Skip to main content

Full text of "Inscription runique du Pirée"

See other formats


This is a digital copy of a book that was preserved for générations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project 
to make the world's books discoverable online. 

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject 
to copyright or whose légal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books 
are our gateways to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that 's often difficult to discover. 

Marks, notations and other marginalia présent in the original volume will appear in this file - a reminder of this book' s long journey from the 
publisher to a library and finally to y ou. 

Usage guidelines 

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the 
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we hâve taken steps to 
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying. 

We also ask that y ou: 

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use thèse files for 
Personal, non-commercial purposes. 

+ Refrain from automated querying Do not send automated queries of any sort to Google's System: If you are conducting research on machine 
translation, optical character récognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the 
use of public domain materials for thèse purposes and may be able to help. 

+ Maintain attribution The Google "watermark" you see on each file is essential for informing people about this project and helping them find 
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it. 

+ Keep it légal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is légal. Do not assume that just 
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other 
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can't offer guidance on whether any spécifie use of 
any spécifie book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner 
anywhere in the world. Copyright infringement liability can be quite severe. 

About Google Book Search 

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers 
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web 



at |http : //books . google . corn/ 




A propos de ce livre 

Ceci est une copie numérique d'un ouvrage conservé depuis des générations dans les rayonnages d'une bibliothèque avant d'être numérisé avec 
précaution par Google dans le cadre d'un projet visant à permettre aux internautes de découvrir l'ensemble du patrimoine littéraire mondial en 
ligne. 

Ce livre étant relativement ancien, il n'est plus protégé par la loi sur les droits d'auteur et appartient à présent au domaine public. L'expression 
"appartenir au domaine public" signifie que le livre en question n'a jamais été soumis aux droits d'auteur ou que ses droits légaux sont arrivés à 
expiration. Les conditions requises pour qu'un livre tombe dans le domaine public peuvent varier d'un pays à l'autre. Les livres libres de droit sont 
autant de liens avec le passé. Ils sont les témoins de la richesse de notre histoire, de notre patrimoine culturel et de la connaissance humaine et sont 
trop souvent difficilement accessibles au public. 

Les notes de bas de page et autres annotations en marge du texte présentes dans le volume original sont reprises dans ce fichier, comme un souvenir 
du long chemin parcouru par l'ouvrage depuis la maison d'édition en passant par la bibliothèque pour finalement se retrouver entre vos mains. 

Consignes d'utilisation 

Google est fier de travailler en partenariat avec des bibliothèques à la numérisation des ouvrages appartenant au domaine public et de les rendre 
ainsi accessibles à tous. Ces livres sont en effet la propriété de tous et de toutes et nous sommes tout simplement les gardiens de ce patrimoine. 
Il s'agit toutefois d'un projet coûteux. Par conséquent et en vue de poursuivre la diffusion de ces ressources inépuisables, nous avons pris les 
dispositions nécessaires afin de prévenir les éventuels abus auxquels pourraient se livrer des sites marchands tiers, notamment en instaurant des 
contraintes techniques relatives aux requêtes automatisées. 

Nous vous demandons également de: 

+ Ne pas utiliser les fichiers à des fins commerciales Nous avons conçu le programme Google Recherche de Livres à l'usage des particuliers. 
Nous vous demandons donc d'utiliser uniquement ces fichiers à des fins personnelles. Ils ne sauraient en effet être employés dans un 
quelconque but commercial. 

+ Ne pas procéder à des requêtes automatisées N'envoyez aucune requête automatisée quelle qu'elle soit au système Google. Si vous effectuez 
des recherches concernant les logiciels de traduction, la reconnaissance optique de caractères ou tout autre domaine nécessitant de disposer 
d'importantes quantités de texte, n'hésitez pas à nous contacter. Nous encourageons pour la réalisation de ce type de travaux l'utilisation des 
ouvrages et documents appartenant au domaine public et serions heureux de vous être utile. 

+ Ne pas supprimer r attribution Le filigrane Google contenu dans chaque fichier est indispensable pour informer les internautes de notre projet 
et leur permettre d'accéder à davantage de documents par l'intermédiaire du Programme Google Recherche de Livres. Ne le supprimez en 
aucun cas. 

+ Rester dans la légalité Quelle que soit l'utilisation que vous comptez faire des fichiers, n'oubliez pas qu'il est de votre responsabilité de 
veiller à respecter la loi. Si un ouvrage appartient au domaine public américain, n'en déduisez pas pour autant qu'il en va de même dans 
les autres pays. La durée légale des droits d'auteur d'un livre varie d'un pays à l'autre. Nous ne sommes donc pas en mesure de répertorier 
les ouvrages dont l'utilisation est autorisée et ceux dont elle ne l'est pas. Ne croyez pas que le simple fait d'afficher un livre sur Google 
Recherche de Livres signifie que celui-ci peut être utilisé de quelque façon que ce soit dans le monde entier. La condamnation à laquelle vous 
vous exposeriez en cas de violation des droits d'auteur peut être sévère. 

À propos du service Google Recherche de Livres 

En favorisant la recherche et l'accès à un nombre croissant de livres disponibles dans de nombreuses langues, dont le français, Google souhaite 
contribuer à promouvoir la diversité culturelle grâce à Google Recherche de Livres. En effet, le Programme Google Recherche de Livres permet 
aux internautes de découvrir le patrimoine littéraire mondial, tout en aidant les auteurs et les éditeurs à élargir leur public. Vous pouvez effectuer 



des recherches en ligne dans le texte intégral de cet ouvrage à l'adresse ] ht tp : //books .google . corn 



l 

i 

■h 

i 
'1 

i 

l 



EUNEINDSKRIFT I PIRJIEUS. 



AF OLDTIDSMINDER FRA ÔSTEN. 






f 



^ 




i 



INSCRIPTION 



RUNIQUE DU PIRÉE 



INTERPRÉTÉE 



PAR ei^y£AFN 



ET PUBLIEE PAR LA 



SOCIÉTÉ ROYALE 
DES ANTIQUAIRES DU NORD. 



COPENHAGUE. 

DE l'imprimerie DE TBIELE. 

1866. 

f 



• - • •• " 



« «^ • • • •• < 
• •• • * »S 



•• ••• < 



\ 



21' 



RUNEINDSKRIFT I PIRJIEUS. 



AF OLDTIDSMINDER FRA ÔSTEN. 



INSCRIPTION 



RUNIQUE DU PIRÉE 



INTERPRÉTÉE 

PAR Ci^^y^AFN 

ET PUBLIÉE PAR LA 

SOCIÉTÉ ROYALE 
DES ANTIQUAIRES DU NORD. 



COPENHAGUE. 

DE l'imprimerie DE THIELE. 

1856. 






1 



\ 






RUNEINDSKRIFT I PIRiEEUS. 



AF OLDTIDSMINDER FRA ÔSTEN. 



INSCRIPTION 



RUNIQUE DU PIRÉE 



INTERPRETEE 



:?%^A 



PAR ej^^KRAFN 



;•"- 



ET PUBLIÉE PAR LA 



SOCIÉTÉ ROYALE 
DES ANTIQUAIRES DU NORD. 



COPENHAGUE. 

DE l'imprimerie DE THIELE. 

1856. 

f 



• . • • 

• • ••• 



••• 

9*» • 






7lh: i.. , -j "1 
POBLIJ L::nARY ^ 

A8T0«,LSN0X AND 

nUiSM FOUNOATIOM* 

« L 



INSCRIPTION RUNIQUE DU PIRÉE. 



I/ans mon recueil d^^ÀNTiQuiTÉs Russes et Orientales 
d'après les monuments historiques des Islandais et des 
anciens Scandinaves'', j'ai l'intention d'admettre, comme je l'ai 
dit dans ce traité, des dessins de cette inscription faits sur une plus 
grand mesure. Comme il se passera quelque temps avant que ce 
plan puisse être réalisé, j'ai cru satisfaire le désir de plusieurs amis 
de la science archéologique en reproduisant dans ces pages une 
copie xylographique sur une mesure diminuée du grand dessin. 
J'espère par ce moyen faciliter aux connaisseurs la lecture des 
runes. Le mémoire que je présente ici au public, est en tout 
conforme à la première rédaction que j'en ai faite quand je regar- 
dais l'examen de l'inscription originale comme achevé, et que 
je croyais les éclaircissements obtenus aussi exacts et complets 
que le permettaient les circonstances. Au bout des efforts con- 
tinués pendant plus d'une année entière, j'étais arrivé à ce 
point vers la fin du mois de janvier 1855, ce qui explique pourquoi 
ce mémoire a été daté du 30® anniversaire de la Société 
Royale des Antiquaires du Nord, rapprochement d'autant plus 
naturel que je me plais à y voir un faible moyen de hâter le 
but de cette institution historique et archéologique. 







Li y©[i^ gQ^ [i^^l^(i[^l IDy m^È^a 




LU Lmm diFfl Kii^KiBKi ©y m^^w,. 




OKi§©KDriro©iM TOMOfiiy)!! ©(u) ipai^Éi, 




EffiMOE 



E 



^ 



mmmwrmm msmmi^ \^^ ipoi^âii. 



Le Pirke. port d'Albènes, possédait depuis un temps immé- 
morial un ancien monument très remarquable. C'était un lion en 
marbre, d'une élévation de 10 pieds, qu'on avait érigé sur la plage 
au fond du port. Il a été sculpté en marbre penlélique, qui, 
d'après ce qui en est connu, n'a pas été employé à la con- 
struction des monuments d'art avant l'époque de Périclès; 
et au jugement des connaisseurs de l'art, ce lion n'est guère 
postérieur au 5® siècle avant Jésus-Christ. Ce monument 
de la haute antiquité, qui pendant tout le moyen âge faisait 
l'ornement de la place où il a été érigé, donne encore aujourd'hui 
le nom à la place du port qu'on appelle Porto Leone. 

En 1456 la ville d'Athènes tomba entre les mains de Moham- 
med ii. L'ancien temple de Minerve, qui, pendant des siècles, avait 
servi d'oratoire aux Chrétiens, fut alors transformé en mos- 
quée. Cependant quelques monuments faisant foi de l'impor- 
tance de la ville pendant l'antiquité, avaient été préservés de 
la destruction causée à la fois par les Turcs et le temps. 
Quand les Vénitiens, en 1687, s'étaient emparés d'Athènes, 
Francisco Morosini, leur chef^ voulut faire transporter dans sa 
patrie, en guise de trophée, l'excellent quadrige de la Victoire 
qui décorait encore le fronton occidental de Parthénon, mais 
en l'enlevant on vit s'écrouler le beau groupe qui se décom- 
posa en poussière. Morosini se décida alors à choisir, au 
lieu de celui-ci, le lion en marbre du Pirée. Il le fit par 
conséquent transporter à Venise, où il fut érigé près de l'entrée 
de l'arsenal, à l'endroit où on le voit encore aujourd'hui à 
côté de trois autres lions de marbre qui sont moindres en 
grandeur, et dont les deux y ont aussi été transportés de Grèce 
à la même époque. 

Ce lion en marbre, qui repose sur les jambes de der- 
rière, est placé à gauche du visiteur lorsqu'il se trouve en 
face de l'entrée de l'arsenal. Les anciennes inscriptions gra- 



INSCRIPTION RUNIQUE DU PIRES. f 

vées sur ce monument n'ont été remarquées, autant que je le 
sais, avant la fin du 18® siècle. Âkerblad, voyageur suédois, 
qui à cette époque visita Venise, les aperçut le premier 
et reconnut qu'elles étaient composées de runes Scandina- 
ves. 11 en fit une copie, mais avoue cependant que les cir- 
constances ne lui ont pas permis de les regarder ni de les 
dessiner avec l'exactitude désirable. Ses dessins après avoir 
été réduits à une mesure trois fois moindre, furent publiés 
au Musée Scandinave de l'an 1800 avec sa description et ses 
remarques, lesquelles parurent en français à Paris en 1804, 
accompagnées des mêmes dessins et avec des notes par d'Ansse 
de Villoison. Les mêmes dessins inexacts furent ensuite pu- 
bliés à Turin en 1805 par Luigi Bossi de Milan, et paru- 
rent plus tard en 1821 dans l'ouvrage de Guillaume Grimm 
sur les runes germaniques. Un artiste allemand qui se nomme 
H. G...dt, copia de nouveau ces inscriptions en 1830 avec plus 
de soin et une exactitude un peu plus grande, et les dessins 
furent publié^ dans le .Jûbinger Kunstblatt 1833". Finn 
Magnusen les a ensuite reproduits dans l'ouvrage important 
qu'il publia sur les runes en 1841. En considérant ces 
anciens dessins, on reconnaîtra qu'il était impossible d'amener 
un résultat en s'appuyant sur une pareille base quand même 
on y aurait apporté l'érudition et la sagacité des Grimm et 
des Finn Magnusen. 

Encore d'autres antiquaires Scandinaves et des savants 
qui ont fait, comme M.-F. Arendt, une étude spéciale de la 
runographie, sont allés voir à diverses époques ces inscriptions 
dont ils ont bien reconnu les caractères pour des runes Scandina- 
ves, mais les traits leur en ont paru tellement usés ou outragés 
par l'influence du temps qu'à l'exception de quelques lettres, 
ils les ont déclarés ^^entièrement illisibles et méconnaissables". 

Après avoir publié en 1837 les anciens documents Scan- 
dinaves servant à l'éclaircissement de l'histoire anté-colombienne 
de l'Amérique, j'entrepris de recueillir également tous les 
monuments Scandinaves relatifs à l'ancienne histoire des pays 



8 mSCRlPTIOIf RUICIQUE DU PIREE. 

orientaux. J'ai publié ces deux recueils parmi les ouvrages 
de la Société Royale des Antiquaires du Nord. C'est mon 
intention d'admettre aussi dans le dernier recueil les inscrip- 
tions en runes qui font mention des pays orientaux, du Gar- 
darike, de l'Empire Grec et de la Terre-Sainte. J'ai été assez 
heureux pour augmenter successivement ma collection de ces 
inscriptions jusqu^au nombre de quelque soixante en copies 
ou en dessins . nouvellement faits. Quelques-unes des pierres 
contenant ces inscriptions étaient enchâssées dans des murailles 
d'église; ayant obtenu le consentement des autorités respectives, 
j'ai fait enlever ces pierres aux frais de notre Société, afin 
de m'en procurer des copies et des dessins exacts. 

Les inscriptions en runes, gravées sur le lion en marbre 
du Pirée par quelque Scandinave dans la Grèce même, occu- 
pent par cette raison une place distinguée dans la collection 
de ces anciens monuments. Je le regardais par conséquent 
comme un acte d'importance de faire tout ce qui était possible 
pour en acquérir des copies exactes, propres à servir de base 
à des recherches ultérieures. C'était ma conviction qu'il en 
est de l'ancienne écriture lapidaire élimée comme des caractères 
usés ou pâlis des vieux livres de parchemin ou des anciens 
feuillets de papier, où l'on parvient quelquefois par des essais 
réitérés à déchiffrer même avec certitude bien des choses 
qu'on regardait à la première inspection comme illisibles. 

Pour citer un exemple de l'importance de soumettre les 
anciennes inscriptions indistinctes à des examens réitérés et 
sous des circonstances variées, je raconterai- ce qui m'est arrivé 
en 1834. On venait de découvrir à Herrestrup, village situé 
dans la partie nord-ouest de la Sélande, un groupe de pierres 
entassées datant de l'antiquité et ayant à la grande pierre supé- 
rieure des gravures représentant des navires. Pour en faire 
la description et en prendre des dessins, je m'y rendis péfndant 
l'été de l'an 1834, accompagné de Finn Magnusen qui a été 
trop tôt enlevé aux études de l'archéologie, et de Tbéophilos 
flanscn qui devint plus tard architecte à Athènes. Nous allâmes 



INSCRIPTION RUNIQUE DU PIREE. 9 

d'abord regarder l'inscription au milieu du jour et nous pas- 
sâmes plusieurs heures de l'après-midi à l'examiner. Des 
habitants de la contrée nous indiquèrent exactement le lieu où 
ces représentations étaient gravées, mais il nous fut impossible, 
à nous comme à eux, d'en découvrir la moindre trace, malgré 
tous les soins que nous y apportâmes pour parvenir à en 
entrevoir au moins quelques traits. Nous nous préparions 
déjà à nous en aller sans être parvenus à aucun résultat, mais 
au même instant le soleil allait descendre sous l'horizon. 
L'espérance d'obtenir une copie de ces gravures lapidaires 
s'était déjà évanouie, quand quelqu'un de nous alla par hasard 
jeter encore un coup d'oeil sur la pierre, et à son grand 
étonnement les faibles gravures paraissaient tout-à-fail claires 
et distinctes à la lumière du crépuscule; elles étaient tellement 
apparentes que nous réussîmes à nous en procurer des dessins 
exacts. L'expérience acquise dans cette occasion me fit espérer 
de réussir également à déchiffrer, au moins en partie, les inscrip- 
tions du lion du Pirée. Je compris que de pareilles inscriptions 
pourraient rarement être lues par une simple inspection de quel- 
ques heures ou tout au plus de quelques jours, espace de temps 
ordinaire qu'un voyageur y peut consacrer. Il faut ordinairement 
qu'on les regarde et qu'on les examine avec une attention soutenue 
et réitérée pendant des semaines et des mois aux différentes lu- 
mières que présente la révolution ordinaire du soleil; ainsi il faut 
qu'on les voie avant le lever du soleil comme après son coucher. 
Ce n'est que de cette manière qu'on pourra s'attendre à obtenir un 
résultat satisfaisant. Cependant selon les circonstances particuliè- 
res de ce monument, mon attente la plus hardie n'allait pas très 
loin ; j'espérais tout au plus acquérir de la certitude de quelques 
mots, ou peut-être, si j'étais fort heureux, de découvrir quelque 
nom propre; j'étais loin de nourrir l'espérance de parvenir à 
la découverte du sens de l'inscription. 

Je tâchais d'abord de me procurer le plâtre des inscrip- 
tions, lequel fut déposé dans notre musée. Je fis copier 
plusieurs fois les inscriptions sur ce plâtre, et je conférai 



10 INSCRIPTION IIIJNIQUE DU PIRÉE. 

ensuite avec le plus grand soin les diverses copies , en les 
comparant en outre au plâtre. Je compris cependant qu'il me 
restait encore bien des choses à désirer. Je croyais aussi qu'on 
amènerait un meilleur résultat en regardant l'original aux 
différentes clartés du jour. 11 ne fallait pas se laisser rebuter 
par les difficultés de la première inspection, mais persévérer 
à les regarder avec soin pendant plus longtemps. Il s'agissait 
de parvenir à bien voir les traits existants et de les rendre 
avec fidélité. La particularité de l'alphabet de ne compter que 
peu de runes, de même que la régularité assez grande des 
traits runiqnes, rendrait ce travail possible^ autant que j'en 
pouvais juger, même à celui qui n'était ni runologue ni initié 
à l'ancienne langue du Nord; je croyais même que l'iospectioo 
et la copie fondée là-dessus, acquerraient plus de sûreté lorsqu' 
elles furent confiées à quelqu'un qui fût à l'abri de toute 
erreur produite par des conjectures auxquelles on ne pourrait 
se livrer qu'après avoir acquis une base plus large et plus 
sûre de ses recherches. 

La copie que j'avais faite préalablement sur le plâtre fut 
envoyée à Venise au mois de décembre 1853 avec des ren- 
seignements sur ce que je souhaiterais qu'on fit pour parvenir 
à copier les inscriptions. Par un hasard des plus heureux il 
se rencontrait que M. F. de Bertouch, compatriote danois, 
s'y trouvât pour quelque temps. Dès qu'il apprit de quoi il 
était question^ il se chargea avec bienveillance de la tâche 
mentionnée qu'il a embrassée avec beaucoup de zèle en s'en 
acquittant tout-à-fait de la manière que je pourrais désirer. Ainsi 
il a soumis les inscriptions à plusieurs révisions réitérées, à diffé- 
rentes heures de la journée, afin de les examiner sous l'in- 
fluence des diverses lumières, et il a pris la copie la plus 
exacte des traits qu'il a pu découvrir. Ce fut au mois de 
janvier 1854 qu'il se livra à l'exécution de cette tâche à la 
fois difficile et fatigante, et depuis ce temps nous avons soutenu 
une correspondance suivie à ce sujet, en évitant de mettre mon 
collaborateur à Venise au fait de mes conjectures, soit parce 



INSCRIPTION RUNIQUE DU PIRÉB. 11 

que je les regardais pendant longtemps comme très vagues et 
douteuses, soit pour rendre son examen des traits tout-à-fait 
indépendant de l'influence de mes recherches. Au commen- 
cement du printemps M. de Bertoucb me fit parvenir, pour 
guider mes conjectures, deux grandes photographies du lion 
Yu des deux côtés où les inscriptions étaient visibles quoique 
l'empreinte n'en fût que très faible. Quand mon examen en 
était déjà très avancé et que j'avais commencé à me faire une 
idée de la signification de quelques passages, j'entrepris le 
voyage de l'Italie, principalement dans le but de voir de mes 
propres yeux ces inscriptions. Le séjour que je fis à Venise 
pendant quelques jours au milieu du mois de juin, me pro- 
cura la satisfaction de me convaincre de la sûreté et de la 
fidélité avec lesquelles mon collaborateur avait pris les copies, 
en les complétant et en les rectifiant à mesure que les par- 
ties ressortaient mieux et devenaient plus faciles à distinguer, 
lorsque la lumière y donnait d'une manière favorable. Je 
commandais en même temps plusieurs photographies des 
inscriptions sur une plus grande mesure, et j'en reçus plus 
tard sept qui avaient été exécutées à l'influenee d'une lumière 
propice; j'en ai aussi tiré bon parti à côté d'autres éclair- 
cissements obtenus. 



INSCRIPTION SUR LE FLANC GAUCHE DU LION. 

L'inscription du côté droit du lion est placée dans des 
courbes serpentiformes, comme on en voit beaucoup ici dans 
le Nord. Quelques-unes des runes de ce côté sont très 
apparentes, mais la plupart en sont pourtant très faibles ou 
entièrement effacées. L'examen de ce côté n'étant pas achevé, 
je ne m'en occuperai plus en cet endroit 

Je ne ferai mention ici que de l'inscription encadrée pour 
la plupart dans un ruban qui serpente sur le flanc gauche 



12 INSCRIPTION RUNIQCE DU PIRÉE. 

du lion. Elle commence à la partie supérieure du flanc, el 
descend le long de la jambe gauche de devant vers le oailîeu 
d'où elle remonte en se courbant; elle fléchit ensuite de 
nouveau pour aller s'étendre au-dessus de la cuisse gaache 
de derrière. La fin de l'inscription qu'on n'a pas remarquée 
auparavant^ a été gravée sur le côté remontant de la cuisse 
dans l'attitude séante du lion. 

Après avoir de mon mieux conféré et comparé entre eux 
les documents obtenus sur lesquels j'appuie mon examen, 
savoir les copies faites avec tant de soin de l'original, le plâtre 
et les photographies, je crois être à même de présenter une 
lecture pour la plupart sûre de cette inscription, résultat que 
je ne m'étais pas d'abord attendu à obtenir. 

Les dessins faits sur une plus grande mesure des caractères 
runiques seront mis sous les yeux des lecteurs dans le dit ouvrage. 
J'espère que l'on reconnaîtra que ces dessins viennent sufQ- 
sammenl à l'appui de la lecture que je propose de l'inscrip- 
tion pour le contenu comme pour les parties essentielles. 
Pour mettre en évidence la nature et les indices intérieurs de 
cette inscription, je transcrirai en lettres onciales toutes 
les runes qui me paraissent indubitables; je reproduirai 
à l'aide des petites lettres capitales les runes dont les traits 
ne sont ni assez complets ni assez clairs, et par des minus- 
cules ordinaires celles qui sont moins sûres, savoir celles dont 
la place est maintenant une table rase que je remplis au seul 
secours de la conjecture. En certains endroits les runes ont 
été endommagées comme si des balles de fusil les ont effleu- 
rées en étant rejetées par le marbre. 

: HAKUN : VAN : PIr : ULFR : aUK: ASMuDr: aUK 
AuRN : HAFN : PESA : PIR : MeN : LagI>U : A 
Uk : HARADr : HAfI : EF ÏABUTA : UPRAiStar 
Vtgria : GRfKlAÏ>ïï>IS : VARp : DALKr : NaU^dGR 
I : FiarI : LA&UM : EGIL : VAR : i : FARU : mi|) 
RAGNARi : TiL : RUmanlU . . . .. auk : aRMENIU 



INSCRIPTION RUNIQUE DU PIREE. 13 

Voici l'inscription écrite de l'orthographe habituelle: 

Hàkon vann, |>eir Ùlfr ok Âsmundr ok Aurn, hafn pessa ; 
peir menn lag|>u à, ok Haraldr hâfi, of fjebota uppreistar 
vegna Grikkja])y|)is. Var|) Dâlkr naufiugr i fjarri landum ; Ëgill 
var i faru noeô Ragnari til Rùmaniu .... ok Armeniu. 

Hakon réuni à Ulf, à Asmund et à Ôrn conquit ce port. 
Ces hommes et Harald le grand (de la haute taille} imposèrent 
(aux habitants du pays} des amendes considérables à cause 
de l'insurrection du peuple grec. Dalk est resté captif 
(a été retenu) dans des contrées éloignées; Égil était allé en 
campagne avec Ragnar dans la Rumcrnte .... et l'Arménie. 

L'inscription a été rédigée en ancien-danois ou en langue 
nordique, idiome qui dans l'antiquité était répandu dans toute 
la Scandinavie et en plusieurs autres pays, et qui s'est main- 
tenu dans l'Islande. L'orthographe est celle qu'on rencontre 
habituellement dans les inscriptions Scandinaves; elle se com- 
pose de runes datant du temps le plus reculé de la chrétienneté. 
Je ne m'arrêterai pas ici à faire des remarques philologiques 
sur les mots et les noms, comme il y en a occasion, mais 
je me bornerai à en faire connaître le contenu avec la plus 
grande brièveté. Il est pourtant nécessaire de relever certaines 
particularités de l'orthographe des inscriptions runiques à 
l'usage de ceux qui ne les connaissent pas déjà. Je porterai 
surtout l'attention sur les copies runographiques qui ont été 
admises au Bautil de Gôransson (^B), de même que sur celles 
dont j'ai fait part aux Annales de l'archéologie et de l'histoire 
du Nord pour l'an 1852 et aux Mémoires des Antiquaires du 
Nord 1845—1849, p. 286—352 (M), où il est question 
d'une pierre runique danoise du onzième siècle qu'on vient de 
trouver au milieu de Londres, ainsi que de quelques pierres 
analogues en Danemark et d'autres trouvées en Suède et en 
Norvège où il est surtout question des pays de l'Occident. 

C'était une règle qu'on suivait habituellement de ne pas 
mettre la même rune deux fois, l'une à côté de l'autre, mais 
de se l'imaginer redoublée. Remarquons cependant que l'ancien 



14 INSCRIPTION R UNIQUE DU PIRÉE. 

alphabet ne possède qu'une seule rune pour K et G, de même 
que pour T et D, pour P et B, pour I et E, pour D et V. 
C'est conformément à celle règle qu'on lit: ^^auk irmundr" 
au lieu de ^^auk Geirmundr"; ,^hos al uk u{>s" au lieu de 
^(bons salu uk gups" (M p. 294 — 295). La même règle 
a été observée à cet endroit, où on lit: van pour yann; 

UFJABUTA pour UF FJABUTA. 

Il n'est pas rare qu'on retranche la marque du nominatif 
aux inscriptions runiques, selon l'usage habituel de tous les 
jours; il en est ainsi des noms d'hommes et de femmes, 
quelquefois aussi des adjectifs. On rencontre ainsi comme 
nominatifs: Grim, Grimuif, Hildulf, I>urulf, Hulfast, Hjalfast et 
même Retilfas au lieu de Retilfastr; Astri{>, Guf>rif>, Sigrip, 
daup. La même omission parait avoir lieu à cet ;endro]t 
dans les noms Harald et Dalk au lieu de Haraldr et 
de Dalkr, ce qui n'est pas tout-à-fait certain, vu que la 
lettre R s'est peut-être fondue avec la rune suivante sans 
ressortir d'une manière bien nette. 

C'est un usage assez commun aux inscriptions runiques 
que les consonnes liquides, principalement la consonne n^ 
s'élident devant k(g), t(d) et |>, quelquefois aussi devant s; 
ainsi, pour nommer quelques exemples: ^^Svirtigr, Himigr, 
Gulfigr, drolnig" au lieu de ^^Svertingr, Hemingr, Gylfîngr, 
drottning"; ^^furugi, kunugr" pour ^Jorûngi" ou ^Joringi" et 
t^konûngr" ; ^^drag, dreg, drig, drog, drug" au lieu de ^jdreng" ; 
^Jglad, Iglas" pour ^^England, Englands", et très fréquem- 
ment: ^Jod, lad, las, ladi, ladum" au lieu de ^Jand, lands, 
landi, landum"; il en est de même de p: tja|>i" pour ^Janf>i" 
(B 269) ; ainsi la même orthographe est employée ici : la^um 
au lieu de lan»um ou landum: de plus: ^^ad, aud, od" pour 
^^and, ônd"; ^(eda|>is, idal>isk, ada|>i8" pour (^andafiisk''; 
^jbudi" au lieu de ^^bôndi"; ^^Bradr, fredr, sudir" pour 
(^Brandr, frœndr, sundir"; ^^Anudr et Onudr, Gupmudr, Jarudr, 
Osmudr, Sigmudr, Retilmudr pour Ônundr, Jôrundr etc., comme 
ici Asmudr pour Asmundr; ^^hos, bas ou as" au lieu de ^^hans"; 



INSCRIPTION RDNIQUE DU PIREE. 15 

(Jgi, Iga, Igiger|>, Igimundr, Igjaldr" au lieu de ^Jngi, înga, 
ingiger|>^' elc. La consonne r disparait quelquefois, ainsi: 
j^vap, gapi, gapu" au lien de ^^varp, garpi, gar])u" (B 772, 502; 
M 342, 328); il en est souvent de même de la consonne m: cM^b\^ 
Jolaland", au lieu de ^^kumbl, Jamtaland"; (^Hjalfasf' pour 
j^Hjâlmfasl"; ^^Hulfaslr, Hulbiarn, Hulfri])" pour ^^Hôlmfastr" 
etc. On omet aussi quelquefois la consonne I: ^^hiapi" est 
ainsi au lieu de ^^bjélpi" (B 411); il en est probablement de 
même du nom ^^Jogeir" qui paraît être au lieu de ^^Jôlgeir" 
(M 337) et peut-être de ^.Gairvadr" pour ,,Goirvaldr" (B 823). 
Dans une pierre runique érigée en Danemark en mémoire de 
l'épouse de Mistivi, prince obodrite, on rencontre tout comme 
ici le nom Harad au lieu de Harald (M p. 330). 

L'omission d'une lettre parait aussi souvent sous d'autres 
rapports qui font connaître dans quelle étendue elle est 
employée; c'est ainsi qu'on lit: ^^Bior" au lieu de ^^Biôrn"; ^Jis" 
pour tJipSj^; j^Gurip, SiriJ) ou Sihrij)" au lieu de ^^Gu^riJ) 
et Sigri|)"; ^Jngvalr, Gervair" pour ^Jngvaldr, Geirvaldr"; 
^^an, as, anum" au lieu de ^^hann, hans, hanum"; ^^Ulmger, 
Ulmfri|>, Akun" pour ^^Hélmgeir, HôlmfriJ), Hàkon". Cepen- 
dant le premier nom de l'inscription est écrit ici comme à 
l'ordinaire: Harun. 

Dans l'inscription sur le flanc gauche du lion on rencontre 
les noms de quatre Véringues, savoir llakon, Ulf, Asmund et 
Aurn (Ôrn), qui avaient conquis le port Qe Pirée), et après 
ces noms il a été ajouté que ces hommes et aussi Harald le 
grand, sans doute leur chef, imposèrent aux habitants du pays des 
amendes en argent très considérables à cause de l'insurrection du 
peuple grec. Le sculpteur des runes a ensuite voulu rappeler 
les noms de trois de leurs compatriotes ou campagnons 
d'armes qui, pour cause d'absence, n'avaient pas pris part à 
cet exploit; l'un d'entre eux était Dalk qui était retenu ou 
resté captif dans des pays éloignés (en Asie?), où, selon l'ex- 
pression employée, on peut supposer que les autres l'avaient 



16 INSCRIPTION «UNIQUE DU PIRÉE. 

accompagné auparavant; deux autres, nommés Égil et Ragnar, 
s'en étaient allés dans une eipédition (enRomanîe et} en Arménie, 
dans laquelle ) à en juger par les termes de Pexpression, 
Ragnar a dû se trouver à la tête d'un corps d'armée. 

Dans les plâtres ainsi que dans la première copie j^avais 
déjà remarqué les runes qui répondent à Harad haï en 
caractères latins , et j'avais pensé au nom qu'ils pourraient 
représenter, mais comme je ne m'enhardissais pas à y voir un 
nom historique, j'abandonnai tout de suite dans la recherche 
continuée cette idée, et ayant découvert le sens des mots à 
l'entour, je m'attendais à trouver ici un nom de lieu grec 
Selon le désir que j'avais émis à ce sujet sans avoir pourtant 
fait supposer par le moindre mot ce que je prétendais y voir, 
cette partie de l'inscription fut soumise à un examen bien 
plus exact. Dans la nouvelle copie que mon collaborateur 
à Venise me fit parvenir, je découvris les lignes supérieures qui 
barraient la rune en représentant un R, de sorte qu'il me 
fallait lire HARADR HAFL Le doute que j'avais conçu dis- 
parut alors et en même temps mon incertitude. Selon l'ortho- 
graphe usitée dans les inscriptions runiques Haradr est au 
lieu de Haraldr. 

Harald surnommé hÂfi, ^^db la haute taille" ou le 
grand, a dû être ctief de la force militaire, et en cette qualité 
il a imposé des amendes aux habitants du pays, quand après 
l'insurrection ses hommes s'étaient emparés du port. Je 
présume que ce Harald fut Harald fils de Sigurd, beau-frère 
du roi Saint Olaf. Après la bataille de Stiklastad où le roi 
Olaf périt le 31 août 1030, Harald se sauva du carnage 
et partit d'abord pour Gardarike et de là pour Gonstanlinople 
où il arriva 1033 à l'âge de 18 ans. II y prit service à 
l'armée de l'empereur grec, devint plus tard chef des Vérin- 
gués et se signala par nombre d'exploits glorieux dont Snorre 
et les sagas nous font mention. J'ai recueilli ces faits, et je 
les ai publiés pour la première fois, d'après l'excellent manuscrit 
en parchemin appelé Morkinskinha , dans mon recueil d'An- 



INSCRIPTION RUNIQUE DU PIRÉE. 17 

tiquités Russes et Orientales. Il parait que Harald a 
resté au service de la Grèce pendant dix années jusqu'à l'an 
1043; après cette époque il s'en retourna en Gardarike où 
il épousa la princesse Ëllisif ou Elisabeth, fille du grand-duc 
laroslav; il rentra ensuite dans le royaume de ses ancêtres, 
où il devint d'abord corégent du roi Magnus le débonnaire, 
et puis, après la mort de ce dernier en 1047, seul roi 
souverain. Le surnom du grand ou ^^de la haute taille" ne 
parait point dans les sagas, mais il lui convient parfaitement, 
et il a dû être remplacé plus tard par le surnom du sévère 
que lui donne l'histoire. Snorre et les sagas des rois (Forn- 
manna SÔgur V 44) l'appellent déjà mikill madr vexti, 
homme d'une haute taille, lorsque comme jeune homme à 
l'âge de quinze ans il prit part à la bataille de Stiklastad. 
Plus loin (ib. VI 429) ils indiquent la mesure de sa taille 
en la portant à cinq anciennes aunes de Norvège, qui répon- 
dent probablement à environ 75 pouces^ Dans le rapport sur sa 
première rencontre avec Magnus après son retour, l'histoire 
succincte des rois de Norvège (ib. X 405) l'appelle pann 
enn micla mann^ l'homme d'une haute taille, et encore 
dans d'autres endroits (ib. VI 176, 415) la saga dit expressé- 
ment qu'il surpassait en grandeur les autres hommes (at 
Haraldr vœri meiri enn aôrir menn ok styrkari). Harald 
fils de Godvin, roi d'Angleterre, en parlant de lui avant le 
commencement de la bataille de Stamfordbridge, se sert d^ex- 
pressions qui viennent également à l'appui de ce que nous 
avons émis. Il l'appelle ainsi un homme distingué d'une taille 
élancée, en ajoutant qu'il lui accordera en Angleterre un ter- 
rain de sept pieds (mesure qui désigne le terme moyen de 
la taille ordinaire) et encore un morceau égal en étendue à 
ce dont il était en grandeur supérieur à la plupart des autres 
hommes. 

Le corps des Véringues fut envoyé en divers lieux. Il 
fut employé tantôt en Asie sur les limites orientales de l'em- 
pire, dans l'Ibérie et contre les Sarrasins, tantôt dans la Sicile 

'4 



18 INSCRIPTION RUNIQUB DU PIRES. 

el en Âpoulie. Sur les campagnes faites par eux en Sicile 
sous le commandement de Georgios Maniacës pendant les 
années où Harald servait l'empereur des Grecs, des rapports 
détaillés nous ont été tr.insmis par les Islandais et les Byzantins. 
De 1034 en 1035 les Yéringues passaient l'hiver en garnison 
dans le district militaire appelé celui des Tbrakésiens {&éfia 
0çcati]aiaw) d'après la légion des Thraces qui y cantonnait 
Cette contrée était située dans la partie occidentale de l'Asie 
mineure et comprenait les districts au milieu de la Carie, de 
la Lydie et de la Phrygie. Cédrène (p. 735) nous cite un 
acte de justice de leur part qui excitait l'admiration générale. 
Un guerrier du corps des Yéringues avait rencontré dans un 
chemin écarté une femme indigène, à la vertu de laquelle il 
essayait d'attenter, en ayant recours à la violence quand elle 
refusa de céder. Pour se défendre la femme saisit enfin le 
glaive du barbare et le lui enfonça dans le coeur de manière 
à lui donner la mort sur le champ. Le bruit s'en étant 
répandu dans le voisinage, les autres Yéringues accoururent, 
mais instruits de toutes les circonstances, au lieu de châtier 
la femme, ils la couronnèrent et lui offrirent tout ce que 
possédait l'homme qui avait commis l'attentat sur son honneur. 
Ils abandonnèrent ensuite le corps mort sans l'enterrer, selon 
la manière dont la loi veut qu'on procède envers ceux qui 
se sont rendus coupables de suicide. Ce fut là un acte 
digne du prince généreux de Norvège qui, s'il y avait été pré- 
sent, n'aurait pas manqué d'agir d'une manière semblable. 

Toutes les fois que les événements l'exigeaient, les Yé- 
ringues furent rappelés dans Tintérieur de Tempire, el outre 
la garnison principale qui leur était assignée à Constantinople, 
ils étaient aussi stationnés dans d'autres des grandes villes 
fortifiées du pays afin d'être employés au besoin à l'assu- 
rance de la tranquillité intérieure. Les grands fardeaux dont 
le peuple fut grevé par la cupidité du ministre Jean sous le 
faible gouvernement de l'empereur Michel le Paphiagonien, 
n'étaient pas supportables et excitèrent par conséquent le 



INSCRIPTION RUNIQUE DU PIRES. 19 

méconlentement général. Les Bulgares soumis refusèrenl de 
porter plus longtemps le joug oppressif qu'on leur avait imposé, 
et Pan 1040 ils s'insurgèrent; la révolte devint générale et 
se répandait bientôt plus loin. Déléen, leur chef, s'avança 
sur la ville de Tbessalonique où résidait l'empereur qui s'en- 
fuit à Constantinople. Déléen se dirigea alors sur l'Épire et 
l'Achaïe; il s'empara de Dyrracbium et envoya en Acbaïe 
Antbime qui près de Tbèbes fit essuyer une défaite complète 
à Allocassée, gouverneur du pays. Toutes les villes de la 
province de Nicopolis, à l'exception de Naupactos, se livrèrent 
aux Bulgares qu'on recueillit à bras ouverts à cause de la 
baine dont on était pénétré contre le ministre. Naupactos 
qui était situé dans la province nommée S^sfia "EXXaàog, 
étant mentionné à cet endroit, il est probable que les autres 
contrées de cette province, y compris par conséquent la ville 
d'Athènes, ont été considérées comme faisant partie en ce 
temps-là de la province de Nicopolis. La rage contre le 
ministre était si véhémente qu'un receveur d'impôts, nommé 
Joannes Rutzomytes, ayant été envoyé par lui, fut, à cause 
de ses procédés violents, tué et écartelé par le peuple furieux. 
Le mécontentement se répandait bientôt dans tout l'empire. 
On découvrit même à Constantinople une conjuration tramée 
par des citoyens notables, qui furent bannis du pays et dont 
les biens furent confisqués. Déléen envoya Alusien à la tête 
de 40,000 hommes à Tbessalonique afin de mettre le siège 
devant la ville, mais les citoyens appuyés par la garnison 
composée de troupes d'élite, firent une sortie, qui leur réussit 
si bien que 15,000 Bulgares furent tués, et qu'autant d'entre eux 
furent faits prisonniers. Après avoir essuyé cette défaite, Alusien 
ordonna aux débris de son armée d'opérer la retraite. L'année 
suivante il se délivra de son rival Déléen, en l'invitant à un banquet 
où il toiaba sur lui et lui fit crever les yeux. L'empereur Michel 
était de nouveau venu établir sa résidence à Tbessalonique. Après 
des négociations entamées, Alusien se rendit auprès de lui qui 

2* 



20 INSCRIPTION RCNIQUB DU PIREB. 

l'accueillit très bien. L'empereur pénétra en suite au fond de la 
Bulgarie, défit l'armée des Bulgares et soumit tout le pays. 

À la sortie faite de Thessalonique, quand Alusien en 
1040 assiégeait cette forteresse, les habitants furent soutenus 
. par la légion des, hommes de coeur (to Tayfia tœp fieya-d-vfAoaiT) 
qui ne contribuaient pas peu à leur faire remporter la victoire. 
Le corps des Véringues a sans doute déjà au commencement 
des troubles dans l'intérieur du pays et à l'attaque des Bul- 
gares, été rappelé de l'Asie et de la Sicile, de manière qu'ils ont 
probablement pris part à ce fait d'armes glorieux. Il parait 
ensuite que l'empereur a encore pendant la même année 
envoyé ce corps de troupes d'élite à la conquête des villes 
déchues dans la partie grecque de Tempire, dont au moins 
les plus proches ont probablement la même année été rame- 
nées à leur devoir, puisqu'il fut, déjà l'année suivante, à même 
d'employer toutes ses forces à l'oppression des Bulgares. 

C'est à cette année de 1040 que je rapporte l'insurrec- 
tion du peuple grec dont nous parle l'inscription. La conquête du 
port Pirée et l'impôt d'amendes qu'amenait l'oppression de la 
révolte, eurent lieu, selon moi, pendant la même année. 

Harun. £n rencontrant ici le nom de Hakon avant les 
autres noms, on arrive involontairement à penser à l'illustre 
famille des HIada-iarIs. Hakon, fils d'Ivar, qui plus tard sous 
le règne de Harald le sévère fut élevé au titre d'iarl et devint 
une des notabilités de la Norvège, entreprit très jeune des 
voyages dans lesquels il acquit du renom et des biens en 
abondance {frœgd okfè nôg). Cependant les sagas ne nous ra- 
content rien qui puisse nous porter à admettre qu'il a visité la 
Grèce, et si les indications chronologiques contenues dans la saga 
qui traite particulièrement de lui, sont exactes (^fragm. Arna-Magn. 
nO 570 in-4to), il est impossible qu'il y soit venu en 1040. 

Ùlfr est sans doute Ulf, fils d'Ospak, natif d'Islande. Sa 
mère Asdis était petite -fille de Griotgard iarl de Hladir. Son 
grand-père Osvifur le sage était fils de Helge et de Nidbiôrg, 
fille de Biolan, roi d'Ecosse, et de Kadiin, fille de Gange-Rolf, 



INSCRIPTION RUNIQUE DU PIRÉE. 21 

le fondateur de la Normandie. Le père de Helge était le 
colon islandais Biorn austrœni, fils de Retil flatnef. A son 
arrivée dans le pays, Biorn qui était encore payen, occupa le 
territoire entre le golfe de Hraunsflôrd et la rivière de Stafâ 
et s'établit à Biarnarhôfn situé en Borgarholt dans la partie 
occidentale de l'Islande. Ulf fut élevé à Ingialdsand chez son . 
oncle Liot surnommé le sage, fils de Thorgrim. Dans un 
banquet que Ponde donna après la moisson, un des convives, 
nommé Égil fils de Vôlustein, laissa tomber des paroles qui 
fournirent à un autre^convive nommé Gest, filsd'Oddleif, l'occasion 
de prédire que Ulf serait un jour plus célèbre que ne le fut son 
grand-père maternel. L'histoire nous apprend que cette pré- 
diction se réalisa plus tard (Landnâmabok, Islendinga Sôgur 
I 95, 144-146). Ulf accompagna en Grèce Harald, fils 
de Sigurd, qui vit en lui un de ses compagnons d'armes les 
plus dévoués, et l'ami qui lui était le plus cher. 11 suivit 
ainsi Haral d dans son expédition à Jérusalem, et il était à côté 
de lui dans tous les combats qu'il eut à soutenir en Sicile. 
Haldor, fils de Snorre, et Ulf, fils d'Ospak, étaient dans cette 
campagne, comme partout ailleurs, toujours au premier rang des 
plus braves. Quand Harald fut retenu en prison à Gonstan- 
tinople, Ulf et Haldor partageaient la prison avec lui, et Ton 
dit que Ulf dans cette occasion se montrait comme le plus 
fort des trois. Après le retour en Norvège, il continua à jouir 
de la haute grâce du roi Harald (^Fornmanna Sôgur VI 266}. 
Tous les historiens de son temps s'accordent à dire que 
c'était un homme sensé, éloquent, actif, loyal et sincère. Le 
roi Harald fit de lui son ^^stallari" ou grand-maréchal, et lui 
donna en mariage sa belle-soeur Jorun, fille de Thorberg, fils 
d'Arne. Ulf devint l'aïeul d'une famille très distinguée en 
Norvège, à laquelle appartenaient les archevêques Eystein et 
Pierre. Le roi lui conféra en outre le droit de seigneur féo- 
dal avec des revenus de 12 marcs et la moitié d'un dépar- 
tement de Thrôndelag. Ulf continuait à accompagner le roi 
partout où il s'en allait en campagne; c'est ainsi qu'il est 



22 INSCRIPTION RUNIQUE DU PIRÉB. 

mentionné avec Hakon, fils d'Ivar^ à la bataille de Nissâ, où il 
commandait un vaisseau à côté du roi (ïb, p. 31 1-31 53* 
Quand Harald avait résolu d'entreprendre une expédition eo 
Angleterre, il y avait diverses opinions sur l'issue de cette 
campagne; quelques-uns, en citant les grands exploits de Ha- 
rald, prétendaient qu'il était bien capable de réussir en toute 
chose. D'autres au contraire étaient d'avis que l'Angleterre 
était d'un abord très difficile et qu'il ne serait pas facile d^eo 
venir à bout, vu que c'était un pays fort et populeux, possé- 
dant l'armée dite de Thingmenn qui était composée d'hom- 
mes de différents pays et surtout de guerriers dont le lan- 
gage était le danois; ces hommes étaient d'une valeur si irré- 
sistible que le secours offert au combat par un seul d'entre 
eux valait autant que celui qu'offraient deux des meilleurs 
Norvégiens de l'armée du roi Harald. Quand Ulf stallari en- 
tendit un tel discours, il y répondit par cette stance: 

Mon plaisir était toujours 
d'acquérir du bien, mais les gardes du corps 
du roi n'ont pas besoin de monter 
la proue du vaisseau de Harald, 
si devant un seul des Thingmenn 
deux de nous autres devaient reculer; 
vierge si belle sous la parure de lin, 
ce n'était pas ce que jeune j'appris. 

Le même printemps, l'an 1066, Ulf stallari mourut avant 
que le roi Harald s'en fût allé du pays. Harald l'accompagna 
jusqu'au tombeau et avant de s'en éloigner, il s'écria: ci-gi( 
l'homme le plus loyal; personne ne fut comme lui dévoué à 
son seigneur. 

Grikkja-^y^is , génitif; pypi^ du genre neutre, dérive 
de pjôp^ peuple, tout comme dœmi dérive de démr, et metini 
de maâr. Il ne s'emploie guère hors des mots composés, tels 
que illpyôi^ méchantes gens, racaille. La langue présente 
plusieurs dérivés de celle espèce; ainsi skapt\ spjdtskaj}t^ 



INSCRIPTION RUNIQUE DU PIREE. 23 

signifie hampe, grand manche d'épieu, tandis que skepti dé- 
signe le manche court ou le fût (^capulus breyior}, mot que 
Ton rencontre en knif skepti, manche de couteau. Ces déri- 
vés sont le plus souvent des diminutifs ou des mots signi- 
fiant une idée de dégradation, et l'emploi d'un pareil mot 
paraîtra surtout bien motivé dans un endroit où il s'agit de 
l'insurrection du peuple. 

Dalk est un nom de personne connu dans le Nord; 
dans le livre de la colonisation de l'Islande (Landnàmab6k) 
on rencontre cinq personnes portant ce nom. 

Égil est aussi un nom connu; l'extrait cité de Land- 
nâmabôk nous apprend qu'un homme de la connaissance d'Ulf, 
fils d'Ospak, porta le même nom. 

Ragnar était chef d'un corps en Asie à l'époque où 
l'inscription fut sculptée. Quand Eymund, fils de Ring, arriva 
en Gardarike en 1015, il était accompagné d'un compatriote 
qui était son frère d'armes et portait le nom de Ragnar. Le 
père de ce dernier s'appelait Agnar qui était fils de Ragnar 
rykkill, fils de Harald à la belle chevelure. Ce Ragnar prit 
part ^vec Eymund aux exploits glorieux faits en Gardarike et 
dont la saga d'Ëymund nous fait connaître les circonstances 
détaillées. Après que Eymund était devenu maître, ou comme 
s'exprime la saga, roi de Palteskia, il régna sur ce dernier 
royaume, mais il n'atteignit pas un âge bien avancé. Sur son 
lit de mort il confia le gouvernement de son royaume à Rag- 
nar son frère d'armes, après en avoir obtenu le consentement 
du grand-duc laroslav et d'Ingigerde, princesse de Suède ma- 
riée à laroslav (voir les Antiquités Russes et Orientales II 
p. 174-208}. Cependant il est peu vraisemblable que ce 
Ragnar, à Tâge qu'il avait atteint à cette époque, ait pu avoir 
été revêtu d'un commandement au service de l'empire grec 
en 1040, année où la guerre contre les Lithuaniens et les 
Masoviens donnait aux Russes bien de la besogne dans leur 
propre pays. Les noms se maintenaient ordinairement dans 
les familles, et si l'on se permet d'émettre une conjecture 



24 INSCRIPTION BUNIQUE DU PIRÉE. 

tant soit peu sûre, il se pourra que le nommé Ragoar ail 
été un parent plus jeune de Ragnar, fils d'Agnar, qui à cette 
époque-là était parvenu à une haute dignité en Gardarike. 

Lorsqu'on considère ce qu'on lit à la cuisse derrière du 
Qanc gauche comme la fin de l'inscription de ce côté, il 
s'ensuivra qu'Égil accompagna Ragnar dans son expédition. 
La teneur de l'inscription vient à l'appui de cette conjecture. 
Le premier des noms qui désignent le lieu de la destination 
de l'expédition, est d'une lecture très peu lisible, de sorte 
que la conjecture qui me porte à y voir le nom de Rumanie, 
n'est que très vague ou incertaine. Ruhaniu est le génitif 
du nom Rùmania par lequel on désignait pendant le lie 
siècle les provinces septentrionales de l'Asie mineure, à l'ouest 
de l'Arménie. Le deuxième nom, ou le troisième, si l'on 
admet qu'il y a eu avant celui-ci un autre nom à présent 
illisible, nous présente des caractères plus distincts et ne nous 
laisse pas douter d'y voir Armeniu, génitif d'Armenia, qui 
est sous le régime de la préposition précédente til. 

J'ai contemplé 14 dessins de l'inscription du flanc gauche; 
deux de ces dessins étaient d'une époque antérieure, savoir ceux 
qui étaient dus àÀkerblad et àC.dt; les douze autres avaient 
été obtenus de différentes manières soit à Taide de plâtres, soit en 
regardant, à diverses reprises et sous un jour varié, les runes 
sculptées dans les flancs du monument, soit enfin par des 
photographies que j'ai pu tenir en main et examiner tout 
comme des feuillets de parchemin. Pour la connaissance des 
deux autres parties de l'inscription, je me suis également servi 
de plusieurs dessins. Ce n'est qu'à force de confronter ces 
différents matériaux que j'ai réussi à amener un résultat sa- 
tisfaisant et à acquérir de cet ancien monument une connais- 
sance bien au-delà de mon attente. 

Je présume que mon interprétation de Tinscription don- 
nera au monument où elle a été sculptée une importance nou- 
velle. Il serait fort curieux de savoir si l'on ne pourrait découvrir 
sur ce lion de marbre quelque remarque datant du moyen âge, 



INSCRIPTION RUNIQUE DU PIRÉE. 25 

de l'époque où ce monument occupait encore son ancienne 
place au Pirée. J'en recevrai avec reconnaissance toute obser- 
vation qu'on voudrait bien me communiquer. 

Aussitôt que les rapports me le permettront, je ferai 
connaître le grand dessin de l'inscription même, avec la des- 
cription la plus exacte qui soit possible de tous ses détails, 
de même que tous les autres renseignements d'un intérêt pa- 
léographique, philologique et historique que puisse amener cette 
inscription et que je me voie à même de produire. Ce que 
la runographie y gagnera est d'une étendue plus grande 
que ne le sont ordinairement les inscriptions d'une pareille 
grandeur. Il ne me sera pas possible, comme on le conçoit 
bien, d'en faire juges les lecteurs, avant que j'aie eu occa- 
sion de publier le grand dessin des runes. Il faut encore, 
pour parvenir à la parfaite entente de pareilles inscriptions, 
qu'on ait publié des inscriptions runiques en plu& grand 
nombre qu'on ne l'ait fait jusqu'à présent 

Quant à l'étude philologique je me bornerai à citer le 
mot iYii qui pour le lexicographe Scandinave ou nordique 
paraît ici dans une composition différente de celle où on l'a 
vu entrer jusqu'à présent, et qui est la seule où l'on ait ren- 
contré ce mot dans les anciens écrits nordiques. 

L'intérêt que Thistoire y gagnera n'est peut-être pas 
d'une très grande importance quoiqu'il soit plus grand que 
je ne l'avais attendu et d'une nature particulière. L'inscrip- 
tion nous offre ainsi quelque renseignement propre à éclaircir 
tant soit peu l'histoire de l'empire oriental des Romains, et 
nommément celle de la Grèce, pendant le 11® siècle. Nous 
y aurons connaissance d'un exploit héroïque des Scandinaves 
ou des Véringues, ainsi que d'un fait appartenant à la jeunesse 
d'un roi distingué de Norvège qui était gendre d'un grand- 
duc de Russie et dont le nom se rattache aussi à l'histoire 
de la Grande-Bretagne. 

Copenhague, le 28 janvier 1855. 



26 INSCRIPTION RUNIQUE DU FIRÉK. 



INSCRIPTION SUR LE FLANC DROIT DU LION. 

Au flaQC droit du lion l'inscription a été (racée en ban- 
des tortueuses de la même espèce que l'on rencontre dans 
un très grand nombre de pierres runiques du Nord. Sur le devant 
du poitrail du lion on aperçoit faiblement la tète du serpent 
dont les plis entortillés renferment la plus grande partie de 
l'inscription gravée, et dont on peut suivre le contour dans 
toute sa longueur jusqu'à la queue. Une: bande le traverse 
au milieu en partant du côté gauche; un ornement en forme 
d'une flèche en marque le commencement, et là-dessous on 
découvre une espèce de tète de ver; c'est là que commence 
Tinscription; la fin en est placée dans deux autres bandes 
traversières dont l'une va en montant autour du: milieu du grand 
serpent Tout en haut à droite on aperçoil une quatrième 
bande qui fait le tour du cou et du corps du serpent, mais on 
n'y découvre aucune inscription. 

Quelques-unes des runes de ce côté Bont très distinctes, 
mais la plupart en sont ou entièrement effacées, ou du moins 
d'une apparence si faible que l'on croit- n'avoir plus aucune 
espèce d'espérance fondée de parvenir à déchiffrer une in- 
scription d'une telle nature. Une esquisse que mon collabo- 
rateur de Venise avait faite sur l'original le 30 juin 1855, 
indiquait encore, malgré sa supériorité aux précédentes, les 
places vides de plusieurs runes qui y avaient été sculptées. 
J'ai comparé à plusieurs reprises cette esquisse tant aux plâ- 
tres qu'aux photographies que j'avais reçues auparavant de 
ce côté, et dont l'une a été faite sous un jour excessivement 
favorable à une partie bien essentielle de l'inscription, de sorte 
* que c'est principalement à son secours que je suis redevable 
d'être parvenu à suppléer l'inscription. Il est assez difficile 
de se procurer une photographie tant soit peu satisfaisante 



INSCRIPTION RUNIQUB DU PIRÉE. 27 

d'un pareil monument qui ne peut être remué. Il fallait pen- 
dant plusieurs mois faire des essais réitérés, aux différentes 
lumières du jour. La plupart de ces essais échouèrent en- 
tièrement et je ne puis laisser de le considérer comme un 
grand succès d'être enfin parvenu à obtenir de l'inscription 
de ce côté une image photographique si parfaitement bien réussie 
que j'ai pu la manier et la regarder à peu près comme un 
feuillet en parchemin à traits de plume fanés. 

Depuis le commencement de ces recherches je n'avais 
eu nul doute sur la signification du quatrième et du cinquième 
mot. En regardant et en comparant de nouveau les diffé- 
rents dessins, je parvins enfin à démêler la vraie signification, 
selon moi, du deuxième mot, et grâce à cette découverte, je 
trouvai la clef qui me fit comprendre le sens de toute l'in- 
scription en me persuadant que plusieurs des autres mots 
sont des noms de personnes. En revenant souvent à la 
contemplation de ces dessins et en regardant surtout l'excel- 
lente photographie prise à l'influence du plus beau jour, je 
crois être parvenu à lire avec toute sûreté le nom du sculp- 
teur des runes, et dans les noms des hommes qui lui ont 
prêté assistance, je prétends avoir saisi plusieurs traits infail- 
libles qui présentent d'excellents indices propres à guider d'une 
manière assez sûre mes recherches pour déchiffrer encore les 
autres noms. Je transformerai maintenant toute l'inscription 
de la même manière que celle du flanc gauche, en lettres 
romaines en exprimant à Taide d'unciales toutes les runes 
que je considère comme entièrement claires et évidentes, mais 
à l'aide de minuscules celles dont la conjecture seule m'a 
donné l'idée: 

: ASMUDR : HJU : runAR : WSAR : PAIR : 
ISKir:auk:tuRLIFR : I>URI)R : AUK : IVAr : 
at:BON:HARADS:HAFA:I>UAT:GRIKiAR: 

uf:hUGSAI>u:auk:bAna(u: 

En suivant l'orthographe habituelle des Islandais: 



28 INSCRIPTION RUNIQUB DU PIRES. 1 

Àsmundr bj6 rûnar |)essar, |>eir Àsgetr ok I>orIeîfr, ' 
I>6r^r ok Ivar, at bon Haralds hâfa, |)6at Grikkjar (oQ hugsa|>u 
(ok banna^u}. 

Asmund grava ces runes (et fut en cela secondé par) 
de réunion avec Asgetr, TAorleif, Thord et Ivar, sur 
la demande de Harald le grand, quoique les Grecs en y réflé- 
chissant l'interdissent 

Les mots ajoutés en parenthèse ont probablement été 
ajoutés. 

Les noms nous rappellent tous sans exception des noms 
de personnes Scandinaves très bien connus* Au lieu d'AsGEiR 
on pourrait aussi lire Âskeil ou Àsgautr ou Âsgrimr, et au 
lieu de I>orleipr: Geirleifr, Herleifr ou Hjôrleifr. Cependant 
les noms auxquels j'ai donné préférence, me paraissent les 
plus vraisemblables. Selon Pusage de cette époque, on n^a 
indiqué que le nom de baptême; l'omission du nom du père 
le rend bien difficile de déterminer si les personnages dont il 
est question ont aussi été mentionnés dans les sagas. En 
1029 plusieurs hommes désignés par leurs noms, accompa- 
gnaient en Gardarike le roi Saint Olaf, et l'année suivante ils 
revinrent avec lui en Norvège. Au cas qu'ils aient survécu 
à la bataille de Stiklaslad, il n'est pas incroyable que quel- 
ques-uns d'entre eux aient suivi Harald en Gardarike et delà 
en Grèce, ce dont on n'a pourtant aucune nouvelle. Parmi 
ces hommes on cite Égil, fils de Sidu-Hall qui plus tard 
rentra en Islande, un antre Islandais nommé Thord, Thorleif 
j^kveikr" (mèche) et Thorleif ^^hinn hviti" (le blanc}. Cependant 
il n'est guère croyable que Égil soit venu en Grèce sans que 
la saga en fasse mention. 

D'après ce qui vient d'être exposé, l'inscription princi- 
pale est celle que nous présente le flanc gauche, par laquelle 
on a voulu conserver la mémoire du fait et celle des noms 
des guerriers qui avaient joué le rôle principal dans les ex- 
ploits mentionnés par l'inscription. Sur plusieurs pierres 
runiques trouvées dans le Nord, le nom du sculpteur des 



INSCRIPTION RUNIQUE DU PIRÉE. 29 

runes est à lire, à la suite de l'inscriptioa ou séparément, à l'autre 
côté de la pierre. C'est en suivant un pareil exemple que 
le sculpteur des runes dé ce monument a gravé, outre l'in- 
scription dû Qanc gauche, aussi à l'autre flanc son nom et 
ceux de plusieurs camarades ou Véringues qui lui avaient 
aidé à composer et à sculpter l'inscription principale 
à l'invitation du commandant en chef. On voit également 
que les Grecs avaient réfléchi sur un tel fait des Véringues 
dans la ville conquise. Peu contents de leur intention devinée, 
ils avaient probablement interdit aux Véringues de tirer un 
tel parti du monument public de la place. Les mots aujourd'hui 
peu lisibles, qui terminent l'inscription, ont apparemment contenu 
cette défense que les Véringues, étant alors commandants de la 
place, avaient peu respectée de sorte qu'ils n'en ont pas moins 
donné suite à leur résolution de transmettre par ce moyen 
à la postérité la connaissance de leurs glorieux faits. 

Il n'y a certainement aucun doute que Harald et ses 
compagnons étant revenus dans le pays, ne se soient rappelé 
leurs exploits au Pirée et à Athènes, et qu'ils ne se soient 
plu à en faire mention, mais les rapports contenus dans les 
sagas ont d'abord été consignés sur la tradition orale long- 
temps après eux. Il n'est donc pas étonnant que plusieurs 
détails aient été omis et que d'autres aient été embellis. Quand 
Harald fut parti de Miklagard, il fit voile, selon le rapport 
de la saga, avec les Véringues qui l'accompagnaient, sortit du 
détroit (Sœviôarsund) et traversa la mer Noire (Svartahaf) 
pour revenir en Gardarike. Dans ce voyage il composa quel- 
ques poésies de délice (gamanvïsur)^ en tout seize couplets 
qui se terminaient tous par le même refrein erotique dans 
lequel il se ressouvient de la princesse Elisabeth ou Ellisif de 
Holmgard, ûlle du grand-duc laroslav qu'il avait demandée en 
mariage sans obtenir encore le consentement des parents. 
On a heureusement préservé de l'oubli six de ces couplets 



30 INSCRIPTION RUNIQUE DU PIRÉE. 

que j'ai reproduits, en suivant les différents manuscrits en 
parchemin, dans les Antiquités Russes et Orientales (Il 56-583. 
Voici l'un de ces couplets en traduction verbale: 

Ni la jeune vierge ni la femme 
ne nieront que nous ne fussions 
un matin au bourg dans le midi; 
nous fîmes alors brandir nos glaives; 
par l'épéc nous nous frayâmes le chemin : 
un monument y sert de témoin de cet exploit; 
néanmoins la femme en Gardarike, 
parée de bagues d'or, me dédaigne. 

Il me parait vraisemblable aujourd'hui que Harald par 
le nom de bourg nous désigne le bourg xar' i^o^i^, c'est- 
à-dire Athènes, AfsNUBORG, dont un auteur, reproduit plus 
tard en islandais, s'exprime en ces termes: ^ J'illustre bourg 
d'Athènes, qui à juste titre est appelé mère de toutes les 
sciences el nourrice de tous les philosophes, était sans pareil 
dans toute la Grèce qui ne possédait aucun autre bourg plus 
somptueux ou mieux renommé," Gt^'" fraega borg Athene er 
sannliga kallast m69ir allra boklista ok f6s(rm69ir allra pbilo- 
sophorum, ok ekki hafSi Gerkiand i sèr henni framarri eôr 
fraegiligri"). Il est donc possible que Harald ait préciséaient 
en vue le monument qui fait l'objet principal de ce mémoire; 
les expressions dont il se sert — ^^eru merki l)ar verka" — 
semblent appuyer cette opinion: ^Jl y a là (parj un monu- 
ment (merki) qui parle des exploits, ou de cet exploit (pess 
verka).^^ La dernière manière de lire le passage s'appuie 
sur le codex appelé Hrokkinskinna Qa peau refrognée). Ce- 
pendant quelle que soit la lecture qu'on adopte de ce pas- 
sage, le sens en sera le même. Le terme de merki est un 
pluriel, mais, ici comme en bien d'autres endroits, il peut 
très bien, à l'instar de kumbl, nous présenter une idée collée- 



INSCRIPTION RUNIQUE DU PIRKE. 31 

live, de manière à admettre la traduction qui ne parle que 
d'un seul monument. 

. 11 est bien possible que Thiodolf, iils d'Arnor, qui est 
un des poètes de la cour du roi Harald, ait en vue le même 
monument lorsque dans une de ses stances il nous offre la 
périphrase de la stance composée par Herald lui-même. 
Voici les termes de son couplet: 

La faim des loups fut assouvie 
par le chef vaillant de l'armée, 
lorsqu'on branla les lances 
et que les vaincus demandèrent la paix; 
souvent il a acquis des richesses 
au midi de la mer à l'aide du glaive, 
où le lâche répugnait à se rendre; 
il en existe encore un monument 

^(I>ar finnast til minni." On rencontre ici le terme de 
minni qui paraît employé dans le même sens que merki^ au 
couplet cité plus haut. 11 a la forme plurielle et pourrait très 
bien servir à nous désigner plusieurs monuments. Dans la 
saga de Harald (Fornm. Sôgur VI 266) le même terme est 
employé en mentionnant une cloche que le roi Harald envoya 
à l'église de Thingvalle à laquelle le roi Saint Olaf avait 
autrefois envoyé la charpente et une autre cloche. Voici les 
termes de ce passage: ^^slik minni hafa Islendingar Haralds 
konùngs", Jes Islandais possèdent de tels monuments on 
mémoire du roi Harald." 

Copenhague, le 18 septembre 1855. 



32 



INSCRIPTIONS ANALOGUES 
SUR DES MONUMENTS DANS LES PAYS SCANDINAVES. 



Désirant de porter sans délai à la connaissance du pu- 
blic les inscriptions du lion en marbre du Pirée que j'avais 
réussi à faire copier à l'aide des matériaux acquis, je me 
déterminai à en publier les dessins sur une échelle dimiDuée, 
mais reconnaissant tout ce qu'il y a en cela de défectueux, et crai- 
gnant que le public n'en ait qu'une idée imparfaite, je l'ai 
jugé convenable de faire admettre dans la Revue des Anti- 
quaires du Nord une description un peu plus détaillée des 
particularités de l'inscription, et c'est à cet article de la Revue 
que je renvoie tous ceux qui puissent désirer d'être instruits 
à fond de ces détails. 

Je venais de rédiger la description succincte en question 
en l'accompagnant de l'interprétation des termes de l'inscrip- 
tion, quand, j'eus connaissance d'un ouvrage nouvellement pu- 
blié sous le titre d',, Athènes aux XV% XVP et XVI1« siècles 
par le comte de Laborde, Paris 1854." Mon attente d'y 
recevoir des renseignements nouveaux sur le lion du Pirée 
et sur ses inscriptions, fut satisfaite dans un tel degré que 
j'éprouve le besoin d'exprimer au digne auteur, de la part 
des Antiquaires du Nord, la reconnaissance la plus vive et 
la plus sentie des renseignements qu'il a bien voulu nous 
communiquer sur ce monument. J'admettrai un extrait de 
son article dans notre Revue, lorsque j'y ferai insérer la des- 
cription détaillée dont nous venons de faire mention. 



INSCRIPTIONS DANS LES PAYS SCANDINAVES. 33 

Il n'existe encore que très peu de monuments en runes, 
représentés par la voie de la presse de manière à les rendre 
accessibles au grand public hors du nord de l'Europe. Johan 
Gôransson en publia en 1750 un recueil assez considérable, 
mais il n'y a certainement que très peu de grandes biblio- 
thèques publiques qui possèdent ce recueil, et les autres col- 
lections plus restreintes sont probablement encore moins con- 
nues. Dans le guide de l'archéologie du Nord que nous 
avons publié en danois en 1836 et en allemand en 1837, 
nous avons fait remarquer que les ornements serpentes étaient, 
à la dernière période de notre antiquité païenne ainsi que 
dans la première période chrétienne, d'un usage très com- 
mun pour l'embellissement des parures et d'autres objets, et 
l'on en trouvait même sur les anciennes églises; nous y 
avons ajouté qu'à ces ornements succédaient ou des figures 
de dragons ou d'autres animaux phantastiques ; quelquefois on 
entremêlait même de ces figures le» ornements en question. 
Nous y avons surtout relevé que de tels ornements serpentes 
s'employaient souvent sur des pierres runiques de manière 
que les runes se plaçaient alors dans des bandes ou des 
ceintures formées de serpents. Nous avons admis dans le 
même guide des dessins non-seulement de pareils ornements 
appartenant à des parures, mais encore une pierre runique 
propre à servir de modèle de cette manière d'appliquer des 
inscriptions runiques. Dans l'édition publiée en anglais de 
notre guide par the Earl of Ellesmere, on trouve de tels or- 
nements de serpents et de dragons p. 70, et une pierre ru- 
nique servant de type ordinaire, p. 88. Nous y reconnaîtrons 
le caractère de ces inscriptions telles qu'on les voit le plus 
fréquemment. 

Lorsque j'aurai occasion de publier les dessins mention- 
nés des pierres runiques dont les inscriptions nous parlent 
de l'Orient, j'aurai en même temps l'avantage d'offrir une 
petite contribution à l'éclaircissement de cet objet 

3 



34 




flKI§©K!llf>Tll®lKI D'I® I15!!l ÎDlPLAlKli). 



35 




ms©i^a^D©iisg ®% p^dit^ieto siî^ sosa^iL^ii^œ). 



36 INSCRIPTIONS DANS LES PAYS SCANDINAVES. 

Le pea de connaissaDce qu'on a hors du Nord de 
ces monumeots m'engage à représenter ici préalablement 
comme échantillons une des bandes de serpents entrelacés et 
un des rubans plies dans lesquels on avait l'habitude de placer 
les inscriptions. Les caractères runiques sont de la même 
espèce que ceux qu'on voit gravés dans les flancs du lion 
du Pirée, en d'autres termes: ces caractères sont tout-à-fait 
analogues à ceux qu'on employait communément dans la Scan- 
dinavie à la dernière période de l'antiquité païenne et pendant 
les premiers siècles du christianisme. 

L'inscription qu'on voit à gauche, p. 34, est à lire, avec 
une autre qui y est analogue, sur une pierre trouvée dod loin 
d'Ed dans le district de Solltuna en Upland. On y lit ce 
qui suit: 



mmu ' rmnni - nm • 

En unciales latines: 

RUNAr : RISTA : LIT : R AHN VALDR : H( AN) : VAR : A : 
GRIRLANDI : VAS : LlSFORCNGl : 

Avec l'orthographe habituelle islandaise: 

Rûnar rista Ragnvald fit graver 

lèt Ragnvaldr, les runes sur la pierre, 

hann var à Grikklandi, il vint en Grèce 
vas li^sforûngi. et fut chef d'un corps. 

On connaît un très grand nombre d'inscriptions en runes 
sculptées dans des bandes serpentées semblables à celles qu'on 
voit au flanc droit du lion. 

L'inscription que j'ai reproduite à droite, p. 35, provient 
d'une pierre aux environs de la ville d'Érikstad dans la pa- 
roisse de Hvitaryd au district de Sunnerbo dans le Finnheden 
en Smâland. 



INSCRIPTIONS DANS LBS PAYS SCANDINAVES. 37 

Les runes du nom par lequel l'inscription commence, 
ont en partie été effacées. Autant que j'en puis juger, on y 
rencontre les caractères Khl^t^ qu'il faut lire Gunnr ou 
Gunnar. Voici comment je lis cette inscription: 

Knm i Ym\ « K^B^ » mh\ • irtiA » 

mit m- HIM lA-ItlNHK- 

i mKumrm 

GUNnaR : GARW : KUBL : I>ISI : IFTIR : S VIN : SUN : SIN : 
IR : InD AI>ISK : : UTRI : GRIRUM : 

Gunnar gerpi kumbl pessi eftir Svein sun sinn, er and- 
apisk a Ytri Grikkum. 

Gunnar érigea ce monument en souvenir de son fils 
Svein qui mourut dans la Grèce extérieure (c'est-à-dire dans 
l'Asie mineure}. 

De pareilles bandes à inscriptions se trouvent sur un 
assez grand nombre de pierres runiques ici dans le Nord, 
quoique les bandes serpenlées à tète et à queue soient les 
plus fréquentes. 

Pour cause de comparaison je crois devoir encore rap- 
peler ici un des monuments runiques les plus importants du 
Danemark, c'est-à-dire celui de Gormon le vieux érigé à lel- 
ling en lutland par le roi Harald à la dent bleue, son fils et 
successeur, monument qui date par conséquent du X® sièélW 
Je renvoie le lecteur à la description que j'ai faite auparavant 
des pierres monumentales du roi Gormon et de sa reine 
Thyre Danabét (voir Annaler f. nord. Oldk. og Hist. 1852 
p. 301-19, lab. xiii-xiv; Mém. 1845-1849 p. 313-26, Ub. 
iv-v). Je me bornerai à reproduire ici l'inscription du mo- 
nument de Gormon. Dans la dernière de ses lignes était 
autrefois une lacune que j'ai essayé de compléter. Voici ce 
qu'on lit dans la dite inscription: 



38 




mlffiliM 



■■mm 



fi^ffiC 



iUMl 




Ra@(Kl(y]Kflll(i^'ir ©l ©©KKfl©^ Li ^OUdiJ^o 



INSCRIPTIONS DAKS LES PAYS SCANDINAVES. 39 

Haraldr koDÛDgr bat» ga^rra kumbl (lausi afl Gorm fa{>ur 
sinn, auk afl Pjairi inot>ar sina, sa Haraldr as sor vann 
Dan mark alla auk Norriag aok Dana f61k at kristno. 

Le roi Harald fit ériger ce monumeot eo souvenir de 
Gorm CD son père et deThyre sa mère; (ce fut) le Harald qui 
s'empara de tout le Danemark et de la Norvège, et (accom- 
plit l'oeuvre) de convertir an christianisme le peuple danois. 

On fit en 1850 à Aarhus en ludand une trouvaille fort 
remarquable d'une pierre runique entièrement inconnue. J'en 
ai fait la description qui a paru dans notre Revue archéolo- 
gique (Ant Tidsskria 1852-1854 p. 387-395). Je crois 
devoir en reproduire encore ici les dessins, et c'est mon avis 
que la date de ce monument coïncide avec celle de l'inscrip- 
tion runique du lion du Pirée. On y lit: 

H\u\amm\ n«wa« 

mymïammHY'^ 

Voici la substance de cette inscription rendue en uncia- 
les latines: 

GUNULFR : AUK : AUGUTI : AUK : ASLAKR: 
AUR : RULFR : RISI>U : STIN : ï>ANSI :EFnR: 

FUL : FELAGA : SIN : lAR : VARÏ> : I U : 

DUi>R : ï>0 : RUNUGAR : BARpUSR : 



i 



40 



,ifl 





D^QI^KKiE W[FflOfl(yj[i ©^^^[^iKKyig, 



41 




iF'osKia KîSKiofiiyii ©'^^isHms. 



40 




M'â'n'Rn mmmv)s. ©uaemms. 




43 




QUE. 


3 14 15 16 



Vncîens ca- 
iîtïrea grecs 



>D 



X 



44 ALPHABET RCNIQUE. 

A Fusage de ceux qui désirent connaître les ancieDS carac- 
tères de l'inscription, j'ai reproduit à la page précédente l'al- 
phabet runiq'ie des Scandinaves. J'ai jugé à propos de faci- 
liter par ce moyen cette connaissance préliminaire, surtout 
par la raison, que je me suis décidé à admettre ici en ex- 
trait, d'après la Revue des Antiquaires du Nord, la description 
détaillée que j'y ai donnée en danois de toutes les particu- 
larités de l'inscription. Pour éclaircir dans tous les détails 
cet ancien monument, j'ai encore ajouté ici plusieurs inscriptions 
en runes nordiques. J'ai prétendu qu'on pourrait désirer, 
pour l'usage et l'appréciation de ces articles, d'avoir à sa 
portée l'alphabet runique, afin que celui même qui n'a pas fait 
rétude de la runographie, puisse, par le secours que lui offrira 
cette introduction, connaître à fond le sens de l'inscription et se 
faire une juste idée de sa nature et de tous ses rapports. 

J'ai d'abord exposé la série primitive des runes en in- 
diquant la figure, la valeur et les noms des 16 runes qui 
compose cette série. Ces caractères que le mythe attribue à 
Odin, dérivent indubitablement de l'ancienne patrie asiatique 
des habitants du Nord. Gomme les anciens caractères grecs 
proviennent également, selon toute probabilité, de la même 
partie du monde, il est très curieux de remarquer la conformité 
que nous présentent les deux alphabets, ce qui explique pourquoi 
j'ai ajouté ces caractères grecs dans la rubrique à coté. 

Plus tard, à la première période du christianisme, 
on employait, pour cause de séparation, des runes pointées, 
STÛNGNAR RÛNTR, aussi appelées runes de Valdemar par la 
raison qu'on les trouve dans la série runique que le roi de 
Danemark Valdemar le victorieux communiqua en 1239 à 
Olaf hvitaskàld de l'Islande. On employait aussi très souvent 
des runes liées, bundnar rùnir, de manière que deux ou 
plusieurs s'appliquaient à la même souche. 



RUNEINDSKRIFT I PIRiEEUS. 

Athens Havn, PiRiGEus, bcsad fra umiodelige Tider et 
maerkvœrdigt Monument, en Marmorleve af 10 Fods Hôide, 
der var opstillet ved Stranden inderst i Havnen. Den er af 
pentelisk Marcnor, altsaa, efter hvad man veed om dettes ferste 
Benyltelse til Kunstvœrker, ikke œldre end Pericles's Tids- 
alder og efter Kunstbistorikeres Omdômme bélier neppe yngre 
end fra det 5te Aarhundrede for Gbristus. Efter dette Min- 
desinœrke fra en boi Old, Pladsens Prydelse ogsaa gjennem 
Middelalderen , ferer Havnepladsen endnu den Dag i Dag 
Navnet Porto Leone. 

Ëflerat Athen i Aaret 1456 var erobret af Sultan Mo- 
hammed den Anden, blev Minervas fordums Tempel, der i 
Aarhundreder havde tjent som et christeligt Gudshuus, forvand- 
let til en Moskee. Imidlertid bavde Tyrker og Tiden dog 
endnu skaanet enkelte af Minderne om Byens Betydning i Old- 
tiden. Da Venetianerne havde i 1687 indtaget Atben, vilde 
deres Anferer Francisco Morosini bave fort Victorias berlige 
Qvadriga, der endnu stod i den vestlige Fronton af Parthenon, 
som en Trophae til sin Fœdreneby; men ved AftageJsen ned- 
styrtede Qruppen og faldt i Gruus. Han valgte da , isteden- 
for denne, Marmorleven fra Pirœeus, der blev opstillet ved 
Indgangen til Arsenalet i Venedig^ hvor den endnu bevarer 
denne Plads tilligemed trende mindre^Marmorlever, af hvilke 
de to ogsaa fortes den Gang fra Graekenland. 



46 RUNSINDSKRIPT I PIRiEEUS. 

Denne paa Bagbenene bvileode Marmorleve staaer paa 
Beskuerens venstre Side ved Indgangen til ArseDaleL Man 
bar, saavidt mig bekjendt, ingen EflerretDiog om, at de paa 
den vœrende garnie Indskrifter cre tidiigere bemœrkede, for i 
Slutningen af det 18de Aarbundrede en svensk Reisende 
Âkerblad, som da besegle Venedig, lagde Mœrke til dem, og 
erkjendte dem at ?£re nordiske Runer. Hao copierede lod- 
skrifterne men yttrer om dette sit Arbeide, at Forboldene ikke 
bavde tilladt ham at eftersee og aftegne disse noiagtig. Haas 
med Afbildninger ledsagede BemaerkniDger udgaves i Skandi- 
na?isk Muséum for 1800 og publiceredes derefter i fransk 
Oversaettelse af Villoison. Gopien af Indskriflen meddelte 
Wilhelm Grimm i sit Skrift Ùber deutsche Runen. En unavngiven 
tydsk Kunstner aftegnede i 1830 paa ny Indskriflen med 
sturre Ombu og vistnok noget beldigere og meddelte sine Af- 
bildninger i TUbinger Runstblatt for 1833. Disse Afbildnin- 
ger bar Finn Magnusen gjcngivet i sit 1841 udgivne viglige 
Runevœrk. Naar man betragter disse sldre Afbildninger, maa 
man erkjende, at med et saadant Grundlag bar intet kunnet 
adrettes selv ikke med en Wilbelm Grimms og en Finn Mag- 
nusens Laerdom og Skarpsind. 

André nordiske Antiquarer, ogsaa saadanne der, som 
M. F. Arendt, bave gjort sig Runograpbien til et sœrskilt 
Studium, bave til forskjellige Tider taget disse Indskrifter i 
Ôiesyn og forklaret at det vistnok var nordiske Runer, men 
at Indskriflerne vare i den Grad udsiidte, at de, paa enkelte 
Bogstavtraek naer, maatte ansees for ^^aldeles ulaeselige". 

Efterat jeg i 1837 bavde udgivet de nordiske Rildeskrif- 
ter til Americas forcolumblske Historié, paabegyndte jeg en 
lignende Samiing betrœffende de estlige Lande, der ligeledes 
udgives fra det Rongelige Nordiske Oldskrift-Selskab. Dertil 
agter jeg navnlig ogsaa at foie de nordiske Runeindskrifter, 
bvori de estlige Lande, Gardarike, det grœske Keiserdômme 
og det bellige Land, ommeldes. Min paabegyndte Samiing af 



RUNEINDSRRIFT I PIRiEEUS. 47 

disse har jeg efterhaanden faaet foraget til Dogle og 60 9 til- 
deels Dye Copier og AfbildniDger. Enkelte af Stenene vare 
iodmurede og nedlagde i RirkebygniDger. Yed beredvillig 
Imadekommen fra vedkommende Autoriteters Side bar jeg 
paa Yort Selskabs Bekostning foranstaltet disse udtagDe, for 
af Indskrifterne at faae fuldstœndigere og paalideligere Copier 
og Afbildninger. 

Runeindskrifterne paa Marmorleven fra Piraeeus, som 
maatte antages iDdhugoe afNordboer i selve Grskenland, bere 
upaat?ivlelig fortriDSviis til en saadan SamliDg. Det var mig 
derfor magtpaaliggende at ivaerksstte bvad der lod sig udrette, 
for^ om muligt, at faae paalideligere Copier af dem, der kuode 
tjene som Grundlag for fremtidige Graaskninger. Jeg naerede 
den Overbeviisning, at det gaaer med forvittret Lapidarskriflt 
ligesom med de udsiidte eller afblegede Skrifttrœk i Skind- 
beger og paa garnie Papirsbiade, bvor man ved oftere gjeo- 
tagne Forsog stundum kan laese meget endog med Sikkerbed, 
som man, ferste Gang man saae paa dem, ansaae fuldkom- 
men ulsseligt. Her gik dog, efler Forholdet, min dristigste For- 
ventning ikke vider e end til at faae Visbed om enkelte Ord 
og muligen, hvis det skulde gaae meget beldigt, et enkelt 
Egennavn. Om at udfinde Meningen naerede jeg ikke noget 
Haab. 

Ferst sagte jeg at faae tagen en Gibsafstabning af Ind- 
skrifterne, bvilken nu bcvares i vort Muséum. Efter den lod 
jeg Indskrifterne gjentagne Gange copiere og confererede der- 
efler med bedste Omhu de forskjellige Copier indbyrdes og 
med Gibsafstebningen. Imidiertid saae jeg ?el at der endna 
stod meget lilbage at anske. Ogsaa antog jeg at man vilde 
kunne udrette mère ved oftere under forskjellig Belysning at 
betragte selve Originalerne, naar man blot ikke vilde lade sig 
afskraekke ved den farste Betragtning men holde ved med at 
gjentage saadan med Omhu i laengere Tid. Det gjaldt her 
om at skimte de tilvaerende Traek og at gjengive dem med 



48 RUNEINDSKRIPT I PiRiEEUS. 

Troskab. Den Omslaendighed at Alpbabelet taeller saa faa 
Runer og at Traekkene derbos i Atmindelighed ère temmelig 
regelrctle, vilde, saavidt jeg skjôDnede, muliggjôre dette Ar~ 
beide ogsaa, eller vel endog sikrere, for en der ikke var Ru- 
noiog eller nordisk Oldsproggransker , og saaledes ikke viide 
lade sig vildlede af Conjecturer, der ferst burde anveodes, 
naar maa bavde faaet et bredere og mère fast Grundiag at 
bygge paa. 

Det efler Gibsafstobningen afifattede foreiabige Copieudkast 
sendte jeg i 1853 nied Forkiaring om mit 0nske til Yenedig, 
og det Iraf sig da saa heldigt at eu dansk Landsmand, Hr. 
F. DE Bertouch, som opboldt sig der for lœngere Tid, paa-- 
tog sig dette Hverv, som ban bar omfattet med stor Kjœrlig- 
hed og udfert netop saaledes som jeg allerbelst maatte anske 
det. Hao bar ombyggelig gjennemgaaet ludskrifterne mang- 
foldige Gange paa forskjellige Tider af Dagen og under for- 
skjellig Belysning og med Ombu copieret de Trœk, han bar 
kunuet skimte. I Januar 1854 paabegyndte ban Udferelsen 
af dette vistnok vanskelige og trœtlende Hverv; og vi hâve 
siden den Tid fortsat vor Gorrespondence desangaaende, og 
med fuldt Forsaet bar jeg ikke meddeelt min Medarbeider i 
Venedig noget Vink om mine Conjecturer, som jeg ogsaa 
meget lœnge ansaae for boist usikre og tvivisomme. Tidlig 
paa Foraaret sendte Hr. de Bertoucb mig til yderligere Yeî- 
ledning to store Pbotograpbier af Leven, seet fra begge Sider, 
paa bvilke Indskrifterne vare kjendelige, ibvorvel meget svagt 
udtrykte. Da denne Undersagelse allerede var skreden tem- 
melig frem og jeg bavde begyndt at opfatte enkelte Steders 
Betydning, foretog jeg mig en Reise til Italien bovedsagelig for 
ogsaa selv at eftersee disse Indskrîfter, og jeg bavde da, ud- 
der mit Ophoid i Venedig i nogle Dage i Midten af Juni 
Maaned den Tilfredsstillelse at overbevise mig om den Sik- 
kerbed og Troskab, bvormed min Medarbeider bavde taget 
Copierne samt completeret og berigtiget dem , eflerbaanden som 



H0NEINDSKRIFT I PIRiEEUS. 49 

de enkelte Partier traadte bedre frem og kunde skjebes, naar 
Lyset faldt heldigt paa dem. Jeg bestilte da ogsaa flere Pho- 
tographier i stôrre Maalestok af selve Indskriflerne og mod- 
tog senere syv saadanne, tildeels tagne under gunstîg Belys- 
ning, hvilke bave tjent mig til god Veiledoing yed Siden af 
det andet tilveiebragte Apparat. 



INDSKRIFT PAA LOYENS YENSTRE SIDE. 

lodskriften paa Levens boire Side er anbragt i Slange- 
SDoniDger ligesom mange ber i Norden; ganske enkelte af 
Runerne paa denne Side ère tydelige; de fleste derimod meget 
svage eller aldeles udsiettede. Undersegelsen af denne Side 
er ikke endnu fuldfert, bvorfor jeg ber endnu ikke videre 
omtaler den. 

Det er alêne den paa Levens yenstre Side for stôrste 
Delen i et krumbôiet Baand anbragtc Indskrift jeg ber vil om- 
handle. Begyndende oppe paa Siden, gaaer den nedad det 
venstre Forbeen til benimod Midten af samme og i en Bôi- 
ning igjen opefter, bôier sig derpaa atter og strskker sig ben 
ovenover det venstre Baglaar; Sliitningen, som ikke for bar 
vsret bemaerket, findes paa dettes i den siddende Stilling op- 
ad vendte Side. Det bemaerkes at enkelte Steder ère Runerne 
beskadigede, som det synes ved Flinteskud, der bave prellet 
af mod Marmoret. 

Efterat bave, saa godt som det bar staaet i min Magt, 
jevnfert og sammenboldt de tilveiebragte Grundlag, navnlig de 
saa ombyggelig tagne Copier af Originalerne med Gibsafsteb- 
ningen og Pbotographierne, troer jeg at kunne fremsaette en 
nogenlunde sikker Lssning af denne Indskrift, et Résultat som 
jeg i Begyndelsen aldrig havde ventet at kunne opnaae. 

4 



50 RUNEINDSKBIFT I PIR^EUS. 

Ved AfbildnÎDger af Runecharactererne og eo udferligere 
Beskrivelse naynligeD af de Steders Forhold og de Cbaracte- 
rers Beskaffenhed, b?is Traek ikke ère fuldstaendigt skjelnede, 
baaber jeg at begrunde lodskriftens Laesning i deos Taesent- 
lige iDdbold og Bestanddele. Her vil jeg for at tydeliggjôre 
Indskriflens Beskaffenbed og indre €ritener, omskriye med 
latinske Versalier aile de Runer, som jeg anseer for uUivl- 
somme ; med GapiUeler gjengiver jeg saadaDne^ hvis Traek ikke 
ère fuldstsDdige eller ganske tydelige og med almindelige smaa 
Bogstaver de mindre sikre, naynligen dem, hvis Plads du er 
tabula rasa og som jeg alêne ved Conjectur bar tilfôiet: 

: HARCN : VAN : Wb : ULFR : aUK: ASMuDr: aCK : 
AuRN : HAFN : I>ESA : WR : MeN : LagI>U : A : 
Uk : HARADr : HAfI : CF lABUTA : UPRAiStar : 
Vegna : GRIkIAWWS : VARI> : DALKr : NaDIïuGR : 
I : FiarI : LAI>UM : EGIL : VAR : i : FARU : mi|> : 
RAGNARi : til : RCmanlU .... auk : aRMENIU : 

Med den ssdvaolige Retskrivoing: 

Hâkon vaon, peir Ùlfr ok Àsmundr ok Aurn, hafn pessa ; 
peir menn lagpu a, ok Haraldr bâfi, of fjebéta uppreistar 
vegna Grikkjapypis. Varp Dâlkr naupugr i fjarri landum ; Egill 
var i faru mep Ragnari til Rûmanlu .... ok Annenfu. 

Hakon indtog i Forening med Ulf og Asmund og Ôrn 
denne Havn; disse Mœnd ogHarald den Hôie paalagde Lan- 
dets Indbyggere betydelige Pengebeder formedelst Graeker- 
folkets Opstand. Dalk forblev nedtvungen i fjerne Lande; 
Egil var paa Toget med Ragnar til Ru(manieD) og Arménien. 

I Indskriften paa Lavens venstre Side traeffer man saa- 
ledes Navnene paa fire Yœringer, Hakon, Ulf, Asmund og 
Ôrn, som bavde erobret Havnen (Pirseus), hvorefter det til- 
foies at disse Mœnd og, upaatvivlelig deres Anferer, Harald 
den Hôie, paalagde Landets Beboere betydelige Pengebeder 



RUNBINDSKRIFT I PIRiEEUS. 51 

formedelst Grœkerfolkets Opstand. RuneristereD bar dernaest 
villet tillige erindre tre af deres Landsmsnd eller Stalbradre, 
som formedelst Fravaerelse ikke havde deeltaget i denne Vaa- 
bendaad; den ene, Dalk, var forbleven Dedlvangen i fjerne 
Lande (i Asieo), hvor det altsaa efler Udtrykket kan antages 
at de andre tidligere havde Icdsaget bam; tvende andre, Egil 
og Ragnar, vare paa et Tog til Ro(manien) og Arménien, 
paa bvilket, efter Udtrykket at dômme. Ragnar maa bave vsret 
Anferer for et Troppecorps. 

AUerede paa Gibsafstebningen og det farste Copieudkast 
bavde jeg bemœrket de Runer, som svare til harad haï i 
latinsk Skrift, og taenkt paa det Navn, som de kunde lede til ; 
men da jeg bavde ^ngstelse for at sege noget bistorisk Per- 
soDsnavn, bavde jeg slrax og under den felgende Cndersagelse 
opgivet denne Tanke, og, efterat bave udfundet de omstaaende 
Ords Belydning, ventede jeg ber et grœsk Stedsnavn. Efter 
mit 0nske, uden at jeg dog bavde yltret noget Vînk om bvad 
jeg antog at der maatte staae, undersagtes nu dette Parti med 
end storre Ombu. Efter de skimtede Traek * og tilveiebragte 
Oplysninger forsvandt min Tvivl og med den min iEngstelse. 
At der maa laeses HARADR HAFI, derom bolder jeg mig 
overbeviist, endskjônt de tvende Tvaerstreger for Runen fè i 
Tillsgsnavnet ikke kunne skimtes uden ved meget beldig Be- 
lysning. Haradr laeser jeg efler den i Runeskrifter ofle an- 
vendte Retskrivning Haraldr. 

HaraldrhAfi, Harald den Hôie, maa bave vsret Befa- 
lingsmand, der paalagde Landets Indbyggere Pengebader for 
Opstanden, efterat Mandskabet bavde erobret Havnen. Denne 
Harald antager jeg at vœre Harald Sigurdson, Kong Olaf den 
Helliges Halvbroder. Eflerat Kong Olaf var falden i Slaget 
ved Sliklestad den 31te August 1030, undkom Harald fra 
Slaget og drog farst til Gardarike og dernsst til Gonstantino- 
pel, bvor ban ankom i en Aider af 18 Aar 1033, gik i den 
grsske Reisers Tjeneste, blev siden Anfarer for Vœringerne 

4 



52 RUMEINDSKRIPT I PIRiEBUS. 

og udferte mange maerkelige Bedrifter, hvorom Snorre og Sa- 
gaerne meddele Eflerretnioger. Jeg har optaget disse og 
ferste Gang udgivet dem ogsaa efter den ypperlige Membran 
Morkinskinna i min Samling af ^(Antiquités Russes et Orien- 
tales". Harald maa antages at vsre forbleven i grœsk Tje- 
neste et Decennium omtrent til 1043, hvorefter ban drog til- 
bage til Gardarike, hvor han sgtede Storfyrst Jaroslavs Datter 
EUisif, og derefler til sit Faedrenerige, hvor han blev Kong 
Magnus den Godes Medregent og efter dennes Ded i 1047 
Enekonge. Tillœgsnavnet ^^den Hôie" finder man ycI ikke 
tillagt ham i Sagaerne, men det passer fortrinlig paa ham og 
maa senere y»re aflest af det andet {^Haardraade", som han 
bœrer i Historien. Snorre og Konge-Sagaerne (Foromanna 
Sôgur 5 p. 44) kalde ham, allerede da han som en Tngling 
paa^ 15 Aar deeltog i Slaget ved Stiklestad: mikili maâr 
vextii en stor Mand af Vaest, og angive siden (ib. 6 p. 429) 
bans Hôidemaa! til 5 norske Alen (vel over 75 Tommer). I Beret- 
ningen om bans ferste Mede efter bans Tilbagekomst med 
Magnus kalder man bam i den kortfattede norske Konge- 
Historie (ib. 10 p. 405) ogsaa J^ann enn micla man/iC*; 
og paa andre Steder (ib. 6 p. 176, 415) siges det udtrykke- 
lig at ban var slorre end andre Maend {at Haraldr vœri 
meiri enn aôrir menn ok styrkari), Det fremgaaer ligeledes 
af den engelske Kong Harald Godvinsons Tttringer om bam, 
forend Slaget ved Stamfordbridge begyndte; ban kaldte ham 
nemlig en stor og udmaerket Mand og yttrede at ban vilde 
forunde ham af England 7 Fod (den da antagne Mlddelhôide) 
Jord og dertil et saa meget laengere Stykke, som han var 
hôiere end de fleste andre. 

Vsringernes Corps beordredes til forskjellige Steder og 
anvendtes ligesaa vel i Asien paa Rigets estlige Graendser, i 
Iberieu og mod Saracenerne, som paa Sicilien og i Apulien. 
Om Togene navnligen paa Sicilien under Georgios Maniaces's 
Overcommando , i de Aar Harald tjente den graeske Keiser, 



RUNEINDSKRIFT I PIRiEEUS. 5t3 

bave baade IsIaeDderne og Byzantinerne bevaret os mère om- 
stâendelige Beretninger. I 1034 til 1035 havde Vœnngerne 
Vinterqvarter i det efter den der stationerede tbraciske Légion 
saakaldte Thrakesiernes Militair-District Q&éfia Oçuxticitav) i 
det yestlige Lîlle-AsieD, omfatteDde de indre Delà af Garien, 
Lydien og Phrygien. Gedrenus beretter (p. 735} en Retfsr- 
dighedshandling af dem, som bavde vakt Opmœrksomhed. En 
Vsring havde truffet en indfedt Kvinde paa en eensom Vei 
og vilde krsBnke hende, og da hun vœgrede sig, forsegte ban 
Voldtaegt, men hun greb Barbarens Svœrd og gjennemborede 
dermed hans Hjerte, saa han dede paa Stedet Da dette ryg- 
tedes i Nabolaget, kom de andre Yaerînger til; men da de 
bleve bekjendte med Forholdene, istedenfor at straffe Rvinden, 
bekrandsede de hende og skjenkede hende denne Mands Ëien- 
dele, som havde villet skjende hendes £re, og bortkastede 
hans Lig ujordet, ligesom Loven byder med Hensyn til dem, 
der bave taget sig seiv af Dage. Det var en Handiing vaer- 
dig den bôihjertede norske Prinds, om han bar vœret der 
tilstede. 

Naar fornedent gjordes, kaldtes Vaeringerne atter tilbage 
til det Indre af Riget, og, ligesom de havde deres Hoved- 
garnison i Gonstantinopel , saaiedes stationeredes de ogsaa i 
andre af de storre befœstede Stœder og anvendtes ligeledes 
til Rigets indvortes Betryggelse. De svœre Byrder, Ministeren 
Joannes's Havesyge under Reiser Michael Paphlagonierens 
svage Regering paalagde Folket, vare ikke til at udholde og 
fremkaldte almindelig Misnôie. De undertvungne Balgarer vilde 
ikke laenger baere dette trykkende Aag og gjorde i Aaret 1040 
en almindelig Opstand, der efterhaanden udbredte sig videre. 
Deres Anferer Deleanos rykkede mod Thessalonica, hvor Rei- 
seren da opholdt sig, og denne flygtede til Gonstantinopel. 
Delean vendte sig dernsst mod Epirus og Achaia ; han indlog 
Dyrrhachiam og sendte Anthimos til Achaia, som ved Thcbœ 
tilfôiede Landets Gouverneur Allacasseus et fuldstœndigt Ne- 



54 RUITEINDSKRIFT I PlRiEEUS. 

derlag. Aile Byerne i Provindsen Nicopolis, med Undtagelse 
af Naapactos, o?erga?e sig til Bulgarerne, som maa modtog 
med aabne Arme af Had til MiDisteren. Da Naupactos, der 
laa î ^sfAa ""Elladoç, her nsvaes, bar vel den avrige Deel 
af den ne Provinds da ogsaa vaeret regnet til ProTind- 
sen Nicopolis. Forbittrelsen imod Ministeren var saa stor, 
at en af ham udsendt Skatteopkraever Jobannes Kutzomytes 
bley formedelst sin voldsomme Fremgangsmaade af Folket ned- 
bugget og parteret. Misfornôielsen udbredte sig over hele 
Riget Ogsaa i Gonstantinopel opdagede man en Sammen- 
sTsrgelse af ansete Borgere, som bleve forviste og deres Gods 
confiskeret. Delean sendte Alusian med 40,000 Mand ti! 
Tbessaionica for at beleire Byen, men Borgerne, understattede 
af den udvaigte Garnison, gjorde Udfald, draebte 15,000 af 
Bulgarerne og gjorde lige saa mange tilfange. Efler dette 
Nederlag trak Alusian sig med Levningerne af sin Haer til- 
bage. I det paafelgende Aar befriede ban sig fra sin Rival 
Delean; ban indbad bam til et Gjœstebud, overfaldt ham og 
lod bam blinde. Reiser Micbael bavde igjen taget Opbold i 
Tbessaionica. Alusian begav sig efler forudgaaet Underband-* 
Ijng til bam og blev vel modtagen. Reiseren traengte derpaa 
ind i det indre af Bulgarien, slog Bulgarernes Haer og un- 
derlagde sfg igjen Landet. 

Ved Udfaldet fra Tbessaionica, da Alusian i 1040 be- 
leirede denne Borg, understatledes Borgerne af de Bebjertedes 
Légion (ro rdyfia reoy fAsya&vfioap) og vandt en fuldstœndig 
Seir. Uden Tvivl er Yœringernes Corps allerede ved Bulga- 
rernes Overfald og Urolighedernes Begyndelse i de indre Dele 
af Riget kaldt fra Sicilien og Asien tilbage og bar deeltaget i 
denne Vaabendaad. Sikkert bar Reiseren derpaa allerede 
stras samme Aar udsendt disse sine Rjernetropper for at til- 
bageerobre de frafaidne Byer i selve den grœske Deel af Riget, 
som maa antages, î etbvert Tilfaelde de naermeste, alkrede 



f 



RUNEINDSKRIFT I PIRiEEUS. 55 

i dette Aar at vaere bragte til Lydighed, eRersom han det fal- 
I gende Aar kunde anvende sine Stridskraefter mod Bulgarien. 

Til dette Aar, 1040, bensstter jeg den i Indskriflen om- 
talte Opsland af Grskerfolket og den derved foranledigede 
Erobring af Havnen Piraeeus og Paaiœggelse af Straffebeder. 

Hakun. Yed hcr jat traeffe Navnet Hakon fremfor de 
evrige kommer man let til at taenke paa Hlade-Jarlernes be- 
ramte Slœgt. Hakon Ivarson, som senere under' Harald 
Haardraade blev Jarl og en af Norges betydeligste Maend, yar 
strax i sin Ungdom paa Reiser og erbvervede sig Berômmelse 
og tilstrskkeligt Gods {frœgô okfè nôg). Der taies imidlertid 
i Sagaerne intet om at han bar vaeret i Graekenland, og hvis 
de chronologiske Bestemmelser i bans sœrskilte Saga (fragm. 
Arna-Magn. n^ 570 in-4to) ère rigtige, kan ban ikke bave 
vaeret der i t040. 

Ûlfr er upaatvivlelig Islaenderen Ulf Ospakson. Hans 
Moder Asdis yar en Datterdatter af Hlade-Jarien Grjotgard. 
Hans Farfader Osvif den Vise yar en Son af Helge og Nid- 
bjôrg, en Datter af den skotske Kong Bjolan og af Kadiin 
Gange-Rolfs Datter. Helges Fader yar den islandske Land- 
namsmand, endnu Hedning, Bjorn Austrœne Ketil Flatnefs Son, 
som tog Land i Besiddelse imellem HraunsQord og Stafâ og 
boede paa Bjarnarhôfn i Borgarbolt i Islands Vesterland. Ulf 
opdroges hos sin Morbrodre Ljot den Vise Tborgrimson paa 
Ingjaldssand. Ved et Hestgilde hos denne foranledigede en 
Yttring af en af Gjaesterne, Ëgil Vôlusteinson, at Gest Oddleif- 
son den Vise forudsagde sin Anelse om, atUIf vilde bliye be- 
rômtere end hans Morfader, hvilket Udsagn siden stadfœstedes. 
(Landnâmabôk, îslendinga Sôgur I 95, 144-146). Ulf var 
i Graekenland en af Harald Sigurdsons trofaste Stalbredre og 
kjxreste Venner; han fuigte Harald paa Toget til Jérusalem, 
og ban stod yed hans Side i Kampene paa Sicilien; Haldor 
Snorrason og Ulf Ospakson vare da som stedse de ferste og 
fremmerste; Ulf fuigte lilligemed Haldor ogsaa Harald i Faengs- 



56 RUNBIKDSlUtlFT I PIRiEEUS. 

let i GoDStantinopel , og der sîges ved den Leilighed at Clf 
yar den staerkeste af de tre. Efler Tilbagekomsten til Norge 
stod han fremdeles i stor Tndest hos Kong Harald ^Forn- 
manna Sôgur 6 p. 266); han var en forstandig Mand, vel- 
talende, ?irksom, trofast og oprigtig. Kong Harald udosvnte 
ham til sîd Staller eller Hofmarskal og gay ham sin Sylger- 
iode Thorberg Arnasons Datter Joran tilaegte. » Ulf bley Stam- 
fader til en anseet Slaegt i Norge, hyortil herte Erkebiskop- 
perne Eystein og Peter. Kongen gay ham ogsaa LendermaDds 
Ret og 12 Marks lodkomster og desuden et halyt Fylke i 
Thrôndelagen. Ulf fiilgte fremdeles Kongen i hans Hsrfaerd 
og nsynes tillige med Hakon lyarson i Slaget yed Nissâ, hyor 
han styrede et Skib yed Rongens Side (ib. p. 311-3153. 
Da Kong Harald hayde besluttet Toget til England, yare der 
mange Formodninger bm, hyad Udfald dette Tog yel yilde faae : 
nogle talte om Haralds store Bedrifler og antoge at han kunde 
udrette hyad det skulde yœre; andre derimod meente atEng- 
land yar yanskeligt at angribe, et mœgligt og folkerigt Land, 
hyor der ogsaa yar den saakaldte Thingmaendenes Haer, der 
yar udyaigt fra forskjellige Lande og mest af dansktalende 
Folk ; disse Maend yare saa tapre, at den Bistand, en af dem 
ydede i Kampen , ikke yar ringere end to af de bedste Nord- 
mœnds i Kong Haralds Haer. Da Ulf Staller herte Folk taie 
saaledes, syarede han og kyad: 

Villîg jeg Gods erhyenred, 
dog ei laenger beheye 
Rongens Stallere Haralds 
Forstayn at besœtte, 
hyis to af os for een af 
Tbingsmandshsren nu yîge 
skulde, Ryinde! yist andet 
lœrte jeg i min Ungdom. 



RUNEINDSKRIFT I PIR^EUS. 57 

Den samme Yaar, 1066, fdr Kong Harald drog bort 
fra Landet, dede Ulf Staller. Kong Harald stod over bans 
Gray og sagde, da ban gik bort derfra: ^^Der ligger na den 
paalideligste Mand og ban som var sin Herre mest buld og 
bengiven." 

AsMUNDR og AuRN (Ôbn) ère almindelîge MaDdsnavne. 

Grikkja-^ths , gen.; I>yl>i, neutr., deriveres af t>j6|>, 
Folk, ligesom dœmi af démr, menni af maSr, og bru- 
ges neppô uden i Samme Dsœtning, saasom iilpypi, Skarns- 
folk, Pak. Disse Derivata medfere ofte et diminutivt eller 
forringende Begreb, og vil dettes Anvendelse ber, bvor Fol- 
kets Opstand omlales, saaledes findes meget passende. 

DÂLKR er et bekjendt oldnordisk PersoDsnavn; i Land- 
nâmabôk omtales fem, som bare det. 

Egill er ligeledes et bekjendt Navn; af det ovenciterede 
Sted i LandDâmabôk sees at det tilbarte ogsaa en af Clf 
OspaksoDS naere Bekjendte. 

Ragnar bar, da Indskriften indbuggedes, vsret Gorps- 
anferer i Asien. Da Ëymund RingsoD i 1015 kom til Gar- 
darike, fuigte bam en anseet norsk Landsmand og Fostbroder 
af bam, Ragnar, bvis Fader Agnar var en Son af Harald 
Haarfagers Son Ragnar rykkiil. Denne Ragnar deeltog med 
Eymund i de i Gardarike udferte Bedrifter, bvorom Eymandar 
Saga giver omstaendelig Beretning. Efterat Eymund var bleven 
Herre, eller som ban i Sagaen kaldes Ronge over Palteskja, 
herskede ban over dette Rige, men blev ikke gammel. Paa 
sit Dedsleie overdrog ban med Storfyrst Jaroslavs og dennes 
Gemalindes Ingigerds Samtykke sURiges Styrelse til sin Fost- 
broder Ragnar (Ant. Russes et Or. Il 174-208). Det er 
imidlertid neppe at antage at denne Ragnar, i den Aider ban 
da maa bave opnaaet, kan bave vaeret Haerferer i graesk Tje- 
neste i Aaret 1040, i bvilket Aar desuden Rrigen mod Li- 
tbauen og Masovierne gave Russerne meget at varetage bjemme. 
Navnene vedligeboidtes gjerne i Familierne, og om man vil 



58 RUNBIKDSUtlFT I PIRiBBUS. 

tillade sig Dogen vislook aldeles usikker Gisning, kan den her 
Dffivnte Ragnar bave vaeret en yngre Frsnde af Ragnar Ag- 
narson, der i den Tid havde opnaaet en saa hôi Vsrdigbed 
i Gardarike. 

Naar man, hvad Indholdet leder tîl, antager lodskriften 
over det venstre Baglaar al ?»re Slutningen af deo evrige 
Indskrift paa denne Side, saa fuigte Egil Ragnar paa hans 
Tog. Det ferste af Na?nene paa de Lande, som Tare dette 
Togs Bestemmelse, er meget utydeligt. Der kan mulig staae 
RuMANiu, gen. af Rùmania, med hyilketNa?n jo i det 11 te 
Aarhundrede de nordlige Provindser af Lilie-Asien vesten for 
Arménien betegnedes; men det er dog meget usikkert, om 
man tor laese saaledes. Det andet Nayn, eller tredie, hvis 
man antager at der bar staaet et nu ulaeseligt foran dette, er 
mère tydeligt og maa upaatvivlelig vaere Armeniu, gen., styret 
af det foregaaende til, af nomin. Armenia. 

Ved Indskriftens Laesning naerer jeg den Foryentning at 
bave givet det Mindesmaerke, bvorpaa den er anbragt, en for- 
boiet Betydning. Bemaerkninger fra aeldre Tider om denne 
Marmorleye, medens den endnu stod paa sin garnie Plads i 
Pirseus, vil jeg bestraebe mig for at fremdrage og, saasnart 
Forboldene tillade det, meddele Copier i stôrre Maalestok af 
selye IndskriAen ligesom ogsaa en noiagtigere Beskriyelse af 
dennes Ënkeltbeder. 

Det runograpbiske Udbytte af denne Indskrift er ôiensyn- 
ligt og rigere end i Almindeligbed en Indskrifts af samnae 
Omfang. Den udferligere Beskriyelse og naynligen tillige de 
stôrre Afbildninger yille end mère tydeliggjôre dette. I phi- 
lologisk Henseende yil jeg alêne frembœye Ordet $Tfi, paa 
bvis Anyendelse man her traeffer et Exempel i anden Sam- 
mensaetning end den bekjendte, der, saayidt jeg yeed, er den 
eneste, byori man i nordiske Oldskrifter bidtîl bar forefundet 
dette Ord. Hyad det bistoriske Udbytte betraeffer, da er dette, 
ibyoryel stôrre end jeg bavde yentet, og vistnok af en saeregen 



RimSIlfDSKltlFT I PIUSBUS. 59 

Intéresse, ikke af stor Belydenbed. Imidiertid leverer Ind- 
skriften et Hlle Bidrag til det estromerske Keiserdômmes, 
naynlig Grskenlands Historié i det 1 Ite Aarhundrede og gjôr 
os bekjendte med en Heltedaad af Nordboer og med en Ung- 
domsbedrift af en udmcrket norsk Konge og russisk Stor- 
fjrrstes Svigersôn, hvis Narn ogsaa knytter sig til Storbritan- 
nieos Historié. 

Kjobenhavn, den 28de Januar 1855. 



INDSKRIFT PÀÀ LOVENS HÔIRE SIDE. 

Paa Leyens hôîre Side er Indskriften anbragt i Slange- 
snoninger af selvsamme Art, som man trsffer paa mangfol- 
dige nordiske Runestene. Foran paa Levens Bryst skimter 
man Hovedet af den Slange, i hvis Snoninger den stôrste 
Deel af Indskriften er indhugget, og man kan forfalge denne 
Slange lige til dens Haie. Fra yenstre gaaer midt over den 
et Tvaerbaand, der begynder med en piilformet Zirat, under 
hvilken er, som det synes, et Ormehoved; derved begynder 
Indskriften. Slutningen af samme er anbragt i to andre Tvœr- 
baand, der fra neden af gaae op efter, det ene midt over den 
stôrre Slange. Foroven til boire sees omkring SlangensHals 
og Krop en tredie Snoning, hvori der dog ikke bar vœret 
nogen Indskrift. 

Enkelte af Runerne paa denne Side ère meget tydelige, 
men de fleste enten aldeles udslettede eller kun yderst svagt 
fremtraedende , saa at der ikke syntes at kunne vaere noget 
grundet Haab om at dechifrere en Indskrift af en saadanBe- 
skaffenbed« En Skizze, som min naevnte Medarbeider i Ve- 
nedig havde den 30te Juni 1855 taget efter Originalen, skjont 
ulige bedre end dem man hidtil besad, fremviste dog tomme 



60 RUNBINDSKKIPT I PIRiEEUS. 

Pladser for mange af de Rnner, som havde vsret der ind- 
hugne. Denne Skîzze har jeg gjenlagne Gange sammenholdt 
saavel med Gibsafstebningen som med de tidligere modtagne 
tre Photographier af denne Side, af hvilke den ene er tagen 
under en for en vssentlig Deel af Indskriften ssrdeles heldig 
Belysning, og fornemmeb'g ved dens Hjelp har jeg suppleret 
Indskriften. 

Om Betydningen af tvende Ord, det fjerde og femte, 
havde jeg, lige siden jeg begyndte denne Cndersegelse, ikke 
haft nogen TvivI. Da jeg nu atter betragtede og sammen- 
holdt de forskjellige Àfbildninger , udfandt jeg omsider den, 
som jeg antager, sikre Betydning ogsaa af det andet Ord og 
derved veilededes jeg let til Meningen af det hele og til at 
bemaerke, at flere af de evrige Ord ère Personsnavne. Ved 
oftere gjentagen Betragtning isaer af den ene ypperlige Photo- 
graphie troer jeg med Sikkerhed at laese Runeristerens Navo 
og antager ogsaa, i Navnene paa de Maend, der bave hjulpet 
ham i denne Forretning, at bave skimtet flere nogenlunde 
sikre Traek, der frembyde gode Stettepunkter og afgive ea 
ikke saa ganske usikker Veiiedning til at udfinde ogsaa de 
evnge Navne. Den hele Indskrift vil jeg, ligesom den paa 
yenstre Side, ber omskrive med tatinske Bogstaver og med 
Versalier gjengive aile de Runer, som jeg holder for utvivl- 
somme, derimod med smaa Bogstaver dem , som jeg alene 
ved Gonjectar har tilfôiet: 

: ASMUDR : HJU : runAR : PISAR : PAIR : 
ISKir:auk:ïuRLIFR : PURPR : AUK : IVAr : 
at:BON : HaRADS:hAFa:PUAT:GRIRiAR: 

uf : hUGS Apu : auk : b Ana]&u : 

Med saedvanlig Orthographie: 

Asmundr bj6 rûnar I>essar, t>eir Asgetr ok Porleifr, 
PÔT^T ok Ivar, at bon Haralds bâfa, |>éat Grikkjar (of) hugsa|»u 
(ok bannal>u). 



RUIŒINDSKKIFT I PIRiEEUS. 61 

Asinund indhuggede disse Runer i Fore oing med Asgeir 
og Tborleif^ Thord og Ivar efter BegjeriDg af Harald den 
Hôie, endskjÔDt Grskcrne udgrundede {rimeligviis har her 
vœret tilfôiet: Meningeo og forbede det). 

Navnene ère aile vel bekjendte nordiske Personsnavoe. 
Istedenfor Asgeir kunde man ogsaa laese Âsgautr eller Âsgrfmr 
ogistedenforporldfr: Herleifr eller Hjôrleifr. Imidlertid turde 
vel de Navne, jeg har valgt, vsre de rimeligste. 

Man seer saaledes at Hovedindskriften er paa den ven- 
stre Side, den nemlîg som skuldé bevare Mindet om Begi- 
Tenheden og de Maends Navne, som havde adfert de i Ind- 
skriflen ommeldte Bedrifler. Ligesom man paa mange Rane- 
stene her i Norden finder efter Indskrifllen Runeristerens Navn 
tilfôiet, saaledes har ogsaa her, efler Overanfererens Begje- 
ring eller Tilskyndelse, Runeristeren paa boire Side indhugget 
sit eget Navn og tilligemed det flere Stalbredres, andre Vae- 
ringers, der havde hjulpet ham med Indskriflens Affattelse og 
iDdhugning. Man seer ligeledes at Graekerne havde udgrun- 
det Hensigten med dette Vaeringernes Foretagende i den er- 
obredeBj, og at de, rimeligviis neppe tilfredse dermed, havde, 
hvad der upaatvivlelig har vaeret tilfôiet i de nu ulœselige 
Slutningsord, forbudet dem paa denne Maade at benytte Piad- 
sens offentiige Mindesmaerke , hvilket Forbud Vaeringerne dog, 
som Pladsens davaerende Befalende, ikke havde aendset men 
ligefuldt udfert deres Beslulning og saaledes overleveret Min- 
det om disse deres Bedrifler til Efterverdenen. 

Kjebenhavn, den 18de September 1855. 



62 



MARMORLeYEN FRA PIR^EUS. 

Sbiren over Perserne ved Salamis havde givet Atbeas 
Semagt en stôrre Belydning* Til at sikre og vedligeholde 
denne behevedes en rummeligere og bekvemmere Sehavn end 
den phalereiske, og efter Themistocles's Forsiag vaigtes den 
over en geographisk Miil fra Staden liggende Bugt ved' Flek- 
ken UiQOuetfç til Flaadens fremtidige Leie. Her anlagdes den 
ypperlige Havn, hyis Fortria Oldlidens Forfattere fremhaeve, 
og som efter Slrabos Aogiyelse endog kunde rumme 400 
Skibe. Bugtens sneyre Munding beskyttedes ved aniagte 
Skaodser paa de tvende den begraendseDde Forbjerge Ëetionia 
og Alcimus; ved en med Mure hegnet Vei sattes Havnen i 
Forbindelse med Staden, og begge omgaves med sammenhâen- 
gende Fsstningsvaerker. 

Marmorleven, paa bvilken den her ombandiede Indskrift 
er indbugget, stod, som ovenfor bemœrket, tidligere i det 
indre af Haynen ved Piraeeos, bvor den rimeligviis bar haft 
sin Plads fra Oldtiden gjennem bêle Middelalderen og lige til 
Aaret 1688, da den af Venelianerne bortfertes derfra. Tiden 
for dette Runstvsrks Udferelse vil vanskelig kunne bestem- 
mes, men at det bidrorer fra den fjerne Oldtid, kan man 
antage for sikkert, om man end ikke med nogle Runstbisto- 
rikere tôr benfôre det til Pericles's Tidsalder eller antage det 
reist til Ërindring om Slaget ved Maratbon, eiler, som det 
dog ber skulde vœre troligere, til Ërindring om Slaget ved 
Salamis. Vist er det at denne Love var og bavde i Aarhun- 
dreder vœret et offentligt Monument i den til Grœkenlands 
fordums berômteste By berende betydeligste Havn, bvis nuvœ- 
rende Navn Porto Leone, som den bar ombyttet med det 
gamle, netop denne Lave bar foranlediget. 



MARMORLeVEN FRA PIRiGEUS. 63 

Betraeffende Leven, medeas des endnu stod paa sio 
garnie Plads, og dette Navn, som den gav Havnen, traeffer 
man enkelte Bemaerkolnger, som egne sig til her at meddeles. 
Hvor tidlig Havoen har ombyttet sit garnie Navn med dette 
nye, bliver det vel ikke let med Bestemtbed at angive. At 
den har baaret dette nye Navn i fire Aarhundreder, frem- 
gaaer af at det findes paa den store Mappemonde, som hen- 
ved 1460 tegnedes af Fra Mauro; her traeffer man Navnene: 
[patta660, som er givet en urigtig Plads,] atl}ene og ved 
Bugten i en passende Afstand derfra: pottO ItOYt. 

Baron de Saint-Blancard bley i Aaret 1537 udsendt med 
en fransk Flaade i Levantens Farvande. Jehan de Yega, som 
af Rongen var beordret tit at ledsage ham, skrev en Beret- 
ning om bans Reise. I denne meddeler han felgende Be- 
msrkning: 

((Arrivasmes au port de Athènes nommé port Lyon, 
au bort de la mer avoit ung gros lyon de pierre par lequel 
au temps passé sortoit une fontaine. Les conduicts sont 
encores apparens." 

Seigneur de Borderie, en udmœrket Militair,' som var 
ansat i de Saint-Blancards Stab, har meddeelt en Beretning 
om denne Expédition paa Vers: ^^Le Discours du voyage de 
Constantinople, envoyé du dit lieu à une damoyselle francoise. 
Lyon, chez Pierre de Tours, 8®, 1542, par le seigneur de 
Borderie, Normand, seigneur du dit lieu." Deri hedder det: 

((Deux jours, deux nuictz, sans prendre port ou plage 

ayans le vent propice au navigage 

nous emplions, tant qu'avons repos euz 

en terre Attique, au port de Pyreus: 

PoRTELEON uommé par les modernes, 

Fexcellent port de la cité d'Athènes, 

mère et fontaine aux lettres libérales, 

ou florissoient les loix philosophales, 



64 MARMORLeVEN FRA PIRiEBUS. 

qui par Draco bien escriptes au long 
furent au peuple, en après par Solon 
veues au long, et mieulx ampliûées: 
puis peu à peu au monde publiées." ^ 

Man seer altsaa heraf at Laven stod der i 1537 og at 
Havnen fremdeles efler den bar Navnet Port Lyon eller 
Porto Leone. 

I Sanct-Marcus-Bibliotheket i Venedig bevares et Atlas, 
udfort af Baptiste Palnese omtrent 1553; der finder man 
med sine Taarne afbildet: 'Utene bicta QctineS og den 
lange hveWede Yei til potto Iton. Setines er et fonransket 
Navn for Athènes, som i de Tider olle forekommer paa Ror- 
ter og hos Forfattere. 

Paa Sekorterne fra de paafelgende Tider, de saa kaldte 
Portulans, finder man nôiagtig anfort pott Siotï og Athens 
Navn, uagtet Byen laa i nogen Afstand i det indre af Landet, 
anbragt tœt ved Havnens. ^ 

Henved 1670 skrev en aandrig og lœrd fransk Forfatter 
Guillet de Saint-Georges, i Form af en Reisebeskrivelse, uden 
dog at bave bereist Grœkenland, en Beskrivelse over Athen ^^ 
hvori felgende forekommer benfart til Aaret 1669. 

t^Nous rendîmes le bord à Portolione. Tout ce qu'on 
voit au Pyrée, c'est un fort beau lyon de marbre, qui donne 
le nom à ce fameux port. Le lyon présente la gueule ouverte 
du côté de la mer. Il est représenté comme rugissant et 

1. Comte de Laborde, Athènes au XV, XVI et XYII siècles, 
Paris 1854, I 47 note 1, 257, 262. 

2. Comte deLaborde 1. c. I 13, 53, 65. 

3. Denne Bog bar felgende Titel under et antaget Navn: „Athe- 
Des ancienne et nouvelle, et l'estat présent de l'Empire de Turcs, 
par de la Guilletiere, à Paris 1675, 12." Gaillet leyerer her, p. 
120—126, en Beskrivelse over Havnen Porto Leones davaerende 
Forfatning og en smuk Skildring af Pirseus's Herlighed i OldUden. 



MARMORLeVBlf FRA PIRiEEUS. 65 

prest à s'élancer sur les vaisseaux qui y mouillent. Le lam- 
beau de Themistocle estoit autrefois proche de là." 

Som fransk Ambassadeur i Levanten afgik i 1670 Char- 
les François Olier Marquis de Nointel til Gonstantinopel. Ham 
fulgte som Attaché Gornelio Magni, hvem en fortrinlig Be- 
skrivelse over denne Reise skyldes. I den anden Deel af sit 
i Parma 1692 udgivne Skrift ^^Quanto di più curioso ha po- 
tuto raccorre nel secondo biennio da esso consumato in Viaggi 
per la Turchia," lettera sesta p. 462, udtrykker han sig 
saaledes : 

^(Porto Pireo, da' Greci chiamato Porto Draco, e da noi 
altri, Porto Leone, dalP effigie , cred'io , smisurata di simile 
animale che scorgesi su'l lido." 

Pater Jacob Paul Babin (de la confrérie de Jésus) var 
i nogen Tid yed Missionen i Grœkenland. Af ham har man 
et Brev, dat. ^^h Smyrne ce 8 octobre 1672" til ^,1'abbé Pecoil, 
chanoine de l'Église collégiale de St lust de Lyon"; i dette 
Brey giver han felgende Underretning: 

((Le port d'Athènes est fort beau et surpasse en largeur 
et en longueur celuy de Marseille .... on l'appelle le Port 
Lyon, à cause d'un grand Lyon de marbre blanc qui est à 
l'extrémité du côté de la ville, proche d'une seule maison 
inhabitée que l'on a bâtie, pour y mettre les marchandises 
avant d'en charger les vaisseaux: c'est là où le douanier en 
fait peser une partie pour en tirer son droit. Quoy que ce 
Lyon soit assis sur son derrière, il port sa tète aussi haut 
que sauroit faire un des plus beaux chevaux." ' 

Af megen Vigtighed til Oplysning om Graekenlands For- 
hold i disse Tider er Jacob Spons Beretning. Han foretog 
Reisen i Forening med Ënglœnderen George Wheler i Aarene 
1675 og 1676. Deri yttrer han om vort her omhandlede 
Monument: 

1. Grev de Làborde 1. c. I, 188, 215. 



66 MARMOftLeVEN FRA PMABUS. 

(^Le Pirée est appelle par les Grecs modernes Porto- 
Draco et par les Francs Porto-Lione ; l'un et l'autre à cause 
d'un beau lion de marbre de dix pieds de haut, trois fois 
plus grand que nature, qui est sur le rivage au fond du Port 
Il est assis sur son derrière; la tète fort haute, percée par 
un trou qui répond à la gueule, a la marque d'un tuyau qui 
montoit le long du dos; ce qui fait connoitre qu'il senroit à 
une fontaine comme celuy qui est proche de la ville." * 

Udsendt ira Frankrig foretog i Aarene 1685-1687 Gra- 
vier d'Otières en Reise i Levanten, ledsaget af dygtige Inge- 
nieurer. Fra denne Reise hidrerer en med Kort, Planer 
og Vuer oplyst Beskrivelse over de dervaerende Handels- 
pladser. I denne Samling findes en i 1685 tegnet ^^Plan 



1. Voyage d'Italie, de Dalmalie, de Grèce, et du Levant, fait es 
aonées 1675 et 1676 par Jacob Spon, docteur médecin agrégé à 
Lyon, et George Wheler, gentilhomme anglois, t IL à Lyon 1678, 
12, p. 231. Overeenssiemmende hermed yttrer sig Spons Medrei- 
sende i À Journey into Greece by George Wheler, Esq. in company 
of Dr. Spon of Lyon, London 1682 in fol. p. 418: JPortus Pircns 
is called at présent by tbe Greeks Porto-Dracone, and by the Franks 
PoRTO-LiONE, by reason of a Lion of Bfarble, of admirable work, 
placed at the bottom of the Bay, in a posture of sitting, but erected 
npon his fore-feet It is ten feet high, and by a hole pierced througb 
it, answering to ils moalh, appears to hâve been aFountain. There 
is such another in the way from Àthens to Eleusis, in a couchant 
posture." Denne anden Lave, som Bforosini ogsaa overferte til Ve- 
nedig, omtaler og beskriver Spon (II, 190) og den er n(>iagtig ved 
Afbildning betegnet paa ^Plan de la ville d'Athènes dessiné vers 1670 
par les capucins français**, Grev de Laborde I. c. I 78. Spon an- 
tager, llgesom allerede de Vega i 1537 havde bemsrket, at 
Leven har tidiigere vsret anvendt i et knnstigt Vandspring. Den 
kan allsaa bave tjent ligesom Klldevogteren , xptjvopvXa^, i Athen, 
hvilken Levé dog var af Kobber. I Pirseus vare imidlertid indtil 
Begyndelsen af den peloponnesiske Krig ingen xpijvai eller kunstige 
Bronde, hvilket Thucydides (2, 48) ndtrykkelig bemsrker ved Beskri- 
velsen over Pesten i Athen. 



MARMORL0VEM FRA PIRiBEUS. 67 

% 

du PORT Lion d'Athènes dit anciennement le Pirée", paa hvil- 
ken Leven er fremstillet paa selve den Plads, som den ind- 
log yed det inderste af Havnen Aphrodision tœt ved en lille 
Landiunge eller Steenbro, som man bemaerker paa Strand- 
bredden i Forlœngelse af Veien fra Atben. ^ 

I det franske Marine-Ministeriums Archiv findes tre andre 
Kort over denne Havn, der rimeligviis ère tegnede paa den 
samme Expédition. De stemme indbyrdes temmelig overeens 
og fremstille aile tre, ligesom den ovennsvnte Plan, Leven 
paa den Plads, den da indtog. Det ene af disse Rort er, 
freoifor de evrige, med kjendelig Omhu ssrdeles smukt ud- 
fert med Farver i grônt, redt og brant, og de Havnen om- 
givende Hôider ère derpaa antegnede. Ved velvillig Imade- 
kommen fra Paris er jeg saa heldig ber at kunne meddele 
dette Kort i reduceret Maalestok tilligemed den foroven til 
venstre paa samme i en smuk Indfatning med den Tids Or- 
namenter anbragte Titel med lilfôiet Angivelse af hvad de paa 
Korlet anfarte Bogstaver skulle belegne. ^ 

1. Bindet bevares i det keis. Bibliothek i Paris onder «n^^ 19 
du supplément françois'' og har felgende Titel : ^^stat des places que 
les princes mahométans possèdent sur les côtes de la mer Méditer- 
ranée et dont les plans on esté levez par ordre du roy à la faveur 
de la visite des Echelles de Levant que Sa Majesté a fait faire les 
années 1685, 1686 et 1687, avec les projets pour y faire descente et 
s'en rendre maistres/ Grev de Laborde (1. c. Il 60-64) meddeler 
en Udsigt over denne Bog og p. 61 den nsvnte Plan over Port Lion 
reduceret 5 denne findes i Bogen under n^ 33. En Bygning er an- 
msrket t4et senden for Leven og norden for den staaer ved Yeiens 
Begyndelse ^chemin d'Athènes". Det nordlige Bassin kaldes her^Porl 
des Galères" og ved den anlydede Steendnmning i denne Yigs Munding 
siaaer ^ancienne jettée". Dybdeme ère anmsrkede, men ievrigt er der 
ingen Indskrift undtagen midt i Havnen Navnet: Port Lion. 

2. Under et Ophold i Paris udvirkede efter min Anmodning 
Hr. F. de Bertouch Marine-Ministerens Tilladelse til at tage en Calque 
af dette Kort, der bevares i Ministeriets Archiv under n^ 93. 10. 5. 
Efier denne Calque lod jeg Kortet reducere til Meddelelse her. 

6* 



68 MAlMOKLeyBN FRA PIRiEBUS. 

Deo egentlige Handelshavn, Ifinoçior^ var deo store Bugt 
i de( Dordostlige HjorDe, hvor ByeD endnu er og hvor ogsaa 
Oldtidens Piraeeus var beliggende. ^ Efler det af Themistocles 
der opferte, (il Aphrodite helligede, Tempel kaldtes denne Deel 
af HavneD Aphrodision; og her, paa selve Rysten af Hoved- 
havDen, nçoç rîg fieyioroD hfiëvi^ laa ogsaa, ifelge Pausanias, 
det til ^re for Themistocles reiste Mindesmsrke, som bestod 
af et bredt Grundstykke og et et Alter lignende Monument, 
saaledes at det kunde sees af aile, der leb ind i og ud af 
Havnen . 

Deo paa Rortet frernspringeode lille Landtunge, hvor 
Veien begynder, er Skibsbroen, der endnu er beliggende paa 
seivsamme Sted. ' Her altsaa bar Leven staaet inderst i 

1. Der har Y»ret forsk]eIIige Meninger om Beliggenheden af de 
tvende af Havnens af Oldtidens Forfattere nsvDte tre Afdelioger Can- 
tharus, Aphrodision og Zea. W. M. Leake (The Topography of Athens 
p. 300-310) anferer, som det synes, vsgtige Grande for at det nord- 
lige Bassin har vsret Krigshavnen Cantharus, og dette stemmer med 
de franske Semnnds Anskuelse, som hâve tegnet de her nevnte Kort 
fra hin Tid. Det ene af dem kalder denne indre ¥ig udtrykkelig 
«Port de Galères" og anferer Lcnken, som i Oldtiden var anbragt for 
sa'mmes Munding, og det andet kalder den darce, som netop i det i 
Middelhavet anvendte Semandssprog betyder en med en Lsnke lokket 
indre Deel af en Havn, hvor smaa Fart6ier lagdes i Forvaring. Denne 
Vig, som i den senere Tid er opfyldt med Dynd og Sand^ formeen- 
tes at hâve fordum v»ret oprenset og bekvem for Oldtidens mindre 
dybtgaaende Fartôier. Nyere Granskere ville derlmod henlsgge Krigs- 
havnen til den mindre Bugt, som ligger sydlig til hoire t»t indenfor 
Indlebet. 

2. Skibsbroen ligger endnu for Enden af den Gade i ByeOy af 
hvilken Yeien til Athen er en Forlsngelse, og Havnen er udbedret 
ogsaa ved Bolvsrker. De nyere Sekort afgive en tydelig Fremstil- 
ling af Forholdene^ man jevnfere f. Ex. The Pirsus or Port Drako 
surveyed by Commander Thomas Graves 1840, paa hvilket der ogsaa 
findes en Vue af Indlebet til Havnen med Byen liggende ligefor lidt 
til hôire^ Parthenon og Bjerget Hymettus i Baggrunden og til Sideo. 
Ligesom paa det ypperlige Kort over Athens Havne (tab.'IV)^ hvor- 



FLAM 



(D)(y) ^@\^Y ^M^^ @(y) (P@[^T 



69 







Vielle Darce presque toute remplie de vaze. 
Entrée du Port qu'on fermoit autrefois a chaisne. 
{Jiors de Ventrée): Auant Port. 

Magasin proche duquel il y a vn Lyon de marbre blanc 
ayant 10 pieds de hauteur qui regarde l'entrée du Port, 
(e^: Chemin d'Athènes. 



70 MARMOBLeVBN FRA PIRiEBUS. 

Havnen ^^au fond da port", som Spon siger, paa Rysten yed 
selve Landingspladsen, sandenfor den store oordre Muiir og 
hvor Veien til Atheo begyndte, altsaa paa det mest fremtrs- 
dende og i Ôine faldende Sted i Havnen Pirseus, saa ai der 
▼ar stor Anledning til at opkalde Havneo efter dette anseelige 
Monument, som Sefolkene ôinede ved deres Ankomst og stilede 
lige imod, betragtede og beundrede ved deres Afreise. 

Levens Plads er saaiedes utvivisom ' , og ligeledes maa 
man antage det sikkert, at den har vendt Hovedet og det aabne 
Gab ud imod Seen, uagtet Figuren paa Kortene ikke er stillet 



med Leake bar oplyst sin Topographie , saaiedes ferer ogsaa paa 
dette Sakort denne Vig, uagtet deus Duvsrende lave Vandstand af i til 
1 Fod, Navnet Cantbarus. Den storre Havn er endnu fortrinlig endog 
for Skibe af en Fregats StOrrelse. 

1. Flere nyere Forfattere, som ikke bave lagt Msrke til de ber 
meddelte Oplysninger, bave tillagt Laven en anden Plads nasrniere 
ved Indlabet til Havnen, blandt disse Atbenienseren K. S. Pitiakys 
(L'ancienne Atbènes, 1835, p. 2): .«un lion colossal de marbre était 
placé sur on gros piédestal vers l'entrée du port .... son piédestal 
existe encore et on l'appelle h présent Alonaki. A quelque distance 
de ce gros piédestal on y voit des pilastres qui furent construits dans 
la seconde année de la guerre Péloponnésienne, et à chacun desquel- 
les s'attachait une chaîne qui servait h fermer le port." Denne Feii- 
tagelse bidrarer vel fra, at man har kaldt det mest fremspringende 
Forbjerg ved Bugtens Munding, indenfor hvilken Porto Leone laa, 
Lave-Pynten, Capo di Leone, la pointe du lion, og bave mindre vel 
underrettede derfor, l»nge efterat Laven var bortfart, troet, at den 
bar staaet paa Pynten. J. de Hammer (Geschichte des Osm. Reichs 
YI, 489) sœtter begge Laverne som en Yagt ved Indgangen til Havnen, 
og denne Anskuelse har vsret udbredt^ i John Pardy's Sailing Di- 
rectory for tbe Mediterranean Sea hedder det saaiedes p. XI efter Sir 
John Franklin's Beskrivelse af 1832: Jhe collection of stoneis, or 
remains of pillars, on v^hich tbe figures of lions formerly stood, and 
between ¥^hich a sbip must pass in order to enter thePirnus." HTer 
nsvnes derefler oftere ^^the pillars of tbe lions", .^theNorth lion rock", 
^the South lion rock", „tbe ancient piers, or pedestals of tbe lions." 



MARMORLeVEN FRA PIRiEEUS. 71 

saaledes, hvflket hidrerer fra en Unôiagtighed i Tegningeo. 
Paa det Rort fra den Tid, jeg her har meddeelt, siges der 
udtrykkelig, at Laveo var stillet saaledes, at den saae ud imod 
IndgangeD til Havnen, hvilket stemmer med hvad Guillet efter 
Capucinemes Udsagn beretter, at deo vendte det aabne Gab 
udad imod Seen, og at den var fremstillet bralende og lige- 
som beredt til at styrte sig ud over Skibene, som flade i 
Vandet. 

Grœkerne bave i de senere Aarbundreder kaldt den 
pirœiske Havn Dragen, JçaKœp (Xifjian)^FTankeTne Porto Leone 
og Tyrkerne Aslan Limani. Det er deo ber ombandlede 
Levé, som bar foranlediget aile disse tre Navne, der ère 
eensbetydende. Det tyrkiske Navn er dannet af ârslan^ i 
daglig Udtale aslan^ en Levé, og liman^ det graeske Xiiirivx 
det betyder altsaa, ligesom det italienske Navn: Leve-Havnen. 
Allerede Spon bemaerker, at ogsaa det graeske Navn er tiU 
lagt Havnen efler Leven, og Leake opiyser, at Ordet àqanfav 
har i Nygraesk, ved Siden af den saeregne Betydning, dette 
Ord bavde bos de Garnie, antaget en generisk, saa at det nu 
bruges om etbvert Slags Ubyre, og saaiedes ogsaa er bleven 
anvendt paa den piraeiske Marmorleve. Efter de mytbiske 
Forestillinger var Dragen et pbantaslisk Dyr med Lovekleer, 
Grnevinger og Slangebale, som udspyede lld og liiintetgjorde 
sine Offere ved Fortryllelse alêne ved at see paa dem. En 
saadan Forestilling bar da i en mindre ciassiskTid foranledi- 
get de Havnen besegende Sefolk til at tillaegge den colossale 
Levé Navnet paa det opdigtede Vssen af overnaturlig Stôr- 
relse, med bvilket det har forekommet dem at den maatte 
bave nogen Ligbed. 

Den Gang Tyrkerne i 1683 vare trsngte frem tilWien, 
men dog der bavde lidt et fuldstaendigt Nederlag, da Hertug 
Garl af Lotbringen og Kong Joban Sobieski af Polen vare ilede 
Reiserstaden til Undsstning, sagte Keiser Leopold den Ferste 



72 MARMOKLe^EIf FRA PIRiEEUS. 

Forbundne for at tiliotetgjôre Tyrkeroes Overvœgt i det est- 
lige Europa. I 1684 sluttede Reiseren ogsaa Forbuod med 
Venedig. Medeos derefter Hertag Garl af Lothringen rykkede 
frem, indlog i 1686 Ofeo og bibragte Tyrkerne i 1687 et 
stort Nederlag ved Mohacs ved Dooaa, vare yenetianerne paa 
deres Side ikke avirksomme, meo tilfôiede deo tyrkiske Se- 
magt stor Skade ved gjeDtagne Seire og vigtige Pladsers 
ErobrÎDg. 

Francesco Morosini var af VeDetianerne i 1684 udQaevnt 
til GapitaQ générale og 0ver8tcoinmandereDde over den Flaade, 
som udsendtes til Ramp mod Tyrkerne. Togene til Graeken- 
land i de tre felgende Aar vare sœrdeles heidige. Comman- 
doen over et Hjelpecorps af flere Nalioner, is«r af Tydske, 
og over Landtropperne i det hele, overdroges en udmœrket 
Eriger fra Norden, den 8?enske Feldmarschal Grev Otto 
Wilhelm Rônigsmark, som fra Begyndelsen af 1686 deeltog 
i disse Rampe og vaesentlig bidrog til deres heidige Udfald. 
Yenetianerne vandt en glimrende Seir ved Patras, uddreve 
derefter Tyrkerne, paa Monemvasia nsr, af hele Peloponnes, 
og nu besluttede Anfererne at angribe Athen og NegroponL 
Morosini forte Armeens Hovedstyrke med Artilleri og Be- 
leiringsskyts fra Nauplia over den saroniske Bugt og landede 
i Porto Leone, hvor de uden Modstand udskibede Tropperne 
den 21de og 22de September 1687. Grev Rônigsmark tog 
Landveien og rettede sin Marsch mod det samme Punkt; ban 
gik over Isthmen gjennem Megara og Eleusis. Athens graeske 
Indbyggere toge med Glsde mod deres Befriere. Tyrkerne 
droge til Gitadellet Acropolis, men efter et Bombardement 
overgav Besaetningen sig allerede den 29de September, og 
Athen var nu igjen under Ghristnes Herredomme. 

Grevinde Rônigsmark ledsagede sin Mand paa dette Tog 
tilligemed en anden maerkelig svensk Dame, som vi her 
skulle nsrmere omtale. Anna Mànsdatter Agriconia ellcr 
Âkerhjelm var fedt den 18de Marts 1642 i Âker i Sôder- 



MARMORLeVEN FRA PIRAEUS. 73 

manland^ hvor heodes Fader var Prsst Hun havde i sîn 
tlDgdom lagt sig efler Historié og Latin og senere efter flere 
levende Sprog. Da hendes Broder Samuel MànssoD Agriconius 
var bleven Secretair hos RigscaDtsleren Magnus Gabriel de 
la Gardie, kom Sasteren Aona der i Huset og i stor Yn- 
dest hos GantsIereDS Datter Gatharina Gharlotta de la Gardie, 
som i Aaret 1682 œgtede Grev RôDigsmark; GrevindeD tog 
hende med sig, og bun forblev i hendes Huus lige til sin 
Ded; bun iiilgte hende paa aile hendes Reiser, ogsaa paa 
den da Grevinden ledsagede sin Mand til Venedig og Grsken- 
land; de vare med paa Morea og i Athen, ogsaa ved Negro- 
pont , ved bvis Beleiring Greven af en bidsig Feber sluttede 
sin aerefulde Bane den 15de September 1688. Anna Âkerhjelm, 
eller som bun da kaldte sig med laUniseret Navn efter den 
Tids Brug, Agriconia, holdt paa denne Reise en Dagbog, 
bvoraf adskillige Brudstykker heldigviis ère bevarede, ligesom 
ogsaa flere Brève, som bun fra Graekeniand skrev hjem til 
sin Broder, der dengang var kongelig Secretair. Af hendes 
Dagbog see vi, at disse svenske Damer bave besagt Porto 
Leone netop for at see den der staaende store Marmor- 
Leve. Dette Beseg, mœrkeligt nok 15 Dage for Venetianernes 
Landgang i denne Havn, omtaler bun saaiedes: 

1687, den 6. sept. ^^Om morgonen bittida bade wâd- 
ret drifwit oss forbi Goifo d'Ëgina ocb woro wid Isola longo, 
loverade sa tillbaka igen ocb kastade ankar utanfor bamnen 
Porto Lione ^ kl. 2 eftermiddagen. Litet derefter stillade sig 
wâdret, ocb Hennés Grefliga Nâd bebagade lâta ro sig in i 
bamnen att se det stora Lejonet. Der lâg ock in i bamnen 
ett litet Engelskt skepp, som om morgonen bittida for oss 
lopp inn, bvaruppâ war redan Engelske Gonsuln utur Athen, 
bwilken ropade att felouquen skulle komma till skeppet. Med 

1. Porto di Lione kalder bun Harnen et andet Sted i Dag- 
bogen. 



74 MAKMOBLeVBIf PKA PIRiEBUS. 

HeDoes Grefliga Nàd war Gayalliereo wàr skeppscapitaîn, Mod- 
sieur Baltzar Rlinkou, 8 eller 9 aodra karlar pi felouqueo, 
jag och (Catharina (Brôms}. GodsuId wille iote stort yttra 
sig, huru det stod till i staden, men s& mycket fôrstodo wî, 
ait det inte alU màtte wara s& ricktigt, som wi fôrmente, nem- 
ligen att de Atbener contribuerade tîll de Veoetianer. ÀdI- 
ligen begynte Gonsuln tala Tyska, ocb bad att mao iote m&tte 
tala annat spràk, att inte blifva fôrstâdda af skeppsfolket, 
sade ock att det war 400 man i fastningen Turkar. Wi 
stego d& pâ landet att bese Lejonet, som war af marmor 
och sait 4^ aln hôgt; ett framben war7qvarter tjockt I det 
komme nâgre Greker ridandes ifr&n staden, dà bad GodsuId 
man mâtte inte lâtas fôrstà eller kunna annat spràk âD Tyska, 
och lillbôd sig om morgoneD wilja utskickade tili det Ëngelska 
skeppet, hvad wi hade nôdigt tilI refrâskativ, efler det iote 
war sâkert att nàgon af wàrt folk ginge upp i stadeu. Wi 
rodde dà straxt ut till skeppet." ^ 

Man kan ikke undre sig over, at de svenske Damer ved 
et saa kort Beseg i Havnen og Betragtning af Leven under 
de nsvnte Forhold ikke bave lagt Msrke til deu paa samme 
indhugne Runeindskrift, uagtet issr Anna Akerhjelm maa an- 
tages at bave seet saadanne for, eftersom der i og ved den 
Rirke, bvortil hendes Fader var Pr«st, fîndes tvende i lig- 
nende Slangehaand (B 229, 230). ^ 

1. Jtr, P. 0. BrôDdsted, Voyages et recherches en Grèce, II 
174 sq., hYor de forskjellige »ldre Ynrker, som orobandle disse Be- 
giyenheder, ère anfene. Den af dcD gr»ske Archéologie hôit for- 
Ijente Forfatter meddeler her vsrdifulde Oplysninger og tillige et 
Uddrag af Anna Ikerhjelms CorrespoDdens, hvilketi efter C. G. Gjôr-> 
well, Det SwcDska Biblioteket, Stockholm 1759, er gjeDgiven fùld- 
standig tilligemed de bevarede Fragmenter af Dagbogen og tilfôiet 
fransk Overssttelse af Grev de Laborde, !. c. U 256—349. 

2. De nordiske Damer, som deeltoge i Toget mod Tyrkerne, 
lagde ikke M»rke til disse Indskrifter, og ligesaalidt bemsrkede dem 



MABMORLeVBN FRA PIRiEBUS. 75 

Venetianerne overTÎDtrede i Athen og Acropolis, medens 
Fia ad en forblev i Porto Leooe, hvorfra Morosinî afseadte 
mange Dépêcher til Republikens Doge. ^ Efter flere afholdte 
Krigsraad bestemte Anfererne sig til, da de indsaae, at de 
ikke kunde holde Staden i Lœngden, at forlade den og for- 
sege deres Stridskrsfter mod Negropont. 

Morosini^ satte en ^re î at kunne reise paa Marcus- 
pladsen eller vel endog over Façaden af Gathedralen i sin 
Faedreneby et classisk Vsrk, der kunde sœttes ved Siden af 
den Qnadriga af Broncebeste i Rom , som Venetianerne bavde 
i 1204 fart fra Hippodromen i Gonstantinopel og sendt som 
en Tropbae paa en Galei, der var commanderet af en Moro- 
sinî. Façaden paa St. Marcus-Rirken viser flere Forestillinger 
af Seire. Der, saa bar ban vistnok tœnkt, kunde Neptun og 
det deilige Spand af den vestlige Fronton af Partbenon med 

de nordiske Herrer i Yenelianernes Hjelpecorps , som oYcrvin- 
trede i Grskenland og vare over sex Maaneder i Athen og Omegn; 
og af disse var der dog, ifelge Anna Ikerhjelms Brève, en og 
anden, der bavde, cm ikke levende Intéresse, dog Agtelse og Op- 
mnrksomhed for Oldtidens MiDdesmœrker. Der var ogsaa en dansk 
Gapitain Hartmand, som fra Athen i 1688 Igemsendte til vort Mu- 
séum to b6ist msrkelige Hoveder, der antages at hâve heri til Par- 
thenons Sculpturer, see Brdndsted, I. c. p. 171—188. 

1. Aile disse Dépêcher, som ère daterede J^orto Lion" be- 
vares i Archivet i Yenedig og der tillige flere vigtige Planer og 
Tegninger fra den Tid, deriblandt ogsaa en ^Prospetto di Atene," 
som den venetianske Ingenieur-Capitain Yerneda udferte under Be- 
leiringen og som fremstiller Staden og Castellet Acropolis i det 
Ôieblik, den 26de September 1687, da Krndtmagazinets Explosion 
sprongte Miuervas Tempel. Paa denne Prospect er ogsaa Havoeo 
betegnet saavel ved Skibe liggende i Bugteo, som ved det tilfôiede 
Navn J^orto Lione," Grev de Laborde meddeler et Uddrag af De- 
pecherne og Prospecten, 1. c. II 172, ligeledes en udfarligere Frem- 
stilliog af Forboldet, som jeg her har benjttet, ib. 219—227 samt 
1 128 Facsimile af deu Tegning af Parthenons vestlige Fronton, som 
Jacques Carrey udforte i 1674. 



76 MABMOILeVBN FIA PIRiEBUS. 

SeirsgudÎDdeo v»re passende Mioder om de oye Seire, en 
Helt af samme Slaegt havde vuDdet, og om den Republiken 
derved erhvervede Hsder. «^Neptuos Majestaet, deo himmelske 
Ild, som besjslede Hestene, den Ynde og Velvillie, der var 
prœget i Seirens Udtryk, ait Hgetil Yalget af det af Hyidbed 
skinnende Marmor gjorde deoDe Grappe til et uforligneligt 
Mestervsrk." Morosini gav Ordre til at nedtage disse Sta- 
tuer af Frontonen, som de ha?de prydet i mère end eet og 
tyve Aarhundreder og at kjare dem til Porto Leone for at 
indskibes. ^^lien neppe havde roan begyndt at borttage Daek- 
ket over den store Garnis, for ait styrtede ned ira denne 
overordentlige Hôide." Saaiedes udtrykker Morosini sig i sin 
Dépêche. Det evrige Sculpturarbeide paa Acropolis forekom ham 
at vœre deels af ringere Vsrd, deels beskadiget af Tidens 
Tand og derhos vanskeligt at nedtage, h?orfor han forbed 
videre Forsag derpaa, onjtQs.bestemle sig dog til at bortfere 
fra Athen en Marmorlevihâe af fortrinlig Udferelse. 

Til at vœlge de antike Laver som sin Troph» foranle- 
digedes Morosini uden Tvi?! ved Tanken om deres Qoljickiing 
som bans Fsdrenebys Skytshelgen St. Marcus's attribut 
En hvilende Levé, som havde sin Plads naer Tbeseus's 
Tempel paa Yeien til Academiet og den omtalte Lavinde bleve 
forte til Porto Leone, og til dem fôiede man nu den mœrke- 
ligste af dem aile, den som stod der, og som havde for- 
traengt Havnens gamie Navn og givet den efter sig et nyt 
istedenfor dette, den Levé nemlig, som vi her omhandie. Til 
denne Levés Restauration, ligesom til Levindens, medtoges 
et Stykke tilsvarende Marmor. 

E(ter given Ordre forlod Armeen Athen og var om 
Morgenen den 9de April indskibet i Porto Leone. Flaaden 
fjernede sig fra Atticas Ryster og gik til Porus^, hvor man 



1. Fra Porto Poro affaerdigede Morosini til Venedig en Dé- 
pêche af lôde April 1688 issr angaaende Indskibningen i Porto Leone. 



MARMORLeVEN PRA PIRiEBUS. 77 

forberedte det paatsnkte Tog mod Negropont. Morosini, som 
efter Erobringen af Morea havde faaet TilnavDet Peloponne- 
siacus, biev, endnu medens ban var paa dette Tog, den 3die 
April valgt til Republikeos Doge. 

Da Leverne ikke omtales ved Beretningeo om Morosinis 
hôitidelige Indtog i Venedig flere Maaneder senere, maa man 
antage, at de ère oversendte fôr den Tid, rimeligviis strax 
efter Indskibningen med et til Venedig afgaaet Skib. Der 
bleve de bragte ind i Arsenalet, hvis Direction med Senatets 
iodhentede Samtykke lod dem i Marts 1692 opstille paa pas- 
sende Fodstykker paa begge Sider af den store Triumpbport, 
som forer iod til Arsenalet, den storste, som vi ber om- 
baodle, tilhôire eller paa Beskuerens veostre Side, LovindeD, 
der ogsaa i Heoseende til Udferelsen er mindre msrkelig, 
paa den anden Side af Opgangen. ^ Tvende andre opstille- 



1. I det store Archiv i Yenedig findes en Deel Docnmenter 
fra denTid. Afl4 af disse, hvori LeverDe omtales, DaYnligen deres 
Restauration og Opstillelse, har Cssar Foucard meddeelt Yort Sel- 
skab Copier y som nu bevares i dels Archiv med de andre didhen- 
horende Actstykker. I en Dépêche, dateret .^Di Galera, Porto Lion, 
19 Marzo 1688** underretter Morosini Dogen om, at han, naar han 
forlader Atben, bvilket vilde skee med det fars te, blandt andre 
Kunstskatte bayde bestemt sig til ferst og fremmest at medlage ^una 
lionessa di bellissima strotlura," om bvilken han imidlerlid be- 
msrker, at dens Hoved manglede, men at den let knnde restaureres 
ved et Stykke aldeles lignende Marmor, som han desaarsag havde isinde 
at medtage. Under 29de December 1688 indstiller Arsenalets Be- 
styrelse til Senatet, hvorvidt det maatte bifaldes, at de tvende store 
fraAthen overferte Marmorlever, der ère blevne indsatte lArsenalet, 
for at blive mère tilgsngelige for Publicum, anbringes ved den ydre 
Indgang til Arsenalbygningen, som de ikke lidet vilde forsKJdnne, 
paa passende Fodstykker, paa hvilke deels Tiden da de bleve op- 
stillede, deels andre passende Indskrifter da mulig kunde anbringes. 
Efterat Senatet havde bifaldt dette Forslag, ivsrksattes Restauration en, 
«som kostede 295 og 160 Ducater og Fodstykkeme desuden 56 Du- 
cater (alisaa i det hele 511 Ducater). Restaurationen saavel af 



78 MARMORLeVBN PBA PIKiEBUS. 

des seoere ved Sideo af denoe. De mange Afbildninger, 
man har af Arsenalet, vise disse Lever paa den dem anviste 
Plads. 

Paa den store Levés Bryst er eo lodskrift indhuggen: 
^^hic fuit NicholAUS Bres die xxvn niARci 1458/' 
Man seer deraf, at denne Mand har vœret i Porto Leone til 
den Tid, og at der ingen bar vœret tiistede, som har kunnet 
hindre ham i at indhugge sit Navn paa Leven. 

Paa Fodstykket under den store Levé anbragtes senere 
en Bronceplade med felgende Indskrift: 

FRANCISCVS MAVROCENVS PELOPONESIACVS 
EXPVGNATIS ATHENIS MARMOREA LEONVM 
SIMVLACRA TRIVMPHALI MANY E PIREO DI- 
REPTA IN PATRIAM TRANSTVLIT FVTVRA 
VENETl LEONIS QVAE FVERANT MINERYAE 
ATTICAE ORNAMENTA. 

Levindens Hoved som af Levens beskadigede Partier odfertes af 
Billedhaggeren Emerengo. Som man seer af Regningerney kjebtes 
det til Restauraiionen fornedne Marmor, og er altsaa det, som 
Morosini havde medlaget derlil, gaaet tabU Under 15de Marts 1692 
bifaldt Senatet den endelige Opslilling af de to Lever paa den Plads, 
de DU indlage. Under Levinden sattes felgende Indskrift: ATI1E> 
NIENSIA VENETAE CLASSIS TROPHAEA VENETl SENATVS 
DECRETO IN NAVALIS VESTIBVLO CONSTITVTA5 cfr. Arrighi 
De vita Fr. Maaroceni p. 347. 1 Aclstykkerne omtales kon to Lever. 
Den tredie udenfor Arsenalel, den anden til venstre af Indgangen, 
eller paa Beskuerens hdire Haand, kom did i 1716 og derpaa er 
indgravet ANNO CORCYRAË LIBER ATAE. Paa den fjerde, den 
nsrmest Canalen, staaer: EX ATTICIS, og den er vel kommen fra 
Athen samtidig med de to ferstnsvnle, men er, ovist af hvilken 
Grand, ferst senere opstiliel. Det er rimeligviis den ovenfor p. 66 
not 1 omtalte. 



BIDRAG TIL DEN PIR^ISKE RDNEIND- 
SKRIFTS HISTORIE. 

I en af Europas mest besegte Stsder, paa en af denne 
Stads hyppigst besegte Pladser og udenfor en af dens maerke- 
ligste saa ofle betragtede og beuodrede BygniDger stod denne 
Marmorleve i mère end et heelt Aarbundrede, udeo at nogen 
lagde Mœrke til, eller i ait Fald gjennem Presseo omtalte 
de garnie Indskrifter, som ère indhugne paa dens Sider, 
ÎDgen af sel?e Stadens tildeels ogsaa ved archœologiske Prœ- 
stationer fortjenle Lsrde, ja ikke engang de, der af Leven 
toge Afbildninger til Offenlliggjôrelse, og ingen af de talrige 
Fremmede, som, ikke sjeldeo ligeledes med arcbsologiske 
Formaal, gjenDemvandrede denne vidunderlige By, der med 
Rette ansees som een af de skjônneste i vor Verdensdeel. 
Med en ufortreden Iver, som bar Rrav ogsaa paa Efler- 
verdenens Anerkjendelse , fremdrog i dette Aarbundredes 
Midte en svensk Mand vore runographiske Mindesroaerker og 
gjorde dem bekjendte i en stôrre Rreds; og dog bemaerkede 
ingen den pirœiske Runeindskrift, ikke engang nogen af de 
nordiske Mœnd og Rvinder, som dengang og i den felgende 
Deel af dette Tidsrum, paa deres Reise til Syden, besaae og 
beundrede Triumphporten og den herlige Façade af Arsenalet 
i Venedig og de udenfor samme opstillede graeske Monu- 
menter. 

Det var ferst î et af de sidste Aar af det 18de Aar- 
hundrede, i et af Aarene 1797 til 1799, at denne Indskrift 
opdagedes af en reisende Nordbo, som da opholdt sig nogen 



80 DBN PIRiBISKB RUNBINDSKRIFTS HISTORIE* 

Tid i Veoedig, J. D. Âkbrrlad, en l«rd Graosker, som i selye 
Grakenland, navolig i Athen, havde studeret oldgr^ske Ind- 
skrifler og gjort sig det til Opgave at fremdrage og fortolke 
saadaoDe. ' 

Deo AfhaDdling, hvormed hao henledede navnlig sioe 
nordîske LandsmsDds Opin«rksomhed paa deo af ham opda- 
gede Indskrift, optoges i det af det SkandiDaviske Literatur-Sel- 
skab i Rjebenhavo udgivne ^^Skandinavisk Muséum'' for 1800 
II 2 p. 1 — 12 med tveode Plancher. Denne Afhandliog for- 
tjeoer at gjengives i sio Heelhed, og da deu iodeholdes i et 
TidsskriA, der kuD er tilgsDgeligt for yderst faa, tager jeg 
saameget mindre i Betsnkoing at lade deu her felge* 

1. JoHAti David Âkebbud er fedt omtrent 1760 i Stockholm, 
var fra 1783 aDsat i det syenske Cancellie og blev i 1787 tyrkisk 
Tolk yed samme. Hao gjorde tre Reiser til Tyrkiet, î 1783, i 1791 
og i 1796, da han ansattes som Legationssecretair i Constaotinopel. 
Derfra tilbagekaldies hao igjen 1797, hvorefter han opholdt sig en 
Tidlang i Italien og i 1800 nogen Tid iGôttiDgen^ samme Aar kom 
han for sidste Gang tilbage til Stockholm, hvorfra han i 1801 igjeo 
udreiste til Paris ^ 1802 blev han Chargé d'Affaires i Haag. Afske- 
diget i 1804 fra denne Funclion, reiste han til Rom, hvor hao gav 
sig ud for dansk og kaldte sig, ligesom ogsaa i tidiigere ndgivoe 
Skrifler, Akerblad, tilbragte no sin evrige Levetid med literaire Ar- 
beider og som Cicérone for Fremmede og dede den 8de Febr. 1819. 
I Paris udgav han i 1802: f^Inscriptionis phœnicias oxonlensis nova 
interpretatio" og JLettre sur Tinscription égyptienne de Rosette," 
hvori han forkiarede det gamie sgyptiske Alphabet, et Arbeide, 
som yandt Silvestre de Sacy's og andre Kjenderes Bifald^ i Rom 
1813: (Jnscrizione greca sopra una lamina di piombo trovata in no 
sepo)cro nelle vizinanze d'Atene," et Skrift, hyis Yigtighed forPateo- 
graphie og Epigraphik ogsaa vandt Anerlgendelse. 



DBN PIRiEISKE RUNEIND8KRIPTS HISTORIE. 81 



OM DET SITTANDE MARMOR-LEJONET I YENEDIG. 

I alla beskrifningar ôfver Venedig, fôrfattade i detta âr- 
hundrade eller vid slutel af det fôrlidne, omtalas tvenne co- 
lossale marmor-lejon, som pryda ingângen till dervarande 
arsenal; alla veta berâUa ait de blifvit ditfôrde ifrân Athen, 
efter deona stads intagande af VeDetianerne âr 1687, och 
oâgre anfôra de latinska inscriplioner pâ fotstallDiDgarDe, som 
intyga det samma. 

I âldre (ider, dâ dessa marmor-lejon ânnu voro i Grek- 
land, omtalas de af alla resande som' besôkt Athen; Guille- 
Cière, ^beler, Spon, Gornelio Magni ocb flere andre beskrifva 
eller âtminstone omnâmna dem, hvaraf det ena dâ befann sig 
vid strandeo innersl i Pirœiska hamnen, som deraf bekommit 
namnet Porto Leone, hvilket an i dag nytljas af alla Euro- 
peiske sjôfarande; det andra nâra staden, pâ vâgen till denna 
hamn. théier uppgifver hôjden af det fôrra eller sittande 
lejonet till 10 fot. Spon sager att det âr tre gânger stôrre 
an ett verkligt lejon, och atl det fordom hade tjent till fon- 
taine, hvilket kunde skônjas af en urhâlkning, som foljer ryg- 
gen efler och fôrde vatnet ut genom munnen. Detta âr un- 
gefàr allt hvad resande om detta lejon anmârkt. 

Utom smârre afbilder i beskrifningar ôfver Yenedig, 
fin nés detta monument graveradt i foljande tvenne Italienska 
arbeten : 

Atene Attica descritta da suoi principii sino air acquisto 
fatto dall'Armi Venete nel 1687, di Francesco Fanelli J. G. 
ed Avvocato Vencto, dedicata al Gardinale Nicole Acciajuoli. 
Venezia 1707, in 4*«, s. 89 et 344. 

Délie antiche statue greche e romane, che nelP antisala 
délia libreria di San Marco, e in altri luoghi pubblici di Ye- 

6 



82 OBN PlR.eiSRB RUNEINDSKRIPTS HISTORIE. 

oezia si trovano. Venezia 1743, fol., parle seconda lav. 
xLviii e pag. 48-49. 

Dâ mao pâminner sig ait dessa marmor-bilder, som 
redan i fôrra ârbuodradet blifvit besedde, granskade, beskrifne 
af de ypperligaste resande, nu i mer an hundrade âr varil 
ulsatte for allas âsyn i eo af Ëuropas mest lysande stader, 
som daglJgeD besôkes af en mângd frammande af alla folk- 
slag, skulle man formoda att dessa monumenter vore tillrâck- 
li^eo undersokte; och man larer ej litet forundra sig, dâ man 
far hôra att pà det ena af dessa lejon, det som âr i en 
siltande stâllning, lill hôger om porlen lill Arsenalen, finnes 
tvenne lânga Runskrifler ej sedde eller ej oratalte af nâgon, 
àtminslone sa vida mig âr bekant. 

Att dessa înskrifter undfallit vâra nordiske resandes upp- 
mârksamhet âr nog besynnerligt. Sannt âr vâl att runorne âro 
lill en del utplânade. men ulanlinierne, som innefatta dem, 
âro, fornâmligast pâ hôgra sidan, skarpa, omslingringarne 
tydliga, âfven pâ afstând, och hade ej bort ôfverses eller 
misskânnas af dem, som nâgonsin sett Runskrifter ; ty att de 
Italienske larde ej anmârkt dem, bor ej fdrtyckas: hvad som 
ej âr latin eller grekiska âr dem merendels obekant eller 
ovigtigl. 

Jag bor genast fôrekomma att jag ej ârnar fôretaga nâgon 
forklaring af dessa inskrifler. For litet bekant med de âldre 
nordiska sprâkcn for att vâga det, âr min afsigt med dessa 
blad endasl den, ait gora vâra larde uppmârksamme pâ ett 
monument, som torde fôrtjena deras undersôkningar. For att 
fôrskafTa dem en fullkomligt noggrann afbild deraf, ârnade jag 
lâta i gips afgjuta bâda dessa inscriptioner, men denna afsigt 
motte oofvervinnerliga svârigheter, dels genom Venetianska 
regeringens misstânksamhet mot alla frammande, dels af en 
ansenligare kostnad, an jag dâ kunde derpâ anvânda, och jag 
mâsle âtnôja mig att af en skicklig ritare lâta afleckna lejonet 
ifrân trenne synpuncler, samt att sjelf sa noga som môjligt 



DEN PIRiEISKE RUNEINDSKRIPTS HISTORIE. 83 

afskrifva de lydiigare ruDorne. Jag vâgar ej hoppas att dessa 
afskrifler kunna tilifredsstâlla vâra âlderdomsforskare, oaktadt 
nll den noggranobet jag derpâ anvândt; det âr nog att de gifva 
ctt begrepp om monumentet, dâ, vid ândrade omstandigheter, 
det ej lârer blifva svârt fôr den som derpâ vill acvânda kost- 
nad att fôrskaifa sig gtpsaflryck af det samma. 

Dâ jag berâttat denna upptackt fôr flera persooer i^Tysk- 
land, Danmark och Sverige^ bar alltid forsta frâgan varit, om 
dessa inscriptioner verkiigen vore Ruoor? — Forsta âskâ- 
' daDdet af afskriflerne bar alltid ôfverlygat de mcst tviflande. 

Som jag ej fiirsummat nâmoa, dâ jag anfort detta monu- 
ments ôden ânda till dess ôfverfôrande till Vencdig, att en 
Svensk General (Gref Kiinigsmark) fôrde befàlet ôfver land- 
trupperne vid Atbens belâgring, bafva flera fallit pâ den tan- 
kan att ban cller nâgon annan Svensk roal sig att lâla risla 
dessa runor och att de sâledes borde vara ganska nya. Delta 
inkast kan tilllâtas dem, som ej sett monumentet; men dâ 
man betrakter det modosamma i dessa runors inbuggande i 
marmorn, som fordrat flere dagars, kanske veckors arbele; 
dâ man besinner att dessa inskrifter mâst bafva utslâtt flere 
seclers âtgârd fôr att bringas till den grad af utplâning, som 
nu gôr dem nâstan olàslige; an mer, dâ man fâr veta ait pâ 
brôstet af detta lejon finnes en inskrift sa lydande: bic fuil 
Nicbolaus Bres die xxvii marci 1458, bvilken inskrift pâ lângl 
nâr ej varit sa djupt inbuggen som runorne och likvâl synes 
ojemfiirligt nyare an dessa, lârer man, âfven ulan ail se mo- 
numentet, kunna ôfvertala sig, att dessa âro af ansenligt bôgre 
aider an Atbens intagande af Gref Rônigsmark. 

Forlidet âr (1799) under mit vistande i Padua, sâg jag 
ofla den bekante Anliquarien D'Hancarville. En gang berât- 
tade jag honom min upptackt af dessa inskrifter ocb begartc 
bans tankar derom. Han forklarade dcm genast fur Pclas- 
giska; sjelfva lejonet, sade ban, var af en bel annan stil an 
den grekiske, och han lofvade vid sin ankomst till Venedig 

6» 



84 DBN PIRiCISKE RUNBIND8KRIPTS HISTORIE. 

forelaga undersukningar ôfver delta monument. Jag ar okun- 
nig om utsiaget af dessa undersôkoingar, och jag aofor bans 
mening eodast som en annan ytterlighet lika litet antaglig fcfr 
den som sjelf undersôkt monumentet, som deras, hvilka fôr- 
mena inscriptionen vara af forra àrhundradet. 

I min tanka âr det sâkerl ait lejonet ar af grekiskt ar- 
bete. Deruti instamde âfVen Ganova, den stôrste • statuaire i 
Italien och en af de finaste kânnare af Antiquen, i hvars 
sâllskap jag nâgra gânger besett detta monument Svârare 
âr ait afgora till hvilket tidebvarf det bôr hanfôras. Troligen * 
âr det yngre an Antoninernes tid, eftersom Pausanias ej anfôrer 
det. Att det tjent till fontaine âr redan anmârkt af Spon 
och andre resande. De urhàlkningar de funnit lângs ât ryg- 
gen samtigapet âro nu uppfyide genom isatte marmorstycken ; 
de âro anmârkte med puncterade linier pà de rilningar, som 
jag lâlit gôra. 

Runorne âro formodiigen nyare an sjelfva lejonet och 
lyckas ej âga med det samma nàgon gemenskap. Man lârer 
utomdess svârligen kunna ôfvertala sig ait de folkslag, som 
nylljat detta skrifsâll, nâgonsin âgt no^ tycke for de bildande 
konsterne ait sjelfve verkstâlla eller ens lâta foretaga ett dylikt 
arbete, som fastân ej af den fullkomligaste stil, likvâl ej un- 
derlâler att hafva verkiig skoubet. 

Af bvilken dessa runor blifvit tecknade och pâ hvad tid 
det skelt, kan dâ fôrst kanske uppdagas, nâr man kommer till 
kânnedom af dessa inskriflers innehàll. Man kan tikvâl ej 
hindra sig ait genast tânka pâ Gotherne, som tvenne gânger 
ôfversvâmmat Grekland och bemâgtigat sig Athen. Detta 
skedde fôrsla gâugen redan i tredje seclet, under Gallieni 
regering enligt Zosimus, eller som Gedrenus berâttar, under 
dess eftertrâdare Glaudius. De voro likvâl endast kort tid 
mâstare af staden och bortjagades af Gleodemus, en Athe- 
niensisk flykting, som i hast bade samlat en krigshâr och be- 
vâpnat en flotta, hvarmed ban segrade ofver en del af dessa 



DEN PIR^JSKE RUKEINDSRRIPTS HISTORIE. 85 

barbarer, hvilket nodgade de ofrige att lemna Athen. Under 
Arcadii regering infoilo Gôtherne andra gângen i Grekland, 
anforde af Alarik. Alla samtida fôrfattare omtala den fôrôdclse, 
som dâ ofvergick Athen, endast Zosimus berâltar en fabel om 
en syn, som skolat afbâllit Alarik att bemâgliga sig sjelfva 
staden. Att Gôtherne voro i besiltning af hamnen Pirâus âr 
ofelbart. Men deras herravâlde varade, âfVen denna gângen, 
icke lange, och Alarik, sedan han undsluppit den fara, hvari 
ban bragtes genoin Slilicos hasliga annalkande, gjorde snart 
frid Died Arcadius och lemnade Grekland. 

Jag âr lângt ifrân att tro inskriflerne pâ det Venetianska 
Lcjonet kunna hânfôras till dessa tidehvarf. Dessa Gôther eller 
Scjther, som Cedrenus kallar dem, hafva val aldrig kânt runor, 
och ifall de âgde nâgon slags skrift, hvilket man torde kunna 
satta i frâga, nytljade de dertill fôrmodeligen det grekiska al- 
phabetet lâmpadl till deras spr&k, det vill saga Ulphilanske bok- 
stafver. — Man nôdgas sâledes sôka uppbofsmânnerne till dessa 
inskrifler hos nâgol annat folkslag och, utan tvifvel, i ett se- 
nare tidehvarf. 

Att runorne hafl sitt ursprung i norra delen af Tyskland 
och derifrân utbrcdt sig till vâra nordiska lânder har Hr. Ihre 
gjort ganska sannolikt i sin bekanta Dissertation de Runarum 
patria et origine. Men svârigheten âterstâr alltid att finna, pâ 
hvad tid dessra Nordens inbyggare, som nyttjade runor, till 
nâgot antal eller for lângre tid vistats i Athen, ty jag kan 
svârligen ôfvertala mig att dessa inskrifter, ingrâfde med sa 
mycken omsorg pâ ett publikt och ansenligt monument, endast 
vore frukten af en obetydlig resandes sysloloshet och endast 
vore âmnade att fôrvara minnet af dess enskilda angelâgen- 
heter. En golhisk kôpman, en Jorsalafarare , en annan flyg- 
tig resande, som fârdats ôfVer Athen, hade âlnojt sig ait resa 
en vanlig runsten, som vi se dem hâr i Norden, men tvenne 
inskrifter af denna lângd, med denna omsorg inhuggne pâ en 



8(3 DBN PiRiEISKE RUNEINDSKRIPTS HISTORIE. 

allinân fontaine mâstc v&l (ilihora nâgon som âgt en viss myn- 
dighet pâ det stalle, der delta monument dâ var befintligt. 

Jag vâgar ej foretaga ait fullkomligt utreda allt detta. 
Likvâl torde fa anmârkas aU omkring tionde seclet bôrjades 
en gemenskap emellan Byzantinska riket och de nordiske folk- 
slagen, som \ de fôijande ârhundraden fortsattes. Flere nor- 
diske monumcnler vittna derom och Yarangerne, sa bekante 
af Byzantinska historien, hârstammade utan tvifvel til en stor 
de] ifrân Norden, der runorne dâ voro i bruk. Desse Va- 
ranger kallas Englândare af Joh. Ginnamus, Nicetas Choniata 
och flere; Georg Pachymeres nâmner demCelter; Anna Gom- 
nena sâger dem vara ifrân Thule, hvarmed man lika sa val 
kan forstâ de tre nordiska Riken somEngland; Saxo Gramm. 
kallar dem Danskar* Att de bibehollo deras sprâk vittna Godinus 
och Oere, det vore sâledes ej underligt om de âfven inedfôrt 
det skrifsâtt, som dâ var allmânt i deras fâdernesland, och kunde 
ej de Venetianske runorne ifrân dem hârledas? 

Gedrenus berâttar att dessa Varanger af Micbael Paphlago 
blefvo fôrlagdc i Mindre Asien. Samme fôrfattare sâger att under 
Constantin Monomachi regering sândes Acoluthen Michael att 
hopsamia de Varanger, som voro spridde i Ghaldea (vid 
Pontus Euxinus) och Iberien. Man ser deraf att de âfven 
nyttjades i aOâgsne lânder, âtminstone innan de blefvo utsedde 
un kejsarens lifvakt, men âfven dâ âtfôljde de honom pâ dess 
resor och fâlttâg, och Cantacuzen berâttar att de fôrvarade 
nycklarne till de stâder, der kejsaren upphôll sig. Jagtillstâr 
likvâl ait jag ej pâminner mig Varangerne af Byzantinske fôr- 
fattare anfôrde sâsom vistande i den delen af Grekland, der 
vârt monument blifvit fannet, och jag har ej ledighet att nogare 
genomgâ denna ofantliga samling endast for att fôrskaffa stôd 
ât en gissning, som likafiillt ej âger nâgot vârde, sa framt den 
ej bestyrkes af inskrifterne , dâ deras innehâll engâng blir 
bekant 



DEN PIRiEISKB RUNEINDSKRIFTS HISTORIE. 87 

Andamalét med dessa blad âr^ soin redan blifvit anmârk^ 
endast den, att vânda vâra nordiske lardes uppmârksamhet p§ 
detta monument, oeh jag tviflar ej att nâgon af dem efler 
denna anledning antingen sjelf undersoker det samma pâ stâl- 
let, eller deraf forskaffar noggranna aftryck i gips ; dâ jag 
âr fôrvissad att innehâilet af dessa garnie inscriplioner ej lange 
blifver oss obekant. 

Den 15de November 1800. Âkerblad. 

Til foranstaaende bar Skule Thorlacius fôiet en Bemaerk- 
ning, hvori ban yttrcr, at det Akerblad bar nedskrevcl synles 
ham (^meget fornufligt, som og det at ban ikke bar givet sig 
af med at lœse Indskrifterne; tbi endskjont de fleste af Cba- 
ractererne ère umiskjendeligen nordiske Runer og af det al- 
mindelige Slags, saa vil det dog uden Tvivl blive vanskeligt 
ved Lœsning at faae nogen sammenbœngcnde Mening ud af 
dem, deels fordi en tredie Deel af Bogstaverne ganske savnes 
og atler omtrent en tredie Deel er saa forslidt og ulœselig, 
at neppe det almindelige Grundtrxk | er kjendeligt, men 
Tvasrstregerne , som skal veilede og bestemme Lssningen, 
reent borte; deels fordi der paa flere Steder forekomme Cba- 
racterer, som ikke ère runiske." Uagtet denne Ytlring gjôr 
Thorlacius et Forseg paa en Gisning: ^^al de lire sidste Bog- 
staver efter den meddeelte Tegning af den venstre Side kunde 
ansees for at betyde de latinske Talbogstaver MCIC." Denne 
Gisning bar dog ingen antagelig Analogie for sig, og vilde 
ikke kunne vœre boldbar, om endog ' de antegnede Runer 
havde vœret der. Ved at anfere dette Aarstal kommer ban 
til at nsvne Normannerne og bemœrker ^^at Âkerblad bœn- 
delsesviis ikke bar tasnkt paa disse som mulige Forfatlere af 
Indskriften". 

Det Bind for 1800 af ^^Skandinavisk Muséum", bvori 
Âkerblads Afbandiing optoges, udkom ikke fiir i 1803, og 



88 DBN PIBAI8KB BUNBINDSKRIFT8 HISTORIE. 

ForfattereD meddelte dernaest selv en fraosk Oversaetteise af 
denne Notice i det af A. L. Millin redigerede Magasin en- 
cyclopédique, IX* année, tomeV, Paris 1804, p. 25-34 med Noter 
p. 35-74, bvori Bemœrkninger, som vare Âkerblad meddelte 
af den agtede Oldgransker d'Ansse de Yilloison: ^(Notice sur 
deux inscriptions en caractères runiques, trouvées à Venise, 
et sur les Yaranges, par M. Akerblad, avec les remarques de 
M. d'Ansse de Yilloison." Denne Afhandling udkom ogsaâ 
saerskilt, Paris, de l'imprimerie de Fournier, an 13, in 8^. 
Yilloison's (^Remarques" indeholde flere Oplysninger af megen 
Y«rd. Han gjor deri, p. 36-40, efter F. Gussman's Forkla- 
ring, opmsrksom paa at ^J'ancien usage grec et romain, et 
le moderne, de faire sortir l'eau des fontaines par la gueule 
d'un lion, est un hiéroglyphe égyptien". Han forklarer p. 45, 
at (Jes Goths avoient leurs caractères particuliers, qui sont 
presque les mêmes que ceux des Latins et ne ressemblent 
nullement aux runes." — Han antager, ligesom Akerblad, at 
Indskriften snarere hidrerer fra Yœringer. — Han forblander 
dog Yaeringernes Sprog med oidgolhisk, men udtrykker sig i 
evrigt derom rigtigt p. 54: (^Quant à la langue des Yaranges, 
je crois que c'éloit la même que celle de l'Islande, et qu'elle 
subsiste encore au centre de cette Ile peu fréquentée, telle 
qu'on la parloit dans le neuvième sjècle en Suède, en Dane- 
mark et en Norvège. G'étoit la langue des Scandinaves, celle 
que les premiers colçns de l'Islande, Norvégiens pour la plu- 
part. Suédois et Danois, ont portée en cette île découverte 
dans le neuvième siècle, celle dont les Normands se servoient 
à Rouen, et surtout à Bayeux. Un ancien écrivain, donné par 
André Duchesne (p. 112 de ses Hist. Francorum et Nor- 
mannorum Scriptores) s'exprime en ces termes : ^Rotomagen- 
sis civitas Romana potius quam Danisca ulilur eloquentia, et 
Bajocensis frequentius Danisca quam Romana'." Efter Byzan- 
tinerne og andre Forfattere meddeler han, p. 55 sq., flore Op- 
lysninger om Yœringerne og gjôr opmsrksom paa at ogsaa 



DEN PIRiEISKE RUNBINDSKRIFTS HISTORIE. 89 

Islœndere tjente i deres Corps. Hao frembaever derhos Saxos 
Bemsrkning (Hist. Dan. 1. XII p. 610): ^Joter cœteros qui 
ConstantÎDopolitanœ urbis stipendia merentur (anno 1098), 
Danic» vocis bomines primuio mililiœ graduai obtinent, eorum- 
que custodia rex salutem suam vallare consuevit.'* Angaaende 
den her omhandiede Runeindskrift yltrer ban sig, p. 73, saa- 
ledes: ^^Je Gnirai par observer que les Varanges, qui en- 
touroient toujours l'empereur dans le fort de la mêlée, ser- 
voient ordinairement sur terre, mais quelquefois aussi sur 
mer, et dans les galères impériales: et l'on en détachoit sou- 
vent une partie pour les différentes expéditions, pour les 
sièges^ et pour le service des provinces. C'est peut-être 
dans une de ces occasions que le commandant des Varanges 
aura pu s'amuser à tracer ces caractères runiques; ou bien 
lorsqu'il étoit occupé à garder le trésor impérial, ou les clefs, 
soit d'Athènes, soit d'une autre ville d'où ces lions peuvent 
avoir été transportés au port Pirée. Etoit-ce pour perpétuer 
le souvenir de la prise de celte ville par un empereur, ou 
du séjour qu'il y auroit fait, ou d'une victoire qu'il auroit 
remportée dans les environs, ou d'un exploit, du passage, de 
la nomination, ou de la mort de quelque prince du Nord, ou 
d'un commandant varange, ou de la découverte et du don de 
ce monument?" 

Betrœffende Nordens Oldsprog havde saaledes Villoison 
dannetsig samme Ânskuelse, som navnligen Islœnderne og vor 
store Sproggransker Rask paa en saa évident Maade gjorde 
almeengjeldende, og om Indskriflen paa den pirœiske Marmor- 
leve yttrer han sig, ligesom Âkerblad, meget sindrig uden at 
bave noget Kjendskab til dens Indhold. 

Professor Schlegel fra Jena, som ledsagede den berômte 
Madame Staël Holstein paa hendes Reise til Italien, var i 
Turin henimod Midten af December Maaned 1804, og ba^ 
meddelte da den italienske Arcbaeolog og Historieskriver Luigi 



90 DEN PlRiflISKE RUNEINOSKRIFTS HISTORIB. 

Bossi, som deDgang opholdl sig der > , Âkerbtads i Paris nyiig 
udkomne AfhaDdling. Angaacnde denne skrer Bossi faa Dage 
efter et Brer til Professer Schlegel, dat. Turio den 23deDe- 
cember 1804, hvilket var, som ban selv udtrykker sig, et 
Hastvaerksarbeide og jkke bestemt til Udgivelse. Âkerblad var 
i sin Afbandling uheldigviis kommen til ai sige: ^^at man ikke 
maalte fortryde paa ai de italienske Lœrde ikke havde an- 
maerket lodskriflerne paa Leven : hvad der ei er latin eller grœsk 
er dem for det meste ubekjendt eller uvigligt." 1 sit Brev frem- 
hsver Bossi det efter bans Anskuelse ugrundede i denoe Tttring og 
seger at godtgjore, at det ikke forboldt sig saa, ved at naevoe 
fortrinligc Vœrker af ItalieDere, der bebandie iËmner, som 
ikke benbere under latinsk og grœsk Pbilologie. Flere Italienere, 
som interesserede sig for deres Lands literaire Mre^ opfordrede 
Bossi til at udgive Brevet, bvortil ban da fôiede tre Plancher 
til Oplysning om Runerne og de foregivne Runeiodskrifter i 
Venedig og en Beskriveise af disse Plancber i en Tillaegs- 
note. Det felgende Aar udkom dette lille Skriil: ^^Lettre de 
M. Louis Bossi, de Milan, sur deux inscriptions prétendues 
runiques trouvées à Venise, avec des observations sur les 
runes et trois gravures. Turin 1805, in 8^." 

Bossi kom til en anden Overbeviisning end Akerblad og 
Villoison. I Turin bavde ban ikke Adgang til Vaerker, bvori 
ban kunde sage fuldstœndigere Oplysning, og ban benyttede 
alêne Afbildninger foran i Henselii synopsis univers® pbilo- 



1. Luigi Bossi var en af de fnigtbareste Forfattere i ftalien i 
flere Fag, navnlig i ArchjBologie og Historié. Blandt hans Vserker 
naevnes fortrinsviis hans Undersegelser over Christopher Columbus 
(Milano 1818) og Istoria d'Italia (19 vol., Milano 1819*23). I sit 
tidligere udgivne Skrift: ^^Spiegazione d'una raccoUa di gemme in- 
cise ec»" taler han tom. 1 p. 67 om Runerne og deres Overeens- 
stemmelse med de etrusciske Bogstaver. Foruden talrige Afhandlin- 
«ger, som han i 1814-18<i9 foredrog i Instimtet, og mange Artikler i 
Biblioieca Italiana har han skrevet 80 stdrre og mindre Vjerker. 



DEN PIRiEISKB RUNEINDSKRIFTS HISTORIE. 91 

logiae, Norimberg» 1741, 8^, ogfremdrog deraf, pL II d® l-2y 
de der saakaldte ^f^Vende-Runer salmungenses^^ og Runer fra 
Rogstad i Helsingland. Om disse to Slags Gbaracterer siger hao : 
^Jls ont Tair d'appartenir à deux langues différentes, et il 
s'en faut de beaucoup que ce soit le même alphabet, puisque 
les runes d'Helsingîand marchent de la gauche à la droile, 
comme c'est la coutume des nations européennes; et les 
runes plus anciennes, les vende-rtmer marchent de la droite 
à la gauche, comme l'écriture des Juifs et d'autres peuples 
de l'Orient." Som man bemœrker, bar han ikke fattet de 
saakaldte Helsingeruners eller stavlese Runers Beskaffenhed, 
heller ikke den anden Arts Forhold, uagtet han leverer, pi. Il 
n^ 1, en Afbildning af denne Runesteen og af dens i et krum- 
bôiet med Hoved og Haie forsynet Slangebaand anbragte Ind- 
skrift. Det er denne temmelig ucorrecte Indskrifl afSalmunge 
âng, Finstads âgor, Skederyds socken i Upland (B 244), som 
her, besjnderligt nok, er bleven Représentant for de œldste 
Runer î Norden; den er at laese ^ov<jTQoq)îjdov og ikke fra 
boire til venstre og er af det almindelige Slags med Und- 
tagelse af at dens Skjodeslesheder gjor den noget vanskelig 
at forkiare. Med disse (^œldste Runer'' forekommer det ham 
vel at Gharactererne paa Leven bave nogen Lighed, men han fin- 
der dog en langt storre mellem disse og det etrusciske 
Alphabet, saaiedes som det er restitueret og meddeclt afLanzi 
i hans Essai sur la langue étrusque. Paa Âkerblads Afbild- 
ning, thi det er alêne den \ian felger og gjengiver, og ikke 
nogen ny, finder han adskillige Gbaracterer, som aldeles eller 
temmelig ligne de gamie etrusciske, saasom I h 1 l> 'I' i^ D 
T h M f K* Dernaest yttrer han: (^M. Akerblad convient 
que les caractères des inscriptions sont à la vérité en grande 
partie effacés; si on entreprenait de les restituer ou les re- 
pristiner d'après la connaissance que nous avons des carac- 
tères étrusques, on parviendrait peut-être à recouvrer les in- 



92 DEN PIRiCISKB RONBINOSKRIFTS HISTORIE. 

scriptions dans toute leur intégrité. Je suis d'autant plus 
fondé à avancer cela, que Ton observe dans les inscriptions 
du lion de Venise une longue suite de lignes droites perpen- 
diculaires, qu'on ne trouverait jamais à expliquer par quelque 
sorte de runes que ce fût, et bien moins par les runes 
salmungerues: qu'on pourrait cependant considérer comme 
autant d'éléments de caractères étrusques, et qu'on reconnaî- 
trait peut-être pour autant de caractères tout formés de cette 
langue, en y ajoutant ce qui a été effacé ou emporté par le 
temps. • — Il ne serait donc pas étrange qu'on eût pris une in- 
scription étrusque très-ancienne et dégradée pour une espèce 
de runes." . . . ^^M. Akerblad avoue que le fameux antiquaire 
d'Hancarville, qu'il a vu à Padoue en 1799, lui affirma, sans 
hésiter, que les inscriptions dont il s'agit, étaient pélasgiennes.... 
On doit aussi > tenir compte de l'autre observation qu'il a fait 
à ce sujet: que le lion lui avait toujours paru d'un style dif- 
férent du grec. . : . Il est prouvé que les Pélasges de la Grèce 
sont issus des Pélasges qui habitaient au-dessus de Cortone; et 
on peut même le démontrer par quelque passage d'Hérodote. 
C'était donc des véritables Étrusques; ce sont eux peut- 
être, qui ont apporté ,de l'Italie dans la Grèce des arts que 
les Tyrrhéniens possédaient avant les Grecs. Ils peuvent y 
avoir apporté des connaissances, une langue, des dialects, des 
caractères. ... Il ne serait donc pas étrange de trouver 
au centre de la Grèce des monuments et des inscriptions 
étrusques ou pélasgiennes; de-là la ressemblance de quel- 
que inscription grecque avec des monuments étrusques, de-là 
la forme de quelque lettre tout-à-fait pareille dans les deui 
langues; de-là la probabilité assez fondée, que les prétendues 
inscriptions runiques soient plutôt des inscriptions étrusques 

ou pélasgiennes On n'a qu'à considérer ce lion, que 

j'ai vu mille fois sans me douter qu'il y eût une inscription 
ancienne sur ses flancs, pour se convaincre que ce n'est pas 
du beau style de la Grèce; que ce n'est pas un ouvrage de 



DEN PIRiEISRE RUNEINOSKRIPTS HISTORIE. 93 

ses beaux jours. Ce qui le démontre snr-tout. ce sont ses 
côtés ou ses flancs aplatis, et une sorte de roideur qui tient 
plutôt de rétrusque que du grec." 

((M. Akerblad se trompe peut-être aussi, lorsqu'il nous 
dit avec confiance, que les caractères qu'il appelle runiques, 
sont^ cT après toutes les apparences^ plus modernes que le 
Hon. Je suis fondé à révoquer en doute ce fait même qu'il 
assure avec tant de confiance. Les caractères, quelle que soit 
la langue à laquelle ils appartiennent, par leur forme, par 
leur figure, par la façon dont ils sont écrits, remontent à 
la plus haute antiquité, et ils ne peuvent pas être censés gravés 
dans une époque postérieure à celle des Antonins. D'ailleurs, 
comment pourrait-on justifier leur dégradation qui les a effa- 
cés en partie, et qui . est supérieure même à celle qu'ont 
souffert les parties les plus fines et les plus saillantes du mo- 
nument? Il est naturel de croire que, si ces inscriptions 
sont pélasgienneSf le lion aussi est d'une date antérieure à 
l'époque des beaux-arts chez les Grecs; et si l'on devait 
supposer que le lion et les inscriptions ne fussent pas de la 
même date, il faudrait plutôt imaginer que les inscriptions 
fussent plus anciennes, et qu'elles eussent été appliquées à 
quelque monument des Pélasges très ancien, que des Grecs 

plus modernes ont transformé dans un lion Le port où 

existait ce lion, s'appelait Port Dragon; peut-être anciennement 
le monument avait-il la forme d'un dragon, sujet assez fami- 
lier aux Étrusques, que depuis on a changé en lion. . . 

Puisque on ne peut attribuer avec fondement ces inscriptions 
aux Yaranges; puisque les caractères de ces inscriptions 
s'approchent autant de quelques runes que des caractères 
étrusques, et peuvent même être adjugés, par leur réintégra- 
tion, à l'alphabet étrusque; puisqu'il est certain que les Pé- 
lasges du fond de TÉtrurie se sont rendus dans la Grèce, et 
qu'ils y ont apporté leurs arts, leurs caractères et leurs usa- 
ges; puisque le lion même n'a pas l'air d'avoir été fait par 



94 DBN PIRiBISKB R1TNBINDSKRIFT8 HlftTORIB. 

des Grecs, et que probablement il a été fait eo Grèce par 
des Pélasges; il me sera permis de mettre en doute sd ces 
inscriptions soient runiques, ou si elles soient véritablement 
étrusques ou pélasgiennes (ce qui reviendrait au même) sui- 
vant l'opinion de M. d'Hancarville; on sera même tenté 
d'embrasser par préférence cette dernière supposition, parce 
qu'elle nous délivre à l'instant de toutes les difficultés que 
nous présenterait la supposition de l'existence d*une inscrip- 
tion runique ancienne au milieu de la Grèce." 

I en ((Note additionelle et explication des gravures'', 
hvortil han bar benyttet flere Hjelpemidler og taget sig laengere 
Tid, meddeler Bossi yderligere Oplysninger, hvoraf man kan 
skjônne, hvorledes han bar opfattet Forboldene. Da Âkerblad 
ikke havde befattet sig med at dechifrere Gharactererne paa 
Loven, havde han bélier ikke forsegt derpaa; ban vilde imid- 
lertid ikke undslaae sig for at gjôre et Forsog paa at fortolke 
Indskriften efter det etrusciske Alphabet, naar han ferst havde 
faaet en nôiagtig Copie af aile de Bogstavtraek, som man blev 
i Stand til at skjelne og optegne. Der er intet bekjendt om 
at Bossi bar udfert dette Forsag. > 

1. Bossi ansliller derefter, besynderligt noky en Sammenllgning 
mellera Helsingerunerne og de chinesiske Skrifttegn og antager at 
hine smaae Trsk netop ère de Eiementer, hvoraf de cbinesiske Skrift- 
tegn ère sammensatte. Efter Olafsons og Paolsons Reise i Island 
fôier han til de evrige Afbildninger Indskrifterne paa Kjartan Olaf- 
sons og Ssmunds Ligstene og i Bjarnarhellir. ^Den Fortolkning", 
siger ban, ^som man er falden paa at give disse Indskrifter, henferer 
dem til det lOde Aarhundrede, medens de dog ère langt sldre og 
Dsrme sig maaskee Salmungerunernes Tidsalder.** „Det er forander- 
ligt at see at den sidste Rune i den ferste af disse Indskrifter** (han 
mener den til Kjartans Navn fdiede Binderane, som betyder Olafsson) 
„har en fuldkommen Lighed med et chinesisk Skrifttegn." Han vil 
endnu berigtige en og anden af saadanne Forfattere flygtig henkastet 
Idée, der uden grundigt Studium hâve tait derom, og han forkiarcr 
nu, idet han anferer Worms og fleres afvigende Meninger, at disse 



DEN PIRiEISKB RUNEINDSKRIFTS HISTORIE. 



95 



DeD af Bossi med saa megen Fynd iidtalte Aoskiielse 
vandt sikkert i det sydiige Europà, hvor man kun kjendte 
lidet til Dordisk Runeskrift^ de flestes Bifald og Tiltraedelsç; 
dog segte, saavidt vides, ikke Bossi, som levede til }835, og 
i lang Tid heller ikke andre at skaffe sig bedre ÂfbildDing 
af Indskriften paa Leven. 

El Forseg paa at dechifrere som OIdgrœsk et enkelt Sted 
af Indskriften, gjordes af Philologen Rink> ; det er rimeligviis 
Runerne i den nederste Bôining paa venstre Forbeen og op- 
efter denne Gonjectur med Afbenyttelse af Akerblads Teg- 
oing skalgjelde; han faaer derudaf Ordene A8ËNE '1ER og 
oogte Spor af Ordet AEÎ2N, som han udlaegger ^^den Athen 
helligede Love". 

Der var i den Tid en dansk Antiquar, M. F. Arendt fra 
Altona, som paa sin Fod havde gjennemreist en stor Deel af 
Europa issr for at opsege palasographiske Mindesmaerker til 
Undersegelse og Copiering og ^^som forstod mesterligen at 
opfatte Gharacteren af en gammel Indskrift". Fra 1798 havde 



oprindelige og JBJdste Raner, som ligne de etrusciske Characterer, 
HelsÎDgerunerne nemllg og isaer de af ham bensvnte Salmungeruner, ère 
meget garnie og gaae langt forud for de Sprogs Indferelse i Norden, 
af hvilke Bog-Literatar er bevaret, at de upaatvivlelig ikke vare Isn- 
gère i Brug i det 4de Aarhandrede, og at man i ait Fald er sikker paa 
at der ikke trsifes noget Spor af dem uden i de sldste Gravhôie. 
De her meddeelte Uddrag vise, hvorledes det forholder sig medBossis 
Kjendskab til den nordiske Ronographie. 

1. Formodentlig W. F. Rink, af bvem et philologisk Skrift i 
1819 ndgaves i Venedig. Hans Forklaring gjengiver Jeg efter ^Yier 
Tage in Venedig von Anton Quadri, Venedig 1838, p. 110, og veed 
ikke, hvor den ellers findes. Den omtales ikke i en Artikel af A. 
Mostoxidis i det grsske Tidsskrift i^ Aiyivai'a 1831 p. 123-129: 
Ilept tSv Svo XéovTav, tôv eiç «tJv êtdoSov tov vavfi^yetov t^ç Bb- 
variaç, y.ai ctepi aXXov nvœv fivi^etav o^ioeiSàv, hvori alêne gives 
en kortfaitet Meddelelse om Akerblads og Bossis Nolicer cm Indskriften. 



9*6 



DBN PIRiEISKB RUNBINDSKRIFIS HISTORIE. 



hao foreUget antiquarîske FodyaodriDger i Norge, Sverrig og 
Daomark og isaer befattet sig med RuDeindskrifters Studium 
og Dechifreriog. Fra 1807 opholdt hao sig i lœngere Tid i 
Frankrig, og Brôodsted har fortalt, at hao i 1809 engang var i en 
Soirée hos en Lâerd i Paris, der en vis Aften om Ugeo 
pleiede at see Yidenskabsdyrkere hos sig; det var nemligAr- 
cbaeologen Millin, hvcm hao ofle besegte. MaD kom da paa Taie 
om Indskriflen paa Marmorleven i Veoedig og anferte at nogle 
barde antaget Cbaractereroe for nordiske Runer. Derom 
yttrede Arendt Tvivl, og man kunde ikke koiome til Sam- 
stemning. Arendt, som gjerne for antiquarisk GraDskning 
satte aile Livets Hensyn og Bekvemmeligbeder tilside, log 
strax sin Hat og begav sig sainme Aften fra Paris paa Veien, 
vandrende som saedvanlig paa sin Fod, til Venedig, hvor ban 
besaae og med den stôrsle Ombu betragtede Marmorlaveos 
Sider. Ëftcr nogen Tids Forleb og den lange Fodvaod- 
ring tilbage til Paris, indfandt ban sig atter den saedvanlige 
Aften i Ugen bos den samme Laerde i den samme Kreds af 
Videnskabsmaend og sagde, i det ban traadte ind: ^^Jo, det 
er fuldkommen rigtigt, det er nordiske Runer, men de ère 
saa udslidte, at ingen er i Stand til at lœse dem." Àrendt, 
som dede i 1823 paa en Vandring to Miil fra Yenedig, bar 
sikkert oflere betragtet disse Gbaracterer og forsegt at copiere 
dem ; men i bans i Kjebenbavn efterladte Samling, som navn- 
ligen indebolder Copier af mange forskjellige Runeindskrifter, 
findes intet desangaaehde. Fiun Magnusen bar benyttet mange 
af bans Copier i sit Runevaerk, bvor ban p. 468 kalder bam 
j^den udmœrket runekyndige og som Tegner sœrdeles nôiag- 
tige Oldgransker". Har ban, som rimeligt er, taget Copie af 
de Runer, som ban bar kunnet see eller skimte paa Leveo, 
maa bans Copie anlages at vaere gaaet tabt med andre 
lignende Optegnelser. 



DBN PIRiEISKB RUNEIUDSKRIFTS HISTORIK. 97 

ËD ogsaa af den oldoordiske Lileralur, ligesom af Mid- 
delalderens tydske, fortjent Lsrd, F. H. vod der Hagen, som 
i 1816 tog selve Laven og Indskriften i Ôiesyn, yttrer sîg 
derom saaiedes ^ : ^^Das merkwiirdigste (in Venedig) waren 
mir zYfei riesenmâssîge Lôwen, welche den Ëingang (zum 
Arseoal) bewachen und \^irklich Ëhrfurcht gebieten ; der eine 
liegt, der andre steht auf den Vorderbeinen; und dieser letzte 
hat an jeder Seite eine InschriA, iiber die mancherlei ge- 
stritten worden, die ich aber unversichtlich fur runisch halte, 
obgleich fast nur noch einzelne Buchstaben zu erkennen sind, 
nachdem das edle Thier den Franzosen sichtbar zur Ziel- 
scheibe gedient hat : wie einst das Riesenpferd des Leonardo da 
Vinci. Scbon die Anlage der beiden Inschriflen, z^^iscben zwei 
Linien, wie ein schlangenartig verschlungenes Band, bésonders 
der rechten, mit einem Schlangenkopf , ist ganz wie auf den 
altnordischen Runensteinen , und die Buchstaben sinà Sttick fiir 
StUck zunâchst die runischen, und' nicht die, freilich verwandten, 
pelasgischen oder âltesten griechischen, woflir die Italiâner sie an- 
sehen. Der Lôwe selber, aus einem griechischenMarmorblock, ist 
offenbar ein Werk der ausgebildeten griechischen Runst und hat 
durchaus keine Spur hetrurisch-pelasgischen AUerthums. Ver- 
muthlich riihren die Inschriften von den Vâringern her . . .. , deren 
Wanderung oder Tod in Griechenland auch haufig auf den Ru- 
nensteinen daheim vorkommt. Es ist also auch wol eine Grab- 
schrift, deren Stelle vielleicht noch mit dem Lôwen im nor- 



1. ^(Briefe in die Heimat aus Deutschiand, der Schweiz und 
Italien^ 2 B. Breslau 1818 p. 141-43; v. d. Hagen omtaler ber ^to 
Dôiagtige Tegninger af Leven og Indskriften, som han havde mod- 
taget af Vennehaand og agtede ved Leilighed at meddele." Paa min 
Forespôrgsel til ham desangaaende , svarede han, at han havde faaet 
dem i 1818 men ikke udgivet dem, og han sendte mig dem til At- 
benyttelse, om de dertil skulde egne sig. Dette var imidiertid ikke 
Tilfeldet, da jeg fandt dem at vsre ikke originale Tegninger men 
alene Copie af Âkerblads i Magasin encyclopédique meddelte. 

7 



98 DBN PIRiBISKB RUNEIND8KRIPT8 HISTORIE. 

dischen Wappeo zusaoïmenhâDgt; so wie die Venediger die- 
sen griechischen LôweQ fUr ihren Markus-Lôwen nahmen." 

Det er vistook ôiensynligt at nogle af Beskadigelserne paa 
iDdskriflen hidrare fra Gevaerskud, der hâve prellet af mod 
Marmoret, men disse Beskadigelser ère aeldre end de Frao- 
skes Occupation af Yenedig, hvortil her sigtes; med Skygger 
antydede sees de allerede paa Âkerblads Tegninger, som ud- 
fertes i det sildigste 1799, og det er det han udtrykker ved 
at sige ^^att runorne âro till en del utpl&nade'\ Heller ikke 
er det troligt at det skulde vœre skeet under Occupationeo 
1797; thi da vilde Âkerblad hâve bemsrket, at detvar ganske 
nye Beskadigelser og ikke hâve undladt at anfere, hvorfra de 
hidrerte. 

Faa Aar efler udgav Wilhelni G. Grimm sitSkrift ^^Uber 
deutsche Runen". Gôttingen 1812, in 12». § 22 (p. 209- 
214) i denne indboldsrige Bog omhandler ^^Runen auf dem 
Lôwen zu Venedig^', og tab. V vedfôier han en Copie af 
Âkerblads Tegninger af Indskrifterne i samme Stôrrelse, som 
denne meddelte dem. Om disse Indskrifler udtrykker han sig 
saaledes: ^^Runen sind es ohne allen Zweifel, nur wer dièse 
nicht kennt, kann sie fUr altgriechiscbe Buchstaben halten. Fiir 
Runen bat sie auch neuerdings v. d. Hagen erkannt. Die 
Schiangenwindungen , welche den Runensteinen eigenthiimlich 
und jenen im Norden vollkommen âbnlich sind, iiberzeugeD 
ebenfalls davon. . . . Durch ein misgûnstiges Scbicksal ist die 
grosste Zabi der Runen ausgekratzt und unieserlich, demnach 
aile Hoffnung vergeblicb, etwas mehr aïs Vermuthungen ûber 
einzelne Worte herauszubringen. . . . Auf die Frage, wie dièse 
Runeninschrift nach Athen gekommen sei? ist nicht schwer 
zu antworlen. Hocbst wahrscheinlich riihrt sie von einem 
Nordlânder, der sie in Alhen auf dem Lowen seibst mag ein- 
gegraben haben, vermuthlich im 12ten oder 13ten Jahrhun- 
dert." Paa den unoiagtige Afbildning gjenkjender Grimm to 
lydske Runer M og k, som dog ikke findes saaledes paa 



DEH PiRiEISKB RUNEINDSKRIFTS HISTORIE. 99 

Originalen; og i det hele er deone Copie ikke af deo Be- 
skafifenhed, at DOgeo rimelig Gisning derefter kan udledes. 

Indtîl 1830 gjordes der, saavidt mig bekjendt, intet For-^ 
sag paa at tilveiebringe en oy og bedre AfbildQing af Ind- 
skriflen. I det af Ludvig Schorn i Tiibiogen udgivne RuDst- 
blatt, for 1833, n*" 57 p. 227-28 optoges en Artikel ^^Die 
Runen an dem Lô^^en vor dem Arsenal zu Venedîg" af ^^en 
ung, duelig og omhyggelig Kunstner'^, som Udgiveren kalder 
ham, der underskriver sig H. G...dt. Til denne Meddelelse 
er foiet en lithographeret Afbildning af Leven, seet fra h5ire 
Side, og i storre Maalestok af Indskriflen, seet fra begge Si- 
der. Den Opmaerksomhed, Indskriflen havde vakt, og Betrag- 
ning af det mangelfulde i Âkerblads Tegning, som den ene 
efter den anden havde copieret, uagtet denne udtrykkelig havde 
erkiaeret, at den kun var en flygtig Skizze, foranledigede den 
tydske Runstner til under et Ophold i Venedig, formodentlig 
omirent 1830, at gjôre Forseg paa at tilveiebringe en bedre 
Tegning. Om Leven yttrer han sig saaiedes: ^^Er ist aus 
pentelischem Marmor, und da die Marmorbriiche des Berges 
Hymettus erst zu den Zeiten des Pericles aufgefunden wur- 
den ^ , 80 kann solches als Beieg der Behauptungen dienen, dass 

1. De tvendeBjerge i Altica, Pentelicus, der fra Parnes strask- 
ker sig mod Osl til det eubœiske Hav, og Hymettus sydost for Athen, 
som gaaer i nordosUig Relning, vare allerede i Oldtiden belgeudle af 
deres fortrsffelige Marmorgruber. Forholder det sig, som den tydske 
Runstner aumierker, hvorom jeg ikke kan bave nogen Mening, da jeg 
ikke har Kjendskab lil de forskjellige Marmorsorter, men som ievrigt 
er meget troligt, at Marmoret i Leven er fra det nsriiggende fijerg 
Hymettus 9 og Marmorbrudeue der ferst opdagedes og benyttedes i 
Pericles's Tidsalder, er det klart, at Leven ikke, og altsaa bélier ikke 
Indskriften^ kan vsre fra en »Idre Période. Det hôist besynderlige 
Antagende, hvormed Bossi vil stette sin Mening om at Indskriften 
skulde vsre pelasgisk, at Monumeniet, dengang den indhuggedes deri, 
har vsrel en Drage, der siden er omformet til en Levé, falder da 

7* 



100 DBN PIRiEISKE RUNEIND8KRIPTS HISTORIE. 

das Werk aus der besseren griechischen RuDStepoche her- 
stamme, wenigstens keiner friihereD Zeit angehôre, ob zwar 
an einigen Stellen, besonders an den Hinterbeinen , onver- 
keonbare Hârten zu bemerken sind, was einige auf die Yer- 
mulbuog bracbte, das Werk pelasgiscber Runst und die Scbrift 
als gleichzeitig und demselben Volk angehorig zu betrachlen, 
welches lelztere keiner Widerlegung bedarf, da dieselbe bereits 
allgemein als Runenschrifl anerkannt ist." Han tilfôier der- 
naest enkelte Bemœrkninger om Indskriften for at oplyse Teg- 
ningen og Afskriften, paa hvilken han ikke har sparet nogen 
Moie, for at gjore den saa noiagtig som muligt. 

Med megen Omhu samlede Finn Magnusen i sit i 1841 
udgivne Vsrk ^^Runamo og Runerne" mange sjeldne Indskrif- 
ter og fôiede til adskillige af dem vsrdifulde Oplysninger. Den 
i Tubinger Kunstblatt meddelle nye Afbildning af Indskriften 
i Venedig gjengav han lab. X med Bemœrkninger p. 279- 
284. Paa hoire Side iaeser ban det paa Tegningen tydeh'ge 
Ord aP^ii*") ™^Q tilfôier ^^at af det meste evrige i denne 
Afdeling faaer man neppe andet ud end usammenhœngende, 

bort af sig selv aden at der beheves palsographisk Uudersegelse eller 
Billedhaggerskjôn lil al faslde det. NavDet Aodnov er derhos paa en 
rimelig Maade opiysl og skriver sig sikkert ikke fra en meget gam- 
mel Tid, allermindst fra hin Uralder^ det vilde vsre interessaDt, om 
man kunde oplyse, i hvilken Période Haynens sldre Navn er bleven 
ombyttet med dette. 

Leyens Aider vil vanskelig kanne beslemmesj Canova, ligesom 
vor Freund og andre compétente Dommere, har erkjendt den at vxre 
af grssk Àrbeide, og flere KaDStkjeDdere hâve endog tillagt den hôit 
Kunstvsrd. I det ovenfor p. 81-82nsvDteskjônne Vsrkaf 1743, hvor 
ypperlige Afbildninger af begge disse Lever ère oplagne^ uden at der 
dog er taget noget Hensyn til den enes Indskrift, kaldes de ^preziosi 
monamenti, che facean fede deir immortale e sabblime artificio dei 
greci eccellenti scultori". 

Nogle hâve dog^ aagtet de hâve erkjendt Arbeidets Vsrd, troet 
at kunne paavise enkelte Mangler i Udferelseo, og en Kjender, hvis 



DBN PIRiEISKE RUNEINDSKRIFTS RTSTORIB. 101 

formedelsl udsletlede eller halvudslettede Bogstaver ulaeselige 
Ord". Om Indskrîflen paa venstre Side yttrer han sig saa- 
ledes : ^^Den andeo Afdeliog synes udtrykkelig at begynde med 
en heel Raekke af Ord, hvori Skriflen gaaer bagvendt fra 
boire til venstre; dette bar den sidste Aftegner ogsaa bemaer- 
ket; enkelte Runer synes endda at staae paa Hovedet. Hvor 
denne Retning egentlig opberer, seer man ikke formedeist 
den Forstyrrelse af Formerne, som Forvitring eller Udkrads- 
ning bar foraarsaget Dernœst seer man dog tydelig, at Skrif- 
ten igjen gaaer fra venstre til boire". Han forseger vel, 
ligesom W. Grimm, Gisning af enkelte Ord; men da ogsaa 
denne anden Copie, ligesom den ferste, er mangelfuld, bar 
Gisningen ikke kunnet lede til et rigtigt Résultat Med saadan 
Âfbildning som Grundlag kunde naturligviis den fortrsffelige 
nordiske Runolog ikke bringe det videre i Fortolkning, end 
bans tydske Forgaenger bavde bragt det ved at benytte den 
ferste Afbildning; Ordet (air paa boire Side bavde denne 
anet, bin laest. Afbildningen af den eVrige Indskrifl kunde 
vistnok ikke foranledige nogen rigtig Gisning og end mindre 
nogen rigtig Lssning. Om Indskriftens Tidsalder yttrer ban, 

Stemme bar Betydning, har sammenlignet den pineiske Lave med de 
tvende Lever paa den efter dem bensvnte Leveporl i Mycen»^ der 
forskrive sig fra Grffikenlands tidiige mythiske Aider. Man kunde 
derved hen vises til en Tid, der gik foran eller falgte efter den grœske 
Billedhuggerkunsts mesl blomstreude Epoche. AtPausanias ikke om- 
taler Leven i Pirsus forekommer mig dog ikke at vsre tilstrskkelig 
Grund til at henfere den til en yngre Tidsalder end bans. Medens 
Alcamenes og Agoracritus og deres Jevnlige udferte Mestervœrker for 
Parthenon og de evrige Templer i Attica, kau roeget vel, dengang i 
Begyndelsen af den peloponnesiske Krig kunstige Brende indrettedes 
i Pirseus, en mindre udmsrket Knnstner bave udfert den Kildevog- 
ter, der anbragtes ved Byens Hovedbrend, det Monument, som, da 
Byen efter mange Aarhundredes Forleb gik tilgrunde, frelstes fra Ode- 
laeggelsen og som Kjendemsrke paa dens Herlighed i flremfarne Tider 
anvistes Plads ved Skibsbroen og senere gavHavnen sit nyeNavn. 



102 DBlf PIIJEIBKS RUNBIIIDSKRIFTS HISTORIE. 

p. 334: ((Fra det e]le?te eller det nsstforegaaende Aarhun- 
drede er rimeligriis den pirsiske Marmorleves Indskrift, som 
efter al Sandaynlighed er sldre end ChrisCendommeDS Ind- 
ferelse i Norden, i hvilken den stukne Rune 4 (i en noget 
afrandet Forai) tydelig forekommer." 

Om et seoere Forseg paa Dechifrering, der upaatvivlelig 
har grundet sig paa en ny efter selve Originalen tageo Copie 
af Runerae, som dog ikke er meddeelt, opiyses man af en 
Artikel i Gazetta privilegiala dî Venezia 1844 Dq 52, under 
Rubriken Critica: ^^Sopra le due iscrizioni curiosissime del 
gran lione a sinistra della porta J. e. R. Arsenale". Som 
Forfatter Dsvnes (^R. Kopiscb in Breslavia".i Om Indskrif- 
tens Ophav yttrer han omirent samme Anskuelse som Âker- 
blad og flere: ^^Ora sapiamo che sin dal secolo X, vi è stato 
un grandissimo commercio, tra' lidi del mare Baltico e la corte 
di Constantinopoli sicche molti soldati di que' paesi furono 
presi al servigio di questo împero ed impiegati a varie cariche 
militari, sotto il nome di Vareghi o Varanghi. Non sarrebbe 
possibile che uno di questi capitani fosse stato, per un tempo, 

1. Under mit Ophold iVenedig i 1854 forespurgte jeg mig paa 
Marcas-Bibliotbeket, om der skulde findes en og anden Notice om 
disse Indskrifler, der ikke tidligere var mig bekjeDdL Bibliothecaren, 
Sgr. Giaseppe ValentinelU, gjorde mig da opmsrksom paa den her 
ommeldte i en adenfor Venedig lidet bekjendt Gazetta. Forfattereo 
nasvDes R. Kopisch, men maa rimeligviis vasre August Kopiscb fra 
fireslaa^ Maler og Digter, som opholdt sig lang Tid i Italien, og 
naYDligen flere Aar i Neapel studerede Folkelivet og Folkepoesien, 
bvor han ogsaa som fortrinlig SvOmmer var saa heldig at opdage og 
afbilde den yerdensberOmte blaa Grotte (grotta azarra). Han reiste 
igjen tilbage til Tydskland i 1828, opholdt sig derefter mest i Berlin 
og gjorde sig isœr bekjendt ved sine ^Gedichte" (Berlin 1836) og sin 
Udgave af iulienske Folkesange under Titel Agnuni (Berlin 1837). 
Formodentlig har han i Venedig afbildet Runerne paa Leven og efter 
sin Tilbagekomst til Tydskland forsegt deres Fortolkning^ enMedde- 
lelse derom er da bleven optagen i Gazetta di Venezia. 



DEN PIRiGlSKE RUNEINDSKRIFTS HISTORIE. 103 

governatore di Atene e vi avesse fatto incidere le nostre 
runne, perché ogoi cosa ci porta a credere che abbiamo 
avaDtiDoi uq monumento pubblico e doq privato". HansFor- 
seg til en Fortolknîng af enkelte Dele af Indskriflen egner 
sig tîl at meddeles ogsaa her: ^^Sul lato destro del lione non 
soDO più leggibili che due sole parole: (J>isar, pair" = 
questo, eglino. Sul lato sinistro l'iscrizioDe ë divisa in due 
parti differenti, una che scende e risale la gamba, Paîtra che 
trépassa la pancia. La prima leggesi come segue: ^Jitorais 

r . . . . salioDoapisi |>iv « . . . . runarat ha . . * iarutai" : 

di cui non oserei spiegare che la parola: ^Jion" — leone è 

^^runar" — rune. La parte seconda leggesi: (^tUsvartiat 

a]>um allaua aflarin". La parola prima potrebbe contenere il 
nome del nostro governatore, che in italiano sonerebbe: Spada 
di aiuto. 11 resto mi è stato inintelligibile fiiori délia parola: 
^^aflar" — dopo, in memoria." Kopisch har saaledes paa 
boire Side Isst to Ord upaatvivlelig rigtigt og paa yenstre 
Side Tel enkelte Runer men ikke noget heelt Ord.^ 

Ovenfor har jeg allerede omtalt det i Paris 1854 ud- 
komne fortraeffelige Vœrk af Grev de Laborde: ^^Athënes aux 
XV®, XVI® et XVIIe siècles." De herlige Mindesmœrker fra 
Athens Oldtid oplyses her ved Afbildninger, Beskrivelser og 
bistoriske Noticer, som give dette Arbeide et hôit Vœrd for 



1. Denne Meddelelse 1 en sldre Aargang af Gazetta di Venezia 
var tidligere kun lidet bekjendt men dog nu ogsaa ommeldt af Grev de 
Laborde. I de forskjellige nyere Beskrivelser afVenedig og Guide di 
Venezia findes ievrigt et kort Referai af de asidre Forfatteres Menin- 
ger om disse Jnscrizioni Runiche o Pelasgie''^ ligeledes i ,^Breve 
Storia deir Arsenale, note e cenne sulle forze militari^ marittime e 
terrestri délia republica di Venezia, di Giovanni Casoni, Venezia 1847, 
p. 64-65 (estratte dell opéra: Venezia e le sue lagune I p. 144-145)3 
see ogsaa samme Forfatters Guida per TArsenale di Venezia 1829 
p. 4-7. 



104 DBlf PIBiBISKB BUKBIN08KBIFTS HISTORIB. 

den graeske Arcbsolog. Marmorleven fra Pirœeus har ogsaa 
faaet sin ÀDdeel i Forfatterens Opmftrksomhed og omhyggelige 
Behandling. Han har beCragtet med hôi Interesse de paa dens 
Sider indhugne garnie Skriftlrsk, og han er tilbôielig til al 
antage disse snarere for oidgrsske eller oldasiatiske Charac- 
terer end for nordiske Runer, skjont han ikke drister sig til 
at hâve nogen afgjôrende Mening derom. Alêne for at saette 
compétente Lssere istand til at danne sig et Begreb om disse 
ssregne Gharacterers Beskaffenhed, har han efter en Gibsaf- 
stebning leveret en s«rdeles vellykket xylographeret Afbildning 
i temmelig stor Maalestok af et lille Parti af Indskriften paa 
▼enstre Side henimod Slutningen. I Beskrivelsen oyer Ind- 
skriftens Enkeltheder vil jeg nsrmere omtale denne Afbildning, 
som omfatter otte Runer. Han giver et kort Referai om Ind- 
skriftens Opdagelse og de lidiigere Fors^g paa at laese den; 
dog har han ikke kjendl Finn Magnusens Arbeide. Han med- 
deler ogsaa en lille Afbildning af Leven seet fra begge Sider 
med Indskriften derpaa dog blot antydet Hans Bemsrknin- 
(I. c. II 241-251) saavel om Leven som om Indskriften egne 
sig til her at meddeles: 

^fie lion, quoique assis, a près de dix pieds de haut. 
Il offre, par sa belle altitude sévère, par la roideur de sa 
pose, par ses proportions nobles et ses formes vigoureuses, 
par l'ensemble du style et du caractère, de grandes ressem- 
blances avec les lions de la porle de Mycènes. Il a été, avant 
son enlèvement, pour les marins et pour tous les voyageurs 
un objet de curiosité. Anne Akerhjelm nous raconte que sa 
maîtresse, la comtesse de Kœnigsmark, se fait conduire dans 
le port du Pirée pour voir le grand lion." (See det med- 
delte Uddrag af hendes Dagbog ovenfor p. 73-74). 

(Jl était de beaucoup le plus grand et le plus majestueux 
(des trois lions). Quelque matelot fainéant, quelque voyageur 
vaniteux lui a gravé sur la poitrine un nom vulgaire et la 
date de 1458. Gela est sans importance; mais ce qui en a 



DEN PIRiGISKE RUNSIUDSKRIPTS HISTORIE. 105 

davantage, ce sont deux longues inscriptions qui courent sur 
chaque flanc dans le mouyement d'un cordon qui se tord et 
revient sur lui-même. L'inscription du flanc droit est d'un 
plus fort caractère que celle du flanc gauche, mais elles sont 
contemporaines, d'une époque reculée et d'un beau travail. 
On n'a pas encore pu les lire; et le lion du Pirée, flanqué 
de ces deux énigmes, représente assez bien le sphinx de la 
science, un sphinx civilisé, radouci, comme il convient à Ve- 
nise, et plein de grave mansuétude, comme l'indique son ex- 
pression. Non-seulement on n'a pas déchiffré ces longues 
inscriptions, mais on n'est pas d'accord sur la langue à la- 
quelle elles appartiennent; et bien que les uns y lisent des 
runes Scandinaves, que les autres y voient d'anciens caractères 
grecs, la distance entre ces lointaines extrémités de l'Europe 
et ces manières de voir en apparence si opposées disparait 
si on admet qu'un berceau commun a vu naître ces deux 
langues devenues étrangères l'une à l'autre." 

^(En 1833 (1830), un jeune homme, qui signe H. G . . . dt 
a rapporté de Venise et publié dans le Runstblatt de Schorn 
une copie plus exacte, plus complète surtout, que tout ce qui 
avait paru, mais elle est encore trop insuffisante pour offrir 
aux philologues cette base certaine qui encourage leurs ten- 
tatives et leurs efforts. Ainsi s'explique l'abandon où sont 
restées les inscriptions du lion du Pirée. J'espérais faire 
mieux pendant mon séjour à Venise. Je tentai d'estamper 
les deux inscriptions avec du papier mouillé, mais j'échouai 
complètement, tant à cause du peu de profondeur des carac- 
tères, que par suite de la position des inscriptions et de 
l'humidité de la température pendant l'hiver. Je songeai à 
prendre une empreinte en plâtre, mais la mauvaise saison et 
l'absence d'un bon mouleur s'opposèrent encore à ce projet. 
De mes tentatives il m'est resté un estampage incomplet 
Néanmoins, je suis parvenu à en tirer quelque parti, en 
choisissant le passage le plus net. Je l'ai fait graver sur 



106 DBN PIRJSISKB RUNBINDSKRIFTS HISTOBIB. 

bois, non pas pour aider au déchiffremenl des inscriptions 
elles-mêmes, mais pour donoer, dans une copie fidèle et 
irrécusable, le moyen de déterminer la nature de ces carac- 
tères, première condition de toute étude. A vrai dire, ce 
point essentiel ne me parait pas aussi bien établi qu'on le 
pense généralement Dans mon sentiment au moins, tout 
répugne à admettre ces runes venues, on ne sait par quelle 
voie, on ne sait à quelle occasion, du fond du Nord dans 
l'Attique. Si les inscriptions du lion du Pirée avaient été 
tracées en s" amusant^ comme le prétendent Akerblad et Vil- 
loison, comme semble le croire G. C. Grimm, c'est-à-dire j 
grattées en hâte sur le marbre, sans l'aide d'instruments j 
propres à ce travail, par des voyageurs ou des soldats très- 
pressés de laisser une marque quelconque de leur rapide 
passage, j'aurais peut-être moins d'objections; mais ces in- 
scriptions ne portent nulle trace de l'impéritie qu'on a bien 
droit de supposer aux Goths, qui ne savaient pas même 
écrire; aux Varangues, qui n'avaient guère l'habitude de la 
gravure lapidaire et du style monumental; ou aux passants 
venus du Nord pour trafiquer avec la Grèce, et qui n'étaient 
ni des graveurs ni des artistes; elles sont gravées de main 
de maître, par un ouvrier expert en ce genre de travail, et 
suivant les contours gracieux d'un enroulement, œuvre d'art 
Tous les caractères, nettement gravés dans l'origine, se sont 
peu à peu nivelés avec la surface du marbre usée par le 
temps sous l'action des intempéries et le frottement de tous 
les objets qui en ont approché, et cette action destructive est 
bien ancienne, puisqu'elle ne s'est fait nullement sentir sur 
l'inscription de 1458, qui, elle au moins, a toute la physio- 
nomie d'un amusement de passant 

Ces raisons ne sont pas les seules qui m'empêchent 
d'admettre la participation des Goths, des Varangues ou de 
tout autre Nordlâ/nder à ce beau travail d'une date reculée 
et d'une exécution tellement achevée; ce qui ajoute à mon 



DEN PIRJSI8KE RUNEINDSKRIFTS HISTORIE. 107 

opposition instinctive, c'est l'allure générale et l'esprit parti- 
culier de ces caractères, qui me semblent plutôt asiatiques, 
qui me paraissent se rapprocher des inscriptions grecques 
primitives, phéniciennes, sinaïtes que j'ai copiées en Orient, 
et beaucoup moins des inscriptions runiques dont j'ai dessiné 
un si grand nombre en Danemark, dans le Holstein, le Schles- 
yig et quelques parties de l'Allemagne. Je sais bien qu'il y 
a une analogie marquée entre toutes ces écritures, et comme 
un vague souvenir d'une origine commune, mais la parenté 
de l'inscription du lion du Pirée avec les vieux caractères 
grecs me semble la plus rapprochée." 



DEN PIRiEISKE RUNEINDSKRIFTS BESKRIVELSE. 



Da jeg, hvad jeg ikke ferst havde paalaenkt, har fundet 
mig foranlediget til ber at indfere Afbildninger af selve Ind- 
skriften, vil jeg tillige fremstille denne saaiedes som jeg ved 
enkelte Conjecturer har bestraebt mig for at restituere den og 
saaiedes som den vilde bave seet ud under sœdvanlige Forhold. 
Da Begyndelsen af Indskriften paa venstre Side gaaer ovenfra 
nedad Benêt, er nemlig denne Deel for de fleste Runers Yed- 
kommende udfert, som om den gik fra hôire til venstre, hvil- 
ket er en naturlig Falge af den Plads paa det hôie Monu- 
ment, hvorpaa denne Deel af Indskriften er anbragt, og den 
Retning, Runeristeren har givet den, og bar ikke nogen cryp- 
tographisk Grund; i den evrige Deel derimod, som udgjôr 
Fortsœttelsen i det krumboiede Baand, bar Runerne for det 
meste den sœdvanlige Retning fra venstre til hôire. Ogsaa 



108 DBN PIRyBISKE RDNEIND8KRIFT8 BESKRIVBLSB. 

ère Dogle Ruoer sammenbundne eller efter hyppig forekom- 
mende Brug antydede med Tvaermsrker paa de foregaaende 
eller eflerfelgende. ËDhver af disse vil jeg her opiese til de 
(vende eller et enkelt Sted (rende, som de skulle antyde. Til 
nôiere Opiysning vil jeg derbos her meddele Bemœrkninger om 
Ordeneogenkelte afRunecharactererne og, for tydeligere at kunne 
be(egne disse, vedfôie fortlabende Numere afsni(sviis. 

Retningen og Beskaffenbeden af de Bahnd, hvori Indskrif- 
ten er anbragt, er ovenfor angivet og skjonnes bedst ved Be- 
tragtning af Afbildningerne. Runerne ère af noget forskjellig 
Hôide; paa venstre Side er den laengste ikke fulde 2" og 
den korteste If" bôi, og ère de der for det meste temmelig 
svagt indgravede; paa boire Side bave Runerne vœret dybere 
indbugne; Storrelsen varierer mère efler Slangebaandets Brede 
paa de forskjellige Steder, og er den lœngste Rune, |>, her 4^'', 
den korteste fulde 2". Paa nogle Steder ère Skilletegn, x 
eller *^ anvendte mellem Ordene, men paa enkelte Steder 
bave der ingen vaeret, ligesom man ogsaa paa ikke faa nor- 
diske Runestene trsffer i samme Indskrift snart Skilletegn 
snart ingen ; paa andre Steder bave der oiaaskee v«ret Skille- 
tegn, som nu ved Tidens Indvirkning ikke lœnger ère 
kjendelige. 

Det vil vaere bensigtsmsssigt her at forudskikke en Ud- 
sigt over de forskjellige Afbildninger, som jeg har benyttet til 
det udbragte Résultat. 

Den farste Afbildning, som jeg i Beskrivelsen over Ind- 
skriftens Enkeltheder vil benaevne Â, toges, som ovenfor be- 
maerket, af Âkerblad i et af Aarene 1797-1799 og indfertes 
i Skandinavisk Muséum for 1800 og i Millin's Magasin en- 
cyclopédique for 1804. Indskriftens Opdager leverer her 
tvende Afbildninger reducerede til en Trediedeel af dem ban 
bavde ladet udfere efter Originalen : den ene fremstiller Levens 
boire Side med den derpaa anbragte Indskrift, den anden 
giver Loven en face og kan derfor kun fremstille det ene 



DEN PIRiElSKB RUNBINDSUtlPTS BESKRIVELSB. 109 

Baand af Indskrifteo paa det venslre Forbeen ; det andet Baand 
derimod, som er anlaget foreoet med deo Deel, der straekker 
sig henad Levens Side, er saerskilt afbildet udenfor Leven. 
Det er det ferste ufuldkomne Forseg paa en uoder vanskelige 
Forhold tagen Afbildning, om hvilken Akerblad selv siger at 
ban ikke venter den vil kunne tilfredsstille OIdgranskerne. 
Det er den samme Copie, der gjengaves af Luigi Bossi i bans 
i Turin 1804 udgivne Brev om denne Indskrift og senere af 
Wilhelm Grimm i Skriflet ^^Ûber deutsebe Runen"; og den 
er oftere gjengiven nden nogen Forbedring, endog i selve 
Venedig; saaledes seer man disse (^Sigle tracciate sul Leone 
Ateniese", ogsaa i formindsket Maalestok af de selv samme 
ferste Tegninger, i den af Giovanni Gasoni 1829 udgivne 
Guida per l'Arsenale di Yenezia. 

Uagtet Âkerblad udtrykkelig havde opfordret navnligen 
sine nordiske Landsmaend til at sege bedre Afbildninger til- 
veiebragte, skete dog i over tredive Aar intet Skridt i denne 
Retning. Omirent 1830 tog en tydsk Runstner den nye Af- 
bildning, som meddeltes i Tubinger Kunstblatt for 1833 og 
dereflcr i Finn Magnusens 1841 udgivne Runevaerk. Denne 
Afbildning, som jeg efter Tegneren, der kalder sigH. G...dt, 
benaevner G, er vistnok bedre end den ferste, men bar dog 
meget belydelige Mangler, saa at man ved Hjaelp af den 
upaatvivlelig ikke kunde komme stort videre i Fortolkningen. 

Da en yngre dansk OIdgransker, bvis tidiige Hedengang 
vi beklage, J. B. Sorterup, paa en antiquarisk Reise i 1843 
var i Venedig, benyttede jeg Leiligheden til at lade tage Gibs- 
afstebninger af Indskriflen paa Leven, hvilke senere bidsend- 
tes og nu bevares i vort Muséum. Jeg betragtede oftere 
disse Afstebninger, bvis Udseende ikke opvakte noget synder- 
ligt Haab. Ved en Runstner, som havde 0ve1se i at copiere 
Indskrifter, lod jeg dog tage paa forskjellig Maade flere Co- 
pier, hvilke jeg dernsst efter ombyggeligt Ëftersyn og gjen- 
tagen Jevnferelse med Afstebningerne lod forene til een Af- 



110 DBN PIRiEISKB RUHBINDSKRIFTS BESK.RIVBLSB. 

tegoing, som jeg i den her felgende Beskrivelse over Ind- 
skriilens Enkeitheder vil bensvne A. 

Fortrinligst Nytte, navnlig med Hensyn til lodskriften 
paa Levens veostre Side, bar jeg haft af de forskjellige Co- 
pier, min oveoDœvnte Medarbeider i Veoedig Hr. F. de Ber- 
toucb efterhaandeo meddelte mig, grundende sig paa bans ofte 
gjentagne BelragtniDg af Runeroe. Deone ombyggelige Be- 
tragtoing og noiagtige Beskuelse gjentog ban i flere Maaneder 
naesten daglig, oftere flere Gange ooi Dagen, og forsegte den 
under de forskjellige Belysnînger, ogsaa ved Daggry og efter 
Solnedgang, saa at der i den Henseende er gjort ait bvad 
der kunde enskes og mère end der kunde ventes til et saa 
trsttende Hvervs Udferelse. Ligesom jeg mange Gange ved 
afblegede Haandskriflers Lœsning bar bemœrket det beldige 
Résultat af en saadan ofte gjentagen Betragtning, saaiedes 
bavde jeg den Tilfredsstillelse under mit Opbold i Venedig i 
Midten af Juni 1854 ved Autopsie af selve de i Marmoret 
indbugne Runer at bemœrke det beldige Résultat af den Frem- 
gangsmaade jeg bavde tilraadet og foranlediget fulgt som den 
efter Indskriftens BeskafTenbed bensigtsmœssige. De saaiedes 
efterbaanden udferte Copier af Indskriflen paa venstre Side 
betegner jeg med felgende Maerker, og ère de meddelte un- 
der efternsvnte Datumer: Ba, den 5te Februar 1854, Bb, 
den 19de April s. A.; Bc, den 30te Mai s. A.; Bd, den 
16de August s. A., og Be den 23de October 1854. Betraef- 
fende enkelte Parlier og enkelte Characterer meddeltes des- 
uden Opiysninger og Tegninger i saerskilt Brevvexling. Gibs- 
afstebningen var ikke tagen samlet, men i flere Stykker. Ved 
den Afbildning, som udfartes efter den, iagttoges ikke lod- 
skriftbaandets riglige Retning, men den valgtes som var an- 
tydet af Â, uagtet G allerede bar den rigtige, der ferst efter 
laengere fortsat Betragtning af selve Baandet, uden Jevnferelse 
med G, bemsrkedes og gjengaves i Bd og Be. 



DBN PIRiGISKE RUHEINDSKRIFTS BESK.RIVELSE. 111 

Den ovenpaa det venstre Baglaar indhuggede Indskrift, 
som ikke skjônnes at y»re begraendset af Streger, havde 
hverken  eller G bemaerket, og af den toges bélier ikke, da 
den ikke kjendtes i 1843, nogen Gibsafstebning. Af den 
modtoges felgende Copier: Ba, den 5te Februar 1854; Bb, 
den 1 9de Âpril s. A. (begge hôist ufùldkomne) ; Bc, den 30te 
Mai s. A. (kun enkelte Traek); Bd, den Iste August s. A.; 
Be, den 23de October s. A. og Bf, den 29de October 1854. 
Af enkelte Gharacterer, hvis Trœk vanskelig skjelnes, toges 
til yderligere Veiledning, navnligen af dette Parti, ogsaa 
Lakaftryk. 

Af Indskriften paa hôire Side modtog jeg ligeledes efter- 
baanden fra Yenedig felgende Copier: Ba, den 5te Februar 
1854; Bb, den 19de April s. A., Bc, den 30te Mai s. A.; 
Bd, den 29de November s. A. ; Be, dem 27de Februar 1855, 
kun omfattende et Parti, og Bf, den 30te Juni 1855. 

For en Deel af Indskriften ère fremdeles flere under for- 
skjellig tildeels meget beldig Belysning tagne Photographier 
komne til vssentlig Nytte i Forbindelse og ved gjentaget Sam- 
menhold med de evrige Afbildninger. Ferst modtog jeg tvende 
saerdeles heldige af hele Laven seet fra begge Sider, af hen- 
ved 16 Tommers Hôide, med Indskrifterne kjendelige, skjônt 
vistnok den stôrste Deel af Trskkene yderst svage, adskillige 
af Runerne dog, isaer paa hôire Side (i ^ til ^^s Stôrrelse) 
fuldkommen tydelige, ligesom ogsaa Slangesnoningens Retning 
er kjendelig og Ziraten ved dens Begyndelse. Paa den venstre 
Side, hvor Runerne ère mindre og svagere fremtraedende, 
skimtes dog Baandets Retning og enkelte Runer af \ Tommes 
Hôide paa dette Billede. Disse to benaevner jeg ber $a. 

Foruden disse fik jeg af venstre Sides Indskrift 5 sœr- 
skilte Photographier, der ère tagne i langt stôrre Maalestok 
i forskjellig Retning og under forskjellig Belysning. De to, 
$b og $c, fremstille alêne Baandet nedad og med en Krum- 
ning opad Forbenet med enkelte Runer der gjengivne i ^^s 
Stôrrelse ganske kjendelige; den tredie, $d, med nogle Runer 



112 DEK PIRiBISKB RUNEIKDSKSIPT8 BB8KRIVBL8B. 

af ^ Tommes Hôide viser Baand^t oed ad Forbenet og Kriun- 
nÎDgen samt noget af det Parti, der gaaer hen ad Siden; den 
fjerde og femte, $e og $f, vise hele Baandet med flere Runer 
der af ^^ Hôide kjendelige. — Af denne Side har jeg saaiedes 
benyttet QorteD Billeder, de ivende af Akerblad og H. 
G . . • dt iberegnede. 

Af deD boire Sides iDdskrift modtoges kun to saerskilte 
Photographier, af hvilke paa deo ene, ^b, en betydelig Deel 
af lodskriften falder i Skygge, saa at de synlige Trsk kan 
skjelnes ved at holde Bladet mod Daglyset. Den andeo, ^c, 
derimod, hvor Runerne ère gjengivne i en Hôide fra ^ til 
nœsten en heel Tomme, er tagen under en saerdeles heldig 
Belysning, saa at ogsaa flere Runer og Runetraek, som ikke 
paa de andre Afbildninger ère synlige, her tydelig deels 
skimtes, deels sikkert skjelnes. 



INDSKRIFTEN PAA LOYENS YENSTRE SIDE. 



123 4 5 6 78 91011 12 131415 16 1718 

1920 21222324 252627 28293031 82838435 36373839 

l^'t'Kh'^: Tvœrstregerne bave her paa den anden og feinte 
Rune, ligesom i det nœste Ord paa den 7de og 8de, den 
ssdvanlige Retning, uagtet de fleste ovrige Runer i den oven- 
fra nedefter gaaende Begyndelse ère stillede i omvendt Retning 
fra boire til venstre. 5 er ved Tvœrstregen anbragt paa 4, 
saa at disse to udgjôre en sammenbunden Runecharacter ; 
denne Tvaerstreg er svag men kan dog skimtes. Skrive- 
maaden Hakun er ganske Navnets sœdvanlige i Runeskrifler, 
i bvilke det ofte trœfTes (i nom. og ace, saasom B 243, 378, 



INDSKRIFT£N PAA L0VENS VENSTRE SIDE. 113 

1107, 1108, 1136, 1161); slundum i gen. *+KI\++A, som 
paa en Steen i Bro i Upland (M 335). £n enkelt Gang 
traeflFer man Begyndelses * udeladl: ^ÏM^ (B 629, 774) og 
paa en Steen (B 248) ICj^Kh'^, ligesom i det garnie Àgrip af 
Noregs konûnga sôgum, hvor det stundum sk rives Hocun, 
oftest dog Hocon, men ogsaa Ha;con (dat. Ha/kone), 
(Fornmanna Sôgur X 378, 386), hvormed den sœdvanlige 
islandske Skrivemaade, H a k o n , stemmer naermest overeens. 

l\^["\'j efter den i Runeskrift brugelige Forkortelse for 
h*!''^^ împ. af Tinna, vinde, erobre. Runen 6 skimtes kun 
s?agt, men Ordet kan antages sikkert. Det forekommer skre- 
vet paa samme Maade og i samme Betydning paa Gorm den 
Garnies berômte Mindesteen i Jellinge (Annaler f. nord. Oldk. 
1852 p. 318; M 324, jfr. ovenfor p. 38-39). Paa en yngre 
SteeD (B 1100) finder man h+H^ med nyere Skrivemaade, 
?andt (indtog) hele Selaland. 

I>|^, efter de synlige Trœk, eller maaskee l>tlf^; dette 
Pron., nom. pi. masc, isl. pdr^ forekommer i Runeindskrifter 
hyppig snart med den ene snart med den anden af disse 
Skriyemaader. Den overste Deel af Runerne 11 og 12 er 
truffèn af elRugleskud; dog antager jeg dem begge for utvivl- 
somme efter de tilbagevaerende Trœk, som tydelig sees for 
neden. Dette personlige Pronomen bar i Oldnordisk en Scer- 
egen Anvendelse; |>eir med et paafelgende Personsnavn i 
samme Gasiis svarer ganske til det graeske ol cif^i (Tlavlov) 
og udtrykker altsaa Personen med bans Ledsagere eller Mand- 
skab (jfr. Rask, An?, till Isl. p. 228); saaledes ^^^ek NorS- 
brigt setjast nû um eina borg", Nordbrigt (Harald Sigurdson) 
og bans Folk leirede sig nu om en Borg (Morkinskinna, Ant. 
Russes et Or. II 35; ^eiv Haraldr, ib. p. 55). Ligeledes 
naar en Person forud var nsevnt, og man dernœst vilde taie 
om denne i Forening med en anden, brugte man, istedenfor 
at forbinde det denne betegnende Pronomen med den andens 
Na?n eller Vœrdighed ved Gonjunctionen ok^ at udelade denne 

8 



114 1KD8KRIFTEM PAA LeVENS VRNSTRB gIDE. 

og s<eUe ProD. i dual. eller plur. i samme Casus som det fel- 
gende Navn; saaiedes: ((ôlafr konûngr kvad I>at illa yera, 
er t>eir Eymundr bôfSu eigi fundizt", RoDg Olaf beklagede, 
at han og Eymund ikke havde truffet binaDden (Eymuodar 
saga c. 2., Ant. R. et Or. II 180); t^Guonarr hèlt ût or 
elQnni, ok voru |>eir Kolskeggr é einu skipi bédir", Gon- 
Dar slyrede ud af Elven, og han og Kohkeg vare begge paa 
eet Skib (Njâis saga c. 30, ib. p. 240). Paa Runestene fin- 
der man ofte eo ligoende Udtryksmaade , saaledes paa en i 
Harby i Tboresunds Sogn i SôdermaDland (B 734): c^I^^ir 
l>6r|>r auk Bruni auk Ti]>kuini lètu reisa", disse tre i For- 
ening; paa en i Eakôping (L 913): ^Jngibjorn ok {lir bru^r 
litu risa" ; paa en i Balingsta Sogn i Upland (L 86) : u^^^' 
fastr auk f>eir brvi^r reistu"; paa en i Odensâker Sogn i 
Vester-Gotland (B 969): ^^tiir Osti brujir reistu", Ingebjôm 
og bans Bredre i Forening med bam Iode opreise o. s. y. 
Den navngivne bar upaalvivlelig vsrel den seldste Broder, der 
efter Faderens Ded betragtedes som Familiens Hoyed. Me- 
ningen i n»r?«rende Indskrift er dermed overeensstemmeode. 
Risteren kunde bave udtrykt det saaledes: ^^Hâkun auk ]^e\r 
Ùlfr auk Àsmundr auk Aurn unnu" etc. og bavd^ derved ogsaa 
betegnel den ferstnsvnte som Anferer ved Havnens Erobringy 
men da han viide foruden bam naevne tre andre af denne 
Vaabendaads Deeitagere, bar ban vaigt en anden Udtrjks- 
maade, og ved at saette Verbet efter det ferste Navo, end 
tydeligere sdllet Anfereren i Spidsen ; Meningen bliver i avrigt 
den samme og Udtryksmaaden lige correct. 

l\rrK.; r og r, som allerede vare skimtede paa Gibs- 
afstobningen, skjelnedes tydelig som sikre, Bb-Be, $a,d,e,f; 
G bar kun enkelle af Trœkkene og navnligen den yenstre 
Stav af Runen 12 og fra dennes nederste Spidse en lille 
Tvaerstreg opefter tilbôire; denne Tvaerstreg er der virkelig 
og er noie gjengiven paa Bb-Be, sees ogsaa paa $d; men 
da jeg maa antage den for en tilfaeldig Ridse, som den ogsaa 



INDSKKIFTEN PAA LOVENS VENSTRE SIDE. 115 

omsider skjônnedes at vaere, har jeg ikke gjeDgivet den i den 
her leverede AfbildDiDg. Den efter h felgende Runecharacter 
betragtede jeg ofte i mange Tider uden at kunne fatte, hvad 
deos saeregneForm skulde betyde, indUI jeg omsider udfandt, 
al det er en dobbelt Binderune, paa hvilken Runeristeren ved 
en lille Tvaerstreg foroven til boire bar antydet, at man burde 
henvende en ssrskilt Opmaerksombed paa at udiinde dens 
Betydning, at den nemlig omfatter saavel Navnets Slutnings- 
Rune ^ som ogsaa de to forste Runer t h af den paafel- 
gende Gonjunction ^l\ï* Det overalt i Norden gœngse Mavn 
hhrR (gen. hrr'j, ace. hhD forekommer paa mange Rune- 
stene, sikkert paa benved 50 bekjendte, ristet aldeles som 
ber eller hhr>k med det oftere anvendte À finale. 

^t\ï er denne saa byppigt forekommende Gonjunctions 
sasdyanlige Skrivemaade i correcte Runeindskrifler , ogsaa ofte 
alêne hK eller ^ï som isl. ok. Paa nogle Stene (B 352, 
480) traeffer man A^Y og anden endnu mère besynderlig 
Bogstavering. 

+HYh'îfc; af dette Ord sees Y allerede paa Afbildnin- 
gen G og HT paa A. Paa Bd var Runen 23 gi?en som |), 
og da den ^ betegnende Tvaerstreg paa det foregaaende Ords 
Slutningsrune ikke var bemaerket, Isste jeg Navnet Smij^r; 
da dette er et brugt, ib?orvel ikke meget almindeligt Navn, 
boldt jeg Isnge ved denne Laesning. Ved den fortsatte Be- 
tragtning opiystes det imidlertid, at Runen 23 ikke er |) men 
et sikkert "f , hvis Hager foroven tydelig skjelnes (Be, paa 
$d den ene, h); og jeg blev da, skjônt meget uvillig, foranle- 
diget til at antage at Runeristeren havde begaaet en Ristefeil 
og sat 1^ îstedenfor |) og at Navnet alligevel maatte vsre det 
jeg havde laest. Omsider opdagede jeg paa $b,c et vistnok 
sikkert Maerke til Tvaerstregen forneden over K, og jeg troer 
da ikke at feile i at restituere Navnet saaledes som anfert, 
uagtet der af Runen 22 kun sees den ene S(av I og Runen 
24 ikke skjelnes fuldstaendig. Asmudr er, som ovenfor for- 



116 IKDSKRIFTEN PAA LOVENS VENSTRE SIDE. 

Iclarel, efler den byppig anvendte Skrivemaade, for Asmundk. 
Paa en Steen i Furingslad Rirke i 0ster-Gôtland (L 1101) 
lœses 4HYIM^, paa en anden i Hâlc Rirke i Vester-Gôtland 
(B 949) ogsaa ^HYh'T (ace). Paa sanitidîge under Magmis 
den Gode prsgede Mynter Gnder man med angelsachsiske 
Bogstaver Asmutr (L 2118). 

4l\K; Runeo 25 er aldeles usynlig, dog er der Plads 
til den; de to folgende skjelnes med antagelig Sikkerhed. 

4l\Kh; efler Skilletegnet ^ felger en Gharacter af et 
saereget Udseende og temmelig Overeensstemmelse med den 
ovenfor ved Runerne 15 til 17 omtalte, hvilken Figur bar to 
indbugne Mœrker paa Hovedstaven til Tcnstre, der upaatyiv- 
lelig bave til Hensigt at vskke Laeserens Opmaerksombed paa 
denne bundne Rnnecbaracters Oplesning. Man kunde laese 
dette Navn ârn, men jeg foretrskker âurn, da jeg antager 
at de to Msrker vistnok skulle betyde, at man foruden det 
paa den ferste Stav anbragte ^ maa i denne Cbaracter laese 
to andre Runer h og f^. I Islandsk skrives dette gaengse 
Navn efter œidre Brug ogsaa Aurn, senere saedvanlig Ôrn, 
gen. Arnar. I Runeindskrifter traeffer man det samme Navn, 
skrevet paa forskjellig Maade, saaiedes paa en Steen i Selân- 
ger Sogn i Medelpad (B 1106) Hf^h, og paa en ?ed Sôder 
Sluss i Stockbolm (B 136), ligesom jeg antager at der staaer 
ber, ^K."^, Runerne stillede bvor to hinanden krydsende 
Slangebaand frembyde Plads til dem ; og paa en i Ullerfva Sogn 
i Vester-Gotland (B 967) hf^t, ligesom man oftere i Rune- 
indskrifter finder l\ anvendt til at betegne ô-Lyden, der af 
Istsnderne i Almindelighed udtryktes ved av, ar (a;) eller yed 
sœregne af o dannede Gharacterer. Af dette Navn dannes mange 
sammensatte, som forekomme deels i Sagaerne deels paa Rune- 
stene, saasom Arndfs, Arnburg, Arnfastr, Arnfinnr, Arngeir, 
Arngrimr, Arnsteinn. 

t^f'i' berer til et af de tydeligste Ord i bêle Indskrif- 
ten; saavel A som G bave allerede Runen 85; paa A sees 



INDSKRIFTEN PAA LOVENS VENSTRE SIOE. 117 

ogsaa tydelig saavel 32 som 33 og paa Bb-Be aile fire aide- 
les sikre ligesom de ogsaa skjelnes paa $d, f ; hafn, efter saed- 
vanlig islandsk Skrivemaade baufn, hôfn, gen. hafnar. 

NHt: Â afbilder Runen 36 som D; G fremsliller den 
af samme Udseende og bemaerker derhos om dette Bogstav 
a efter deo af ham antagne Retning, at ban troer at det i 
en seoere Hd er forfalsket, som man efter bans Yttring seer 
^^af de dybere og bredere Indsnit i Marmoret"; da Bogslavel 
borer til de laveststaaende paa Levens Fod, mener ban at 
dette kan tilskrives en kaad Persons Haand. Om nogen saa- 
dan senere Indkradsning i denne Rune skulde kunne antages, 
som vel neppe er sikkert, er dog ligefuldt den utvivisomt rig- 
tige Rune ved'den nu foretagne Undersegelse gjenkjendt og 
aftegnet, og den skjelnes fuldkommen tydelig paa $b-$f. 
Upaatvivietig er Bôiningen paa denne Rune noget mère lang- 
strakt, end den saedvanlig pleier at vaere, dog finder man den 
paa flere Runestene ligesaa langstrakt, stundum endog gaaende 
ud til Hovedstavens begge Ender (saasom paa B 414, 467, 
4683. 37, er, saavidt skjelnes, den puncterede f. 38 giver 
 som t og bar saaledes forvexiet H med t. Ordets Slut- 
ningsrune bave G og Ba ikke, Â, A, Bb give den som I; i 
Bc-Be fremtrœder den tydelig som + og Tvaerstregen skjelnes 
ogsaa paa $b og $c. ji>esa for (essa, ace. s. fœm. af det 
demonstr. Pron. petta, ber saaledes anvendt den gramma- 
tisk rigtige Form, som man ellers for dette Ords vedkommende 
ikke altid trœffer i Runeindskrifler; saaledes paa en Steen i 
Brokirke (M 335) og paa en anden ved Ëgby i Spânga Sogn, 
(B 146), begge i Upland: ^f^h:l>fhl, ace; derimod paa en 
anden i Hâme i Lâby Sogn (B 448) rigtig If^h.'MHt i 
samme Casus. 



118 1ND8KRIFTBN PAA LHVENS VENSTRE SIDE. 



IL 

123 4 56 7 8 9 10 11 12 1314 1516 171819 20 

« u\ - nniBiiii « nBRiiHiiR 

212223 2425 262728 29 30 31 32 333435363738 39 40 

« ntm-KRIKIINMil 

4142434445 4647484950515253545556 

l>lt(.: alleredeÂhar den tredieRune tydelig, ligeledes A; 
Bb-Be bave dem allé tre sikre, og de sees tydelig paa $c og 
$e. Som ovenfor bemaerket, er SkrivemaadeD i Ruoeiodskrif- 
ter enten fin eller »air, svarende til isl. l^eir, demoDstr. 
Pron. nom. pi., disse; saaledes paa Bekke-Stenen (M 327} 
DtUiDi^lÀ, disse tre; B 226: Dtlf^:^t^lM>t^, disse Bredre; 
B 1099: DtlÀ:(t^lM>i^:tMÀ, aile disse Bredre. 

Yi"^: Runen 4 er antegoet som sikker paa Bb-Be og 
synes ogsaa at skjelnes paa $b og $c ; 5 sees ei, og jeg har 
tilfoiet den alêne ved Conjectur; paa 6 er Staven sikker og 
Tvaerstregen synes at skimtes ; menn, nom. pi. af m a d r , fore- 
kommer i samme Casus paa en Sleen i Runby i Upland 
(B 165): YI+. 

r't'K|>r\:H: Runen 7 skimtes; af 8 sees alêne HoTcd- 
staven, 9 og 10 ère sammenbundne og derfor Tvœrstregen, . 
som skal antyde K, givet den anden Retning tilvenstre isteden- 
for til boire; 10 og 11 antages sikre; 12 er ved en Tvaer- 
streg anbragt paa den folgende Rune; — lag^u, 3 pers. pi. 
imp. af leggja, i senere Islandsk med Omlyd logdu, lagde; 
LAG^u a, paaiagde. 

hK eller som forhen A[\ï ^ da A jo ber kan gjentages. 
Runen 14 er utydelig og synes at ?œre udkradset; formo- 
denttig har Runeristeren ber indbugget en Rune, som han 



ÎKD8KRIFT£N PAA LOVENS VENSTRE SIDE. 119 

seDere bar villet forandre; man bavde formodentlig tidligere paa- 
tœnkt ber strax at aobringe Ordene ^^uf (jabuta etc.," men 
Hovedanfereren er maaskee imidlertid kommen til og bar be- 
gjeret sit Navn tilfoiet, og bar da den forandrede Bestemmelse 
foranlediget Udkradsnîog i denne Rune; naar man bar villet 
forandre den fra V til K, kan man let vœre kommen for 
Skade og bar gjort den utydelig ved Udkradsningen. 

l^tf^tlK.: Efter Gibsafstebningen var Runen 15 paa A 
aftegnet som "(> eller %\ efter Bb-Be og yderligere Eftersyn 
paa selve Marmoret bar den det paa Afbildningen p. 5 frem- 
stillede Udseende, og antager jeg den derfor at vaere %'j 16 
til 19 ère ganske tydelige saavel paa A som paa Bb-Be, saa 
at de ère sikre; Slutnings-Runen t(. antager jeg anbragt paa 
den folgende %^ bvis Hovedtrsk ère umiskjendelige, men som 
derbos bar saeregne Trœk, der vel kunne ba?e denne Betyd- 
ning at supplere R-finale til det foregaaende Navn. 

Haradr staaer, som ovenfor bemœrket, ligesom paa Son- 
dervissing-Stenen (M 330} for Haraldr, hvilket Navn ogsaa 
forekommer, beelt udskrevet, paa Gorm den Gamles Minde- 
steen i Jellinge (ovenfor p. 38) og paa en Steen i Reperda 
i Njudingen (B 1018). 

%\Y\^ de tre af disse Runer aldeles tydelige saavel paa A 
efter Gibsafstebningen som paa Bb til Be efter selve de i Mar- 
moret indbugne Runer. G, som i det foregaaende Navn alêne 
bar Runen 17 tydelig, afbilder 22 og 23 aldeles som ber men 
giver 21 en sœregen Figur af nogen Overeensstemmelse med 
den ber S. 5 fremstillede. Paa Be er Runen 22 afbildet 
med to Tvaerstreger opefter tilbôire, men da disse ikke saaes 
ved et senere Eftersyn , ère de ikke lilfôiede ber paa Afbild- 
ningen, uagtet de dog rimelig bave vœret der, og Y saaledes 
er autydet. uapi, Adj. i bestemt Form, af bar, efter sœdvanlig 
Skrivemaade binn bâfi, bin Hôie; dette epitheton bar vaeret 
tillagt flere, f. Ex. Landnamsmanden ^^ànv enn bàli" (Jsl. 



120 INDSKRIFTBN PAA LOVENS VENSTRE SIDE. 

Sôgur I 253, 259, Fornm. S. 111 106) og (,I>orkell enn hafi 
Strûtbaraldsson'* (Pomm. S. XI 77-81). 

hflt^lMt: et Rugleskud har truffet og borttaget den 
everste Deel af den forste af disse Runer, 24, som jeg resti- 
tuerer iil l\, hToraf de (vende Stavers Ender forneden sees; 
aile de evrige ère tydelige saavel paa A som paa Bb-Be; 
endogsaa G har de fleste af disse Runers Trœk og 28 og 29 
fuldstaendige. upiabuta oplaser jeg i up og fiabuta, efter 
saedvanlig islandsk Skrivemadde of fjehéta eller of fèbéta^ 
betydelige Pengebader. of betyder altfor (nimis) eller be- 
tydelig, og /é, n., gen. fjdr^ pecus, pecunia ; ^^Ôlafr konûogr 
ferr med of m a on s yûr landit"; ^^Rnûlr rfki bafdi of lids 
ok skip st6r'\ betydeligt Mandskab (Fornm. Sôgur IV 146, 
354); ^^of lausafjâr", betydeligt Losare, rarligt Gods Qb. I 
25; XI 202); ligeledes ,,ofa mikit fè", betydeligt Gods (i^- 
VI, 36). Paa en Runesteen i Sigtuna (B 302) trsffer man 
Mandsnavnet hntK., der rimelig oplases og î sin Betydning 
fortolkes uf fiar, isl. of fjdr^ stor Rigdom, den overvœttes 
rige, ligesom NaTnet hrr^^'f I paa en Steen i Ôfver Sela Sogn 
i Sodermanland (B 725) vel maa ba?e den sam me Betydning 
som det islandske ofldti^ den hôimodige. — b6t, f., pi. 
bœtr, Bod, Forbedring, som i Dronning Thyres Tilnavn 
Danabôl, paa den ene Jellinge-Steen (M 318) t++9+fcK+A: 
tt\% Danmarkarbét. Af dette Ord dannedes ogsaa flere Per- 
sonsnavne som det paa nogle Runestene forekommende 
(hthrrÀ (L 1694), svarende til Bétélfr i islandske Old- 
skrifter (Fornm. Sogur I 36; isl. Sôgur I 176); ligeledes 
W\tlM (L 1782) og JhtYh+tfc (L 1591), forskjellige i 
Betydning fra MDrihri^ (L 1693) IW>M (B 302), der vel 
maa deriveres af bô9 f., gen. bôdvar, Kamp. fèbôta er 
gcn. pi. styret af o/; et af dette Ord dannet Adj. fèbœttr 
betyder erstattet eller afsonet ved Pengebod. 

h^f^tlHttt^: de to ferste af disse Runer (32 og 33) 
har et Rugleskud truffet foroven; den ferste Stav af l\ sees 



INDgKBIPTBN PAA LOTENS YENSTRE SIDE. 121 

heel og den nederste Deel af den anden tydelig; t er sikker; 
endog G har denne Rune; de to naeste Runer (34 og 35} 
ère ifelge Be sikre; af de felgende derimod kuDDe kun en- 
kelte Traek skjeloes, som dog frembyde AnledDiDg til at sup- 
plere og restituere Ordet til upraistar, efter islandsk Skrive- 
maade uppreistar, geo. af uppreist, f., det samme som 
uppreisD, rebellio, Opstand: ^^en |>â er ôlafr koDÛngr kom 
i prâDdheim, {)â ?ar l)ar engi uppreist gjôr imoti honum," 
ÇOh saga helga c. 56, Foram. S. IV 105); uppreistar saga 
(ib. c. 198 V 64). 

hiKI't; den farste Rune (41) er aldeles tydelig (Be), 
den felgende Plads for ômtrent 4 Runer er tabula rasa, som 
jeg har udfyidt ved Gonjectur, hvortil, saavidt jeg skjônner, 
det foregaaende Genitiv gi?er mig Berettigelse. Praepositionen 
vEGNA, formedeist, styrer gen. og pleier at saettes bag efter 
casus, medens den anden Proposition'^ af samme Betydning 
sôkum eller fyrir sakir gjerne sœttes foran samme. 

KKIKI'i'l>ll>lh; dette Ord var mig eet af de ?anskeligste, 
uagtet den sidste Deel deraf, Runerne 52-56 ère temmelig 
tydelige, de tre sidste endog afbiidede i A, Ba og Bb og aile 
5 i Bc, Bd og Be som sikre. De umiddelbar naermest fore- 
gaaende 49-51 ère foroven trufne af et Rugleskud, som har 
borttaget den stôrste Deel af dem , disse kunne saaledes alêne 
ved Gisning udQndes. Af 48 seer man den fuldstaendige Stav 
I foran og foroven tœt ved det Sted, Rugleskuddet har truf- 
fet, saa man ikke kunde vide, om denne Rune er I eller 
maaskee h eller ft 47 er i Bc, Bd og Be opgivet som et 
nogentunde sikkert f^, skjônt Hovedstaven til venstre kun 
skimtedes; og den forste Rune, 46, var ikke tidiigere skjel- 
net, men afbildedes i Be at vaere skimtet som f eller som 
K. Ved senere Betragtning af disse Ordets to ferste Runer 
skimtedes Trsk, der vel kunde lede til at antage at der stod 
f h, ihvorvel h ikke havde det saedvanlige men et bagvendt 
Udseende. Da jeg havde udfundet de foregaaende Ords Re- 



1 



122 INDSKSIFTElf PAA LOyENS YBNSTRB SIDB. 

tydnÎDg, t«Dkte jeg at maatte ber sege, om ikke Siedets Navo, 
dog maaskee et graesk PersoDsnaTn, men jeg fandt iniet saa- 
dant; jeg Ueokte da paa Ordet c.fylki," men saavel dette Ord 
som SammeDastDJogeD ^^f^\]âs^y]^V^ forekom inig ikke rime- 
lig, uagtet det vel kunde give en antagelig Mening, hyis del 
kunde betydeFolket eller Beboerne ai dette fylki aller ^s/io. 
Ogsaa forekom det mig at RuDen 47 efter de synlige Traek 
ikke kunde v«re l\, men, som den var seet og aftegnet tre 
forskjellige Gange, K. Denne Rnne bar i naenrsreDde Ind- 
skrifl, ligesom i andre, saaiedes paa Tirsted-Stenen fra Laa- 
land, enkelte Gange en Form, som bar nogen Ligbed med h, 
saasom paa boire Side VII 6. Ordels farste Rune 46 tôr 
jeg ikke lade afbilde anderledes end som K, om der end er 
skimtet end en Tvaerstreg over Hovedstaven , som neppe er 
andet end en tilfieldig Ridse, eller, om det yirkelig skulde 
vsre en indbuggen sbraa opadgaaende Tvaerstreg, kunde vsre 
Slutningsrunen ^ af det foregaaende Ord, der saaiedes er 
betegnet ved en Tvaerstreg paa den felgende Rune ligesom ^ 
og 1^ ère angi?ne yed Tv»rstreger over den oyennaevnte 
Rune K paa boire Side. Stedet er, saavidt jeg skjônner, be- 
tragtet og undersegt med den beberigeOmbu og0velse, men 
man bliver neppe i Stand til ber at gjengive Traekkene med 
fuldkommen Sikkerbed, i bvorvel jeg nu efter fortsat Under- 
segelse bolder mig forvisset om at der ber maa Isses som 
antegnct Kfc. 

Grikia, gen. pL, i Oldskrifterne saedvanlig skrevet Grikkja ; 
af Grikkir. >iMs, gen. sing., efter s^dvanlig Skriyemaade 
t)yl)i8, ligesom ofte ifir for yfir (B 67, 435) fir eller fi ri r 
for fy rir (B 214, 946). ^ypi^ neulr., deriveres af l)jôl) , Folk, 
ligesom* c/œm^ af démr^ menni hïmaâr^ virki aïverk^ og bruges 
neppe uden i Sammensaetning. Ligesom skapt bctyder stort 
Skaft (f. Ëx: apjôtskapt) men det deraf deriverede akepti 
ssdvanlig kort Skaft, Skjefte (capulus brevior, f. Ëx. hnif^ 
skepti^ Rnivskafl), saaiedes medfere disse Derivata ofte et di- 



INDSKRIPTEN PAA LOVENS VENSTRE SIDE. 123 

mÎDutivt eller forringende Begreb. I>yt>i anvendes i det 
sammensatte Ord ill|>yt)i, Skarnsfolk, Pak, der ogsaa fore- 
kommer i Haralds saga harârâda c. 11 (Ânt. R. et Or. II 48): 
hvor der siges at Harald i Egnen ved Jordan ^^drap {)ar reyf- 
ara ok annat illt)y9isf61k." Af Stamordet l)j6t) dannes 
ogsaa flere Personsnavne, saasom f>j6|>ûlfr; blandt disse 
enkelte paa Runeslene forekommende: l>HM>À (L 1385) 
WhDlhfc* (B46); MIM>nÀ og WIM>Yh+tÀ (B 1099). 

Runeristeren havde upaat?i?lelig foresat sig, for Baandels 
smagfulde Ordning, kun at lade samme straekke sig midt ned 
paa Siden; han havde saaledes nu kun tilbage en temmelig 
indskraenket Plads til hvad der endnu skulde siges, og han 
bar derfor anvendt Forkortelser , hvor det lod sig gjôre, og 
bar her sammenbundet saavel I og h som dcn paafolgende 
Rune h til een bunden Runecharacter, der vcd Opmaerksom- 
hed godt skjeines men uden saadan ikke vel bemaerkes. Ogsaa 
i det folgende bar han anvendt et lignende Forkortelsessystem. 

111. 

1234 56789 1011 12 13 14 15 16 17 18 1920 2122 

2324 25 26 27 28293031 323334 35 36 37 38 39 

htl(|>; disse Runer ère ganske tydelige; de tre ferste 
og en Deel af den Qerde sees endogsaa paa G; A, Bb-Be 
gjengive dem som sikre. Paa A laeàes 1-5 hl^Dh, som W. 
Grimm ogsaa har bemœrket og udiagt som pi. af samme Tid 
i Verbet varI», imp. (inf. ver}) a, part. ort>it), forblev; 
Udtrykket ^^vart) daut)r", blev eller forblev ded, dede, fore- 
kommer hyppig paa Runestene; saaledes paa en i Husby i 
Cpland (B 248) ^^varl) daut>r a Grikklandi'% dede i Grae- 
kenland. 



124 1ND8KRIPTBN PAA LeVBMS TEKSTRE SIDE. 

IthKIt; de fire ferste Runer, 5-8, ere ifelge Bc-Be 
tydelige 8om paa AfbildniDgen p. 5; paa Runen 8 veoder 
Tvcreiregen foroven til veostre istedenfor til boire, ligesom 
paa deD ovenfor II 9-10 besIcreTne og, som jeg antager, af 
gamme Grand, at nemlig ogsaa her paa Hovedstaven en Rune 
har vaeret anbragt (il den anden Side, nemlig Ordets f^ finale, 
men som nu er forsvunden for Ôiet. DAi.kr er et Mands- 
navn, som, om det end ikke berer til de almindeligste, dog 
heller ikke er saa ganske sjeldent. I Islands Landnâmabok 
omtales fem Personer af dette Navn (îsl. Sôgur I 79, 211, 
353, 355, 384). 

i4'hl>hKt(.; det yarede lang Tid, inden jeg kunde faite 
hvad der stod paa dette Sted, og taenkte jeg at man her 
maatte fînde Ordet ^'hh'fK i de ganske usikre Tr«k, der 
vare opgivne i Bc og Bd; denne Formodning stadfasstedes 
dog ikke; den ferste af disse Runer saaes tydelig at vaere "K; 
siden skimtcdes ogsaa de evrige Traek med nogenlunde Sik- 
kerhed (Be) saaiedes som de ere afbildede p. 5, og af disse 12 til 
15 i en bunden Runecharacter ; af 16 skimtedes kun Hoyed- 
staven yderst svagt fremtrœdende ; man kan laese Ordet enten 
som ovenanfert eller ligesaavel ithMKK eller og i'HM>KIC, 
den contracte Form, som er naermest efler de indhugne Traek, 
hvilke Former af dette Ord aile tre forekomme. NAuf>uGR eller 
NAUMGR, contr. NAut>GR, Adj. (af nau)), Ned) betyder utîI- 
lig, nedig, tvungen af Nedvendighed (nau9ig ok ûviijandi, 
Fornm. Sogur II 187, cfr. V 325} ; dernaest ogsaa det samme 
som ^^naul)ûngamadr," ^^ânaudugr," bragt i Trœldom. 

I; denne Rune (17) skjelnes, Ba, Be; Propos, i. 

ri+fcl; den ferste Rune her (18) f sees tydelig, A, 
Ba-Be; de evrige Runer har et Rugleskud truffet foroven, 
saa at den storste Deel af dem er gaaet tabt; dog skjelnes 
forneden Resterne af 5 Streger, den Qerde mère skraa end 
de andre; jeg fandt snart at her maatte Isses saaiedes og 
anseer denne Laesemaade sikker. fiari, Adj. rompar., fjarr, 



^- INDSKRIFTEN PAA LOVENS VENSTRE SIDE. 125 

k fjarrî eller firri, firstr, fjern; fjarri bruges ogsaa som 
V. Ad?., procul, paa ea Runesteen i Gripsbolm (L 927}. 
r! h'M)l\Y; Runerne 24-27 staae tydelig i Ba, og eodog i 

z. G, den ferste (23) tiliige i A saavelsom i Bb-Be ; de ère aile 
e: sikre, og jeg havde strax fra Begyndelsen ingen T?i?] om dette 
il Ords Betydning. la^um, dat pi. af land, som ovenanfert 
i\ for landum; Ordet findes saedvanlig med d, standum dog ogsaa 
E med l>3 saaiedes paa en Steen i Runby i Upland (B 165}: 
ù: h4'|>l|( for landbo; paa den ovennaevnte i Smula Rirke (B 
i! 974) forkortes del samme Ord end mère: h|>l for lant>i 
eller landi, dat. sing. Saavel det foregaaende Ord som 
I! dette skrevet paa samme Maade men i sing.: ^J fjarî lat>i" 
il forekommer paa en Steen i Upland (B 269). 

{Kl h eller HKIh; Runerne 29, 30 og 31 sees paa Bb 

i og Bc og allerede tydelig paa G. Af dette Parti, omfattende 

t Runerne 27 til 36, bar Grcv de Laborde leveret en meget 

Il beldig xylographeret Afbildning ^^Ëstampagc d'un fragment de 

l'une des inscriptions du Lion dé Pirée" i sit ovenfor cite- 

f rede Vœrk Athènes tome II p. 250. Aile disse Runer, bvoraf 

i 28 og 29 samt 32-34 ère sammenbundne, ligesom ogsaa tre 

jf Skilletegn, sees tydejig paa denne Afbildning. Ogsaa paa $e 

1 og $f skimtes aile disse Runer, og denne Tvaerstreg skjôn- 

. nés at vaere temmelig lille, for en Prik at règne, saa at Be- 

( tydningen rimelig er { ikke A. l ethvert Tilfœlde, om man 

i her lœser ëgil elier Agil, bar man det gœngse Navn Egill, 

, i dati? Agli, (cfr. Ant. R. et Or. II 254-60, Fornm. S. V 321- 

293, der ogsaa forekommer i andre Runeindskrifter, saasom 

paa en Steen i Ëds Sogn i Smâland (B 931): iKIT og paa 

i en i Rockelstad, i Upland (B 93): IKIN 

I MK; man kunde vistnok stirre laenge paa disse Runer, 

inden man kunde blive enig med sig selv om, bvad der stod ; 

jeg antog ferst at der maaskee stod ^H, men h trœder saa 

tydelig frem at det ikke kan miskjendes. Denne bundne 

Runecbaracter kunde efter Traekkene meget vel opleses i MH, 



126 IKD8KR1PTBN PAA LOVBNS TENSTRB BIOS. 

men Betragtningen af de heldige Billeder $e og ^f, eiter hvilke 
jeg har gjeDgivet den pag. 5 i SammeDhold med Be og senere 
ogsaa med deo af Grev de Laborde meddelte TegniDg leder 
mig til at antage for temmelig sikkert, at her maa lœses MK* 

I islandiike Oldskrifter med Former og Orthographie fra 
Begyndelsen af det 12te Aarbundrede, saasom i Are frodes 
islendiogabék (^islend. Sôgur I 362-383} finder man YÎstnok 
Formerne es og vas endou Tedligeholdte; men i yisse Egne 
af ScandinaTien havde mao upaatvivlelig da allerede forlaengst 
begyndt at ombytte dem med de nyere br og yar. Der har 
?cret en Tid, sikkert ogsaa omfaltende det Aarhundrede, hyortil 
naenraerende Indskrift herer, en Overgangsperiode, hyori disse 
tvende Former brugtes i Fleng; man Gnder saaiedes paa en- 
kelte Runestene (B 305, 343) Formerne vas, is vas, me- 
dens man paa andre, som man maa antage for samCidige 
(B 688, 745, 746, 751, 823), traeffer var og sar, d. e. 
se er. I det ovenfor p. 34 fremstillede Runebaand see vi 
begge Former til en Afveziing anvendte i en og samme Ind- 
skrift Paa en Runesteen (M 352), som jeg antager at vaere 
fra Knud den Stores Tid, i ethvert Tilfaelde fra det 11 te 
Aarhundrede, staaer var, og den ovenfor p. 40-41 frem- 
stillede fra Aarhuus, der vistnok er fra selvsamme Tid, som 
nsrvxrende Indskrift, har iar. 

I; ogsaa denne Rune (35) afgiver etExempel paa, hvor 
let man kan tage feil af disse svage Trœk; G har H, Bc 4" ; 
Ba, Bb og Bd t; af Be og ligeledes af den Afbildning, Grev 
de Laborde leverer, bemœrker man imidiertid at Tvsrstregen 
ikke berer til Staven, og af $e og $f seer jeg tydelig at det 
er to Skillepuncter, hvis urigtige Opfatning har givet Anled- 
ning til begge Tvaerstregerne. 

r^'K.h; paa den anden Rune (37), som A afbilder lige- 
som her, hâve saavel G som A, Ba-Bd, foruden Tvaerstregen 
paa Midten en anden foroven 1, som jeg maatte antage for 
en tilfœldig Ridse ; Be anbrioger den ogsaa som saadan oveo- 



INDSKRIFTEN PAA LOVENS VENSTRE SIDE. 127 

for Baandets everste Linie og af $e og $f seer jeg ligeledes 
tydelig, at den ikke herer til Runen. paru, dat. af far, 
senere med Omlyd for, gen. farar, pi. farar elier farir; 
istedenfor den senere saedvanlige dativ finder man i Old- 
skrifterne stundum Qfr. Fornm. Sôgur VII 40) den aeldre 
Form med den af Ëndelsen foranledigede Omlyd : f ô r u. f ô r 
betyder saavel Reise (fôrunautr, Reisefaelle) som Rrigstog 
(fararbroddr, Avantgarde). Ordet forekommer oflere paa 
Runestene, saasom paa tvende i Vestmanland (B 1086): t^: 
{Mii^):^\i^Ki\:f^itJ\^ han dede paa en Reise; ligeledes paa 
en i Eskilstuna Rirke i Sôdermanland (B 751); t^i^TiMÀ.: 
l:f+fcl\:Yl^:lKh+KI, han var paa Toget med Igor. 

Dersom denne Deel af naervaerende Indskrift havde ud- 
gjort dens Slutning, maatte man hâve fortolket den saaledes: 
((Egil var paa en Reise eller paa et Tog'% som kunde hâve 
givet en antagelig Mening. Imidlertid maa man agte paa, at 
Slutningsrunen her, h, har to Tvaermaerker foroven; G har 
ikke fattet at det er een sammenhaengende Rune men dog 
givet Tvaerstregerne. Disse Maerker hâve upaatvivlelig, lige- 
som de andre forheu omtalte, til Hcnsigt at vaekke Laeserens 
Opmaerksomhed, nemlig paa dette Sted at antyde ham, at Ind- 
skriften ikke her er sluttet og at han bôr see sig vel omkring, 
for at opdage, hvor dens Slutning er anbragt. 



IV. 

YIMMKRRI«1I^«R^ 

1 23 456 7 8910 111213 14 15 16 17181920 212223 242526 

IRYHin« 

27 28 29 303132 33 

Runeristeren lod Baandet med den deri anbragle Ind- 
skrift slutle midt paa Siden, fordi det med en nogeniunde 
smagfuld Anordning ikke vel kunde forlssttes laengere ned. 



128 IKDSKBIPTfilf PAA LeVKNS VEMSTR£ SIDE. 

Ved et Slutoingstegn og en nedenfor Baandet trukken Streg 
er Afbrydelsen her antydet, og ved de tvendeMsrker er det 
UlkjeDdegivet, at Fortsxttelsen med Indskriftens Slutniog maa 
seges paa et andet Sted. Heldigviis fandt min nsvDte Med- 
arbeider i Yenedig, F. de Bertouch, dette Parti, som ingea 
tidligere havde beinsrket 

Yl^; til dette Ord mbi>, som tjener til at udfyide Me- 
Dingen, var der iogeosteds at opdage Spor, og jeg har derfor 
tilfoiet det alêne ved Conjectar, med selvsamme Form som 
paa den ovennsvnte Steen i Eskilstuna Kirke (B 751) og 
paa mange andre, saasom: B 305, 334, 343, 746; M 335, 
343; en enkelt Gang finder man Yi> (B 818) eller YAP 
(L 551), som mulig dog er Ristefeil eller urigtig copieret, og paa 
nogle Stene (M 338, 347, 348): YIÀ eller YlfC, svarende 
til islandsk me))r, hvilken Form maa antages ligesaa rime- 
lig som den valgte. 

MKh4^KI; de sex fersteRuner (4-9) af dette Nayn ère 
tydelige; 8, 4", ved en Tvaerslreg anbragt paa Qovedstaven af 
det falgende K; 10 skimtes kun yderst svagt Dette gâengse 
Navn Ragnar, her i daL Ragkari, forekommer paa en Rime- 
steen (B 243) aldeles som her, og paa en anden (B 144): 

Ilh; den ferste af disse Runer (11) er ifelge Be tyde- 
lig som 1, var endog paa Bc skimtet som T; af de naer- 
mest felgende svage og usikre Trsk maa man supplere de 
tvende andre. Ordet forekommer med samme Anvendelse 
paa flere Runestene, saaledes ^/or til Girkja", ^^fara til Eng* 
lands" (B 144; M 337, 347). 

R.h ovenfor har jeg yUret at her maaskee kunde 

staae KhY^'l^lh, men Traekkene ère altfor svage til at jeg 
kan hâve nogen videre Tiltro til denne Gisning; de to Runer 
l^h synes vel at skimtes, men det er usikkert om der ikke 
maaskee kunde vaere en Rime fûran dem, og man kan ikke 
noiagtig vide, hvor mange der hâve fuigt efter, da der efter de 
skimtede uvisse Traek felger en Plads, som er tabula rasa. 



INDSKRIFTEN PAA LOVENS VENSTRE SIDE. 129 

Umiddelbar foran det synlige Slulningsord antager jeg at der 
bar staaet «H^K, hvis dette nemlig er styret af den foregaaeode 
PraepositioD til, elier ogsaa der kan hâve staaet «fhKiTlh, 
som Tel netop vildc udfyide Piadsen. 

«fR.YHIh; af deo ferste af disse Ruoer er Hovedstaven 
tydelig, Tvaerstregen derimod kan ikke skimtes; de tre fal- 
geùde, 28, 29 og 30 , ère tydelige som paa AfbildniDgen 
p. 5; Eodeo for oveo paa Hovedstaven af RuDen 29 sees 
ei, men denne kan jo neppe, efler dens Cdseende, vaere 
nogen anden end Y; 31 seer ud naesten som f men an- 
tages at ?«re %; 32 er rimeligviis I , uagtet nogen svag 
Ridse skimtes paa Midten; Slutningsrunen er et sikkert h« 
Betragtende de paa Afbildningen efter Bd og Be fremstiilede, 
her nôiere beskrevne Traek laenker jeg at man vel kan med 
nogen Rimeiighed laese dette Ord ArmenIu og antage det at 
vaere Genitiv, styret af den foregaaende Proposition til. 

De nordiske Oldskrifters Forfattere og Afskrivere Iode 
vistnok saedvanlig saadanne af Latinen optagne Navne paa 
Staeder, Lande og Yerdensdele uforandrede, Iode dem endog 
meget ofte beholde deres Gasusendelser, Accusativets iberegnet, 
med hvilken man endog stundum finder Navnet overfert som 
Naevneform i det oldnordiske Skrifl; saasom: ^^or eyÔimôrkum 
Arabie'' (isi. Annaluddrag i Ant. R. et Or. II 373); ,,Syrla 
liggr nordanverS vi5r Armeniam ok Gappadociam" (geogr. 
Afenit i Sljérn) ; ^J^SBr {>j65ir er Graeciam bygdu" (saga Àrna 
biskups I>orlâkssonar, Ant R. et 0. II 363) ;. (())viat Solldan 
af Babilon hafSi herjat Riprum ok Armeniam" (hos Abbed 
Nikolas dog (^til Rfprar") ; endog ^^komu til Gastiliam" ; Bjôrn 
bondi Einarsson fôr vestr f Gompostellam til Sanctum Jaco- 
bum" (Cddrag af isl. Annal. 1. c. p. 383-87 cfr.407); t.Da- 
nubium heitir à"; par (f Girclandi) eru |>aer hôfuSborgar: 
Adenas, Gorinthos, I>ebas, Thesalonica, Dyrakr" (geogr. Op- 
tegnelser af Hauk Erlendson og i Skalholtsbogen, Ant. R. et 
Or. II 438-39, 44). Denne af de Boglaerde indferte Efter- 



130 



ITCDSKRIFTEN PAA LOFENS VENSTRE SIDE. 



felgen af de latinske Navoe og Former trsfTer man, som 
skjônnes af de ovenanferte Exempter, endog saa airoindelig i 
Oldskriflerne , at jeg finder mig i det saeregne Tiifaelde at 
maatte fereBevis for, at det desuagtet dog kan antages rime- 
ligl, at Risteren af D»rv»rende Indskrift kan i det fremmede 
Land hâve vaigt sit eget Modersmaals grammatisk rigtige 
Form og ikke benyttet deo af hans boglaerde Landsmœnd i 
Hjemmet senere saedvanlig fuigte af det fremmede Sprog op- 
tagne, som i hin Tid upaatvivielig bar, Ifgesaa meget som 
nu, stedt Nordboens 0re. Runeristeren var en Eriger og 
vislnok en dannet Mand, om ban end ikke bar bart til den 
boglaerde Classe af Samfundet, og ban bar nalurligviis ikke 
ber bafl nogen fremmed Grundtext for sig, som kan hâve 
foranlediget bam til at optage et fremmedt Sprogs Faldendel- 
ser, men ban bôiede naervsrende Navn, som ban var vant til 
at boie lignende bjemme, saasom Effta, Efïlu (Frid|>j6fs saga 
ens fraekna c. 6-7, min Udgave i Fornaldar Sôgur Nordr- 
landa II 80-81). 

Hvad der er det grammatisk rigtige og felges i det nyere 
Sprog (jfr. Rask, Anv. till Isl. p. 73) er dog i evrigt helier 
ikke iiden Exempter i Oldskrifterne , endskjônt det naesten 
kunde synes, i det mindste paa enkelte Sleder, at den laerde 
Skribent bar af Uvarsombed, uden at taenke derpaà, fuigt sit 
Modersmaals og ikke det fremmede Sprogs Regel. Saaiedes 
finder man i Abbed Nikolas's Optegnelser: ^Jrâ Lûko'' og 
J Lûku" (dat.); ligeledes ^^til Kapû'' tre Gange, rimeligviis 
en Forkortelse for Rapûu og, som saBdvanlig, Marias Navn 
med den oldnordiske Genitivendelse: ^^Mariu kirkja'^; frem- 
deles .^Anpekfofjorôr" (Ant. R. et Or. II 404-5, 410); end- 
skjônt en geograpbisk Optegnelse i den ene af Hauk Erlend- 
sons Beger (ib. p. 438) bar Troea-menn, finder man dog i 
den til Folkelaesning bearbeidede Tréjumanna Saga, der be- 
vares i samme Codex, bestandig ^^til Trôju, i Tréju, Trojii- 
borg, Trojumenn" (Ann. f. nord. Oldk. 1848-1849); ogsaa 



INDSRRIFTEN PAA LOVENS VENSTRE SIDE. 131 

i Stjorn finder man ligeledes ^^Troea" og (^Troeomenn''. I 
den ovennaevnte Skalholts Bog (Ant. R. et Or. II 443) er 
ogsaa den rigtige Faldendelse engang undsluppen Forfatteren, 
hvor det bedder ^^i austrhâlfu meiri Asiu^' (gen*)* Faderen lil 
den Thorgaut, Svein Ëstridsons Hirdmand, som Kong Harald 
Sigurdson kaldte fôgrumskinni, Clf Jarl i Danmark, benaevntes 
((Gâlizu-Ùifr" , fordi han ^jann Galizuland" (Fornm. Sôgur 
XI 302) og det samme ^(Galizuland" eller (^Galizsioland'* 
anieb Haralds Sônnesôn Sigurd paa sit Tog til Jérusalem 
(L c. VII 78). Disse Exempler vise at, naar et saadantNavn 
var gaaet over i Folkets Sprog, modtog det sine Faldendelser 
efter dets Régler. 

Man trseffer vel stundum Navnet Armenia omformet til 
et nordisk Navn j^Ermland" og ^Aqfievia ^ fieydXtj (Strabo 
XI p. 359) benaevnel ,,Ërmland hil mikia" (Abbed Nikolas's 
Opt. 1. c. p. 400) ; dog er sikkert denne Benœvnelse opkom- 
men i en noget sildigere Tid og optagen efter det samme 
Navn paa et Landskab ved 0sterseen. ' Ogsaa forekommer 
hyppigst Navnet Armenia uforandret; del findes saatedes paa 
sin Plads paa den maerkelige islandske Mappemonde fra det 
I2le Aarhundrede, som jeg bar udgivet i Ant. R. et Or. II 
tab. IV (cfr. pag. 392-94). I Stjérn nsvnes ogsaa ^^Armenia 
hin efri ok hin ne9ri" (superior et inferior). I de islandske 
Annaler samt i Hauksbog og Skalbollsbogen forekommer det 
samme Navn oftere (I. c. p. 383-84 , 438, 443) og i Vid- 
bcBtir til Landnâmabok (Islendinga Sogur I 332) usvnes 
blandt de Biskopper og Maend, der udgave sig for at vaere 
Biskopper, som havde vœret paa Island: Jij af Armenia: 
Petrus, Stephanus ok Abraham." (fslendingabék , ib. p. 13: 
iij ermscir.) 



132 



INDSKRIFTEN PAÀ LOVENS HÔIBË SIDE. 

Der ere paa denne Side enkelte Runer meget tydelige 
og endog staerkt fremtrsdeode, men det er ogsaa kuQ ganske 
enkelte af det hele Antal, saa at denne Side saae lidet ind- 
bydende ud og efler lang Beskuelse ikke afgav noget synder- 
ligt Haab. Efter  anede Wilhelm Grimm Ordet |>AtR , og 
efler G, som har tydelig afbildet disse fire Runer, laeste Finn 
Magnusen det samme Ord. Ropisch maa hâve betraglet sei?e 
Indskriften paa Leven, eftersom han ogsaa har gjengivet det 
foregaaende Ord {>isar, til hvis Lœsning ikke G, og end 
mindre Â, frembyder tilstraekkèlig Anledning. Ropisch's Teg- 
ning eller Copie af selve Runerne kjender jeg ikke og veed 
ei, om den nogensinde er udgiven. Gopicn efter Gibsafsteb- 
ningen (A) fremstiller begge disse Ord tydeiige og ligeledes 
de to foregaaende Runer ^K, og jeg fik derved snart en For- 
modning om, hvorledes jeg maalte Isse og tolke disse tre Ord ; 
men i meget lang Tid kom jeg heller ikke stort videre. G's 
Fremstilling af Baandet giver en Slags Yeiledning til at be- 
maerke, hvor Indskriften begynder, men hverken A eller A 
frembyder en saadan, hvorimod det end tydeligere sees af Ba- 
Bd, Bf. Paa $a-$c skjelner man endnu sikrere de Begyn- 
delsen antydende Ziraler, ligesom ogsaa^SIangesnoningen efter 
dem kunde noget berigtiges. Ved Betragtningen af disse var 
jeg omsider saa heldig at fatte Beskaffenheden af det under 
Runerne ^K. anbragte tilsyneladende Girkelslag, der paa  
danner en Halvcirkel, paa A samtBa-Bd, Bf noget mère end 
en saadan og paa G endog en heel Girkel; at det nemlig 
ikke er noget Cirkelslag men en fra Baandels nederste Rand 
indbôiet Zirat af samme Udseende omtrent som en Indbôining 
i den ovenfor p. 34 fremstillede Slangesnoning paa Rune- 



INDSKRIFTEN PAA LOVENS HOIRE SIDE. 133 

stenen i Eds Sogn og en ligneDde paa den store Berga Run- 
hâll i Orkestad Sogn i Upland (B 1). Den ganske fortrin- 
lige Photographie $c gjorde mig en endnu langt v»sentligere 
Nytte, idet den veiledede mig til at skimle og skjelne flere 
Runetraek, som ingen af de andre Afbildninger havde frem- 
stillet; det er saaiedes fornemmelig ved Hjelp af den at jeg 
ble? i Stand til saavel at fatte Meningen af Indskriften som 
at udfinde flere af Navnene paa denne Side. 



V. 

HHYnia«*in«RnnR«N*ia 

123456 789 10 11121314 1516171819 

"IHYMR.; Runen4, h, sees allerede paa  ganske tyde- 
lig og paa G, A, Ba-Bd, Bf tillige den ferste Rune som A 
eller' 4"; paa A-Bf er efler dette et dog tildeels usikkert ^ 
afbildet. Paa $b og $c seer jeg med en temmelig Grad af 
Sikkerhed aile til dette Ord herende Runetraek saaiedes som 
de ère gjengivne paa Afbiidningen pag. 4. ^ og h ère sam- 
menbundne; Tvaerstregerne foroven paa Y noget svagt frem- 
traedende, 1 temmelig sikker og Slatningsrunen R. kan skim- 
tes; vi hâve saaiedes her igjen Navnet Àsmundr. 

flh; saavel G som A og Ba-Bd, Bf bave Runen 9, h, 
aldeies tydclig; den sees ogsaa paa $c. Runen 7 havde vel 
Ba givet som R. med den nedre Tvaerstreg fori»nget over 
Hovedstaven opad til venstre, men aile de falgende, Bb-Bd, 
Bf bave her f som tydeiig, saa at jeg maa antage denne 
Rune, der ogsaa skimtes paa $c, for sikker. Paa Pladsen 
nœrmest efler denne Rune bave G, A, Bb-Bd, Bf et ^, men 
saavidt jeg skjônner, ère disse Traek tilfsldige Ridser, hvor- 
imod I synes at skimtes. hju, imp., isl. hj6, af hoggva 
(hogg, hj6, hjuggu, hôggvit), forekommer paa flere 



134 INDSKIIIFTEN PAA LOVENS HOIRE SIDE. 

Runestene; saaledes paa en i Ôlstad, Gr}'(a Sogn i Cpland 
(B 376, jfr. B 373, 406): MYhhtR:*lh; dog finder man 
ogsaa Formen hjug (B 67, 149, 241 og fl.) eller jug (B 
315, 342, 398, 411,758 ogfl.), pi. hjagu (L 894), hjeku 
(B 351), jugu (B 145, 408) eller jogu (B 462); slun- 
dum ogsaa hjau (M 320); hig (B 1081); hjog (B 437), 
hjag (B 439, 937), jag (L 370), juh (L 1026) og andre 
endnu mère ssregne Skrivemaader, som ukyndige Ristere 
hâve vaigt; ofle finder man ogsaa Infinitivet hagva (B 163, 
375, 430, 888 og fl.) eller hangva (B 221, L 1091) eller 
hugva (L 734, 1447-48). Paa den forlrinlige Afbildning 
9c kan jeg ikke skimte noget Msrke til en Rune efter h i 
samme Baand som denne, ihvorvel Trsk af en saadan ère, 
dog tildeels som noget tvivlsomme, anmaerkede paa G, 
A, Ba-d, Bf; skulde der vsre en Rnne.paa dette Sted, er 
det vistnok K, og der maatte da laeses flhK, hvilken Form. 
som ovenanfert, ogsaa forekommer i andre Runeindskrifter. 
Ved at bemaerke at Ba har givet Runen 7 som R. ledes man 
til at andersege, om der dog ikke skulde kunne staae K^lh^l^ 
ristede, og jeg har ikke undladt en saadan Ëflerforskning, 
men da Runen h (9) maa antages sikker, vil dette Ord, der 
eilers kunde give en lige saa god Mening, ikke kunne ud- 
bringes af de syniige Trxk, og jeg antager det derfor temmelig 
sikkert, at der enten staaer t\l\ eller t\ï\ï. 

KMAK; Indskriflen fortsaettes dernaest i den egentlige 
Slangesnoning. Da Runerne 13 og 14 ère aldeles tydelige 
saavel paa A som paa Ba-Bd, B^ $c, havde jeg strax gisnet 
dette Ord, men ferst meget seent opdagede jeg paa $c de 
vistnok meget svage, dog, saavidt jeg skjônner. umiskjendelige 
Traek af dette Ords tre fersteRuner, *K anbragt paa den an- 
den Stav af t\ temmelig lavt ncde ligesom dèt oftere er Til- 
faeldel i denne Indskrifl. runar, acc.pl. af rùn, f., den saed- 
vanlige sldre Form, der senere ombyttedes med rûnir. Den 
samme Form rûnar forekommer meget ofle paa Runestene 



INDSKBIFTEN PAA LOVENS HOIRE SIDE. 135 

her i Norden, saaiedes i den ovenfor p. 34 fremstillede Slange- 
snoning paa en Steen i Eds Sogn, og ligcledes i en anden 
Slangesnoning paa samme Steen, fremdeles M 329, B 148, 
282, 285, 410, 433, 435, 648, 655, 578 og mange flere; 
paa enkelte (saasom B 462, L 329, 1003) findes den senere 
Form rûnir, paa andre (saasom B 308 ^ 366, 556, 576) 
rÛDor. 

^|*^R; Riinerne 15, 16 og 18 havde allerede A lige- 
som ogsaa G, og, som ovenfor bemœrket, havde Kopisch 
skjeioet hele dette Ord, hvis Runer aile angives som tydelige 
paa A, Ba-Bd, Bf og ligeledes sees som sikre paa $a til $c. 
Runen 16 sees her ikke at vsre puncteret, der er det ssd- 
vanlige paa «Idre Runestene. Runeristeren, som ellers an- 
vender den sœdvanligste «Idre Form af Runen S61 h eller H, 
har paa dette Sted, og ligeledes i det andet paafelgende Ord, 
vaigt den anden Form, hvilken ogsaa stundum forekommer 
paa Runestene, der maa antages al vaere fra samme Aarhun- 
drede som naervaerende Indskrift, saaiedes paa Evie-Stenen 
(M 352). Stundum ûndes begge disse Former h og ^ an- 
vendte i samme Indskrift, f. Ex. paa Gjerde- og Grindem- 
Stenene i Sôndhordlehn og paa Klippen ved Berrig i Stôr- 
dalen. ),isar, det er J>essar, ace* pl.^f. Medens man paa 
Runestene stundum finder andre Former for denne casus, som 
l)asi (B 285), pisi (B 245, L 714, 1448) for l)£rsi, 
{>isr (B 621), er dog den her anvendte grammatisk rigtige 
Form J)isar den ogsaa paa Runestene oftest forekommende. 
Her vil jeg alêne anfere et Par Exempler af mange; paa en 
Steen i Sursta, Vallentuna Sogn (B 70) hedder: ^^Fasti lèl 
haggva rûnar j>isar'' ; paa en anden i Blacksta, Jomkils Sogn 
ligeledes i Upland (B 437) staaer der udenfor den Slange- 
snoning, hvori Hovedindskriften er anbragt, ved Kanten paa 
Stenen med Vende-Runer fra hôire tîl venstre: ttP6rJ)r hjak 
rùnar pisar vel." 



136 IlfDSKRIFTEN PAA LOVENS HOIRS SIDE. 



VI. 

1234 56 789 101112 1314151617 18 19 20 2122 23 24 
252627 28293031 323334353(i 3738 39 40 4142 4344 45 46 

H'IK; som ovenfor bemsrket, havde Wilhelm Grimm, 
ved at betragte Â, der dog kun bar |>llfC, anet dette Ord og 
FinnMagDUseo Isst det paa G, bvor det staaer tydeligt, lige- 
som aldeles sikkert paa aile de seDere AfbildniDger. {>aih, 
isl. {>eir; det samme Ord forekommer tvende Gange paa 
venstre Side (I 9-11 og II 1-3) ristet begge Steder >|fC. 
Jeg bar ovenfor forklaret og paaviist, at det i Runeindskrifter 
forekommer med begge disse Skrivemaader og tillige dette 
Pronomens Betydning og sœregne Anvendelse. Jeg vil her 
henvise til en i flere Henseender msrkelig Rnneindskrift, som 
viser dets analoge Forekomst her i Norden, paa en Steen i 
Ingreta Eng, H&llnâs Sogn i Upland (B576), bvor man efler 
at bave restitueret det sidste Navn, laeser: «(Fas{>egn reist rùnar 
pessar, {>eir Hallr," Fastbegn ristede disse Runer, ban i For- 
ening med Hall. 

I*K R.MrR.; de tre Runer 5, 6 og 7 ère ganske 

lydelige paa Bb-Bd, Bf, ligeledes paa $c; paa $b, der er 
tagen under en beel forskjellig og for en Deel mindre heldig 
Belysning skimtes den ferste af disse Runer og seer der ud 
som Ay de felgende derimod kunne ikke sees. I Runerne 5 
til 19 bave vi ber upaatvivlelig for os to Personsnavne med, 
efter den almindelig ogsaa i naervœrende Indskrifl anvendte 
Brug, et A[\ï imellem. Af det ene af disse to Navne bave 
vi de tre ferste Runer tydelige og af det andet de fem sidste 
ligeledes nogenlunde sikre. Runen 18, T, er saa tydelig at 



INDSKRIFTEN PAA LOVENS HOIRE SIDE. 137 

endogsaa A og G hâve den, ligeledes A og de forelebîge Skiz- 
zer Ba og Bb; 16 og 17, M, ère ogsaa antegnede som 
tydelige paa Bc-Bf; Slutningsronen K er vistnok meget svag, 
men om den kan der jo ikke vœre nogen Tvivl. Saavel h 
som f sees ogsaa tydelig paa $b og $c; da derimod det 
mellemvœrende I paa disse kuD skimtes meget svagt, ansaae 
jeg det magtpaaliggende at undersege, om ikke den foregaaende 
RuD.e, der paa Bf var angiven som et sikkert K, dog muli- 
gen skulde vaere et h, og at man da her maatte sege ^ûlfr" 
eller et dermed sluttende PersoDsnavo. Paa den ypperlige 
$c og ligeledes paa $b seer jeg dog tydelig, at dette Bogsta? 
er et utviylsomt R. og at altsaa det andet Personsnavo her 
maa sluttes med — rlifr. 

Mellem de synlige Runer er der i den dervaerende La- 
cune Plads til i det hôieste syv Rnner, og naar man régner 
de tre HhK derfra og fordeler de evrige paa rimelig Maade, 
faaer man to til Slutningen af det ferste og to til Begyndel- 
sen af det andet Navn. 

Det ferste Navn skulle vi nu naermere betragte. Navnet 
Askr er meer end kort nok til her at faae Plads, men 
uagtet Landnâmabék (Islendinga Sôgur I 279) anferer en 
Person med dette eddiske Navn, vil man dog ikke tœnke paa 
at sege det her. Navnene Âsgauti, Àsgautr («fhKhTR.) 
og As g ri m r ère for lange; af samme Grund kan det heller 
ikke vaere Àsketill; og selv om det havde kunnet vœre 
dette Navn, vilde man dog ikke lettelig kunne tœnke paa her 
at traeffe de tvende Hevdinge og Vaabenbredre Asmund og 
Asketill, som vare blandt de ferste Cdvandrere fra Norman- 
diet til Italien, hvis Aider jo heller neppe vilde svare til Tiden. 
Derimod vilde med Hensyn til Pladsen det kortere og meget 
almindelige Navn Àskell bedre passe. I Runeskrifler gives 
dette Navn enten IhKIh (B 858); thrih (M 341, B 813, 
911); +hnr(B276, 404a, 1172) eller NHKIh (B 1033). 



138 niDSKRIPTBlf PAA LOVENS HOIRS 8IDB. 

Paa $c bar jeg Isnge betragtet den efter Y nœrmest 
felgende Deel af Baandet og kan paa den Plads, som Ruoen 
8 skulde iodtage, skimte som en Prik denne Runes midterste 
Deel; og der kan neppe Tsre IVivl om at der staaer I eller 
maaskee f. Pladsen, hvor Runen 9 skulde staae, har jeg 
ogsaa noie betragtet og synes at kunne skimte Traek af Ho- 
vedstaven og af en Rrumning foroven, der lede mig lil at 
antage at her har staaet K; disse Traek ère meget svage og 
derfor ikke gjengivne paa Afbildningen ; imidlertid holder jeg 
det dog for rimeligt at der er Grund tii at l«se dette Navo 
l*KIR eller +*KR. 

EsGBR eller Asobr, i historiske Rilder paa Latin Es- 
gerus eller Ascerus, isl. Âsgeir, angelsaxisk Osgâr, 
hos Ossian Oscar (udiedt af i4«, Ase, Gud, og ^eir, et Spyd). 
Ogsaa dette Navn forekommer hyppig paa Runestene med 
forskjeilige Skrivemaader: IHKIt^ (L 1040), gen. \\Y\S (L 1577); 
+»iKlfc eller +hKlyk (B 611, 354, 1087), gen. +hKh (L 1513); 
A\y\k (L 1395), gen. ^hKh (195); HiK+IÀ (B 353); 
ihKilK eller ihKilÀ (L 289,737). Slutningsstavelsen gives 
ogsaa nied \ i andre Na?ne, som t>l\R.KiK (B 1096). End- 
skjônt Navnet Àskell ogsaa var meget gaengse, var Asgsir 
dog almindeligere; i Landnâmabék bsre 18 Personer dette, 
kun 5 hiint. 

Pladsen, hvor de to ferste Runer af det andet Navn 
hâve staaet, har jeg noie betragtet paa $c, men har ikke 
konnet spore det mindste Traek af disse Runer; her maa man 
altsaa hjelpe sig frem alene ved Gonjectur. Mandsnavns-En- 
delsen leifr finder man paa Runestene ssdvanlig ristet lige- 
som her -MrK: Guplifr, Gunlifr, Ailifr, Ilifr, Fasti- 
lifr, Bulifr, Ulifr; sjeldnere -Mrfc: Ilefr, Vilefr, Ru- 
lefr; -h+rR eller -h+irR: I>urlafr, Ulaifr. Da der 
staaer et sikkert K. umiddelbar foran denne Endelse, ère der 
kun faa Navne at vaslge ibiandt. I den mythiske Tidsalder 
tr«ffer man Herleifr (Sôgubrot af fornkonùngum c. 7 og 



INDSRRIFTEN PAA LOYENS HOIRE SIDE. 139 

sôgn frâ Fornjéti c. 6) og Hjôrleifr (Hàlfs saga c. 5). Paa 
en Runesteen (L 551), som jeg antager at vsre fra det lOde 
Aarhundrede, forekommer f^'R.h^'ir) der vel er, ligesom 
Ingilaif (B 610) et Kvindenavn. Mandsnavnet Herleifr har 
jeg ikke truffet i den historiske Tidsalder, endskjôDt mao efter 
dets Sammensaetning kunde vente det oftere anvendt. Ingolfs 
Fosibroder og Svoger Leifr Hrédmarsson fik Navnet Hjôr- 
leifr ikke efter hin Konge i Hôrdaland, men af et Svsrd, 
(hjôr)j som han paa Irland lilkaempede sig; med ham brag- 
tes Navnet til Island , og dog finder man i Landnâmabék kun 
en foruden ham der bar det. Et andet Navn er Geirleifr, 
som tilhorte to af Islands Landnamsmœnd, men ogsaa dette 
Navn er yderst sjeldent, uagtet de tvende Ord, hvoraf det er 
sammensat, hyppig forekomme i Navne, og det er enestaaende 
paa en Runesteen i Nerike (L 1025) at truffe K^^iAMI^yk. 
Der kan ingen Rimelighed vaere for at trsffe noget af disse 
Navne i naervaerende Indskrift; og jeg tor derfor, uagtet jeg 
ikke med Vished kan afgjore, hvilket vi ber bave for os, an- 
tage det for en til Visbed grsndsende Sandsynlighed , at her 
har staact ^IMCMTK, der var et i de Tider saa gœngse Navn, 
at endog 25 Personer i Landnâmabék bsre det og i Ronge- 
sagaerne ligeledes et betydeligt Antal. Det forekommer ogsaa 
paa enkelte Runestene. t>IMCM\rR. (L 1279) er en saeregen 
Skrivemaade ligesom R.hM\rÀ (B 909); men den maerkvaer- 
dige Steen i Sydsiesvig, en af de sydiigste i Danmark, be- 
gynder med l>IM(.hr : R^ih^l, altsaa — da I maa antages an- 
bragt i f og Navnets Slutningsrune R. gjentagen af det fol- 
gende Ords ferste Rune — dette samme Navn |»urlifr eller, 
efter sœdvanlig Skrivemaade f>orIeifr. 

Mellem dette Navn og det falgende er der intet HhK, 
som man maaskee vilde vente efter den oftest anvendte Brug. 
Runeristeren har her ladet sig noie med at anbringe Gon- 
junctionen mellem det ferste og andet og mellem det tredîe 
og fjerde Navn. Yed Opregning af flere Navne udelades 



140 IHDSKlIIFTElf PAA LeVBNS HOIRS SIDE. 

stunduiD GoDJundionen en eolcelt Gang ogsaa i andre Rune- 
indskrifter; man finder saaiedes (B 407): Gerpar ok Ûlfr, 
Ikalbjarn ok Abjarn ok Ruoi etc. 

l>hR.^R.; 8om man vil see paa Afbildningen p. 4, er den 
ferste Rune her (20) betegnet med et saereget Maerke paa 
Hovedstaven inde i Bôiningen; Runen er anfôrt som sikker 
tillige med dette Maerke paa Ba til Bf; den sees ogsaa tydelig 
paa $b og $c. Paa Bf cr ligeledes Slutnings-Runen R (24) 
anfert som sikker, men af de to foregaaende ère kun svage 
Trœk gjengivne. Til dette Ords Laesning tjente $c mig til 
ypperlig Yeiledning. Det i Begyndelses-Runen anbragte Msrke 
tjener, ligesom de forhen omtalte lignende, alene til at vaekke 
Laeserens Opmœrksomhed og dette her til at gjôre opmaerk- 
som paa at den felgende Gharacter er en bunden Rune af 
en ssregen Beskaffenhed, idet nemlig î\ er anbragt paa sin 
Plads nede i Baandet og, som jeg ved nôiere Betragtning be- 
maerkede, saaiedes at ogsaa den krumme Stav til hôiré naaer 
op til Baandets evre Kant; dernaest er den R antydende Boi- 
ning anbragt paa samme saaiedes at den gaaer op over Baan- 
dets evre Rant. Man bar upaatvivlelig, snarere af Uagtsom- 
hed end folgende den stundum forekommende Udeladelse af 
de flydende Gonsonanter (see ovenfor p. 14-15), ristetNavnel 
uden dette R^ (22), og siden bar man for Tydeligheds Skyld 
anbragt den R. betegnende Bôiniog over den krumme Stav af 
t\ og ved Maerket i den foregaaende Rune gjort Laeseren op- 
maerksom paa denne Saeregenhed. Paa venstre Side (III 32-34) 
er R uden Stav anbragt paa Krumningen af t\ i selve Baan- 
det; her lod dette sig for Pladsens Skyld ikke gjôre, ogRiste- 
ren bar da anbragt Bôiningen hpiere oppe over Baandet og 
ladet den krumme Streg af t\ ogsaa tjene til at fuldstaendig- 
gjôre R. 23 (t>) er her den mindst tydelige Rune; men da 
Bf bar, ihvorvel roeget svagt, antydet Bôiningen og denne 
ogsaa synes at kunne skimtes paa $c, hvorimod en Hoved- 
stav ikke er synlig, formener jeg at der er Grund til at laese 



INDSKBIFTEN PAA L6VENS BOIRE SIDE. 141 

NavDet ^hR.I>R. og ikke ^hR^IR.. Det meget gaengse NavD 
ï>ôr|>r forekommer ogsaa paa Ruoestene, enten med t\ lige- 
som her: Dhfct>K (B 1438); DhfcDÀ (B 1024, 1036), ace. 
>IMCD (B 958, 1111) eller med ^: Dl^t^Dt^ (B 464); gen. 
Mfc^+fc (B 997); ace. t>l5fc^ (B 357). Paa en Steen iUp- 
sala Domkirke (B 414) omtales en Thord JorissuD fra Uller- 
àkers Herred, som foer fil Graekenland. 

^hK ; h og K ère meget tydelige ; K endog viist paa A 
og begge paa G; A sees ogsaa fuldstaendig paa A, Ba-Bc; 
da imidlertid Bd ogBf kun hâve den everste Deel af Hovedstaven 
og mère heller ikke er at see paa $b og $c, gjengaves iotet 
videra paa Afbildningen, uagtet dennc Rune maa antages at 
vaere utvivlsom. 

Ih'l' . ; den ferste og anden af disse Runer (28 og 29) 
ère tydelige og gjengivDe endog paa A og G ligesom paa aile 
de avrige Copier; de sees ogsaa paa $b og $c. Paa den 
farsle Stav af h kan jeg paa $c skimte en Tvaerslreg, der 
ikke er anfert paa nogen af de andre Afbildninger ; og tsn- 
ker jeg mig at denne Tvaerslreg kan bave samme Hensigt 
som den lignende paa et h anbragte paa venstre Side (III 32-33), 
at den nemlig ligesom der skal betegne et efter h felgcnde A. 
Saavel paa A som Ba-Bd, Bf er strax efler h anmsrket en 
syntig Stav, til hvitken jeg dog ved at bctragte $c ikke bar 
nogen synderlig Tiltro, efterdi den sees at vœrc forlaenget 
langt ud over Baandets aversle Kant videre over den nedersle 
DecI af de i TvaBrbaandet anbragte Runer, hvorfor jeg snarere 
maa antage den for en tilfœldig Ridse eller maaskee barende 
til Baandets Kantindfatning. Den Plads, hvor den naeste Rune 
maa bave vaeret anbragt, er saa beskadiget at dens Trsk 
ncppe ville kunne skjelnes; og man kan da alêne ved Gis- 
ning tilfôie den. Da der kun er Plads til een Rune, fore- 
kommer det mig at man kun bar Yalget mellem de lo Navne 
lh^1> og IMR., saa at man altsaa ber maa tilfôie enten i» 
eller K. 



142 INDSKRIPTfiN PAA LOVENS HOIRE SIDE. 

Navoet Juan eller Jud, isl. J6d, var et her i Norden 
meget almindeligt Navn og forekommer paa mange Runestene, 
ristet enten l|\K (B 522) eller MK (B 115, 526, 548); 
sluDdum ogsaa l^^t'l't (B 1) og paa Gulland (Gottland) oftere 
\l\H (L 1699, 1728, 1753, 1809 og C. Sâves Medd. i 
Ann. f. nord. Oldk. 1852 p. 217). I Islandsk skrives Naynet 
ogsaa ofle J6an som i Are frodes îslendingabék og i deo 
garnie Prsstefortegnelse af 1143 (Isl. Sôgur I 19, 384 og 
facsimile iij). Der maa imidlertid ?ed dette Navn Jén be- 
mœrkes, at det deriveres af det hebraiske i Grssken over- 
ferle 'lœavvt^ç (ikke af det graeske Personsnavn "lœr^ hvoraf 
'Imvia dannedes). Dette Navn indkom saaiedes ferst med 
Christendommen ber i Norden, og denne Tro var i den Tid, 
hvorom Talen her er, endnu temmelig ny. Man finder yel i 
Hellig Olafs Saga en Mand af dette Navn Jon omtalt lidt 
for, nemlig i Rnud den Stores Tid, i Vindland berende til 
det Slags llandeUmaend (Varein<eglere og Yexelerere), som 
der kaldtes hrakkamir eller hrokfmarmetm (polsk hrakarz 
af brak, russ. spaKi^ Vareudvalg); men denne Mand yar der 
bosiddende og neppe nogen Nordbo (Fornm. S. IV 183). 
En af de ferste ber i Norden, sotn bar Navnet Jon, bar 
Ame Arnasons Son vœret, Fader til den bekjendte Vidkunn 
i Bjarkey. Hvad Aar omirent denne Jon er fedt, kan van- 
skelig siges. En Stifsôn af Ames Broder Kalf var i 1028 
gift og forte et stort Huns, skjônt kun i en Aider af 18 Aar, 
og det kunde vel taenkes at Arncs Son da var fedt. Hvis et 
bevaret Sagn at Arne faldt i Slaget ved Stiklastad var rigtigt, 
bavde man et Tidspunct at bolde sig til, men dette Sagn mod- 
siges af sikrere Sagaberetning , i folge hvilken ban belbrede- 
des af de svœre Saar, ban fik i Slaget og boede siden paa 
sin Gaard (Fomm. S. V 103, 205). , Da Arne var den yngste 
af Bredrene, maa bans Sons Fodsel rimeligere henfores til en 
noget senere Tid. Man fandt da Navnet snart anvendt navn- 
ligen i boit staaende Familier. Ulf Stallers Son med bans Rone 



INDâKftlFTEN PAA LOVENS HOIRE SIDE. 143 

Jorun, RoDg Haralds SvigeriDde, var Jon sterki a Râsvelli, 
Erkebiskop Eysteins Farfader. Saavidt jeg skjônner er dette 
Navn forst kommet i Brug henimod Aarbundredets Midte efler 
Harald Sigurdsons og bans Ledsageres Hjemkomst, og det 
kan neppe vaere troligt at det er tillagt nogen, som maatte 
vœre fedt henved 30 Aar tidligere. Jeg tager derfor ikke 
i Betaenkning her at foretraekke Lœsemaaden 

ivAR ; tvende maerkelige M«nd af dette NaTD levede i den 
Tid, den ene Son af den maegtige og rige Sigtrygg i Nerike, hos 
hvem Hellig Olaf opholdt sig Isenge om Vaaren, da han i 
1029 reiste til Gardarike, sel? siden ogsaa en anseet Mand, 
og den anden, Faderen til den ovennaevnte Hakon Jarl , en 
anseet Lendermand i Upland i Norge af Hiade-Jarlernes Slœgt, 
ivar hTiti (Fornm. S. V 25; VI 267-68, 286-88). Man har 
ingen Eflerretning om at nogen af dem har vaeret i Graeken- 
land. Navnet forekommer ogsaa paa Runestene i Sverige: 
||\+R (B 198, 851, 1047). 

^^T; der er netop Plads til to Runer foran det naeste 
Ord, og der kan kun skioiles det nederste af den andens 
Stav (Bf, $c). ' Jeg tilfôier disse to Runer ved Gisning, an- 
tagende at Pladsen bar vaeret optagen af den her best pas- 
sende Proposition at, efter. 

îi\; disse tre Runer gjengives saaiedes som sikre efler 
A, Ba-Bd, Bf; de sees ligeledes paa $c. Tvœrstregen paa 
1» er, som oftere i denne Indskrifl, temmelig langt nede. 
b6n. Bon, Begjering; isl. b6n elier bœn, pi. bénir eller 
bœnir: ^^Gestr fellir bœn at Vaeringjum^', Gest beder Vœ- 
ringerne indstœndig (Vfga Styrs Saga c. 11, Ant. R. et Or. 
Il 267, cfr. I 123; deraf Verbet bœna, Fornm. S. X 387). 
I Runeindskrifter paâ Gulland finder man iM^^ pi. KhilK* 
Udtrykket svarer til hvad der paa en Steen iUpland (B 1136) 
siges: ^^Hakun ba]> rista." 

*+fc+TH; den ferste Rune her (37) ligner i Udseende 
den paa venstre Side med II 15 ovenfor p. 118 betegnede; 



144 INDSKRIFTBN PAA LeVfiNS HOIBE SIDE* 

og antager jeg at den maa vœre t, som RuDeristeren har 
givet en fra den saedyaDiige lidt aJfVigende Form af Dogen 
Ligbed med h, dog ikke saa bred og Vinklerne ikke saa 
spidse; ogsaa her syoes atskimtes end enTvsrstreg; maaskee 
bave Tvsrstregerne vsret bugne ferst og bar man ikke ladet 
llovedstaven trsffe sammen i Midten, for ikke at foranledige 
Afspaltning af Marmoret Pladsen nsrmest efter denne Rune 
er noget beskadigel, men den felgende Rune (39) skimtes 
paa $c som |^, paa bvis Hovedstav en Tvœrstreg fra venstre 
sees at v«re anbragt, der saaiedes danner Runen 38 H. De 
felgende Ire Runer ère paa Afbildningen p. 4 aftegnede efter 
$c, da A ikke gjengiver dette Parti og Ba-Bd, Bf kun bave 
enkelte af Trxkkene. Runerne 1 og N ère sammenbundne ; 
1 sees msrkeligt nok tilligemed Slutningsstregen af h paa den 
œldre Afbildning G, som derefter har, ligesom ogsaa Bc, Bd 
og Bf efterfelgende Tegn: X L Saa vidt man kan see, kan 
der paa délie Sied ikke antages at bave y<eret anbragte flere 
end tre eller fire Runer, af bvis Trœk dog kun enkelte kunne 
skimtes paa $c. Har ad s slaaer, som o?enfor bemaerket, for 
Haralds, gen. af Haraldr, og da dette Navn paa yenstre 
Side bar det lydelige epitbeton bâi eller bâfi, antager jeg at 
det samme cognomen bar vxret tilfiiiet ber og at der bar 
staaet »++ eller »+r+. 

f ^'r^'; efter at jeg ha?de nedskrevet denne Bemœrkning, 
tog jeg igjen $c for mig og belraglede den under forskjellig 
Belysning og saae da til min Overraskelse at Runerne 44 og 
45, ^f kunne skimtes, vistnok megel svage Traek, men dog 
saa bestemle al jeg ikke bar tagel i Betaenkning at antyde 
dem paa Afbildningen. Pbotographien er tagen fra et saa- 
dant Punct, at Slutningsrunen ikke bar kunnet vise sig der- 
paa, men om den kan der jo ingen TvivI vœre. 



INDSKRIPTEN PAA LOVENS HOIRS SIDE. 145 



VIL 



123 4 5 678 91011 1213 141516 17181920 212223 

I 

24 2526272829 

Hyer Gang jeg seer paa de to ferste Ord af dette Ind- 
skriftens Slutnings-Afsnit, kan jeg ikke andet end forundre 
mig over, at jeg har kannet betragte disse Characterer nu 
atter af og til î halvandet Aar eller lœngere og altid tœnkt, 
at, om det end maaskee vilde lykkes mig at dechifrere en- 
kelte Dele af den evrige Indskrift, vilde dog de paa dette be- 
synderlige Sted anbragte Runer stedse forblive mig en uop- 
leselig Gaade — og at jeg dog nu har laest dem, saavidt jeg 
skjônner, med fuldkommen Sikkerhed, saa at der om deres 
Lssning ikke kan vœre nogen Tvivl, og at nu enhver kan 
isse dem med Lethed og ?il erkjende, at deres Laesning ikke 
frembyder mindste Yanskeligbed. Jeg har derved faaet den 
ved islandske Skindblades Dechifrering vundne Erfaring yder- 
ligere stadfœstet, at man, naar man har afslidte eller afblegede 
Skrifltraek for sig og tœnker paa at udfinde Meningen, skal 
bave en Smule meer end almindelig Taalmodigbed og ikke 
strax give sig tabt. Disse svage Trœk lade sig ikke skjelne 
ved en flygtig Betragtning, og der herer 0velse til at ôine 
dem paa Photographier ligesaavel som paa selve Marmoret. 

I>h ^^T; af disse Runer sees h allerede paa G og den 
efterfelgende K, dog uden Tvœrstreg; Bd ogBf bave aile disse 
tre Runer og den avre Tvsrstreg over Hovedstaven af K; 
paa 9c sees de ligeledes og tillige eo nedre, 4" antydende, 
Tvœrstreg over Hovedstaven af K. l>u, isl. |)6, dog, end- 
skjônt, etsi, oftere l>ô at, der stundum contraberes til {>6tt. 

10 



146 INDBKRIPTBli PAA LeVBNS HÔIRB SIDE. 

Runeristeren bar ferst ÎDdhugget |>h med det felgende Ord; 
senere bar del forekommet ham, at |>|\ ^ var nok saa meget 
brugt, og at han let kunde anbringe de to andre Runer ved 
Msrker paa deo felgende; han bar da sat dcn 4" antydende 
Tvœrstreg paa sin Plads nede paa den felgende Runes Hoved- 
stav og derefter tilkjendegivet T ved en Tvœrstreg hôiere oppe, 
hvormed den Deel af Runen kom til at ligne det graeske J. 
Saaledes forkiarer jeg den tredie Cbaracters saeregne Udseende 
efter den forskjellige Brug og Anvendelse af bundoe Runer, 
eftersom de antnœrkede Tvaerstreger upaatvivlelig ère iodhugne 
Msrker og ikke tilfsldige Ridser. Denne Cbaracter med tre 
Runer paa een Sta? bar meget tilfœlles med en paa Nordre 
Sundbe-Stenen i Tbeiemarken, som jeg bar anfert blandt de 
bundne Runer ovenfor p. 43 ; den omfatter ligeledes atk eller attk 
i Ordek a 1 m a 1 1 k a n. levrigt er Bety dningen den selv samme, cm 
enten der staaer alêne |>h, I>6, eller man ved at antage den 
evre Tvœrstreg paa Runen lœser l)^^, I><^t^ ^I^cr begge 
Tvœrstregerne |>h ^^T, I>6 at. El Exempel paa denne saa 
ofte forekommende Gonjunclions Anvendelse skolde jo vaere 
overfledigt; imidiertid anferer jeg et af selve Haralds saga 
bardrâôa c. 13: Harald beskyldtes i Mikiagaard for at bave 
tilvendt sig noget af det Keiseren tilherende Bytte, som ban 
havde gjort i Krigen, og ban blev derfor kastet i Fsngsel; i 
felge de til Norden bragte Sagn var Grunden til bans Fsengs- 
ling derimod den, at Keiserinden havde fattet Rjarlighed til 
ham og vilde forhindre bans Afreise fra Landet, endskjônt 
andet forebragdes Folket, ((I>6lt (poat) annat vaeri uppborit 
fyrir alt)ydu". (Ant. R. et Or. II 51, cfr. Fornm. Sôgur U, 
41, 47, 152, 187, 239). 

Ki^lKl^tK; Runen 5 sees allerede paa À og G, men 
paa disse ère de naermestfelgende Trœk fortegnede; paa A 
sees alêne 6. Bd og Bf give foruden 5 tillige 6 og 8 samt 
ogsaa den bageste Deel af 11, bvis Betydning jeg lœnge ikke 
kunde fatte, eflersom jeg, som ovenfor bemsrket, langt senere 



INDSKRIFTEIf PAA LOVENS HOIRE SIDE. 147 

udfandt ved Betragtning af $c Forboldet med den antyde^e 
HaWcirkel og snart derefler aile Ordets paa Afbildningen 
gjengivne Trœk. 

GRiKiAR, i de islandske Oldskrifter Grikkjar, stundum 
ogsaa Grîkkir eller Girkir, Gerkir, Indbyggerne afGrae- 
kenland, Grîkkland (Gircland) eller Grikkjarfki og 
Grikklaadseyjar f Grikklandshafi, ogsaa omfattende det 
grsske Lille- Asien; deraf Adj. girzkr eller g ri oser (Ant. 
R. et Or. II 69, hvor der berettes, at Sigurd Jorsalafarer til- 
talte Reiseren i Miklagaard a girzku, i Morkinskinna 
â gricsco)« 

Paa Runestene forekommer det samme Folkenavn byppig, 
eftersom i bine Tider mange Nordboer fsrdedes i det grœske 
Rige. Man finder gen. pi. tir:nRr»+(B 414 jfr.L396), 
som yel skal ysre til Girkja og dat.pl. I : Ki^lKhY (B 94, 
172, 632, 882 og i det foran p. 35 afbiidede krumbôiede Baand) 
eller I :>fcirmY (B 821) eller hKK^rihY (B 477, 821); 
f Grikum, Grikjum, Girkjum, hvor det bruges eensbe- 
tydende med til Grikklands, â Grikklandi. Ogsaa fin- 
d«;r man KfCirrtl^l, Grikkfari (B 91, 404) ligesomEog- 
landsfari (M 331). 

.... hKM|> i .... ; Indskriftens Slutning er an- 

bragt i et saerskilt Baand, der gaaer nedenfra opefter over 
Midten af Slangesnoningen , og bvis Kanler dog ikke ère 
meget tydelige. Paa Bc og Bd ère enkelte svage Traek af 
disse Runer anmaerkede og paa Bf Runerne 17, 18 og 25 
som tydelige. Efter $c bar jeg tilfoiet de avrige, som jeg 
bar kunnet see paa denne Pbotograpbie, nemlig 15 og 16, som 
ère sammenbundne, og 19 ; ogsaa skimtes 25. Afstanden mellem 
19 og 25 kan sees paa Afbildningen, og bar jeg ber ved Taliene 
antydet, til bvor mange Runer der kan skjônnes at vsre Plads. 
Med en temmelig Grad af Sikkerbed kan man, saavidt jeg 
skjônner, restituera det Ord, bvoraf fem Runer ère synlige, 
og det er vist bélier ikke nogen for dristig Conjectur, naar 

10 • 



148 IND8KRIFTEN PAA LOVENS HOIRS SIDE. 

jeg forseger ai supplere Meningen ved at anbringe et lille Ord 
foran dette og de evrige afslidte no usyniige Runer, der bave 
udfyldt Pladsen mellem det restîtuerede Ord og Runen 25 
samt eAer denne. SlutningeD bar upaatvîvielig med Hensyn 
til Meningen og rimeligvîis ogsaa Ordene lydet saaiedes: NT: 
*hrh^W\:+hr:m+t>h: 

up HUGSAftu; bugsapa er 3 pers. pi. imp. conj. af 
bugsa^ overUenke, considerare, reputare; da Kong Baldvin 
af Jorsalaland tilbed Sigard Jorsalafarer et 0Dske, svarede 
denne: ^^en vèr Tiljum bugs a fyrir oss um kjôrit;" Sigardr 
konùngr bugsapi optliga, bvat bann skaï pess kjésa^ er 
bonam se mest til frama, ok bugsa]>ist honum svà til" 
(Ant R. et Or. II 64). I VeUekia bedder det: ,,I»at skyli 
berr of bugsa'% det skulde Folk tsnke over (Fornm. S. I 
187). Meningen er upaatvi?lelig : ((Uagtet Grœkerne t^nkte 
over eller grundede paa Runernes Hensigt eller Betydning (of 
grein edr merking rùna). At udtolke Meningen bedder râda, 
som paa en Runesteen i Sôdermanland (B 737) : (^râdi sa'r 
kunni", ^^den udtolke som formaaer deti" 

AUK BANAi>u, îsl. ok bannal>u; kun 4" er syniig paa 
det angivne Sted^ og der er netop Plads til saa mange Runer, 
som Gisningen indebolder, neppe til flere. Ordet bann a er 
ligesom bugs a et ganske almindeligt. I Haralds saga bard- 
râSa (c. 7, AnL R. et Or. II 33) bedder det, da ban efler 
en over Hedninger vunden Seir bavde ladet i Mikiagaard op- 
fere en Kirke, forbod Keiseren dens lnd?ielse ^^bannapi at 
vigS vsri kyrkjan". Det synlige ^ lader antage, at noget saa- 
dant bar vœret tilfôiet; ievrigt kunde vel of bugsapi uden 
videre Tillœg betyde ^^vœre tiisinds imod, tœnke paa at for- 
bindre." 

Paa den store Pbotograpbie af Levens boire Side, $a, 
skjelnes paa dennes Baglaar i den siddende Stilling nogle 
Runetrœk, som efter samme ère anmœrkede paa Gopien Ba. 
Disse Trœk ère af felgende Udseende: 



INDSKRIPT PAA LOVENS HOIRE SIDE. 149 

Saavidt jeg skjônner, er det virkelig, ibvoryel svagt, ind- 
ristede Runer, og bar da en Vœring gjort et ufaldkommeDt 
Forseg paa her at indriste sit Navn: tlKlKyk, Eirîkr, som 
ikke kan miskjendes, iiagtet >k finale er anbragt paa |^ iste- 
denfor paa K. 



HARALD DEN HÔIES MINDEKVAD. 

At Harald og bans Staldbradre efler deres Tilbagekomst 
til Hjeminet bave erindret og omtalt deres Daad og Faerd i 
Pirseus og Atben, kan neppe vaere tvivisomt, men Sagaberet- 
ningerne ère ferst nedskreyne efter mundtlig Tradition lœnge 
efter deres Tid, saa at vi ikke maa undres over, at mange 
Enkeltbeder ère udeladte og andre udsmykkede. Da Harald 
forlod Miklagaard, seilede ban, ifelge Sagaberelningen , med 
de Yœringer, som fulgte bam, ud af Straedet over det sorte 
Hav tilbage til Gardarige, og paa denne Reise digtede ban 
nogle Mindekvad eller Skjemteviser (gafaanvisur% 16 Stropber 
i det hele, som aile endte med samme erotiske Omkvsde, 
bvori ban erindrer Storfyrst Jaroslavs Datter Eiisabetb eller 
Ellisif i Holmgaard, til bvem ban bavde beilet men endnu ikke 
faaet bendes og Foraeldrenes Ja. Af disse ère sex bevarede, 
b?ori ban, efterat bave erindret sin Deeltagelse i Slaget Ted 
Stiklastad og frembaBvet de IdraBtter, bvori ban besad F«r- 
digbed, omtaler sin Sefaerd i Middelbavet og sit Tog til Sici- 
lien. I den ene Stropbe erindrer ban om en Vaabendaad i 
den sydlig beliggende Borg og omtaler et Mindesmœrke, som 
der vidnede om denne Daad. Det kunde vel bave nogen 
Sandsynligbed for sig, at det er Atben, som ber fortrinsviis 
kaldes Borgen i Sonder, og at der bentydes til den ved Byens 
Havn indbuggede Indskrifl, bvori Underretning om denne 
Vaabendaad var bevaret for Eflerverdenen. 



150 HARALO DBN HOIES MINDEKVAD. 

1. 

Det var et Made med Tbrender, 
Mandskab ha?de de stôrre, 
drabelig og haard var 
DysteD TÎ der bestode; 
skiltes jeg UDg fra den unge 
KoDge, soin faldi i Slaget; 
dog forsmaaer mig en pyntet 
Pige i Gardarige. 
2. 

IdrsUer kan jeg otte, 
kvaede, fylke og smede, 
hurtig til Hest jeg fsrdes, 
bar og standum SYÔmmet, 
skride kan jeg paa Skier, 
skyde og roe û\ Nytte; 
dog forsmaaer mig en pyntet 
Pige i Gardarige. 
3. 

Dengang Brœndingen voxte, 
Belgen pidsked paa Skibet, 
i dets fire Rum vi 
sexten, o Kvinde! este; 
tsnker jeg at den lade 
ledes ved did at styre; 
dog forsmaaer mig en pyntet 
Pige i Gardarige. 
4. 

Sikiley vi besegte, 
saae dens Kyster vide, 
skred med Fart gjennem Belgen 
Skuden under de prude; 
tsnker jeg at den lade 
ledes ved did at styre; 



HARALD DEN HOIES MINDEKVAD. 151 

dog forsmaaer inig en pynlel 
Pige i Gardarige. 
6. 

Fedt ?ar jeg der, hvor Bnen 
UplaendingeD spiendte, 
DU ved SkdBr en Qendtlig 
Skude jeg flyde lader; 
vide jeg foer paa Seen, 
Voverne ilsomt ploied; 
dog forsmaaer mig en pyntet 
Pige i Gardarige. 
6. 

Ungmeen ei vil naegte, 
Kvinden bevare i Minde, 
at vi Svaerdene svunge 
syd i Borgen en Morgen; 
vidner der end cm Vaaben- 
vaerket et Mindesrnœrke ; > 
dog forsmaaer mig en pyntet 
Pige i Gardarige. 

Af enkelte Steder i disse Viser giver Thjodolf A rnorson, 
en af Kong Haralds Hofskjalde, en Omskrivning: 

Ulvenes Hunger Haerens 
Hevding stillede, dengang 
Spyd man lefted, og Fred de 
overvundne begjered; 
ofte senden for Seen, 
derom fmdes et Minde, 
vandt ban sig Guld med Vaaben, 
hvor den feige ei medte. 



152 



RLNEINDSKRIFTER I NORDEN. 



VoRE nordiske RuDemindesmaerker ère endna forholdsviis 
kun lidet kjendte i den slôrre Kreds af Oldtidsstudiets Dyr- 
kere og Oldtidsmindernes Venner navnligen udenfor Europas 
Norden. For endmere at lydeliggjôre deres BeskafTenhed og 
Anvendelse har jeg troet det hensigtsoixssigt her al indfere 
et lille Udvalg af saadanne Indskrifter, yed hvis Jevnferelse 
saavel den pirœiske Indskrift vil kunne vinde yderligere Op- 
lysning, som ogsaa de Indskrifter her i Norden, hTori de 
estlige Lande ommeldes, hvilke jeg efler min foresatte Plan 
agter dernaest at udgive. Det er et lille Udvalg, som kun om- 
fatter ganske faa af det store Antal, nogle af dem i palœo- 
graphisk Henseende af saeregen Betydning, enkelte ogsaa ?ed 
deres Indhold, og aile, ihyorvel langtfra ikke samtidige og til- 
deels af uvis Tidsalder, at ansee som vigtige Actstykker lil 
Opiysning af det nordiske Oldsprog og til Studiet af den 
garnie danske Tunge fra Hedeby i SIesvig op til Stôrdalen 
i Throndelagen og fra 0land i 0sterseen over til Mane i 
det irske Hav og tillige fjernt i Nordvest i Polarlandene af 
America. 

Forlolkningen af enkelte af disse Indskrifter er en van- 
skelig Opgave, som vore slôrste Sprogforskere hâve forgjeves 
forsogt tilfuldc at lèse, medens de dog bave givet ypperlige 
Vink til Veiledning. Jeg har beslraebl mig for at restituere 
disse, saavidl det har ladet sig gjôre, deels ved selv at fore- 
tage, deels ved al foranledige gjentagne Ëflersyn at selve Ru- 



RUNEINDSKRIPTBR I HORDEN. 153 

nerne, uden hyilke man ikke let kan med Sikkerhed naae det 
lilsigtede Maal. Enkelte nyfandne, tîdligere ikke bekjendte, 
Indskrifter ère her tilfôiede. 

Til GjengîvelseQ af selve fn<fekrifterne saa nôiagtig som 
Forholdene og Typers Anvendelse bave tilstedet, loîes deres 
OmskrWning med latinske Bogstaver og tvende OversaeUelser, 
ogsaa en fransk, for at lette Adgang tîl Kundskab om dem 
ogsaa for saadanne Granskere, der ikke tilfakte forstaae Dansk. 
Ved Ranernes Omskrivnîng î latinsk Skrift bar jeg, for at Ulveie- 
brînge stôrre Overeensstemmelse med den almindelig antagne 
Skrivemaade, adskilt de Gonsonanter, som i det iodskraenkede 
Runealphabet udtrykkes med een Rnne, saaiedes G fra'K, 
D fra T, B fra P. lîgeledes Consonanterne J og V fra Vo- 
calerne I og U. Man kan i Almîndelîgbed, for den Tid disse 
Indskrifter omfattc, med Sikkerbed foretage saadan Adskillelse. 
Ved Vocalerne kan man derimod slundum vœre i Uvisbed 
om det rette Valg, formedeist den lettere Omiyd eller Over- 
gang fra den ene til den anden og formedeist den samme 
Lyds Betegnelse stundum med forskjellige Runer og issr den 
samme Runes Betegnelse af forskjellige Lyd. Jeg bar derfor 
af dem ikke altid foretaget saadan Adskillelse, skjont man i 
de (leste Tilfaelde kan det med en temmelig Grad af Sikker- 
hed. Den samme Ru ne anyendes til at betegne forskjel- 
lige Lyd: 

Runen I saaiedes til at betegne, foruden Gonsonanten J: 
Bjnrn, Vocalerne og Diphtbongerne |: Ivggr, sinn; e: es, 
menn, vestr, merki. e|)a, me|)an, be))an, Ketill; é, d. e. el: 
|)ér = ï>eir, rést = reist, stén = stein, Svénn = Sveinn, 
Àsgér = Âsgeir; è, det er je: bèr = hjer, lèt = Ijet, 
fèlagi == Qelagi; k: bae{>i, naestir; y: Gylf, ^fy^s-, yfir. 

Runen h betegner, foruden Gonsonanten ?: yar{>, Voca- 
lerne og Diphtbongerne •: kona, borg, bollan, Oddr; ô: g6{>r, 
fôlk, flé, I>6r, T6ki; ■: gu)), sun; é: rûnar, bru, Ûlfr; y: 
systir, fyrîr, mykit, Eysteinn; â: Âsbjurn; m: fœddir, brœ]>r, 



154 RUNBINDSKMPTBR I NORDEN. 

fœra, œstr; m: dau{>r^ baugs; m aller i: Bjaurn ^== Bjôrn; 
ô iidlrykkes îôvrigt ofte aldeles som i OIdîslaDdsk ved 4"^, u» 

^ betegner, foruden a og à, stuodum tj è: eft, en, setli, 
?eU Ketill, Helgi, Bersî, Erlendr, lèt, sèr; el^ ey: eigi, 
Leifr, Freygeirs; 9: baepî, n«r. 

|ft betegner, foruden o og 6, undertîden e: en, penna; 
m: fraendi; oAe à: â, {>é, ma; stundum ogsaa a: hann, 
annan, nia{>r, g6{>an, at kristna^ ligesom paa Rarlevi-Steoen, 
i den ottende Lînie af dcn dervaerende Dréltkvaedi-Strophe 
N danner Heelassonance med ^^, 

1 enkelte Tilfœlde kan Dialecternes Udtale hâve voldt 
nogen Forskjel, men I de fleste kan sikkert Skriftsproget give 
Veiledning til Vocal-Runeos rigtige Omskrivning. 

Ëfter det i Runeskrift ofle anvendle Forkorteises-System 
supplerer jeg derhos de manglende Bogstaver, saaledes auk 
nùtr, auk u|)s lil auk Knùtr^ auk gu|>s; ban, Guni 
til hann, Gunni; Bjurgair til Bjurngair = Bjorn- 
geir; Igi, la{> til îngi^ lan[>, og berigtiger ligeledes en 
enkelt Misristning eller Omflytning af Runerne, saasom arisa, 
udi til raisa, du i; reisa, d6 L 



RUNEINDSKRÏPTER I SVERRIG. 

UPLAND, TiERP (Tiundaland, Vendels hârad). Paa Stenens 
Midte forestilles et Kors; paa hver af dettes Sider et Dyr 
forneden og en Slangesnoning foroven; denne er paa boire 
Side i Fortsaettelse af Dyrets venstre 0re. Indskriflen er an- 
bragt i et ûirkantet Baand udenom denne Forestilling. Den 
til venstre anbragte Slangcs Snude gaaer ind i dette Baand 
og danner, efter Afbildningen B 567, |> af Ordet KIM>. De 
tre sidste Ord ère anbragte i et Tvsrbaaod fra neden af 
opefter paa begge Sider af Kurset. 



RUNEINDSKRIFTER I SVERRIG. 155 



numtRinKtnHm/iv'^nm^n' 



RmHtlIt^Hrtl/kNI/kfrMR-Hlh 



KnHI#BI#t«*#H« 



Geirfastr auk Hunifreyr auk Geirfast ogHunefreyr ogRafn 
Hrafn auk Pélkbjorn auk I>6rir ogFolkbjôrn ogTboreriodeind- 
lètu rita sténa eftir Geira, fa|>ur riste disse Stene cfter deres Fa- 
sinn; gu|> hjâlpi and hans! derGeire; GudhjelpehansSjsel! 

Âsmundr risti auk Hiriar Asmund rîstede og (Ha- 
(Haraldr). raid). 

Geirfast et Hunefreyr et Rafn et Folkbiorn et Tborer 
firent graver les inscriptions dans ces pierres en souvenir de 
Geire, leur père; que Dieu ait pitié de son âme! 

Asmund et (Harald) gravèrent ces inscriptions. 

Her vare tvende Runeristere, som efter de fem Sônners 
Foranstaltning ristede Indskrifterne. Hiriar eller Heriar 
forekommer mig ikke at vaere noget rimeligt Navn, og jeg bar 
derfor troet, at der maaskee staaer KHM1A. En nôiereUn- 
dersagelse kunde vel oplyse dette. 

Ingrbta ïng ( — , — , Hàllnâs socken) ; Indskriften i 
et Slangebaand med Hoved ved dens Begyndelse (B 576). 

mym wmu • r#RKUin^iA mmï\ 



wummmiYu BRn^nR*imnRh 



156 



RDNBlNDSKItIPTBK I SVBMtIG. 



• ^nKHn^tinA^tnHNKiMim rh^^nhu 



NI/(^II^A• 



Hûskarl auk IMari fa[>rgar 
tveir reistu stein ])eDna efUr 
Bjorngeir, br6|>ur Hûskarls 
auk SUD Diura; en Faspegn 
reist rûnar pessar, {>eir 
(Hallr). 



Huskarl og Dyre, de tvende, 
Fader og Son, opreiste denne 
Steen efter Bjôrngeir, Huskaris 
Broder og Dyres Son; men 
Fasthegn iudristede disse Runer 
i Forening med (Hall). 



Huskarl etDyre, père et fils, érigèrent à eux deux cette 
pierre en souvenir de Biorngeir, frère de Huskarl et fils de 
Dyre; mais Fasthegn grava ces runes de réunion avec Hall. 

Det sidste Navns tvende ferste Runer ère ikke tydelige. 
Da der îmidlertid paa Afbildningen kun sees to Stave foran 
r, kan det ikke vel ?œre Valr, Mt'À. (B 788, 1027) og 
helier ikke Roir, Kollr, hvis dette Navn har vaeret ristel 
(som paa B 228, 528) Ki^^>k, men snarere, om det var 
ristet KN^>k• Hallr er et hyppig forekommende Navn og 
maattc vel her foretraekkes. Udtryksmaaden I>eir Hallr er 
den samme, som der forekommer paa begge Sider af den pi- 
rsiske Indskrift. 



Baling socken ( — , Bâlings hârad), paa Thingpladsen; 
Indskriften i et fuldstaendigt Slangebaand , omgivende to ud- 
smykkede Rors med afrundede Ënder (B 460). 



rnmti«nK"Mniô^tni»tiH'ritn- 



wi » Htiihrm»mrKniK" BiN « m 



m m 



RUKEINDSKRIFTBR I SVERRIG. 157 

FullAugi uk ÀsgUDD |>auD Fullhuge ogAsguonlodehugge 
bjÔD lètu haggi;a stein eflir sig Stenen efler sig begge i ievende 
kvik bae]>i ; gu{> hjâlpi aodl Lîye; Gud bjelpe deres Aaod! 

FuHhuge et AsguoD, ce couple marié, fit graver cette 
pierre pendant leur vivant en leur propre souvenir; que Dieu 
ait pitié de leurs àmesl 

TiBLE TOMT (Attundaland, Bro bârad, Ryds socken, ved 
Grenbammar) ; Indskriften i et Slangebaand, der omgiver et 
langagtigt Kors (B 269). 

BinRI-inK-HWRI^°Ntn°IRIHIH^ 

irtf iHiM^iiinti ' r\mm\ i n ïm 

Bjorn auk St^nfri|> lètu Bjôrn og Steinfrid Iode reise 
reisa stén eft Gisla; Aann do Stenen efter Gisle; ban dade 
i fjarri lanl>i Freygérs. i Freygeirs fjerne Land. 

Biorn et Steinfrid firent ériger cette pierre en souvenir de 
Gisle; il mourut dans le pays éloigné de Freygeir. 

ViBT RuMHAiJL ( — , Solltuna bârad ocb socken); Ind- 
skriften anbragt i en meget kunstig Slangesnoning fra Slan- 
gens Hoved lil dens Haie, bvori flere mindre Slanger ère 
indslyngede, og sees flere Indbôininger af selv samme Art som 
i den pirœiske Slangesnoning. Foroven er en Korsfigur 
(B 138). 

tgZEEMHBlQMMÏÏlffi 

YHKi^ Yian rmi lariiY yiii 



158 KUNEIlfDSUUPTBa I SVERRIG. 

Ingt lèt hoggva helli pessa Inge lod hugge deooe Stcen 

eftir suni sfna toh, auk pau efler sine to Sonner, og han og 

ingipéra bré eina gjarpu ; Ingethora gjorde en Bro ; et stort 

mykîp merki fyrir argum Mindesmaerke for en (stridbar) 

maooL Mand. 

Inge fit tailler cette pierre eo souvenir de ses deux fils, 
et lui avec Ingethora fit un pont, un grand monument pour 
un homme (belliqueux). 

I Indskrifterne ommeldes ofte en Bros Opferelse eller en 
Yeis Anl«g som almeennyttige Foretagender, der vare udfarte 
til Erindring cm den hedengangne og til hans Sj»ls Frelse. 

Betydningen af akgum her er tvivlsom. 

RuNBY ( — , — y Eds socken). Indskriften i to Slange- 
snoninger paa samme Steen (B 165) : 

HEHÎîSiEEiffiîfflMffi! 



m-m- ^NMmiMïimimi 






miiHY vu • Yim Yii • Mr+ 



ingirïpr lèt lanpbré gjara Ingerid lod gjôre en brolagt 

auk stein haggva eftir i7igt;ar, Yei og hugge Stenen efter sio 

bénda sinn, auk efUr Dan Mand Ingvar og efter Dan og 

auk eftir Banka, suni sina. efter Banke, sine Sonner. 



RUKEINDSKRIFTER I SVERRIG. 



159 



I>eir buggii i Rûnby auk De byggede og boede i Ruoby. 
boadu; Krtstr jâlpi sâlu {>eirral Christ hjelpe deres Sjslel 
11 skal at minnum manna, StenenslcalvœretilMœDdeDes 

mepao meoD lifa. Minde, saa laenge der levé Folk. 

Ingeride fit faire le grand chemin pavé et sculpter de 
runes cette pierre en souvenir d'Ingvar son mari et de Dan 
et Banke ses fils; ils s'établirent et demeurèrent à Runby; 
que Jésns-Ghrist vienne au secours de leurs âmes! 

La pierre restera en souvenir de ces hommes tant que 
le monde existe. 

LANt>B0 er rimeligviis, som Dieterich gisner, ved en Riste- 
feil for LANDBRÔ, vel det samme som braut i andre Ind- 
skrifter. 

RocKELSTAD ( — , Valcutuna hârad, Angarns socken). 
Tvende sammenbarende Stene; Indskriflen paa den ene i et 
snoet Slangebaand og paa den anden i et lignende, der om- 
giver et Kors, paa hvilket Runeristeren har anbragt sit Navn 
(B 95, 93). 



MK mr Pï\mm mv • rmt • mi • 



R{iiiiHNi'Hiiit«m«ini«r#nii'Hi 



km ' WY\ +1 ' Yn ' mn • *niiR • 



mwm ' 11 «Il mm mrm 



Paa Korsels tre Arme: IHI RI1I *1lli 



Ûlfr auk Pormondr auk Gam- Ulf og Thormund og Gamal 
ail lâta reisa |>essa sténa par lade reise disse Stene der efter 
eflir fa{>ur sinn. deres Fader. 



160 



RUHBIMDSKRIFTBR I SVBRRIG. 



Ristu merki Reiste Miodet 

at mann nietan efter Manden dygtig 

suDÎr alg6|>ir efter deres Fader Styrkar, 

at sion fapur Sterkar. de gode Sonner. 

Egil riti sléna. Egil ristede Stenene. 

Ulf et Thormund et Gamal font ériger ces pierres à cet 
endroit en souvenir de leur père. 

Ce monument fot érigé 
en souvenir de l'habile homme, 
de Styrkar leur père, 
par les bons fils. 
Egil grava l'inscription dans les pierres. 

lETAN, som der staaer, kan ikke vsre af ftr, prœstans, 
som i ace. maalte hedde itran; man maa derfor vist her 
gjentage !> fra det foregaaende Ord og laese njôtan eller 
N]^TAN af nj6tr, n^tr, duelig. 

Skânila ( — , Seminghundra hârad), paa Kirkegaarden ; 
Indskriften i en Slangesnoning med Hoved og Haie ona- 
givende et udsmykket Rors og med en mindre Slangesnoning 
slynget ind i den slôrre (B 43). 



rit « RiiHi « Htm « irtu 



#mii « mn « rnKit irtu ^ yh 



Ym\ 



PuT\i lèt reisa stein Thyre lod reise Stenen 

eftir Hâlfdan: efter Halfdan: 

merki mykit et stort Mindesmasrke 

eftir mann g6f>an. efter en god Mand. 



RUNEIIVDSKRIFTER I SVERRIG. 



161 



Thyre fit ériger la pierre 
en souvenir de Halfdan; 
ce fut UD grand monument 
en l'honneur d'un homme de bien. 

SoLKA BRO ( — , — , Skânila socken), Indskriften i to 
lange bueformede Baand, over hvilke et Rors (B 41, L 485, 
Runlâra p. 82-83). 



Hnhtii « inr«Mnm « tn^ Binw « 



Hm«tRnYH«r#na«=Hii»rnhi#Bh 



HH«nt«inK«him« rnR« rwi^ 



« JTÏW tz 



A 



« ti « Tni « Hrii « Yi^ « im « 



BRn«»«HWII«hRlh(rt«KnNR 



n «^ m - mm 



Yi«irhBRnm'^rnTr«BMi«ntw 



J6stén auk Jorundr auk 
Bjorn, I>ér brœpr résl>u (stén 
penna eftir ({»or)stén trums, 
fà{>ur sinn; guj) hjâlpi Aans 
and auk selu, furgefi Aonum 
sakar auk sundiri 
Hèr mun liggja, 

mépan aldr lifir, 



Jostein og Jôrund og Bjôrn, 
disse Bredre reiste denne Steen 
efter deres Fader Tborstein 
trums; Gud hjelpe hans Aand 
og Sjœl, tilgive ham Forseelser 
og Synderl 

Her skal ligge, 
medens Folket lever, 
11 



162 RUNBIIIDSKRIFTER 1 SVERRIG. 

bru AarJ) slegin Broen fast slaaet 

i hriy efl; for Eftertiden; 

goI>ir svénar efter Faderen gjorde den 

garf>u at sinn fa|>ur, gode Drenge, 

ma eigi brautar kuml vil ingen Veihôi 

betra yerl>a. vorde bedre. 

Les frères lostcin (ou Eystein), Jorund et Biorn érigè- 
rent celte pierre en souvenir de Thorsteîn trums leur père; 
que Dieu vienne au secours de son âme; quMl lui pardonne 
ses fautes et ses péchés! 

Tant que le monde existe, 

restera ici 

ce pont solidement construit 

pour la postérité; 

de braves garçons 

le firent en souvenir de leur père, 

jamais près d'un chemin 

on ne trouvera un plus beau monument. 

Stropben indeholder flere Udtryk, der ère vanskelige at 
forklire. ARt> kunde laeses varj), det foregaaende |\ taenkt 
fordoblet, ellcr, som vel er rimeligere, harj). Gisningen 
hrfl) cr Ivivisom. riI> er en opstaaende Klippe eller en 
Trappe; maaskee der menés en Bro mellem tvende opstaaende 
Klipper, hvorunder en Gravhvelving bar vxret anbragt, eller 
en Bro med Trappetrin. 

Salmunge ang ( — , Sjuhundra harad, Skederyds socken, 
Finstads âgor), Indskriflen i et krumbôiet Slangebaand /?ov- 
(TTQoq)7]dov^ indenfor hvilket flere saeregne Zirater og et Kryds 
X (B 244, Verelii Runographia 21). Det er denne Indskrifl, 
Luigi Bossi bar gjengivet som Reprœsentant for Nordens 
aeldslc Runer (sce ovonfor p. 91). 



RUIVEINDSKRIFTER I SVERRIG. 163 



IHBI^I i 


Ï\Y « IH i 


RIth 


■ im ô 


rti - 




mu 


i YMK • 


Hlh 


m\i 


'M' 












mm - 


. NHI « IHI 


•ra 


) « 





Jébjforn uk Ini riti stèn Jobjôrn og Ine satte Ind- 
eflir Arnhjorn , fa{>ur sioo. skrifteo paa Stenen efter deres 
ï>ulir auk rûnar |>essi. Isi Fader Arnbjôrn. Thuler ind- 
gu|>! bug Runerne. . . . GudI 

lobiorn et Ine firent graver l'inscription de cette pierre en 
souvenir d'Arnbiorn leur père. Thuler sculpta ces runes; 
(que) Dieu (ait pitié de son âme)I 

' Navnet Jub jurn forekommer oftere, B 147, ogsaa skrevet 
Jubirn, B 143, 585; Jubjarn, B 1133; Jubn, B1114; 
mœrkelig er her Skrivemaaden paa to Steder %M^ hvor alt- 
saa Runen R. er en Binderune for IhK, brn for bjurn, 
ligesom i den pirsiske Runeindskrift (ovenfor p. 115) den 
saerskilte Gharacter antydende fM^. Ogsaa Skrivemaaderne 
Jubirn og Jubjarn maa rimeligviis forklares paa samme 
Maade^t at R. er en bunden Rune for hR og at der altsaa maa 
laeses Jus jurn og Jubjauriv, d. e. Jubjôrn. Ernbjurn 
forekommer ogsaa (L 771) og i Sagaerne Arnbjôrn. 

Det naest sidste Ord IHI iader jeg staae uforklaret. Ve- 
relius Ixser Àsagu]), som ikke kan bifaldes; snarere betyder 
Ordet, som Dieterich mener, Jésus, og maa da vsre feilristet 
eller feillxst. 

BoGEsuND ( — , Danderyds Skeppsiag, Ryds socken), i 
Bryggen; Indskriflen i to sammenbundne Slangcbaand, om- 
givende et Rors; Slutningsordene indenfor Baandene (B 223). 



ti* 



164 



RdHBTNDSKmiFTBm I 8VBRRIG, 



NU 


•w- 


♦nw-irm- 


ïïm-^m » 




Hll 


n-n 


. .in^MMn'i--./k- 




Ymw • 1 ' 


Y\mï\ ' KIRN 


« nnmn • 



Rihti • Rnm • rm • Riihti • mu 



Gunni auk Àsa lëtu reisa 
stein peDDa auk hvalf eflir 
Agoar, SUD sinn, Aano varp 
dsku^T i Akru auk var grafinn 
i kirkjugar{)i. Fastùlfr risli 
rûnar. Gunni reisti steinhall 



Gunne og Asa Iode reise 
denne SteeD og Hvelving efter 
deres Son Agnar; han dade i 
Akra og blev begraven paa 
Kirkegaarden. Fastulf ristede 
Runerne. Gunne opferte denne 
Steenhall. 



|)essa. 

Gunne et Asa firent ériger cette pierre et construire 
cette voûte en souvenir d'Agnar leur fils; celui-ci mourut à 
Akra et fut enterré au cimetière. Fastulf en grava les runes ; 
Gunne érigea celte voûte construite de pierres. 



Taby ( — , — , Tâby socken), paa Gaden ved Broenden 
tvende Stene, denne den vestre; foruden disse bave der paa 
begge Sider af Broen, i en vis Afstand fra hverandre, vaeret 
reiste uristede Stene, som forenedes ved en Rjaede Smaastene. 
Indskriften i tvende sammenbundne Slangebaand omgivende 
et Rors, det sidste Ord udenfor Baandet (B 119-120; 
L 645). 



mmm « rit « u¥^ « Htm « nh+ 



it^Hir^rniniii ^^ inr« mn « nh+ « rmi 



ItnNBIMDSKRIFTBB I SVBRRIG. 



165 



Kn^iirsi lit « mn • 



Jarlabanki lët reisa steina 
{>essa at sik kyikyan auk bru 
I>essa garl>i fur ond siua; 
auk hann âtti allan Taby; 
gu|> hjâlpi ond bans! 

Jarlabanke fit ériger ces 
pendant son vivant, et il fit 
Toute la ville de Taby était 
son âme! 



Jarlabanke lod reise disse 
Stene for sig i levende Live og 
gjorde denne Bro for sin Sjœl ; 
ok ban eiede bêle Taby; Gud 
bjelpe hans Sjael! 

pierres en son propre souvenir 
ce pont pour sauver son àme. 
à lui; que Dieu ait pitié de 



HuHMELSTADS GARDE (Fjcrdbundraland , Trôgds bârad, 
Lots socken}, Indskriften anbragt i tvende sammenslyngede 
Slangesnoninger fra Hovederne lil Halerne (B 584}. 



ni^nrhi • m um • wii-NW-rm 



mr » mm - m - rmi - m - bfi 



ïïmmf m yi • mm Htn • Yi^ri 



îm-mi -WK-m-mw^mim 



c K.rrB o 



Vi|>ugsi lèt reisa stein {>ensa Vidugse lod reise denne Steen 

eftir Seref, fapur sinn g6l)an ; efter sin gode Fader Seref ; 

hann by a Akurstaj^um. ban boede paa Akurstad. 

Hjer ma standa Her skal stande 

steinn mipli bùa; Stenen mellem Gaardene; 



166 RUNBIIIDSKRIPTBR I SVERRI6. 

râ|)i tekr del er begrundet 

{)ar ryns i hvad der kundgjôres i 

rÙDum |)eim sum disse Runer, 

Bail risti. Baie ristede. 

Vidiigse fit ériger cette pierre en souvenir de Seref, 
soD boD père; il demeurait à Akurslad. 
Ici restera 
la pierre entre les fermes, 

c'est bien fondé 
tout ce qui nous est transmis 
par ces runes 

que grava Baie. 

sy, svarende til isl. b j 6, imperf. — bûa, gen. pi. af hu^ 
Gaard, aller af &«», Grande^ Nabo. — rÂI'I tekr, ^^^ai tekr 
râl)i", det bar Grund. — f.AR af samme Mening som |>ats, l>at 
es. — RyNs for rynisk, af ryna, optegne, kundgjôre. 
Fortolkningen er noget usikker. 

LÂNGGARK ( — , — , Vilberga socken), i Gjerdet; Ind- 
skriflen i to krumbôiede fuidstsndige Slangebaand smagfuldt 
stillede, et paa hver Side af et udsmykket Rors; den gaaer 
i det boire Baand fra Hovedet til Halen og fortsœttes i det 
venstre fra Halen til Hovedet (B 596). 



nii^Rirt! » 


rit « liiA ' mm\ ^ 


hm 








imni^HÂ WNTiiRhinnw R- 




m ' ritn 


' mn • MM » m^ 


o|t« 



Vil>raldi lèt Vidralde lod 

aur Lànggarni fra Lânggarn 



RUNEINOSKRIFTER I SVERRIG. 167 

stein allmikinn den store Slecn 

ur sta{>i fœra; fra Stedet fare; 

auk Jârnger{>r han og Jarngerde 

|)au lètu kvfAaII de Iode reise 

reisa |)essa denne Steenhall 

at Sigirygg, efter Sigirygg 

Sun sinn. deres Son. 

Vidralde fit 
enlever de sa place 
cette grande pierre 
et la transporter de Lânggarn; 

lui et Jarngerde 
firent ériger en souvenir 
de Sigtrygg leur fils 
cette voûte en pierres 
dans une fente de rocher. 

Hver Halvstrophe er anbragt i sit Slaogebaand, og af de 
tvende Ord, som ikke hère til Verset men til Meningens 
Fuldstœndighed , staaer ^'hK i Slutningen af det ene og 
l<M(.KiK|> i Begyndelsen af det andet Baand. 

KviAL hâve nogle antaget dannet af det finske kiwi^ 
Steen, og a/, foem., af samme Betydning som hella; al kunde 
dog maaskee staae for hall, og dette Ord, ligesom paa Boge- 
sund-Stenen (ovenfor p. 164) hTIW+h, forklares om Steen- 
gravkammer, eftersom man finder hall == ho 11 brugt i denne 
Betydning i en œldre Période (Hervarar saga, Ant. R. et Or. 
I 124, 157), og kan denne Brug og Bensvnelse hâve ved- 
ligeholdt sig i den ferste christelige Tid; kvi betyder ievfigt 
i OIdnordisk en Fold, et indesluttet Sted (jfr. Viga-Glûiits 
saga c. 24), en Bjergkleft, augustis nipium, saa at man vel 
kan tœnke sig et paa et saadant Sted anbragt Gravkammer. 

Amnô ( — , — , Vekholms socken), paa en Ager i Nordre 
Gjerde; Indskriften i et Baand, som omgiver en Deel Slange* 



168 



KUKBIRDSKRIPTEa I SVEKRIG. 



slyDgoioger med et Rors foroven, SlulniDgen paa eet af de 
bredeste Slangebaand (B 610). 



imirw • MHfhtlh-lt-BRnH-Bm^ 



HihMiM^ • t^n^R mmKYï\ I ^nit'i 



n 



tngileif lët retsa stén at Ingeleif lod reise Stenen 

Bruna, béanda sion; hann efter sin Mand Brune; han 

var|) dau{>r â Danmarku i dade i Danmark i de hvide 

hyita?âl)um. — Bali (risti). RIaeder. — BaleristedeRuaerne. 

Ingeleif fît ériger cette pierre en 8ou?enir de Brune son 
mari ; ce dernier (il) mourut en Danemark, vêtu en blanc (en 
habit baptismal). — Baie en grava les runes. 

Denne Mand var altsaa bleven dabt i Danmark og var 
dad, medens han endnu var ifart de ved Daaben anvendte 
hvide Rlœder. 



Rtoa garde ( — , Lagunda bârad, Nysatra socken). 

Alene Runerne ère gjengivne, ikke Afbildning af Stenen, i 
O. Verelii Udg. af Hervarar saga p. 108 (L 749). 



mi ' w ' mrm • wia ° mw^MM 



hm ' n « wRBiiai " nm « m i nm 



wnwm-ïmi^ifWbn^Yïwim 



I>ufr auk Porfa^tr 
J>eir lètu reisa 



Thuf og Tborfast 
Stenen Iode reise 



RUNEINDSKaiFTER I SYESRIG. 



169 



stein at Porbjorn 
fapur sinn g6{>an; 
hèr muD standa 
steion n«r brautu, 
auk Gériaug rëp genra 
marki at guma sinn. 

Thuf.et Thorfast 
firent ériger 
la pierre en souvenir 
de Tborbiorn lear bon père; 
ici restera 

la pierre près du chemin, 
et Geirlaug fit faire ce monument 
en souvenir de son époux. 



efler Thorbjôrn 
deres gode Fader; 
her skal stande 
Stenen nœr Veîen, 
og Geirlaug lod Mindet 
efter sin Mand gjôre. 



SÔDERMANLAND, Sôder-telge (Ôknebo hârad), Ind- 
skriflerne i et Bjerg ved Turingeveien , anbragte i tvende 
krumbôiede fuldstaendige Slangebaand, det ene omgivende et 
udsmykkel Kors. Det farste averst ved Slangehovedet begyn- 
dende Ord er med Venderuner indtil i^, som er anbragt i 
en Krumning paa Baandet. Det er alêne Pladsen, som har 
foraniediget Runeristeren til at anbringe Venderuner i Ind- 
skriflens Begyndelse her paa den hôie faste Klippe ligesom 
paa venstre Side af det store piraeiske Monument, som man 
maatte lade staae uden at kunne rokke det (B 829, 1144). 



mnm ^ m « Bnint -^ rpin^ « iru 



wm H » IN inr - m « nw oniw - 



YÏ\U Ï\Y « Mm 



mfMk « rit « BRint - riini - mr - 



170 RUMBIin>8KRIPTBR I SYBRRIG. 



m- 


ï\m^ 


■ m\k 


-mi) 


«wnR«mt^ 




»=ln?T 










HHY 


miBFi « 


TO« 


Mm\ • 


' lit" 



Hélmfastr lët braut ropja Holmfast lod rydde Veien 

eflir IguI i Epi auk Ura, vina efler Igul i Ed og Ure, sine vel- 

sina kunna uk vaska. bekjendte og raske Veoner. 

Hurfastr lèt braut ru{>ja Hurfast lod rydde Veien og 

auk bré gjara eftir Gamu, gjôre Broen efler sio Fader 

fapur sinn, sum bûk i Nùiby; Gama, som boede i Nyby; 

gup hjàipi and (hans)! Gud hjelpe bans Sjael! 

Holmfast fit déblayer ce qui obstruait le chemin en sou- 
yenir d'Igul à Ed et d'Ure, qui étaient ses vaillants amis 
bien renommés. 

Hurfast fit déblayer le chemin et construire le pont en 
souyenir de Gama son père qui demeurait à Nyby; que 
Dieu ait pitié de son âme! 

Ligesom Pladsen har foranlediget at Runerne i Begyn- 
delsen ère bleyne Vendeniner, saaledes er det ogsaa Tilfœl- 
det med Runen ^ i Ordel bûk. Den Deel af Indskriftcn 
staaer nemlig i det nedadyendte Stykke af det krumbôiede 
Baand, hvor aile Runerne i Fortssttelse af dem i det opad- 
yendte Stykke maatte ristes oravendte og denne ene er af 
Yanvare bleven ristet relyendt. Lignende Tilfxlde bemœrker 
man ogsaa i den piraeiske Indskrift 

Valby gardb (Vester Rekarne harad, Ôja socken), Ind- 
skriflen i et krumbôiet Slangebaand med Fortsaettelsen i et 
indre Slangebaand; de tre sidste Runer, som ikke kunde faae 
Plads deri, ère satle indenfor samme (B 759). 



Htii " nnmn - mmn - RiHtn 



KDinniOSUUFTBR I SVRBM6. 



171 



htii « mh\ t irtu ' Y\w • mm t 



m i inm i m • brh^hr • kim^h 



riR^n ô ïm mnu nniiA *nrYMnm 



sténo, Fastûlfr, Hcrjûlfr 
réstu stén f>aoDsi eflir Gilf, 
fa{>ur sÎDD, auk at Ûlf, bropur 
Gilfs. Garpu kuml snjallir 
sunir Hélmlaugar. 



Stein, Fastulf, Herjulf opreiste 
denne Steen efter deres Fader 
Gylf og efter Gylfs Broder 
Ulf. Holmlaugs snilde Sonner 
gjorde Mindehôien. 



Stein, Fastulf et Heriulf érigèrent cette pierre en sou- 
venir de Gylf leur père et d'Ulf le frère de Gylf. Les fils 
habiles de Holmlaug élevèrent le tumulus monumental. 

RiSTU kan her, som i andre Indskrifter, ligesaavel be- 
tyde: îadristede Runerne paa Stenen. 

KuNGsÔR (Vester Rekarne hârad), paa Aasen ved Capellet; 
Indskriflen i et bôiet Slangebaand, hvis Hais og Haie samles 
ved et Slags Slôife; den begynder fra Halen; de fire sidste 
Runer, hvortil îkke var Plads i Baandet, ère anbragte inden- 
for den ene Rrumning (B 1143). 



mrifH m • rm • mn • irtiA «iHKim 



inr- ^^Rrnt • BRFî^^ HiiHimi Tn^ • m 



Porgils lèt géra merki eftir Thorgils lod gjôre Mindesmsr- 
Asgaut auk I>orgaut, brœ{)r ket efter sine Bradre Asgaul og 
sina; bjâlpi gu{> andi Thorgaut;Gudhjelpe deres Sjxll 



Thorgils fit faire le monument en souvenir d'Asgaut et de 
Thorgaut ses frères; que Dieu vienne au secours de leurs âmes! 



172 



RUNBIND8KRIFTER I SVERRIG. 



VESTMANLAND, Balundsâs (Siende hârad, Badelunda 
socken), ved Amunda hôg; Indskriften i et Baand, som om- 
giver Zirater og Slyognioger (B 242, 1081). 



rnrKni^^ RIIHth Htllll»NHhtM 



n«Hni«Hii4iNi«BmnR« nntu 



F61kvi{>r reisti steioa I>essa Folkvid reiste aile disse 

alla al sun sinn Hëf>in, br6I>ur Stene efter sin Son Hedin, 

Anundar. Aounds Broder. 

treïpr (Vraipr) hik rûnar. Ureid bug Runerne. 

Folkvid érigea toutes ces pierres en souvenir de Hedin 
son fils, frère d'Anund. 

Ureid sculpta les runes. 

VËRMELAND, Hoflanda (paa Hammarôn, Rils hârad). 
En Deel af Runerne ère udsiidte; Copie af en aeidre Afbild- 
ning meddeles i Erik Fernow's Beskrifniog ofver Wârmeland, 
1773 1 127, hvorefler man kan restituere Indskriften saa- 
ledes : 



ô BHnRf • m\ « *ti^ « N!' " wm - itir «n 



Bjaurn résti stén penna Bjorn opreiste denne Steen 
eftir Ësgér sun. efter sin Son Asgeir. 

Biorn érigea cette pierre en souvenir d'Asgeir son fils. 



GESTRIRLAND, Flarang (Vaibo socken), i Skovmarken; 
Indskriften i tvende Slangebaand, der ved Snoninger ère sam- 
menbundne og omgive et i en Snoning haengende ziirligt 



RUNEINDSRRIFTER I SVERRIG. 



173 



Slraalekors. Det ene Baand af en SnoDing tjener som den 
ferste Runes Stav (B 1098). 



^iiRBinw ' w mn • NiÀMtnmmir 



KnwMrBi#M'îmKn^HTnNÀ • m\\ mr 



msmiiMmhmu 



Porbjorn auk jKnùtr peir 
lètu rita stein penna eftir 
Geirmunda, fapur sinn. 

Gu|> hjàipi hans «élu uV 
gups ra6l)irl 

Sveinn ouk Âsmundr mark- 
a|>u stén penna. 



Thorbjôrn og Kniid Iode hugge 
Indskriften paa denne Steen 
efter deres Fader Geirmunde. 

Gud hjelpe bans Sjœl og 
Guds Moderl 

Svein og Asmund mœrkede 
denne Steen. 



Tborbiorn et Ranut firent graver l'inscription de cette 
pierre en souvenir de Geirmunde leur père. 

Que Dieu et la mère de Dieu soient propices à son âme I 
Svein et Asmund firent les marques de cette pierre. 

MxNRKAfu, indhug Mœrkerne, saave! Indskriften som sam- 
mes Indfatning og evrige Mindetegn paa Stenen. 

Man bemœrke i denne Indskrift Udeladelsen af flere Ru- 
ner for at undgaae at sœtte den samme to Gange ved Siden 
af hinanden. 

MEDELPAD, SelAnger, paa Rirkegaarden ; Indskriften 
i en enkelt Slangesnoning, omgivende et Kors, de fire sidste 
Runer anbragte udenfor Baandet (B 1111). 



hintHR^ M ^Mi mïï mr m^i 



174 



■ONIIHDSKKinBB I SVBRKIG. 



WMï\ Ht'ii^ MH nu ^m^ HNR^n 



rmj^ m 



Sigurl>r auk I>6nr, Hèf»- 
on auk Harsr reistu steio 
fienoa eftir I>ért> sjarpa, 
faf>ar sioD. 



Sigurd og Thorer, Hedin og 
Hars reisté deone Steeo 
efter deres Fader Tbord 
sjarda. 



Sigurd et Thorer, Hedin et Hars érigërent cette pierre 
en souvenir de Thord siarda leur père. 

Betydningen af 8jar|>a veed jeg ikke at angive, med 
mindre det skulde v«re skorpa, Stette, eller skart>a, af 
8kart>i (jfr. I»orgil8 skarSi, med Hareskaar, i Island). 



JiEMTELAND, Fbobo, paa 0en ?ed Sundet; Indskriften 
i et krumbôiet Slangebaand omgiyende et Rors, de tre sidste 
Ord anbragte indenfor Baandet (W 522, B 1112). 



^HHtYl^^R Kn^RhtUHnt' • NtM|ii...l^ 



M^^t - ^HBIHR^KIRN BRH - tRIII^ t R-il W 



nKhtlII mu MHU 



Austmapr Gupfastarsun lët Austmann GudfastsoD lod 

reisa stén I>enna auk ^erva reise denne Steen og gjôre 

brû I>essa, auk hann lët denne Bro, og ban lod christoe 

kristna Jamtaland. Âsbjorn Jœmteland. Asbjôrn gjorde 

ger|>i brû; Truin reist auk Broen; Truin ristede i For- 

Stein rûnor pessar. eoing med Stein disse Runer. 



RUNEINDSKRIFTER 1 SVBRRI6. 175 

Austmann Gis de Gudfast fit ériger cette pierre et con- 
struire ce poot; aussi fit-il christianiser le Jamteland. As- 
biorn construisit le pont; (Thrain) et Stein gravèrent ces 
runes. 

Den ene Runeristers Navn lœser W 'fl^lMhy B derimod 
l^l^lhh; intet af disse Navne synes rimeligt; maaskee staaer der 
l>l^4'lh; en I>râinn svartipurs nsvnes i Islands Landnâmabôk 
(isl. Sôgur 1 207). 

+hK»!t+|+, w, er vistnok rettere end +hKt»!+l+, B. 
Udtryksmaaden ^^Truin reist auk Stein runor t>essar" svarer 
ganske til den paa den ovenfor p. 156 meddelte Ingreta- 
Steen: ((Fast)egn reist rûnor ))essar, l)eir Hallr" og til den 
som forekommer i den pirsiske Indskrift paa begge Sider 
af Laven. 

VËSTERGÔTLAND, Râda socken (Râllands hârad). Paa 
den i Kirkens Yaabenhuusmuur indsatte Steen er Indskriften 
anbragt i et ovalt Baand og Slutningsordet, bvortil der ikke 
var Plads i samme, indenfor dette Baand (B 989). 



« f^flRKir s 


hitl 


«hm 


n ^im . 


^im«Knw« 




m^ 


'Hll 


" IA« 


n»« 


mi^ 


' mMï\ « u 



m^M » Yïwmk 



I»orkeU setti stén pannsi Thorkel satte denne Steen 

e/tir GunTia, siin sinn, er efter sin Son Gunne, som 

varp daiipr i oristu, er barp- dode i Slaget, da Rongerne 

usk konûngar. sloges. 

Thorkel érigea cette pierre en souvenir de Gunne son 
fils qui périt à la bataille où combattaient les rois. 

Den Copie af Runerne, B leverer, er mindre correct. 
Ligesom man med stôrste Sikkerhed kan berigtige det lOde 



176 RUNBIND8KRIFTER I 8VERRIG. 

ogllteOrd î samme: h'MN^-MN^I^, saaiedes vil man neppe 
ûnde den Conjectiir yoyelig, hyorved jeg retter det 15de Ord 
l>l>MY, hvor Originalen vistook har lti(>h*lK. Vi Irsffe 
her den samme Sastning som i den nylig fundne Aarhaus- 
steen. Muligeo kan lodskriftens Aider bestemmes, om det 
kan opiyses, at noget Slag er holdt der i Nxrhedeo, favori den 
omtaUe Gunne kan vaere faldeo. 

ÔSTERGÔTLAND, Tassbt âgor (Bjôrkekinds hârad, Hâ- 
radshammars socken), Indskriften i et omkring et Kors bôiet 
Slangebaand (B 927). 



i >mk « KM\ i Htii ô NHi i irm 



rm • m - m 



pû\fT résti stén I>ensa eflir Thulf reiste denne Steen 
Ketil, SUD sin». efter sîd Son Ketil. 

Thulf érigea cette pierre à Ketil, soo fils, après sa mort 

> er given den ssregne Form for tillige at tjene til al 
antyde Siangehovedets Begrxndsning og det foran anbragte l 
foruden Begyndelsen tillige Slangens Ôine. 

SMÂLAND, RoGBERGA (Tveta hârad), paa Rirkegaarden; 
Indskriften i et krumbôiet Baand (B 1027). 



lômYr-NNôirm^nt 



fï\m ' B^n^nn m 



Ketill réspi kuml |>iasi eftir Ketil opferte denne Mindehôi 
Val, mopurbrôpur sinn. efter sin Morbroder Val. 

Ketil éleva ce tumulus monumental en souvenir de Val, 
son oncle maternel. 



177 



RUNEINDSRRIFTËR 1 DANMARK 

efter dette Riges Udstrœkning 1 Oldtiden, da flere nu Sverrig 
tilherende Provindser udgjorde Dele af samme. 

ÔLAND, Karlevi (Sôdra Motel, Vikieby socken). Nôiere 
Underretning om denne Steen, som i Belragtning af Antyd- 
ningen i dens Indskrift maa hâve Plads ber, findes i A. Abl- 
quist's Ôlaods Historia och Beskrifning 1 D. (Calmar 1822) 
p. 39-40: ((£n runsten i Carlevi sjôgârde, som vanliglvis 
blifvit ansedd sâsom ett af Ôlands dyrbarastc fornminnen, torde 
fôrtjena en nârmare beskrifning. Stenen âr granit (alla ofrige run- 
stenar pâ Ôland âro uppreste kalkflisor), nâslan fyrkantig, pelar- 
formig, 2^ aln hog, och omkring 1 till 1^ aln bred pâ bvarie 
sida; Omkretsen nâgot ofver 4 alnar. Stenen âr upprest i 
kanteo af en rund âttehôg (af 20 alnars diameter) med fot- 
kedja; men sjelfva bogen âr till stôrre delen uppbruten tilt 
âker. Trakten emellan stenen och sjiin âr mycket sidlând 
och vid vattnets medelbojd utgjôr afstândet emellan stenen och 
sjôkanten 370 steg." Jfr. Afbildningerne i dette Vœrk p. 39 
samt B 1071 og den œldste af 1634 i Rhezelii Monumenta 
Runica in Ôlandia, MS. i Universitets Bibliotheket i Upsata, 
bviiken G. Sâve har efter min Anmodning confereret. 

Den ene Deel af Indskriften, som iidgjor en fuldstœndjg 
ottetiniet Strophe i den oldnordiske Versart DréttkvœSi, er 
anbragt i sex Linier, den ferste fra nedenaf opefter og de 
evrige at lœses ^ovcTQoqurfiùv i den Felge, som de vedfoiede 
Tal anvise. Den anden Deel, som giver Oplysning om, til 
hvis Ërindring Stenen er sat, er paa samme Maade anbragt 
i tre Linier. 



178 RCNBINDSKRIPTBR I DANMARK. 



jMih : MiH}'^ i mm- mMim^ 



îi/Wu^ï^Mn^miiiu^NMmu 



HtmcTniR-HmiirtlR-HIBhl 



mm\ ' } ' "éWiiÀ i m i mA 



9 M[>h wh n ' n : tinm 



Félginn liggr hins fylg|>u, 
fleistr yissi pat, meîstar 
dàif>ar délga f>rùf>ar 
ilraugr i peimsi haiigi; 
munat rei(>vif>ur iâ|)a 
rogstarkr i Danmarku 
Vandils jarmungrundar 
urgrandari landi. 
Constr. Dàpar draiigr, hion es mestar d61ga)>rùf»ar 
fy1g|>u, liggr folginn i t>eimsî baugi — flestr vissi [lat — ; 
mun-at urgrandari rogstarkr Vandils jarmungrundar reil)-vit>ur 
rà)>a landi i Danmarku. 

Her den daadrige Heit, som 
mxgtige Kampmeer fuigte, 
ligger nu jordet i denne 
Hôi, de fleste det vide; 
ingensiode en kampdjerv 
Krigerhevding paa Havet 
vil med stiirre Snilde 
raade for Land i Danmark. 



RUHBIIIVSKRIFTBR I DAKHASK. 179 

Le vaillant héros qu^accompagnaient les puissantes vier- 
ges du combat (les Valkyriur), repose id dans cette colline 
(ce tumulus) — au su de beaucoup de monde — ; on chef plus 
aguerri et plus vaillant sur les véhicules de Fimmense terri- 
toire de Yandil (du roi maritime, c'est-à-dire les vaisseaux) 
ne régnera jamais sur un pays du Danemark. 

Steinn var sattr aiftir Sibba Stenen sattes efler Sebbe bin 
inn g6{)a, sun Fuldar, i [Infaois] gode, Fulds Son, i (Ingjalds) 
lit>i, (sattr at u dausa). Hsr, (sat paa denne 0). 

Cette pierre fut érigée en souvenir de Sebbe le débon- 
naire, fils de Fulde, servant à l'armée (d'Ingiald ou d'Ëinar; 
on l'érigea dans cette île). 

Navnet Sibbb forekommer hos Saxo i en tidlig Période 
(1. YIU p. 406, 411). Ebbe, en Son af Sibbo (Sybbo), 
sendtes af den svenske Kong Gôtar (Gautr) for at frie for ham 
til de danske Konger Sigurds og Budies Sester. Kong Gôtar 
drsbte Sybbo, som han mistsnkte for utilladelig Omgang med 
hans Saster. Hans Slaegtninge toge, for at hevne hans Drab^ 
deres Tilflugt til Kong Jarmerik i Halland, ved hvis Hjelp de 
overvandt Kong Gôtar, og Jarmerik bcmaegtigede sig derefter 
Sverrig. Det vil vxre voveligt at gaae saa langt tilbage i Ti- 
den, ihvorvel ogsaa andre med denne Strophe i Sprog og 
Versemaal stemmende Skjaldekvad af Islaenderne tillasgges 
danske Digtere af en Qern Alder^ der nxrmer sig den, hvor- 
til den af Saxo naevnte Sibbo maa henferes. I islandske Old- 
skrifter faar man det tilsvarende Navn Sebbe; en Ûlfr Sebba- 
son omlales i Fortœilingen om Harald Haarfagres Skjalde 
(Fornm. Sôgur III 65); der findes ogsaa en I>âttr af Âs- 
mundi Sebbafostra (Arna Magn. n^ 572, 4to). Navnet fore- 
kommer paa mange Runestene, i nom. Nl^l og i ace. H\t^ 
(B 62, 113, 191, 311, 315, 579, 685, 738, 762, 1120; 
L638, 1238), og da det slundum skrives HHl (B 930), maa 



1^* 



r^%i:»«ft»«ia^''T:K i«fc^»'*jiifc. 



- . ^ . • • ' 


• i » 


• . . . 




„ 


/i-WiUè^ 


• * t 


•' '^inrh 


. • • - % • 


:-;i4:iHiu^' 


a- I ' * * * 


*^jmiHtR- 


* •• •'*"' 


T * 1 


.... -.'-^ 


^.^^ 


« "* ^ r-*" 


« 


- -^-î -^^ nn* z 


:rr'*- 


?î"?ir x>ti la^ iie»sa: 




i: . .r .-. ^- }i'i^^ 




^- UiT JifiBîsi luaiz - 




«•••■^ '^'^. ija* ~a3»i 




^ *i<^-^~ 3:aiin»dri i 




A ^r^.i- iumuair-imiar 




irtiT' ii»*-a* iauuL 




,.*?*.•. ) -K».r 4rjni;r* nmi «» 


MsfijT d61sat>rû|' 


^ a^>-. î^^*- U^-IU Jt uns 1m1«T — 


iesb- ràai |)at 


Muu-^ 41 ^'^ ux*» 1- -►fcsi.i-ir ^ SMtais^ jmm 


iiiiLi— iiir rei|)-vi 


' ijHl «kilv*! Jiiilill*.»'^ u 




Htcr «îîi isiAO-*^ HrfL 


S^M 



^ 




mr de Ya^fiJ (du roi lll«n(im^ rVM* ,im, vx . x. .. ^ 
it KBBCTa jaMis wr uo piyi du Dinrnua. 

i-n m «attr aiiir ftiéii )^„,„ .,„,., ,„, ^ ^ ^^ ^ ^ 

«..«».,« Fuite. :'w^^ ^.^^ ^,1,,^ , ^^^^ ^^ 



^5*1.- «-gj. 



*• ^"f ^l.. 



T J 



180 RUNBIND8KRIFTBR I DANMARK. 

man antago, at de! ogsaa her, ligesom i Island, har veret 
udtalt Sebbe. 

El Mandsnavn Fuldr eller Foldr, gen. Foldar, har jeg 
ellers ikke tniffet, hvorimod Futr og Fôtr oftere forekomme 
paa Runestene (B 694, 82, 326, 410 o/ fl.). 

De Runer, som man har antaget for l'^^IH, kunde 
maaskee vaere et Mandsnavn l+KI+IN eller l+KI+h*! (+1 
eller ^f" sammenbundne i een Rune) ; det blev da i Ingjalds Hsr. 

|\ maa rimeligviis forklares ?ed by, da man hyppig ûd- 
der Navnet Ëysteinn ristet h4tli (0 50,325,903; L 1410). 
dausa maa vei staae for t>essari. 

SKANE, ÔsTBR GàRDSTâNGA (Frosta hârad); Indskriften 
i et krumbôiet Baand at laeses ^ovGXQO(frfiov (W 169). 



mvk ° w ' mfk ^ iMw i ' htiit^ 



mik » mm « im « mm h\\ 



pùlfr nk Ùlfr réstu sténa ThuIfogUlfreiste disse Stene 
|)essa yfiir Âsmuiid lipra, fè- efter deres Staldbroder Asmund 
laga sinn. den Behœndige. 

Thuif et Ulf érigèrent ces pierres en souvenir d'Asmund 
Tadroit (qui était) leur compagnon d'armes. 

LiPA maa vist laeses lipra, og ère maaskee I og IC sam- 
menbundne i een Rune. 

CiMBRis (Jârrestads hârad), i Kirkegaardsmuren; indskrif- 
ten i en Slangesnoning, begyndende fra Slangens Hoved; 
flere Slangesnoninger ère forbundne med den stôrre iiden at 
optage nogen Deel af Indskriften (L 1418; B 1166). 



BDNBIMOSKRIFTBR I DANMAKK. 



181 



BIIWKm4!t"RI!HI • w(i«Hii«irm 



aw-BR#nii" w«Hnt rn-fm mmm 



Bjarngeir lët reisa stein Bjarngcir lod reise denne 

i)enoa aftir Raf», br6t>ur sinn, Sleen til Ërindriog om sio 

SUM (GuDDars eller GuttoriDs ?) Broder Rafn (Guonars) Son 

é Svil)j6l)u. i Sverrig. 

Biarngeir fit ériger cette pierre en souvenir de Rafn son 
frëre qui était fils de (Gunnar) en Suède. 



Glimminge ( — ), i Kirkegaardsmuren ; Indskriften i to 
bueformede Baand, det ene indenfor det andet, og den sidste 
Stavelse af Siutningsordet i elTyxrbaand forneden (B 1162). 



+HniihHni"Ht!i^WHhrmôtnwôm: 



wm^ ' rmm « m - mn-rmi - enti 



niaN-n-RmôWHônBBRintR 



Svinne satte denne Steen efter 
sin Fader Toste hin Skarpsin- 



Svinni satti stén ^annsi eftir 
Tosta hinn skarpa, fau))ur sinti, 
hart)a g6i)an bûnda. 

Ver})! at rata baugs upp- 
brjôtr! 

Svinne érigea cette pierre en souvenir de Toste le pé- 
nétrait, son père (qui était un) très vaillant paysan. 

Que celui qui ouvre ce tumulus ait l'esprit troublé! 



dige, en saerdeles brav Bonde. 
Gid Hôiens Opbryder for- 
bexes ! 



Sjorup (Ljunits harad); Indskriften i to bueformede 
Baand, det ene indenfor det andet, Slutningen paa tvœrs for 
neden og i Aabningen meilem Baandcne (W 185, B 1169). 



182 



■VHEIirDSKRirrBK I DAHMARK. 



Wh\ i hitl « Htll i m\ ' m'tli ' I^HBinRV. 



HlIflMKf-tnKIH : m ' HU • m ' ïï\' 



itïnBwny^n-niêYmi • mu - m\ 



Saksi satti stéo [lannsi Sakse satte denne Steen ef- 

auftir Àsbjorn , sinn fèlaga, ter sio Staldbroder Asbjôro To- 

TokasuD (TéfasuQ, W), sâ'r kason(Tofason),soniikkeflyede 

fl6 eigi at Uppsâlum, en va, vedUpsala, men kœmpede, me- 

met)an vâpn Aaf|)i. dens han hafde VaabeD. 

Saxe érigea cette pierre en souvenir d'Asbiorn fils de 
Toke, son frère d'armes, lui qui ne s'enfuyait pas près d'Up- 
sala mais qui combattait tant qu'il avait des armes. 

HÂLLESTAO (Torna hârad), i Kirkemuren; Indskrifieih paa 
tre Sider af den fiirkantede Steen i lige Linier at laeses ^ov- 
ffrQocptjdov (B 1172; Joh. Âkerman, Beskr. ofver Hellestads 
Paslorat, 1828, p. 70). 



M\f i Hit! ô htll » WIHI » rtIA 



tRntii ' hù c m « tin « it ne 



nm » mm i irtu » m ^ mw\ 



m ' mm « wuih « Àum -iikky 



rnRTH ô tnri • yw\\ s \m\k 



Àskell satti stén {lannsi eftir Askell satte denneSteenefterTo- 
TôkaGormssuQ sèr bollan drottinn, ke Gormson, bam en huldHerre, 



RUNEINDSKRIFTER I DANMARK. 183 

sa'r flo eigi han sum ikke 

at Uppsalum; ved Upsala flyed; 

sattu drengar Krigcrne satte 

eftir sinn bré^Hir efter deres Broder 

sam à bjargi samnïe med Runer 

sau))an rûnum; rislet paa Bjerget, 

|>ér Gorms Toka de som Gorms Toke 

gengu nœstir. ginge (stode) naermest. 

Askel posa cette pierre en souvenir de Toke fils de 
Gorm, seigneur bienveillant envers lui. 
Il ne prit pas la fuite 
près d'Dpsala; 
les guerriers érigèrent 
en souvenir de leur frère 
cette pierre chargée de runes 
au haut de la montagne, 
ces fils de Gorraon qui dans le combat 
étaient le plus près de Toke. 

SAut»AN kan maaskee vaere sœ|)an, af syja, sœja, 
hvoraf ogsaa sût), Brcedesaromenfôining; men er vel snarere 
at forklare sà|>AN af sa, besaae. 

tf^eïr gengu Gorms Toka naestir"; Meningen er vel den 
at disse Bredre, som satte Stenen, stode Toke nsBrmesl i 
Slaget. 

Palsographisk maerkelig er her, ifelge den Afbildning 
Akerman meddeler, den med to i Aabningerne anbragte Prik- 
ker udsmykkede Rune Y i flere Ord; lignende findes paa 
den ene Sandby-Steen og (i Navnet |5Yl\'t+) paa Fragment 
af en Sleen i Worms Addit. p. 19. 

Denne Indskrift, ligesom den foregaaende paa Sjôrup- 
Stenen, kan man hoist rimelig henferé til Slutningen af det 
lOde Aarhundrede, da der upaatvivlelig sigtes til det store 
Slag 984 paa SIctterne ved garnie Upsala, P^risvellir, hvor 



184 



RUKEIIfDSKRIFTBR I DANMARK. 



Styrbjôrn Sveakappe faldt i Rampen mod sin Parbroder Kong 
Erik Seiersael. I BereCningeroe om dette Slag frerahaïves 
oetop udtrykkelig, at, medens Styrbjôrn og hans Mœnd holdt 
Staod og faldt paa Valpladseo, mange undflyede, blandt disse 
Harald Blaatand og Danerne (Porom. Sôgtir V 250); ogsaa 
Islaenderen Bjorn AsbrandsoD Breidyikingakappe, som siden 
drog til America ; om bam siges der at ban undkom i Skoven 
med andre Jomsvikinger, ^^komst t)a5aD à skég me9 ô8rum 
Jémsvikfngum" (Anl. Amer. p. 228). Netop denne Flagl og 
Porfelgelse kom i Polkemunde, og Svearoe kaldte den Fyris- 
elta (Rnytiinga Saga c. 2, Fornm. S. XI 180). IMods«tning 
dertil bave de tvende Indskriftcr bevaret Mindel om, at Toke 
Gormson og Asbjorn Tokason bavde boldt Stand i Rampen. 

r 

Samme Sied; Indskriftcn i et krumbôiet Baand (B 1164; 
Akerman, I. c. p. 72). 



c m\m • ^[y - w\ « tnri « ^n\ i nm 



m\ • mil " tm « mniM » hh 



Asbjorn, héml)agi Téka, satti Asbjorn, Tokes Huusbeboer, 
stén t>ann8i eftir T6ka, br6l)ur salte denne Steen efter sin 
sinn. Broder Toke. 

Asbiorn, habitant la maison de Toke, érigea celte 
pierre en souvenir de Toke son frère. 



Samme Sted; Indskriften i fire lige Linier mellem Spyd- 
stager med Spydblade for den ene Endo, at la&ses ^oviSXQO' 
qirfiov (B 1164; Akerman I. c. p. 73). 



• Mm i 




ô Htll c 


mH\ • 


» m i m i 


1 1 mu 


» Yiyi 


i NU ô niH 


c X|W o 
o \IJ o 


W\iWt4ï\' 


» mm i i 


^mh 


i um 


lUÀH 



BUNBINDSKBIPTER I DANMARK. 185 

Asgautr résl)i stén {lannsi Asgant reiste denne Steen 

eflir Airu (Àirfk ?), br6|)ur sinn efter sin eue Broder Aira, 

ian, sâ'r vashéin)>egiT6ka. som var Tokes Huusbeboer. 
Nû skal standa Nu skal stande 

sténn â bjargi. Stenen paa Bjerget. 

Asgaut érigea cette pierre en souvenir d'AIra, son frère 
qui habitait la maison de Toke. 

Maintenant restera 
la pierre sur la montagne. 

yiYI>IKl7 som forekommer paa flere Runestene, bar 
Werlaufif villet forkiare ved heiml)ingi, socius, collocutor, 
eenslydigt omirent med beim)>ingat)r (Nord. Tidsskr. f. 
Oldk. II 246 not.2; jfr. Egiisson, Lex. poct. p. 313). Skrive- 
maaden f lYM'KI paa den anden Sjôrup-Steen viser dog at 
roan maa laese heim|>egi, udledt, ligesom fart)egi, Passager, 
af Hggja. 

BORNHOLM, Ny Larsker (Vester Herred) ; Stenen, som 
er 5' hoi og 4' 6" bred, er opstillet paa Kirkegaarden ; Ind- 
skriften er i krumbôiede Baand og et lille Kors er anbragt 
foroven. (W 229 ; L. L. Thurah, Beskr. over Bornhotm 1756 
p. 69, tab. V fig. 4). Selskabets Mediem, Overtœrer H. H. 
Lefolii, foretog efter min Anmodning i Juti 1849 en omhyg- 
gelig Undersegelse af denne Steens Indskrift og oversendte 
til Bevaring i Selskabets Arcbiv en ny Tegning og udferlig 
Beskrivelse. Denne bar jeg jevnfert med de tidiigere Afbild- 
ninger og meddeler her Resultatet af dette Sammenhold: 



Ym « mn • mm\ ° HniiôNii: wir 



1 1\ • • • • 



nwH'iwth ôitôntimin - y m 



186 ROKBIlfOSKRIFTBIl I DANMARK. 



tRfltlt ' mm ' WH • lit : m • Hltl 



wm t 



Kâpu-S?ein» reisti stein Kâpu-Svein opreiste deone 

)>enna aftir Barsa, sun sîdd, Steen til Erindring om sio 

âretig ^dt>aD, es drepinn var|) Son Berse, en brav Mand, som 

i urostu at ûWandum; gut> blev draebt i et Slag i Udlan- 

drottinn hjéipi bans ond auk dene. Gud Herren bjelpe hans 

santé Mikial ! Sjael og Sanct Blikael ! 

Kapu-Svein (Svein portant manteau) érigea cette pierre 
en souvenir de Berse son fils, homme de bien qui fut tué 
dans une bataille livrée en pays étranger. Que le Seigneur 
Dieu et Saint Michel soient propices à son âme! 

SJ^LLÀND, Snoldblbv (Kjôbenhavns Amt, Tune Her- 
red). Stenen, som er 4' lang, fandtes i en Gravhôi og en 
stôrre Steen over den; nu bevares den i runde Taarn i Kja- 
benhavn; Indskriflen er i to Linier (Ànt. Ànn. I 278-322, 
341, 2 tab. IV; ni 204-7; jfr. N. M. Petersen, Danm. 
Hist. i Hedenold I p. 272-73). 



^ 



i'ntnttîiitti{'Hnw4'._ 

■ ■ 



Gunvalds steinn, sunar Gunnvalds. Steen, en Son 
Hréalds t>ular a Salhaugum. af Roald Taler paa Salhaugar. 

Pierre de Gunnvald, qui était fils de Roald l'orateur de 
Salhaugar. 

Navnet Salhaugar er vedligeholdt i Bynavnet Salev i 
Snoldelev Sogn. 



RUNBINDSKBIFTBR I DANMARK. 187 

Kallerup ( — , Smoriim Herred, Hôie Taastrup Sogn), 
Stenen ligger paa en Ager, som benxvnes Gjettinget. Den 
korte Indskrift er i to Linier. (Jfr. N. M. Petersen 1. c. p. 274.) 



oHnWBflR* 



Httli-Hni^KH 



Hornbora steînn Hornbore den Kloges 

svipgs. Steen. 

Pierre de Hornbore le prudent. 

Betydningen af Nivnets Till^egsord er neppe ganske sik- 
ker; man tôr vistnok ikke her laese svil)igs «= svipings^ 
om man vilde forklare det ^^den Karriges", et Tilnavn som 
neppe kan taenkes anbragt paa Mandens Mindesteen. Til naer- 
mère Overveielse henstilles, om dette Ord kan vaere svipugr, 
contr. syTf,GR, dannet af Verbet svipa, svie, forbrœnde (sviSa 
kol =» hrenna kol)^ enten det samme som svipinn^ ustus, 
tostus, eller snarere med activt Begreb ^^den sviende", ^^Svier", 
endnu bevaret i Kulsvier; her maaskee den der havde af- 
brœndt Skovpartier til Op<!^rkning, da et saadant Stykke Jord 
kaldtes svid, norsk^ ifelge Ivar Aasen, sve3a, svensk svee, 
svedja. Da man i Oldskrifterne traefifer andre lignende Ad- 
jectiver paa ugr, saasom fr6t)ugr (Snorra Edda I 310), 
vilugr, dannfde af og med samme Betydning som frôpr, 
vitr, turde det dog maaskee vœre rettere at tœnke sig svi{)- 
ugr, dannet af svit>r = svinnr, klog, forsigtig. 

Hôist maerkelige paa denne og den foregaaende Steen 
ère de saeregne Former H eller H for k og 3|C, dog afvex- 
lende med 4", for a, paa Snoldelev-Stenen tillige F for à. 

Trtggevelde (Prœste Amt, Faxe Herred, Karise Sogn); 
Stenen, som nu staaer ved Trinitatis Kirke i Kjebenbavn, er 



188 



RUNBnfDgKBIPTBR I DANMARK. 



10' boi og dens stôrsle Brede er 3' 6"; den er ure 
pyramideformet med en bredere Forside, paa hvilken den 
storste Deel af Indskriften er aobragt i fem Linier, at Isses 
fra neden af opefter; paa hver af to smallere Sideplaner er 
en Linie at laeses i samme Retning. Begyndelsen paa Hoved- 
siden betegnes ved at den ferste «Linie begynder lidt hôiere 
oppe end de andre. Linierne felge i den Orden, som med 
lilfôiede Tal er aniydet. (W 111, Beskrivelse og Afbildning 
i Skand. Lit. Selskabs Skrifter 1809 p. 404-47, Rask, Saml. 
Afh. m 414-23). 



4 iUY • Hfll^ • MM 



3 rntnrr « nta • w • mtnm • tn„ 



Ragnhildr, systir Ûlfs, satti 
stein |)annsi auk gar|>i haug 
pannsi auft Gunnùlf, var sinn, 
glamulan mann, auk skei|> 
|>aisi umAi;erbis. Fair var{>a 
nû fœddir |>eim batri. 

Sa varpi at rita, es ailti 
stein {)annsi e^a hèltan 
dragi ! 



Ragnhild, Ulfs Saster, satte 
denne Steen og gjorde denne 
Hôi efter sin Mand Gunnalf, 
en (veltalende) Mand, og disse 
Baner udenom. Faa fades nu 
bedre end han. 

Gid det gaae den ilde, som 
flytter denne Steen eller drager 
den herfra! 



Ragnhilde, sœur d'Ulf, posa cette pierre et éleva ce 
tumulus en souvenir de Gunnulf son époux, homme (éloquent); 



RUNEINDSKRIFTER I DANMARK. 



189 



elle fit encore les chemins battus aux environs. H y a au- 
jourd'hui peu d'hommes qui soient mieux nés que lui. 

Malheur à quiconque renverse cette pierre ou l'ôte d'ici I 

GLÀMULL, adj. , Betydningen er neppe sikker, maaskee 
snarere snaksom, veltalende (af glama^ Hâvamàl 31) end 
munter, slôiende (af glam). 

De fersle Runer i femle Linie ère temmelig utydelige. 
Der toges et Gnidebiilede af de tilbagev^rende Trœk og, saa- 
vidl jeg kan sec, staaer der euten ûthvirbis eller umhvirbis. 

LAALAND, Tirsted (Fugelse Herred). Stenen er S Fod 
hôi og 14 Fod i Omkreds forneden. Indskriften er anbragt 
i syv Baand, fire paa den ene og Ire paa den anden Side 
af Stenen med Snoninger foroven, og laeses nedenfra opefter. 
(W267; Afbildning af Archivlcgner Sôren Abildgaard afl755 
i Nyerups Verzeichniss der Runcnsteine med Forklaring af 
R. K. Rask p. 43, jfr. dennes Samlede Afbandiinger 111 
438-45). 



, irarinriNHiriÂninru 


c Nin^ninrn-i'Hrnmî 


5 iiimniRmn^RMn^ 


t\ilÀ.A 


4 HiiitimniH^irMiK 

3 irtrRiwrRwtiHit 


'^ mmmmw\ 


1 MR^RiHKiirtnrrÀ 



Àsrà[>r auk Hildùlfr reis|>u AsraadogHildulfreistedenne 
stein {>annsi aft FroJ).!, Steen elterdert-sFraendeFrode, 



190 IIUNBIKD8KRIPTBB I DAN MARK. 

frœnda sinn fsin]) î^n hann som da varLandevaernstropper- 
vas |>â foriogt veira; ian nés Anfôrer; menhao dede paa 
hann varp daupr à svœpi aaben Mark og var Aoferer i 
aupu auk vas furingi i Frey- Freygeirs Land, da aile Vikin- 
gés lanpi, pâ allir vfkingar.... ger (herjede paa det). 

Asrad et Hildulf érigèrent cette pierre en souvenir de 
Frode, leur parent, qui à cette époque était chef des troupes 
de la milice; mais il mourut en plein champ et était chef au 
pays de Freygeir, lorsque tous les pirates (le ravagèrent). 

Denne Indskrift er en af de allervanskeligste. Rask 
omlaler de sidre for det mesle uden beherigt Rjendskab til 
Oldsproget affattçde forskjellige Forkiaringer af Worm, Bu- 
reus, Verelius, Bartholin og Brocman, og efterat hâve bemsr- 
ket at adskillige Udlryk ère ham uforstaaelige, fremsxtter han 
sit Forseg paa en ny Laesning og Fortolkning saaledes: 

Âsràdr auk HMûngr rsisdu Asrath und Hildung errich- 

stœin t>ansi sft FrôSa fraendi teten diesen Stein nach Frode, 

sinn sinian. Hann vas pà ibrem (seligen) Verwandten. £r 

fâink uaeira; ian hann var3 war dann ; aber er starb 

dau3r â Svâ{>i audu , auk vas auf dem wiisten Svode, und war 

fur Sifvik, is iâpiSo allir Ciber Sifvik, welches aile Wi- 

vikingar. kinge anerkannten. 

Efterat hâve undersegt selve Indskriften paa Stenen, som 
nn slaaer ved Trinitalis Rirke i Rjebenhavn, bar jeg^ saavidt 
jeg skjonner, berigtiget Laesningen enkelte Steder og derefter 
afifattet mit ovenstaaende Forseg til en anden Forkiaring, der 
i adskilligt afviger fra de tidligere. 

HiLDULFR er alierede forhen laest rigtigt (L 19%3). Ved 
en uvarsom Ristning ère h og T ligesom sammenbundne og 
see ved ferste Betragtning naeslen ud som h, eftersom Tvaer- 
stregerne paa T, isœr den everste, ère svage og ikke rel 
kjendelige. 



RUNEINDSKRIPTBB I DANMABK. 19 1 

poRiNGi vaira; da Pladsen i Lioiens Slutning var knap, 
bar Risteren forkortet Ordet ved at udelade f(. men bar senere 
bjulpet derpaa ved at anbringe >k lige over I og bar da til- 
lige, for at gjôre Meningeo end tydeligere, tilfôiet, med miodre 
Runer oven over, Ordet vaira, der staaer for vera; verar 
af ver, milites prssidiarii, regni custodes,* Indbyggere, Land- 
TsrnsmâeDd. 

Ligesom i denne Indskrifl frondi staaer for frsndi, 
saaiedes ogsaa svoh for svaepi, ^^campfM sine onmi um- 
hraculo^'*^ og ligesom ^^undir auSum bimini" betyder sub dio, 
saaiedes ogsaa ^^à svae|>i aupu" paa aaben Mark. 

SlutnÎDgsordet i sjette Linie bar tidiigere vxret Isst 
ft\Kh\ eller ft\fM^ men der staaer upaatvivlelig ft\fyi og 
yed Liniens Ende endnu et I tilfoiet med svagere Trsk; K 
er bleven utydelig ved at den nedersle Deel af Staven er af- 
skallet, og da | staaer taet ind til Tvsrslregen, see disse to 
Runer ved flygtig Betragtning ud som h, men naar man seer 
Qoiere til, bemœrker man at Tvœrstregen gaaer beelt op til 
den avre Kant, som ikke er Tilfaeldet med den saedvanlige 
Rune h, hvilken Form denne Rune ievrigt ikke bar i denne 
lodskrift, bvor der bestandig anvendes den anden Forra H. 
Paa den knebne Plads i Liniens Slutning er I bleven udeladt 
foran K men er senere tilfoiet bagved til Ordets Supplering, 
og jeg tager ikke i Bétœnkning ber at IsseTr^fC^IKI, furingi, 
uagtet det samme Ord saaiedes den ene Gang er bogstaveret 
med 1^ den anden med |\. 

riCIKIh Isser jeg FRécés, med sœdvanlig Skrivemaade 
Freygeis, Freygeirs, gen. af Freygeir, sammensat af 
Freyr, Asaguden, og^eér, Spyd. Den fersteDeel af Navnet 
trsffer man i Runeskrifl: Fru, Frui, Frau, Fray, 
Frai, Frey (B 166, 182, 679, 288, 605, 309), og den 
sidste Deel saavel gair, efter islandsk Skrivemaade $eir^ som 
ogsaa meget byppig gir, stundum ogsaa gar (B 726), og i 
gen., ligesom ber, gis, saasom As gis (i Indskriften ved Green- 



192 IIUIfBniD8KmiPT<R 1 DAlflIABK. 

steen i Jylland), Osgis (B 195), Isgis (L 1577). I Analogie 
hermed maa man vistook laese baade Fragis paa Tiblelomt- 
Stenen (oveofor p. 157) og Frigis her: Frbygeibs. 

Den otteode Rune i SlutDingslinieD , sooi man tidligere 
bar antaget for I, maa sikkert vaere N Da Stavene ber ère 
satte n»r sammen, er den evre Tvœrstreg formedelst den 
snevre Plads temmelig kort og ikke dybt indbuggen, men man 
kan dog skimte og fale den. Mi|)| maa ligesom h4^1| og 
M^l (M 338, 352, Tibletomt-Slenen ovenfor p. 157), Isses 

LANH, LANDI. 

Runeristeren bar ikke faaet Plads til Siutningsordene i 
det syvende Baand, og bar hefler ikke tilfôiet dcm udenfor 
Baandet, formodentlig fordi Stenens Overflade paa det Sted 
ikke var bekvem til Indskrifl, og fordi ban tillige bar txnkt 
sig at enbver Laeser let kunde fatte Meningen uden videre 
Tillaeg. 

Den anseelige danske Havding, Asraads og Hildul£s 
Fraende, Fbodb, som ifelge Indskriftens Udsagn dede ^^under 
aaben Himmel paa vildene Mark", drog altsaa til Fbeygbibs 
Land og var ogsaa der Anferer i Landet eller over Tropperne, 
som anfaldt det. Det er uden TvivI det samme Fbbtgbibs 
FjERNE Land, hvor ifalge den nysnaevnte Tibletomt-Steen 
Gii^e fra Ryds Sogn i Upland endte sine Dage, og muligen 
den samme Fbeygbib, hvem Egil fra Gefle-Egnen i Gestrik- 
land fulgte paa et Tog rimeligviis i Osterleden, da der an- 
feres at ban dede i Tafastland i Finland (M 347-48). Saxo 
omtaler (lib. IV p. 176-77) en norsk Ronge af dette Navn, 
Frogerus, og bans Kamp med den danske Ronge Frode 
bin Frskne, Frotbo vege.tus. Hvis det skulde v«ret«nke- 
ligt, at det er den samme Freygeir, Indskrifterne omtale, maa 
ban fores langt laengere frem i Tiden, end de af Saxo beva- 
rede Sagn tilsigte, hvilke Sagn ievrigt ved Forvexiing afPer- 
soner og Begivenbeder ère blevne i Indbold og Tid meget 
usikre. Derimod taler dog det cbristelige Rors paa Tibletomt- 



RCIfBIlCDSKIlIFTBR I OANMARK. 



193 



Stenen for denoes vecIkomnieDde, med mindre Landets Be- 
nffivoelse har vedligeboldt sig i en senere Tid, hvorlil denne 
Steen maa hère. St«rk maatte vistook Sagnenes Fonrexling 
af Navne og Forbylning af Tid og Begivenheder Tsre, hvis 
man skuide kunoe benfare disse Indskrifter til Overgangs- 
perioden fra Hedenold til Gbristenold, og alligevel antage, at 
Sagnene, der, forinden de nedskreves, sikkert ère gjennein 
FolkemuDde meget foraodrede og udsmykkede, gjelde de i 
iDdskrifterne n£?Dte Msnd Frode og Freygeir. 

FTËN, Glavendrup (Odense Amt, Skam Herred, Skamby 
Sogo). Denne Bautasteen, som er et af de mœrkeligste Mo- 
numenter fra Nordens Hedenold og endnu staaer under den 
Hôi, h?or den fandtes, har en Hôide af 9' 5", hvoraf over 
3' ère bestemle til at nedsœttes i Jorden. Af Indskriflen ère 
fire Linier anbragte paa den ene, sex paa den anden Side 
og to paa den everste Flade. Beskrivelse og Forkiaring af 
Abrahamson, E. G. Werlauff og Skiile Thorlacius i Skand. 
Lit. Selsk. Skrifter 1806 II med Afbildning, og 1807; Rask, 
Saml. Afhandl. m 401-13. 



aiM'mnrniKH^i 



MïliïiniAï 

nii nmmn 






m ' HniiA • ra^n 



mm ' yi • mh • wà 



Hii.w^rih'KniMnrt 



m ' ihm » mh • ii • iih • iîiu « 



» u • m\ ' m ' tantiiiHit 



10 ^m • niKi • m\ • mm 



13 



194 



KONBIHDSKUIPTBII I DAHHABK. 



um'iJi^yiwi'mi^' 



iin«i\in'm«nTOi«iH'Htw«wm 



RagDhildr satli stein pannsi 
aufl Àla Saulvaguf>a, via • . . ., 
anl>viar|>an I>iagD. 

Àla sunir garf>u kuiub] 
pausi aft fa|>ur sioo, auk 
hans kuna auft var sinn, en 
Sôti reist rûnar passi aft 
drottinn sinn. 

I»6r vfgi passi rûnarl 

At rita sa ?ar{)î, es stein 
pannsi ailli epa aft annan 
dragi ! 



Ragnhîld satte denne Steen 
efter Aie Sôlvagode, sip Mand, 
den.kampdjerve Kriger. 

Aies Sonner gjorde denne 
Mindehôi efter deres Fader, 
og hans Rone efter sin Mand, 
men Sole ristede disse Runer 
efter sin H erre. 

Thor vie disse Runer! 

Gid det gaae den ilde, som 
velter denne Steen eller dra- 
ger den over nogen anden! 



Ragnhilde érigea cette pierre en souvenir d'Ale gode 
(nom qui Hgnijie chef du district et sacrificateur) à Sôlve, 
son mari, le vaillant guerrier (qui faisait face à l'ennemi). 

Les fils d'Ale firent ce tumulus monumental en souvenir 
de leur père, et sa femme l'éleva en l'honneur de son mari, 
mais Sote sculpta ces runes en souvenir de son maître. 

Que Thor bénisse ces runes! 

Malheur à celui qui renserse cette pierre ou la pose sur 
autrui ! 

iij SÔLVAGO|>i, ligesom Hrôar Tûngugot>i (Islendfnga 
Sôgur 1 28), Gode eller Herredsforstander, rimeligviis boende 
paa, og derfor opkaldt efter en Gaard, som hed Sôlve, et Navo 
der ogsaa -tiiherer en Gaard og Havneplads indenfor Agda- 
nœs paa Grœndsen af Nordmere og Throndhjem (Fornm. S. 
I 12; IV 11; VIII, 334). l Nabosognet Uggerslev tœt ved 
Graendsen af Skamby Sogn ligger Landsbyen Slevstrup, hvis 
Navn mulig kan i Oldtiden bave vaeret Sôlva{)orp. 



RUNEINDSKRIFTER I DANMARK. 195 

De farsle Ord i fjerde Lioie maa man vel Isse viar sinn, 
d. e. ver si on, og da den efter Lacunen falgende Rune er 
tydelig 4", det falgende an{>vert)aD og ikke bei|>ver|>aii. 

NÔRRE NiERAA ( — , — ). Jeg benyttedc alene en Teg- 
niog afM. F. Arendt i det antiquarisk-topographiske Archiv. 



mnu 



I»ormu9idr, Dj6t kumblsl Thormund, hvil sedt i Hôien ! 

Thormund, que tu reposes en paix sous ce tumulusl 

RÔNNiNGE ( — , Aasum Herred), Stenen er 5' hoi, 2' bred 
forneden, (W 239). En ny med Omhu udfert Afbildning med- 
deltes af Organist L. Andersen i Kjerteminde, hvor den nu er. 



HHtl • m\ i Htlll « WIHI i Wf 



hui/fhi* i m ' m i mmm » mm 



Kmm i HYum 



Soti salti stein (tannsi aft Sote satte den ne Steen efler 
Aileif, br6{)ur sinn, sun sin Broder Eileif, Asgaut 
Asgautô raupum-skjalda. Redskjolds Son. 

Sote érigea cette pierre en souvenir d'Ëileif, son frère, 
fils d' Asgaut bouclier-rouge. 

Worm berelter, at Slenen stod paa en ^^Ronnes Hoi", efter 

hvem Rônninge er opkaldt, og ved i anden Linies Begyndelse 

at laese Ranleif faaer ban et Navn, som efter bans Mening 

kan i Folkemunde vaere gaaet over til Rônne. N. M. Pe- 

tersen, som (1. c p. 27S) optager dette Navn, bemaerker ^^at 

Begyndelsesbogstavet K. nu er bortstadt". Dertil er dog intet 

Maerke paa Stenen, og dette enestaaende Navn berigtiges til 

det gaengse, ogsaa paa Runestene (B 612, Mon. Upl. I. 210) 

forekommende Ailaif, Ëilif. 

13* 



196 RUNBINDSKBIFTBm I DANMARK. 

OsGAus aotager jeg at staae for Osgauts ligesom Gaus 
for Gauts paa en Steen i Bro(M335, jfr. Kdiiz forKnùts 
i Melabok Isi. S. 1 359), og ikke, som N. M. Petersen for- 
menerf for Àsskôgs. 

rauI'vm-skjalda; dette cognomen er neppe, som den 
gamme Gransker antager, dat. af raupr skjôldr (med det rode 
Skjold, dermaattehedde raupumskildi), men vislnok gen. sing. 
Mao har flere aoaloge Tilnavne, som lodinkinni, den laa- 
denkindede, om man kunde udtrykke sig saa; Fitjum-skeggi 
(isl. S. II 121), Alanden fra Fitjar (af Fitjum). Om den 
danske Mand Tborgaut, Fader til Botbild, Halvsester paa 
Medreneside til Keiser Henrik af Saxland, siger Knyllinga saga 
(c. 75, Fornm. S. XI 302): ,,bann kallaSi Haraldr konùngr 
Sigurdarson fogrum-skînna". skjaldi betyder den skjol- 
dede, endnu anvendt paa Island om en skjoldet Oxe, og 
RAut>uM-8KjALDi, den skjoldede med rôdl Skjold. 

SONDER JYLLAND ELLER SLESVIG, Wedelspang, 
(Gottorf Ami, Haddeby Sogn). Ved Kreuzberg i Naerbeden 
af Wedelspang, som ligger en god Fjerdingvei SO for Rjeb- 
sladen Slesvig, fandles i 1796 denne Steen, som er af red- 
Hg Granit, 6' 8" bui, 2' 1" bred forneden, foroven en Alen 
fra Toppen derimod kun 1' 6'' samt 1' 2" tyk; paa Midten 
er den noget smallere og tyndere. Den er nu anbragt paa 
en indbegnet Hôi i Haven ved Louisenlund, opreist saaledes 
at den Side, som indebolder Indskriflens Slutning, yender 
mod Indgangen, der er i Syd. Bescbreibung und Erlâuterung 
zweier in der Nâbe von Scbleswig aufgefiindenen Runensteine, 
Friedrichsladt 1799 oplyser Findestedets Situation. (Skule 
Tborlacius's Meddeleise i Ant. Ann. Il 3-33, tab. 1 Gg. 1-3; 
N. M. Petcrsen I. c. III 280-81 ; Finn Magnusen 1. c. tab. XI ûg. 1 
og p. 483-84). Seiskabets Medlem, Pastor Ghr. Ewaldsen til 
Brodersby og Taarsted, bar efler min Anmodning paa ny nôi- 
agtig undersegt denne og den felgende Steens Indskrifler og taget 



RUNBINDSKRIFTER T DANMARK. 



197 



Gnidebilleder af enkelte Partier af sarome, navnlig bror der 
var Uovereensstemmelse mellem de tidiigere Afbildninger. 



my « mm « hii « iih « wm 



I « ^tll « HIHI» 



YIM « hllUh « IJN^Ii^ 




Nitn^nf4i!W''Bn 



TiI/IW«14«^^UW 



I>orI^r résl)i stén pannsi, 
hémpegi Svéns, eftir Erik, 
fèlaga sinn, ias var{> daupr, 
|>â drengjar sâtu um Heipaby, 
ian haoD vas styrimapr, drengr 
harf>a gôpr. 



Tborleif, Sveins Huusbeboer, 
reistedenneSteen eftersinStald- 
broderErik, som blev drœbt, da 
Krigernebeleirede Hedeby ; men 
han var Skibsslyrmand og en 
meget brav Kriger. 



Tborleif, babitant la maison de Svein, érigea cette pierre 
en souvenir d'Erik son compagnon d'armes qui fut tué lors- 
que les hommes vaillants assiégèrent la ville de Heidaby; 
mais il était pilote de navire et signalé par sa bravoure. 

Naervaerende Indskrift fremstiller et tydeligt Vidnesbyrd 
om det ogsaa isxr af Stedsnavne oplyste Forhold, at Sproget 
i Sydslesvig bar i den Tid, bvorlil den berer, vœret oldnor- 
disk. Den er derhos ved dens Samstavsruner en af de i 
palœograpbisk Henseende msrkeligste af aile nordiske Rune- 
indskrifter. Den femte Samstav, som gjengives efter den nye 
med den xldste stemmende Afbildning, bar desuden en anden 
palxograpbisk Sœregenbed , som fortjener ber at bemxrkes. 
Ved farste Betragtning tœnker man at Runeristeren bar sat 
Y+TK. istedenfor Y+I>K.5 en Misristning som man er utilbôie- 
lig til at tiltroe og tillsgge bam. Dog forbolder det sig neppe 



198 lUNBIIfDSKIIIPTBIl I DANMARK. 

saa. Det over K. anbragte ^ kande maaskee her, ikke som 
paa den foregaaende Stav belegne RaneD T, men alêne vxre 
et TegD, som skalde antyde at den tst under staaeDde Slut- 
DÎngscharacter maa Isses dobbelt, ferst nemlig saerskilt Bôi- 
ningen alêne antydende |>, og dernsst Bôiningen tilligemed 
Tverstregen underneden iC^ saa at man bar det her, ligesom 
i andre Raneindskrifter (B 414, 498, 886), rigtig bogstave- 
rede Ord mair. Det kunde dog ogsaa tasnkes at Runeriste- 
ren har ved de tvende Tvœrstreger villet betegne 4 9 nemlig 
A h, altsaa rislet Ordet m a n n r ligesom paa Skjern-Stenen i 
Nurre-Jylland, men bar siden tAnkt at denne Gharacter kande 
mistydes og derfor tilfoiet, ovenover, den anden Tv<erstreg for 
4", hvilken maa vaere svagere indristet, eftersom den ikke er 
gjengiven i den anden Àfbildning. 

Paa den sjette Samstav er paa Midten en tidligere ikke 
bemsrket Tvsrstreg antydet, der upaat?ivlelig bar samme Be- 
tydning som Tvaerstregen paa den tilsvarende Rune i det 
samme heelt udskrevne Ord i fjerde Linie TiCtKI'^À. 

H£il>ABy, ace. afHei)>abyr; saaledes, eller Heit>abœr, 
kaldtes denne By, nu Haddeby isBi ved Kjebstaden SIesvig, 
ogsaa i de islandske Oldskrifler. Her byggedes den ferste 
Rirke i Danmark (Fornm. S. I 107), og i denne i Oldtiden 
belydelige By oprettedes senere en Bispestol, og Rongen bavde 
ofle her sin Résidents. Paa Fragment af en Steen i Àarbuus 
(hos Worm, Àddit p. 19) lœses det samme Navn stavet 

De stungne Runer t og F vidne om, at denne Indskrtfl 
ikke kan fores meget laogt tilbage i Tiden, medens dog For- 
merne Ith og Mh give den Praeg af JR\de, Som ovenfor 
(p. 126) bemaerket, trsfifer man i enkelte Indskrifter fra det 
llte Aarhundrede de nyere Former |<tR. og h'tiC; i andre 
snmlidige findes dog endnu de «Idre, og disses Forekomst 
her er ingen Grund til at fore denne Indskrift iaenger tilbage 
i Tiden. Hedeby angrebes oflere i Oldtiden, og man vil 



RUNE1NDSKRIFTKR I DANMARK. 



199 



Deppe kuDDe med Sikkerhed bestemme, til bvilket Angreb her 
sigtes. Harald Haardraade anfaldt og hsrjede denne By paa 
et af sÎDe Toge til Danmark (1051, Fornm. S. VI 258-59). 
Har det vaeret i denne Kamp at den brave Helt og Skibs- 
styrmand Erik, til bvis Erindring Stenen reistes, er falden, 
er det ikke utroligt at der ved Svbinn menés Sveinn Eslrid- 
son, og atThorleif, som opreiste Mindesmaerket, har vaeret 
bans Hirdmand, der har haft sin Bopael i Rongens Gaard 
og er derfor kaldt hbim.egi Svbins. 

Fra somme Sied; denne Steen, som bevares i Louisen- 
lunds Hâve, optoges i 1796 af Selkernoer tœt ved Wedeispang. 



sHniHih^ni" 


Yimt 






1 MKM i ïm 


1 1 Yum 


'Nm 








2 m • HntRiKn 



Àsfrj)>r garpi kumbl t>9uii Asfred gjorde denne Minde- 
ôflt Sutrigu (Siglrygg) , sun hôi paa Vignibe efter sin Son 
sinn, â Vègnypu. Siglrygg. 

Asfrede éleva ce monument au haut de Vignipa (au 
sommet de la sainte montagne) en souvenir de Sigtrygg, 
son fils. 

AspREf>R, Mandsnavn, eller maaskee AsFRit>R, Kvinde- 
navn ; Sutrigu er vist en saeregen Bogs'avering for Sigtrygg. 

Slutningsordene giver jeg efter Finn Magnusens meget 
sindrige Fortolkning. Den ferst omtalte af disse to Stene 
fandtes paa en fordum af Rampesteen hegnet Plads kun faa 
Skridt fra Foden af den Hôi, som nu baerer Navnet Rreuz- 
berg og mellem tvende andre mindre H oie. Her synes saa- 
ledes at bave vaeret en Begravelsesplads i Hedenold og kan 



] 



200 RUNBIIIDSKRIPTBR I DANMARR 

deone Hôi da (roligeo bave hedt VicNypA, den hellige Bjerg- 
pynL Yed ChristeDdommens Indfarelse, da de hedenske Hel- 
ligdomme edelagdes, pleiede man gjerne, for at fordrive de 
oode Aander, at opreise Kors paa saadanne Steder, og deraf 
bar da Stedet faaet Nayn af Kreuzberg. 

Bjoldbrup (Aabenraa Amt, Riis Herred). Den 6' Fod 
hôie Steen fandtes i Rîrkegaardsmuren og bevares nu i Mu- 
seet i Rie]; den er albildet i det dervjereode antiquariske Sel- 
skabs Siebenter Bericht 1842, jfr. zweiter Bericbt 1837; og 
i sammes Arcbiv fiodes en anden i sin Tid af Pastor Prebn til 
Bjolderup tagen, som detsynes, ombyggelig Afbildning, der bered- 
villigen laantes mig til Jevnferelse. Paa Stenens Flade er et 
christeligt Rors indhugget og ovenfor samme i een Linie vendt 
udefLer Indskriften, som efter de tvende Afbildninger omirent 
seer saaiedes ud, som her med Typer er antydet, hvorved 
dog maa bemaerkes, at den til venstre vendte Krumning af 
de to 1 slutter sig for oven temmelig n«r til den foregaaende 
Stay I. 



miniumuiB^iR 



Denne Copie restituerer jeg saaiedes: 



miMimHK|[UIR 



Relill (urna) liggr hèr. Retil (urna) ligger her. 

Ci gtt Retil (urna). 

F. M. Arendt, som i sin Tid tog en Copie af Indskrif- 
ten, medens Stenen stod i Bjolderup, laeste Slutningen MKK.f li^^ 
og der kan aldeles îngen Tvivl vaere om at der staaer liggr 
HER eller i ait Fald liggir her, som med Hensyn til Me- 
ningen kommer ud paa et. Derved ledes man til med lige- 
saa stor Sikkerhed at laese det ferste Ord KHI h, og der 



RUNBINOSKRTPTER I DANMARK. 201 

imellem er da lilbage IIKh'f, hvoraf de tre sidste Runer 
synes at vaere tydelige ; maaskee staaer der hi^h^*, som enten 
kan vaere et Tillaegsord til Navnet, hvis Betydning jeg ievrigt 
ikke fatter, eller kan forkiares ûr Nâ, om Manden bar 
vsret fra et saaiedes beDœvnt Sted, der i nom. kan bave bedt, 
ligesom en By ved Holstebro, Naur (Nâr). 

Havbrslund ( — , Sonder Rangstrup Herred, Osterlygum 
Sogn), vestenfor Byen, i Landeveiens vestlige Vold; Stenen, 
som er afbildet W 342, er 1* hôi; Indskriften gaaer neden- 
fra opad. En god Âfbildning meddeltes Selskabet af dets Med- 
lem J. N. Sebmidt; jfr. sammes Topograpbie af SIesvigp. 187. 



%\m\n 



Heirûlfr. Herjulf. 

Paa Stenen findes alene dette Navn indbugget. 

NÔRRE JYLLAND, Oddum (Ringkjebing Âmt, Nôrre 
Herred), Stenen er 6' hôi og 3' bred, Indskriften i to bue- 
formede Baand, det ene indenfor det andet, Slutningsordene 
inde i Aabningen (W 323). 



i^HRirrA • 


Hltl « Htlil - 


> WH ' 


' mm ' 




w\ « m h Hni-hi^nwTn^4iim • 



mn 



I>6râlfr satti sténa |>usi Tboralf satte disse Stene efler 
auflir T6fa Toka, sun sinn Tofa Toke^ sin (yppe rste) Son ; 
usta ; gu)) bjâlpi (and) hans I Gud bjaelpe bans Sjael! 



202 RUNBINDSK.RIFTER I DANMARK. 

Tboralf érigea cette pierre eo souveoir de Tofa-Toke, 
le meilleur de ses fils; qae Dieu soit propice à son âme! 

usTA er vel œzta; maaskee dog man maa laese naesta. 

Sonder- V188ING (Skanderborg Amt, Tbyrsting Herred). 
Eo dervaerende Steen over eo obodritisk Fyrstinde, rimeiigviis 
Harald Blaataods Svigermoder, bar jeg beskrevet i AoL Tidsskr. 
1852-1854 p. 289-98 og i Mém. p. 329-31. Foruden deo 
fiodes en anden paa Rirkegaarden , der ogsaa fortjener at 
blive bekjendt. Den er 5' 4" lang, 2' bred og 1' 6'' tyk. 
Hr. R. H. Rruse paa 0en Fur i Limfjorden foretog i 1848 
en ombyggelig Undersegelse af denne Steen og tilsendte vort 
Selskab en ved beldig Belysning udfort Tegning, efter bvilken 
jeg ber meddeier Indskriflen, som er i tre Linier at Isses 



nh'YTOhKnt^r^Nhhin 



iiH » mm ' w • 



niifhm-tir- 



Osk garpi kumbl pessi aft Osk gjorde dette Mindesmsrke 
Dat)a, faj)ur sinn, ùbémskan efter sin Fader Dade, en er- 
bal. faren ^dling. 

Osk fit ce tumulus monumental en souvenir de Dade, 
son père, bomme plein d'expérience. 

Ôsk; y antager jeg for K fordoblet ved en Tvaerstreg 
anbragt ogsaa til venstre ^ K, den ene af disse Runer herende 
saaiedes til det foregaaende Ord; og det er da et velbekjendt 
Rvindenavn (Landn.)* Runeristeren bar ferst, efter den ofte 
anvendte Regel, ikke villet riste K to Gange, men sencre fun- 
det at det dog ber vilde vaere tydeligst, og ban bar da an- 
bragt det ene K saaiedes benviist til det foregaaende Ord. 



RUNEINDSRRIPTER 1 DANMARK. 203 

Et NavD A),! er tvivlsomt; da det fôlger efler «fM, maa 
man vel laesc dette Navn DAf>A, bvilket Navn forekommer i 
Landn. (Isl. S. I 199). 

Den, soDi bar tsnkt ai Eddas og Sagaernes Sprog ikke 
var gœngs og almindelig udbredt ogsaa ber, vil falde i For- 
undring over at finde ûheimskan hal i Danmark. 

Bbring ( — , Hjemslev Herred, Hôrning Sogn) ; ved Broen ; 
Steoen, som er 5' lang og oeppe V 6'' tyk, bar fordum 
staaet opreist og nedsat i Jorden med den ene Ende, bvor 
der ingen Indskrifl er 18'' fornedeD. IndskrifteD er at laese 
^ovGtQOçprfiov med Slutningen og Korset i Midten. Runerne 
ère vel 6'' bôie, i den midterste Linie lidt kortere. En med 
stor Ombu af Skolelœrer Jobansen udfert tro Afbildning med- 
deltes af Sognepraesten til Harning Hr. H. P. Rnudsen. 



tnn: 


i Htl^R 


tm 


i Htll « IFt i 




^mfH t 


Ywnni i 


m « iH " mnt 






ï\Yi 




Yïï ' YU? t 


fmm ^ 



Téki smij)r ri)) stén eft Toke Smed bug IndskrifteD 
I>orgisl Gu))mundar sun , es paa denne Steen til Erindring 
hanum gaf (kup) uk frjalsi. om Tborgisl Gudmundson, som 

gav bam Lôn og Frihed. 

Toke le forgeron grava des runes dans cette pierre en 
souvenir de Tborgisl fils de Gudmund, qui lui paya des gages 
et lui rendit la liberté. 

Det er noie bemaerket, at den sidste Rune i det tredie 
Ord fra Slutningen er P og ikke |) ; ^^banum gaf gu))" synes 
ikke at vœre nogen rimelig Udtryksmaade, og betegner den 
saeregne Gbaracter vel enten t (p) eller er en Ristefeil for ^, 



204 BUIIBIICOSKRIPTEB 1 DANMARK. 

Baa at man maa Isse kup, kaup eller gull, og Meningen 
er at Thorgils havde frîgivet Toke fra Traeldom og givet ham 
ArbeidslôQ elier Eiendele. 

TuLSTaup (Viborg Amt, Mcdelsom Herred, Hjorthede 
Sogn). Stenen, Bom na bevares Ted Bjermind Rirke, bar 
ifelge Sagnet staaet paa eo Hoi ved Tulstrup, kaldet Rune- 
hoien ; den er 8' hôi og 3' bred forneden ; paa Bagsideo er en 
SkibsforesUlling indbuggeD. (W 302, ny Tegniog med flere 
her beDyttede meddeelt af R. H. Rruse deels ssrskilt deels 
i en baandskreven Samling, der bevares i det antiquarisk- 
topograpbiske Archiv ved vort Muséum. 



R^N • BRni^na » Hii ô ifm^ • Knm^tRni 



I>ûlfr rés|>i stén pannsi eftir Thulf reîste den ne Steen 
Ral)a, br6{>ur ainn, harl)a efter sin Broder Rade, en 
g6J)an dning. meget brav Mand. 

Thulf érigea cette pierre en souvenir de Rade, son frère, 
homme débonnaire et vaillant. 

j^âLPR (TholQ er maaskee dannet ved Sammensaetning af 
j^érûlfr. Da Stenen i sin Tid bar staaet ved Tulstrup, er det 
ikke utroligt, hvad Rruse bemsrker, at denne By kan vaere 
kaldt Thulfstrup efter den her naevnte Thulf, altsaa maaskee 
]^6rûlfsl)orp. 

Skjern ( — , — ); Stenen fandtes i Ruinerne af del 

gamie Skjern Slot i det nordestre Hjôrne; den'er af lys Granit, 

5* lang, 3' bred, 10 til 16" tyk, glat paa den ene Side, hvor 

Indskriften er indhuggen. Den er efter Rruses Yttring, bvis 

^Afbildning af den jeg her har benyttet, en af de skjônneste 



i 



RUNBINDSKRIFTER I DANMARK. 



205 



Runestene i Jylland. Mîdterdelen danner et Ansigt, der ikke 
er uden Smag îTegningen; deromkring erlndskriflen anbragt 
i tvende Baand, det ene udenom det andet. Runerne, der 
aile ère tydelige, bave en Hôide af 5 til 1*\ 



H^HKiRMô RiHN » hWsmnrrh »tnm« 



it ° HNiKinR ° \m\mk t nni - mi 



tHRi ô HK ° m ' tnantii • rihn - 



Paa Ënden af Stenen i to Linier ^ovGxqoqtrfiovi 



mi\^kimMH'''^m''Ym\'W mm 



Soskira|>r réspi stéD, Ginn- Soskerad reiste denne SleeD, 

ûlfs déttir, at ÔJ)inkaur As- Gunnulfis Datter^ efler Odinkaur 

bjarnarsun, l)ob (J)â) Téra uk Asbjornson og Thore samt til- 

[hin] Torodd inn fasta. lige efter Tborodd bin faste. 

Si))!» sa monnr es {>ausi 
kumbl uppbrjétfl 



Den Mand forbexes, som 
opbryder Mindebôien. 



Soskerade, fille de Gunnulf, érigea cette pierre en sou- 
venir d'Odinkar fils d'Asbiorn et de Tbore, et encore de 
Tborodd l'inébranlable. 

Que l'homme qui ouvre le tumulus devienne la proie des 
sorciers ! 

Xl^% antager jeg svarende til l)â efter islandsk Skrive- 
maade. 

MONNR ellerMANNR; det er mœrkeligt ber at trœfTe denne 
sjeldne Form for det sœdvanlige madr; af andre analoge Ord 
forekomme begge Former byppigere: sunnr ogsudr, finnr 
og fiSr. 



206 



BUNKINDSKRIFTER I DANMARK. 



Grendstbic ( — , — ), Stenen er do opstillet ved Kirkens 
sendre Muur ; den er af eo rediig guul Skifer, stôrste Lsngde 
5', Breden 3' 4", glat, hvor Indskriften er indhaggen; Ru- 
neroe 6 lil 8" hôie (Tegoing meddeelt af Hr. R. H. Rruse). 



: tnn • H?IN\ : KH 



«itii-DN:iirm 



: Aim ' Hni • IHKIH • BIIWA 






T6ki sinipr ré8t>f stén ^enwsï Toke Smed reiste denoe Steen 

aiflirRifla, sun Àsgé« Djannar efter Rifle, en Son af Asgeir 

sunar ; gut> bjélpt {>e«rra Bjôrnson ; Gud bjelpe deres 

sâlul Sjslel 

Toke le forgeron érigea cette pierre en souvenir de Rifle, 
fils d' Asgeir né deBiorn; que Dieu ait pitié de leurs àmesl 

Gylling (Aarhuus Amt, Hads Herred), Stenen, som nu 
bevares i Rirkens Vaabenbuus, er af en god balv Alens Tyk- 
keise og bar to flade Sider, paa bvilke Indskriften er anbragt 
i fire Linier. Beskrivelse meddeelt af Sogneprœsten Hr. H. 
L. Môller tilligemed en ombyggelig jevnfart Copie af Hr. 
MellebyggersYend Mortensen : 



tnn ' mïM - m ? Rimt ? Htiit « 



mm • irt • mw - mi » BRn^na 



RDNBINDSK1IIFTER I DANMARK. 207 

Toki porgisisun reist stein TokeThorgiIsson ristedeRu- 
|)annsi aft (Risbek), sinn br6{>- nerne paa dcnne Steen efter sin 
ur, g6l)aii-ar)). Broder Risbek Godard. 

Toke, fils de Thorgils, sculpta cette pierre en souvenir 
de Risbek godard, son frère. 

RisBEKKR er et sjeldent Navn, maaskee HRfsBERKR, og 
Tilnavnet gÔ]>ii ari>r ogsaa saereget, ripieligviis tillagt Manden, 
fordi han ved Agerdyrkning bar erhvervet sig Formue. 

Vedelby eller Veilby ( — , Hasle Herred) paa Grydhôi, 
Indskriften i et krumbôiet Baand. (W. Addit. ad nom. Dan. 
p. 21): 



manr » rihn » nn mm » nrm « tm 



Yirôiiii 



porkell rés|>i stén t>annsi Thorkel reiste denne Steen 
uflir T6ka, mâg sinn. efler sin Svoger Toke. 

Thorkel érigea cette pierre en souvenir de Toke son 
beau-frère {ou beau-père). 

Mœrkelig er ber den bundne Rune i det tredie Ord for 
1^, hvor Tvœrstregen forneden til venstre alêne bar til Hen- 
sigt at antyde at Hovedstaven skal laeses dobbelt, ferst som I 
og dernaest med Tvaerstregen som "f. 

. Vederslev (Randers Amt, Nôrre Herred), Stenen, 5' 
lang og henved 2' bred, sidder i den indvendige Side af 
Rirkegaardens vestre Dige, omirent ligefor Kirketaarnet. Teg- 
ning meddeelt af Hr. R. H. Rruse: 



208 RVHBIICDSKRIFTBR 1 DANMARK. 

Ivar hj6 rûna tressa oftir Ivar indhug disse Runer 
Sélmi, bré^r sinn. efler sin Broder Solmer. 

Ivar sculpta ces runes en souvenir de Solmer, son frère. 

>|TtlK. som paa flere Runestene (B 949, W 248), ellers 
sjedvanligst aft, aftir; T og I ère • sammenbundne. 

SoLMiR er et sjeldent Navn; B 651 bar et noget lig- 
nende Sjâlmr. 

Stbenalt ( — , Rougse Herred, 0rsted Sogn). I Haven 
ved denne Herregaard var en Gravhôi, omgiven med flere 
Stene, af hvilke den ene var stôrre end de evrige og naesten 
fiirkantet, paa hvis ene mère jevne Flade lodskriften var an- 
bragt i tre Linier at Isses fra neden af opefter. Worm af- 
tegnede den, men allerede i hans Tid blev Stenen fort bort 
fra dette Sted, for, som man sagde, at anvendes til nogen- 
somhelst Bygning (W 289): 



inrtLBinni^iHntiHJt: 



Ossur Stûfssun reisl>i stén Ôssur Stufsôn reiste denne 
))anDsi aufl Bréj^ur, sun sinn. Steen efter sin Son Broder. 

Ossur fils de Stuf érigea cette pierre en souvenir de 
Broder son fils {ou de son neveu). 

Glenstkup ( — , Nôrrehald Herred), Stenen 5' 2" hôi, 
2' 11'' storste Brede, Runerne 6'' hôie; Indskriften i et 
krumboiet Baand; bevares nu i runde Taarn ved Trinitatis 
Kirke i Kjabenbavn. 



RONEINDSKSIPTBR I DANIiABK. 



209 



^DRi • RiHMii ' mni : wm « miR 



mm ° m 

pànr réspi stén t>3nnsi Thorer reiste denne Steen 
eftir GuDoar, fat)ur siao. efler sin Fader Guonar. 

Tborir érigea cette pierre en souvenir de feu son père 
Gunnar. 

EiSTRUP ( — , — , Asferg Sogn). Stenen^ sora i 1795 
fandtes Yed Gravning paa Eistrup Malles Mark, fartes i 
1825 til Kjabenhavn og er nu opsat i en af Nicberne i 
Rundetaarn; dens Hôide er 3' 7", Brede 2' 3" og Runerne 
ère 5" hôie; Indskriften hegynder fra nedenaf opefter og er 
anbragt i tre Linier ^ov<nQOCf,rfiov, 



^mnk ê tnKi - nni • mm ? ntii - 



mwm i uu » Yiy I 



Ihil 



hii ô mn t Yï\m ° m 



I>orgér Tékasun réspi stén ThorgeirTokason reiste denne 
l>annsi eftir Mûla, br6t>tfr Steen efler sin Broder Mule; gid 
sinn; bar|>a g6{> rà J)éj»! ban bave meget god Ro! 

Tborgeir fils de Toke érigea cette pierre en souvenir de 
Mule, son frère; qu'il y repose en paix! 

h bar ber den samme Form som paa Sonder- Vissing 
Stenen ovenfor p. 202. 

Den sidste Rune kan ikke skimtes, men antager jeg at 
der maa lœses fiM eller maaskee t>ir. 



14 



210 RUNEINDSKIIFTER I DAMMARK. 

Aars (Aalburg Amt, Aars Herred), IndskrifteD i buefor- 
mede Baand paa tvende Sider af Stenen med Slutningen i 
Baand indeofor Aabningen; Afbildniog af Qr. R. H. Kruse 
og Fortolkning af Fino Magnusen i AnU Tidsskriil 1843- 
1845 p. 178-86 tab. V: 



[îHnRôHnhwis^Hm: 



irt-nmnKi'tRntiihii 



htii-Knw^mHhHtHi • -î » m\ 



ha-m'Am^mm-ww 



Ossur satli sleiii J)annsi.afl Ôssur satle denne Steen 

Valtéka, drotlinn sinn. eflcr sin Herre Valtoke. 

Slénn kvask licrsi« Stenen forkyoder sig 

sianda à Ingi staae paa llersens Grav, 

sâ'r Vaitôka, den man Valtokes 

var|ia nafni. Varde skaï naevne. 

Ossur posa cette pierre en souvenir de Valtoke son 
maître. 

Ln pierre s'annonce 
comme érigée sur la tombe du préfet; 
elle portera le nom 
du monument de Valtoke. 

Ferslev ( — , Fleskum Herred), Stenen er indsat i 
Muren, som adskiller Kirkens Skib fra Gboret, den er 2' 9" 
lang, il" bred, de aldeles tydelige Runer 4 til 5" hôie. 
Tegninger af S. Abildgaard og R. H. Kruse. 



I 



RUNEINDSKKIFT£R I DANMARK. 211 



HimyiiiiHiiUH • um 



m\ ' hWiMhlilEt • 



Lûtaris satti stéD t>anDsi eft Lotarius satte denne Steen 
Tosta, SUD sinn. efler sin Son Toste. 

Lotaire érigea celte pierre après Toste son fils. 



Fjellbrad (t— , — , Gunnerup Sogn) ; Stenen , som er 
7 Fod hôi og 3 Fod bred, stod fordum fast i Jorden paa 
Toppen af en paa GraendseD af Byerne Fjeilerads og Haais's 
Marker liggende anseelig Gravhôi og bevares nu paa Gunne- 
rup Rirkegaard. Indskriflen af 5 Fods Laengde naaer 9^ 
Tomme ned fra Ryggen paa begge Sider af Slenen og er an- 
bragt i fire perpendiculaire Linier at laeses ^ovarçocpr^dov. 
Worm, som beskriver Monumentet p. 317-22, laeser her 
Navnene Baldur og dennes Fader Snigur, som han anta- 
ger at vaere den af Saxo omtalte Kong Snio, hvilken Forlolk- 
ning vandt Stephanius's og fleres Bifald. Han siger tillige at 
Stenen af nogle kaldtes Baldurs Steen. 

Efter den Wormske Copie segle Werlauflf (Nord. Tids- 
skrift for Oldk. I 311, 1832) at reslituere denne Indskria 
saaiedes: £(Balt)ur (Bardur) ris|)i stin l)ansi auftar Sligur hinar 
(hennar) fa|>ur kunu ak sin (sinnar?) J)iakn gut)an auk Tnfu 
mupur sina (hennar?); ))eir liga bi|>i unt ))im haugi", som 
skulde belyde: Balder (Bard?) reiste denne Steen efler Slig, 
sin Hustrus Fader, en tapper Mand og sin (bendes?) Moder 
Tufa; de ligge begge under denne Hôi." ^^ak" maatle vaerc 
en Feil af Runehuggeren ; ^^bennar konu sin" maaskee en 
Provincialismus istedenfor ^^konu sinnar". Werlauff har saa- 
iedes, som man bemaerker, anvendt sin yderste Ombu paa ved 
Gisning at faae nogen Mening derudaf, bvilken dog af et saa 
mangelfuldt Grundlag vistnok ikke kunde blive fyidestgjorende. 



212 RONEIICDSKRIPTBR I DANHARK. ! 

i 

N. M. PelerseD (I. c. 279, 1855) lœser ligeledes efler 

Worms TegDing : ((Ball)ur fisj^'i sUd |>ansi auflir fapur 

kunu . . . . piakn kujtan (g6{>an) auk Tufu mupur sino; |)air ^ 
liku bi))i unt {>im hauki." j 

Disse Forseg af Granskere^ hvem ogsaa Runographien ' 
skyider Berigelse, ligesom Rasks Forseg paa Tirstcd-Stenens 
Forklaring, optages her for at gjôre det end mère indlysende, 
hvor saerdeles de Bestrsbelser ville paaskjônnes, der lede lit 
den rette Lœsning af tidiigere miskjendte Skrifttrsk. 

Archivtegner S. Abildgaard gjorde to Reiser til Stedet, J 
men bekiagcr at det var môrkt og taaget Yeir og at Indskrif- ' 
ten var begroet med Hos, som han ikke kunde faae afskra- 
bet; hans Afbildning er meget ufuldslaendig. R. H. Kruse tog 
i 1841 en ny Afskrift, hvori det ferste Navn er berigtiget, 
men han lœser omtrent som Worm : (^aft Sniiigur .... konung 
sin" og om (jerde Unie bemaerker han ^^at den er ligesaa 
ulsselig nu som den var i Worms Tid." Efter min og Sogne- 
prcstcn Provst H. Wiilfîs Anmodning har Skolelœrer Johann- 
sen ofle betragtet og iindersegt ved forskjellig BeJysning denne 
Indskrift og strffibt at skjelnc og gjengive dens svage Trsk. 
I flerc Maaneder har jeg desangaacnde brevvexiet med ham. Re- 
sultatet af dette omhyggelige Eftersyn har vaeret tiifredssliliende. 
Flere Gnidebilleder af lndskrift(?n, som Gand. D. H. Wulff leverede 
til Sciskabets Archiv, kom mig ogsaa til vœsentlig Nytte. 
Ved Sammenhold af disse forskjellige nye Afbildninger er jeg 
bleven istand til at restituere og supplere Indskriften. 

Ved at felge den samme Fremgangsmaade, som jeg ofle 
har fulgt ved Lffisningen af vanskelige Partier af islandske 
Skindbeger, navnligcn ved at anvende og foranledige anvendt 
en Smule meer end aimindelig Taalmodighed til Betragtning 
og Beskuelse af halvt afslidte Skrifltrsk, er det lykkedes at 
faae hele Indholdet af denne Indskrift frem med en temmeh'g 
Grad af Sikkerhed, hvilket jeg i Begyndelsen aldeles ikke 
havde kunnet tœnke paa. 



J 



RCNETNDSRRIFTER I DANMABK. 



213 



9è 



t3 

S 



o 





-H- 


c4È$a 


^9» 

o e 


e o 


CL 




"'^^"^ 


:!^ 


:r 


^^ 


e o 


o o 






-N- 


=^ 


o o 






o o 






«^ 


.^ 


•^ 




=y*" 


J^ 


e o 


e o 


^s^ 


^ 


-*T- 


<- 


■^ 


JT- 


-^^ 


O e 


e o 


..B» 


■^ 


.^^ 




.^ 


'^r 


d^ 


-^ 


o 


o • 


-^ 


-^ 


^^ 


^*" 


*^D 


J^ 


"^ 


V 


e e 


Où 





o o 
o o 






e o 



o o 



o o 

CL 



0) 

o 
U 






00 



c 



o o 


Hé 


o o 


«^SPa 


O O 

o o 


3 

e o 


-Sr- 


o o 

-e 

«k. 


o o 

Il ^n 


o o 
o o 

o o 
o o 


e e 

:^ 

o o 
e o 


-^ 



-^ 




•41- 




o e 


o« 


^ 


i:^ 


-^ 


•T«- 


.,^D^ 


■"^ 


o o 


o o 


ossas j 


"!^- 


jffi^'^ 


•*«',"^ 


ûû^ 


o o 




•^ 


o e 


^=. 


^^ 




-H- 


o o 


^^ 


az 


^ 


-^ 


^ 


J^ 




o e 


o e> 


â^t. 




•*^ Ht 


^ "^ 


-S" 


js- 


o o 




esC 


o e 


cz 


•*«- 




-^ 


@H 


^ 


e o 






o o 


/ 




Î!^ 


"Z. 


c: 


"^ 



Téki reist)] stén t)annsi Toke reiste dcnne SteeD og 

auk garpi Icub/^marib |>ansi gjordedIsseMindesmaerker efter 

aft Apa, màg sinn, l)aign sin SUffader Ape , en brav 

g6t)an, auk Tofii, m6f>ur sina; Mand, og efter sin Moder Tofa ; 

J>aii 1igg[;a bspi f t>eiin haugi. deliggebeggeidenneHôi. 



214 RUNEINDSKRIPTER I DANHARK. 

Api unni Téka garpa «ins Ape forundte Toke sin Gaard 
ail sik. efter sig. 

Toke érigea cette pierre et fit ces monuments en sou- 
venir d'Ape, son beau-père, qui était un homme de bien, 
et de Tofa, sa mère ; ils reposent l'un et l'autre dans ce tumulus. 

Ape légua sa maison à Toke. 

Af Steoens enc Ende er et Stykke af Rantcn afstedt, 
saa at den sidste Rune i ferste og den ferste i andcn Linie 
ère beskadigede; Ordet kubl maa ansees sikkert, og neppe 
bar der slaaet ^l\Y mellem dette og det nsste Ord, af hvis 
ferste Rune nu kun sees det everste Parti. Denne maa upaa- 
tvivlelig vaere 9, da T neppe kan give nogen Mening; den 
anden er 4', den felgende Gharacter eller to Runcr skjelnes 
ikke. Jeg gisner mark, n. pi., og aotager kubl-mark, 
Mindesmaerke, at vaere en rimelig Sammensaetning og Ordet 
neppe tvivIsomL 

Apa; paa de ferste Afbildninger, jeg modtog fira Gunne- 
rup, var dette Navn givet som ^i^l^, og ?e1 tilfreds dermed, 
tœnkte jeg under den fortsatte Brevvexling ikke paa at der 
kunde staae noget andet. Da jeg fik Gnidebillederne, opda- 
gede jeg imidlertid at der her stod ^i^ og i Begyndelsen af 
fjerde Linie ^^|. Api er et i Oldtiden oftere anvendt N^vn; 
efter Maend, som bare det, opkaldtes Apas^sla (Ralle og 
Skanderborg Amter) i Jylland og Apavatn i Amas Syssel 
paa Island; det forekommer ogsaa paa adskillige Runestene i 
Jylland (W 278, 286) og i Skâne (W 182, 147?). Forinden 
jeg blev opmaerksom paa dette Navn, havde min Medarbeider 
i Gunnerup oplyst mig om at en nu plôiet og jevnet Hôi paa 
Praestegaardens Mark, hvorpaa den nsstfelgende Steen forhen 
stod, havde af Benderne vaeret kaldt Apbui. Da den der 
jordede Mand hed Asulf, er det klart at der er skeet en For- 
vexling, og at Navnet Apahaugr maa henferes (il den Hôi, 
paa hvilken nsrvœrende Steen fordum stod. Navnets gen. 



I 



RUNEINDSKRIFTER I DANMARK. 215 

har i aeldre Tîd vaeretApa; i en senere traeffer manAppis, 
som paa en Steen i Vamdrup Kirkedôr (W 444) : Ifi^KA : 
MKIfc : l>fcM+K : +^^mhhK5 Haerœ ligger forslain iEbbessun, 
og udtaltes Navoet da saedvanlig £bbe. 

uNNi er imperf. af ii n n a (praes. a n n eller u n n i , part, 
u n n t). Den, som dyrker eller interessercr sig for vort Nor- 
dens Oldsprog, vil saerdeles glaede sig over det grammatiske 
Udbytte, denne Linie afgiver ved at indebolde et Exempel paa 
dette Verbums Styrelse afObjectet i Geniliv aldeles som i de 
islandske Oldskrifter. For at stille analoge Udtryk ved 
Siden, vil jeg anfere Skjalden Rafns sidste Ord lil Gunnlaug 
Ormetunge (islendinga Sôgur II 269): ^^ek ann |>ër eigi fa9ro- 
lagsins Heigu binnar fôgru", Jeg under dig ikke Hciga hin 
fagres Favnetag'' og imperf. (Snorra Ëdda I 356) : (^Hreiômarr 
unni f>eim enskis pennings af guUinu". 

Ogsaa fjerde Linie anseer jeg for at vaere gjengiven 
med Sikkerbed med Undtagelse af dens fjerde Ords forste 
Bogstaver. U\H^ som jeg bavde snarest tœnkt mig ber, staaer 
der Deppe, da der er Plads til flere Runer. Da dcrhos ^'R. 
ère engang ved beldig Belysnlng skimtede, kan, saavidt jeg 
skjôDner, den LaesDing, jeg foreslaaer, vaere rimelig. 

Baldur traeffe vi ikke ber og ikke engang Kong Snio, 
men vi maa sage Opreisning for dette Afsavn ved et lille 
Bidrag til Oplysning om Sprogels Beskaffenbed i hin nordlige 
Deel af den jydske Halve og i bin Qerne forcbristeiige Tid, 
denne Indskrift tilberer. 

GuNNBRUP ( — , — ); Stenen, som er 5' 5" lang og 1' 
6" bred, stod fordum paa en nu jevnet Hoi paa Praeste- 
gaardcns Mark; nu ligger den paa Rirkegaarden (W 317). 
Copie meddeltes af Skolelaerer Johannsen og ligeiedes et 
Gnidebillede for Arcbivet. Indskriften i een Linie. 



216 RUNBINDSKRIPTEB 1 DANMARK. 

Eysténo satti stéo pannsi Eystein satte denoe Steeo 
apt Âflélb, fatiur aioD. efter sin Fader Asulf. 

Eysteio posa cette pierre après Asulf, son père. 

Msrkelig i deone Indskrift er i palsographisk HeDseende 
ÀDvendelseD af RunerDe F og ^ og i orlhograpbisk tillige t 

for r i APT Og OSULB. 

Tbobdbup (Thtland, Thisted Amt, Hundborg Herred); 
Steneo, 5' hoi og 2' bred forneden, bevaredes i Rirkens 
Yaabenhuus, men er efter dennes Nedbrydelse i 1794 spor- 
los forsvuDdeD. Indskrifteo var anbragl i to Buer, den ene 
ÎDdeDfor den anden og de to sidste Ord fra neden af opefter 
i BucDs Aabning. Af deoDe Sleen kjender jeg alêne den 
AfbildniDg (W 293), som er meddeelt Worm af Jonas Schon- 
vig, og den er ikke alêne unôiagtig, men endog, saavidt jeg 
skjônner, ved ubeldig Gonjectar hjulpen efter og derved for- 
vansket, saa man ikke let vil knnne med Sikkerhed restituere 
den. Et Forseg til dette Maal bar jeg dog vovet paa og vil 
ber fremsstte. Jeg bayde nedskrevet dette Forseg, forÎDden 
jeg bemaerkede, at en anden (N. M. Petersen i. c. III 279) 
havde gjort et lignende, der for to af de vanskelige Ords 
Vedkommende stedimer dermed. Ved Prikker anbragte under- 
neden bar jeg betegnet de Runer, som jeg bar forsagt at 
restituere. 



?Hi:hni-Htiiô^?iHhirmôtnKt 



imn • rm ; Hni-Kfim-ih^nw-nim: 






I 



i 



RVNEINDSKRIFTER I DANMARK. 217 

Âsa satti stén f>anD$i aflir Asa satte denne Steen efter 

Toka Englandsfara, Sun g6|)aD, sin gode Son Toke Englandsfa- 

es var|) veginn a Ùfuhé|)i rer, sombleydrœbtpaaOvehede 

uk vas hén]|)egi Saka-J6disar. og boede hos Sage-Jodis. 

Asa posa cette pierre ea souvenir de son bon fils Toke, 
navigateur d'Angleterre, qui fut tué dans la bruyère d'Ofa 
et habitait la maison de Saka-Jodis. 

Det forekommer mig indlysende, at man her bar Ordet 
hlKIS VEGINN, og at det Yj der paa Afbildningen sees efter 
"^9 ikke bar staaet i Indskriften men er tilfôiet alêne ved en 
uheldig Gisning. Gopiens ovenantydede Beskaffenhed skjônnes 
saaledes; imidiertid har denne dog gjengivet saa mange Runer 
og Tra^k af Runer, at man maaskee kan med nogen Grad af 
Rimelighed udfinde hvad der har staaet. 

Den Gisning, som har ledet mig til at laese Englands- 
FARA, er vistnok temmelig dristig, imidiertid troer jeg dog der 
at bave truffet det rette, og maa da denne Steens Indskrift 
foies til dem, hvori Vesterlandene omtales, som jeg har med- 
deelt i Mémoires des Antiquaires du Nord, 1845-1849 p. 
331-52. 

Stôrst Tvivl frembyder det nœstsidste Ord; neppe tôr 
man gisne h^Kh,* heller ikke lœse htiVA^ Sokka, og taenke 
sigJodis kaldt saaledes efter sin afgangneMand af dette Navn; 
maaskee kan Ordet vœre gen. pi. af sak (sôk), og bave 
Hensyn til Sager, som denne Kvinde har fart eller deeltaget i, 
ligesom Saka-Steinn i Gisie Surssons Saga. 

Ifelge Meddelelse fra Sogneprssten til Ove, Hr. v. Haven, 
er Ove Hede en Deel af den Hede af omirent en halv Miils 
Brede, som straekker sig fra 0st mod Vest gjennem den nord- 
lige Deel af Vive, Ove og Valgaards Sogne, og skal i sin 
Fortsœttelse bave staaet i Forbindejse med Alheden* Paa 
denne Hede har maaskee i Oldtiden staaet et Slag, hvorom 



218 RUIfBINDSKRIFTBR 1 DANMABK. 

ogsaa Navnet Vaisgaard synes at vidne, og i dette Slag er da 
deo her ommeldte Toke Eoglandsfarer faldea. 

Sjôring ( — , — , — ), Steoen er af rediig Granit, 2' 
8" hôi, 1' 3" bred, Riinerne fra 3 til 4" liôie; den gjea- 
faodtes 1841 i et Steendige bos en Udflytter-Gaardmand og er au 
heDflyttet til Vang Rirke. Af Pontoppidaos Marmora Danica 
347 seer man, at dcn bar forben ligget paa Sjôring Rirke- 
gaard. Her benyltede jeg treode Tegninger, den ene af Hr. 
R. 11. Rruse, den andeo af Sognepraesten til Vang og Tho- 
rup, Hr. N. G. Bondo, som bar gientagne Gange efterseet og 
omhyggelig undersagl Indskrifleo: 



f il ° H ni ' ^m : m ^\ - irw rntnn 



nin ° mi ' iH ' nu ■ mMY\ - \mfh 

Asa salti slén t)annsi eftir Asa satte denne Steen efter 
Oumunda (Àmunda), ver sinn, sin Mand Aamunde, som boede 
es var bempegi fn^ûlfs. bos Inolf (Ingolf?). 

Asa posa cette pierre en souvenir d'Amunde, son époux 
qui babitait cbez Ingolf. 

Del syvende Ord lœses af Pontoppidan hl"^, men af Hr. 
Bondo hlh, som jeg antager maa vaere hlK.* 

Den ene Rune i det sidste Navn er noget ubestemt; dog 
synes det mig at det maa v«re h. 

Thistbd. Paa Stenen, som sidder i den sandre Side af 
Taarnet taet ved Jorden, er et med Bladzirater smukt ud- 
ziret boit Rors indhugget. Indskriflen er anbragt langs med 
dettes ene Side. Afbildning af Hr. R. H. Rruse; Forkiaring 
af Finn Magnusen. 



RUNBINDSKRIFTBR I DAHMARK. 219 



tlMlîniH 'M : tnl[^R•ml : 



I>6ra Tjdis soi hvflir haer». Tbora Thylands Sol hviler her. 
Tbora, soleil do Tbyland, repose ici. 

Denne FortoIknÎDg synes rimelig, uagtet Bogstaveringen 
af Landslcabets Navn er noget sîeregen. Dets garnie Navo er 
Ï>j6l); efter det regelrette Afledsord deraf l)yl)i er det ou- 
vaerende Navn dannet 

Den Kvinde, hvis Minde Runerne skulle bevare, bar da 
baaret etTilnavn, I>;ft>'^ ^^ ^^^ gaDske svarer til Gudruns, 
Bergtbors Datters fra Lundar i Gaulardal, Lundasél (Forom. 
Sogur I 209) og til del, man gav Thorbjorg, en Datter af 
Islands LandDamsmand Helge hin Magre, Hélmasél (Isl. 
Sogur I 230). Hr. Kruse bemsrker, at man endnu i Thy- 
land pleier at kalde den smukkeste Pige i en By Byens Sol. 

Palaeograpbisk maerkelig er den bundne Rune for i| h og 
isaer det paa h i det naeste Ord anbragte Tegn, som antyder, 
al man skai vaere opmaerksom paa at Isse denne Gbaracter 
som to Runer: h I. 

Indskriften er vel fra det 12te Aarhundrede, neppe œldre. 

Panderup (Vendsyssel, Hjôrring Amt, Hvetbo Herred, 
Jetsmark Sogn). Ved Udgravning af en gammel Byggeplads 
paa Bisgaards Grund fandtes i November 1855 denne Rune- 
steen, som er af Granit. Den Side, hvorpaa Skriften staacr, 
danner en Retangel, 4' 2" lang og 12" bred; paa den glatte 
Flade staae Runerne usaedvanlig skarpe og rené i to Linier. 
Beskrivelse af denne nyfundne Runesteen og Copie af Indskrif- 
ten meddcelt Selskabet af Stud. tbeol. N. G. Cbrislensen i Aaby. 



"Wi-Htiiîirtï 



HiiiTOwinK-tniN 



220 RUNEINDSKRIFTBR I DANMARK. 

II66 satU stéD eft brupr Hofe satte Stenen efler sine 
(brœt)r) sina Porlâk auk Hvit)i. Bredre Tborlak og Hvider. 

Hofe posa cette pierre en souvenir de Thorlak et de Hnder, 
ses frères. 

NavnetHviHR er sjeldent; Iroligen deriveres derafNavnet 
paa Landsbyen Hvedsted, beliggende en Miil SSO for Pan- 
derup; i Aaby Kirkebog, der begynder 1724, findes dette 
Navn skrevel Widsted indtil 1762, d er efler Wedsted; Benderne 
udtale det (^HTests"; det bar vel i Oldtiden bedt Hvidlsstadir 
og senere Hvidsted. 

HuFE ( — , —, — ), Stenen er 3' 4" lang og 1 lil 2' 
bred; Indskriften i et krumbôiel Baand, Slutningen, de to sidste 
Ord, i sammes Aabning (W 291 og ny Tegning af Hr. R. 
H. Kruse). 



m\ ' mY\t ' ^wmm\ - mtn • nm 



Kmm : *IIH î m ' HBIKI • vmK 



H6G, I>orkell, I>orbjorn sattu Hofî, Thorkel og Tborbjôrn 
stéo Runûlfs hins ràpspaka, satte deres Fader Runulf hin 
fal)ur sins. Raadsnildes Steen. 

Hofe, Thorkel, Tborbiorn érigèrent la pierre en souvenir 
de leur père Runolf le prudent. 

Bryndbrslef (Hjôrring Amt, Bôrglum Herred), Stenen, 
som nu bevares i Randetaarn i Rjobenbavn, er fiirkantet, 4' 
8" lang og hver Side 12" bred, Runerne saerdeles tydelige 
10" hoie. (W 295; Rasks Meddelelse i Ant. Ann. 111 83-92). 
Rask formeente, hvilket jeg dog ikke antager, at Indskriften 
bar i begge Linier vœret fortsat paa en anden nu tabt Steen. 



RONBINDSKalPTER I DAMUARK. 



221 



Hm • HIV ° Ymkn « tir • Yinrivt^ 



YWH ■ (R » YKM\ c K#t • Yi^Y 



Svénn , sun Germundar Svein Geirmundson. — Kir- 

{Bygherrens Navn). — Kirkja ken indviedes til Christ lil 

er Kristi kand lil miskundar Miskundhed for Menneskene. 
manDom. 

Svénon, fils de Germond (fit construire l'édifice). — 
L'église est vouée à Christ (porte le nom de Christ) pour faire 
miséricorde aux hommes. 

Ordstillingen er usœdvanlig endnu mère end paa Ferslev- 
Slenen (p. 211). 

De bundne Kunecharacterer for h K, ^ K og ^ K fortjene 
her isaer at bemœrkes. 



RUNEINDSKRIFTER I NORGE, 

som forholdsviis har faerre Mindesmœrker af denne Art, ad- 
skillige dog ret mœrkelige. 

0VRE THELEMARKEN, Nordre Sundbo (Bratsberg Amt, 
Sillejords Praestegjeld, Fladdals Sogn); Stenen, som er 7' 3" 
lang og 1' 6^' bred, stod paa en Hoi, som af Almuen kald- 
les Glomshaug (Gamaishaugr?) og bevares nu ved Fladdals 
Kirke. (J. M. Lund, Beskrivelse over 0vre Thelemarken 1785 
p. 251; H. J. Wille, Beskr. over Sillejords Prœstegjeld 1786 
p. 51; ny Copie meddeelt Selskabet 1833 af Hr. Niels Aal- 
holm i Arendal, jfr. Nord. Tidsskr. for Oidk. 1406-7). 



t 


fYt 


' R^il^t • 


RIV^ 


. W\l " 


W- 






BM" 


■^t" 


tY^f " 


m- 


^1-H 


•W" 


>e 




ni^R 


» r-KmrlB 


•Hîlîttlh 


1!KR« 


IBIR 



222 RUKBINDSKRIFTBB I NORGS. 

Ogmofidr reist rûoar pessar ÔgmuDd ristede disse Runer 

auk bi|>r I>6r almâttkaD gut) og beder Thor, den almaegtige 

at haoD take vit>r sal (Gam- Gud, at hao vil tage mod Sjœlen 

afo?), er tresse steioo liggr af (Gamal), som decoe Steen 

ibir. h'gger over. 

Ogmuod grava ces runes en priant Thor, le dieu tout- 
puissant, d'accueillir l'àme de Gamal que couvre cette pierre. 

De ber gjengivne to ferste Linier udgjôre paa Stenen 
kun een samlet i et ssdvanligt Baand anbragl Linie med et 
Rors foran og ved Liniens Ende en Cirkel, som er fiirdeelt 
ved et inden i samme anbragt Kors. Tre ganske lignende 
KredsGgurer af Udseende som Hjul findes paa den store 
Overligger i Gravkammeret ved Herrestrup i Ods Herred i 
Sjaelland, paa bvilken ogsaa Skibsforeslillinger ère indristede 
(Annaler t nord. Oldk. 1842-1843 Ub. X; Mém. 1840-1844 
p. 140, tab. ^X). Indskriftens felgende Linie Isses ifelge 
den afWilIe meddeelte Afbildning ^ovoTQogfydop nden at vaere 
indfattet. 

Ôghundr; saaledes 1«ser jeg det ferste Navn, antagende 
h ristet for 1 ligesom 1 for h i det naestsidsle Ord. Maaskee 
er Nabosognet Aamodtsdal opkaldt efter en Person af dette 
Navn. 

sii.; dette Ord er meget utydeligt; Lund laeser: fS^, 
Wille tsh ogAalboIm: t h; der staaer rimeligviis enten h'1^ 
eller h+N 

Gamals ; saaledes maatte vel Navnet laeses. Tvsrstregcn 
for h bar rimeligviis vœret anbragt paa det foregaaende A 
men er nu bleven utydelig. Navnet er almindeligt og fore- 
kommer paa mange Runestene; en Mand af dette Navn om- 
tales ogsaa i Harald Haardraades Saga (c. 86, Fornm. Sogur 
VI 329). 

Maerkelig i denne Indskrift ère de mapge hundne Runer: 
ulK, hK -<fc, t\r^ mt, -ih, ^h og i Ordcl almâttkan 



H 1^ K paa ecn SUt. ksr pu Grand kcraf aiiUg«r jrg al 
den, uagtet dens oCmtsoBiBie ll»rkcr af HedenoM, ikke er 
stort «Idrc meo snarerc ynsrc cad BcgyndelseD af det llte 
AarhDDdredc 

SÔNDHORDELAND, Gjbuk (Sandre BergeDhoDS Amt, 
EtnePrsstegjeld); Stencn, 6' lanç og 1' bred. beraredes Ud- 
ligere paa Gaardeo Gjerde men na i Bcrgens Maseom. Ind- 
skriftens to Linier ère anbragte paa SCcDens treDde Smalsider. 
( W 458 ; W. F. K. Giristie, Om RoDemoDomeoter i Bergens 
Stift, Urda U 34-35): 

Erlendr rést ronar |>essar Erlend rîstede disse Runer 
aftir AIvi, fapur (sîod). efler sin Fader Ôlver. 

Erlend sculpta ces ruDes en mémoire de feu sod père 
Olver. 

Erlends Fader har ikke, som Christie gisuer, hedl Oluf; 
dette Navn havde ikke i «Idre Tider denne Form, men l^^+^R. 
(B 853) eller hMirfc (B 221) eller hMffc (B 72), Ôlafr, 
Ôleifr. Her laeses tydelig efter den af Christie meddclle 
Rettelse Alvi, ace af Alvir, et Navn, som ogsaa forekom- 
mer paa flere Runestene, uavnlig paa en ved Hôgs Kirke i 
H elsingland : ^^Alvir ok Brandr, pir markapu rùnar (L 1069, 
jfr. B 952); i Sagasproget saedvanlig med Omiyd Ôlvir elier 
Ôlver. 

Den Erlend, som indristede disse Runer, er sandsyniig, 
hvilket ogsaa Christie antager, den ^^Erlendr or Ger5i lendr 
maSr", som faldt i Slaget ved Stikiastad 1030, hvor hnn 
stred imod Kong Olaf. Indskriflen maa saaicdos honforrs til 



224 RUKEIIIDSKIIIFTEB I IfORGB. 

Tiden for dette Slag og bevarer Navnet paa Stamfaderen til 
Norgea Ronge MagDus ErlingsoD, hvis Fader Erling Skakke, 
som var gift med Kong Sigurd Jorsalafarers og Dronniag 
Malmfrids Datter Cbrisliae, ogsaa boede i Sôndhordeland paa 
GaardeD Stodla. Sagaberetningen om dennes Tog.lil Jérusa- 
lem bar jeg opUget i A nt Russes et Or. 1390-92; 1174-75. 
ErliDgs Fader Kyrpinga Orm var en Son af Svein, bvis Fader 
SveÎD Tar en Sôd af Erlend ôr Ger5i, upaatvivlelig den samme, 
som bar ristet denne Runesteeo, der maa ansees for en af 
de Taerdifuldeste Gjenstande i det Muséum, ved bvis Oprettelse 
Gbristie bar indiagt sîg eu Forljeueste, som ogsaa Eftertiden 
TÎI paaskjôDDe. 

Gbihdem (fordum Griodheimr i samme Pr<estegjeld) ; 
Steuen, 11' laug, 2' bred og 9' tyk, ligger i Rirkegaards- 
muren; lodskriften, som er anbragt i een Linie paa den eue 
Smalside, er nu meget udsiîdt (W 459 ; Gbristie I. c. p. 36). 



'X4(RH[^R^Mmth^tl^;m'-irtlR- 



Nerial)r reisti stén penna Nereid reiste denne Steea 
aflîr (parmép) vil)aDda {eller efler sin Fader (Tbormod) 
vépanda), fapur (sinn). Brœndefslder (eZ/er Jsger). 

Nereid érigea cette pierre en souvenir de Tbormod son 
père qui était bucberon {ou chasseur). 

Det ferste Navn er upaatvivlelig Nbrbi|>r (en ^^NaereiSr 
lendr maSr" omtales i Fornm. S. VIII 81); det andet synes 
at vxre af en noget tvivisom Skrivemaade; uagtet Runernes 
Trsk nu ère meget svage, kunde det dog maaskee ved noiere 
Eflersyn udfindes, om Navnet virkelig begynder med et |>, og, 
hvis dette skulde vxre der, om da den anden Riine ikke er 



RUIfBIIlDSKBlPTER I HORGE. 225 

4^, for at koopme til Vished, om .Navnet maa laeses Àrméf> 
eller porm6|). 

At UBDke her paa ^^Nereidr jarl eDD gamli" vilde sikkerl 
▼aère at gaae for langt tilbage i Tiden, men den her naevDte 
Nereif>r kan vel hâve vaerel af Slaegten, hvillcet issr bliver 
troligt, hvis det andet NavD maa laeses Ârmép, da ogsaa 
dette Navn forekommer i denne Slaegt (Lando., fsl. S. 1 317). 

Paa Benne Steen, ligesom paa den foregaaende og flere, 
forekomme tTende Former for Runen S6L 

YTTRE SOGN, Kvamme (Nordre Bergenhuus Amt, Rvamse 
Skibsrede); Indskriflen i to Linier, at lœses ^ovcTQOÇffiov^ 
paa en cylindrisk Stette 14' lang og 5' i Omkreds, nu for- 
STunden (W 464-65, Urda II 38): 



rana s BiRH ô wa ï RFti » w c NHt • mil 



miM ï wa • I* j HR • mh î HHKniM I* 



m ' MF • 'tii>a t 

Gr6r Bersasunr résti slén Gror Bersason reiste paa ny 

)>enna at nyu Relils sunar denne Sleen efler sin Son Retil, 

(sins), es hër vas hauggvinn; som var nedhuggen her; denne 

es sténn sjâ stinnr. Steen er haard. 

Gror, fils de Berse, érigea de nouveau cette pierre en 
souvenir de Rétil son fils qui fut tué dans ce lieu ; cette pierre 
est dure. 

Her trœffer man atter i samme Indskrifl begge Former 
af Runen S6), H og K Den af Worm meddelte Copie, som 
er den eoeste man har, er unoiagtig, og man maa ved Gis- 
ning restituere Indskriflen, forinden man kan fortolke den; 
t\UA kan rettes til ^IKH, og da MhKhIh upaalvivlelig er 

15 



1 



226 RUIfBIlfDSKRimil I NOBGB. 

en Copiefeil for X^hKIMh^ staaer vel ogsaa hlK, der dog 
kao forkiares som det er, for tlK 

INDRE SOGN, Stbdjb ( — ^ Sogndals Prsstegjeld) ; Steneo, 
som gaaer op î en Spids, er 6' hôi og for oeden 1^' bred. 
lodskriflen er anbragt i en LÎDie uden Indfatning fra Dedenaf 
opefter (W 466; Urda II 39): 



^NrR K^mKKh ^[ n1TlM*1HH ]NH^ 



Ôlafr koDÙogr sat milli Kong Olaf sad mellem disse 
steina |>e8sa. Stene. 

Le roi Olaf était assis entre ces pierres. 

Den Copie, Worm meddeler, er mindre nôiagtig; Christie 
bar i 1827 paa det nôiagtigste undersegt og gjengivet Ind- 
skriften, liTorhos ban opiyser, at man tydelig kan see, at de 
tretten ferste og de fire sidste Raner ère garnie og aegte, 
men at de mellem disse vxrende tolr Runer ère yngre og 
eflerbuggede ; thi bine ère brede, dybe og roosbegroede, hvor- 
imod disse ère grunde (ikke dybe), smalle, taet ved hinanden 
staaende og ikke bevoxne med Mos. Man seer at der paa 
det Sted, bvor disse tolv Runer staae, bar vaeret en Fliis, som 
er afskallet fra Stenen, og det er ikke at paatvivle at de aeldre 
œgte Runer bave vaeret indbugne derpaa. Da Flisen faldt af, 
bar nogen eflerbugget Runerne paa det Sied, som var naer- 
mest under Flisen. 

Det gaaer ikke an ber at sege nogen Mœrke- eller 
Grsndsesteen. Efter Liljegren, som (Runlâra p. 176) Isser: 
(fOlafr knnukr sotu milistaino l)isa'% giver Dietericb det (1. c 
p. 379) ved ^^Der Kônig Olof erricbtete diesen Meilenstein'', 
men det maatte bedde: ^^Ôlafr konûngr setti mflustein t>enna" 
og ikke som der staaer. 



I 



RUNBINDSKRIFTER I NORGB. 227 

Ogsaa ber forekomme de tvende Former af Runen Sol, 
^ i det senere indhugDe Parti, H to Gange i det oprÎDdelige. 
I en saa Icort Indskrift maa maii vel dog antage, at Runen 
har haft den samme Form paa aile tre Steder, hvilken den 
ogsaa har paa Worms Copie, hvoraf det synes at fremgaae, 
at den senere Indristning er foretagen, efterat denne Copie 
toges. Betragter man nu denne Ombytning af en smallere 
Rune for en bredere og at desuden de evrige Runer bave 
maattet gjôres smallere, for at kunne anbringes paa den selr- 
samme Plads, faaer man en Tanke om at dette Partis farste 
Rune h er ved et Tilfaelde her urigtig anbragt, saa at man 
maa lœse sat, der giver en god Mening, medens saut eller 
sa ût er mindre rimeligt, hvis ikke netop Terrainets Beskaf- 
fenhed skulde gjôre denne Laesemaade antagelig. Har Stenen 
slaaet ved Veien og en anden ved Siden af den, bar det mellem 
dem kunnet vaere en passende Plads tîl at tage Ssde paa, for at 
udbvile sig, og bar Kong Olaf Haraldson siddet ber, bar der 
i den nœstfalgende Tid, da ban blev Helgen, vœret Aniedning 
for Grundens Eier eller nogen anden der nœr boende til ved 
Indskriflen at bevare Mindet derom til Stedets Forberligelse. 

THRONDHJEM, Bbrrig (Nordre Throndhjems Amt, Stôr- 
dalen, Vaernaes Sogn); Indskriflen findes paa en steil og glat 
Rlippe af 14 Fods Hôide og 7 Fods Brede^ kaldet Tbing- 
stuen eller Skrivarbergel, ved en smal Bjergsti {kleif) mellem 
Gaardene Berrig og Ystenaes. (L. D. Rluver, Norske Min- 
desînœrker 1823, Afbildn. n"" 12, jfr. p. 49-53). 

RnnHYnRKHYniHi ^ Biatn 



NRIR I . . BIMh- • • • « Rimn « RflllR NhlR 



m\m\\ I \mmm myw nHnw m^r 



15* 



228 BUHEINDSKRIPTER I HOR6B. 

Ruvs murlc umvisa bert Baadeskurets Msrker TÎse 

li^. tydelig fî] (Stedet). 

péfÏT àuk BjauFD tmk .... Thorer og Bjôro og . . . . 

risto rùoar t>«8sar. rislede disse Runer. 

(^eir roeoD) undir austan- Uoder den estlige Dee) af 

vert)n orfem gull fâlu nlu â)na Ebbestedetskjulte (disse M«nd) 

ni|>r. Guld ni Alen nede (i Jorden). 

Les marques du hangdr aux bateaux désignent claire- 
ment le lieu. 

Tborer, Biorn et ... . gravèrent ces runes. 

Sous le côté oriental de l'endroit du reflux, ces hommes 
enfouirent de l'or à neuf aunes sous la terre. 

De tvende ferste Linier bave Retning fra neden af op- 
efler, dog ère de gjengivne fem ferste Runer i anden Linie 
anbragte paa tvaers med Stavenes everste Rant oppe i ferste 
Linies Begyndelsesrune R. ; den tredie Linie staaer horizontal. 

Rliiver, som ikke var kyndig i Oldsproget, havde sendt 
Finn Magnnsen sin Copie af den af ham opdagede IndskriA, 
af hvilken han, ligesom af hele Rlippersggen , meddeler Af- 
bildning og tilfoier den fortjenle Runologs ferste Forseg til en 
Fortolkning af den vanskelige Indskrifl. Denne Fortolkning 
har jeg ikke vovet at tiltrsde og fremsaetter en anden derfra 
forskjellig til nôiere Ovenreielse og til nôiere Undersegelse 
saavel af de locale Forhold som ogsaa af selve Indskriflen, 
der, uagtet den kjendelige Omhu Rlûver har anvendt paa sin 
Copie, maa enskes yderligere eflerseet, for at komme til stôrre 
Sikkerhed om enkelte af de Runer, hvis Trxk ikke ère fuld- 
stxndig gjengivne. 

RUVS forkiarcr Finn Magnusen som gen. af r6f, hrôf, 
og oversaetler det ved Rlippehule eller Res. Det betyder vel 
snarere Skibsstade (navale) eller Baadeskur og er forskjelligt 
fra hreysi, norsk rôs, rois, af samme Betydning som 
urS, Steendynge, saxetum. 



1 



RUHSIHDSKBIFTEK I HORGB. 229 

MURK for môrk efter ««dTaolîg Skri?emaade, d. pi. af 
mark, et Msrke. 

BBRT Tii<; saaledes torde mao val Usse den ferste Li- 
nies SIutDÎDg, aoUgeode Ruoeo 1 sat for h; bebt, adv., d. 
s. s. berliga. 

De tre Msnd havde skjidt eo Skat af Guld paa det an- 
tydede Sied, og î deo ferste verticale Linie til YenDers Op- 
lysDing ÎDdhagget en ADtydoiog derom med HenviisniDg til 
Stedet, hvor Skatten var gjemt. Senere bave de rimeligviis 
selv optaget Skatten og derefter i den horizontale Linie til- 
kjendegivet Grunden til de to ferste Liniers Indbugning; og 
bar vel den ene af de tre Personer ikke villet bave sit Navn 
paa den Maade overleveret tU Efterslàsgten og bar da selv 
bortbugget de Runer, som dannede dette. 

ORFER, fœm., af or og fjara. Begyndelsestiilaegget or 
(or eller er) forbôier eller forstsrker BegrebeU saasom ôr- 
fyrndr, meget gammel, ôrskreiSr, som seiler godt, or- 
nefni,Urnavn, aeldste Navn, ôrvesi, bôi Alderdom, orrosta, 
stor Kamp, Hovedsiag; fjara, Strandbred, Ëbbested, sstua- 
rium; or fjara betyder altsaa et fuldkom ment Ëbbested og er 
flere Steder gaaet over til Stedsegennavne, saasom Orfirisey 
(Ôrfjôruey?), saedvanlig Effersey i Buglen ved Reykjavik; 
Orfjara, nu Orpbir eller Orfer, den sydligsle Deel af 
Mainland af Orkneerne. 

Kllh; disse Runer sees at v«re ikke fuldstœndig gjen- 
givne; jeg antager at der staaer r+M\, FaLu af fêla (fel, 
fal, falit eller félgit). 

I denne Indskrift, ligesom i mange andre, finder man 
snart Skilletcgn snart ingen saadanne Mœrker mellem Ordene, 
og ber bruges for Runen S6I snart N snart ^, som kan an- 
tages for en noget nyere Form. I det nœstsidste Ord finder 
man Runerne 4" og h sammenbundne paa een Stav. 



230 



RDNEINDSKRIFTER 1 STORBRITANNIEN. 



Af de i Vesterlandene Tid efter anden opdagede nordiske 
RuDeindskrifter, hYorom Acre i vore (^ÀDDaler for nordisk 
Oldkyndighed" meddelte BeskrWelser give nôiere Underretning, 
▼il jeg her iadskrœnke mig til at omtale en heel maerkelig, 
80ID fandtes for faa Aar siden og dertil foie end en, som 
forst opdagedes ganske nylig, i 1855. 

LONDON, St. Pauls Kirkegaard. Midt i Englands 
Hovedstad fandtes i August 1852 denne danske Runesteen ved 
Opgravnîng for at laegge Grund til et nyt Pakhuus i en Dybde 
af mère end 20 Fod under Overfladen paa Sydsiden af den 
forrige St Pauls Kirkegaard. Den var anbragt som Ho?ed- 
steen over en Grav, hvori der fandtes et Skelet Vort Sel- 
skab skylder John Brown en forelebîg Meddelelse om dette 
intéressante Fund og Architecten James T. Rnowles en Gibs- 
afstebning af Monument^t. Paa Stenen forestilles et phan- 
tastisk fiirfeddet Dyr med forunderlige Slyngninger og Sno- 
ninger og en mindre Dragefigur foran. Indskriften er anbragt 
paa Ranten i to Linier at Isses ^ovoTQoqirjdov, 

Bemaerkninger om Stenen og Fortolkning af Indskriften 
har jeg mcddeelt i Ann. f. nord. Oldk. 1852 p. 271-301 
med Afbildning tab. XII, ligeledes i Mémoires des Ant. du 
Nord 1845-1849 p. 286-312 tab. III, ogsaa saerskilt ,,Re- 
marks on a Danîsh Runic Stone from the eleventh century 
found in de Central Part of London." 



RUNEINDSKRIPTER I STORBRITANNIEN. 231 

Konàll lèt leggja stén f>eDDsi Konal og Toke Iode . Isgge 
auk Téki. denne Steea. 

Konal et Toke firent poser cette pierre. 

En stôrre Steen, som nu er gaaet tabt, har meddeelt 
Opiysning om den i Graven jordedes Navn; og vi bave saa- 
ledes alêne her deres Navne, som bave ladet denne Steen Isgge 
ved Graven, og af disse er det ikke usandsynligt at Toke 
er en i England levende anseet Mand, rimeligviis af Palnatokes 
Slaegt, som omtales i flere Documenter fra 1019 til 1043. 

0EN MAN, RiRK Braddan. Paa denne Steen, som den 
I9de November 1855 fandtes i Kirkens Taarn, forestilles 
tvende sammenbeftede Dragefigurer, der ère omgivne med 
Snoninger. Indskriften er anbragt i en Linie paa den ene 
Rant. Den er afbildet i The Illustrated London News, Dec. 
8, 1855, vol. XXVII p. 685 med en ubeldig Fortolkning, 
men med felgende opiysende Bemaerkninger om denne ^^Ancient 
Runic Stone, recently found in tbe Isle of Man": ^^For up- 
wards of seventy years a stone wbich, as far as it could be 
discerned, bad tbe appearance of wbat is called a Danish 
cross, bas been known to exist in tbe steeple of Rirk 
Braddan, Isle of Man. It was partly bedded in mortar and 
stones above tbe lintel of a doorway leading to a loft above 
the gallery. On tbe 19tb of November it was removed from 
its place, it not only proved to be a Northern cross, 
but a Runic one; that is it bore a Runic inscription.... 
Tbe runes were in beautiful préservation. Unfortunately tbe 
upper part of tbe cross was partly broken, so that the ori- 
ginal inscription was not entire. In the inscription, as it is, 
the coDcluding word is mutilated .... The présent cross is 
curiously ornameoted. The side, which we hère présent to 
the public, bears two monsters, perhaps intended to represent 
dragons, tied with a single cord, which passes round the 



232 RUNBIlfDSKRIFTER I STOBBRITANNIBN. 

neck and body of one whose head. is stightly aTerted, whilst, 
tbough it passes round the body of the other, it leayes the 
neck free. Litlle at présent can be said about tbe other 
sîde of tbe stone, wbicb is still in some degree covered witb 
tbe very hard mortar in wbicb it was found lying. Arrange- 
ments bave been made for placing tbe stone beside tbe otber 
cross, wbicb bas long been considered one of tbe principal 
ornaments of tbe beautiful churcbyard of Braddan." 



m • mi t KRn*«' WM^n-mn-ronRô 



*i^ • II' • mxmm 



Oddr résti kross I>enna aft Odd reiste dette Rors efter 
Froka (Frot>a?), fa|>ur sinn; sin Fader Froke(Frode?), men 
en porbjaurn Thorbjôrn (gjorde det). 

Odd érigea cette croix en souvenir de Froke (Frode), 
son père, mais Tborbiorn (la fit ou y grava les runes}. 

Saeregen er, ligesom i andre Runeindskrifter paa Man, 
Formen A for t. Paa en Steen i Gilberga i Upland (B 560) 
finder man # anvendt for t i #iUM>lt, brœt>r. Navnets 
sidste Rune kan man med Sikkerbed restituere til h, og an- 
tager jeg at det utydelige Slntningsord bar vœret KliC^I, 
GEHfi, gjorde, elier, bvis der kan skjelnes at bave staaet flere 
Runer M I ^1 : iChMiC^ reist rûnah, ristede Runerne. 

Saavidt jeg skjônner, maa denne Indskrifl henferes til 
den ferste Halvdeel af det llte Aarbundrede og kan muligen 
vsre aeldre end dem ved Kirk Micbael og Rirk Andréas 
(Annaler for nord. Oldk. 1850 p. 275-77), ristede paa Rors, 
der vare forfaerdigede af Gautr Bjarnarsun. Hvis nœrvsrende 
Indskrift slutter med gert>i, seer man at den ommeldteGaut 
ikke, som der i denne Indskrift siges, bar forfaerdiget aile 
disse paa Man vaerende Rors. 



233 



RUNËINDSRRIFTËR I ISLAND OG GRONLAND. 



ISLAND, BoRG (Vester-Amtet, Myra Syssel); Steoeo af 
en som Basait dannet Klippeart er afbildet i Ëggert OLafsoDS 
og Bjaroe Paulsons Reise gjennem Island 1772 I tab. xyii, 
jfr. Finn Magnusens Medd. i Ant. Ann. IV 343-44. 



Hèr liggr haïr R/artan Her ligger ^dlingen Kjarlan 
ÔlafssoD. Olafsoo. 

Ci git le vaillant Kiartan Gis d'Olaf. 

Den bundne Runecharacter i Slutningen opieses saaledes: 
4Nr^^4h. Tidligere har der paa Stenen vaeret flere nu ud- 
slidte Runer, som man bar forsegt at udlaegge. Den ene af 
Gisningerne ^^fekk kif, af sâri deyf>i" synes mindre heidîg; 
den anden derimod har, om ikke Sikkerhed, dog Rimelighed 
for sig; ved den dannes en Halvstrophe Fornyrôalag: 
Hèr liggr Her ligger 

haïr Rjartan, Helten Rjartan, 

fyri svik med Svig angreben 

af sâri dey}>i. han af Saaret dede. 

Kjartan herte til en af de mest ansete Slœgter i Island. 
Hans Fader, den for sin Runstsands bekjendte Olaf Paa, 
boende paa Hjardarholt i Lazaadalen, var Son af Melkorka, 
den irske Ronge Myrkjartans Datter, og havde Faderen op- 



234 RUNSI1C08KRIFTBR I ISLAND 06 GRONLAND. 

kaldt ham efter sin Morfader; haos Moder Thorgerde var en 
Datter af den berômte Skjald Egil Skallagrimson. Rjartan 
ansaaes for en af de mest udmœrkede unge Maend paa Is- 
land i den Tid og var afholdt af aile. I 996 reiste ban med 
flere Landsinœnd (il Norge, hvor han ogsaa ble? elsket af aile 
og vandt stor Yndest hos Kong Olaf Tryggvason, efter bvis 
Opfordring han antog Ghristendommen og vilde bidrage til 
dens Udbredelse paa sin Fœdrenee. Blandt dem, sont mod- 
strœbte den nye Lsre, vare Osvifs Sonner med Undtagelse af 
den œldste Ospak. Ved sin Tilbagekomst til Island fandt 
Rjartan Os?ifs Datter Gudrun, til hvem han tidiigere havde 
fattet Rjsrlighed, gift med sin Fostbroder Bolle Thorleikson, 
og derefter kom han i et fjendtligt Forhold til denne Slaegt, 
som endte med at Osvifs Sonner anfaldt ham og Bolle til- 
fôiede ham Banesaar. Osyifs Sonner bleve for denne Gjer- 
nÎDg landsforviste. Den «Idste af dem var Ospak, Fader til 
den oTennaevnte Ulf, Harald Haardraades Staller. Rjartans 
Morbroder Thorslein Ëgilson havde da ladet bygge en Rirke 
ved sin Gaard Borg, og Sagnet berelter at den var nylig ind- 
viet, da Rjartans Lig blev der begravet. Hans Ded indtraf i 
1002 eller 1003, og er vel Runestenen, som formenes at 
vxre den xldste i Island fundne, anbragt paa hans Grav ikke 
lang Tid derefter. 

Hyam ( — , — , Norderaadal). Den langagtige Steen bar 
Lighed med Rjartans Gravsteen; Indskriften er i tvende Li- 
nier paa to Sider af Stenen (jfr. de nsvnte Vjerker): 



m ô mm - wn^^a 



NTH-^lh 



Hër bviler Samundr Her hviler Saemund 

Gamiason. Gamlason. 

Ci-git Saemund fils de Garnie. 



RUNETNDSKRIFTER I ISLAND OG GRÔNLAND. 235 

Det bemœrkes at Runeo % her bar ifolge den i Olafsoos og 
Paulsons Reise meddelte Afbildning samme Form som paa 
Kjartans Steen. 

FlekkuvIk (SOnder-Amtet, Gullbringa Syssel). Stenen, 
som er 2' lang og 14'' bred, staaer paa en Hôi ved Gaar- 
den (Ant. Aon. IV 345). 

M 



H(èr) h(vflir) Flecka. Her hviler Flecka. 

Ici repose Flecka. 

Flecka er upaatvivielig den Kvinde, efter bvem Vigen 
og Gaarden er maaskee allerede i Hedenold opkaldt. 

GRÔNLANDS 0STREBYGD, Brattahlid (Ëriksfjord) ; 
Stenen, som er 2* 15'' lang og 14'' bred, fandtes paa Rirke- 
gaarden ved den naer Lagmandsboligen vaerende Herredskirke 
i Igalikkofjordens nordre Arm; Indskriften er anbragt i Gre 
Linier paa tvsrs uden Indfatning. Jeg meddelte Beskrivelse 
og Afbildning af den i Antiquitates Americanie p. 342-44 
tab. Vin Gg. 1; jfr. GrônI. hist. Mindesm. III 812-13, tab. 
IX Gg. 2. 



Y:1 ' * 



m- 

Vigdfs M(ârs)d(6ttir) hvflir Vigdis M(ars)d(atter) hviler 
hèr; gledè gu|> sâl hennar! ber; Gud gisde hendes Sjael! 



236 



RUNBINDSKmiPTSm I ISLAKD OG GMONLAND. 



Gi-glt Vigdis, fille de Mar (ou de Ifagnus); que Dieu 
réjouisse son Ame! 

NORDRSETA, Kirgiktôrboak, en i Baffins Bay under 
72^55' lat bor., omirent 4 Miil NV for det nordiigste danske 
Etablissement Uperni?ik skraas oyer for Lancaster Sund. 
Stenen, som er meget lille, ikke fîildt 4" lang og H" bred, 
▼ar indstukken i den ene af de tre der forefundne Varder 
eller Steenbobe, opferte, for at tilkjendegive et Besog paa 
biint Qerne Sted. Indskriften er i tre Linier. I Ant. Ame- 
rican» p. 347-55, tab. VIII Gg. 3 bar jeg n^ddeelt Beskri- 
▼else og Afbildning af denne Steen og ommeldt tidligere For- 
klaringer af Rask, Finn Magnuseo og Gisle Brynjulfsson sen. 
Jfr. Grônl. hist. Mindesm. III tab. IX fig. 3: 



ÎNKR • Hïmm iK'iY • BHiLlWt8«# 



^K sMiN • ^**#- wmi'in^f ARia-nKmr 



*N^n-n-Ri'iiHKRAins \ x« ra 



Ellingr Sigvat>ssonr ok Erling Sighvatson og Bjarne 

Bjanne Tortiarson ok Enrit>i Tbordarson og Endride Odsson 

Osson laugardaginn fyrir gagn- Leverdagen for Gagndag op- 

dag b16t>u Tarda de(ssa) ok forte disse Varder og ristede 

rytu Mcxxxv (?). Indskriften 1135. 

Erling, fils de Sigrat, Bjarne, fils de Thord, et End- 
ride, fils d'Odd, érigèrent ces monceaux de pierres (signes 
indicatifs servant de guides des investigateurs), le samedi 
avant le jour de gagndag (le 25 avril) et gravèrent Pinscrip- 
lion (ou rudduj déblayèrent la place) en 1135. 



237 



NOTICES ADDITIONNELLES. 

L'inscription en runes du Pirée présente, comme je l'ai 
déjà re1e?é, un intérêt particulier sous le point de vue de la 
paléographie. La place de l'inscription au haut d'un monu- 
ment élevé et immobile, donne à quelques-unes de ces runes 
une direction différente. De pareils rapports ont produit le 
même effet sur quelques-unes des inscriptions trouvées sur des 
monuments du Nord et citées auparavant dans ces pages. Ainsi 
dans l'inscription faite dans un rocher sur la route deTuring 
près de la ville de Sôdertelge (voir p. 169, B 829), nous voyons 
que par suite de la direction de la bande serpentée, on a employé 
au premier nom jusqu'à R. des runes obliques (^Vendenmer) 
allant de droite à gauche, à l'instar de celles qu'on voit au com- 
mencement de l'inscription sur le flanc gaudie du lion du Pirée, 
tandis que les runes du reste de l'inscription sont droites. 

A la seconde inscription qu'on lit au même rocher 
la rune ^ du mot buk a été sculptée à rebours, ce qui pro- 
vient de la position particulière de cette partie de l'inscription, 
qui a été placée dans la partie descendante d'une bande cour- 
bée où toutes les . runes faisant suite à celles de la partie 
montante devraient être sculptées à rebours, mais celle-ci y 
fait exception et parait être devenue droite par inadvertance. 

L'inscription de la pierre de Hummelstad (p. 165, conf. 
B 584) a été faite dans des bandes entrelacées suivant diffé- 
rentes directions. A la On qui se compose des runes sui- 
vantes WYhhY: ^+M : KIHTI, la courbe de la bande a été 
cause que les rimes depuis la 6® jusqu'à la 10® sont deve- 
nues obliques I1t^*yk par la position à rebours qu'on leur a 
donnée; si on les lit sous le point de vue opposé, on aura 



238 K0TICS8 ADDITIONNELLES. 

Y*K4^I; en tout cas quelques-unes de ces runes ont été 
gravées ou obliquement ou à rebours: A est pour Y, i pour 
^ et t pour ^, tout comme on le voit p. 35 où Y est pour 
A 9 et p. 168 où ^ est au lieu de f. 

Yoid quelques caractères et quelques runes liées que 
je crois devoir citer dans l'intérêt de la runographie: 

12 345678 9 10 

1 et 2 sont des caractères particuliers au lieu de %', 
on les rencontre aux pierres de Snoldelev et de Rallerup en 
Sélande (p. 186 et 187). 3 est la figure de la même 
rune employée à la pierre de Borg en Islande (p. 233). 
4 est une rune particulière au lieu de <4; on la trouve à la 
pierre de Vederslev (p. 207). 6 (p. 182) est une rune 
embellie au lieu de Y. Dans l'inscription du Pirée la rune 
de :|C qu'on lit au nom de :|CtiCttiC (II 15 p. 119 et V 137 
p. 143) a également sa forme particulière. 

6; la forme singulière de cette rune est assez commune; 
on la rencontre dans plusieurs pierres trouvées dans le Nord (cfr. 
p. 202, 209, 211, 224) où elle est employée au lieu de la rune 
ordinaire de h; à l'inscription du Pirée elle a été employée 
sur le flanc gauche pour Ih (cfr. II 55-56 p. 118). Sur le 
flanc droit on trouve liées d'une pareille manière les runes Ah 
(VI 1-2 p. 133) dans le nom d'HHYMlt et (VI 41-42 p. 136) 
les runes 1H ont également été liées dans le nom de ^<4M14. 

7; cette figure a été employée dans la pierre de Yé- 
delby (p. 207) où on la voit traversée en bas par une barre 
à droite qui n'est qu'une marque servant à indiquer que la 
rune même sera lue deux fois, c'est-à-dire d'abord comme 
I et ensuite comme t; voici le mot HT It. 

8 est une figure qu'on trouve à la pierre de Thisted 
(p. 219) où on la voit traversée au milieu par une barre à 
droite, qui est une marque par laquelle le runographe indique 



K0TICS8 ADDITIOlflfSIXES. 239 

que le caractère runique doit être lu doublement, savoir 
d'abord comme h et ensuite comme I; voicilemot ItIMMiC. 

Ces deux marques ont été ajoutées par la même inten- 
tion que celles de la même espèce qu'on rencontre à l'in- 
scription du Pirée (I 15 p. 115; I 30 p. 116; 10 39 p. 
127; YI 20 p. 140). Le but en est d'éveiller l'attention 
du lecteur sur la particularité du trait 

On trouve encore quelquefois sans pareille marque ou 
addition une rune servant à en représenter deux; il en est 
ainsi dans la pierre de Tiblc-tomt (p. 157) où t est au lieu 
de It dans le nom de hTltriCI^; dans la pierre de Valby 
(p. 171) où + est pour 1+ dans le mot de H+I+Mlt; et à la 
pierre de Salmunge p. 163 (cfr. B 143, 585, 1133) où iC 
est au lieu de |\iC ou ||\K, c'est-à-dire tM' au lieu de 
^IhfCt, ^liCt pour i\î\K%^ tHrM peut-être aussi quelque- 
fois pour ^IthiCt, Bjavrn, Bjôrn (cfr. I 15-17 p. 115; 
l 29-30 p. 116; VI 21-22 p. 140). 

9; à la pierre de Glenstrup (p. 209) la lettre initiale 
h du troisième mot de l'inscription a été formée par la con- 
traction de la rune Gnale I du mot précédent avec T) de 
sorte que des fragments des parties principales de ces deux 
runes appartenant à des mots différents servent à suppléer la 
rune de H. L'inscription du Pirée nous présente une contraction 
en quelque manière pareille (Il 56 et III 1 p. 118, 123}. 

10; cette rune p. 207 doit être lue en double, d'abord 
comme T, et ensuite comme | dans le mot d' AFTIK. 

11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 

11-12, runes liées (p. 210, 216) au lieu de t+ et de H. 

13-16; on rencontre ces traits à la pierre de Sundbô 
(^p. 221); ce sont des runes liées Aï qu'on voit au mot 
de HKt et Hh, HtK et Ah au mot d'HhY^INK L'emploi 
de caractères analogues a été fait à l'inscription du Pirée 



240 HOTICBS AOBITIONNBLLBS. 

OÙ l'on rencontre Kt (I 18-19 p. 117) dans les mots 
+hr:+HYhtR, et AY (IH 28-29 p. 125) dans le nom 
dMKI^9 ^ encore les trois runes A^Y (VII 3, 4, 5 cfr. p. 
146} qui sont employées sur un même pal ou trait, quoiqu' 
elles fassent partie de deux mots ^|\tT KR^IKItR.. Les 
runes liées sur un même pal (SawatavtrwMr) qu'on lit à 
l'une des pierres de Wédeispang au midi du SlesYÎg (p. 197) 
présentent id des parallèles excellents. 

17 ; on lit cette rune liée au rocher de Berrig (p. 227) 
et à la pierre trouvée dans l'ile de Ringiktérsoak de la baie 
de Baffin (p. 236); elle est au lieu de <4I\, et on la trouve 
employée de la même manière à l'inscription du Pirée, d'abord 
pour ^|\ (H 12-13 p. 1183, et ensuite pour M {}VL 32- 
33 p. 123 et VI 29-30 p. 141). 

18; ce caractère est au lieu d'|\K, et celui de 19 est 
pour HK p. 221; cfr. l'inscription du Pirée (I 4-5 p. 112, 
V 11-12 p. 134 et IV 8-9 p. 128). 

20; cette rune, Y (p. 203), doit être lue en >| et en K, 
et ces deux caractères équivalent à K dans les mots d'Ôsk et 
de gar{)i. La même forme, ^ pour K^ est employée à l'in- 
scription du Pirée (II 9 p. 118 et UI 8 p. 124). 

21 p. 221, et 22 appartenant à une inscription du 12® 
siècle qu'on lit dans un tableau en bois à l'ancienne église 
en charpente de Vinie en Thelemark; cette rune liée est 
pour 4^l\ dans le mot N^hR.; cfr. l'inscription du Pirée 
III 12-15 p. 124. 

Les deux formes de la rune s61, N et ^, sont, à l'instar 
de l'inscription du Pirée (V 2, 17 p. 133; VI 6, 42 p. 
136; VII 17 p. 145), employées alternativement sur les pierres 
de Rockelstad (p. 159) et de Gierde, de Grindem, de Rvamme, 
et de Berrig (p. 223, 225-27). 



241 



OLDNORDISK ORDREGISTER 

TIL DE HER DDGIVNE RUNEINDSKRIFTER. 



GLOSSAIBE BITBIQUE. 



H. 



À, prœp. m. dot, og ace, paa, 
i; en, dans, à, sur: 118, 165 il.; 
6, 186, 199 fl.; à Danmarku 168; 
à Syit)jûl>u 181; à Grikklandi 36; 
6 Utri-Grikkum, 37. 

AFT, prœp.m, dat. og ace, efter, 
après,d^après: 39, 2 j 0,21 3, 232 fl.; 
apt 215; auft 188, 193,208; oft 199 ; 
ift (eft) 303, 211, 219; eft 161; 
aftr 169; aftir 155, 156 fl.; aiftir 
178, 206; auftir 1R2, 201; oftir 
173; uftir 180, 207; ôftir (yftir) 
207; iftir 37, 158, 209, 218 fl.; 
[ifti 1?9; iUrl75]; eftir 39, 157, 
176, 197 fl. 

AiLTA (elta; elti, elta, elt), v. a, 
forfelge, fiytte; poursvivre, dé- 
placer: ailti, prœs, conj, 188, 194. 

Akra, geogr., i Vpland: i Akru 
164. 

ÂKUR88TAl»iB,' t Vpland: k Akur- 
stat^um 165. 

ALDR, m., Tidsalder, âge: 161. 

AUN, /*., Alen, aune: àlna, gen. 
pU 227. 



ALL6ùf»R (allg6I>r), adj», meget 
gody très bon: allgùl)ir, nomin, 
pi m. 159. 

ALLHiKiLL , adj., meget stor, très 
grand: almikin (allmikinn) 166. 

ALLR , adj,, cd, heel, tout : allan, 
ace, sing, m. 165; alla, ace, sing, 
f. 39; allir, nom. pU m. 189; alla 
ace, pi, m. 172. 

ALHÀTTUGB, adj,, almœgttg, tout- 
puissant: almàttkan, ace, sing, 
m, 221. 

AND (ônd), f,, Aand, Sjœl, dme: 
155, 171 fl.; ond 165, 186. 

ANNARR, pron,, anden, autre: 
onnoD, ace, sing. m, 194. 

AN{)viAR^R(ôndYert)r), adj,, mod- 
vendt, modstrœbende , adverse, 
opposé: an|)YiarI)an, ace, 193. 

ARGR, adj,, bledagtig, feig, lâche : 
liargum (ùôrgum), modig, intré- 
pide, dat, sing. 158. 

ÀRHENfA: tilArmeniu,9en., 129. 

ARf» SLA6IN 161, maaskee har])- 
slegin, V. har}). 

ar{)r, m., Plov, charrue: gût)an 
arl)? 206. 

16 



242 



OLDNORDISK OEDREGIST£R. 



AT, prœp. m. gen., daU og aec, 
iy paa, tu, efïer, à, en, sur, après ; m. 
dat. : at bon, sur la demande, 183 ; 
at mionum, en souvenir, 158; at 
nyu, de nouveau, 225; at ùtland- 
um, en pays étranger, 185; at 
Uppsalum 182; at rata (rita) 181, 
188, 194; m. ace: at IJlf 171; 
166, 168, 159, 205; at sinn fat)ur 
161; at sik kvikvan 164; at sik 
213. 

AT, conj., at, que: 221. 

AT, Inftnitivsmœrke, at, 39. 

AT, 8uffixumneg.:mun-9t, 178. 

AUK (ok), conj,, og, et: 115, 116, 
141, 174fl.;uk(auk) 118; uk 156, 
173, 180, 203; ouk 173; ok 236. 

AUSTANVRR|>R , Odj. , BStHg, dU 

côté de V orient: austanvir|)re? dot, 
sing. f. 227. 

AU|>R, adj,, aaben, ouvert: aul)u, 
dat. sing, n, 189. 



BB. 



BANNA (baona, bannatia, banoat), 
V. a,, forbyde, défendre, interdire: 
bannatiu (bônnut)u)? 3 pers, pi, 
imper f. conj,, 148. 

BATBi, comp, adj, gô^r, bedre, 
meilleur: batri, nom. pL m. 188; 
betra, nom. sing. n. 161. 

BÀI>iR, bà|>ar, bs|>i, begge, Vun 
et Vautre: bat)i (bœt>i)> i^om. pi. 
n. 213; bi|>i (bs))!), ace. pi. n, 156. 

BERJA (ber, bar|>a, barit), v. a,, 
slaae, battre: berjask, recipr., 
slaaes, se b€Utre, combcUtre : bar})- 
usk, 3 pers. pi. imper f. ind. 
pass. 39, 175. 

Bt:RT, adv. d.s.s. berliga, tydelig, 
distinctement: birt = bert? 227. 



BINA (bit>, bal), be{)it), v. a., 
bede, prier: bit)r, 3 pers. sing. 
prœs. 221; baj), imperf. 39. 

BJARG, n., Klippe, Bjerg, rocher, 
mont, montagne: 6 bjargi, dat. 
Hng. 182, 184. 

BON, f., Bon, demande: 143. 

BONDI, m., Ekkusbonde, yEgte- 
fœlle, père de famille, époux: 
blinda 181 ; bôanda 168 og bdnda 
158, ace. sing. 

BRAUT, f., {banet) Vei, ehernin 
battu: brutar (brautar), gen., 161; 
brautu, dat., 168; braut, ace, 169. 

BRU, f, Bro, pont: bri for bru 
157; brû, ace, 161, 164, 174; 
bro 170; landbrô? 158. 

BRÙ1>1R (br6I)ir), m.. Broder, frère : 
brùlïur, 156, 171, 172 fl.; brûler 
for brdjiur, 182, 209; br6|)ar for 
hrépuT 207 og hrô^uT 181 ace. 
sing.; brul>r219 og bryt)r (brœl>r), 
161, 171, ace, pi. 

Bû, n., Gaard, ferme; biii, m., 
voisin: bda, gen. pi. 165. 

BÙA (by, bjd, bjuggum,bûit), v. n., 
boe, demeurer; hf /brbj6, 165 og 
bûk 170, 3. pers. sing. imperf; 
buggu (for bjuggu) auk bdadu 
[nyere Form) ; 3. pers. pi. imperf, 
158; snarere dog: hô (bii) âttu; 
buggu macukee for: bygt>u af 
byggja (byggi, bygfa, bygt), bygge, 
bâtir, s'établir. 



tO. 



DAi^ (dâ|>), f, Daad, DuUghed, 
Styrke, haut fait, exploit, valeur: 
daitiar, gen. sing. 178. 

Danafûlk (Danafdlk), n., det dan- 
ske Folk, le peuple danois y 39. 



GLOSSAIRE RUNIQUE. 



243 



Danhaurk (Danmôrk), /*.: Dan- 
marku, dot., 168, 178; Danmaurk, 
ace. 39. 

DAUSA? maaskee |)e8si 179. 

DAUf»R, adj.j ded, mort: 164, 
168, 189, 197; dupT for dau|)r 
39, 175. 

DEYJA (dey, dé, dàit), v. n., de, 
mourir \ ud for du (do), imperf 
3 per$, sing. 157. 

DÔLG, n.y Fjendtlighedf Eamp, 
hostilité^ combat (dolgr, ennemi): 
dûlga (dolga), ^en. pr, 178. 

DÔTTIR, f.y Botter, fille: dûtir205. 

DRA6A (dreg, drôg, dregit), v. a., 
drage^trœkke, tirer, traîner: dragi, 
prtf*. conj. 188, 194. 

DRAU6R , m. , hentôrret Trœ- 
stamme, tronc sec d^un arbre, 
souches ogsaa Gjenganger, spectre: 
dâ|)ar draugr 178, mannskenning, 
jfr. Skâldskaparmâl c. 31, {Snorra 
Edda 1 332-34): den daadrige 
Helt, le vaiUant héros. 

DREM6R , m. , Dreng , tapper 
Mand, garçon, homme vaillant: 
drug for dreng 204; drigar 182 
og dregjar 197 for drengar, pi. 

DREPA (drep, drap, drepit), v. a., 
drœbe, tuer: dripin (drepinn), part, 
prœt. 185. 

DROTTiNN, m., Berre, maître, sei- 
gneur: dnitin, ace. 182, 186, 193, 
210. 



I{ 



EiGA (à, àtti, âtt), V. a., eie, 
posséder: ati (âtti), imperf 165. 

EiGi, adv., ikke, non, ne pas: 
igi 161; agi 182; aigi 182. 



EINN, EIN, EiTT, adj. num., een, 
un : ian for einn, ace. sing. m., ene, 
seul, 184; eina, ace. sing. f 158. 

EN, conj. advers., men, mais, 
pourtant: ian 189, 197; an 182; 
on 156; in 193, 232. 

ENDASK (andask, anda|)isk, and- 
azkt), V. n., do, mourir: idat>isk 
d.e. endaj)isk, imperf 37. 

ËNGLANDSFARi, m., navigateur 
d'Angleterre: Iglandsfara (Eng- 
landsfara), ace. 216. 

ES, pron. rel. indecl, som, qui: 
ias 197; as 39; is (es) 185, 216, 
218, 225 fl.; hins for hinn es, 
178; nyere Form iar 39; ir (er) 
37, 175. 

Ëi>, i Sëdermanland: i Ët)i, 
dat. 169. 

Eî»A, conj., eller, ou, ou bien: 
il>a 188, 194. 



ri 



FAR (fôr), f, Reise, Tog, voyage, 
expédition: i faru (fôru), dat. 126. 

fAr, adj., faa, peu: fâir, nom, 
pi. 188. 

FASTR, adj., fast, stœrk, ferme, 
solide, fort: inn fasta, ace. 205. 

FA|>iR, m., Fader, père: fal)ur, 
ace. 193, 209, 215, 232 fl.; fauji- 
ur (fôj)ur) 181 ; îo^ut 240. 

FA|>RGAR (fej)gar), m. pi, Fader 
og Son, père et fils, 156. 

FELA (fei, fal v. f61, falit v. 
fôlgit), V. a., skjule, cacher, en- 
fouir: fâlu? 3 pers. pi. imperf 
227; fiilgin (fdlginn), part. prœt. 
178. 

FÈLAGi, m., Staldbroder, com- 
pagnon d'armes: filaga, 180, 181, 
197 og felaga 39 ace. 
16» 



244 



OLDNOKDISK ORORBGISTBR. 



fjabiSt (fèbôte^flâbôt), /*., Penge- 
bod, amende: uf Qabiita, des ionen- 
des contidérableiy 120. 

FJABB, FJARRl (flrri), FJAR8TR (flntr), 

^Jy l?^*^» éloigné j lointain: i 
Qarri lan|>i, dai. sing. 157; j Qarri 
lan|>um, dai, pi. 124. 

FLEiRi, FLEiSTR (flestr), adj., flerey 
plusieurs: flaistr» superl.y la plu^ 
part, 178. 

FUÛGA (flfg, Û6, flogit), V. n., 
/ly, fuir, s* enfuir: flii (flô), Zpers. 
sing. imper f 182. 

FÛLK, (fôlk), n. 39 V. Danafiilk. 

FORffiGi, m., Anferer, chef: for- 
(ngi oy furfngi 189. 

FRJALSi (frelsi), n., Frihed fra 
Trœldom, manumission: 203. 

FRONDi (frsndi), m., Frœnde, 
parent: 189. 

FURGEFA (fyrigefa, -gef, -gaf, -geflt), 
V. a., tilyive, pardonner: furgifl 
(furgefi), prœs. conj. 161. 

FURiR (fyrir), prœp. m. dat. og 
ace, for, fbr, pour, avant, furir 
argum manni, dat. 157; fur ond 
sina, 165 og fyrir gagndag, 236 
ace. 

FYLGJA (fylgi, fylgl)a, fylgt), v. a., 
felge, suivre, accompagner : fulgl)u 
(fylgl)u) 3 pers. pi. imper f 178. 

FOBRA (fœri, fœrl)a, fœrt), v. a., 
fore, porter: fura, inf 166. 

FœI>A (fœpi, fœdda, fœtt), v. a., 
fede, mettre au monde: fudir 
(fœddir), part. prœt. nom. pi. 188. 



Kre. 



6AGNDAGR, lit., Gagndag, le 25 
du mois d'avril: gagndag, ace. 236. 



GÂNGA (geng, gekk, gengit), v. n., 
gaae, aUer: gagu (gengu), 3 pers. 
pi imperf 182. 

6AR1»R , m. , Gaard i en By, 
Herregaard, maison, château: 
gar|>8, gen. sing. 213. 

6EFA(gef,gaf,geflt), give, donner: 
gaf, imperf 203. 

6JARA (gjari, gjar|)a, gjart), v. a., 
gjàre, faire: gjara, inf 158, 170; 
gjar|>u, (gjôr|>u), 3 pers. pi. imperf 
158; gaurra (gôrva) 39, girva 
(gerva) 168, 174 og géra 171 inf; 
gar|)i 37, 164, 188, 199, 202, 213, 
og gir|>i (ger|)i) 174 imperf sing.; 
gar|>u 161, 171, 183 pi. 

GLAHULL, adj., veltalende, snak- 
som, éloquent, disert, causeur f 
glomulan, ace. sing. m. 188. 

6LE1»JA (glel>, gladdi, gladt) v. a., 
glœde, réjouir: gleôe, prœs. conj. 
235. 

60^1, m., HerredS' og Tempél- 
forstander iHedenold, chef d'un di- 
strict et d^un temple, v. Saulvago})!. 

6ë!>R, adj., god,bon: gû^T 197; 
inn gù|>a 178, giil)an 160, 181, 
213 fl.; giil)OQ 216 og got)an 165, 
168, ace. sing. m.; gû^, nom. 
sing. f, 209; gdl)ir, nom.pl. 161. 

GRAFA (gref, grôf, graflt), v. a., 
grave, begrave, fouir, enterrer; 
graflnn, part. prœt. 164. 

GRANDR, adj., 178, V. ûrgrandr. 

Grikkpari, m., GrœkerUands- 
farer, navigateur ou voyageur en 
Grèce 147. 

Grikkjar eller Grikkir, m. pi, 
Grœker, Grecs: Grikjar (Grikkjar) 
1 46 ; GrikjatitM , Grœkerfolket , 
le peuple grec 121 ; à Ytri-Grikkum, 
i det grœske Lille^Asien, dans la 
Grèce extérieure, 37. 



GL.OSSAIBB ■ UNIQUE. 



245 



Grikkland, m., Grœkeniandj la 
Grèce: GrikUandi, dat. 36. 

Grikklandshaf, ft., mer de la 
Grèce: 147. 

GULL, n., Guldy or: 207. 

GUMi , m., Mand^ hommey époux: 
guma» €u:c. 169? 

eut», m., Gudy Dieuj 155, 221, 
235 fl.; gu|>s, gw. 173. 



H. 



HAFA (hefi, haflia, hafl), v. a., 
hâve, avoir: sd^i for haipi, 3 pers. 
sing. imp. 182. 

HAFN (hôfn), f., Havn, port, hdvre : 
116. 

HAGGVA, hagg, hjù, haggyit (hôgg- 
va; hôgg, hjé, lyuggum, hôggvit), 
V. a., hvgge, indkugge, couper^ 
sculpter: haggya 156 og higgva 
for haggya 157 inf; hjù 133, hjo 
207, hik 174 og auk for huk 163 
imperf. ; hauggvinn ( hôggYinn ) , 
part, prœt. 225. 

HALR, m.y Mand, Mdling, sei- 
gneur, homme de bien 223; hal, 
ace. sing. 202. 

HANN, HUN, pron. pers. y han, 
hun, il, eUe: 197, 221 fl.; hoD 
(hann) 174; an for hann 157, 
164; hans 165, 194 fl. ; bons 
(hans) 173, 193 og ons for hans 
161 gen.; hanum 203 og onum 
for honum 161 dat.; hennar, gen. 
sing. f. 235; cfr. sa. 

HÂR, hâ, hâtt, adj., hài, haut: 
hàû, de la haute taille 119; hâfa, 
gen. sing. 144. 

HARt» (har})liga), adv., haardt, 
fermement: arj) for har})? 161. 

HAK|>A (har})la), adv., meget, très: 
181, 197, 204 fl.; harj)o 209. 



HAi'GR, m., Hoi, colline, tumu- 
lus: bogs for haugs, gen. 181 ; 
bogi 178 og haogi 213 dat.; haug, 
aec. 188. 

HKialiEGi, fft., Huusbeboer, ha- 
bitant la maison de quelqu^un: 
him]>agi 184; himl)igi 184, 197, 
216, 218. 

H£i|>ABTB , m. , ved Slesvig , 
nu Haddeby: Hai|>aby, ace. 197; 
Hi|>aby for Hei|>ahy 198. 

HEi|>i, f, Hede, lande, bruyère: à 
Ùfuhi|)i (hei|)i), dat. 216. 

HELLi , f. , Belle , flad Steen, 
pierre plate: hell (helli), aec, 
158; il for heU 158, jfr. B 24, 
684; el B 211; iall L 107. 

BÈR, adv., her, ici, en ce lieu 
235; hjer 165; hir 168, 200, 225, 
233; hi for hir 101; bar 234. 

HERSiR, m., Friherre, Lands- 
hevding, baron, préfet: hirsis, 
gen. 210. 

HÈ|>AN, adv., heden, herfra, 
d'ici: hi|)an 188. 

Hi.XN, HIN, HIT, pron. dem., hin, 
celui, celle: hins, gen. 220; hlnn, 
ace. 181; hins (hinn es) rel. 178. 

HJALPA (belp, halp, holpit), 
V. a., hjelpe, aider: hjâlpi, 3 pers. 
sing. prœs. conj. 155, 157 fl. ; 
jàlpi for hjâlpi 159, 161. 

HJÔN, n. pi, jEgtefolk, famille, 
gens mariés: 157. 

HLAl>A (ble}), hlôl), bla})it), bygge, 
opfere, construire, élever: 236. 

HRfï>, f, Vveir, Tid, tempête, 
orage, temps: riï) for hd|)? 162. 

HUGSA (hugsa, hugsal)a, hugsat), 
V. a., tœnke over, méditer qc., ré- 
fléchir sur qc. : hugsa|)u (hugsu|)u), 
3 pers. pi. imperf cor^. 147. 



246 



0LDN0RDI8K OEDEEGISTBE. 



BULLR (hollr), adj.y kuld, bien- 
vtUlant: 182. 

BV&LF, n., Hvelving, voûte, 164. 

HviLA (hvili, hvilda, hvilt), v. n., 
hvile, reposer: 219, 235. 

uviTAVàMR , f. pi, hvide Daabs- 
klœder, ^^robe blanche que por^ 
taient jadis pendant huit jours 
ceux qui venaient de recevoir le 
baptême'': 168. 



KK. 



II. 



if prœp. m. dat. og ace, i, en, 
dans, à: m. dat. i fjarri laDl)um, 
dans des contrées éloignées 124; 
i faru, en campagne, 125; 157, 
175, 178 fl. 

IL for hil, Sleen, pierre 158, 
V. helll. 

Isi for Jésus? 163 ; maaskee dog : 
I)ulir auk rûnar })œrsi à se gu]), 
Gud beskytte disse Ord og Runer ! 



IJ. 



Jaiitaland, n.: hon lit kristno 
Jotalond, 174. 

JARMLWGRUND (jôrmuDgruDd) , f, 
Jorden, den vide Jord, Vunivers, 
AS. eormengrund, Beow.; Vandils 
jarmungrundar, gen., Sekongens 
brede Jords, Omskrivning paa 
Havet, 178. Jfr. Grimnismal 20: 

Hag^inn ok Maninn 
fljûga hverjan dag 
jôrmungrond yflr. 

Ordet anvendes om Land i AI- 
mindelighed i en Strophe afSturla 
Thordson, Fomm. S. X, 81. 
JETAN? 159 V. njôtr. 



KÀPA, f, Happe, cape, man- 
teau: kôpu, gen. 185. 

KAUP, n. , Kjoby ArbeidsWn, 
achat, paie: kup (kaap)? 203. 

KENN A (kenni, kenda, kent), kjende, 
opkalde, tilskrive, connaître, nom- 
mer, dédier: kand (kend), part, 
prœt. f. 221. 

KIRKJA, f, Kirke, église: 2Z\. 

KIRKJUGAR|»R , m. , Kirkegaard, 
cimetière: -garpi, dat. 164. 

KRiSTNA (kristna, kri8tna|>a, kristn- 
at), V. a., christne, convertir au 
christianisme: kristno (kristna), 
inf. 39, 174. 

Kristr, m., Christus, Jésus-Christ: 
Kristi, dat. 221. 

KRUSS (kross), m., Kors, croix: 
232. 

KUHBL, n., Mindesmœrke, Hin, 
monument, colline: brautar-kumi, 
ace. sing. 162 ; kubls, gen. sing. 195 ; 
kumbll99,202; kubl 33, 39, 194, 
205, 193 og kuml 171, 176, aUe 
ace. pi. 

KDNA (kona), f.y Kone, femme: 
193. 

KUNNR, adj., bekjendt, connu: 
kunna, ace. pi. m. 169. 

KUNUGR, (koniingr), m., Songe, 
roi: 39, 226; kunugar (konûngar), 
nom. pi. 39, 175. 

KVE|>A (kvel), kva|>, kve})it), v. a., 
synge, sige, faire des vers, dire; 
kYel)ask, recipr., sige sig, s'an- 
noncer: kvask (kvezk) 210. 

KVÎALL (kvitiôll), f., Steenkammer, 
voûte en pierres: kyial (kyihall), 
ace. sing. 167. 



GLOSSAIRE RUNIQUE. 



247 



KViKR, €uij., levende, vivant: ut», n., Hœr, corps, armée: 
kvikvan, ace. sing. m., 164; kvik, lil)i, dat. sing. 178. 
ace. pi n., 157. Lif>SFORÛNGi , m., Anferer, chef 

de eorpty chef d'armée: 36. 



M. 



LAG (leg), n. , Leie, Gravsted, 
gite, tombeau: lagi, dat. 210. 

LAND, n., Land, terre, pays: 
Wi, lo})i (lanl)!) 157, 189 o^landi 
178, dat. sing.; la})um (lanl)um) 
dat. pi. 123, 185. 

LANDBÔ, n., Landhuusholdning, 
économie rurale; la})bo 158, maa- 
«Aee lan})brô, brolagt Vei, chemin 
pavé eller snarere lendingarbrû, 
landtaka, abord. 

LÂNGGARN, n., » Vppland: La- 
garni (Lânggarni), dat. 166. 

LÂTA (Ist, lèt, làtit), V. a., lade, 
faire: làta, 3 pers. pi. prœs. ind. 
159; lit (lèt) 36, 165, 181 fl., lat 
158 og let230, 3per«. sing. imper f ; 
litu (lètu), 3 pers. pi. imperf 166, 
168, 173 fl. 

LAUGARDAGR, m., Loverdog, sa- 
medi: laugardaginn 236. 

LEGGJA (legg, lag})a, lagt), v. a., 
lœgge, mettre, poser: leggja, inf. 230; 
lagl)u à, 3 pers. pi. imperf. ind., 
imposèrent 118. 

EiFA (lifl, lif])a, lifat), v. a., 
levé,, vivre: liflr, 3 pers. sing. 
prœs. ind. 161 ; lifa , 3 pers. 
pi. 158. 

LiGGJA (ligg, lâg,legit), V. n., ligge, 
rester, gésir, reposer: Uggja, inf. 
161; liggr, 3 pers. sing. prœs. 
178, 200, 221, 233; ligga (liggja) 
3 pers. pi. 213. 

LiPR, adj., let, behœndig, leste, 
adroit: lipa for iipra, ace. sing. 180, 



Y M. 



HAl>R {gen. manns), m., Mand, 
homme: monnr (mannr) 205; 
manni, dat. 158; mann, ace. 160, 
188; min (menn) 158 og men 
(menn) 118, nom. pi; manna, gen. 
pi. 158; mannum, dat. pi. 221. 

MÂGR, m., Svoger, Svigerfader 
eller Stiffader, beau-frère, beau- 
père: mâg, ace. 207, 213. 

MARK, n., Mœrke, Mindesmcerke, 
marque, monument: ruys murk 
(môrk), nom. pi. 227; kubl-mark 
(môrk), ace. pi. 213; jfr. B 518: 
,.lèt géra mark at" etc. 

MARKA (marka, markal)a, markat), 
V. a., mœrke, marquer: markal)u, 
3 pers. pi. imperf 173. 

HEGA (ma, màtti, mâtt), maatte, 
falloir: ma 161, 165. 

MERKi , n. , Mœrke , Mindes- 
mœrke , signe , monument {jfr. 
p. 30) mirki, ace. sing. 158, 160; 
marki 168; merki 159, 171. 

MEf>, prœp. m. dat. og ace., 
med, avec: mi})? 128. 

HEf>AN, adv., medens, pendant 
que: mil)an 158; mal)an 182; 
me^an 161. 

HiLLi, prœp. m. gen., mellem, 
entre, au milieu 4e: mi})li bûa 
165; mUli staina pisa 226 

niNNi, n., Minde, Mindesmœrke, 
souvenir , mémoire , monument 
{jfr. p. 30): at minnum, dat. pi. 
159. 



248 



OLDHORDISK 0RDEB6I8TEE. 



HisKUNN, /., Mûkundked, mi^ 
séricorde: til mlskundar, jjren. 2^1. 

■ùftiR M|)lr), f., Modefy mère: 
173; mû|>ar, aec. ZiZ, 

■ù|»URBBul»iB , m., Morbrodery 
oncle maternel: -brù|)ur, ace. 176. 

HUNU (mun, mundi), v. auxil.y 
vtile^skuUe, vouloir, devoir: mun 
161, 168; mun-at d, s. s. mun 
eigi 178. 

■YiULL(mikill,meiri,inei8tr), adj., 
stor, grand: mukit (mykit) 160; 
muki|> (mykil)) 158; maistar (meist- 
ar, mestar), nom. pi. f. 178; 
jfr. B 163 miri; B 52 mairi; B 
1008 mistr; B lOOO mestr. 



NifiB, Ni«STB, adj., nœr, nait, 
près, proche, le plus proche: nar 
168; nlr? 226; nistir, nipeH. nom. 
pi. m. 183; i/r. 201. 



IN. 



NAUI>UGR, adj.y nedtvungen, con- 
traint, forcé: 124. 

NEF«A (nefoi, nefnda, nefnt),!?. a., 
kalde, appeler : nafoi (nefni), 3 pers, 
sing. prœs. conj. 210. 

Nïu, adj. num., ni, neuf: 227. 

Ni|»B, adv., ned, en bas, en des- 
sous: 227. 

NJÔTA (Dyt, naut, notit), v. a. 
medgen., nyde, bruge, jouir, user 
de, employer qc. : njout(Djôt) kubls, 
imper., 195. 

NJÔTB (nytr), adj., duelig, snUd, 
habile, adroit: njetan? ace. 160. 

Nû, adv., nu, maintenant: 184, 
188. 

NûiBtR (Nyibyr), » Sôderman- 
land: 170. 

NuRViAGR (Norvegr), Norge, Nor- 
vège: 39. 

NYB, adj., ny, nouveau: at niiu 
(nyu), de nouveau: Z'^i^. 



ni 0. 



OF, beaucoup, en, v. uf. 
OBFEB (orfjara), f ? Ebbesied, lieu 
du reflux: orfeni, dat. 229. 



R R. 



BATI, m. , Vlykkesmand, Taabe, 
homme de malheur, niais : rata, dat. 
181 ; riU, maaskee rata 188, 194. 

BAU|>DH-SKJALDi , m. , den rod- ' 
skjoldede, au bouclier-rouge, af 
raupr, a^j., red, rouge, og skjaldl, 
den skjoldede, moucheté, tacheté, 
her den skjoldede med' redi 
Skjold: raupum-Bkjalda, gen. 195. 

BÀ^, n., Raad, conseil, pru- 
dence: TkVi, dat.: 165. 

RÂ|»A (rs|>, rèp, rà|>it), v. a., 
raade, regjere, régner, gouver- 
ner: râ|)a, inf 178; Hjelpeord, 
som omskriver imperf. ri|i girva 
(rè|) gerva) 168. 

RÀ|»SPAKB, adj., raadsnUd, in- 
génieux: ràl)spaka, gen. 220. 

REiSA (reisi, reista, reist), v. a., 
opreise, élever, ériger: raisa 166, 
168, 181 fl.; rasa for raUa 168; 
risU 172, 226, 239; resti 176; 
ris|)i 205, 206, 209 fl.; ri8t|>i 184; 
raisti 172, 224 fl. og rai8l>i 208, 
213 imperf sing.; ristu 169, 170, 
180; ri8|)u 39, 160 og raistu 156, 
174 pi. 



GLOSSAIRB RUlflQUB. 



249 



REi^, f.<, Riden, Togn, équitO" 
tion, action de monter à cheval^ 
voiture: rai|) 178; v. Viï)urr. 

RISTA (risti, rista eller reist, rist), 
V. a., riste, hugge Indskrifï, gra- 
ver, sculpter (V inscription): rista, 
inf., 36 ; risti 155, 164, 165 ; rist 233 
og raist 156, 174, 193, 206, 221 
imperf. sing.; ristu, p/., 160, 227; 
jfr. risti og ristu af reisa. 

RiTA (rit, reit, ritum, ritit), v. a., 
skrive, graver (V inscription): rita, 
inf. 155, 173; riti for reit, im- 
perf. sing. 159; riti for ritu, pi. 
163; ritu, 236. 

Ril», 161, v. hri|). 

RÔ, f, Ro, repos: gû}) ni, 209. 

RÔGSTARKR, adj. , (rog, Mampy 
combat, og sterkr, stœrk, fort), 
kampstœrk, vigoureux, aguerri: 
rûgstarkr 178. 

RÛHAiNfA, /!, Rûmaniu? ^en. 128. 

RÙN, f, Rune, rune: rûnar 36, 
134,156, 163, 164, 172, 174, 193, 
22t, 223, 227; rùnor 156, 174 
og rûna for runar 207 ace. pi.; 
rûnum, dat. pi. 165, 182. 

RÛNBYR, m., i Vpland: Rynby, 
dat. 118. 

Riiv (rof, hrôf), n., Baadeskuur, 
hangar aux bateaux: rùvs, gen. 
227. 

RYNA (ryni, rynda, rynt), v. a., 
granske i Ruher, udforske skjulte 
Ting, optegne, kundgjUre, re- 
chercher, sonder, méditer, consi- 
gner, proclamer, notifier (ryndr, 
boglcsrd ; rynîng, Ransagelse) : ryns 
for rynisk, prœs. ind. pass. 156. 

ryNa (ryï), rudda, rudt), v. a., 
oprydde, défricher: ru|)ja, inf 
169; rydu for ruddu? 236. 



H« S. 



SA, sû, I>AT, pron, dem., den, 
det, ce, celui, celle: sa 39, 188, 
194, 205; sjâ 225; |)at 178; poim 
(l)aim), dat. s. 188? 209, 213; 
W 113, 118, 161, 182 og l)air 
112, 136, 156, 168, 173 nom. pi. 
m.; |>au 158, 166, 213 og paun 
hjÔD 157 nom. pi. n. ; kumbl I)aun, 
ace. pi. n.; |)aira 159 og dara 
206 gen. pi.; |>im (I)eim) 165, 
dal. p/.; |)oh (l)â), ace. pi. m. 
205 ; nogle af disse Pluralformer 
kunne ogsaa henferes tU hann. 

SA (sài, sàl)a, sa})), v. a., saae, 
semer: saul)an /or sâl)an? 182. 

SAK (sôk), f, Forseelse, Sag, 
faute, procès, cause: sakar, ace. 
pi. 161 ; saka, gen. pi. 216. 

SÂL, f, Sjœl, âme: sâl, 221, 
235; sâlu 158, 173, 206 og silu 
161 dat. sing. 

Salhauçar, pi. m.,'i Sjœlland, 
6 Salhaugum, dat. 186. 

samr, pron. dem., samme, le 
même: (hinn) sama, ace. 182. 

SANTE, adj., Sanct-, Saint-: 
sata (sancte) Mikial 186. 

sa'r for sa er, pron. rel, den 
som, celui qui: 182, 184, 210. 

SaulvagoJ)! , m. , Sëlvagode , 
chef et sacrificateur de Sôlve en 
Fionie: Saulvaguï)a, mc. 193. 

SETJA (set, setti, sett), v. a., 
sœtte, mettre, placer, poser: satti, 
imp. 188, 195, 201, 215 fl.; sattu 
pi. 182, 220; sattr, part. prœt. 
178. 

siK, pron. recipr., sig, se, soi: 
ace. 164, 213; sig, ace. pi. 156; 
sar 182 og sor 39 (sèr) dat. 



260 



0LDK0EDI8K 0EDRBGI8TBR. 



siHN, sffi, 8ITT, pron. poss., iin, 
Htj sofij sa: gion ace. sing. m. 
39, 189, 193, 232 fl.; gins, gen. 
213, 220; sfna 39, 158, 165 og 
sino 213, aee. Hng. f.\ sfna 158 
og sino 171, aec. pi. m. 

siTJA (slt, sat, setit), v. n., sidde, 
être assis; sitja um, beleire, as~ 
siéger; gat, 3 pers. sing. imperf. 
226; sâtu, 3 pers. pi. imperf. 197. 

sf|»A (sîp, 8ei|) og sidda, sidt), 
ogsaa Bei|>a, v. a., hekse, enchan^ 
ter: sf])i8 (sipisk), 3 pers. sing. 
prœs. conj. pass. 205; cfr. Fomm. 
Sëgur X 378 8i|)di, imperf. ; Hmskr. 
I 114 8i|>im 1 pers. pi. prœs. 

SJÂ (sè, sa, 8èt), V. a.j see, voir: 
8â? 226. 

SJAR^A? maaskee 8kor|ia, Stette, 
étais, eller 8kar|>i, Hareskaar, bec 
de lUvre: 8jarl)u, ace. 174. 

SKARPB, adj., skarp^skarpsindig, 
haardfer, pénétrant, ingénieux: 
hinn 8kaipa, ace. 181. . 

sKEil», fl., Bane, Leb, chemin, 
lice, carrière: 8kai}), ace. pi. 188. 

SKJALDi, m., den skjoldede, v. 
raul)um-skjaldi. 

SKULU (skal, 8kyldi), v. auxU., 
skulle, devoir, falloir: skal, prœs, 
159, 184. 

SLA (sis, 8l6, slegit), V. a., slaae, 
dresser (un pont): slagin, part, 
prœt. 161. 

SHi|»B, m., Smed, forgeron, ar- 
tisan: 203, 206. 

SNJALLR, ad},, snild, tapper, 
ingénieux, vaillant: snallir for 
SDjallir, nom. pi. 171. 

s6i, f. Sol, soleil: 219. 

STANDA (stend, stô|>, sta})it), v.n., 
staae, être placé, rester: standa 



165, 168; stoni for stooda 210; 
stado (standa) 184 inf 

STABKR, adj., stœrk, v. rog- 
starkr. 

STA^R, Sted, endroit, place: 
8U|ii, dat. 166. 

STEiNN, m., Steen, pierre: stin 
(steinn) 210 og stan for stainn 
165, nom.; stin 197, 209, 230 fl.; 
Btain 186-189, 193 fl. og stan 
for stain 166, ace. sing.; staina, 
gen. pi 226; sUna 159, 201, 
stino 155, 180 og staina 172 
ace. pi. 

STEiNHALL (-hôll) , f, StecnhoU, 
voûte ou souterraine construite en 
pierres: stainhal/, cu^e. 164. 

STi.NNR, adj., stiv, stœrk, dur, 
fort: 225. 

STYRinA|»R, m., Styrmand, pi- 
lote, capitaine de navire: sturi- 
ma|)r 197. 

sus [isl. sem), pron. rel., som, 
qui: 165, 170. 

SUNR, SUN, m., San, fils: sunr 
225, sonr 236 og son 234 nom.; 
sun 156, 176, 199 fl., ace; sunar, 
gen. 186; sunir, nom. pi. 159, 
171, 193; suni ace. pi. 158. 

SUND (synd), f, Synd, péché: 
sudir (sundir), ace. pi. 161. 

susTiR (systir), f, Sester, soeur: 
188. 

SVEINN , m., Dreng , garçon: 
svinar (sveinar), nom. pi. 161. 

svil>GR (8yil)ugr) , adj. , klog , 
prudent: 8viJ)gs, gen. 187. 

SviNùl» (SvfMôl)), f, Sverige, 
Suède: à Syil)jûl)u, dat. 181. 

svoj>i (sYœ|)i) , n. , jfr. ber- 
svae|)i , aaben Mark , en plein 
champ: à svopi aul)u, dat. 189, 



251 



tT. 



Tabtb, wLj i Uflamd: Tai»y, 
aec. 165. 

TAKA (tek, tDk, tekit), v. a., tafe, 
prendrez teio-, prmt. md. 165; 
taki, prœs. conj. 221. 

TIL , prœp. M. fot., fil, à, rerv, 
pour, eit: tîl Armenia 126; til 
miskundar 221 ; 227? 

TRDMS, Tibuum af ucîm Betifâr- 
ning 161. 

TTEU, TViEl, TTÔ, Odj. mOR., 

tOy deux: toh (tro), oec. 158. 
Ttdi, ThyUmdy v. (yln. 



nu. 



U (ey), f., O, ite: 178. 

UF (of), n., Overflodj abondance: 
uf fjabûta 120. 

Ûfuhei|>i, /*., Ore J7«d«, fa bru- 
yère (f{7/a en Jutland: dot. 216. 

ùuEiasKR, ad;, (a/* û privativum 
og heimskr, {hjemmefedt y uer^ 
faren, neuf, niais) erfaren, expert: 
lihimskoo, ace. 202. 

UM (of), prœp. m. ace., om, au- 
tour de: um Haipaby 197 ; um visa? 
227; derpaa, en: uf hug8al)u 148. 

UMHVERBis ( umhyerfis ) , rundt 
otnkring, tout-autour: 188. 

UMDiR, prœp. m. dat. og ace, 
under, ious, au-dessous: 227. 

UiNNA (ann, unni, uddI), v. a. 
styrende gen. , unde , forunde , 
accorder: unni (imper f.) garï)s 
sins aft sik, légua sa maison, 213. 

UPPBBJÛTA (-brjéta, -bryt, braut, 
-brotit), V. a., opbryde, ouvrir 
avec effraction, rompre, enfoncer: 
uppbrjiitt, prœs, conj., 205. 



cmsjnTB (oi^iiotr), m., Op- 
krfder, cebd qui OMvre par force: 
181, 

rmjJST (oppreist), f, Oprer, 
memrreetûm'. iq^iaistar, gen. 120. 

UrrsALm, i Sverige: at Uppsa- 
lum, liof. 182, 183. 

ai, prœp. m. dot.; fra, de : aur 
lôr) Lànggarol, or stal»i 166. 

rBHA, Betydningen uvis: ûr 
Nà? 200. 

rBBosTA (orrasta), f, Feldtslag, 
bataOU: nrista, 175, jfr. 42 og 
arosto 185, dat. 

uBGBANDB, odj., af ÛT (ôr, er), 
forstœrkende Begyndelsestillœg, og 
granar, noiagtig, skarpsynet, in- 
génieux, efr. ôrgrant, Fomm. S. X 
82; orgrondari, compar. 178. 

ÙT, adv., ud, hors? 226. 

uTLAND (ùtlônd), n. pi., Vd- 
landene, pays étrangers: at ût- 
landum, d(U. 185. 

ii|»Bi, u|»sTB (œ|>ri, œztr), adj., 
fortrinligere, meilleur, supérieur: 
usta, ace. 201. 



nv. 



Yahdill, m., en Sekonge, roi 
maritime, see Skàldskap armai 75, 
jfr. 25 (Snorra Edda I, 548 jfr. 
324): Vandils jarmungrund, im- 
mense territoire du roi maritime, 
la mer, 178. 

vâPN, n., Vaaben, armes: 182. 

VAR}>i, m., Varde, Mindesmœrke 
(minnisvar|)i), tas de pierres »«r- 
vant de marque, monument: yar})a, 
ace. sing. 210; varda, ace. pi 236. 

VASKR, adj., rask, tapper, brave, 
valeureux: vaska, ace. pi. m,, 109. 



252 



OLDKOEDISK OmDBBGTSTBR. 



VEGA (Teg, Yé, TÔg, Tegit), V. a., 
svinge Svœrdj fœgt€, drœbej corn- 
baitr€, tuer: Té, imperf, \SZ; yigin 
(veginn), part. prœt. 2iQ. 

VEGA A, fmrp. m. ^«n., formedeUtj 
à caks9 de: uppraistar vegna 121. 

vEi|>A (Yei|ii, Teidda, yeldt), v. a., 
jagey ehaeser: Ti|Mknda (yei|Ninda), 
part. pras. ace. 224. 

VEB , m. y Mandj époux; pi. 
verar eUer yeijar, Indbyggere, 
Landvœmsnuendj troupee desti- 
nées à la défense du pays: vir 
218, Tar 188, 193 og Tiar? 193 
aee.; yaira (yera), gen. pi. 189. 

VESA, V. aux. et n., vcrtf, être: 
is (es) 225 09 er 221 prœs.; Tar 
36, 184, 190, 197 og var 36, 125, 
178, 218 imperf. 

TER|»A (irer|i, Yar|>, or|>it), v. n., 
vord«, Mtve, devenir : Yer|Ni 161; 
var|)a (yer|>a), 3 per«. pi. prœs. 
ind. 188; yarp, imperf.^ 39, 123, 
, 175, 197 fl.; yir|)l (ver|)i) 181 og 
yar|)i (yer|)i) 188, 194 prœs. eonj. 

vicjA (vi'gi, yiglm, yigt), v. a., 
mdvte, 6^ntr, consacrer: yfgi, 
pr(r*. cofy. 193. 

ViGNYPA, croupe sainte, près de 
Slesvig: oVignupauiYignypu), <I.199. 

viKÏNGR , m. , Viking , pirate, 
flibustier: yfluogar, nom. pi. 189. 

viNHA (vinn, yann, uonit), v. a., 
seire, erobre, vaincre, conquérir: 
vaon, imperf. 39, 113. 

viNR, m., Ven, ami: vin, €u:c. 
218; yina, ace. pi. 169. 

VISA (visa, yisal)a, visât), v. a., 
vise, montrer: visa, 3 pers. pi. 
prœs. ind. 227. 

VIT A (veit, vissi, vitat), v. a., 
vide, savoir, connaître: visi (vissi), 
imperf. 178. 



vi|>A (vi|>a, vi|ia|ia, yit>at), v. a., 
fœlde Trœer, abattre des arbres: 
vilianda?, part. prœs. ace. 224. 

vi^R, prœp. m. dat. og aee., 
ved, imod, par y auprès de, vers: 
221. 

Vit^URR, et af Odins Navne, 
anvendt her som mannskenning, 
efler Beglen i Skàlda: ^mann er 
ok rëtt at kenna til allra Âsa- 
heita" (Snorra Edda 1 86, 334), 
rai|»yi|)urr Yandils jarmangniadar, 
Havets Vogngud etter SkibeU As, 
SeheU, 178. 



HFI Y. 



TFiB, prœp. m. dat. og ace., 
over, sur, au-dessus de: ibir (yflr) 
221. 

YTRi, YTSTR af ûi, ydre, yderst: 
6 Utri-Grikkam, dans la Grèce 
extérieure, en Asie mineure, 37. 



^P. 



|»À, eonj., da, lorsque, quand: 
|H), 39, 189, 197. 

|»AR, adv., der, là, en ce Heu: 
159, 165. 

|»Essi (|>eB8i, |>etta), pron. dem., 
denne, dette, ce, celui-ci, celle-ci: 
|>ese, nom. sing. m. 22 1 ; |>aimsi, dat. 
m. 178; {rannsi 39, 171, 182, 188, 
189, 197, 207 fl.; |>aâi for |iannsi 
175, 181, 182, 184; |)onnsi 188, 
193, 197, 209, 215; t)eDDsi 230; 
|>inDa i »6og |>i8a 176 for l^ennsa; 
liina 163, 172, 181, 225 fl.; |>ino 
156, 173, 174; t>ena 224; og 
{)ODo 232 for ]>enna, ace. sing. m. ; 



GI^SSAimS BUHIQUE. 253 

liesa 117; l»isa 164, 166, 174 ^v., Asagud: ^ut {93,^61 22i. 

liessa), ace. smg. f.; |»îsa (]iessa), ^Viû^B,f.,Pige,vierge,fUle:d6]ga. 

{gen. pL 226; fiisa 159, 164; ^irû^, nom. pi, Kampmeery Val- 

l>asi 172, |»ui 180, Imsi 201 og kyrier^ vierges du combat: 178. 

desa 236 far ^essa, aee. pL m.; |>ii, pron. pers., du, tu, toi: |>ir 

|>isar 135, 156, 174, 223, 227, (I>èr)?, dot. 209. 

|)esar 221 og ]iesa 208 /br^essar, I»ulb, m., Taler, orateur: |>ular, 

samt |>Ui 163 og lasi 193 for gen. 186; cfr. Isi og p. 163. 

I^srsi, aee. pL f; ^ausl 30, 193, i'i^iafPlû^, Thyland i Jylland, 

205,213 fl.; piasï 176 og lKii«i Ty dis- for ^y^is-sôl, gen., le soleU 

188 for |)e88i, ace. pf. n.; c/r. sa. de Thyland, 219. 

WAGN Qiegii) m., /H Mand, seig- fW, n., a/* I)jûl), Fo2^, Grikkja- 

neur 193; I>aign 213. |>i|ii8 for |>y|>is, ^en., du peuple 

tÔAT {p6,pôtil eonj., ends^ônt, grec, 121. 
quoique: |>d, |>ûtt eOer {lûat, 145. 



SUPPLEMENT AUX NOTICES ADDITIONNELLES. 

' Le présent glossaire mnique ne renferme que les mots contenus 
dans les inscriptions que je viens de citer. J'admettrai à la fin des 
Antiquités de l'Obient un glossaire mnique plus détaillé où je ren- 
drai compte de tous les mots que nous piésentent les anciennes 
inscriptions en runes découvertes jusqu' aujourd'hui. 

L'alphabet mnique qu'on lit plus haut p. 43, a été augmenté 
de plusieurs mnes liées , et, pour cause de comparaison, j'y ai encore 
igouté des caractères de l'ancien grec. En les soumettant au paral- 
lèle des anciens caractères asiatiques, on aura également lieu de 
reconnaître une conformité remarquable. Il faut cependant remar. 
quer, comme il a été indiqué au siyet des caractères |\ et Vl> que la 
forme grecque est tournée en haut tandis que celle de la rune est 
tournée en bas; de la même manière plusieurs caractères asiatiques 
sont tournés à rebours au lieu que les runes sont droites; cfr. Peri- 
culum mnologicum, auct. Gisle Brynjulfsson père p. 15 sq.; N. M. 
Petersen 1. c. p. 265; et K. Weinhold, Altn. Leben p. 409. 

À la 75® page où il est question des représentations du fronton 
occidental de Parthenon, il a été dit que la Victoire était conduite 
ici par un bige et non, comme p. 6, par un quadrige (cfr. Comte 
de la Borde 1. c. p. 128). 

L'aïeul d'Ulf, fils d'Ospak, a été par inadvertance nommé Osvlfur 
(p. 20) selon la forme néo-islandaise. En traduisant ces noms en 
langues modernes, on fait bien de retrancher le r final; on donnera 
ainsi à ce nom la forme d'Osvif ou d'Osvive et non celle d'Osvifr 
comme dans l'ancien idiome nordique ou islandais. 



m 



I 



I 



^'^ ^^.10 






^/T 



*L 



250 



OLDlfORDISK 0RDRB6ISTER. 



siNN, sfN, siTT, pron. poti., tin, 
sit, sotij ta: sinn ace. sing. m. 
39, 189, 193, 232 fl.; sfns, gen. 
213, 220; sfna 39, 158, 165 og 
sino 213, ace. nng. f.; sfna 158 
og sino 171, ace. pi m. 

siTJA (sit, sat, 8etit), v. n.y tidde, 
être astis; sitja um, beleire, as^ 
siéger; sat, 3 pers. sing. imperf. 
226; sâtu, 3 pers. pi imperf. 197. 

sf|>A (sil), sei}) og sidda, sidt), 
ogsaa 8ei|>a, v. a., heksey enchan- 
ter: sipïs (sipisk), 3 pers. sing. 
prœs. conj. pass. 205 ; cfr. Fomm. 
Sôgur X 378 8i|)di, imperf. ; Hmskr. 
I 114 8i}>im 1 p«r«. p2. prcpx. 

SJÀ (8è, sa, 8èt), V. a., see^ voir: 
sa? 226. 

SJARI>A? maaskee 8kor|)a, Stette, 
étaie, eller skar})!, Hareskaar, bec 
de lièvre: 8jarl>u, ace. 174. 

SKARPR, adj.f skarp,skarpsindig, 
haardfer^ pénétrant, ingénieux: 
hinn 8karpa, ace. 181. . 

sKEi|>, n.j Bane, Leb, cheminy 
lice, carrière: 8kai|), ace. pi 188. 

SKjALDi, m.j den skjoldede, v. 
rau|)um-skjaldl. 

SKULU (8kal, skyldl), v. auxU., 
skulle, devoir, falloir: skal, prœs, 
159, 184. 

SLÂ (èlddy slô, slegit), V. a., slaae, 
dresser (un pont): slagin, part, 
prœt. 161. 

SMij>R, m., Smed, forgeron, ar- 
tisan: 203, 206. 

SNJALLR, adj., snild, tapper, 
ingénieux, vaillant: snallir for 
snjallir, nom. pi 171. 

s6l, f, Sol, soleil: 219. 

STAND A (stend, 8tô}>, sta|)it), v.n., 
staae, être placé, rester: staoda 



165, 168; stoni for 8tonda 210; 
stado (staoda) 184 inf 

STARKR, adj., stœrk, v. rôg- 
starkr. 

STAI»R, Sted, endroit, place: 
8tat>i, dat. 166. 

STEiNN, m., Steen, pierre: stin 
(steinn) 210 og stan for stainn 
165, nom.; stin 197, 209, 230 fl.; 
stain 186-189, 193 fl. og stan 
for stain 166, ace. sing.; staina, 
gen. pi 226; stina 159, 201, 
stino 155, 180 og staina 172 
ace. pi 

STEiNUALL (-hôli), f, SteenhoU, 
voûte ou souterraine construite en 
pierres: stainhal^, ace. 164. 

STiNNR, adj., stiv, stœrk, dur, 
fort: 225. 

STYRiHAl»R, m., Styrmand, pi- 
lote, capitaine de navire: sturi- 
malïr 197. 

SUM (isl sem), pron. rel, som, 
qui: 165, 170. 

SUNR, SUN, m., Sën, fils: sunr 
225, sonr 236 og son 234 nom.; 
Sun 156, 176, 199 fl., ace; sunar, 
gen. 186; sunir, nom. pi 159, 
171, 193; suni ace. pi 158. 

SUND (synd), f, Synd, péché: 
sudir (sundir), ace. p/. 161. 

susTiR (systir), f, Sester, soeur: 
188. 

SVEINN , m., Dreng , garçon: 
svinar (sveinar), nom. pi 161. 

svi|>GR (sYilmgr) , adj. , klog , 
prudent: syi}>gs, gen. 187. 

SviNûJ» (SvfMôl)), f, Sverige, 
Suède: à Syil)jùl>u, dat. 181. 

svoj>i (svœl)i) , ». , jfr. ber- 
sy8e|)i , aaben Mark , en plein 
champ: a SYOl>i au)>u, dat. 180. 



GLOSSAïaE RUNIQUB. 



251 



tT. 



Tabyr, m., i Upland: Taby, 
aec. 165. 

TAKA (tek, tôk, tekit), v, a., tage, 
prendre: tekr, prœs. ind. 165; 
taki, prœs. conj. 221. 

TiL, prœp. m. gen., til, à, vert, 
pour, en: til Armeniu 128; til 
miskundar 221 ; 227? 

TRUHS, Tilnavn af uvù Betyd- 
ning 161. 

TVEIB, TViBB, TVÔ, adj. fltim., 

to, deux: toh (tyo), ace. 158. 
Tydi, Thyland, v. tyjji. 



nu. 



U (ey), f., e, île: 178. 

UF (of), n., Overflod, abondance: 
uf Qabûta 120. 

ÛfuheiM, /*., Ov« Hedc, /a bru- 
yère d^Ufa en Jutland: dat. 216. 

ÙHEIHSKR, adj. (af ù privaiivum 
og heimskr, (hjemmefedt, ticr- 
faren, neuf, niais) erfaren, expert: 
ûhimskon, ace. 202. 

UH (of), prœp. m. ace, om, au- 
tour de: um Hail>aby 197; um visa? 
227; derpaa, en: uf hug8a|)u 148. 

uiiHVERBis ( umhyerfls ) , rundt 
omkring, tout-autour: 188. 

UMDiR, prœp. m. dat. og ace, 
under, sous, au-dessous: 227. 

UNNA (ann, unni, unnt), v. a. 
styrende gen. , unde , forunde , 
accorder: unoi (imper f) gar|)8 
sins ait sik, légua sa maison, 213. 

UPPBRJÙTA (-bijôta, -bryt, braut, 
-brotit), V. a., opbryde, ouvrir 
avec effraction, rompre, enfoncer: 
uppbrjùtt, prœs, conj., 205. 



UPPBRJÛTR (uppbijôtr), m., Op- 
bryder, celui qui ouvre par force : 
181. 

UPPRAiST (uppreist), f, Oprer, 
insurrection: uppraistar, gen. 120. 

TJpPSALiR, i Sverige: at Uppsa- 
lum, dat. 182, 183. 

lÎR, prœp. m. dat.; fra, de : aur 
(or) LânggarDi, ùr 8tal>i 166. 

URNA , Betydningen uvis : lir 
M? 200. 

CRROSTA (orrusta), f, Feldtslag, 
bataille: uristu, 175, jfr. 42 og 
urostu 185, dat. 

ÙRGRANDR, adj., af UT (ÔT, er), 
forst(Brkende Begyndelsestillœg, og 
grannr, nôiagtig, skarpsynet, in- 
génieux, cfr. ôrgrant, Fornm. S. X 
82; urgrondari, compar. 178. 

liT, adv., ud, hors? 226. 

ÛTLAND (utlônd), n. pi, Ud- 
landene, pays étrangers: at ùt- 
landum, dat. 185. 

ui>Ri, uj>STR (œpTi, œztr), adj., 
fortrinligere, meilleur, supérieur: 
usta, ace. 201. 



nv. 



Vasdill, m., en Sekonge, roi 
maritime, see Skâldskaparmdl 75, 
jfr. 25 (Snorra Edda I, 548 jfr. 
324): Vandils jarmungrund , im- 
mense territoire du roi maritime, 
la mer, 178. 

vâPN, n., Vaaben, armes: 182. 

VARU, m., Varde, Mindesmœrke 
(minni8Yar}>i), tas de pierres ser- 
vant de marque, monument: Yarl>a, 
ace. sing. 210; yarda, ace. pi. 236. 

VASKR, adj., rask, tapper, brave, 
valeureux: vaska, ace. pi. m., 169. 



252 



OLDlfOlDISK OlDBBGISTBt. 



VKGA (veg, yà, tôg, vegit), v. a., 
svinge Svœrdy fœgt$, drœb$y eom- 
battre, tuer: yà, imperf. 182; yigin 
(yeginn), part. prœt. Zi^. 

yEGNA, prœp.fn.gen.,fomiedeUt, 
à caiise de : uppraistar yegna 1 21 . 

yEil»A (yei|>i, yeidda, yeidt), v. a., 
jage, chatter: yi}>anda (yei|)anda), 
part. prœs. ace. 224. 

VER, m. y Mandy époux \ pi. 
verar eUer yeijar, Indbyggere, 
LandvœmsmtBnd, troupet detti^ 
nées à la défense du pays: yir 
218, yar 188, 193 og yiar? 193 
ace.; yalra (yera), gen. pi. 189. 

VERA, V. aux. et n., vœre, être: 
18 (es) 225 og er 221 prœs.; yar 
36, 184, 190, 197 og yar 36, 125, 
178, 218 imperf. 

VERI»A (verj), yarj), or|»it), v. n., 
vorde, blive, devenir: yer)>a 161; 
yar|»a (ver|»a), 3 pers. pi. prœs. 
ind. 188; yarj), imperf., 39, 123, 
. 175, 197 fl.; yirl)l (ver^i) 181 og 
varlïi (yer|»i) 188, 194 prœs. eonj. 

viGJA (yfgi, yi'gt>a, yïgt), v. a., 
indvie, bénir, consacrer: vfgi, 
prœs. conj. 193. 

VfGNYPA, croupe sainte, près de 
Slesvig: ôVfgnupau(VfgnJpu), d.l99. 

viKÏNGR , m. , Viking , pirate, 
flibustier: yfkiDgar, nom. pi. 189. 

viNNA (yinn, yann, unnit), v. a., 
seire, erobre, vaincre, conquérir: 
yann, imperf 39, 113. 

VLNR, m., Ven, ami: yin, ace. 
218; yina, ace. pi. 169. 

y ISA (yîsa, yisatm, yfsat), v. a., 
vise, montrer: visa, 3 pers. pi. 
prœs. ind. 227. 

yiTA (yeit, yissi, yitat), v. a., 
vide, savoir, connaître: ylsi (vissi), 
imperf 178. 



yii>A (yi|)a, yi|)a|>a, ylt>at), v. a., 
fœlde Trœer, abattre des arbres : 
yitmnda?, part. prœs. ace. 224. 

yi|>R, prœp. m. dat. og ace, 
ved, imod, par, auprès de, vers: 
22\. 

ViI»URR , et af Odins Navne, 
anvendt her som mannskenning, 
efter Reglen i Skdlda: ..mann er 
ok rètt at kenna til allra Âsa- 
heita" (Snorra Edda I 86, 334), 
raitiyi|)urr Vandils jarmungrundar, 
Havets Vogngud elier SkibeU As, 
SeheU, 178. 



HFl Y. 



TFiR, prœp. m. dat. og ace, 
over, sur, au-dessus de: ibir (yfir) 
221. 

YTRi, YTSTR af ût, ydre, yderst: 
6 Utri-Grikkum , dans la Grèce 
extérieure, en Asie mineure, 37. 



> P. 



f>À, conj., da, lorsque, quand: 
1)6, 39, 189, 197. 

|>AR, adv., der, là, en ce lieu: 
159, 165. 

I>Essi (t>e8si, )>etta), pron. dem., 
denne, dette, ce, celui-ci, celle-ci: 
)>ese, nom. sing. m. 221 ; t>aimsi, dat. 
m. 178; |»annsi 39, 171, 182, 188, 
189, 197, 207 fl.; l)asi /or fannsi 
175, 181, 182, 184; Jïonnsi 188, 
193, 197, 209, 215; ^ennsi 230; 
|)inna i^bog t>isa 176 for I>ennsa; 
|»ina 163, 172, 181, 225 fl.; |)ino 
150, 173, 174; Jjena 224; og 
pono 232 for )>enna, ace. sing. m. ; 



GLOSSAIRE RUNIdUE. 253 

|)esa 117; |)isa 164, 166, 174 ^ôn, Âsagud:^mi93;^6T22i. 

|)essa), ace. ting. f.\ I>isa (|)essa), I>rûI>r, /'.yJH'^eyVter^e^/U^e: dôlga 

(gen, pi. 226; |)i8a 159, 164; ^TÛ^air,nom.pl.,Kampmeer,Val- 

liasi 172, )>lsi 180, )>u8i 201 og kyrier, vierges du combat: 178. 

desa 236 for |>essa, ace. pi. m.; I>ii, pron.pers., du, tu, toi: l>ir 

|»isar 135, 156, 174, 223, 227, (|)èr)?, dot. 209. 

|)esar 221 og }>esa 208 /or )>essar, ]>ulr, m., JaZer, orateur: )>ular, 

«am< pisi 163 09 |)asi 193 for gen. 186; c/r. Isi og p. 163. 

|)aersi, ace. pi. f; |»au8i 30, 193, I^^Viaf^jû^, Thyland i Jylland, 

205,213 n.; Jjiasi 176 og liaisi TydiB' for ^y^is-sàl gen., le soleil 

188 for )>e88i, ace. pZ. n.; cfr. sa. de Thyland, 219. 

WAGN (|)egn) m., friMand, seig- ï>yl»i, n., a/" l)jii|». Foi*, Grikkja- 

neur 193; jïaign 213. |)i|»i8 /or |)yl)i8, (/en., du peuple 

J><5at (1)(5, |»(5tt), cory., endskjônt, grec, 121. 
guot'gtic: t>i!i, )>iitt 62/er |)ûat, 145. 



SUPPLEMENT AUX NOTICES ADDITIONNELLES. 

* Le présent glossaire runique ne renferme que les mots contenus 
dans les inscriptions que je viens de citer. J'admettrai à la fin des 
Antiquités de l*Oriet«t un glossaire runique plus détaillé où je ren- 
drai compte de tous les mots que nous piésentent les anciennes 
inscriptions en runes découvertes Jusqu* aujourd'hui. 

L'alphabet runique qu'on lit plus haut p. 43, a été augmenté 
de plusieurs runes liées , et, pour cause de comparaison, j*y ai encore 
ajouté des caractères de l'ancien grec. En les soumettant au paral- 
lèle des anciens caractères asiatiques, on aura également lieu de 
reconnaître une conformité remarquable. Il faut cependant remar_ 
quer, comme il a été indiqué au sujet des caractères |\ et Vl> que la 
forme grecque est tournée en haut tandis que celle de la rune est 
tournée en bas; de la même manière plusieurs caractères asiatiques 
sont tournés à rebours au lieu que les runes sont droites; cfr. Peri- 
culum runologicum, auct. Gisle Brynjulfsson père p. 15 sq.; N. M. 
Petersen 1. c. p. 265; et K. Weinhold, Altn. Leben p. 409. 

A la 75® page où il est question des représentations du fironton 
occidental de Parthenon, il a été dit que la Victoire était conduite 
ici par un bige et non, comme p. 6, par un quadrige (cfr. Comte 
de la Borde 1. c. p. 128). 

L*aïeul d*Ulf, flls d'Ospak, a été par inadvertance nommé Osvifur 
(p. 20) selon la forme néo-islandaise. En traduisant ces noms en 
langues modernes, on fait bien de retrancher le r final; on donnera 
ainsi à ce nom la forme d'Osvif ou d'Osvive et non celle d'Osvifr 
comme dans l'ancien idiome nordique ou islandais. 



248 



OLDHOftDISK OEDKBGISTII. 



HisKL'MN, /., Miskundhedj mt- 
iérieorde: til misknndar, gen. 22i, 

uûfn (mollir), /l, Moderj mère: 
173; mù|>iir, aee. ZiZ. 

■ii|>UBBBd|>iB , m. y Morbroder, 
oncle maternel: -brii|>nr, ace. 176. 

■UNO (mon, mnndi), v. auxil.y 
ville, ikuUe, vouloir, devoir: mun 
161, 168; mun-at d, ». s. mun 
eigl 178. 

■YEiLL (mikill, meiri, meistr), adj., 
itor, grand: mukit (mykit) 160; 
mnkil» (mykil)) 158; maistar (meist- 
ar, mestar), nom. pi. f. 178; 
ifr. B 153 miri; B 52 mairi; B 
1008 mistr; B 1000 mestr. 



IN. 



NAU|>UGR, adj., nedtvungen, con^ 
traint, forcé: 124. 

NEFNA (nefni, nefnda, nefnt),v. a., 
kalde, appeler : nafni (nefoi), 3 per$, 
$ing. prœ$. conj. 210. 

Nïu, adj. num., ni, neuf: 227. 

Ni^B, adv., ned, en bas, en des^ 
tous: 227. 

«JÔTA (nyt, naut, notit), v. a. 
med gen., nyde, bruge, jouir, user 
de, employer qc. : njout(njôt) kubls, 
imper., 195. 

NJÔTR (nytr), adj., duelig, snild, 
habile, adroit: njetan? ace. 160. 

Nû, adv., nu, maintenant: 184, 
188. 

NdiBYR (Ny'ibyr), t Sôderman- 
land: 170. 

NuRViAGR (Norvegr), Norge, Nor- 
vège: 89. 

NYB, adj., ny, nouveau: at non 
(nyu), de nouveau: 225. 



ikMMt NiKSTB, adj., nœr, nœst, 
près, proche, le plus proche: nar 
168; nir? 225; nistir, «tipeW. nom. 
pi. m. 183; jfr. 201. 



m 0. 



OF, beaucoup, en, v. uf. 
OBFEB (orQara), f f Ebbested, lieu 
du reflux: orfeni, dot. 229. 



R R. 



BATI, m.,ï]lykkesmand, Taabe, 
homme de malheur, niais : rata, dcu. 
181; rita, maaskee rata 188, 194. 

BAU|>iJH-SKJALDi , fil. , dcn rod- * 
skjoldede, au boudier-rouge , af 
raat)r, adj., red, rouge, og skjaldl, 
den skjoldede, moucheté, tacheté, 
her den skjoldede med' redt 
Skjold: rao|>om-skjalda, gen. 195. 

BÂ^, n., Raad, conseil, pru- 
dence: répi, dat.: 165. 

BÀ^A (rae|>, rè|>, ra|>it), v. a., 
raade, regjere, régner, gouver- 
ner: rà|Mi, inf 178; Hjelpeord, 
som omskriver imperf np girva 
(rè|> gerva) 168. 

BÂI>SPAKB, adj., raadsnild, in- 
génieux: rà|>8paka, gen. 220. 

REiSA (reisi, reista, reist), v. a., 
opreise, élever, ériger: raisa 166, 
168, 181 £[.; rasa for raisa 168; 
risti 172, 225, 239; resti 176; 
risl)i 205, 206, 209 fl.; ri8t|>i 184; 
raisti 172, 224 fl. og raist)i 208, 
213 imperf sing.; risto 159, 170, 
180; ris|>o 39, 160 og raisto 156, 
174 pi. 



6L08SAIRB lUNIQUB. 



249 



BEi^, /*., Rideny Yogn^ équtta" 
tion, action de monter à cheval^ 
voiture: rai|> 178; v. \ipuTT. 

RiSTA (risti, rista eUer reist, rist), 
V. a., ristey kugge hidskrifty gra- 
ver, sculpter (V inscription): rista, 
inf., 36; risti 155, 164, 165 ; rist 233 
og raist 156, 174, 193, 206, 221 
imperf. sing.; ristu, pi, 160, 227; 
Jfr. risti og ristu af reisa. 

BiTA (rit, reit, ritum, ritit), v. a., 
skrive, graver {V inscription): rita, 
inf. 155, 173; riti for reit, im- 
perf. sing. 159; riti for ritn, pi. 
163; rita, 236. 

Bi|>, 161, V. hri]). 

Bô, f.y Roy repos : gû^ ni, 209. 

BÔGSTARKR, adj. , (rôg, Kamp, 
combat, og sterkr, stœrk, fort), 
kampstœrk, vigoureux, aguerri: 
rûgstarkr 178. 

RûttAiNiA, /:, Rûinaniu?(76n. 128. 

RÙîN, f, Rune, rune: rùnar 36, 
134, 156, 163, 164, 172, 174, 193, 
221, 223, 227; rùnor 156, 174 
og rùna for runar 207 ace. pi; 
rùnum, dat. pi 165, 182. 

RÛNBYR, m., i Vpland: Rynby, 
dat. 118. 

Bùv (rôf, hrôf), n,, Baadeskuur, 
hangar aux bateaux: riivs, gen. 
227. 

RfNA (ryni, rynda, rynt), v. a., 
granske i Ruher, udforske skjulte 
Ting, optegne, kundgjëre, re- 
chercher, sonder, méditer, consi- 
gner, proclamer, notifier (ryndr, 
boglcBrd ; ryDÎng, Ransagelse) : ryns 
for rynisk, prœs. ind. pass. 156. 

BYWA (ry]), rudda, rudt), v. a., 
oprydde, défricher: rul)ja, inf. 
169; rydu for ruddu? 236. 



h« S. 



SÀ, su, 1>AT, pron. dem., den, 
det, ce, celui, cette: sa 39, 188, 
194, 205; sjâ 225; t>at 178; t>oim 
(l)aim), dat. s. 188? 209, 213; 
I)ir 113, 118, 161, 182 og l)air 
112, 136, 156, 168, 173 nom. pi 
m.; |>au 158, 166, 213 og paun 
hj6n 157 nom. pi n. ; kumbl })auii, 
ace. pi n.; |>aira 159 og dara 
206 gen. pi; |>iin (|Miim) 165, 
dat. pi; |>oh (t)â), ace. pi m. 
205; nogle af disse Pluralformer 
kunne ogsaa henferes til hann. 

SA (sài, sâ|>a, sàl)), v, a., saae, 
semer: 8au|>aii for 8àl)aii? 182. 

SAK (sôk), f, Forseelse, Sag, 
faute, procès, cause: sakar, ace. 
pi 161; saka, gen. pi 216. 

sÂL, f, Sjœl, âme: sàl, 221, 
235; sàlu 158, 173, 206 og silu 
161 dal sing. 

Salhaugar, pi m.,'i Sjœlland, 
6 Salhaugum, dat. 186. 

saur, pron. dem., samme, le 
même: (hinn) sama, ace. 182. 

SANTE, adj., Sanct-, Saint-: 
sata (sancte) Mikial 186. 

SA*R for sa er, pron. rel, den 
som, celui qui: 182, 184, 210. 

SaulvagoI)! , m. , Sôlvagode , 
chef et sacrificateur de Salve en 
Fionie: Saulyagul)a, ace. 193. 

SETJA (set, setti, sett), v. a., 
sœtte, mettre, placer, poser: satti, 
imp. 188, 195, 201, 215 fl.; sattu 
pi 182, 220; sattr, pari prœl 
178. 

siK, pron. recipr.f sig, se, soi: 
ace. 164, 213; sig, ace. pi 156; 
sar 182 og sor 39 (sèr) dat. 



250 



OLOVOBDUK OKVBEGISTKK. 



tUf $on, $a: sioo ace. sm§. wl 
39, 189, 193, 232 (L; suis, feu. 
213, ^'^O; sina 39, 158, 165 of 
sioo 213, aec, sing. f.; sina 158 
og sfno 171, aec, pi. m. 

fiTiA /sft, sat, setiti, v. n., tiddej 
être a$$i$; sltja um, bdeirey as- 
êiéger; sat, 3 pen. ting. imperf. 
226; sàtu, 3 per$. pi. imperf. 197. 

sifA (sfl», sei|> og sîdda, sîdt), 
ogsaa seifia, v. a., Adbe, enehart" 
ter: sft>is Uil^isk), 3 pert. sing. 
prai. eonj. pan. 205 ; efr. Fomm. 
Sifgur X 378 sit»di, imperf. ; Hm$kr. 
I 114 êipïm 1 pen. pi. prœt. 

SJÂ (se, sa, sèt), V. a., lee, voir: 
sa? 226. 

SJAB^A? maaskee 8kor|ia, StettSy 
étaie, eller skar}»i, Hareikaarj bec 
de lièvre: sjart>a, ace. 174. 

8KARPB, adj.fikarpfikarpsindig, 
haardfer, pénétrant, ingénieux: 
hinn skarpa, ace. 181. . 

SKEI|>, n., Ban6, £«6, cAemin, 
/ic0, carrière: skai]), ace. pZ. 188. 

SKJALDi, m., den skjoldede, v. 
raulium-skjaldi. 

SKULU (skal, skyldi), v. auxil., 
ikulle, devoir, falloir: skal, prat. 
159, 184. 

slA {s\œ, slô, slegit), v. a., tlaae, 
dreuer (un pont): slagin, part, 
prœt. 161. 

SHl^R, m., Smed, forgeron, ar- 
titan: 203, 206. 

SNJALLR, ad/., «m7d, tapper, 
ingénieux, vaillant: snallir ^or 
snjallir, nom. pi. 171. 

8ÔL, /:, 5o/, soleil: 219. 

STANDA (stend, stôl), 8ta|>lt), v. n., 
ttaae, être placé, rester: standa 



1€5, 1€8; stoDi /br stooda 210; 
stado standai 184 mf. 

STAUB, a^.^ st^rk, r. rog- 
ffaitr. 

staM, Stedj emdrmij piaee: 
stafii, dai. 166. 

STEUX, m., Steem^ pierre: stiii 
(steino^ 210 og stan for stainn 
165, nom.; stin 197. 209. 230 II.; 
stain 186-189, 193 IL og stan 
for stain 166. ace. sing.; staina, 
gen. pi. 22(i; stina 159, 201, 
stino 155, 180 og staina 172 
ace. pi. 

STE»HALL (-hôli), f, SteenkaU, 
voûte ou souterraine construite en 
pierres: stainhal/, ace. 164. 

STi.^SB, adj., stiv, stœrk, dur, 
fort: 225. 

st{bima|>r, m., Styrmand, pi- 
lote, capitaine de navire: sturi- 
mat)r 197. 

SU! {isl. sem), pron. rel., som, 
qui: 165, 170. 

SUNR, SUN, m., San, fils: sunr 
225, sonr 236 og son 234 nom.; 
SUD 156, 176, 199 fl., ace. ; sunar, 
gen. 186; snnlr, nom. pi. 159, 
171, 193; suni ace. pi. 158. 

SUND (synd), f, Synd, péché: 
sudir (sundir), ace. pi. 161. 

susTiB (systir), f, Soster, soeur: 
188. 

SVEINN , m., Dreng , garçon: 
svinar (svelnar), nom. pi. 161. 

svifGR (sviliugr) , adj. , klog , 
prudent: 8yil)gs, gen. 187. 

Svil>jùl> (SvfMôl)), f, Sverige, 
Suède: à SYit>jùl)u, dat. 181. 

svon (8V(E|)i) , n. , jfr. ber- 
SYœ})l , aaben Mark , en plein 
champ: à svopi aupu, dat. 180. 



GL0S8AIRB RUNiaVB. 



251 



tT. 



Tabyr, m. y i Vpland: Taby, 
ace. 165. 

TAKA (tek, tôk, tekit), v. a., tage, 
prendre: tekr, prœs. ind. 165; 
taki, prœs. conj. 221. 

TiL, prœp. m. gen., til, à,ver$, 
pour y en: til Armenîu 128; til 
miskundar 221 ; 227? 

TRUMS, TUnavn af uvis Betyd- 
ning 161. 

TVEIR, TViER, TVÔ, Udj. fium., 

ro, deux: toh (tyo), ace. 158. 
Tydi, Thyland, v. |»y|)i. 



nu. 



U (ey), /:, O, île: 178. 

UF (of), n., Overfiod, abondance: 
uf Qabûta 120. 

Ufuheih, f., Ove Hede, la bru- 
yère d'Vfa en Jutland: dat. 216. 

ÛHEinsKR, adj. (af û privativum 
og heimskr, (hjemmefedt, ticr- 
faren, neuf, niais) erfaren, expert : 
ûhimskon, ace. 202. 

un (of), prœp. m. ace, om, au- 
tour de: um Hail)aby 197; um visa? 
227; derpaa, en: uf hugsa|)u 148. 

UHHVERBis ( umhyerfls ) , rundt 
omkring, tout-autour: 188. 

UMDiR, prœp. m. dat. og ace, 
under, sous, au-dessous: 227. 

UNNA (ann, unni, unnt), v. a. 
styrende gen. , unde , forunde , 
accorder : unni ( imper f. ) gar|)s 
SÎDS aft sik, légua sa maison, 213. 

UPPBRJÙTA (-brjôta, -bryt, braut, 
-brotit), V. a., opbryde, ouvrir 
avec effraction, rompre, enfoncer: 
uppbrjûtt, prœs. conj., 205. 



UPPBRJÙTR (uppbijôtr), m., Op- 
bryder, celui qui ouvre par force : 
181. 

UPPRAiST (uppreist), f, Oprer, 
insurrection: nppraistar, gen. 120. 

Uppsalir, { Sverige: at Uppsa- 
lum, dat. 182, 183. 

ÛR, prœp. m. dat.; fra, de: aur 
(ôr) LànggarDi, ûr stal)i 166. 

URNA , Betydningen uvis : lir 
Nâ? 200. 

URROSTA (orrusta), f, Feldtslag, 
bataille: uristu, 175, jfr. 42 og 
urostu 185, dat. 

URGRANDR, adj., af UT (ÔF, cr), 
forstœrkende Begyndelsestillœg, og 
grannr, nUiagtig, skarpsynet, in- 
génieux, cfr. ôrgrant, Fornm. S. X 
82; urgrondari, compar. 178. 

ÛT, adv., ud, hors? 226. 

ÛTLAND (utlônd), n. pi., Ud- 
landene, pays étrangers: at lit- 
landum, dat. 185. 

LfRi, ufSTR ((B|)ri, œztr), adj., 
fortrinligere, meilleur, supérieur: 
usta, ace. 201. 



nv. 



Vandill, m., en Sekonge, roi 
maritime, see Skâldskaparmdl 75, 
jfr. 25 (Snorra Edda I, 548 jfr. 
324): Vandils jarmungrund , im- 
mense territoire du roi maritime, 
la mer, 178. 

vâPN, n., Vaaben, armes: 182. 

VARU, m.. Tarde, Mindesmœrke 
(minnisvar|)i), tas de pierres ser- 
vant de marque, monument: varl)a, 
ace. sing. 210; varda, ace. pi. 236. 

VASKR, adj., rask, tapper, brave, 
valeureux: vaska, ace. pi. m., 169. 



t:4 



^tJiff^m39im, 41 



#tiM^ ^4»4^ f4tffA^ 4r4A^ «M»' 

)«^ie^ /Ji^tM«r: f;^Ai«&k fn^Aiwtt 
f M , m f M«m4f ép^mx', pi, 

né^$ 4 Ut d4ftn$€ ém pa»f»: %ïf 

fU€ î t»Jr« 'f «T», , gm, pi. ih», 

^HMk, p, mut, 91 n,f Vitre f être: 
)« 't'M, Z4h «iQf er 4^1 pT99,\ Tar 
U, iH4, 1»0, 197 og w 36, 125, 
t7H, ZiH impêrf. 

^fM\k '%^, rait, <ff\Mu V, n., 
f;/;f^f iS'//r;#, devenir: Terta 161 ; 
¥«rlw /tiîflw), 3 per*, p/, pnr*, 
/f/<i, iHH', ^nrp, imperf,, 3«, 123, 
17A, 107 fl,; virtfl (v^^ftl; 181 og 
v«r|>l (v«ii>l| 188, 104 prm$. eonj. 

vr«M (v/gl, vtelia, v(gt), «. fl., 
indtiUf bénir ^ contacrer: vfgl, 
j^rrfi. cotïj. 103. 

yUiHii¥k, croupe eainte, près de 
Hlm)iii\ <iV<«nupaii(Vf«n^pu), d.l00. 

sMnm , m. , Viking , pirate, 
flibiutitri vfkingar, nom. pi. 180. 

viNNA (vliin, Yonn, unnlt), v. a., 
i«0'tft trohr^y vaincre, conquérir: 
vntiii, imp^rf, 30, 113. 

viNH, m., V«n, om<: vin, aco. 
21H; yliiii, rire. p/. 100. 

virtA (vUn, vi«n|>a, visai), v. a., 
i)^«f, moHlrtfr: vUu, 8 père. pi. 
prm^ inH. )i)i7. 

viTA Mt. vU«!, vital), V. a, 
♦»<«li», «fH»«^r, roHNaJCre: vUl (vlasl), 
impi»»/. 17H, 






efur Êê^fUm i SàéUmz ^«ni 
<t4 rKt aC bmaa tfl afin 
bK^ita* 5it«rr« £M« I ^. 3S4 , 
rai|^.|pfirT Taa^U» jarmiuiznuidair. 
Batea Toymgmd OLtr StUeis ASj 
S0keU^ im 



HFl Y. 



Tfn, pretp. m. dat. og aee.j 
aver, swr^ au-desMm» de: îbir (yfir) 
221, 

TTBi, TTSTB o/'ut, ydre, ydersi: 
6 Utri'Grikkum, dane la Grèce 
extérieure 9 en Âeie mineure, 37. 



^P. 



t»Â, conj., dOf lorsque, quand: 
H 30, 180, 107. 

|>AR, adv., der, là, en ce lieu: 
160, 165. 

|»E89i (|)e88i, |>etta), pron. dem., 
denne, dette, ce, celui-ci, ceUe-ci: 
1)686, nom. sing. m. 221 ; tMdmsi, dat. 
m. 178; Cannai 30, 171, 182, 188, 
180, 107, 207 fl.; l)asi /or |>annsi 
175, 181, 182, 184; |)onn8i 188, 
103, 107, 200, 215; liennsi 230; 
})inna \ »5og j[)isa 176 for |>ennsa; 
l)!na 163, 172, 181. 226 fl.; |>uio 
15C. 173, 174; )M^na 224; 09 
t>oiio 232 for |>eDDa, ace. $ing, m. ; 



GLOSSAIRE RUNIQDB. 253 

t)esa 117; |)isa 164, 166, 174 t»K ^«aj/tid: t»ur 193; t»<Sr221. 

l)essa), ace. sing. f.; |>isa (l)e88a), Vti^>ti, f., Pige, vierge, fille: dôlga. 

(gen. pi 226; l)isa lô9 , 164; pTÛ^AT,nom.pl.,Kampmeer,Val~ 

Imsi 172, |>isl 180, |>usi 201 og kyrier, vierges du combat: 178. 

desa 236 for liessa, ace. pi. m.; |>û, pron. pers., du, tu, toi: |>ir 

|)isar 135, 156, 174, 223, 227, (|)èr)?, dat. 209. 

l)esar 221 og [)esa 208 /or |>essar, ]>ulr, m., 7a/er, orateur: |>ular, 

«am< l)isi 163 o^ |>asi 193 for gen. 186; c/r. Isi og p. 163. 

iMBrsi, ace. pi. f; [)au8i 30, 193, t^^H a/'t)jût), Thyland i JyUand, 

205, 213 fl.; liiasi 176 oflf liaisi TydiS' for ^ypis-sàl gen., le soleil 

188 /or tessi, ace. pi. n.; cfr. sa. d« Thyland, 219. 

NAGN (|)egn) m., fri Mand, seig- ]>y^i, n., af |)jûl), Folifc, Grikkja- 

neur 193; l)aign 213. {)î|>is /or i>yi>is, gen., du peuple 

KSat (|)6, |>ôtt), con>., endskjônt, grec, 121. 
çtiot^tie: |)û, |>ùtt e//er |>iiat, 145. 



SUPPLEMENT AUX NOTICES ADDITIONNELLES. 

' Le présent glossaire runique ne renferme que les mots contenus 
dans les inscriptions que je viens de citer. J'admettrai à la fin des 
Antiquités de l'Orient un glossaire runique plus détaillé où je ren- 
drai compte de tous les mots que nous piésentent les anciennes 
inscriptions en runes découvertes jusqu' aujourd'hui. 

L'alphabet runique qu'on lit plus haut p. 43, a été augmenté 
de plusieurs runes liées , et, pour cause de comparaison, j'y ai encore 
ajouté des caractères de l'ancien grec. En les soumettant au paral- 
lèle des anciens caractères asiatiques, on aura également lieu de 
reconnaître une conformité remarquable. Il faut cependant remar. 
quer, comme il a été indiqué au siyet des caractères h et W, que la 
forme grecque est tournée en haut tandis que celle de la rune est 
tournée en bas; de la même manière plusieurs caractères asiatiques 
sont tournés à rebours au lieu que les runes sont droites; cfr. Peri- 
culum runologicum, auct. Gisle Brynjulfsson père p. 15 sq.; N. M. 
Petersen 1. c. p. 265; et K. Weinhold, Altn. Leben p. 409. 

A la 75® page où il est question des représentations du fronton 
occidental de Parthenon, il a été dit que la Victoire était conduite 
ici par un bige et non, comme p. 6, par un quadrige (cfr. Comte 
de la Borde 1. c. p. 128). 

L'aïeul d'Ulf, fils d'Ospak, a été par inadvertance nommé Osvifur 
(p. 20) selon la forme néo-islandaise. En traduisant ces noms en 
langues modernes, on fait bien de retrancher le r final; on donnera 
ainsi à ce nom la forme d'Osvif ou d'Osvive et non celle d'Osvifr 
comme dans l'ancien idiome nordique ou islandais. 



^/T 



248 



0LDHOBDI8K OBDBBGISTSB. 



- wsHUMN, /.y Histundked^ mi- 
séricorde: til miskundar, gen. 221. 

■ÙHR (mô|»ir), /!, BÊotUry mère: 
173; mù]>ur, aee. 213. 

■û^URBBii^iB , m., Morbroder, 
oncle maternel: -brà]>ur, arc. 176. 

■UNU (mun, mundi), v. auxU.^ 
ville, skulle, vouloir, devoir: mun 
161, 168; mun-at d. s. s. mun 
eigi 178. 

■YKiLL(mikiU,meiri,mei8tr), adj., 
slor, grand: mukit (mykit) 160; 
muiil) (mykil>) 158; maistar (meist- 
ar, mestar), nom. pi. f. 178; 
jfr. B 153 miri; B 52 mairi; B 
1008 mistr; B 1000 mestr. 



iN. 



NAL'I>UGR, adj., nodtvungen, con- 
traint, forcé: 124. 

NEFNA (nefni, nefnda, nefnt),v. a., 
kalde, appeler : nafni (nefni), 3 pers. 
sing. prœ$. conj. 210. 

Niu, adj. num., ni, neuf: 227. 

Nit»R, adv., ned, en bas, en des- 
sous: 227. 

NJÔTA (nyt, naut, notit), v. a. 
med gen., nyde, bruge, jouir, user 
de, employer qc. : njout (njot) kubls, 
imper., 195. 

NJÔTR (nytr), adj., duelig, snild, 
habile, adroit: njetan? ace. 160. 

Nû, adv., nu, maintenant: 184, 
188. 

NûiBYR (Nyibyr), • Sôderman- 
land: 170. 

NURVIAGR (Norvegr), Norge, Nor- 
vège: 39. 

MYR, adj., ny, nouveau: at niiu 
(nyu), de nouveau: 2<i5. 



KifiB, NiKSTB, adj., nœr^ nœst, 
près, proche, le plus proche: nar 
168; nir? 225; nistir, nipeH. nom. 
pi. m. 183; i/r. 201. 



m 0. 



OF, beaucoup, en, v. uf. 
OBFEB (orQara), f f Ebbested, lieu 
du reflux: orferti, dat. 229. 



K l 



BATI, m. , Vlykkesmand, Taabe, 
homme de malheur, niais : rata, dat. 
181; rita, maaskee rata 188, 194. 

RAUt»DH-SKJALDi , m. , dcn rod- * 
skjoldede, au boudier-rouge , af 
raut)r, adj., red, rouge, og skjaldl, 
den skjoldede, moucheté, tacheté, 
her den skjoldede med' rodt 
Skjold: raul>um-skjalda, gen. 195. 

RAt», n.y Raad, conseil, pru- 
dence: T&pi, dat.: 165. 

RÀï»A (rœl), rè|>, ré|)it), v. a., 
raade, regjere, régner, gouver- 
ner: râ|Mi, inf 178; Hjelpeord, 
som omskriver imperf. np girva 
(rèl) gerva) 168. 

RAt»SPAKB, adj., raadsnUd, in- 
génieux: rét)8paka, gen. 220. 

REiSA (reisi, reista, reist), v. a., 
opreise, élever, ériger: raisa 166, 
168, 181 fl.; rasa for raisa 168; 
risti 172, 225, 239; resti 176; 
ris|)i 205, 206, 209 fl.; rist|)i 184; 
raisti 172, 224 fl. og raisfri 208, 
213 imperf sing.; ristu 159, 170, 
180; risl>u 39, 160 og raistu 156, 
174 pi. 



GLOSSAIRB RUNIQUE. 



249 



REi|>, f,<f Riden, Vogn, équita- 
Hotiy action de mortier à cheval^ 
voiiure: raij) 178; v. Vi^urr. 

RISTA (risti, rista eller reist, rist), 
V. a., riste, hugge Indskrifty gra- 
ver ^ sculpter {Vinscription): rista, 
in/:, 36; ri8til55, 164, 165; ri8t233 
og raist 156, 174, 193, 206, 221 
imperf. sing.; listu, pi, 160, 227; 
jfr, risti og ristu af reisa. 

RIT A (rit, reit, ritum, ritit), v. a., 
skrivCf graver {Vinscription) : rita, 
inf. 155, 173; riti for reit, im- 
perf. sing. 159; riti for ritu, pi. 
163; ritu, 236. 

RI!», 161, V. hril). 

Rô, f., Ro, repos : gûp ni, 209. 

RÔGSTARKR, odj., (rôg, Somp, 
combat, og sterkr, stesrk, fort\ 
kampstœrk, vigoureux, aguerri: 
nigstarlur 178. 

RûMANiA, f, Rûmaniur jjfen. 128. 

RÙiN, f, Rune, rune: rùnar 36, 
134, 156, 163, 164, 172, 174, 193, 
221, 223, 227; riinor 156, 174 
og riina for runar 207 ace. pL; 
rûnum, dat. pi 165, 182. 

RÙNBYR, m., i Vpland: Rynby, 
dat, 118. 

Rûv (rôf, hrôf), n., Raadeskuur, 
hangar aux bateaux: rÛYS, gen. 
227. 

HfNA (ryni, rynda, rynt), v. a., 
granske i Runer, udforske skjulte 
Ting, optegne, kundgjëre, re- 
chercher, sonder, méditer, consi- 
gner, proclamer, notifier (ryndr, 
boglcsrd ; rynîng, Ransagelse) : ryns 
for rynisk, prœs. ind. pass. 156. 

RYfjA (r^, rudda, rudt), v. a., 
oprydde, défricher: ru|)ja, inf. 
169; rydu for ruddu? 236. 



H «S. 



SÀ, sii, 1>AT, pron. dem., den, 
det, ce, celui, celle: sa 39, 188, 
194, 205; sjà 225; I>at 178; Mm 
(l)aim), dat. s. 188? 209, 213; 
l)ir 113, 118, 161, 182 og |)air 
112, 136, 156, 168, 173 nom. pi 
m.; I)au 158, 166, 213 og paun 
hjôn 157 nom. pi n. ; kumbl t)aun, 
ace. pi n.; l>aira 159 og dara 
206 gen. pi; ]>im (t)eim) 165, 
dai. pi; ]>oh (I)é), ace. p^. m. 
205; no^/e a/* dûjtf Pluralformer 
kunne ogsaa henfores til hann. 

SA (sài, 8àl)a, 8âl>), v. a., saae, 
semer: saut)an for sâl)an? 182. 

SAK (sôk), f, Forseelse, Sag, 
faute, procès, cause: sakar, ace. 
pi 161 ; saka, gen. pi 216. 

sÀL, f, Sjœl, âme: sàl, 221, 
235; sàlu 158, 173, 206 og silu 
161 dat. sing. 

Salhaugar, pi m.,'i SjœUand, 
6 Salhaugum, dat. 186. 

sahr, pron. dem., samme, le 
même: (hinn) sama, ace. 182. 

SANTE, adj., Sanct-, Saint-: 
sata (sancte) Mikial 186. 

sa'r for sa er, pron. rel, den 
som, celui qui: 182, 184, 210. 

Saulvago))! , m. , SQlvagode , 
chef et sacrificateur de Sôlve en 
Fionie: SaulYagut)a, ace. 193. 

SETJA (set, setti, sett), v. a., 
sœtte, mettre, placer, poser: satti, 
imp. 188, 195, 201, 215 fl.; sattu 
pi 182, 220; sattr, part. prœt. 
178. 

siK, pron. recipr., sig, se, soi: 
ace. 164, 213; sig, ace. pi 156; 
sar 182 og sor 39 (sèr) dat. 



250 



OLBV4MIDISK OSMIEGISTEB. 



91.1.1, ii\ srrr, prom, ^m*., Jt», 
«ir^ «ofiy Mt: tino oee. Jiiif. m. 
39, 18^, 193, 232 IL; sfos, ffn. 
213, 220; sioa 39, 158, 165 of 
sino 213, oer. jing, f; f(na 158 
Of sino 171, atc. pi. m. 

srTiA 'ult, fat, setit), v, n,, «idif«, 
être a»$iê; nitja om, beieirgy a»- 
tiéffer; sat, 3 perj. iing. imperf, 
226; fléta, 3 per$, pi imperf. 197. 

s^M (sf|», ftei|» Of sidda, sîdt>, 
ogsaa êeïftA, v. a,, hek$e, enehan^ 
ter: %ï^\% (9n>i9k), 3 pen, $ing. 
prœs. conj. pa$s. 205; cfr. Fomm. 
Sëgur X 378 gi|>dl, imperf, ; Bmskr. 
1 114 »(|»iin 1 perj. p/. prœê. 

SJA (se, 8à, sèt), V. a., jee, votr: 
sa? 226, 

•JAR^A? maoikee skoiiia, Sietie, 
éiaie, êUer sïMpï, Hareêkaar^ bec 
de lièvre: sjart»u, ace. 174. 

8KARPB, adj., êkarpfSkarpiindig, 
haardfer, pénétrant, ingénieux: 
hinn skarpa» ace. 181. . 

ftKRi]», n.y Bane, Leb, chemin, 
lice, carrière: skail», ace. pi. 188. 

8KJALD1, m., den ekjoldede, v. 
raui»ain-8kjaldl. 

SKULU (flkal, skyldi), v. auxU., 
skulle, devoir, falloir: skal, prœs, 
169, 184. 

8LÀ (slae, i\ô, slegit), t?. a., «faa«, 
dresser (un pont): slagin, part, 
prœt. 161. 

8Mi]>R, m., 5med, forgeron, ar- 
tisan: 203, 206. 

SNJALLR, adj,, snild, tapper, 
ingénievœ, vaillant: snallir for 
anjallir, nom. pi 171. 

sôL, /:, 5o/, soleil: 219. 

STANDA (stend, stô)), stapit), v. n., 
«(aae, ^^re placé, rester: standa 



165, 168; sUmi /br stoiida 210; 
stado (âtandai 184 imf 

STABn, «ly'.y tUerkf v. rôg- 
staitr, 

staM, Stêdf emét9Uj placez 
»Ul»i, liof. 166. 

STEM3, m., Steen, pierre z stiii 
/steiDDf 210 Of 8tan far stainn 
165, nom,; stin 197, 209, 230 II.; 
stain 186-189, 193 fl. of stan 
for fttaio 166, aec. smg.; staina« 
gen, pi 226; stina 159, 201, 
sUno 155, 180 of staina 172 
ace. pi 

STEMHALL f-hôll), f, SieenhoUy 
voûte ou souterraine construite en 
pierres: stainhal/, aec. 164. 

STi.^?iR, adj., stiv, stœrk, dur, 
fort: 225. 

STYRiHAM, m., Siyrmand, pt- 
lote, capitaine de navire: stnri- 
ma|)r 197. 

SUH {isl sem), pron. rel, som, 
qui: 165, 170. 

SUHR, SUN, m., Sën, fils: sunr 
225, sonr 236 og son 234 nom.; 
SUD 156, 176, 199 fl., ace; sunar, 
gen. 186; sunir, nom. pi 159, 
171, 193; suni ace. pi 158. 

SUND (synd), f, Synd, péché: 
sudir (sundir), ace. pi 161. 

susTiH (systir), f, Soster, soeur: 
188. 

SVEINN , m., Dreng , garçon: 
SYinar (sveinar), nom. pi 161. 

svi|»GR (8vi|)ugr), adj., klog , 
prudent: 8vi|)g8, gen. 187. 

SvifrJiit (Svi'Wôl)), f, Sverige, 
Suède: à Svil)jiit>u, dat. 181. 

svon (8vœl)i), n. , jfr. ber- 
SYœ|)i , aa&en Mark , en plein 
champ: à s\op\ aujju, da^ 189, 



6L0S8AIHB RUinaUK. 



251 



tT. 



Tabyr, m. y i Vpland: Taby, 
aec. 165. 

TAKA (tek, t<Sk, tekit), v. a., tage^ 
prendre: tekr, prœs. ind. 165; 
taki, prœs. conj. 221. 

TiL, prœp. m. gen., til, divers, 
pour, en: til Àrmenfu 128; til 
miskundar 221 ; 227? 

TRUHS, Tilnavn af uvis Betyd- 
ning 161. 

TVEIB, TViKR, TVÔ, Odj. fllim., 

to, deux: toh (tyo), ace. 158. 
Tydi, Thyland, v. ^yW- 



nu. 



U (ey), /:, e, ile: 178. 

UF (of), n., Overflod, abondance: 
uf fjabùta 120. 

UFUHEit»!, f., Ove Hede, la bru- 
yh-e d'Vfa en Jutland: dat. 216. 

ÙHEiHSKR, adj. (af û privativum 
og heimskr, {hjemmefedt, uer- 
faren, neuf, niais) erfaren, expert: 
lihimskon, ace. 202. 

vm (of), prœp. m. ace, om, au- 
tour de : um Hai])aby 1 97 ; um visa? 
227; derpaa, en: uf hugsat)u 148. 

UHHVERBis ( umhyerfis ) , rundt 
omkring, tout-vautour: 188. 

UiNDiR, prœp. m. dat. og ace, 
under, sous, au-dessous: 227. 

UNNA (ann, unni, unnt), v. a. 
styrende gen. , unde , forunde , 
accorder: unni (imper f) gart)s 
sins aft sik, légua sa maison, 213. 

UPPBRJÙTA (-brjôta, -bryt, braut, 
-brotit), V. a., ophryde, ouvrir 
avec effraction, rompre, enfoncer: 
uppbrjûtt, prœs. conj., 205. 



UPPBRJÙTR (uppbijôtr), m., Op- 
bryder, celui qui ouvre par force : 
181. 

UPPRAiST (uppreist), f, Oprer, 
insurrection: uppraistar, gen. 120. 

Uppsalir, t* Sverige: at Uppsa- 
lum, dat. 182, 183. 

ÛR, prœp. m. dat.', fra, de: aur 
(ôr) LànggarDi, ùr stal>i 166. 

URNA , Betydningen uvis : ûr 
Nâ? 200. 

URROSTA (orrusta), f, Feldtslag, 
bataille: uristu, 175, jfr. AZ og 
urostu 185, dat. 

ÛRGRANDR, adj., af VLT (ÔF, er), 
forstœrkende Begyndelsestillœg, og 
grannr, nôiagtig, skarpsynet, in- 
génieux, cfr. ôrgrant, Fornm. S. X 
82; urgrondari, compar. 178. 

ÛT, adv., ud, hors? 226. 

ÙTLAND (utlÔDd), n. pL, Vd- 
landene, pays étrangers: at ût- 
landum, dat. 185. 

ui>Ri, ui>STR (œ|)ri, œztr), adj., 
fortrinligere, meilleur, supérieur: 
usta, ace. 201. 



nv. 



Vandill, m., en Sekonge, roi 
maritime, see Skdldskap armât 75, 
jfr. 25 (Snorra Edda I, 548 jfr. 
324): Vandils jarmungrund , im- 
mense territoire du roi maritime, 
la mer, 178. 

vàPN, n., Vaaben, armes: 182. 

VARU, m., Varde, Jdindesmœrke 
(minnisyart)i), tas de pierres ser- 
vant de marque, monument: Yar])a, 
ace. sing. 210; varda, ace. pi. 236. 

VASKR, adj., rask, tapper, brave, 
valeureux: vaska, ace. pi. m., 169. 



252 



OLDNORDISK ORDRBGISTBII. 



VEGA (veg, vâ, vôg, vegit), v. «., 
ivinge Svœrd, fœgte, drœbe, com- 
battre, tuer: yà, imperf. 182; Yigin 
(yeginD), part. prœt. 4^16. 

VEGNA, prœp. m. gen.,formedelst, 
à cause de : uppraistar vegna 121 . 

VEil>A (veil)i,veidda,veidt), v. a., 
jage, chasser: yit>anda (Yei])anda), 
part. prœs. ace. 224. 

VER , m. , Mand, époux; pi. 
verar eller veijar, Indbyggere^ 
LandvœmsnuBnd, troupes desti- 
nées à la défense du pays: vir 
218, var 188, 193 og viar? 193 
acc] vaira (vera), gen. pi. 189. 

VERA, V. aux. et n., vœre, être: 
is (es) 225 og er 221 prœs.; var 
36, 184, 190, 197 og var 36, 125, 
178, ZiS imperf. 

VERtA (verl), var|), ort>it), v. n., 
vorde, blive, devenir: Yer|>a 161; 
var|)a (ver|)a), 3 pers. pi. prœs. 
ind. 188; varj), imp«r/:, 39, 123, 
, 175, 197 n.; vir|>i (ver|)i) 181 og 
var|)i (ver|)i) 188, 194 prœs. conj. 

viGJA (vigi, yfgl)a, vîgt), t?. «., 
indvie, bénir, consacrer: vfgi, 
prcp*. conj. 193. 

ViGNYPA, croupe sainte, près de 
Slesvig: ôVignupaufVi'gD^pu), d.l99. 

viKiNGR , m. , Viking , pirate, 
flibustier: yfkiDgar, nom. pi. 189. 

viNMA (yinn, yann, unnit), v. a., 
seire, erobre, vaincre, conquérir: 
yann, imperf 39, 113. 

yiNR, m., Ven, ami: yin, ace. 
218; yina, ace. pi. 169. 

yjsA (yîsa, yisat>a, vîsat), v. a., 
vise, montrer: yïsa, 3 pers. pi. 
prœs. ind. 227. 

yiTA (yeit, yissi, yitat), v. a., 
vide, savoir, connaître: ylsi (vissi), 
imperf 178. 



vil>A (yi[)a, yi]>atNi, yil)at), v. a., 
fœlde Trœer, abattre des arbres: 
yit^anda?, part. prœs. ace. 224. 

yi^R, prœp. m. dat. og ace, 
ved, imod, par, auprès de, vers: 
221. 

Vi|»URR, et af Odins Navne, 
anvendt ker som mannskenning, 
efter Reglen i Skâlda: ..mann er 
ok rètt at kenna tU allra Âsa- 
heita" (Snorra Edda I 86, 334), 
rai|)yit)urr Vandils jannungrundar, 
Havets Vogngud eUer Skibets As, 
SoheU, 178. 



HFl Y. 



YFIR, prœp. m. dat. og ace, 
over, sur, au-dessus de: ibir (yûr) 
221. 

YTRi, YTSTR af ût, ydre, yderst: 
6 Utri-Grikkum , dans la Grèce 
extérieure, en Asie mineure, 37. 



^P. 



|>Â, conj., da, lorsque, quand: 
[)(), 39, 189, 197. 

I>AR, adv., der, là, en ce lieu: 
159, 165. 

t>Essi (|)e8si, t)etta), pron. dem., 
denne, dette, ce, celui-ci, celle-ci: 
t)ese, nom. sing. m. 221 ; ]>aimsi, dat. 
m. 178; J)annsi 39, 171, 182, 188, 
189, 197, 207 fl.; |)asi /or I>ann8i 
175, 181, 182, 184; l)onnsi 188, 
193, 197, 209, 215; Mnsi 230; 
])inna 1 »5 o^ ]>isa 176 for ]>enn8a; 
t)ina 163, 172, 181, 225 fl.; l)ino 
i5G, 173, 174; l)ena 224; og 
pono 232 for ]>enna, ace. sing. m. ; 



GLOSSAIRE RUNIQUE. 253 

t)esa 117; |)isa 164, 166, 174 |»ôr, J«aj/tid: ^ur 193; ^Ôr221. 
|)essa), ace. sing. f.\ t>isa (t>es8a), ^RiiI>R, /lyPt^ejVtertjrey/U/e: dôlga 

(gm, pi. 226; ]>isa 159, 164; ]>riilNir, nom. p^, ffampmoer, Fo/* 

|>asi 172, t>i8i 180, ]>usi 201 og kyrier, vierges du combat: 178. 
desa 236 for ]>essa, ace. pi. m.; i>û, pron. pers., du, tu, toi: t>ir 

|)isar 135, 156, 174, 223, 227, (l)èr)?, dof. 209. 
t)esar 221 og t>esa 208 /or |>e8sar, 1>ulr, m., Ta/or, orateur: |)ular, 

somr |)isl 163 o^ l>asi 193 for gen. 186; c/r. Isi og p. 163. 
|)œrsi, ace. pi. f.; t>ausi 30, 193, ^yM a/'t)jû|), Thyland i Jylland, 

205, 213 fl.; t>iasi 176 o^ t)aisi lidia- for ^y^is-sàl, gen., le soleU 

188 /or t)essi, ace. pi. n.; c/r. sa. de Thyland, 219. 

I>JA6N (]>egn)m., fri Mand, seig- |>y|>i, n., a/'t>jûl>, Fo2ft, Grikkja- 

natir 193; |)aign 213. |)it>is /or I>y|)is, ^cn., du peuple 

fÔAT (|)6, [)6tt), conj., endtkjànt, grec, 121. 
^uoigtie: t>û, t>ûtt eUcr |>iiat, 145. 



SUPPLEMENT AUX NOTICES ADDITIONNELLES. 

' Le présent glossaire runique ne renferme que les mots contenus 
dans les inscriptions que je viens de citer. J'admettrai à la fin des 
Antiquités de l'Orient un glossaire runique plus détaillé où je ren- 
drai compte de tous les mots que nous piésentent les anciennes 
inscriptions en runes découvertes jusqu* aujourdliui. 

L'alphabet runique qu'on lit plus haut p. 43, a été augmenté 
de plusieurs runes liées , et, pour cause de comparaison, j'y ai encore 
sgouté des caractères de l'ancien grec. En les soumettant au paral- 
lèle des anciens caractères asiatiques, on aura également lieu de 
reconnaître une conformité remarquable. Il faut cependant remar. 
quer, comme il a été indiqué au sujet des caractères |\ et Vl> que la 
forme grecque est tournée en haut tandis que celle de la rune est 
tournée en bas; de la même manière plusieurs caractères asiatiques 
sont tournés à rebours au lieu que les runes sont droites ; cfr. Peri- 
culum runologicum, auct. Gisle Brynjulfsson père p. 15 sq.; N. M. 
Petersen 1. c. p. 265; et K. Welnhold, Altn. Leben p. 409. 

A la 75® page où il est question des représentations du fronton 
occidental de Parthenon, il a été dit que la Victoire était conduite 
ici par un bige et non, comme p. 6, par un quadrige (cfr. Comte 
de la Borde 1. c. p. 128). 

L'aïeul d'Ulf, ûls d'Ospak, a été par inadvertance nommé Osvlfur 
(p. 20) selon la forme néo-islandaise. En traduisant ces noms en 
langues modernes, on fait bien de retrancher le r ûnal; on donnera 
ainsi à ce nom la forme d'Osvif ou d'Osvive et non celle d'Osvifr 
comme dans l'ancien idiome nordique ou islandais. 




^■■^...r^^ir'^^