Skip to main content

Full text of "Historisk tidsskrift : udgivet af Den norske historiske forening"

See other formats 


This  is  a  digital  copy  of  a  book  that  was  preserved  for  generations  on  library  shelves  before  it  was  carefully  scanned  by  Google  as  part  of  a  project 
to  make  the  world's  books  discoverable  online. 

It  has  survived  long  enough  for  the  copyright  to  expire  and  the  book  to  enter  the  public  domain.  A  public  domain  book  is  one  that  was  never  subject 
to  copyright  or  who  se  legal  copyright  term  has  expired.  Whether  a  book  is  in  the  public  domain  may  vary  country  to  country.  Public  domain  books 
are  our  gateway s  to  the  past,  representing  a  wealth  of  history,  culture  and  knowledge  that's  often  difficult  to  discover. 

Marks,  notations  and  other  marginalia  present  in  the  original  volume  will  appear  in  this  file  -  a  reminder  of  this  book's  long  journey  from  the 
publisher  to  a  library  and  finally  to  you. 

Usage  guidelines 

Google  is  proud  to  partner  with  libraries  to  digitize  public  domain  materials  and  make  them  widely  accessible.  Public  domain  books  belong  to  the 
public  and  we  are  merely  their  custodians.  Nevertheless,  this  work  is  expensive,  so  in  order  to  keep  providing  this  resource,  we  have  tåken  steps  to 
prevent  abuse  by  commercial  parties,  including  placing  technical  restrictions  on  automated  querying. 

We  also  ask  that  you: 

+  Make  non-commercial  use  of  the  files  We  designed  Google  Book  Search  for  use  by  individuals,  and  we  request  that  you  use  these  files  for 
personal,  non-commercial  purposes. 

+  Refrainfrom  automated  querying  Do  not  send  automated  queries  of  any  sort  to  Google's  system:  If  you  are  conducting  research  on  machine 
translation,  optical  character  recognition  or  other  areas  where  access  to  a  large  amount  of  text  is  helpful,  please  contact  us.  We  encourage  the 
use  of  public  domain  materials  for  these  purposes  and  may  be  able  to  help. 

+  Maintain  attribution  The  Google  "watermark"  you  see  on  each  file  is  essential  for  informing  people  about  this  project  and  helping  them  find 
additional  materials  through  Google  Book  Search.  Please  do  not  remove  it. 

+  Keep  it  legal  Whatever  your  use,  remember  that  you  are  responsible  for  ensuring  that  what  you  are  doing  is  legal.  Do  not  assume  that  just 
because  we  believe  a  book  is  in  the  public  domain  for  users  in  the  United  States,  that  the  work  is  also  in  the  public  domain  for  users  in  other 
countries.  Whether  a  book  is  still  in  copyright  varies  from  country  to  country,  and  we  can't  offer  guidance  on  whether  any  specific  use  of 
any  specific  book  is  allowed.  Please  do  not  assume  that  a  book's  appearance  in  Google  Book  Search  means  it  can  be  used  in  any  manner 
any  where  in  the  world.  Copyright  infringement  liability  can  be  quite  severe. 

About  Google  Book  Search 

Google's  mission  is  to  organize  the  world's  information  and  to  make  it  universally  accessible  and  useful.  Google  Book  Search  helps  readers 
discover  the  world's  books  while  helping  authors  and  publishers  reach  new  audiences.  You  can  search  through  the  full  text  of  this  book  on  the  web 


at|http  :  //books  .  google  .  com/ 


Dette  er  en  digital  utgave  av  en  bok  som  i  generasjoner  har  vært  oppbevart  i  bibliotekshyller  før  den  omhyggelig  ble  skannet  av  Google 
som  del  av  et  prosjekt  for  å  gjøre  verdens  bøker  tilgjengelige  på  nettet. 

Den  har  levd  så  lenge  at  opphavretten  er  utløpt,  og  boken  kan  legges  ut  på  offentlig  domene.  En  offentlig  domene-bok  er  en  bok  som 
aldri  har  vært  underlagt  opphavsrett  eller  hvis  juridiske  opphavrettigheter  har  utløpt.  Det  kan  variere  fra  land  til  land  om  en  bok 
finnes  på  det  offentlige  domenet.  Offentlig  domene-bøker  er  vår  port  til  fortiden,  med  et  vell  av  historie,  kultur  og  kunnskap  som  ofte 
er  vanskelig  å  finne  fram  til. 

Merker,  notater  og  andre  anmerkninger  i  margen  som  finnes  i  det  originale  eksemplaret,  vises  også  i  denne  filen  -  en  påminnelse  om 
bokens  lange  ferd  fra  utgiver  til  bibiliotek,  og  til  den  ender  hos  deg. 

Retningslinjer  for  bruk 

Google  er  stolt  over  å  kunne  digitalisere  offentlig  domene-materiale  sammen  med  biblioteker,  og  gjøre  det  bredt  tilgjengelig.  Offentlig 
domene-bøker  tilhører  offentligheten,  og  vi  er  simpelthen  deres  "oppsynsmenn".  Dette  arbeidet  er  imidlertid  kostbart,  så  for  å  kunne 
opprettholde  denne  tjenesten,  har  vi  tatt  noen  forholdsregler  for  å  hindre  misbruk  av  kommersielle  aktører,  inkludert  innføring  av 
tekniske  restriksjoner  på  automatiske  søk. 

Vi  ber  deg  også  om  følgende: 

•  Bruk  bare  filene  til  ikke-kommersielle  formål 

Google  Book  Search  er  designet  for  bruk  av  enkeltpersoner,  og  vi  ber  deg  om  å  bruke  disse  filene  til  personlige,  ikke-kommersielle 
formål. 

•  Ikke  bruk  automatiske  søk 

Ikke  send  automatiske  søk  av  noe  slag  til  Googles  system.  Ta  kontakt  med  oss  hvis  du  driver  forskning  innen  maskinoversettelse, 
optisk  tegngjenkjenning  eller  andre  områder  der  tilgang  til  store  mengder  tekst  kan  være  nyttig.  Vi  er  positive  til  bruk  av  offentlig 
domene-materiale  til  slike  formål,  og  kan  være  til  hjelp. 

•  Behold  henvisning 

Google- "vannmerket"  som  du  finner  i  hver  fil,  er  viktig  for  å  informere  brukere  om  dette  prosjektet  og  hjelpe  dem  med  å  finne 
også  annet  materiale  via  Google  Book  Search.  Vennligst  ikke  fjern. 

•  Hold  deg  innenfor  loven 

Uansett  hvordan  du  bruker  materialet,  husk  at  du  er  ansvarlig  for  at  du  opptrer  innenfor  loven.  Du  kan  ikke  trekke  den  slutningen 
at  vår  vurdering  av  en  bok  som  tilhørende  det  offentlige  domene  for  brukere  i  USA,  impliserer  at  boken  også  er  offentlig  tilgjengelig 
for  brukere  i  andre  land.  Det  varierer  fra  land  til  land  om  boken  fremdeles  er  underlagt  opphavrett,  og  vi  kan  ikke  gi  veiledning 
knyttet  til  om  en  bestemt  anvendelse  av  en  bestemt  bok,  er  tillatt.  Trekk  derfor  ikke  den  slutningen  at  en  bok  som  dukker 
opp  på  Google  Book  Search  kan  brukes  på  hvilken  som  helst  måte,  hvor  som  helst  i  verden.  Erstatningsansvaret  ved  brudd  på 
opphavsrettigheter  kan  bli  ganske  stort. 

Om  Google  Book  Search 

Googles  mål  er  å  organisere  informasjonen  i  verden  og  gjøre  den  universelt  tilgjengelig  og  utnyttbar.  Google  Book  Search  hjelper  leserne 
med  å  oppdage  verdens  bøker  samtidig  som  vi  hjelper  forfattere  og  utgivere  med  å  nå  frem  til  nytt  publikum.  Du  kan  søke  gjennom 


hele  teksten  i  denne  boken  på  http://books.google.com/ 


UC^NRLF 

— ■■ iiiiiiiriii 


^»^ 


HISTORISK  TIDSSKRIFT 


UDGIVET 


AF 


DEN  NORSKE  HISTORISKE  FORENING 


TREDIE  RÆKKE 


TREDIE  BIND 


KRISTIANIA 

TRYKT   HOS   GRØNDAHL   &   SØN 

1895 


Hb 
v. -3 


INDHOLD. 

Side 
Kogle  Bemærkninger  til  Norges  Kirkehistorie 

Af  K.  Maurer.     (Oversåt  for  Historisk  Tidsskrift 

efter  Forfatterens  Manuskript) 1 

Hells  og  Sainovic8's  Reise  i  Norden  1768 — 1769. 

Ved  Dr.  Ludvig  Daae 114 

Hans  Hauges  Fængsling. 

Af  D.  Thrap 147 

Norske  Oldkvad  og  Sagnkonger,  Foredrag  i  ^Filologisk  For- 
ening" i  Kristiania  December  1892. 

Af  Axel  Olrik l68 

Tyske  og  engelske  missionærer  i  Norge.      En  kort  replik  til 
professor  Konrad  Maurer. 

Af  Absalon  Taranger 191 

Om  Fru  Gørvel  Fadersdatter  og  hendes  norske  Jordegods. 

Af  Dr.  Ludvig  Daae 219 

Islændingen  Magnus  Stephensens  Ophold  i  Norge  1783—1784. 

Ved  Dr.  Ludvig  Daae 275 

Throndhjemske    Erindringer    fra    Trediveaarene.     (Med   to 
Karter). 

Af  B.  Geelmuyden 286 

Bidrag  til  den  katholske  Reaktions  Historie  i  Norge  i  Chri- 
stian IVs  Tid. 

Af  Dr.  Ludvig  Daae 306 

To  Runestene  fra  Sønderjylland  og  deres  historiske  Betydning. 
Af  Dr.  Gustav  Storm.     (Med  et  Tillæg  af  Dr. 

Sophus  Bugge) 354 

Om  den  gamle  Hamars  beskrivelse. 

Af  A.  E.  Erichsen 379 

Om  Historieskriveren  „Theodricus  monachus"    og  om  Biskop 
Thore  af  Hamar. 

Af  Dr.  Ludvig  Daae 397 

Munaan  Biskopssøn  og  Fru  Rangrid  Skulesdatter. 

Af  Dr.  Ludvig  Daae 412 

M  7305 


Smaastykker :  Side 

1.  Den  norske  bukkevise.    (N.  Nicolay  sen)     .     .     .     .  212 

2.  Om  Greveme  af  Namur  og  deres  Forhold  til  Nor- 
den.    (Ch.  Delgobe) 215 

3.  Harald  Haardraades  paastaaede  Dobbeltgifte.     (Dr. 
Gustav  Storm) 424 

4.  Papisten  Herman  Hansen.     (A.  E.  E.) 429 

5.  Familienavnet  Pharo.     (A.  E.  E.) 432 


Rettelse 433 


Register  til  Historisk  Tidsskrift,  3.  Række,  Bind  III. 

Af  A.  Kjær .     435 


Den  norske  historiske  Forening I — XXIII 


NOGLE  BEMÆRKNINGER  TIL  NORGES 
KIRKEHISTORIE. 

AF 

K.  MAURER. 

(Oversåt  for  Historisk  Tidsskrift  efter  Forfatterens  Manuskript). 


Efterat  Chr.  A.  Lange,  R.  Keyser  og  nærvæ- 
rende Forfatter  havde  skrevet  eine  Arbeider  over  Nor- 
ges Kirkehistorie,  og  P.  A.  Munch  i  sit  store  Hovedværk 
i  det  mindste  som  Bigjenstand  ligeledes  havde  havt  den 
under  Behandling,  blev  den  norske  Kirkes  ældre  Histo- 
rie i  længere  Tid  ikke  indgaaende  gransket.  Først  efter 
Forløbet  af  to-tre  Tiaarere  A.  D.  Jørgensen  og 
A.  Chr.  Bang  paa  dette  Omraade  traadte  fremmed  nye 
og  selvstændige  Undersøgelser,  og  til  disse  slutter  sig  nu 
paa  særdeles  velkommen  Maade  Abs.  Tåran ger's  Pris- 
skrift  om  den  angelsaksiske  Kirkes  Indflydelse  paa  den 
norske.  For  at  fremholde  min  Opfatning  ligeoverfor  det 
sidstnævnte  Arbeide  har  jeg  her  udbedet  mig  Ordet.  Imid- 
lertid er  det  ikke  Hensigten  at  underkaste  det  en  nøiagtig 
Prøvelse  i  alle  dets  Enkeltheder,  men  alene  at  redegjøre 
for  en  Række  Hovedspørgsmaal,  med  Hensyn  til  hvilke  jeg 
gjerne  ønskede  at  skafife  mine  egne,  siden  Fremkomsten 
af  mit  forrige  Værk  (1855 — 56)  i  mangt  og  meget  uddy- 
bede  eller  forandrede  Anskuelser  et  Udtryk, 

Taranger's  Skrift  lader  sig  passende  skille  i  to  Halv. 
dele,  hvoraf  den  første  meddeler  den  ydre,  historiske  Over- 

mst.  Tidsskr.  3.  E.  III.  1 


^  K.  MAURER. 

sigt  og^.ei*  ;Jidarfeei(Je|/gxia?  Grimdlag  af  de  forhaanden- 
værende  liistpriskG  ^  E^ilder,- .  medens  den  anden  er  af 
over  jeiende  -juridisk-iiagmatisk  Karakter  og  væsentlig  støt- 
ter sig  til  de  opbevarede  Retsbøger.  Ifølge  Sagens  Na- 
tur foranlediger  den  første  færre  Bemærkninger  fra  min 
Side  end  den  sidste  ^). 

'  I. 
I  sit  første  x^fsnit  omtaler  Forf.  de  nordiske 
Vikinger  i  England.  Med  Ret  fremhæver  han  herun- 
der den  mægtige  Andel,  som  den  norske  Gren  af  Nord- 
germanerne  havde  ved  Siden  af  den  "danske  i  de  paa 
engelsk  «Tordbund  foretagne  Indfald  og  Erobringer.  Uden 
en  saadan  Andel  vikle  i  Virkeligheden  de  Træk^  der 
danne  den  norske  Kirkehistories  Begyndelse,  ligefrem  være 
uforstaaelige.  I  andet  Afsnit  behandles  derpaa  den  an- 
gelsaksiske Kirke,  saavel  historisl^  —  i  dens  vaklende 
Overgange  mellem  bedre  og  slettere  Tilstande  — ,  som  med 
Hensyn  paa  Kirkeforfatningen  med  dens  Erkebispedømmer 
og  Bispedømmer,  Synoder,  Kirker  og  Præstegjæld,  dens 
Præster  og  dens  Forhold  til  Statsmagten.  Det  tredie 
Afsnit  handler  om  den  norske  Kirkes  Grundlæggelse 
og  skildrer  altsaa  Kristendommens  Indtrængen  i  Norge 
i  Tiden  fra  Kong  Haakon  den  godes  til  Kong  Olaf 
Haraldssøns  Regjering.  Herunder  omtales  ogsaa  sidst- 
nævnte  Konges  kirkelige  Lovgivning.  Det  fjerde  Afsnit 
vies    de    angelsaksiske    Missionærer     i    Norge    og 


^)  De  af  Oversætterea  anvendte  Forkortelser  ville  forstaaes  af  sig* 
selv;  dog  hidsættes  for  de  med  Emnet  mindre  bekjendte  Læ- 
sere,  at  Frost,  staar  for  Frostathingsloven,  Gul.  for  Grulathings- 
loven,  Borg.  for  Borgarthingsloven,  Eids.  for  Eidsivathings- 
loven,  Kr.  for  Kristenret,  angels,  for  angelsaksisk,  oldsaks,  for 
oldsaksisk,  oldhøit.  for  oldhøitydsk,  oldfris.  for  oldfrisisk,  oldn, 
for  oldnorsk. 


NOGLE  BEMÆRKNINGER  TIL  NORGES  KIRKEHISTORIE.  O 

staar  følgelig  i  den  nøieste  Sammenhæng  med  det  umid- 
delbart forudgaaende.  Begge  Afsnit  skulle  her  underka- 
stes en  noget  nærmere  Granskning. 

Som  den  ældste  af  de  engelske  Missionsbiskopper 
betegner  Forf.  hin  „Sigefridus  Norwegensis  episco- 
pus,  monachus  Glastoniæ",  som  Vilhelm  af  Malmes- 
bury  opfører  blandt  de  paa  Kong  Eadgar's  Tid  (959—75) 
levende  Biskopper.  Denne  kronologiske  Angivelse  havde 
man  hidtil  almindeligvis  forkastet.  Lå,ppenberg  vilde  gjøre 
nævnte  Siegfried  til  den  samme  som  Svenskernes  Apostel 
af  dette  Navn,  der  virkede  i  Begyndelsen  af  det  Ilte 
Aarhundrede.  R.  Keyser,  Munch  og  jeg  selv  troede  i  ham 
at  gjenkjende  den' Sigiirdr  monachus,  der  synes  at  tilhøre 
omtrent  den  anden  Halvdel  af  det  lite  Aarhundrede, 
og  endelig  holdt  Jørgensen  ham  for  den  Biskop  Sigurd, 
som  Kong  Knut  sendte  til  Norge  i  Aaret  1029,  og  som 
atter  forlod  dette  Land  to  Aar  efter.  Taranger  mener 
derimod  at  kunne  opretholde  Vilhelms  Kronologi,  idet 
han  henviser  til  Heimskr,  Håkonar  8,  goda,  Kap.  15, 
ifølge  hvilket  Sted  Haakon  ikke  alene  lod  Præster,  men 
ogsaa  en  Biskop  komme  over  fra  England.  Denne  Med- 
delelse er  imidlertid  lidet  troværdig,  saasom  den  hverken 
bestyrkes  af  Ågrii^  eller  FagrsMnna,  og  derhos  Snorre 
selv,  ligesom  Agripj  senere  hen  kun  taler  om  Præster, 
uden  at  nævne  nogen  Biskop.  Heller  ikke  svarer  den  til 
de  kronologiske  Krav,  idet  Kong  Haakons  Omvendelses- 
forsøg  skulle  have  fun  det  Sted  længe  før  hans  Død  (-J* 
961)  og  altsaa  i  ethvert 'Fald  tidligere  end  Kong  Ead- 
gars  Regjering.  Paa  den  anden  Side  opfører  Vilhelm 
blandt  sine  Biskopper  flere,  der  paaviselig  først  opnaaede 
Værdigheden  efter  denne  Konges  Død,  og  som  tildels  be- 
klædte  den  langt  ned  i  det  Ilte  Aarhundrede.  Da  han 
nu   øiensynlig    hentede    sine    Angivelser    fra  Nekrologier^ 

1* 


^  K.  MAURER. 

som  alene  pleiede  at  angive  Dødsdagen,  men  .ikke  Døds- 
aaret,  var  en  Feiltagelse  med  Hensyn  til  det  sidste  saa- 
meget  lettere  gjørlig,  navnlig  for  Siegfrids  Vedkommende,» 
om  hvem  der  blot  var  det  ubetydelige  Træk  at  berette^ 
at  han  havde  skjænket  qiuituor  cappas  til  sit  Kloster. 
Muligheden  af,  at  hans  Virksomhed  i  Norge  først  har  til- 
hørt den  anden  Halvdel  af  det  Ilte  Aarhundrede,  synes 
mig  derfor  ikke  udelukket. 

I  det  følgende  omhandles  ogsaa  den  Biskop  Si  gnr  dy 
som  var  Hirdbiskop  hos  Kong  Olaf  Tryggvesøn.  Dog 
havde  Forfatteren  neppe  behøvet  at  tåge  Anstød  af, 
at  denne  hos  Odd  Munk  og,  som  det  kan  tilføies,  ogsaa 
hos  Gunnlaug  (Flatøb.  Kap.  400,  S.  611)  tillige  fører 
Navnet  Jon,*  medens  han  hos  Adam  af  Bremen  saavelsom 
i  Historia  Norvegiæ  alene  optræder  under  Navn  af  Jo- 
hannes. En  nogenlunde  samtidig  svensk  Konge  hed  jo 
paa  engang  Anund  og  Jakob  og  den  bekjendte  Danekonge 
baade  Knut  og  Lambert.  Derimod  har  Forf.  Ret  i  at 
fastholde  denne  Sigurds  Identitet  med  den  svenske  Sieg- 
frid.  —  Under  Omtalen  af  Seljemændenes  Legende  polemi- 
serer Taranger  ligesom  G.  Storm  mod  S.  Bugge  i  Anled- 
ning af  den  sidstes  Opfattelse  af  Navnet  Sunnifa  som  Sun- 
noveifa  og  den  deraf  dragne  Slutning,  at  tydske  Missio- 
nærer  her  skulde  have  øvet  Indflydelse.  Paa  Uenighe- 
den herom  vil  jeg  ved  denne  Leilighed  ikke  nærmere  ind- 
lade  mig,  men  kun  til  Berigtigelse  af  en  S.  155  anført 
Bemærkning  af  modsat  Indhold  fremholde,  at  allerede 
Forstemann  (Altdeutsches  Namenbuch  I  S.  1 129)  har  paa- 
vist  Navnet  Stmnoveifa)  Sonnoveifa,  i  frankiske  Diplomer 
fra  det  6te  Aarhundrede,  og  at  ligeledes  S.  Bugge  (i  L» 
Daae's  Norges  Helgener,  S.  152,  Anm.  2)  har  anført 
Vidnesbyrd  for  dets  Benyttelse  i  Aaret  533,  hvorimod  i 
England  So7ineva,  Sunieva  ikke  er  bleven  paavist  før  den 


NOGLE  BEMÆRKNINGER  TIL  NORGES  KIRKEHISTORIE.  ^ 

normanniske  Erobring,  en  Tid  altsaa,  da  frankiske 
Indfly deiser  allerede  ere  stærkt  fremtrædende  i  Lan- 
det. Ogsaa  Præsterne  Theobrandus  og  Thermo  eller 
Thangbrandog  Th  orm  od  omhandles,  men  neppe  paa 
rigtig  Maade.  Det  er  kun  Thjodrek  Munk,  som  giver 
dem  de  to  første  Navne,  dog  saaledes,  at  han  ved  Thermo 
tilføier:  ^quem  illi  materna  lingva  Pormod  appellabant^ 
(Kap.  12,  S.  21),  et  Tillæg,  som  turde  vise,  at  han  vilkaarlig 
har  latiniseret  Navnenes  Former.  Derimod  bruge  Islæn- 
deme  stedse  Formerne  Pormod^'  og  Panghrandr^  og  navn- 
lig findes  de  allerede  begge  hos  Are  i  Henhold  til  de 
Beretninger,  denne  modtog  af  sin  Pleiefader,  Hall  Th or- 
arinssøn  (død  1090),  som  selv  erindrede,  „a^  Panghrandr 
scirpe  hann  prévetran^  (i  Aaret  999).  Efter  dette  lader 
der  sig  neppe  tvivle  om  Korrektheden  af  denne  Form  af 
Navnet,  saameget  mindre  som  ogsaa  Historia  Norvegiæ 
omtaler  Thangbrandtim  preshyteruniy  medens  den  ikke 
næyner  Thormod.  Rigtigt  er  det  vistnok,  at  Navnet 
Dankbrand  ikke  i  Tydsk  lader  sig  paavise;  men  vi  have 
lalrige  med  Dank-  i  første  Stavelse  sammensatte  Navne,  som 
f.  Ex.  Dankbaldj  Dankbert,  Dankburg,  Danktag,  Bank- 
/ried,  DankJiard,  Dankhild,  Dankmar,  Dankrad  o.  fl.,  og 
da  ogsaa  -brand  i  anden  Stavelse  er  ganske  sædvanlig, 
sees  Navnet  at  være  fuldkommen  regelret  dannet.  Paa  den 
anden  Side  er  det  heller  ikke  let  at  indse,  hvorledes  Is- 
lænderne  skulde  være  komne  til  denne  Form,  hvis  Navnet 
Diotbrand  havde  foreligget  dem,  især  da  Navne  som 
Thjodrek,  Thjodolf,  Thjodgerd,  Thjodhild  vare  i  fuld 
Brug.  Men  ere  vi  saaledes  berettigede  til  at  anse  den 
islandske  Tradition  med  Hensyn  til  Navnets  Fprm  for 
den  sikkreste,  maa  den  ogsaa  blive  at  skjænke  Tiltro  i, 
at  Dankbrand  var  fra  Sachsen  og  ikke,  som  Thjodrek  op- 
giver,  fra  Flandern.     Til  med  Forf.  at  regne  ham  blandt 


K.  MAURER. 


de  angelsaksiske  Missionærer  finder  jeg  endnu  mindre 
Spor  af  Opfordring.  Islænderne,  de  eneste  der  —  som 
det  synes,  paa  Grundlag  af  en  kirkelig  Kilde  —  meddele 
nærmere  Oplysninger  om  Manden,  lade  ham  komme  til 
Danmark  med  en  fra  Bremen  til  Aarhus  udsendt  Biskop 
og  herfra  gjøre  sit  første  Bekjendtskab  med  Kong  Olaf, 
som  dengang  befandt  sig  paa  Hærtog  i  Østersøen.  Da 
han  derpaa  for  en  Drabssags  Skyld  maatte  forlade  Dan- 
mark og  Tydskland,  skal  han  være  tyet  til  Olaf  i  Eng- 
land, hvor  han  blev  dennes  Hirdpræst.  Om  nogen  Over- 
gang i  den  engelske  Kirkes  Tj'eneste  er  der  saaledes  fra 
hans  Side  ikke  Tale.  Tværtimod  har  kun  den  tilfældige 
Omstændighed,  *at  Olaf  dengang  herjede  paa  de  britiske 
,  Øer  og  ikke  længere  i  Vendland,  til  Følge,  at  Sakseren 
opsøger  ham  der  og  ikke  her  og  fra  England  drager  med  ham 
over  til  Norge.  Hvilken  Nation  Thormod  tilhørte,  siges 
os  derimod  ikke.  Om  ham  erfare  vi  overhovedet  kun,  at 
han  med  Gizur  hvide  kom  over  til  Island,  hvor  han  før 
Forhandlingerne  paa  Althinget*  læste  en  Messe.  Det  er 
et  rent  Fantasistykke,  naar  Forf.  S.  164 — 65  kalder  ham 
en  engelsk  Præst  og  i  hans  Optræden  vil  spore  „et  Pust 
af  Osvald's  og  Ælfheah's  Aand"  samt  lader  ham  blive" 
overdraget  Omsorgen  for  den  islandske  Befolknings  første 
Skridt  paa  den  nye  Troes  Bane,  under  hvilken  Virksom- 
hed  Døden  skulde  have  overrasket  ham! 

I  sin  Omtale  af  Olaf  den  helliges  Medhjælpere  hol- 
der Forf.  sig  nogenlunde  til  de  gjængse  Angivelser.  Om 
Biskopperne  Grimkell  og  Sigurd  eller  Siegfrid  samt 
B;udolf  og  Bernhard  gjengiver  han  de  kjendte  Be- 
retninger, ved  hvilke  blot  kunde  være  at  mærke,  dels 
at  Grimkell  ifølge  Odd  (Flatøb.  I  Kap.  403,  S.  516)  skal 
have  været  en  Søstersøn,  ikke,  som  Thjodrek  vil,  en  Bro- 
dersøn  af  den  ovennævnte  Biskop  Sigurd  eller  Johannes, 


XOGLE  BEMÆRKNINGER  TIL  NORGES  KIRKEHISTORIE.  « 

dels  at  hans  Forfatterskab  til  den  af  G.  Storm  nylig  op- 
dagede  OlafskoUekt  .er  af  meget  problematisk  Art,  lige- 
som  da  ogsaa  Storm  selv  forsigtigvis  har  udtalt  sig  derhen, 
at  man  vel  turde  kunne  betragte  Biskop  Grimkell  eller 
en  af  hans  Geistlige  som  Forfatteren.  Imidlertid  er  der 
to  andre  og  vægtigere  Bemærkninger  at  gjøre.  Efter 
Taranger's  Mening  (S.  166)  fremgaar  det  ikke  af  Magi- 
ster Adams  Beretning,  at  der  paa  Olafs  Tid  har  virket 
nordtydske  Missionærer  i  Noi^e,  og  i  ethvert  Fald 
skulle  saadanne  dersteds  ikke  have  spillet  nogen  fremra- 
gende Rolle.  Dette  er  dog  vel  formeget  sagt.  Adam 
yttrer  (II  Kap.  47)  under  sin  Omtale  af  Erkebiskop  Un- 
wan  (1013 — 29):  ,,Archiepiscoptis  etiam  alios  vir  os  dodis- 
simos  ordinavit  in  Norvegiam  vel  Suedtam;  alios  vero  ab 
Anglia  ordinatos^  o.  s.  v.  Han  lader  følgelig,  med  stærk 
Betoning  af  ^^'orskjellen,  ved  Siden  af  de  engelske  Missio- 
nærer ogsaa  Mænd,  der  vare  ordinerede  i  Bremen,  åfgaa 
saavel  til  Norge  som  til  Sverige.  Overhovedet  tager 
Forf.,  uagtet  han  (S.  178)  betegner  Adams  Værk  som  den 
ældste  saavelsom  den  bedste  Kilde  for  den  norske  Kirkehi- 
storie, det  ikke  destomindre  noget  let'  med  hans  Angivelser, 
og  han  meddeler  derfor  intet  levende  Billede  af  den  tydske 
og  den  engelske  Kirkes  samtidige  Virksomhed  og  Anta- 
gonisme i  den  nordiske  Mission.  Idet  han  altfor  ensidig 
følger  de  nordiske  Kilder,  lader  han  upaaagtet,  at  disse 
hvile  paa  mundtlig  Overleverelse  og  for  det  meste  først 
ere  optegnede  150—200  Aar  efter  Begivenhederne,  som 
de  derfor  nødvendigvis  ere  tilbøielige  til  at  samle  om- 
kring nogle  faa  Personligheder,  medens  de  til  Gjengjæld 
forbigaa  alle  øvrige,  samtidigt  arbeidende  Kræfter.  Det 
andet  Punkt  vedrører  Olaf  digres  Ophøielse  til  Helgen. 
Delvis  efter  E.  Sars's  Foregang  (Udsigt  I  S.  293,  2den 
Udg.),    men    med    stærk    Overdrivelse    af   dennes   Tanke, 


8 


K.  MAURER. 


bestrider  Forf.  (S.  169—70),  at  hin  Ophøielse  var  et 
Produkt  af  politisk  Beregning.  Heri  har  han  dog  vel 
Uret.  Tndrømmes  maa  det  naturligvis,  at  en  saadan 
Beregning  ikke  havde  kunnet  slaa  til,  hvis  ikke  paa  den 
ene  Side  religiøse  Motiver  havde  stemt  Folket  elle>  i  det 
mindste  betydelige  Dele  deraf  gunstigt  for  en  Forherli- 
gelse af  den  faldne  Konge,  og  jpaa  den  anden  Side  — 
hvad  der  var  Hovedsagen  —  Trykket  under  det  forhadte 
Daneherredømme  havde  opfordret  til  Opstand  mod  dette. 
Men  hermed  er  dog  kun  udtalt,  at  Folkets  gjærende 
Utilfredshed  dannede  det  Grrundlag,  som  bragte  Bereg- 
ningen til  at  lykkes,  og  at'  man  herved  med  Dygtighed 
forstod  at  benytte  sig  af  Geistligheden  og  de  religiøse 
Følelser  hos  et  talrigt  Parti.  Med  Hensyn  til  den  ved 
Kanonisationen  anvendte  Form  —  Beslutningen  fat- 
tedes af  Kongen,  Biskoppen  og  Folkeforsamlingen,  —  er 
forøvrigt  at  bemærke,  at  Retten  til  at  erklære  nogen  for 
Helgen  rigtignok  først  ved  et  af  Pave  Alexander  III  til 
Kong  Knut  Eriksson  i  Aarene  1171—80  udfærdiget 
Dekretale  (hos  Rydberg,  Sverges  Traktater  I  S.  94—98; 
jfr.  c.  1  X  de  reliquiis  III  45) '  udtrykkelig  tillagdes  Pa- 
ven. Dog  betegnede  denne  heri  ingenlunde  sin  Ret  i  saa 
Henseende  som  ny  indført,  men  tværtimod  som  en  forlængst 
bestaaende.  Vistnok  var  den  nævnte  Beføielse  tidligere 
ogsaa  bleven  overdragen  Biskoppeme  og  de  stedlige  Sy- 
noder; men  den  strakte  sig  aldeles  ikke  til  den  verds- 
lige Magt  (jfr.  Hinschius,  Kirchenrecbt  IV  S.  241  — 
45).  Jeg  har  desuden  allerede  forhen  leilighedsvis  (Is- 
land, S.  112)  gjort  opmærksom  paa,  at  man  vel  paa  Is- 
land endnu  ned  i  det  13de  Aarhundrede  lod  Kanonisa- 
tioner  foretage  ved  Biskop  og  Althing,  men  at  disse  ikke 
anerkjendtes  af  Erkebiskoppen  i  Trondhjem.  Heller  ikke 
de  af  Forf.  (S.  171)  anførte  Steder  af  angelsaksiske  Love 


NOGLE  BEMÆRKNINGER  TIL  NORGES  KIRKEHISTORIE.  ^ 

godtgjøre,  at  den  verdslige  Magt  foretog  Kanonisationer ; 
de  vise  kun,  at  den  stillede  bestemle  Helgenfester  under 
den   verdslige  Beskyttelse  af  Festdagshelligholdelsen. 

Under  Kong  Magnus  den  gode  lader  endelig 
ogsaa  Taranger  tydske  Missionærer  blive  sysselsatte  i 
Norge.  Kongens  Sammenkomst  med  Erkebiskop  Bezelin, 
hvorom  Adam  beretter,  saavelsom  den  Virksomhed,  der 
udfoldedes  af  den  i  islandske  Sagaer  og  norske  Biskops- 
fortegneker  omtalte  Sakser  Bernhard,  vidne  altfor  tydelig 
om  deres  Arbeide.  For  Kong  Harald  haardraades 
Tid  holder  Porf.  sig  naturligvis  først  og  fremst  til  Ma- 
gister Adam,  men  mere  indgaaende  behandler  han  kun 
de  engelske  Missionærer  Asgaut  og  Osmund.  Sidstnæviite, 
der  var  bleven  opdragen  i  Bremen,  og  som  altsaa  dog 
vel  heller  turde  være  at  henføre  til  den  tydske  end  til 
den  engelske  Mission,  synes  det  (S.  192)  ligefrem  at 
skulle  blive  regnet  til  Fortjeneste,  at  han  i  Sverige  spil- 
lede en  tvetydig  Rolle  og  viste  Opsætsighed  mod  den 
tydske  Erkebiskop,  med  hvilken  han  forøvrigt  senere  atter 
forsonede  sig.  Naar  der  imidlertid  (S.  193)  ogsaa  fremsæt- 
tes en  Formodning  om,  at  den  Alfwardus,  som  Adam  (III 
Kap.  53)  uævner,  har  været  en  Englænder,  Ælfweard, 
saa  oversees  herved,  at  allerede  Munch  (II  S.  199  Anm. 
1)  i  ham  rigtigen  har  gjenkjendt  den  hellige  Halvard. 
—  Sluttelig  finder  jeg  det  ligeledes  betænkeligt,  naar  Forf. 
(S.  194 — 99),  i  Anledning  af  Odds  Bemærkning  (Kap. 
48,  S.  317,  i  Fornm.  Sogur  X;  i  Munchs  Udgave,  Kap.. 
38,  S.  39,  læses  ikke  vedkommende  Ord),  at  Man^ielen 
paa  tilstrækkelige  Sprogkundskaber  i  høi  Grad  har  be- 
sværliggjort  Mifesionærernes  Virksomhed,  udtaler  den  Me- 
ning, at  dette  dog  vel  blot  kan  have  gjældt  de  tydske 
Missionærer,  idet  ogsaa  Kristnisaga  fortæller  noget  lig- 
nende   om    Biskop    Fredrik,     og    Kong    Sven    Estridssøn 


10 


K.  MAURER. 


gjorde  Erkebiskop  Adalbert  tilsvarende  Forestillinger, 
De  engelske  Missionærer,  som  Porf.  under  Paaberaabelse 
af  deres  Navne  antager  for  det  meste  have  været  fra 
Northumberland  og  af  engelsk-nordisk  Herkomst,  mener 
han  derimod  neppe  have  havt  at  kjæmpe  med  betyde- 
lige Vanskeligheder  af  sproglig  Art.  Paa  Navnene  er 
der  imidlertid  lidet  at  bygge,  da  disse  jo  som  be- 
kjen^t  i  de  forskjellige  Lande  og  af  de  forskjellige  For- 
fattere gjerne  omsattes  i  de  dem  tilvante  Former.  De 
nordiske  Kilders  Grimfcell,  Adams  Orimkil,  vilde  i  angels. 
Optegnelser  hede  Orimq/tél,  et  Navn,  som  virkelig  ogsaa 
bæres  af  en- Biskop  af  Sussex  (S.  172  Anm.  2).  Det 
norske  Navn  Sigiirdr  svarer  til  de  tvende  latinske  Former 
Sigafridus  og  Sigwardiis  (5g  vilde  saaledes  i  Angels,  lyde 
enten  Sigeweard  eller  Sigefred.  Hvad  Osmund  angaar, 
kaldes  han  vistnok  med  Rette  saaledes  i  Historia  Eliensis ; 
men  hos  Adam  (III  Kap.  14,  15  og  70,  samt  IV  Kap. 
33)  vexle  Formerne  Osmund  og  Æsmund,  den  vestgotiske 
Bispefortegnelse  benævner  ham  Astmtipær,  og  Navnets 
oldnorske  Form  var  Asmundr,  De  norske  Bisperækkers 
Åsgautr,  Adam's  Asgohis  eller  Asgothus,  var  ifølge  Flatøb.. 
I  Kap.  403,  S.  516,  en  Søstersøn  af  Grimkel  og  altsaa 
formodentlig  Angelsakser;  men  Navnets  Form  er  nordisk 
og  vilde  i  Angels,  lyde  Osgeåt.  Om  ingen  af  disse  Mænd 
berette  Kilderne  os,  enten  de  stammede  fra  Syd-  eller 
Nordengland,  og  det  er  derfor  kun  en  vilkaarlig  Antagelse 
af  Forf.  uden  Videre  at  forudsætte  det  sidste.  Naar 
endelig  Vilhelm  af  Malmesbury  bemærker,  at  den  northum- 
briske  Dialekt  var  uforstaaelig  for  de  søndenfor  boende 
Saksere,  saa  følger  heller  ikke  deraf,  at  den  var 
Nordboerne  mere  forstaaelig,  og  de  af  Forf.  meddelte 
Sprogprøver  udvise  i  Virkeligheden,  som  det  da  ogsaa 
var  at  vente,    en  langt   større  Afstand   mellem  den    nort- 


NOGLE  BEMÆRKNTNGER  TIL  NORGES  KIRKEHISTORIE. 


11 


humbriske  Dialekt  og  det  oldnorske  Sprog  end  mellem 
den  samme  og  den  syd-  eller  vestsaksiske  Dialekt.  I 
det  10de  og  Ilte  Aarh.  kan  Nedersaksernes  og  Frisernes 
Sprog  neppe  have  været  Nordboerne,  naturligvis  med 
Undtagelse  af  de  i  England  bosatte  Daner  og  Nord- 
mænd,  mere  uforstaaeligt  end  Englændernes,  og  i  ethvert 
Fald  gjør  Odd  Munk  i  sin  Bemærkning  ingen  Forskjel 
mellem  Missionærer  af  ulige  Nationalitet. 

.  Hverken  paa  Kong  Olaf  Kyrres  Tidsalder  eller  paa 
Oprettelsen  af  faste  Bispesæder  i  Norge  gaar  Forf.  nøiere 
ind,  om  han  end  ikke  forsømmer  at  tilføie,  at  engelske  Geist- 
lige ogsaa  i  denne  sildigere  Tid  virkede  i  Landet,  og  at  den 
engelske  Kirke  saaledes  vedblev  at  øve  Indflydelse  paa  den 
norske.  Mod  denne- Begrændsning  af  Emnet  turde  intet  være 
at  indvende,  da  den  norske  Kirkes  Forhold  til  den  engelske 
efter  Istandbringelsen  af  en  fast  indenlandsk  Kirkeord- 
ning i  Virkeligheden  bliver  en  helt  anden  end  forhen. 
Overhovedet  tør  man  —  naar  bortsees  fra  Enkeltheder^ 
hvorom  forskjellige  Meninger  kunne  gjøre  sig  gjældende 
—  bet^egne  Fremstillingen  af  Norges  Omvendelseshistorie 
som  vellykket,  undtagen  forsaavidt  angaar  den  allerede 
fremhævede  Undervurdering  af  det  tydske  og  danske  Mis- 
sionsarbeide.  Dog  'kunde- jeg  tillige  ønsket  borte  en  vis 
Raskhed  og  Overdrivelse,  som  hist  og  her  fremtræder 
saavel  i  Tankegang  som  i  Udtryksmaade.  Jeg  nævner 
f.  Ex.,  at  Kong  Eadmund  (S.  9)  betegnes  som  en  af  de 
faa  fremmede  Helgener,  der  blev  optagne  i  den  norske 
Kalender;  man  spørger  uvilkaarlig,  om  da  Jomfru  Maria 
eller  Petrus  og  Paulus,  Johannes  og  Jacobus,  Bartholo- 
mæus,  Thomas,  Matthæus,  Laurentius,  Michael  o.  s.  v. 
vare  Nordmænd  af  Fødsel?  Naar  videre  de  i  England 
optrædende  lagemanni  uden  videre  identificeres  med  de 
nordiske  løgmenn  (S.  28),    eller   der  (S.   40)  holdes   fast 


12 


K.  MAURER.  . 


ved  den  forlængst  modbeviste  Opfatning  af  Bretwalda- 
Titelen  som  betegnende  en  Overkonge,  saa  henviser  jeg 
paa  den  ene  Side  til  min  Afhandling  om  „das  angebliche 
Yorkommen  des  Gesetzsprecheramtes  in  Dånemark",  S. 
389 — 94,  og  paa  den  anden  til  Kemble  „The  Saxons  in 
England",  II  S.  8-22  saavelsom  til  Bosworth-ToUer,  S. 
124 — 5  og  131.  Naar  dernæst  en  Fortegnelse  over  Vit- 
terlighedsvidnerne  i  et  Diplom  skal  minde  om  Registret 
til  en  norsk  (?)  eller  islandsk  Saga  (S.,  98 — 99  Anm.), 
saa  er  herimod  at  bemærke,  dels  at  de  allerfleste  deri 
forekommende  Navne  have  rent  angels.  Former,  dels 
at  ethvert  Personregister  til  en  ældre  tydsk  Diplomsam- 
ling  vilde  opvise  nøiagtig  den  samme  Grad  af  Lighed. 
Fremdeles  skal  (S.  104)  Erkebiskop  Oswalds  Optræden 
erindre  om  en  nordisk  Høvdings  Optræden  paa  Thinge, 
uagtet  dog  kun  hans  Veltalenhed  kan  afgive  et  Sammen- 
ligningspunkt.  Biskop  Rudolf  skal  (S.  182)  paa  sin  „Re- 
sidentsgaard"  i  Borgarfj  orden  have  holdt  Skole  for  vor- 
dende Præster,  medens  Kilderne  alene  fortælle,  at  han 
boede  paa  Bær  i  Borgarfjorden  og  der  efterlod  tre  Munke, 
o.  a.  lign.  Alt  dette  er  imidlertid  Overilelser,  hvilke 
man  saameget  mindre  bør  betone,  som  Forf.  selv  i  sin 
Fortale  udtaler  sin  Beklagelse  over,  ut  særlige  Omstæn- 
digheder  have  umuliggjort  ham  en  fornyet  Overarbeidelse 
af  Skriftet.  Ved  en  saadan  vilde  Ujævnheder  som  de  her 
fremhævede  sikkerlig  være  bleven  fjernede. 

II. 

I  sit  femte  Afsnit  skildrer  Forf.  den  angelsaksi- 
ske Indflydelse  paa  den  norske  Kirkes  Forfat- 
ning og  i  det  sjette  den  angelsaksiske  Indflydelse 
paa  den  norske  Kirkes  Praxis.  Begge  Afsnit  til- 
trænge  indgaaende  Omtale.      Jeg  forudskikker  imidlertid 


NOGLE  BEMÆRKNINGER  TIL  NORGES  KIRKEHISTORIE. 


13 


en  Bemærkning  af  almindeligere  Indhold.  De  kirkelige 
Tilstande  i  det  kristne  Vest-  og  Mellemeuropa  hvile  som 
bekjendt  paa  et  fælles  Grundlag,  omend  dette  i  de  for- 
skjellige Lande  i  mangt  og  meget  udviser  mere  eller 
mindre  vidtgaaende  Særegenheder.  Naar  det  gjælder  at 
fastslaa,  hvorvidt  og  i  Tilfælde  hvilken  Indflydelse  Kirken 
i  et  bestemt  Land  har  udøvet  paa  et  bestemt  andet  Lands 
kirkelige  Ordning,  kali  det  derfor  ikke  være  tilstrækkeligt 
at  godtgjøre,  at  der  beggesteds  fremtræder  visse  Ligheder 
i  Forfatning  og  Skikke.  Tværtiraod  maa  det  paavises, 
at  disse  Ligheder  angaa  Punkter,  som  tilhøre  de  særlige 
Eiendommeligheder  hos  det  Kirkesamfund,  der  angives 
at  have  været  det  paavirkende.  •  Samtidig  maa  det  ogsaa 
undersøges,  om  ikke  andre,  for  det  samme  Kirkesamfund 
karakteristiske  Egenheder  netop  savnes  i  den  Kirke,  som 
derfra  skal  have  modtaget  Indvirkning.  I  denne  Hen- 
seende synes  mig  nu  Forf.  ikke  altid  at  være  gaaet  for- 
sigtig  nok  til  Værks.  Ved  Kildernes  af  ham,  som  det 
kunde  ventes,  omhyggelig  etterforskede  Terminologi  kom- 
mer det  desuden  i  Betragtning,  at  den  nordiske  Benæv-, 
nelsesmaade  saavidt  muligt  ogsaa  maa  jævnføres  med  den 
nedersaksiske  og  frisiske,  medens  paa  den  anden  Side 
den  høitydske  først  kommer  i  anden  Række  og  kun  behø- 
ver at  tåges  til  Hjælp,  forsaavidt  der  enten  ikke  fra  de 
førstnævnte  lader  sig  fremdrage  brugbare  Vidnesbyrd,  eller 
det  gjælder  gerraaniske  Udtryk  af  almen  TJdbredelse.  — 
Jeg  vender  mig  dernæst  enkeltvis  til  de  vigtigere  Emner, 
og  skal  i  nærværende  Stykke  særlig  behandle  Kirke- 
forfatningen. 

1.  Forf.  meddeler  først  (S.  203—17)  en  Oversigt 
over  de  ældre  norske  Kristenretter  og  drøfter  i 
Tilslutning  hertil  det  Spørgsmaal,  hvorvidt  de  kunne  være 
at  aflede    fra    engelske    Forarbeider.     Jeg  formaar  imid- 


14 


K.  MAURER. 


lertid  kun  meget  delvis  at  erkjende  hans  Resultater  i 
denne  Retning  som  rigtige.  Vistnok  forholder  det  sig 
saa,  at  Kristenretten  i  de  norske  Retsbøger,  ligesom  i 
de  islandske  og  svenske,  danne  et  eget,  i  Spidsen  for  det 
hele  staaende  Afsnit,  medens  en  lignende  Udskillelse  af 
det  kirkelige  Lovstof  fra  det  verdslige  ikke  er  gjennem- 
ført  i  de  danske  og  tydske  Kilder.  Ligeledes  ér  det  rig- 
tigt,  at  i  England  først  KongEadmunds  Love  (940—46), 
derpaa  Kong  Eadgars  (959—75)  og  senere  Kong  Æ8el- 
reds  (978  —  101(3)  og  Kong  Knuts  (1016— 3o)  i  en  vis 
Udstrækning  skille  de  geistlige  Bestemmelser  fra  de 
verdslige,  samtidig  med,  at  de  geistlige  stadig  tiltage  i 
Omfang.  Men  heraf  at  slutte,  at  den  norske  Ret  har 
hentet  denne  Udsondring  fra  England,  synes  mig  dog  at 
gaa  for  vidt.  Hensigten  med  Udskillelsen  saavelsom 
Maaden,  hvorpaa  den  er  gjennemført,  er  nemlig  paa  begge 
Steder  en  høist  forskjellig.  I  Norge,  Sverige  og  paa 
Island  er  den  særskilte  Behandling  af  Kristenretten  i  et 
eg^t  Afsnit  aldeles  ikke  noget  enestaaende;  tværtimod 
omfatter  Retsbøgernes  Inddeling  i  bdlkar  og  pættir  her 
ogsaa  samtlige  den  verdslige  Rets  Bestanddele.  Desuden 
hænger  denne  Inddeling  i  de  nævnte  Lande  sammen  med  den 
eiendommelige  Skik,  at  Lagmændene  holdt  Retsforedrag 
paa  Thinge,  og  den  gaar  derfor  uden  al  Tvivl,  ligesom 
disse  Foredrag  selv,  langt  tilbage  i  hedensk  Tid.  I  Eng- 
land derimod  kjendte  man  hverken  saadanne  Retsforedrag 
eller  Retsbøger  med  en  saadan  Inddeling.  Meget  mere 
havde  man  her  foruden  nogle  Optegnelser  af  specielle 
Sætninger,  Retssædvaner  og  Formler  alene  de  efter  Tids- 
følgen  ordnede  Love  af  meget  blandet  Indhold,  som  en- 
kelte Konger  havde  udgivet.  Naar  da  i  visse  sildigere 
af  disse  Love  de  kirkelige  Emner  behandles  adskilt  fra 
de  verdslige,  saa  staar  denne  Udsondring  —  ligesom  Til- 


NOGLE  BKMÆRKXINGER  TIL  NORCtKS  KIRKEHISTORIE. 


15 


fældet  er  med  det  samme  Afsnit  i  Leges  Alamannorum 
og  Bajuvariorum  -  —  fuldkommen  isoleret.  Den  hænger 
ikke  sammen  med  Grundlaget  for  Lovoptegnelserne,  men 
er  alene  fremgaaet  af  den  ganske  naturlige  Bestræbelse 
efter  inden  selte  Retsbogen  saa  meget  som  muligt  at 
sammenstille  det  ensartede  Stof.  Det  er  altsaa  klart,  at 
den  i  Norge  traditionelle  Fordeling  af  Retsemnerne  alle- 
rede i  og  for  sig  og  uden  ethvert  Hensyn  til  noget  uden- 
landsk  Mønster  ved  Overgangen  til  Kristendommen  maatte 
have  til  Følge,  at  de  kirkeretslige  Bestemmelser  blev  be- 
arbeidede i  et  særskilt  Afsnit,  og  paa  samme  Maade  sy- 
nes ogsaa  det  kirkeretslige  Afsnits  Plads  i  Spidsen  for, 
den  samlede  Ret  ene  og  alene  at  være  en  Arv  fra  He- 
dendommen, idet  det  for  Ulfljotsloven  lader  sig  bevise  og 
for  Gulathingsloven  i  det  mindste  i  overveiende  Grad  sand- 
synliggjøre,  at  de  allerede  i  hedensk  Tid  indlededes  med 
Bestemmelser  af  religiøst  Indhold.  Der  foreligger  saale- 
des  ikke  den  ringeste  Grund  for  den  Antagelse,  at  man 
i  formel  Henseende  har  fulgt  et  fremmedt  Forbillede. 
Tværtimod  viser  den  naturligfis  i  og  for  sig  aldeles  lige- 
gyldige  Omstændighed,  at  den  samme  Indgangsformel 
„Pat  er  upphaf  laga-  vdrra'\  hvormed  allerede  Ulfljots- 
loven begyndte,.  ogsaa  findes  ligelydende  anvendt  i  de 
norske  Loves  Indledningsord,  hvor  nøie  man  endog  i  de 
^indste  Smaating  holdt  fast  ved  den  indenlands  nedarvede 
Skik  og  Brug.  Paa  den  anden  Side  forstod  det  sig  af 
sig  selv,  at  Kristenrettens  Indhold  maatte  blive  at  hente 
fra  Udlandet.  Alene  rent  undtagelsesvis  kunde  her  enkelte 
Levninger  af  Hedenskabet,  som  f.  Ex.  Forskrifterne  om 
visse  Frigivelser  eller  lovbestemte  Drikkelag,  i  kristeligt 
Tilsnit  blive  medtagne.  Allerede  de  Ord,  som  i  den 
forøvrigt  fra  Hedendommen  arvede  Formel  følge  umiddel- 
bart efter  det  nysnævnte  ældgamle  Udtryk,  danne  Vidnes- 


16. 


K.  MAURER. 


byrd  om  den  nye  fremmede  Lære,  og  herved  kan  da 
maaske,  som  Forf.  antager,  engelsk  Indflydelse  have  gjort 
sig  noget  gjældende,  uagtet  rigtignok  de  af  ham  fremhæ- 
vede  Mindelser  om  angels.  Vendinger  i  Grunden  ikke  naa 
længere,  end  'Sagens  Natur  maatte  føre  med  sig.  Navn- 
lig er  der  i  aiigels.  Love  ikke  Tale  om  de  karakteristiske 
Bud  at  austr  lida  og  hidja  års  ok  fridar.  Men  heller  ikke 
den  leilighedsvis  fremtrædende  kirkelige  Opfatning  af 
Kongedømmet  var  noget  særligt  engelsk  Tværtimod 
behefskede  den  ogsaa  meget  bestemt  og  udpræget  det 
karolingiske  Monarki  og  udbredte  sig  herfra  over  hele 
det  kristne  Vesten.  Hvad  angaar  de  norske  Kristenretters 
øvrige  Indhold,  er  dette  ligesaa  selvfølgehg  betinget  ved  de 
kirkelige  Lovbud ;  men  hverken  i  Henseende  til  de  enkelte 
Forskrifter  eller  til  Fremstillingens  Form  lader  sig  efter  min 
Opfatning  nogen  særlig  Overensstemmelse  med  de  angels. 
Love  iagttage.  Jævnfører  man  f.  Ex.,  som  ogsaa  Forf.  gjør 
(S.  208  og  216),  Indholdet  af  Kristenretten  for  Viken 
med  Indholdet  af  Kong  Knuts  geistlige  Love,  saa  viser 
det  sig  strax,  at  de  paa  det  første  Sted  udførligt  behand- 
lede Bestemmelser  om  Daab,  Børneudsættelser  og  Barne- 
mord (Borg.  Kr.  I  Kap.  1 — 4),  om  Spiseforbud  (Kap.  5) 
og  den  saakaldte  fangstid  (Kap.  7),  om  Byggepligt  i 
Henseende  til  de  forskjellige  Slags  Kirker  og  Kirkegaarde, 
saavelsom  om  Gravstedernes  Fordeling  paa  de  forskjellige  • 
Stænder  (Kap.  8 — 9)  i  de  sidstnævnte  intet  Sidestykke 
ånde;  alene  Forskriften  om  legrkaup  har  en  Parallel  i 
Cnut  I  §  13.  Fremdeles  mangler  hos  Knut  Forskrifterne 
om  de  Biskoppen  skyldige  Pengebøder  samt  om  de  kirke- 
lige Bansforbrydelser,  saasom  Trolddom  og  Afgudsdyrj 
kelse  (Kap.  16),  endvidere  Bestemmelserne  om  Ægte- 
skabsbrud,  Bigami  og  modvillig  Skilsmisse  saavelsom  om 
Inkvisition   i  geistlige  Sager    (Kap.  17),    uden    forsaavidt 


NOGLE  BEMÆRKNINGER  TIL  NORGES  KIRKEHISTORIE.  ^'^ 

de  langt  almindeligere  affattede  Advarsler  mod  Kjønsfor- 
brydelser  i  Cnut  I  §  6,  3,  §  7  og  §  24  træflfe  til  at  have 
noget  lignende.  Fastepaabudene  i  Borg.  Kr.  1  Kap.  6 
svare  vistnok  til  de  i  Cnut  I  §  14 — 16  optagne;  men  de 
ere  aldeles  forskjellig  formulerede.  Forskrifteme  i  Borg. 
Kr.  I  Kap.  10 — 13  om  Biskoppens  og  Præstens  Plig- 
ter  ligeoverfor  sine  Undergivne  savne  atter  i  Knuts 
Love  ethvert  Analogon,  medens  omvendt  den  i  disse 
(I  §  8  13)  meget  udførligt  behandlede  Forpligtelse 
for  Lægfolk  til  at  udrede  kirkelige  Afgifter  hist  kun 
i  forbigaaende  berøres.  Ogsaa  den  af  Knut  med  stor 
Strenghed  indskjærpede  Tiendepligt  var  oprindelig,  som 
af  Forf.  selv  anerkjendt,  fremmed  for  de  norske  Kristen- 
retter og  kom  først  langt  senere  ind  i  disse.  Bestem- 
raelserne  i  Borg.  Kr.  I  Kap.  15  om  de  forbudte  Slægt- 
skabsgrader  have  sin  Parallei  i  Cnut  I  §  7.  Derimod 
mangle  her  igjen  næsten  ganske  de  i  Borg.  Kr.  I  Kap. 
14  meget  udførligt  udtrykte  Forskrifter  om  Festdage- 
nes Helligholdelse,  idet  Cnut  I  §  14,  1  f)  og  17  kun  inde- 
holde  Bestemmelser  angaaende  et  Par  smaa  Enkelthe- 
der. Paa  den  anden  Side  meddeler  Borg.  Kr.  I  Kap. 
18  alene  en'  temmelig  kortfattet  Bestemmelse  om  Vanhel- 
ligelse af  Kirker  og  Kirkegaarde  ved  Blodsudgydelse, 
medens  Læren  om  Kirkefreden  og  dens  Krænkelse  i 
Cnut  I  §  2—3  behandles  langt  vidtløftigere.  De  For- 
skrifter, som  gives  i  Cnut  I  §  5 — 6  om  den  retslige  For- 
følgning af  Geistlige,  der  have  forgaaet  sig,  samt  om 
Cølibatets  Indskjærpelse,  og  det  i  §  22  indeholdte  Paa- 
bud  om  at  lære  Credo  og  Pater  nos  ter  fin  der  i  Borg. 
Kr.  ingensomhelst  Parallei.  De  salvelsesfulde  Formanin- 
ger i  Cnut  I  §  18 — 21  og  23—26  om  at  leve  kristelig 
og  punktlig  at  opfylde  alle  religiøse  Pligter  ere  ligeledes 

Hist.  Tidsskr.  3.  R.  III.  2 


AO  K.  MAUKER. 

Borg.  Kr.  fuldkommen  fremmede,  og  overhovedet  adskil- 
ler  dennes  saramentrængte,  strengt  juridiske  Udtryksmaade 
sig  meget  fordelagtigt  fra  den  udtværet  belærende  og  mo- 
raliserende Tone  i  de  fleste  angels.  Love.  Det  lader  sig 
derfor  ikke  tænke,  at  de  norske  Retsbøgers  Kristenretter 
i  den  Skikkelse,  de  have,  skulde  være  hentede  fra  den 
angels.  Ret,  og  selv  om  deres  Indhold  naturligvis  i  Ho- 
vedsagtni  er  øst  af  udenlandske,  skrevne  eller  uskrevne 
Retskilder  og  kun  i  Enkelthederne  afpasset  og  omarbeidet 
efter  Nordboernes  særlige  Behov,  saa  staar  dog  ogsaa 
forsaavidt  fremdeles  det  andet  Spørgsmaal  aabent,  i  hvil- 
ken Grad  alene  engelsk  og  ikke  tillige  tydsk  eller  ro- 
mersk Indflydelse  har  gjort  sig  gjældende;  men  dette 
Spørgsmaal  har  Forf.  saagodtsom  slet  ikke  tåget  under 
Overveielse. 

2  Hvad  angaar  Biskoppernes  Stilling  (S. 
217  —  46),  kan  jeg  først  og  fremst  ikke  anerkjende  de 
Slutninger,  som  Forf.,  til  Fordel  for  sin  Antagelse  af  en 
bestemmende  Indflydelse  fra  den  engelske  Kirkes  Side,  dra- 
ger af  Kildernes  Terminologi.  Den  norsk-islandske  Titel 
bisJcup,  hysJiUpj  kan  ligesaa  godt  skrive  sig  fra  Tydskland  som 
fra  England,  hvilket  strax  bliver  klart,  naar  man  blot  ikke, 
som  Forf.,  holder  sig  til  den  høitydske  Ordform  bischoj] 
men  til  den  meget  nærmere  liggende  oldsaksiske,  allerede 
i  Heljand  benyttede,  saavelsom  oldfrisiske  Form  biskop, 
Paa  samme  Maade  kan  Benævnelsen  mustari  om  større 
Kirker  ligesaa  godt  være  laant  fra  det  nedersaksiske 
munster  eller  endog  fra  det  latinske  monasterinm  som  fra 
angels,  mynster.  Heller  kunde  da  de  mere  anseede  Kir- 
kers og  navnlig  Domkirkernes  Betegnelse  som  Krist 
Inrkjiir  eller  ecclesiæ  sandæ  Trinitatis  være  tågen  fra 
England,  skjønt  jeg  ligesaalidt  anser  dette  for  sikkert. 
Allerede  Magister  Adam  fortæller  (H  Kap.  26),  at  Dane- 


KOGLE  BP:MÆRKNINGKR  Tn.  NORGES  KIRKEHISTORIE. 


19 


kongen  Harald  Gormssøn  begravedes  i  Roeskilde  in  eccle- 
sia  quam  -ipse  primus  comtruxit  in  honor  e  sandæ  Tri  ni- 
iatis,  Og  Søgubrot  II  Kap.  2  fFornm.  Søgur  XI  S.  419) 
oversætter  disse  Ord  med  at  kristkirkju  J^eirri  er  hann 
sjålfr  Ut  gjora.  Vi  have  følgelig  her  en  dansk  Krist- 
eller  Trinitatiskirke,  der  havde  reist  sig  under  tydsk,  ikke 
under  engelsk  Indflydelse.  Omvendt  indviede  paa  Island 
Thorhall  Knapp  sin  Kirke  i  nafne  fodnr  ok  sonar  ok 
anda  heilags  (Flatøb.  I  Kap.  348,  S.  441),  uagtet  den  ikke 
var  Kathedralkirke,  men  en  ganske  sædvanlig  Privatkirke. 
Paa  samme  Maade  forekommer  ogsaa  i  Tydskland  særdeles 
ofte  Trefoldighedskirker,  som  hverken  ere  Dom-  eller 
KoUegiatkirker. 

Ikke  heller  kan  jeg  medgive,  at  allerede  Olaf  den 
hellige  ,.utvivlsomt"  (S.  217)  har  tilsigtet  en  bestemt 
Diøcesaninddeling  for  sit  Rige.  Ligeoverfor  Magister 
Adams  udtrykkelige  Angivelse,  at  der  endnu  omkring 
Aaret  1070  kun  virkede  Missionsbiskopper  i  Norge  uden 
bestemte  Stiftsgrændser,  lader  saadant  sig  allerede  paa 
Forhaand  vanskelig  formode,  og  den  eneste  Grund,  som 
Forf.  anfører  for  sin  Antagelse,  synes  mig  ikke  holdbar. 
'  Vistnok  benytter  Gul.lovens  blandede  Text  i  det  til  dens 
ældre  Redaktion  udtrykkelig  henførte  Kap.  9  to  Gange 
Betegnelsen  biskup  vdrr,  hvoraf  man  kunde  slutte  sig  til 
Tilværelsen  af  en  egen  Biskop  for  Thingomraadet.  Men 
de  os  foreliggende  Brudstykker  af  den  ublandede  Olafske 
Redaktion  udelade  paa  det  andet  Sted  Ordet  vårVy  medens 
de  overhovedet  ikke  indeholde  det  .første.  Det  ligger 
derfor  nær  at  tænke,  at  Ordet  ogsaa  her  kun  sln^ldes  en 
feilagtig  Overførelse  fra  det  umiddelbart  forudgaaende 
Parallelsted,  tilhørende  den  yngre  Redaktion,  ligesom  det 
er  øiensynligt,  at  det  fra  dette  er  kommet  over  i  to  andre 
Lovsteder  (Kap.   15  og  33),  af  hvilke  det  sidste  forøvrigt 


20 


K.  MAURER. 


er  ligelydende  med  den  netop  omtalte  Slutning  af  Kap.  9. 
Bestemmelsen  selv,  som  gaar  ud  paa,  at  Biskoppen  aarlig 
skal  besøge  hvert  enkelt  Fylke  eller  i  modsat  Fald 
tabe  sin  Aarsindkomst  derfra,  gjenfindes  derimod  i  de 
tre  andre  Kristenretter.  Den  kan  imidlertid  ret  vel 
tilhøre  en  Tid,  da  der  kun  gaves  Missionsbiskopper 
uden  nogensomhelst  Stiftsgrændse,  og  den  indbyrdes  Af- 
hængighed,  som  opstilles  mellem  Ydelse  og  Modydelser 
synes  mig  endog  særlig  at  passe  for  hint  Tidsrum. 

Idet  jeg   dernæst  gaar  over  til   Bispedømmernes- 
Besættelse,  saa  er  det  ganske  vist  rigtigt,  at  den  i  Norge 
indtil  over  Midten  af  det  1 2te  Aarh.  væsentlig  laa  i  Kon- 
gens Haand.    Men  Forf.    bemærker  selv   (S.  225),    at  til- 
svarende Tilstande  under  vedkommende  Tidsperiode  lige- 
saavel   vare    herskende    i   Tydskland   som   i   England,    og 
herom  leverer   da   ogsaa  Hinschius's  Kirchenreeht   (II  S. 
530 — 38)  talrige  Vidnesbyrd.     At  samme  Praxis  befulgtes 
i  Norge,  kan  følgelig  ligesaa'godt  paaberaabes  til  Fordel 
for  det   ene   som   for  det    andet  Forbillede.     Som    meget 
lidet  heldig  anser   jeg    i   ethvert  Fald    den  Betragtnings- 
maade  af  Eids.  Kr.  I  Kap.  31,  der  af  Forf.  (S.  222—25)  gjø- 
res gjældende.     Ordene  j^Sa  skal  biskup  ver  a  at  stole,    er 
konungr  vill  ok  rettkosenn  er  til  ok  her  er  vigdr,  til  stafs 
ok  stols",  skulle  nemlig  indeholde  svensk,  ikke  norsk  Ret, 
og  det  af  to  Grunde :  for  det  første  fordi  Udtrykket  stafr 
ok  stoll  udelukkende   skal  være   svensk,  og   for  det  andet 
fordi  det  kun  er  i  Vestgotal.   I  Retlosæb.  2,  at  der  tales 
om  Bispevalg  fra  Bøndernes   Side.     At  der  paa  sidstan- 
førte  Sted    ved   Siden    af  Ringen  ogsaa    nævnes   Stav   og 
Stol   blandt   de   Insignier,    ved   hvilke   Kongen    indsætter 
den  af  Bønderne  valgte  i  hans  biskoppelige  Embede,  for- 
holder sig  nu  vistnok  saa,    og  ligesaa   at  staver  oe  stol  i 
■  den  Konge-   og    Bispefortegnelse,   som   et  enkelt  Haand- 


NOGLE  BEMÆRKNINGER  TIL  NORGES  KIRKEHISTORIE. 


21 


skrift  vedføier  den  vestergotske  Ketsbog,  oftere  bruges 
som  Betegnelse  for  Bispeværdiglieden  (Vestgotal.  IV  15 
S  1;  16  §  3,  7,  9,  10  og  16),  samt  at  den  samme  Anven- 
delse af  disse  Ord  ogsaa  vender  tilbage  i  en  anden  gotisk 
Retsbog  (Ostgotal.  Drapab.  14  §  2)  saavelsom  i  Olaus 
Petrfs  Oplysninger  om  upplandsk  Ret  (hos  Fant,  Scriptores, 
I  2,  S.  245).  Men  dette  udelukker  dog  ikke,  at  Stav  og 
Stol  ogsaa  i  Norge  meget  vel  kunde  tjene  som  Betegnelse 
for  den  biskoppelige  Værdighed.  I  Virkeligheden  sees 
stbU  i  norsk-islandske  Kilder  ofte  nok  brugt  i  denne  For- 
stand, og  det  kan  jo  være,  at  den  hyppigere  Anvendelse 
af  den  fra  Latin  hentede  Benævnelse  paa  Bispestaven, 
bagaUy  i  ]N'orge  tidlig  har  fortrængt  det  allitererende  Ud- 
tryk.  Selv  om  man  imidlertid  ikke  slutter  sig  til  denne 
Fx)rmodning,  vilde  dets  Benyttelse  i  Eids.  Kr.  i  det  høieste 
blot  danne  et  Vidnesbyrd  mere  om  den  Slægtskabsfor- 
bindelse  mellem  de  norske  Oplandes  og  Sveriges  Ret  og 
Retsterminologi,  hvorpaa  jeg  forlængst  i  min  Artikkel 
„Gulapingslog'^  (AUgemeine  Encyklopædie  der  Wissens. 
u.  Kiinste,  97dé  Bind  S.  33)  har  gjort  opmærksom.  Vil 
man  gaa  endnu  et  Skridt  videre  i  denne  Retning,  kan 
man  jo  gjerne  benytte  det  anførte  Sted  af  Vestgotal.  -  til 
Forklaring  af  det  her  omhandlede  i  Eids.  Kr. ;  men  i  saa 
Fald  tør  man  ikke  overse,  hvad  Magister  Adam  (IV  Kap. 
33)  udtaler  ligesaavel  om  Norge  som  ora  Sverige,  at  Bi- 
skopperne  vare  bleven  ansatte  a  rege  vel  ^opulo,  hvilket 
meget  vel  m^d  Ph.  Zorn  (Staat  u.  Kirche  in  Norwegen 
S.  32—33)  kan  forstaaes  derhen,  at  Deltagelsen  i  Bispe- 
dømmernes  Besættelse  i  begge  Lande  tillaa  Konge  og 
Folk  i  Forening.  Den  Meddelelse,  som  gives  i  det  be- 
kjendte  Stridsskrift  fra  Kong  Sverre's  Tid  (Storm's  Udg. 
S.  22—23),  at  Kongerne  tidligere  enemægtig  havde  for- 
føiet  over  Bispedømmerne,    lader  sig   i  Strid    med  denne 


22 


K.  MAURER. 


Antagelse  neppe  opretholde;  thi  hint  Stridsskrift  kunde- 
da  det  blot  var  rettet  mod  Geistlighedens  Fordringer, 
meget  vel  lade  Folkets  Indflydelse  paa  Bispevalgene  ude 
af  Betragtning,  saameget  mere  som  den  ligeoverfor  Kon- 
gens Villie  vistnok  har  havt  lidet  at  betyde.  Andre  Be- 
retninger om  Bispedømmernes  Besættelse  i  Aarene  1030 — 
70  staa  imidlertid  ikke  til  vor  Raadighed,  og  der  lader 
sig  altsaa  herfra 'ingen  Slutning  drage  til  Fordel  for  den 
formodede  gotiske  Indflydelse  paa  den  materielle  Uddan- 
nelse  af  de  norske  Oplandes  Retsforfatning,  ligesaalidt 
som  for  nogen  Deltagelse  i  Bispevalget  fra  en  Rigsfor- 
samlings  Side,  saaledes  som  det  i  England  var  Retsbrug. 
Det  eneste,  som  kunde  synes  at  fremgaa,  er,  at  der  ved 
Siden  af  den  kongelige  Indflydelse  vel  ogsaa,  ligesom  i 
Tydskland,  toges  Hensyn  til  Stiftsbefolkningens  Villre. 
Ikke  desto  mindre  forekommer  det  mig  dog  fremdeles 
tvivlsomt,  om  hin  Udlægning  af  Stedet  overhovedet  er  den 
rigtige.  Klart  er  det  i  ethvert  Fald,  at  Bestemmelsens 
sidste  Ord  umulig  kunne  være  skrevne  før  1152,  idet  her, 
d.  e.  i  Norge;  ikke  før  Oprettelsen  af  Erkebispedømraet 
Throndhjem  kunde  vies  nogen  Biskop.  Men  maa  det  der- 
for ubetinget  antages,  at  der  foreligger  en  Tilføielse  til 
Bestemmelsens  ældre  Ordlyd,  saa  er  det  nærliggende,  her- 
under ogsaa  at  medtage  de  umiddelbart  forudgaaende  Ord^ 
og  følgelig  at  forståa  rettkosenn  som  henpegende  paa  et  i 
Overensstemmelse  med  den  kanoniske  Ret  foretaget  Valg 
å^a  Domkapitlets  Side. 

Med  Hensyn  til  Biskoppernes  Titel  bemærker Forf. 
med  Ret,  at  de  fra  først  af  kun  viedes  sub  titulo  missionis,  i 
hvilken  Egenskab  de  dog  tillige  kunde  kaldes  hirdhiskupar 
d.  e.  Hofbiskopper,-  nemlig  forsaavidt  som  deres  Virksom- 
hed  betingedes  af  en  nærmere  Tilknytning  til  Kongens 
Person.     Senere  derimod  —  jeg  tilføier:    vistnok  i  Kong 


NOGLE  BEMÆRKNINGiUi  TIL  NORGES  KIRKEHISTORIE. 


23 


Olaf  Kyrres  Regjeringstid  (1066 — 93)  —  iværksattes  en 
Deling  af  Riget  i  tre  Stifter,  hvoraf  de  to  oprindelig  be- 
nævnedes  efter  Landskaberne  (Fråndheimr  og  Vikin)^  me- 
dens det  tredie,  der  savnede  et  saadant  Xavn,  blev  be- 
tegnet efter  det  Sted,  som  anvistes  Biskoppen  til  Bolig 
(Selja),  Efter  Fuldendelsen  af  de  tre  store  Kathedral- 
kirker,  hvis  Opførelse  den  nævnte  Konge  havde  paabe- 
gyndt,  blev  imidlertid  Navnene  paa  de  Byer,  hvori  disse 
laa  (Nidaros,  Oslo,  Bjorgvin)^  de  endeligt  bestemmende. 
Med  fuld  Føie  føres  ogsaa  den  for  Diøcesanbiskopporne 
sædvanlig  benyttede  Betegnelse  Ijodbiskup  eller  Jyåbishtp 
tilbage  til  angels,  leodbisceop.  Ordet  betyder  Biskop  for 
et  vist  Distrikt,  ganske  paa  samme  Maade  som  det  la- 
tinske plebanus  eller  vort  tydske  Leidpriester  betyder 
JSognepræsten  samt  Leutkirche  og  LeidJiof  Sognekirke  og 
Præstegaard.  Titelen  har  saaledes  ikke  kunnet  indføres 
i  Norge  før  Oprettelsen  af  de  faste  Bispedømmer,  og  den 
kom  maaske  endog  først  i  Brug  efter  Oprettelsen  af  Er- 
kebispedømmet  Throndhjem,  i  ethvert  Fald  altsaa  paa  en 
Tid,  som  ligger  udenfor  den  Grændse,  Porf.  har  trukket 
for  sit  Arbeide. 

Om  den  kirkelige  Lovgivning  giver  Porf. 
den  rigtige  Oplysning,  at  den  vistnok  ifølge  Landets 
Ret  laa  i  Thingforsamlingernes  Haand,  men  at  der  dog  i 
Virkeligheden  var  sikret  Episkopatet  en  betydelig  Indfly- 
delse  derpaa  saavel  i  Kraft  af  den  Deltagelse  i  Lagt  lan- 
get, som  tilkom  Biskopperne  og  deres  Sognepræster,  som 
i  Kraft  af  den  anseelige  Vægt,  der  her  navnlig  pleiede  at  til- 
lægges  Biskopperne.  Derimod  kan  jeg  ikke  erklære  mig  enig 
i,  at  man  af  Borg.  Kr.  I  Kap.  18  og.  II  Kap.  27  skal 
kunne  slutte  sig  til  en  Adgang  for  Biskoppen  til  paa 
Kristenrettens  Omraade  at  optræde  korrigerende  ligeover- 
for   det    Retsforedrag,    som  Lagmanden    havde    at    holde 


24 


K.  MAURER. 


paa  Thinget.  Naar  nemlig  dette  Sted  lader  Retsbogen 
«nde  med  Ordene:  \jNu  er  kristinnrettr  taldr  slikr  sem  ver 
komom  minni  a;  skorter  nokkot  a,  pa  bæte  biskupar  yfir 
med  sinum  rettmdum  (med  bodoråum  sinum  ok  rettindiim)", 
saa  mener  vistnok  ogsaa  jeg,  at  disse  Ord  ere  tagne  ud 
af  det  officielle  Retsforedrag.  og  jeg  er  ogsaa  af  den  Op- 
fatning,  at  den  Foredragende  ligesaa  vel  i  Norge  som  paa 
Island  talte  som  Organ  for  Lagthinget,  idet  hans  Fore- 
drag ansaaes  som  bifaldt  af  dette,  naar  der  ikke  paa 
Stedet  reiste  sig  Indsigelse  deri  mod  i  Lagretten.  Jeg 
antager  følgelig  ogsaa  uden  Betænkning,  at  Biskoppen, 
hvis  Tilstedeværelse  paa  Borgarthinget  visselig  var  ligesaa 
pligtmæssig,  som  den  for  Eidsivathiuget  udtrykkelig  er 
bevidnet,  paa  samme  Maade  som  enhver  anden  Thing- 
mand  var  beføiet  til  at  reise  Indvendinger  mod  Foredra- 
get, og  jeg  har  saaledes  intet  at  bemærke  mod  Forf., 
naar  han  i  en  anden  Forbindelse  (S.  208)  tillægger  Bi- 
skoppen.  en  vis  Kontrol  med  Retsforedraget.  Men  en 
Ret  til  at  korrigere  dette,  som  den  her  (S.  228)  tiler- 
kjendes  ham,  er  dog  dermed  ikke  given,  og  overhovedet 
turde  Meningen  af  de  ovenanførte  ,Ord  være  en  ganske 
anden,  end  den,  der  af  Forf.  søges  lagt  i  dem.  Skulde 
paa  Island  Retsforedraget  gjøres  til  Gjenstand  for  Ret- 
telser, saa  skred  man  til  den  Forhandling,  som  betegne- 
des ved  Udtrykket  at  retta  log,  og  paa  samme  Maade 
maatte  sikkerlig  ogsaa  i  Norge  enhver,  der  vilde  angribe 
et  Retsforedrag  som  urigtigt,  andrage  om  en  authentisk 
Faststillelse  af  den  gjældende  Ret  fra  Lagrettens  Side. 
Det  os  her  foreliggende  Lovsted  synes  imidlertid  aldeles 
ikke  at  have  det  Tilfælde  for  Øie,  at  der  mod  Retsfore- 
draget skede  Indsigelser,  men  derimod  det  herfra  helt 
forskjellige,  at  den  gjældende  Ret  i  bestemte  Tvivlsmaal 
overhovedet  ikke-  gav  noget  afgjørende  Svar.     Heller  ikke 


NOGLK  BEMÆRKNINGER  TIL  NORGP:S  KIRKEHISTORIE. 


25 


for  dette  Fald  henvises  dog  Biskoppen  til  at  foranledige 
«n  Thingbeslutning  i  Sagen,  men  tværtimod  til  at*  egen 
Magtfuldkommenhed  at  afhjælpe  Mangelen  ved  en  af  ham 
selv  udfærdiget  Forskrift.  Forsaavidt  har  allerede  R. 
Keyser  (I  ^5.  208)  opfattet  Forholdet  rigtigt;  men  naar 
denne  Forf.  dernæst  udtaler  den  Formening,  at  det  blot  kan 
have  været  Hensigten  at  indrømme  Biskoppen  Adgang  til 
at  udstede  en  provisorisk  Forordning,  indtil  den  offentlige 
Lovgivning  selv  havde  udfyldt  den  opdagede  Lakune,  saa 
turde  Lovstedets  Tanke  atter  være  ble  ven  i  i^ogen  Grad 
misforstaaet.  Jeg  tror  herimod  at  burde  fremhæve,  at 
Staten  ikke  i  Norge  tilsigtéde  at  drage  den  hele  Række 
af  kirkelige  Bud  ind  under  sit  Lovgivningsomraade.  Den 
indskrænkede  sig  i  saa  Henseende  til  at  underlægge  sig 
saadanne  Emner,  hvis  religiøse  lagttagelse  den  ansaa  det 
som  sin  Pligt  at  fremtvinge  ved  Hjælp  af  verdslige  Mid- 
ler. Alt  andet  overlod  den  BiskojJperne  saavel  at  regu- 
lere, som  ogsaa  —  ved  Hjælp  af  kirkelige  Tvangstrudsler 
om  Anvendelse  af  Kirkebod,  Exkommunikation,  Bann 
eller  Interdikt  —  at  skaffe  behørig  Lydighed.  Desuden 
svare  disse  Forhold  fuldkommen  til  den  Kjendsgjerning, 
at  Biskoppen  paa  den  ene  Side  ingen  Jurisdiktion  besad 
in  foro  externo,  medens  paa  den  anden  Side  hans  Myn- 
dighed  in  foro  interno  var  aldeles  uindskrænket. 

Biskoppernes  Visitatsreiser  saavelsom  Stifts- 
synoderne,  der  ligesom  paa  Island  pleiede  at  af  holdes 
paa  Lagthinget,  omtales  fuldkommen  rigtigt  og  give  ikke 
Foranledning  til  nogen  Bemærkning  fra  min  iSide.  An- 
derledes  forholder  det  sig  derimod  med  den  kirkelige 
Kaldsret.  Med  Hensyn  hertil  gjaldt  —  forsaavidt  er 
jeg  enig  med  Forf.  —  indtil  henimod  Midten  af  det  Tite 
Aarh.  den  Regel,  at  den  tilkom  den  enkelte  Kirkes  Eier, 
enten  denne  var  en  Privatmand,  Menigheden  eller  Kongen, 


26 


K.  MAURER. 


samt  at  alle  Fylkeskirker  tilhørte  den  sidste.  Dog  vare 
Fylkeskirkerne  ikke,  som  Forf.  (S.  238)  antager,  de  ene- 
ste kongelige  Kirker,  idet  jo  ogsaa  Kongen  paa  sine  egne 
Gaarde  kunde  have  Hogendeskirker.  Ved  den  anførte  Regel 
holder  nu  fremdeles  Borg.loven  (I  Kap.  12,  II  Kap.  23) 
fast,  om  den  end  kun  udtrykkelig  udtaler  den  i  Anven- 
delse paa  Herreds-  eller  i  det  høieste  tillige  paa  Hogen- 
deskirkerne.  Omvendt .  følger  Frost.loven  den  nyere  Re- 
gel og  indrømmer  (II  Kap.  1 1)  Biskoppen  Ansættelses- 
myndigheden  ved  samtlige  Kirker,  alene  med  Tilføielse 
af,  at  han -har  lovet  Bønderne  at  tilstaa  dem  en  Præsen- 
tationsret.  Eids.loven  (I  Kap.  31,  II  Kap.  27)  lader 
derimod  efter  min  Opfatning  Spørgsmaalet  aabent.  Dens 
Ord  jjhann  skal  oss  kennimenn  fa'^  behøve  ikke  nødvendig- 
vis at  forstaaes  som  angaaende  selve  Kaldsretten,  men 
kan  ligesaa  godt  gjælde  Biskoppens  Pligt  at  sørge  for,  at 
der  til  enhver  Tid  haves  det  fornødne  Antal  Geistlige  til 
Raadighed,  en  Pligt,  der  f.  Ex.  ifølge  Biskop  Paals  Saga 
Kap.  11  udtrykkelig  erkjendtes  af  Biskop  Paal  Jonssøn 
af  Skaalholt.  Ikke  desto  mindre  vil  Forf.  i  de  citerede 
Ord  se  udtalt  en  uindskrænket  Anerkjendelse  af  den  bi- 
skoppelige Kaldsret.  Endnu  vanskeligere  kan  jeg  imid- 
lertid forlige  mig  med  hans  Udlæggelse  af  Gul. lovens 
Kap  15.  Stedet  lyder:  „iVw  er  pat  pvi  næst  at  biskiip 
vavr  skal  kirkium  rada,  sem  6lafr  hinn  helgi  iatti  Grim- 
keli  hiskupi  a  Monstrarpingij  ok  sva  sem  ver  uurdum  a 
safter  sidan;  biskup  varr  skal  nu  presta  til  kirkna  allra 
setia^^  osv.  I  disse  Ord  tillægges  Kaldsretten  Biskoppen 
ligesaa  utvetydigt  som  i  Frost.loven;  men  paa  den  anden 
Side  betegnes  dette,  hvad  allerede  Zorn  har  bemærket, 
udtrykkelig  som  senere  indført  Ret,  hvorhos  der  foruden 
Olaf  den  helliges  Bestemmelse  ogsaa  paaberaabes  andre, 
senere  istandkomne  Aftaler.     At  Biskoppen  paa  en    Tid, 


NOGLE  BEMÆRKSINGER  TIL  NORGES  KIRKEHISTORIE. 


27 


da  Kaldsretten  endnu  ikke  tilhørte  ham,  dog  allerede  maa 
have  øvet  en  meget  vidtgaaende  Indflydelse  paa  Kirkernes 
Forvaltning  og  deres  Besættelse  med  Præster,  forstaar  sig 
af  sig  selv  og  var  desuden  en  Følge  a£,  at  han  altid 
havde  at  indvie  de  første  og  at  ordinere  de  sidste.  Naar 
Kong  Olaf  tilstod  Biskop  Grimkell  Myndigheden  at  råda 
kirhjum^  kan  dette  derfor  meget  vel  have  indskrænket  sig 
hertil  og  den  ubetingede  Kaldsret  først  efter  1152  være 
bleven  føiet  til  Biskoppens  ældre,  mere  begrændsede  Ret- 
tigheder. I  ethvert  Fald  vilde  det  staa  i  den  mest  af- 
gjorte  Modsætning  til  det  heie  Forløb  af  den  kirke-  og 
statsretsHge  Udvikling  i  Norge,  hvis  man  med  Forf.  vilde 
antage,  at  allerede  Olaf  den  hellige  skulde  have  tilstaaet 
sine  Missionsbiskopper  en  uindskrænket  Kaldsret.  En 
saadan  Indrømmelse  er  derhos  høist  usandsynlig  ogsaa  af 
den  Grund,  at  saavel  Privateiendomsretten  til  Kirkerne  som 
den  deraf  flydende  Kaldsret  paa  Kong  Olafs  Tid  var  i 
fald  Brug  i  alle  germaniske  Riger  (jfr.  Hinschius  II  S. 
621 — 28).  I  Overensstemmelse  hermed  kunde  da  ogsaa 
Biskoppen  efter  oldnorsk  Lov  alene  afsætte  Præsten  for- 
medelst XJduelighed  eller  Forgaaelser  mod  Disciphn  og 
Embedspligter.  I  Anledning  heraf  fremhæver  Forf.  med 
Ret,  at  de  norske  Kristenretter  mere  stræbe  at  beskytte 
Præsten  mod  vilkaarlige  Overgreb  fra  hans  Biskops  Side, 
medens  de  angelsaksiske  Love  i  overveiende  Grad  lægge 
Vind  paa  at  beskytte  Geistligheden  mod  den  verdslige 
Befolknings  Voldsomheder.  Ogsaa  dette  sta  ar  imidlertid 
i  Samklang  med  den  Antagelse,  at  der  i  Norge  fra  først 
af  er  tilkommet  Lægraændene  en  iafgjørende  Indflydelse 
paa  deres  Kirkers  Besættelse  med  Præster. 

Blandt  Bis  kopp  er  nes  Indtægter  nævnes  foruden 
Gjæstingsretten  særlig  de  i  geistlige  Sagsanlæg  faldende 
Pengebøder,   de  for  Biskoppernes  Embedsforretninger  ud- 


28 


K.  ilAURER. 


redede  Sportler  samt  en  Per.sonafgift  ireida),  hvis  Sani- 
menhæDg  med  den  hedenske  Tempeltold  medgives.  Paa 
den,  først  en  langt  senere  Tid  tilhørende,  Indførelse  af 
Næringstienden  gaar  Forf.  ikke  ind.  ligesom  han  med 
Hensyn  til  Hovedtienden  indskrænker  sig  til  en  kort  Gjen- 
givelse af  andres  Meninger.  I  det  hele  slutter  han  sig  i 
Henseende  til  det  sidste  Punkt  til  de  af  mig  forsvarede 
Opfattelser.  Megen  Opmærksomhe4  fortjener  i  denne 
Sammenhæng  et  hidtil  overseet  Sted  i  de  angiveUg  under 
Kong  Eadgar  udstedte  Canones  (Be  dædbétan  §  15,  An- 
cient  Laws  II  S.  283),  hvilket  Forf.  anfører  blandt  sine 
Tillæg  (S.  420),  og  som  godtgjør,  at  en  af  den  hele  Formue 
afgiven  Kapitaltiende  i  England  benyttedes  som  Kirkebod. 
For  Hovedtiendens  Opkomst  er  dette  Sted  ligesaa  betyd- 
ningsfuldt  som  de  af  J.  Fritzner  i  anden  Udgave  af  hans 
Ordbog  fremlagte  Paavisninger  ere  det  for  dens  senere 
Pistorie  i  Norge. 

Alt  vel  overveiet  lader  det  sig  saaledes  vistnok  med 
Forf  sige,  at  de  norske  Biskoppers  Stilling,  bortseet  fra 
deres  Dotation,  var  aldeles  ligeartet  med  de  engelskes ;  men 
ganske  det  samme  gjælder  ogsaa  med  Hensyn  til  det  tydske 
Episkopat  i  det  JOde  og  Begyndelsen  af  det  Ilte  Aarh., 
noget,  som  Forf.  med  Lethed  kunde  have  overbevist  sig 
bm  ved  at  slaa  efter  i  Hinschius's  storartede  Værk,  der 
imidlertid  synes  ikke  at  være  ble  ven  ham  bekjendt.  Naar 
han  iøvrigt  (S.  246)  med  Ret  tilbagefører  Betegnelsen 
bisktipa  om  Børns  Konfirmation  til  angels,  bisceopian, 
biscopgan,  saa  overser  han  samtidigt,  at  netop  de  ældste 
norske  Retsbøger  (Borg.  Kr.  1  Kap.  15;  III  Kap.  6; 
Eids.  Kr.  I  Kap.  32;  II  Kap.  28)  ikke  benytte  dette 
XJdtryk,  men  betegne  Forretningen  med  det  fra  Latin 
eller  Tydsk  laante  Ord  ferma,  samt  at  det  i  Erkeb.  Jons 
Kr.  Kap.  6  heder:    ,^hélgmi  S2i  er  fermhig  heith\  er  sumir 


NOGLE  BEMÆRKNINGER  TIL  NORGES  KIRKEHISTORIE. 


29 


halla  hiskwpan^^.  Jeg  henviser  herom  til  B.  Kahle,  Die 
altnordische  Sprache  im  Dienste  des  Christenthums  (1890). 
S.  367,  et  Arbeide,  som  endnu  ikke  kunde  være  Porf. 
tilgjængeligt  (jfr.  herom  hans  Anmærkning  S.  405) 

3.  Med  Hensyn  til  Kirker  og  Kirkesogne  (S. 
246—  71)  vil  jeg  først  og  fremst  bemærke,  at  Ordet  kirhja 
ligesaa  godt  kan  være  hentet  fra  Tydskland  som  fra  Eng- 
land. Sammensætningen  kirkjugardr  svarer  endog  gan- 
ske til  det  tydske  „Kirchhof'S  medens  det  angels,  ciridun 
ligger  fjernere.  Omvendt  svarer  rigtignok  Betegnelsen 
legrstadr,  d.  e.  Gravsted,  til  det  angels,  legerstoiv.  Ordet 
kirkjusokn^  Kirkesogn,  bemærker  oprindelig  Kirkebesøget, 
og  i  denne  Betydning  sees,  som  af  Porf.  paavist,  ogsaa 
det  angels  dricsocn  leilighedsvis  brugt;  men  da  Nordens 
verdslige  Forfatning  anvender  pingsohi  om  Thingdistriktet, 
og  der  allerede  i  Hedendommen  ligesaa  godt  taltes  om  at 
sækja  hof  som  at  sækja  ping,  turde  det  dog  ligge  nær- 
mere at  føre  hine  XJdtryk  tilbage  til  indenlandsk  Oprin- 
deise.  Angaaende  Kirkernes  Bygningsmaade  gaar 
Forf.  med  fuld  Bet  ud  fra  den  Overbevisning,  at  den  fra 
først  af  var  de  saakaldte  Stavekirkers,  og  han  mener  — 
hvad  rigtignok  allerede  N.  Nicolaysen  og  paa  en  noget 
anden  Maade  ogsaa  L.  Dietrichson  forud  havde  hæv- 
det  — ,  at  denne  Bygningsstil  skal  være  kommen  over  fra 
England.  Rigtigheden  heraf  maa  jeg  lade  staa  derhen, 
da  jeg  savner  de  til  Prøvelse  af  denne  Formodning  for- 
nødne kunsthistoriske  Indsigter.  Den  sidstnævnte  Forfat- 
ters særdeles  lærerige,  historiske  Afsnit  i  hans  under  TJd- 
givelse  værende  Værk  (De  norske  Stavkirker,  S.  80 — 176) 
behandler  desuden  Spørgsmaalet  meget  indgaaende.  Der- 
imod  medgiver  jeg  gjerne,  at  de  Indvendinger,  som  Porf. 
reiser  mod  den  ofte  og  tidligere  ogsaa.  af  mig  formodede 
Sammenhæng  mellem  de  norske  KiÆebygninger  og  Lan- 


30 


K.  MAURER. 


dets  hedenske  Templer,  for  største  Delen  ere  begrundede. 
Efterat  han  allerede  for  Englands  Vedkommende  (S.  69 
—  72)  har  søgt  at  godtgjøre,  at  der  heller  ikke  der  trods 
Pave  Gregor  den  stores  bekjendte  Instruktion  til  Melli- 
tus  har  fundet  nogen  Omdannelse  Sted  af  liedenske  Tem- 
pler til  kristelige  Kirker,  bestræber  han  sig  S.  250 — 51 
for  at  paavise,  at  en  saadan  Omdannelse  ligesaa  lidt  er 
forekommet  i  Norge,  og  navnhg  at  Oprettelsen  af  Fylkes- 
kirker,  Herredskirker  o.  lign.  ikke  kan  afledes  af  den 
hedenske  Tempelforfatning.  Herved  har  jeg  først  at  be- 
mærke,  at  ogsaa  jeg  for  længe  siden  er  koflimen  til  den 
Overbevisning,  at  vi  om  den  oldnorske  Tempelforfatning 
i  Grunden  vide  saa  godt  som  intet,  og  særlig  at  vi  ingen 
Foranledning  have  til  at  antage,  at  der  til  hvert  politisk 
Distrikt  ogsaa  har  svaret  et  eget  Tempel.  Betegnelser 
som  fylkishof  eller  heradshof  lade  sig  ikke  kildemæssig 
be vidne,  og  hbfudhqf  bruges  alene  •  paa  Island  og  der  først 
efter  Lovgivningen  af  Aaret  965  som  teknisk  Benævnelse 
paa  en  bestemt  Klasse  af  Templer;  for  Norges  Ved- 
kommende derimod  anvendes  Ordet  kun  aldeles  ubestemt 
som  Betegnelse  for  et  hvilketsomhelst  større  og  betydeli- 
gere Tempel.  Paa  den  anden  Side  lader  det  sig  af  den 
Kjendsgjerning,  at  det  rehgiøse  Fællesskab  i  Hedendom- 
men faldt  sammen  med  det  verdslige,  og  at  der  paa  Thin- 
get  ogsaa  iagttoges  religiøse  Skikke,  ingenlunde  slutte,  at 
der  paa  hvert  Thingsted  maatte  staa  et  Tempel  og  til 
hvert  Thingdistrikt  svare  et  Tempeldistrikt.  Endnu  mindre 
kan  der  bygges  nogensomhelst  Slutning  paa  Frost.  I 
Kap.  3.  Vistnok  overdrages  det  her  Præsten  at  give 
Tegn  med  Klokken  til  Mødets  Begyndelse  paa  Thinget; 
men  denne  Funktion  tillægges  saavel  paa  Island  (Konungsb. 
Kap.  24;  Jams.  tingfb.  Kap,  3)  som  ifølge  Landsloven 
(tingfb.  Kap.  4)  ogs!ia    i    Norge    Lagmanden,    og  Frost. 


NOGLE  BEMÆRKNISGER  TIL  NORGES  KIRKEHISTORIE. 


31 


lovens  afvigende.  Bestemmelse  maa  derfor  vistnok  hidrøre 
fra  Kong  Magnus  Erlingssøns  og  Erkebiskop  Eysteins  i 
hierarkisk  Aand  ledede  Lovgivning,  saameget  mere  som 
Lovstedets  Indgang  udtrykkelig  paaberaaber  sig  Bestem- 
melser af  den  -sidstnævnte.  Ogsaa  med  Hensyn  til  Be- 
siddelsesforholdene  ved  de  norske  Templer  ^savne  vi  Un- 
derrettelser, idet  vi  ikke  fra  den  Omstændighed,  at  samt- 
lige Templer  paa  Island  dannede  Privateiendom  i  enkelte 
Familier,  uden  videre  tør  slutte  tilbage  til  Norge,  hvor 
Forholdene  vare  saa  ganske  anderledes.  Men  mangle  vi 
saaledes  enhver  klar  Indsigt  i  den  hedenske  Tempelfor- 
fatning,  saa  lader  det  sig  heller  ikke  paa  den  anden  Side 
paavise,  at  Templerne  ved  Folkets  Overgang  til  den  kristne 
Lære  ere  bleven  omgjorte  til  Kirker.  Efter  alt,  hvad  der 
berettes  os  af  enkeltstaaende  Træk,  synes  dette  ikke  en- 
gang i  ringeste  Mon  sandsynligt.  Derimod  kan  man  ikke 
blot  godtgjøre  —  ligesbm  det  da  heller'  ikke  af  Forf. 
oversees  — ,  at  Pave  Gregors  Anvisning  i  mange  andre 
Punkter,  f.  Ex.  med  Hensyn  til  olgerdir,  virkelig  blev  be- 
fulgt;  men  det  er  ogsaa  sikkert,  at  Kirkernes  Opførelse 
rettede  sig  efter  Landets  nedarvede  Inddeling  i  Fylker, 
Herreder  osv.,  forsaavidt  den  ikke  helt  overlodes  Privates 
Forgodtbefindende.  I  Enkelthederne  bliver  vistnok  meget 
staaende  uklart  for  os;  men  vi  vide  (log,  at  de  to  Olafer 
nærmest  kun  gjennemførte  den  almindelige  Opførelse  af 
Fylkeskirkerne,  som  derfor  ogsaa  i  længere  Tid  vare  de 
eneste  Daabs-  og  Begravelseskirbar.  Foruden  disse  op- 
stod  imidlertid  allerede  tidlig,  takket  være. den  mere  eller 
mindre  Irivillige  Virksomhed  fra  Kommuners  og  Privates 
Side,  *  tillige  Herredskirker  og  Hogendeskirker,  der  vare 
Hovedkirkerne  underordnede,  ligesom  de  ogsaa  stod  til- 
bage, for  dem  i  Henseende  til  de  gudstjenestlige  Hand- 
linger, som  deri  turde  udføres.     Efter    Distrikternes  Ud- 


32 


K.  MAURER. 


strækning,  Folkemængde  og  vel  ogsaa  deres  større  eller 
ringere  Uveisomhed  indtraadte  med  Tiden  forskjellige  For- 
andringer. Dels  reiste  der  sig,  som  paa  Oplandene,  Ho- 
vedkirker for  hvert  Trediedelsfylke,  dels  skaffede  man,, 
som  i  Viken,  hvert  Fylke  to  Fylkeskirker,  dels  ophøiedes 
hist  og  her  Qnkelte  af  de  mindre  Distrikters  Kirker  eller 
endog  af  Hogendeskirkerne  til  selvstændige  Sognekirker, 
hvorved  dog  atter  efter  Omstændighederne  de  ældre  Ho- 
vedkirkers Forrang  fremfor  disse  yngre  Sognekirker  frem- 
deles i  en  vis  Grad  kunde  bibeholdes.  Nu  minder  vist- 
nok  denne  Kirkernes  Trinfølge  om  den  i  de  angels.  Love 
forekommende  Skjelnen  mellem  heafodmynster ,  medeme 
mynsteVj  læsse  mynster  og  feldcmce  (Ædelr.  YIII  §  5 ; 
Cniit  I  §  3,2),  hvorved  der  vanskelig  kan  sigtes  til  an- 
det end  Modsætningen  mellem  Kathedral kirke,  Hovedkirke, 
mindre  Menighedskirke  og  .  Privatkirke,  navnlig  da  det 
sidstanførte  Sted  tillige  betegner  den  mindre  Kirke  som  en^ 
der  har  ringere  Gudstjeneste,  men  dog  egen  Kirkegaard, 
medens,  Feldkirken  siges  at  være  uden  saadan.  Ligeledes 
adskiller  et  noget  ældre  Lovsted  (Eådgår  II  §  1 — 2)  den 
ældre  Kirke,  hvortil  Menigheden  sogner,  fra  en  Herre- 
mands  Privatkirke,  til  hvilken  rigtignok  ogsaa  kan  høre 
Begravelsesplads.  Men  den  tilsvarende  Trinfølge  findes, 
som  Forf.  selv  bemærker,  i  Grunden  ogsaa  uddannet  paa 
Fastlandet,  idet  der  her  skjelnes  mellem  „tituli  majores'^ 
og  ,, mineres",  samtidig  med  at  der  indrømmes  „ecclesiæ 
baptismales"  en  Forrang  fremfor  andre  Landskirker  og 
særlig  fremfor,  de  enkelte  Grundeieres  „oratoria"  (jfr. 
Hinschius  II  S.  265 — 68).  Den  faste  Indordning  af  denne 
Trinfølge  i  Landets  verdslige  Inddeling  er  imidlertfd' no- 
get for  Norge  eiendommeligt;  navnlig  lader  der  sig  i 
England  hverken  for  sctr  eller  hundred  paavise  særskilte 
Kirker.      At   Kirkernes  forskjellige    Rang    i  Frost.lovens 


.  NOGLE  BEMÆRKNISGER  TIL  NORGES  KIRKEfflSTORIE, 


33 


II  Kap.  10  ogsaa  faar  sit  Udtryk  i  Graderingen  af  den 
denj  tilstaaede  Retsbeskyttelse ,  tør  derimod  være  at  til- 
skrive engelsk  Indflvdelse.  Vistnok  godtgjøre  de  af  mig 
tidligere  paaberaabte  Kildesteder,  at  ogsaa  de  forskjel- 
lige hedenske  Templer  tillagdes  en  ulige  Grad  af  Hel- 
lighed ;  men  heraf  følger  ikke,  at  dette  stod  i  Forbindelse 
med  nogen  lovbestemt  Klassifikation  af  Templerne,  og 
den  Skrivelse  fra  Pave  Nicolaus  II  af  Aaret  1059,  der 
anføres  af  Forf.  S.  260  efter  Wilda  s  Exempel  (Strafrecht 
der  Germanen,  S.  251,  Anm.  1,  hvor  dog  Citatet  skulde 
lyde:  c.  6,  causa  XVII,  qu.  4),  ligger  længere  til  Siden. 
Imidlertid  vil  det  nedenfor  blive  paavist,  at  nævnte  For- 
skrift i  Frost.loven  rimeligvis  tilhører  en  meget  senere 
Tid,  end  den,  som  her  kommer  i  Betragtning.  —  Ved 
Spørgsmaalet  om  Kirkernes  Dotation  benytter  Forf. 
sig  (S.  267 — 71),  til  Sammenligning  med  den  Olaf  den 
hellige  tilskrevne  Ordning,  af  et  i  Virkeligheden  meget 
nærbeslægtet  Lovsted  i  en  svensk  Retsbog  (XJpplandsla- 
gens  Kirkeb.  2),  og  med  ikke  mindre  Ret  erindrer  han 
om  den  „mansus",  der  efter  frankisk  og,  som  det  synes, 
tillige  efter  engelsk  Ret  skulde  lægges  til  enhver  Sogne- 
kirke. Derimod  ligger  den  Skik,  som  i  det  mindste 
for  Islands  Vedkommende  er  bevidnet,  ogsaa  at  udstyre  de 
hedenske  Templer  med  Jordegods,  forsaavidt  fjernere,  som 
det  ikke  lader  sig  paavise  eller  endog  blot  sandsynhggjøre 
at  der  i  saa  Henseende  har  gjældt  nogen  vis  Størrelse  for 
Overdragelsen.  Men  et  Tilknytningspunkt  for  den  nævnte 
Dotationsbestemmelse  turde  man  dog  altid  i  denne  Skik 
være  berettiget  til  at  søge.  Paa  den  anden  Side  kan 
den  de  norske  Biskopper  og  Præster  indrømmede  Fri- 
tagelse  for  Leding  ret  vel  hænge  sammen  med  den  Skat- 
tefrihed,  som   i   Frankerriget  var  tilstaaet  Kirkens  Eien- 

Hist.  Tidsskr.  3.  R,  III.  3 


34 


K.  MAURER. 


domme.  Fra  England  lader  den  sig  nemlig  aldeles  ikke 
aflede,  da  de  kirkelige  Eiendomme  dersteds  ikke  vare  und- 
dragne  fra  „trinoda  necessitas"  og  saaledes  heller  ikke 
fra  fyrd.  Den*  Befrielse  for  personlig  Hærfærd,  som 
Geistligheden  ogsaa  i  England  forlangte,  kan  herimod  saa 
meget  mindre  komme  i  Betragtning,  som  i  Norge  Sogne- 
præstens  Fritagelse  udtrykkelig  ogsaa  var  udstrakt  til 
hans  Hustru,  for  livis  Vedkommende  der  jo  dog  ingen 
Tale  kunde  være  om  Forpligtelse  til  at  drage  i  Hærfærd, 
Forf.s  Tilbøielighed  til  ensidigen  at  udlede  alt  ligt  og 
uligt  fra  England,  falder  saaledes  netop  i  dette  Punkt 
stærkt  i  Øinene. 

4.  i.  Henseende  til  Præsteskabet  (S.  271—96) 
er  der  atter  først  og  fremst  ved  Terminologien  meget 
og  mangt  at  bemærke.  Selve  Ordet  presfr  bør  dog  vel 
heller  med  Kahle  (S.  317  og  332)  afledes  af  oldsaks^ 
prestar  end  af  angels,  preost.  Derimod  turde  rigtignok 
Sammensætningen  messuprestr  være  af  engelsk  Oprindelse, 
da  de  tydske  XJdtryk  „Messpriester"  og  „Messpfaffe**  blot 
synes  at  kunne  paavises  for  en  langt  senere  Tid.  An- 
gaaende  Ordet  hålfprestr  holder  jeg  fast  ved  min  tidligere 
Tolkning.  Den  islandske  Betegnelse  hdlfkirkja  forekom- 
mer, saavidt  jeg  ved,  først  i  den  sildigere  Del  af  Middel- 
alderen, f.  Ex.  i  Flatøb.  III  (II  hos  Fritzner  er  Trykfeil) 
S.  561,  for  Aaret  1344.  Naar  man  ved  Siden  heraf  paa 
et  eneste  Sted,  nemlig  Sturl.  VII  Kap.  119,  S.  343,  fin. 
der  brugt  Ordet  hålfprestr,  saa  bør  det  ikke  med  Forf. 
opfattes  som  „en  islandsk  Terminus",  men  som  Øgenavn. 
Stedets  Sammenhæng  ,^Jdn  Halldorsson,  er  hålfprestr  var 
kalladr^^  viser  dette  tydeligt.  Havde  Ordet  været  en  Titel, 
maatte  der  have  staaet  „  Jon  hålfprestr  Halldorssoji'' .  Gan- 
ske paa  samme  Maade  nævnes  i  Biskop  Gudmunds  Saga  Kap. 
17,  S.  439,  en  ,,Jd7t  prestr,  er  Icalladr  var  Fljotabiskiip''', 


NOGLE  BEMÆRKNINGER  TIL  NORGES  KIRKEHISTORIE. 


35 


og  en  ,^Porstmin  Jonsson,  er  kalladr  var  sudarsteimi^' , 
hvorved  naturligvis  Ingen  vil  tænke  paa  nogen  Titel.  Da 
det  nu  derhos  under  Fortællingens  Gang  viser  sig,  at 
Manden  virkelig  var  Præst,  lader  hans  Øgenavn  sig  vist- 
nok  blot  forklare  derved,  at  hans  Udseende  og  Vandel 
ikke  ansaaes  at  være  særdeles  præstelig.  Omvendt  kan 
der  heller  ikke  med  Hensyn  til  Forekomsten  af  „Halv- 
præster"  i  England  drages  nogen  Slutning  af  den  Om- 
stændighed,  at  der  paa  et  enkelt  Sted  i  Domesdaybogen 
omtales  „unus  presbyter  integer  et  duo  dimidii".  Dette 
fremgaar  —  selv  ganske  bortseet  fra  Ordlyden  —  allerede 
deraf,  at  der  paa  det  samme  Sted,  som  ogsaa  af  Porf.  anført, 
ligeledes  nævnes  halve  „bordarii",  „villani",  „sochemanni" 
o.  fl.  At  den  norske  hirdprestr  derimod  svarer  til  den 
angels.  Mredpreost,  finder  sin  nærliggende  Forklaring  i  den 
nordiske  Hirdtjenestes  Historie.  Paa  den  anden  Side  gjen- 
giver  den  norske  Titel  hægendisprestr  sproglig  aldeles  ikke 
den  angels,  handpreost^  om  denne  end  saglig  overalt  forekom- 
mer som  Betegnelse  for  Kapellanen  hos  en  eller  anden 
Stormand.  Ligesaalidt  indsees  det,  hvad  den  angels,  tun- 
preost  har  at  gjøre  med  Fylkes-  eller  Herredspræsten,  da 
tun  hverken  falder  sammen  med  sctr  eller  Jmndred,  men 
udgjør  et  langt  snævrere  Omraade.  Ved  TJdtryk  som 
djdkn,  subdjdkn,  klerkr,  kapalin,  kanoki,  profastr  saavelsoiji 
klaustr,  munkr,  nunna,  dbotij  ahbadis,  ligger  Afledelsen 
fra  Latin  ikke  fjernere  end  fra  Engelsk,  og  ligesaa  tilste- 
delig er  den  fra  Tydsk,  forudsat  at  man  ved  Sammen- 
ligningen benytter  de  nedertydske  Former  og  ikke,  som 
5orf.  gjør,  de  høitydske,  —  altsaa  f.  Ex.  provest,  ikke 
prohist.  Endelig  betegner  det  angels.  Ord  låreow  altid 
kun  Læreren  som  saadan,  ikke  specielt  den  Geistlige,  og  det 
tjener  saaledes  ikke  til  for  denne  sidste  at  forklare  Brugen 

3* 


36 


K.  MAURER. 


af    kennimadr.      Derimod    tør    vel    munkalif,     munklif,. 
munklifi  hidrøre  fra  angels,  mimuclif. 

Med  Hensyn  til  Pr  æst  er  nes  personlige  Stilling 
maa  fremhæves,  at  Cølibatet  ikke  blot  i  England,  men 
ogsaa  i  Tydskland,  Frankrig  osv.  var  Gjenstand  for  lige- 
saa  liden  lagttagelse  som  i  Norge  (jfr.  Hinschius  I  S.  148 
0.  flg.).  Endog  en  Pave,  Benedict  IX,  kunde  jo  omgaaes 
med  den  Tanke  at  gifte  sig,  uden  derfor  at  nedlægge  sin 
Myndighed!  Hvorvidt  Præsteværdigheden  i  Henseende  til 
Drabs-  og  andre  Bøder  medførte  nogen  Forhøielse,  og  isaa- 
fald  hvilken,  maa  staa  derhen.  Ifølge  Gul.lovens  Kap. 
15  var  det  ikke  Tilfældet;  thi  her  udtales  den  Regel  at 
,^kennimenn  varer  skolo  hafa  mannhélgi  slika  sem  hverr 
varr  vid  annan  her  a  lande''.  Derimod  heder  det  i  Kap. 
200,  at  Præstens  Søn  skal  tåge  den  Ret,  som  han  er 
født  til,  naar  han  ikke  opnaar  samme  VærdighQd  som  sin 
Fader.  Heraf  maa  altsaa  sluttes,  at  denne  Værdighed 
førte  med  sig  en  Forhøielse  af  Retten.  .  De  øvrige  Rets- 
bøger  indeholde  ingen  hidhørende  Forskrifter;  muligvis 
er  Forhøielsen  af  Præstens  Ret  først  indtraadt  under 
Kong  Magnus  Erlingsson.  —  Vedkommende  de  norske  Præ- 
sters  Deltagelse  i  det  ofifentlige  Liv  paaberaaber  Forf.  sig 
alene  Frost.lovens  I  Kap.  3.'  Stedet  omhandler  Thing- 
forsamlingens  udvortes  Ordensregler  og  siger  ved  denne 
Leilighed:  „en  presir  så  er  bok  skal  råda  hann  skal  ring  ja 
mykla  klokko,  på  er  hann  vill  med  bok  til  pings  ganga^. 
Forf.  vil  nu  (S.  276  jfr.  265)  ved  denne  bok  forståa  Lov- 
bogen, og  af  XJdtrykket  j,råda  bok''  slutter  han,  at  Præ- 
sten  har  indtaget  en  til  Lagmandens  svarende  Stilling. 
Heri  har  han  efter  min  Opfatning  Uret.  Vistnok  er  den 
Bog,  med  hvilken  Lagmanden  ifølge  Landsl.  Thingfb.  Kap. 
3  gaar  til  Thinget,  utvivlsomt  Lovbogen;  men  det  ude- 
lukker   ikke,   at  der  pa  a  det  ^  her    omhandlede   Sted    kan 


NOGLE  BEMÆRKNIKGER  TIL  NORGES  KIRKE HISTOIOE. 


37 


sigtes  til  Evangeliebogeii,  paa  hvilken  de  retslige  Eder 
skulde  aflægges  (jfr.  bokareidr),  og  i  ethvert  Fald  tilhører 
Bestemmelsen,  som  allerede  ovenfor  beraærket,  først  Er- 
kebiskop Eysteins  Tid  og  kan  saaledes  for  det  Ilte  Aarh. 
intet  bevise.  Med  større  Ret  kunde  man  beraabe  sig  paa 
den  Forskrift,  at  alle  Præster,  eller  idetmindste  et  vist 
Antal  af  dem,  skulde  indfinde  sig  paa  Lagthinget,  hvor- 
ved de  naturligvis  bragtes  i  Berørelse  med  den  her  ud- 
øvede  Lovgivning  og  Retsj^leie;  men  .en  saadan  Forening 
af  kirkelig  og  verdslig  Virksomhed  forekom  trods  alle  den 
kanoniske  Rets  Forbud  ligesaa  godt  paa  Fastlandet  som 
i  Norge  eller  England  (jfr.  Hinschius  I  S.  137—39)  og 
tør  følgelig  ikke  særlig  tilskrives  engelsk  Indflydelse. 

Under  Omtalen  af  Præs  ternas  In  d  kom  st  er  gjør 
Forf.  (S.  277)  Adam  af  Bremen  Uret,  naar  han  i. dennes 
Opfatning,af  Gebyrers  Erlæggelse  for  geistlige  Embeds- 
forretninger  og  navnlig  for  Sakramenternes  Forvaltning, 
hvilket  af  Adam  betragtes  som  Simoni,  vil  se  et  for  vor 
gamle  Magister  eiendommeligt  Træk  Ifølge  Adams  egen 
Angivelse  (III  Kap.  70)  deltes  denne  hans  Opfatning  af 
hans  Metropolitan,  og  i  Virkeligheden  var  den  et  Udtryk 
for  den  ældre  kanoniske  Rets  utvetydige  Forskrifter  (jfr. 
causa  1,  qu.  I,  navnlig  c.  1  samt  99 — 106;  saavelsom  X, 
de  simonia,  V  3,  navnlig  c.  8—10,  16—24,  29  og  36), 
hvilke  legaliter  forblev  gyldige,  indtil  en  Beslutning  af 
det  4de  lateranske  Koncilii^m  anerkj endte  Beføielsen  til 
at  kræve  Stolgebyrer.  hvor  de  fra  gammel  Tid  vare  i 
Brug  (c.  42,  X  anf.  St.).  At  Adam  derimod  betegner 
dels  Geistlighedens  Havesyge,  dels  Mangelen  af  Tiende- 
pligt  som  Grund  til,  at  der  i  Norden  forlangtes  Stolge- 
byrer, vidner  kun  om,  at  han  meget  vel  indsaa  den  Mod- 
sigelse,  hvori  Kirkens  ideale  Fordring  maatte  staa  til 
Livets  materielle  Krav,  saalænge   der  ikke   var  sørget  for 


38 


K.  MAURER. 


Geistlighedens  kirkeretlig  forsvarlige  Underhold.  Før  Ti- 
endens Indførelse  udgj  ordes  den  vigtigste  af  Præsternes 
Indkomster  af  en  reida  eller  lagagiptj  der  af  Forf.,  som 
det  synes  mig,  med  Ret  tillægges^  indenlandsk  Oprindelse. 
Dertil  kom  desuden  først  og  fremst  den  saakaldte  Olafs- 
sdd,  hvori  han  vil  gjenkjende  den  angels,  ciricsceat,  hvis 
Erlæggelse  under  Navnet  chirchesed  eller  churchsed  ogsaa 
fortsattes  un,der  det  normanniske  Herredømme.  Da  et  Brev 
fra  Kong  Knut,  meddelt  afFlorentius  af  Worcester  (Mo- 
nujn.  histor.  Britann.  I  S.  597),  omtaler  „primitiæ  semi- 
num'"  og  tilføier  „quæ  Anglice  dricsceatt  nominantur",  er 
det  ikke  ret  forstaaeligt,  hvorledes  Forf.  '(S.  281  Anm.  2) 
kan  betegne  det  som  ubeføiet  af  R,  Schmid  at  bringe 
churchsed  i  Forbindelse  med  Knuts  „primitiæ  seminum". 
Fra  Olafssdd  adskiller  han  derimod  med  Ret  Olafsskot 
eller  Olafstollr,  en  Afgift,  som  han  overensstemmende 
med  et  senere  Tillæg  til  Jen  yngre  Grul.  Kr.  (Norges  g. 
Love  II  S.  336 — 37)  opfatter  som  ploghaskott,  og  .  sOm 
efter  hans  Mening  stammer  fra  den  andels,  sulhælmesse. 
Mod  den  sidste  Antagelse  synes  dog  flere  Indvendinger 
at  stille  sig.  Dels  tilfaldt  den  engelske  Plogafgift  Sogne- 
kirken, medens  den  norske  Olafsskot  allerede  ifølge  den 
ældste  Kilde,  som  omtaler  den,  nemlig  en  Forordning  for 
Viken  af  Kong  Haakon  den  gamle,  udrededes  med  to 
Trediedele  til  Metropolitankirken  i  Throndhjem  og  med 
en  Trediedel  til  Kathedralkirken  i  Oslo.  Dels  beregnedes 
Afgiftens  Beløb  i  England  efter  Antallet  af  Ploge,  man  for- 
ståa nu  herunder  en  Landmaalsangivelse  eller  selve  Heste- 
spandene,  i  Norge  derimod  efter  Antallet  af  Kreaturer, 
uden  at  derved  skjelnes  mellem  Trækdyr  og  øvrige  Brugsdyr. 
Dels  kan  endelig  Afgiften  i  Norge,  hvor  den  synes  at 
være  indført  ved  en  særskilt  Bevilgning,  ikke  være  op- 
kommen   før  efter  Aaret   1152,   hvilket  allerede  fremgaar 


NOGLE  BEMÆRKNINGER  TIL  NORGES  KIRKEHISTORIE. 


39 


af  dens  nys  nævnte  Fordelingsmaade.  Naar  Forf.  iøvrigt 
om  Afgifter  af  denne  Art  fra  arkivaliske  Kilder  medde- 
ler et  særdeles  paaskjønnelsesværdigt  Materiale,  som  i  me- 
get og  mangt  er  af  Interesse,  saa  overholder  han  herunder 
overhovedet  ingenlunde  de  for  hans  Arbeide  principielt 
optrukne  Grændser.  Og  dog  er  det  netop  paa  dette  Om- 
raade,  hvor  baade  Tids-  og  Stedsforhold  paa  saa  mange  for- 
skjellige Vis  kunne  have  gjort  sig  gjældende,  i  særegen  Grad 
nødvendigt  at  iagttage  en  omhyggelig  Skjelnen.  —  Blandt 
Gebyrerne  sammenstiller  Forf .  med  fuld  Ret  det  saakaldte 
legJcaif/p  eWev^legrkaup  med  den  angels,  såwlsceat.  Imidlertid 
burde /ikke  den  Bemærkning  være  forbigaaen,  at  Begra- 
velsesgebyrer  ogsaa  andetsteds  vare'  ligesaa  sædvanlige. 
For  oleanarkaiip  Og  liksdngsJcaup  ved  han  ingen  engelske 
Paralleller  at  anføre,  og  heller  ikke  for  det  af  ham  uom- 
talte  Gebyr  for  nattvaka  og  lignende  Forretninger  formaar 
jeg  at  paavise  saadanne.  Dette  er  dog  naturligt  nok,  da 
Kirken,  som  bemærket,  forkastede  deslige  Sportler  som  si- 
monistiske.  Dernæst  sammenlignes,  ligeledes  med  Ret,  den 
islandske  IjostoUr  eller  lysitollr  med  den  angels,  leohtgesceot ; 
men  urigtigt  er  det,  naar  Forf.  (S.  289)  vil  finde  den 
foreskreven  i  Biskop  Gizurs  Tiendelov  af  1096.  Vedkom- 
mende Bestemmelse  er  nemlig  kun  i  Belgdalsbok  og  Am- 
arbælisbokj  to  Haandskrifter  fra  Slutten  af  det  14de  Aarh., 
bleven  tilføiet  Tieiideloven.  Selve  Afgiften  er  først  ind- 
ført  ved  Biskop  Arnes  Kristenret  (Grimur  Thorkelin's 
TJdg.  Kap.  13,  S.  78,  og  Kap.  15,  S.  100—102;  Norges 
g.  Love  V,  Kap.  20,  S.  31,  og  Kap.  22,  S.  35—36);  men 
enkelte  Afskrivere  af  den  ældre  Kristenret  have  senere 
tillægsvis  tåget  den  med.  Underligt  nok  omtaler  Forf.  un- 
der Præsternes  Indkomster  ogsaa  Peterspenningen,  uagtet 
den, som  bekjendt  erlagdes  til  Pavestolen.  Med  Ret  antager 
han,  at  den  erkommen  til  Norge  fra  England  af;  allerede 


40 


K.  MAURER. 


dens  Betegnelse  som  rbmaskattr  peger  hen  paa  det  angels. 
romfeoh,  rdmgescot,  rompening,  Derimod  er  det  vistnok 
forkjært,  naar  han  ligesom  Jørgensen  (S.  540)  vil  lade 
denne  Afgift  blive  indført  allerede  i  Missionstiden  istedetfor 
først  som  en  Virkning  af  Kardinal  Xicolaus  Breakspeares 
Sendelse  (1152),  hvilket  sidste  hævdes  af  Munch  (I  2,  S. 
637—38  og  II  S.  870),  R.  Keyser  (I  S.  226),  mig  (II 
S.  681  Anm.  394;  jfr.  Norwegens  Schenkung  an  den  hl. 
Olaf,  S.  8),  Jon  Sigurdsson  (Diplom,  island.  I  S.  206), 
Ph.  Zorn  (S.  96)  og  A.  Chr.  Bang  (S.  152).  Den  næv- 
nes  ikke  i  nogen  ældre  norsk  Kilde  end  Frost.loven  II 
Kap.  20,  en  Lovtext,  der  gjennemgaaende  viser  Spor  af 
at  være  omarbeidet  *  under  Erkebiskop  Eystein,  og  vi  er- 
fare af  to  Skrivelser,  som  Pave  Anastasias  IV  den  28de 
,Nov.  1154  rettede  til  Sveriges  Konge  og  Høvdinger  samt 
dets  Biskopper  (Diplom.  Suec.  I  Nr.  38,  S.  56—58,  og 
Nr.  820,  S.  679—80;  det  første  Brev  nu'ogsaa  hos  Ryd- 
berg  I  Nr.  38,  S.  72 — 74,  og  her  rigtigt  dateret),  at  Kar- 
dinal Nicolaus  dengang  drev  Peterspenningens  Indførelse  i 
Sverige  igjennem.  Heri  ligger  der  tilstrækkeUg  Grand 
for  den  Antagelse,  at  den  engelsk  fødte  Kardinal  ogsaa  i 
Norge  har  indført  den  i  England  forlængst  sædvansmæs- 
sige  Afgift  under  dens  der  brugelige  Navn. 

Om  Præsternes  Opdragelse  og  geistlige 
TJddannelse  ved  Forf.  (S.  291 — 96)  som  en  naturlig 
Følge  af  Mangelen  paa  kildemæssige  Vidnesbyrd  saagodt- 
som  intet  at  berette.  Han  benytter  imidlertid  denne 
Leilighed  til  at  bekjæmpe  min  Antagelse,  der  ogsaa 
deles  af  K.  von  Amira  (i  PauVs  Grundriss  der  ger- 
manischen  Philologie  II  2,  S:  96),  at  man  ikke  før  Slut- 
ningen at  det  Ilte  og  Begyndelsen  af  det  12te  Aarh.  i 
Norge  har  havt.  skrevne  Retsbøger.  De  Grunde,  han  gjør 
gjældende,   synes   mig   imidlertid    ikke   bevisende,    medens 


NOGLE  BEMÆRKNINGER  TIL  NORGES  KIRKEHISTORIE. 


41 


omvendt  de  af  mig  i  Artikkelen  „Gulaping"  (ikke  ,,Gula- 
pingslog-')  S.  388  o.  flg.,  saavelsom  i  Afhandlingen  „Die 
Entstehung^  der  alteren  Frostupingslog"  S.  75  o.  flg. 
fremlagte  Redegjørelser  ikke  synes  mig  tagne  i  tilbørlig 
Betragtning.  Af  de  bekj endte  Ord  i  den  yngre  Eddas 
første  grammatiske  Traktat  havde  jeg  saaledes  sluttet  mig 
til  Usandsynligheden  af,  at  der  ,i  Norge  allerede  i  den 
første  Trediedel  af  det  Ilte  Aarh.  skulde  være  bleven 
optegnet  Love  i  det  indenlandske  Sprog,  da  det  isaafald 
neppe  vilde  være  tænkbart,  at  man  paa  Island  omkring 
hundrede  Aar  senere,  under  Porsøget  paa  ved  Hjælp  af 
Runeskriften  at  afpaSse  det  latinske  Alfabet  for  Moders- 
maalet,  havde  paaberaabt  sig  Englændernes  og  ikke  Nord- 
mændenes  Exempel.  Ligesaa  utroligt  syntes  det  mig,  at 
den  samme  Traktat  under  Omtalen  af  de  tidligste  Arbeider 
i  den  dengang  netop  fremspirende  islandske  Litteratur 
ikke  skulde  have  mindet  om  de  et  Aarhundrede  ældre 
norske  Retsmindesmærker,  dersom  saadanne  virkelig  havde 
været,  forhaanden.  Videre  henviste  jeg  til  den  Proces, 
som  i  Begyndelsen  af  det  12te  Aarh.  førtes  mod  Sigurd 
Raneson,  og  hvori  Parterne  kun  henholdt  sig  til  Lagmæn- 
denes  Erklæringer,  ikke  derimod  til  nogen  skreven  Lov- 
bog, hvilket  dog  havde  været  at  vente,  om  en  saadan  den- 
gang havde  været  til.  Ligeledes  anførte  jeg,  at  endnu  ved 
Aaret  1164  Erling  Jarl  under  sin  Strid  med  Erkeb.  Ey- 
stein  vistnok  paaberaabte  sig  Jbgskrd  prænda^'  og  beteg- 
nede denne  som  Jog  hins  helga  Olafs'^,  men  dog  samti- 
dig medgav,  at  de  forskjellige  Ibgbækr  ikke  vare  ganske 
lige  af  Indhold,  en  Omstændighed,  som  jo  udelukker  en- 
hver Tanke  paa  en  i  authentisk  Udfærdigelse  foreliggende 
Lovbog,  men  som  tværtimod  lægger  den  Formodning  nær, 
at  der  kun  var  Tale  om  private  Retsoptegnelser,  hvilke 
man    alene    af   den    Grund    betegnede    som    Hellig  Olafs 


42 


K.  MAURER. 


Love,  at  man  ansaa  denne  Konge  som  Rigslovgivnin- 
gens  Stifter  og  mente  i  hine  Optegnelser  at  finde  den  af 
ham  fastsatte  Ret  i  det  væsentlige  rigtigt  gjengi  ven.  Jeg 
bemærkede  ogsaa,  at  Paaberaabelsen  af  en  i  Throndhjem 
under  Navnet  Ordgås  opbevaret  Lovbog,  der  skulde  inde- 
holde  Olaf  den  helliges  Love  og  være  optegnet  paa  Be' 
faling  af  Kong  Magnus  den  gode,  først  dukker  op  i  Aaret 
1190  i  Anledning  af  Striden  mellem  Kong  Sverre  og 
Erkeb.  Erik,  og  at  denne  Angivelse  øiensynlig  først  fra 
Sverres  Saga  har  fundet  Veien  til  Heimskringla  og  de 
øvrige  Bearbeidelser  af  Kongesagaerne,  idet  man  nemlig^ 
omend  med  saare  liden  Rimelighed,  ttoede  at  burde  bringe 
Optegnelsen  af  denne  for  Throndhjem  bestemte  Grågås  i 
Forbindelse  med  Kong  Magnus's  historisk  bevislige  TJd- 
soning  med  de  knurrende  Bønder.  Endelig  betonede  jeg 
ogsaa  den  Modsigelse,  hvori  hine  to  Beretninger  om  Graa- 
gaasen  befinde  sig  til  Thjodreks  PortæUing  og  de  kirke- 
lige Meddelelser  om  Olafs  Lovgivning  (jfr.  nu  ogsaa 
Metcalfe,  Passio  et  Miracula  beati  Ola  vi,  S.  70 — 71),  idet 
disse  Kilder  ligesaa  bestemt  henføre  Optegnelsen  af  hans 
Love  til  Kong  Olaf  selv,  som  de  førstnævnte  til  hans 
Søn,  Kong  Magnus.  Tilføies  kan  her  endnu,  at  intet  af 
alle  disse  Vidnesbyrd  gaa  længere  tilbage  end  til  Erkeb. 
Eysteins  Tid.  At  Forf.  har  gjendrevet  denne  Bevisførelse, 
kau  jeg  ikke  erkjende,  og  allermindst  kan  jeg  samstemme 
i  hans  Paastand  om,  at  der  skulde  .beståa  nogen  paafal- 
dende  og  for  Alderen  af  Hellig  Olafs  Love  afgjørende 
Overensstemmelse  mellem  Prost.loven  og  Kong  Æ9elreds 
Love.  Til  Jævnførelsen  af  Prost.  II  Kap.  10  med  Æ9elr. 
VIII  §  1 — 5  skal  jeg  forøvrigt  nedenfor  komme  tilbage. 

5.  Den  kirkelige  Strafferet  behandler  Forf. 
S.  296 — 318,  men  i  mine  Øine  ikke  paa  fuldt  tilfreds- 
stillende Maade.     Udgangspunktet  burde  dog  vel  her  være 


NOGLE  BE^^IÆRKNINGER  TIL  NORGES  KIRKEHISTORIE. 


4a 


tåget  i  Forskjellen  mellem  forum  internum,  den  kirkelige 
Bodsdisciplin,  og  forum  externum,  den  egentlige  Strafiferet. 
Hvad  den  første  angik,  var  Kirken  i  Norge  som  andet- 
steds  fuldkommen  fri  og  ubunden;  men  til  Gjengjæld  var 
den  ogsaa  udelukkende  henvist  til  Anvendelsen  af  de  kir- 
kelige Tugtmidler,  d.  e.  den  kirkelige  Bod  og  Censur^ 
ilden  at  Staten  under  Gjennemf ør  eisen  deraf  laante  den 
sin  verdslige  Arm.  Retspleie  og  Lovgivning  in  foro  ,ex- 
terno  tilstodes  deriraod  den  norske  Kirke  indtil  videre 
overhovedet  ikke.  Tværtimod  forbeholdt  Staten  sig  baade 
i  Straffesager  og  Civilsager  den  hele  Lovgivnings-  og 
Domsmyndighed  ligesaavel  over  Geistlige  som  over  Læg- 
mænd.  Kun  forsaavidt  tog  den  Hensyn  til  Kirkens  For- 
dringer, som  den  indordnede  en  Række  kirkelige  Forse- 
elser i  sin  egen  Strafferet  og  desuden  indrømmede  Biskop- 
pen  en  vis  Disciplinærmyndighed  ligeoverfor  hans  Geist- 
lighed,  dog  med  udtrykkeligt  Forbud  imod  at  anvende 
den  af  Kirken  tilladte  Pryglestraf  (Gul.  Kap.  15).  I 
denne  Henseende  kommer  det  altsaa  alene  i  Betragtning^ 
hvilke  kirkelige  Forseelser  Staten  strafFeretslig  forfulgte, 
og  hvilke  de  Straffe  vare,  som  den  truede  Overtræderen 
med.  Angaaende  det  sidste  Punkt  er  kun  at  sige,  at 
Statens  Kristenret  benyttede  ganske  de  samme  Straffe, 
som  allerede  fra  gammel  Tid  havde  været  de  sædvanlige 
i  den  verdslige  Strafferet,  altsaa  Fredløsheden  i  dens  to 
Grader  og  Pengebøderne.  Herved  tør  jeg  ikke  lægge 
nogen  Vægt  paa,  at  den  første  i  Kristenretten  ofte  frem- 
træder  som  Landsforvisning;  dette  er  nemlig  o^saa  Tilfældet 
i  den  verdslige  Eet,  og  om  der  end  netop  i  den  ældste 
Kristenret,  nemh*g  Vikens,  meget  hyppigt  bruges  Formelen 
,,/are  a  land  heidit,  ok  korne  aldri  par,  sem  kristnir  menn 
ey*o''\  saa  udtaler  sig  herigjennem  blot  den  Overbevisning^ 
at  Kristendom   og  Hedenskab  ere  uforenelige  Modsætnin* 


44 


K.  MAURER. 


ger,  uden  at  dette  i  nogen  Henseende  giver  Fredløsheden 
en  forandret  Karakter.  Rigtigt  er  det  ligeledes^  at  Fred- 
løsheden ofte  kun  indtraadte,  naar  den  Skyldige  undlod 
at  efterkomme  den  nærmest  paadragne  Penge-  eller  Kirke- 
bod,  og 'at  den  ogsaa  senere  kunde  afsluttes  ved  Penge- 
bødernes  Erlæggelse  eller  Kirkebodens  Udførelse.  Men 
heller  ikke  dette  er  noget,  som  ikke  ligesaa  godt  kunde 
have  fundet  Sted  i  verdslige  Straffetilfælde.  Endelig  er  det 
at  mærke,  at  ligesom  i  den  verdslige  Straflferet  de  mindre 
Sager  afgjordes  med  en  Pengebod  til  den  skadelidte,  og  de 
større  derhos  betingede  en  saakaldet  Ibghatigr  til  Staten  eller 
Formuens  Forbrydelse  til  Deling  mellem  Kongen,  Bønderne 
og  den  skadelidte,  saaledes  tilfaldt  ogsaa  ved  kirkelige 
Forseelser  kun  de  ringere  Bøder  Biskoppen  udelt,  hvor- 
imod  de  anseeligere  Bøder  saavelsom  forbrudt  Formue 
skiftedes  mellem  ham  og  Kongen  eller  i  Tilfælde  ogsaa 
Bønderne. 

Af  de  kirkelige  Forseelser  behandler  Forf.  enkelte 
særskilt  og  blandt  disse  især  meget  indgaaende  Brud 
paa  Kirkefreden  (S.  304—14,  jfr.  S.  257—60).  Han 
søger  nemlig  udførlig  at  paavise,  at  der  bestaar  en  nøi- 
ere  Sammenhæng  mellem  Bestemmelserne  i  Æ9elr.  VIII 
1 — 5  og  Frost.  II  Kap.  10,  samt  at  de  sidste  i  Hoved- 
sagen allerede  ere  bleven  indførte  af  Olaf  den  hellige. 
Efter  min  Opfatning  er  dette  Forsøg  dog  fuldstændig 
mislykket.  I  Frost'.  II  Kap.  10  skjelnes  der  først  mellem 
de  Fredsbrud,  der  begaaes  i  Krist-  eller  Mariekirken  eller 
paa  deres  Kirkegaard,  og  de,  der  begaaes  i  Fylkeskirken 
og  Hogendeskirken  eller  paa  deres  Kirkegaarde,  hvorved 
tillige  er  at  mærke,  at  Frost.loven  ikke  kjender  nogen 
Herredskirke.  De  førstnævnte  Fredsbrud  belægges  med 
den  strengere  Fredløshed,  og  den  Skyldiges  Formue  til- 
falder i  lige  Dele  Hellig   Olaf  og    den  jordiske    Konge, 


NOGLE  BEMÆRKNINGER  TIL  NORGES  KIRKEHISTORIE.  45 

d.  V.  s.  Erkebiskoppen  og  Kongen.  Den  anden  Klasse 
straffes  derimod  kun  med  en  15  Marks  Bod,  den  tredie 
med  en  Bod'  paa  7^/2  Mark,  begge  til  lige  Deling  mellem 
Biskoppen  og  Kirken,  hvorhos ,  den  Skyldige  maa  holde 
sig  borte  fra  Landet,  indtil  han  har  .betalt  Kirk^dens 
Bod.  Dernæst  bestemmes  imidlertid  ogsaa,  at  der  af  den 
Skyldiges  Formue  før  dens  Deling  mellem  Konge  og  Bi- 
skop skal  udredes  til  den  fornærmede  det  dobbelte  Beløb 
af  hans  personlige  B,et  samt  til  Kirken  Omkostningerne 
ved  dens  nye  Indvielse.  Nu  er  det  klart,  at  det  Afsnit 
af  Lovstedet,  som  angaar  Krist-  og  Mariekirken,  ikke 
kan  være  opstaaet  tidligere  end  det  Tidspunkt,  da  Kong 
Olaf  Kyrre  stillede  sin  Kristkirke  tæt  op  til  den  af  Kong 
Harald  Haardraade  hyggede  Mariekirke,  hvorved  begge 
Kirlcer  fik  fælles  Kirkegaard,  men  heller  ikke  senere  end 
det  Tidspunkt,  da  Erkeb.  Ey stein  flyttede  Mariekirken 
til  Helgesæter  og  paa  dens  og  deri  ældre  Kristkirkes' 
Grund  hyggede  sin  nye  Domkirke  (jfr.  mine  Arbeider 
„Die  Bekehrung  des  norw.  Stammes",  I  S.  649,  Anm» 
24,  „Die  Entstehung  derFrost.log",  S.  52—53,  og  „Gul. 
log''  S.  16,  saavelsom  v.  Amira,  VoUstreckungsverfahren, 
S.  33 — 34).  Denne  Del  af  Stedet  maa  derfor  vistnok 
ligesom  saa  mangt  et  andet  Sted  i  Frostloven  tilhøre 
Eysteins  ved  Aaret  1164  istandbragte  „Guldfjæder". 
Skjønt  Forf.  er  enig  i  denne  Slutning,  vil  han  dog  føre 
Lovstedets  Bestemmelser  om  Fredsbrud  i  Fylkes-  og  Hog- 
endeskirker  tilbage  til  Olaf  den  helliges  Kristenret  og 
antager,  at  allerede  denne  har  indeholdt  en,  omend  rin- 
gere, Straf  for  det  i  Domkirken  begaaede  Fredsbrud. 
Heri  skal  da  den  paafaldende  Overensstemmelse  med 
Forskrifteme  i  Æ8elr.  VIII  §  1—5  ligge,  og  den  skulde 
lade  sig  forklare  deraf,  at  de  sidste  have  tjent  som  For- 
billede for   Olafs  Kristenret.      Denne    Antagelse    er  det, 


46 


K.  MAURER. 


mod  hvilken  jeg  tror  at  burde  reise  Indvending.  Ganske 
bortseet  fra,  at  der  paa  Kong  Olafs  Tid  ingen  Domkirke 
fandtes  i  Norge,  og  at  der  følgelig  dengarife  heller  ikke 
kunde  være  Tale  om  noget  i  en  saadan  begaaet  Freds- 
brud,  staar  Porf.s  Formodning  ogsaa  forøvrigt  uden  al 
Støtte  i  Kilderne.  Disse  pege  tværtimod  forsaavidt  med 
stor  Bestemthed  i  modsat  Retning,  som  ingen  af  de  andre 
Kristenretter  ved  noget  af  lignende  Bestemmelser.  Borg^ 
Kr.  I  Kap.  18  lader  Vanhelligelse  vedUdgydelse  af  Blod 
afsones  med  en  Betaling  af  1,  2  eller  3  Mark,  eftersom  blot 
Kirkegaarden  eller  Kirkens  Ydervægge  eller  ogsaa  dens 
Indre  besmittes  med  Blodflækkea:,  og  derhos  skal  denne 
Betahng  tjene  som  Erstatning  for  den  nødvendiggjorte 
nye  Indvielse  af  Kirke  eller  Kirkegaard.  Paa  samme 
Maade  bestemmer  Eids.  Kr.  I  Kap.  37  og  II  Kap.  30, 
at  i  Tilfælde  af  en  Kirkes  eller  Kirkegaards  Vanhelligelse 
ved  forsætlig  Udgydelse  af  Blod  skal  den  Skyldige  blot 
paa  egen  Bekostning  lade  Kirke  eller  Kirkegaard  paany 
indvie  af  Biskoppen.  Noget  Jbestemt  Erstatningsbeløb 
angives  altsaa  her  ikke,  hvorimod  det  tilføies,  at  hvis 
den  Skyldige  ikke  vil  eller  kan  udrede  Betalingen, 
have  Bønderne  at  lade  Indvielsen  foretage  paa  sin  Be- 
kostning, medens  hin  som  fredløs  maa  holde  sig  borte  fra 
Landet,  indtil  han  har  ydet  dem  fuld  Erstatning  for  deres 
Udlæg.  I  Gul.  Kap.  32  finde  vi  dernæst  et  nymæli  af 
Kong  Magnus  Erlingsson,  ifølge  hvilket  Kamp  i  Kirke 
eller  paa  Kirkegaard,  naar  disse  ere  viede,  belægges 
med  en  Bod  af  3  Mark  til  Biskoppen  foruden  Erstatning 
af  Omkostningerne  ved  den  nye  Indvielse.  Derhos  bli- 
ver den  Skyldige  iibotamadr  og  hans  samlede  Formue 
inddragen,  medmindre  Konge  og  Biskop  skulde  ville  lade 
større  Mildhed  raade.  Hvad  der  efter  Fradrag  af  de  først 
opførte   Udbetalinger  bliver  tilovers,    gaar  til  Kongen,  og 


NOGLE  BEMÆRKNINGEB  TIL  NORGES  KIRKEHISTORIE. 


47 


bliver  der  intet  Overskud,  deles  Formuen  lige  raellem  ham 
og  Biskoppen,  i  hvilket  Tilfælde  dennes  Krav  paa  de 
først  opførte  Beløb  naturligvis  bortfalder.  Hvilke  Be- 
stemmelser Retsbogens  ældre  Redaktion  kan  have  inde- 
holdt,  vide  vi  ikke.  Dog  viser  Sammenhængen,  at  det 
først  var  Kong  Magnus,  som  henførte  Forbrydelsen  til 
ubotamdl,  og  vi  tør  derfor  vistnok  tænke  os,  at  Gulathin- 
gets  ældre  Eet  kan  have  været  ligeartet  med  Vikens  og 
Oplandenes.  I  ethvert  Fald  kjender  ingen  af  de .  tre 
Retsbøger  en  forskjellig  Behandling  af  de  forskjellige  Slags 
Kirker  i  Henseende  til  deres  Eetsbeskyttelse,  og  hermed 
bortfalder  det  karakteristiske  Moment  for  Jævnførelsen 
med  den  angels.  Bet.  Jeg  er  saa ledes  tilbøielig  til  at 
antage,  at  ikke  blot  en  Del  af  Frost.  II  Kap.  10,  men 
hele  Lovstedet  hidrører  fra  Erkeb.  Eystein,  og  forsaavidt 
engelsk  Ret  er  bleven  benyttet  ved  dets  Udarbeidelse, 
kunde  dette  tilskrives  enten  Kardinal  Nicolaus  eller  Erkeb. 
Eysteins  personlige  Forbindelse  med  England.  Der  er 
imidlertid  endnu  et  Punkt,  som  -trænger  til  at  belyses .  I 
Frost.  II  Kap.  10  gives  den  Bestemmelse,  at  der  tilkom- 
mer den  krænkede  dobbelt  personlig  Retsbod,  ikke  alene 
for  Blodsudgydelse  i  Kirke,  men  ogsaa  i  alle  andre  Til- 
fælde, da  eu  særskilt  Fred  var  fastsat  for  Befolkningen. 
Nu  siger  Gul.  Kap.  198,  at  en  Mands  personlige  Ret 
fordobles  paa  tre  Steder,  nemlig  paa  Thinge,  paa  Kirke- 
møde og  i  Ølhus,  saaledes  de  samme  Steder,  som  ogsaa 
ifølge  Frost.  IV  Kap.  58  tillægges  Fortrinet  i  Henseende 
til  Bødebeløb.  Ligeledes  tør  man  formode,  at  denne 
Rettens  Fordobling  i  Kraft  af  Kirkefreden  heller  ikke 
har  været  ukjendt  for  Vikens  og  Oplandenes  Retsbøger, 
hvis  verdslige  Lovafsnit  ikke  ere  bevarede.  At  den  over- 
hovedet  er  ældgammel  Ret,  fremgaar  deraf,  at  Thingfre- 
den    ogsaa   paa    Island   havde    den    tilsvarende    Virkning 


48 


K.  MAURER. 


(Konungsb.  Kap.  56,  61,  101  og  237,  S.  97,  112,  177 
og  182;  StaSarholsb.  Kap.  322,  S.  352—53,  samt  Kap. 
375,  S.  391),  hvorhos  samme  Følge  indtraadte  ved  Brud 
paa  tryggdir  (Konungsb.  Kap.  113,  S.  203)  og  ved  For- 
nærmelser, som  Tjenestefolk  tillod  sig  ligeoverfor  sin 
Husbonde  eller  dennes  Hustru  (sammest.  Kap.  80,  S.  136). 
Ogsaa  i  Lands].  Mannh.  Kap.  18,  Jårns.  tingfb.  Kap. 
4  og  Jonsb.  Mannh.  Kap.  19  knyttes  fremdeles  Rettens 
Fordobling  til  Brud  paa  større  Fredhellighed ,  og  den 
turde  i  det  hele  tåget  være  at  føre  tilbage  til  indenlandsk 
Ud§pring  og  ikke  med  Forf.  (S.  313)  til  engelsk  Ret. 
Vi  have  ingen  Grruhd  til  at  antage,  at  den  islandske  Ret 
overhovedet  og  navnlig  i  sine  Bestemmelser  om  Thing- 
freden  er  bleven  paavirket  fra  England,  og  følgelig  maa 
de  for  dennes  Beskyttelse  paa  Island  gjældende  Regler  være 
at  henføre  til  hjemlige  Rødder.  Naar  vi  saa  se  de 
samme  Regler  vende  tilbage  ogsaa  i  norsk  Ret  og  særlig 
i  Gulathingets,  hvorfra  den  islandske  Ret  omkring  Aaret 
930  udskilte  sig,  maa  dog  den  Slutning  være  retfærdig- 
gjort,  at  der  i  Gulathingslagen  allerede  ved  dette  Tids- 
punkt har  gjældt  tilsvarende  Sætninger.  At  den  samme 
Fordobling  af  Retten  ogsaa  i  angels.  Love  knyttes  til 
Krænkelsen  af  en  større  Fredhellighed,  tg|r  vi  derimod 
ligesaa  lidt  lade  os  forvirre  af  som  af  en  anden  beslægtet 
Kjendsgjerning,  nemlig  at  den  longobardiske  Ret  straffer 
det  efter  erlagte  Mandebøder  og  tilsagt  Fred  udøvede 
Drab  paa  en  Modstander  med  de  modtagne  Mandebøders 
dobbelte  Beløb,  hvorhos  den  lader  den  samme  Regel  ana- 
logisk faa  Anvendelse  ogsaa  paa  Bøder  for  Slag  og  Saar 
(Ed.  Rothar.  §  143)  og  tillige  «secundum  antiqvam  con- 
suetudinem"  forordner  Fordobling  af  Bøderne  for  alle 
„causæ  regales",  der  ikke  underligge  høiere  Bødesatser 
(sammest.    §  369;  Liutpr.   §   78;    Ahistulf  §   17).      Heri 


NOGLE  BEMÆRKNINGER  TIL  NORGES  KIRKEHISTORIE. 


49 


saavelsom  i  den  Omstændighed,  at  frisiske  Kilder,  som  de 
saakaldte  Riistringef  Kiiren  (v.  Richthofen,  Priesische 
Rechtsquellen,  S.  115),  anvende  Fordobling  af  Drabs-  eller 
andre  Bøder  ved  Thingfred  eller,  som  Fivelgoer  Ktiren 
(sammest.  S.  284),  ved  Thing-  og  Kirkefred,  eller  at  en 
Retsbog  for  Hemmingen  har  samme  Anordning  med 
Hensyn  til  Retsfred  og  Hærfred  (jfr.  Osenbriiggen,  Ale- 
mannisches  Strafrecht,  S.  47  og  50),  ligger  intet  andet 
end  tilfældige  Overensstemmelser,  der  lettelig  knnde  ind- 
træde  navnlig  paa  Bødevæsenets  Omraade,  hvor  man  kun 
raadede  over  en  begrændset  Række  af  Talforbindelser.  — 
Paa  de  øvrige  af  Forf.  omtalte  kirkelige  Forseelser  skal  jeg 
her  saa  meget  mindre  indlade  mig,  som  han  selv  kun  har 
gjort  dem  til  Gjenstand  for  en  meget  flygtig  Behandling. 
Q.  Kirkens  Indflydelse  paa  Rettergangen 
omhandles  S.  318 — 26.  Da  en  jurisdictio  in  foro  externo, 
som  allerede  bemærket,  ikke  var  den  norske  Kirke  ind- 
rømmet,  komme  herunder  nærmest  kun  Disciplinær- 
sagerne  modPræsteri  Betragtning.  Den  islandske* 
Ret  (Konungsb.  Kap.  6,  S.  21 ;  Sta8arh61sb.  Kap.  16,  S.  25; 
Skålholtsb.  Kap.  10,  S.  23;  StaSarfellsb.  Kap.  5,  S.  71; 
Belgsdalsb.  Kap.  8,  S.  116;  Arnarbælisb.  Kap.  7,  S.  166; 
o.  fl.)  lader  i  saadanne  Tilfælde  Althinget  nedsætte  en 
„prestaddm^^ ,  bestaaende  af  12  af  Biskoppen  opnævnte 
,  Præster,  for  hvilke  Biskoppen  har  at  indbringe  sin  Klage, 
hvis  Rigtighed  han  derpaa  maa  bevise  ved  BLjælp  af  et  af 
ham  og  to  Præster  afgivet  Veridikt.  Søgsmaalet  gaar  ud  paa 
en  Bod  af  3  Mark  til  Biskoppen ;  men  i  Tilfælde  af  mang- 
lende Erlæggelse  skal  der  ved  den  verdsUge  Domstol  ind- 
gives  Klage  over  „ddmrof",  og  denne  gaar  ud  paa  Lands- 
forvisning. I  Norge  omtales  nogen  saadan  Præsteret  ikke. 
Forf.  anfører  overhovedet  kun  et  eneste  Sted  (Borg.  Kr. 
I  Kap.  12)  som  hidhørende.     Det  bestemmer,  at  Biskop- 

HiBt.  Tidssk.  3.  R.  HI.  4 


50 


K.  MAURER. 


pen  alene  under  den  Forudsætning  tør  afsætte  en  Præst 
fra  hans  Embede,  at  der  ved  Vidnesbyrd  af  de  to  i  Syd 
og  Nord  nærmest  ansatte  Præster  kan  godtgjøres,  at  han 
formedelst  Ukyndighed  er  ude  af  Stand  til  at  forestaa  det. 
Men  herved  turde  en  dobbelt  Bemærkning  være  at  gjøre. 
Ogsaa  i  Gul.  Kap.  15  udtales,  at  Biskoppen  ikke  vil- 
kaarlig  kan  fjerne  en  Præst  fra  hans  Kirke  ^fyrir  pvi  at 
'ver  vilium  eigi  kirkiur  var  ar  at  fekauj^  gera^^  og  i  Til- 
slutning hertil  siges  det,  at  Præsten  for  urigtig  Angivelse 
af  Fester  og  Faster  saavelsom  i  det  hele  tåget  for  ethvert 
Anstød  mod  Biskoppens  kirkelige  Forskrifter  skal  bøde 
denne  3  Mark  og  først  i  Tilfælde  af  gjentagne  lignende 
Forseelser  skal  af  Biskoppen  kunne  iafsættes  fra  Embedet. 
Om  Bevismaaden  er  der  her  ikke  Tale.  Derimod  kan 
man  af  den  vedføiede  Anmærkning,  at  Pryglestraf  fof* 
Præsterne  var  afskaflfet,  fordi  de  havde  samme  mannhelgi 
som  Bønderne,  vistnok  drage  den  Slutning,  at  Disciplinær- 
straffe  ikke  ilagdes  Præsterne  af  den  verdslige  B,et.  Det 
ligger  da  nær  at  erindre,  at  ifølge  Eids.  Kr.  I  Kap.  10  (jfr. 
Gul.  Kap.  3)  alle  Præster  saavelsom  Biskoppen  selv 
skulde  indfinde  sig  paa  Lagthinget,  og  at  her  ikke  alene 
deres  Forsyning  af  Bøger  og  deres  hele  Opførsel  skulde 
undersøges,  men  at  de  sammesteds  ogsaa  skulde  bøde  for, 
hvad  de  havde  forbrudt.  Der  holdtes  følgelig,  som  af  Forf. 
selv  paa  et  andet  Sted  (S.  234—35)  anerkjendt,  ved  Lag* 
thinget  et  Slags  Stiftssynode,  og  man  tager  neppe  Feil  ved 
at  antage,  at  denne,  ligesom  Tilfældet  var  paa  Island,  under 
Biskoppens  Ledelse  har  havt  at  øve  Disciplinærjurisdiktion 
over  Præsterne. 

Da  Fremgangsmaaden  for  Thingdomstolene  i  geist- 
lige Sager  og  mod  geistlige  Personer  ganske  var  den 
sædvanlige,  gaar  Forf.  med  Eette  ikke  derpaa  ind.  Dog 
gjør  han  en  Undtagelse  for  Edens  og  Gudsdommens 


NOGLE  BEMÆRKNINGER  TIL  J^ORGES  KIRKEHISTORIE. 


51 


Vedkommende,  idet  disse  Bevismidler  stod  under  kirkelig  In  d- 
flydelse.  Han  erklærer  sig  (S.  320—22),  efter  min  Mening 
med  Rette,  mod  den  i  sin  Tid  af  E.  Hertzberg  udtalte  Ansku- 
else, at  Vidnernes  Beedigelse  i  Norge  først  er  opkommen  sent 
og  under  kirkelig  Indflydelse.  Kun  skulde  han  ikke  undladt 
.at  nævne,  hvad  jeg  allerede  i  en  Anmeldelse  af  Hertzbergs 
Skrift  (Krit.  Vierteljahress.  fiir  Gresetzg.  u.  Eechtsw., 
Bind  XVni,  S.  73—74)  havde  fremhævet,  at  Vidneed 
paa  Island  var  i  Brug  ikke  alene  ifølge  Graagaas,  men 
•ogsaa  i  Hedendommen,  hvad  den  fleresteds  opbe vårede  og 
Tistnok  fra  den  ældre  Islendingabok  hentede  Edsformular 
danner  et  fuldgyldigt  Bevis  for.  Med  Hensyn  til  de  i 
^orge  anvendte  Gudsdomme,  Prøven  med  gloende  Jern 
eller  med  Kjedeltag,  formoder  Forf.  uden  videre  engelsk 
Oprindelse.  Efter  min  Opfatning  vilde  Henvisningen  til 
Tydskland  ligge  ligesaa  nær,  og  i  denne  Retning  peger 
det  ogsaa  mere,  naar  Gu8runarkv.  III  6,  skjønt  ikke 
netop  hørende  til  de  ældre  Kvad,  udtrykkelig  betegner 
den  tycfske  Kong  Saxi  som  den,  der  forstaar  at  vie  den 
sydende  Kjedel  til  Prøven.  Ganske  ubegrundet  synes  det 
mig,  som  Forf.  gjør,  at  tilskrive  den  paa  Island  1006 
og  i  Norge  jfaa  Aar  efter  stedfundne  Afskaflfelse  af  Tve- 
kampen som  processuelt  Afgjørelsesmiddel  engelsk  Indfly- 
delse. Ikke  den  ringeste  Antydning  i  Kildeme  støtter  denne 
Antagelse.  For  Islands  Vedkommende  motiveres  den 
nævnte  Forholdsregel  desuden  tilstrækkelig  allerede  der- 
ved, at  det  her  gjældende  Edsvorneinstitut  og  Indførelsen 
af  den  saakaldte  fimtardomr  havde  fjernet  ethvert  Behov 
for  hint  voldsomme  Retsmiddel,  og  hvad  Norge  angaar, 
kan  foruden  Islands  Exempel  den  ganske  naturlige  Be- 
stræbelse  efter  at  styrke  Retsordenen  i  Forbindelse  med 
Kirkens  naturlige  Modvillie  mod  Tvekampen  have  været 
det  bestemmende.     Grettes  Saga  bringer  jo   ogsaa   Tve- 

4* 


52 


K.  MAURER. 


kampens  Afskaffelse  dersteds  i  udtrykkelig  Sammenhæng 
med  en  videre  gaaende  Landefredslovgivning  fra  Erik 
Jarls  Side. 

7.  Meget  mager  er  Eedegjørelsen  for  Kirkens 
Forhold  til  Ægteskabet  (S.  326—31).  I  terminologisk 
Henseende  bemærkes  først,  at  Udtrykket  gjof,  som  i  Gul.- 
loven  leilighedsVis  bruges  enstydigt  med  mundr,  maa  være 
indkommen  i  Texten  ved  Olaf  den  helliges  Lovgivning, 
en  Antagelse,  som  forud  var  bleven  fremsat  af  E, 
Hertzberg.  Forf.  anser  det  som  et  Laan  fra  Engelsk, 
hvor  g?ft  siges  allerede  tidligt  at  være  brugt  om  Brude- 
skillingen.  Saavidt  jeg  ved,  bruges  Ordet  dog  kun  paa  et 
eneste  Sted  (Ine  §  31)  i  Enkelttal  og  synes  her  ikke 
at  betegne  Brudeskillingen,  men  selve  Giftermaalet,  for 
hvilket  rigtignok  ellers  Flertalsformen  i  Angelsaksisk  pleier 
at  anvendes,  medens  det  tilsvarende  norsk-islandske  Ord 
gipt  ogsaa  i  Enkelttal  har  de»  sidst  anførte  Betydning. 
Forøvrigt  er  det  vistnok  rigtigt,  at  den  gjqf,  som  den 
unge  Hustru  modtog  Morgenen  efter  Brudenatten  (Gul. 
Kap.  51  jfr.  124),  fuldkommen  modsvarer  den  angels. 
morgengtfu ;  men  en  Morgengave  forekommer  ogsaa,  snart 
som  morghongæf,  snart  som  hindr adaghsgæf,  i  svensk 
Ret,  og  da  den  desuden  er  den  ældre  tydske  Ret  særde- 
les vel  bekjendt,  saa  kan  baade  Tingen  og  Navnet  meget 
godt  tilhøre  Norden  selv  eller,  hvis  dé  er  indførte  fra 
Udlandet,  ligesaavel  være  hentede  fra  Tydskland  som  fra 
England.  Heller  ikke  har  det  norrøne  brudhlaiip  sproglig 
noget  at  gjøre' med  det  angels,  brydlåc,  idet  låc  svarer  til 
oldn.  leikr,  til  oldn.  hlaiip  derimod  det  angels,  hlyp. 
Skal  det  norrøne  Ord  endelig  ikke  være  af  indenlandsk 
Oprindelse,  maa  man  derfor  mere  tænke  paa  det  tydske 
„Brautlauf",  hvilket  allerede  træflfes  i  Oldhøitydsk  og  i  se- 
nere Nedertydsk  optræder  som  hrMloft  o.  lign.     Derimod 


NOGLE  BEMÆRKNINGER  TIL  NORGES  KIRKEHISTORIE. 


53 


synes  rigtignok  de  for  det  religiøse  Slægtskab  anvendte 
Betegnelser  giidsifjar,  gudsifi,  gudfadir,  guddottir^  at 
Tære  laante  fra  Angels.,  om  der  end  ogsaa  i  Tydsk  fin- 
des  Ord,  som  minde  derom. 

I  saglig  Henseende  er  at  bemærke,  at  der  saavidt 
mig  .bekjendt  i  Norges  ældre  Tid  intetsteds  er  Spor 
af,  at  Brudeparret  viedes,  eller  endog  blot,  at  Præsten 
var  tilstede  ved  Brylluppet.  Efter  angels.  Ret  krævedes 
derimod  Vielse  (Schmid,  Anhang  VI  §  8),  idet  saadan 
kun  ved  Indgaaelse  af  et  andet  Ægteskab  var  forbudt 
(Canones  Ælfrici  §  9).  Forøvrigt  var  Indvielsen  af  det 
første  Ægteskab  en  Fordring,  der  i  Praxis  opstilledes  af 
hele  den  occidentalske  Kirke  (jfr.  Freisen,  Geschichte  des 
canonischen  Eherechtes,  S.  129 — 34),  dog  kun  „ad  hono- 
rem",  ikke  „ad  necessitatem",  d.  e.  det  var  for  Brude- 
parret ingen  Retspligt  at  modtage  „benedictio  nuptialis" 
(jfr.  Hinschius  IV  S.  154),  og  denne  blev  ogsaa  ved  Ind- 
gaaelsen  af  det  andet  Gifte  regelmæssig  nægtet  (Freisen,  S. 
672 — 76).  Erkebiskop  JonsKristenret Kap.  41,  som  i  Norge 
først  paabyder  kirkelig  Vielse,  udelukker  den  ligeledes 
udtrykkelig  fra  Anvendelse  ved  anden  Gangs  Ægteskab. 

Meget  utilstrækkelig  er  Forf/s  Fremstilling  af  de 
forbudte  Slægtskabsgrader,  hvorfor  jeg  desangaaende 
henviser  dels  til  min  Afhandling  om  „Die  Berechnung 
der  Verwandtschaft  nach  altnorw.  Rechte"  (Sitzungsbe- 
richte  der  philos.-philol.  u.  histor.  Classe  der  Akademie 
der  Wiss.,  Miinchen  1877,  S.  235—53),  i  hvilken  navnlig 
ogsaa  drøftes  Forholdet  mellem  de  norske  Retsbøgers 
Forskrifter  paa  den  ene  Side  og  Æ8elr.  VI  §  12  samt 
c.  3  X  de  cons.  et  affin.  (IV  14)  paa  den  anden,  dels  til 
de  omhyggelige  Redegjørelser  hos  Freisen,  der  ligeledes 
(S.  405)  omtaler  det  sidstanførte  Sted.  For  det  religiøse 
Slægtskabs  Vedkommende  burde  ogsaa  Jon  Olafssons  flittige 


54 


K.   MAURER. 


Arbeide  „Diatribe  historico-ecclesiastica  de  cognatione 
spiritual!"  (Kjøbenhavn  1771)  have  været  benyttet,  da  det 
med  Hensyn  til  de  nordiske  Retsordninger  meddeler  meget, 
som  er  brugbart. 

8.  Endelig  omhandles  ogsaa  (S.  331 — 35)  Kirkens 
Forhold  ligeoverfor  de  ufrie.  Imidlertid  indskrænker 
Porf.  sig  til  at  paavise,  at  Frikjøbelsen  og  Frigivelsen 
af  Trælle  baade  i  England  og  Norge  betragtedes  som  en 
fortjenstfuld  Handling  'af  kristelig  Barmhjærtighed,  en 
Paavisning,  der  selvfølgelig  kunde  gjøres  for  ethvert  andet 
kristent  Lands  Vedkommende.  De  i  Gul.  Kap.  4 — 5  og 
Frost.  III  Kap.  19  omtalte  Frigivelser  bunde  naturligvis 
i  den  samme  Opfatning,  selv  om  man  skulde  finde,  at 
Sandsynligheden  taler  for  den  af  A.  Gjessing  og  mig 
formodede  Sammenhæng  med  tidligere  MenneskeoiSfringer, 
hvilket  ogsas^  Forf.  selv  efter  foreløbig  Tvivl  i  et  Tillæg 
(S.  420)  giver  sin  Tilslutning.  Frost.loven  tilskriver  dem  jo  ud- 
trykkelig  et  af  Landets  Befolkning'  afgivet  Løfte  „til  guds 
paMa^^,  Angaaende  det  Tidspunkt,  som  dette  Løfte  til- 
hører, ere  Kilderne  tause,  og  d^t  synes  derfor  overflø- 
digt  at  opkaste  det  Spørgsmaal,  om  det  er  kommet  istand 
under  Kong  Olaf  Tryggyesøn  eller  Olaf  den  hellige. 

III. 

Kortere  maa  jeg  fatte  mig  med  Hensyn  til  Kirkens 
Praxis,  ikke  som  om  denne  skulde  være  _  mindre  vigtig 
end  Kirkeforfatningen,  men  alene  fordi  den  ligger  Områa- 
det  for  mine  Studier  fjernere.  Jeg  følger  ogsaa  her  den 
Orden,  hvori  Forf.  omhandler  de  enkelte  Emner. 

1.  Hvad  først  angaar  de  syv  Sakramenter  (S. 
337 — 43),  saa  indskrænker  Forf.  sig  væsentlig  til  sprog- 
lige  Bemærkninger.  Han  anfører  rigtigt,  at  oldn.  UeB;a, 
blezan,  for  benedicere,  benedictio,  kommer  af  angels.  hMsian, 


NOGLE  BEMÆRKNINGER  TIL  NORGES  KIRKEHISTORIE. 


55 


hletsung;  men  han  undlader  at  nævne,  at  vigsla,  det  i 
Norden  sædvansmæssige  Udtryk  for  ordinatio  og  consecra- 
tio,  var  af  tydsk  Udspring  og  langt  borteliggende  fra 
angels,  hådung  (af  håd  =  ordo).  For  Daaben  anvendes  i 
Norge  sem  paa  Island  Betegnelsen  skirn,  d.  e.  Renselse. 
Med  det  tydske  Ord  „Taufe",  hvilket  som  Oversættelse 
af  det  græsk-romerske  „baptisma"  fra  Goterne  af  er  fælles 
for  alle  tydske  Stammer,  og  som  ogsaa  i  Norden  under  For- 
men „Daab"  gjenfindes  i  det  mindste  hos  Danske  og 
Svenske,  hænger  dette  Udtryk  ikke  sammen.  Derimod 
lader  det  sig  nok  bringe  i  Forbindelse  med  angels.  Julluht, 
nemlig  forsaavidt  man,  som  allerede  J.  Grimm  i  en  An- 
mærkning  til  „ Andreas  und  Elene",  S.  136 — 37,  har 
foreslaaet,  vil  anse  sidstnævnte  Ord  for  beslægtet  med  lat. 
„fiillo",  en  Valker,  og  mid.-lat.  „fullare",  at  valke,  at  rense. 
I  Modsætning  hertil  holde  dog  andre  (f.  Ex.  Ettmuller, 
Lex.  Anglos.  S.  349)  det  for  en  Sammensætning,  jullwtht, 
og  mene  at  burde  henføre  det  til  Verbet  wthan,  Dsl  fullere 
imidlertid  i  Mark.  9,  3  tjener  til  at  oversætte  det  lat. 
„ftillo"  (Skeat,  The  holy  gospells,  II  S.  66),  og  det  ogsaa 
ellers  lader  sig  paavise  som  brugt  i  lignende  Betyd- 
ning, er  jeg  i  Virkeligheden  tilbøielig  til,  trods  S.  Bugges 
vægtige  Autoritet  for  det  modsatte,  at  holde  fast  ved  den 
førstanførte  Tydning.  Derimod  kan  Betegnelsen  Jimtr 
om  Døbefadet  ligesaa  godt  som  fra  angels,  font  umiddel- 
bart udledes  fra  det  til  Grund  tor  dette  liggende,  latinske 
fons.  Ligeledes  svarer  jjhefja  barn  or  heidnum  domi" 
og  det  forkortede  jMfja'^  til  det  lat.  Jevare  de  sacro 
fonte^^  saavelsom  til  vort  tydske  „aus  der  Taufe  heben". 
Om  de  ved  Daaben  iagttagne  Former  og  meget  andet 
hidhørende  havde  Forf.  kunnet  meddele  meget  mere, 
dersom  han  havde  benyttet  Jon  Olafssons  fortræffelige 
„Syntagma  de  baptismo"  (Kjøbenhavn  1770),  og  det  samme 


56 


K.   MAURER. 


gjælder  ogsaa  om  Konfir mationen,  hvis  forskjellige  Beteg- 
nelser ovenfor  omhandledes.  At  Udtrykket  skripty  d.  e. 
Skriftemaal,  er  fremkommet  af  det  angels,  scrift^  kan 
neppe  betvivles ;  derimod  svarer  jatta  syndir  til  vort  tydske 
„beichten"  (oldhøit.  bi-jehan).  Ligeledes  maa  vel^Nadver- 
dens  Betegnelse  hush  sjeldnere  hunsly  være  laant  fra 
England,  hvor  husl  bruges  i  samme  Betydning;  sproglig 
svarer  vistnok  dertil  det  gotiske  hunsl^  Offer,  men  er  dog 
for  fjernt  liggende,  da  Ordet  mangler  i  de  øvrige  tydske 
Dialekter  og  heller  ikke  i  Norden  nogensinde  anvendes 
paa  hedenske  Offringer.  Betegnelser  som  offra,  messtivin, 
patena,  kalekr,  komme  ikke  i  Betragtning,  idet  de  vistnok 
umiddelbart  gjengive  Kirkelatinens  „offerre",  „vinum", 
„patena",  „calix",  og  desuden  ogsaa  minde  om  de  tydske 
Ord  „Opfer",  „Messwein",  „Patene"  og  „Kelch".  Paa 
samme  Maade  kan  olean  ligesaa  godt  være  opstaaet  af 
det  tydske  „01ung",  som  af  det  angels,  eie,  hvorimod  det 
enstydige  Udtryk  smurning,  hvilket  dog,  saavidt  jeg  ved, 
kun  er  paavisligt  i  senere  Kilder  af  islandsk  Oprindelse, 
peger  tilbage  paa  angels,  smyrels,  hvis  det  da  overhovedet 
bør  antages  at  være  af  fremmed  og  ikke  af  selvstændig 
nordisk  Dannelse. 

2.  I  det  følgende  behandles  derpaa  Gudstjenesten 
(S.  344 — 404),  hvorunder  imidlertid  tillige  omtales  meget  og 
mangt,  som  man  ikke  netop  vilde  søge  under  denne  Over- 
skrift. Ogsaa  i  dette  Afsnit  møde  os  først  adskillige  ter- 
minologiske Anførsler  uden  al  Beviskraft.  Ord  som 
pjonasta,  embætti,  messa,  predika,  kunne  ligesaa  godt  være 
hentede  fra  Tydskland  som  fra  England,  ligesom  man  i 
Tydskland  ikke  mindre  end  i  England  talte  og  taler  om 
„Messesang".  Udtrykkene  øyding  og  skyring  om  Ho- 
milier  svare  endog  netop  til  de  tydske  „Deutung"  og 
„Erlåuterung",  men  ikke  til   noget  angels.  Ord.     Interes- 


NOGLE  BEMÆRKNINGER  TIL  NORGES  KIRKEHISTORIE. 


57 


santere  er  den  korte  Meddelelse  (S.  344 — 45),  at  de  ældste 
norrøne  Homilier,  forsaavidt  de  ikke  ere  originale,  vist- 
nok  have  Berørelse  med  Ælfric's  angels.  Homilier,  men 
dog  ikke  kunne  være  hentede  fra  disse.  Tværtimod  maa 
deres  fælles  latinske  Kilde  søges  i  Gregor's  eller  BedaL's 
Homilier  saavelsom  i  den  af  Paulus  Diaconus  paa  Karl 
den  Stores  Befaling  istandbragte  Homiliesamhng.  Om 
dette  Punkt  vilde  det  være  kjærkommet  at  erfare  mere.  — 
Benævnelserne  paa  de  kirkelige  Klædninger,  Bøger 
og  Brugsgjenstande  skal  jeg  ikke  nærmere  omhandle. 
Dels  gjælder  det  her  Udtryk,  der  ere  tagne  lige  ud  fra 
Kirkelatinen,  som  f.  Ex.  stola,  dalmatika^  saltari  (psalta- 
rium),  corporall,  kantiki  (canticum),  lagall  (baculus),  eller 
ligesaa  godt  kunne  være  laante  fra  Tydsk  som  fra 
Engelsk,  som  f.  Ex.  messuserkr  jævnført  med  det  tydske 
„Messgewand"  og  angels,  messehrægel,  gjord  jævnført  med 
det  tydske  „Gurt"  eller  „Gurtel"  og  angels,  gyrdéls,  og 
paa  samme  Maade  handbok,  messiibok,  songbok,  pistlabok, 
skrin,  biskupssta/r.  I  begge  Slags  Tilfælde  er  saaledes 
vedkommende  Benævnelsers  engelske  Udspring  ubevislig. 
Ved  andre  Ord  tør  denne  derimod  vistnok  ansees  som 
sikker,  som  f.  Ex.  ved  yfirsloppr,  handMædi,  redingabok, 
reykelsi,  bjålla,  kertistikka;  men  selv  isaafald  kan  deres 
Indførelse  i  Norge  ligesaa  vel  tilhøre  en  senere  Tid  som 
den  her  omspurgte.  Paa  samme  Maade  forholder  det  sig 
med  Benævnelserne  paa  Bønnetiderne.  Prim  og  non  ere 
laante  fra  Latin,  medens  middagstid,  aptantiå  og  ndttsongstid 
have  Forbilleder  i  Tydsk  som  i  Engelsk.  Men  ogsaa 
otta  og  undorn  besidde  sine  Paralleler  baade  i  Tydsk  og 
Engelsk,  og  navnlig  ere  uhta  og  undorn  paavislige  alle- 
rede i  Heljand.  Da  desuden  det  første  betegner  Dæm- 
ringen  og  det  sidste  et  Mellemmaaltid,  ligemeget  enten 
det  indtoges  om  Morgenen  eller  Aftenen,  kan   der   heller 


58 


K.  MAURER. 


ikke  lægges  nogen  Vægt  paa,  om  det  ene  eller  andet  Ud- 
tryk  her  eller  der  betegner  en  Morgen-  eller  Aftenstund. 
Hos  Grotefend  (Zeitrechnung  des  deutschen  Mittelalters 
u.  der  Neuzeit,  Bind  I),  hvis  Værk  Forf.  dog  endnu  ikke 
kunde  benytte,  men  derhos  ogsaa  i  Schiller  og  Lubben'» 
middelnedertydske  Ordbog  samt  i  Doornkaat  Koolman's 
østfrisiske,  finder  man  begge  Ord  omtalte  og  paaviste, 
ikke  at  tale  om,  at  ved  saa  almindeligt  udbredte,  ger- 
maniske  Udtryk  tillige  den  Antagelse  ligger  nær,  at  de 
ligeledes  have  været  oprindeligt  hjemmehørende  i  Norden, 
Mere  indgaaende  omhandles  den  kristelige  Tids- 
regning (S.  348 — 53).  Forf.  gaar  ud  fra  den  Forud- 
sætning,  at  Nordboerne  fra  først  af  have  havt  en  Uge 
paa  fem  Dage,  hvilket  ogsaa  af  andre  har  været  antaget 
(f.  Ex.  J.  F.  W.  Schlegel,  Juridisk  Bncyklopædie,  S.  541 
Anm.;  Finn  Magnusson,  Lex.  MythoL,  S.  753;  Gudbrand 
Vigfusson  under  fimt),  Derimod  mener  han,  at  Ugen  paa 
syv  Dage  er  kommen  til  dem»  med  Kristendommen  fra 
England  af.  Jeg  lader  det  her  staa  hen,  hvorledes  det 
forholder  sig  med  hin  Uge  paa  fem  Dage;  men  jeg  frem- 
hæver,  dels  at  Ugens  Betegnelse  som  vika  ogsaa  gjenfin- 
des  i  oldsaks,  tvica  og  oldfris.  tvicej  ligesom  Ordet  over- 
hovedet  er  fællesgermanisk,  dels  at  den  Omstændighedy 
at  de  ældre  nordiske  Benævnelser  paa  de  syv  Ugedage 
med  Undtagelse  af  Lørdagen  (laugardagr,  pvdUdagr)  øien- 
synlig  ere  hentede  fra  Latin,  ikke  udelukker  Muligheden 
af,  at  de  hos  Nordboerne  som  hos  de  øvrige  Germaner 
ere  blevne  indførte  før  Omvendelsen  til  Kristendommen. 
At  Syvdagesugen  allerede  i  det  10de  Aarh.  var  Islænderne 
bekjendt,  fremgaar  af  Are  frodes  Beretning  om  den  den- 
gang  opnaaede  Forbedring  af  Kalenderen  (Islendlngabok 
Kap.  4;  jfr.  L.  Larsson,  Ældsta  Delen  af  God.  1812  in 
4to,  S.  7 — 8),  og  da  vi  vide,  at  Biskop  Jon  Agmundssøn» 


NOGLE  BEMÆRKNINGER  TIL  NORGES  KIRKEHISTORIE. 


5» 


af  Hole  allerede  i  Begyndelsen  *af  det  12te  Aarh.  med 
stor  Skarphed  optraadte  mod  Brugen  af  Dagsbenævnelser 
som  odinsdagr,  porsdagr  o.  s.  v.,  istedet  for  hvilke  han 
vilde  have  anvendt  de  kirkelige  annarr  dagr^  pridi  dagr 
(feria  secunda,  tertia)  o.  s.  v.,  staar  det  neppe  til  at  an- 
tage,  at  hine  ældre  Benævnelser  kun  et  Aarhundrede  tid- 
ligere vare  blevne  bragte  ind  i  Landet  af  Barken  selv. 
Allerede  J.  Grimm  har  i  sin  Mythologie  (4de  TJdg.  1  S. 
101—8;  jfr.  III  S.  45—48)  en  vigtig  Udtalelse  om  dette 
Spørgsmaal.  Han  henviser  nemlig  til,  at  Gregor  af  Tours 
(Hist.  Franc.  III  Kap.  15)  anser  Betegnelsen  af  „dies 
dominicus"  som  „dies  solis"  for  barbarisk,  d.  e.  tydsk. 
Kun  paa  denne  Maade  bør  det  ogsaa  opfattes,  naar  det 
i  Gul.  Kap.  16  og  20  heder:  ^jhinn  siaunda  dag  hvem 
er  heilagt  ok  hollum  ver  pann  sunnudag^^,  samt;  j,hmn 
siaunda  dag  hvern  skolom  ver  varna  vid  kiotvi,  pann 
kalium  verfriadag".  Vistnok  omtaler  Gudbrand  Vigfusson 
(Corp.  poet.  bor.  I  S,  428),  at  de  ældre  Benævnelser  paa 
Dagene  først  optræde  'hos  Arnor  Jarlaskald,  altsaa  ved 
Midten  af  det  Ilte  Aarh.  Men  S.  Bugge  bemærker  her- 
imod  med  fuld  Bet  (Arkiv  f.  nord.  Filol.  IV  S.  121—23), 
at  deres  tidligere  Indførelse,  f.  Ex.  i  Hedendommens 
sidste  Tid,  derved  ingenlunde  udelukkes,  og  han  erklærer 
ogsaa  forsigtigen,  at  denne  Indførelse  kan  have  fundet 
Sted  enten  fra  England  eller  fra  Nordtydskland  af.  For 
det  oldn.  frjådagr,  oldsv.  freadagher,  kan  vistnok  den 
angels.  Form  frigdæg,  frigedæg  ligge  til  Grund,  men  dog 
ogsaa  ligesaa  godt  en  ikke  paavisbar  oldsaxisk  Form  eller 
endog  det  oldhøitydske  frtatag.  I  ethvert  Fald  peger 
Ordet  sunnudagr  hen  paa  Benævnelsemes  Indførelse  til 
en  Tid,  da  ved  Siden  af  sol  endnu  brugtes  sunna^  et  Ord^ 
hvis  Anvendelse  tidlig  indskrænkedes  til  det  digteriske 
Sprog,    og    som    forøvrigt    i    det    høieste    bibeholdtes    i 


60 


K.  MAURER. 


enkelte  Stedsnavne.  Allerede  den  ovenfor  nævnte  Cod, 
18i2  ser  sig  i  sin  ældste  Del  (S.  39,  L.  10)  foranlediget 
til  at  give  den  forklarende  Bemærkning,  at  ^mnnd  hetter 
sol  OG  e^'  vip  håna  kendr  drottens  dagr'^.  Den  samme 
Codex,  et  af  de  allerældste  islandske  Haandskrifter,  bruger 
tillige  (S.  3,  L.  5)  Benævnelsen  midvilmdagr,  hvilken 
ogsaa  gjenfindes  i  den  ældste  islandske  Kristenret  (Ko- 
nungsb.  Kap.  12  og  15,  S.  29  og  32).  I  den  sidste 
er  Dagenes  kirkelige  Betegnelsesmaade  overhovedet  den 
herskende,  og  fra  Kirkelatinens  „media  septimana"  sy- 
nes Udtrykket  over  Tydskland  at  være  kommet  til  Nor- 
den. Skjønt  det  derfor  er  nærliggende  at  tænke  paa  Biskop 
Jon  Agmundssøn,  faar  det  imidlertid  staa  derhen,  om  dette 
Ord  virkelig  først  er  bleven  indført  i  den  senere  Tid. 

At  Onsdagen  omvendt  dog  ogsaa  i  Nordtydskland 
fordum  var  opkaldt  efter  Wodan,  viser  sig  endnu  i  Be- 
nævnelser,   der  ere  bevarede  i  meget  yngre  Dialekter. 

Ansættelsen  af  Aarets  Begyndelse  til  den 
25de  December  var  ikke  blot  i  Brug  i  Norden  og  Eng- 
land, men  ogsaa  i  Tydskland  og  det  endog  saa  afgjort, 
at  Grotefend  (I  S.  205)  ligefrem  kan  sige:  „Tydskland 
er  at  anse  som  Hovedsædet  for  Aarets  Begyndelse  med 
Julen".  At  derimod  det  oldn.  missari  eller  misseri  kun 
besidder  en  sproglig  Parallel  i  det  angels,  missare,  missere, 
er  vistnok  rigtigt;  men  allerede  J.  Grimm  har  dog 
(Mythol.  II  S.  630—31)  bemærket,  at  Regningen  efter 
Halvaar  synes  at  være  fællesgermanisk,  og  da  Ordet  fore- 
kommer saa  tidligt  som  i  Gu8runarkv.  I  8  og  9,  samt 
II  14,  og  endog  i  Håvam.  60  saavelsom  i  en  Strofe,  der 
lægges  Olaf  den  hellige  i  Munden  (Flatøb.  II  S.  341),  og 
da  det  desuden  i  det  anførte  Sted  af  tslendingab6k  for- 
udsættes  brugt  omkring  Midten  af  det  10de  Aarh.,  kan 
det  saare  vel  have  hørt  hjemme  i  Norden  selv.     I  ethvert 


NOGLE  BEMÆRKNINGER  TIL  NORGES  KIRKEHISTORIE. 


61 


Fald  synes  —  hvad  allerede  Gudbrand  Vigfusson  har 
modsat  sig  —  dets  Afledning  af  lat.  „seraestris"  at  være  util- 
ladelig.  Den  oldn.  Betegnelse  af  Kalendarium  som  rim 
lader  sig  ikke  blot  knytte  til  angels,  rtm,  gertm;  thi  og- 
saa  i  Oldhgfit.  og  Oldfris.  er  rim  =  numerus  paavislig,  lige- 
som  det  af  det  i  Heljand  forekommende  Adjektiv  iinrtm 
=:  utællelig  tillige  lader  sig  formode  i  Oldsax.  Endelig  er 
den  Skik,  at  Festdagenes  Tilsigelse  sker  ved  et  særligt, 
af  Præsten  omsendt  Kors,  ikke  kjendt  fra  England,  me- 
dens den  i  Norge  øiensynlig  er  bleven  indført  for  at  til- 
fredsstille de  praktiske  Behov  og  under  Forbillede  af,  hvad 
der  brugtes  ved  Thingsammenkaldelserne.  Derimod  har  den 
•  ved  Siden  af  Korsbudstikken  ligeledes  anvendte,  præstelige 
Forkyndelse  af  Festdagen^  i  sbnghusdurum  sit  Analogon 
i  England  (jfr.  S.  349  og  363). 

Den  kirkelige  Festkalender  omhandler  Forf, 
(S.  353 — 72)  temmelig  udførligt.  Naar  dette  dog  ikke 
sker  paa  tilfredsstillende  Maade,  finder  det  sin  Undskyld- 
ning  i  de  store  Vanskeligheder,  som  ledsage  Emnet.  Jeg 
vælger  derfor  her  at  gaa  min  egen  Vei.  Udgangspunktet 
tager  jeg  i  de  ældre  norske  Retsbøgers  Adskillelse 
mellem  to  Klasser  af  Festdage,  en  høiere  og  en  ringere. 
De  Dage,  der  høre  til  den  høiere  Klasse,  skulle  hellig- 
holdes  paa  samme  Maade  som  Søndagen;  forud  for  dem 
gaar  der  Faste  og  nbnliélgi,  og  Krænkelse  af  Hellighol- 
delsen  er  belagt  med  en  Bod  paa  6  Øre.  Forud  for  de 
til  den  anden  Klasse  hørende  Dage  bliver  derimod  hver- 
ken fastet  eller  iagttaget  nonhélgi,  og  for  deres  Vanhel- 
ligelse udredes  kun  en  3  Øres  Bod.  I  Gul.  Kap.  16—18 
og  Frost.  II  Kap.  24 — 25  og  28  udtales  denne  Skjelnen 
bestemt,  hvorhos  de  til  hver  af  Klasserne  hørende  Fest- 
dage fuldstændig  opregnes.  Men  ogsaa  de  to  andre 
Retsbøger  kjende  Forskjellen,  kun  at  de  indskrænke  sig  til 


62 


K.  MAURER. 


Sit  opregne  Festerne  af  høiere  Orden,  medens  de  ikke  an- 
føre de  ringere.  Borg.  Kr.  I  Kap.  14  og  III  Kap.  19  (i  II 
mangler  Festkatalogen  paa  Grund  af  en  Lakune  i  Haand- 
«kriftet)  angi  ve  nemlig  først  en  Række  Dage,  som  „aller 
eru  iamdyrir  sunnudegi,  6  aura  hverr^^,  og  hvis  Vigilie 
skal  feires. ,  Derpaa  tilføies,  omend  kun  i  III  Kap.  19, 
„en  adrer  messudagar  peir  sem  helgir  eru  halldner  a  12 
manadom,  pa  er  3  aura  dagr  hverr'^ ;  dog  skjelnes  der 
ogsaa  i  I  Kap.  14  mellem  3  og  6  aura  dagar,  og  det 
«iges,  at  man  skal  bøde  „sliku  sem  dagriki  er  til^.  1 
Eids.  Kr.  I  Kap.  9  og  II  Kap.  8  opregnes  ligeledes 
kun  de  Festdage,  som  ere  ligesaa  hellige  som  Søndagen, 
have  en  Vigilie  forud  for  sig  og  i  Tilfælde  af  Krænkelse 
betinge*  en  6  Øres  Bod;  men  ogsaa  dette  forudsætter  jo, 
at  der  ved  Siden  af  de  anførte  havdes  andre  Festdage,  som 
ikke  de  nævnte  Egenskaber  tilkom.  Forf.  henviser  til, 
at  der  ogsaa  i  Æ3elr.  V  §  14—15  og  VI  §  22  skjelnes 
mellem  Fester  med  og  uden  forudgaaende  Faste,  og  i 
Yirkeligheden  gjør  Kirken  overalt  Forskjel  paa  de  en- 
kelte Festers  „dignitas"  (jfr.  Grotefend  I  S.  60).  Ikke 
desto  mindre  er  den  udprægede  retslige  Karakter,  som  denne 
Skjelnen  i  de  norske  og,  jeg  tilføier,  de  islandske  Rets- 
bøger  har  faaet,  fremmed  for  angels.  Ret  og  heller  ikke, 
saavidt  jeg  ved,  paavislig  i  noget  andet  Land.  Den  sy- 
nes saaledes  først  at  have  uddannet  sig  i  Norden  selv. 
Jævnførelsen  mellem  de  forskjellige  Retsbøgers  Fest- 
rækker  vanskeliggjøres  derved,  at  kun  GuLloven  og  Frost.- 
loven  opregne  begge  Klasser  af  Festdage,  medens  Borg.- 
loven  og  Eids.loven,  som  sagt,  indskrænker  sig  til  at 
nævne  Festerne  af  høiere  Orden.  Men  selv  bortseet  her- 
fra, har  man  at  komme  tilrette  med  den  dobbelte  Om- 
stændighed,  at  Festkatalogen  øiensynlig  er  bleven  udvik- 
let  i  Tidens  Løb,    og  at  Retsbøgerne,   som   desuden    til- 


NOGLE  BEMÆRKNINGER  TIL  NORGES  KIRKEHISTORIE. 


63 


høre  meget  forskjellige  Tider,  i  det  mindste  delvis  kun 
foreligge  os  i  korrumperede  Texter.  Begge  disse  Træk' 
yise  sig  meget  tydelig  under  Omtalen  af  Julefesten.  Gul. 
Kap.  18  sætter  den  til  6  Dage,  hvilke  imidlertid  opføres 
blandt  de  ringere  Feste.  De  6  Dage  ere  Julehelgens 
fire  første,  altsaa  den  25de — 28de  December,  samt  „atte 
dagr  iola^  og  ^^prettande  dagr'%  altsaa  Epiphania  og 
Circumcisio  Domini,  den  jLste  og  6te  Januar.  Paa  de 
øvrige.  Dage  tør  man  drage  Omsorg  for  sit  Kvæg.  Netop 
de  samme  Dage  nævner  God.  A.  af  Borg.  Kr.  (I  Kap. 
14),  dog  saaledes,  at  de  her  henregnes  til  Festerne  af 
høiere  Klasse;  God.  B.  derimod  angiver  ligesom  III  Kap. 
19  de  fem  første  Dage  „^  iolum"  og  forøger  følgelig  Fest- 
dagenes Antal  med  en.  Forklaringen  herpaa  bringer  Eids. 
Kr.  I  Kap.  9  og  II  Kap.  8.  Disse  opføre  under  de  høiere 
Fester  foruden  ottende  og  trettende  Dag  Jul  ogsaa  første 
Juledag,  Stephansdagen,  Johannesdagen,  Barnamessa  og 
Thomasmessa^  d.  e.  den  29de  December.  Sidstnævnte  Dag, 
Festen  for  den  hellige  Thomas  af  Ganterbury  (død  29de  Dec. 
1170),  der  først  erklæredes  hellig  Askeonsdag  1173,  er  alt- 
saa den  femte  Juledag,  som  ogsaa  ifølge  Borg.lovens  yngre 
Text  havde  føiet  sig  til  de  tidligere  fire.  Endelig  lader 
Frost.  II  Kap.  34  Julefesten  staa  helt  udenfor  Klassé- 
inddelingen,  idet  den  bestemmer,  åt  dens  fire  første  Dage 
samt  ottende  og  trettende  Dag  skulle  høitideligholdes  som 
Fester  af  høiere  Orden,  og  den  femte  til  syvende  samt 
den  niende  til  tolvte  som  Fester  af  ringere  Orden,  hvor- 
til endnu  med  Hensyn  til  Arbeidsforbudet  kommer  visse 
formildende  Forbehold  til  Gunst  for  Kvægholdet.  Nu 
er  det  klart,  at  Julefesten,  en  af  Kristenhedens  fornem- 
ste^ heller  ikke  i  Gul.loven  nogensinde  i  sin  Helhed  kati 
være  bleven  tællet  blandt  de  ringere  Fester,  og  saaledes 
er   det  vel  kun  ved  en  under  Kompilationen  >f  vor  fore- 


64 


K.  MAURER. 


liggende  Text  indløben  Feil,  at  den  er  kommen  ind  blandt 
disse.  Sandsynligvis  ere  i  den  ældre  Redaktion  Juleti- 
dens 6  større  Høitidsdage  ligesom  i  Borg.loven  og  Eids.- 
loven  blevne  opregnede  under  Fester  af  høiere  Orden^ 
og  de  7  andre  under  Fester  af  ringere  Orden,  hvis  de 
sidste  da  ikke  ligesom  i  de  to  andre  Retsbøger  have 
^æret  uopregnede.  I  den  yngre  Redaktion  turde  Jule- 
festen derimod,  ligesom  i  Frost.loven,  have  været  særskilt 
omhandlet,  og  Forvirringen  dernæst  være  opstaaet  ved 
en  forkjert  Sammenarbeidelse  af  begge  Texter.  Lignende 
Vanskeligheder  møde  os  med  Hensyn  til  Paaskefesten. 
Ogsaa  denne  omhandler  Frost.  II  Kap.  30  særskilt. 
Den  forbyder  før  Paaskesøndag  og  Onsdag  i  Paaskeugen 
under  en  Bod  af  6  Øre  ethvert  Arbeide;  for  Mandag  og 
Tirsdag  i  Paaskeugen  tillader  den  derimod  visse  Fjøsar- 
beider  og  straffer  forøvrigt  Forbudets  Overtrædelse  blot 
med  en  Bod  paa  3  Øre.  I  Gul,  Kap,  18  omhandles 
ogsaa  Paaskefesten  under  Festerne  af  ringere  Orden,  men 
paa  fuldkommen  utilfredsstillende  Maade.  Først  forbydes 
enhver  Begravelse  paa  de  4  Dage,  Skjærtorsdag  efter 
non,  Langfredag,  Paaskeaften  indtil  now,  og  hele  Paaske- 
dag.  Forbudets  Overtrædelse  belægges  med  en  Bod  af 
3  Øre.  Derpaa  heder  det  imidlertid,  at  man  Mandag 
og  Tirsdag  i  Paaskeugen  kan  udføre  det  mest  fornødne 
Arbeide  for  Kvæget,  hvorimod  Onsdagen  atter  skal  være 
j,all  heilagr^y  d.  e.  udelukke  ethvert  Arbeide.  I  Borg.  I 
Kap.  14  opfører  Haandskr.  A  kun  den  j,æfste  dagr 
pascha"  bJandt  Festerne  af  høiere  Orden,  Haandskr.  B 
og  III  Kap.  19  istedet  derfor  den  ,jfjordi  dagr  pascha''; 
ved  begge  Udtryk  er  at  forståa  Onsdagen  i  Paaskeugen 
som  Festens  fjerde  og  sidste  Dag,  der  jo  ogsaa  i  Frost.- 
loven og  Gul.loven  særlig  udmærkes.  Paafaldende  er 
kun,    at  de  3   andre  Dage  ikke  nævnes,  og  at  Gul.loven 


NOGLE  BEMÆRKNINGER  TIL  NORGES  KIRKEHISTORIE. 


65 


med  Hensyn  til  fø^^ste  Paaskedag  kun  bestemme^,  at  der 
paa  den  ikke  skal  finde  Begravelser  Sted.  I  Eids.loven 
omtales  Paaskefesten  overhovedet  ikke.  Bndnu  værre  er 
Forholdet  med  Pintsefesteu  og  alt,  hvad  med  den  staar 
i  Sammenhæng.  I  Frost.  II  Kap.  31  nævnes  først 
j,gangdagr  hinn  litli"  eller  „hinn  fyrsti  ok  litli"  som  en 
Dag,  paa  hvilken  man  skal  faste  og  indtil  Middag  ogsaa 
hvile.  Derpaa  opføres  tre  ^^gangdagar" ,  hvorom  det  samme 
gjælder,  medens  den  fjerde,  •  ^uppstigningardagr  drottins 
vars^',  d.  e.  Christi  Himmelfartsdag,  skal  høitideligholdés 
som  en  Søndag.  Hermed  stemmer,  at  Forbudets  Over- 
trædelse  paa  de  tre  første  Dage,  altsaa  fra  Mandag  til 
Onsdag,  bødes  med  3  Øre,  paa  Himmelfartsdagen  med  6 
Øre.  Med  Chr.  Lange,  som  i  Forordet  til  Diplom,  norv. 
I  2,  S.  XXXV— VI  kort  og  greit  har  drøftet  Gangda- 
genes  Betydning,  vil  jeg  lade  uafgjort,  hvorvidt  der  her 
som  ellers  ved  „gangdagr  hinn  litW^  bør  forstaaes  den 
2r)de  April,  den  romerske  Kirkes  „Litania  major",  hvilken 
ogsaa  tildels  betegnedes  som  „Kncczegang  der  minneste^'  ^), 
eller  den  første  af  de  i  det  følgende  nævnte  tre  gangdagar. 
Vist  er  det  i  ethvert  Fald,  at  disse  under  Benævnelserne 
„Litaniæ  minores",  „Kreuztage"  eller  „Gangtage",  vare 
den  tydske  Kirke  ligesaa  bekjendte,  som  for  den  angel- 
saksiske dens  „gangdagas"  og  „gangwuce^^.  Himmelfarts- 
dagen Qorsdagr  i  gangdogtim,  hélgi  pdrsdagr)  regnes  og- 
saa i  Borg.  I  Kap.  14  og  III  Kap.  19  saavelsom  i  Eids. 
I  Kap.  10  og  II  Kap.  8  til  de  større  Fester,  medens  Gul. 
Kap.  18  lader  j,gagndagahelgr''  feire  saaledes,  at  man 
tør    arbeide    til  Middag  paa  dens  tre    første   Dage,    men 


*)  Ansættelsen  af  gangdagr  litli  hos  Thorkelin,  Diplom.  Arnam. 
II  S.  262  og  265,  til  den  Iste  Mai  er  allerede  berigtiget  i 
Norges  g.  Love  III  S.  19  og  23  og  hos  Munch,  IV  2  S.  264, 
Anm.  2. 


Hist.  Tidsskr.  3.  B.  IIT. 


66 


.  K.  MAURER. 


skal  helligholde  hele  Thorsdagen.  I  Frost.  II  Kap.  33 
liævnes  derimod  vistDok  Pintsesøndag  som  en  Dag,  paa  hvil- 
ken visse  bestemte  Almisser  skulde  uddeles,  samtidig  med  at 
Pintsemandag  i  Kap.  25  henføres  til  de  'ringere  Fester; 
men  bortser  jeg  fra  en  i  Kap.  26  omtalt  Forskrift,  der  er 
udfærdiget  af  Pave  Alexander  III  efter  Kong  Magnus's, 
Erling  Jarls  og  Erkebiskop  Eysteins  Andragende,  altsaa 
mellem  Aarene  1161  og  1179,  indeholder  Frost.loven 
ingen  videre  Oplysning  om  Pintsefestens  Feirelse,  ligesaa- 
lidt  som  der  findes  nogen  saadan  i  de  tre  andre  Rets- 
bøger  Udeladelsen  af  Pintsesøndag  og  den  ulige  Behandling 
af  Paaskefesten  og  Gangdagene  tyder  paa,  at  Texterne 
Qgsaa  i  denne  Retning  kun  ere  blevne  os  overleverede  i 
gjentagne  Gange  afændrede  og  lemlæstede  Skikkelser. 
Maaske  vare  de  bevægelige  Fester  oprindelig  ikke  med- 
tagne  i  Festkatalogen,.  men  omtalte  særskilt,  hvorimod 
senere  nogle  dem  vedkommende  Bestemmelser  deri  ere 
blevne  indflettede,  medens  andre  feilagtigen  helt  udelodes, 
begge  Dele  i  de  forskjellige  Retsbøger  paa  forskjellig 
Vis.  —  Hvad  dernæst  Helgenfesterne  angaar,  opregner 
Gul.  Kap.  17  fjorten,  Frost.  II  Kap.  24  sexten  af  høiere 
Orden.  Naar  Borg.  I  Kap.  14  efter  Haandskr.  A  næv- 
ner  hele  enogtyve,  efter  Haandskr.  B  og  111  Kap.  19  endog 
toogtyve  Dage  af  høiere  Orden,  saa  reducere  dog  ogsaa  disse 
sig  til  fjorten  Helgendage,  idet  i  A  sex  og  i  B,  ved  Tilføielsen 
af  den  hellige  Thomas  af  Canterbury s  Dag,  syv  Juledage 
samt  i  begge  desuden  Paaskeonsdag  ere  medregnede.  Endnu 
eiendommeligere  forholder  sig  Retsbogen  for  Oplandene. 
Først  opregner  Eids.  I  Kap.  9  og  II  Kap.  8  som  Fest- 
dage af  høiere  Orden  tyve  Dage,  hvilke  imidlertid,  naar 
man  fratråekker  de  syv  Julefesten  tilhørende  samt  Himmel- 
fartsdagen, reduceres  til  tolv.  Allerede  her  fremtræder  dog 
en  Forskjel  mellem  I  Kap.  9,  Haandskr.  A,  og  II  Kap. 


NOGLE  BEMÆRKNINGER  TIL  NORGES  KIRKEHISTORIE. 


67 


8  paa  den  ene  Side  og  I  Kap.  9,  Haandskr.  B,  paa  den 
anden.  I  de  første  staar  nemlig  ved  Enden  af  Op- 
regningen  at  læse :  ^^17  Marin  messa  fyrri,  18  Michials- 
messa,  19  er  allra  heilagra  messodagr,  20  Nicolas  rn^ssa", 
medens  det  paa  sidstnævnte  Sted  heder:  „17  er  Marteins 
messa,  IS  er  Niculas  msssa,  SO  er  crossmessa  um  varit 
eptir  paskær,  hon  er  iamheilogh  stmnudegi,  pvi  at  hon  er 
logteMn  a  eidzifuapingi,^^  I  Haandskr.  B  er.altsaa 
Mariumessa  hin  fyrri,  d.  e.  Festen  for  Assumptio  Mariæ 
(15de  August),  der  ogsaa  hos  os  i  Tydskland  betegnes 
som  „Frauentag  der  ersten",  saavelsom  Mikkelsmesse  og 
Allehelgensdag  bleven  strøgne  eller,  om  man  saa  vil,  om- 
byttede med  Mortensdag  og  Korsmessen  om  Vaaren; 
derhos  er  Nr.  19  udeladt  og  Nikolasmessen  kommen  paa 
urigtig  Plads  i  Rækken.  Imidlertid  synes  disse  Afvigelser 
dog  kun  at  skyldes  en  Fordærvelse  af  Texten.  At  der 
under  Nr.  20  opføres  krossmessa  um  vårit,  kan  saaledes 
kun  bero  herpaa;  thi  da  Fortegnelsen  iøvrigt  er  ordnet 
efter  Tidsfølgen,  kunde  den  umuligt  faa  sidste  Elads,  og 
den  er  desuden  allerede  opført  under  Nr.  9.  Samtidig 
falder  ogsaa  Festens  dobbelte  Betegnelsesmaade  i  Øinene. 
Tillægget  „wm  vårit"  er  den  i  Norden  sædvanlige,  hvor- 
imod  j^eptir  påskar"  svarer  til  det  tydske  „Kreuztag  nach 
Ostem".  Maaske  har  Meningen  alene  været  at  gjøre  en 
Tillægsbemærkning  om  Festen,  i  hvilket  Tilfælde  altsaa 
blot  Forbindelsen  med  No.  20  vilde  være  feilagtig.  Un- 
der, denne  Forudsætning  lod  det  sig  da  an  tåge,  at  Tallet 
egentlig  havde  Hensyn  til  Ækidasmessa,  samt  at  med 
Nr.  19  ogsaa  den  derunder  anførte  Allra  heilagra  messa 
er  udfaldt,  —  endvidere,  at  den  i  alle  de  øvrige  B;ets- 
bøger  til  de  større  Festdage  henregnede  Mikjålsmessa 
har  været  opført  som  No..  18,  hyorimod  Marteinsmessa 
som  No.  17  enten  ved  Feillæsning  kan  være  kommen  ind 


68 


K.  MAURER. 


istedetfor  Mariumessa  eller  med  Hensigt  være  bleven  sat 
i  dens  Sted.  Dog  er  det  sidste  rigtignok  lidet  sandsyn- 
ligt,  da  Mariumessa  Jyrri  ogsaa  i  de  tre  andre  Ketsbøger 
tælles  blandt  de  større  Fester.  Jeg  skulde  saaledes  være 
tilbøielig  til  at  emendere:  „17  [Mariumessaj  istedetfor 
Marteinsmessa],  18  [Mikialsmessa,  19  er  allra  heilagra 
messa  en]  Niculasmessa  er  20^  ^  hvorpaa  da  den  om 
Korsmessen  handlende  Bemærkning  vilde  følge  som  Til- 
læg.  Efter  Opregningen  af  de  tyve  Dage  tilføies  der  imid- 
lertid i  I  A  og  II  endnu  en  Bemærkning;  ,,ew  j>o  at 
Mariumessa  i  fastu  se  eigi  i  sinum  stad  skipad,  pa  skulu 
ver  hand  sva  halda  sem  sunnudag  ok  æfre  Mariumesso 
ok  sva  Magnusmesso  um  varet'^.  Her  betegnes  altsaa 
først  Mariumessa  i  fostu  (langafostu),  d.  e.  den  tydske 
„Frauentag  in  der  Fasten"  eller  annunciatio  Mariæ  (25de 
Marts)  som  indført  senere  end  de  foran  opregnede,  hvil- 
ket stemmer  med,  at  den  i  Borg.loven  mangler  og  i 
Gul.loven  kun  opføres  blandt  de  ringere  Fester,  medens 
Frost.loven  tæller  den  blandt  de  høiere.  Det  samme 
gjælder  dernæst  ogsaa  Mariumessa  hin  æfri  eller  sidari,. 
„Frauentag  der  lateren"  eller  „der  letzteren",  „der  hinde- 
ren",  Nati vitas  Mariæ  (8de  September),  saavelsom  Magnm- 
messa  um  vårity  d.  e.  Festen  for  Magnus  Eyjajarl,  der 
feiredes  den  16de  April.  Af  de  to  sidstnævnte  Fester 
mangler  atter  Marias  Fødsel  i  Borg.loven,  medens  den  i 
Gul.loven  regnes  blandt  de  ringere,  i  Frost  loven  derimod 
blandt  de  høiere.  Man  tør  derfor  uden  Betænkelighed 
antage,  at  begge  Mariaf ester  oprindelig  have  været  hen- 
regnede til  de  ringere  Festdage  og  først  senere  ere  ryk- 
kede op  i  den  høiere  Klasse.  Hvad  angaar  Magnus- 
messen,  der  høitideligholdtes  til  Ære  for  Jarlen  Magnus 
af  Orknøerne,  myrdet  den  16de  April  1115,  saa  blev  den 
paa  Øerne  selv  først  indført  1135,  da  han  erklæredes  for 


NOGLE  BEMÆRKNTNGER  TIL  NORGES  KIRKEHISTORIE. 


69 


Helgen.  I  Frost.loven  sættes  den  blandt  de  ringere 
Fester  og  i  GuLloven  ikke  engang  blandt  disse.  I  I  B 
lyder  den  tilsvarende  Bemærfcning  saaledes:  „En  pO  at 
Mariumessa  se  her  eigi  tolld,  }a  skulu  ver  håna  po  halda 
sem  sunnudag,  ok  er  nonhelgr  firi'^.  Her  betegnes  følge- 
lig kun  en  Mariafest  og  da  vel  Marias  Bebudelse,  som 
senere  indført,  medens  der  endnu  ikke  er  Tale  hverken 
om  den  anden  Mariafest  eller  om  Magnusmessen.  Man 
ser  saaledes  ikke  alene,  hvorledes  nye  Festdage  i  Tidens 
Løb  indføres,  men  ogsaa  hvorledes  Fester  af  anden  Klasse 
senere  flyttes  op  i  første,  og  det  kan  med  dette  for  Øie 
ikke  forundre,  at  Festrækken  i  vore  fire  Retsbøger  frem- 
byder mangehaande  Uligheder.  Af  de  tolv  høiere  Kirke- 
fester, som  Eids.loven  oprindelig  kjendte,  af  de  fjorten  i 
Gul.loven  og  Borg.loven,  og  de  sexten  i  Frost.loven,  regnes 
i  Virkeligheden  kun  otte  af  alle  fire  Kilder  samstemmig 
til  Festerne  af  høiere  Orden.  Disse  ere  Jonsmessa  eller 
Jonsvaha  (24de  Juni),  Pétrsmessa  eller  Pétrsmessa  ok 
Pals  (29de  Juni),  Seljumannamessa  eller  Festen  fc»r  de 
Helgener,  som  hvile  i  Kinn  og  Selja  (8de  Juli),  Olafs- 
messa  hin  fyrri  (29de  Juli),  Lafranzmessa  eller  Lau- 
reiitiusmessa  (10de  August),  Mariumessa  hin  fyrri  eller 
Marias  Himmelfart  (15de  August),  Mikjålsmessa  (29de 
September)  og  Allra  heilagra  messa  (Iste  November). 
Tre  andre  Dage  tælles  kun  af  Borg.loven,  Eids.loven  og 
Frost.loven  blandt  de  høiere  Fester,  medens  de  i  Gul.- 
loven regnes  til  de  ringere.  De  ere  KyndHsmessa,  den 
tydske  „Mariæ  Lichtmess"  (2den  Februar),  Krossmessa 
nm  vdrit  til  Minde  om  det  hellige  Korses  Gjenopdagelse 
(3die  Mai)  og  Hallvardsmessa  (15de  Mai).  En  fjerde 
Dag,  Andreasmessa  (30te  November),  regne  Borg.loven. 
Gul.loven  og  Frost.loven  til  de  høiere,  hvorimod  Eids.- 
loven   ikke   nævner    den,  uden  at  dog  deraf  lader  sig  se, 


70 


K.  MAURER. 


om  den  raaaske  ikke  har  stillet  den  i  anden  Klasse, 
Endvidere  er  det  blot  i  to  af  Retsbøgeme,  Eids.loven  og 
Frost.loven,  at  Nikuldsmessa  (6te  Decembcr)  regnes  til 
de  høiere  Fester;  i  Gul.loven  opføres  den  blandt  de  rin^ 
gere,  og  det  lader  sig  ikke  afgjøre,  om  ikke  ogsaa  Borg.- 
loven  {^aar  samme  Vei.  Paa  den  anden  Side  medtage 
Borg.loven  og  Gul.loven  Tveggja  postola  messa  um  haustit 
eller  Symonis  ok  Judæ  (28de  Oktober)  blandt  de 
høiere  Pester,  medens  Frost.loven  stiller  den  blandt  de 
ringere.  Endelig  maa  fremhæves,  hvad  allerede  ovenfor 
tildels  berørtes,  at  Frost.loven  i  Rækken  af  de  større 
Festdage  ogsaa  indsætter  Mariumessa  i  fostu  og  Marki' 
messa  hin  æfri,  d.  e.  Marias  Bebudelse  og  Marias  Fødsel 
(25de  Marts  og  8de  September),  hvilke  begge  i  Gul.loven 
regnes  til  de  mindre,  og  som  ogsaa  i  Eids.loven  først 
tillægsvis  henføres  til  de  høiere,  —  at  blandt  de  i  Eids.- 
loven først  tillægsvis  nævnte,  høiere  Fester  ogsaa  Magnus- 
m£ssa  optræder,  hvilken  i  Frost.loven  regnes  til  de  lavere 
—  samt  at  Frost.loven  sætter  Olafsmessa  hin  æfri  (3die 
August)  blandt  de  høiere  Fester,  medens  den  i  Gul.loven 
kun  staar  blandt  de  ringere.  Efter  alt  dette  bliver  der 
endnu  fire  Dage  tilovers,  som  Gul.loven  regner  til  de 
høiere,  Frost.loven  derimod  til  de  ringere  Fester.  Disse 
ere  Jakobsmessa  (25de  Juli),  Bartholom,æitsm£Ssa  (24de 
August),  Matthæusmessa  (21de  September)  og  Thomasmessa 
(21de  December).  I  Borg  loven  og  Eids.loven  nævnes  ^e 
ikke,  idet  den  i  Borg.loven  og  Eids.loven  opførte  Thomas- 
messa, som  før  paavist,  er  Festen  for  Thomas  af  Canter- 
bury, feiret  den  29de  December.  Som  Høitidsdage  af  ringere 
Orden  opregner  Frost.loven  ligeledes  sexten,  Gul.loven  deri- 
mod sytten.  Af  disse  ere  i  denne  Forbindelse  otte  fælles  for 
begge  R^tsbøger,  nemlig  Pålsmessa,  d.  e.  Pauli  Omvendelse 
(25de  Januar),    MaUhiasmessa    (24de  Februar),    Tveggja 


NOGLE  BEMÆRKNINQER  TIL  NORGES  KIRKEHISTORI^.  71 

postola  messa  fyrst  i  sumri^  d.  e.  Philippi  et  Jacobi  (Iste 
Mai),  Bbtolfstnessa  (1 7de  Juni),  Svitiinsmessa  (2den  Juli), 
Krossmessa  hin  æfri  eller  nm  hatistit  til  Minde  om  Korsets 
Ophøielse  (14de  September),  Marteinsmessa  (Ilte  Oktober), 
hvilken,  som  ovenfor  nævnt  ogsaa,  skjønt  vistnok  blot  ved 
en  Feiltagelse,  er  kommen  ind  i  Eids.loven,  og  Clements- 
messa  (23de  November).  Dertil  kommer  syv  Dage,  som 
Gul.loveu  henfører  til  de  ringere  Fester,  Frost.loven  til  de 
høiere.  Disse  ere :  Kyndilsmessa,  Mariiimessa  i  fostiiy 
Krossmessa  um  vårit,  Hallvardarmessa,  Olafsmessa  hin 
(Bfriy  Mariumessa  hin  æfri  og  Nikulåsmessa.  Den  sidste 
optræder  ogsaa  i  Eids.loven  som  større  Høitidsdag  ved 
Siden  af  Mariumessa  i  féstii  og  Mariumessa  hin  æfri, 
hvilke,  som  nævnt,  begge  betegnes  som  senere  indførte. 
Kyndilsm£ssa,  Krossmessa  tim  vdrit  og  Hallvardarmessa 
gjælde  derimod  foruden  i  Eids.loven  ogsaa  i  Borg.loven 
som  større  Fester.  Endvidere  høre  hid  to  Dage,  som 
kun  Gul.loven  kjender,  Brettifiimessa  (Ilte  Januar)  og 
Knidsmessa  (10de  Juli),  af  hvilke  dog  den  første  tillige 
nævnes  i  et  i  Viken  udfærdiget  Diplom  (Dipl.  Norv.  III 
Nr.  69)  og  saaledes  vel  ogsaa  hei^  har  været  overholdt 
som  Fest  af  lavere  Orden.  Omvendt  stiller  Frost.loven 
blandt  de  ringere  Fester  fem  Dage,  som  Gul.loven  regner 
til  de  høiere,  nemlig  Jakobsmessa,  Bartholomætismessa, 
Matthæusmessa,  Tveggja  postola  messa  um  haustit  og 
Thbmasmessa;  af  disse  staar  dog  Simonis  et  Judæ  Dag 
ogsaa  i  Borg.loven  blandt  de  høiere  Fester.  En  Høitids- 
dag, nemlig  Magnusmessa,  anfører  Frost.loven  som  hø- 
rende blandt  de  ringere,  medens*  den,  som  ovenfor  saaes, 
i  Eids.loven  tillægsvis  findes  nævnt  som  optagen  blandt 
de  høiere  og  i  de  andre  Retsbøger  mangler.  Ende- 
lig er  der  to  Fester,  som  Frost.loven  har  for  sig 
selv,    nemlig  Gregoriusmessa   (12te  Marts)  og  Margrétar- 


72 


K.  MAUBEB. 


messa  (20de  Juli).  —  Af  denne  Sammenstilling  ser  man,  at 
der  i  Tidens  Løb  er  indtraadt  Ændringer  i  Festkatalogen, 
Naturligvis  kunde  disse  blot  besluttes  af  den  lovgivende 
Myndighed  i  de  enkelte  Lagthingsdømmer ;  men  den  parti- 
kulære Udvikling,  som  saaledes  her  fandt  Sted,  stod  netop 
derved  i  Samklang  med  de  tilsvarende  Retsforhold  i  hele 
den  øvrige  Kristenhed  (jfr.  Hinschius  IV  S.  280—82). 
Selv  i  endnu  langt  sildigere  Tid  anerkjendte  den  kano- 
niske Ret  Biskoppemes  Beføielse  til  i  Samraad  med  Stiftets  • 
Indvaanere  særskilt  for  dette  at  indføre  Høitideligholdelse 
af  .visse  andre  Dage  ved  Siden  af  de  almindeligt  feirede 
Fester  (c.  1,  Dist.  III  de  consecr.;  c.  5  X  de  feriis,  II  9). 
Sammenligne  vi  nu,  som  Forf.  ved  Hjælp  af  Ferd. 
Piper^s  Skrift  „Die  Kalendarien  und  Martyrologien  der 
Angelsachsen"  (1862)  har  gjort,  de  norske  Festfortegnel- 
ser  med  de  engelske,  saa  bliver  Resultatet  følgende:  Al- 
lerede blandt  de  otte  større  Høitider,  som  samtlige  norske 
Retsbøger  have  fælles,  og  som  altsaa  dog  vel  maa  have 
tilhørt  den  norske  Festrækkes  oprindelige  Bestanddele, 
befinde  sig  to  særskilt  norske,  nemlig  Seljumannamessa 
og  Olafsmessa  hin  fyrri.  Enten  nu  den  første  af  disse 
er  bleven  indført  under  Kong  Olaf  Tryggvesøn  eller  Olaf 
den  hellige  (jfr.  L.  Daae,  Norges  Helgener,  S.  156 — 60), 
saa  er  deV  i  ethvert  Fald  sikkert,  at  Olafs  Hellighed  først 
erklæredes  et  Aar  efter  hans  Død,  d.  e.  i  Aaret  1031, 
og  at  Høitideligholdelsen  af  den  29de  Juli  som  hans 
Dødsdag  i  det  tidligste  blev  lovlig  fastsat  i  Aaret  1035. 
Naar  derfor  GuLloven  udtrykkelig  betegner  sine  fjorten  Fest- 
dage af  høiere  Orden  som  indførte  paa  Mostrarthinget  af 
Kong  Olaf  og  Biskop  Grimkell,  saa  er  denne  Angivelse 
ialfald  for  Olafsmessens  Vedkommende  urigtig.  Desuden 
lade  de  to  Fester  sig  under  ingen  Omstændighed  føre  til- 
bage    til   England.     Det   sidste   gjælder  naturligvis  ogsaa 


NOGLE  BEMÆRKNINGER  TIL  NORGES  KIRKEHISTORIE.  73 

om  Olafsmessa  hin  æfri,  hvis  Indførelsestid  jeg  ikke  for- 
maar  at  fastslaa.  At  den  alene  i  Frost.loven  henregnes  til 
de  høiere,  men  i  Gul.loven  samt  vistnok  ogsaa  ifølge  Vikens 
og  Oplandenes  Ret  blot  til  de  ringere  Festdage,  finder 
sin  ligefremme  Forklaring  deri,  at  Hellig  Olaf  var  det 
thrønderske  Bispedømmes  særlige  Skytspatron,  hvis  Legeme 
derhos  hvilede  i  dets  Domkirke.  Som  særskilt  norske 
og  altsaa  ikke  hentede  over  fra  England  komme  dernæst 
ogsaa  i  Betragtning  Hallvofdarmessa  og  Magnusmessa 
Eyjajarls.  Hvad  den  første  angaar,  er  at  bemærke,  at 
Hallvard  Vebjørnssøn  ifølge  de  islandske  Annaler  led 
Døden  i  Aaret  1043,  og  at  han  formodentlig  maa  være 
bleven  erklæret  hellig  under  Kong  Harald  Haardraade 
(1046--66V  idet  Adam  af  Bremen  (III  Kap.  53)  allerede 
af  Kong  Svend  Estridssøn  erholdt  Beretning  om  de  Un-. 
dere,  som  indtraf  ved  hans  Grav.  At  hans  Festdag  baade 
i  Borg.loven  og  i  Eids. loven  og  Frost.loven  regnedes  blandt 
de  høiere  og  kun  i  Gul.loven  blandt  de  ringere,  maa  vist- 
nok forklares  deraf,  at  Oplandene  oprindelig  tilhørte  Oslo 
Stift,  i  hvis  Domkirke  Helgenen  hvilede.  og  at  hans 
Egenskab  af  Hellig  Olafs  Sødskendebarn  ogsaa  har  bragt 
ham  i  nærmere  Forbindelse  med  det  thrønderske  Bispe- 
dømme. Derimod  kjendes  Magnusmessa,  der,  som  ovenfor 
nævnt,  feiredes  til  Ære  for  den  1115  myrdede  og  1135 
som  Helgen  anerkjendte  Magnus  Jarl,  kun  i  Frost.loven 
som  en  ringere  og  i  Eids.loven  som  en  høiere,  men  først 
senere  indført  Høitid.  Til  disse  norske  Helgendage  slutter 
sig  endnu  en  anden,  som  rigtignok  ikke  er  viet  en  norsk, 
men  en  dansk  Helgen,  nemlig  den  af  Gul.loven  blandt  de 
ringere  Fester  opførte  Knutsmessa,  d.  e.  Danekongen 
Knud  Svendssøns  (død  1086)  den  10de  Juli  feirede  Døds- 
dag. Som  en  senere  indført,  omend  ikke  særskilt  nordisk 
Fest  er  jeg  ogsaa  tilbøielig  til  at  betragte  Nihdåsmessa. 


74 


K.  MAURER. 


Vistnok  var  Biskop  Nicolaus  af  Myra,  en  af  den  græske 
Kirkes  Hovedhelgener,  allerede  tidlig  bekjendt  ogsaa  i 
Vesteuropa;  men  hans  Dyrkelse  kom  dog  her  og  navnlig 
tillige  i  Norden  først  rigtig  i  Brug,  etterat  hans  Ben  i 
Åaret  1087  vare  blevne  overførte  til  Bari.  Desuden  tyder 
den  Omstændighed,  at  Nikuldsmessa  i  Eids.loven  og  Frost.T 
loven  regnes  til  de  høiere,  i  Gul.loven  derimod  til  de  rin- 
gere Fester,  hen'  paa,  at  den  er  bleven  vedtagen  ved  lokale 
Lovbeslutninger.  Senere  innført  er  endelig  ogsaa  den  paa 
29de  December  faldende  Thomasmessa,  hvilken  kun  kjendes 
af  Eids.loven  og  Borg.  I  B  og  III,  men  her  som  Fest  af 
høiere  Orden*.  Da  Erkebiskop  Thomas,  som  allerede  omtalt^ 
først  blev  kanoniseret  i  Aaret  1173,  kan  han  heller  ikke  i 
Norge  tidligere  være  naaet  ind  i  Festrækken.  Vise  disse 
Exempler  uigjendrivelig,  at  den  norske  Helligdagsfortegnelse 
i  flere  Henseender  forandredes  efter  Tid  og  Sted,  og  at  der 
i  samtlige  Eetsbøger  optræder  flere  Fester,  som  i  Olaf  den 
helliges  Dage  endnu  ikke  vare  til  og  ikke  fra  England 
kunne  være  indførte,  saa  fattes  der  paa  den  anden  Side 
heller  ikke  i  Norges  Festkalender,  jævnført  med  den 
angelsaksiske,  meget  betegnende  Huller  og  Udeladelsery 
hvilke  aldeles  ikke  kunne  bringes  i  Overensstemmelse  med 
Olaf  den  helliges  Tidsalder.  Saaledes  berette  Kongesa- 
gaerne  os,  at  den  hellige  Martin  af  Tours  umiddelbart 
før  Mosterthinget  viste  sig  for  Kong  Olaf  Tryggvesøn  i 
Drømme  og  tilsagde  ham  sin  Hjælp  ved  Omvendelses- 
værket,  naar  han  til  Gjengjæld  vilde  love  for  Fremtiden 
at  lade  de  gamle,  hedenske  Sammenskudsdrikkelag  vie  til 
den  Herre  Christus,  St.  Martin  selv  og  alle  andre  Helge- 
ner. Efter  dette  var  det  da  at  vente,  at  den  her  om- 
handlede Helgens  Høitidsdag  ved  Olaf  digres  faa  Aarti 
senere  istandbragte  Kristenret  havde  været  blandt 
de  første,  som  var  bleven  indført,  saameget  mere  som  den 


NOGLE  BEMÆRKNINGER  TIL  N08GES  KIRKEHISTORIE. 


75 


ogsaa    feiredes    af  den    engelske  Barke  (Ute  November). 
Ikke    destomindre  optræder  Marteinsmessa  alene  i  Gul.- 
og  Frost.loven  og  her  blandt  Festerne  af  ringere  Orden^ 
medens   den  kun  i   en  Variant  af  yderst  tvivlsomt  Værd 
til  Eids.    I   B    regnes   blandt    de    høiere  Fester.     Videre 
skulde   man  efter  Forf.  vente  blandt  de  af  Olaf  den  hel- 
lige  og   Biskop  Grimkell  indførte  Fester  først  og  fremst 
at  se   nævnt   de  særskilt   engelske.     Men    vi   finde  alene 
omtalt   den   paa  Synoden  i   Cloveshove  Aar  747  indførte 
Gregoriusmesse  (12te  Marts)  og  det  blot  blandt  Frost  lovens 
ringere  Fester;   derimod  mangler  den  paa  samme  Synode 
indførte  Fest  for  den  hellige  Augustinus,   Angelsaksernes- 
Apost§l  (26de  Mai),  den  kort  efter  hans  Martyrdød  (755) 
indførte   Fest  for   den  hellige   Bonifacius  (5te  Juni),  den 
af-  Kong  Offa   793  indførte  Fest  for  den  hellige  Albanus 
(22de  Juni),  den  under  Kong  Æpelred  Aar  1008  indførte 
Fest  for  den  hellige  Eadward  (18de  Marts),  samt  endelig 
Festen  for  den  hellige   Dunstan    (19de   Mai),    der  neppe 
først    er   bleven    indført   ved    Cnut  I  17  §  1.     Ligeledes- 
mangler  den  særskilt  engelske  Hlåfmæsse,  den  senere  saa- 
kaldte   Lammas,   d.    e.   Festen  for   St.    Peter  i  Fængslet 
(Iste   August),  paa  hvilken   der,   formodenthg  af  Hensyn 
til    Indhøstningstiden,  indviedes  Brød,   —    fremdeles  den 
hellige  Cu8berts  Dag  (20de  Marts)  o.  fl.  a.     Derimod  gjen- 
findes  rigtignok  blandt  Gul.-  og  Frost.lovens  ringere  Høi- 
tider  to  andre  Fester  for  engelske  Helgener,  som  Piper  (S. 
77  og  78)  har  paavist  omend  ikke  i  Englands  almindelige^ 
saa  dog  i  dets  Klosterkalendarier,   nemlig  Abbed   Botulf  s 
Dag  (17de  Juni)  og  Biskop  Svi8hun's  Dag  (2den  Juli).  Man 
ser,   at  ligesom  den  norske  Festrække  har  at  opvise  Hel- 
gener,   som  ere  den  engelske  fremmede,   saa   savner  den 
omvendt   andre,   der  ere  karakteristiske  for  denne.     Naar 
der    da  ikke  desto  mindre  mellem  begge  bestaar  en  vidt- 


76 


K.  MAUREE. 


gaaende  Overensstemmelse,  saa  lader  dette  sig  simpelthen 
forklare  deraf,  at  begge  i  lige  Grad  hvile  paa  det  almin- 
nelige romerske  Grundlag.  Allerede  i  kirkelige  Lovbud 
fra  den  karolingiske  Tid  finde  vi  derfor  aldeles  tilsvarende 
Festfortegnelser,  som  f  Ex.  i  Statuta  Bonifacii  (hos  Hefele 
€onciliengeschichte,  III  S.  586 — 87),  i  Achenersynodens 
Beslutninger  af  Aaret  809  (sammesteds  S.  753)  og  i  Biskop 
Hatto  af  BaseFs  Capitula  af  822  (anfert  hos  Hinschius, 
IV  S.  280—81,  Anm.  6).  Fra  det  10de  Aarh.  have  vi 
lignende  i  Dingolfingersynodens  Acter  af  Aar  932  (Monum. 
Oerm.,  Legum  III,  S.  483),  og  endnu  i  de,t  12te  Aarh. 
gik  Bestemmelsen  i  Biskop  Hatto's  Capitula  med  liden 
Forandring  over  i  Gratian^s  Dekret  (c.  1,  Dist.^II  de 
oonsecr.).  Paa  sidstanførte  Sted,  hvilket  jeg  som  det 
lettest  tilgjængelige  benytter  til  J^vnførelse,  opregnes  som 
Festdage,  der  almindelig  skulle  feires:  Natalis  Domini, 
S.  Stephani,  S.  Johaunis  Evangelistæ  et  Innocentium,  alt- 
saa  Julefestens  fire  første  Dage  med  den  i  Eids.loven  an- 
vendte Betegnelsesmaade,  dernæst  S.  Silvestri  (mangler  i 
Norge),  saavelsom  Octava  Domini  -et  Theophaniæ,  d.  e. 
éttdndi  og  prettåndi  dagr  jbla;  videre  Purificatio  S.  Mariæ 
d.  e.  Kyndelsmesse,  sanctum  Pasca  cum  tota  h^bdomada 
.(altsaa  en  noget  længere  Høitideligholdelse  end  i  Norden) ; 
Bogationes  trium  dierum  et  Aseensio  Domini,  d.  e.  de  tre 
gangdagar  og  hélgi  porsdagr,  sancti  dies  Pentecostes,  d.  e. 
hvitasunnudagar,  S.  Johannis  Baptiste,  d.  e.  Jonsmessa, 
duodecim  Apostolorum  et  maxime  sanctorum  Petri  et 
Pauli,  d.  e.  Pétrsmessa  ok  Påls,  S.  Laurentii,  d.  e.  La- 
Jranzmesjsa,  Assumptio  S.  Mariæ  og  Nativitas  S.  Mariæ, 
d.  e.  Mariumessa  hin  fyrri  og  hin  æfri,  Dedicatio  S. 
Michaelis  Archangeli,  d.  e.  Mikjåhmessa,  omnium  sanc- 
torum, d.  e.  Allraheilagramessa,  og  endelig  S.  Martini,  d.  e. 
Marteinsmessa,     I  denne  Fortegnelse   ere   saaledes,  naar 


NOGLE  BEMÆRKNINGER  TIL  NORGES  KIRKEHISTORIE. 


77 


man  bortser  fra  de  særskilt^  norske  Helgener,  alle  de  Pe- 
ster optagne,  som  de  &j;e  norske  Retsbøger  ovexensstem- 
mende  regne  til  de  større  Høitidsdage  og  endvidere 
KyndiUmessa,  der  i  tre  af  dem  regnes  til  de  større,  i 
den  i^erde  til  de  ringere,  Mariumessa  hin  æfri,  som  Frost.- 
loven  og  tillægsvis  ogsaa  Eids.loven  regne  til  de  større^ 
Gul.loven  derimod  til  de  ringere,  samt  Marteinsmessaj 
som  Frost.-  og  Gul.loven  sætte  blandt  de  ringere,  Eids.- 
loven derimod  blandt  de  anseeligere  Fester,  og  som  dog 
vel  i  Norge  oprindelig  maa  have  tilhørt  de  sidste.  Sil- 
vesterdagen  bliver  følgeUg  tilbage  som  den  eneste,  i  De- 
kretet opførte  Dag,  der  i  de  norske  Retsbøger  udelades. 
Men  netop  denne  savnes  ogsaa  hos  Hatto  af  Basel  og^ 
Burchard  af  Worms,  og  ligeledes  mangler  den  i  Angel- 
saksernes ^  almindelige  Kalender,  medens  den  rigtignok 
gjenfindes  i  deres  Klosterkalendre.  Ifølge  det  her  anførte 
byder  saaledes  Indholdet  af  den  norske  Festkalender  intet 
Støttepunkt  for  den  Antagelse,  at  den  skulde  stamme  fra 
England.  ^)  Derimod  forholder  det  sig  vistnok  saa,  at 
Høitideiis  Udstrækning  for  Søndagens  og  de  den 
hgestillede  Festers  Vedkommende  fra  den  foregaaende 
Aftens  non  til  den  Festen  paafølgende  Dags  Morgendæm- 
ring  (Gul.  Kap.  16;  Eids.  I  Kap.  12;  Il  Kap.  9;  Frost.. 
II  Kap.  24)  er  foreskreven  ganske  paa  samme  Maade  i 
Eådgår  II  §  55  og  Cnåt  I  §  14,  medens  den  kanoniske 
Ret  (c.  1,  Dist.  III  de  consecr.;  c.  1 — 2,  X  de  feriis,  II 
9)  lader  den  vare   „a  vespej^a  ad  vesperam".     Men  her- 


*)  Sikkre  Resultater  ville  først  kunne  erholdes,  naar  andet  Bind 
af  GTotefend'8  Værk,  som  skal  bringe  Diøcesan-  og  Ordens- 
kalendre  samt  Helgenfortegnelse,  i  sin  Helhed  foreligger.  An- 
det Binds  første  Af  deling  udkom  vistnok  under  nærværende^ 
Afhandlings  Trykning,  men  for  sent  til  med  Fordel  at  kunne 
benyttes. 


78 


K.  MAURER. 


ved  tør  dog  paa  den  anden  Side  heller  ikke  oversees,  at 
endnu  Pave  Alexander  III  i  Modsætning  til  den  nævnte 
Regel  henviser  til  ,.diversarum  regionum  consuetudinem"  som 
en  efter  Omstændighederne  gjældende  Ordning,  og  det  er 
derfor  ikke  udelukket,  at  der  ogsaa  udenfor  England  kan 
være  bleven  afveget  fra  hin  almindelige  Forskrift.  Omvendt 
gjenfindesi  alle  Lande  Forbudet  mod  Arbeide,  Handels- 
samfærdsel,  Retsforhandlinger  o.  lign.  paa  Høitidsdage,  hvad 
Hinschius  (IV  S.  279  fif.)  meddeler  talrige  Vidnesbyrd  om. 
Navnlig  vender  ogsaa  i  den  tydske  Ret  den  Sætning  tilbage, 
at  en  Træl,  som  frivillig  overtræder  Forbudet,  skal  lide  le- 
gemlig Straf,  medens  den  Frie  ilægges  Pengebøder,  en 
Bestemmelse,  der  forøvrigt  flyder  af  Sagens  egen  Natur. 
Bodens  Størrelse  og  Forbudets  hele  kasuistiske  Redaktion 
udviser  imidlertid  i  de  norske  og  de  engelske  Kilder  in- 
gensomhelst  Overensstemmelse.  Endelig  er  heller  ikke 
med  Hensyn  til  Terminologien  den  engelske  Indfly- 
delse  saa  gjennemgribende  som  af  Forf.  (S.  366 — 71)  an- 
taget.  Festdagens  Betegnelse  som  håtid  staar  oldsaks. 
hogetidi  ligesaa  nær  som  ■  angels,  heåhtid.  Det  særligt  i 
Angels,  forekommende  freols,  freolsdæg,  er  i  Oldnorsk 
ikke  paaviseligt,  og  omvendt  synes  oldn.  hdgry  hdgidagr 
M  være  af  indenlandsk  Oprindelse,  idet  det  paa  det  in- 
derligste er  sammenvoxet  med  den  hele  Retsterminologi. 
De  enkelte  Festers  Betegnelse  som  messa,  Messe,  var  og-, 
saa  i  Tydskland  den  gamle,  nedarvede.  Et  Blik  i  Grimm's 
Worterbuch  VI  S.  2112,  i  Schmeller's  Bayer.  Wor 
terbuch  I  S.  1667 — 68,  samt  nu  ogsaa  i  Grotefend  I  S. 
122,  vilde  have  leveret  Vidnesbyrd  i  Overflod,  saasom 
Krmzesmesse,  KristmesSj  sant-Johannismisse,  Gertruden- 
messe,  St.  Petersmesse  o.  lign.  De  endnu  brugelige  Be- 
tegnelser ,.Kirmes"  og  „Mariæ  Lichtmess"  staa  saaledes 
ingenlunde  isolerede.     For  vigilia  bruges  dels  messuaptann 


NOGLE  BEMÆRKNINGER  TIL  NORGES  KIRKEHISTORIE, 


79 


Og  mesmnott,  hvilke  ligesaa  godt  kunne  være  af  tydsk 
som  af  engekk  Herkomst,  dels  vaka.  Det  sidste  minder 
om  angels,  wæcce,  men  kan  ogsaa  være  ægte  nordisk,  og 
herfor  taler  desuden  Sproghrugen  saavel  paa  Island  som 
i  norske  Dialekter  (jfr.  Gudbr.  Vigfusson  h.  v.;  I  Aasen 
s.  v.  voka).  Af  lat.  „octava"  er  oldn.  aUandi  dagr, 
åttida^r,  ligesaavel  Oversættelse  som  det  angels,  se  eahtada 
dæg  eller  det  tydske  „der  aohte  Tag".  Jol  som  Beteg- 
nelse for  Julefesten  svarer  vistnok  til  angels,  geol^  men 
ligesaa  vel  til  den  gotiske  Kalenders  jiuleiSy  hvorfor  det 
vel  tillige,  hvad  ogsaa  Forf.  synes  at  anerkjende,  har 
været  hjemmehørende  i  Norden  selv.  Derimod  turde 
Juleaftenens  Betegnelse  som  „ndttm  helga"  være  af  tydsk 
Oprindelse;  i  ethvert  Fald  er  det  angels.  Udtryk  mid- 
tinntres  mæssedæg  fremmedt  for  Norden.  At  endelig  Hellig- 
trekongersdag  i  Norge  hed  prettdndi  dagr,  ikke  som  i 
England  og  Tydskland  deri  tolvte  Dag,  beror  kun  paa 
den  forskjellige  Maade  at  tælle  paa.  Navnet  påskar  er 
hentet  fra  det  latinske  Kirkesprog,  hvorfra  det  ogsaa  i 
Tydskland  og  England  flersteds  gik  over  i  Alrauesproget. 
Derimod  er  den  i  disse  Lande  brugelige  Betegnelse 
edster,  „Ostern",  i  Norden  ikke  bleven  optagen.  Omvendt 
er  den  stille  Uges  Betegnelse  som  dymbilvika  eiendommelig 
for  de  nordiske  Lande,  for  Sverige  og  Danmark  ligesaavel  som 
for  Norge  og  Island.  Den  hviler  imidlertid,  som  Gudbr. 
Vigfusson  og  Fritzner  have  vist,  paa  samme  Grundtanke 
som  den  tydske  og  franske  Benævnelse  „ stille  Woche", 
„semaine  muette^^  Dymbill,  der  ikke,  som  Vigfusson 
mener,  er  en  Fordreielse  af  det  engelske  „dumb-bell", 
inen  en  Åfledning  af  dumbr,  betyder  den  Trækolbe,  hvor- 
med man  under  disse  Dage,  der  jo  skulde  være  stumme 
og  stille,  som  Tegn  paa  Sorg  anslog  Klokkerne.  Af  Ugens 
enkelte    Dage  skylder  —  ligesom  i  Tydsk  og  Engelsk  — 


80 


K.  MAURER. 


palmsunntiddgr  Kirkelatinen  sit  Navn.  Skiri  Pbrsdagr 
er  vel  at  betragte  som  en  Oversættelse  af  „der  weisze 
Donnerstag",  under  hvilken  Benævnelse  den  ellers  ^ 
Tydsk  saakaldte  „grune  Donnerstag"  ifølge  Grotefend 
oftere  i  saksiske  og  frisiske  Diplomer  optræder.  Den 
engelske  Benævnelse  „slieer  Thursday",  som  i  Angels, 
intet  Forbillede  har,  turde  derimod  være  at  føre  tilbage 
til  nordisk  Paavirkning,  ligesom  jo  ogsaa  «Thursday'*  selv 
minder  om  pbrsdagr.  ikke  om  punresdæg,  I  ethvert  Fald 
har  Ordet  ligesaa  lidt  noget  at,  gjøre  med  Daaben,  som 
Kahle  S.  356  mener,  som  med  den  af  andre  fremholdte 
,, Skjæring"  af  Haar  og  Skjæg.  Langafrjddagry  den 
tydske  „Charfreitag",  svarer  til  angels,  langafrigedæg. 
Dog  opgiver  Grotefend  ogsaa  for  Tydskland  Betegnelsen 
„Langer  Freitag'*.  For  Pintsefesten  brugtes  i  Norden 
Navnet  „hvitasunna^,  „hvitasunmtdagr'^ ,  svarende  til  det 
eng.  whitesunday.  Dog  har  allerede  Forf.  rigtig  bemær- 
ket,  at  Angelsakserne  anvendte  det  kirkelige  Navn  pente^ 
costen,  og  at  der  kun  paa  et  eneste  Sted  i  et  Haand- 
skrift  af  Annal  erne  istedet  derfor  læses  „ow  Hwitan 
stmnan  dæg^^  (Earle's  Udg.  S.  205).  Betegnelsen  staar  i 
den  bestemteste  Modsætning  til  den  tydske  Sprogbrug. 
ifølge  hvilken  Søndagen  Invocavit  og  senere  ogsaa,  i  Til- 
slutning til  den  kirkelige  Terminologi,  Søndagen  efter 
Paaske  benævnedes  „weiszer  Sonntag^  (dominica  in  albis). 
Den  synes  imidlertid  at  have  udviklet  sig  selvstændig  i  Nor- 
den selv  og  først  herfra  at  være  kommen  over  i  Engelsk.  Paa 
den  ene  Side  knytter  den  sig  til  den  gamle,  kirkelige  Sæd- 
vane kun  at  lade  Daaben  foretage  paa  de  høieste  Festdagen 
især  Paasken  og  Pintsen,  en  Sædvane,  som  dog  forsvandt' 
efterat  Barnedaaben  var  bleven  den  saagodtsom  eneher- 
skende  (jfr.  Hinschius,  IV  S.  34 — 36),  men  paa  den  anden 
Side  ogsaa  til  den  Skik  at  lade  de  nydøbte  under  og  otte 


NOGLE  BEMÆRKNINGER  TlL  NORGES  KIRKEHISTORIE. 


81 


Dage  efter  Daabshandlingen  bære  hvide  Klæder  (jfr.  Jon 
Olafsson,    Syntagma    de   baptismo,    S.    96 — 116).      Disse 
hvitavådir  synes  at  have  gjort  et  ganske  særeget  Indtryk 
paa  de  hedenske   Nordboer,  idet  de  vistnok  kun   herfra 
have  hentet  den  hyppigt  anvendte  Benævnelse  „Evitakri8tr^^ 
saavelsom  maaske  ogsaa  J^avnet  „Hvitramann(dand'' .    Det 
kan  derfor  heller  ikke  forundre,  at  Pintsedagen  i  Norden 
kaJdtes  Hvitasunnudagrj  ganske  paa  samme  Maade  som  i 
Kirkesproget  Betegnelsen    ^Albe"    eller   „Albaria  hebdo- 
mada"   brugtes  om  Dgerne    efter   Paaske  og  Pintse  samt 
Betegnelserne    „Dominiea   in    albis'*    eller    „post    albas" 
eller   '„Alba    paschatis"   om   Søndagen   og    „Sabbatum  in 
albis"*    eller  „infca  albas"  om  Lørdagen  efter  Paaske  (jfr. 
Ducange,  ed.  Henschel,  I  S.  164;  Grotefend  I  S.  4,  42, 
43   og    171).     I  ethvert  Fald  betragtedes   Pintsefesten    i 
Norden    som   ganske  særdeles   velsignelsesrig   (Hiingrvaka 
Kap.  2,  S.  61—62;  Thomass.  II  Kap.  18,  S.  318).     Der- 
for   kaJdtes   Pintseugen    pgsaa   helga   vika,     Maaske   har 
man,    som  af  Gudbr.   Vigfusson   formodet,    af  Hensyn  til 
det  raaere  Klima  i  ]S  orden  fortrinsvis  henlagt  Daabstiden 
til  Pintsen  istedetfor  til  Paasken.     Om  de  saakaldte  gang- 
dagar,   saavel  gangdagr  hinn  fyrri,   litli  eller  eini,  d.  e. 
den  25de  April,  som  de  tre  senere,  der  faldt  umiddelbart 
før  Himmelfartsdagen,  fer  det  fornødne  ovenfor  bemærket. 
Forf.   oplyser    imidlertid  meget  rigtigt,    at  den  første    er 
tåget  fra  den   romerske  Kirkepraxis,    de    sidste    derimod 
fra  den  frankiske,  og  at  de  alle  først  indførtes  i  England 
paa  Synoden  i  Cloveshoe  (747).     Endelig  bærer  Himmel- 
fartsdagen  snart    efter  engelsk   Skik    Navnet  hélgi  pdrs- 
dagr    eller   pbrsdagr    i    gangdogum,    snart    efter    tydsk 
Skik  Navnet  uppsUgningardagr  eller  uppstigudagr.     Den 
sidste  Betegnelse  har  dog  Forf.  med  Uret  ladet  upaaagtet. 
Fastedisciplinen  omhandles  S.  372 — 90.     Dog 

Hist.  Tidsskr.  3.  R.  III.  6 


82 


K.  MAURER. 


indskrænkes  Fremstillingen  til  de  almindelige,  i  Loven 
paabudte  Faster,  hvorimod  Anvendelsen  af  Faste  som  et 
kirkeligt  Bods-  og  Revselsesmiddel  lades  uomtalt.  Denne 
Begrændsning  af  Emnet  retfærdiggjøres  dels  derved,  at 
der  ikke  for  den  norske  Kirke  som  for  den  islandske  er 
bleven  opbevaret  Pønitentialbøger,  dels  ogsaa  ved,  at  an- 
dre Kilder,  hvoraf  Bodsdisciplinens  Haandhævelse  i  nogen 
Grad  fremgaar,  først  for  en  langt  senere  Tid  staar  til- 
raads  (jfr.  Bang,  S.  214 — 17).  Som  almindelig  paabudt 
Fastetid  kj  endte  man  ligesom  andetsteds  først  og  fremst 
Fredagen,  som  derfor  ved  Siden  af  frjddagr  ogsaa 
kaldtesfostudagTj  og  dernæst  den  under  Navn  af  langafasta 
umiddelbart  forud  for  Paasken  gaaende  Qvadragesimal- 
f  as  te  tid.  Om  den  sidste  ytrer  Forf.  i  Tilslutning  til  min 
Afhandling  „Ueber  die  norwegisch-islåndischen  gagnfostur'-^ 
(1881),  at  man,  som  overho vedet  i  den  occidentalske  Kirke, 
ogsaa  i  England  og  Norge  lod  den  begynde  snart 
med  Søndagen  Invocavit,  fra  hvilken  der  var  40  Dage 
til  Paaske,  snart  med  Askeonsdag,  hvorfra  man  til  Paaske 
regnede  40  virkelige  Fastedage,  naar  4e  mellemkom- 
mende  Søndage,  da  der  ikke  fastedes,  blev  fratrukne. 
Dog  gik  man  tillige  i  enkelte  Anvendelser  endnu  længer 
tilbage,  nemlig  til  Quinquagesima,  Sexagesima  eller  Sep- 
tuagesima,  hvorved  Sexugersfasten  altsaa  gjordes  til  en  Syv-, 
Otte-  eller  Niugersfaste.  Af  de  Terminer,  som  i  Norden  sær- 
lig lade  sig  paavise,  var  den  niugentlige  Faste  kun  paabudt 
for  Geistlighed  og  Klosterfolk,  medens  den  for  Lægmænd 
nærmest  blot  benyttedes  som  Bodsmiddel.  Ifølge  selve 
Loven  derimod  gjaldt  dens  to  første  Uger  kun  med  Hensyn 
paa  det  ægteskabelige  Sajnkvem  som  en  afstængt  Tid.  Den 
syvugentlige  Faste  begyndte  med  Søndagen  før  Askeonsdag 
som  „caput  jejunii".  Den  skulde  iagttages  af  alle  og  enhver, 
dog  saaledes,  at  Brud  paa  Fastepligten  i  den  første  Uge  var 


NOGLE  BEMÆRKNINGER  TIL  NORGES  KIRKEHISTORIE. 


83 


l)elagt  med  ringere  Bod  /end  i  de  følgende.  Endelig 
kaldes  den  sexngentlige  Faste  særlig  allra  manna  fasta 
.(Borg.  I  Kap.  6;  n  Kap.  2;  HI  Kap.  3).  Forf.  frem- 
hæver,  at  40-Dages  Fasten  ogsaa  i_^  Ecgberts  Confessionale 
Kap.  37,  S.  163,  betegnes  som  „ån  of  er  eall  folc^.  Det 
maa  imidlertid  tilføies,  at  ogsaa  den  tydske  Kirke  kjender 
«n  aller  manne  Fasten  og  en  aller  manne  Fastnacht  i 
Modsætning  til  en  Herren-  eller  Pfaffenfassnadit  (Grote- 
fend  I  S.  55 — 57).  Forøvrigt  har  den  norske  Fastedi- 
sciplin  mange  Berøringspunkter  med  den  engelske,  medens 
der  rigtignok  samtidig  ogsaa  lader  sig  paapege  nærmere  Til- 
knytninger til  den  tydske  og  romerske.  I  ethvert  Fald  har 
det  af  sig  selv  forstaaelige  TJdtryk  langafasta  intet  at 
gjøre  med  angels,  lenden,  der  vel  betegner  enhver  Qvadrage- 
simalfaste,  men  især  den  før  Paaske,  og  som  svarer  til 
vort  tydske  Ord  „Lenz".  De  to  øvrige  Qvadragesimal- 
faster^  som  andetsteds  vare  i  Brug,  nemlig  den  før  Jul 
og  den  efter  Pintse,  komme,  ligesom  Tilfældet  er  med 
de  i  andre  Lande  opførte  Høstfaster,  i  Norge  kun  i  Be- 
tragtning  som  anvendbare  paa  den  ægteskabelige  Afhol- 
denhed  eller  i  den  kirkelige  Bodsdisciplin.  Hvad  dernæst 
-augaar  det  ligeledes  hidhørende  Ord  gagnfostur,  d.  e. 
„Modfaster",  saa  betegnedes  hermed  dels  de  sidstnævnte 
Qvadragesimalfaster  i  deres  Egenskab  af  Forberedelses- 
tider for  de  paafølgende  større  Høitider,  Julen,  St.  Hans 
og  Mikkelsmesse,  dels  de  to  første  TJger  af  den  lange 
Faste  som  Forberedelsestid  for  denne.  Betegnelsen  selv 
er  ellers  intetsteds  paaviselig,  i  England  ligesaalidt  som  i 
Tydskland. 

For  det  tredie  er  at  nævne  Qvatemberfasterne. 
De  for  dem  brugelige  Betegnelser  imbrudagr,  imbrudaga- 
vika,  imbruvika,  henvise  til  England,  hvor  Navnet  lyder 
ymbrendæg,  ymbrenwuce.  lagttagne  blev  Qvatemberfasterne 


84 


K.  MAURER. 


imidlertid  ligesaavel  i  Fastlandets  Kirkesamfand  som  i  det 
engelske.  Dog  var  deres  Observants  ikke  overalt  den  samme 
indtil  Pave  Urban  II  i  Aaret  1095  underkastede  dem  en* 
ensartet  Anordning.  I  de  ældre  norske  Retsbøger  finder 
man  endnu  kun  Paabudet  om,  at  der  paa  imbrudagar 
skal  fastes  (Borg.  I  Kap.  6;  II  Kap.  2;  III  Kap.  3) 
samt  en  Forskrift  for  Præsten  om  særskilt  at  forkynde 
dem  (Borg.  I  Kap.  13;  III  Kap.  20),  tildels  ledsaget  af 
den  Bemærkning,  at  de  vende  tilbage  fire  Gange  om  Aa- 
ret (Eids.  I  Kap.  10  og  27 ;  H  Kap.  23).  De  Tider,  paa 
hvilke  de  indtræffe,  nævnes  derimod  ikke.  De  ældre  is- 
landske Retsbøger  (Konnngsb.  Kap.  15,  S.  33;  Sta5arh61sb. 
Kap.  32,  S.  42,  osv.)  og  ligesaa  de  af  de  yngre  norske  Kilder^ 
der  indeholde  hidhørende  Bestemmelser  (Nyere  Borg.  Kt. 
Kap.  12 ;  Nyere  Gul.  Kr.  Kap.  20 ;  Jons  Kp.  Kap.  27),  følge 
Pave  Urban  IPs  Forskrifter,  saaledes  som  de  ere  optagne 
i  c.  4  Dist.  LXXVI.  Hver  Gang  blev  der  fastet  i  tre  Dage 
(Frost.  III  Kap.  20;  Homiliubok,  ed.  Wisén,  S.  35—36), 
uden  at  dog  disse  Dage  i  norske  Kilder  angives.  Muligt  er 
det  altsaa,  at  Festdagene  vare  Onsdag,  Fredag  og  Lørdag, 
som  Ecgbert  siger  i  sine  Dialoger ;  men  ligesaa  muligt  er 
det,  at  man  bør  tænke  sig  Onsdag,  Torsdag  og  Lørdag 
ved  Siden  af  den  selvfølgelige  Fredag.  Efter  Grotefend 
(ed.  1  S.  32;  ed.  2,  I  S.  160—61)  skulde  der  virkelig 
fastes  fra  Onsdag  til  Lørdag,  og  ligeledes  nævne  Fritzner 
(II  S.  206)  og  Fr.  Brandt  (II  S.  362)  som  de  paagjæl- 
dende  Dage  Onsdag,  Torsdag  og  Lørdag. 

Til  Slutning  maa  endnu  mindes  om  de  V  i  gil  i  e- 
faster,  som  skulde  iagttages  forud  for  visse  større  Høi- 
tider,  og  hvorom  allerede  ovenfor  under  Omtalen  af  Fest- 
rækken  er  handfet.  —  Overhovedet  ansaaes  Fasternes 
lagttagelse  som  noget  saa  væsentligt,  at  det  allerede  om 
Kong  Haakon  den  gode  udtrykkelig  berettes,  at  han  ikke 


NOGLE  BEMÆRKNINGER  TIL  NORGES  iQBKEHISTORIE.  85 

alene  selv  feirede  Søndagene  og  fastede  paa  Fredagene, 
men  ogsaa  med  stor  Iver  søgte  at  indføre  Overhol- 
delsen af  begge  Dage  i  sit  Rige  (Heimskr.  Haakon  d.  godes 
Saga,  Kap.  15  og  17).  —  Forøvrigt  faldt  selve  Fasten  i 
flere  forskjellige  Grader  efter  Arteri  og  Mængden  af,  hvad 
der  knnde  nydes.  I  Regelen  gjaldt  paa.  en  Fastedag  kun 
Kjødspise  som  forbudt.*  Saaledes  indskjærper  f.  Ex.  Gul. 
Kap.  20  for  Fredagen  blot  at  „vama  vid  Jciotvi^^.  Fisk 
og  „hvUr  matr'^  eller  lacticinia,  d.  e.  Melk  og  Æggespiser, 
ansaaes  følgelig  forsaavidt  for  tilladte.  Strengere  var  der- 
imod  den  saakaldte  purrfasta,  under  hvilken  der  alene 
turde  spises  purr  matr,  d.  e.  Vegetabilier  og  Fisk,  men 
ikke  Lacticinier  (Konungsb.  Kap.  17,  S.  36;  StaSarhélsb. 
Kap.  35,  S.  45  o.  fl. ;  jfr.  ogs.  J6ns  Kr.  Kap.  25  og  28). 
Endnu  strengere  var  den  Faste,  hvorunder  man  blot  turde 
nyde  Vand  og  Brød;  den  betegnedes  med  Ordene  vatn- 
fasta  og  bX' vatna,  Paa  visse  Dage  havde  man  kun  Lov 
til  at  nyde  et  enkelt  Maaltid  (einmælis,  einmæU\  paa  an- 
dre igjen  kun  to  Maaltider  {tvimælis,  tvimælt\  Begge 
Regler  forekom  ogsaa  i  andre  Lande.  Ligeledes  svarede 
det  for  nogle  Dage  givne  Paabud  om  at  faste  indtil  non 
(Frost.  II  Kap.  31)  til  den  almenkirkelige  Forskrift,  at 
Fasterne  skulde  vare  ,a  vespera  ad  vesperam".  Med 
Hensyn  til  Straffen  gjordes  der  for  de  strengere  Faste- 
dages Vedkommende  Forskjel  mellem  Nydelsen  af  Kjød 
og  blot  af  hvid  Mad  (Eids.  I  Kap.  27;  II  Kap.  23-24; 
jfr.  Jons  Kr.  Kap.  28);  men  ved  selve  Straffeansættelsen 
gaa  de  forskjellige  Retsl^øger  hver  sin  Vei  og  indtage  baade 
ligeoverfor  engelsk  og  tydsk  Ret  en  selvstændig  Holdning. 
Hvad  endelig  de  Personer  angaar,  der  vare  forpligtede 
til  at  faste,  gjaldt  oprindelig  den  Sætning,  at  saadan  Pligt 
paalaa  alle  friske  Folk,  som  havde  fyldt  tolv  KdCt  (Eids. 
I   Kap.    27;   II  Kap.   23;  Frost.  II  Kap.   32,   39,  41; 


86 


K.  MAURER, 


ligesaa  Konungsb.  Kap.  16,  S.  35;  Sta5arh61sb.  Kap.  33^ 
S.  43,  osv.).  At  nævnte  Alder  stemmer  med  den,  der  op- 
gives  i  en  angels.  Homilie,  tør  jeg  dog  ikke  lægge  nogea 
Vægt  paa,  da  der  jo  heri  alene  kommer  tilsyne  en  Konse- 
kvents  af  den  almindelige  Myndighedsalder,  og  denne  i 
ældre  engelsk  og,  norsk-islandsk  Ret  tilfældigvis  var  den 
samme.  Allerede  i  Frost.  II  Kap.  39  have  andre  Haand- 
skrifter  istedet  indsat  den  senere  norske  Myndighedsalder, 
15  Aar,  og  i  Biskop  Thorlaks  Pastepaabud  anføres  den 
senere  islandske,  16  Aar.  I  Jons  Kr.  Kap.  27  er  den 
romerske  Myndighedsalder,  14  Aar,  bleyen  den  afgjørende, 
idet  kun  enkelte  Haandskriffcer  have  beholdt  den  ældre 
12-Aarsalder.  Nyere  Borg.  Kr.  Kap.  12,  nyere  Gul. 
Kr.  Kap.  20  og  Biskop '  Arnes  Kr.  Kap.  30,  S.  186,  tale 
derimod  kun  om  jjulltida  menn''  uden  Angivelse  af  Al« 
dersaar.  Omvendt  synes  den  almenkirkelige  Bestemmelse, 
der  forpligter  til  Afholdenhed  fra  det  7de  og  til  streng 
Faste  fra  det  21de  Aar  af,  først  at  være  af  meget  sildi- 
gere Oprindelse. 

Meget  eiendommelig  uddannet  er  Læren  om  de  for- 
budne Spiser  (S.  390—96);  men  heller  ikke  med  Hen- 
syn hertil  synes  Forf.  at  gaa  dybt  nok.  Hvad  der  først 
falder  i  Øinene,  er,  at  dette  Emne  i  den  islandske  Ret 
behandles  meget  mere  indgaaende  end  i  den  norske.  Saa- 
ledes  trækkes  hist  Grændsen  mellem  de  som  Fastespise  gjæl- 
dende  Fiske  og  de  andre  Dyr,  hvis  Nydelse  paa  Faste- 
dage er  forbudt,  paa  en  særegen  Maade,  idet  Hvaler 
henregnes  til  Fiskene,  hvorimod  Hvalros  og  Sælhund  ikke 
anerkjendes  som  Fastespise,  og  de  Hvalarter,  der  gaa 
under  Navnene  hrosshvalr,  nåhvalr  og  raudkembingr,  op- 
føres  som  fuldkommen  uspiselige  (Konungsb.  Kap.  17,  S. 
36;  jfr.-  Kap.  16,  S.  34;  StaSarhélsb.  Kap.  35  og  32,  S. 
45  og  43,  osv.).    Ogsaa  Kongespeilet  betegner  imidlertid  de 


NOGLE  BEMÆRKNINGER  TIL  NORGES  KIRKEHISTORIE. 


87 


tre  sidste  Arter  samt  desuden  svinhvalr  og  andhvdlr  som  al- 
deles uspiselige  (Kap.  12,  S.  29  og  30 — 31)  og  angiver 
som  Grund,  at  Kjødet  af  de  to  sidstnævnte  saavelsom  af 
nåhvalr  er  skadeligt  for  Menneskene,  og  at  de  to  andre 
Arter  ere  menneskefiendske  og  nære  sig  af  Menneskekjød. 
Desuden  stadfæster  dette  Værk  (Kap.  16,  S.  41),  at 
Hvalros  og  Sælhund  gik  for  Kjødspise  og  ikke  som  Hva- 
lerne  for  Fastespise,  uagtet  de  ligesom  Fiskene  leve  i 
Våndet,  og  de  vel  ogsaa  betegnedes  som  Fiske.  Forøvrigt 
tilføies  det,  at  Hvalrossen  af  Grønlænderne  regnes  til 
Hvalerne,  medens  Værkets  Forfatter  selv  mener  at  burde 
henføre  den  til  Sælhyndene.  Denne  Bemærkning  viser, 
at  Vanddy renes  Klassifikation,  uagtet  den  foredrages  un- 
der Omtalen  af  Grønland,  sker  fra  norsk  Synspunkt,  og 
ifølge  dette  var  altsaa  Klassifikationen  i  Norge  og  paa 
Island  den  samme.  Videre  gjaldt  paa  Island  (Konungsb. 
Kap.  16,  S.  34;  Sta3arh61sb.  Kap.  32,  S.  43)  som  tilladt 
Kjødet  af  Bjørne,  saavel  den  brune  som  Isbjørnen,  samt 
af  stort  Vildt,  Hjort  eller  Rensdyr;  desuden  Kjød  og  Æg 
af  Svømmefugle,  Høns  og  Ryper,  derimod  ikke  af  Fugle 
med  Rovklør,  d.  e.  Rovfugle  som  Ørn,  Falk,  Høg  og 
Ravn,  naturligvis  fordi  disse  nære  sig  af  Aadsler.  Lige- 
saa  var  Kjødet  af  Heste,  Hunde,  Katte,  Ræve  og  Klodyr 
forbudt.  Overtrædelse  af  Forbudet  var  belagt  med  Straf 
af  Landsforvisning.  At  disse  Bestemmelser  i  det  mindste 
delvis  stamme  fra  Norge,  fremgaar  af,  at  der  nævnes 
Skovbjørne,  Hjorte  og  Rensdyr;  de  sidste  forekomme 
nemlig  paa  Island  kun  siden  deres  Indførelse  i  Slutningen 
af  forrige  Aarhundrede,  og  de  første  have  dersteds  aldrig 
havt  Tilhold.  Det  er  derfor  i  Modsæ^tning  hertil  paafal- 
dende,  at  de  norske  Retsbøger  ikke  alene  mangle  den  hele 
Forklaring  om  Vanddyrene,  men  at  de  ogsaa  med  Hensyn 
til    Landdyrene  •  kun    udtale,    at  man   tør  æde  alle  vilde 


88 


K.  MAURER. 


Dyr  saavelsom  ogsaa  alle  Piske  og  Fugle  (Frost.  II  Kap. 
42)   eller  alle   Husdyr   undtagen   Heste,  Hunde  og  Katte 
(Borg.  I  Kap.  5;  II  Kap.  2),  eller  endog  indskrænke  sig 
til  blot   at  forbyde  Hestekjød   (Gul.  Kap.  20).     Allerede 
heraf  lader  det  sig  under  Jævnførelse  med,  hvad  der  om 
den  islandske  Ret  anførtes,   slutte,   at  de   norske  Texter 
kun    foreligge    os    i   forkortet    og    omarbeidet    Skikkelse. 
Herpaa  tyder  da  ogsaa  en  lagttagelse,  der  af  Porf.  paa- 
peges.    'I  umiddelbar  Tilknytning  til  Forbudet  mod  Ny- 
delse  af  Heste,  Hunde  og  Katte  udtaler  nemlig  Borg.loven, 
at  man  i  yderste  Hungersnød,  naar  man  i  fulde  syv  Dage 
ikke  har  smagt  Mad,   ogsaa  har  I^ov  til  at  spise  Hunde 
og  Katte.     Hertil  føies  den  Bemærkning:      yjiddr   skal 
hann  hund  da  en  hundr  ete  hann"".    Denne  Yttring  gjen- 
findes  i  Eids.  I  Kap.  29,  II  Kap.  25,  hvor  den  sættes  i 
Forbindelse   med  de  samme  TJndtagelsesspiser,   til   hvilke 
her  desuden  føies  Hestekjød ;  derimod  forudskikker  denne 
Lov  intet  Forbud  mod  under  almindelige  Omstændigheder 
at  nyde  deslige   Dyr.     I   Gul.  Kap.  20  forekommer  Sæt- 
ningen  „heldr  skal  hann  hund  eta,  en  hundr  ete  hann"" 
endog    i    en    Sammenhæng,   hvor   den   aldeles   ikke   hører 
hjemme.      Den    fremadskridende   Pordærvelse    af  Texten 
lader  sig  saaledes  tydelig  forfølge.  —  Men  ogsaa  Nydelsen 
af  Dyr,  som  i  og  for  sig  gjaldt  som  tilladte,  kunde  under 
visse   Omstændigheder  være   forbudt.     Borg.  I  Kap.  5  (i 
II  Kap.  2  lemlæstet)  udtaler  først  den  Regel:  „nw  skulu 
menn  hvatki  eta  sveita  ne  svidda^,  og  giver  demæst  den 
Definition,   at   „pat  heitir  alt  svidda,  er  sva  verdr  dautt, 
ai  eigi  gange  manns  handaverk  tiU^   (jfr.    „ww  skal  pat 
dilt  eta,  ok  nyta,  er  sva  verdr  dautt,  at  manns  handaverk 
ganga  till^).     Den  paafølgende  Kasuistik  viser  imidlertid, 
at    denne   Definition    ikke    er  udtømmende.     Bryder  nem- 
lig et  Kreatur   Halsen,  medens  det   staar  i  Baasen,  eller 


NOGLE  BEMÆRKNINGER  TIL  NORGES  KIRKEHISTORIE. 


89 


kvæles  det  sammesteds  af  Klaven  eller  Pæstebaandet,,  findes 
det  dødt  i  en  Brønd,  falder  det  ned  fra  en  Bro,  gaar  det  i  en 
Fælde  eller  omkommer  det  paa  usikker  Is,  drukner  det  under 
Svømning,  slaaes  det  ihjel  af  Bjørn,  bides  det  af  Hund 
eller  Ulv,  eller  anfaldes  det  af  Horn  eller  Hov.  saa  kan 
Kjødet  benyttes.  Styrte  Dyrene  udfor  Fjeld  eller  dræbes 
de  ved,  at  Vinden  kaster  Trær  over  dem,  kan  Kjødet  spises, 
hvis  der  er  flydt  Blod  fra  dem,  men  ikke,  hvis  de  dø, 
uden  at  Blodet  rinder.  Ligeledes  er  det  forbudt  at  spise 
Dyr,  som  ihjelslaaes  af  Lynild.  I  Tvivlsmaal  skal  man 
indhente  Naboernes  Kaad,  og  Undtagelse  fra  Forbudet 
skal  indtræde,  naar  en  Mands  eneste  Ko  bliver  sviddaud. 
Paa  samm«  Maade  heder  det  i  Eids.  I  Kap.  26,  II  Kap. 
22:  „Det  er  alt  spiseligt,  hvor  Værk  af  Menneskehæn- 
der  foreligger,  hvad  Klaven  kvæler,  eller  som  falder  fra 
Broen,  eller  som  omkommer  med  et  kantrende  Fartøi, 
eller  som  ledes  ud  paa  usikker  Is,  eller  som  træffes  af  et 
faldende  Træ,  som  en  Mand  skjærer  eller  lægger  Ild  i, 
eller  som  dør  ved,  at  det  staar  fast  i  Bækken  eller  falder 
i  en  Brønd,  det  er  alt  spiseligt;  alt  er  tilladt  at  spise, 
hvis  Dødsaarsag  er  paa  det  rene  (er  syn  er  bane  til)\ 
derimod  er  alt  svidda,  som  Vansindsanfald  dræber  eller 
Lynet  ihjelslaar,  eller  som  angribes  af  en  pludselig  Syg- 
dom;  det  er  ikke  spiseligt."  Atter  anderledes  lyder  Gul. 
Kap.  31.  Stedet  begynder  med  Ordene:  „M  .  ,  .  it 
er  oss  kvidiat  at  eta^,  og  Forf  har  (S.  393,  Anm.  2,  og 
S.  421)  med  S.  Bugge's  og  Kr.  Kålund's  Hjælp  paa  over- 
bevisende Maade  fastslaaet,  at  der  skal  læses  mortit,  hvil- 
ket svarer  til  angels,  myrten,  d.  e.  morticinum.  Som 
svidda  betegnes  imidlertid  her  ethvert  Dyr,  hvis  Dødsaar- 
sag ikke  kjendes,  hvorimod  alle  de  Dyr  gjælde  for  spise- 
lige, der  bides  ihjel  af  Ulve,  slaaes  af  Bjørne,  bides  af 
Hunde,   drukne  i  fiydende  Vand,   falde   udfor  Fjeld  eller 


90 


K.  MArREB. 


kyæles  af  Klaven,  dog  saaledes,  at  der  forbeholdes  en  be- 
stemt Behandling  af  det  døde  Bjreatur  eller  tildels  ogsaa 
en  bestemt  Ydelse  til  Kirken.  Endelig  heder  det  ganske 
paa  samme  Maade  i  Frost.  II  Kap.  42,  at  man  tør  spise, 
hvad  Bjørnen  slaar,  eller  som  falder  ndfor  Fjeld;  ligeledes 
naar  et  Kreatur  stanger  et  andet  ihjel,  naar  det  kvæles 
i  Baasen  eller  omkommer  ved  at  kastreres,  naar  det 
bides  af  Hunde  eller  Ulve,  drukner  i  Sø  eller  Ferskvand 
eller  falder  i  Brønd.  Fremdeles  har  man  Lov  til  at  æde 
Kalve,  der  have  faaet  Fodring  i  tre  Dage,  saavelsom 
Dyr,  der  falde  i  Myr  eller  Ur,  samt  alle  de,  hvis  Døds- 
aarsag  kjendes,  forudsat  at  de  ikke  ere  døde  af  Sygdom. 
Ogsaa  den  ældre  islandske  Ret  har  tilsvarende  Bestem- 
melser (Konungsb.  Kap.  16,  S.  33 — 34;  StaSarholsb. 
Kap.  32  og  52,  S.  42—43  og  60,  osv.),  og  den  kjender 
ligeledes  Ordet  svidda.  For  spiselige  gjælde  her  ikke 
alene  alle  de  Husdyr,  som  slagtes,  men  ogsaa  de,  der  om- 
komme paa  anden  Maade,  naar  man  blot  ved,  hvorledes 
det  gik  for  sig  (ef  madr  veit,  hvat  verdr),  og  det  ikke  er 
svidda^  saaledes  altsaa  hvad  der  drukner  i  Våndet  eller 
dræbes  ved  Sne-  eller  Stenskred  eller  i  Storm  osv.  Lige- 
ledes kunne  Kalve  spises,  naar  de  ere  blevne  tre  Dage 
gamle,  ja  endog  tidligere,  naar  de  kun  have  tåget  Næring 
til  sig;  i  sidste  Fald  skal  dog  Femtedelen  afgives  til  de 
fattige,  og  det  samme  gjælder  alle  ikke  slagtede  Dyr. 
Forøvrigt  tør  intet  Dyr  spises,  som  bevislig  har  dræbt  et 
Menneske,  og  selv  et  Svin,  som  har  fortæret  Heste-  eller 
endnu  værre  Menneskekjød,  har  man  først  Tilladelse  til 
at  spise  efter  længere  Tids  Forløb.  Det  antoges  nemlig 
da,  at  det  igjen  havde  udskilt  den  forbudte  Næring. 
Ifølge  Gni.  Kap.  30  skal  tillige  Kvæg,  hvormed  der  er 
bleven  drevet  Bestialitet,  druknes  og  ikke  spises.  Ende- 
lig bestemmer  Frost.  II  Kap.  42  og  43,  at  den  Mad  eller 


NOQLE  BEMÆRKNINGEB  TIL  NORGES  KIRKEHISTORIE. 


91 


Drikke,  hvori  der  er  faldt  noget  urent,  først  skal  nydes, 
effcerat  den  er  bleven  bestænket  med  Vievand  og  delt  med 
de  fattige,  hvorhos  den,  der  forsætlig  maatte  have  frem- 
kaldt Fomrenselsen,  belægges  med  Straf.  Den  sidste  Be- 
stemmelse gjenfindes  atter  i  den  islandske  Bet  (Konungsb. 
Kap.  16,  S.  35;  StaSarholsb.  Kap.  34,  S.  44  osv.).  Jævn- 
fører  man  nu  disse  forskjellige  Lovbud  med  hinanden,  er 
det  klart,  at  de  alle  pege  tilbage  paa  et  fælles  Grrundlag, 
der  blot  i  de  forskjellige  Retsbøger  er  blevet  omarbeidet 
paa  uhge  Maade.  Det  tør  maaske  formodes,  at  Kasuistikken, 
hvori  Overensstemmelsen  stærkest  fremtræder,  væsentlig 
har  tilhørt  dette  Grundlag,  medens  de  uheldige  Konstruk- 
tionsforsøg  først  hidrøre  fra  en  senere  Tid,  enten  man  nu 
derved  har  lagt  Hovedvægten  paa,  om  y^manns  handaverk^^ 
forelaa,  eller  om  „S2/>m  er  bani  til"y  eller  om  Blod  var  flydt. 
Ligeledes  tør  det  maaske  formodes,  at  hint  fælles  Grund- 
lag  har  tilhørt  Olaf  den  helliges  Lovgivning.  Naar  deri- 
mod  Forf.  strax  vil  henføre  vedkommende  Bestemmelser 
til  engelske  Kilder,  saa  mangler  herfor  ethvert  Bevis.  Af 
Terminologien  lader  sig  intet  slutte.  Skjønt  nemlig  Be- 
tegnetlsen  mortit,  der  for  Gul.loven  er  bleven  gjort  sand- 
synlig, kan  være  afledet  af  angels,  myrten,  saa  kan  den 
dog  hgesaa  godt  stamme  umiddelbart  fra  det  latinske 
„morticinum",  og  skjønt  Betegnelsen  af  Blodet  som  sveiti 
erindrer  om  angels,  swåty  har  man  dog  ved  Siden  heraf 
oldsaks,  og  oldfris.  swet  samt  oldhøit.  sweiz.  Ogsaa  i  middel- 
og  nyhøitydsk  bruges  TJdtrykket  ligesaa  vel  om  Blod  som 
om  „sudor".  Hvad  endelig  angaar  svidda,  saa  findes  der- 
til hverken  i  Angels,  eller  andetsteds  nogen  Parallel,  lige- 
som  Ordet  ogsaa  i  Oldn.  hidtil  er  uopklaret.  Heller  ikke 
beviser  det  af  Porf,  paaberaabte  Indhold  af  det  saakaldte 
Pønitentiale  Theodori  II  11  og  Pønitentiale  Ecgberti  XIII 
4,  5  og  10  (hos  Schmitz,  Die  Bussbiicher  und  die  Bussdisci- 


92 


E.  MAURER. 


plin  der  Kirche,  S.  544 — 45  og  584 — 85),  jævnførte  med 
Torskrifterne  i  de  norsk-islandske  Retsbøger,  det  allerrin- 
geste  til  Fordel  for  disse  Forskrifters  engelske  Oprindelse. 
Først  og  fremst  er  nemlig  at  bemærk.e,  at  de  to  Sæt  Kilder 
ikke  ere  fuldt  ligeartede.  De  engelske  tilhøre  alene  Kirkens 
indre  Disciplin,  hvorfor  de  ogsaa  kun  belægge  Qvertrædelsen 
af  sine  Bud  med  Earkebod.  De  nordiske  tilhøre  derimod 
den  verdslige  Ret  og  belægge  derfor  Anstød  mod  sine 
Sætninger  med  verdslige  Straffe.  Dertil  tommer,  at  Be- 
stemmelseme  indbyrdes  ere  helt  forskjellig  aflfattede.  De 
nordiske  Kilders  Kasuistik  er  langt  fyldigere  end  de  en- 
gelskes,  medens  det  omvendt  kun  er  disse,  der  omtale 
Harer  og  Bier  samt  hvad  der  er  „intinctum  a  familiari 
bestia".  For  det  tredie  stride  de  to  Kilderækker  endog 
mod  hinanden.  Nydelsen  af  Hestekjød  f.  Ex.  erklæres 
vistnok  af  Pseudo-Theodor  som  ikke  sædvanlig,  men  dog 
ikke  soto  forbudt,  medens  det  i  Norden  straffédes  paa 
det  allerstrengeste  som  aldeles  hedensk.  Paa  den  anden 
Side'  tillade  de  nordiske  Kilder  udtrykkelig  at  spise  Dyr, 
som  rives  ihjel  af  Rovdyr,  medens  Pseudo-Theodor  lige- 
saa  udtrykkelig  forbyder  dette.  Maaske  kan  man  med 
Forf.  i  den  sidste  Afvigelse  se  en  Nordboerne  af  klog 
Eftergivenhed  indvilget  Formildelse  af  den  strengere,  en- 
gelske Disciplin;  men  for  den  førstanførte  strækker  en 
saadan  Forklaring  ialfald  ikke  til.  Eudelig  er  Ligheden 
—  og  dette  er  selve  Hovedsagen  —  i  samme  Grad  frem- 
herskende mellem  de  nordiske  og  Fastlandets  Forskrifter, 
som  mellem  hine  og  de  engelske,  hvad  igjen  ganske  na- 
turlig betinges  deraf,  at  de  alle  hvile  paa  den  almene 
Kirkes  fælles  Disciplin.  De  jødiske  Spiseforbud  aner- 
kjendes  som  bekjendt  ogsaa  i  det  nye  Testamente  i  det 
mindste  forsaavidt,  at  der  ogsaa  her  kræves  Afholdelse 
fra  Blod  og  det  kvalte  (tcvi-xtoO  xai  tou  ocijxaxoff,  atixaToc 


N06LE  BE1IÆRKNIX6EB  TIL  NORGES  KIRKEHISTORIA 


9S 


xo»  :r»ixTtov,  Apost.  Gjem.  15,  20  og  29).  Heri  finder  det 
sin  Forklaring,  at  hidhørendé  Bestemmelser  have  trængt  ind 
i  de  forskjelligste  Kildekredse.  Dog  ere  disse  atter  i  meget 
og  mangt  indbyrdes  afvigende,  idet  de  dels  ere  udgaaede  fra 
nlige  Forarbeider,  dels  aabne  et  vist  Spillemm  saavel  for 
lokale  Sædvaner  og  Behov  som  for  individuelle  Betragtnings- 
maader.  Saaledes  indeholde  f.  Ex.  en  irsk  Canonsamling 
fra  Slutningen  af  det  7de  eller  Begyndelsen  af  det  8de  Aarh. 
flere  hidhørendé  Forskrifter  ^),  der  dog  for  største  Delen  ere 
strengere  end  de  nordiske  Retsbøgers,  og  det  samme 
gjælder  en  Bække  andre  irske  og  oldbritiske  Bodsordnin- 
ger,  der  åndes  aftrykte  hos  Wasserschleben,  Die  Bussord- 
nungen  der  abendlåndischen  Kirche  (1851)*).  Ogsaa  de 
Bodsbøger,  som  af  Schmitz  ere  sammenfattede  under  Be- 
tegnelsen den  romerske  Gruppe,  indeholde  lignende  Be- 
stemmelser *),  og  det  samme  er  Tilfældet  med  hans  Bods- 
bøger af  blandet  Indhold,  altsaa  de  frankiske  Bodsordnin- 
ger*).  Derimod  behøve  vi  her  ikke  at  gaa  ind  paa 
det  indviklede  Stridsspørgsmaa),  om  en  bestemt  Gruppe 
af  saadanne  virkelig,  som  Schmitz  vil,  lader  sig  uds^Ue 

*)  "Wasserschleben,  Die  irische  Kanonensammluug  (1874),  LIII 
Kap.  3;  LIV  Kap.  1,  6—14. 

•)  Pønitentiale  Gildæ,  Præf.  §  13,  S.  106;  Oanones  Adom- 
nani,  Kap.  1—14,  S.  120—22;  Kap.  17—20,  S.  122—23;  Ca- 
nones  Hibernenses,  I  Kap.  12—20,  S.  137—38. 

*)  Se  saaledes  Pønitentiale  Valicellanum  I  Kap.  91,  S. 
314;  Kap.  93—94,  S.  317;  Kap.  96—98,  S.  318—20;  Valiceil. 
II  Kap.  64—68,  S.  380;  Kap.  70—71,  S.  382;  Casinense, 
Kap.  81—86,  S.  415;  Romanum,  Kap.  44,  S.  480  og  488. 

*)  Pønitentiale  Cummeani  Kap.  1,  §  14—32,  S.  616—18; 
Capitulajudiciorum,  Kap.  23  §  1—3,  S.  668— 69;  Pøniten- 
tiale Parisiense,  Kap.  77,  S.  689;  Kap.  79—85,  S.  690; 
Kap.  87—89,  S.  690—91;  Merseburgense,  Kap.  84—86, 
119—20,  143,  149—51  (hos  Wasserschleben,  S.  400,  403,  405 
og  406;  Bigotianum,  Kap.  5,  §  4—12  (sammesteds  S.  446—47). 


94 


K.  MAURER. 


Og  henføre  til  romersk  Oprindelse,  eller  om  det  ikke 
heller  med  Wasserschleben,  Dove,  Loning  o.  fl.  bør  an- 
tages,  at  ogsaa  de  herhen  regnede  Bodsbøger  ere  af  en- 
gelsk og  frankisk  Herkomst  og  kun  have  faaet  det  oftere 
anførte  Navn  af  „Pønitentiale  Bomannm".  fordi  man  deri 
troede  at  se  den  occidentalske  Kirkes  almindelige  Ret  i 
Modsætning  til  de  lokale  Observantser  hos  Irer,  Skotter, 
Græker  osv.  Gyldigheden  inden  Prankerriget  er  nemlig 
for  de  nævnte  Bodsordningers  Vedkommende  ligesaa  sik- 
kert fastslaaet  som  for  hine  andres,  der  bære  Beda's, 
Theodor's  og  Ecgberfs  Navne,  og  da  ogsaa  tilsvarende 
Bestemmelser  indeholdes  i  endnu  yngre  Værker,  der  al- 
deles utvivlsomt  ere  af  frankisk  Oprindelse,  som  f.  Ex. 
den  915  afdøde  Eegino  af  Prum's  Værk  „De  synodalibus 
causis  et  disciplinis  ecclesiasticis"  II  Kap.  376 — 78  og'443 
(ed.  Wasserschleben,  S.  358—59  og  388),  og  den  1025 
afdøde  Burchard  af  Worms's  ,^Oorrector",  Kap.  116 — 19 
og  230 — 31  (hos  Wasserschleben,  Bussordnungen,  S. 
654—55  og  677),  saa  kan  der  ikke  herske  nogen  Tvivl 
om,  at  den  tydske  Kirke  ligesaa  godt  som  den  engelske 
kunde  have  indvirket  paa  den  nordiske  Disciplin  i  dette 
Punkt. 

Under  Omtalen  af  Almisserne  (S.  396—403)  er 
det  ikke  undgaaet  Forf.,  at  den  oldn.  Betegnelse  dimma, 
olmusa,  ligesaavel  kan  være  hentet  fra  lat.  eleemosyna, 
som  fra  angels,  ælmesse,  ælmysse,  jeg  tilføier:  eller  som 
fra  oldsaks,  alamosna,  oldfris.  idmisse  og  oldhøit.  alch 
muosan.  Bortseet  fra  Terminologien  blive  imidlertid  kun 
Bestemmelserne  i  Frost.  II  Kap.  32—33  Gjenstand  for 
hans  Behandling,  I  Kap.  32  foreskrives  først,  at  enhver, 
der  har  fyldt  tolv  Aar,  skal  faste  Aftenerne  før  Marias 
Himmelfart  og  Allehelgensdag  paa  Brød  og  Salt  y^til 
ars   ok  fridar  ok  til  lieUsu  ollum  mmniim^.    De  Føde- 


N06LE  BEMÆRK^IXGER  TIL  K0B6ES  EIBKBHISnrORIE. 


95 


midler,  som  Bøndeme  og  deres  Hustruer  paa  Gnmd  af 
dette  Fastepaabud  ikke  tor  nyde,  skulle  imidlertid  paa 
selve  Festdagen  gives  til  de  fattige.  Idet  Lovstedet  der- 
paa  videre  fastsætter,  naar  og  hvor  Maden  skal  afleveres, 
og  hvorledes  den  skal  fordeles  blandt  de  fattige,  fremgaar 
det  ogsaa,  at  Forskriften  ligesaavel  gjaldt  den  enslige 
Mand  som  de  egentlige  Bønder.  I  Kap.  33  følger  der- 
næst  nogle  lignende  Bud.  Paa  Pintsedag  og  ligesaa  paa 
St.'  BJAnsdag  skal  hver  Bonde  og  Bondekone  give  y^sinu 
leif  ok  sufl  a**,  d.  e.  en  Leiv  Brød  med  Tilbid,  den  ens- 
lige Mand  derimod  en  Penning.  Desuden  skal  hver 
Bonde  ved  Mikkelsmesse  give  en  komdeild,  en  fuld  Bonde 
en  skeppa,  en  einvirki,  enten  han  er  Præst  eller  Lægmand, 
en  halv  skeppa  og  en  eirdeypr  maår  en  Penning.  Denne 
Tdelse  kaldes  udtrykkelig  Almisse,  og  da  det  siges,  at 
enhver  enten  skal  give  eller  modtage  den,  er  det  klart, 
at  den  skulde  uddeles  til  de  fattige.  Endelig  tilføies  det 
ogsaa,  at  den  samme  Bod,  som  var  foreskreven  for  at 
unddrage  sig  den  her  omtalte  Pligt,  ligeledes  skulde  an- 
vendes, naar  man  unddrog  sig  for  at  udrede  Olafskorn^ 
eller  som  en  Variant  udtrykker  det,  „korndeild  luns  heih 
€bga  Olafs  konungs".  Det  er  paatageligt,  at  det  ved 
aUe  disse  Ydelser  gjælder  Almisser,  som  kun  efter  Gjen- 
stand og  Udredselstid  vare  ordnede  paa  forskjellig  Vis, 
og  som  desuden  dels  stod,  dels  ikke  stod  i  Forbindelse 
med  en  Faste.  Angaaende  den  med  Fasten  forud  for 
Allehelgensdag  forbundne  Gave  henviser  Forf.  med,  Føie 
til  den  Par  allel,  som  den  islandske  Bet  (Konungsb.  Kap. 
13,  S.  31;  StaSarholsb.  Kap.  28,  S.  39—40,  osv.)  i  saa 
Henseende  byder.  Ogsaa  forøvrigt  kj  ender  denne  mat- 
gjafir.  Navnlig  forordner  den,  at  de  paa  to  Qvatember- 
aftener  indsparede  Maaltider  skulle  fordeles  blandt  de 
fattige  (jfr.   min  Bog  „Island",  S.  292—93).     Naar  deri- 


96 


K.  MAUEER. 


mod  Eorf.  her  atter  mener  at  borde  gaa  tilbage  til  en- 
gelske Forbilleder  og  Olaf  den  helliges  Lovgivning,  ks^ 
jeg  ikke  følge  ham.  Den  Skik  at  anvende  de  under  Fa- 
sten ubenyttede  Næringsmidler  i  velgjørende  Øiemed  er. 
som  han  selv  anerkjender,  inden  Kirken  ældganmiel,  og 
der  lader  sig  derfor  af  dens  Forekomst  i  England  intet 
slutte.  Ligesaa  ^lidt  behøver,  som  allerede  ovenfor  be- 
mærket,  Henlæggelsen  af  Aldersgrændsen  for  Fastepligten 
til  det  tolvte  Aar  paa  nogen  Maade  at  føres  tilbage'  til 
England.  Heller  ikke  kan  en  lignende  Slutning  drages 
af  den  Omstændighed,  at  der  ved  en  enkelt  Anledning 
paabydes  at  gi  ve  ,jleif  ok  sufl^\  hvormeget  end  i  engelske 
Diplomer  „hlåfa  oe  sufla^^  fremtræder  som  en  sædvanlig 
Ydelse.  Ordet  sujl  var  nemlig  øiensynlig  fællesgermanisk. 
Graff  og  Massmann  paavise  med  samme  Betydning  oldhøit. 
sufil,  sufila,  svfili  og  ptsufM,  og  den  Forskrift,  ikke  blot 
at  gi  ve  tørt  Brød,  men  ogsaa  noget  paa  dette,  var  i  Norge 
ligesaa  naturlig  som  i  England.  Det  islandske  Bud,  ikke 
at  give  bare  Fisk,  er  udsprungen  af  den  samme  Tanke- 
gang, løvrigt  gjør  der  sig  mod  at  tilbageføre  de  omtalte 
Forskrifter  til  Olaf  den  helliges  Lovgivning  og  dennes 
angels.  Forbilleder  yderligere  gjældende  de  betænkelige 
Omstændigheder,  at  de  alene  forefindes  i  de  alleryngste 
norske  Retsbøger,  at  de  omhandle  det  saakaldte  Olafs- 
korn,  hvorom  der  dog  umulig  i  Olaf  den  helliges  egne 
Love  kunde  være  Tale,  og  at  af  de  sex  Fester,  som 
vedkommende  Lovsteder  opføre  —  forudsat,  at  vi  med 
Forf  henlægge  Olafskornets  TJdredsel  til  en  af  de  to 
Olafsmesser  —  hele  fem  i  den  Anvendelse,  hvorom  der 
her  spørges,  ere  ukjendte  for  de  angels.  Kilder.  Disse 
fem  ere  Marias  Himmelfart,  Allehelgensdag,  Pintsedag, 
St.  Hans  og  Olafsdagen.  Herimod  kan  ikke  komme  i 
Betragtning,    at   det   ved  Omtalen    af  Marias  Himmelfart 


KOGLE  BEMÆRKNINGER  TIL  NORGES  KIRKEHISTORIE. 


97 


heder,  at  man  skal  jjasta  til  års  ok  fridar  ok  til  heilsu 
olltim  fwownwm";  thi  ligesom  i  Frost.  Ill  Kap.  19  Vei- 
udbedringerne  ere  traadte  i  Stedet  for  de  tidligere  Pri- 
giveker  af  Trælle  som  et  Gud  velbehageligt  Værk,  kunde 
ogsaa  her  Fasteme  og  Almisserne  være  blevne  satte  i 
Stedet  for  en  eller  anden  ældre  Ydelse  og  i  Sammenhæng 
hermed  de  gamle  hedenske  Velsignelsesord  fremdeles  være 
blevne  bibeholdte.  Tilbage .  til  Sammenligning  bliver  alt- 
saa  kun  den  ovennævnte  korndeild  å  Mihjålsmessudag 
eUer,  som  Navnet  andetsteds  lyder,  Mikjdlskorn,  og  denne 
XJdredelse  mener  Forf.  med  stor  Bestemthed  at  kunne 
sætte  i  Forbindelse  med  en  Forordning,  der  udstedtes  af 
Kong  Æpelred  paa  en  Synode  i  Haba  i  et  af  Aarene 
1009  eller  1015  (Æpelr.  VII;  hos  R.  Schmid,  S.  240— 
42).  Heri  har  han  imidlertid  efter  min  Opfatning  fuld- 
kommen  Uret.  Nævnte  Forordning  udfærdigedes  under 
stor  Krigsnød  og  havde  til  Hensigt  gjennom  alle  Slags 
Løfter  at  tilkjøbe  sig  Guds  Hjælp  mod  de  nordiske  Hær- 
mænd.  Blandt  andet  lovedes  for  tre  forud  for  Mikkels- 
messe gaaende  Dage  en  streng  Vandfaste.  Som  den 
latinske  Text  Kap.  2  §  3  og  det  angels.  Tillæg  §  1 
udtrykkelig  bemærke,  vare  de  tre  Dage  Mandag,  Tirsdag 
og  Onsdag  før  Festen.  Allerede  heri  aabenbarer  der  sig 
en  Forskjel  ligeoverfor  Frostloven ;  thi  i  denne  er  der  ikke 
Tale  om  nogen  tre  Dages  Faste  før  Mikkelsmesse.  Vist- 
nok  regnes  den  i  Kap.  24  til  de  Fester,  som  indledes 
med  nbnhdgr\  men  hermed  sigtes  kun  til  den  simple 
Vigiliefaste,  ikke  til  nogen  tre  Dages.  Ovenikjøbet  viser 
baade  Forordningens  hele  Indhold  og  i  Særdeleshed  An- 
givelsen af  tre  bestemte  Ugedage  som  Fastedage,  at 
Æpelreds  Bud  kun  havde  til  Hensigt  at  iværksætte  en  enkelt 
Gangs  Bodsøvelse  i  et  enkelt  Aar.  Dette  maa  have  været 
enten  1009  eller  1015,  saasom  Mikkelsdag  netop  i  begge 

Hiflt.  Tidflflkr.  3.  R.  III.  7 


98 


K.  MAURER. 


disse  Aar  faldt  paa  en  Torsdag.  Fi^ost.lovens  Forskrift 
gjaldt  derimod  for  alle  Aar.  Endelig  paabyder  den  en- 
gelske Forordning  ethvert  Familieoverhoved  at  udredé  en 
Mde-pænig  eller  denariiis  de  omni  caruca  og  enhver 
tjenende  Mand  en  yænig  eller  denarius^  hvorhos  der 
tillige  er  Tale  om,  at  heåfodmen  eller,  thayni  skulde  er- 
lægge  Tiende  (Tillægget  §  5 ;  den  lat.  Text  Kap.  1  §  2). 
Den  indkomne  Mde-pænig  skulde  deles  i  tre  Dele  (Tillægget 
§  2),  hvilket  formodentlig  vil  sige,  at  den,  som  Tilfældet  var 
med  den  engelske  Tiende,  skulde  deles  ligt  mellem  Kirken, 
Præsten  og  de  fattige.  Sluttelig  bestemmes  det  ogsaa  (den 
lat.  Text  Kap.  2  §  2;  Tillægget  §  4),  at  den  Mad,  som 
indspares  ved  den  tre  Dages  Faste,  skal  uddel^s  blandt 
de  fattige.  Men  om  denne  til  Fasten  svarende  Mad  ved 
atter  Frost.loven  intet,  ligesaalidt  som  6m  den  Mde-pænig 
eller  den  Tiende,  der  af  Familieoverhoveder  og  pegnas 
skulde  udredes,  hvad  enten  mau  nu  ved  den  sidste 
vil  forståa  en  Indkomsttiende  eller  en  Hovedtiende. 
Derfor  svarer  heller  ikke  den  TJdredsel  af  en  Penning, 
der  ifølge  Frost.loven  er  paalagt  enslige  Folk,  til  den 
angels,  hide-pæmg,  men  tværtimod  til  Familieoverho- 
vedernes  korndeild,  hvorom  igjen  den  engelske  Forordning 
paa  sin  Side  ikke  ved  noget.  Som  Sammenligningspunkt 
bliver  da  kun  tilbage,  at  der  i  begge  Lande  ved  Mikkels- 
messe skulde  erlægges  en  Ydelse,  hvis  Udbytte  i  det 
mindste  delvis  kom  de  fattige  til  gode.  Men  Ydelsen 
var  i  Norge  staaende,  i  England  derimod  kun  paatagen 
for  et  enkelt  Nødsfald,  den  var  i  Henseende  til  sin  Gjen- 
stand i  de  to  Lande  høist  forskjellig  anordnet,  og  den 
tilfaldt  i  Norge  med  sit  hele  Beløb,  i  England  kun  for 
den  mindste  Del  de  fattige.  Dette  synes  mig  dog  at  være 
for  lidet  for  derpaa  at  bygge  en  Slutning  om  en  stedfindende 
historisk  Sammenhæng  mellem  begge  Forskrifter,  saameget 


NOGLE  BEMÆKKNINGER  TIL  NORGES  ^RKEHISTORIE. 


99 


i 
mere  som  Mikkelsmesse  paa  vidt  forskjellige  Steder  fast- 
holdtes som  en  gammel  Rentebetalingsdag.  Forøvrigt  an- 
mærker  jeg,  at  det  allerede  af  Fritzner  (under  Ordene 
korn  og  korndeild,  Mikjåhkorn  og  Mikjålstollr,  Olafs-fé, 
-korn,  'Sdd,  -skattr,  -skott,  -tollr;  II  S.  331,  696  og 
887 — 88)  med  Anførsel  af  talrige  Vidnesbyrd  er  ble  ven  paa- 
vist  —  ligesom  det  da  heller  ikke  af  Forf.  lades  uomtalt  — , 
at  Mikkelskornet  i  Tidens  Løb  gik  over  til  at  blive  en 
Indtægt  for  Kannikerne  i  Throndhjem,  og  at  ogsaa  den 
i  Borg.loven  nævnte  Olafssdd  senere  kan  være  bleven  til 
den  i  Viken  forekommende  Olafsskat  (Olafsskattr,  Olafs- 
iollr),  Rigtignok  er  der  paa  den  anden  Side  ogsaa  en 
MuligKed  for,  at  Udredsler  af  ganske  anden  Art  end  Olafs- 
kornet  eUer  hint  sydnorske  Olafssåd  oprindelig  have  baaret 
St.  Olafs  Navn.  Dette  lader  sig  saaledes  exempelvis  paa- 
vise  at  have  været  Tilfældet  med  den  saakaldte  y^sandi 
Olafs  skattr^,  hvorved  der  forstodes  en  Afgift,  som  ydedes 
fra  Sverige  af  i  Henhold  til  et  der  aflagt  Løfte.  . 

Endelig  omhandles  ogsaa  (S.  403—4)  Begravelsen, 
dog  kun  ganske  kort  og  udelukkende  tned  Hensyn  paa 
Terminologien.  Om  Udtrykket  legrstadr  er  ovenfor  det 
fornødne  blevet  bemærket.  At  der  til  oldn.  grbptr  svarer 
et  angels,  græf,  har  Forf.  rigtig  anført.  Derimod  har 
han  undladt  at  omtale,  at  ogsaa  oldsaks,  graf  allerede 
forekommer  i  Heljand.  Ligesaa  kunne  liksong,  ndttsbngj 
kista  med  samme  Bet  ansees  hentede  fra  lat.  cantus 
funebris,  cantus  nocturnus,  eista,  som  fra  angels.  Ucsang. 
mhtsangj  cyste,  og  for  nattvaka  har  allerede  Forf.  selv 
ved  Siden  af  angels,  nihtwæcce  henvist  til  det  tydske 
nachtwacha,  Paa  samme  Maade  svarer  pro  ikke  blot  til 
angels,  priihj  men  ogsaa,  omend  ikke  ganske  i  Lyd,  til 
oldhøit.  trulta,  der  ligeledes  anvendes  som  Betegnelse  for 
en  Ligkiste, 

7* 


100 


K.  MAUBER. 


3.  Til  Slutning  kommer  ogsaa  den  dogmatisk- 
theo logiske  Sprogbrug  under  Drøftelse  (S.  404 — 12), 
Ddgangspunktet  for  en  Granskning  heraf  kan  være  dob- 
belt. Enten  kan  man  indskrænke  sig  til  at  undersøge 
det  temmelig  overfladiske  Spørgsmaal,  fra  hvilken  Kant 
denne  Sprogbrug  i  Norden  sandsynligvis  er  bleven  paa- 
virket,  eller  man  kan  trænge  dybere  ned  og  stille  sig  til 
Opgave  at  besvare  det  Spørgsmaal,  hvorledes  Uddannelsen 
af  denne  Sprogbrug  overhovedet  har  fundet  Sted,  i  hvilken 
Udstrækning  fremmede  Ord  ligefrem  ere  blevne  overførte 
ved  Laan  eller  omvendt  Landets  eget  nedarvede  Ord- 
forraad  viser  sig  at  være  anvendt,  samt  endelig  hvorvidt 
dette  Ordforraad  maa  antages  at  være  bleven  udfyldt  ved 
Hjælp  af  mere  eller  mindre  selvstændige  BTydannelser. 
Aabenbart  har  Forf;  ikke  helt  klargjort  sig  disse  forskjel- 
lige Muligheder,  og  dette  turde  igjen  delvis  hænge  sam- 
men med,  at  han,  skjønt  beklagende  sig  over  den  store 
Mangel  paa  Forarbeider,  ikke  i  tilbørlig  Grad  har  be- 
nyttet de  allerede  forhaandenværende.  Med  det  ovenfor 
gjentagne  Gange ' anførte  Skrift  af  Bernjh.  Kahle  (1890) 
blev  han  først  bekjendt  under  Trykningen  af  sin  egen 
Bog  og  kunde  saaledes  ikke  deraf  for  sit  Arbeide  drage 
nogen  Nytte.  Men  ogsaa  to  ældre,  i  lignende  Bretning 
gaaende  Værker,  nemlig  3ud.  von  Raumer's  „Die 
Einwirkung  des  Christenthumes  auf  die  Althochdeutsche 
Sprache"  (1845)  og  vedkommende  Afsnit  afW.  Krafffs 
„Die  Anf&nge  der  christlichen  Kirche  bei  den  germani- 
schen  VSlkern"  (1854),  I  S.  267—326,  ere  forblevne 
uanvendte,  uagtet  Forf 's  Fremstilling  ved  deres  Hjælp 
vilde  kunne  være  bleven  lagt  meget  dybere.  I  Virke- 
ligheden er  det,  han  bringer,  af  ringe  Omfang,  og  for 
den  af  ham  antagne,  udelukkende  engelske  Indflydelse 
paa   den    ældste    norske    Earke    er    det    ikke    bevisende. 


KOGLE  BE1CÆRENIK6EB  TIL  N0B6ES  KIBKJBméisOifkK  ^^\ 

En  kort  Undersøgelse  af  hans  Paast»nde»"ier  Jt?lsiraetteii^ 
til  at  godtgjøre  dette-  En  udtømmende  Drøftelse  af 
Emnet  Tilde  derimod  kræve  et  indgaaende  Studium  af 
nordisk,  engelsk  og  latinsk  Homilieliteratur,  for  «hvilket 
jeg  savner  de  fornødne  Forudsætninger. 

Betegnelseme  for  Hedninger  og  Kristne  saavelsom 
for  Hedenskab  og  Kristendom  ere  gjennemgaaende 
de. samme  hos  alle  germaniske  Stammer  og  kuune  følgelig 
ligesaagodt  være  blevne  tilførte  Nordboerne  fra  Tydskland 
som  fra  England.  Med  Hensyn  til  den  hellige  Skrift 
er  det  derimod  ganske  rigtigt,  at  den  regelmæssig  beteg- 
nes som  heilog  ritning^  hvilket  stemmer  med  angels. 
hcHig  gewrit,  men .  ikke  med  det  tydske  Ddtryk.  Men 
ligesaa  rigtigt  er  det  ogsaa,  at  ved  Siden  heraf,  omend 
kun  sjeldnere,  findes  Betegnelsen  heilog  skript,  og  at 
den  Omstændighed,  at  førstanførte  Udtryk  foretrakkes^ 
simpelt  hen  lader  sig  forklare  deraf, .  at  skrifa  fra 
først  af  mere  brugtes  om  Fremstilling  ved  Billeder 
end  ved  Skrift.  Naar  demæst  det  gamle  og  nye  Testa- 
mente benævnes  hin  fomo  ok  hin  nyjo  log,  saa  kan 
log  her  ligesaagodt  oversætte  oldhøit.  eum,  oldsaks,  eo, 
som  angels,  æ  eller  æv.  Betegnelsen  gudspjaU  for  Evan- 
gelium eller  for  Guds  Ord  averhovedet  har  ogsaa  sit 
modsvarende  i  oldhøit.  gotspel  og  oldsaks,  godspéll  og  kan 
altsaa  være  kommen  fra  Tydskland  ligesaa  vel  som  fra 
England.  Om  Grundordet  senere  har  givet  Foranledning 
til  et  større  eller  mindre  Antal  Afledninger  og  Sammen- 
sætninger,  og  om  disse  have  antaget  denne  eller  hin  Form, 
turde  i  saa  Henseende  være  ligegyldigt.  Benævnelsen 
spåmadr  for  Prophet  lader  sig  ligesaalidt  aflede  fra  Eng- 
land som  fra  Tydskland,  men  er  opstaaet  indenlands  og 
har  formodentlig  allerede  i  Hedendommen  været  brugt  om 
dennes   Sandsigere.      Noget  lignende  gjælder   den   anden 


i'Q2 


K.  MAURER. 


*  Hai^de} -å1^  .^Him^sætningen  sdlmasMld,  hvormed  Psal- 
misten  betegnedes.  '  Dens  første  Halvdel  var  saavel  i 
Norden  som  i  Tydskland  og  England  laant  fra  Latin. 
Apostel  heder  i  Oldn.  postuli,  hvilket  staar  oldhøit.  postul 
nærmere  end  det  regelmæssigt  benyttede  angels,  apostot 
og  i  det  mindste  ikke  fjernere  end  det  sjeldnere  forekom- 
mende angels,  postol.  1  Oldsaks,  formaar  jeg  ikke  at  paa- 
vise  Ordet.  En  Christi  Discipel  betegnes  i  Oldn.  som 
lærisveinn,  hvilket  vistnok  staar  angels,  leorningcniht  nær 
og  ligger  fjernt  fra  oldhøit.  iungiro,  oldsaks,  iungaro.  Men 
det  er  klart,  at  der  her  kun  foreligger  en  Oversættelse 
af  Vulgata's  „discipulus",  og  at  den  i  begge  Lande  kan 
være  bleven  udført  selvstændigt,  saa  at  man  ikke  behø^jer 
at  tænkex  paa  noget  Laan.  Fra  lat.  „ martyr"  er  ogsaa 
det  oldn.  pinslarvdttr  eller  piningarvdttr  oversåt  ligesom 
den  hellige  Stephan's  Betegnelse  som  frumvåttr  fra 
„protomartyr".  For  intet  af  disse  Udtryk  byder,  saa  vidt 
jeg  ved,  hverken  England  eller  Tydskland  noget  Forbillede. 
Ganske  ubrugbare  til  derpaa  at  bygge  Slutninger  af 
hvilketsomhelst  Indhold  ere  demæst  ogsaa  Udtryk  som 
oldn.  flod  for  Syndflod  —  ved  Siden  af  angels,  Jlod  staar 
oldsaks,  flod  og  oldhøit.  fluot  —  eller  oldn.  ørk  —  hvilket 
ligesom  angels,  earc  og  oldhøit.  area  eller  archa  er  en 
ligefrem  Gjengivelse  af  Vulgata^s  „archa"  —  eller  hbfud- 
fadir  og  hofudMsJaip  —  der  blot  ere  Oversættelser  af  Erke- 
fader  og  Erkebiskop  eller  henholdsvis  „patriarcha"  og 
„archiepiscopus"  og  saaledes  kunde  opstaa  ligemeget  i 
Norden  som  i  England. 

Benævnelserne  paa  Gud,  gud,  dréttinn,  herra^ 
lade  sig  ligesaavel  sammenstille  med  tydske  som  med 
engelske  Ordformer.  Imidlertid  synes  ingen  af  dem  at 
bero  paa  Laan.  Navnlig  hørte  gud  utvivlsomt  allerede 
hjemme  i  den  nordiske  Hedendom.     Derimod  er  det  vist- 


NOGLE  BEMÆRKNINGER  TIL  NORGES  KIKKEfflSTORIE. 


103 


nok  sikkert,  at  låvardr  er  indført  fra  England ;  men  dette 
er  —  hvad  selve  Ordformen  viser  —  føi^st  skeet  sent. 
Epitheta  som  hår,  heilagr,  sannr,  miJdr,  almdttigr,  dllsvaldr 
andi  saavelsom  Betegnelsen  himndkonungf  have,  som 
Forf.  selv  erkjender,  sine  Paralleler  i  Tydsk  som  i  En- 
gelsk. Det  samme  gjælder  imidlertid  Betegnelserne 
prenning  og  eining  for  Guds  Treenighed  og  Enhed,  og 
ikke  mindre  Betegnelser  som  gud  fadir  eller  skapari 
himins  ok  Jardar,  Paa  samme  Maade  forholder  det  sig- 
med  Frelserens  Benævnelser.  Navnene  Jesus  og 
Kristr  ere  givne  i  Skriften  selv,  og  med  Hensyn  til  Sam- 
mensætningen  Hvitakristr  er  ovenfor  det  fornødne  be- 
mærket.  Lansnari  svarer  i  Betydning  og  Ordlyd  ligesaa 
godt  til  oldhøit.  urlosare  som  til  angels,  alysend,  og 
grædari  i  Betydning  ligesaa  godt  til  oldsaks,  heliand  eller 
oldhøit.  heilant  som  til  angels,  hælendy  samtidig  med  at 
dets  Ordstamme  er  lige  fjern  fra  begge.  Ligesaa  uaf- 
gjørende  ere  Betegnelserne  ^eingetinUy  sonr  manns  eller 
guds  lamb.  De  betinges  af  Skriften  og  Troeslæren  og 
maa  derfor  overalt  vende  tilbage.  Om  Christi  Lidelse 
bruges  Udtrykket  pining  eller  pinsl,  der  er  dannet  al  lat. 
„poena"  og  gjenfindes  foruden  i  angels,  pmimg,  i  oldsaks. 
pma  og  oldhøit.  pme,  I  Heljand  bruges  Ordet  ogsaa 
særlig  om  Korsfæstelsen.  Som  Betegnelse  for  Korset 
gjælder  i  Norden  regelmæssig  det  af  lat.  „crux"  dannede 
krosSj  medens  Angels,  herfor  har  rod,  idet  cross  først 
kom  i  Brug  i  Middelengelsk.  Undertiden  forekommer 
rigtignok  ogsaa  i  Oldn.  i  samme  Betydning  råda  eller 
rodi]  men  dette  er  sjeldent,  og  Sammensætningen  rodu- 
kross  synes  at  antyde,  at  Udtrykket  ikke  ansaaes  for  gan- 
ske forstaaeligt.  Ogsaa  Ordet  gålgi  anvendtes  ora  Korset, 
ligesom  angels,  gealga  (jfr.  S.  Bugge,  Studien,  S.  291 — 
96).     Men   alle    tre  Benævnelser,    cruci,    roda   og  galga, 


104 


E.  MAURER. 


findes  ogsaa  i  Heljand  benyttede  Side  om  Side,  medens 
i  Oldhøit.  kun  anvendes  knizi  og  galgo,  Vigtigere  kunde 
det  synes,  at  Christi  Tornekrone  i  Oldn.  kaldes  pyrni- 
hjålmr,  da  dette  minder  om  angels,  se  pyrnene  hdm. 
Men  Udtrykket  er  ikke  et  almindelig  benyttet.  Det  er 
kun  paavist  paa  et  eneste  Sted,  nemlig  i  den  af  Unger 
udgivne  „  Gammel  norsk  Homiliebog",  S.  63^*,  der  hviler 
paa  et  i  Norge  omkring  Aaret  1200  istandkommet  Haand- 
skrift  (jfr.  Katalog  over  den  Arnam.  Haandskriftssaml. 
II  S.  32),  og  det  tør  da  let  være  Tilfældet,  at  Ordet  i 
dette  Værk  er  blevet  hentet  ud  af  Ælfric^s  Homilier, 
hvor  dets  Forbillede  er  at  finde.  I  ethvert  Fald  have  de 
ældste  Optegnelser,  den  Stockholmske  Homiliebog  og  det 
gamle  Brudstykke  af  Physiologus,  ikke  det  anførte  Udtryk, 
men  derimod  porngiorp  (Larsson,  Ordforrådet,  I  S.  383). 
De  almindelig  benyttede  Betegnelser  ere  dels  porngjord  eller 
pomgerd  dels  pymikorona,  pyrniskorona,  pyrnikruna  eller 
pornkruna.  Men  som  man  vil  se,  gjengin^e  eller  oversætte 
disse  det  latinske  eller  tydske  Udtryk,  „corona  spinea", 
„Dornenkrone".  Fremdeles  ere  oldn.  upprisa  og  uppstig- 
ning  som  Betegnelser  for  Opstandelsen  og  B[immelfarten 
simple  Oversættelser.  Allerede  Heljand  kjender  Verberije 
ansan  for  „resurgere"  og  upsttgan  for  „ascendere".  Over- 
sættelse  er  ogsaa  den  hellige  A  ands  Navn  heilagr  andi. 
Da  Ordet  „Geist"  i  det  nordiske  Sprog,  ligesom  i  det 
gotiske,  mangler,  overførtes  hverken  angels,  håliggåst  eller 
oldsaks,  hélag  gest,  hvorimod  det  tilsvarende  nordiske  Ord 
indsattes  istedetfor  ^spiritus". 

Verden  heder  paa  Oldn.  ver  old  eller  midgardr. 
Forf.  har  allerede  rigtig  bemærket,  at  begge  Udtryk  lige- 
saavel  forekomme  i  Tydsk  som  i  Engelsk,  og  jeg  tilføier 
kun,  at  der  særligt  i  Heljand  lader  sig  paa  vise  saavel 
werold  som  middilgard.     At  gaa  ind  paa  Afledninger  og 


KOGLE  BEMÆRKNINGEB  TIL  NQRGES  KIRKEHISTORIE.  105 

Sammensætninger  af  ver  old  er  til  ingen  Nytte;  de  kunne 
med  det  samme  Behov  for  Øie  overalt  have  dannet  sig 
selvstændigt,  uden  at  man  er  nødt  til  at  tænke  paa 
umiddelbare  Laan. 

Med  Hensyn  til  Betegnelserne  for  Englerhe 
er  det  først  og  fremst  forkjaert,  at  Forf.  kun  sammen- 
stiller oldn.  engUl  og  angels,  engd  med  oldhøit.  angil  og 
poto.  Det  bør  ikke  oversees,  paa  den  ene  Side  at  ogsaa 
Angels,  foruden  engd  tillige  har  angel^  og  paa  den 
anden  Side  at  i  Oldhøit.  den  omlydte  Form  engil  lige 
fra  Slutningen  af  det  8de  Aarh.  optræder  sammen  med 
den  uomlydte  og  fra  Midten  af  det  9de  Aarh.  bliver  den 
ene  brugelige.  Raumer  har,  S.  378,  allerede  gjort  dette 
gjældende,  og  ligeledes  findes  i  Forstemann's  Namenbuch 
Navne,  sammensatte  med  Engil-,  paaviste  indtil  op  i 
det  8de  Aarb.  Endvidere  maa  ikke  lades  ud  af  Be- 
tragtning,  at  oldsaks,  engil  allerede  forekommer  i  Heljand. 
Sammensætningeme  hbfudengill  og  vardengill  ere  natur- 
ligvis atter  blotte  Oversættelser  af  „archangelus"  og 
„angelus  tutelaris".  Det  er  derfor  ligegyldigt,  om  det 
første  af  disse  Udtryk  lyder  „Erzengel",  som  i  Tydskland, 
eller  heåhengél,  som  i  England,  eller  hbfiidengill,  som  i 
Norden.  Hvad  Djævelen  angaar,  er  det  at  bemærke, 
at  oldn,  dfofuU  eller,  som  den  ældste  Form  er,  diofoll  ikke 
alene  staar  Side  om  Side. med  angels,  deofol,  deoful,  ag 
oldhøit.  diufalj  tiufal,  men  ogsaa  med  oldsaks,  diuhhal, 
dmhhvl  og  fris.  diovdl,  I  begge  Retninger  ligger  Til- 
knytningen lige  nær,  hvorhos  den  i  sidste  Instants  fører 
tilbage  til  Vulgata's  „diabolus".  Udtryk  som  oldn. 
andskoti  og  fjmidi,  d.  e.  Fiende,  trænge  derimod  ingen 
Forklaring;  de. ere  ligefremme  Oversættelser. 

For  Synd  haves  allerede  i  Oldn.  Ordet  synd,  Sand- 
synligvis    er    det    hentet   udenfra,   men   stemmer   dog   vel 


106 


K.  MAURER. 


heller  med  oldsaks,  sundia  end  med  angels,  synn.  Ogsaa 
oldn.  sok  og  skuld  svare  ligesaa  godt  til  oldsaks,  saka  og 
skidd  som  til  angels,  sacu  og  sq/ld.  Sammensætningerne 
hofudsynd  og  hofudlostr  ere  kun  Oversættelser  af  „Haupt- 
slinde",  „Hauptlaster",  d.  e.  „peccatum  capitale".  Endnu 
mindre  fører  den- blotte  Opstilling  af  tretten  hos  Ælfric  om- 
talte Hovedsynder  ligeoverfor  det  samme  eller  maaske 
noget  større  Tal  i  den  oldnorske  Homiliebog  S.  64  til 
nogetsomhelst.  De  to  Rækker  stemme  indbyrdes  ikke 
med  hinanden,  og  desuden  opregnes  der  paa  andre  Steder 
(S.  47  og  55)  i  det  samjne  Haandskrift  kun  otte  Hoved- 
synder, hvilket  svarer  til  Systemet  i  de  angels.  Bodsbøger 
(jfr.  Schmitz  S.  191 — 92).  I  andre  Skrifter  nævnes 
endog  blot  syv  Hovedsynder  (Konungssk.  Kap.  47,  S.  112- 
HirSskrå  Kap.  28  og  oftere),  og  der  tiltrænges  følgelig 
en  nærmere  Undersøgelse  af  de  kirkelige  Kilder  for  at 
fastslaa,  hvorfra  denne  eller  hin  Opregning  kan  være 
ble  ven  Norden  tilført.  —  For  Tro  har  det  oldn.  Sprog 
Ordet  trua  eller  tru,  hvilket  ligger  ligesaa  fjernt  fra 
angels,  geleåfa  som  fra  oldsaks,  gilobo  og  oldhøit.  galatiba, 
gilauba.  Her  foreligger  saaledes  i  ethvert  Fald  intet 
Laan,  men  en  Anvendelse  af  et  indenlandsk  Ord,  der  i 
Sag,  omend  ikke  i  Herkomst,  var  tilsvarende.  Derimod  er 
oldn.  leidrétting  saavelsom  ogsaa  sntdng  ligesaa  umiddel- 
bare Oversættelser  af  lat.  „conversio",  som  Tilfældet  er  med 
angels,  gecirring,  gecyrring,  gecyrrednes  eller  med  oldhøit. 
hicherda,  hvormed  ogsaa  stemmer  det  oldsaks.  Verbum 
hikéron,  Længere  til  Siden  ligger  Sammensætningen 
sidbot,  hvilken  imidlertid  heller  ikke  saa  meget  betegner 
Omvendelsen  i  religiøs  Forstand  som  Forbedringen  i 
sædelig  Henseende.  —  Benævnelseme  paa  de  kristelige 
Dyder  bero  selvfølgelig  paa  Oversættelser,  idet  man  dels 
benyttede    Ord,    som    allerede    forud    vare    i    Brug,    dels 


NOGLE  BEMÆRKNINGEK  TIL  iJORGES  KIRKEHISTORIE.  107 

dannede  nye.  Paa  Laan  behøver  man  ikke  at  tænke,  selv 
om  de  anvendte  Udtryk  optræde  i  alle  eller  flere  germa- 
niske  Sprog,  idet  nemlig  heri  ligesaa  let  den  oprindelige 
Sprogbeslægtethed  kan  yttre  sig.  Saaledes  kan  f.  Ex. 
Benævnelsen  god  verk  gjenfindes  overalt,  fordi  at  „god'* 
og  „Værk"  ere  fællesgermaniske  Ord.  Omvendt  gjengives 
„ timor  dei"  i  Oldn.  med  rædsla  guds,  i  Angels,  med  godes 
ege,  i  Oldhøit.  med  forhta  gotes,  ligesom  i  Gotisk  gud- 
frygtig  heder  gudorfaiirhts.  Her  har  altsaa  hvert  Folk 
for  „timor"  indsat  sit  eget,  vanlige  Udtryk.  ^Humilitas** 
oversættes  i  Oldn.  med  audmykt  eller  litillæti,  i  Angels, 
derimod  med  eadmodnys,  i  Oldsaks,  med  odmodi,  i  Old- 
høit. med  odmuoti  eller  deomuoti,  „misericordia"  i  Oldn. 
med  miskunuj  i  Angels,  mildheortnys,  i  Oldsaks,  med 
ginåtha,  i  Oldhøit.  med  ginåda  eller  irbarmherzida.  Det 
oldn.  nåd  synes  først  meget  senere  at  have  dannet  sig 
gjennem  Laan  fra  Tydsk  af.  „Caritas"  heder  i  Oldn. 
ast  eller  elska.  Sidstnævnte  Ord  er  eiendommeligt  for 
Norden,  hvorimod  det  første  vistnok  sproglig  svarer  til 
angels,  åst^  oldsaks,  anst,  oldhøit.  anst  og  got.  ansts, 
men  bruges  i  en  anden  Betydning  ^).  ,;Spes"  gjengives 
med  oldn.  mn,  angels,  ven,  oldsaks,  wån,  oldhøit.  wån 
og  got.  vens,  dog  tildels  med  noget  afvigende  Bibetyd- 
ning. For  „patientia"  bruges  i  Oldn.  polinmæåi,  i  Angels. 
Polmod  eller  gepyld,  i  Oldsaks,  githuld,  i  Oldhøit.  gedult, 
alle  dannede  af  samme  Rod,  men  paa  ganske  forskjellig 
Maade.  Det  samme  er  Tilfældet  med  Gjengivelserne  af 
„justitia",  oldn.  réttlæti  eller  réttvisi,  angels,  rihtvtsnyss, 
oldsaks,  rehtnussi,  oldhøit.*  réhtnissa,  Derimod  er  oldn. 
reirdifi  for   „castitas"   en  selvstændig   Dannelse,   der   kun 

*)  Omvendt  anvender  Angels,  for  „amor"  og  „caritas"  luful  Old- 
saks, minna,  minnia  og  Oldhøit'  minna,  medens  Betydningen 
af  det  oldn.  minni  igjen  ligger  i  en  helt  anden  Retning. 


108 


K.  MAURER. 


fjernt  minder  om  angels,  clænnyss  og  intet  har  at  gjøre 
med  oldhøit.  clmski  eller  det  oldsaks.  Adverbium  cusco, 
Naar  endelig  „veracitas"  i  Oldn.  oversættes  med  sannsbgli, 
hvormed  lader  sig  jævnføre  det  rigtignok  anderledes  dan- 
nede angels,  sodfæstnyss,  saa  bør  det  ikke  oversees,  at  i 
Heljand  sod  og  wår,  d.  e.  „verus",  brages  om  hinanden, 
medens  derimod  i  Oldhøit.  wår  staar  alene, 

Hvad  sluttelig  det  andet  Liv  angaar,  gjør  Forf.  først 
opmærksom  paa,  at  den  i  nordiske  Kilder  oftere  optræ- 
deiide  Adskillelse  mellem  pessi  heimr  og  annarr  heimr^ 
petta  ljås  og  anjiat  Ijos  (Exempler  hos  Fritzner  I  S.  771 
og  II  S.  545)  ogsaa  har  Paralleler  i  den  angels.  Litera- 
tur.  Herved  er  dog  at  mærke,  at  Skjelningen  mellem  en 
himmelsk,  en  jordisk  og  en  underjordisk  Verden  i  det 
hele  tåget  ikke  er  de  kristelige  Anskuelser  fremmed,  samt 
paa  den  anden  Side,  at  ogsaa  Hedendommen  allerede 
pleiede  at  holde  ud  fra  hinanden  tre  eller  endog  hele  ni 
Verdener.  Desuden  hørte  Forestillingen  om  et  himmelsk 
Lys,  lux  æterna,  der  kunde  modsættes  denne  Verdens 
Lys,  hjemme  i  den  almindelige  kirkelige  Sprogbrug  og 
fandt  endog  Støtte  i  enkelte  Steder  af  Skriften  (jfr.  f 
Ex.  Lucas  16,  8;  I  Timoth.  6,  16).  Ligesaa  lidt  lader 
sig  noget  slutte  af  Betegnelser  som  himinriki  for  Him- 
melrige, hit  eilifa  lif  for  det  evige  Liv,  sæla  og  fagna&r 
for  Salighed  og  de  himmelske  Glæder,  likami  ok  sål  for 
Legeme  og  Sjæl.  Alt  dette  er  Udtryk,  som  betingedes  af 
Kirkens  Lære  og  Betragtningsmaade,  og  som  derfor  nød- 
vendigvis maatte  vende  tilbage  under  væsentlig  samme 
Skikkelse  i  alle  kristne  Lande,  uden  at  man  vilde  være 
istand  til  at  afgjøre,  fra  hvilket  Land  de  ere  blevne  det 
enkelte  Folk  tilførte.  Ikke  engang  det  oldn.  Navn  paa 
den  yderste  Dag,  domsdagr,  behøver  netop  at  hidrøre  fra 
angels,     ddmesdæg,    idet    oldhøit.    tuomestag   og    oldsaks. 


NOGLE  BEMÆRKNINGER  TIL  NORGES  KIÉKEHISTORIE.  109 

domtag  ligeledes  lade  sig  paavise.  Ogsaa  det  oldn.  hel 
og  hdviti  som  Betegnelse  for  Helvede  og  Helvedesstrafifen 
gjenfindes  ikke  alene  .i  angels,  hee,  helle  og  hellewtte, 
men  tillige  i  got.  hcdja,  oldhøit.  hella  og  helliwizzi  samt 
oldsaks,  hdla^  heUia  og  hdliwUi, 

Af  det  ovenfor  fremstillede  sees  det,  hvorledes  der 
ved  Tilveiebringelsen  af  et  særskilt  dogmatisk-theologisk 
Sprog  blev  gaaet  frem.  Saavidt  muligt  hentede  man  Be- 
tegnelserne  for  de  nye  kirkelige  Begreber  og  Forestillinger 
fra  Landets  eget  Sprog  og  skyede  herunder  ikke  engang 
at  optage  Hedendommens  religiøse  Udtryk  i  det  nye  Troes- 
system,  naar  de  blot  ikke  i  dette  forekom  altfor  anstøde- 
lige.  Ved  Siden  heraf  søgte  man,  hvor  det  ansaaes  nød- 
vendigt,  og  da  navnlig  hvor  det  gjaldt  abstrakte  Begreber, 
at  hjælpe  sig  ved  Nydannelser,  idet  man  enten  tyede  til 
Sammensætninger  af  indenlandske  Ord  eller  til  Afledninger 
af  indenlandske  Ordstammer  i  Overensstemmelse  med  de 
hjemlige  Sproglove.  Kun  undlagelsesvis  besluttede  man 
sig  til  i  mere  eller  mindre  forandret  Form  at  overføre 
fremmede,  især  fra  det  latinske  Kirkesprog  hentede  Ud- 
tryk. Men  ligesom  det  i  sidste  Fald  var  Tilfældet  med 
det  umiddelbare  Laan,  kunde  i  første  Fald  Sprogslægtskabet 
mellem  de  forskjellige  germahiske  Stammer  bevirke,  at 
de  af  disse  anvendte  Betegnelser  ofte  blev  hinanden 
temmelig  Hge.  Paa  den  anden  Side  turde  dog  vel  ogsaa 
de  i  Omvendelsesværket  deltagende  Missionærers  Sprog 
og  maaske  endnu  mere  Sproget  i  de  Skrifter,  hvoraf 
Geistlighed  og  Folk  øste  ^n  religiøse  Kundskab,  have 
fremkaldt  en  mere  overfladisk  Benyttelse  af  Fremmedord. 
Hvor  stærkt  det  ene  eller  det  andet  Moment  gjorde  sig 
gjældende,  er  vanskeligt  at  udrede.  Endnu  vanskeligere 
at  af  gjøre  er  det  imidlertid,  hvorvidt  i  Tilfælde  af  Laan- 
overførelse    det   latinske  Kirkesprog  eller  de    tydske    og 


*# 


110 


K.  MAURER. 


engelske  Forkynderes  Sprog  har  øvet  den  væsentligste 
Indflydelse.  I  sidstnævnte  Henseende  besværliggjøres 
TJndersøgelsen  desuden  ved  den  dobbelte  Omstændighed, 
at  den  oldsaksiske  Dialekt,  der  dog  visselig  taltes  af  de 
fle§te  tydske  Missionærer  i  Norden,  dels  var  den  angel- 
saksiske nær  beslægtet,  dels  kun  i  utilstrækkelig  Grad  er 
Efterverdenen  bekjéndt.  Havde  Forf.  skjænket  den  større 
Opmærksomhed  istedetfor  blot  at  jævnføre  de  oldnorske 
og  angelsaksiske  Ordformer  med  de  høitydske,  vilde  han 
yisl^ok  strax  have  indseet,  hvor  svagt  et  G-rundlag  hans 
Afledelse  af  den  nordiske  Sprogbrug  fra  den  engelske 
hviler  paa. 

IV. 

Skal  nu  til  Slutning  det  væsentlige  Udbytte  af  de 
ovenfor  anstillede  Drøftelser  kortelig  sammenfattes,  saa 
bliver  det  følgende: 

De  engelsk-  Missionsérers  Virksomhed  i  Norge  har 
Forf.  skildret  med  levende  Farver.  Derimod  har  han 
i  Modsætning  hertil  altfor  meget  ladet  træde  i  Baggrunden 
de  tydske  Forkynderes  ikke  mindre  virksomme  Arbeide, 
der  rigtignok  for  det  meste  kun  kjendes  af  Adam  af 
Bremens  sparsomme  og  nøgterne  Angivelser,  medens  de 
langt  sjeldnere  omtales  i  de  livligere  berettende  islandsk- 
norske  historiske  Kilder.  I  Særdeleshed  har  han  lagt 
altfor  ringe  Vægt  paa  Olaf  den  helliges  meget  bestemte 
Tilslutning  til  Erkebispestolen  i  Hamburg,  betinget  som 
den  var  dels  af  Kongens  fiehdtlige  Stilling  ligeoverfor  det 
dansk-engelske  Monarki  dels  af  den  nordiske  Missions,  af 
Kurien  iværksatte  Indordning  under  det  nævnte  Erke. 
bispedømme.  Og  dog  give  saavel  Magister  Adams  Med- 
delelser som  de  ældre  islandske  Biskoppers  Levnetsbe- 
skrivelse i  denne  Retning   særdeles  oplysende  Veiledning. 


NOGLE  BEMÆRKNINGER  TIL  NORGES  KIRKEHISTORIE. 


Ul 


Den  samme  Ensidlghed  gjør  sig  gjældende  ved  Jævn- 
førelsen  af  den  kirkelige  Forfatning  og  Praxis  i  England 
og  Norge.  I  'det  langt  overveiende  Antal  af  Tilfælde, 
hvori  Forf.  tror  at  kunne  paavise  en  iøinefaldende  Overens- 
stemmelse mellem  norsk  og  engelsk  Ordning,  har  man 
for  sig  enten  almengjældende  Ret  og  fælles  Skik  og  Brug 
for  hele  den  vesteuropæiske  Kirke,  eller  ialfald  Tilstande, 
som  paa  vedkommende  Tid  ligesaa  vel  fandtes  i  Tydskland 
eller  Frankrig  som  i  England  og  Norge.  Forsaavidt 
derimod  virkelige  Eiendommeligheder  foreligge,  ere  disse 
langt  hyppigere  særskilt  norske,  end  de  ere  fælles  for 
den  norske  og  den  engelske  Kirke.  Hvad  særlig  den 
kirkelige  Terminologi  angaar,  saa  har  Forf.  kun  lykkes 
at  opnaa  Udseendet  af  en  ganske  særdeles  nøie  Forbin- 
delse mellem  Norden  og  England,  ved  at  han  har  forsømt 
at  benytte  den  forhaandenværende  Adgang  til  Jævnførelse 
med  det  oldsaksiske  og  oldfrisiske  Sprog,  uagtet  disse 
ifølge  Sagens  Natur  her  maatte  komme  langt  mere  i  Be- 
tragtning  end  det  oldhøitydske. 

Naar  jeg  altsaa  forsaavidt  stiller  mig  polemisk  over- 
for Forf.'s  Resultater,  har  jeg  dog  ikke  dermed  til  Hensigt 
at  bestride  den  meget  fremragende  Andel  i  Norges  Om- 
vendelse, som  tilkommer  den  engelske  Mission,  eller  at 
benægte  enhver  Indflydelse  fra  dens  Side  paa  Ordningen 
af  de  ,  kirkelige  Tilstande  i  Landet.  Min  Mening  er 
tværtimod  kun  at  fremhæve,  at  ogsaa  den  tydske  Kirkes 
Indflydelse  paa  den  norske  i  mange  Tilfælde  lader  sig 
paavise  ved  Siden  af  den  engelskes,  medens  det  i  andre 
og  langt  talrigere  Tilfælde  ikke  kan  afgjøres,  om  den 
ene  eller  anden  bør  ansees  som  given,  og  dernæst  at  der 
i  atter  andre  Tilfælde  foreligger  Nydannelser  af  helt- 
igjennem  selvstændig  Karakter,  hvilke  dels  ere  blevne 
knyttede  umiddelbart  til  Nordens  nationale  XJdvikling,  dels 


112 


K.  MAURER. 


skyldes  Hensyn  til  Landets  og  Folkets  særlige  Behov. 
Ligesaa  lidt  ere  mine  maDge  Betænkeligheder  ligeoverfor 
Forf.'s  Fremstilling  til  Hinder  for,  at  jeg  uforbeholdent 
anerkjender  •  hans  Arbeides  betydelige  Fortjenester,  sam- 
tidig med,  at  jeg  ogsaa  indrømmer,  at  den  af  mig  be- 
kjæmpede  Ensidighed  i  Emnets  Behandling  paa  Sæt  og 
Vis  kan  siges  at  være  foranlediget  ved  den  ham  stillede 
Opgaves  Ordlyd.  Spørgsmaalet  gik  alene  ud  paa  at 
skildre  den  angelsaksiske  Kirkes  Indfly deise  paa  den 
norske,  og  Fristelsen  til  udelukkende  at  rette  Blikket  paa 
det  indbyrdes  Forhold  mellem  disse  to  Kirkesamfund 
med  Tilsidesættelse  af  Norges  Forbindelser  med  andre 
Landskirker  laa  saaledes  nær.  Desuden  var  denne  Be- 
grændsning  af  Opgaven  i  sig  selv  fuldkommen  hensigts- 
svarende.  Ved  at  indskrænke  Undersøgelsesomraadet  blev 
det  for  Stoffets  Bearbeider  først  muligt  at  underkaste 
det  en  mere  indgaaende  Granskning,  og  ved  ensidig  at 
rette  Blikket  paa  en  enkelt  Side  af  det  hele  Spørgsmaal 
blev  hans  Øie  i  væsentlig  Grad  skjærpet  for  lagttagelser 
inden  denne  snævrere  Synsvidde.  I  Virkeligheden  fore- 
ligger der  nu  til  Bedømmelsen  af  Forholdet  mellem  den 
engelske  og  norske  Kirke  et  rigt  Materiale  samlet  og 
foreløbigt  bearbeidet,  og  i  ret  mange  Henseender  er  der 
ogsaa  allerede  indvundet  sikkre  Resultater.  For  senere 
Forskninger  vil  Opgaven  da  blive  dels  at  fuldstæn^iggjøre 
og  uddybe  de  hidtil  fastslaaede  Kjendsgjeminger  ved 
nøiagtigere  at  skjelne  mellem  de  forskjellige  Tiders  Fore- 
teelser saavelsom  ved  at  medtage  de  Emnet  vedrørende 
islandske  Kirkeforhold,  dels  ogsaa  tilbørlig  at  begrændse 
de  vundne  Resultaters  Betydning  ved  mere  indgaaende  at 
klarlægge  de  almenherskende  Tilstande  i  den  romersk- 
katholske  Kirke,  navnlig  inden  dennes  tydske  og  endnu 
særligere  dens  nordtydske  Gren.  For  at  bidrage  min  Skjærv 


NOGLE  BEMÆRKNINGER  TIL  NORGES  KIRKEHISTORIE. 


113 


til  denne  Fortsættelse  af  Arbeidet  paa  den  nordiske  Old- 
kirkes  Historie  har  jeg  nedskrevet  ovenstaaende  Bemærk- 
ninger.  Jeg  lægger  imidlertid  Pennen  til  Side  med  det 
oprigtige  Ønske  paa  dette  Omraade  endnu  ret  ofte  at 
møde  en  saa  dygtig  Medarbeider  som  A.  Taranger.  . 

punchen  den  iste  Juni  1892. 

K.  Maurer. 


Hist.  Tidsskr.  S.  R,  III. 


HELLS  OG  SAINOVICS^S  REISE  I  NORDEN 
1768—1769. 


VED 

DR.  LUDVIG  DAAE. 


I. 

Til  de  ældste  Reiser  i  Norge,  der  ere  foretagne  i 
videnskabeligt  Øiemed  ^,  hører  den  østerrigske  Astronom 
Pater  Maximilian  Hells  Reise  til  Vardøhus  i  1768 — 69. 
Skjønt  en  Beskrivelse  af  denne  omsider  i  1835  blev  ud- 
given  i  Trykken*,  kan  det  dog  med  Bestemthed  siges, 
at  de  ikke  uinteressante  Oplysninger  baade  om  danske  og 
norske  Forhold,  som  deri  findes,  ere  blevne  omtrent 
upaaagtede  saavel  her  som  i  Danmark.  Jeg  har  derfor 
troet  at  burde  meddele  Hovedindholdet  af  denne  Reise- 
beskrivelse, ledsaget  med  nogle  korte  Bemærkninger  og 
Noter. 

Maximilian  Hell  (egentlig  HoU)  var  født  15de  Mai 
1720  i  Schemnitz  i  Ungarn,  hvor  hans  Fader  havde  en 
Ansættelse  som  ,,Mathematiker"  ved  de  derværende  Berg- 
verker, og  hvor  Sønnen  tidlig  fattede  Interesse  for  meka- 
niske Studier  og  Sysler.     Efter   fuldendt  Skolegang   ind- 


En  kort  Oversigt  over  disse  vil  man  finde  i  mit  Skrift :  Gerhard 
Schøning,  en  Biographi,  udg.  af  den  norske  historiske  Forening. 
Chr.a  1880.     S.  48  flg. 

P.  Hells  Reise  nach  Wardoe  bei  Lappland  und  seine  Beobach- 
tung  des  Venug-Durehganges  im  Jahre  1769.  Aus  den 
aufgefundenen  Tagebiichem  geschopft  und  mit  Erlaiiterungen 
begleitet  von  Carl  Ludwig  Littrowi     Wien  1835.  8. 


HELLS  OG  SAIN0V1CS'S  REISE  1  KORDEN  1768-1769. 


115 


traadte  han  1738  i  Jesuiterordenen,  men  vedblev  hoved- 
sagelig  at  befatte  sig  med  Naturvidenskaberne,  hvormed 
han  først  senere  forbandt  Theologien,  der  dog  aldrig  blev 
hans  Hovedfag.  Han  optraadte  som  mathematisk  og 
physisk  Forfatter  og  blev  senere  Bestyrer  af  Observatoriet 
i  Wien.*  Efter  at  han  havde  virket  som  saadan  i  over 
10  Aar,  var  det,  at  han  kom  til  at  foretage  den  Reise, 
med  hvilken  vi  her  skulle  beskjæftige  os. 

Den  astronomiske  Verden  imødesaa  med  store  For- 
ventninger den  Passage  af  Planeten  Venus  foran  Solskiven, 
der  vilde  finde  Sted  i  1769,  og  haabede,  at  Observationerne 
af  denne  skulde  bringe  Videnskaben  store  og  nye. Resul- 
tater, navnlig  med  Hensyn  til  en  nærmere  Bestemmelse 
af  Solens  Afstand  fra  Jorden.  Men  til  den  Ende  maatte 
Phænomenet  samtidig  iagttages  fra  forskjellige  Punkter  af 
Jorden,  helst  saa  fjernt  fra  hverandre  som  muligt.  Med 
stor  Liberalitet  bleve  da  ogsaa  Universiteter,  Videnskabs- 
Akademier  o.  s.  v.  satte  istand  til  at  lade  saadanne 
Observationer  anstille,  og  en  stor  Del  Reiser  bleve  herved 
fremkaldte,  og  til  disse  hørte  endog  Oooks  for  den  geo- 
graphiske  Videnskab  epokegjørende  første  Reise  til  Syd- 
havet. Vardøhus  ansaaes  for  et  af  de  heldigste  Punkter 
for  Observationen.  Christian  VII.  lod  sin  Udenrigsminister, 
Grev  J.  H.  E.  BernstorflF,gjennem  den  dansk-norske  Gesandt 
i  Wien,  Bachof,  indbyde  Pater  Hell  til  paa  kgl.  dansk 
Bekostning  at  reise  til  Vardøhus  i  dette  astronomiske 
Øiemed.  Da  Pateren  den  5te  Sept.  1767  kom  til  Kund- 
skab  om  denne  Kong  Christians  Naade,  blev  han,  som 
han  selv  fortæller,  høilig  forbauset,  men  ansaa  det  som 
,,Himlens  udtrykkelige  Vilje**,  at  han,  et  Medlem  af  Jesu 
Selskab  ^,     skulde    foretage    denne    Reise,    og    samtykker 


'   Jesuitepne    vare,    som    bekjendt,    allerede    dengang    udviste    af 
Portugal  (1759),  af  Frankrige  (1764)  og  af  Spanien,  Neapel  og 

8* 


116 


LUDVIG  DAAE. 


altsaa.  i  Opfordringen.  Til  Reisefælle  valgte  han  sin  tid- 
ligere Medarbeider  ved  Observatoriet  i  Wie^n,  Johannes 
S  aino  vies,  ligeledes  en  Jesuit  og  dengang  ansat  ved 
Observatoriet  i  Tyrnau.  Denne  Sainovics,  der,  som  vi 
senere  skulle  se,  ved  denne  sin  Norgesreise  har  vundet 
et  .videnskabeligt  Navn  ogsaa  udenfor  det  astronomiske 
Fag,  var  født  i  Ofen  den  12te  Mai  1733,  optagen  i  Jesuiter- 
ordeuen  i  en  Alder  af  1'5  Aar  og  siden  1766  Observartor 
i  Tyrnau  ^ 

Vi  lade  nu  Sainovics,  der  har  ført  Dagbogen,  selv 
fortælle  om  Reisen. 

II. 

Vi  (Hell  og  Sainovics)  forlode  Wien  den  28de  April 
1768  og  naaede  den  21de  Mai  til  Hamburg.  Her  besøgte 
vi  den  østerrigske  Resident,  Grev  Raab,  samt  de  jesuitiske 
Missionærer,  der  besade  et  meget  stort  og  skjønt  Hus, 
som  det  østerrigske  Hof  havde  .ladet  bygge  for  dem. 
Men  den  ædle  Greve  beklagede  meget  vort  geistlige  Sel- 
skabs  Tilstand,  da  det  mere  og  mere  forfalder  mellem 
denne  Stads  Indvaanere.  Den  følgende  Dag  gik  vi  til 
Altona,  en  skjøn  Stad,  der  tilhører  Kongen  af  Danmark. 
I  Altona  ere  alle  Religioner  frie  og  ubundne,  men  Sædeme 
ere  da  ogsaa  derefter.  Hamburg,  der  roses  af  mange, 
behager  mig  ikke  det  ringeste.     Husene  ere  opfyldte  med 


Panna  (1767).  Ordenens  Tilstand  var  saaledes  høist  mislig  og 
trykket,  og  man  kan  let  forståa,  at  en  Jesuit  under  saadanne 
Omstændigheder  maatte  sætte  stor  Pris  paa  en  Udmærkelse 
af  den  Art,  der  blev  Hell  til  Del. 
'  Disse  biographiske  Notitser  om  de  to  Reisende  ere  hentede  fra 
BiographischesLexikon  desE.aiserthums  Oesterreich  von  Constant 
v.  Wurzbach.  VIII  (Wien  1862)  S.  262  flg.  og  XXVIII 
(1874)  S.  74  samt  AUgemeine  deutsche  Biographie.  XI  (Lpz. 
1880)  S.  691  flg.  . 


I 
HELLS  OG  SA1N0VICS'S  REISE  I  KORDEN  1768—1769.  117 

I 

utallige  lige  til  hverandre  stødende  Vinduer  og  fordetmeste, 
skjønt  de  fleste  af  dem  ere  fire  eller  fem  Etager  høie, 
opførte  af  Træ.  Endog  de,  der  ere  bygg^de  af  Sten, 
beståa  egentlig  af  Bjelker,  mellem  hvilke  nogle  Mursten 
ere  anbragte.  Da  nu  disse  Bjelker  ere  fuldkommen 
synlige  fra  Gaden  af,  faar  Byen  et  fattigt  Udseende. 
Kjelderne  beboes  af  den  fattige  Klasse,  som  her  næsten 
hele  Dagen  maa  brænde  Lys.  Endog  almindelige  Vogne 
ser  man  kun  sjelden,  da  selve  Senatorerne  pleie  at  gaa 
tilfods  til  sine  Raadsmøder.  Brolægningen  er  saa  slet, 
som  man  vel  kan  tænke  sig,  og  de  mange  Kanaler,  der 
i  alle  Retninger  gjennemskjære  Staden,  gjøre  den  usund. 
Af  Spadseregange  gives  kun  en  eneste,  nemlig  paa  Stadens 
Volde;  den  er  beplantet  med  Træer,  men  smudsig.  Paa 
Graden  træflfer  man  for  det  meste  Jøder,  Søfolk,  Bærere 
og  utallige  Glædespiger,  kun  sjelden  velklædte  Personer, 
og  paa  disses  Absigter  kan  man  tydelig  læse  Pengebe- 
gjærligheden  og  Handelsinteressen.  Tinde  nulla  publica 
hilaritas,  hec  amoenitas,  nee  humanitas  quidem! 

Levemaaden  er  meget  økonomisk,  og  selv  Sena- 
torernes  Bord  vilde  man  i  Wien  finde  høist  tarveligt. 
Kun  sjelden  faar  man  ferskt  Kjød,  da  dette  strax  bliver 
saltet  eller  røget  til  Skibenes  Brug.  Tobak,  01  og  The 
ere  Yndlingsnydelser  for  store  og  smaa.  Men  ved  Bryl- 
luper, Begravelser  o.  s.  v.  ser  man  i  de  rigere  Huse  et 
sandt  Fraadseri. 

Havnen  er  stor  og  smuk,  men  staar  dog  tilbage  for 
Liibecks  og  Kjøbenhavns. 

Til  Liibeck,  hvorhen  vi  begave  os  den  25de  Mai, 
fører  en  slet  Vei,  fuld  af  Huller,  ja  endog  af  Stene. 
Ogsaa  Vognene  vare  meget  daarlige.  Liibeck  er  en  smuk 
og  meget  renlig  Stad,  og  Beboerne  udmærke  sig  ved 
Artighed*og  Venlighed.     Vi  bleve  her  i  fire  Dage,  fordi  vi 


118 


LUDVIG  DAAB. 


vUde  gjøre  H.  Maj.  Kongen  af  Danmark  vor  Opvartning 
i  Traventhal  ^  Den  danske  Agent,  Hr.  Rolffs,  udbetalte 
os  daglig  tre  Thaler,  og  vi  spiste  hos  to  Jesuiter,  der 
levede  her  som  Missionærer.  Den  30te  Mai  reiste  vi  til 
Traventhal,  hvor  vi  maatte  tilbringe  Natten  paa  Stråa  i 
et  elendigt  Vertshus.  Den  følgende  Dag  Kl.  8  om  Mor- 
genen begave  vi  os  til  det  kongelige  Slot,  hvor  H.  Maj. 
var  indtruffet  nogle  Timer  tidligere.  Vi  bleve  anmeldte 
af  Cancelliraad  Temler,  den  første  Minister  Bemstorffs 
Yndling.  Ministeren,  til  hvem  vi  bleve  førte,  modtog  os 
særdeles  venlig.  Han  er  en  Mand  paa  omtrent  56  Aar, 
liden  af  Vext,  af  venlig  Ansigtsdannelse,  behagelig  og 
elskværdig  i  Samtale.  Han  lovede  imorgen  at  forestille 
os  for  Kongen  og  dimitterede  os  efter  en  lang  Samtale, 
i  hvilken  han  havde  lagt  for  Dagen  megen  Sagkundskab 
i  Anledning  af  vor  forehavende  Reises  Formaal.  Ved 
Afskeden  overrakte  Hr.  Temler  os  en  stor  Del  Breve, 
som  vare  indløbne  fra  Wien,  deriblandt  fra  Pater  Pilgram*, 
Pater  Hells  Stedfortræder  ved  Observatoriet,  og  et  fra 
den  romerske  Curie,  i  hvilket  Pave  Clemens  XIII  med- 
delte os  Tilladelse  til  at  læse  den  hellige  Messe  paa  et 
dertil  indviet,  flytbart  Alter  i  ethvert  Værelse,  som  ikke 
tjener  til  Soverum.  Den  af  os  søgte  Dispensation  fra  de 
kanoniske  Bedetimer  og  fra  Fasten  udeblev,  sandsynligvis 
fordi  den  hellige  Fader  ikke  var  bleven  tilstrækkelig  under- 
rettet og  Vedkommende  har  troet,  at  vi  skulde  foretage 
vor  besværlige  Beise  mellem  italienske  Hav^r  og  Vin- 
bjerge. 


*  Christian  VII.  opholdt  sig"  for  Øieblikket  her,  idet  han  var  i 
Begreb  med  at  gjøre  sin  noksom  bekjendte  Udenlandsreise, 
fra  hvilken  han  kom  tilbage  i  Januar  1769. 

*  Forf.  af  det  bekjendte,  at  Historikere  endnu  benyttede  Calen- 
darium. 


HELLS  OG  SAINOVICS'S  REISE  I  NORDEN  X768— 1769. 


119 


Efter  Hjemkomsten  spiste  vi  Kl.  12  i  Vertshuset. 
Men  neppe  havde  vi  endt  vort  Maaltid,  før  Hr.  Temler 
traadte  ind  og  indbød  os  til  det  kongelige  Offiærstaffel. 
Vi  maatte  da  for  et  Syns  Skyld  spise  Middag  om  igjen. 
Efter  Bordet  gik  vi  med  en  af  vore  Bordfæller  i  Haven, 
hvor  vi  mod  Formodning  traf  Kongen,  der  just  vilde  gaa 
i  en  Baad  for  at  seile  paa  Floden,  der  begrændser  Haven. 
„Hvem  er  De?"  spurgte  han.  Vi  kjendte  ham  strax  paa 
det  store  Kors,  og  Pater  Hell  s vårede:  ,. Deres  Majestæt, 
jeg  er  den  keiserlige  Astronom  fra  Wien."  „Ah,  Pater 
Hell,"  s vårede  Kongen,  „det  fornøier  mig  at  se  Dem  hos 
mig.  Kom  til  Slottet,  jeg  farer  ogsaa  did."  Med  disse 
Ord  besteg  han  Baaden  og  for  til  Slottet,  vi  nærmede 
os  det  langs  Flodbredden.  Vi  berettede  Hr.  Temler, 
hvad  Kongen  havde  sagt,  men  da  Ministeren,  Bernstorff, 
ikke  var  tilstede,  kunde  Præsentationen  ikke  finde  Sted 
Den  anden  Dag,  den  første  Juni,  maatte  vi  vente  over 
en  Time  i  Forværelset,  da  Hr.  Schimmelmann  var  inde 
hos  Kongen.  Kl.  7  Aften  fik  vi  endelig  Audients.  Kong 
Christian  er  omtrent  22  Aar  \  liden  af  Statur,  velbygget 
og  med  et  venligt  Udseende.  Vi  hilste  ham  med  en  tre  Gange 
gjentagen  Knæbøining,  og  han  vendte  sig  til  Pater  Hell  med 
de  Ord:  „Jeg  glæder  mig  over,  at  De  er  kommen  lykkelig 
hid,  og  endnu  mere  over,  at  en  saa  berømt  Astronom 
har  bestemt  sig  til  at  paatage  sig  denne  vigtige  Observa- 
tion  paa  den  nordligste  Spidse  af  mit  Land.  Jeg  har 
allerede  givet  Befaling  om,  at  intet  skal  blive  forsømt 
for  at  gjøre  Reisen  og  Opholdet  ved  Vardøhus  saa  behageligt, 
som  muligt."  Derpaa  talte  han  —  paa  meget  godt 
Tydsk  —  om  de  Observationer,  som  vi  skulde  gjøre,  og 
lagde  for  Dagen  nøiagtigt  Kjendskab  til  Sagen.     „Men," 


Han  var  dog  kun  19  Aar. 


120 


LUDVIG  DAAE. 


spurgte  Kongen  pludselig,  „hvis  nu  Skyer  og  Taage,  som 
ikke  ere  sjeldne  der,  hindre  Dem  i  Observationen,  hvad 
5aa?  Da  har  De  jo  gjort  hele  Reisen  forgjæves!"  Pater 
Hell  svarede,  at  det  jo  stod  i  Guds  Haand^  men  at  han 
ogsaa.havde  andet,  at  udrette  ved  Vardøhus,  som  ikke 
var  afhængigt  af  saadanne  Tilfældigheder  og  maaske  ikke 
vilde  være  af  mindre  Betydning  for  Videnskaben  eller  til 
mindre  Ære  for  Hans  Majestæt.  Han  mente  hermed 
Bestemmelsen  af  Jordens  Skikkelse,  som  man  hidtil  kun 
gjennem  Meridian-Maalinger  og  stor  Møie  og  Bekostning 
havde  forsøgt  at  komme  efter,  og  som  man  nu  vilde  be- 
stemme ved  Kviksølvets  Variationer  i  Barometret.  Kon- 
gen syntes  tilfreds  hermed  og  vendte  sig  derpaa  til  mig 
med  det  Spørgsmaal.  om  ogsaa  jeg  var  Mathematiker. 
Jeg  svarede  beskedent:  Ja.  Kongen  talte  endnu  mere 
til  os  og  sagde,  at  han  fra  Kjøbenhavn  vilde  sende  med 
os  en  Botaniker.  Vi  kyssede  hans  Haand,  og  han  gik 
tilbage  til  sit  Kabinet. 


Førend  vi  droge  fra  Kjøbenhavn  til  Throndhjem, 
fik  vi  ved  en  Embedsmands"  Velvilje  nogle  nyttige  Raad 
for  vor  Reise.  Fra  Kjøbenhavn  til  Christiania  skulde  vi 
bruge  8  Dage,  fra  Christiania  til  Throndhjem  12.  Paa 
sidstnævnte  Sted  skulde  vi  kjøbe  eller  leie  et  Partøi,  en 
saakaldet  „Husbaad"  af  samme  Art,  som  den  Biskoppen 
der  bruger  paa  sine  Visitatsreiser.  Man  kunde  ogsaa 
leie  et  større  Partøi,  en  saakaldet  Nordlandsjagt,  der 
kunde  taale  høi  Sø  og  seile  direkte  til  Vardøhus,  men 
dette  var  ei  at  anbefale  for  Folk,  dfer  ikke  vare  søvante. 
Hvad  angaar  Landreisen  i  Norge,  er  den  saakaldte  Fri- 
sky ds  ikke  værd  at  modtage,  da  man  da  er  udsat  for 
lange  og  hyppige  Ophold.  Bedre  reiser  man  for  „Penge- 
Skyds",  dog  maa  da  sendes  Forbud  til  Stationerne,  for  at 


HELLS  OG  SAIN0VIC8'S  REISE  I  NORDEN  1768—1769. 


121 


Hestene  skulle  staa  færdige.  En  dansk  eller  norsk  Tjener 
er  for  Sprogets  Skyld  uund værlig.  Da  der  næsten  ikke 
gives  Gjestgiverier,  tager  man  gjerne  ind  hos  Presterne» 
der  ere  meget  gjestfrie.  Reisevognen  maa  kjøbes  i  Kjø- 
benhavn.  Bedst  reiser  man  i  en  saakaldet  Karriol  med 
én  Hest.  The,  Kjedel  og  Kopper  maa  medbringes.  Egent- 
ligt   Brød  finder  man  ei  hos  Bønderne,  kun  „Fladbrød". 

Den  2den  Juli  droge  vi  afsted  fra  Kjøbenhavn  i 
tre  Vogne.  Den  første  indeholdt  vor  Bagage,  i  den  anden 
reiste    Pater    Hell    og    Astronomen    Horrebow,    i    den 

tredie  jeg  med  Horrebows  Frue  og  tolvaarige  Søn. 

Vi  besøgte  Slottet  Kronborg  og  den  kongelige  Have,  fra 
hvis  „Villa"  der  er  en  af  de  herligste  Udsigter,  man  kan 
finde  her  paa  Jorden.  Vi  spiste  til  Middag  hos  Kancelli- 
raad  Hansen,  der  modtog  os  med  stor  Gjestfrihed. 
Spisesalen  var  bestrøet  med  Roser,  og  begge  Spiseborde 
vare  af  Rosentræ.  Den  4de  Juli  om  Morgenen  droge  vi 
over  til  Helsingborg,  den  første  svenske  Stad.  Hr.  Wilde. 
den  danske  Konsul,  lod  vore  Kister  forsyne  med  det 
kongelige  Segl,  for  at  vi  ikke  skulde  plages  af  det  svenske 
x^oldvæsen.  —  —  —  I  Varberg  traf  vi  den  anatomiske 
Professor  Martin^  fra  Kjøbenhavn.  —  —  Vi  besøgte 
Fredrikshald,  en  liden  slet  bebygget  By  paa  Grændsen  mel- 
lem  Sverige  og  Norge,  med  en  god  Havn,  besøgt  af  mange 
engelske  Skibe.  — 

Den  13de  naaede  vi  om  Aftenen  til  Christiania, 
hvor  vi  toge  ind  hos  Hr.  Munke  ^,  der  allerede  havde 
Værelser  for  os  i  Beredskab.  Her  kjøbte  vi  en  saakaldet 
Karriol  og  en  Pakvogn,  da  den,  vi  havde,  allerede  var 
temmelig    udslidt.     Den    lige   overfor    os   boende  General 

*  Rimeligvis  en  af  de  flere  dengatig  levende  danske  Læger  af 
Navnet  Martini,  a  f  hvilke  dog  ingen  synes  at  have  været  Pro- 
fessor. 

*  Vistnok  Munch,  cfr.  L.  Daae:  Det  gamle  Christiania.  2Udg.  S.  183. 


122 


LUDVIG  DAAE. 


Vester^  overlod  os  paa  vor  Bøn  et  Værelse  i  sit 
Hus  med  en  tilstødende  Balkon^  til  vore  Observationer, 
men  den  skyede  BKmmel  umuliggjorde  alle  lagttagelser. 
Den  15de  spiste  vi  hos  Gfev  Storm-  Desserten 
bestod  af  de  skjønneste  Prugter,  Kirsebær,  Jordbær^ 
Meloner  o.  s.  v.  Storm  er  en  videnskabelig  dannet  Mand, 
interesserede  sig  meget  for  vor  Reise  og  gav  os  en  Elektri- 
seremaskine  med  til  Vardøhus. 

Den  18de  Juli  forlode  vi  Christiania.  Vor  Bagage 
var  fordelt  paa  fem  Kjærrer,  af  hvilke  hver  kostede  10 
Gylden  og  let  kunde  trækkes  af  to  Heste.  Pater  Hell 
reiste  i  en  hængende  Vogn,  der  kostede  60  Dukater, 
jeg  i  en  lignende  til  50  Dukater,  hver  med  1  Hest.  En 
Tolk  ledsagede  Toget  til  Hest,  og  Byens  halve  Befolkning 
løb  efter  os  en  halv  Mils  Vei.  —  —  — 

Den  29de  Juli  om  Aftenen  naaede  vi 

Melhus*,  et  yndigt  Sted  i  en  skjøn  Dal.  Kornet  stod 
her  saa  yppigt  paa  Markerne,  som  man  nogetsteds  ser 
det  i  Ungarn.  Vi  toge  ind  hos  Sognepresten  ^,  der  mod- 
tog  os  vel.  Aftensmaaltidet  bestod,  som  næsten  overalt 
paa    vor  Reise,  af  Melk,    Fisk,  Melspiser  og  Træfrugter. 

Middag  den  30te  kom  vi  til  Throndhjem,  en  smuk, 
om  just  ikke  stor  Stad  lige  ved  Søen ;  fra  Landsiden  om- 
givet  af  skjønne  Bjerge.  Vi  besøgte  strax  Hr.  Hagerup, 
Amtmand  over  Finmarken.  Han  lovede  at  reise  med  os 
og  førte  os  til  Etatsraad  Hornemann,  der  indbød  os  ti^ 

'  Wilster. 

*  Den  gamle  Kathedralskole  (nu  Hotel  Britannia). 

*  Den  bekj endte  Stiftamtmand,  Geheimeraad  C.  H.  v.  Storm, 
der  dog  ikke  var  Greve.  Han  boede  i  den  af  ham  opfdrte 
Gaard,  som  nu  tilhører  Krigsskolen. 

*  Beskrivelsen  af  Reisen  gjennem  Oplandene  og  over  Dovre  frem- 
byder ingen  Interesse  og  forbigaaes  derfor. 

'^  Den  lærde  og  fortjente  Mag.  Hans  Steenbuch,  se  nedenfor  S.  141. 


HELLS  OG  SAINOVICS'S  REISE  I  NORDEN  1768—1769. 


123 


næst^  Dags  Middag.  Derfra  gik  vi  til  Biskoppens  Sted- 
fortræder^,  der  havde  at  sørge  for  vor  Reise,  og  endelig 
til  „Præsidenten"  *,  der  overlod  os  „Stad8taamet"  til  vore 
Observationer.  Den  31te  om  Morgenen  fik  vi  Besøg  af 
en  Soldat,  der  bad  os  om  at  læse  den  hellige  Messe  for 
ham  og  hans  katholske  Kammerater,  omtrent  100  i  Taliet, 
og  at  communicere  dem.  Vi  opfyldte  strax  hans  Bøn 
i  vort  Sideværelse,  hvilket  vi  saameget  hellere  indrettede 
til  Gudstjeneste,  som  det  idag  just  var  vor  hellige  Stifter 
Igna1;ius's  Navnedag.  Ved  Middagen  hos  Etatsraad 
Hornemann®  lærte  vi  at  kjende  næsten  hele  den  for- 
nemme Verden  i  Throndhjem.  Den  Isté  August  blev  vor 
Qvadrant  ført  op  paa  „Taarn-Terrassen''  af  Frue  Kirke  til 
Observationer.  Vi  saa  for  første  Gang  Rensdyrene,  de 
nordiske  Egnes  Kameler.  Den  4de  besaa  vi  Domkirken 
og  læste  Messe  i  samme.  Den  er  en  Levning  af  et  tid- 
ligere meget  stort  Tempel,  der  havde  Formen  af  et  Kors; 
man  ser  endnu  Ruinerne  af  det  tilstødende  Kloster  (!). 
Den  7de  spiste  vi  hos  Etatsraad  Mel  mann*;  Kirsebær- 
træerne  i  hans  Have  vare  bedækkede  med  Frugt.  Efter 
Bordet  blev  drukket  paa  Gjesternes  Sundhed  efter  Lan- 
dets  Skik.     Først  udbringer  nemlig  Verten  alle  Tilstede- 

*  Herved  maa  vel  forstaaes  Stifts provst  og  Sogneprest  til  Dom- 
kirken, Mag.  Jacob  Thode. 

'  Den  for  sine  Kundskaber  i  Literaturhistorien  bekjendte  Justits- 
raad  Nordahl. 

^  Gert  Hornemann  (f  1788),  der  1770  blev  Kammerherre,  hvil- 
ken Ære  han  skal  have  betalt  med  1 0,000  Rdl.  for  at  faa  Rang 
over,  den  nedenfor  nævnte  Lagmand,  Etatsraad,  siden  Konfe- 
rentsraad  H.  U.  Møllmann.  Hornemann  var  en  rig  Mand,  der 
havde  samlet  Formue  ved  Handel  og  som  Medeier  af  Røros 
Verk.  Han  maa  ogsaa  have  havt  literære  Interesser,  da  han  var 
Medlem  af  „Danske  Selskab";  se  Werlauffs  Skrift  ora  dette 
Selskab  i  dets  første  Aarhundrede.  Kbh.  1847.  S.  143. 

*  o:  Møllmann,  se  foranstaaende  Note  3. 


124 


LUDVIG  DAAE. 


værendes  Sundhed,  og  efter  ham,  efter  Rangen,  enhver 
Grjest  alle  de  øvriges  Sundhed.  Derpaa  viser  sig  paany 
Husherren  og  drikker  den  fornemste  Gjests  Sundhed,  og 
de  øvrige  følge  ham.  Derpaa  bliver  den  anden  (næst 
fornemste)  Grjests  Sundhed  drukken  af  alle  de  øvrige 
o.  s.  v.,  indtil  ogsaa  den  sidste  er  ble  ven  betænkt.  At . 
paa  den  Maade  ikke  let  nogen  staar  ædru  op,  lader  sig 
begribe.  Man  fortalte  os,  at  Nordmændene  i  gamle  Dage 
vare  meget  kamplystne,  især  ved  Drikkelag.  Naar  de  gik 
tilbords,  stødte  enhver  sin  lange  Kniv  i  Grulvet  for  i 
Tilfælde  at  have  den  ved  Haanden,  og  Kvinderne  med- 
bragte Mændenes  Ligklæder  (o.  s.  v.).  Den  8de  spiste  vi 
hos  en  Kjøbmand,  hvor  vi  efter  Bordet  næsten  ble  ve 
kvalte  af  Gjesternes  tætte  Tobaksskyer.  Her  lærte  jeg 
ogsaa  at  kjende  det  „L6ffelkraut",  der  smager  næsten 
som  „Kresse"  og,  som  bekjendt,  bruges  paa  Skibene  mod 
Skjørbug.  Vi  leiede  et  Skib,  som  igaar  var  kommet  fra 
Vardøhus  og  14  Gange  havde  været  i  Lapland.  Om 
Eftermiddagen  besøgte  vi  Tøihuset,  en  stor  Bygning,  tid- 
ligere de  norske  Kongers  Residents  ^.  Samme  Dag  lærte 
vi  at  kjende  Student  Borgrewing,  Amanuensis  hos  den 
throndhjemske  Biskop.  Han  havde  fra  Regjeringen  i 
Kjøbenhavn  faaet  Befaling  til  at  følge  os  til  Vardø.  Han 
havde  et  helt  Aar  studeret  Botanik  under  Linnée  i  Sverige, 
skulde  nu  samle  Planter  og  tillige  benytte  Leiligheden  til 
at  erhverve  astronomiske  Kundskaber.  Hans  Fader  er 
en  Embedsmand  ved  Røros  Kobberverk  ^,  der  har  bestemt 


*  „Artillerigaarden"  ved  Domkirken,  den  fordum  erkebiskoppelige 
Residents. 

*  Leonhard  Christian  Borchgrevink,  se  Hiorts  og  Krags  Efterr. 
om  Røros,  S.  171  og  fl.  St.  En  Søn  af  ham,  Jens  Finne  B., 
Student  fra  Throndhjem  1756,  blev  1770  Sogneprest  til  Omø 
(i  SjeJland)  og  døde  1819  som  Sognepr.  til  Norderhov,  en 
anden,  Henr.  Christian  B.,    blev    1770    Sognepr.    til    Roholt  i 


HELLS  OG  SAINOVICS^S  BEISE  I  NORDEN  1768—1769. 


125 


sin  Søn  til  den  geistlige  Stand.  Til  Middag  spiste  vi  hos 
Kjøbmand  Priedlieb^  hvor  vi  efter  Bordet  dråk  Biskop, 
en  Drik  tilberedet  af  Pommerantser  og  Rødvin.  Der 
blev  drukket  de  sædvanlige  Sundheder,  denne  Gang  af 
store  Sølvbægere,  hvilken  ædle  Beskjæftigelse  vårede  lige 
til  Midnat.  Vi  havde  Møie  med  at  holde  os  fri  for  disse 
ødelæggende  Skikke,  da  man  stedse  indtrængende  forlangte 
af  os,  at  vi  skulde  følge  dem.  Den  i  tre  Dage  vedvarende 
Regn  frembragte  en  saadan  Kulde,  at  man  begyndte  at 
længes  efter  en  varm  Ovn. 

Den  13de  kom  Biskoppen  *  tilbage  fra  sin  Visitats- 
reise.  Vi  besøgte  ham  den  følgende  Dag,  og  den  i6de 
spiste  vi  hos  ham  og  saa  hos  Kjøbmand  Friedlieb  de 
Telte,  der  ^vare  bestemte  for  vor  Reise,  hvilke  vi  dog 
fandt  for  trange.  Om  Aftenen  underholdtes  vi  af  en 
Savoyard,  som  var  vandret  hid  med  et  lidet  Orgel,  om 
hvilket  nogle  Abekatte  dandsede.  Den  17de  viste  Biskop- 
pen os  sin  Samling  af  Fiske,  Fugle,  Conchylier  og  Hav- 
planter  samt  sit  i'Sandhed  udmærkede  Bibliothek.  I 
disse  Dage  lod  Pater  Hell  flere  Staalstave  forfærdige  af 
den  herværende  Mekanikus  Berlin-,  hvilke  han  bestrøg 
med  en  Magnet  for  dermed  at  gjøre  Forsøg  paa  Syge, 
saaledes  som  han  oftere  havde  gjort  i  Wien.  Berlin  lod 
sig  undervise  af  ham  i  disse  saa  saare  nyttige  Manipula- 
tioner.     Da  vi   næsten   daglig  havde  været   budne  i  Sel- 


Danmark    og    1782   til  Thoten,  hvor  han  døde  1807.     Om  den 

her  omtalte  B.   er  en   af  disse,  eller  maaske  en  tredie  Broder, 

ved  jeg  ikke. 
*  Se  om   ham  „Af  J.  v.  Biilows  Papirer"   udg.  af  L.  Daae,  S. 

209.     Blev  Justitsraad. 
'  J.  E.  Gunnerus. 
^  Willes    Samling   af  Mindetaler,    S.    284,    samt    Suhms    Saml. 

Skr.  X.  S.  38. 


126 


LUDVIG  DAAE. 


skab,   bleve   vi  endelig   den   19de   saa  syge,  at  vi  maatte 
udsætte  vor  til  den  følgende  Dag  bestemte  Reise. 


Efterat  have  tåget  Afsked  med  vore  nye  Bekjendte 
bestege  vi  den  22de  August  ved  Middagstid  vort  Skib,  en 
Jagt  paa  25  Læster.  Den  havde  kun  et  Sejl  og  var  for- 
synet med  Provision  for  et  helt  Aar.  Kahytten  var  rumme- 
lig og  forsynet  med  et  Bord  og  tre  Senge.  Vi  vare  12  om- 
.bord,  nemlig  Pater  Hell  og  jeg,  Amtmand  Hagerup, 
hans  Tjener  „Ripps",  der  tiUige  forestillede  en  Chirurg, 
Student  Borgrewing,  vor  egen  Tjener  Sebastian  Kohl, 
Kokken  Caspar  Muller  og  fem  Søfolk. 

Den  12te  Sept.  besøgte  vi  Overdommeren  Hr.  Rist  ^. 

Den  25de  kom  vi  til  Lenvig.     Paa  Farten  hid  saa 

vi  paa  begge  Sider  Breddeme  bedækkede  med  skjønne 
Birkeskove  og  af  og  til  Landsbyer  og  enkelte  Huse,  hvis 
Beboere  leve  af  Fiskeri  og  Fædrift  og  ikke  synes  at  være 
fattige,  da  de  bøde  vor  Chirurg  50,  ja  100  Daler  for 
Helbredelse  fra  sine  Sygdomme.  Da  vi  kom  nærmere 
hen  til  en  af  disse  Landsbyer,  kom  Folk  roende  ud  til 
os  enten  for  at  tilbyde  os  Dyr  eller  Fisk  tilsalgs  eller 
•for  at  kjøbe  noget  af  os.  To  vakre  Gutter,  der  fulgte 
med  sin  Fader,  forærede  vi  hver  sin  Pibe  og  et  Pund 
•Tobak,  hvorved  de  bleve  meget  lykkelige.  Den  gamle 
fortalte,  at   paa  en  lige  ved  os  liggende  0  vare  nylig  to 

Jægere  blevne  dræbte  af  en  Bjørn. Den  26de 

om  Aftenen   landede  vi  i  den   elendige   Havn  Maursund.  , 
Da  vi   den  følgende  Dag  holdtes  fast  af  Modvind,  gik  vi 
atter  i  Land.     Presten  *  bød  os  til  sig,  og  her  spiste  vi 
for  første   Gang  Rensdyrkjød.     Hele  Øen    er   beboet   af 
Fiskere.     De  fleste  Indbyggere  ere  Finner,  smaa  af  Væxt, 

'  Lagmand  i  Nordland. 

*  Comelius  Duns  (f  1770),  se  Erlandsen,  Geistl.  i  Tromsø  Stift  S.  1 79. 


HELLS  OG  SAINOVICS'S  REISE  I  NORDEN  1768—1769. 


127 


med  livlige  Ansigter,  nedhængende  Haar  og  en  Beklæd- 
Bing  ikke  ulig  de  ungarske  Bønders.  De  smaa  Bøm 
indsYøbes  i  Peltsverk  og  Træbark,  og  disse  synes  at  be- 
finde  sig  vel  i  denne  underlige  Beklædning.  De  mere 
velhavende  bære  Læderbelter,  i  hvilke  der  hænger  Knive, 
Ringe  o.  s.  v.  Den  30te  kom  vi  til  Havnen  Hammerfest, 
hvor  man  hilsede  os  med  tre  Kanonskud.  Vi  traf  her 
som  paa  andre  Steder  et  russisk  Skib.  Den  3die  Oktober 
om  Aftenen  landede  vi  i  Havnen  Kjelvig,  hvor  man  atter 
saluterede  os  med  Kanonskud,  hvilke  vi  besvarede.  Den 
følgende  Middag  spiste  vi  hos  Presten  Grøn,  der  før 
havde  været  Prest  i  6  Aar  i  Vardø  og  nu  hoede  her  paa 
syvende  Aar  med  sin  Kone  og  fem  Døtre  ^  Ogsaa  en 
Finne-Missionær  Haade^  saa  vi  her.  Vi  besøgte  flere 
Pinners  Boliger,-hvilke  alle  forekom  os  ynkelige.  Kjelvig 
er  beboet  af  et  Snes  Familier.  Finnerne  bo .  her  .om 
Vinteren,  om  Sommeren  paa  Bjergene.  Paa  sine  Reiser 
rette  de  sig  efter  Stjernerne,  hgesom  Søméend.  De  fat- 
tigere have  50,  de  rigeste  400 — 500  Dyr.  De  ere  alle 
omvendte  Jbil  den  kristelige  Religion.  —  —  Den  10de, 
den  hellige  Jesuit.Frants  Bor  gi  as  Dag,  naaede  vi  den 
stille  Havn  Makkur.  Den  Ilte  saa  vi  Øen  Vardø,  vor 
Reises  Maal,  ligge  for  os.  Da  vi  havde  kastet  Anker 
ved  Strandbredden,  sendte  vi  strax  vor  Student  op  paa 
Øen  for  at  melde  Kommandanten^  vor  Ankomst. 
Denne  kom  strax  til  os,  besteg  vort  Skib  og  hilste  os 
hjertelig  velkomne.  Vi  spiste  endnu  Middag  ombord  og 
droge  derpaa  ind  i  „Huset  Fogly"  (sic?). 

*  Jens  Grøn,  siden   Sogneprest    til  Rudkjøbing   paa   Langeland 

(t  1796)- 

*  Rimeligvis  Feilskrift  for  Baade,  om  hvem  se  Erlandsen,  Tromsø 
Stifts  Geistlighed,  S.  19,  (cfr.  her  nedenfor  S.  137). 

»  Major  Conrad  Henrik  Eckleff. 


128 


LUDVIG  DAAE. 


Efter  at  vi  den  12te  Oktbr.  først  havde  læst  Messen 
i  et  Sideværelse,  modtog  vi  om  Morgenen  Besøg  af 
Kommandanten,  Lieutenanten  ^  og  Chirurgen  ^  paa  Stedet, 
hvilken  sidsté  dog  ikke  engang  forstod  at  barbere.  Under 
disse  Herrers  Ledsagelse  valgte  vi  en  Plads  til  et  Obser- 
vatorium. Den  13de  an  toges  fem  Arbeidere  for  at  til- 
berede Bjelkerne  til  Bygningen.  En  Opsynsmand  og  en 
Bygmester  var  Kommandanten  saa  venlig  at  overlade  os. 
Enhver  Arbeider  fik  daglig  sex  Styver  (omtrent  12  øster- 
rigske  Kreuzer),  Opsynsmanden  det  dobbelte.  Til  Middag 
spiste  vi  hos  Sognepresten  ^,  hos  hvem  ogsaa  Komman- 
danten indfandt  sig.  Vi  fik  et  stegt  Lam,  Snebolde  (en 
Art  Melspise)  og  Rødvin.  Kommandanten  klagede  over, 
at  Fiskerierne  paa  Kysten  aftoge  formedelst  Mangel  paa 
Folk,  idet  saamange  døde  af  Skjørbug.  -Det  foregaaende 
Aar  havde  der  ogsaa  været  en  slem  Syge  blandt  Rens- 
dyrene. Prestens  Bdlig  er  ynkelig  og  bestaar  kun  af  to 
^'ærelser.  Dertil  bragte  nu  vi  ham  Ordre  fra  Biskoppen 
til  at  optage  os  under  sit  Tag.  Folk  bleve  sendte  ud  paa 
Øen  for  at  opsøge  Stene  og  Mose  til  det  nye  Observatorium. 

Den  14de  Oktbr.,  da  Vinden  endelig  stilnede  af, 
bleve  vore  Sager  bragte  iland  og  den  Niebuhrske  Qvadrant 
opstillet.  Til  Middag  spiste  vi  hos  Kommandanten  paa 
den  lille  Fæstning,  hvor  det  blev  besluttet  at  sende  vort 
Skib  med  en  Del  af  Mandskabet  til  det  nærliggende  Fast- 
land for  at  faa  bedre  Byggematerialier.  Den  følgende 
Nat  tillode  ikke  Musene  os  at  sove,  men  løb  overalt  om- 
kring i  Værelset.  Disse  Dyr,  som  tilforn  vare  ganske 
ukjendte  her,  ere  komne  hid  med  et  russisk  Melskib  og 
have  siden  formeret  sig  voldsomt.     Lidbyggerne  af  Vardø 


^  Premierlieutenant  Peter  Fischer 

*  Garnisonsfeldtskjær  Michael  Woger. 

'  Henning  Junghans  Kaurin,  siden  Sogneprest  til  Sparbo. 


HELLS  OG  SAINOVICS'S  REISE  I  NORDEN  1768-1769. 


129 


fik  derfor  Befaling  til  at  anskaffe  sig  Katte  fra  Varanger. 
Vi  besøgte  idag  Kaptein  Sihol  (o:  Israel  Olaus  Sigholt), 
der  bor  ligesaa  elendigt  som  Presten  og  Lieutenanten. 
Den  sidste  er  gift  med  en  Hamburgerinde  og  taler  Tydsk. 
Ogsaa  en  herboende  Handelsmand  besøgte  vi.  Om  Afte- 
nen anbragte  vi  et  Barometer  ved  Vandspeilet.  Den 
18de  opstillede  vi  vort  kjøbenhavnske  Pendeluhr.  Den 
19de  toge  vi  korresponderende  Solhøider  og  gik  om  Af- 
tenen paa  Jagt  og  skjød  to  snehvide  Ryper. 

Den  20de  besaa  vi  med  Kommandanten  det  saa- 
kaldte  Tøihus,  hvor  der  opbevaredes  400  gamle  Geværer. 
Krudt  har  man  i  Overflod.  Over  Døren  er  en  horizontal 
Bjelke,  paa'  hvilken  der  er  indskaaret,  at  Christian  IV. 
var  her  den  29de  Mai  1599.  Han  skal  selv  have  skre- 
vet dette  med  Kridt,  og  en  anden  Haand  siden  have  ind- 
skaaret Ordene.  Den  22de  tråk  vi  vor  Meridianlinie,  den 
24de  gik  vort  bedste  Thermometer  itu.  Da  Vinden  trænger 
ind  gjennem  Vinduer,  Døre  og  -Sprækker  i  vort  Hus, 
lide  vi  meget  af  Kulden.  I  vor  saakaldte  Kjelder  frøs 
.  Rosenvandet,  og  vi  maatte  sørge  for  en  bedre  Kjelder  til 
vore  Vine.  Vi  gjorde  den  Erfaring,  at  Capitainen  paa 
Øen  lever  i  heftigt  Uvenskab  saavel  med  Kommandanten, 
som  med  Presten,  hvilket  gjorde  os  meget  ondt,  da  dette 
ogsaa  kunde  være  os  ubekvemt.  Den  28de  indgav  Pater 
Hell  en  formelig  skriftlig  Anmodning  til  Kommandanten 
om  Bistand  ved  vor  Bygning.  Vi  sendte  ham,  Capitainen 
og  Presten  hver  en  stor  Flaske  Rosoglio,  og  vor  Anmod- 
ning blev  meget  venlig  bpfyldt.  Den  31te  kjøbte  vi  tre 
gode  Peltse,  af  hvilke  vi  forærede  Kommandanten  den  ene. 

Den  Iste  November  syntes  det  at  blive  klarere  Veir. 
Paa  vor  Spadseretur  efter  Bordet  mødte  vi  Kommandanten 
og  Presten,  der  indbøde  os  til  Aften,  det  vil  sige  til 
Kaffe  og  The.     Vi  aftalte  at  sælge  vort  Skib  og  at  lade 

Hiat  Tidsskr,  3.  R.  III.  9 


130 


LUDVIG  DAAE. 


komme  et  andet  fra  Throndhjem  til  vor  Tilbagereise. 
Idag  kom  Landposten,  det  vil  sige  en  Brevdrager,  der 
vandrer  paa  sin  Fod  hertil  fra  Talvig  eller  Alten.  Hans 
hele  Beskyttelse  er  et  Jagtgevær.  Undertiden  reiser  han 
dog  med  én  Slæde,  trukken  af  Rensdyr.  Han  bragte 
Kommandanten  Breve  fra  Kjøbenhavn,  der  dog  vare 
skrevne  i  Slutningen  af  Juni.  Disse  Breve  indeholdt  Be- 
faling til  ham  om  at  bistaa  os  i  alt,  hvad  vi  ønskede,  ja 
endog  til  at  afstaa  os  sin  Bolig,  om  vi  ikke  vare  tilfredse 
med  den,  vi  havde.  Den  2den  November  begyndte  vi 
daglig  at  lade  Kokken  forelægge  os  Spiseseddelen,  da  vi 
i  Længden  ei  holdt  ud  med  hans  tørre  og  usmagelige 
norske  Retter.  Den  4de  kom  tre  levende  Rensdyr  til  os, 
af  hvilke  vi  skjænkede  Kommandanten  og  Presten  hver  et. 
Vi  skreve  Breve,  som  Landposten  skulde  tåge  med  sig. 
Den  10de  tråk  Skipperen  sine  Fartøier  paa  Land.  Kom- 
mandanten synes  at  være  bleven  fortrydelig  over  Brevene 
fra  Kjøbenhavn,  og  Virkningen  af  hans  forandrede  Sinde- 
lag  synes  vi  ogsaa  at  bemærke  hos  de  øvrige  Embedsmænd. 
Den  16de  maatte  Pater  Hell  klage  til  Kommandanten 
over  Arbeidernes  Forsømmelighed.  Han  fastsatte  nu 
deres  Arbeidstid,  og  Sagen  kom  i  Orden.  Den  22de  var 
Observatoriets  Tag  færdigt.  25de.  Rask  on  i  tz,  en  her- 
værende Exileret,  der  spiste  med  os,  fortalte,  at  Finnerne 
i  det  Indre  af  Landet  vare  mere  velhavende  og  gjestfrie 
end  dem,  der  bo  ved  Kysten,  at  de  have  ret  bekvemme  og 
smukke  Huse,  Tallerkener  af  Porcellæn  og  Sølvskeer. 
Denne  Raskonitz  skal  bave  været  i  Grev  Moltkes  Tjene- 
ste i  Handelsanliggender,  men  være  bleven  forvist  hid 
formedelst  en  Ske,  han  havde  stjaalet  af  det  kongelige 
Sølvtøi  ^.     Om  Aftenen  var  der  Bal  hos  Presten,  og  Øens 


*  Kescr.   31te   Marta   1766   bestemte,  at  to  Delinkventer,  som  for 
begangne    Tyverier    paa    Christiansborg    Slot   vare    dømte   til 


HELLS  OG  SA1N0VICS'S  REISE  I  NORDEN  1768-1769. 


131 


proceres  fornøiede  sig  til  KL  2  om  Natten.  29de.  En 
Soldat  af  Garnisonen  maatte  idag  løbe  Spidsrod,  til  hvil- 
ken Opération  man  havde  maattet  hente  Stokkene  to 
Mile  borte.  Den  Iste  Decbr.  gik  vi  paa  Rypejagt. 
Presten  blev  hjemme  for  at  studere  sin  Prædiken,  da  det 
Bifald,  som  vor  Student  havde  høstet  som  Prædikant 
havde  gjort  ham  jaloux.  Hos  Kommandanten  blev  det 
bestemt,  at  Øens  fornemme  Folk  i  Vintertiden  skulde 
holde  ugentlige  Baller,  der  skulde  finde  Sted  i  Komman- 
dantens Bolig,  og  hvortil  hver  Deltager  skulde  yde  en 
ngentlig  Kontingent  af  12  Styver.  Sneen  er  i  denne  Tid 
saa  høi,  at  Soldaterne  maa  arbeide  stærkt  for  at  bane 
Udgang  fra  Husene.  10de  Decbr.  bleve  Arbeidernes 
Antal  formindsket,  da  Observatoriet  nu  er  næsten  færdigt. 
Den  13de  forærede  Kommandanten  os  en  Kalvefjerding, 
og  vi  sendte  ham  til  Gjengjæld  nogle  Pund  Chokolade. 
Den  14de  var  Observatorie^  færdigt.  Den  17de  bleve 
Pendeluhrene  der  anbragte.  Idag  kom  ogsaa  en  Estafette 
fra  Amtmanden  i  Talvig,  der  tilkjendegav  os,  at  vi  naar- 
somhelst  kunde  sende  ham  Bud  ^aa  offentlig  Bekoslining. 
Den  19de  anbragte  man  en  Ovn  i  Observatoriet  for  at 
op  varme  den  Del  deraf,  i  hvilken  Studenten  vilde  tåge 
Bolig.  22de.  Presten  forærede  os  et  friskt  slagtet  Rens- 
dyr og  nogle  Ryper.  En  Bonde  solgte  os  12  Ryper  for 
14  Styver.  Vi  forberedte  os  til  at  observere  den  fore- 
staaende  Maaneformørkelse.  Den  23de  kom  en  Hoben 
Folk  for  at  se  denne  Formørkelse,  som  skulde  vise  sig 
total,  men  Himmelen  var  saa  skyet,  at  intet  Spor  af 
Maanen  var  synligt.  Presten  tillod  sig  i  den  Anledning 
nogle  dumme  Stiklerier,  der  kun  beviste  hans  Uvidenhed, 


Galgen,  men  af  Kongens  Fader  paa  Livet  vare  benaadede, 
skulde  forsendes  til  Finmarken  der  at  forblive.  Wessel-Berg 
n.  S.  407. 


132 


LUDVIG  DAAE. 


Og  som  vi  betalte  med  samme  Mynt.  24de  (Juleaften) 
stort  Selskab  hos  Kommandanten.  25de,  Juledag,  modtog 
vi  efter  Gudstjenesten  Begøg  af  alle  fornemme  paa  Øen, 
hvilke  vi  beværtede  med  Chokolade.  26de  stort  Selskab 
hos  os  ^. 

7de  Januar  1769  kom-  den  sædvanlige  Post,  der 
bragte  os  Breve  samt  Hamburger  Zeitung.  Hr.  Scholler* 
i  Throndhjem  sendte  os  med  Postføreren  fem  smaa,  men 
meget  smukke  Hermelinskind.  21de  saa  vi  atter  Solen 
ganske  over  Horizonten,  endskjønt  den  egentlig  stod  under 
samme.  24de  maatte  vi  staa  Fadder  hos  Kjøbmanden. 
Vi  gave  hans  Kone  og  Presten  hver  en  Dukat,  og  de 
vare  ikke  utilfredse.  Den  26de  kjøbte  vi  200  Stykker 
Ryper  fra  Vadsø  samt  nogle  røgede  Rensdyrtunger. 
20de  Februar  observerede  vi  den  hele  Nat. 

Søndag  26de  blev  i  Stedet  for  den  sædvanlige  Præ- 
diken  nogle  Blade  af  en  Postille  forelæste  af  Klokkeren. 
27de  skulde  Fiskeriet  begynde.  Fiskerne  droge  festlig 
smykkede  ud  med  sine  Baade,  men  nødtes  snart  ved  Mod- 
vind  til  at  vende  om.  Iste  Marts  spiste  vi  hos  Komman- 
danten, der  fortalte  os  meget  om  den  i  Holland  sædvan- 
lige Reisemaade.  Den  2den  opstod  der  megen  Larm  i 
Anledning  af  Fiskegarn,  der  vare  stjaalne  fra  vor  Kjøb- 
mand.  Man  fandt  omsider  en  Del  deraf  hos  Prestens 
Tjener  og  Resten  dybt  nedgravet  i  Sneen.  5te  gjorde 
vi  en  Udflugt  i  en  laplandsk  Slæde,  der  blev  trukken  af 
et  Rensdyr.  10de  kom  det  længe  forventede  Skib  med 
Brændeved.     Ilte  fik  vi  Besøg  af  reisende  Kjøbmænd,  af 


*  Den  tydske  Udgiver  Littrow  bemærker,  at  fra  nu  af  indtil  7de 
Januar  indeholder  Dagbogen  kun  Beretning  om  de  Gjestebud 
som  daglig  fandt  Sted  hos  de  fornemmere  Folk  paa  Øen,  hvilke 
han  udelader  i  sin  Gjengivelse. 

*  Formodentlig  Kammerherre  Stig  Tonsberg  SchøUer  (f  1769). 


HELLS  OG  SAINOVICS'S  REISE  I  NORDEN  1768—1769. 


133 


hvilke  den  ene  havde  været  i  Grønland.  De  havde  stor 
Fornøielse  af  de  astronomiske  Redskaber  og  Elektriser- 
maskinen.  Iste  April  skjød  vi  to  store  Sælhunde.  15de 
fik  vi  Bud  fr^.  Alten,  at  Amtmanden  vilde  komme  hid  i 
Mai.  Han  sendte  os  Hermelinskind  og  nogle  Flasker  Vin, 
21de  var  en  Sørgefest  i  Anledning  af  Kjøbenhavns  Be- 
leiring af  de  svenske  ^.  Før  og  efter  Middag  blev  holdt 
Prædiken  i  Kirken.  28de,  Aarsdagen  efter  vor  Udreise 
fra  Wien,  var  nær  bleven  Pater  Hells  Dødsdag  En  af 
de  unge  Kjøbmænd  skjød  lige  ved  vort  Hus,  og  flere  Korn 
af  hans  Hagl  gik  gjennem  Vinduet,  hvor  Pateren  sad,  og 
ødelagde  hans  Skiver.  29de  kom  en  Stafet  fra  Thrond- 
hjenj,  der  var  afgaaet  fra  Kjøbenhavn  den  4de  Marts. 
Ellers  kommer  Posten  kun  en  Gang  aarlig,  og  et  saadant 
Bud  bruger  3^2  Maaned  fra  Throndhjem.  Vi  fik  Breve 
fra  Horrebow  i  Kjøbenhavn,  Pilgram  i  Wien  og  Stift- 
amtmanden  i  Throndhjem. 

Iste  Mai.  Vi  gjorde  en  Akkord  om  at  lade  vort 
Skib  udbedre  til  Begyndelsen  af  Juni  for  25  Daler.  5to 
fik  vi  atter  Breve  fra  Biskoppen  og  Stiftamtmanden  i 
Throndhjem  og  fra  Hagerup.  Den  sidste  berettede,  at 
det  kgl.  Videnskabsselskab  i  Kjøbenhavn  enstemmig  havde 
valgt  Pater  Hell  til  Medlem.  Den  12te  kom  en  norsk 
Jagt,  der  bragte  os  den  Efterretning,  at  engelske  Obser 
vatorer  den  23de  April  vare  komne  til  Nordkap,  og  at 
en  af  disse  Astronomer  var  gaaet  i  Land  i  Hammerfest. 
Den  14de  hørte  vi,  at  en  anden  fra  Rusland  udsendt 
Observator  for  nogle  Uger  siden  var  død  i  Kildin.  Den 
15de  begyndte  Vinkelmaalingerne  af  Øen  Vardøs  terrestriske 
Objekter.  18de  opsloge  vi  et  stærkt  Telt  og  droge  en 
Middagslinie  derunder  for  at  iagttage  Magnetnaalen- 
Afvigelser  og  Inklinationer,     Iste  Juni  blev  Udbedringens 


Dette  maa  være  en  Misforstaaelse.     Det  var  Bededag. 


.134 


LUDVIG  DAAE. 


af  vort  Skib  tilendebragt.  2den  beredte  vi  alt  til  den 
store  Observation,  der  skulde  gjøres  imorgen,  om  det  var 
Himlens  Vilje. 

Lørdag  3die  Juni  1769  oprandt  den  Dag,  for  hvis 
Skyld  vi  Lavde  gjort  hele  vor  lange  Reise.  Omendskjønt 
igaar  Aftes  den  hele  Himmel  var  overtrukken,  delte  dog 
Sky  erne  sig  saaledes  henad  Morgenstunden,  at  man  Kl. 
3  tydelig  kunde  se  Solen.  Da  blev  det  atter  overskyet. 
Kl.  4,  efterat  vi  havde  læst  den  hellige  Messe,  blev  Him- 
melen atter  ren  og  klar.  Vi  toge  strax  Solhøider.  Der- 
paa  viste  sig  hvidlige  Skyer,  ikke  ulige  et  Nordlys.  Vin- 
den var  i  Begyndelsen  nordlig,  derpaa  vestlig.  Vi  fik 
Solens  Culmination  paa  vor  Middagslinie  (Gnomon).  Om 
Ettermiddagen  fik  vi  ogsaa  den  anden  Halvdel  af  de 
korresponderende  Solhøider.  Fra  SV.  hæ  vede  sig  en 
liden  Vind,  og  kort  derpaa  kom  ogsaa  fra  SV.  saa  hyp- 
pige Skyer,  at  vor  Student  Bor  gre  w  ing  ikke  mere  kunde 
øve  sig  i  sine  Solobservationer.  Kl.  6  tittede  Solen  under- 
tiden frem  gjennem  Skyerne,  og  Studenten  fik  Anvisning 
til  at  observere.  Skyerne  holdt  ved  til  Kl.  9.  Derpaa 
rettede  vi  tre  Kikkerter  mod  Solen,  der  oftere  tittede 
frem  mellem  Skyerne.  Endelig  blev,  netop  som  Solen 
var  i  en  saadan  Stilling,  Venus's  indre  og  ydre  Berøring 
med  Solen  iagttagen  ved  Guds  synderlige  Naade.  Vor 
Skipper  lod  strax  sine  9  Feltkanoner  løse  og  Flaget 
heise  som  Glædestegn.  Hans  Exempel  fulgte  Komman- 
danten, der  ogsaa  lod  sin  Fane  vaie  over  Fæstningen. 
G  jesterne,  der  ble  ve  indladte  i  Observatoriet,  for  at  man 
kunde  vise  dem  Venus  i  Solen,  saa  den  neppe  i  fem 
Minuter,  da  Solen  strax  blev  bedækket  med  sorte  Skyer. 
Heller  ikke  kunde  i  hele  sex  Timer  en  eneste  Position 
blive  tågen  —  utroligt,  men  dog  sandt!  Med  spændt 
Forventning    imødesaa    vi    Udgangen,    men    ingen    havde 


HELLS  OG  SÅINOVICS'S  REISE  I  NORDEN  1768-1769. 


135 


Haab  formedelst  de  sorte  Skyer,  der  syntes  ligesom  be- 
festede til  det  Sted.  hvor  Solen  skulde  træde  ud.  Hen- 
imod  Kl.  3  om  Morgenen  hævede  sig  en  stærk  Sydostvind 
og  fordrev  Skyerne,  og  nu  blev  Venus's  indre  og  ydre 
Berøring  godt  iagttagen.  Ogsaa  nu  lod  Kjøbmanden  tre 
af  sine  smaa  Kanoner,  affyre  sex  Gange  Alle  Vardøs 
Beboere  vare  henrykte.  Vi  bad  med  inderlig  Begeistring 
vort  Te  Dettm  laudamtis  og  undte  os  derpaa  en  Smule 
Hvile.  Til  at  tænke  paa  Barometer  og  Magnetnaal  havde 
vi  hverken  Tid  eller  Lyst.  4de  Juni.  Henimod  Kl.  10 
(efter  Kjøbenhavner-Tid)  skulde  Dagens  Solformørkelse 
begynde.  Pater  Hell  iagttog»  dens  Begyndelse,  og  Slut- 
ningen iagttog  jeg  med  ham.  Medens  jeg  optegnede  den 
fulgte  Middagshøide,  kom  der  pludselig  en  stærk  Taage. 
Det  havde  været  slemt,  om  den  var  kommen  igaar.  ote 
Juni  skreve  vi  Breve  til  Kjøbenhavn  og  Wien,  og  den 
6te  afgik  Budet  med  dem  Om  Middagen  gav  vi  Taffel. 
Mange  Sundheder  bleve  drukne,  Monarkernes,  Ministrenes, 
de  herværende  Befaling^paænds  o.  s.  v.  under  Kanoners 
Løsning.  Om  Aftenen  kom  den  saalænge  ventede  Amt- 
mand  fra  Throndhjem.  Han  gav  os  Haab  om,  at  de  en- 
gelske Astronomer  i  Nabolaget  havde  seet  Venus's  Gjen- 
nomgang. 14de  kom  nogle  Russere  med  Skibe  fra  Kola 
(omtr.  25  tydske  Mile  SO.  for  Vardø).  De  fortalte  os, 
at  i  Kola  havde  Himmelen  været  overskyet,  og  at  Astro- 
nomen allerede  var  reist  med  et  Skib,  som  o^jsaa  skulde 
optage  de  øvrige  Observatorer  paa  Kysten. 

23de  bragte  et  overordentligt  Bud  os  Breve  fra 
Wien,  af  hvilke  jeg  til  min  store  Glæde  erfarede,  at 
Keiser  Joseph  var  reist  til  Rom.      Vivat! 

Den  27de  gjorde  vor  Skipper  os  opmærksom  paa, 
at  Vinden  var  gunstig  til  Afreisen.  Efter  at  have  læst 
den   hellige  Messe   lode   vi  altsaa  vor  Bagage  bringe  om- 


136 


LUDVIG  DAAE. 


bord  paa  Skibet,  sofa  laa  i  Bugten.  Kommandanten 
sendte  os  en  Inskription  (paa  Tydsk  og  Norsk)  til  Grjen- 
nemsyn,  hvilken  han  vilde  anbringe  paa  en  Pyramide  til 
evig  Erindring  om  Pater  Hell.  Han  fik  imidlertid  An- 
modning om  at  stille  den  Sag  i  Bero,  indtil  han  fik  nær- 
mere Besked  fra  Kjøbenhavn.  Alle  Øens  Beboere  sørgede 
ved  vor  Afreise  og  ønskede  at  kunne  følge  os.  De  fattige 
gave  vi  rigelige  Almisser.  Det  sidste  Levvel  modtog  vi  i 
Kommandantens  Hus.  Han  hilste  os,  da  vi  forlode  dette, 
saavelsom  da  vi  bestege  Baaden,  og  endelig  da  vi  satte 
Seil  til,  med  tre  Kanonskud  hver  G-ang.  Vi  svarede  med 
fire  Skud,  og  saaledes  forlode  vi  Vardø. 

—  —  29de  Juni  om  Morgenen  kom  vi  til  den 
elendige  Havn  Havningsberg,  hvor  vi  lode  os  sætte  iland. 
Pater  Hell  havde  her  villet  maale  Havets  Aftagelse,  hvis 
ei  Vinden  havde  forhindret  det;  den  er  her  paatageligere 
end  nogetsteds.  Bøndernes  Stuehuse  ere  tækkede  med 
Grønsvær.  Her  bo  tre  Familier.  Den  30te  talte  vi 
med  de  Søfolk,  som  havde  ført  Biskoppens  Skib.  De 
vare  komne  med  Horrebow  og  hans  Ledsager  fra  Thrond- 
hjem.  De  havde  den  26de  Mai  landet  i  Durven  (sic), 
slaaet  Telt  der  og  havt,  som  Søfolkene  fortalte,  godt  Véir. 
5te  naaedes  Kjelvig  (efter  alvorlig  Pare  for  at  forlise). 
Studenten  fik  at  vide,  at  Englænderne  ingen  (3bservation 
havde  kunnet  gjøre.  7de  kom  Amtmanden  hid.  Ogsaa 
han  havde  havt  at  kjæmpe  med  Vanskeligheder  paa  Rei- 
sen. Vi  sloge  Telt  mellem  Finnernes  og  anbragte  Mag- 
netnaalen  foran  det,  men  den  Ilte  afbrød  vi  Teltet,  da 
der  intet  Haab  var  om  at  kunne  observere.  12te  klarnede 
Veiret.  Amtmandens  Søfolk  trængte  paa  Afreisen.  Da 
nemlig  ikke  Skibet  fra  Kjøbenhavn  var  kommet,  led  man 
Mangel  paa  alt,  og  dette  var  føleligst  for  Søfolkene.  KL 
11    gik  de  ogsaa  virkelig  afsted,  men,  som  vi  siden  erfa- 


HELLS  OG  SAIN0V1CS'S  REISE  I  NORDEN  1768—1769. 


137 


rede,  maatte  de  snart  igjen  gaa  i  Land.  13de  fik  vi  Be- 
søg  af  Sognepresten  og  Missionær  Bode.  ^  De  fortalte 
om  det  engelske  Observatorium.  Det  havde  været  en 
rund  Bygning  med  et  bevægeligt  Tag,  der  stod  paa  Top- 
pen af  et  Bjerg  ligeved  en  uhyre  Afgrund.  Ved  Støtter 
havde  man  beskyttet  det  mod  Vinden,  De  engelske  Ob- 
servatorer  havde,  fortalte  de,  ikke  været  synderlig  be- 
drøvede over,  at  deres  Forehavende  mislykkedes,  men  me- 
get forbitrede  paa  Kjøbmand  Bredal,  der  ligeledes  paa- 
staar  ikke  at  have  kunnet  se  noget,  skjønt  man  forsikrede, 
at  lagttagelsen  der  havde  kunnet  lykkes.  Missionæren 
fortalte  om  Finnerne,  at  deres  Familier  bestaar  af  4,  6 
til  8  Personer,  de  havde  i  Almindelighed  4—6  Børn, 
kjendte  ikke  til  Skjørbug  og  pleiede  at  naa  en  høi 
Alder.  14de.  Da  Vinden  og  det  slette  Veir  nu  vårede 
paa  12te  Dag,  troede  Pater  Hell,  at  det  var  en  Guds 
paatagelige  Straf  for  Søfolkenes  Ugudelighed.  Han  havde 
nemlig  erfaret,  at  de  havde  en  Ladning  Fisk  og  Tran 
ombord  for  egen  Regning.  Disse  Varer  maa  imidlertid 
efter  gjældende  Bestemmelser  kun  opkjøbes  af  Kjøbmænd. 
Søfolkene  paastode,  at  de  havde  kjøbt  dem  af  Russerne, 
og  dette  er  tilladt.  Men  nu  var  det  saaledes,  at  de 
idetmindste  for  den  største  Del  vare  kjøbte  af  norske 
Bønder.  For  at  nu  den  kjære  Gud  skulde  skjænke  os 
en  god  Reise  og  give  enhver  sit,  besluttede  Pater  Hell 
at  rense  Skibet  for  den  uretfærdige  Ladning.  Man  kaldte 
Søfolkene  sammen,  forestillede .  dem  Sagens  Vigtighed  og 
den  Straf,  som  i  Throndhjem  skulde  ramme  dem.  naar 
Forbrydelsen  blev  opdaget,  og  formanede  dem  til  at  lade 
Varerne  blive  tilbage  hos  den  herværende  Kjøbmand. 
For  desto  lettere  at  bevæge  dem  hertil  lovede  Hell  i 
sit  ædle  Høisind  (honestissima   liberalitate)  ikke  alene  at 


»  Se  ovenfor  S.  127. 


138 


LUDVIG  DAAE. 


lade  dem  ustraffede,  men  endog  i  Throndhjem  at  godt- 
gjøre dem  den  Fordel,  de  kunde  have  ventet  ved  denne 
Handel.  Men  de  raa  Sømænd  (educatione  sua  et  profes- 
done  homines  crassissimi)  forlangte,  at  hele  Pengesum- 
men skulde  betales  dem  strax  paa  Stedet,  og  da  dette  Tor 
visse  Aarsagers  Skyld  (ex  certis  rationibus)  blev  afslaaet, 
erklærede  de  ikke  alene  ikke  at  ville  aflevere  Varerne, 
men  endog  at  ville  forlade  Skibet.  Men  da  de  hørte, 
at  Pater  Hell  ikke  mere  vilde  komme  ombord,  og  at  han 
vilde  flytte  sin  Bagage  over  til  Biskoppens  Skib,  forlangte 
de  Betænkningstid.  De  raadførte  sig  med  Studenten. 
Tilsidst  besluttede  de  at  blive  ved  sin  tidligere  Erklæring. 
Strax  flyttede  Hell  Bagagen  over  paa  Bispeskibet.  Under 
alt  dette  opklaredes  Himmelen,  og  Vinden  lagde  sig.  Grud 
syntes  altsaa  selv  at  tilkjendegive  sit  Bifald  med  vor 
Handlemaade. 

18de  seilede  altsaa  vort  forladte  Skib  bort,  og  vi 
reiste  efter  en  smuk  Nat  bort  i  en  deilig  Morgenstund. 
Desværre  havde  vor  Kok  været  saa  forsømmelig  at  lade 
en  Del  af  Kjøkkentøiet  blive  tilbage  paa  Jægten,  hvilket 
voldte  os  DOgen  Ubehagelighed.  I  Hammerfest  traf  vi 
sammen  med  den  berømte  Puch^.     Den  23de  kom  vi  til 


*  Omtrent  samtidig  med  Hells  Reise  udkom  i  Christiania  1 768  et 
Skrift  af  Presten  H.  Hammond  (Porf.  af  „Den  nordiske  Mis- 
sions-Historie"  og  ellers  ogsaa  bekjendt  som  .Ven  af  P.  F. 
Suhm).  I  dette  Skrift,  hvis  Titel  er:  „Forsøg  til  en  Afhand- 
ling  om  christelig  Goddædighed  mod  de  Fattige  som  Indled- 
ning  til  Historien  af  Strømsø  Byes  Fattig-Skole"  m.  m.  findes 
(Side  110)  følgende  Notits:  „Hvad  Finmarken  angaar,  da  veed 
Enhver,  hvad  Mangel  der  er  paa  Folk,  særdeles  henved  Grænd- 
seme  af  Vardøhus.  Jeg  vil  ei  tale  om,  at  stundom  Embeds- 
mænd  i  Finmarken  forskriver  Koner,  som  andre  et  Stykke 
Klæde  fra  Bergen  eller  andensteds.  Jeg  har  selv  seet  et  saa- 
dant   'forskrevet    Kvinde-Billede.      Medens  jeg   var  Præst   for 


HELLS  OG  SAINOVICS'S  REISE  I  NORDEN  1768—1769. 


139 


Talvig,  hvor  der  var  herlig  grønt.  24de  besøgte  vi  Lands- 
byen Alten,  som  har  en  endnu  skjønnere  Beliggenhed  end 
Talvig.  De  store  Træer,  fortrinlige  Enge  og  talrige  Ågre 
vidne  høit  om  Beboernes  Flid.  I  Elven  er  der  mange 
og  store  Lax.  25de  besøgte  vi  i  Talvig  en  Tremaster, 
som  i  16  Dage  havde  tilbagelagt  Veien  fra  Kjøbenhavn. 
Ombord  paa  denne  befandt  sig  flere  Deporterede,  der 
sendtes  hid  for  forskjellige  Forbrydelser.  Man  anviser 
her  saadanne  Mennesker  et  Stykke  Land  og  lader  dem 
leve  i  Frihed.  Vi  forfærdigede  her  et  Barometer  for 
Sorenskriveren,  en  sextiaarig,  endnu  kraftig  Mand  ^ ;  han 
havde  allerede  Thermometer.  Amtmanden  gav  en  Attest 
om  den  grove  Opførsel  (impertinentia),  hvori  Mandskabet 
paa  vort  forrige  større  Skib  havde  gjort  sig  skyldigt.  Den 
27de  gik  vi  atter  ombord  paa  Bispeskibet  og  lode  os  bugsere 
af  to  Baade,  paa  hvilke  vare  8  Lapper  som  Rorskarle, 
da  der  ikke  var  Haab  om  gunstig  Vind.  Saaledes  naaede 
vi  til  Stjernsund.  De  dels  grønne,  dels  snebedækkede 
Bjerge  ved  Stranden  gjorde  et  selsomt  Indtryk.  Vi  ka- 
stede Anker  i  en  liden  Bugt.  Fem  af  Lappeme  fra  Tal- 
vig vendte  om,  da  der  blev  god  Vind,  og  snart  sendte  vi 
ogsaa  de  øvrige  tilbage.  Man  betaler  i  Almindelighed 
disse  Folk  for  hver  Mil  2  Styver  til  Mands,  desuden  4 
Styver  for  Baaden.  I  Loppen  er  ingen  Havn.  Handels- 
skibet  fra  Kjøbenhavn  ligger  i  næsten  aaben  Sø  langt 
fra  Strandbredden;   andre   Skibe   maa   trækkes  paa  Land 


Hospitalet  og  Tugthuset  i  Throndhjem  [1760 — 1764]  bleve  efter 
et  allern.  kgl.  Reskript  nogle  Kvindemennesker,  der  kunde 
væve,  sendte  til  Finmarken  i  Stedet  for  at  være  i  Tugthuset 
sin  Livstid.  Af  Nysgjerrighed  bad  jeg  dem  lade  mig  vide  deres 
Tilstand  der,  og  næste  Aar  indløb  Underretning  fra  dem,  at 
de  knap  havde  sat  Foden  paa  Land,  førend  de  fik  Friere, 
bleve  gifte  til  Fornøielse  og  levede  vel." 
*  Den  bekjendte  Lovhistoriker  Hans  Paus  (f  1770). 


140 


LUDVIG  DAAE. 


for   at  være  sikre.     Natten    tilbragte  vi    i    Kjøbmandens 
Hus,  hvor  der  stinkede  afskyelig  af  Tobak. 

29de  var  der  atter  godt  Veir,  og  vi  lode  os  paany 
tåge  paa  Slæbetoug  af  Baade.  30te  kom  vi  til  den  for- 
trinlige  Havn  i  Skjervø.  Stadig  kjæmpende  med  Vinden 
og  Bølgerne  naaede  vi  den  3die  August  til' Tromsø.  Vi 
besøgte  der  de  gamle  Kongers  Borg  (!).  Den  var  om- 
given med  en  Vold  af  60  Skridt  i  Diameter  og  stod  paa 
et  Forbjerg  paa  Øen  ^  Kilden  i  Midten  af  Bygningen  var 
opfyldt  med  Sten.  „Disse  Konger  kaldte  sig  Næssekonger 
af  Nes  (nasus,  Næse),  der  paa  Norsk  betyder  et  Forbjerg." 
Befolkningen  her  har  hver  Maaned  Skriftemaal  paa  en 
Lørdag  6te  August  om  Aftenen  kom  vi  til  den  for  sine 
Hvirvler  berygtede  Egn,  Strømmen  2,  som  dog  nu  forme- 
delst den  høie  Vandstand  var  meget  mindre  farlig  end 
ifjor  Høst  ved  vor  første  Reise.  Ved  Kjærringø,  hvorhen 
vi  kom  den  Ilte,  er  en  Mængde  Øer,  som  de  Norske 
kalde  Kvittingerne,    der    ikke   ere  anførte   paa  Karterne. 

Den  I8de  naaede  vi  Dønnø,  hvor  Horrebow  havde 

gjort  sin  lagttagelse  af  Venus's  Gjennemgang.  I  Kaptein 
Coldevins^  Hus,  hvor  Horrebow  og  hans  Ledsagere 
havde  levet  henimod  en  Maaned,  fahdt  vi  udmærket  Mod- 
tagelse.  Vi  besøgte  den  Høi,  paa  hvilken  Horrebows 
Qvadrant  og  Uhr  havde  staaet,  og  det  gjorde  os  meget 
ondt,  at  han  ikke  havde  kunnet  observere  hverken  Gjen- 
nomgangens Indtræden  eller  Udgang.  Tonning^  der 
som  Botaniker  var  sendt  med  paa  Reisen,  vilde  have  reist 
videre,  men  Horrebow  holdt  ham  tilbage.     Den  30te  salu- 


*  Her  maa  vel  menes  de  i  Krafts  Beskr.  over  Norge  VI  S.  451 
omtalte  Forskandsninger. 

*  Hermed  menes  uden  Tvivl  Rystømmen  søndenfor  Tromsø. 
^  Isak  Jørgen  Coldevin  f  som  Oberstlieutn.     1783. 

*  Henrik  Tonning  (f  1796),  se  Nyerups  Litteraturlex.  S.  620. 


HELLS  OG  SAINOVICS'S  BEISE  I  NORDEN    1768—1769. 


i4i 


terede  vi  med  vore  smaa  Kanoner  Munkholmen  9  Gange, 
og  Fæstningen  svarede  med  tre  Skud.  Fæstnings-Kom- 
mandanten  ^  kom  os  imøde  paa  en  Baad  for  at  hilse  paa 
os,  og  idet  vi  passerede  Fæstningen  under  klingende 
Musik,  naaede  vi  endelig  til  Throndhjem,  hvorfor  vi  af 
Hjertet  takke  Gud.  Den  31te  besøgte  vi  forskjellige 
Honoratiores.  Konsul  Bredal^  gav  Pater  Hell  latinske 
Vers: 

„  Vtilt  mundits  dedpi.  Heisst :   Grosse  Herren 
woUen  bedient  sein." 
.     „Nidla  dies  sine  linea,     Heisst:  Kein  Tag 
ohne  Streich!" 

„Herr  von  Westen,  kommt  von  Norden,  geht 
nach  Sliden,  wird  recommandirt  von  Osten." 

Pater  Hell  fik  Diplom  som  Medlem  af  det  hervæ- 
rende Videnskabsakademi  og  overvar  kort  efter  et  Møde 
af  dette  i  Biskoppens  Hus.  Den  10de  fortalte  Hr.  Berlin 
os,  at  allerede  for  2  Dage  siden  bemærkede  man  Kl.  3 
om  Morgenen  en  Komet  i  Nærheden  af  Venus,  hvis  Hale 
var  vendt  mod  Vest. 

Efterat  vi  havde  hævet  600  Rigsdaler,  toge  vi  Af- 
sked  med. alle  og  bestege  vor  Vogn  den  12te  September. 
Fire  Kjærrer  gik  foran  os  med  Bagagen;  paa  en  af  dem 
befandt  sig  Student  Borgrewings  Tøi.  Ved  Melhus  maatte 
vi  overnatte  hos.  Gjestgiveren,  thi  skjønt  Sognepresten^ 
var  os  beskreven  *som  en  gjestfri  Mand  og  Aaret  iforveien 


*  Major  Einer  Einersen  (f  1788). 

'  „ Konsul"  Bredal  o:  den  i  Literaturen  noksom  bekjendte  Bor- 
germester Nils  Krog  Bredal  (consul  er  den  latinske  Oversættelse 
af  hans  Embedstitel.)  De  af  Sainovics  anførte  Prøver  paa  hans 
Vittighedsforsøg  ligne  ham  fuldstændig. 

^  Den  ovenfor  (S.  122)  omtalte  Mag.  Hans  Steenbuch. 


142 


LUDVIG  DAAE. 


havde  indbudt  os  paa  det  iijdstændigslje,  reiste  han  do(g, 
da  han  havde  hørt.  at  vi  skulde  komme,  samme  Dag  til 
Throndhjem  med  sin  Kone.  Metuébat  aid  eocpensis  aut 
uxori  suae!  Fogden^  opgjorde  os  her  en  Reiserute,  men 
forsinkede  os  derved  i  høi  Grad,  da  han  kun  regnede  3 
Mile  for  hver  Dag.  13de  kom  vi  til  Leer,  her  forlod  os 
Friedlieb,  hans  Søn  og  Konsulen,  der  havde  fulgt  os  saa 
langt.  Ved  Soknes  spurgte  Bønderne  os  i  fuldt  Alvor, 
om  vi  havde  fundet  den  tabte  Stjerne,  som  vi  ifjor  vare 
reiste  ud  for  at  søge.  Da  vi  havde  svaret  Ja,  ønskede 
de  os  til  Lykke  og  fortalte,  at  de  andre  Professprer 
(Horrebow  og  Kratzenstein)  ikke  havde  kunnet  finde  den. 
Dette  Snak  havde  sin  Grund  i  en  lystig  Bondes  Indfald, 
der  havde  fortalt,  at  vi  reiste  for  at  finde  en  tabt  Stjerne 
og  nok  ,  vilde  finde  den,  om  vi  kom  til  det  Sted,  hvor 
den  laa  skjult. 

I  Opdal  har  Presten  den  Forpligtelse  at  modtage 
Reisende  og  modtager  derfor  Kongetienden  og  har  andre 
Fordele  ^,  Vi  naaede  Christiania  27de  Sept.  og  forlode 
Byen  den  2den  Octbr.     Den  17de  naaede  vi  Kjøbenhavn. 

Horrebow,  hvem  vi  besøgte,  talte  meget  med  os 
om  astronomiske  Gjenstande,  blandt  andet  lægger  han 
stor  Vegt  paa  lagttagelsen  af  Solpletterne,  som  han  vil 
gjøre  til  Bjerge  paa  Solen.  Af  Hells  lagttagelser  vilde 
han  gjøre  et  Kart  over  Finmarken,  men  hermed  behøver 
han  ikke  at  bemøie  sig.  Vi  erfarede,  at  hverken  Rus- 
serne eller   Svenskerne  have  fuldstændig  iagttaget  Venus- 


^  Jørgen  Hiort  Fesser,  f  p.  Øien  i  Melhus  1779. 

^  Presten  her  havde  siden  1597  og  lige  til  vore  Dage  den  gamle 
St.  Antonii  Præbende  i  Throndhjems  Domkirke  af  denne 
Grund.  Dette  bortfaldt  først  1854  ved  Sogneprest  Hagerups 
Død.    Da  Hell  reiste  her,  var  Jens  Lem vig  (f  1792)  Sogneprest. 


HELLS  OG  SAINOVICS'S  REISE  I  NORDEN  1768-1769. 


143 


Passagen.  En  Bolig,  som  Horrebow  tilbød  os,  afsloge  vi 
og  toge  derimod  ind  i  den  keiserlige  Gesandts  forrige  Hotel. 

Den  25de  saa  vi  fra  et  Tagvindue  Kometen,  hvis 
Bane  Horrebow  allerede  havde  beskrevet.  Den  3die  Novbr. 
fik  Hell  gjennem  Ministeren  Grrev  Thott  Diplom  som 
Medlem  af  det  Kjøbenhavnske  Videnskabsselskab. 

15de  Novbr.  besøgte  vi  Digteren  Klopstock,  der 
Aaret  i  Forveien  havde  faaet  en  Gave  af  Keiseren  for 
en  ham  tilegnet  Bog.  Ved  et  senere  Besøg  hos  ham, 
den  12te  Decbr.  meddelte  Hell  ham  Manuskriptet  om 
Venus-Passagen.  Han  udtalte  Ønsket  om  at  komme  til 
Wien. 

29de  Novbr.  havde  vi  Audients  hos  Kongen.  Han 
modtog  os  meget  venlig,  talte  meget  om  Reisens  Parer, 
om  Omstændighederne  ved  lagttagelsen,  Nordlyset  o.  s.  v. 
Paa  Pater  Hells  Bøn  om  at  turde  dedicere  ham  sit 
Verk  over  Venus^s  Gjennemgang  svarede  han  „  Wird  mir 
liéb  sein.^^ 

8de  Dec.  sendte  Pater  Hell  et  Foredrag,  som  han 
havde  holdt  i  flere  af  Videnskabsselskabets  Møder  om 
Gjennemgangen  m.  m. 

13de  Januar  1770  hørte  vi  for  første  Gang  om 
Lissabons  Ulykke. 

Trykningen  af  Hells  Manuskript  var  begyndt  13de 
Dec.  1769  paa  Vaisenhusets  Bekostning  og  udgaves  i  125 
ExpL  paa  Skrivpapir.  Pater  Hell  fik  20  Exemplarer. 
0  pudor! 

29de  Januar,  Kongens  Fødselsdag,  holdt  Horrebow 
paa  Universitetet  en  skiøn  Tale,  i  hvilken  han  omtalte 
alt  godt,  som  var  skeet 'i  det  forløbne  Aar.  Pater  Hell 
overøstes  med  fortjent  Ros. 

8de  Febr. '  havde  vi  atter  Audients  hos  Kongen. 
Hell  overgav  ham  et  Exemplar  af  sin  Observation.     Han 


144 


LUDVIG  DAAE. 


modtog  den  naadig  og  bladede  en  Smule  deri.  Derpaa 
talte  han  endnu  en  god  Stund  om  Nordlyset,  Havets 
Aftagelser,  det  ungarske  og  lappiske  Sprog  o.  s.  v.,  ja 
endog  om  Cirkelens  Qvadratur.  Han  viste  overalt,  at 
han  var  vel  underrettet  om  Hells  Arbeider,  og  sagde,  at 
hans  Forventninger  vare  opfyldte. 

9de  Febr.  overleverede  Grev  Thott  mig  Diplom  som 
Medlem  af  Videnskabsselskabet.  Hell  var  den  første  Ud- 
lænding,  der  var  optaget  i  dette  ^.  Snart  efter  fik  jeg 
ogsaa  Diplom  som  Medlem  af  det  Throndhjemske  Akademi. 
Vi  foreslog  Grev  Thott  at  lade  trykke  et  stort  Lexikon 
over  det  lappiske  Sprog  med  ungarske  Bogstaver.  Han 
lovede  herom  at  raadføre  sig  med  Porsanger  ^  i  Throndhjem^ 

Idag  fik  vi  i  et  Hamburger-Blad  læse,  „at  Pater 
Sainovics  har  talt  ungarsk  med  nogle  Finner  og  af  dem 
blev  ret  godt  forstaaet,  hvilket  har  bestyrket  den  Mening, 
at  Finnerne  og  Hunnerne  vare  af  fælles  TJdspring." 
Denne  falske  Efterretning  var,  som  vi  siden  erfarede, 
indrykket  af  en  Officer. 

23de  Marts  fortsatte  Pater  Hell  i  Videnskabssel- 
skabet  sin  Forelæsning  om  Nordlyset  og  endte  den  30te. 
Et  Brev  frå  Wargentin  ^  om  Venus-Passagen,  hvori  Hell 
overøses  med  Ros,  •  forelæstes. 

26de  besøgte  vi  det  Kollegium,  hvor  ved  12  Borde 
disputeres  over  philosophiske  og  theologiske  Gjenstande 
m.  v.  *  Derpaa  besaa  vi  i  Frue  Kirke  Longomontanus^s, 
Rømers  og  andre  store  Mænds  Gravmæler. 


*  Dette  er  dog  neppe  ganske  correct.  idet  C.  Bonnet  i  Genf 
synes  optagen  tidligere  om  end  ik^e  længe  før,  jfr.  forøvrigt 
0.  Molbech,  D.  kgl.  Dan.  Vidensk.  Selsk.s  Hist. 

*  Andreas  Porsanger,  f.  1735  f  1780,  se  Erlandsen,.  Geistl.  i 
Tromsø  Stift  S.  34  f. 

8  Den  svenske  Astronom  Peter   Wilhelm  W.,  f.  1717  f  1783. 

*  D.  e.  Communitetet,  se  Hofmans  Fundatser  I  S.  25. 


HELLS  OG  SAINOVIC&'S    REISE  I  NORDEN  1768—1769. 


145 


3die  April  fik  vi  et  Brev  fra  La  lande-,  hvori  han 
helt  uforskammet  klager  over  Langsomheden  af  Meddelel- 
sen til  Paris  om  Observationen  og  tilføier  haanlige  Trudsler. 

19de  førte  Admiral  Kaas^  os  paa  en  skjøn  og  paa 
det  prægtigste  udstaferet  Baad   til  Admiralskibet.     Grev 

Reven  ti  ow  viste   os  dets  Indretning. Under  den 

glimrende  Diner,  ved  hvilken  18  Personer  eller  flere  spiste 
paa  Sølv,  fortalte  Admiralen  om  de  Lidelser,  som  han 
havde  udstaaet  i  Marokkansk  Fangenskab,  om  den  nuvæ- 
rende Keiser  af  Marokkos  Grusomheder,  hvilke  Under- 
saatteme  kun  taalte  af  den  Grund,  at  de  ei  vidste,  om 
ikke  Eftermanden  kunde  blive  endnu  værre.  Kl.  6  vendte 
vi  tilbage  med  Admiralen.  De  Fartøier,  som  mødte  os, 
standsede  sin  Roning  af  Respekt  for  Admiralen.  Det 
hedte,  at  Krigsskibene  vare  bestemte  til  Algier,  men  dette 
var  kun  et  Paaskud. 

26de  besøgte  vi  med  Horrebow  „den  gamle  Havn". 
4de  Mai  besøgte  vi  Øen  Hveen,  hvor  vi  endnu  saa  nogle 
Spor  af  Tye  hos  Bygninger.  ^  Øen  tilhører  Sverige  og 
beboes  af  21  Bønder. 

Den  5te  besaa  vi  det  af  Christian  IV.  midt  i  Våndet 
opførte  Slot  Frederiksborg.  Af  den  rigt  smykkede  Kirke 
havde  de  Svenske  bortført  12  Apostle  af  Sølv, 'men  Ski- 
bet  var  sunket.  * 

10de  havde  vi  endnu  en  Audients  hos  Kongen;  han 
talte  længe  og  naadig  med  os  og  overrakte  Hell  et  Etui 


*  Den  bekjendte  franske  Astronom. 

*  Vistnok  Frederik  Christian  Kaas,  f.  1726  f  1803,  se  Garde, 
Eflerretn.  om  d.  danske  og  norske  Sømagt  IV  S.  658  f..  Pers. 
Tidsskr.  1  R.  Y  S.  282. 

'  Uranienborg,  jfr.  J.  L.  Heibergs  Saml.  Skr.  (i  Prosa)  IX.  S. 
J147 — 274  (med  Tegninger). 

*  Jfr.  Danske  Atlas  II  S.  304. 

Hist.  Tidskr.  3.  R.  HI.  10 


146 


LUDVIG  DAAE. 


med  de  Ord:  „Jeg  vil  give  Dem  noget  for  Deres  Møie, 
tag  'her  mit  Portræt."  Ogsaa  mig  gav  han  et  lignende 
Etui. 

17de  toge  vi  Afsked  med  Ministeren  Bernstorff, 
der  havde  vist  os  Godhed  den  hele  Tid.  Vi  anhefalede 
ham  vore  Ttoesfæller. 

19de  spiste  vi  hos  Grev  Thott.  Henimod  Enden 
af  Maaltidet  bleve  to  Triumfbuer  forestillede;  under  en- 
hver af  dem  stod  en  mod  Solen  rettet  Kikkert  og  et  Hus 
til  Tegn  paa,  at  Astronomien  vendte  triumferende  tilbage. 

Den  22de  reiste  vi,  ledsaget  af  adskillige  Venner  et 
langt  Stykke,  fra  Kjøbenhavn.  Dagen  efter  saa  vi  den 
kongelige  Begravelse  i  Roskilde.  23de  kom  vi  til  Lethra- 
borg,  Grev  Holsteins  Slot,  hvor  vi  saa  et  skjønt  Bibliothek 
og  en  endnu  ikke  fuldendt  Have,  i  hvilken  skal  anbringes 

Statuer  af  dansk-norske  Konger.  — —  I  Gottingen 

fandt  vi  en  ikke  stor,  rolig  By  med  ret  gode  Huse.     Her 

skulle   omtrent  500  unge  Mennesker  studere. 12te 

August  1770  kom  vi  til  Wien.     Te  Deum  laudamus. 


HANS  HAUGES  FÆNGSLING. 

AF 
D.  THRAP. 


Det  har  længe  været  antaget,  at  det  var  de  for- 
færdelige  Misgjerninger  i  Holtaalen  øg  Lexvigen,  der  var 
den  egentlige  Foranledning  til  Hans  Hauges  Fængsling. 
Det  er  fra  Stenersen  *,  dette  nærmest  maa  være  kommet, 
og  efter  hans  Fremstilling  er  det  klart  nok  hos  ham  blot 
en  Formodning.  Sikkert  er  det,  at  Beretningeme  om 
disse  Misgjerninger,  der  fandt  Sted  i  Holtaalen  1801  og 
i  Lexvigen  5te  Januar  1802  ^,  og  i  Septbr.  1803  blev 
forelagte  den  danske  Almenhed  af  Presten  E.  Hagerup, 
gjorde  Hauges  Navn  og  Virken  bekjendt  i  Danmark. 
Hagerup  er  ingen  paalidelig  Forfatter,  men  da  han  med- 
deler Dommen  in  extenso  over  Deltagerne  og  Medvideme 
i  Barnemordet  i  Lexvigen,  maatte  man  fæste  Lid  dertil. 
Den  sidste  Forbrydelse  var  foregaaet  i  en  Kreds  af 
Hauges  Venner,  og  det  kunde  synes  rimeligt  nok,  om  man 
—  efter  den  Opfatning,  man  i  vore  Dage  let  kan  have 
af  hine  Tiders  Retstilstande,  —  gjorde  Ophavsmanden  til 
den  hele  Bevægelse  ansvarlig  eller  sikrede  sig  ham  ved 
at  holde  ham  i  Forvaring. 

Denne  Antagelse  blev  kuldkastet  ved  A.  Chr.  Bangs 
Fremstilling   af  Hauges  Liv  og  Virksomhed  1874.     Bang 

*  S.  J.  Stenersen:  H.  N.  Hauges  Liv  og  Virksomhed.    Kbh.  1827 

37  ff. 
»  Bang:     H.  N.  Hauge.  297  ff. 

10* 


148 


D.  THRAP. 


mente  —  som  det  efter  Tidsfølgen  synes  med  fuld  Ret  — , 
at  det  var  Biskop  Peder  Hansens  Indberetning  af  24de 
April  1804  om  den  Forvirring  m.  m.,  som  ved  Hauge  var 
bevirket  i  Menighederne,  og  de  Hindringer,  han  og  hans 
Folk  lagde  iveien  for  Oprettelsen  af  Læseselskaber  o.  s.  v., 
der  havde  foranlediget  Hauges  Fængsling.  Dr.  Bangs 
Opdagelse  af  Biskop  Hansens  Indberetning  og  de  heraf 
dragne  Slutninger  maatte  forekomme  os  slaaende,  og  der 
tør  for  Tiden  neppe  være  nogen  med  Kyndighed  i  disse 
Sager,  der  drager  dem  i  Tvivl.  Man  kunde  ellers  have 
god  Grund  til  at  blive  mistænksom,  naar  man  kjender 
til,  at  Hans  Hauge,  der  ansaa  sig  forfulgt  ene  og  alene 
paa  6l'und  af  Overtrædelse  af  Forordningen  af  1741, 
fortæller^,  at  der  i  Kristiansands  Stift  ,, aldeles  ingen 
Forfølgelse  var".  Det  synes  efter  Bangs  Fremstilling 
klart  nok^  at  det  er  Kirken,  der  gjennem  en  af  sine  Bi- 
skoper i  rationalistisk  Aand  har  foranlediget  Statsmagten 
til  paa  sin  Maade  at  hæmme  en  aandelig  Bevægelse  i  Me- 
nigheden, hvis  Formaal  ene  var  Vækkelsen  af  kristeligt  Liv. 
Man  kan  ikke  undgaa  Indtrykket  af,  at  det  er  et 
sørgeligt  Mindesmærke,  der  her  er  reist  over  den  norske 
Kirke  i  vore  Bedstefædres  Dage,  og  vi,  som  sidder  inde 
med  Vidnesbyrd  om  Kristenlivets  Magt  i  de  høiere  Sam- 
fundsklasser  netop  fra  denne  Tid,  har  havt  vanskeligt  ved 
at  tilegne  os  en  saadan  Tanke.  Vi  tør  ikke  her  optage 
den  gamle  Strid  om  Rationalismens  Magt  inden  det  nor- 
ske Presteskab  1796—1804  og  skal  heller  ikke  anstille 
nogen  fornyet  Undersøgelse  om,  hvorvidt  det  er  denne, 
der  er  det  overvældende  Element  i  Modstanden  mod 
Hauge  og  den  ved  ham  vakte  Bevægelse,  men  det  tør 
vøl  sættes  som  en  Kjendsgjerning,  at  Rationalisteme  ikke 
var  i  Pluralitet  i  den  norske  Geistlighed  paa  denne  Tid. 


*  H.  Hauge:    Udtog  af  Kirkehistorien.     Chr.a  1822.     S.  248. 


HANS  HAUGES  FÆNGSLING. 


149 


Man  skulde  kunne  slutte,  at  Rationalismen  raaa  have 
havt  en  meget  stor  Magt,  naar  det  virkelig  forholdt 
sig  saa,  at  en  Indberetning  fra  en  af  Norges  rationa- 
listiske  Biskoper  var  nok  til  at  bringe  Regjeringen  i 
Vaaben  mod  Hauge,  —  uden  at  den  ikke  rationalistiske 
Biskop  J.  N.  Brun  havde  sagt  et  Ord  eller  faaet  Anledning 
til  at  erklære  sig.  Akershus  Bispestol  var  vakant.  Saa- 
vidt  man  kjender  til  Kancelliets  Forhold  i  den  Tid,  har 
det  ikke  manglet  paa  Nøiagtighed  i  Porretningsførelsen 
og  heller  ikke  paa  Forsigtighed  overfor  den  enkelte  Per- 
son. Der  er  vel  sagtens  Eksempler  paa  Nepotisme,  maa- 
ske  ogsaa  paa  uretfærdige  Embedsbesættelser,  men  neppe 
paa  voldsom  og  overilet  Fremgangsmaade.  Især  var  man 
forsigtig  overfor  norske  Bønder,  og  denne  Forsigtighed 
tiltog,  alt  som  det  nærmede  sig  til  Tiden,  da  det  gamle 
Baand  mellem  Rigerne  maatte  løses. 

Det  vilde  da  ogsaa  være  paafaldende,  om  man  — 
trods  alt,  hvad  der  blev  skrevet  i  Fallesens  Maanedskrift 
og  paa  Biskop  Hansens  Kontor  —  i  Kancelliet  skulde 
skride  voldelig  ind  overfor  Bønder  i  Norge,  naar  de 
overtraadte  Forordningen  af  13de  Januar  1741  i  den 
Hensigt  at  vække  Syndere  og  fremme  kristeligt  Liv  i 
Menighederne  1,  medens  man  lod  de  stærke  Jyder,  der 
gjorde  akkurat  det  samme,  gaa  i  Fred.  Naar  Regjerin- 
gen satte  Hans  Hauge  i  Fængsel,  medens  den  lod 
Peder  Larsen  gaa  fri,  kunde  dette  ikke  være  andet 
end  den  mest  skrigende  Uretfærdighed,  hvis  der  handledes 
om  at  skride  kuende  eller  knusende  ind  mod  det  nyvakte 
Kristenliv  i  Menighedeme  under  Navn  af  Mystikisme, 
Forvirring,  Forledelse  til  Grublen  og  Fortvivlelse  og  hvad 
andet  man  kaldte  det.  Det  er  neppe  for  meget  at  sige, 
at   en    saadan    Uretfærdighed    vilde   være  meningsløs,  om 


H.  Hauge:     Udtog  af  Kirkehistorien.     Chr.a  1822.  S.  243. 


150 


D,  THRAP. 


den   ikke    havde    været   en  Umulighed  hos    de    hæderlige 
Mænd,  der  sad  i  Kancelliet. 

Hans  Hauge  var  et  Skud  af  Pietismen,  og  hans 
Standpunkt  var  det  pietistiske.  Det  ligger  derfor  i 
Sagens  Natur,  at  han  m  a  åtte  optræde  mod  Presterne. 
Pietismen  er  en  Reaktion  mod  det  stillestaaende  i  Kir- 
ken. Den  vil  hav^  Liv  og  Bevægelighed,  kommer  der- 
for ofte  nok  til  at  optræde  mod  Stilheden,  hvor  den 
vil  ramme  det  stillestaaende.  Det  er  et  Fænomen, 
som  gjentager  sig  bestandig  i  dens  Høvdinger.  Det  var 
saa  med  Thomas  v.  Westen  og  Eiler  Hagerup  i  det  18de 
Aarhundredes  Iste  Halvdel,  saa  med  Hans  Hauge  i  dets 
Slutning,  saa  med  Lammers  i  vor  Tid,  og  her  kunde 
nævnes  flere.  Dfet  er  i  alle  Fald  menneskeligt,  naar 
Presterne  optræder  igjen  mod  pietistiske  Angribere.  In- 
gen har  Lyst  til  at  lade  sig  slaa.  Det  vilde  være  det 
urimeligste  af  alt  herfra  at  slutte  til  et  Piendskab  mod 
den  i  Pietisten  fremtrædende  kristelige  Sands  og  Iver. 
Er  man  bleven  vant  til  Stilheden  —  eller  maaske  til  det 
stillestaaende  — ,  vil  man  let  faa  Mistanke  til  Bevægprisen, 
frygte  Forvirring  i  Menigheden,  og  herfra  kommer  man 
da  let  til  at  gaa  paa  Jagt  efter  Bevægelsens  svage'  Sider 
og  kaste  sig  over  disse.  Det  er  ikke  Vidnesbyrd  om  ra- 
tionalistisk  Kristendomsfiendskab,  naar  Prester  ikke  an- 
erkjender  —  eller  endog  ikke  forstaar  —  en  pietistisk  Be- 
vægelse.  Lammers  havde  mange  Modstandere,  men  der 
fandtes  blandt  dem  ikke  en  eneste  Rationalist.  Derimod 
har  vi  paa  vor  Vei  truffet  en  gammel,  hjertelig  troende 
Prest,  der  var  aldeles  udenfor  Forstaaelsen  af  den  ved 
ham  vakte  Bevægelse.  Det  er  klart  nok,  at  denne  Strid 
mellem  Prester  og  Lægprædikanter  maatte  være  vel  kjendt 
i  Kancelliet,  men  det  tør  ansees  for  sikkert,  at  dette  har 
ladet    Striden    gaa    sin    Gang    uden    at  tænke  paa  nogen 


HANS  HAUGES  FÆNGSLING.  ^^^ 

Kuelse  af  det  religiøse  Liv  i  den  Form,  hvori  det  ytrede 
sig  hos  den  ene  af  Parterne.  Der  findes  i  alle  Fald  i 
Kancelliets  Protokoller,  der  er  gjennemsøgte  ^  fra- 1802 
til  1804,  ikke  Antydning  til  noget  saadant.  Presterne 
var  jo  Part  i  Sagen  og  Gjenstand  for  haard  Kritik,  og 
det  ligger  da  nær  at  tænke  sig,  at  det  var  dem  om  at 
gjøre  at  kue  det  ny  vaagnede  Liv  i  Menighederne,  saale- 
des  som  det  stillede  sig  for  deres  Betragtning.  Vi  næ- 
rer  dog  ogsaa  her  en  Smule  Tvi  vi.  Det  faar  staa  hen 
med  Rationalisterne,  men  ved  Siden  af  den  staar  en  Skare 
af  gamle  fromme  Mænd,  der  var  Fædre  for  sine  M;enig- 
heder.  Der  maa  søges  efter  andre  Grunde  end  Modstand 
mod  den  kristelige  Livs-Rørelse,  naar  man  vil  komme  til 
Klarhed  over  deres  Forhold  til  Hauge  og  se  Tingene,  som 
de  virkelig  har  været. 

Det  var  et  skjæbnesvangert  Skridt,  Hans  Hauge  tog, 
da  han  Sommeren  1801  blev  Kjøbmand  i  Bergen.  Det 
være  langt  fra  os  at  dadle  ham  for  det.  Tvertimod: 
hans  Motiver  synes  at  have  været  rene  og  hans  Pormaal 
Guds  Riges  Fremme  efter  det  Syn,  han  havde  paa  Tin- 
gen.* Han  kom  lige  fra  Forvirringen  blandt  Vennerne  paa 
Hedemarken,  hvor  man  var  begyndt  med  at  forlade  si 
jordiske  Arbeide  for  at  gaa  ud  og  forkynde  Omvendelse. 
Han  gik  fra  Hedemarkeri  til  Hallingdal,  hvor  man  havde 
faaet  det  med  apokalyptiske  Drømmerier.  Han  maa  have 
havt  et  levende  Indtryk  af  de  Farer,  der  truede  hans 
Venner,  og  naar  han  tænkte  sig,  at  den  udelukkende 
Beskjæftigelse  med  det  aandelige  hos  ham  selv,  det  store 
Eksempel  kunde  lede  andre  paa  lignende  Veie,  der  ikke 
var  banede  for  dem,  var  det  rimeligt  nok,  at  han  for- 
søgte  at  slaa  ind  paa  en  Vei,  hvor  han  kunde  lede 
dem.  baade  som  en  god  kristen  og  en  nyttig  Borger.     Der 


»  Hr.  Arkivar  G.  Kringelbach  har  vist  mig  denne  Godhed. 


152 


D.  THEAP. 


er  sikre  Vidnesbyrd  om,  at  noget  som  en  Samfunds-Dan- 
nelse  ved  denne  Tid  har  foresvævet  ham.  Det  skulde 
visselig  ikke  være  nogen  Sekt,  men  en  Sammenslutning 
af  hans  Venner  til  Guds  Riges  Fremme.  I  Erhvervelsen 
af  Penge  fandt  han  her  et  Middel  til  at  gjøre  dem  uaf- 
hængige  af  Verden  og  knytte  dem  mere  og  mere  til  hver- 
andre indbyrdes.  At  Tanken  fra  Hauges  Side  ikke  inde- 
holdt  noget  urigtigt,  maa  vist  erkjendes,  men  han  har 
neppe  overskuet  de  mulige  Farer  ved  Realisationen:  at 
den  timelige  Vinding  let  kunde  blive  en  Snare  for  mange, 
naar.den  strænge  Tugt  ikke  længer  lod  sig  holde,  og  at 
Samfundsdannelsen  let  kunde  føre  videre  til  Sektvæsen. 
Han  tør  have  havt  Øie  for  disse  Ting,  men  neppe  over- 
skuet dem  i  deres  Konsekvenser.  Han  var  en  kraftig 
Mand,  der  fattede  raske  Beslutninger  dg  uden  Betænkning 
satte  dem  iverk. 

Der  var  imidlertid  andre  Ting,  han  sikkerlig  har 
glemt.  Det  maatte  for  Verden  se  ud,  som  han  vilde  tjene 
Penge.  Anderledes  kunde  Handelsvirksomhed  i  Bergen 
paa  den  Tid  ikke  opfattes.  Men  det  var  ikke  nok  her- 
med. Ogsaa  hos  Kirkens  Mænd  maatte  han  vække  Mis- 
tanke om  egennyttige  Hensigter.  De,  som  tidligere  saa 
paa  ham  og  hans  Gjerning  med  Mistænksomhed,  maatte 
faa  denne  forøget,  og  de,  som  hidtil  havde  været  velvillig 
stemte  imod  ham,  maatte  nu  faa  sine  Betænkeligheder 
ved  hans  Færd  Saaledes  gik  det  —  som  bekjendt  — 
med  Biskop  J.  N.  Brun.  Fremfor  alt  maatte  Auktorite- 
terne  begynde  at  betragte  den  religiøse  Bevægelse  med 
andre  Øine,  da  den  nu  for  dem  maatte  staa  som  kom- 
bineret  med  Handelsforetagender.  Hvorvidt  Regjeringen 
har  bemærket  den  —  formentlig  —  store  Forskjel,  som 
nu  var  indtraadt  mellem  den  norske  og  den  jydske  Be- 
vægelse, tør   vi  ikke  sige   noget  om.     Kancelliets  Proto- 


HANS  HAUGES  FÆNGSLING. 


153 


koller   meddeler  intet  herom  i  den  første  Tid  af  Hauges 
Handelsvirksomhed. 

Vi  faar  huske  paa,  at  man  i  hine  Dage  levede  un- 
der et  Formynder-Regimente,  der  er  næsten  uforstaaeligt 
for  den  nu  levende  Slægt.  For  os  maa  det  se  skrække- 
ligt  ud  med  alle  disse  Privilegier  og  dette  Laugsvæsen, 
der  skarpt  afgrændsede  Nærings  virksomheden.  Vi  skal 
ikke  indlade  os  paa  nærmere  Betragtninger  af  den  ulykke- 
lige Tilstand,  hvorunder  Folket  levede,  i  Sammenligning 
med  vor  Tids  hartad  ubegrændsede  Frihed,  hvorunder 
Lykken^  øder  op  i  Skikkelse  af  Socialisme  og  en  almin- 
dplig  Ængstelse  for  kommende  OmVæltninger.  Auktori- 
teterne  passede  nøie  paaf  at  ingen  overskred  Grændserne 
for  det  Omraade,  der  var  ham  afstukket.  Den  Omhu, 
hvormed  man  vaagede  over,  at  de  enfoldige  ikke  blevbe- 
dragne,  tager  sig  underlig  ud  i  vor  Tid,  da  enhver  ved, 
at  de  enfoldige  faar  passe  sig  selv  og  vælge  sine  For- 
myndere, om  de  finder  dem  fornødne.  Det  var  visselig 
en  Brydningstid  af  overordentlig  Rækkevidde,  men  man 
stod  jo  endnu  midt  i  den.  Revolutionens  Ideer  var  ikke 
naaede  op  til  vort  Folk.  Det  levede  ganske  under  det 
gamle  Regimente  —  trods  en  og  anden  Skaaltale  i  Kri- 
stiania og  Bergen  — ,  og  ethvert  Brud  paa  den  tilvante 
Orden  stod  for  Landets  tænkende  Mænd  som  noget,  der 
grændsede  til  Forbrydelse.  Under  disse  Forhold  laa  det 
nær  at  tænke  sig,  at  den  religiøse  Bevægelse  maatte  blive 
benyttet  i  egennyttige  Formaals  Tjeneste,  naar  dens  Mænd, 
ja  selve  Hovedmanden,  begyndte  at  drive  Handel.  Der 
er  ikke  Tvivl  om,  at  man  nu  begyndte  med  skjærpet 
Aarvaagenhed  at  give  Agt  paa  Hauges  og  hans  Venners 
Færd.  Naar  Biskop  Brun  med  sin  anerkjendende  Ud- 
talelse  om  Haugianernes  Forkyndelse  og  kristelige  For- 
hold peger  paa  den  formentlig  eksisterende  Samfundskasse 


154 


D.  THRAP. 


Og  de  mange  Penge,  der  gik  gjennem  Haugianernes  Hæn- 
der,  kan  man  være  sikker  paa,  at  han,  der  havde  4  Svi- 
gersønner blandt  Bergens  fremragende  Handelsmænd,  har 
søgt  at  skaflfe  sig  Besked  om  det  virkelige  Forhold.  Det 
lykkedes  ham  ikke,  og  han  maatte  holde  sig  til  Formod- 
ninger, da  Hauge  og  hans  Venner  med  Frimureres  Taus- 
hed  har  sørget  for  at  holde  Verden  udenfor  sine  Penge- 
anliggender.  Vi  dadler  dem  ikke  for  det.  Handelsmænd 
holder  ikke  af  at  indvie  andre  i  sine  AfiFærer,  —  aller- 
mindst  naar  de  —  som  Hauge  og  hans  Venner  —  kjen- 
der  til,  at  man  betragter  dem  med  Mistænksomhed  og 
passer  nøie  paa  dem:  Her  kunde  den  mindste  Feil  blive 
farlig.  Hauge  har  sikkerlig  været  sig  dette  bevidst  og 
med  sine  visselig  rene  Hensigter  vogtet  nøie  paa  sig  og 
sine  Folk,  at  kun  det  gode  maatte  ske  i  hans  Kredse. 
Hauge  var  en  Mand  af  praktisk  Dygtighed  og  med  et 
skarpt  Blik.  men  han  har  neppe  været  fri  for  en 
vis  Naivetet,  der  paa  dette  for  ham  fremmede  Gebet  — 
Handelen  —  lod  ham  blive  mindre  forsigtig  overfor  Tidens 
strænge  Næringslovgivning.  At  Auktoriteteme  under  sin 
Vaagen  over  denne  var  i  høj  Grad  nøieseende,  tør  vi 
heller  ikke  dadle.  De  var  jo  satte  til  at  passe  paa,  at 
de  enfoldige  ikke  blev  bedragne,  og  Midleme,  de  havde 
at  bruge,  var  ligesom  Straflfebestemmelserne  strænge. 
Men  her  spurgtes  naturligvis  kun  om  Kjendsgjeminger, 
og  naar  en  Embedsraand  istedenfor  saadanne  kom  frem 
med  individuelle  Betragtninger  og  almindelige  Beskyld- 
ninger, blev  der  intet  Hensyn  tåget  dertil. 

Det  kan  derfor  ikke  forundre,  naar  vi  ved  Under- 
søgelse  i  Kancelliets  Arkiv  ^  finder,  at  Biskop  Hansens 
Indberetning  af  24de  April  1804  med  alle  dens  stærke 
Udtryk  er  lagt  tilside,  uden  at  noget  i  Anledning  af  den 


'  Aiistillet  af  Hr.  Arkivar  Kringelbach. 


HANS  HAUGES  FÆNGSLING. 


155 


er  foretaget.  Heller  ikke  kan  man  undres  over,  at  Kan- 
celliet,  naar  et  Faktum  blev  indmeldt,  der  var  en  Kræn- 
kelse  af  Handelslovgivningen,  og  dette  sattes  i  Forbin- 
delse med  den  religiøse  Virksomhed,  —  fandt  Anledning 
til  at  tåge  alvorlig  fat  paa  Ophavsmanden  og  gribe  til 
Forholdsregler,  der  vistnok  fik  langt  mere  vidt  rækkende 
Følger,  end  man  fra  Begyndelsen  liavde  tænkt.  Hans 
Hauge  havde  Sommeren  1803  udstrakt  sin  Reise  nordover 
lige  til  Senjen  og  Tromsø,  og  navnlig  i  Malangen  og 
Bardodalen  havde  han  vundet  adskillige  Tilhængere. 
Disse  —  det  maa  vel  an  tåges  at  have  været  alle,  skjønt 
kun  5  af  dem  optraadte  som  Vidner  for  Retten,  da  mange 
var  bortreiste  —  havde  med  Hauge  indgaaet  en  mundtlig 
Forening  om,  at  de  skulde  sende  ham  alt,  hvad  de  kunde 
skaffe  sig  af  Fisk,  Tran  o.  m.,  mod  at  han  sendte  dem, 
hvad  de  behøvede  „ til  Livets  nødtørftige  Ophold".  En  af 
dem  havde  dog  forbeholdt  sig  ikke  at  sende  alt,  hvad 
han  maatte  have  af  Varer.  Noget  Regnskab  blev  der 
ikke  holdt,  da  Hauge,  om  han  blev  noget  skyldig,  skulde 
„anvende  det  til  Guds  Ære,  hans  Navns  Ophøielse  og 
Menneskers  Omvendelse".  Det  første  af  de  her  omtalte 
Vidner,  Ole  Lassesen,  udtalte  videre,  at  „han  ingen  Penge 
havde  leveret  til  en  hellig  Kasse,  men  bliver  noget  til- 
overs, skal  det  nedlægges  i  Samfundets  Kasse".  Han 
udtalte  videre,  at  en  Bonde,  Even  Larsen,  havde  solgt 
sin  Gaard  i  Rennebu  for  700  Rdlr.,  ,,og  disse  Penge  er 
leveret  til  Hauge  for  at  nedlægges  i  Samfundskassen,  som 
ogsaa  kaldes  „de  Troendes  Samfundskasse". 
„Samme  Even  Larsen  havde  faaet  nogle  Kreaturer  og 
Fødevarer,  som  Hauge  havde  skaffet  ham  dels  selv,  dels 
ved  herværende  „Samfundsbrødre".  Et  andet  Vidne, 
Ingebrigt  Israelsen,  stadfæstede  dette  om  Even  Larsens 
Gaardhandel  og  Salgssummens   Anvendelse,   hvorhos   han 


■^^"  D.  THRAP. 


for  sit  eget  Vedkommende  tilføiede,  at  „skulde  han  lide 
Mangel  i  nogen  Henseende,  da  har  han  Ret  til  at  for- 
dre af  Selskabets  Medlemmer  al  mulig  Hjælp  og  Under- 
støttelse fremfor  nogen  anden,  der  ikke  hører  til  deres 
Selskab,  og  han  maa  modtage  det  som  noget,  der  hører 
til  Guds  Ord  og  hans  Befalinger".  Endnu  2  andre  Vid- 
ner  stadfæstede  hvad  der  var  sagt  om  Even  Larsens 
Gaardhandel,  og  den  ene,  Peder  Amundsen  Sollien,  havde 
gjort  den  samme  Bestemmelse  med  sit  mulige  Tilgode- 
havende, som  de  andre. 

Det  var  først  ved  Juletid  1803,  at  noget  herhen 
hørende  kom  til  Auktoriteternes  Kundskab.  Ved  denne 
Tid  havde  Skipper  Knut  Hellestvet  med  Hauges  Jagt 
„Anne  Helene"  seilet  nordefter  med  en  Ladning,  der  be- 
stod af  Salt  og  Kornvarer,  6  Voger  Hamp,  2  Voger 
Bladtobak  og  2  Tønder  Brændevin  —  alt  for  Hauges 
Regning.  Underveis  havde  han  afsat  noget  af  Ladningen 
paa  Gjeslingerne  og  der  indtaget  1 8  Tdr.  Byg.  Nu  havde 
han  lagt  sig  ind  i  Dybvaagen  i  Senjen  og  handlet  med 
forskjellige  Mænd,  hvorfor  han  16de  Decbr.  1803  blev 
anklaget  af  den  throndhjemske  Kjøbmand  Wraamanns 
Faktor  Carl  Møller  paa  Kløven  for  ulovlig  Handel.  Der 
var  udgaaet  en  skarp  Skrivelse  fra  Rentekammeret  4de 
Febr.  1797  om,  at  ingen  for  Eftertiden  var  berettiget  til 
at  drive  nogen  Slags  Handel  med  Almuen  deroppe  uden 
de.  som  dertil  efter  Ansøgning  var  forsynede  med  konge- 
ligt  Privilegium  gjennom  Kammeret,  og  at  de,  som  hand- 
lede derimod,  skulde  tiltales  af  Fogden  og  straffes  efter 
Anordningen.  Dette  synes  jo  overmaade  strængt,  men 
for  det  første  maa  vi  huske  paa,  at  saadanne  Privilegier 
hørte  Tiden  til,  dernæst  at  deres  Indehavere  ingenlunde 
blot  havde  Rettigheder,  men  var  forpligtede  —  under 
Strafansvar  —  til  altid  at  være  forsynede  med  de  Varer, 


HANS  HAUGES  FÆNGSLING.  157 

Almuen  tiltrængte.  De  raaatte  være  forberedte  paa  store 
Tab  under  misligt  Piske  og  havde  Krav  paa  Beskyttelse^ 
som  ogsaa  var  dem  tilstaaet,  da  det  var  paalagt  Fogdea 
uden  videre  at  aktionere  enhver,  der  gjorde  Indgreb  i 
deres  Ret.  Fogden,  Jacob  Thulin  Thams,  skred  straks 
ind  og  skrev  til  Lensmanden,  at  det  var  ham  skriftlig 
og  mundtlig  meldt,  at  Skipper  Knut  Hellestvet  „ikke 
alene  driver  ulovlig  Handel,  men  endog  ved  samme  ud« 
øver  et  Bedrage^ie,  da  han  forleder  Folk  af  dette  Fog- 
deri at  være  sig  følgagtig  for  sin  egen  Fordels  Skyld,  alt 
under  en  paatagen  hellig  Maske".  Lensmanden  havde  at 
paalægge  Skipperen  straks  at  forlade  Fogderiet,  og  der- 
som han  viste  sig  opsætsig,  belægge  hans  Fartøi  med 
Arrest.  5te  Januar  1804  indfandt  Lensmanden  sig  hos 
Knut  Hellestvet  og  oplæste  Fogdens  Skrivelse.  Han  for- 
langte 24  Timers  Betænkningstid.  Da  Lensmanden  Dagen 
efter  kom  igjen,  og  Vinden  var  føielig,  erklærede  han,  at 
han  vilde  reise  om  8  Dage,  da  han  maatte  have  Tid  til 
at  udruste  sig  og  skaffe  Mandskab  til  Lofotfisket.  Han 
reserverede  sig  mod  de  fremsatte  Beskyldninger,  der  i  sin 
sidste  Grund  rammede  hans  Rheder,  og  skulde  selv  holde 
Vagt  over  sit  Fartøj.  Dette  blev  nu  belagt  med  Arrest, 
og  Skipperen  stævnet  til  Gjæsteret  23de  Januar  1804- 
Han  erkj  endte  her,  at  han  havde  drevet  Handel  med 
Kom  og  Mel,  men  ikke  med  Tobak  og  Brændevin.  Blandt 
Vidnerne  fremstod  nu  en  Mand,  Reinhart  Tollefsen  Baards- 
fjorden,  der  oplyste,  at  han  med  Skipperen  var  saaledes 
forenet,  at  Hauge  herefter  skulde  have  alt,  hvad  han 
maatte  fortjene,  mod  at  han  stedse  skulde  faa  tilbage, 
hvad  han  behøver  til  Livets  Ophold,  hvilken  Forening 
ogsaa  var  indgaaet  med  andre.  Hvad  Vidnet  maatte  faa 
tilgode  hos  Hauge,  skulde  denne  anvende    til  Guds  Ære,. 


158 


D.  THRAP. 


hans  Navns  Ophøielse  og  Menneskers  Omvendelse,  hvil- 
ken Forening  Vidnet  havde  indgaaet  med  Hauge 
selv  Sommeren  1803.  Sorenskriveren,  Johannes  Hen- 
rik Aas,  spurgte  nu  B^ogden,  om  han  ansaa  sig  beret- 
tiget til  at  forlige  Sagen,  og  da  denne  troede,  at  han 
saa  kunde  gjøre,  indgik  Knut  Hellestvet  paa  Forlig,  saa- 
ledes  at  han  erlagde  200  Rdlr.  til  Kongens  Kasse,  20 
Rdlr.  til  Tromsø  Fattigkasse  og  Sagens  Omkostninger, 
mod  at  Fartøiet  og  den  tiloversblevne  Ladning  stilledes 
til  hans  Disposition.  Han  maatte  i  alt  erlægge  313  Rdlr. 
10  Skill. 

Sagen  blev  af  Fogden  sendt  Finmarkens  Amtmand, 
Martin  Andreas  Unmach,  der  tidligere  —  Vaaren  1800  — 
som  Foged  paa  Vos  havde  optaget  Forhør  over  de  der- 
værende Haugianere  paa  Grund  af  deres  Forhold  til  Kon- 
ventikelplakaten.  Amtm anden  sendte  14de  Marts  1804 
det  hele  til  Rentekammeret  med  Bemærkning,  at  Hauge 
„under  Helligheds  Maske  fravender  endel  af  Almuen  deres 
Fortjeneste  og  betjener  sig  af  deres  Enfoldighed  til  at 
berige  sig".  Rentekammeret  fandt,  at  Fogdens  Forhold 
ikke  var  rigtigt,  da  han  havde  ladet  Skipperen  slippe  med 
Mulkt,  uagtet  hans  Fartøj  og  Ladning  var  forbrudt,  men 
da  Værdien  deraf  nu  ikke  kunde  bestemmes,  fandtes  det 
ikke  fornødent  at  gjøre  videre  ved  Sagen  i  dette  Stykke. 
Da  imidlertid  Indberetningen  lød  paa,  at  Hauge  under 
Helligheds  Maske  fravendte  Almuen  dens  Fortjeneste  o.  s.  v., 
blev  den  under  23de  Juni  1804  sendt  Kancelliet,  der  betrag- 
tede  Sagen  som  meget  alvorlig.  Allerede  5  Dage  efter  blev 
den  tågen  under  Behandling,  og  30te  Juni  udgik  Ordre 
til  Amtmanden  om  at  lade  optage  nyt  Forhør  for  at  skaflFe 
nøiere  Oplysning  om  „  Hauges  hele  Forhold  i  den  om- 
handlede Sag,  især  med  Hensyn  til,  at  han  skulde  have 
forledet  en  Del  af  Almuen  til  at  arbeide  for  ham  og  til- 


HANS  HAUGES  FÆNGSLING. 


159 


sende  ham  den  halve  Fortjeneste  ^  for  at  nedlægges  i  en 
af  ham  oprettet  saakaldet  hellig  Kasse,  for  siden  af  be- 
meldte Hauge  at  anvendes  til  Menneskenes  Omvendelse 
m.  v."  Da  det  ved  Gjæsteretssagen  var  kommet  frem, 
at  der  var  flere  Bønder,  der  havde  stillet  sig  i  samme 
Forhold  til  Hauge  som  Reinhart  Tollefsen,  paalagdes  Amt- 
manden,  naar  flere  Vidnesbyrd  —  idetmindste  et  —  var 
tilkomne,  at  sende  Ildskrift  af  Forhøret  til  Bergens  Stift- 
amtmand,  der  samme  Dag  —  30te  Juni  1804  — ■  fik 
Paalæg  om  „uopholdelig  at  lade  Hans  Hauge  arrestere 
og  tiltale  paa  Justitiens  Vegne,  saasnart  han  modtog  Amt- 
mandens  Indberetning  og  fandt  Factum  tilstrækkelig  op- 
lyst".  Samme  Dag  udgik  — som  bekjendt^  —  Kancel- 
liets  Skrivelse  til  samtlige  Bisper  og  Amtmænd  i  Norge 
om  at  skaffe  nærmere  Oplysninger  om  Hauge  og  hans 
Forhold,  —  en  Skrivelse,  hvori  Biskop  Hansens  Ytringer 
om,  at  H.  „sætter  sine  Tilhængerei  Kontribution"  og  „sø- 
ger  at  vække  Mistillid  mod  Statens  første  Auktoriteter 
og  Lærerstanden",  er  medoptagne.  I  Skrivelsen  paalægges 
det  Vedkommende  at  -gjøre  Forslag  til  den  hensigtsmæs- 
sigste  Maade,  hvorpaa  det  onde  kan  hemmes". 

Hauge  forlod  Bergen  for  sidste  Gang  i  Begyndelsen 
af  Juli  1804.  Stiftamtmanden  kan  da  neppe  have  havt 
Kancelliets  Ordre,  da  han  vel  sagtens  ellers  maatte  have 
forlangt  Hauges  Tilstedeblivelse,  indtil  det  befalede  For- 
hør var  optaget  og  indsendt.  At  Hauge  har  kjendt 
til  Knut  Hellestvets  lovstridige  Forhold  med  dets 
Følger,  da  der  var  hengaaet  et  halvt  Aar,  siden 
Sagen   blev   forhandlet,    er    vel    ligesaa    sikkert,    som    at 


*  Kancelliets  Udtryk  er  mindre  nøiagtigt.  Det  var  det  mulige 
Overskud  til  den  sælgende  Bondes  Fordel,  der  skulde  anven- 
des paa  denne  Maade. 

*  A.  C.  Bang:    H.  N.  Hauge.     1.  Udg.     S.  424. 


160 


D.  THRAP. 


han  herved  er  bragt  til  alvorlige  Tanker  om  de  ulovlige 
Handelsforbindelser,  han  selv  for  et  Aar  siden  havde 
sluttet  deroppe,  men  han  nævner  intet  herom  i  sin  Lev- 
netsbeskrivelse, hvor  han  ellers  har  meget  at  fortælle  om 
sit  Ophold  i  Senjen.  Vi  skal  ikke  opholde  os  videre  ved 
det  mindre  heldige  i  denne  Fortielse. 

Han  seilede  til  Kristiansand,  hvor  Kancelliets  al- 
mindelige  Ordre  af  30te  Juni  1804  blev  ham  bekjendt. 
I  August  seilede  han  over  til  Jylland  og  blev  nu  et  Par 
Maaneder  i  Danmark.  I  Kjøbenhavn  søgte  han  ikke  Kan- 
celliet  for  at  afgiv«  Forklaring  om  sin  Færd,  hvilket  havde 
været  hans  Tanke.  At  han  anede  Fare  for  sin  person- 
lige Frihed  freipgaar  af  en  liden  Avisartikel  fra  hans 
Haand,  skreven  i  Jylland  23de  August  og  indført  i  Kri- 
stiansands Adresseavis  No.  39  for  1804.  Han  drog  hjem 
til  Norge  for  her  bedre  at  kunne  sørge  for  sit  Forsvar  i 
Tilfælde  af  Sagsanlæg.  Over  Fredrikshald  og  Tune  drog 
han  op  til  Eker,  hvor  han  24de  Oktbr.  1804  blev  arre- 
steret  af  Lensmanden  efter  Foged  Johan  Colletts  Ordre. 
Fogden  hørte  ikke  til  dem,  som  var  stemte  for  strænge 
Forholdsregler,  men  mente  i  sin  Erklæring  af  7de  August 
1804,  at  „Følgeme  af  Religionssværmeriet  langt  fra  var 
saa  farlige,  som  ved  første  Øiekast  antages".  Det  var 
kun  en  af  de  almindelige  Anholdelser,  foranlediget  ved, 
at  en  Bonde  havde  udtalt  Frygt  for,  at  hans  Datter 
skulde  forlade  ham  for  at  følge  med  Hauge.  Der  var 
imidlertid  kommet  en  ny  Anmeldelse  til  Kancelliet,  der 
ved  den  foranledigedes  til  at  handle  hurtig.  Byfoged 
Lahn  i  Kristiansand  havde  fundet  sig  beføiet  til  at  gjøre 
Forbud  i  Henhold  til  Forordningen  af  27de  Septbr.  1799 
mod  Hauges  Bog  ,.De  Enfoldiges  Lære  og  Afmægtiges 
Styrke"  paa  Grrund  af  de  heri  indeholdte  fornærmelige 
Udtalelser  mod  den  geistlige  Stand.     Præsident  Hammer 


HANS  HAUGES  FÆNG8LING. 


161 


indsendte  Sagen  til  Kancelliet,  der  behandlede  den  d.  25de 
Oktbr.  1804  og  allerede  2  Dage  efter  udstedte  et  Cir- 
kuiære  til  de  norske  Overøvrigheder  om  at  eftersøge  og 
arrestere  Hauge,^  hvor  han  fandtes.  Amtmanden  i  Buske- 
rud kjendte  til/  at  han  allerede  var  anholdt  af  andre 
Grunde,  og  beordrede  straks  —  6te  Marts  —  Lensman- 
den  til  at  bevogte  ham.  Det  Forhør,  som  imidlertid  var 
holdt  over  Hauge  Iste  Novbr.,  er  udenfor  al  Forbindelse 
med,  hvad  der  var  foregaaet  i  Kancelliet.  Naar  Soren- 
skriver Stockfleth  her  spurgte,  om  han  vilde  forbinde  sig 
til  at  ophøre  med  sine  Opbyggelsestaler,  er  dette  noget, 
der  staar  for  hans  egen  Regning,  og  naar  Hauge  ikke 
vilde  gaa  ind  derpaa,  skede  det  i  Henhold  til  hans  Be- 
tragtning  af  Forordningen  af  13de  Jan.  1841  som  en  sovende 
Lov,  —  en  Betragtning,  hvori  han  1 800  havde  faaet  Med- 
hold af  Biskop  Brun.  Med  hans  Anholdelse  efter  Re- 
gjeringens Ordre  har  dette  Spørgsmaal  intet  at  bestille. 
Assessor  Hielm  er  her  ikke  rigtig  underrettet,  naar  han  ^ 
sætter  denne  Negtelse  som  Grund  til,  at  man  var  nødt  til 
at  fængsle  ham. 


Det  fremgaar  af  de  Dokumenter,  der  her  foreligger, 
at  Regjeringen  skred  ind  mod  Hauge  1)  paa  Grund  af 
ulovlig  Handel,  han  dels  selv,  dels  ved  en  af  sine  Folk 
havde  drevet,  —  2)  paa  Grund  af  en  ved  retslig  afhørte  > 
Vidners  Prov  fremkaldt  Mistanke  om,  at  enfoldige  Men- 
nesker fralokkedes  Penge  til  virkelige  eller  foregivne  reli- 
giøse Øiemed  og  det  paa  en  Maade,  der  kunde  gjøre  en 
Under søgelse  nødvendig,  —  3)  paa  Grund  af  Overtrædelse 
af  Trykkefrihedsforordningen  af  27de  Septbr.  1799.  — 
Det  er  en  klar  Sag,  at  Hauges  Forhold  siden  Juni  1804 


»  P.  A.  Munchs  Maanedsskrift.  IV.    S.  372. 

Hist  Tidsekr.  3.  R.  III.  11 


162 


D.  THRAP. 


har  været  Gjenstand  for  Kancelliets  alvorlige  Overveielse, 
og  at  de  mangfoldige  indkomne  Erklæringer  har  givet  det 
meget  at  tænke  paa.  Da  der  saa  i  Oktober  kom  en  An- 
meldelse om  en  ny  Overtrædelse,  har  det  grebet  Leilig- 
heden  til  at  faa  en  Ende  paa  Tingen  ved  øieblikkelig  at 
sætte  Hauge  fast.  Det  var  vægtige  Stemmer,  Regjeringen 
her  havde  at  lytte  til.  Biskop  Bugge  ^rklærede  Hauge 
for  „en  Skjelm,  der  burde  behandles  som  en  Skjelm", 
Amtmand  Vibe  tilraadede  i  forsigtige  Udtryk  at  bringe 
ham  i  Forvaring  i  al  Stilhed.  Han  var  en  gammel  Mili- 
tær og  har  vel  tænkt  paa  Lofthus  og  Fremgangsmaaden 
med  ham.  Selv  Biskop  Brun  fandt,  at  hans  og  hans 
Venners  ,.merkantilske  Entrepriser"  nok  kunde  give  An- 
ledning til  en  Undersøgelse.  Erklæringerne  er  behandlede 
af  A.  0.  Bang,  efter  hvis  Fremstilling  det  ikke  ser  godt 
ud  —  navnlig  for  Presterne.  Vi  har  af  den  store  Mang- 
foldighed  læst  Erklæringer  fra  29  Prester  i  Kristiansands 
Stift,  16  i  Bergens  Stift  og  8  i  Kristiania  Stift,  derhos 
fra  7  Amtmænd  og  14  Fogder.  Af  disse  havde  14 
Prester  ikke  havt  Besøg  af  Hauge  eller  hans  Venner  i 
sine  Menigheder.  Af  de  borgerlige  Auktoriteter  er  der 
flere,  som  roser  Haugianerne  meget,  flere,  som  raader  til 
at  fare  lempelig  med  dem  —  deriblandt  daværende  Foged, 
senere  Statsraad  Jonas  Collett  — ,  men  de  fleste  ansaa 
strænge  Forholdsregler  paakrævede,  og  enkelte  bruger 
haarde  Udtryk.  Af  Presterne  har  de,  der  ikke  kjendte 
til  Bevægelsen  i  sine  Menigheder,  gjerne  slaaet  sig  fra 
Forslaget  til  Forholdsregler  imod  den.  Enkelte  gaar  dog 
ogsaa  her  den  almindelige  Vei  og  foreslaar  paa  Grund 
af  hvad  de  har  hørt  om  Hauge  og  hans  Venner  strænge 
Forholdsregler.  Det  maa  i  det  hele  siges  at  være  gjen- 
nemgaaende  hos  Presterne,  at  de  foreslog  strænge  Midler, 
naar  de   overhovedet  gjorde  Forslag.     Dette  er  Tilfældet 


HANS  HAUGES  FÆNGSLING. 


163 


ikke  blot  med  dem,  der  kjendes  som  Rationalister,  men 
ogsaa  med  rettroende  Mænd  og  endog  en  af  de  faa  endnu 
levende  gamle  Pontoppidanere,  Sogneprest  Wilhelm  Falck 
paa  .Nøtterø.  Naar  man  har  tænkt  sig,  at  disse  Mænd 
var  drevne  af  en  jødisk  farisæisk  Nidkjærhed  —  eller  for 
Rationalisternes  Vedkommende  af  en  hedensk  — ,  har  man 
visselig  tåget  feil  og  dømt  hin  Tids  Mænd  ud  fra  vor 
Tids  Standpunkt.  Man  har  ikke  tåget  i  Betragtning,  at 
den  Tids  Prester  havde  en  meget  stærk  Følelse  af  sin 
Stilling  som  Kongens  Embedsmænd.  Traditionen  er  stærkt 
imod  den  Opfatning,  at  denne  Stilling  skulde  have  forledet 
dem  til.  Hovmod  og  Herskesyge,  om  der  end  ogsaa  findes 
Eksempler  herpaa,  —  men  de  følte  sig  alle  som  en  drevne 
til  at  holde  Auktoriteten  oppe  og  til  at  være  paa  sin  Post, 
hvor  denne  blev  angreben.  Der  har  sikkerlig  været  dem, 
der  nedsunkne  i  død  Orthodoksi  var  Modstandere  af  Livs- 
bevægelsen,  og  dem,  der  —  selv' levende  —  stred  mod  det 
pietistiske  Element  deri,  men  naar  de  her  paa  Regjerin- 
gens Opfordring  gav  sine  Raad  i  den  Retning,  at  den 
verdslige  Arm  skulde  paakaldes,  har  det  vel  neppe  været 
for  at  kue  det  aandelige  Liv  i  sine  Menigheder,  men 
fordi  de  havde  en  Fornemmelse  af  noget,  der  lignede 
Opsætsighed,  og  Revolutionen,  de  havde  gjennemlevet, 
havde  vel  yderligere  staalsat  dem  mod  alt  saadant.  Den 
mægtige  hernhuttiske  Bevægelse  paa  Listerlandet  i  1790- 
Aarene  vakte  intet  Had  eller  Fiendskab  hos  Presterne 
deromkring,  hvor  dog  visselig  adskillige  har  mærket  dens 
Virkninger  i  sine  Menigheder.  Den  blev  ledet  af  Menig- 
hedens Prest,  og  intet  kunde  her  lede  Tankerne  hen  paa 
nogen  Opsætsighed.  Det  kan  være  trist  at  tænke  paa, 
at  Kirkens  Mænd  paa  saa  mange  Steder  ikke  kunde  hæve 
sig  til  Biskop  Bruns  Standpunkt,  men  at  de  gjentagende 
greb    til    det  Middel    at    lade  Hauge  arrestere   som  Løs- 

11* 


164 


D.  THRAP. 


gjænger,  —  trist  ogsaa  at  læse  deres  haarde  Domme  om 
Hauge  og  hans  Venner,  men  vi  bæver  tilbage  for  Tanken 
om,  at  Kristendoms-  eller  endog  Kristus-Fiendskab  har 
været  det  ledende  Motiv  for  deres  Handlemaade. 


Ved  denne  Fremstilling  af  den  virkelige  Foranled- 
ning til  Hans  Hauges  Arrest  kunde  det  ligge  nær  at 
drage  ufordelagtige  Slutninger  til  hans  Karakter.  Den 
staar  for  vor  Tids  Menighed  i  det  klareste  Lys,  og  man 
faar  ved  den  Afstand,  hvori  han  staar,  den  haarde  Be- 
handling, han  kom  til  at  lide  under  Sagens  langsomme 
Gang,  og  maaske  fremfor  alt  ved  den  Fremgang,  hans 
Aandsbeslægtede  i  Menigheden  har  vundet  i  senere  Tider, 
let  Øje  ^aa  Martyriet  og  Forfølgelsen.  Det  har  vel  og- 
saa havt  sin  Sammenhæng  med  senere  Tiders  kirkelige 
og  politiske  Syn,  naar  man  ved  Hauges  Fængsling  blot 
har  set  den  for  sin  levende  Kristendom  og  nidkjære  Vir- 
ken forfulgte  Uskyldighed,  hvis  Mishandling  kastede  mørke 
Skygger  over  Eegjering  og  Embedsmænd.  I  Historien 
spørges  imidlertid  efter  Sandhed  og  Retfærdighed,  ikke 
efter  Sympathier  eller  Antipathier.  Maa  man  efter  hvad 
der  foreligger  blive  klar  over  den  Ting,  at  Hauge  ikke 
var  uden  Skyld  i,  at  man  greb  til  haarde  Forholdsregler 
imod  ham,  saa  bliver  Mandens  Gjerning  og  dens  Betyd- 
ning ikke  mindre  af  den  Grund.  Vi  tør  dog  raade  til 
nogen  Forsigtighed  under  Betragtningen  af  hvad  her 
synes  at  ligge  klart  for  Dagen.  .  Ved  Vidner  for  Retten 
er  det  oplyst,  at  der  var  en  „Samfundskasse",  hvori 
Finmarkens  Bønder  havde  givet  Hauge  Fuldmagt  til  at  ned- 
lægge  hvad  de  fik  tilovers  af  sin  Handelsforretning  med 
ham.     Vi  har  selv  hørt  af  Amund  Helland  *,  at  der  vir- 

»  Bang:  H.  N.  Hauge.  S.  345.  D.  Thrap:  Bidrag  til  d.  norske 
Kirkes  Hist.  i  19de  Aarh.  II.  S.  11.  21.  24.  76.  Samme: 
Knud  Spødervold  og  de  stærktroende.     S.  32. 


HANS  HAUGES  FÆNGSLTNG. 


165 


keiig  -Tar  en  saadan  Kasse,  hvortil  han  havde  bidraget 
5  Rdlr.  Det  er  bekjendt,  at  Hauge  under  Forhøret  be- 
negtededens  Tilværelse.  Ved  Forhøret  røbede  Hauge 
en  ganske  paafaldende  geografisk  Uvidenhed,  naar  han 
skulde  gjøre  Rede  for,  hvilke  Prestegjæld  han  havde  be- 
søgt,  men  det  vilde  stride  mod  alt,  hvad  vi  kjender  til 
ham,  om  vi  skulde  tro,  at  han  har  fornegtet  Sandheden 
for  Retten.  Bønderne  i  Malangen  og  Bardodalen  havde 
Hauge  aabenbart  givet  den  Formel,  at  Overskuddet  ved 
Handelen  skulde  anvendes  „til  Guds  Ære,  hans  Navns 
Ophøielse  og  Menneskers  Omvendelse".  Saa  s vårede  den 
ene  i  Forhøret  i  Januar  1804,  og  saa  svarede  de  øvrige 
i  December  samme  Aar.  At  en  Samfundskasse  kan 
have  været  nævnt  i  Hauges  Forhandlinger  med  dem  er 
ligesaa  rimeligt,  som  at  de  selv  har  tænkt  sig  noget  saa- 
dant.  Den  har  sikkert  været  paatænkt  uden  at  komme 
istand.  Paa  Hellands  Meddelelse  kan  vi  heller  ikke 
lægge  nogen  synderlig  Vegt.  Han  kan  som  17-aarig  Gut 
af  sin  Hyre  have  givet  sine  5  Rdlr.  til  Hauge  og  faaet 
Valuta  tilbage  paa  en  Maade,  han  i  sin  høie  Alderdom 
ikke  kunde  gjøre  sig  Rede  for.  Underligt  er  det  ellers, 
at  hans  Ord  faldt:  „der  var  noget  ved  det  Fællesskab, 
som  jeg  ikke  likte."  Nærmere  vilde  han  ikke  udtale  sig 
herom. 

Paafaldende  er  det,  at  Hauge  i  sin  Levnetsbeskri- 
velse ikke  omtaler  de  Begivenheder  fra  hans  eneste  Op- 
hold  i  Finmarkens  Amt,  der  blev  saa  skjæbnesvangre 
for  ham.  At  netap  disse  gav  Anledning  til  hans  Fængs- 
ling,  har  han  vel  neppe  vidst.  Han  forlod  Bergen  ved 
den  Tid,  Stiftamtmanden  havde  modtaget  Arrest-Ordre 
over  ham,  og  Reisen  er  rimeligvis  tiltraadt,  før  den  dan- 
ske  Post   ankom.     Det   fortælles,   at  han  ved  denne  Tid 


166  D.  THRAP. 

var  i  en  trykket  Stemning  bl.  a.  for  sine  Handelsforhold  ^ 
Bekjendt  er  det,  at  han  havde  indladt  sig  paa  Kjøbet 
af  Briggen  „Christiane  Margrethe",  som  tænktes  solgt  i 
Drammen,  men  Salget  gik  ikke,  og  ToUef  Bache  maatte 
lægge  over  4000  Rdlr.  ud.  Det  ligner  ikke  Hauge  med 
hans  unegtelige  Preidighed  at  tåge  sig  nær  af  en  saadan 
Pengeaffære,  som  han  trygt  kunde  lægge  i  Herrens  Haand^ 
naar  den  var  ærlig.  Derimod  kan  vi  nok  t^^^^  os,  at 
en  saadan  Begivenhed  som  denne,  at  en  af  hanS  Skippere 
maa  erlægge  313  Rdlr.  i  Mulkt  for  vitterlig  ulovlig 
Handel  paa  Hauges  Vegne,  kunde  fylde  hans  Sjæl 
med  Bekymring  og  minde  ham  om,  at  han  ogsaa  selv  paa 
denne  Vei  var  kommen  i  Strid  med  Loven.  At  Hauge 
skulde  have  indladt  sig  i  Handel,  som  han  vidste  var 
ulovlig,  vil  vi  nødig  antage,  men  efter  Forhøret  ser  det 
underligt  ud.  Et  Vidne  svarer,  at  han  har  kjøbt  Varer 
paa  Hauges  Handelssted  Løvøen  hos  hans  Faktor,  og 
efter  dette  skulde  man  jo  tro,  at  Hauge  maatte  kjende 
de  privilegerede  Handelsmænds  Rettigheder,  der  krænkedes 
af  ham  selv  og  hans  Skipper.  Med  Løvøen  har  det  sig 
imidlertid  saaledes,  at  Hauge  under  sit  Ophold  her  1803 
havde  set  Stedet,  fundet  det  bekvemt  og  skrevet  til  Kri- 
stiania derom,  hvorpaa  en  af  hans  Venner,  som  han 
kalder  C.  B.,  reiste  op  og  kjøbte  Stedet  2.  At  det  ikke 
hørte  til  Sjeldenhederne,  at  Handelsmændenes  Privilegier 
krænkedes  af  tilreisende  Skippere  i  Fjordene  heroppe,  er 
af  Forhøret  sikkert  nok.  Der  tør  have  hersket  en  mindre 
stræng  Opfatning  af  disse  Forhold,  dfer  atter  fremkaldte 
Rentekamrets  skarpe  Advarsler.  Naar  Hauge  blev  delag- 
tig  i  denne  ulovlige  Handel,  tør  det  have  sin  Grund  i,  at 
han  var  naiv  i  disse  Forhold,  —  maaske  ogsaa  i,  at  hans 


>  Bang:    H.  N.  Hauge.     S.  349. 
2  Hauges  Levnet  og  Reiser.  S.  45. 


HANS  HAUGES  FÆNGSLING. 


167 


Handelsvirksomhed  næsten  den  hele  Tid,  han  var  Kjøb- 
mand,  blev  dreven  af  andre.  Selv  var  han  jo  næsten  be- 
standig paa  Reiser.  Imidlertid  optræder  han  jo  selv  i 
Sommeren  1803  indledende  Handelsforbindelser  med 
Bønderne  i  Bardo  og  Malangen,  hvor  han  maatte  vide, 
at  han  ikke  stod  paa  lovlig  Grund.  Maaske  har  han 
havt  den  samme  Betragtning  af  Handelsmændenes  Privi- 
legium i  Finmarken  som  af  Forordningen  af  13de  Januar 
1741. 

Naar  Hauge  taler  om  sin  Fængsling  ^,  staar  det  for 
ham  som  en  given  Sag,  at  den  var  grundet  i  hans  Over- 
trædelse  af  Forordningen  af  13de  Januar  1741.  Han 
kan  ikke  have  kjendt  til,  hvad  der  gik  forud  for  hans 
Anholdelse,  og  da  han  blev  dømt  for  Overtrædelse  af 
denne  Forordning,  har  han  vel  sluttet,  at  han  ogsaa  der- 
for blev  fængslet.  Der  er  for  ham  her  ikke  Spørgsmaal 
om  Auktoriteternes  Forhold,  men  kun  om  hans  egen  Gjer- 
ning og  dens  Betydning,  og  at  han  da  kun  har  set  sig 
som  den,  der  forfulgtes  for  sin  kristelige  Gjerning,  kan 
være  rimeligt  nok.  At  hans  Beundrere  i  en  senere  Tid 
har  havt  det  samme  Syn  er  ikke  mindre  rimeligt,  og  — 
Manden  er  bleven  staaende  for  den  alraindeiige  Betragt- 
ning som  den  uskyldig  forfulgte,  levende,  ivrige  Kristen- 
domsforkynder,  der  af  sin  Regjering  lønnedes  med  Fæng- 
sel  og  Dom  for  sine  Velgjerninger.  Det  har  længe  været 
klart  for  mange,  at  han  ikke  kunde  blive  staaende  i  dette 
Lys,  naar  en  nøiere  Undersøgelse  af  hans  Livsgjerning  og 
de    Tidsforhold,    hvori  han  le  vede,  kunde  anstilles. 


Hauge:     Udtog  af  Kirkehistorien.  Ohr.a  18-22.     S.  248—49. 


NORSKE  OLDKVAD  06  SAGNKONGER, 

!Foredrag  i  ^Filologisk  Forening"  i  Kristiania  December  1892  \ 

AF 
AXEL  OLRIK. 

Naar  jeg  først  nu  efterkoramer  den  venlige  Opfor- 
dring,  der  fra  den  filologiske  Forenings  Side  rettedes  til 
mig  om  at  komme  og  holde  et  Foredrag  under  mit  Stu- 
dieophold  her,  —  saa  maa  jeg  nævne  Grunden.  Jeg 
havde  Lyst  at  tale  til  dem  om  noget  Norsk.  Men  det 
var  mig  ikke  let  at  blive  saadan  hjemme  i  Landets  sær- 
egne Kultur,  dets  Folketro,  de  enkelte  Bygdeeiendomme- 
ligheder,  at  jeg  kunde  tale  om  det  med  Nordmænd  som 
Tilhørere.  Hvad  jeg  har  at  sige,  maa  de  da  betragte 
ikke  som  et  modnet  og  sikkert  Arbeide,  men  som  en 
Slettebos  første  Forsøg  paa  Fjeldvandring. 

Det  Materiale,  jeg  vil  arbeide  med  iaften,  er  tildels 
det  samme,  hvorpaa  Keyser  og  Munch  i  sin  Tid  hyggede 
deres  Theori  om  Norges  Befolkning.  Deres  Theori  er 
svunden;    og   den  Tid   kommer   ikke  igjen,  at  man  læser 


Efter  Opfordring  af  en  Mand,  hvis  Dom  jeg  sætter  særdeles 
høit,  har  jeg  nedskrevet  mit  Foredrag,  hvis  Indhold  jeg  ellers 
havde  tænkt  først  senere  at  lade  komme  frem  sammen  med  den 
fyldigere  Begrundelse  af  mine  Opfattelser.  —  For  Afsnit  U 
støtter  Foredraget  sig  paa  min  Afhandling  om  Kilderne  til 
Sakses  Oldhistorie  (Aarbøger  f.  n.  Oldk.  1892  og  særskilt)  og 
paa  min  endnu  uudgivne  specielle  Behandling  af  samme  Emne; 
en  kritisk  Tekst  af  Braavallakvadets  Navnerækker  vil  jeg  give 
i  Arkiv  f.  n.  fil.  X. 


NORSKE  OLDKVAD  OG  SAGNKONGER.  169 

sig  Norges  Forhistorie  til  paa  et  islandsk  Pergament: 
man  maa  paa  Norges  egen  Jordbund  tyde  de  mange 
Buner,  hvormed  fjerne  Forfædre  har  sat  sig  Spor.  Men 
ud  fra  andre  Synspunkter  —  som  tidlige  Udslag  af 
Folkets  Digtning  —  kunde  disse  Skrifter  vel  vise  sig  at 
være  værdifulde  Kilder,  om  vi  kan  naa  at  klare  os  baade 
deres  folkelige  Udspring  og  deres  literære  Vækst. 

I 

Den  af  de  kj  endte  Kilder,  her  først  skal  omtales, 
er  Kvadet  Hyndlulj69.  Vi  skal  betragte  den  Mængde 
Helteætter,  som  Frøja  faar  Jættekvinden  Hyndla  til  at 
opregne  for  sin  Yndling,  den  unge  Ottar.  Vi  deler  dem 
til  kort  Overblik  i  tre  Grupper:  1)  de  hvis  Slægtskabs- 
forhold  til  Ottai:  udtrykkelig  nævnes,  2)  Halvdan  den 
gamle  og  hans  Sønneæt,  og  3)  de  fra  Oldkvad  kjendte 
Helteætter  (Volsunger,  Skjoldunger  osv.). 

Ottars  nære  Slægtninge  opregnes  udførlig:  „Du 
Ottar  erSøn  aflnnstein;  men  Innstein  af  Alv  den  gamle, 
Alv  af  Ulv,  Ulv  af  Sæfare,  Sæfare  af  Svan  den  røde. 
Moder  havde  din  Fader,  smykkeprydet,  hun  hed  Hledis 
gydje  (Præstinde),  Frode  hed  hendes  Fader  men  Friund 
hendes  Moder;  den  Æt  regnedes  blandt  de  ypperste 
Mænd."  „Ketil  hed  en  Ven  af  dem.  Klyps  Arving,  var 
Morfader  til  din  Moder;  der  var  Frode  før  end  Kaare, 
men  af  Hild  var  Halv  Sønnen."  „ Nanna  var  nærmest 
der,  Nokkves  Datter;  hendes  Søn  var  Maag  til  din  Fader; 
gammelt  er  det  Frændskab;  videre  skal  jeg  opregne." 
„Isulv  og  Aasuly  var  Sønner  af  Olmod  og  af  Skurhild, 
Skekkils  Datter."  —  Ottar  er  altsaa  Søn  af  Innstein,  en 
af  Heltene  hos  Sagnkongen  Halv  paa  Hordeland;  blandt 
hans  Mødrenefrænder  nævnes,  foruden  selve 'Kong  Halv, 
en  Helteæt  med.  Navne  som  Kaare,  Klyp  og  Olmod,  der 
tilhører   den  berømte  Hordekaareæt  i  9de  og  10de  Aarh. 


170 


AXEL  OLRIK. 


(Bugge  i  Arkiv  f.  nord.  filol.  I  306).  Heraf  maa  sluttes, 
for  de  første  at  Kvadets  Forfatter  har  tænkt  sig  Ottar 
levende  paa  Hordeland,  og  for  det  andet  at  Forfatteren 
baade  hår  havt  Kundskab  til  hordelandske  Ætter  og  havt 
Interesse  af  at  meddele  den.  Kvadets  Hjemsted  ligger 
det  da  afgjort  nærmest  at  henlægge  til  selve  Hordeland; 
men  inden  jeg  behandler  dette  Spørgsmaal,  vil  jeg  se  at 
faa  Klarhed  over  Kvadets  øvrige  Sagnstof. 

Vanskeligheden  er  egentlig  at  vide,  hvorledes  vi  skal 
opfatte  Kong  Halvdan  den  gamles  Stilling  som 
Helteætternes  Stamfader.  Vi  har  tre  Kilder  der 
nævner  hans  Ætmænd:  1)  Hyndluljod,  2)  Slutningen  af 
Hauksboks  Fortælling  om  Eagnarssønnerne,  3)  Historien 
om  Norges  Bebyggelse  (Hversu  Noregr  byg&isk).  Inden 
jeg  gaar  ind  paa  Kritik  af  disse  Kilder,  skal  jeg  blot 
meddele  Hyndlulj68s  Efterretninger.  „Aale  var  før,  den 
stærkeste  af  Mænd;  Halvdan  end  før,  den  høieste  af 
Skjoldunger  (Konger),  navnkundige  er  de  Folkekampe  som 
den  kjække  holdt,  hans  Storværker  naaede  til  Himlens 
Rande.  Han  sluttede  sig  til  Eymund,  den  Ædling,  og 
han  vog  Sigtryg  med  kolde  Ægge,  han  ægted  Almveig, 
den  ædelige  Kvinde;  de  fik  sammen  atten  Sønner." 

„ Derfra  kommer  Skjoldunger, 

derfra  Skilvinger, 

derfra  Odlinger, 

derfra  Ynglinger  (læs:  Ylvinger), 

derfra  holdbaaret, 

derfra  hersebaaret, 

største  Mandvalg 

under  Midgaard." 

^Hildegunn  var  hendes  Moder,  Datter  af  Svaava  og 
af  Søkonge;  alt  det  er  din  Æt,  Ottar  heimske;  det 
gjælder  at  vide  dette;  vil  du  høre  end  mer?  Dag  ægted 
Tora  Drengemoder,    i  den  Æt  fødtes  de  ypperste  Kjæm- 


NORSKE  OLDKVAD  OG  SAGNKONGER. 


171 


per.      Pradmar    og    Gyrd    og    begge    Freker,    Aam    og 
Josurmar,  og  Alv  den  gamle." 

Vi  vil  nu  fremdrage  den  anden  Kilde,  Portællingen 
Hversu  Noregr  hygdisk.  Her  hedder  det  (Plateyjarbok 
I  24):  „Kong  Hring  Kaumesøn  havde  Hringarike  og 
Valders;  han  ægtede  en  Datter  af  Vifil  Sækonge,  deres 
Søn  var  Halvdan  den  gamle";  han  bloter  ved  Midtvin- 
tersblotet  for  at  blive  300  Aar  gammel,  ligesom  Kong 
Sne  var  bleven,  men  fik  til  Svar :  at  han  skulde  kun  leve 
én  MandsaJder;  men  i  300  Aar  skulde  der  ikke  være 
uden  Konger  og  Jarler  i  hans  Æt,  og  saalænge  skulde 
der  heller  ingen  Kvinde  være  i  Ætten.  Halvdan  hærjer 
i  Østerleding  og  fælder  Kong  Sigtryg  i  Tvekamp,  saa 
ægter.  han  Alveig,  Kong  Eymunds  Datter  af  Holmgaard, 
og  faar  med  hende  18  Sønner:  først  ni,  der  ikke  efter- 
lader  sig  Afkom,  nemlig  Tengil,  Gram,  Gylve  og  andre 
Søkonger,  saa  andre  ni  der  bliver  Stamfædre  for  Helte- 
ætterne:  Hildir,  Nævil,  Aude,  Skelvir,  Dag,  osv.  fra 
hvem  der  stammer  Hildinger,  Nivlunger,  Odlinger,  Skil- 
vinger,  Doglinger  osv.  Af  disse  kan  særlig  interessere  os 
den  Slægtrække  der  nedstammer  fra  Dag  og  Tora 
Drengemoder:  Ole,  Dag,  Oleiv^  Hring,  Olav,  Helge 
(den  hvasse),  Sigurd  Hjort  og  endelig  i  niende  Led  hans 
Datter  Ragnhild,  der  blev  Moder  til  Harald  Haarfager. 
Hele  Halvdansstamtavlen  slutter  endelig  med  Ordene: 
„Nu  er  opregnet  de  Kvinder,  der  først  kom  i  Halvdan 
den  gamles  Æt;  men  da  den  første  Kvinde  kom  i  Ætten, 
var  der  ledet  300  Vintre  fra  det  Blot,  som  Halvdan  blotede 
for  Tid  og  Herredømme."  —  Skriftet  om  Norges  Bebyg- 
gelse har  øiensynlig  lagt  Hyndlulj68  til  Grund  og  stræbt 
at  udfylde  dens  Rammer  med  Navne  paa  Halvdans  atten 
Sønner  og  deres  Ætlinger.  Men  ved  Siden  af  Hyndlu- 
lj69  og  ved  Siden  af  al  den  sammenstykkede  Viden  møder 


172 


AXEL  OLRIK. 


vi  i  vort  Skrift  ogsaa  en  egen  saramenhængende  Kundskab 
til  Kong  Halvdan  den  gamle:  det  kjender  ham  som 
Sagnkonge  paa  Hringerike  og  kjender  en  hringeriksk 
Kongeæt,  der  gjennem  Dag  og  Tora  Drengemoder  føres 
ned  til  Ragnhild,  Harald  Haarfagers  Moder;  og  desuden 
faar  vi  et  Ættesagn,  Spaadommen  om  de  tre  Aarhundre- 
der  hvor  der  kun  skal  være  raandlige  Ætlinger  af  Halvdan. 
Dette  er  det  eneste  poetiske  Træk  i  Halvdanoverleverin- 
gen,  det  eneste  Baand  der  samler  Stamtavlens  Enkeltheder 
til  en  Helhed.  Men  —  det  os  foreliggende  Skrifts  Stam- 
tavler kan  umulig  holdes  sammen  af  det;  Sagnets  tre- 
hundrede  Aar  lader  sig  ikke  forene  med  Kvindeætlingernes 
Optræden  i  Heltesagnene:  Signy  og  Alrun  møder  jo  i 
fjerde  Slægtled  fra  Halvdan,  Gudrun  i  femte,  Hjørdis  og 
Brynhild  i  sjette.  Men  til  300  Aar  skal  vi  have  8 — 9 
Slægtled,  og  det  findes  kun  hos  en  eneste :  Sigurd  Hjorts 
Datter  Ragnhild  paa  Hringerike,  der  i  niende  Mandsled 
nedstammer  fra  Halvdan  den  gamle,  i  ottende  fra  Dag 
og  Tora  Drengemoder.  Den  eneste  Kvinde  foruden 
Ragnhild,  paa  hvem  Aaremaalet  passer,  er  Gyda  paa 
Hordeland,  Harald  Haarfagers  Dronning;  hun  stammer 
fra  Halvdan  i  10de  Led;  men  Sagnet  maa  efter  sit  Ind- 
hold  særlig  gjælde  den  første  Kvinde  i  Ætten  efter  de 
300  Aars  TJdløb,  altsaa  Ragnhild. 

Nu  vender  vi  os  til  den  anden  Kilde,  Hauksboks 
Fortælling  om  Ragnarssønnerne.  Dennes  sidste  Kapitel 
handler  om  Helge  den  hvasse,  der  reddede  Sigurd 
Orm-i-øjes  Mærke  ud  af  Nederlaget,  om  hans  Søn  Sigurd 
Hjorts  Bedrifter  (med  Henvisning  til  en  egen  Saga  om 
ham)  og  om  Sigurds  Datter  Ragnhild,  hvorledes  hun  red- 
dedes af  og  siden  ægtede  Halvdan  Svarte,  saa  hun  blev 
Moder  til  Harald  Haarfager.  Her  opregnes  Helge  den 
hvasses    Forfædre    tilba ge   til   Kong    Hring    „  efter   hvem 


NORSKE  OLDKVAD  OG  SAGNKONGER. 


173 


Hringerike  har  Navn",  og  Hrings  Forældre  Dag  og  Tora 
Drengemoder,  fra  hvis  ni  Sønner  „Doglinge-Ætten"  ned- 
stammer. Alle  de  ældre  Led  i  denne  Stamtavle  viser 
stærk  Afvigelse  fra  vor  forrige  Kilde;  men  ét  er  fælles: 
fra  Stamfaderen  Dag  og  ned  til  Ragnhild  er  8  Led. 
Navnerækken  kan  altsaa  ændres,  fordi  der  ikke  knyttede 
sig  udprægede  Forestillinger  til  de  enkelte  Forfædre ;  men 
de  tre  Aarhundreder  med  Mandsætlinger  indtil  Ragnhilds 
Fødsel  staar  som  Sagnets  faste  Træk.  Og  nu  viser  det 
sig  ud  af  Hauksbok,  at  Mands-ætte-sagnet  ikke  er  af  vagt 
genealogisk  Indhold,  men  spænder  over  et  langt  bestemtere 
Stof.  Først  og  fremmest  er  det  bundet  i  Sted:  det  til- 
hører den  hringerikske  Kongeæt.  Dernæst  har  det  et 
mere  poetisk  Indhold;  det  indraramer  Forteellingen  om 
Helge  den  hvasses  og  Siffurd  Hjorts  Bedrifter,  og  sam- 
tidig peger  det  dog  hen  paa,  at  disse  Helte  ikke  er  de 
ypperste  Skud  af  Hringeriks-Ætten,  men  at  en  Kvinde 
er  det  som  Moder  til  den  Drot,  der  underlægger  sig  hele 
Norge.  Halvdan-Ragnhild-Sagnet  og  de  enkelte  Smaafor- 
tællinger,  det  indrammer,  udgjør  da  en  Indledning  til 
Harald  Haarfagers  Saga,  saaledes  som  denne  blev  formet 
paa  Hringerike  eller  i  alt  Fald  med  hringerikske  Sagn- 
forudsætninger. 

Men  hvad  er  Halvdan  den  gamle  i  Hyndlulj68? 
blot  Sagnkonge  paa  Hringerike  eller  Stamfader  til  Al- 
verdens  Helteætter?  Ja,  her  møder  vi  Verset:  „Derfra 
kommer  Skjoldunger,  derfra  Skil  vinger  osv.";  det  vidner 
aabent  nok  om  de  mange  Helteætters  Afstamning,  men  — 
det  kan  umulig  tilhøre  Kvadets  oprindelige  Tekst,  saadan 
som  det  staar  der:  adskillende  en  Strofe  om  Halvdans 
Hustru  og  en  om  hendes  Moder;  med  Rette  har  Udgi- 
verne  (S.  Grundtvig  o.  fl.)  dømt  Verset  som  uægte;  en 
senere   Overlevering   af  Kvadet  er   det,  der  ved  Omtalen 


174 


AXEL  OLRIK. 


af  Halvdans  atten  Sønner  har  indføiet  en  saadan  Strofe 
som  Svar  paa  det  Spørgsmaal,  der  forekommer  lidt  tid- 
ligere i  Kvadet:  „Hvad  er  Skjoldunger,  hvad  er  Skil- 
vinger  osv."  —  Hvad  vi  da  beholder  tilbage  i  Hyndlu- 
lj68,  er  en  ret  berømt  Sagnkonge  Halvdan,  Fader  til  atten 
Sønner,  hvoriblandt  Dag,  Stamfader  til  en  vidt  forgrenet 
Æt  af  Kjæmper,  blandt  hvilke  der  nævnes  os  en  Del, 
som  vi  ikke  kjende  andenstedsfra,  og  bl.  a.  ogsaa  til 
Hordelændingen  Alv   den   gamle,  Bedstefaderen  til  Ottar, 

Efter  Pladsen  i  Kvadet,  nær  sammen  med  Ottars 
hordelandske  Frænder,  maa  Ætten  have  levet  i  Norge; 
der  er  da  ingen  Tvivl  om,  at  Kvadet  ligesom  Prosaover- 
leveringerne  mener  den  hringerikske  Kongeæt,  hvis  Side- 
grene  da  er  spredte  over  det  sydlige  Norge.     • 

Nu  ser  vi  paa  Hyndlulj68s  Ættetal  som  en  literær 
Helhed.  Vi  ser  da  den  forskjellige  Karakter  i  Ættetal- 
lets  tre  Grupper.  1)  De  berømte  Helteætter  udenfor 
Norge,  som  det  uden  nærmere  Paavisning  siges  at  Ottar 
er  i  Æt  med;  saa  godt  som  alle  Helte,  der  nævnes,  er 
de  fra  episk  Digtning  velkjendte  Skikkelser.  2)  Halvdan- 
Dag-Ætten  paa  Hringerike;  det  nævnes,  ved  hvilken  af 
sine  Forfædre  Ottar  hører  til  denne  Æt.  Slægten  kan 
ikke  have  været  saa  velkjendt  i  Forfatterens  Kreds  som 
de  udenlandske  (fra  Poesien  kjendte)  eller  som  de  hjem- 
lige hordske  Helte;  thi  rent  imod  sin  Sædvane  giver 
Forfatteren  ikke  Antydninger,  men  udvikler  Grundtrækkene 
af  Ættens  Stamtræ,  ja  skildrer  endogsaa  Halvdans  Lev- 
netsløb.  Ogsaa  for  os  er  dette  Æmne  lidet  kjendt;  hver- 
ken om  Halvdans  Livsløb  eller  om  de  her  nævnte  Æt- 
mænd  ved  vi  andet  end  hvad  selve  Kvadet  indeholder. 
3)  Hordelændingerne,  Ottars  nærmeste  Landsmænd,  for- 
udsætterhan  derimod  som  velkjendte;  at  minde  om  deres 
Bedrifter  er  overflødigt,  at  udvikle  Ættens  hele  Sammen- 


NORSKE  OLDKVAD  OG  SAGNKONGER. 


175 


hæng  ligesaa;  det  er  kun  Slægtskabsforholdet  til  Ottar, 
der  maa  gjøres  Rede  for,  især  de  kvindelige  Mellemled, 
som  det  jo  altid  er  vanskeligt  for  Ættetællerne  at  holde 
Rede  paa.  Alt  dette  kan  kortere  udtrykkes  saaledes: 
Forfatteren  og  hans  Tilhørere  er  fortrolige  med  Horde- 
lands  Ætter,  har  rain4re  Kjendskab  til  de  andre  norske 
Kjæmper  og  kjender  af  fremmede  de  gjængse  Sagnhelte; 
Forfatterens  Kilder  er  1)  for  udenlandske  Helte  den 
episke  Digtning,  2)  for  norske  Helte  udenfor  Hordeland 
en  genealogisk  Overlevering,  der  vel  allerede  har  begyndt 
at  omsætte  sig  i  friere  Sagnform:  Halvdan  den  gamles 
Mandsætlinger,  3)  hordelandske  Ættetal,  der  for  Kaare- 
ættens  Vedkommende  er  helt  uafhængig  af  poetisk  Bear- 
beidelse, for  Alv  den  gamles  Æt  har  en  større  genealo- 
gisk Viden  end  Digtningen  om  Halvskjæmperne  —  det 
være  sig  Kvad  eller  Saga  —  har  kunnet  optage ;  —  kort 
og  godt:  kun  for  Hordeætternes  Vedkommende  er  For- 
fatterens Viden  rent  genealogisk,  og  alt  dette  passer  kun 
paa,  at  Kvadet  er  digtet  paa  Hordeland. 

Et  andet  Hjemsted  for  Hyndlulj63  laa  det  ellers  nær 
at  søge  paa  Island.  Kvadet  foreligger  jo  i  islandsk  Op- 
skrift;  og  i  dets  Stamtavler  har  man  villet  se  en  sen 
genealogiserende  og  katalogiserende  Interesse  udtrykt. 
Men  det,  man  støtter  denne  Antagelse  paa,  modbeviser 
den  netop.  Vi  finder  mange  Tilknytninger  til  historiske 
Personer  fra  Hordeland;  men  for  de  hordske  Sagnhelte, 
der  blev  Stamfædre  for  Landnamsmænd,  mangler  Kvadet 
Interesse;  og  vi  møder  i  Navnene  ingen  Gjenspeiling  af 
deres  islandske  Ætlinger,  saaledes  som  af  de  paa  Horde- 
land boende.  Som  der  ingen  Interesse  er  for  Islændin- 
gene,  er  der  heller  ingen  Berøringspunkter  med  deres 
Tradition.  De  Forfattere,  der  i  12te  Aarh.  samlede 
alle   islandske  Slægters  Ættetal  og  Frasagn  til  den  store 


176 


AXEL  OLRIK. 


Landnamsbog,  er  fremmede  for  alt  hvad  der  interesserer 
Hyndlulj68.  Men  et  endnu  grellere  Billed  aflslændingenes 
Uforstaaelse  gav  den  ikke  meget  yngre  Forfatter,  der  ind- 
ordnede  Hyndlulj68s  Heltenavne  i  sit  Skrift  om  Norges 
Bebyggelse;  han  henlægger  de  hordelandske Herser,  nogle 
til  Østerdalen  og  andre  —  til  det  sydlige  Frankrig! 

Hvor  nær  det  end  ligger  at  tænke  sig  et  Kvad  som 
Hyndlulj68  hjemmehørende  paa  en  bestemt  Egn  af  Norge, 
saa  er  denne  Forestilling  dog  saa  ny,  saa  uvant,  den  at 
Oldtidens  Digtninger  tager  bestenpit  Plads  paa  den  virke- 
lige Jordbund.  Vi  maa  dog  gjøre  os  fortrolige  med  at 
have  Fornkvadenes  Optrin  saa  nær  paa  Livet,  og.  vænne 
*Øjet  til  fra  det  ny  Stade  at  klare  sig  de  nye  Synslinjer. 
En  saadan  Synslinje  aabner  os  gjennem  Ottars  Ætteræk- 
ker  et  Indblik  i  hvorledes  der  om  Halvskjæmperne  gror 
en  Kreds  af  Epigoner  op,  fordi  Hordelands  Storætter 
skal  have  Digtning  om  deres  Forfædre;  men  den  Side 
skal  jeg  ikke  dvæle  ved  for  denne  Gang.  En  anden 
Synslinje  viser  os  Hordelands  Fjelde  og  de  Vætter,  der 
har  til  Huse  der,  som  Baggrunden  for  vor  Digters  Værk. 
Kvadet  maler  os  Frøja  ridende  sit  natlige  Ridt,  sin 
valsinni  —  „Dødsfærden"  —  hen  over  Jorden  og  til 
Valhal,  underveis  kaldende  Gygen  ud  af  Stenen  til  at 
sadle  sin  Ulveganger  og  ride  med  i  hendes  Færd.  Vi 
ser  herigjennem  det  natlige  Ridt,  hvormed  Overtroen  be- 
folker Dal  og  Haug.  Jeg  tænker  hermed  ikke  saa  meget 
paa  den  mest  kjendte  Form  af  Ridtet  „0.skorei."  Dette 
Navn  tilhører  den  lidt  sydligere  rygske  Folkestamme  — 
lige  fra  Stavangerfjord  indtil  Telemarkens  lavere  Dalfører  — ; 
og  den  har  sin  særegne  Skik:  her  rider  Gudrun  med 
Hestehalen  —  med  Sigurd  eller  Sigmund  ved  sin  Side  — 
i   Spidsen   for   Draugernes  Tog,  naar  de  kommer  for  ved 


NORSKE  OLDKVAD  OG  SAGNKONGER. 


177 


Slagsmaal  og  Ufred  at  hente  nye  Deltagere  til  det  store 
Dødningetog.  Men  jeg  tænker  paa  den  Grundform,  der 
er  fælles  for  alle  som  hører  til  den  hordske  Folkegren: 
J61arei3,  som  den  nævnes  paa  Hordeland,  Hardanger, 
Voss  og  Hallingdal,  JolaskreiS  hos  Bygninger  og 
Valdreser.  Det  er  Egnens  Vætter,  fra  Fjeld  og  Haug, 
der  farer  Dalen  igjennem;  underveis  tager  de  Deltagerne 
med  fra  deres  Hjemsteder.  Ridtet  gaar  værst  i  Julen, 
men  ogsaa  om  Torsdagskvældene,  især  oni  Høsten;  de 
henter  ogsaa  Mennesker,  som  dé  sætter  op  med  at  ride  : 
de  maa  stjæle  til  dem  af  Gildekosten  paa  Gaardene; 
Ridehestene  er  de  selsomste  Dyr,  snart  Svin,  snart  Bukke. 
Føreren  er  oftest  et  gammelt  Trold,  Traand,  med  Næsen 
hængende  ned  til  Sadelknappen;  men  i  Hardanger  —  fra 
selve  Hordeland  kjender  jeg  ingen  Optegnelser  —  er 
Reiens  Fører  en  Kvinde,  bærende  Navnet  Fruen,  sjeldnere 
Fru  Rei.  Denne  Betegnelse  „Fruen"  er,  naar  den  føres 
tilbage  til  den  ældre  Middelalders  Sprogform,  ligefrem 
„Frøja."  Dette  Folketroens  natligeRidt  — Frøja  ridende 
i  Spidsen  for  et  Tog  af  Tusser,  Egnens  Vætter,  og  hen- 
tende Mennesker  med  i  Tog^t  -—  er  det  da,  Digteren 
har  benyttet  i  sit  Kvad.  Men  Hyndlulj68  er  ikke  noget 
umiddelbart  Udslag  af  denne  Tro;  Troldefølget  har  han 
tænkt  sig  mere  i  Baggrunden  eller  snarere  ladet  udenfor 
Betragtning;  det  er  Frøja  med  en  enkelt  Jættekvinde  og 
et  enkelt  Menneske,  der  føres  frem.  Hele  Samtalen,  hvor 
Åsynjen  faar  Troldkvinden  til  at  give  Oplysning  om  den 
skjulte  Fortidsviden,  udspringer  ikke  af  den  folkelige 
JolareiS,  men  har  mere  literære  Forbilleder;  den  hænger 
sammen  med  Digtninger^4||som^^VQluspå  en  skamma, 
Vpluspå  og  Vegtamskvida. 


Hist.  Tidsskr.  3.  R.  III.  12 


178 


AXEL  OLRIK. 


II. 

Vort  Kjendskab  til  det  mærkelige  Braavallaslag 
skyldes  først  og  fremmest  et  Kvad,  digtet  i  St  ar  kad 
den  gamles  Navn  og  os  be  varet  i  tvende  Udtog,  hos  Saxo 
Grammaticus  og  i  det  islandske  Spgubrot.  Ora  dette  „old- 
danske"  Kvad  er  der  skrevet  adskilligt  af  lærde  Folk; 
men  det  afgjørende  Ord  er  talt  af  Gustav  Storm  (Kriti- 
ske Bidrag  til  Vfkingetidens  Historie  200—10):  Kvadet 
er  en  meget  udpræget  norsk-patriotisk  Omdigtning  af 
et  ældre  Sagn;  i  dets  Navne  og  dets  Handling  gjenkjen- 
des  Personer  og  Begivenheder  fra  Norges  Historie  i  9de, 
10de  og  Ilte  Aarhundrede. 

Jeg  tror,  at  man  fra  Storms  Udgangspunkt  kan 
bestemme,  med  endnu  større  Nøiagtighed  end  han  gjør 
det.  Kvadets  Tilblivelsestid,  dets  Kilder  og  dets  Hjemsted. 
Det  er  kun  dette  sidste  Punkt,  Hjemstedet,  jeg  skal 
komme  kort  ind  paa  ved  denne  Leilighed. 

Gangen  i  Kvadet  er  væsentlig  følgende.  Først  op- 
regner  Starkad  de  bedste  Kjæmper  i  Harald  .Hildetands 
Hær:  han  begynder  med  Østdanerne,  saa  Haralds  Skjalde 
og  Leirekjæmperne,  saa  Kjæmperne  fra  Hedeby  med 
Jyder,  Angler  og  Friser;  dertil  slutter  sig  de  store  Ven- 
derflokke  under  Skjoldmøerne  Visnas  og  Heids  Ledelse; 
endelig  sluttes  Haraldshæren  med  Krigere  fra  det  sydlige 
Norge  nærmest  omkring  Viken:  fra  Grenland  og  Hade- 
land og  Gandalvssønnerne  fra  Raumelven.  Hrings  Hær 
aabnes  med  et  Par  Rækker  Vestgøter;  saa  kommer  en 
udvalgt  Krigerskare,  der  ikke  gaar  i  Folkehæren,  men  ud- 
gjør  en  „  Sveit"  for  sig  selv,  af  Navnene  ser  vi  at  de  er 
Nordmænd;  saa  gaar  Optællingen  hele  Norge  igjennem 
Bygd  for  Bygd:  fra  Toten  og  Viken  til  Telemarken, 
dette  Landskab  faar  en  hel  Strofe;  derfra  springer  Kva- 
det til   „Nordmændene",   dette  Ord  tåget  i  søndenfjeldsk 


NORSKE  OLDKVAD  OG  SAGNKONGER. 


179 


Betydning,  nemlig  en  Trønder  og  tre  Møringer;  og  saa 
regelmæssig",  Landskab  for  Landskab,  ned  langs  Kysten: 
Fjordene,  Sogn,  Jæderen  og  Agde.  Islændinge  danner 
Afslutningen  paa  den  norske  Afdeling;  saa  følger 
Upsvearnes  store  Flok,  og  Søkonger  fra  Østersøegnene. 
—  I  det  paafølgende  Slag  dvæler  Digteren  særlig  ved 
treOptrin:  1)  Starkad  fælder  en  Række  af  Haralds  Hird- 
mænd  og  andre  Dauer,  samt  hugger  Haanden  af  Mærkes- 
manden  Visna;  2)  Skjoldmøéu  Vebjorg  fælder  Soknarsoti, 
en  af  de  norske  Kjæmper,  men  Teleboen  Torkel  Traae 
fælder  hende  med  en  Pil;  3)  Ubbe  Friser,  Haralds  jp- 
perste  Kjæmpe,  feelder  den  ene  efter  den  anden  af  Øster- 
søkongerne  og  af  Ynglingeætten,  nedlægger  ialt  25  Mod- 
standere  og  saarer  11  „alle  Svier  eller  Gøter",  —  indtil 
de  trende  Teleboere,  Haddr  den  haarde,  Hroald  Taa  og 
Gretter  den  vrange,  gjennemborer  ham  med  en  Mængde 
af  Pile;  „da  først  fik  Trønder  og  Døler  Magt  med  Da- 
nerne".  Dette'  drager  efter  sig  Stridens  Afgjørelse: 
Harald  styrer  sin  Vogn  ind  i  den  vildeste  Kamptummel 
og  falder  for  Brunes  (Odins)  KøUehug. 

Hvor  denne  Skildring  af  Slaget  er  bleven  til,  giver 
Kjæmpeopregningen  klare  Vink  om.  Ligesom  Kvadet 
har  en  saa  ulige  større  Interesse  for  de  norske  Deltagere 
end  lor  Daner  eller  Svenske,  har  det  ogsaa  Forkjærlig- 
hed  for  nogle  norske  Egne  og  tilsidesætter  andre.  Saaledes 
savner  vi  helt  Kjæmper  fra  Haalogaland ;  og  det  folkerige 
Trøndelag  er  repræsenteret  af  en  eneste  Mand,  der  bærer 
det  lidetsigende  Navn ,  Trond  den  trøndske.  Hele  det 
østlige  Norge  (Raumarike,  Raanrike  osv.)  repræsenteres 
alene  af  Gandalvssønnerne,  Konger  i  „Alfheimar",  Hrings 
Svogre  og  dog  Hirdmænd  i  Haralds  Hær;  vi  hører  senere 
i  Kvadet,  at  „Dale"-boeme  (Gudbrandsdølerne)  er  paa 
Hrings  Side?   men   i  Optællingen  forekommer  ikke  nogen 

12* 


180 


AXEL  OLRIK. 


Kjæmpe  fra  dem.  Først  vest  for  Mjøsen  begynder  den 
Del  af  Norge,  som  Forfatteren  interesserer  sig  for  og 
repræsenterer  fyldigt.  Og  midt  i  disse  Bygder  ligger 
Telemarken  med  sin  Kjæmpeflok  saa  uforholdsmæssig  stor 
i  Sammenligning  med  den  beskedne  Rolle,  Telemarken 
ellers  spiller  i  Norges  Historie.  Men  endnu  langt  større 
er  Telernes  Betydning  i  selve  Slaget ;  de  nedlægger  begge 
de  to  Modstandere,  der  er  ved  at  oprive  Fylkingen, 
Vebjorg  og  Ubbe.  Personlig  optræder  i  Slaget  alt  i  alt 
fem  Nordmænd  (foruden  Starkad),  nemlig  de  fire  seirende 
Teler  og  en  Kjæmpe  fra  Mjøsegnen  (der  falder  for 
Vebjorg  og  hævnes  af  en  af  Telerne) ;  de  andre  Nordmænd 
forekommer  kun  som  Masser:  „Trønder  og  Døler"  — 
Ordene  skal  stavrime  med  Daner  —  forfølger  den  af 
Telerne  vundne  Seir.  Vi  kan  derfor  ikke  sige,  at  Kvadet 
er  en  almindelig  norsk-patriotisk  Digtning;  nei  det  er 
en  t  e  lem  ar  kisk -patriotisk  Digtning.  Men  hvem  i  Norge 
digtede  et  Kvad  til  Telernes  Pris,  naar  de  ikke  selv 
gjorde  det?  Lad  os  da  fra  Telemarken  se  lidt  ud  til  de 
omliggende  Bygder  og  deres  Kjæmper.  Bygderne  i  Øst  — 
Grenland  og  Hadeland  —  staar  paa  Haralds  Side,  det 
Parti  som  Digteren  afgjort  er  mindst  venlig;  ja  det  pas- 
ser godt  nok  til  det  Forhold,  Nabobygder  ofte  stod  i  til 
hinanden.  Og  Telernes  vestre  Granner,  Hardinger  og 
Ryger,  som  de  endnu  gjerne  kives  med  oppe  paa  Fjeldet, 
har  Digteren  heller  ikke  venligt  Øje  til;  han  lader  dem 
slet  ikke  have  Lov  at  deltage  i  Braavallaslaget,  men  gaar 
i  sin  Optælling  af  Vestkystens  Kjæmper  fra  Fjordene  og 
Sogn  straks  til  Jædereh  og  Agde.  Men  Teleboerne  har 
hans  Kjærlighed.  Alle  faar  de  Tilnavne,  saa  hver  enkeltes 
Eiendommelighed  skal  staa  klart:  Torkel  den  trætsomme 
(prai)  og  Torleiv  gote  (ganger),  Gretter  den  vrange  og 
kivsomme,    Hadd   den   haarde   og   Hroald    Taa.     I   disse 


NORSKE  OLDKVAD  OG  SAGNKONGER. 


181 


Telekjæmper  har  Skjalden  samlet  paa  et  Sted  hele  det 
voldsomme  og  med  Forsæt  ufagre  Krigsmandsvæsen,  hvoraf 
der  er  en  Bel  Del  hos  alle  hans  Nordmænd;  de  ligner 
stærkt  en  langt  nyere  Tids  omvandrende  Slagskjæmper 
blandt  den  norske  Bondealmue.  Og  det  er  det,  han  vil 
udtrykke,  det  er  Typerne  midt  ud  ^f  Bondeflokken,  han 
vil  fremstille,  ikke  den  sjeldne  Helt.  Der  er  ingen  af 
hans  Kjæmper  der  vokser  de  andre  over  Hovedet;  de  er 
alle  lige  gode  Teleboer. 

Der  er  et  andet  Kvad,  som  det  ligger  nær  at  tænke 
paa  i  denne  Sammenhæng.  Det  er  Starkads  Døds- 
kvad,  saaledes  som  vi  kjender  det  af  Sakses  latinske 
Oversættelse.  Her  optæller  den  graanede  Kjæmpe  sit 
lange  Livs  Bedrifter;  i  alle  Sammenstød  er  han  bleven 
Seirherre;  kun  „da  han  kom  til  Telemarkerne.  bar  han 
blodig  Pande  derfra,  slagen  med  deres  Smedehamre." 
Ligesom  i  Braavallakvadet  ingen  kunde  overvinde  Ubbe 
uden  de  telemarkske  Bueskytter,  er  Starkad  ikke  i  hele 
sit  Kjæmpeliv  bleven  overvunden  af  andre  end  Teleboerne. 
Ved  disse  to  Optrin  er  Forholdene  ganske  ens:  Fanta- 
sien har  ikke  skabt  nogen  enkelt  Helt  hvori  Folket  ser 
sig  selv  udtrykt ;  men  det  er  den  telemarkske  Kjæmpeflok 
i  Almindelighed  som  Fortidens  berømteste  Helte  ligger 
under  for.  Skulde  Digtere  fra  andre  Egne  gjøre  sig  til 
Udtryk  for  denne  telemarkske  Stolthed,  maatte  den  vage 
Kjæmpeflok  ombyttes  med  en  enkelt  Kjæmpe,  der  havde 
mere  poetisk  Interesse.  Men  naar  dette  ikke  er  skeet, 
er  kun  én  Forklaring  naturlig:  selve  disse  Kvad  er  dig- 
tede  i  Telemarken. 

Fra  de  enkelte  Kvad,  der  bærer  Mærke  af  norsk 
Oprindelse,  gaar  Tanken  til  selve  ^agnstoffets  mulige 
Norskhed.  Og  da  viser  det  sig,  at  i  den  norsk-islandske 
Skjoldungdigtning  spiller  Nordmænd  saa  mærkelig  stor  en 


182 


AXEL  OLRIK. 


Rolle.  Først  er  der  St  ar  kad,  om  hvem  den  danske 
Digtning  intet  ved  uden  at  han  er  gammel  Kjæmpe, 
knyttet  til  Leirekongerne,  men  ssedvanlig  dog  at  finde  i 
Upsal.  Hans  manglende  Ungdomshistorie  har  den  norsk- 
islandske  Overlevering  udfyldt:  Nordens  berømteste 
Kjæmpe  er  Nordmand  og  tjente  først  hos  Kong  Vikar 
paa  Agde,  der  er  han  ogsaa  født:  paa  Øen  Truma,  men 
han  er  opfostret  paa  Ask  paa  Hordeland.  Saaledes  for- 
tælles  der  i  Vikarsbalken  (i  Gautreks  Saga)  og  tildels 
ogsaa  i  det  norrøne  Kvad,  hvorefter  Sakse  meddeler 
Starkads  Ungdomshistorie.  Vi  maa  heri  se  en  lignende 
Nationalisering  af  Skjoldungdigtningen,  som  de  enkelte 
Starkadskvad  frembød;  og  dens  Hjemsted  er  sikkert  der, 
hvor  Sagnene  qm  Kong  Vikar  blev  behandlede  i  poetisk 
Form.  Naar  senere  Star  kad  fostres  paa  Hordeland,  ligger 
det  nær  heri  at  se  en  anden  norsk  Folkestammes  Krav 
paa  at  have  den  store  Helt  til  Landsmand.  —  Der  er  en 
anden,  ædel  Helteskikkelse,  med  en  lignende  Opgave  som 
Starkad,  at  opmande  den  svage  Skjoldungedrot  til  at  af- 
ryste  sine  Omgivelsers  Aag  og  at  vise  sig  Fædrene  vær- 
dig;  det  er  Erik  den  maalspage.  Den  lange  Saga 
(hele  Sakses  femte  Bog.)  der  gjør  ham  til  den  virkelige 
Hovedperson  i  Frode  den  fredgodes  Historie,  viser  sig 
ved  sin  Kjendskab  til  det  sydvestligste  Norges  Stedsfor- 
hold  at  være  dannet  nærved  Eriks  Hjemstavn,  Rennesø  i 
Stavangerfjordens  Munding.  —  Det  er  endnu  en  tredie 
Helt,  der  fra  Biperson  i  de  gamle  Heltekvad  hæver  sig 
til  at  være  Midtpunkt  for  en  Digtning.  Det  er  Or  var  odd 
eller,  som  han  tidligere  hedder,  Odd  fra  Jæderen. 
Under  dette  Navn  optræder  hau  i  Braavallakvadet  saavel- 
som  i  Orvaroddssagas  Vers  og  i  Sakses  Saga  om  Kong 
Ømund,  idet  Hjalmars  Fostbroder  fra  Samsøkampen  gjøres 
til  Nordmand,   og  der  udvikler  sig   en  Prosadigtning  om 


NORSKE  OEDKVAD  OG  SAGNKONGER. 


183 


Tiam  med  hans  Fødested  og  Dødssted  Berurj68r  som  Til- 
knytningspunkt. En  ung  Omdigtning,  der  ikke  kan  følges 
længer  tilbage  end  til  paa  Island  i  13de  Aarh.,  har  der- 
imod  indlemmet  ham  i  den  berømte  nordlandske  Hrav- 
nista-Æt.  —  Endelig  er  det  ogsaa  ved  Norges  Sydspids, 
paa  Spangarei8,  at  den  sidste  Skjoldunghelt,  Ragnar, 
finder  Kra  aka  og  ægter  hende;  om  denne  fundne 
Kongedatter  kommer  Ragnarsagaen  efterhaanden  til  mere 
og  mere  at  dreie  sig. 

Vi  ser  da  en  Række  af  Digtninger,  som  hører 
hjemme  i  Danmark,  men  omdannes  og  udvikles  saa  at  en 
Nordmand  bliver  Hovedperson.  Alle  disse  Helte  knyttes 
til  en  enkelt  Del*af  Norge,  Jæderen  og  Agde;  det  yder- 
ste,  denne  stedfestende  Digtning  kan  strække  sig  til,  er 
til  den  0  ved  Hordeland,  hvorhen  Hrosshaarsgrane  brin- 
ger den  treaarige  Starkad  til  Opfostring.  Udenfor  denne 
Egn  forekommer  kun  en  enkelt  Skjoldungkjæmpe  gjort  til 
Nordmand,  Bodvar  Bjarke:  han  or  fra  ,.Opdalene  nord 
i  Norge";  denne  Sagndannelse,  der  forresten  strider  mod 
det  gamle  Bjarkemaal,  har  altsaa  ikke  engang  naaet  til 
at  give  ham  et  bestemt  Hjemsted.  Derimod  hører  Aan 
Bueskytte,  der  i  Fridlevs  Sagn  optræder  som  Ole  den 
frøknes  Fosterfader,  snarere  hjemme  paa  de  samme  Egne 
som  Sakses  andre  norske  Sagnhelte,  I  alle  disse  Helte- 
skikkelser  og  disse  Kvad  ser  vi  da  et  Forsøg  paa  at  om- 
plante Skjoldungsagnene  og  anden  dansk  Digtning  til 
Norges  sydligste  Kyststrækning,  til  Jæderen  og  Agde ;  og 
vi  ser  ogsaa  hvorledes  det  danske  Sagnstof  behandles  i  poetisk 
Form  i  en  af  de  nærliggende  indre  Fjeldbygder,  Tele- 
marken. Her  har  Kvad  og  Sagnformer  hjemme,  som 
senere  er  blevne  optegnede  af  Islændinge  saavel  som  af 
andre. 


184 


AXEL  OLRIK. 


III. 

Vi  vender  os  nu  til  en  anden  Sagnkreds.  —  Enhver 
der  har  gaaet  gjennem  Norges  historiske  Musæum  i  Kri- 
stianig,,  maa  have  lagt  Mærke  til  en  Række  af  Fortids- 
minder,  der  ligesom  giver  hele  Samlingen  sit  Præg.  Det 
er  de  prægtige  Arkitekturstykker  fra  romanske  Stavkirker. 
Og  blandt  disse  har  man  gjerne  dvælet  længst.ved  Port- 
støtter  med  billedlige  Fremstillinger  af  Volsungdigtningen. 
Mellem  de  udskaarne  Slyngninger  ser  vi  snart  en  Sigurd 
kjæmpende  med  Faavne,  snart  en  Gunnar  i  Ormegaarden; 
eller  en  hel  Kjæde  af  Optrin  fra  Volsunghistorien,  fyldende 
begge  Portens  Sidefjæle,  saaledes  som  paa  den  ypperste 
af  dem,  Portalen  fra  Hyllestad  i  Sætersdålen.  I  saadanne 
Kirker  har  hele  Sognefolket  havt  disse  Billeder  for  Øie 
hver  Søndag,  og  hvert  Barn .  har  været  fortroligt  med 
Heltesagnets  store  Optrin.  Der  haves  i  alt  fem  Volsung- 
portaler;  dette  ret  anselige  Tal  blandt  de  til  vor  Tid 
bevarede  Stavkirker  giver  en  Forestilling  om,  hvor  gjerne 
en  Menighed  har  fulgt  det  af  en  anden  givne  Eksempel 
i  Valget  af  Billeder.  Det  er  et  bestemt  Landomraade, 
Volsungbillederne  tilhører,  Sætersdålen,  Telemarken  og  et 
Stykke  østover  mod  Kristiania.  Og  fra  disse  Egne  har 
vi  ogsaa  andre  Vidnesbyrd  om,  hvor  dybt  Olddigtningen 
er  trængt  ind  i  Folkets  Bevidsthed.  Det  ene  er  Folke- 
visen om  Sigurd  Sveins  Ungdom  samt  de  enkelte  løsdri- 
vende  „Stev"  om  hans  Bedrifter,  der  sammen  med  saa 
stor  anjden  Rigdom  af  Middelaldersdigtning  har  levet  ned 
til  vor  Tid  hos  Telemarkens  Almue.  Det  andet  Vidnes- 
byrd er  fra  en  Forestillingskreds,  der  griber  endnu  stær- 
kere  ind  i  Folkets  dagligste  og  dybeste  Sjæleliv.  Folke- 
troens „vilde  Jagt"  eller  „Rei'"  findes  hos  Nordmændene 
ligesom  hos  mange  beslægtede  Folk;  men  i  det  sydligste 
Norge  —  klarest  fremtrædende  i  Telemarken  —  optræder 


^'OKSKE  OLDKVAD  OG  SAG^KONGER  ^^^ 

den  i  en  meget  eiendommelig  Skikkelse,  •„ Oskoreien" : 
Forrest  i  Dødningeridtet  rider  en  Kvinde,  Guro  Rysserova, 
„Gudrun  med  Hestehalen",  paa  en  Gang  et  sært  huldre- 
agtigt  Væsen  i  hvem  Rei'ens  Rædsel  og  Magt  er  samlet, 
og  samtidig  et  menneskeligt  Væsen  i  Guro  Gunnarsdotter 
(rettere :  Gjukadotter)  med  ain  Husbond  Sigurd  eller  Sig- 
mund ved  Siden,  klart  udpegede  som  Personerne  i  Sigurds- 
visen,  og  selve  denne  Vise  lader  ogsaa  sin  Helt  vælge  at 
ride  i  „ Oskorei"  med  Gudrun.  Om  Grunden  til  Ridtet 
véd  Visen  ikke  andet,  end  at  de  som  Hedninger  ikke 
havde  hjemme  i  Himmerig;  et  Folkesagn,  som  Professor 
Bugge  har  hørt  af  en  gammel  Kone  i  Telemarken,  for- 
tæller  derimod,  at  Gudrun  „voldte  ni  Barnekvind^r  Graad" 
og  blev  tågen  med  af  Oskoreien,  og  da  kvad  hun : 

„Sutinne  aa  sorgjinne 

dreg  eg  unde  inin  sko; 

daa  æ  eg  allegla-aste, 

naar  de  gjeng  meg  mest  imot." 

Der  rider  hun  i  Følge  med  Ebbe  Skammelsøn.  — 
Hvor  ungt  dette  Sagn  «nd  er,  synes  dog  dets  Opfattelse 
rigtig:  de  Mennesker,  som  har  brudt  alt  hvad  der  bandt 
dem  til  andre,  de  træder  —  som  Ebbe  Skammelsøn  — 
„saa  mangen  Sti  vild",  de  eier,  selv  som  døde,  ikke  Fred 
og  Hjemsted  paa  Jord.  —  Men  hvad  der  maa  undre  os, 
er,  at  det  erDigtningens  Helte  der  gjæster  Telebonden 
med  natligt  Ridt,  og  at  det  ikke  er  Egnens  for  længst 
afdøde  virkelige  Beboere.  Det  viser  et  Bondefolk,  over 
hvis  Fantasi  Sang  og  Digt  har  større  Magt  end  den  ydre 
Virkelighed. 

Hvor  langt  tilbage  i  Tiden  gaar  Telebondens  fortro- 
lige Samliv  med  Digtningen?  At  baade  Sigurdsvisen  og 
Oskoreitroen  er  bevaret  gjennem  Aarhundreder.  er  der 
ikke  Tvivl  om.     Visen  maa  være  bleven  til  mellem  1200 


186 


AXEL  OLRIK. 


Og  1 500,  snarest  nær  ved  den  første  Tid,  da  Eddakvadenes 
Indhold,  navnlig  Gripisspå,  saa  kjendelig  findes  igjen  i  den. 
At  den  er  digtet  i  Telemarken,  lader  sig  dog  ikke  ud- 
trykkelig  bevise;  men  er  den  ikke  opstaaet  der,  maa  den 
være  oradigtet  efter  Egnens  Folketro.  Endelig  er  der 
Stavkirkerne,  fra  Tiden  1200 — 1250,  altsaa  de  ældste  og 
de  mest  stedlige  Vidnésbyrd  om  Sagnet.  Bygmestrenes 
og  Sognefolkenes  Kjendskab  til  Volsungsagnene  maa  enten 
hvile  paa  Oldkvad  eller  paa  middelalderlige  Folkeviser. 
Denne  sidste  Mulighed  er  ikke  meget  rimelig ;  vi  kan  ikke 
bevise,  at  alle  de  fremstillede  Optrin  har  været  besungne 
i  Folkeviseform,  og  de  enkelte  Stavkirkers  Bygning  ved 
Aar  1200 — 1250  forudsætter,  at  Volsungsagnene  senest 
ved  Aar  1200  er  kjendte  og  yndede;  men  paa  den  Tid 
kan  Folkeviser  endnu  ikke  have  været  almindelige  blandt 
norske  Bønder.  Men  da  maa  de  sydnorske  Sigurdsfrem- 
stillinger  hvile  enten  paa  selve  Oldkvadene  eller  paa 
prosaisk  Gjenfortælling  af  deres  Indhold.  Og  Almuens 
store  Forkjærlighed  for  Volsungdigtningen  føres  derved 
tilbage  til  gamle  Kvad  i  Oldtidsform.  Oldkvad,  udskaarne 
Billeder  og  Visesang  er  da  forskjellige  Tiders  Udtryk  for 
Vedhæng  ved  samme  Sagnemne  gjennem  mer  end  syv  Aar- 
hundreder.  Den  folkelige  .Oskorei-Tro  vil  vel  ogsaa,  naar 
den  bliver  ret  gransket,  ^fgive  sit  Vidnésbyrd  herfor,  vist- 
nok  stærkere  og  mere  indgribende  end  noget  af  de  andre. 

Naar  en  enkelt  af  Telemarkens  Viser,  Sigurd  Sveins 
Vise,  staar  paa  saa  gammel  og  saa  bred  en  Bund,  ligger 
det  nær  at  spørge:  hvorledes  forholder  det  sig  med  disse 
Egnes  andre  Viser.  Telemarken  er  jo  Norges  rigeste 
Egn  paa  gamle  Folkeviser.  Og  Forholdet  er  det.  at  me- 
dens mange  af  Norges  Egne  gjemmer  paa  Sagn  og  Even- 
tyr,  medens    Hardanger    og    Valders    spiller    sine    gamle 


NORSKE  OLDKVAD  OG  8AGNK0NGER. 


187 


Slaatter,  er  det  kun  de  to  sydlige  Pjeldbygder,  Telemar- 
ken og  Sætersdalen,  hvor  den  gamle  norske  Sang  —  som 
Vise  og  som  „Stev"  —  er  forplantet  rigelig  ned  i  Tiden. 
Disse  Egnes  Rigdom  er  saa  stor,  at  om  vi  lægger  alle 
andre  Egnes  Viser  sammen,  bliver  det  kun  Smaating  mod 
Telemarkingers  og  Sætersdølers  Skatte.  Denne  Rigdom 
hos  de  sydlige  Fj eldby gder  kan  have  to  Grunde:  enten 
har  Sangen  oprindelig  været  mere  ligelig  fordelt,  og  kun 
et  Par  Bygder  har  bevaret  den,  eller  ogsaa  har,  lige  fra 
Middelalderen  af,  Teleboer  og  Sætersdøler  været  deres 
Naboer  langt  overlegne  i  Sangbegavelse. 

Jeg  har  talt  med  Professor  Bugge  og  Professor 
Moltke  Moe  om  Spørgsmaalet.  Begge  er  de  tilbøielige 
til  at  mene  —  ud  fra  deres  Kjend^ab  til  de  enkelte 
Viser  —  at  Telemarken  og  nærliggende  Egne  lige  fra 
Middelalderen  har  været  den  store  Beholder  for  Folke- 
sangen, og  at  Digtningen  kun  langt  sparsommere  har 
søgt  til  nordligere  Egne.  Denne  Oplattelse  forekommer 
mig  meget  rimelig.  Alt  som  man  nærmere  har  lært  den 
norske  Bondealmue  at  kjende,  har  det,  vist  sig,. hvor  rod- 
faste  Bygdeeiendommelighederne  er;  og  de  sydlige  Fjeld- 
bygders  Porkjærlighed  for  Sang  og  Poesi,  selv  i  alle 
Dagliglivets  Optrin,  er  et  væsentligt  Træk  i  Folkets  Ka- 
rakter, som  vi  neppe  tør  tænke  borte  eller  tildelt  andre. 
Den  simple  naturlige  Tankegang  er,  at  det  inderlige  poe- 
tiske Samliv  med  Viserne  naar  tilbage  til  deres  TjJ- 
blivelsestid. 

Men  Telebondens  Visesang  kan  heller  ikke  være 
groet  paa  bar  Bund.  Vi  maa  forudsætte.  at  under  andre, 
ældre  Former  har  den  rørt  sig,  før  den  brød  frem  i 
Kjæmpevise  og  i  Stev.  Dog,  denne  taagede  Mulighed 
kan  vi  ombytte  med  mere  bestemte  Træk.  Vi  har  seet, 
hvorledes    Sigurd    og    Gunnar  Gjukesøn   endnu  paa  Old- 


188 


AXEL  OLRIK. 


kvadenes  Tid  var  blevne  Telebøndernes  bedste  Venner, 
og  vi  har  seet  Starkadsbedrifterne  besungne  i  egne  tele- 
markske Kvad. 

Telemarkens  ældste  poetiske  Behandling  af  de  syd- 
fra indvandrede  Sagnstoffer  var  dog  selv  kun  et  Led  i 
disse  Emners  Tilegnelse.  En  anden  og  endnu  større 
Produktion  er  Kystegnenes  Forsøg  paa  ud  af  dansk 
Digtning  at  skabe  større  Sagnkredse  med  nationale  norske 
Helte.  Midtpunktet  herfor  er  Jæderen,  den  gamle  (for- 
historiske) Kulturbygd.  Ydergrænsen  mod  not-d  er  Horde- 
land,  ikke  blot  som  Starkads  nordligste  Bosted;  men  her 
opstod  ogsaa  Halvsdigtningen,  der  ved  sin  stærke  Paa- 
virkning  fra  Skjoldungkvadene  røber  sig  som  Sideskud  af 
den  jæder-telemarkske  Digtretning. 

Med  Hordeland  bar  vi  naaet  Nordgrænsen  ikke 
blot  for  Skjoldung-Omdigtningen,  men  ogsaa  for  Besyn- 
gelsen  af  norske  Helte.  Om  Hladejarler,  om  Hravnista- 
mænd,  om  Hringerikinger,  om  Raumarikinger  har  vi  ingen 
Oldkvad.  Heller  ikke  for  fremmede  Sagnstoffer  kan  nogen 
Egn  opvise  en  lignende  Alvor  i  l^ilegnelsen,  som  den 
Maade  hvorpaa  Sigurd,  Gudrun  og  Gunnar  føres  ind  i 
Billeder,  Folkesang  o?  Overtro  i.  For  de  andre  Egne 
synes  Fortidsminderne  langt  mere  overleverede  i  Prosa- 
digtning,  Sagaer.  Ogsaa  disse  Sagn  og  Sagaer  staar  sik- 
kert i  Forhold  til  de  enkelte  Egnes  stedfaste  Folkedigt- 
nipg   og   Folketro,   paa  lignende   Maade   som  vi    saa  det 

•*  Overho vedet  er  det  mærkeligt  at  se  Sydegnens  mange  Til- 
knytninger for  Heltedigtningen,  da  det  øvrige  Norge  er  saa 
fattigt  derpaa.  Det  eneste  Heltekvad  der  er  paavist  som 
hjemmehørende  paa  en  anden  Egn,  er  Volundarkvida,  (dette 
maa  vi  med  Bugge  opfatte  som  nordenfjeldsk) ;  men  det  afviger 
i  Stil  meget  fra  andre  Heltekvad.  Gudekvadene  falder  maaske 
mere  spredt  (Grimnismål  paa  Haalogaland);  men  det  er  endnu 
ikke  oplyst. 


NORSKE  OLDKVAD  OG  SAGNKONGER. 


189 


ved  Oldkvadene.  Men  jeg  skal  ikke  prøve  at  føre  Dem 
ind  herpaa;  det  er  Studier  der  endnu  er  saare  langt  fra 
deres  Fuldendelse. 

Naar  jeg  i  Telemarkens  Kjæmpeviser,  Jæderens 
Heltesagaer  og  Hordelands  Frøjakvad  har  seet  TJdslag  af 
en  sydnorsk  Besyngelse  af  Heltelivet,  dybt  sammenvokset 
med  hver  Bygds  hjemlige  Forestillinger,  har  min  ledende 
Tanke  været  at  opsøge  et  af  de  hidtil  skjulte  Midtpunkter 
i  norsk  Aandsliv.  Hidtil  har  det  jo  været  saa,  at  kun 
Islands  Literatur  stod  klart  for  os,  og  nyere  Forskninger 
har  dernæst  henvendt  Blikket  paa  de  vestlige  Øers  Be- 
tydning; selve  det  gamle  Norge  laa  i  Taage. 

Nu  har  norske  Videnskabsmænd  gjennemgransket 
Landet  for  at  finde  Eiendommelighederne  i  Jordsmon  og 
Menneskerace ;  jeg  tænker  paa  Arbos  Maalinger  og  Hansens  ' 
geologiske  Undersøgelser,  paa  Arkæologernes  Gravninger 
i  de  gamle  Tomter.  I  Folketroen  har  MoltkeMoe  peget 
paa  ældgamle  Stammegrænser.  Det  er  af  disse  Viden- 
skabsmænd, jeg  har  lært  at  se  Bygdeeiendommeligheden 
som  dybt  rodfæstet,  grundet  i  mange  Aarhundreders 
Overlevering  og  stemplet  af  selve  Landets  Bebyggelse. 
Ud  herfra  har  jeg  vovet  at  se  de  enkelte  Bygdefolk  og 
Stammer  som  Baggrund  for  Literaturværkerne  og  som 
den  Undergrund,  hvori  de  er  groet;  hver  Stamme  har 
ydet  sit  Bidrag  til  Kultur  og  Literatur.  Det  Hjemsteds- 
præg,  som  allerede  Sophus  Bugge  paa  sit  dristige  Vester- 
vikingstog  leilighedsvis  har  øinet  hos  enkelte  af  Oldkvadene, 
har  jeg  søgt  at  følge  og  at  uddybe;  til  at  gjennemtrænge 
det  islandske  Taageslør  over  Norge  har  jeg  havt  Hjælp 
i  Sakses  mere  ægte  norske  Overleveringer.  Et  Midt- 
punkt for  poetisk  Liv,  først  og  fremmest  for  Heltedigt. 
ningen,  har  jeg  fundet  i  det  sydlige  Norge,  hos  den  rygske 
Folkestamme.     Dens  naturlige  Anlæg   og  den  nære  Ind- 


190 


AXEL  OLRI^. 


flydelse  jEra  Danmark  var  aandelige  Værdier,  der  har 
baaret  Eente  gjennem  senere  Tiders  rige  Visesang  og  i 
den  største  Digterbegavelse,  den  norske  FolkemaaJsliteratur 
har  frembragt. 

Men  denne  sydligste  norske  Polkestamme  er  kun  en 
enkelt  blandt  de  mange,  der  har  bidraget  til  Udviklingen. 
Og  efterhaanden  som  vi  lærei^  deres  Eiendommeligheder 
at  kjende,  vil  ogsaa  deres  Betydning  i  Literaturen  blive 
klar.  Ja  det  vil  vei  vise  sig,  at  Sammenspillet  mellem  de 
forskjellige  Bygdeeiendommeligheder  har  været  en  skabende 
Kraft  for  Digtningen.  Der  er  meget  af  dette,  vi  engang 
skal  spørge  Dovregubben  og  Ekebergkongen  om,  naar  vi 
først  har  lært  at  forståa  deres  Maal.  Men  endnu  falder 
det  lidt  gammelagtigt 


TYSKE  OG  ENGE1.SKE  MISSIONÆREE 
I  NORGE. 

En  kort  replik  til  professor  Konrad  Maurer. 

AF 

ABSALON  TARANGER. 

At  mit  skrift  om  „Den  angelsaksiske  kirkes  indfly- 
del^  paa  den  norske"  har  bevæget  prof.  Maurer  til  at 
skrive  sine  „Nogle  bemærkninger  til  Norges  kirkehistorie**, ' 
anser  jeg  for  den  største  hæder,  der  kunde  blive  mit 
mangelfulde  arbeide  tildel.  Og  selv  om  dets  betydning 
af  fremtidens  historikere  skulde  reduceres  til  dette  ene,  * 
at  det  har  givet  anledning  til  hin  afhandling  fra  den  gamle 
mesters  haand,  saa  har  det  dog  ikke  været  skrevet  for- 
gjæves, og  dermed  kan  jeg  være  tilfreds. 

Imidlertid  vil  vel  hverken  prof.  Maurer  eller  andre 
finde  det  helt  upaakrævet,  at  jeg  endnu  engang  søger  at 
hævde  rigtigheden  af  de  synsmaader,  jeg  i  min  bog  har  tå- 
get ordet  for.  At  give  mig  ikast  med  alle  de  detailler,  som 
min  recensent  har  underkastet  kritik,  dertil  har  jeg  dog  for 
øieblikket  ikke  tid,  og  uvist  er  det,  naar  jeg  atter  kan 
faa  optage  disse  studier  i  deres  hele  omfang.  Og  uden 
dybere  forskning,  uden  at  kunne  bringe  nyt  materiale  ind 
i  diskussionen  har  jeg  ingen  lyst  til  at  gribe  pennen.  — 
Paa  et  enkelt  punkt  tror  jeg  dog  med  forholdsvis  ringe 
besvær  at  kunne  indlade  mig,  og  da  dette  punkt  danner 


192 


ABSALON  TARANGER. 


basis  Og  forudsætning  for  alt  mit  raisonnement  og  hele 
min  bevisførelse,  synes  en  fornyet  drøftelse  af  denne  detail 
at  være  ønskelig.  Jeg  sigter  hermed  til  spørgsmaalet,  om 
tyske  og  engelske  missionærer  har  lige  andel  i  Nor- 
ges kristianisering. 

.  Jeg  kan  nemlig  ikke  faa  andet  ud  af  prof.  Maurers 
polemik  end,  at  han  gaar  ud  fra,  at  saa  har  været 
til  fæl  de.  Thi  ikke  blot  forudsætter  han,  at  ethvert  kir* 
keligt  laanaord  og  enhver  kirkelig  institution,  hvortil 
paralleler  kan  paavises  ba  a  de  i  England  og  påa  fast- 
landet, lige  godt  kan  være  indført  fra  den  ene  som  fra 
den  anden  kant;  men  han  siger  udtrykkelig  (s.  110),  at 
„de  tydske  forkynderes  arbeide^  ikke  har  været  „mindre 
virksomt"  end  de  engelske  missionærers.  Denne  be- 
mærkning  slaar  fuldstændig  overende  den  forudsætning, 
hvorunder  min  bog  er  skreven;  og,  hvis  den  er  rigtig,  da 
er  min  forskningsmethode  ikke  blot  mangelfuld  og  ensidig, 
men  den  hviler  paa  en  illusion  og  er  et  videnskabeligt 
blændværk.  At  jeg  ikke  mala  fide  har  udført  dette 
taskenspiller-kunststykke,  behøver  jeg  vel  neppe  at  fbrsikre. 
Men  bona  fides  synes  her  at  være  hartad  lige  saa  gra- 
verende. Thi  man  maatte  jo  billigen  kunne  forlange,  at 
jeg  ikke  i  den  grad  hyggede  mit  hus  paa  sand. 

Hvorpaa  grunder  nu  prof.  Maurer  denne  sin  vidt- 
rækkende  paastand?  Jo,  paa  magister  Adam  af  Bremen. 
Lad  mig  gjengive  prof.  Maurer  i  sammenhæng:  ,.De  en- 
gelske missionærers  virksomhed  i  Norge  har  forf.  skildret 
med  levende  farver.  Derimod  har  han  i  modsætning  her- 
til altfor  meget  ladet  træde  i  baggrunden  de  tyske  for- 
kynderes ikke  mindre  virksomme  arbeide,  der  rigtignok 
for  det  meste  kun  kjendes  af  Adam  af  Bremens  sparsomme 
og  nøgterne  angivelser,  medens  de  langt  sjeldnere  omtales 
i  de  livligere  berettende  islandsk-norske  historiske  kilder- 


TYSKE  OG  ENGELRKE  MISSIONÆRER  I  NORGE. 


193 


I  særdeleshed  har  han  lagt  altfor  ringe  vægt  paa  Olaf 
den  helliges  meget  bestemte  tilslutning  til  erkebispestolen 
i  Hamburg,  betinget  som  den  var  dels  af  kongens  fiendt- 
lige stilling  ligeoverfor  det  dansk-engelske  monarki  dels 
af  den  nordiske  missions,  af  kurien  iværksatte  indordning 
under  det  nævnte  erkebispedømme.  Og  dog  give  saavel 
magister  Adams  meddelelser  som  de  ældre  islandske  bi- 
skoppers  levnetsbeskrivelse  i  denne  retning  særdeles  op- 
lysende  veiledning." 

Vi  maa  se  lidt  nærmere  paa  denne  udtalelse,  og  vi 
skal  begynde  med  Olaf  den  helliges  tilslutning  til  Bremen. 
Denne  tilslutning  har  da  heller  ikke  jeg  forbigaaet  i  taus- 
hed  ^  Den  omtales  af  Adam  (II,  55)  i  følgende  ord: 
„Han  (o :  Olaf  den  hellige)  sendte  ogsaa  gesandter  til  vor 
erkebiskop  (o:  Unwan  1013 — 29),  hvilke  medbragte  skjænk, 
og  begjærede,  at  han  vilde  venligen  modtage  disse  bisko- 
per samt  sende  ham  andre  af  sine  egne,  der  kunde  be- 
fæste  det  raa  norske  folk  i  kristendommen".  Af  Adam 
IV,  33  fremgaar  det,  at  gesandten  var  Olafs  bekjendte 
hirdbiskop,  englænderen  Grimkell.  Man  tillægge  nu 
denne  sendelse  hvilken  betydning  man  vil;  ét  maa  dog 
staa  fast,  og  det  er,  at  de  angelsaksiske  missionærer 
ikke  blev  tyskere  ved  at  aflægge  et  besøg  i  Bremen 
eller  ved  at  anerkjende  den  nordtyske  metropolit  som  sin 
overordnede.  Efter  som  før  dette  møde  og  denne  aner- 
kjendelse  vedblev  de  at  være  engelske  geistlige,  talte  de 
det  samme  sprog,  og  fulgte  de  de  samme  kirkeretlige  og 
dogmatiske  doktriner  som  tilforn.  Nogen  kontrol  med 
"^deres  forkyndelse  og  deres  organisatoriske  virksomhed  fra 
den  hamburgske  metropolits  side  er  der  ikke  den  fjerneste 
antydning  til;   og  hvor  liden   dennes  magt  var  i  Norge, 


*    Se  min  bog  s.  166. 

Hist.  Tidskr.  3.  R.  III.  13 


194 


ABSALON  TARANGER. 


fremgaar  ikke  blot  af  Harald  haardraades  bekjendte  svar 
til  Adalberts  udsendinge:  „Jeg  kjender  ingen  erkebiskop 
eller  magthaver  i  Norge  uden  mig,  Harald!"  ^,  men  og- 
saa  af  Adams  beretning  om  den  storartede  synode,  som 
den  samme  Adalbert  udskrev  til  ISlesvig  1063,  og  hvor 
alle  nordens  biskoper  var  tilsagte  at  møde.  Men  „hinsi- 
des  havet"  —  i  Norge  og  Sverige  —  havde  Adalberts  bud 
ingen  effekt:  „Soli  diucius  expectabantur  transmarini. 
Ea  res  hactenus  (o:  1075)  synodum  remorata  est''.  ^ 
Det  er  Adams  tørre,  men  meget  sigende  bemærkning. 
Thi,  naar  metropoliten  i-  Bremen  ikke  havde  autoritet  nok- 
til  at  fremtvinge  møde  af  sine  oversøiske  suffira ganer,  saa 
har  der  vel  heller  ikke  i  andre  retninger  staaet  synderlig 
fespekt  af  hans  bud. 

Jeg  tør  derfor  gjøre  regning  paa  bifald  fra  alle  sider 
—  ogsaa  fra  min  hæderkronede  recensents  —  naar  jeg 
hævder,  at  gjennem  den  angelsaksiske  geistlighed 
kunde  ingen  tysk  indflydelse  bane  sig  vei  til  den  norske 
kirke,  ligesaa  lidt  efter  som  før  anerkj  en  deisen  af  Bremens 
metropolitanhøihed.  Har  en  saadan  indflydelse  gjort  sig 
gjældende,  da  kan  den  alene  være  formidlet  gjennem 
tyske  missionærer.  Prof.  Maurer  synes^  som  sagt,  at 
gaa  ud  fra,  at  saadaiine  i  betydeligt  antal  har  gjæstet 
Norges  dale  i  missionstiden,  og  han  støtter  sig  til  Adam. 
Vi  faar  da  undersøge  med  hvor  megen  ret. 

Ifølge  de  nordiske  kilder  skal  Haakon  jarl,  da  han 
var  bleven  Harald  blaatands  vasal,  baade  selv  have  ladet 
sig  døbe  og  maattet  tåge  prester  med  til  Norge;  men 
da  han  var  kommen  sin  lensherre  af  syne,  landsatte  han 
presterne  c»g  gav  danekongens  overhøihed  en  god  dag. 
Haakon  jarls  overgang  til  kristendommen  er  ogsaa  Adam 

'   Ad.  III,  16. 
2    Ad.  III,  20. 


TYSKE  OG  ENGELSKE  MTSSIONÆRER  I  NOKGE. 


195 


bekjendt.  Han  meddeler  (II,  22),  at  Harald  blaatand 
forhjalp  ham  til  magten  i  Norge  ,,og  stemte  ham  gunstig 
mod  Christi  tjenere".  Af  Adam  II,  23  fremgaar  det  li- 
geledes,  at  den  tyske  biskop  Liafdag  af  Ribe,  en  mand 
„berømt  ved  sine  undergjerninger,  skal  have  prædiket  hin- 
sides havet";  „hoc  est  in  Sueonia  vel  Norvegia",  tilføier 
et  yngre  haandskrift,  saa  man  heraf  ikke  skal  blive  syn- 
derlig klog.  Ganske  vist  har  der  i  Bremen  paa  Adams 
tid  været  en  tradition  om,  at  biskoper  „fra  Adaldags  tid" 
(937  —988)  —  blandt  hvilke  Liafdag  var  en  af  de  mest 
fremragende  — '■  skal  have  „ draget  til  Norge  og  Sverige 
og  samlet  meget  folk  til  Christus".  Men,  hvor  uren  denne 
overlevering  ;  var,  fremgaar  af  fortsættelsen :  „Af  dem 
skal  Olaf  Truccos  søn  (o :  Olaf  Trygvessøn),  der  herskede 
over  nordmændene,  være  bleven  døbt  og  den  første 
kristen  af  hint  folk.  [Olaf  Truccos  søn  kom,  fordreven 
fra  Norge,  til  England  og  antog  der  kristendommen, 
som  han  selv  først  bragte  med  til  sit*  fædreland,  og  tog 
sig  en  hustru  fra  Danmark,  den  stormodige  Thore,  efter 
hvis  tilskyndelse  han  paaførte  danerne  krig].  35.  Andre 
siger,  at  engang  og  det  netop  ved  dette  tidspunkt 
(olim  et  tune)  udgik  fra  England  nogle  biskoper  eller 
prester  for  at  forkynde  evangeliet,  og  a  f  dem  skal  Olaf 
og  de  øvrige  være  døbte.  Af  disse  skal  en  vis  Johannes 
have  været  den  mest  fremragende  foruden  andre,  som  se- 
nere (IV,  33)  skal  omtales.  Hvis  dette  er  sandt,  saa  er 
—  det  tør  jeg  forsikre  —  vor  moder,  den  hamburgske 
kirke,  ikke  misundelig,  om  ogsaa  fremmede  gjør  sig  for- 
tjent af  hendes  børn,  idet  hun  siger  med  apostelen:  „Nogle 
prædike  vel  ogsaa  Christus  for  avinds  og  kivs  skyld,  men 
nogle  dog  ogsaa  af  velvilje.  Hvad  da?  Christus  forkyn- 
des dog  paa  enhver  maade,  det  være  nu  paa  skrømt  eller 

13* 


196 


ABSALON  TARANGER. 


i  sandhed,   og  derover  glæder  jeg   mig,  ja   vil  og  glæde 
mig'*  1  (Phillip.  1.  15,  18). 

Det  i  [  ]  satte  afsnit  staar  i  en  saa  skarp  raod^i- 
gelse  med  sine  omgivelser,  at  det  ikke  kan  hidrøre  fra 
Adam,  ihvorvel  det  indeholder  en  rigtig  overlevering;  men 
forøvrigt  er  det  citerede  utvivlsomt  vor  magisters  egne 
ord.  Som  vi  ser,  har  han  med  ægte  historisk  sans  gjen- 
givet  to  hinanden  modsigende  beretninger:  den  ene  gjør 
Olaf  Trygvessøns  daab  til  tyske  missionærers  verk,  den 
anden  —  samt  det  indskudte  stykke  —  vil  vide,  at  en- 
^  gelsk  forkyndelse  nu  for  første  gang  har  lydt  i  vore  dale. 
Saavel  Adams  fromme  forsikring  om  hans  moderkirkes  for- 
sonlige, sindelag  ligeoverfor  disse  „extranei"  som  især  hans 
senere  meddelelse  i  IV,  33  viser,  hvilken  vegt  han  har 
tillagt  denne  sidste  tradition,  og  den  er  den  eneste,  som 
kan  bringes  i  samklang  med  den  fyldige  nordiske  overle- 
vering. Den  er  derfor  ogsaa  den  eneste,  som  nutidens 
forskere  tager  notits  af.  I  Nidaros  vidste  man  i  det  12te 
aarhundrede,  at  Olaf  havde  med  sig  fra  England  biskop 
Sig  var d,  der  ifølge  Odds  Olafssaga  hed  Jon  „med  et 
andet  navn"  (Adams  Johannes),  en  „flandersk"  prest 
Theobrand  og  en  anden  prest  Thermo,  der  i  sagaerne 
kaldes  Thoi*mod,  samt  nogle  diakoner  ^.  Theobrand  kal- 
der  islænderne  Thangbrand,  og  jeg  medgiver,  at  der 
ligesaalidt  er  grund  til  at  betvivle  dette  navns  rigtighed 
som  mandens  tyske  nationahtet;  og  heller  ikke  er  det 
berettiget  at  forudsætte,  at  Olaf  har  fundet  ham  i  geistlig 
virksomhed  i  England.  Thormods  nationalitet  omtales 
ikke;  men  da  Tjodrek  siger,  at  han  kom^med  Olaf  fra 
England,  synes  jeg,  prof.  Maurer  er  for  streng,  naar 
han  (s.  6)  betegner  det  som    „et  rent  fantasistykke",  at 

«    Ad.  II,  34,  35. 

2    Tjodrek  munk,  kap.  8. 


TYSKE  OG  ENGELSKE  MISSIONÆRER  I  NORGE. 


197 


jeg  har  gjort  ham  til  en  engelsk  prest.  Hele  den  histo- 
riske situation,  ja  selv  Adam  af  Bremen  maa  siges  at 
gjøre  denne  min  forudsætning  til  den  mest  nærliggende. 
Norges  missionshistorie  før  Olaf  den  hellige  har  for 
Adam  staaet  fuldstændig  uklar,  og  om  Olaf  Trygvessøn 
har  han  hørt  de  mest  modsigende  beretninger:  ,.M*ange 
fortæller,  at  har  var  kristen,  mange,  at  han  atter  forka- 
stede kristendommen;  men  alle  forsikrer",  at  han  var  en 
stor  troldmand  og  desaarsag  fik  øgenavnet  „kraakabein" 
(II,  38).  Man  havde  ved  det  nordtyske  metropolitansæde 
ingen  interesse  af  Olafs  gjennemgribende  omvendelsesverk, 
udført,  som  det  var,  ved  angelsaksisk  hjælp.  Bremen 
havde  jo  monopol  paa  al  kristendonisforkyndelse  i  norden, 
og  det  gjaldt  at  hævde,  at  man  havde  vist  sig  privilegiet 
verdig.  Og  saa  forfalskede  man  historien:  man  lod 
Olaf  døbes  af  tyske  geistlige  og  man  udvidede  Adams 
forsigtige  meddelelser  om  Liafdags  og  den  danske  biskop 
Odinkars  ^  prædiken  „hinsides  havet"  til  den  falske  paa- 
stand,  at  baade  Liafdag,  Odinkar  og  Poppo  havde  virket 
i  Norge  før  Englænderen  Sigurd- Johannes.  ^  Og  stem- 
ningen faar  sit  karakteristiske  udtryk  i  scholiastens  ord: 
„Det  kan  vi  hævde,  at  v  ore  har  arbeidet,  og  at  eng- 
lænderne  har  trængt  sig  ind  i  deres  arbeide".  Ligger 
der  ^^oget  faktisk  til  grund  for  disse  sagn,  saa  maa  det 
vistnok  reduceres  til  en  dansk-tysk  missionsvirksomhed  i 
Viken  i  Harald  blaatands  og  Haakon  jarls  dage.  En 
saadan  vil  jeg  ikke  benægte,  om  jeg  end  synes,  at^  man 
har  skruet  dens  betydning  utilbørligt  op.  ^ 


Ad.  II,  47. 

Schol.  142. 

A.  D.   Jørgensen:      Den    nord.    kirkes    grundlæggelse, 

8.  252  ff.     P.   A.    Munch,   i  Langes  tidsskrift  V,   1 — 45. 

Samlede  afhandl.  II,  559  ff.     En  overdrivelse  forekommer 


198 


ABSALON  TARANGER. 


Det  kristendomspaabud,  der  ifølge  de  nordiske  kil- 
der udgik  fra  Olaf  Trygvessøn,  tillægger  Adam  Svein 
tveskjæg:  Da  denne  efter  Olafs  fald  ogsaa  var  ble  ven 
konge  i  Norge,  omstyrtede  han  strax  afgudsdyrkelsen  og 
paabød  per  edictum  kristendommen  i  sit  nye  rige;  han 
gjorde  englænderen^  Gotebald  til  biskop  i  Skaane,  og 
denne  skal  „hyppig"  have  forkyndt  evangeliet  i  Norge 
(Ad.  II,  39).  Sveins  „edict"  er  mig  noget  apokryft; 
men  hans  biskop  maa  vel  i  hvert  fald  indrangeres  under 
de  engelske  missionærer  i  Norge. 

Saa  kommer  vi  da  til  Olaf  den  helliges  tid,  der 
omtrent  falder  sammen  med  den  kraftige  erkebiskop 
Unwans   (1013—29),  og   vi  har  allerede  gjort  rede  for 


der  mig  ogsaa  at  ligge  i  følg.  beretning  i  „paattr  Eyuindar 
urarhorns**,  Flatøbogen  II,  45:  „01afr  konungr  (den  hel- 
lige) let  boda  um  Uikina  kristin  16g  njed  sama  hætti  som 
nordr  j  lande,  ok  gek  pat  uel  fram  puiat  Uikuerium  uoru 
kristnilaug  myklu  kunnare  en  nordr  j  lande,  puiat  par  uar 
b^(ie  uetr  oe  sumar  Jiolmennt  af  kaupmonnum  hæde  Ddnuin 
ok  Sdxum.  Uikuorir  hofduzst  miog  j  kaupferdum  til 
Æinglandz  ok  Flæmingialandz  ok  Danmerkr  en  sumir  j 
uikingu  ok  hofdu  uetrsetu  a  kristnum  londum**.  Denne 
beretning,  der  i  alfald  i  enkelte,  træk  er  korrekt,  taler 
dog  heller  ikke  noget  om  tysk  missionsvirksomhed. 
Jfr.  ogsaa  Adam  II,  47 :  „I  Danmark  var  endnu  (o. :,, under 
Unwan)  i  live  Poppo  „theologU8''  og  hin  høiættede  biskop 
Odinkar,  hvem  erkebispen  pro  fide  oe  sanctitate  vitae  eius 
gjorde  til  sin  fortroligste  ven.  Kun  disse  to  biskoper 
var,  saavidt  vi  har  kunnet  erfare,  i  Jylland,  før  Knut  til- 
traadte  regjeringen.  Odinkar  var  den  e^neste  af 
vore,  som  nu  og  da  (quando)  besøgte  de  oversøiske 
kirker,  Esico  sad  hjemme,  de  øvrige  hindrede  forfølg- 
ningen. 

Jfr.  Hans  Olrik,  Konge  og  prestestand  s.  108  f. 
Olrik  siger,  at  hans  hovedsæde  var  Roskilde  samt  at 
navnet  tyder  paa  tysk  nationalitet ;   se  hans  henvisninger. 


TYSKE  OG  ENGELSKE  MISSIONÆRER  I  NORGE. 


199 


den  forbindelse,  so^n  fandt  sted  mellem  dem.  Om  rais- 
sionen  under  denne  konge  har  Adam  temmelig  fyldige 
meddelelser ;  men  om  hans  geistlige  medhjælpere  har  han 
(II,  55)  følgende  beretning,  som  jeg  har  gjort  til  min 
bogs  motto:  „Han  havde  hos  sig  mangebiskoper 
og  prelater  fra  England*,  efter  hvis  anvisning  og  lære 
han  beredte  sit  hjerte  for  Gud,  og  til  hvis  ledelse 
han  anbetroede  det  ham  undergivne  folk.  Blandt  disse 
var  der  mænd,  berømte  for  sin  lærdom  og  sine 
dyder,  nemlig  Sigfred,  Grimkell,  Rudolf  og  Bern- 
hard. Disse  drog  efter  kongens  befaling  (nb.  ikke 
efter  erkebiskopens)  ogsaa  til  Svealand  og  Gøtaland  og 
til  alle  øerne,  som  ligger  udenfor  Norge,  forkyndende 
barbarerne  Gu3s  ord  og  Jesu  Christi  rige.  Han  sendte 
ogsaa  gesandter  til  vor  erkebiskop,  hvilke  medbragte 
skjænk  og  begj ærede,  at  han  venligen  vilde  modtage  disse 
biskoper  samt  sende  ha^  andre  af  sine  egne,  der 
kunde  befæste  det  raa  norske  folk  i  kristendommen."  — 
Skulde  vi  nu  ikke  ventet,  at  Adam  her  havde  meddelt, 
at  Unwan  virkelig  sendte  Olaf  tyske  geistlige? 
Men  det  meddeler  han  ikke.  Derimod  iiar  han  nogle 
kapitler  foran  (II,  47)  sagt,  at  Unwan  ordinerede  „ andre 
høilærde  mænd  for  Norge  eller  Sverige"  (Norvegiam 
vel  Suediam).  Udtrykket  er  —  som  vi  ser  —  ubestemt, 
og  det  lader  sig  ikke  ubetinget  bestride,  at  Adam,  trods 
det  brugte  pluralis,  kun  har  tænkt  paa  Thurgot,  som 
han  beretter,  at  Unwan  ordinerede  for  Skara.  I  ethvert 
fald  har  Adam  ikke  nævnt  ved  navn  en  eneste  tysk 
missionær  under  OTaf  den  hellige.  Han,  der  op- 
regner  hele  4  angelsaksiske  biskoper,  han,  der  blir  lige- 
frem  veltalende,  naar  han  dvæler  ved  disse  fremmede, 
han  ofrer  ikke  et  ord  paa  sine  landsmænds  virk- 
somhed  i  Norge.      Og  dog  maatte  han  kunnet  erholde 


200 


ABSALON  TARANGER. 


langt  bedre  oplysninger  om  disse  end  om  englænderne, 
og  han  maatte  jo  have  langt  større  opfordring  til  at 
fremhæve  disses  gjerning  end  hines.  Trods  alt  dette  er 
han  —  taus!  Har  jeg  da  ikke  lov  til  at  ræsonnere  som 
jeg  i  min  bog  har  ræsonnerét:  „Det  fremgaar  dog  ikke 
af  Adams  beretning,  at  nomtyske  missionærer  i  Olafs 
tid  har  virket  i  Norge,  og  i  al  fald  har  de  ikke  spil- 
let nogen  fremtrædende  rolle".  *  „Dette  er  dog 
vel  formeget  sagt",  mener  prof.  Maurer  (s.  7)  og  henviser 
til  det  ovenciterede  Adam  II,  47.  Jeg  maa  dog  fremdeles 
fastholde  rigtigheden  af  den  udhævede  sats.  Jeg  tror, 
den  staar  i  fuldkommen  samklang  med  magister  Adam. 
Ja,  jeg  vil  endog  hævde,  at  netop  Adam  II,  47  afgjort 
taler  for  min  opfatning.  Thi  i  samme  aandedræt  som 
vor  magister  meddeler,  at  Unwan  har  viet  „høilærde 
mænd"  for  „Norge  eller  Sverige",  fortsætter  han :  „men 
andre,  som  var  viede  i  England,\udsendte  han,  da  de 
havdé  gjort  ham  fyldest,  af  venskab  for  kongerne  for  at 
opbygge  kirken.  Og  idet  han  holdt  mange  af  dem  til- 
bage,  men  overøste  alle,  da  de  drog  bort,  med 
gaver,  gjorde  han. dem  villige  til  at  underkaste  sig  den 
hamburgske  kirke".  Det  forekommer  ialfald  mig,  at 
denne  udtalelse  saa  godt  som  nogen  anden  viser  os,  at 
missionærernes  hovedstyrke  i  Norge  og  Sverige  ved 
denne  tid  var  englændere,  og  det  baade  hvad  antal  og 
hvad  betydning  angaar.  Det  ligger  jo  i  dagen,  at  Unwan 
har  havt  den  opfatning,  at  veien  til  hans  rettighede^rs  aner- 
kjendelse  i  disse  lande  saa  at  sige  gaar  gjennem  de  frem- 
mede missionærer.  Det  er  h*am  øiensynlig  meget  om 
at  gjøre  at  vinde  dem  for  sig,  og  han  sparer  ikke  sit 
skatkammer:  han  kjøber  sig  de  angelsaksiske  mis- 
sionærers    og  dermed   den   norske  geistligheds  underka- 


TYSKE  OG  ENGELSKE  MISSIONÆRER  I  NORGE. 


201 


stelse    med  rige  gaver.  —  Det  er  situationen  under  Olaf 
den  hellige! 

„Under  kong  Magnus  den  gode  lader  endelig  og- 
saa  Taranger  tyske  missionærer  blive  sysselsatte  i  Norge". 
Denne  bemærkning  kan  man  læse  hos  prof.  Maurer  (s.  9). 
Den  synes  at  ville  fremhæve,  at  Taranger  paa  dette  punkt 
staar  temmelig  ensom^  Jeg  kan  dog  ikke  medgive,  at 
saa  er  tilfælde,  og  jeg  maa  faa  lov  til  at  paapege,  at  jeg 
er  i  ganske  godt  selskab.  Jeg  har  nemlig  gaaet  ud  fra, 
at  i  en  bog  om  „Den  angelsaksiske  kirkes  indfly deise  paa 
den  norske"  fortjente  de  angivelige  tysk-danske  missions- 
forsøg  i  »det  10de  aarhundrede  blot  at  nævnes,  men 
heller  ikke  mer  ^  At  de  skulde  havt  en  betydning  og 
efterladt  spor,  som  ikke  druknede  i  den  engelske  missions 
overvældende  strøm  i  det  Ilte  aarhundrede,  formaarjeg 
ikke  at  indse.  Og  med  denne  opfatning  staar  jeg  ikke 
alene.  Rudolf  Keyser  udtaler  sig  herom  saaledes: 
„Det  sande  forhold  i  denne  sag  kan  maaske  med  faa  ord 
angiyes  som  følgende:  den  tysk-bremiske  kirkes 
umiddelbare  og  middelbare  virksomhed  i  Norge 
strakte  sig  kun  til  enkelte  spredte  omvendelser 
eller  snarere  omvendelsesforsøg  i  Viken,  men 
det  lykkedes  den  ikke  der  at  danne  noget  egent- 
ligt  kirkeligt  samfund;  hvorimod  christendom- 
men  i  hele  Norge,  baade  hvad  folkets  stadige 
omvendelse  og  hvad  det  kirkelige  samfunds  stif- 
telse angaar,  udelukkende  udgik  fra  England; 
med    andre    ord:    den   norske    kirke    var    heel    og 


Jeg  burde  dog,  i  alfald  i  en  note,  dvælet  noget  nærmere  ved 
Liafdags  mission,  da  P.  A.  Munch  har  tåget  den  til  indtægt 
for  sin  —  af  alle  nu  forladte  —  theori  om,  at  den  vikske  kirke» 
som  en  tysk  plantning,  skulde  staa  i  modsætningsforhold 
til  den  øvrige  norske  kirke. 


202 


åbsalox  TARåNGEB. 


holden  en  datter  af  den  engelske.-^  Cdhævelsen 
skyldes  Keyser  selv.  Men  han  var  en  nordmand,  og  de 
har  nu  altid  havt  et  vist  sværmeri  for  det  engelske  væsen. 
Dertil  kommer,  at  han  ikke  godt  kan  frikjendes  for  at 
have  stillet  sagen  paa  spidsen.  Jeg  giver  derfor  ordet 
til  en  tysk  historiker,  der  til  og  med  har  gjort  den 
hamburg-bremiske  kirkes  missionsvirksomhed  til  gjenstand 
for  speciel  undersøgelse.  I  sin  „Geschichte  des  Erz- 
bistums  Hamburg-Bremen  bis  zum  Ausgang  der  Mission" 
omtaler  Georg  Dehio  den  tyske  mission  i  det  10de 
aarh.  paa  følgende  vis:  ^.Zuvorderst  in  der  Landschaft. 
Wiken,  der  Jutland  zunåchst  benachbarten,  hatten  die 
Bekehrer,  an  ihrer  Spitze  Liafdag  von  Ripen,  rasches 
Gltick;  freilicii  auch  nur  kurzes,  denn  Håkon  Jarl^warf 
sehr  bald  das  Biindniss  mit  dem  Dånenkonig  und  damit 
Taufe  und  Christenfreundschaft  hinter  sich  und  trieb  das 
Volk  wieder  an  die  heidnischen  Opfersteine.  Norwegen 
wurde  hierdurch  auf  langere  Zeit  dem  Bereiche 
Hamburgs  entzogen  und  fiel,  wie  wir  spåter  sehen 
werden,  der  englischen  Kirche  zu*^^  (I,  130).  I 
kapitlet  om  „Die  Bekehrung  des  norwegischen  Stammes-' 
(I,  145  f.)  heder  det: 

„Der  oceanische  und  der  baltische  Teil  der  Nord- 
lande  hatten  sich  bis  dahin  (ca.  aar  1000)  von  einander 
vollig  isolirt  gehalten.  Was  das  erstgenannte  Gebiet 
(altsaa  Norge)  anlangt,  so  hat  die  angelsåchsische  Kirche, 
obgleich  åusserlich  bedrångt  und  innerlich  verkommen  und 
zu  agressiver  Mission  ganz  unkråftig,  zweifellos  doch  das 
Meiste  zu  seiner  allmåligen  Verchristlichung  beigetragen, 
vermoge    der  einer   hoheren  Cultur   immer  einwohnenden 


'    Kirkehistorie  I,  32  f. 
'^    Udævet  her. 


TYSKE  OG  ENGELSKE  MISSIONÆRER  I  NORGE. 


203 


Eåhigkeit,  die  niedere  sich  zu  assimiliren ;  nåchst  ihr  die 
irisch-scottische  Kirche;  was  sich  von  deutschen  Ein- 
fliissen  nachweissen  låsst,  haben  wir  alles  registrirt,  es 
ist  sehr  wenig.  Dies  ist  das  Anteilsverhåltniss,  wie  es 
sich  aus  der  hordischen  Ueberlieferung  ergiebt,  deren 
reichen  farbenpråchtigen  Strom  wir  im  vorigen  Abschnitt 
kurz  zusammengedrångt  haben.  Ganz  ånders  die  in  Ham- 
burg zur  Herrschaft  gelangte  geschichtliche  Ansicht;  ob- 
schon  falsch,  ist  sie  doch  sehr  lehrreich.  Hatte  man 
hier  schon  von  vornherein  Olafs  (o:  Olaf  Trygvessøns) 
Bekehrungswerk  nur  unvoUkommen  beobachtet  und  darum 
sclecht  gewurdigt,  so  triibte  spåter  die  Eifersucht  gegen 
die  englische  Kirche  voUends  den  Blick.  Meister  Adam 
zwar,  dessen  Wahrheitsliebe  und  echt  historischer  Sinn 
sich  nie  verleugnet,  ist  vorsichtig  genug,  die  verschiedenen 
Berichte  nebeneinander  zu  setzen,  so  wie  er  sie  erapfing; 
aber  ein  Teil  derselben  ist  eben  schon  durch  jene  Tendenz 
entstellt.  An  zwei  Steilen  meldet  er^,  noch  der  unver- 
falschten  Ueberlieferung  folgend,  die  ersten  Missionåre, 
die  nach  Norwegen  kamen,  seien  Englånder  gewesen  und 
fiigt  hinzu:  wenn  das  wahr  ist,  so  sieht  es  die  Mutter- 
kirche  von  Hamburg,  das  versichere  ich,  ohne  Neid,  dass 
auch  Auslånder  ihren  Kindem  wolgethan  haben.  Dann 
aber  drångten  sich  schon  Meinungen  ein,  wie  diese  :*  Poppo 
und  Odinkar  seien  bis  nach  Norwegen  gekommen,  und 
sie  seien  es,  die  den  Konig  Olaf  (Trygvessøn)  getautt  ^, 
Und  nun  gar:  „manche  erzåhlen,  er,  nåhmlich  Olaf,  sei 
Christ  gewesen ;  manche,  er  habe  das  Christenthum  wieder 
verlassen,  alle  aber  versichern,  er  habe  sich  auf  Zeichen- 
deutungen  verstanden,  dass  Loss  geworfen,  auf  Vogelzei- 
chen  seine  ganze  HoflFnung  gesetst,  also  dass  man  ihn  Olaf 


^   Ad.  II,  35.  IV,  33. 
«   Ad.  II,  34. 


204 


ABSALON  TARAXGEB. 


Kråhenbein  (kråkabein)  nannte;  am  Ende  aber  ist  er, 
beriickt  durch  die  Irrlehren  der  Zauberer,  die  er  zu  sei- 
Tien  Vertrauten  machte,  zu  Grunde  gegangen."  Es  ist  ja 
richtig,  die  såchsiscbe  Kirche  war  nicht  ganz  ohne  Ver- 
dienst  an  der  Bekehrung  Norwegens;  von  ihr  war  die 
erste  Predigt  im  Lande  Wiken  ausgegangen  und  spåter 
konnen  Pridrich  und  Dankbrand  in  gewissem  Sinne  als 
ihre  Vertreter  geiten;  und  weiter  richtig,  dass  Konig 
Olaf  wie  allflberall  die  Neubekehrten,  noch  tief  in  allerlei 
heidnischen  Vorstellungen  oind  Sitten  befangen  war,  na- 
ttirlich  dessen  unbewusst.  Indem  man  aber  in  Hamburg 
diese  Dinge  einseitig  hervorhob  und  tibertrieb,  dagegen 
von  den  Verdiensten  Olafs  und  der  englischen  Prediger 
schelsiichtig  schwieg,  ^  kam  man  allmålich  zu  jenem  ver- 
zerrten  Bilde;  ja  man  steigerte  sich  schliesslich,  wie 
seiner  Zeit  zu  erortern  sein  wird,  zu  directen  Fålschung 
der  ålteren  Urkunden  und  Geschichtsbiicher."  —  Og 
efter  at  have  omtalt  Olaf  den  helliges  sendelse  til  Unwan 
fortsætter  han  (1,153):  „Allerdings  war  der  reale  Wert 
dieser  Unterwerfuog  zuvorderst  kein  gar  erheblicher.  Trotz 
seiner  weltgewandten  Klugheit  und  der  sehr  in's  Gewicht 
fallenden  Ueberredungskraft  seiner  mit  groszartiger  Frei- 
gebigkeit  gespendeten  Geschenke  ^  w^ird  Unwan  es  zu 
einem  unmittelbaren  EingrifiFen  in  das  norwegische  Kir- 
chenregiment  doch  kaum  gebracht  haben:  dazu  war  Olaf 
zu  eigenwillig  und  herrisch  und  gefiel  sich  zu  sehr  in 
seiner  Rolle  als  Bekehrer,  Es  mag  wol  sein*,  dasz 
einige    deutsche   Geistliche   hintibergegangen   sind,  *   wozu 


*  Vgl.  namentlich  das  jiingere  Sch  ol.     142. 
«    Ad.  II,  48  (Dehios  note). 

*  Udhævet  her. 

*  Ad.  II,  47 :  etiam  alios  viros  doctissimos  ordinavit  in  Norwegiam. 
(Dehios  note).     Han  burde  tilføiet:  „vel  Suediam." 


lYSKE  OG  ENGELSK!-:  MISSIONÆKER  I  NORGE. 


205 


ja  der  Konig  selbst  aufgefordert  hatte;  den  ersten 
Platz  aber  behaupteten  in  Wirklichkeit  doch 
nach  wie  vor  die  Angelsachsen  \  und  man  kann 
unseren  Erzbischofen  nicht  vorwerfen,  dass  sie  dieselben 
eiferziichtig  zu  verdrången  gesucht  håtten".  ^ 

Jeg  har  eiteret  saa  udførlig,  fordi  jeg  maa  gaa  ud 
fra,  at  de  færreste  af  Hist.  tidsskrifts  læsere  har  Dehios 
bog  ved  haanden,  og  det  var  mig  om  at  gjøre,  at  denne 
dygtige  forskers  ræsonnement  blev  dem  alle  bekjendt. 
Jeg  maa  derhos  tilstaa,  at  det  har  været  mig  en  tilfreds- 
stillelse at  kunne  lægge  mit  forsvar  mod  prof.  Maurers 
polemik  i  denne  hans  landsmands  haand.  Hans  ord  og 
standpunkt  faar  jo,  som  sagt,  en  særegen  vegt  derved,  at 
han  forfølger  det .  specielle  formaal  at  paavise  den  tyske 
missions  indflydelse  ogsaa  i  Norge.  Som  vi  ser,  kan  ikke 
den  bebreidelse  rettes  mod  ham,  som  prof.  Maurer  gjen- 
tagende  retter  mod  mig,    at  opgaven  har  tilsløret  hans 


Keyser:  Den  norske  Kirkes  Hist.  I,  102  geht  jedoch  in  der 
ånderen  Richtung  wieder  zn  weit  mit  der  Behauptung:  die  Me- 
tropolitanhoheit  sei  damals  von  norwegischer  Seite  iiberhaupt 
noch  nicht  ausdriicklich  anerkannt  worden.  (Dehios  note.) 
Einen  eigentlichen  Kampf  des  deutschen  mit  dem  englischen 
Klerus,  wie  ihn  Maurer  II,  272  N.  34  nach  dem  Vorgange 
Munchs  annimmt,  kann  ich  nicht  erkennen.  (Dehios  note).  Denne 
sidste  bemærkning  maa  jeg  give  min  fulde  tilskitning.  Prof. 
Maurer  anker  (s.  7)  over,  at  jeg  ikke  har  gi  vet  et  „levende 
billede  af  den  tyske  og  den  engelske  kirkes  samtidige  virksom- 
hftd  og  antagonisme  i  den  nordiske  raission."  Denne  „anta- 
gonisme"  har  jeg  for  Norges  vedkommende  ikke  kunnet  op- 
dage  den  fjerneste  antydning  til.  Adam  siger  jo,  at  alle  mis- 
sionærer  i  den  skjønneste  samdrægtighed  opbygger  kirken  i 
fællesskab  (IV.  33),  og  det  siger  han  lige  efter,  at  han  har  om- 
talt, at  Adalbert  har  vi  viet  biskoper  for  Norge  (Tholf  og  Sig- 
vard).  Mit  indtryk  af  Adam  er,  at  antagonismen  kun  har 
hørt  hjemme  i  Bremen. 


206 


ABSALON  TARANGER. 


blik,  saa  de  i  inissionen  virkende  kræfter  ikke  er  bleven 
tillagt  den  betydning,  som  de  i  virkeligheden  har  havt. 
Men,  naar  dog  hans  dom  om  den  tyske  raission  i  Norge 
falder  sammen  med  min,  saa  har  maaske  heller  ikke  jeg 
seet  saa  rent  forkjært  paa  tingene  eller  „taget  det  let" 
med  magister  Adams  angivelser  (cfr.  Maurer  s.  7). 

Men  tilbage  til  de  tyske  missionærer  under 
Magnus  den  gode.  „Kongens  sammenkomst  med  erke- 
biskop Bezelin,  hvorom  Adam  beretter,  saavelsom  den 
virksomhed,  der  udfoldedes  af  den  i  islandske  sagaer  og 
norske  biskops  fortegnelser  omtalte  sakser  Bernhard,  vidne 
altfor  tydelig  om  deres  arbeide,"  siger  prof.  Maurer  (s.  9.) 
Men  „ deres"  faar  staa  for  prof.  Maurers  egen  regning. 
Kilderne  —  Adam  iberegnet  —  kjender  kun  én  tysk 
missionær  under  Magnus,  nemlig  den  nævnte  Bernhard 
den  sakslændske.  Han  var  viet  af  paven,  men  erke- 
biskop Adalbert  (1043  ^  —  72)  tvang  ham,  da  han  vendte  til- 
bage til  norden,  til  at  aflægge  lydighedsløftet  i  hans  haand.- 
Han  kom  dog  vistnok  først  i  Magnus'  sidste  aar  (ifølge 
Jørgensen  1047)  til  Norge,  forlod  det  efter  hans  død  og 
drog  til  Island,  hvorfra  han  først  i  1067  vendte  tilbage 
og  blev  biskop  i  Selje,  senere  i  Bergen,  og  le  vede  endnu, 
da  Adam  skrev  (1075.)  Han  var  ifølge  Hungrvaka  „en 
saare  fremragende  mand" ;  men  han  var  kun  én,  og  hans 
virksomhed  i  Norge  tilhører  egentlig  tiden  efter  1067. 
—  Og  hvad  dernæst  virkningen  af  kong  Magnus'  sammen- 
komst med  erkebiskop  Bezelin-Alebrand  angaar,  saa  skal 
man   ikke    af  Adams    beretning    faa   overdrevne    forestil- 


Wattenbach  har  i  sin  udgave  af  den  tyske  oversættelse  af 
Adam  hævdet,  at  naar  vi  sammenholder  Ad.  II,  79  med.  II, 
67,  saa  kan  Adalbert  først  i  1045  være  bleven  erkebiskop. 
Dehio  forsvarer  dog  II,  79  og  anser  1043  for  det  rette.  I, 
Kritische  Ausfiihrungen  s.  119,  note  6. 


TYSKE  OG  ENGELSKE  MISSIONÆRER  I  NORGE. 


207 


liiiger  ora  dens  kirkelige  betydning.  Thi  ikke  længe 
efter  mødet  udførte  Magnus  den  baade  ukristelige  og 
ukirkelige  handling  at  overtale  sin  nye  svoger  Ordulf^ 
til  at  snigmyrde  en  fra  Rom  hjemvendende  pilegrim, 
nemlig  den  danske  jarl  Harald  Thorkildssøn,  i  hvem  han 
saa  en  medbeiler  til  den  danske  trone.  Nu,  dette  Tar 
politik,  kan  man  indvende,  og  taler  hverken  for  eller 
imod  Magnus'  „kirkelige"  sindelag;  hvorimod  det  berøm- 
melige eftermæle,  han  fik  i  Bremen  —  juvenis  sanctus 
et  vitae  innocentis — vidner  stærkt  om  de  varme  følelser, 
hvormed  man  dér  omsluttede  erindringen  om  hans  regje- 
ring som  en  for  kirken  særhg  gunstig  tid.  Det  er  ogsaa 
antaget,  at  Bremerstolen  i  hans  tid  betydelig  befæstede 
sit  hegemoni  i  Danmark.  Men  for  Norges  vedkom- 
mende er  ialfald  Adam  med  hensyn  til  dette  punkt  fuld- 
kommen  taus.  Efter  at  have  gjort  rede  for  alt,  hvad 
Adam  meddeler  om  tyske  missionærer  i  norden  fra  Unwan 
til  Adalbert  (1029—43),  bemærker  Dehio  (I,  169  f.): 
„Man  bemerkt,  dass  die  Ernennungen  alle  nur  das  schv^^e- 
dische  und  dånische  Reich  betreffen;  von  Nor  w  egen 
wird  uns  nichts  dergleichén  gemeldet.  Diese 
Liicke  in  der  Ueberlieferung  ist  keine  zutållige; 
die  Folgen  des  Umstandes,  dass  hier  das  Chri- 
stentum  nicht  durch  das  Erzbistum,  sondern 
durch  das  Konigtum  gepflanzt  war,  haben  sich 
eben  nicht  mehr   iiberwinden  lassen."^ 

,  Om  tyske  missionærer  under  Harald  haardraade 
synes  der  ikke  vel  at  kunne  være  tale.  Dertil  taler  Adam 
for  tydelig.  Erkebiskop  Adalbert  blev  da  ogsaa  „op- 
tændt  af  guddommelig   nidkjærhed"    over,   at  Harald  lod 

*    En   søn  af  den  saksiske   hertug  Bernhard,   der  formælede  ham 

med  Magnus'  søster  Ul  f  hi  Id. 
2   Udhævet  her. 


208 


ABSALON  TARANGER. 


sine  bisper  vie  i  Gallien  og  England^  og  forbød  det. 
Men  Harald  modtog  forbudet  med  haan.  „Han  modtog 
mange  (biskoper),  der  kom  fra  England,"  siger  Adams 
scholiast  (schol.  69).  En  af  dem,  Asgoth,  fakkede  erke- 
bispen og  tvang  ham  til  at  aflægge  lydighedsed.  Det 
samme  var  tilfælde  med  Osmund,  Bernhard  den  sakser^ 
Meinhard  og  Albert  ^.  Osmund  var  en  englænder,  der 
var  oplært  i  Bremen,  m^n  overmaade  lidet  tysksindet, 
Albert  opføres  i  bispelisterne  som  den  første  biskop  i 
Nidaros;  om  Meinhard  ved  vi  intet.  Adalbert  selv 
viede  kun  2  bisper  for  Norge:  Sigvard  og  Tholf^ 
Men  Jørgensen  har  visselig  ret,  naar  han  forlægger  disse 
tyske  forkynderes  virksomhed  til  tiden  efter  Haralds 
død  (1066).  Adam  kjender  kun  én  tysk  missionær,  der 
leilighedsvis  besøgte  Norge  under  denne  konge,  nemlig 
Goternes  biskop,  Adalvard*,  der  løste  en  for  70  aar 
siden  afdød  viking  af  det  ban,  hvori  erkebiskop  Libentius 
havde  sat  ham,  hvoraf  følgen  var,  at  hans  uforraadnede 
kadaver  faldt  sammen  til  støv  ^. 


Hvad  er  saa  resultatet  af  Adams  meddelelser?  Jo^ 
at  tyske  missionsbiskoper  først  efter  1066  be- 
gynder  stadig  virksomhed  i  Norgle!  Da  kommer 
Bernhard  den  sakser  tilbage  fra  Island,  da  indvies  Tholf 
og  Sigvard  —  hvis  de  var  tyskere  —  for  Trondhjem, 
da  blir  Albert  biskop  i  Nidaros,  og  da  optræder  Mein- 
hard.    Men    da   var    ogsaa   den   norske   kirkes  umyndig- 

>   Ad.  III,  16. 

«   Ad.  III,  70.     Schol.  142. 

3    Ad.  III,  70;  IV.  33. 

*  Lad  mig  dog  nævne,    at   Svein  E  strids  øn   skal    have    sendt 
missionærer  til  Norge.     Ad.  III,  53. 

*  Ad.  II,  31 ;  schol.  68  og  131. 


TYSKE  OG  ENGELSKE  MISSIONÆRER  I  NORGE. 


209 


hedsaar  snart  tilende,  og  bispelisterne  har  ikke  blot 
fremmede,  men  ogsaa  norske  raænds,  navne  at  opregne. 
Det  ydre  omvendelsesverk  og  kristenrettens  emanation 
laa  40  aar  tilbage  i  tiden,  og  i  disse  40  aar  havde 
angelsaksiske  missionærer  været  saa  godt  som  ene 
—  Adam  tilsteder  ikke  nogen  anden  udtryksmaade  — 
om  det  unge  kirkesarafunds  geistlige  pleie.  Og  der  var 
blandt  disse  missionærer  mænd  „clari  dodxina  et  virttUihis'', 
fremragende  mænd,  ledende  mænd.  Ligger  det  da  ikke 
i  forholdets  natur,  at  disse  mænds  virken,  netop  fordi 
den  var  en  nydannende,  en  skabende  virken,  maatte  blive 
bestemmende  for  den  norske  kirkes  fysiognomi?  Og 
maatte  den  ikke  fremfor  alt  —  hvad  jeg  i  min  bog 
særlig  har  betonet  —  efterlade  sig  uudslettelige  mær- 
ker  i  det  norske  kirkesprog?  Det  er  et  fænomen, 
som  paa  saa  mange  af  livets  omraader  gjør  sig  gjældende, 
at  naar  et  folk  modtager  fra  et  andet  en  ny  idekreds, 
en  ny  kunst  eller  en  ny  virksomhed,  saa  modtager  det 
samtidig  et  komplex  af  nye  ord,  navnlig  tekniske  termini. 
Tænk  blot  paa  vort  sjømandssprogs  forhold  til  hol- 
landsk, vort  haandverkssprpgs  forhold  til  tysk  og 
vort  sportssprogs  forhold  til  engelsk!  Med  en  na- 
turlovs regelmæssighed  ser  vi  tillige  den  foreteelse  gjentage 
sig,  at  naar  et  folk  eller  et  enkelt  menneske  i  en  eller 
anden  retning  øver  aandeligt  hegemoni  over  et  andet 
folk  eller  andre  individer,  saa  afspeiler  det  sig  først  i 
den  modtagendes,  den  underlegnes  sprog.  Lad  os 
kun  tænke  paa  de  literære  strømninger,  som  har  beskyllet 
vore  strande:  hvor  meget  tysk  fulgte  ikke  med  den 
tyske,  hvor  meget  fransk  med  den  franske  retning  i 
vor  fællesliteratur !  Det  er  denne  naturlov,  som  jeg 
tror  har  virket  og  det  med  hele  sin  intense  styrke  paa 
vort  folk,   da  det   i   det  Ilte  aarhundrede  stod  ansigt  til 

Hist.  Tidskr.  3.  R.  m.  14 


210 


ABSALON  TARANCEB. 


ansigt  med  den  angelsaksiske  mission.  For  første 
gang,  siden  historiQns  morgenrøde  oprandt  over  vort  afsi- 
des  liggende  land,  stod  hele  folket  ligeoverfor  den  aands- 
magt,  vi  kalder  kristendommen,  og  dens  talsmænd  var  de 
engelske  missionærer.  Og  de  kom  i  stigende  an  tal,  gene- 
ration  efter  generation ;  de  indtog  de  første  pladse  blandt 
kongernes  raadgivere;  de  hædredes  som  ingen  anden,  og 
deres  indflydel^e  sporedes  overalt.  Det  var  umuligt 
andet,  end  at  deres  virksomhed  maatte  gi  ve  den  ældste 
norske  kirke  dens  p^æg  og  stempel! 

Under  dette  synspunkt  er  min  bog  om  „Den  angel- 
saksiske kirkes  indflydelse  paa  den  norske"  bleven  til.  Og 
jo  jnere  jeg  syslede  med  opgaven,  desto  fastere  blev  min 
overbevisning  om,  at  det  var  det  rette.  Thi  jeg  observe- 
rede,  at  vort  ældste  kirkesprog  eiede  et  betydeligt  forraad  af 
laaneord,  som  ene  og  alene  maatte  være  komne  fra  an- 
gelsaksisk. Men,  naar  først  dette  var  blevet  mig  klart,  saa 
kunde  jeg  ikke,  og  kan  jeg  fremdeles  ikke  blive  staaende 
ved,  at  kun  disse  sikre  engelske  ord  er  indførte  af  angel- 
saksiske missionærer.  Jeg  maatte  og  maa  fremdeles  gaa 
ud  fra,  at  ethvert  ord,  som  baade  kan  være  tysk  og  engelsk, 
i  virkeligheden  er  engelsk.  Men  her  er  jeg  ved  den 
store  differents,  som  skiller  mellem  prof.  Maurer  og  mig, 
og  jeg  har  kun  at  tilføie:  fremtidens  forskning  faar 
dømme  mellem  os! 

Jeg  .har  hermed  naaet  dette  tilsvars  grænse.  Der 
er  mange  detailler,  som  jeg  allerede  nu  kunde  føle  mig 
stærk  nok  til  at  svare  paa ;  men  det  er  bedre  at  gjøre 
det  samlet,  naar  jeg  har  høstet  mere  kundskab  og  rigere 
erfaring  i  forskningens  skole.  At  jeg  for  mange  punkters 
vedkommende  al  tid  vil  blive  prof.  Maurer  svaret  skyldig, 
det  er  en  sandhed,  som  jeg  hverken  skjuler  for  mig  selv 
eller  skal  lægge   dølgsmaal  paa  lige  overfor  andre.     Og 


TYSKE  OG  ENGELSKE  MTSSIONÆBER  I  NORGE. 


211 


dertil  kommer,  at  den  norske  kirkes  historie  først  da  vil 
fremtræde  i  sit  rette  og  fulde  lys,  naar  dens  forbindelse 
med  og  paavirkning  af  saavel  den  engelske  som  den 
tyske  og  den  altomfattende  ram  er  kirke  er  lagt  aaben 
for  beskuerens  øie.  Og  dette  maals  opnaaelse  er  ved  prof. 
Maurers  „Beraærkninger"  rykket  os  nærmere  end  nogen- 
sinde  tilforn! 


SMAASTYKKER. 


1. 
Den  norske  bukkevise. 

I  sin  Danmarks  og  Norges  Hist.  i  det  16de  Aarhundrede 
siger  Troels  Lund  (I,  Indre  Historie  7de  bog  s.  88),  at  den 
gamle  julebukkevise  er  gaaet  tabt  baade  i  Danmark  og  Norg^, 
hvorimod  den  indtil  for  'kort  tid  siden  endnu  var  kjendt  paa 
Ølånd  og  senere  gjengivet  af  Arwidsson  i  hans  ^Fornsånger" 
(III,  525).  Herved  kan  dog  mærkes,  at  det  kun  var  ordene, 
som  kjendtes  paa  Ølånd,  ikke  melodien,  medens  baade  denne 
og  ordene  for  Xorges  vedkommende  endnu  vil  være  i  manges 
erindring,  da  det  hele  julebukkevæsenr  gik  for  sig  i  Bergen, 
ligetil  det  mellem  1843  og  1849  blev  forbudt  af  byens  da- 
værende politimester. 

Ogsaa  den  norske  vise  fortjener  at  bevares.  Jeg  gjen- 
giver  den  her  ortofonisk  i  den  bergenske  dialekt  saaledes, 
som  den  blev  foredraget,  og  til  sammenligning  vedføies  den 
svenske  vise  efter  Arwidsson. 


Biikkevise. 


Intreduotlon. 

Andante. 


Go  -  der      af  -  ten,    go  -  der      af  -  ten    baa  -  de 
Vivace, 


Ete 


X 


:x 


■X 


--Srr-* 


^__.__^ 


kvin- der    og   mænd.    Aa     fa  -  ren    aa     saa  -  nen 


di 


iS^il 


byg  -  de  en  baat,   di  byg  -  de  paa  baa  -  ten 


e^ilÉi 


ÉE 


fem  -  ten      aar»      i        fem  -  ten      aar. 


SMAASTYKKER. 


213 


Scenen  udførtes  af  3  almuesgutter,  hvoraf  den  ene  gav 
bukkens  rolle  og  de  to  andre  faderens  og  sønnens.  De  be- 
gyndte  med  at  give  sig  tilkjende  ved  banken  paa  døren  til 
gangen  og  spørgsmaalet :  „Ska  1  ha  bokken  ind?"  Naar  dette 
v^r  bejaet,  blev  gutterne  for  det  meste  indførte  i  ^ammestuen*^, 
hvor  der  da  opstod  en  ængstelig  spænding  hos  smaafolket, 
saa  flere  af  disse  for  en  sikkerheds  skyld  tråk  sigtilbage  til 
den  fjerneste  kfog  af  værelset.  Optrinnet  aabnedes  med  en 
hilsen  i  høitideligt  tetnpo  til  de  forsamlede,  som  oftest  hele 
husets  folk,  og  efter  samme  melodi  som  de  to  første  vers  i 
hver  strofe  af  visen.  Under  introduktionen  iførte  den  gut, 
som  spillede  bukken,  sig  sine  attributer:  en  stok  med  to 
bukkehorn  paa  toppen  og  dertil  fæstet  et  strygeklæde.  hvor- 
med han  bedækkede  sig,  idet  han  krummede  ryggen  og  holdt 
fast  i  stokken,  som  han  under  sine  vilde  spring  ofte  stødte 
i  gulvet,  med  ledsagelse  af  et  bæ!  Naar  den  hele  forestil- 
ling var  endt  og  gutten  dernæst  reiste  sig  op  og  strakte 
stokken  med  klædet  i  veiret,  var  det  ofte  løierligt  at  se, 
hvorledes  børnene  og  gutten  byttede  roller.  Han,  før  den 
kaade  og  frygtelige  buk,  blev  nu,  da  han  stod  ansigt  til  ansigt 
ligeoverfor  forsamlingen,  med  engang  spagfærdig  og  undselig, 
medens  børnene  viste  sin  kjækhed,  da   bukken   var  forsvunden. 


A  a  faren  aa  saanen.di  bygde  en 
.    en  baat, 


Di  bygde  paa  baaten  i  femte  a  aar, 
i  femten  aar. 

2. 
Aa    faren   han   ladde   aa   saanen 
han  skaut 


Han  skaut  saa  længe  te  bokken 
laag  dau,  kjillebukken  min. 


Aa  ka  ve  du  gje  meg  for  bokken 
sit  skinn 


Aa  eg  ska  gje  deg  en  tynne  vinn, 
en  tynne  vinn. 


1. 

Och  fadren  och  sonen  de  bygde 

en  båt, 
De   bygde  derpå  i  femten  år. 
Så  lade  de  bocken  i  båten. 


Och  fadren   och  sonen   de   sk;ulle 

gå  vall, 
Så  hitte  de  en  boch  i  den  langa 

tall,. 
Så  lade  de  bocken  i  båten. 


Och  fadren  han  ladda  och  sonen 

han  skot  * 
Så  hastigt  den  bocken  åt  jorden 
stop. 


*    Her  blev    afskudt    en   pistol    eller  udraabt  „paff,"    da  bukken 
faldt  ned  og  blev  liggende  indtil  sidste  strofe. 


214 


SMAASTYKKER. 


Aa  ka  ve  du  gje  meg  for  bokken 
sin  ull 


Aa  eg  ska  gje  deg  en  tynne  gull, 
en  tynne  gull. 


Aa  ka  ve  du  gje  meg  for  bokken 
sit  haann 

Aa  eg  ska  gje  deg  en  tynne  kaann, 
en  tynne  kaann. 


A  a  ka  ve  du  gje  meg  for  bokken 
sit  skjægg, 


Aa  eg  ska  gje  deg  en  tynne  ægg, 
en  tynne  ægg. 


Aa  ka  ve  du  gje  meg  for  bokken 
sin  fot, 


Aa  eg  ska  gje  deg  en  gullerot, 
en  gullerot. 


Op  stander  den  bokken  aa  rister 
sit  skjæg 


Han  haapte  og  sprang  paa  femte 

paa  femte  yeegg. 

9. 
A  a  bokken  sprang  opp  paa  Elias 
taapp, 

Der  stal  han  seg  en  smalekraapp 
en  smalekraapp. 

10. 
A  a  bokken  sprang  op  paa  Elias 
Cell,^ 

Der  fallt  han  ner  aa  slo  seg  ihel, 
ihel,  ihel. 


4. 
De  holjde  på    bocken   en   kappa 

blå; 
Det   gjorde   de,  for    den   bocken 
var  grå. 


5. 

De  holjde  på  bocken   en   kappa 

rod, 
Det   gjorde    de,  for  den   bocken 
var  dod. 


De  holjde  på   bocken    en   kappa 

hvit, 
Det  gjorde  de,  for  den  bocken  var 
lik. 


7. 
Och  innan  den  bocken  han  blifver 

hemkørd. 
Så   koster    det    bonden   femhun- 

drade  ok. 


8. 
Och  innan  den  bocken  han  kom- 
mer i  salt, 
Så   koster    det   bonden   femhun- 
drade  mark. 


Och  bocken  han  up  och  raska  sit 


Han   slog   sitt  hufvud   mot  hvar 

femte  vagg. 
Så  lade  de  bocken  i  båten. 


SMAASTYKKER. 


215 


Som  det  vil  sees,  er  der  temmelig  stor  forskjel  mellem 
begge  viser,  idet  nogen  lighed  kun  delvis*  spores  mellem  Iste, 
3die  og  9de  strofe  i  dea  svenske  vise  og  Iste,  2den  og 
8de  strofe  i  den  norske.  I  begge  maa  der  være  bort- 
faldt  noget.  Saaledes  synes  den  svenske  at  mangle  en  slut- 
ning, og  dens  2den  strofe  hænger  ikke  sammen  med  den 
Iste,  hvori  bukken  allerede  er  tilstede.  Ligeledes  maa  den 
norske  vise  have  havt  noget,  der  svarede  til  2den  strofe  i 
den  svenske,  da  man  ellers  ikke  kan  forståa,  hvad  den  i  Iste 
strofe  omtalte  baad  skal  bruges  til.  Hvad  der  i  den  norske 
vises  10de  og  Ilte  strofe  sigtes  til  med  Eliastop  og  Elias- 
fjeld,  synes  uforklarligt.  Forøvrigt  kræver  baade  versemaalet 
og  den  bergenske  dialekt,  at  det  anførte  navn  faar  tryk  paa 
første  stavelse,  saaledes  at  det  maa  lyde  E  li  as,  ikke  E  li  as. 

Af  begge  viser  faar  man  et  gammeldags  indtryk,  dog 
kan  de  vel  ikke,  selv  om  vi  sætte  ildvaabnene  i  2den  strofe 
ud  af  betragtning,  hidrøre  fra  en  meget  fjern  tid.  Under 
alle  omstændigheder  kan  det  neppe  med  Troels  Lund  antages, 
at  der  i  den  svenske  vise  lever  en  tradition  fra  Thors  dyr- 
kelsen, idet  han  henviser  til  dr  Henr.  Petersen  om  nordbo- 
ernes gudedyrk.  o.  gudetro  s.  65. 

N.  Nicolaysen. 


2. 
Om  Graverne  af  Namur  og  deres  Forhold  til  Norden. 

Johan  af  Dampierre,  herre  til  Sluys  (rEciuse)  fulgte 
som  greve  af  Namur  efter  sin  moder,  Isabella  af  Luxemburg, 
grev  Guido  af  Flandems  anden  hustru. 

Johan  døde  1330  og  eftrfulgtes  efterhvert  af  sine  fire 
sønner  Johan,  Guido,  Philip  og  Wilhelm;  med  sin  første 
hustru  Margaretha  af  Bourbon  havde  han  ingen  børn  faaet, 
men  med  sin  anden  hustru,  Maria  af  Artois,  gift  1313  og 
tilhørende  en  sidegren  af  det  franske  kongehus,  samt  søster 
til  den  berygtede  Robert  III  af  Artois,  ophavsmanden  til 
hundredeaarskrigen  mellem  Frankrig  og  England,  havde  han 
desuden  fem  sønner,  Henrik,  Robert,  Ludvig,  Johan  og  Didrich, 


216 


SMAASTYKKER. 


^amt  døtrene  Maria  og  Blanca.  Denne  sidste  blev  som  be- 
kjendt  i   1335  Kong  Magnus  Eriksens  dronning. 

Erindrer  man  at  Robert  af  Artois  var  disse  børns 
morb  roder,  at  fættrene,  gre  verne  af  Flandern  (ogsaa  af  hu- 
set Dampierre)  ligeledes  var  Frankrigs  svorne  fiender,  og 
at  greverne  af  Namur  bevislig  ogsaa  stod  i  høi  gunst  hos 
kong'  Edvard  III,  kunne  man  undres  over,  at  Magnus,  der 
jo  i  egen  person  havde  begivet  sig  til  den  franske  konge 
(Philip  YI),^  hvis  venskab  synes  at  have  været  ham  magt- 
paaliggende,  paa  sin  vei  til  eller  fra  Frankrig  skulde  have 
valgt  sig  en  brud  i  en  franskfiendtlig  familie;  men  historien 
vidner  om,  at  der  var  stof  nok  til  uenighed  mellem  de  to 
grevefamilier,  der  nedstammede  fra  to  halvbrødre,  og  at  det 
følgelig  kan  antages,  at  de  Namurske  grever  har  indtagt  en 
stilling,   der  kunde  kaldes  neutral. 

Johan  I's  ældste  søn,  Johan  II,  besteg  altsaa  grevesæ- 
sædet    før   den    4de    februar    1330    (faderens  .begravelsesdag.) 

Det  var  en  urolig,  pragtelskende  herre,  der  skal  have 
begivet  sig  paa  korstog  til  Preussen  og  der  skal  være  død 
2den  April  1335  (Pertz  V,  165;  P.  A.  Munch,  TJnionsp. 
I,  186).  Han  efterfulgtes  af  broderen  Gruido,  som  øiensyn- 
lig  ikke  har  været  med  i  Preussen  og  som  allerede  lite  mai 
næstefter  tiltraadte  regjeringen,  som  han  formenes  tidligere 
paa  broderens  vegne  at  have  ført. 

Gruido  døde  allerede  12te  marts-  1336  ved  en  turnering 
(Munch  anf.  sted);  iallefald  er  hans  testamente,  dat.  Seeverg- 
hem,  af  nævnte  dato  (J.  Borgnet,  mémoires  de  Facadémie 
royale  de  Belgique,  premiere  serie,  T.  X). 

Saa  kom  Philip.  Om  ham  er  der  nogeu  "uenighed. 
Efter  Miræus,  Opera,  I,  323  (cit.  af  P.  A.  Munch)  skal  denne 
under  23de  juni  1336  have  udstedt  et  diplom  angaaende  et 
af  hans  afdøde  broder  stiftet  alter.  Senere  anføres  han  un- 
der 8de  nov.  s.  a.  (Gramaye,  S.  46,  Dies  solennes  Namurci) 
som  redux  ex  Norvegia. 

Da  Blanca  efter  24de  august  1335  paa  sin  reise  til 
Norge  forlod  Sluys,  maa  Philip  antagelig  have  været  med  i 
hendes  følge  og    senere    efter  Guidos   død  være   bleven  hjem- 


*  [Eydberg,  Sveriges  traktater  I]. 


SMAASTYKKER. 


217 


kaldt  og  allerede  have   befundet  sig  hjemme    inden  den  23de 
juni  K 

Opgaven  hos  Miræus  om  at  Philip  kaldtes  tilbage  fra 
Preussen  „hvor  han  var  paa  krigstog  med  Magnus,  Norges 
konge,  der  havde  ægtet  hans  søster"  beror  maaske  paa  en 
feiltagelse  eller  en  blanding  af  forskjellig  fakta  vedrørende 
dels  den  éeldre  broder  Johan,  dels  Philips  eget  ophold  hos 
Magnus  —  i  Norge  og  Sverige,  men  vel  fornemmelig  de  to 
herefter  omtalte  yngre  brødre.^ 

Allerede  næste  aar  (1337)  døde  Philip,  og  den  fjerde 
broder  Vilhelm  arvede  grevskabet,  som  han  besad  lige  til  ^ 
1396.  I  kong  Magnus  Eriksens  diplom,  dat.  Helsingborg 
19de  juni  1345,  aftrykt  i  D.  N.  Vte  samling  nr.  I8l,  S. 
139,  tilstaar  kongen  herrerne  Ludolph  og  Robert  af  Amen 
200  mark  rent  sølv  aarlig  for  tjenester,  de  for  fremtiden 
skulde  yde  ham.  Som  af  Munch  (S.  187)  meget  rigtig  be- 
mærket,  maa  herved  utvivlsomt  menes  herrer  af  Namur,  ikke 
som  af  Munch  forudsat,  dronningens  brødre  eller  frænder 
men  umuligt  andet  end  hendes  kjødelige  brødre,  som  Magnus 
jo  kalder  „ fratres  nostri  karissimi"  hvilket  jo  neppe  kan  mis- 
forstaaes,  saa  meget  mindre  da  der  staar  tilføiet:  domicelli 
de  Amen.  Guillaume  de  Masnuy,  som ,  har  optaget  samme 
diplom  i  en  ældre  fortegnelse,  læser:  Rudolphes  (?).  et 
Robertus  de  Amen.  Det  fremgaar  heraf  at  Ludolphus  ial- 
fald  er   lidt  tvivlsom   og    udelukker    ikke    den    eneste    rigtige 


Munch  (Unionsp.  I,  320)  har  allerede  antydet,  at  Blancas  reise 
gjaldt  enten  Tønsberg  eller  Konghelle^  men- paa  samme  sted 
nævner  han  at  Magnus  den  25  de  sept.  vitterlig  befandt  sig  i 
Tønsberg.  Det  synes  mig  indlysende,  at  han  der  allerede  har 
opholdt  sig  for  at  tåge  imod  sin  brud.  Tønsberg  var  jo  ogsaa 
den  beleiligste  havn  for  en  flaade  fra  udlandet.  Alt  taler  saa- 
ledes  for  at  Tønsberg  har  været  stedet.  Dertil  kommer  at 
Blanca  jo  fik  Tønsberglen  i  livgeding  og  at  hun  saaledes  ved 
sin  ankomst  til  Norge  paa  en  maade  har  befundet  sig  paa 
egen  grund,  hvorfra  hun  mest  passende  kunde  blive  bortgiftet. 
Man  kan  jo  tænke  sig  muligheden  af,  at  Philip  ha^de  været 
med  i  Preussen  helt  fra  broderen,  Johan  II's  dage  og  ved 
Blancas  giftermaal  kunde  være  bleven  beordret  til  Norge,  som 
jo  efter  den  tids  begreber  ikke  maatte  ligge  saa  langt  fra  Preus- 
sen. Det  bemærkes  dog,  at  Dlugoss  (I,  1038)  efter  Munchs 
beretning  kun  omtaler  grevesønnen  fra  Namur  uden  at  opgive 
hans  navn,  hvorfor  Johan  II  ligesaagodt  kan  være  ment. 


218 


SMAASTYKKER. 


læsning:  Ludovicus.'  Ludvig  og  Robert  var  nr.  6  og  7  blandt 
Blancas  brødre  og  maaske  de  yngste  af  hele  kulde t,  ialfald 
maa  de  i   1345    knapt   have    naaet    den   vaabendygtige  alder. 

Ved  de  tjenester,  de  skulde  yde  Magnus,  menes  rime- 
ligvis krigstjeneste  og  allernærmest  Magnus'  korstog  mod 
Russerne,  der  fandt  sted  1348  og  1350—51,  og  som  1345 
vel  allerede  var  planlagt.  Man  ved  jo  at  greve  me  i  Namur 
sværméde  for  korstog.  —  Disse  to  yngre  brødre  af  dronning 
Blanca  opnaaede  ogsaa  en  høi  alder.  Robert,  herre  til  Beau- 
mont- sur -Meuse,  døde  barnløs  139^/2  efter  at  have  været 
gift  to  gange;  Ludvig,  herre  til  Petinghen  og  Bailleul,  døde 
1386  ligeledes  barnløs.  Han  benævnes  af  og  til  greve  til 
Roucy,  idet  han  var  bleven  gift  med  Isabella,  eneste  datter 
af  grev  Robert  II  af  Roucy.  Hans  hustru  solgte  imidlertid 
i  1379  sin  ret  til  grevskabet  til  hertug  Ludvig  I  af  Anjou. 

Hvorlænge  disse  Magnus'  svogre  forblev  i  norden  ser 
vi  08  ikke  istand  til  at  bestemme,  nok  er  det,  at  de  i  lig- 
hed  med  sine  ældre  brødre  har  kjæmpet  nordpaa,  men  senere 
vendte  tilbage  til  fædrelandet. 

Som  et  curiosum  vil  jeg  her  efter  en  meddelelse  fra 
Hr.  E.  Niffle-Anciaux  (se  forøvrigt  Annales  de  la  St.  arch. 
de  Namur,  B.  XIX)  anføre  et  jiokument  hvoraf  fremgaar  at 
Blanca  hentede  sit  udstyr  fra  Paris. 

Philippe  de  Melun,  biskop  af  Chalons,  erkj ender  nemlig 
ved  Blancas  moster  Catharina  af  Aumale  (g.  m.  Johann  af  Ca- 
stilien,  greve  af  Ponthieu)  at  have  faaet  tilbagebetalt  sit  ud- 
læg  til  Blancas  udstyr  i  Paris,  da  grevinden  af  Namurs  datter 
skulde  reise  til  Norge.  Beløbet  er  268  livres  parisis,  sva- 
rende til  355  livres  tournois. 


'    [Rydberg  (II  1 24)  læser  dog  i  Aftryk  efter  Originalen  i  Brussel 
ligeledes  Ludolpho  uden  nogen  Bemærkiiing.] 


Ch.  Delgobe. 


OM  FRU  GØRVEL  FADERSD ATTER  OG 
HENDES  NORSKE  JORDEGODS. 


AF 

DR.  LUDVIG  DAAE. 


Hvem  vare  —  bortseet  naturligvis  fra  Kronen  og 
Kirken  —  Norges  største  Jordegodseiere  i  det  sextende 
Aarhundrede?  Svaret  paa  dette  ikke  uvigtige  Spørgs- 
maal  lyder:  To  Personer,  der  vel  tildels  vare  af  norsk 
Herkomst,  men  ikke  vare  fødte  eller  hørte  hjemme  i  Norge, 
ja  betragtede  det  som  et  halvt  eller  snarere  helt  fremmed 
Land.  De  to  vare  en  dansk  Mand  og  en  i  Sverige  født, 
til  Danmark  overflyttet  Kvinde.  Den  første  af  dem,  Erik 
Ottessøn  Rosenkrands,  besad  norske  Eiendomme, 
der  af  hans  Beundrer,  Absalon  Pederssøn,  kaldes  et  „state- 
ligt  Fyrstegods",  men  den  Stilling,  som  Høvedsmand  i 
Bergen,  i  hvilken  han  gjorde  sig  fordelagtig  bekjendt  under 
Syvaarskrigen,  havde  han  mod  sin  Vilje  maattet  overtage, 
og  han  skyndte  sig,  saa  snart  han  kunde,  med  at  komme 
bort  igjen.  Han  ,.kunde  ikke  fordrage  Landet"  (det  er: 
taale  Klimatet).  ^  Den  anden  af  de  to  er  den,  hvorom  den 
følgende  Fremstilling  skal  handle.  Fru  Grør  v  el  Fa  ders- 
datter.  Hendes  som  Erik  Rosenkrands's  Jor degodsrigdom 
stammede  for  en  væsentlig  Del  fra  samme  Kilde,  idet 
begges  Forfædre    havde  '  arvet  en  Trediepart  af  de  uhyre 


Norske  Magasin  I.  S.  480  f.  En  interessant  Skildring  af  Erik 
Rosenkrands's  Liv  af  Rektor  A.  Heise  vil  findes  i  Dansk  hist. 
Tidsskrift  5.  R.  VI. 

riist.  Tidakr.  3.  R.  HI.  15 


220 


DR.  LUDVIG  DAAE. 


Besiddelser,  som  efter  Junker  Hans  Sigurdssøns  Død  bleve 
udskiftede  1490.  Hermed  forbandt  Erik  Rosenkrands 
Losneættens  Eiendomme  paa  Vestlandet,  hvis  Udstrækning 
ikke  kjendes,  og  Bo  Flemmings  Gods  paa  Østlandet,  hvis 
Hovedgaard  var  Næsøen  i  Asker.  Fru  Gørvels  Eiendomnie 
skulle  vi  senere  gjøre  Rede  for.  Hvo  af  disse  to  har  eiet 
'  mest,  kan  jeg  ikke  afgjøre,  rimeligvis  har  det  dog  været 
Fru  Gørvel,  men  i  ethvert  Tilfælde  holdt  disse  to  alle 
andre  samtidige  Rigmænd  i  Landet  i  lang  Afstand.  Af 
saadanne  Godseiere  af  anden  Klasse  maa  især  nævnes  de 
danske  Familier,  der  ved  Giftermaal  vare  komne  i  Be- 
siddelse af  Hr.  Nils  Henrikssøns  og  Fru  Inger.  Ottes- 
datters  ^  Gods,  Ætter  som  Bjelke,  Litle,  Bildt,  Huitfeldt, 
Lange  samt  et  Par  andre  ligeledes  fra  Danmark  komne 
og  her  indgiftede  Slegter,  Brokkenhus  og  Jernskjæg. 
Men  disse  Familier  bleve  boende  i  Norge  og  fæstede  Rod 
der,  og  i  det  følgende  Aarhundrede  samlede  en  af  disse 
Fru  Ingers  Efterkommere,  Jens  Bjelke,  atter  et  meget 
betydeligt  og  vidstrakt  Gods. 

I- 

Fru  Gørvel  var,  som  vi  allerede  have  bemærket, 
svensk  af  Fødsel,  men  da  det  er  gjennom  sin  norske 
Mødreneæt,  at  hun  har  faaet  Betydning  for  vort  Land, 
maa  jeg  først  forklare  hendes  Herkomst  paa  Spindesiden. 
En  Gang  for  alle  gjøres  opmerksom  paa,  at  det  Jorde- 
gods, som  her  omtales,  altsammen  tilsidst  forenedes  i  hendes 
Besiddelse. 

Mellem  de  ikke  faa  svenske  Familier,  som  i  det 
iQortende  og  femtende  Aarhundrede  bleve  indgiftede  i  det 

*    Hun   besad   efter  sin   Fader  ligeledes    en   Trediepart  af  Hans 
Sigurdssøns  Godser. 


FRU  GØRVEL  FADERSDATTER. 


221 


norske  Aristokrati,  var  den  en  af  de  mærkeligste,  der 
efter  sit  Vaaben  siden  kaldtes  „Tre  Roser".^*  En 
svensk  Lagmand  Knut  Jønssøn  i  Vestergøtland  havde 
i  Erik  at  Pommerns  Dage  ægtet  Agnes,  Datter  og  eneste 
Barn  af  en  norsk,  ikke  meget  bekjendt  Rigsraad  Hr.  AK 
Haraldssøn  (Bolt,  f  1412).  Af  dette  Ægtepars  to  Sønner 
blev  den  ene,  Jøns  Knutssøn,  i  Sverige  og  forplantede  der 
sin  Slægt,  der  navnlig  i  hans  Søn  Thure  fik  en  bekjendt, 
men  ikke  meget  hæderlig  Repræsentant.  Den  anden  Søn 
A  If  drog  derimod  til  Norge,  var  i  Ohristiern  Ts  tidligste 
Regjeringsaar  dennes  Hofsinde,  fik  derpaa  norske  Len  og 
blev  snart  Ridder  og  Rigsraad.  Hans  Grods  i  Norge  be- 
roede  væsentlig  paa  Arv  efter  den  rige  Mormoder  Fru 
Katarina  Jonsdatter,  af  hvis  tre  Døtre  han^  Moder  havde 
været  den ,  ene.  Efter  hende  kom  paa  hans  Part  den 
store  Gaard  Manvik  paa  Brunlanæs  med  tilhørende  Gods.^ 
Derhos  gjorde  han  et  fordelagtigt  Giffcermaal  med  en  vest- 
landsk Kvinde,  Fru  Magnhild  Odcjsdatter  fra  Voss  i  Ber- 
gens Stift.  Hun  havde  været  gift  to  Gange  tilforn  med 
formuende  Mænd,  men  Skjæbnen  vilde,  at  en  ikke  liden 
Del  af  den  første  Mands  og  hele  den  andens  Jordegods  kom 
til  at  tilfalde  hendes  Efterkommere  i  det  tredie  Ægteskab 
med  Hr.  Alf.  Den  første  Mand  havde  været  Rigsraaden 
og  Ridderen  Hr.  Beinkt  Harniktssøn  (Gyldenløve),  der 
blev  slaaet  ihjel  i  Gudbrandsdalen  1446.  Med  ham  havde 
•  hun  ikke  havt  Børn,  men  han  havde  foruden  Morgengaven 
skjænket  hende  i^^^^i®  ^S  tiende  Gave  af  sit  Gods,  der 
laa  paa  Oplandene.  Derpaa  havde  hun  ægtet  en  Væbner 
paa  Hedemarken,  Sigurd  (Skaktavl)  ^  til  Grefsheim.     Med 


*  En  Slægt  med  et  lignende  Vaaben  boede  i  det  14de  Aarhundrede 
paa  Lautin  i  Ullensaker,  men  staar  neppe  i  nogen  Forbindelse 
med  den  her  omtalte. 

«   DipL  Norv.  I.  No.  39^. 

«   Norsk  hist.  Tidsskrift,  3.  R.  I.  S.  321. 

lo* 


222 


DR.  LUDVia  DAAE. 


ham  havde  hun  en  Søn  Karl,  men  da  han  blev  Biskop 
paa  Hamar  ogaltsaa  ugift,  blev  Moderen  ved  hans  tidlige 
Død  hans  Arving.  Fru  Magnhild  havde  derhos  faaet  ad- 
skillig Arv  paa  Vestlandet,  hvor  det  Grods,  som  forskjellige 
Ætter  paa  Voss  i  Tidens  Løb  havde  samlet,  tilflød  hende. 
Hertil  kom,  at  Hr.  Alf  og  hun  ingen  Leilighed  forsømte  til 
at  kjøbe  og  erhverve  Jordegods,  Noget,  hvorom  deres  talrige 
bevarede  Kjøbebreve  endnu  ere  Vidnesbyrd.  Og  endelig,, 
hvad  der  var  mest  værd  af  det  Hele,  kom  en  Andel  i  den 
ovenfor  omtalte  Hans  Sigurdssøns  Arv,  der  omsider  blev  ud- 
skiftet  1490.  Paa  Hr.  Alfs  Trediepart  faldt  Sudreim  (Sø- 
rum) paa  nedre  Romerike,  der  havde  været  Hovedgaard  for 
Hafthor  Jonssøn  og  Kongedatteren  Agnes  Haakonsdatter,  og. 
under  hvilken  laa  store  Masser  af  Gaarde  navnlig  paa  Rome- 
rike og  i  Hallingdal,  dernæst  Griske,  Norges  engang  berøm- 
teste  Herresæde,  med  overmaade  stort  Strøgods  i  Romsdal  og 
Søndmøre,  o.  s.  v.,  endvidere  en  Mængde  Gods  i  Senjen 
med  tilliggende  „Landvord"  (Afgift  af  Fiskere),  en  By- 
gaard  i  Oslo,  Andel  i  Gaarde  i  Bergen  samt  endelig 
en  stor  Del  Gods  paa  de  fjerne  og  fra  Norge  allerede  i 
politisk  Henseende  adskilte  Hjaltlands-Øer,  hvor  Hoved- 
gaarden  var  Valey  (nu  Vaila),  en  liden  0  paa  Vestsiden 
af  den  store  Hovedø  (nu  Mainland).  Broderen  i  Sve- 
rige, Jøns,  var  jo  ligeberettiget  til  Arven,  og  Hr.  Alf 
maa  have  affundet  sig  med  ham,  men  i  det  følgende  Aar- 
hundrede  reistes  rigtignok  herom  en  Trætte,  der  senere 
skal  omtales. 

Hr.  Alf  og  Fru  Magnhild,  der  begge  døde  i  Slut- 
ningen af  Aarhundredet,  havde  tre  Børn,  Sønnerne  Odd 
og  Knut  ^  samt  Datteren  Karine.     Hr.  Odd  døde  ung  og 


Almindeligvis  antages  Knut,  som  opkaldt  efter  Farfaderen,  for 
at  have  været  den  ældste,  men  dette  er  neppe  rigtigt,  thi  først 
sees  Odd  tidligere  end  Knut  at  hav^  opnaaet  Forleninger,  der- 


FRU  GØRVBL  FADERSDATTER. 


223 


ugift,  og  Jomfru  Karine  indtraadte,  skjønt  hun  levede 
temmelig  længe,  heller  ikke  i  Ægteskab.  Den  allerstørste 
Del  af  det  ad  saa  forskjellige  Veie  erhvervede  Grods 
maatte  derfor  forudsees  tilsidst  at  skulle  tilfalde  den  gjen- 
levende Søn  Knut  eller  hans  Arvinger. 

Hr.  Knut  Alfssøn,  der  stedse  var  at  regne  som  en 
halvt  svensk  Mand,  havde  (omtrent  1490)  ægtet  en  svensk 
Kvinde,  Gørvel  Eriksdatter  (Gyldenstjerne),  Datter  af  en  til 
Sverige  indvandret  dansk  Adelsmand,  der  havde  ægtet  en 
Datter  af  Kong  Karl  Knutssøn.  Med  Gørvel,  der  maa 
have  bragt  Knud  adskilligt  Jordegods  i  Sverige,  men  som 
døde  tidlig  og  allerede  en  god  Stund  før  1500,  havde  han 
Børnene  Karl,  Erik  og  Bodil.  Anden  Gang  ægtede 
han  en  danskfødt  Enke,  Mette  eller  Merete  Ivarsdatter 
af  den  Familie  Dyre,  der  siden  optog  Navnet  Lunge  (hun 
var  Hr.  Vincents  Lunges  Faster).  Med  hende,  der  havde 
Børn  af  første  Ægteskah  med  den  norske  Rigsraad  Anders 
von  Bergen,  men  derimod  ikke  med  Hr.  Knut  selv,  fik 
han  neppe  Jordegods.  Hun  levede  med  sine  Stifbørn, 
som  bekjendt,  ved  og  efter  Mandens  Fald,  i  Sverige,  hvor 
hun  indgik  sit  tredie  Giftermaal  med  Rigsforstanderen  Hr. 
Svante  Nilssøn,  men  'hendes  Historie  forøvrigt  vedkonmier 
ikke  denne  FremstilHng. 

Hr.  Knut  Alfssøn  var  efter  sin  Død  (1502)  bleven 
dømt  at  være  falden  som  Landsforræder,  og  som  Følge 
heraf  vare  alle  hans  Eiendomme  i  Norge  inddragne  under 


næst  nævnes  han  udtrykkeKg  som  den  ældste  i  Anna  Fikkes- 
datter  Bylous  Chronicon  Geneal.  p.  27.  Om  Odd  Alfssøn  kan 
foruden  til  Diplomatariet  henvises  til  Danske  Magazin  4.  R.  I, 
S.  78,  hvoraf  man  ser,  at  han  Hgesom  Faderen  har  været  af  de 
faa  Nordmænd  i  hin  Tid,  der  tjente  Kongen  som  Hofsinde,  samt 
til  samme  Magazin  3.  R.  II.  S.  21,  hvor  hans  dødelige  Sygdom 
omtales. 


224 


DR.  LUDVIG  DAAE. 


Kronen.  Hans  Søn  Karl  forlod  imidlertid,  da  han  var 
bleven  sin  Stifbroder  den  \tmge  Hr.  Sten  Stures  Uven, 
Sverige,  søgte  og  erholdt  Forsoning  med  Ohristiern  II 
og  indtraadte  i  hans  Tjeneste.  Han  forekommer  som 
en  af  hans  mest  beta:oede  Krigsmænd  og  en  af  Hoved- 
anfjirerne  i  Felttoget  1520.i  Han  fik  saaledes  sin  Fa- 
ders Eiendomme  igjen  uden,  som  det  synes,  at  dele 
dem  med  sine  Søskende,  der  jo  under  disse  Omstændig- 
heder  neppe  heller  kunde  gjøre  Krav  paa  nogen  Andel 
deraf,  da  Tilbagegivelsen  var  en  personlig  Naade  mod 
Karl,  men  han  kom  ikke  til  længe  at  nyde  godt  heraf^ 
thi  han  faldt  1520  under  Beleiringen  af  Stockholm.  Han 
havde  ikke  været  gift.  Broderen  Erik,  der  var  forbleven 
i  Sverige  og  ganske  betragtedes  som  svensk  Mand,  blev 
nogle  Maaneder  senere  henrettet  i  det  Stockholmske  Blod- 
bad. Han  havde  været  gift  med  Margrete  Vasa,  et  Næst- 
søskendebarn  af  den  senere  Konge  Gustav  Erikssøn,  men 
Ægteskabet  var  barnløst.^ 

Saaledes  var  af  den  norske  Gren  af  Rose-Ætten  nu 
kun  Kvinder  tilbage.  Først  var  der  Knut  Alfssøns  ugifte 
Søster,  Karine.  Saa  kom  Knuts  egen  Datter  Bodil^ 
Denne  var  dog  vist  i  1520  allerede  død  eller  levede  ial- 
fald  ikke  længe  derefter,  men  hun  havde  en  Datter  af  sit 
Ægteskab  med  en  forøvrigt  temmelig  ubekjendt  svensk  Adels, 
mand  Fader  N  ilssøn  (Sparre)  til  Hjulstad  ved  Enkøping, 


Allerede  før  Slaget  ved  Brannkyrka  (1518)  har  han,  livad 
Allen  ikke  har  været  opmerksom  paa,  havt  en  Commando  i 
Krigen,  se  Ser.  Rer.  Svec.  I,  2,  p.  205. 

Fru  Margrete  (en  Søster  af  Fru  Ebba,  gift  med  Erik  Abra- 
hamssøn  Leionhufvud  og  senere  Kong  GKistavs  Svigermoder) 
ægtede  siden  den  tydske  Eventyrer  Bernhard  v.  Melen,  der  en 
Tid  opholdt  sig  i  Sverige,  men  siden  forlod  det^  og  voldte  Kong 
Gustav  store  Ærgrelser. 


FRU  GØRVEL  FADERSDATTER. 


225 


der  omtales  som  levende  1520,  men  neppe  senere.  Disse 
Ægtefolks  eneste  Barn  var  ig5en  Datteren  'Gørvel,^  denne 
Afhandlings  Hovedperson.  Hendes  Fødested  var  Hjul- 
stad, men  Fødselsaaret  er  tvivlsomt.  Det  angives*  til 
'  1517,  men  en  meget  paalidelig  Mand,  der  i  hendes  sidste 
Dage  stod  hende  nær,  siger  at  hun  ved  sin  Død  i  April 
1605  var  96  Aar,  hvoretter  hun  skulde  være  født  1509 
eller  1508.8     ' 

II. 

Det  var  urolige  Tider,  der  paafulgte,  Styrelsen  og 
Retshaandhæ veisen  i  Norge  vare  en  Stund  ikke  meget  sikre, 
og  Rose-Ættens  store  Besiddelser  her  i  Landet  bleve  Gjen- 
stand for  fleres  Etterstræbelser.  Der  kjendes  intet  Skifte- 
brev  mellem  Knut  Alfssøn  og  Søsteren  Karine,  heller  ikke 
vides  Grunden  til,  at  den  sidste  ikke  blev  gift,  hvad  der 
var  et  Særsyn  i  hine  Dage,  naar  en  Pige  var  saa  rig  som 
hun.  Maaske  har  hun  været  sygelig  eller  noget  lignende. 
Moderen  Fru  Magnhild  havde  tilbragt  sine  sidste  Aar  i 
sin  vestlandske  Hjemstavn.  Datteren,  der  vel  var  hos 
hende,  saalænge  hun  levede,  opholdt  sig  senere  i  Bergen, 
hvor  man  finder  hende  i  Aarene  1516 — 1517.*  Senere 
flyttede  hun  til  Hedemarken,  tog  Bolig  paa  Grefsheim 
og  ansaa  sig  selv,  som  det  synes,  for  Arving  til  det  hele 
Gods  i  Norge.  Den  svenske  Mandslinje  af  Rose-Ætten 
reiste  ogsaa  Krav  paa  dette.     Den  berygtede  Thure  Jøns- 


*  Samtiden  skrev  Gørvel  eller  Gørrild.  Norske  Historikere  have, 
hvad  der  forekommer  mig  at  være  affecteret  og  uhistorisk,  i 
den  senere  Tid  skrevet  Navnet  Gyrvhild. 

»   F.  Ex.  i  Danmarks  Adels  Aarbog  1888,  S.  102. 
8  Danske  Magazin  4.  R.  IV.  S.  19. 

*  Norske  Regnskaber  og  Jordebøger,  udg.  af  H.  J.  Huitfeldt- 
Kaas,  I.  Chra.  1887,  S.  35,  64. 


226 


DB.  LCDVIO  DÅAE. 


8øn  kom  med  den  Paastand.  at  hans  Fader  ikke  hayde 
faaet  Del  i  den  norske  Arv.  det  vil  altsaa  sige  ikke  var 
bleven  ndløst  af  Hr.  Alf^  hvilket  lyder  meget  mistænke- 
ligt,  da  det  først  nu  gjordes  gjældende,  erhvervede  sig  et 
Brev  i  sin  Interesse  fra  Kong  Frederik  I,  sendte  Bud 
til  Norge  og  oppebar  virkelig  til  sine  Tider  noget  af 
Benten,  saaledes  bl.  Å.  af  Godset  paa  Hjaltland.^  Som 
hans  Agent  i  X  orge  nævnes  en  dansk  Adelsmand,  der  var 
traadt  i  hans  Tjeneste,  Jakob  Brokkenhus,  senere  Lands- 
dommer i  Fyn.  Hertil  kom  ogsaa,  at  Fru  Inger 
Ottesdatter  paa  Østraat,  en  ^emSlægtningaf  Bose-Ætten, 
med  sin  Svigersøn  Hr.  Vincents  Lunge  vovede  en,  som 
det  maa  synes,  særdeles  dristig  JStreg.  Hun  satte 
sig  nemlig  uden  videre  i  Besiddelse  af  Godset  i  Nord- 
landene og  af  Giske  Hovedgaard  med  Tilliggende,  hvortil 
hun  aabenbart  ingen  Bet  havde,  og  sandsynligvis  af  endnu 
flere  Eiendomme.  Den  rette  Arving,  Jomfru  Gørvel,  var 
der  en  Tid  ikke  megen  Tale  om,  og  senere  forsøgte  Thure 
Jønssøn  at  paastaa  Bet  til  at  være  hendes  Værge,  neppe  ^ 
ganske  uegennyttig  Hensigt.  I  Marts  1531  kom  disse 
Spørgsmaal  frem  ved  et  Baadsmøde  i  Oslo.  Her  mødte 
en  Peder  Svenske  paa  Jomfru  Gørvels  Vegne,  og  Jakob 
Brokkenhus  for  Hr.  Thure.  Jomfru  Karine  lod  paa  sin 
Side  paastaa,  at  Gørvel  ikke  havde  noget  at  fordre  i  Norge, 
da  denne  havde  oppebaaret  sin  fulde  Del  af  Arven  i  Gods 
i  Sverige,  og  desuden  var  hun,  Karine,  „Fadersøster  til 
samme  Arv,  Jfr.  Gørvel  Søsterdatter".  Baadet  heldede 
til  Karines  Side  og  af  viste  baade  Hr.  Thure  og  Jfr.  Gørvel, 
indtil  Parterne  fremkom  med  Skiftebreve  og  andre  Bevis- 
ligheder.^ 

Saa    kom  Ohristiern  II's  Optræden    i  Norge    og  de 


*    Dipl.  Norv.  XII.  No.  596. 
»   Dipl.  Norv.  I.  S.  787. 


FRC  GØBVEL  FADERSDATTER. 


227 


dermed  forbundne  Uroligheder,  under  hvilke  Thure  Jøijssøn, 
som  bekjendt,  fik  en  brat  Død  i  Konghelle  1532.  Samme 
^ar,  men  uvist  i  hvilken  Maaned,  indtraadte  Jfr.  Gørvel 
i  sit  første  Ægteskab,  nemlig  med  den  svenske  Adelsmand 
Peder  Nilssøn  Grrip  til  Folnes,  der  skal  være  født 
1507,  ^  og  havde  altsaa  fundet  en  Talsmand  for  sine  Rettig- 
heder. Denne  Mand  blev  i  det  nævnte  Aar  1532  af 
Kong  Gustav  udsendt  mod  det  nordenfjeldske  Norge  som 
Anfører  for  en  Styrke,  hvorved  denne  Konge  skulde  bi- 
staa  de  Danske  imod  Erkebiskop  Olaf,  der  havde  grebet 
Christiern  II's  Parti,  men  er  neppe  kommen  længere  end 
til  Jemteland.*  Det  er  ikke  usandsynligt,  at  han  selv  har 
ønsket  en  saadan  Anledning  til  at  komme  til  det  Land, 
hvor  Gørvel  havde  saa  store  Arveprætensioner.  Længere 
nd  paa  Aaret  (16de  Juli  1532)  lod  Kong  Gustav  rette 
en  Henvendelse  til  det  norske  Rigsraad,  hvori  han  an- 
moder om  dets  Bistand  saavel  for  Thure  Jønssøns  Sønner 
som  for  Peder  Grip,  at  de  kunne  komme  i  Besiddelse  af 
„sine"  norske  Eiendomme.^  Aabenbart  maa  altsaa  Ægte- 
skabet  mellem  Peder  og  Jomfru  Gørvel  da  have  været 
fuldbyrdet,  da  han  og  ikke  hun  nævnes  som  Prætendent 
til  Arven.  Ved  denne  LeiUghed  kaldes  Peder  Nilssøn 
„vor  Raad"  og  er  altsaa  svensk  Rigsraad.  Men  dette 
Gørvels  første  Ægteskab  blev  kun  af  kort  Varighed,  thi  Peder 


Stiemman,  Svea  och  Gotha  Hofdinga-Miime  II.  S.  78. 
Tegel,  Ghistaf  I'8  Historia,  I.  S.  306.    SamU.  til  d.  N.  F.  Hist. 
I.  S.  343. 

Samll.  I.  349.  Mellem  de  Sager,  som  det  i  det  mindste  paa- 
tænktes  at  behandle  ved  det  norske  Rigsraadsmøde  i  Bud  i 
Romsdalen  i  Efteraaret  1533,  var  ogsaa  Fru  Gørvels  Arv;  paa 
en  Memorial,  Mødet  vedkommende  (Dipl.  Norv.  X.  S.  729), 
nævnes  „Karl  Knutssøns  Søsterdatter." 


228 


DR.  LUDVIG  DAAE. 


druknede  i  Målåren  den  26de  Sept.  1533.*  Fru  Grørvel 
og  han  havde  ikke  Børn,  og  hun  stod  der  nu  som  en 
enlig  Enke,  og  /  det,  hvis  hun  virkelig  skulde  være  født 
1517,  i  en  Alder  af  kun  16  Aar. 

Det  hlev  dog  just  ikke  nogen  lang  Enkestand.  Under 
det  ved  Frederik  I's  Død  opstaaede  Interregnum  sendte 
det  danske  Rigsraad  i  Begyndelsen  af  1534  et  Gresandt- 
skab  til  Sverige,  i  hvis  Spidse  stod  Rigsraaden  Hr.  Tru  id 
Grregerssøn  Ulfstand,  en  stor  Jordegodseier  navnlig 
i  Skaane,  for  at  afslutte  et  Forbund  mellem  de  nordiske 
Riger,  som  ogsaa  vedtoges,  men  uden  dennegang,  for- 
medelst mellemkommende  Begivenheder,  at  komme  til  at 
træde  i  Kraft.  Ved  denne  Leilighed  blev  Hr.  Truid,  som 
før  neppe  kan  antages  at  have  kjendt  Fru  Grørvel,^  i  en 
Fart  gift  med  hende.  Har  noget  Ægteskab  været  et 
Fornuftparti,  da  sikkert  dette,  thi  Truid  Ulfstand,  der 
skal  være  født  1487,  var  jo  for  det  første  betydeligt  (30 
eller  dog  mindst  23  Aar)  ældre  end  sin  Brud,,  og  dertil 
var  han  Enkemand  med  4  Sønner  og  3  Døtre.  NaturUg- 
vis  har  paa  den  ene  Side  Hr.  Truid  været  begjærlig  efter 
det  Gods,  som  Gørvel  besad  i  Sverige  og  var  berettiget 
til  i  Norge,  og  paa  den  anden  Side  har  vel  hun  ment, 
at  intet  Middel  kunde  være  kraftigere  til  at  komme  til 
sin  Ret  i  Norge  end  et  Ægteskab  med  en  formaaende 
dansk  Rigsraad.      Hr.  Truid    var    desuden    allerede  godt 


>  Stiernman,  /.  c.  Naar  det  her  heder,  at  Ægteskabet  havde 
fundet  Sted  i  August  1532,  kan  dette  efter  det  ovenanførte 
neppe  være  ganske  nøiagtigt. 

*  Han  angives  i  nyere  Skrifter  at  være  slagen  til  Ridder  i  Stook- 
holm  efter  Blodbadet  1520,  men  uden  at  herfor  haves  nogen 
Hjemmel.  I  1523  (Dipl.  Norv.  II.  S.  791)  nævnes  Hr.  Truid 
ikke  som  Kidder,  og  han  er  vistnok  først  blevet  det  ved  Frede- 
rik 1'8  Kroning. 


FRU  GØRVEL  FADERSDATTER, 


229 


kjendt  i  Norge,  hvor  han  i  1532  i  Forening  med  Claus 
Bilde  havde  havt  at  ordne  de  forvirrede  Forhold,  som  vare 
opstaaede  efter  Christiern  ITs  Feide  og  Erkebiskop  Olafs 
Frafald.  Det  heder  i  en  samtidig  svensk  Adelsmands 
Optegnelser,  at  Hr.  Truid  „fæstede"  Fru  Gørvel  „paa 
samme  Tid",  som  han  kom  til  Sverige  som  det  danske 
Eigsraads  Gesandt,  ^  og  Ægteskabet  maa  være  blevet  fuld- 
byrdet  strax  og  Truid  have  ført  sin  unge  Hustru  med  sig 
til  Varberg  Slot,  hvor  han  som  Befalingsmand  havde 
sit  stadige  Opholdssted.  Hun  fik  som  Morgengave  Gods 
i  Halland  og  1000  ungerske  Gylden.  Kong  Gustav  saa 
i  Almindelighed  saare  nødigt,  at  den  svenske  Adel  indgik 
Ægteskabsforbindelser  med  den  danske.  Rimeligvis  har 
dog  Hr.  Truid  forstaaei  at  vinde  ham,  eller  ogsaa  har 
han  ment  at  kunne  opnaa  noget  gjennem  den  danske 
Magnat  og  derfor  ikke  lagt  Hindringer  i  Veien  for  Partiet. 
Fru  Gørvels  Ægteskab  med  Hr.  Truid,  der  var  stiftet 
saa  ganske  faaMaaneder  efter  hendes  første  Mands  Død,  blev 
neppe  lykkeligt.  Strax  efter  Brylluppet  fulgte  en  lang  Række 
af  stormfulde,  for  de  Nygifte  lidet  lystelige  Begivenheder. 
I  Slutningen  af  Mai  1534  var  Hr.  Truid  tilstede  i  Malmø, 
just  som  denne  By,  hvor  Akershus's  gamle  Lensherre, 
Hr.  Magnus  Gyldenstjerne,  nu  var  Befalingsmand,  over- 
rumpledes af  Lybekkernes  og  den  med  dem  forbundne 
Grev  Christopher  af  Oldenborgs  Tropper,  med  hvem  Byens 
bekjendte  Borgemester,  Jørgen  Kok,  stod  i  Ledtog.  Alle 
tilstedeværende  Adelsmænd  arresteredes,  og  Hr.  Truid  var 
nu  Fange  i  9  Uger.  Vel  slåp  han  i  Begyndelsen  af 
August  løs  af  dette  Fangenskab,  men  kun  paa  den  Be- 
tingelse,   at   han  maatte  sværge  Greven,    efter  hvem  den 


*  Lars  Siggessøns  Antegnelser,  udgivne  sammen  med  Anne  Fikkes- 
datter  Bylous  Chron.  geneal.  S.  34. 


230 


DR.  LUDVIG  DAAE. 


paafølgende  „Feide"  benævnes,  Huldskab  og  Troskab. 
Da  Greven  var  Sveriges  Fiende,  blev  Følgen  den,  at 
Kong  Gustav  øieblikkelig  lagde  Beslag  paa  alle  Fru  Gørvels 
svenske  Eiendomme.  Foreløbig  havde  altsaa  denne  havt 
liden  Fordel  af  den  nye  Forbindelse:  hendes  Eiendomme 
i  hendes  Fødeland,  med  Hensyn  til  hvilke  hun  hidtil  havde 
kunnet  være  tryg,  havde  hun  mistet,  og  Udsigtén  til  at 
komme  i  Besiddelse  af  de  norske  var  foreløbig  lige 
fjern ! 

Snart  blev  det  endnu  værre.  I  November  Maaned 
1534  kom  en  svensk  Hær  og  begyndte  at  beleire  Varberg 
Slot.  Hr.  Truid,  der  vel  har  troet  paa  Grev  Christophers 
Lykkestjerne  og  anseet  ham  for  den  mægtigste,  forsvarede 
sig  mod  Kong  Gustavs  Folk  og  „  holdt  Varberg  til  Grevens 
Haand".!  Vistnok  kunde  Hr.  Truid  den  Ilte  Jan.  1535 
skrive  til  Erkebiskop  Olaf  i  Trondhjem,  at  Svensken  nu 
efter  9  Ugers  Beleiring  igjen  var  borte,  —  paa  hvilke 
Betingelser  de  hævede  Beleiringen,  siges  ikke  —  men  han. 
tilføier,  at  han  har  hdt  ubodelig  Skade  og  mindst  tabt 
20,000  Mark  ved  denne  Affære.^ 

Men  Ulykken  skulde  snart  antage  endnu  større  Om- 
fang. Eventyreren  Hr.^  Marcus  Meyer,  en  Hamburger, 
der  paa  den  Tid  var  en  af  Grev  Christophers  og  Liibecks 
Hovedanførere,  blev  i  Januar  1535  fangen  ved  Helsing- 
borg, hvor  de  Svenske  (vel  tildels  de  samme,  der  havde 
beleiret  Varberg)  i  Forening  med  den  danske  Rigsmarsk, 
Hr.  Tyge  Krabbe,  der  i  sidste  Øiebhk  svigtede  de  Greve- 
lige, tilføiede  disse  et  stort  Nederlag.    Efter  nogen  Strid  om, 


»   Dipl.  Norv.  VIII.  S.  768. 

«   Sammesteds  XI.  S.  689,  cfr.  VII.  S.  762.    Demie  Beleiring  har 
hidtil  ikke  været  kjendt  eller  omtalt  af  Grevefeidens  Historikere. 
3    Slagen  til  Ridder  af  Henrik  VIII  af  England. 


FRU  GØRVEL  FADERSDATTER. 


231* 


hvor  den  vigtige  Fange  skulde  anbringes  —  Kong  Gustav 
søgte  forgjæves  at  faa  hans  Person  i  sine  Hænder  —  be- 
stemtes, at  han  skulde  overgives  til  Truid  Ulfstand,  der 
altsaa  nu  indtog  en  vis  Neutralitet  mellem  Partierne.  Han 
kom  da  til  Varberg.  Efter  Arild  Huitfeldts  Beretning, 
der  har  al  Sandsynlighed  for  sig,  skal  Hr.  Truid  snart 
have  fundet  Behag  i  denne  sin  nye  Fange,  der  ogsaa  var 
en  ualmindelig  beleven,  omgjængelig  og  underholdende 
Mand,  og  som  Følge  heraf  fik  Marcus  megen  Frihed,  idet 
han  skal  have  givet  sit  Æresord  paa  ikke  at  misbruge 
den.  Men  dette  kom  Slotsherren  dyrt  at  staa.  Efter 
Slaget  ved  Helsingborg  eller  vel  egentlig  allerede  efter  den 
svenske  Beleiring,  der  vel  er  endt  efter  en  Capitulation, 
havde  Hr.  Truid  ganske  skilt  sig  fra  Greven,  og  herved  havde 
han  opnaaet  den  Fordel,  at  den  skaanske  Adel  kunde  gaa 
i  Forbøn  for  ham  hos  Kong  Gustav,  at  han  kunde  faa 
sin  Frues  beslaglagte  svenske  Eiendomme  tilbage.  Men 
de  grevelige  Tropper,  hvem  Slaget  ved  Helsingborg  vel 
havde  svækket,  men  ingenlunde  tilintetgjort,  og  som  endnu. 
havde  baade  Malmø  og  Landskrone  i  sin  Magt,  kom  snart 
for  Varberg  og  truede  Slottet.  Nu  vidste  Marcus  meget 
vel,  at  Borgerne  i  den  lille  By,  som  i  de  fleste  af  Dan- 
marks Stæder,  vare  Greven  hengivne,  da  han  jo  gav  sig 
Mine  af  at  ville  gjenindsætte  Christiern  II.  Øieblikkelig 
lagde  saa  Marcus  sin  Plan.  Han  fik  en  Stilstand  afsluttet 
og  satte  sig  i  Forbindelse  med  en  Capellan  paa  Slottet, 
hvem  han  drog  over  paa  sin  Side.  Gjennem  ham  fik  han 
aabnet  en  hemmeUg  Brevvexling  med  Hovedmændene  for 
det  grevelige  Parti  i  Varberg  By.  Ogsaa  andre  af  Slottets 
Personale  inddroges  i  Complottet,  og  en  Nat  praktiseredes 
21  Landsknegte  og  10  Borgere  op  paa  Slottet  ad  en  ligesaa 
modbydelig  som  eiendommelig  Vei,  nemlig  gjennem  det,  man 


232 


DR,  LUDVIG  DAAE. 


i  de  Dage  kaldte  „ Hemmeligheden".^  Disse  Mennesker 
holdtes  skjulte  paa  Marcus^s  Rum,  indtil  Hr.  Truid,  der  sto- 
lede  trygt  paa  Stilstanden,  den  følgende  Morgen  havde  tåget 
sig  en  Tour  ud  fra  Slottet  til  sin  Staldgaard.  Ku  styr- 
tede de  Sammensvorne  frem  fra  sit  Skjul  og  gjorde  sig 
til  Herrer  paa  Slottet.  Hr.  Truid  maatte  finde  sig  i  sin 
Skjebne  og  skyndsomt  ile  bort  for  at  redde  sig  selv  og 
søge  Bistand  andensteds.  Denne  dristige  Streg  foregik 
den  Ilte  eller  12te  Marts  1535. 

Marcus  fik  et  stort  Bytte,  thi  den  rige  Truid  havde 
alle  sine  Penge  og  Kostbarheder  paa  Slottet,  men  hvad 
værre  var,  baade  hans  unge  Hustru  og  hans  Bøm  af 
første  Ægteskab  vare  nu  i  Marcus's  Vold.  Dette  vedbleve 
de  at  være  i  mere  end  14  Maaneder. 

Selvfølgelig:  var  Hr.  Truid  rasende  over,  hvad  der 
var  hændt,  og  særlig  forbitret  ved  at  vide  sin  Hustru  i 
Fiendens  Magt.  Og  da  Marcus  Meyer  var  særlig  bekjendt 
for  sin  Uimodstaaelighed  hos  det  smukke  Kjøn,  kunde  det 
neppe  undgaaes,  at  der  opkom  Rygter  om  ham  og  den 
unge  Slotsfrue.  Disse  bleve  uden  Tvivl  især  nærgaaende, 
da  Fru  Gørvel  ud  paa  Høsten  fik  en  Søn.  Den  15de 
Novbr.  1535  skriver  en  Kannik  i  Oslo  til  Erkebiskop  Olaf 
i  Trondhjem  saaledes :  ,.Hr.  Truid  ligger  for  (o :  beleirer) 
Varberg  Slot,  hans  Frue  ligger  i  Barselseng  paa  Slottet",^ 
og  man  synes  at  kunne  iagttage  Brevskriverens  ondskabs- 


*  Marcus  funem  per  cloacæ  for  amen  demisit  (Seditionum  Dan. 
liber,  Ser.  H.  D.  VIII.  p.  523). 

2  Dipl.  Norv.  XII.  S.  686.  Brasch  (Vemmetofte  I.  S.  62)  for- 
vansker  dette  derhen,  at  Eru  Gørvel  „nedkom  med  en  Søn  den 
15de  Novbr."  0.  Vaupell  fortæller  (Museum  1890,  S.  197) 
om  den  ^syttenaarige  fortryllendes.  Fru  G-ørvel.  Svorfra  Jiar 
han  det? 


FRU  GORVEL  FÅDERSDATTER. 


233 


fulde  Smil  mellem  Linierne.  Men  al  Rimelighed  taler 
for,  at  Sønnen,  der  blev  kaldt  Nils,  har  været  ægte,  thi 
det  var  jo  først  henimod  Midten  af  Marts,  at  Truid  mi- 
stede Slottet.  Heller  ikke  blev  der  nogensinde  Tale  om 
andet,  end  at  Sønnen  var  legitim.  Men  Marcus  vedblev 
rigtignok  som  Herre  paa  Varberg  at  være  sammen  med 
Fruen  endnu  et  halvt  Aar  efter  Barnets  Fødsel.  En 
mistænkelig  Læser  kunde  falde  paa  at  hefte  sig  ved  den 
Hilsen,  som  nogle  af  Marcus's  engelske  Venner,  der 
havde  besøgt  ham  paa  Varberg,  siden  sendte  Fru  Gørvel, 
da  dette  jo  kunde  tyde  paa  Venskab  melleAi  hende  og 
Marcus,  og  der  blev  siden  ved  hans  pinlige  Forhør  særlig 
forlangt  Besked  af  denne,  om  hvorfor  han  tilbageholdt 
hende  o.  s.  v.,  men  alt  dette  berettiger  dog  ingenlunde 
til  at  kaste  Stænk  paa  hendes  gode  Navn  og  Rygte.^ 

Men  imidlertid  kunde  Marcus  Meyer  dog  til- 
sidst  ikke  længere  staa  sig  mod  sine  Fiender.  Greven 
formaaede  ikke  at  hjælpe  ham,  thi  han  var  nu  selv  be- 
leiret i  Kjøbenhavn,  og  den  27de  Mai  1536  kunde  Truid 
TJlfstand  endelig  triumphere.  Selv  skriver  han  til  sin  Fætter 
Esge  Bilde  i  Bergen:  „Da  hjalp  Gud  mig,  jeg  havde  for 
Varberg  Slot  8  Kartover;  da  4  slog,  gik  vort  Skyts  af, 
da  12  slog,  gik  Hul  paa  Muren,  før  Sol  var  nede,  ledte 
de  Jernkloder  i  alle  Vraaerne  efter  Marcus,  saa  han 
nødtes  til  at  gaa  ud  i  vore  Hænder  med  hvert  Barn,  som 
paa  Slottet  var.  Og  da  undte  Gud  mig  den  Lykke,  at 
jeg  ,  fik  min  Hustru  og  mine  smaa  Børn  der  ud  karske 
og  uskadte,  og  fik  jeg  ikke  saa  godt  af  alt  det,  jeg  mistede 
paa  Slottet,  som  en  Hvid  uden  min  Hustrus  Gangklæder".^ 


*   Aktstykker   til  Nordens  Historie   i  Grevefeidens  Tid  I.  S.  527. 

IL  S.  558,  564.     Paludaii-Miiller,  Grevens  Feide  II.  S.  331. 
«  Aktst.  til  Nordens  Hist.  i  Grevefeidens  Tid  II.  S.  285—286. 


234 


DB.  LUDVIG  DAAE. 


Marcus  Meyers  Skjebne  er  bekjendt.  Han  blev  den 
17de  Juni  1536  henrettet  og  parteret  ved  Helsingør; 
Presten,  som  hjalp  til  ved  Forræderiet  paa  Varberg  Slot, 
blev  „levende  opskaaren".^  Marcus's  Broder  Gerhard  var 
først  bleven  frigiven,  men  da  Lybekkerne  siden  beskyldte 
ham  for  Sørøveri,  maatte  ogsaa  han  bøde  med  Livet.^ 

III 

Saasnart  Grevefeiden  var  endt,  kunde  Hr.  Truid 
Ulfstand  for  Alvor  begynde  at  arbeide  paa  at  hævde  sin 
Hustrus  norske  Gods.  Han  havde  dog  allerede  tidligere 
sat  sig  i  Bevægelse  i  saadan  Hensigt. '  Klogelig  indsaa 
han,  at  Jomfru  Karines  Interesser  dog  tilsidst  faldt  sammen 
med  hans  egne,  thi  Gørvel  var  dog  dennes  Arving;  det 
var  „andet  Folk",  som  han  skriver  til  Erkebispen,  det 
gjaldt  at  fortrænge,  nemlig  Fru  Inger  og  Thure  Jønssøns 
Sønner,  Johan  og  Laurits,  der  fastholdt  sin  Faders  Paa- 
stand.  Jomfru  Karine,  der  nu  var  syg  og  hjælpeløs  paa 
Grefsheim,  havde  faaet  et  Naboskab  i  den  danske  Adels- 
mand  Iver  Jenssen  (Jernskjæg),  der  ved  Giftermaal  med 
Hr.  Olaf  Galles  eneste  Barn  og  Arving,  Karine  Galle, 
havde  faaet  Gods  i  Norge  og  synes-  ved  den  Tid  at  have 
opholdt  sig  paa  Hovin  paa  Helgeøen  (uden  dog  vel  at  eie 


*  Til  de  ældre  Beretninger  er  nylig  kommet  et  samtidigt  Brev, 
Dipl.  Norv.  XIII.  S.  702. 

2  Waitz,  Liibeck  unter  Jorgen  Wullenweber  III.  S.  228.  En 
romantisk  Fortælling  hos  den  lybekske  Chronist  Regkmann  be- 
retter, at  Gerhard  var  sluppen  fri,  fordi  Tolderens  Pige  i  Hel- 
singør havde  tilbudt  at  ægte  ham,  men  at  hans  Hoved  siden 
sendtes  Pigen,.da  han  var  henrettet. 

'  Truids  Brev  til  Erkebispen  Ilte  Jan.  1535  og  Biskop  Mogens 
af  Hamar  til  Erkebispen  28de  Januar  1535.  Dipl.  Norv.  "VU. 
S.  762. 


FRU  GØRVEL  FADERSD ATTER. 


235 


denne  Gaard,^  Til  ham  har  da  Hr.  Truid  skrevet  og 
paalagt  ham  at  tåge  Vare  paa  Jfr.  Karines  Løsøre  og 
Penge  samt  —  betegnende  for  den  Tid  —  særlig  paa 
hendes  Signet, 'at  det,  ei  skulde  blive  misbrugt  til  Ud- 
stedelsen  af  Gavebreve.^  Juledag  1536  vare  en  Adels- 
mand  og  to  Kanniker,  en  fra  Hamar  og  en  fra  Oslo,  til- 
stede hos  Jomfru  Karine  tilligemed  Iver  Jenssen  „til 
Hovin"  og  hans  Hustru.  Ved  den  Leilighed  skjænkede 
Jomfruen  Ivers  Hustru  Karine  Galle  en  Gaard  i  Sande 
paa  Vestfold  for  „god  Kjærhgheds  og  Skyldskabs  Skyld-' 
og  (som  Iver  Jenssen  lod  bevidne  af  de  ovenomtalte  Per^ 
soner)  uden  Anmodning  af  ham  og  hans  Hustru.^  Ikke 
ret  længe  efter,  i  Begyndelsen  af  1537,  maa  Jomfru  Ka- 
rine været  død,  men  forinden  havde  Biskop  Mogens  af 
Hamar  været  ude.  Han  havde  faaet  istand  et  Gavebrev 
fra  hende  til  Hamar  Bispestol  eller  Domkirke,  hvorved 
hun  skjænkede  ham  og  hans  Efterfølgere  hele  Grefsheim 
med  alt  derunder  liggende  Gods.  Da  Iver  Jenssen  kom 
til  paa  Hr.  Truids  Vegne,  laa  Jomfruen  „paa  Baaren",  og 
da  han  vilde  nedpakke  hendes  Efterladenskab  i  Kister  og 
Skrin,  indfandt  Biskoppens  Tjenere  sig  paa  Grefsheim 
og  tog  med  Magt  Guld^  Sølv,  Penge  og  Breve  fra  ham. 
Siden  paastodes,  at  disse  Breve,  der  aldrig  mere  kom 
frem,  havde  været  af  høieste  Vigtighed  og  navnlig. inde- 
holdt  det  Skifte  mellem  Alf  Knutssøn  og  hans  Broder 
Jøns,  hvorom  der  var  saa  megen  Strid  og  Tvivl.*  Grefs- 
heim   og    dets  Gods    var    visselig    en    af  de  betydeligste 


*  Dipl.  Norv.  I.  S.  792. 

*  Dipl.  Norv.  IL  S.  831. 

8  Dipl.  Norv.  I.  S.  792.  Først  mange  Aar  efter  (1552)  blev 
denne  Gave  erkjendt  af  Fru  Gørvels  tredie  Mand  Hr.  Lage 
Brahe.    Dipl.  Norv.  IV.  S.  831. 

^  Dipl.  Norv.  n.  S.  831. 

Hist.  Tidskr.  3.  R.  HI.  ^^ 


236 


DR.  LUDVIG   DAAE. 


Gaver,  den  norske  Kirke  har  faaet  af  nogen  privat  Giver, 
men  Bispestolen  fik  da,  som  vi  skulle  se,  ikke  lang 
Tid  til  at  glæde  sig  over  Brhvervelsen.  Det  er  ellers 
ret  interessant  at  se,  at  Biskop  Mogens  har  kunnet  tænke 
paa  noget  saadant  et  halvt  Aar  efter,  at  Christian  III. 
havde  tilintetgjort  Catholicismen  og  fængslet  Bisperne  i 
Danmark,  hvoretter  det  jo  maatte  synes  at  være  kun  et 
Tidsspørgsmaal,  hvormange  Maaneder,  Uger  eller  Dage 
det  Vilde  vare,  ipden  den  samme  Revolution  skulde  gjennem- 
føres  i  Norge. 

Hr.  Truid  maatte  naturligvis  snarest  muligt  gjøre  en 
Reise  til  Norge,  og  det  traf  sig  saa,  at  han  kom  til  at 
forbinde  et  offentligt  Ærinde  med  sit  private,  idet  han, 
sikkert  ikke  uvillig,  sattes  i  Spidsen  for  den  betydelige 
Styrke,  som  sendtes  til  Norge  i  Foraaret  1537  for  at 
fuldbyrde  dets  Underkastelse  under  Christian  III.  og  det 
danske  Rigsraad,  Den  Iste  Mai  var  han  i  Bergen,  hvor 
Fru  Inger  strax  maatte  finde  sig  i  at  afstaa  ham  Knut 
Alfssøns  Gods  i  Nordland.^  Efter  saa  at  have  været  i 
Trondhjem  finde  vi  ham  noget  over  Midten  af  Juni  ved 
Hamar,  hvor  Biskoppen  en  kort  Stund  gjorde  Mine  til 
at  ville  forsvare  sin  Borg.  Enden  blev,  som  bekjendt,  at 
den  gamle  Biskop  maatte  vandre  som  Fange  til  Danmark.  • 
For  Sikkerheds  Skyld  lod  Hr.  Truid  ham  udstede  en 
Renunciation  paa  Grefsheim^  (for  at  det  ikke  med  Bispe- 
stolens  Gods  skulde  gaa  til  Kronen).  Derhos  lod  han  en 
Kannik  paa  Hamar,  hvis  Alter  (St.  Annas)  og  Præbende 
var  stiftet  af  Alf  Knutssøn,  erkjende,  at  han  nu  havde 
dette  af  Hr.  Truids  Naade,  og  at  det  skulde  hjemfalde 
til   ham,    om  ikke  Tjenesten    overholdtes.^     Iver  Jenssen 


>  Dipl.  Norv.  m.  S.  830. 
«    Sammesteds  I.  S.  794. 
3    Sammesteds  III.  S.  830. 


FRU  GØRVEL  FADERSDATTER. 


237 


fik  saa  Tilsynet  med  Grefsheim  og  det  andet  Gods  i  den 
Egn,  hvoretter  Hr.  Truid  drog  hjem. 

Meget  var  allerede  opnaaet  ved  denne  Reise,  men 
mere  stod  igjen,  og  navnlig  var  det  de  svenske  Fordringer, 
det  gjaldt  at  blive  kvit.  Gustav  Vasa  understøttede  Thures- 
sønnerne,  og  vistnok  efter  hans  Foranstaltning  vare  i  Slut- 
ningen af  August  1537  ti  danske  og  svenske  Adelsmænd 
tilstede  i  Halmstad  for  at  dømme  i  Sagen.^  De  svenske 
Prætendenter  havde  paastaaet,  at  deres  Fader  og  Bedste- 
fader  i  60  Aar  havde  maattet  undvære  sin  norske  Arv, 
hvortil  Hr.  Truid  svarede,  at  Alf  Knutssøn  og  Broderen 
Jøns  havde  delt  sin  Arv  saaledes,  at  den  første  havde 
faaet  det  norske,  den  anden  det  svenske  Gods,  og  at 
hans  Hustru  var  rette  Arving  til  alt  Godset  i  Norge. 
Johan'  Thuressøn  paastod  igjen,  at  der  intet  Skifte  havde 
fundet  Sted.  Kjendelsen  gik  saa  ud  paa,  at  da  ingen 
Breve  kunde  fremlægges,  skulde  begge  Parter  møde  den 
25de  Januar  næste  Aar  i  Oslo  for  otte  Samfrænder,  af 
hvilke  hver  skulde  vælge  de  fire,  hvilke  da  tilligemed  de 
norske  Lagmænd,  som  kunde  erholdes,  skulde  døi;ame 
Parterne  imellem. 

Efterat  saa  Truid  Ulfstand  i  Mellemtiden  havde 
været  virksom  og  bl.  A.  tilveiebragt  et  Vidnesbyrd  fra 
Almuen  ved  „Haugane  Stevnestue"^  (20de  Dec.  1537) 
om,  at  Hr.  Alf  i  sin  Tid  aldrig  havde  drevet  sin  Broder 


DipL  Norv.  XII.  S.  722.  Betegnende  for  den  solidariske  Sam- 
følelse, der  dog  endnu  forbandt  de  nordiske  Rigers  Adel.  er 
det,  at  disse  i  sin  Erklæring  ikke  sondres  efter  sin  Nationalitet, 
men  at  de  syv  af  dem,  der  vare  Riddere,  nævne  sig  først, 
Danske  og  Svenske  om  hinanden,  uden  Tvivl  efter  Anciennetet 
som  Riddere,  hvorpaa  komme  de  tre  øvrige,  der  kun  vare  Væb- 
nere,  og  som  alle  vare  danske. 
I  Tanum  Sogn  paa  Brunlanes  (Dipl.  Norv.  X.  S.  91). 

16* 


238 


DR.  LUDVIG  DAAE. 


bort  fra  Norge,  men  at  han  og  Jøns  altid  havde  forliget 
sig  godt  som  kjødelige  Brødre,  samt  at  der  aldrig  før 
havde  været  skeet  Paatale  med  Hensyn  til  Manvik  Gods,  ^ 
mødte  Parterne  til  bestemt  Tid  i  Oslo.  Bretten  udgjordes 
af  Kantsleren  i  Norge,  tre  Væbnere,  fem  Lagmænd  og 
ti  Borgemestre  og  Raadmænd  fra  Oslo  og  Tønsberg,^ 
derhos  havde  ogsaa  „de  ærlige  og  velb.  strenge  Herrer 
og  gode  Mænd,  som  paa  begge  Sider  i  Halmstad  vare 
tagne",  indfundet  sig,  af  dem  nævnes  dog  kun  tre  Sven- 
sker. Laurents  Thuressøn  gjentog  de  gamle  Paastande^ 
Hr.  Truid  henholdt  sig  til,  at  hans  Hustrus  Gods  havd^ 
i  „tre  Langfeders  Tid"  fulgt  Hr.  Alf  og  hans  Arvinger 
og  nu  var  kommen  under  den  Qerde,  hans  Hustru.  Han 
paastod  endvidere,  at  et  Skifte  for  50  Aar  siden  var  skeet 
i  Bergen  mellem  Alf  og  Jøns,  hvad  han  beviste  med  Vid- 
nesbyrd  af  flere,  der  skulde  have  seet  det.  Nu  fremdroge 
de  Svenske  Skiftebrevet  efter  Hans  Sigurdssøn,  hvori  Alf 
og  „hans  Søskende"  havde  faaet  en  Trediedel  af  dennes 
Efterladenskaber,  idet  de  undlode  at  svare  paa  Hr.  Truids 
Anførte  om  Skiftet  mellem  Brødrene;  af  det  sidstnævnte 
Brev,  som  dog  ei  her  kunde  være  afgjørende,  fremlagdes 
flere  Copier.  Under  de  fortsatte  Repliker  anførtes  det 
fra  de  Svenskes  Side,  at  Hr.  Truid  i  Halmstad  havde 
sagt,  at  han  ikke  vilde  paastaa  Hævd,/  men  forsvare 
sin  Hustrus  Arv  ved  Breve  og  Bevisligheder,  hvilket 
Hr.  Truid  bestemt  benegtede  at  have  sagt.  Der  fremkom 
ogsaa  Tale  om  en  Brevkiste  i  Bergen,  som  skulde  inde- 
holde  Documenter  af  Vigtighed,  men  Kjendelsen  blev,  at 
Truid  paa  sin  Husfrues  Vegne  skulde  beholde  Arvegodset 
ubehindret  for  hver  Mand,  „indtil  saalænge  det  bliver  ham 
af  vundet  med  Lov  og  Dom".^    Denne  Kjendelse  afsagdes 


^  Dipl.  Norv.  XII.  S.  724. 
2  Dipl.  Norv.  XII.  S.  728  flg. 


FRU  GØRVEL  FADERSDATTER. 


239 


i  Oslo  30te  Januar  1538.  Den  følgende  Dag  —  dette  er 
paafaldende  nok  —  lod  Hr.  Truid  fire  Mænd,  af  hvilke 
de  tre  havde  deltaget  i  Gaarsdagens  Kjendelser,  bevidne, 
at  de  virkelig  havde  seet  Skiftebrevet  mellem  Hr.  Alf  og 
Jøns  Knutssønner,  udén  dog  at  mindes,  hvad  Gods  deri 
ommeldtes.^  Inden  Hr.  Truid  forlod  Oslo,  havde  han 
ogsaa  tilhævdet  sig  nogle  Eiendomme  i  Nedenes,  der  siden 
Oonfiskationen  fra  Knut  Alfssøns  Tid  fremdeles  vare  be- 
holdne  under  Kronen,  men  hvorpaa  Lensherren  Peder 
Hansen  Litle  nu  maatte  give  slip.^  Efter  denne  Tid. 
synes  de  svenske  Fordringer  ikke  mere  at  være  gjorte 
gjældende,  i  det  mindste  neppe  ved  Rettergang,  skjønt 
der  nok  er  Spor  til,  at  Hr.  Truid  ikke  følte  sig  ganske 
sikker  fra  den  Kant.^ 

I  det  følgende  Aar  finde  vi  atter  Tr^id  Ulfstand  i 
Norge  og  paany  i  ofifentligt  Ærinde  sammen  med  sin  gamle 
Collega  fra  1532  Hr.  Claus  Bilde  for  at  ordne  forskjellige 
Forhold  i  Landet,  hvor  de  udgave  den  bekj  endte  Reces 
af  1539.  Men  Ijeiligheden  benyttedes  ogsaa  nu  til  at 
bringe  Jordegodssager  i  Orden.  I  Bergen  fik  han  Godset 
i  Ryfylke  i  Orden,  men  at  faa  Rede  paa  den  i  Oslo  1538 
omtalte  Kiste  med  Documenter  lykkedes  ikke.  Derimod 
fik  han  en  meget  væsentlig  Sag  bragt  til  Endskab,  nemlig 
sit  Mellemværende  med  Fru  Inger  Ottesdatter.  Denne, 
som  ikke  længer  havde  nogen  Vincents  Lunge  at  støtte 
sig  til,  havde  jo  allerede  i  1537  gjort  ham  Lidrømmelser, 
men  nu  (22de  Sept.  1539)  sluttedes  i  Bergen  et  afgjørende 
Forlig  med  hende.  Paa  Giske  havde  hun  uden  Tvivl 
allerede  givet    slip,   men   nu   aftaltes   fredeligt  Opgjør  af 


'   Dipl.  Norv.  III.  S.  833. 
«  Dipl.  Norv.  Xn.  S.  732. 

^   Se  saaledes  f.  Ex.  et  Vidnesbyrd,  han  lod  optage  i  1540.    Dipl. 
Norv.  XII.  S.  741. 


240 


DB.  LUDVIG  DAAE. 


alle  de  andre  Tvistemaal.  De  Indtægter,  som 'Fru  Inger 
havde  oppebaaret  i  den  Tid,  hun  havde  siddet  inde  méd 
Eiendomme  af  Knut  Alfssøns  Grods,  slåp  hun  dog  at  be- 
tale tilbage.  Alt  dette  skulde  være  en  død  og  aftalt  Sag> 
Men  Hr.  Truid  lod  sig,  som  overhoved  den  Tids  Grods- 
eiere,  ikke  nøie  med  at  vindicere  sin  Hustrus  Arvegods^ 
Han  begyndte  strax  at  in/ikjøbe  eridnu  flere  Gaarde,  naar 
Leilighed  tilbød  sig,  og  hans  Fogder  havde  aabenbart 
Ordre  til  ikke  at  forsømme  gunstige  Anledninger  til  for- 
delagtige  Erhvervelser.^  Hvad  der  kunde  faaes  tilbage 
af  Forfædres  Gaver  til  Kirken,  forsømte  Hr.  Truid  ikke, 
som  vi  allerede  have  havt  Exempel  paa,  at  indkræve. 
Allerede  1537  tog  han  Forbehold  med  Hensyn  til  en 
Præbende  i  Hamar,  som  siden  ogsaa  virkeUg  blev  inddragen. 
I  1548  ser  man,  at  han  ogsaa  havde  tåget  til  sig  Hellig- 
Løsens  Alterpræbende  i  Mariakirken  i  Oslo  og  det  til 
samme  Kirkes  Oapitels  Commune  henlagte  Gods  i  Halling- 
dal, hvilket  Knut  Alfssøn^  i  sin  Tid  havde  givet.*  Høist 
charakteristisk  er  det,  at  han  i  1539  endog  havde  udstrakt 
sine  Hænder  efter  Hellig-Haagens  Præbeude  i  Maria- 
kirken. Dette  var  stiftet  af  Henrik  Krummedike  ,jfor 
Hr.  Knut  Alfssøns  Sjæl",  og  Sr,  Truid  har  saa  villet 
have  det  til  sin  Frue,  Hr.  Knut  Alfssøns  Datterdatter.^ 
Men  Eske  Bille,  Henrik  Krummedikes  Svigersøn  (og  til- 
lige  Truid  Ulfstands  Fætter),  paastod,  og  det   naturligvis 


*  Dipl.  Norv.  II.  S.  838  flg.,  hvoraf  sees,  at  Ingers  Occupationer 
og  Paastande  i  sin  Tid  havde  gaaet  meget  vidt. 

'  Saaledes  f.  Ex.  i  1539  kjøbte  Truid  G-ods  i  Borgesyssel  og  paa 
Vestfold,  Dipl.  Norv.  H.  S.  837.  I  D.  N.  XII.  vU  findes  en 
Række  Kjøbebreve  fra  1544  o.  s.  v. 

3  Aar  1500,  Dipl.  Norv.  II.  S.  746. 

4  Dipl.  Norv.  VI.  S.  804. 

*  Dipl.  Norv.  X.  S.  767. 


PRU  GØRVEL  FADERSDATTER. 


241 


med  fuld  Grund,  at  han  og  hans  Børn  her  vare  de  beret- 
tigede, og  han  sees  ogsaa  at  have  faaet  Medhold.^ 

Fru  Gørvel  var  altsaa  ikke  bleven  skufifet,  naar  hun 
havde ,  haabet  i  sin  Mand  at  finde  en  driftig  og  energisk 
Jorddrot.  Ogsaa  paa  de  svenske  Godser  fik  han  Ret. 
Kong  Gustav  havde  allerede  1535  hævet  Beslaget  paa 
disse,  skjønt  han,  som  rimeligt  kunde  være,  ikke  var 
Hr.  Truid  god,  da  han  havde  tåget  Grevens  og  Lybeks 
Parti  og  ladet  sig  beleire  af  de  Svenske.  Benaadningen 
skede,  som  det  heder  i  Kongens  Brev  til  ham,  „af  Hensyn 
til  den  store  Skade,  der  var  overgaaet  ham,  og  for  vor 
kjære  Svoger  (Christian  IIFs)  Skyld". ^  Senere  var  der 
dog  ikke  Mangel  paa  Rivninger  mellem  Truid  og  svenske 
Adelsmænd,  tildels  ogsaa  med  Kongen  selv.* 

Porøvrigt  vides  ikke  meget  om  Hr.  Truids  og  Fru 
Gørvels  Samliv.  Sagnet  fortæller,  som  vi  senere  skulle 
høre,  at  det  var  helt  ulykkeligt.*  Det  blev  ogsaa  efter 
den  Søns  Fødsel,  der  fødtes  under  Varbergs  Beleiring, 
barnløst. 

IV. 
Hr.  Truid  Ulfstand   var,    saalænge  han  levede,   Be- 
falingsmand  paa  Varberg.  ^     I  1545  afgik  han  ved  Døden 


Dipl.  Norv.  VI.  S.  804. 
Gustav  den  Va  Registranter  1535.  S.  154. 
Fru  Ebba,  Kong  Gustavs  Svigermoder,  klagede  over,  at  Hr.  Truid 
vilde  bemægtige  sig  den  Morgengave,  hendes  Søster  i  sin  Tid 
havde  faaet  af  Gørvels  Morbroder,  Erik  Knutssøn.  Adskillige 
„gode  Mænd"  klage  ligeledes  over  ham:  Sammesteds  .1541, 
S.  19,  275. 

Findes  i  „Skånska  Herregårdar"  og  derefter  hos  P.  v.  Moller. 
I  flere  Skrifter,  saasom  i  Brasch  om  Vemmetofte  og  i  P.  v.  Mol- 
lers Bidrag  till  Hallands  Historia,  findes  fortalt,  at  Truid  Ulfs- 
tand førte  Befalingen  over  den  store  danske  Flaade,  der  ud- 
sendtes  mod  Nederlandene  (1543).  Dette  er  ganske  urigtigt 
og  beror  paa  en  Forvexling  med  Hr.  Magnus  Gyldenstjerne. 


242 


DR.  LUDVIG  DAAE. 


i  November  Maaned  paa  Hekkeberg,  altsaa  vel  under  et 
Familiebesøg,  En  samtidig  Krønike  omtaler  i  noget 
dunkle  Udtryk,  at  den  grundrige  Mand  fik  en  ulykkelig 
Død.i  Omstændighederne  hermed  ere  neppe  kjendte.  Fru 
Gharvel  var  altsaa  for  anden  Gang  Enke,  dennegang  med 
en  Søn  og  desu^en  med  syv  Stifbørn,  af  hvilke  vel  de 
fleéte,  maaske  alle,  vare  voxne.  Hun  var  endnu  en  ret 
ung  Kone,  høist  36,  maaske  kun  27 — 28  Aar  gammel,  og 
saa  rig,  at  Beilere  ikke  vilde  udeblive.  Efter  ikke  lang 
Tids  Forløb,  i  ethvert  Fald  en  Stiind  før  Juli  Maaned 
1547  var  hun  ogsaa  for  tredie  Gang  gift.^  Hendes  nye 
Husbonde  blev  en  Modersøstersøn  af  hendes  Stifbørn, 
Hr.  Lage  Brahe  til  Krogholm  og  Vidskjøl  i  Skaane,  dansk 
Rigsraad  og  bekjendt  allerede  for  sin  Deltagelse  i  Greve- 
feiden.  Med  ham  skal  hun  have  været  meget  lykkelig, 
hvilket  i  Sagnet  har  faaet  det  Udtryk,  at  hun  pleiede  at 
sige,  „at  hun  hellere  vilde  være  i  Helvede  med  Hr.  Lage 
end  i  Himlen  med  Hr.  Truid."^  Om  Hr.  Lage,  der  lige- 
som  Hr.  Truid  deltog  i  adskillige  offentlige  Gjøremaal  og 
bl.  A.  en  Tid  havde  adskilligt  med  Syvaarskrigens  Ledelse  at 
gjøre,  er  bevaret  en  mærkelig  Ytring  af  Oantsleren  Johan 
Friis,  der  siger :  „Der  er  ingen  af  de  Danske,  som  Kongen 
(Gustav)  af  Sverige  kan  saa  vel  lide  som  hannem".*    Han 


*  Monumenta  Hist.  Dan.  ndg.  af  H.  F.  Rørdam  I.  S.  433:  (1545) 
Ante  Martini  dbiit  nohilis  vir  ac  strenum  miles,  dominvs  Trudo 
Gregorii  in  Heckéberg  valde  misere,  qimntumvis  ditissimm  auro 
fuit. 

^  Endnu  22de    Oet.   1546   var   hun  Enke,    se   Danske   Oancelli- 

Registranter  1535—1550,  S.  471. 
'   Skånska  Herregårdar  under  Torup. 

*  Johan  Friis  til  K.  Frederik  II.  den  8de  April  1559,  trykt  i 
Uddrag  i  min  Af  handling  om  F.  IPs  paatænkte  Giftermaal,  Norsk 
hist.  Tidsskr.  II.  S.  97. 


FRU  GØRVEL  FADERSDATTER. 


243 


har  vel  oftere  bfesøgt  Sverige  i  Anledning  af  sin  Frues 
Godser  der  og  da  truflfet  sammen  med  Kongen.  Maaske 
har  Fru  Gørvel  fulgt  ham  en  og  anden  Gang  til  sit  Føde- 
land. Hermed  være  det  nu,  som  det  vil,  men  sikkert  er' 
det,  at  det  nye  Ægteskab  forvoldte  heftigt  Fiendskab 
mellem  Hr.  Lage  Brahe  og  i  det  mindste  nogle  af  hans 
Fættere,  Fru  Gørvels  Stif  børn ;  om  hende  selv  hører  man 
i  disse  Forhold  Intet.  Den  Ting,  at  Fru  Gørvel  havde 
giftet  sig  paany,  kan  neppe  alene  have  været  Grunden, 
om  end  naturligvis  Ulfstanderne  helst  vilde  have  seet,  at 
hun  var  bleven  ugift.  Der  maa  have  været  Omstændig- 
heder,  vi  ikke  kjende.  Strax  opstod  der  Vanskeligheder 
med  Skiftet  efter  Hr.  Truid,  derimellem  ogsaa  om  det 
norske  Gods,  thi  dels  havde  Hr.  Truids  Bo  Del  i  den 
før  og  nærmest  efter  hans  Død  faldne  Landskyld,  dels 
havde  Ægtefolkene  i  Forening  kjøbt  nyt  Gods  i  Norge, 
dels  var  der  ogsaa,  hvilket  her  forbigaaes,  Tvist  om  Morgen- 
gave og  deslige.  Allerede  snart  —  Tiden  kan  ikke  nøi- 
agtig  angives,  men  det  har  været  senest  i  Sommeren  1548  — 
var  det  kommet  saavidt  i  Fiendskabet  mellem  Hr.  Lage 
Brahe  og  hans  Navnefætter  Lage  Ulfstand,  Faderens 
Efterfølger  paa  Varberg  Slot,  at  Rigsmarsken  Erik  Banner 
i  Kongens  Navn  havde  maattet  tåge  en  Haandfæstning  af 
dem  begge  for  at  forebygge  ligefrem  Feide. 

I  Sommeren  1547  ^orde  Hr.  Lage  sin  første  Norges- 
reise  og  var  tilstede  baade  i  Oslo  og  Bergen,  og  forlangte 
paa  begge  Steder  Rettens  Erklæring  om  Landskylden  for 
Hr.  Truids  Dødsaar.  Det  klareste  Svar  fik  han  i  Bergen, 
hvor  nogle  Adelsmænd,  Lagmænd,  Borgemestre  o.  s.  v. 
forklarede,  at  da  Hr.  Truid  var  død  mellem  Mikkelsdag 
og  Paaske,  skulde  Landskylden  efter  Kong  Haakons 
Retterbod   deles    mellem   Fru  Fru  Gørvel   og  Hr.  Truids 


244 


DR.  LUDVIG  DAAE. 


Børn.i  Forøvrigt  paatalte  han  Jordegods,  som  var  fra- 
kommet  Fru  Grørvel,  og  som  altsaa  har  undgaaet  Hr.  Truids 
skarpe  Øine.  Man  faar  det  Indtryk,  at  Hr.  Lage  ikke 
har  været  mindre  om  sig  end  Hr.  Truid,  men  ligesom 
denne  og  Datidens  Adel  i  Almindelighed  varetaget  sine 
timelige  Interesser  med  stor  Energi  og  Iver. 

I  1548  kom  Hr.  Lage  atter  til  Norge.  Det  ser 
ud,  som  om  han  selv  har  været  tilstede  paa  Griske  den 
27de  Mai,2  og  i  ethvert  Fald  var  han  den  3die  Juli  i 
Oslo,  hvor  han  skulde  have  afgjort  et  nyt  Stridspunct  med 
sin  Hustrus  Stifbørn,  nemlig  om  det  Gods  i  Norge,  som 
var  tilkjøbt  af  Hr.  Truid  og  Fru  Gørvel  i  Forening  under 
deres  Ægteskab;  Lage  Dlfstand  havde  ladet  ham  stevne 
til  Oslo,  ^  men  udeblev  selv.  Hr.  Lage  Brahe  godtgjorde 
da,  at  han  havde  kongelig  Befahng  til  at  følge  Dronning 
Dorothea  paa  hendes  Reise  til  Sachsen,  hvorhen  hun  led- 
sagede sin  Datter  Anna,  der  skulde  ægte  Hertug  (siden 
Churfyrst)  August.  Han  havde  nu  biet  efter  Lage  Ulfs- 
tand  i  otte  Dage  og  havde  ikke  længere  Tid  til  at  vente 
paa  hans  Komme.*  Hr.  Lage  Brahe  havde  selv  stevnet 
den  gamle  Fru  Inger  Ottesdatter  til  at  godtgjøre,  hvad 
hun  i  sin  Tid  havde  oppebaaret  af  Giske  og  Giske 
Gods,^  hvilket  synes  underligt,  da  jo  denne  Sag  forlængst 


Dipl.  Norv.  XII.  S.  755.  757. 

Dipl.  Norv.  XII.  S.  764,  cfr.  Norsk  Tidsskrift  udg.  af  Chr. 
Lange  IV.  (1850)  S.  94.  Der  solgtes  ham  og  hans  Frue  paa 
den  Dag  negle  G-aarde  i  Egnen,  men  Handelen  kan  jo  være 
besørget  af  en  Foged.  Sagen  har  en  Hden  Smule  Interesse 
derved,  at  det  gamle  Høvdingesæde,  der  forlængst  var  ned- 
sunket til  en  Ladegård,  i  Regelen  aldrig  fik  sine  Besiddere 
at  se. 

Norske  Rigs-Registranter  I.  S.  105. 
Dipl.  Norv.  m.  S.  844. 
Norske  Rigs-Registr.  I.  S.  105. 


PRU  QØRVEL  FADEBSDATTER. 


245 


var  opgjort  i  Truids  Tii    Man  ved  heller  ikke  mere  om 
denne  Sag. 

Hr.  Lage  drog  altsaa  bort  fra  Oslo  og  kom  saaledes 
ei  til  at  overvære  Prinds  Frederiks  nogk  Uger  efter  der 
stedfundne  norske  Hylding.  Derimod  drog  han,  som  det 
var  befalet  ham,  til  Sachsen  med  Dronningen.  Efter  Fru 
Gørvels  Ønske  medtog  han  hendes  eneste  Barn,  den  paa 
Varberg  under  Beleiringen  fødte  Nils  Ulfstand,  for  at 
skaffe  Drengen,  der  nu  gik  i  det  trettende  Aar,  en  For- 
nøielse.  Men  det  blev  en  sørgelig  Reise.  Paa  Tilbage- 
veien  blev  nemlig  den  unge  Nils  Ulfstand  syg  og  døde  i 
Landskrone.  Han  skulde  saa  begraves  ved  sin  Faders 
Side -i  Lunds  Domkirke,  men  Familie-Uvenskabet  var  saa 
bittert,  at  ingen  af  Ulfstanderne,  den  Afdødes  Halvsø- 
skende,  bleve  indbudne  til  Begravelsen.  Lage  Ulfstand, 
der  maa  have  været  en  lidet  tiltalende  Personlighed,  undsaa 
sig  ikke  for  at  udsprede  det  Rygte,  at  Hr.  Lage  Brahe 
havde  voldt  sin  Stifsøns  Død,  og  da  Begravelsesdagen  kom, 
indfandt  han^sig  i  Domkirken  med  en  af  sine  Brødre  og 
Ære  andre  Adelsmænd  og  lod  spørge  ham  ad  ved  disse, 
„om  det  var  hans  Broder,  der  laa  i  Kisten",  samt  forlangte 
at  faa  Liget  at  se.  Lage  Brahe  forklarede  Sammen- 
hængen  ved  Nils's  Død  under  „sin  Helgens  Ed"  og  tilbød 
ligesaa  Vidner,  der  under  „Helgens  Ed"  ^  skulde  forklare 
det  samme.  Lage  Ulfstand  nøiede  sig  ikke  hermed,  tog 
sin  Hat  og  slog  den  imod  Baaren  og  forlangte  gjentagende 


Man  ser,  at  erldnu  saalænge  efter  Reformationen  er  der  Tale 
om  „Helgens  Ed".  Catholicismen  hang  fast  endnu  hos  Mange. 
(Jfr.  forøvrigt  Kalkars  Ordbog  II.  S.  205).  Et  ret  mærkeligt 
Sted  i  denne  Retning  lindes  i  Chroniken  der  Deutschen  Stådte 
XV.  S.  175,  hvor  det  om  Christian  III^s  Gesandter  i  Regens- 
burg 1541  heder,  at  de  vare  „trefflich  und  erlich,  der  alten 
Religion",  hvilket  i  det  mindste  for  Nogles  Vedkommende  dog 
ei  kan  være  rigtigt. 


246 


DR.  LUDVIG  DAAE. 


at  se  Liget.  Da  Hr.  Lage  Brahe  ikke  vilde  opfylde 
Forlangendet,  bad  Ulfstand  sine  Ledsagere  om  at  opsige 
Brahe  Haandfæstningen.  Dette  vilde  ikke  disse,  hvorpaa 
Presten  besteg  Prædikestolen.  Da  efter  endt  Prædiken 
Liget  skulde  bæres  til  Graven,  toge  Ulfstanderne  og  deres 
Svende  fat  paa  Baaren  og  holdt  Kisten  tilbage  med  Magt. 
Nu  blev  Ordvexelen  mellem  de  to  Fiender  heftigere  og 
heftigere,  og  Lage  Brahe  lod  sin  Uven  høre,  at  „om  ikke 
Haandfæstningen  var,  skulde  han  komme  til  at  angre  sine 
Ord".  Da  saa  den  anden  vedblev  med  sine  ærerørige 
Beskyldninger,  blev  Enden  paa  det,  at  Laaget  toges  af 
Kisten  og  Klæderne  „opsprættedes"  paa  Liget.  Det  kom 
da  aabenbart  for  Dagen,  at  Drengen  var  død  af  „Pesti- 
lentses  Befængelse".  Denne  Scene  fremkaldte  en  Bietssag, 
thi  Hr.  Lage  Brahe  vilde  have  Opreisning  for  den  ham 
tilføiede  Fornærmelse,  Dom  faldt  omsider  ved  Kongens 
Retterthing  i  November  1551.  Lage  Brahe  kjendtes  vistnok 
uskyldig  i  sin  Stifsøns  Død,  men  Lage  Ulfstand  frifandtes 
forøvrigt  for  Tiltale,  fordi  han  dog  ikke  havde  draget 
Sværd  eller  Kniv,  og  fordi  de  Stridende  gjensidig  havde 
givet  hinanden  „onde  Ord".  Om  Vanhelligelsen  af  Kirken 
var  der  ei  Tale.^ 

Nils  Ulfstands  Død  havde  fremkaldt  nye  Vanskelig- 
heder, da  der  nu  skulde  skiftes  ogsaa  efter  liam  imellem  hans 
Moder  og  hans  Halvsøskende.  Hun  fik  efter  sin  Søn 
Fordringer  paa  dem,  de  igjen  efter  sin  Halvbroder  For- 
dringer paa  hende.  Under  Processen  efter  den  skanda- 
løse Begravelse  gik  Forhandlingerne  om  Arven  kun  sent 
fra  Haanden,  men  omsider  bleve  de  omtrent  samtidig  med 
Processen    afsluttede    ved    en    Kjendelse    af   Kongen    og 


*   Kolderup-Rosenvinge,  Gamle    danske  Domme  1.  Saml.  No.  79. 
Norske  Rigs-Registranter  I.  S.  139—140. 


FRU  GØRVEL  FADERSDATTER. 


247 


Raadet.  Fru  Gørvel  beholdt  ifølge  denne  ikke  mere  af 
Hr.  Truids  Gods  end  sin  Morgengave.  Men  ikke  desto- 
mindre  har  hun  adskillige  Aar  efter  været  i  Besiddelse 
af  Truids  Gaard  Torup,  som  hun  skal  have  bebygget  og 
en  Tid  beboet,  men  som  hun  tilsidst  overlod  Ulfstanderne.^ 
I  1552  drog  Lage  Brahe  atter  og  maaske  nu  for 
sidste  Gang  til  Norge.  Paa  denne  Reise  ledsagedes  han 
ogsaa  af  Fru  Gørvel,  der  maaske  nu  for  første  og  sidste 
Gang  saa  det  Land,  hvor  hun  eiede  saa  umaadelig  store 
Besiddelser;  i  ethvert  Tilfælde  kan  det  ikke  paavises,  at 
hun  før  eller  siden  har  været  her.  Nu  blev  Arvespørgs- 
maalet  bragt  til  endelig  Afgjørelse  i  Oslo  den  27de  Juni, 
idet  Ulfstandernes  Interesser  nu  varetoges  af  den  bekjendte 
Christen  Munk,  da  Høvedsmand  paa  Hamar  (siden  som 
bekjendt  paa  Akershus),  der  havde  ægtet  en  af  Truid 
Ulfstands  Døtre  og  altsaa  selv  var  interesseret  i  Sagen, 
Alt  sit  norske  Odelsgods  beholdt  Fru  Gørvel,  men  Ulfs- 
tanderne  opnaaede  ved  Dommen  at  faa  sig  tilkjendt  Halv- 
parten af  Indløsningssummerne  for  det  Gods,  som  Hr.  Truid 
og  Fru  Gørvel  i  Fællesskab  havde  indløst,  samt  at  Kjøbe- 
og  Pantegods,  som  ikke  var  Fru  Gørvels  Odel,  skulde 
deles  mellem  hende  og  Stifbørnene.  To  Præbender  (Vi- 
cariegods),  der  vare  stiftede  af  Fru  Gørvels  Forfædre  i  Oslo 


P.  v.  Moller,  HaUand,  S.  202,  hvor  det  siges,  at  hun  allerede 
før  1560  opgav  Torup,  hvilket  maa  være  rigtigt,  se-  samme 
Skrift  S.  208.  Nogle  Sagn  om  hendes  Ophold  paa  Torup  og 
Bygninger  der  skulle  senere  anføres.  I  Skånska  Herregårdar,  hvor 
Sagnene  forekomme,  berettes  tillige,  at  der  endnu  1729  fandtes 
en  Tavle  indmuret  paa  Torup  med  en  Indskrift,  der  fortalte, 
at  Fru  Gørvel  med  egen  Haand  havde  lagt  den  første  Sten  til 
Gaardens  Grundvold.  I  1581  omtales  „Fru  Gørvels  Arvinger 
paa  Torup"  (det  vil  da,  saaåom  hun  selv  endnu  levede,  sige: 
de  daværende  Eiere).  Kbhvn.s  Diplomatarium  IV.  S.  654. 


248 


DR.  LUDVIG  DAAE. 


Og  Hamar,  beholdt  hun  udelte.^  Nogle  Dage  senere 
deltes  da  det  omtalte  Kjøbegods  mellem  Lage  Brahe  paa 
hans  Hustrus  og  Christen  Munk  paa  dennes  Hustrus  og 
Medarvingers  Vegne  ved  sex^  Adelsmænd  og  en  Raad- 
mand.* 

Fru  Gørvels  Ægteskab  med  Lage  Brahe  var  blevet 
barnløst.  Af  den  Grund  var  det  vistnok,  at  hun  ved  dette 
sit  Ophold  i  Oslo  skjænkede  sin  Mand  „ tiende  Gave.  og 
Pjerdings  Gave  efter  Norges  Lov  af  alt  hendes  Arvegods, 
her  udi  Norge  beliggendes."  ^ 

I  adskillige  Aar  høre  vi  ikke  stort  om  Fru  Gørvel. 
Naturligvis  har  hun  som  Rigsraadsfrue  levet  sammen  med 
det  høieste  danske  Aristokrati,  og  vi  se  saaledes,  at  hun 
var  blandt  de  Fruer,  der  fik  Anmodning  om  i  Anledning 
af  forventede  Fyrstebesøg  at  sørge  for  at  „drage"  den 
store  og  lille  Sal  paa  Kjøbenhavns  Slot.* 

I  1567  rammedes  hun  af  et  haardt  Stag,  idet  Hr. 
Lage  Brahe  døde  den  5te  Marts  paa  Krogholm,  der  maa 
antages  at  have  været  hans  og  hendes  sædvanlige  Op- 
holdssted.  Hun  havde  nu  mistet  tre  Mænd  og  sit  eneste 
Barn.  Søskende  havde  hun  aldrig  havt  eller  kjendt,  og 
overhoyedet  stod  hun  nu  ganske  ene  i  Verden  med  alle 
sine  Gaarde  og  al  sin  Eigdom,  der  vel  yderligere  var 
blevet  forøget  ved  Morgengave  o.  s.  v.  fra  Lage  Brahe. 
Hun  var  nu  bleven  50  eller,  som  jeg  finder  rimeligere, 
58  Aar  gammel.^ 


*  Dipl.  Norv.  Xn.  No.  639. 

*  Sammest.  No.  640,  hvor  Godset  opregnes. 

*  Mandag  efter  St.  Hans  Dag  (o :  27de  Juni),  Afskrift  i  Kleven- 
felds  Samlinger  i  det  danske  Eigsarchiv. 

*  Cancelliets  Brevbøger  1556—1560,  S.  265. 

*  Selv  efter  Lage  Brahes  Død  undgik  hun  ikke  alle  B^tstrætter. 
1578    sees    saaledes   Jens   Brahes   Arvinger   (Brodersønner   af 


FRU  G^RVEL  PADERSDATTEB. 


249 


V. 

Allerede  kort  efter  Syvaarskrigen  mærkes  tydelig,  at 
Kronen  begynder  at  trække  Vexler  paa  den  barnløse  og 
rige  Enkes  Formue,  og  at  hun  viser  sig  offervillig  i  denne 
Henseende.  I  1574  ser  man,  at  hpn  eftergiver  Kronen 
betydelige  Gjeldsfordringer.  Den  12te  Juli  i  det  nævnte 
Aar  skjænkede  hun  Kongen  6000  Daler,  som  denne 
var  hende  skyldig  for  Pantegods,  og  desforuden  2000 
Daler,  som  Hr.  Lage  Brahe  paa  Kongens  Vegne  havde 
sagt  god  for  til  Daniel  Rantzau, '  dog  saa,  at  hun 
for  Livstid  skulde  beholde  Verpinge  Hofgaard  og  MøUe.^ 
Og  eftersom  Fru  Gørvel  begyndte  at  blive  gammel, 
maatte  naturligvis  Opmærksomheden  mere  og  mere  hen- 
vendes paa  den  rige  Arv,  der  i  sin  Tid  skulde  falde  efter 
hende.  Da  nu  hertil  kom,  at  hun  ikke  havde  Udarvinger 
hverken  i  Danmark  eller  Norge,  men  derimod  havde  sine 
eneste,  meget  fjerne  Paarørende  i  Sverige,  har  det  sand- 
synligvis  været  Kong  Frederik  11.  høist  ukjært  at  tænke 
sig,  at  hendes  store  Godser,  der  især  laa  i  Norge,  &kulde 
komme  i  svenske  Adelsmænds  Besiddelse.  Hvad  Fru 
Gørvel  angaar,  havde  hun,  hvad  tilsidst  hendes  Testamente 
udtaler,  selv  ikke  stort  tilovers  for  sin  Familie  i  Sverige, 
og  derhos  er  det  tænkeligt,  at  det  har  faldet  hende  tem- 
melig besværligt  aarlig  at  skulle  lade  indkræve  sine  Ret- 
tigheder og  derhos  jevnlig  paany  lade  bortfæste  sine  Gaarde 
i  saa  fjerne  Egne  som  Nordland,  Romsdal,  Søndmøre,  ja 
endog  Hjaltland.  Forhandlinger  mellem  Kongen  og  hende 
kom  derfor  i  Stand  om  en  Afstaaelse  af  det  nor$ke  Gods, 
foreløbigt  det    vestlandske    („nordenfjeidske")    til   Kronen 


Hr.  Lage)  at  have  en  Proces  med  hende  i  Oslo,  hvor  de  imid- 
lertid udebleve  ved  Herredagen.    Norske  Herredags-Dombøger, 
I.  (1578)  S.  54. 
'  Det  danske  Bigsarchiv,  Domme  og  Thingsvidner  112. 


250 


DR.  LUDVIG  DAAi; 


imod  Vederlag  i  Skaane,  og  en  saadan  fandt  Sted  ved  et 
Skjøde,  udstedt  af  hende  i  Kjøbenhavn  Iste  Marts  1582.^ 
Det  var  ikke  smaa  Jordegodsmasser,  det  her  gjaldt. 
Vi  skulle  her  give  en  kortfattet  Udsigt  over  dets  Udstræk- 
ning.  I  Romsdalen  afstodes  56  Gaarde  tilsammen 
af  Skyld  137  Voger  V2  Pd.  Fisk,  9  Pund  Smør,  V»  Tønde 
Lax  og  5  Spek.  Af  disse  Gaarde  var  Sandø  i  Sognet  af 
samme  Navn  (Ånnex  til  Akerø),  hvilken  store  Gaard  alene 
skyldte  10  Voger  Fisk,  afgiftsfri  tillagt  hendes  Foged  her 
„Jens  Skriver'".  I  Søndmøre:  124  Gaarde  (af  hvilke 
kun  nogle  faa  Ødegaarde)  til  samlet  Skyld  ca.  290  Voger 
Fisk,  112  Mæler  Korn,  c.  12  Pund  Smør,  9  Vætter 
Næver,  72  Td.  Tjære,  dertil  Homnens  Fiskevær  „med  sin 
Rente",  et  Laxefiskeri  m.  M.  Pa,a  Voss  afstodes  32 
Gaarde  og  noglé  Fiskerier,  (Fru  Magnhilds  fordums  Arv), 
i  Hard  anger  4  og  i  Ryfylke  7  Gaarde,  (sandsynligvis 
ligeledes  hidrørende  fra  Fru  Magnhild),  endelig  13 
Gaarde  i  Senjen  (Levninger  af  Bjarkø-Godset)  til  en 
Skyld  af  35  Voger  Fisk.  Af  Gaarde  omfattede  Afstaa- 
elsen  saaledes,  foruden  særskilt  opførte  Fiskerier,  Kvern- 
brug  m.  M.,  et  Antal  af  236,  derimellem  mange  meget  store 
og  fordetmeste  alle  hele  Gaarde,  ikke  Parceller.  Der- 
til kom  Godset  paa  Hjaltland,  som  nedenfor  opregnes. 
Dette  sidste  Gods,  der  udgjorde  den  paa  Alf  Knutssøn 
faldne  Trediepart  af  Hans  Sigurdssøns  Gods  paa  Øerne, 
var  oprindelig  samlet  i  det  trettende  Aarhundredes  Slut- 
ning af  Hr.  Thorvald  Thoressøn  og  fra  hans  Familie  gaaet 
over  til  Hafthorssønnerne.^ 


»   Norske  Rigs-Eegistranter  II.  S.  452—457. 

*  Det  hjaltlandske  Gods  laa  siden  under  Giske.  I  1661  heder 
det  (Medd.  fra  d.  n.  Eigsarchiv  I.  Ohra.  1870  S.  177),  at  man 
sjelden  fik  noget  deraf,  og  siden  høres  Intet  derom. 


FRU  GØRVEL  FADERSDATTER. 


251 


Som  Vederlag  for ,  alt  dette  tilskjødede  Kongen  sam- 
tidig igjen  Fru  Gørvel  som  Eiendom  den  hende  allerede 
før  paa  Livstid  overdragne  Verpinge  Hofgaard  og  Verpinge 
Mølle  i  Skaane  med  alle  Tilliggelser  samt  forlenede  hende 
med  Børringe  Kloster  og  Klostergods  sammesteds,  lige- 
ledes  med  Prosteherred  og  tre  af  Lunds  Kapitels  Gaarde, 
Alt  kvit  og  frit  for  hendes  Levetid.  Uden  at  ville  af- 
gjøre,  hvo  der  var  den  vindende  Part  ved  denne  store 
Transaction, '  skal  jeg  kun  gjøre  opmærksom  paa,  at  i 
1602  svaredes  af  „det  Gods  nordenfjelds,  kaldes  Fru 
Gørrilds  Gods'*,  hvilket  da  var  forlenet  til  Sivert  Beck, 
kun  748  Daler  om  Aaret,^  medens  Indtægterne  af  Fru 
Gøi^vels  Len  Børringe  og  Frosteherred  ansloges  til  hen- 
holdsvis 815  og  704  Rdl.  om  Aaret;^  om  det  hende  som 
Eiendom  overdragne  Verpinges  Værd  har  jeg  ingen  Op- 
lysning.  I  ethvert  Fald  er  hendes  aarlige  Indtægter  blevne 
betydelig  forøgede. 

Men  Hovedsagen  var,  at  ei  alene  hendes  Gods  nor- 
denfjelds  nu  var  blevet  Krongods,  men  at  Kongen  alle- 
rede strax  var  bestemt  paa  ogsaa  at  erhverve  hendes 
øvrige,  endnu  beholdne  norske  Eiendomme,  og  at  det  vist- 
nok  allerede  dengang  var  Tanken,  at  Kronen  omsider 
skolde  blive  hendes  Universalarving.,  I  denne  Henseende 
er  et  Kongebrev  til  hende,  udstedt  1584,  af  stor  Interesse. 
Det  heder  her:  '„ Vider,  at  som  vi  naadigst  til  Sinde 
føre  den  underdanigste  Benegenhed,  som  I  saavelsom  Eders 
afgangne  Husbonde  baade  i  vor  Ungdoms  Aar  og  der- 
efter  haver  os  altid  bevist,  synderUg  idet  at  I  saa  god- 
villige os  haver  givet  og  foræret  en  anselig  Gods  udi  vort 
Rige  Norge,    da    kunne    vi    ikke    andet  end   derom  Eder 


*  Schlegeh  Sammlungen  zur  Dånischen  Gesch.  X.  I,  1,  S.  91. 

*  Gesch.    Christians  IV.   von   N.    Slange,    mit   Anmerkungen  v. 
Schlegel,  Zweites  Buch,  Kopenh.  1759,  S.  296—297. 

HiBt.  Tidskr.  3.  R.  m.  17 


252 


DR.  LUDVIG  DAAE. 


med  naadigst  Taknemraelighed  og  Hukommelse  betænke, 
og  dersom  vi  for  saadan  Eders  underdanigst  bevist  God- 
villighed  mod  os  i  nogen  Maade  kan  gjøre  det,  Eder  til 
Vilje  og  Gode  kan  være,  da  er  og  ville  vi  findes  dertil 
naadigst  villige  ,bevaaghe  og  benegne,  og  efterdi  paa  denne 
Tid  hertil  ingen  Leilighed  hos  os  søges  eller  foregives,  da 
tilsende  Vi  Eder  ligevel  til  samme  vor  naadigst  Viljes 
Tegn    og    Amindelse    vor    og    høibaarne    Fyrstindes^    vor 

kjære  Hustrus  Contrafei. Som  vi  og  nogen  Tid 

siden  forleden  Eder  naadigst  haver  tilskrevet  og  foreslaget, 
om  nogen  handling  *  kunde  være  med  Eder  at  beramme 
ora,  hvis  Gods  I  endnu,  øvrige  haver  udi  vort  Rige 
Norge  og  I  paa  den  Tid  saavelsom  altid  Eder  ikke 
aldeles  derudinden  os  ubeneiet  haver  erklæret",  o.  s.  v.^ 
Denne  Anmodning  har  da  vistnok  været  Poranled*- 
ningen  til  Fru  Gørvels  næste  Afstaaelse  til  Kronen.  Den 
fandt  Sted  under  14de  April  1586  (daferet  Børringe 
Kloster)  og  omfattede  Tholftestad  Gaard  i  Vaage  i  Gud- 
brandsdalen med  45  andre  Gaarde.  Tholftestad,  der  er 
en  meget  l)etydelig  Gaard,  dengang  skyldsat  til  7  Huder, 
og  hvis  Historie  kan  forfølges  temmelig  langt  tilbage,  var 
i  1463  bleven  erhvervet  af  Fru  Gørvels  Oldefader  Hr.  Alf 
Knutssøn  ^  og  var  Hovedgaard  for  det  øvrige  Gods,  der 
for  det  meste  ogsaa  er  erhvervet  af  Hr.  Alf  og  Fru  Magn- 
hild. Tilsammen  var  det  Hele  ansat  til  73  Huder,  men 
hertil  kom  syv  Gaarde  paa  Skoven*  mellem  Lesje  og 
Romsdalen,  hvis  Skyld  ikke  anføres,  og  tillige  flere  Kverne- 
brug.  I  Afstaaelsesbrevet  forsikrer  Fru  Gørvel,  at  hun 
skjænker  Kronen  Godset  af  Taknemlighed  mod  Kongen 
og  af  egen  Vilje,  utvungen  og  unød. 


*   P.    Friis    Edvardsen,   Underretning  om   Kjøbstaden   Skjelskjør 

S.  603— ()04. 
2   Dipl.  Norv.  I.  S.  630. 


FRU  GØRVEL  PADERSDATTER. 


253 


For  denne  Afstaaelse  fik  hun  intet  directe  Veder- 
lag.^ Derimod  opnaaede  hun  vistnok  flere  særlige  Begun- 
stigelser. Et  Exempel  i  denne  Retning  er  det,  at  hun  i 
1590  tilligemed  Peder  Brahe  til  Krogholm,  hendes  sidste 
Mands  Brodersøn,  ^  „paa  egne  og  Medarvingers  Vegne  maa 
for  denne  ene  G-ang  her  i  Riget  eller  andetsteds  lade 
slaa  og  mynte  et  Åntal  Dalere  af  godt  fint  Sølv  og  under 
vort  Navn,  Kontrafei  og  Danmarks  Vaaben  o.  s.  v.,  hvilket 
Antal  Dalere  de  maa  og  skulle  til  deres  Behov  have,  nyde 
og  bruge."^ 

E  iter  de  to  store  Af staaelser  i  1 582  og  1 586  sad  imidler- 
tid Fru  G-ørvel  fremdieles  inde  med  et  meget  stort  Jordegods 
søndenfjelds,  hvilket  endog  ubetinget  har  havt  langt  større 
Værdi,  end  det  væsentlig  vestlandske,  som  hdn  "havde 
givet  Slip  paa.  Ogsaa  dette  overdrog  hun  i  lev«nde  Live 
til  Kronen  ved  Skjøde,  dat.  Børringe  den  19de  Juli  1599, 
medundertegnet  af  Adelsmanden  Hans  Spiegel  til  Hjulskov, . 
,,hendes  tilforordnede  Værge".  Dette  Skjøde*  udviser 
følgende  Gods:  "^ 

1.  I  Brynla  Len.  25  Gaarde  paa  Næsset  (Brun- 
lanes), 1  i  Hedrum,  1  i  Kvelde  Sogn,  17  i  Sandeherred, 
8  i  ThjøUing,  tilsammen  altsaa  52  &aarde  med  samlet 
Skyld  135  Huder,  1  Tønde  Lax,  1  Tylvt  Bord  o.  s.  v. 
Dette  Gods,  hvis  Hovedgaard  var  Man  vik,  hidrørte  vistnok 
væsentlig  fra  Fru  Katharina  Jonsdatter,  Sigurd  Jonssøns 


^    Norske  Rigsregristranter  II.  S.  6G2— 663. 

'   Danmafks  Adels    Aarbog    lft!^8,    S.  113.     Med   ham   har   hun 

altsaa   trods    den   ovenfor   omtalte  Retstvist  af  1578  staaet  paa 

en  god  Fod. 
'   Danske  Rigsarohiv,  Skaanske  Reg.  II.  fol.  41.     Trykt,  men  uden 

Datum,    i    P.    Friis  Edvardsens    Underretning    om   Kjøbstaden 
'      Skjelskjør,  S.  434. 
**  Norske  Rigsregistranter  III.  S.  573 — 578. 

17* 


254 


DR.  LUDVia  DAAE. 


Søster    og    Fru    Grørvels  Oldefader    Hr.    Alf    Knutssøns 
Bedsteraoder. 

2.  Paa  Agdesiden  2  G-aarde  tilsammen  paa  ^ 
Huder. 

3.  I  Hallingdal  6  Gaarde,  tilsammen  10  Huder^ 
4  Skind. 

4.  Paa  Eingerike  2  Gaarde  skyldende  22  Lis- 
pund Malt,  2  Pund  Eugmel. 

5.  Paa  Toten:  27  Gaarde. 

6.  Paa  Hedemarken  27  Gaarde,  i  Østerdalen 
16  og. i  Gudbrandsdalen  32  Gaarde,  tilsammen  75. 
Hovedgaarden  for  alt  dette  synes  at  have  været  Grefs- 
heim,  der  havde  tilhørt  Sigurd  (Skaktavl),  Fru  Magn- 
hilds  anden  Mand,  og  derefter  gjennem  hendes  Søn  med 
denne,  Biskop  Karl  I  af  Hamar,  var  kommet  til  Rose- 
Ætten. 

7.  Sørum  (Sudreim),  Hafthor  Jonssøns  og  hans 
Ætlingers  Herresæde  og  fra  1490  Alf  Knutssøns- 
Arv.  Dette  Godis  omfattede  13  Gaarde  i  Sørum  Sogn,. 
3  i  Blaker,  7  i  Fet,  1  i  Urskog,  3  i  Skedsmo,  2  i  Nanne- 
stad, 4  i  Eidsvold,  13  i  Ullensaker,  15  i  Nes,  1  i  Hø- 
land, 2  i  Enebak,  4  i  Odalen,  4  i  Solør,  7  i  Borgesyssel,, 
2  paa  Hvaler,  1  i  Skjeberg,  4  i  Tune,  8  i  Onsø,  1  i 
Rygge,  4  i  Vestby,  1  i  Aas,  3  i  Nordby,  tilsammen  102, 
foruden  adskillige  Afgifter  for  Fossefald  m.  M.^ 

Alt  i  Alt  udgjør  altsaa  den  tredie  og  sidste  Af- 
staaelse  ca.  248  Gaarde,  og  Summen  af  alle  tre  Afstaa- 
elser    beløber    sig   til    ca.    610   navngivne,    tildels    meget 


Fru  Grørvels  Foged  over  dette  romerikske  Gods,  Morten  Hansen- 
fik  paa  hendes  Forbøn  beholde  Børgen  Gaard  i  Fet  med  nogle 
Øer  paa  sin  og  Kones  Levetid,  hvorhos  Kongen  ligeledes  paa. 
hendes  Forbøn  gjorde  samme  Morten  til  kgl.  Foged  over 
Romerike.     Norske    Rigsregistranter  III.  S.  578,  026. 


FRU  GØRVEL  FADERSDATTER. 


255 


store  og  for  det  meste  middelsstore  Gaarde  foruden  ad- 
skillige unavngivne  Eiendomme,  forskjellige  Herligheder 
og  dertil  Jordegodset  paa  HjaltlaDd.  At  undersøge  dette 
Jordegods's  Værdi,  at  sammenligne  den  daværende  Skyld 
merd  senere  Skyldsætninger  har  jeg  ikke  villet  indlade  mig 
paa.  Det  vilde  være  en  meget  interessant  Opgave  for  en 
Statistiker  af  Fag.  For  en  Historiker  paatrænger  der  sig 
tillige  en  anden  Betragtning.  For  ham  tager  denne  Jorde- 
godsmasse  sig  ud  som  en  Elv,  der  under  et  langt  Løb 
har  voxet  sig  stor  ved  at  optage  den  ene  Sideelv  og  Tvær- 
elv  efter  den  anden,  for  saa  omsider  at  udmunde  i  Havet. 
Resultaterne  af  mangfoldige  norske  Stormænds  og  Stor- 
mandsætters  Arbeide  og  Stræv  gjennem  Aarhundreder  var 
det,  som  efterhaanden  var  samlet  i  Rose-Ættens  Besid- 
delse for  saa  gjennem  dens  sidste  Ætling,  en  syenskfødt 
til  Danmark  overflyttet  Kvinde,  at  gaa  ind  i  Krongodsets 
Masse  og  derefter  i  det  følgende  Aarhundrede  at  sælges 
til  Speculanter  og  af  dem  igjen  tilsidst  at  udhøkres  Gaard 
for  Gaard  og  efter  Aarhundreders  Forløb  omsider  atter 
at  blive  Bondegods  og  som  saadant  jevnt  at  udparcelleres. 
i  utallige  Smaabrug. 

VI. 
-Saaledes  havde  Fru  G  ør  vel  Intet  mere  tilbage  i  sin 
Moders  Fødeland  Norge,  men  fremdeles  besad  hun  stort 
Jordegods  i  sit  eget  Fødeland  Sverige  og  i  Danmark.  I 
1601  afstodes  ogsaa  disse  svenske  og  danske  Godser,  og 
den  gamle  Kvinde  overdrog  ved  en  Række  af  Docu menter 
alt  sit  jordiske  Gods  til  Kongen,  dels  strax,  dels  som 
Arv,  naar  hun  var  død.  Godset  i  Halland,  som  hun 
havde  faaet  i  Morgengave  af  Truid  Ulfstand,  dertil  6 
Gaarde  i  Malmøhus  Len,  Saxtrup  Mølle  under  Lands- 
krone og  „en  Gaard  paa  Grændsen"  afstodes  til  Kronen 


256 


DR.  LUDVIG  DAAE. 


23de  Marts  1601.  Derpaa  overdrog  hun  til  Kongen  alt 
sit  Arvegods  i  Sverige  den  6,  Juli  s.  A.  Og  endelig  den  der- 
paa følgende  Dag  7de  Juli  udstedte  hun  sine  tre  sidste  Af^ 
staaelsesbreve.  Det  første  af  disse  angik  Verpinge  Gods. 
Ved  det  andet  overdi-og  hun  til  Kongen  sin  Part  af  en 
Fordring  paa  Staden  Danzig,  der  hidrørte  fra  Fru  Gørvels 
Morinoders  Morfader  den  svenske  Konge  Karl  Knutssøn. 
Denne  havde  nemlig  under  sit  Exil  (omtrent  1458)  laant 
Danzigerne,  til  hvis  By  han  havde  tåget  sin  Tilflugt,  en 
Sum  Penge.  Paa  Fru  Gørvels  Vegne  havde  Frederik  II 
nogle  Gange  forgjeves  søgt  at  bevæge  Danzigeme  til  at 
betale.^  Nu  skjænkedes  Fordringen  altsaa  til  Kongen.  Det 
var  en  sælsom  Tingenes  Vending,  at  Christierns  I's  Sønne- 
søns  Sønnesøn  saaledes  blev  Kong  Karl  Knutssøns  Arving, 
men  foripodentlig  har  Christian  IV  neppe  været  heldigere 
end  han  og  andre  af  vore  Konger  i  deres  Bestræbelser 
for  at  indløse  Orknøerne  og  Hjaltland.  Det  tredie  Docu- 
ment  af  7de  Juli  var  endelig  Fru  Gørvels  Testament, 
hvorved  Kongen  indsattes  til  hendes  Universalarving^ 

I  mange  Aar  havde  Børringe  været  Fru  Gørvels 
Hjem.3  Om  hendes  Levemaade  her  er  intet  nærmere 
bekjendt,  uden  dette,  at  hun,  som  i  Testamentet  udtrykke- 
lig  udtaltes,  ikke  sjelden  modtog  Besøg  af  Kongen  per- 
sonlig, en  Opmærksomhed,  som  var  ret  naturlig  lige  over- 
for en  saa  fornem  Undersaat,  der  i  den  Grad  havde  lagt 
Kjærlighed  til  Kongehuset  for  Dagen.  Sandsynligvis  har 
hun  vel  til  sit  daglige  Selskab  omgivet  sig  med  nogle 
Adelsjorafruer.   '  En   af  disse   kjende    vi   tilfældigvis,   det 


'  Se  om  denne  Sag  L.  Daae,  Kong  Christiern  I^s  norske  Histo- 
rie, Chra.  1879,  S.  138. 

^   Disse  to  sidste  Docuip  enter  ere  aftrykte  som  Bilag. 

®  Hun  har  eiet  en  Gaard  i  Kjøbenbavn,  se  Kbbvns.  Diploma^ 
tarium  I.  S.  355,  men  sandsynlig  vis  ikke  byppig  opboldt  sig  der. 


FRU  GØRVEL  FADERSDATTER. 


257 


var  Jomfru  Dorothea  Huitfeldt  fra  Trondstad  i  Norge, 
en  fjern  Slægtning  af  Fru  Gørvel.  Hun  var  hos  denne 
fra  1598—1601,  da  hun  forlod  hende  for  at  optages  mellem 
Dronningens  HoQomfruer.^  En  af  dem,  der  synes  at  have 
staaet  Fru  Gørvel  meget  nær,  var  Sigvard  Grubbe  til  Hof- 
dal  i  Skaane,  nu  nærmest  bekjendt  af  sin  Dagbog  og 
den  deri  forekommende  Skildring  af  Christian  I  Vs  Eeise 
til  Nordcap.  Hans  Kone  Hillebbrg  (ligeledes  enVrrubbe) 
var  Datterd^tter  af  Gregers  Dlfstand,  Fru  Gørvels  Stifsøn. 
Det  er  derfor  sandsynligt,  at  den  gamle  Kone  nu  har  været 
forsonet  med  sine  Stifbørn  eller  deres  Familie-  til  hvem 
hun  saa  godvillig  havde  afstaaet  Torup.  Sigvard  Grubbe 
omtaler  hende  i  sin  Dagboge  som  „ en  udraærket  K vinde" 
og  tilføier :  „ Jeg  skylder  hende  meget,  og  hun  har  været 
for  mig  som  en  Moder."  Som  hendes  Værge  omtales 
flere  Gange  en  Adelsmand  Hans  Spiegel,  der  havde 
nogle  smaa  Len  i  Skaane  og  døde  1600.  -Den  samme 
Dagbog  skylde  vi  ogsaa  vor  Kundskab  om  hendes 
Dødsdag.  Hun  døde  paa  Børringe  den  20de  April  1605. 
Hendes  Valgsprog  havde  været:  „Hielp  gudt  aldtidt".^ 
Sigvard  Grubbe  angiver  hendes  Alder  til  96  Aar,  men 
andre  gjøre  hende,  som  vi  have  seet,  nogle  Aar  yngre. 
Om  Begravelsen  heder  det  i  Dagbogen,  at  hun  stedtes 
4;il  Jorde  i  Lunds  Domkirke  den  5te  Mai  paa  Kongens 
Bekostning,  og  at  Ligtalen  holdtes  af  Biskoppen  over 
Syrach  16.     Man  kan  med  Føie  undre  sig  over,  at  Kongen, 


*   Personalhistorisk  Tidsskrift  IV.  S.  0.'). 

'^  Danske  Magazin  4.  R.  IV.  S.  18  -19.  Dagbogen  er  meddelt  i 
D.  Mag.  (4.  R.  II  og  IV)  af  H.  F.  Rørdam  i  Oversættelse.  I 
Originalen  heder  det:  Matrona  lectissima  Gørilda  Fadderi 
filia,  annorum  96,  de  me  quam  optime  merita  et  qnam  loco 
matris  habui  et  colui. 

^  Et  gammelt  i  det  danske  Rigsarchiv  be  varet  Stambogsblad  med 
en  Del  Adelspersoners  Valgrsprog  fra  ca.  1590. 


258 


DR.  LUDVIG  DAAE. 


der  blev  hendes  Universalarving,  ikke  viste  hendes  Minde 
den  Ære  og  Opmærksomhed  at  lade  denne  Tale  trykke. 
Derved  er  en  vigtig  Kilde  til  hendes  Liv  forsvunden, 
hvilket  vistnok  saa  meget  mere  maa  beklages,  som  Taleren, 
Mag.  Mogens  Madsen,  af  hvem  forøvrigt  flere  Ligtaler 
haves,  var  en  af  Tidens  bedste  Kjendere  og  Venner  af 
Nordens  Historie. 

D#n  store  Arv,  som  tilfaldt  Kongen,  vakte  naturlig- 
vis Opmærksomhed.  Et  Vidnesbyrd  herom  er  ^n  aabenbart 
samtidig  Antegnelse,  som  jeg  i  1879  fandt  i  et  Haand- 
skrift  paa^  Dibliotheket  ved  Johanneum  i  Hamburg.  Her 
anslaaes  Arven  til  over  to  Tønder  Guid,  en  stor  Formue 
i  de  Dage,  aabenbart  foruden  hvad  Kronen  havde  er- 
hvervet  i  hendes  levende  Live.  Dog  tilføier  Antegneren, 
at  K*ongen  ikke  fik  hendes  svenske  Gods.^  Denne 
sidste  Del  af  hendes  Jordegods  havde  i  Aarenes  Løb  fristet 
mange  vexlende  Skjebner,  og  hendes  Indtægter  fra  Føde- 
landet havde  været  meget  usikre  og  stundom  i  Aarevis 
været  hende  ganske  unddragne.  Gustav  Vasa  havde  hen- 
imod  Slutningen  af  sin  Regjeringstid  ført  en  Krig  mod 
Rusland  og  i  den  Anledning  stærkt  beskattet  de  danske 
Godseiere  i  Sverige .^  I  1562  angives  Fru  Gørvels  svenske 
Gods  til  72  „landbohemman"  beliggende  især  i  Smaaland  og 
Vestergøtland,    men    tillige   i  Upland.'     Men  Aaret  efter 


*  Det  heder  i  det  Hamburgske  Haandskrift;  "Frau  Giurle,  auss 
Schweden  burtich,  hat  3  menner  gehabt.  —  —  Diese  Frau  ist 
sher  reich  gewesen  und  hatt  den  Kon.  von  Dennemarck  zum 
erbe  gemachet  auch  der  guter,  die  sie  in  Schweden  gehabt. 
Hat  also  der  Kon.  iiber  die  2  tonnen  goltes  von  ihr  bekommen, 
auss  Sweden  aber  iiichts/' 

'  (Jo.  Svaningii)  Refutatio  calumniarum  Joannis  Magni,  Hafn. 
1560.     4.  K. 

^  H.  Forssell,  Sveriges  inra  Historia,  I.  S.  107.  Man  ser  samme 
Sted,  at  Fru  Gørvels  ovenfor  omtalte  Stifsøn  Lage   Grregerssøn 


FRU  GØRVEL  FADERSDATTEB. 


259 


korø  Syvaarskrigen,  og  alle  danske  Godser  i  Sverige  bleve 
nu  beslaglagte.  Grev  Pehr  Brahe  kom  i  Besiddelse  af 
Fru  Gørvels  Eiendomme.  Vistnok  fastsatte  Freden  i 
Stettin  (1570),  at  danske  og  norske  Adelsmænds  Eien- 
domme i  Sverige  og  svenske  Adelsmænds  i  Danmark  og 
Norge,  der  i  Krigen  maatte  være  Eierne  frsikomne,  skulde 
gives  disse  tilbage,  men  det  gik  ikke  saa  let.  Grev  Pehr 
forholdt  fremdeles  Fru  Gørvel  hendes  Godser,  og  denne 
henvendte  sig  derfor  til  sin  Konge  med  Bøn  om  Bistand 
til  at  faa  sin  Ret.  Men  uagtet  hun  „bekom  Kongens 
Forskrivelse  til  Kong  Johan  af  Sverige,  blev  dog  en  ringe 
Ti«g  derudi  etterkommet,  saa  det  havde  nær  blevet  en» 
Aarsage  til  ydermere  Uleilighed."  ^  Senere  synes  Sagen  at 
være  bragt  i  Orden,  men  endnu  paa  sin  høie' Alderdom 
maatte  Fruen  opleve  nye  Vanskeligheder.  Mellem  de 
danske  Klagemaal  mod  Sverige  i  Aaret  1601  forekommer 
nemlig  ogsaa,  at  „Pru  Gørvel  Fadersdatters  Arvegods  i 
Sverige,  som  hende  udi  tre  Kongers  Tid  uhehindret  (!) 
fulgt  haver,  nu  af  Hertugen  (Carl  IX)  hende  bliver  for- 
holdt", hvorfor  forlanges,  „at  den  Skade,  hende  ved  d^tte 
Forhold  er  tilføiet,  maa  vorde  igjen  skadesløs  erstattet "  * 
Dette  Forlangende  er  altsaa  ikke  blevet  opfyldt, 
Tiden  at  vi  kjende,  hvilke  Hindringer  der  er  lagte  i  Veien 
for  Kong  Christian  som  hendes  testamentariske  Arving. 
Det  eneste  om  hendes  svenske  Gods,   jeg  kjender,    er,  at 


Ulf  stand  besad  ikke  mindre  end  90  „hemman"  i  Smaaland. 
Maaske  har  han  faaet  dehi  med  sin  Hustru  Grørvel  Gylden- 
stjerne, der  ogsaa  stammede  fra  svensk  Adel  og  var  en  fjernere 
Slægtning  af  Fru  Gørvel  Fadersdatter.  Muligens  er  han  endog 
gjennem  sin  Stif moder  kommen  i  Berøring  med  hende.  Hans 
Ægteskab  var  barnløst.  (Jfr.  Anrep,  Svenska  Adelns  Åttar- 
taflor  II.   S.  137). 

Resen,  Frederik  IPs  Krønike  S.  269. 
Slange,  Christian  IVs  Historie  II.  S.  16?). 


260 


DR.  LUDVIG  DAAE. 


der  om  hendes  Føde-  og  Hovedgaard  der,  Hjulstad,  reiste- 
sig  en  meget  langvarig  Proces  „mellem  hendes  Fadersøsters 
Bamebarnsbørn  og  hendes  Morraoders  Barnebarn,  begge 
i  sjette  Led  beslægtede".^  Svea  Hofret  tildømte  begge 
Parter  lige  Andel  i  Arven  ved  Dom  af  12te  Juli  1615, 
hvorefter  Cantsleren  Axel  Oxenstjerna,  der  var  en  af 
Arvingerne,  udløste  de  øvrige.  I  hans  Familie  vedblev 
Hjulstad  at  være  til  Nutiden.^ 

Fru  Gørvel  er  bleven  en  Sagnfigur  i  Skaane,  men 
de  fleste  af  disse  Traditioner,  man  har  bevaret  om  hende^ 
paa  et  Par  Herregaarde,  bære  rigtignok  et  temmelig  tyde- 
•  ligt  Præg  af  Q.t  være  opdigtede.  Paa  Torup  skal  hun  i 
en  af  Kjæld*erne  have  nedgravet  store  Skatte,  men  da. 
hun  forsømte  før  sin  Død  at  aabenbare  dette,  gaar  hun 
naturlig viis  igjen  og  spøger.  Videre  fortælles  sammesteds^ 
§it  hun  ofte  forstyrredes  i  sin  Morgensøvn  af  Hyby  Bøn- 
der, der  dreve  sine  Creaturer  gjennem  en  Dal  i  Nærheden 
af  den  daværende  Hovedbygning.  For  nu  at  gjøre  en 
Ende  paa  dette,  lod  hun  den  nye  Bygning  opføre  just  i 
denne  Dal  o.  s.  v.  Paa  Børringe  heder  det,  at  hun  fik- 
det  Indfald  at  ville  udtappe  Lyngsøen,  der  ansaaes^ 
for  at  være  bundløs,  .men  alt  Arbeide  viste  sig  at  være 
forgjeves.  Den  gamle  Frue  vilde  imidlertid  ikke  give 
tabt,  men  lod  Arbeidet  fortsætte,  og  for  at  paaskynde  sine 


^  Hendes  Mormoder  havde  været  Knut  Alfssøns  første  Frue 
Gørvel  Gryldenstjerne.  Ifald  Efterkommere  af  denne  have  kunnet 
melde  sig,  maa  denne  Fru  Grørvel  have  været  Enke  og  havt 
Børn  af  et  tidligere  Ægteskab,  da  hun  blev  gift  med  Knut 
Alfssøn,  hvilket  neppe  eUers  vides  at  have  været  Tilfældet/thi 
af  hendes  og  Hr.  Knuts  Efterkommere  var  Fru  Q-ørvel  Faders- 
datter  selv  den  sidste  Spire. 

*  Skånska  Herregårdar,  Torup  (Tillæg)  og  Anrep,  Svenska  Adelna 
Åttartaflor  lY.  S.  59. 


FRU  GØRVEL  FADERSDATTER. 


261 


Folk   tog   hun   selv  Plads   ved  Søen.      Men  da  faldt  hu» 
selv  ned  i  denne  og  mistede  paa  den  Maade  Livet.* 

Ogsaa  i  Norge  er  hun.  blevet  erindret  i  det  mindste^ 
en  rum  Tid  efter  sin  Død.  Saaledes  hørte  man  norden- 
fjelds  (1661)  det  Sagn  berette,  at  hun  „skulde  have  for-^ 
høiet  Landskyld  og  Leding  for  sine  Gaarde,  førend  hun 
bortskiftede  sit  Gods  til  Kronen",  ^  altsaa  for  at  Godsets 
Værd  skulde  synes  saa  meget  større  og  derved  bedre  Be- 
tingelser skulde  blive  at  opnaa  hos  Kongen.  Dette  er 
imidlertid  lidet  sandsynligt,  thi  det  heder,  at  disse  For- 
høielser  særlig  skulde  have  fundet  Sted  for  Indherreds  Ved- 
kommende, „hvor  Fru  Gørvel  fordum  eiede  et  stort  Gods", 
men  —  der  havde  hun  netop  intet!  Imidlertid  rettes 
en  aldeles  lignende  Beskyldning  mod  Casper  Christophersen 
SchøUer^*  og  det  er  vistnok  ikke  urimeligt,  at  saadanne  For- 
høielser  af  og  til  forekom  under  deslige  Tilfælde,  uden  at 
just  Fru  Gørvel  har  befattet  sig  dermed.* 


*  Gr.  Ljunggren  i  Skånska  Herregårdar,  Lund  18r)2 — 54,  Fol.  obL 
passim. 

*  Samll.  t.  d.  N.  F.  Sp.  o.  Hist.  IV.  S.  31. 

*  Sammesteds  S.  40. 

*  En  ret  mærkelig  Fortælling  om  Ytterøeu  af  lignende  Indholdfin- 
des  i  en  haandskreven  Beskrivelse  af  Inderøens  Fogderi  fra  anden 
Halvdel  af  forrige  Aarhundrede,  hvor  det  heder:  De  „  gamle"  for- 
talte, „at  denne  0  med  de  derpaa  vserende  Gaarde,  der  for  nær-^ 
værende  Tid  udgjør  60,  foruden  nye  Oprydninger  og  Husmands- 
Pladser,  har  i  de  gamle  Tider  været  et  forenet  Gods  og  tilhørt 
en  Eiere,  som  har  været  forundt  alle  Jura  Majestatis  og  i  Følge^ 
af  den  Frihed  taxeret  enhver  Gaard  paa  det  høieste.*^  ^ 
(Chra.  Univ.  Bibl.  Msc.  468.  4to).  Det  er  bekjendt,  at  Ytter- 
øen  i  sin  Tid  har  været  helt  overdragen  af  Kongedømmet 
til  Nidaros  Erkebispestol,  ikke  som  personlig  Forlening  til 
enkelt  Erkebisp,  men  for  bestandig.     Hermed  maa  Sagnet  staa. 

i  Forbindelse. 


262 


DR.  LUDVIG  DAÅE. 


I  den  skaanske  Tradition  roses  Fru  Gørvel  ikke 
alene  for  sin  Driftighed  og  Husholderiskhed,  men  tillige 
for  sin  Q-odgjørenhed,  o^  Sigvard  Grubbes  smukke  Minde- 
ord  om'  hende  synes  at'bekræfte  dette  hendes  Eftermæle 
i  Sagnet.  Der  kjendes  imidlertid  intet  VidnésbjTd  om 
Gaver  fra  hende  til  milde  Stiftelser  eller  lignende  Institu- 
tioner.  Hert  er  dog  ikke  noget  forunderligt.  Hendes 
Ungdom  og  bedste  Aar  indfaldt  jo  i  en  Tid,  da  Adelen 
i  Almindelighed  ikke  tænkte  paa  at  bortgive  noget  i  den 
Retning,  men  kun  paa  at  tåge  tilbage,  hvad  Porfædre 
havde  skjænket  til  Kirken,  og  som  denne  ganske  vist 
altfor  hyppig  ikke  havde  gjort  nogen  meget  værdig  Brug 
af.  Det  var  kun  saare  faa  i  hine  Dage,  der  lignede  en 
Herluf  Trolle  og  en  Birgitte  Gjøe.  Kun  en  eneste  liden 
Gave  af  Fru  Gørvel  er  kommen  til  vor  Kundskab.  Af 
den  uyder  en  norsk  Sogneprest  den  Dag  idag  godt,  maaske 
uden  selv  at  kjende  dens  Oprindelse.  Sammenhængen 
hermed  er  følgende.  Til  Frons  (nu  Søndre  Frons)  Preste- 
gaard  i  Gudbrandsdalen  hører  et  Jordstykke,  „Skjærpe.løk- 
ken"  (Skarpeløkken)  kalde t,  15  Maal  stor  og  af  en  Huds  gam- 
mel Skyld,  hvilket  enhver  ny  Prest  kjøber  af  sin  Formand 
eller  dennes  Bo  for  60  Rdl.  (nu  192  Kroner).^  Herom 
findes  i  en  Jordebog  for  1589—1590  noteret:  „1  Hud 
udi  Skjerpelykke,  som  Fru  Gierwell  haver  givet  Frons 
Prestebol,  for  hendes  Folk  skulde  have  fri  Natteleie,  naar 
de  drage  nord  og  sønder  i  hendes  Hverv  og  Bestillinger."  * 

Fru  Gørvel  maa  ansees  som  den  sidste  Repræsen- 
tant  for  Nordens  Adel,  saadan,  som  man  kjender  den  fra 


*  H.  F.  Hiorthøi,  Beskrivelse  over  Gulbrandsdalens  Provsti  II, 
Kbhvn.  178G,  S.  09.  Th.  Boeck,  Efterretninger  om  geistlige 
Embeder  i  Norge.  S.  181. 

*  Agershus  Lens  Jordebog  1589 — 1590  (Lens-Regnsk.  Pakke  9) 
fol.  118.  (Denne  Notits  skylder  jeg  en  venskabelig  Meddelelse 
af  Rigsarchivar  M.  Birkeland). 


FRU  GØRVÉL  FAPERSDATTER. 


265 


den  gamle  Unionstid,  i  hvilken  Eigerne  og  deres  Aristo- 
krati selv  midt  under  Strid  og  Kampe  stod  i  saa  mang- 
foldige indbyrdes  Berøringer  gjennem  Slægtskab,  Eien- 
domsforhold og  politiske  Sympathier  og  Antipathier.  I 
hendes  Aarer  ffød  de  gamle  norske  Kongers  og  de  yp- 
perste af  de  gamle  norske  Høvdingeætters  Blod  og,  som 
vi  haye  seet,  ogsaa  en  svensk  Konges  og  fornemme  svenske 
Ætters.  Gjennem  sin  Mormoder  stammede  hun  ogsaa  fr^i 
dansk  Adel.  Født  i  Sverige  og  første  Gang  gift  med  en 
svensk  Eigsraad,  overflyttedes  hun  til  Danmark  og  var 
der  to  Rigsraaders  Frue  og  Godsbesidderinde  i  stor  Stil 
i  alle  tre  Eiger.  Hendes  tidlige  Barndom  faldt  ind  i  de 
blodige  Tider,  der  kostede  begge  hendes  Morbrødre,  der 
stode  fiendtlig  imod  hinanden  i  Ohristi.ern  IFs  Krige,. 
Livet.  Hendes  Ungdom  fik  Grevefeidens  Storme  at  føle^ 
og  under  Sy  vaarskrigen,  der  jo  egentlig  er  at  anse  som  den 
sidste  Unionskrig,  saa  hun  sit  Fødeland  og  sit  nye  Fædre- 
land  paany  i  blodig  Feide,  og  derefter  oplevede  hun  at 
se,  hvorledes  Danmark-Norges  og  Sveriges  Konger,  Adel 
og  Folk  vænnede  sig  til  at  betragte  hverandre  som  fuld- 
stændig  fremmede.  .  I  sin  høie  Alderdom  sad  hun  med 
alle  disse  Minder  om  en  Tid,  der  for  de  fleste  andre 
maatte  synes  at  ligge  helt  fjernt  tilbage.  Da  hun  døde, 
var  f.  Ex.  mere  end  et  Aarhundrede  forløbet  siden  Knut 
Alfssøns  Drab,  men  hun  var  dog  denne  Mands  Datter- 
datter.  Men  disse  Ting  tåge  sig  vistnok  helt  anderledes 
ud  for  Nutidens  Historikere,  end  de  gjorde  det  for  Fru- 
Gørvels  Samtid,  ja  maaske  endog  for  hende  selv.  Tidens 
historiske  Sands  var  ringe,  og  dens  historiske  Bevidsthed 
dunkel  og  taaget,  og  den  gamle  enlige  Dames  jordiske 
Eigdom  var  sikkert  saagodtsom  det  eneste,  der  gav  hende 
nogen  Interesse  i  Datiden. 


Aktstykker. 
I. 

JORDEBOG    OVER    FRU    GØRVELS    GODS 
PAA  HJALTLAND, 

der  afstodes  til  Kongen  1082. 


(Afskreven  efter  Originalen  i  det  danske  Rigs- 
archiv.  Nærmere  Oplysninger  om  dette  og  andet  den 
norske  Adel  tilhørende  Gods  paa  Hjaltland  forbeholder 
Forf  sig  at  meddele  paa  et  andet  Sted.  Her  skal  kun 
henvises  til  Norske  Rigsregistranter  II.  S.  456,  572,  581,  og 
til  Meddelelser  fra  det  norske  Rigsarchiv  I.    S.  177. 

Jordebogen  er  bogstavret  aftrykt,  men  for  at  und- 
gaa  idelige  Gjentagelser  af  samme  Ord  bragt  i  Rubrik- 
JForm.  Forkortelserne  ere:  m,  1.  =  Mark  Land ;  ø  =  Øre; 
2?.  m.  z=  Penning  Mark;  p.  s,  =:  Pund  Smør;  m,  s.  nMark 
Smør;  a.  v,  =:  Alne  Wattmel. 

Denne  Jordebog  vil,  som  Enhver  ser,  være  af  megen 
Interesse  ogsaa  paa  Grund  af  de  meddelte  Steds-  og  end- 
mere  Person-Navne). 


FRU  GØRVELS  GODS  PAA  HJALTLAND. 


265 


Hiettlannd. 

Wouge  soginn. 


{Gaards  og  Opsidders  Navn). 


m.  1.  0. 

p.  m. 

p.  m.  s. 

♦ 

24 

• 

8 

8 

4V« 
3 

8 
8 

1^/2 

1-8 

3 

8 

1—8 

36 

8 

12 

3 

8 

1—8 

8 

8 

2'A-4 

2 

8 
8 
8 

V«-4 
1     4 
0—16 

27 

8 

7 

1V« 

8 

0—12 

a.  v. 


Mester  Rubbert  paa  Walø 
Nicolaus   Thommisenn   paa 

Brocke     ^ 

Skarffuesettir 

Svinslannd 

JSIils  OUuffsenn  paa   Potte- 

borge . 

Gardtt 

Niels  Torbranndsenn  paa 

Garsettir 

Willura  Davittsenn  paa 

West  Quj     .     .     .     .     . 

Eluéstir 

Dynes  Saattir 

Fogelø 

Grese  gaard  wdj  Fogelø    . 


72 

13V2 
8 
8 

72 
9 

24 

4 

IOV2 
6 
81 

47* 


Sandtzting  soginn. 

Kirstenn  Jonnsdaattir    paa 

Røde^ick 

Ostreskiold 

Rasmus  Westreskiold     .     . 

Kolswick 

Lauritz  oe  Errick  Sellewog 
Grytting 


6-2 

8 

2 

4 

8 

1—8 

4V. 

8 

iV^ 

IV2 

8 

0   12 

4'A 

8 

1V2 

9 

6 

3 

18 
12 

131/2 
4V2 
137* 
18 


266 


FRU  GØRVELS  GODS  PAA  HJALTLAND. 


Sandnes  Soginn. 


(Gaards  og  Opsidders  Navn). 


m.  1.  0. 

p.  m. 

1 
p.  m.  8. 

48-6 

8 

16     6 

18 

8 

6 

IV* 

8 

0—12 

1 

9 

9 

8 

V* 

3 

a.  v. 


Mestir  Rubbertt  paa   Nor- 

byegaard  

Ettuort  Sinckler  paa  Mielby 
Thommis  paa  Hiøgsaattir  . 
Pedir  Mogensen  paa  Siøquj 
Jens  Andirssenn  paa  Bnsj^aid 


Edsting  Soginn. 


Jonn  Wisker  paa  Borrefiord 
HaflErø     .... 
Lillehoff.     ... 
Gillebertt  paa  Throistad 
Bastiann  paa  Nnsborge 
Cloistadtt     .     .     . 
Wemenderø      .     . 
Grønnø  mett  Houg 
Languaskaaill  .     . 
Hougland     .     .     . 
Semennesaatter 


10 

8 

3-8 

3 

8 

1 

0—6 

0-6 

14V« 

IV* 

0—6 

8 
8 
8 

4V,-8 
0—12 
0—6 

4 

IV, 

2 

8 
8 

0—12 
0—16 

24 

8 

8 

IV* 

1 

0     18 

Fornorddennmaffuid  Soginn. 


Rasmus  paa  Presthougland 

Premgaard 

Auffgierde 

Andirs  smid  paa  Nuttesettir 
Jonn  paa  Borrick      .     .     . 


8 

8 

2-8 

10 
1 
6 

6 
9 
9 

2V»-8 

V* 
3 

9 

8 

3 

Laxeuog 


Laxe  Kirke  Soginn. 
....  I    10       1915 


144 
54 

4V» 
3 

27 


30 
9 

IV* 

43»/, 

4V. 
10 

12 

4V. 
6 
72 
6 


21 
20 
3 
18 
27 


30 


FRU  GØRVELS  00D8  PAA  HJALTLAND. 


267 


Thette  efiftirschreflfne  gotz  findis  nordist   paa  Landid   wdj 
beggj  sogner: 


{Gaards  og  Opsidders  Navn), 


m.  1.  0. 


p.  m, 


p.  m.  s. 


a.  v. 


Oluff  paa  Skaggj       .     . 
■Tbommis  paa  Wele  .     . 
'Thommis  paa  Dale   .     . 
Hendrick     paa    Papell 
Ørrelannd     .     .     .     . 
Andfind  paa  Klefferwick 
Hendrick  ij  Stue  .     .     . 
ITiels  paa  Krogdall  .     . 
Sener  paa  Kle£fuerbo    . 
Halldoenn  paa  Mius 
Tompiis  paa  Badenn 
Mogenns  paa  Lahgbuas 
Gregorrius  paa  Grydgierde 
Basmus  paa  Hiøgsteenn 
Mogenns  paa  Saidlanudt 


2 
1 


8 

16 
5—2 

8 

V» 
2 

4 

2—2 

3 


6 
6 
6 
6 
6 
6 
6 
6 
6 
6 


0— 15Vi, 
20 
8  . 

0—2 

27,-4 

5—8 

178-4 

27,-4 

4 

16 

20 
1—8 
18  m. 
1  pd. 


Hammir  for  Nordenn. 
Ilubbert  paa  Wouge      .     .  |     7*      1^1 

Søndean  wdj  Jønett. 

Simenn  paa  Koilback    . 

Oursaattir 

Tbommis  ij  Holmen  .     . 
Walter  smid  paa  "Waled 
Jonn  paa  Suarrewog 
Benedictz  paa  Klepsgierd( 
Benedigttz  paa  Brewick 

Hist.  Tiasskr.  8.  R.  IIL 


4m. 


.     2 

6 

16  m. 

10 

6 

3  p.  8  m. 

2 

6 

16  „ 

3 

6 

lp. 

1 

6 

8  „ 

1 

6 

8  „ 

7* 

6 

4  „ 

4 
5 
2 

7* 

16 
32 

10 
16 
1 
4 
5 
8 
4 
6 


4 
20 
4 
6 
2 
2 
1 


18 


26^ 


nee  GØKTCLS  GODS  PÅA  HJALTLAND. 


Dviåe  efftirscfareffbe  (iaarder  findis  paa  Feteller  wdj 
Hiettlaimd: 


fGaards  og  Opsiddera  >kaim). 

in.Lø. 

p.  m. 

p.m.  s. 

a-T. 

iitaffena  paa  €hTe     .     .     . 

-4—2 

6 

1-8  . 

8 

Bnblnrtt  paa  Sneborge 

2-2 

6 

16 

4 

Rasmiu  paa  Øidsettir    .     . 

1 

6 

8 

2 

Kasrons  paa  EolbennstøStt 

6 

6 

6  ] 

!'<,. 

Oluff  Sødirlannd  paa  Sottir 

1 

6 

8  , 

2 

Erich  paa  Eide    .... 

6     2 

6 

2    6 

12 

Mogenns  paa  Fanne     .     . 

2 

2 

Willnm  paa  Strand  .     .     . 

1 

6 

8 

2 

Helgier  ij  Strandt     .     .     . 

IV* 

6 

V. 

3 

Sammamm  paa  ald  forschreffae  Landskyld  aff  Hiett> 
lannd  er: 

Smør  136  Lispund  127^  Mark  Smør  Wattmell 
112172  Alne. 


II.  1 

Summarum  over  forskrevne  Jordebog  og  Renter 
visse  Indkorast  med  Bøgsellen  og  al  anden  Rente  beløber 
sig  i  Penninge  som  Fru  Giørel  kan  have  hvert  Aar  af 
(let  Gods  søndenfields  i  Norge. 

Penninge:  1  m.  Daler  og  mere  og  ikke  mindre. 

Af  Jordebogen  over  det  1599  afstaaede  Gods. 
t 

'    Don  no  vijftige  Notits,  der  kan   gjøres  til  Grundlag  for  interes- 

Hanto  Botragtninger  over  Adelens    materielle  Vilkaar   ved    den 

Tid,  kom    mig   desværre  først  i  Hænde,    efter   at   foregaaende- 

Ark  var  trykt.  , 


FRU  GØRVELS  BREVE. 


'  269 


III. 

Fru  Giørills  Faarsdatters  breff  anlangendis  then 
summa  pendinge  thil  Dantzig,  som  hun  haffuer  giffuit 
Kong;  maytt. 

Jeg  fru  Giørill  Faarsdatter  thill  Børinge,  s.  her 
Lauge  Brahis  eflflherleffuerske,  kjendis  och  giør  witterligt 
for  alle  med  dette  mitt  obne  breff,  ad  effthersom  mig 
thillstaar  min  anpartt  vdi  en  summa  pendinge  hoesz  then 
stadt  Dantzig;  huorom  jeg  nogle  gange  haffuer  giortt  an- 
fordrung,  och  giellen  er  wedkiendt,  och  thett  will  falle 
mig  fast  besuerligt  same  gieldt  nu  vdi  thenne  min  aller- 
dombs  thiidt  ad  vdfordre,  da  haffuer  jeg  nu  med  friwillig 
och  welbepaad  huff  vnderdanigst  oplatt  och  giffuit  och  nu 
med  thette  mit  obne  breff  oplad«r  och  giffuer  then  stor- 
mech.  høigb.  første  och  herre,  Konning  Christian  then  fierde, 
Danmarckis,  Norgis  etc.  Konning  min  allernaadigste  herre 
och  Konning,  all  min  anpart  vdi  same  summa  pendinge, 
som  mig  med  rette  thillstaar  hoesz  then  for°®  stått  Dant- 
zig, och  kiendis  mig  och  mine  arffuinge  ingen  ydermere 
rett  eller  rettighedt  ad  haffue  vdi  same  summa  pendinge 
effter  thenne  dag  vdi  nogen  maade,  och  bepligther  mig 
vdi  thette  mit  obne  breff  for  mig  och  mine  arffuinger, 
att  huisz  breffue,  som  vdi  min  werge  kunde  findis,  same 
gieldt  anrørendis,  skulle  hans  maytt.  thill  troer  hender  med 
thett  første  bliffue  vnderdanigst  thill  stillett  eller  och  hans 
maytt.  thennom  thill  sig  ad  annamme  nocksom  at  were 
meckthig.     Actum  Børringe  thenn  7.  dag  iulij  anno  1601. 


18* 


270 


FBT  GØRVELS  BREVE. 


IV. 

Fru  Giørill  Faarsdatters  brefi^som  hun  hafiFder  gifF- 
ait  kong.  maiest.  att  hans  ma^-t.  skall  were  hendis  rette 
arffding  baade  rdi  arffdegnods,  løeszøre  och  allt  anditt. 
som  findis  effther  hendis  dødt. 

Jeg  fru  Giørill  Fadersdatter  thil  Børinge^  s.  her 
Lange  Brahis  efft;herske.(sic),  kiendis  och  giøre  witter- 
li<?t  lor  alle  med  dette  mit  obne  breff,  att  effthersom  then 
stormegthigste  och  bøigbome  første  och  herre  konning 
Christen  then  fierde,  Danmarckis.  Norgis,  Wendis  och 
Ootters  &c.  Konning,  min  allernaadigste  herre  och  konning, 
allthiidt  haffner  waaritt  mig  med  synderlig  gunst  och  naade 
bewogen,  saa  jeg  icke  nocksom  kandt  vnderdanigst  hans 
maytt.  bethacke.  andet  end  will  bede  ^dt  allsommegthigste 
wille  hans  maytt.  naadigst  beløne  for  alle  konglige  wel- 
gieminger,  som  hans  mayt.  mig  naadigst  haffuer  bewijst, 
saawel  som  och  weritt  mig  naadigst  thil  wilge  efiFther  min  ringe 
vnderdanige  och  ydmygeste  anfordrang,  huisz  jeg  aff  hans 
maytt.  vnderd^nigst  haffuer  werrit  foraarsagit  saa  wel  paa 
min  egen  wegne  som  mine  thieneres  wegne  adt  begiere, 
och  hans  maytt.  sielff  vdi  egen  person  haffuer  mig  naadigst 
besøgtt  nu  vdi  denne  min.  allerdombsthiidt  saa  wel  som 
thiitt  och  offthe  thillforn.  och  eftherdi  ad  håns  kongl.  raaytt. 
haffuer  bowiist  mig  naadigst  slig  kongelig  gunst  och  naade, 
derforvden  sig  naadigst  thilbødet  ad  wille  haffue  med  min 
begraffuelse  naadigst  indsehende,  ad  inden  min  død  och 
affgang  hederligen  maatte  haffue  och  bekomme  mig  och 
mine  rette  arffuinger,  hvem  the  er  eller  skulle  were,  en 
ringe  thing  er  beviist,  icke  heller  aff  thennom  haffuer  for- 
nommit.  dett  jeg  aff  thennom  well  skulle  haffue  mig  ad 
formode:^    da  haffuer  jeg  nu  med  min  fri  wille  och  well- 


'    Her  maa  være  en  Feilskrift  eller  Lignende  i  Registranten. 


FRU  QØRVELS  BREVE. 


271 


beraad  huff  vdi  den  hellige  threfoUdigheds  naffn  och  nu 
vdi  thenne  min  welmacktt  fulldkorameligen  giør  hans  kong, 
maytt.  thill  min  rette  arffuing  ad  were,  och  ingen  anden,  och 
hans  kong.  maytt.  och  hans  mayts.  efftherkommere,  konninger 
vdi  Danmarck  och  cronen,  effther  min  død  och  affgång  ad 
were  meckthig  vdi  allt  mitt  arffueguods,  løeszør,  boskaff, 
breffue  och  allt  andett,  thett  jeg  effther  mig  ladendis  worder, 
ehuor  thett  er  eller  findis  kandt,  thett  were  sig,  huad 
thett  were  kand,  alldelis  inthett  vnderthagit  baade  inden 
och  vden  rigitt,  som  hans  kong.  maytt.  och  hans  maytt.s 
arffuinger  vdi  Danmarck  och  cronen  thermed  naadigst 
wille  haffue  forhoUett,  och  kiendis  mig  vdi  dette  mit 
breffs  krafft  jngen  effther  denne  dag  ad  wille  kiénde  for 
min  arffuing  vden  hans  kong.  maytt.  allene.  Des  thil 
yd^rmere  windespyrdt  saa  och'  thryggere  och  bedre  for- 
waring  thrycker  jeg  mit  signett  her  neden  vnder  och  med 
egen  haand  vnderskreffuit.  Actum  Børinge  then  7.  dag 
iulij  anno  1601. 

(Skaanske  Registre  i  det  danske  Rigsarchiv.) 


V. 
Fru  Gørvels  Gravskrift. 


In  tabula  columnae  australis  ordinis  septimae  afiixa  sequentia 
leguntur : 

Venite  ad  me   omnes,  qui  laborate  et  onerati    estis, 
Ego  reficiam  vos.     Matth.  XI. 

Gud  af  sin  gudomelig  krafft 
I  Moders  liff  hafver  han  mig  skafft. 
Øpperlig  er  jeg  af  adels  blod, 
Ret  af  Forelldre  from  och  god, 
,  Uppaa  Hjulstadt  i  Sverriges  Rige, 

Er  jeg  fød  med  ære  oe  lige ; 


272 


FRU  GØRVELS  M.  FL.  GRAVSKRIFTER. 

Loff  ske  GUDS  Søn  udi  det  høije, 

For  alt  gott  'Hand  mone  mig  tUlføije, 

Adelsmænd  gaff  GUD  mig  tree 

De  to  sofve  hen  som  i  kunde  se^ 

Er  først  PEDER  GBIF  velbyrdig, 

Kett  arfving  till  Foldnes  i  Sverig. 

Saa  gaf  GUD  mig  her  THRVID  ULSTAJ^D, 

Den  eyede  Torup  i  Skaane  land. 

Af  ham  aflet  jeg  en  Juncker  skøn. 

Thens  nampn  var  NIELS  TRUTDSØN. 

The  baade  hensofvit  i  Herrens  fred, 

Ere  lagt  under  disse  to  stene  ned; 

Rett  offven  paa  deris  naffn  mon  staa, 

Naar  i  giffver  acht  deris  vaaben  oe  saa^ 

Jeg  fick  och  daa  mitt  tredie  gift. 

Efter  vor  Herre  bade  med  mig  skifft 

LAUPFUE  BRADE  som  var  en  Ridder  geff, 

Skicket  mig  GUD  min  hielp  han  bleff, 

Therføre  ske  GUD  evindelig  ære 

Hand  vill  Enckers  Forsvar  være. 

Ridder  LAFFUE  BRADE  till  Krogeholm 

Vor  Herre  ham  kallit  i  eii  Dolm, 

I  Himmelen  ær  Sielen  hos  Jesum  C  brist, 

Der  haabis  jeg  vi  findlS  vist. 

Saa  hviler  hans  lig  i  dett  Capel, 

Ønsker  jeg  aff  GUD  at  komme  der  sel. 

Niels  Ulstand  døde  i  sit  trettende  ^r. 

MD  otte  oe  firetiffue  det  waar. 

Lapis  albus. 

Under  denne  Sten  begrafve  loed 
Frue  Giørvel  Fadders  Daatter  goed 
Sin  kere  Søn  Nils  Ulstand  vaar, 
Som  døde  udi  sitt  trettende  aar. 
Och  med  sin  Fader  han  huiler  sig, 
GUD  gifve  dennem  baade  Himmerig. 


FRU  GØRVELS  M.  FL.  GRAVSKRIFTER.  273 

In  Sacello  B.  Virginis  S.  Georgii.  Lapis  albus  eminens. 
Her  ligger  begrafifuen  Erligh  Velbirdig  Mand  och 
Strenge  Ridder  Her  LAVVE  BRADE  til  Krogholm, 
som  hensofifuede  i  Herren  paa  for^^  gin  Gaar  Krogholm 
Anno  1567  den  5  dagh  Marti  Manedt  och  hans  kiere " 
Hustrue,  Erlig  oe  Velbirdig  Fru  GIØREL  FADERS 
-dotter  fød  i  Sverrighe  som  Christeligen  i  Herren  hendøde 
Anno  15  .  .  den  ...  dagh  i  .  .  .  GUD  undhe,  dennem 
l)aade  en  saligh  upstandelse.     Amen.^ 

Tabula  parieti  supra  hoc  marmor  affixa  sequentia  exhibet: 

Beati  mortui  qui  in  Domino  moriuntur  a  modo  etjam 
<iicit  Spiritus  ut  requiescant  a  laboribus  suis  sed  opera 
illorum  sequuntur. 

Hoc  pia  clauduntur    LAGONIS   membra    sepulchro 

BRAHÆ  qui  gentis  gloria  magna  fuit 
Ille  peragratis  vastæ  Germanidos  oris 

Fervida  dum  viguit  flore  juventa  novo 
Aetatem  Regi  reliquam  Regnoque  sacravit 

Auxilio  patriam  consilioque  juvans. 
Laudatus  Proceres    inter    Regnique    Senator 

Auratique  Equitis  nomina  promeritus. 
Pone  cubans  GEROALDIS  avis  longo  ordine  ductis 

Percelebris  conjunx  Inclyte  Lago  tua. 
!Nec  virtute  minor  nee  Stemmate  Sveica  dulcis 

Cui  patria  &  cui  tu   Clare  Fadere  Pater 
Nupta    PETRO     primum    GRIBIO     mox    Danica 

Conjunx. 

ULSTANDI  &  BRAHI  conditur  hoc  tumulo. 
Omnia  sic  versat  sors  Gloria  transit  opesque 

Depereunt  virtus  vivida  sola  manet. 


*    Som    man    ser,  havde  Fru  Gørvel  ikke  tænkt  sig  at  skulle  leve 
ind  i  det  17de  Aarhundrede. 


274 


FRU  G«)RVELS  M.  FL.  GRAVSKRIFTER. 


Anno  a  nato  Salvatore  1567  Mensis  Martii  d.  4 
ætatis  suæ  anno  .  .  .  pie  et  placide  in  domino  obdormivit  D. 
LAGO  BRAHE  de  Krogholm,  quem  subsequuta  uxor 
carissima  Dn.  GEROALDIS  FADERI  F.  de  Gieske  in 
invocatione  &  fide  Pilii  .DEI  obiit  anno  Nati  Servatori^ 
1605.     20  April. 

G.  Sommelii  Disputatio  de  templo  Cath.  Lundensi.  Lotid^ 
Goth.  1755.     4.  p.  112—114,  143—144.' 


'  I  det  her  citerede  Skrift  S.  78  anføres  ogsaa,  at  St.  Jørgens. 
Capel  i  Lunde  Domkirke  senere  almindelig  pleiede  at  kaldes. 
Fru  Gørvels  Capel. 


ISLÆNDINGEN  MAGNUS  STEPHE^fSENS 
OPHOLD  I  NORGE  1783—1784. 


VED 

DR.  LUDVIG  DAAE. 


En  meget  fremtrædende  Islænding  var  i  Begyndelsen 
af  vort  Aarhundrede  Magnus  Stephensen,  Justiti- 
arius i  Landets  Overret.  Han  var  bekjendt  baade  for 
sin  Embedsvirksorahed  og  sine  literære  Fortjenester;  han 
var  saaledes  bl.  A.  Forfatter  af  det  indholdsrige  Verk: 
„Island  i  det  attende  Aarhundrede",  Kbhvn.  1808.  Der- 
iinod  nød  hans  Oharakter  ikke  ubetinget  Tillid  og  Ag- 
telse.  Han  gjaldt  for  en  meget  rænkefuld  Mand  med 
stor  Evne  til  at  gaa  Regjeringen  under  Øinene,  og  han 
var  endog  mistænkt  for  at  have  spillet  under  Dække 
med  den  berygtede  Eventyrer  Jørgen  Jørgensen  under 
*  dennes  Usurpation  i  Island  1 809.  ^  Magnus  Stephensen 
tilhørte  hvad  man  kunde  kalde  det  islandske  Aristo- 
krati, idet  hans  Fader  var  en  af  de  meget  faa  Islæn- 
dinger,  der  have  drevet  det  til  at  blive  Stiftamtmænd 
paa  sin  Fødeø.  Moderen  var  en  Amtmandsdatter,  en 
af  hans  Brødre  blev  Amtmand  i  Island,  hans  Søster 
var  gift  med  en  Biskop  o.  s.  v.  Han  var  født  1762, 
blev  1781  Student  og  døde  som  Dr.  juris    1833.     Egent- 

'    Se  bl.  a.  J.  Chr.  Berg  i  SamU.  til  D.  N.  F.  Spr.  og  Hist.  VI, 
S.  149. 


276 


DR.  LTJDVia  DAAE. 


lig  havde  hans  Lyst  staaet  til  at  blive  Embedsmand  i 
Danmark,  hvor  han  befandt  sig  særdeles  vel,  men  Faderen 
havde,  allerede  før  han  drog  til  Universitetet,  overtalt 
ham  til  at  forlove  sig  med  et  Søskendebarn,  og  dette  i 
Forbindelse  med  andre  Omstændigheder  bevirkede,  at  han 
kom  til  at  tilbringe  den  største  Del  af  sit  Liv  i  Island. 
Han  har  efterladt  en  paa  Islandsk  forfattet  Selv- 
biographi,  der  dog  ikke  er  fuldstændig  og  kun  omfatter 
hans  Ungdomsaar.  Dette  Skrift,  der  for  nogle  Aar  siden 
er  blevet  trykt  i  et  hos  os  saa  godt  som  ubekjendt  og  lidet 
tilgjængeligt  islandsk  Tidsskrift,  ^  er  ret  interessant,  om  end 
vistnok  ikke  ganske  frit  for  en  Smule  Selvtilfredshed.  Jeg 
har  troet  at  skaffe  norske  Læsere  en  liden  Fornøielse 
ved  at  meddele  i  Sammendrag  eller  fri  Oversættelse  fra 
Originalen  nogle  Blade  deraf,  der  angaa  Norge  og  nor- 
ske Forhold.  De  faa  Anmærkninger  o.  s.  v.  bidrøre, 
som  let  vil  sees,  fra  mig  selv. 


I  1783  foretog  Magnus  Stephensen,  dengang  Student 
og  Volontair  i  Rentekammeret,  hvor  hans  berømte  og 
indflydelsesrige  Landsmand,  den  lærde  Oonferentsraad  og 
Overbibliothekar  Jon  Erichsen  havde  faaet  ham  anbragt, 
en  Reise  paa  offentlig  Bekostning  til  Island,  for  som  Kam- 
merherre (siden  Øeng  Stiftamtmand)  Levetzows  Ledsager 
at  udføre  et  offentligt  Hverv^  Selv  havde  han  liden  Lyst 
til  paa  denne  Maade  at  afbryde  sit  Examensstudium,  men 
fandt  sig  dog  i  at  reise,  da  det  forlangtes  af  hans  Vel- 
yndere.    Mellem  de  Landsmænd,  med  hvem  han  havde  at 


*    Timarit  hins  islenzka  bokmentafélags.  Niundi  drgangur,  Reykja- 
vik 1888.     S.  177—268. 


MAGNUS  STEPHENSENS  OPHOLD  I  NORGE, 


277 


tåge  Afsked  før  Afreisen,  var  ogsaa  den  daværende  Med- 
hjælper  ved  Geheimearchivet  (siden  selv  Geheimearchi- 
var)  Grim  Jonsen  Thorkelin,  om  hvem  man  faar  den 
besynderlige  Oplysning,  at  han  ved  Siden  af  sin  Archiv- 
post  drev  et  Ølbryggeri  og  derfor  kunde  forære  Magnus 
24  Flasker  Dobbeltøl  til  at  tåge  med  paa  Skibet.  Den 
Ilte  Oktober  1783  droge  Kammerherren  og  Magnus  fra 
Kjøbenhavn,  men  Reisen  var  uheldig.  Gjentagne  Gange 
havde  de  Island  i  Sigte,  men  bleve  idelig  ved  Storm 
fordrevne,  derfra. 

Omsider  naaede  de  sidst  i  November  til  „Reykjar- 
fjord"^  i  det  vestlige  Norge.  Der  boede  kun  faa  og 
dertil  fattige  Folk,  mest  Lodser  og  Fiskere,  og  der  ¥B.r 
heller  ikke  megen  Fisk  at  faa.  De  to  Reisende  droge  saa 
Landveien  østerover,  men  i  Mandal  skiltes  de  ad.  Levet- 
zow  drog  tilbage  til  Kjøbenhavn,  men  Magnus  Stephensen 
havde  en  Landsmand  i  Nærheden,  der  tillige  var  en  gam- 
mel Ven  af  hans  Fader,  nemlig  Lagmanden  paa  Agdesi- 
den,  Etatsraad  Thorkel  Fj eldste d,^  der  boede  paa 
Holmegaard^  et  Par  Mila  længere  oppe  ved  Mandalselven. 
Her  blev  han  modtagen  paa  den  hjerteligste  Maade  og 
strax  indbuden  til  at  tilbringe  Vinteren  der  som  Gjest. 
Han  kom  her  til  at  leve  i  en  næsten  uafbrudt  Selskabe- 
lighed,  dels  paa  Holmegaard,  dels    i    Mandal  og   Christi- 


*  Vistnok  Rægefjord  lige  ved  Ladestedet  Soggendal  i  en  yderst 
gold  og  uskjøn  Egn. 

2  Født  1740,  1767  Advokat,  1769  Lagmand  paa  Færøeme,  1772 
Amtmand  i  Finmarken,  1778  ligesaa  paa  Bornholm,  1784  Lag- 
mand paa  Agdesiden,  1786  Stiftamtmand  i  Throndhjem,  1796 
Meddirecteur  ved  Generalpostamtet  i  Kjøbenhavn,  hvor  han 
samme  Aar  døde.  Uvillige  Bemærkninger  om  ham  i  „Af  Johan 
v.  Biilows  Papirer",  udg.  af  L.  Daae,  S.  178  (cfr.  S.  16). 

*  Om  denne  Lagmandsresidents  se  Topogr,  Journal  for  Norge, 
H.  XI,  S.  63  flg. 


278 


DR.  LUDVIG  DAAE. 


ansand,  og,  som  han  selv  siger,  ret  til  at  prøve  den  nor- 
ske Gjestfrihed,  „der,  havde  jeg  nær  sagt,  er  overdreven.'^ 
Etatsraadinde  Fjeldsted,^  som  stærkt  roses  for  sia 
Elskværdighed  og  Dygtighed  som  Husmoder,  havde  stor 
Lyst  til  Adspredelser  og  særlig  til  Dands  Magnus,  som 
var  „nys  dimitteret"  fra  en  Dandseskole  i  Kjøbenhavn, 
havde  medbragt  to  nydelige  Bøger,  som  hans  Dandselærer 
havde  skjænket  ham,  indbundne  i  Marmorbind  og  Guld- 
snit,  af  hvilke  den  ene  indeholdt  Anvisninger  til  60  af 
de  mest  .moderne  Engelskdandse,  Contradandse,.  Menuet- 
ter og  Valse,  og  den  anden  Noder  til  samme  Dandse  for 
Fløite  og  Violin.  Begge  Bøger  gjorde  stor  Lykke  paa 
Holmegaard  og  andensteds,  hvor  man  var  meget  ivrig  for 
at  faa  dem  tillaans,  og  Magnus  opførte  jevnlig  de  nye 
Dandse  med  Etatsraadinden.  Etatsraaden  og  hun  havde 
et  eneste  Barn,  Datteren  Johanne,  dengang  12  Aar  gam- 
mel, ^  som  nu  strax  blev  Magnus's  Elev  i  Dands.  Det 
blev  vedtaget,  at  man  paa  Holmegaard  hver  anden  Aften 
skulde  for  den  lille  Frøkens  Øvelses  Skyld  have  Dands 
og  hver  anden  spille  Lhombre.  Det  var  imidlertid  i 
Regelen  ikke  muligt  at  faa  mere  end  tre  Par  ved  disse 
Baller,  nemlig  Etatsraadinden,  Frøken  Johanne,  Capel- 
lanens  Kone,  Magnus,  Capellanen  og  Lagthingsskriveren 
Therkelsen,  der  siden  blev  Generalpostkasserer  i  Kjøben- 
havn og    mistede    dette    Embede    formedelst  nogle  Regn- 


1 


En  Kjøbenhavnerinde,  Anne  Birgitte  f.  Wildenrath,  født  1751, 
(„en  Obersts  Datter",  Moderen  en  født  Kaas),  se  Erslew, 
Suppl.  I.  S.  851. 

Johanne  M.  Fjeldsted  blev  1793  gift  med  Contre-Admiral,  Kam- 
merherre J.  C.  von  Hoppe,  og  døde  i  Kjøbenhavn  1832. 
Erslew  1.  c,  hvor  hun  angives  at  være  født  1776,  hvilket  sidste 
altsaa  ikke  er  rigtigt. 


I  MAGNIJS  STEPHENSENS  OPHOLD  I  NORGE. 


279 


skabsmangler,  men  tilsidst  dog  blev  Byfoged  i  Stavanger. 
Men  tidt  var  man  buden  til  Baller  i  Mandal  og  Christi- 
ansand,  og  i  disse  var  der  desto  flere  Gjester.  I  Januar 
Maaned  fulgte*  Magnus  med  Etatsraaden  til  Christiansand, 
hvor  Lagthinget  pleiede  at  holdes,  og  tilbragte  her  en 
halv  Maaned.  Paa  Kongens  Fødselsdag  var  han  i  Sel- 
skab  hos  Stiftamtmanden,  Kammerherre  Adeler,  hvor  der 
var  indbuden  en  Masse  Mennesker,  og  hvor  der  bevær- 
tedes  med  kostbare  Vine  og  „med  omtrent  60  (sexti) 
B,etter  Mad,  vist  fire  Gange  saa  mange  som  ved  Kon- 
gens eget  Bord". 

Noget  senere  reiste  Kammerherre  Adeler  til  Holme- 
gaard  paa  udmærket  Slædeføre,  ledsaget  af  en  Hoben 
andre  Fremmede  paa  s^x  og  tyve  Slæder  med  klingende 
Bjelder.  I  Følget  var  en  hel  Del  unge  Damer  fra  Man- 
dal, og  alle  disse  Mennesker  tilbragte  nu  tre  Nætter.  og 
Dage  paa  Holmegaard  paa  den  prægtigste  Maade  (at 
stbrvdzlum).  Alle  Nætter  dandsedes  til  den  lyse  Mor- 
gen, man  sov,  som  man  bedst  kunde,  gik  saa  tilbords  og 
begyndte  at  dandse  paanyt.  Magnus  var  syg  en  hel  Uge 
ovenpaa  disse  ,,VeitsJer"  og  Dandse.  Hvad  denne  For- 
nøielse  kostede  Etatsraadens,  kunde  han  jo  ikke  vide,  men 
han  forstod  nok,  at  det  ikke  var  saa  ganske  let  for  dem 
at  faa  Indtægt  og  Udgift  til  at  ballancere.  Kortspil  havde 
Magnus  ingen  Lyst  til,  men  haii  fandt  det  ikke  passende 
at  unddrage  sig  derfra  i  et  Hus,  hvor  han  nød  saa  meget 
godt,  og  hvor  man  uden  ham  vilde  have  vanskeligt  for  at 
faa  et  Spilleparti  istand.  Om  Dagen  læste  han,  naar  han 
fandt  Stunder  dertil,  i  juridiske  Bøger  hos  Etatsraaden 
og  lærte  meget,  der  var  ham  til  Nytte  for  hans  Studium, 
gjennem  Samtaler  med  denne,  der  var  en  dygtig  Jurist. 
Etatsraaden  og  Fruen  talte  ofte  Tydsk  og  Fransk  og 
droge  Magnus  ind  i  sine  Samtaler  i  disse  Sprog,  hvorved 


280 


DR.  LUDVIG  DAAE. 


han  fik  Øvelse  i  dem.  Heller  ikke  undlod  han  at  gjøre 
sig  bekjendt  med  Landhusholdningen.  Paa  Holmegaard 
havde  Etatsraadens  40  Kjør,  neppe  større  end  toaarsgamle 
Kreaturer  „her",  og  alle  i  meget  slet  Huld,* da  man  havde 
vanskeligt  for  godt  Poder,  de  melkede  heller  ikke  mere 
end  10  Middelskjør  eller  6^gode  Kjør  „her".  ^ 

Fru  Fjeldsted  forstod  sig  paa  alt,  som  hører  til  i 
fornemme  Huse  (i  tignarmannahitsum),  og  holdt  alt  i  en 
ganske  fortræffelig  Orden,  var  en  Mester  i  Madlavning^ 
Ølbrygning  og  den  fineste  Vask  og  Søm,  som  en  høi 
dansk  Embedsmandsfamilie  har  Brug  for.  Alle  holdt  af 
hende  og  høiagtede  hende,  hvor  hun  kom.  Hende  til- 
kommer raedrette  Æren  for  en  Kogebog,  der  blev  trykt 
paa  Islandsk  i  Aaret  1800  under  salig  Fru  Assessorinde 
Martha  Stephensens  Navn.  Thi  Magnus  havde  bedet  Etats- 
raadinde  Fjeldsted  om-Oplysning  angaaende  alt  det  Mad- 
stel,  som  kunde  passe  sig  baade  for  „ bedre"  (héldri) 
Folk  og  for  Almuesfolk,  hvilket  han  da  denne  Vinter 
havde  opskrevet  paa  Dansk,  men  som  han  siden  oversatte 
paa  Islandsk,  idet  han  fik  sin  Svigerinde  til  at  lade  hen- 
des Navn  sætte  paa  Titelbladet. 

Etatsraad  Fjeldsted  selv  var  en  vakker  Mand,  høi 
og  velvoxen,  vel  begavet  og  af  gode  Kundskaber,  en 
Mand  af  megen  Øvelse  som  Embedsmand,  idet  han  to 
Gange  havde  været  Lagmand  og  to  Gange  Amtmand  og 
dertil  i  sin  Ungdom  Advokat  ved  Høiesteret.  Han  var 
blid,  munter,  veltalende,  af  et  godt  og  jevnt  Sind.  Ingen 
havde  nogensinde  seet  ham  vred,  og  han  var  den  taal- 
modigste  Mand  under  en  mangeaarig  Sygdom.  Han  skrev 
og    talte    flere    Sprog,    hans    Breve    vare    velformede    og 


Her  sigteB  vistnok  til  den  i  !Norge  brugelige  Sultefodring,  me- 
dens Kjørene  paa  Island  fodres  godt. 


MAGNUS  STEPHENSENS  OPHOLD  I  NORGE. 


281 


elegante.  Han  havde  en  Personlighed  og  et  Væsen  som 
eo  Høvding,  forstod  at  indprente,  hvad  han  sagde,  i  Alles 
Sjæle. 

Denne  Vinter  var  den  behageligste  i  Magnus 's 
Liv.  Begge  de  to  fortræflfelige  Ægtefolk  holdt  af  ham, 
som  om  han  havde  været  deres  egen  Søn,  og  behand- 
lede ham  bedre,  end  mange  Forældre  sine  Børn.  Da 
nu  Magnus  drog  bort  for  at  komme  ombord  paa  et 
Skib,  der  skulde  føre  ham  til  Island,  den  28de  Februar 
1784,  vare  de  begge  bedrøvede  ved  at  skilles  fra  ham. 
Etatsråaden  medgav  ham  et  Brev  til  hans  Fader,  hvori 
det  hedte:  „Deres  kjære  Søn,  som  med  Guds  Ledsagelse 
overbringer  Dem  dette,  vil  selv  bedst  kunne  fortælle,  hvor- 
ledes vi  i  Vinter  bleve  bekjendte,  og  kan  jeg  med  sand 
Fornøielse  gratulere  Dem  med  en  saadan  Søn,  som  er, 
uden  Undtagelse,  det  ordentligste  og  mest  haabefulde 
unge  Menneske,  som  jeg  har  kjendt,  og  har  lært  de  so- 
lide Videnskaber  grundigere,  end  man  efter  hans  Alders 
Maade  kunde  vente.  Gud  give  ham  nu  ^  lykkelig  Over- 
fart og  fremdeles  Held  til  den  øvrige  Reise,  som  vist  er 
forbunden  med  endel  Besværligheder.'* 

Etatsraadinde  Fjeldsted  udrustede  Magnus  med  rige- 
lig og  god  Niste  og  iSre  Flasker  Biskop,  som  hun  vidste 
var  hans  Livdrik.  Efter  en  vemodig  Afsked  kom  han 
samme  Dag  til  Mandal,  hvor  han  strax  blev  buden  i  Af- 
tenselskab  til  den  rige  Kjøbmand  Knudsen,  ^  thi  han 
kjendte  jo  gjennem  Fjeldsteds  alle  de  bedste  Folk  i  Byen. 
I  Mandal  fik  han  en  stor  Lodsbaad  med  to  Mand  for  at 
ro  ud  til  Skibet,  der  laa  16  norske  Mile  borte  mod  Nord, 


'  Familien  Knutzen  fra  Holsten,  besvogret  med  Familien  Gjert- 
sen  .Nedenes),  der  i  mere  end  et  Aarhundrede  var  den  rigeste 
i  Mandal. 


*282 


DR.  LUDVIG  DAAE. 


^men  Vinden  blæste  lige  mod  ham,  det  var  koldt,  og  der 
blev  et  stort  Snefald.  At  komme  i  Land  var  ikke  at 
tænke  paa,  og  Skibet  laa  seilfærdigt.  Det  lykkedes  dog 
den  29de  Febr.  at  komme  forbi  Lindesnæs,  og  man  naaede 
i  Mørke  til  Korshavn,  ^  hvor  der  kun  var  et  ynkeligt 
Herberge  og  ingen  Mad  at  faa.  Magnus  havde  dog  sin 
fortrinlige  Niste  fra  Holmegaard  og  sin  Biskop,  dertil 
havde  Fruen  ogsaa  medgivet  ham  Chokolade,  saa  at  han 
kunde  leve  godt.  Men  for  Nattelogis  og  Melk  til  Oho- 
koladen  maatte  hanud  med  3  Rdlr.  Courant.  To  Dage 
efter  naaede  han  til  Rægefjord  og  til  Skibet,  paa  hvilket 
ogsaa  Levetzow,  der  var  kommen  tilbage  fra  ^Danmark, 
nu  var  ombord.  Ogsaa  han  havde  paa  sin  Reise  maattet 
overhalte  i  Korshavn,  hvor  han  med  Tjener  hav5e  for 
Nattelogis,  to  Høns  til  Aftensmad  og  100  Østers  maattet 
betale  10  Rdlr.  Courant,  hvorover  han  var  temmelig  ær- 
gerlig.  De  havde  paa  sin  Høstreise  døiet  ondt,  fordi 
Skibet  var  slet  provianteret,  og  forlangte  nu  af  Skipperen 
ordentlig  Underholdning,  og  han  forsikrede  dem  ogsaa  om, 
at  de  skulde  faa  den,  men  snart  fik  de  at  mærke,  at  han 
næsten  ingen  Mad  havde  ombord  uden  Erter,  Gryn,  sal- 
tet Sild,  lidt  Brød  og  surt  01,  lidet  Smør  og  slet  intet 
Kjød!  Overfarten  til  Island  var  skrækkelig,  og  de  led 
baade  af  Uveir  og  Sult.  To  Flasker  havde  Magnus  endnu 
tilbage  af  Grim  Thorkelins  Dobbeltøl,  dem  gjemte  de 
som  en  Trøst  i  den  værste  Nød.  Omsider  naaede  de  dog 
til  Island. 

Da  imidlertid  Magnus  Stephensens  Selvbiographi 
ogsaa  udenfor  det  Afsnit,  der  helt  angaar  Norge,  inde- 
holder  nogle  Oplysninger  om  et  Par  Islændinger,  der  se- 


*    1  Lyngdals  Præstegjeld. 


MAGNUS  STEPHENSENS  OPHOLD  I  NORGE. 


283 


nere  bleve  Embedsmænd  i  Norge,  ^  benyttes   Leiligheden 
til  her  ogsaa  at  meddele  disse  Træk. 

Magnus's  første  Lærer  i  de  lærde  Skolevidenskaber 
havde  været  Olav  Olavsen,  som  i»1771  var  „udskreven" 
af  Latinskolen  i  Hole.  Han  omtaler  denne  Mand  med 
megen  Uvilje  og  forsikrer,  at  han  er  af  de -»- meget  faa, 
med  hvem  han  i  sit  Liv  har  havt  noget  udestaaende. 
Han  var  Kontorist  hos  hans  Fader  (da  Lagmand)  og 
skulde  tillige  undervise  Sønnen,  men  var  uduelig  og  for- 
sømmelig. Siden,  da  Magnus  i  1781  kom  til  Kjøben- 
havn,  var  denne  hans  fordums  Lærer  den  første  Lands- 
mand,  han  traf  paa,  og  de  mødtes.  siden  oftere  hos  Jon 
Erichsen.  Olav  friede  til  Erichsens  Datter  Margrete 
(siden  Admiralinde  Jessen),  men  fik  en  Kurv,  hvorpaa 
han  strax  vendte  sig  til  Tjenestepigen  i  Erichsens  Hus, 
en  kjøbenhavnsk  Malerdatter,  „et  for  ham  fuldkommen 
passende  Menneske,  en  stor  og  plump  Pige",  idet  han 
sagde-,  at  „siden  Frøken  Margrete  ikke  forstod  sit  eget 
Bedste,  skulde  hun  siden  komme^  til  at  misunde  sin  Tje- 
nestepige";  Erichsen,  som  ønskede  at  blive  Personen 
kvit  og  faa  ham  bort  fra  Kjøbenhavn,  anvendte   sin  Ind- 


Kun  meget  sjelden  kom  Islændinger  efter  Reformationstiden, 
da  Islands  politiske  Forbindelse  med  Norge,  om  end  ikke  just 
i  Formen,  saa  dog  i  Virkeligheden  ophørte,  og  den  geistlige 
helt  afbrødes,  til  at  færdes  eUer  bosætte  sig  i  det  gamle  Mo- 
derland. Historieskriveren  Torfesen  (Torfæus)  er  uden  nogen 
Sammenligning  den  betydeligste  afsaadanne.  Ved  Adskillelsen  i 
1814  vare  neppe  flere  end  tre  Islændinger  norske  Embeds- 
mænd, nemlig  Prof.  Olavsen  og  Præsten  Dr.  Einar  Gudmund- 
son,  hvilke  her  omtales,  samt  en  anden  Præst,  Gisle  Johnson, 
tilsidst  SogDepræst  til  Østre  Moland,  den  nys  afdøde  Professor 
Dr.  theol.  Gisle  Christian  Johnsons  Farfader.  Et  Par  Embeds- 
mænd, der  tidligere  havde  været  ansatte  paa  Island,  Grev 
Trampe  og  Sorenskriver  Koefoed,  forbleve  i  Norge  1814. 

Hist.  Tidskr*  3.  R.  in.  1*^ 


284 


DR.  LUDVIG  DAAE. 


flydelse  og  fik  ham  ansat  1783  som  Tegnemester  og 
Lector  i  Mathematik  ved  Bergseminariet  paa  Kongs- 
berg, hvor  han  siden  tillige  blev  Lector  i  Lovkyndighed, 
titulær  Professor  og  Auktionsforvalter,  indtil  han  omsi- 
der tog  Afsked  og  døde  i  Christiania  som  Pensionist  og 
Vasaridder*  1832.  Magnus  Stephensen,  der  i  sin  Selv- 
biographi  idelig  forfølger  Olavsen  med  utrættelig  Uvilje, 
beretter,  at  man  fra  Norge  „vidste  at  fortælle,  at  hans 
Kone,  Erichsens  gamle  Tjenestepige,  ikke  var  lykkelig  i 
sit  Samliv  med  ham".  Porøvrigt  var  Olavsen  i  Norge 
bekjendt  som  latinsk  Digter  og  har  ladet  adskillige  af 
sine  Forsøg  i  den  Retning  trykke. 

En  anden  af  disse  islandske  Embedsmænd  i  Norge, 
hvem  Magnus  Stephensen  nævner,  var  John  Gisleson, 
fra  1783  til  sin  Død  1803  praktiserende  Læge  og  siden 
Landphysicus  i  Drammen.  Heller  ikke  ham  er  vor  For- 
fatter god.  Magnus's  Svoger,  den  lærde  Biskop  Hannes 
Finnsson  i  Skaalholt,  havde  advaret  ham  for  Grislesons 
Bekjendtskab  i  Kjøbenhavn,  og  han  afslog  derfor  dennes 
Tilbud  om  at  være  hans  Læge;  han  havde  ogsaå  i  Kjø- 
benhavn „befordret  to   Islændinger    til    det    evige   Liv".^ 

En  tredie  Islænding  ,Einar  Gudmundson  fra  Vest- 
mannøerne,  siden  Dr.  phil.  og  Præst  i  Norge  (tilsidst  i 
Løiten,  død  1817),  omtales  med  større  Velvilje;  han  var 
ved  sin  Ankomst  til  Kjøbenhavn  yderlig  fattig,  og  Mag- 
nus fik  overdraget  ham  den  „Klosterdaler"  (1  Daler  om 
Ugen  af  Oommunitetet),  som  han  selv  havde  kunnet  hæve, 
om  han  havde  villet  det. 


*  Se  forresten  om  ham  Kiærs  „Norge8  Læger  i  det  nittende 
Aarhundrede"  samt  Fru  Dunkers  „Gamle  Dage"  paa  flere  Steder, 
hvor  han  ikke  er  fordelagtig  omtalt. 


MAGNUS  STEPHENSENS  OPHOLD  I  NOBéE.  285 

Tilsidst  kan  det  bemærkes,  at  Magnus  Stephensen 
endnu  engang  kom  til  at  besøge  Norge,  og  atter  ufrivillig, 
idet  han  paa  en  Hjemreise  fra  Kjøbenhavn  1808  led 
Skibbrud  og  (25  Sept.)  maatte  gaa  iland  i  Egersund,  alt- 
saa  kun  et  Par  Mile  fra  Rægefjord,  hvor  han  i  1783 
maatte  søge  Tilflugt.  Han  tilbragte  under  dette  Ophold 
nogen  Tid  i  Bergen  og  har  i  en  bevaret  Dagbog  givet 
en  interessant  Beskrivelse  af  sine  Oplevelser  her,  men 
herved  skulle  vi  ikke  videre  dvæle,  da  hans  Dagbog  fra 
den  B-eise  er  Almenheden  let  tilgjængelig  i  det  danske 
Tidsskrift  „Museum",  1892  I,  S.  270—280. 


THRONDHJEMSKE  ERINDEINGER  FRA 
TREDIVEAARENE. 

AP 

B.  GEELMUYDEN. 

(Med  to  Karter.) 


I.     Skulegaarden. 

Aarsagen  til,  at  denne  Opsats  er  bleven  skreven,  er^ 
at  Nedskriveren  heraf  er  født  og  har  tilbragt  sin  Ungdom 
i  den  Gaard,  som  i  Hr.  H.  Mathiesens  Afhandling  „Thrond- 
hjems  ældre  Topografi"  i  Historisk  Tidsskrifts  3.  R.  II 
og  flere  Steder  betegnes  som  staaende  paa  den  ældste 
Kongsgaards  eller  Skulegaardens  Tomt.  Nedskriveren 
forlod  Throndhjem  strax  efter  den  store  Ildebrand  i  1840^ 
altsaa  for  52  Aar  siden,  og  har  senere  kun  været  der 
paa  et  Par  kortere  Besøg.  '  Den  formodentlig  strax  efter 
Branden  i  1708  hyggede  Gaard  strøg  med  i  1840,  og 
det  medfølgende  Rids  er  derfor  kun  optegnet  efter  Hu- 
kommelsen ;  det  kan  derfor  ikke  være  nogen  nøiagtig  Gjen- 
givelse  af  Gaarden,  og  der  er  af  den  Grund  ikke  tilføiet 
nogen  Maalestok. 

Der  stod  før  1840  ud  mod  Strandgaden  2  Gaardemel- 
lem  Krambodgaden  og  Hornemannsveiten,  og  af  disse  val* 
den  med  A  betegnede  den  Gaard,  under  hvilken  den  af 
Hr.  Mathiesen  omtalte,  endnu  staaende  Kjælder  med 
Midtpille  og  Krydshvælv  fandtes.     Den  er  paa  det  med- 


THRONDHJEMSKE  ERINDRINGER  FRA  TREDIVEAARENE. 


287 


følgende  Rids  i  Kjælderplanen ,  betegnet  med  a  og  har 
ved  6  en  Brønd,  ligger  temmelig  dybt  og  kan,  uagtet 
Terrænet  vistnok  i  Tidens  Løb  er  blevet  forhøiet,  neppe 
i  sin  Helhed  have  staaet  over  Jorden  eller  have  været 
en  Hal.  Brønden,  som  i  min  Tid  holdt  Vand,  men  som 
ikke  benyttedes,  da  der  fandtes  Vandspring  i  Gaarden, 
tyder  nærmest  hen  paa  et  Kjøkkefi  eller  lignende;  dog 
kan  jeg  ikke  erindre  noget  Tegn  til  Grue  eller  Skorsten, 
og  Vinduesgluggerne  peger  nærmest  hen  paa,  at  det  kun 
har  været  en  stor,  almindelig  Kjælder.  Ind  til  den  fører 
en  hvælvet  Gang  c,  hvorimod  Gangen  d  er  uden  Hvælv, 
ligesom  Kjælderen  e,  i  hvilken  den  af  Mathiesen  omtalte 
korte  Vindeltrappe  findes. 

Den  er  ikke  den  eneste  hvælvede  Kjælder  under 
de  to  Gaarde.  Ved  /  var  der  en  stor  Kjælder,  saavidt 
jeg  kan  erindre  længere  end  a,  med  svært  halvcirkelfor- 
migt  Tøndehvælv.  De  tre  Kjældere  a,  e  og  /  laa  i  samme 
Flugt  mod  Gaden  og  har  formodentlig  været  Aarsag  til, 
at  denne  ved  Reguleringen  efter  Branden  i  1681  netop 
her  har  faaet  en  Knæk  i  Retningen  ned  mod  Elven,  da 
saadanne  Kjældere  ansaaes  for  Eiendomme,  der  var  for 
værdifulde  til,  at  man  vilde  ødelægge  dem.  En  Del  af 
Kjælderen  /  gik  med  ved  Krambodgadens  Udvidelse  efter 
1840,  og  om  der  nu  er  levnet  noget  af  den,  ved  jeg  ikke. 

En  tredie  Kjælder  med  Hvælv  laa  eller  ligger  ved 
g  under  Boderne  8,  Der  var  den  Eiendommelighed  ved 
disse,  at  der  var  et  Hammerslag  eller  en  Smaatte  mellem 
Boderne  og  Vedskuret  7,  og  den  over  Kjælderen  staaende 
Bygning  var  saaledes  opført  uafhængigt  af  Resten  af 
Gaarden  A,  dog  saaledes  at  Smaatten  ikke  kunde  sees 
udvendig,  da  Bordklædningen  var  i  Flugt  og  løb  hen  over 
det  hele  uden  anden  Afbrydelse  end  Lafteindklædningen. 
Det  hele  Kjælderkomplex  med  sine  tykke  Mure  og  stærke 


288 


B.  GEELMUYDEN. 


Graastenshvælv  tyder  hen^paa  stor  Ælde.  Der  fandtes 
imidlertid,  ialfald  tidligere,  en  Mængde  saadanne  Kjældere 
i  Byen,  men  a  og  /  maa  regnes  blandt  de  mest  anselige, 
Paa  Bidset  er  videre  efter  Hukommelsen  angivet 
Omfanget  af  Bebyggelsen  i  Gaarden  B  samt  Bummenes 
Beliggenhed  i  min  Fædrenegaard  A.  Der  er  ingen  ud- 
præget  Eiendommelighed  ved  Anlægget,  men  som  Exem- 
pel  paa  en  ældre,  større  Bygaard  kan  en  saadan  Gjen- 
givelse vel  have  sin  Interesse.  Der  var  den  Egenhed,  at 
begge  Gaarde  var  røstede  under  ét  Tag,  og  at  man  paa 
Mørkloftet  kunde  komme  fra  den  ene  Gaard  til  den  an- 
den, hvorhos  Grændsen  mellem  Forhusene  ikke  gik  i  ret 
Linie,  men  havde  en  Knæk.  Derved  opstod  der  et  fald- 
stændig  mørkt  Bum  4  ved  Siden  af  Kjøkkenet  5,  hvilket 
vi  Børn  kaldte  Svarthullet  og  havde  en  vis  Skræk  for» 
Kjøkkenet  fik  ved  denne  Knæk  en  Krog,  som  fornemme- 
lig optoges  af  den  svære  Grue.  Forøvrigt  var  Fordelin- 
gen, som  følger: 

1.  Gang,  som  sædvanlig  tværs  igjennem  hele  Bygningen, 
delende  den  paa  Midten  og  selv  afdelt  ved  en 
Midtdør. 

2.  Beboelsesleiligheder,  i  Loftetagen  Soveværelser. 

3.  Kjøkken,  stort  og  koldt,  indtil  man  fik  Komfur  og 
Stegeovn  i  Gruen. 

4.  Svarthullet  brugtes  som  en  Mellemting  mellem  Fade- 
bur  og  Spisekammer  og  var  fuldt  af  Skabe  og  Kister. 

5.  Størhus  eller  Bryggerhus. 

6.  Fjøs  og  Stald. 

7.  Vedskur,  som  gik  helt  op  i  Bøstet. 

8.  Boder,  fire  store  Bum  i  to  Etager  med  Heiseind- 
retning  mod  Veiten. 

9.  Bindingsværksbygninger,  indeholdende  Vognskure  og 
andre    fornødne    Udhuse,  Grisehus  o.  s.  v.     Alle  de 


THRONDHJEMSKE  ERINDRINGER  FRA    TREDIVEAARENE. 


289 


andre  Bygninger  var  Lafteværk  af  svært,  ikke  flad- 
hugget  Tømmer. 

10*.  Kjælderskure;,det  ved  Vedskuret  havde  en  Overbyg- 
ning, som  brugtes  til  Smaadyr  og  kaldtes  Gaase- 
huset. 

11,    12.  Loftsgange. 

13.  Padebur,  Madboder,'  Pakrum  o.  s.  v. 

14.  Høloft^. 

I  Gaarden  jS,  hvis  Indretning  jeg  ikke  rigtig  hu- 
sker, var  h  gamle  Laftevsérksbygninger,  Ji  en  Bindings- 
værksbygning,  den  yngste  i  den  hele  Komplex  for  begge 
Gaarde.  Den  bag  denne  Gaard  liggende  Have  skal  op- 
rindelig  hava  hørt  til  A,  men  være  bleven  frasolgt,  og 
kom  tilsidst  efterat  have  gaaet  gjennem  flere  Hænder  til 
Eieren  af  B.  Der  er  saaledes  enkelte  Tegn,  som  kunde 
*  tyde  hen  paa,  at  begge  Gaarde  endnu  efter  1 708  har  været 
en  Eiendom,  men  dette  skal  dog  ikke  have  været  Tilfældet. 
Gaarden  C  kaldtes  Hornemannsgaarden.  Alminde- 
ligst  var  dog  Navnet  KrudthuUet,  som  den  skal  have  faaet 
paa  Grund  af  en  i  den  foregaaet  Explosion.  D  tilhørte 
den  Meinckeske  Familie,  som  ogsaa  eiede  den  lige  over- 
for liggende  store  Gaard  Æ/,- hvor  Hilmar  Meincke  boede ; 
den  kaldtes  i  Modsætning  til  denne  Gammelgaarden  og 
var  en  gammeldags  Bygning  med  Svalgange.  Begge 
Gaarde  eiedes  i  1840  af  Schreiner  &  Co.,  som  i  Gam- 
melgaarden havde  anlagt  et  Bryggeri. 

Ved  i^  laa  en  Gaard  med  en  uhyre  Tomt,  saa  stor, 
at  Gaardsrummet  saa  ud  som  en  liden  Engslette.  Det 
var  ogsaa  bevoxet  med  Græs,  og  midt  i  det  laa  der  et 
Stabur.  Den  tilhørte  en  i  sin  Tid  bekjendt  Mand,  Gros- 
serer Mathias  Conrad  Peterson,  og  blev  efter  hans  Død 
udstykket  i  flere  Gaarde,  som  alle  brændte  i  1840,  lige- 
som  det  hele  Strøg. 


2^^  B.  GEELMUYDEN. 

Paa  den  anden  Side  af  Hornemannsveiten  laa  en 
Gaard,  som  tilhørte  Grosserer  Roshauw  og  senere  har 
været  eiet  af  hans  for  nylig  afdøde  Svigersøn,  Bankdirek- 
tør Lundgreei^.  Den  var  bygget  paa  en  -eiendommelig 
Maade  i  tre  Afdelinger,  den  ældste  og  lavest  liggende 
var  en  enetages  Bygning  ud  mod  Sjøgaden,  der  væsent- 
lig  bestod  af  en  stor  Sal  med  Gobelinstapeter.  Sønden- 
for  den  laa  Grosserer  H.  P.  Jensens  Gaard,  der  saa  ud, 
som  havde  den  tre  Etager,  idet  der  istedetfor  Tagglugger 
eller  Kobhuse,  som  de  kaldtes,  løb  en  Mesanin  langs  hele 
Gadefronten  lidt  ind  paa  Tåget.  Denne  Bygningsmaade 
fandtes  kun  i  en  Gaard  til,  nemlig  i  den  rige  Otto  Beyers 
Gaard,  den  senere  Realskole,  der  ogsaa  brændte  i  1840. 
Jensens  Gaard  kaldtes  Børsen,  da  en  Del  af  den  var 
bortleiet  til  Børs-  og  Sparebanklokale. 

Hverken  A  eller  B  havde  Svalgange,  noget  som  * 
ellers  var  temmelig  almindeligt  for  Bygningsperioden  efter 
1708.  En  Antydning  til,  at  det  oprindelig  havde  været 
paatænkt,  fandtes  dog  for  den  førstes  Vedkommende  deri, 
at  Forhusets  Tagskjæg  var  lavere  mod  Gaarden  end  mod 
Gaden,  hvorfor  ogsaa  de  to  Rum  13  havde  Skraatag  og  var 
saa  lave  mod  Ydervæggen,  at  man  ikke  kunde  staa  ret 
ved  den.  Gangen  18  kunde  ogsaa  siges  at  være  en  indklædt 
Svale ;  den  havde  to  smaa  Vinduer  med  blyindfattede  Ruder, 
de  eneste  saadanne,  som  jeg  kan  huske  i  alle  de  nævnte 
Gaarde.  Forresten  var  Gaarden  udstyret  som  én  almin- 
delig  større,  vel  indrettet  Bygaard,  havde  ret  høie  Væ- 
relser i  Stueetagen,  noget  lavere  i  anden  Etage  (Loftet). 

Til  dagligt  Brug  benyttedes  kun  Værelserne  paa 
den  venstre  Side  af  Gangen.  Paa  den  anden  Side  var 
der  Butik  og  Kontor  samt  indenfor  disse  paa  Hjørnet 
mod  Hornemannsveiten  Storstue  og  Storstuekammer,  der 
efter  Skik  og  Brug  kun  benyttedes  ved  festlige  Leilighe- 


THRONDHJEMSKE  ERINDRINGER  FRA  TREDIVEAARENE. 


291 


der,  og  da  kunde  ogsaa  Rummet  x  afstænges  ved  Luger 
eller  Lemmer,  saa  at  det  dannede  en  Entré  til  Storstuen. 
Disse  Lemmer  stod  stadig  i  mine  Forældres  Tid,  da 
Butiken  ikke  benyttedes;  den  blev  siden  omdannet  til 
et  stort  ydre  Kontor.  Som  Erindring  fra  Butikdagene 
var  der  i  Væggen  af  den  ligeoverfor  liggende  Stue  et 
lidet  Vindue,  som  havde*  været  Speiderglugge,  naar  der 
ingen  Folk  var  i  Boden.  Man  var  endnu  i  mine  Barn- 
domsdage  ikke  kommen  saavidt,  at  man  holdt  Boden  oppe 
den  hele  Dag,  men  naar  Klokken  slog  tolv,  stængtes  den, 
eg  Far  selv  gik  med  Kjøbsvend  og  Kramboddreng,  som 
de  efter  Rangen  kaldtes,  ind  og  nød  sin  Middag  i  Ro  og 
Mag.  Kom  der  saa  en  Kutide,  keg  man  ud  af  Gluggen 
for  at  se,  om  han  var  værd  at  betjene,  og  indrettede  sig 
derefter.  Saaledes  var  Ordenen  over  den  hele  By ;  der 
fandtes  næsten  ikke  en  Butik,  i  hvilken  man  gik  ind  lige 
fra  Gaden.  Butikdøren  var  inde  i  Gangen,  <  og  lige  over- 
for den  var  Dagligstuedøren  med  sin  Speiderglugge,  der 
oftest  var  anbragt  i  Døren  selv  og  forsynet  med  en  liden 
Luge  eller  et  Gardin.  Butikerne  var  i  det  hele  tarve- 
lige; der  var  ikke  Tale  om  at  gaa  i  Butiker,  og  det  var 
næsten  ikke  anstændigt  for  Damer  at  gjøre  det.  Skulde 
man  have  Tøier  eller  lignende,  blev  der  sendt  Bud  efter 
Prøvebøger,  og  efter  disse  bestemte  man  sit  Indkjøb. 

En  anden  Eiendommelighed  ved  Tiden  var,  at  uag- 
tet  man  havde  Værelser  nok,  brugte  man  aldrig  særskilt 
Spisestue.  Det  store  KlafiFebord  blev  flyttet  frem  fra 
Væggen,  opslaaet  og  dækket  for  Forældre,  Børn  og  Kon- 
torfolk, i  de  fleste  større  Huse  omkring  et  Dusin,  medens 
et  halvt  Dusin  Tjenere  spiste  i  Kjøkkenet.  Der  var  saa- 
ledes Folk  nok  i  Huset,  og  yderst  sjeldent  boede  der 
mere  end  en  Familie  i  samme  Hus.  Soveværelserne  laa 
næsten  bestandig  i  anden  Etage    (paa    Loftet,  hvorfor  de 


292 


B.  GEELMUYDEN. 


ogsaa  kaldtes  Sovelofter),  og  Trapperne  var  i  Regeleu 
baade  traDge  og  steile.  Dette  var  blandt  andet  Tilfældet 
i  A,  hvorimod  i  B  Hovedtrappen  var  usædvanlig  bred  og 
magelig.  Mørkloftet  benyttedes  ikke,  man  havde  Boder 
nok,  og  i  ældre  Huse  som  i  A  var  alle  Tværvægge  laf- 
tede helt  op  til  Mønsaasen  samt  stod  kun  i  Forbindelse 
med  hverandre  gjennem  Glugger,  der  var  huggede  et 
Stykke  op  paa  Væggén.  Der  var  i  mine  Porældres  Hus 
ogsaa  bælmørkt  undtagen  i  Hjørnet  mod  Hornemanns- 
veiten,  hvor  Forhuset  endte  med  en  Gavl  ud  mod  Veiten 
og  et  Vindue  i  denne.  Ingen  havde  noget  at  gjøre  paa 
Loftet,  ikte  engang  Feieren,  som.  gik  op  gjennem  de  svære 
Skorstenspiber,  der  i  Overetagen  optog  ligesaa  megen 
Plads  som  et  lidet  Værelse.  Vinduer  var  man  sparsom 
paa,  de  var  smaa  og  med  smaa  Ruder,  dog  havde  hvert 
større  Værelse  i  Regelen  to  Vinduer,  men  hjemme  havde 
selv  den  store  Hjørnestue,  Storstuen,  ikke  mere  og  det 
paa  Smalsiden,  saa  at  den  var  temmelig  mørk,  men  saa 
havde  man  ogsaa  desto  mere  Væge:eplads,  hvad  der  kom 
vel  med,  da  Møblerne  aldrig  stod  ude  paa  Gulvet,  i  det 
høieste  et  saa  kaldet  Drvanbord  med  Klaffer  foran 
Sofaen. 

Hvad  man  altid  var  vel  forsynet  med,  var  Klæde- 
kammere,  Fadebure,  Pulterkammere  og  Madboder. .  De 
sidste  var  især  nødvendige,  da  man  altid  maatte  være 
forsynet  med  Madvarer  for  længere  Tid  og  næsten  pro- 
viantere som  ombord  paa  et  Skib.  Færsk  Mad  med 
Undtagelse  af  Fisk  og  Vildt  var  kun  leilighedsvis  at  faa, 
og  man  forsynede  sig  derfor  med  Bumad  og  Saltmad  i 
store  Mængder.  Torvhandel  fandtes  ikke,  og  med  Und- 
tagelse af  Markederne  var  der  ikke  Bønder  paa  Torvet, 
men  desto  mere  Græs.  Eønderne  gik  fra  Hus  til  Hus 
og  solgte  sine  Sager;  selv  SJagterne  gik  omkring  og  bort- 


THRONDHJEMSKE  EEINDRINGEI^  FRA  TREDIVEAARENE. 


293 


tiogede  Kjødet,  før^nd  de  slagtecle.  Hvert  større  Hus 
havde  forresten  sine  Forbindelser  med  Landsfolket,  som 
for  den  større  Del  fiorsynede  det  med  Smør,  Ost  og  lig- 
nende Artikler.  Hovedforsyningen  skede  paa  Høstmar- 
kedel  og  i  Slagtetiden,  da  der  lavedes  uhyre  Mængder 
af  Pølser,  Skinker  og  anden  Vintermad  samt.  saltedes  i 
store  Kar,  mod  hvilke  vor  Tids  Saltebaljer  ser  ud  som 
Smaabørn.  For  disse  Sager,*  den  indkjøbte  Bumad,  de 
store  Fladbrødstabler  o.  s.  v.  kunde  der  nok  behøves 
baade  et  og  to  Rum  foruden  Kjælderne. 

Slagtetiden  vatr  en  ren  Festtid,  ogsaa  for  de  ældre, 
især  Herrerne,  som  da  efter  Omgang  gik  paa  Gjæsteri, 
medens  Husfruerne  havde  Hænderne  fulde  med  Slagtnin- 
gen,  men  især  for  os  Børn.  Hjemme  toges  ved  den  Lei- 
lighed  Storstuekammeret  i  Brug,  og  hér  sad  Koner  og 
Piger  ved  et  langt  Bord,  skar  op  Kjød  og  stoppede  Pøl- 
ser, lavede  „Nagelkjød"  og  andre  lækre  Sager  til  Julekost, 
medens  Gutterne  sad  ved  RuUebrættet  iførte  rene  Skjorter 
over  sin.Dragt,  og  vi  Smaagutter  var  altid  glade,  naar  vi 
kunde  faa  Lov  til  at  være  med  i  Rullingen  med  Skjorte^tads 
paa.  Aftensmaden,  Smagebiter  af  de  oplavede  Sager, 
smagte  os  da  ogsaa  bedre  end  den  sædvanlige,  Grød  og 
Melk.  Det  hørte  til  vore  Rettigheder,  ligesom  ved  Bryg- 
ning  eller  Bagning  at  faa  smage  paa  Vørteren,  faa  en 
liden  varm  Stump  eller  en  Smagelefse.  Forøvrigt  havde 
vi  i  begge  Gaardene  (der  var  i  de  to  FamiUer  omtrent 
halvandet  Dusin  Børn,  større  og  mindre,)  en  stor  Tumle- 
plads,  den  vi  benyttede  i  fuldeste  Maal.  Senere,  da  Fa- 
miliernes  ældre  Børn  blev  voxne,  kora  Gjenboernes  iste- 
detfor  dem,  saa  at  der  altid  var  Liv  nok,  og  hvad  der 
ikke  fandtes  af  saadant  i  de  store  Gaardsrura,  foregik 
ude    paa   de   brede,  folketomme  Gader,  hvor  Byens  Ung- 


294 


B.  GEELMUYDEN. 


dgm  havde  uhindret  Légeplads,  delt  i  Partier  efter  Sko- 
lerne  eller  efter  som  man  var  Barn  af  saakaldt  bedre 
eller  simplere  Mand,i 


IL     Skipakrok. 

Efter  en  Anskuelse,  som  i  den  senere  Tid  har  gjort 
sig  gjældende,  skal  Skipakrok  have  været  en  Vik,  som 
fra  Elven  gik  temmelig  larfgt  indover  forbi  Skulegaarden 
eller  den  ovenfor  beskrevne  Gaard.  Dette  skriver  sig  op- 
rindelig  fra  en  Misforstaaelse  af  Prof.  P.  A.  Munch,  som 
efter  Bloms  Kort  fra  1830  antog  Mustalmenningen  for 
en  Vik  af  Elven,  hvad  den  ikke  var  og  neppe  nogensinde 
har  været.  Hans  Misforstaaelse  blev  ogsaa  paavist  af  en 
Indsender  i  en  Avisopsats,  men  denne  er  nu  glemt,  og 
efter  Munch,  som  forresten  ikke  selv  hævdede  sin  Paa- 
stand,  har  man  efterhaanden  trukket  Skipakroken  længere 
og  længere  ind  over  Strandgaden. 

Der  var,  dengang  Kaptein  Blom  maalte  Byen  og 
udgav  sit  Kort  over  den,  slet  ingen  Indbugtning  i  Must- 
almenningen, men  Elvens  Vand  gik  ved  Flod  ind  under 
Sjøboderne  eller,  som  de  i  Throndhjem  kaldes,  Bryggerne, 


Vi  „Børn  af  bedre  Folk"  holdt  os  tildels  i  Sjøgaden  strax 
ovenfor  Mustalmenningen.  Færdselen  foregik  i  denne  Grade 
paa  en  smal  Strimmel  langs  Husrækken.  Resten  var  tildels 
græsbunden,  og  efter  Midten  af  Gaden  var  Plantning  af  en 
Række  Træer  paabegyndt.  Paa  den  øvre  Del  af  Bratøren  var 
der  en  hel  Eng  med  Berg  og  Dal,  dannet  af  henlagte  Grus- 
hauge. Paa  disse  græsklædte  Hauge  færdedes  flere  Flokke  af 
de  omkringboendes  Gjæs,  der  ofte  saaes  sovende  omkring  Hau- 
gen med  en  paa  et  Ben  staaende  Skildtvagt  paa  Toppen.  Et 
andet  græsklædt  Sted  var  Torvets  Sydvesthjørne  „ Fuglesan- 
gen", hvor  der  ogsaa  stod  Træer,  og  hvor  Smaafugle  holdt  til 
i  stor  Mængde.  Kalkuner  og  andre  smaa  Husdyr  færdedes 
i  Regelen  frit  i  Bygaderne. 


THRONDHJEMSKE  ERINDRINGER  FRA  TREDIVEAARENE. 


295 


medens  Brygger  kaldes  Fladbrygger;  Flodmaalet  løb  i 
næsten  ret  Linie  lige  fra  Bybroen  til  forbi  den  oven- 
nævnte  Almenning  omtrent  til  Punktet  a  paa  den  med- 
følgende Kortskitse.  ^  Herfra  tog  det  en  noget  anden 
Retning,  gik  under  Toldboden  og  bøiede  med  en  temme- 
lig skarp  Spids,  der  paa  Grund  af  Strømsætningen  med 
Rette  kunde  kaldes  en  Skage,  om  mod  Vest,  gik  forbi 
Batteriet  i  Wensells  Have  og  videre  under  Bryggerne 
langs  Bakkan  eller  Fjordgaden.  Ved  &  og  c  var  der  to 
ubebyggede  Bryggetomter,  som  paa  Bloms  Kort  er  an- 
givne  som  Land,  men  som  i  Virkeligheden  ligesom  Must- 
almenningen  kun  var  tørre  ved  lav  Fjære.  At  Blom  an- 
giver dem  som  Land,  kom  formodentlig  deraf,  at  Flad- 
bryggerne  paa  Bryggernes  Elveside  løb  hen  over  dem; 
Våndet  gik  ved  Springflod  helt  op  i  Gaden.  Ogsaa  mel- 
lem  Mustalmenningen  og  a  kunde  man  i  de  temmelig 
brede  Smaatter  mellem  Bryggerne  ved  Flodtid  se  Våndet 
gaa  helt  op  til  Guden. 

Hermed  falder  Hypothesen  om  Mustalmenningen  som 
en  Rest  af  Skipakroken,  forsaavidt  som  denne  maatte  be- 
tragtes  som  en  paa  dette  Sted  indgaaende  Vik,  stor  nok 
til  at  optage  en  Flerhed  af  Fartøier.  De  oftere  anførte 
Pælestubber  i  Strandgaden  op  for  Almenningen  omtaltes 
ogsaa  i  min  Ungdom, .  især  efter  Branden  i  1840,  da  man 
ventede  at  finde  dem,  hvilket  ikke  var  Tilfældet.  Det  var 
en  Tradition  fra  ældre  Tider,  og  ingen  havde  seet  dem. 
Forøvrigt  antoges  de  for  at  have  været  Støtter  under 
Huse  eller  Svalgange,  ikke  under  Brygger  eller  Kaier. 
Om  de  senere    virkelig    er    bleven    fundne,  er    mig    ube- 


*  I  Hagerup-  og  Eaadstualmenningen  var  der  udbyggede  Kaier; 
dem  kunde  Flod  van  det  naturligvis  ikke  gaa  op  over,  men  man 
kunde  se  det  mellem  dem  og  Bryggerne. 


296 


B.  GEELMUYDEN. 


kjendt.  Det  er  ogsaa  næsten  mod  Naturens  Orden,  at 
Elven  her  skulde  have  dannet  en  Vik;  den  raaatte  da 
have  været  den  sidste  Rest  af  et  Løb  udover  mod  Fjor- 
den paa  dette  Sted,  og  dertil  findes.,  mig  bekjendt,  ingen 
Antydninger,  hvorhos  Øren  da  vilde  have  været  for  liden 
til  at  kunne  benyttes  som  Tingsted  for  flere  Fylker.  At 
man^  har  fundet  Skjæl  paa  dette  Sted,  kan  neppe  betyde 
noget,  da  det  hele  Strøg  udover  mod  Fjorden  dog  maa 
være  opskyllet  Grund. 

Imidlertid  er  det  dog  muligt,  ja  rimeligt,  at  Skipa- 
kroken  er  at  søge  paa  dette  Sted.  Den  Bøining,  Elven 
gjorde  og  formodentlig  endnu  gjør  i  Flodmaalet  ved  a, 
kan  have  strakt  sig  længere  opover,  og  naar  man  kora 
forbi  den  yderste  Pynt  af  Bratøren,  hvor  Strømmen^  især 
naar  Våndet  er  begyndt  at  falde,  er  temmelig  stærk,  kom 
man  ind  i  roligere  Vand  og  kunde  fortøie  ved  Elve- 
bredden, hvor  man  laa  som  i  en  lun  Krog,  der  med  fuld 
Ret  kunde  kaldes  Skipakroken. 

Strømmen  var  udenfor  Toldboden  og  Bratøren  endnu 
saa  stærk,  at  Fartøier  ved  halvfjæret  Vand  havde  van- 
skeligt  nok  for  at  arbeide  sig  op  mod  den,  men  tidligere 
har  den  formodentlig  været  endnu  vanskeligere  af  kjæmpe 
imod.  Der  er  nemlig  Sandsynlighed  for,  at  der  engang  i 
Tiden  har  været  fuldt  Seilløb  mellem  de  to  paa  Kort- 
skitsen  trukne  stregede  Linier.  Efter  Kliivers  „Norske 
Mindesmærker"  kunde  de  udenfor  Staden  liggende  Ører 
i  Aarene  1720  til  1730  endnu  overseiles  af  en  liden  Jægt 
ved  Fjæretid,  medens  de  paa  den  Tid,  hans  Værk.  kom 
ud  (1823),  neppe  kunde  passeres  af  en  liden  lastet  Baad 
ved  Flod.  Dette  er  forsaavidt  rigtigt,  som  den  vestlige 
Del  af  Ørerne,  den  mægtige  Bakøre,  var  aldeles  tør  v^d 
Fjæretid,  men  mellem  de  stregede  Linier  var  der  endnu 
i  min  Barndom  en  Rende,  som  selv  ikke  ved  laveste  Fjære 


THRONUHJEMSKE  ERINDRINGER  FRA  TREDIVEAARENE. 


297 


var  ganske  tør  UDdtagen  i  Yder enden,  og  gjennem  det 
saakal^te  Pærgemandshul  kunde  ved  Flodtid  Storbaade 
og  Smaaskuder  godt  passere  ud  til  Fjorden  istedetfor  at 
maatte  følge  det  af  Pæleskjærrae  paa  begge  Sider  regu- 
lerede  længere  Hovedløb.  Jeg  husker  engang  at  have 
seet  en  ballastet  hollandsk  Kuf  blive  bugseret  ud  denne 
Vei.  Vi  Børn  legede  ofte  paa  Øren,  som  længere  ude 
ved  den  vestre  Pælerække  eller  ,,Pallisatan",  som  de  kald- 
tes,^  var  saa  grund,  at  enkelt  Sted  kunde  være  tørt  ved 
Floden,  naar  der  var  Næbtid.  Det  hændte  da  ikke  saa 
sjelden,  at  vi  blev  „omflydte"  og  maatte  klæde  os  helt  af 
for  at  komme  over  denne  Rende,  som  ogsaa  ved  Fjæren 
maatte  vades,  hvis  man  ikke  vilde  omgaa  den  ved  at  gaa 
langt  vestover.  At  denne  Ilende  engang  har  været  saa 
dyb,  at  den  kunde  benyttes  som  almindeligt  Seilløb,  er 
ikke  usandsynligt,  og  det  synes  at  bekræftes  af,  hvad 
Sagaerne,  fortæller  om,  at  Skibe  lagde  til  ude  ved  Øren, 
og  at  der  hyggedes  Skibe  derJ 

FærgemandshuUet  var  ikke  stængt  ved  Forpæling, 
da  man  netop  ønskede  ved  den  derigjennem  løbende 
Strøm  at  holde  den  omtalte  Rende  nogenlunde  aaben  for 
Smaafartøier  og  især  for  Føringsprammene  til  og  fra  Ilen, 
hvor  større  Fartøier  maatte  losse  "en  Del  af  Ladningen^ 
inden  de  kunde  komme  op  i  Elvehavnen.  Disse  Førings- 
pramme  var  ikke    fladbundede,  men    rundbyggede  og  for- 


^  Mellem  de  to  Pælerækker  stod  der  sammenboltede  Forhalings- 
pæle  eller  duc  d'alber.     Disse  kaldtes  „Dikketa]an". 

*  I  det  lille  Slæbested  paa  Bratøren  yed  i  laa  der  endnu  i  min 
Tid  et  Par  svære  Stokke  halvt  nede  i  Sanden.  Disse  sagdes  at 
være  Levninger  af  et  tidligere  Skibsværft.  Om  de  end  ikke 
kunde  være  saa  gamle,  at  de  laa  der  fra  Sagatiden,  vidnede 
de  dog  om  tidligere  Skibsbygning  paa  dette  Sted. 


298 


B.  GEELMUYDEN. 


synede  med  Kjøl;   enkelte  af  dem  kunde  laste  indtil  100 
Tønder  Korn  og  stak  da  flere  Fod  i  Våndet. 

Gik  nu  Fartøier  ind  dette  Løb,  og  kom  de  efter  at 
have  passeret  den  skarpe  Bøining  og  stærke  Strøm  ved 
Skagen  ind  i  det  roligere  Vand  ved  Bryggerne,  havde  de 
naaet  en  rigtig  lun  ^Skipakrok". 

Denne  Bende  har  dog  neppe  været  Elvens  Hoved- 
løb.  Det  sandsynligste  er,  at  den  har  havt  to  Løb,  nem- 
lig foruden  hint  det  nuværende  Hovedløb,  hvilket  før  skal 
have  gaaet  ret  ud,  men  efter  det  store  Jordfald  i  1816, 
hvorved  Tiller  KiÆe  og  Gaard  gik  ud,  og  som  næsten 
stængte  Elven,  lagde  der  sig  en  Banke  udenfor  Mundin- 
gen  og  fik  Elven  yderst  ude  en  mod  Vest  krummet  Ret- 
ning, saaledes  som  det  viser  sig  paa  de  nyeste  Korter  over- 
Byen.  Muligens  kan  Jordfald  i  forhistorisk  Tid  have 
frembragt  lignende  Banker  længere  inde  og  derved  givet 
Anledning  til  Dannelsen  af  det  her  omtalte  vestlige  Løb. 

Disse  Forhold  er  nu  aldeles  forandrede  ved  den 
nyeste  Tids  Opfyldninger.  Hvor  der*  før  var  overflydte 
Banker,  er  der  nu  Øer.  Pallisaderækken  paa  Vestsiden 
er  forsvunden,  og  istedenfor  den  er  der  nu  Kaier,  eller 
(Flad-)brygger  et  godt  Stykke  længere  ud,  end  hvor  den 
endte. 

IIL     Gadenavne  m.  m. 

Det  er  ikke  Meningen  her  at  omtale  det  middelal- 
derske Throndhjems  Gader  eller  disses  Retning ;  dette  har 
været  godt  og  indgaaende  behandlet  i  Hr.  Mathiesens 
tidligere  nævnte  Afhandlingi  Hensigten  er  nærmest  den 
at  omtale  Gadernes  Navne  i  min  Ungdomstid  og  især 
den  Omstændighed,  at  de  fleste  af  dem,  navnhg  de  større, 
ligesom  i  flere  af  vore  Byer,  havde  et  officielt  Navn,  som 
aldrig  brugtes  og  neppe  nok  kjendtes  i  daglig  Tale,  og  et 


THRONDHJEMSKE  ERINDRINGER  FRA  TREDIVEAARENE. 


299 


andet  gjængs  Navn.  Først  har  vi  de  fire,  Nordre,  Søn- 
dre, Vestre  og  Østre  Gade.  Disse,  høist  ubeføiede  Navne, 
som  slet  ikke  svarer  til  Beliggenheden,  hørtes  aldrig. 
De  to  første  blev  aldrig  nævnte  med  noget  Navn,  det 
skulde  da  være  Nordre  Gade,  som  enkelt  Gang  kaldtes 
Fruekirkegaden,  ligesom  dens  mod  Fjorden  liggende  Slæ- 
fcested  kaldtes  Fruekirkealmenningen.  Dens  nordlige  Del 
tilligemed  Carl  Johans  Gade  kaldtes  stadig  „Branden" 
efter  den  Ildebrand,  som  1818  hærjede  dette  Strøg. 
'Vestre  og  Østre  Gade  kaldtes  derimod  stadig  Kalvskin- 
det  og  Øverkalvskindet.  De  har  forresten  nu  faaet 
bedre  Navne,  nemlig  Erling  Skakkes  Gade  og  Bispegaden, 
dog  neppe  saa  betegnende  som  hine  tidligere  gjængse. 
Af  de  andre  større  Tværgader  kaldtes  Kjøbmandsgaden 
aldrig  andet  end  Sjøgaden,  og  dens  nederste  Del  fra 
Strandgaden  af  Bratøren.  Den  smalere  Jomfrugade  havde 
sit  Navn,  men  den  store  og  brede  Munkegade  kaldtes 
bestandig  Marknadnsgaden,  fordi  Markedsboderne  stod  i 
dens  nordre  Del  fra  Torvet  af  nedover.  .Prindsens  Gade 
kaldtes  „Graven"  helt  op  til  forbi  Theatret,  eller  saa 
langt  som  den  gik.  De  udenfor  liggende  Tværgader  er 
af  nyere  Oprindelse;  før  1842  var  der  kun  korte  Veiter, 
eller  de  var  ubebyggede. 

Af  Langgaderne  kaldtes  Fjordgaden  aldrig  andet  end 
„ Bakkan"  eller  Bakkerne,  formodentlig  fordi  der  var  et 
lidet  Bakkeheld  ned  mod  Fjorden  eller  Ørerne,  næsten 
som  en  Elvemæle.  Gaden  endte  som  nu  ved  Ravnkloen, 
men  var  fra  Nordre  Gade  smal  som  en  Veit,  ligesaa  i 
sin  Begyndelse  ved  Bratøren.  Strandgadens,  Dronningens 
og  Kongens  Gades  Navne  hørte  man  næsten  aldrig,  men 
andre  havde  de  dog  ikke,  det  skulde  da  være  Strandga- 
den,   Byens    fornemste    Butikstrøg,    den    kaldtes    enkelt 

Hist.  Tidskr.  3.  R.  IH.  20 


300 


B.  GEELMUYDEN. 


Gang  Krambodgaden,  hvilket  Navn  ikke  brugtes  om  den 
Gade,  som  egentlig  bar  det.  Derimod  talte  man  altid  om 
„Sanden",  „Løkkan",  „Gjeilan",  der  alle  regnedes  at  be- 
gynde  fra  Prindsens  Gade  eller  Graven.  Af  Sanden 
kaldtes  den  yderste  vestlige  Del  Rakkersanden,  fordi  det 
sidste  Hus  i  Gaden  var  Natmandsbolig,  og  den  yderste 
Del  af  Løkkerne  kaldtes  „Spetals-Løkkan"  eller  „Tronk- 
løkkan",  det  sidste  Navn  fordi  det  daværende  skrøbeligt 
indrettede  Sindssygeasyl,  „Tronka",  laa  der.  Sammen 
med  Kalvskindet  endte  de  alle  fire  ved  Skandsen  med  sit 
Homværk  og  Ravelinen,  over  hvilken  Indkjørselen  til 
Byen  gik  gjennem  Skandsporten.  Dette  er  nu  tilligemed 
alle  andre  Fæstningsværker  forsvundet,  og  paa  Skandsens 
Grund  staar  den  nye  Ilens  Kirke.  Kalvskindsgaderne 
er  omtalte  ovenfor. 

Af  Veiterne  havde  og  har  Bratørveiten  beholdt  sit 
gamle  Navn  og  sin  Beliggenhed,  hvorimod  Svendstu-  eller 
rettere  Svenskstuveiten  (efter  det  ved  g  liggende  Bondelogi 
Svenskstuen)  nu  er  blevet  udvidet  og  kaldes  Bratørgaden. 
Krambodgaden,  formodentlig  Byens  ældste  Gade,  men 
hvor  der  i  min  Ungdom  ikke  fandtes  en  eneste  Krambod, 
hørte  man  ikke  nævnes  med  dette  Navn.  Den  kaldtes  i 
sin  nordlige  Del  Bratørveiten  og  sloges  sammen  med 
denne  Veit.  Mellem  Strandgaden  og  Dronningens  Gade 
kaldtes  den  Meinckeveiten,  og  for  Strækningen  søndenfor 
har  jeg  ikke  hørt  noget  Navn.  Disse  Veiter  var  alle- 
sammen tæt  bebyggede,  hvilket  derimod  ikke  var  Tilfæl- 
det  med  Daniel  Bagers  Veit,  hvis  sydligste  Del,  Kat- 
veiten,  var  et  smalt  Smug,  hvortil  neppe  nok  en  Bagport 
vendte  ud.  Den  nordlige  Del  har  jeg  enkelt  Gang  hørt 
kaldes  Langveiten,  muligens  et  Minde  fra  Byens  anden 
gamle  Hovedgade  Langstræti. 


THRONDHJEMSKl:  ERINDRINGER  FRA  TREDIVEAARENE.  301 

Skomagerveiten  var  i  sin  vestlige  Del  en  anselig, 
tæt  bebygget  Veit.  Omtrent  der,  hvor  Apothekerveiten 
mjindede  ud  i  den,  laa  der  et  lignende,  men  mindre 
Komplex  af  hvælvede  Kjældere  som  under  det  nuværende 
No.  3  i  Strandgaden  (Skulegaarden).  De  laa  høiere  over 
Gaden  end  disse,  men  der  gik  dog  en  Trappe  dybt  ned 
til  dem.  De  var  de  eneste  Beboelseskjældere  i  Byen, 
men  de  forsvandt  tilligemed  Veiten,  som  efter  Regulerin- 
gen i  1840  blev  til  Thomas  Angélls  Gade.  Dens  østlige, 
endnu  tilværende  Fortsættelse  regnedes  til  Hornemanns- 
véiten.  Apothekerveiten  er  et  forholdsvis  nyt  Navn  og 
kan  ikke  være  ældre  end  Byens  ældste  Apothek,  Løve- 
apotheket,  som  ligger  paa  Hjørnet  af  den  og  Kongens 
Gade. 

De  andre  Veiter  havde  for  en  stor  Del  Navne  efter 
Folk,  som  boede  eller  havde  boet  ved  dem  (ikke  i  dem, 
men  paa  et  Hjørne  mod  Hovedgaden),  og  de  skiftede 
oftere  Navne.  Navnet  „Kirkeristen"  gjaldt  egentUg  om 
alle  de  Veiter,  som  omgav  Frue  Kirkegaard,  men  en  Del 
af  den  kaldtes  ofte  Præsidentveiten,  antagelig  efter  Præ- 
sident  og  Politimester  Blom,  som  boede  ved  den  i  B-e 
gyndelsen  af  det  nittende  Aarhundrede.  Sommerveitens 
Navn  skriver  sig  fra  Sommergaarden,  det  nuværende 
Svaneapothek  paa  Hjørnet  af  Kongens  Gade  og  Torvet. 
Der  boede  indtil  Trediveaarene  en  Enkefru  Sommer,  der 
blev  108  Aar  gammel  og  var  den  sidste,  som  blev  bisat 
i  Familiebegravelse  ved  Domkirken.  Veiten  blev  næsten 
altid  kaldt  Helvedesveiten  efter  et  berygtet  Værtshus, 
Helvede,  som  laa  paa  Hjørnet  af  den  og  den  alt  da  for- 
svundne  oprindelige  Helvedesveit,  der  hvor  der  nu  staar 
et  Bedehus. 

Dette  faar  være  nok  om  Gader  og  Veiter. 

20* 


302 


B.  GEELMUYDEN. 


Byen  havde  ingen  Hoteller,  men  der  var  flere  „Ma- 
dammer",  som  tog  imod  Reisende.  Den  berømteste  af 
disse  var  Madam  Holmberg^  som  i  sin  Tid  skal  have 
herbergeret  den  franske  Konge  Ludvig  Philip  og  derfor 
efter  mange  Aars  Porløb  fik  et  Taffelur  af  ham.  Hendes 
Gaard  laa  paa  Hjørnet  af  Munkegadeii  og  Strandgaden 
og  staar  endnu,  da  Strøget  mellem  Munkegaden  og 
Prindsens  Gade  ikke  brændte,  hverken  i  1840  eller  1841. 
Æren  for  at  have  huset  Ludvig  Philip  gjordes  hende  for- 
resten stridig  af  Madam  Breckan,  som  boede  i  „Blaa- 
taarnéf*  (ved  d  paa  Hjørnet  af  Fjordgaden  og  Søndre  Gade). 
Her  var  senere  Skipperhus,  der  styredes  af  hendes  Dat- 
ter, Madam  Pyhn.  I  Sanden  tog  Madam  Nilsen  mod 
Reisende,  og  ved  Raadhuset  boede  Madam  Levanger,  hos 
hvem  fremmede  Skippere  logerede  (ved  e). 

Af  simplere  Logishuse,  Bondelogementer,  var  der 
flere,  i  Regelen  med  Husnavne.  Af  dem  kan  jeg  dog 
kun  erindre  Tørkrisgaarden  i  Tørkrisveiten  mellem  Løk- 
kerne  og  Sanden,  Stamgaarden  (f)  i  Vaterlands veiten^ 
som  var  et  noget  mere  anseligt  Sted,  hvor  Proprietærer 
og  andre  Folk  fra  Landet  tog  ind,  samt  den  før  omtalte 
Svenskstue.  Længere  nede  i  Bratørveitøn  laa  „Havna'^ 
(ved  h),  der  mest  besøgtes  af  tarveligere  Søfolk  og  var 
et  temmelig  ilde  anseet  Sted.  EndnU  mindre  anseet  var 
Henningstuen  (ved  i)\  den  var  ikke  Logishus,  men  et 
Værtshus,  hvorhen  Toldbod-  og  Bryggesjauere  samt  Bøn- 
der fra  Bratøralmenningen  søgte,  vel  ogsaa  Toldbetjentene, 
som  dengang  for  en  større  Del  just  ikke  var  Nykter- 
hedsmænd,  samt  Mandskaber  og  andre  fra  den  ved  Siden 
af  liggende  Hovedvagt  med  Slaveriets  Lokaler,  saa  at  det 
var  et  godt  Næringssted.  Der  er  ogsaa  det  at  mærke^ 
at  Stedet    er    det    eneste  paa  denne  Kant  af  Byen  staa- 


THRONDHJEMSKE  ERINDRINGER  FRA  TREDIVEAARENE. 


303 


ende    Vaaningshus,  som    er    ældre    end    Branden  i  1840, 
men  Værtshusnærin^  findes  der  nu  ikke  i  det. 

Ved  Siden  af  Henningstuen  boede  Færgemanden, 
dengang  en  gammel  jydsk  Skipper  eller  en  „Sildring"  ^ 
ved  Navn  Cramer.  Vaaningshuset  var  hans  private  Eien- 
dom, men  Bryggen  med  sine  Trapper  og  tilhørende  Byg- 
ninger samt  „Udbygget",  hvorfra  man  havde  Udsigt  vidt 
omkring  ud  over  Reden  og  Fjorden,  tilhørte  Kommunen 
og  havdes  af  ham  i ,  et  Slags  Forpagtning.  Færgemands- 
bestillingen  omfattede  ikke  blot  Oversætningen  over  El- 
ven, men  Færgemanden  havde  Privilegium  paa  Føring  til 
og  fra  Skibe,  som  ikke  laa  ved  Bryggerne,  Bugsering  ind 
og  ud  Elven,  Levering  af  Ballast  o.  s.  v.,  hvortil  han 
skulde  bekoste  de  fornødne  Baade  og  Fartøier  samt  holde 
dem  i  ordentlig  Stand.  Det  var  en  indbringende  Bestil- 
ling, som  gjerne  overdroges  veltjente  Borgere,  især  gamle 
Sømænd.  Den  før  nævnte  Cramer,  som  forresten  var  en 
af  Byens  mange  Originaler,  døde  som  en  velstaaende 
Mand,  men  hans  Eftermand  var  ikke  saa  heldig,  og  nu 
er  dette  Privilegium  ophævet. 

Bratøren  var  forresten  et  af  Byens  livligste  Steder. 
Der  og  i  RavnklOen  var  Byens  Fisketorv,  og  i  Laxetiden,  • 
eller  naar  der  kom  Sild  ind  til  Byen,  var  der  fuldt  op 
af  Folk  og  Baade.  Man  gik  da  ud  paa  Udbygget  for  at 
se  Baadene  komme  seilende  op  over  Elven,  og  i  Silde- 
tiden,  men  især  ved  de  to  Markeder,  kunde  de  komme  i 
flokkevis.  Den  større  Del  af  Bønderne  kom  Sø veien 
ind  til  Byen,  og  derved  blev  Almenningeme  de  egentlige 


Saaledes  kaldtes  de  Frisere,  som  boede  paa  Øerne  ved  Sles- 
vigs  Vestkyst.  De  var  meget  søgte  som  dygtige  Sømænd  og 
Skibsførere. 


304 


B.  GEELMUYDEN. 


Torvepladse,  navnlig  Raadstu-  og  Hagerup-Almenningen^ 
hvorhen  der  især  førtes  Ved,  medens  Fiskevarer,  Potetes 
og  andre  Sager  forhandledes  fra  Bratøren,  Ravnkloen  og 
Graven.  Mustalmenningen  var  lidet  søgt,  de  andre  Al- 
nienninger  næsten  slet  ikke. 

Enkelte  Gaarde  havde  Navne.  Det  mest  bekjendte 
var  Altona,  hvilken  Gaard  ligger  ret  op  for  Enden  af 
Søndre  Gade  og  endnu  bærer  sit  Navn.  Skraasover 
for  den  laa  Gammel  Altona  der,  hvor  nu  Sparebanken 
har  sin  stadselige  Bygning.^  Ellers  kaldtes  Gaardene  i 
Regelen  efter  Eierne,  og  herved  var  det  ikke  sjeldent,  at 
Navnet  ikke  skrev  sig  fra  den  virkelige,  men  fra  den  næst 
foregaaende  Eier.  Saaledes  kaldtes  den  store  Gaard^ 
som  ligger  paa  Nordsiden  af  Strand  gaden  mellem  Brat- 
øren og  Krambodgaden,  og  som  eiedes  af  Kjøbmand 
Solem,  ikke  efter  ham,  men  Mustgaarden  efter  den  tid- 
ligere Eier,  Cancelliraad  Must.  Da  Solem  senere  solgte 
Gaarden  til  Kjøbmand  Moe,  fik  den  Navnet  Solemsgaar- 
den,  og  saaledes  var  det  med  flere  Gaarde.  Nu  er  dette 
forbi,  da  Byen  er  bleven  saa  civiliseret,  at  Husene  be- 
nævnes  efter  Gade  og  Nummer. 

Tværs  for  Kongens  Gade,  hvor  denne  brede  Gade 
gik  over  i  de  smale  Gjeilan,  laa  en  Gaard,  som  kaldtes 
DHUen.  Her  boede  Mor  Dril,  der  ansaaes  som  en  Pat- 
tigkone,  men  ved  Testament  skjænkede  Byens  Fattige  et 
Par  mindre  Legater. 


De  her  optegnede  Bemærkninger    blev    egentUg    til 
i  Anledning  af  de  fremkomne    Oplysninger    om    Gaarden 


Chr.    Hansen   kalder   den  i  sin  „Det   gamle  Nidaros"   Hultin- 
gaarden. 


TRONHDHJKMSKE  ERINDRINGER  FRA  TREDIVEAARENE. 


305 


No.  3  1  Strandgaden,  der  vistnok  maa  ansees  for  at  staa 
paa  den  ældste  Kongsgaards  Grund,  men  de  gav  Ned- 
skriveren  Lyst  til  at  omtale  noget  mere  fra  sin  Ung- 
domstid, der  som  nævnt  ligger  et  halvt  Aarhundrede  til- 
bage  i  Tiden,  og  det  optegnede  kan  derfor  maaske  være 
af  nogen  Interesse.  Jeg  anser  det  dog  ikke  for  at  have 
synderlig  Betydning  og  betragter  det  mest  som  Notitser, 
der  kan  udnyttes,  hvis  nogen  saaere  vil  behandle  thrond- 
hjemske  Emner.  Jeg  holder  ikke  stærkt  paa  de  udtalte 
Anskuelser  og  skal  finde  mig  deri,  om  de  underkjendes. 
August  1892. 


BIDRAG  TIL  DEN  KATHOLSKE  REAKTIONS 
HISTORIE  I  NORGE  I  CHRISTIAN  IV's  TID. 


AF 
DR.  LUDVIG  DAAE. 


Som  bekjendt  undergik  den  romerske  Kirke  i  det 
sextende  Aarhundrede  en  grundig  Forandring,  man  kan 
sige  en  Fornyelse.  Det  var  ikke  alene  en  evangelisk 
Reformation,  som  fandt  Sted  i  hint  Aarhundrede,  men 
ogsaa  en  katholsk.  I  Aarhundredets  Begyndelse  møder 
man.  den  ryggesløse  Pave  Alexander  VI  og  en  bundfor- 
dærvet  romersk  Gurie,  derefter  har  man  den  af  krigerske 
og  verdslige  Foretagender  helt  optagne  Julius  II,  saa 
den  æsthetiske  Epicuræer  Leo  X,  og  efter  ham  giver 
Hadrian  VI's  korte  og  tragiske  Pontificat  det  bedste  Bevis 
paa,  hvor  lidet  en  from  Mand  dengang  kunde  udrette  paa 
Pavestolen.  Men  noget  efter  Aarhundredets  Midte  er 
Omslaget  desto  stærkere.  Nu  faar  man  Paver  som 
Theatinerordenens  Stifter  Paul  IV  og  den  vældige  Sixtus 
V,  Tridentinerconciliet  har  befæstet  Kirkens  Magt,  og 
Jesuiterne  ere  overalt  virksomme  som  Lærere,  Missionæ- 
rer  og  Skriftefædre.  Troeslærdommene  fastholdes  strengt 
i  den  fra  Middelalderen  overleverede  Skikkelse,  men  Præ- 
steskabet  er  som  omskabt,  grundigere  Kundskab,  nidkjær 
Virksomhed  og  strengt  Liv  have  afløst  en  tidligere  Tids 
Uvidenhed,  Ligegyldighed    og    Usædelighed.     De  Reform- 


BIDRAG  TIL  DEN  KÅTHOLSKE  REAKTIO^S  HISTORIE.  307 

bevægelser,  der  havde  havt  sit  Udspring  i  Spanien  i  de 
„katholske  Kongers"  og  den  vældige  Kirkefyrste  Ximenes's 
Dage,  have  gjennemgaaende  seiret,  og  den  romerske  Kirke 
staar  rustet  til  ikke  alene  at  forsvare  sig  mod  Protestan- 
tismens videre  Fremgang  og  Indtrængen,  men  ogsaa  til 
en  Kamp  for  at  gjenerobre  de  helt  eller  delvis  tabte 
Lande,  en  Kamp,  hvilken  den  ogsaa  paa  flere  Steder 
kunde  føre  med  varigt  og  afgjort  Held.  Ogsaa  de  nor- 
diske Lande  kom  til  at  berøres  af  den.  katholske  Contra- 
reformation.  Først  og  farligst  optraadte  den  i  Sverige 
under  Johan  III  og  Sigismund,  dog  kun  for  tilsidst  at 
ligge  ganske  under,  ja  endog  at  give  Stadet  til  Gustav 
Adolfs  verdenshistoriske  Heltebedrifter.  I  Danmark  og 
Norge  stødte  derimod  Reaktionen  fra  første  Færd  af  paa 
den  stærkeste  Modstand.  Konglbrne  indtog  her  uden 
Dndtagelse  et  bestemt  luthersk  Standpunkt,  og  den  dansk- 
norske Kirke  besad,  hvad  Sverige  længe  savnede,  et 
kraftigt  Universitet,  der  var  et  af  de  betydeligste  i  den 
protestantiske  Verden.  Ikke  destomindre  bleve  Romer- 
kirkens  og  navnlig  Jesuitemes  Bestræbelser  ogsaa  mærk- 
bare  og,  om  end  kun  forbigaaende,  heller  ikke  aldeles 
virkningsløse  i  de  to  den  Gang  forenede  Riger. 

Studiet  af  disse  Forhold  og  Phænomener  i  Dan- 
mark og  Norge  har  ikke  undgaaet  disse  Landes  Histo- 
rikeres Opmærksomhed.  Frederik  Munter  har  givet  en 
for  hans  Tid  meget  fortjenstlig  Udsigt  over  dem.  *  Senere 
syslede  den  lærde  Provst  Dr.  P.  W.  Becker  (f  1877)  i 
en  meget  lang  Aarrække  med  dette  Emne,  hvoraf  han 
dog  aldrig  oplevede  at  forelægge  Almenheden  nogen  Frem- 
stilling. *     Flere   og  vigtige    Punkter    deraf,  især  dog  for 


*  P.  Miinter.  Den  danske  Reformationshistorie  B.  II.  Kbhvn.  1805, 

S.  627  flg. 

2  Ny  kirkehist.  SamU.  IV.  S.  7o3. 


308 


DR.  LUDVIG  DAAE. 


Danmarks  Vedkommende,  belystes  af  den  Mand,  der  saa 
langt  overgaar  enhver  Forgjænger  og  Samtidig  i  indtræn- 
gende  og  fortroligt  Kjendskab  til  sit  Fædrelands  Kirke- 
historie i  det  sextende  og  syttende  Aarhundrede,  Dr.  Hol- 
ger Rørdam.^ 

Det  samme  Emne  interesserede  mig  i  yngre  Aar 
meget  levende,  og  det  var  mig  en  kjær  Tanke  engang  at 
skulle  bearbeide  det,  om  end  kun  for  Norges  særlige  Vedkom- 
mende. Imidlertid  blev  dette  Forsæt,  som  adskillige  an- 
dre lignende,  ikke  udført,  og  jeg  vilde  neppe  have  gjen- 
optaget  disse  Studier  ^  om  ikke  Forberedelsen  til  en 
IJdgave  af  et  Kildeskrift  fra  det  syttende  Aarhundrede^ 
som  jeg  havde  paataget  mig  at  besørge,*  havde  bragt 
mig  tilbage  til  dem.  Jeg  har  da  nu  udarbeidet  den  føl- 
gende Afhandling,  der  vistnok  tør  siges  at  have  bragt, 
adskillige  nye  Oplysninger  frem,  men  dog  maaske  ingen- 
lunde udtømmer  Emnet,  hvorfor  jeg  da  heller  ikke  beteg- . 
ner  dem  som  noget  mere  end  et  Bidrag.  Af  Hensyn  til 
en  ung  Landsmand,  der  forbereder  en  Skildring  af  Norges 
mærkeligste  Convertit,  Jesuiten  Laurids  Nilsen  („Kloster- 
lasse"),  har  jeg  ikke  indladt  mig  paa  nogen  sammenhæn- 
gende  Fremstilling  af  denne  Mands  Liv,  hvilket  da  heller 
ikke  egentlig  var  nødvendigt,  da  hans  væsentligste  Virk- 
somhed  falder  udenfor  Norge,  ihvorvel  han  i  Udlandet 
vistnok  øvede  megen  Indflydelse  paa  unge  Nordmænd  i 
jesuitiske  Skoler. 

I. 

Jesuiterordenen,  der  vækker  saa  stor  Beundring  ved 
sine  Medlemmers  overordentlige  Energi  i  Anvendelsen  af 


^  Man  vil  finde  Oplysninger  i  dette  Emne  i  mange  af  hans 
Skrifter,  fornemmelig  dog  i  hans  Kjøbenhavns  Universitets  Hi- 
storie III. 

*    Biskop  Grlostnips  Visitatsbog. 


BIDRAG  TIL  DEN  KATHOLSKE   REAKTIONS  HISTORIE. 


309 


ethvert  Middel  til  at  befæste  Pavemagten  og  udvide  Ro- 
merkirkens  Grændser,  havde  som  bekjendt  i  særlig  Grad 
sin  Opmærksomhed  henvendt  paa  Skolevæsenet.  Ordenens 
Instituter  opnaaede  snart  et  stort  Ry  ved  sine  Læreres 
Kundskaber,  Flid  og  dengang  vist,  trods  al  Ensidighed, 
enestaaende  Dygtighed  overhovedet.  Naturligvis  lagdes 
der  særlig  an  paa  at  erhverve  Disciple  fra  frafaldne 
Lande  og  deriblandt  ogsaa  fra  de  nordiske  Riger. 

For  Nordens  Vedkommende  har  intet  jesuitisk  Lær- 
domssæde  havt  den  Betydning  som  det,  der  bestod  i  Br  aun  s- 
berg.  Denne  By  ligger  i  Landskabet  Ermeland,  der 
hører  til  Østpreussen,  men  som,  da  den  tyske  Ridder- 
stat  fik  sit  afgjørende  Knæk  ved  den  anden  Thornerfred 
1466,  tilligemed  Vestpreussen  kom  under  Polen.  Da  Refor- 
mationen  tidlig  banede  sig  Vei  til  Preussen,  og  de  østpreus- 
siske  Bispedømmer  Pomesanien  (Marienwerder)  og  Samland 
(Konigsberg)  gik  tabt  for  den  romerske  Kirke,  lykkedes 
det  de  berømte  katholske  Biskopper  af  Ermeland,  Cardi- 
nal Stanislaus  Hosius  (f  1579)  og  dennes  Eftermand, 
den  ogsaa  som  Historiker  vel  kjendte  Martin  Gromer 
(t  1589),  at  bevare  Ermeland  for  den  gamle  Tro,  og  dette 
Landskab  er  stedse  vedblevet  at  danne  et  ivrig  ka- 
tholsk  Enklave  i  Preussen.  Bisperesidentsen  var  Frauen- 
burg,  men  Braunsberg,  der  ligger  ganske  i  Nærheden 
deraf  lidt  ovenfor  Floden  Passarges  Udløb  i  Frisches 
Haff,  var  Stiftets  vigtigste  By,  og  her  var  det,  at  den 
nysnævnte  Hosius  i  1 565  stiftede  et  af  indkaldte  Jesuiter 
ledet  Gymnasium  og  Seminarium  for  vordende  Præster  i 
Stiftet.  Men  under  den  katholske  Reaktion  i  Sverige  fik 
denne  Skole  en  meget  større  Betydning  end  den  locale, 
idet  den  nu  bestemtes  til  ogsaa  at  optage  Ynglinger  fra 
Norden  som  Disciple.     Pave  Gregor  XIII  udstyrede  den 


310 


DR.  LUDVIG  DAAE. 


i  1578  med  Midler  af  den  pavelige  Kasse,  og  Dronning 
Katharina  (Jagellonica)  af  Sverige  (f  1583)  betænkte 
den  med  en  anselig  Gave  i  sit  Testamente.  Det  Ser  ud,  som 
om  de  nordiske  Disciple,  der  vel  forøvrigt  deltoge  i  den 
almindelige  Skoleundervisning,  have  boet  i  en  særegen 
Bygning  og  der  havt  Kost  og  Opdragelse  for  sig  selv. 
Pra  1585  foreligger  der  en  udførlig  Fremstilling  af  den 
pavelige  Stiftelses  Forholde,  forfattet  af  den  noksom  be- 
kjendfe  Jesuit  Antonius  Possevinus.*  Der  er  Vedføiet  en 
Fortegnelse  over  de  Disciple,  „som  ere  komne  fra  de 
kjætterske  Lande  til  Braunsberg  for  der  at  opdrages  i 
den  katholske  Tro  eller  at  sendes  til  andre  Seminarier". 
Yi  møde  her  49  Svenske,  3  Finlændere,  2  Polakker,  1 
Litthauer,  4  „ Tartarer",  3  Moskoviter,  2  Preussere,  2 
Danzigere,  4  Schlesiere,  5  Skotter,  1  Englænder,  1  Ir- 
lænder,  2  fra  Lifland,  3  fra  Siebenbtirgen,  2  fra  Kårnthen, 
2  Pomeranere  og  5  fra  forskjellige  Egne  af  Tyskland. 
Fra  Danmark  opføres  endnu  ingen,  men  fra  Norge  mø- 
de vi  strax  i  1585  to,  en  Nicolaus  og  en  Sigvardus,  om 
hvem  Intet  kan  siges. 

En  fremragende  dansk  Biskop,  Mogens  Madsen  i 
Lund;  har  i  en  Tale  (1602)  givet  en  Skildring  af  denne 
Skole,  saadan  som  han  har  hørt  den  omtale.  Man  gav 
det,  siger  han,  Udseende  af,  at  der  i  denne  Skole  ikke 
foredroges  Theologi,  men  kun  de  frie  Kunster  og  Philo- 
sophien.  „De  frie  Kunster  er  den  Honningkage,  som  de 
putte  Ungdommen  i  Munden  for  med  det  samme  at  ind- 
smugle  den  papistiske  Lærdoms  Gift.     Forældrene  fange 


*  Augustin  Theiner,  Schweden  und  seine  SteUung  zum  heiUgen 
Stuhl  unter  Johann  III  &c.  II.  S.  322—329.  Pave  Gregor  XIII'8 
egen  Befaling  om  Skoleme  i  Olmiitz  og  Braunsberg,  i  hvilken 
ogsaa  Norge  og  Danmark  omtales,  findes  sammesteds  II,  S. 
153  flg. 


BIDRAG  TIL  DEN  KATHOLSKE  REAKTIONS    HISTORIE. 


311 


de  ved  forskjellige  Snarer.  Omkostningeme  ere  her  billi- 
gere end  andensteds,  Tugten  strengere  og  ikke  saa  slåp 
som  andre  Steder,  Undervisningen  grundigere  saavel  i 
Philosophien  som  i  Kunsterne.  Desværre  kunne  Forældrene 
eller  de,  der  staa  i  Forældres  Sted,  ikke  altid  se,  hvorhen 
det  sigter".*  Men  desto  bedre  kan  man  nu  se,  „hvorhen 
det  sigtede",  naar  man  læser  Jesuiternes  egne  Skrifter 
og  andre  Oplysninger  fra  katholsk  Side.  Om  Forholdene 
i  Braunsberg  erfare  vi  nemlig,  at  Jesuiterne  aldeles  be- 
herskede og  omspændte  Byens  hele  aandelige  Liv:  „Deii 
største  Del  af  den  mandUge  Ungdom  besøgte  Jesuiternes 
blomstrende  Skoler,  der  meddelte  gratis  Undervisning, 
gave  rigelig  Understøttelse  til  de  mere  begavede  Disciple 
og,  da  de  ogsaa  underviste  i  de  første  Begyndelsesgrunde, 
gjorde  en  kommunal  Skole  overflødig.  Foruden  Gymna- 
siet ledede  de  et  Præsteseminarium  for  Ermeland  og  der- 
hos  det  saakaldte  pavelige  Alumnat,  hvor  unge  Menne- 
sker oplærtes  til  Missionærer  for  Norden,  især  Sverige. 
Pigeme  lærte  i  en  Skole  hos  Søstrene  i  den  hellige 
Catharinas  Oonvent  Læsning,  Skrivning,  Haandarbeide  og 
Religion".^ 

Det  er  klart  at  forståa,  at  disse  Skoler  i  Brauns- 
berg maa  have  staaet  i  den  nærmeste  indbyrdes  Berøring, 
og  at  Gymnasiet  foruden  at  være  en  almindelig  Dannelses- 
anstalt ogsaa  har  været  Forberedelsesskole  for  Seminariet 
og  Alumnatet.     Mange  af  de  nordiske  Disciple  synes  ikke 


M.  Matthiæ,  Tesseradecas  '  Oratioimm  fol.  144  (L.  Helveg, 
Danmarks  Kirkehistorie  eft.  Ref.  I,  2.  Udg,  S.  261). 
Dr.  F.  Hipler,  „Braunsberg  in  der  Schwedenzeit"  i  Zeitschrift 
fur  die  Q-eschichte  nnd  Alterthumskunde  Ermlands,  Jahrg.  1884, 
S.  118.  (Da  jeg  ikke  har  Adgang  til  samtlige  Bind  af  dette 
Tidsskrift,  ved  jeg  ikke,  om  der  i  dette  maatte  findes  flere 
Bidrag  til  Jesuiterskolemes  Historie). 


312 


DR.  LUDVIG  DAAE. 


at  være  komne  længere  end  i  Gymnasiet,  nfen  have  dog 
der  været,  saavidt  muligt,  paavirkede  i  katholsk  Retning. 
I  det  følgende  vil  forekomme  en  Skildring,  som  en  tidli- 
gere norsk  Discipel  der,  Herman  Hansen,  der  dømtes  fra 
sit  Præstekald  1613,  giver  af  sin  Skolegang  i  Braunsberg. 
Tvangen  i  Skolen,  oplyser  denne,  var  saa  stor,  at  ingen 
maatte  skrive,  end  mindre  afsende  et  Brev,  uden  at  det 
blev  gjennemseet  og  rettet  af  de  jesuitiske  Lærere.  Et 
andet  lidet  Træk  er,  at  da  Efterretningen  i  1598  om 
Kong  Sigismunds  bekjendte  Nederlag  ved  Stångebro  naa- 
ede  Braunsberg,  holdtes  der  en  Sørgefest,  ved  hvilken 
man  under  Selvpinsler  holdt  uafbrudt  Bøn  i  40  Timer, 
selvfølgelig  saa,  at  den  ene  Jesuit  afløste  den  anden.  ^ 
Til  de  mærkeligste  nordiske  Disciple  i  Braunsberg  maa 
regnes  den  senere  svenske  Historieskriver  Johannes  Mes- 
senius,  som  tilbragte  hele  syv  Aar  her  (1595 — 1602), 

Af  de  Nordmænd,  som  have  nydt  Undervisning  i 
Braunsberg,  kjeudes  kun  faa  ved  Navn.  Thi  de  Matrikler, 
der  haves,  *  omfatte  aabenbart  ikke  Gymnasiets,  men  kun 
det  præstelige  Seminariums  og  „Alumnatets"  Disciple,  og 
det  kan  neppe  betvivles,  at  den  største  Del  af  de  unge 
Mennesker  kun  har  besøgt  det  i  confessionel  Henseende 
tilsyneladende  mere  neutrale.  Gymnasium,  og  dettes  Matrikel 
er  udentvivl  tabt.  Af  saadanne  norske  Disciple,  der  maa 
antages  at  have  været  forberedte  til  Missionærer  og  Geist- 
lige, kjendes  følgende  Nordmænd:  Sigvardus  (1581,  vistnok 
den  samme,  der  ovenfor  ved  Siden  af  „Nicolaus"  er  om- 
talt under  1585),  Georgius  Stangius,  Martinus  Cervinus, 
Andreas    Ofeg,  Georgius  Petræus.       Om  ingen    af  disse 


*  Th.  Norlin.     Svenska   Kyrkans    Hist.   eft.  Reformationen  I,  1, 
S.  145  efter  Annuæ  literæ  Soc.  Jesu. 

*  Rørdam,  Kbhvns    Univ.   Hist.  III,  S.  155.     Munter,  den  dan- 
ske Reformationshistorie  II,  S.  670. 


BIDRAG  TIL  DEN  KATHOLSKE  REAKTIONS   HISTORIE. 


313 


Landsmænds  senere  Skjebne  vides  Besked.  Nogle  flere 
norske  Disciple  fra  Braunsberg,  sandsynligvis  kun  Gym- 
nasister,  ville  forekomme  i  det  Følgende. 

Collegiet  i  Olmtitz  havde  siden  1578  af  Paven 
faaet  den  samme  Bestemmelse  som  Braunsbergs,  nemlig 
at  virke  for  Missionen  i  Norden  og  det  saaledes,  at  hid 
skulde  bl.  A.  sendes  unge  Mennesker,  om  hvem  det  kunde 
være  at  befrygte,  at  de  ei  vare  sikre  i  Troen,  eller  at 
deres  Nærmeste  vilde  forsøge  at  drage  dem  bort  fra 
Braunsberg.  Man  har  en  Liste  over  Oonvertiter  i 
Olmiitz^s  CoUegium  fra  1580.  Den  vrimler,  ligesom  den 
Braunsbergske  af  1585,  af  Svensker,  og  ved  Siden  af  dem 
finder  man  ogsaa  en  Nordmand,  Henricus  Lossius,  der 
var  20  Aar  gammel  og  gik  i  „8yntaxisternes"  Klasse.^ 
Han  har  rimeligvis  været  af  den  i  Bergens  Stift  dengang 
levende  Familie  Loss.  I  det  følgende  Aarhundrede  møde 
vi  atter  en  Nordmand,  der  synes  at  have  studeret  her. 
Sandsynligvis  har  der  ogsaa  været  adskillige  andre. 

Mellem  dem,  der  have  havt  med  begge  disge  CoUe- 
gier  at  gjøre,  synes  vor  Landsmand  Laurids  Nilsen  at 
have  indtaget  en  fremtrædende  Plads.  Allerede  da  han 
fra  Lowen  begav  sig  til  Sverige  for  der  at  virke  i  Reak- 
tionens  Tjeneste,  tilbragte  han  paa  B»eisen,  der  altsaa  er 
skeet  gjennem  Tyskland,  den  største  Del  af  Vinteren 
1575 — 1576  i  Braunsberg,  hvor  der  dengang  neppe  fand- 
tes  Studerende    fra  Norden.*      Efter    sin    Tilbagevenden 


Theiner  1.  c.  S.  316. 

Ant.  Eichhorn  (Domherre  i  Ermeland) :  Der  ermlåndische  Bischof 
und  Cardinal  Stanislaus  Hosius,  II,  Mainz  1855,  S.  526.  I 
dette  Verk  findes  en  og  anden  Notits  om  Klosterlasse  i  Sverige, 
bl.  a.  (S.  528),  at  denne  udgav  sig  for  „ Svenske  fra  den  norske 
Grænse,  der  var  vendt  tilbage  til  sit  Fædreland  for  at  ofre 
dette  sin  Tjeneste".  Han  hedte  dog  stedse  Pater  Laurentius 
Norvegus  og  undertegner  sig  saaledes  i  Breve. 


314 


DR.  LUDVIG  DAAE. 


fra  Sverige  besøgte  han  først  Rom,  tilbragte  saa  1  Aar 
i  Wien  og  drog  derfra  1582  til  Olmtitz,  hvor  han  traadte  i 
Spidsen  for  hele  den  derværende  jesuitiske  Undervisnings- 
anstalt som  ,,præfectus  studiorum,  catechista,  æncionator 
studiosorum,  præfectits  congregationis  majoris  ac  vicecon- 
sultor''.  I  de  følgende  Aar  fik  han  endnu  flere  Titler  i 
Olmiitz  og  modtog  i  1587  den  theologiske  Doctorgrad 
i  Prag.  ^  Hvorlænge  Pater  Laurentius  vedblev  at  residere 
i  Olmiitz,  er  uvist.  Senere  har  han  vistnok  i  en  lig- 
nende Egenskab  opholdt  sig  i  Braunsberg,  hvor  hans  be- 
kjendte  Skrifter  bleve  trykte  i  Aarene  1605  og  1608.  Han 
findes  i  et  Skrift  kaldet  „Inspector  eller  Tilsiuns  Mand 
ved  Brunsberg  og  Ulms  Skoler-*. ^  Som  bekjendt,  var  Ulm 
i  Schwaben  en  protestantisk  Stad,  og  der  har  intet  Jesuiter- 
coUegium  været,  hvorfor  „Ulm"  her  vistnok  maa  bero  paa 
Forvexling  med  Olmiitz.  Hvorlænge  den  virksomme  Jesuit 
har  færdedes  i  Braunsberg,  vides  ikke.  De  sidste  Spor  af 
ham  træffes  som  bekjendt  i  B;iga  1621  og,  efter  hans 
Fordrivelse  herfra  ved  Gustav  Adolfs  Vaaben,  i  Wilna, 
hvor  han  Aaret  efter  døde. 

Nogle  norske  Jesuiterdisciple,  der  ikke  kunne  henfø- 
res til  nogen  bestemt  Skole,  forekomme  undertiden.  I  1606 
omtales  i  Kjøbenhavns  Universitets  Forhandlinger  to  „jesu- 


Rørdam,  Kbh.  Univ.  Hist.  III,  S.  172  efter  et  Haandskrift  i 
Briinn,  Forfatteren  meddelt  af  den  udmærkede  svenske  For- 
sker, Dr.  A.  G.  Ahlqvist,  Lektor  i  Yexiø,  ved  hvis  tidlige 
Bortgang  Nordens  Historie  led  et  smerteligt  Tab. 
Jens  Lauritsen  "Wolf,  Encomion  Regni  Daniæ,  Kbhn.  1654.  4. 
S.  349.  I  sin  Bearbeidelse  af  Slange  har  Schlegel  (Zweites 
Buch,  S.  395—396)  gjort  Ulm  til  Ulin,  et  ukjendt  Sted, 
(maaske  en  Trykfeil).  Underiig  nok  træffer  det  sig  saa,  at  der 
i  Biskop  Glostrups  Yisitatsbog  omtales  en  norsk  Jesuiter- 
discipel,  der  har  studeret  „TJlmæ",  hvilket  visselig  ogsaa  maa 
betyde  Olmiitz. 


BIDRAG  TIL  DEN  KATHOLSKE  REAKTIONS  HISTOBIE.  315 

itiske  Studiosi",  af  hvilke  den  ene  har  Anbefaling  fra  en 
Adelsmand  i  Norge,  Jørgen  Friis  (altsaa  vel  Norges  da- 
værende Statholder),  og  i  1607  var  der  ved  samme  Uni- 
versitet en  „Jens  Nordbagge  Jesuita".  Som  tydske  Col- 
legier,  der  tør  have  havt  norske  Disciple  foruden  de  to 
nærmere  omtalte,  kan  tænkes  f.  Ex.  paa  Skolerne  i  Wien 
og  Augsburg,  ved  hvilke  der  virkelig  kjendes  danske  Stu- 
derende.^ Især  fra  Norges  Vestland  have  udentvivl  flere 
unge  Mennesker  faaet  jesuitisk  eller  anden  katholsk  Paa- 
virkning  ,  i  Nederlandene.  Ved  Herredagen  i  Bergen 
1604  fremkom  Klager  over,  at  „enfoldige  Borgere  i 
Kjøbstæderne  havde  faaet  Vane  at  forsende  deres 
Børn  udenlands  for  at  oplæres  af  Jesuiterne,  hvortil  de 
ble  ve  forførte  af  fremmede  Kjøbmænd,  og  særdeles  de,  som 
kom  fra  de  spanske  Nederlande.^  Enkeltheder  herom 
kjender  jeg  dog  ikke,  undtagen  den  enestaaende,  men 
interessante  Oplysning,  som  Dr.  Otto  Sperling  giver  i 
sin  Selvbiographi,  hvor  der  ved  1633  omtales  en  des- 
værre  unævnt  Adelsmand  i  det  sydlige  Norge  („9  Mile 
fra  Christiania"),  en  velstuderet  Mand,  især  hjemme 
i  den  civile  og  canoniske  B;et,  som  aldrig  havde  kun- 
net opnaa  nogen  Forlening,  „fordi  han  i  sin  Ungdom 
havde  været  opdragen  mellem  Jesuiterne  i  Brabant".* 
1  Slutningen  af  Aarhundredet  møde  vi  en  Nordmand 
under  jesuitisk  Paavirkning,  der  spiller  en  noget  større 
Rolle  i  denne  Fremstilling,  og  som  derfor  maa  om- 
tales nærmere.  Dette  var  Christopher  Hjort  (Cer- 
vinus),  Søn  af  Hr.  Rasmus   Hjort   i    Tønsberg,  der  først 


^    En    Wiener-Discipel,  se   Ny   kirkehist.    Samll.  Y.    S.   837;  en 
Augsburger  omtales  i  Consist.  Forhandlinger  25de  August  1604. 
«    Slange,  Chr.  IVs.  Hist.  S.  2.06. 
8    Otto  Sperlings  Selvbiografi,  udg.  af  S.  Birket  Smith,  S.  66. 

Hist.  Tidskr.  3.  R.  HI.  21 


316 


DR.  LUDVIG  DAAE, 


havde  været  Rector  i  Oslo  og  derefter  var  bleven  forle- 
net  med  Tønsbergs  Provsti,  et  ret  betydeligt,  endnu  ikke 
sekulariseret  geistligt  Beneficium.  Denne  Mand,  der  var 
gift  med  en  Datter  af  Biskop  Frands  Berg  i  Oslo  og  var 
Svoger  af  dennes  Efterfølger  Jens  Nilsen,  havde  flere 
Sønner,  der  bleve  geistlige.  Den  ovennævnte  Braiinsberger- 
Discipel  Martinus  Cervinus  tør  ogsaa  have  været  hans 
Søn.  Christopher  Hjort,  der  skal  være  født  1561, 
nød  et  Præbende  i  Oslo  som  Hjælp  til  sine  Studeringer^ 
og  hstvde,  efter  hvad  han  selv  beretter  i  et  Aktstykke, 
der  meddeles  nedenfor  S.  322—23,  besøgt  saavel  Kjø- 
benhavns,  som  Rostocks  og  Wittenbergs  Universiteter 
og  tåget  Magistergraden  paa  det  sidste  Sted.  I  Ro- 
stocks Matrikel  findes  han  dog  ikke,  men  vel  i  Wit- 
tenbergs, hvor  han  sees  at  være  immatrikuleret  3die 
November  1592.  ^  I  1596  besøgte  han  Tyge  Brahe  paa 
Hveen.*  I  Mellemtiden  er  det  udentvivl,  at  han,  hvad 
han  ikke  selv  kunde  fragaa,  men  dog  omtalte  paa  en 
forblommet  Maade,  havde  været  hos  Jesuiterne.  Det  er 
efter  disse  hans  Ytringer,  der  paa  sit  Sted  skulle  med- 
deles, høist  sandsynligt,  at  han  selv  har  været  i  de  af 
ham  omtalte  Lande  Bohmen  og  Måhren  og  vel  under 
Klosterlasses  personlige  Paavirkning.  Han  var  jo  allerede 
da  en  moden  Mand  og  har  vel  ikke  egentlig  været  Discipel 
af  noget  JesuitercoUegium,  men  ved  Omgang  med  Jesu- 
iter  gjort  sig  fortrolig  med  Catholicismen.  I  1597  finde 
vi  ham   i   Oslo,  hvor   Biskop    Jens    Nilsen,  der    havde 


Jens  Nilsens  Visitatsbøger  S.  191. 

Mine    haandskrevne    Uddrag  af  Wittenbergs    Matrikler,  hvilke 

jeg  undersøgte  187r>  i  Halle,  hvor    de    nu    bevares.      Ogsaa  en 

ældre  Broder,  Jacob  Hjort,  der  siden  ogsaa  afsattes    som   mis- 

tænkt   for    Catholicisme,  har   studeret  i  Wittenberg,  hvor  han 

indskreves  15de  Juli  1585. 

Jens  Nilsens  Visitatsbøger  S.  57. 


BIDRAG  TIL  DEN  KATHOLSKE  REAKTIONS  HISTORIE.,  317 

været  gift  med  en  Søster  af  hans  Moder,  kalder  ham  sin 
særdeles  gode  Ven  og  betegner  ham  som  j^vir  egregia 
ervditione  et  virtute  darm^,^  Ganske  kort  efter  blev 
han  af  samme  Biskop  kaldet,  til  Rector  ved  Oslo  Skole, 
med  hvilken  i  hans  Tid  Skolen  i  Vang  ved  Hamar  blev 
forenet.*  Jeg  anser  det  ikke  tvivlsomt,  at  han  og  ingen 
anden  er  den  norske  Rector,  om  hvem  Jesuiterne  selv  i 
sine  „Annuæ  literæ"  omkring  1601^  med  stor  Tilfreds- 
stillelse berette,  at  „en  af  dem  dannet  Nordmand  holdt  Skole 
i  sit  Fædreland  ganske  paa  jesuitisk  Maade".  Det  heder 
videre  om  ham  i  samme  Kilde,  at  han  „  omvendte  flere 
af  sine  Bekjendte,  deriblandt  sin  egen  Broder,  der  var 
Præsit",  ja  der  tilføies  endog,  at  denne  Broder  „  siden 
selv  blev  Jesuit".  Endvidere  berettes  sammesteds,  at  hin 
Rector  overtalte  en  meget  agtet  Præst  til  at  sende  sin 
Søn  til  et  JesuitercoUegium  og  det  med  Bifald  af  „den 
saakaldte  Biskop **  (approbante  Psetidoepiscopo).  Denne 
Biskop  kan  neppe  have  været  nogen  anden  end  den  nys- 
nævnte  bekjendte  og  ved  sine  Skrifter  og  sin  Personlighed 
meget  tiltalende  Lærde,  Mag.  Jens  Nilsen  (f  1600),  om 
hvem  det  nu  tør  ansees  som  godtgjort,  at  han  var  Lau- 
rids  Nilsens  Broder.*  At  denne  udmærkede  Biskop  skulde 
have  havt  katholske  Sympathier,  er  vistnok  lidet  tænkeligt, 
men  det  er  dog  paafaldende,  at  ogsaa  Jens  Nilsens  Sø- 
stersøn\  den  siden  som  Rector  paa  Herlufsholm  og  Provst  i 


»   Norsk  hist.  Tidsskrift  2  R.,  VI,  S..328. 

*  Se  bl.  A.  G-.  Treschows  Jubellærere  S.  174. 

'  Munter,  Danm.  Reformationshistorie  II.,  039.  Disse  Annuæ 
literæ  iindes  i  det  st.  kgl."Bibliothek. 

*  Se  herom  A.  E.  Erichsens  fortrinlige  Bemærkninger  i  Norsk 
hist.  Tidsskrift  2.  R.,  VI.  S.  307—314.  Hvad  der  især  er 
overbevisende,  er  dette,  at  begge  Nilssønner  vare  Mag.  Finn 
Sigvardsens  Frænder. 

21* 


318 


DR.  LUDVIG  DAAE. 


Tønsberg  bekjendte  Mag.  Pinn  (Vincentius)  i  160Q 
drog  til  Jesuiteme  i  Bohmen ,  hos  hvem  han  gjennem  sin 
anden  Onkel,  Klosterlasse,  haabede  at  faa  Understøttelse.  ^ 
Man  maa  efter  dette  formode,  at  Klosterlasse  ikke  har 
været  uden  al  Forbindelse  med  sin  Familie  i  Norge,  til 
hvilken  ogsaa  Christopher  Hjort  paa  en  Maade  kunde 
regnes,  da  han  Moder,  som  anført,  var  Biskop  Jens 
Nilsens  første  Hustrus  Søster. 

Imidlertid  var  man  i  Danmark  bleven  opmærksom 
paa  de  Farer,  som  truede  fra  de  jesuitiske  Skoler,  me- 
dens samtidig  de  Fortrin,  disse  i  visse  Henseender  besad, 
fremkaldte  Forsøg  fra  Regjeringens  Side  paa  at  forbedre 
de  danske  og  norske  Skoler.  Ved  Kongebrev  af  6te  Oe- 
tober  1604  befalede  Kong  Christian,  at  «Personer,  som 
hos  Jesuiter  ere  opdragne",  ikke  maatte  befordres  til 
Kirke-  eller  Skoletjeneste. 

I  1 606  indtraf  Klosterlasses  bekjendte  Besøg  i  Dan- 
mark, hvorfra  han  ved  kongelig  Befaling  blev  udvist.  Dfet 
havde  været  hans  Hensigt  at  besøge  Norge  under  Paa- 
akud  af,  at  han  der  havde  en  Arv,  men  af  denne  Beise 
blev  der  Intet.* 

n. 

Til  de  norske  Disciple  i  'de  jesuitiske  Skoler  kan 
efter  al  Sandsynlighed  henregnes  en  vis  Erjand,  som 
omkring  1612  var  katholsk   Præst  i   en   By  i   Nærheden 


Erichsen,  1.  c. 

Rørdam  i  Kbh.  Univ.  Hist.  III  563  f.  og  IV  173  ff.  Et  Sagn 
om,  at  Laurids  Nilsen  engang  skal  have  opholdt  sig  paa  Ope- 
dal i  Ullensvang,  findes  i  Schnabels  Beskr.  over  Hardanger. 
Kbhvn.  1781,  S.  44.  Denne  paafaldende  Beretning  savner 
Hjemmel.  Dog  finder  man,  at  Bisperne  ved  Herredagene  i 
Bergen  klagede  over,  at  „Je8mterne  selv  undertiden  kom  til 
Landet,  forklædte  som  Kjøbmænd  eller  Skibsfolk."  (Slange,  Chr. 
IVs  Hist.,  S.  206). 


BlDR/kG  TIL  DEN  KÅTHOLSKE  REAKTIONS  HISTORIE. 


319 


af  Danzig.^  Man  ved  forøvrigt  Intet  om  ham,  uden  at 
han  skal  have  hørt  hjemme  i  Throndhjems  Stift,  og  Efter- 
forskninger  ville  sandsynligvis  ikke  føre  til  noget  Resul- 
tat,^ Om  denne  Erland  opdagedes  i  det  nævnte  Aar,  at 
han  stod  i  megen  Forbindelse  med  en  Præst  i  Oslo  Stift, 
Jacob  Hjort,  (en  Broder  af  den  ovenfor  omtalte  Mag. 
Christopher),  der  var  „berygtet  for  at  være  katholsk" 
Statholderen,  Enevold  Kruse,  og  Biskoppen  i  Oslo,  Mag. 
Nils  Clausen  Senning,  fik  nu  (14de  Nobr.)  af  Kongen 
Ordre  til  at  lade  Hr.  Jacob  Hjorts  „Leilighed  randsage" 
og,  om  han  ikke  skulde  vsere  tilstede,  at  undersøge  hans 
Hus  og  de  Breve  og  Skrifter,  som  maaske  der  vare  at 
finde.  Kongen  tilføiede  en  BefaUng  til  at  have  Opmærk- 
^omheden  henvendt  paa  nogle  Brødre  af  Hr.  Jacob,  der 
vare  ansatte  som  Geistlige  i  Stiftet. 

Biskop  Nils  Senning  var  en  ivrig  Mand  og  lod  sig 
ikke  dette  sige  to  Gange.  Allerede  3die  Mai  1613  er- 
fare vi  af  et  nyt  Kongebrev  til  Statholder  og  Biskop 
at  disse  havde  indberettet  om  flere  Prædikanter  i  Stiftet, 
^som  for  den  papistiske  Religion  ere  mistænkte",  og  havde 
indsendt  Documenter  til  Cancelliet  som  Vidnesbyrd  herom. 
Det  blev  derfor  strax  befalet,  at  Mag.  Christopher  Hjort 
skulde  forbydes  Prædikestolen  i  sine  Kirker,  Slotskirken 
paa  Akershus  og  Akers  dermed  forenede  Præstegjeld. 
Det  er  den  sanune  Mand,  hvem  vi  ovenfor  have  lært  at 
kjende  som   Rector   i   Oslo.      I    Mellemtiden   havde  han 


Norske  Registr.  IV,  S.  478. 

Det  er  forøvrigt  ikke  usandsynligt,  at  denne  Erland  kan  have 
været  en  af  de  to  Nordmænd  af  dette  Navn,  som  i  1595  ind- 
skreves  ved  "Wittenbergs  Universitet,  Erlandus  Hommeus  (21de 
Juni)  og  Erlandus  Haldori  (12 te  Juli);  sidstnævnte  var  i  Sept. 
1594  ogsaa  indskreven  i  Rostock.  En  af  disse  Erlander,  maa- 
ske Papisten,  er  det  vel,  som  var  Jens  Bjelkes  Lærer  paa  Øst- 
raat  (Kirkehist.  Samlinger  3.  R.,  I.,  S.  748). 


320 


DR.  LUDVIG  DAAE. 


fra  1603)  været  Sognepræst  paa  Thoten  og  var  nu  altsaa 
Slotspræst  og  Sognepræst  til  Aker.  Endvidere  skulde  Hr. 
Herman^  Hansen,  Hr.  Evert  Hjort  og  en  ikke  ordineret 
Mand,  Petrus  Alphæus,  indstevnes  til  den  Herredag,  der  var 
berammet  til  at  afholdes  i  Skien  i  August  s.  A.,  og,  fpr- 
saavidt  der  maatte  findes  flere  mistænkte  Præster  i  Stif- 
tet, skulde  ogsaa  disse  stevnes.  Hr.  Jacob  Hjort  sees  af 
samme  Brev  at  være  rømt  bort  fra  sit  Kald^  Onsø  ved 
Fredrikstad,  hvor  han  ogsaa  var  Pr6vst,  og  Kongen  for- 
beholder sig  selv  at  besætte  hans  Embede  med  en  anden.  ^ 

Af  Stevningsbogen  til  den  nævnte  Herredaga  sees, 
at  Mag.  Christopher  Hjort,  Hr.  Herman  Hansen  i  Næs 
paa  Hedemarken,  Hr.  Evert  Hjort*  i  Stange  sammesteds 
og  Hr.  Jacob  Hjort,  „som  nogen  Tid  haver  været  Sogne- 
præst til  Onsø"  under  17de  Mai  bleve  stevnede  til  at  møde 
i  Skien  den  2den  August  „og  da  Undskyldning  at  gjøre,  for 
I  for  den  papistiske  Eeligion  skal  være  mistænkt"  o.  s.  v. 
Flere  bleve  ikke  der  indstevnede.  I  de  bevarede  Herre- 
dagsprotokoUer  (13 — 21de  August)  findes  disse  Præster& 
Sager  ikke.  Det  ser  ogsaa,  som  af  et  nedenfor  aftrykt 
Brev  fra  en  af  de  tiltalte  Præster  vil  sees,  ud  til,  at  ikke 
Herredagsdommerne,  men  Biskop  Senning  har  afsagt  Dom 
over  dem.  Dommen  var  ogsaa  idetmindste  for  denne  Præsts^ 
Hr.  Herman  Hansens,  Vedkommende  afsagt  ikke  i  Skien,, 
men  paa  Gjerpen  Præstegaard  18de  August  1613. 

Der  existerer  imidlertid  en  Beretning  om  denne  Sag 
i   det  bekjendte   Verk    om   Christian   IVs   Historie,  som 


*  I  Kegistranterne  og  hos  Slange  kaldes  han  ved  en  Unøiagtighed 
Abraham. 

*  Norske  Registr.  IV,  S.  493—494. 

'    I  A  f  skrift  i  Kildeskriftf ondets  Samlinger. 


BIDRAG  TIL  DEN  KATHOLSKE  REAKTIONS  HISTORIE. 


321 


gaar  under  Nils  Slanges  Navn,^  om  han  end  kun  uegent- 
lig  kan  siges  at  være  dets  Forfatter. 

Denne  Beretnings  Indhold  maa  da  først  gjengives, 
hvorefter  jeg  skal  forsøge  at  berigtige  og  supplere  det 
ved  Hjælp  af  Documenter. 

„Hovedmanden"  for  de  hemmelige  Papister,  Mag. 
Christopher  Hjort,  skal  under  Forhandlingerne  have 
ved  ,.  dobbelt  menende  og  tvivlsomme  Svar  længe  stræbt 
at  dølge  den  Forgift,  han  gjemte  under  en  sødtalende  og 
spidsfindig  Tunge,"  men  omsider  være  overbevist.  Der- 
næst  opledtes  hans  Staldbrødre  „i  Kjøbstæderne  Moss 
og  Laurvig",  og  „adspredte  paa  Landet",  —  „omkring 
Oslo  By  ikke  mindre  end  fem  saadanne  falske  Apostler", 
nemlig  Hr.  Abraham  (o:  Herman)  Hansen,  Hr. 
Evert  Hjort  og  Hr.  Jacob  Hjort  og  „to,  som  endnu 
ei  havde  faaet  Præstekald",  Peder  Alphæus  og  Mag- 
nus Haagensen.  „Udi  Stavanger  og  Bergens  Stif- 
ter vare  ogsaa  nogle,  men,  saasnart  de  bleve  røbede, 
turde  de  ei  bli¥e  der  længere,  men  snege  sig  bort  af  Ri- 
get hemmeligen. "  Samtlige  Norges  Biskopper  vare  tilstede 
ved  Herredagen.  Forhandlingerne  med  „Kjætterne"  vårede 
paa  tredie  Dag  og  førtes  paa  det  Offentliges  Vegne  af 
Biskop  Senning  i  tre  Dage,  idet  Kongen  fra  Begyndelse 
til  Ende  paahørte  dem.  De  ordinerede  Præster  dømtes 
ikke  alene  fra  deres  Embeder  og  deres  Præstedragt,  men 
ogsaa  fra  Midler  og  Formue,  Odel  og  Arv;  og  det  til- 
føies,  at  det  blev  dem  paalagt  „inden  tre  Solmærker"  at 
rømme  Kongens  Riger  og  Lande  under  Trudsel  om  Livs- 
straf,  om  de  der  siden  lade  sig  finde.  De,  der  ikke  vare 
ordinerede,  dømtes  „aleneste"  fra  Odel  og  Arv  samt  til 
•Landsforvisning  paa  samme  Maade  som  Præsterne. 


»    SlaDge,  S.  354—355. 


322 


DR.  LUDVIG  DAAE. 


Herved  kan  gjøres  adskillige  Anmærkninger,  som 
vise,  at  Slanges   Beretning   er   ufuldstændig  og  unøiagtig. 

Skjønt  man  efter  Dommen,  saaledes  ,som  den  af 
Slange  fremstilles,  sl^ulde  mene,  at  de  dømte  Personer 
strax  maatte  have  forladt  Landet,  finde  vi  dog,  at  et  Par 
af  dem  vare  i  Norge  endnu  i  1614.  Dette  var  saaledes 
Tilfældet  med  Mag.  Christopher  Hjort.  Han  anlagde 
endog  i  Begyndelsen  af  1614  en  Sag  ved  Oslo  Capitel 
mod  Capellanen  i  Byen  Hr.  Peder  Olufsen,  der  under 
Suspensionen  havde  bestyret  hans  Embede  og  da  givet  et 
skriftligt  Vidnesbyrd  imod  ham,  bl.  A.  for  en  Forsøm- 
melse af  Embedspligt.  I  sit  Indlæg,  (som  Mag.  Christo- 
pher ]od  fremlægge  i  Capitlet  10de  Jan.  1614,  og  som  er 
dateret  Oslo  12te  Decbr.  1613  og  fremlagt  ved  en  Fuld- 
mægtig,  Succentor  i  Domkirken  Daniel  Eriksen),  udtaler 
han,  at  han  har  lidt  en  „større  Revselse,  end  Lemlæstelse, 
ved  at  blive  skilt  fra  sit  Kald,  Føde  og  Underholdning, 
en  Sag,  som  ogsaa  rører  hans  gode  Navn,  Ære,  Lempe 
og  Velfærd."  Derefter  anfører  han. bl.  A.  Følgende,  der 
har  adskillig  Interesse  og  derfor  her  meddeles: 

„Mens  fordi  jeg  haver  havt  Q-emenskab  med  Pontificiis,  at 
jeg  derfor  efter  K.  M.'s  udgangne  prentet  Patenter  skal  være  af 
mit  Kald  og  Landet  forvist,  er  aldeles  ikke  saa,  thi  saa  staar  der  i  K. 
M.  Brev,  at  hvo  lovligen  kan  overbevises,  at  han  er  af  den  papistiske 
eller  romerske  Tro  og  Religion,  den  skal  Landet  forvises,  hvilket  mig 
ikke  endnu  i  nogen  Maade  er  overbevist,  thi  saaledes  argumenteres 
ikke  vel:  hvo  som  haver  havt  sin  Omgjængelse  og  Gemenskab  med 
Pontificiis,  han  er  en  Pontificius.  Nu  haver  jeg  havt  min  Omgjæn- 
gelse med  Pontificiis,  ergo  major  est  falsa  de  omni,  thi  vel  er  det 
muligt,  at  en  Part,  som  omgaaes  med  Papisterne,  forandre  deres 
Tro  og  blive  og  Papister,  tvertimod  igjen  er  der  og  mange  Mennesker, 
som  omgaaes  med  dennem  dagligen,  blive  dog  det  samme,  de  ere, 
og  deres  Tro  ikke  forandre,  som  er  at  forfare  af  Prag  i  Bohemia, 
Ulmutz  i  Moravia,  af  Weyen  i  Østerrige  og  mange  andre  Steder, 
som  Pontificii  og  Lutherani  bor  tilsammen,  ikke  aleneste  i  Byerne 
al   deres   Livs   Tid,  men   og  i   et    Hus   sammen   og   deres  Tro  og 


BIDRAG  TIL  DEN  KATHOLSKE  REAKTIONS  HISTORIE.  323 

Religion  aldrig  forandre.  Hvi  skal  da  denne  korte  Tid,  som  er  eH 
to  Aars  Tid  paa  en  Pas  beregnet,  at  jeg  i  min  Vandring  i  Tydsk- 
land  var  indifferenter,  baade  hos  den  ene  og  de  andre,  skal  mi  gjøre 
mig  aldeles  Pontificium  og  ikke  Lutheranum,  dog  jeg  her  i  Landet 
af  min  Ungdoms  Tid  er  opdragen,  udi  Kjøbenhavn,  Rostock,  Wit- 
tenberg og  andre  lovlige  Academier  haver  jeg  studeret,  til  Wit- 
tenberg haver  jeg  promoveret  og  derefter  siden  været  i  mit  Fædrene- 
land  i  adskillige  Bestillinger,  baade  i  Skole  og  Kirke  Tjenester, 
og  aldrig  befundet  med  noget  Papisteri  at  have  omgaaet,  men  levet 
efter  den  Augsburgske  Confession,  og  som  vores  christeUge  Tro 
ndkræver  i  alle  Maader,  som  mine  Vidnesbyrd  fra  alle  Steder  for- 
hvervet  nok  saa  klarligen  utviser,  den  lange  Conversats  og  inderlig 
Gemenskab,  jeg  nu  saaledes  næsten  al  min  Tid  haver  havt  med 
nostris  er  meget  underlig,  at  hos  Bispen  Intet  maa  gjelde,  at  jeg 
dog  ikke  maa  regnes  Lutheranus,  men  Pontificius,  efterdi  jeg  er  nu 
ingen  Pontificius  bevist  at  være,  som  endehg  maa  skee,  om  jeg 
efter  K.  M.  Brev  skal  være  Landet  forvist.  Tvivler  jeg  intet  paa 
H.  K.  M.  mig  jo  for(de)diger  og  haandhæver  imod  dennem,  som 
mig  saa  uskyldigen  med  allerstørste  Uret  forfølger  og  min  Velfærd 
efterstræber,  naar  saadant  K.  M.  bliver  aabenbaret. 

Mag.  Christopher  opnaaede  at  faa  Hr.  Peder  Gluf- 
sen dømt  i  en  Mulkt  og  sig  af  ham  tilkjendt  Kost  og 
Tæring,  men  maatte  ligefuldt  drage  i  Landflygtighed. 
Forinden  har  han  endnu  i  Slutningen  af  April  1614  be- 
søgt  sin  Ven,  Paul  Trane,  da  Sognepræst  til  Næs,  tidligere 
Eector  i  Oslo  (1607—1611)  og  har  til  Afsked  skjænket 
denne  sin  Faders  Billede  samt  antegnet  sit  Navn  i  hans 
Stambog.^  Derefter  har  han  forladt  Landet,  og  vi 
vide,   at   han    døde    i    Danzig   1616.^     Dette   er  interes- 


Album  Pauli  Trane,  Thottske  Samling  paa  det  st.  kgl.  Bibl. 
1648.  4.  Han  kalder  P.  T.  „amicu8  et  frater  in  Christo  caris- 
sinms^. 

Under  hans  Billede,  der  hænger  i  Thotens  Kirke  mellem  den- 
nes Sognepræster,  findes,  at  han  døde  fordreven  til  Danzig 
1616.  Under  samme  Billede  læses  som  hans  Symbolum  de  me- 
ningsløse, rimeligvis  af  den  ustuderede  Maler  forvanskede  Ord : 
<!iNon  tentatus,  qvalia  scit^.  ' 


324  DR.  LUDVIG  DAAE. 

sant:  han  har  altsaa  rimeligvis  begivet  sig  til  den  norske 
katholske  Præst  i  den  Egn,  den  ovenomtalte .  Thrønder 
Erland.  Sandsynligvis  har  da  ogsaa  hans  Broder  Jacob 
Hjort  tåget  sammesteds  hen.^ 

Efter  Mag.  Christophers  Død  vendte  idetmindste  en 
Søn  af  ham  tilbage  til  Norge.  Det  heder  om  denne  i  Oslo 
.Capitelsbog  for  1620:  „Blev  indkaldet  og  forestillet  Ras« 
mus  Hjort,  afg.  Mag.  Christophers  Søn,  som  blev  dømt 
af  Landet  for  den  jesuitiske  Religion  i  Skien  Herredage 
1613.  Han  beklager  sig,  at  han  udi  hans  umyndige  Aar 
er  bleven  indsat  i  Brunsberg  Skole,  var  derfra  for- 
løvet,  begjærer  at  maatte  reciperes  i  Oslo  Skole.  Det 
blev  ham  tilladt  med  Vilkaar,  at  han  sig  skikkelig '  skulde 
forholde  og  for  Forargelse  tåge  Vare.  Bispen  befalede 
Hr.  Truels  Skolemester,*  at  han  skulde  hannem  flittelig 
i  hans  Catecheticis  undervise."  Allerede  i  16'22  blev 
Rasmus,  den  sidste  norske  Discipel  i  Braunsberg,  som 
jeg  kjender,  Student,  og  det  er  formodentlig  ham,  der  i 
Aarene  1634—42  var  Sognepræst  til  Næs  paa  Hede- 
marken. 


Christopher  Hjorts  Eftermand  som  Slotspræst,  Hr.  Søren  Ras^ 
mussen,  havde  17de  Mai  1620  en  pudserlig  Sag  for  Capitlet 
med  en  vis  „ Conrad",  der  synes  at  have  været  Handelsmand 
og,  efter  Navnet  at  dømme,  en  TJdlænding.  Conrad  havd© 
blandet  sig  i  Hr.  Sørens  Samtale  med  Trediemand  og  paa- 
staaet,  at  den  papistiske  Tro  var  den  bedste,  fordi  den  var  den 
ældste.  Da  Præsten  modsagde  ham,  blev  Conrad  vred,  bad 
ham  tåge  Vare  paa  sin  Prækestol  og  huske  paa,  „at  det  ikke 
var  Soldater  og  Akersbønder,  han  nu  havde  at  tale  med," 
og  ellers  talt  mange  bespottelige  Ord.  Præsten  havde  saa 
igjen  bedet  ham  at  tåge  Vare  paa  sin  Krambod.  Trætten  for- 
ligtes  for  Capitlet. 

Trugels  Nilsen,  Rector  i  Oslo,  var  endnu  ikke  Magister.  Han 
kaldes  „Hr.",  fordi  han  en  Tid  havde  været  Slotspræst  paa  det 
af  de  Danske  besatte  Elfsborg. 


BIDRAG  TIL  DEN  KATHOLSKE  REAKTIONS  HISTORIE. 


325 


Hr.  Her  man  Hansen  hørte  hjemme  paa  Ringerike,  ^ 
og  jeg  feiler  neppe  ved  at  antage  ham  for  Søn  af  Hr. 
Hans  Hermansen,  der  var  (første)  Sognepræst  til  Hole 
og  endnu  levede  i  denne  Stilling  1617.^  Sønnen  havde 
gaaet  i  Skole  i  Braunsberg,  og  var  1608  bleven  Sognepræst 
til  Næs  paa  Hedemarken  (i  Ordinationsbogen  kalder  han 
sig  Ring  i  us).  Af  Oslo  Capitelsbog^  sees,  at  han  først 
1614  forlod  Landet  efter  at  have  overleveret  „et  Regi- 
ster over  sit  Gods",  der  jo  skulde  konfiskeres,  til  Byfogden 
i  Oslo,  Laurids  Mikkelsen.  Men  i  1617  kom  han  uden 
Tilladelse  tilbage  til  Norge.  Han  sattes  20de  December 
under  Tiltale  for  Oslo  Capitel,*  og  Porhandlingerne  med 
ham  meddeles  her  fuldstændig,  da  de  i  flere  Henseender 
ere  meget  interessante  og  kaste  godt  Lys  over  de  For- 
holde, som  her  behandles. 

Kom  for  os  udi  Rette  udi  den  gamle  Bispegaard,  Velb.  Hr. 
Statholders  tilhørig,  hvor  den  Dag  Retten  blev  holdet  formedelst 
stor  Kulde  og  Frost,  erl.  og  velagt  Rasmus  Berentsen,  Stift- 
skriver  over  Agershus  Len,  og  med  en  Capitels  Stevning,  dateret 
Agershus  13de  Decbr.  1617,  udi  Rette  fordred  Hr.  Herman  Han- 
sen, fordum  Sognepræst  til  Nessogn  paa  Hedemarken,,  og  efter 
Velb.  Hr.  Statholders  Enevold  Kruses  Befaling  paa  K.  M.  Vegne 
havde  hannom  til  at  tale,  fordi  han  sig  uden  H.  K.  M.  synderlige  Leide 
og  Tilladelse  ind  udi  Riget  haver  understaaet  og  tilfordristet  imod 
den  Dom, ,  hannom  A.  1613  paa  Gjerpen  Præstegaard  den  18de 
Augusti  udi  Skeen  Herredage  paadømt  og  overgaaen  er,  at  forføie, 


*  F.  Thaarups  Magazin  for  Danmarks  og  Norges  Beskrivelse  IL 
S.  188. 

*  L  Wiel  i  Top.  Journal  H.  30,  S.  140. 

'  Ved  1627,  da  der  omtales  et  Værgemaal,  han  havde  før  For- 
visningen. 

*  Dommerne  vare  Biskop  M.  Nils  Grlostrup,  Sognepræst  Thomas 
Lagesen,  Rector  Oluf  Boesen  og  Cantor  Hans  Andersen;  Stat- 
holder  Enevold  Kruse  var  tilstede. 


326 


DR,  LUDVIG  DAAE. 


formenendes  hannom  Uret  at  have  gjort  og  dermed  at  have  admit- 
teret  crimen  Icesæ  Majestatis  og  pligtig  at  være  derfor  tilbørligen 
at  lide  og  stande  tilrette. 

Til  saadant  at  bevise  fremlagde  for  Retten  Rasmus  Berent- 
sen S.  Mester  Nils  Glansens  Dom  over  Hr.  Herman,  dateret  Gjer- 
pen Præstegaard  den  18de  Augusti  1613  under  flaand  og  Segl, 
hvormed  og  Rasmus  Berentsen  beviste  Hr.  Herman  en  landflygtig 
Mand  at  være,  og  efterdi  han  uden  K.  M.  naadelig  Tilladelse  haver 
sig  udi  Landet  igjen  begivet  og  forholdet,  var  han  endelige  Dom 
over  Hr.  Herman  paa  K.  M.  Vegne  begj ærendes. 

Til  Sagen  at  svare  mødte  Hr.  Herman  selv  personlige  og  sig 
til  Erklæring  fremlagde  sit  Forset  under  egen  Haand,  dateret  Oslo 
19de  Decbr.  1617,  lydendes  Ord  fra  Ord  som  efterfølger. 

Efter  som  jeg  af  høi  verdslig  og  geistlig  Øvrighed  er  eiteret 
for  Oslo  hæderlige  Capitel  at  møde  velagt.  R.  B.  idag,  for  jeg  haver 

mig  understaaet  imod  en  Dom,  som  — mig  overgangen  er, 

hid  ind  i  Riget  at  begive  uden  K.  M.  naadigste  Tilladelse 

hvorimod  jeg  mig  underdanigste  erklærer  i  efterfølgende  Maade. 

1.  At  jeg  er  indkommen  i  Riget  igjen,  er  skeet  af  høi  til- 
getvungen  Fornødenhed,  thi  der  jeg  mig  en  Tidlang  udenlands  efter 
Bispens  M.  Nils  Glansens  Dom  med  min  fattige  Kvinde  og  5  smaa 
umyndige  Bøm  forholdte,  er  Armod,  Fattigdom  og  Elendighed  mig 
saa'  stor  tilfalden,  at  jeg  nu  ikke  længer  har  kunnet  mig  der  for- 
holde, uden  jeg  min  Føde  med  Betlergang  vilde  adspørge,  hvorfor 
jeg  vidste  mig  nu  ingen  anden  Raad  i  Verden,  end  at  begive  mig 
med  Kvinde  og  elendige  Børn  tilbagers  igjen  i  mit  Fædreneland, 
dennem  der  at  forsyne  i  underdanigste  formodende  Naade  og 
Miskund  af  H.  M.  i  denne  min  store  Elendigheds  Tilstand. 

2.  Der  nu  Armod  sig  saa  med  mig  formerede  og  efter  næst 
forgangne  Herredag  udi  Oslo  af  gemen  Mand  blev  spargeret,  at 
H.  K.  M.  naadigste  ved  Venners  Intercession  bevilgede  de  Præster 
at  komme  i  Landet  igjen,*  som  af  M.  Nils  Glansen  til  Skien  Herre- 
dag bleve  exilio  adjudicerede.  Hvilket  der  jeg  elendige  Mand  fik 
disse  Tidende,  blev  jeg  inderlig  af  Hjertet  glad,  at   Gud  og  H.  K. 


Som  nedenfor  vil  sees,  havde  virkelig  kort  i  Forveien  en  af  de  forviste  Præster, 
Jens  OlufiBen  Pharo,  faaet  Lov  til  at  komme  tilbage,  men  nogen  almindelig  Am- 
nesti var  ikke  given. 


BIDRAG  TIL  DEN  KATHOLSKE  EEAKTIONS  HISTORIE. 


327 


M.  naadeligen  ved  saadan  Bevilgning  og  Leide  min  Elendighed 
havde  anseet.  Hvorfor  jeg  atrax  med  stor  Grlæde  forføiede  mig 
med  Kvinde  og  smaa  stakkels  Børn  ind  i  Lamdet,  med  den  For- 
haabning  at  have  med  de  andre  Præster  erlanget  K.  M.  gratiam, 
formodende  nu  Alting  at  vorde  godt,  nu  alene  min  Sag  blev  H. 
K.  M.  bevist  og  retteligen  berettet  og  jeg  derhos  kunde  faa  en 
naadig  Audience  med  min  Erldæring  for  hvis  Forseelse,  hos  mig 
kunde  befindes.  Thi  sandelig  jeg  veed  mellem  Gud  og  mig  i  ingen 
Sag  mig  skyldig  at  være  i  alt  det,  M.  Nils  i  hans  Dom  mig  be- 
skylder, uden  alene  i  disse  efterfølgende  Artikler. 

Først  at  jeg  en  Tidlang  scholas  hos  Jesuitas  haver  freqvente- 
ret,  hvilket  skede  i  min  Ungdom,  før  H.  M.Inhibition  og  Forbud 
paa  saadanne  mistænkte  Steder  at  studere  er  publiceret.  Hvorfor 
der  jeg  sand  og  vis  Kundskab  fik  paa.  denne  H.  M.  Interdiction, 
rømte  jeg  hemmeligen  fra  dennem  om  Natter  Tide  med  stor  Livs 
Pericel  og  begav  mig  ind  i  mit  Fæderneland  og  strax  besøgte 
M.  Anders  Bentsen,  fordum  Bisp  udi  Oslo,  og  gav  hannem  min 
Leilighed  tilkjende,  hvilken  mig  commenderede  til  Professores  udi  ' 
Kjøbenhavn,  at  de  mig  jiixta  officii.sui  dignitatem  in  album  sMio- 
sorum  recipere  skulde,  derefter  er  jeg  med  mine  vitæ  et  doctrinæ 
teatimoniis  kommen  tilbagers  igjen  fra  Kjøbenhavn  og  til  Norge,  er 
saa  efter  at  jeg  en  Tid  lang  for°«  M.  Nils  Clausen  famuleret  haver, 
af  for"«  M.  Nils  ordineret  og  til  det  lille  Sogn,  jeg  tjente,  beskikket. 
Hvor  jeg  mig  i  Lærdom,  Levnet  og  Omgjængelse  uden  og  inden 
Kirke,  i  Skriftemaal  og  Prædiken,  med  Sacramentemes  Uddelelse 
og  Annammelse  ærligen,  flittigen  og  troligen  forholdet  haver.  Dette 
mit  Skudsmaal  af  min  Almue  udviser,  saa  det  skal  ikke  i  nogen 
Maade  nogen  findes,  der  mig  Andet  beskylde  skal,  end  som  en 
Christen  Prædikant  egner  og  vel  anstaar.  Formoder  og  derhos,  at^ 
der  skal  ikke  Nogen  herfor  komme,  som  med  Sandfærdighed  sige 
skal,  at  jeg  med  nogen  Jesuitarum  fordærvelig  Vildfarelse  haver 
mig  befattet  eller  dennem  at  være  tilgedan,  siden  jeg  er  i  Landet 
igjen  fra  Jesuitarum  Skole  kommen. 

Den  anden  Brøde,  jeg  mig  skyldig  udi  bekjender,  ere  disse 
Breve,  jeg  skreven  haver,  hvilket  skede  i  min  Ungdom,  der  jeg  var 
under  Skole  Disciplin,  Færle  og  Riis  og  maatte  skrive,  som  mig 
af  mine  præceptoribus  blev  befalet  og  injungeret,  forstod  og  en  føie 
Ting,  hvad  jeg  skrev,  og  ere  deres  scholasUcae  leges  saadan,  at 
ingen  Breve  til  Nogen    skrives  eller  forsendes  skulle,  uden  det  er 


328 


DR.  LUDVIG  DAAE. 


med  Jesuitarum  Vilje  og  Vidskab,  og  at  de  samme  Breve  revidere, 
comgere  og  besegle.  Sandelig  i  saadan  Maade  ere  disse  Breve 
skrevne  af  mig  fattige  Mand,  for  hvilke  jeg  nu  tribnleres.  Og 
efterdi  jeg  her  udi  i  nogen  Maade  kan  brødfældig  befindes  af  min 
Ungdoms  og  Uforstandigheds  Bedrift,  er  jeg  ydmygeligen  og  un- 
derdanigste begjærendes  for  Jesu  Christi  Retfærdigheds  Skyld,  at 
H.  K.  M.  naadeligen  ville  denne  min  Ungdoms  Forseelse  mig  re- 
mittere og  forlade  og  mig  arme  elendige  Mand  sin  Grunst  og 
Fred  at  blive  og  bo  i  H.  M.  Lande  forlene,  anseende  min  store 
Armod  og  Fattigdom,  jeg  er  geraaden  udi  med  Kvinde  og  smaa 
umyndige  og  uskyldige  Børn,  som  i  denne  store  Misfald  med  mig 
ere  blevne  consortes.  .  Jeg  skal  aldrig  i  nogen  Maade  anderledes 
mig  i  H.  M.  Lande  forholde,  end  som  en  ret  christen  Mand  søm- 
mer, og  jeg  for  Gud  og  H.  K.  M.  ville  forantvorde.  Thi  al  den 
Stund  jeg  hertil  i  H.  M.  Lande,  siden  jeg  er  fra  Braunsberg  kom- 
men,  haver  været,  baade  før  og  siden  jeg  kom  til  offidum^  haver 
jeg  mig  saaledes  anstillet,  at  der  skal  ikke  nogen  fremkomme,  der 
mig  noget  med  Sandfærdighed  ret  skal  have  at  beskylde,  det  mine 
Breve  og  Skudsmaal  udvise.  Hvormed  jeg  mig  rigtig  med  Guds 
Hjelp  vil  erklære,  saafremt,  det  jeg  underdanigste  forhaabes,  mig 
maa  Audients  naadigste  af  K.  M.  bevilges,  båade  for  denne  Sag, 
saavel  som  for  Provstens  Brev,  til  hvilket  han  skal  være  nødt  og 
tvunget  at  udgive,  eftersom  han  selv  haver  været  bekjendt,  det  to 
Mænds  Beskikkelse  Brev  udviser. 

Hvorfor  efterdi  jeg  fattige  Mand  af  stor  Armod  og  Elendig- 
hed,  saavel  som  af  Misforstand  er  indkommen  i  mit  Fædemeland 
og  nu  for  denne  Formastenhed  argueres  criminis  IcBSæ  Majestatis, 
hvorfor  uden  Gud  og  H.  M.  iiaadigste  ville  sig  over  mig  forbarme, 
geraades  jeg  i  større  Elendighed.  Begjærer  derfor  ydmygehgen, 
og  underdanigste  supphcerer,  at  Gud  og  H.  K.  M.  med  Gunst  og 
Naade  min  Elendighed  ville  ansee  og  sig  over  mig  miskunde,  for 
hvis  Misfald,  Uforstand  og  Forseelse  her  paa  Færde  kan  befindes, 
at  jeg  elendige  Menneske  ikke  med  Kvinde  og  5  smaa  uskyldige 
Børn  skal  geraades  i  større  Ulykke.  Den  evige  Gud  han  kjender, 
hvad  Armod  og  Uselhed  mig  hertil  tvunget  og  foraarsaget  haver,  vil 
nu  hermed  befale  den  ganske  hæderlige  Capitels  Consess  Gud  i 
Vold. 

Actum  Oslo  d.  19de  Decbr.  1617. 

Herman  Hansen. 
Egen  Haand. 


BIDRAG  TIL  DEN  KATHOLSKE  REAKTIONS  HISTORIE. 


329 


Herefter  blev  begge  Parterne  tilspurgt,  om  d^  havde  Noget 
ydermere  at  fremlægge  udi  denne  Sag  paa  denne  Tid,  negtede 
Åe  det.  Mei^  R.  B.  efter  forberørte  Leilighed  var  endelige  Dom 
begjærendes.  Da  efter  Tiltale  og  Gjensvar,  og  denne  Sags  Leilighed, 
uanseet  Hr.  H.  H.'s  skriftlige  indlagte  vidtløftig  Erklæring,  foruden 
det  her  i  denne  Afvisning  er  insereret  directe  mod  forberørte  S. 
M.  Nils  Clausens  udgivne  Dom  paa  Gjerpen  Præstegaard  den  18de 
Augusti  A.  1613  conciperet,  blev  saaledes  for  iRetten  afsagt,  at  efterdi 
Hr.  H.  H.  angives  at  have  admitteret  crimen  lassæ  Majestatis,  idet 
han  uden  H.  K.  M's  naadigste  Leide,  TiUadelse  og  Bevilgning  imod 
den  for""  Doms  Indhold,  hannem  overgangen  er,  som  endnu  staar 
ved  sin  fulde  Magt  og  ucasseret  er,  sig  haver  understaaet  ind  udi 
Riget  at  begive,  og  vores  allem.  Herres  Ordinantze  (Fol.  82)fort)yder 
<ien  geistlige  Stand  at  dømme  udi  verdslige  Sager,  som  ikke  deres  Ed, 
Embeder  og  Kald  vedkommer,  til  hvilke  vi  formener  denne  nær- 
værende retteligen  at  kunne  henføres,  haver  vi  os  ikke  tordet  un- 
derstaaet noget  udi  denne  Sag  at  decernere,  mens  vil  hermed  den 
have  henvist  til  verdslig  Dommere  og  derom  at  gaaes,  saavidt 
Loven  og  Retten  kan  medføre.     Til  Vidnesbyrd  o.  s.  v. 

Da  denne  Dom  var  Kongen  meddelt,  gav  Christian 
IV  (Iste  April  1618)  Ordre  til,  at  Herman  Hansen 
ufortøvet  skulde  skikkes  til  Dragsholm  Slot^  (nu  Adelers- 
borg)  i  Sjælland,  et  i  hine  Dage  hyppigt  anvendt  Fæng- 
sel  for  „Statsfanger"  eller  Fanger  af  usædvanligere  Art; 
det  var  her,  hvor  Bothwell  i  sin  Tid  var  død,  og  hvor 
Erik  Munk,  Nedenes's  Befalingsmand,  havde  endt  sine 
Dage  som  Selvmorder.*  Om  han  virkelig  er  kommen  did, 
tør  dog  være  uvist,  thi  det  berettes  i  et  Document,  at 
han  i  længere  Tid  skal  have  siddet  fast  i  Vordingborg, 
hvorfra  Kongen  lod  ham  slippe  løs  ved  Brev  af  27de 
November  1619. ^  Dog  synes  han  ikke  at  have  faaet  Lov 
til  at  vende  tilbage  til  sit  Fødeland  Norge  —  man  har  altsaa 


»   Norske  Registr.  IV,  S.  691. 
«   Norsk  hist.  Tidsskrift,  IV,  S.  290. 

®    J.    H.    Schlegels    tydske    Bearbeidelse    af    Slanges    Chr.    IVs 
Hist     Drittes  Buch,  S.  237. 


330 


DR.  LUDVIG  DAAE. 


anseet  ham  for  en  farlig  Forfører  —  førend  i  1626,  idet 
dog  Statholderen  fik  Ordre  til  at  passe  vel  paa  ham.  I 
det  følgende  Aar,  da  han  synes  at  have  villet  søge  om 
atter  at  komme  i  Embede,  udtalte  Kotigen  et  bestemt 
Forbud  mod,  at  han  nogensinde  skulde  komme  i  geistligt 
Kald  eller  Skoletjeneste.^  Men  derimod  finde  vi,  at  han 
er  bleven  Sorenskriver  paa  Thoten.  ^ 

Hvad  angaar  Hr.  Ev  ert  Hjort,  da  har  han  vist- 
nok,  hvis  han  har  været  tiltalt  i  Skien,  været  heldigere 
end  sine  Brødre  og  maa  være  bleven  frifunden.  Thi  vist 
er  dét,  at  han,  der  siden  1611  var  Sognepræst  til  Stange 
paa  Hedemarken ,  beholdt  dette  Embede  til  •  sin  Død 
1653.3 

Hr.  Jacob  Hjort  havde,  som  vi  hørte,  forladt 
Landet  før  Dommen.  Kongen,  der  havde  forbeholdt  sig 
selv  at  udnævne  hans  Eftermand,  udsaa  hertil  (18de  Ja- 
nuar 1614)  en  Magnus  Pedersen,  der  under  Navnet  „Mag- 
nus  Petræus  Danorvagus(!)"  var  indskreven  ved  Witten- 
bergs  Universitet  18de  Januar  1610  og  nu  anbefaledes 
af  Jens  Bjelke  og  Peder  Iversen  Jernskjæg.* 

Af  de  ikke  ordinerede  Studenter,  som  dømtes  i  Skien^ 
er  „Petrus  Alphæus**  sandsynligvis  den  siden  bekjendte 
Peder  Alf  ss  øn,  der  i  saa  Tilfælde,  ligesom  Jacob  Hjort^ 
maa  have  været  dømt  fraværende,  idet  han  i  Januar  1613 
indskreves  som  Student  i  Padua.   Han  blev,  som  bekjendt,. 


»   Norske  Registr.  V,  S.  536,  584. 

'    Som  saadan  forekommer   han   i    Aarene   1630 — 1633   i   Docu- 

menter.     Et  ubetydeligt  Sagn   om  ham  findes   i   mine  Norske 

Bygdeaagn,  2den  Udg.  I,  S.  30. 
^    G.  S.  Faye.     Oplysninger  om  Stange  Menighed  og  dens  Præ- 

ster,  Christiania  1869,  S.  50—53. 

*  Norske   Registr.   lY,  S.   514.      Om   ham    se    ellers    Treschows 

•  Jubellærere  S.  174—177. 


BIDRAG  TIL  DEN  KATHOLSKE  REAKTIONS  HISTORIE. 


331 


Doktor  saavel  i  Medicinen  som  i  Retsvidenskaben  og  var 
tilsidst  LagiUand  i  Throndhjem.  ^  t 

For  Bergens  og  Stavanger  Stifters  Vedkommende 
har  det  ikke  lykkedes  mig  at  finde  Data,  der  kunde  sup- 
plere Slanges  Beretning,  ligesaa  lidt  som  jeg  har  kunnet 
opdage  nogen  Præst  ved  Laurvig  eller  Moss,  der  1613 
afsattes  for  Papisme.  De  to  nævnte  Smaabyer  havde  selv 
ved  den  Tid  endnu  ikke  faaet  egne  Kirker.  Derimod 
kan  der  paavises  endnu  en  ved  samme  Leilighed  dømt 
Præst  1  Oslo  Stift,  der  ikke  nævnes  hos  Slange.  Det  er 
Hr.  Jens  Glufsen,  siden  1609  Sognepræst  til  Tune  i 
Smaalenene.  Denne  Mand,  der  undertiden  opføres  med 
Familienavnet  Pharo,  kunde  man  fristes  til  at  antage  for 
identisk  med  den  ^oannes  Faronius  Danus,  der  vides  at 
have  været  i  Braunsbergs  Seminarium,  ^  men  da  han  selv 
ved  sin  Ordination  i  Oslo  betegner  sig  som  Nordmand, 
•bliver  Formodningen  mindre  sandsynlig,  skjønt  det  vel  lod 
sig  tænke,  at  map  i  Braunsberg  kunde  have  forvexlet  Dansk 
og  Norsk.  Som  landflygtig  tyede  hail  til  Rostock.  Alle- 
rede i  1617  fik  han  Lov  til  at  vende  tilbage  til  Norge 
„for  som  en  privat  Person  at  søge   sin   Næring  og  Bjæ- 

*  De  bedste  Efterretninger  om  ham  findes  i  H.  F.  Rørdams  yp- 
perlige Brudstjkker  af  et  dansk-norsk  Forfatterlexikon  for 
Tiden  før  1660  (Personalhist.  Tidskr.  V),  et  Arbeide,  man  i  Sand- 
hed  kunde  have  ønsket  fuldført.  Af  Paul  Tranes  oven- 
for citerede  Album  sees,  at  P.  A.  har  skrevet  i  denne  Stam- 
bog i  Oslo  26de  Juli  1610,'  »di8ceden8<^^  altsaa  paa  Udreise* 
Allerede  1609  havde  han  været  i  Leiden,  hvor  han  1614  atter 
forekommer.  Han  maa,  hvis  jeg  har  Ret  i  min  Antagelse» 
have  faaet  Benaadning  .i  Lighed  med  den  nedenfor  forekom- 
mende Jens  Olsen  Pharo. 
^  Rørdam,  Kjøbenhavns  Universitets  Historie  III,  S.  J[55.  Nav- 
net Faronius  eller  Pharo  tyder  paa,  at  Familien  har  stammet 
fra  Færøerne.  ^ 

Hist.  Tidsskr.  3.  R.  III.  22 


332  DR,  LUDVIG  DAAE. 

ring",^  og  i  1622  fik  han  fuldstændig  Opreisning.  „Mange 
Godtfolk  havde  underdanigst  anholdt  paa  hans  Vegne,  at 
han  igjen  til  noget  præsteligt  Embede  ellér  Skoletjeneste 
maatte  fordres  og  admitteres".*  Han  opnaaede  derpaa 
den  anseelige  Stilling  at  blive  Slotspi^æst  paa  Akershus 
og  Sognepræst  til  Aker  og  døde  i  dette  Embede  1630.^ 
Han  var  gift  og  blev  Stamfader  til  den  norske  Familie  Pharo. 
Der  er  noget  gaadefuldt  ved  disse  dømte  Præster. 
At  i  det  mindste  nogle  af  dem  have  været  Katholiker  i 
Hjertet,  og  ikke  alene  været  i  katholske  Skoler  t)g  under 
katholsk  Paavirkning,  er  vel  givet.  Jacob  Hjort,  der 
rømte  forinden  TJndersøgelsen,  maa  sikkert  have  gjort  sig 
skyldig  i  katholske  Stemplinger,  og  at  Broderen  Christo- 
pher drog  til  Danzig  og  satte  sin  Søn  i  Braunsberg  Skole, 
tyder  unegtelig  paa  det  samme,  ikke  at  tale  om,  hvad  vi 
vide  om  hans  Virksoiphed  som  Rector  i  en  tidligere  Tid. 
Men  der  er  en  besynderlig  Omstændighed  tilstede,  nem- 
lig den  Kjendsgjerning,  at  de  fleste  af  disse  Perso- 
ner vides  at  harve  været  gifte,  medens  det  ikke 
erfares  om  en  Eneste,  at  han  har  været  ugift.  For  Mænd 
med  afgjort  katholsk  Retning  eller  endog  ligefremme  Katho- 
liker, maa  det  have  været  vanskeligt  nok  at  aflægge  den 
Præsteed,  som   den   lutherske   Kirke  fordrede.*     Maaske 


Oslo  Capitelsbog,    1617,  2f)de  August. 
llTorske  Registr.  V,  S.  264—265. 

Personalhist,  Tidsskr.  V,  S.  211  f.  Naar  det  tillægges,  at  han  til- 
lige  var  Rector  ved  Oslo  Skole,  er  det  aldeles  urigtigt. 
Denne  Ed  lød  naturligvis  ens  for  Alle,  men  vedkommende 
Ordinander  pleiede  at  ledsage  sin  Underskrift  med  forskjellige 
Ytringer  om  de  Følelser,  hvormed  de  aflagde  den.  Saaledes 
skriver  den  meget  compromitterede  Hr.  Jacob  Hjort  i  Onsø, 
der  rømte  af  Landet  førend  Dommen,  Følgende  i  Ordinations- 
bogerf  »Juramenti  formulam  non  frivole,  sed  attente  perlegij 
CUJU8  mentem  pro  gratia,  qiuim  Dominus  dederit  et  pro  viribus, 
ut  rite  præstem,  sério  conabor,  serio  Deum  (Dei  enim  est  nostrum 
velle  et  perficere)  precabor.    Jacobus  Cervinus.« 


BIDRAG  TIL  DEN  KATHOLSKE  REAKTIONS  HISTORIE.  333 

have  de  i  denne  Henseende  beroliget  sin  Samvittighed  ved 
jesuitiske  Reservationer,  men  —  hvorledes  have  de  kunnet 
indlade  sig  i  Ægteskab?  Dette  falder  svært  at  forklare. 
Det  skulde  synes,  som  om  de  herved  havde  brudt  fuld- 
stændig  med  den  romerske  Earke.  For  nogles  Vedkom- 
mende har  man  vistnok  gaaet  frem  med  overdreven 
Strenghed,  og  en  af  de  afsatte  Præster  fik  jo  ogsaa  atter 
Lov  til  at  blive  luthersk  Præst.  Maaske  har  Biskop 
Sennings  vidtdrevne  Iver  ved  denne  LeiUghed  bidraget  til 
at  skaflfe  ham  det  Tilnavn  „den  onde  Biskop",  med  hvilket 
han  siden  erindredes.^ 

Allerede  før  den  opsigtsvækkende  Herredagsdom  i 
Skien  var  falden,  havde  Kongen  ladet  udgaa  en  Forord- 
ning, hvorved  (10de  Juni  1613)  bestemtes,  at  da  han 
havde  erfaret,  at  mange  af  hans  Undersaatter  baade  af 
adelig  og  uadeUg  Stand  skulde  være  Tilbængere  af  papi- 
stisk Lære,  skulde  saadanne  være  .arveløse  og  udelukkede 
fra  Embeder.  I  Recessen  af  1615  føiedes  hertil  endvi- 
dere  et  Forbud  mod,  at  slige  Papister  maatte  bo  i  Ri- 
ger ne.  I  1646  tillod  dog  Christian  IV  katholske 
Matroser  at  have  fri  ReUgionsøvelse  paa  tre  Steder  i 
Norge,  nemlig  i  Gamlebyen  udenfor  Christiania,  paa 
Nordnæs  udenfor  Bergen  samt  i  det  nys  anlagte  Chri- 
stianssand,*  men  at  dette  virkelig  har  havt  praktiske 
Følger,  kjendes  neppe. 

III. 

Fra  de  følgende  Aar  forekomme  kun    faa    Spor    af 

Katholicisme  i  Norge.     1-1618   lod  Biskop  Glostrup  ved 

•sin  Visitats  i  Tønsberg   to   Brødre   Jørgen  og  Nils,  som 

vare  fødte  og  opholdt  sig  paa  Sem  Præstegaard,  kalde  for 


»   Norsk  hist.  Tidsskrift  2.  R.  V.,  S.  266. 
2    Samll.  til  det  norske  Folks  Sprog  og  Historie  IV.     S.  B— 7. 

22* 


334 


DB.  LUDVIG  DAAE. 


sig.  De  tilstod  at  have  nydt  jesuitisk  Undervisning  i 
mange  Aar,  den  ene  i  Braunsberg,  den  anden  i  et  andet 
CoUegium,  „Ulma"  (Olmiitz?),  hvorpaa  de  vare  komne 
hjem  i  1611  og  1612.  Den  første  af  dem  havde  været 
Huslærer  hos  Adelsmanden  Gunde  Lange.  De  negtede 
begge  at  være  Katholiker,  men  havde  dog  ei  været  til 
'Alters  i  Norge  siden  Hjemkomsten.  I  1627  traf  Glostrup 
atter  i '  Tønsberg  en  papistisk  Student  Nils  Pedersen^ 
maaske  den  ene  af  de  ovennævnte,  og  forlangte  af  Magi- 
straten og  Gunde  Lan^e,  at  han  skulde  fjernes  fra  Byen 
og  Lenet.  Han  havde  gjort  sig  skyjdig  i  usædeligt  For- 
hold til  flere  Kvinder.  ^ 

Flere  Spor  har  jeg  ikke  kunnet  finde  af  norske 
Disciple  fra  Skolen  i  Braunsberg.  At  imidlertid  Be- 
søgene  fra  Danmark  og  Norge  fremdeles  gik  for .  sig,, 
om  end  nu  paa  saa  hemmelighedsfuld  og  skjult  Maade, 
som  muligt,  maa  bestemt  sluttes  af  Christian  IVs 
Brev  af  28de  Februar  1624,  hvori  det  heder,  at  „en 
Del  af  vore  Undersaatter  begive  sig  til  Braunsberg 
og  andre  forbudne  Steder  i  Preussen  at  studere, 
og  paa  det  saadant  uformærket  kan  afgaa,  da  begive 
de  sig  først,  naar  de  der  udkommer,  saa  og  naar 
de  ere  tilsinds  at  begive  sig  paa  Hjemreisen  igjen, 
til  Konigsberg  og  der  tåge  Bevis  sig  at  have  studeret 
en  Tid  lang,  paa  det  deres  forrige  Forsæt  des  hemme- 
ligere kan  i  Verk  stilles."  Derfor  forbød  Kongen  i  hint 
Brev  overhoved  ethvert  Studiebesøg  i  Preussen,  altsaa 
ogsaa  ved  Konigsbergs  Universitet.^     Men,  da  dette  For- 


*  De  disse  Personer  vedkommende  Acter  ville  findes  trykte  i 
den  under  Pressen  værende  XJdgave  af  Glostrups  Visitatsbog. 
Om  Jesuiterdisciples  Usædelighed,  se  et  Exempel  hos  Rørdam, 
Arrebos  Levnet  og  Skrifter  I.  S.  178. 

2   Kirkehist.  SamU.,  3.  R.  I.  S.  638  flg. 


BIDRAG  TIL  DEN  KATHOLSKE  REAKTIONS  HISTORIE. 


335 


tud  udstedtes,  vare  dog  Braunsbergerskolens  Dage  allerede 
talte.  I  1626  foretog  nemlig  Gustav  Adolf  sit  store  Tog 
til  Preussen,  idet  han  tilsøs  overførte  en  betydelig  Hær 
til  den  Hertugdømmet  (Øst-)Preussen  tilhørende  Havn 
Pillau,  hvor  han  gjorde  Landgafig.  'Hans  næste  Skridt 
var  at  besætte  Braunsberg  (10de  Juli),  og  Byen  blev 
nu  i  henved  10  Aar  under  svensk  Herredømme.  Jesu- 
iterne  vidste,  at  de  intet  godt  havde  at  vente  sig  af 
denne  Konge,  der  allerede  før  havde' forstyrret  idetmind- 
ste  et  af  deres  OoUegier,  nemlig  det  i  Riga  (1621),  hvor 
han  havde  truffet  den  da  83-aarige  Klosterlasse.  De  fleste 
af  dem  havde  derfor  allerede  tåget  Flugten  til  Polen  eller 
Lithauen,  og  kun  to  Pædre,  en  Lybekker  og  en  Skotlæn- 
der,  vare  blevne  tilbage  og  bleve  nu  tagne  til  Fange.  Hvor- 
ledes det  gik  Disciplene,  berettes  ikke.  CoUegiet  og  dets 
Kirke  bleve  imidlertid  plyndrede,  og  Jesuiternes  prægtige 
Bibliothek  bortført  til  Sverige,  hvor  det  fremdeles  findes.  ^ 
Senere  katholske  Læreanstalter  i  Staden  ere  vistnok  Nor^ 
den  uvedkommende. 

Da  saaledes  det  for  den  dansk-norske  Kirke  farlig- 
ste Jesuitercollegium  havde  ophørt  at  existere,  kunde 
Christian  IV  den  22de  Mai  1632  ophæve  Forbudet  mod 
sine  Undersaatters    Besøg   ved   Konigsbergs   Universitet.^ 

I  Marts  1620  fik  endel  norske  Lensherrer  og  samt- 
lige Rigets  Biskopper  Kongebrev   om  at  anholde  og  tåge 


^  Zeitschr.  fiir  die  Q-eschichte  und  Alterthumskunde  Ermlands, 
Jahrg.  1884,  Braunsberg,  S.  119.  Dog  findes  en  liden  Levning 
af  Bibliotheket  ogsaa  i  det  st.  kgl.  Bibl.  i  Kjøbenhavn,  idet 
de  der  værende  Aargange  af  Jesuiternes  annuæ  literæ  ifølge 
Paaskriften  dels  have  tilhørt  Collegiet  i  Braunsberg,  dels  det  i 
Posen. 

^   Kirkehist.  Samll.  3.  R.  I.  S.  641. 


336 


DB.  LUDVIG  DAAE. 


Dom  over  to  Personer,  der  skulde  reise  om  i  Norge  o^ 
„prædike  og  udbrede  adskillig  vrang  Dg  falsk  Lærdom 
blandt  Folket."  Den  ene  af  dem  kaldes  Theodorus  Berå, 
men  gik  forøvrigt  under  flere  Navne,  den  anden  hed  Lau- 
rids  Nilsen  og  var  fra  Malmø.^  Dette  Brev  har  væ- 
ret sat  i  Forbindelse  med  de  papistiske  Stemplinger,*  men 
for  Laurids's  Vedkommende  uden  Føie.  Han  var  slet 
ikke  Katholik,  men  en  Landstryger,  der  gav  sig  ud  for 
at  være  (luthersk)  Præst.  Om  den  anden  derimod,  Berå, 
oplystes  det  under  Forhandlingerne  i  Oslo  Capitel,. 
for  hvilket  Laurids  Nilsen  Malmø  indstevnedes,  at  „han 
var  en  laug  (!)  Karl,  natione  Gallus,  haver  informeret 
nogle  Præsters  Børn,  skal  nu  være  inddragen  udi  Sverige 
og  skal  være  réligione  Jesuita.^^ 

Den  sidste  norske  Præst,  der  i  Christian  I  Vs  Tid  (og 
saavidt  jeg  ved  overhoved)  er  bleven  tiltalt  for  hemmelig 
Katholicisme,  er  Hr.  Laurids  Halvorsen  Sthen 
(Sthenius),  Sognepræst  til  Sem  ved  Tønsberg.  Denne  Mand 
blev  Student  i  Kjøbenhavn  1613,  uden  at  det  sees,  fra 
hvilken  Skole.  Den  30te  Mai  1617  blev  han  indskreven. 
i  Wittenberg,  hvor  han  tilbragte  flere  Aar.  Her  udgav 
han  ogsaa  1620  et  temmelig  omfangsrigt  Skrift,  paa  372 
Oktavsider,  nemlig  en  latinsk  Fortolkning  af  Høisangen: 
Speculum  amoris  divini,  hoc  est  commentaritis  seu  potiiis 
meditationes  ad  cantica  canticorum  SalomoniSj  autore  Lau- 
rentio  Halvardi  Sthenio  Norvego.  Bogen  er  tilegnet  Hr. 
Jens  Sparre  til  Sparresholm,  Befalingsmand  paa  Baahuus 
Slot,  men  nogen  nærmere  Forklaring  af  Forfatterens  For- 
hold til  denne  sin  Mæcenas  indeholder  Dedicationen  ikke. 
Bogen  prydes  efter  Tidens  Skik  med  Ærevers  af  fem 
andre  Studerende,  fire  danske  og  en   norsk,  der  samtidig 


•»   Norske  Registr.  Y.  S.  89. 
*   Rørdam,  Arreboes  Levnet  og  Skrifter  I.  S.  105. 


BIDRAG  TIL  DEN  KATHOLSKE  REAKTIONS  HISTORIE. 


337 


studerecle  i  \y'ittenberg.  Mellem  disse  er  en  siden  mere 
bekjendt  Mand,  Morten  Madsen,  der  1626  blev  Biskop  i 
Aarhus,  og  hvis  Hustru  siden  maatte  gjennemgaa  saa 
megen  Sorg.^  To  Aar  efter  TJdgivelsen  af  dette  Skrift 
blev  Laurids  Halvorsen  Sognepræst  til  Sem. 

Det  kunde  tænkes,  at  Laurids  har  været  en  Søn  af 
den  bekjendte  Lærde,  Mag.  Halvard  Gunnarsen,  Lector 
theol,  i  Oslo  (f  1608),*  hvorvel  denne  ei  førte  Navnet 
Sthenius.  Hvad  der  forekommer  mig  at  kunne  tale  for 
en  saadan  Formodning  er,  at  Laurids  i  dette  Tilfælde 
bliver  en  Søstersøn  af  Mag.  Christopher  Hjort  og  dennes 
Brødre;  disse  Onklers  Paavirkning  kunde  da  tænkes  at 
have  givet  ham  katholske  Sympathier.  Under  hans  Proces 
oplyses  det  virkelig,  at  en  af  disse  mulige  Morbrødre,  Hr. 
Evert  Hjort  i  Stange,  stod  i  Forbindelse  med  Laurids. 
Men  paa  den  anden  Side  kunde  Dedicationen  til  Lens- 
herren paa  Baåhus  tale  for,  at  han  hørte  hjemme  i  dette 
Len,  hvor  ogsaa  en  Broder  af  ham  Martinus,  der  1615 
blev  Student  fra  Helsingør,  blev  ansat  som  Capellan 
1620.3     løvrigt  vides  om  Hr.- Laurids^  Sthenius,   at  han, 


De  øvrige  Forfattere  af  Æreversene  vare  Christianus  Johannis 
Hafniå-Danus,  (i  hvis  græske  Vers  der  forekommer  et  Angreb 
paa  Paven),  Petrus  Johannis  Viburgo-Danus  (Worms  Lex.  I, 
S.  o07),  Petrus  Nicolai  Tistadia-Danus  og  Nicolaus  Ericus 
Brun  Marstrandia- Arctander  (dimitteret  fra  Lunds  Skole 
1618),  hvilken  sidste  synes  at  have  været  Forfatterens  sær- 
lige Ven.  Han  blev  1625  Præst  paa  Hisingen. 
Allerede  'A.  E.  Erichsen  har  gjettet  herpaa  i  sin  omhyggelige  og 
interessante  Af  handling  om  Halv.  Grunnarsen  (Program  fra 
Aar8'8  og  Voss'  Skole  187U,  S.  17). 

En  anden  Samtidig,  Hr.  Jørgen  Sthen  (der  i  Ordinationsbogen 
kalder  sig  Georgias  Georgii  Sth.  og  var  fra  Oslo)  har  sand- 
synligvis  været  disse  Brødres  Frænde.  Ogsaa  han  var  Forfat- 
ter. Jørgen  Sthen  var  Sognepræst  til  Ramnæs,  efter  tidligere 
at  have  været  Kapellan  hos  den  bekjendte  Hr.  Peder  Vemund- 
sen  i  Sandeherred. 


338 


DR*  LUDVIG  DAAE. 


ligesom  de  tidligere  for  Papisme  beskyldte  Præster,  var 
gift.  Hans  Hustru  var  Anna  Haard,  en  Brodersøjis  Dat- 
4;er  af  Biskop  Jens  Nilssjzm  og  altsaa  vistnok  tillige  af 
Klosterlasse.^  Det  kan  bemærkes,  at  Hr.  Laurids  neppe 
har  besøgt  nogen  jesuitisk  Læreanstalt.  Havde  man  havt 
Nys  om  saadant,  vilde  det  sikkerlig  være  kommet  frem, 
da  han  sattes  under  Anklage  for  Papisme. ' 

Ved  sin  Visitats  i  Februar  1627  havde  Biskop  Glo- 
strup havt  Hr.  Laurids  for  sig  og  alvorlig  foreholdt  ham 
de  Rygter,  som  vare  i  Omløb  om  ham,  at  „han  lod  sig 
mærke  med  papistisk  Lærdom,  naar  han  var  blandt  gemene 
Folk  udi  Enlighed."  Han  havde  imidlertid  edelig  beneg- 
tet  saadant,  og  Biskoppen  havde  ikke  noget  sikkert  at 
holde  sig  til,  men  Provsten,  den  tidligere  omtalte  og  i  sin 
Ungdom  med  Jesuiterne  selv  bekjendte  Mag.  Finn  (Vin- 
centius)  Sigurdssøn,  og  en  anden  Geistlig  Hr.  Nils  havde 
gjort  sig  Flid  med  at  etterspore  Sagen.  Biskoppen  havde 
derhos  irettesat  Hr.  Laurids  for  „allehaande  Uskikkelig- 
hed",   deriblandt  Drukkenskab.  ^ 

Den  mistænkte  Mand  iagttoges  kort  efter  Visitatsen 
nøie,  og  i  Oktober  1628  stevnedes  han  til  Oslo,  hvor 
Statholderen  Jens  Juel  personlig  var  tilstede.  Foruden 
Biskop  Glostrup/  deltoge  i  Sagens  Behandling  Kapitlets 
øvrige  Medlemmer:  Dr.  Peder  Alfsen,  Sognepræsten  i 
Oslo  Hr.  Thomas  Laugesen,  Lector  Mag.  Oluf  Boesen  og 
Rector  Mag.  Trugels  Nilsen.  Sagen  behandledes  i  tre 
„Actioner". 


Om   disse    Familieforhold    se    A.    E.  Erichsen  i  Personalhist. 

Tidsskr.  3.  R.,  I,  S.  270—^76. 

B.  Nils  Glostrups  Visitatsbog  S.  21. 


BIDRAG  TIL  DEN  KATHOLSKE  REAKTIONS  HISTORIE. 


339 


Et  Hovedvidne  var  Adelsmanden  Anders  Friis.  ^ 
Han  havde  været  tilstede  i  et  Bryllup  paa  Borre,  hvor 
Hr.  Laurids,  dels  sedru,  dels  „noget  beskjænket",  havde 
ladet  falde  følgende  Ytringer:  Den  papistiske  Religion 
var  den  rette,  selv  angav  han  offentlig  at  være  Papist 
og  sagde,  „at  hvis  han  vilde  drage  ud  til  dennem,  kunde 
han  vel  blive  annammet,  og  om  han  noget  skulde  lide, 
vidste  han  vel,  at  han  blev  canoniseret".  Han  havde 
talt  skammelig  om  Luther  og  Res  en  og  derimod  extol- 
leret  Paven.  „0m  Dr.  Resen  sagde  han,  at  han  var  et 
stadseligt  Hoved,  som  vi  havdej  kaldte  ham  et  Æsel  og 
en  Sinke,  sigendes  sig  at  ville  —  udi  hannem  og  hans 
Lærdom,  item  at  baade  Lutherus  og  Resenius  havde  for- 
falsket Bibelen."  Der  var  ikke  2  eller  3  oprigtige  og 
retsindige  Præster  i  Landet.  Sal.  Mag.  Nils  Sening, 
forrige^ Biskop,  var  fordømt,  „fordi  han  havde  tåget  et 
Crucifix  paa  Alteret  i  en  Kirke  og  lod  oprette  en.  anden 
Altertavle,  og  for  dette  og  andre  Billeders  Skyld  sagde 
han  hannem  at  være  udi  Helvede  eller  selv  at  ville  komme 
der."  Han  havde  sagt,  „at  Børnelærdommen  og  andet, 
som  Børn  og  Ungdommen  blev  udi  informeret.  Intet  havde 
paa  sig,  thi  dette  forstod  ikke  den  gemene  Mand, 
som  læste  Ponter,  Pinter,  Pilater,  men  saa  de 
Crucifixer  og  andre  Billeder,  da  kunde  de  bedre  derom 
erindres.^"  Han  sagde  videre,  at  man  skulde  tilbede 
Helgen,  og  „at  de  Helgen  udi  Himmelen  vidste,  hvad  der 
skede  paa  Jorden."  Gode  Gjerninger  burde  gaa  for 
Troen  og  vare  fornødne  til  Salighed'.  Han  fors  vårede 
Skjærsilden    ved    Maccabæernes    Bøger  o.  ,s.   v.     Anders 


Anders  F.  til  Yreilev  var  fra  1632 — 1640  forlenet  med  nogle 
mindre  Len  i  det  nuværende  Smaalenenes  Amt,  men  har  altsaa 
allerede  tidligere  været  bosat  i  Norge,  rimeligvis  i  militær 
Stilling. 


Ui) 


DR.  LUDVIG  DAAE. 


Friis  havde  videre  hørt  af  Hr.  Jens  Thrane,  Capellan 
paa  Borre,  at  Hr.  Laurids  havde  uddelt  nogle  Exempla- 
rer  af  Bellarmins^  Skrifter.  Han  havde  ogsaa  ladet 
sig  forlyde  med,  „at  da  Pajter  Laurentius  ankom  til 
Kjøbenhavn,  turde  ingen  af  Professoribus  med  hannem 
disputere,  thi  han  var  dem  altfor  voxen,  og  at  de  var 
rædde  for  hannem  som  Børn  for  deres  Skolemester." 
Han  havde  ,,anstillet  sig  sælsom,  ligesom  han  vilde  græde", 
og  sagt:  „Vi  Præstefr  er  ilde  plaget  her  udi- Landet,  vi 
æder  Flesk,  Kjød  og  Rugbrød  o^tn  Fredagen  og  plages- 
med  en  lang  H  ...  om  Natten."  Han  havde  sagt 
„Keiseren  at  have  Ret  til  denne  Krig,*  at  tåge  igjen  med 
Sværdet  det.  Paven  med  Sværdet  var  frataget."  „Naar 
det  papistiske  Anhang  fik  Overhaand,  vilde  han  intercedere 
for  sine  gode  Venner,  ikke  tvivlende,  at  de  jo  blev  over- 
mægtig."  Han  havde  talt  til  Anders  Friis^s  Datter 
og  tilbudt  at  informere  hende  i  den  papistiske  Lærdom, 
som  han  havde  gjort  med  andre.  Jomfru  Maria  var  fri 
foi-  enhver  Art  af  Synd.  Han  sagde,  „at  der  var  vel 
flere  udaf  den  Religion  udi  Landet,  som  han  udaf 
var."  Efter  Prædiken  havde  han  bedet  for  de  levendes 
og  de  dødes  Sjæle.  Alt  hvad  Hr.  Laurids  havde  udtalt,- 
havde  han  sagt  proprio  motu  uden  Foranledning  fra  an- 
dre. „0g  gjorde  velb.  Anders  Friis  sin  høieste  Ed  saa. 
udi  al  Sandhed  at  være,  som  han  for  Retten  angivet  haver." 
Hæderlig  og  høilærd  Mand   Dr.    Normand*  havde 


*    Ben  bek j endte  Jesuit,  Kardinal  Bellarmin  (f  1621),  hørte  til  de 

Lutheranerne  mest  fiendske  Forfattere. 
2   Man   erindrer,    at   Christian    IV   siden    1626    førte    Krig    med 

Keiser  Ferdinand  II. 
'    Tydskeren  Dr.  med.  Joh.  Friedr.  Normann  var  under  Tredive- 

aarskrigen  flygtet  til   Norge,  hvor  han   1629   blev  Berghaupt- 

mand  paa  Kongsberg. 


BIDRAG  TIL  DEN  KATHOLSKE  REAKTIONS  HLSTORIE. 


341 


i  „SaceUanens"  Paahør  hørt  Hr.Laurids  i  Tønsberg  ud- 
tale  forskjellige  katholske  Paastande  om  Skjærsilden  o.  s.  v. 

Laurids  Throndsøn,  Borger  i  Christiania,  „frem-' 
stod  og  forklarede,  at  Hr.  Laurids  havde  under  et  „Cori- 
ventus"  i  Christiania  i  Marts  Maaned^  boet  i  hans  flus 
og  der  discurreret  med  en  Pranskmand  om  den  katholske 
Religion.  Vidnets  Hustru,  Sara,  havde  da  sagt,  at  „de 
burde  faa  Skam  for  sin  Religion",  men  Hr.  Laurits  havde 
svaret,  at  „den  papiske  (!)  Religion  yar  den  bedste." 

Anders  Pri!is's  Tjener .  bekjendte  for  Retten,  at 
Hr.  Laurids  havde  talt  spottelig  om  Dr.  Resenius,  sigende 
at  ville  —  i  hannem,  og  „  skulde  han  være  Religions  For- 
stander, han  maatte  være  Djævelens  heller." 

Sagen  blev  nu  udsat  i  nogen  Tid,  idet  Hr.  Laurids 
af  Statholderen  fik  Befaling  til  at  opholde  sig  paa  Akers- 
hus Slot.  medens  Rector  Mag.  Trugels  Nilsen  sendtes  til 
Sem  for  der  at  anstille  nærmere  Undersøgelser.  Ogsaa  i 
Hr.  Laurids's  Herberge  i  Christiania  bleve  hans  med- 
bragte Sager  undersøgte.  Efter  Rectorens  Hjemkomst 
fandt  saa  den  „tredie   Action"    Sted    18de    Novbr.  1628. 

Capellanen  paa  Borre,  Hr.  Jens  Thrane,  havde 
ved  sidste  Mortensdags  Tid  været  sammen  med  Hr.  Lau- 
rids samt  med  Hr.  Evert  Hjort,  Sognepræst  til  Stange,* 
paa  Aasgaard  i  Borre  og  andensteds,  og  Hr.  Evert  havde 
hos  sjg  BeUarmins  Catechismus,  hvilken  Hr.  Laurids  havde 
foræret  ham.  Hr.  Laurids  havde  sagt  til  Velb.  Anders  Priis's 
Datter,  at  hun  skulde  holde  sig  til  Kydskhed,  Bøn  og 
Faste,  saa  skulde  hun   blive  en  stor  Engel  i  Guds   Rige. 


'   Formodentlig    det   i    1628    i    Christiania  afholdte  Møde  af  de 

norske  Stænder. 
'   Som  det  vil  erindres,  selv  tiltalt  for  Papisme  i  1613. 


342 


DR.  LUDVIG    DAAE. 


Han  havde  høilig  berømmet  Biskop  Jakob  Rønnov^ 
propter  constantiam  in  religione,  og  at  han  var  i  Guds 
Eige,  vilde  gjerne  kysse  hans  Pødder,  om  han  kunde 
komme  did."  Paa^alt  dette  (og  adskilligt  mere)  aflagde 
Hr.  Jens  Thrane  sin  fuldkomne  Bogered. 

.  Anders  Priis^s  Skolemester,  Mads  Mogensen, 
en  Studiosus,  aflagde  sin  fuldkomne  Bogered  paa  for- 
skjellige af  de  ovenanførte  Ting  med  mere. 

Velb.  Jacob  Ulfeldt  havde  indgivet  skriftligt  Vid- 
nesbyrd,  der  gik  ud  paa  forskjellige  katholiserende  Ytrin- 
ger af  Hr.  Laurids,  nærmest  i  Lighed  med  de  allerede 
anførte. 

Hr,  Laurids  blev  nu  examineret,  om  han  havde  no- 
get  „de  missa  Pontificia'^ .  Han  svarede,  at  han  havde 
læst  en  Bog,  som  hans  Søstersøn  Johannes  Martini*  havde 
bekommet  hos  en  Student  i  Kjøbenhavn,  forbandede  sig 
ikke  at  vide,  at  den  var  i  hans  Værge;  desuden  havde 
Johannes  Martini  bekommet  et  concUium  Tridentinum. 
Yed  Tilspørgsel,  om  han  havde  papistiske  'Bøger,  som 
Stapleton,  Becanus  o.  fl.,  svarede  han,  at  han  havde  læst 
dem  tilligemed  promptiiarium  morale  i  Wittenberg.  Han 
benegtede  at  have  Officiiim  Mariæ. 

Nu  gik  man  over  til,  hvad  Rector  Trugels  og  Vice- 
provsten  i  Tønsberg  samt  Borgemesteren  sammesteds 
havde  fundet  paa  Sems  Præstegaard  i  Hr.  Laurids^s 
„Liberi."  Deriblandt  vare  Pave  Innocents  I  Vs  Bog 
De  poenitentia  og  Missale  Pontificium;  disse  Bøger  er- 
klærede  han  at  være  Sem  Kirkes  Eiendom.  En  interpre- 
tatio  cantid  canticorum   erkjendte   han  at  have  havt  stor 


^  Roskildes  sidstQ  katholske  Biskop,  der  som  bekjendt  døde  1544 
efter  8  Aars  Fangenskab,  men  neppe  var  noget  velvalgt  Exempel 
paa  en  Troeshelt. 

*  Student  fra  1626.  Maaske  den  i  et  følgende  Afsnit  omtalte 
Johannes  Martini  Rhygius. 


BIDRAG  TIL  DEN  KATHOLSKE  REAKTIONS  HISTORIE. 


343 


Nytte  af,  da  han  skrev  sin  (ovenfor  omtalte)  Bog  om 
Høisangen.  Om  en  papistisk  Messebog  erklærede  han^ 
at  han  ei  vidste  at  have  den,  og  om  en  haandskreven 
„papistisk  Bønnebog  paa  Danske"  sagde  han,  at  den  til- 
hørte Fru  Anne,  Gunde  Langes.  Om  Litaniæ  papistarum 
og  ministerium  missæ  vidste  han  ikke  af,  at  de  vare  i 
hans  Værge.  Der  oplystes  videre,  at  han  i  flere  Bø- 
ger havde  gjort  Marginalnoter  og  anbragt  Notabener, 
hvormed  han  ,,kunde  gjøre  sig  suspect";  saaledes  havde 
han  med  egen  Haand  i  Epitome  Theologiæ  Damasceni  gjort 
Annotationer  af  Bellarmin^  og  Stapleton.  I  Luthers 
Postille  havde  han  sat  mistænkelige  Notabener,  og  han 
havde  sat  Mærke  ved  Anselms  devota  oratio  ad  beatam 
virginem,  I  Brochmanns  Prælediones  var  der  med  „bag- 
vendt  Skrift"  skrevet:  Male  non  euro,  aetum  Romæ  1. 
Septb.  1628.  Hr.  Laurids  erklærede,  at  han  Intet  kjendte 
hertil  og  heller  ikke  „  hvorfra  den  bag  vendte  Skrift  er 
kommen  til  Byen."  Rectoren  havde  derhos  optegnet  nogle 
Bøger,  som  vel  ikke  var  fundne,  men  forekom  i  et  Regi- 
ster, som  var  fundet  i  Sem,  (deriblandt  et  Skrift  af  Bel- 
larmin  og  mange  andre  Bøger).  Der  var  ogsaa  fundet 
en  „  Seddel  paa  nogle  Bøger,  som  Skipper  Feiter  Vibrana 
til  Amsterdam  haver  bestelt  for  Hr.  Laurids." 

Faa  de  mange  ovenfor  anførte  beedigede  Yidneprov 
havde  Hr.  Laurids  for  det  meste  kun  svaret  med  Beneg- 
telser  eller  Udflugter,  saaledes  f.  Ex.,  at  han  med  Keise- 
rens Krig  ikke  mente  Krigen  mellem  denne  og  Kong 
Christian,  men  den  ^bøhmiske"  Krig  o.  s.  v.  Men  da 
der  taltes   om  Crucifixer   i   Kirkerne,  omtalte   han   i   sit 


I  et  af  de  foregaaende  Forhør  havde  han  benegtet  at  kjendo 
Bellarmins  Skrifter. 


344 


DR.  LUDVIG  DAAE. 


Tilsvar,  „at  hans  Formand,  Hr.  Henrik  lod  udkaste  et 
Crucifix  af  Slagens  Kirke  og  blev  strax  rørt".,^  og  gjorde 
tillige  den  Bemærkning,  at  „Crucifixer  maatte  vel  staa  i 
Kirkerne,  at  Folk  deraf  kunde  bevæges  til  Devotion,  be- 
kj endte,  at  han  havde  sagt,  at  man  skulde  ære  dennem, 
men  ikke  tilbede."  Porøvrigt  forekommer  i  Acterne,  at 
Velb.  Jacob  Huitfeldt  havde  givet  Hr.  Laurids  et 
Slag  paa  Øret  i  Anledning  af  en  Prædiken,  hvori  denne 
havde  sagt,  at  „Satanas  ikke  kjendte  Christum,  da  han 
hannem  tenterede  in  deserto.'^ 

Paa  disse  „Actioner"  synes  der  ikke  at  være  fulgt 
nogen  Dom.  I  ethvert  Tilfælde  blev  Hr.  Laurids  staa- 
ende  i  sit  Embede  i  mange  Aar  og  forekommer  endnu 
som  Præst  i  Sem  efter  1640.  Acterne  give  intet  godt 
Indtryk  af  denne  Præst,  men  tyde  tillige  paa,  at  han  har 
været  en  Mand  af  større  Læsning  og  Sands  for  Studier 
end  den  større  Del  af  Datidens  Præster. 

Endnu  kan  her  som  et  lidet  Træk  tilføies,  at  den 
bekjendte  Franskmand  Ogier  ved  sit  Besøg  i  Kjøbenhavn 
1634  under  en  Spadseretur  paa  Volden  gjorde  Bekjendl^ 
skab  med  en  ung  „Geistlig"  (vistnok  dog  snarere  en 
theologisk  Studiosics),  der  hørle  hjemme  i  den  fjerneste 
Egn  af  Norge,  „næsten  lige  under  Polen."  Denne  Nord- 
mand  havde  gjeniiemreist  Frankrige  og  Italien  og  var  nu 
vistnok  kommen  hjem  for  at  søge  et  Præsteembede  i  den 
lutherske  Kirke,  men  ytrede  dog  for  den  franske  Gesandt, 
at  han  gjerne  vilde  gaa  over  til   den  katholske  Religion. 


Et  mærkeligt  Træk  af  Tidens  Overtro.  Sammenlign  mine 
Norske  Bygdesagn  I.  2.  Udg.,  S.  21  om  en  Præst. paa  Thoten, 
der  nedrev  et  øde  Kapel  og  brugte  Træverket  til  Ved,  hvorpaa 
han  frøs  hele  sit  Liv. 


BIDRAG  TIL  DEN  KATHOLSKE  REAKTIONS  HISTORIE.  345 

Oesandten  ynkedes  pver  ham  Og  raadede  ham  til  at  vende 
tilbage  til  Frankrige.^ 


IV. 

Omtrent  paa  samme  Tid  som  Braunsberg  og  vel 
•ogsaa  de  øvrige  CoUegier  i  Polen  og  Tydskland  tabte  sin 
Betydning  for  Danmark  og  Norge,  gjorde  sig  en^Tiy  Ind- 
fly deise  gjældende  fra  selve  Rom.  I  1622  oprettedes  nem- 
lig af  Pave  Gregor  XV  den  berømte  congregatio  de  pro- 
paganda  fide,  der  strax  gjorde  Forsøg  paa  at  sende 
Missionærer  til  Norden.  Allerede  8de  Juni  1622  anbefaler 
den  nævnte  Pave  til  Kong  Philip  LV  af  Spanien  nogle  Præ- 
ster,  som  skulde  sendes  „til  Norge  og  Danmark"  under 
Anførsel  "af  en  „Nicolaus  Hermannus  Dauus",  om  hvem  det 
heder,  at  „den  barmhjertige  Gud  nylig  har  revet  ham  ud  af 
Ugudelighedens  Syrter"  og  bragt  ham  til  Rom,  hvorfra 
han  nu  over  Spanien  skal  drage  til  Norden.  ^  Vi  vide 
forøvrigt  ikke  mere  om  denne  Mands  og  hans  Ledsageres 
Foretagender.  Om  det  staar  i  J^orbindelse  hermed,  at  i 
1623  fem  Jesuiter  om  Sommeren  droge  ind  i  Danmark,* 
er  vel  uvist,  men  i  samme  Aar  lod  den  pavelige  Nuntius 


Schlegels  Saml.  zur  Dånischen  Geschichte  II.  B.  1.  Stuck,  S. 
118 — 119.  Jeg  har  troet  at  gjenfinde  denne  unavngivne  Mand 
i  den  Petrus  Avenarim  Norvegiis,  der  1634  søgte  om  at  maatte 
holde  Forelæsninger  i  Kbhvn.,-  men  „havde  vsøret  in  Italia  og 
^ andre  suspecte  Steder".  Kirkehist.  Samll.  3  R.  V.  S.  215. 
P.  A.  Munchs  Afskrifter  fra  det  vaticanske  Archiv;  Brevet  er 
trykt  i  Ny  Kirkehist.  Samll.  VI,  S.  585. 

Christian  IVs  egenhændige  Breve,  udg.  af  Bricka  og  Fridericia, 
I,  S.  320—321. 


346 


DR.  LUDVIG  DAAE. 


i  Brtissel,  som  dertil  var  befuldmægtiget  af  CoUegiet^ 
Dominicaneren  Nikolaus  Janssen  m.  fl.  bereise  Danmark* 
Hans  Beretning  erbevaret^  og  nogle  Træk  af  dem  angaar 
ogsaa  Norge. 

Mellem  Janssens  Forslag  var  ogsaa,  at  der  skulda 
sendes  en  Missionær  til  Bergen,  men  om  dette  udfør- 
tes,  vides  ikke.  Janssen  anfører  forøvrigt,'  at  der  paa 
den  Tid  gaves  en  Del  katholske  Kjøbmænd  i  Bergen,  og 
at  diss%  aarlig  pleiede  at  gjøre  en  Reise  til  Holland  for 
at  gaa  til  Alters.  Herom'  var  han  bleven  vidende  i  Am- 
sterdam. Ogsaa  i  Throndhjem  var  der  Katholiker.  Jans- 
sen var  ogsaa  bleven  underrettet  om,  at  Bønderne  paa 
forskjellige  Steder  i  Landet  (passim)  endnu  iagttoge 
Fasten,  og  at  de  gjorde  Valfarter  til  Steder,  der  stode  i 
Ry  for  Mirakler,  ligesom  han  havde  faaet  høre  om  Prim- 
staven (baculus  quidam),  „paa  hvilken  Bonden  lutvde  alle 
katholske  Festdage  indskrevne." 

Nogle  Aar  senere  finde  vi  en  norskfødt  katholsk 
Missionær  i  Norge,  udsendt  af  den  ovenomtalte  romerske 
Congregation.  Interessante  Oplysninger  herom  ere  for 
faa  Aar  siden  fremkomne  i  et  udenlandsk  Skrift.*  Vi 
ville  først  fuldstændig  meddele  dem  og  derpaa  knytte 
nogle  Bemærkninger  dertil. 

„Allerede  i  de  første  Aar  eftér  Oprettelsen  af  Con- 
gregationen  de  propaganda  fide  havde  denne  virksomme 
Institution    ogsaa    henvendt    sine    Øine    paa    Norge.     En 


I  Fr.  Miinters  Magazin  fiir  Kirchenwesen  und  Kirchenrecht 
des  Nordens  II.  4.  Stederne  om  Norge  findes  S.  41  og  44. 
Die  Propaganda  -  Congregation  und  die  nordischen  Missionen 
im  siebzehnten  Jabrhundert.  Aus  den  Acten  des  Propaganda- 
Archivs  und  der  Vaticaniscben  Gebeim-Archive  dargestellt  von 
Dr.  Anton  Pieper.  Koln  1886.  8.  (Det  Norge  angaaende 
Sted  findes  S.  36—38). 


BIDRAG  TIL  DEN  KATHOLSKE  REAKTIONS  HISTORIE.  347 

dansk  „ Adelig,"  Jacob  Georg  Kydius,  havde  meddelt 
Congregationen,  at  en  Adelsmand  Hartvig  Wiffeld  (Huit- 
feldt), der  „boede  nær  ved  Throndhjem",  meget  længtes 
efter  Oprettelse  af  en  katholsk  Mission  i  Norge.  Kydius 
havde  anmodet  sin  Broder,  en  Geistlig  af  Jesuiterorde- 
nen,  der  øvede  Sjælesorg  blandt  de  katholske  Kjøbmænd 
i  Danzig,  om  at  begive  sig  til  Norge,  og  denne  havde 
for  sine  Foresatte  erklæret  sig  villig.  Congregationen 
bad  i  en  Session  af  23de  Januar  1626  Jesuiterordenens 
General  om  snarest  muligt  at  sende  to  Missionærer  til 
Norge.  (Acta  Congr.  1626.  Jan.  23de  No.  31).  Men 
om  denne  Beslutning  er  kommen  til  Udførelse,  er  uvist." 
„Et  nyt  Porsøg  gjorde  Congregationen  i  Aaret  1637 
ved  at  udsende  en  Præst,  der  var  født  i  Norge  selv,  Jo- 
han Martin *Rhugius,  der  i  1632  havde  faaet  de  for- 
nødne Dimissorialia  for  at  ordineres.  Nu  modtog  han 
21de  April  1637  Patent  som  Missionarius  apostolicus  og 
3die  Sept.  s.  A.  de  fornødne  Paculteter,  og  60  Scudi 
om  Aaret  anvistes  ham  til  Underholdning.  Til  Ledsager 
fik  han  en  Dominicaner  fra  Belgien,  men  ifølge  Rhugius^s 
Beretning  vendte  Dominicaneren  tilbage  efter  sex  Ugers 
Porløb.  Rhugius  derimod  valgte  Laurvig  til  Opholds- 
sted,  men  neppe  havde  han  tåget  ind  hos  en  derboende 
Ven,  førend  Biskoppen  forbød  denne  at  herbergere  den 
Nyankomne  under  Straf  af  Landsforvisning  og  Eiendoms 
Fortabelse.  Øvrigheden  fik  af  Biskoppen  Tilhold  om  at 
gribe  og  halshugge  Rhugius,  da  han  angaves  at  være 
en  Munk.  Ikke  desto  mindre  viste  Missionæren  sig  frem- 
deles oflfentlig,  ligesom  før,  og  man  kunde  heller  ikke 
gjøre  ham  noget,  da  intet  andet  var  bekjendt  om  ham 
end  dette,  at  han  ikke  tilhørte  nogen  Orden.  Efter  Bi- 
skoppens Død  fik  han  noget  friere  Hænder  end  før,  men 
maatte  dog  være  yderst  forsigtig,  ikke  engang  sine  Slægt- 

Hiflt.  Tidakr.  3.  R.  III.  23 


348 


DR.  LUDVIG  DAAE. 


ninge  turde  han  aabenbare  sit  Ærinde.  I  Laurvig  var 
der  tolv  Katholiker,  om  hvem  han  havde  sikker  Kund- 
skab.  Ogsaa  i  Omegnen  gaves  der  saadanne,  men  de 
boede  meget  langt  fra  hverandre,  og  Veiene  vare  meget 
slette.  Der  herskede  overhoved  endnu  megen  Vedhængen- 
hed  i  Norge  ved  „den  gamle  Tro,"  som  man  kaldte  den. 
Mange  vare  saa  enfoldige,  at  de  neppe  engang  vidste,  at 
der  havde  fundet  en  Religionsforandring  Sted.  En  stor 
Vanskelighed  for  Katholikerne  laa  i  den  overalt  gjæl- 
dende  Bestemmelse,  hvorefter  Enhver  maa  besøge  den 
protestantiske  Kirke  og  modtage  Nadveren.  Missionæren 
slutter  denne  Beretning,  der  er  skreven  „de  portu  Laer- 
wyck"  1640,  med  en  Bøn  om  en  Medhjælper  ved  den. 
norske  Mission." 

„Af  et  andet  Brev  fra  samme  Missionær  erfares, 
at  han  i  Begyndelsen  af  Fastetiden  1640  havde  gjort  en 
Beise  til  Gøteborg,  hvor  han  fandt  to  katholske  Familier. 
Derefter  reiste  han  s.  A.  til  Amsterdam  for  hos  den 
apostoliske  Vikar  i  Holland  at  anholde  om  en  Medhjæl- 
per, men  opnaaede  ikke  sit  Ønske,  og  tænkte  da  at  vende 
tilbage  til  Norge  med  en  Lægmand  som  Ledsager.  (Brev 
fra  Rhugius  til  Congregationen,  dateret  Amsterdam  7de 
Juni  1641).  Om  han  har  udført  dette  Forsæt,  er  uvist. 
Den  3die  Marts  1643  blev  i  Propaganda-Congregationen 
refereret  et  Brev  fra  Nuntien  i  Koln,  der  handlede  om 
Bhugius's  Udygtighed  i  at  arbeide  for  den  „ danske"  Mis- 
sion."    Saavidt  det  tydske  Skrift. 

Den  her  gjengivne  Beretning  har  det  Fortrin,  at 
den  hviler  paa  samtidige  Documenter,  som  man  dog  me- 
get maatte  ønske  at  have  for  sig  i  de  fuldstændige  Ori- 
ginaler og  ikke  blot  i  det  foreliggende  Uddrag.  Der  er 
imidlertid  adskillige  Bemærkninger  at  gjøre.  Den  nor- 
ske   Adelsmand    Hartvig    Huitfeldt    boede    ikke    ved 


BIDRAG  TIL  DEN  KATHOLSKE  REAKTIONS  HISTORIE. 


349 


Throndhjem,  hvor  han  maaske  aldrig  har  været,  men 
i  det  søndenfjeldske  Norge,  hvor  han  havde  forskjellige 
Eiendomme  og  Forleninger.  ^  Det  vides  forøvrigt  om  ham, 
at  han  har  været  en  af  de  ikke  mange  i  Norge  hjemme- 
hørende Adelsmænd,  der  have  faaet  en  lærd  Dannelse; 
han  indskreves  ved  Wittenbergs  Universitet  5te  Juni  1600 
som  nobilis  Banns  og  opholdt  sig  endnu  der  1602,  hvil- 
ket vidner  om,  at  han  sandsynligvis  virkelig  har  studeret 
der  og  ikke,  som  saa  mange  andre  af  hans  Stand,  kun 
har  gjort  en  kort  Paahilsning  ved  Universitetet.  Maaske 
kan  han  herfra  have  gjort  en  Afstikker  til  en  Jesuiter- 
skole?  Vi  vide  intet  herom.  I  1629  lod  han  ved  Biskop 
Glostrup  ordinere  en  Thomas  Friis  til  sin  Herregaards- 
prest  paa  sin  Gaard  i  Rakkestad.  Man  kan  i  Anledning 
af  Hartvig  Huitfeldts  paastaaede  Sympathi  for  Katholi- 
cismen  tænke  paa  den  ovenf&r  omtalte  af  Jesuiter  i  Brabant 
opdragne   norske   Adelsmand,    som    ingen    Forlening  fik. 

Nogen  adelig  dansk  Familie  af  Navnet  Kyd  kan 
ikke  paavises.  Derimod  kjende  vi  ret  vel  den  Broder  af 
„  Adelsmanden" ,  der  omtales.  Han  havde  studeret  i  Brauns- 
berg  og  derpaa  i  Olmiitz  og  hed  Hans.  Fra  Braunsberg 
yendte  han  en  Tid  tilbage  til  Kjøbenhavn  og  stod  da  i 
Forbindelse  med  en  Organist  ved  Frue  Kirke,  der  var 
hemmelig  Papist,  og  var  forøvrigt  en  urolig  Student.  Si- 
den indtraadte  han,  som  den  ovenanførte  Beretning  siger, 
virkelig  i  selve  Jesuiterordenen.  ^ 

Den  Nordmand  Johan  Martin  (o:  vistnok  Mar- 
tini, Mortensen)  Rh  u  gi  us,  som  forsøgte  sig  som  Missio- 


*  Se  om  ham  D.  Biogr.  Lex.  VIII  S.  ir)4  f.,  hvor  en  Descendent 
af  hans  ovennævnte  Broder  Jacob  Huitfeldt,  H.  J.  Huitfeldt- 
Kaas,  har  meddelt  hans  Levnetsløb. 

'  Kørdam,  Kjøbenhavns  Universitets  Historie  III,  Ifyf):  „  Johan- 
nes Kydius^  ingres»u8  societatem  Jesu'-*  (cfr.  S.  177)  samt  Kirke- 
hist.  Samll.  3.  R.  I.  S.  636.     Heraf  sees,  at  Hans  Kyd  var  en 

23* 


350 


DR.  LUDVIO  DAÅE. 


nær  i  Laurvig,  er  ikke  usandsynlig  den  samme  Johan- 
nes Martini,  der  omtales  i  Hr.  Laurids  Halvorsens 
Proces  som  dennes  Søstersøn,  og  som  allerede  ved  Kjø- 
benhavns  Universitet  havde  fat  i  Bøger  om  Messen  og 
Tridentinerconciliet.  Denne  Hr.  Laurids's  Slægtning 
havde  deponeret  i  Kjøbenhavn  1626.  Er  det  den  samme^ 
om  hvem  her  er  Tale,  har  hans  Forberedelsescursus  i 
Rom  været  afsluttet  1632.  Beretningen  om  Forfølgelser 
fra  Biskoppens  og  Øvrighedens  Side  er  i  ethvert  Fald 
overdreven. 


Det  samlede  Indtryk  af  de  Kjendsgjerninger,  som  i 
denne  Afhandling  er  meddelte,  bliver  dette,  at  den  ka- 
tholske  Reaktion  i  Norge  tilsidst  er  bleven  fuldkommen  virk- 
ningsløs. Den  var  ogsaa  fra  første  Færd  af  umulig,  saalænge 
Kongehuset,  Rigsraadet  og  Universitetet  holdt  fast  ved 
det  udprægede  lutherske  Standpunkt.  Menigmand  var  væ- 
sentlig  indifferent.  Vistnok  fortæller  f.  Ex.  Peder  Claus- 
søn  (1606)  om  Bønderne  paa  Agdesiden,  at  „mange  af 
dem  endnu  bede  Gud  derom,  at  den  gamle  Tro  og  Pave- 
lærdom  maatte  komme  igjen."  ^  Men  selv  om  saadanne 
uklare  Ønsker  kunne  have  raadet  ogsaa  andensteds  i  Lan- 
det, havde  de  ingen  reel  Betydning.  Nogen  Reisning  for 
Katholicismen  var  ikke  at  tælike  paa,  og  selv  en  saadan 
vilde  have  været  ganske  afmægtig,  naar  den  mødte  Mod* 
stand   fra   oven.       Alene    da   kunde   den   have   faaet   Be- 


Kjøbenhavner  af  borgerlig  Familie,  samt  at  han,  efter  at  man 
i  Begyndelsen  havde  været  vel  tilfreds  med  ham,  en  Tid  vakte 
Misfomøielse  hos  aine  katholske  Foresatte.  Man  ser  dog,  at 
han  længe  har  tjent  den  katholske  Mission. 

Peder  Claussøn  Friis^s  Saml.  Skr.  udg.  af  Gr.  Storm.     S.   235. 


BIDRAG  TIL  DEN  KATHOLSKE  REAKTIONS  HISTORIE. 


351 


tydning,  om  de  habsburgske  Magter  havde  seiret  i  Tre- 
diveaarskrigen ,  knækket  Protestantismen  i  Tydskland  og 
afgjørende  ydmyget  de  nordiske  Konger.  Der  havde  vir- 
kelig været  et  Tidspunkt,  da  Protestantismens  Sag  i  Dan- 
mark og  Norge  kunde  synes  at  være  truet.  Det  var  efter 
Christian  IVs  Nederlag  i  hans  Krig  med  Keiser  Ferdi- 
nand IL  Havde  ikke  Keiseren  havt  afgjørende  Grunde 
til  at  lade  Danmark-Norge  slippe  betydelig  lettere,  end 
det  en  Tid  var  at  haabe,  turde  Meget  let  have  faaet  et 
andet  Udseende.  Katholikerne  vare  fuldt  opmærksomme 
paa,  at  et  Øieblik  her  var  inde,  som  ikke  let  kom  igjen, 
og  som  derfor  burde  benyttes.  Der  foreligger  et  høist 
interessant,  detailleret  Forslag  fra  en  dansk  Convertit, 
Christian  Ørn,  til  Paven  i  1629,  der  gaar  ud  paa  at  bruge 
Leiligheden  til  at  gjenindføre  Katholicismen  i  Jylland, 
idet  man  ventede,  at  denne  Landsdel  ikke  skulde  blive 
Danmark  gjengivet.^  Men  Lybekkerfreden  fik  et  andet 
Xldseende,  end  man  havde  ventet,  og  det  er  meget  beteg- 
nende, at  den  af  Paven  (Urban  VIII)  ^-  fra  hans  Stand- 
punkt med  fuld  Føie  —  blev  betegnet  som  en  „skammelig 
Fred.  «2 

Den  nys  nævnte  norske  Convertit  Rhugius  er  maa- 
ske  ikke  langt  fra  Sandheden,  naar  han  siger,  at  „disse  En- 
foldige neppe  vidste,  at  der  havde  fundet  en  Religions- 
forandring  Sted,"  og  den  mistænkte  Hr.  Laurids  Halvor- 
sen i  Sem  har  neppe  heller  ganske  Uret,  naar  han  talte 
om  „den  gemene  Mand,  der  læser  Ponter — Pinter — Pila- 
ter."  Noget  større  Indgang  har  „den  gamle  Tro"  kunnet 
vinde  hos  de  mere  Dannede,  Præster  og  Studenter,  Bor- 


»   Kirkehist.  Samll.  3.  R.  I.  S.  625  flg. 

'    I.  A.  Fridericia,  Danmarks  ydre  politiske  Historie  fra  1629.  I. 
S.  107. 


352 


DR.  LUDVIG  DAAE. 


gerfolk  og  enkelte  Adelige.  Der  er  hos  Slange-  en  Ytring 
ora,  at  Jesuiternes  Disciple  i  Norge  „havde  vundet  Yn- 
dest ikke  saa  meget  hos  den  gemene  Mand,  som  hos  en 
Del  af  de  rigeste  og  derhos  noget  myndige,"  og  i  den 
tør  der  have  været  mere  sandt,  end  vi  nu  kunne  paavise. 
Men  det  hele  blev  dog  kun  en  Bevægelse,  der  hurtig 
stilnede  af  og  snart  gik  i  Forglemmelse. 

Efter  den  westphalske  Fred  vare  de  europæiske  For- 
hold forandrede  og  Katholikernes  Porhaabninger  væsentlig 
tilintetgjorte.  Den  følgende  Tid  kan  nok  hos  os  opvise 
svage  Omvendelsesforsøg  og  enkelte  Convertiter,  men 
indtil  den  seneste  Tid  heller  ikke  mere. 


Tillæg. 

Hr.  Hernaan  Hansen  levede  endnu  1643,  ved  hvil- 
ket Aar  han  forekommer  i  Statholderskabets  Supplications- 
protocol.  Det  heder  her:  fol.  37  „Nils  Eriksen  paa  Hede- 
marken supplicerer  over  En,  Hr,  Herman  Hansen  kaldet^ 
at  han  formedelst  vrang  Lærdom  fra  Prædike  Embedet 
er  bleven  relegeret,  hvorfor  han  ogsaa  paa  Dragsholm 
Slot  har  været  fængslet  og  siden  i  Sverrig  og  anden  Steds 
landflygtig  og  foruden  den  høie  Øvrigheds  Pardon  sig  paa 
Hedemarken  formedelst  Trætte  opholdet  og  hannem  udi  en 
retfærdig  Sag  ved  sine  Practiquer  med  sin  Vederpart  anført, 
saa  de  til  ingen  Endskab  komme  kunde.  Badder  for,  at 
Vederpart  i  Hr.  Hermans  Sted  en  anden  Soren  Procu- 
rator  ved  Fogden  maatte  tilnævnes".    Hannibal  Sehesteds 

•   S.  328. 


BIDRAG  TIL  DEN  KATHOLSKE  REAKTIONS  HISTORIE. 


353 


Svar:  „Supplicanten  haver  sig  hos  Fogden  at  anmelde,  og 
at  Fogden  retter  sig  efter  samme  Præst  til  mig  person" 
ligen  at  indskikke  og  en  anden  at  procedere  udi  Sagen 
efter  Forordningen."  Ogsaa  en  anden  Mand,  Nils  Nilsen 
af  Hedemarken,  førte  samtidig  Klage  over  Hr.  Herman, 
der  havde  f orh vervet  en  Dom  over  ham. 

Om  Hr.  Jens  Glufsen  (Pharo)  findes  i  Oslo 
Capitelsbog  Følgende  under  18de  October  1622:  „Frem" 
kom  Laugmanden  Jacob  Hansen  og  Hr.  Jens  Olufsen. 
Blev  læst  K.  Maj.  Brev,  dateret  Bergenhus  d.  1.  Aug.  1622, 
hvorudi  K.  M.  bevilger  naadigst,  at  Hr.  Jens  maa  stedes 
til  Kirke-  eller  Skoletjeneste,  dog  —  —  at  den  ringeste 
Mistanke  om  den  jesuitiske  Religion  udi  alle  Maader  ikke 
hos  hannem  skulde  befindes,  det  han  og  beloved  med 
Haand  og  Mund  med  stor  Andagt.  Bispen  tilsagde 
hannem  Succentoriet  og  Tolv  Prædikens  Tjeneste  til  vi- 
dere Forfremmelse.  Blev  formanet,  at  han  skal  herefter 
holde  sig  i  Klædedragt,  som  en  Præsteraand,  efterdi  han 
nu  igjen  er  afsyndret  fra  det,  verdsligt  er". 


TO  KUKESTENE  FRA  SØNDEEJYLLAND 

OG 
DERES  HISTORISKE  BETYDNING. 

AF 

DR.  GUSTAV  STORM. 
(Med  et  Tillæg  af  DR.  SOPHUS  BUGGE.) 


Ved  Arbeider  paa  Slottet  Gottorp,  som  foretoges  i 
1887,  udgrov  man  Fundamenterne  til  de  gamle  Bastioner, 
som  omgav  Slottet  siden  dets  Ombygning  i  det  16de  Aar- 
hundrede,  og  man  fandt  da,  at  ved  Ombygningen  var  den 
myrlændte  Grund  bleven  fyldt  dels  med  Stenblokke  fra 
Omegnen,  dels  med  Teglsten  fra  det  gamle  Danevirke  o.  a. 
Blandt  disse  Fundamenter  laa  indmuret  en  Granitblok, 
som  viste  sig  at  være  en  Runesten  med  en  historisk  betyd- 
ningsfuld  Indskrift  fra  det  10de  Aarhundrede,  der  nævnte 
en  Konge  Sigtryg  og  hans  Fader  Gnupa.  De  tyske 
Forskere,  som  først  fik  Anledning  til  at  studere  Indskrif- 
ten,  blev  strax  opmærksomme  paa,  at  Indskriften  inde- 
holdt  omtrent  det  samme  som  Indskriften  paa  en  anden 
Sten,  fundet  i  1797  ved  Vedelspang  søndenfor  Slien,  og 
at  den  tjente  til  at  oplyse  denne.  ^      Nærmere  blev  dette 


*  R.  v.  Liliencron.  Der  Runenstein  von  Gottorp.  Konig  Sig- 
tryggs  Stein.  Kiel  1888.  Mit  einem  Anhang  von  H.  Han- 
delmann. 


TO  RUNESTENE  FRA  SØNDERJYLLAND.  355 

udviklet  i  1892  i  et  mesterligt  Skrift  af  Prof.  Wimmer, 
udgivet  som  Kjøbenhavns  Universitets  Festskrift  i  Anled- 
ning af  det  danske  Kongepars  Guldbryllup:  Sønderjyl- 
lands historiske  Eunemindesmærker  (1892).  Hans  sprog- 
lige  og  historiske  Resultater  blev  i  visse  Dele  bestridt 
af  Prof.  Herman  Moller  i  en  Anmeldelse  i  „Zeitschrift 
fiir  deutsches  Alterthum  und  Litteratur,  herausgegeben  von 
Edward  Schroeder  und  Gustav  Roethe"  Bd.  37  (1893), 
hvilket  førte  til  en  Udvexling  af  Stridsskrifter  raellem  de  to 
Colleger  (i  det  kgl.  danske  Videnskabsselskabs  Oversigter 
for  1893).  1  Da  jeg  i  disse  af  den  ene  Part  er  draget 
ind  i  Striden  og  ligefrem  er  provoceret  til  at  udtale  mig 
i  Henhold  til  mine  leilighedsvise  Bemærkninger  (bl.  a. 
i  dette  Tidsskrift)  om  enkelte  Sider  af  Diskussionen, 
har  jeg  troet  at  burde  her  give  Meddelelser  om  Resulta- 
tet af  mine  Studier  over  de  omstridte  Punkter,  idet  jeg 
dels  tror  at  kunne  godtgjøre,  at  de  af  Wimmer  hævdede 
Synsmaader  om  disse  Runeindskrifter,  hvortil  jeg  i  alt 
væsentligt  slutter  mig,  har  mægtigt  bidraget  til  at  klar- 
gjøre et  dunkelt  Punkt  i  Danmarks  Historie,  dels  vil  for- 
søge  paa  et  Par  Punkter  at  drage  videre  Konsekventser, 
som  tildels  afviger  fra  ham. 


Lu  dv.  W  i  mm  er,  Bemærkninger  om  Yedelspangstenenes  Tid. 
Herm.   Moller,    Bemærkninger    om    Yedelspangstenenes    Tid 
og  de  to  Gnupa'er. 

Lndv.  Wimmer,  Afsluttende  Bemærkninger  om  Yedelspang- 
steueDes  Tid. 

Herm.  Moller,  Bemærkninger  til  Prof.  Wimmers  Afsluttende 
Bemærkninger  om  Yedelspangstenenes  Tid. 
Jeg  citerer  i  det  følgende  Prof.    Wimmers   Festskrift   som 

„Wimmer  I",  Prof.  Mollers  Anmeldelse  som  ,,MoUer  I". 


356 


DR.  GUSTAV  STORM. 


Læsningen  af  Inds^rifterne  paa  de  to  Stene  kan 
efter  Wimmers  Undersøgelse  ikke  være  tvilsom  og  be- 
strides heller  ikke  af  nogen.  Indskriften  paa  den  tidli- 
gere fundne  (og  egentlige)  Vedelspangsten  lyder  i  Wim, 
mers  Gjengivelse:  qsfripr:  karpi:  kumbl:  paun:  qff:  sik- 
triku:  sim[:]  sin:  qiii:  knubu,  hvilket  han  oversætter: 
Asfridgjorde  dette  Mindesmærke  efter  Sigtryg,  sin 
Søn,  paaGrnupas  „Vi"  (viede  Gravplads).  Indskriften 
paa  den  anden  Sten,  som  Wimmer  kalder  „Vedelspang- 
stenen  II",  men  som  jeg  foretrækker  med  v.  Liliencron 
at  kalde  efter  dens  Pindested  „Gottorpstenen",  lyder  efter 
Wimmers  Læsning:  ui:  asfripr:  karpi:  kull:  pausi:  tutir: 
upinkars:  q,Jt:  siktriuk:  kunuk:  sun:  sin:  auk:  knubu, 
hvilket  han  oversætter:  Vi-Astrid  gjorde  dette 
Mindesmærke,  Odinkars  Datter,  efter  Sigtryg 
Konge,  sin  og  Gnupas  Søn.  Den  eneste  Tvil,  som 
kunde  reises  mod  denne  Oversættelse,  er,  om  det  er  rig- 
tigt  at  forbinde  „Fi",  som  Wimmer  gjør,  med  „ Asfripr'', 
thi  derved  bliver  dette  Navn  treleddet,  hvad  jeg  finder 
uden  Exempel;  jeg  foretrækker  med  v.  Liliencron  og 
Moller  (I)  at  stille  Ordet  for  sig  selv  som  en  kort  An- 
tydning om  det  følgende,  altsaa:  ..Helligdom.  Asfripr 
gjorde"  o.  s.  v.  Denne  Afvigelse  har  dog  ingen  Betyd- 
ning for  Tolkningen,  som  bliver  den  samme,  enten  „Min- 
desmærket"  kaldes  en  „Helligdom"  eller  Asfrid  faar  Til- 
navn efter  den  ,, Helligdom",  hun  har  reist  eller  været  med 
at  reise.  De  to  Runestene,  som  tydelig  er  reiste  af  den 
samme  og  for  den  samme,  forklarer  altsaa,  at  Estrid  (som 
Navnet  Asfripr  senere  lød  i  Danmark),  Odinkars  Datter 
og  Gnupas  Enke,  reiste  et  Mindesmærke  efter  sin  aldøde 
Søn  Kong  Sigtryg  paa  Gnupas  Gravplads.      Det  i  begge 


TO  RUNESTENE  FRA  SØNDERJYLLAND. 


357 


Indskrifter  forekommende  „Vi"  viser,  at  Astrid  er  hedensk 
og  Ordene  „Gnupas  Vi''  betegner,  at  Gnupa  er  høilagt 
paa  hedensk  Vis.  Da  den  ene  Sten  er  fundet  ved  Ve- 
delspang  (søndenfor  Slesvig  og  Danevirke,  ved  Selk-Nor) 
og  den  anden  Sten  er  fundet  under  Gottorp  Slot  og  vel 
er  ført  did  fra  Omegnen  (maaske  fra  Danevirke),  har 
utvilsomt  Sigtryg  og  hans  Forældre  resideret  i  eller  ved 
Slesvig.  Da  Sigtryg  kaldes  Konge»  og  dog  ikke  faar  eget 
Mindesmærke,  men  dette  sættes  paa  Faderens  viede  Grav- 
plads,  kan  vi  heller  ikke  negte  den  Konsekvents,  at  ogsaa 
Gnupa  er  Konge  i  og  ved  Slesvig;  at  han  ikke  nævnes 
med  Kongetitel,  er  aabenbart  en  Tilfældighed,  det  samme 
er  jo  Tilfældet  med  hans  Søn  i  Vedelspang-Indskriften. 
Indskrifternes  Tid  bestemmer  Wimmer  til  omkring  950. 
Det  bør  fremhæves,  at  han,  allerede  før  Gottorpstenen 
fandtes,  satte  Vedelspan^stenen  til  ca.  950,  og  at  han 
hertil  lededes  af  rent  sproglige  Grunde;  disse  kunde  kun 
bestyrkes  ved  Opdagelsen  af  den  samtidige  Gottorpsten, 
hvor  ogsaa  historiske  Grunde  kommer  til.  Prof.  Moller 
søger  at  flytte  Sten  ene  tilbage  til  ca.  920,  men  væsentlig 
paa  Grund  af  en  historisk  Theori,  hvis  Værd  nedenfor 
skal  undersøges.  Den  vigtigste  Opdagelse,  Wimmer  har 
gjort,  er  imidlertid,  at  de  to  Indskrifter  er  skrevne  med 
forskjellig  Retskrivning  og  i  forskjelligt  Sprog:  Vedel- 
spangstenen  med  svensk  Retskrivning  og  i  svensk  Dialekt, 
Gottorpstenen  med  dansk  Retskrivnijig  og  i  dansk  Dia- 
lekt (Wimmer  I).  Da  Navnet  Gnupa  gjenfindes  i  en  svensk 
Indskrift  fra  Sodermanland,  er  han  utvilsomt  en  Svenske^ 
og  da  Odinkar  er  et  Navn,  som  netop  gjenfindes  i  en 
jydsk  Stormandsæt  (de  to  Biskoper  Odinkar  i  Slutnin- 
gen af  10de  og  Begyndelsen  af  Ilte  Aarhundrede),  er 
Dronning  Estrid  af  dansk  (jydsk)  Herkomst.  Heraf  slut- 
ter   Wimmer    med  fuld  Ret,  at   Gnupa  og  Sigtryg  hører 


358 


DR.  GCSTAV  STORM. 


til  et  svensk  Kongehus,  som  havde  gjort  Erobringer  i 
Danmark  (Sønderjylland),  at  Gnupa  her  ægtede  en  jydsk 
Stormands  ^.  Datter,  og  at  deres  Undersaatter  var  baade 
Svenske  og  Danske. 

II. 

I  den  følgende  historiske  Undersøgelse  vil  jeg  gaa 
frem  i  en  noget  anden  Orden  end  Wimmer,  idet  jeg  be- 
handler de  rent  historiske  Kilder  og  den  senere  Tradition 
hver  for  sig  af  Aarsager,  som  let  vil  frembyde  sig. 

De  to  svensk-sønderjydske  Konger  har  lidt  en  eien- 
dommeUg,  næsten  parallel  Skjæbne,  idet  deres  Navne 
efterhaanden  i  Historie  og  Sagn  er  ganske  fortrængte  af 
andre,  mere  bekjendte.  Widukind  i  Corvey,  der  skrev 
967  og  fornemmelig  fortæller  om  sine  samtidige,  Kong  Hen- 
rik og  Keiser  Otto,  meddeler  efter  at  have  skildret 
Henriks  Kamp  med  Ungarerne  (933)  følgende  om  hans 
danske  Tog:  „ Efter  at  have  overvundet  alle  omboende 
Folk  vendte  han  sig  mod  de  Danske,  som  herjede  (pleiede 
at  herje)  tilsøs  paa  Friserne,  angreb  dem  med  sin  Hær 
og  overvandt  dem,  og  idet  han  gjorde  dem  skatskyldige, 
tvang  han  deres  Konge  Chnuba  til  at  lade  sig  døbe".* 
Dette  Tog  skede  Aar  934,  thi  da  „undertvang  Kong 
Henrik  Danerne".^     Ældre  danske  Historikere  hævdede  i 


*  Wimmer  kalder  barn  „  Jarl",  aabenbart  fordi  den  yngre  Odinkar 
siges  at  være  Søn  af  en  ,^duæ^ ;  da  Jarl  ved  denne  Tid  neppe 
er  en  arvelig  Titel  eller  Værdighed,  skulde  jeg  anse  det  for- 
sipftigst  at  udelade  den. 

*^  Widukind  J4(?:  Cum  autem  omnes  incircuitu  nationes  siibjecisset, 
Danos  qui  navali  latrocinio  Fresones  incursabant,  ciim  exercitic 
adiit  vidtqxie  et  tributarios  faciens  regem  eorum,  nomine  Chnu- 
ham,  bapUsmum  percipere  fecit 

^   Annales  Corbeienses:   934.  Heinricm  rex  Danos  8ube(g)it 


TO  RUNESTENE  FKA  SØNDER  JYLLAND. 


359 


Regelen,  at  dette  Tog  var  rettet  mod  de  danske  Vikinger 
i  Frisland,  og  at  Hensigten  kun  har  været  at  fordrive 
Vikingerne  herfra,  medens  de  tyske  Historikere  har  hen- 
ført dette  Tog  til  Danmark  selv  (specielt  Sønderjylland), 
rigtignok  væsentlig  kun  med  Støtte  i  Traditionerne  hos 
Adam  af  Bremen.  Her  kommer  nu  Runestenene  til  at 
udtale  det  afgjørende  Ord,  eller  som  Wimmer  siger:  ,,den 
gamle  Strid  om  Betydningen  af  Widukinds  Ord  vil  nu 
vel  ogsaa  forstumme,  efter  at  Vedelspangstenene  har  lært 
os,  hvor  „Danernes  Konge  Chnuba"  havde  sit  Hjem". 
Selvfølgelig  har  Kong  Henrik,  naar  han  vilde  faa  Vikinge- 
togene  paa  Prisland  til  at  ophøre,  rettet  Angrebet  paa 
deres  Udgangspunkt  eller  Kong  Gnupas  Rige  paa  den 
jydske  Halvø  (ved  Slesvig).  Imidlertid  viser  Runestenen 
tillige,  at  Kong  Henrik  kun  halvt  har  opnaaet,  hvad  Wi- 
dukind  tillægger  ham :  Kong  Gnupa  er  senere  —  vel  efter 
Henriks  Død  —  faldt  tilbage  til  den  gamle  Tro  og  er 
død  som  Hedning.  Widukind  kalder  Kongen  (efter  de 
bedste  Haandskrifter)  Chnubaien  nærmest  høitysk  Form; 
overført  paa  Dansk  vilde  det  blive  Gniipa,  ganske  som  i 
Runeindskrifterne.  Et  af  Haandskrifterne  af  Widukind 
har  ^Onuta",  og  saa  maa  der  have  staaet  i  det  Haandskrift, 
som  Historikeren  Thietmar  af  Merseburg  ved  1012  be- 
nyttede, thi  han  gjengiver  Beretningen  med  den  Ændring, 
at  Kongen  hed  „Cnuto",  —  et  i  hans  Tid  vel  kjendt  dansk 
Kongenavn;  og  paa  anden  Maade  er  Navnet  feillæst  i 
andre  tysk-latinske  Krøniker,  saa  at  Kong  „Chnuba"  hur- 
tigt  forsvandt  fra  Historien.  Ogsaa  i  den  danske  Tradi- 
tion  blev  Gnupa  fortrængt,  thi  ifølge  Adam  af  Bremen, 
der  her  følger  en  samtidig  „dansk  Biskop",  var  Kong 
Henriks  Tog  rettet  mod  Kong  Gorm. 

Ogsaa  Kong  Sigtryg  gjenfindes  i  samtidige  Kilder. 
Dette    har    allerede    1888    Prof.    Handelmann    pegt  paa, 


360 


DR.  GUSTAV  STORM. 


men  hans  Antydning  synes  overseet  af  Wimmer.^  Den 
paalidelige  Annalist  Flodoard  fra  Reims,  der  skrev  mel- 
lem  948  og  966,  beretter  om  Forholdene  i  Normandi  efter 
Wilhelms,  den  2den  Hertug  eller  Greves  Død  i  Decem- 
ber  942,  at  hans  Søn  Richards  Formyndere,  der  frygtede 
Forræderi  fra  Frankerne,  kaldte  til  Hjelp  hedenske  Vikin- 
ger fra  ,,hinsides  Havet"  og  tildels  faldt  tilbage  til  Heden- 
dommen. Høvdingen  for  de  ankomne  Vikinger,  Kong 
Sigtryg  (Setriciis  rex  paganus),  forenede  sig  i  Rouen  med 
Chefen  for  de  tilbagefaldne  Normanner  Thormod  og  kjæm- 
pede  med  ham  noksaa  heldigt  mod  Hertug  Hugo  af 
Francia,  men  de  blev  begge  slagne  og  faldt  i  Kampen 
mod  den  vestfrankiske  Konge  Ludvig  (Sommeren  943). 
Levningerne  af  hans  Hær  drog  til  Bretagne,  hvor  de  det 
følgende  Aar  herjede  grusomt.  Denne  Kong  Sigtryg  er, 
som  det  udtrykkeligt  siges  om  Vikingeme,  kommet  fra 
„Landene  hinsides  Havet",  hvilket,  da  han  var  Hedning, 
maa  være  fra  et  af  de  nordiske  Lande.  Da  han  i  Mod- 
sætning  til  Thormod  udtrykkelig  kaldes  Konge,  maa  han 
søges  blandt  de  nordiske  Kongeslægter.  I  de  norske 
Kongeslægter,  i  Norge  eller  Irland  og  North umberland, 
kan  han  ikke  paavises,*  skjønt  disse  Kongeslægter  kjen- 
des  temmelig  godt,  og  i  den  eller  de  danske  har  man 
hidtil  heller  ikke  fundet  ham;  men  nu  kommer  Gottorp- 
stenen  med  sin  Oplysning,  at  Kong  Gnupa  efterlod  sig 
én  Søn  Sigtryg,  der  som  sin  Fader  var  Konge  ved 
Slesvig  og  altsaa  vel  som  sin  Fader  drev  Vikingefærd 
vestover.      En    mærkelig  Overensstemmelse  bliver  det,  at 


Længe  forud   havde  Prof.  Joh.    Steenstrup  antydet  det  samme 
(Dansk  Hist.  Tidsskrift  4de  Række  VI  S.  496). 
Et  forhastet  Forsøg,  jeg  i  sin  Tid  gjorde  paa  at  anbringe  ham 
i  Irland,  blev  med  Rette   tilbagevist   af   Prof.  Joh.   Steenstrup 
(Dansk  Hist.  Tidsskrift  4de  Række  VI  S.  496). 


TO  RUNESTENE  FRA  SØNDERJYLLAND. 


361 


denne  Kong  Sigtryg  er  falden  i  et  Slag  ved  Rouen,  og  at 
Kong  Sigtrygs  Mindesmærke  er  reist  ikke  paa  hans  egen? 
men  paa  Faderens  Gravhaug;  dette  syniefs  nemlig  ogsaa 
at  vise,  at  Kong  Sigtrygs  Lig  ikke  er  -bragt  hjem.  Ogsaa 
en  anden  Overensstemmelse  er  værd  at  notere:  Vikinge- 
kongen  Sigtryg  kaldes  udtrykkelig  „ hedensk",  og  Rune- 
stenens  Sigtryg  knyttes  i  gammeldags  Udtryk  til  den 
gamle  Religion. 

Flodoards  Beretning  ora  Kong  Sigtryg  er  benyttet 
af  en  lidt  senere  frankisk  Historiker,  Munken  Richer  fra 
Reiras,  der  skrev  mellem  99(3  og  998;  han  skildrer  Be- 
givenhederne  i  943  med  mange  Detaljer  og  stor  Ordrig- 
dom,  men  jeg  kan  ikke  se,  at  han  har  givet  et  eneste 
Ord  af  virkelig  ny  Kundskab.  Derimod  kjender  vi  Be- 
givenhederne  efter  Grev  Wilhelms  Død  i  Normandi  i  en 
mere  sagnmæssig  Fremstilling  hos  Dudo  af  St.  Quintin 
(c.  1010);  men  her  er  den  hedenske  Kong  Sigtryg  bleven 
sammenblandet  med  en  normannisk  Høvding  i  Bayeux, 
Haigroldus,  som  i  det  følgende  Aar  kjæmpede  mod  Kong 
Ludvig.  Denne  ,,Haigroldus"  bliver  derfor  en  „ Konge  i 
Dacia",  som  indkaldes  til  Normandi  for  at  bekjæmpe 
Frankerne,  medens  «Kong  Sigtryg"  er  ganske  forsvundet.^ 
I  den  senere  norraanniske  Literatur  bliver  da  „Haigrol- 
dus"  til  „Haraldus"  d.  e.  Harald  Blaatand:  ligesom  Gnupa 
fortrænges  j  Literaturen  af  Kong  Gorm,  saaledes  bliver 
Sigtryg  skudt  tilside  for  Harald  Blaatand. 

Den  Sigtryg,  som  ifølge  de  frankiske  Annaler  ind- 
fandt  sig  i  Normandi,  omtales  ikke  som  fordrevet  fra  sit 
Hjemland;  tvertimod  kommer  han  jo  i  Spidsen  for  en 
Flaade  og  er  rimeligvis  indkaldt  af  det  hedenske   Parti  i 


*   Jfr.  om  disse  normanniske  Sagn:  G.  Storm,  Kritiske  Bidrag  til 
Vikingetidens  Historie  S.  211  ff. 


362 


DR.  GUSTAV  8T0KM. 


Normandi.  Heller  ikke  Runestenenes  Sigtryg  kan  være 
fordreven  fra  sit  Rige,  Det  har  man  Ret  til  at  slutte 
deraf,  at  Mindesmærker  om  ham  reises  paa  forskjellige 
Steder  i  hans  Hjemland,  at  det  ene  af  disse  udtrykkelig 
kalder  ham  Konge,  at  begge  de  bevarede  Mindesmærker 
reises  af  hans  nærmeste  Slægt,  hans  egen  Moder,  og  at 
Indskrifterne  sættes  baade  paa  Dansk  og  paa  Svensk. 
Kong  Sigtrygs  Rige  i  Sønderjylland  bestod  altsaa  i  943, 
og  hans  svenske  Landsmænd  havde  endnu  Indflydelse  der. 
Maaske  man  endog  turde  udstrække  Tiden  til  944 — 45, 
thi  Sigtrygs  Følge  drog  fra  Normandi  videre  og  udførte 
i  disse  Aar  Bedrifter  i  Bretagne  og  bragte  kanske  først 
ved  sin  Hjemkomst  Efterretningen  om  Sigtrygs  Død  hjem. 

Det  kan  altsaa  med  fuld  historisk  Sikkerhed  hævdes, 
at  det  svensk-danske  Rige  ved  Slesvig  bestod  ialfald  mel- 
lem  934  og  943 

Hvorlangt  dette  Rige  har  strakt  sig  mod  Nord, 
er  aldeles  usikkert.  Det  kan  have  været  bare  de  nær- 
meste Herreder  om  Slesvig,  eller  det  kan  have  været 
hele  det  senere  Sønderjylland.  Neppe  mere,  thi  Mindes- 
mærkerne  ved  Jællinge  (nær  Veile)  vidner  om,  at  ved  den 
samme  Tid  herskede  Kong  Gorm  og  hans  Søn  Harald  i 
det  sydlige  Jylland,  og  den  store  Indskrift  fra  JæUinge 
viser  vel,  som  Wimraer  tyder  Ordene  „van  ser  Danmark 
alla^^j  at  Kong  Harald  har  erobret  hele  Sønderjylland  til- 
bage  til  Danmark.  Denne  Erobring  kan  altsaa  først  være 
foregaaet  efter  943. 

Dette  Resultat  har  Betydning  til  to  Sider:  Sagnene 
om  det  tyske  Markgrevskab  ved  Slien  og  om  Danevirkes 
Bygning  ved  Dronning  Thyra;  men  disse  Spørgsmaal  la- 
der sig  bedre  behandle  i  Forbindelse  med  Studiet  af  de 
danske  Sagn  om  Kong  Gnupa. 


TO  RUNESTENE  FRA  SØNDER  JYLLAND. 


363 


ni. 

Efter  at  have  vist,  at  Rimestene  og  samtidige 
Kilder  gjensidig  udfylder  hinanden  og  tilsammen  oplyser 
om  dette  sønderjydske  Rige  og  dets  Konger  i  934 — 43, 
skal  jeg  gaa  over  til  at  undersøge,  om  de  to  nyfundne 
svensk-danske  Konger  kan  eftervises  ogsaa  i  senere  Kil- 
der, og  om  disses  Etterretninger  stemmer  med  de  samti- 
dige, saa  at  de  kan  tjene  til  at  udvide  vor  Kundskab. 
De  senere  Kilder  er  da  1)  Adam  af  Bremen  fra  ca.  1075, 
2)  de  danske  Forfattere  Sven  Aagesøn  og  Saxo  Gramma- 
ticus  fra  Tiden  om  1200,  3)  en  islandsk  Kongesaga  fra 
Begyndelsen  af  14de  Aarhundrede. 

Adam  af  Bremen  er  jo  en  af  de  vigtigste  Kilde- 
skrifter for  Nordtysklands  og  Danmarks  Historie,  særlig 
i  Ilte  Aarhundrede;  men  han  maa  som  bekjendt  benyt- 
tes med  Forsigtighed,  da  han  dels  ofte  er  unøiagtig, 
dels  meddeler  farvede  Beretninger  eller  forsøger  at  kom- 
binere paa  egen  Haand.  For  9de  Aarhundrede  udskriver 
han  i  det  væsentlige  frankiske  Annaler,  som  næsten  alle 
kj endes,  saa  her  kan  hans  Fremstilling  kontrolleres,  og 
denne  Kontrol  er  i  det  hele  tåget  faldt  ud  til  Adams 
Fordel,  skjønt  det  ikke  skal  nægtes,  at  han  ofte  har 
misforstaaet  sine  Kilder  og  behandlet  dem  vilkaarligt. 
For  det  10de  Aarhundrede  følger  han  —  udenfor  de 
Data,  som  de  bremiske  Arkiver  og  tyske  Krøniker  har 
givet  ham  —  mundtlige  Meddelelser,  som  gjengiver  enten 
tysk  eller  dansk  Tradition  og  selvfølgelig  ofte  kan  være 
forvanskede  eller  ufuldstændige.  Her  gjælder  det  altsaa 
at  finde  faste  Holdepunkter,  hvorfra  man  gaar  ud  for 
at  prøve  Traditionerne,  og  som  saadanne  tør  nu  de  nye 
Runeindskrifter  bruges. 

Hist.  Tidskr.  3.  R.  III.  24 


364 


DR.  GCSTAV  STORM- 


Efterretningerne  om  de  danske  Konger  i  de  franki- 
ske  Annaler  stansede  med  873,  da  Kongerne  Sigfred  og 
Halvdan  sluttede  Forlig  med  den  tyske  Konge,  medens 
de  tyske  Annalkilder  ikke  begynder  før  end  med  Otto  I 
og  Harald  Blaatand  (Adam  kjender  nemlig  ikke  Widu- 
kinds  Fortælling  om  Kong  Henriks  Tog  mod  Gnupa). 
Imidlertid  udfyldte  dog  Adam  Begyndelsen  af  det  mørke 
Tidsrum  med  to  Konger,  hvis  Bedrifter  som  Vikinger  i 
fremmed  Land  han  kjendte:  Sigfred  og  Grodfred.  Da 
hans  frankiske  Annaler  (urigtigt)  fortalte,  at  disse  Konger 
faldt  i  Slaget  ved  Lowen  891  sammen  med  100,000  Mand, 
maatte  Adam  antage  dette  Slag  for  den  afgjørende  Ven- 
ding i  Vikingetogenes  Historie,  og  at  et  nyt  Afsnit  i  Dan- 
marks Historie  nu  indtraadte.  Han  har  da  spurgt  sin 
danske  Hjemmelsmand,  Kong  Sven  Estridssøn,  om  Kon- 
gerne i  Tiden  efter  Slaget,  og  denne  har  (fortæller  Adam) 
opregnet  sine  „Forfædre"  (d.  e.  Forgjængere)  saaledes: 

(1  50)  „Efter  det  Normanniske  Nederlag  herskede, 
har  jeg  lært,  Heiligo,  elsket  af  Folket  for  sin  Retfær- 
dighed  og  Hellighed.  Efter  ham  fulgte  Olaf,  som  kom- 
mende fra  Sverige  vandt  det  danske  Rige  med  Vaaben- 
raagt  og  havde  mange  Sønner,  af  hvilke  Chnob  og  Gurd 
fik  Riget  efter  Faderens  Død." 

(I  54)  „Efter  Olaf,  den  svenske  Fyrste,  som  her- 
skede i  Danmark  med  sine  Sønner,  fulgte  Sigerich.  Og 
da  han  havde  hersket  i  kort  Tid,  mistede  han  Riget  ved 
Hard  egon.  Sveins  Søn,  som  kora  fra  Nortmannia" 
(d.  e.  Norge). 

Disse  to  Rækker  fordelte  Adam  saaledes,  at  den 
første  henførtes  til  Erkebiskop  Adalgars  Tid  (889— 909), 
den  anden  til  Hogers  (909 — 916),  idet  Erkebiskoppernes 
Regjeringstid  i  det  hele  tåget  er  hans  Inddelingsprincip. 
Men  denne  Tidsbestemmelse  er  ganske  vilkaarlig  og  uden 


TO  RUNF.STENE  FRA  SØNDERJYLLAND. 


365 


Støtte  hos  hans  Hjemmelsmand.  Dette  fremgaar  af  de 
{I  54)  følgende  Ord,  som  Udgiverne  henfører  til  Adam 
selv,  men  som  vistnok  ligesaavel  kan  være  udtalte  af 
Kong  Sven  og  ialfald  maa  støtte  sig  til  en  Udtalelse 
af  ham:  „0m  af  alle  disse  Konger,  ja  Tyranner,  nogle 
har  hersket  tilsammen,  eller  den  ene  har  fulgt  efter  den 
anden  i  kort  Tid,  det  er  usikkert.  Lad  det  være  nok  at 
vide,  at  de  alle  har  været  Hedninger,  og  at  under  saa  me- 
gen  Regjeringsvexel  eller  barbarisk  Vikingefærd  Kristen- 
dommen i  Danmark,  som  var  plantet  af  St.  Ansgar,  dog  i 
Bogen  Grad  har  holdt  sig  og  ikke  helt  er  forsvundet." 

I  denne  efter  Kong  Sven  opregnede  Kongerække  er 
nu  ikke  alt  ganske  ægte.  Heiligo  har  ingen  dansk 
Konge  bedet,  det  er  Adams  tyske  Gjengivelse  af  Hdgi. 
Adam  har  ikke  vidst,  at  dette  var  et  almindeligt  nordisk 
Navn,  men  har  opfattet  (eller  faaet  forklaret?)  Navnets 
Betydning  og  har  da  tilføiet  den  taabelige  Forklaring,  at 
Heiligo  var  elsket  formedelst  sin  Hellighed.  Dette 
viser,  at  Citaterne  fra  Kong  Sven  ikke  er  nøiagtige,  og 
Adam  faar  da  selv  bære  Ansvaret  for  de  andre  Enkelt- 
heder, f.  Ex.  at  han  først  siger,  at  Olaf  efterfølges  af  sine 
Sønner,  men  derefter  at  Olaf  herskede  sammen  med  sine 
Sønner.  Kong  Sven  har  aabenbart  kun  givet  de  nøgne 
Kongenavne.  Om  de  øvrige  Navne  er  at  raærke,  at  Chnob 
egentlig  svarer  til  olddansk  Gntipr  (ikke  Gnupa);  rime- 
ligvis har  altsaa  Kong  Sven  givet  Navnet  i  dansk  Form, 
og  Adam  har  overført  det  paa  Tysk.  Navnet  Sigerich 
har  man  hidtil  ikke  kunnet  paavise  som  nordisk,  det  maa 
derfor  utvilsomt  (Wimmer  I)  være  enten  Skrivfeil  eller 
Afskriverfeil  for  Sigtrich  d.  e.  Sigtryg.  Om  Harde- 
gon  har  jeg  allerede  tidligere  hævdet,  at  det  er  en  feil- 
agtig  Gjengivelse  af  Hardeknut.  Hardeknut  er  nemlig 
det  nærmeste  af  de  faa    nordiske  Navne,  hvis  første  Led 

24* 


366 


DR.  GUSTAV  STORM. 


er  Hard-^;  da  dette  Navn  ikke  forekommer  i  Tysk  efter 
9de  Aarhundrede,  er  det  forstaaeligt,  at  Adam  eller  han& 
Afskrivere  har  gjengivet  det  urigtigt;  ogsaa  hvor  dette 
Navn  forekommer  hos  ham  senere,  vexler  det  i  Haand^ 
skrifteme  med  R^irdetvig  (I  57)  og  HardecA?iwd  (II  72). 
Prof.  Moller  (I)  er  enig  med  mig  i  denne  Opfatning,  men 
forsøger  at  gi  ve  en  sproglig  Forklaring  af,  at  „  Harde- 
knut"  kunde  skrives  (og  udtales)  Harde-gon(d). 

For  Tiden  efter  ^Hardegon"  har  Adam  kunnet 
hjelpe  sig  uden  Kong  Svens  Hjelp,  thi  om  Begivenheder 
i  Danmark  i  Erkebiskop  Unnis  Tid  (917—936)  har  han 
faaet  Meddelelser  fra  en  kyndig  dansk  Biskop  (referente 
quodam  episcopo  Danoncm,  privdenti  viro).  Ifølge  denne 
var  Hardeknuts  Søn^  Gorm  Konge,  som  var  fiendtligsindet 
mod  Kristendommen  og  forfulgte  de  Kristne.  Mod  ham 
rettede  nu  den  tyske  Kong  Henrik  sit  Angreb.  „Efter  at 
have  beseiret  Ungarer,  Bohmere  og  Soraber  drog  han 
med  sin  Hær  mod  Danmark,  overvandt  Kong  Gorm  ved 
Slesvig  og  ydraygede  ham;  ved  Slesvig  satte  han  Rigets 
Grænse,  udnævnte  der  en  Markgreve  og  førte  did  en 
saxisk  Koloni".  Saalangt  citerer  Adam  den  danske  Biskop 
som  Kilde.     Derefter,  fortsætter  Adam,  kunde  Erkebiskop 


Foruden  Hardeknut  kjender  jeg  kun  Haråbeinn  (Laxdølasaga), 
dansk  Harthben  (Saxo  p.  327)  og  Hardgreip  (Saxo  Harthgrepa). 
At  Harde-  (i  Hardeknut)  maa  afledes  af  Hard-  (ikke  af  Horaa-), 
viser  den  tyske  Form  Hartchnuz,  se  Monura.  hist.  Norv.  p.  123- 
Haandskrifterne  har  enten  Hardecnudth  Wrm  eller  filiidS 
Hardewich  Gorm  (Gorem,  Gwrm).  Da  kun  Salzburger- 
haandskriftet  mangler  filius.,  maa  dette,  som  Prof.  Moller  hæv- 
der,  være  ægte,  og  selvfølgelig  maa  Hardeknut  foretrækkes 
for  Harde  w  i  g.  Adam  har  tydehgvis  sat  y>filius  Hardeknut^ 
foran  Wrm  (Gorm),  fordi  han  havde  Brug  for  det  lige  efter  Wrm 
følgende  Ordspil:  ^crudelisaimus  vermis«. 


TO  RUNESTENE  FRA  SØNDREJ ULLAND. 


367 


TJnni  drage  ind  i  Danmark  som  Missionær,  han  kunde 
Tistnok  ikke  bøie  den  forhærdede  Gorm,  men  vandt  dog 
hans  Søn  Harald  for  Kristendommen;  efter  athavegjen- 
nemreist  de  danske  Øer  kom  Unni  ogsaa  til  Birka  i  Sve- 
rige, hvor  han  døde  i  September  936. 

Den  danske  Biskop,  som  fortalte  Adam  om  Hen- 
riks Krig  mod  Kong  Gorm,  har  fulgt  danske  Sagn.  I 
disse  er  altsaa  Gnupa  bleven  fortrængt  af  det  mere  be- 
kjendte  Navn  Gorm,  de  følgende  Kongers  Stamfader; 
Gorms  Kamp  med  Henrik  maa  altsaa  udgaa  af 
Historien.  Derimod  synes  Sagnet  med  Rette  at  have 
fastholdt,  at  Kampen  stod  om  Slesvig,  hvor  vi  netop 
har  fundet  Kong  Gnupas  Hjem. 

Den  Kongerække,  som  Kong  Sven  og  den  danske 
Biskop  har  skaflfet  Adam,  har  altsaa  seet  saaiedes  ud: 

Helge. 

Olaf  fra  Sverige. 

Gnup(a)  og  Gyrd,  Olafs  Sønner. 

Sigtryg. 

Hardeknut,  Sveins  Søn,  fra  Norge. 

Gorm,  Hardeknuts  Søn. 
Adam  (o:  Kong  Sven)  har  selv  udtalt,  at  han  ikke 
Tidste,  om  flere  af  disse  herskede  samtidigt.  Vi  ved  nu 
fra  ældre  Kilder,  at  Gnup(a)  og  Sigtryg  herskede  ved 
Slesvig  i  Aarene  934  og  943,  og  da  disse  er  bevist  at 
være  svenske  Konger,  har  man  Ret  til  at  knytte  dem  sam- 
men medhvad  ogsaa  Adam  kaldte  svenske  Konger:  Ræk- 
ken  Olaf,  Gnupa  og  Gyrd,  Sigtryg  hører  altsaa  til  Iste 
Halvdel  af  10de  Aar  hundrede,  og  Rækken  stanser  med 
Sigtryg  i  943.  Men  i  Hardeknuts  og  Gorms  Levetid  kan 
der  ialfald  til  en  vis  Grad  bringes  større  Sikkerhed. 
Baade  nordiske  og  tyske  Kilder  er  enige  om,  at  Gorms 
Søn    Harald    Blaatand    (f  985  eller    986)  herskede  i  50 


368 


DR.  GUSTAV  STORM. 


Aar,  saa  Gorms  Død  maa  være  indtruffet  i  935  eller  936, 
Jeg  har  andensteds  fremdraget  et  nyt  Argument  for,  at 
hans  Død  ikke  kan  falde  senere:  Gorms  Dattersøn  Gamle 
(Erikssøn)  faldt  i  Slaget  paa  Frædø  c.  955;  da  han  har 
faaet  dette  Navn  ved  Opkaldelse,  maa  han  være  født  kort 
efter  Gorm  Gamles  Død,^  og  da  han  i  Slaget  optræder 
som  fuldt  voxen,  kan  han  ikke  være  født  stort  senere  end 
935,  og  følgelig  maa  Gorm  være  død  ved  den  Tid. 

Gorms  Tilnavn  „Gamle"  kan,  da  han  er  den  sidste 
af  dette  Navn,  kun  betyde  gammel  af  Aar  (grandætms),. 
ikke  som  saa  ofte  ved  Kongenavne  „den  ældre  af  dette 
Navn"  (senior).  Ved  sin  Død  maa  han  have  været  en 
Mand  paa  raindst  60 — 70  Aar.  Ogsaa  ad  en  anden  Vei 
kan  dette  gjøres  sandsynligt.  Gorm  havde  nemlig  en 
Broder  Gudrød,  der  udtrykkelig  kaldes  ,.Hardekuuts  Søn^ 
af  en  Forfatter,  som  ikke  vidste,  hvem  Hardeknut  var. 
Denne  Gudrød  blev  dansk  Konge  i  Northumberland  ved 
880  (ialfald  eiter  877)  og  døde  894 2;  han  er  altsaa  født 
c.  850 — 60  eller  ialfald  ikke  mange  Aar  efter  860.  Men 
af  disse  Data  fremgaar,  at  Gorms  og  Gudrøds  Fader  har 
levet  i  2den  Halvdel  af  9de  Aarhundrede,  ikke  i  Iste 
Halvdel  af  10de.  Adams  Kongerække  maa  altsaa  ordnes 
i  to  parallele  E-ækker: 


Arkiv  f.  nord.  Filol.  IX  S.  216. 

Prof.  Steenstrup  har  (Normannerne  II,  97)  formodet,  at  denna 
Gudrød  egentlig  hed  Knut,  og  at  Gudrød  var  hans  Daabs- 
navn;  der  er  nemhg  fundet  northumbriske  Mynter  fra  c.  900 
med  Navnet  „Cnut  rex",  uden  at  denne  Konge  nævnes  i  histo- 
riske Kilder.  Imidlertid  er  det  ikke  troligt,  at  en  Mand,  som 
allerede  bar  et  nordisk  Navn  (Knut),  skulde  i  Daaben  faa  et 
andet  nordisk  Navn  (Gudrød);  ellers  læser  vi  om,  at  Nordboer 
i  Tyskland  lod  sig  døbe  med  tyske  Navne,  i  England  med  en- 
gelske og  i  Irland  med  irske.  Rimeligere  er  det,  at  Knut  har 
været  Gudrøds  Søn,  opkaldt  efter  Farfaderen. 


TO  RUNESTENE  FRA  80NDERJYLLAND. 


369 


Helge. 

Hardeknut. 

Gorm  gamle  -j-  c.  935. 

Harald  c.  935  —  c.  985. 


Olaf. 

Gnupa  (934)  og  Gyrd. 

Sigtryg  f  943. 


At  den  svenske  Kongerække  „ Olaf— Sigtryg"  kunde 
forskyves,  er  let  at  forståa ;  Rækken  „Hardeknut — Gorm — 
Harald"  var  godt  kjendt  i  Danmark,  og  de  kunde  ikke 
skilles  fra  hverandre.  Skulde  der  skaffes  Plads  for  „01af — 
Sigtryg",  maatte  disse  flyttes  bagenfor  Hardeknut,  og  den 
Udvei  har  Adam  (d.  e.  det  danske  Sagn)  grebet,  idet  han 
fordelte  dem  paa  Tiden  889—916.  Men  deraf  fulgte  med 
Nødvendighed,  at  Gorm  indtraadte  i  Gnupas  historiske 
Rolle,  at  kjæmpe  mod  Kong  Henrik  i  934. 

Hvad  Vægt  kan  der  nu  lægges  paa  Sagnet  om  Un- 
nis  Missionsreiser  i  Danmark?  Ved  Kong  Henriks 
Kampe  i  934  er  Sønderjylland  eller  Gnupas  Rige  aabnet  for 
Missionen,  det  er  sikkert.  Men  at  det  øvrige  Danmark 
rettede  sig  herefter,  kan  vi  ikke  med  Sikkerhed  hævde, 
da  vi  ikke  kjender  det  politiske  Forhold  mellem  Gnupa 
og  Gorm.  Naar  Sagnets  Navnebytte  (Gorm  for  Gnupa) 
bortfalder,  haves  der  ikke  nogen  historisk  Efterretning  om 
Gorms  Forhold  til  Kristendommen  eller  om  dennes  For- 
kyndelse  i  Danmark  (udenfor  Sønderjylland);  baade  Gorm 
og  hans  Dronning  høilægges  paa  hedensk  Vis,  og  naar 
Runestenene  over  dem  viser  kristne  Tegn,  maa  det 
erindres,  at  de  er  reiste  af  Kong  Harald  mange  Aar  efter 
deres  Død  (efter  970),  da  han  selv  var  bleven  kristen. 
Adams  Fortælling  om  Unnis  Reiser  paa  de  danske  Øer 
har  jeg  vanskeligt  for  at  erkjende  som  historisk;  udenfor 
Jylland  findes  først  en  Generation  senere  Spor  til  Kri- 
stendommen. Naturligere  er  det  at  forståa,  at  Unni 
kunde  komme  til  Birka  (hans  Død  her  er  historisk),  thi 
den  nys  omvendte  Konge  i  Sønderjylland   kunde  vel  ikke 


370 


DR.  GUSTAV  STORM. 


nægte  Erkebiskopen  Anbefalinger  til  sine  Frænder  og 
Landsmænd  i  Sverige. 

Det  saakaldte  ^Markgrevskab"  ved  Slesvig  kjendes 
kun  fra  Adam;  han  lader  det  oprettes  af  Kong  Henrik 
og  lader  det  beståa  til  Keiser  Konrads  Tid.  Jeg  ser 
ikke  andet,  end  at  danske  Historikere  har  Ret  i  at  hævde, 
at  fra  samtidige  Kilder  (Thietmar)  kjendes  denne  „ danske 
Mark"  mellem  Slien  og  Eideren  kun  i  Tiden  fra  Otto  d. 
2dens  Tog  (974)  til  983.  lalfald  synes  det  nu  sikkert,  at 
denne  Marks  Oprettelse  kan  ikke  staa  i  Forbindelse  med 
Henriks  Seier  over  de  Danske,  thi  Kongerne  Gnupa  og 
Sigtryg  hersker  ogsaa  efter  934  over  Egnen  om  Slesvig. 
Da  der  i  hele  Kong  Haralds  Tid  ikke  var  noget  fiendt- 
ligt  Forhold  til  Tyskland  førend  974,  kan  denne  „Mark". 
heller  ikke  være  oprettet  før.  Sikkert  er  det  jo,  at  Dane- 
virke  bestod,  da  Otto  den  2den  i  974  angreb  Danmark. 
Men  Dane  virke  strækker  sig  fra  Selk-Nor  søndenfor 
Slesvig  og  forudsætter,  at  Landskabet  om  selve  Slesvig 
er  i  de  Danskes  uforstyrrede  Besiddelse.  Altsaa.  bliver 
der  heller  ikke  forsaavidt  nogen  Plads  for  et  Markgrev- 
skab  „mellem  Slien  og  Eideren"  i  Tiden  mellem  934 
og  974. 

Paa  den  anden  Side  synes  det  klart,  at  Danevirke 
ikke  er  bygget  for  at  forsvare  det  lille  Grænserige  ved 
Slesvig;  det  maa,  som  Navnet  siger,  være  Danernes  (d.  e. 
hele  Danmarks)  Forsvarsværk.  Først  efter  at  de  svenske 
Konger  var  fordrevne  fra  Sønderjylland,  kan  Virket  være 
bygget,  altsaa  efter  943;  fra  Kong  Henriks  Tid  nævner 
hverken  Widukind  eller  Adam  noget  Forsvarsværk  ved 
Grænsen,  først  Thietmar  kjender  det  fra  Otto  den  2dens 
Tid.  De  danske  Sagn  fra  Valdemarernes  Tid  henfører 
dets  Bygning  dels  (Sven  Aagesøn)  til  Kong  Gorms,  dels 
(Saxo)  til  Harald  Blaatands  Tid;    den    sidste   maa  efter 


TO  RDNE8TENE  FRA  SØNDER  JYLLAND. 


371 


det  foregaaende  have  Ret,  og  selv  Sven  Aagesøn  kan  have 
bevaret  et  Minde  herom,  idet  Virket  bygges  i  Keiser 
Ottos  Tid.  Men  begge  Forfattere  lader  vistnok  ganske 
med  Uret  Haralds  Moder  Thyra  have  bygget  Virket,  thi 
Thyra  døde  jo  ifølge  Indskriften  paa  den  mindre  Jællinge- 
sten  før  Gorm  den  gamle,  altsaa  før  935. 

IV. 

Den  danske  Historieskrivning  i  det  12te  og  13de 
Aarhundrede  har  kun  i  ringe  Grad  fastholdt  Mindet  om 
Forholdene  forud  for  Harald  Blaatand,  og  navnlig  har 
den  glemt  eller  skudt  tilside  Sagn  om  de  svenske  Erob- 
rere i  Sønderjylland.  Roskildekrøniken,  som  ellers  er 
stærkt  paavirket  af  Adam,  har  ganske  udeladt  hans  sven- 
ske Konger  og  forvirrer  yderligere  den  danske  Historie 
ved  at  levere  en  dobbelt  Kongerække:  først  Frode, 
Gorm  og  Harald,  derefter  Halfdan,  Gorm  Svenssøn, 
Hardeknuts  Broder,  og  Harald.  Derimod  har  dog  et 
enkelt  Træk  af  Sagnene  om  den  svenske  Kongeæt 
holdt  sig  hos  Sven  Aagesøn  og  Saxo  Grammaticus. 
Sven  Aagesøn  har  følgende  Kongerække:  1)  Sivard,  Regner 
Lodbrogs  Søn.  2)  Knut.  3)  Frode.  4)  Harald.  5)  Gorm. 
At  Knut  er  den  samme,  som  ellers  kaldes  Hardeknut,  er 
selvsagt.  I  denne  Knuts  Ungdom,  fortæller  Sven,  styrede 
den  sjælandske  Bonde  Ennignupus.  Den  samme  Sagn- 
form  kan  forudsættes  hos  Saxo,  der  ellers  har  Kongeræk- 
ken  1)  Sivard,  Regners  Søn.  2)  Erik,  Haralds  Broder. 
3)  Knut,  Eriks  Søn.  4)  Frode.  5)  Gorm  Anglicus. 
6)  Harald.  7)  Gorm.  Ogsaa  her  repræsenterer  Knut 
„Eriks  Søn"  den  samme  som  Hardeknut,  thi  ogsaa  hos 
Saxo  hersker  i  hans  Ungdom  som  Rigsstyrer  ,.Ennignu- 
pus".  Saxo  fremhæver  om  ham,  at  han  ikke  var 
Konge,  men  Formynder,  og  advarer  udtrykkelig  mod  de 
ukyndige    Historikere    (,,imrum    annalmm   periti"),    som 


372 


DR.  GUSTAV  STORM. 


regner  „Ennignupus*'  hlandt  Kongerne.  Dette  Udtryk  viser 
ellers,  at  man  endnu  i  Slutningen  af  12te  Aarhundrede 
i  Danmark  havde  Sagn  bevaret  om  en  Konge  ved  Navn 
Ennignup,  der  skulde  have  styret  forud  for  „Knut"  og 
ikke  hørte  til  Kongeætten.  Heri  har  man  aabenbart  at 
se  en  Levning  af  den  samme  arrangerede  Kongerække^ 
som  Sven  Estridssøn  overgav  Adam :  af  den  svenske  Række 
er  kun  Ennignupus,  af  den  danske  kun  Knut  bleven  til- 
bage.  Ennignupus  synes  at  være  sammensat  af  Mands- 
navnet  Gnupr  og  et  Stedsnavn  Enni^;  til  Sammenligning 
kan  tjene,  at  en  norsk  Landnamsmand  paa  Island  hed 
Molda-Gmipr,  fordi  han  stammede  fra  Moldatun  (paa 
Nordmøre).  At  det  danske  Sagn  har  opfattet  Enni  som 
Stedsnavn,  synes  at  kunne  sluttes  af  Sven  Aagesøns  Ord, 
at  Ennignup  var  en  „bondo  Sialandensis".  Enni-  kan 
altsaa  have  bevaret  Mindet  om  enten  Gnups  Hjemstavn 
eller  Residens,  uden  at  jeg  tør  indlade  mig  paa  at  for- 
søge  at  stedfæste  dette. 

De  islandske  Kongesagaer  har  lidet  at  oplyse  om 
disse  Konger  og  disse  Tider,  men  skal  dog  behandles, 
fordi  en  enkelt  af  dem  har  faaet  Tillæg,  som  hører  hid. 
Jomsvikingesagaen  havde  oprindelig  kun  Kongerækken 
Gorm  den  barnløse,  hans  Pleiesøn  Knut  og  dennes  Søn 
Gorm  den  heimske  eller  gamle  og  fortalte  om  den  sidste 
Gorms  Svigerfader  Kong  Harald  i  Holsten  (!)  og  hans 
Søn  Knuts  Fald  i  Irland.  Derimod  kjendte  Skjoldunge- 
sagnene  Nedstammelsen  fra  Ragnar  Lodbrok  og  nævnte 
derfor  Rækken :  Sigurd  Orm-i-Øie  —  Hardeknut  —  Gorm 

'  Prof.  Herman  Moller  opfatter  (Moller  I)  ennignupr  som  et 
Tilnavn,  idet  guupr  skulde  være  et  Adjektiv  (hældende);  men 
det  tilsvarende  Adjektiv  heder  gneypr^  medens  gnupr  er  Sub- 
stantiv og  betyder:  brat  Fjeld. 


TO  RUNESTENE  FRA  SØNDERJYLLAND. 


37B 


den  gamle;  denne  Række  trængte  derfor  ogsaa  ind  i  Joras- 
vikingesagaens  senere  Bearbeidelser.^  I  Hauk  Erlendsøns 
Uddrag  af  Sagaen  om  „Ragnars  Sønner"  fortælles  om, 
hvorledes  Ivar  Beinlause  overvinder  de  engelske  Konger 
Ella  og  Jatmund  den  hellige  og  bliver  Konge  der;  han 
dør  uden  Børn  og  efterfølges  af.  Jatmunds  Brodersøn 
Adalmund(!),  som  kristnede  hele  England  og  følges  af 
sin  Søn  Adalbrigt  (!),  som  herskede  ^  længe.  I  Danmark 
bliver  Sigurd  Orm-i-Øie  Konge,  efter  ham  hans  Søn 
Hardeknut  og  dennes  Søn  Gorm.  Gorm  ægter  Thyre, 
Datter  af  Kong  Klakharald  i  Jylland,  og  arver  siden  hans 
Rige  i  Jylland.  Derefter  fortsættes:  „Kong  Gorm  for 
med  Hær  over  hele  Jylland  og  ødelagde  alle  Neskonger(!) 
helt  syd  til  Sle,  og  derefter  vandt  han  meget  af  Vend- 
land,  —  og  mange  Kampe  holdt  han  med  Saxerne  og 
blev  den  mægtigste  Konge".  Saa  fortælles  om  Gorms 
Sønner,  Knut  „Dana-åst"  og  Harald.  De  drager  paa 
Vikingetog  til  England  og  kjæmper  med  Kong  „  Adalbrigt" 
ved  Klivland  og  Skardaborg;  men  ved  Jorvik  bliver  Knut 
dræbt  under  en  Svømmetur,  og  Harald  bringer  Efterret- 
ningen  hjem  til  Kong  Gorm,  som  dør  af  Sorg  derover. 
Hele  denne  Beretning  findes  igjen  i  den  store  Olaf  Trygve- 
søns  Saga  fra  Iste  Halvdel  af  14de  Aarhundrede,  men 
her  har  Beretningen  adskillige  Eiendommeligheder,  som 
synes  at  være  udeladte  i  Hauk  Erlendsøns  Uddrag.  Styk- 
ket om  Gorms  Erobringer  lyder  nemlig  her:  „Kong  Gorm 
for  med  sin  Hær  ind  i  det  Rige  i  Danmark,  som  er  kal- 
det  Reidgotaland,  men  nu  kaldes  Jotland,  mod  den  Konge, 
som  der  raadede,  han  hed  Gnupa.  De  holdt  nogle  Kampe 
sammen,  som  endte  med,  at  Kong  Gorm  fældte  den  Konge 
og  tilegnede  sig  hele  hans  Rige.  Dernæst  for  Gorm  mod 
den  Konge,  som  blev  kaldt  Silfraskalli,  og  havde  med 


^    Se  herom  Arkiv  f.  nord.  Filol.  I  244. 


374 


DR.  GUSTAV  STORM. 


ham  Krig  og  Kampe,  og  Kong  Gorm  fik  stadig  Seier,  og 
tilslut  fældte  han  den  Konge.  Derefter  gik  han  (høiere) 
op  i  Jylland  og  for  saaledes  med  Hærskjold,  at  han 
«fdelagde  alle  Konger  syd  til  Sle,  og  derefter 
vandt  han  et  stort  Rige  i  Vendland.  Mange 
Kampe  holdt  Grorm  med  Saxerne  og  blev  den 
mægtigste  Konge." 

Denne  Bearbeidelse  af  Danmarks  Historie,  som  i 
den  islandske  Literatur  neppe  er  ældre  end  ca.  1300^ 
lider  jo  af  mange  Vilkaarligheder  og  er  ikke  længer  ægte 
Sagn.  Som  jeg  andensteds  har  paavist,  er  de  northum- 
briske  Navne  (Klivland,  Skardaborg,  Jorvik)  tagne  lige 
ud  af  de  norske  Kongesagaer,  Snorres  Fortælling  om 
Harald  Haardraades  Tog  til  England  Aar  1066.  ^  De  to 
engelske  Konger  ved  Tiden  c.  880 — 940.  Adalmund  og 
Adalbrigt,  er  ahistoriske  og  vilkaarlig  opdigtede;  Gorms- 
sønnernes  Tog  til  Nordengland  mod  Kong  „ Adalbrigt" 
strider  baade  mod  den  ældste  Form  af  Jomsvikingesagaen 
og  mod  Saxo,  der  begge  henfører  Toget  til  Irland.  Ogsaa 
Kong  Grorms  Erobringer  i  Jylland,  Vendland  og  Saxland 
strider  mod  al  Historie.  Den  Omstændighed,  at  de  sven- 
ske Erobringskonger  herskede  i  3  Slægtled  i  Sønderjyl- 
land,  og  at  ialfald  én  af  dem  overlevede  Gorm,  viser,  at 
han  hverken  har  ødelagt  alle  Neskonger  syd  til  Sle  eller 
gjort  Krigstog  i  Saxland  og  Vendland.  AUigevel  kan 
man  ikke  andet  end  undres  over,  at  ét  Navn  i  Beretnin- 
gen er  ægte  og  endog  bevaret  i  en  mere  ægte  Form  end 
i  de  danske  Sagn.  Sagaens  Kong  „Gnupa"  har  samme 
Navn  som  paa  Runestenene  og  hos  Widukind,  medens 
baade  Adam  og  de  senere  danske  Sagn  forudsatte  Navne- 
formen ,,Gnupr" ;  dermed  bortfalder  Dr.  Jessens  Paastand, 


Se  dette  Tidsskrift  2den  Række  II  180. 


TO  RUNESTENE  FRA  SØNPERJYLLAND. 


375 


at  Navnet  er  uhistorisk  og  laant  fra  Adam.  Det  andet 
Navn  er  af  en  forskjellig  Grund  paafaldende.  Dr.  Jessen 
har  vistnokRet  i,  at  „Silfraskalli"  er  som  Navn  umuligt; 
men  hans  Forklaring,  at  det  er  opstaaet  ved  Forvansk- 
ning af  et  Sted  hos  Adam,  er  ubevislig  og  usandsynlig. 
Betragter  man  Ordet  derimod  som  Tilnavn,  er  det,  om 
end  besynderligt,  dog  muligt,  og  jeg  skal  i  den  Henseende 
henvise  til  nedenstaaende  Tillæg,  hvori  meddeles  en  Forkla- 
ring fra  Prof.  Sophus  Bugge,  at  Silfraskalli  i  et  sent  Skalde- 
vers  f.  Ex.  fra  13de  Aarhundrede,  som  Sagaforfatteren  har 
kjendt,  kan  have  havt  Betydningen  af  „en  rig  Mand"  og 
være  brugt  som  Tilnavn  for  Grnupa.  Men  i  Danmarks 
Historie  synes  et  saadant  Navn  eller  Tilnavn  ikke  at  høre 
hjemme;  det  er  vistnok  ganske  vilkaarlig  anvendt  som 
Navn  paa  en  Konge  af  den  Forfatter,  der  fra  meget  for- 
skjelligartede Kilder  sammensatte  Stykket  om  de  danske 
Konger  i  Sagaen. 

Efter  Sagaen  var  Gnupa  Konge  over  en  Del  af  det 
nordlige  Jylland  og  blev  overvundet  af  Kong  Gorm  i 
dennes  yngre  Dage.  Da  imidlertid  Sagaen  ganske  mang- 
ler kronologiske  Holdepunkter,  har  vel  heller  ikke  dens 
Geografi  større  Fasthed.  Den  er  altsaa  kun  et  Vidne 
om  et  Sagn,  at  der  paa  den  jydske  Halvø  samtidig  med 
Kong  Gorm  fandtes  en  Kong  Gnupa,  hvilket  stemmer 
med  Historien;  men  hvad  der  forøvrigt  fortælles  om  ham^ 
kan  ikke  gjøre  Fordring  paa  større  Troværdighed  end 
Resten  af  Beretningen. 

Tillæg  af  Professor  Dr.  Sophus  Bugge. 
Kongenavnet  Silfraskalli  er  hidtil  ikke  forklaret.  Jeg 
sammenligner  paa  den  ene  Side  sundrhreytir  sil  fr  a 
i  et  Vers  i  Njåls  s.  Kap.  1,  1,  paa  den  anden  Side  Udtryk 
som  tirar  h^fuS  (Sturla  i  Håk.   s.  Håk.  Kap.   3)   „en  berømt 


376 


DR.  GUSTAV  STORM. 


Mand'*  og  Anvendelsen  af  skal  li  i  omskrivende  Udtryk  for 
«n  Person.  Efier  dette  synes  sil  fr  a  skalli,  egentlig  „en 
rig  Mand",  at  kunne  have  været  brugt  i  et  kunstigt  Skålde- 
vers  appellativisk  om  en  Konge.  Da  Gniipa  i  Fortællingen 
i  01.  s.  Tr.  nævnes  foran  Sil  fr  ask  al  li,  saa  at  begge  siges 
at  være  overvuudne  og  dræbte.  af  Gorm,  synes  silfra  skalli 
i  det  formodede  kunstige  Skaldevers  at  kunne  have  været  en 
Betegnelse  for  Gniipa. 

Allerede  TJdtrykket  silfra  skalli  viser,  at  det  formo- 
dede Skaldevers  maa  have  været  digtet  lange  Tider  efter 
Gnupas  og  Gorms  Død.  Man  kommer  snarest  til  at  tænke 
paa  et  islandsk  Digt  fra   13de  Aarhundrede. 

Naar  en  islandsk  Skald,  saaledes  som  her  forudsat,  i 
et  kunstigt  Vers  har  omtalt  Gorms  Seiervindinger,  har  det 
vel  været  i  et  Lovdigt  til  en  af  Gorms  Eftermænd  paa  den 
danske  Trone.  Nærmere  kan  man  ikke  komme.  Men  der  er 
mange  Kjendsgjerninger,  som  vise,  at  der  intet  usandsynligt 
er  i  at  forudsætte  et  saadant  Digt.  Saaledes  har  f.  Exi 
Porgeirr  Danaskåld  digtet  om  Valdimarr  gamli  (1202 — 1241). 
Tilnavnet  Danaskåld  kunde  maaske  tyde  paa,  at  han  i  sit 
Digt  har  omtalt  flere  danske  Konger. 


Prof.  Moller  har  i  sin  Anmeldelse  (Moller  I)  søgt 
at  hævde,  at  Runeindskrifternes  Gnupa  vel  svarer  til  Adams 
Chnob  og  Sagaens  Gntipa,  men  ikke  til  Widukinds  Chnuba; 
han  hævder  nemlig,  at  Adams  Chnob  levede  i  Begyndel- 
sen  af  10de  Aarhundrede  (før  911),  medens  Widukinds 
og  Sagaens  Gnupa  var  Konge  ved  934  og  derfor  maa 
antages  for  en  yngre  Slægtning  af  den  foregaaende.  Rune- 
stenene  skulde  altsaa  være  reiste  c.  920,  ikke  c.  950,  som 
Wimmer  hævdede.  Danmarks  Historie  i  dette  Tidsrum 
vilde  isaafald  faa  følgende  Udseende:     En  svensk  Konge- 


TO  RUNESTENK  FRA  SØNDER  JYLLAND. 


377 


slægt  vilde  i  3  Slægtled  have  hersket  over  hele  Danmark; 
derefter  blev  Riget  erobret  af  Hardeknut,  som  efterfulgtes 
af  Grorm.  Men  under  dennes  Regjering  havde  dog  en 
yngre  Ætling  af  den  svenske  Linje,  Gnupa  den  2den, 
holdt  sig  i  Sønderjylland;  det  var  ham,  som  i  934  kjæm- 
pede  uheldigt  mod  Tyskerne,  og  ham,  som  senere  blev 
fordreven  af  Gorm  (eller  Harald).  Dette  Forsøg  minder 
ganske  om  ældre  Tids  Historikere,  hvis  Formaal  var  at 
„forlige"  Kilderne,  og  det  nye  Forsøg  er  hverken  mindre 
eller  mere  vilkaarligt  end  hine.  Ulykken  var,  at  det  for 
saadanne  Historikere  blev  ganske  tilfældigt,  hvad  man 
ofrede  og  hvad  man  vandt,  og  Arrangementet  kunde  gjø- 
res paa  mange  Maader,  uden  at  den  ene  kunde  overbe- 
vise den  anden.  Her  er  i  Virkeligheden  to  aldeles  raod- 
satte  Sagn:  1)  Adam  har  en  lang  Række  Konger  over 
Danmark  før  Gorm  og  blandt  disse  en  Gnup(a),  medens 
han  lader  Gorm  kues  af  Kong  Henrik.  2)  Sagaen  har 
en  jydsk  Kong  Gnupa,  som  fældes  af  Gorm,  som  selv 
senere  vinder  Seire  baade  over  Vender  og  Saxere;  og 
hertil  kan  endvidere  føies,  at  3)  Saxo  og  Sven  Aagesøn 
haren  dansk  Høvding  (Enni-)Gn  up.  Formynder  for  Kong 
Knut.  Vi  har  altsaa  to  (eller  tre)  meget  afvigende  Be- 
retninger om  Kong  Gnupa  (eller  Gnup),  men  ingen 
Kilde  kjender  mere  end  én  Konge  af  dette  Navn. 
En  af  disse  Kilder  er  historisk,  og  den  nævner  Gnupa 
ved  Aar  934;  andre  er  mere  eller  mindre  sagnmæssige, 
og  det  gjælder  da  af  disse  at  udskille,  hvad  der  er  histo- 
risk, ikke  at  betragte  alle  som  lige  gode  og  vælge  ud,  hvad 
der  kan  passe  sammen. 

Sagnene  om  Gnupa  maa  behandles  ganske  paa  samme 
Maade  som  de  forskjellige  Beretninger  om  Otto'ernes  Tog 
mod  Danmark  eller  om  Biskop  Poppos  Jernbyrd.  Adam 
af  Bremen  og  Saxo   lader  Otto  I  foretage  et  Erobrings- 


378 


DR.  GUSTAV  STORM. 


tog  tvers  gjennem  Jylland,  Thietmar  henfører  /Toget  til 
Otto  II,  og  Kongesagaerne  vakler  mellem  Otto  II  og 
Otto  III;  men  ingen  Kilde  kjender  mere  end  ét  Tog. 
Widukind  fortæller,  at  Poppo  bar  Jærn  for  Kong  Harald 
c.  960,  efter  Adam  var  det  for  Kong  Erik  Seiersæl  c.  990, 
efter  Saxo  for  Sven  Tjugeskjæg;  men  ingen  fortæller  Be- 
givenheden  mere  enden  Gang.  Su  hm  kunde  endnu  spot- 
tende sige  om  Poppo,  at  han  naturligvis  udførte  sit  „Kunst- 
stykke"  flere  Gange.  Men  for  en  mere  moderne  Betragt- 
ning  vil  det  være  iudlysende,  at  her  er  tre  Beretninger 
a  f  forskjellig  Værdi  om  den  samme  Begivenhed. 

25de  September  1894. 


Hist.  Tidsskrift  3die  B.ække  3die  Bind. 


Hist.  Tidsskrift  3die  Række  3die  Bind. 


PART  AF    TRONDHJEM     I      J830-1840. 


OM  DEN  GAMLE  HAMARS  BESKRIVELSE. 

AF 
A.  E.  ERICHSEN. 


Fornyet  gjennemlæsning  af  den  gamle  beskrivelse 
af  Hamar  og  den  interessante  polemik  om  dette  skrift, 
der  i  nærværende  tidsskrift  (3dje  rækkes  Iste  bind)  er 
ført  mellem  professorerne  Daae  og  Storm,  indgav  mig 
lyst  til  at  danne  mig  en  selvstændig  mening  om  skriftets 
ægthed  og  forfattelsestid.  Da  hr.  Daae  gjentagende  har 
opfordret  ogsaa  andre  til  at  fremkomme  med  sin  opfatning 
af  det  omstridte  spørgsmaal,  vil  jeg  ikke  tilbageholde  de 
bemerkninger,  som  jeg  har  havt  anledning  til  at  gjøre. 
Jeg  vil  dog  her  kun  holde  mig  til  sagens  kjerne  uden  at 
indlade  mig  paa  alle  dte  mange  enkeltheder,  der  er  ind- 
bragte  i  diskussionen ;  dels  maa  disse  ansees  som  uddebat- 
terede,  dels  vil  de  først  kunne  sees  i  et  nyt  lys,  naar  en 
kritisk  og  paa  de  bevarede  haandskrifter  grundet  udgave 
af  selve  skriftet  foreUgger. 

Der  er  i  virkeligheden  fremsat  3  forskjellige  opfat- 
ninger  af  den  gamle  beskrivelse. 

Justitiarius  J.  Chr.  Berg,  som  i  1803  lod  den  trykke 
i  Thaarups  Magazin,  var  kommen  til  den  anskuelse,  at 
den  var  forfattet  af  Mikel  Andersen  Aalborg  (sogneprest 
i  Vang  fra  1610  til  1626),  men  paa  grundlag  af  de  ma- 
terialier,  som  samledes  paa  Hamar  i  1553,  hvoraf  han 
„uddrog-'   beskrivelsen.      Dette  har  Mikel  Aalborg   efter 

Hist.  Tidsskr.   3.  R.  III.  -'^ 


380 


A.  E.  ERICHSEN. 


Bergs  mening  gjort  efter  bedste  evne,  og  hans  arbeide 
er  trods  alle  sine  mangler  ,,alligevel  umisteligt  formedelst 
sit  indhold."  Efter  de  af  prof.  Storm  i  hans  første  ind- 
læg  meddelte  oplysninger  har  Mikel  Andersen  Aalborg 
intet  med  skriftet  at  gjøre,  og  hans  navn  vil  for  frem- 
tiden ikke  af  nogen  bringes  i  forbindelse  med  dette. 

Professor  Daae  antager  ligesom  Berg  en  sen  for- 
fattelsestid.  Men  han  er  tillige  tilbøielig  til  at  anse  den 
i  spidseu  anbragte  intimation  som  uægte  og  den  hele  bog 
som  „et  fabrikat",  der  vel  kan  have  en  vis  literær  inter- 
esse, men  omtrent  ingen  historisk  betydning.  Saaledes 
har  jeg  ialfald  opfattet  hr.  Daaes  mening. 

I  modsætning  til  Berg  og  Daae  hævder  professor 
Storm  med  stor  styrke,  at  beskrivelsen,  saaledes  som  inti- 
mationen  angiver,  er  forfattet  i  aaret  1553  og  paa  Hamar, 
at  den  er  selve  den  „bog",  som  blev  resultatet  af  de  i 
nævnte  aar  anstillede  undersøgelser  i  Hamars  bispearkiv. 

Intimationen  fortæller  os  paa  en  temmelig  forret- 
ningsmæssig  maade,  at  „anno  1553  den  22de  dag  julii" 
var  tilstede  hos  lensherren  Kristjern  Munk  paa  Hamar 
gaard  medlemmer  af  Hamars  kapitel  samt  endel  andre 
navngivne  mænd,  alle  vel  kjendte  fra  andre  kilder,  og  alle 
vitterlig  levende  i  1553.  Man  gjennemgik  da  „alle  bi- 
spernes  bøger  og  breve" ;  indholdet  blev  „gjort  udi  en 
bog,"  der  blev  nedsendt  til  kongen,  hvorhos  Kristjern 
Munk  lod  denne  bog  „indføre  i  sin  egen  bog",  d.  v.  s. 
tog  en  afskrift  deraf. 

Efter  denne  intimation  begynder  da  beskrivelsen. 

Denne  beskrivelse  skulde  altsaa  efter  prol  Storms 
opfatning  være  produktet  af  samarbeidet  mellem  de  mange 
i  hint  møde  tilstedeværende.  Hr.  Storm  taler  ogsaa  flere 
gange  om  ,, forfatterne '%  han  taler  om  de  „landsprester 
og    landadelsmænd",    der    forfattede    beskrivelsen    under 


OM  DEN  GAMLE  HAMARS  BESKRIVELSE. 


381 


Kristjern  Munks  auspicier.  At  et  skrift  som  dette  skulde 
«kyldes  samarbeide  mellem  flere  forfattere,  kan  jeg  vanske- 
lig forestille  mig.  Der  hersker  efter  det  indtryk,  jeg  har 
faaet  ved  gjennemlæsningen,  en  saadan  ensartethed  i  for- 
tællemaade,  smag  og  sprog  gjennem  det  hele  arbeide,  at 
det  er  mig  umuligt  at  kunne  tænke  paa  mere  end  én  for- 
fatter, og  det  en  forfatter  med  en  temmelig  udpræget 
«iendommelighed  som  saadan. 

Ligesaa  vanskeligt  har  jeg  for  at  forståa,  at  det 
foreliggende  skrift  skulde  være  den  bog,  som  ved  hin 
leilighed  blev  istandbragt  og  senere  nedsendt  til  kongen. 
Jeg  slutter  mig  i  denne  henseende  fuldstændig  til,  hvad  der 
er  udtalt  af  prof.  Daae.  Hvad  man  i  kapitelsmødet  1553 
kunde  udrette,  selv  om  det  vårede  flere  dage,  var  neppe 
andet  end  at  gjennemgaa  dokumenterne  og  af  dem  gjøre 
et  kort  og  summarisk  uddrag,  en  slags  registratur.  Hr. 
Daae  har  henvist  til,  at  just  i  aarene  1550 — 58  registre- 
redes  flere  arkiver  i  Danmark,  og  at  der  i  1558  udgik 
kongelig  befaling  til  domkapitlerne  i  Bergen  og  Trond- 
hjem  om  at  lade  sine  arkiver  registrere  og  udfærdige 
registraturen  i  3  exemplarer.  Dertil  kan  føies,  at  Trond- 
hjems  kapitel  virkelig  vides  at  have  udført  en  saadan  regi- 
stratur i  overvær  af  den  kongelige  befalingsmand  og  ned- 
sendt et  exemplar  deraf  til  kongen.^  Det  forekommer 
mig,  at  det  var  netop  det  samme,  som  blev  gjort  af  kapit- 
let i  forening  med  den  kongelige  befalingsmand  paa  Hamar 
i  1553.  Men  den  foreliggende  Hamars  beskrivelse  er  meget 
langt  fra  at  være  nogen  fortegnelse  over  et  arkivs  ind- 
hold;  den  har  (bortseet  fra  intimationen)  hverken  i  ind- 
hold    eller    form    nogensomhelst    lighed    med    en    saadan 

*    Dipl.  Norv.  IV  p.  840.    Af  de  '^  exemplarer  har  vel  et  været 
bestemt  for  kongen,  et  for  lensherren  og  et  for  kapitlet. 

25* 


382 


A.  E.  ERICHSEN. 


fortegnelse.  Den  omstændelige  beretning  om  domkirken^ 
kirkegaarden,  Hamar  gaard,  om  podemestere  og  mostper- 
sere  m.  m.,  for  ikke  at  tale  om  søormens  bedrifter  og 
biskop  Mogens's  bortreise,  hvilket  optager  det  meste  af 
vor  beskrivelse,  dertil  har  nok  brevskaberne  i  bispearkivet 
ikke  indeholdt  synderlig  materialier,  og  det  er  altsammen 
afifattet  i  en  fremstilling,  der  mere  kunde  synes  bestemt 
paa  folkelæsning  end  at  være  resultat  af  et  mandsterkt 
kollegiums  arkivundersøgelser.  Hr.  Daae  finder,  at  beskri- 
velsen vidner  om  romantik  og  sentimentalitet;  enhver  vil 
ialfald  finde  den  fuld  af  stemning  og  varme.  Forfatte- 
ren dvæler  med  særlig  forkjærlighed  ved  den  yndefulde 
sommertid  paa  Hamar  og  det  idylliske  liv  deroppe:  „og 
var  det  ganske  lystigt  om  sommeren,  naar  man  roede  om 
Hammers  by,  og  alle  urter  og  alle  træ  de  gav  slig  herlig 
lugt  fra  sig."  „Item  naar  som  at  presten  og  degnene 
sjunge  i  kirken  og  orgelverkernes  lyd  hørtes,  at  den,  som 
ikke  havde  et  stenhjerte,  maatte  græde  af  glæde  for 
Guds  usigelige  naade  imod  menneskene  og  Guds  hellige 
ord  og  de  deilige  salmer,  som  de  hørte  sjunge  der."  Saa- 
danne  stemningsudbrud  fremkommer  ikke  let  fra  et  sam- 
arbeide mellem  flere  forfattere  og  endnu  mindre  som  ud- 
bytte  af  arkivgranskninger. 

Heller  ikke  skulde  man  finde  en  beskrivelse  som 
denne  synderlig  egnet  til  at  nedskikkes  til  kong  Kristian 
den  3dje.  Den  er  jo  dog  fra  først  til  sidst  en  lovpris- 
ning af  de  gamle  tiders  herlighed,  og  uagtet  forfatteren 
synlig  har  bestræbt  sig  for  at  skifte  lige  mellem  den 
gamle  og  den  nye  tro,  og  uagtet  han  har  omtalt  hr. 
Truid  Ulfstand  med  saamegen  hensynsfuldhed,  som  han 
har  formaaet,  er-  det  dog  ikke  vanskeligt  at  se,  at  han 
med  hele  sit  hjerte  hænger  ved  Hamars  sidste  katholske 
biskop,    Mogens    Lauritsen.      Naar    hensyn    tåges    til,    at 


OM  DEN  GAMLE  HAMARS  BESKRIVELSE. 


383 


han  skrev  paa  en  tid,  da  der  ellers  kun  hørtes  fordøm- 
melsesdomme  over  katholicismens  væsen  og  gjerninger, 
kan  jeg,  ligesom  prof.  Daae,  ikke  negte,  at  denne  for- 
fatter maa  have  bevaret  en  ikke  ringe  sympathi  for  den 
gamle  religion,  ialfald  i  dens  ud vortes  fremtræden. 

Mig  forekommer  det  tydeligt,  at  beskrivelsen  hver- 
ken i  sin  helhed  er  udbyttet  af  arkivundersøgelserne  i 
1553  eller  i  enkeltheder  støtter  sig  til  disse.  Jeg  antager, 
at  forfatteren  har  havt  adgang  til  Kristjern  Munks  af- 
skrift  af  Hamarregistraturen,  men  kan  ikke  finde,  at  hans 
fremstilling  viser  benyttelse  deraf.  Forfatterens  kilder 
har  (fraregnet  biskopslisterne)  visselig  udelukkende  været: 
lokale  traditioner  og  egne  erindringer.  Ved  gjen- 
nemlæsningen  af  skildringerne  af  livet  i  det  gamle  Hamar 
faar  man  et  bestemt  indtryk  af,  at  alt  dette  er  noget 
op  levet,  at  forfatteren  fremkalder  minder  fra  en  tid,  der 
efter  aars  forløb  staar  for  ham  i  et  idyllisk  og  romantisk 
skjær.  .Fremfor  alt  er  afsnittet  om  biskop  Mogens's  til- 
fangetagelse  og  afreise  saaledes  fortalt,  at  man  ikke  godt 
kan  undlade  at  søge  forfatteren  blandt  øienvidnerne 
til  denne  tildragelse.^ 

Jeg  maa  altsaa  antage  beskrivelsen  som  virkeligt 
forfatterskab,  udgaaet  fra  en  med  begivenhederne  i  1537 
samtidig  mand.  Han  har  uden  mindste  fnug  af  lærd 
anstrøg  villet  skildre  Hamars  fordums  herlighed  og  sidste 
dage  for  menige  læsere  blandt  sine  landsmænd  og  bar 
særlig  havt  den  hensigt  at  reise  den  sidste  biskop  et 
smukt  minde.     Han  er  sin  tids  barn.  forsaavidt  som  han 


Ogsaa  prof.  Storm  gjør  (p.  120)  opmerksom  paa,  at  denne 
beretning  ,,giver  et  indtryk  af  lokale  oplevelser  og  per- 
sonlig erindring."  J.  Chr.  Berg  udtaler  sig  i  lignende 
retning. 


384 


A.  E,  ERICHSEN. 


til  det  yderste  er  kritikløs  og  overtroisk,  men  han  er  en 
troskyldig  og .  varmhjertet  fortæller  og  som  stilist  i  Norge 
enestaaende  i  tidsrammet,  førend  Absalon  Pedersen  be- 
gyndte  sin  forfatterbane.  Hamarbeskrivelsens  stil  og  frem- 
stilling gjør  paa  mig  indtryk  af  at  være  mere  beslegtet 
med  den  friske  og  naturlige  sprogtone,  der  udmerker  den 
danske  literatur  i  reformationstiden,  end  med  den  stivhed 
og  tørhed,  som  i  regelen  er  særkjendet  for  den  følgende 
tidsalder.  Der  er  ingen  tvivl  om,  at  beskrivelsen  gjennem 
afskrifter  har  været  en  yndet  læsning,  særlig  i  Hamar- 
egnen,  og  endnu  i  vort  aarhundrede  har  den  kunnet  ud- 
gives  i  trykken  som  almuelæsning. 

Hvad  ellers  skriftets  sprog  angaar,  vil  man  ganske 
vist  ikke  savne  gloser  og  betegnelser,  der  røber  den 
norske  forfatter.  AUigevel  forekommer  mig  sprogfarven 
i  dette  skrift  at  bære  et  mindre  tydeligt  særpræg  af 
norskhed  end  hos  forfatterens  samtidige  landsmænd  eller 
endog  senere  norske  forfattere;  i  det  hele  maa  man  sige, 
at  han  merkelig  korrekt  benytter  det  danske  skriftsprog. 
Naar  man  indrømmer  dette  og  erindrer,  hvorledes  hans^ 
samtidige,  den  bekjendte  sagaoversætter  Laurits  Hansen, 
beklager  sig  „meget  have  glemt  dansk  maal",  da  det  er 
saa  længe  siden  han  var  i  Danmark,  ligger  det  nær  at 
formode,  at  vor  forfatter  har  opnaaet  sin  dygtighed  i  at 
bruge  det  nye  skriftsprog  gjennem  et  ikke  altfor  kortva- 
rigt  ophold  i  Danmark. 

Hvorledes  forholder  nu  intimationen  sig  til  beskri- 
velsen? Jeg  ved  intet  andet  svar  at  give  herpaa,  end 
at  forfatteren  maa  have  udskrevet  den  af  „Kristjern 
Munks  bog"  og  saa  anbragt  den,  som  den  var,  som  en 
slags  indledning  eller  forberedelse  til  sit  skrift,  idet  han 
derved  maaske  ogsaa  engang  for  alle  har  villet  give  en 
forklaring  angaaende  de  „bispernes  bøger  og  breve";  som 


OM  DEN  GAMLE  HAMARS  BESKRIVELSE. 


385 


han  i  skriftet  jevnlig  henviser  til.  Naar  det  gjælder  et 
skrift  fra  en  saa  lidet  literær  tidsalder,  og  et  skrift,  som 
ikke  engang  af  sin  forfatter  blev  udgivet,  antager  jeg,  at 
denne  forklaring  kan  gjøre  fyldest.  Men  at  forfatteren, 
idet  han  anbringer  intimationen  fra  1553,  skulde  have  den 
hensigt  at  føre  læserne  bag  lyset  med  hensyn  til  forfattelses- 
tiden,  kan  jeg  ikke  tænke  mig.  ^  Forresten  er  jo  den 
mulighed  ikke  udelukket,  at  intimationen  efter  forfatterens 
død  kan  være  tilføiet  af  en  afskriver. 

Efter  min  opfatning  er  altsaa  Hamarbeskrivelsen 
ikke  den  bog,  som  blev  istandbragt  paa  Hamar  gaard  i 
1553;  men  jeg  kan  ikke  engang  tro,  at  den  overhovedet 
er  forfattet  paa  Hamar. 

Professor  Daae  gjør  flere  gange  opmerksom  paa  og 
betegner  som  sin  „vigtigste  anke"  mod  beskrivelsens  ægt- 
hed,  at  han  gjennemgaaende  hos  denne  forfatter  flnder 
skildringen  holdt  i  præteritum,  selv  ved  saadanne  leilig- 
heder,  hvor  hos  en  skribent,  der  skrev  i  1553,  nødvendig- 
vis skulde  ventes  præsens.^  Endog  gjenstande,  som  i  hint 
aar  fremdeles  maa  have  existeret,  omtales  som  forhenvæ- 
rende. Det  gaar  saavidt,  siger  hr.  Daae,  at  endog  det 
taarn,  hvor  det  i  1553  fremdragne  arkiv  ifølge  intimationen 
befandt  sig,  og  den  gaard,  hvori  de  hos  Kristjern  Munk 
forsamlede  personer  holdt  møde,  begge  omtales  som  noget, 


Om  forholdet  mellem  intimationen  og  hovedskriftet  udtaler 
prof.  Daae  den  samme  tanke,  naar  han  p.  250  siger:  „Tæn- 
keligt  knnde  det  være,  at  intimationen  (om  den  var  ægte) 
egentlig  var  en  indledning  til  en  tabt  registratur,  og  at 
denne  indledning  saa  senere  var  anbragt  som  indledningsord 
til  den  oprindelig  ganske  uvedkommende  beskrivelse." 

Hist.  Tidsskr.  3  R.  I  246,  265  og  især  332. 


386 


A.  E.  ERICHSEN. 


der  engang  havde  staaet  og  engang  været  til.^  Jeg  kan 
ikke  finde,  at  prof.  Storms  besvarelse  af  denne  indven- 
ding  (p.  371)  er  fyldestgjørende.  naar  han  bemerker,  at 
„den  forfatter,  der  vil  skildre  disse  og  andre  bygninger 
i  en  §ern  fortid  og  i  deres  falde  pragt  omkr.  aar  1300, 
om  denne  tids  forhold  bruger  præteritum" ;  thi  det  er 
jo  slet  ikke  denne  §eme  tid.  hr.  Daaes  indvending  gjæl- 
der,   men  beskrivelsens  samtid. 

Denne  gjennemgaaende  brug  af  præteritum,  „  denne 
forunderlige  ting",  forekommer  mig  ikke  saa  forunderlig 
endda,  men  noksaa  naturlig,  naar  man  blot  løsriver  sig 
fra  den  tanke,  at  skriftet  er  forfattet  paa  Hamar.  Selv 
om  forfatteren  er  hjemmehørende  paa  Hamar  (hvad  an- 
tagelig de  fleste  vil  være  enige  om),  er  der  jo  intet  iveien 
for,  at  han  kan  have  skrevet  sin  bog  andensteds. 

Man  vil  under  mundtlig  samtale  ofte  kunne  iagt- 
tage,  at  den,  der  fortæller  om  andre  steder,  om  ople- 
velser  fra  en  reise  eller  om  en  by,  hvor  han  før  har 
færdedes,  kan  komme  til  at  anvende  fortidsform  af  ver- 
berne  istedenfor  nutid  om  endnu  existerende  gjenstande. 
Selv  hos  forfattere  vil  man  kunne  finde  exempler  her- 
paa.  Man  vil  mindes,  hvorofte  denne  udtryksmaade  an- 
vendes i  den  græske  literaturs  berømteste  reiseskildring, 
Xenofons  Anabasis.  Jeg  skal  citere  ét  sted  af  de  mange  : 
„Kanalerne  udgik  fra  floden  Tigris;  ved  denne  laa  en 
stor  og  folkerig  by,  Sittake".^  Saa  skriver  Xenofon, 
uagtet  han  ingenlunde  tvivler  om,  at  Sittake  ogsaa  ligger 


Dertil  kan  lægges  fortidsbetegnelserne  i  skildringer  som  den 
ovenfor  citerede:  „Det  var  lystigt  om  sommeren,  naar  man 
roede  om  Hammers  by,  og  alle  urter  og  alle  trær  de  gav 
slig  herlig  lugt  fra  sig". 

Xen.  Anab.  II,  4,  13. 


OM  DEN  GAMLE  HAMARS  BESKRIVELSE. 


387 


der  i  det  øieblik,  da  han  forfatter  sin  bog.  Men  foråt 
Xenofon  kan  skrive  saaledes,  er  det  ogsaa  nødvendigt,  at 
han  ikke  længer  er  i  Sittake.  Udtryksmaaden  beror  paa 
en  ombytning  af  betegnelserne  for  fortælling  og  beskri- 
velse, en  ombytning,  som  igrunden  ikke  er  mere  paafal- 
dende  end  den  omvendte,  der  finder  sted  ved  det  saa- 
kaldte  historiske  præsens.  Hamarbeskrivelsens  udtryk 
om  den  skjønne  gaard  paa  Hamar,  at  den  laa  ved  Kors- 
kirken, berettiger  altsaa  ikke  til  med  hr.  Daae  at  tilføie 
et  „fordum" ;  udtrykket  er  aldeles  analogt  med  Xenofons 
ora  byen,  som  laa  ved  Tigris. 

Denne  gjennemførte  brug  af  præteritum  behøver 
altsaa  ikke,  som  hr.  Daae  vil,  at  bevise,  at  skriftet  til- 
hører en  langt  senere  tid,  da  hine  bygninger  var  for- 
svundne,  men  kan  simpelthen  forklares  deraf,  at  det  ikke 
«^r  forfattet  paa  Hamar.  Men  beskrivelsen  indehol- 
der  selv  den  tydeligste  angivelse  af,  hvor  den  er  skreven. 
Der,  hvor  talen  er  om  biskop  Frants  Berg,  heder  det, 
at  han  blev  „forskikket  her  op  til  Oslo."  Den,  der  i 
lighed  med  prof.  Storm  gaar  ud  fra,  at  beskrivelsen  er 
forfattet  paa  Hamar  1553,  er  nødsaget  til,  som  han,  at 
antage,  at  dette  sted  er  senere  tilføiet,  nemlig  efterat 
manuskriptet  fra  Hamar  var  kommet  til  Oslo.  ^  Efter  min 
mening  om  skriftets  oprindelse  trænges  ikke  denne  udvei; 
der  er  intet  til  hinder  for  at  antage,  at  det  helt  og  hol- 
dent er  skrevet  i  Oslo.  Hermed  mener  jeg,  at  det  ogsaa 
godt  stemmer,  at  forfatteren  søger  leilighed  til  at  an- 
bringe denne  lille  lovtale  over  Oslo:  „Tid  efter  tid  er 
Oslo  by  meget  bleven  forbedret  og  kommen  til  velstand 
og  sin  rette  brug,  som  vel  er.  Gud  ske  lov!"  Det 
forekommer   mig,    at  disse  ord,   der  falder  noget  uventet 

»    Hist.  Tidsskr.  3  R.  I  291. 


388 


A.  E.  EMCHSEK. 


i  en  beskrivelse  over  Hamar,  tyder  paa  et  særligt  for- 
hold til  Oslo.  Dersom  det  forholder  sig,  som  jeg  har 
antaget,  at  intimationen  er  udskreven  af  „Kristjem  Munks 
bog",  vilde  en  forfatter,  som  skrev  i  Oslo,  dertil  have 
god  anledning,  efterat  Munk  i  1556  var  ble  ven  befalings- 
mand  paa  Akershus. 

Naar  er  skriftet  forfattet?  Der  siges  ensteds 
aldeles  i  forbigaaende :  „ —  dersom  ingen  fiender  paa 
den  tid  havde  opbrændt  og  forstyrret  Hammers  gaard". 
Dette  sted  har  man  villet  forståa  om,  hvad  der  foregik 
i  1567.  Prof.  Storm  har  imidlertid,  som  mig  synes,  paa 
det  klareste  bevist  usandsynligheden  heraf.  De  citerede 
ord  maa  absolut  sigte  til  tidligere  tildragelser.  Idet 
jeg  herom  henviser  til  hr.  Storms  bevisførelse,  skal  jeg 
blot  tilføie,  at  begivenhederne  i  1567,  hvis  de  var  med- 
tagne  i  beskrivelsen,  maatte  have  laaet  en  ganske  ander- 
ledes  fremtrædende  plads.  Man  kan  overhovedet  neppe 
tænke  sig,  at  en  forfatter,  som  efter  1567  vilde  fortælle, 
hvad  han  vidste  om  Hamar,  ikke  skulde  endog  udførligen 
beskrive  det  gamle  bispesædes  skjæbne  i  syvaarskrigen, 
der  ligesom  danner  afslutningen  paa  det  hele.  Det  vilde 
være  ligesaa  forunderligt,  som  om  en  skribent,  der  efter 
1624  vilde  fortælle  Oslos  historie,  undlod  at  berette, 
hvad  der  overgik  Oslo  i  1624.  Selv  en  saa  yderlig  kort- 
fattet beretning  om  Hamar  som  den  af  Mikel  Andersen 
Aalborg  i  1623  forfattede  har  dog  plads  til  at  omtale 
stedets  ødelæggelse  i  1567.  Ved  de  folkeudgaver  af 
Hamarbeskri veisen,  som  udkom  i  1842  og  1863,  har  man 
derfor  ganske  naturlig  fulgt  trangen  til  at  supplere  det 
foreliggende  ved  at  tilføie  en  beretning  om  syvaarskri- 
gens  følger  for  Hamar. 

Der  kunde  ogsaa  være  andre  ting  at  melde  om 
Hamar    for    en    forfatter,    der    skrev    efter    1567.     Vor 


OM  DEN  GAMLE  HAMARS  BESKRIVELSE. 


389 


skribent  viser  sig  saa  meget  interesseret  for  Hamars 
skole,  som  oftere  omtales,  og  hvor  han  vistnok  selv  har 
faaet  sin  uddannelse,  at  han  vist  ikke  vilde  undladt  at 
omtale,  hvad  der  efter  hint  aar  gjordes  for  dens  fornyelse. 

I  det  hele  tåget  kan  man  vanskelig  tænke  sig,  at 
forfatteren  af  Hamarbeskrivelsen  skulde  have  undladt  at 
berøre  disse  væsentlige  ting,  hvis  han  havde  havt  anled- 
ning dertil,  d.  v.  s.  hvis  han  havde  overlevet  begivenhe- 
derne  i  1567.  Da  han  ikke  lod  sit  skrift  trykke,  stod 
det  ham  jo  frit  for  at  udvide  og  fortsætte  dette,  saalænge 
han  levede,  og  det  forekommer  mig  derfor  noksaa  sand- 
synligt,  at  forfatteren  ikke  alene  har  skrevet  sit  arbeide, 
inden  syvaarskrigens  ulykker  overgik  hans  by,  men  at 
han  ogsaa  selv  er  død,  inden  dette  skede. 

En  tydelig  tidsgrænse  tror  jeg  derhos  at  finde  i 
den  af  vor  forfatter  meddelte  Oslo  bispekrønike.  ^  Der 
er  en  ganske  anden  holdning  i  den  første  gruppe  af 
biskoper,  omfattende  Hans  Reff,  Ånders  Matsen  og  Frants 
Berg,  end  i  den  følgende.  De  4  sidste  biskopers  per- 
sonalia indeholder  intet  andet  end  det  4  gange  gjentagne : 
„Dernæst  kom  den  hæderlige  og  høilærde  mand  mester 
N.  N.",  medens  der  for  den  første  gruppes  vedkommende 
gives  smaa  biografier.  Selv  den  korrekte  titulatur,  der 
bruges  ved  de  4  sidste  magistre,  lyder  anderledes  ved 
mag.  Frants  Berg;  forfatteren  af  beskrivelsen  har  ikke 
tåget  det  saa  nøie  med  titulaturen  som  de  mænd,  der 
har  fortsat  listen.  Det  kan  ogsaa  nævnes,  at  medens 
Frants  Bergs  tiltrædelse  omtales  med  adskillig  omstæn- 
delighed,  siges  der  ikke  et  ord  om  hans  lange  virketid 
og  høie  alder,  hvilket  ellers  pleier  at  anføres  som  noget- 
nær  det  merkeligste  ved  denne  biskop.     Disse  omstændig- 


Thaarups  Magazin  II  275  fg. 


?/J9^} 


Sl.  E.  ISZ,^^TX, 


faed«^  taler  »t^rkt  for.  at  bisperaekken  af  forfuteren  er 
uMutUfL  medens  Frants  Bei^  endDa  rar  biskop,  og  at  aDe 
de  fol$reiule  biskoper  er  tiltoiede  ar  afskriTere  i  senere  tid. 

Som  det  fil  fremgaa  af  disse  bemeikninger.  nærer 
i^fc  in^en  tril  om  ægtheden  af  det  gamle  skrift.  En 
nntideas  Leser  kan  ryste  paa  hovedet  ved  Hamarbeskri- 
xtAsi^n»  urimelige  XsilstørreheT.  dens  erentyrlige  beretnin- 
ger om  «(øormen  m.  m.;  men  man  vil  ristnok  i  andre 
nkrifi^r  baade  fra  hine  dage  og  fra  langt  senere  tider 
Ktøde  fiaa  talopgaver  og  overnaturlige  historier,  som  for 
os  lyder  ligesaa  utrolige,  saa  at  jeg  hverken  finder  det 
nødvendigt  at  antage,  at  forfatteren  med  bevidsthed  har 
skrønet^  eller  af  hensyn  til  saadanne  urimeligheder  tør 
afrise  det  hele  skrift  som  et  falskneri  fra  en  senere  tid.^ 

Med  hensyn  til  beskrivelsens  forfatter  mener 
jeg  at  kunne  opstille  følgende  resultater  af  det  ovenfor 
udviklede:  1)  Han  har  personlig  været  nær  knyttet  til 
det  gamle  Hamar  og  dets  traditioner;  2)  ban  har  næret 
en  særlig  hengivenhed  for  den  sidste  katholske  biskop, 
Mogens  Lauritsen;  3)  han  var  utvilsomt  tilstede  ved 
begivenhederne  i  1537,  da  biskopen  førtes  bort;  4)  hans 
færdighed  i  at  benytte  det  danske  skriftsprog  tyder  nær- 


I 


Saa  overdrevne  Hamarbeskrivelsens  talstørrelser  end  kan  være, 
har  jeg  ligesaa  vanskeligt  for  at  forklare  mig  f.  Ex.  den  gamle 
beretning  om,  at  der  i  Peter  Palladiu8'8  skoledage  gik  700 
disciple  i  Ribe  skole  og  900  i  Roskilde  skole,  en  beretning, 
Hom  dog  i  mange  skrifter  gjentages  uden  ytring  af  tvil. 
Med  Hamarbeskrivelsens  vidunderlige  historier  om  søormen 
vil  jeg  sammenstille  f.  ex.,  hvad  presten  Peter  Angell  paa 
Høndmør  fortalte  Pontoppidan  om  en  „liavmand",  som  var 
drev(m  paa  land,  og  som  presten  havde  seet  i  sin  ungdom 
og  kunde  beskrive  til  de  mindste  enkeltheder  og  i  fuld  tro 
(Pontoppidan,  Norges  naturl.  Hist.  II  310).  For  os  er  de 
gamle  tiders  naive  tro  stundom  aldeles  ufattelig. 


OM  DEN  GAMLE  HAMARS  BESKRIVELSE. 


391 


mest  paa,  at  han  har  opholdt  sig  nogen  tid  i  Danmark; 
5)  sit  skrift  har  han  forfattet  i  Oslo;  6)  han  har  afslut* 
tet  det  før  1567 ;  7)  han  synes  at  være  død  inden  de  for 
Hamar  skjebnesvangre  begivenheder  i  sidstnævnte  aar. 

Jeg  vil  ikke  undlade  at  gjøre  opmerksom  paa,  at 
der  kan  nævnes  en  bestemt  mand,  paa  hvem  alt  dette  i 
en  merkelig  grad  passer,  og  paa  hvem  man  derfor  maaske 
kunde  vove  at  gjætte  som  skriftets  forfatter.  Hans  navn 
forekommer  i  selve  beskrivelsen ;  det  er  et  af  de  yderst 
faa  navne,  som  denne  meddeler.  AUersidst  i  bogen, 
ved  det  punkt,  da  biskopens  afsked  fra  domkirken,  kan- 
nikerne  og  det  gamle  Hamar  skildres  saa  gribende,  tilføies 
disse  ord:  „Saa  tog  bispen  med  sig  en  dreng  ved  navn 
Laurits  Hummer;  han  var  hos  bispen  til  hans  døde- 
dag  i  Anderskov  kloster.'* 

Vi  maa,  som  før  sagt,  visselig  søge  forfatteren 
blandt  øienvidnerne  til  hin  afsked  paa  Hamar  i  1537. 
Men  selv  om  beskrivelsen  havde  nævnt  hundrede  navne 
istedenfor  dette  ene,  saa  har  Laurits  Hummer  det  forud 
for  de  øvrige  øienvidner,  at  hans  handlemaade  staar  i  saa 
smuk  samklang  med  den  kjærlighed  til  den  gamle  biskop, 
som  skriftet  lægger  for  dagen.  Han  fulgte  ham  i  hans 
landflygtighed  og  blev  hos  ham  i  hans  fængsel,  indtil 
biskopen  mere  end  5  aar  derefter  afgik  ved  døden.  ^ 


Først  fredagen  efter  Martini  1538  udstedtes  for  biskop  Mo- 
gens borgeleiebrev  (indkvarteringsbrev)  til  Antvorskov  (D. 
Mag.  3  R.  VI  196);  i  mellemtiden  har  vel  han  og  hans  led- 
sager opholdt  sig  i  Kjøbenhavn.  Biskopen  døde  3.  oktober 
154*2.  Prior  i  klostret  var  i  denne  tid  (fra  1538)  mag.  Nils 
Andersen  Foss,  ganske  vist  en  nær  slegtning  af  mag.  Anders 
Foss,  som  i  sine  yngre  dage  var  rektor  ved  klosterskolen  i 
Antvorskov,  senere  blev  biskop  i  Bergen  og  er  bekjendt  som 
dygtig  historiker. 


392 


A.  E.  ERICHSEN. 


Biskop  Mogens  havde  faaet  tilladelse  til  at  med- 
tage  to  „ drenger" ;  den  anden  nævnes  ikke.  „ Dreng" 
er  her  at  forståa  som  tjener,  famulus,  hvilket  ikke  ude- 
lukker,  at  vedkommende  kunde  høre  til  den  bedste  fa- 
milie. Naar  Laurits  Hummer  i  al  beskedenhed  nævner 
sig  selv  ligesom  i  forbigaaende  og  i  tredje  person,  minder 
det  om  den  maade,  hvorpaa  den  egentlige  forfatter  af 
Jens  Nilsens  visitatsoptegnelser  af  og  til  nævner  sig  selv 
som  „bispens  dreng  Oluf  Børgesen." 

Om  familien  Hummer,  en  adelig  norsk  slegt,  ved 
man  ikke  meget;  men  alt,  hvad  man  ved  om  den,  viser, 
at  den  har  været  en  fremtrædende  slegt  i  og  omkring  det 
gamle  Hamar.  Man  kjender  fra  det  16de  aarhundrede 
foruden  denne  Laurits  Hummer  ogsaa  en  Erik  Hummer 
og  mag.  Ture  Hummer,  der  begge  var  kanniker  paa 
Hamar,  den  sidste  tillige  forstander  for  den  fornyede 
latinskole  dersteds,^  samt  Frants  Hummer,  gift  med  en 
datter  af  Mogens  Svale,  og  dennes  datter  Sara  Frants- 
datter  Hummer,  der  blev  gift  med  sogneprest  i  Øier  An- 
ders Cold.  Af  optegnelser  i  slegten  Oold  fremgaar  det, 
at  familien  Hummer  endog  har  havt  sit  eget  gravkapel 
ved  Hamar  domkirke.^ 

Hvis  Laurits  Hummer  er  Hamarbeskrivelsens  for- 
fatter, er  det  ikke  vanskeligt  at  forklare  sig  den  store 
interesse  for  den  gamle  bispeby  og  det  liv,  som  der 
rørte    sig,    der    skinner    frem    snartsagt    af   hver    linje    i 


^  Ture  Humiaer  udgav  1567  et  latinsk  skrift  i  anledning  af 
Peder  Oxes  bryllup  og  er  saaledes  en  af  de  allertidligste  nor- 
ske forfattere  efter  reformationen.  Han  anføres  i  Lyskanders 
bog  om  danske  skribenter,  men  ikke  hos  Nyerup  og  Kraft. 

«    Hist.  Tidsskr,  I  506—7. 


OM  DEN  GAMLE  HÅMAKS  BESKRIVELSE 


393 


dette  skrift,  ligesom  ogsaa  forfatterens  lyst  til  at  se 
alle  ting  deroppe  i  det  herligste  lys. 

Der  har  sagtens  blandt  de  gamle  slegter  paa  Ha- 
mar levet,  hvad  prof.  Daae  betegnende  kalder  „borger- 
sagn"  om  stedets  fordums  magt  og  herlighed  og  ikke 
mindst  om  den  glans,  som  stod  af  bispernes  regimente. 
Hos  en  mand,  der  som  beskrivelsens  forfatter  havde 
udpræget  sans  for  det  romantiske  og  usedvanUge,  har 
disse  traditioner  fundet  et  aabent  øre  og  et  troende 
sind.  Han  var,  hvad  hr.  Daae  kalder  „en  hamarsk 
lokalpatriot"  og  nærede  en  sværmerisk  forkjærlighed  for 
de  gode  gamle  tider.  Det  forekommer  mig,  at  egenskaber 
som  disse  netop  kan  forudsættes  hos  en  mand  som 
Laurits  Hummer,  der  hørte  til  en  af  de  gamle  og  ansee- 
lige familier  paa  stedet,  og  som  fra  ungdommen  af  stod 
i  det  nærmeste  forhold  til  den  sidste  biskop,  og  som 
senere  i  flere  aars  enslige  samvær  med  ham  i  Antvorskov 
kloster  havde  daglig  anledning  til  at  opfriske  de  gamle 
minder  om  hjemmet  og  vel  ogsaa  til  at  vedligeholde 
sympathien  for  den  gamle  tids  religionsform.  Det  heder 
om  den  ovennævnte  Sara  Hummer,  at  hun  „var  i  sin 
tid  saa  god  som  en  krønike". ^  Hendes  slegtning  Laurits 
Hummer  har  utvilsomt  ogsaa  fra  barns  ben  af  indsuget 
slegtstraditionen  om  Hamars  fordums  herlighed  med  alle 
dens  overdrivelser  og  fabler,  og  intet  er  da  naturligere, 
end  åt  han  som  pennefør  mand  kunde  have  lyst  til  skrift- 
lig at  meddele  noget  af  de  gamle  krøniker. 

Efter  biskop  Mogens's  død  taber  vi  Laurits  Hum- 
mer afsyne  i  hele  23  aar.  Først  1565  omtales  han  igjen, 
idet  han  den  17de  mai  fik  kongeligt  tilsagn  om  det  første 


'    Peter    Henrik    Colds    autobiografi   i   Kirkehist.    Saml.   3  R.  II 
641  fgg. 


^^^  A.  E.  ERICHSEN. 

kannikedømrae,  som  blev  ledigt  i  Norge.  *  Han  kaldes 
i  kongebrevet  „vor  mand  og  tjener",  hvorved  hans  ade- 
lige byrd  betegnes;  han  „har  lovet  og  tilsagt  sig  udi  vor 
og  rigens  tjeneste  trolig  og  med  al  flid  at  ville  lade 
bruge".  Der  tilføies  som  betingelse:  „dog  at  han  skal 
give  sig  til  os,  og  da  ville  vi  antvorde  ham  derpaa  vort 
brev".  Han  havde  altsaa  i  nogen  tid  tjent  Fredrik  den 
2den,  uvist  i  hvilken  egenskab;  men  i  begyndelsen  af 
1565  var  han,  som  det  fremgaar  af  kongebrevet,  ikke 
længere  i  kongens  nærhed;  rimeligvis  har  han  opholdt 
sig  hjemme  i  Norge. 

Kongens  tilsagn  om  et  kannikedømme  blev  meget 
snart  indfriet.  Otte  dage  efter  kongebrevets  udstedelse 
døde  den  gamle  rektor  Laurits  Haraldsen  i  Oslo,  der 
en  tidlang  havde  indehavt  Hofs  præbende.  Under  18de 
juli  1565  overdroges  denne  præbende  til  Laurits  Hum- 
mer, der  saaledes  blev  „ kannik  ved  Oslo  domkirke." 
Han  nød  dog  ikke  længe  godt  deraf,  da  han  allerede  7de 
mai  1567  omtales  som  død,  idet  hans  kannikedømme 
den  dag  overdroges  til  en  anden.  Efter  denne  datering 
at  dømme  er  hans  død  vel  indtruffen  i  februar  eller 
marts,  netop  som  svenskerne  gjorde  sig  til  herrer  paa 
Hamar  gaard  og  foranledigede  Oslos  ødelæggelse.  ^ 

Hvis  man  antager  Laurits  Hummer  for  Hamarbe- 
skrivelsens  forfatter,  har  man  altsaa  i  tidspunktet  for 
hans  død  en  naturlig  Forklaring  paa,  at  syvaarskri- 
gens   betydning  for   Hamar   er  bleven  uomtalt,  og  at  be- 


Norske  Rigsregistr.  I  4r)4. 

Svenskerne  bemægtigede  sig  Hamar  den  9de  og  stod  foran 
Akershus  den  18de  februar.  At  Laurits  Hummers  død  ikke 
nævnes  i  Jens  Nilsens  kalenderoptegnelser  (Hist.  Tidsskr.  3 
R.  II),  er  rimeligt  nok,  da  disse  afbrydes  den  9de  februar  paa 
grund  af  krigsurolighederne  og  Jens  Nilsens  flugt  fra  Oslo. 


OM  DEN  GAMLE  HAMARS  BESKRIVELSK. 


395 


givenhederne  i  1537  for  forfatteren  staar  som  den  store 
katastrofe,  ikke  den  i  virkeligheden  langt  betydeligere 
ødelæggelse  i  1567. 

At  Laurits  Hummer  som  kannik  ved  Oslo  dom- 
kirke ogsaa  har  boet  i  denne  by,  kan  vistnok  ikke  forti- 
den bevises;  men  jeg  ser  paa  den  anden  side  heller 
intet,  som  gjør  det  usandsynligt,  da  han  ikke  vides  at 
have  havt  nogen  bestilling  andensteds.  Under  forudsæt- 
ning  af,  at  Laurits  Hummer  i  de  senere  aar  af  sit  liv 
har  havt  sin  bopæl  i  Oslo,  saa  har  han  der  gjort  bekjendt- 
skab  med  den  nye  rektor  ved  kathedralskolen,  Jens 
Nilsen,  den  senere  biskop,  og  i  ham  truffet  en  mand, 
der  nærede  sterke-  historiske  og  topografiske  interesser. 
Det  er  ogsaa  af  andre*  bemerket,  at  Jens  Nilsen  i  sin 
bispekrønike  formaar  at  give  paafaldende  fyldig  besked 
om  biskop  Mogens;  han  kan  saaledes  anføre  aar  og 
dag  saavel  for  hans  tilfangetagelse  paa  Hamar  som  for 
hans  død  i  Antvorskov  kloster;  det  ligger  da  nær  at 
antage,  at  det  er  Laurits  Hummer,  som  har  skaffet  ham 
disse  oplysninger;  han  var  jo  ogsaa  den  eneste,  som 
havde  været  tilstede  ved  begge  disse  begivenheder.  ^  Hvis 
Laurits  Hummer,  som  jeg  tror,  har  forfattet  Hamarbe- 
skrivelsen  i  Oslo  inden  1567,  havde  ogsaa  Jens  Nilsen 
den  bedste  anledning  til  at  gjøre  sig  bekjendt  med  de 
ældre  optegnelser  om  Hamars  biskoper,  som  Laurits  har 
siddet  inde  med  og  benyttet,  og  de  overensstemmelser, 
som  man  vil  have  fundet  mellem  den  hamarske  bispe- 
krønike  hos  Jens  Nilsen   og  det  tilsvarende  afsnit  i  be- 


Prof.  Daae  antyder,  at  Jens  Nilsen  kan  have  seet  biskop  Mo- 
gen8's  gravston  i  Antvorskov;  men  om  en  saadan  gravsten 
ved  man  jo  intet,  og  i  hvert  fald  har  dens  indskrift  neppe 
været  saa  indholdsrig. 

Hist.  Tidsskr.  3.  R.  IH.  26 


396 


A.  E.  ERICHSEN. 


skrivelsen,  bliver  saaledes  lette  at  forklare ;  saavidt  jeg 
kan  se,  antager  ogsaa  baade  prof.  Daae  og  prof.  Storm, 
at  Jens  Nilsen  har  havt  en  haraarsk  hjemmelsraand.  ^ 

Jeg  mener  altsaa,  at  den  maade,  hvorpaa  Laurits 
Hummer  nævnes  i  beskrivelsen,  hans  oprindelse  af  en 
anseet  Hamarslegt,  hans  nære  forhold  til  biskop  Mogens 
og  de  kjendte  punkter  af  hans  senere  livsførelse  gjør 
det  sandsynligt,  at  han  snarere  er  skriftets  forfatter 
end  nogen  anden  af  dem,  der  havde  personlig  erindring 
om  begivenhederne  paa  Hamar  i  juni  1537. 


Prof.  Storm  gaar  (p.  299)  ud  fra,  at  Jens  Nilsens  bispekrønike 
er  forfattet  i  1598;  men  den  synes  mig  snarere  at  gjøre  iuå- 
trykket  af  at  være  et  ungdomsarbeide,  der  senere  ved  leilig- 
hed  er  fortsat  og  udvidet.  En  tiiføielse  om,  hvad  en  prest 
fortalte  ham  den  14de  septbr.  1582  (p.  577^,  maa  sikkert  være 
nedskreven  denne  dag  og  tyder  paa,  at  krøniken  selv  er  ældre. 
I  løbet  af  1598  indførte  Jens  Nilsen  bispekrøniken  tilligemed 
andre  smaaarbeider  fra  forskjellige  tidsrum  af  sit  liv  i  et 
samlingsbind. 


OM 

HISTORIESKRIVEREN  „THE0DRICU8 

MONACHUS" 

oa  OM 

BISKOP  THORE  AF  HAMAR. 

AF 

LUDVIG  DAAE. 


Den  kortfattede  Norges  Historie,  der  gaar  under 
Theodricus's  („Thjodreks")  Navn  og  sidst  er  udgivet  af 
G.  Storm  i  hans  Monumenta  Hist.  Norv.,  har  v^eret  Gjen- 
stand for  Omtale  og  Bemærkninger  af  Mange,  men  i 
Virkeligheden  er  dog  Storm  den  eneste,  der  har  behandlet 
den  med  indgaaende  Kritik  og  grundig  jevnført  Skriftet 
saavel  med  dets  egne  Kilder  som  med  de  øvrige  ældste 
Vidnesbyrd  om  Norges  Oldtid.  Til  den  udtømmende 
Indledning  og  Commentar  er  der  sikkert  ikke  m,eget 
at  tilføie,  og  det  er  ogsaa  kun  paa  et  eneste  Punct,  at 
jeg  vover  et  Forsøg  paa  at  supplere  min  CoUegas  Be- 
handling af  den  gamle  Historieskriver.  Dette  Punct  an- 
gaar  Forfatterens  Person, 


I. 

At  Theodricus  har  været  en  Nordmand,  har  aldrig 
været  betvivlet  og  godtgjøres  med  Lethed  af  Skriftet  selv. 
Porfattelsestiden    kan    med   Sikkerhed  henføres  til   1177 

26* 


398 


LUDVIG  DAAE. 


eller  et  af  de  nærmestfølgende  Aar.  Af  Dedicatione» 
sees,  at  Forfatteren  har  været  en  Client  af  Erkebiskop 
Eystein,  og  af  selve  Skriftet  bliver  det  saare  sandsyn- 
ligt,  at  han  ogsaa  selv,  ligesom  denne,  har  været  en 
Th  r  øn  de  r.  Sit  politiske  Standpunct  undlader  han,  som 
Storm  med  Føie  antager,  saavidt  muligt  at  lade  frem- 
træde. 

Forfatteren  giver  sig  det  latiniserede  Navn  Theod-^ 
ricus.  Dette  har  i  forrige  Aarhundrede,  skjønt  uden 
Forsøg  paa  Begrundelse,  været  oversåt  med  Thore^ 
Derimod  har  i  vort  Aarhundrede  Nyerup*  kaldt  ham 
Thjodrek,  og  det  samme  har  alle  norske  Lærde 
gjort  i  vort  Aarhundrede;  Lange  har  dog  tillige  gjettet 
paa  „Didrik",  en  umulig  Antagelse,  da  det  sidste  Navn 
sikkert  ei  forekommer  i  Norge  i  tolvte  Aarhundrede. 
Storm  har  vistnok  fulgt  sine  Forgjængere,  men  dog  næret 
Betænkeligheder,  og  skjønt  han  mener,  at  Forf.  „vel" 
har  hedt  Thjodrik,  har  han  dog  tillige  gjort  opmærk- 
som  paa,  at  dette  Navn  i  Norge  alene  kan  paavises 
i  et  eneste  Stedsnavn,  medens  det  rigtignok  nogle  faa 
Gange  forekommer  paa  Island.  Selv  vil  jeg  kun  be- 
mærke,  at  de  latinske  Navne,  under  hvilke  saavel  Nord- 
boer, som  andre  fremtræde  i  Middelalderen,  som  oftest 
fjerne  sig  ganske  betydelig  fra  Originalerne ;  som 
nogle  Exempler  blandt  utallige  kunne  anføres:  Ho- 
merus  =  Orm,  Uvicnus  =  Vidkunn,  Ludovicus  =  Lodin. 

*  Jessen,  Det  Kongerige  Norge,  S.  72  og  derefter  Worm  i  sit 
Lexicon  I.  S.  471. 

2  I  sit  Literatnrlexicon.  Derhos  har  N.  omtalt  Skriftet  i  sin 
«Historisk-statistiske  Skildring"  osv.  II.  S.  199.  Han  citerer 
her  en  Afhandling  af  den  svenske  Professor  Murray  i  Gøt- 
tingen  (Deutsche  Schriften,  hg.  v.  d.  Kgl.  Societål  d.  Wis- 
sensch.  in  Gottingen  I.  1771),  som  han  kalder  „ganske  ypper- 
lig".   Jeg  har  ikke  havt  Leilighed  til  at  se  den. 


OM  HISTORIESKRIVEREN  „THEODRICUS  MONACHUS". 


399 


^,Theodricus"  kan  derfor  utvivlsomt  være  andre  nordiske 
]!favne,  end  just  „Thjodrek" ;  man  kan  f.  Ex.  tænke  paa 
Thord  eller  paa,  hvad  man,  som  sagt,  allerede  i  forrige 
Aarhundrede  gjorde,  paa  Thore. 

Man  bør  derfor  forsigtigviis  ikke  kalde  Manden  an^ 
derledes,  end  han  kalder  sig  selv,  nemlig  ved  det  latinske 
Navn,  da  det  ingenlunde  er  givet  eller  engang  sandsynligt, 
at  hans  norske  Navn  har  været  Thjodrek.  Men  heller 
ikke  Forfatterens  Stilling  i  Livet  kan  ansees  som  given, 
ihvorvel  alle  i  ham  hidtil  se  en  Munk.  Men  vel  at  mærke, 
selv  kalder  han  sig  i  Dedicationen  ikke  monachus,  men 
alene  Theodricus.  En  virkelig  Klostermand  vilde  neppe 
have  undladt  at  kalde  sig  saa,  skjønt  han  vistnok  hellere 
vilde  have  kaldet  sig  frater,  end  monachus;  thi  Navnet 
frater  var  vistnok  fuldstændig  inhærent  for  Medlemmer 
af  en  Munkeorden.  Betegnelsen  monachus  skyldes  de 
Indledningsord,  der  i  de  to  nu  tabte  codices  have  været 
anbragte  foran  hans  Verk,  og  de  Slutningsord,  som  findes 
ved  dets  Slutning.  Men  dette  „incipit"  og  „explicit", 
ligesom  vistnok  ogsaa  Capitlernes  Overskrifter,  hidrøre 
fra  en  ubekjendt  Afskriver,  og  vi  kjende  ligesaalidt  den 
Tid,  da  de  anbragtes,  som  vi  vide,  hvilken  Kundskab 
vedkommende  Afskriver  kan  have  havt  om  Theodricus's 
Person-      Han    har   meget   mulig   kun  forudsat,  at  For- 


Storm  gaar  ud  fra,  at  disse  codices,  der  foruden  Theodricus 
tillige  indeholdt  den  interessante  Beretning  om  de  Danskes  Tog 
til  det  hellige  Land,  skulde  have  hørt  hjemme  i  Norge,  og 
finder  det  rimeligt,  at  dette  danske  Skrift  af  skre  ves  i  Norge, 
da  det  indeholder  saa  meget  om  vort  Land;  han  gjetter  paa 
Præmonstratenserklostret  i  Tønsberg,  da  Børglums  Kloster,  hvor 
det  danske  Skrift  antages  at  være  forfattet,  var  af  samme 
Orden.  Men  hvorfor  kan  ikke  det  norske  Skrift  ligesaavel 
have  været  afskrevet  i  danske  Klostre,  som  omvendt? 


400 


LUDVIG  DAAE. 


fatteren  har  været  Elostermand  og  derfor  trøstig  benævnt 
ham  saa.  Naar  det  derfor  ikke  nden  videre  kan  fast- 
slaaes,  at  Theodricus  har  været  Klostermand,  idetmindste 
ikke  paa  det  Tidspunct,  da  han  dedicerede  Erkebispen  sin 
Bog,  kan  han  selvfølgelig  heller  ikke  med  Bestemthed 
henføres  til  Nidarholm.  Dette  Kloster  og  dets  Stifter 
omtaler  han  vistnok  selv  i  sit  Skrift,  men  han  omtaler 
vel  at  mærke  ogsaa  paa  samme  Maade  St.  Michaels 
Kloster  (Munkeliv)  ved  Bergen.  Og  naar  han  siger,  at 
Nidarholms  Kloster  er  beliggende  ,,in  in  sula  qua-^ 
dam",  tyder  dette  Udtryk,  ihvorvel  ganske  vist  quidam 
er  et  af  Middelalderens  Latinitets  Yndlingsord,  neppe  paa,. 
at  Porf.  har  levet  og  skrevet  der.  Thi  Theodricus  har 
jo  navngivet  sig  og  ikke  som  f.  Ex  Kongespeilets  For- 
fatter villet  skjule  sig.  Hvor  han  har  skrevet,  bliver 
naturligviis,  naar  man  opgiver  at  gjøre  ham  til  Munk  i 
Nidarholm,  umuligt  at  sige;  men  det  i  Dedicationen 
anvendte  Udtryk:  Præsentem  schedulam  Vestræ 
Excellentiæ  examinandam  misimiis  kunde  maaske  endog 
snarest  tyde  paa,  at  Forfatteren,  da  han  skrev,  ikke  har 
befundet  sig  i  sin  Patrons  umiddelbare  Nærhed.  Ganske 
vist  kunde  der  „ sendes"  en  Bog  fra  f.  Ex.  Nidarholms 
Kloster  til  Throndhjems  Erkebispegaard;  men  Ordene 
passe  dog  bedre,  om  der  har  været  en  længere  Afstand 
mellem  Afsender  og  Modtager.  Bogen  kan  endog  gjerne 
være  skreven  i  Udlandet. 

Jeg  kommer  her  til  det  positive  Tillæg,  som  med 
Rimelighed  kan  gjøres  til  Theodricus^s  saa  lidet  bekjendte 
vita,  nemlig  den,  som  jeg  mener,  temmelig  sikre  Formod- 
ning, at  han  maa  have  opholdt  sig  udenlands  og 
studeret  der  baade  vel  og  længe.  Alene  paa  den  Maade 
mener  jeg  at  kunne  forståa,  at  han  kjender  saa  mange 
Skrifter    og    har    kunnet   anbringe   saa   mange  forskjellig- 


OM  HISTORIESKRIVEREN  „THEODRICUS  MONACHUS". 


401 


artede  Citater.  Unegtelig  har  Storm  fuldstændig  Ret, 
naar  han  mener,  at  en  stor  Deel  af  Citaterne  kun  ere 
paa  anden  Haand,  med  andre  Ord  laante  Fjedre^  Men 
selv  til  sine  Andenhaandscitater  har  Theodricus  tiltrængt 
flere  Bøger,  end  han  med  Rimelighed  kan  antages  at  have 
kunnet  forefinde  i  Norge;  thi  Ingen  vil  vel  nu  mere, 
saaledes  som  tidligere  var  Tilfældet,  fra  Theodricus's  Bog 
slutte  sig  til  et  stort  Bibliothek  i  Nidaros.  Jeg  tror  altsaa, 
at  han  har  seet  og  benyttet  den  af  ham  kjendte  Literatur  i 
Ddlandet.  Seer  man  nu  hen  til  de  paafaldende  hyppige 
Citater  især  af  franske  Forfattere  (hvorpaa  Storm  har 
gjort  opmærksom),  ledes  man  til  at  slutte,  at  det  er  i 
Frankrige,  og  da  nærmest  Paris,  hvor  han  maa  an- 
tages at  have  opholdt  sig;  dette  bestyrkes  ogsaa  ved  den 
paafaldende  Forkjærlighed  for  Carl  den  Store,  der  træder 
frem  i  Theodricus^s  Excurser.  Men  jeg  gaar  et  Skridt 
videre  endnu.  Paa  to  Steder  citerer  vor  Forfatter  den 
franske  Historiker  Hugo  og  begge  Gange  med  paafaldende 
Tilkjendegivelse  af  Veneration,  begge  Gange  tillige  med 
Tilføielse  af,  at  han  var  Kannik   i   Paris,    den  ene  Gang 


Fuldt  saa  vidt  som  Storm  vil  jeg  dog  ei  gaa  med  Hensyn  til  Be- 
dømmelsen af  Citater  fra  antike  Classikere.  At  Theodr.  kalder 
Ovid:  „8atyricu8"  er  neppe  noget  Indicium  for,  at  han  ei  videre 
har  kjendt  ham.  Paa  samme  Maade  kalder  Abbed  Vilhelms 
anonyme  Biograph  Ovid:  „phLlosophus"  (Ser.  R.  D.  V.  p.  461 ) 
ligesom  det  er  bekjendt,  at  Juvenal  i  Middelalderen  hyppig 
citeres  for  „ethicus"  (Bernhardy,  Grrundriss  d.  rom.  Lit.  3.  Be- 
arbeitung,  S.  561).  At  Theodricus  engang  henfører  et  Sted  til 
Lucan,  som  er  af  Statius,  behøver  heller  ikke  at  tyde  paa,  at 
han  ei  kjender  hin  i  Middelalderen  stærkt  læste  Digter.  Jeg 
mindes  f.  Ex.  i  min  Ungdom  at  have  hørt  Welhaven  sige: 
„peccant,  quia  non  peccant,  som  Ho  rats  siger".  Ytringen  til- 
hører, saavidt  jeg  erindrer,  Plinius  den  Yngre,  men  —  Wel- 
haven kjendte  Horats. 


402 


LUDVIG  DAAE. 


ogsaa  med  det  Tillæg,  at  han  var  Kannik  i  St.  Victor. 
I  Ålmindelighed  pleier  han  ikke  at  characterisere  de  For- 
fattere, han  citerer,  eller  at  anføre  deres  Hjemstavn, 
skjønt  der  or  Undtagelser,  navnlig  Remigius  af  Auxerre 
(Storm  p.  43),  der  dog  ligger  langt  tilbage  i  Tiden,  og 
hvis  Stilling  han  angiver  urigtigt.  Personlig  kan  Theod- 
ricus  ikke  let  have  kjendt  den  i  1141  døde  Hugo;  men 
derimod  er  det  ikke  urimeligt,  at  han  godt  kan  have  kjendt 
det  Oonvent  af  regulære  Augustinere,  hvor  denne  hørte 
hjemme.  Thi,  som  vi  siden  ville  komme  tilbage  til,  St. 
Victors  Kloster  var  et  Sted,  hvor  Nordboer  og  deriblandt 
ogsaa  Nordmænd  netop  paa  Theodricus's  Tid  bevislig 
have  opholdt  sig.  Heraf  vil  hans  Interesse  for  netop 
denne  Forfatter  og  hans  Høiagtelse  just  for  dennes  Lær- 
dom naturlig  kunne  forklarest 

n. 

En  Historiker,  der  sysler  med  et  Kildeskrift,  der 
enten  er  anonymt,  eller  om  hvis  Forfatter  man  ingen 
nærmere  Besked  har  end,  at  han  har  hedt  saa  eller  saa, 
stundom  kun  at  han  har  kaldt  sig  saa  eller  saa  paa 
Latin,  vil  naturlig  gribes  af  en  Begjærlighed  efter,  ora 
det  maatte  være  muligt,  at  afdække  Anonymiteten  eller 
at  give  den  taagede  Skikkelse  Liv  og  Blod.  Idet  jeg  nu 
selv  har  givet  efter  for  en  saadan  Lyst  med  Hensyn  til 
vor  Theodricus,  har  jeg  ment,  at  hvad  det  ved  min  Under- 
søgelse    især  maatte  komme    an    paa,  var  at  udfinde,  om 


Den  eneste  Forfatter,  der  har  tænkt  paa,  at  Theodricus 
kan  have  gjort  sine  Studier  i.Udlandet,  synes  at  være  Keyser 
(Kirkehist.  I.  S.  268\  men  han  finder  det  „ikke  synderlig 
sandsynligt".  Nogen  Grund  for  Usandsynligheden  angiver  han 
dog  ikke. 


OM  HISTORIESKRIVEREN  ^THEODRICUS  MONACHUS" 


403 


der  mellem  hans  norske  Samtidige  kunde  opdages  en 
studeret  Mand  af  Navnet  Theodricus,  om  hvem  det 
tillige  maatte  vides,  at  han  havde  studeret  i  Frankrige 
og  da  helst  i  eller  under  sikker  Berøring  med  Victori- 
nerne. 

Og  see  —  begge  Dele  lade  sig  gjøre! 

St.  Victors  Kloster  var  et  Convent  af  regulære 
Augustinere  af  streng  Observants.  I  dets  Nærhed  laa  et 
andet  Kloster,  St.  Genovevas,  oprindelig  beboet  af  secu- 
lære  Kanniker.  Disse  opførte  sig  imidlertid  saa  slet,  at 
man  i  1148  berøvede  dem  Klostret,  hvilket  saa  overdroges 
til  regulære  Kanniker  fra  St.  Victor,  og  en  intim  Berø- 
ring fandt  altsaa  herefter  Sted  mellem  de  to  Conventer. 
Til  den  første  Stamme  af  regulære  Kanniker  i  St.  Geno- 
veva  hørte  ogsaa  den  berømte  Abbed  Vilhelm,  der  i  Aaret 
1162  eller  1165  paa  Opfordring  af  Biskop  Absalon  be- 
gav sig  til  Danmark,  afhentet  af  en  Saxo,  der  muligens 
er  identisk  med  den  store  Historieskriver.  I  Danmark  fore- 
stod  Vilhelm,  som  bekjendt,  først  Augustinerklostret  paa 
Eskilsø  i  Issefjorden  og  flyttede  fra  dette  til  Ebeltoft  i 
Nordsjællands  Skovegn,  hvor  han  levede  Resten  af  sine 
Dage  og  efter  Døden  (f  1202  eller  1203)  optoges  mellem 
Helgenernes  Eække;  det  kan  bemærkes,  at  Biskop  Nico- 
laus  af  Oslo  var  af  dem,  der  arbeidede  for  hans  Canoni- 
sation.  Som  dansk  Abbed  har  han  ogsaa  en  Plads  i 
Norges  Kirkehistorie;  thi  fra  Ebeltoft  anlagdes,  uvist  i 
hvilket  Aar,  men  vel  senest  ca.  1180,  det  Augustiner- 
klosteir  i  Konghelle  („Kastelle"),  der  siden,  paa  samme 
Tid  som  det  i  Egenskab  af  Datterkloster  stod  under 
Abbeden  i  Ebeltoft  og  derfor  selv  kun  havde  en  Prior 
til  Forstander,  tillige  betragtedes  som  Nidaros's  Erkestol 
tilhørende,  og  derfor  sandsynligviis  er  anlagt  under  Erke- 


404 


LUDVIG  DAAE. 


biskop  Eysteins  Medvirkning  og  paa  hans  Domkirkes  Be- 
kostning *. 

Men  for  at  vende  tilbage  til  St.  Genoveva,  da  er 
det  bekjendt,  at  dette  Kloster  spillede  en  betydelig  Rolle 
som  Lærdomssæde  og  Undervisningsanstalt.  Paa  dets 
Grund  var  det,  at  de  Danskes  CoUegium  i  Paris  reiste 
sig,  og  nordiske  Studerende  kom  altsaa  i  nær  Berøring  med 
St.  Genoveva  og  St.  Victor.  Ogsaa  Nordmænd  kom  did, 
og  fra  det  12te  Aarhundrede  kj endes  tre  fremragende 
Alumner  fra  Norge. 

Man  faar  herom  nærmere  Besked  i  en  høist  inter- 
essant, længe  upaaagtet,  men  i  sin  Tid  af  0.  Paludan- 
Mliller^  fremdragen  Notits.  Den  stammer  fra  den  lærde 
franske  Benedictiner  Dionysius  Sammarthanus  (Sainte 
Marthe,  f  1725)  i  det  bekjendte  Samlerverk  Gallia  Chri- 
stiana  (T.  VII.  col.  712).  Her  anføres  tre  norske  Præ- 
later,  og  jeg  anfører  nedenfor  Beretningen,  der  aaben- 
bart  hviler  paa  gamle  i  St.  Victor  bevarede  Kilder: 

„  H  e  n  r  i  c  u  8  seu  E  r  r  i  c  u  s,  junior  tune  presbyter,  qui  deinde  ar- 
chiepiscopus  Nidrosiensis,  de  Drontheim  in  Norvegia  ab  a.  1186(!)  ad 
12U3(!)  favore,  ut  videtur,  sancti  Guillelmi  de  Dania  dicti,  qui  cum 
fortasse  in  Daniam  missus  fuerat,  ad  sanctum  Victorem  misit  reliquias 
sancti  Olavi  regis  et  martyris,  suæ  metropolitanæ  ecclesiæ  patroni, 
cujus  in  abbatia  sancti  Victoris  cultus  viguit  quingentis  et  amplius 
annis.  Henricus  cum  anniversario  die  3  Maii  raemoratur  socius  in 
necrologio  sancti  Victoris.  His  adde  Theodoriciim  seu  Thorerum, 
sancti  Guillelmi  socium,  deinde  episcopum  Hammarensem,  d'Hammer, 
suffraganeam  Nidrosiensis  archiepiscopi  ab  anno  1194 (!)  ad  1214 (!), 
notatum  in  necrologio  sancti  Victoris  31  Augusti:  qui  plane  diversus 
est  ab  alio  cognomine,  Henrici  supradicti  Nidrosiensis  archiepi- 
scopi proximo  successore,  cujus  fratris,  seu  canonici  congregationis 
dictæ  sancti  Victoris  memoria  est  in  necrologio  sancti  Victoris  sexto 
idus  Augusti." 


Lange,  De  norske  Klostres  Historie,  2.  Udg.,  S.  480  fg. 
I  Ny  Kirkehistoriske  Saml.  III.  S.  434—35. 


OM  HISTORIESKRIVEREN  „THEODRICUS  MONACHUS". 


405 


Der  findes  vistnok  i  denne  Notits  negle  Feil  i  Hen- 
seende til  Aarstal,  ligesom  det  naturligviis  er  en  urigtig 
Antagelse  af  St.  Marthe,  at  Erkebiskop  Erik  skulde  have 
opnaaet  sin  Stilling  ved  Abbed  Vilhelms  Indflydelse ;  men 
dette  skader  Intet,  da  vi  jo  her  selv  vide  bedre  Besked. 
Saameget  større  Vegt  maa  *  lægges  paa  den  mærkelige 
Oplysning,  man  faår  om  de  tre  Mænds  Liv  og  Studium  i 
Paris.  Jeg  vil  her  tilføie,  at  Forbindelsen  mellem  Norge 
og  St.  Victor  endnu  kan  spores  ogsaa  i  Erkebiskop  Gut- 
torms  Tid,  idet  denne  sees  i  Aaret  1221  at  have  ladet 
norske  Peterspenge  deponere  i  St.  Victor^. 

Men  for  vor  Undersøgelse  kunde  den  franske  Kilde 
synes  at  give  et  saa  at  sige  altfor  rigt  Udbytte.  Den 
lærer  os,  som  man  vil  see,  at  den  senere  Biskop  Thore 
af  Hamar  har  opholdt  sig  ved  St.  Victor  under  Navnet 
Theodoricus,  og  at  hans  Navne,  den  senere  Erkebiskop 
Thore  (I)  ligeledes  har  opholdt  sig  der,  ja  endog  ligefrem 
været  Medlem  af  Victorinernes  Broderskab. 

At  nu  vor  „Theodricus"  ikke  usandsynligt  maatte 
være  at  gjenfinde  i  en  af  disse  to  Thor  er,  maa  jo  ligge 
nær  at  formode.  Den  første  kaldes  ligefrem  Theodoricus 
eller  Thore,  den  anden,  hans  Navne,  kan  naturligviis 
ogsaa  eller  har  sandsynligviis  ogsaa  virkelig  efter  Om- 
stændighederne  betjent  sig  af  begge   Navne-.     Det  kunde 


Dipl.  Norv.  VI.  S.  16. 

Hverken  fra  Biskop  eller  Erkebiskop  Thore  findes  latinske 
Breve,  og  i  de  Paveskrivelser,  man  har  til  sidstnævnte,  er  Navnet 
ikke  anført.  Men  der  kjendes  en  nu  forsvunden,  men  i  det 
sextende  Aarhundrede  afskreven  latinsk  Inscription  fra  Tønset 
Kirke,  der  beretter,  at  denne  i  1211  er  indviet  a  Therricho 
archiepiscopo.  (Se  Jens  Nilssøns  Visitatsbøger,  udg.  af  Y» 
Nielsen,  S.  33).  Therichus  (Thierry)  er  en  hyppig  Over- 
sættelse  af  Thore  (Norsk  hist.  Tidsskr.  2.  R.  IV.  S.  180). 
Endnu  hyppigere  anvendtes  dog  Formen  Thorias. 


406 


LUDVIG  DAAE. 


altsaa  synes,  som  om  jeg  her  befandt  mig  i  den  samme 
Situation,  som  Tømraersvenden  i  det  gamle  Sagn  om 
Frue  Kirke  i  Kjøbenhavn,  da  han  skulde  gribe  Øxen, 
men  blev  svimmel,  idet  han  saa  to,  og  derpaa  styrtede  i 
Afgrunden. 

Imidlertid  haaber  jeg'*at  kunne  komme  ud  af  dette 
Dilemma.  Vor  Historieskriver  Theodricus  har  jo  paa  mange 
Maader  lagt  for  Dagen,  at  han  særlig  er  kjendt  i  og  ved 
Throndhjera,  ikke  mindst  derved,  at  den  eneste  historiske 
Begivenhed  efter  1J30,  som  han  nævner,  er  Eystein 
Meylas  Optræden  i  Nidaros  1176,  ved  hvilken  Leilighed 
han  omtaler  en  Thrønders  Drab.  Theodricus  har  derfor 
vistnok  været  en  Thrønder,  medens  Erkebiskop  Thore  I, 
der  før  sin  Ophøielse  var  Kannik  i  Oslo,  allerede  af  den 
Grund  nærmest  maatte  antages  for  at  være  en  Vikværing. 
Og  saaledes  benævnes  han  endog  udtrykkelig  i  en  af  de 
islandske  Annaler,  idet  den  yngre  Erkebiskop  Thore  (II), 
der  døde  1230,  til  Adskillelse  fra  ham  kaldes  den  thrønd- 
ske^.  Hos  Historieskriveren  Theodricus  nævnes  ikke 
Oslo  By  paa  et  eneste  Sted,  og  paa  de  fire  Steder,  hvor 
Viken  nævnes,  er  der  paa  intet  af  disse  noget  Tegn,  der 
tyder  paa  nærmere  Kjendskab  til  eller  Interesse  for  denne 
Landsdeel. 

Af  de  to  med  Historieskriveren  Theodricus  sam- 
tidige og,  som  man  maa  forudsætte,  ret  vel  studerede, 
i  Frankrige  uddannede  norske  Prælater  af  samme  latinske 
Navn  er  man  derfor  henviist  til  at  tænke  paa  den  senere 
Hamar  biskop,  om  hvis  specielle  norske  Hjemstavn  intet 
kj  endes. 

Jeg  vil  derfor  kortelig  skizzere  denne  Prælats 
Historie,  især  for  at  kunne  tilføie  nogle  Notitser  om  ham, 


Islandske  Annaler,  udg.  af  Gr.  Storm,  S.  255 — 256. 


OM  HISTORIESKRIVEREN  «THEODRICDS  MONACHUS". 


407 


som    Munch   og    Keyser    ikke    havde    Anledning    til    at 
kjende. 

Thore,  om  hvis  tidligere  Livsstilling  og  Forhold 
Kilderne  ingen  Oplysning  meddele,  maa  være  bleven 
Biskop  i  Hamar  1189  eller  1190.  En  i  den  senere  Tid 
fremkommen  Notits  om  hans  Indvielse  er  absolut  urigtig 
og  altsaa  værdiløs;  den  lader  ham  nemlig  blive  Biskop 
30  Aar  for  tidligt,  fabulerer  om  hans  Indvielse  i  Rom  og 
lader  ham  der  have  en  Samtale  med  Frederik  Barbr.- 
rossa^.  Desto  vigtigere  er  det,  at  vi  nu  kjende  hans 
Ophold  i  Paris  og  tør  antage,  at  Erkebiskop  Erik  maa 
have  interesseret  sig  for  ham  paa  Grund  af,  at  han  lige- 
som  denne  var  udgaaet  fra  Victorinernes  Skole.  Den 
franske  Kilde  kalder  ham,  som  vi  have  seet,  en  „socius'^ 
af  Abbed  Vilhelm.  Hvad  derved  skal  forstaaes,  er  noget 
dunkelt,  idet  man  maa  spørge,  hvor  dette  societas  har 
fundet  Sted,  —  i  Frankrige  eller  i  Danmark?  I  første 
Tilfælde  maa  Thore  have  været  i  Grenoveva,  før  Vilhelm 
forlod  det,  hvilket  vil  sige  enten  før  1162  eller  dog  før 
1165,  da  det,  som  vi  have  seet,  er  uvist,  i  hvilket  Aar 
Vilhelm  drog  til  Danmark.  I  andet  Tilfælde  maatte  an- 
tages,  at  Thore  en  Tid  havde  opholdt  sig  i  Eskilsø  eller 
Ebeltoft  Kloster.  Paa  dette  Spørgsmaal  skal  jeg  dog 
ikke  videre  indlade  mig^. 


Jens  Nilsaøns  Visitatsbøger,  S.  nTD. 

Den  franske  Forf.  Brial  (Hist.  litt.  de  la  France,  IX.  p.  177) 
antager  endog,  at  saavel  Erkebiskop  Erik  som  Thore  af  Hamar 
skulde  have  været  af  de  første  tolv,  der  fra  St.  Victor  over- 
flyttedes til  St.  Genoveva  (1 148);  men  dette  er  jo  af  Hensyn  til 
de  tre  Prælaters  senere  Historie  utroligt,  da  de  paa  den  Maade 
maatte,  især  Erik,  være  blevne  meget  gamle.  Jeg  har  for- 
øvrigt  ikke  Adgang  til  Brials  Verk  og  kjender  hans  Antagelse 
kun  af  Damborgs  Citat!     (Progr.  fra  Herlufsholm  1867,  S.  6n), 


408 


LUDVIG  DAAE. 


Om  Thores  Pærd  som  Biskop  er  det  noksom  be- 
kjendt,  at  han  idetmindste  foreløbig  skilte  sig  fra  Erke- 
biskop Erik;  thi  medens  denne  allerede  1190  forlod 
Landet  paa  Grund  af  fiendtligt  Forhold  til  Kong  Sverre, 
forblev  Thore  hjemme  og  stod  idetmindste  i  et  saa  godt 
Forhold  til  Sverre,  at  han  1194  deltog  i  dennes  Kroning. 
Om  denne  Begivenhed  findes,  som  man  veed,  en  eien" 
dommelig  Beretning  hos  Roger  af  Hoveden^,  af  hvilken 
her  kun  skal  anføres,  at  Thore  kaldes  (Biskop)  af  „Bur- 
gunde".  Dette  er  ikke  Forvexling  med  „ Bergen'',  thi 
Biskop  Martin  anføres  ganske  rigtig  som  denne  Bys  Bi- 
skop, og  hvad  det  skal  betyde,  er  uvist.  Munch  over- 
sætter  Ordet  med  „Borgund".  Heraf  at  slutte,  at  Thore 
skulde  høre  hjemme  i  dette  søndmørske,  dengang  under 
Nidaros  Stift  hørende  Præstegjeld,  er  dog  vist  ikke  til- 
stedeligt. 

I  1195  samledes  atter  de  hjemmeværende  Biskopper 
med  Kongen  i  Bergen.  Kirken  befandt  sig  i  en  vanske- 
lig Stilling,  da  Coelestinus  III  havde  sat  baade  Sverre 
og  Bisperne  i  Ban.  Der  besluttedes  saa,  heder  det  i 
Sverres  Saga,  at  sende  et  Gesandtskab  til  Rom,  og  til 
Sendemænd  valgtes  nu  Thore  af  Hamar  samt  en  forøvrigt 
aldeles  ubekjendt  Mand,  „Riehard  svartameistari",  efter 
Navnet  at  dømme  en  'af  de  mange  engelske  Klerke,  som 
endnu  paa  den  Tid  jevnlig  forekomme  i  Norge.  Allerede 
dette,  at  Thore  havde  studeret  i  Paris,  maatte  anbefale 
hans  Anvendelse  i  denne  Mission;  men  hertil  kommer,  at 
han  muligens  endog  kan  have  været  en  personlig  Bekjendt 
af  Coelestin  III.  Dette  slutter  jeg  deraf,  at  denne  Pave, 
hvis  oprindelige  Navn  var  Giacinto  Bobo  Orsini,  i  1162 
som    Cardinal    beviislig  var  Alexander  III's  Gesandt  hos 


Chronica  Rogeri  de  Houedene.    Ed.  Stubbs.  III.  p.  271. 


OM  HISTORIESKRIVEREN  ^THEODRICUS  MONACHUS". 


409 


Ludvig  VII*,  og  at  han  berettes  ved  den  Leilighed  at 
have  været  Abbed  Vilhelms  Gjest  i  et  Genovevakirken 
tilhørende  Huus^.  Dog,  det  forstaar  sig,  dette  Bekjendt- 
skab  fremsætter  jeg  kun  som  en  svag  Mulighed. 

Reisen  til  Rom  gik  for  sig,  men  om  dens  virkelige 
Begivenheder  vides  Intet.  Kun  erfare  vi,  at  Sendemæn- 
dene  paa  Hjemreisen,  der  skal  have  fundet  Sted  i  Vin- 
teren 1196 — 1197,  angives  at  være  ledsagede  af  en  Car- 
dinal-Legat  Fidentius.  Denne  Cardinal  døde  i  Danmark, 
og  hans*  Dødsdag  (som  sædvanligt  ikke  Aar  et)  opføres 
i  det  lundske  Necrologium  under  19  Februar-;  men  om 
han  just  er  død  og  begraven  ved  Erkesædet,  er  dermed 
ikke  givet.  I  Sverres  Saga  (Cap.  128)  omtales,  at  hele 
Reiseselskabet  døde  i  Danmark,  og  at  saa  bagetter  nogle 
danske  Mænd  kom  til  Sverre  med  Pavebreve,  hvilke 
Biskop  Thore  og  Richard  skulde  have  „pantsat"  for 
Penge  i  Danmark;  Brevene  vare  af  et  for  Kongen  gun- 
stigt  Indhold,  og  denne  lod  dem  derfor  oplæse  og  be- 
kjendtgjøre.  „Kongen  sagde",  heder  det  videre,  at  han 
havde  „spurgt  for  vist",  at  Oardinalen  og  Biskop  Thore 
havde  været  i  Gjestebud  hos  en  Præst,  og  at  der  om 
Aftenen  var  kastet  Gift  i  deres  Drik,  hvoraf  de  alle  døde. 

Saa  meget  er  i  ethvert  Fald  sikkert,  at  Biskop 
Thore  aldrig  mere  kom  tilbage  til  Norge,  og  at  en  ny 
Biskop  i  Hamar-  Ivar,  kort  efter  indsattes.  Om  Thore 
virkelig,  som  „Kongen  sagde",  er  død  samtidig  med  Car- 


Hermann  Reuter,  Gresch.  Alexanders  III  und  der  Kirche  seiner 

Zeit,  I.  (2.  Ausg.).     Lpz.  1860.     S.  207. 

A.  Damborg,  Abbed  Vilhelms  Levnet  (i  Herlufsholms  Program 

18G7)    S.    18.      Forf.  citerer  desværre  ikke  sin  Kilde,  og  i  den 

latinske    Biographi  i  Acta  Sanct.  (Ser.  R.  D.  V)  har  jeg  ikke 

gjenfundet  Stedet. 

Libri  memoriales  capitidi  Lundensis,  udg.  af  0.  Weeke,  S.  39. 


410 


LUDVIG  DAAE. 


dinalen,  faar  staa  derhen.  At  hans  Død,  som  ovenfor 
anført,  i  St.  Victors  Necrologium  henføres  til  31  August, 
medens  Cardinalens  i  det  Lundske  opføres  under  19  Febr.  ^, 
er  i  ethvert  Tilfælde  værd  at  bemærke,  ligesom  ogsaa,  at 
den  eneste  af  de  for  de  tre  norske  Prælater  i  Gallia 
Ohristiana.  anførte  Dødsdage,  som  vi  kunne  jevnføre 
med  hjemlige  Kilder,  nemlig  Erkebiskop  Thore  Ts, 
ganske  rigtig  stemmer  med  den  i  Necrologiet  i  Ser. 
R.  D.  II.  p.  514  anførte,  hvilket  naturligviis  taler 
for,  at  ogsaa  de  to  øvrige  Dage  ere  rigtige.  Vi 
skulle  her  ikke  dvæle  ved,  at  de  ^pantsatte"  Pave- 
breve  utvivlsomt  vare  forfalskede,  ei  heller  ved  den 
mod  Sverre  for  de  paafaldende  Dødsfald  rettede  Mis- 
tanke. Derimod  være  det  tilladt  at  erindre,  at  Danmark 
under  de  forhaandenværende  Omstændigheder  var  et  Land, 
som  det  for  Biskop  Thore  —  forudsat,  at  han  virkelig 
fremdeles  stod  paa  Sverres  Parti  —  ikke  kunde  være 
ublandet  behageligt  at  besøge,  især  om  han  skulde  færdes 
i  Lunds  og  Roskildes  Stifter.  Thi  her  opholdt  sig  jo 
hans  egen  landflygtige  Metropolitan  og  sandsynligviis  gamle 
Ven  Erik,  her  havde  Biskop  Nicolaus  allerede  indledet 
Baglernes  Oprør,  og  her  —  havde  han  sin  fordums 
„socms".  Abbed  Vilhelm,  der  havde  skrevet  i  Erkebiskop 
Eriks  Navn  til  Paven  og,  ligesom  Erkebiskop  Absalon, 
høilig  var  forbitret  paa  Kong  Sverre,  og  som  derfor  i  høi 
Grad  maa  have  misbilliget,  at  hans  gamle  Staldbroder 
havde  været  med  at  krone  den  bansatte  JSverre  Præst  og 
var  reist  til  Rom  i  hans  Ærinde.  Porøvrigt  havde  Vilhelm 
selv  for  ikke  længe  siden  været  i  Rom  i  Anledning  af  den 


I  det  Lundske  Necrologium  (Weeke,  1.  c,  S.  154)  anføres  en 
Thore  Noricus  som  død  15  Juni;  men  det  har  vistnok  været 
en  Lægmand,  da  ingen  geistlig  Titel  tilføies.  Nogen  Richard 
findes  ei  i  hint  Necrologium. 


OM  HISTORIESKRIVEREN  «THEODRICUS  MONACHUS". 


411 


bekjendte  Sag  mellem  Philip  Augustus  og  hans  danske 
Dronning  Ingeborg.  Vilhelm  var  i  Rom  1194  ora  Høsten 
Og  drog  derfra  til  sit  Fædreland  Frankrige.  Men,  da 
Cardinal  Pidentius  kom  til  Danmark,  var  Vilhelm  atter 
ved  sit  Sæde,  hvilket  vi  erfare  af  et  Brev  fra  ham  selv 
til  Erkebiskop  Absalon,  hvori  han  heftigt  klager  over 
Cardinalens  Opførsel  mod  hans  Kloster,  af  hvilket  denne 
havde  fordret  formentlig  uberettigede  Ydelser^  Har  alt- 
saa  Biskop  Thore  virkelig  været  Cardinalens  Ledsager, 
maa  han  paany  være  kommen  i  Berøring  med  Vilhelm 
og  det,  som  det  synes,  under  lidet  hyggelige  Forholde. 
Men  hele  Sagen  med  Gesandtskabets  Hjemreise  er  dunkel. 
Det  er  kun  i  Sverres  Saga,  at  man  hører  noget  om 
Beisen,  samt  at  den  skulde  være  foretaget  just  i  Kongens 
Interesser,  og  Sverres  Saga  hører  tilvisse,  hvor  det  gjelder 
Forholdet  til  Pavon  og  Kirken,  til  de  grumsede  Kilder. 
Om  vor  Biskops  sidste  Dage  er  det  overhovedet  vanskeligt 
at  danne  sig  en  klar  Forestilling. 

Forsøg  af  den  Art,  som  nærværende,  lykkes  under- 
tiden. Biskop  Engelstoft  har  til  Evidents  godtgjort,  at 
Paulus  Heliæ  er  Forfatter  af  den  Skibyske  Krønike, 
Gustav  Storm  ligeledes,  at  det  politiske  Skrift  af  1656; 
„Norges  Rige  Arverige"  er  skrevet  af  Jens  Dolmer. 
Maaskee  er  de  mislykkede  Forsøgs  Tal  større.  Til  hvil- 
ken Klasse  mit  Forsøg  vil  komme  til  at  høre,  kan  jeg 
ikke  selv  vide  eller  forudsee.  Skulde  jeg  imidlertid  have 
været  heldig,  da  vil  den  hidtil  saakaldte  „Thjodrek 
Munk**  være  forvandlet  til  „Thore  Biskop"  og  fra  en  obscur 
Klostermand  til  en  interessant  historisk  Personlighed. 


Ser.  R.  D.  VI.  p.  21—23. 


HiBt.  Tidsskr.  3.  R.  III.  27 


MUNAAN  BISKOPSSØN 

OG 

FRU  RAKGKID  SKULESDATTER. 

AF 
LUDVIG  DAAE. 


Af  alle  de  Høitideligheder,  som  Norges  ældre 
Historie  kjender,  har  ingen  fundet  en  saa  udførlig  og 
paalidelig  Skildring  som  Kong  Haakon  Haakonssøns 
Kroning  i  Bergen  den  29  Juli  1247,  hvis  hele  Ceremo- 
niel  er  saa  nøiagtigt  og  omstendelig  beskrevet  i  hans 
herlige  Saga.  Hvad  vi  her  savne,  er  alene  nærmere 
Efterretninger  om  forskjellige  af  de  ved  Anledningen 
nævnte  Personer.  Saadanne  Oplysninger  har  imidlertid 
Sagaens  Forfatter  ikke  tænkt  paa  at  give,  deels,  fgrdi 
han  altid  først  og  fremst  beskjæftiger  sig  med  Kongen 
selv,  deels,  fordi  han  vistnok  har  forudsat  dem  bekjendte 
for  sine  samtidige  Læsere. 

Her  skal  nu  fremsættes  nogle  Formodninger  an- 
gaaende  to  af  disse  Personer. 

Den  første  af  dem  er  „Munaan  Biskopssøn". 
Han  optræder  ved  Kroningen  som  en  af  de  ni  tilstede- 
værende Lendermænd.  Disse  opregnes  i  Sagaen  i  følgende 
Orden :  1)  Gaut  Jonssøn,  2)  Lodin  Gunnessøn,  3)  Peter 
Paalssøn,  4)  Gunnar  Kongsfrænde,  5)  Munaan  Biskops- 
søn, 6)  Finn  Gautssøn,  7)  Brynjolv  Jonssøn,  8)  Jon 
Drotning,  9)  Sigurd  Biskopssøn.     Allerede  paa  Forhaand 


MUNAAN  BISKOPSSØN. 


413 


maatte  man  slutte,  at  disse  Lendermænd  i  Sagaen  ere 
opregnede  efter  deres  indbyrdes  Anciennetet,  og  en  Un- 
dersøgelse  vil  fuldstændig  bekræfte  dette:  Gaut  Jonssøn 
{af  Mel)  og  Lodin  Gunnessøn  vare  Lendermænd  allerede 
1217,  Peter  Paalssøn  (af  Giske)  allerede  1221,  Gunnar 
Kongsfrænde  i  1239;  de  fem  sidste  (af  hvilke  No.  6  var 
Søn  af  No.  1)  ere  blevne  det  i  1240  eller  senere^. 

Ved  Kroningen  sees  imidlertid  fire  af  Lendermæn- 
<lene  at  være  blevne  udmærkede  fremfor  ældre  Colleger, 
idet  de  indbære  den  første  Ret  ved  Gjestebudet.  Disse 
fire  vare:  1)  Munaan  Biskopssøn  (No.  5  af  de  9),  2) 
Brynjolv  Jonssøn  (No.  7),  3)  Gunnar  Kongsfrænde  (No. 
4)  og  4)  Sigurd  Biskopssøn  (No.  9).  De  ere  blevne 
foretrukne  ikke  alene  for  ældre  Colleger,  men  ogsaa  for 
meget  høibaarne  Mænd  blandt  disse,  saaledes  for  Peter 
Paalssøn,  der  dog  tilhørte  Arnmødlingernes  berømte 
Æt  paa  Giske.  Grunden  til  en  saadan  Udmærkelse,  paa 
hvilken  der  ganske  vist  baade  er  sat  Pris  og  givet  Agt, 
kan  neppe  have  været  nogen  anden,  end  den,  at  disse 
fire,  hvilket  den  forøvrigt,  som  man  maa  tro,  oprindelig 
lavættede^  Gunnar  Kongsfrændes  Tilnavn  for  hans  Ved- 
kommende synes  at  antyde,  ved  Slægtskab  eller  Gifter- 
maal,  der  nu  ei  nærmere  kjendes,  maa  have  staaet  Konge- 
huset nærmere  end  de  øvrige. 

Men  ogsaa  fremfor  de  tre  andre  Lendermænd  ud- 
mærkes  Munaan  Biskopssøn  yderligere  paa  flere  Maader. 
Han  nævnes  ei  alene  som  den  første  blandt  de  fire,  men  han 


*  Man  sammenligne   Gr.  Storms    Liste   over  norske  Lendermænd 
i  Norsk  hist.  Tidsskr.  2.  R.  IV. 

*  Man   erindre    Skule    Jarls   haanlige    Ord   til    ham    i    Haakon 
Haakonssøns  Saga  Cap.  147  (Flatøb.  III.  S.  108). 

27* 


414 


LUDVIG  DAAE. 


gaar  under  Processionen  i  Kirken  ved  Siden  af  Kongens? 
uægte  Søn  Sigurd,  idet  disse  to  bære  Sceptrene,  hvorefter 
den  unge  Kong  Haakon  og  Knut  Jarl  bære  Regalierne, 
Kronen  og  Sværdet.  Og  ved  Maaltidet  er  han  en  af  de 
fire  Mundskjænke,  der  fylder  det  første  Bæger  for  Kongen^. 
Cardinalen,  Dronningen  og  Erkebiskoppen.  Mellem  disse 
Mundskjænke  er  Munaan  vistnok  kun  den  fjerde,  men  de 
tre  første  ere  vel  at  mærke  ikke  ringere  Mænd  end  de 
nys  nævnte  Medlemmer  af  Kongefamilien :  den  unge  Kong 
Haakon,  Knut  Jarl  og  Sigurd  Kongssøn.  Med  andre 
Ord:  Munaan  nyder  ved  Kroningsfesten  Udmærkelser 
som  ingen  anden  Person  udenfor  de  ligefrem  fyrstelige. 

Hvad  der  forøvrigt  vides  om  Munaan,  er  ganske 
lidet,  og  udenfor  Sagaen  selv  forekommer  han  ikke  i  noget 
Kildeskrift.  Han  nævnes  første  Grang  i  1236  som  Sys- 
selmand  paa  Oplandene.  Derefter  see  vi  ham  som 
Kongens  tro  Tilhænger  under  Hertug  Skules  Oprør. 
Han  paagriber  paa  Hamar  den  urolige  og  rænkefulde 
Abbed  Bjørn  fra  Nidarholra,  sender  Knut  Jarl  og  Arn- 
bjørn  Jonssøn  den  første  Tidende  om  Skules  Tog  mod 
det  Søndenfjeldske  og  Oslo  og  forener  sig  siden  i  Nær- 
heden af  Tønsberg  med  Kongen,  da  denne  seiler  fra  Bergen 
til  Oslo,  og  har  saa  rimeligviis  deltaget  i  det  sidste  af- 
gjørende  Hovedslag  ved  den  sidstnævnte  By.  I  1247 
møde  vi  ham  saa  ved  Kroningen  som  Lendermand,  men 
derpaa  forsvinder  han  af  Historien  og  kan  derfor  vel 
ikke  antages  at  have  levet  mange  Aar  efter  denne  Høi- 
tidelighed. 

Som  „Biskopssøn"  maa  han  være  uægte  født,  med- 
mindre,  hvad  der  jo  er  lidet  rimeligt,  hans  Fader  skulde 
have  været  gift  før  Indtrædelsen  i  geistlig  Stand.  Hvilken 
Biskops    Søn    han    har    været,    siges   intetsteds.     Munchs- 


MUNAAN  BISKOPSSØN. 


415 


Ojetning^,  at  ban  skulde  være  en  Søn  „enten"  af  Biskop 
Ragnar  af  Hamar  (f  c.  1189)  „eller''  af  dennes  Etter- 
følger Thore  (f  1197)  har  ingen  anden  Støtte  end  den, 
at  Munaan  først  optræder  som  Sysselmand  paa  Hede- 
marken, og  kan  derfor  ingen  videre  Opmærksomhed  for- 
tjene. Mere  kunde  tale  for  Storms  Formodninga,  at  han 
var  en  Søn  af  Biskop  Åskell  af  Stavanger  (1226—1254), 
<ier  stod  i  høi  Gunst  hos  Kong  Haakon,  og  som  havde  en 
Broder  af  det  meget  sjeldne  Navn  Munaan^;  men  det 
«ynes  dog  ikke  at  vfiere  ximeligt,  at  Askell,  der  første 
{rang  nævnes  1223  som  Kongens  Oapellan,  skulde  have 
været  gammel  nok  til  at  have  en  Søn,  der  var  bleven 
Sysselmand  senest  1236. 

Som  vi  allerede  have  seet,  var  Munaan  ikke  den 
-eneste  Biskopssøn,  der  i  1247  var  Lendermand;  ogsaa 
-en  anden  saadan,  Sigurd  (Søn  af  den  afdøde  Erkebiskop 
Peter  af  Husastad),  optræder  jo  som  saadan  og  det  som 
«n  af  de  fire,  der  indbar  den  første  B;et.  I  en  senere 
Tid  vil  man  ogsaa  møde  Thore  Haakonssøn,  Erkebiskop 
Haakons  Søn,  i  meget  høie  Stillinger;  men  Munaan  bliver 
dog  i  saa  paafaldende  Grad  fremdragen,  at  man  deels 
(hvorom  mere  nedenfor)  maa  tænke  paa  en  i  særegen 
Grad  fornem  Biskop  som  hans  Fader,  deels  og  fornemme- 
lig maa  antage,  at  han,  hvis  Frue  intetsteds  nævnes,  har 
været  gift  med  en  Kongehuset  meget  nær  staaende  Dame. 

Da  Kong  Haakon  i  1225  holdt  Bryllup  (ligeledes  i 
Bergen)  med  Margrete  Skulesdatter,  erfare  vi  af  Sagaen, 


D.  n.  F.  Hist.  III.  Deel,  S.  901. 

Norsk  hist.  Tidsskrift  2.  R.  IV.  S.  178. 

Jeg    skulde   nærmest  tro,   at  dette  Navn  er  kommet  til  os  fra 

England;   thi  i   Ser.  It.  D.  V.  57    omtales  en  „Sanctu8  Mona. 

nus  scotus,  S.  Andreae  fani  archidiaconus",  der  i  det  9de  Aarh- 

fandt  Martyrdøden  for  hedenske  Vikinger. 


416 


LUDVIG  DAAE. 


at  der  ved  Gjestebudet  herskede  Adskillelse  mellem  Kjøn^ 
nene,  idet  den  kongelige  Brudgom  beværtede  alle  Mænd 
i  Juleballen,  medens  den  nye  Dronning  og  alle  Kvin- 
derne  spiste  i  Sommerhallen,  ligesom  ogsaa  alle  Kloster- 
mænd  i  en  Stue  for  sig  selv.  Nu,  ved  Kroningsveitslen 
i  1247,  sade  Damerne  tilbords  i  samme  Hal  som  Mæn- 
dene;  ogsaa  Klosterfolket,  baade  Abbeder  og  Abbedisser 
fik  sin  Plads  der.  De  Damer,  som  særskilt  iiævnes,  ere 
alle  fyrstelige:  ved  Kongens  venstre  Side  sad  Dronning 
Margrete,  saa  hendes  Moder  Hertuginde  Ragnhild,  saa 
Kongeparrets  ægte  Datter,  Jomfru  Christine,  dernæst 
Kongens  uægte  Datter,  Fru  Cecilia,  dengang  Enke  efter 
Hr.  G-regorius  Andressøn,  endelig  Fru  Rangrid,  Hertug 
Skules  yngste  Datter-.  Derefter  kom  Abbedisserne  og 
saa  „andre  Koner".  Ora  denne  Fru  Rangrid  vides,  trods 
hendes  fornemme  Fødsel  og  hendes  høie  Stilling  som 
Kongens  Svigerinde,  egentlig  saare  Lidet  eller  næsten 
Intet.  Vi  erfare,  at  hun,  da  Skule  gjorde  Oprør,  af  håra 
tilligemed  sin  Moder  midlertidig  anbragtes  i  Helgeseter 
Kloster,  som  et  sikkert  Sted,  og  her  har  hun  sandsynlig- 
viis  oplevet  Faderens  ulykkelige  Bortgang  og  Klostrets 
Brand.  Hun  kaldes  allerede  ved  den  Tid  „Frue",  men 
dette  er  rimeligviis  en  Anachronisme  af  Sagaens  For- 
fatter; thi  dersom  Skule  havde  havt  en  Svigersøn  forudea 
Kongen,  vilde  en  saadan  neppe  være  bleven  uomtalt  i 
disse    Aars    stormfulde    og    meget    udførlig    fortalte   Be- 


At  hun  var  dette,  siges  ikke  ligefrem  i  Kong  Haakons  Saga, 
skjønt  man  allerede  af  denne  kan  slutte  det ;  Keyser  (D^  n^ 
Kirkes  Hist.  I.  S.  369)  antager  endog  Dronningen  for  den  eneste 
af  Skules  Døtre,  der  overlevede  ham.  Men  det  udtales  ud- 
trykkelig  i  Fagrskinna  (S.  147):  „Born  Skula  hertoga  var 
Margreta  drottning,  er  Håkon  konungr  å,  Ingirid,  Rangri". 
Ingirid  havde  som  bekjendt  været  gift  med  Knut  Jarl. 


MUNAAN  BISKOPSSØN. 


417 


givenheder.  I  1247  finde  vi,  som  sagt,  Fru  Rangrid 
igjen  ved  Kroningen,  raen  siden  forekommer  heller  ikke 
hendes  Navn  tiere  i  Historien,  P.  A.  Munch ^  har  for- 
modet, at  hun  i  1247  var  Abbedisse  i  det  af  Faderen 
stiftede  Kloster  paa  Rein,  en  Stilling,  som  bendes  Faster 
Sigrid  vides  virkelig  at  have  indtaget.  Denne  Formod- 
ning har  imidlertid  ingen  anden  Støtte  end  den  anførte 
Oplysning  i  Sagaen,  at  umiddelbart  efter  Fru  Rangrid 
havde  Abbedisserne  sin  Plads  ved  Bordet.  Men  den 
høie  Plads  vilde  disse  have  faaet,  hvadenten  Fru  Rangrid 
havde  været  tilstede  eller  ikke;  thi  det  var  kun  den,  der 
tilkom  dem  efter  deres  Rang,  ligesom  man  ogsaa  vil 
finde,  at  Abbederne  havde  en  meget  høi  Plads.  Og  om- 
vendt behøvede  Fru  Rangrid  ikke  at  være  Abbedisse  for 
at  sidde,  hvor  hun  sad ;  thi  hendes  Plads  fulgte  af  hendes 
Stilling  som  Hertugdatter  og  Dronningens  Søster.  Denne 
Munchs  Gjetning  kan  derfor  sættes  ud  af  Betragtning. 
Havde  hun  været  Abbedisse,  vilde  Sagaen  ikke  have  ud- 
trykt  sig,  som  den  gjør:  pd  fru  Rangridr,  på  abbadisar 
osv.,  men  pd  adrar  abbadisar^, 

Paa  et  senere  Punct  i  sin  Historie-  er  imidlertid 
Munch  bleven  opmærksom  paa,  at  der  om  en  i  Kong 
Erik  Magnussøns  Tid  forekommende  Stallar  ved  Navn 
Olaf  (paa    „ Stein"),    om    hvem    der    i  islandske  Kilder 


N.  F.  Hist.  IV,  1.  S.  30. 

Underlig  nok  vil  man,  (hvad  Munch  selv  neppe  har  skjænket 
nogen  Opmærksomhed),  finde,  at  ogsaa  Torfæus  (Hist.  rer. 
Norv.  IV.  p.  249)  har  faldet  paa  en  lignende  Tanke,  idet  han 
siger:  „Rangeidi8,  postea  abbatissa^\  men  det  er  kiin  en  In- 
curie,  da  han  ikke  nævner  Abbedisserne  som  tilstedeværende 
og  altsaa  har  læst  Ordene  i  det  foreliggende  Haandskrift  saa 
flyg^igt,  at  der  for  ham  fremkom  en  Apposition. 
IV,  2.  S.  122  ^ 


418 


LUDVIG  DAAE. 


(Annalerne  og  Årnes  Saga)^  berettes,  at  han  var  ^kalladr 
Bagneidarson''.  Af  den  Omstændighed,  at  en  saa  høit- 
staaende  Mand  benævnes  metronymisk,  sluttede  han  saa, 
sandsynligviis  med  Føie,  at  Moderen  maatte  have  været  en 
meget  fornem  Dame,  og  da  ingen  anden  saadan  af  det 
Navn  ved  den  Tid  er  at  finde,  antog  han  Olaf  for  en  Søn 
af  Fru  Rangrid.  Som  Følge  heraf  maatte  da  Munch  modi- 
ficere  sin  Formodning  om  Rangrids  Stilling  som  Abbe- 
disse derhen,  at  hun  først  „  senere"  var  ble  ven  dette,  efter 
tidligere  at  have  været  gift. 

I  denne  min  Undersøgelse  vil  jeg  ikke  videre  op- 
holde  mig  ved  Olaf  Stallar. .  Jeg  finder  Munchs  For- 
modning ret  sandsynlig;  men  denne  taler  hverken  for  eller 
imod  min  følgende  Hypothese.  Derimod  vil  jeg  minde 
om,  at  der  omkring  1300  nævnes  en  Ridder,  Hr.  Niko- 
las paa  Huseby,  en  Gaard,  der  aabenbart  maa  søges 
i  Throndelagen,  men  ingenlunde  saaledes  som  Munthe* 
har  gjort,  med  Sikkerhed  kan  siges  at  have  været  Einar 
Thambeskjelves  gamle  Sæde,  Huseby  i  Børseskogn,  men 
ligesaavel  kan  have  været  f.  Ex.  Huseby  i  Budviken. 
Denne  Hr.  Nicolas  forekommer  i  tre  Diplomer.  I  det 
ene,  som  er  udateret,  men  ældre  end  1299,  omtales  han 
i  Anledning  af  en  testamentarisk  Gave  til  Nidaros  Dom- 
kirke^; i  det  andet  (c.  1295)  nævnes  han  tilligemed  (den 
senere    Ridder)    Viljam    af   Torgar  og  en  Lagmand,  som 


'  Isl.  Ann.  Storms  Udgave  S.  338  o^  flere  andre  Steder.  Bi- 
skupa  Sogur  I.  S.  708  %.  Denne  Mand  forekommer  allerede 
ved  1273  (i  Bnidstykkerne  af  Magnus  Lacrabøters  Saga)  og 
døde  efter  Annalernes  Vidnesbyrd  1J1)9.  Om  hans  sandsynlige 
Giftermaal  med  en  Fru  Magnhild  Hallkelsdatter  kan  henvises 
til  Munch. 

«     Samll.  til  I).  N.  F.  Spr.  o.  Hist.  IV.  S.  :)48. 

3     Dipl.  Norv.  II.  S.  40. 


MUNAAN  BISKOPSSØN. 


4iy 


den,  der  paa  Chorsbrødrenes  Vegne  har  tilbudt  Erkebiskop 
Jørund  et  Forlige,  og  i  det  tredie*  (1301)  medforsegler 
han  et  Document,  atter  i  Anledning  af  Erkebiskoppens 
og  Chorsbrødrenes  bekjendte  Strid.  Hvad  der  i  det  Emne, 
som  her  behandles,  bliver  interessant,  er  den  Omstændig- 
hed,  at  ved  det  første  af  disse  Breve  (i  vort  Rigsarchiv) 
er  hans  Segl  bevaret,  om  end  med  mutileret  og  vistnok 
ulæselig  Omskrift.  Men  dette  Segl  (Contrasigil)  viser  en 
Løve  og  ligner  nøiagtigt  Hertug  Skules,  ja  det 
endog  i  den  Grad,  at  H.  J.  Huitfeldt-Kaas  tror  sig  for- 
visset om,  at  Skules^  og  Hr.  Nicolas^s  bevarede  Sigiller 
maa  være  Aftryk  af  en  og  den  samme  Stamp.  Her 
maa  det  altsaa  ligge  overmaade  nær  at  formode,  at  Seglet 
er  gaaet  i  Arv,  og  at  Hr.  Nicolas  har  været  en  Descen- 
dent af  Skule.  Allerede  Schøning  har  studset  ved  Synet 
af  Sigillet  og  udbryder:  „Nicolas  k  Husaby  var  en  for- 
nem Adelsmand  og  førte  i  sit  Skjold  en  Løve"*,  hvorimod 
Munch  intetsteds  omtaler  denne  Hr.  Nicolas.  Derimod 
har  Storm  i  sin  høist  interessante  Tydning  af  Gravstenen 
fra  Fjære ^  i  Forbigaaende  omtalt  ham  med  de  Ord: 
„Det  ligger  nær  at  gjette  paa,  at  Nicolas  er  en  Ætling 
af  Hertug  Skule,  altsaa  rimeligviis  af  hans  uægte  Søn 
Peter".  For  mit  Vedkommende  bifalder  jeg  vel  den 
første  Deel  af  Storms  Formodning,  men  er  mindre  til- 
bøielig  til  at  gaa  med  paa  den  sidste.     Haakon  Haakons- 


Dipl.  Norv.  III.  S.  41. 

Dipl.  Norv.  III.  S.  51. 

Af  bildet  i  Thorkelins  Dipl.  II.  Tab.  III;  men  dennes  Forsøg  paa 

at  læse  Omskriften,  der  ogsaa  her  er  mutileret,  er  vistnok  lige- 

saa  uheldig  som  Munthes  (1.  c.)  paa  at  tyde  Hr.  Nicola8's. 

Beskrivelse  over  Throndhjems  Domkirke  S.  01  (Tillægget). 

Norsk  hist.  Tidsskr.  2.  K.  III.  S.  210. 


420 


LUDVIG  DAAE. 


søns  Saga^  synes  nemlig  bestemt  at  antyde,  at  Efter- 
kommere  af  Skule  ikke  fandtes  i  Mandslinjen.  Jeg  maa 
derfor  snarest  tro,  at  Nicolas  har  været  Fru  Rangrids  Søn. 

Om  man  nu  vil  see  sig  om  efter,  hvad  der  kunde 
bringe  lidt  mere  Besked  om  denne  Hr.  Nicolas,  og  derfor 
leder  efter  andre  Steder,  hvor  en  Ridder  af  samme  Navn 
maatte  forekomme,  møder  man  først  en  Hr.  Nicolaus, 
der  i  1285  nævnes  som  Medlem  af  Kong  Erik  Magnus- 
søns  Raad.  Men  med  ham  kan  neppe  Hr.  Nicolas  paa 
Huseby  identificeres.  Munch  har  nemlig  vist  Ret  i,  at  denne 
Nicolaus  er  den  samme  som  Nicolas  Jute,  der  forekommer 
som  Kongens  Raad  ogsaa  1287,  og  som  han  antager  at 
være  en  med  Dronning  Ingebjørg  indkommen  dansk 
Mand^.  Heller  ikke  paa  en  Hr.  Nicolas,  ved  denne  Tid 
Lagm_andi  Bergen,  kan  her  tænkes.  Men  ved  samme  Tid, 
som  Hr.  Nicolas  „paa  Huseby'*,  levede  ogsaa  en  Ridder, 
Hr.  Nicolas  Munaanssøn.  Han  nævnes  i  et  Docu- 
ment  af  1322  som  da  død  (rimeligviis  for  flere  Aar  siden), 
og  som  hans  efterlevende  Enke  nævnes  en  Fru  Magnhild 
Ketilsdatter,  tidligere  gift  med  en  Arnbjørn  og  med  den 
sidstnævnte  Moder  til  den  i  Haakon  Magnussøns  Tid  be- 
kjendte  Cancellist  og  Ridder  Hr.  Baard  Peterssøns  Hustru 
Margreta^. 

Nu  er  Spørgsmaalet:  Kan  Hr.  Nicolas  paa 
Huseby  og  Hr.  Nicolas  Munaanssøn  antages  for 
en  og  samme  Person  ?  Er  Hr.  Nicolas  paa  Huseby,  der 
førte  Skules  Vaaben,  virkelig  =  Hr.  Nicolas  Munaanssøn, 
da  maa  vistnok  Munaan  Biskopssøn  og  Fru  Rangrid  Skules- 
datter  have  været  Ægtefolk ;  thi  Hr.  Nicolas  Munaanssøn 
kan  ikke  lettelig  have  været  Søn  af  nogen  anden  Munaan.^ 

'    Platøbogen  III.  S.  162. 

2  D.  N.  F.  Hist.  IV,  2.  S.  122. 

3  Dipl.  Norv.  III.  S.  129. 


MUNAAN  BISKOPSSØN. 


421 


Herfor  synes  ogsaa  i  og  for  sig  selv  meget  at  tale. 
Fru  Rangrids  intetsteds  nævnte  Mand  maa  have  været 
en  Person  paa  et  høit  Trin  i  Samfundet,  og  et  saadant 
indtog  Munaan  unegtelig  i  1247.  Og  omvendt  synes 
hans  paafaldende  Plads  ved  Kroningen,  som  allerede 
ovenfor  bemærket,  lettest  at  kunne  forklares  ved  et  saa 
fornemt  Giftermaal.  Men  der  er  her  endnu  flere  Sand- 
synlighedsgrunde  tilstede.  Af  disse  vil  jeg  strax  nævne, 
at  der  i  1319  ved  det  store  Møde  i  Oslo  og  ved  flere 
Leiligheder  omkring  den  Tid  forekommer  en  Hr.  M  u- 
naan  Baardssøn^,  paa  hvem  det  efter  Tidsregningen 
passer,  naar  jeg,  hvad  der  er  høist  rimeligt,  antager  ham 
for  en  Sønnesøn  af  Munaan  Biskopssøn.  Nu  vilde  Baard 
være  et  meget  naturligt  Navn  for  en  Søn  af  Fru  Rangrid, 
som  vel  ikke  let  vilde  have  opkaldt  sin  Fader  Skule,  til 
hvis  Navn  kun  triste  Minder  knyttede  sig,  men  for  hvem 
det  laa  desto  nærmere  at  opkalde  sin  Farfader  Baard 
Guttormssøn  paa  Rein. 

Og  nu  videre.  Hvilken  Biskop  ligger  det  saa  til- 
sidst  nærmest  at  antage  som  „ Munaan  Biskopssøns"  Fader? 
I  mine  Tanker  giver  „Hr.  Nicolas  Munaanssøn"  et 
Fingerpeg  i  denne  Retning  ved  sit  Døbenavn,  ligesom 
„Hr.  Nicolas  paa  Huseby"  har  givet  det  ved  sit  Vaaben. 
Jeg  tænker  da  paa  —   „  Bagler  bispen"  Nicolas  i  Oslo 


^  Munaan  Baardssøn  nævnes  foruden  ved  Mødet  i  Oslo  ogsaa  i 
1317  (DipLNorv.  IL  S.  109),  i  1321  (ibid.  III.  S.  122)  og  1327 
(ibid.  I.  S.  122).  I  1330  har  „Hr.  Munaan"  en  Ombudsmand 
paa  Ringerike  (ibid.  XI.  S.  23).  Om  imidlertid  Udgiverne  have 
Ret,  naar  de  uden  lidere  betegner  ham  som  hørende  til  Fami- 
lien Stumpe,  tør  være  tvivlsomt,  skjønt  rigtignok  Navnet 
Munaan  senere  forekommer  i  denne  Æt,  der  ligesom  Bolternes 
sandsynligviis  har  været  beslægtet  med  Munaan  Biskopssøn 
eller  ligefrem  stammer  fra  ham. 


422 


LUDVIG  DAAE. 


som  Munaans  Fader.  For  det  første,  fordi  Nicolas  var 
den  mest  høiættede  af  alle  norske  Biskopper  og  ikke  alene 
var  af  gammel  Lendermandsfamilie,  men  hvad  mere  var, 
en  af  svensk  Kongeblod  udsprungen  norsk  Dronnings 
Søn  og  Kong  Inges  Halvbroder  og  endelig  Morbroder  af 
Baglerkongen  Philip,  der  var  gift  med  Sverres  Datter-. 
Og  ganske  særlig  Vegt  lægger  jeg  tillige  paa,  at  en  nær 
Frænde  netop  af  den  samme  Biskop  Nicolas,  Hr.  Gre- 
gorius  Andressøn,  blev  anseet  værdig  til  at  ægte  Kong 
Haakons  Datter  Cecilia.  Antages  nu  Munaan  for  Biskop 
Nicolas's  Søn,  bliver  hans  Ægteskab  med  Fru  Rangrid 
aabenbart  endnu  sandsynligere;  thi  for  Kongehuset  vilde 
det  have  været  naturligt  at  søge  sine  Svogerskaber  i  en 
saadan  snevrere  Kreds  af  Landets  Aristokrati.  Munaans 
og  Bangrids  Forbindelse  har  da  været  den  tredie  mellem 
Stovreims-Ætten  og  Kongefamilien.  Og  det  sjeldne  Navn 
Munaan  har  ikke  været  Nicolas  fremmed ;  thi  Biskoppen  stod 
netop  i  nært  Forhold  til  en  anden  fornem  Familie,  hvori 
hint  Navn  forekommer,  nemlig  Ænes-Ætten  fra  Hardanger. 
Til  denne  hørte  Munaan  Gautssøn,  Magnus  Erlingssøns 
tro  Kampfælle,  der  sidste  Gang  nævnes  i  den  afgjørende 
Kamp  1184,  i  hvilken  han  tog  en  fremtrædende  Deel. 
Denne  Munaan  Gautssøns  Brodersøn,  den  noksom  be- 
kjendte  Lendermand  Ambjørn  Jonssøn,  først  Baglerhøv- 
ding, men  siden  Kong  Haakons  tro  Tilhænger,  havde 
været  Biskop  Nicolas's  Fostersøn.  At  vor  Munaan  har 
været  opkaldt  efter  Biskoppens  gamle  Partifælle  Munaan 
Gautssøn,  er  derfor  ikke  usandsynligt. 


Det  fortjener  at  bemærkes,  at  Kong  Haakons  Saga  (Flatøbogen 
III.  S.  83)  ved  at  omtale  Nicolas's  Død  særlig  fremhæver 
hans  fornemme  Slægtskab  i  Sverige,  Danmark  og  Norge  og 
dertil  kalder  ham  „inn  mesti  ågætismadr". 


MUNÅAN  BISKOPSSØN. 


423 


Rangrid  Skulesdatter  var  som  anført  sin  Faders 
tredie  Datter.  Den  ældste  af  hendes  Søstre,  Dronning 
Margrete,  var  ved  sit  Bryllup  i  1225  ganske  ung,  født 
rimeligviis  omkring  1210.  Rangrid  har  vel  altsaa  ved 
Faderens  Død  været  nogle  og  tyve  Aar  gammel.  For 
hendes  Giftermaal  har  naturligviis  hendes  Svoger,  Kong 
Haakon,  raadet,  og  det  er  forklarligt  nok,  at  han  til  Ægte- 
skab  med  hende  har  udseet  en  fornem  Mand  blandt  sine 
egne  tro  Tilhængere.  At  Munaan  havde  været  hendes 
Fader  Skules  Fiende,  behøvede  ikke  at  komme  mere  i 
Betragtning,  end  lignende  Forhold  gjorde  det,  dengang 
Kong  Sverres  Søstersøn,  Peter  Steyper,  ægtede  Magnus 
Erlingssøns  Datter,  Ingebjørg. 

Mine  her  fremsatte  Formodninger  kunne  maaske 
aldrig  bevises  til  Evidents.  Men  jeg  tror  at  have  anført 
gode  Sandsynlighedsgrunde  for  dem.  Skulde  de  være 
rigtige,  vilde  det  jo  være  interessant  nok,  at  de  to  store 
Fredsforstyrrere,  Biskop  Nicolas  og  Hertug  Skule,  kom 
i  Svogerskab  efter  Døden! 

Hvis  Munaan  er  Biskop  Nicolas^s  Søn,  har  han  i 
Modsætning  til  denne  fordelagtig  udmærket  sig  ved  sin 
Troskab.  Han  har  deri  lignet  Nicolas's  Fostersøn,  Am- 
bjørn  Jonssøn,  og  i  denne  sandsynligviis  havt  en  god 
Veileder  og  et  godt  Forbillede.  Han  har  aabenbart 
været  temmelig  meget  ældre  end  Fru  Rangrid,  men  dog 
ikke  saa  meget,  at  der  behøver  at  have  været  tilstede 
noget  ligefremt  Misforhold  i  deres  Alder. 


SMAASTYKKER. 


3. 
Harald  Haardraades  paastaaede  Dobbeltgifte. 

Den  sædvanlige  Fremstilling,  stammende  fra  Snorre,  er, 
at  Harald  Haardraade  har  levet  samtidigt  i  Ægteskab  med 
2  Dronninger:  medens  han  opholdt  sig  i  B-usland  paa  sin 
Hjemreise  fra  Grækenland,  ægtede  han  Storfyrst  Jaroslavs 
Datter  Ellisiv  (Elisabeth)  (c.  1045)  og  Aaret  efter  at  han 
blev  Enekonge  (1048)  Thora,  Datter  af  Lendermanden  Thor- 
berg  Arnessøn  paa  Giske;  det  siges  udtrykkeKg,  at  Kong 
Harald  ved  sit  sidste  Hærtog  (til  England  1066)  efterlod 
Thora  hjemme  i  Norge,  men  tog  Ellisiv  med  paa  Søreisen 
over  Nordsøen  og  lod  hende  efter  paa  Orknøerne.  Munch, 
som  uden  nogen  Tvi  vi  har  fulgt  Snorre,  har  dog  gjort  op- 
mærksom  paa,  at  under  hele  Haralds  Regjeringstid  omtales 
aldrig  Ellisiv,  kun  Thora  som  Dronning  —  førend  i  1066 
—  og  han  formoder  derfor,  at  Harald  ved  Hjemreisen  til 
Norge  ikke  har  tåget  Ellisiv  med  sig,  men  først  mange  Aar 
bagefter  —  omkr.  1065  —  har  ladet  hende  hente  til  Norge. 
Endvidere  har  Munch  grebet  den  Efterretning  i  en  Scholie 
til  Adam  af  Bremen,  at  efter  Kong  Haralds  Død  hans  Enke 
har  ægtet  den  danske  Kong  Sven  (Estridssøn),  og  hævder, 
at  denne  Enke  har  været  Ellisiv.  Munch  har  her  ikke  været 
opmærksom  paa,  at  han  derved  lader  Kong  Sven  indgaa 
Ægteskab  i  de  forbudne  Grader  (Ellisiv  var  Datter  af  hans 
Cousine,  idet  den  russiske  Dronning  Ingegerds  Fader  Kong 
Olav  var  Halvbroder  af  Svens  Moder  Estrid)  —  en  Synd, 
som  Kong  Sven  en  Gang  før  havde  begaaet,  men  som  han 
havde  maattet  bøde  haardt  for,  saa  at  man  har  vanskeligt 
^or    at    tro,    at  Sven    en    Gang    til  kan  have  indladt  sig  paa 


SMAASTYKKER. 


425 


saadant,  —  og  det  medens  samme  Prælat  Adalbert  i  Bremen 
virkede,  som  havde  truet  ham  med  Ban  og  tvunget  ham  til 
Skilsmisse.  En  dansk  Historiker,  Dr.  Hans  Olrik,  har  fulgt 
Munch,  uagtet  han  lagde  Mærke  til  Konsekventsen,  men  har 
søgt  at  forklare  den  ved,  at  Adalbert  i  1068  var  en  slagen 
Mand,  som  ikke  længer  vovede  at  tåge  Kampen  op  med 
Kong  Sven,  saaledes  som  han  havde  gjort  20  Aar  forud. 
Ja.  Dr.  Olrik  har  gaaet  et  Skridt  videre  og  hævder,  at  og- 
saa  Kong  Svens  Søn  Olaf  (Hunger)  senere  ægter  Ellisivs 
Datter  og  derved  ligeledes  kommer  i  Skade  for  at  ægte  en 
Slægtning  i  de  forbudte  Grader,  uden  at  nogen  kirkelig  Au- 
toritet rører  paa  sig. 

Man  vil  se,  hvilke  farlige  Konsekventser  vi  ved  disse 
Kombinationer  har  faaet.  Kong  Harald  skulde  have  levet  i 
aabenbart  Bigami,  baade  Kong  Sven  og  hans  Søn  Olaf  skulde 
have  indgaaet  Ægteskab  i  de  forbudne  Led,  uden  at  Kirken 
har  vovet  at  lukke  Munden  op  og  protestere.  Og  det  skulde 
have  skeet  i  det  Ilte  Aarhundrede,  i  det  Tidsrum,  da  Kirken 
opstillede  sine  stærkeste  Prætensioner  paa  ikke  blot  kirkeligt, 
men  ogsaa  verdsligt  Herredømme,  og  de,  som  skulde  have 
forsømt  sin  Pligt,  var  den  mægtige ,  A  dalbert  af  Bremen  og 
selve  Gregor  den  7de  og  hans  Eftermænd!  Og  endnu  mærke- 
ligere:  vi  har  fra  samme  Tid  en  kirkelig  Historiker,  Adam 
af  Bremen,  Adalberts  Biograf,  som  netop  viser,  hvorledes 
Adalbert  vovede  at  optræde  mod  den  danske  og  den  norske 
Konge;  Adam  skildrer,  hvorledes  Sven  maa  efter  Adalberts 
Trusler  lade  sig  skille  fra  sin  Hustru  Gunhild,  og  han  skildrer 
Adalberts  Optræden  mod  Harald,  hvem  han  fremstiller  som 
en  blodig  Tyran.  Men  Adam  ved  hverken  om,  at  Harald 
har  levet  i  Bigami,  eller  at  Sven  Estridssøn  har  begaaet  nogen 
Synd  ved  at  ægte  Haralds  Enke,  og  han  kan  ikke  formodes 
at  have  foi-tiet  disse  Forhold  for  Adalberts  Skyld;  thi  han 
er  ingenlunde  en  blind  Tilhænger  af  denne  Kirkefyrste,  hvis 
Feil  han  tvertimod  har  et  aabent  Øie  for. 

Det  forekommer  mig  ikke  tvilsomt,  at  her  maa  fore- 
findes  en  Feil  i  vor  historiske  Overlevering,  og  jeg  skal  søge 
at  vise  den  enkle  Sammenhæng.  Jeg  skal  sige  Resultatet 
med  engang:  Harald  har  ikke  samtidig  været  gift  med 
to  Hustruer,  men  successivt:  først  med  Ellisiv  og  saa  med 
Thora ;  Haralds  Enke  har  altsaa  været  Thora  Thorbergs- 
datter,   og  hendes  Ægteskab  med  Sven  ligesaavel  som  hendes 


426 


SMAASTYKKER. 


Datters  med  Svens  Søn  Olav  har  været  fuldt  lovligt  og  kirke- 
ligt.  Jeg  skal  søge  at  vise  dette  ved  at  gjenneingaa  de 
historiske  Kilder  i  deres  genetiske  Udvikling. 

Adam  af  Bremen  kjender  intet  til  Harald  Haardraades 
Ægteskabshistorie ;  men  da  han  i  det  hele  skildrer  Harald 
saa  ufordelagtigt;  kan  man  være  sikker  paa,  at  han  ogsaa 
vilde  have  dvælet  ved  hans  ægteskabelige  Liv,  —  hvis  der- 
paa  havde  været  noget  at  udsætte.  Derimod  ved  gamle 
Scholier  til  Adams  Bog,  aabenbart  forfattede  omkr.  1070 — 80, 
at  Harald  under  sin  Hjemreise  fra  Grækenland  (c.  1045) 
ægtede  en  Datter  af  den  russiske  Konge  Gerzlef  (Jaroslav),  og' 
at  Kong  Sven  c.  1068  ægtede  „ Olafs  Moder",  altsaa  Kong 
Haralds  Enke;  men  Scholierne  (som  maaske  er  af  forskjellige 
Forfattere)  ytrer  intet  om,  at  ,,Gerzlefs  Datter"  og  „ Olafs 
Moder''  var  den  samme  Dame,  og  Modsætningen  mellem  dem 
vil  fremgaa  af  de  nordiske   Kilder. 

1  de  ældste  Kongesagaer  (Agi*ip)  fortælles  kun  om 
Harald,  at  han  som  Konge  ægtede  Broderdatter  af  Finn 
(Arnessøn)  paa  Austraat,  som  siden  flygtede  til  Kong  Sven 
og  blev  Jarl  i  Halland,  men  derpaa  blev  fangen  af  Harald 
i  Slaget  ved  Nisaa.  Men  de  større  islandske  Kongehistorier 
ved  vidtløftigere  Besked.  I  „  Kongesagaerne  fra  Magnus  den 
gode''  (Morkinskinna  og  Flatøbogens  Tillæg  fra  15de  Aarh.) 
berettes,  hvorledes  Harald  under  Opholdet  i  Gardarike  ægter 
Jaroslavs  Datter  EUisiv  (med  et  Citat  af  den  samtidige  Stuf 
Skald:  gtdls  tok  Oauta  spialli  gnbtt  ok  hragnings  dbttor). 
Dette  er  skeet  i  Aar  1045  eller  Vinteren  1045—46;  thi 
derefter  fortælles,  at  Harald  den  følgende  Vaar  reiser  til 
Danmark  og  Norge,  og  denne  Reise  foregaar  Vaaren  1046. 
Og  dette  er  den  sidste  Gang,  Ellisiv  omtales;  der 
siges  intet  om,  at  hun  fulgte  sin  Mand  til  Norden;  baade  i 
Danmark  hos  Sven  Estridssøn  og  i  Norge  hos  Kong  Magnus 
optræder  Harald  alene ;  i  Fortællingen  om  det  af  Harald 
arraugerede  Overfald  paa  ham  fra  Svens  Side  er  det  en 
tydelig  Forudsætning,  at  Ellisiv  ikke  er  med  ham  ombord 
paa  hans  Skib,  og  i  Beretningerne  om  Magnus  og  Haralds 
Samvær  som  Medkonger  optræder  begge  Konger  uden  Dron- 
ning. Efter  Magnus 's  Død  ægter  saa  Harald  Thora  Thor- 
bergsdatter    og   har    med    hende  Sønnerne  Magnus  og  Olaf  ^ ; 


'    Flat.  III  :^44. 


SMAASTYKKEB. 


427 


senere  nævnes  ogsaa  Døtrene  Maria  og  Ingegerd,  og  Meningen 
er  aabenbart,  at  ogsaa  disse  er  Thoras  Børn^.  Thorå  nævnes 
flere  Gange  i  den  fremadskridende  Fortælling  som  Haralds 
Dronning,  og  hun  følger  ham  endog  paa  Søtog;  saaledes 
var  hun  med  paa  Krigstoget  til  Danmark  1062,  hvilket  og- 
saa nævnes  i  den  bekjendte  Samtale  mellem  Kongen  og  Finn 
Arnessøn  efter  Nisaaslaget,  da  Finn  bruger  Lignelsen  om 
Harald  som  en  Hingst  i  Hestekamp:  „det  er  ikke  underligt, 
at  du  har  bidt  saa  godt  fra  dig,  siden  Mæren  følger  dig" ; 
det  samme  er  da  ogsaa  Tilfælde  paa  Englandstoget  1066, 
men  her  bliver  hun  dog  efter  paa  Orknøerne,  —  hvilket  jo 
er  meget  naturligt,  da  Orknøj ariernes  Moder  (Ingeborg  Jarle- 
moder)  var  hendes  Søskendebarn.  Ogsaa  i  flere  af  de  ind- 
skudte  Smaastykker  om  Islændinger  ved  Haralds  Hof  forud- 
sættes  Thora  at  være  Haralds  Dronninga.  En  senere,  halv- 
eventyrlig  Fortælling  —  om  Heming  Aslakssøn  —  giver 
herfor  en  Oplysning,  som,  om  end  ikke  historisk,  viser,  hvor- 
ledes man  søgte  at  forklare  sig  Forholdet:  Harald  efterlod 
virkelig  Ellisiv  i  Rusland  ved  sin  Hjemreise  til  Norge,  men 
gav  hende  ved  Afskeden  en  Sæk  af  „Guld  og  skjært  Sølv", 
som  hun  skulde  beholde,  hvis  han  ikke  kom  igjen  efter  15 
Aar:  det  gjorde  han  ikke,  men  5  Aar  senere  før  sin  Afreise 
til  England  sendte  han  Bud  til  Rusland  efter  Sækken,  som 
Ellisiv  ogsaa  lod  ham  faa,  men  tillagde  en  Spaadom  om  hans 
Død  paa  Toget  ^. 

„Kongesagaerne  fra  Magnus  Gode"  blev  c.  1220  be- 
nyttede i  den  Sagasamling,  som  kaldes  „  Noregs  konungataP' 
(Fagrskinna).  Her  findes  derfor  ganske  den  samme  Frem- 
stilling som  hos  Forgjængeren,  men  med  en  eneste  Afvigelse: 
Hvor  Morkinskinna  (og  Flatøbogen)  siger:  par  (Orknøerne) 
lét  hann  e'ptir  Po  ru  komi  sina  ok  Mariu  dottur  sinay 
har  Fagrskinna  lét  par  eptir  Éllisif  konu  sina  ok  Mariu 
dottur  sina.  Da  Udtrykket  med  XJndtagelse  af  det  ene 
Navn  er  ordlydende  det  samme,  maa  Fagrskinna's  Beretning 
være  en  Rettelse  af  den  ældre.  Og  det  er  let  at  se,  hvorfra 
Rettelsen  er  kommen.      Sagaen    om  Orknøj  arierne,  som  Forf. 


Flat.  III  389,  Mork.  S.  1121°  og  126. 

F.  Ex.  Stykket  om  Halle,  se  Flat.  Ul  427. 

Icelandic  Sagas  I  p.  347  ff.     Paa  tilsvarende  Sted  i  Flatøbogen 

kaldes  hun  her  Silkisif  HakadétUr, 

Hist.  Tidsskr.  3.  R.  III.  28 


428 


SHAASTYKKER. 


af  Xoreg5<  konungatal  har  benyttet,  har  en  parallel  Frem- 
fitilHng  af  Harald»  Tog.  og  her  &taar:  par  lét  hann  eptir 
EfUsif  droUningti  ok  døtr  peirra  Mariu  ok  Inffigerdi. 
Men  Orknøjarlemes  Saga,  som  ikke  behandler  Norges  Historie, 
og  hri»  Forfatter  ikke  har  kjendt  den  vidtloftigere  Frem- 
{jtiHing  af  Norges  Historie  om  denne  Tid.  er  i  dette  Tilfælde 
mindre  at  stole  paa  end  de  ældre  Kongesagaer.  Vi  kommer 
nu  til  Fremstillingen  i  Heimskringla.  Snorre  har  benyttet 
alle  sine  Forgjængere  og  har  forsøgt  at  vælge  mellem  de 
forskjellige  Fremstillinger:  han  har  i  det  hele  stor  Respekt 
for  Orknøjarlemes  Saga  og  har  derfor  foretrukket  denne, 
men  har  givet  den  et  eiendorameligt  Tillæg.  Han  har  lagt 
Mærke  til,  at  Ellisiv  i  Orknøjarlemes  Saga  faar  Tilnavnet 
Drottning,  medens  dette  ikke  gives  Thora;  deraf  har  han 
sluttet  til  en  høiere  Rang  hos  den  kongebaarne  Ellisiv  end 
den  kun  ^lendbaame*  Thora,  og  hans  Fremstilling  er  tydelig 
farvet  deraf,  saa  at  hos  Snorre  Ellisiv  bliver  den  egentUge 
Dronning  i  Norge,  men  Thora  kun  en  Slags  Medhustru. 
Ved  Omtalen  af  det  2det  Ægteskab  siges:  „Kong  Harald 
fik  Thora,  Thorberg  Arnessøns  Datter,  den  anden  Vinter 
efter  Kong  Magnus's  Død;  de  havde  to  Sønner,  Magnus  og 
Olaf.  Kong  Harald  og  Dronning  Ellisiv  havde  to  Døtre, 
Maria  og  Ingegerd'*.  Den  samme  Modsætning  iindes  udtalt 
i  Cap.  85:  Thora  Thorbergsdatter  blev  tilbage  (i  Norge), 
men  Dronning  Ellisiv  for  med  ham  og  hendes  Døtre 
Maria  og  Ingegerd,  ligesaa  hans  Søn  Olaf.  Men  at  denne 
Opfatning  beror  paa  en  Misforstaaelse  synes  at  fremgaa  af 
Snorres  egen  Fremstilling:  efter  Slaget  ved  Nisaa  følger  og- 
saa  hos  ham  Beretningen  om  Finn  Arnessøn,  hvori  Thora 
forudsættes  at  være  Haralds  Æ  g  t  e  hustru.  Dette  bliver 
ogsaa  tydeligt  ved  det  ovenfor  paaviste,  uheldige  Laan  fra 
cJarlesaga. 

Den  ægte  Beretning  i  Kongesagaerne  kjender  vistnok 
ogsaa  Haralds  Ægteskab  med  Ellisiv  i  Rusland,  men  ved 
intet  om,  at  hun  fulgte  med  til  Norge.  Om  Harald  har  sim- 
pelthen forladt  Ellisiv  og  betragtet  Ægteskabet  som  faktisk 
opløst,  eller  om  hun  er  død  kort  efter  hans  Af  reise  (hvad 
der  maaske  er  det  sandsynligste)  kan  ikke  vides ;  thi  herom 
foreligger  ingen  historisk  Beretning.  Derimod  hævder  alle 
Kongesagaer,  at  Harald  i  Norge  var  gift  med  Thora  Thor- 
bergsdatter, at  hun  overlevede  ham,   og  at  hun  var  Moder  til 


SMAASTYKKER. 


429 


Haralds  Sønner,  maaske  ogsaa  Døtrene.  Men  deraf  følger, 
at  naar  ifølge  Scholien  til  Adam  af  Bremen  Kong  Sven 
ægter  „ Olafs  Moder*',  saa  er  dette  Thora  Thorbergsdatter, 
ikke  den  russiske  Ellisiv.  Kong  Sven  har  altsaa  ikke  be- 
gaaet  noget  Brud  paa  kirkelig  Lovgivning  ved  at  ægte  den 
norske  Enkedronning :  thi  hun  var  ham  ganske  ubeslægtet. 
Omtrent  lige  saa  sikkert  tør  man  udtale  sig  ogsaa  om  hans 
Søn  Olafs  Ikke-Slægtskab  med  Haralds  Datter  Jngegerd, 
skjønt  det  af  Kilderne  ikke  er  klart,  hvem  der  var  hendes 
Moder;  efter  de  ældre  Kongesagaer  synes  det  at  være  selv- 
følgeligt  (om  end  ikke  udtrykkelig  udtalt),  at  Thoia  var 
hendes  Moder,  medens  Jarlesagaen  og  efter  den  Snorre  ud- 
trykkelig siger,  at  det  var  Ellisiv.  Sandsynligheden  taler 
imidlertid  stærkt  for,  at  Jarlesagaen  og  Snorre  her  har  Uret. 
Det  er  tydeligt,  at  Ingegerd  først  ved  1086  eller  87  blev 
gift  mod  den  danske  Konge,  og  isaafald  er  vel  Ingegerd  ikke 
født  før  end  ca.  1060,  maaske  nærmere  1066,  og  da  hun  efter 
Olafs  Død  (1095)  indtræder  i  nyt  Ægteskab  med  den  svenske 
Konge  Philippus  Halsteinssøn,  maa  hun  ialfald  være  født  i 
Haralds  senere  Aar.  Men  isaafald  maa  Thora  være  hendes 
Moder,  og  der  existerede  da  intet  Slægtskab  mellem  Olaf  og 
Ingegerd,  kun  dobbelt  Svogerskab. 

Sept.   1893. 

Gustav  Storm. 


4. 
Papisten  Herman  Hansen. 

Af  de  norske  prester,  som  under  Kristian  IV  blev 
overbeviste  om  at  være  hemmelige  tilhængere  af  katholicismen, 
blev  hr.  Herman  Hansen  af  samtiden  betragtet  som  en  af 
de  betydeligste,  ligesom  hans  liv  er  merkeligt  ved  store  om- 
vekslinger  og  megen  modgang.  Han  var  født  paa  Ringerike, 
hvorfor  han  i  sin  ungdom  kaldte  sig  Ringius,  et  tilnavn, 
som  han  senere  neppe  har  brugt.  Hans  fader,  hr.  Hans 
Hermansen,    forekommer    som    sogneprest    i    Hole    allerede    i 

28* 


430 


SMAASTYKKER. 


1575  Og  skal  have  siddet  i  embedet  lige  til  1629.  Moderen 
var  hr.  Hans's  anden  hustru  B-agnhild  Kaaresdatter,  som  var 
ilive  endnu   1613,   da  sønnen  blev  domfældt. 

Mellem  1608  og  1613  var  Herman  Hansen  sogneprest 
til  Nes  paa  Hedemarken,  hvor  han  eiede  gaarden  Mølstad. 
Forøvrigt  vides  om  hans  virksomhed  her  intet  andet,  end  at 
han  i  1612  lod  opføre  Ballishol  annexkirke.  Hvorledes  han 
1613  blev  dømt  fra  sit  embede,  i  1618  paa  kongens  be- 
faling sattes  i  fængsel  i  Danmark  —  rimeligvis  paa  Drags- 
holm  —  og  atter  slåp  løs  ved  kgl.  brev  af  27  november 
1619,  er  (i  nærværende  bind  af  hist.  tidsskrift  side  329 
fgg.)  fortalt  af  prof.  L.  Daae,  som  derefter  taber  hans  spor 
indtil  1626,  da  han  atter  fik  tilladelse  til  at  vende  tilbag& 
til  Norge.  Det  kan  efter  utrykte  kilder  oplyses,  at  han  i 
denne  mellemtid  i  mindst  to  aar  har  opholdt  sig  i  Sverige, 
og  at  han  derfra  bragte  de  dansk-norske  myndigheder  nyttige 
meddelelser;  det  var  efter  hans  egen  fremstilling  til  løn  for 
disse  tjenester,  at  han  i  1626  fik  lov  til  atter  at  vende  til- 
bage  til  Norge.  Under  hans  landfly gtighed  havde  hans  hustru 
trofast  ledsaget  ham.  Efter  hjemkomsten  søgte  han  at  skaff.- 
sig  og  sin  talrige  familie  underhold  ved  at  holde  dansk 
skole  i  Oslo  (eller  Kristiania).  I  1629  blev  han  af  Stat- 
holderen  Kristofer  Urne  beskikket  til  sorenskriver  paa  Hade- 
land, i  hvilken  stilling  han  var  i  4  aar.  Da  han,  som  han 
selv  udtrykker  sig,  „  derfra  blev  kasseret**,  tog  han  den  16 
juni  1633  skudsmaal  af  tingalmuen,  der  bevidnede  hans  gode^ 
forhold.  Derefter  hører  vi  intet  til  ham  førend  i  1637,  ,,da 
der  gik  feidetidender  i  Sverige  og  Norge'*,  ved  hvilken 
anledning  han  af  statholderen  blev  sendt  ind  i  Sverige  for 
at  skaffe  underretninger.  Samme  aar  indgav  han  til  herre- 
dagen i  Bergen  klage  over  sin  stilling;  han  levede  da  i  stor 
nød  og  elendighed  med  hustru  og  12  børn  og  bad  om  nyt 
prestekald.  I  1643  finder  vi  ham  bosat  paa  Mølstad  i  Nes, 
blandt  sin  fordums  menighed.  Han  mødte  da  som  „soren 
prokurator"  paa  tingene.  Saaledes  finder  vi  ham  i  det 
nævnte  aar  i  tingstuen  paa  Lesje  som  fuldmægtig  for  den 
rige  Antonius  Bertelsen  i  Kristiania  i  en  eiendomstvist,  som 
denne  havde  med  Lesjepresten  Jens  Jensens  enke  og  sønner,, 
der  levede  som  bønder  i  dette  prestegjæld. 

I  1644  og  1645  gjorde  Herman  Hansen  ligesom  enkelte 
andre  prester  tjeneste  i  krigen  med  Sverige  (Hannibalsf eiden),. 


SMAASTYKKER. 


431 


idet  han  meget  benyttedes  af  Kjeld  Stub  og  Gunde  Lange, 
«om  betroede  ham  selvstændig  kommando  ved  grænsevagterne 
i  Solør.  Hans  søn  Jørgen  tjente  i  samme  krig  som  lytter. 
Der  haves  i  det  kgl.  bibliothek  i  Kjøbenhavn  bevaret  ikke 
faa  breve  fra  hr.  Herman  til  Kjeld  Stub  fra  disse  aar, 
hvoraf  det  fremgaar,  at  han  har  v  aret  aget  sit  hverv  med 
megen  nidkjærhed.  I  et  af  dem  beder  han  om  undskyldning, 
fordi  han,  uden  at  oppebie  samtykke  fra  ,.landsø  verst  en" 
Ounde  Lange,  havde  forladt  sin  post  for  at  se  til  sin  døds- 
syge  hustru  paa  Mølstad:  „jeg  kan  ikke  min  hustru  forlade 
salva  conscientia  i  hendes  store  sygdom,  som  mig  in  exilio 
og  fængsel  ikke  haver,  forladt". 

Det  sidste,  vi  hører  om  Herman  Hansen,  er  fra  1650. 
Den  21  septbr.  dette  aar  tilskriver  statholderen  Hannibal 
Sehested  fra  Marstrand  lagmand  Nils  Hansen  i  Kristiania 
angaaende  hr.  Herman,  der  havde  ansøgt  om  paany  at  be- 
skikkes som  sorenskriver,  med  spørgsmaal  om,  hvorvidt  han 
kunde  ansees  skikket  for  denne  stilling.  Lagmanden  lod 
foged  Knut  Andersen  samt  lagretten  og  tingalmuen  i  Nes 
paa  Hedemarken  udtale  sig  om  hr.  Hermans  person  og  for- 
hold; dotte  skede  paa  tinget  den  4  november.  Fra  hr. 
Herman,  som  selv  var  tilstede,  fremlagdes  en  redegjørelse 
for  hans  livsskjebne  lige  fra  den  tid,  han  var  prest.  Ting- 
almuens  erklæring  om  hans  forhold  lød  gunstig ;  den  antydede, 
at  han  kun  havde  én  uven  (den  Nils  Eriksen,  som  omtales 
Hf  Daae  side  352);  men  man  vovede  ikke  at  udtale  noget 
om,  hvorvidt  han  „nu  i  sin  høie  alderdom  kan  kjendes  dyg- 
tig  til  nogen  bestilling".  Rimeligvis  har  han  heller  ingen 
saadan  opnaaet  og  maa  sandsynligvis  ikke  længe  efter  være 
■død.  Gjennem  et  langt  liv  i  trængsel,  hvorunder  den  for- 
henværende prest  forsøgte  lykken  som  skolemester,  krigsmand 
og  i  juridiske  stillinger,  maatte  han  bøde  for  sine  vild- 
farelser  i  ungdommen. 

A.  E.  E. 


^132  SMAASTYKKER. 

5. 

Familienavnet  Pharo. 

Om  oprindelsen  til  navnet  Pharo  har  E.  A.  Thomle 
(Biogr.  etterretn,  om  studenteme  fra  aaret  1868,  side  223) 
meddelt  en  familietradition,  der  gaar  ud  paa,  at  slegtens 
stamfader  som  barn  blev  funden  en  juledagsmorgen  af  presten 
i  Lier  og  blev  kaldt  Ole  Farsen  o:  sin  faders  søn,  i  mangel 
af  noget  andet  fadersnavn;  hans  søn  forandrede  saa  dette 
til  Pharo.  Senere  har  historikere  fremsat  den  formodning, 
at  navnet  bør  forklares  som  et  stedsnavn,  og  særlig  er  det 
fornylig  udtalt,  at  „ navnet  tyder  paa,  at  familien  har  stammet 
fra  Færøerne"   (Hist.   Tidsskr.   3  E.  Ill  331). 

Jeg  tror  dog,  det  kan  godtgjøres,  at  familietraditionen 
har  ret,  forsaavidt  som  den  forklarer  navnet  som  „  Faders 
søn".  Derimod  har  traditionen  glemt,  at  der  engang  virke- 
lig har  existeret  et  fornavn  „Fader".  Dette  har  aldrig  været 
hyppigt,  men  forekommer  dog  endnu  af  og  til  i  det  16de 
aarhundrede  i  alle  tre  nordiske  riger,  ligesom  man  jo  ogsaa 
har  „ Broder"  og  „  Søster"  som  døbenavne.  Ligesom  appella- 
tivet har  man  ganske  vist  i  regelen  udtalt  det  „Far". 
Istedenfor  „Fadersen"  skrives  derfor  ogsaa  „ Farsen"  (lige- 
som fru  G-ørvel  Fader sdatt er  i  de  af  L.  Daae  om  hende 
meddelte  aktstykker  fra  1601  skrives  ,,Faarsdatter").  En 
Laurits  Farsen  omtales  1542  (D.  Mag.  3  R.  VI  333), 
En  Jens  Farsen  døde  1603  som  sogneprest  i  Veile  (Rør- 
dams  Lyskander  side  246).  Denne  sidste  kalder  sig  paa 
latin  Farsenius.  Andre  har  latiniseret  navnet  til  Far- 
sonius.  Men  det  s vårede  endnu  mere  til  tidens  smag  at 
omdanne  navnet  til  en  latinsk  form  som  Pharo.  Exempler 
paa  denne  slags  navnedannelser  er  der  mange  af  i  den 
humanistiske  tidsalder:  den  danske  adelsmand  Jakob  Bjørnsen 
kaldes  paa  latin  Jacobus  Biorno,  den  trondhjemske  lektor 
Peter  Ivarsen  (Borch)  kaldes  Petrus  Ivo,  den  bekjendte  mag. 
Nils  Svendsen  (Chronichius)  findes  paa  latin  benævnt  Nico- 
laus  Sveno  (Kirkehist.  Saml.  2  R.  V  353,  3  R.  I  351, 
IV  625),  og  den  berømte  danske  videnskabsmand  Nils  Sten- 
sen  er  mest  bekjendt  under  navnet  Ste  no.  Paa  selvsamme 
vis  blev  Farsen  til  Pharo. 

Yderligere  sikkerhed  for,  at  dette  er  den  virkelige 
oprindelse    til    navnet    Pharo,    faar    man    ved  don  omstændig- 


SMAASTYKKER. 


433 


hed,  at  Oluf  Jensen  Pharo,  prest  i  Nes  paa  Hedemarken, 
da  han  i  1636  blev  indskreven  som  student  i  Kjøbenhavn, 
kaldte  sig  Olaus  Jani  Farsonius,  hvilket  ligefrem  betyder 
„ Farsen"  eller  „Fadersen".  Det  vårede  altsaa  nogen  tid, 
inden  navnet  Pharo  blev  fastslaaet  som  familienavn.  Det 
er  vistnok  her  i  landet  det  eneste  latiniserede  patronymikon, 
der  har  holdt  sig  som  familienavn  ligetil  vore  dage. 

A.  E.  E. 


Rettelse : 

Side  403,  L.  3,  7  og  13  fra  n.,  Side  407,  L.  11  f.  n.  Ebeltoft 
Ebelholt 


REGISTER. 


EEGISTER. 


Aachen,  Synode  i.  76. 

Aalborg,  Mikel  Andersen,  Sogne- 
prest til  Vang.  379.  380.  388. 

Aale  (i  Hyndluljod).  170. 

Aam  (i  Hyndluljod).  171. 

Aarhus.  6. 

Aas  Sogn  (Aker  og  Follo).  2.54. 

Aas,  Johannes  Henrik,  Soren- 
skriver. 158. 

Aasgaard  i  Borre.  341. 

Aasgaut,  angelsachsisk  Missions- 
biskop  i  Norge.  9.  10.  208. 

Aasulv,  Olmods  Søn.  169. 

Absalon,  Erkebiskop  i  Lund.  403. 
410.  411.  —  Pederssøn,  se 
Beyer. 

Adalbert,  Erkebiskop  af  Bremen. 
10.  194.  205—208.  425. 

„Adalbrigt",  engelsk  Konge.  373. 
374. 

Adaldag,  Erkebiskop  af  Bremen. 
195. 

Adalgar,  Erkebiskop  af  Bremen. 
364. 

„Adalmund",  engelsk  Konge.  373. 
374. 

Adalvard,   Biskop  i  Sverige.  208. 


Adam  af  Bremen.  4.  7.  9.  18.  19. 

21.  37.  73.  110.  192—200.  203. 

205—209.  359.  363—372.  374— 

378.  424—426.  429. 
Adeler.  Frederik  Georg,  Stiftamt- 

mand  i  Chr.sand.  279. 
Adelersborg  paa  Sjælland.  329. 
Agder.  179.  180.  183.  254.  350. 
Agnes,    Haakon    V    Magnussøns 

Datter.  222. 
A  grip.  426. 

Akers  Prestegjeld.  319. 
Akershus.  325.  341.  388.  394.  — 

Bispestol.    149.    —    Slotskirke. 

319. 
St.  Albanus.  75. 

A(da)lbert,    Missionsbiskop  i   Ni- 
daros. 208. 
Alexander   III,   Pave.   8.   QQ.  78. 

408.  —  VI,  Pave.  306. 
Alf   den    gamle,   Dags   Søn.  171. 

—    den   gamle,    Ulfs  Søn.  169. 

174.    175.    —    Knutssøn  se  „af 

Tre  Roser". 
Alf  heim  ar.  179, 

„Alfwardus"  (o:  St.  Hallvard).  9. 
Algier.  145. 


438 


REGISTER. 


Almveig  (i  Hyndluljoå;  cfr.  Alveig). 

170. 
Alrun  Kjaarsdatter.  172. 
Alten.  130.  133.  139. 
Altona.  116. 
Alveig   Eymundsdatter  af  flolm- 

gard.  171. 
Amsterdam.  34(i.  348. 
Anastasius  IV,  Pave,  40. 
Anders    Bentsen,    se    Dalin.     — 

Matsen,  Biskop  i  Oslo.  389. 
Angell,     Peter,     Sogneprest     til 

Vannelven.  390. 
Angelsachserne.  80,  205. 
Anglerne.  178. 
Anna,  dansk  Prinsesse,  Christian 

in's    Datter.    244.    —    Gunde 

Langes,  Fru,  se  Litle. 
„Anne  Helene",  Jagt.  156. 
Ansgar,  Erkebiskop.  365. 
Antonius  Bertelsen.  430. 
Antvorskov     Kloster.     391.     393. 

395. 
Are  Thorgilssøn  frode.  5.  58. 
Arnbjørn  ?  .  420.  —  Jonssøn,  Len- 

dermand.  414.  422.  423. 
Arnmødlinge-Ætten.  413. 
Amor  Jarlaskald.  59. 
Asfrid,  Odinkars  Datter.  356.  357. 
Ask  paa  Hordeland.  182. 
Askel,  Biskop  af  Stavanger.  415. 
Aude,   Halfdan  den   gamles  Søn. 

171. 
Augsburg.  315. 
August,     Kurfyrste    af    Sachsen. 

244. 
Augustinus,  Den  heUige,   Angel- 
sachserne s  Apostel.  75. 

Austraat.  319. 

Avenarius,  Petrus,  Norvegus.  345. 


Baade,    Michael,    Sogneprest    ti 
Porsanger.  127.  137. 

Baahus  Len.  337. 

Baard  Gruthormssøn  paa  Rein. 
421.  —  Peterssøn,  Hr.  420. 

Bache,  Tollef,  Kjøbmand.  166. 

Bachof,  Joh.  Fr.,  Greve,  dansk- 
norsk Gesandt  i  Wien.  115. 

Baglerne.  410. 

Ballishol  Annexkirke.  430. 

Bang,  A.  Chr.,  Dr.  147.  148.  162. 

Banner,  Erik  Eriksen,  Rigsmarsk. 
243. 

Bardodalen.  155.  165.  167. 

Bari  i  Italien.  74. 

Bayeux.  361. 

Beck,  Sivert.  251. 

Beda.  57.  94. 

Bellarmin,  Rob ,  Kardinal.  340. 
341.  343. 

Benedict  IX,  Pave.  36. 

Berå,  Theodorus.  336. 

Berg,  Frants,  Biskop  i  Oslo.  316. 
387.  389.  390. 

Bergen  (cfr.  Bjørgvin).  138.  151 
—154.  159.  165.  206.  212.  219. 
222.  225.  233.  236.  238.  239. 
243.  285.  315.  318.  346.  391. 
408.  414.  415.  430.  —  St.  Mi- 
chaels Kloster  (Munkeliv)  i.  400. 

—  Haakon  Haakonssøns  Kro- 
ning i.  412—414.  416.  417.  421. 

—  Nordnes  i.  333. 

Bergens  Domkapitel.  381.  —Stift. 

162.  313.  321.  331. 
von    Bergen,    Anders,    Rigsraad. 

223. 
Bergenhus.  353. 
Berlin,  Johan  Daniel,  Overbrand- 

mester  i  Throndhjem.  125.  141. 


REGISTEB. 


439 


Bernhard  II,  Hertug  af  Sachsen. 

207.  —   den   saxlandske,   Mis- 
sionsbiskop    i    Norge.    0.    206. 

208.  —   Vilraadssøn   den  bog- 
vise    Biskop.  6.  199. 

Bernstorff,  J.  H.  E.,  Greve.  115. 

118.   119.  140. 
Berurjodr.  183. 
Beyer,    Absalon   Pederssøn.    219. 

384.  —  Otto.  290. 
Bezelin,    Erkebiskop    af   Bremen. 

9.  20(>. 
Bilde,  Claus,  til  Lyngsgaard.  229. 

239.    —    Esge,   Lensherre   paa 

Bergenhus.  233.  240. 
Bildt,  Ætten.  220. 
Biorno,  se  Jakob  Bjørnsen. 
Birka  i  Sverige.  367.  369. 
Bjelke,  Ætten.  220.  —  Jens  Aa- 

gessøn,   til    Austraat,    Kansler. 

319.  330. 
Bjørgvin  (cfr.  Bergen).  23. 
Bjørn,   Abbed  i   Nidarholm.  414. 
Blaker.  254. 
Blanca  af  Namur,  norsk  Dronning. 

216—218. 
Blom,    B.    A.,    Kaptein.    294.   — 

Jan,  Præsident  og  Politimester 

i  Throndhjem.  301. 
Bolt,    Familien.    421.    —    Agnes 

Alfsdatter.  221.  —  Alf  Haralds- 

søn,  Rigsraad.  221. 
St.  Bonifacius.  7.5. 
de  Bonnet,  Charles.  144. 
Borch,     Peter    Ivarsen,    Lektor. 

432. 
Borchgrevink,   ?   ,    Student.    124. 

126.  134.  141.  —  Henrik  Chri- 
stian,   Sogneprest    til    Thoten. 

124.  —  Jens  Finne,  Sogneprest 

til    Norderhov.    124.    —    Leon- 


hard  Christian,  Berg  verksdirek- 
tør. 124. 

Borgarthing.  24. 

Borgarthingsloven.  02.  64 — 66.  (>8 
—71.  73.  74. 

Borgesyssel.  240.  254. 

Borgund  Prestegjeld  paa  Sønd- 
møre.  408. 

Borre  ved  Horten.  339. 

Bothwell,  James  Hepburn,  Jarl 
af.  329. 

Braavallakvadet.  169.  178.  181. 
182. 

Braavallaslaget.  178.  180. 

Brabant.  315.  349. 

Brahe,  Jens,  til  Vidskøfle.  248. 
—  Lage,  til  Krogholm  og 
Vidskjøl.  235.  242—249.  269. 
270.  272—274.  —  Peder,  til 
Krogholm.  253.  —  Pehr,  til 
"Wisiugsborg,  Grreve.  259.  — 
Tycho.   145.  316. 

Braunsberg.  309—314.  324.  325. 
328.  331.  332.  334.  335.  345. 
349.  —  Den  hellige  Catharinas 
Konvent  i.  311. 

Breakspeare,  Nicolaus,  Kardinal. 
40.  47. 

Breckan,  Madam.  302. 

Bredal,  Kjøbmand.  137.  —  Niels 
Krog,  Borgermester  i  Thrond- 
hjem. 141. 

Bremen.  6.  7.  9.  193—195.  197. 
205,  207.  208. 

Bretagne.  360.  362. 

Brockenhuus,  Familien.  220.  — 
Jacob,  Landsdommer  i  Fyen. 
226. 

Briissel.  346. 

Brun,    J.    N.,    Biskop.    149.  152. 


440 


REGISTER. 


I.'),!    161—163.  —  Niels  Eriks- 

søn,  Prest  paa  Hisingen.  337. 
Brune  (Odin).  179. 
Brunlanes.  2r>3. 
Brynhild  Budlesdatter.  172. 
Brynjolv     Jonssøn     paa     Kvaal, 

Lendermand.  412. 
Brynla  Len.  27)3. 
Brånnkyrka,  Slag  ved.  224. 
Bud  i  Romsdalen.  227. 
Bugge,    Peder  Olivarius,  Biskop. 

162. 
Burchaid,   Biskop  af  Worras.  77. 

04. 
„Burgunde".  408. 
Bylou,   Anna    Fikkesdatter.    223. 

220. 
Bær,    Gaard    i    Borgarfjord    paa 

Island.  12. 
Bøhmen.  316.  318. 
Bøhmerne.  366. 
Børgen,  Gaard  i  Fet.  254. 
Børglum   Kloster   i  Jylland.  399. 
Børringe  Kloster  i  Skaane.  251  — 

253.  256.  257.  260.  269.  271. 

Catharina  af  Aumale.  218. 

Cecilia,  Haakon  flaakonssøns  Dat- 
ter. 416.  422. 

Cervinus,  se  Hjort. 

Chnob  (Gnup),  dansk  Konge.  364. 
365.  367.  369.  372.  376.  377. 

Chnuba  (cfr.  Gnupa).  358.  359. 
376. 

Christian  III,  Konge  af  Danmark 
og  Norge.  236.  241.  245.  382. 
—  IV,  Konge  af  Danmark  og 
Norge.  129.  145.  256.  257.  259. 
269.  270.  318.  320.  329. 333—336. 
340.  343.  351.   —   VII,  Konge 


af  Danmark  og  Norge.  115.  118. 

119. 
,,Christiane  Margrethe",  Brig.  166. 
Christiania.    120—122.    142.    153. 

166.    284.     315.    341.    430.    — 

Gamlebyen    ved.   333.  —  Stift. 

162. 
Christianssand.  160.  277.  279.  333. 

—  Stift.  162. 
Christianus       Johannis      Hafniå- 

Danus.  337. 
Christiern    I,    Unionskonge.    221. 

256.    —    II,  Unionskonge.  224. 

226.  227.  229.  231.  263. 
Christine,  se  Kristine. 
Christopher  af  Oldenburg,  Greve. 

229.  230.  233. 
Chronichius,  Nils  Svendsen.    432. 
Clemens  XIII,  Pave.  118. 
Clovesho,  Synode  i.  75.  81. 
„Cnut   rex"    (i  Northumberland). 

368. 
Coelestin  III,  Pave.  408. 
Cold,  Familien.    392.    —   Anders, 

Sogneprest    til    Øier.    392.    — 

Peter  Henrik,  Prest  paa  Kongs- 
berg. 393. 
Coldevin,    Isak  Jørgen,  Kaptein. 

140. 
Collett,    Johan,    Foged.    160.    — 

Jonas,    Foged,    sen.    Statsraad. 

162. 
Congregatio   de  propaganda  fide. 

345—348. 
Conrad,  se  Konrad. 
Cook,  James,  Reisende.  115. 
Cramer,    Færgemand   i    Thrond- 

hjem.  303. 
Cromer,  Martin,  Biskop  af  Erme- 

land.  309. 
St.  Cuåbert.  75. 


REGISTER. 


441 


Daw",   Halfdan   den    gamles    Søn. 

170—174.  —  Olessøn.  171. 
Dalin,    Anders  Bentsen,  Biskop  i 

Oslo.  327. 
Daner    (cfr.   Dansker).    178—180. 

195.  198.  358.  359.    —    i  Eng- 
land.  11. 
Danevirke.  354.  357.  3H2.  370. 
Daniel  Erikssøn,  Succentor.  322. 
Danmark.    5.    79.    114.    116.  118. 

147.    160.    183.    190.    195.  198. 

207.    212.    219.    220.    231.  236. 

249.    255.    259.    263.    271.  276. 

282.    307.    308.    310.    318.  334. 

345.    346.    351.    355.    358.  359. 

362—367.    369.    370.  372—377. 

381.    384.    391.    403.    404.  407. 

409—411.  422.  426.  427.  430. 
Danskerne  (cfr.  Daner).  227.  358. 

370. 
Danzig.    256.    269.  319.  323.  332. 

347. 
Didrich  af  Namur.  215. 
Dingolfing,  Synode  i.  76. 
Doglinger.  171.  173. 
Dolmer,  Jens,  Mag.  411. 
Dorothea,  dansk   Dronning.    244. 
Dovre.   122. 
Dragsholm  Slot  paa  Sjælland.  329 

—352.  430, 
Drammen.  284. 
Dril,  Mor.  304. 
Dudo  af  St.  Quintin.  361. 
Dunstan,   Erkebiskop    af  Canter- 
bury. 75. 
„Durven".  136. 
Duus,    Comelius,    Sogneprest    til 

Skjervø.  126. 
Dybvaagen  i  Senjen.   156. 
Dyre,    Familie.    223.    —    Merete 

(Mette)  Ivarsdatter,  Fru.  223. 


Dølerne.  179.  180. 
Dønnø.   140. 

Eadgar,  angelsachsisk  Konge.  3. 
14.  28. 

Eadmund,  St.,  Konge  af  Øst- 
Angel.  11.  373.  —  angelsach- 
sisk Konge.  14. 

Eadward,  Den  hellige.  75. 

Ebbe  Skammelsøn.  185. 

Ebelholt  Kloster  paa  Sjælland. 
403.  407. 

Ecgberht,  Erkebiskop  af  York. 
83.  84.  91.  94. 

Eckleff,  Conrad  Henrik,  Major. 
127. 

Edward  III,  engelsk  Konge.  216. 

Egersund.  285. 

Eideren.  370. 

Eidsivathing.  24. 

Eidsivathingsloven.  62.  64 — 66. 
69—71.  73—77. 

Eidsvold.  254. 

Einar  Thambeskjelve.  418. 

Einersen,  Einer,  Major.  141. 

Eker.   160. 

Elfsborg.  324. 

Elgeseter  Kloster.  45.  416. 

„Eliasfjeld",  „Eliastop".  214.  215. 

Elisabeth,  se  EUisiv. 

Ella,  Konge  i  Northumberland. 
373. 

Ellisiv,  Harald  Haardraades  Hu- 
stru. 424—429. 

Enebak.  254. 

England.  2.  4.  6.  7.  10.  11.  14. 
18.  20.  22.  28—30.  32.  34—40. 
47.  48.  52.  54.  56.  58—61.  72 
—75.  77—79.  81—83.  96.  98. 
101—103.    105.    111.    192.  195. 


442 


REGISTEB. 


196.  198—201.  2U8.  215.  368. 
373.  374.  415.  424.  427. 

Englænderne.  11.  41.  197.  200. 

Ennignupus.  371.  372.  377. 

Erichsen,  Jon,  Overbibliothekar. 
270.  283.  —  Margrete,  se  Jes- 
sen. 

Erik  (Eirikr)  af  Pommern,  Unions- 
konge,  221.  —  Erkebiskop  af 
Nidaros.  42.  404.  405.407.408. 
410.  —  Haakonssøu  Jarl.  52. 
—  den  maalspake.  182.  — 
Magnussøn,  Norges  Konge.  417. 
420.  —  Seiersæl,  Konge  i  Sve- 
rige. 378. 

Erland,  Prest  i  Preussen  (Nord- 
mand).  318.  319.  324. 

Erlandus  Haldori.  319.  —  Hom- 
meus.  319. 

Erling  Ormssøn  Skakke,  Jarl. 
41.  66. 

Ermeland.  309.  311. 

Esico,  Biskop  i  Slesvig.  198. 

Eskilsø     Kloster    paa     Sjælland. 

403.  407. 

Estrid,  Sven  Tjugeskjeggs  Datter. 

424. 
Even  Larsen.  155.  156. 
Eyraund,    Konge     af   Holmgard. 

170.  171. 
Eystein,    Erkebiskop   af  Nidaros. 

31.  37.  40-42.  45.  47.  66.398. 

404.  —  Meyla.  406. 

Fållnas  Gods.  272. 

Faavne.  184. 

Fagrskinna.  427. 

Falck,    Wilhelm,    Sogneprest    til 

Nøtterø.  163. 
Faronius,  Joannes.  331.  —  Olaus 

Jani,  se  Pharo,  Oluf  Jensen. 


Ferdinand  II,  tydsk  Keiser.  340. 

351. 
Fesser,     Jørgen     Hiort,     Foged. 

142. 
Fet  (Komerike).  254. 
Fidentius,  Kardinal.  409.  411. 
Finmarken.    131.    138.    139.    142. 

164.  165.  167. 
Finn  Amessøn  paa  Austraat.  426 

—428.    —    Gautssøn    af    Mel, 

Lendermand.  412.   —  (Vincen- 

tius)    Sigvardssøn,    Sogneprest 

til  Tønsberg.  317.  318.  338. 
Finner.  126.  130.  136.  137.  144. 
Finnsson,  Hannes,  Biskop  i  Skaal- 

holt.  284. 
Firdir.   179.  180. 
Fischer,  Peter,  Premierlieutenant. 

128. 
Fivelgoer  Kiiren.  49. 
Fjeldsted,   Anne  Birgitte,  Fru,  f. 

Wildenrath.   278.    280.   281.  — 

Johanne    M.,     se    Hoppe.     — 

Thorkel,    Etatsraad,    Lagmand. 

277.  280. 
Fjære,  Gravsten  fra.  419. 
Flandern.  5.   198.  216. 
Flatøbogen.  426.  427. 
Flemming,  Bo.  220. 
Flodoard  fra  Reims.  360.  361. 
Florentius  af  Worcester.  38. 
Foss,  Anders,    Biskop    i   Bergen. 

391.    — "Nils    Andersen,  Mag. 

391. 
Fradmar  (i  Hyndluljod).  171. 
Frankerne.  360.  361. 
Frankerriget.  94. 
Frankrig.  36.  111.  115.  176.  208. 

215.    216.    344.    345.    401.  403. 

406.  407.  411. 
Frauenburg  i  Preussen.  309. 


REGISTER. 


443 


Frederik  1  Barbarossa,  tydsk  Kei- 
ser. 407.  —  I,  Konge  af  Dan- 
mark og  Norge.  226.  227.  — 
n,  Konge  af  Danmark  og 
Norge.  24r).  249.  256.  394.  — 
Missionsbiskop  paa  Island.  9. 
204. 

Frederiksborg  Slot  paa  Sjælland. 
145. 

Frederikshald.  121.  160. 

Freker,  De  to,  (i  Hyndluljod).  171. 

Friedlieb,  Alex.  Hammond,  Justits- 
raad.  125.  142. 

Friis,  Anders,  til  Vreilev.  339— 
342.  —  Johan,  til  Hesselager, 
Kansler.  242.  —  Jørgen,  Stat- 
holder  i  Norge.  315.  —  Peder 
Claussøn,  Sogneprest  til  Undal. 
350.  —  Thomas,  Prest.  349. 

Friserne.  11.  178.  303.  358. 

Frisland.  359. 

Friund  (i  Hyndluljod).  169. 

Frode  (i  Hyndluljod).  169.  — 
dansk  Konge.  371.  —  den  fred- 
gode.  182. 

Fron  (Søndre)  Prestegaard  i  Gud- 
brandsdalen. 262. 

Frostathingsloven.  42.  62.  64—66. 
68—71.  73—75.  77.  97.  98. 

Frosta-Herred  i  Skaane.  251. 

„Fruen"  („Fru  Kei").  177. 

Frædø,  Slag  paa.  368. 

Frøja.  169.  176.  177. 

Fyhn,  Madam.  302. 

Færøerne.  331.  432. 

Galle,   Karine,   Fru.  234.  235.  — 

Olaf,  Hr.  234. 
Gamle  Eirikssøn.  368. 
Gandalfssønnerne.  178.  179. 
Gardarike.  426. 

HiBt.  Tidsstor.  8  R.  III. 


Gaut   Jonssøn   af   Mel,    Lender- 

mand.  412.  413. 
Gautreks  Saga.  182. 
Georgius  Petræus.  312. 
Gerzlef,  se  Jaroslav. 
Giske.    222.    226.    239.    244.  250. 

413. 
Gisleson,     John,     Landphysicus. 

284. 
Gissur  Isleivssøn,  Biskop  af  Skaal- 

holt,    39.    —    hvile    paa    Mos- 

fell.  6. 
Gjerpen    Prestegaard.    320.    325. 
.  326.  329. 

Gjertsen,  Familie.  281. 
Gjæslingerne.   156. 
Gjøe,  Birgitte,  Fru.  262. 
Glostrup,  Nils  Simonssøn,  Biskop 

i  Oslo.  325.  333.  334.  338.  349. 
Gnup,  se  Chnob. 
Gnupa,    Konge    i    Sønderjylland. 

354.    256—362.   364.    367.   369. 

370.  373—377. 
Godfred,  dansk  Konge.  364. 
Gottingen.  146. 
Gorm    den    gamle,  dansk  Konge. 

359.  361.  362.  366—377. 
Gotebald,  engelsk  Biskop  i  Skaane. 

198. 
Gottorp  Slot.  354.  357. 
Gottorp-Stenen.    354.    356.     357. 

360. 
Grågås,  Den  islandske.  51.  —  Den 

throndhjemske.  42. 
Gram,  Halfdan   den  gamles  Søn. 

171. 
Grefsheim    (Grefsum),     Gaard    i 

Nes     Prestegjeld     paa     Hede- 
marken. 225.  234—237.  254. 
Gregor    I    den    store,    Pave.    30. 

31.  57.    —   VII,  Pave.  425.  — 

29 


444 


REGISTER. 


XIII,  Pave.   309.  310.  —  XV, 

Pave.  345.  —  af  Tours.  59. 
Gregorius    Andressøn    af    Stodr- 

heim.  416.  422. 
Grenland.  178.  180. 
Gretter  den  vrange.  179.  180. 
Grevefeiden.  229.  230.  234.  263. 
Grimcytel,  Biskop  af  Sussex.  10. 
Grimkell,  Missionsbiskop  i  Norge. 

6.    7.    10.    26.    27.  72.  75.  193. 

199. 
Grimnismål.  188. 
Grip,    Peder  Nilssøn,    til  Folnes, 

Rigsraad.  227.  272.  273. 
Gripisspå.  186. 
Grubbe,  Hilleborg,  Fru.   257.    — 

Sigvard,  til  Hofdal.  257.  262. 
Grækenland.  424.  426. 
Grækeme.  94. 

Grøn,  Jens,  Prest  i  Vardø.  127. 
Grønland.  87.  133. 
Grønlændeme.  87. 
Gudbrandsdalen.  221.  254. 
Gudbrandsdøleme.  179. 
Gudmundson,   Einar,    Sogneprest 

i  Løiten.  283. 
Gudrun   Gjukesdatter.    172.    188. 

-^  „med  Hestehalen".  176.  185. 
Gudrød,  Hardeknuts  Søn,  Konge 

i  Northumberland.  368. 
Guido,    Greve   af  Flandern.    215. 

—  Greve  af  Namur.  215.  216. 
Gulathingsloven.    15.    19.   47.  48. 

62—66.  68—75.  77.  91. 
„Guldfjæder",  Lovbog.  45. 
Gunnar  Gjukessøn.  184.  187.  188. 

—  Kongsfrænde.  412.  413. 

Gunnerus,  J.  E.,  Biskop.  125. 

Gunnhild,  Sven  Estridssøns  Dron- 
ning. 425. 


Gunnlaug     Leifssøn,      Munk     i 

Thingøre.  4. 
Gurd  (Gyrd),   dansk  Konge.  364. 

367.  369. 
„Guro     Gunnarsdotter"     (Gjuka- 

dotter).    185.    —    „Rys8erova". 

185. 
Gustav  I  Vasa,  Konge  af  Sverige. 

224.    227.    229—231.    237.  241. 

242.  258.   —  II  Adolf,   Konge 

af  Sverige.  307.  314.  335. 
Guthorm,  Erkebiskop  af  Nidaros. 

405. 
Gyda  Eiriksdatter    (g.  m.  Harald 

Haarfagre).  172. 
Gyldenløve,   Beinkt   Harniktssøn, 

Rigsraad.  221.  —  Nils  Henriks- 

søn,  til  Austraat,  Rigshovmester. 

220. 
Gyldenstjerne,    Gørvel,   Fru.  259. 

—     Gørvel     Eriksdatter.     223. 

260.  —  Magnus,  Befalingsmand 

i  Malmø.  229.  241. 
Gylve,Half  dan  den  gamles  Søn.  171. 
Gyrd    (i    Hyndluljod).    171.    (Cfr. 

Gurd). 
Gørvel   Fadersdatter,    se    Sparre. 
Gotaland.  199. 
Goteborg.  348. 
Goterne.  179. 

Haade,  se  Baade. 

Haakon,  Erkebiskop  af  Nidaros. 
415.  —  den  gode,  norsk  Konge. 
2.  3.  84.  —  Haakonssøn  den 
gamle,  norsk  Konge.  38.  412. 
415.  416.  422.  423.  —  Haa- 
konssøn den  unge.  414.  — 
Magnussøn  den  yngre,  norsk 
Konge.  420.  —  Sigurdssøn 
Jarl.  194.  197.  202. 


BEGISTER. 


445 


Haakon  Haakonssøns  Saga.  412 
—416.  419.  422. 

Haalogaland.  179.  188. 

Haard,  Anna.  338. 

Haba,  Synode  i.  97. 

Hadd  den  haarde.   179.  180. 

Hadeland.  178.  180.  430. 

Hadrian  VI,  Pave.  306. 

Hafthor  Jonssøn  af  Sudreim.  222. 
254. 

Hafthorssønneme.  250. 

Hagerup,  Eiler,  Amtmand  i  Fin- 
marken. 122.  126.  133.  —  Eiler, 
Biskop  i  Throndhjem.  150.  — 
Eiler,  Sogneprest  til  Aure.  1 47. 

—  Jørgen  Andreas,  Sogneprest 
i  Opdal.  142. 

Haigroldus,  normannisk  Høvding. 

361. 
Half,  Konge  paa  Hordeland.  1 69. 

175. 
Halfdan,    dansk    Konge.   364.   — 

den    gamle,    Konge.    169—175. 

Svarte,  Konge.  172.  173. 
HaU  Thorarinssøn.  5. 
Halland.  229.  255.  426. 
HalKngdal.    151.    177.    222.    240. 

254. 
St.  Hallvard.  9.  73.    —  Gunnars- 

søn,  Mag.  337. 
Halmstad.  237.  238. 
Hamar.    235.    236.    240.  248.  379 

—383.  385—396.  404.  407.  414. 

—  Bispearchiv.  380.  382.  — 
Bispestol.  235.  —  Domkapitel. 
380.  —  Domkirke.  382.  391. 
392.  —  Domkirke,  St.  Annas 
Alter  i.  236.  —  Gaard.  382. 
385.  387.  388.  394.  —  Kirke- 
gaard.  382.  —  Korskirken  i. 
387.  —  Lærd  Skole  i.  389.  392. 


Hamburg.  116.  193.202—204.  — 
Erkebispedømme.  110. 

Hammer,  Andreas,  Præsident  i 
Christianssand.  160. 

Hammerfest.  127.  133. 

Hammond,  Hans,  Sogneprest  til 
Rakkestad.  138. 

Hannibalsfeiden.  430. 

Hans  Anderssøn,  Kantor.  325.  — 
Hermanssøn,  Sogneprest  til 
Hole.  325.  429.  430.  —  Sigurds- 
søn.  Junker.  220.  222.  238. 
250. 

Hansen,  Kancelliraad.  121.  — 
Peder,  Biskop  i  Christianssand. 
148.  149.  154.  159. 

Harald  Gormssøn,  dansk  Konge. 
19.  194.  195.  197.  361.  362. 
364.  367.  369.  370.  371.  373. 
377.  378.  —  Haarfagre,  Konge 
af  Norge.  171—173.  —  Hilde- 
tand.  178—180.  —  Klak,  se 
Klak-Harald.  —  Sigurdssøn 
Haardraade,  Konge  af  Norge.  9. 
45.  73.  194.  207.  208.  374.  424 
—429.  —  Thorkildssøn  Jarl.  207. 

Hardanger.  177.  186.  250.  422. 

Hardegon  (Hardeknut)  Sveinssøn, 
dansk  Konge.  364—369.  372. 
373.  377. 

Hardinger.  180. 

Hatto,  Biskop  af  Basel.  76.  77. 

Haugane    Stevnestue    i    Tanum, 

.     Brunlanes.  237. 

Hauge,  Hans  Nilsen.  147—167. 

Haugianerne.  153.   154.  158    162. 

Hauk  Erlendssøn.  373. 

Hauksbok.  170.  172.  173. 

Havningberg.  136. 

Heckeberga  Gods   i  Skaane.  242. 

Hedeby.  178. 

29* 


446 


RB6I8TEB. 


Hedemarken.    151.  225.  254.  352. 

415. 
Hedrum  Sogn.  253. 
Heid,  Skjoldmø.  178. 
Heiligo    (Helge),    dansk   Konge. 

364.  365.  367.  369. 
Heimskringla.  428. 
Helge  den  hvasse.  171 — 173. 
Helgesæter,  se  Elgeseter. 
Heliand,  Digt.   57.  61.  99.  103— 

105. 
Hell,  Maximilian,   Astronom.  114 

—  116.  118—122.  125.  126.  129. 

130.  133.  135—138.  141—145. 
Helland,  Amund,  Kjøbmand.  164. 

165. 
Hellestvet,   Knut,  Skipper.  156 — 

159. 
Helsingborg.    121.    217.    —    Slag 

ved.  230.  231. 
Helsingør.  234.  337. 
Herning  Aslakssøn.  427. 
Henrik  VIII,  Konge  af  England. 

280.    —    I,  tydsk  Konge.    358. 

359.    364.    366.    367.    369.  370. 

377.     —    af    Namur.    215.    — 

Thøgersen,  Sogneprest  til  Sem. 

344. 
Herlufsholm.  317. 
Herman  Hansen  (Ringius),  Sogne- 
prest til  Nes  paa  Hedemarken. 

312.    320.    321.    325.    326.  328. 

329.  352.  353.  429—431. 
Hild  (i  Hyndluljod).  169. 
Hildegunn  (i  Hyndluljod).  170. 
Hildinger.  171. 
Hildir,  Halfdan  den  gamles  Søn. 

171. 
Hjalmar  den  hugstore.  182, 
Hjaltland   (Shetlandsøeme).    222. 

226.    249.    250.    256.    264.  265. 


—  Steds-  og  Personnavne  fink 
265—268. 

Hjelm,  Claus  Winter,  Høiesterets- 
Assessor.  161. 

Hjort,  Christopher,  Slotsprest  og 
Sogneprest  til  Aker.  315.  316. 
318—324.  332.  337.  —  Evert, 
Sogneprest  til  Stange  paa 
Hedemarken.  320.  321.  330. 
337.  341.  —  Jacob,  Sogneprest 
til  Onsø.  316.  319—321.  324. 
330.  332.  —  Martinus.  312. 
316.    —    Rasmus,    Provst  315. 

—  Rasmus,  Sogneprest  til  Nes 
paa  Hedemarken.  324. 

Hjulstad  ved  Enkoping,  224.  225. 

255.  260.  271. 
Hjørdis  Eylimesdatter.  172. 
Hledis  Gydje.  169. 
Hoger,    Erkebiskop    af    Bremen. 

364. 
Hole  Sogn.  429. 
Holland.  132.  346.  348. 
Holmberg,  Madam.  302. 
Holmegaard  i   Holme  Sogn.  277 

—280.  282. 
Holstein,    Christian   Frederik,    til 

Ledreborg,  Greve.  146. 
Holsten.  281. 
Holtaalen  Sogn.  147. 
Homnens     Fiskevær,     Søndmøre. 

250. 
von  Hoppe,  J.  C,  Kontre-Admi- 

ral.    278.  —  Johanne  M.,  Fru, 

f.  Fjeldsted.  278. 

Horats.  401. 

Hordeland.  170.  174—177.  182. 
188.  189. 

Hornemann,  Gert,  Etatsraad,  Kam- 
merherre. 122.  123. 


REGISTEfi. 


447 


Horrebow,  Peder,  Professor.  121. 

133.  136.  140.  142.  143.  145. 
Hosras,  Stanislaus,  Kardinal.  309. 
Hovin,     Gaard     paa     flelgeøen. 

234. 
Hravnista-Ætten.  183. 
Hring  (Sigurd),  Konge.  178.  179. 

—  Dagssøn.  172.  173.  —  Oleifs- 
søn.  171.  —  Raumssøn,  Konge 
over  Ringerike  og  Valders. 
171. 

Hroald  Taa.  179.  180. 

Hugo,    Hertug    af  Francia.    360. 

—  Kannik  i  St.  Victor.  401. 
402. 

Huitfeldt,  Ætten.  220.  —  Arild. 
231.  —  Dorothea,  Jfr.  257.  — 
Hartvig.  347—349.  —  Jacob. 
344.  349. 

Hummer,  Familien.  392.  —  Erik, 
Kannik  paa  Hamar.  392  — 
Frants.  392.  —  Laurits,  Kan- 
nik i  Oslo.  391—396.  —  Sara 
Frantsdatter.  392.  393.  — 
Ture,  Kannik  paa  Hamar. 
392. 

Hungrvaka.  206. 

Hunnerne.  144. 

Huseby,   Gaard  i  Budviken.  418. 

—  Gaard  i  Børseskogn.  418. 
Hvaler.  254. 

Hveen.  145.  316. 

„Hver8u    Noregr   bygdisk".    170. 

171. 
Hyby  i  Skaane.  260. 
Hyllestad  Kirke,  Poi-tal  fra.  184. 
Hyndla,  Jættekvinde.  169. 
Hyndluljod.   169—171.    174—177. 
Høland.  254. 


Ila  ved  Throndhjem.  297. 

Inderøens  Fogderi.  261. 

Indherred.  261. 

Inge  Haraldssøn,  Konge  af  Norge. 
422. 

Ingebjørg,  Magnus  Lagabøters 
Dronning.  420.  —  Finnsdatter 
(Jarlemoder).  427.  —  Magnus 
Erlingssøns  Datter.  423. 

Ingeborg,  Philip  Augusts  Dron- 
ning. 411. 

Ingebrigt  Israelsen.  155. 

Ingegerd,  Harald  Haardraades 
Datter.  427—429.  —  Olaf  Skot- 
konungs  Datter.  424. 

Ingerid  Skulesdatter.  416. 

Innocents  IV,  Pave.  342. 

Innstein,  Alf  den  gamles  Søn. 
169. 

Irerne.  94. 

Irland.  360.  368.  372.  374. 

Isabella  af  Luxemburg.  215.  — 
af  Roucy.  218. 

Island.  6.  8.  14.  19.  24.  25.  30. 
31.  33.  41.  47.  48.  50.  51.  55. 
79.  87.  175.  183.  189.  206.  275 
—277.  280—283.  372.  398. 

Islændeme  (Islændinger).  5.  6. 
58.  175.  176.  179.  183.  283.  427. 

Isulf,  Olmods  Søn.  169. 

Italien.  344.  345. 

Ivar  Beinlaus.  373.  —  skjaalge. 
Biskop  af  Hamar.  409. 

Ivo,  Petrus,  se  Borch,  Peter  Ivar- 
sen. 

Jakob    Bjørnsen    (Biorno).     432. 

—    Hanssøn,  Lagmand  i  Oslo. 

353. 
Jaroslav,   Storfyrste  i  Novgorod. 

424.  426. 


448 


REGISTER. 


Jatmund,  Den  hellige,  se  Ead- 
mund. 

Jemteland.  227. 

Jens  Farsen,  Sogneprest  i  Veile. 
432.  —  Jensen,  Sogneprest  til 
Lesje.  430.  —  Nilssøn,  Biskop 
i  Oslo.  316—318.  338.  392.  394 
— 396.  —  Nordbagge,  Jesuit, 
315.  —  Oluf  sen,  se  Pharo.  — 
Skriver,  Foged.  250. 

Jensen,  H.  P.,  Grosserer  i  Thrond- 
hjem.  290. 

Jemskjæg,  Ætten.  220.  —  Iver 
Jenssøn.  234—236.  —  Peter 
Iverssøn.  330. 

Jessen,  Margrete,  f.  Erichsen,  Ad- 
miralinde.  283. 

Jesuiterne.  115.  306—308.  311. 
315— 318.  327.  328.  335.338. 
345.  347.  349.  352. 

Johan  af  Castilien,  Greve  af  Pon- 
thieu.  218.  —  I,  Greve  af  Na- 
mur.  215.  216.  —  II,  Greve 
af  Namur.  215—217.  —  af  Na- 
mur.  215.  —  III,  Konge  af 
Sverige.  259.  307. 

Johannes  (Jon),  se  Sigurd  rike. 
—  Martini.  342.  350. 

Johnsen,  Gisle,  Sogneprest  til 
Østre  Moland.  283.  —  Gisle 
Christian,  Dr.,  Professor.  283. 

Jolareid.   177. 

Jolaskreid.  177. 

Jomsvikinga  saga.  372 — 374. 

Jon  Agmundssøn,  Biskop  af 
Hole.  58.  60.  —  Drotning, 
Lendermand.  412.  —  Halldors- 
son  hålfprestr.  34.  —  prestr 
„Flj6tabiskup".  34. 

Jorvik  (York).  373.  374. 

Joseph  II,  tydsk  Keiser.  135. 


Josurmar  (i  HyndluJjod).  171. 
Juel,  Jens,  Statholder  i  Norge.  338. 
Jurgensen,  Jørgen,  islandsk  Æven- 

tyrer.  275. 
Julius  II,  Pave.  306. 
Juvenal.  401. 

Jyder.  178.  —  De  stærke.  149. 
Jylland.    160.   198.  202.  351.  362. 

369.  373—375.  378. 
Jæderen.  179.  180.  183.  188.  189. 
Jællinge.  362. 
Jørgen   ?   .    333.    —  Hermansen, 

Rytter.  431. 
Jørund,    Erkebiskop   af   Nidaros. 

419. 

Kaare  (florda-Kaare).  169.  175. 

Kaas,  Frederik  Christian,  Admi- 
ral. 145. 

Karl  den  Store,  frankisk  Keiser. 
57.  401.  —  IX,  Konge  af  Sve- 
rige. 259.  —  Knutsson  (Bonde), 
Konge  af  gverige.  223.  256.  — 
Sigurdssøn,  Biskop  af  Hamar. 
222.  254. 

Katharina  Jagellonica,  svensk 
Dronning.  310.  —  Jonsdatter, 
Fru.  221.  253. 

Kaurin,  Henning  Junghans,  Sog- 
neprest i  Vardø.   128. 

Ketil  (i  Hyndluljod).  169. 

Kildin,  0  (Rusland).  133. 

Kinn.  69. 

Kjelvik  paa  Magerøen.  127.  136. 

Kjærringø.  140. 

Kjøbenhavn.  117.  120.  121.  124. 
130.  133.  135.  136.  139.  142. 
146.  160.  233.  250.  256.  277. 
278.  283—285.  322.  327.  336. 
340.  342.  344.  345.  349.  350. 
391.    433.    —    Det    store    kgl. 


REGISTER. 


449 


Bibliothek  i.  335.  —  Christians- 
borg  Slot  i.  130.  —  Communi- 
tetet  i.  144.  —  Frue  Kirke  i. 
144.  349. 

Kjøbenhavns  Slot.  *248.  —  Uni- 
versitet. 314.  316.  350. 

Klak-Harald,  Konge  i  Jylland. 
373. 

Kliflond.  373.  374. 

Klopstock.  143. 

„Klo8terlasse",  se  Laurits  Nilsen. 

Klyp  (i  Hyndluljod).  169. 

Kløven  paa  Senjen.  156. 

Knudsen,  Kjøbmand  i  Mandal. 
281. 

Knut  (Knud,  cfr.  Cnut),  dansk 
Konge  (o:  Hardeknut).  371. 
372.  377.  —  Andersen,  Foged. 
431.  —  Eriksson,  svensk 
Konge.  8.  —  Gormssøn  (Dana- 
åst)  372.  373.  —  Gudrødssøn, 
Konge  i  Northumberland.  368. 

—  Haakonssøn  Jarl.   414.  416. 

—  Jønsson,  se  „af  Tre  Ro- 
ser". —  den  mægtige,  Konge 
af  Danmark.  3.  14.  16.  17.  38. 
198.  —  Svendssøn,  den  hellige, 
dansk  Konge.  73. 

Knutzen,  Familie.  281. 

Koln.  348. 

Konigsberg.  334.  —  Universitetet 
i.  334.  335. 

Konigsberg  Bispedømme  i  Preus- 
sen. 309. 

Kofoed,  Hans  Wølner,  Soren- 
skriver. 283. 

Kohl,  Sebastian,  Tjener.  126. 

Kok,  Jørgen,  Borgermester  i 
Malmø.  229. 

Kola  i  Rusland.  135. 

„ Kongespeilet".  400. 


Konghelle.  217.  227.   —   KasteUe 

Kloster  i.  403. 
Kongsberg.  340.  —  Bergseminari- 

um  paa.  284. 
Konrad  II,  tydsk  Keiser.  370.  — 

Handelsmand.  324. 
Korshavn  i  Lyngdal.  282. 
Kraaka.  183. 

Krabbe,  Tyge,  Rigsraarsk.  230. 
Kratzenstein,    Christian  Gottlieb, 

Professor.  142. 
Kristenret,  Biskop  Arnes.  39.  86. 

—  Erkebiskop  Jons.  53.  86. 
Kristine,     Haakon     Haakonssøns 

Datter.  410. 

Krogholm  i  Skaane.  248.  273. 

Kronborg.  121. 

Krummedike,  Henrik,  Slotsherre 
paa  Akershus.  240. 

Kruse,  Enevold,  Statholder  i 
Norge.  319.  325. 

Kvelde  Sogn.  253. 

Kvittingeme.  140. 

Kyd  (Kydius),  Hans.  349.  —  Ja- 
cob Georg.  347.  349. 

Lahn,  Thomas,  Byfoged  i  Chri- 
stianssand.  160. 

Lalande,  J.  J.  Lefrangois  de, 
Astronom.  145. 

Lammers,   Gust.  Ad.,  Prest.  150. 

Landskrona.  231.  245. 

Lange,  Ætten.  220.  —  Gunde, 
til  Aggersvold,  Befalingsmand 
over  Tønsberg  Len.  334.  431. 

Lapland.  124. 

Lars  Siggessøn,  Rigsmarsk.   229. 

Laurits  Farsen.  432.  —  Hanssøn, 
Lagmand  i  Stavanger.  384.  — 
Haraldssøn,  Rektor  i  Oslo.  394. 

—  Mikkelssøn.  Byfoged  i  Oslo. 


450 


REGISTER. 


325.  —  Nilsen  («Klosterlasse"). 
308.  313.  311.  316-318.  335. 
338.  —  Nilssøn  fra  Malmø. 
336.  —  Throndssøn.  341. 

Laurvik.  321.  331.  347—349. 

Lautin,   Gaard  i  Ullensaker.  221. 

Ledreborg,  Herregaard  paa  Sjæl- 
land.  146. 

Leiden.  331. 

Leijonhufyud,  Erik  Abrahamsson, 
til  Ekeberg.  224. 

Leirekongerne.  182. 

Leksviken.  147. 

Lemvig,  Jens,  Sogneprest  til  Op- 
dal.  142. 

Lenviken  i  Tromsø  Amt.  126. 

Leo  X,  Pave.  306. 

Ler  i  Melhus  Prestegjeld.  142. 

Lesje.  252.  430. 

Levanger,  Madam.  302. 

Levetzow,  Hans  Christoph  Didr. 
Victor,  Kammerherre,  Stift- 
amtmand.  276.  282. 

Liafdag,  Biskop  i  Ribe.  195.  197. 
201.  202. 

Libentius  I,  Erkebiskop  af  Bre- 
men. 208. 

Lier.  432. 

Lindesnes.  282. 

Linné,  Carl  v.  124. 

Lissabon.  143. 

Lister.  163. 

Lithauen.  335. 

Litle,  Ætten.  220.  —  Anne  Hans- 
datter.  Fru.  343.  —  Peder  Han- 
sen, Høvedsmand  paa  Akershus. 
239. 

Lodin  Gunnessøn,  Lendermand. 
412.  413. 

Loewen.  313.  —  Slag  ved.  364. 

Xpfthus,  Kristian  Jenssøn.  162. 


Longomontanus,  Chr.,  Professor. 
144. 

Loppen.  139. 

Losne-Ætten.  220. 

Loas,  Familie.  313. 

Lossius,  Henricus.  313. 

Lucan.  401. 

Ludolph  af  Amen.  217. 

Ludvig  d'outremer,  fransk  Konge. 
360.  361.  —  VII,  fransk  Konge. 
409.  —  I,  Hertug  af  Anjou. 
218.  —  Herre  tilPetinghen  og 
BaiUeul.  215.  218.  —  Philip, 
Konge  af  Frankrig.  302. 

Liibeok.  117.  230.  241.  —  Fred  i. 
351. 

Liibeckerne.  229. 

Lunds  Domkapitel.  251.  —  Dom- 
kirke. 245.  257.  —  St.  Jørgens 
Kapel  i  Lunds  Domkirke.  274. 

—  Erkestift.  410. 
Lundgreen,  H.,  Bankdirektør.  290, 
Lunge,     Familie.    223.     —    Vin- 

cents.  223.  226.  239. 
Luther,  Martin.  339. 
Lyngsjøen  i  Skaane.  260. 
Løvøen,    Handelssted   i    Steigen. 

166. 

Mads  Mogenssøn,  Student.  342. 

Måhren.  316. 

Magnhild  Hallkelsdatter,  Fru.  418. 

—  Ketilsdatter,  Fru.  420.  — 
Oddsdatter,  Fru.  221.  222.  225. 
250.  252.  254. 

Magnus  Erikssøn,  Norges  Konge. 
216—218.  —  Erlingssøn,  Norges 
Konge.  31.  36.  46.  47.  66.  422. 

—  Haagensen.  321.  —  den  hel- 
lige, Jarl  af  Orknøerne.  68.  73. 

—  Olafssøn    Barfod,     Norges 


REGISTER. 


451 


Konge.  426.  428.  —  Olafssøn 
den  gode,  Norges  Konge.  9.  42. 
201.  206.  207.  426.  428.  --  Pe- 
derssøn,  Sogneprest  til  Onaø. 
330. 

Mainland  (Shetlandsøeme).  222. 

Makur.  127. 

Malangen.  155.  165,  167. 

Malmø.  229.  231. 

Malmøhus  Len,  255. 

Mandal.  277.  279.  281. 

Manvik,  Gaard  paa  Brunlanes. 
221.  238.  253. 

Margreta  (Margaretha)  Arnbjøms- 
datter,  Fru.  420.  —  af  Bour- 
bon,  Grevinde  af  Namur.  215. 

—  Skulesdatter,  Haakon  Haa- 
konssøns  Dronning.  415.  416. 
423. 

Maria  af  Artois,  Grevinde  af  Na- 
mur.  215.   —   af  Namur.   216. 

—  Harald  Haardraades  Datter. 
427.  428. 

Marienwerder,      Bispedømme      i 

Preussen.  309. 
Marokko.  145. 
Marstrand.  431. 
Martin,    Biskop   af  Bergen,   408. 

—  af  Tours.  74, 
Martinp],  Professor  (?).  121. 
Maursund,  Handelssted  i  Skjervø. 

126. 

Meincke,  Familien.  289.  —  Hil- 
mar. 289. 

Meinhard,  Missionsbiskop  i  Norge. 
208. 

v.  Melen,  Bernhard.  224. 

Melhus.  122.  141. 

MelUtus,  Biskop  af  Essex.  30. 

Memmingen  i  Bayern.  49. 

Messenius,  Johannes.  312. 


Meyer,  Gerhard.  234.  —  Marcus, 
Hr.  230—234. 

Mjøsen.  180. 

Moe,  Kjøbmand  i  Throndhjem. 
304. 

Mogens  Lauritssøn,  Biskop  af  Ha- 
mar. 234—236.  382.  383.  390 
—393.  395.  396.  —  Madsen, 
Biskop  i  Lund.  258.  310. 

Molda-Gnupr.  372. 

Moldatun  paa  Nordmøre.  372. 

Moltke,  Adam  Gottlob,  Greve. 
130. 

St.  Monanus.  415. 

Morkiuskinna.  426.  427. 

Morten  Hansen,  Foged.  254.  — 
Madssøn,  Biskop  i  Aarhus.  337. 

Moss.  321.  331. 

Mosterthing.  26.  72.  74. 

Miiller,  Caspar,  Kok.  126. 

Munaan  Baardssøn,  Hr.  421.  — 
Biskopssøn.  412—415. 420—423. 

—  Biskop  Askels  Broder.  415. 

—  Gautssøn.  422. 

Munk,  Erik,  Befalingsmand  over 
Nedenes.  329.  —  Kristiern, 
Lensherre  paa  Hamar.  247.  24S 
380.  381.  383—385.  388. 

Munke  (o :  Munch'8  Hotel  i  Chri- 
stiania?). 121. 

Munkholmen.  141. 

Must,  Erik,  Kancelliraad.  304. 

Målåren.  228. 

Møller,  Carl,  Faktor.  156. 

Møllmann,  H.  U.,  Lagmand,  Kon- 
ferentsraad.  123. 

Mølstad,  Gaard  i  Nes  paa  Hede- 
marken. 430.  431. 

Namur.  215—218. 

Nanna,  Nokkves  Datter.  169. 


452 


REGISTER. 


Nannestad  Prestegjeld.  2')A. 

Neapel.  115. 

Necrologfium,  Det  Lundske.  409. 
410. 

Nedenes.  239. 

Nederlandene.  241.  315. 

Nedersachseme.  1 1 . 

Nes  paa  Hedemarken.  325.  430. 
431.  433.  —  paa  Romerike.  254. 

Nesøen  i  Asker.  220. 

Nicolaus  II,  Pave.  33.  —  Her- 
mannus,  Danus.  345.  —  Jans- 
sen,  Dominikaner.  346.  —  af 
Myra,  Biskop.  74.  —  Nordmand 
ved  Gymnasiet  i  Braunsberg. 
310.  312. 

Nikolas  Arnessøn,  Biskop  af  Oslo. 
403.410.421—423.  —  paa  Hu- 
seby, Hr.  4 1 8—42 1 .  —  Jute.  420. 
—  La^mand  i  Bergen.  420.  — 
Munaanssøn,  Hr.  (cfr.  Nikolas 
paa  Huseby).  420.  421. 

Nidarholm  Kloster.  400. 

Nidaros  (cfr.  Throndhjem).  23. 196. 
401.  406.  —  Erkebispegaarden 
i.  400.  —  Harald  Haardraades 
Mariekirke  i.  45.  —  Langstræti 
i.  300.  —  Olaf  Kyrres  Krist- 
kirke i.  45.  —  Skulegaarden  i. 
286.  294.  301.  305.  —  Øren 
ved.  296.  297. 

Nidaros  Erkebispedømme.  22.  261. 
403.  408. 

Nils  ?  .  333.  —  ?  ,  Hr.  338.  — 
Claussøn,  se  Sævingius.  — 
Erikssøn,  paa  Hedemarken.  352. 
431.  —  Hansen,  Lagmand  i 
Christiania.  431.  —  Nilssøn  paa 
Hedemarken.  353.  —  Peders- 
søn.  Student.  334.  —  Stensen. 
432. 


Nilsen,  Madam.  302. 

Nisaa,  Slag  ved.  426—428. 

Nivlunger.  171. 

Nordahl,   Peter   Tønder,   Justits- 

raad,  Præsident  i  Throndhjem. 

123. 
Nordby  Sogn.  254. 
Nordkap.  133.  257. 
Nordland.  226.  236.  249. 
Nordmændene.  41.  124.  178.  181. 

184.  195. 
Nordmænd   i  England.    11.    —    i 

St.  Victors  Kloster.  402.  404. 
Nordsøen.  424. 
Nordtydskland.  363. 
Norge.    1—4.   6.  7.  9.  11.  14.  15. 

19—25.   27.   28.  30—32.  34.  36 

—41.    43.    46.    49.   51.   53—55. 

57.   61.   74.    76.   77.  79.  82.  83. 

87.  96.  98.  110— 112.  114.  120. 

121.    149.    159.    160.    168.    169. 

173.   174.   176.  178.  180.  182— 

184.   186.   188.    189.    192—195. 

197—208.    212.    216—223.    225 

—229.  234.  236—239.  243.  244. 

247—249.   251.   252.    255.    259. 

261.   263.   276.  277.  280,  282— 

285.' 307.    308.    310.   315.    318. 

321.  322.  324.  325.  327.  329.  331. 

333.  334.  336.  339.   340.   344— 

352.  360.  364.  384.   394.   397— 

399.    401.   403—405.    408.   409. 

412.  422.  424.  426—428.  430. 
Normandi.  360—362. 
Normann,  Joh.  Priedr.,  Dr.  med., 

Berghauptmand.  340. 
Northumberland.  10.  360.  368. 
Nævil,   Halfdan  den  gamles  Søn. 

171. 


REGISTER. 


453 


Odalen.  254. 

Odd  fra  Jæderen,  se  Orvar-Odd. 

—  Munk.  4.  6.  9.  11.  196. 
Odinkar  (paa  Gottorp-Stenen).  356. 

357.  —  den  ældre,  Biskop. 
197.  198.  203.  357.  —  den 
yngre,  Biskop  i  Ribe.  357. 
358. 

Odlingemes  Æt.  170.  171. 

Ofeg,  Andreas.  312. 

Ofen  i  Ungarn.  116. 

Ofifa,'  Konge  af  Mercia.  75. 

Ogier,  Charles,  Advokat.  344. 

Olaf  fra  Sverige,  dansk  Konge. 
364.  365.  367.  369.  —  En- 
gelbrektssøn,  Erkebisp  af  Ni- 
daros. 227.  229.  230.  232.  — 
Haraldssøn  den  Hellige,  Norges 
Konge.  2.  6.  7.  19.  26.  27.  31. 
33.  41.  42.  44—46.  52.  54.  60. 
72—75.  91.  95.  96.  99.  110.  193. 
197—201.  204.  —  Haraldssøn 
Kyrre,  Norges  Konge.  11.  23. 
45.  426.  428.  —  Hringssøn.  171. 

—  Hunger,  dansk  Konge.  425. 
426.  429.  —  Ragneidarson  paa 
Stein,  Stallare.  417.  418.  — 
Skotkonung,  svensk  Konge.  424. 

—  Tryggvessøn,  Norges  Konge. 
4.  6.  31.  54.  72.  74.  195—198. 
203.  204. 

St.  Olaf.  404. 

Olaus  Petri,  svensk  Reformator. 
21. 

Olavsen,  Olav,  Professor.  283.  284. 

Ole  (Oli)  Dagssøn.  171.  —  Fa- 
(de)rsen.  432.  —  Lassesen,  Hau- 
gianer. 155. 

Oleiv  Dagssøn.  171. 

Olmod.  169. 


Olmiitz.  310.  313.  314.  322.  334(?). 

349. 
Oluf  Boesen,  Mag.,  Lektor.   325. 

338.  —  Børgesen.  392. 
Onsø  Prestegjeld.  254. 
Opdals  Prestegjeld.  142. 
Opedal,' Gra  ard  i  Ullensvang.  318. 
Oplandene.    32.    47.  73.  122.  221. 

414. 
Ordulf,   Hertug  af  Sachsen.  207. 
Orknøerne.  256.  424.  427. 
Orsini,  Giacinto  Bobo,   se   Coele- 

stin  III. 
Orvar-Odd.  182. 
Oskoreien.  176.  185. 
Oslo.  23.  222.  226.  235.  237—239. 

243—245.   247—249.    316.   317. 

321.  322.  324.  326.  328.  331.  337. 

338.   387—389.    391.    394.   395. 

406.   414.  421.  430.  —  Domka- 

pitel.    322.    325.    326.    336.    — 

Hallvardskirken  i.   38.  73.  394. 

—  „Hellig-Haagens  Præbende" 
til  Mariakirken  i.  240.  —  «Hel- 
lig-Løsens  Alterpræbende"  til 
Mariakirken  i.  240.  —  Hofs 
Præbende  til  Mariakirken  i.  394. 

—  Skole.  332.  —  Slag  ved.  414. 

—  Stift.  73.  319.  331. 
Osmund,  Missionsbiskop  i  Norge. 

9.  10.  208. 
Oswald,  Erkebiskop  af  York.  12. 
Ottar  heimske  (i  Hyndluljod).  169. 

170.  174—176. 
Otto  I,  tydsk  Keiser.  358.  364.  377. 

—  II,  tydsk  Keiser.  370.  371. 
377.  378.  —  III,  tydsk  Keiser. 
378. 

Ovid.  401. 

Oxe,   Peder,  til  Gisselfeld,  Rigs- 
hovmester.  392. 


454 


RE&ISTER. 


Oxenstjema,  Axel,  Kansler.  260. 

Paal  Jonssøn,  Biskop  af  Skaal- 
holt.  26. 

Padua.  330. 

Palladius,  Peder,  Brøkop.  390. 

Paris.  145.  218.  401.  405.  407. 
408.  —  De  Danskes  Collegium 
i.  404.  —  St.  Grenovevas  Klo- 
ster i.  403.  404.  407.  409.  — 
St.  Victors  Kloster  i.  402—405. 
407. 

Parma.  116. 

Passarge,  Flod  i  Preussen.  309. 

Paul  IV,  Pave.  306. 

Paulus  Diaconus.*  57.  —  Heliæ. 
411. 

Paus,  Hans,  Sorenskriver.  139. 

Peder  Alfssøn,  se  Petrus  Alphæus. 

—  Amundsen  Sollien.  156.  — 
Claussøn,  se  Friis.  —  Larsen  i 
Baarup,  Gaardmand.  149.  — 
Glufsen,  Kapellan.  322,  323.  — 
Svenske.  226.  —  Vemundssøn, 
Sogneprest  til  Sand«herred. 
337. 

Peter  af  Husastad,  Erkebiskop  af 
Nidaros.  415.  —  Paalssøn  af 
Giske,   Lendermand.    412.   413. 

—  Skulessøn.  419.  —  Steyper. 
423. 

Peterson,  Mathias  Conrad,  Gros- 
serer. 289. 

Petrus  Alphæus  (o:  Peder  Alfs- 
søn), Lagmand  i  Throndhjem. 
320.  321.  330.  331.  338.  —  Jo- 
hannis  Viburgo-Danus.  337.  — 
Nicolai  Tistadia-Danus.  337. 

Pharo,    Familien.    332.    432.   433. 

—  Jens  Glufssøn,  Slotsprest  og 
Sogneprest  til  Aker.   326.  331. 


353.  —  Oluf  Jensen,  Sogneprest 
til  Nes   paa  Hedemarken.    433. 

Philip  VI,  fransk  Konge.  216.  — 
IV,  Konge  af  Spanien.  345.  — 
Baglerkonge.  422.  —  Greve  af 
Namur.  215—217.  —  August, 
fransk  Konge.  411. 

Philippe  de  Melun,  Biskop  af 
Chalons.  218. 

Philippus  HaUsteinsson,  svensk 
Konge.  429. 

Pilgram,  Anton,  Jesuit.  118.  133. 

Pillau.  335. 

Plinius  den  yngre.  401. 

Polen.  309.  335.  345. 

Pomesanien,  Bispedømme  i  Preus- 
sen. 309. 

Poppo,  Prest.  197.  198.  203.  377. 
378. 

Porsanger,  Andreas,  Sogneprest  i 
Vadsø  Prestegjeld.  144. 

Portugal.   115. 

Posen.  335. 

Possevinus,  Antonius.  310. 

Prag.  314.  322. 

Preussen,  Hertugdømme.  216. 
217.  309.  335.  —  Kongerige. 
309.  334. 

Raab  zu  Ravenheim,  Carl  Joseph, 
Greve.  116. 

Raanrike.  179. 

Ragnar,  Biskop  af  Hamar.  415. 
—  Lodbrok.  183.  372. 

Ragnarssønnerne.  172.  373. 

Ragnhild,  Harald  Haarfagres  Mo- 
der. 171— 173.  ~  Hertug  Skules 
Hustru.  416.  —  Kaaresdatter. 
430. 

Ragnrid  (Rangrid)  Skulesdatter, 
Fru.  416—418.  410—423. 


KEGI8TER. 


455 


Eakkestad.  349. 
Kantzau,  Daniel.  249. 
EAskomtz,   Exileret  i  Finmarken. 

130. 
Rasmus  Berentssøn.  Stiftsskriver. 

3Jr).  326.  329. 
Raumarike.  179. 
Raumelven.  178. 
Refif,  Haus,  Biskop  i  Oslo.  389. 
Regensburg.  245. 
Regino  af  Priim.  94. 
Reidgotaland.  373. 
Rein  Kloster.  417. 
Reinhart  Tollefsen  Baardsfjorden. 

157.   159. 
Remigius  af  Auxerre.  402. 
Rennebu.  155. 
Rennesø.  182. 
Resen,  Hans  Povelsen,  Professor, 

Biskop.  339.  341. 
Reventlow,  Detlev,  Greve.  145. 
„Reykjarfjord",  se  Rægefjord. 
Rhugius,  Johan  Martin.  342.  347. 

349.  351. 
Ribe  Skole.  390. 
Richard    I,    Greve   af  Normandi. 

360.    —    svartameistari.    408 — 

410. 

Richer  fra  Reims.  361. 
Riga.  314.  335. 
Ring,  se  Hring. 

Ringerike.  171—174.254.  325.  421. 

429. 
Ripps,  Tjener.  126. 
Rist,  Peder,  Lagmand.  126. 
Robert  af  Amen.  217.    —   III  af 

Artois.   215.  216.    —   Herre  til 

Beaumont-sur-Meuse.  215.  218. 

—  II,  Greve  af  Roucy.  218. 
Roger  af  Hoveden.  408. 


Rolffs,  Joh.  Dietr.,  dansk  Agent 
i  Liibeck.  118. 

Rom.  135.  207.  345.  350.  406.  408. 
409—411. 

Romerike.  222.  254. 

Romsdal.  222.  249.  250.  252. 

Rosenkrands,  Erik  Ottessøn,  Lens- 
herre paa  Bergenhus.  219.  220. 

Roshauw,  Joh.  Fredr.,  Grosserer. 
290. 

Roskilde.  19.  146.  198.  —  Skole. 
390.  —  Stift.  410. 

Rostock.  331.  —  Universitetet  i. 
316.  319.  323. 

Rouen.  360.  361. 

Rudolf,  Missionsbiskop  i  Norge 
og  paa  Island.  6.  12.  199. 

Rudolphes  {?)  de  Amen.  217. 

Riistringer  Kiiren.  49. 

Rusland.  133.  258.  424.  427.  428. 

Russerne.  137.  142.  218. 

Ryfylke.  239.  250. 

Rygeme.  176.  180.  189. 

I^ygrge  Prestegjeld.  254. 

Rystrømmen.  140. 

Rægefjord.  277.  282.  285. 

Rømer,  Inger  Ottesdatter,  Fru. 
220.  226.  234.  236.  239.  240. 
244.  —  Ole.  144. 

Rønnov,  Jakob,  Biskop  af  Ros- 
kilde. 342. 

Røros  Kobberverk.  123.  124. 

Sachsen,  Hertugdømme  (cfr.  Sax- 

land).  5.    —  Kurfyrstendømme. 

244.  245. 
Sachserne.  198.  373.  374.  377. 
Sainovics,    Johannes,    Astronom. 

116.   141.  144. 
Sainte    Marthe,    se    Sammartha- 

nus. 


456 


KEGISTER. 


Samland,  BiBpedømme  i  Preossen. 

309. 
BammarthantiB    fSainte    Marthe). 

Dionysios.  404.  405. 
Samsø,  Kamp  paa.  182. 
Sande  paa  Vestfold.  23.'?. 
Sandeherred.  2.^3. 
Sandø,  Gaard  i  Sandø  Sogn,  Roms- 
dalen. 2.^0. 
Sara,   g.  m.  Laurids.  Throndssøn. 

341. 
Saxe,  tydsk  Konge  (i  Grudrunar- 

kv.  IIIj.  r>i. 
Saxland  (cfr.  Sachsen).  374. 
Saxo  Grammaticus.  168.  178.  181. 

182.    189.    363.   370.   371.    374. 

377.  378.  403(?). 
Saxtrup   Mølle   ved   Landskrona. 

255. 
Schemnitz  i  Ungarn.  114. 
Schimmelmann,  Heinr.  Carl,  Greve. 

119. 
Schreiner  &  Co.    i    Throndhjem. 

289. 
SchøUer,    Casper    Christophersen. 

261.    —    Stig   Tonsberg,  Kam- 
merherre. 132. 
Seeverghem  i  Belgien.  216. 
Sehested,  Kannibal,  Norges  Stat- 

holder.  352.  431. 
Selja.  23.  69.  206. 
Selk-Nor.  357.  370. 
Sem.  341.  344.  —  Kirke.  342.  — 

Prestegaard.  333.  342.  343. 
Senjen.  155.  222.  250. 
Senning,  Nils  Claussøn,  Biskop  i 

Oslo.  319—321.  333.  339. 
Setricus  rex  (cfr.  Sigtryg).  360. 
Sigefridus,  Norwegensis  episcopus, 

raonachus  Glastoniæ.  3.  4. 


Sigerich  (Sigtryg).  dansk  Konge. 

364.  365.  367.  369. 
Sigfred   (Sigfrid),    dansk    Konge. 

364.  —  Sveriges  Apostel  3. 

—  se  Sigord,  Olaf  den  Helliges 
Hirdbiskop. 

Sigholt.  Israel  Olaus,  Kaptein.  129. 

Sigismnnd,  Konge  af  Sverige.  307. 
312. 

Sigmund  Yolsung.  176.  185. 

Signy  Sigarsdatter.  172. 

Sigrid,  Baard  Guthormssøns  Dat- 
ter. 417. 

Sigtryg,  Konge  (i  Hyndluljåd). 
170.  171.  —  Gnnpfc.8  Søn,  Kon- 
ge. 354.  356.  357.  359—362. 
370. 

Sigurd,  Knut  den  mægtiges  Ka- 
pellan, Biskop  i  Norge.  3.  — 
monachus,  Biskop  i  Throndhjem. 
3.  —  Biskopssøn.  412.  413.  415. 

—  Faavnesbane.  176.  184.  185. 
187.  188.  —  til  Grefsheim,  se 
Skaktavl.  —  Haakon  Haakon s- 
søns  Søn.  414.  —  (Sigfrid),  Olat 
den  HeUiges  Hirdbiskop.  6.  199. 

—  Hjort.  171 — 173.  —  Jonssøn, 
til  Sudreim.  253.  —  Orm  i  Øie. 
172.  371—373.  —  Ranessøn.  41. 

—  rike  (Jon),  Hirdbiskop  hos 
Olaf  Tryggvessøn.  4.  6.  195— 
197.  —  „Svein".  184.  186. 

Sigurds  visen.  185.  186. 

Sigvard,  Missionsbiskop  i  Norge. 
205.  208. 

Sigvardus,  Nordmand  ved  Gymna- 
siet i  Braunsberg.  310.  312. 

„Sildringer".  303. 

Silfraskalli,  dansk  Konge.  373.  375. 
376. 

„Silkisif  Hakadottir".  427. 


REGISTER. 


457 


Sittake.  386.  387. 

Sivard,  se  Sigurd  Orm  i  Øie. 

Sixtus  V,  Pave.  306. 

Sjælland.  403. 

Skaane.  228.  250.  257.  260. 

Skaktavl,  Sigurd,  til  G-refsheim. 
221.  254. 

Skardaborg.  373.  374. 

Skedsmo  Prestegjeld.  254. 

Skelvir,  Halfdan  den  gamles  Søn. 
171. 

Skien.  320.  324—326.  330.  333. 

Skilvingemes  Æt.  170—174. 

Skipakrokr  ved  Nidaros.  294—296. 
298. 

Skjeberg  Prestegjeld.  254. 

Skjervø.  140. 

Skjoldunge-Ætten.  169.  170.  173. 
174. 

Skjærpeløkken  (Skarpeløkken)  un- 
der Søndre  Frons  Prestegaard. 
262. 

Skotterne.  94. 

Skule  Baardssøn,  Hertug.  413. 
414.  416.  419—421.  423. 

Skurhild,  Skekkils  Datter.  169. 

Slagens  Kirke.  344. 

Slange,   Nils.   321.  322.  331.  352. 

Slesvig  (cfr.  Sønderjylland).  303. 
—  By  (cfr.  Hedeby).  357.  359. 
360.  362.  366.  367.  370.  —  Sy- 
node i.  194. 

SUen.  362.  370.  373.  374. 

Sluys.  215.  216. 

Småland.  258.  259. 

Smaalenenes  Amt.  339. 

Snorre  Sturlessøn.  3.  374.  424. 
428.  429. 

Snæ,  Sagnkonge.  171. 

Soggendal.  277. 

Sogn.  179.  180. 


Soknarsoti.  179. 

Soknes,  Gaard  i  Støren.  142. 

Solem,  Kjøbmand  i  Throndbjem. 
.304. 

Solør.  254.  431. 

Sommer,  Enkefru.  301. 

Soraberne.  366. 

Spangereid.  183. 

Spanien.  115.  307.  345. 

Sparre,  Fader  Nilssøn,  til  Hjul- 
stad. 224.  —  Gørvel  Fadersdat- 
ter.  Fru.  219.  220.  225—235. 
241—245.  247—249.  251—263. 
268—270.  272—274.  432.  — 
Jens,  til  Sparresholm,  BefaHngs- 
mand  paa  Baahus.  336. 

Sperling,  Otto,  Dr.  315. 

Spiegel,  Hans,  til  Hjulskov.   257. 

Stångebro,  Slag  ved.  312. 

Stangius,  Georgius.  312. 

Starkad  den  gamle.  178-182.  188. 

Statius.  401. 

Stavanger.  279.  —  Stift.  321.  331. 

Stavangerfjorden.  176. 

Steenbucb,  Hans,  Sogneprest  i 
Melbus.  122.  141. 

Stenersen,  Stener  Johs.,  Professor. 
147. 

Steno,  Nicolaus.  432. 

Stephensen,  Magnus,  Justitiarius. 
275—285.  —  Martha,  Fru.  280. 

Stettin,  Fred  i.  259. 

Sthen,  Jørgen  Jørgenssøn,  Sogne- 
prest til  Ramnes.  337.  —  Lau- 
rids  Halvorssøn,  Sogneprest  til 
Sem.  336—344.  350.  351.  — 
Martin  Halvorssøn,  Kapellan. 
337. 

Stjernsund  i  Finmarken.  139. 

Stockfleth,  Thomas,  Sorenskriver. 
161. 


458 


REGISTER. 


Stockholm.  224.  228. 

v.  Storm,  Caspar  Herman,  Stift- 
amtmand,  Geheimeraad.  122. 

Stovreims-Ætten.  422. 

Stub,  Kjeld.  431. 

Stumpe,  Familien.  421. 

Stm*e,  Sten,  den  yngre.  224.  — 
Svante  Nilsson.  223. 

Sudreim  (Sørum),  Graard  paa  ne- 
dre Romerike.  222.  254. 

Suhm,  P.  F.  138. 

St.  Sunnifa.  4. 

Svaava  (i  Hyndluljod).  170. 

Svale,  Mogens.  392. 

Svealand.  199. 

Sven  Aagesøn.  363.  370—372.  377. 
—  Estridssøn,  dansk  Konge. 
9.  73.  208.  364-367.  372.  424— 
426.  429.  —  Tjugeskjegg,  dansk 
Konge.  198.  378. 

Sveno,  Nicolaus,  se  Chroniohius, 
Nils  Svendsen. 

Svenskeme.    142.    145.   179.   230. 

241.  394. 

Sverige.    7.  9.  14.  21.  40.  79.  99. 

121.    124.    145.    194.    195.    199. 

200.    204.    217.    219.    223.   224. 

226.    228—230.   243.   249.    255. 

256.    258.    259.    263.   273.   307. 

309.    311.    313.    314.   335.  336. 

352.  364.  370.  422.  430. 
Sverre  Sigurdssøn,  Norges  Konge- 

42.  408—410.  422.  423. 
Sverres  Saga.  408.  409.  411. 
Sviame.  179. 
Syvaarskrig,    Den   nordiske.   219. 

242.  249.    259.    263.   388.  389. 
394. 

Sæfare,  Svan  den  rødes  Søn.  169. 
Sætersdalen.  184.  187. 


Sævingius,  Nils  Claussøn,  Biskop 

i  Oslo.  326.  327.  329. 
Sodermanland.  357. 
Sogubrot.  178. 
Søkonge  (i  Hyndluljod).  170. 
Sønderjylland  (cfr.  Slesvig).   358. 

359.  362.  369—371.  374.  377. 
Søndmøre.  222.  249. 
Søren  Rasmussen,  Slotsprest  paa 

Akershus.  324. 
Sørum    Graard,    se    Sudreim.    — 

Sogn.  254. 

Talvik.  130.  131.  139. 

Temler,  Christian  Fredr.,  Cancelli- 

raad.  118.  119. 
Thams,     Jacob     Thulin,    Foged. 

157. 
Thangbrand  Prest  5.  196.  204. 
Theatinerordenen.  306. 
Thelemarken.  176.  178.  180.  181. 

183.  184.  186—189. 
Thelerne.  180.  181. 
Thengil,     Halfdan     den     gamles 

Søn.  171. 
„Theobrandus",  Prest.  5.  196. 
Theodor,    Erkebiskop  af  Canter- 
bury. 91.  92.  94. 
Theodricus  monachus.    5.   6.    42. 

196.  397—403.  405.  406.  411. 
Therkelsen,   Paul,  Lagthingsskri- 

ver.  278. 
„Thermo",  Prest.  5.  196. 
Thietmar  af  Merseburg.  359.  370. 

378. 
Thjodrek   Munk,    se    Theodricus 

monachus. 
ThjøUing  Prestegjeld.  253. 
Thode,  Jacob,  Mag.,   Sogneprest 

til  Throndhjems  Domkirke.  123. 


REGISTER. 


459 


Tholf,  Biskop  i  Throndhjem.  205. 
208. 

Tholftestad,  Gaard  i  Vaage.  252. 

Thomas  a  Becket,  Erkebiskop  af 
Canterbury.  70.  74.  —  Lauges- 
søn,  Sogneprest  i  Oslo.  325.  338. 

Thor,  Gud.  215. 

Thora  Drengemoder.  170 — 173. 
—  Thorbergsdatter,  Harald 
Haardraades  Dronning.  424 — 
429. 

Thorberg  Arnessøn  paa  Giske. 
424.  428. 

Thore,  Biskop  af  Hamar.  404 — 
411.  415.  —  Gudmundssøn, 
Erkebiskop  af  Nidaros.  404 — 
406.  410.  •—  Haakonssøn  (Bi- 
skopssøn).  415.  —  Noricus. 
410.  —  den  thrøndske,  Erke- 
biskop af  Nidaros.  406. 

Thorgeir  Daneskald.  376. 

Thorhall  Knapp.  19. 

Thorkel  Thraae.  179.  180. 

Thorkelin,  Grim  Jonsen,  Gebeime- 
archivar.  277.  282. 

Thorlak  Runolfssøn,  Biskop  i 
Skaalholt.  86. 

Thorleif  Gote.  180. 

Thormod,  normannisk  Høvding. 
360.  —  Prest,  Missionær  i 
Norge  og  paa  Island.  5.  6.  196. 

Thorn,  Fred  i.  309. 

Jorsteinn  Jonssom  sudarsteinn.  35. 

Thorvald  Thoressøn,  Hr.  250. 

Thoten.  178.  254.  330.  344.  — 
Kirke.  323. 

Thott,  Otto,  Greve.  143.  144.  146. 

Thraand,  Trold.  177. 

Jråndheimr.  23.  99.  208. 

Thrane  (cfr.  Trane),  Jens,  Kapel- 
lan paa  Borre.  340—342. 

Hist.  Tidsakr.  3  R.  III. 


Thrond  den  thrøndske.  179. 
Throndhjem    (cfr.    Nidaros).    120. 

122.    123.    130.    133.  135—139. 

141.    142.    236.    286.    346.  347. 

349.  406.    —    „Altona",    Gaard 

i.    3o4.    —    Apothekerveiten   i. 

301.  —  Artillerigaarden  i.  124. 

—  „Bakkan"  i.  295.  299.  — 
Bakøren  ved.  296.  —  Batteriet 
i  Wensells  Have.  295.  —  Bi- 
spegaden  i.  299.  —  „Blaataar- 
net"  i.  302.  —  Bratøralmen- 
ningen  i.  302.  —  Bratøren  i. 
294.    296.    297.    299.    303.  304. 

—  Bratørgaden  i.  300.  —  Brat- 
ørveiten  i.  300.  302.  —  Daniel 
Bagers  Veit  i.  300.  —  „Dikke- 
talan"  ved.  297.  —  „Drillen«, 
Gaard  i.  304.  —  Dronningens 
Gade  i.  299.  300.  —  Erling 
Skakkes  Gade  i.  299.  —  Fjord- 
gaden  i.  295.  299.  302.  —  Frue- 
kirkealmenningen  i.  299.  — 
Fruekirkegaden  i.  299.  — 
„Fuglesangen"  i.  294.  —  Fær- 
gemandshuUet  ved.  297.  — 
„Gammel  Altona",  Gaard  i. 
304.  —  „Gammelgaarden"  i. 
287.  —  „Gjeilan«  i.  300.  304.  — 
^Graven"  i.  299.  300.  304.  — 
Hagerupalmenningen  i.  295. 
304.  —  „Havna"  i.  302.  - 
„Helvede",  Værtshus  i.  301.  — 
Helvedesveiten  i.  301.  —  Hen- 
ningstuen  i.  302.  303.  —  Home- 
mannsgaarden  i.  289.  —  Horne- 
mannsveiten  i.   286.    290.    301. 

—  „Hultingaarden"  i.  304.  — 
Ildebrand  i.  299.  —  Ilens  Kirke 
i.  300.  —  Jomfrugaden  i.  299. 

—  Kalvskindet.  299.    300.    — 

30 


460 


REGISTER. 


Karl  Johans  Gade  i.  292.  — 
Katveiten  i.  300.  —  Kirke- 
risten i.  301.  —  Kjøbmands- 
gaden  i.  299.  —  Kongens  Gade 
i.  299.  301.  304.  —  Kram- 
bodgaden  i.  286.  287.  300.  304. 

—  „Krudthullet"  i.  289.  - 
Langeveiten  i.  300.  —  „Løk- 
kan"  i.  300.\  —  Løveapotheket 
i.  301.  —  Marknadnsgaden  i. 
299.    —    Meinckeveiten    i.  300. 

—  Munkegaden  i.  299.  302.  — 
Mustalmenningen  i.  294.  295. 
304.   — •    „Mustgaarden"  i.  304. 

—  Nordre  Gade  i.  299.  — 
„Pallisatan"  ved.  297.  —  Prin- 
sens Gade  i.  299.  300.  302.  — 
Præ  siden  tveiten  i.  301.  —  Raad- 
huset  i.  302.  —  Raadstualmen- 
ningen  i.  295.  304.  —  Rakker- 
sanden  i.  300.  —  Ravnkloen  i. 

299.  303.  304.  —  Realskolen  i. 
290.  —  „ Sanden"  i.  300.  302. 
Sjøgaden  i.  290.  299.  —  Sko- 
magerveiten  i.  301.  —  „Solems- 
gaarden"  i.  304.  —  Sommer- 
gaarden  i.  301.  —  Sommervei- 
ten  i.  301.  —  Sparebanken  i. 
304.  —  „Spetal8-Løkkan"  i. 
:*)00.  —  Stamgaarden  i.  302. 
Strandgaden  i.  286.  294.  295. 
299—302.  304.  305.  —  Svane- 
apotheket  i.  301.  —  Svendstu- 
(Sven8kstii-)veiten  i.  300.  — 
Svenskstuen  i.  300.  302.  -— 
Søndre  Gade   i.   299.  302.  304. 

—  Thomas  Angells  Gade  i.  301. 

—  Toldboden  i.  295.  296.  — 
Torvet  i.  299.  301.  —  „Tronka" 
i.    300.     —    „Tronkløkkan«    i. 

300.  —  Tørkri8gaarden(-veiten) 


i.  302.  —  Vaterlandsveiten  i. 
302.  —  Vestre  Gade  i.  299.  — 
Vor  Frue  Kirke  i.  123.  —  Vor 
Frue  Kirkegaard  i.  301.  — 
Østre  Gade  i.  299.  —  Øver- 
kalvskindet  i.  299. 

Throndhjems  Domkapitel.  381.  — 
Stift.  319. 

Throndhjems  Domkirke.  38.  45. 
73.  123.  404.  418.  —  St.  An- 
tonii  Præbende  i.  142. 

Throndstad,  Gaard  i  Hurum.  257. 

Thruma.  182. 

Thrøndelagen  (cf r.  Jråndheimr). 
179.  418. 

Thrønderne.  179.  180. 

Thurgot,  Biskop  i  Skara.  199. 

Thyre,  dansk  Dronning.  362.  371. 
373.  •—  Olaf  Tryggvessøns  Dron- 
ning. 195. 

Tigris.  386.  387. 

Tiller,  Gaard  i  Klæbu  Preste- 
gjeld. 298.  —  Kirke.  298. 

Tonning,   Henrik,  Dr.  med.  140. 

Torfæus,  Th.  283.,  417. 

Torup  Herregaard  i  Skaane.  247. 
257.  260.  272. 

Trampe,  Frederik  Christopher, 
Greve.  283. 

Trane  (cfr.  Thrane),  Paul,  Sogne- 
prest til  Nes.  323.  331. 

Traventhal.  118. 

af  Tre  Roser,  Ætten.  221.  224.  225. 
254.  255.  —  Alf  Knutssøn.  221. 
222.  226.  235—239.  250.  252. 
254.  —  Bodil  Knutsdatter.  223. 
224.  —  Erik  Knutssøn.  223. 
224.  241.  —  Johan  Thuressøn. 
234.  237.  —  Jøns  Knutssøn. 
221.  222.  235.  237—239.  — 
Karine    Alfsdatter,    Jfr.    222— 


REGISTER. 


461 


1>26.  234.  235.  —  Karl  Knuts- 
søn.  223.  224.  —  Knut  Alfssøn. 
-222.  223.  225.  236.  239.  240. 
260.  263.  —  Knut  Jønssøn, 
Lagmand.  221.  —  Laurits  Thu- 
ressøn.  234.  238.  —  Odd  Alfs- 
søn, 222.  223.  —  Thure  Jøns- 
søn. 221.  225—227. 

Trediveaarskrigen.  340.  351. 

Trolle,  Herluf.  262. 

Tromsø.  140.   155.  158. 

Trugels  Nilssøn,  Rektor  i  Oslo. 
324.  338.  341.  342. 

Tune.   160.  254. 

Tydskerne.  377. 

Tydskland.  5.  18—20.  22.  29.  36. 
51.  52.  56.  59.  60.  67.  78—80. 
83.  101.  102.  105.  111.  313.  323. 
345.  351.  368.  370, 

Tyrnau,  Observatorium  i.  116, 

Tønsberg.  217.  238.  315.  333.  334. 
341.  414. — Præmonstratenser- 
klostret  i.  399. 

Tønsberg  Len.  217.  —  Provsti. 
316. 

Tønset  Kirke,   Indskrift  fra.  405. 

rbbe  Friseren.  179—181. 
Ulf,  Søn  af  Sæfare.  169. 
TJlfeldt,  Jacob.  342. 
Ulfhild,  Olaf  den  Helliges  Datter. 

207. 
Ulfljots  Lov.  15. 
TJlfstand,  Gregers  Truidssøn.  257. 

—   Lage   Truidssøn.  243—246. 

258.    —    Nils    Truidssøn.    233. 

245.  246.  —  Truid  Gregerssøn. 

228—245.    247.    255.    272.  273.' 

382. 
Ulin  (=  Ulm?).  314. 
Ullensaker  Prestegjeld.  254. 


Ulm.  314. 

Ulma  (=  Olmtitz?).  334. 

Ungarn.  122. 

Unmach,    Martin  Andreas,    Amt- 

mand.  158.  . 
Unwan,    Erkebiskop    af  Bremen. 

7.  193.  198—200,  204.  207. 
Ungarerne.  358.  366. 
Unni,  Erkebiskop  af  Bremen.  366. 

367.  369. 
Upland.  258. 
Upsal.  182. 
Upsvearne.  179. 
Uranienborg  paa  Hveen.  145. 
Urban   II,    Pave.    84.    —    VIII, 

Pave.  351. 
Urne,    Christopher,   til   Aasmark, 

Statholder  i  Norge.  430. 
Urskog  Prestegjeld.  254, 

Vadsø.  132. 

Vaila  (Shetlandsøerne).  222. 

Valdemar     II     Seir,    Konge     af 

Danmark.  376. 
Valders.  171.  187. 
Valey  (Vaila).  222. 
Vang     ved    Hamar,    Skole     paa. 

317. 
Varanger.  129. 
Varberg    By.    121.   231.   —  Slot. 

229—234.  241.  243.  245. 
Vardø,   Vardøhus.   114.  115.  119. 

120.    122.    124.    127.    128,  133. 

135.  136.  1.38. 
Vasa,    Ebba,    Fru.    224..  241.    — 

Margrete,  Fru.  224. 
Vebjorg,  Skjoldmø.  179.  180. 
Vedelspang.  354.  357. 
Vedelspang-Stenen.  354.  356.  357. 

359. 
Vegtamskvida.  177. 

30* 


462 


REGISTEB. 


Venderne.  178.  377. 
Vendland.  6.  373.  374. 
Verpinge    Hofgaard    og   Mølle    i 

Skaane.  249.  251.  256. 
Vestby  Prestegjeld.  254. 
Vester,  se  Wilster. 
Vestergotland.  258. 
Vestfold.  240. 
Vestgoterne.  178. 
Vestpreussen.  309. 
Vibe,    Niels    Andreas,  Amtmand. 

102. 
Vibrans,    Peiter,    Skipper  i  Am- 
sterdam. 343. 
Vifil  Sækongé.  171. 
Vikar,  Konge  paa  Agder.  182. 
Vikarsbalken.  182. 
Viken.  16.  23.  32.  38.  43.  47.  11, 

73.  99.  178.  197.  198.  201.  202. 

204.  406. 
Vikverjer.  198. 

Vilhelm,    Abbed    i    Eskilsø    og 
'Ebelholt.    401.    403—405.    407. 

409 — 411.  —  Greve  af  Namiir. 

21;),  217.   —   I,  Greve  af  Nor- 

mandi.  360.  361.  —  afMalmes- 

bury.  3.  10. 
Viljam  af  Torge,  Hr.  418. 
Visna,  Skjoldmø.  178.  179. 
Volsunger.  169. 
Volsungesagnene.  184.  186. 
Vordingborg.  329. 
Voss.  158.  177.  222.  250. 
Volundarkvida.    188. 
Voluspå.     177.    —    en    skamma. 

177. 

Wargentin,  Pehr  Wilhelm,  Astro- 
nom. 144. 


v.  Westen,  Thomas.  150. 

Westphalske  Fred.  352. 

Widukind  i  Corvey.  358.  359. 
364.  370.  374.  376.  378. 

Wien.  116—118.  125.  133.  135. 
143.  146.  314.  315.  322.  — 
Observatoriet  i.  115.  116. 

Wilde,  dansk  Konsul  i  Helsing» 
borg.  121. 

Wilna.  314. 

v.  Wilster  (Vester),  Carl,  General- 
major. 122. 

Wittenberg.  342.  —  Universitetet 
i.  316.  319.  323.  330.  336.  337. 
349. 

Woger,  Michael,  Garnisonsfelt» 
skjær.  128. 

Wraamann,  Kjøbmand  i  Thrond- 
hjem.  156. 

Xenophon.  386.  387. 
Ximenes,  Kardinal.  307. 

Ylvinge-Ætten.  170. 
Ynglinge-Ætten.  170. 
Ytterøen.  261. 

Ælfric,  Abbed.  57.  104.  106. 
Ænes-Ætten.  422. 
Æthelred  II,  angelsachsisk  Konge. 
14.  42.  75.  97. 

Øien,  Gaard  i  Melhus.  142; 
Oland.  212. 

Ømund,  dansk  Konge.  182. 
Ørn,  Christian.  351. 
Østerdalen.  172.  254. 
Østersøen.  5. 
Østpreussen.  309.  335. 
Østraat,  se  Austraat. 


DEN  NORSKE  HISTORISKE  FORENING. 


Foreningens  Vedtægter 

(efter  BeslutniBg  i  Generalforsamling  den  22de  December  1869). 

§  1.  Den  norske  historiske  Forenings  Formaal  er 
gjennem  Udgivelse  og  Understøttelse  af  Skrifter  at  fremme 
historisk  Studium  og  Kundskab  nærmest  med  Hensyn  til 
Fædrelandet  og  dets  Literatur. 

§  2.  Foreningen  udgiver  et  Tidsskrift  for  historisk 
Tidenskabelighed,  hvori  optages  ikke  blot  egentlige  histo- 
riske Fremstillinger,  men  ogsaa  Arbeider  henhørende  til 
den  nordiske  Sprog-  og  Oldtidsvidenskab  samt  ethnogra- 
phiske,  topographiske  eller  statistiske  Skildringer  af  Landet 
og  Folket.  Ved  Siden  heraf  kan  særskilt  udgives  større 
historiske  Arbeider.  Forsaavidt  Foreningens  Midler  til- 
lade det,,  virker  den  ogsaa  ved  Udgivelse  af  ældre  Skrifter, 
der  have  literær  og  historisk  Interesse. 

§  3.  Ordentligt  Medlem  af  Foreningen  er  Enhver, 
som  anmelder  sig  for  Bestyrelsen  og  erlægger  til  For- 
eningens Kasse  et  Bidrag  af  1  Spdlr.  aarlig  eller  15  Spdlr. 
een  Gang  for  alle.  Bestyrelsen  kan  indbyde  overordent- 
lige eller  Æresmedlemmer,  som  ikke  erlægge  Kontingent. 
Medlemmerne  erholde  alle  af  Foreningen  udgivne  Skrifter. 

§  4.  Foreningens  Anliggender  varetages  af  en  Be- 
styrelse af  5  Medlemmer,  som  i  Tilfælde  af  Vakance  sup- 
plere sig  selv  indtil  næste  Generalforsamling.  Aarlig 
udtræde  vexelvis  de  to  eller  tre  ældste  Bestyrelsesmed- 
lemmer;  forsaavidt  flere  Medlemmer  have  fungeret  i  lige 


II 

lang  Tid,  afgjør  Lodtrækning,  hvem  der  skal  udtræde. 
Bestyrelsen  samles  paa  Formandens  Indbydelse  saa  ofte^ 
som  et  af  dens  Medlemmer  forlanger  det. 

§  5.  En  af  Bestyrelsen  antaget  Kasserer  aflægger 
aarligt  Regnskab,  som,  efter  at  være  revideret  af  dertil 
valgte  Revisorer,  fremlægges  for  den  næste  ordentlige  Ge- 
neralforsamling. 

§  6.  I  Begyndelsen  af  Aaret  holdes  i  Christiania, 
efter  offentlig  Indbydelse  fra  Bestyrelsen  en  Generalfor- 
samling. I  denne  vælges  Medlemmer  af  Bestyrelsen  og- 
to  Revisorer,  afgives  Beretning  om  Foreningens  Virksom- 
hed  og  Fremgang,  fremlægges  det  foregaaende  Aars  Regn- 
skab og  forhandles  forøvrigt  alle  de  Gjenstande,  Foreningen 
vedkommende,  som  af  Bestyrelsen  eller  noget  andet  af 
Foreningens  Medlemmer  maatte  bringes  under  Diskussion. 
Bestyrelsen  kan  ogsaa  sammenkalde  overordentlige  Gene- 
ralforsamlinger, naar  den  finder  Saadant  hensigtsmæssigt, 

§  7.  Forandringer  i  disse  Vedtægter  kunne  alene 
ske  i  Foreningens  ordentlige  Generalforsamling.  Forslag 
til  saadanne  Forandringer  maa  fremsættes  saa  betimelig^ 
at  de  af  Bestyrelsen  kunne  kundgjøres  1  Maaned  forinden 
Mødet.  For  at  give  Beslutninger,  som  forandre  Vedtæg- 
terne,  Gyldighed  maa  mindst  20  Medlemmer  være  tilstede» 

§  8.  Foreningen  træder  i  Virksomhed  fra  Iste  Ja- 
nuar 1870.  ^ 


Den  norske  historiske  Forening  1891. 


Generalforsamling  for  1891 

holdtes    10de   Mai    1893,  hvorved   Bestyrelsens   Formand 
foredrog  følgende  Aarsberetning : 

Foreningen  har  for  1891  udgivet: 
Historisk  Tidsskrift,  3die  Række,  2det  Binds  3die  Hefte. 

80  S. 
Dassiana.     Viser  og  Rim   af  Petter   Dass,  med   nye  Op- 

lysninger    ora   hans   Levnet  og  Skrifter,    udgivne  af 

A.  E.  Eriksen.     146  S. 
Absalon  Taranger.     Den  angelsaksiske  Kirkes  Indflydelse 

paa  den  norske.    3die  Hefte  (Slutuingshefte).    139  S. 

Aarsleveringen  udgjør  tilsamraen  22^/4  Ark. 

Antallet  af  Foreningens  Medlemmer  udgjorde  709 
mod  728  ved  Udgangen  af  1890.  Af  disse  betalte  53 
svenske  og  111  danske  Medlemmer  kun  halv  Kontingent 
ifølge  de  med  den  svenske  og  den  danske  historiske  For- 
ening bestaaende  gjensidige  Overenskomster.  Af  den  ved 
disse  Overenskomster  aabnede  Adgang  til  paa  lignende 
Vilkaar  at  indtræde  i  de  to  andre  Foreninger  havde  53 
af  Foreningens  Medlemmer  benyttet  sig  for  den  svenske 
Forenings  Vedkommende  og  122  for  den  danske  For- 
enings. 

Medlemsantallet  er  ogsaa  i  dette  Aar,  ligesom  ofte 
tidligere,  sunket,  om  end  denne  Gang  ikke  i  nogen  bety- 
delig Grad,     Det  er  imidlertid  allerede  saa  lavt,  at  For- 


IV 

eningens  Virksomhed  efter  den  ved  dens  Stiftelse  lagte 
Plan  ikke  i  Længden  vil  kunne  fortsættes,  med  mindre 
det  igjen  hæver  sig.  Bestyrelsen  maa  derfor  gjentage  sin 
Anmodning  i  forrige  Aarsberetning  til  Foreningens  Med- 
lemmer om  hver  i  sin  Kreds  at  virke  for  at  vinde  nye 
Medlemmer,  idet  den  med  Taknemmelighed  anerkjender, 
h^md  der  af  enkelte  Medlemmer  i  den  sidste  Tid  er  ud- 
rettet derfor. 

Indtægterne  i  1891  vare: 

Indbetalte  Medlemskontingenter  for  1891  Kr.  1,718.00 

Indbetalte  Restancer  fra  tidligere  Aar    .  ,,  576.00 

Salg  af  ældre  Skrifter „  98.73 

Kr.  2,392.73 

Til  Udgift  er  i  1891  kommet: 

Honorarer Kr.  1,11L30 

Trykning  Og  Indheftning        „  208.35 

Porto  og  Fragt „  84.82 

Kommissionsgebyr  til  Boghandlere.     .     .  „  111.70 

Renter  og  Afdrag  af  Laan „  161.34 

Inkassation  og  Budtjeneste  m.  m.  .     .     .  „  104.80 
Afsat  til  særskilt   Fond  Kontingenter   af 
2  i  1890  indmeldte  livsvarige  Medlem- 
mer       „  120.00 

Expedition,  Kasse-  og  Regnskabsbold      .  „  311.34 

Kr.  2,213.65 

Overskud  altsaa  Kr.  179.08,  hvorefter  Kassebehold- 
ningen  ved  Udgangen  af  1891  blev  Kr.  233.91. 

Restancerne  fra  tidligere  Aar  ere  stegne  fra  Kr. 
3,957.57  til  Kr.  4,073.57,  altsaa  med  116  Kr. 

Ifølge  Bestyrelsens  Beslutning  er  Dannelsen  af  et 
særskilt   Fond   af  livsvarige    Medlemmei-s  Kontingent  be- 


gyndt  med  Kontingenten  af  2  i  1891  indtraadte  Med- 
lemmer. 

Af  de  Foreningen  tilhørende  Legater  havde  ifølge 
de  af  Kassereren  aflagte  Regnskaber  det  Vogt'ske,  med 
Kapitalbeløb  af  Kr.  2,140.87,  ved  TJdgangen  af  1891  et 
opsparet  Rentebeløb  af  Kr.  191.64  og  det  Holst' ske,  med 
Kapitalbeløb  Kr.  1,359.13,  et  af  Kr.  82.60.  Intet  af 
diss/e  Renter  er  anvendt  i  Aarets  Løb. 

Samtlige  Regnskaber  ere  gjennemgaaede  af  Reviso- 
rerne,  som  have  fundet  dem  rigtige. 

Af  Bestyrelsens  Medlemmer  udtræde  denne  Gang 
undertegnede  Rygh  og  Daae. 

Christiania,  3die  Mai  1883. 
O.  Rygh.         L.  Daae.         Gustav  Storm. 
H.  J.  Huitfeldt-Kaas.         Yngvar  Nielsen. 

Generalforsamlingen  gjenvalgte  de  fratrædende  Be- 
styrelsesmedlemmer  og  Revisorer  og  gav  Kassereren  De- 
charge for  Regnskabet. 

Derefter  holdt  Professor  Dr.  L.  Daae  for  de  i  Ge- 
neralforsamlingen deltagende  Medlemmer  et  Foredrag  om 
„Historiske  Studier  og  historisk  Forfatterskab  i  Norge 
fra  Schønings  Død  til  omkring  1830". 


VI 


Medlemmer  1894.* 

Hb.  Maj.  Kong  Oscar  II. 


Æresmedlem:    Professor  Dr.  Konrad  Maurer. 


♦Åkerhielm,  L.,  Friherre,    fhv. 
Statsraad.     Stockholm. 
A  al  ho  lm,  J.,  Skibsfører.    Aren- 
dal. 
Aall,  N.,  Godseier.     Ulefos. 
*Aall,   T.   L,   Bureauchef.     Kri- 
stiania. 
A  a  n  e  s  e  n,      Overretssagfører. 

Skien. 
A  ar  f  lot,  J.,  Boghandler.    Aale- 
sund. 
♦Aarhus  KathedralskolesBi- 

bliothek. 
*Aar8,   J.,    Skolebestyrer.     Kri- 
stiania. 
♦Aas,      A.     K.,     Skoleinspektør. 
Fredriksstad. 
Aas,  Johs.,  Apotheker.     Bodø. 
Aasen,!.,  Stipendiat.  Kristiania. 
*A  d  e  1  e r,  C.  S.  T.,  Baron.  Allinge- 

gaard  ved  Silkeborg. 
*Akademiska       Foreningen. 

Lund. 
*Alin,  Oscar,  Professor.     Upsala. 
Amble,  0.,  Foged.  Sannessjøen. 
Amtsskolen    i    Jarlsberg    og 

Larviks  Amt. 
Andersen,  J.    R.,  Høieaterets- 
Assessor.     Kristiania. 


Andersen,  L.,Kjøbmand.  Moss. 
Andersen,   N.    A.,    Grosserer. 

Drammen. 
♦Andersen,    S.    Chr.,    General- 
konsul.    Kristiania. 
Andvord,  R. ,  Stadshauptmand. 

Kristiania. 
An  geil,      Kn.,      Statsadvokat- 

Bergen. 
Anker,   Chr.,    Grosserer,  Fred- 

rikshald. 
Anker,    H.,    Postmester.      Ha- 
mar. 
*An  ner  stedt,   C,   Universiteis- 

bibliothekar.    Upsala. 
Arbeiderakademiets  Bibli- 

othek.     Kristiania. 
Arbo,  C,  Major,  Brigadelæge. 

Kristiania. 
Arctander,    S.,   Borgermester. 

Bergen. 
Arendal  Skoles  Bibliothek. 
Arenfeldt,  C.  D.  A.,  Stamhus- 

be sidder.     Gimle  ved  Kristi- 

anssand. 
•Arnesen,  Kr.   A.,   Sogneprest. 

V.  Tboten. 
Arntzen,      A.,      Bankdirektør. 

Kristiania. 


*  De  med  *  betegnede  ere  tillige  Medlemmer  af  enten  den  Danske  eller  den  Svenske 
historiske  Forening  eller  af  begge  og  erlægge  som  saadanne  kun  halv  Kontingent. 


VII 


Aschehoug,  N.  D.,  Sorenskri- 
ver.    Horten. 
Aschehoug,   T.  H.,  Dr.,   Pro- 
fessor.    Kristiania, 
Aschehoug,   W.  H.,  Toldkas- 
serer.     Kristiania. 
♦Athenæum,  Læseselskab  i  Kjø- 

benhavn. 
♦Athen æum,  Læseselskab  i  Kri- 
stiania. 
♦Aubert,    L.   M.   B.,    Dr.,   Pro- 
fessor.   Kristiania. 
Aubert,  V.  A.,  Redaktør.   Kri- 
stiania. 


*Bachke,    A.   S.,   Geschworner. 

Ringve  ved  Throndhjem. 
*B  a  c  k  é  r,     Z.,    Overretssagfører. 
Larvik. 

Bade,   L.,    Cand.    juris.      Kri- 
stiania. 
♦Bang,  A.  Chr.,  Dr.  theol.,  Stats- 
raad.     Kristiania. 

Bang,  C,  Professor.    Kristiania. 

Bang,  H.  R.,  Raadmand.     Ber- 
gen. 

Barstad,  H.  J.,  Kaptein.     Kri- 
stiania. 
♦Barth,  A.,   Fuldmægtig.    Kjø- 
benhavn. 

Bassøe,   Kr.,    Adjunkt.      Aale- 
sund. 

Beer,  J.  H.,  kgl.   Fuldmægtig. 

Kristiania. 
♦Beer,  M.,  Sorenskriver.   Søndre 
Fron. 

Belsheim,  J.,  fhv.  Sogneprest. 
Kristiania. 

Bendixen,    B.  E.,   Skolebesty- 
rer.    Bergen. 


Berg,  Anders,  Bogholder.  Moss. 
Berg,     H.     B.,     Statsadvokat. 

Elverum. 
Berg,     M.     0.,     Toldkasserer, 

Fredriksstad. 
Berg,  P.,   Kaptejn.     Kristiania. 
Berg,      S.,       Apothekbestyrer. 
Fuglebjerg,  Danmark. 
♦Berge,  C.  R ,  Boghandler.    Kri- 

stianssand. 
♦Bergens    Kommunebiblio- 

thek. 
♦Bergens   Musæums  Biblio- 

thek. 
♦Bergh,  Johan,  Højesterets-Åd- 

vokat.     Throndhjem. 
♦Bergh,   Johs.,    Høj es terets- Ad- 
vokat.    Kristiania. 
♦Bergh,  Karl,    Overretssagfører. 

Bergen. 
♦B  e  r  g  h  m  a  n,  G.,  Dr.  med.  Stock- 
holm. 
♦B  e  r  g  h  o  1  m ,  Lektor.   St.  Michel, 

Sverige. 
♦Bergstrom,    Axel,    Landshøv- 
ding.    Orebro. 
Berner,  M.  H.,  Kvæstor.    Kri- 
stiania. 
Beyer,    F.,    Boghandler.     Ber- 
gen. 
♦Bibliothek,  Det  Glassen  ske. 

Nykøbing  paa  Falster. 
♦Bibliothek,  Det  Deichman- 
ske.    Kristiania. 
Bibliothek,  D  et    store   kgl. 

Kjøbenhavn. 
Bibliothek,  Det  kgl.     Stock- 
holm. 
♦Bing,    J.,  Dr.  phil.    Kristiania. 
Birch-Reichenv^ald,     Stats- 
raad.     Kristiania. 


VIII 


*Birkeland,     M.,     Rigsarkivar. 
Kristiania. 

B j  0 r n  8  o  n,  P.,  Bureauchef.  Kri- 
stiania. 

Bjørnstad,  A.  Th.,  Sogneprest. 
Lindaas. 

Bjørnvall,  A.,  Kaptejn-    Kri- 
stiania. 
*Black8tad,  J.,  Lagmand.     Kri- 
stiania. 
*B  lang  strup,    J.    C,    Kaptejn. 
Kjøbenhavn. 

Blehr,  0.,  Statsminister.     Kri- 
stiania. 

Blichfeldt,     R.,      Apo  theker. 
Mandal. 

Bl  i  x,  A.,  Sorenskriver.     Kongs- 
vinger. 

Blix,  E.,  Dr.,   Professor.     Kri- 
stiania. 
*Bloch,  V.,  Rektor.    Fredericia. 
*Blom,    Andr.,    Adjunkt.     Kri- 
stiania. 

Blom,  Chr.,  Cand.  mag.     Skien. 

Blom,  J.,  Sorenskriver.    Sande, 
Jarlsberg. 

Blom,  P.,  Sogneprest.     Gjøvik. 

Boeck,  C.  P.,   Professor.     Kri- 
stiania. 

Boeck,    H.,    Politilæge.      Kri- 
stiania. 
*Boeck,    Th.,    kgl.   Fuldmægtig. 
Kristiania. 

Bolstad,     J.    N.,     Sogneprest. 
Stryn. 

Bonnevie,  N.,  Amtmand.  Aren- 
dal. 

Borgen,  F.,  Højesterets-Advo- 
kat.     Kristiania. 

Borgen,  H.  P.,  Grosserer.   Kri- 
stiania. 


Bredal,    P.    E.,     Sorenskriver. 
Ringsaker. 
*Bricka,  C.  F.,  Arkivar.     Kjø- 
benhavn. 

Brinch,  Chr.,  Verftsejer.     Kri- 
stiania. 

Brinch  mann,  Kr.,  Cand.  mag. 
Kristiania. 

Broch,   B.,    Bankchef.      Dram- 
men. 

B  r  o  c  h,  S . ,  Gener alauditør.    Kri- 
stiania. 

Brock,      Alb.,      Skolebestyrer. 
Throndhjem. 

Bruhjell,  E.  0.,  resid.  Kapellan. 
Stafang,  Kinn. 

Brun,  J.  M.,  Stiftsprovst.     Kri- 
stiania. 

Brun,  Joh.,  Apotheker.  Thrond- 
hjem. 
*Bruun,  Chr.,    Dr.,    Justitsraad, 
Bibliothekar.     Kjøbenhavn. 

Bruun,     Julius,      Stiftsprovst. 
Kristiania. 

Bugge,    F.    W.,   Biskop.     Kri- 
stiania. 

Bugge,  K.  L.,  Højesterets-Ad- 
vokat.    Kristiania. 

Bugge,  N.  M.,  Byfoged.     Fred- 
riksstad. 

Bugge,  S.,  Dr.,  Professor.    Kri- 
stiania. 

Bugge,     U.,     Læge.       Rings- 
aker. 

Bull,    A.,   Generalkrigskommis- 
sær.    Kristiania. 

Bull,  Chr.,  Distriktslæge.    Evje. 

Bull,    Edv.,    Dr.    med.        Kri- 
stiania. 

Bure  hardt,  C.  J.B.,  Kaptejn  i 
Marinen.     Kristiania. 


IX 


Bødtker,  Er.,    Adjunkt.     Kri- 
stianssund. 


Cappelen,  H.,  Ingeniør.  Gimsø 

Kloster  ved  Skien. 
Cappelen,  J.  W.,  Boghandler. 

Kristiania. 
Centralarkivet  for     Thrond- 
hjems     og     Tromsø     Stifter. 
Throndhjem. 
Christensen,     Thv.,     Toldin- 
spektør.     Arendal. 
*Cliristensen,  W.,  Stud.  mag. 

Kjøbenhavn. 
"♦Christiansen,    A.    V.    J.    L., 
Amtsforvalter.     Stege,  Dan- 
mark. 
Christiansen,      C,      Frøken. 

Kjøbenhavn. 
Christie,     E.,      Borgermester. 
Kristiania. 
♦Clausen,  J.,  Stud.  mag.     Kjø- 
benhavn. 
♦Collett,  Alf,  Bureauchef.     Kri- 
stiania. 
*C  oil  ett,    J.,    Amtmand.     Kri- 
stiania. 
*Collin,  Fr.,  Bankadministrator. 

Tromsø. 
♦Conradi,  Agnes,  Skolebestyrer- 
inde.     Kristiania. 
Coucheron,   P.,   Skoledirektør. 
Kristiania. 

Daae,   H.  W.,  Udskiftningsfor- 
mand.     Ørskog. 

Daae,     Jess,     Overretssagfører. 
Stavanger. 
♦Daae,  L.,  Dr.,  Professor.    Kri- 
stiania. 


♦Dahl,  Kammerherreinde.  Moes- 

gaard  ved  Aarhus. 
Dahl,    Hans    P.,     Halsøen    pr. 

Mosjøen. 
Dahl,  J.,  Distriktslæge.     Sand- 
vold, Søndhordland. 
Dahl,  "W.  S.,  Lagmand.   Bergen. 
♦Dahlenborg,  C,  Rektor.    Aar- 
hus. 
♦Dahlerup,  C.  G..   Pastor  eme- 
ritus.    Kjøbenhavn. 
♦Dahll,   L.   Chr.,    Oberst.     Kri- 
stiania. 
Dahll,  T.,  Bergmester.  Kragerø, 
Dahlske  Skole.     Grimstad. 
Damberg,      Ivan,      Overlærer. 

Helsingfors. 
Danchertsen,     J.,     Distrikts 

læge.    Kristiania. 
D  an  ne  vi  g,     Th.,     Kaptejn 
Marinen.    Kristiania. 
♦„De  Unges  Samfund".  Dram 

men. 
♦Delgobe,   Ch.,  Ingeniør.     Kri- 
stiania. 
♦„Den  gode  Hensigt",  Selskab 
i  Bergen. 
Dessen,  H.,  Boghandler.  Tøns- 
berg. 
Di  driks  on,     J.    F.,   Driftsassi- 

stent.     Kristiania.  * 

Dietrichson,  L., Dr., Professor. 

Kristiania. 
Diriks,  C.  E.,  Fyrdirektør.  Kri- 
stiania. 
Dons,       Karl,       Skolebestyrer. 
Throndhjem. 
♦DrammensoffentligeSkole. 
Dreyer,  C.,Kjøbmand.  Tromsø. 
♦Drolsum,  Axel  C,  Uuiversitets- 
BibUothekar.     Kristiania. 


Due,    F.,    Env.    extr.    &   Min. 
plénip.     Paris. 


Edlunds  Bokhandel.  Helsing- 
fors. 

Egeberg,    We  sty e,    Grosserer. 
Kristiania. 

Eger,    Thv.,    Grosserer.     Kri- 
stiania. 
*E  hr  ens  va  rd,  A.,  Greve.  Stock- 
holm, 
*Ekstrand,     A.,     Oppebørsels- 
Kommissær.     Stockholm. 

Ellermann,     C,     Apotheker. 
Bergen. 

Ellingsen,    Grosserer.    Kristi- 
ania. 
^Erichsen,  A.  E.,  Rektor.  Stav- 
anger. 

Erichsen,  H.,  Tredieprest.   Ha- 
mar. 

Erichsen,  H.   N.,   Sogneprest. 
Trysil. 

Erichsen,  J.  W.,  Sogneprest. 
Skien. 
*Erslev,  Kr.,  Dr.,  Professor.  Kjø- 
benhavn. 

E  s  m  a  r  c  h,  L.,  Bureauchef.    Kri- 
stiania. 


Tabritius,     H.,     Sorenskriver. 
Hjærtdal. 

Ealch,  J.  W.,  Kjøbmand.     Lar- 
vik. 

Falkenberg,  B.,  Bankdirektør. 
Kristiania. 
Tal  sen,  C,  Generalkonsul.  Kri- 
stiania. 

Faye,  J.  B.,  Bankchef.    Bergen. 


Faye -Hansen.    D.,    Byfoged. 
Drøbak. 

Fearnley,  H.,  Ovei;retssagfører. 
Kristiania. 
♦Fischer,  A.,  fhv.  Sorenskriver. 
Kristiania. 

Flakstad,      G.,      Bryggerieier. 
Hamar. 

Fleischer,    B.,    Toldinspektør. 
Kristiania. 

Fleischer,    J.    N.,     Grosserer. 
Kristiania. 
*F  1  i  f  1  e  t,    N. ,    Overretssagf ører. 
Hamar. 

Fog,  H.  Poppe,  Overretssagf  ører. 
Stor-Elvedalen. 

Fosse,  H.,  Kirkesanger.    Etne. 
*Fredrikshalds       offentlige 
Bibliothek. 

Fredriksstads     Skoles    Bi- 
bliothek. 

Frich,     D.     Chr.     Stiftsprovst. 
Vang  pr.  Hamar. 
♦Fridericia,  J.  A.,  Dr.,  Biblio- 
theks-Assistent.  Kjøbenhavn. 

Friele,  D.  H.,  kgl.  Fuldmægtig. 
Kristiania. 
♦Friis,    C.    C.    J.,    Caud.    phil. 
Kjøbenhavn. 

Furst,  J.  D.,  fhv.  Foged.     Kri- 
stiania. 
♦Fiirst,    V.,   Grosserer.      Kristi- 
ania. 

Fuglesang,  G.  R,.,  Fabrikejer. 
Kristiania. 

Furu,    0.    Amtmand.      Kristi- 
ania. ' 
♦Fyens      Stiftsbibliothek. 
Odense. 


XI 


Oabrielsen,  G.,  Læge.     Østre 
Thoten. 
.  Oabrielsen,    H.,    Bureauchef. 
Kristiania. 

Gad,     G.    E.     C,     Boghandler. 
Kjøbenhavn. 
*G  am  borg,      E.,     Politimester. 
Drammen. 

Gedde,   W.  J,  K.,    Sogneprest. 
Romedal. 

Geelmuyden,     B.,     Ingeniør. 
Kristiania. 
*de  Ge  er,  L.,  Friherre.     Univer- 
sitetskansler.     Stockholm. 

Generalstabens  Bibliothek. 
Kristiania. 

Getz,  B.,  Rigsadvokat.    Kristi- 
ania. 
♦Gjeller up,  S.,  Bibliotheks- As- 
sistent.    Kjøbenhavn. 

Gj  erts  en.  F.,  fhv.  Skolebesty- 
rer.    Kristiania. 

Gjessing,  G.  A.,  Rektor.   Aren- 
dal. 

Gleditsch,    Cand.   mag.     Kri- 
stiania. 

Gløersen,  J.,  Byfoged.  Tromsø. 

Gotaas,  A.,  Cand.  mag.    Bodø. 

Graff,  F.,  Skifteforvralter.    Kri- 
stiania. 

Graf  f,  U.,  Overretssagfører.    0. 
Thoten. 

Gram,  Jens,  Konsul.  Drammen. 

Gran,  Chr.,  Konsul.     Bergen. 
*Grandison,    K.    G.,     Fil.    Dr. 
Stockholm. 

Greve,  Joh.,  Cand.  mag.    Kra- 
gerø. 

Grims gaard,  C,  Toldkasserer. 
Drammen. 


*Groothoff,    A.     V.    H.,    kgl. 

Fuldmægtig.     Kjøbenhavn. 
Groth,      Chr.,      Toldinspektør. 

Bergen. 
*Gr\infeld,  Dr.  med.,  Overlæge. 

Kjøbenhavn. 
Gr  øn  borg,  A.  T.,  Lærer.    Sar- 

slev  Høiskole,  Danmark. 
Grønvold,     A.,     Expeditions- 

sekretær.     Kristiania. 
Grønvold,  N.   C,  Bureauchef. 

Kristiania. 
Gulbranson,  Carl,  Cand.  juris. 

Grosserer.     Kristiania. 
Guldberg,  CM., Dr.,  Professor. 

Kristiania. 
*G6teborgs  MuseumsBiblio- 

thek. 
Goteborgs    och    Bohuslåns 

For  n  minn  esf  or  ening. 


Haffner,    J.    F.    W.,     Oberst. 
Kristiania. 

Haffner&Hille,  Boghandlere. 
Kristiania. 
♦Hagemann,  A.,  Forstassistent. 
Alten. 

Hagemann,     T.,     kgl.     Fuld- 
mægtig.   Kristiania. 

Hagen,  A.F.,Kaptejn.   Thrond- 
hjem. 

Hagen,  G.,  Boghandler.    Ham- 
merfest. 

Hagen,     Oluf    S.,    Kjøbmand. 
Throndhjem. 

Hall,  I.,  Apotheker.   Kabel vaag. 
♦Halvorsen,  J.  B.,  Underbiblio- 
thekar.     Kristiania. 

Hamar    offentlige     Skoles 
Bibliothek, 


XII 


Hamar  Stiftsseminarium. 

Hamburg  Stadtbibliothek. 
♦Hammar,    A.  N.,    Sogneprest. 
AUerum,  Sverige. 

Hammer,   Cand.   mag.     Aren- 
dal. 

Ham  me  r,  P.  N.,  Sorenskriver. 
Arendal. 

Hammerfest  Klubselskab. 

Hansen,    Greneral major.     Kri- 
stiania. 

Hansen,    A.    M.,     Sogneprest. 
Kristiania. 

Hansen,  Aug.,  Kjøbmand.  Kri- 
stiania. 

Hansen,    Brødrene,    Handels- 
firma.     Kristiania. 

Hansen,    C.   M.,    Højesterets- 
Advokat.     Kristiania. 
♦Hansen,    C.    N.,    Cand.    phil. 
Odense.     Danmark. 

Hansen,   H.  Fr.,  Politimester. 
Kristianssand. 

Hansen,  H.  V.,  Bankkasserer. 
Kristiania. 
♦Hansen,    N.    S.,    Overretssag- 
fører.     Ibbestad. 

Hansson,     M.     S.,     Direktør. 
Kristiania. 
♦H  a  r  b  o  e,     Emil,     Overretssag- 

fører.     Hamar. 
♦Hauan,  J.,   Lensmand.     Ham- 
merfest. 

Hauff,  T.  B.,  Kjøbmand.    Kri- 
stianssund. 

Hauge,     J.,    Telegrafbestyrer. 
Throndlyem. 

Haugesunds  Middelskoles 
Bibliothek. 

Heffermehl,        S  orenskriver. 
Kongsberg. 


♦Heffermehl,    A.    V.,    Sogne- 
prest.    Ringsaker. 
Heftye,    Joh.    Th.,    Godsejer, 

Østraat  paa  Ørlandet. 
Heftye,    P.,    Ingeniørløjtnant. 

Kristiania. 
Heggtveit,     Klokker.       Kri- 
stiania. 
Heiberg,  C,  Foged.     Bergen. 
♦Heide,  A.,    Cand.  juris.     Kjø- 

benhavn. 
♦Heise,     A.,     Dr.,     Overlærer. 

Roskilde. 
♦Helland,  Georg,  Cand.  philos. 
Bergen. 
Helliesen,  H.  L.,  Toldskriver. 

Kristiania. 
Henie,   C,    Sygehuslæge.    Ha- 
mar. 
♦H  e  n  r  i  c  h  s  e  n,  C,  Rektor.   Ber- 
gen. 
♦Henriksen,  J.  H.,  Kjøbmand. 

Tromsø. 
♦Henriksen,  0.  E.,   Bankchef. 

Bergen. 
♦Herbst,    C.    F.,     Justitsraad. 
Kjøbenhavn. 
H  e  r  1  o  f  8  e  n,  H.  A.,  Kjøbmand. 

Kristianssund. 
♦H  er  lufs  h  olm  8  Skoles  Bi- 
bliothek. 
Hertzberg,   Ebbe,    Professor. 

Kristiania. 
Hesselberg,    A.,     Grosserer. 

Kristiania. 
Hesselberg,  Frantz.    Kristi- 
ania. 
♦H  e  y  m  a  n  n.  Fr. ,  Brygger.    Kjø- 
benhavn. 
♦Hildebrand,  E.,  Dr.     Stock- 
holm. 


XIII 


*fl ildebrand^H.,  Rigsantikvar. 
Stockholm. 
Hil  le,  A.  M.,  Biskop.    Hamar. 
♦Hiort,  H.  J.,  Grosserer.     Kjø- 

benhavn. 
*H  iortdahl,     Th.,     Professor. 

Kristiania. 
♦His  tor  i  ska   Foreningen  i 

Lund. 
♦Historiska   Foreningen  i 
Upsala. 
Hoel,     Th.,     Overrets  sagfører. 
0.  Thoten. 
♦Hoff -Ro  senk  ro  ne.  Gr.,  Stam- 
husbesidder.       Rosendal    pr. 
Bergen. 
Hoff  orvaltning,  H.  M.  Kon- 
gens.    Kristiania. 
Hofgaard,  S.  W.,  Skolebesty- 
rer.    Kristiania. 
Holck,    K.,   Cand.  mag.     Kri- 
stiania. 
*Holck.    0.    E.,    Skoledirektør. 
Hamar. 
Holm,  Alfred  A.     London. 
*H  o  1  m,  E.,  Dr.,  Professor.     Kjø- 
benhavn. 
Holm,  W.  S.      Eidsberg  St. 
Holmboe,  Joh.s,  Distriktslæge. 

Tromsø. 
Holst,  E.  Blich.     Skien. 
H  o  1  s  t,  E.,  Dr.,  Overlærer.   Kri- 
stiania. 
Holst,     Th.,    Fattigforstander. 

Drammen. 
Holt,  M.  A.,  Adjunkt.    Hamar. 
Holta,  0.,  Brugsejer.     Skien. 
♦H  o  r  n  e  m  a  n  n,     Gr.,    Arkivassi- 

stent.    Kjøbenhavn. 
♦H orsens  lærde  Skoles  Bi- 
bliothek. 


♦Huitfeldt-Kaas,  H.  J.,   Ar- 
kivfuldmægtig.     Kristiania. 
Hval,A.,Fængselsprest.  Thrond- 

hjem. 
Hveding,  J.,  Provst.    Lindaas. 
Hygen.   B.,  Bureauchef.     Kri- 
stiania. 
*Hojer,  N.,  Dr.,  Lektor.    Yisby. 
*Højesterets     Justitskon- 

t  o  r.    Kjøbenhavn. 
*Hølaas,    A.,    Foged.      Sæters- 
dalen. 


Ih  1  e  n,  Chr.,  Kommandørkaptejn 
Kristiania. 

Ihlen,  J.,  Høiesterets- Advokat. 
Kristiania. 

I  n  g  s  t  a  d,  C,  Bureauchef,  Kam- 
merherre.   Kristiania. 
♦Institut,  Genealogisk.  Kjø- 
benhavn. 

Irgens,      0.,     Skoleinspektør. 
Bergen. 
*I  s  b  e  r  g,  S.  W.,  Grosserer.    Kjø- 
benhavn. 


♦Jacobi      lagre      låroverk. 
Stockholm. 
Jacobsen,  Fr.,  Grosserer.  Fred- 

riksstad. 
Jakobsen,       Mikal.      Ekern, 

Melbo. 
♦Jantzen,    A.    T.,    Sogneprest. 

Gjentofte. 
J  a  r  m  a  n  n,  J.  P.  A.,  Postmester. 

Egersund. 
J  e  n  s  e  n,  L.,  Lærer.     Drammen. 
31 


XIV 


Jenssen,        Anton,       Konsul. 
Throndhjem. 
*J  er  ne  11,  Adjunkt.     Lund. 
J  e  8  s  e  n,  G.,  Postmester.    Dram- 
men. 
Johannesen,    P.    A.,    Damp- 

skibs-Expeditør.     Larvik. 
Johnsen,  Chr.,  Konsul.     Kri- 

stianssund. 
Johnson,  Gisle,  Dr.,  Professor. 

Kristiania. 
Juell,  H.,  Distriktslæge.  Kongs- 
vinger. 
Jynge,  Overlærer.     Hamar. 
♦Jørgensen,  A.  D.,  Rigsarkivar. 

Kjøbenhavn. 
*J  ør  gens  en,  C,  Adjunkt.   Kjø- 
benhavn. 
*J  ør  gen  sen,  S.,  Lærer.  Kistrup 

ved  Faaborg. 
♦Jørstad,   Sofie,  Frøken.     Kri- 
stiania. 


*Kålund,  Kr.,  Dr.,  Bibliothekar. 
Kjøbenhavn. 

Keyser,  C,  Skolebestyrer.  Kri- 
stiania. 

Kielland,  J.,  Provst.  Hauge- 
sund. 

K  i  e  r  u  1  f,  C,  Foged.  Kristiania. 

Kierulf,  0.  R,  Generalmajor. 
Kristiania. 

Kildal,  B.,  Statsraad.  Kri- 
stiania. 

Kiær,  A.,  Grosserer.  Fredriks- 
stad. 

Kiær,  A.  N.,  Direktør  for  det 
statistiske  Centralbureau.  Kri- 
stiania. 

Kiær,  Fritz,  A  dvokat.  Kristiania. 


Kjeldsberg,  R.,    Kjøbmand. 
Throndhjem. 

K  j  e  1 8  e  n,  Th.,  Overretssagfører. 
Kristiania. 

Kjelstrup,     V.,     Sogneprest. 

Bud. 
*Kjær,     A.,    Underbibliothekar. 
Kristiania. 

K 1  æ  b  o  é,  P.,  Cand.  philos.    Kri- 
stiania. 

Klæbu    Seminariums    Bi- 
bliothek. 

Knagenhjelm,  L.,  Stiftsover- 
rets-Assessor.    Kristiania. 

Knap,   C.    R.,    Rektor.      Lille- 
hammer. 

Knudtzon,   C,   A.,  Ritmester. 

Throndhjem. 
♦Knudtzon,  N.  H.,  Grosserer. 

Kjøbenhavn. 
*Koch,    L.,    Provst.     Brønshøj, 
Danmark. 

Kolbenstvedt,  N.  L.,  Lens- 
mand.     Sand,  Ryfylke. 

Kolberg,     Kontorfuldmægtig. 
Skien. 

K  o  1  d  e  r  u  p,     J.,     Toldskriver. 
Bergen. 

Kongsbergs  Middelskoles 

Bibliothek. 
*Koren,       Kr.,       Stiftsarkivar. 
Throndhjem. 

Krag,    H.,    Vejdirektør.     Kri- 
stiania. 
*Krarup,  F.,  fhv.   Registrator 
ved  Geheime- Arkivet.     Kjø- 
benhavn. 

Krigsskolens  Bibliothek. 
Kristiania. 
♦Kringelbach,     G.,     Arkivar. 
Kjøbenhavn. 


XV 


Xristiania  Borger-  ogRe- 

alskoles  Bibliothek. 
Kristiania    Handelsgym- 
nasiums Bibliothek. 
*Kr  is  ti  ania  Ka  the  dr  al  sko- 
les Bibliothek. 
Kristiansen,     Oskar,     Cand. 
mag.     Kristiania. 
"♦Kristianssands    Stiftsse- 
minariums  Bibliothek. 
^Kristianssnnds    offentlige 
Skoles  Bibliothek. 
K  r  o  g  h,  J.  C,  Bureauchef.   Kri- 
stiania. 
Krohn,  W.,  Konsul.     Bergen. 


Xambrechts,  M.,  Højesterets- 
Justitiarius.    Kristiania. 

Langaard,    Chr.,     Grosserer. 
Kristiania. 

Lange,     Stud.    philos.       Kri- 
stiania. 

Lange,  B.,  Agent.     Marseille. 
^Lassen,  W.,   fhv.  Bureauchef. 

Kristiania. 
*Lautrup,   C.  L.   A.,   Auditør. 
Viborg. 

Lehmann,    H.,   Statssekretær. 
Kristiania. 

L  e  m  k  u  h  1,  J.,  Kjøbmand,  Ber- 
gen. 

Lek  ve,  0.  T.,  Udskiftningsfor- 
mand.     Throndhjem. 

Lie,     Carl,     Assessor.      Kristi- 
ania. 

Lieblein,  J.,  Professor.     Kri- 
stiania. 

Lind,     Andr.     R,.,     Grosserer. 
Kristiania. 


*L  i  n  d,  H.  D.,  Sogneprest.    R-yn- 
keby    (Kjærteminde).      Dan- 
mark. 
Lind,  J.  S.,  Adjunkt.      Kristi- 
anssund. 
♦Lind,    Th.,  Boghandler.     Kjø- 

benhavn. 
*L  i  n  d  e  r,  N .,  Dr.,  Lektor.   Stock- 
holm. 
L  o  n  g,  A^  A.,  Apotheker.   Moss. 
Lorck,  F.,  Konsul.  Throndhjem. 
Lossius,  K,  Konsul.     Kristi- 
anssund. 
*Lou8,  K.,  Højesterets-Advokat. 
Kristiania. 
Liitzow,  A.,  Cand.  med.     Ha- 
mar. 
*L  u  n  d,  A.  D.,  Forstmester.  Skage 

pr.  Namsos. 
*Lund,    C,    Cand.   niag.      Kjø- 

benhavn. 
♦Lund,  Chr.,  Cand.  juris.     Kri- 
stiania. 
Lund,      0.,      Overretssagfører. 
Hammerfest. 
♦Lund,     Tr.,    Dr.,    Bibliotheks- 
Assistent.    Kjøbenhavn. 
Lundgreen,    Fr.,     Grosserer. 

Throndhjem. 
Lyng,     0.,     Premierløitnant    i 

Marinen.     Kristianssand. 
♦Læseforening,  Den   kvin- 
delige.    Kjøbenhavn. 
Løennechen,  Julius.     Kjøb- 
mand.    Kristianssund. 
Løvenskiold,  C,  fhv.  Stats- 
minister.    Yækerø   ved  Kri- 
stiania. 
♦Løvenskiold,     Hs.      Excell. 
0  verhofmarskalk.       Kj  øben- 
havn. 

31* 


XVI 


Løvland,   J.,   Redaktør.    Kri- 
stianssand. 
♦Løvvig,  Chr.^Lensmand.  Førde, 
Søndhordland. 

Mack,  Wifli.,  Konsul.    Tromsø. 
*Mackeprang,  M.,  Stud.  mag. 
Kjøbenhavn. 

Madsen,  Olaf,  Overreissagfører. 
Kristiania. 

Magnussen,  Boghandler.  Ha- 
mar. 

Mailing,  M.  V.,  Kriminaldom- 
mer.     Bergen. 
♦Malms trom,  C.  Gr.,  f hv.  Rigs- 

arkivar..    Stockholm. 
*M  ansa,  C,  Godsejer.  Danmark. 

Mariboe,  W.   A.,  fhv.   Stifts- 
overrets-Assessor.  Kristiania. 
*M arinebibliotheket.    Hor- 
ten. 

Marinekommandoens   Bi- 
bliothek.     Kristiania. 
♦Martens,  Alfred,  Sanitetskap- 

tejn.     Bergen. 
♦Martens,    I.    W.    St.,    Cand. 
Bergen. 

M  a  8  c  h  m  a  n  n,    A .,    Apotheker. 
Kristiania. 

Matheson,     Chr.,    Kjøbmand. 
Throndhjem. 

Mathiesen,     Henr.,     Literat. 
Kristiania. 

Mathiesen,    Louise,    Frøken. 
Kristiania. 

M  e  j  d  e  1 1,  N.,  Bergmester.    Kri- 
stiania. 

M  e j  d  e  1 1,  Th.,  fhv.  Forstmester. 
Ringerike. 

Mellbye,     Chr.»    Cand.    mag. 
Kristiania. 


Mellbye,  Joh.,  E.,  Gaardbru- 
ger.     Grefsheim   pr.  Hamar • 
♦Melsted,    Cand.    mag.      Kjø- 
benhavn, 
♦M etropolitanskolens    Bi- 
bliothek.     Kj  øbenhavn. 

Meyer,  J.  H.  H.,  Overretssag- 
fører.     Tønsberg. 
♦Meyer,   Thv.,   Godseier.     Kri- 
stiania. 

Meyer,  WoUert  D.,  Cand.  mag. 
Bergen. 

Michelet,  A.,  Grosserer.     Kri- 
stiania. 

Michelet,  C.,Amtmand.  Tøns- 
berg. 

Michelet,    G.,    Oberst.      Nes 
ved  Tønsberg. 
♦Michelsen,     J.     A.,     Konsul. 
Bergen. 

Moe,  Aug.,  Kaldskapellan.  Herod 
pr.  Farsund. 

Moe,  I.  Moltke,  Professor.    Kri- 
stiania. 

Moe,   Th.,  Kjøbmand.   Thrond- 
hjem. 

Mohn,  Professor.     Kristiania. 

M  o  h  r,  A  ,  Dr.,  Sekretær,  Kam- 
merherre.    Kristiania. 

Molde    offentlige   Skoles 
B  i  b  1  i  o  t  h  e  k. 
♦Mo  1 1  e r  u p.  W.,  Dr.  phil.     Kjø- 
benhavn. 

Monrad,  M.  J.,  Dr.,  Professor. 
Kristiania. 
♦M  o  n  t  a  n,  E.  V.,  Dr.,  Professor. 
Stockholm. 

Morgenstierne,      Professor. 
Kristiania. 

Moss,  E.,  Politimester.  Tromsø. 


XVII 


Moss  Middelskoles  Biblio- 
thek. 

Motzfeldt,  U.,  Cand.  jur. 
Kristiania. 

Moursund,  Andr.  R., Sagfører. 
Tromsø. 

Miiller,  W.jDistriktslæge.  Hø- 
nefoss. 
'*Munk,    S.,    Cand.    mag.      Kri- 
stianssund.  . 

Munk,  S.,  Læge.      Porsgrund. 

Munthe,  Oberstløjtnant.  Kri- 
stiania. 

Munthe,  H.,  Ingeniørkaptejn. 
Kristiania. 

Muus- Falck,  A.,  Overrets- 
sagfører.  Vidarshof  pr.  Hjel- 
lum. 

Møller,  H.,  Konsul.  Pors- 
grund. 

Møller,  T.  L.  C,  Cand.  theol. 
Gjøvik. 

Hannestad,  Chr.,  fhv.  Sogne- 
prest.   Namsos. 
*N  e  e  r  g  a  a  r  d,  G.  V.,  Stud.  juris. 

Kjøbenhavn. 
N  i  c  o  1  a  y  s  e  n,  J.,  Dr.  med..  Pro- 
fessor.    Kristiania. 
Nicolaysen,     N.,      Antikvar. 
Kristiania. 
*N  i  c  o  1 1,  Joh.,  Cand.  juris.    Kri- 
stiania. 
*N i  el  sen,  John,   Lærer.      Kjø- 
benhavn. 
Nielsen,  N.,  Kjøbmand.    Kri- 
stiania. 
*N  i  el  8  en,     0.,     Dr.,    Arkivar. 

Kjøbenhavn. 
*Nielsen,     Yngvar,    Dr.,    Pro- 
fessor.    Kristiania. 


N  i  e  1  s  s  0  n,  Thorleif  0.,  Gaard- 

bruger.     Dverberg. 
Nilsen,  Ingar,  Højesterets- Ad- 
vokat.    Kristiania. 
*Nilsen,    Karl    K.,     Overlærer. 

Lillehammer. 
*N  i  1  s  s  o  n.  A.,  Løjtnant.    Malmo. 
*Nisson,  Kedaktør.     Kristiania. 
*Noreen,  Professor.     Upsala. 
*Nutzhorn,    H.,    Cand.    theol. 

A  skov. 
*Nykøbing  Kathedralskoles 

Bibliothek.     Falster. 
♦Nystrom,      J,      F.,      Docent. 

Upsala. 
„Nøgterhedskaffeen"  i  Fred- 

riksstad. 


St.  Olafs  Klub  i  Drammen. 
0 1  a  f  s  e  n,  E . ,  Fuldmægtig.   Kri- 
stiania. 
Olafs  en,  0.,  Sogneprest.     Ul- 
lensvang. 
*01bers,     M.,    Kamrer.      Gote- 

borg. 
♦Olrik,    Cand.    theol.     Kjøben- 
havn. 
*01rik,     A.,     Dr.    phil.       Kjø- 
benhavn. 
♦Olsen,  Fr.,  Bibliotheks-Amanu- 
ensis.     Kristiania. 
Olsen,  H.  A.  fl..  Sorenskriver. 

Voss. 
Olsen,    Karl,    Bxpeditionschef. 

Kristiania. 
Olsen,  0.  T.,  Sogneprest.  Hat- 
fjelddalen. 
♦Olsen,  Claus,  Kæmner.     Fred- 
rikshald. 
Omsted,   A.,  Godsejer.     Grue. 


XVIII 


On  sum,    O.,    Verkseier.     Kri- 
stiania. 
Ottesen,     Otto,    Sorenskriver. 

Askim. 
Ottesen,    P.    V.,   Højesterets- 

Assessor.    ELristiania. 
♦Otto,    Alf,    Kontorfuldmægtig. 

Kristiania. 
♦Oxholm,  Hofjægermester,  Grods- 
ejer.  Rosenfelt  ved  Vording- 
borg. 


♦Pall in,  J.  R.,  Rektor.     Stock- 
holm. 
♦Pappenheim,    H.,   Dr.  juris. 
Breslau. 
Parelius,  Gram,  Konsul.    Kri- 

stianssund. 
Parelius,    H.,    Distriktslæge. 

Aure. 
Parelius,    R.     B.,    Grosserer. 

Kristianssund. 
P  a  r  m  a  n  n,  G.  Kr.  J.,  Boghand- 

ler.     Kristiania. 
Paus,  Chr.,  Proprietær.  Narve- 

rød  pr.  Tønsberg. 
Pedersen,   Tord,   Cand.  mag. 
Drammen. 
♦Petersen,  Lærer.    Ailin ge  paa 
Bornholm. 
Petersen,  A.  G.,  Boghandler. 
Kristiania. 
♦Petersen,  C.  T.,  Kommandør. 

Kristiania. 
♦Petersen,    H.    G.,    Overpost- 

mester.     Kjøbenhavn. 
♦Petersen,  Henry,  Dr.,  Museums- 
Inspektør.     Kjøbenhavn. 
Petersen,   K.,  Adjunkt.     Ha- 
mar. 


Petersen,    P.,   Generalkonsul» 

Kristiania. 
Petersen,   R.,  Fængselsdirek- 

tør.    Kristiania. 
Petersen,  Siegw.,  Stud.  philoL 

Kristiania. 
Pfefferkorn,  F.C.,  Apotheker. 

Kristianssund. 
Piene,      J.     C,       Eabrikejer.. 

Throndhjem. 
P ir  o.  A.,  Sorenskriver.    Hamar. 
♦Plade-Stoltenberg,  Ragna,. 

Frøken.     Kjøbenhavn. 
♦P  o  s  s  e,  A.  Fr.  son.  Greve.  Stock- 
holm. 
Poulsen,     VUh.,     Sogneprest. 

Siljord. 
♦P  r  e  b  e  n  s  e  n,     N.,     Amtmand. 

Vadsø. 


Qvam,  A.,  fhv.  Statsraad.  Kri- 
stiania. 

Q  v  i  g  s  t  a  d,  J.,  Seminarbestyrer- 
Tromsø. 

Q  v  i  s  1  i  n  g,  J.  L.,  Provst.  Fyres- 
dal. 


Eaabe,    H.,    Overlærer.     Elri- 

stiania. 
Ramm,  Advokat.     Kristiania. 
Rasch,   J.  G.,  Kaptejn,   Over- 

læge.    Fredrikshald. 
Ree,  A.  H.,  Gaardbruger.    Stor- 

Ree,  Stange. 
♦Regenburg,T.A.J.,Dr.,Etats- 

raad,    Stiftamtmand.      Skån- 

derborg. 
♦Reykjaviks  lærde  Skole» 

Bibliothek.     Island. 


XIX 


♦RibeKatnedralskoles  Bi- 

bliothek. 
♦Rigsarkivets  Bibliothek. 

Kjøbenhavn. 
♦Rigsarkivets  Bibliothek. 

Kristiania. 
♦RigsarkivetB  Bibliothek. 
Stockholm. 

Riis,  B.,  Kjøbmand.  Drammen. 

R  i  n  g,  L.,  Korpslæge.  Kristiania. 
♦Rist,  P.  F.,  Kaptejn.  Helsingør. 

Rivertz,    J.   A.,  Statsadvokat. 
Tromsø. 

Rode,      H.,      Overretssagfører. 
Røros. 

R  o  g  n  e  b  y,  Adolf,  Gaardbruger. 
0.  Thoten. 

Roll,  A.,  Distriktslæge.  Namsos. 

Roll,     Ferd.,     fhv.     Statsraad. 
Kristiania. 

Roll,  Oluf,  Havnedirektør.  Kri- 
stiania. 
♦Rosendal,  H.,  Folkehøjskole- 
forstander.  Vinding  ved 
Vejle. 
♦Rosenørn,  M.  H.,  Greheime- 
konferentsraad,Kammerherre. 
Kjøbenhavn. 

R  o  t  i,  P.  J.,  Seminarlærer.  Stord. 

R  u  m  o  h  r,    Claus.     Frønningen. 

Rye,  N.  M.,  Stiftamtmand.  Kri- 
stiania. 

Rygh,  E.,  fhv.  Statsraad.     Kri- 
stiania. 

Rygh,  K.,  Overlærer.     Thrond- 
hjem, 
*R  y  g  h,  0.,  Professor.   Kristiania. 

Rynning,    H.  P.,    Sogneprest. 
Hole. 

Ræder,  A.,  Dr.,  Skolebestyrer. 
Kristiania, 


R  æ  d  e  r,  J.,  Generalmajor.  Fred- 

rikshald. 
♦Rørdam,  H.  F.,  Dr.,  Sogneprest. 
Lyngby  ved  Kjøbenhavn. 


Sagen,  L.   C,  Adjunkt.     Kri- 
stianssand. 

Salomonsen,  C,  Overretssag- 
fører.   Kristiania. 
„S  am  fun  det"  i  Lillehammer, 

Sandberg,    H.    B.,    Overrets- 
sagfører.    Hamar. 

Sandberg,      J.,      Sogneprest. 
Evenvik. 

Sandberg,    0.,    Cand.      Stor- 
namar  pr.  Hamar. 
♦Sårs,     J.    E.,    Dr.,    Professor. 

Kristiania. 
♦S  c  a  v  e  n  i  u  8,  L.,  Kammerherre- 
inde.     Gjørslev,  Danmark. 

Schaanning,    F.    F.,    Soren- 
skriver.    Throndhjem. 

Schartau,   E.  W.  B.,   Sogne- 
prest.      Skarhult,     Kristine- 
berg,  Sverige. 
♦Scheel,  A.  V.,  Højesterets- As- 
sessor.    Kristiania. 

Scheel,  J.  C.  B.,  Sorenskriver. 
0.  Thoten. 

Schirmer,    H.    M.,    Arkitekt. 
Kristiania. 

S  c  h  i  0 1 1,  Th.,  Grosserer.  Skien. 

Schjelderup,     G.,     Byfoged. 
Bergen. 
♦Schjelderup,    W.   M.,  Over- 
retssagfører.    Bergen. 
♦Schjøth,  H.,  Overlærer.     Kri- 
stiania. 

Schmidt,  L.,  Bogtrykker.  Lar- 
vik. 


XX 


Schmidt,    0.    M.,    Politifuld- 
mægtig.     Bergen. 
♦Schmidt,    V.,  Dr.,    Professor. 
Kjøbenhavii. 

Schneider,  J.  A.,  Adjunkt. 
Skien. 

Schou,  Chr.,  Fabrikejer.     Kri- 
stiania. 
*S  c  h  o  u  8  b  o  e,  V.  C,  Sogneprest. 
Kjøbenhavn. 

Schroeter,  J.  Fr.,  Cand.  reaL 
Kristiania. 
♦Schrøder,     H.,     Theaterchef. 
Kristiania. 

Schwabe-Hansen,  Overrets- 
sagfører.     Kristiania. 

Schwartz,    J.   J.,     Grosserer. 
Drammen. 
♦Schweigaard,   C.    H.,  Advo- 
kat.    Kristiania. 

S  c  h  0  n  b  e  r  g,  E.,  Dr.  med.,  Pro- 
fessor.   Kristiania. 
♦Schøning,  S.  J.,   Telegrafbe- 
styrer.    Namsos. 
♦S  e  c  h  e  r,  V.  A.,  Dr.  juris,  Arkiv- 
Assistent.     Kjøbenhavn. 

Segelcke,  L.,  Oberst,  General- 
direktør.    Kristiania. 

Se  glem,  J.  P.  0.,  Kasserer. 
Stavanger. 

Selmer,  F.  H.,  Overretssag- 
fører,     Kristianssund. 

Selmer,  Jørgen,  Byfoged.  Ham- 
merfest. 

Sibbern,  G.  C,  fhv.  Minister. 
Vernekloster,  Rygge. 

♦Silfverstolpe,  C,  Kammer- 
herre.    Stockholm. 

♦Simonsen,  0.,  Cand.  mag. 
Yeile. 


♦Simonsen,     0.     K.,     Provst. 
Hammerfest. 

♦Simon sen, P.,Kjøbmand.  Kri- 
stiania. 

♦Skaar,J.N.,  Biskop.     Thrond- 
hjem. 

♦Skiens  offentlige  Biblio- 
thek. 

♦Skiens  offentlige  Skoles 
Bibliothek. 

♦S  k  j  o  1  d  b  o  r  g,  J.  G.,  Amtmand. 
Lillehammer. 

♦Smålands  Nations  Biblio- 
thek.    Lund. 

♦Smålands  Nations  Biblio- 
thek.    Upsala. 
Smith,  H.,  Byfoged.  Kristians- 
sund. 
Smith,  H.  C,  Overretssagfører. 

Kristiania. 
S  o  1  li  e  d,  H.  0.,  Forvalter.  Rot- 

vold  Asyl,  Throndhjem. 
Solli  ed,  Olaf,  Læge.  Gaustad, 
Kristiania. 

♦Sommer,    Chr.,  fhv.  Distrikts- 
læge.     Nakskov. 
Sommerfeldt,  H.  S.,  Foged. 
Gjøvik. 

♦Sorø  Akademis  Bibliothek. 
S  p  0  r  c  k.  A.,  Kaptejn.     Thrond- 
hjem. 
Stabell,  G.  B.  N.,  Skolebesty- 
rer.    Throndhjem. 

♦Stabell,  H.,  Redaktør.     Fred- 
riksstad. 

♦Stage,    C,    Boghandler.     Kjø- 
benhavn. 

♦Stang,  E.,   fhv.    Statsminister. 
Kristiania. 
Stang,  N.  A.,  Grosserer.    Fred- 
rikshald. 


XXI 


Stavanger      Kommunebi- 

bliothek. 
Stavanger  offentlige  Sko- 
les Bibliothek. 
Steen,  Carl,  Kjøbmand.  Hamar. 
Steen,  C.  J.,  Lensmand.  Lurø. 
Steen,  D.,  Fabrikejer.  Kristiania. 
*Steen,  F.,  Sorenskriver.  Førde. 
Steen,  J.,  Sorenskriver.  Tvede- 
strand. 
♦Steenstrup,  Joh.s,  Dr.,  Pro- 
fessor.    Kjøbenhavn. 
*Steinnordh,  Dr.  theol.  &  phil., 

fhv.  Lektor.     Linkoping. 
*S  t  e  m  a  n  n,  Hofj  ægermes terinde. 
Helsingør. 
Stenersen,  L.  B.,  Dr.,  Profes- 
sor.    Kristiania. 
Stenersen,  Vilhelm,  Proprie- 
tær.   0.  Aker. 
*Stockholm8  hogre  Lårar- 
inne-Seminariums    Bi- 
bliothek. 
♦Stockholms  Norra  Latin- 
låroverks  Bibliothek. 
Stoltz,     aerh..     Stud.     philol. 
Kristiania. 
♦Storm,  Grustav,  Dr.,  Professor. 
Kristiania. 
Storm,      0.,      Lodsoldermand. 

Horten. 
Storthingets  Bibliothek. 
Kristiania. 
♦Strøm,       B.,        Stiftamtmand. 

Tromsø. 
♦Strøm,      C.      A.,      Lensmand. 
Throndenes. 
Strøm,    H.    M.,    Sorenskriver. 
Stavanger. 
♦Strøm,    Th.,    Overlærer.     Jæ- 
gerspris  ved  Kjøbenhavn. 


Strømme, P., Provst.  Elverum. 
Stub,  H.  J.  B.,  Provst.     Stran- 
debarm. 

♦Studenterforeningens     Bi- 
bliothek.    Kjøbenhavn. 

♦Studentersamfundets     Bi- 
bliothek.    Kristiania. 

♦Studentkårens  Bibliothek. 
Upsala. 

♦S  ty  f  fe,  C.  G.,  fhv.  Overbiblio- 
thekar.     Stockholm. 

♦Sunde,   E.,  Grosserer.     Kristi- 
ania. 

♦Sundt-Hansen,  Carl,  Genre- 
raaler.     Kjøbenhavn. 

♦Sve  ga  ard,   P.,   Folkehøjskole- 
forstander.      Sorø. 
Svendsen,      P.,      Apotheker. 

Tromsø. 
Sverdrup,  J.,  Sagfører.    Fro- 
lands Verk. 
Sæhlie,  A.,  Brugseier.     Vang, 

Hedemarken. 
S  æ  t  r  e  n,      G.,      Kanaldirektør. 
Kristiania. 

♦Sodermanlands    och     Ne- 
rikes  Nation.     Upsala. 

♦So  de  r  w  all,    K.   F.,    Adjunkt. 
Lund. 
S  0 1  s  n  æ  s.  A.,  Kirkesanger.  Vist- 
dal, Nesset. 
Sønnichsen,  Sogneprest.  Ram- 
nes. 

♦Søraas,    M.  S.,    Skolebestyrer. 
Kristiania. 

♦Sørensen,     A.,     Cand.    mag. 
Hobro. 

♦Sørensen,    C.    Th.,     Kaptejn. 
Kjøbenhavn. 

Sørenssen,  A.,  fhv.  Statsraad. 

Rygge. 


xxn 


♦Tåran ger,   A.,  Arkivassistent 

Kristiania. 
♦Tau be,  B.,  Baron,  Amanuensis. 
Stockholm. 
T  h  a  r  u  m,  J.,  K jøbraand.  Thrond- 
hjem. 
*T  h  a  u  1  o  w,  Pr.,  Læge.  Skjærda- 
len, Vikersund. 
♦Theisen,    K.,     Skoledirektør. 

Kolding. 
♦Thiele,   J.,   Cand.  juris.    Kjø- 

benhavn. 
♦T hi 8 et,   A.,    Arkivfuldmægtig. 

Kjøbenhavn. 
♦Thomle,  E.  A.,  Arkivfuldmæg- 
tig.   Kristiania. 
Thomle,  Helene,  Frøken.  Kri- 
stiania. 
Thoresen,  J.  H.,  Højesterets- 

Assessor.    Kristiania 
Thorkildsen,    Cand.      Pors- 

grund. 
Thorne,  H.  P.,  kgl.  Fuldmæg- 
tig.    Kammerherre.       Stock- 
holm. 
♦Th  r  ap,  D.,  Sogneprest.      Kri- 
stiania. 
♦T  hr  i  ge,  S.B.,  Professor.    Kjø- 
benhavn. 
Throndhjems  Kathedral- 

skoles  Bibliothek. 
Th  ur  mann,    B.,    fhv.  Provst. 

Kristiania. 
Tillisch,    C.  F.,  Sorenskriver. 

Larvik. 
Torgerse  n,Halvor,  Kjøbmand. 

Kristiania. 
Treschow,   F.,  Jemverksejer, 

Kammerherre.     Larvik. 
Treschow,  M.,  Konferentsraad. 
Kjøbenhavn. 


♦Trier,     Ludvig,      Cand.     phiL 

Kjøbenhavn. 
♦Trolle-Bonde,   Carl,  Greve. 

TroUeholm,  Sverige. 
♦Tromsø     kommunale     Bi- 
bliothek. 
♦Tromsø  Stiftsseminariums 

Bibliothek. 
♦Trå går dh,   L.  J.,  Sogneprest. 

Kjerstorp,  Sverige. 
T  ve  the,    M.    B.,    Overretssag- 

fører.     £j*istiania. 
T  w  i  e  t  m  e  y  e  r.  A.,  Boghandler. 

Leipzig. 
Tønsberg,  Chr.,  Greneralkon- 

sul.    Nordstrand. 

Ugland,  Bankkasserer.     Aren- 
dal. 
Ullmann,     A.,    Skolebestyrer. 

Kragerø. 
Unger,    C,    Højesterets- Advo- 
kat.    Kristiania. 
♦Unger,    C.  R.  ,  Dr.,   Professor. 

Kristiania. 
♦Universitetsbibliotheket 

i  Kjøbenhavn. 
♦Universitetsbibliotheket 
i  Kristiania. 
Universitetsbibliotheket 

i  Lund. 
Universitetsbibliotheket 

i  Upsala. 
♦U  r  b  y  e,C.  A.,  Sorenskriver. Eker. 

♦W ad.  Gr.,  Cand.  polit.  Kjøben- 
havn. 

♦Warmuth,  Carl,  kgl.  Hof- 
Musikhandler.    Kristiania. 

♦  W  e  d  b  e  r  g,  J.  P.,  Justitieråd, 
Stockholm. 


XXIII 


w  edel- Jarlsberg,  H.,  Baron, 

Jernverksejer.     Bærum. 
Wed el- Jarlsberg,  H.,  Gods- 

ejer.    Bogstad. 
*We gener,  C. F.,  Dr.,  Geheime- 
Konferentsraad,  fhv.  Geheime- 
Arkivar.     Kjøbenhavn. 
*Weibull,   M.,    Dr.,   Professor. 
Lund. 
W  ei s  se,  Fr.,  Cand.  mag.    Kri- 
stiania. 
*Vemme tofte  Klosters  Bi- 
b  1  i  o  t  h  e  k.     Danmark. 
Wennevold,    Henrik,     Stud. 

philol.     Kiistiania. 
Wessel-Berg,  A., fhv.  Soren- 
skriver.    Kongsvinger. 
nVestling,   G.  0.  F.,   Rektor. 

Sunds  wall. 
*Westrum,   A.,    Lærer.     Lev- 
anger. 

*  V  exio    hogre   Elementa  r- 

låroverk. 
Vibe,  J.,  Overretssagfører.  ICri- 

stiania. 
*Viborg    Kathedralskoles 

Bibliothek. 
*Videnskabernes  Selskab, 

Det  kgl.  norske.    Thrond- 

hjem. 
"Wiese,  Gerhard.      0.  Lunner, 

Hadeland. 
Wiese,    S.,  Konsul.     Fredriks- 

stad. 
Wiese,  Th-,  Konsul.  Kristiania. 

*  W  ieselgren,  H.,  Bibliothekar. 

Stockholm. 

*W  i  11  e  r,  M.,  Varemægler.  Kjø- 
benhavn. 

*Vinding  Læse  forening  pr. 
Veile. 


W  i  n  s  n  e  s,  S.,  Sogneprest.  Faa- 
berg. 

*  V  i  n  t  h  e  r,  I.  N.,  Lærer.     Birke- 

rød,  Danmark. 

*  W  i  n  t  h  e  r,        Th.,      Overlærer. 

Drammen. 
♦Winther hjelm,   Kr.,  Redak- 
tør.    Stockholm. 
♦Vitterhets-,  Historie-  och 
Antiqvitets-Akademien. 
Stockholm. 

V  o  g  t,  A.,  Overretssagfører.  Kri- 
stianssand. 

Vogt,  Fr.,  Læge,    Tvedestrand. 

Vogt,  G.,  Brigadelæge.    Fred- 
rikshald. 
*Vogt,    L.    J.,     Toldinspektør. 
Fredrikshald. 

Vogt,  N.,  fhv.  Amtmand.    Kri- 
stiania. 

Voss,  V.,  Rektor.     Aalesund. 

W  o  x  e  n.  Fr.,   Expeditionschef. 
Kristiania. 

Woxen,    K.,    Konsul.      New- 
York. 

Væringsaas en.  Helge,  Gaard- 
bruger.     Elverum. 

Zeier,      J.,      Overretssagfører. 
Hamar. 

Øie,  0,     Soknedalen* 

Østbye,  N.,  Cand.  mag.     Kri- 
stiania. 
♦Østgaard,  H.  R.,  Cand.  juris. 
Lensmand.     Lom. 

♦Øverland,  0.  A.,  Cand.  philos. 
Kristiania. 
Øverland,   0.  H.,   Lensmand. 
Stavanger. 


PERIODICAL 


— HlfliiorlflV  --<«-»--'»  ^-^  ^^ 

E6 

99rvB — 

/^ 

\^ 

y                                       ^ 

^>< 

- J 

^^ 

M  7305 


A.  3 

THE  UNIVERSITY  OF  CAUFORNIA  UBRARY 


'^'^o,, 


O/^ 


41 


.•-'V -'^•'-.■»*^'t»1  WliliWiilwiiiiiUi  III  lim 


rrW 


3/=^>X- 


V. 


«T       -.' 


•-  >.  :j 


v    v