kirketerp,  M. V.,  Gand.jur. 
*Kjær,  A.,  Underbibliothekar,  Ghristiania. 

Kiørboe,  E.,  Frøken. 

Klein,  G.  S.,  Dr.jur.,  Højesteretsassessor. 
*Klemming,  G.E.,  Overbliothekar,  Stockholm. 

Klubien,  A.  H.  F.,  Højesteretsadvokat. 

Knudsen,  A.,  Gaardejer,  Klovetofte. 

Knudsen,  G.,  Grosserer. 

Knudsen,  A.L.N.,  Bryggeriinspektør. 

Knudtzon,  N.  H.,  Grosserer. 

Koch,  E.F.,  Dr.phil.,  Provst,  Sognepræst  t.  Hovlbjerg  (Aarhus). 

Koch,  J.  G.  G.  F.,  Etatsraad,  Borgmester,  Odense. 

Koch,  P.F.,  Højesteretsassessor. 

Koch,  H.  L.  S.  P.,  Provst,  Sognepræst  t.  Brønshøj. 

Koch,  P.  F.,  Etatsraad,  Godsforvalter,  Vemmetofte. 

Koefoed,  J.L.  R.,  Stadsraadssekretær. 

Kofoed,  G.,  Gand.polit. 

Koppel,  V.,  Stud.  mag. 
*Koren,  G.  B.,  Stud.  philoL,  Ghristiania. 


Si4  WiiliMiiBtniiil  I 

£nai  tiL  CXCF.  OfecfstbealanaL 

i^tnq^  1.  F.  Rapsstnl:«-  i  CchgjaearinTcL 

trvnn.  T.F-  Sca£.;=r. 

t-Ksc«-.  1-F-  Dt-.-a".  ^  pfciL  HtjeteretsasBessor. 

lL-=tf.  E.  •'—  Sapag^CEst  L  KoM)eni|i. 
£r3kp!tl:ttr^  G.  Eoctorclicf  i  KtHif^engets  ArkiT. 
T.  £r^«£^  C  C  Eaz^sie^imkcr,  Ritmester. 
£.-:&:«.  M.  hfciCtsiiesCyTeriiKle. 
K'l' js.  S.1-  T.  i  JU.  Kapflajn.  Bnrggeridireklør. 
K^>«i:^.  J.P.  0»er4.  GcMnlmtendant 

"Lftnrurl  C  K*:<i!':<rhe£.  Christiaiiia. 
LA^irziklA.  JL  E.  Prokurator.  Random 
ljkz.rf-.i*,  H.P.  Godsejer.  L  Innl^oT  (Odense) 
L4=^t:»,  CV-  Stodent 
Lår=ea.  H-F-  Ch-errrtssaøi&rer. 
Lk.>*-a-  E-F-  Ov«fretsa=s€S!5or. 
LiTv;«.  V.  L-  Sopieprspst  L  Seest  (Koldiog). 
LÅT^&n^  A.  EapiujiL  Fredencia. 
Larsen.  CL^  Groiserer. 
*Lftr%««iL  W.  (hT.  Banaochef;  GhristiaiiiaL 
Lasisaeii.  J.  M-  Obef^tlientenant  af  Artilleriet 
Liæen.  Lcrer.  Bredsten  (Yejle). 
Lis»s«-ii.  J.  S.  V..  Dr.  jur..  Professor  ved  UniTersitetet 
La5^>n.  T.O^  Grosserer. 
Lauridsen.  P..  Lieotenant,  Lærer. 
Laarsen.  L.R^  Stud.  mag. 
Lautnip.  C.L.A^  Orerretsassessor,  Viboiig. 
Leemejer,  J.,  Inspektør. 
Lerin.  S..  Distriktslæge,  Farsø. 
Lennsen.  N.,  HøjesteretsadYokat 
Levy,  IL,  Konferensraad,  Bankdirektør. 
Levy,  IL  A.,  Grosserer. 
Licht,  C  Mnnnester. 
Liebe.  C. CV.,  Højesteretsadvokat 
Liebenberg,  F.L.,  Litterat 

Liisberg,  H.  C,  Assistent  ved  Samlingen  paa  Rosenborg. 
Lillelund.  Skolebestyrer,  Holstebro.    . 
Lillienskiold,  P.A.M.,  Højesteretsassessor. 
Lind.  H.  0.,  Adjunkt,  Randers. 
Lind,  Tb.,  Boghandler. 
Lind,  fl.  D.,  Sognepræst  t  Rynkeby  (Odense). 


I 


Medlemsfortegnelse.  857 

Lindbeiig,  C.J.,  Justilsraad,  Borgmester,  Assens. 

Linde,  T.,  Qverretsassessor. 
*Linder,  N.,  Lektor,  Stockholm. 
*Lmne11,  L.,  Stud.,  Lund. 

Linnemann,  S.,  Konferensraad,  Bankdirektør. 
*^junggren.  G.,  Professor,  Lund. 

Lohse,  O.  C,  Overlærer,  Horsens. 

Lollesgaard,  Proprietær,  Hannesborg  (Odense). 

Lorenzen,  M.,  Gand.  mag. 

Lorenzen,  H.  R.  Hiort-,  Redaktør. 
*Lous,  K.,  Højesleretsadvokat,  Christiania. 

Lund,  G.  G.,  Postinspektør. 

Lund,  H.  G.  Å.,  Gand.  mag. 

Lund,  T.  P.,  Borgmester,  Svendborg. 

Lund,  T.,  Dr.  phil.,  Professor. 

Lund,  T.  A.,  Birkedommer,  Silkeborg. 

Lund,  F.  G.,  Proprietær,  Aldersro  (Kalundborg). 
*Lund,  A.  D.,  Forstmester,  Namsos,  Norge. 
*Lund,  G,  Gand.jur.,  Ghristiania. 

Lund,  W.,  Jembaneexpedient,  Frederikshavn. 
•Lundgreen,  H.,  Bankdirektør,  Throndhjem. 
^Lundh,  O.  6.,  Arkivfuldmægtig,  Ghristiania. 

Lunn,  V.,  Ingeniør,  Knabstrup  (Kalundborg). 

Lyngbye,  C.  A.,  Skolebestyrer. 

Lynge,  H.  H.  J.,  Boghandler. 

Lutken,  G.  F.,  Dr.phil.,  Professor  ved  Universitetet 

LøfQer,  J.  B.,  Professor. 

Løvenski old,  G.  L.,  Gehejmeraad,  Kammerherre,  Overhoftnarska  . 

Løvgreen,  Kontorchef,  Næstved. 
*Løvvig,  G.,  Lensmand,  Sveen,  Norge. 

*Månsson,  L.,  fhv.  Rigsdagsmand,  Tranemåla,  Sverrig. 

Madsen,  A  J.  G.  E.,  Oberst  af  Artilleriet. 

Malling,  V.,  Gand.jur. 
*MalmstrOm,  G.  G.,  fhv.  Rigsarkivar,  Stockholm. 

Mansa,  G.*  Godsejer. 

Mantzius,  Skolebestyrer,  Birkerød. 

Marstrand,  J.  N.,  Bagermester. 

Matzen,  H.,  Dr.jur.,  Professor  ved  Universitetet. 

Mejborg,  R. 

Meidell,  F.,  Kapitajn. 

Meier,  F.  J.,  Dr.  phil. 

Meinert,  A.  V.,  Sognepræst  t.  Flødstrup  (Nyborg). 

Melbye,  G.  G.,  Gand,  jur.,  Frederikshavn. 


858  Medlemsfortegnelse. 

Melchior,  Grosserer. 

Melchior,  M.,  Prokurist. 

Meldahl,  F.,  Etatsraad,  Direktør  for  Kunstakademiet 

Melsted,  B.  T.,  Stud.  mag. 

Meyer,  A.,  Justitsraad,  Amtsvejinspektør,  Randers. 

Meyer,  F.,  Højesteretsassessor. 
♦Meyer,  T.,  Grosserer,  Christiania. 

Meyer,  M.  A.,  Overretssagfører. 

Meyer,  L.,  Fuldmægtig  ved  Statsbanerne,  Aarhus. 
♦Michelsen,  J.  A.,  Konsul,  Bei^en. 

Mohr,  H.  C,  Gand.  phil. 

Mollerup,  W.,  Dr.  phil. 

Mollerup,  H.,  Læge. 

Moltke,  E.  G.  Greve,  Kammerheire,  t  Nørager  (Slagelse). 

Moltke,  F.  Greve,  Kammerherre,  t.  Bregentved. 

Moltke,  G.  C.  H.  Greve,  Kammerherre,  t.  Lystrup. 

Moltke,  F.,  Overauditør,  Birkedommer,  Fredensborg. 
♦Montan,  E.  V.,  Dr.  phil.,  Professor,  Stockholm. 

Moresco,  J.  A.,  Kommerceraad,  Grosserer. 
♦Morgenstierne,  B.,  Bureauchef,  Christiania. 

Mossin,  A.,  Stud.  mag. 

Mouritsen,  S.  N.,  Lærer,  Mørup  (Vejle). 
♦Munk,  S.,  Stud.  phil.,  Christiania. 

Mdffelmann,  H.,  Proprietær,  Lyngby. 

Muller,  C.  L.,  Dr.  phil.  &  Lic.  theol.,  Etatsraad,  Musæumsdirektør. 

MQller,  H.  C.  D.,  Sognepræst  L  Herfølge  (Kjøge). 

Maller,  V.  C.  T.,  Kontorchef  i  Overformynderiet. 

Møller,  O.  L.,  Dr.  med.,  Stiftsfysikus,  Aalborg. 

Møller,  E.,  Forretningsfører. 

Møller,  Th.,  Cand.phil. 

Møller,  M.  L.,  Lærer,  Bælum  (Mai*iager). 

Møller,  N.,  Gand.jur. 

Møller,  O.,  Lærer,  Annisse  (Hillerød). 

Møller,  H.  L.,  Cand.  mag..  Skolebestyrer. 

Møller,  J.,  Herredsfoged,  Førslev. 

Mørch,  B.  H.,  Overlærer,  Randers. 

Neergaard,  C.  G.E.,  Frue,  Svenstrup  (Aalborg). 
Neergaard,  E.,  Oberstlieutenant,  Helsingør. 
Neergaard,  G.  V.,  Stud.  jur. 
Neergaard,  C.  P.,  Stud.  mag. 
Nellemann,  S.,  Højesteretsadvokat. 
Nellemann,  J.  M.  V.,  Dr.  jur..  Justitsminister. 
♦NicoU,  J.,  Gand.jur.,  Christiania. 


Medlemsfortegnelse.  859 

Nielsen,  O.,  Dr.  phil.,  Raadstue- Arkivar. 

Nielsen,  G.,  Fabrikant. 

Nielsen,  H.,  Gand.  theol.,  Aarhus. 

Nielsen,  H.  J.,  Cand^  mag. 

♦Nielsen,  Y.,  Dr.  phil.,  Universitetsstipendiat,  Christiania. 
♦Nielsen,  K.  K.,  Overlærer,  Lillehammer. 

Nielsen,  P...  Lærer,  Ellerup  (Svendborg). 

Nielsen,  F.  K.,  Dr.  theol..  Professor  ved  Universitetet. 

Nielsen,  H.  H.,  Gand.jur. 

Nielsen,  H.,  Overretssagfører. 

Nielsen,  J.,  Lærer. 

Nielsen,  F.  R.,  Sognepræst  t.  Kollerup  (Aalboi-g). 

Nielsen,  Lundsgaard-,  Lærer,  Østrup. 

*  Nilsson,  A.,  Lieutenant,  Malm6. 
Nissen,  A.,  Grosserer. 

*  Nissen,  W.,  Redaktør,  Christiania. 
Nortvig,  G.  P.,  Fabrikant. 

Nutzhom,  H.,  Cand.  theol,  Askov  Folkehøjskole. 
Nyholm,  C.  G.  V.,  Højesteretsassessor. 
Nyrop,  C.,  Professor. 
*Nystr6m,  J.  F.,  Docent,  Upsala. 
Nægler,  M.  B.,  Kammerherre,  Generalmajor,  Hofchef. 
Nørregaard,  J.  P.,  Direktør. 

♦Odhner,  G.  T.,  Dr.phil.,  Rigsarkivar,  Stockholm. 
*01bers,  M.,  Kamerér,  Gøteborg. 

Oldenburg,  V.,  Birkedommer. 

Olesen,  A.,  Sagfører,  Nørre-Sundby. 

Obrik,  A.,  Gand.  mag. 

Oh-ik,  P.  G.  S.,  fhv.  Konsul. 

Olrik,  H.,  Gand.  theol. 

*  Olsen,  J.  K.,  resid.  Kapellan,  Ølve  (Terøen). 
♦Olsen,  F.,  Bibliotheksamanuensis,  Christiania. 

Olsen,  G.  G.,  Postmester,  Kolding. 
Olsen,  F.,  Postkontrollør. 

*  Olsen,  O.,  Kæmner,  Frederikshald. 
Oppermann,  A.,  Lærer  ved  Landbohøjskolen. 
Otto,  V.  F.  T.,  Stempelpapirforvalter. 
Oxholm,  C.  A.  O'N.,  HoQægermester,  Rosenfeld. 

Paludan,  J.,  Dr.phil.,  Docent  ved  Universitetet. 
Pappenheim,  M.,  Dr.jur.,  Privatdocent,  Breslau. 
Paulsen,  A.  F.  W.,  Bestyrer  for  meteorologisk  Institut. 
*Paus,  C,  Proprietær,  Kjellestad  (Brevig). 


860  Medlemsfortegnelse. 

*  Pedersen,  S.«  Klokker,  Bragernæs  (Drammen). 
Pedersen,  R.,  Professor  ved  Universitetet 

*Pedroso,  Z.  C,  Professor,  Lissation. 

Petersdorff,  C.  Å.  Greve,  Kammerherre,  t  RøepstoriT  (Odense). 

Petersen,  H.  6.,  Overpostmester. 

Petersen,  H.  H.,  Sognepræst  t.  Tiset  (Aarhus). 

Petersen,  A.,  Lærer,  Kjøge. 

Petersen,  T.  E.,  Overformynder. 

Petersen,  J.,  Apotheker. 

Petersen,  Lærer,  Østermariæ  (Nexø). 

Petersen,  R.,  Sognepræst  t.  Grevinge. 

Petersen,  K.  N.  H.,  Dr.  phil.,  Insp.  ved  de  antikvar.  Mindesmvrkeis 
Bevaring. 

I'etersen,  L.  A.,  Oberst. 

Petersen,  H.  D.,  Kapitajn. 

Petersen,  F.  E.,  Afdelingschef  ved  Statsbanerne. 

Philipsen,  G.,  Boghandler. 

Piper,  V.  C,  Bagermester. 

Plenkers,  W.,  Præst. 

IMesner,  J.  E.,  Stud.  mag. 

Ploug,  C.  P.,  Dr.  phil. 

Plum,  P.  A.,  Dr.  med.,  Professor  ved  Universitetet. 
*Posse,  A.  Greve,  Stockholm. 

Poulsen,  R.,  Gaardejer,  Skjelby  (Nykjøbing  p.F.). 

Povlsen,  A.,  Folkehøjskoleforstander,  Ryslinge  (Odense). 

*  Prebensen,  N.,  Politimester,  Vardø. 
Piytz,  F.,  Grosserer. 

Quaade,  G.  J.,  Gehejmeraad,  Kammerherre. 

Raben-Levetzau,  J.  Greve,  Gehejmeraad,  Kammerherre,  t  Christians- 
holm. 
Randrup,  F.  E.M.,  Prokurator. 
Rasmussen,  R.  G.,  Musikus. 

Rasmussen.  L.  A.  F.,  Provst,  Sognepræst  t.  Stenstrup  (Odense). 
Rasmussen,  O.  F.  C.,  Etatsraad,  Godsforvalter,  Gisselfeld  (Næstved). 
Rasmussen,  S.J.,  Kapitejn. 

Reedtz-Thott,  K.  T.  T.  O.  Baron,  Kammerherre,  t  Gavnø  (Næstved). 
Regenburg,  T.  A.J.,  Dr.  phil.,  Stiftamtmand,  Skanderborg. 
Reiersen,  C.  F.  K.,  Pastor  emeritus. 
Reinau,  G.  A.,  Provst,  Sognepræst  t.  Glumsø  (Ringsted). 
Reincke,  H.,  Stud.  mag. 
Reinhard,  J.,  Gand.  phil. 
Reitzel,  G.,  Boghandler. 


Medlemsfortegnelse.  86 1 

Reitzel,  Th.,  Boghandler. 

Ricard,  C.  F.,  Departementschef  i  Justitsministeriet. 
Richter,  J.  C.  L.,  Sognepræst  t  Ringgive  (Vejle). 
*Rietz,  A.,  Stud.,  Lund. 
Rimestad,  C,  Højesteretsassessor. 
Ring,  H.  H.,  Bankkasserer. 
Rist,  P.  F.,  Kapitajn. 
Ritzau,  E.  N.,  Direktør. 
Rohmell,  O.J.,  Læge,  Roskilde. 
Rosendal,  Folkehøjskoleforstander,  Vinding  (Vejle). 

*  Rosenkrone,  G.  Hofif-,  Stamhusbesidder  t.  Rosendal,  Norge. 
Rosenstand,   F«  V.  F.,   Gehejmeetatsraad ,    Kabinetssekretær    hos 

H.  M.  Kongen. 

Rosenøm,  E.  E.,  Gehejmeraad,  Kammerherre. 

Rosenøm,  M.  H.,  Gehejmeraad,  Kammerherre. 

Rosenøm-Lehn,  E.  Baron,  Kammerherre,  t.  Hvidkilde. 

Rosenøm-Lehn,  O.  D.  Baron,  Udenrigsminister,  t  Guldborgland 
og  Lehn. 

Rosenørn-Lehn,  Baronesse. 

Rosenørn-Teilmann,  L  C,  Frøken,  t.  Stamhuset  Nørholm  (Varde). 

Rosing,  H.  P.  M.,  Overlærer,  Sorø. 

Rothe,  V.,  Konferensraad. 

Rothe,  P.  C,  Dr.  theol.,  Stiftsprovst. 

Roulund,  Frøken. 

Rubin,  M.,  Kontorchef  under  Kjøbenhavns  Magistrat. 

Ræder,  J.  G.  F.,  Justitsraad,  Kontorchef  under  Kjøbenhavns  Magi- 
strat. 

Rørdam,  H.  F.,  Dr.  phil..  Sognepræst  t.  Lyngby. 

Rørdam,  T.  S.,  Dr.  phil.  Provst. 

Rørdam,  G.,  Fuldmægtig  ved  Landbohøjskolen. 

*  Sagen,  L.  G.,  Adjunkt,  Ghristianssand. 

Salomon,  J.,  Assistent  under  Kjøbenhavns  Magistrat. 
♦Sars,  J.  E.,  Dr.  phil..  Professor,  Christiania. 

Scavenius,  G.  S.,  Godsejer,  t.  Klintholm. 

Scavenius,  H.  S.  B.  E.,  Hofjægermesterinde,  Basnass  (Skjelskør). 

Scavenius,  L.,  Kammerherreinde,  Gjorslev. 

Schade,  A.  H.,  Kjøbmand,  Nykjøbing  p.  M. 
♦Schartau,  E.W.B.,  Sognepræst  t.  Str5,  Sverrig. 
♦Scheel,  A.  V.,  Højesteretsassessor,  Christiania. 

Scheel,  L.V.,  Toldforvalter,  Nakskov. 

Scheel,  F.  C.  R.  Greve,  Kammerherre,  t.  Stamhuset  Rosenkrantz, 
Rygaard. 

Scheuer,  A.  P.J.,  Slud.  mag. 


siy^  Medlemsforte^else. 

*Sefajeidenip.  W.3L,  Orerretssagferer,  Bergen. 
'Schinner.  H.1L«  Arkitekt  Christiania. 

Srhjørring,  E^  Kjøbmand,  Nibe. 
*^ehjt»th.  IL.  Adjunkt.  Christ^^a. 

SchlepeL  J.F..  Gebejmeraad. 

Schl^tner.  P.A-,  Dr.med.,  Etatsraad. 
•Schmidt  L-.  Bc^rtrrkker,  Launrig. 

S^-hmidt  L.H^  Sognepræst. 

Schmidt  V^  Dr.  phiL.  Professor. 

Schmidt  W.  G..  Jfaegler. 

S-hmidt  CF.  Christensen,  fhv.  KoUaborator. 

Schmidt,  L.F-.  Adjunkt  Horsens. 

Schoning.  Student. 

Schuiisboe,  V.C  Bif^kop,  Aalborg. 

Sch roder.  L.,  Folkebejskoleforstander,  Askov. 

Scharmann.  4.  C  Dr.  theoL,  Professor,  Seminarieforstander,  Sogne- 
prapst.  Skaamp  (Svendborg). 

SohwanenflugeL  L.  S.  T.,  Fuldmægtig  ved  Statsbanerne. 

Schwartzbrem.  L.  H.  P.,  Provst  Sognepsæst  t  Slagslunde. 

Schwenn.  P.  R.  H.T..  Overretssagfører,  Aarhus. 
•Schyber^son.  M.G^  Professor,  Helsingfors. 

S'hSfer.  D.,  Dr.  phil..  Professor,  Tubingen. 

Scholler.  Kammerherreinde,  t  Margaard  (Odense). 

Schonberg.  K^  Boghandler. 
*Schonio^.  S.J.,  Telegrafstationsbestyrer,  Namsos,  Norge. 

Secher.  Y.  A-.  Dr.  jur..  Arkivassistent 

Seedorf.  Fabrikant  Aalboig. 

Sehested.  ¥L  Hofjægermester,  Tangegaard  (Svendborg). 

Sehested,  Tb.,  Froken. 

•Silfverstolpe,  CG. U.,  Kammerherre,  Stockhohn. 
'Simonsen.  P.,  Kjobmand.  Christiania. 

Skeel  S.  F.  E.  O.,  Kammerherre,  t  Birkelse  (Aalborg). 
'Skjoldboig.  G..  Amtmand,  Lillehammer. 

Skovboe,  CF^  resid.  Kapellan,  Nyborg. 

Skrike.  A^  Gehejmelegationsraad. 

Siomann.  E.,  Skolebestyrer. 
•SmerUng.  C-F.,  Kancelliraad,  Stockhohn. 

Smith.  CX.,  Provst 

Smith.  F.  L.  E.,  Læge,  Vejle. 

Smith.  S.  B.,  Universitetsbibliothekar. 
♦Smith,  J.J.,  Lensnotar,  JankOping. 

Sommer,  C,  fhv.  Distriktslæge. 

Sommersted,  A.W.,  Overkrijpkommissær. 

S^KHTsén,  S.,  Cand.jur. 


Medlemsfortegnelse.  863 

♦SlabeU,  H.,  Redaktør,  Frederiksstad. 
Stadfeldt,  S.  A.  N.,  Dr.  med.,  Professor  ved  Universitetet. 
Stage,  C,  Boghandler. 

*  Stang,  E.,  Højesteretsadvokat,  Christiania. 
•Steen,  F.M.  B.,  Sorenskriver,  Førde,  Norge. 

Steenstrup,  J.  G.  H.  R.,  Dr.jur.,  Professor  ved  Universitetet. 
Steenstrup,  M.6.G.,  Dr.phil. 
Steffensen,  H.  C,  Generalauditør. 
•Steinnordh,  J.,  Dr.theol.  &  phil.,  Lektor,  Link6ping. 
Stemann,  C.  E.,  HoQægermesterinde,  Helsingør. 
Stephens,  G.,  Dr.phil.,  Professor  ved  Universitetet. 
Stephensen,  J.  H.,  Departementschef  i  Ministeriet  for  Island. 
Sthyr,  H.  V.,  Lic.  theol..  Biskop,  Nykjøbing  p.  F. 
Stoltenberg,  R.v.  Plade,  Frøken. 

*  Storm,  G..  Dr.  phil.,  Professor,  Christiania. 

*  Stråle,  Brugspatron,  Sverrig. 
Struer,  H.,  Laboratorieforstander. 

*Strøm,  C.  Am  Lensmand,  Throndenæs,  Norge. 

Strøm,  Th.,  Overlærer,  Jægerspris  (Frederikssund). 
*Strøm,  H.  M.,  Sorenskriver,  Stavanger. 

Strøm,  Stud.jur. 

Strøm,  R.,  Bankdirektør. 

Strøm,  V.,  Stud.  mag.,  Randers. 

Stub,  CF.,  Sognepræst  t.  Glostrup. 
♦Svedelius,  W.E.,  Professor,  Upsala. 

Svegaard,  P.,  Lærer,  Sorø. 

Sylow,  N.  C.  H.,  Dr.  jur.,  Boi-gmester,  Korsør. 
*Søraas,  Cand.  mag.,  Christiania. 

Sørensen,  S.  A.,  Kapitajn. 

Sørensen,  C.  T.,  Kapitajn. 

Sørensen,  A..  Cand.  mag..  Skolebestyrer,  Hobro. 

Sørensen,  N.,  Lærer,  Frederikshavn. 

Sørensen,  S.K.,  Lærer,  Gjødvad  (Silkeborg). 

Sørensen,  E.,  Frue,  Lærerinde. 
*Sørenssen,  N.E.,  Sorenskriver,  Tønsberg. 


*Tamm,  O.,  Godsejer,  Tvetaberg  (SOdertelje). 
*Taranger,  A.,  Arkivassistent,  Christiania. 
*Taube,  B.  Friherre,  Arkivar,  Stockholm. 

Teisen,  A.,  Sagfører,  Nykjøbing  p.  F. 
*Thaulow,  F.,  Læge,  Ringerike,  Norge. 

Theilade,  P.  A.  F.,  Provst. 

Theisen,  K.,  Skoledirektør. 


8&i  Medkansfortegiielse. 

Theffcdsen.  Å^  Konlordief  under  Kjøbenhavns  Magistrat 

Therkrisen.  S^  Fnken«  Horsens. 

Thiele.  F.  Å^  Borgmester,  Skanderborg. 

Thiele,  J.IU  Gand.  jor^  Assistent  Ted  den  kgL  Kobberstiksamiing. 

Thi«et.  A^  Arkirassistent. 

Thomassen,  (I  F.,  Lsra-. 

^Thonile,  hS^  Dr.jnr^  Justitiarios  i  Højesteret,  Christiania. 
*Thomle.  E.A^  Arkirfiildmægtig,  Christiania. 

Thomsen.  V.,  Dr.phiU  Professor  ved  Universitetet 

Thorkelin.  B.F.J.,  Oberst 

Thon^n.  E.1L.  fhv.  Bibliothekar. 
^Thrap.  D..  Sognepnest,  Christiania. 

Thrige,  S-  B.,  Professor,  Skolebestyrer. 
^Thuesen,  J.  Sorenskriver,  Beigen. 

Thitgesen.  K  Cand.jur.,  Lykke^gaard  (Kolding). 

Thvregod.  C  A.,  Lærer. 

Tietgen.  CF.,  Gehejmeetatsraad,  Bankdireklar. 

Toomierup.  P.,  Sogneprest  t  X.  Tranders  (Aalborg). 

Topp,  A-L.,  Gro<sserer. 

Trier,  IL,  Folkehojskoleforstander,  Vallekilde. 

Trier.  L.,  Cand-phiL 

Trier.  H-,  CanAphil. 
♦Tra^arxlh.  L.J.,  Sognepræst  t  Kjerstorp,  Sverrig. 

Tuxen,  X.  E.,  fhv.  Direktør. 

Tuxen.  A^  Kapitajn,  Helsingør. 

Tuxen.  S.L.,  i^and.philoL 

Tvermoes.  R-.  Grosserer. 

Tuchsen,  P.  C  Sagfører. 

♦Unger.  C.R.,  Dr.phiL  Professor,  Christiania. 

•Urbye,  C  A..  Sorenskriver,  Stenkjær,  Throndhjem. 
Urne,  A.,  Fuldmægtig  i  Finansministeriet 
Ussing.  J.L..  Dr.phil.,  Professor  ved  Universitetet 
Ui^ing.  T.  Algreen-,  Cand.jur. 

Waage.  O.,  Lic,  theoL,  Provst  Sognepræst  t  Herlufimagle  (Næstved). 
•Wachtmeister,  H.G.  Greve,  Arup,  Sverrig. 

Wad.  G.  L,,  Cand.  polit 

Wad,  C  D.,  Assistent  ved  SUlsbaneme,  Fredericia. 

Vahl.  J.,  Underbibliothekar  ved  det  st  kgl.  Bibliothek. 

Valeur,  G.  T.,  Enkefrue, 

Wallick,  CW.J.  X„  Justitiarius  i  KriminaLretten. 

Warburg.  C^  A„  Fabrikejer. 
*Warmuth,  C,  kgl.  Hof-Musikhandler,  Christiania. 


Medlemsfortegnelse.  865 

Vaupell  O.F.,  Oberst. 

Vaupell,  F.  L.,  Sognepræst  t.  Lunde  (Varde). 
*Wedberg,  J.  O.,  Justitsraad,  Stockholm. 

Wedege,  S.  J.,  Oberst. 

Vedel,  E.,  Kammerherre,  Amtmand,  Sorø. 

Vedel,  P.A.  F.S.,  Dr.jur.,  Geh.-Legationsraad,  Direktør  i  Udenrigs- 
ministeriet. 
♦Vedeler,  G.  F.,  Kapitajn,  Horten. 

Weeke,  F.  H.  C,  Underbibliothekar  ved  det  st.  kgl.  Bibliothek. 

Wegener,  C.  F.,  Dr.  phil.,  Gehejmeraad. 
♦Weibull,  M.,  Dr.  phil.,  Professor,  Lund. 

Weis,  A.,  MøUeejer,  Aarhus. 

Weitemeyer,  H.,  Cand.  mag. 

Vestergaard,  F.  C.  B.  S.,  Borgmester,  Aarhus. 

Westei-gaard,  C.J.,  Justitsraad,  Fuldmægtig  i  Krigsministeriet. 

Westesen,  B.  Q.,  Pastor  emeritus. 
*Westling,  G.  O.  F.,  Docent,  Stockholm. 
*Westrin,  T.,  Dr.  phil.,  Stockholm. 
*Westrum,  A.,  Lærer,  Stavanger. 

Westrup,  J.S.,  Kapitajn. 
*Vibe,  J.,  Overretssagfører,  Christiania. 

Wiese,  G.  C.  C,  Overretssagfører. 

Wiese,  K.,  Cand.  philol. 
♦Wieselgren,  H.,  Bibliothekar,  Stockholm. 

WiUer,  M.,  Varemægler. 
♦Wilhnann,  A.,  PremieraktOr,  Stockhohn. 

Villumsen,  H.,  Folkehøjskoleforstander,  Bælum  (Sorø). 

W^immer,  L.  F.  A.,  Dr.  phil.,  Professor  ved  Universitetet. 

Vind,  S.  G.  H.,  Hofjægermester,  t.  Sanderumgaard  (Odense). 
♦Winge,  A.,  Konsul,  Christiania. 

Winstrup,  L.  A.,  Justitsraad,  Bygningsinspektør,  Kolding. 

Winther,  C.  M..  Overretsprokurator. 

Vinther,  J.  N.,  Lærer,  Birkerød. 

Winther,  N.,  Prokurator,  Hjørring. 
♦Winther,  T.,  Overlærer,  Drammen. 

Winther-Hansen,  R.,  Frue. 
♦Vogt,  L.  J.,  Toldinspektør,  Frederikshald. 

Wroblewski,  O.  B.,  Boghandler. 

Wulff,  E.L.,  Cand.jur. 

van  Wylich,  P.  F.  N.,  Straffedommer. 
♦Væringsaasen,  H.,  Gaardbruger. 

Zahle,  N.,  Institutbestyrerinde. 

Zahle,  P.  C,  Sognepræst  t.  Vallensved  (Næstved). 

mstorisk  Tidsskrift.    6.  R.    I.  ^ 


>*j6  Mcdkinsfortfigiieise. 

Z««'J^eB.  L-  OrcrreUsigfOTcr. 

Zj^h^n-ÅMer.  C  BaroDL  Aasisteiit  i  Udemigsmmisteriet. 

ØUp^r^l  F.  A.  IL.  Bofpocster,  Slagdse. 

O^tfber^  F^  CaiKLpliiL 
'0<faar±.  H.IL.  Lensmaiid,  Lom,  Norge. 
'OreHaii'L  O.  A^  StipendiaL  Qiristiania. 


K:-»iv:ihanL    Adelig  Klub. 

Art^i^i^rf'^reiiinjren  af  I8d0. 

Athen  jeam. 

I  r4mi>»>a-biMiothekeL 

I  TxrCejmeartiTeL 

Geneaiv^isk  InstitnL 

Generalstaben. 

Japetcs.  Laei^forening. 

H.)LKoD$rens  Haandbibtiothek. 

Kri^misisteriets  BibliotheL 

Met  ropoutanskolen. 

Musaion.  Læsesel^ab. 

Ortkersfkolen. 

Ri^^agens  Bibliothek. 

Statistisk  Barean. 

Studenterforeningen. 

Student  ersamfiindet. 

rdenrip?mi  nislerieL 
Aalborg  Garnisons  Offioer^-Bibliothek. 

Katheilralskole. 

Stiftsliibliothek. 
Aarhus  Gamisonshibliothek. 

Kathedralskole. 
Askov  Folkehojskole. 
Rei-^n.    Den  gode  Hensigt,  Selskab*. 

Kommunebibliothek*. 

Musæum*. 
Christiania.    Athenæum*. 

Det  Deichmanske  Bibliothek*. 


Medlemsfortegnelse.  867 

Den  kgl.  norske  Marinekomraando*. 
Det  norske  Rigsarkiv*. 
Slorthingets  Bibliothek*. 
Studentersamfundet*. 
Det  kgl  norske  Frederiks  Universitet*. 
Christianssands  Stiftsseminarium*. 
Christianssunds  lærde  og  Realskole*. 
Drammens  lærde  og  Realskole*. 

De  Unges  Samfund*. 
Fredericia  Gamisonsbibliothek. 
Frederiksborg  lærde  Skole. 
Frederikshalds  Stadsbibliothek*. 
Gøteborgs  Musæums  Bibliothek*. 
Herlufsholms  Skole. 
Horsens  lærde  Skole. 
Jellinge  Seminarium. 
Karljohansvæms  Marinebibliothek*. 
Kolding  Klub. 

Latin-  og  Realskole. 
Kronborg  Gamisonsbibliothek. 
Lund.    Den  akademiske  Forenings  Bibliothek"^. 
Den  historiske  Forening*. 
Sniaalands  Nations  Bibhothek*. 
Universitetsbibliotheket. 
Nykjøbing  Kathedralskole. 

Lolland-Falstei-s  Stiftstidende. 
Odense  Folkebibliothek. 
Kathedralskole. 
Fyns  Stifts  Læseforening. 
Det  militære  Bibliothek. 
Fyns  Stiftsbibliothek. 
Randers  lærde  Skole. 
Reykjavik  lærde  Skole. 
Ribe  Kathedralskole. 
Roskilde  Kathedralskole. 
Rønne  højere  Realskole. 
Skiens  Latinskole*. 
Sorø  Akademi. 

Stavanger  Kommunebibliothek*. 
Stockholm.    H6gre  Lararinneseminariet*. 
Jakobs  lagre  Elementarlåroverk*. 
Norra  Latinlåroverket*. 
Det  kgl.  svenske  Rigsarkiv*. 
Kgl.  Vitterhets-,  Historie-  och  Antiqvitets-Akademien* 


868  MedleiDsfortegneLse. 

Stni  og  Uolfoo  Herreders  Læreres  Læseforening  (Frederiksværk). 
Throndhjem.    Det  kgL  Yidenskabemesf  Selskab*. 
Upsala.    Den  historiske  Forening*. 

Studenterkorpsets  Bibliothek*. 
Vemmetofte  Klosters  Bibliothek. 
Vexid  hdgre  allmånna  låroTerk*. 
Vihoig  Kathednilskole. 

Læseselskab. 
Vinding  Lægeforening  (Vejle). 


869 


Den  danske  historiske  Forenings  Vedtægter. 

(Vedtagne  10de  Maj  1876  paa  Foreningens  Aarsmøde.) 


Formaalet  for  den  danske  historiske  Forening  er  dels  at 
vække  historisk  Aand  og  Interesse  i  Abnindelighed ,  dels  at 
fremme  historisk  Kunst  og  historiske  Studier,  nærmest  med 
Hensyn  til  Fædrelandet  og  dets  Litteratur. 

§  2. 
Foreningen  udgiver  et  dansk  historisk  Tidsskrift.  Dettes 
Indhold  skal  fornemmelig  bestaa  af  originale  historiske  Af- 
handlinger; tillige  kan  deri  optages  historiske  Anmeldelser  og 
Kritiker,  utrykte  Breve,  Dokumenter  og  andre  historiske  Bidrag. 
Ved  Siden  deraf  kan  særskilt  udgives  større  historiske  Arbejder. 

§  3. 

Ordentligt  Medlem  af  Foreningen  er  enhver,  som  an- 
melder sig  for  Bestyrelsen.  De  ordentlige  Medlemmer  betale 
et  aarligt  Bidrag  af  4  Kroner  eller  en  Gang  for  alle  50  Kroner. 
De  ere  stemmeberettigede  en  Maaned  efter  Anmeldelsen. 

Æresmedlemmer,  som  ikke  erlægge  Kontingent,  kunne 
udvælges  paa  Foreningens  Aarsmøder.  Medlemmerne  erholde 
de  Skrifter,  som  Foreningen  udgiver. 

§  4. 

Den  historiske  Forenings  Hovedsæde  er  i  Kjøbenhavn. 
Her  ledes  dens  Virksomhed  ved  fem  Bestyrere,  der  vælges 
paa  5  Aar  af  Foreningen  paa  dens  Aarsmøder  med  Flertallet 
af  de  tilstedeværendes  Stemmer.  Hvert  Aar  udtræder  det 
ældste  Medlem.  Den  udtrædende  kan  vælges  paa  ny.  Be- 
styrelsens Medlemmer  afgjøre,  hvad  der  skal  optages  i  Tids- 
skriftet, fordele  Forretningerne  imellem  sig  og  vælge  en  For- 
mand. Bestyrelsen  samles  paa  Formandens  Indbydelse,  saa 
ofte  som  et  af  dens  Medlemmer  forlanger  det. 


870 


§  5. 
En   af    Bestyrelsen    antagen    Kasserer    aflægger     aarligt 
Regnskab,    som,   efter  at  være  revideret  af  to   dertil  valgte 
Revisorer,  fremlægges  paa  det  næste  Aarsmøde. 

§  6. 
1  Lsbet  af  hvert  Aars  andet  Kvartal  holdes  i  Kjøbenbam 
eller  offentlig  Indbydelse  fra  Bestyrelsen  et  Aarsmøde.  I  detle 
vielges:  Medlenmier  af  Bestyrelsen  o^  Revisorer,  og  Bestyrelseo 
^\W  Rede  for  Udførelsen  af  sit  Hverv.  I  dette  aarlige  Møde 
a:>j*»r¥S  tillige  de  Forslag  og  Andragender  fra  Medlemmer  i 
Fv>ren:ii^n.  som  maatte  være  indsendte  til  Bestyrelsen  indeii 
MAn<  Maaueds  Udgang.  Bestyrelsen  meddeler  tillige  i  hvert 
B ':d  Åf  det  historiske  Tidsskrift  en  nøjagtig  Beretning  om 
Fvc>-:iu^riis  Virksomhed  og  pekuniære  Forhold,  ligesom  ogsai 
►  r.  Fv^rtÆieise  over  dens  Medlenmier.  Extraordinære  alininde- 
I«>  MrvVer  in.olde<.  naar  enten  Bestyrelsen  finder  del  lien- 
>^.<rj*'5^-^  el>r  ilet  forlanges  af  30  Medlemmer  i  en  ID 
F^.s:_*T\-><::  <:'.e{  Skrivelse. 

§  7, 
F-ctirl.i.rei'  i  vil^c^e  Vedlægter  kmine  alene  ske   i   Foi- 
;^r:s  Air^c-t'-Sr-r.      For<!a^  til  saadanne  Forandringer   fra 
V  •-.-•.-..:■  T:it<  S.3e  ziiA  li:vU:ves    til  Bestyrelsen   inden   hvert  | 
A'.-^i  t^t  Xi-r<,     Bii>e  i  dette  Tilfælde  og,  hvis  BestyrelsHi  j 
..    s.o:>,a.i  F;cirvL-j::.e^,   '.iiAa    de    14  Dage   før  Modet   he- 
i»-i:^»-^s  f.c  Mfl-:-r-i:_e:i>?-    U2«ierændringer  til  foreslaaede 
e.  »tj:^*-  54  .  »^    iZJi:-/><  f>:   Bestyrelsen  3  Dage    forinden  , 
\. vV':>  A'''^.-s<.      F:t  i:  *r>e  Beshitninger ,    som   forandn*  i 
\  .  ^fcv;. . .-••»;     0^  ••..r:»e»i.    :L*å   :  «iet  mindste  30  Medlemmer. 
>v,*---5<ti   b^rc^c.-.c,   r»rt    -"<e^   :  Mødet  og  -  s  af  de  tfl- 

:"    :\ :♦..,.  »*-•    i-     ^^**   Vr-hje^.TT   skil   medfol^re  ethver» 


I;.  Tldsskr.    6.  R.    1.  Bd.    3.  H.    1888. 


Beger  indsendte  til  Redaktionen. 


.4.  Eberlin,  Frederiksberg.     1—4.  Hefte.     Kbh.,  Forlagsbureauet. 
Danskeren.    Månedsskrift  for  Land  og  By.    Udg.  af  Fr.  Nygård  og 

L.  Schrøder.    Prøvehefle.    Kolding. 
Meddelelser   om   den   udvidede  Folkehøjskole   i   Askov,    saml.   af 

Ludvig  Schrøder.    Kolding. 
J.B.Halvorsen,  Norsk  Forfatter-Lexikon   1814-1880.     19-21.  H. 

Hauge— Høyer.    Krist.,  den  norske  Forlagsforening. 
Johan  Friizner,  Ordbog  over  det  gamle  norske  Sprog.    Omarb. 

forøg,   og   forbedret  Udg.     13.  H.     knåleikamunr— lamabamingr. 

KrisL,  den  norske  Forlagsforening. 
Sveriges  ridderskaps  och  adels  riksdags-protokoll  från  och  med  år 

1719.     10.  D.     1738-1739.    H.    Stockh.,  P.  A.  Norstedt  &  sOner. 
Historisk  Tidskrift,   utg.   af  svenska  historiska  foreningen  genom 

E.  Hildebrand.    8.  arg.     18S8.     2.-3.  H.    Stockh. 
Nordisk  Tidskrift  f5r  velenskap,  konst  och  industri,  utg.  af  Letter- 

stedtska  fOreningen,  red.  af  Oscar  Montelius,  C.  M.  Guldberg  o. 

Jfdius  Lange.    Ny  fOljd.    1888.   4—6.  H.    Stockh.,  Z.  Hæggstrflms 

f5rlagsexpedition. 
Rikskansleren  Axel  Oxenstiemas  skrifter  och  brefvexling,  utg.  af 

kongl.   vitterhets-,    historie-   och   antiqvilets  -  akademien.     FOrra 

afdel.    1.  bd.   Historiska  och  politiska  skrifter.  —  Senare  afd.  1.  bd. 

K.  Gastaf  II  Adolfs  bref  och  instruktioner.    Stockh.,  P.  A.  Norstedt 

&  s6ner. 
Bremisches  Jahrbuch.    Herausg.  von  der  historischen  Gesellschaft 

des  Kunstlervereins.     14.  Bd.    Bremen. 
JahrbiXcher  des  Vereins  fiir  meklenburgische  Geschichte  und  Alter- 

thumskunde.     53.Jahrg.,  herausg.  von  H.  Qrotefend.    Schwerin. 
Paulus  Cassd,  Der  Elephantenorden  und  seine  Symbolik.   (Besond. 

Abdr.  aus  dem  Sunem  Nr.  :J8.)    Berlin,  R.  Schaffer. 


o    . 


Historisk  Tidsskrift, 

Sjette  Række, 

udgivet 
at 

den  danske  historiske  Forening*, 

ved  dens  Bestyrelse. 


Redigeret 


C.  F.  B  r  1  c  k  a  , 

Foreninj^ens  .SckrctaT. 


Ferste  Binds  forste  Helte. 


Kjobenliavn. 

Blanoo  Lunos  Kgl.  Hof-Bogrtrykkerl  (P.  Dreyer), 

1887. 

Udgivet  for  2det  Halvaar  1887. 


] 


Den  danske  historiske  Forenings  Best3rrelse  bestyr  é 
Kontorchef  J.  Iiroiidtrig,  Professor  E.  floln^  Bibliotheksassistent  S.  % 
Cljelleitip^  Professor  J.  Stecnstritp  og  Arkivsekretær  €^  ¥.  Brieka. 

Foreningen  har  udgivet; 

Uiat«risk  Tidsskrift,  redigeret  af  C.  Molbech,  1—6  Bind,  1840—4^1^ 
(1ste  Binds  1ste  Hefte  oj^  Sdje  Binds  Istc  Hefte  ere  udsolgte-) 

Nyt  historisk  Tidsskrift^  redigeret  af  C.  Molbecb,  1—5  Binds  Ute 
Hofte,  1846—52;  redigeret  af  X.  L.  Westergaard,  5to  Birdi 
2dot  Hefte  og  6te  Bind,  1854—56, 

Historisk   Tidsskrift,    Tredie  Kække,    redigeret  af  N.  L.  W* ester 

gaard,  1—3  Bind,  1858—64;  redigeret  af  E.  Holm,  4—6  Biri^ 
tilligemed  Kegister  til  hele  Kækken,  1865—69.  (4de  Binds  Im 
Hefte  og  6te  Binds  Isto  Hefte  erc  udsolgte.  Bogladepris  for  allt^ 
3  Kækker  6  Kr.  Bindet,  3  Kr,  Heftet,  undtagen"  for  3dje  Række". 
6te  Binds  2dot  Hefte,  der  koster  1  Kr.  65  O.) 

Distorisk  Tidsskrift,  Fjerde  U æ k k e ,  redigeret  af  E.  Holm,  1—^ 
Bind,  1869—78.  (Bogladepris  for  1ste,  3djo  og  4de  Biiul  6  Kr.  h^Ti\,; 
for  2det,  5te  og  6te  Bind  7  Kr.  hvertO 

Historisk  Tidsskrift,  Femte  Kække,  redigeret  af  C.  F.  Brieka,   1—5 

Bind,  1879—87.     (Bogladepris  9  Kr.  for  Bindet.)   " 

Historisk   Tidsskrift,    Sjette    Kække,     redigeret    af  C.  F.  Brieka,. 

1ste  Binds  1ste  Hefte,   1887.     (Bogladepris  9  Kr.  for  Bindet.) 

Historiske  Aarbeger,  til  Oplysning  og  Veiledning  i  Nordens,  særdd« 
Danmarks  Historie,  udgivne  af  C.  Molbech.  1ste  Del  1S4'k 
2deu  Del  1848,  3djo  Del  1851.     (Bogladepris  2  Kr.  65  0.  Delen,  r 

Historisk-bio^raphiske  Sattlingor  og   Bidrag  til   den  danske  Sprog-  o^] 
Literatnrliistoric  i  ældre  og  nyere  Tid,    udgivne   af  C.  Molbcirh. - 
Iste  Hofte  1847,  2det  Hefte  1849,  3dje  Hefte  1851.    lBoi,'ladepns  { 
1  Kr.  65  0.  Heftet.)  i 

Clcnealogisk-bistoriskc  Tabeller  over  de  nordiske  Rigers  KoBsesisgtrf  jj 

af  J.  P.  F.  K  0  n  i  g  s  f  o  1  d  t.    2den  omarb.  Vdg.    1856.    f  Bogladepris^ 
5  Kr.  50  iJ  )  ^ 

Bidrag  til  deu  danske  Literatnrs  Historie  af  N.  xM.  Petersen.  I.  Middt^U  'j 
alderen.  1853.  II.  Rofonnationstiden.  1854.  III.  -  Det  lærdt? ,! 
Tidsrnm.  1855—56.  IV.  Holbergs  Tidsalder.  1857—58.  V  Oi-j( 
lysningens  Ti(L*^alder.  Første  Afdeling  1860;  Anden  Afdeling  iNtLlJ 
VI.  Kegister  og  Tillæg.  1864.  (Hele  Va»rket  er  udsolgt  undtag« 
Iicgistret,  der  koster  3  Kr.) 

l8c  Omslaget«  Sdjo  SidtM 


)i:l 

I 


f 


Historisk  Tidsskrift, 

Sjette  Række, 

udgivet 
af 

den  danske  historiske  Forening*, 

ved  dens  Bestyrelse. 


] 

[ledigerot                                                       ^ 

1 

a( 

c.  F. 

Briclra. 

FoTcnJnjfens  .Sekretær.                                                               ; 

1 
i 

Ferste  Binds  andet  Hefte. 


Kjøbenhavn. 

Bianoo  Lnnos  Kgl.  Hof-Bogtrykkeri  (P.  Dreyer), 

1888. 

Udgivet  for  lt»te  Halvaar  18«8. 


Den  danske  historiske  Forenings  Bestyrelse  bøst-ftaif  i 
Kontorchef  J.  llniiidtTlg,  Professor  L  loln,  Bibliotheksassistent  S. 
CijfKkrop^  Professor  J.  Steenstrap  og  Arkivsekretær  €.  f .  irfdia. 

Foreningen  liar  udgivet: 

llkUrisk  Tidsskrift^  redigeret  af  C.  Molbech,  1—6  Bind,  1840—45^ 
(1ste  Binds  1ste  Hefte  og  3cye  Binds  Istc  Hefte  ere  udsolgte.) 

fiji  bisUrisk  Tiilsskrlfc,    redigeret  af  C.  Molbech,    1—5  Binds  lidli 

Hefte,  1846—52;  redigeret  af  N.  L.  Westergaard,  5te  Bini 
2det  Hefte  og  6te  Bind,  1854—56. 

HisUriik   Tidsskrift,    Tredie  Række,    redigeret  af  N.  L,  West#i^ 

gaard,  1—3  Bind,  1858—64;  redigeret  af  E.  Holm,  4— 6  Bijrf 
tilligemed  Register  til  hele  Rækken,  1865 — 69.  (4de  ^nds  Isie 
Hefte  og  6te  Binds  1ste  Hefte  ere  udsolgte.  Bogiadepns  for  aOi 
3  Rækker  6  Kr.  Bindet,  3  Kr.  Heftet,  undtagen  for  3dj€  Esk&» 
6te  Binds  2dct  Hefte,  der  koster  1  Kr.  65  0.) 

Historisk  Tidsskrift,  Fjerde  Række,  redigeret  af  E.  Holm,  1—4^ 
Bind,  1869—78.  (Bogladepris  for  1ste,  3dje  og  4de  Bind  6  Kr.  Jivett; 
for  2dct,  5te  og  6te  Bind  7  Kr.  livert> 

iistorisk  Tidsskrift,  Femte  Række,  redigeret  af  C.  F.  Bricka,   1 

Bind,  1879—87.     (Bogladcpris  9  Kr.  for  Bindet.) 

Historisk   Tidsskrift,    Sjette    Række,     redigeret    af  C.  F.  Brirki^ 

1ste  Binds  1—2  Hefte,  1887—88.     (Bogladepris  9  Kr.  for  Bina^tl 

i 

Historiske  Aarboger,  til  Oplysning  og  Veiledning  i  Nordens,  særdeiei 
Danmarks  Historie,  udgivne  af  C.  Molbech.  Istc  Del  1845,i 
2den  Del  1848,  3dje  Del  1851.     (Bogladepris  2  Kr.  65  O.  Delen.)] 

Historisk-liiograpliiske  SanHager  og  Bidrag  til  den  danske  Sprog-  eg. 
Litcraturhistoric  i  ældre  og  nvei'e  Tid,  udgivne  af  C.  MolhecU 
1ste  Hefte  1847,  2det  Hefte  1849.  3djc  Hefte  1851.  (Bogladejiriftj 
1  Kr.  65  0.  Heftet.) 

Genealof^isk-liistoriske  Tabeller  o?er  de  nordiske  Rislers  {•agedc^l 

af  J.  P.  F.  Konigsfeldt.    2den  omarb.  Fdg.    1856.    (Bogkdejimd 
5  Kr.  50  0.)  .  I 

Bidrag  til  don  danske  Literators  Historie  af  N.M.  Petersen.  I.  Middt^H 
alderen.  1853.  II.  Reformationstiden.  1854.  IIL  Det  la-rdi  ' 
Tidsrum.  1855—56.  IV.  Holbergs  Tidsalder.  1857—58.  T.  Op-J 
lysningens  Tidsalder.  Første  Afdeling  1860;  Anden  Afdeling  18<5L3 
VI.  Register  og  Tillæg.  1864.  (Hole  Værket  er  udsolgt  undUctfn " 
Registret,  der  koster  3  Kr.) 

(Se  Omslagets  lV\je  SidaJ 


i 


} 


C^V^ 


ili 


istorisk  Tidsskrift, 

Sjette  Række, 

udgivet . 
af 

den  danske  historiske  Forening, 

ved  dens  Bestyrelse. 

i  •  —»o* 

Redigeret 


C.  F.  B  r  i  c  k  a  , 

Foreningens  Sekretar. 


Første  Binds  tredje  Hefte. 


j  Kjøbenhavn. 

j  Biftnoo  Lunos  Kgl.  Hof-Bogtryklcerl  (F.  Dreyer). 

I  1888. 

Udgivet  for  2det  Halvaar  168S. 


i 


I   ^ 


Den  danske  historiske  Forenings  Bestyrelse  bestaaj  af:  * 
Professor  B.  Ilolm^  Bibliotheksassistent  S.  ■.  (^elknip..  Professor  J.  Sti*»- 
8tru|i,  Arkivsekretær  C.  ¥,  Brieka  og  Bibliotheksassistent  J.  Å.  Friileriru. 

Foreniiigen  har  udgivet: 

IlisUrhk  Tidsskrift^  redigeret  af  C.  Molbecli,  1—6  Bind,  1840—4-5. 
(Isto  Binds  1ste  Hefte  og  3dje  Binds  1ste  Hefte  ere  udsol^«.; 

Nyt  historisk  Tidsskrift^  redigeret  af  C.  Molbech,  1—5  Binds  1ste 
Hefte,  1846—52;  redigeret  af  N.  L.  Westergaard,  5te  Binds 
2det  Hefte  og  6te  Bind,  1854—56. 

Historisk  Tidsskrift,  Tredie  Række,  redigeret  af  N.  L.  Wester- 
gaard, 1—3  Bind,  1858—64;  redigeret  af  E.  Holm,  4 — G  Bind 
tilligemed  Begister  til  hele  Bækken,  1865—69.  (4de  Binds  Isl« 
Hefte  og  6te  Binds  1ste  Hefte  ere  udsolgte.  Bogladepris  for  alle 
3  Hækker  6  Kr.  Bindet,  3  Kr.  Heftet,  imdtagen  for  odje  Bække 
6te  Binds  2det  Hefte,  der  koster  1  Kr.  65  0.) 

Historisk  Tidsskrift,    Fjerde  Række,    redigeret  af  E.  Holm,    1— € 

Bind,  1869—78.    (Bogladepris  for  Iste,  3dje  og  4de  Bind  6  Kr.  hvert 
for  2det,  5te  og  6te  Bind  7  Kr.  hvert.) 

Historisk  Tidsskrift,  Femte  Række,  redigeret  af  CF.  Brieka,  1—6 

Bind,  1879—87.     (Bogladepris  9  Kr.  for  Bindet.) 

Historisk   Tidsskrift,    Sjette    Række,    redigeret   af  C.  F.  Brieka, 

1ste  Bind,  1887—88.     (Bogladepiis  9  Kr.) 

Historiske  Aarbeger,  til  Oplysning  og  Yeiledning  i  Nordens,  særdeles 
Danmarks  Historie,  udgivne  af  C.  Molbech.  1ste  Del  1845, 
2den  Del  1848,  3dje  Del  1851.     (Bogladepris  2  Kr.  65  0.  Belen.) 

Ulstorisk-blograpbiske  Sanlinj^er  og  Bidrag  til  den  danske  Sprog-  og 
Literaturhistorie  i  ældre  og  nyere  Tid,  ndgivne  af  C.  Molbech. 
1ste  Hefte  1847,  2det  Hefte  1849.  3dje  Hefte  1851,  (Bogladepris 
1  Kr.  65  O.  Heftet.) 

Cletiealoji;isk-hi8toriske  Tabeller  orer  de  nordiske  Rigert   KoogeaUegter 

af  J.  P.  F.  Kønigsfeldt.    2den  omarb.  Udg.    1856.    (Bogladepris 
5  Kr.  50  0.) 

Bidrag  til  den  danske  Literatnrs  Historie  af  N.  M.  Petersen.  I.  Middel- 
alderen. 1853.  II.  Reformationstiden.  1854.  III.  Det  lærde 
Tidsrum,  1855—56.  IV.  Holbergs  Tidsalder.  1857—58.  V  Op- 
lysningens Tidsalder.  Første  Afdeling  1860;  Anden  Afdeling  1861. 
VI.  Register  og  Tillæg.  1864.  (Hele  Værket  .er  udsolgt  undtagen 
Registret,  der  koster  3  Kr.) 

i  Se  Omslagets  Sdje  Side.) 


1 


daask-Mnke  Sonasts  yisUrie  ISSS-HN  af  H.  G.  Garde.    1861. 
(Boglade])ns  4  Kr.} 

i  hellige  Rirgiita  eg  Kfrkev  I  Kården  af  Fr.  Hammerich.     1863. 
(Udsolgt.) 

{liwpea  for  SoBilerJylltiiil  184$— 5d  af  Otto  Vaupcll.  I.  Krigen  i 
1848.  1863.  n.  Krigen  i  1849.  1866.  III.  Krigen  i  1850. 
1867.  (Alle  tre  Dele  ere  udsolgte.  Andet  Oplag  er  udkommet 
paa  C.  A.  Keitzels  Forlag.) 

jølieBbafBi  llnlfersitetB  RIsUrle  fra  1S37  til  1621  af  Holger  Fr. 
Rørdam.  1ste  Bel  med  et  Hefte  Aktstykker,  1868—69,  2deii 
Del  med  2  Hefter  Aktstykker,  1869—72,  3dje  (sidste)  Del  med 
4de  og  5te  Hefte  Aktstykker,  lS73-«77.  (Bogladepris  for  hver  Del 
7  Kr.) 


Foreningens  Medlemmer  kimne  faa  do  af  denno  udgiMi©  Skrifter,  for  saa 
idt  Forraad  haves,  imod  at  udrede  de  tilsvarende  Bidrag,  2  Kroner  for  hvert 
Ivaar.  For  ethvert  Bind  af  de  ferste  fire  Rækker  af  Historisk  Tidsskrift  be- 
des som  for  to  Halvaarsleveringer,  for  et  Bind  af  5to  og  6te  Rækko  betales  som 
or  txe  Halvaarsleveringer.  C.  Molbechs  Historiak-biographiake  Samlinger  regnes 
en  Pris  af  to  Leveringer.  Af  Rørdams  Universitetets  Historie  vil  ethvert 
Sind  med  tilsvarende  Aktstykker  regnes  som  to  Halvaarsleveringer.  Ellers 
gælder  ethvert  af  Foreningen  udgivet  Bind  for  en  Halvaarslevering.  Registret 
8dje  Række  af  Historisk  Tidsskrift  leveres,  naar  ønskes,  gratis  sammen  mod 
Binds  8d]e  Hefte;  ellers  betalos  dot  med  1  Kr. 

Følgende    yderligere    PrlsnedsAttelse    gj ælder    dog    foreløbig    for    Med- 
lemmerne: 

btorisko  Aarbøger,  udg.  af  C.  Molbech.    1    8  D.     1  Kr.  50  0. 
»risk-biographiske  Samlinger,  udg.  af  C.  IMolbech.     1  Kr.  50  0. 
dansk-norske  Sømagta  Historie  15B5— 1700  af  H.  G.  Garde.     1  Kr.  50  0. 
Lomnaunitetet   og  Regentsen  fra  deres  Stifteiso  indtil  vore  Dago  af  C.  E.  F. 
Reinhardt.    (Særtr.  af  Hist.  Tidsskr.    3.  R.    8.  Bd.)    1862.    1  Kr. 


I    Følge   Overenskomst   med   den    norske   historiske    og    den   svenske 

fltoriake  Forening  staar  Adgang  aaben  for  Medlemmerne  af  den  danske  historiske 

forening  til  at  indtræde  i  den  norske  og  i  den  svenske  Forening  mod  et  nedsat 

tontingent  af  henholdsvis  2  og  8  Kroner  om  Aaret      De  Medlemmer,   der 

|nske  at  ben}'tte  sig  heraf,   ville  behage  at  gjore  Anmeldelse  derom  til  den 

auske  historiske  Forenings  Sekretær. 


Indhold:  sil 

En  fman.>iol  Krisis  i  Aarouc  17G:'»-04.     Af  Provst  L  Koeh.   .    4^*7, 
Søroii  Kaiino.     Et  lillo  Kiilrag  til  JSa<;iulaimelsens  lii^torio. 

Af  Aikivsokrotæv  €.  F.  Brlcka.    "...,., ;  .  .   5.'>>. 

Kjobciihavng  Tojlius.    En  Udsi'^'-t  over  dets  Bygiiini»^>bLsbjru\ 

Af  Obor.<tlioutoimm  Otto  Blom 5iV. 

Hannihiil  Srli.-stiMl  i  Tnaaile  (1«j51— 60).    Ai  BibliotJiek^aiisi- 

steiit,  Dr.  pbil.  J,  A.  Frlderlcla «i7L 

Litteratur  o^'  Kritik. 

[  1.  r  o  t  o  r  s  en:  1  )ansko  irejstli^a^  Si^'iller  fra  M  [»MeiaMoren. 
—  J.  H.  Løfflcr:    Gravstoneno  i  Roskilde    Kjob.stad. 

Anmeldte  af  Arkivassistent  Thiset. 725. 

J.  {)  ork  el  SS  Oli:   Om  diirtnin»?en  på  Island  i  det  ITji.  o;^ 

10.  århundrede.    Anmeldt  af  Stud.  ma^.  Bogi  Tb.  Melsted.    i.'>2. 
Furte^'nelso  over  fremmed  historisk  Litteratur  fra  Aaret 
1887   vedrørende  Danmarks  Historie-     Ved  Stud.  ma.iJT- 

W.  Christensen Tox 

Smaustykkor: 

1.  Granskninger  ovor  uoi^lc  Personer  i  B.  S.  luixemanns 
„Valdemar  Sejr".     Af  Professor,  Dr.jur.  Johannes  CH. 

R.  Steenstrup.  .  , 7^0. 

2.  Efterslæt  til   „Rogeriu-^'sskiftet   178l*\     Af  Gehojme- 
arkivar  A.  D.  Jørgensen.  . 7lU. 

3.  En  norsk  Bondes  Oi»te^^nelser  om  Stniensce  og  Kata- 
strofen 17.  .lanuar  1772.   Meddelt  af  Ludrlg  Daae,  Solnor 

i  N(»r^'e- 7aS, 

4.  Schack -Rathlou  og  Subm.    Meddelt  af  Professor,  Dr. 
pbil.  E.  Bolui S<>0. 

5.  Digt  af  Philii)pe  Grouvelle  til  P.  A.  Heiberg.    Moddolt 

af  Professor,  Dr.  pbil.  E.  Holm. Si*:". 

Rettelser -  .  .' 8<jt5. 

Navneregister *  .  .  .  , 8<J7. 

Udsigt  over  Foreningens  Regnskab  og  Virksombed b45. 

Fortegnelse  ovor  Foreningens  Medlemmor 847, 

Foreningens  Vcdta'gter 860. 

Boger  indsendte  til  Rodaktionen. 

Don  danske  bistorisko  Forenings  MeiUemmer  betiilo  aarliir 
4  Kronor.  Anmeldelser  om  Indtrædelse  modtages  bos  Foi- 
eningims  Formand  (Professor  E.  Holm,  Gamle  Kongevej  Xr.  1:>5», 
dens  Sekretær  (Arkivsekrotær  C.  F.Bricka,  Bidowsvoj  Kr.  44>  og 
dens  Kasserer  (Boghandler  J.Hegel,  Klarebodcrno  Nr. 8)  siimt  i 
J.  H.  Scbubotbes  Boghandel  (Silkegade  Nr.  1:3)  og  af  denuos 
Kommissionærer.  . 


f 


7. 

/ 


•■^, 


1 


/ 


/ 


TP  o  -.  'IfQ