Full text of "Islandsk-dansk ordbog"

,<1 -■ ■- . ■,tr:'.'-ci . 



Univ.of 
Toronto 
Library 




BINDING LISTAUG 1 5 1L.3 



SIGFÚS BLÖNDAL: 



ISLANDSK-DANSK ORDBOG 



HOVED-^^EDARBE]DERE: 



BjÖRG Þ. BLÖNDAL. ]ÓN ÓFEIGSSON, HOLGER WIEHE 



1. HALVBIND 



?0()(c(fi 



P.6.3 3, 



REYKJAVIK 



I KOMMISSION HOS ÞORARINN B. ÞORLAKSSON 

REVKIAVÍK 

OG HOS H. ASCHEHOUG & CO. (W. NVQAARD) 

KØBENHAVN 00 KRISTIANIA 

PRENTSMIÐ]AN GUTENBERQ 
1920—22 

(Forclebigl Titelblad) 



A) 



UDGIVELSEN BEKOSTET AF DEN. DANSKE 
OG ISLANDSKE STATSKASSE I FÆLLESSKAB 



MINDET OM 

BJÖRN MAGNUSSON OLSEN 

HELLIGES DETTE ARBEJDE 



I 



MIDLERTIDIGT FORORD. 

Denne Ordbogs Hensigt er at give et Overblik over det islandske Sprogs Ordforraad i Nutiden, baade i Skrift og i 
Tale. En stor Vægt er lagt paa Talesproget, Almuens levende Sprog, og en Mængde Ord og Udtryk er optagne, som ikke 
findes i trykte Værker. Ved Ord eller Udtryk, som kun er konstaterede i enkelte Egne eller Landsdele, er dette 
angivet, men heraf bør man dog ingenlunde slutte, al disse Udtryk ikke ogsaa kan forekomme andre Steder. En af 
de vigtigste Hovedkilder har her været min afdøde Lærer og Ven Bjorn Magntisson Olsens Samlinger fra Folkesproget, 
som han overlod til denne Brug. Bogen vies hans Minde. 

Med Hensyn til Skriftsproget har ieg bestræbt mig for at give et saa alsidigt Billede som muligt. Det særlige Digtersprogs 
fra Oldtiden overlevende Ordforraad maatte medtages, men de gamle Skjaldes Kenninger, som i Nutidspoesi meget sjælden 
forekommer, har jeg som oftest ment at kunne udelade; derimod har jeg naturligvis medtaget de stadig meget brugte dig- 
teriske Benævnelser („heiti") som „röðiill", „siiniu" for „Sol", osv. Af Litteraturen fra det 19. og 20. Aarhundrede er 
en stor Del Værker helt eller delvis ekscerperede. Af den ældre Litteratur (15. — 18. Aarh.) er der kun taget Hensyn til 
enkelte Hovedværker. En Del ældre, utrykte Ordsamlinger har her tjænt til Supplering, saaledes navnlig Hallgrimur Schc- 
vings Samlinger i Landsbiblioteket i Reykjavik. 

Af udenlandske Ord og Udtryk har jeg oplaget saadanne, som er almindelige i daglig Tale (politik, kókó osv.), medens 
jeg i Reglen ikke har fundet Grund til at oplage ligefremme Fremmedord med islandske Böjningsendelser, naar der forc- 
fandles et almindelig kendt og brugt islandsk Ord af samme Betydning. Med Hensyn til Nydannelser har jeg sogt at 
vælge saadanne, som efter mil Skön har Udsigt til al trænge igennem, af særlige Grunde, f. Eks. ved al være optagne i 
almindelig benyttede Læseboger. Paa Udtalebetegnelsen er der anvendt megen Möje, skönl den paa Grund af manglende 
forudgaaende Undersøgelser og paalidelige Forarbejder næppe i alle Henseender kan göre Krav paa videnskabelig Noj- 
agtighed. Det er Meningen, at Hr. Jon Ófeigsson, min Medredaktør af Ordbogen, vil sammen med den endelige Fortale 
søge al give en Fremstilling af Sprogels Lydsyslem. 

Del har ikke været min Hensigt at give en historisk Ordbog, uagtet Værket naturligvis ofte vil kunne belyse enkelte 
Punkler af Sprogels Historie. I Virkeligheden er del for lidligt at ville udarbejde en saadan, s.:alænge en Mængde viglige 
Skrifter i vor Litteratur fra det 15.-18. Aarh. endnu er uudgivne eller udgivne saa daarligt, at de ikke kan bruges til 
filologisk nöjaglige Undersøgelser. ]eg har derfor i höj Grad indskrænket Brugen af Citater og kun trykt en ringe Del af 
dem, der findes i Ordbogens Manuskript. I delle, som saa meget andet, har jeg søgt at følge som Forbillede ]. Bry- 
nildsens ypperlige store engelsk-dansk-norske Ordbog. Med Undtagelse af de af Hallgvimiir Scheving ekscerpede Citater 
fra Haandskrifter, er alle Citater eftersete. 

Al jeg skulde have udtoml Sprogels Ordforraad, bilder jeg mig ikke ind — del har heller aldrig været min Hensigt. 
El Utal Sammensætninger er med Vilje udeladt. ]eg har optegnet de fleste i Kildeskrifterne forekommende Sammensæt- 
ninger, men ellers er kun en Del af de mere almindelige medtaget, især naar særlige Grunde talte derfor, som naar Sam- 
mensætningsledene paa Dansk fik en anden, særlig Betydning. Saaledes bliver det f. Eks. nødvendigt al oplage el Ord som 
lýðveldi (egl. Folkevælde), uagtet baade lýður og veldi er meget almindelige, idet Ordet paa Dansk forst og fremmest 
betyder „Republik". 

]eg har med særlig Forkærlighed sogt al belyse alt hvad der angik Islands folkelige Kultur i videste Forstand, Over- 
tro, Skikke, Redskaber, Arbejdsmetoder osv. Nu, da den ny Tid vælter ind over Landet, har jeg efter Ævne villet bidrage 
mit til al redde en Del fra Glemme, medens der endnu er Tid dertil, dels ved al give direkte Forklaringer i selve Ord- 
bogen, dels ved Henvisninger til trykte og utrykte Kilder. 

Med Hensyn til Artiklernes Ordning og Bogens Redaktion har praktiske Hensyn spillet Hovedrollen. Efter lange Over- 
vejelser og grundet paa mange Aars Erfaringer bestemte jeg mig til en Alfabetisering, som ved försle Øjekast vil fore- 
komme noget inkonsekvent, men som efter min Mening er praktisk. Den islandske Retskrivning har længe været i el Kaos. 
Navnlig har Bogstaverne y (ý) og z været omstridte. Ikke een af ti anvender dem rigtig og i Overensstemmelse med den 
klassiske Sprogbrug. Derfor har flere af Islands ypperste Sprogmænd og Skolemænd (i den sidste Generalion navnlig 
Björn Al. Olsen) kæmpet for deres Udryddelse, dog uden helt al sejre, idel de fleste endnu holder paa c og ý, medens 
z synes at være saa omtrent dodsdömt. ]eg har nu fulgt den samme Fremgangsmaade som enkelte tjekkiske Leksikografer, 
at ordne y (ý) sammen med / (i) som eet Bogstav. Desuden, i Lighed med flere af mine Forgængere, a og á, o og o, 
u og li; Bogstavet é har jeg sat som je, efter den officielle Retskrivnings Bestemmelser. 

Bogen har et gennemført Henvisningssystem for de vigtigste Omlydsformer til Hovedordene, noget som selv videre- 
komne fremmede ofte vil trænge lil, uagtet det naturligvis er overflødigt for indfødte Islændere. 

]eg staar i en stor Taknemmelighedsgæld til en Mængde Mænd og Kvinder, som har ydet slörre og mindre Bidrag til 



VI 

Ordbogen, dels ved Materialets Tilvejebringelse, dels som Medhjælpere og Medarbejdere af forskellig Art. I den endelige 
Fortale vil deres Navne findes, og der vil der blive gjort Rede for Værkets Tilblivelse og hver enkelts Andel deri. Tre 
af mine Medarbejdere har ydet saa store Bidrag, at jeg har onsket at fremhæve deres Værk ved at opføre deres Navne 
sammen med mit eget paa Bogens Titelblad, min Hustru Björg Porláksdóttir Blöndal, sem hele Tiden har hjulpet mig 
med Indsamlingen og støttet mig med Raad og Daad, samt mine Venner Adjunkt Jon Ofeigsson, som helt igennem har 
været min höjre Haand ved Arbejdet, efter at jeg i 1917 havde faael ham som Medarbejder, og som paa egen Haand 
har redigeret flere Afsnit af Værket og ledet dets Trykning i Reykjavik, samt mag. art. Holger Wiehe, som navnlig har 
gennemgaael Bogens danske Oversættelser, og hvis Fortjænester paa dette Felt for mig har været uvurderlige. - Frk. 
stud. mag. Anna Bjarnadottir og stud. mag. Stefan Einarsson, som har hjulpet til med Forarbejderne, dr. phil. Helgi 
Jonsson og Overlærer Bjarni Sæmundsson, som har givet mange værdifulde Oplysninger, Skoledirektør Pastor emer. 
Magnus Helgason, Professor Finnur Jonsson, Prof. Sigurður Nordal, Læge Jon Rósenkranz og cand. phil. Jon Sigurds- 
son, som alle har ydet fortrinlig Bistand ved Korrektur og Revision, samt Gutenbergs ypperlige Sættere og Trykkere 
bedes her modtage en særlig Tak. 

Tilbage staar endnu at takke Danmarks Regering og Rigsdag og Islands Regering og Alting for den Understøttelse, jeg 
har faaet til Udarbejdelsen, og for de store Bevillinger, der er blevet givne for at faa dette Værk udgivet og trykt paa 
en værdig Maade. Ligeledes takker jeg Carlsbergfondets Direktion for den Understøttelse, jeg i en Række Aar modtog 
derfra til Udarbejdelsen. 

Del er blevet bestemt, at Indtægten af Salget skal gaa til el Fond, som skal vokse indtil det kan bekoste en ny, 
forbedret og forøget Udgave af Bogen. Denne Udgave skal saa bekoste den næste, og saa videre, saaledes al der altid, 
saalænge der findes et islandsk og et dansk Sprog i Verden, vil forefindes en Ordbog over disse Sprog, som fornyer sig 
selv ved egne Midler og altid tager Hensyn til de Ændringer, som Tiderne vil medføre. Herved vil der være knyttet el 
aandeiigt og kulturelt Baand ikke alene mellem Island og Danmark særlig,, men ogsaa mellem Island og Norden i det 
hele taget. 

At Bogen har Fejl og Mangler, ved ingen bedre end jeg selv. En Del af dem vil blive retlede i el Tillæg. Men del 
er mit Haab, at del nye Stof, som Bogen bringer, vil vise sig at være saa stort og værdifuldt, at den kan danne el Grund- 
lag for det islandske Nulidssprogs Leksikografi for Fremtiden. 

Kobenhavn, 7. 3uli 1922. 

Sigfiis Dlöndal. 



FORTEGNELSE OVER KILDESKRIFTER OG FORKORTELSER. 



ABiDr. 
ABjH.: 



ÁBjRðk.: 

ADjSii.: 
ABjSl.; 

AGHcl.: 

AGHul.: 

Alm.: 
Alþ.: 

Alþb.: 

Am.: 

AM6(P]V.: 
And.; 

Andv.: 

Arb.: 

ArbFlfj.: 

Arm.: 

AuOfr.; 

Austri: 

A»ThBD.: 

AxTh6s.: 

AÞAIp.: 

Barn.: 



BHA(.: 

BHGr.: 

BiblWaysh.: 

Bibll908.: 

Bi].: 

BlLVs.: 

BlVÚrv.: 

Björl.; 
BMÓ.: 
BóluHj.: 
Bp.: 

Bram.: 

BrlBóluHi.: 

BrlDul.: 

BrlNal.: 

Br]Sh.: 

Br)Þt.: 

BSFisU.: 
BSkAnn.: 



Agiist H. Biarnason, Drauma-]öi. Rvk. 1915 

— • Vfirlit yfir sögu mannsandans. Hellas. 

Rvk. 1910 

Vfirlit yfir sögu mannsandans. Nítjánda 

öldin. Rvk. 1906 

Almenn rökfræ&i. Rvk. 1913 

— Almenn sáiarfrcði. Rvk. 1916 

Sjöfn. ÞvOinsjr úr erlendum málum. 
Rvk. 1917 
Arne Qarborg, Í Helheimi. Py" he'ir Bjarni ]ónsson frá 
Vogi. Rvk. 1913 

HuliOsheimar. Þýll hefir Bjarni Jonsson frá 
Vogi. Rvk. 1906 
Almanak hins íslenzka Þióðvinafélags. Kh. 03 Rvh. 1874 ff. 
AlþingistíSindi 1845 ff. 
Alþíngisbækur. Hskr. cit. efter Sch. 
Arnamagneanske Haandskriftsamling. 

laröabók Árna Magnussonar og Pils Vidalins. Kh. 1913 ff. 
H. C. Andersen, Æfintýri og sögur I.— II. Steingrimur Thor- 
sleinsson þýddi. Rvk. 1904 og 1909 
Andvari. Kh. og Rvk. 1874 ff. (Tidsskrift) 
Arbók Háskóla Islands. Rvk. 1912 fi. 
Arbok hins islenzka Fornleifafjelags. Rvk. 1881 ff. 
Armann i Alþingi l-IV. Kh. 1829-32 
Arnljolur Ólafsson, Auðfrxði. Kh. 1880 
Austri. SeySf. 1891 ff. (Avis) 

Axel Thorstcinsson, Born dalanna l-ll. Rvk. 1918 
— Sex sdgur. Rvk. 1917 

Arni Þorvaldsson, Ferð til Alpafjalla. Rvk. 1919 
Barnasilmabókin (Sálmar og andleg \\ó&). Safnað hefir ]ón 
Helgason prestaskólakennari. Rvk. 1901 

Bjarni Arngrimsson, Handhsgt Garðyrkju FræÐi-Quer. 
Beitist. 1816 

Lexicon islandico-latino-danicum Biörnonís Haldorsonii 
(Biorn Haldorsens islandske Lexikon) Vol. I-II. Havnix. 
MDCCCXIV 

nbjórg, tr. i Búnaðarrit SuQuramlsins 
HÚSS- og Bu-stjornarfjelags I, 2 (S. 
22-92). Vkl. 1843 
Atli. Hrappsey. 1780 
— Orasnytjar. Kh. 1783 

. Kh. 1747 ('Waysenhúss-bibira) 
. Rvk. 1908. 
Jonsson, kennari (skriftlige Meddelelser) 
Brynjólfur Jonsson, Lýsing Vestmannaeyja soknar. Kh. 
1918 

Bjarni Jonsson fra Vogi, Urval af þýddum kvæðum og frum- 
sömdum. Rvk. 1916 

C. F. E. Bjðrling, Um vinda. Kh. 1882 
B. M. Olsen (mundtlige og skriftlige Meddelelser) 
Bölu- Hjalmar, Kvæði og kviSlingar. Rvk. 1888 
BisUupa sOgur l-ll. Kh. 1858-78 



Bjorn Halldor: 



Biblia 
Biblia 
Bja 



Lýsíng Landsins Helga á Krists dögum. 



Qerh. P. Br 
Kh. 1842 

Brynjólfur Jonsson, Bólu-Hjálmarssaga. Eyrarb. 1911 
Dulraenar smásðgur. Bessast. 1907 

— — Saga Natans Kelilssonar og Skáld>Rósu. 

Rvk. 1912 

— Saga hugsunar minnar um sjalfan mig 
og tilveruna. Rvk. 1912 

Sagan af ÞuríOi formanni og Kambs- 
rinsmdnnum. Rvk. 1893-97 
Bjarni Saemundsson. Oversigt over Islands Fiske. Kh. 1908 
Annálar Bj«rns á SkarSsá l-ll. Hrappsey. 1774-75 



BSSjL.; 

BTh.: 

Biin.: 



Dagskr.: 

Draupn.: 

EArRéIt.: 

EBj.: 

EErl.: 

Eimr.: 

EiOlLf.: 

EJ.: 

EKvGull.: 

EKvVhI.: 

EKvLén.: 

EKvOf.: 
EKvSa.: 

EKvSamb.: 

EKvSm.: 

EKvSv.: 

EKvVh.: 

EÓ1SBP.: 

EÓIKv.: 

EÓILach.: 

EÖIRilr.: 

Esp.: 

EspS.: 

Exod.: 

Fin.: 

FEOI.: 

Fi-: 
F,k.: 
FJMil.: 



Freyr: 
Frcttir: 
GBirO.: 

GBj.: 
GBr.: 
GBrPcr.: 



GESauOfj.: 

GFFS.: 

GFHh.: 

GFrAtt: 

GFrE.: 

GFrÓI.: 

GFrScx: 



Bjarni Sæmundsson, Kenslubók i landafrieOi handa gagn- 
frÆÖaskólum. Rvk. 1912 
Sjor og loft. Rvk. 1920 
Bjarni Thorarenscn, KvjeOi. Kh. 1884 
BiinaOarrit. Rvk. 1887 ff. (Tidsskrift) 

]. H. Campe, Slultur Siöa-Lajrdómur fyrir goOra Manna Born. 
ÚtlagSur á íslendsku af Quölaugi Sveinssyni. Leirárg. 1799 
Dagskri um Heklugos eflir Odd Erlendsson. 1847. Hskr. 
cit. efter Sch. 

Draupnir. Arsrit 1-XII. Cltg. Torfhildur P. Holm. Rvk. 
1891-1908 

Einar Arnorsson, Rcttarstaöa íslands. Rvk. 1913 
Einar Bjarnason, Nockur fslcndska milsins orð; i AM 226a, 8vo 
Egill EHcndsson, Raslir. Tvær smisögvir. Rvk. 1911 
EimreiOin. Kh. og Rvk. 1895 ff. (Tidsskrift) 
Lilil ferðasaga Eiriks Ólafssonar. Rvk. 1878 
Eirikur Jonsson, Oldnordisk Ordbog. Kh. 1860 
Einar H. Kvaran (Einar Hjorleifsson), Gull. Saga. Rvk. 1911 

Fri ymsum hliBum. Sögur. Rvk. 1913 

Lénharður fógeti. Sjónleikur i 5 þiltum. 

Rvk. 1913 

Ofurefli. Saga. Rvk. 1908 

Syndir annara. Sjónleikur i þrem þitlum. 

Rvk. 1915 

Sambýli. Saga. Rvk. 1918 

Smælingjar. Fimm sðgur. Winnipeg, 1908 

Silin vaknar. Saga. Rvk. 1916 

Vcstanhafsogaustan.Þrjirsögur. Rvk. 1901 
Vice-lavmand Eggert Olaffsens og Landfysici Biarnc Povel- 
sens Reise igiennem Island. Soroe 1772 
Eggert Ólafsson, KvæSi. Kh. 1832 

— Stult agrip ur Lachanologia. Kh. 1774 
Ritreglur. Hskr. cit. ofler Sch. 

Jdn Espólin, íslands árbækr l.-XII. dcild. Kh. 1821-55 

Saga Jons Espolins. Kh. 1895 

Exodus, se BiblWaysh. 

islenski fininn. Rvk. 1914 

J. G. Fischer, EOlisfræOi. Magnus Grimsson islonikaOi. 

Kh. 1852 

FjiJlnir I IX. Kh. 1835-47 (Tidsskrift) 

Fjallkonan. Rvk og Hafnarf. 1884 ff. (Avis) 

Finnur Jonsson, Milfræöi íslenzkrar lúngu. Kh. 1909 

John Dunyan, For pilagrimsins fri þessum heimi til hin-, 

okomna. London 1876 

Joh. Frilzner, Ordbog over Det gamle norske Sprog 1-111. 

Omarb. Udgave. Kria. 1886-96 

Tvær æfisogur úllendra merkismanna. 1. Franklins xii. 11 

Þarfur maður i sveit. Kh. 1839 

Freyr. Rvk. 1904 ff. (Tidsskrift). 

Frcttir. DagblaO. Rvk. 1915-18 

Guðm. G. BirOarson, Sæ-lindyr viO Island; i Skyrsla um 

hið isl. nittiirufræBisfclag. Rvk. 1919 

i. Bjðrnson (skriftlige og mundtlige Meddelelser) 

Brynjölfsson, LjóSmæli. Kh. 1891 

— Periculum runologicum. Havni^e. 

MDCCCXXIll 

ih, se BiblWaysh. 

I. Einarsson, Um sauDfjenaS. Rvk. 1879 

i. Finnbogason, Fri sjónarheimi. Rvk. 1918 
Hugur og hcimur. Rvk. 1912 
GuOm. Friðjónsson, Ur ðllum áttum. Alta sögur. Rvk. 1918 
Einir. Nokkrar sSgur. Rvk. 1898 
Ólðf i Asi. Rvk. 1907 

— — Sólhvðrf. Sex sögur. Rvk. 1921 



Guön 



Guö 
Guö 



VIII 



GFrTís.; 

QFrTs.: 

GFrUbl.: 

GFrÚh.: 

QGunn.: 

GGunnStr.: 

GGunnØU.; 

GisliG.: 

Giss.: 

Gi.: 
G].: 
GKgnÆf.: 



GPSIl.: 
GrDyr.: 
GrFugl.: 



GrKv.: 
GrKv'53: 

GThDiii: 

GTh'95: 

GTh'06: 

GThor.: 

Qusl.; 

GV.: 



HaligrPass 


He 


lag.: 


Hc 


mpel: 


He 


rm]Dr. 


He 


rm7Dul 



HjallLa;l<n.: 

Hmbl.: 

Horst.: 

Hran.: 

Hróarsli.: 

HSig.i 
Huld: 

HuldaÆsl<.: 
HPLofl.: 
1. 10.: 

2.13.: 

3.15.: 



Ilkv.: 

Ing. 

Irv.: 

isaf. 

íþrí.; 

lAQEii 



lÁÞj.: 

IG- 
]Ha 
]Ha 

IHds.: 
]]sEh.; 



Tiu sogur. RvU. 1918 

Tolf sogur. Rvl<. 1915 

Undir beru lofti. Sannar sogur. Al<. 1904 

Ur heimahogum. Kvæði. Rvk. 1902 
,, Sogur. Rvk. 1912. 

Slrondin. SUáldsaga. Rvk. 1917. 

Ørninn ungi. Ur ættarsogu Borgar- 

fóllisins. Rvk. 1918. 
, Leiðarvísir I sótlkveikjurannsókn. Rvk. 



GriiT 



Gisli Thorarens« 
Gustavs Landkn 



Gisli Guömundsson. Leið 
1912 

Gissur Pjetursson, RitgerD um Vestmannaeyiar. Hskr. cil. 
efter Sch. 

Giallarhorn. Ak. 1902 ff. (Avis). 

Guðm. Jonsson, Safn af islenzkum orðskviðum. Kh. 1830 
Æfisaga Gisla Konráðssonar ens fróöa. Samsett af sjálfum 
honum. Rvk. 1911 — 14 

Gestur Pálsson, Rit hans i bundnu og óbundnu máli. I. 
Winnipeg. 1902 

— Skáldril. Rvk. 1902 
Benedikt Grondal (Sveinbjarnarson), DýrafræSi. Rvk. 1878 

— — islenzkt fuglatal (aves Islandiae): i Skyrsla 
um hið islenzka náttúrufræaistélag 1894 
95. Rvk. 1895 

— - Kvæðabók. Rvk. 1900 

— Kvæöi og nokkrar greinir um skáldskap 
og fagrar menntir. Kh. 1853 
Rimur af Biia Andriðssyni og Friði Dofra- 
dóttur. Rvk. 1906 
LjóSmæli. Nýtt safn. Kh. 1895 
Lióðmæli. Nytt og gamalt. Rvk. 1906 
Ljóðmæli. Rvk. 1885 

5 saga. Hoolum 1756. Se PKet. 
R. Cleasby og Guðbr. Vigfússon, An Icelandic-English 
Dictionary. Oxford. 1874 

G. T. Zoega, íslenzk-ensk orSabók. Rvk. 1904 
Hannes Hafstein, Ljóðabók. Rvk. 1916 
Hallgr. Pétursson, Sálmar og Kvæði l-Il. Rvk. 1887 og '90 

— Passíusálmar 
Heilagra manna sogur. Udg. af C. R. Unger. Kria. 1877 
Hempel, FrumatriSi slýrimannafræðinnar. Þýdd handa ís- 
iendingum af Markúsi F. Bjarnasyni. Rvk. 1887 
Hermann Jonasson, Draumar. Rvk. 1912 

— — Dulrúnir. Rvk. 1914 

Helgi Hálfdanarson, Almenn kirkjusaga I. Saga fornkirkj* 
unnar. Rvk. 1883-96 

F. Jonsson, Historia ecclesiastica Islandiæ 1— IV. Havniæ. 
1772-78 

Jon Hjaltalin, Lækningabok um þá helztu kvilla i kvikfén- 
a&i. Kh. 1837 
Lækningakver. Kh. 1840 
HeimílisblaðiO. Eyrarb. og Rvk. 1912 ff. (Tidsskrift) 
Horster, Agrip af Historium Heilagrar Ritningar. Hoohim. 1776 
Hrana Saga Egilssonar. Hskr. cit. efter Sch. 
Frjettir fra fulltrúa-þinginu i Hroarskeldu I-II. Kh. 1840 
og '43 

Helgi SigurSsson, Safn til bragfræOi islenzkra rimna. Rvk. 1891 
Huld. Safn alþýðlegra fræða islenzkra I- VI. Rvk. 1890-98 
Hulda, Æskuistir. Smasogur. Rvk. 1915 
Hannes Porsteinsson, Galdra-Loftur. Rvk. 1914 
ISunn. SafnaO, islenzkaD og kostað hefir SigurOur Gunn- 

arsson. Ak. 1860. 

MinaDarrit til skemtunar og fróðleiks I VII. Rvk. 

1884—89 

Nýr flokkur. Ritstióri Ágúsl H. Bjarnason. Rvk, 

1915 ff. (Tidsskrift) 
islenzk fornkvæði. Kh. 1854 85 

llíons-kviða Homers I--Í1. Sveinbjorn Egilsson islenzkaOi. 
Rvk. 1855 

Ilions-kvæði I -XU. Benedikt Grondal íslenzkaði. Rvk. 1856 
Ingólfur. Rvk. 1903 ff. (Avis) 
W. Irving, Pilagrimur ástarinnar. Kh. 1860 
isafold. Rvk. 1874 1921 (Avis) 
fþrótlasamband Islands, Skipulagsskrá um leikmót 
Jon Jonsson ADils, Einokunarverzlun Dana á Íslandi 1602 - 
1787. Rvk. 1919. 

Jon Árnason og Ólafur Daviðsson, Íslenzkar gåtur, skemt- 
anir, vikivakar og þulur. I. Gåtur. Kh. 1887 
Jon Árnason, íslenzkar þjóðsögur og æfintýri 1-1 1. Lpz. 
1862—64 

Jon GuOmundsson, lærði (c. 1574 1650) 
1.: Jonas Hallgrimsson, LioSmæli og önnur rit. Kh. 1883 

IHB.; — — , Handritasafn Bokmentafjelagsins Nr. 

27, 4to 
se Nýársg. 

Jonas Jonassen, Um eBli og heilbrigði mannlegs likama. 
Rvk. 1879 



JKrKrof.: 

JKrSior.: 

JKrVerzl. 

JMAsn.: 

JMPisl.: 

JÓfDm.: 

JÖfÞý.: 

JóhSBHr. 

JÓI.: 

JÓIHH.: 
JÓIGrv.: 



JÓllnd. 

Jós.: 

JSBr.: 

JSFb.: 

JSVb.: 

Jsjs.: 

JsJsLj.: 

JStgr.: 

JThMk.: 
JThPs.: 
JThorSn. 
JTrB.: 

JTrGst.: 

JTrHalla 
JTrHeiö. 
JTrL.: 

JTrSk.; 
JTrSm.: 
Jurg.: 
JÞork.: 



JPorkPjs 
JÞorl.: 



Kirk.; 
Klopsl.: 

Klp.: 

Kr.J.: 

Kvbl.: 

Kvöld.: 

KolpinRa 

Lalþ.; 
Lbs.: 



Lexpoet.: 

Lexpoet.v.FJ. 

LFR.: 

Lh.: 

LHBFyrn.; 

LHBL&L.: 

LHBLd.: 
LHBLögr.: 

Lhgsk.: 

Likafr.: 

Likn.: 

Lock: 

Lskjs.: 

Lögb.: 

Lðgr.: 

Málshb.: 

MarrPK.: 

Matt.: 

l^elAgr.: 



Jón Kristjánsson, fslenzkur kröfurjeltur. Rvk. 1913 

— íslenzkur sjóriettur. Rvk. 1915 

— íslenzkur verzlunarriettur. Rvk. 1916 
Laufás, Asnabálkur. Hskr. cit efter Sch. 

. 1912 -14 
EÖi. RvU. 1915. 
þýsku. Rvk. 1906 
inn á Hrauni. Rvk. 1908 
enzkrar tungu I.-2. hefti. Rvk. 



]án Magnú 

Píslarsaga síra Jón 

Jón Ofeigsson, Agrip af dansk 

- — Kenslubók 
Johann Sigurjónsson, Bónc 
Jón Ólafsson, OrSabók is 

1912 og '15 

— — Sagan af Hróbjarti Hetti og köppum hans. 

Rvk. 1900 
Jón Ólafsson Grunnvikingur (kulturhistoriske Notitser af hans 
Ordbogssamling i ÁM., som oftest cit. efter P. Thoroddscn 
el. ÓI. DaviSsson) 

Æfisaga Jons Ólafssonar Indiafara. Kh. 1908-09 
Josephs saga. Hskr. cit. efter Sch. 

darafmælis Jons Sigurðssonar. Brcf Jons 

jrval. Rvk. 1911 

, Litil Fiskibók. Kh. 1859 
Litil varningsbok. Kh. 1861 

, Nv donsk orSabók. Rvk. 1896 
Ljós og skuggar. Rvk. 1915 

prófasts Steingrímssonar eftir sjálfan hann. 



Sigurðssona 
Jdn Sigurðs 



Jonas Jo 



Æfisaga Jon 
Rvk. 1913-16 
Jon Thoroddsen, MaSur og kona. Kh. 1876 

— Piltur og stúlka. 3. úlg. Ísf. 1895 

Jakob Thorarensen, Snæljós. Rvk. 1914 

Jon Trausti (Guðm. Magnusson), Borgir. Qamansaga lir 
GrundarfirSi. 2. litg. Rvk. 1911 

— -- Góðir stofnar. Sogur fra fyrri öldum N-H. 

Rvk. 1914 

— Halla. Söguþáttur ijr sveitalifinu. Rvk. 1906 

— Heiðarbylia 1 -IV. Rvk. 1908 II 

— Leysing. KaupstaOarsaga fra síöustu áratugum 
nitjindu aldar. Rvk. 1907 

— — Sogur fra Skaftireldi I — II. Rvk. 1912 13 

Smasogur I- II. Rvk. 1909 og '12 
Chr. Jurgensen, Matur og drykkur. Rvk. 1906 '08 
Jon Porkelsson (Rektor), Supplement til islandske Ordboger 
I -IV. Samling. Rvk. og Kh. 1876 1899 

Jon Porkelsson (Landsarkivar), Saga Jðrundar Hundadaga- 
kóngs. Kh. 1892 

— — Pjóösögur og munnmæli. Rvk. 1899 
islenzk Ijéðabók Jons Porlakssonar prests aB Bægisa I — II. 
Kh. 1842—43 

Guðmundur (Jonsson) Kamban, L)r dularheimum I. Rvk. 1906 
Konráð Gislason, Donsk orðabók meö islenzkum þýBingum. 
Kh. 1851 

KirkiublaBiB 1 VII. Rvk. 1891 97 (Tidsskrift) 
Klopstokks Messias. Af þýzku i islenzku sniiinn af Jóni 
Porlákssyni (frá Baegisá). Kh. 1838 

Klausturpósturinn I- IX. Beitist. og Vkl. 1818 27 (Tidsskrift) 
Rit Kristians Jónssonar 1. Lióðmæli. Rvk. 1872 
Kvennablaðið. Rvk. 1895 ff. (Tidsskrift) 
Hannes Finsson, Qvold-vokurnar III. Leirirg. 1796 97 
F. Kolpin Ravn: Ætlgengi og kynbætur. Pytt hefur Helgi 
Jonsson. Kh. 1905 

Lagasain handa alþýðu. Rvk. 1890 -1910 
Landsbókasafn 

Lear konungur. Sorgarleikur eflir W. Shakespeare. Í is- 
lenzkri þýöingu eftir Steingrim Thorsteinsson. Rvk. 1878 
Sveinbiörn Egilsson, Lexicon poeticum antiquæ linguæ 
septentrionalis. Havniæ 1860 
— - — samme Værk. Foroget og påny ud- 

givet ved Finnur JÓ 
Rit þess Islenzka Lærdóms-Lista Félags I 
(Tidsskrift) 

Lýsíng Landsins Helga, se Bram. 

Lárus H. Biarnason, Fyrning skulda; i LogfræOingur. Ak. 1901 
- - — Log og lögskýring. Aðaldrættir. 1916-17 

(maskinskrevet) 

— - — Um landsdominn; i Arb. 1914 

— - — Frumvarp til laga um lögræði ; i Alþ. 

1917 A. Pingskial 5 
Landshagsskýrslur fyrir ísland. Rvk. 1896 ff. 
Likafróns saga; i Lbs. 661, 4to, cit. efter Sch. 
Liknarbraut, se Ífk. 

A. G. Lock, Um iarðrækt og garðyrkiu á Íslandi. Kh. 1876 
Landsskialasafn 

Logberg. Winnipeg 1888 ff. (Avis) 
Logrietta. Rvk. 1906 ff. (Avis) 
Málsháttabók. Hskr. cit. efter Sch. 
Marryal, Percival Keene, cit. efter Logr., 1914-15 
William Matthews, AiiSnuvegurinn. Rvk. 1887 
Páll Melsted, Agrip af mannkynssogunni. Rvk. 1878-79 



Kh. 1913-16 
XV. Kh. 1781-98 



IX 



MelBr.: 

MelEnd.: 

MelNls.: 

MelForn.; 

Melfsl.: 

Menim.: 

MHik.: 

MHUpp.; 

Milt: 

Milt.: 

Myn.: 

Myrd.: 
M].: 
M]Gr.: 
MJlAr.: 

M]Út.: 

MorB.: 
Morg.: 
MSlGAlv.: 

MStHandb.: 

MStHjilpr.: 
MSlVin.: 
MvT.: 
Nefnd.: 

NefndFoss.: 

NF.: 

NCK.: 

Nýársg.: 

NýtíS.: 

NK.: 

NorO.: 

Norðrí: 

OBi.: 



Ó0.: 
ÓDanFlalm. 

ÓDavSU.: 

ÓDavVik.: 
ÓDavÞul.: 
ÓDavÞj.: 
Odds.: 

OG NT.: 

Parm.: 

PGAnn.: 

PI.: 

PÓ1.: 

PPRaeð.: 

PPorb.: 

Ráðg.: 

Rasli: 

RasklS.: 

Rvik.: 
Safn: 

S Ag.: 

Simbl.: 
SBIDA.: 

SBrOr.: 
SBrNum.: 
Sch.: 
SchMal.: 

SEinAS.: 
SEinHIj.: 
SHHr.: 
SIng.: 

Sýrak.: 



PáU Melsted, Brief til Ions SigurOssonar. Kh. 1913 

— — Endurminningar. Kh. 1912. 

— — NorOurlandasaga. Rvk, 1901 
Hallgr. Melsted, Fornaldarsagan. Kh. 1900 
Bogi Melsted, Íslendingasaga. Kh. 1902 ff. 
Mentamálanefndarálit I-lll. Rvk. 1921 

Magniic Hákonarson, Alberts Thorvaldsens æfisaga. H 
Magnus Helgason, Uppeldismil. Rvk. 1919 
3. St. Mill, Um frelsiO. Rvk. 1886 



Miltons Para 

lákssyni (fra Bægisá). Kh. 1 

J. P. Mynster, Hugleiðingar 

Kh. 1839 

]ón Myrdal, M, 

Matthias ]ochui 



A Islenzku snuii 



af lo 



hðfuðalriOi krislii 



i 5 þátt- 
þáttum. 



Reykja 
1842 



18. öld. 



lunur. 2. útg. Rvk. 1912 
, Lióömæli l-V. SeY8f.ogRvk.1902 
GrettisljóB. Ísf. 1897 

— ]ón Arason. Harmsöguleiki 
um. ísf. 1900 

— - Útilegumennimir. Leikur i 

Rvk. 1864 
MorBbréfabseklingar. Rvk. 1902-06 
Morgunblaðið. Rvk. 1913 tf. (Dagblad) 
Magnus Stephensen, Margvislegt Gaman og Alvara I— II. 

Leirirg. og Beitist. 1798 og 1818 

Henlug handbók fyrir hvorn mann. 

Leirirg. 1812 

HjálpræSi i NeY<>. Leirárg. 1802 

Skemtileg Vina-gleði 1. Leirirg. 1797 
Minnisverð Tíöindi I-IM. Leirirg. 1796-1803 
TiOindi fri nefndarfundum islenzkra embættisman 
vik irin 1839 og 1841. Útg. af Þorst. Jonssyni. 
Nefndarilil meiri hluta fossanefndar. Rvk. 1919 
Ny Fjelagsrit l-XXX. Kh. 1341 73 (Tidsskrift) 
Nockur Gaman-KvæSi orkt af Vmsum Skildui 
Otg. Þórarinn Sveinsson. Kh. 1832. 

Nýirsgjöf handa Bornum fri lóhanni Halldórssyni. Kh. 1841 
Ny li&indi. Ritstjóri Magnus Grimsson. Rvk. 1852 
Nýtt kirkjublað. Rvk. 1906 ff. (Tidsskrift) 
NorSurland. Ak. 1901 ff. (Avis) 
NorSri. Ak. 1906 ff. (Avis) 

Oddur Björnsson og }ónas Jonasson, ÞióOlrú og þjöOsagnir 
I. Ak. 1908 

Odysseifskviða Homers. Sveinbjorn Egiisson islenzkaOi. End- 
ursk. litg. Kh. 1912. 

Homeri Odyssea, i Islenzku útlögO af Sveinbirni Egilssyni. 
Trykt i SkóiaboSsrit BessastaSaskóla. Vkl. 1829 40 (Naar 
denne Udgave citeres, bruges Boganforelse, betegnet ved 
romerske Tal) 

ÓOinn. Rvk. 1906 ff. (Tidsskrift) 

Olafur Danielsson, Um flatarmyndir. Kenslubok i rúmfræði. 
Rvk. 1920 

)ón Arnason og Olafur DaviÐsson, íslenzkar gåtur, skemt- 
anir, vikivakar og þulur. II. íslenzkar skemtanir. Kh. 1888 92 
Samme Vxrk III. fslenzkirVikivakarogVikivakakvæSi. Kh.l894 
Samme Værk IV. íslenzkarþulur og þióSkvæði.Kh. 1898 1903 I 
Olafur DaviSsson, íslenzkar þjóSsðgur. Rvk. 1899 I 

G. Oddsen, Almenn ]arSarfræSi og Landaskipun I IV. Kh. | 
1821-27 I 

Oddur Gottskilksson, Hit nya Testament. Roschylld 1S40 
Saga af Parmes LoSinbirni. Rvk. 1884 
Pjetur GuSmundsson, Annill 19. aldar. Ak. 1912 
Plógur I — IX. Rvk. 1899 1907. (Tidsskrift) 
Pill Ólafsson, LjóOmfli I II. Rvk. 1899 1900 
Pétur Pétursson, Stull rzSusniS. Vkl. 1839 
Pill Þorbergsson, OrOaregistur (lal. isl.). Hskr. cit. efter Sch. 
Sagan um þá liu riOgjafa. Vkl. I83S 
Rasks Samling i Add. B. U. H. 627, 4to 
Forskjellige Islandsk-Latinske Vocabularia formodentlig af 
Svend Paulsen (Sveinn Ixknir Pilsson); i Hskr. Rask 18 
Reykjavik. Rvk. 1900 ff. (Avis) 
Safn til sögu Islands. Kh. og Rvk. 1856 ff. 
Sigurbjörn A. Gislason, Reikningsbök I -VI. Rvk. 1911 14 
Dansk-islenzk sambandslög, 30. nóv. 1918. Rvk. 1918 
Sigfús Blöndal. Drotningin í Algeirsborg og önnur kvaeÐi. 
Rvk. 1917 
SigurSur BreiSfjorD, Fri Grænlandi. Kh. 1836 

Niimarimur. Vkl. 1835 
Hallgr. Schevings Samling (i Afskrift) i Lbs. 283 284, 4to 
Hallgrimur Scheving, Islenzkir milshxtlir I II. Vkl. og 
Rvk. 1843 og 1847 
Sigfus Einarsson. Almenn söngfrxSi. 2. útg. Rvk. 1916 

— Stutt kenslubok i hljómfrx&i. Rvk. 1910 
SigurSur HeiBdal, HrxSur I II. Rvk. 1918 og 1919 
Æfisaga SigurSar Ingjaldssonar. RituS af honum sjilfum. 
I II. Rvk. 1913 14 

]esu Sýraksbók, se BiblWaysh. 



Skirn.: 

SkKáras.: 

Skuld: 

SNordFÁ.: 
SNordSnSt.; 

SSigLj.: 
SStFI.: 
SStPlt.: 

StgrTh.: 

Sti.: 

Stol.: 

Stol. '23: 

StSlAndv.: 

Sturm: 

Suöurl.: 
Sunnf.: 

SvbEg.: 

SvP.: 

SvPBjP.: 

SvSöIv.: 

TBÓkm.: 

THBr.: 

Thord.; 

Thorv.: 

ThTh.: 

TSaem.: 

TSæmRil.: 

TSæmTaek.: 

Upp.: 

Urs.: 

VA.: 

ValBrot.: 

ValDagr.: 

Vid.: 

Visir: 

Visn.: 

ÞEgPr.: 

ÞEglJl.: 

ÞErlSagn.: 

ÞErlÞ.: 

ÞGiD.: 

ÞGiOs.: 

ÞGjUf.: 

ÞjóO.: 

Þjv.: 

ÞKel.: 



ÞThFerö.: 
ÞThLfr.: 

ÞThLýs.: 
Þús.: 
ÞÞór.: 
Þxtt.: 



I -XIII. Kh. og Rvk. 



Skirnlr. Kh. og Rvk. 1827 ff. (Tidsskrift) 

Skarakárasaga. Hskr. cit. efter Sch. 

Skuld. íslenzkt þióömenningar-blaö. Eigandi og rilstjcSri ]ón 

Ólafsson. I-V. 1877 83. Rvk. 

Siguröur Nordal, Fornar áslir. Rvk. 1919 

Snorri Slurluson. Rvk. 1920 
SigurOur Sigurðsson, LióO. Rvk. 1912 
Stefan Slefinsson, Flóra íslands. Kh. 1901 
— - Plönturnar 1. Udg. Kh. 1913 og 2. Udg. 

Kh. 1920 
Steingrimur Thorsleinsson, LióOmæli. 3. útg. Rvk. 1910 
Sliórnartiöindi fyrir íslaiid. Kh. og Rvk. 1874 ff. 
Stefan Ólafsson, KvæOi I II. Kh. 1885-86 

Ljóðmælí I. Kh. 1823 
Stephan G. Stephansson, Andvökur I- III. Rvk. 1909—10 
Chr. Slurm, Andlegar hugvekiur. ÚtlagOar af Markusi Magn- 
ussyni. I II. Leirirg. 1797-98. 
Suöurland. Eyrarb. 1910 ff. (Avis) 
Sunnanfari. Minaðarblað meO myndun 
1891 1914 

Sveinbiörn Egiisson, se II. og Od. 
Sveinn Pilsson, Æfisaga Jons Eyrikssonar. Kh. 1828 

Æfisaga Bjarna Pilssonar. Leirirg. 1800 
Sveinn Solvason, Tyro )uris eOur Barn i Logum. Leirirg. 1799 
Timarit hins islenzka Bokmentafélags. Kh. og Rvk. 1880-1904 
Torfhildur P. Holm, Brynjolfur Sveinsson biskup. 2. útg. 
Rvk. 1912 

Helgi G. Thordersen, Huspostilla. Rvk. 1883 
Alberts Thorvaldsens æfisaga, se MHik. 
Theodora Thoroddsen, Eins og gengur. Rvk. 1920 
Tomas Sæmundsson, Bréf. Rvk. 1907 

Prjir rilgiöröir. Kh. 1841 
RæOur við ims tækifæri. Vkl. 1841 
i. fslenzkt skikrit. 1901 og '02 (Tidsskrift) 
sin, StjörnufræOi. Vkl. 1842 
imar Asmundsson, Ritreglur, 5. útg. Rvk. 1899 
r (Th. FriOriksson), Brol. Sogur ijr islenzku þjóOlifi. 
Rvk. 1916 

Dagriinir. Rvk. 1915 
Þ. Vidalin, Hus Poslilla. Ed. 8. I 



uppn 



Valdi 
Valu 



II. Ho 



Hoolu 



1748 



i þren 
þillun 



Þórgeir Markus 
unar Saltare. Hoolun 
Porvaldur Thoroddse 



þitlun 



Rvk. 1906 



Rvk. 1910 
Rvk. 1892 



Þorst. Ketilssyni. 
Hugg. 
Islandi i þúsund ir. Kh. 



olatorl 



IV. Kh. 1913 15 
Islands. Rvk. 



Visir. Rvk. 1910 ff. (Dagblad) 
Su gamla Viisna-Book. Ed. 2 
P. Egiisson, Prestskosningin 
Rvk. 1894 
Útsvarið. Leikrit 
bæti. Rvk. 1895 
Þorsteinn Erlingsson, Islenzkar sogur og sagnir 

Þyrnar. Rvk. 1905 
Þorgils Gjallandi (Jon Stefinsson), Dýrasögur I 

— - Ofan lir sveitum. Fjorår sogur 

- — Upp viB fossa. Ak. 1912 
ÞióBólfur. Rvk. 1849 1919 (Avis) 
ÞjóBviIjinn. Isf., Bessast. og Rvk. 1887 1914 

Þess svenska Gustav Landkrons og þess engelska Berthold 
faabreitilegir Robinsons. UllagBir af 
Hoolum 1756 

Psalterium c 

1756 
1, ArferBi i 
1916 17 
— FerOabók 

— LandfræBissaga 

Kh. 1892-1904 

Lysing Islands I IV. Kh. 1908 21 
Plisund og ein nólt I IV. Kh. 1857 64 
Porlikur Þórarinsson, LjóBmæli. Rvk. 1858 
4 þættir um alþing og 6nnur milefni Islendinga. Gefnir lil 
af Magn. Eirlkssyni og öBrum Islendingum. Kh. 1843 



forældet 

Poesi, digterisk Sprogbrug 

nydannet Ord, ogs. noget ældre Nydann 

siges at have faaet almindelig Indpas 

Udenlandsk Laaneord, alm. i daglig Tal« 

anerkendt i Skriftsprog 

scilicet, nemlig 

Adjektiv 

absolut 

Akkusativ 

Adverbium, adverbielt 

AuslfirBir, Østlandet 

afbildet. Afbildning 

Afledningsendelse 



agr. 


Agronomi, agronomisk 


i., intr. 


intransitiv 


Ak. 


Akureyri (By p,ia Nordlandet) 


ibid. 


ibidem, samme Steds 


alfab. 


alfabetisk 


imp. 


Imperfektum 


alm., All 


1. almindelig, Almindelighed 


imper. 


Imperativ 


anal. 


Anatomi, anatomisk 


impers. 


impersonale, upersonligt 


ang. 


angaaende 


ind. 


Indikativ 




anomal 


indec. 


indeclinabile, ubiijeligt 


arl<. 


Arkitektur, arkitektonisk 


inf. 


infinitiv 


Arn. 


Árnessýsla (Syssel paa Sydlandet) 


interj. 


Interjeklion 


Arnf. 


Arnarfjörður (Egn i det nordvestlige Island) 


iron. 


ironisk 


Art. 


Artikel, Artiklen 


is. 


især 


ASkaft. 


Austur-Skaftafellssysia (Syssel paa Sydlandet) 


isf. 


ísafjarðarsýsla (Syssel i det nordvestlige Island) 


astr. 


Astronomi, astronomisk 


isl. 


Islandsk, islandsk 


bakt. 


Bakteriologi 


i St. f. 


i Stedet for 


Barð. 


Barðastrandarsýsla (Syssel i del nordvestlige Island) 


jfr. 


jævnfor 


best. 


bestaaende, bestemt 


jur. 


juridisk 


bet. 


betegne(r), betegnende, betyde(r) 


kirk. 


kirkelig, kirkehistorisk 


Bet. 


Betydning 


Kjos. 


Kjósarsýsla (Syssel i del sydvestlige Island) 


Bibet. 


Bibetydning 


Kons., kons. 


Konsonant, konsonantisk 


biol. 


Biologi 


Kælen. 


Kælenavn 


bl.a. 


blandt andet 


1. 


Latin 


Bogb. 


Bogbinderi 


lign. 


lignende 


Borg. 


BorgarfjarSarsýsla (Syssel i det vestlige Island) 


Lill., hit. 


Litteratur, lillerær 


BreiOd. 


BreiSdalur (Egn paa Østlandet) 


log. 


Logik 


BreiOf. 


BreiSafjoraur (Egn i del vestlige Island) 


lok. 


lokal 


cit. 


citeret 


m. 


Maskulinum 


ci- 


Konjunktion 


mat. 


Matematik, matematisk 


cobi. 


casus obliqui, de bojede I'ald 


med. 


Medifin, medicinsk 


cogn. 


cognomen. Tilnavn 


Mel. 


Melrakkasljetta (Egn paa Nordlandet) 


coll. 


kollektivt 


merk. 


merkantilt 


comp. 


Komparativ 


metr. 


Metrik, metrisk 


conj. 


Konjunktiv 


m. H. 1. 


med Hensyn til 


d.. da. 


Dansk 


min 


Minerallogi 


Dal. 


Dalasysla (Syssel i det vestlige Island) 


Myr. 


Mýrasýsla (Syssel i det vestlige Uland) 


dat. 


Dativ 


Myrd. 


Mýrdalur (Egn paa Sydlandet) 


desl. 


deslige 


myt. 


Mylologi, mytologisk 


df. 


deraf 


Myv. 


Myvatnssveit (Egn paa Nordlandet) 


dift. 


Diflong 


Mosf. 


Mosfellssveit (Egn i Nærheden af Reykjavik) 


digt. 


digterisk 


mpl. 


masculinum plurale, Hankon i Flertal 


Diiii. 


Diminutiv 


Mul. 


Múlasyslur (Sysler paa Østlandet) 


Dyif. 


Dýrafjórður (Egn i del nordvestlige Island) 


mus. 


Musik 


d.O. 


dette Ord 


naut. 


nautisk 


ds. 


del samme 


ndf. 


nedenfor 


dual. 


Dualis 


NI. 


NorSurland, Nordlandet 


d. V. s. 


det vil sige 


NMÚ1. 


NoriSur-Múlasýsla (Syssel paa Ostlandet) 


e. 


Engelsk 


n-n 


nogen 


e-a 


einhverra 


no. 


Norsk 


e-O 


eittlivaS 


npl. 


neutrum plurale, Intelkön i Flertal 


egl. 


egentlig 


npr. 


nomen proprium. Egennavn 


Eyf. 


EyiafjorBur (Egn paa Nordlandet) 


Nr. 


Nummer 


Ekspl. 


Eksempel, Eksempler 


n-t 


noget 


el. 


eller 


num. card. 


numerus cardinalis. Grundtal 


ellipt. 


elliptisk 


num. ord. 


numerus ordinalis, Ordenstal 


e-m 


einhverjum 


Obj. 


Objekt 


e-n 


einhvern 


ogs. 


ogsaa 


endv. 


endvidere 


o.l. 


og lignende 


e-r 


einhver 


Omskr.,omsk 


r. Omskrivning(er), omskrivende 


e-rar 


ein)iverrar 


opr. 


oprindelig 


e-ri 


einhverri 


Ordspr. 


Ordsprog 


e-s 


einhvers 


osfr. 


og svo framvegis 


e-u 


einhverju 


osv. 


og saa videre 


euf. 


eufemistisk 


overf. 


overfort 


f. 


Femininum 


overs. 


oversat 


f. El<s. 


for Eksempel 


ovf. 


ovenfor 


ff. 


folgende Sider (Aar) 


P- 


Person 


fil. 


Filosofi, filosofisk 


pass. 


passiv 


fig- 


folgende 


p. Gr.af. 


paa Grund af 


ion. 


fonetisk 


pi. 


Pluralis 


Forb. 


Forbindelse 


pleon. 


pleonastisk 


Fork., f 


rk. Forkortelse, forkortet 


pop- 


populær, daglig Tale (i Reglen ikke Skriftsprog) 


forsk. 


forskellÍ3(e) 


post. 


Postposition 


fpl. 


femininum plurale, llunkún i Flertal 


PP- 


participium praeterili, Tillægsmaade i Fortid 




Fransk 


ppr. 


participium praesentis, Tillægsmaade i Nutid 


gen. 


Genitiv 


pron. 


Pronomen 


geol. 


Geologi, geologisk 


pron. dem. 


pronomen demonslrativum, paapegende Stedord 


ger. 


Gerundivum 


pron. indef. 


pronomen indefinitum, ubestemt Stedord 


gi. 


gammel 


pron. inter. 


pronomen inlerrogativum, sporgende Stedord 


Sr- 


Græsk 


pron. pers. 


pronomen personale, personligt Stedord 


gramm. 


Grammatik, grammatisk 


pron. poss. 


pronomen possessivum, Ejestedord 


Gullbr., 


Gull. Gullbringusysla (Syssel i det sydvestlige Island) 


pron. rel. 


pronomen relativum, henforende Stedord 


Hf. 


Hornafjöröur (Egn i det sydostlige Island) 


Præf. 


Præfiks 


holl. 


Hollandsk 


præp. 


Præposition 


Hornstr 


Hornstrandir (Egn i det nordvestlige Island) 


præs. 


Præsens 


Hslir. 


Haandskrift 


præl. 


Præteritum 


Hun. 


Húnavatnssýsla (Syssel paa Nordlandet) 


Rang. 


Rangárvallasýsla (Syssel paa Sydlandet) 


i Anl. a 


i Anledning af 


recipr. 


reciprocum, tilbagevirkende 



XI 



Skaft. 

Skag. 

Skrspr, 

SI. 

si. 

smi. 

Sms. 

SMul. 

Snæf. 

sp. 

spec. 



Subj. 


Subjekt 


Subst., 


subst. Substantiv 


sup. 


Supinum 


superl. 


Superlativ 


SV. 


Svensk 


synon. 


Synonom 


t. 


Tysk 


Talem. 


Talemaade 


Talespr 


Talesprog 



reflexivum, gensidigt virkende 

reiativum, henforende 

Reykjavik 

saaledes 

se det Ord 

SeyOisfjÖrður (Egn paa Østlandet) 

singularis, singulare, (i) Ental 

Siglufjordur (Handelsplads paa Nordlandet) 

sjældent 

Skaftafellssýslur (Sysler paa Sydlandet) 

Skagafjarðarsýsla (Syssel paa Nordlandet) 

Skriftsprog 

SuDurland, Sydlandet 

Slang 

sammenlign 

Sammensætning(er) 

Suður-MÚlasýsta (Syssel paa Østlandet) 

Snæfetlsnessýsla (Syssel i det vestlige Island) 

Spansk 

speciel Betydning 

samme Steds 

Strandasysla (Syssel Í det nordlige Island) 

ubstantivisk 





tekn. 


Teknik, teknisk 




tel. 


Telegraf, Telefon 




temp. 


temporelt 




teol. 


Teologi, teologisk 




tf. 


filföj 




tiUi. 


tilhorer 




Tlf. 
tr. 


Tilfælde 
trykt 




•yp- 


Typografi 




udel. 


udelukkende 




udg. 


udgivet 




Udtr. 


Udtryk 




underf. 


underforstaaet 




undert. 


underliden 




upers. 


upersonligt 




V. 


Verbum 




Vestm. 


Vestmannaeyjar (Kobstad paa en syd for Island) 




Vf. 


VestfirOir (den nordvestlige Del af Landet). 




V. Hj. af 
vi. 


ved Hjælp af 

verbum intransitivum, uvirkende Udsagnsord 




V. impers. 


verbum impersonale, upersonligt Udsagnsord 




vistn. 


vistnok 




Vok., vok. 


Vokal 




Vopnf. 


VopnafjörBur (Egn paa Østlandet) 




urefl. 


verbum reflexivum, tilbagevirkende Udsagnsord 




VSkaft. 


Vestur-Skaftafellssysla (Syssel paa Sydlandet) 




v». 


verbum transitivum, virkende Udsagnsord 




vulg. 


vulgær« 




zool. 


Zoologi 




Wng. 


ÞinseyiarsÝslur (Sysler paa Nordlandet) 




Pingv. 


Þingvallasveit (Egn paa Sydlandet) 



LVDTEGN. 



DE TIL SAMMENLIGNING. ANFØRTE FREMMEDE LYD ER OFTE KUN TILNÆRMELSESVIS DE SAMME. 



lo). (e:l 
lei), [ei:l 



I>1, M 



loi:l 
lo.), [o 



(Yvi:) 
I«! 



[vl. M 

H, lo:] 
lövl, [öy:! 



|b). Ib:) 

tdl, ld:l 
131 

|f), [f:l 

lal. IsO 

(Ql, Ilj:] 



1. VOKALER. 

(skrives med a): ladlooj, |da:qoel, ifr. d. a i Blad, rase. 

(skrives med æ): [railnl], [aiht], (ai:öal, jfr. I. ai i Laich, 

Kaiser. 

(skrives med á, ogs. a): [aud X], [hauv()l|, |liau:|, Iþauijk], 

jfr. d. av i Havn. 

(skrives med i.;.- len:!), [hevdal, |e:vi1, jfr. d. æ i fælde, fæl. 

(skrives med ei, ey, e): [EÍdv], [geisba), llEÍij-rjl), [pEÍ:sa], 

[eirjQIn], jfr. e. ey i Ihey, ay i pay, way. 

(skrives med i, y): [in], [iQ-rja), [vI:noel, jfr. d. i i Himmel, 

e i bede. 

(skrives med i, v, ogs. /, y): lilsga), (sisla). l,:s|, jfr. d. i i 

blidt, Vin. 

(skrives med o, sj. u): [orð], [kosdogl, IboillJ, jfr. d. o i 



bla 



(skrives med og): |loi:jl], [boi:jl], jfr. d. oj i hoj, og i Nogle. 

(skrives med Ó): [ousU), Iso"b).), [o«:/]. Lyden er diftongisk: 

Sammensmæltning af alm. o (som i d. bort) og u. 

(skrives med u, sj. med o): [\Tð\, [gYdX], [gvVra], jfr. d. y i 

Lyst, o i hore. 

(skrives med ug): [hyyiijlj. 

(skrives med u): [ahdoel, IhYx'SB«), |sda;DoyI. Lyden er en 

Fortungevokal, i Slægt med [y], men lidt mere aaben. 

(skrives med li, ogs. u): [ulvøe], [gudX], [tu:n), [uljgoel, 

jfr. d. u i Tulle, Hule. 

(skrives med ug): [mui:jl]. 

Forekommer kun i Diftonger, jfr. d. y i hyle. 

(skrives med o): [6á\\, \ö:l\, jfr. d. Ö i Bon, göre. 

(skrives med au, ogs. o): [öys-doQ], Isoyri-goQ], [böyriaj. Lyden 

er diftongisk : sammensmæltet ö og y. 

(skrives med aug el. og): [löyi:jll, [lðyi:jln]. 



2. KONSONANTER. 

(skrives med b, ogs.p, sj. f, u): [baira], (sbyrja), (ijeis-ba] 
liaib-Ol], Igab:al, jfr. d. b i bage, pp i hoppe, 
(skrives med d, ogs. t): [da-.qag], (sdEOjl], [dEhda], [rad:a] 
jfr. d. d i Dag, tt i Hatte. 

(skrives med 3, sj. þ): [ra:5al, |kY571, jfr. d. d i bade, e 
th i father. 

(skrives med /, ogs. p): Ifa:ra], [sleft], [sguf;aj, jfr. d. f 
Fad, Gift. 

(skrives med g, ogs. k): [ga:mad>.], [sgahgoel, lvag;al, jfr. d 
g i Gade, kk i Hakke. 

(skrives med g, gj, ogs. k, kj): [ijerval, |sfjEÍ:val, [baQ:!]. Ly- 
den er ustemt, palatalt g. 



Izl 



W 
W 

in, HO 
w 

Im], lm:l 

lul 

In], |n:l 
Ivl 

lol 

[pl 
Ir], Ir:) 

le) 

Is), [s:] 
|t) 
(v) 
[w] 

IÞ1 



(skr 
Sag. 



ned g): (la:qa], llaiqð], jfr. d. g 



Dage, logre, 
agt, vogte. 



(skrives md ff, k): [haix't], [lax't], jfr. d. g 
(skrives med bv): [xw£:r], [>;wa:løQ], jfr. e. wh i while 
ivhen. 

(skrives is. med h): (ha:va], [hW-.v], [þahga), jfr. d. h i hel 
(skrives med hj): [^au:],[f)ö:r], jfr. jysk hj i hjem, t. ch 
Chemie. 

(skrives med j): [jo":/], [þilja), jfr. d. j i Jubel, Vilje, 
(skrives med A, underf. med g): [ka:Ill, [þöhk), [ta:k), [gak') 
jfr. d. k i kold. Tak. 

(skrives med k, kj): [^o"d*X], [^ai;va), þE:^a). Lyden er aspi- 
reret, palatalt k, jfr. jysk kj i hjær. 

(skrives med 1): [\\:v\, (velQa), lEl:a], jfr. d. I i Ude, ville 
(skrives med 1): [h?.ai:ja), [þYhk?.]. Lyden er ustemt, bepustet 
/, jfr. d. I i Klo, Plade. 

(skrives is. med m): [ma:Doe], [ham la), [am:a), jf 
Mand, frem. 

(skrives is. med in, sj. nj: (hEÍnda), [sga^'t]. Lyden er ustemt, 
bepustet m, jfr. d. m i Smed, Halm. 

(skrives med n): [nau:), (han'da), Ian:a), jfr. d. n i nogen 
(skrives med n): lhve:vl), [sab'v). Lyden er ustemt, bepustet 
n, jfr. d. n i knap. 

(skrives med n, ng, sj. m): llEiriljl), [hgiljk], jfr. d. ng 
længe. Dreng. 

(skrives med n, nk, ng): [s£Ífl-ga), (lauCl-t). Lyden er ustemt, 
bepustet ij. 

(skrives med p, undert. med b): [paud X], |la:p), (lap), jfi 
d. p i Pude, Top. 

(skrives med r): [r£:vøQ), (fordv), (hv£r:a). Lyden er Tunge- 
spids-r, jfr. det landlige tyske r. 

(skrives med r): [hQÍ:va), [vEQk]. Lyden er ustemt, be- 
pustet r. 

(skrives med s): \so-kI\, [o-sga), [hos:a), jfr. d. s i Sol, 
hviske, os. ' 

(skrives med I, undert. med d): ltau:i), [hauht), (gat), jfr. d. 
I i Tale, ret. 

(skrives med .., ogs. f): [va:/), |sva:va!, [IjaivDl), [ha:va], jfr. 
d. V i Vin, Gave. 
(skrives med v) se yyj. 

(skrives med þ, ogs. ð): Iþo:/], [bliþ ga), [laig þ), jfr. e. th i 
thi 



ig- 



Kursive Bogstaver i Lydskriften betegner Udtale, der vakler mellem 
stemt og ustemt, el. særlig i Udlyd, Lyd, som nogle Steder er ustemt, men 
som andre Steder kun ender ustemt ; [hEvð), [ta:/), |mjaul:m), |lau:n), [fö:r). 

' betegner Tryk paa den efterfolgende Stavelse. 

I Lydskriften staar i Parentes ( ) Lyd, som har Tilbojelighed til at for- 
svinde el. kun sjældent hores. 



1. a [a], det forste Bogstav Í det isl. Alfabet <ifr. i). Del udtales som 
dansk ,a* i Gas, Blad, rase og er dets langt: djgur (da:qoo), — 
dels Uort: allur [ad'Ioe], ialla [fad*la]. — Foran ng og nk udtales det 
som oftest i Nutiden som [au] (og skrives da ogs. af enkelte med á): 
langur (]aui}*gOo), hanki (hautri)i, hauij*l^l]. Den gamle Udtale har dog 
holdt sig enkelte Steder, navnlig i det vestlige Island (Vestfjordene, Snæ- 
fellsnes). hvor man altsaa endnu siger (Iai]'g0o|. 

2. a i Forkort.: a. = ari (Í Maal). — j. m. k. ^ að minsta kosti ; a. 
k. m. = ad kalla må. 

3. a [a] nægtende Verbalsuffiks, ikke (= at), nu kun poetisk i antiki- 
serende Sprog: t'.jr-j þeim vtzku vant OHall. 56). 

4. a [a:| interj. — 1, = ha? hvad behager? - 2. (lidt tvivlende) ja 

1. á [au:] det andet Bogstav i det isl. Alfabet; udtales som dansk ,av' i 
.mjav', ,Savn* og er baade langt og kort: sål [sau:/|, all [aud'X). I visse 
Forbindelser regnes dette Bogstav som det förste ; saal. á og o. Alfa og 
Omega; og ef þig langar leyndardóma lífsins að s/á og biðiir um þess 
barnagull og byrjar á „a** (forlanger Livets ABC og begynder med A) 
(ÞErlÞ. 91). 

2. á som Forkort.: j. = áma {h'lólítn). 

3. á (ár, ár) (au:, au:r) f. Aa, Elv, Flod. I A.-Skaft. har gen. For- 
men áar, f. Eks. Laxáardalur. (Ordspr.) allar år renna ril sjjt/ar, alle 
Aaer strommer mod Havet; á skal að ósi stemma. Elv skal ved Udspring 
stæmmes : jfr. os. 

4. á [au:) acc. dat. sg. af ; 

5. á (ái, áfii, áö) [au:| 
lade Hestene hvile. 

6. á [au:I I. og 3. sg. præs. ind. af eiga. 

7. á [au:l præp. med dat. og acc, bruges ofte ellipt. og undertiden 
adv.; betegner i Reglen det ydre, udvendige af en Ting, Overfladen, me- 
dens t og ur bet. det indre, indvendige, að, fra, tit bet. Afstanden i For- 
hold til n-t. - Med dat. bet. J Væren paa el. i et Sted, med acc. Be- 
vægelse hen til n-t. 

A. med dat. I, lok. i Alm. om Dvælen el. Væren paa el. i n-t: 
a. paa, i: å s/o og landi, til Sos og til Lands; .i himni og jörðu, i Himlen 
og paa jorden; iderimod : i helviti, i Helvede); J gólfinu, paa Gulvet; J 
bordinu, paa Bordet; á sktpinu, paa (i) Skibel; þeir voru 4 á bátnum 
(om Besætningen) de var 4 paa (i) Baaden ; alls voru 100 farþegar á 
skipinu, ialt var der 100 Passagerer paa Skibet (om Bord); derimod: i 
sktpinu voru miklar birgðir af vörum (om Indholdet); i båtnum var fura 
(om det Materiale, som Baaden var bygget aO; fór G. heim til foreldra sinna i 
húsabæinn á skógnum (paa Gaarden i Skoven) (lÁÞj. II. 416), (i Reglen vil 
man dog her sige / skóginum); stafur á bak, et Bogstav (paa en Side, om 
Typerne), men: lesa i bók, læse i en Bog (om Indholdet); nóg var að sfarfa 



r f. (el. 3. á). 
(jfr. æja) bede, stanse paa en Rejs 



i TJettinni, der var nok at bestille i Fold< 
göres inde i Folden); her kunde man og; 
lóða <í (medens de taa med) hvolpuni 
Gaarden; eru morg hjú á bænum? er i 
folk paa Gaarden? (mods. i bænum, s< 
dens Huse); á bæ og af, ude og hj< 
brú á ánni, Bro over Floden; sole 
paa Bjærgtinden. - b. om Klæde; 
hðfði, have en Hat paa Hovedet; 



ved det Arbejde, der skulde 
sige: irjettinni; — ttkumar voru 
(Eimr. XII. 21); J bænum, paa 
(3; holdes der) mange Tjæneste- 
vilde betegne inde i selve Gaar- 
ne ; — paa el. (lige) over n-t ; 
tindum, der er Sol paa Bjærgets Top, 
Vaaben, Smykker og desl.: hafa hatt å 
nyjum fotum, være ifört en ny 



Dragt, have ny Klæder paa; hafa e-ð á s/er, have n-t paa sig, hos sig; /eg 
hef enga peninga å m/er, jeg har ingen Penge hos mig. — c. i Reglen 
med Navne paa Lande el. Landsdele endende paa -land: á fslandi, paa (i) 
Island; á Englandi, Þýskalandi (sjældnere: /' £"., i Þ.); á Norðurlðndum, 
i Norden ; jfr. hjer å landi, her i Landet (derimod altid /' Danmorku, i 
Sviþióð), ogs. foran Navne paa flere andre Landsdele og Egne; á Mýrum, 
å Finnmark (idet her Grundbet. af mork = Skov, træder frem, medens 
denne ikke længer foles i Danmark). — Ved Øers Navne bruges oftest /, 
hvilket er det klassiske, dog findes her af og til ogsaa á : i umflotinni eyu 
(Od. I. 6). — d. foran Navne paa Gaarde el. mindre Lokalileler, især 
betegnende den mere fri el. aabne Beliggenhed el. den udstrakte Flade, 



i Mods. lil /, saal. foran Navne, der ender paa -bakki, -bol, •eyri, 'h/'alli, 
-ntipur, -staður, -völlur osv.: á Hóli (Hólum), á HeggstÖðum, á Söndum, 
á Moðruvöllum, á Þorvaldse\TÍ, á Staðarbakka, á Sæbóli, á Stóranúpi. — e. 
abstrakte Udtryk med overf. Bet.: vera á fundi, deltage i. være til Stede ved 
et Mode; vera i þingi, sidde paa Altinget, jfr. þinga, holde (Ting) Mode, 
raadslaa; sú smån er á m/er Uggur (hviler paa mig); það er eins og álög 
hvili å þessum fjársjóðum vorum (TBókm. 1894), det er som om disse 
vore Skatte er forheksede; ásíæður á góðuni og gildum rökum bygðar, 
godt funderede Grunde. — f. om Beröring eller Forbindelse, ved, paa: 
snerla (taka) á e-u, röre ved n-t; balda á e-u, holde paa n-t, have 
n-t i Haanden. — g. flere Tilf., hvor man kunde vente acc, nærmest be- 
tegnende Handlingens Virkning eller Folger: flegg/'a sp/'óti á e-m, give en et 
Spydstik ; þegar hann nu greip å likinu (berörte Liget); (menn) lentu á 
ktettum (stodte paa en Klippe); þar steytli skipiO á sandrifi (strandede paa 
en Sandbanke); sigrast á e-m, besejre en; þrifa á e-m, gribe fat Í en; 
skera sig á e-u, skære sig paa n-t, ogsaa i overf. Bet.: balda fast á e-u 
(e-ri skoðun), fastholde n-t (som Mening); taka vel (illa, óliklega) .i 
e-u, (ogs. taka vel Í e-ð (el. e-u vel}, taka e-u illa, åliklega), ytre sin Til- 
fredshed, Utilfredshed med el. Misbilligelse af n-l; hvernig å öllu stæði, 
hvorledes det hele hang sammen ; hvernig sem å þvi stod, hvorledes del 
nu end var. — h. om Bevægelse i Rummet inden for de Grænser, som 
det styrende Ord betegner: fara á skipi, tage med en Daad, et Skib; 
ganga á götu (-nni), gaa paa Gaden. — i. med Forestilling om en Bevæ- 
gelse el. Retning; i overf. Bel., idet der nærmest tænkes paa Handlingens 
Gentagelse el. Virkning el. paa det stadige, vedvarende ved Virkningen: 
það ríður á e-u, n-t er vigtigt; stagast á e-u, stadig gentage n-t; feta á 
hendi (oftere: fela á bendur), betro til. — j. nærmest betegnende den 9Íg 
gentagende Handling, det iterative: þreifa á e-u, fole paa n-t; herSa á 
e-u, stramme n-l; skotin dundu å þeim. Skudene regnede ned over dem; 
— i overf. Bet.: tåta dyn/a á e-u, lade n-t falde Slag i Slag paa 
n-t; láta skammirnar dyn/a å e-m, overdænge en med Skældsord. — 
II. om Tiden: a. om et særligt Tidspunkt, i, om, ved. til: á dögum 
Sverns konungs, i Kong Sverres Tid ; i næturþeli, om Natten, ved Nattetid; 
vera á gamals aldri, være til Aars; å jålunum, i 7ulen, ved Juletid; å å- 
kvednum tima, til den fastsatte Tid ; .i þeim degi, paa den Dag; á sinni tíð, 
til sin Tid; á sama ári, i det samme Aar; J þeim tima, paa den Tid. 
b. iterativt, navnlig om Aarstiderne (hei dog hyppigere acc): á vetrum 
(= á veturna), om Vinteren, hver Vinter; 500 krånur á åri, fem Hun- 
drede Kroner om Aaret (hvert Aar, aarlig); tvisvar á mánuði, lo Gange 
om Maaneden, to Gange hver Maaned (maanedlig); á nóttunni, om Natten, 
hver Nat (men altid : á daginn); å hverjum morgni f=i á morgnana), hver 
Morgen ; á hver/u vori, hvert Foraar. — c. om Tidsrummet, inden for 
hvilket noget sker: hann varð alheilt á fáum döguni, han blev fuldstændig 
rask i Lobet af nogle faa Dage; á tveimur dögum, i Løbet af to Dage; 
J þrið/'a árí, i del tredje Aar; á viku fresti, om en Uges Tid; å 6 stund- 
um og liðugum 12 minútum, i Lobet af 6 Timer og godt og vel 12 Mi- 
nutter; J unga aldri, i Ungdommen, (som) ung. — d. for at betegne en 
Grænse for en Talangivelse, navnlig om Alder: hun er nti å tvitugasta årinu, 
hun gaar nu i sit lyvende Aar; á þínu reki, paa Alder med dig; vart á 
meðalvexti, knap af Middelhöjde; á þriðja tugi, over tyve, mellem lyve 
og tredive: á Öðm hundraði skipa, over eet Hundrede Skibe (i denne 
sidste Bet. dog i Reglen med acc). — III. om forskellige andre 
Forhold, Tilstand, Egenskaber, Beskæftigelse osv., med mere 
el. mindre overf. Bet.: a. om el Objekt, navnlig efter subst., som be- 
tegner Sindsstemning eL Følelse af venlig eller uvenlig Natur, ogsaa med 
den deraf følgende Handling; i del hele Ord der bet. Sindsstemninger og 
Sjælevirksomhed som Bifald, Modstand, Tvivl. Nysgærrighed, Haab, At- 
traa, Tillid, Undren, Glemsel osv.; naar der i saadanne Udtryk bruges 
acc (f. Eks. leggja hug á e-B), tænkes der nærmest paa Handlingens Be- 
gyndelse, medens der ved dat. (f. Eks. hafa hug å e-u), tænkes paa det 
varige ved Følelsen: fiafa mætur á e-u, sætle n-l höjt; hafa åst á e-m, 
holde af, elske en; hefna sin á e-m, hævne sig paa en; hafa andstygð S 
e-m, nære Modbydelighed for, afsky en; hafa ímugust á e-m, have no- 
get imod en, ikke kunne udstaa en; hafa átrúnaS å e-u, tro paa n-t; 



níðasí å e-m, handle nedrigt mod en; eiqa von k e-ii, have Haab om 
n-t, haabe, vente n-t; huguv minn leikur å tveim åitum, jeg er tvivlraadig; 
e-m leikuT hugur á e-ii, en begærer n-t, har Lyst til n-t; forvitni er mjer 
å því, jeg er nysgærrig efter at vide Besked derom; það er enginn efi á 
því, derom er der ingen Tvivl; furða á e-u, undre sig over n-t; få leiða 
á e-u, blive ked af n-t ; g/eyminn mjog å góðviidum \ girugur á mntföng- 
um (Bólu-Hj. 179), som har let ved at glemme gode Gærninger, men er 
graadig efter Mad. — b. ogs. i Forb. med andre subst. om en legemlig Gen- 
stand for n-t: berja á e-m, prygle en; vinna sigur á e-m, besejre, vinde 
Sejr over en (jfr. A. I. g.); vinna, bug á e-u, besejre n-t, faa Bugt med 
n-t; sjá á e-m, se (mærke) noget paa en; jeg så á bonum, að hann var 
drukkinn, jeg saa paa ham, at han var beruset; það sá á bonum: ') det 
kunde ses, at han var beruset, ') han saa medtagen el. beskadiget ud; 
það sá á bestinum efttr reiðina. — c. efter Substantiver og med Verber, 
som betegner Forstand paa, Indsigt i el. lignende: bafa vir á e-u, forstaa 
sig paa n-t; kunna deili á e-u, have Rede paa n-t, have Kendskab til n-t; 
það eru Ukindi á því (= til þess), að . . ., der er Rimelighed for, at . . .; bafa 
sk\m á e-u, have Forstand paa; taka mark á e-u, slutte af n-t (om Frem- 
tiden), ænse n-t, jfr. mark; bafa þekkingu å e-u, have Kendskab til n-t, 
Indsigt i n-t; geta upp á e-u, gætte sig til n-t, gætte (paa) n-t; gloggva 
sig á e-u, gore sig n-t klarere: reyna sig á e-u, prove sine Kræfter paa 
n-t. — d. om Belæring, Flid, Omhu, Omsorg foi el, lignende: fræda e-n 
á e-u, belære en om n-t; vanda sig á e-u, gore n-t omhyggeligt; vara 
sig á e-u, vogte sig for n-t; hafa gæiur á e-u, passe paa n-t. — e. efter 
subst. som betegner Magt over, Krav paa, Ret til, Lejlighed til el. 
lignende: eiga vald á e-u, have Magt til n-t, have n-t Í sin Magt; eiga 
sok á e-m, have n-t at klage paa en ; eiga rjett á e-u, have Ret 
til n-t; eiga kost á e-u, have en Mulighed til n-t; eiga færi å e-u, 
have Lejlighed til n-t; e-m er nauBsyn á e-u, en trænger meget til 
n-t, maa nødvendigvis have n-t. — f. efter Substantiver som beteg- 
ner Fejl, Mangel, Trang, Forskel el. lign.: ga//i á e-u. Fejl ved 
n-t; þörf á e-u. Trang til n-t; munur a e-u, Forskel paa n-t. - g. 
om en Egenskab ved noget, navnlig med et personligt Pronomen: mjer, 
þjer, sjer, bonum osv. om personlige Egenskaber og Fremtræden, aandelig 
el. legemlig: fljótur á sjer, hurtig af sig; bráður á sjer, hastig, hurtig 
af sig; Ijettur á sjer, ') = Ijettur i lund. livlig ; ') = Ijettur á fæti, letfodet; 
fastur á fótum, stot ; frár á fæti, letfodet, fodrap, hurtig til Bens; þungur 
Á sjer, tung i sine Bevægelser, svær, korpulent; ósköp eru á þjer, hvad 
gaar der ad dig; það er annar bragur á því núna, nu er Tonen helt ander- 
ledes; hafa á sjer bragð, sið, svip, ædi osv. (om den ydre Fremtræden), 
optræde som, have en Mine af: bann bafði á sjer höfðingssvip, hans Mine 
(Fremtræden) var fornem; þad var á bonum óðs manns æði, han ska- 
bede sig som et galt Menneske. — h. omskrivende med personligt Pro- 
nomen for at betegne de ydre Dele af Legemet (i st. f. gen.), f. Eks. bárið 
á mjer, mit Haar; fæturnir á mjer, mine Fodder; jeg tók i böndina á 
bonum, jeg tog ham i Haanden, trykkede hans Haand; mjer er kalt á 
böndunum, jeg har kolde Hænder, fryser om Hænderne; om de indven- 
dige Dele bruges /; bjartað i mjer, mit Hjærte. — Í. om Over- eller Uover- 
ensstemmelse: vera á sama máli um e-ð, stemme overens angaaende n-t; 
vera á annari skoðun um e-ð, have en anden Mening angaaende n-t: /ej er á 
því, det er min Mening, det tror jeg nok ; bann var ekki á þvi, han var ikke af 
samme Mening. — j. om at begynde paa el. ende med n-t, hvor der tænkes 
hovedsagelig paa det stadige el. varige ved Handlingen : byrja á e-u ^^ byrja 
e-ð, begynde paa n-t ; enda á e-u, ende med n-t ; það bryddir å e-u, der viser 
sig Tegn til n-t; ympra á e-u, fore n-t i Tale; stinga upp å e-u, foreslaa 
n-t. — k. om at vise Tegn paa el. se Tegn paa n-t: låta ekki å sjer finna, 
ikke lade sig mærke med n-t; þad ber mikið (lítið) á e-u, n-t er meget 
(lidt) iöjnefaldende; þad Örlar oft á þvi, det vil ofte hænde; s ja e-ð á e-u, 
se n-t af n-t; sjá a e-u, se Mærke af n-t; það er auðsjeð á því öUu, að 
bann hefur verið vitlaus, man kan let se af det hele (^: alt tyder paa), 
at han har været gal; láta bera á e-u, lade n-t mærkes. ~ 1. ofte i 
Stedet for gen. eller Sms. om enkelte Dele af et Hele: dyr á húsi, 
Dör paa et Hus (= busdyr); stafn å skipi = skipsstafn; turn å kirkju = 
kirkjuturn; gjalddagi á skuld = gjalddagi skuldar, Betalingstermin for en 
Gæld; verd á e-u = verð e-s. Værdi, Pris paa n-t; Utur á e-u. Farve 
paa n-t. — m. om Pligt, Ansvar osv.: kvaðir á jörðunni. Ydelser, som 
hviler paa Gaarden; ábyrgð á e-u. Ansvar for n-t. — n. instrumentalt: 
ved, ved Hjælp af: græda á e-u, tjæne paa n-t; lifa á e-u, leve af n-t, 
ernære sig ved n-t; lifa á því ad kenna, ernære sig ved Undervisning; Hfa 
á eignum sinum, leve af sin Formue; komast undan á flótta, undslippe ved 
Flugt; sedja sig å e-u, mætte sig med n-t; særa sig á e-u, saare sig paa 
n-t; svala sjer å e-u, slukke sin Törst med n-t; overf.: svala buga sinum 
á e-u, husvale sig ved n-t (jfr. svala); drepa e-n å eitri, dræbe en ved 
Hjælp af Gift; fella e-n á bragði, kaste en til ]orden ved et Brydekneb 
(ogs. overf.: bringe en til at falde ved Kneb); þekkja e-n å e-u, kende 
en af n-t; draga e-n å e-u, trække n-t i Langdrag for en, holde en hen 
med n-t. — o. nærmest om Virkningen, Folgen : falla á verkum sinum, 
falde paa sine Gærninger; koma fram å e-u, vise sig hos el. i n-t; yfir- 
sjónir feðranna koma fram á börnunum (rammer Börnene); bitnar á e-m, 
det hævner sig paa en (jfr. bttna). - p. om Beskæftigelse, Tilstand el. 
Stilling (kan ofte oversættes med ppr.): á baki (vid e-d), bagved, (e-s), 
paa Ryggen af en ; á beit, paa Græs, græssende; á brautu (egi. paa Vejen), 
borte; á bænum, i Bon, bedende; á enda, til Ende, forbi, færdig; á ferli, 
oppe, oven Senge; vera á f., være oppe, kunne gaa omkring; á f/oti, 
flydende; á flugi, i Flugt, flyvende; á gægjum, paa Udkig; á flótta, paa 
Flugt; á fóium, paa Benene, oppe; á forum, i Færd med at gaa ; i overf. 



Bef.: bu mitt er á forum, er ved at gaa til Grunde, staar for Fald; å 
gangi, gaaende, spadserende, paa en Spadseretur; á blaupum, i Lob, lo- 
bende (ogs. om Besorgeise af Smaaærender), rendende frem og tilbage; 
vinna e-ð á blaupum (jfr. áhlaupaverk), udfore n-t Í ledige Øjeblikke; á hleri, 
lyttende ; hun var (el. stóð) á hleri, hun (stod og) lyttede ; á brakningi, driven- 
de frem og tilbage, som faar daarlig Medfart, omtumlet (ifr. hrakningur); á 
huldu, i det skjulte, dulgt, Í Lön ; tala á huldu, udtrykke sig morkt, for- 
blommet; á laun, hemmelig, i Lön ; á leiðinni, undervejs; á lífi, i Live; á 
lofti, i Luften, offentlig (jfr. loft}; á reiki, strejfende omkring, vandrende; 
hugur bans er enn á reiki, hans Sind er endnu ubefæstet; skýringar allar 
eru á reiki (er vaklende); á sundi, svömmende; á tali vid e-n, i en Samtale 
med en, samtalende med; á veiðum, paa Jagt; á valdi e-s, i ens Magt; á 
verdgangi, tiggende. 

D. med ae c. I. Lok. a. om Bevægelse i egl. Betydning, især med 
Bevægelsesverber : paa, op paa, hen paa, hen til, hen i, ind i, henimod 
og lign.: koma á e-n stad, komme til et Sted; setja fram svart skip á 
djúpan sæ (II. I. 7); stulkan var bedin ad sækja þvottinn út á kirkjugard- 
inn : — þar er kominn stor björn á dalinn, en stor Ðjörn hjemsoger 
Dalen (OBj. 1, 264). — b. om Klæder: jeg var kominn á hvita brok 
og Ijósbláa sokka, jeg havde ifort mig hvide Benklæder og lyseblaa 
Stromper (]Hall. 250). — c. om Retningen i hvilken noget er, sker, iagt- 
tages osv.: paa. til, ved, hen til: á báðar bendur, paa (til) bægge Sider; 
á hæl, baglængs (el. paa Hælen); á aðra bond henni, ved Siden af hende; 
inn á land ad sjå, naar man saa ind mod Land, 3: i Retningen af Land ; 
lit á fjörðinn ad sjá ; ~ å alla vegu, paa alle Kanter, til alle Sider (jfr. 
vegur), i enhver Henseende; Drangey Utur út eins og sæbrattur ktettur 
upp ur sjånum á allar blidar (til alle Sider) (JÁÞj. 1. 144); fra bænum lå 
beinn vegur upp 4 halsinn, fra Gaarden gik der en lige Vej op paa Aasen 
— d. med Bibetydning af at n-t gaar ud fra en: stirndi á svell, der 
var Stjærneglans paa Isen; stirndi á bann af spiki, han glinsede af Fedme; 
3 hvern veg, paa hver Side (Kant); á bádar hendur, til bægge Sider; á 
adra blid e-u, paa den anden Side af n-t, ved Siden af n-t. — e. ogs. 
i overf. Bet.: á annad bord, i det hele taget, overhovedet, jfr. bord; á 
langveginn, paa langs; á binn bóginn, paa den anden Side; sigurinn hnje 
á binn bóginn, Sejren hældede til den anden Side; hlaut þannig ad leida 
af þessu fjandskap og vantraust á báða bóga (paa bægge Sider) (TBókm. 
1894, 22). - f. med Verber som borfa, Ifta osv.: paa: borfa (lita) á e-d, 
se paa n-t; visa e-m á e-d, vise en hen til n-t, hvor n-t er. - g. med 
Verber der betyder sigte osv.: bann midadi á bann byssunni, han sigtede 
paa ham med Bossen ; stefndi bann å fjallid, han gik i Retning af Bjær- 
get. — h. om Udstrækning og Bevægelse mod et Maal (med en Bifore- 
stilling om, at man naar Maalet): snjóboltinn lenti á augad (Af.) (sædv.: aug- 
anu), Snebolden traf Ojet; langt upp á land, langt op i Landet; bárið nádi 
(tók) henni ofan á belti, hendes Haar naaede (ned) til Bæltestedet. — i. 
om det Sted, hvor man kommer hen, med Bevægelsesverber; stiga á skip, 
gaa om Bord ; fara á land, gaa i Land ; /i.7nfi kom þar á bæ, sem beitir 
Grund, han kom til en Gaard, som kaldes G.; komast á fætur, kom- 
me paa Benene, staa op (af Sengen); fara á bak, bestige en Hest, 
sidde op; fara á fund, gaa til et Mode. - j. om Bevægelsen hen til, til, 
ved Lands- og Stednavne (i nyere Sprog sjældent): bann reid svo á Hegg- 
stadi (=■ ad Meggstödum), han red hen til HeggstaÖir; medan bóuðu 
þeir, og vid þad komu þeir Konrad og Gudmundur á bljódid (gik hen efter 
Lyden) ofan ur bálsi (GKonÆf. 84). - k. med Benævnelser paa Legems 
dele: bita e-n á barkann, bide Struben over paa en; brjóta e-n á bak 
aftur, knække Rygraden paa en; skera e-n á hals, skære Halsen over paa 
en; kyssa á bönd e-s (el. e-m), kysse ens Haand; bita á vor, bide sig i 
Læben. — 1. með BiforestÍlling af rundt om el. over, hen over: teggja 
hnakk á hest, sadle en Hest, ogs. abs. leggja á; — setja á sig battinn, 
sætte Hatten paa Hovedet; reyta á sig mosa, pille Mos og dække sig 
dermed. — m. med en Biforestilling om det tilstrækkelige (om en Byrde): 
klyfjar å ivo hesta, Oppakning til to Heste, 3: saa meget som to Heste 
kan bære. - n. med Biforestilling om Bestemmelse, til: sumarfot á 
drengi (til Drenge). — II, a. om Tiden: paa, om, i, i Lobet af; — 
om en bestemt Dag el. Tidspunkt Í Lobet af hvilket n-t sker, især i 
Fremtiden : á morgttn, i Morgen (i morgun, i Morges); á fimtudaginn, 
paa Torsdag, om Torsdagen; á fimtudaginn kemur, nu paa Torsdag; á 
fimtudaginn i næstu viku, næste Torsdag, Torsdag otte Dage; Í saadanne 
Forbindelser udelades prtep. ofte; á sunnudagsmorgun, en Söndag Mor- 
gen ; og sagði K. spår alt fram á ellidaga (helt op til hans Alderdom); 
spádómstimi stúlkunnar og dánardægur sera fis báru upp á (indtraf paa) 
sama dag (JÁÞj. I. 409). — b. iterativt om det der plejer at gentage 
sig (her oftest i pi.): i sumrin, á sumrum (U sumur), om Sommeren, 
J: hver Sommer; á daginn, om Dagen; (á nóttunni, om Natten); á kveldin, 
om Aftenen, hver Aften; á veturinn (oftere á veturna el. á velrum el. á 
vetrin), om Vinteren, ved Vintertid (3: hver Vinter); j vorin, ved For- 
aarstid, hvert Foraar; á baustin, om Efteraaret, hvert Efteraar; ellipt. 
udelades ofte præp. i saadanne Tilf., ligesom paa Dansk: nótt og dag, 
vetur og sumar, kvold og morgna (Nat og Dag osv.). — c. om en 
fortsat Bevægelse el. Udstrækning i Tid og Alder med bniga, lida, koma 
osv. i Bet. mod Slutningen af n-t: hniginn á efra aldur, til Aars; nu leid 
á veturinn, hen mod Vinterens Slutning; þegar á daginn lídur, naar Dagen 
hælder mod Aften; fram á þennan dag, indtil nu; nu var bann kominn 
á átjánda ár, han gik nu i sit attende Aar; Nu var tr^'ppid bún Toppa 
teturáannan i'eíur (}Hall. 147).- d. distributivt : ') om Tiden : Ivisvar á dag, 
to Gange om Dagen; ^) i andre Forhold: sængur gådar á mann, gode 
Senge, en til hver Mand (]ÁÞj. 1. 492); heftid á 1 Ar., hvert Hæfte 



abbendi 



til 1 Kr.; þetta kostar mikið, SO kr. á hvem niÁnuð (om Maaneden); 
kitóið er á 84 aura. Kiloet koster 84 Øre; Visir á 5 aura (:>: blaðið). — 
III. I abstrakte Udtryk, mer eller mindre overf. Bet., ofte med 
transitive eller reciproke Verber cynskrivende et Objekt. 1. med Verber, 
som betegner en Bevægelse, paa, til, i, under, om Personer og Ting, men 
oftest om Begreber: a. med en Biforestilting om Bevægelse hen imod en 
Lokalitet: ganga á tal, gaa hen for at tale sammen; skora á holm, udfordre 
til Duel (Tvekamp); ganga á einmæli við e-n, tale med en under fire Øjne; 
fara á fund e-s, gaa hen for at træffe en ; bregða e-m á eintal, trække en 
til Side for at tale med ham alene; set/a fjenað å hey, sætte et vist Antal 
Kreaturer paa Vinterfoder i Forhold til Hoforraadet ; fara á sveitina, 
komme paa Fattigvæsenet ; flytja e-n á sína sueit, sende en til sin 
ForsörgeUeskommune. — b. uden en saadan Bif orestilling, paa, i, 
om, om en Person el. Genstand som n-t gaar udover: bera f/e á e-n, be- 
stikke en; få á e-n, göre et Indtryk paa en; gaf hann þá og Gisla á 
skriftina (som Lon for Afskrivningen) nálega svo rikmanntega sem um 
vorið (GKonÆf. 147); ganga á mála, gaa Í Sold; ganga á vald e-s, over- 
give sig selv til en (i ens Magt): ganga á sætt, bryde et Forlig; bera 
skynbragð á e-ð, forstaa sig paa n-t, (men: kunna sk^m á e-u i samme 
Bet.); bregða á e-ð (ni. sjer), men: b\'rja á e-u, (acc. betegner Bevægelsen 
ved at slaa ind paa n-t, det andet det varige ved Handlingen), begynde 
paa n-t; draga (leggja) dul á e-ð, skjule n-t; draga e-n á talar, bedrage 
en; seg/a á e-n (Af., Rask) ^ segja eftir e-m, robe en; binda enda å orð 
sin, holde sit Ord; gera á hluta e-s, forurette en; ;eg gæti efUust lilfært 
ótal dæmi upp á það, jeg kunde uden Tvivl anfore utallige Eksempler der- 
paa; telja e-n i e-ð, overtale en til n-t; flyja á náðir e-s, soge Tilflugt 
hos en. — 2. i forsk. Udtryk, der nærmest betegner en Retning, i overf. 
Bet. a. om en mundtlig Henvendelse. Tiltale, Hilsen el. lign.: kalla á e-n, 
kalde paa en; yrða á e-n, tiltale en; heita á e-n, gore et Lofte til en (f. Eks. 
en Helgen), love en n-t, hvis ens Ønske gaar i Opfyldelse; æpa á e-n, raabe 
til en; nefna e-n á nafn, kalde en ved Navn; það stendur ekki upp á mig, 
jeg har gjort mit (men: þaB stendur ekki á mjer, jeg er villig nok). — b. 
om Pegen paa. Fremhævelse: benda á e-ð, pege paa, fremhæve, pointere 
n-t. — c. om Varsel, Bebudelse: vita á e-ð, bebude n-t. — d. om Udsagn, 
Erklæring. Tilbud el. lign. (denne Betydning dog snarest noget forældet): 
bfóða mål á dom e-s, tilbyde at lade en afgáre Sagen ved Voldgift. — e. 
om Ros, Dadel, Beskyldning el. lign., Klage, Besværing o. lign.: deila^ 
telja á, bebrejde; hasta á, irettesætte; l/uga á, lyve paa; Ijúka lofsorði á e-n, 
rose en. — 3. i Udtryk for Sindets eller Tankens Henvendelse paa n-t, 
Tro paa, Tillid til n-t: rreysia, reiða sig á e-d, stole paa n-t; trúa -i, tro 
paa; trúgjarn (vantrúaðurf á e-ð, lettroende (vantro) med Hensyn til n-t. 

— 4. om Beregning, anslaa til, gætte, vurdere: giska á e-ð, gætte paa n-l, 
anslaa til n-t; kasta tðlu á e-ð, løselig tælle n-t, anslaa Antallet af n-t (il ; 
feggj^ verð á e-ð, vurdere n-t; uirða, verðsetja e-ð á e-ð, vurdere n-t til 
n-t. — 5. om Tykke, Behag, Lyst, Tilböjelíghed til n-t: ágiarn á e-8, gær- 
rig efter n-t; harðsnúinn å e-d, ivrig efter n-f, bestemt paa n-t; fus å e-d 
(ogs. /. til e-s), villig til n-t; litast i e-ð, synes om n-I; leggja hug J 
e-d, begære n-t, fatte Tilböjelighed til (Godhed for). — 6. om Opmuntring 
til. Mindelse om n-t: eggja e-n á e-8, opmuntre en til n-t; minna e-n 
å e-d, erindre en om n-t; skora á e-n, opfordre en. — 7, om Forlig, Over- 
ensstemmelse med Hensyn til n-t: sættast á e-d, forsones angaaende n-t; 
verda á e-d såttir, komme overens om n-t ; sættast á mål, indgaa Forlig 
i en Sag; sammælast á e-d, aftale n-t; þad stendur heima upp å hår, det 
passer paa et Haar; fallast á e-d, gaa ind paa n-t; leggjast á eitt, virke 
sammen. — 8. ogs. om Indflydelse, Virkning paa n-t. Anvendelse paa: suifa 
å e-n (om berusende Drikke), virke paa, gore beruset; få á e-n, göre Ind- 
tryk paa en; hrifa á e-d, hafa áhrif á e-d, gðre Indtryk paa n-t, have 
Indflydelse paa; bita á e-d, bide paa n-t, 3: kunne skære n-t, — overf.: 
virke paa n-t: láta e-d á sig bita. — 9. Í Udtryk, der betegner at lægge 
Vind paa el. lign.: leggja hug, kapp, stund á e-d, lægge Vind paa n-t, 
være ivrig efter n-t. — 10. om Fare el. Risiko: hætta å e-d, vove n-t; 
upp á von og ói/on, paa Lykke og Fromme; á sjálfs hættu, paa egen Risiko. 

- 11. om hvad man indestaar for ved Ord, Ære, Samvittighed. Forplig- 
telse (forb. med upp): lofa e-u upp å drengskap sinn, love n-t paa sit 
Æresord; sverja upp á e-d, sværge paa n-t; upp á æru og samuisku, paa 
Ære og Samvittighed. - 12, om Fuldmagt (med upp): umbod upp å e-d. 
Fuldmagt til n-t. - 13. om en Henvendelse eller Virksomhed ved Hjælp 
af Syn og Hørels«: heyra á e-d, hore paa n-t; hlusta a e-d, hlýda å e-d, 
lytte til n-t; horfa, lita á e-d, se paa n-t (men 5/á i e-u, ad, mærke paa 
n-t, at): koma auga å e-d, faa Øje paa n-t; stara á e-d, stirre paa n-t. — 
14. om Beskæftigelse eller Tilstand ; fara å veidar, gaa paa ]afft ; fara á 
sund, tage Svömmetag (betegner Overgangen til Svumningen). — 15. skera 
å e-d, skære n-t over (men skera sig á e-u, skære sig paa n-t); leika á 
e-n, narre en. - IV. om en Egenskab ved n-t, i Bet. med Hensyn 
til n-t. — 1. om Haar, Teint, Farve, Mine, Smag osv.: svartur á hår, 
sorthaaret, med sort Haar; dokkur á hörund,- med mork Lod; þungur .i 
svip, med mork Mine: ekki þykist eg hafa séd lelpu lånleqri á svipinn, 
ieg har aldrig set en lille Pige med en mere lykkebebudende Mine OThMK. 
78); grænn å litinn, gron af Farve; oldungis eins á litinn, af aldeles 
samme Farve; ^mit i bragdid, med tor Smag, tor at smage; daufur <i 
bragdid, flov af Smag; hreinn á kropptnn, med ren Krop; så fiskur er 
magur á lifrina (har mager Lever); btindur á e-d, blind for n-t; á sig: 
vel (illa) á sig kominn (jfr. koma). - 2. i Udtryk, der betegner Duelighed 
i en vis Retning; hagur á smidar, en udmærket Smed; manna glogg- 
skygnastur og ritvandastur á gðmul bókfell og handrit, den skarpsindigste 
Kender af gamle Pcrga ment shaand sk rifter ; vfsasti madur á klerklegar listir, 



en ypperlig Klerk, udmærket Humanist. - 3. om Maal : 7 ålnir å breidd 
ilengd, dýpt, hæd), syv Alen bred (lang, dyb, hoj); mikill á vðxt, stor af 
Vækst ; Ittilmenni á vöxt og vidgang, ubetydelig af Vækst og Udvik- 
ling. — V. om Redskab og Middel osv. — a. betegnende Red- 
skabet, paa, med, ved: vega å reislu, veje med (paa) en Bismer; spinna á 
rokk, spinde paa en Rok; leika á hljódfæri, spille paa et Instrument; spila 
á spi/, spille Kort; mala i kvorn, male i en Kværn; nefna e-n á nafn, 
nævne ens Navn. — b. om Midlet, hvorved man opnaar n-t: bjargast á 
sinar hendur, hjælpe sig selv; gera e-d á sinav (eigin) spýtur, göre n-t for sig 
selv (alene); á eigin kostnad, paa sin egen Bekostning. — VI. om Beskaf- 
fenheden eller Maaden hvorpaa n-t sker. - a. om Maaden: á 
eina lund, paa een og samme Maade ; á þessa lund, paa denne Maade ; á 
allar lundir, paa alle Maader; .i ýmsa vegu, paa forskellige Maader; á þa 
leid, á þann veg, paa den Maade, saaledes; á sömu leid (sama hått), paa 
samme Maade; á þann (þenna) halt, paa den (denne) Maade; á betra veg, 
til det bedre. — b. om Beskaffenhed: þad mål er á þann veg, ad, den Sag 
er saaledes beskaffen, at. — c. om Sproget: mæla, rita á e-a tungu, tale et 
Sprog, skrive paa, optræde som Forfatter i et Sprog ; brjefid var ritad á ensku. 
Brevet var skrevet paa Engelsk; bókin var á dönsku. Bogen var paa Dansk 
(her bruges dog undertiden dat.: bókin var rituð a ókunnu máli); aldrei 
hafdi hun mælt á þad mål, hun havde aldrig talt det Sprog. — d. om 
Sædvane, Skik og Brug: venja sig á e-d, vænne sig til n-t; upp å fronsku, 
paa Fransk, paa fransk Vis. — e. om Orden, Rækkefolge, Gentagelse : 
hver á fætur odrum, den ene efter den anden; á ofan, ofan a, oven paa; 
.i þad ofan, ofan .i þetta, desforuden; tjón á tjón ofan, det ene Tab efter 
det andet (om Gentagelsen). - f. om Mangel i Retning af n-t (jfr. IV.): 
þad vantar á þad, det mangter deri ; þá er hann skorti vetur á tvitugan, 
da han var nitten Aar. — g. om Talgrænse: þar var komid saman á þridja 
hundrad manns, der var samlede over to Hundrede Mennesker. — VII. 
om Vederlag, i Stedet for: á stiif, i Stedet for stúfhhit s. d. O. (Vf.). - 

VIII. i fast Forb. med subst.. hvor det hele fungerer som præp.: á 
bak e-m, bagved en; J hæla e-m, i Hælene paa en. tæt bagved en. — 

IX. adv. 1. med reciproke Verber: farast i, gaa fejl af hinanden; send- 
ast å, sende til hinanden ; skrifast á, skrive til hinanden, brevveksle, 
korrespondere; kallast å, kalde til hinanden; standast á, være lige, staa 
lige overfor hinanden, jfr. standa, osv. — 2.: á braut, bort; á vixl, vek- 
selvis (jfr. vixl); á mis, glip af hinanden (jfr. mis); á vid og dreif, spredt, 
hist og her. - 3. uden Kasus, abs. a. om Vejret: å var nordanstorniur, 
der var Storm fra Nord; þoka var á mikil, der var stærk Taage ; hvadan 
sem å er, fra hvilken Kant end Vinden blæser; hann er á austan, nordan 
osv., Vinden er ostlig osv.; nidamyrkur var á, det var bælgmørkt ; 
koma a, regne: hann ætlar ad koma á. det skal til at regne; hann er 
kominn á, det er begyndt at regne. — b. þad er á hjá mjer, der er Bid 
hos mig. — 4. som en Slags, ofte pleon., Forled foran adv. og præp.: 
j medan, medens (= medan); á milli, mellem, Í mellem ^= milli); á móti 
imod, lige overfor (= móti); á sidan, senere hen (= sidan); á undan, 
foran ^=: undan); á vid, i Lighed med, omtrent som. Mage til, lige saa 
god som : skorti þó ei . . . vit . . . nje fagran Itt, á vid dýrast ættarval áa 
sinna ur Haukadal (éMJ. 11. 39); hann er á vid fjåra, han er ligesaa god 
som fire, gör Fyldest for fire; á vid hvem sem er, trods nogen. 

8. á [au:] interj. bet. Tvivl el. Overraskelse: saa? mon? virkelig? 
ih, (ja) saa? naa ! ironisk spörgende, naar en anden fremstiller en selv- 
følgelig Sandhed eller Índrömmer sin Fejltagelse: å var svo? der kan 
du se (hvad jeg sagde). 

álauka |au:ÖY"ga, -öy'ka] vt. foroge, formere: (Ordspr.) alt er gott þad 
áeykur, al Tilvækst or god. -auki [-öyTii, -ðy'^ll m. Tilvækst, Tillæg, is. 
om en forøget Byrde, mere Besvær el. lign.: þad er å. ofan á rJt annad, 
det er en Byrde mere oven paa (til) alt det andet, -austur [-bysdOol m. 
1. fyfirhelling, yfiraustur). Hælden ud over, Udgydelse over; 2. (skammir) 
Udskælden; t3. (rógur) Bagvaskelse. 

áavfsi (au:avi:sl| f. indec. Atavisme (Kölpin Ravn. 67). 

á baggí {au:ba(|'l] m. Byrde som lægges ovenpaa den lettere Byrde paa 
en Pakhest, for at bringe Ligevægt til Veje; ogs. overf.; þetta er fjótur á. 
-baki I-bar,i, -ba-f,[| m. — ábekingur. -band [-bantl n. Sejlgarn (Vf.). 
-barning (-bardniijkl f. Pryglen. 

ábata eyrir [au:badaFÍ:ri(i, -bata-) m. noget der er indbringende, Ind- 
tægtskilde: sifdin hefir aldrei ordid oss ad ábataeyri til þessa dags (har 
hidtil aldrig været en Indtægtskilde for os) (TSVb. 116). -kaup [-höyrpl 
n. fordelagtigt Køb. -Iltill [-li:dld?., -li:lldí.] a. som giver ringe Fortjæ- 
neste. -mikill [-mntjidX, -mi:^id>.) a. = ábatasamur. 

ábatan (au:badan, -batan] f. = ábati. 

ábata samur [au:badasa:mOQ, -bata-| a. indbringende, fordelagtig, -semi 
[-se:ml| f. Fordelagtighed, -skifti [-sOifdl) npl. fordelagtigt Bylte. 

ábatast (a) lauibadast, -batast] v. refl.: á. á e-u, tjæne paa n-t. 

ábata verslun [au:badavrQ'slon, -bata-] f. fordelagtig Handel, -von 
[-vo:n| f. Haab om Vinding, -vænlegur [-vainieqOe) a. som ser ud til 
at blive indbringende. 

ábati [au:ba-dl, -batl) m. 1. Fordel, Vinding: (Mundh.) »þad er ekki til 
åbatans ad låta hann Kára róa", sagdi karlinn, „heldur bara til ad kenna 
honum årarlagid (Eimr. X. 143). - 2. Halen og Stykket med Nöglcbcnct 
af Helleflynderen, som falder i dens Lod, som trækker den op. 

abbadis [ab:adi:sl f. Abbedisse. 

abbast (a) [ab:ast] v. refl.: a. upp á e-n, fortrædige en, molestere en, 
overfalde en. 

abbendi (afbendi) [ab:endi, ab:lndll n. Bindsel, Afforingslræghcd, 
haardtiLiv. 



abbendishnútu 



að 



abbendishnúlur (afbendis-) [ab^tndlshvuidon, -hvu:tOnl m. 1. Knude 
med magisl< VirUning (]ÓIQrv. cil. af ÓDavSk. 351). - 2. = gi'llíniæð. 

á beking [airb^'tjiijU, -bf'íiiiíkl f. (jur.) Giro. Endossement, -bekingur 
(-S, -ar) 1-be'iilijgoo, -be'^jiijgOQ] m. (jur.) Girant, Endossent. ^ -bekja 
(-bakti, -bakið) l-bflja, -bEl;a, -baydr, -baiil^, -ba-Mí] vt. (jur.) girere, 
endossere, -bending l-bfndiijltl f. Paapegen, (þ.iS jð minna e-n á e-ð) Paa- 
míndelse. -bendingarfornafn l-bfndiiiganfor'nabv) n. (granim.) demon- 
strativt Pronomen, paapegende Stedord, -berandi [-bp'randl] a., jfr. bera 
å. — 1, som man lægger Mærke til, iojnefaldende, fremtrædende: hafði 
It'rid af eftirtektarverðum og i. mannuirkjiim t'erid að finna a Stgíufiarðar- 
ei'ri (Logr.'lS. 57). - 2. tydelig, iørefaldende : en þó irar það (:>: hljóðið) 
mjóg glógt og áberandi (klart og tydeligt) (ísaf. '13. 143). -bergíng [-bfrfj- 
iilk] f. Smagen paa n-t. -byggilegur [-bioilfiqon] a. paalidelig, adv. 
-lega. -b^H [-bi'll] n.: I. (ábýlisjörð) Fæstegaard, Drugsjord. ~ 2, := 
ábúB. -býlisjörö l-billsjöri?) f. Fæstegaard. -bylismaour [-billsmarOoo) 
m. Fæster, -bylisrjettur [-rjfhdOQ] m. — ábúðarrjettur. 

ábyrgö (-ar) Iau:blr(q)a| f. 1. Ansvar: koma .i. fram á hendur 
e-m, drage en til Ansvar; .7 nu'nj ábyrgð, paa mit eget An- og Til 
svar; bera .?. á e-u, staa til Ansvar for n-l; /ata e-n si'ara (sæta) å. 
fyrir e-B, drage en til Ansvar for n-t. — 2. (iur.) Fare, Risiko : ef 
seldtir hlutur er i ábyrgð seljanda, en kaupandi llefiir gerst þess ra/dur, 
ad hluturinn verður ekki afhentur á rjeltum tfma, þá flfzf áb\'rgðin yfir 
á kaupanda (bærer Sælgeren Risikoen for Salgsgenstanden, overfores 
Risikoen paa Koberen) (Stj. '11. A. 206); á eigtn áb^rgð, paa egen Risiko; 
(Ordspr.) fæst ord hafa minsta ábyrgð, faa Ord volder mindst Fare. — 3. 
(jur.) Kaution, Borgen, Forlofte : ganga i å. fyrir e-n, kautionere, gaa i 
Kaution for en. — 4. Forsikring, Assurance: á. á húsi, sktpi. Assurance 
af et Hus, Skib. 

ábyrgðarlbrjef [au;blr(q)5arbrif:i'! n. 1. anbefalet Drev: senda e-ð i á- 
byrglarbrjefi. 2. = ábyrgðarsk/al, Police (7Ó1.). -fje [-n-fjt:] n. 1. for- 
sikret Sum. -2.= ábyrgðargjald, Assurancepræmie (7Ó1.)". -fjelag (-fjf:- 
lai?) n. Assuranceselskab, Forsikringsselskab, -fúlga [-ful.gd] f. Forsikrings- 
sum, -fullur l-fYdlonJ a. ansvarsfuld, -gjald (-r-i,a|-t] n. Assurancepræ- 
mie, Forsikringspræmie, -hluti (-o-(h)/.Y:dI, -(h)/.Y:tl) m. Ansvar: það er 
á. fyrir hann (det er risikabelt for ham) ad lala svona óuarlega. -kræfur 
I-krai:vÐol a. som kan kræves til Ansvar, -kvittun l-kvlhdon] f. skades- 
los Kvittering, -lån [-r-lau:nl n. Laan mod Kaution, -laus [-löY:sl a. an- 
svarsfri, uansvarlig, -leysi !-1fí:si1 n. I. Ansvarsfrihed, Uansvarlighed. 
- 2. Mangel paa Assurance, -litill |-li:dld>., -li:tldÁl a. som medforer 
ringe Ansvar, -maður |-ma:OÐol m. Kautionist, (jur.) Forlover: á. að 
blaði osv., ansvarlig (over for Loven) for et Blads osv. Udgivelse. Ansvars- 
havende, -mål l-mau:/] n. 1. Sag, som medforer stort Ansvar. - 2. 
Sag, angaaende en Kaution, -mikill l-ml:r|ld?., -ml:^ld>.l a. ansvarsfuld. 
-sjóður l-ij-sjo: iðoy) m. Assuiancefond, Forsikringskasse. -skirteini 
l-sr,i,.-tFÍnll n., -skjal l-s.ia:/) n. Police, -skuldbinding I-sgYl-tblndiiik) 
f. (jur.) Kaution, Forlofte. -stofnun l-sdob'nonl f. Forsikringsanstall. ' 

åbyrgjast (ði) |au:blif|ast] v. refl. staa til Ansvar for, indeslaa for, 
svare for, sige god for (en); gaa i Kaution for: a. e-n; å. lån fyrir e-n. 

álbyrgur lau:blrgOn] a. ° I. ansvarlig: åbyrgir ráðgjaíar, ansvarlige Mi- 
nistre. — t2. sikker, betrygget: halda e-u ábyrgu, holde n-t forsikret. 
-biti l-bidl, -bitll n., jfr. abitur: fersk Kod, som Sofolk kober, naar de 
anlober en Havn (Vf.). -bitur (-s) [-bidon, -bi-ton] m. 1. (aukagela) 
Ekstraret, Dessert; (sælgæti) Lækkerbidsken, spec. n-t der er sjældent el. 
nyt for en (= nýnæmi), jfr. ábiti. - 2. Frokost (Safn I. 95) = årbilur. 
3. (overf.) (arSur) Udnyttelse, Fordel : l,aia þau (O; fylkin) síðan enskum 
aBahmonmim til ábits (Frankl. SI), -bjáta (a) [-biau'da, -bjau'tal vi. til- 
stode: e-d ábjátar fyrir e-m. et Uheld tilstoder en; hvaB sem áhjátar 
fyrir okkur, hvad der end tilstoder os. -blásinn l-blau'sl/il a. I. (gramm.) 
aspireret, bepustet (om Sproglyd). - t2. (innblåsinn af guBi) indblæst, 
beaandet. -blásning (-ar) [-blausniiik] f. l.'Paablæsjn. - t2. Beaandelse 
(= innblástur). -blástur |-blausdOn| m. \. (áhlásning) Blresen paa. - 
2. (gramm.) Aspiration, Pust (om Sproglyd). - t3. (innblåstur) Inspira- 
tion, Beaandelse. — H. (vistnok egl. álfbláslur, no. alvblåster, elveblåst-, 
se Aasen under -alvgust.) Læbepustel. — 5. (skemd) Skade: hempan þin 
hefur fengiB i. f= rifnaB skammarlega) (Sch.). -blekking [-blEhi|ii)kl f. 
Feiltrin Qs]s.). -boginn [-boi'iln) a. 1. (ilúlur) ludende. - 2. fboginn) 
krumbojet. 
aborri (-a, -ar) [a:borM| m. Aborre. 

ábót [au:bo"-tI f- i Reglen i pi.: ábætur: 1. (umbót) Forbedring; þar 
var mikilla ábóla vant, der trængtes til store Forbedringer. — t2. 
(áauki) Tillæg, Tilgift. 

áböta dómur [au:bo»dado":mÐo, -bo^ta-] m., -dæm! [-dai:mll n. Ab- 
beddomme, Abbedværdighed, -garður [-gar-ðÐo] m. Abbedi, -kosning 
l-kos-n.r)kl f. Abbedvalg. -laus I-lov:sl a. uden Abbed, -legur (-lE:qOQl a. 
horende til en Abbed, sommende sig for en Abbed, seende ud som Abbed. 
-setur [-sc:do.j, -5c:tonl n. Sæde for en Abbed, Abbedi, -stjct* [sdjeht] f. 
Abbedstand, -sæti l-sai:dl, -sai:trl n. Abbedsæde; (ábótadæmi) Abbed- 
værdighed, -vald l-val-t] n. en Abbeds Myndighed. 

ábótavant |au:bo"davavt, au:bo"tavan-tl a.n, ufuldkomment; e-u er å., 
noget er mangelfuldt, noget trænger til Forbedrino, jfr. ábót. 

ábóti (-a, -ar) [au:bo..dl, -bo»-tl] m. Abbed"; (Ordspr.) eins og (el. 
eftir þvi sem) ábólinn kueBur, dansa niiinkarnir, som Herren er, saaledes 
er hans Svende; auBmjúkur múnkur, ofláti ábóti (G].), ydmyg Munk, 
hoven Abbed. 

álbragö lau:braqa, au:bragþ) n. (fljetta) Flætning el. enkelt Slyngning i 
en Flætning; is. (hnútur sem brugðið er å enda, t. d. i keyrij Knude der 



slynges paa Enden af en flættet Rem, f. Eks. Ridepisk (DU.), -breiða 
l-brti-Ba] f. Dug el. lign., der bredes over n-l: a. (á. á rúm, golf 
osfr.J Tæppe (Senge-, Gulv-, osv.). - b. (bakverjaj Dækken. - c. (yfir- 
breiBsIa) Presenning. — d. overf.: Snetæppe ; þegar þar var berangur, en 
á. yfir hliBunum (GFrAtt. 163). -breiðsl |-brEÍSs).] n. oftest i pi. 1. 
(ábreiBslaj Dækning, Tildækning. - 2. (taB, breilt å tun) udspredt God- 
ning. - 3. = åbreiBa. -breiðsla |-brFÍOsla] f. 1.-2. = ábreiBsl 1—2. 
- 3. spec. Udbredning af lyse Duge for at signalisere til Hyrder eller 
Hostfolk, at de skal komme hjem til Gaarden. 
ábreistur |au:brEÍsdon, -brlsdonl fpl. (Af.) = ábristir. 



ábresta |au:brEsda] vi. mangle 
á bryði (au:briðll f. = afbrýði. 
afbrVöissamur. 

ábringa [au:bri.)gal a. indec. (om 
kan foles paa Brystbenet. 

ábristir [au:brlsdl(i], ábristur ( 
á brúðugur |au:bruiJoqO(il a. 
[-buandas(,lfdl) npl. Skifte af Bebi 
á. farðar, Opsidder paa en Gaard, 
om Fæstere, men kan undert. a 
f. I. Beboelse af en Gaard; iörBi 
eyBi. ~ 2. Ret til Beboeise paa en 
til ábúBar. tage en Gaard i Fæste, 
af en Gaard : eiga þessar jardir 
(IThMK. 364); .;. hans á jörBinn, 



■/ þar margt a. 
-brý&issamur l-briðisa:mOt>l 

=aar) saa fed at der ingen Uiæ 



nhed 



-brlsdOe] fpl. Kalvedans. 
= afbrVSissamur. -búandaskifti 

jer cl. Fæster, -búandi |-buandll m.: 
Druger af en Gaard, ]ord (især brugt 

nvendes om Selvejere), -búö |-bu-ai 

n er i å., Gaarden er beboet, mods. i 
Gaard, Fæste, Forpagtning: taka jorB 
forpagte, fæste en Gaard. - 3. Drift 

i misjafnri á. (i daarlig Forpagtning) 
er i niesta ólagi, han driver Gaarden 



meget slet. - i. truende, barsk Mine (BH.), anspændt Udtryk i Ansigtet. 
- 5. (diwt þykni i lofti) morke Skyer, truende med Uvejr. 

ábúðarfall tau:buðaofad).] n. Misligholdelse af en Fæsters Forplig- 
telser (JÓI.). -frekur |-frE:goo, -frr:konl a. havesyg (BH.), -hund- 
ruÖ |-(h)Yndroð| npl. den Del af en Gaard (Gaardsværdi, jfr. hund- 
rad i /örBii), som virkelig bliver brugt feru i ábúd. jfr. .ibtid), i Mods. til 
iardarhundrud, som omfatter baade de hundruB, som bruges (eru i åbud) 
og de som ikke bruges el. er borlfæstede: min ábúdarhundruB eru 12, en 
sambýlismanns minsS. -jörð |-r-jör-a| f. Driftsgaard, Brugsjord. -lögl-lö:?) 
npl. Lov om Forpagtning af ]ord. -maður [-ma:Soo] m. i. tþungbiiinn maBur) 
barsk Mand (BH.), truende, grumt udseende Mand. - t2. = ábúandi. 
-mikill (-ml:l|ld)., -ml:tiid).] a. I. (jfr. ábiiB ■!) med alvorligt, truende el. 
barsk Udtryk. - 2. (om Luften) loftid er ábúBarmikid, Himlen er truende, 
det ser ud til at der vil blive Regn el. Uvejr (]Ó1.). - 3. (þykkleitur og 
dimmleilur) robust og blodrig ; tykkindet (f. Eks. om en spedalsk) (Arn.). 
-rjettindi |-r|Ehdlndl] npl. Fæsterettighed (Stj. 1900 A. 20). -rjettur 
l-rJEhdOn) m. Ret fil Beboelse el. Forpagtning, -skattur |-y-sgahdOol m 
Skat paa Brug og Benyttelse af ]ordejendom. -skyida |-sr|llda] f. Pligt 
som paahviler en Fæster. -tiO I-ti:«] f., -timi l-ti:ml] m. den Tid, man 
bebor en Gaard. Fæstetid. Forpagtningstid, no. Bygsletid. -veður |-r- 
vE:ðÐg] n. overhængende Uvejr (BH.). 

á búendaskifti [au:buEndas()lfdl] npl. Opsidderskifte. Fæsterskifte. 
-búiö [-bu'l5] pp. := búid á, se búa, jfr. ábúd : kólluBu eigi löglega ábtiid 
(GKonÆf. 229). 

áburðar boUi lau:bYrOarbodll] m. Smörekande. -dýr [-di:r] n. Dyr til 
Transport, Pakdyr (]Ó1.). -efni |-Eb-nl] n. Godningsstof. - -frekur 
[-o-frE:gOo, -fre:kOol a. 1. (om en Mark) som behover megen Godning. — 
2. (om Ho eller groft Mel) let. som der maa gives (el. bruges) meget af: 
heyin reyndust kostalaus og aburdarfrek. -gryfja [-r-grlv'ja] f. Mødding, 
Latringrube, -hestur (-n-(h)Esdor>] m. Pakhest, Arbejdshest, -fiús [-(h)u:s] 
n. Bygning fil Opbevaring af Godning. -klar [-klau:rl Hestsom bruges til 
at bære Byrder, Arbejdshest, t-klæði |-klai:ðll npl. prægtige Klæder. 
t-kona [-ko:na) f. pragllyslen Kvinde, -krukka l-krYhga) f. Krukke med 
Smorelse el. Salve, -laus |-r-löY:sI a. uden Godning, ugødet. -leysi 



[-Ieí:si] n. Mangel paa Godning. -mal 
Bærer, Lastdrager. — t2. (skrautg/arn 
lysten) Mand med en flot Optræden, 
dragers Forretning, t-mikill [-mJ:(jld). 
(-ml:r|a, -mhlja] f. Godning. -timi [ 
Marken skal godes, -trunta J-trYVda, 
-verksmiðja [-r-VEy'ksmlðj 
áburöur |au;bYrðoo] m. 



r |-ma:0on] m. 1. IburBarmadur) 
naBur, scm berst mikid á) (pragt- 
■menska f-mEn'sga) f. en Last- 
-ml:f,ld/.] a. glimrelysten. -mykja 
■ti:m]] m. Godningstid, den Tid, 
trYn-ta| f. 0g, brugt til Transport 

f. Gødningsfabrik. 

1. fbyrdi á hesti eda þesskonar) Byrde, 



Oppakning, Dagage : ridu tveimur hestum, en höfdu áburd (Bagage) 
einum (]ÁÞj. II. 270). - 2. (lækningasmyrslj Salve. - 3. (vagnasmyrsl) 
Smörelse. - 4. (á. á tún osfr.) Godning (til en Mark osv.). - 5. (ákæra) 
Anklage, (is.) urigtig Beskyldning: varB blaBid . . . aB eta ofan i sig 
þann áburB (fsaf. '15, 7. 3). - t6. (dreiss) Pragt i Klæder, Glimresyge. 
— t7. (árás) Angreb med Vaaben. 

áibætir (-is, el. (pop.) -irs) |au:baidlo. -bai 
Tillæg. Tilgift, Forogelse : ValgerBur bar þe. 
sinar (denne ny Forogelse af sine Prfcvelser) med 
alt annad (]TrSk. I. 247). - 2. (aukagjof) ekstr 
iddagsfoder til Kreaturer (]ÁÞj. I. 38). 



m. 1. (vidauki, vidbåt) 

ny/a ábæli á raunir 

nu gedprýdinni og 

Portion Foder, spec. 

. leftirmalur) Dessert 



(Eimr. II. 188). -bögguU |-bögodJ.] m. Ekstrabyrde, ubehagelig Byrde 
(7ÁÞJ. I. 357). 

1. aö la:5, a(d)] (fat), præp. med dat. (sj. og foræld, med acc. og 
gen.). — I. Lok. 1. a. om Bevægelse el. Retning til, hen til, imod, hen- 
imod (mods. fra): hann gekk ad steininum, han gik hen til Stenen: rjetta 
e-d ad e-m, række en n-t; sniia e-u ad e-m, vende n-t imod en; lijta aB 
e-m, böje sig ned mod en; tir bjarginu hrundi aB m/er (JHall. 134), Stene 
fra Klippen styrtede ned omkring mig ; abs. falla ad (3: landi), stige (om 



Havet) (i Mods. til Ebbe), jfr. falh ; gaun liggur aS iækntim, on Sti forer 
.ned til Bækken; heim að Krýsuvik nar bilur aS sjå, i Retningen af K. syn- 
tes der al være Snestorm (jApj. I. 5^); glugginn vissi nilur að sjómini. 
Vinduet vendte ud mod Havet. — b. med en Forestilling om at man kommer 
tæt op til n-t: komast að e-u, komme hen til n-t: þar reið maður ad þeim, 
en Mand kom ridende hen imod dem. — c. i overf. Bet. — e-ð kemur aS 
hendi, n-t hændes, indtræffer; komasl að e-u, komme efter n-t, faa n-t at 
vide, komme i Besiddelse af n-t; komast ad e-a kefptu, kobe n-t dyrt, is. 
overf.: kann skal komasl að þui k., det skal blive en dyr Spog for ham ; 
annaB falk kemur ai /örðunní (overlager Gaarden); eg iréiti alstadar ad mér 
(alle Vegne fortalte man mig), að hirar sem eg kem ad. þá hefir H. verid å 
undan fJSBr. 452): ganga ad e-u, gaa ind paa n-t. - i Bet. efter, for at gaa 
el. hente n-l : ganga ad sinu, gaa efter sit, gaa hen for at tage, hvad der er ens 
eget. - med Verber af Bel. soge, sporge osv.: leiia ad e-u, soge efter n-t; 
spyrja ad e-u, sporge efter n-t; hrgg/a ad e-u, se efter n-t osv., se de 
enkelte Verber. — d. uden Hensyn til den tilbagelagte Strækning: koma 
ad /andi, lande (jfr. IV. 1); legg/a e-n ad velli, kaste en til Jorden. - e. 
med Biforestilling om fjendtlig Hensigt. - ^íara ad e-m, drage ud for at 
dræbe en; sæk/a ad e-m, angribe en (jfr. sækja); hlaupa ad e-m, springe 
los paa en, osv., se Verberne og Substantiver som adíör. adsókn osv. — 
i overf. Bet.: þad sækir ad e-m, en bliver sövnig ; — særl. om Vejret: kom 
þá ad þeim hridarbylur, de blev overraskede af en heftig Snestorm ; þad 
kemur dålilid hjåkallega vid, ad vera si og æ ad hamisl ad þessum lærdu 
mSnnum (altid at rase imod de akademisk dannede) (Alþ. Ml B. II. 600). 
- med Verber som betegner Latter, Leg osv.: hrosa ad e-m, smile ad en, 
trække paa Smilebaandet ad en (brosa til = smile til); hlæ/a ad e-m, le 
ad en ; leika (sjer) ad e-u, lege med n-l ; hædast ad e-u, haane, spotte n-l, 
spotte over n-t : gera gabb, gys ad e-u. haane, udle n-l. - f. i Udtryk, 
som betegner Hjælp el. Bistand: veita e-m ad e-u, yde en Bistand i n-t 
el. m. H. 1. n-l. - g. omsluttende, rundt om n-t: - saumj ad e-u, sy 
tæl sammen om n-t; (om Begravelse): g/öra kistu ad liki, lave en Kiste til el 
Lig ; bera grjåt ad e-m, begrave en under en Stendynge ; saina ad s/er månn- 
um, samle Folk (omkring sig): hann lokadi ad sjer dyrunum, han lukkede 
Dören (til) efter sig; hneppa ad sjer treyju. knappe sin Trðje til. - i overf. 
Bet. om n-t der omgiver en: lok nu ad herda ad honum (þrengja ad 
honum), det begyndte at se sort ud for ham, osv. - h. om en Beskæf- 
tigelse: slarfa ad e-u. arbejde paa n-t, være beskæftiget ved n-t; hilta e-n 
ad naudsynjum. opsoge en i et nodvendigl Anliggende : hilta e-n ad mali, 
opsege en (for at tale med ham). - i. om Erhværvelse : hestinn (keypli hann) 
ad Sigurdi sSdlasmid (GKonÆf. 290), i Reglen vil man dog nu her bruge 
af. - 2. uden Forestilling om Bevægelse: a. betegnende Tilstedeværelse 
paa el Sled: paa, i, ved, hos. i Nærheden af, ofte med Ord som: silja, 
slanda, uera osv.: sil/a ad búi sinu. sidde {>. opholde sig) paa sin Qaard! 
ad baki e-m, bagved en; sit eg siþyrsl ad sælu brunni OHall. 223)- ad 
brjisli þjer, ved dit Bryst QHM. 33); nu komu þau til Hörgár, og uoru ad 
henm (ned imod Aaen) skarir håar; - bakkarnir eru alstadar hair ad fjör- 
unum (OBj. I. 224), Skrænterne falder overall stejlt ned mod Stranden; 
sem land åtlu ad heidinni (jAÞj. II. 78), hvis Land stodte op til Heden j 
vera grafinn ad kirk/u, blive begravet ved el. i en Kiike. - b. om Del- 
lagelse i og Beskæftigelse med n-t: vera ad veislu, deltage i el Gilde; 
vera ad e-u, være beskæftiget med n-l. - c. om Kendskab til n-l, som 
forudsætter Tilstedeværelse eller s.kker Viden: vinna eid ad e-u, sværge 
p.ia n-l, sværge paa, at n-t er sandt; vera vottur ad e-u, være Vidne til 
n-l. - td. i ældre Sprogbrug ved Stednavne, med Biforestillingen ,vcd 
Siden af; her bruges dog i Reglen nu j : J Hofi (tai Hofi). men den 
gi. Sprogbrug forek. dog enkelte Gange i antikiserende Tale og Skrift, 
s.iml IS. svarende til dansk ,til', om el Præsiekald el. lign. Stilling: preslur 
ad Stadastad. Præst til S. - e. elliptisk med gen., idel der udelades 
hcm.h. bæ el. desl.: ad Svetns = ,i hcimili Sveins; dette er nulildags 
sjældent, og bruges kun. naar man bevidst efterligner ældre Sprogbrug. - 
I Udtrykket : ^Iganga ad stadar (— ganga þarfinda sinna) for- 
Nodtorft; dog forekommer her ogsaa dal.: syslumadr . . . gisti 
atAmliól, hreppstjóra (EspS. 153); Bjaml þádi vctrarvist ad Skúla fogeta i 
-..-.j. „^ Vinteren hos S. i ViOey (ÞThLfr. III. 26). - 

eiser. 1. for at betegne et bestemt Tidspunkt: ad 
iidustu. lilsidst, endelig ; ad ny/u, paa ny ; ,id fomu. 
for denne Gana; ad skilnadi, til Afsked; ad veislu- 



Desuden 
rette 



Uidey, B. opholdt 

- II. Tidsbest. 

lyktum, ad lokum, 

fordum ; ad sinni, 

lokum, ved Gildets Slutning; ad fund7rlokum'y='i'fu„darhkj',\"ed Models 

Slutning; aa þtnglokum, da Tinget var ude, ved Tingels Slutning. - 2. 

a. med Henblik paa Fremtiden, navnlig om Aarstiderne og Dögnels Tider 

med tilfojet (el. underforslaael komandi): ad morgni, næste Morgen, om 

Morgenen, -- (Ordspr.) mey skal ad morgni lofa, en vedur ad kvåldi, Mo 

skal man prise om Morgen, men Vejr ad Aflen ; ad hausti. til Efteraarel- 

-ð vetri. til Vinter, næste Vinler; ad ari, ad Aare, næste Aa 



njolietl ad 

ret ringe Sne (SiSlAndv. I. 29); nu lidur .id 

- b. med Henblik paa Gentagelse (ofte med 

.: ad sumrinu til) om Sommeren, ved Som- 

'//;, om Dagen. - 3. efter : þeir skildu 

4. med dal. absol. og pari. a. med ppr.: 

fvidende, uden 

. 3 .lan var i Live. 

- ... um Fortiden, med pp., svarende til lal. abl. absol.: ad honum daud- 
um da han var død; ad lidnum sex vikum, efter seks Ugers Forlob; ad 
lillutn l,ma lidnum, om en kort Tid, kort efter; ad því búnu, derefter; ad 
sin bunu, svo komnu, svo mællu osv., se Verberne, - c. ogs. med alm. 
«0|. 1 St. f. pari.: ad ållu samanlðgdu, alt i all; 'ad sluttri slundir- 



þessu. indtil 

iélum. nu nærmer Julen sig. 

tilfojet ,ii/V.- ad sumrinu føgs 

mertid ; ad deginum (ad degit 

svo ad því. dermed skiltes de 

ad sjer lifandi, i sin Levetid, (ad) honum óafvitandi, 

hans Vidende; ad honum lifandi, medens, saalænge 



" »6 

A/iJ(]Hall. 187); ac> fer;; vcdri. i Tilfælde af brugeligt Vejr (Stj. '77 A, 120). - 5. 
om Rækkefolge, efter: hver ad (sædv.: ai) odrum, den ene efter den anden f—hver 
áfælurödrum, hvereflirannan).-6.ien Del Sætn., med svag Forestilling om 
Tid : ad sjálfsögdu, selvfolgelig ; ad vårmu spori, umiddelbart derefter ; að o- 
vorum, uventet, pludselig, overraskende ; ad óreyndu. uprovel, uden at prove, 
uden alforsoge, :l priori. — 111. I forsk., mest overf. Betydninger: 
— 1. om Forandring til el. Overgang fra en Tilstand til en anden: gera 
; e-d ad e-u, gore n-t til n-t, forvandle n-t til n-t; verda ad e-u, blive til 
n-l; brenna ad köldum kolum. nedbrænde helt (her ogs.: br. til kaldra 
kola): gjöra e-n ad lygara, bevise, at en er en Logner ; valnid verdur ad 
is. Vandet bliver til Is; þad verdur ad engu, det bliver til intet; verda ad 
hlátri, blive til Latter; verda e-m ad bana, blive Aarsag i ens Dod. - 2. 
for at belegne en Egenskab ved n-t og betegne hvortil n-l skal Ijæne og 
nærmere bestemme dets Karakter, kan i Reglen paa Dansk oversættes med 
•som. el. -til., -wd-: ad g/of. som Gave; ad erfd(um). ved Arv ; verda 
I ad manni, blive en dygtig Mand, et dygtigt Menneske, jfr. m,iður; var 
Gudrun feingin til hans ad radskonu (som Husholderske) (QKonÆf. 22); 
eiga e-n ad vin, óvin, have en til Ven, Fjende ; få peninga ad låni, faa 
j Penge til Laans; — i Bet. til, om det hvortil n-t skal anvendes, bruges: 
hala e-d ad e-u, anvende n-t til n-t. — 3. betegnende Sammenhæng eller 
Horen til n-l: lykillinn gengur ad skrånni, Nöglcn passer til Laasen ; hurd 
ad húsi, Dör til el Hus; myndamatin ad Mutabrjefunum, Klichéerne til 
j Aktierne. - spec. om Slægtskabsforhold: ad þrid/a, fjórda m.inni fr,i 
e-m. være tredje, fjerde Led regnet fra en; þau eru sky'd ad odrum 
og þridia (underforst, manni), den enes Far (Mor) er Fætter (Kusine) 
til den andens, jfr. madur. — 4. i Bet.: med Hensyn til: a. audugiir ad f/e. 
rig (paa Penge); ad - til, med Hensyn t'l : ad lifrinnl til, med Hensyn til 
i Leveren, hvad Leveren angaar (JSVb. 127); ad skaplyndi til. med Hensyn 
til Karakter, hvad Karakteren angaar: og yfirleitl munu íossgl/úfrin ad 
j jardsågunni til vera med allra fródlegustu stådum a Islandi (Eimr. VIII. 
. ilSS): einhver/um verdur mikid (litid) ad verki, del bliver til meget (lidt) 
[ med Arbejdet, Arbejdet gaar godt (slöjt) for en; snauður .id e-u. fattig paa 
n-l (fattig med Hensyn til n-t); einradur ad e-u. eneraadende med Hensyn 
til n-l; spekingur ad viti,l en hajlbegavet Mand, viis; verda ber ad e-u, 
blive afsloret som n-l; verda ber ad þ/óínadi, blive afslorel som Tyv. - 
b. om Forhold og Stðrrelse: ad hálfu (leyti), halvt; ad nokkru lleyti), til 
Dels : ad helmingi, for Halvdelens Vedkommende, halvt. Halvdelen : ad 
þrid/ungi, for en tredje Del, Tredjedelen; ad f/érdungi, for en fjerde Del, 
Fjerdedelen ; óvist er ad sýslan geli lagt fram ad sinum hlula (yde sin Del) 
(Alþ. Ml, B. 239); mikill, litill ad (stærd) vexti, stor, lille af Vækst (med 
Hensyn til Slðrrelsc); /í*;ir ad slærd og selur, af Stðrrelse omtrent som 
en Sæl ; ad mestu, for slörste Delen ; ad litlu, for en ringe Del ; ad miklu, 
for en stor Del; ad engu, for intet; ad fåu, i faa Ting; hans var getid ad 
fåu, man lalle kun lidt om ham. 3: han spillede ingen stor Rolle; ad ollu. 
i det hele laget; sælla vart er eilt ad ollu (JHall. 168); ad miklu (litlu) 
leyti, for en stor (ringe) Del; .li einhver/u leyti, mere el. mindre, selv om 
nok saa lidt; /eg verd ad reyna ad h/alpa honum ad e-u leyti. — c. om- 
skrivende en Genitiv: fadir (mådir) .id barni. Fader (Moder) til el Bain; 
skilvisir kaupendur ,id bladinu, Bladels punktlige Abonnenter; skrifar- 
inn ad (Forfatteren til) þeim skáldsagna forógnadómi (StStAndv. II. 245); 
þ/óíur ad e-u. Tyv af n-t. Tyv med Hensyn til n-t: .VI. k.tll.idi hana þ/óf 
ad Pili (BrJÞf. 235); skilar/ettir ad hrossum (Stj.'94 B. 81); tekisl getur 
brunabótas/ódur .i hendur ábyrgd ad "/> /' húsi (Forsikring af ';■ af en 
Bygning) (Stj. "05 A. 176). — d. omskrivende cl posscssivt Pronomen: 
tillok hann. hver/ir vera skyldu likmenn ad s/er (skulde bære ham til Gra- 
ven) (=z likmenn Mnir): þá ekki uæri betri ad honum nauturinn, selvom 
dens Giver ikke var bedre (jApj. II. 22); s.igdi ad von sú v.rri ad hon- 
um (at del kunde man vente sig af ham) (ODavPul. 125). - e. med 
pron. refl. og adv.: ad s/er el. ad s/er ger, for at bet. legemlige eller 
sjælelige Egenskaber: hann er vel (illa) ad s/er. han har mange (faa) Kund- 
skaber; hann er vel ad s/er ger um e-d (el. .iij e-u). han er godt udrustet 
fra Naturens Haand med Hensyn til n-t; (Taicm.) s,i þykir m/er vera ad 
s/er. nu del maa jeg sige, du (han) er begavet!; hann á þad ad s/er .id vera 
f/egldggur, han er paaholdende af Naturen 0Ó1.). - f. betegnende forskel- 
lige Forhold med Hensyn til Farve, Alder, Værdi osv.: hvitur, grir, raud- 
ur. svartur ad lit. hvid, graa, rod, sort af Farve; ungur ad aldri, ung (af 
Alder); Ivitugur .id aldri, iyve Aar gammel; kýr ad fyrsia kålfi. Ko som 
har kælvet een Gang ; svo sem kviga ad fyrsta kålfi, er aldrci hefir fyrr 
borid, geingur kringum kålf sinn (II. II. 123). - 5. om Folgen : sagt er .id 
r/úpan haldi .ifram ad verpa. þangad til hun hefir orpid 19 egg/'um, en 
deyi ad (som Folge af, efter) hinu tuttugasia (jApj. I. 621). - 6. for at 
bet. ledsagende Egenskab: a. er hollusla ad sundfUlum? er Svommc- 
dragl sund? bragd ad e-u. Smag af n-l; beislifubragd er ad medalinu : 
abs. f. Eks. i Ordspr.: bragd er (el. brögd eru) ad /-.i barnid finnur (om 
n-t der gaar for vidt), jfr. bragd; gela e-s ad gódu. illu, omtale en godt, 
daarlig; hans er getid ad engu, han spiller ingen Rolle; hann er reyndur 
ad gådu. han er kendt som en brav Mand. ~ b. for at belegne Værdien 
af den ledsagende Egenskab: þad er engin båt ad þessu, delle er ingen 
Forbedring; þad er ekkert (litid) mark ,id því, det belyder ingen 
Ting, har ikke meget at sige ; þad er ekkert lid ad honum, han duer ikke 
til n-t, der kan ikke ventes nogen Stolte fra ham; þyk/a sðmi ad e-u, 
regne n-t som Ære; þad er mikill sómi ad þvi, del er til megen Ære. — 
7. i overf. Bel. i Forbindelse med Verber, som bel. vu rd e re, ag te, »kat t e 
o. lign.: meta ad miklu, litlu osv., vurdere, agte höjl, (for) ringe ; hann spurdi, 
hvad henni væri ad því (hvad hun mente dermed) (JApj. I. 374); þad hefdi 
eg Ifka hugsad, ad salt væri, en hvad er þör ad þvi? (hvad kommer del 



aB 

dig ved?) (Myrd. 161). - 8. a. om Mangel el. Fejl : e-8 er sS c-ii, n-t er 
galt ved, i Vejen med n-t, n-t fejler n-t; elliptisk : Iwað er aB? Hvad er 
der i Vejen? \>\'kir vist ekhi margt aB (man har vist ilike synderlig imod), 
þó aB nðttin breiBi sina skuggablæju yfir HfiB (Eimr. VI. 196); e-B er aB 
e-m, en lider af n-t; þaB er þaB sen aB honum er, det er hans Svaghed; 
hann var bæði þjófur og annaB ilt aB honum (og havde andre slemme 
Fejl) (7ÁÞJ. II. 119); (Ordspr.) aB er nokkuB, þó vel fari, der kan godt 
være n-t i Vejen, selvom det gaar godt. — 9. i Det. efter, hvor der er 
Tale om n-t, der har Indflydelse paa ens Beslutning: fara aB råBum e-s, 
folge ens Raad, gaa efter ens Raad ; fara aB mantigretnaråliti, domme 
efter ydre Anseelse. — 10. med adj. om et Forhold til el. overfor n-t: kær, 
eiskur aB e-m, som holder af, gærne slutter sig til en ; vandur aB virBingu 
sinni, ærekær; m/er er ekkert aB honum (A. -Skaft.) = m/'er er ekkert um 
hann, jeg kan ikke lide ham, jeg har ikke n-t tilovers for ham. — 11. for 
at bet. Overensstemmelse med, kan oftest overs, med efter: aB sogn, efter 
Sigende; aB sogn hans, efter hans Udsagn; aB lögum, efter Loven; aB 
råBi hans, efter hans Raad; aB óskum, efter Ønske; aB vonum, efter For- 
ventning, som det var at vente. — 12. i en Del næsten adv. Udtryk: aB ful/u, 
til fulde, fuldt ud, fuldkomment; aB visu, ganske vist; aB mun, aB råBi, 
aB marki, for en stor Del; alt aB einu, ') (þrátl fyrír þaB), alligevel; ') 
(alveg eins), ganske paa samme Maade ; aB eih'fu f= eiliflega), i Evighed ; 
aB rjettu (=z rjeiltlega), rettelig, med rette; aB Itkindum, rimeligvis; ad 
sönnu, ') sandt ; þaB er orB og aB sönnu, det var et sandt Ord ; þaB er 
haft aB sönnu, man anser det for sandt; ') (reyndar), ganske vist. — Se 
iovrigf under Verber og Adjektiver. - IV. adv., lok. 1. om Bevægelse 
hen imod et Sted, med Bevægelsesverber som ganga, koma, i Virkeligheden 
kun en ellipt. Brug af Præpositionen: hann kom aB rjett i því, han kom 
(uforvarende) lige i det Øjeblik; hann kemurþaraB. sem maBur hafBi hleypt 
niBur hesli, han kommer til (et Sted), hvor en IWand havde redet sin Hest 
fast i Dyndet (7ÁÞJ. I. 6); - abs. koma aB, lande (om Robaade); - for- 
stærkende: hann gekk mjög aB fram, han gik meget langt frem (II. I. 99). é 
~ 2. fra andre Steder, udefra : þaB horgaBi sig belur aB kaiipa þá (hesta) 
aB, heldur en aB ala þá upp heima (Lögb.XXIV, 52, 2, 2.Sp.); undaneldisdýr eru 
fengin vid og viB aB (kobes af og til fra andre Steder) (Austri '11, 142). 
- 3. om Retningen: sunnan aB, fra Syd, fra Syden, sydfra, fra Sydlandet; 
norBan aB, nordfra, fra Nordlandet, fra Norden; austan aB, vestan aB ; — 
ogs. aB norBan /'— ur norBuráti), fra Nord ; aB sunnan osv.; innan aB, 
indvendig fra; iitan aB, udvendig fra; - i overf. Bet. udenad: læra, kunna 
utin aB (el. iitan båkar), lære, kunne n-t udenad. - 4. (sundur) fra hin 
anden: skilja e-8 ad, adskille n-t; greina e-B aB, skelne n-t fra hinanden. 
2. að [aS] demonstrativ og relativ Partikel (tai, opr. = -iþat, med 
Bortkastelse af þ), anvendt ogs. som rj. og Infinitivsmærke. I. som In- 
finitivsmærke sættes að altid foran Infinitiven. Forskelligt fra Dansk 
anvendes det efter Verber som eiga, kunna, verBa, þora: hann å aB fara, 
han skal gaa; barniB kann aB lesa, Barnet kan læse; jeg verB að hætta, 
jeg maa holde op ; — endv. i Sætninger som : þaB er aB segja, það er aB 
skilia, det vil sige. ]fr. ogs. følgende Undtagelser. — (Undtagelser, hvor aJ 
ikke bruges foran Infinitiv: 1. (ligesom i Dansk og Engelsk) efter Hjælpe- 
verberne munu, skulu, vilja: jeg mun koma, jeg vil komme; /eg skal fara 
(ikke skal aB f.), jeg skal gaa ; hann vlll gera þaB, han vil gore det. — 
2. kunna, mega, i visse Forbindelser: vera kann (men; þaB kann aB 
vera), vera må; þaB må segia, man kan sige. — 3. lála : hann l/et þá 
fara, han lod dem gaa. — 4. is. i ældre Sprogbrug ogs. med biBia : hann 
baB þá vera (bad dem blive), nu i Reglen: hann baB þ,i aB vera. - 5. 
med þi'kja, þykjast : hann þykir vera, han anses for at være; hann þykir 
vera niskur; — hann þykist mikill maBur, han mener at være en stor 
Mand ; mjer þykir vera heldur en ekki óveBur, jeg synes (at) det er et 
forrygende Uvejr. — 6. med acc. med Infinitiv, a. med Verberne hugsa, 
hyggja, ætla, halda, i Betydningen 'tænke', "tro-, men saasnart de faar 
Bibetydningen ville-, -agte- har de aB, i. Eks.: jeg ætla hann vera ekki 
færan um þaB, jeg tror ikke han er i Stand dertil, men : jeg ætla aB fara å 
staB, jeg agter at tage af Sted. — b.: jeg vissi hann vera áreiBanlegan 
mann (= jeg vissi ad hann var áreiBanlegur maBur); — mier reyndist 
þaB vera gott, efter min Erfaring var det godt ; hann sagBi hann vera 
bestå mann C= sagBi aB hann væri besti maBur). — 7. s/å, lila, horfa á, 
heyra, som i Dansk: jeg så hann koma, jeg saa ham komme; jeg leit 
hann fara, jeg saa ham gaa ; jeg horíBi á hann gjöra þaB, jeg saa ham gore 
det ; jeg heyrBi hann kalla, jeg horte ham kalde. — 8. efter hljåta og verda 
i Bet. -maatte- og enk. andre Verber, naar de staar efter inf. af et andet 
Verbum: hjer inuntu vera hljåta, men: hjer muntu hljóta ad vera; — fara 
hlýtur þú, men : þú hlýtur ad fara ; — allir þeir, sem fara fýsir (= fýsir 
aB fara); — siglingunni seinka fer f= fer ad seinka) ; vertu hjå mjer, 
halla tekur deqi f^ teknr ad halla/. Denne Sprogbrug forekommer nu 
hovedsagelig kun i digterisk og i emfatisk Tale og i bevidst Efterligning 
af Oldsproget. — 9. i Digtersproget udelades det ofte elliptisk og navnlig 
ved en Mængde Verber, saal. ofte eiga, ganga, meta, rada, nema, gera 
osv., navnlig naar de anvendes som Fyldekalk el. Hjælpeverber {hann 
rjeB fara = hann fór}; endvidere ved alle Verber med det i det daglige Sprog 
nu ubrugelige nægtende Suffiks -at). — U. demonstrativt mectcomp. for- 
stærkende Meningen (jfr. eng. -the ), idet der hentydes til en Omstæn- 
dighed, der frembringer en foroget Virkning, kan oftest oversættes med: 
saa meget (:= aB þvt skapi, þess, ~ þeim mun, því), saa meget mere, 
endnu. - Har ofte et folgende relativt aB el. þó (aB), sem, þar sem, er, 
ef foran det andet Sammensætningsled. — a. vér álitum hvem aB meiri 
(endnu större) mann, sem kann aB taka sönsum (Eimr. V. 44); þú ert 
þvi verri madur, ad þú ekki nennir aB gera neitt, du er et endnu slettere 



aðal- 



Menneske, fordi du ikke gider gore noget; leg skal gera þaB og aB heldur, 
(þar sem) aB þú lofar mjer borgun fyrir, det skal jeg gore, saa meget 
mere som du lover mig Betaling derfor. — b. efter en Nægtelse (^ fyrir 
þaB): jeg er engu aB bættari, þó jeg fái þessar fáu krónur, jeg er ikke 
bedre hjulpen, selvom (fordi) jeg faar disse faa Kroner; honum er engu 
aB bæltara, þó hann bjargist af i svipinn, ef hann svo fær ekkert til aB 
lifa á ad staBaldri, han bliver ikke meget bedre stillet, selvom han bliver 
reddet ud af den bjeblikkelige Vanskelighed, hvis han saa intet faar at 
leve af til Stadighed; aB heldur, alligevel, til Trods derfor; þð sumir . . . 
ekki seti þaB á réttan stad ad heldur (ÞThLfr. I, 213). - c. med Ude- 
ladelse af en relativ Partikel: hann er madur ad verri, han er en værre 
Mand (paa Grund af sin Gærning); ekki var skap þeirra ad minna, deres 
Karakter var langtfra blevet mindre hæftig (ved det skete) (]ÁÞi. I, 476); 
þad er ekki minni nautn i ad lesa hana fyrir þvi, heldur aB meiri (endnu 
stðrre) (Eimr. XVII. 71). - III. ej. at; med et forcgaaende demonstra- 
tivt adv. el. Partikel: 1. a. svarende til svo, saa, for at betegne Forhold: 
svo mikid . . . ad, saa meget ... at; undertiden med Udeladelse af svo: 
hann datt ofan af klettinum, en undir var mjukur sandur, og þaB hlífBi 
honum, ad (sædvanligere; si>o aB) hann sakaBi ekki. — b. svarende íúþó: 
alligevel, desuagtet: þætti mjer þó rjett, þitt svar, BöBvar, ad nu'ns væri 
móBurlands málfar, BöBvar (lónAras.), jeg vilde alligevel synes dit Svar 
var rigligt, hvis (Latin) var mit Moderlands Sprog. - 2. a. brugt relativt, 
svarende til et foregaaende demonstrativt Pronomen el. Adverbium; med 
Indikativ i fortællende Sprog; þaB var einu sinni, aB hann gekk ÚI, det 
hændte engang, at han gik ud. — b. svarende til þaB ad (latinsk acc. 
med Inf.) dels med conj., dels med ind.: jeg vildi að þú færir, jeg vilde, 
at du skulde gaa ; hann så ad hann fór (= hann så hann fara), han saa 
ham gaa el. a» han gik; eftir ad f= þá er) hann var farinn, efter at 
(da) han var gaaet. - c. i indirekte Tale (lat. -ita ut): ef svo kann fara, 
aá þeir láti segjast, hvis det skulde hænde, at de lader sig sige. — d. i 
Bet. -for at- ^= til þess ad), dels med Infinitiv: hann sendi mann ad 
kaupa hesta, han sendte en Mand for at kobe Heste; fara aB finna mann, 
gaa for at træffe en Mand; — dels med Konjunktiv: aB allir vili, for at 
alle kan vide; Gisli baB Þorslein å eftir aB riBa, aB hestar sneri eigi aftur 
(GKonÆf.l59).-e. med Nægtelse i Bet. -for at ikke {\ai. ne): hann hegndi 
þeim, aB f= til þess ad, svo ad) þeir ekki skyldu gera þad framar, han straffede 
dem, for at de ikke skulde gore det igen ; denne Sprogbrug maa dog nu 
hovedsagelig betragtes som litterær og antikiserende; þar voru settir verdir, 
ad enginn skyldi fara i gegn, der blev stillet Vagtposter, torat ingen skulde 
gaa der igennem. - f. med Nægtelse i Bet. -at ikke- (lat. ut non); hann 
var svo sterkur, aB ekki var hægt ad sigra hann, han var saa stærk, at 
han ikke kunde besejres. — g. begyndende en Sætning, fortsættende Tan- 
ken fra det tidligere sagte: ad jeg ekki lali um, for nu ikke at tale om -. 

- h. svo aB ') (= þannig aðA saa at; ') (— til þess ad), for at; til þess ad 
(=. svo ad), for at. - 3. i Forbindelse med andre Konjunktioner: a. þó 
ad (sammentr. þóll), selv om, skbnt : þó aB heimurinn sje slæmur (selvom 
Verden er daarlig) er samt best ad lifa; þvi ad (= þvi), fordi, thi, for: 
þvi ad þaB er best aB vera áreiBanlegur, fordi det er bedst at være 
paalidelig; því aB viB erum breyskir, thi vi er skrobelige; þvi ad þaS 
skal jeg mi (bara) segja þjer, aB . . ., for det skal jeg bare sige dig, at 
. . .; af því ad (= af þvi), fordi : hvers vegna ? — af þvi ad, 
hvorfor? - fordi; med því ad. fyrir þvi aB, af þvi aB, tir þvi aB, 
siden. — b. pleonastisk, is. i daglig Tale: ef aB (i^ ef), hvis, dersom; 
meBan ad (= meBan), medens; nema ad C— nema), undtagen; fyrst ad 
(— fyrst), siden ; eftir ad, sidan aB f~ sidan), siden ; hvort ad ^= hvort), 
om; þegar ad (^ þegar) hann kom, þá . . ., saasnart han kom, saa . . .; 
firrst ad, siden. — IV. som rel. Partikel; relativt efter pron. inter. cl. 
adv. i Begyndelsen af en indirekte Spörgesætning, som dermed forbindes 
med Hovedsætningen; denne Sprogbrug er alm. i ældre Islandsk og fin- 
des ogsaa endnu, men som oftest udelades ad i saadanne Forbindelser, 
ti. mjer stendur á sama med hverjum aB jeg er (cl. jeg er), det er mig 
ligegyldigt, hvilket Parti jeg horer til ; i hverjum ad eru steintröppur (]01. 
Ind. 89); á hverri eykt aB var i munnicgu samtah viB Satan (lÓIInd. 284). 

— 2. (= ed); ofte pleonastisk efter relative og demonstrative Pronominer: 
sem aB (-sem). ^hver aB (= hver), så aB (= så eB). - 3. i Bet. som, 
henvisende til en eller anden Form af et demonstrativt Pronomen: alt 
þaB, aB ('-— alt hvad) minna er en 1000 krånur, er til einskis gagns, en 
Sum, der er mindre end 1000 Kr., er til ingen Nytte; nu er enginn så, 
aB viB mig viiji kannast (]ÓIHH. 26); hann var så maBur, ad mjer þótti 
mest til koma QÓ\.), han er den Mand, som jeg har været mest imponeret 
af; enginn mun så, aB hann hafi ekki einhvemtimann reidst. der findes 
vel ingen, undtagen han (3; som ikke) engang er blevet vred. — 4. efter 
en demonstrativ Partikel: svo lengi aB, saa længe som; svo lengi ad 
enginn kvennmadur leysir af honum gjordina (JÞorkÞjs. 228). 

áð [au.B] sup. af 1. æja cl. 5. á. 

aða (öðu, öður) (a:ða, ö:ðoel f. (zool.) en Art Musling, no. Øskjel 
(mytylus modiolus); (Talem.) hann situr sem a. i leiru (om et dumt og 
stivnakket Menneske), han kommer ikke længer end man skyder ham 
(Eimr. X. 140). 

1. aöal la:ða/l n. 1. Natur, Karakter. - 2. Kendemærke, Ejendomme- 
lighed: (Talem.) slikt er heimskra a., derpaa kan en Daare kendes (DM0. 
i Logr. '11, 113); þad er hans a., det er hans Særkende. — 3. Hovedsag: 
adalid er þad, aB . . . 

2. aðal- [a:3a/] som forste Del af et sammensat Ord svarer oftest til 
Hoved- i Dansk, höfuB- i ældre Islandsk. - I det folgende opregnes 
der kun en Del af de utallige Sammensætninger,*50m kan dannes hermed. 



aSalaSferB 

-afifero l-aS-ffra] f. Hovedmelode. -afigreining (-aö-gremlijkl f- Houed- 
jdskillelse, Hovedforskel, -aðhald [-a;þ(h)alt] n. Hovedstolte; jfr. ad- 
hald. -a6setur (-aOsfdoo, -aðsftoo) n. Hovedsæde, -afleiðing (-av- 
lEÍÖiiik] f. Hovedfolge. -áhersla [-auihfosla] {. Hovedbetoning, Hoved- 
tryk, -ahkeri [-ahlsErl] n. Hovedanker, Livanker, -ákvæöi [-au:kvaiOl] 
n. Hovedbestemmelse, Hovedforskrift. -all (-audX] m. Hovedgren af en 
Flod, Hovedrende (ÞThLýs. I. 297); ifr. all. -annmarki |-an-mao(,l| 
m. Hovedfejl. -ástæða l-au:sdaiOa] f. 1. iaðjlröksemd) Hovedgrund." — 
2. (aðahrsökj Hovedaarsag. -athæfi l-a:t(h)aivll n. Hovedbeskæftigelse 
(is. i nedsættende Betydning), -athofn |-a:l(h)öbvl f. Hovedbeskæfti- 
gelse, -atriöi l-a:drlðl, -a:trlðil n. Hovedpunkt, Hovedmoment, -atvinna 
|-a:dvlna, -a:tvlnal f. Hovednæringsvej, det som man hovedsagelig lever 
af: a. hans i'ar að sópa gåtur, han levede hovedsagelig af Gadefejning. 
-atvinnuvegur (-a:dvlnov£qOo, -a:t-| m. Hovednæringsvej, -bardagi 
(-bar-daijl] m. Hovedslag, -bein [-brr.n] n. 1. Hovedben, det vigtigste 
Ben. - 2. det oprindelige Ben (mods. beinauki). -birg6ir [-blr-(q)aiol 
fpl. Hovedforraad. -bjargræöi l-bjar-graiOl| n. den vigtigste Udve'j, 
Hovednæringskilde. -bjargræeisstofn (-bjar-graiSlsdob-vl m. (den) vig- 
tigste Næringskilde. -bjargræðisvegur l-bjargraiOlsvE-qÐo] m. Hovednæ- 
ringsvej, -bliber l-blau:bfo] n. (Frugten paa vaccinium myrtillus) Blaa- 
bær. -bláberjalyng l-blauibtnalujkl n. Blaabærbusk (vaccinium myrtillus) 
-blaft |-bla:51 n. Hovedblad. '-biik l-bll:kl n. Sol: aðalbliks sfra-i/, 
Himlen (Milt. 134). -blómi [-blo":mll m. herlig Blomstring (]Þorl. II. 
235). -boð (.bo:á) n. Hovedbud, Hovedforskrift. -bo6orö l-bo;aora] 
n. Hovedbud. -bók l-bo.:kl f. 1. (helsia bak) den vigtigste, fornemste 
Bog. - 2. (a. verslunar) Hovedbog (ved en Handel), -bol |-bo':/) n. 1. 
Herresæde, stor Gaard. - 2. (heimajorB) Hovedgaard (mods. hjileiga). - 
3. (aðalheimkynnO Hovedbolig, Hovedsæde, -bólfesta (-bo»lftsda| f 
Hovedopholdssled. -bóndi [-bo-ndl) m. Hovedbonde, Movcdgaardejer. 
-borg l-bork] i. I. (helsti borgarhluli) Byens Hoveddel (i Mods. til For- 
stæderne. — 2. Ihelsta borg) Hovedby, vigtigste By. 

a6alborinn |a:aalbo:rln| a. 1. (af aðalsxlrj, adelig fodt. - t2. (skil- 
gelinn), ægtefødt. 

aBallbót (a:3albo'.:tl f. vigtigste Middel til Forbedring, vigtigste For- 
bedring. -burOarcyrir l-bvrSarsi riol m. Grundporto, -bústaöur (-bu- 
staöoel m. Hovedopholdssted, -bær (-baitr) m. 1. = adalborg I. - 2 
= aSalborg 2. ~- 3. - aSalból 2. -dalur |-da;lool m. Hoveddal. -dygð 
l-diq-0, dlgþl f. Hoveddyd. -dyr |dl:rl fpl. Hoveddør, -djúp [-dju-p] 
n. Hoveddyb. -dómur (do-moo) m. 1. (ædsti dåmur) overste Domstol. 

- 2. (helst, dåmur) vigtigste Dom. -dráttur |-drauhdO(>l m. Hovedtræk. 
-dvalstaður l-dvalsdaOoi.)] m. Hovedopholdssled. -efni (-tbnl) n 1 
Hovedstof; a. falnaðar er ull. - 2. Hovedindhold; a. bókarmnar. -eigind 
lti:|lnt| f. Hovedegenskab, -eiginlegleikur |-fi:jlnl£qlFÍgO(;, -Irikoo) m 
-eiginleikl [-fi:|lnlEÍi,l, -leit;i| og -leikur (-Irigoo, -UikOel m. Hoved- 
egenskab, -emkenni [-tlijlsfnlj n. Hovedkendetegn, Hovedtræk, -einkunn 
1-riU-gon, -Eiij-konl f. I. (aðaleinkenm) Hovedkendetegn. - 2. Hoved- 
karakter; a. nemenda. = -endir [-fndn.,] m. (mus.) Helkadence. = -fer- 
hliomur l-fEoh).io"mOii| m. (mus.) Dominant-septimakkord, -fylking [-fi;i- 
tjiijk. -filt;.] f. Hovedstyrke (af en Hær). = -fimmhliómur |-flmh>.,o .mOtfl 
tn. (mus.) Dominant-noneakkord, -fyrirhugun l-fl:rlo(h)vqon| f. Hoved- 

ormaal (AuSfr. 8), -fyrirliBi [-fl:rlrllOl) m. Hovedanforer. -fjallgarflur 
l-f|ad7garOOg| m. Hovedbjærgkæde. -fjchirOir (-fJE:hlrðlnl m. Centralkas- 
sercr. Hovedkasserer, -fjehirsla [-fj, :hl,,,sXal f. I. Hovedkas"se. - 2. (a.rik.s- 
ins) Finanshovedkasse, -fjoldi (-fjoldll m. det storste Antal, störste Delen 
den störste Del. -fjörOur [-fjorOool m. Hovedfjord, -flokkur |-flohgOp| 
m Hovedskare Hoveddel, -foringi |-fo:riij,,l| m. Hovedanforer. -forusta 
i-fo:rOsda| f. Hovedanforsel. -frumkvöflull l-frvmkvööod/.) m. Hoved- 
ophavsmand, -fulltrúi [-fvd/.trull m. 1. Hovedrepræsentant; a. ijelagsins 

- 2. Generalkonsul (Stj. 87, A, 150). -fundur |-fVndoel m. I. ordi- 
nær Generalforsamling. - 2. (helsti tundur) vigtigste Mode. -fæBa [-faiOal 
f. Hovedfode, Hovednæring, -galdur I-galdoel m. Hovedopgave, Hoved- 
vanskehgheden ved n-t. -galli (-gadlll m. Hovedfejl. -garBur l-garOool 
m, I. (helst, garåur), den vigtigste Have. - 2. (helsti partur ur garðtj de"n 
vigtigste Del af en Have. -gata |-ga:da, -ga:ta| f. Hovedgade. -góBur 
|-g0":eSøel a. god af Naturen (]01.). -grein |-grEÍ:„| f. 1. Hovedgren. - 
2. (alallegund). Hovedart. - 3. (aðalatriði) Hovedpunkt; fjorår aBal- 
greinar talnafræSmnar, de fire Regningsarter (Species) (Stj. 77, A 20) 
-grundvöllur l-grvndvödlool m. Hovedgrundvold. -guB |-gvYÍ| m 
Hovedgud, den vigtigste Gud. -guBdómur |-gvvOdo.mOo| m. Hovedgud- 
dom. -gæBi l-,,ai:0ll npl. Hovedgoder, -haf \-hav] n.' I. det viqiiqsle 
Hav. - 2. (úlhaí) Verdenshav, Ocean, -handrit [-handrlt) n. Hoved- 
haandsknft. -hátíB l.hau:tií| f. Hovedfest. -heimkynni l-hrimlilnll npl 
egentlige Hiem, Hovedopholdssted, -helgidómur |-hFl<,ldo'.mOol m 
Hovedhelligdom. -hellir [-hEdlly] m. I. (helsti hellirinn) den vigtigste 
Mule. - 2. (meginhellir. mods. afhellir) Hulens Hoveddel (mods. Side- 
hule), Hovedhulen, -henda (-hEndal f. (i Metrik): .,. meiri: ,dråitkvælt" 
med to Helrim i hver Linje; a. minni: „dróttkvælt" med to Helrim i 2 
4., 6. og 8. Linje, og Halvrim i I., 3., 5. og 7. Linje; begge disse Formei 
er nu sjældne i isl. Lyrik, navnlig den förste. -hending l-hcndiijk| f. 
Helrim i samme Verslinje (full - gull osv.). -hendingasneitt [-hEndinga- 
sncihll a. n. ufuldkomment Helrim (Oåå ^ bol osv.) (HSig. 13) 
-hendur l-hrndoel a. med Helrim. -her (-hF:rl m. 1. Hovedhær. - 2. 
(meginher) den stOrste Del af Hæren, -herstjórn |-htc.sdío»rdv) f I. 
(Vf,rhersl,óm) Hovedanforsel. ^ 2. den vigtigste Del af Anførselen. = -hy'- 
bylaþvoftiir [-hi:bllaþvohdoo| m. Hovedrengöring. -hljomur [-h>.io»:mOeJ 
m. (mus.) Hovedklang, -hlunnindi [-h).vn:indi) npl. Hovedfordel, -hluti 



aSalsstjett 

|-h;.Y;dl, -hi.Y:tll m. Hoveddel, den vigtigste Del. -hluttaka [-hÅvhtaga, 
-taka) f. Hoveddeltagelse, -hlutur [-hXVidog, hXY:tOe) m. Hoveddel, 
Hovedandel, -hreyfing [-hgfi:viijkl f- Hovedbevægelse, -hugsun [-hY^'s- 
On] f. Hovedtanke, -hvel \--/yie:l, -kvE:/] n. Hovedrunding; gengur niBur 
af aBalhveli l/atnajåkuk (ÞThLýs. II. 39). -hvöt l-xwö:t, -kvö;tl f. Hoved- 
drivfjeder, Hovedmotiv, -höfn [-höb-v] f. Hovedhavn, vigtigste Havn. 
-höfundur |-ho;vondOol m. Hovedforfatter. -yfirburBir l-i:virbvrSlei 
mpl. Hovedfortrin, -innihald |In:lhall| n. Hovedindhold, -inntak |-In-|akl 
n. Hovedindhold, -kaupstaður l-köyf-sdaðon| m. Hovedkobstad. -kaup- 
stcfna l-köyf-sdebnal f. vigtigste Marked, -kirkja l-lilo-i,al f. 1. Hoved- 
kirke. - 2. (meginkirkia) den egentlige Kirke (i Mods. tif Skibe og Kapeller 
osv.). - 3. (höfuBkirkja) den vigtigste Kirke (i Mods. til annexia, aukakirkja) 
Hovedkirke (i et Præstekald), -kort l-koo-t| n. Generalkort. -kraftur 
1-krafdOgl m. Hovedkraft. -kvæBi l-kvai:5i''| n. Hoveddigt, vigtigste Digl. 
aBall (-als, dat. aBli) |a:Oad/., -als, aOllj m. I. Hovedmasse, den 
store Mængde, de fleste: hefja •illendir nienn bfgB hér eftir mid/a öldina, 
en aðalinn allan b\'ggja Norðmenn um IS30 (Eimr. IX. 99); aSallinn af e-u. 
Hovedmassen, Hoveddelen af n-t. - 2. (herradåmur) Adslskab. - 3. 
(herrastieti) Adel. - 4. = aBal, Natur; (Ordspr.) fill þekkir sinn aBal, 
Elefanten kender sin Natur (G].). 

aBallland [a:Salantl n. Hovedland, -lega (-le-qa) adv. (a8 mest,, 
leyti) hovedsagelig, -legur [-lE-qOul a. I. egentlig, naturlig, oprindelig. -■ 
2. (jfr. aðall 2) adelig, -lykill l-ll:i,idX, -ll:lild>.l m. Hovednogle, -lysing 
|-li:siijkl f. Hovedbeskrivelse, -lifur (-Ii:d0(., -I[:t0iil m. Hovedfarve 
-lögbók 1-löq.bo'kl f. Hovedlovbog, -lögmál (-löq-mau/l n. Hov-dlov 
-maOup (-ma:Oo.,.| m. Hovedmand, Hovedperson, -magn |-mag-vl " 
Hovedmasse: a.-iå af sildinni. -mål (-mau;/| n. I. (aðalalriði) Hovedsag. 
- 2. (hetsta umlalsmál) Hovedsag. - 3. (ffrir rjetli) a. Hovedsag (i en 
Proces). - b. den oprindelige Sag (mods. gagnsök). - 4. (aBaltunga) 
Hovedsprog, det vigtigste Sprog. -máUpaHur l-maulspaudOBl m. Ho- 
vedparten el. en af de to Hovedparter (i en Sag), den vigtigste Part 
-málsverður [-maul-svErÖÐo) m., -máltiB l-maultiÆ| I. (helsta máltiB) 
Hovedmaallid. - 2. (jBalhluti máltiðar) Maaltidets Hoveddel, -mark 
|-ma()k| n. 1. (höfuBtilgangur) Hovedformaal. — 2. (fjarmark) del vig- 
tigste Ejermærke paa et Faar el. andre Husdyr (mods. undirben). -mark- 
miB l-maegmlil n. Hovedhensigt, .Hovedformaal. -máttarefni [-mauhdar- 
rbnll n. Hovedstof, Hovedgrundlag, -megin l-mEÍ:jln| n. Hoveddel, Ho- 
vedmasse, storste Delen af n-t. -mein l.mFÍ:nl n. Hovedskade, -mein- 
ing |-mEi:nii)kI f. Hovedmening, vigtigste Mening, Hovedanskuelse. 
-merki |-mFy.(jl| n. 1. Hovedkendetegn. - 2. (aBalllaggj Hovedfane. 
•merkmg [-mFeVjiijkl f. Hovedbetydning. -miB l-mi:i| n. 1. (höfuBtil- 
gangur) Hovedformaal. - 2. (helsta fiskimiB) vigtigste Fiskebanke. 
t-mildi l-mildil f. Guds Naade (LFR. VIII. 108). -mynd [-mintl f. 
I. (helsia mynd) Hovedbillede, vigtigste Billede. - 2. (frummynd) Origi- 
nalbillede, -mismunur [-mi:smYnOi;l m. Hovedforskel, -nafn [-nabvj n 
Hovednavn, -nafnaskrá |-nabnasgrju| f. Hovedregister, -nefnd l-nFrnt] 
f. I. (mods. undirnefnd) Hovedkomilé, Hovedkommission. - 2. (helsia 
nefnd) den vigtigste Komité el. Kommission. -niBurstaBa (-nlOo'osda Sal 
f. Hovedresultat, -næring [-nai:riijkl f. Hovednæring, Hovednærings- 
middel, -orsök (-oe-sðkl f. Hovedaarsag. -orusta |-o;rosdal f. Hoved- 
slag, det afgorende Slag. -pipa |-pi:ba, -pi:pa| f. HovedrSr. -pósHeiB 
l-po's-dlEið| f. Hovedpostvej. -póstmeistari l-po"s-dmFÍsdarll m 1 
Overpostmester. - 2. Minister for Postvæsen (eng. Post,„aster General). 
-postur l-po'sdoel m. Hovedpost (mods. aukapåstur). -póstvegur 
l-po's-dvEqOel m. Hovedpostvej. -prof l-pro";./| n. I. Hovedprove Ho- 
vedeksamen. - t2. (håfuBtilraun) Hovedeksperiment. - t3. (höfuSsö'nnun) 
Movedbevis. -prifgrein |-pro"vgrEÍn) f. Hovedfag, -regia l-rrglal f 
Hovedregel, -reitur |-rFÍ:dOo, -rFÍ:tOn| m. (aBalhluli) Hovedafdeling, (i 
flagg.) Hovedfelt (i et Flag e. desl.), (i garSi) Hovedbed (i en Have) -rif 
l-rl:H n. -ægte- Ribben OHall.). -rfki |-ri:.,l, -ri:lil| n. Hovedrige -rit 
l-rl:l| n. I. (frumntj Original. - 2. (helsta ril) Hovedskrift, -rjeft l-rJFhl I 
f., se fiárrjett. -rjettur |-rJEhdO(.| m. Hovedret, -rot l-ro":t| f Hoved- 
rod, Hovedaarsag. -rúnir |-ru:nla| fpl. Hovedruner, de ældste vigtigste 
Runer (BH.), -rödd |-röfl f. Hovedstemme, -röksemd [-rö ksFmtl f 
Hovedgrund, -salur l-sa:loel m. Hovedsal, Hovedværelse, -samkomu- 
staBur |-samkomosda:0OQ] m. Hovedsamlingssled. 

aBaUbarn |a:3alsbad-v, .bar-dv| n. Barn af adelig Slægt, -brief 
l-br|F;i/| n. Adelsbrev. 
^ aBalsegulafl (a;Oalse:qolab).l n. = almagn. 
aBals-eigin |a:öalsci:ilnj n. Karakter. 

aBal setning |a;BaIsEhdnii)ki f. Hovedsætning, -selur l-sfdon -set- 
Ool n. Hovcdbohg, Hovedopholdssted, Hovedgaard. -sigur |-sfq'oo| m 
Hovedsejr. -sjúkdómur l-sju:kdo"mønI m. Hovedsygdom, -skáli |-sgau:lli 
m. den stðrste el. vigtigste Del af en Hal (se slaii). -skemtun l-sueu-d- 
On, -s,,Fmton| f. Hovedforlystelse, -skylda |-3(jll-da| f. Hovedpligt' for- 
nemste Pligt. -skilyrBi |-sijE:IirOi) n. Hovedbetingelse, -skyrsla (-siiio-slal 
f. Hovedberetning. ~ 

aBalskona (3;3alsko:na) f. adelig Dame, Kvinde af Adel. 
aBaliskra [a:ðalsgrau:J f. Universalkatalog. -slagæS l-sla:'qaiij f. Hoved- 
pulsaare. 

aBale maBur |a:ðalsnia:ðoe) m. Adelsmand, -mannatala (.mana(a:la| 

' Foj-b.: taka i a.tål,,. adle. -mær l-mai:r| f. Adelsfrokcn. -nafn l-nab'v| 
n. Adelsnavn, adelig Titel. 

aBalaól la:ðalso":/| f. Hovedsol. -aparisjóBur (-sbatrlsioi-OooI iii. 
Hovedsparekasse, -spurning l-sbYrdniijkl f. Hovedspargsmoal. 

aBalsstjetl la:0al9dJEhtJ f. Adelstand, Adel. 



aðalsfaðu 



ovedsted. -starf l-s«ai"i' 
dopgave. -slefna l-sdfb': 
visende Kurs; TJell a., 



n. Hoved- 
al f. Hoved- 
qeneral ret- 



aðalstaður |a:ðalsda:ðOo| m. H 
beskæftigelse, Hovedforretning, Hove 
retning; misuisandi a., general mis 
visende Kurs (Stj. 90, A. 36). 

aðalstign la:ðalstig-v] f. AdelsUab. 

aðallstigi |a:5alsdi:ill m. Hovedtrappe, -stjarna |-sdiar'dna, -sdjad-na] 
f. Hovedstjærne. -stjctt |-sdÍEht| f. Hovedstand, -stjórnandi (-stJ0"r-dn- 
andll m. 1. (verslunar osfr.) Hovedbestyrer (af en Forretning el. 
desl.). - 2. frikis) Hovedregent (en Slats), vigtigste Medlem af en Re- 
gering. - 3. (fielags) vigtigste Bestvrelsesmedlem (i en Forening), -slofn 
|-sdob-v| m. 1. (á trje) Hovedstamme (paa et Træ). - 2. (helsti bústofn) 
den vigtigste el. storste Del af de til en Huslioldning horende Kreaturer og 
Faar o. des), -stólpi l-sdo"Á-bl, -sdo"rpl| m. Hovedstolte, Hovedpæl, 
Hovedpille, jfr. stålpi. -stræti l-5drai:dl, -sdrai:tl| n. Hovedgade, -stöð 
|-sdö:a] f. 1. (aSalvistaruera) Hovedopholdssted. — 2. (hers) Hovedkvarter 
(for en Hær). — 3. (å járnbraut, sima osfr.) Hovedstation (Jærnbane-, 
Telegraf- osv.). 

aðals[veldi |a:ðal5vel-dl| n. Adclsmagt, Adelsvælde, -þótti |-þo"hdlJ m. 
Adclsstolthed. 

aðallsækjandi |a;ðalsai:rjandl, -sai:6andll m. Hovedcitant. -sæti |-sai:dl, 
-sai:tl| n. vigtigste Sæde, vigtigste Plads. 

aðalsætt la;ðalsaiht| f. adelig Familje. 

aðallsök [a:Oalsö:l<| f. I. (i en Proces) Hovedsag (mods. Accessorium). 
— 2. (adalákæra) Hovedanklagc, det man hovedsagelig anklages for. Hoved- 
skyld, -tálmi l-taul-mll m., -fálmun |-tau|-mO;i] f. Hovedhindring, den 
storste Hindring, -tegund L-tr;qont| f. (bot.) Hovedart. -tilgangur Itll-- 
gauijgool m. Hovedhensigt, Hovedojemed. -tilskfpun l-tllsijlbon, tll- 
sljlponf f. Hovedforordning, den vigtigste Forordning, -tjald |-tjal-t| n. 
Hovedtelt. -torveldleiki, -leikur j-lorvEldlEKjl, -Ifiljl, -Irigoe, -leikOQl 
m. Hovedvanskelighed, -trje |-trjr:| n. Træstamme (mods. sre/nar. Grene); 
(Ordspr.) så sem eignasl aðallrjeð, eignasl rerður kvisti með (G].), jfr.i 
man maa tage det onde med det gode. -tru (-tru:| f. Hovedreligion, -tröl! 
l-tröd-il n. 1. (helsia tröll) Hovedtrold, vigtigste Trold. - 2. (allröll) Fuld- 
trold (mods. hálítröll). -túlkur |-tu).-gOo, -tul'kool m. Hovedtolk, 
Hovedforkæmper for n-t. -umsjá l-Vmsjau] f., -umsión' |-Vm-- 
sjo"«! f. Hovedopsyn, Overopsyn, -umsjónarmaður [-Vmsio"narma:5og| 
m. Overopsynsmand, Overinspektor, -undirrót |-Yndlro"t| f. Hovedaar- 
sag. -undirstaða l-Yn-dlosda-Balf. Hovedgrundlag, -upphæð |-vhp(h)aiai 
f. Hovedsum. -útflutningsvara |-u:tflYhdniijsva:ra! f. Hovedudforsels- 
artikel. -vandkvaeði |-vantkvaiðl, -val)--| npl. Hovedvanskelighed, -vara 
i-va:ra| f. vigtigste Handelsvare, vigtigste Handelsartikel. -vegur |-VE:qO(;l 
m. Hovedvej, Hovedlandevej, -veiöi |-vEÍ;ðll f. 1. den vigtigste Del af en 
Fangst : hann fjekk nokkuð af siltwgi, en aðalveiðin var /)r/'r laxar, han 
fik en Del Foreller, men den vigtigste Del af Fangsten var tre Laks. - 

2. Hovedfangst; spec. vigtigste Fangststed: aðalveiðin i ånni er i står- 
iim h\'l rjett ffirir ofan bæinn, det bedste Fangststed i Aaen er i en stor 
Fordybning (et stort Hol) lidt ovenfor Gaarden. -verk j-vEg-kl n. I. (að- 
alstarfj Hovedarbejde, Hovedgærning. ~ 2. (aöalrit) Hovedværk, -viö- 
gjörö l-vlö'ijörai f. Hovedistandsættelse, Hovedreparation, -vinna |-vln:a| 
f. Hovedarbejde, -visindi |-vi:slndll npl. Hovedvidenskab, -von l-vo:n| f. 
Hovedforhaabning, vigtigste Ha,ib. -þáttur |-þauhdoo| m. 1. (i streng) 
den vigtigste Snor (i et Reb). - 2. (helsti hluli) Hoveddel, vigtigste 
Del: aðalþátturinn i skap/f'ndi hans, Hovedegenskaben i hans Karakter. ~ 

3. (aSalhluttaka) Hoveddeltagelse; hann åtti aðalþátlinn i þvi fyrirtæki. 
han var Hoveddellageren i det Forehavende, -þýöing |-þi:ðÍTjk| f. Hoved- 
betydning, -þjóð [-þjO";ðl f. Hovedfolk, Hovednation, -þjóðbraut |-þio"ð-- 
bröyll f. Hovedvej, Hovedlandevej, -þræta |-þrai:da, -þrai:la| f. Hoved- 
trætte, -þrætumál |-þrai:domau7, -þrai:to-] n. Hovedstridsspörgsmaal. 
-ætlunarverk I-aihdlOnarvfo-kl n. Hovedopgave, -ætt l-aiht| f. Hoved- 
slægt. -Bfgar l-övgagl fpl. vigtigste (værste) Overdrivelser el. Urime- 
ligheder. 

Adamslepli la:damsEhbln n. Adamsæble, Strubehoved (= harkakýli). 
-letur l-lE;dOe, -lE;tØel n. en Art Lönskrift OAPj. I. 449). 

áðan |au;Dan] adv. for kort Tid siden, lige nu, nylig: hann kom rjett 
alan. 

aöast (a) la:5astl v. refl. bevæge sig langsomt: a. ur båh'nu, se al 



: hefði kona sin verid i vitordi og 
vde været hans Medvider og hjulpet 
lur l-blausdrarma:Døo| m. Anstifter 
sdOgl m. (= undirróður), hemmelig 
af n-I (is. i en slet Hensigt). 



komme op. 

aðlbeining lao'bti'nirjkl f. Bist 
aðbeiningti med sjer (hans Hustru 
ham (]AÞj. II. 118). t-blást 
af n-t (is. n-t ondt), f-blástur t-blí 
Ophidselse el. Agitation, Anstiftet 

-blæði (-blai-ðl| n. Kongeslion, Blodsamling, -borið [-bo-ria| sup. 
af bera ad, ske, hænde, (se bera): heiir það opt aðborið (]ÁÞj. 1. 23). 
t-bót l-bo"-t| f. — aðgerð. Udbedring, Istandsættelse, Reparation, -bristi 
1-brlsdll n. (bir/im flåds) Begyndelse af Flod (Sch.), jfr. aðfall. -búð 
1-bu-ai f. = aöbúnaður. - -búöarregla l-buðarfg-la| f. Forskrift for 
Levemaade, Sundhedsregel. -búnaður [-bu-naSOQJ m. 1. Pleje, Levemaade 
(m. H. t. Fode, Klædning, Logis osv.), daglig Indretning; hann var 
svo regllibundinn i hátlum, ad ei vildi hann lida nokkra iimbre\'ting i 
hversdags adbilnadi, idn og timaskipan (BH. i ÞThLfr. III. 43). - 2. spec. 
m. H. t. Klæder og Sengetöj: Vigíús svaf i íramhýsi, ásamt íleiri karl- 
mönnum, vid litinn aðbúnad (]TrSk. I. 204); (spilalinn) ru'mar um 20 
sjúklinga, en hefir ai eins adbt'inad handa 10 (men er kun indrettet paa 
at modtage 10 (Eimr. IX. 95). 

a&lburSalaus [aS'bYrSaloysl a. 1. (framtakslaus) uvirksom, uden Driftig- 



hed, doven; Iionunt var ekki gefid u 
burðalausir ad bjarga ser (GFrOI. 83). 
n-t: nu var adburdalaust um hrid, nu sk 
-burðaleysi [-bYrðalfi'sll n. Uvirkso: 
adi). Mangel paa Energi, -buröamaöi 
somt Menneske: Sigurdur er a. tnikill 



1-bVrSoo] m. is. i pi 
sig ad e-u (i denne Det. er 
saa atburdur): (Ordspr.) ad 
maa man forst lægge sig i S 
inn gat notid sinna fóta edí 
Benene eller udrette noget 
ad landi af af la) Fangst : hj. 



aøfyndni 

71 fåtæklingana, þótli þeir vera ad- 

- 2. (atburSalausj uden at der sker 

!le der ikke n-t mærkeligt en Tid lang. 

nhed ; (athafnaleysi, skortur á dugn- 

ir [-bVrDama:SO()| m. driftigt, virk- 

íbúsýslu (Eimr. XII. 129). -burður 

dhurdir. 1. (vidleitni, lilraun) Bestræbelse, jfr. bera 

:. er Formen med ad den almindeligste, se dog og- 

rdur er til alls fyrst, vil man opnaa noget, 

m, jfr. godt begyndt, er halvt fuldendt ; eng- 

okkra sinna adburda, ingen kunde staa paa 

n helst (7ÓlInd. 137). - 2. (þad sem berst 

er miklll a. af af la. 



1. að:dá lað-dau-j f. 
legur l-dauanlF'qOnj ; 
m. Beundrer, -dálcgui 
aðdáanlegur. -dáun 

[-dauonarvEr'öoQl a. = 



jndring. 2. -dá [-dau'| vt. beundre, -dáan- 
. beundringsværdig; adv. -lega. -dáari [-dau'arll 
' l-daulE"qOo| a., -dárveröur |-daurvEr"ðOQ] a. ^ 
(-ar) |-dauOn| f. Beundring, -dáunarveröur 
: aðdáanlegur. -deila l-dEÍial vt. 1. (adgreina) 



skelne. - t2. (skilja) adskill. 

Addi Iad:ll m. npr. Kælenavr 
Arngrímur og Arsæll (Rvk). 

aðldýpi |aS-di-bl, -di'pll n. 
Landet, Sleildvb(de), Braddyb. 
inde ved Kysten, braddyb. -dr 
orsakir) forudgaaende Aarsager 
dende Tillob : eiga sjer langan 
((hæg) breyting) Overgang 



(skifta) dele i flere Dele. 

n for Andrjes (Borgf., Am.), År 



■ (Vf., SI.), 



-diúp l-dju-pl n. dybl Vand tæt ind til 
-djúpur [-dju'bOg, -dju'pOol a. dyb tæt 
igandi [-dra"qandl| m. I. (tindangengnar 
(iindirbúningur) Forberedelse, forbere- 
addraganda, gaa langt tilbage i Tiden. — 
er þadan /afnan a. inn i vindbeltid (Björl. 



-deiluskáld 



paa den 



39). — b. (um halla) om Overgangen til stejlere Terræn, Skraanen : þó 
væri oli orsök til ad ætla ad hér væri addragandinn einmitl meiri og bratt- 
inn minni (ÞThLys. I. 9). -dráttamaður |-drauhdama:ðOQ| m. dygtig 
Husholder, som sorger for at Hjemmet er godt forsynet med det nod- 
vendige: a. miktll og starfadi i margu (ÞGjD. 59). -dráttarafl j-drauhdar- 
ab-;.| n., -dráttarkrafturl-drauhdaokrafdoel m. Tiltrækningskraft, -drátt- 
ur l-drauhdool m. I. (þad ad draga ad sjer) Tiltrækning. - 2. (astr.) At- 
traktion. — 3. (is. i pi.) addrættir, Tilforsel, Indsamling af Forraad, 
Forsyning med det til Husholdningen nodvendige: bændur bi'ta margir ekki 
ver, þó langa hafi addrætti (klarer sig ikke mindre godt, selv om de maa 
hente deres Livsfornodenheder langvejs fra). — 4. a. det som man forer 
hjem, spec. Forraad: vildi nå ser i ferju til ad flyt/a heim aðdráltinn 
(Eimr. XIII. 196); addrættir voru ærnir, en hirzlur vantadi (BrlÞf. 106). 

— b. overf.; Tillob: hefir lækurinn enga addrætti ur þessu dragi (GFrAlt. 
30). -dreginn I-drFÍjml a. 1. (mjåkkandi) som efterhaanden bliver smal- 
lere, smalnende: addregin keila. ~ 2. (þröngur) snæver: iilst'nid er ad- 
dregid. Udsigten er begrænset. — t3. (þreyttur) udmattet, (adframkominn) 
næsten dod. -drottun (-ar, -anir) |-dro»hdoi!, -dro"hdanIo| f.: a. e-s, a. 
um e-d. Sigtelse (angaaende n-t). Hentydning (til n-t). 

aBOú íað:uj = aö þú. 

á deila lau:dEÍ-|a] f. 1. (adfinning) Irettesættelse, Kritik. — 2. (ádeilu- 
kvædi) Satire, -deilumaöur [-dEÍ10ma:ðoo| m. I. Kritiker: á. aldar- 
farsins. Kritiker af Tidens Aand. — 2. (ádeiluskáld) Satirike 
l-dEÍlosgaul-ti n. satirisk Digter, Satiriker. 

aðieins (a:8EÍnsl adv., jfr. ad, kun, ikkun, blot: þvi a.. 
Delingelse; kun fordi, alene af den Grund; nema þvi a., 
-eiskur |-ElsgOo) a.: a. e-m, som gærne slutter sig til en. 

ádess |au:dEs') n. Skarn (BH.). 

aðlfall lað-fadXl n. I. Havets Stigen under Höjvande (ir 

— '2. Tilstromning: almi'igans a., sem ad streymdi (Klopst.). ° -fangabók 
l-fauijgabo":k| f. Accessionsprotokol (ved et Bibliotek) (Stj. '10, B. 199). 

aöfangaldagskvöld |af:auijgada/.skvöl'tl n. Aftenen for en af de store 
kirkelige Hojtider, is. Juleaften, -dagur |-da:qOn| m.: a. jåla, Juleaftens- 
dag; a. páska, Paaskelördag; a. hvitasunnu, Pinselördag. 

aðfara jaSfa-ra] a. indec. (lil)kommende : hann hangir svo langt uppi' i 
a. öld (SiStAndv. II. 300). -her [-hE:r| m. Angrebshær. -nótt |-no"ht, 
af:ara-l f. Natten for -; a. sunnudagsins, Sondag Nat. 

aðfarar ákvæði [aD-fararau:kvaiðl| n. (jur.) Bestemmelse 
se adfdr. -beiðandi I-bei:ðandl| m. (jur.) Rekvirent (af 
forretning), -dómur |-do'.:mÐel m. (jur.) Eksekutionsdoi 
kendelse, -heimild I-e-(h)EÍ:mIltl f. (jur.) Eksekutionsgr 
|-hai:vOgl a. (jur.) eksigibel; a. úrskurdur (fogeta), 
-maður |-r-ma:Dool m. den som forretter en Eksekution, 
n. (jur.) Sag om en Eksekution, Eksekutionssag. -rjettur 
(jur.) Eksekulionskraft. -raeða l-rai:ða| f. Tiltrædelsestale 
præken (TSæm. 173). 

að farið laSfa-rlð) ppn. = farid ad, se fara : þegar sona er a. (JHall. 
330). naar man bærer sig saadan ad. -feldur 1-fpldOel a. (bot.) a. (um 
slidur) tætsluttende. — b. (um blod) = adlægur. -fenginn l-feilJQlnj a. 

I. (adsåttur), tilfort (andet Steds fra); adfengnar vbrur; - henni var nýtl 
um adfenginn unad (GFrTis. 145). - 2. (lanadur) laant. -fenni [-fcn-ll 
n. 1. Djnnelse af Snedynger: a. er þar mikid, der opstaar hurtig sam- 

! menblæsle Snedynger. — 2. sammenblæst Snedynge (is. foran Husdöre o. 
desl.). -ferð l-f£rai f. 1. (hattur) Adfærd, Fremgangsmaade, Metode, Art. 

— t2. (JÓI.) = adfår. -ferðarávisun l-fErðarau:vison] f. Anvisning til 
I den rigtige Fremgangsmaade. ° -ferðarfræBi (-fFrBaQfrai:i5l| f. Metodologi 
i (7ÓI.). -fylgi |-fll(ji| n. Hjælp: fin-ir a. H.illgrims, med H.'s Hjælp (]ÁPj. 

II. 260). t-fyndilegur i-flndlle.qogl a. dadelværdig, -fyndni (-findni, 
I -fln-ll f. 1. (adfinningaseini) Dadlesyge, Tilböjelighed til at kritisere. - 



lUfall). 



om Eksekution, 

n Eksekutions- 

1, Eksekutions- 

ndlag. -hæfur 

eksigibelt Dekret. 

mål |-mau:/| 

1-rJEhdOQl m. 

Tiltrædelses- 



afifyndnisverÖur 



áði 



2. (aðfmning) Dadel, Kritik, -fyndnisveröur (-fln(d)nlsvEr*öoo] a. dadel- 
værdig, -finnanlegur |-flnanle:qoel a'. dadelværdig, -finning (-íiniijU] 
f. Udsættelse paa, Kritik. Dadel: a. við kjörskrá, ErÍndrÍng mod en Valg- 
liste, -finningarveröur [-iiniqgarver'oo^l a. som bor paatales, dadel- 
værdig, -finningasamur l-finii]gasa:moel a- dadlesyg. -finningasemi 
[-ilnlijgase:mi| f- indec. Dadlesyge, Dömmesyge. 

aöfinsla (-u, -ur) [aðfinsla] f. aðfinning. 

afifinslu atkvæði [a3'flnsloa:tkvai&i] n. Dadelsvotum, Mistillidserklæ- 
ring, -hreimur [-hoeiimoo) m. dadlende Klang: a. i rómnum. -sött 
(-so»ht| f. Dommesyge. -verÖur [-ver'öoe) a. dadelværdig. 

aðflutninga laus (aD'flYhdnir}galÖy:s] a. uden Titforsel. — an. -laust 
som adv.. uden Tilforsel. -leysi l-lei:sl] n. Mangel paa Tilforsel. 

aðflutnings bann [aO'flvhdnirjsban ] n. Forbud mod Indíorsel, spec. 
af Spirituosa, -gjald [-yal'tl n. Indforselsafgitt. -kostnaÖur I-kos(d)n- 
aöoQl m. Omkostninger ved Indforsel el. Hjemforsel af Varer el. andet. 
-tollur I-todiogl m. Indforselstold. 

ad flutningur laÖflVhdniijgoQ] m. 1. {flutningur til e-s) Tilforsel. — 

2. (flutningur t'amings fra útlðndum) Indforsel fra Udlandet (af Varer). — 

3. a. folks. Indvandring af Mennesker: mikill a. folks ur si'eitunum i 
kaupstaðina. -fluttur (-flvhdotj] a. 1. tilflyttet. ~ 2. (fra útlöndum) ind- 
ført (fra Udlandet) (mods. útfluttur). — 3, (aðsóttur) hentet, laant andre 
Steder fra. -fram (-fram ] adv. 1. næsten lige til, nær ved: vera a. koni' 
inn (ogs. i eet Ord) være lige ved at opgive Aanden, være næsten dod, 
ligge for Doden. ~- 2. (— til þrautar): þegar aðiram kom (~ þegar á 
áttí að herða), da det Uom til Stykket, -framkominn [-framko:min] a. 
som er nær ved at dø, ved at opgive Aanden. -frjovgun (-frjo'>vgOn] f. 
(bot.) Fremmedbefrugtning. -frær l-frai'r] a. fremmedbestøvende, -fræ- 
vandi (a, -endur) (-frai'vandl, -fndoo) m. Fremmedbestøver, -frævun 
[-frai'vonl f. (bot.) Fremmedbestøvning, -fær (-fairl a. tilgængelig. 
-færsla [-faÍQsla) f. Tilførsel, -færslulitill |-faiosløli:aid>.. -Ii:iid>.] a. 
uenergisk, energilos (Árn.). -föng (-foyijkj npl. aðdráttur, Proviant: 
(Ordspr.) a. skal býta, sem ei kunni þrjóta. Mad skal uddeles, som kunde 
den ej slippe op. -for (-fó r) f., jfr. atför. 1. a. ad e-m. Tog imod en, Angreb. 

— 2. (jur.) Eksekution, Udpantning: beidast aðfarar h/á manni, rekvirere 
Eksekution hos en Person; að uiðlagðn' a. að logum, under Adfærd efter 
Loven. — 3. pi. aðfarir, Fremgangsmaade, Behandling af en el. n-t. — 
Ogs. i overf. Bet.: þetta eru Ijótar aðfarir, að hann skuíi set/a niðuc 
slikan snjó. -ganga [-gauijga] f., jfr. atganga. 1. Adgang: <i. að e-u, Ad- 
gang til n-t; a. að bókasafni, fundi, Adgang til et Bibliotek, til et Mode. 

— 2. (það ad taka e-u, sætta sig við e-d) det at gaa ind paa n-t, forsone 
sig med n-t, Vedtagelse el. Billigelse af n-t: þetta er hart (þungt) að- 
göngu, dette er haardt at gaa ind paa, haarde Vilkaar; fanst þeim hart 
aðgöngu (et daarligt Traktement), ad få ekki annað en þurran, ósaltaðan 
og ósoðinn harSfisk med smjori (ÞThLfr. II. 196); hér varð ad taka vanda- 
iausan adstod arprest, þó þad væri aðgöngu þyngra (ÞG)UÍ. 115). — +3. 
(= medalganga) Medvirkning, Mellemkomst; (adstod) Hjælp. — f^. (árás) 
Overfald, Angreb (i denne og den foreg. Bet. ofte skrevet og udtalt atganga). 
-gangsharÖur [-gauQg5(h)ar'ðO@) a. haard, haardhændet. -gangsmiAi 
[•ml:ðl] m. - aðgöngumi&i. -rjettur [-riehdoQ] m. Adgangsret. 

að gangur [að'gauijgoQ] m. 1. - adganga 1. — 2. (rjettur til adgongu) 
Adgang, Adgangsret (til n-t): a. ad e-u. — 3. (kröfurjettur) Ret til at 
fordre n-t af en: hann á adgang ad m/er. (Ordspr.) hver á adgang ad 
sinum sala, enhver har Krav paa sin Sælger; — spec. Regres: skada- 
bætur . . . skal greida ur landssfóði, og á hann aptur adgang ad dómar- 
anum (men denne har Regres til den vedkommende Dommer), svo fram- 
artega sem hann hefur misbeitt embættisvaldi sinu (Stj. 93 A. 122). — 4. 
(ótæti, gauragangur) Stój, Larm(en): hvada a. er i ykkur, krakkar! sik- 
ken en Sto) I laver. Bom! -gengilegur (•Q£iqgite:qøQ] a. \* (audveldur ad 
fast vid) (let) tilgængelig; (audnotadur) let at benytte; (audveldur) let: 
þó ad saudabúid kunni ad vera adgengilegra (mere tillokkende) Í fyrsta 
áliti (7SVb 21). — 2. (sem gott er ad koma ad) god at komme til, i god 
Stand : þar var ekki adgengilegt, þvi oli húsgðgnin voru å tjå og tundri 
vegna flutningsins. ~ 3. (sanngjamlegur) rimelig, antagelig ; adgengileg 
k/ðr, rimelige Vilkaar; adgengilegt bod, et antageligt Tilbud. 

aðgerÖ (aÖQerJI f. og aÐgjörð (-(^örí] f. 1. (vidgerd) Udbedring, 
Istandsættelse, Reparation: j. skips. Overhaling. — 2. Lægehjælp (spec. 
handlækning) kirurgisk Behandling. — 3. Knude, hvormed Rebet om en 
baggi fastgöres (jfr. gera ad): adg/ördin á bagganum biladi á midri leid, 
svo jeg var næstum biiinn ad missa hann tir bondunum ; — sprettu adgjord- 
inntf los Knuden! — 4. (jfr. gera ad) Slagtning, is. af Fisk. — S. is. i 
pi. adgerdir: — a. (framkvæmdir) Virksomhed, Handling, Foranstaltning: 
hjer þarf fljótra adgerda vid, her kræves hurtige Foranstaltninger, her 
gxlder det at handle hurtigt. — b. om Tilstanden: þegar jeg kom, var 
alt brotid og bramlad, þótti m/er þad Ijåtar adgerdir (et slemt Hærværk) 
(1ÓI.). — ^ 6. is. i pi.: (yfirsjón) Forseelse: Vid smáar adgjördir manna 
var hann nokkud ákafur (BH. i ÞThLfr. III. 43). 

afigerøa laus {aO'(jer&alÖy:s] a. 1, (framkvæwdalaus) uvirksom ; (idjulaus) 
ørkesløs. — 2. adgerdalaust vedur (SI.), skyet Vejr, uden Solskin og uden 
Regn. -leysi [-leiisll n. (framkvæmdaleysi) Uvirksomhed; (idjuleysi) Ør- 
kesløshed, -litill (-li:dldX, -li:tld/.] a. mindre virksom. -maÖur [-ma:SøQ| 
m. a. e-s, Reparatør af n-t. -mikill [-mt:(jldl, -rnliMdl) a. virksom; i 
Reglen med Nægtelse: ekki a. -^ adgerdalttilL -stim |-sdi;m] n. stadig 
Syslen med Reparation el. Retten paa n-t; (om en Hest) var altaf ad 
i^ggjast og velta af sér, þangad til Þorbimi fór ad leiðast adgerdastímid 
(den stadige Retten paa Oppakningen) (ÞGjD. 11). 

aÖ gerður (aD'Qer&øQ) a. slagtet (om Fisk), se gera ad. -gert, -gjort 



[-Qeøt, -QöQt] ppn., jfr. gera ad, se gera: ef eigi er adgjort, hvis der 
ikke raades Bod derpaa (]ÁF»j. I, 4). -gjörð (-görd) f. — aÖgerð. -gjörÖa- 
skip [-i^orOasghp] n. spec. Kabe'.skib (Stj. *07 A. 158). -greina I-greina] 
vt. 1, (skilf'a sundur) adskille. — 2. (greina ad) skelne; (þekkja sundur) 
skelne imellem, kende fra hinanden. — 3. (flokka) sortere: a. sild. 
-greinanlegur (-grEÍnanlfiqool a. 1. adskillelig. — 2. som kan sondres 
fra, som kan skelnes fra. -greining [-grei'niijkl f. 1. (skilnadur) Adskil- 
lelse, Afsondring. — 2. (sundurgreining) Sondring, Skelnen imellem. — 
3. (flokkun) Sortering, -greiningarmerki [-greiniijgarmeg'ql) n. (^ 
greinarmerki) Skilletegn, -gróinn (-gro"'l«] a. (úrkomulegur) truende med 
Regn (om Vejret) (SI., Sch.). 

aögæsla [aö yaislaj f. 1. (eftirtekt) Opmærksomhed, Agtpaagivenhed. — 
2. (varfærni) Forsigtighed. — 3. (eftirlit) Opsyn. 

afigæslu laus [aD tjaislolöy:s] a. 1, (athugalaus, eftirtektarlaus) uop- 
mærksom, uagtsom. — 2, (hirdulaus) skodeslos, forsömmelig. — 3. (eftir- 
litslaus) uden Opsyn. -leiÖi [-Ie):Oij n. saa stærk Bor, at man maa tage 
sig i Agt. -leysi [-lei:sil n. 1. (athugateysi) Uagtsomhed, Uopmærksomhed. 
— 2. (hirduleysi) Skødesløshed, Forsommelighed. — 3. (eftirlitsleysi) Man- 
gel paa Opsyn el. Kontrol. -verÖur [-verÖo^] a. 1. (eftirtektarverdur) 
lagttagelsesværdig, som fortjæner at bemærkes. — 2. (varhitgaverdur) som 
man bor vogte sig for, tage sig i Agt for. 

aö gæta [aöíjaida, -(íai'tal vt. (— gæta ad, se gæta). 1. (gefa gaum 
ad) lægge Mærke til, bemærke. — 2. (athuga, rannsaka) iagttage, obser- 
vere. — 3. betænke: þad er adgætandi, að . . ., man maa dog betænke, at 
. . . -gætinn [-gaidin, -Qai'tml a. 1. (athugull) opmærksom. — 2. a. 
(varfærinn) forsigtig. — b. (ads/áll) paaholden (svagere end niskur, gær- 
rig, karrig), -gætni (-gaihdnl) f. indec. 1. (eftirtekt, aihugun) Opmærk- 
somhed. — 2. a. (varfærni) Forsigtighed. — b. Paaholdonhed. — 3. (ad- 
gætnisgáfa) Ævne til hurtig og nojagtig Opfattelse, Observationstalent, 
lagttagelsesævne. -gœtnisgáfa |-(jaihdnisgau:val f. aðgætnl 3. -gætn- 
isveröur I-gaihdnlsvFfðoe] a. 1. (eftirtektarverdur) iagttagelsesværd, som 
fortjæner at bemærkes. — 2. (varhugaverdur) som man bor tage sig Í Agt 
for. -gæzl- [-'tais/.-) se aÖgæsl-. 

^aðgöngu miöa-okrari [að-göYi)gomiöao:grarl, -o:kraril m. Billet- 
sjover, Billetsælger, -midi [-ml:öll m. (ad fundi, opinberri stofnun osfr.) 
Adgangskort (til et Mode, en off. Institution el. desl.); (ad leikhúsi, sam- 
song osfr.) Billet (Tealer-, Koncert- osv.). 

að hafast [a:þ(h)avasll v. refl. ~ hafast ad, se hafa: motudust, eins 
og þeir gátu bezt adhafst, saa meget de kunde (]ÁÞj. I. 163). -hald 
I-(h)alll n. 1. (likamleg adþrýsting, studningur) Stotle, Hold, i Alm. om 
alt hvad der kan stotte n-t cl. faa n-t til at slutte tæt. - adhelda. - 
2. hvad der spærrer Vejen el. holder tilbage, f. Eks. et Gærde, Inde- 
lukke el. desl.: Enginn madur var par til móttöku (3; hestanna) og ekkert 
a. (ingenting til at holde dem samlede) (Logr. 1912, 14, 4). - 3. Hol- 
den i Tomme: þú hefur ekkert a. á hestinum. du har intet Hold paa, kan 
ikke íöjlc Hesten. — 4. overf. a. (andleg áhrif) Holden i Tomme, Holden 
til Arbejde: hann er latur og þarf a., han er doven og maa holdes til Arbej- 
det. — b. Paavirkning, Pres, Tvang : þykir hun (kaupf/elagsverzlunin) ómiss- 
andi, ekki sízt til ad gjora kaupmönnum a. (for al lægge et Pres paa Køb- 
mændene) (Eimr. XIII, 178). — c. Kontrol : nokkurt a. er i uýmælinu um skip- 
un hennar (IK\^, 191 1, B. 444). - d. om en. der ansporer anden til Arbejde: 
hvilik stod og a. Tomas hefir verid (hvor hjælpsom og ansporende T. har 
været) samverkamonnum sinum vid FJölni, må glögt sjá af kafla ur br/efi 
fra Jónasi til Konrads (Eimr. XVIII, 100); beita adhaldi vid e-n, anvende 
Tvang mod en. - fS. Afholdenhed, -helda (-u, -ur) [-(h)elda] f. i Alm. 
Apparat til at stotte n-t el. faa n-t til at slutte tæt; spec. (a. fyrir bækur) 
Bogstøtte (1ÓI.). -heldinn [•(h)eldi/i) a. tætsluttende: fremur adheldin 
buxnahold (ODavSk. 54). -hyggja (-(h)igal f., (jfr. hyggja ad) se hyggja. 
-hyggjandi [-(h)ig'andi| m. Iagttager, -hyllast |-(h)ldldst] v. refl.: a. e-d, 
antage, slutte sig til, bitlige, tiltræde (en Mening); a. e-n, slutte sig til; 
(^ þýdast) fatte Venskab for. t-Hjúka (a) (að*l)uga, -l)u-kal vt. med dat. 
== -hjúkra {-f)u'gra, -f)u'kra) vt. med dat. pleje, vise Omhu — h/úkra : 
þid hafid . . . adhjúkrad eptir þvi sem eg hefi tckid ad eldast (]Stgr. 2). 
-hjúkrun (-fju'gron, -fiu'krort] f. Pleje, Sygepleje, -hlátur [-hí.au'doo, 
-hUutool m. 1. (hlåtur ad e-u) Spot. — 2. (så, sem hlegid er ad) Gen- 
stand for Spot el. Latter: verða ad adhtátrí. -hlátursefni [-hXaudoQS- 
Ebnl, -h>.autøes-l n. Stof til Latter (Spot), Grund til Latter, -hleypa 
I-h?.ci*ba, -hXei'pa] 1. v. Ímpers.: adhle\rpti stormviðri hördu af sudaustri, en 
haard Storm faldt paa fra Sydost (]Óllnd. 212). - 2, vt. = hleypa ad, se 
hles'pa. -hieyping [-h/.ci'birjk, -hXei'piijk] f. Tilstedelse af Indgang, Ind- 
ladelse, -hlynning |-h/.in ii}k] f. 1. (adhjúkrun) Pleje : a. ad e-u, Pleje 
af n-t. — 2. (studningur, efling) Understøttelse, Begunstigelse; a. ad vis- 
indum. Begunstigelse af Videnskaben, -hlynningarlaus [-h>.iniijgarIöy:8J 
a. uden at nogen tager sig deraf, uden Pleje, (om Lig) »begravel : lik . . . 
tåtin liggja a. á vtdavangi QAP'\. I. 233). -hlynningarleysi [-hXiniijgar- 
lei:sl) n. Mangel paa Pleje, -hlægi (ogsaa ofte skrevet og udtalt athlægi) 
[•h>^i-jl. a:t(h)>.ai-jil n. Latter, Genstand for Latter: verda ad a. (til a-is), 
blive til Latter; gera sig ad a., udsætte sig for Latter (-gore sig til Grin*); 
þad er a. ad heyra annad eins, det er dog latterligt at høre saadant no- 
get. (Ordspr.) adhlægið er audkent hjå ödrum lyd, det latterlige hos 
andre falder let i Øjnene, -hlægilegur [•hXai'iile'qool a. - hlægilegur. 
•hlæginn [-hXaijin] a. lattermild, -hneiging [-hvei'jir|k) f. Konver- 



gens (ÁBjSál. § 141). -hverfa (-/. 
-hverfur [-yyjtTvoQ, -kvervoQJ 
straumi (ÁBjl9öId. 210-11). 

áÖÍ [auiðlj 1. og 3. psg. imp. ind. af »ja et. á 5. 



] f. Advcrs (paa en Mønt). 
fmagnsskaut med adhverfum 



aSild 



taöild (-ar, -ir) [a:3llt, -dao] f. en Parts Rettigheder el. Pligter. 

1. aðili (-a, -ar og -ja, -jar) |a:ðllll m. 1. Part (i en Sag); sóknar-, 
sakav- a., Citanten: varnar-a., indstævnte. - 2. vedkommende: meB hylli 
og samþykk: vina og vandamanna beggja aSila (JTrHalla 33). 

2. taðili la:ðllll £. indec. (BH.) = aöild. 

taðill (-ils, -ilar) la:Sld>., -Ils, -Ilae) m. Frembringer, Skaber, Op- 
havsmand (BH.). 

ao^kall laD-kad).] n. 1. (rílkall, krafa) Fordring, Forlangende. - 2. 
Irjettur lil e-s) Rettighed til n-t. - 3. (aðsókn af mönnum) Besog og der- 
med folgende Forstyrrelse og Ulejlighed, Rend : i'eg hefi ekki komist til 
þess núna þessa daga fyrir sifeldu blessuðu aðka/li (stadig Forstyrrelse af) 
i sjómönnum. skipasmilum, skel/abriótum og öllum skralta (MelBr. 9—10). 
-kallandi [-kadlandl] a. som kræver snarlig Udforelse: e-S er ekki a., 
n-t haster ikke, kan godt vente (ifr. kalla), -kast |-kast] n. 1. (aras) An- 
fald, Angreb; vndan aSkasli . . . norðanvindar (11. II. 65); sæta aBkasti, 
blive angrebet (isaf. '11, 262, 4); af aðköstum skammdegis-hrida {S\Si!\niv. 
I, 24). — Angreb, Stiklerier, Dadel, Bebrejdelse; ég segi það, sem býr i 
brjåsti mer, og hirði ekki um a. þeirra manna, sem allaf em ragmenni 
fri vöggu sinni til grafar (Fimr. XIII. 95); ef a. nokkur að honum drå 
(ÓDavÞul. 327). — 2. Anfald af Tvivl el. Samvittighedsnag: eg skil það 
vel, ad hugsandi sål hvarfli i einveru sinni og aBkasti eins og fugl (GrFr 
Átt. 204). — 3. (litil hringida) lille Stromhvirvel i en Flod, spec. nær ved 
Bredden (Hist. III. 228). — 4. (fys.) Indfald. 

°aðkasts geisli [aS'kasQEis-lll m. (fys.) Indfaldsslraale. ° -horn 
|-(h)od-v, -(h)or-dvl n. (fys.) Indfaldsvinkel. =-168 l-lo":^! n. (fys.) Ind- 
faldslod. °-stefna l-s'deb-na] f. (fys.) Indfaldsretning. 

að kaup [aðköypl n. Indkob. -kaupsverö [-koyfsvfr'^l n. Indkobs- 
pris. -keyptur [-^EÍfdool a. Uobt andet Steds fra : a. hestur, varningur. 
-kenning |-f,En-ii)kl f., -kenningur |-l;Eniijgool m. 1. (lilkenning) 
Foleise (Fornemmelse) af en Sygdom, Smærte. - 2. (votlur af e-n) An- 
strog, lille Kende af n-t. -koma l-ko-ma] f. (a. lil e-s staSar) An- 
komst: þal var svipleg a., bærinn ein öskuhrúga, og fålkil alt inni 
brunniS, det var en frygtelig Situation, der modte ham ved hans An- 
komst ; Gaarden en Askehob og alle Folkene indebrændte, -komandi 
(a, -endur) (-ko'mandl, -Endog) m. fremmed, -kominn [-ko'mln] a. jfr. 
koma ad, fremmed ; langt a., kommen langvejs fra. 

aðkomu folk [aökomofo»).-k, -fo"l-kl n. fremmede, -kona |-ko;nal f. 
fremmed Kone, fremmed Kvinde, -maður l-ma:ðoel m. 1. (aðkomandi 
madur) fremmed, fremmed Mand. — 2. (utansveitarmadur) andet Steds 
boende; nu stundar a. fiskveidar (Stj. '88 A. 30). -orö l-or^I n. Frem- 
medord, -skip l-sfjl:pl n. fremmed Skib. -sótt |-so"ht| f. epidemisk Syg- 
dom, kommen fra fremmede Steder, -staður l-sda:ðoel m. Station, An- 
lobsplads (for en Damper), -þjóö [-þjo":ðl f. indvandret Folk. 

aðkreppa [aS'krEhba] f. 1. (aðþrýsting) Tryk: a. heilans. Tryk paa 
Hjærnen (Sch. cit. af ]Ó1.). — 2. (aðþrengsli) snævert Sted, Snæverhed, 
Mangel paa Plads. — 3. overf.: (vandræði) Betrængthed, Vanskelighed. 
-kreptur l-krEfdoo] a. 1. (þröngur) snæver; (aðþrengdur) indsnævret; 
(mjór) smal: það var stor „skonnorta" og var svo aðkrept ad ofan, en 
þegar kom ofan undir sjómál sló það sjer miklð úl og liktist þvi tunnu 
(Slng. 1. 276). — 2. (mní/uAíur; indesluttet. — 3. ^i' Mnrfræ^um; betrængt. 
-kvæða (-kvai-ða] adv. (egl. gen. pl. af aðkvæðl, jfr. atkvæði) i Forb. med 
adj., udmærket; a. góður, ganske udmærket {]AÞJ. I. 434); aðkvæða- i 
Sms. se atkvæða-. -laðandi [-la-Bandl] a. tiltrækkende. -lagaður 
[-la-qaðoo] a. assimileret, tilvant, afpasset efter: Minar fjölæru tegundir 
eru betur settar og aSlagadar loftslagi (ÞThLýs. II. 404). -látinn [-lau-dln, 
-lau-tln] a. vel, illa a., som behandles godt, daarligl: S. B. . . . stri'kli 
pilt sinn 12 velra gamlan, vesalan ad vexti og illa a. (Annáll Gunnl. Þorst. 
cit. af PThLfr. II, 16). -Ieiðslua6fer8 [-lEÍðsloaO-fEr31 f. (log.) Induktion, 
Induktionsmetode (ÁBjRök. § 70). 1. -líðandi (-a) l-li-ðandl] m. Skraa- 
ning, svag Hældning, Hælde. 2. -liðandi l-liðandll a. 1. (småhallandi) 
svagt hældende, skraanende: a. mar,Hrbotn, affaldende Havbund. — 2. (sem 
nålgast) som nærmer sig. -lægi 1-lai-jl] n. Ankerplads, -lægur l-lai'qoel a. 
(bol.) liltrykt (adpressus). -lööun (-lo-oon) f. Akkommodation (ÁBiSál.§14l). 
að miráll (-áls, -álar) [að'miraud?., -auls, -aulag) m. Admiral, -mír- 
álsflagg [-miraulsflak') n. Admiralsflag. 

að njótandi (-a, -endur) |aSnjo"dandl, -njon-tandl) m., a. e-s, som 
nyder n-t, er i Besiddelse af, delagtig i n-t. -rakstur |-raxsdogl m. 1. 
a. Riven sammen (f. Eks. af Ho): å snöggri slægju þarf mikinn a., áður en 
komiB er nag i flekk. - b. Skraben sammen (f. Eks. af Penge), - (söfn- 
un) Indsamling. - 2. (það sem rakað er) det indsamlede, indsamlet Stof. 
ádráttar afylla [au;drauhdarau;tldlal f. Paaskud begrundet paa et halvt, 
ubestemt Lofte. -net l-nE:tl n., -not |-no»:t] f. Vod, Dragvod, Trækvod. 
-veiðí [-VEÍ:5ll f. Voddragning. 

á dráttur lau:drauhdoQ] m. I. (vilyrdi) betinget, ubestemt, halvt Lofte el. 
Tilsagn : gefa ádrátt um e-d. — 2. a. fyrir fisk, Fiskeri ved Trækvod, Drag- 
vod. — 3. Træk med Trækvod ; þeir fengu 50 laxa i einum ådrætti, de 
fik 50 Laks i eet Træk. — 4. Paastrygning. — 5. pl. ådrættir. Beslaget, 
Dopperne paa et Bidsel (£].). -dreginn l-drEÍ'jInl a. paamalet: flögg 
med ádregnu vængjudu Ijóni (Fan. Fylgir. II. 12). -dreifing (-drEÍ'v- 
ii]k] f. Paastænkning, Bestænkelse. -dreifingarvatn [-dreiviijgarvahtv] n. 
Vand til Paastænkning el. Bestænkelse (BH.), spec. (vigt vatn) Vievand. 
-dreypa [-drEÍ'ba, -drei'pa] i. 1. (leygurj Slurk. — 2. (ádrykk/a) Tildrik- 
ken : veizlugestir drekka þar hver odrum til . . , Vid hverja ådreypu er 
sungið eilt vers (Eimr. III. 191). 

aðrensli [að'renslll n. Tilströmning (spec. af Vand): ViBidalsá . . . hefir 
adrensll ur fmsum vSlnum .i GrimstungnaheiSi (ÞThLýs. I. 322). 



10 aBstaSa 

á drep (au;drE'pl n. ( ~ ágrip) Udtog (BH.), -drepa |-drE'ba, -drE'pa) 
f. 1. (fáorð ummælij Beroring, kort Omtale. — 2. fsíu/í src/n; kort Afhand- 
ling el. Artikel. - 3. (ávítur) Irettesættelse, Kritik: það var heldur en 
ekki å., sem jeg fjekk hjá honum, det var rigtignok en værre Overhaling, 
jeg fik hos ham. — 4. Vælling el. desl. som klæber til en Slev, naar den 
stikkes ned i Gryden; at faa Lov til at slikke den, brugt som Belönning til 
artige Börn : að sleikja ádrepu — bregða ausubaki niður i grautarpoít 
stöku sinnum og sleikfa af i hvert sinn — það voru minstu verðlaunin 
(Eimr. XII. 104). -drepið [-drE'blð, -drfplj) ppn., \ir. drepa á, se drepa : 
eins og áður var ádrepið, som for berört. -drif [-driv] n. Stænk, Skvæt 
(spec. om Bolger, der bryder ind over et Skib), -drifa (-dri'val f. 1. 
(snjådrifa) Snefog. - 2. = ádrif. -drykkja [-drlhrja] f. Tildrikken. 
aörir laD'rlo] mpl. af annar. 

aðrjetta (að-rÍEhda] f. 1. (þaS, sem að e-m er rjett) hvad der rækkes 
en. — 2. spec. (skammir) Grovheder: skárrí er þal nú aBrjeltan (]Ó1.), 
naa, sikken en Overhaling! 

ádropinn lau;dro'bIn, -dro'pln] pp., jfr. drepa (å), som er dryppet ned 
paa n-t. 

að sendur laö'sendoQl pp. is. n. aðsent, tilsendt, indsendt. ^ -seta 
I-SE'da, -SE'ta] f. 1. = aðselur. — 2. Sidden ved n-t, spec. det at holde 
Øje med en Fuglefænger (jfr. aðsetufær). -setufær l-sedøfai:r, -setø-] a.: 
a. maður. Mand som er i Stand til (uden at blive svimmel) at staa paa 
en stejl Klippe og holde Øje med Fuglefængeren. 

aðsetur laDstdop, -seIoqI n. 1. fdvalarstadur) Bopæl, Opholdssted. 
— 2. (fast heimilij fast Bopæl, Hjem; fast a., fast Ophold. - 3. (kon- 
ungs-} Residens: hafa a., residere. 

aðseturs borg [aö'SEdoQsbor'k, -seI-] f. Residensstad, -maöur l-ma:5oQ] 
m. Person, som opholder sig et Steds, -staður [-sda:Soel m. I. (vistar- 
staBur) Opholdssted. - 2. (konungsj Residensstad. 

að sig (adsri;! n. 1. (þaB aB siga aB) sagte Gliden el. Rinden hcnimod 
n-t, jfr. aBrensli. — 2. (nålgun) Tilnærmelse: vera i aBsigi, nærme sig, 
være overhængende, -sigling l-slgliijk) f. Sejlads til et Sted. -sjáll 
[-sjaud/.] a. (naumur ! litlåtum) paaholden. -sjålni (-sjaulnlj f. indec. Paa- 
holdenhed. -sjón [-sjo^'n] f. tl» (umsjón) Opsyn. — 2. gjora a. i e-u, 
foretage en Undersøgelse el. Eftersyn af ens Formue el. Ejendele for at 
beskatte det: hér mun eg gista bvaB sem þú segir, og a. gjora i eignum 
þinum (ÓDavÞul. 125, jfr. BH.), -sjónargerð |-sjo»narijEra) f. Efter- 
synsforretning. -skila (-s(}rlal a. indec; verBa a., komme bort fra hin- 
anden, -skilja |-sf)l|-jal vt. adskille. 

aðskiljan legur (að-sgilianle:qoo] a. 1. (sem hægt er aB skilja fra 
öBrum) som kan skilles el. fjærnes fra, adskillelig, fraskillelig. - t2. 
(fmislegur) adskillig. -leiki |-lEÍ:gi, -lti:Vl m. og -leikur l-lEÍ:gÐe, 
-lEÍ;koQ] m. 1. (hæfileiki til aB verBa skilinn aB) Adskillelighed, Delelig- 
hed. - 2. (mismunur) Forskel. 

aö skilnaður |að-sfjllnaðoe) m. í. (skilnaBur) Adskillelse. — 2. (grein- 
ingj Sondring, Adskillelse: a. góðs og ills. Sondring (Skelnen) mellem 
godt og ondt. - 3. spec. Adskillelse af Uldlagene, derfor: Aftagen af Uld : 
oft getur veriB slæmur a. (vanskeligt at tage Ulden af) á gemlingum, sem 
mikil vetrarfylling er á (Freyr 8, 92). — 4. (hjónaskilnaBur) Skilsmisse. — 
5. (burtför) Afsked. ~ 6. (dauBi) Dod, dødelig Afgang, -skorinn [-sgo'r- 
1») a. (om Klæder) snæver, tætsluttende. 

aöskot (aðsgo't) n., oftest i pl. 1. (skens) spydige Ord. (Ordspr.) 
ræBur hver orBum og illum aBskotum (G].), enhver er Herre over sine 
Ord, de onde med de gode. — 2. (åvænt aBkoma) uventet Ankomst. 

aðskota.dyr [aðsgodadi:r, -sgota-] n. 1. (dyr, sem kemur aB, þar sem 
þaB i ekki heima) fremmed Dyr. — 2. (e-B óvelkomiB aBvifandi, utan- 



veltubesefi, 


um 


folk e 


kommende, 


frem 


med (hc 


þeim hop, der e 


r han e 


j sveitinni, 


Bye 


n S. e 


virðast leiki 


rþe. 


r . . . i 


betur vid þ 


'óBerni vort 



Me 



el. Ting) uved- 



a hluli) (ovi 

védsagelig i nedsættende Betydning): hann er a. i 
Spurv i Tranedans ; SeyBisfjörBur er aBskotadýriB 
■ den fremmede paa Egnen- (Eimr. VIII. 169); 

?m tíBkazt hafa i istandi fra alda öBli . . . eiga 

en þessi a. (end disse fremmede Lege) (ÓDavSk. 
20). ^-hlutur |-h).Y;doe, -h>.Y:toel m. fremmed Partikel: nå aðskota- 
hlutum ur sari. -illur [-Id'loQ] a. 1. (illmáll) bagtalerisk. — 2. (skensinn) 
spydig (BH.). -orS |-or-a) n. Laaneord. -sótt [-so'htl f. - hlaupasótl 
(morbus febrilis mcteoricus) (Sch.). 

að skotsyrði |að-sgo(t)sIr-ðll npl. ^ aBskot I. -sniöinn [-snrOln] a. 
=^ aöskorinn. -snúinn (-snulnj a. vendt henimod el. tæt indtil n-t; — 
spec. vel snoet (om Traad, naar den spindes), -sog l-so^l n. Bølgernes 
Skyllen ind mod Land, mods. lilsog: lenda meB aBsoginu. -sókn l-so"hkvl 
f., jfr. alsókn. 1. (atsåkn) Angreb. — 2. (aBstreymi falks) Sogning, Ström 
af Gæster. — 3. (jfr. sækja aB) Mare, Mareridt, ubehagelig Fornemmelse, 
Sovnighed, Dromme eller Uheld, som man tilskriver en kommende fylgja 
(s. d. O.), Varsel om Besog; aflur á móli þykir G. systir hennar eiga 
ålika a. (varsle sin Ankomst paa lignende Maade), og fleslir af fyrri konu 
bomum Korts (lÁÞj. I. 387); ÞaB var sami lampaglasakassinn, sem varB 
fyrir suo åmildum örlögum viB a. hreppsljårans (at Sognefogdens Besøg 
blev varslet) um kvöldiB (]TrL. 41). -sóknarsamur l-so"hgnaosa:moel a. 
med stærk Søgning el. Ström af Folk el. Gæster, overrendt: ég hef ekk- 
erl ... aBsåknarsamara sumar lifaB, jeg er aldrig nogen Sommer for 
bleven i den Grad overrendt af Patienter (SvPBjP. 75). -sölginn |-so"lg- 
\n] a. 1. (bålginn) opsvulmet. ^ 2. (regnþrunginn) truende med Regn: 
aBsålgiB loft (BH.), -sop [-so"-pl n. fejende Optræden: Og Einari virtist 
verBa liverfi viB a. konunnar (GFrTis. 170). -sópsmikill l-so"psmI;gid)., 
-ml:^ld>.l a. imponerende i Væsen og Holdning, -spyrja (-sblrjaj vt. is. 
pp. aBspurBur, 'adspurgt; jfr. spyrja aB, se spyrja. -staöa (-sda-Oa) f. 1. 



•BstaSið 



af 



Stilling; spec. a. ai måb, Stilling til en Sag: foringiar Tyrkja eigj verra 
aðstöðu, er vanskeligere stillet; eiga héegt aðstöðu, være gunstigt stillet: 
Eg haíði ágæta aðstöðu etns og eg la og takst þvi med einu skoti ad 
binda enda á æfintýrið (Ísaf. '11, 316, 4). — 2. Forhold: ef laiinaaðstaða 
ráðheirans (Ministerens Lonningsforhold) er trrgB á annan hån (Alþ. 
'11, B. 711); Eg hfgg samt, ad það sé miklu etviðara aðstoðu (Forholdene 
er meget vanskeligere) vid húsb{'ggmgu i Vestmannaeyjum heldur en vid 
vitann å Siglunesi (Alþ. '11, D. 66); útbúttadurinn var lélegur og all ord- 
ugl adslådu, alle Forhold vanskelige (ÞThLfr. IV. 67). -stafiið l-sdaSia) 
ppn. i Forb. gela adstadid : 1. kunne paatage sig n-t: gæti hann ekki a. 
þella firlr kóngsson QÁP]. II. 358). — 2. (geta annaslj kunne besörge, 
kunne hjælpe en med n-t. — 3. fkomasl yfir ad gera e-d) faa Tid til at 
gore n-t, kunne overkomme n-t. — 4. fendast til e-si holde ud : medan hann 
getur a., saalænge han kan holde det ud. -stand [-sdant] n. n-t der ved- 
rorer el. tjæner til Slotte tor n-t: suma þá vitnisburdi og nokkuð annad 
3. þess måls (andet Sagen vedrorende) las eg upp á Mosvallaþíngi QM 
Písl. 158). -standandi (-a, -endur) [-sdandandj, -£ndot>i m. oftest i 
pi. 1. (ættingi) Paarorende, Slægtning. — 2. (aðstoðarmadurj Hjælper: 
adstandendur skotans. Skolens Venner og Velyndere. — 3. Ophavsmand, 
Forkæmper for n-t : adstandendur þessa måls, denne Sags Ophavsmænd 
el. Forkæmpere, -steöjandi [-sdeöjandij a.: vera a., være hurtig ilende 
henimod n-t, være i Anmarsch, jfr. stedja ad. -sto6 (-sdoOl i. 1. (hjalp) 
Bistand, Assistance; vera e-m til adstodar, gaa en til Haando. — 2. (at- 
hvarf/ Rygstod ; hann var mikil a. þeírra, de havde et godt Rygstod i 
ham. -stoöa (a) I-sdo'öaj vt.: a. e-n, staa en bi, hjælpe, understotte en. 

aðstoðar andi |að*sdoOaran'dl] m. hjælpende Aand. -bókavöröur 
[-bo'i:gavöröoo, -bo":ka-| m. Biblioteksassistent, -foringi [-fo:rirM|l| m. 
Adjudani. 

aöstoðari (-a, -ar) [ad'sdo'dan] m. Hjælper. 

aöstoðar kennari |að'sdoOa^^rn:arl| m. Hjælpelærer, -kennimaöur 
(-fjEn:lma'Ooo) m. Diakon, -kona (-ko:na] f. hjælperske. -laus [-r-lóy;s) 
a. 1. (h/álparlaus) hjælpelos ; (an studnings) uden Stolte. — 2. (einmana, 
in skyldmenna) enlig stillet, -leysi |-l£i:sll n. Hjælpeløshed, -læknir 
(-laihgnlQl m. assisterende Læge, Reservelæge, -maöur [-ma:Oo(>] m. 
1. (hjálparmadur) Hjælper, Understotter; spec. Forsorger: sem mist hafa 
ællingia og adstodarmenn (Alþ. 1849, 2). — 2. (á skrifstoíu osír.) Assistent 
(i el Kontor osv.). — " 3. ^ adslodarforingi) Adjudant. — 4. (undirmadur 
annars i nefnd eda embætti) Tilforordnet (i en Kommission el. Embede). 
-mål [-mau:/) n. Hjælpesprog, -prestur [-o-prfs'do^il m. Kapellan; 
fastur a., residerende Kapellan, -ritari (-a-rl:darl, -rl:larl] m. assisterende 
Sekretær, Vicesekretær, -ritstjori [-rl:tsdjo"ri| m. Medredaklor. 

að strevn***"*** |að"sdrci"mandl] ppr. tilströmmende. -streymi [-sdrEl'mi] 
n. Tilströmning ; vera i a., stromme til. -strengdur [-sdrEÍi]do^)| a. ind- 
kneben, tiisnoret, -siufining [-sdvðniijk]' f., -stuöníngur (-sdvðniog- 
oq) m. Understottelse. -stæöa (-sdai'Da) f. Forhold: eda breyta á ein- 
hvern halt adstædum þeirra (3: hlutanna) eda medierd á þeim (QFHh. 41). 
— Omstændighed, Forhold : ad gera monnum upp ord og svip og rodd i 
adstædum (under Omstændigheder) sent þeir aldrei hafa verid i (GFHh. 
273). ^-stæöur (-sdai'3o(>| a. relativ, -stöðuhagræfii |-sdöSohaq'raið]| 
n. Fordel med Hensyn til Stilling, fordelagtig, gunstig Stilling. -stöAu- 
hagsmunir |-sdöðohax'smYnl(>] mpl. fordelagtig Stilling, -súgsmikill 
|-suxsml:i(ld>., -ml:kld>.l a. (fasmikill) voldsom i Optræden (Kærtegn); 
slojende : En þad var mjog tilt ad hann kom drukktnn heim og var hann 
þá bædi a. og ordvondur (ÐrJÞt. 63). -súgur |-5u (q)ool m. I. (þaS að 
e-d sogast ad) Tilstromning ; (lofts-) Lufttræk. — 2. (mannsöfnudur gegn 
e-m) Sammenstimlen af Mennesker for at demonstrere imod en el. angribe 
en: gera a. ad e-m, angribe en: /s/, hafi 1431 gert adsug ad Englend- 
ingum (PThFerö. IV. 32); - j. ad banka. Run paa en Bank. - 3. (ákeíd 
i fasi) Voldsomhed (navnlig i sin ydre Optræden), -svif (-svfi') n. 1. (skyndi- 
legur sjukdomur) pludseligt Anfald af en Sygdom. - i overf. Bel. i Alm. 
Anfald; a. af siridni. Anfald af Drillesyge. - 2. fyfirlid) Besvimelse. 
-sækjandi [-sai'<|andl, -sai'^,andl] m. Angriber, -sætinn [-sai'din, -sai'tlnj 
a. (idinn) som gæme sidder ved sit Arbejde, flittig (SI.), -lak l-ta'kj 
n. (byriandi adfall) begyndende Flod (Vf.). -taka [-taga, -laka] f. -Sæk- 
ken- paa et Dragvod (Sch., Myr.). -taugaþráOur (-töyqaþrau;ðoti) m. 
afferenl Nerve (GFHh. 100). -tekt [-tExt] f. (laka, einkum oleyfileg) Taqan 
til sig. Tagen (is. ulovlig). Selvtægt; a. å e-u. Tagen af n-t. -tökurifii 
t-tögorl;Ol, -töko-] m. se riöi. 

a-dú |a;du'| interj. Raab naar n-I skal standses (is. til Heste) (ÓDav.). 

áöur [au:ðov.)) I. adv. 1. (íyrr) för; (á undan) i Forvejen; (hingad til) 
hidtil, tidligere; svo bafdi þad verid ådur; — ogs. med fjTr; ådur fyrr, tid- 
ligere, i gamle Dage. -- 2. (þegar, mi þegar) allerede: verlu ekki ad 
svt'kja þad, sem þú befur ådur lofad, du maa ikke bryde dit Ord, naar du 
allerede har givet det ; sem ådur er sagt, som ovenfor (for) nævnt. — 3. samt 
sem ådur ( þráll fyrirþad, samt) alligevel, til Trods derfor. — II. ej. 1. J. 
en, fór, forend ; ogsaa alene : i. (en) langl um lidur, om ikke ret længe ; ådur 
hann kæmi ådur en hann kæmi. — 2. (efter Nægtelse) ; (ans) inden, 
indtil ; leid nu ekki á tðngu, ådur þeir voru komnir, det varede ikke længe, 
inden de kom ; skorti þá ei liguleg ord af bádum, ådur (indtil) Konrad 
varpadi kjotstykki yfir i pallinn lil Gisla (GKonÆf. 85). 

áöur nefndur |au:ðarn8m'da(i| a. fornævnt, ovennævnt, '-vitund 
[-vl:dant, -vhtont] i. Forudviden, Viden om det uskete. 

aSvara [aOvara] vt. (vara vid) advare, -vart l-vanll an. i Forb.: gera 
e-m a. (um e-S), underrette en (om n-t), vække ens Opmærksomhed paa n-I. 

aAventa (-u) (að'vEvda, -vEnla) f. Oólafasta) Advent. 

aS vffandi [aOvivandij a. udenfra kommende, fremmed; spec. (sem 



kemiir ad af titviljun) som kommer til af en Hændelse, -vinsia [-vlnslaj 
f. Forarbejdelse, -vörun [-vö'ron] f. (vidvörun) Advarsel. ° -vörunar- 
klukka [-voronaoklYhga] f. Stormklokke, -þrcvttur [aþTEÍhdoo, að'- 
þrsihdoel a. I. træt af n-t, betrængt, ilde stedt: mun eg enn þreya vid 
árlángt, þó eg sé adþreyltur (Od. 29). — 2. spec. dreven til n-t ved gen- 
tagne Fornærmelser, -þrengdur l-þrEÍijdoo] a. (b.igstaddur) betrængt, 
nodstedt : i'oru menn þi alsladar m/og adþrengdir . . . og dóu margir 
snaudir menn lir hungn (PThArf. 101-2); adþrengt f/e, udsultede Faar 
(ÞGjD. 73). -þrengsli (-þrEÍijslll npl. 1. (þrengsli ad e-u) Indsnævring, 
indesluttet Stilling: þar vom mikil a. af hömrum beggja vegna. Pladsen var 
paa bægge Sider indsnævret af Klipper. — 2. (vandrædi,\ bagt ástand) 
Vanskeligheder, vanskelig Stilling (med Hensyn til Fode el. andet), -þróun 
l-þro«-onl f. Adaption, Adaptabilitet (ÁBjSál. § 91). -öndun (a:ööndon| 
f. Indaanding OTrL. 409). 

á eggja |au:E4'a| vt. tilskynde: .i. e-n ad . . ., á. e-n e-s, tilskynde en 
til n-l. -egging 1-Ef|iijk| f., -eggian |-Fi|a/!| f. áeggjun; -eggjandi 
(-a, -endur) I-Eljandl, -Endog] m., -eggjari (-a, -ar) l-Eijarl) m. Til- 
skynder, Opmuntrer, Formaner, -eggjun (-ar, -anir) l-fljon, -anlel f. 
Tilskyndelse, Opfordring, Opmuntring, Formaning, -eggjunarfffl [-fijonag- 
fib'X) n.: vera i. e-s, folge ens Tilskyndelse i Blinde, lade bruge sig som 
Redskab, rage Kastanjerne ud af Ilden for en. -eggjunaróp (-Eijonaro":pl 
n. opmuntrende Raab. 

aeta-eeta-mál [a:Eda-E:£da-mau;/, a:Eta-E;Eta-l se hrognamál. 

af la:i', av] præp. med dat., betegner i Alm. en Bevægelse fra el 
Sled, svarende til á og lil, undertiden til yfir, i, um ; i Foihold lil ur og 
fra betegner den -fra Overfladen af n-t-, medens lir bet. -frådet indvendige 
af- og fra -fra den ydre Kant el. Rand af-. 

A. lokalt: I. betegnende Bevægelsen: af, fra: 1. svarende til j, 
om det Sted hvorfra n-t udgaar, fjærner sig el. fjærnes: fara heiman af 
bænum, gaa bort fra Gaarden ; fara (leggja) af stad, drage af Sted ; af 
stad! march!; taka af hesti, tage Sadelen af en Hest; draga gullhring af 
iingri s/er, trække en Guldring af Fingeren; stiga af hesli, slige af en 
Hes^ sidde af (mods. fara .i bak); bera af bordi, tage af Bordet ; koma 
af sjå, komme ude fra Soen (fra en Fisketur el. desl.), (koma (nedan) 
fra sjå vilde bet. komme fra Stranden, uden at man har været ude paa 
Soen, jfr. fara å sjå, gaa ud paa Soen, om el kortere Stykke). — elliptisk : 
uden Tilfajelse af Dativ : dalt af skårinn. Skoen faldt af (O: Foden); tik 
hann hattinn af (>. af hofdinu) han log Hatten af (3; Hovedet). - 2. 
svarende nærmest til i, af, fra; þeir komu af hafi, de kom fra Havet (men 
lála i haf, stikke i Soen, om en lang Sejlads); drekka af horni, drikke (af) 
et Horn (navnlig lil Bunds); — i moderne Sprog siges her dog hellere; 
drekka lir, i Bet. drikke af et Horn. — 3. om Bevægelse umiddelbart bort 
fra selve Subjektet el. dets Omgivelser, svarende til yfir el. um : taka af 
sier skona, lage sine Sko af sig; ^fara af klædum, klæde sig af, nu i 
Reglen : fara ur fölum ; slila e-n af sjer, rive sig los fra en (som klynger 
sig lil en). — 4. om Bortgang fra n-t, hvor man har været med som Del- 
tager (svarende til d): fra : fara af fundi, gaa bort fra, forlade et Mode ; 
koma af fundi, komme fra et Mode ; koma af þingi, komme fra Altinget, 
mods.; fara á þing, rejse til Altinget. — 5. om en vedvarende Vekslen fra 
den ene Genstand lil en anden af samme Art i en tænkt el. virkelig Ræk- 
kefolge; land af landi, Land efter Land, det ene Land efter det andet; 
fara land af landi, drage fra Land til Land ; madur af manni. Mand efter 
Mand, den ene efter den anden ; hver af ödrum, den ene efter den anden 
(fogsaa hver ad ödrum); fara bæ af bæ, gaa fra Gaard til Gaard ; hann 
hljåp Stein af steini, han sprang fra den ene Sten til den anden ; fiåritdid 
ílýgur blom af blómi, Sommerfuglen flyver fra den ene Blomst til den 
anden, fra Blomst lil Blomsl. — 6. i overf. Bet.: a. ganga af e-m daud- 
um, efterlade en som dod (om Banemanden); koma e-u af s/er, se at blive 
fri for, slippe for n-t (f. Eks. el ubehageligt Hværv); sýna e-d af s/er, 
vise sig i en eller anden Egenskab; sýna rögg af s/er, vise sig som 
dygtig; vera gådur af sjer, være kry paa det, fole sig; vera af sjer 
kominn (om Huse), være faldefærdig; om Mennesker: dodstræt cl. svage- 
lig, skrobclig (i Forhold til tidligere Kræfter), afkræftet, falden af; 
vera kominn af fåtum frani, ikke have sin Rorlighed (for Alder), være 
aldrende og svagelig. — b. om den Stilling, Tilstand el. Forhold, som 
en forlader; tækna e-n af sjúkdómi, kurere en for en Sygdom; taka e-n 
af lifi, aflive en ; vakna af svefni, vaagne op af en Sðvn ; malvendnin er 
a!m/eråll,i\ Kræsenhed har forladt mig (BóluHj. 1 17). - II. uden Fore- 
stilling om Bevægelse; 1. betegnende det Sled, hvorfra man regner Ret- 
ningen fra n-t ; fra : ulan af firdinum, ude fra Fjorden ; sudur af bænum, syd 
for Gaarden, i sydlig Retning fra Gaarden; upp af vikinni stod bær, oppe i 
Landet i Retning fra (i Fortsællelse af) Vigen stod en Gaard; vindur stad 
af landi, der var Fralandsvind ; austttr af, sudur af, nordur af, vestur af, 
til (mod) Øst osv. fra ; austur af /Sklinum gengur kleltaveggur, mod Øst gaar 
der en Klippevæg fra ]okelen. — 2. ogsaa om Udganaspunktcl uden Henblik 
paa Retningen: Nidur af austurhalla Mýrdals/ökuls ganga ytnsir skrid- 
jSklar (ÞThLýs. II. 35). - 3. om det Standpunkt man kan se n-l fra: af 
firdinum mátti s/á, ad . . ., ude fra Fjorden kunde man se al . . .; af ijall- 
inu var vidsýnl, oppe paa Øjærgets Top var der en vid Udsigt. — 4. om 
Afstand : þad er ekki af vegi, det er ikke af Vejen, del vilde ikke være 
daarligt ; iþad er af vegi fyrir mig (oftere lir vegi), del er af Vejen for mig. 

B. om Tiden: 1. om Alderen, for al betegne at vedkommende er naaet 
udover el vist Tidsrum: hann var af æskualdri, han var ikke længer 
Vngling; vera af barnsaldri, have Iraadl sine Börncsko, være ude over 
Ungdomsaarenc ; af slundu, straks; af dagseiri, efter Morkels Frembrud. 
2. for at betegne en Del af el Tidsrum: af (jfr. C. II, 2); liu vikur af 



fik del at 



s:imri. da der var gaaet 10 Uger af Sommeren; þriðjungur nar af nålt, 
en Tredjedel af Natten var gaaet. - 3. i adverbielle Udtryli som: af 
bragBi, straks, ai nýl'u, paa ny, igen. 

C. i forsk, andre Forhold. — I. Om Overgang fra el. Oprindelse 
af n-t, i Bet. af, fra. — 1. (jfr. C. V.) om den Person, fra tivilken man mod- 
tager noget el. som man venter n-t fra: þiggi'a peninga af e-m, tage imod 
Penge af en; taka við e-u af e-m, modtage noget af en; þigg/'a gjöí af 
e-m, modtage en Gave af en, fra en; t'era gods verður af e-m, have for- 
tjænt godt af en; sæta afarkoslum af e-m, maatte finde sig i haard Be- 
handling af en; l>ú færð aldrei neilt goll af honum, du faar aldrig noget 
godt fra hans Side, af ham kan du aldrig vente dig noget godt; óði 
djofli, besat af en Djævel; hann vavB þess iris af honum, har 
vide af ham ; hann var vel látinn af öllum, han var afholdt af alle. — 2. 
om Personen, fra hvilken n-t tages, navnlig ved Magt: taka, þrifa e-S, svifta 
e-ii af e-m, tage, gribe, rykke noget fra en ; hann drap riddara af honum 
fi tafli), han slog en Springer for ham (i Skakspil); fjellu þar niargir af 
honum, mange af hans Folk faldt der; verða eftir af e-m, skilles fra en, 
blive tilbage (paa Grund af, at man ikke kan folgc med), sakke agterud; 
slúlka . . ., varð útt af (blev borte for) Jóhanni bróður sinum i grasaleit 
(PGAnn. 16); . . . samferðamanns sins er epiir hefði orðið af sér (7AÞJ. 
II. 288); það mun aldrei af honum ganga, det vil aldrig forlade ham. — 
3. betegnende det, som man bliver skilt af med el. mister: varð hann 
heil! af sóllinni, han blev helbredet for sin Sygdom ; verða af e-u, gaa 
Glip af n-t; verða af kaupi, gaa Glip af en Handel, Forretning; ganga af 
trúnni, forkaste Religionen, forlade sin Tro. — 9. betegnende det, hvorfra 
man henvender sin Opmærksomhed, Tanker el. Virksomhed: hyggja af 
e-u, slaa n-t af Tankerne; sjá af e-u, tabe, miste n-t; hvorugt måtti af 
öðru sjá, de kunde ikke taale at skilles ad; lata af e-u, hore op med n-t. 

- II. for at betegne Forholdet mellem en Del af n-t og Helheden: af. — 
1. betegnende en Del, der borttages: hann at af mafnum, han spiste (en 
Del af) Maden; höggva höfuðið af e-m, hugge Hovedet af en ; — elliptisk: 
af, borte, væk : af er fóíurinn. Foden er af. Foden er borte ; stongin 
brotnaði i storminum og fauk af flaggid, Flagstangen blev knækket af 
Stormen og Flaget blæste bort ; vid Hålsa hafði áður veriB úlræBi mikiB, 
en var nú af (var ophørt) (ÞThLfr. II, 266). - 2. ofte omskrivende en 
Genitiv. — a. i Bet. af, blandt : hann var mestur af þeim ( - þeirra mesl- 
ur), han var den störste af dem ; þaB er ein af ånum hans, det er el af 
hans Faar ; einn af þeim, en af dem ( - einn þeirra). — b. overf.: eiga 
mikiB af e-u, eje meget af n-t; kunna litiB (mikiB) af e-u, kunne lidt (meget) 
af n-t; bera af e-m, overgaa en; — elliptisk: þaBan af meira, endnu mere; 
ráBa e-ð af, bestemme n-t. —c. bet. et Fortrin, fremfor: af öllum mönnum 
þykir m/er vænst um skáldin, af alle Mennesker holder jeg mest af Digterne. 

— 3. a. betegnende Indholdet: med, af: ferma skip af e-u, lade et Skib 
med n-t; kl\'fja hesta af heyi, belæsse Hestene med Ho; fullur af mat, 
fyldt med Mad; f/örBurinn er fullur af fiski, Fjorden er fuld af Fisk; 
fiillur af andagift, fuld af Aand, aandrig. - b. ^ aB: læma e-B af e-u, 
tomme n-t for n-t; nu hef jeg tæmt mig af frjettum, nu er jeg læns for 
Nyt. — III. betegnende Stoffet (her bruges ogsaa i'tr}. — 1. konkret: 
hringurinn var af (el. lír^ gulli. Ringen var af Guld; húsiB var bygt af fur) 
limbri, Huset var opfort af Tommer; — elliptisk: þar sést til táfta og hefir 
fundist af eiri og látúni (man har fundet Kobber- og Messingsager) (PTh 
Fer5. III. 257). — 2. i overf. Bet. i Udtryk som: gera e-B af e-u, göre 
n-t af nt: hvaB hefurBu gert af því? hvad har du gjort af det? om noget 
der er forsvundet el. tabt; hvaB er orðiB af honum? hvor er han bleven 
af? GuB gerBi alt af engu, en þú gerir alt aB engu. Gud gjorde alt af 
intet, men du gör alt til intet CJÓI.). - IV. betegnende Afstamning, Op- 
rindelse, Hjemstavn: af, fra. — 1. a. Afstamning: af honum er kominn 
Einar, fra ham nedstammer E. (her kan fra ogsaa bruges); af góBum ætt- 
um, af god Familie (her kunde fra ikke bruges). — b. overf., efter: af 
honum dregur staBurinn naíniB, Stedet er opkaldt efter ham. — 2. a. 
betegnende Ophav el. Oprindelse: lýsti af höfBi hans, der stod en Glorie 
om hans Hoved ; lýsir af degi, Dagen gryr ; senn tekur myrkva af nótt, 
snart nærmer Natten sig. — b. i ovérf. Bet.: hljólast, leiBa, standa af, 
folge af, foraarsages af ; hlýtst margt ilt af þvi, det afstedkommer meget 
ondt; af þessu leiBir, heraf folger; stóB mikil ógn af honum, han indgod 
stærk Frygt, man frygtede ham meget ; af honum stendur margt ilt, han 
er Aarsag til meget ondt ; þetta mal er af illum råtum runniB, denne Sag 
bunder i Daarlighed; hafa beyg af e-u, være bange for n-t. — 3. beteg- 
nende Hjemstavn: hann var af AuslfjörBum, han var fra Øslfjordene; 
hvaBan af Itindum? fra hvilkel Land? fi ældre Sprogbrug navnlig med 
Gaardens Navn, som herved knyttes til Egennavnet : Gunnarr af HliBar- 
enda, hallr af SiBu ; i Nutidssproget er dette sjældent, men kan dog 
forekomme, i Reglen vil man sige fra (svarende til á, i). — V. betegnende 
det logiske Subjekt (jfr. C. I. 1), i Reglen med perifrastisk Passiv; hann 
var sendur hingaB af Joni, han blev sendt herhen af ]on ; þýll af Jåni 
Jónssyni, oversat af }. ]., ved ]. ].; grein sam:n af honum, en Artikel 
forfattet af ham; kirkjan var smiBuB af Ingålfi, Kirken blev bygget af I.; 
inna e-B af hendi, fuldfore n-t. — VI. for at betegne det, der ligger til 
Grund el. er Aarsag til n-t. -^ 1. af, formedelst, paa Grund af: af þessu 
vildi hann samt ekki gera það, paa Grund heraf vilde han dog- ikke gore 
del; gleBiast af e-u, glæde sig over n-t, paa Grund af n-t; hilfdauBur af 
þreytu, halvdød af Træthed ; úrvinda af svefnleysi, segnefærdig af Sövn- 
loshed ; hann gerBi það af skyldurækni, han gjorde del af Pligtfølelse ; 
af manna völdum, ved Menneskehaand (mods. náttúrlcga, af sjálfu sjer); 
af 3uBs miskunn, af Guds Naade ; af guBs þolinmæBi, formedelst Guds 
Taalmodighed ; lasinn af kvcfi, daarlig af Forkolelse, forkølet. — 2. a. 



afarkostir 

af þvi (aB), fordi ; af þvi (aB) Jan fór, vildi A. lika fara, fordi ]. gik, 
vilde A. ogsaa gaa; bvers vegna? Af því aB, Hvorfor? Fordi. — b, af 
þvi, derfor: af þvi vill enginn vera þar. - 3. alt af se altaf, altid. - 4. 
instrumentalt for at belegne Midlet, hvorved man opnaar el. udretter n-t: 
af, ved, ved Hjælp af: maBurinn r/ettlætist ekki af verkum sinum. Men- 
nesket retfærdiggöres ikke ved sine Gærninger; hann varB frægur af 
þessu verki, han blev beromt for denne Gærning; likiB þektist af valbrå 
á enninu. Liget blev genkendt (identificeret) ved Hjælp af et Modermærke 
paa Panden; af ávöxlunum skuluB þiB þekk/a þá, af Frugterne skal I 
kende dem ; af þessu f/ekk hann meslu sæmd, heraf fik han stor Ære ; 
af þessu má sjá, heraf kan man se ; þykjast góBur, mikill, Vera stollur af 
e-u, være stolt over (af) n-t. — 5. i forsk. adv. Udtryk, is. betegnende 
Sindsstemninger: af mód(i), hæftig bevæget, af reiBi, i Vrede, vred; hann 
lalaBi ekki orB af vili, han sagde ikke et fornuftigt Ord ; af öllu afli, af 
alle Kræfter. - VII. i Bet.: med Hensyn til, i Henseende til, om, an- 
gaaende, af. 1. med Verber i Bet. fortælle, faa Underretning om n-t; 
af honum er þaB aB seg/a, angaaende ham er der det al berette; af hon- 
um eru (ganga) miklar sognr, om ham fortælles der megel ; hafa njósn 
af e-u. faa (hemmelig) Underretning om n-I; frjella af e-u, faa at vide, 
erfare med Hensyn til n-t. - 2. med enkelte adj. som auBugur, rikur, or, 
falækur, osv.: auðugur af f/e, rig paa Gods; rikur af dygBum, en fátækur 
af fie, rig paa Dyder, fattig paa Gods; hann var någu or af skommunum, 
han sparede ikke paa Skældsord. - VIII. i Fraser som af hendi, af 
hálfu e-s, som Stedfortræder for en; ogsaa i adverbielle Udtryk som af 
hljóBi, i Stilhed, af Ijelta, beredvilligt. - IX. adv. med el Verbum for at 
betegne Tilendebringelsen af en Handling: bort, til Ende, forbi: þá er 
þetla af, endelig er dette forbi, til Ende; var þá af (honum) ölvíman, 
Rusen var borle; (Ordspr.) af er þraul, þá unnin er, naar Kraflproven er 
udfort, er den forbi; (Talem.) af er þaB, sem åBur var, de Tider er forbi, 
(ja) det var dengang; sklna af, klare op (om Vejret); hann skin af sjer. 
Solen bryder frem; þeir rjeru af fjorSinn, de roede Fjorden til Ende; 
leiB af nottin. Natten gik ; þeir svåfu af um nottina, de sov hele Natten 
(Natten til Ende); þar la hann af nållina, der laa han Natten over (And. 
I. 98); héldu af (hele Vejen) lil i sjå (]ÁPj. I. 635); þeir náðu af um 
kvöldiB, de naaede deres Maal om Aftenen ; riBa sem af tekur, ride alt, 
hvad Remmer og Toj kan holde. - X. med lok. adv.: þar af, deraf; 
framan af, ')i Begyndelsen, ')fra Forenden; hjer af, heraf; hjeBan af, 
fra nu af; þaBan af, fra den Tid; af fram fram af, ud over: hral- 
aBi hann af fram, han styrtede ud over (Klippen) (GKonÆf. 84). - XI. 
adverbielt i Udtrykket: segia af eBa å, sige ja eller nej, give klar Besked; 
segja hvorki af n/e å, sige hverken ja eller nej ; gefa lítið af eBa á um 
e-B, ikke udtale sig bestemt ang. n-l; þaB er af og fra! det er ganske 
umuligt, del kan der slet ikke være Tale om, det passer der slel ikke! 
det kan aldeles ikke være rigtigt : segir hann, aB þaB sé af og fra um þaB, 
hann hafi eingum boBiB inn (lÁPj. I. 243); Konungsskuggsjá er af og fra 
eldri (kan umulig være ældre) en fra miBbiki 13. aldar (Eimr. VIII. 234); 
af er því meB öllu fra (del er ganske utænkeligt, at) eg ansi þínu målt 
(ÓDavPul. 349). - XII. i Forbindelse med en Mængde Verber, se disse. 
D. som Præfiks: \, af (privativum), betegnende Formindskelse, Tab, 
Fradrag, Nægtelse osv.: segja — afsegja. skaplegur ~ afskaplegur osv. — 
bet. til Side: af hus, afdalur osv. — 2. af (inlensitivum), forstærkende: 
afbrýBi, afglapi osv. — (Delle sidste af er muligvis el oprindeligt of). 

kik (-r) lau:faul f.: (ihrifj Virkning, Virkning af berusende Drikke; i. 
ols (EÓILach. 74). 

afabrððir [a:vabr0":5lel m. Bedstefaders Broder, Grandonkel. 
af álykt [a:vaull-/.'tl f. Deduktion, Følgeslutning; gen. afilyklar- i Sms., 
deduktiv, syllogistisk (ÁBjRök. § 77). -alykta l-aull/'da] vi. deducere, 
o-ályktarhátfur l-aulIxdae(h)auhdool m. Syllogisme, -ályktun (-aulljt'd- 
on) f. afálykt. 

á fall |au:fad/.l n. 1. (ágjöf) hvad der styrler el. falder ned over en, is. 
stor Bolgegang, Sostyrtning. - 2. (dogg) Dug. - 3. (skriBa) Skred, Fjæld- 
skred. — 4. Skade foraarsaget ved Fjældskred el. Oversvommelser ; engiB á 
nesinu liggur undir áföllum bæBi af valni og aur (]ÓI.), Engen paa Næs- 
set er udsal for Beskadigelser af Vand og Sanddynd. — 5. overf.: (slys, 
tjån) Skade, Tab, Ulykke, spec. legemlig Skade opslaaet ved Kasten el. 
Falden. — 6. (flog) Krampeanfald, epileptisk Anfald (]AÞj. I. 368). - 7. 
(jfr. .jfelli) Snestorm. — 8. (å. sektar, jfr. falla åj det al ifalde en Bøde, 
Forfalden af en Gældspost. - t«. (dómsáfelli) det al blive kendt skyldig 
ved Dom, Domfældelse, -falla j-fadla] vi. (falla ! gjalddaga) forfalde lil 
Betaling: allar skuldir goldnar jafnskjått og þær áféllu (Eimr. XII. 97). 
-fallasamur |-fadlasa:møgl a.: á. vetur, stormfuld Vinter med hyppige 
Uvejr (LFR. XIV. 111), jfr. áfall. 

áfanga laus |au:faurigalöy:sl a. uden Bedesteder el. Holdepladser; á. 
fjallvegur; — adv. -laust, uden al gore Ophold undervejs, -staður (-5da;D- 
oo] m. Bedested, Station. 

k fangi |au:faunfjll m. fl- åfangaslaBur. — 2. (leiB milli tveggja a- 

fangaslaBa) Vejslykke mellem to Steder, hvor man gor Ophold (jfr. á 5). 
— 3. (dagleiB) Dagsrejse. 

afar |a:vao] adv. i hbj Grad, overordentlig, umaadelig; bruges i Regelen 
som forste Del af el sammensat Ord. -auðugur [-r-oy:8øqøol a. umaade- 
lig rig. -breiður [-brEÍ:ðool a. overordentlig bred, uhyre bred. -fastur 
l-g-fas-doQ! a. overordentlig fast. -illa [-r-id'la] adv. umaadelig slet el. 
diarlig. -yrBi [-Ir'ðl] npl. hæftige Ord, Trusler, -kaup |-o-köy:pl npl. 
daarligl Køb: sæta afarkaupum, maatte betale ublu Priser, -kostalaust 
[-kosdalöys-t] adv. (uden ublu Vilhaar o:) paa rimelige (taalelige) Vilkaar. 
-kostir l-kos'dlcl mpl. (mjog ésanngjamir kostir) overordentlig strænge 



afarlegur 



13 



afdr«p 



[betingelser, ugunstige Vilkaar; Overlast, -legur [-r-If"qoi>) a. uhyre. stor. 
-litill [-li:did?i, -Ii:lld/L| a. ganske lille, lille bitte, -menni |-mrn:l| n. 
1. (iíburðamaSur 38 afli) kæmpestærk Mand. — 2. (afburðamaður ið vitil 
overordentlig, fremragende Personlighed, Aandens Stormand, Overmen- 
neske, »menska l-men'sga] f. Overmagt : uægja f}TÍr afarmcnsfiu e-s, 
vige for ens Overmagt (Esp. II. 132). -mikill |-mI:r|ldX, -ml:i;Id;.| a. 
meget stor, vældig, -orö [-or'ð] n. is. i pi. overmodige, krænkende Ord. 
-reiøur Ia:varEÍ:5ool a. lynende vred, rasende, -tregur [-y-trt;qool a.: ,?. 
ril e-s, meget vanskelig at bevæge til n-t. -verö [-r-vfr"^l n. (geipii'erðí 
uhyre höj Pris, opskruet Pris. -þungur [-o-Þ"'.rgoo] a. overordentlig 
tung el. stor. 

afa systir '[a:vasis'diQl f. Bedstefaders Soster, Grandtante, -systkin 
[-sls'(|ln] npl. Bedstefaders Søskende. 

áfastur [auifasdoo] a. 1. å. e-u, i. vid e-B, sammenhængende med; 
(sem liggur fast upp ad e-u} stodende tæt op til, samgrænsende. — 2. 
integrerende : ofanritada fundarhkaskråy sem ber ad ålila sem áfastan 
hlula af millumrikjasamnmgnum 14. marz ISSI (Slj. '88, A. 36). 

áfasúr [au:asu:r! a. fum sm/or) vatlesur. 

ifátt [au:fauht| an. I. (vantandi å fulla tölu) det som mangler i et fuldt 
Antal. — 2. (vantandi) manglende: Mangel; (ófultkomid) ufuldkomment: 
e-d er i., n-t mangler, n-t er ufuldkomment ; ráda bætur å þvi, sem a. er, 
raade Bod paa Manglerne; e-m er e-s á., en mangler n-t, en er ufuld- 
kommen i en el. anden Henseende: mikils er á., der mangler meget. 

tafauSiS |a:vöy'ðld| an. som ikke vil lykkes, -baga (a) lab:a'qa, 
av-baga| vt., -baka (a) (ab:aga, ab:aka, avb-l vt. 1. (aflaga, skekkja) 
forvanske. — 2. a. trje, hugge el. save Rundingen af en fældet Træ- 
stamme (BH.), -bakan (abia'gan, ab:a'kan, av'-) f. afbokun. -bata 
lavbada, -bata, ab:-| vt. (afsaka) undskylde, fremfore som Undskyldning. 
-batan [-ba'dan, -ba'tan] f. afbötun. -beiOni [-btiOnlj f.: ,1. (e-s). Fra- 
bedelse (af n-i). -beisia |-bcisla| vt. afbidsle. -bendi |ab:cndl| n. 
abbendi. -bera [ab:f'ra, av'b-| vi. (þola, standasi) udholde, taale: hann 
gat ekkt afborid sársaukann, han kunde ikke udholde Smærten ; ^pi'r .1/- 
bårust illa, de fandt sig ikke vel deri. t-berging (av'btniitjk) f. Af- 
drikken, jfr. berg/a. -berkja r-brnifaj vt. afbarke, -bi&ia (av*blÐ)a, ab:-) 
vt.: a. s/er e-d, frabede sig n-t. -byli l-bill] n. Husmandslod, Afbygger- 
gaard, Udflyttergaard, Udgaard. -byrsta (a) (-blsda, -bl(>sda| vt.: a. svin, 
skolde, -bjarga (av'bjarga] a. indec. el. adv. kun i Forb. solin er a.. 
Soten skinner ikke mere paa Bjærgspidseme, er gaaet ned bag Bjærg- 
spidserne (Vf.). -blafining (-ar, -ar) |-blaðniiik| f. Afbladning. -blislur 
|-blausdo(>i m. I. íþad ad blása af) Afblæsen. - 2. (dilitill þurkur) Vind, 
som torrer lidt. -blomgast [-blo-mgast, -blo"ngast) vrefl. afblomstre; 
pp. afbtómgadur, afblomstret, -blæda (-blai'ða) vi. blode ud, forbløde. 

1. afbofi (avbod, ab:od| n. ofboð. 

2. af bo6 (av'bo'j, ab:o'ð| n. Afbud, -bofia [-bo'Qa| vt. 1. (senda af- 
bod) sende Afbud. — 2. (birta afbod): a. fund, aflyse et Møde. 

afboBaveður [avboðavE:ð0o, ab:o-) n. (aftakavedur) hæftigt Uvejr. 

afbolun [avbolon, ab:o-l f. (útiíokun) Udelukkelse; (fráb^ging) Fra- 
holden. Tilbageholden, -borga (-borga) vt. afbetale, -borgun [-borgon] 
f.: kaupa e-d upp i a., købe n-t paa Afbetaling; med afborgunum, rate- 
vis, -borgunargjald |-borgonari|ari| n. Afdrag, -brá (-r) l-brau] f. kort- 
varig Lindring. -bragC (abraqð, abragþ, avb-| n. Fortrinlighed; udm.trket 
el. fortrinlig Person el. Ting: þad er a., del er udmærket! Bravo!; bókin 
er a., Bogen er ganske fortrinlig; vera a. annara ad e-u, udmærke sig 
fremfor andre ved n-t; a. elska flestir, det udmærkede elsker de fleste; 
gen. sg. afbragds |ab'ra/s| sættes foran Ord i Bel. fortrinlig, udmærket, 
hvorpaa nogle Ekspl. anfores i det folgende. 

afbragCs gófiur labraxsgo":ðoL\ av*b-l a. ganske ypperlig, udmærket 
god. -kostur (-kos doo) m. udmærket Fordel; hun er a., hun er el ud- 
mærket Parti, -legur |-lrqoii| a. overordentlig, fortrinlig, -mafiur (•ma:0- 
acl m. (ágxlur m.) udmærket Mand; (framiirskarandi m.) fremragende 
Mand. -9J6n (->;-sjo':n) f. udmoirkel, skarpt Syn, •Falkeojne-; hafa a., 
have Falkeðjne. -veöur l-s-vf:öoo| n. straalende Vejr. 

af brining (-ar) [avbraunink, abr-, -irigaol f-, afbráningur (-«) |-brau- 
niijgoo, -irjsl m. afbrá. -bráun (-ar) |-brauon| f. I. jfbr.i. - 2. 
(upplyfting, hressing, skemlun) Opmuntring : Sigmundur vildi ad hun fxri 
eitthvad ser til afbråunar (PO\Os. 6). -breyting |-briidii)k, -brtitirjk) f. 
1. (lilbreyting) Afveksling. - 2. (afbngdij Forskellighed (TSæm. 199). - 
3. (breyting fra e-u) Afændring (fra n-l). -breytingarmegin (-brtidiiigar- 
mEÍ:jln, -brfitii)gar-| n. Afændringsævne. t-brendi l-brindl| n. halvt for- 
brændt Brænde paa Ildstedet (AM. 226 3 Svo). 

afbryfii |abri i5l, avb-) f. indec. Skinsyge. 

afbryfiis fullur [ab'riðisfYd'loo, avbriSls-j a., afbryðissamur |-|- 
sa:mael '■ skinsyg, -semi |-sc:ml) f. indec. Skinsyge. 

af brigO (avbriqð, -brlgþ, abr-] f. ( afbrigdi) Afvigelse, Forskellig- 
hed : a. æfikjaranna (Kolpin Ravn 90). -brigSa- (brlqða, -brlgða] (egl. 
gpl. af flg.) afbragfls. 

afbrigfii (-is, pi. som sg.) lavbrlqðl, ab'rIqOl, -brigDlj n. oftest i pi. 
I. (fråbrigdi) MviqeHe, Forandring, Uregelmæssighed, Anomali: a.átlavila. 
Deviation. — 2. (undantekning) Undtagelse, Fravigelse; þvi þurfti a. fra 
þingskSpunum, derfor maalte der gðres en Undtagelse fra Forretnings- 
ordenen ; þá voru og fluttir hestar til annara landa . . . en þó varia ödru- 
vlsi en til afbrigdis, til Afveksling, som til Prove OSVb. 26). - 3. (aflal) 
Afbrydelse. - 1. fro/ á samning,) Brud (paa en Kontrakt); valda afbrigd- 
um vid en, bryde en Kontrakt el. en Aftale med en. - 5. Afart, Varietet, 
Sort : þar voru Bódlnjarkartöflur med bezlu afbrigdunum (Frcyr 8. 83). — 6. 
med aibrigdum ( framiirskarandi) fremragende, udmærket i særlig Grad : 



sfattiimadur med afbrigdum, udmærket dygtig til Høslæt : raddfogur med 
afbrigdum, med en overordentlig smuk Stemme. — 7. gen. sg. afbrigdis- 
og gen. pi. afbrigda- bruges som forste Del af Sammensætninger i Bet. 
afbragds-, udmærket, fremragende, -legur l-lf:qoQl a. 1. (óreglulegur) 
uregelmæssig, anomal, abnorm. — 2. (frábrttgdinn ven/ulegu) afvigende, 
-leikur [-liri:gøii, -lei:koQ) m. Afvigelse. 

afbrigðis [av'brlqðls, ab'rIqSis, -brigöls] afbragds, se afbrigði. 

af brjóta lav*brjo"'da, ab'r-, -brjo''*la] vt. og i.: a, e-d (el. / e-u) rid 
e-n, forbryde sig imod en med Hensyn til n-t (el. i n-t). -brot [-brot| n. 
(misgerd) Brode, Overtrædelse ; (glæpur) Forbrydelse, -brotamaöur 
I-brodama:öoti, -brota-1 m., -brotsmaöur (-bro(t)sma:öool m. Misdæ- 
der, Forbr^'der. t-brúBugur [-bruðoqotíl a. 1. (afbri''dissaniur) skin- 
syg. — 2. (öíundsjúkur) misundelig, -brugöinn (-brVqðln, -brvgOln] a. 
1. forskellig med Hensyn til enkelte Egenskaber (lidt svagere end frábrugd- 
inn). — t2. a, (jgætur) fortrinlig. — b. (afarvel smidadur) overordentlig 
smukt forarbejdet (BH.). — t3. (åvenjulegur) usædvanlig, -bruni |-brVnl| 
m. Brand, det at n-l brænder af: a. túna. -bugur (-bYqoel m. (krikur 
af leid) Afvej, Omvej. 

afburða- [avbvrOa, ab:Yrðal se afburfiur. -hestur [-hES'doQ] m. 
udmærket (meget kraftig) Hest. -laus |-löy:s| a. energilos; svag, uden 
Kræfter, som ikke kan redde sig ved egen Hjælp: hann hangir einvirki 
vid jordina, s/'alfur Sfangur med konunni og bomunum afburdalausum og 
nokrum (LFR. IV. 178). -maöur [-ma:oøij) m. fremragende, udmærket 
Mand, Kæmpe; .?. ,id aill. Mand med Kæmpekræfter, -mikill l-ml:i|ld>,, 
-ml:^ldA) a. fremragende, dygtig, udmærket. 

afburðarhreysti (aVbYröa\»(he)EÍs"dI, ab:Y-) f. overordentlig Tapperhed. 

afbur6a ritverk [av"bYröarl:dvEi>k, -rlitvfok, ab:Y-] n. monumentalt 
Værk (Eimr. IX. 75). -skip l-sijl:pl n. udmærket, herligt Skib. -verk 
[-vev>'k] n. udmærket Arbejde, Mesterværk. 

afbur&ur (av'bYrOøo, ab:-) m. is. brugt i pi.: afburdir. 1. (þad ad bera 
ar odrum) Udmærkelse frem for andre, Overlegenhed, Fortrin. — spec. 
Sejr: fari svo ad Seifur veiri mjer afburd, og eg raki þig af lifi (II. II. 
253). — 2. Opnaaelse : en a. sigursins er i hondum hinna ódaudlegu goda 
(II. I. 163). - 3. pi. afburdir: (miklir kraftar) stor Styrke, store Kræfter. 

— 4. (jfr. bera e-d af sjer) Indsigelse, Protest mod en Beskyldning (BH.). 

— S. (hrakningur tir leid vegna straums eda vindar) Drift ud af Kurs paa 
Grund af Slrðm el. Vind; deraf: (óhentug lending vegna straums eda 
brims) Landing paa et ubekvemt Sled paa Grund af Ström el. Brænding. 

— 6. (þad ad berast af) Tilflugt (BH.). - 7. (jfr. 1) gen. sg. afburdar- 
og gen. pi. afburda- anvendes som försle Sammensætningsled i Bet. ud- 
mærket, overordentlig, fremragende osv. — Ifr. de anforte Ekspl. 

afbæiar (avbaija^), ab:ai'ja|i) adv. fra en anden Gaard (is. i Sms). 
-fje (-fJE:| n. Faar fra en anden Gaard. -maBur [-r-ma:öo(>] m. Mand fra 
en anden Gaard. 

I. afbær javbair) m. afsidesliggende Gaard; (Ordspr.) si'o er barn á 
afba-, sem vanid er i óbae (Sch. Mal.), Barn i ensomt Hjem bliver som 
Barn i daarligt Hjem; jfr. heimski er heimaalid barn. 2. -bær [-bair) a. 
I. (fribær) fremragende, udmærket. — 2. udholdelig: e-m er c-d varia 
afbært, en kan næppe udholde n-t. -bögun (-ar, -baganir) [av"bó*qo/(, 
ab:o'qøn, -ba'qanio] f., -bökun (-ar, -bakanir) (-bö'gon, -bo'ko«, 
-baganlv;, -bak-) f. Fordrejelse, Forvanskning, -bötun (-ar, -batanir) 
(-bodon, -böt-, -badanlt;, -bal-) f. Undskyldning, -dalabóndi [avdala- 
bo'indl) m. Bonde, der bor i en Afdal. -dalur j-daloo) m. I. (dalur lir 
ur .idaldal) Sidedal. - 2. (dalur fjarri mannahygdum) Afdal, afsides lig- 
gende Dal. ?-dankaSur (-dauiigaOøc, -dauijk-) a. afdanket (]TrL. 248). 
-deyja (-dei'ja) vi. rase ud, lægge sig (om Vejret el. oprört Hav): afdåid 
vedur. Storm, som' har lagt sig (BH.), -deila (-drila) vt. afdele, fra- 
skille, udsondre; afmærke: hans hluti i tiininu var alveg afdeildur, hans 
Del af Hjemmemarken var fuldstændig udsondret (ol. afmærket) (1Ó1.). 
-deiling (-dEÍ'lirjk) f. Adskillelse, Sondring (BH.), Fraskillelse. -djúp 
|-dju'p| n. Afgrund, dyb Kløft, -drittalaus |-drauhdalðy:s) a. afdråtl- 
arlaus 3, redelig : hann skal vera haldinordur i lofunum stnum, bónþægur, 
a. um .-ilt þad ir greidazi skal (LFR. V. 56). -dráttarlaus [-drauhdar- 
liiy:sl a. 1. (åskertur, heill) uformindsket, fuldstændig, hel. - 2. (hiklaus) 
ekspres, uden Tøven. — 3. (ref/alaus, skilgódur) redelig, som betaler 
straks og fuldt ud. — 4. (undantekningarhus) uden Undtagelser: a.venja. 

— II. adv. afdr.ittarlaust. I. (an þess ad taka af eda rýra) uden Af- 
kortning: ala k.ilf a., føde en Kalv uden Afkortning i Foderet (el. 
Mælken) (LFR. VI. 27). - 2. (hiklausl, fortakslaust) uforbeholdent, lige- 
fremt. — 3. (fullkomlega) eftertrykkelig, fuldkomment, -dráttarrjettur 
(-drauhdarJEhdogl m. Ret til Told el. Afgift, spec. af Udvandreres Gods: 
,1. af úlfluttum eigum (Kip. V. 103). -dråttur j-drauhdøQ) m. I. (rýring) 
Afkortning: greida e-d .in afdráttar, betale n-t uden Afkortning, betale 
n-t fuldt ud. - 2. (t/ón) Tab, Skade. - 3. (þad ad draga s/er e-d, jfr. 
fl.irdråttur) Bedrag, spec. om at holde n-t tilbage af hvad man er pligtig 
til al udbetale: ulovligt Afdrag el. Tilbageholden (jfr. defraudatio, BH.). 

— 4. (matarsöínun) M.idlævninger, som man trækker fra sin daglige 
Portion (skamtur) og samler sammen (Sch.). — 5. (melr.) Strofe, hvis 
sidste Halvdel dannes af de samme Ord som i forste Halvdel, men saal. 
at Begyndelsesbogstavet i hvert Ord bortfjærnes. Eks.: Spreltur blygda 
grasid gramt, I greinir hlýda falda, I preltur, lygda rasid ramt 1 rei'nir lýBa 
alda (HSig. 14, jfr. S. 124, 157 nr. 76 og S. 159 nr. 93). '-dreginn 
(-drEÍ'jln) a. (um hugmyndir) abstrakt (om Begreber), -drep I-drsp) n. 
i Alm. Sled, hvor man kan slaa i Læ for Regn cl. Uvejr el. del som 
beskytter Stedet derimod. I. a. Ly, Tilflugtssted: (om en tom Baas) 
hann réd þad þvi af, ad leila fyrir sér i f/ósinu, hvert hann gæti feingid 



afdrif 

þar ifdrep að liggja i iim nottina (]ÁÞi. I. 382); lir limdi. sem . . . bæn- 
iim var a. gegn iUi'iðra byl, fra en Skov, som afgav Læ for Gaarden mod 
Uvejr (StStAndv. II. 287). - b. (horn, afkimi) afsides Krog. - c. (skúti 
eða biargskoraj en lille Grotte el. KlippeUIoft (hvor man l<an staa i Læ). 
1. -drif l-dri-rl n. (naut.) Afdrift. 2. -drif [-drfvl npl. 1. (endirj Udfald, 
Ende: a. málsms, Udfaldet af Sagen. - 2. (órlög) Skæbne: a. hans erii 
mjer ókunn, hans senere Skæbne er mig ubekendt. 

afdrtfa mikill javdrlvaml:r)ld?., -ml:lild/.| a. vigtig, folgesvanger, skæbne- 
svanger, -rikur l-ri:gon, -ri:koy] a. vigtig. 

af drukkinn (avdrvhrjl/i] a. 1. (læmdur) tomt (om Drikkekar). — 2. 
(aftitr ódriíkkinn) ædru igen. -dælingur (-s» -ar) [-dai'lingoo, -ilis] m. 
Beboer af en afsides beliggende Dal. -dæma [-dai'ma] vt. 1. = dæma 
af, se dæma, fradömme. — 2. ppn. afdæmt: það er a., det er uhort, 
forfærdeligt, -dæmi [-daimi] n. en uhort Ting (i Regelen i npl. el. 
i gen. sg. i Forb. som): mikil afdæmis ósköp, har man nogensinde hort 
Magen? det er dog ganske forfærdeligt, -dæming (-ar) |-dai'miiik, -inga()] 
f. 1. = afdæmi. — 2. (gæfuleysij Vanskæbne : Það er mikil afdæming yiir 
mjer (DiJ.). -dæmingarlegur [-daimingarlf :qogl a. fatal, -dæmingur (-s) 
l-dai-mlijgoQ, -iiis] m. afdæmi: aidrei annar eins a. sem þella siðasla 

s«m,ir(GFrÁtt.l39). -dæmislegur (-daimlslE:qoi)| a. (dæwahus) eksempel- 
los, uhort. -eggja |-fQ'al vt.: a. e-n e-s, fraraade en n-t. -eggjun (-Ff|-on] 
f. Fraraadelse, -einka (-fidga, -finka] vt.: a. e-m e-ð, berove en Ejen- 
domsret til n-t. -eyrour l-firOoo) a. 1. berovet Øren, uden Øren; (iim ilål) 
hankelos (om Kar). — 2. afeyrt -- hluslarstýít, se mark. -eyringur (-s, 
-ar) l-firiijgoo, -firirjsl m. Dyr el. Menneske uden Øren. -eista (-i) 
(-tisda] vt. gilde, kastrere. 

1. åfella (-U, -ur) |au;fEdlal i. 1. (naut.) det overste Sidestykke af en 
Spant (i en Daad), álag (Vf.) skeyll (Landey.). — 2. (i húsi) Bræt 
som anbringes mellem Sparrerne i en Bygning ovenpaa Murlederne (Rem- 
mene) (BH.). 2. åfella |au:fEdial vt.: (åtelia) dadle, anke paa ; (fordæma) 
fordomme, bryde Staven over: refl.: åfellasl e-ð (e-n) . åfelta e-ð (e-n/. 

åfella samur |au:ftdlasa:mool a. (jfr. áfelli 3.) med hyppige Snestorme. 
-vetur (-vE:doy, -vf:Ioo1 m. (jfr. åfelli 3) Vinter med hyppige Snestorme. 

áfelli (-is, pi. ds.) |au:f£dlll n., áfellir (-is, -ar) [au:fFdllDl m. 1. (ijón, 
slys) Skade, Ulykkestilfælde, Uheld; (ógæfj) Ulykke; (aðþrenging) ulykkelige 
Forhold: hefðn þessi åfelli ekki fyrir komið (Eimr. VI. 203). — 2. (álas, 
ámæli) Dadel, Fordommelsc: honum var það talið til áfellis, det blev han 
dadlet for. — 3. skadeligt Uvejr (spcc. hæftig Snestorm) som gðr at Faa- 
rene lUke kan græsse ude : þú manst vist eftir áfelhmim og frostonum sem 
gengii þá (ÞGjD. 24.). 

áfellis dómur [au:fEdllsdo":moo) m. í. (dómur, er dæmir e-n sekan) 
Fordömmelsesdom. — 2. (ámæli) Dadel, Fordömmelse (af ens Færd), 
-veröur |-vfrðo()] a. (ámælisverður) dadelværdig. 

áfengi (-is) |au:fEÍiir,ll n. 1. (eiginleikinn sð fá á) berusende Egenskab. 

— 2. (áfengisefni) berusende Stof, spec. (áíengisdrykklr) berusende Drikke, 
is. (vinfcng) Alkohol, Spirituosa. 

áfengis áhrif |au:fEÍi)(jlsau:hefi>l npl. Virkning af berusende Midler, 
spec. Alkohol, -ástríöa [-au:sdriöa] f. Dipsomani, Drankerlidenskab. 
-bann I-ban] n. Forbud mod spirituose Drikke, -barátta (-ba:rauhdal f. 
Kampen imod Spirituosa, -bðk l-bo":kl f. Protokol holdt paa Apoteker 
om Salg af alkoholholdig Medicin, -bol |-bö;/) n. de Ulykker som Mis- 
brug af berusende Drikke medforer. -drykkur |-drlhgoe] m. berusende 
Drik, - pi. -ir. Spirituosa, -eitur l-EÍ:doe, -EÍ:toQ) n. berusende Gift. 
-fjandi l-fjan-dl] m. Modstander af berusende Drikke, Alkoholfjende, -fri 
I-fri:] a. fri for berusende Stoffer, spec. alkoholfri. -ílát [-i:lautl n. 
Spirituosabeholder, -kaup |-kaY:p] npl. Indkob af Spirituosa; iimsjanar- 
maður åfengiskaupa. Tilsynsforende for Alkoholindkob. -kraffur 1-krafd- 
or] m. berusende Ævne. -krampi |-kranbl, -kram'pl] m. Brændevins- 
krampe (edampsia alcoholica). -laus [-löy:sl a. fri for berusende Stoffer, 
is. alkoholfri, -leyfi 1.|eÍ:vi] n. Tilladelse til at forhandle el. udskænke 
Spirituosa. -leysi 1-Ieí:si] n. Frihed for berusende Stoffer, is. for Alkohol. 
-lyf [-ll:i'] n. alkoholholdig Medicin, -lögur |-1ö:qoe] m. berusende Væd- 
ske. -nautn [-nbyhlv] f. Nydelse af berusende Stoffer, spec. Nydelse af 
spirituose Drikke, -posfuli l-pcs'doll] m. Forkæmper for Nytten af de be- 
rusende Drikke, Aikoholaposlel. -sala l-l-sa:lal f. Salg af Spirituosa, -so« 
l-so'.ht] f. Drikkesyge. -tellur [-s-todloo] m. Told paa berusende Drikke, 
Indforselsafgift af Spirituosa, -vara (-va:ra] f., -varningur |-vardn- 
iijgoo] m. Spirituosa som Handelsvare, berusende Drikke i Handelen. 
-veiting l-vriidiijk; -vEÍ:tiijk) f. Udskænkning af Spirituosa, -verslun 
1-vEo-slon] f. Handel med Spirituosa, -vima [-viima] f. Omtaagethed. 
-vinur [-vl:noo] m. Ven af spirituose Drikke, Anti-Afholdsmand. -þræll 
l-þraid-X] m. Alkoholslave, Slave af de spirituose Drikke. 

áfengur (au:fEÍngÐo, n. -feifit, -feiiit] a. berusende; åfengir drj'kkir, 
berusende Drikke, spirituose Drikke, Spirituosa. 

áfcrð^ (au;fErJ] f. 1. (sljettleiki eBa fegurð viginda å duk) Klædes el. 
ned Hensyn til Vævningen el. Monstret. — 2. (å. færis) 
=.. ^.i.c-5 mere ei. mindre skraa Beliggenhed (NI.). - 3. (i. fata) Dragtens 
Fai;on el. Sidden. - 4. overf.: den Form hvori n-t viser sig: því tid og 
rum er áferð hivia og heima sem hrifasl á (StStAndv. III. 207). - 5. 
(^ martrod) Mareridt; jfr. fara ,i. - 6. (vulg.) coitus. 

áferðar fagur (au:fErðaefa:qon] a., -fallcgur [-fadlEqoel a. (jfr. fara 
vel a e-u): 1. (u„, diika) som er smuk i Vævningen (om vævede Töjer), 
tager sig godt ud (ogs. i overf. Bet.). - 2. (um föt) som sidder godt, har en 
smuk Faion (om Klæder), -góður l-r-go»-5Ðe] a. \. áferðarfallegur. 

- 2. spec. (om Heste) god at ride. -illa [-id-la] adv. (jfr. áferð) i overf. 
Bet.: paa en upassende Maade (f. Eks. m. H. t. Partiskhed); Eg hafði 



Töjs Udsi 



afganga 

altaf búist vid þvi, að hann mtindi laka vægilega å bæstv. ráðherra, en 
ekki svo á., ad hann Udi radherra alt, en mjer ekkert (Alþ. 1911. B. 366). 
-liólur (-ljo""doo, -]jo"'ton] a. 1. (om Vævning) som ikke tager sig godt 
ud i Vævningen. — 2. (om Toj) daarligt siddende, -sljettur {-D-sIJEhdoQ] 
a. 1. (om Klæder) glat siddende. — 2. (overf.) glatformet: Sferdarsljelt 
og meiningarlausl gutl (Eimr. XIV. 228). -slæmur |-slai:mool a. I. 
áferdarljótur. — 2. (om Heste) daarlig egnet til Ridning. 

taferfa [aivErva] vt. gore arvelos ( svifta arfi). 

áfergi (-is) (au:fErfjl] n. afergja. -lega [-lE:qa] adv. - éfergjulega. 

áfergja (-ju) [au:fEr(jal f. 1. (ákaíi) Hæftighed, Lidenskabelighed. — 2. 
(þad ad vera of nærgöngull e-m) Paatrængenhed. 

áfergiu legur [auifErijolEiqoy] a. 1. (ákafur) ivrig, hæftig; — adv. -lega, 
ivrigt. — 2. (nærgöngtilí) nærgaaende, paatrængende, -skapur [-sga:boo, 
-sga:poe] m. afergja. 

á festing la:ufEsdiijk| f. Paafæsten, Paahægten. -festingur (-s) |-fesd- 
ingool m. ubetydeligt Snefald, saal. at Sneen dog ikke straks smælter. 
'af eta [aivE'da -fta] vt. :- afjeta. -fall [af:ad/.] n. i Alm. hvad der 
falder af, fra n-t. 1. a. (afrås) Aflob. - b. {kvisl) Flodarm. - c. npr. Affallid, 
Flod paaSydlandet(Grenaf/1fiirAarW/o'i).— 2. ^liryanyiirVAffald.— 3. (aís/áHur.1 
is. i Flertal, affoll. Rabat; {tap) Tab: selja e-d med affålliim, kan efter 
Omstændighederne betyde, sælge med Rabat (til nedsat Pris) el. sælge 
med Tab. — °4. forvexttr Diskonto (Isis.). — 5. (endarnir á vppistöðunni) 
Enderne af Rendegarnet i et Stykke Toj, som væves'; lala e-d mæta affoll- 
um (a: gera e-d å eftir ödru) lade n-f vente til sidst, -falla [afiadla] vi. 
falde af (ned fra); nu væsentlig kun i ppr. affallandi og pp. affallinn. 
-fallalaust [af:adlalöys't] adv. uden Tab el. Afdrag; å pari: Sannindi 
köllum ver þær ávisanir á tilveruna, sem hun greidtr oss affallalaust 
(GFHh 152).- -falli (-a, -ar) |af;adlll m. (land, er s/or fellur af med 
f/öru) Landstykke, som ligger tort ved Ebbelid (is. inderst i Fjorde 
o. dsl.) (EJ.). 

affalls endi |af:alsEndll m. Traadende i et Rendegarn, jfr. affall 4. 
-jörB i-iörð] f. Gaard som Ejeren ingen Nytte har af. (BH.), -spotti 
[-l-sbohdl]m., -þráður [-s-þrau:ðoel m. - affallsendi. 

affangadagur.[af:aui.igada:qon] m. — aðfangadagur. 

affara [af;a"ra] a. indec. affældig, skrobelig, spec. om en gammel og 
svagelig Mand: þú eldist ei grand I sem átt a. son med ellisvip, hærur i 
vöngtim (StStAndv. II. 278). f-dagur [-daiqoo] m. en Hojtids el. Fests 
sidste Dag. -drjúgur |af:aradrju:(q)oo] a. affararikur. -fje j-fJE:] n. ud- 
slidt Genstand, Menneske el. Dyr. -góður [-go'iDop] a. (heppilegur) hel- 
dig, heldbringende, velgorende; (heillariknr) som har en heldig Virkning; 
(sem endar vel) som faar el godt Udfald, -illur |-ld-|oD] a. - affara- 
slæmur. -kvöld |af:arakvö|-t] n. den sidste Aften i en Hojtid el. Fest. 

taffarandi [af:a-randll a.; a. nått, Natten lige efter en Dag: a. nóll 
laugardagsins (]Óllnd. 224); i Nutidssprog = adfarandi. t-faranótt |af:- 
arano"htl f.: a. e-s dags. Natten næst efter en Dag, den paafolgende Nat; 
a. sunmidags, Mandag Nat. 

affara rikur [af:irari:goo, -riikoi)] a. folgerig. -slæmur (-slai:moo) a. 
(sem ilt leidir af) skæbnesvanger, uheldsvanger, som medforer uheldige 
Folger. -sniö l-snl:^] n. Særhed el. Affektation i Væsen el. Klæder; 
sjergædi i iimgengni, er vjer köllum a. á vora tungu (Vid. 11. 184). -sæld 
l-sailt] f. Lykke, Held. -sæll |-saidÁ] a. affaragðður. 

affarir [afia-rln] fpl. (lirslit) Udfald, Ende. -fella (-U, -ur) |af:Edla] 
f., -felling (-ar, -ar) Iaf:Edlink] f. Iþad ad fella af i prjóni) Lukken 
af Strömpen el. desl. (i Strikning), t-ferðast (af:Eri5ast] v. refl. afrejse 
(JÓIlnd. 189). -ferja |af:Erial vi. (pop.) forbauses: mig afferjadi, jeg blev for- 
bauset (Siglf.). -feritia [af:Erma] vt. aflosse, losse: a. rafmagnsvirki, udlade 
et elektrisk Batteri: i overf. Bet.: kaste op (- selja iipp): þad . . .jóksam- 
dr\'kkjitgledina, ef menn' komust ekki tit ur tjaldinu til ad „afferma" (]Tr 
Gst. I. 186). -fermandi |af:Ermandll m. Udladei. -ferming l3f:ermir|k] 
f. Afladning, Aflosning, Losning, Udlosning. -fertningarstaBur [af:Erm- 
ingaosdaiDoo] m. Losseplads i en Havn. -fextur laf:E/.sdÐnl a. (faxklipl- 
ur) med afklippet Manke, -fjalla |af:jadla] a. indec. borte fra Bjærgene 
(jfr. afbjarga): sólin er a.. Solen er gaaet ned bag Bjærgene; jfr. at synke 
i Bjærge, -flår (aflauT] a. skraanende. -fleka lafirga, -Ifka] vt. hale 
Fisk (spec. Laks) i Land fra en Flage, v. Hj. af en Krog (LFR. VI, 184). 
-fletta [aflfhda] vt.: a. e-n e-u, afforc en n-t. -fletting [af'lEhdiijk] f. 
(..fkl.vding) Afklædning; C/>aa ad gera bert hörundid) Blottelse, -flytja 
(afifdja. -flrtja] vt. I. (rægja) baglale, bagvaske: a. e-n, sværte en. — 2. 
(spilla fyrir) forværre, gore værre : Þannig befir kirkjan sjálf . . . unnid 
ad þvi, ad a. sitt mål (gore sin Sag v.ærre) i augum ttantrúarinnar (Eimr. 
XIV. 11). -flutning [afivhdniijk] f. afflutningur 1. -flutningur [af- 
lYhdniljgOQ) m. 1. (ragur) Bagtalelse, Bagvaskelse. — 2. (þad ad spilla 
fyrir måli) Forværrelse af en Sag; jfr. afflytja 2. -fram (af-ram'] adv. ^-- 
åfram, frem, lige ud (BH.), -freyða [afTEÍ-Da] vt. afskumme, -freyðing 
[afTEÍ'öirlk] f. Afskumning. -frægja [af'rai'ja] vt. (rægja) bagtale, -færa 
i] vt. (færa ur lagi) forvanske, fordreje, spec. (spilla med rågi eda 
ved Bagvaskelse el. urigtig Fremstilling: Natani þólti 
ile at hans Sag var blevet fremstillet paa en fordrejet 
\'id (Br}Nat. 61); a. fyrir c-m, bagtale en: mjök hafdi 
■r honum vid frændr hans (EspS. 40). -færsia 
: a. vidburda. Fordrejelse af Fakta, -föll [afod/.] 



ranghermi) fordær' 
sitt mål affærl (mei 
Maade) og undi illa vid 
hann affært sydra fyr 
|af-aiosla] f. Fordrejelsi 



neget 



npl. se affall 3. -gamall [aVga'mad?.] a. (ævagamall) 
ældgammel, -ganga [-gauiiga] vi. 1. fganga af) blive tilovers, blive til 
Rest. - t2- (deyja) afgaa ved Doden, nu næsten kun i Udtryk som: ad 
mér afgengnum (IThMK. 390) — ad mjer látnum. — 3. pp. afgenginn, 
overstaaet: Sjeu rjettir enn eigi afgengnar (Stj. '91, Ð. 85). 



afgangs 



15 



afhugaöur 



afgangs [avgaurjs] adv., egl. gen., tilovers, se afgangur. -laus [-loysl a. 
som der intet bliver lævnet at. -leifar [-leiivao] fpL Overskud, Lævninger. 

afgangur [av'gaui]goQ) m. 1. (leifar) Lævninq, Rest; láta eittbvad mæta 
afgangi, gemme n-t til sidst, lade n-t vente til sidst, — spec. Restbeløb; — 
gen. afgangs brugt som adv.: tilovers. — t2- {(iaudi) (dodelig) Afgang. 
-gata (-ga'da, -gataj f. Afvej, -geipa, -geypa (-Qei-ba, -ijEi-pa] adv. 1. 
(åkaflega miltið) ganske overordentlig {egl. saa meget at det ikke kan 
overdrives). — 2. (óstjómlega, óhemjulega) hæflíg, ustyrlig, voldsomt, paa 
Trods af al Fornuft: fara a.. gaa paa Trods af al Fornuft, f. Eks. komme 
ind paa farlige el. ukendte Steder uden at tage sig i Agt. -genginn 
(-qciijiiin] pp. se -ganga. -gera [-()e'ra] vt. fi* (frem/a) begaa, bedriva. 
— t2« (misgera) forse sig. — 3. (fuUráða) aígöre, — pp. afgerdur, afgjort: 
Nóg er ad ha fa af gert átt erindi ad fæðast (StStAndv. I. 300). f-gerÖ 
[-Qer^l f. (misgerd) Forseelse, -gerfi (-gervl] n. (rimeligvis Sammenbl. 
med atgerui) udmærket begavet Person (sjælelig el. legemlig): ad bomin 
sin \rdi a. (Br]E>f. 56). ?-gift (-(jlftl f. (- afgjald) Afgift. -girÖa (-cjlroa] 
vt. 1. (gera gerdi um) afhegne, indhegne. — 2. (lykja fra samgongum) 
afspærre: héradid ...er nálega afgirt á vetrum (Alþ. 1911, B. 184). 
-girÖtng [-lilroink] f, Afhegning, Indhegning. I. -gisa (-((fsaj z. Índec. 
tæt igen. 2. -gisa (a) I-r|rsa] vt., -gisja (a) (-gi'sja] vt. (gera af- 
gisaj tætte, gore tæt (spec. om et lækt Kar, hvori man lader staa Vand 
el. som man sætter ned i Vand). 

af gjald (av'ijalt) n. (eftirgjald) Afgift, Leje: meta jord tU afgjalds, an- 
sætte de jorddrotlige Afgifter af en Gaard, sætte en Gaard i Skyld. 
-gjaldaskrá (-'jajdasgrau:] f. Liste over Jordejendommes Afgifter: af- 
gjaldaskrár umbodsjarda. 

° afgjalds eyringshús [3v;qal(t)sei;rii3s(h)u'sl n. Aftægtsbolig. ° -eyr- 
ingur [-ti:ringoo. -ins] m. Aftægtsmand. ^-eyrir [-fi:rlel m. Aftægt. 
-fri [-fri:] a. afgjaldslaus. »kvoO [-kvÖ:d) f. Ejendomsbyrde. -laus 
I-loy-s] a. I. (sem ekkert afgjatd er goldid eftir) afgiftsfri. — 2, (laus vid 
ad greida afgjald) fri for Afgifter; an. afgjaldslausl som adv.: uden Afgifter. 

af gjarn (av'gadv, -gardv] a. som er tilbojelig til at lobe bort; gi. Ord- 
spr.: afgjamt er ofundarfje. Penge, som andre misunder en, vil gærne 
bort. -gjora [-rjora] vt. - afgera. -gjörð [-t(ör5] f. 1. ^ afgerd. — 2. 
Lokke paa den ene Ende af et Reb, hvorigennem den anden Ende trækkes, 
naar n-t bindes overkors (BH.). - 3. (BreiÖd. Beruf.) adgerd 3, - 4. 
Knude paa Sadelgjorden, hvormed den forkortes (BH.), -glap (-s, -glöp) 
[-gla"p, -glö'pl n. (skyssa) Dumhed, is. i pi.: afglÖp, Dumheder, Fejl. 

fafglapa (a) [av'gla'ba, •gia'pa] vt. forstyrre (med höjrostet Tale el. 
andet). -yrÖi [-iröil npl. dum Snak. -skapur (-s) (-sga:boQ, -sga;pool 
m. Fjantethed, Dumhed, -skarö (-sgar'51 n. ufremkommeligt Pas ved 
Siden af et andet, hvor den rigtige Vej ligger (Skag.). 

af glapi (-a, -ar) (aVglabl, -glaplj m. Tosse, Fjante, t-góði [-go'.öll 
m. ágóAi. »greiOa (-grei'Oa) vt. ekspedere, affærdige, gore færdig : 
a. skip fra hofn, udklarere et Skib fra en Havn; j. skiftavin, ekspedere 
en Kunde; a. mål, ekspedere, behandle en Sag: mål, sem hingad til ha fa 
verid afgreidd (behandlet) i hmni fsL stjómardeild (Stj. '74, 1); a. post, eks- 
pedere Posten. 

afgreiösla {aVgreiSslal f. ]. (þad ad afgreida) Affærdigelse, Ekspedi- 
tion. — 2. (afgreidslustofa) Ekspedition, Ekspeditionslokale. 

afgreiðslu draugur (av'greiðslodröy:qoe) m. (vulg.) Menneske, som 
ekspederer langsomt, -gjald (-Qat't) n. Ekspeditionsafgiít ; ^5Ar//>a> Klarerings- 
gebyr (for Skibe), -hus [-hu:s] n. Ekspedition(ssted): kofortid sé Í a-inu, 
(ÁBjDr. 131). -kostnaÖur (-kos(d)naöoyl m. Ekspeditionsomkostninger. 
-lípur (-ll:bo(}. -li:pool a. flink til at ekspedere. -maAur |-ma:öool m. 
1. (så, sem afgreidir) Ekspedient, Ekspeditør : a. gufuskips, Dampskibs 
Ekspeditør; (i bud) Kommis (i en Forretning). - 2. a. skulda, Udbetaler 
(Esp. HI. 41.). -Stofa (-sdo:val f. Ekspeditionskontor; (blads osfr.) Eks- 
pedition (et Blads osv.). -timi [-ti:ml] m. Ekspeditionstid, -vottorö [-vohd- 
or^) n. {skips) Udklareringsbevis (for et Skib), -þjónn (-þjo"d'v| m. 
Ekspedient. 

afgrein [aVgrei nj f. Gren, Del af n-t (JÓI.). -gr6Ai [-gro-Ol) m. 
Afgrode. -grunn [-grYn'l n., is. i pi-, -grunnur (-grvn'oel "^- Af- 
grund. -græÖingur [-grai'ðirjgoQ) m. 1. (kuistur af ir/V gródursettur sjer 
i lagi) Podekvist. - 2. (frjóangi af trje) grönt Skud. (And. II. 84.). — 3. 
overf. Bet.: (ávöxtur, aflerding af e-u) Affodnrng, Frugt af n-l: þjódernis- 
stefnan var a. af stjómarbyltingunni. -græOsla |-graÍÐsla| f. (bot.) Pod- 
ning. (SStPlt). -guð (-gvY'd) m. Afgud, -guðadýrkun [-gvYðadi(>'gon| 
f. Afgudsdyrkelse, -guösdyrkari [-gvvOsdiugarlj m. Afgudsdyrker. -gæO- 
ingslegur [-gaiOirislftqool a. (hrokafullur) opblæst, -gæfiingur (-(jaiöiijg- 
oq] m. 1. (hroki) Opblæsthed. — 2. (ósvifni i svörum, einkum útúrsnún- 
ingur) uforskammet Svar, spec. Fordrejen af andres Ord el. Mening : 
fyrír þennan afgæding {for det uforskammede Svar) reiddist fadir hans 
honum. — 3. (he\Tusl) Hoaffald: (om en Spurv, som det forbydes at røve 
Hø) en hann skipadist ekki vid og afgæding nam rusla (ÓDavÞuI. 347). 
-hald [a:f{h)al(l n. 1. (mætur) Gunst, Vndest : vera i afhafdi hjá e-m, staa 
i Gunst hos en, staa i ens Gunst. — 2. fuppáhald) Yndling: a. beggja hjón- 
anna {ÞGjD. 34). -haldinn (-{h)a]dln) a. afholdt (ÓDavÞuI. 231). -hall- 
andi |-(h)adlandl] a. 1. ( afhallur) skraanende, hældende nedad. - 2. 
om Tiden ( -- aflidandi); bruges jævnsides med aflídandi om Dagens 
Tider: a. dagmalum, lidt over Kl. 6, a. midjum morgni, lidt over Kl. 9, 
a. hádegi. kort efter Middag; a. midmunda, lidt over Kl. halvto; a. nóni, 
lidt over Kl. 3; j. midaftni, lidt over Kl. 6; j. náttmálum, lidt over Kl. 
9; — derimod siger man i Reglen ikke a. midnætti og a. ótlu, men her 
iiqei oUesi aflidandi, -hallur [•(h)adlaQ) a. skraa, hældende nedad, -halt- 
ur [-(h)a}.døQ] a. som ikke halter mere: hestunnn er ordinn a., Hesten 



halter ikke mere. -hausa [-(hjoysa) vt. skære Hovedet af (spec. Fisk): 
a. og slægja fisk á sjónum. -hausun (-ar) [-(h)öY'son] f. Afskæren af 
Hovedet, spec. af Fisk. -heyrandi [-(h)i:-i"randil a. ikke hørende, fra- 
værende, -heyris [-(h)ei'rlsl adv. (modsat i/i^rr/sy bag ens Ryg: (Ordspr.) 
vini skal lofa a., en vita áheyris (G].), man laste Folk i deres Øjne, men 
rose dem paa deres Bag; og því sidur hver Ödrum hottir afheyris QThPs. 
110). t-heyrsla [-{h)eiosIal i. — yfirheyrsla, Afhoring, Overhøring, -heita 
(ti) [-(h)EÍ"da, -(h)ei"ta] vt. gore kold igen; a. sig, afkøle sig (spec. om en 
der er bleven varm ved at lobe el. arbejde): hljóp hann jafnan med hesti 
prófasíar, en stad og beid efiir honum þess á milli, Í stormum og frostum, 
þangad til hann var of kaidur, og afheitti sig þá af tur (GKon. i Logb. 
'14, 1, 7, Sp. 1). -helgast (a) (-(h)flgast] v. refl. vanhelliges, -helgun 
l-(h)€lgo/il f. 1. Vanhelligelse. — 2. (afsetning) Afsætning: Alt þad, sem 
hann hafdi sagt, um adgerðiv yfirvaldanna og adferdir safnadarins vid 
afhelgun hans rann fram fyrir hugskotssjónir hennar . . . (JTrHalla 183). 
-hellir [-(h)edllQ] m. Side-Hule. Sidegrotte, Bigrotte. -henda [-(h)enda| 
vt. I. (táta afhendi) a. e-m e-d. afhænde, overlevere en n-t, aflevere, tilstille; 
(få e-m e-d i hendur) overgive n-t til en, overdrage en n-t. — 2. ogs. vi. 
(vid verslun) ekspedere, udlevere Varer (i en Forretning), -hendilegur 
[-(h)8ndlle:qoQ] a. som kan afhændes, afleveres el. overleveres, afhændelig. 

afhending la:f(h)endiok] f. I. (þad ad afhenda) Afhændelse, Aflevering, 
Levering. — 2. i nyere isl. Metrik Navn paa en kort tolinjet Strofe; i 
dens regelmæssige Form bestaar den forste Linje af 6, den anden af 4 
Trokæer. Ekspl.: a. er öllu god þá annad brestur, i vid hana er Siggi 
seztur (SDr.); a. hin nýja, trelinjet Strofe. Ekspl.: Frumbraginn eg fara 
verd ad smida \ af þvi hvergi eg hann fann \ ad þó leitt vida (HSig. 47). 

afhendinga b6k [a:f(h)endli]gabo":kl f. Udleveringsbog (Í en Forret- 
ning), -maöur l-ma:öoo] m. Ekspedient (i en Forretning); spec. (utan- 
búdarmaður) Pakhusforvaller. 

afhendingar brjef (a:f(h)endii3garbvie:i'] n. (å jord) Afhændelsesdoku- 
ment, Overdragelsesdokument (en Gaards). -miöi (-ml:öll m. I. Udleve- 
ringsseddel el. -ordre. — 2. Seddel, der udleveres ved et Kob som Kvit- 
tering (Alþ. 1911, Ð. II, 1368). -seÖiU [-Q-se:OidX] m. afhendingar- 
miÖÍ. -staAur [-3da:Qøt>] m. Leveringssted, -tfmi [-ti:mi] m. Ekspedi- 
tionstid. 

af hendis [a:f(h)endls] adv. ud af sine Hænder: láia a., afhænde. 
-herbergi [-(h)erberi>i] n. Aflukke, spec. Stemmerum. -hespa [-(h)esb.il 
vt. afhaspe, -hesping (-ar) (-(h)esbiijk] f. Afhaspning. -hýÖa [-(h)i'ðal 
vt. 1. (hýda rækilega) hudflette. - 2. (flysja) skrælle; a. kom, grubbe 
Korn; a. hor, skage Hor. --hylda [-(h)i!dal vt. skelettere, -hylja l-(h)il)nl 
vt. afdække, afslore, vise frem. -hysi [-(h)i"sl] n. 1. (hus eða herbergi til 
ur ödru) Udbygning. — 2. (atvikid hus) afsidesliggende Bygning, -hjúpa 
(a) [af'f)u'ba, -f)u'pa] vt. afslore, afdække, -hjúpun [-f)u'bon, -f}u'po/i) f. 
Afsløring. -hlaAa [af'hXa'ða] vt. aflosse, udlosse, -hlaup (-hXöy'p) n. 
ti. (afgangur) Rest, is. gen. afhlaups som adv.; tilovers. — ?2. (afrásf 
Aflob. -hleðsla [-hXeOsIa] f. Losning, -hleypa [-hXpi'ba, -hXeÍ'pa] f., 
-hleyping [-hUi'bitjk, -h7.ti-pi))k) f. Affyren. -hlessa [-hXes'a) vt. aflæsse. 
-hlessing l-h^^fsiijk] f. Aflæsning, -hluta (-hU-da, -hXvMa) vt. 1. (skifla 
i hluta) afdele. inddele. ~ 2. (skilja fra) fraskille, tage fra : þeir höfdu 
fengid sinn skerf afhlutadan, de havde faaet deres Del (for sig) særskilt. 
— 3. (afskifta) forfordele, berøve en sin Del, dele uretfærdig med en. 
-holda (a:f(h)olda] a. Índec. uden Kod, ulegemlig: a. vitborningar {dh- 
carnate intelligence) (Rvik '13, I6S-6). -hólfa [-(h)o'>lval vt. dele i smaa 
Værelser el. Aflukker; (litbtia hólf) indrette et mindre Rum (f. Eks. i en 
Kiste), -hólma [-(h)o-lm?l vt. (um å) danne en Holm (om en Flod) ved 
at flyde rundt om et Landstykke. - Í overf. Bet.: (i slætti) ved Hoslæt at 
slaa Græsset i en Kreds rundt om en anden, saalodes at han slaar lige- 
som paa en Holm paa et rundt uslaaet Stykke; han bliver saa kaldt hólma- 
skitur. -hop I-(h)o"-p| n. et før sig afgrænset dybt Sted, en Vandsamling, 
omgivet af grundere Vande (ASkaft.). -horfinn [-(h)orvl/fl a.: veva a. 
e-u, have opgivet n-t, have opgivet Haabet om n-t. -horn |-th)o(r)dvl n. 
Afkrog, -hrak [af'htja'kl n. 1. a. (gjörónýtur hfutur) fuldstændig ubrugelig 
Ting. - b. (um persónur) Udskud : afhrak veratdar alla mfna æfi (EKv 
Yhl. 76). — 2. Afskum, Slyngel: hann er bolvad afhrak, han er et for- 
bandet Afskum, -hrapi I-hoa*bl, -hQa'pl] m. Tilbagegang: ágrip um Is- 
lands afhrapa, þad er skada áfelli bædi jardar, folks og fjenadav (Porst. 
Pjelursson i ÞThLfr. III. 126). -hreistra [-hQcisdra] 1. vt. skrabe Skællene 
af. — 2. vi. (tosna vid hreistur) skalle af: þegar jeg fór ad a. eftir 
mistingana, da jeg begyndte at skalle af efter Mæslingerne (se hreistra). 
-hreistrun (-hctisdron] f. Afskalning (se Areis/run>. *-hrj60a {-hoiøu'Oa) 
vt. borttage, berøve: Ijúf gledi er afhrodin {]Þorl. II. 91). -hroÖ [-hoo'ij 
n. Tab, Skade; gjalda a., lide Tab: landbúnadurinn islenski var búinn ad 
gjalda svo mikinn herskatt og a. i sinu eigin strtdi, ad honum veilti ekki 
af þó hann fengi i nædi ad rjetta sig vid (Logr. '15. 192). -hróflun 
(•hco"blonl f. Ødelæggelse: Vetur . . . hardur og snjóasamur, er á leið, 
þó án afhróflunar og fellis fé manna (ÞThÁrf. 133). -hrot [-hQO't] n. 
(oftest i pi.): (þad, sem hrýtur af e-u) det der falder af, spec. (usselt) Ud- 
bytte, -huga (a:f(h)vqa| a. indec. I. (hættur ad leggja hug á e-d) som 
vender el. har vendt sine Tanker fra, som glemmer; verda e-m a. el. a. 
vid e-n, vende sit Sind fra en; verda e-u a., opgive n-t; jeg er ordinn 
þvi 3., jeg har slaaet det af Tankerne. — 2. (hættur ad vonast eftir e-u) 
som ikke længer har Haab om n-t, som har opgivet Haabet om n-t: vid 
vorum ordnir þvi a., ad þú mundir koma, vi havde opgivet alt Haab om 
at du vilde komme. — 3. (hættur ad muna eftir e-u) som har glemt n-t, 
ikke længer husker n-l: jeg var ordinn því alveg a., þegar þú niintir mig 
d þad, jeg havde rønt glemt det. da du erindrede mig derom, -hugaður 



afhfis _■ 

|-(h)Vqaðoel a. afhuga. -hus |-(h)usl n. afhysi. -hvarf (af- 

/wiTi/, -kvari/, av-) n. 1. (þ^ð að hueria broll) del at borHjærne sig, 
Bortfjærnelse, Afuigelse. - 2. (frihu.irf) Afvigelse, Frafald, Udskej- 
else: a. írá hinu rietis, Afvigelse fra del rigtige; a. fra gudi, Frafald fra 
Gud. — 3. Omvei : (Ordspr.) afhvarf mikið er til ills i'inar, þótt á braulu 
búi, til daarlig Ven er lang Omvej, bor han end ved Vejen. - *4. (- 
andlåt) Dod. -hverfast (a) [-zwcrvasl, -kvervast) v. refl. fjærnes fra, 
slodes fra en: s'iðar aíhveríðist ég mjög hann og hans skoðanir (]01.), 
senere kom jeg til at slaa ham og hans Anskuelser fjærnere. -hverfur 
l-XWErvon, -kvErvoo] a. ( - fråbitinn): a. e-u, fjendtlig slemt mod n-t, 
uvillig tifn-t. -hvetja l-xwE'dja, -kvE'dja, -kvE-lja] vt. afegg/a : a. e-n 
es, fraraade en n-I. -hæra [a;f(h)ai-ral vt. berove Haarene; - pp. af- 
hærdtir, berovet Haarene. -hættis l-(h)aihdl5| adv. anderledes end sæd- 
vanlig- Hálft år eSa meira, sagði Brandtir: ekki er afhættis (del gaar som 
sædvanlig) (GFrTis. 222). -höfða (a) |-(h)övða, -(h)öböal vt. 1. (háls- 
höggva) halshugge. — 2. (skera hðfuðið af) skære Hovedet af (om Fisk, 
Faar osv.). -högg |-(h)ök-] n. 1. (það að höggva af) Afhuggen, Afhug- 
ning. — 2. (það sem ' hegst aJ) hvad der afhugges, Splinter, Spaaner, 
Slumper. — 3. (harðneitun) bestemt Afslag. 
afi (-a, -ar) la:vll m. Bedstefader: a. og amma. Bedsteforældre. 
áfylgis |au:f[lg]s) adv. og præp. med dat. 1. (samferBa) i Folge, i Sel- 
skab med (DH.). — 2. overf.: vera e-m á., stolte ens Sag, holde med en. 
áfir |au:Io] fpl. Kærnemælk. 

á fýsa |au:fi-sa] vt. lilraade, opmuntre, tilskynde, -fysan (-ar, -ir) 
(-fisan) 'f., -fysing (-ar) [-fi-siijk) f., -fysni l-fisnl) f. indec. (BH.) 
Tilskyndelse, Opmuntring, -fysinn |-fislnl a.: á. e-s, som opfordrer 
ivrigt til n-I. -fjáöur l-fjau-ðou) a. 1. (ákafur) ivrig, hæflig (efter n-t): 
.;. / e-ð, begærlig efter n-t. — 2. (nærgöngull) paatrængende, -fjálgni 
|-fiaul(g)nll f. indec. Affinitet. 

af ieta (av'jfda, -jfta) vt. æde el. spise fra de andre, saa at de ikke 
faar, hvad der tilkommer dem (is. om Heste og Faar); ogsaa om Men- 
nesker: folk segir aS jeg afjeti hana. Folk siger al jeg spiser Maden 
bort fra hende, hende ud af Huset (hori af en Pensionær om sin Vær- 
tinde), "-kår laf'kauT, n. -kauot] a. voldsom, frygtelig; a. Arop (GTh. 95, 
231). -káralegur (afkaurale:qoe] a. 1. (hlægilega smekklausl latterlig 
smaglos. - 2. (ói'iðeigandi) upassende, (kfmlegur) bizar. — 3. (öfugur) 
forkert. — 4. adv. -lega. -káraskapur (-ar) I-sga;boo, -sga:poo| m. 
I. (hla-gilegt smekklefsi) latterlig Smagloshed. — 2. (åviSeigandi framkoma) 
upassende Optræden el. Opiorsel, Pedanteri. - 3. (öfugleiki) Forkerthed. 
af kári (afkau-rl) m. aflagi. -karma (a) l-karma] vt. afdele ved el 
Panel el. Væg (EÓlKv. 155). -kast l-kast] n. 1. (arður) Udbylte. - 2. 
pi. afkost (- þaS, sem afkastal er) Udforelsc af (meget) Arbejde, Arbejds- 
dygtighed: hann er tveggja manna maki ad afköstum, han arbejder for lo. 
-kasta l-kasdaj vt. med dat. udfore, udrette: hann gat afkastað mjög miklti 
.i skömmum tíma, han kunde udrette overordentlig meget i kort T.d. 

afkasta leysi |af-kasdalFÍ:sll n. Mangel paa Resultaler, ringe Arbejde. 
-maöur |-ma:ðool m. Person, som kan udfore meget Arbejde i kort Tid. 
-mikill, -samur |-ml:(jld)., -ml:^ld)., -sa:mool a. 1. (sem vinnur mikið) 
som udforer meget, som kan overkomme meget, virksom. — 2. (sem mikid 
leiðir af/ som forer til store Resultater. — 3. (arðmikill) indbringende. 
-semi |-sf:mll f. indec. (dugnadur vid vinnu) det at udfore meget Ar- 
bejde i kort Tid, Arbeidsdygtighed. 

af kaup [af-köyp] n. ufordelagtigt Kob ; jfr. kaupa af s/er. -kaupa 
l-köyba, -köypa) vt. kobe, betale for dyrt, forkobe sig. -keimur [-^eí'- 
mogi m. Bismag, f-keypis |-liEÍ-bls, -ÍEÍ-pIs] adv. ikke indbefattet i Ko- 
bet el. Handelen, -kimi, -kymi l-lilml] m. 1. (afsidis horn, afsíðis stad- 
ur) Afkrog, Lönkrog. - =2. (opið hålf i vegg) Nische. -kynjast (a) 
l-^lnjast) V. refl. (úrætlast) vanslægte; pp. afkfnjaður, vanslægtet, -klefi 
l-klfvl] m. Sideværelse. 1. -klippa (-U, -ur) l-kllhba] f. afklippet 
Stykke, Stump, Tojrest; afklippur af pappir, Papirsaffald. 2. -klippa 
l-kllhba] vt. afklippe. -klipp!ng |-kllhbii]kl f. Afklipning. -klippingur 
l-kllhbiijgool m. Kupon el. Seddel til Fraklipning, f. Eks. paa en Post- 
anvisning. 

tafklofa legur |af'klovalE:qogl a. 1. (ohentugur) ubekvem, uskikket. — 2. 
(klatifa-, klunnalegur) klodset, kluntet (Am.), -skíði |-s(ji:Ol] n. 1. (trjeflis) 
Splint, fraklovct Træstykke — 2. (æltleri, amIåSi) Vanslæglning, Dogenigt. 
af klofi [af-klo-vi] m. 1. Splint, fraklovet Træstykke. - 2. (klaufi, klunni 
i orði eða verki) Klodrian, Klodsmajor (Árn.). -klæöa |-klai-8a] vt. 
affore, afklæde; refl. -asi, klæde sig af. -koma l-ko'mal f. 1. a. e-s. Til- 
endebringelse af n-t (jfr. koma e-u af). — 2. (ar3ur, afrakslur) Udbytte 
(spec. af Landbrug); jfr. húsaíkoma, sumarafkoma. — 3. (það, hvernig 
maBiir kemst af, jfr. komast af mel e-B) Udkomme, nodlorftig Formue : 
skuldlausar eignir þeirra (3: bænda) minni nu en þær voru, og þarf þá 
ekki nein rok að því aB færa, ad afkoman hlýtur aB vera verri (at Ud- 
kommet nødvendigvis er daarligere) (Eimr. XVII. 115). — 4. (efnahagur) 
okonomisk Stilling: bætti sti verzlun mjög afkomu landsmanna (Eimr. 
XVII. 84); par eru innan um síórefnabændur og a. manna yfir hofuB góB, 
(den okonomiske Stilling er i det hele taget god), -komandi (-a, -endur) 
(-ko'mandl, -tndoo] m. Efterkommer, Descendent ( -^ niBur): feBur og af- 
komendur, beslægtede i den op og nedstigende Linje, -kominn l-ko"mln] 
a. (afskeklur) afsides liggende (BH.), -komulitill [-komoli:dldX, -li:tldXI a. 
1. (afkastaU'till) som faar kun lidt udrettet, sendrægtig. — 2. som giver usselt 
Udkomme: jövBin er örBug og afkomulitiHTSæm. 195). — 3. (nytlitill) som 
malker daarligt. -kostir [-kosdlo] mpl. (]ÁÞj. 11. 505) -- afarkostir. -krá 
1-krau) f. - ^ afkró. -kristna l-krls(d)nal vt. afkristne, -kro l-kro--] f. 1. 
(afkimi) Afkrog, Vraa. — 2. (afgirt skolj Krog el. Hjorne, der er særlig afspær- 



aflareiiingur 

ret. -króa [-kro"'al vt. (kvia) afspærre, indeslutte, -krokur l-kro"'goQ, 
-kro'i'koQ) m. 1. (kråknr ÚI af leiB) Afvej, Afstikker: jeg ælla aB bregBa 
mjer dålitinn afkrók, jeg vil göre en lille Afstikker. — 2. (afsíBis krokur) 
Afkrog, -króningur (-s, -ar) |-kro"'nii)goe, -iijs] m. Vædersli (Skag.). 
-kvista l-kvlsdal vt. afkviste, afskære, afhugge, -kvisti (-is) l-kvlsdl] n. 
I. coll. afhuggede Grene, Kvas. - 2. (bot.) Stikling, -kvistun I-kvlsdon] 
f. Afkvisten. -kvæmi (-is, pi. som sg.) [-kvai-ml] n. Afkom: andlegt a., 
Aandsfoster. -kaela [-ijaiiaj vt. afkole. -kost (-kosll npl. se afkast. 

1. afl (-s, öfl) (abX, öb/.| n. 1. (likamskraflar) (legemlig) Kraft, Kræf- 
ter, Styrke; hann hafði tveggja manna a., han havde to Mands Kræfter 
(Styrke); hafa a. ti! e-s, have Kræfter til n-t; hafa (afl) viB e-m, kunne 
maale sig med en i Styrke ; bjóBa e-m afl, ove Vold mod en ; beita e-n 
afli, tvinge en ; (Ordspr.) afl er best i hverjum teik, jfr. at være den 
stærkeste er det sikreste. — 2. (ofbeldi) Magt, Overmagt; taka e-B 
meB afli, tage n-t med Magt; Ijuka upp meB afli, bryde op med Magt; a. 
alkvæBa, Stemmeflerhed, Majoritet. — 3. (ålikamlegl magn) Kraft, Magt: 
öfl nátlúrunnar. Naturens Kræfter; hafa a. til e-s, have Magt til n-t, være 
i Stand til n-t. — 4. (gildi) Gyldighed, Magt, Kraft: kvillun sii, er N. O. 
hafBi geflB Ara presti, skyldi ekkerl a. hafa (være ugyldig) (Esp. II. 27.). 

2. afl (-s, -ar) |ab-).) m. Esse (oprindelig vel ogsaa indbefattet Ilden 
paa den): bregBa e-u /frir aflinn f eldbera e-B) hærde n-t. 

afla (a) labla] vt. med gen. (og acc). 1. (a. e-s) erhværve, forskaffe 
sig, indlægge sig: a. sjer fjår og frægBar, erhværve sig Rigdom og Be- 
rommelse; a. til e-s, gore Forberedelser til n-t. — 2. a. fiska (og ogsaa 
abs.: afla) fiske; hvernig hafa menn aflaB i vor? Hvordan har Fiskeriet 
været i Foraaret ? 

afla bot Iab-labo":t| f. rigeligere Fangst: þegar norBanáttin ríkti og 
aflabólin kom i Mut SIgurBar gamla (GFrAtt. 138). -brögð |-bröqO, 
-brög-þl npl. 1. (dugnadur á fiskvelBum) Dygtighed som Fisker el. Jæger 
(E].). — 2. (fiski) Fangst, Fiskeri : hjer hafa verIB góB a.. Fiskeriet er 
gaaet godt her. -fátt |-fauhll an. I. aílíátt. - 2. (liBfátt} faatallig. -fje 
l-tjf :] n. erhværvede Penge, Erhværv, Formue som han selv har erhværvet 
(mods. eríBafje): umráB giptrar konu yfir a. hennar af sjalfstæBri atvinnu 
(Erhværv ved s»lvstændig Virksomhed) (Stj. '00 A. 24.). -föng l-fovij-k] 
npl. (velBifang) Fangst. 

af lag lavlai?] n. ). nu kun i gen. aflags, tilovers, jfr. \.aflaga. — t2. 
Slagtning. 1. -laga (-lögu, -lögur) 1-laqa, -löqo(e)l f- Overskud, hvad 
der er tilovers: eiga, hafa e-B aflögu (el. aflögum), have n-t tilovers; 
kunne afse n-t. 2. -laga |-la qaj vt. 1. (færa ur lagi) bringe af Lave, forstyrre. 
— 2. (afbaga) forvanske. — 3. (skemma) fordærve. 3. -laga [-la qa] adv. 
(i ålagi) af Lave, urigtig; (öfugt) forkert; e-B fer a., ') n-t gaar forkert, — 
') n-t er i Uorden, forkert: bæta þaB, sem a. fer; — bera a., forurette, 
bagvaske; þótt al Espålin sæl, hve mjög IngirlBr var a. borin, og bom 
hennar (EspS. 31). 

aflagangur [ab'lagauij'goQ] m. udmærket Fiskeri. 

aflagi (ablai'jl] n. 1. (illa gerBur hluturj en Genstand, som ikke er lavet 
paa den rigtige Maade, uformeligt, klodset Produkt; þetla er mesta a. hja 
þjer, det er jo ganske monstrosl, hvad du der har lavet I — 2. (afmán, 
ómynd) smaglost og forkert Væsen el. Udseende, Absurditet, Abnormitet. 

aflagis hattur lablaijls(h)auhdoel m. forkert Skik el. Vane. -legur 
l-lt:qoDl a. taabelig, smaglos, forkert. -sni6 [-I-snI:3| n. smaglost el. for- 
kert lavet Ting. 

aflagnir [aviagnu;! fpl. hvad der er tilovers, hvad der kan undværes 
( leifar). 

aflagóss |ablago"sl n. aflafje. 

aflags |avla/s| adv. se aflag. -fær |-fai:rl a. som har n-t tilovers, 
som er i Stand til at give n-t. -föt l-fö:tl npl. aflagte Klæder. 

afla hår (ab-lahau:rl a. som har faaet en stor Fangst, is. et stort 
Antal Fisk. -hviða |->;wl:Da, -kvl:Sal f., jfr. hvIBa, ivrig Beskæftigelse 
med en rig Fangst : síldartökumennirnir vitja ekki låta tefja sig meBan 
slendur á sjalfri aflahvlBunni (medens de slaar som ivrigst midt i Fangsten) 
(Alþ. 1911, B. 596). -haeö [•hai:^! f. Antal Fiske (enten af den hele 
Fangst el. af hver Fiskers Lod): aflahæBin var 10 fiskar i hlut, en 40 á 
skipiB, der var 10 Fisk til hver, af de 40, som blev fanget. 

af lakalegur |aviagalE:qoe, -laka-) a. (ónýturl unyttig, uduelig; (ræfils- 
legur) ussel, elendig. — adv. -lega. -laki (-a, -ar) l-la'gl, -la-^I, -lagae, 
-la'kae] m. (anytjungur) Dogenigt, Drog. 

afUkjör |abiaíiö:rl npl. god Fangst: aflakjorum vanur. -kl6 [-klo-:] 
f. 1. ^ - aflamaður, heldig Fisker. — 2. (bogin klo, arnarkló) krum Klo, 
spec. Ørneklo (BH.). — 3. (þjófgefinn maBur) Person, som er hengivn 
til at rapse el. mistænkes for at være tyvagtig. Langfinger, -laus |-löv:sl 
a. uden Fiskeri. -Icysi 1-1eí:si1 n. ringe, mislykket Fiskeri, -litill [-li:d- 
ld>., -li:tld/.I a. 1. (meB litinn lidsafla) uden stor Styrke (af Folk, Hær 
el. desl.). — 2. (snauBur af fiskafla) med ringe Fiskeri: hjer hefur verid 
aflalitid. Fiskeriet har været daarligt her. -maður |-ma:5Dol m. 1. (dug- 
legur maBur að afla fanga) Mand som er dygtig at skaffe Forraad til 
sin Husholdning: mesti a. — 2. (fiskinn maBur) heldig Fisker, t-mikill 
|-ml:(jld)., -ml:SldXl a. 1. {meB niiklum lidsafla) som har en stor Styrke, 
som har mange Folk. - 2. {slerkur) stærk, kraftig, -missir |-mls:lo] 
m. Fangsttab. 

aflan (ablan) f. ^ öflun. 

aflangur [aviauljgOQl a. 1. a. (i/angur) aflang. — b. (bot.) aflang (ob- 
longus). — 2. (Arn.) =- endilangur. 

afla plåss (abiaplausj n. Fiskeplads: þad eru nu ýms kauplún og a., 
sem enn ekki hafa fengid talsima (Alþ. '11. B. II. 1697). -reitingur 
l-rEÍ:dirigoe, -rEÍitiljgocl m. Smule Fiskeri. 



áflas 



17 



anúka 



áflas lau:nasl n. (litil meiðsli) ringe Beskadigelse (naar man stoder 
sig el. desl.). 

afla slyngur (ablaslii)goe] a. dygtig til at fange el. erhværve. -sI6r 
(-slou;rl n. ringe spredt Fisk paa de sædvanlige Banker, -sæld [-sail't] f. 
Fiskeheld. -sæll [-said'Xl a. 1. {fiskinn, veiðinn) heldig som Fisker (Jæ- 
ger). — 2. ifískjuðugur) rig paa Fiskeri. 

af Ut [avlaul] n. I. iþað 30 hætta viS e-d, låta if e-u) det at hore op 
med n-t, Ophor. - (hlje) Afbrydelse: an aflJts, uden Ophor, uafladelig. 
— 2. (fyrirgefninff) Aflad, Syndsforladelse, -láta (-lauda, -layta] vt. med 
dat. (= /áía af): a. e-u, lade af n-t, hore op med; pp. ailátinn (- bætt- 
ur), som har ophørt med n-t. 

aflatregða [ab"latreq"öa, -treg'ða) f. trægt Fiskeri. 

afláts brjcf (avXau(t)5brÍ£:wl n. Afladsbrev, -legur |-leqog] a. som 
ser ud til at ville hore op (snart): spec. om Vejret: hann er ekki a. 
-leiga [-Irirqa) f. Afladsskat. -mangari [-mauirgari] m. Aflads- 
kræmmer, -sala |au-sa:lal f. Afladshandel, -sali |-sa:lll m. Aflads- 
kræmmer, -samur [-sa'moo] a. 1. fojelig, eftergivende (BH.). — 12. 
som snart ophorer med n-t (Arn.). -semi [-sfrnlj f. indec. Eftergiven- 
hed, Föjelighed (BH.), -skattur |-sgahdog| m. Afladsskat. -sölumaöur 
l-sð-loma:5ool m.. Afladshandler, -verslun (-s-veo-slon) f. Afladshandel. 

aflaufa (a) |avlöyval vt., -laufga |-löyvga| vt. afblade; refl.: aflaui- 
ast, aflaufgast, fælde Blade, -laufgun [-loyvgon] f. Alljladning. 

afl auka-aöferö [ab'löygaaö'ft-rð, -óyka-1 f. Metode til Potensering. 
-aukning (-oyhgniijkl f. Forøgelse af Kraft, Potensering. 

aflausn [av'löysvl f. ]. {s^'ndafiTÍrgefning) Aflad, Syndsforladelse, Ab- 
solution. — 2. iþað að leysa af hendi) Fyldestgørelse, Fuldbringelse (af n-t). 

afla vella |ab'hved'la| f. Smule Fangst, -von |-vo:n| f. Udsigt til 
(god) Fangst. 

afldepill (ab7dF'bld>., -de'pid/.! m. (rafmagns) Elektron : að þessi ,o'- 
deiti^ efnanna séu samsett lir oteljandi smærri portum, ur aftdeplum raf- 
magnsins (elektronum) (ABjl9.ðld 238). 

af leggja (av"lfi/"al vt. {hætta vid e-d) opgive, afstaa fra, nedlægge; 
(venja sig af e-u) nedlægge n-t: .t. ósið, nedlægge en Uvane; e-d er af- 
lagt, n-t er gaaet af Brug ; þá far folk vid tidir, sem nti er aflagt, da gik 
Folk til Kirke, hvilket nu er gaaet af Brug (lÁÞj. I. 126). -leggjari (-a, 
-ar) [-le(^'arl] m. 1. {vagnvegsålma ut ur adalbraul) Sidevej, Korevej som 
er Sidevej til en Hovedlandevej. — 2. grædlingur, Aflægger, Stikling. 
-legging (-ar, -ar) l-lti(ir)k, -iijgagl f. det at lægge en S6m, Lægning 
(Mul.), (jfr. leggia at"). -leiða (-lfiða| vt. og vi. J. vi. aflede: afleidd ord, 
afledede Ord. — 2. vi. (-^ leida af, jfr. leida) følge, opstaa : harmur mun a.. 
Sorg vil folge (el. opstaa) deraf, det vil medfore Sorg (jfr. lÁÞj. 1. 68). 
-leiöing (-ar, -ar) |-lei*öir]k, -iijgag) f. 1. Folge; (log.) Konsekvens, 
Virkning; (sem kemur sidar i Ijós) Eftervirkning. — 2. (áframhald) Fort- 
sættelse : rtokkrar hæðir og åsar eru sydst og vestast, afleidingar af h,v8- 
iinum i Holtunum (ÞThLýs. I. 275). -leiSingamikill |-leiöii)gaml:()ld>., 
-mlii^IdJ.] a. som har store Følger, folgerig. 

fafleiöingarháttur |av'l!'iSiqgae(h)auhdøc| m. Konjunktiv. 

af leiöingarfkur |av'kifiil;gari:gae, -ri:koQ| a. folgerig. -leiSis |-lEÍ'ðls| 
adv. (af leid) af Vejen, bort fra Vejen ; {af rjettri leid) fra den rette Vej ; 
fmra e-d a., udlægge til det værre. 

afleiBsIa [avleiðslal f. 1. (a. orda) Afledning (af Ord). - 2. (afveita) 
Afledning, Bortledning (af Vand). 

afleiBsIu afiferB (av'leiðslaaO'fFrð) f. Deduktionsmetode, Deduktion 
(ABjRSk. § 70). -ending l-endii)kl f. (gramm.) Afled(ning)sendelse. -orB 
l-ori) n. (gramm.) Afledsord, Derivativ, -renna |-ren:al f. holræsi. 

af leiBur laVlciOod a. som ikke længer er ked af n-t: fyr en hun var 
oTÍin afleid aflur (Eimr. XII. 181). -leifar (-Itivacl fpl. ^ leifar. -leysa 
l-lti-sa] vt. 1. (leysa e-n fra e-u) afløse (en fra n-t); a. (fra syndum) give 
Aflad. - 2. (Ijetta e-u af e-m) befri en for n-l : a. skutd, befri (f. Eks. en 
fast Ejendom) for Gæld. — 3. (framkvæma, inna af hendi) udfore, udrette. 
-leitlegur [-leidle'qoi^, -leit-1 a. afleitur; — adv. -lega, ganske forskrække- 
ligt, uhyre daarligt. -leitur (-Iridoc, -Ititael a. 1- a. [fráleilur) uhyre slet: 
þttla er afleit frammistada, dette er en uhyre slet Præstation ; þad er af- 
leitt, hvad hann syngur illa, det er rent desperat, saa daarlig han synger; 
afleitt vedur, meget daarligt, modbydeligt Vejr: vedrid er afleitt i dag. — 
b. om oprørt Sø el. Floder, som vanskelig kan passeres : åin er afleit i dag. 
Floden er i Dag meget vanskelig at komme over. — 2. (vitlaus, bjåna- 
legur) forkert, tosset: gefa afleit ord, snakke hen i Vejret, tale om uved- 
kommende Ting (BH.), -lendur [-lEndoo) a. 1. (f/jrri landi) fjærnet fra 
Land (Stranden). — 2. jævnt skraanende : vita hvort eg finn nokkurstadar 
aflendar strendur og vikur (Od. 111); ein plæging nxgir ekki til ad gjora 
teigana nógu háfa og aflenda (Andv. 1. 150). -lestur (-Ifsdoel m. nu 
vistnok kun i gen.: aflestrar (om Haandskr. o. dcsl.): góður (illur) af- 
lestrar, let- (vanskelig) læselig; skemtilegt aflestrar, morsomt at læse. 
-letja l-lE-dja, -Ictjal vt.: a. e-n ad gera e-d (= ráda e-m fri e-u), 
fraraade en at gSre n-t; a. e-n e-s (= tetia e-n af e-u), fraraade en n-t. 

afl fáH |ab/.fauht| an.: e-m verdur a., ens Kræfter slaar ikke lil, en 
kommer tilkort. -fjöBur l-fjóöogl f. Spændefjeder, Drivfjeder: Þetta 
sftasta var sterkasta aflfjödrin I fyrirtækinu (7TrL. 26). -fræSi |-fraiOll 
f. indec. Dynamik (i ældre teknisk Sprog: mekanisk Fysik, Mekanik), 
Ofr. 7Þork. 111.). -fræBilegur, -fræBislegur [-frai8i(s)lr:qool a. meka- 
nisk, som tilhører Mekanik, dynamisk. -fræBingur |-frai!5ir)goe| m. 
Mekaniker, -geymir (-/-(jEÍmlsl m. Akkumulator, -gengur [-(jEÍijgoe) a. 
»om gaar rask og fyrigt: a. hestur. -gróf (-gro"w| f. i ældre Smedjer 
Fordybning foran Essen og Smedens Sæde, jfr. ]ÁPj. 1. 176: . . . ganga 
þau svo til smiSiunnar og sezt A. i a., fxr Þ, honum naglalein og bidur 



hann slå sex nagla. -hella [-X-(h)Edla] f. flad Sten el. tynd Stenvæg 
paa en Esse ved Siden af Ilden, igennem hvilken Blæseroret (aflhólk- 
ur) forer ud til Blæsebælgen, -hölkur |-(h)o">.gon, -(h)o"lkool m. Ror i 
en Blæsebælg, Vindror, jfr. smidjublistra. 

afli (-a) (ab-|ll m. I. (þad að afla e-s) Erhværvelse, Tilvejebringelse .if 
n-t. — 2. (þad, sem aflad er, afrakstur, åvinningur) det erhværvede. For- 
del, Gevinst. — spec. a. (birgdir) Forraad : mikill a. af matvælum, store 
Forraad Mad. — b. (fiski) godt Fiskeri ; ogs. (veiddur fiskur) Fangst, 
den fangede Fisk ; (birgdir af fiski) Forraad af Fisk, spec. Forraad af 
torret Fisk (- skreid). — 3. (mállur, iraftur) Styrke : hafa til einskis afla, 
du til ingenling. — 4. (lid) Magt, Mængde, Styrke, Krigsstyrke. I Nu- 
tidssprog foretrækkes Sammensætningen: lidsafli. 

af liBa [avli-ða] vi. forløbe. 1. pp. aflidinn (á enda) til Ende, forloben; 
ppr. aflidandi (se ogs. afhallandi): a. midnætti, lidt efter Midnat flÁþj. 1. 
274.) a. degi, sent ud paa Eftermiddagen. — 2. (med jofnum balla) jævnt 
skraanende; -liSandi l-li'öandil m. (halli) Affald, Hældning, Hælde, 
Skraaning. -lifa (-Hval vt. overleve ( lifa e-n), -lifa (a) l-liva) vt. 
aflive ( taka e-n af lifi). -lifun (-ar, -anir) |-livon, -anlo) f. (liflát) 
Aflivelse, Henrettelse, -l^iast l-lijast] v. refl. komme til Kræfter igen 
efter Træthed, udhvile; jeg er farinn ad aflýjast; — pp. aflúinn. -lima 
(a) I-lrmal vt. 1, (skera eda höggva lim af trje) afskære el. afhugge Gre- 
nene af el Træ, afkvisle. — 2. (skera e. höggva lim af) afskære el. af- 
hugge et Lem, amputere, sætte af. — i overf. Bet.; a. þannig nokkurn 
hluta (borthugge saaledes en Del) af rikinu (Eimr. XIII. 139). - t3. (lim- 
lesta) lemlæste, kvæste, skamfere, -limun (-ar, -anir) [-Irmon, -anlg] 
f. 1. (greina, lims osfr.) Afhugning, Afskæren, Borlskærelse. — 2. Ampu- 
tation. — t3. (meidsli) Lemlæstelse, -lysa [-li'sa] vt. med dat. aflyse: a, 
skuldabrjefi, aflyse et Gældsbevis ; a. mes 
tjæneste, en Auktion ; ailýsa med hjónum, 
l-li-siijk| f. Aflysning; (.i vedi osfr.) Aflæs 
osv.). -lita (-ll'da, -ll'ta| vt. 
n-t. -IjeHa (-IJFhdal 



II, uppbodi, aflyse en Guds- 
aflyse et Ægteskab, -lysing 
ling (af en Sikkerhedsstillelse 
lage Farven af, bortfjærne Farve fra 
ed dat., befri for n-t; ad byrdi þeirri . . . 



megi vera aflietl, al denne Byrde mia blive fjærnet (Eimr. III. 185); a. 
þunga synda, befri for Syndens Byrde. — 2. impers. (- hætta, linna): 
e-u afljetlir, n-t horer op. -Ijettilegur {-lJEhdIlE:qoQ| a. som ser ud til at 
ville holde op (spec. om daarligt Vejr). -Ijúka |-ljuga, -Ijuka] vt. med 
dat. afslutte, tilendebringe, fuldfore. 

afl kópa labXko'.-ba, -ko'.pa] f. Afmagt el. Svimmelhed paa Grund af 
Kulos og Røg (BH.), -krumma (-krvm-a) f. Stivhed i Fingrene (frem- 
kommen ved at holde længe om n-t). -krom (-krö'ml npl. (Dreiöd.) 
aflkrumma. -laus [ab lovs) a. kraftløs; (máttvana) afmægtig, svag, lam, 
-leysi l-lrisl) n. I. (s*orti/r á a/Vi) Svaghed, Slaphed, Mathed. - 2. (m.ttt- 
leysi i limum) Lamhed (i Lemmerne), -leysingi l-lEÍ'siijgij m. 1. (aflliiill 
madur) Mand med svage Kræfter, Svækling. — 2. (madur afllaus i timuni) 
Paralytiker. -litill l-lidldJ.,-litld>.| a. (burdalilill) svag, med svage Kræfter. 
-maBur |-l-ma Oød m. kraflig Mand, Kraftkarl ( kraflamadur). -mikill 
l-mlijld>., -ml-^ldÅl a. meget stærk ( burdamikill). -mælir (-mailiel 
m. Kraflmaalcr. 

af 16a |av'Io"'a| a. indec, -löaBur |-lo"'aSoc| a. luvslidt, tyndslidt, -log 
l-lo"-(<;)l n. 1. (sliturfie) Slagtekvæg, Slagtefaar (BH.). - 2. aflægs 
Stakkel; hreysti-sveinar annad hugsa en aflóg gömul (JGuðm. i Safn V, 
3, 81). 

áflog (au:flo'(7) npl. Slagsmaal. 

1. af löga lavlo"(q)al a. indec, jfr. aflóa, aílóadur. >. (om Dyr) som 
kun duer til at slagtes. - 2. (uppstilinn) opslidt; (ðnýlur) ubrugelig: 
(Ijåskerid) var i liku skapi og gömul leikhúss danskona . . . sem veit, ad 
hun er ordin aflðga á næsta morgni (And. II. 173.). — 3, afdanket, 
nedlagt: j. akbrautir (Eimr. I. 6). Paa Grund af den enslydende Udtale 
blandes dette Ord jævnlig med afléa. 2. -I6ga [-lo'.(q)al vt. med dat. 
1. (slatra) slagte. - 2. (farga) afhænde, skille sig ved n-l. 

áfloga benda [au:floqabFn'da] f. kæmpende Hob. -hundur (-hvn'dø{,>] 
m. Slagsbroder, -hæns l-hains) npl. (zool.) Kamphðns (Kðlpin Ravn 62). 
-kragi |-krai:|ll m. I. (zool.) Brushane (macheles pugnans). 2. 

(áflogahundur) Slagsbroder. -maBur [-ma:öool m., -seppi [-sfhbl] m. 
- áflogahundur. 

afloka lavloga, -loka] vt. aflaase ( læsa). 

áflot [au;flo"l| n. Overflyden, Oversvðmmelse ; verja þvi (3: vatninu) á, 
i myrina, forhindre Vandet i at oversvömme Engen (LFR. II. 36). 

afl raun labirðyn) f. I. (áreynsla) Anstrængelse. — 2. (rattn hvor s/e 
sterkari) Kraftprove. — 3. pi. -ir ( Ukamsæfingar) legemlige Øvelser. 
-raunakappi [-röynakahblj m., -raunama&ur [-röynama:Oot)j m. Atlet. 
-rim [-rrml f. den øverste og den nederste Lægte i Siderne paa en 
meis (Kasse af Tralværk) el. kláfur (s. d. O.), '-rækjandi [-raiQandl, 
-raiHandll a. kraflig: .i. fngismadur (ÓDavÞul. 272) -sin [-l.-srn| f. 
stærk Sene, Spændesene, -skortur [-sgoQdøQ] m. Mangel paa Kræfter. 

aflsmunur lab-^.smVnoo) m. 1. (munur á afli) Ulighed i Kræfter cl. 
Styrke : kendi þar aflsmunar, nu viste der sig, hvem der var den stær- 
keste ; neyta a-a(r), benytte sig af, at man er den stærkeste. — 2. pi. afls- 
munir. Kræfter; kasta aflsmuna, anstrænge sig. 

afl sprzna |ab>.sbraina| f. Leens Skarphed, fra det den er trukken ud 
af Essen og udhamret, indtil den maa slibes fiirste Gang: hann slå (risli) 
svo og svo mikid i aftsprænunni (Sch.). -stöB [sdå-d] i. Kraftslation. 
-taug [-töy'í?) f. (kraflig) Nerve, Livsnerve: kolin eru afltaugin i beztu 
samgöngufærunum . (Eimr. XVIII. 225). 

af lúinn (av'Iu'ln) a. udhvilet, jfr. aflfjast. -lúka [-lu'ga, -lu'ka) vt. 
med dat. ^ túka af, se lúka. 



afreikningur 



afl valíi |ablva-(j; 



^l) m. 1. Dynamo. - 2. Motor, -vana, -van 
ndec. kraftlos, som mangler Kræfter, vanmægtig, para 
vöðvl) m. kraftig Muskel, (spec.) Biceps-Musklen 



rnil_ 
lytisk. -vöðvi 
Menneskets Ouerarm. 

af lægi [ablai-jl] n. ^ aflagi. -læsa |avlai-sa] vt. med dat. aflaase. 
-lögufær [-löqofai:rl a. - aflagsFær, som har noget tilovers, saa velstaa- 
ende. at han kan give til andre. -lögum l-lö-qom] se I. aflaga. -lögun 
l-lö-qon] f. Forvanskning ( - jfmyndun). -må (avmau', amiau') vt. ud- 
slette, (þurka li/) udviske: a. skuldabr/ef, udslette en Panteobligalion, 
meddele fuld Kvittering for en Panteobligation (Stj. '07. A. 180). -máan- 
legur |-mauanlE:qoel a. som kan udslettes, -mála l-mau-la| vt. 1. (gera 
mynd af) afmale. - 2. W'sa) beskrive, skildre, -man (-ar, -ir) l-mau'nl 
f. 1. (handaskömm) Fuskerarbejde. - 2. (som Skældsord) Usling (-- d- 
fjeti). — 3. (åsmnna) Skam, Skændsel, Skandale: það er hreinasla a. ad 
sjå, hvernig þeir láta i þinginu núna, det er dog ligefrem en Skam, hvor- 
ledes de bærer sig ad paa Altinget i denne Tid. -máning (-ar, -ar) 
[-mau-niijk] f. Udslettelse, -marka [-maegal vt. 1. isetfa takmbrk) af- 
mærke, afgrænse, afstikke, demarkere: a. horn, afsætte en Vinkel; af- 
markad svæði, afgrænset Plads. - 2. (skilgreina, a. i orBum) definere. - 
3. (merkja upp) mærke paa ny, forsyne med ny Øremærker: þegar fé 
gengur kaupum og söhim, sé það aðalregh, að kaupandi afmarki hid 
keypta fé undir sin íjármark, ef hann gelur med þvi hreinu, annars ekki 
(Freyr 8, 91). -meyja (a) l-mtiial vt. berove en Pige hendes Modom, 
deflorere. -menni |-mEn-l| n. U'esalmenni) Drog: (anyliungur ad kröfl- 
um) kraftlos Svækling, •-mynd |-m[ntl f. ISilIcde: og ef mér, er aldan 
hrynur. a. þin fyrir sjånir bæri (GFrÚh. 140). -mynda [-mlnda) vt. I. 
(afskræma) fordreje, vansire, forvrænge, karrikere. — 2. (spogcíuldt): {laka 
mynd af) afbilde; Uiósmynda) fotografere, -myndun [-mlndon] f. 1. (af- 
skræming) Forvanskning, Fordrejning, Karrikering. — 2. (spogende): imynd- 
taka) Afbildning, Fotografering, -móður |-mo"8oo] a. ikke mere for- 
pustet, som har genvundet det rolige Aandedræt (jfr. mådiir), aftræt. 

taf mor (-s) |avmog|, t-m6r (-s) l-mo"o) og f-mur (-s) |-mogl m. 
Elskov (is. sanselig) (opr. Amor); Alm. Udtryk i 17. og 18. Aarh.; 

foles nu som vulgært og næsten liderligt; Sammensætn.: ^afmorskuædi, 
t-i'i'sur. Digte af erotisk Indhold osv. 

taf múra l.'Vmu'ra] vt. opmure. -mæBra (a) [-maiSra] vt. vænne fra, 
fravænne, -mæla |-maila] vt. afmaale, afgrænse, -mæli lamiai-ll] n. 
Fodselsdag; (minningarhálid) Aarsdag, Mindedag: a. þess, ad þá voru 1000 
år lidin, sidan kristni var lögleidd. -mæling (aVmaiiiijk, am:-| f. Af- 
maaling. 

afmælisdagur |am:ailIsda:qo(,] m. afmæli. -fagnaöur [-fagnaðoQl 
m. Fodselsdagsgilde. -gjöf |-ijö;i'] f. Fodselsdagsgavc. -kvaeOi |-kvai:Bll 
n. Fodselsdagsdigt. -lina |aVmaillsli:na| f. (naut.) Indikatordiagram, -ósk 
|am:aillso"s'k| f. Fodselsdagsonsker, Lykonskninger til ens Fodselsdag. 
•Spjald I-l-sbialt| n. Fodselsdagskort. -wisa (-s-vi:sa] f. Fodselsdags- 

af morkun lavmöegoii, am:-) f. I. {.setning lakmarka) Afgrænsning, 
Demarkation. - 2. (skilgreining) Definition. - 3. (J fje) Mærken paa ny 
(af Faar osv.). -nám |avnau-ml n. 1. (burttekning) Borttagclse, Afskaf- 
felse, Ophævelse; a. þrælasölu, Slaveriets Ophævelse; .?. amlmannsem- 
bætfanna, Amtmandsembedernes Afskaffelse. — 2. forlods Udtagen, el. det 
som udtages forlods: ad afnámi, forlods: og i búdum þinum eru margar 
konur, er i'ér Akkear gefum þér fyrstum ad afnámi, þegar ver nálim ein- 
hverri borginni (II. 1. 36); -^hafa e-d ad afnåmi, faa n-t forlods. - 3. Af- 
kortning: draga fjårmimi sina ÚI lir landinu an nokkurs afnåms (Stj. '94 
A. 122). - 4. gen. aínáms. som adv. ') ad afnåmi, - ') som ubojel. 
adj. overordentlig, stærk, hæftig : såtl kom mikil i sal þeirra. þá var Alf- 
hildi afnåms trega (A. folte stærk Sorg) (ÓDavPul. 65). - 5. Skade, Af- 
bræk : toluBu þeir mart um a. þal, sýslunienn lidu i lekjum sinum (EspS. 
90). - 6. (skepnur, sem slátra verdur fyrir elli) Faar el. andre Kreaturer 
som maa slagtes (paa Grund af Alderdom) (Skaft., 1Ó1.). - 7. (astr.) 
Evektion. -náma (-nau-ma) a. indec. (farlama, um skepnur) som ikke 
kan bevæge sig af Stedet (Skaft., ]Ó1.). 

afnåms lavnaums] gen. som adv. se alnám. -fje [-fje:] n. Gods som 
tilfalder en forlods: þær konur tak eg ad afnåmsfé . . . (11. I. 205). — i 
overf. Bet.: n-t værdifuldt: (Ordspr.) ekki er nu aínámsíje ad arfa slik- 
um (G].), slig Arving er ikke meget værd. -gjald l-ijal-t) n. Afdragsaf- 
gift. -grein [-grei:nl f. Paragraf som afskaffer ældre Bestemmelser. 
-gripur l-grI:boQ. -grl:ponl m. I, jfr. afnám 2., Ting som tilfalder en 
forlods. — 2. Dyr som tages fra til Slagtning, jfr. afnám 6. -kýr l-íi:r] 
f. Ko, bestemt til Slagtning, jfr. afnám 6. -laus |-löysl a. {affallalaus) 
fuldstændig, som der intet mangler i : oli leigu-ktigildi afnåmslaus (Esp. 
V, 57). -ær |-ai:r] f. Faar, bestemt til Slagtning, jfr. afnám 6. 

af nefjaður (avnfvjaðoel a. som har mistet Næsen, -neysia, -neyzia 
l-neisla] f. ti- (afnot) Benyttelse, Brug. — *2. (þad ad neyta matar af 
e-u) Spisen af n-t: a. Ir/es (]ÞMilt.). -neita [-nEÍ-da,-nEÍ-ta] vt. med dat. 
1, (neita) afslaa, nægte: a. e-u med eiði, benægte n-t med Edsaflæggelse, 
sværge sig fri for n-t. — 2. (bafna) fornægte, forsage: a. gudi, fornægte 
Gud; a. djöflinum og ollu hans athæfi, forsage Djævelen og alle hans 
Gærninger. - 3. (neita, ad madur kannist vid e-B) fornægte: P/etur af- 
neitadi Jesu, Peter fornægtede ]esus. -neiting [-nEÍ'diijk, -nEÍ'tiijk] f., 
-neitun l-neidon, -nEi-ton) f. I. (neitun) Benægtelse, Nægtelse, Afslag: 
a. med eidi. Afsværgelse. — 2. (hofnun) Forsagelse. ~ 3. (þad ad kann- 
ast ekki vid e-B) Fornægtelste, Benægtelse, -nema l-ne-ma| vt. afskaffe, 
ophæve: þá ven/u þyrfti aB a., den Skik burde afskaffes. 

afnot [avno-t] npl. 1. (notkun) Brug, Benyttelse: så, er hefur jörðina til 



af Sted; 

age Indbydelsen, 
besluttet sig til 
jeg er ordinn þv 

e. - 4. (r. 

I DlSndal 1 



ainola. den der bruger, benytter lorden. - 2. (gagit) Gavn, Nytte: mikil 
íyrirhöfn, en litil a., stort Besvær, men ringe Nytte. 

afnota frekur |aVnodafrF:goe, -notafrE:kogl a.: a. å e-d, som forbru- 
ger meget af n-t. -missir (-mls:lg) m. Afsavn: a. lands. Afsavn af en 
Strækning, -rjettur [-rJEhdoe] m. Brugsret(tighed): åafhendanlegur a., 
uoverdragclig Brugsret(tighed). -skiffi |-srjlf-dl| npl. skiftevis Afbenyttelse. 

af notkun (aVnohdgon, -no tkonj f. afnot 2. -núa (-nu-a) vt. bort- 
gnide. 

áfóður lau;fo"Dool n. 1. Foder, som rejsende medtager til deres Heste 
til Brug undervejs, naar der bedes paa Steder, hvor der intet Græs er 
(BH.). - 2. (ábætir) ekstra Portion Foder (A. -Skaft.). 

af oka (a) |a:voga, -oka) vt. frigore, emancipere. -okun (-ar, -anir) 
l-ogon, -o'kon, -anlo] f. Frigörelse, Emancipation. 

á form |au;forml n. (ásetningur) Hensigt, Forsæt, Forehavende, -formå 
(a) l-forma] vt. paatænke, agte, have i Sinde, planlægge. -formasmiOur 
[-formasml:ðool m. Projektmager. 

afplána (a) [afplaiina, av-] vt. afsone, -plánun (-ar, -anir) 
l-plau-non, -anloj f. Afsoning, -plokka [-plohgaj vt. afplukke, -prentun 
[-prEvdoii, -prentonl f. Aftryk, t-ráð |avraua| n. Ødelæggelse, Skade: 
gjalda a., lide Skade, -ráða |-rauða) vt. 1. (rj^a fra) a. e-m e-d el. a. 
e-n e-u, raade en fra n-t, fraraade en n-t: þeir afrjedu honum ad 
fara, þeir afrjedu honum ferBina, de fraraadede ham Rejsen, raadede 
ham fra at rejse; pp. afridinn: hann var a. þvi, man fraraadede ham det. 

— 2. (fastráda, fullráda) beslutte, tage Beslutning om; (ákvarda) be- 
stemme: hann afrjed, ad þeir skyldu fara, han besluttede, at de skulde 

hann afrjeB ad þiggja heimbodid, han bestemte sig til at 
pp. afrådinn. a. vera a. i e-u ( stadridinn), 
- b. (sem er hætlur vid e-d) som har opgivet 
jeg har opgivet det, jeg har slaaet det af Tan- 
af dogum) tage en af Live: aldrei mundi þeim ohætt 
afrådinn (BrJNat. 65). -rak l-ra'kl n. 1. (tadmylsna, 
sem rökud er af) tor, knust Godning, som ikke gaar ned i ]orden og rives 
bort om Foraaret, naar Græsset begynder at vokse. — 2. afhrak. — 3. 
(Vf.) afrakslur 1. -raka l-ra'ga, -raka] vt. 1. (ra/ta af túni osfr.) rive 
bort (knust Godning, Græs el. andet). — 2. (raka hår osfr. af) afrage, 
afklippe, afbarbere: a. skeggid, lade sit Skæg tage af; spec: a. hesta, 
klippe Hestenes Manker og Haler og strigle dem om Foraaret; afrakadur 
hestur, en striglet og velplejet Hest, derfor ogsaa i det hele taget: i god 
Stand, trivelig, fed. -rakshaugur [-ra/.s(h)öy;qoel m., -rakshrúga 
[•ra/.shou:(q)al f. Dynge af afreven knust Godning. -rakstur l-raxsdod 
m. i. (afurdir) Udbytte, det indbragte. - 2. (þad, sem framleitt er) Pro- 
dukter, Frembringelser : til þess ad koma lit afrakstri verksmidjanna, sem 
er altof mikill (Eimr. XVI. 203). - t3. (not) Benyttelse. - 4. afrak 1. 
-raksturmegn l-ra/sdoemrg'vl n. Vdeævne. 

áfram lau:framl adv. 1. lok. frem, fremad, a. om Bevægelse: áfram, 
fremad. March!; falla å., falde forover; halda á., gaa videre, fortsætte. 

- i overf. Bet.: halda áfram med e-d (e-u áfram), blive ved med n-t; 
horfa i., se fremad; hann er å. um þad, det er ham om at gore. — 
b. uden Bevægelse, om Retningen : frem, til Maalet : Jeg er nu kominn 
afram, sagBi Indridi (]eg har naaet Rejsens Maal) GThPs.238). ~ 2. om Tiden, 
om en Fortsættelse af n-t tidligere: videre, stadig: klukkan slå, en hann var 
þará.. Klokken slog, men han blev der stadig; verdur þú á. í skólanum, fort- 
sætter du paa Skolen; hann var á. vinnum.ldur hjá presli, han vedblev 
at være, var stadig Tjænestekarl hos Præsten. - 3. hljtl á., ') jævn, lige- 
frem : hann er mjög blátt å.; ') ligefrem, rent ud sagt : þad er blátt å. óþolandi. 
-hald l-hal-tl n., jfr. framhald. 1. Fortsættelse, fortsat Arbejde (med Bi- 
bet. af rask Fremging): fad verdur litiB ur åframhaldinu okkar meB þessu 
nióti. — 2. (dugnadur, ídni, kapp vid e-d) Flid, Drift, Energi, Ihærdighed, 
Iver: hjer er ekkert å. vid vinnuna, der er ingen Drift i Arbejdet, her 
gaar Arbejdet ikke rask fra Haanden. - 3. Gaaen fremad, spec. paa 
en Rejse: þad er golt å., ef þiB náid hállum ad Grund, hvis I kan 
naa til G. ved Sengetid, maa del kaldes en rask Tur. -haldandi [-hald- 
andll a. vedblivende, fortsat: á. vidskifti. -hatdssamur l-hal(t)sa:moo| a. 
(idinn) flittig; (kappsamur) energisk, -þokun |-þo:gon, -þo:konl f. 



aldrei kom fra idr. 



(s. 
spec. 



Fremgang 
11. 297). 

afrás [avrau-s] f. 1. (afrensl) Aflob, 
er þá audsætt, aB skåldin, sem fiestum m 
hneigBum sem ekki få afras i athöfnum 
(GFHh. 334). - 2. (flot) Fedt, Madfedt 
Fedt at være blevet kaldt saale 
( afkoma) Udbytte: hann hafdi 

afrásar flot |avrausaoflo:t) n 
Aflobsgroft. 

áfreða haust [au:frEÖahöys*tl n. Efteraar, h 
med Isskorpe, jfr. áfredi. -samur |-sa:moQl a. 
a. vetur (LFR. XIV. 130). - 2. ofte bedækket 



leidtoga 



(StStAndv. 



.: Aflob, Udlosning: þad 

fremur eru gædd ýmsum 

ikke udloses i Handling) 

i den katolske Tid siges 

Fastetiden, jfr. ]ÁÞj. II. 573. - 3. 

^kla afrås af bmnu (Alftanes). 

afras 2. -skur6ur l-sgYrBoel m. 

'or Jorden er ofte dækket 
1. med hyppige Isskorper: 
med I sskorpe : áfredasöm 
led hyppige Isskorper paa 



pi., åfredar: frossen Sne, som 
åfredar og hagbönn 



jord (LFR. XIV. 216). -t!ö |-t.:ð| f. Vejr 
]orden, jfr. åfredi. 

áfreði (-a, -ar) lau:frFOll m. ofte 
bedækker lorden: ófærBir hafa verid 
(PThÁrf. 5). 

af reiður [avrEÍ-ðooj a. ikke længer vred, hvis Vrede har lagt sig. 
-reiknlngur (-rEÍhgniijgogl m. (uppgjård reikninga vid e-n) Afregning med 
en, Opgörelse af Regnskab. — spec. med Bibel, af Snyderi : hvaB kemur all 
þelía húsbónda ydaririd? Þér sýniB honum lik'ega /afnlítid afreiknlng bænda 



afreymast 



19 



afsláttur 



t som De snyder Bonderne) sem þér 
'iB h3nn (Myrd. 117). -reymast (di) 
;s, blive svagere (om Spogelser); en 
inn CJPorkPls. 80). -rek |-rEkl n. 
. (naut.) Afdrift (Skibes). - 3. Skyer, 
. •reka (a) [-re'ga, -rf'kal vt. bevirke, 
n; -rfk-, 

i:Ooyl m. 
-mikill 
Bedrift, 



(Afregningen med Bonderne el. 

sýnið bændum reikningsskap i'ða 

l-rtimastl vi. (am drauga) svae 

nokkud afreymdist hann vid al 

t. (frægðarverk) Daad, Bedrift. - 

som bliver tilbage, naar det klarer 

udrette, udfore, t-rekan, -rekun (-ar, -anir) (-regan, -rf 

-anlol f. udfort Qærning, Bedrift, 

afreks hugur lavrExs(h)Y:qool m. Daadstrang. -mafiur |- 
dygtig el. fremragende Mand, Helt. "-mark l-maok| n. Reko 
[-mhqld^, -ml:^ld>.l a. daadfuld, daadkraftig. -verk [-vfok] 
Storværk, Heltegærning. 

af remma (di) [avTEm'a] vt. borttage Bitterheden af n-t : maSur tekur 
grosin, eptir ad þau eru afremmd og þvegin (]SVb. 93). • -rendur 
l-rendoel a. overordentlig stærk: EgiU binn afrendi (MJ. IV. 188). -renna 
I-ren'aJ vi. ( renna af) flyde bort. -ren(n)sl [-rensÅ.], -ren(n)sli 
i-rcnsll| n. Aflob ahås. 

á freri [au:frfril m., jfr. áfreði og áfröri, skarp Frost efter Tovejr 
(Eimr. II. 33). -frfa l-frijal vt. áfryia. 

af rifa (av'ri'va] a. indec. hudlos: verta a. -rifur {-ri'vonl fpl. Hudlos- 
hed, spec. opstaaet ved Gnidning mod et el. andet. -rVia I-rija| vt. lage 
Ulden af Faar med Hænderne. 

I. tå f ryja [au;friial f. Irettesættelse, Dadel, Bebrejdelse. 2. -frVJa (a, 
timp. áfrVBi) l-frija] vt. med dat. 1. (måli) appellere, paaankc (en Sag); 
i. til æðra doms, skyde sig ind under en höjere Domstol. — 2. {åmæla) 
bebrejde, -fl^jandi (-a, -endur) (-fri'jandl, -fndo(>l m. Appellant, den 
paaankende, -fryjulaus |-friiolöy:sl a. ti- dadelfri, ulastelig (BH.). — 2. 
an. -laust som adv., ufortovet (JThMk. 327). 

áfrVJun (-ar, -anir) |au:fri-jon, -anio) f. Appel, Paaanke. 

afryjunar efni [au:friionarfb'nI) n. det der paaankes, det paaankede 
Punkt, -frestur |-c-fres-dan| m. Appelfrist, Paaankefrist. -slefna |-sdeb'na| 
i. Appelstævning. 

Afrika (-u) |afri-ga, -ri-ka) f. npr. Afrika. 

af rit (avrltj n. Afskrift, Duplikat, -rita |-rida, -rlta) vt afskrive. 
-ritari (-rl'darl, -rftarlj m. Afskriver, -rjena [-rjt'nal vi. sagtne, aftage, 
holde op lidt efter lidt ( shta). -rjenun [-rjf'non) f. Formindskelse, 
Aftagen, -rietl l-rjeht] f. (NI., Af.) afrjettur. 

afrjettar bóndi lavriehdarbo'ndll m. Bonde, som bor tæt op til en 
Bjærggræsgang, ogs. Bonde, som ejer en Bjærggr.7S3ang. -drog [-droii/l 
npl. sparsomt bevoksede Strækninger af en Bjærggræsgang: ttoru þeir 
komnir ham ur fremstu afr/ettardrógum sudur á Sprengisjnd (ÞThLfr. 
IV. 60.). -eisa l-EÍ:sa] f. Faaremængde i Bjærggræsgangene : þó þurfti 
hann að lina sínar ær innan ur afrjellar-eisunni (QFrAtt. 38). -fje |-i>-fjt:) 
n. Faar paa el. fra en Fjældgræsgang fjallafje. -fjelag l-fJE:la(/] n. Fælles- 
skab om Græsgange oppe imellem Bjærgene. -land (-r-lan't| n. Land, som 
horer til en Fjældgræsgang, Afretsstrækning. -tellur l-(;-todloi;| m. Afgift 
for Benyttelse af Fjældgræsgange (Stj. '93, B. 94). -tunga |-lur)ga| f. lang- 
strakt Fjældgræsgang: BúrfeHsheiðin er breið og mikil a. (Eimr. XII. 39). 

af rjettur (av'rjfhdoo) m. Fjældgræsgang, hvor Faar græsser om Som- 
meren, Afret : a. er beitarland á heiðum eða fjöllum, eign eins eða fíetri 
hreppa (Stj. 92. B. 141.) — kan ogs. være i privat Eje, og kaldes da undert. 
spec. fjalllond, se fiallland, jfr. ogs. Stj. 92. B. 141. (airéllr (jfr. reka) opr. 
Bortdrivning O: af Faarene fra deres Hjem til Sommergræsgangen, derf. det 
Sted, hvor Faarene drives hen fra Hjemmet), -rjúka (-rju'ga, -rju'ka) vi. 
forsvinde, is. pp. airokinn, forsvundet; uppkominn og a., opstaaet og igen 
forsvundet (GFrAtt. 39.). -rof [-ro'i'] n. opreven Græstorv, -rúa l-ru'a) 
afrVJa. -ruöningur [-rViJniijgool m. Oprydning, Bortrydning. -ræOi- 
legur |-raiðllf;qoQ) a., jtr. ráða af, heldig, som det er bedst at gðre ; 5;.í 
hvað aíræðilegasl er. -ræk)a(9t) l-rai"f|a(st), -raí'^-1 vt. og refl. forsómme: 
(Ordspr.) ef þú átl þier vin, afræk hann ekki (G].) om Vcn du ejer, ej 
vend ham Ryg. — pp. afræktur, forsömt, vanrogtet : fosturbarn illa inn- 
rætl - og ntS loksins algerlega afrækl OTrL. 26). -ræta |-raida, -raital vt. 
1. tage Rodderne af: a. Ir/e. — t2. refl. afrælasl (Esp. II. 129) rælasl. 

áfrörar |au:frö'rao| mpl. (Mul.) áfreði. 

afsabrim |af'sabri:m| n. hæftig Brænding. 

af sagnargidrA laf'sagnarfjOr'dl f. Protest, Protestforretning : láta a. fram 
fara um e-d, optage Protest i Anledning af n-t; a. tnxia. Vekselprotest; 
eflirril af j., en Protests Beskrivelse, -saka (a) [-saga, -sakaj vt. I. 
undskylde; a. e-ð vid e-n, gore en en Undskyldning for n-t; a. sig med 
e-u. — 2. j. sig undan e-u, bede sig fritagen for n-t. 

afsakálfur |af'sakaul'von| m. overgivent Menneske fuldt af Spilopper, 
Spilopmager. 

af sakan [afsagan, -sa'kan) f. afsökun. -sakanlegur |-sagan- 

le:qec, -sakan-| a. undskyldelig, -sal l-sa/) n. Afhændelse, Overdragelse, 
Afkald, -sala (a) |-sa'la| vt. med dobbelt dat. 1. a. sjer e-u, give Afkald 
paa, afstaa, fraskrive sig, sige sig fra n-t, renoncere paa: j. sjer þing- 
mensku, nedlægge sit Mandat som Altingsmand ; spec. a, e-m fasteign, 
tilskøde en en fast Ejendom. — 2. erklære sig lost fra n-t: a. sjer ábtrgð á 
e-u, erklære sig fri for Ansvar for n-t ; a. sjer e-u, nægte al n-t tilhorer en, 
protestere mod at n-t tillægges en (jfr. 1): prestur . . . segir aB barn þella 
viiji få skim, og sé sjålfsagt einhver i kirkjunni vid þad ridinn, og ýlir þvi 
hehl ad vinnumanni sinum ... en vinnumadur afsaladi sér þvi (]AÞj. I, 
92). -salan (-ar, -ir) (-sa'lan| f. afsal. 

afsalegur [af'sale'qoo] a. voldsom, hæftig, — adv. -tega. 

afsals bók (af-salsbo<^:k| f. Skodeprotokol. -brjef (-brje:i'| n. Sksde. 

afsalta laf'saXdaj vt. udvande. 



afsalæti [af'salai:di, -^1:111 npl. voldsomme Fagter, Optojer. 

afsanna [af'san'a) vt. gendrive, modbevise, afbevise, afkræfte. 

afsaskapur (af'sasga'boo, -sga'pog) m. Voldsomhed, voldsomme Ud- 
skejelser: ofték sig af afsaskap (EOlKv. 175.). 

afsast (a) (af'sast] vrefl. opfore sig som rasende; a, fram, buse frem 
uden Eftertanke ( ana, gana), 

af segja [af'sfi'ja] vt. 1. a. sjer e-d, frasige sig, opgive n-t. — 2. (neita) 
afsige, afslaa rent ud; .?. med ol/u, protestere bestemt imod. -selja 
|-sHja| vt. afsala. -setja (-sc'dja, -sc'tja] vt. I. (selja af) afsætte, 

afskedige. — ?2. {selja) afsætte, sælge, -setning l-sihdniijk) f. 1. Afsæt- 
telse (fra Embede). — ?2. (,sala) Salg, Afsætning, -setningarsök 
(-sehdniijgaosö:k) f. Brode, som foraarsager Afsættelse. 

afsi (-a) |afsl| m. 1. (æsin^ur) Hæftighed, Ophidselse. - 2. (óstýri- 
låtur maður) et hæftigt, voldsomt Menneske (Af., JÓI.). - 3. (fjörugur 
hestur) en fyrig Hest (Am., Gull.). - 4. {flðn og afkiri) naragtig el. fjantet 
Person (Arn., Gull.). 

af sia laf'si'jal vt. afsi, frasi. -sifiis (-siOlsl adv. afsides, t-sifja (a) 
[-stvja) vt.: a. sjer e-u, frasige sig og sine Arvinger alle Rettigheder til 
en Ting. -sfing (-si'jiijk] f. afsfun. -sýking [-si'qii^k, -si'^iijk) f. 
Smilte, -sýkja (-siria, -sitja] vi. smilte, -sýnis [-sinls] adv. ude af 
Syne. -sinna j-sln'al a. aandssvag, sindsyg, {óður) afsindig, -sfun l-si'- 
jon) f. Frasien. -shafa (-sga'va) vt. afskrabe, udkradse; is. pp. afskaftð: 
þad verður aldrei a., det kan aldrig nægtes; jfr. skafa af. -skamta 
(-sgauda, -sgamta] vt. afmaale, dele i Portioner, afpasse, -skapa [-sga'ba, 
-sga'pa] vt. forvrænge. 

afskapa demba (af'sgabadrm'ba, -sgapa-] f., -rigning [-rlg'nink] f. 
osende Regn, hæftigt Regnskyl, -vefiur [-ve:öoí>] n. frygteligt Uvejr 
(voldsom Storm, Snestorm el. Storm med Regn). 

af skaplegur |afsgabltqo(>, -sgap-) a. (afarmikill) umaadelig, over- 
ordentlig; (ógurlegur) uhyre, forfærdelig; (Ordspr.) hvad a. myndi, ef 
hann |tJi" þad hann vildi (G].), hvor uhyre stor man blev, om man blev 
som man vilde; — adv. -lega. -skeiöis [-síjri'Olsl adv. paa Afveje, ud af 
Vejen, fra den rette Vej: koma a., komme paa Afveje; ganga a., skeje ud. 
-skek(k)tur (-5(jfxdo(>] a. afsides, afsidesliggende, isoleret, -skepi (-is, 
pi. ds.) Isijebl, -scjfpll n. Vanskabning, Uhyre (BH.), -skera |-sf|tra| 
vt. 1. {skera af) afskære. - 2. pp. afskorinn, afskaaren ; afskorid mål, 
afgjort Sag. l.-skifta |-s(,lfda| a. indec. afskiftur. 2. -skifta [-srjlfdal 
vt. snyde (ved Deling), forfordele, uddele en for lidt. 

afskifta daufur |af's<|lfdad<>y:voi.O a. afskiftalitill. -får |-fau:rl a. 
utilbojelig til Indblanding, -gjarn |-l|ad'v, -gardvl a. tilböjelig til Ind- 
blanding, -hsgur {-hai:qoo| a. magelig, indolent, som sjælden blander sig i 
n-t. -laus |-IOy:s| a. som ikke blander sig i, som ikke tager sig af: låta e-d 
afskiftalausl. -leysi |-Ui;sil n. 1. (kæruleysi) Utilböjelighed til al blande 
sig i n-l; {hlulleysi) Neutralitet (i Krig el. desl). - 2. (samgönguskorlur) 
Mangel paa Samkvem el. Samfærdsel (Fj. I, 5). -leysingi |-lEÍ:siTjr|i] m. 
neutral, som ikke blander sig i andres Sager. -Iftill |-li:dldX, -li:rid/.l a. 

afskiftahægur. -samur |-sa:mot>| a. tilbojclig til al blande sig i al- 
ting, -semi |-sr:m]| f. indec. 1. Tilböjelighed til at blande sig i alt. Ind- 
skriden. Indblanding. - 2. (umönnun) Omsorg, -sviö |-svl:ai n. Omraade. 

afskifti |af'sr|ifdl| npl. I. Syslen med n-t. Deltagelse i n-t: hann hafdi 
mikil a. af þeim málum, han spillede en stor Rolle i den Sag (dellog 
ivrigt i . . . osv.). — 2. Samkvem : jeg hef aldrei haft nein a. af honum, 
jeg har aldrig haft n-l med ham at gSre. - 3. (ihlulun) Indskriden, Ind- 
blanding, -skiftingarleysi (-is) |-s(|lfdingarlti:sll n. afskiftaleysi. 
-skiftinn |-si|lfdin| a. afskiftasamur. -skiftur |-si|ifdÐ(i| a. for- 

fordelt, snydt (for sin Del); a. e-u, blottet for n-l; fór hann nærri um 
þad, ad islendingar mundu ekki vera alveg afskiptir i þeirri grein, at Is- 
lænderne nok ejede ikke saa lidt af den Slags (ÓDavSk. 2). f-skyld |-sQllt| 
f. paahvilende Ydelse og Afgift, f-skilja [-s()llja] vt. undlage, frabede sig: 
Afskiljum vér ad belala maur, sem kaupmenn flytja oss inn i mjölinu 
(lAöEin.442). 1. t-skipa |-s()iba, -S(jlpa| vt. forbyde. 2. ?-skipa [-s<jiba, 
-s<|l'pa| vi. afskibe, -skipt- |-sr|lft-| se afskift-, -skreppur [-sgrthbool 
a. vanskelig at faa Fodfæste paa. -skrVSa l-sgriOa] vt. affore Skrud 
(spec. Messedragten), nu særl. refl. afskrýðast, affore sig Skrudet (spec. 
Præstedraglen), jfr. skrúdi. -skrifa (-sgrlvaj vt. afskrive, -skrifari 
|-sgrlvari| m. Afskriver, Skriver, -skrift |-sgrlfl| f. Afskrift, Kopi. 
-skræma (di) |-sgraima, -sgraimdl, -sgrariit, -sgraimt] vt. mispryde, 
forvanske, forvrænge, karrikere, forkvakle, -skræmi (-is, pi. ds.) [-sgraimt] 
n. I. (Ijót mynd eda madur) hæslig Skikkelse, hæslig Person. - 2. {skripa- 
mynd) Karrikatur, Vrængebillede. -skræmilegur og -skræmislegur 
|-sgraimilr:qoo. -sgraimls-J a. hæslig, -skræming (-ar, -ar) [-sgrai'm- 
ii]k| f. Forvrængning, Karrikeren. -skræmisskapur |-sgraimlsga:boQ, 
-sga;po()) m. 1. (Ijótleiki) Hæslighed. - 2. (afskræmileg framkoma osfr.) 
hæsligt Væsen, I.ader osv. ?-skúm |-sgum| n. Afskum (som Skældsord). 
-skurBargeiri [-sgvrOarí|EÍ:rI| m. afskaaren Lap el. Strimmel. -skurBur 
l-sgYröoel m. Afskæreise, Afskæring. -skSp |-sgðp| npl. Uhyrlighed; 
i Reglen kun i gen. pi. som fðrsle Sammensætningsled i Bel. uhyrligt, 
frygteligt: afskaparignwg, -vedur osv. -slå |-slau'| vt. med dat. opgive, 
afstaa fra sit Forsæt (jfr. slå af): því var öllu afslegid um morguninn, 
sem rádid var um kvåldid, all som man havde besluttet om Aftenen, blev 
forkastel om Morgenen (BH.), -slagur [-sla'qool m. kun i Forb.: e-d er 
e-m ekki afslagur, n-t er Vand paa ens Molle. -sláttargripur (-slauhdar- 
grl:b0(;, -grl:pÐo| m. (affældigt) Dyr, som skal slagtes (-hestur, -hross, 
-mer/, -kýr osv.). -sláttur (-slauhdod m. I. (jfr. sl.i e-u af) det at af- 
slaa fra sit Forsæl. — ?2. (neitun bånar) Afslag. — 3. (nidurþokun á verdi) 
Rabat, Afslag, Nedsættelse: hann seldi þad med miklum afslætli, han 



afsleginn 



20 



folgle det med stor Rabat. - 4. l^dåliliU þcrrír) Vind som lörrer lidt. - 
5. Beskaffenheden af en Qræsmarli med Hensyn til Hoslæt: engið er gon 
(i/l) ifslåttar. Engen er let (vanskelig) at slaa. - 6. {slåtrun) Slagtning; 
- i denne Det. dog vel kun som förste Led i en Sammensætning, jfr. 
aíslÁttargripur osv. t-sleginn l-slii-jln] a. dræbt, aflivet, (om Dyr) slagtet. 
-sleppur (-slrhbool a. 1. glat, som vil slippe en ud af Haanden, vanske- 
lig at holde fast paa. (Ordspr.): afslept er åls haldið, det er ej godt at 
holde en Aal ved Halen. — 2. i overf. Det.: (Ordspr.) afslept er lans- 
glysid (Eimr. X. 138), Lykken er ustadig; afslept svar, tvetydigt Svar; 
illtlega afslept sýnist þetta ætla ad verða hjá þeím og fara hreint tit tir 
höndunum á þeim, (ísaf. '11, 263), Sagen synes rent al ville gaa i Skud- 
dermudder for dem og glide dem ud af Hænderne; a. ad e-u, skilt fra 
n-t, uden n-t, blottet for; ad hjalp og manngæsku helst afslepp (DóluHj. 
180). — 3. ijfíurm/ór) smalnende, -slitur [-slfdotji -sll'foel n. afrevet 
Stykke. 7-smekkur l-smthgogl m. Afsmag, Dismag. -snaraður [-snaT- 
aðool a. (jfr. snara af) drejet om paa Siden af Hesten (om en Saddel); 
r/'etta þeir vid reidverid, er ádur var afsnarað (]ThMk. 291). -sneiða 
[-snfi-Sa] vt. 1. vt. - afsnida. — 2. vi. .7. el. a. sig (fri e-u) afholde sig 
fra n-t, undgaa n-t. t-snið [-snl-ð| n. afsnittet (afskaaret, afhugget) 
Stykke el. Stump, -sníöa [-sniOa] vt. afskære, -sniöning (-ar) l-snlðn- 
irik] f. Afskæring, -sop |-50"-p) n. Affald. 

afspyrnu forátta [af"sbl(r)dnofo;rauhda] f. forrygende Uvejr, -rok 
(-rolkl n. -veður (-vf:ðonl n. voldsom, rasende Storm. 

af sprengi (-is) laf-sbrriiKjl] n. Afkom, -springur (-s) [-sbrirjgoQ, 
-sbrins] m. 1. afsprengi. — +2, a. jardarinnar. Jordens Afgrøde. 

-spurn (-ar) l-sbY(r)dvl f. Rygte, Efterretning, Omtale: þekkja e-n afa., 
kende en af Omtale; það er ekki fallegt afspumar, det er nydelig at hore! 
det tager sig sandelig smukt ud! -staða [-sda'ða] f. 1. (lega) Beliggen- 
hed, (s)ada) Stilling (en Egns, Lands osv.). - 2. (m.i/s) Deskaffenhed (en 
Sags el. desl.). — 3. Forhold; a. vid. Forhold, Stilling til; a. e-s gagn- 
vart e-m, ens Stilling til en anden; a. min til flokksins, min Stilling til 
Partiet; taka afstödu til e-s, indtage Stilling til n-t; afslada himlntungla, 
Konfiguration. — 4. (log.) Relation, -sfanda [-sdanda] vt. 1. overstaa : a. 
i'edrid, ride Stormen af; a. veiki, komme igennem en Sygdom: — pp. 
afstadinn, overstaaet. - ?2. a. e-ð vid e-n, afslaa n-t til en ( lála af 
hendi). — 3. refl. (vera ástatl) forholde sig: /)li býdur mér ad segja þör 
hversu afstandist um heiptarreidi Appollons (Il 4.). -stands [-sdans] adv. 
tilovers, -stýfa [-sdi'vaj vt. afstumpe, styne, borlskæro. -stigur I-sdi'qoo] 
m. Bivej, Sidevej, -stinga [-sdiijga] vt. nægte, afslaa rent ud (BH), -stýra 
[-sdi'ral vt. med dat. afvende, afværge, forebygge, -styrfi (-is, pi. som 
sg.) l-sdlrvl] n. (DH.) afstyrmi. "-styrma (-di) (-sdlrma) vt. bringe 
til at vantrives, forkroble. -styrmi (-is, pi. som sg.) [-sdlrml] n. Van- 
trivning (baade aandelig og legemlig, om Mennesker og Dyr, spec. om unge 
Lam), -styrmislaus [-sdlrmlslöy:sl a. som ingen Svækling er. -streymis- 
svæði |-sdrEÍmIsvai:5ll n. Nedborsomraade, -gebet: geta verkfræðingar eftir 
tirkomumagni á a. elianna aætlad vatnsafl þeirra (Skim. 1919, 30). -strjúka 
I-sdrju"ga, -sdrju'ka) vt. stryge af, viske ud, slette ud: ekki er afstrjúk- 
andi, det er en uudslettelig Skam (DH.). 1.-stúka l-sdu'ga, -sdu-ka) f. 
afsondret Rum, Kabinet. 2. -stúha (a) |-sduga, -sduka] vi. afdelc i 
Kamre, afdele ved Skillerum, -slæður l-sdai'öoo) a. relativ. 

afstö&u breidd [afsdöDobrEÍf) f. Afstand fra Ækvator, Bredde, 
-kompas |-koubaus, -kompausj m. Pejlkompas, -lengd l-lFÍrj't) f. Af- 
stand fra den benyttede Meridian. Længde. -miSun |-mI:i5on] f. Pejling. 
-miðunarskifa l-m|-5onans(|i:val f. Pejlskive. -uppdráttur [-vhpdrauhd- 
oyl m. Situationskort. 

afsúða [afsuðal vt. (i Skibsbygning) tildanne Kanlen (si/J) paa en 
Planke i Skibssiden ved at hovle den paa skraa, saaledes al den bedre 
kan slutte lil en ovenpaa liggende Planke: afsúdud bord. Mods. holsúda, 
s. d. O. -svar l-svarj n. Afslag, -svara I-sva-ra) vt. med dat.; a. e-u, 
a. e-m e-u, afslaa, nægte en n-t. -sveipa [-svfi'ba, -svfi'pa] vt. afsløre: 
a. lik, blotte et Lig, tage Ligsloret bort fra et Lig. -sveittur [-svrihdog) 
a. fri for Sved. -sverja [-svtrja] vt. afsværge, t-sæll |-saidJ.l a. som ingen 
Lykke har med sig : (Ordspr.) afsæll verBur annars glys, fremmed Stads 
bringer sjælden Held. -sogn [-sögv] f. 1. (.neitan) Afslag. — 2. (mót- 
mæli á vixli) Protest (paa en Veksel). — 3. (,þad ad segja e-u af s/er) 
Afsigelse, Frasigelse: a. embæltis. Frasigelse af Embede; a. i bladi. Af- 
sigelse af el Dlad. — 4. (frásögn) Udsagn, Sigende ; ad a. þeirra, efter 
deres Sigende, -sökun (-ar, -sakanir) [-sbgon, -sokon; -sagan- 
le, -sa-k-l f. 1. Undskyldning, Afbigt, Afbon: fera s/er e-d til afsökunar, 
fremføre til sin Undskyldning. - 2. (málsbót) undskyldende Moment. ~ 
3. (malamyndargerB) noget der gores for formelt at opfylde en Pligt: jeg 
leit inn hjå honum rjelt svona til ad gera a. mina, jeg aflagde en rent 
formel Visit hos ham. -sölun (-ar, -salanir) [-soløn, -sa-lanio) f. -- 
afsal. -tak [-la-k) n. I. i sg. nu kun i gen. aftaks brugt som adv. og 
som forste Sammensætningsled: overordentlig, umaadelig, uhyrlig, vold- 
som: aftaks vedur, forrygende Uvejr. - II. pi. aftök. 1. (bestemt) Afslag : 
hafa a. am e-d, afslaa n-l bestemt (fuldstændig). - 2. (mestu) a. a. Yder- 
lighed, hojeste Grad: þar peyltisl bradid grjótid upp tir gigaopunum, . . . 
med dynkjum og aflökum (med uhyre Drön) (JTrSk. 1. 186). — b. spec. 
(grimdarfrost) slærk Frost: i mestu aftökunum, mens Frosten var stær- 
kest. — 3. gen. pi. aftaka, som adj. indec. el. forste Sammensætnings- 
led =--- aftaks; ogs. som adv.: aftakarok, rasende Storm. 1. -taka 
l-la-ga, -taka] f. I. (liflåt) Henrettelse. - 2. pi. aftökur (Sch.) =- afrif- 
ur. 2. -taka l-ta-ga, -ta-kaJ vt., jfr. tsrka af. 1. afskaffe, ophæve (- af- 
nema). - 2. (neifa alveg) afslaa med Bestemthed, afvise: hun aflok um 
rádahag vid hann, hun afviste bestemt hans Frieri. — 3. (fa/ca af lifi) 



henrette. — 4. impers. hvad (sem) aflekur, af alle Livsens Kræfter: hann 
reiB alt hvad aftåk, han red alt hvad Remmer og Töj kunde holde, -taka- 
litill (-tagali:dld;., -takali;tldi.l a. 1. moderal i sine Indvendinger el. sin 
Modstand. - 2. (Ping.) -= aBfærslulitill. -tal [-Ia7) n. Aftale, -tala l-ta'lal 
vt. 1. aftale: a. e-d vid e-n, aftale n-t med en. - 2. (laka aftur ord sin) 
tilbagekalde sine Ord. 

1. aftan(n) (-ans, dat. -ni, -nar) m. [af'dan, afdnl, afdnag] m. Atten; 
miBur a.. Kl. 6 e. M. - Dette Ord (med Undtag, af midur a.) og dels 
Sammensætninger bruges nu hovedsagelig i höjere Stil og Poesi, i daglig 
Tale derimod Synonymet kvöld (kveld). 

2. aftan (ahdan, afdan] adv. I. (ad baki) bagtil (mods. framan), bag, 
bagpaa ; overf.: svei a., Fy, skam dig; svei þeim a.! Gid Pokker havde 
dem ! — 2. om den agterste Del af n-t ( - aB aftan): skipid var brunnid 
a.. Skibets Agterdel var brændt. — 3. med forsk. adv. og præp.; naar 
disse staar bagefter, skrives bægge Ord ofte i eet : a. a., bag paa, paa 
Ryggen (Dagdelen); a. ad, bagpaa, bagfra: så er ragur, sem jafnan kemur 
a. ad., den er fejg, der altid angriber bagfra; ad a., bagtil, bag; a. af, 
bagfra; a. af e-u, del bageste af n-l; a. fra, bagfra; fyrir a. (som præp. 
med acc.) bagved: drengurinn reid fyrir a, karlinn; a. f\'rir, bagtil: ad 
hann sje a. fyrir ad sjá sem gufa ein væri (]Apj. I. 378); a. i, bagi, 
lige bagefter; hann er altaf a. i honum, han folger ham stadig i Hælene, 
hænger over ham (is. om en der søger at indsmigre sig hos en anden); 
hann hnýtti hestinum a. i, han bandt Hestens Tomme lil en anden Hests 
Hale; a. til, i den bageste (sidste) Del af n-t, bagi, bagpaa: a. til i lest- 
inni var skjåttur heslur ; a. til á skipinu ; a. vid, bagved; einn hesturinn 
er a. ur, en af Hestene har revet sig los (jfr. aftan i), -á [-n-au:] adv. se 
aftan 3. -aS [-a:d] adv. se aftan 3. -af |-a;r) adv. se aftan 3. ° -auki 
l-öy:iji, -óy:f,ll m. (á búningi kvenna) Tournure: ÞaB er enqinn efi á þvt, 
ad ítúlkurnar hafa haft þægilega adkenningu i aftanaukanum, sem kallad- 
ur var (GFHh. 254). 

aftanblær |af-danblai:rl m. Aftenluftning, Aftenbrise. 

aftanbrattur [ahdanbrahdoy, af'dan-] a. stejl bagtil ; om et magert 
Fruentimmer: ambAlt ein aflanbrott og vangaþunn OAOit. I. 129). 

aftan drykkja |af'dandrlh(ja| f. Drikkelag om Aftenen, -geisli |-gcis'll] 
m. Aftenstraale. 

aftan halt |ahdav(h)a/.'t, af'dav-] an.: a. á e-d, paa skraas, bagtil el. 
bag paa n-t. -hlaöningur [-hT^ð'niijgog) m. Daglader - aflurhlæda. 
-hle6sla |-h;.Fðsla| f. Bagladning, -i j-n-i:] adv. se aftan 3. 

aftan kyrO |afdan^lr-a) f., -kyrra [-§lr:a) f. Aftenstilhed. 

aftanljettur [ahdanljrhdoc, afdan-] a. let bagtil, med ringe Bagdel. 

°aftanóöur laf'dano":ðoe] m. Serenade. 

aftanryr |ahdanri:r, af'dan-] a. lille el. ussel bagtil, hvis Bagdel er 
ringe af Omfang. 

aftan roði |af'danro:&l] 
-skæra l-sijai:ra] f. Afti 
l-sdjardna, -sdjad'nal f. 
*-sunna Í-svn:a] f., Aft. 
svale, -söngsmál (-söyn! 
l-ti' 



afta 



ahda 



afd; 



m. Aftenrode 
•nlysning. -SÓ 
Aftenstjærne. -stund ( 
!nsol. -svali [-sva:ll] m 
,mau:/] n. Aftensangstid. 
iljm. Aftenstid, 
n-] adv. se aftan 3. 
Er-ðoul m. Aftensmad. 
Fr'ðot>, af'dan-] a. bagtil 
d Skibets Agterdel. 



-skin l-s(ji:n 
-so-:/] f 



Aftenskær. 
I. -stjarna 

dvnl] f. Aftenstund. 
Aftenluflning, Aften- 
■ söngur [-söyijgoe] 



eftri, bagest (af to), superl. aftastur. 



Pess 



1. aftanverSur [ai 

2. aftanverður lahdanvEr'ðoo, af'dan-] a. bagtil, agter: hann stefndl , 
attanvcrt skipid, han styrede mc 

aftanvindur ]af'danvln'do(>l 

aftar [ahdag, af'daQJ adv. cor 

aftari Jahdarl, afdan] a. con 
bagest (af flere). 

"aftarla ]af'dardla, af'darla] adv., aftarlega jahdarlc'qa, af'dar-] 
langt tilbage, mellem de bageste, i Dagtroppen. 

aftast [ahdast, af'dastj adv. superl. se aftur. 

aftastur [ahdasdoQ, af'dasdoy] a. superl. bagest (se eftrt). 

af tekning (aftEhgniijk] f. (afnám) Afskaffelse, t-tekt I-le/.t] f. 
lægt. -telgja l-lEltja] vt. télga af, tildanne med Kniv, afrunde: 
vegna er og trje . . . neglt å botn kistunnar og lagad å þann halt ad þess 
ytsta brun er nokkud svo aftegld, en hin latin heil (LFR. III, 213). -telja 
[-telja] vt. 1. (ráaa fra) fraraade. ~- 2. (telja i sundur) aftælle, -tigna 
[-tigna] vt. berøve Ære og Værdighed, degradere, -tignun [-tlgnøn] f. 
Degradation. 

aftna (a) [afdna] v. impers. og aftnast (a) [af'dnast] v. refl. aftnes, 
blive Aften. 

aftót (-s, pi. ds.) Uf°to"'tj n. 1. (fánýli, um hluti) værdiles,' ubrugelig 
Ting (Vf.). - 2. = afstyrmi (om levende Væsener) (SI.). 

aftra (a) laf'dra] vi. med dat. 1. hindre, forhindre. - t2. a. sjer ai 
e-u, tove ved n-t, nære Betænkeligheder ved n-l. 

aftran [af dran] f. = öftrun. 

taf tru [af'tru-, a:f-] f. Overtro, Vranglro. t-trúa j-trua] a. indec, 
t-trúaður |-lru'aSoo] a. vanlro(ende), som har mistet Troen paa n-l (a. 
á e-B el. a. e-u). t-trúast [-tru'ast] v. refl. falde fra sin Tro. 

aftur (comp. aftar, superl. aftast) [ahdoQ, af'dog, -ag, -ast] adv. I, 
(om Bevægelse og Retning) tilbage (mods. fram): ganga fram og aftur, 
gaa frem og tilbage; hann kemur aldrei aftur (jfr. 4); aftur á bak, tilbage; 
lita a. á bak, se tilbage; ganga a. á bak, gaa baglængs; falla a. å bak, 
falde bagover; (i Søsprog) aftur á bak! bak! låta fara a. á bak, bakke; 
— 2. Tilbagevenden i den Retning, hvorfra n-t kommer; snúa a., vende 
tilbage; — i overf. Bet.: fa*a (ord sin) aftur, tilbagekalde; taka a. loford, 
bryde el Løfte, tage et Lefle tilbage; — 3. om at bringe n-t tilbage 



áfturbatapika 



samme Stilling som for, {A n(') paa ny, igen; hann fór A bak aftiir, han 
steg paa ny (el. igen) til Hest. — 4, {wm endurtekningar) igen (om Gen- 
tagelse); hann kemur a., han kommer igen ; aftur og a., gentagne Gange, den 
ene Gang efter den anden : — som Udraab ; aftur, da capo ! — 5. (med 
Henblik paa Tiden) paa ny, igen ; ftann vaknaði, en sofnaði undir eins aftur 
(faldt straks igen i Sovn). — 6. a. i Stedet for; bæta e-tn tj'ón hans a., 
erstatte en hans Tab: hann seldi geitina, en keypti kind a., hann solgte 
Geden, men kobte et Faar i Stedet. — b. til Gengæld ; þíð hafið a. sjáu- 
ar-gagniB til árbótar (QFrÁtt. 24.). — 7. erindrende om n-t glemt; hvað 
heitir hann nå aftur, hvad er det nu han hedder; hvad var það nú aftur, 
sem jeg ætlaði að segja, hvad var det nu (egentlig) jeg vilde sige. — 8. 
lukket (mods. opinn): hurðin er •>., Doren er lukket; låta hurðina a., lukke 
Dören ; skella hurðinni, slaa Doren i. — 9. med forskellige adv. ogpræp; 
a, a (skipinu) agter (paa Skibet), agterude; a. á móti, paa den anden Side, 
derimod ; a. af, tilbage ved, i Retning titbage fra ; a. af fjatlinu ganga iågir 
åsar, (i Retning tilbage fra 3;) bagved Bjærget ligger der lave Aase, (paa 
Skibe) agter ud : a. f\'rir, bag, bagom; (naut.) agten for; a. fyrir þverskips- 
stefnu, agten for tværs (paa hver Side af Skibet); a. undan e-u, bag ved 
n-t, agterud (for); (s/a) a. undan sjer, (slaa) bag ud; gera e-B upp aftur, 
göre n-t om; a. lir e-u, udfra n-t bagtil (spec. om n-t der rager frem); — 
som Tidsbestemmelse; aftur tir þvi, derefter; med steikinni var tekið tit 
vinsins og aftur ur þvi hvarf olt feimni (PGjUf. 61); — som adv.; dragast a. 
lir, sakke agterud. — 10. comp. aftar, længere tilbage, bagest (af to); superl. 
aftast, længst tilbage -bataptka [-r-ba'dapi;ga, -ba'tapi:ka] f. ugift Pige, 
som for lang Tid siden har faaet et uægte Barn, saal. at det er begyndt at 
gaa i Glemme, -bati (-ba:dl, -ba;tll m. Bedring, Efterbedring. -beygi- 
legur l-bFÍ"iIlf;qool a. (gramm.) refleksiv, tilbagevirkende, -byrgja (-bir'fia) 
vt. byrgja aflur, lukke, lukke i, tillukke, -boginn |-boi:jin| a. tilbage- 
bojet, -borgun (-bor'gon) f. I. (endurborgun) Tilbagebetaling. — 2. (merk.) 
Drawback. -bætilegur |-baidllE;qo(>, -baitl-J a. erstattelig. -dráttur 
l-drauhdoo) m. Tilbagetrækken, Tilbageslæbning, Tilbageforsel. -dregill 
(-drEÍ;jld>.| m. (afturhluti drags) den agterste Del af en Siraakol (Vestm.). 
-etding [-el'diiik] f. Dæmring, Daggry; undir el. i a., ved Daggry, -eld- 
ingartfmabil |-fldiiigac>li;mablV| n. Renaissancetid. -endi l-fndi) m. 
Dagende, Ende. •fenginn [-o-ffii.ri(ln| a. som man har faaet igen, gencr- 
hværvct, genfunden, genvunden, -ferö l-ftr"í| f. Tilbagerejse, -fjóröung- 
ur (-fjO"'röur|gotíl m. (lær með hålfutn hr^'gg vid fram j siduna) Dag- 
fjærding, Kolle. -flutningur (-flYhdniijgog) m. afturfærsla. -fót- 
arskeifa l-fo"'daes(jei;va, -fo"'tao-l f. Bagsko. -fótur [-fo":do(>, -fo'';tOQ| 
m. Bagfod, Bagben; reisa sig å afturfætuma, sætte sig paa Bagbenene; 
i overf. Det.; kotna å afturfótunum, komme med Bagbenene forst; rædan 
fór oli i handarskolum ; þad kom alt å afturfótunum út úr honunt, 
han snakkede fuldstændig bagvendt, -færsla t-faio'sIa| f. Tilbagebringen, 
Tilbageflytning, -for [-forr] f. 1. afturferd. - 2. overf. a. (spor i afl- 
urått) Tilbageskridt. - b. (hnignun) Tilbagegang, Forfald, Forværrelse; 
(úrættun) Degeneration, -ganga l-r-gauij'ga) f. Genganger, Genfærd, -gang- 
ur l-gauQ-goo) m. Spogeri. -genginn l-<jrii|{(In| a. gaaet igen (om Spo- 
gelser). -gjald [-(ial'tl n. Tilbagebetaling, -gjörð Í-Qör'5) f. Agterrem, 
den bageste Bugrem under en Sadel, -greiddur (-gr£Íd:OQ) a. redt til- 
bage (om Haarel). 

afturhald |ahdo(.(h)alt, af-doe-l n. >. (þad ad halda e-u aftur, lålmun) 
Holden tilbage. - 2. (ihald) Konservalivisme; (þai aS halda aflur å bak 
i stjommålum osfr.) Reaktion, Bagstræv. 

afturhalds at« |ahdoo(h)al(t)sauht, af'dei>-| f. konservativ Retning, 
reaktionær Retning. -blaA l'bla:^] n. konservativ el. reaktionær Avis. 
-fjelag (-fjf:la?l n. konservativ el. reaktionær Forening. -flohkur 
l-flohgopl m. konservativt Parti, reaktionært Parti, -gaur l-góv:rl m. 
Stokkonservativ, -gjarn l-ijad'v, -i|ardv|a. afturhaldssamur. -hreyfing 
|-hcei:viiik| f. reaktionær el. konservativ Bevægelse. -maSur |-ma:Sa(.>| 
m. konservativ. Tilhænger af den konservative Retning, -málgagn (-maul'- 
gagv] n. konservativt Organ, -mót (-mo";t| n. konservativt Udseende; 
heldur med a-s móti, af en temmelig konservativ Karakter (el. Udseende). 
-pistill |-plsdld).l m. reaktionær Epistel (el. Artikel), -samur |-l(l)- 
sa:moc| a. 1. konservativ. - 2. reaktionær, -stefna |-sdtbna| f. Bagslag, 
konservativ el. reaktionær Retning, -stjórn l-sdjo"r'dv| f. reaktionær 
(konservativ) Regering, -siraumur [-sdröy:mo(i| m. reaktionær Strömning. 
-svipur [-5vl:boii, -svl;po(;l m. konservativt el. reaktionært Udseende el. 
Karakter, -vifileitni |-5-vl31rihdnll f. Forsog paa at holde tilbage el. drive 
reaktionær el. konservativ Politik, -þröngsýni l-þrðyijksinll f. reaktio- 
nær Snæversynethed. 

aftur hlaSinn |ahdo(;h).a;5in, afdo()-l a. 1. (um båta) belastet mere 
bagtil end fortil, forlæsset bagtil (om Baade), styrlastet. — 2. (um byssur) 
Baglade-, med Bagladningsmekanisme (om Geværer). -hlaöningur 
l-hXaBningoQl m. afturhlæfia. -hlass (-hXasl n. Baglæs. -hlaup 
(-h).oy;p| n. Tilbagelob. -hiestur l-hXpsdoe) a. (is. om Vogne) affur- 
hlaSinn 1. -hliS l-hXl;^) f. Bagside; (j leiksvidi) Baggrund (i el Teater). 
-hlufi (-h>.v:di, -h>.Y;til m. Bagdel. -hlæSa [-h/.ai:i5a| f. Bagladegevær. 
«-hlæfini (-h)ji3nl| f. indec. Styrlaslighed. -hlæOur [-h).ai;e5oel a. 
afturhlaSinn. -hneigBur l-hvriq Boo. -hvrigOool a. (gramm.) refleksiv, 
tilbagevisende, tilbagevirkende, -hnyfill |-hvi;WdXl m. se hnyfill. 
-hófur (-(h)o-:vo(.l m. Baghov, -hólf |-(h)o"lH n. Bagkammer. 
-hrammur |-h(>am:i>e| m. Baglab (paa en Bjðrn). -hreifi |-hoti;vll m. 
Bagpote (paa en Sælhund), Daglalle. -hryggur |-h(3ig:o(i| m. den bageste 
Del af Ryggen paa el Dyr. -hvarf [-/warv, -kvarrl n. 1. (það ad snila 
aftur) Tilbagevenden. — 2. (idrun) Omvendelse, Anger. 

afturhvarfs lögmil lafdaexvarfslðqmau/, -kvarfs-) n. Tilbagcslagslov 



(Kalpin Ravn 42). -prjedikun [-prJF:dlgÐn, -prjf ;dlkoiil f. Omvendelses- 
præken. 

aftur kali (ahdockadA, af'dog-] n. Tilbagekalden. -kalla (-kadla] vi. 
tilbagekalde, genkalde, -kallan [-kad'lan] f. afturkall. -kast f-kas'l] 
n. 1. (þad ad kastast aftur) Tilbagekast, Tilbageslag. — 2. a.: a. straums, 
begyndende Ebbe (BH.). — b. (móísíraumnr) Idvand(e). — 3. (afturhald) 
Reaktion, Bagstræv. - 4. (pils) OverskSrt (isf.). 

afturkasts átt lahdoekas'auht, af-doe-] f. reaktionær Retning. -bIaO 
l-bla;a] n. reaktionært Blad. -geisli (-(jeis-lll m. (fys.) Refleksstraale. 
-hreyfing [-heFÍ;viiikl f. 1. (fys.) Refleksbevægelse. — 2. (i st/órnmátum) 
reaktionær Bevægelse (i Politik). °-ma8ur l-ma;Ooy| m. reaktionær 
(iMand). -spcgill l-ka-sbFÍ;jId>.l m. a. Reflektor. --- b. Reflektionsspeil. 
-stefna [-sdrbnal f. reaktionær Retning, -straumur [-sdröv;mon| m. 



aktie 



Str. 



aftur kaup |ahdoiikay:p, afdoe-1 n. Tilbagekob, Indlosning, -kembdur 
[-^fm don] a. med Haarel redt tilbage (uden Skilning); an. afturkembt (um horn 
á f/e) med Hornene vendt tilbage (Af., Vf.). -kertur [-it()-doi;| a. (fattur) 
knejsende, -kippur |-^lhbo(>] m. 1. (kippur aftur á bak) Tilbagegang, Til- 
bagerykning. — 2. (stödvun) Standsning; svo kom a. i allan batann, saa 
horte Bedringen op. - 3. (hik) Nolen ; þad er kominn a. i hann, han er 
bleven betænkelig ved del ; rétt áður en skipid álli ad fara fckk T. aflur- 
kipp, og hætti vid ferdina, lige for Skibet skulde gaa blev T. tænkelig ved 
det og opgav at rejse (PThLfr. III. 235). - 4. Reaktion, Tilbageslag: 
a, þessi eda hér öllu heldur framkippur, þvi flestu var breylt til batnadar 
(ÓDavSk. 212). -koma |-ko;mal f. Tilbagekomst, -kreista l-krtisda] f., 
-kreistingur [-krtisdiijgooj m. afslyrmi. Vantrivning, -kræfur 

|-krai;voul a. som kan fordres tilbage, som kan tilbagekaldes, genkaldelig. 
-kvæmt l-kvaiu-t, -kvaimM] an.; eiga a., faa Lov til at vende tilbage; 
honum er ekki a., han kan ikke (faa Lov til at) vende tilbage, -köllun 
l-kodlonl f. afturkall. -lagning l-r-lagniijk] f. 1. (/).ia ad legg/a e-d 
aflur) Tilbagelægning. - t2. (brakning) Gendrivelse, -leggja |-lEf|:a| vt. 
1. leggja aftur, lægge tilbage. — t2. (hrekja) gendrive, -leggur [-leg:- 
oyl m. Bagben (fra Knæet lil Foden). -Ii6 [-\\:S\ n. Bagtrop, Arrieregarde. 
-liOur |-ll:ÖO(;| m. 1. det sidste Led (af to). - 2. (mat.) tredje Led (i 
Reguladetri), -lit |-ll:tl n. Tilbageblik. -Ijosker l-ljo";s^ir| n. Agter- 
lanterne, -lokun (-lo;gon, -lo;kon| f. lokun. -lot l-lo:t| n. det Stykke 
i Agterenden af en Baad, som udgiSr Kolens Fortsættelse, fra Kolens 
agterste Ende til Stævnen, -laegur [-lai:qoel a. 1. (sem hallast aftur) til- 
bagehældende. - 2. (sem leggja må aftur) som kan lukkes i (foldes), til- 
lukkelig: aflurUgir hnifar, Foldeknive 001.). -læsa |-lai;sa| vt. lukke i, 
aflaase. -löpp (-lóhpj f. Bagpole. -mjor |-mjo";rl a. smal bagtil, -partur 
l-paijdoiij m. afturhluti. 1. -reka |ahdore;ga, -rt:kal a. indec. 1. 
(hrakinn aftur) lilbagedreven, som drives tilbage. — 2. gera e-n j., ') drive 
en tilbage, nægte en Adgang, lade en gaa tilbage med uforrettet Sag, — 
') (vid prof) göre en rejekl, rejicere (til Eksamen). 2. -reka |-rc;3a, 
-rE:ka| vt. (reka aftur) drive tilbage, -rekstur l-rrxsdogj m. Driven til- 
bage (f. Eks. af Kreaturer), -ris |-ri:s| n. Genopstandelse, -rjettingur 
[-rjehdi[jgo(>| m. 1. (rjettur nagli) et rettet Hcsteskosöm. 2. (uppskafn- 
ingur) Opkomling, Parvenu, opblæst Menneske uden Dannelse: (Ordspr.) 
aflurrjeltingar l,ita mesi. Opkomlings Pral er störst. -rum |-ru:ml n.: 
(skulriim) Pladsen bagved den agterste Rorbænk (Af., ]Ó1.). -rækur 
[-rat:soQ, -r3Í;koQ] a., jfr. afturreka, rejekt, falden igennem ved Eksamen, 
dumpet, -segl l-o-stg*.) n. Mesan, Agtersejl. -sigia |-sigla| f. Agtermast. 
•skutur |-s3V:do(>, -sgv;to(il m. ( 5*u/ur) Bagstavn, -skvettumit 
|-sgvEhdomau:tl n. Mal med Dronningebonden, naar den försle Gang træk- 
ker(?) el. naar den, bliver Dronning(?); a. er af fruarpedi undir eins og htin 
(Fejlskr. for þad?)'gengur út (lÓlQrv. cil. af ÓDavSk. 291). -snúningur 
|-snu:nii|gaol m. I. Tilbagevenden. — 2. en, som mod sin Vilje vender til- 
bage (BH.), -stafn l-sdabv] m. 1. (skutur) Bagstavn. 2. (gafl) Bag- 
gavl, -stafnseta (-sdabvSE:da, -SE;ta| f. den stafnseta, som er i Bag- 
stavnen (A. -Skaft.), se stafnseta. -stag {-sda-.q] n., -stagur |-sda:qoci] m. 
Agtcrstag. -stefni (-sdEb-nl] n. 1. Mellemstykket i Bagstavnen paa et 
Fartöj. — 2. afturstafn. -stigur (-sdi:qool -i. retrograd, lilbagegaaende. 
-slingur [-sdiijgogj m. Agtersting, Stikkesting, -sveigilegur (-svEÍ'jl- 
lE:qo(>] a. som kan böjes tilbage, -sæti [-sai:d[, -sai:tll n. (i i'agni) Bag- 
sæde (paa en Vogn); (/ leikhúsi osfr.) aftursætin, de bageste Pladser (i et 
Teater osv.). -sætur [■sai:da(>. -sai:toe| a. som hælder bagover: hann ersvo 
a. þessi stótl, ad þad er óþægilegt ad silja á honum. -lå |-lau;| f. Bagtaa 
(paa en Fugl), -tog l-lo:^! n. Agtertov; spec. om det agterste Tov paa et 
Vod ; en aftur eru adrir å afturtogum og gefa lit cftir því sem med þarf 
(ÞThFerO. III. 212). -tækur |-lai:goti, -lai:kocl a. som kan tages tilbage, 
genkaldelig. -uggi |-r-vi|;l| m. Bagfinnc. 

afturúr [ahdoru;r, afdoru;rl adv. se aftur. -dragandi (-ur-dra:qandl| 
m. (Af., Rask) fspen. -kreistingur |-uy-krEÍsdiiigo()l m. afstyrmi. 
-stand [-sdantj n. uselvstændigt Menneske, der er ligesom et Pnahæng 
til en anden, solle Haleneger: einhuerja mannteysu, einhvern Indda, eill- 
hvert rjeltncfnt a. (fsaf. 'II, 231). 

aftur vasi |ahdorva:sl, af'dor-l m. Baglomme, -vella |-vtdlal f. (Af.) 
afturelding. -vik [-vl:kl n. Tilbagevenden, -vinda (-vlnda| f. Agter- 
spil, -þil (-(i-þl;/| n. Agterskod. -þungur [-þuij'gool a. tung bagtil, 
gumpetung. 

taftækilegur [aflair(llE;qo(i, -laikl-| a. tilraadelig ( lillækilegur, jfr. 
taka e-d af), -tækur (-laigoQ, -lai'kee) a. 1. forbudt; spec. om n-t der 
er ganske umuligt, helt umuligt : þad er alveg aftækt ad gera þclla, det 
er rent umuligt at giSre dette. — t2. dadelvænlig. -tæma (-laimaj vt. 
lomme heil, udtomme. -Iðk l-tðkl npl. se aftak. 



aftökuharÖur 



22 



agn 



aftöku harður |af-tögoharOoo, -töko 
|-sda:Doo| m. 1. (UílátsstaBur) Rettersted. 
Hvilested (huor Byrden tages af Hesten). 

af ugga |a:vVgal vi. skære Finnerne af 
Finner, -uggur l-Ygos] fpl. Ender, som 
Stykke Toi er færdigt, jfr. afiall 4. -undi 



yderst stræng. -staöur 
(aningarslalur) Bedested, 



og 



uggar l-Yg-ao] mpl. af 

som sliæres af Rendegarnet, 

undirtn |-vndlnl a. gnaven, v 

■inniiwjdur bafðí hug á benní 

boniim afundin (var vranten 



þad 
erfor 



magur 



i'ar hennt móli skapi og 
ham) (]ÁPj. I. 283.). 

afurða drjúgur [a:vYrðadrju:(q)ool a., -góSur (-go»:DoQ) 
duktiv, som giver meget af sig. -litill [-li:dld)., -li:tld>.l a., 
|-ma:qoo) a. som ikke producerer meget, lidet produktiv, som kun giver 
lidt af sig. -mikill [-m1:i|ld/., -mi:tild/.| a. afurBagóður. -rýr |-ri:rl 
a. afurðalítill. -saell l-said-/.] a. 1. aiurSamikill. - 2. heldig m. 
H. t. Frembringelse af Produkter. 
afurðir |a:vYrðliil fpl. (tmpl.) Produkter, Frembringelser. 
afur yrBi |a:vorir5ll n. Ukvemsord, -nagandi |-na:qandi| m. Kævl, 
Kævleri. 
tå fus [au:fu-s) a. villig ( fus á e-3). +-fúsa l-fu-sa] f. aufúsa. 
af vani (av:a'nll m. Afvane, Afvanthed : það er komið i afuana fyrir mjer, 
jeg er kommen i Afvane dermed (el. med det), -vanur [avra'noQ] a. (a. 
c-u) afvant fra el. med n-t. -vatna lav:ahdnal vt. udvande, -vega |av:i-qal 
adv. paa Afveje: fara a., fare vild; hida e-n a. afvegaleida. f-vegaður 
|av:f-qaðoo| a. misledt, vildledt. 

afvega íeiöa |av:iqalti:Dal vt. fore paa Afveje, forfore, vildlede, forlede, 
mislede. -leiöari |-lEÍ:Oarll m. Fortorer. -leiSsla l-lfiD-sla] f. Forforclse, 
Forledelse, Misledning. -rensU [-rfn'sll] n. forkert Flyden: a. blóðversa 
iwkkiim (LFR. 9. 215). 

af vegur (av:t"qonl m. 1. (blidari/egur) Sidevej, Bivej. — 2. {röng leiS) 
Afvej, -veisla, -veizla |av:EÍsIa| f. Afgravning, Bortledning (af Vand). 
-velta [av:rÅda| a. indec. som ikke kan rejse sig (om Kreaturer). ?-vcnda 
lav:Endal vt. med dat. afvende, -venja [av;Enja] vt. ( venja af) a. e-n 
c-ii, vænne en fra, vænne en af med n-t. -vensla [av:Enslal f. Afvænning, 
Fravænning. -vigt [av;lxtl f. bedragerisk Vejning, -vik [av:I'kj n. 1. iþað 
ad vikja fra rjetlum regi) Afvigelse, Fravigelse fra den rette Vej (i egent- 
lig og overf. Bet.), Afvej. — 2. {afvikinn slaBiir) Afkrog: einlæg svörin eru 
setn afi/* ffc/j m/cr (StStAndv. II. 28). -vikasamur (av:lgasa:moe, -lka-| 
a. tilbojelig til at strejfe ud fra den rette Vej (derfor spec. om Heste), van- 
skelig at drive, -vikinn |av:l-i|in, -fljln] a. afsides, afsides liggende, -vik- 
ur |av:l-goy, -fk-) fpl. afuggur. t-virða lav:lrða| vt. ringeagte, -visa 
|av:i-sal vt. med dat. afvise, t-visli |av:Isll| m. Forringelse, Beskadigelse, 
Skade, -vopna |av:ohbna) vt. afvæbne, -vopnun |av:ohbnonl f. Afvæb- 
ning, -væli (-is, pi. ds.) |av:ailll n. (Vf.) ånytjungur, Dogenigt, 
Stymper, -þakka [af'þahga] vt. sige nej (mange) Tak, afslaa med Tak, 
betakke sig (for noget), -þekja 1-þt'lja, -þfljal vt. tage Taget af, afdække. 
-þerra [-þi r"a] vt. aftorre, udstryge, udslette, -þýða [-þi'öal vt. udlægge 
til det værre. 1. -þilia l-þlljal f. lille Værelse, adskilt ved en Drædde- 
væg: (å skipi) Lukaf paa et Skib. 2. -þilja |-þllja| vt. adskille ved en 
Dræddevæg, afgrænse, -þvrstur |-þl(n)sdo(il a. ikke mere torstig, utorst. 
-þokka (-þohga) vt. og vi. 1. {rægja) a. e-n, bagtale en (BH.). - 2. a. 
f|T/r e-m, vække Uvilje imod en, rive en ned. - 3. refl. afþokkast. fa. 
mishage: t'-fTi afþokkast e-ð, n-t mishager en. — b. (ófríkka) tabe sin 
Skonhed, tabe sig (SI.), -þokkun (-ar, -anir) l-þohgon, -anlo) f. 1. 
(roffur) Bagvaskelse. - 2. (/asl) Nedsættelse af ens Fortjæneste, Dadel. - 
3. (vanþókmm) Misbilligelse, Mishag, -þorna l-þo{r)dnal v. refl. kun i Forb.: 
g/örðín afþornar sig. Gjorden losnes ved at Spændet springer op 001.). 
-þreying [-þrEÍ'jinkl í. 1. (da^grastyíting) Adspredelse, Tidsfordriv; bafa 
e-ð sjer til afþre\'ingar, slaa Tiden ihjel med n-t. — 2. {hugarbægð, buggtin) 
Lindring, Trost. -þreyingarlaus [-þrtiiingarlÖY:s] a. rastlos, urolig. 
-þreyia |-þrfijal f. afþreying. -þreyjulaus (-þrfijolöy 
þreyingarlaus. -þreyta l-þrEÍda, -þrrita] vt. udhvile; pp 
udhvilet, --því-að lafþia-ílj n. indec. Fordi, ei 
se ÓDavSk. 19. -þvo |af-þvoÍ vt. afvaske. 
Afvaskning, -æta [a:vaida, -ai-fa] f. 1. (vatn 
Vand (flydende Vand, Kilde, Sump, So osv.) 

2d den stadige F 

jsl). - 2. U,m 

Parasit (3. Ið. IV. 308) 

erf. om Mennesker) (Ar 

. pi. af áfall. 

af Krogen (Medekrogen), 
parrelysten, brunstig. 
, agað) [a:qa, ai:jl, aq'Ol, ag'ðl 



stad:_ 

varme Dampe (jfr. kaldaveri 
Lokkemad af en Angel. — 3. 
n. Vantrivning (om Dyr og O' 
áföll Iau:föd?.] nom. og aci 
aföngla |a:vövijla| vt. tage 
áförull Iau:fö-rodÁ] a 
1. aga (a og agi, agö 



afþrc,;,ur, 
I særlig Leg med det Navn, 
-þvottur (-þvohdod m. 
seni jetur af s/er klaka) 
hvor Is ikke kan dannes, 
■emflyden el. paa Grund af 
iiiiing) Forelle, som æder 
-æti 1-ai-dl, -ai-tl] 
I.). 



qað] vi. 1. ivælla) 

dan brckkiinni. — 2, refl. agast, 

bliver gennemblødte. - 3. (im- 

■orvirring, blandet sammen hul- 

ægja. — ogs. om Overflod af n-t (jfr. no. aga, myldre, 

kjöti og ståtri, der er fuldt op af Kod og Indmad. 



flyde i smaa Partier: falniS agar (agir) 
blive gennemblødt : skórnir agasi, Skoe 
pers.) b/er agar ollu saman, her er alt 
ter til bulter, jfi 
vrimle): þar agar al 

2. aga (a) |a:qal vt. 1. (refsa) 
disciplinere, holde i Ave. 

aga blautur [a:qablöy:doQ, -bIöY:toQ] a. gen 
a. sid, oversvömmet (om Eng) (Arn.). 

°agahús |aqahu:sl n. Tugthus, -klökku 
tugtes, bbjelig. -laus |-löysl a. 1. (scm ske 
bliver tugtet. — 2. (sem skortir agasemi) n 
löjleslos. - 3. (friðsamlegur) fredelig: hjer 



tugte, straffe. — 2. (Jern/a) 



-fullur 1-fYdloi 

l-klohgoo] a. søm k; 
aga) uavet, som ikl 
slap Disciplin, avelø 

aldrei agalatisi, her 



stadig Uro. -legur |-lc'qon| a. grufuld, frygtelig: það er a. i'egnr, det er 
en frygtelig (slet) Vej. -leysi I-Ifí-si] n. Mangel paa Disciplin el. Tugt, 
Töjlesloshed. -litill l-li:dld)., -li:tldX) a. daarlig disciplineret, i Besiddelse 
af ringe Disciplin, uavet. 

ágalli lau:gadll] m. Fejl, Mislighed, Brost, Mangel. 

agamikill |a:qaml:i|ldi., -mI:f,ldÁl a. agafullur. 

agan |a:qan] f. ögun. 

ágangast |au:gaul)gastl vrefl. 1. (rádast hver á annan) angribe hinan- 
den. — 2. {mcia ad jöfnu) lade gaa op mod hinanden; láta e-ð á., lade 
n-t gaa lige op (BH.). 

ágangs fjenaður |au:gaui)sfje:na3oo] m. fremmede Faar, som gaar ind 
paa ens ]order. -maður |-ma:ðool m. I. (yfirgangsmadiir) anmassende 
Menneske. - 2. (ölull maðnr) dygtigt, energisk Menneske, -samur |-i)-sa-- 
moo) a. 1. {i'firgangssamur) anmassende. — 2. a. (.sem fljålt gengur å) som 
odes hurtigt: það var ågangssamt á beyin, Hoforraadet begyndte at slippe 
op. — b. (sem fljått sækisl) som gaar hurtig for en (i Regi. med Nægtelse): 
bonum varð ekki å-t med slállinn, Hoslætten gik langsomt for ham. 
-úlfur l-ijs-ulvotjl m. egl. fortrædigende Ulv, overf. om Mennesker: þeir 
bafa verið ágangsúlfar æfinlega (GFrAtt. 174). 

ágangur (-s) Iau:gau!jgoQl m. I. Anmasselse, Fortræd el. Overlast, 
spec. forvoldt ved fremmede Kreaturers Indtrængen paa ens ]order: skag- 
arnir eyðasl af ágangi manna og skepna, Skovene odelægges ved den 
Overlast som tilfojes dem af Mennesker og Dyr. - 2. (bávaði, ólæti) Stoj, 
Larm, Tummel; (bardagi, åflog) Kamp. - 3. Oversvömmelse : Það kalla 
menn ágang, ef år flóa úl yfir bakka á velrum, af þvi grunnslinglill bcfir 
fylt bolninn og slöðvað renstið (I'ThLýs. I. 287). 

aga samur |a:qasamoo! a. 1. (ófriðlegur) urolig. — 2. {sijórnsamur, 
refsingasamur) stræng, som straffer haardt. -semi |-SE'ml| f. indec. ( 
sljårnsemi) Strænghed, kraftigt Styre; (sirangur agi) stræng Disciplin. 

agat (-s, -ar) (a:gatl m., -steinn (-sdridv] m. Agat (har ifølge Folke- 
troen 24 overnaturlige Egenskaber, jfr. lÁÞj. I. 656). 

ágauð |au:göyai f. Udskælden. 

agavöndur [a:qavön'dool m. Tugtelsesris. 

agðalegur laq-ðalfqoo, agDa-] a. uordentlig (Sch., ]01.) { åskipu- 
legur). 

agðast (a) [aq-Oast, ag'öast] vrefl. 1. bevæge sig langsomt: agSaOist 
.ifram svo bsegl og gælilega, að það var ordiB ad orðlæki, að það mætli miða 
við hann sólina (Eimr. XI 1 . 38). - 2. (mora) vrimle (no. aga) (Eimr. XXIV. 204). 

tagði (-a, -ar) [aqOl, agOll m. erfaren Mand (BH.). 

á gengd |au:riEÍiit| f. ágengni. -gengilegur |-ilEÍi)(|tlE:qonl a. (hror- 
legur) som begynder at forfalde el. falde hen (BH.), -gengni |-i|EÍnnll 
f. indec. 1. (yfirgangssemi) Overgreb, Anmasselse, Paatrængenhed. - 2. 
(það bvað manni verður ágengl) Arbejdets Fremskriden (spec. ved Høslæt). 
-gengnismaður l-()EÍnnlsma:ö0nl m. som begaar Overgreb, anmassende, 
paatrængende Person, -gengur |-f|tii)goo] a. 1. (yfirgangssamur) an- 
massende, paatrængende. - 2. e-m verSur ágengl, en gor Fremskridt, 
udretter n-t. -gerast (-r)Erast) vrefl. (aukasl, fara i !'öxt) vokse, forøges, 
tage til, blive storre, hæftigere, kraftigere: veikindin ágerðust, Sygdom- 
men blev hæftigere, forværredes, f-geskan (-ar, -ir) [-fifsgan] f. á- 
giskun. -getandi (-i|fdandl, -fiftandt] ger. som man har Grund til at 
formode: Þó er .i. ad breyliteg lögun bafsbolnsins b/átpist ad med aftur- 
kaslinu (ÞThFerö. II. 85). 

agg (-s) [ak-] n. 1. (þræla) Kiv, Trætte; (gremja) Ærgrelse, Fortræd. 
— 2. (melingur) Skinsyge. 

agga (öggu, öggur) iag:a, og:ø, og:øol f. I. en Art Smaasild, ogs. 
kaldet ægisn.il (ASkaft), jfr. ogs. IHall. cit. af ODavSk. 168. -. 2. et 
lille Krebsdyr hørende til Schizopoda (Døreophaneia cl. Mysio) (efter 
Meddelehe fra Bjarni Sæmundsson) (Af.). 

Agga (Oggu, Oggur) |ag:a, ög:o(l.))l f. npr. Kælenavn for Agnes 
(Hiin.), Ragnheiðvr el. Rannveig ( Ranka) (Vf.). 

aggast (a) lag:astl vrefl. kives. 

1. agi (-a) |ai:jl, a:qa| m. 1. (ålti) Frygt: stendur agi af e-m, en bliver 
frygtet. — 2. (htning) Ærefrygt. - 3. (lamning vid regtusemi) Ave, Dis- 
ciplin, Tugt. - 4. (ófridur) Ufred, Trætte. 

2. agi (-a) lai:jl, a:qa) m. 1. {væla) Væde. — 2. (mýrlendur jardvegur) 
møseagtig. sid. sumpet Jordbund. 

tå gildi |au:iilldl] n. ærgildi, el Malkefaars Værdi, t-gildur l-nildøal 
a. af et Malkefaars Værdi. 

ágirnast |au:i|l(r)dnast| vrefl. attraa, faa Lyst til, hige efter. 

ágirnd (au:f|l(r)nt| f. Havesyge. 

ágirndar flog (au:i)l(r)ndanflo:i7] npl. hæftigt Anfald af Havesyge. 
-legur [-r-lE:qool a. vidnende øm Havesyge, -maöur [-ma:oøn] m. have- 
syg Mand. -ormur 1-ørmoijl m. Pengedjævel. 

tå girni |au:f|l(r)dnll f. indec. ágirnd. -gisUun (-ar, -anir) 

|-(|Isgon, -anln] f. Gisning, Førmodning. 

ágít (-S) lau:r|itl n. (min.) Augit. 

á gizkun lau:(jlsgon] f. se ágiskun. -gjarn |-(|a(r)dvl a. vindesyg, 
havesyg: (Ordspr.) alls þykisl .igjarn þurfa (G].), havesyg Mand mener 
alt at larve, t-gjarnlega |-i,a(r)dnlE-qa| adv. af Havesyge, -gjöf [-(jö-i>l 
f. 1. (,aukaborgun) Ekstrabetaling. Tilgift. - 2. (horgun) Betaling for Foder 
(is. til Faar) (Af.). - el. for Vævning (Am.). - 3. (å. á skip) So. der gaar 
over et Skib. Brodsø, Overvand, -gjöfull l-l|o-vødX! a. (um skip) som er 
udsat for al blive overskyllet af Soen (f. Eks. om Skibe), -gjorast |-(|ö-r- 
ast] vrefl. ágerast. 

Agli laglll dat. sg. af Egill. 

agn (-s, ogn) lagv, og-v] n. (beila) Mading, Lokkemad (ogs. i overf. 



agnar 



23 



áhloup 



Bei. rJ/): (Talem.) renna á iglei^pa) agnið (egl. sluge Agnet), lade sig 
lokke, iobe med Limstangen. 

agnar [ag'naol gen. at 5gn. -Htill [-r-)i:dldX, -li:tldM> -smár (-o- 
smau:rl a. lille bitte, -ogn |-r-ög'v] f., jfr. ögn, mindste Smule; ekki a., 
ikke det ringeste, ikke enToddel. 

agn biti (ag'nbl'dl, -bltl] m. Bid Agn. -dofa [-dova] a. indec. him- 
melfalden, lamslaaer, forstenet, bestyrtet, -dofi [-do'vl] m. Forstenelse. 

Agnes (-ar, -ar) [agnts, aqnfs) f. npr. Agnes. 

agn fiskur (agviisgoo] m. Lokkefisk. -gjarn [ag-nija(r)vl a. 1. 
(veiðigiarn) fangsilvsten. — 2. {sålginn Í agn) lysten efter Mading, som 
gæme bider paa Krogen, -hald (-s, pi. -hold) I-v-(h)alt, ag'nalt, 
-{h)öltl n. Hage. Modhage (paa en Fiskekrog), -haldslaus |-(h)aIslöVsl 
a. uden Modhage, -hnúi (agnull m. agnúi. -hæll (-v-(h)aid>.I m. -■ 
agntittur. -op [-n-o'p] n. Aabningen bagpaa en Rævesaks, hvor Lokke- 
maden lægges ind. -samur (-v-samog) a. rig paa Fangst, -sax I-sajts) n. 
stor Kniv til at skære Mading med (BH.) -semd (-stmtl f. agnsemi. 
•semdarjörð I-sEmdarjÖr'ð) f. en Gaard med mange Herligheder, en ud- 
mærket Gaard. -semi i-sfrnl] f. indec. 1. ii'etðisæíd) Rigdom paa Fangst. 

— 2. i overf. Bet. i det hele taget om en Jords Herligheder, omtr. 
landskosn'r. ~ 3. a. (^a^n) Gavn: það er ei a. að þessum mó (SiStAndv. 
II. 278.). — b. Fordel, Udbytte: Jon heldur að það s;e ekki oi mikil a. 
á Barkarsiödtim þótt hann fært sjer gogn og gæði /arðarinnar í nyt (ODav 
Þj. 12.). -semislaus (-semlslövisl a. (um jorð) uden Herligheder (om en 
Gaard) spec. m. H. t. Fangst, -spotti [-sbohdl] m. Snor, hvorved Lokke- 
maden fastgores. -tittur (-tlhdog] m. Pind (f. Eks. i en Rævesaks) hvor- 
til Lokkemaden fastgores. 

agnúast (a) |agnu-astl uretl. 1. (tekn.) (om Tandhjul) gribe ind i 
hinanden. — 2. a. vid e-n, give ondt ai sig overfor en, plage en (Árn.). 

agnúi (-a, -ar) [ag*nu'l) m. (opr. agnhnúi) 1. {agnhald) Modhage, 
Hage. — 2. (Mrm^rir/) Vanskelighed, Ulæmpe: þar eru ýmsir jgnúar á, 
der er forskellige Ulæmper derved. — 3. {fmugustur) Modvilje: hafa 
agnúa á e-m, have et Horn i Siden paa en. - 4. lille Barn, Stump: 
Og þá skiflir ekki síður um bornin sjálf. A/nar/angur a. veråur ad Gretti 
eSa Goliat (MHUpp. 62). — spec. uartig Unge: hann er mesti a., stråk- 

agn þráÖur (ag'vþrau'öoQ] m. Traad, hvorved Lokkemaden fastgores 
til Pinden (agntittur). -þrota (-þro'da, -þrola) a. indec. hvis Agn er 
sluppet op, uden Agn. 

ágóöa hluti [au:go 'ðah>.V:dl, -h/.V:tl] m. Tantieme, -not |-no:t| npl. 
Brugsret (usus fructus). -pantur (-pavdoo, -pantoo) m. Pant i Brug og 
Udbytte, Anlikresis (hvorved Skyldneren overlader Kreditor Brugen og 
Indtægten af den pantsatte Ting, i Stedet for at betale Renter af Laanet). 

á góði |au:go"'ðl) m. {arður) Udbytte, Gevinst, Profit: (hagur) Fordel, 
Vinding, -goggast (a) (-gog'ast) vrefl. blive hængende ved en Krog. 
-gos (-gos) n. pludseligt, kortvarigt Ildebefindende, is. Diarr(h)é, Jos 
Mave (Árn.). -greining [-grei'ninkl f. ágreiningur. 

ágreinings álit (au:grfiniijsau:Ilt) n. afvigende Mening, særligt Votum: 
hver nefnJarmadur, sem er eigi samdóma hinum, geiiir heimtad aS J. 
hans verSi ritað med iåm orðum i gjörðabókina, ethvert Medlem, der har 
en fra de andres afvigende Mening, kan forlange den tilfort Protokolten i 
Uddrag (Stj. '05. A. 240). -atkvæÖi |-a:tkvaiði| n. særligt Votum, Se- 
paratbetænkning. -atriÖÍ (-aidrl&l, -a:trldl) n. Stridssporgsmaal, Differens- 
punkt, -efni [-fb'nl] n. 1. (efni. sem J^r^mm^ur er um) Stridssporgsmaal. 

— 2, (tilefni til ågreinings) Grund, Anledning til Strid. -freUÍ (-friTsll n. 
Meningsfrihed. -maÖur f-ma:ðoí>) m. anderledestænkende: {{ trúmálum) 
brugt som Overs, af det engelske Dissentor, om Folk udenfor den engel- 
ske Statskirke, -mål j-mau:/] n. ágreiningsefni. -seÖiU (•i]-sf:Old>.| 
m. omtvistet Seddel, -skoöun l-sgo:öo/il f. afvigende Anskuelse. 

á greiningur (au:grei'ningooj m. 1. (skoðanamunur) Meningsforskel, 
Divergens. ~ 2. (ósamþykki) Uenighed, Tvistigheder, -grip |-grrp| n. 
Udtog, Uddrag, Oversigt, -græfia (-grai'öal vt. (á tr/'e) pode (et Træ). 
-græðsla [-graiÐsla) f. Podning. 

ágræAslu bolur [au:graiOslobo:IoQ] m. Podestamme. -kvoða [-kvo:Oa| 
f. Podevoks. -rispa (-risba] f. Podesplit, -spor (-sbo:r| n. Podekloft. 
-trje (-trie:l n. Podetræ. 

Ags borg [au-/'sbork) f. npr. Augsburg. -borgarjátníng (-borgarjauhdn- 

k| i. den augsburgske Trosbekendelse. 

agúrka (-u, -ur) [a:guoga| f. Agurk. 

igúst (-s) [auigust] m. 1. August, Auguslmaaned. — 2. npr. Ágúst 
(pi. -ar) August. -mánuÖur |-maunoÐoQ) m. ágúst I. 

tá gæða [au:((aiða| 1. vt. vende til det gode, rette, forbedre (LFR. 9, 
25). — 2. föje til: fengi mi i.; — refl. ágæðast, tiltage. I. -gæta [-(jal'da, 
-Hai'tal vt. rose, berömme: (Ordspr.) verkið ågætir manninn, Værket roser 
Manden. 2. -gæta [-'iai'da, -ijai'tal adv. og som forste Sammensætnings- 
led, se ågæti og agætis-. -gæti (-is, pi. ds.) [-rjaidi, -'(ai'ti) n. 1. hvad 
der er udmærket el. udmærker en: {frægð) Berömmelse, Udmærkelse 
( f\rirtak): þetta er mikið á., dette er ganske udmærket; (Ordspr.) buer 
hefur nokkuð til sins agætis, enhver har n-t at kunne rose sig af; alt å. 
á sier óuin (SchMáÍ.). det udmærkede har altid sine Uvenner. - 2, 
(l/iiffengur matur) Lækkerbidsken. — 3, gen. sg. agætis og gen. pi. ágæta 
bruges som adv. og forste Sammensætningsled i Bet. udmærket, i höjeste 
Grad, overmaade: ágæta-góður, -irel, udmærket god, godt osv. 

agætis [au:(faidls, -')ait)s| adv. se ågæti. -afli (-abll) m. udmærket 
Fangst, is. Fiskeri, -einkunn (-eiiVgon, -firrk-l f. (forste Karakter 
med) Udmærkelse, Præceleris: maður med á., Præcelerist. -gripur 
I-grl:bog, -grhpo^«) m. stor Kostbarhed, herlig Ting; (um rfjir) herligt Dyr. 



-kona l-kornaj f. udmærket Kvinde, -læknir I-laihgnlyl m. udmærket 
Læge. -maður [-ma:öogl m. udmærket Mand, Stadskarl : {mikilmenni) 
fremragende, stor .Mand. -orO (orð) n. udmærket Rygte, stort Ry. -verk 
|-vEQ"kl n. Daad, udmærket Arbejde, Mesterstykke, udmærket Gærning. 

ágæt lega [au:ijaidlf'qa, -(jait-) adv. fortræffelig, udmærket, (som Karak- 
ler) udmærket godt, ug. -legur {-U'qoel a. ágætur. -leiki, -leikur 
(-Ifi'ijl, -Ifi-M. -lei"goo, -leikog] m. Fortræffelighed, t-samlega [-sam- 
lE:qa) adv. ágætlega. 

á gætur (au:()ai'doQ, -({ai'toQ, f, -<jai"t, n. -Éjaihl] a. udmærket; (frægur) 
berömt, berömmelig, brillant: á. sigur, en glimrende Sejr; gera ågætan ~ 1. 
ågæta; — þú ert alveg á.! du er storartet! -hafnarliö [-habnarlhd] n. (et 
Skibs) Besætning, -hald (-s. -hold) [-halt, -holt] n. 1. pi. áhöld: {mótstödu- 
magn) Modstand, Styrke til at yde Modstand: hafa engin áhöld vid, ingen 
Modstand kunne yde. — 2. pi. áhöld: Ligevægt i Kræfter: áhöld eru um 
e-ð. Partiet er nogenlunde lige, omtrent ens; hjer eru áhðld um snildina, 
det er vanskeligt at afgore, hvilken (el. hvis) Kunst er den höjeste (Eimr. 
XV. 17): áhðld væni um, huort eg gat (Chancerne var lige store om jeg 
gættede) rétt eda rangt (HermlDuIr. 49); sje farid fyrir Ok og Arnar- 
arrainsbeidi, þá munu i'erda áhðld um (vil det vanskelig kunde afgöres, 
hvilken Vej er den længste), en skemst verdur ad fara eins og eg er 
i'anur ad fara (IThMk. 16). - 3. (rerkfæri) Redskab, — pi. áhöld. In- 
ventar, Rekvisitter, Grejer; áhðld kirkju, en Kirkes Ornamenter og In- 
strumenter. - 4. (ataka) det at holde fast paa n-I. 

áhalda glamur Iau:haldagla:moQl n. Klirren af Redskaber, -skrå 
I-sgrau:l i. Inventarieliste, -spiöll [-sbjöd?.! npl. Beskadiaelse af Red- 
skaber el. Inventar. 

á haldslaus (au:hal(t)slöy-s) a. uden Redskaber, -hallað [-hadlad] ppn. 
forurettet, jfr. balla á, se halla : skal hann leidbeina þeim, er honum þykir 
áhallað (Stj. '90 A. 40). -halli [-hadli] m. 1. (halli til annarar hlidar) 
Hælden til en af Siderne. - 2. (mismunur) Forskel. Misforhold. — 3. 
irangsleitni gagnrari e-m) Forurettelse. — 4, Tab: Á þennan hStt unmi 
þeir riflega upp allan ahalla á mjolinu og matvörunni (JAöEin. 392—3). 
-hanga [-hauiiga] vi. hænge ved, hænge sammen med; — pp. áhangandi, 
tilhørende, vedkommende, (undertiden om Familieforhold, se det folgende 
Ord): þad var J. og einhverjir honum .i., det var ]. og nogle af hans 
Folk (el. Familie), -hangandi (-a. -endur) I-hauijgandi, -Fndoej m., 
t-hangart (-a. ar) [-hauijgarlj m. Tilhænger, Klient, -hankast [-haul'ig- 
ast, -hauijkast) vrefl.: e-m å. ( e-m /(/f/íAfSf J), der tilstoder en n-t (]Ó1.). 
-heiÖis j-hfiölsl adv. længer frem (op) paa Heden. 1. -heyrandi (-a, 
-endur) [-hii'randl, -rndoyl m. Tilhorer. 2. -heyrandi (-heirandlj a. 
horende paa : ad honum s/álfum åbeyrandi, i hans eget Paahor. 

aheyrenda pallur [au:hfirFndapad*Io(}) m. Tilhorertribune, Tilhorer- 
plads (spec. i Altingsbygningen). -salur [-sa:loQ) m. Auditorium. Horesal. 

á heyrilegur [au:h(irllp:qool a. 1. (sniallur) med smukt Foredrag (om 
en Tale). - 2. (skemtifegur ad heyra) interessant at hore; — adv. -lega: 
hann talar J.. han er en god Taler, -heyris [-hfi'rlsj adv. og præp. med 
dat., i ens Paahor; (Ordspr.) vini skal lofa {þeim) afheyris, en vita ��heyris. 
ros Ven paa Bag, men last ham aabenbare. -heyrn (-heirdv) f. 1, 
Paahor: / j. alíra, i alles Paahor. - 2, (vidtal vid ædri mann) Audiens. 
Foretræde. — 3. (bænheyrsla) Bönhorelse: veita e-m. á., bönhore en. 
•heyrnarsalur [•hfirdnaosa:loi)| m. Audienssal, Foretrædesal. I. -heyrsla 
[•hFÍQsla] f. áheyrn. 2. -heyrsla [-hpÍQslal a. indec: verda e-s .i., 

hore n-t; eftir þvi, sent /eg hcf ordid á. og áskynja um, efter hvad jeg 
har hort og erfaret, -heit [-hfi-tj n. 1. (akall) Anraabelse, Paakaldelse. 

2. (loford um e-d) Lofle (om n-I, hvis det onskede opnaas): (lofuð gjöí) 
Votivgave. -- 3. herkjur: med åheilum, med yderste Anstrængelse. -heldi 
[-heldl] n. Indeldkke (spec. naturligt), Sted hvor man ikke kan undslippe 
fra; koma grip Í å.; — reka laxana i á. (Sch.). -helling (-ar) [-hedliijkj 
f. Paahælden. -henda [-hcndaj vt. (handsama) faa fat i, fange. 

áhersla [au:heQsla| f. 1. Eftertryk, Vægt: leggja J. á e-d, lægge Vægt 
paa n-t, pointere, understrege. ~ 2. Accent, Tone, Tryk: áherslan i !$- 
lensku er á fyrsta atkvædi. Trykket i Islandsk ligger paa forste Stavelse. 
- 3. (hljomur) Tonefald. 

áherslu laus [au:he(}$lolöy:s| a. ubetonet; uden Eftertryk, tryklos. 
-merki l-mF^iffi) n. Accenttegn, Tryktegn. -samstafa [-sam'sdava] f. 
Trykstavelse. 

á herzia [au:hrosla| f. se áhersla. -hyggja [-hKj-alf. 1. (kvidi) Be- 
kymring; (åro) Uro: e-d fær e-m mikillar åhyggju, n-t volder en stor Be- 
kymring. - t2. iumhi'gg/a) Omsorg: bera åhyggju fyrir e-m, sorge for en. 
t-hyggjast [-hi<|*ast| v. refl. I. være bekymret for, bryde sig om. — 2. 
sorge for. bekymre sig, være bekymret. 

åhyggju fullur [au:hl()ofYd'lo(>| a. bekymret; tungsindig. -yfirbragA 
[-l:vlrbraqd, -bragþ] n. áhyggjusvipur. -laus t-l<>y:s) a. ubekymret. 
-legur [-k:qo(>] a. alvorlig, af et bekymret Udseende, -leysi [-1^:81] n. 
Frihed for Bekymringer, Sorgløshed, -mafiur (-m.T;öoyl m.: .i. um aud- 
safn, ivrig efter at samle Penge (lÁÞj. I. 275). -mikill (-ml:(jid?., -ml:^ldXj 
a. áhyggjufuUur. -samlegur [-sam'lpqool a. áhyggjusamur I. 
-samur [-sa:moijl a. 1. (hnugginn) bekymret, ængstelig. — 2. (alvarlegur) 
tankefuld, alvorlig. 3. .i. um e-d, omhyggelig for n-t. — f« (gaumgæf- 
inn) opmærksom, -svipur [-svI:boQ, -svI:poQl m. bekymret Mine. 

á hitni [auihihdni] f. indec. Held i at træffe el. gætte, -hittinn 
[-hlhdin) a. heldig i at træffe, heldig i at gætte (BH.). -hlaÖandí (-a) 
[-hXa'Oandl) m. stærk Sogang. 

áhlaup [au:h>.öY'pl n. I. (árás) Angreb. — 2. (snöggleg veðurbreyting) 
pludselig Vejrforandring; spec. (bylur) frembrydende Snestorm (Vf.). — 

3. (dugnadur i skorpum) stodvis Energi : hann vinnur med áhlanpum, en 



áhlaupagarBur 



24 



ákallan 



slj?pisl á milli, han arbejder energisli til Tider, men driver saa i Mellem- 
tiden. — 4. (niðurgangur) Diarré, los Mave. 

áhlaupa garður |au:h/.övbagar-5oe, -hXöypa-1 m. pludseligt, hæftigt 
Uveir; gjörði haslarlegjn áhlaupagarS meB kaíaldi (ÞThÁrf. 113). -kafald 
l-ka-valt] n. pludseligt Snevejr, -maöur |-ma:5oe] m. Mand, som ar- 
bejder med stodvis Energi, -samur [-saimool a. 1. \akafiir) hidsig, hæftig. 
- 2. med hyppige Uvejr: Velur . . . nokkud A. af vindi (ÞThArf. 87). - 
3. (sem vinnur meB áhhiipum) tilböjelig til at arbejde ivrigt til Tider og 
drive til andre Tider, -veöur |-ve:5oq1 n. pludseligt Uvejr, -verk (-veQ'k] 
n. let Sag, et Arbejde lige at lobe til (i Reglen med Nægtelse) : ekkert 
á., ikke nogen let Sag. 

áhlaups klukka [auihXöyfsWYhga] f. Stormklokke, -lið 1-11:3] n. An- 
grebshær. 

tå hleypinn |au:hXEÍbIn, -h?.EÍpln] a. framhieypinn. f-hleypni 
l-hXEÍhbnl) f. framhleypni. -hiekking (-ar, -ar) [-hXfhijiijk] f. 1. 
(hneyksli) Anstod, Anstodsslen. — 2. (yfirsjån) Forseelse, Fejltrin. — 3. 
(s/|'S, åfarir) Ulykke. Uheld, Modgang, -hiekkjast |-hXEhi,ast] v. impers.: 
e-m åhhkkist, der tilstoder en et Uheld, -hlýðandi |-hi>i-ðandl] m. Til- 
horer. -hlýSast l-h).i-ðasl| vrefl. (sinna e-u, kæra sig ,im e-ð) ænse, 
bryde sig om ; {fallast a) bifalde, -hlýeinn (-h/.i-5ln] a. som lytter be- 
gærlig til; (leiditamur) let paavirkelig. -hlustari (-a, -ar) |-hi.vsdarl| m. 
Auskultant. -horf |-hori'| n. 1. (þaS aå horfa a) Beskuelse, Betragtning. 

— 2. gen. álwrfs: óvænlegt á., ikke lysteligt at se til, en uhyggelig el. 
vanskelig Situation. — 3. áborfsmál. -horfandi (-a, -endur) [-horv- 
andl, -Endo(i] m. Tilskuer, -horfast [-horvast] vrefl. impers., se ud: nu 
þótti ói'æníega á. fyrtr boniim, nu syntes man det saa sort ud for ham. 

åhorfenda'bekkur lau;horvfndabEhgon) m. Tilskuerbænk. -sviö I-svl;ð] 
n. Tilskuerplads. 

áhorfsmál [au:hoQ(f)smau:/] n. Sag, som bor tages i Betragtning, 
tvivlsom Sag: það er ekkert j., det er en Selvfølge; slikt er .i., derom 
kan der være delte Meninger. 

áhrif [au:hol-H n. (i Reglen kun i pi.) 1. Indtryk: ki'æSiB haíðl mikil 
.7. á hana, hun blev stærkt grebet af Digtet, Digtet gjorde et stærkt Ind- 
tryk paa hende. — 2. Indflydelse, Indvirkning, Virkning: hafa å. á e-n, 
have Indflydelse paa, virke paa en; þaB hafði þau á. á hann, det havde 
den Virkning for ham. 

áhrifa góöur [au:hQlvago":ðo()| a. 1. med god Virkning, virkningsfuld. 

— 2. (spec. om Ho) kraftig, fedende, -laus [-löy:s| a. i. {sem engin å- 
firif hefur) virkningsløs, uden Virkning, uvirksom, uden Indflydelse. — 2. 
(sem ekki verður fyrir áhrifum) upaavirket. -litill [-li:dld/., -li:tld).l a. 
som gör ringe Indtryk paa, har ringe Virkning, -maður l-ma:ÖDQ] m. 
indflydelsesrig Person, -magn |-magv| n. Virkeævne. -mikill (-mi:gldX, 
-mlr^IdX) a. 1. (sem snertir hugann mikiå) som gör et stærkt Indtryk, ro- 
rende. — 2. (sterkur) virksom, kraftig. 

áhrifs laus (au:hQlfslöY's] a. 1. — - áhrifalaus. — 2. (gramm.) intransttiv, 
uvirkende: .?. sogn. -sogn [-sög'v) f. transitivt Verbum, virkende Ud- 

áhrifur |au:hi;lvOQl fpl. áhrif. 

áhríns góður, áhrins góður [au:heínsgo":öo(), -holns-] a. som gaar 
i Opfyldelse, -mál [-mau:/] npl., -orö (-or'ð] npl. Ord, som gaar i 
Opfyldelse. 

tá hróka [au:hQ0"'ga, -hgou'kal vt., jfr. brokur, opr. vel et Skakudtryk : 
true n-t ved Taarnet, deraf i overf. Bet. tvinge, bringe til at ændre Ret- 
ning el. Plads: bvem eid eg krefst og beidist bún toksins framkvæmi, svo 
framt sem dånumenn sjá þar ekki log á móli eða þau líkindi, sem málið 
sýnist ábróki til annara lykta (som kan synes at ville bringe Sagen til 
Afslutning paa en anden Maade OMPisl. 147). -hrun [-hoVn] n. Nedstyr- 
ten. Fald ; (beííirigníng) Skylregn ; {snogglegur bytur) hurtig paakommende 
voldsom Snestorm, -hræra [-hQai'ra] vt. angaa, vedrore. 

áhuga efni lau:hYqaEbnll n. Sag, der fremkalder Interesse, -fullur 
[-fVd'loQl a. energisk, ihærdig, fuld af Iver. -laus [-löy:s] a. ligegyldig, 
indifferent: i. å e-u (um e-d), ligegyldig for n-t. -legur [-lE:qOQ|»a. ener- 
gisk: framburðiinnn rar djariur og A. (Br]Þf. 83). -leysi |-1eÍ;si| n. 
Mangel paa Interesse, Ligegyldighed, -litill (-li:dld>., -li:tidJ.] a.: å. A e-u, 
uden stor Interesse for n-t. -tnaður [-ma:Ooo] m. 1. (áhugasamur madur) 
energisk Mand. - °2. (/ tø/i) Amalor (mods. 'atvinnumaåur, Professionel). 
-mål |-mau:/l n. Hjærlesag, brændende Sporgsmaal. -mikill l-mI:Qld?., 
-mhlild).) a. ivrig, -satnur l-sa:mogl a. I. - åbugamikill. — ^2. honum 
er ahugasamt, han har n-t paa Hjærtet, han er urolig, -semi [-S£:ml] 
f. indec. 1. Iver. — t2. (åhyggjur) Uro i Sindet, Bekymringer, -stöö 
l-sdb:^] f. Apperceptionscentrum (ABjSál. § 184). -vcrOur [-VEr'BoQl a. 
som fordrer Eftertanke, betænkelig. 

1. á hugi lau:hvy'jll m. Iver, Interesse, Stemning for: hafa åbuga á 
e-u, interessere sig for n-t ; hann hefur mikinn åbuga å að nå i embættið, 
han længes meget efter at faa det Embede. 2. -hugi [-hYy'jl] a.: leggjast 
å. við e-d, nære Attraa efter n-t, spec. fatte Kærlighed til en (bor rimelig- 
vis opfattes som -- á hugi, jfr. bugur). -hugur l-hV"qO()j m. - 1. áhugi 
-hæfa 1-hai'val vt. ^ hæfa å: så ed ... áhæfði og med hendinni tit 
benti til þess er gjort hafdi (]ÖIInd. 310). 

áhætla |au:haihda) f. Risiko, Vove, Fare : þad er mikil A. ad rAdast iþað. 

áhættu laus (au:haihdolöy:sl a. som ikke medfarer Risiko, uden Fare. 
-litill l-li;dldX, -li;tld>.l a. som ikke medfører stor Risiko, uden större 
Fare. -mikill l-mI:Qld>., -ml:§Id>.l a. som medfører stor Risiko, vovelig, 
meget farlig, -samur l-sa:moDl a. som medfører Risiko el. Fare, vove- 
lig, risikabel, -spil |-sbl:/) n. 1. Ahætta. - 2. (fjårhættuspit) Hasard- 
spil, -spilamcnska [-sbl:lamEnsga] f. Hasardspil. 



á hofn [au:höbv) f. I. (ijr/;iur /' s/fip/) Skibsladning ; fi^^ranffur) Bagage. 

- 2. (memi A skipi) Personer ombord paa et Skib el. i en Baad, baade 
Besætning og Passagerer: båtnum huotfdi nærri skipinu og Ahofnin drukkn- 
adi (ÞThLfr. III. 104). - 3. (att sem i skipi er, dautt og lifandi) alt hvad 
et Skib indeholder, levende og dodl : skipid farsi med allri A., Skibet gik 
under med Mand og Mus. — 4, en Gaards Besætning: jörð med allri å., 
en Gaard med dens Huse og Besætning; - is. Besætning: jardirnar 
bera mi mjög lilla A., samanborid vid þad, sem gæti verið. Besætningen 
paa de enkelte Gaarde er nu kun ringe, sammenlignet med hvad den kunde 
være. -hold l-holt] pi. af áhald. 

ái (-a, -ar) lau;i| m. ti- Uangafi) Oldefader. - 2. pi. Forfædre. 

air [au:lel fpl. se áfir. 

áVting (-ar, -ar) |au:i-dii)k, -i't-l f. Tilskubben, spec. for at bringe et 
Farto) til at flyde. 

*áivangur [au;Ivaun"goy] m. Hvilested, Bedested. 

ájá |au:jaul interj. ójá. 

aka (ek, ökum; ók, ókum, æki; ekiö) [a:ga, a:ka, E:k, ö:gom, 
ó:kom ; 0>':k, 0":gom, 0":kom ; ai:gl, ai:lil ; t-Ajld, E:filð] vt. med dat. og vi., 
sjælden med svag Bojning aka (a) se III. 2. I. age, kore. 1. med 
Korelojet el. Dyret i dat.: (Ordspr.) golt er heilum uagni bcim ad a., det 
er godt at age i hele Vogne (det er godt at slippe uskadt hjem, komme 
heldig fra n-t). — 2. intr.: þeir óku alla nóltina, de korte hele Natten; 
(Ordspr.) sA kennir ödrum .id aka, sem ekur fyrir (SchMal.), den kender 
anden at age, som fore ager; .i. hardara, kore til; j. / toftinu, kore i 
flyvende Fart, alt hvad Remmer og Toj kan holde ; a. yfir mann, kore et 
Menneske over; — overf.: póstkofortin áku vtda med s/er m/o7/mni (slæbte 
den lose Sne bort med sig) (Logr. M5, 19). — II. transportere ved 
Korsel, korje. 1. tr. med det, der køres, i dat.: a. e-u, kore n-t; el- 
liptisk: a. á völl, kore Gødning paa Marken; — som Benævnelse paa en 
Slags Leg: ad a. A volt, fore den knyttede Næves Knoer frem og tilbage 
over Bagen paa en andens Haand ; ogsaa kaldet a. myk/u (ÓDavSk. 170). 

- 2. .7. hesli, kore med en Hest: - nu i Reglen med præp. .i: a. A 
hesti, benytte en Hest som Trækdyr; (om en Hest) ad vetrimim var 
ekid A honum (blev den spændt for Slæden) (ÞGjD. 59). - III. om lang- 
som, støt Bevægelse. 1. bevæge sig langsomt: kerting er farin ad 
akast fram eftir gólfinu, Kærlingen er begyndt at bevæge sig langsomt hen 
ad Gulvet (]ÁPi. II. 365); a. s/er tit, flytte sig lidt: hann ok s/er til i 
hnakknum; a. undan, trække sig langsomt tilbage : lAta undan akast, vige : 
en Danåar létu enn ekki undan akast (\\.\.2'ib)\ /eg get ekki ekid hestinum 
ur spornnum, jeg kan ikke faa Hesten til at flytte en Fod ; bann ekst aldrei 
lir stad, nema bann sje rekinn med illu, han er ikke til at faa af Stedet, 
uden med det Onde (Myrd. 98); i overf. Bet.: honum verdur ekki ekid til 
þess, man kan ikke paa nogen Maade drive ham dertil; sij öld ók lands 
uelqengninni mikinn halla (LFR. 14, 49), bragte Landels Velstand i en 
stærk Tilbagegang. ^ 2. sædv. med svag Bojning: .7. s/er, skutte sig; — i 
overf. Bet.: a. s/er vid .rð g/öra e-d (LFR. 13, 113), kvie sig ved at gore 
n-t. ~ 3. (naut.) a. seglum. brase: .7. segtum eftir vindi, sætte Sejl efter 
Vinden; i overf. Bet.: hænge Kappen efter Vinden. - IV. i forsk, 
overf. Talemaader: þad ekur (hart) ad e-m, en er ilde stedt, haardt 
betrængt ; e-m er nærri ekid, en er betrængt, stedt i stor Knibe el Van- 
skelighed ; e-r ekur ad e-m, en trænger haardt ind paa en: Sannarlega 
skulu þeir þó ekki þrautalaust nå hinum þóplusterku skipum, þó þeir bafi 
m/ög ekid ad oss (11. II. 77); a. höllu fyrir e-m, komme tilkort mod en; 
a. t móinn malda i móinn, forsøge at protestere el. sætte sig mod n-t, 
vise Modvilje mod n-t : akast undan e-u, slippe for n-t : skoradi alþýda 
svo fast á okkur ad einginn vegur var undan ad akast (Od. 297); impers. 
honum A ekki ur ad a., þad å ekki lir ad a. fyrir honum, han er altid 
lige uheldig; þad er ekki ur e-u ad a., n-t kan ikke rokkes el. forandres; 
(Ordspr.) þeim å ekki ur ad aka, sem alstadar fer i kaldan klaka (Sch.), 
for den er ingen Redning, som altid er lige uheldig. 

ákafa lau:ka'va] adv. og som förste Sammensætningsled (se åkafi): 
overordentlig, -- Akaflega: A. fagur, osv. -legur l-lE:qool a. hæftig, 
vidnende om Hæftighed. -maBur [-ma:Soel m. I. (åkafur madur) en Mand 
af hæftig Karakter, Koleriker: hann er svo mikill i. i tali, ad hann kemur 
varia öltum orðuni út, han taler saa 
Ordene ud. — 2. (duglegur madur) 
ml:tildÁl a. 1. (åkafalegur) hæftig, 
energisk. 

á kafasf (a) lau:kavastl vrefl. I. (ve 

- 2. (starfa med ákafa) ivre, gaa frem 
ivrigt af n-t. -kafi (-a) (-ka'vll m. Iv( 
Eksaltation; med Akafa, hæftigt, ivrigt; 

ákaf legur lau;kavlE'qoo] a. hæftig, 
lig: — adv. -lega, overordentlig, yderst, i særdeles höj Grad. -leiki (-a) 
l-lEÍ-(|l, -Uilill m., -leikur (-s) (-Uigoo, -lEÍkos;) m. åkafi. -lyndi 
l-lln-dlj n. kolerisk Temperament, hæftigt Sind. -lyndur l-lln'doel a. 
hæftig, kolerisk; (duglegur) energisk. 

á kafur (áköf, ákaft) lau:kavoe, -ko-y, -kaft] a. hæftig, ivrig, hidsig, 
eksalteret, voldsom, glødende: A. sérsauki, stærk Smærte; áköf veikindi, 
hæftig Sygdom; å. bardagi, haardnakket Kamp; láta ákaft um e-d, være 
meget ivrig angaaende n-t ; honum er Akaft um þad, han er meget for- 
hippet derpaa; bann var m/og A. i ordum, han brugte meget voldsomme 
(eksalterede) Udtryk; gerast i., komme i Hede: n. Akaft, som adv. (comp. 
Akafara, superl. åkafast) ivrigt: sækja e-d A., stræbe ivrigt efter n-t. -kali 
l-kadX] n. Anraabelse, Paakalden, Tilbedelse, -kalla |-kadla] vt. paakalde, 
anraabe. -kallan (-kadlan) f. áköllun. 



ivrigt, at han knap kan faa alle 
energisk Mand. -mikill |-mI:l)IdX, 
meget ivrig. — 2. (kappmikill) 

'ra eda verda Akafur) blive voldsom. 

med Hæftighed ; å. i e-u, tage sig 
;r. Ivrighed, Hidsighed, Hæftighed, 

gen. sg. Akafa, s. d. O. 

voldsom, stærk, overordent- 



akarn 



25 



ákvæöiskenningannaður 



akarn (-s. akörn) [a:ka(r)dv, a:kö(r)dv] n. Agern. 

á kast (au:kastl n. 1. (það að kasta e-u á e-ð) Kasten paa n-t. - t2. 
(árás) Angreb: þessi hafði orðið /^Tí'r ósköpum stórum fyn'r eituriegt á. 
einnar galdrakonu OÓIInd. 310). — t3. (freisting) Anfægtelse. — 4. 
Dadel, Bebrejdelse: verða f\'rir ákastí manna, — pl. ákost {át/itur) Be- 
brejdelser; iinnbiTðis) gensidige Beskyldninger. — 5, {útákast) Mel el. 
andet, der anvendes til Grod. f-kastasamur [-kasdasa:moQ] a. dadle- 
syg, tilbojelig til at bebrejde andre. 

ákavíti (-ts) [au:gavi:dl, au:kavi:tl] n. Akvavit. 

ak braut [aikbroyt] f. Korevej, Korebane (paa en Gade), -dynur 
(-dl nool m. Vognlarm. -dyr [ál'r\ fpl. Indkorselsport, Indkørsel. 

á kefö (-ar) (au:^eva, -f,sbþl f. = ákafi : (Ordspr.) betri er á. en ar- 
anna fjoldi (GJ.), Iver er bedre end mange Aarer. -keföarlaus (-^evOar- 
Iöy:s, -^eböar-l a. uden Hæftighed: það er mjer ákefðarUust, jeg lægger 
ingen videre Vægt derpaa. -kenna [-^en'a] vi. med gen. - kenna å, 
mærke, smage: þess hafði ákent, det fik man at fornemme, -kenning 
(-^En'ink) f. -kenningur {-^gn'irjgogl m. Smag, Smagen, Mærken ; farðu 
þangaS, þú munt fá á. af því, hvernig þad verður i helviti síðar, gaa der- 
hen, du vil faa at smage, hvorledes det vil senere gaa dig i Helvede. 

ak feitur (a:kffidoQ, -ffitool a. smækfed, lasket, -faer [-fair] a. 1. 
{sem getur ekið) som kan kore. — 2. (sem hægt er að aka um) som kan 
passeres af en Vogn, som kan benyttes som Korevej : a. vegur, korbar 
Vej; það þarf að vera akfært yfir teinana (Logr. '13, !05), man maa 
kunne kore over Skinnerne, -færaleysi (-is) (-fairalfitsil n. Mangel 
paa Koretojer. -færi (-faÍTi) n. 1. (,færð) Fore til at kore i, spec. Slæde- 
fore: nu er gort a. úti, nu er der godt Fore. — 2r pl. {vågn og bestur) 
Koretoj. -hestur [-(hJEsdoo] m. Korehest, Vognhest. -hlið [-(h)J.ríl n. 
Indkorselsport, Indkørsel. 

Aki (-a, -ar) (au:Ql, au:^l, au:ga, au:ka] m. npr. Aage. Ove. 

tákynnís [au:^ln'ls] adv. i Besøg. 

'akjór la:gjo>i'r, a:kÍO''"rl m. — akhestur. 

á kjósa (au:l^o>*'sa] vt., jfr. kjasa, ønske sig; sem best varS ákosið, det 
bedste man kunde ønske sig; — ppr. ákjósandi ákjósanlegur; — pp. 
ákosinn, udsogt. -kjósanlegur [-^0'>sanlE:qøQ] a. ønskelig, efter Ønske; 

— adv. 'Icga. 

akka (a) [ahga] vi. med dat. dynge sammen, sammenhobe: .?. saman 
beyi (Hun.); — plöggum mðrgum gjÖrði hún saman a. (ÓDavÞul. 147); 
Ímpers.: snjónum akkar niður. Sneen vælter ned (Vf.). 

akkeri (-is, pl. ds.) [ah^e ri) n. Anker: draga {vinda el. beimta) 
upp a., lette Anker; leggjast vid (el. um) a., lægge sig for Anker, gaa til 
Ankers, ankre op; tiggja viS (el. um) a., ligge for Anker; l/'etta akkerum, 
lette Anker; varpa akkerum, kaste Anker; a. hrifur vid. Ankeret er fast, 
har faaet fat i Bunden. 

akkeris biti (ahi-.crlsbl:di, -brti) m. Kranbjætke. -botn [-bohtv] m. 
Holdebund, Ankergrund, -dufl |-dvb/.] n. Ankerbðje. -festi (-fesdll f. 
Ankertov. -flaug (-floyrg] f., -fleinn (fleidvl m. Ankerflig, Ankerhage, 
Ankerklo. -hjól [-f)0':/] n.Kat. -hjóltaug [-f)0''rtöYi7l f. Katlober. -hringur 
(•hQii]'gøQ] m. Ankerring. -ka&all [-kaiOad/.] m. Ankertov. -keðja (-í;ið'ja] 
f. Ankerkæde, Ankerkætting. -laus 1-Íöy:sj a. uden Anker. -lega I-li::qal 
f. Ankerplads. -leggur [-leg;0Ql m. Ankerlæg. -Ijós (-ljo'>:s] n. Anker- 
lanterne. -Ijósker [-ljo'':s4erl n- Ankerlanterne, -lægi (-lai:ill n. Anker- 
plads, -rekindi (rfii^lndl, -re:filndl] n. Ankerkætting. -sat [-I-sau:t) f. 

— akkerislega. -stokkur (-sdohgoo) m. 1. Ankerstok. — 2. Kætting- 
rum. -strengur [-sdrcÍrj'goQl m., -taug (-ts-tðY:^) f., -tog (-to:*;! "• 
Ankertov. -vinda (-vind'a) f. Ankerspil, Gangspil. 

akkneskur (ahgnesgoo) a. achæisk. 

akkur (ahgø$] m. {hagur) Vinding, Fordel: mjer er enginn {Utill) a. ( 
þvi, jeg bryder mig ikke (stort) om det. 

Akk verjar (ahgvsrjaQl mpl. Achæere. -verskur (•vcQsgoQ) a. achæisk. 

akkvoO (a:kvö-dl f. Ægt.- 

á klaga (au:kla qa) vt. anklage, beskylde, -klagan (•kUqan) f. ^ á- 
klögun. -klakka [-klahga] vt.: i. bagga, anbringe en Bylt paa en af 
Pindene paa en Klovsadel (Af., JOL); jfr. klakkur. 

*ak lausnir [a:gIöysnfo, a:k-] fpl. den Tid da man løser Okserne fra 
Ploven, Aften: En er sålu sveif að aklausnum (en Overs, af det home- 
riske ^ov}.vTÓylÍe) (Od. 172). -leiÖ \-\t\ð\ f. Korevej. -leyfi (-ki vi] n. 
Koretilladelse. -Ijóst [-l)o>>5t| an. saa lyst at man kan kore. 

áklaeöi |au:klai ði] n. 1. (söðulklæði) Sadeldække paa Kvindesadler 
(lægges over Sadlen). — 2. {rúmábreiSa) Sengetæppe, -klögun [-Itlðqon] 
f. Anklage, Beskyldning. 

ak maÖur [a:gma ðog, a:k-] m. Kusk. '-neytalausnir (-ncidalðys nlQ, 
-neita-I fpl. — aklausnir, Aflentid. -neytast (-nci dast, -nei tast, ag -1 
vrefl. (þrátta) kævles om n-t (SI.) — aggast. -neyti (-nci dl. -nei ti] n. 
is. pl. Trækdyr (is. om Okser). 

á koma (au:kom a] f. 1. {það að e-ð kemur á) Opstaaen, Opkomst; 
(byrfun) Begyndelse. — 2. (meiðsl eSa bótur á hórundi) Beskadigelse af 
Huden, hvad enten den bestaar i spontant opstaaende Vabler (is. Blegnor 
paa Læben, jfr. áblástur), el. smaa Bylder, el. Saar foraarsagede ved ydre 
Vold; - deraf overf.: (slemt) Stod: þetta var Ijóta ákoman. - 3. {skur) 
kortvarig Regn, Byge. — 4. {það að koma á bak hestí) det at bestige el. 
ride en Hest, Ridning: góður ákomu, en udmærket Ridehest; deraf i overf . 
Bet. ogsaa om Mennesker: medgörlig: lipur og góður ákomu (om en Køb- 
mand) (Myrd. 126). - 5. (fys.) Anslag (Isjs.). -komiö (-ko mri] an., jfr. 
koma å, kun i Talem.: jafnt, likt, ójafnt, å. með e-m, n-n er stillede 
paa samme, en lignende el. forskellig Maade. 

ákomu daufur (au:komødoy:vøQl a. uden Fyrighed (om Heste). -hraCi 



id) Ager, Mark. — 2. 
, Irettesættelse, Rivaf: 
-des [-de:s] n. Mark- 



[-hQa:Dl] m. (fys.) Anslagshastighed. -legur [-le:qoQ] a. seende ud til 
Regn (^ tirkomulegur). 

á kosinn (au:ko sin] a. se akjosa. -kostafiskur [-kosdafis goo] m. i 
Forb. som : það er J. að hafa hann á beimili, det er en blandet Fornojelse 
at have ham i Hjemmet (Am., Rang.). 

akport [a:kpoot) n. Indkorselsport. 

akra log [aigralo:.;, a:kra-l npl. agrarisk Lov (lex agraria). -merki 
[-mED'iji] npl. Agerskel. -nes [-nE:sJ n. npr. Handelsplads ved Faxaflói. 
ogs. kaldt Skipaskagt el. Skagi, -skifti [-sQlf'dlJ npl. Uddeling af Ager- 
land. 

akreka Ia:grega, aikre'kal f. Hesteskovl (Andv. I. 146). 

Akrnesingur (-s, -ar) (a:grnesii)goQ, atkr-J m. Mand fra Akranes. 

ak spikaOur (a:ksbl gaöOQ, -sblkaöoQl a. smækfed: vjev — rekum ak- 
spikad auðnustóð \ i'nn fyrir þeirra hjúskapsdyr (Lögr. '15. 159). -stígur 
[-sdiqool m. Korevej. -stóU l-sdo"dXl m. Korestol, Rullestol. 

akstur (-urs) [ax sdøgl m. Korsel. 

akstursferÖ [ax sdoosff r (J| f. Koretur. 

akta (a) [ax da] vt. tl> (rannsaka) undersøge. — t2. (stunda) syssel- 
sætte sig med ; {annast um e-ð) bære Omsorg for n-1, sörge for n-t. — 
t3. (wVJa) ære, agte. — 4. (pop.) {hafa beyg af) bære Respekt for, respek- 
tere: eg vil hann kisu akli ei par (BTh.). 

aktamur [a:kta mo^] a. aagvant. 

aktaskrift [a/ dasgrif t] f. 'Aktskrivning* (foragteligt om Arbejde, som 
man soger at slippe saa billigt fra som muligt, jfr. GF. i Skírn. '13, 42 ff.). 

ak taug [a:ktöy<7] f. Tov, Reb, Sele, — pl. aktaugar, is. Seleloj. 
•taumur (-töymo\>] m. sædv. pl. aktaumar: 1. Tov hvorved Roret kan 
styres. Styreline, ^ukline: sitja i aktaumum, staa ved Roret; vera einn i 
aktaumum, være ene om Sagen. — 2. Tov fæstet til Raanokken og hvor- 
med Sejlene kan stilles (jfr. aka) efter Vinden, Bras. — 3. (j vagni) 
Koretomme, -teinn (-ttidv) m. Skinne, -tygi [-ti ji] npl. Seletoj. -tygja- 
smiAur [-tijasmhOoo] m. Seletöjsfabrikant ; ( ■ sðdíjsmiður) Sadelmager. 

ákúfóttur [au:ku vo'hdøu] a. halvkugledannet. 

akur (-urs, -rar) (a:goc, a-MoQ] m. 1. {sáðlat 
overf. om en frodig Græsmark: þetta er mikill a. 

ákúra (-u, -ur) [au:ku ra] f. sædv. i pl. ákúrur 
mæta ákúrum, blive irettesat. 

akur dái [a:gordau:l, a:kor-] m. kjålmgras. 

stykke (SHolm i ÞThLfr. III. 117). -eyri (-ti:rl) f. npr. Købstad paa Nord- 
landet, -eyringur (-s, -ar) [-ei:rÍijgovi] m. Indbygger af /^/rurecr/. -erturog 
f-ertir [-ey dog, -to diol fpl. ^ gráertur (pisum arvense). -geröi (-ijeröi] 
n. omhegnet Stykke Ager, Lokke, Vænge, -ha (-o-(h)au:] f. Ævred, (jydsk) 
Ho. -hæna [-th)ai:na] f. (zool.) Agerhöne (perdix). -hæns [-(h)ains] npl. 
(zool.) Agerhons (perdix). -yrki (-ja, -jar) (-r-ioiji) m. Agerdyrker. 

akuryrkja (j:gúrlo(|a, a:kor-l i. Agerdyrkning, Avlsbrug. 

akuryrkju áhald [a:gørlui;oau:haIt, a:kor-] n. Agerdyrkningsredskab. 
-fræÖi [-frai:«)!] f. indec. og npt. Agerdyrkningslære. -fræöingur [-frai:ð- 
iijgø^)] m. agerbrugskyndig. Agronom, -land [-Ian' ti n. Agerbrugsland. 
-maÖur (-ma:öool m. Agerdyrker. 

akur kål [a:goQkau:/, a:koo-] n. (bet.) Agcrkaal (brassica campestris) 
-kálsfræ [-kaulsfrai:] n. Agerkaalsfro (saakaldt Kornfrø benyttet som 
Fuglefoder), t-kvisl [-kvis X} f. --- mykikvisl. -land [-r-lan l| n., 
-lendi ("len dl] n. Agerland. t*tnafiur [-ma:ðoQ] m. Agerarbejder, -mål 
[-mau:/] n. en Agers Flademaal: spec: Agermaal (norsk = 2650 el. 2744 
danske Q Alen) (LFR. XIV. 230). -mustarfiur [-mvsdaröoe) m. Ager- 
sennep. -mustarÖsfræ (-mvs darþsfrai:] n. Frø af Agersennep, (saa- 
kaldet) Kornfro. -níðsla j-nið sla) f. Rovdrift (paa Marker), -rauf [aigo- 
rðV::', a:ko-] f. Ag^rfure. -rein [-rEÍ:n] f. Agerren. f-rSfur (-s) [-ri:vool 
m. Harve. 

Akursborg [a:gocsbor-k, a:koQS-] f. npr. 1. Acre i Syrien. — 2. Åker- 
hus Fæstning Í Kristiania. 

akur skurCarmaOur [a:go(>sgYrOarma:SoQ, a:koQ-) m. Høstmand. 
-skurOur [-sgvr ooyl m. Host. -starf [-sdarf] n. Markarbejde, -súra 
[-su:ra] f. -- vallarsiira, Syrcskræppe, Vildsyre (rinnex acetosa). -sæði 
[•S3Í:0l] n. ~ sådkom, Udsæd. 

ákúrur (au:kuTOo] pl- af ákúra. 

akur verð [a:gorver-^, a:kor-l n. en Agers (Marks) Værdi, Prisen for 
en Ager. -verk (-vco k] n., -vinna (-vln:al f. Markarbejde. -vörÖur 
(-vdrOøol m. Agervogtcr, Markvogter. 

i kvaröa (a) (au:kvarDa) vt. bestemme: å. dag, beramme en Dag. 
-kvaröan [-kvarðan] f. ákvörfiun. -kveCa (-kvE &a] vt. bestemme, 

afgöre, fastsætte; pp. ákveðinn, bestemt, fastsat; ákveðni greinirinn, den 
(det) bestemte Artikel (Kendeord); jeg er å. i þvi, jeg er fast bestemt der- 
paa ; ef vjel skipsins hefur minna en 250 ákveðin hestöfl, er Skibets Ma- 
skine af under 250 Hestes Kraft indiceret (Stj. '11. A. 172). -kveðja 
[-kveOja] vt. -^ ákvefia. 

akvegur [a:gvEqo(>, a:k-] m. Korevej. 

ákvæÖa laus (au:kvaiÐalöy:sl a. 1. {ålagahus) fri for Forbandelser cl. 
Trolddom. — 2, {an fyrirmæla) hvorom ingen Bestemmelser findes: það 
er alveg å-t um það Í Íslenskum Iðgum (]Ó1.). -skáld [-sgaul t] n. Digter, 
hvis Vers har en overnaturlig Virkning ( - kraftaskáld). 

á kvæði (au:kvai öl] n. 1. (fyrirmæli) Bestemmelse. — 2. (is. i pl.) ^ 
ålog, Forbandelse, magiske Forbandelser, Trolddom. -kvæÖinn [-kvai om] 
a. i Besiddelse af overnaturlige digteriske Ævner, jfr. ákvæðaskáld. 

ákvæÖis gjald [au:kvaiOisrjat t] n. pligtig Terminsydelse, bestemt Vdelse. 
-greiCsIa (-greiö sla] f. forudbestemt Betaling, jfr. á/fi/æðfs^/aW. ° -kenn- 
ing [-fií:n:ÍQkl f. Determinisme. ^ -kenningarmaöur [-f,tn irjgarmaröoö] m. 



ákvæSisstaBur 



26 



aldimmur 



Deíerminist. -staður [-i-sdaiöog] m. Bestemmelsessted, -teigur [-Is-tEÍ;q- 
oel m. afdelt Markstykke, som er bestemt til at slaas af en Mand om 
Dagen, -timi (-ti:mll m. Normaltid, -verð l-vEra] n. paalydende Belob: 
a. gjalda þessara, disse Afgifters Ansættelsessum ; meB åkvæBisivrBi, al- 
pari, -verk i-vEQ"kl n. 1. (verk, sem vinna skal a tilteknum tima) Arbejde 
der skal udfores i Lobet af en vis Tid, bestemt Arbejde : þá er eigi gåtu 
lokiB åkvæSisverki sinti (Br]Þf. 242). — 2. (umsamið verk fyrir ákveðna 
borgun) Akkordarbejde, -vinna [-vln:a] f. =- ákvæðisverk 2. 

á kvörðun (-ar, -kvarðanir) (auikvörðon, -kvarðanlol í. I. (>aa að 
ákueða um e-ð) Bestemmelse. — 2. (úrskurður, t. d. yfín'alds) Dekret. — 
3. {grundvalhrregla) Grundsætning, -kvörðunarpósthús [-kvöröonao- 
po'^st(h)us, -po"sdusl n. Bestemmelsesposthus. I. -kæra [-^aira] f. An- 
klage, Beskyldning; bera ákæru á e-n, anklage en, fremfore en Beskyld- 
ning imod en. 2. -kæra [-l)ai ra] vt. 1. i. e-n, anklage en. — 2. á. e-B, 
paatale n-t. -kærandi l-^airandl] m., t-kærari [-^ai-rarl] m., -kæru- 
maður |-f,airoma:Dool m. Anklager, -köllun |-ködlon! f. Anraabelse. 
-kost l-kðstl npl. se ákast. -köstun (-ar, -kastanir) [-kosdon, -kasd- 
anlg] f. Paakastning. 

al- |a:/, a/| som Præfiks, helt, ganske, aldeles, [uldkommen. 
°ál (-s) [au:/] n. Aluminium (Jsjs.). 

ala (el, ölum; 61, ólum; æli, pp. alinn, pi. aldir, dat. Uldum) la:la; 
e:/, ö:lÐm; o":/, o":lom; ai:ll; a:lln, al dio, ol dom] I. vt. 1. a. (fæBa) 
fode, bringe til Verden: a. barn, fode et Barn, barsle; aldir og åbornir, 
fodte og ufodte ; ofte poet. i Bet.: Nutid og Fremtid. — tb. (geta) avle: 
a. bSrn m'B konu sinni, faa Börn med sin Kone. — 2. (næra á mat) 
fodre; (um dyr) spec. om Dyr: kraftfodrc, staldfodre, opfede: a. á mjolk, 
dægge; a. hest einn retur, fodre (is. staldfodre) en Hest en Vinter; 
alinn hestur ( - eldishestur) staldfodret Hest (mods. útigangshestur). — 
3. a. ijpp (= fóstra) opfostre, opdrage (om Mennesker): a. upp dreng, 
opfostre en Dreng, opdrage en Dreng; (um dyr) opdrætte (om Dyr), lægge 
til ; a. upp hest, opdrætte en Hest ; alast upp, blive opdraget, vokse 
op ; vel (illa) upp alinn, godt (daarlig) opdraget ; a. undan hesti, opdrætte 
Fol der er faldne efter en bestemt Hest. - II. vi. a. á e-u, stadig 
minde om n-t, stadig holde n-t vedlige: ef haldiB er åfram aB a. á 
úlfúðinni, hvis man bliver ved at nære Fjendskabet; slúlkan ål á spurn- 
ingunum (blev stadig ved at spörge), en Solueig varBist (NK. '11, 250); 
jeg skal a. á piltinum, jeg skal opmuntre Fyren. — III. i forsk, overf. 
Bet.: a. aWiir sinn, tilbringe sit Liv, henleve; a. manninn, tilbringe sin 
Tid; a. harm {sut osfr.) i brjósti sinu, bære Sorg (Savn osv.) i, Brystet; 
a. e-B meB s/er, tænke meget over n-t, lade n-t vokse i sin Tanke; a. e-B 
upp i e-m: faa n-t til at udvikles hos en, ved at vænne en til n-I, navnl. 
udvikle en Last hos en, ved stadig at vise Overbærenhed; hun ål upp i 
honum stråkskapinn, hun ligefrem opmuntrede hans Tilböjelighed til uar- 
tige Streger; a. áhuga, nære Interesse; a. kierkar áhuga um aB alþýBa 
hlýði sér (Odds. 2, 2, 241); a. önn fyrir e-m, forsörge en. 

1. ala |au:la] a. indec. 1. ( - álfalegur) fjantet. - 2. (um h^'ssu) par- 
relysten (om en Hoppe) (Vf.). 

2. ala (a) lau:lal vi. (jfr. ål, ål) spire: karlöflumar ,í. (Skaft.). 

ala bast (-s) |a:labastl n., -bastur (-urs) 1-bas dool m. (n.?) Alabast. 

Ala borg |au;labor k| f. npr. Aalborg, -feiti |-f£Í:dl, -fEÍ:tll f. Aalefedt. 
-fiski [-flsijU n. Aalefiskeri. 

á lag lau:lail n. 1. i det hele hvad der lægges paa el. til n-t: (kaup- 
bælir) Tilgift ; (uiBbót) Tillæg. - 2. (spec.) (á /örB, kirk/u) Aabod (paa en 
Gaard el. Kirke) (jfr. littekt). - 3. (framfærsla verBs á varningi) Avance, 
Udbytte. - 4. (frosid snjålag) frossen Sne, som bedækker Jorden, Sne- 
skorpe (ASkaft.). - 5. Grund, Bund; reitirnir eru náttúrlega öBruvisi lilir 
en álagiB (grunnurinn) I. d. svarlir á gulu (ÓDavSk. 310). — 6. pi. ålSg; 
i álögum, i Nodsfald --- i viBlögum, jfr. liggja å. — 7. spec. pi. åWg, 
Fortryllelse, forhekset Tilstand : kóngsdóttir i álögum, en fortryllet Konge- 
datter. - 8. is. i pi. (= rangarhöld, áfellur) del overste af Krumholterne 
i et Skib (BH.), -laga (-lögu, -lögur) |-la qa, -lo qo{o)) f. I. (skattur) 
Bebyrdelse. Byrde, trykkende Paalæg, Skat, Afgift. - 2. (ålog) For- 
hekselse, Fortryllelse, -lagalaus [-laqalöy:sl a- (egl. uden Fortryllelse, 
jfr. álög, deraf :) fejlfri : en kóngurinn i Stapa itti s/er fjaðraham, sem 
var ilagalaus dvergasmiB (GFrUbl. 43). 

ala garöur |au:lagar öoo] m., -gildra [-gildra] t. Aalegaard. 

á lagning |au;lagnii)kl f. 1. (þaB ad leggja å hest) Opsadlen, Sadling. 
- 2. (i. skatta) Paalæg, Skattepaalæg. - 3. (a. egg/árna) Slibning, Hvæs- 
sen af skærende Redskaber paa en Slibesten, -lagstorfa j-lazstor va] f. 
Græstorv, som lægges som Underlag lige under Klovsadelens Sider. 

ala háfur (au:lahau:voo] m., -hylki [-hl/, (jl, -hil Ijl] n. Aaleruse, Aaleglib. 
-kelda [-^eI daj f. Mose el. Sump, hvor der er Aal. -kista [-%Isda) f. 
Aalekisle. -móöir [-mo»:Dlnl f. (zool.) Aalekvabbe (zoarces viviparus). 

álandsvindur |au;lansvlndoo] m. Paalandsvind. 

á lappalegur og álapalegur |au:lahbalE:qce) a. kejtet, klodset. 
-lappaskapur [-lahbasga:boo, -sga:poo| m. Kejtethed, Klodsethed. -lappi 
(-lahbll m.: (au!,-) Dosmer; (klunni) Klodrian, Klodsmajor; (álappalegur 
maBur) Person som er kejtet og kluntet i sin Optræden. 

álaroð [au:laroa] n. Aaleskind. 

álarvaður [au:larva:ðoDj m. (ál -. ål) Læderslrimmel (brugt som 
vaður): meB aB viB hafa ålarvaBi (hver einstakur vaBur er ristur ur heilli 
nautshuB hjerumbil 3 þumlúnga hrciBur og 13 faBma Ijngur) (BJLVs. 45). 

á las [au:la si n. Dadel: verBa fyrir álasi (út) af e-u, blive Genstand for 
Dadel, blive dadlet paa Grund af n-l. -lasa (a) [-la sa] vt. med dat 
dadle, irettesætte, bebrejde, -lasan [-la san] f. = álösun. -lasandi (-a, 
-endur) [-lasandi, -Endoo] m. Dadler, Kritiker. 



ala stingur [au:lasdii) gOQ] m., -stöng [-sdöyi) k] f. Aalestang. 
álát lau;lau t| n. Mæík el. desl., som hældes ud over Grod, |fr. útálát. 
álatjörn [au:latibd v, -tjordv] f. Aaledam. 

al auin |a:löyD;i| f. 1. (gjöreyBing) fuldkommen Ødelæggelse. — 2. 
(fullkomin auBn) fuldstændigt Øde (navnlig om en fuldstændig ode Egn). 

— 3. (þaB aB Vera snjålaus eða islaus) fuldstændig Frihed for Sne og Is, 
is. om ]orden, men ogs. om en So el. desl. som er bleven fri for Isen. 
-auður [-öyðoo] a. I. (alveg óbygBur) fuldstændig ode; (alveg tårnur) 
fuldstændig tom ; mennesketom : bærinn er a. af fåiki; — (alveg gråBrar- 
laus) fuldstændig gold, helt ode. — 2. (alveg laus viB snjå eBa is) fuld- 
stændig snefri, isfri; jörBin er alauB, Jorden er helt snefri; åin er alauB, 
Floden er helt isfri. 

ala varpa [au:lavae ba] f. Aalevod. -veiöi [-veÍ;Si] f. Aalefangst. -virki 
[vlQ fjl] n. -~ álagarður. 

albata [al ba da, -ba ta] a. indec. fuldstændig helbredet. -meBal 
[-mE:Da/) n. Universalmedicin (BH.). 

1. al bati [alba dl, -ba ti] m. fuldkommen Helbredelse; (um veBriB) 
fuldstændigt Omslag til det bedre (om Vejret). 2. -bati [-ba dl, -batl] a. 
-- albata. -batna [-bahdna] vi. e-m alhatnar, en kommer sig ganske: 
(om Aarstiden) blive helt mild, forandre sig fuldstændig til det bedre: 
stundum alhatnar fyrir sumarmål (PQ\D. 66). -beinn [-btidv] a. 1. (þráB- 
beinn) ganske lige, matematisk lige. — 2. (mjög gestrisinn) meget gæstfri 
(BH.), -ber [-bEr] a. 1. (allsnakinn, allsber) splitlernogen. - 2. (alveg 
auBsær) ganske tydelig, -byggia [-blij a] vt. (jfr. bygg/a) 1. bygge helt. 

— 2. bebygge helt ; — pp. albygBur, ') helt bygget ; ") fuldt bebygget ; 
fuldstændig koloniseret, -bindindi [-bindlndl] n. Totalafholdenhed. 
-bindindismaður [-bIndlndisma:5oo] m. Totalist. -bitinn (-bl dm, 
-bl tin) a. skambidt overalt, -bjartur [-bjagdoQ] a. meget lys, ganske 
klar; a. dagur, höjlys Dag. -blår [-blau r] a. helt blaa, blaa overalt. 
-blinda [-bllnda] vt. berove Synet fuldstændig, -blindur [-bllndoe] a. 
helt blind, starblind, -blóðugur [-blo"ðoqoel a. blodig over det hele. 
-blömgaður [-blcmgaSnn, -blo'-rig-] a. som staar i fuldt Flor. 

albogi [al boi jl] m. ol(n)bogi. 

al borga (al borga] vt. betale fuldt ud. -brenna [-brEn a] vt. og vi. 1. vt. 
brænde, opbrænde fuldstændig ; — 2. vi. nedbrænde, opbrænde fuldstændig, 
udbrænde, -brynjaður [-brlnjaðoo] a. helt bepansret, i fuld Rustning; 

— overf. iset overalt, -brjöta (brjo" da, -brjo' ta] vt. bryde, knuse, knæk- 
ke fuldstændig; pp. albrolinn, ganske i Stykker, sonderbrudt. -bróðir 
[-bro" ðle] m. Helbroder, kodelig Broder, -búa [-bu a) vt. udruste fuld- 
stændig; pp. albiiinn, fuldstændig udrustet, fuldkommen færdig, rede, 
parat, klar: a. e-s el. aB gera e-B, fuldstændig rede til n-t el. til at göre 
n-t; albúinn til orustu, klar til Kamp. -bættur [-baihdoo] a. jfr. bæta. 
1. a. (alveg heill heiisu) fuldstændig helbredet. — b. fuldstændig er- 
stattet; a. skaBi, missir. - 2. (um föt) lappet overalt (om Klæder). 

alda (öldu, öldur) [al da, ÖI do(o)l f. 1. (bylg/a) Bolge. - 2. (öldu- 
gangur) Bolgegang: þaB er talsverB a.. Soen er urolig; i overf. Bet.: þaB 
er auBs/eB, hvaBan sú a. er runnin, det er let at se, hvorfra det stammer. 

— 3. (å/afna á landi) (bolgeformet) Sandbanke, Bakke, Banke; 'öldu- 
geimur. Hav (M]. III. 179); •ölduhreinn, 'ölduiór (SBr.), 'ölduljón (IHM. 
164), 'ðlduskiB (GEin. i Eimr. XIV. 214) Skib. 

alda brigði [al dabrlq ðl, -brig Si] npl. Tidskel, Tidehværv, Epoke. 
*-faðir [-fa;ðlol m. Aarhundredernes, Tidernes Fader, Gud. -glaumur 
[-glöy:moo] m. vild Tummel: i einskonar „aldaglaumi" (Eimr. IV. 219). 
•-hringur |-hein gooj m. Menneskers Kreds: ef hann finst i aldahring 
(BóluHj. 62). -hvörf [-ywör i', -kvöri'] npl. Tidskel, Tidehværv, Epoke. 
'-kyn (-l5l:n] n. Menneskeheden, -langur [-lauijgoo) a. aarhundredlang. 
-mót [-mo";t] npl. Aarhundredeskifte. 

aldanskur (al dansgog] a. helt dansk. 

aldaóðal [al dao";Da/] n. evig Ejendom. 

aldar [al-dao] gen. sg. af öld. -andi [-r-andl] m 
Tidens Aand. -år [-au;r] n. Aar i et Aarhundrede: ; 
Aarhundredets 17. Aar. -blær [-blai;r] m., -bragui 
Tidsalders Aand el. Særkende, Skik og Brug i en vis Ti 



Aarhundredets el. 

Ú er 17. aldaráriB, 

[-bra;qoo] m. en 

d. -far [-e-fa:rl n. 



tt. (ras viBburBanna) Historie, Begivenhedenes Gang. — 2. = aldarbrag- 
ur. -hattur [-(h)auhdoG] m. Tidsaand ; overf.: en Tidsalders Skildring: 
FjolmåB må vel kalla aldarhitt fyrri hluta 17. aldar (GVigf. i ]ÁPj. I. XI). 
-kvilli [-kvldll] m. Modesygdom, -lok [-r-lo:kl npl. Aarhundredets Slut- 
ning, -upphaf |-Yhp(h)ai'] n. Begyndelsen af et (nyt) Aarhundrede. 

alda skifti [aldasglfdl] npl. 1. = aldamåt. — 2. þaB geta veriB a. aB 
þvi, det kan være forskelligt i forskellige Aarhundreder, jfr. áraskifti. 
-skrår [-sgrau;r] fpl. (sögutoflur) synkronistiske Tabeller. *-sonur [-so:n- 
oq] m. dodeligt Menneske. *-spell [-sbsd >.] npl. Aarhundreders Skade. 

al dauða [al döy ða] a. indec. 1. (útdauBur) uddod : verða a., uddo. 
— 2. (an lifs) uden Liv: kasta fæB á efniB og hugsa sér þaB ilt og a. 
(ÁBjH. 210). 1. -dauöi [-döyðl] m. fuldstændig Dod, Ophor af alt Liv. 
2. -dauðí [-döy Ol] a. indec. aldauða. 



alda 



inde 
na [al davlii k 



garr 



el Ve 



ma] f. fortrolig Veninde, Perleven 

fortrolig Ven. -ævi [-ai:vl] f. i i 

), meget længe, -öðli [-öðll] dat.. 



ide. -vinur 



langalengi, i lang(e) Tid(er), meget længe, -öðli [-öðll] dat., kun i Forb.: 
fra a., fra Arilds Tid. 

1. al deyða (al dei ða] f. fuldstændig Livloshed: andleg a., aandelig 
Livloshed, Mangel paa Interesser. 2. -deyða [-dEÍSa] vt. fuldstændig be- 
rove Livet. 1. -deyfa [-dtiva] f. 1. (hreyfingarleysi) Inerti, Mangel paa 
Bevægelse. — 2. (aBgerBaleysi) fuldstændig Ørkesloshed, Inerti. 2. -deyfa 
[-deiva] vt. bedove fuldstændig, -deilis (-dEÍlls] adv. 1. ^^ alveg. - 
2. som interj. ja saa ! -dimmur [-dlmoo] a. helt mork, bælmork. 



aldin 27_ 

aldin (-ins, pi. ds.) [al din\ n. Frugt. 

-aldinamauk [al dlnamöY:k] n. (f. Af.) Syltetöj. 

aldin berandi (al dlnbf:randl| a. frugtbringende, -bora (-bo:ral f. 
aldinbori. -borg [-bor k] f. npr. Oldenborg, -bori (-bo:rl| m. Oldenborre. 
-bær [-bai:r] a. frugtbærende. '-frjor [-frio":r] a. rig paa Fiugter, givtig. 
-garðarækt [-garoarai/, i] f. Havedyrlining. -garðshnífur (-garþshvi:v- 
oq] m. Havekniv. -garður |-gar öoyl ""■ Frugthave, Have. -grein 
[-grein] f. frugtbærende Gren. '-gróði [-gro":ðll m. Frugtavl, "-gull 
[-gVd/.] n. gylden Frugt. 

aldini (-is, pi. ds.) [at dini] n. aldin. 

aldin kjöt [al dln^öitj n. Frugtkod. -laus [-loy s] a. uden Frugt, ufrugt- 
bar, -leggur í-Ieg:oe) m. (bot.) Frugtstilk. -lögur |-lö:qoel m. Frugtsaft, 
-mangari [-mauijgarl) m. Frugthandler. 

aldinn [al din] a. (is.*) gammel, alderstegen. 

•aldin ros (al dlnrcisl f. Blomst, -rot [-ro- :tl f. spiselig Rodfrugt, 
spiselig Rod. -.«:afi [-sa:vl) m. Frugtsaft, -sali (-sa:Il| m. Frugthandler. 
-selja [-scl ja] f. Frugtkone. Frugthandlerske. -settur [-SEhdoo] a. besat 
med Frugter, -skellir (-sijEd IIq) m. (bot.) Springbalsamin (impatiens noli 
tangere), -stæði |-sdai:öll n. (bot.) Frugtbund (carpophorum). -trje (-trjt:) 
n. Frugttræ. - -trjona [-trio":na| f. (bot.) Næb el. Frugtnæb (roslrum). 
-varp [-vaQp] n. (bol.) Frugtfældning. ^ -verpur [-veo boyl a. (bot.) som 
fælder moden Frugt, -viður (-vl:öoy) m. Frugttræ; coll. Frugttræer. 
-vin [-vi:nl n. Frugtvin, -visir (-vi:slo) m. umoden Frugt, -vokvi 
[-vð:gvt, -vö:kvll m. Frugtsaft, -þrúga |-þru:(q)a) f. Frugtperse. 

al dyra [al di ra] f. (metr.) ogs. kaldet albenda, en særlig Art sljettw 
bönd (s. d. O.) med forsk. Variationer; den almindeligste Form er følgende: 
Kvæða ræda færist fjær, \ fundur Þundar bre\'t{st, i hæSa gæSa bxrist 
blær, I blundur stundar veitist (Árni BöOv. Gjúkungar. 1. 81 cit. af HSig. 
HO. nr. 110; andre Arter af aldýra, se sst. nr. 437-448.). -dyrulegur 
l-diroleiqoQJ a. (metr.) lignende aldýra (HSig. 14.). -djefli (-is) [-djibll] 
n. coll. alle Djævle, Helvede, -dofinn [-do vin) a. foteslos over del hele. 
'-dómari [-do* man] m. det heles Dommer, Universaldommer, Gud. 

aldraöur (öldruD, aldrað) [al draOøQ, ol dro<?, al dra^] a. aldrende, 
alderstegen, til Aars. 

'aldregi [al drei jij adv., aldrei [al drei 1 adv. 1. aldrig: a. hamar, 
aldrig mere; það er þó a., að gluggmn sje fokinn tir. Vinduet er dog 
vel ikke blæst bort. — 2. i forsk. Forb.: það er nu a. hrúga! sikken 
en Dynge!; þvi þó aldrei (selv om ikke) lambid væri sett j vetur, þá 
munar það miklum hagnadi, að láta það /i fa sumaríð yfir þegar það kostar 
ekkert (]SVb. 73); — nii er það þó hægt að s/'á, að skinnavaran getur 
á /sfandi uerið ein hin bezta rarningsfegund, þó a. nema viB (selv om vi 
kun) seldum hrå skinn OSVb. 73). 

aldrepa [al dre ba, -drt paj vt. dræbe fuldstændig. 

•aldrænn [aldraidvl a. aldraöur. 

aldubbaður [al dvb aOo(>l a. opstadset. 

aldur (-urs. -rar) (al doo, al drao} m. I. (hluti æfiskeiðs, áratala) om 
et bestemt Tidsrum, særlig bestemmende hvor længe en har levet, Alder: 
eftir aldri, efter Alder ; af sin Alder : Ajnn er m/og stor eftir aldri; — i unga 
aldri, i sin Ungdom, i Ungdommen, ung; á bestå (el. Ijettasta) aldri, i sin 
bedste Alder, i sin kraftigste Alder; á efra aldri, hnigtnn að aldri, til Aars, 
til Alders; á þrítugs aldri, i Tyverne: a gamals aldri, paa sine gamle 
Dage; ffTi'r aldur fram, for tidligt: — 2. (lifdagar) Liv: ala a. sinn, til- 
bringe sit Liv; a//jn minn a., hele min Tid. hele mit Liv. - 3, (elli) Alder- 
dom: vera vid a., være aldrende; vera aldri farinn (orpinn) være bedaget; 
með aldri, til Aars; sexlugur, med aldri (ÓDavÞul. 272). — 4. i Udlr. som 
bet. et længere Tidsrum: um langan a., længe, en Tid lang; allan a., altid; 
um a., um a. og æfi, for evige Tider, til evig Tid, bestandig, stedse; 
hvar um a.? hvor nogen Sinde? -dagar [•r-da:qaQ] mpl. *1. (eilifð) Evig- 
hed; um aldurdaga, evigt. — 2. {æfi) Liv; alla hans aldurdaga, hele hans 
Liv. -hniginn [-^i-hvi:iln) a. alderstegen, t-lag [-r-la:«/] n. 1. (daudi) 
Endeligt, Dod. ~ 2. (áskðpud lifsk/ör) bestemt Skæbne, t-lok [-lo:k| npl. 
Ded. '-nari [•na:rl] m. Ild. 

aldurs år [al doosauir] n. Aar (Alders-): á þrítugasta aldursári, i hans 
(hendes) tredivte Aar. -forseti [-fo(> sfdl, -sctl) m. Aldersformand, -hår 
[-(h)au r] a. gammel, '-lag [-la:v| n. Dod: verda e-m ad aldurslagi, 
blive ens Dod; það kann mein i^erda mér ad aldurslagi (ÓDavÞul 81). 
-levfi (-lEÍ:vil n. Aldersbevilling. 

'aldurslit [al do(>sll:tl npl. Dod. 

aldurs munur (al doQsmV:no^| m. Aldersforskel, -rek [-rcik] n. Alder: 
i sama aldursreki, i samme Alder, omtrent jævnaldrende, -rjettur 
(-rjehdoQl m. Anciennitet, Aldersret. -röö \-Tö:d\ í. Anciennitet, Alders- 
folge: fara fra eftir a., afgaa efter Anciennitet, -skeiö (-(í-sr(ei:J) n. 
Alderstrin, -smár [-smau:r| a. ung. -takmark (-os-taigmapk, -ta:k-| n. 
Aldersgrænse, '-tamur [-taimool a.i a. f\nrir vopni vifs hann do (GTh. '95, 
250-51) (Reminiscens fra Atlakviöa 42, hvor Ordet vistnok betyder -dod-, 
hvis det da ikke er en Fejlskrift for „aldurscjmr"', jfr. GV.). 

'aldur tili [al do(iti:li) m., *-t)ón (-tjo'in) n., '-tregi [-lrfi:il) m. 
Dod. '-töf \-tdM] f. Livsbane. Liv. '-þrá [-þrau:] í. livsvarig Længsel, 

1. aldæla [al dai la| f. hver Mands Sag. ogs. om en Person, som ud- 
forer n-t, der ikke er hver Mands Sag: þad er ekki a., sem fer i draughóla 
i þoku (Sch.). 2. -dæla (-dai la) a. indec. og adv. 1. (þægilegur i um- 
gengni) omgængelig, let al komme til Rette med: a. i sambud, a. Í lund. 
— 2. (audveldur) let, uden Vanskelighed; (sem er huers manns vtdfang) 
som er hver Mands Sag. — 3. som adv.: ekki er nti a., det gaar ikke 
ganske naturligt lil, der er n-t (mystisk el. overnaturligt) paa Færde; e-m 
þykir ekki a., en (synes det gaar ikke helt naturligt til og) bliver uhygge- 



álfasaga 

lig til Mode; Sigurdi þótn ekki aldæla (blev n-t uhyggelig til Mode) er 
hann s/er Þorstein rísa upp (JThMk. 45). -dæli [-dai li] a. aldæla. 
"-dæmir (-is) [-dai mlo] m. aldómari. -döggva [-dögva] vt. over- 
dugge, — pp. aldoggvadur, helt bedugget. '-eÖli [a:leðlll n. hele Naturen. 
-efli (-is) [-tbll] n.: af a., af alle Kræfter, - gen. aleflis som adv. og 
förste Sammensætningsled: a, kjaftshögg, et Ørefigen af alle Kræfter, 
vældigt Ørefigen, -efling (-ebliijk) f. Styrkelse i alle Henseender. 

á lega [au:l6 qa] f. Liggen ovenpaa. -legging [-letj iijk] f. (álagning) 
Læggen paa el. ovenpaa n-t: .i. refsingar, Tildeleise af Straf, -leggja 
[-1e() a) vt. - leggi'a S, bebyrde, tildele. — (Ordspr.) så á frjálst, sem á- 
leggur (G].), den har frie Hænder, som selv bestemmer, -legsa [-Uxsa] 
a. indec. smudsig (Vf.). 

1. al eyOa [a:ttí ða] f. Ørken, Udorken. 2. -eyða [-£Í Da) a. fuldstændig 
ode. 3. -eyÖa [-ti öa] vt. odelægge fuldstændig, lægge fuldstændig ode. 
-eyÖing [-ti Oiiik) f. fuldstændig Ødelæggelse. 

á leiðing (-ar, -ar) [au:lei öiijkj f. begrænset, kortvarig Byge. -leiðis 
(-Iti Ols) adv. af Sted, fremad paa Vejen; i overf. Det.: koma e-u á., bringe 
n-t i Stand, iværksætte n-t ; koma cngu J., ikke faa n-t udrettet. 

al eiga [a:l£Í qa] f. ens hele Ejendom; þad er a. min, det er al(, 
hvad jeg ejer og har. -eigumál [-eiqomau:/] n. Sag, der gælder en Per- 
sons hele Ejendom. 

á leikast (au:iti gast, -Itikast] vrefl. tabe Spillet; \{r. leika .i: minn 
hlutur hefir åleikist, det er gaaet tilbage for mig (BH.), -leikinn [-ki y- 
In, -lei^ln) a. 1. (hrekkjåttur) slem til at spille andre Puds. — 2. (i leik 
eda spilum) som spiller brutalt el. snyder (i Sport el. Spil>. -leikni 
l-leihgni] f. indec. 1. (hrekk/afýsn) Tilböjelighed til Drilleri; (hrekkir) 
Spillen Puds. - 2. (i leik eda spilum) Tilböjelighed ti! Snyderi el. Bru- 
talitet i Spil el. Leg (spec. Boldspil el. Brydning), -leiksa [-Iftxsa] a. 
indec. som taber el. snydes i Leg el. Spil (BH.). 

al einn [a:Iiidv) a. alene; ekki så aleini, ikke den eneste (GFrAtt. 74). 
-einsamall [-tin samadX] a. fuldstændig alene, ganske alene. 

á leit [au;lfi I] f. Bestormelse, t-leita [-leida, -UÍ ta) vt. leita å, 
se leita. -leítilegur [-lt:Ídlle:qot), -Uiti-) a. som med Tryghed kan an- 
gribes el. lages fat paa, jfr. leita a: honum fanst þar ekki .ilcitilegt. 
-leitinn (-Um din, -hi tin] a. tilböjetig til at angribe, paagaacnde, nær- 
gaaende. -leitni (-Ifihdni) f. indec. Paagaaenhed, Nærgaaenhed. 

alelda [a:lt-lda] a. tndec. og adv. antændt over det hele: húsiS var 
ordid j., stod i lys Lue; var nu a. t kåetu br\'tans, Restauratorens Lukaf 
stod i lys Lue. 

á lengdar [au:lfinda(>) adv. 1. (i' nokkurri fjarlægd) i nogen Afstand, 
paa Afstand; langt á., paa længere Afstand. — "2. (framvegis) fremdeles, 
for Fremtiden. — t3. (Icngi) i Længden, i længere Tid. -les [-le s) n. 
groft Uldgarn, -letra [-It dra, -le tra) vt. forsyne med Indskrift, paa- 
skrive: .i likneskid voru áletrud þessi ord. Statuen var forsynet med føl- 
gende Indskrift, -letrun (-ar, -anir) (-le dron, -le Iron, -anic) f. Ind- 
skrift, Inskription. 

alfa (-U, -ur) [aul va] f. ( - hálfa). 1. i Talem.: af {fra) minni (þinni, 
hans osfr.) álfu, fra min (din, hans osv.) Side; af guds almáttugs ålfu 
OMPisl. 61). - 2, iheimsålfa) Verdensdel. 

alfa barn (aul vabad v, -bar dv] n. Ellebarn. -bygöir [-blq öltj, -big ðl^>] 
fpl. Ellefolksboliger. -borg [-bor k| f. Elverborg, Klippe beboet af Ellcfolk. 
-bruni [-brY;nl] m. en Slags Udslæt i Ansigtet paa Dyr, Doghvedeudslæl 
(fagopyrinus). -bær (-baix) m. Ellefolksbolig, -gaard. -dans [-dans] m. 
1. Alvedans, Elverdans; i Nutiden is. om en Slags Folkedans, hvor Delta- 
gerne udklæder sig i fantastiske Dragter, under Anførsel af en Elverkonge 
og -dronning; i Reglpn danses der med Fakler og omkring et Baal, under 
Afsyngelse af en Dansevise. — 2. i overf. Bet.: Daarcdans: dansa å., 
hoppe rundt som Daarer: þingmenn . . . dansa J. kringum kafteininn, 
sem vann þad þrekvirki ad sigia målunum i strand (Logr. '15, 45). 
alfaOir [al fa ðlol m. 1. Alfader, Gud. - *2. Odin. 

alfa drotning (aul vadrohdniijk] f. Elvedronning, Alfedronning, -folk 
[-to'/.k. - fo"l k] n. Ellefolk. -gjof [-()ö:t'I f. Huldregaver. 
alfagur (al fa qoc) a. henrivende, overordentlig skön. 
alfa hamar [aul vaharmaQ] m. Elverklippe, stejl Klippe, hvor Elver bor. 
-hattur (-hauhdo|i| m. firelinjet Strofe, bestaaende af trokæiske Dipodier, 
katalektiske i 2. og 4. Linje, med Helrim inde i Linjerne, i 2. og 4. Fod i 
1. og 3. Linje, i 1, og 2. Fod i 2. og 4. Linje. Ekspi: ódar drátíur, Álfabáttur 
er ad vera nafnid hans, \ skald h/å sneiddu, þó lög fram leiddu I lista þyrstir 
hafna vans (HSig. 167). -kyn (-tirn) n. Elleslægt, Ellefolk QAP\. I. 30). 
-köngur, -konungur [-ko"ijgoc, -ko:nuijgoo] m. Eliekonge, Elverkonge. 
-legur (-It qoo) a. (flónslegur) fjantet: á. / framgöngu, kejtet i sit Væsen; 
- adv. -lega. '-læti [-Iai:dl, -Iai:tl] npl. {flónsleg læti) fjantet Optræden. 
naragtige Lader, naragtig Optræden. -maÖur [-ma:öoy] m. Ellemand, 
Huldremand, Mand af Huldrefolkel. -mær [-mai:rl f. Ellepige, -piltur 
(•pl/.doo) m. Elversvend, -prestur [-presdo(>) m. Præst hos Elle- 
folkene. ~ 
alfarahlið [al farah/.I:i?] n.: (J túni) Ind- og Udgang for Alfarvej. 
álfaraskapur (aul varasga:boQ, -5ga:poQ) m. álfaskapur. 
alfaravegur (al faravf:qo(() m. Alfarvej. 

álfareiö [<iul varti:(9) f. Ridt af Ellefolk, ridende Skare af Ellefolk. 
al fari (al fa ri] a., -farinn (-fa rin] a. 1. bortrejst for stadigt, bortrejst 
for fuldt og fast, bortrejst med alt sit Gods; — an. alfarid som adv. 
helt og holdent, for fuldt og fast: vildi hann um fram alt losa sig a. vid 
konu sina (lÁÞj. 1. 353). — 2. meget befærdet: (Ordspr.) s/aldan grxr 
alfarinn akur (G^.), sjælden gror befærdet Ager. 

alfa saga [aul vasa:qa) f. Sagn om Ellefolk, Hutdresagn, Feævcntyr 



álfaskapur 



28 



alhita 



-sUapur l-soa boo, -sgapoo] m.; (.hdmsk.i) Taabelighed, Dumhed; (klunna- 
skapur) Klod^sethed ; (íifhkapiir) Naragtighed, -slot (-slo:!) n. Elleslot. 
alfastur |al fasdool a. hell fasl. 

álfa frú Íaul vatru:) f. Tro paa EUefolks Eksistens, -vök \-vöM] f. 1. 
aabne Render el. smaa Vaager, is. om Foraaret, i Isen, naar Resten 
fryser til (tilskrives i Folketroen Elverfolkene) QÞ,P\. I. 131). - 2. Vand- 
stade paa Is: E. skoðaði marga valnspolla eda álíavakir á Gelllandsjökli 
(PThLfr. 111. 48). — 3. Uognblettir å sjS) lysende, rolige Pletter paa 
Havet, hvor man troede, at Eliefolkenes Daade holdt til for at fiske. 

al féginn [alfEijm] a.: a. e-u, meget glad ved n-t. -ferma [-fErma] 
vt. fuldlaste, -fermi l-fcrml] n. fuld Last. 

alf heimur (aul f(h)ii moo) m. Alfeverdenen, Alfeland, Ellefolkenes 
Verden, is. i pi. ållheimar. -höll [-(h)o"d?.l m. Elverhöi, Ellehöj. 

al fiðraður lal flöraðoo) a. helt bedækket med Dun : a. iingi. -fylla 

l-ildla] vt. fylde helt. -finnur (-fin or>l m. npr. Person i Hoifinnsleikur. 

alf kynjaður [aul (v)f;lnjaðool a. af Elleslægt. -kona [-kona] f. Huldre 

(kvinde), Ellepige, Fe. -konufar l-konofa:rl n.: (lognrak á s/o) Stribe 

paa Havet i Blikstille. 

alflatur |al fla don. -Ra tool a. 1. (.ahlicllur) fuldkommen flad. - 2. 
(alveg ilalliggjandi) udstrakt, liggende fuldt udstrakt, -fleygur (-flEÍ qool 
m., ifr. fleygur, (metr.) Forlængelse af 1. og 3. Linje i en firelinjet Strofe 
med en svag Stavelse; Ekspl.: fcnV kångsins fætur niðiir | íleygBi honum 
af reiði þá I Laómedon lukkan styður 1 hfðung stóð og suerði brá, hvor 
den normale Form findes i 2. og 4. Linje (HSig. 253-5). -flytja [-fil dji, 
-flrtja] vt. og vi. flytte helt og holdent, — refl. alffyl/ast, flytte (sig og 
sit Bohave) helt og holdent, -flora [-flo" ra] vt. brolægge helt (med Sten). 
-flæöa l-flai ða) vi. 1. (om Tidevandet): það alflæðir - það er háflóð, 
det er Höjvande. — 2. oversvömme helt; það alflæðir yfir engjarnar, 
Engen er helt oversvömmet. -flæ8i [-flai ðlj n. I. Oiáfíóð) Hojvande. — 
2. (flóð í'fir alt) Oversvömmelse over det hele. -fóðraður |-fo"Draðool 
a. a. forsynet med et fuldstændigt (Laase-)Beslag (Laaseblik); smíða alfóðr- 
aða skrå meS lykli (Stj. '03 B. 299). - b. (um fol) fodret helt igennem. 

alf rek [aul(v)re k] npl., -reki (-rtijl, -vt%\\ m. NodtorfI ; ganga álf- 
reka, gaa hen for at forrette sin Nodtorft. -rekaber l-regabe:r, -rcka-] 
npl. Afforingspiller (BH.). 

al fry (-s) [al fri 1 n. Sopindsvinets (blode) Legeme (i Mods. til dels 
Skal: igulker) 00. cit. af GV. i ]Al>i. 1. XVII), -friöur [-frfoogl m. 
almindelig Fred. -frjals [-frjauls] a. fuldkommen fri, fuldstændig fri, fugle- 
fri, -frjor [-frjo» r] a. frugtbar overalt, -fróöur [-fro" ðoo) a. med en 
universal Viden: jeg er ekki a., jeg ved ikke alting. 

alfrum hentur [al frYLi(h)EV doQ, -(hjrn ton] a. se frumhentur. 
-lyklað [m-llhglaa] adv. se frumlykill. 
álfrúnir [aul vru nloj fpl. Elverruner, Ellefolkenes Skrifttegn. 
alfræði [al frai 5l) npl. Alsidighed; (- alfræðibók) Encyklopædi. -b6k 
(-bo':k] f. Encyklopædi, Konversationsleksikon, -legur [-lF:qoQl a. en- 
cyklopædisk. 

alfræðisbók [al fraiðisbo":kl f., -oröabök [-or ðabo" k] f. -safn [-1- 
sab v] n. -- alfræðibök. 
'álf röðull [aul (v)rö Ood/.l m. Sol. -sveinn I-svEÍdv) m. Elledrcng. 
álft (-ar, -ir) [au).(f)l, au/, (fjdag] f. (zool.) Svane, Sangsvane (cygnus 
musicus), (opr. kun Navn paa Hunsvanen); brynna (el. vatna) álflum, en Leg : 
to Tov, med Lokker paa Enderne, hænges op, der lægges en let Genstand 
(Hue el. desl.) paa Gulvet; den der udforer Kunsten staar saa i Lokkerne 
og skal saa tage Genstanden op med Munden og svinge sig tilbage i samme 
Stilling som for (ÓDavSk. 149).; ber/a á., ukendt Kunst, se ÓDavSk. 162. 
álfta hópur (au /.(f)daho":bon, -ho":poo) m. Svaneflok. -kólfur [-ko"l v- 
Ðí>] m. (bot.) "Jordstængelen af reiðingsgras. -laukur (-löy:goo, -löY:koo] 
m. (bot.) Brasenfode (isoetes echinospora). -leiöangur [-l£Í;öaungoo] m. 
Svanejagt. -nes [-nE:s] n. npr. HaJvo paa Sydvestlandet. 

ålftar hamur [au>. (f)dao(h)a:moe) m. Svaneham, -liki [-r-li:qi, -li:^!) 
n. Svaneskikkelse : bregda s/cr i a., antage Svaneskikkelse, -ungi [-uij-QI] 
m. Svaneunge. 

álftatekja [au). (f)datE;Qa, -U:(,a] f. Svanefangst (af vilde Svaner). 
-vatn [-vahlv] n. So, hvor Svaner holder til. -veiði [-vfi;ðll f. Svane- 
jagt, Svanefangst, -ver [-vE:r] n. Tilholdssted og Rugeplads for vilde 
Svaner. — Navn paa en Lokalitet i Veslur-Skaftafellssýsla. 

Alftnesingur [au?, (f)dne siijgoo] m. 1. npr. Indbygger af Halvoen Alita- 
ncs. — 2. (sig.) (gosi i spilum) Knægt (i Kortspil). 
alfúinn [al fulnj a. fuldstændig raadden, pilraadden. 
alfull kominn [al fvd/.ko min] a. alfuldkommen. -koni(leg)leiki [-kom- 
(lfq)lEÍ:(jI, -l>i;l;l| m. Alfuldkommenhed. 
alfuUur [al fvdlool a. helt fuld. 

álfur (-S, -ar) [aul vog, aulfs| m. 1. (huldumaSur) Alf, Elle, Huldre 
(mand); - pi. álfar, Ellefolk, Alfer. - (Talem.) vera eins og å. út lir hol, 
være ligesom halvfjantet. — 2. (heimskingi, flón) Taabe, Nar; Klodsmajor. 
— 3. npr. Alfur, Alf. 

al fus [al fus) a. i hojeste Grad begærlig efter, -fær [-fair] a. 1, (a/- 
veg fær i e-B, til e-s) fuldstændig i Stand til n-t el. til at klare sig med 
Hensyn til n-t: þrátt fyrir þessi óhöpp og eignatjón kefir einginn heyrt 
þess getið, ad eigi slæði Einar a. eftir (Andv. '12, VI). — 2. (albata) 
fuldstændig kommen sig. — 3. (wm hlitti) fuldstændig brugelig : reiðtýgi 
a. (GKonÆf. 146). - 4. (om Vej, Floder osv.) fuldkommen frem- 
kommelig: áin er a., Floden kan udmærket godt passeres, -gáður 
[-gau ðoQl a. fuldstændig ædru, ved sine fulde fem. t-Sangs, -gangsa, 
-gangsi [-gauijs, -gauijsa, -gauijsi] a. indec. almindelig. 
algar [al gao] mpl. Alger. 



al geimur |al.,fi n 
alveg) gilde, kastreri 
(om Malkefaar og Ko 



on] m. Verdensrummet, -gelda [-ijrlda] vt. I. {gelda 
helt. — 2. (gera geldmjålka) gore fuldstændig gold 
•r). -geldur [-QEldool a. 1. (.i/i't'y yeííur) fuldstændig 
gildet, kastreret. — 2. (geldmjólka) fuldstændig gold (om Malkefaar og 
Koer). -genginn [-(jeiiKjln) a. som er kommen helt ind paa de sædvan- 
lige Fiskebanker: sögðust ætla að vera á skipi, en hafa lika båt, þegar 
fiskur uæn a. (SIng. I, 152). -gengur (-fjEÍngOQl a. almindelig, -ger 
[■(]tr] a. 1. (fullgerður) fuldfærdig, fuldstændig. - 2. (gersamlegur) fuld- 
kommen, absolut ; n. algert, som adv. helt, fuldkommen, fuldstændig. 
-gera [-(jf ra| vt. fuldfore, fuldkommengöre, gore færdig, -gerlegur 
[-QcrlEqoe] a. absolut; (fullkominn) fuldkommen, fuldstændig; adv. -lega, 
aldeles, fuldstændig, ganske, -gerleiki (-leikur) [-r)ErlEÍ ijl, -Ieí I;!, -Ieí g- 
oe, -kikool m., -gervi [-i)Ervl| f. indec. Fuldkommenhed, ^-gervingur 
(-s) (-ijtrviijgool m. Perfektionist, -gyði (-is) [-(jl ðl| f. indec. Pan- 
teisme. 

algyöis hof [al fjíDls(h)o:i'l n. Panteon. -kenning [-f,Fn:iijkl f. Pante- 
isme, panteistisk Lære. -legur [-lE:qÐQl a. panteistisk, -maður [-ma:ðoel 
m. Panteist, -tru [-tru:| f. Panteisme. 

al gildi [al (jlldl] n. Almengyldighed, fuldkommen Gyldighed, fuld Værdi. 
-gildur (-(|lldonl a. 1. (.sem gildir alslaðar) almengyldig, universal. — 
2. ímeð fullu verBi) med fuld Værdi; om Svanefjer: mi eru keypt- 
ar i kaupstöBum svo kallaðar algildar fjaBrir og halfgildar (JSVb. 
89). -gylla [-fjldla] vt. forgylde overalt, -giröa [-(jlrða) vt. helt ind- 
hegne: ,1. tun silt, helt indhegne sit Tun. -gjafta [-fjafda] a. indec. 
bruges kun i Forbindelsen: þaB er algjafla, hele Besætningen skal 
staldfodres, -gjöf [-(jö r) f. fuldstændig Gave. -gjör [-iiör] a., -gjörður 
[-(jöröool a. alger: (Ordspr.) aB augnahragBi verlur enginn algjörBur 

(G].), ingen bliver fuldkommen paa et Øjeblik, -Rom blev ikke bygget paa 
een Dag- osv. -gleymi [-gUimll n. fuldstændig Forglemmelse af alt, total 
Glemsel, -gleymingssláttur [-glEimiijslauhdool m. Hojdepunktet af Ho- 
slætten: þaB er kominn a., Hoslætten staar paa sit hojeste. -gleymingur 
l-gÍEÍ mingool m. 1. algleymi. — 2. (alger náBun) fuldkommen Amnesti. 
- 3. (.Áköf gleði) overvættes hæflig Glæde. — 4. (hæsla stig af e-u) 
Höjdepunkt, hojeste Grad af n-t, Vildskab, Voldsomhed; það er i al- 
gleymingi, det staar paa sit Höjdepunkt; åslriSan ris upp i algle\imingi. 
Lidenskaben rejser sig med storste Voldsomhed. 

algleymis ást (al gleimlsaus t] f. altglemmende Kærlighed, '-skaut 
[-i-sgöy:t] n. den totale Glemsels Skod. -værð (-is-vaira) f. Ro, hvori 
man glemmer alt. 

•al glaestur [al glaisdog) a. straalendc herlig overalt, -gðður [-go" B- 
og] a. 1. (fullkomlega góBur) algod. — 2. {ali'eg heilbrigBur aftur) helt 
rask igen. -grár [-gra'r] a. helt graa. -gróa l-gro» a] 1. vi. (om Saar) 
læges fuldstændig ; — 2. pp. algróinn : a. (um sår) fuldstændig lægt. — b. 
(um völl eBa akur) fuldmoden, med fuldmodent Græs el. Korn (om en Mark 
el. Ager), -grænn [-graidv] a. helt gron. -gull [-gvd/.j n. rent Guld. 
-gullinn [-gvdllnl a. helt forgyldt, -gulur [-gYlog] a. gul overalt. 
-gæfta [-rjaifda] a. indec. ^--- algjafta. -gæska [-(jaisga] f. Algodhed. 
-hagur [a:/.(h)a qog] a. kunstfærdig med Hensyn til alt. -hátta [-(h)auhda] 
vi. afklæde sig fuldstændig og gaa til Sengs, -heiðinn [-(h)EÍOlnl a. 
fuldstændig hedensk, hedensk overalt, -heiöur [-(h)EÍ 5og| a. fuldkommen 
klar. -heilagur [-(h)EÍ laqog) a. 1. i hojeste Grad hellig, hellig i enhver 
Henseende: a. guB. — 2. a. dagur, fuldkommen Helligdag (mods. iidn/ie;/- 
agur). -heilbrigöur [-(h)EÍlbrlq5og, -brlgðogl a. fuldkommen sund. -heill 
[-(h)cid/il a. I. (åskemdur, óbrolinn) fuldstændig hel, uskadt. — 2. (heill 
heilsu) fuldkommen helbredet, fuldkommen rask; a. allra meina, fuld- 
stændig helbredet for al Sygdom, -heilsa [-(h)EÍlsa| f. fuldkommen Hel- 
bredelse. 

alheims- [a:/.(h)EÍms-l som Forled i Sms.: kosmisk, international, 
verdens- o. I. -áform (-au:form] n. Verdensaltets Ojemed. -áformsfræ6i 
(-au form5frai:ðl] f. indec. Teleologi, -dómur (-do":mocl m. universel 
Dom, hele Verdens Dom el. Mening, -drottinn [-drohdln] m. Universets 
Herre, Gud. -faðir [-fa:5lgl m. Universets Fader, Gud. -frægö [-fraiq i, 
-fraig þ] f. " heimsfrægS. 

alheimskur [a:/.(h)EÍmsgog] a. meget dum, ærkedum : (Ordspr.) enginn 
er a., ef þeg/a kann (G].), den som kan tie, er ikke helt taabelig. 

alheims legur [a:).(h)EÍmslE qog] a. universel, som omfatter hele Ver- 
den; (sem tekur til allra þjóBa) international, -mål [-mau;/] n. 1. (tungu- 
mál) Universalsprog, Verdenssprog. — 2. (málefni) Sag af international 
Interesse, -riki (-ri:ijl, -ri:^!] n. Verdensstat. -sål [-m-sau:/] f. Verdens- 
sjæl, -veldi (-s-vEldl] n. 1. = alheimsriki. - 2. (alheimur) Univer- 
sets Rige. 

í.(h)EÍMda, -(h)rimlal vt. faa fuldtallig: hann alheimli 
haustiB (Ðr]Pf. 92). -heimur [-(h)EÍ mog] m. ti. Verdens- 
- 2. (jörBin og þaB, sem henni heyrir til) Jorden med dens 
Tilbehor, Verden. — 3. (mannkynið) Menneskeheden, Verden. -hcyrSur 
[-(h)EÍröoel a. fuldkommen hort. -henda [-(h)Enda) f. 1. (metr.) Helrim. 
— 2. - - aldýra, s. d. O. -hending [-(h)Endiijk] f. 1, -- aBalhending. — 
2.= aldýra. -hendingavixlur [-(h)Endii)gavixslÐgl fpl. (metr.) Vers med 
vekslende Helrim. 1. -hendur (-(h)[ndDgl fpl. alle Kræfter: leggja a. i 
e-B, anvende alle Kræfter paa n-t. 2. -hendur [-(h)Endog] a. = aBal- 
hendur, (metr.) med Helrim. -hesta [-(h)Esda] vt. forsyne helt med Heste : 
hann alhestaBi okkur, han lod os faa alle de Heste, som vi behovede. 
-hyggja (-(h)l(| a] f. Oprigtighed, ærligt Sind. -hylja [-(h)llial vt. skjule 
helt. -hirða |-(h)rrða] vt. opsamle, indhoste fuldstændig: a. löðu, faa Tunho 
fuldstændig i Lade; a. af lúnum, ds. -hysa [-(h)i sa] vt. = alhúsa. 
-hýsi [-(h)i si) n. alle Bygninger, som horer til en Gaard. -hita [-(h)I da, 



al heimta [a 

auBi sina ur. 
alt. Univers. 



alhi'aðn 



29 



all- 



-(h)l ta| vt. opv.irme overalt, -hjaðna lal fjaSnal vi. smelte el. forsvinde helt. 
-hjúpa l-fiu ba, ftupa] vt. tilslore helt. -hlaOa [-hU ða] vt. 1. (fullferma) be- 
laste helt, forsyne med fuld Ladning. - 2. (3. bfssu) fuldlade et Gevær. — 
3, j. garð, vegg osir., opfore et Gærde, Væg osv. helt. -hliða [-hXlða] 
a. indec. {sent nær til alh) alsidig (ogs. bot.): a. þekking, alsidige Kund- 
skaber; adv. alhtiða, alsidigt, -hreinn [-hofidv] a. fuldkommen ren. 
•hress [-hoss ] a. fuldkommen rask. -hringur (-hQÍr)gogl m. hele Kred- 
sen el. Ringen, -huga [a:/,(h)vqa) a. indec. oprigtig, af ganske Hjærte. 
-hugaöur {-(h)Yqaöool a. 1. alvorlig, oprigtig: a. fylgismadur stjÓTtiar- 
innar, oprigtig Tilhænger af Regeringen. — 2. {fastrådinn i e-u) fast be- 
stemt paa n-t: honum er það alhugað, han er fast bestemt derpaa, det er 
hans ramme Alvor; n. alhugað som adv.: oprigtig, af sit ganske Hjærte, 
alvorlig: iðrast athugað, angre oprigtigt, -hugamál [-(h)Yqamau:/l n. 
Hiærtesag. -hugi [-(h)YY jl] m. oprigtig Vilje, fast Beslutning: af athuga, 
af ganske Hjærte; hun mælti, að þá sjái hún fyrst aíhuga hans um það 
mál (om han mente det ærlig med den Sag), ei hann gangi þegar ad 
giptast ser (GKonÆf. 63); — a. iylgir ekki þvi máli, den Sag er ikke 
alvorlig ment. -huglega [-(h)Yqlc'qa) adv. af mit (sit osv.) ganske Hjærte, 
indstændig, -hugur [-(h)Yqooi m. (kun i Forb.): af athug, af ganske 
Hjærte. -húsa [-(h)u sa] vt.: a. bæinn, opfore alle de til Gaarden nod- 
vendige Bygninger, -hverfa (alywfrva, -kvfrval vi. forsvinde helt. -hvitur 
(-Xwi do(>, -kvi doe, -kvi tool a. hvid overalt, helt hvid. -hæfa [a:i.(h)ai vaj 
vt. generalisere, almengöre. -hæfur [-(h)ai voo] a. universal, -hægfi 
(-(h)aiqð, -(h)aiqþl f. smal Sag. -hægur |-(h)ai qo«) a. meget let at udfore. 
-hærCur |-(h)airðoo| a. 1. (alveg sellur hjrum) med Haar overalt, bc- 
haaret over det hele (ogs. bot.). — 2. {aiveg grábærdur) fuldstændig 
graahaaret. 

áliða |au:li 3a| vi. lakke mod Enden, forlobe, lide ud paa : er áleiB dag- 
inny ud paa Eftermiddagen, da det lakkede mod Aften, da Dagen be- 
gyndte at hælde; pp. åliSinn, silde, som nærmer sig Enden: ad áliðnu, 
henimod Slutningen, spec. af en Dag ; aS áliðnum degi, áíiðiB dags, heni- 
mod Aften ; að áliðnu kvöldi, sent om Aftenen ; ad áliðnu sumri, om 
Eftersommeren ; að áliðnum vetri, henimod Vinterens Slutning ; ppn. å- 
lidid : nu er orðið J. þingtímann, nu nærmer (Altings-)Samlingen sfg sin 
Slutning; það er orðið áfiðið dags, det takker mod Aften. 

ali dyr |a:lldi:r| n. Husdyr, tamt Dyr. -dvrasjúkdómar |-dirasju:k- 
do"-maol mpl. Sygdomme hos Husdyrene, -fje [-fje:] n. Faar som stald- 
fodres (mods. úíigangsfje). -fuglar (-fvglael mpl. Fjerkræ. t-9ás 
[-gau:s1 f. aligæs. 

álvgi [au:li jll f. Bagvaskelse, lögnagtig Beskyldning, Paadigtetse. 

aligæs |a:llf)ai:s1 f. Fedegaas. 

álíka |au:li ga, -lika] I, a. indec: lignende. — 2. adv. a. saa omtrent: 
.?. langt og, omtrent saa langt som. — b. (i iikan hått) paa lignende 
Maade. 

alikálfur |a:llkaul voqI m. Fedekalv. 

°i liking [au:li Qiijk, -114-] f. (gramm). Analogi, -lykt [-llzll f. I. (urs/i/) 
endelig Bestemmelse ; (úrskurður) Kendelse, Dom. — 2. Uyktt'r) Ende, 
Slutning. -lyUta l-ll/.da) 1. (raåa af e-u) slutte: þaS á. jeg af þin, det 
slutter jeg deraf. — 2. iakveða) beslutte : stjårnin JtyktaBi, Regeringen 
besluttede. — 3. (íastráBa) bestemme, fastsætte. -lyktan |-llxdan| f. i- 
ályktun. 

ályktana keöja [au:lr/dana^cð ja) f., -rðö [-i6:l\ f. Slulningsliæde, 
Slutningsrække. 

ályktar aSferð |au:llxdaraa ferd] f. Slutningsmaade. -atriði [-a:drlCl, 
-a:lrl6ll n. Slutningspunkt. -dómur [-do":mon) m. endelig Dom, Slul- 
ningsdom. -eiBur (-EÍ;0[)n| m. afgðrende Ed. -orB [-orí] npl. 1. Ord, 
hvori man sammenfatter Resultatet af, hvad man har sagt, Konklusion. - 
2. {ræSulok) Slutning(en af en Tale), de sidste Ord, Slutningsbemærkning, 
Slutningsord. -umræBa [-Ym raiOa) f. sidste (3.) Behandling af en Sag i 
parlamentariske Forsamlinger. 

ályktun (-ar, -anir) [au:ll/.don, -anl(>| f. 1. (þaS að ráða e-ð af e-u) 
Slutning ; log. ogs.: Syllogisme. — 2. lákmrðun) Beslutning. — 3. {lir- 
skurður) Decision, endelig Afgðrelse. 

ályktunar form |au:l])fdonaofor ml n. Beslutningsform, -fræöi (-frai:Ol) 
f. indec. ti. (rðkfræðí) Logik. — 2. Læren om Syllogismer, jfr. alyktun 1. 
-orð l-r-orj) npl. 1. = ályktarorð. — 2. Ultimatum. 

álikur [au:ligoo, -li koo] a. -' állka 1.; n. ålikt som adv. - álika 2. 

alilamb [a:lllam p] n. Dæggelam, Fcdelam. 

á limdur |au:limdo«| a. paaklistret. -Ifming [-li miijk) f. Paaklistren, 
Paalimen. -limingur |-li miijgoo) m. 1. (ålimt blaS) Paaklæbningsblad. — 
2. (iliming) Paaklæbning. 

alin (álnar, álnir) [a:lln, aul nan, aul mol f- I. Alen, — opr. ca. 48 
cm. (lågalin); fra Beg. af det 16. Aarh. ca. 57,8 cm., fra 1776 til Nutiden 
= dansk Alen (62,8 cm.). - 2. som Værdibestemmelse: en Alen Vadmel 
(; alin ■ 2 fiskar, 120 ålnir I hundraB); i denne Bet. endnu i Kapi- 
telstaksterne, jfr. hundraB. — 3. i overf. Bet.: pi. ålnir. Rigdom: å fornar 
ålnir geyminn (BóluHj. 126); — þótl álna vært eg snoBinn, skönt fattig paa 
Gods og Guld (sst. 133); vera viB ålnir, være bemidlet; vera vel viB ålnir, 
være velstaaende; (Ordspr.) ålnir hamla auBugum aB fly/a (SchMál.), 
Gods og Guld hæmmer rig Mands Flugt, -mål (-n-mau:/| n. Alenmaal : 
ganga undir a., fatte med bægge Hænder om den overste Ende af en alen- 
lang el. endnu kortere Stok, hvi^anden Ende stoltes til Jorden, dernæst 
dreje Hovedet og Kroppen mellem Hænderne og Stokken, uden ellers at 
röre ved denne (ÓDavSk. 150); ogsaa kaldet ganga undir alinnarlangl 
kefli, og ganga (fara) undir sauBarlegg el. fara gegnum sjålfan sig(?) 
(ÓDavSk. 150). 



alinnarlangur la:llnarlaul) goo] a. en Alen lang, alenlang: ganga undir 
alinnarlangt kefli - - ganga undir alinmål (ODavSk. 150). 

°al yrða [a:lrrOal vt. generalisere, almengore. ° -yröing [-ir&iijk] f. Ge- 
neralisation, Almengorelse. -yrkur (-legog] a. --- alvirkur. 

ali sauður [a;llsöy:3oe) m. Faar, som opfodes hjemme, -stia l-sdi:ja] f. 
Fedesti, Mæskesti. -svin l-svi:nln. (opdrættet) tamt Svin, Fedesvin, Mæskesvin. 

á lit lau:ll t) n. I. Belragtningsmaade, Øjekast: i skjålu ålili, i fljóíu 
åliti, rid fyrsta ålit, ved forste Øjekast, ved förste Betragtning. — 2. (litlif) 
Udseende : fagur ålilum, fagur ad åliti, skijn at skue, smuk af Udseende ; 
ad vermenn allir skyldu hafa vegabréf þau til versins, er lýsti åliti þeirra 
(GKonÆf. 94). — 3. (sAo^un) Anskuelse, Mening: milt ålit er .. ., jeg 
mener .... — 4. (athugun) Undersøgelse, Betragtning, Skon : koma til 
åtita, komme under Overvejelse ; kemur þvi^til ålita (man maa derfor 
undersøge), bvort þessi útgjöld eru sanngjðrn og koma vel nidur eda ekki 
(Alþ. Ml, B. I. 810); — þeir lifandi kæmu einir til ålita (man vilde kun 
tage Hensyn til de levende) i þessu måli QTrSk. I. 69); — e-3 er undir 
ålilum kontid, n-t er en Skonssag; nu er þad undir ålitum komid, hver/u 
•balda skal og sleppa (Eimr. VIII. 115); — eg vil ekki g/'öra ad ålitum (vil 
overhovedet ikke lade det komme i Betragtning) ad fallast á </« (ISBr. 62). 
— 5. a. {unisogn) Erklasring: til ålits (ålita) til Erklæring: mi g/örir 
amtmaBur eda landshofdingi breytingar vid frunivarpid, og skal på leggja 
þær fyrir bæjarstjórnina til ålita (Stj.). — b. (unisogn nefndar) Betænk- 
ning (et Udvalgs), jfr. nefndarålit: nefndin Ijet uppi ålit sitt um målid, 
Udvalget afgav sin Betænkning om Sagen. — 6, (i'irding) Anseelse, Autori- 
tet ; vera i miklu åliti, være hbjt anset, -lita [-li da, -li ta] --t. 1. (þykja, 
AfffffA') anse, mene, holde for ; ålita c-n e-d, holde en for at være n-t. — 
2. (skoda, nieta) skonne, undersoge, foretage en Synsforretning, syne : å. 
skadann, syne Beskadigelsen. — t3. (jur.) anse (til Straf), straffes : þa 
ålitisl þeir med gapastocknum (Tilskipan um hiisagann cit. af ODavSk. 13). 
-litamál [-lldamau:/, -llta-j n. Sag, som er værd at overveje, tvivlsom 
Sag, et stort Spörgsmaal, Skonssag. -litlegur [-lldleqOQ, -Ilt-] a. ]. 
(uænlegur åsyndum) anselig, statelig, smuk: .i. niadur, ~ 2. (hagfeldur) 
fordelagtig; (heppilegur) lovende, spaaendc Held, som giver gode Udsigter : 
t/alin hefir vend sérslaklcga ein leið, er þykir einna ålitlegust til jårn- 
braularlagningar (Alþ. Ml, B. II. 201); e-d er ekki ålitlegt, n-t ser galt 
ud, er uhyggeligt : þad var ekki ålitlegt (ikke hyggeligt), ad vita af sinum 
úti á sjó þegar liann stðd eins og í dag (17* ' Eimr. III. 13). — 3. adv. 
-lega. a. anselig, fordelagtig, paa en Maade, der giver gode Udsigter. — 
b. (kurteislega å ad lita) hofligt og venligt (i hvert Fald af Udseende): 
því j'afnan löluBu þeir ålillega (venskabeligt) og sem i gamni (GKonÆf. 
205); var oplast kalt med þeini Gisla og Petri sidan, þó stundum léti Pilur 
ålitlega vid Gisla (GKonÆf. 40), G. og P. var i Reglen fjendtlig slemt 
mod hinanden, selv om P. til Tider viste G. en vis Venlighed, -litning 
(-ar, -ar) [-llhdniijk] f. Betragtning. 

álitsgerð [au:li(l)s(jtr i) f. Skon. -mål [-mau:/] n. - álitamál. 
-skjal [-I(t)-s0a:/] n. Rapport, Beretning, Betænkning, -vandur [-van d- 
00] a. kræsen, spec. med Hensyn til Udseende; (Ordspr.) eM/ er isim 
ålitsvond (O].) Kærlighed er ikke kræsen. -verOur (-ver Obq) a. anselig. 

aliþjór [a:llþÍ0"'r| m. Fedestud. 

al jafn [al jabv] a. fuldkommen lige med, kongruent, samfældig. -jafn- 
a6ur (-jabnaOoo) m. almindelig Lighed. -jákvaeBur (-jau kvaiOouJ a. (log.) 
universelt affirmerende. -járna |-jau(r)dna] vt. kringsko (en Hest),' sko 
paa alle fire Fodder; pp. aljåmadur, kringskoet. -játafiur [-jaudaBoe, 
-jaut-l a. almindelig anerkendt som ægte. -jeta [-jf da, -je ta] vt. spise 
helt (op). -jöfnuBur [-jöbnoOonJ m. aljafnaBur. 

álka (-U, -ur) [au>. ga, aul ka] f. I. (zool.) Alke, Alk (alca lorda). - 
2. den nederste Del af Ansigtet, Hage: leygja fram ålkuna, slikke Hagen 
(om Dyr: Snuden) frem (f. Eks. for at se n-t.). 

'al keyptur [al ^,t'ifdoQ| a. lovlig dyr (ogs. 1 
[-ijendoyl a. almindelig bekendt. ° -kennan [-^fi 
IX. 179). -kyr l-il r, -liY r, -Ijlr ] a. fuldkommer 
[-ilra] f. fuldstændig Stilhed, Ro. 2. -kyrra 
fuldstændig stille (Vind, So): (vind, s/ó) alk\-rrit 
fuldstændig stille, lægger sig helt. -kjðtvi [-Ijö dvl, -(•,<> tvl] m. meget fed 
Mand, Tyksak (BH.), -klestur [-klpsdoo] a. med Klatter over det hele, 
helt tilklattet. t-kliBaBur [-kil iSaBoo] a. fuld af Rim, spec. Helrim. 
-klyfjaBur [-klivjaSoo] a. fuldstændig belæsset. -klæBa |-klai Sa] vt. 
klæde helt. 1. klæde helt paa; a. sig, klæde sig helt paa. - 2. (gefa e-m 
alfatnaB) give en fuldstændig Klædning til en. - 3. a. (tjalda alveg ad 
innan) beklæde helt indvendig (med Bræder el. Tæpper): kirk/an var 
alklædd svörlum Ijöldum. — b. (alíódra ulan) beklæde udvendig (med 
Bræder el. desl.). — 4. (alþek/a) bedække helt: hlidin var alklædd skógi, 
hele Skraaningen var bevokset med Skov. -klæBi [-klai Si] n. Klæde. 
-klæBnaBur [-klaiSnaSoo] m. fuldstændig Klædning. 

alkorl [al kotit] n. Alkort (Beskrivelse af dette Spil, som sikkert er af 
udenlandsk Oprindelse, se ODavSk. 327 ff). 

al kristinn [al krisdin] a. krislen overalt, fuldstændig krislen. -kristna 
[-krls(d)na] vt. kristne fuldstændig. 1. -kunna (-u) [-kvn a] f. almindelig 
bekendt Sag: þad er orBin 40 åra a. ad enginn tekur neitt mark å ordum 
hans (Alþ. 1911. B. II. 877). 2. -kunna [-kYn a] a. indec. almindelig 
kendt, -kunnugur [-kYn OqOel a. a. (alkunnur) almindelig kendt. — b. 
a. e-u, godt kendt med noget; hann er a. vegmum, han kender Vejen ud 
og ind. -kunnur [-kYn øp] a. almindelig kendt, -kærleiki, -kærleikur 
(-iairleif|l, -lei M. -Icigoo, -Icikoe] m. Alkærlighed. 

all- [ad).-, adl] som Forled i Sms.: temmelig, ret, ganske (i Oldspr. 
i Reglen i Bet. meget). 



overf. Bet.), -kendur 
i-an) f. Panpathia (Eimr. 

stille, rolig. 1. -kyrra 
[-t;lra] v. impcrs. blive 
, (Vinden, Havet) bliver 



áll 



30 



allur 



áU (-S, -ar) laud /., aul s, au:lat.| m. 1. (zool.) Aal (anguiUa vulgaris); 
berja ál, .prygle Aal-, ukendt Leg se ÓDavSk. 162). — 2. a. (rf/úp skora ! 
botni å vatni) dyb Rende i en Elv el. Indso el. i Havet. - b. (irkvisl) For- 
grening af en Elv (Rang., Skaft.), Elvlob. - 'c. Strom. - 3. a. (miðja i 
heylön) Midten af en Hostak paa langs (fra Ryggen af og helt ned). — 
b. (rå* á hestbakí) mork Stribe langs en Hests Ryg. — c. (insti hluti 
trjes) det inderste af en Træstamme, spec. Fyr el. Eg. 
alladaga [ad lada:qa] adv. altid, jfr. iiagur. 

allaðeina, allaöeinu [ad laOtima, -ei:no] 1. a. indec. cg adv. {alveg 
eins) ganske ens, ganske paa samme Maade. — 2. adv. (engu aS síður) 
alligevel : a. ffrir þi'i, alligevel, til Trods derfor, ikke des mindre. 
allaga |al:aqa] a. indec. (bot.) sylformet. 

allagötu, allargötur (ad la(r)gö:dOo, -gö-.t-] adv. 1. langt, længst borte: 
a. inni i dal, langt borte, henne i Dalen. - 2. (alla leiB) hele Vejen. 

allajafna, allajafnan (ad lajabnain)) adv. næsten altid, som oftest, i 
Reglen, i det hele taget. 

allannarstaðar |ad lanaesdaiðagl adv. ellers overalt, ellers helt igen- 
nem; en a. var hcsturinn dumbrauðnr (11. II. 283). 
?allareiöu |ad larsiiSol adv. allerede. 
allargötur |ad largötdon, -gö:tOol adv. se allagötu. 
allásiálegur |ad lau sjault qOQ] a. ikke ilde af Udseende. 
allatíð |adlati:ai adv., -tima |-ti:mal adv. altid, -vega |-VE:qa] adv. 
1. (á .tllar hliSar) paa alle Sider. - 2. (j allan hall) paa alle Maader, i 
alle Henseender, i alle Retninger; a. lilur, broget, af alle mulige Farver. 

alleggja |al;ffj a) v. impers. tillægges, fryse til: gluggana alleggur; — 
pp. allagður, tillagt. 

all eigulegur |ad Iri qolr qOal a. forholdsvis god at eie, af en Del 
Værdi. t'Cina [-eina] a. indec, superl. alleinasla, kun, alene: Så Sl\'r 
a. hér lipp å og gal ei ad gjort (ÞThFerS. II. 70). -fagur [-/.-fa qOe) a. 
kön, pæn. -fjarri l-fjarl) adv.: a. e-u, temmelig langt fra n-t; taka e-u 
a., afslaa n-t rent ud. -fróöur [-fro"Doc| a. temmelig lærd: vera a. um 
e-B, vide en hel Del om n-t. -gjörvilegur [-ijörvllt qOal a. temmelig stor 
af Omfang el. Vækst, -góður |-go" Dog) a. nogenlunde god, brugbar. 
allygn [ahigv] a. blikstille. 

allillur [ad lldlOQJ a. (comp. allverri) temmelig slem: og veit eg ekki 
annað allverra (som er værre end) en sjáfarvolkið (Od. 150). 
alljós [al jO" s] a. helt lys, helt klar. 

all kaenn (ad ;.f;aidv| a. i höi Grad snedig, -langur [ad lauijgOyj a. 
temmelig lang. -liðlegur (-llSltqOyl a. nogenlunde brugelig : a. /;ár (lÁÞj. 
I. 11). -IHill [-li dldX, -li tldX] a. temmelig lille, temmelig lidt (af). -Ijós 
[-lio»sl a. temmelig lys. -mikill (ad Iml fjldX, -mrVd'O a. temmelig 
megen, temmelig stor. -mjög [-mjo^i adv. temmelig meget, -oft [-oft] 
adv. temmelig ofte, ret ofte; superl. alloftast -- oftast nær, som oftest. 

allóga [al:0" (q)a] vt. med dat. skille sig helt af med n-t: hann allågadi 
fje sinu um haustiB (1Ó1.). 

allra [ad-Ira] gen. pi. af allttr, benyttes som Forled i en Mængde Sms. 
i Bet.: aller- el. særdeles, -bestur (-btsdoo] a. superl. allerbedst, den 
bedste af alle, særdeles god, udmærket, -gagn [-gag v] n. 1. Genstand, 
som tiæner til Gavn for alle. - 2. (vulg.) et losagtigt Fruentimmer, Alle- 
mandskæreste, Kisselinke. ?1. -handa |-han da] n. Allehaande. 2. -handa 
[-han dal a. indec. allehaande, alslags. -heilagramessa [-hei:laqram£s:a) f. 
Allehelligensdag (1. November), -helst (-htl st| adv. superl. allerhelst, -hæst- 
ur [-halsdooj a. superl. allerhbjest. -meinabót [-mei nabo":t] f. Læge- 
dom for alt. Universalmiddel, -mildilegast (-mrl dllcqastl adv. superl. aller- 
naadigst. -sálnamessa [-saul namtsia] f. Allesjælesdag (2. Nov.). -snöggv- 
ast [-snog (v)astl adv. superl. kun et Øjeblik. ° -vågn [-vag v) m. Omnibus. 
alls [al s] adv., se a//ur, som Forled i Sms. har det Bet.: ganske, al- 
deles osv. -áni [-au ni] m. som mangler alting, -ber [-be r) a. fuldstændig 
nogen, splitternogen. -endis [-endlsl adv. 1. [algerlega) fuldstændig, 
ganske ; (aheg) aldeles, fuldkomment ; (að öllu leyli) i enhver Henseende. 
— 2. (að engu frádregnu) brutto (Fan. 86). -geldur (-Qeldogl a. ganske 
gold. -háttaður [-(h)auhdaöOy] a., -háttar [-(h)auhdael a. indec. alslags, 
alskens, af enhver Art. -hendis l-(h)EndIs] adv. allsendis. 

allsherjar [al s(h)Erjan| gen. sg. m. 1. kun selvstændigt i Forb.: guð 
a., drotlinn a., Hærskarernes Gud (Deus Zebaote). — 2. som Forled i 
Sms. i Bet.: a. almen, almindelig, hele Folkets. - b. international ( 
alþjóðlegur). -álil [-r-au:lltl n. almindelig Mening, offentlig Mening. 
-dómari (-do-man) m. Alverdens Dommer, Gud. -dómur [-do":mOol 
m. den sidste Dom, Dommedag, -fyrirliði [-o-ÍI:rI(r)lI ðl] m., -foringi 
(-fo:r>i)Ql] m. Generalissimus, Overgeneral, -friður [-frl:ðOD| m. alminde- 
lig Fred, Verdensfred, -fundur (-fVn dOo] m. 1. (almennur, opinber 
fundur) almindeligt, offentligt Mode. - 2. (alþióðlegur fundur) inter- 
national Kongres, -gagn {-r-gag v] n. det almindelige Vel, Folkets Vel. -goðt 
[-go:Sll m. ti- i Fristatstiden: Goden 1 Kjalarnesting, som skulde aabne 
Altinget, da Tingvold (Þingvellir) horte til hans Jurisdiktion. — 2. i Nutids- 
sprog i overf. Bet. om fremragende Personlighed, som alle ser op til : ]ón 
Sigurðsson var ungur og a. (MJ. III. 26). -leikur (-lci:gOg, -lEÍ:kOo] m. 
Universalitet (Eimr. II. 210). -lýöur [-li:Bool m. hele Folket. -log |-1ö:í| 
npl. Lands Lov og Ret. -lögmál [-löq mau/| n. almengyldig Lov el. 
Grundsætning, -mål (-mau;/l n. 1. (m.i/, scm varðar alla) Sag Som angaar 
hele Folket el. alle Folk. - 2. (atheimsmál) internationalt Sprog, Verdens- 
sprog, -mót [-mo";t] n. — allsherjarfundur. -póstsamband [-Q-pO"- 
sambant] n. almindelig (international) Postalunion (fr. Union postale uni- 
verselle), Vcrdenspostforbundet. -riki (-a-ri:rjl, -ri:!;!] n. Helstat, Fælles- 
stat, -þíng [-o-þil,vk] n. almindelig Forsamling, Ting, hvor hele Folket er 
repræsenteret, — spec. a. Bandartkjanna, Kongressen (i de Forenede Stater). 



alUhuga [al s(h)Y qa] adv., -hugar (-(h)Y qao] adv. inderlig, hjærte- 
lig : taka allshuga á nióli e-m, modtage en med aabne Arme ; verda 
allshugar feginn, blive overvættes glad. -yfir [-1 vlo] adv. i det hele. 
-kyns l-tims), -konar [-ko nag) a. indec. allehaande, alslags. -kosta 
(-kosda) adv., jfr. koslur: eiga a. vid e-n, kunne göre ved en, hvad man 
vil, have en i sin Magt. -kostar (-kosdao) adv. 1. (ad ollu leyli) fuld- 
stændig, i alle Henseender, i enhver Henseende. - 2. allskosta. 

allskömmu (ad í.sgöm o) adv.: (fyrir) a., ganske nylig. 

alls laus [al sloys) a. blottet for alt. -nakinn [-na rjln, -na-^ln) a. -^ 
allsber. -nægt [-naixl) f. is. i pi. allsnægtir, nok af alting. Overflod. 
-ólíkur ]-0" ligoo, -lik-) a. ganske forskellig. 

allsóma lega [ad ?,so"malE:qa) adv. paa en særlig anstændig el. ganske 
ærlig Maade: Geslur, þó íórst dóllur minni ekki a. . . . (Od. 142). -sam- 
lega [-sam!E:qa) adv. ret pænt (anstændigt). 

allsráðandi [al srau Sandl) a. som raaoer for alt. 

allslaðar [al sda ðan) adv. alstaðar. 

allstaeöilegur [ad J.sdai ðllEqoo) a. i temmelig god Stand (om Bygninger). 

allsvaldur [al sval dog), -valdandi [-valdandl) a. 1. (almallugur) al- 
mægtig. - 2. (ollu valdandi) som er Skylden i alt, som er Aarsag til det 
hele. -vana [-va naj a. indec. som mangler alting, -vörnun [-vö(r)dnoiil f. 
fuldstændig Berovelse: og þó var ei a. á hana dæmd (StStAndv. 111. 205). 

allt- (a/. t) se alt-. 

all tamt [ad /.tant, -lamt] an.: e-m er e-ð a., en er ganske rutineret i 
n-t. t-tíö (al ti ð] adv. = altaf. -tíörætt (ad Wiðraiht] an. hyppigt om- 
talt, -tiöur (-ti 50gl a. temmelig hyppig: e-ð er alltilt, n-t hænder ret 
ofte. -treglega [-IrEqlEqa] adv. meget trægt, meget vanskeligt: gekk hon- 
um það a., det faldt ham meget vanskeligt, -tregur (-trs qOg) a. meget 
uvillig, -undarlegur (-l-Yndarlg-qOg) a. meget forunderlig. 

allur (611, alt) [ad log, ad?., a).t] a. I. a. (heill, óskertur) al, hel: 
n. all, alting, alt; a. ariurinn, hele Arven; a. hópurinn, hele Skaren; 
allan daginn, hele Dagen ; vera a. i e-u, være fuldstændig optaget af n-t ; 
hann er ekki a., þar sem hann er sjeður: ') (-= hann er viðsjálf) han er 
ikke fri for at være lidt underfundig; ') (-^ hann er meira en hann sfn- 
isl) Iten er noget mere end man skulde tro efter hans Udseende at domme ; 
(Ordspr.) þar er a., sem unir, man er med sit hele Hjærte der, hvor man 
holder af at være; a. saman, jfr. allursamall og allursaman : hann var 
allur saman úlalaður ! leðju, han var bestænket med Dynd over det hele ; 
að sofa öllum dögum, at sove hver evige Dag. — b. (gersamlegur, full- 
kominn) fuldstændig: a. annar, helt anderledes; hann er orðinn a. annar 
madur, han er fuldstændig bleven et andet Menneske, et helt andet Men- 
neske ; a. .i (bak og) burlu, fuldstændig væk, fuldstændig forsvunden ; 
ekki er oli nått lili enn, i Morgen er der atter en Dag. — c. med ollu 
móti, paa alle mulige Maader ; þráll fynr all og alt, trods alt ; þella er 
alt og sumt, dette er det hele; um fram all, for enhver Pris. — 2. fær- 
dig, til Ende: ådur dagur er a.; overf.: eftir þessa reid rar Kolbeinn a. 
(færdig >. dod) og flullur daudur heim ad Selårdal (]ÁÞj. 1. 506). - 3. 
i forshellige mest adverbielle Forbindelser, a. n. alt: ') hele Vejen, helt: 
fékk Espólín med eingu méti komid Hálfsterk á gardinn upp, en all kom 
hann honum á veggjarbrúnina (EspS. 55); alt fra, helt, lige fra; alt fram, 
helt frem, helt ud; alt fram á nes, helt ud paa Næsset; all fram á i/or, 
helt ud paa Foraaret ; all inn, nidur, upp, um, t'tt osfr., helt ind, ned, 
op, om, ud osv.; all ad, henved, næsten; all ad þvi, næsten; alt ad þvi 
fimliu, næsten (opimod) halvtreds; all til, helt til: alt til enda, indtil 
Enden ; alt til þess ad, lige til ; all umiwerfis, alt i kring um, rundt om- 
kring ; ') (all ems) ligesaa: heilsi henni og alt kerlingu og karli Qkp\. 
I. 210); •') overf.: all ad einu (jfr. altadeinu): (engu ad sidur) ikke desto 
mindre; {alveg eins) paa samme Maade; alt af - altaf, altid; all eins, 
lige saa (godt): hann gal alteins farid efri leidina sem nedri, han kunde 
lige saa godt være gaaet den overste Vej som den nederste ; alt eins vel, 
lige saa godt; all eins gådur, lige saa god; all hvad, saa . . . end: silji 
hann (Seifur) rðlegur á st'num þridjungi, alt hvad voldugur hann er 
(saa mægtig han end er) (II. II. 66); all of (altof). altfor; alt um þad, 
til Trods derfor, alligevel. - b. gen. alls: ') ialt, i det hele, tilsam- 
men : S/Ö menn alls, syv Mand ialt, syv Mænd i det hele ; ') fuldstændig, 
aldeles, is. med Nægtelser: alls ekki, adv. paa ingen Maade, aldeles ikke; 
alls enginn, aldeles ingen ; alls ekkert, aldeles intet, slet intet ; ekki alls 
fj'rir långu, for ikke ret længe siden; alls ótryggur (BóluHj. 104); ')alls 
og alls, overhovedet, i det hele taget : er jeg hræddur um, ad samfellingin 
alls og alls verdi hålfgerd åmynd (Eimr. I. 58); ') a/fe som forsle Sam- 
mensætningsled, jfr. f. Eks. allsber, -laus, -kostar. — c. dat. sg. ncut. 
ollu: ')en Del, noget: ollu lengra, en Del længere; ollu minni, stænri 
osfr., noget mindre, större osv.; ollu heldur, rettere sagt; ^) ollu golt, 
fortræffeligt, udmærket i enhver Henseende: okkur kom saman um ad 
ollu goll væri, þó mål þetta kæmi fyrir þing (]SBr. 439); eg sagdi fait og 
skal ekki segja ollu fieira (meget mere) nu, af þvi ad maðurinn er ekki 
vidsladdur (Alþ. '11, B. II. 505); ad ollu, i alle Ting, i eet og all, i en- 
hver Henseende, helt, -- ad ollu leyti; mjer likar þad ekki ad ollu, jeg 
synes ikke helt godt om det; med ollu, fuldstændig, ganske, aldeles; 
hann er med ollu åhæfur, han er fuldstændig ubrugelig. — d. acc. pi. 
alla jafna (allajafna) altid; alla vega, paa alle Maader; alla vega lilur, 
meget broget. — e. gen. pi. allra som forste Sammensætningsled: ') aller-; 
allrabesi, allerbedst, det bedste af alt ;•') (einkum) især; þad væri golt ad 
þú gerðir þad, allra helst (især) ef pråfasturinn kæmi; ') med superl. 
og svag Böjning af adj. i Bet. særlig fremragende, overordentlig: ,i//ra- 
mesti afli, overordentlig stor Fangst; allra-versli vegur, overordentlig slet 
Vej; allra-duglegasti madur, en overordentlig dygtig Mand; allra-vidknnn- 



i 



allursamall 



31 



alrevndur 



anlegasti miðiir, yderst behagelig M.; *) naar den best. Artikel fojes til 
bagved, faar allra- med superl., Bet. alier, af alle: allraduglegasti maður- 
inn, den dygtigste Mand af (dem) alle. -samall [-sa:mad).), f. ollsdmul 
[ÖdXsömo/], n. altsamalt [a>.-tsa maXt] a. (bægge Ord bojes som allur 
og gamati) (Vf.). -saman [-sa;maiil, f. ollsömun (öllsömul, Af.) (od ?.- 
sö'inOn, -SÖ mo/], n. altsaman [a/. tsa man] (den forste Del bojes som 
atlur, men den sidste Del er ubojelig, undtagen i nom. f. og nom. acc. n. 
{'sSmun) (og -somuf, Af.)) a. helt igennem, over det hele, — pi. a//ir- 
saman osv., altesammen, jfr. allur \ a. 

all valdur (ad ÅvaldOo. al -] m. ^ alvaldur 2. -vant [ad Ivavt, -vant] 
an. i Forb.: vera a. um e-ð, være i stor Forlegenhed med n-t. -vel (-vsV) 
adv. nogenlunde godt. -þungur [-?--þui]gOol a. temmelig tung: a. i sjer, 
temmelig tung Í sine Bevægelser. 

allæs [al:ai s] a. som fuldstændig har lært at læse, som læser flydende. 

álma (-U, -ur) [aul ma] f. i Aim.: {kvisl, grein) Gren, Forgrening, Arm, 
Ben: i spec. Bet.: a. (i AiísO Flöj. — b. {angilja) Tværben i en FisMe- 
rygrad. — c, {á tungli) (Maanens) Horn. 

^almagn (al magv] n. (naut.) Totalintensitet. 

almanak (-s, almanok) [al mana k, -a/s, -ok] n. Almanak, Kalender. 

almanaksár [al manazsau:r| n. Kalenderaar, Almanaksaar. 

almanna- [al man a) gen. pi. almen, offentlig, -dómur [-do'^':mOo| m. 
alles Mening, almindelig, offentlig Mening; — (log.) consensus omnium. 
-fje [-fje:] n. offentlige Midler, -fjelag [-fjeilai] n. offentlig Sammenslutning 
med Selvstyre: hi'et hreppur er a. út af At/V sig CJOl.). -færi [-faiirl] n. 
Sted hvor der er almindelig Færdsel: á a., offentlig, paa Gader og Torve. 
-giá [-ijau:) f. npr. Lavakloft ved Pingvellir. -hyggja [-hl(j:al f. hvad alle 
mener: Þetta ev nu i raum'nm a. -leiö {-hi:ð] f. Alfarvej, -lof [-lo:i'I n. 
almindelig Ros. -mål [-mau:/] n. - almannarómur. -rjert [-rjeht] f. 
= fjarrjett. -rómur [-ro'':mOgl m. almindelig Tale, almindeligt Rygte: 
það var orðinn a., man talte almindelig derom ; (Ordspr.) sjaldan lýgur a.. 
Rygtet tager sjælden fejl. -sjOour [-sjo'':ðO(?l m. 1. offentlig Kasse, del 
offentlige: lir almannasjådi. paa offentlig Bekostning. — 2. {ríkissjóður) 
Statskasse, Landskasse. -skar6 [-sgar d] n. *1. (egl. Allemandspasset) Dø- 
dens Port. — 2. npr. Navn paa en Fjældvej mellem Lón og Hornafjörður. 
-Stofa [-sdo:va| f. 1. Storstue, Folkestue (M^Ar. II). Nutildags er denne 
Benævnelse indskrænket til det litterære Sprog. — 2. i en udvidet Brug om 
et for alle tilgængeligt, offentligt Lokale, Forsamlingssal: þin' þetta hús er 
engin a., heldur hus Odysseifs (Od. 444). -stofnun [-sdobnOn] f. offent- 
lig Stiftelse, -vegur [-ve:qo^) m. almannaleið. 

al máttugur [al mauhdoqoo) a. almægtig. ~ I Udraab: {gud) almátt- 
ugur, almægtigste Gud, du almægtige, Íh du alstyrende, jøsses (Kors). 
-máttur [-mauhdool m. Almagt. 

álm baugur (aul mboy qO(t) m. Buering, Ring paa Midten af en Horn- 
bue, hvor Hornene föjes sammen (II. I. 84). -bogi (-boi jll m. Bue af Elm. 

al megn [al megvj n. alle Kræfter. *-megt (-me/_t| n. aU 

mætti. -meinabót [-meinabo":!] f. Lægedom for alt, Panacé. -menni- 
legur [-mfnllF:qOo, -mlnl-J a. 1. (almennur, sameiginlegur) almindelig, 
fælles. — 2. {{ góðu hgi) ordentlig, brugelig: a. matur, ordentlig Mad. — 
3. {vingf'amlegur) god, venlig: a. viðtals, venlig at tale med; allra al- 
mennilegasti maður, en særdeles forekommende Mand; (um bom) artig: 
vertu 71Ú a., vær nu artig. — 4. {taísverður, sem munar um) ordentlig, 
som forslaar n-t: þetta var almenniteg vidbót vt'B útgjöldin, dette var et 
ordentligt Tillæg til Udgifterne. — 5. {einleikinn, meff rjettu ráðt) som 
andre Folk, uden at vedkommendes Helbred fejler n-t særligt, is. uden 
Sindsforstyrrelse: það er ekki atmennifegt þetta ( - ekki einleikið), der 
er noget mærkeligt ved dette her. — 6. adv. almennilega: a. (alveg, ful/- 
komiega) helt, fuldstændigt, til Fuldkommenhed: feg må ekki almennilega 
vera að þvt, jeg har ikke riglig Tid til det. — b. (re/): þetta var almenni- 
lega af s/er vikið, det var skam godt gjort. — c. (viðunanlega) ordentlig, 
paa en fyldestgörende Maade. — d. {blátt áfram) ligefrem ; (þykkjuhust) 
lidenskabsløst, udonat bruge stærke Ord, venlig: tala almennilega um e-ð. 

almennings álit [al mFniosau:llt] n. den offentlige Mening. *fer}a 
[-ferja] f. offentlig Færge, -gagn [-gagv[ n. Almenvel, det almindelige 
Bedste, -heill (•(h)nd >.] f. Almenvel, -hrög [-hoo":s| n. almannalof. 
-jorO [-jör^] f. Gaard i offentlig Eje, Statsejendom. -kostnaOur [-kos (d)- 
naOoo] m. offentlig Bekostning, -leiö \-\t\:ð\ f. Rute, Alfarvej, -lof \-\o:v\ 
n. ~ almannalof. -not [-no:t| npl. offentlig Brug. -rjett t-rjehll f. 
offentlig Skillefold. -skylda [-n-sgil da) f. almindelig Pligt, hver Mands 
Pligt. -smSlun [-smÖ:lon) f. den samtidig af hver Bonde paa sin Gaard 
foretagne og offentlig paabudte Eftersøgning og Sortering af Faar og 
Heste: smala illa heimaWnd sin við a. (Slj. '02, B. 183). -tollur [-i]S- 
todlool m. almindelig Afgift el. Told. -tru [-tru;| f. {þjóðtrú) Folketro. 
-vaÖ [-va:51 "■ almindeligt Vadested, -vegur [-vF:qOo| m. Alfarvej. 
-vernd (-vcrnt, -ven t| f. offentlig Sikkerhed -þðrf [-þör r) f. det of- 
fentliges Tarv, alles Interesse: engan må skylda til að láta af hendi eign 
sina, nema a. kref/'i (medmindre det er nødvendigt i offentlig Interesse). 
-öryggi [-ö:rir,i] n. offentlig Sikkerhed. 

tal menning (-ar, -ar) (al m^n ir]k| f. Fællesejendom for en Fjerding 
til Fiskeri, Hval- el. Tommerdrift, ]agt, Græsning, -menningur (-9, 
-ar) I-mEningøol m. 1. (allur þorri manna) Almenhed: það er á al- 
mennings vitorði, det ved alle og enhver; is. alþýSa, Menigmand: 
a. hefur ekki not af s/ikti. Menigmand har intet Gavn deraf. - 2. (afrjett) 
ubebygget Terræn til fælles Afbenyttelse, spec. (afr/ettur) Alminding, 
ogs. som npr.: hraunfljkir hjer suður með sjó eru kaUaðir Al- 
menningur (jfr. almenning). — 3. fælles Fold, Hovedafdelingen i en 
Skillefold (rjett), hvor d« fra Fjældgræsgangene opsamlede Faar (safnið) 



drives ind i og hvor man saa sorterer dem og trækker dem (dregur sund- 
ur) ind i de enkelte dilkar (s. d. O.). — 4. (æðarfuglahreiður) fælles 
Rede for to Hunederfugle (LFR. IV. 222). -mennur [-men Oo, n. -mevt, 
-mrnt) a. 1. (sem nær til allra) almindelig, almen. — 2. (algengur) al- 
mindelig: alment kirkjuþing, almindeligt Koncilium, økumenisk Kirkefor- 
samling. — 3. (sameiginlegur) fælles. — <!. (opinber) offentlig. ~ 5. an. 
alment som adv.: almindelig; (venjulega) sædvanlig, i Regelen. 

= almin (-s) [al min] n. Aluminium. 

al minlegur [al minU qO(il, -minnilegur [-minile:qOQ) a. pop. se 
almennilegur. -myrkva [-miQgva] v^ formorke totalt, -myrkvi 
[-mlogvl] m. Totalformorkelse. '-móÖir (-mo" 01^)] f. Almoder (]orden). 

álmtrje [aul mtrje ] n. Ælmetræ élmur. 

almúga barn [al mu(q)abad v, -bardv) n. Almuesbarn. -búningur 
[-bii:nii]gOg| m. 1. (þjóðbúningur) Folkedragt. — 2. (búningur alþýðu) 
Almuens Klædedragt: i almúgabúntngi, ') i Folkedragt; ') bondeklædt. 
-folk l-fo"X k, -fo"l kl n. Almuesfolk. -hattur [-hauhdoo] m. Folkeskik, 
Skik og Brug hos Almuen, -kennari (-^tn:arll m. Almuelærer, -kona 
[-ko:nal f. Kvinde af Almuen, -legur [-U-.qOQJ a. bramfri i Klædedragt 
og Optræden; adv. -lega, paa Almuevis. -maöur [-ma:Ö0iil m. Almues- 
mand, -mål [-mau:/| n. Almuesprog, -rit [-ri:t] n. populært Skrift, Folkebog. 
-saga [-5a:qal f. Folkesagn, -skraddari [-sgrad:arll m. Bondeskrædder. 

almúgi [al mui jl] m. 1. Almenhed: allur a., den store Almenhed, Pu- 
blikum. - 2. (alþýða) Almue. 

álmur (-S, -ar) (aul mopi m. I. Ælm, Ælmetræ. - *2. Bue; i denne 
Bet. findes det i flere digterisko Kenninger, f. Eks. *.ilmagi-er, ' álmabendir, 
(Buespænder 3:) Kriger, Mand, 'álmahlynur, Mand. 

álmviöur [aulmvlÖOol m. Ælm, Ælmetræ. 

al mæli [al maill] n. almindelig Tale, Truisme: það er a., það eru a., 
það er i a., det siges almindeligt, det hedder sig, er i alles Munde. 
-mæltur [-maiXdøQ] a. som er i alles Munde: spyr/ast almæltra tiðinda, 
spörge om almindeligt nyt; e-ð er almælt mål, n-t siges af alle og enhver. 
•-mær (-mai r| a. vidtberomt. -mætti (-is) (-maihdil n. Almagt, -nafni 
(-nabnl) m. Navnefælle: a. e-s, med fuldstændig samme Navn som en. 
-nakinn [-naijln, -na^in] a., -naktur [-naxdool a. splitternogen. -ná- 
kvæmur [-nau kvaimOg) a. ganske npjagtig, matematisk nöjagtig. 

alnar [al nao) gen. af öln. 

álnar borð [aul narbor d] n. alenlangt Bræt el. Planke, -breifiur 
(-brEÍíÖoo) 3. en Alen bred. -djúpur [-d)u:bon, -dju:pOe| a. en Alen dyb. 

álna reikningur [aul nartiihgnitjgoij] m. álnatal. -reita [-rfi:da, 

-rci:ta| f. Smule Penge: (Ordspr.) flestir bregða vináltu, ef álnareitan 
er i kúfi. Venskab tit brydes, naar ens Smule Penge staar paa Spil. 

alnar hår [aul nao(h)au:r) a. en Alen höj. -kefli (-^eb 11] n. alenlang 
rund Stok. -langur [-r-laui] gooj a. en Alen lang. -tfund [-o-ti:jont] f. 
en Alens Tiende, se alin. -viröi [-r-vir öi] n. Værdi af en Alen Vadmel. 

álnatal [aul nata:/) n. Regning efter Alen, Antal Alen: i álnatali, reg- 
net efter Alen, i Alenvis. 

alnauØugur (al noy ðoqOo) a. fuldkommen uvillig, tvært imod ens Vilje. 

álna vara (aul nava:ra] f., -varningur [-var dniijgoo. -vadniijgOo) m. 
Manufakturvare. -virÖi [-vir ðl] n. is. npl. 1. egl. Værdi maalt i Alen, Alen- 
værdi ; jfr. alin. — 2. pi. (- eigur) Formue ("Grunker"): hefði hann ekki 
leidbeint svo föðurlega, hefdi eg ekki komist yfir á. þau, sem eg mi á 
(Myrd. 114). 

al neikvæður (al nei kvaiðOQ] a. (log.) universelt negerende (ÁBjRök. 
§ 31). -neytur (-nn dOQ. -nti tOo] a. (LFR. XIII. 233) óyggjandi. 
-nýr [-ni r] a. helt ny, splinterny, -nýtur (-ni do^, -ni toy] a. helt bruge- 
lig, heil nyttig, -numinn [-nV mtnj a. 1. (lærður til fullnustu) som man 
har lært helt og filldt ud: (Ordspr.) fátt er ungum alnumið (G].), sjæl- 
den har den unge nemmet noget fuldt ud. — 2. (alveg bygdur) helt kolo- 
niseret, helt bebygget. f-nægO (-naiq��, -naigþ) f. - allsnægtir. -odd- 
henda [a:lot(h)tndal f. — þrístikla, firelinjet Strofe, katalektiske trokæiske 
Dimetro med Helrim inde i alle Verslinjer rimende med Endostavelserne i 
1. og 3. Verslinje. Ekspl.: Dundin ræða hringa bæd I hehJ var gæða feng- 
ur; ! geyma fræðin forn, eg ræð, I fögur kvæÖin lengur (SBr., HSig. 106). 
-oddhentur l-(h)Evdoo, -(h)entOif] a. med aloddhenda, s. d. O. 

al ófær [a:to>fair] a. ganske ufarbar, ganske ugörlig, ganske upassende ; 
jfr. ófær. -óhæfur [-O" haÍvOQ] a. fuldstændig uskikket. 

álpa, álpast [auX ba(st), aul pa(st)] vt. og vrefl. gaa skodeslost og uden 
Omtanke, tosse, fjolse rundt: hvað ertu aO ålpast? hvad tosser du rundt 
for? /// þess að óvinir hans, ef þeir kynnu að á. þar ofan i (hvis d.' var 
saa klodsede at dumpe der nedi) (lÁÞj. II. 134); i. fram af kletti, dratte 
ud over en Klippe (af Vanvare og Klodsethed); á. á e-ð, støde paa n-t 
ved en Hændelse; á út i e-ð, buse tankcsløst ud i n-t; hvað hafði hún 
lika verið að á. út í þetta óþverraveður, hvorfor havde hun ogsaa været 
det Asen at gaa ud i dette Hundevejr (EKvOf. 1); ogs. overf.: indlade sig 
ubetænksomt paa n-t: á. út i glæfrafyrirtæki ; å. ti! ad gera e-O, være 
tosset nok tit at indlade sig paa n-t. 

Alpa fjöll [a>. bafjöd >., al pa-] npl. npr. Alperne, -klifrandi [-kllv randi) 
m., -klifrari (-kitv rarij m. Alpebestiger. -ros (-ro»:sl f. Alperose. 

álpt [au/.(f)t] f., se álft. 

al ráfiinn [al rau ðln] a. fuldkommen, afgjort, fastbesluttet, fast bestemt 
paa n-t- a. i e-u. *-ráður [-rauSøQ] a. raadende for alt. -ráfivandur 
(•rauðvando«^] a. gennemærlig, grundhæderlig, -rangur (-raur^gOQ) a. 
helt igennem forkert, -rauður (-röy ooq] a. 1. (alveg rauður) helt rod, 
rod overalt. - 2. helt fri for Sne alauSur: Það var mikilt snjår á 
f/öl/unum, en svo mikill var hiíinn, sem lagði fra gosinu, að alrautt varð 
meðfram þvi (ÞThFerð. I. 309). -reyndur (-rsindOQl a. almindelig prø- 



alrendur 



32 



alijent 



vet, almindelig bekendt, -rendur [-rEndog] a. helt bedækket med tynd Is: 
vötnin vom alrend og eyðulaus (Eimr. III. 222). -ryðga |-rl5ga] vi. ruste 
helt. -rýja l-riia] vt. ifr. rýja. 1. tage helt Ulden af. - 2. overf.: a. e-n 
a8 penmgum, fuldstændig flaa en for Penge. -riUi i-ri (jl, -ri-^l] n. Helstat. 

alrikis dómstóll [al ri(jIsdo"msdo"dÅ, -riljls-l m. Domstol gældende 
for Helstaten, -log [-\å:q] npl. Helstatslov. -stjórn l-l-sdjO'T dv) n. en 
Helstats Regering, -vald [-Is-val t) n. Helstatens Myndighed. 

al riettur [al rJEhdoo] a. korrekt, nöjagtig. -róma (-ro" ma] a. indec. 

1. (samhljoBa) enstemmig: a. ålit manna, Folks enstemmige Mening. — 

2. (almællur) som siges almindelig: það var a., ad hann væri kominn aftur, 
det blev almindelig fortalt, at han var kommen tilbage, -roskinr. [-rosoinj 
a. fuldvoksen, fuldhærdet: (Ordspr.) fair eru ungir að aldri, en alroshnir 
ad dygBum, jfr. Ungdom og Visdom folges ej gærne ad. -rosknaður 
[-rosgnaðool a. (bot.) fuldmoden (EÓlLach. 43). -rotinn [-ro dm, -ro tinj 
a. helt raadden, pilraadden. 

alræði (-is) [al rai Si] n. 1. (åtakmarkaS vald) Diktatur, uindskrænket 
Myndighed. — 2, Autoritet, Myndighed : bennar (3: siBafræBinnar) ósveigj- 
anlegi strangleiki og harBa a. (autoritas) (Eimr. IX. 177). 

alraeöis maSur [al raiðl5ma:ðool m. Diktator, -stjórn [-I-sdJ0"r dv] f. 
Dikf.itur. -vald (-Is-val t] n. diktatorisk Magt. 

al ræmdur [al raimdooj a. 1. berygtet, udskregen: a. um land air, be- 
rygtet over hele Landet. "^ t2. (almæltur) almindelig fortalt, -ræmi (-is) 
[-rai ml] n. 1. (almcnntir ordråmur) almindeligt Rygte, Ry: vera i a., 
blive almindelig fortalt. — 2. (alment alk) almindelig Mening, -ræmis- 
frægð [-raimlsfraiq 3, -fraig þ] f. almindelig Berommelse. -rænn [-raidv] a. 
venlig mod alle, omgængelig, -sagður [-saqöon, -sagöog] a. almindelig 
fortalt: hann er a. höíundur ritsins, det fortælles almindelig, at han er 
Forfatter til Skriftet ; þaS er aisagt, að hann ætli aB sæk/a um lausn, det 
fortælles almindelig, at han vil soge sin Afsked, -sagna [-sagna] a. indec. 
som fortælles almindelig, almindelig bekendt, -samur (-sa moo| a. ab- 
solut identisk (ABiRök. § 5). -sátt [-sauht] f. = = alsætt. -saltur 
[-sauhdÐQ) a. fuldstændig forligl. -sauma [-soyma] vt. (Dogb.) helud- 
hæfte. -saumun (-söy mon] f. (Bogb.) Heludhæftning. -saurga [-söyrga] 
vt. besmitte ganske, -sekur [-se goo, -s£ kooj a. utvivlsomt skyldig, 
skyldig i höjeste Grad, dömt til Lovens strængeste Straf, -setinn [-se din, 
-SE tin] a. fuldt besat: a. bekkur. -setja [-stdia, -sftja] vt. besætte helt 
el. fuldt; pp. alsettiir, besat, bedækket overalt: a. hvössiim tönnum, for- 
synet med skarpe Tænder overalt. 

álshald [aul s'h.ialt] n.: (Ordspr.) ilt (el. afslept) er álshaldið (Schm\.), 
det er ei godt at holde en Aal ved Halen, -höfuð [-(h)ö voa) n. Aalehoved. 

al siða [als! öa] a. indec. almindelig. Skik og Brug: hafa mat á s/óínn 
var a. -sykn [-sihkv] a. helt uskyldig, fuldstændig fri. -sykna [-sihgna[ 
vt. frikende fuldstændig, -stifur [-sllvooj n. rent Solv. -synismynd 
[-sinlsmln t] f. Helhedsbillede: haíði eg viB þau atvik stöBtiga og fasta a. 
i huganum af þeím sjónhrerfum, er boriB hoíBu mer fyrir augu i b/ortu 
(Herm]Dulr. 81>. -systir [-slsdlg] f. Helsoster. -systkin (-slsfjln] npl. 
Helsoskende. -sjåandi |-sjau andlj a. aliseende, -sjeður [-sjeoBi;] a. 
set af alle, klar, tydelig (BTh.l. -skegg [-si|Fk ] n. Fuldskæg. 
-skeggjaður [-sfjErj aBoo] a. med Fuldskæg, -skeri [-srjE ri] m. 
• Helskær-, Redskab til Skæring af Græstorv, beslaaende af en Le 
(Leblad), til hvis Ender der er fastgjorte to korte Skafter (skammorf); 
Redskabet haandteres saaledes af to Mænd, der i Forening saa af- 
skærer en torfa ved et Snit (Af.). I Am. bruger man kun eet Leskaft, 
men i Leens Od er der et Hul, hvor igennem der gaar en Ring el. et 
Læderbaand, som en ung Knos sættes til at holde, medens der skæres, 
for at hjælpe den, der forer Leen, hvilket kaldes „halda i oddinn". Red- 
skabet er rimeligvis islandsk, -skygn [-sQIgv] a. 1. iheilskygn) fuldkom- 
men seende; (altsjåandi) altseende. — 2. (alueg gljåandii skinnende over- 
alt, -skyja [-siji'ja] a. indec, -skýjaöur [-srjijaöog] a. helt overtrukken 
med Skyer, -skyldur [-sQlldoo] a. i höjeste Grad forpligtet, -skinandi 
[-sijinandl] a. skinnende overalt, -skirin [-sfjin ] n. Hellæder, Hel- 
læderbind. 1. -skipa [-srjlba, -sQlpa] vt. besætte fuldstændig: alskipaBur 
bekkur, fuldt besat Bænk; (um skip) bemande fuldstændig (om Skibe\ 
2. -skipa [-srilba, -srjl pa] adv. med alle Baade el. Skibe: menn reru a., 
alle Baade gik ud. -skir [-sqi r] a. fuldkommen ren. t-skira [-srjira] vt. 
rense fuldstændig, -skjaldaður [-sf|aldaðoo] a. helt besat med Skjolde. 
-skrafað [-sgra vaS] an. som fortælles overalt: þaB er a., aB . . . 
-skreyta [-sgrsida, -sgrFÍta] vi., -skrýða [-sgri ða] vt. pynte overalt; 
pp. alskrýddur: a. prestur, en Præst i fuldt Ornat (Skrud), -skrifa 
[-sgrlva] vt. 1. skrive til Ende: brjefiB er alskriiaB, jeg er færdig med 
Brevet. - 2. skrive ud (saal. at der ikke er mere Plads!: blaBið er al- 
skriiaB, Bladet er udskrevet, -skúfaður [-sgu vaSOo] a. helt besat med 
Duske, -skær (-sQai r] a. herligt straalende, ganske klar. -skæra (-srjai ra] 
f. to sammenliggende Skaare, som slaas saaledes, at Høet, som falder af 
Leen, dynges op mellem Skaarene (Rang.). 1. -slemm [-siFm] f. Store- 
slem. 2. -slemm [-skm] a. indec. store slem: verBa a. -slitinn [-slldm, 
-sil tm] a. luvslidt, udslidt. 1. -sljetta [-sljehda] f. helt flad Strækning. 
2. -sljetta [-sljthda] vt. udjævne helt: alsljettaB tun, Hjemmemark, hvor 
alle Tuer er fjærnede. -sljettur [-sljfhdoo] a. helt flad, helt jævn. 
-smíða [-smi ða] vt. göre helt færdig (om Smede-, Snedker- el. Byg- 
ningsarbejde); pp. alsmiBaður, helt færdig; ium skip) bilfærdig (om Skibe). 
*-smiður [-sml ðog] m. Skaber, -snauður [-snöyöog] a. ludfattig, 
fuldstændig forarmet, -sneiddur [-snEJd-øo] a. se einssneitt. ^ -sneiö- 
ngur [-snsi DiiigOo] m. hel Valm (]s]s.). -snci« [-snciht] an. med Halvrim 
i alle Verslinjer, jfr. sniBbending. 1. -snjóa (-snjo"a] a. indec. helt be- 
dækket med Sne. 2. -snjóa [-snjo" a] vimpers. falde overalt (om Sne): 



þaB alsnjåaBi, der faldt Sne overalt, -solla [-sodla] a. indec. 1. leika a., 
juble, være meget glad (jfr. sollur). — 2. húsiB leikur a. ( =á reiBisk/'álfit, 
Huset ryster og bæver, -sottur (-so"hdO(;] a. fuldkommen tilbagelagt: 
3. vegur. *-spáargoö [-sbauargo:^] n. altforkyndende Guddom: Seifur a. 
(II. I. 188). t-spakur (-sba gOg, -sba koo] a. klog i alting (alle Henseen- 
der), -speki [-sbErjl, -sbt^l] n. Alvisdom. -spenna [-sbcna] f. fuld 
Spænding, spec. (uni byssuhana) om Hanen paa et Gevær: i alspennu, 
fuldspændt, med Hanen paa hel; ogsaa i overf. Bet.: i stor Spænding, 
meget spændt: var hann allur á lofti, augu og munnur i alspennu (GFr. 
i Eimr. XVIII. 157). -sprunginn [-sbruijfjln] a. I. a. út, helt udsprun- 
gen (om Blomster). — 2, (alveg sprengdur) fuldstændig sprængt. 

álsroð |aul sro a] r. Aaleskind. 

alstaðar (alsdaðao] adv. alle Vegne, overalt: a. aB, alle Vegne fra. 
-nálægð [-r-nau:laiqø, -nau:laigþ] f. Allestedsnærværelse, -nálægur 
[-nau:laiqoo] a. allestedsnærværende. 

al stýfingur [alsdi-virjgOo] m. 1, Faar mærket med alstýft. — 2. = 
alstýft, om selve Mærket, -styft [-sdift] n. Mærke paa Faar, bestaaende 
i, at Ørets overste Del skæres af, se mark. -stikna [-sdlhgna] vi. steges 
helt igennem. *-stÝrir [-sdi rig] m. den Altstyrende, Gud. -stirndur 
[-sdl(r)ndoo] a. helt besat med Stjærner, stjærnebesaaet. -strípaður 
Í-sdribaöog, -sdripaODg] a. splitternogen. -stæða (-U, -ur) [-sdai Sa] f. 
generel Idé (ÁBjRök. § 16). -stæður [-sdai 5oo] a. generel iMHUpp. 
72). -svartur l-svaedog] a. helt sort. -sveittur [-svEÍhdog] a. badet i 
Sved. -sæla [-sai la] f. fuldstændig Salighed, hojeste Orad~af Salighed, 
Lyksalighed, -sæll [-said;.] a. fuldkommen lykkelig, salig, lyksalig. 
o-sælutrú [-sailotru:] f. Universalismus, -sæ« [-saiht] f., -sælti [-saihdl] 
n. fuldstændig Forsoning, -taddur [-tadog] a., jfr. teBja, helt bedækket 
med Gødning. 

alt aðeinu [a^-da5ei:nO] adv. og a. indec. (jfr. allur): 1. (alveg eins) 
ganske ens: þaB var a., det var ganske ens; a. båk eins og min, en Bog 
fuldstændig Mage fil min egen; mig gildir a., det er mig ganske det 
samme. — 2. iengu aB stBur, samt sem áBur) til Trods derfor, alligevel: 
honum var ráBiB fra ferBinni, en hann fór a., man raadede ham fra at 
rejse, men han tog af Sted alligevel, -af [-ar] adv. altid. 

al talaður [al ta laðog] a. ^ -- almæltur. -talandi [-ta landl] a. som 
(alleredel taler rent. -tálykla6 [-tau llhgKia] an. med talfkill (s. d. O.) i 
alle Verslinjer, -taminn [-tamln] a. fuldstændig tæmmet, (om Heste) til- 
reden, -tamur [-iamoe] a. 1. som man besidder en Færdighed i, som 
man i hoj Grad er vant til: m/er er þaB altamt, jeg er godt vant til det; 
m/er er altamt aB tala óundirbúinn, jeg er vant til at tale uforberedt. ~ 
2. ialgengur) almindelig: þaB er altamt ad heyra þaB, det horer man 
almindelig. 

altari (-is, ölturu) [a>. dan, ö>. döro] n. Alter: vera til altaris, gaa til 
Alters ; þjónusta fyrir altari, Altertjæneste ; standa f]'rir altarinu, staa 
foran Altret, spec. messe foran Altret (= tána^. 

altaris blæja [a>. darisblai:ja] f. ^ altarisdúkur. -bók |-bo":k] f. 
Alterbog, -borð [-bor 5] n. Altrets Overflade, -brik [-bri:k] f. Altertavle. 
-brun [-bru:nl f. Alterdug (oprindelig vel brugt om Blonderne paa Aller- 
dugen) (]ThMk. 142). -búnaður [-bu:naðoo] m. et Alters Tilbehor 
(Klæde, Lysestager osv.). -dúkur [-du:gog, -du:kÐc] m. Alterdug, -cm- 
bætti [-Embaihdl] n. Altertjæneste. -ganga [-gauqga] f. Altergang. 
-golf [-go"lf ] n. Altergulv. -göngufólk [-göyi]gofo">.-k, -fo^lk] n. Alter- 
gæster, -horn [-(h)odv, -(h)or dv] n. Alterhjorne. -kerti (-i>Eodl] n. 
Alterlys, -klútur [-klu:dOg, -klu:tOgl m. Kalkdug. -klæöi [-klal;Sll n. 
Alterdug, -messa [-mEs:a] f. Altergudstjæneste. -pallur [-padlog] m. 
Altergulv, Alterforhojning. -pipa [-pi:ba, -pi:pa] f. Alter-Lysestage. 
t-steinn [-I-sdeidv] m. Sten paa Alteret, hvorpaa Hostien lægges, -stika 
[-sdl:ga, -sdl:ka] f,, -stjaki [-sdja:(jl, -sdja:!)!] m. Alterstage, -tafia 
i-ls-tab la] f. Altertavle, -þjónn |-þiO"d v] m. Person, som forretter Alter- 
tjæneste. -þjónusta [-þjo'»:trOsda] f. Altertjæneste. 

alteins [a/.dEÍns] adv., jfr. a//ijr, ganske som, fuldstændig lige som: 
a. góBur, fuldstændig lige saa god; pleon.: jeg geri þaB nu a. fyrir því, 
jeg gor det nu alligevel (til Trods derfor); absolut: a. vist hann bafi 
aldrei elskaB hana (Eimr. XII. 59>, den Mulighed var lige saa stor, at 
han aldrig har elsket hende. 

al teita [al tsi da, -tEÍ ta] a. indec. venlig, -tekinn f-tEijin, -te ^m] a. 
1. helt betaget el. greben af n-t; spec. med hoj Feber el. desl.: ef eg er a. 
og meB blóBhita um eBa yfir 39 stig, hvis Sygdommen har taget kraftig 
fat og jeg har en Feber paa omtr. 39 Grader el. derover (HermJDr. 125). 
— 2, itærBur) udtæret: virti fyrir sér þetta altekna andlit (GFrTis. 57). 
-tendra [-fEndra] vt. tænde overalt, -tentur (-tEvdoo, -tentOQ) a. med 
alle Tænder, fuld af Tænder. 

altfiðla [a/. tflBla] f. Bratsch, Viola (alta). Tenorviolin. 

al tíðka (a) [al liþga, -tiðka] vt. anvende almindelig, -tiðkanlegur 
[-tiþganlE:qog, -tiSk-] a. almindelig brugt, -tíöur [-ti ðog] a. særdeles 
hyppig, -tygjaður [-ti jaSog] a. fuldt udrustet, i fuld Rustning, -tilegur, 
-tillegur [-til E-qOg, a).tllE-qOg] a. (vingfarnlegur) hoflig, venlig, ned- 
ladende; (6/ánáfram) folkelig, ligefrem, -tyndur [al tindog] a. fuldstændig 
tabt. -tyngis [-tirjfjls] adv. = öldungis, ganske: a. r/ett (BH.)-- oldungis 
rjett. -tyrfa [-tlrva] vt. bedække Hoet helt til med Græstöfc. -tfska 
[-tisga] f. almindelig Skik og Brug. -tiskublær |-tisgOblai:r] m. Udseende 
af n-t almindeligt, gængs el. sædvanligt. 

altjamt [a/. djaiit, altjamt] adv. = altjend. 

altjelegur (al IjeIe qog, a?.-) a. =^ altilegur, folkelig, ligefrem (Vf.). 

altjend, altjeni [a*. djent, aX tjent, aftjent, (pop.) aAdlnt) adv. altid: þa8 
er þó a. munur (det gor dog altid en Forskel), hvort lofaB er eBa lastaB. 



altof 



S3 



alþingisskrifstofa 



altof (a/. do r) adv. — all o!, altfor. 

altröll [al trödXI n. hel Trold (mods. hiliiröll). 

alt sigrandi [aXtsIqrandlJ a. altbesejrende. -sjáandi [-sjauandll a. 
altseende. 

altunna [al tYn a| f. Heltonde, en hel Tonde. 

altvitandi [a/. Ivldandl, -VI tandl) a. alvidende. 

altækur [altaigøo, -tat Uøo] a. altomfattende, absolut. 

alúð (-ar) [a:lud] f. 1. (h/jrtanleg framkoma) Venlighed, Inderlighed, 
Hjærtelighed, Velvilje, Imodekommenhed. — 2. (åhu^i) Iver, Omhu, Inte- 
resse; tegg/a a, á e-ð el. við e-ð, vise Iver el. Omhu med Hensyn til n-t. 

alúðar brjef [a;luSarbrÍF:l'l n. elskværdigt Brev. -fullur [-(j-fvd loy| 
a. 1. (vingiarnlegur) venlig, hjærtelig. — 2. (áhugasamurf ivrig; (um- 
hyggjusamur) omhyggelig, -kvedja [-kvEO-ja] f. venlig Hilsen, -mikill 
[-r-mI:gidX, -ml:r,ld>.l a.: a. við e-ð. omhyggelig, ivrig med Hensyn til 
n-t. -viötökur (-vlO tógoe, -tökoí;] fpl. hjærtelig Modtagelse, •vinátta 
[-vl:nauhda] f. intimt Venskab, -vinur [-vI:noQ] m. intim Ven, oprigtig 
Ven. -þökk [-o-þöhkl f. hjærtelig Tak. 

al ijölegur [a:luöl£ qoo] a. venlig, forekommende, inderlig, intim, — adv. 
■!ega. -ull [-vd/.l f. 1. (om Faar): i alullu. med hele Ulden paa (mods. 
rúinnj. - 2. Heluld: það er a. i þessum íiitum. -ulla [-vdlaj a. indec, 
-uUafiur [-Ydlaöoel a. med hele Ulden paa, jfr. altill. -ullardúkur 
l-Ydlardu:goo, -du:koo) m. Töj af Heluld. 

álún (-S) [au:lu ni n. Alun. 

álúna (a) [au:Iu na| vt. alunere. 

aluns jörö |au:lunsjör dj f. Alunjord. -steinn (-n-sdtid vi m. Alunsien. 
-vatn [-s-vahtv] n. Alunvand, Alunoplosning. 

1. alur (-S, -ir) |a:Ioo, al si m. Syl; - (Talem.) leika i als oddi. 
være i straalende Humor; a. i vegg, en Taalmodighedsprove best. i at den 
ene siger „a. i vegg, úti er hregg, heiirdu heyrt það fyrri?" hvorpaa den 
anden svaret med al gentage Sporgsmaalet ; dette gentager sig, indtil den 
ene bliver træt, saa siges at „aíurínn stendur i rassinum á þeim, sem brá 
úl aí' (ODavSk. 190); — om en, der slaar mut og tavs og ikke bestiller n-t, 
siges derfor at han er som „alur i vegg"*: hann er þar seni a. i uegg (G].). 

2. ?alur (-s) [a:loo, al si m. (geol.) Al. 
ilúraCur |au:lu rabot,] a. magelig. 

alurt [a:lvet| f. (bot.) Vand-Sylblad (subularia aquatica L.). 

álútur [au:lu dov.>> -lu toQl a. t. (niðurlúlur) foroverböjel, ludende. — 
2. (bot.) overhængende (cernuus). 

al vakandi [al va gandl, -va kandll a. heil vaagen, lysvaagen. -vakna 
[-vahgna] vi. vaagne helt. -vald (-valtl n. = alveldi. -valdlegur l-vald- 
le qocl '■ diktatorisk. 

alvalds- [al val(t)sl præf. diktatorisk, -hönd |-(h)an t| f. den Almægti- 
ges Haand. -rá6 (-rau:J| n. Diktatur. 

1. "al waldur (-9, -ar) (al valdoe, -val(l)sl m. 1. (Guð) den Almægtige, 
Gud. — 2. Ikonungur) Enehersker, Konge (opr. allvaldur). 2. -valdur 
l-valdogl a. almægtig. -vanaBur [-va naðocl a. helt kastreret, -vana- 
legur (-vanaU:qo<>l a. almindelig, sædvanlig, -vandi [-vandll m., -vani 
(•va ml m. almindelig Vane. -vanur [-vanool a. vant til noget, ovet : ,t. 
glímumaður, træneret Bryder; n. alvant, hyppigt, ofte. 

al vara (gen. alvSru) [al va ra, -vd rol f. Alvor: ^er.i atuoru ur e-u, 
göre Alvor af n-t; honum er full a., del er hans ramme Alvor, -varlegur 
(-varle qool a. alvorlig: adv. alvarlega. -vaxinn [-va/slnl a. 1. fuld- 
voksen. — 2. helt bevokset med: fiallshlíðin er atvaxin þ/ettum skógi. 
-vefja [-vevjal vt. indsvøbe helt. -veg [-ve(')i7l adv. aldeles: ekkt j., 
ikke helt ; (som Udraab) langt fra : Kanske þii haldir aS foríeíur vorir hafi 
haft ógrfnni af skålum . . .? Ekki alueg (EKv. i Eimr. II. 86). -veldi 
(-vtldll n. I. (veldi, sem lekur yli' alt) alt omfattende Rige. — 2. (ein- 
valdsstjarn) Autokrati, Absolutisme. — 3. (iulli'eldi) Suverænitet, -veldis- 
mafiur (-veldlsma:Oo<>l m. AbsoluHst. -veldisstiórn (-vfldlsdjo^r dvl f. 
Absolutisme, -venja (-vrnjal f. alvani. -venjulegur (-vEnjolf:qoel a. 
alvanalegur. -vera (-vr ral f- det til Grund liggende. Gud: losast 
vid einid og sameinast ali'erunni eins og i upphafi (AÐj)9.öld. 100). 
I. -verkja [-vr^iijal v. impers. fole Smærter overalt: mig alverkjar i allan 



skrokkinn, 2. -verkja (-vEQfja) a. indec. 
-verpa [-vfybal vt. i Forb. hafa alorpið, 
for det Aar: lundinn hefir alorpid, þá 
-viSra (-U, -ur) [-viSral f. mildt Vejr 
legur |-vlðrolr:qocl a. munter og venlig. 
-virkur (-vl(igo(>l a.: a. dagui 
hele Dagen), -vis [- 



færdig 



Alv 



i hele Legemel. 

ed at lægge Æg 

af sumri (Sch.). 

1 alle Kanter (DH.). -viSru- 

viOur (-vi OoqI a. meget vid. 

delig Hverdag (hvor der arbejdes 

veil alt} alvidende. — 2. n. alvist som 



adv., med fuld Vished, ganske sikkert, -visi (-visll f 
hed. '-visindarit [-vislndarl:tl n. Encyklopædi, -visinn |-vl sin] a. 
helt visnet, -viska [-vlsgal f. 1. (það aS vita all) Alvidenhed. — 2. (al- 
speki) Alvisdom. -visna [-visnal vi. visne helt. -vist [vist] adv. se alvis. 
1. -vista l-vlsda] f. fuldstændig Visnen; - (spcc.) total Lammelse, Para- 
plegi (LFR. IX. 186). 2. -vista (-visdal a. indec. helt vissen, spec. helt 
lammet, paraplegisk over hele Legemel (BH.), -vita (-vi da, -vi la] a. 
ved sine fulde fem. -vitur [-vi doe, -vi toel a. 1. (fullkomlega vilur) alviis. 
— 2. (sem þekkir alt) alvidende, -vizka [-vlsgal f- '-- alviska. -vjeli 
l-vJE Ilj m. se vjeli. -vopnaSur [-vohbnaiSool a. fuldt bevæbnet, -votur 
i-vo don, -vo toel a. vaad over det hele, gennemblodt. -vængjaSur 
[-vaiii(,a3o(.] a. med fuldt udvoksede Vinger, -væpni (-is) [-vaihbnll n. 
fuld Rustning. -v«ta [-vai da, -vai lal vt. gore vaad overall. 

alvöru bragð [al vörobraq í, -brag þl n. alvorlig Mine. -bragur [-bra:qool 
m. alvorlig Stemning ; (-- alvirusvipur) alvorlig Mine. -fullur |-fvd logi a. 
alvorsfuld, -gefinn (-ije;vlnl a. alvorlig, -gefni (-(jebnl] f. Alvor, Alvor- 



lighed, Betænksomhed, Gravitet; (åstundun) Iver. -laus (-löy:sl a. uden 
Alvor, -leysi 1-1eí:si1 n. I. (skortur á alvðru) Mangel paa Alvor. — 2. 
(skeytingarleysi) Skødesløshed. -litill (-li:dldX, -li:tldX] a. med ringe 
Alvor. -maSur (-ma:3oe] m. alvorlig Mand, alvorligt Menneske, -mikill 
(-mI:gidX, ml:Hld>.l a. alvorsfuld, alvorlig. -m6t [-mO":t] n. alvorlig Mine, 
alvorligt Udseende, -orö [-or-dl n. Alvorsord, -sjön [-sio":nl f. alvorligt 
Syn. -stnár [-smau:r] a. ~- alvörulítiU. -snauöur [-snÖY:OoeI a. med 
ringe Alvor. -sniB [-snl;ð] n. = alvörumót. -stund [-sdYn t] f. alvorlig 
Stund, Alvorstime, -svipur (-svI:boQ, -svhpoo] m. Alvorsblik, alvorlig 
Mine. -lal (-la:/) n. 1. (alvarlegt samtal) alvorfig Samtale. - 2. (alvara): 
heldur þú það i alvönilall, tror du det, alvorlig talt? -vottur [-vohdøpl 
m. Vidne om Alvor, -þrunginn [-þrutjQI/i] a. alvorssvanger. 

al þáinn (al þau in] a. helt optoet. -þaktur [-þaxdoo] a.: a. e-u, helt 
bedækket med n-t. -þekja [-þE ija, -þfi^al vt. bedække helt: alþakinn 
e-u, heil bedækket med n-t. -þektur [-þExdoel a. almindelig kendt. 
-þcrra [-þfra] vt. torre helt. -þiBa (-þi Bal vt. to helt. 

alþyBa (-u) |al þi Oa] f. I. (allur þarri manna) Folk: það verk var 
lofað af allri alþýlu. Folk priste den Gærning i Almindelighed. — 2. 
(almúgi) Almue: a. manna. Folk i Almindelighed, den store Almenhed, 
Menigmand. -þyBlegur [-þiOlE qoul a. 1. ía/nu'nnur^ almindelig : alþýBlegt 
mal (= sundurlausl mål) almindelig Tale, Prosa. — 2. (við alþi'ðu hæfi) 
folkelig; (vid alþýðu skap) som Folk i Almindelighed synes om, populær. 
— 3. (ftpur við alþi'Bu) omgængelig, venlig mod Almuen. — 4. adv. -lega. 

alþySu atkvæSi [al þiSoa:tkvai3l] n. Referendum, Folkeafstemning, -barn 
(-bad V, -bardv] n. Almuesbarn. -blaO (-bla;31 n. Almueblad, ogs. Navn 
paa en Avis i Rvk. -bók [-bo":kl f. Folkebog, folkelig Boj, pi. alþýðu- 
baekur, Almuelæsning, -bragur [-bra:qoo] m. folkeligt Snit el. Væsen: 
það er enginn a. á því, der er intet folkeligt derved, -flokkur (-flohgool 
m. Almueparti, -folk (-fo-). k, fo'l k] n. Atmuesfolk. -fræOsIa (-fraiösljil 
f. Almueundervisning. -fræOslunefnd (-fraiðslonem t| f. Udvalg til 
Folkeoplysningens Fremme. -fuUtrúi (-fYd /.trull m. Repræsentant for 
Folket el. Almuen, -hagur l-ha:qøyl m. Almuens Kaar, Stilling. 
°-harpa [-hagbal f. (mus.) Citer, -háskóli (-hau:sgo"lil m. Folkehoj- 
skole. -hylli (-hid lll f. Folkegunst, -kennaraskóli (-t;fn arasgo" 11] m. 
Skolelærerseminarium. -kennari [-tiEn:arl] m. Kotnmuneskolelærer, 
Skolelærer, -kensla (-^rn slal f. Almueundervisning, -kona (-ko:na| f. 
Almueskvinde, Kvinde af Almuesland. -lif [-li:i'l n. Almuens Liv. -lof 
(•to:r| n. almindelig Ros. -maBur (-ma:Oø()l m. Almuesmand : abreyttur 
a., en jævn Almuesmand. -mentun [-mEvdon, -menton] f. 1. (mentun 
þjóðarinnar) Almenoplysning. — 2. (alþýðufræðsla) Almueundervisning. 

alþiBur (al þi ðool .i. ganske frostfri; alþíð /örð. 

alþýBu ril [.il þiBorl:!] n. folkeligt Skrift. -rjeHur [-rJEhdool m. Folkels 
Ret. -rómur [-ro>':moQl m. -— almannarómur. -skáld (-sgault) n. 
Almuedigter, -skáldskapur [-sgaul tsgaboQ, -sgapøgl m. Folkedigtning. 
-skap [-sga:p] n. (kun i Forb.): vera ekki vid a,, være sær, være stiv og 
stolt, -skóli [-sgo":lll m. Almueskole (baade om egl. Borneskoler og 
Forlsætlelseiskoler for Almuen). -sniB (-snl:i| n. = alþVBubragur. 
-styrktarsjóBur (-sdl(i-(x)daGSJO" öool m. Understottelseskasse for Folk 
af Almuesland. -stúlka j-sduXga, -sdulkal f. Almuespige, Pige af Al- 
muestand, -vald [-val 11 n., -veldi [-vEldll n. Demokrati, -vinur (-vl:noQ) 
m. Almueven. 

al þykkur [al þlhgoQJ a. tyk helt igennem; om Vejret: veBur var at- 
þ\'kl. Himlen var helt overtrukken, -þilja (-þlljal vt. panele helt; pp. al- 
þilfaður, panelet overalt ; (um skip) forsynet nied et Holdæk (om Skibe). 

al þing, -þingi (-is) [al þir)k, -þinij'Í n. 1. Alting, Altinget. - 2. sj. 
þing, om fremmede lovgivende Forsamlinger, Parlament, -þingis 
(-þiijijlsl adv. - : öldungis, ganske (BH.). 

alþingis ályktun (al þii)()i5au:li/don| f. =- þingsályktun. -ár [-au:/] 
n. 1. (ar, sem þing er háð) Aar, i hvilket der holdes en Samling af Al- 
tinget. — 2. i pi. (år, sem e-r J þingsetu) de Aar, en sidder som Medlem af 
Altinget. -b6k (-bo":kl f. jfr. lögþingisbók, Allingsprotokol, Altingets For- 
handlinger, -dómur (-do'':mool m. I. Altingsdom, Dom, afsagt paa Al- 
tinget. — *2. Domstol, nedsat paa Altinget. -ferB \-Ur d\ f. Rejse til 
Altinget, -fje [-fJE:l n. Sum til Allingels Disposition, til Afholdelse af 
Udgifter ved Sessionen osv. -forseti (-fogSEdl, -srllj m. Formand for det 
samlede Alting el. for en af dets (to) Afdelinger, -frumvarp [-frYm vagpl 
n. Forslag stillet paa Altinget, -fundur (-fvn doyl m. Allingsmode. -for 
[-fö;rl f. — alþingisferB. -gerBabók (-ijFr ðabo" k] f. Altingets (el. »n 
enkelt Afdelings) Forhandlingsprotokol, -helgun [-(h)Fl gøi/j f. Indvieiso 
el. hðjtidelig Aabning af Altinget (i Frislatstiden). -hus (-(h)u:sl n. AI- 
tingsbygning(en). -kosning [-kos niijkl f. Valg lil Altinget, Altingsvalg. 
-kostnaBur [-kos (d)naðon| m. Omkostninger ved Altinget, -laus [-löy:sl 
a. uden Alting, uden Parlament. -log [-lö::/l npl. Lov, som er blevet 
vedtaget af Altinget, men endnu ikke stadfæstet af Kongen. -maBur 
[-ma:Oøgl m. Altingsmand. -mål [-mau:/] n. Sag som behandles af Al- 
tinget el. horer ind und*»r Altinget, -menska [-men sga] f. Stillingen 
som Altingsmand, parlamentarisk Virksomhed: segja af s/'er alþingis- 
mensku, nedlægge sit Mandat som Altingsmand. -nefna (-nrb na] f. Ud- 
nævnelse til Sæde paa Altinget, -nefnd [-npm t] f. Kommission el. Ud- 
valg nedsat af Altinget el. en af dets Afdelinger. -reiB [-rei:il f. Rejse 
lil Altinget (til Hest). -ræBa [-rai:ðal f. Tale paa Altinget, -samþykl 
l-I-sam þl/.tl f. Altingsvedtægt. -seta (-sf:da, •SF:tal f. Sæde paa Al- 
tinget, -skjal (-s<)a:/l n. Altingsdokument. -skrifari (-sgrl:varll m. 1. 
Sekretær (Medlem af Altinget) i en af Altingets Afdelinger el. del samlede 
Alting. — 2. Kontorist ansat ved Altingets Bureau for at nedskrive For- 
handlingerne el. lil andet Kontorarbejde, -skrifstofa [-sgrlf sdova] f. 



alþingisslit 

Altingets Bureau, -slit (-sll-.t] npl. Altingets Slutning el. Hiemsendelse, 
jfr. þmgslit. -staður [-sda:Sool m. Tingsted, det Sted, hvor Altinget 
blev holdt : alþingisslaðurinn á Þingvöllum, Tingstedet paa Tingvold (Ting- 
sletten), -sumar [-5Y:maol n. Sommer hvori Altinget er samlet, -sæti 
l-sal:dl, -saiitll n. Sæde el. Plads paa Altinget, -tíðindi (-tiiðlndll npl. 
Efterretninger fra Altinget, Altlngstldende. -timi l-Is-tiiml] m. den Tid, 
Altinget er samlet, Altlngstiden. -tollur |-lod loel m. Refusion af Al- 
tlngsomUostnlnger (en Elolraskat under de raadgivende Alting, nu op- 
hævet), -úrskurður [-uo sgYrooo] m. Altlngsbeslutnlng. -vitni [-vlhdnl) 
n. Vidne fremfort paa el. Vidnesbyrd aflagt paa Altinget. 

alþjóð lalþjo.'a] f. '1. --^ alþýða. - 2. (= allir) alle: a. (manna), det 
hele Folli, Folkets Hele: það er .i alþ/óðar vitorSi, alle og enhver ved det. 

alþjóða bandalag |al þjO'Baban dala ?] n. Follienes Forbund, -fjelag 
l-fjf:la<7l n. Internationalt Forbund, -friður l-frl:5oyl m. Verdensfred. 
-fundur |-fvn dog] m. International Kongres. ° -hugð j-hYqa, -hvg þ) 
f. Kosmopolitisme, -legur |-lE:qoo| a. ^- alþjóðlegur. -lög |-lö:<7l npl. 
international Lov. -mót l-mo":tl n. International Kongres, -postsamband 
|-po"(st)sambant) n. Verdenspostforbund(et). 

al þjóðaratlivaeði |al þJ0"öara:tl(vai5]] n. Pleblscit, Folkeafstemning. 
-þjöBaregla |-þio"Bartg la) f. 1. (alþjóBleg meginregia) International 
Maksime. — 2. (alþjóðlegt fjelagj international Orden, -þjóðargagn 
l-þjo"Bargag v] n. Almennytte. -þjóðarjettur l-þjO'OarJEhdoe] m. Inter- 
national Ret. -þjóðarmál l-þÍ0"Sarmau:/] n. Landesag. 

alþjóða samband (al þjo'Basam bant) n. 1. (alþjóðlegt samband) Inter- 
nationalt Forbund. — 2. (jafnaBarmanna) ■ Internationale • (socialistisk 
Forbund), -samtök |-sam tök) npl. internationale Aftaler, -syning |-si:n- 
iijk) f. International Udstilling, -skrifstofa |-sgrlf sdova] f. Internationalt 
Bureau, -stofnun (-sdob no«! f. international Institution, -veifa [-vEr.va] 
f. Systemflag. -þing [-þli) k] n. International Kongres. 

al þjóSlegur [al þio'BlE qon) a. 1. offentlig: á aiþióðlegan kosmað, 
paa offentlig Bekostning. — 2. international ; a. fundur. — 3. popul, 
folkelig: a. skåldskapur. — 4. af almen Intere 
alþjóllegl íyrírtxki. -þorna |-þo(r)dna| vi. tor 
-þráöur |-þrau Boo) a. almindelig altraaet. -þ 
-þroskaður |-þrosgaðoel a. fuldmoden, -þi 



34 amorsvísa 

I ambaga (-bögu, -bögur) [am ba qa, -bö qo, -bö qael f- '• (rangmæli) 
forkert Udtryk. - 2. Person, der I sin Tale ofte anvender forkerte Udtryk, 
deraf: (klunm) kejtet Person; (klauii) Klodsmajor. 

ambátt (-ar, -ir) lam bauht) f. Slavinde, Trælkvinde. 

ambáttar barn |am bauhdarbad v, -bar dv] n. en Slavindes Barn. -m6t 
|-mo":tl n. en Slavindes Mine, Slavemine: hafa á s/er a. 

ambirna [am bl(r)dnal f. upraktisk, fummelfingret Kvinde. 

ambl larnb).] n. (BH.) -= aml 1. 

ambla (a) [am bla] vi. (BH.) = amla 1. 

amboð |am boð] npl. (fogs. nsg.). 1. (húsgögn) Husgeraad. — 2. (jarS- 
yrkiui'erkiæri) Jordbrugsredskaber, Utensilier. 

amboða skemma (am bo0a5r)Em:al f. Pakhus til Opbevaring af lord- 
brugsredsUaber. -viður |-vl:Sogl m. Ved, hvoraf Jordbrugsredskaber kan 
tildannes. 



helt. 



■þv 



, som vedkon 
helt he 
ika 1-þrosgal a. Indec, 
) a. helt tor. -þurka 



) 1 vt. vaske helt, vaske grundigt. 

g l-laii;] af. hingstegal. 
ni ophidset, i fuldkomment Opror, 
ise alt muligt; (um dyr) Altæder. 

borða hvad sem er) som kan spis 
(sem må 



-æta 
ætur 



borða 



1-þVogal vt. törre helt. -þvo I-þ' 

á lægja |au:lal ja| a. Indec, -li 

al æstur [a:lalsdÐQl a. 
1-ai da, -al la] f. en, som 
l-aidoo, -aitoQl a. 1. (s 

som helst (om Börn som Ikke længer behover Die) 
ad osehju) som kan spises uden Fare. 

á lög lau:lö il npl. se álag. -lögur [-lö qog) fpl. se álaga. 
l-lö sogl fpl. Irettesættelse. 

ama (a) la;mal vt. med dat. og vi. 1. ærgre, bedrove, fortrædige: hval 
amar þ/'er (el. ad þ/er), hvad er det som ærgrer dig? hvad er der I Vejer 
med dig? Hann var skólabróðir hans ... einn af þeim, sem hafði mes, 
amað honum (ærgret, drillet ham) á skólairunum QTrB. 40); Er það eir. 
u ástælum til þess að birna ráðtst á menn ad f\'rra bragdi 
sé amad (at man fortrædiger Ungerne) (isaf. '11, 316, Sp. 4) 



-lösur 



af h 
aa h, 
— 2. 
strål. 



af, tilendebringe i 
n ikke slaa et Strå 
3. impers. þad amar upp ( styt 
— 4. refl. amast vid e-ni, fortr 
vise Uvilje mod en, have et H< 
ilde stemt mod n-t, se skævt til, 

inguv) Stakkel : hann á bagt. 



nad af i 



ed Moje; 
a (paa Grund af e 
ir upp), det klarei 
edige, chikanere € 
rn i Siden paa en 
være mlsfornojet med n-t. 
*1. (tröllkona) ]ættekvlnde. - 2. (vesæl- 
þessu (Sch.). 
s). 



jeg get ekki . 
ai en slov Le el. desl.). - 
op. Regnen horer op. 
n. vise en Uvenlighed. 
; amast við e-ii, være 



(-U, -ur) [aurnial f. (med.) Rosen (erysipela 
3. ama (-U, -ur) [au:mal f. 1. stor Tonde, Fad. - <^ 2. --- kUåliti 
ama fri |a:niafri:l a. amalaus. f-Jioma (-Uo:ma] f. = ama, ámu- 
sótt. -laus [-lov si a. uden Sorger, uden Ærgrelser, -legur [-le qoQ] a. 
1. igramur i gedi) ærgerlig; (þunglyndur) melankolsk. — 2, ubehagelig: 
þad er svo sem ekki amategt, det er jo slet ikke saa tosset, det er jo 
ganske morsomt osv. — 3. adv. -lega: það fer ekki a. um mig hjenia, 
her har jeg det skam godt. -leri (-a) [-l£;ri] m. (Árn.) = vesöld. 

ámálga (a) (au:maulgal vt. 1. (ttreka) gentage: i. e-ð, bringe n-t i 
Erindring; á. e-ð við e-n, minde en om n-t. - ■\2. (kveða skýrt á um 
e-d) klart og tydelig fremhæve n-t. 

ama Ivndi (aimalm dl] f. og n. Melankoli, -lyndur [-lin døQ] a. (Ön- 
ugtir) vranten; (þunglyndiir) melankolsk, -satnur [-samoo] a. 1. (lund- 
styggur) pirrelig ; (dulíungafuí/ur) lunefuld. — 2. (ålundarfuHur) gnaven, 
vranten, ærgerlig. — 3. (metnbæginn) ondskabsfuld. — 4. (móðtirs/'úkur) 
hysterisk, -semd [-semt] f., -semi [-scmil Í. 1. (stygglyndi) Pirrelighed. 



2. (i'ont skap) Gnavenhed; daarligt Hu 
skabsfuidhed. — 4, (móðiirsýki) Hysteri. 

amast (a) [a:mastl v. refl. se ama. 

á måtlegur [auimaudlf-qog, -maut-] a. 1 
frygtelig, uhyggelig. — 2. fundarlegur, óviðkun 
medartet, paafaldende. — 3. (vesællegur) ynkelig 
udstode et hojt ynkeligt Skrig. — 4. (h 
kejtet, klodset. — 5. adv. -lega. 
uhyggeligt Syn el. Skikkelse, 
mægtig (med Bibet. uhyggelig) 
ámálkum hnefum (iJTh. 29). 
'■^ ámátlegur. 



3, (meinbægnij Ond- 



(ógurlegur, amáltkur) 

anlegur) underlig, frem- 

reka upp ámátlegt hljóð, 

iskulegur, afkáralegur) dum, 

ir. -ir) [-mauht] f. frygteligt, 

[-mauhdgoo] a. overmaade 

á. vælttir (GTh. '95, 233); ógna mier 

máttlegur [-mauhdU qoo] a. (Breiöd.) 



-matt (- 
-máttkur 



(lille) Ambolt (jfr. steB/i). 




1 bra, ombrol f. Ambra. 




vi. jamre, klage sig (om Bom 


), (ifr. 


a. raadden (om Hval) (Sch.). 




ool n. - 1. ambra. 




ool n. ]amren (om Bom). 


-samu 


,m Bom). 





»el 



Klodselhed. -legur l-lc:qoel 
akavet, klodset, fummeifingre 



neðan. 



■Ing til An 



ambolti lambo/.dll t 

1. ambra (ombru) 

2. ambra (a) lam br 
ambraður lam braðool 

1. ambur (-urs) lam b. 

2. ambur (-urs) lam b 
a. klynkevorn, knurvorn (o 

ambögu hattur lam boqoha 
som hyppigt anvender forkerte Udtryk ; 
• skapur l-sga:bo<>. -sga:poo] m. Klodsethed, Kejtethed. 

á meöal lau<mE:ða/| se meðal. -meðan [-'mE:ðan] se 

amen la:mE ni n. og interj. Amen. 

Amerika la:mErl ga, a:mErikal f. npr. Amerika. 
Ameriku flan la:m£rigofla:n, a:m£riko-l n. overilet Udv 
rika. Renden til Amerika, -maður l-ma:öoel m. Amerikaner. 

ami (-a) la:ml| m. 1. fmein) Fortræd; (gremja) Ærgrelse: vera e-m til 
ama, ærgre en, gore en fortrædelig, være en Torn I Øjet paa en; mjer 
er a. i þvi, det generer mig, er mig ubehageligt; (Ordspr.) alts a. verdur 
så öllum amar, den der gbr alle Fortræd bliver forhadt af alle. - 2. (ó- 
lund) Vrantenhed, daarligt Humor: þad er a. i e-m, en er I daarligt Humor. 
á milli (au'midill adv. og præp. med gen. 1. --- åmillum (å millum), 
å milli, se milli. — 2. adv.: (stundum, ddru hvoru) af og til, engang 
Imellem (Vf., ÁM. 226 a, 8vo). - 3. adv. I Forb.: þegar á. varB hjá 
honum (þeim), naar han (de) havde et ledigt Ojeblik. -minna lau:mlnal 
vt. 1. (minna á) erindre om. — 2. (veita e-m átölur) paaminde, formane; 
(å fundi) kalde til Orden (paa et Mode). - 3. áminslur, anomalt pp. refl. 
ifort; vel åminst, å propos, se minna. -minni- 
1. (med åherslu) med Eftertryk, eftertrykkelig; 
Eftertryk, hæftigt. — 2. (sem ekki er hætl vid 



omtalt 

legur [•mlnllE:qog] 
adv. -lega, kraftigt, 
ad gleymist) som Ikke let gi 
ig (-ar, -ar) 1 



•Memento*: (þad ad 



nlnlykl f. I. (þad 



Ettels 



ung. 



■iinnast 
3. (v. 



a á) Paamindelse, 
á) Omtale. — 2. (fortolur, átölur) I rette - 
rnaður) Advarsel : þeita slys hefði þó átt 



minningar brjef [i 

til at er 
öal f. 



Ette 



miniijgarbrje 
ire en om 
ingstale. 



, Brev til at formane el. irette- 
-orö l-orð] npl. Formaninger. 



t-myntur [-mlvdoo, -mlntoQ[ a. 



ekki vill takast) stadig Be- 
i; (smásnatt) Vimsen. — 2. 



-ræða [-a-ra 
á minstur [au:minsdoo] 

- ámóta, lignende. 
aml (-S) (am >.] n. 1. (dund vid e-ð, set 

skæftigelse uden synderlig Fremgang, Nysle 
(þrælkun) SlÍd og Slæb. 

amla (a) [am la] vi. 1. beskæftige sig med n-t uden synderlig Frem- 
gang: hann var eittbvað að a. — 2. (rölla hægt og letHega) slentre lang- 
somt og dorsk; — (um reið) ride langsomt; uið skulum a. áfram, hitt 
fólkið nær okkur vist; - (um róður) ro langsomt (4M. 226 a, 8vo). — 
3. slide og slæbe, ample: jeg a. þelta það sem jeg gel, og svo get jeg 
ekki Tueira (ÞEgPr. 1). — 4. vt. med dat. (rogast með e-d) slæbe paa n-t. 

amlóða hattur [am lo"dahauhdoo| m. usselt, stymperagtigt el. fjantet 
Væsen, -legur [-lf:qool a. fjantet, -skapur [-sga:boo, -sga:poQl m. 
1. (klaufaskapur) Klodsethed; (kák) Fuskeri. - 2. (roluskapurj Stymper- 
agtighed ; (vesælmenska) Usselhed. — 3. (leti, dugleysi) Dovenskab, 
Udygtighed. 

amlóðast (a) [am lo" oastj vi. bære sig ad som en amlóði, s. d. O. 

amlóði [amIo"öl] m. 1. (kíaufi) Klodrian; (maður sem kákar) Fusker. 

— 2. (vesæh'ngur) Stymper, solle Stakkel. — 3. (letingi, duglaus maður) 
Dogenigt, Dovenlars. 

amma (ommu. Ömmur) [am:a, öm:o(o)l f. Bedstemoder; - (Talem.) 
kalla ekki alt ömmu sina, ikke lade sig imponere af meget (brugt is. om 
Folk der er dristige, el. som ikke er særlig kræsne med Hensyn til, 
hvad de foretager sig); H. S., er ekki kallaði alt ommu sina (som ikke 
var vant til at lade sig imponere), dáðist ad þuí, hvað vel Konrad var ad 
ser Í islemku (EspS. XXXV); - þad er ekki oft sem hun amma min 
deyr, sagdi strákurinn, det er ikke hver Dag, Bedstemoder dof, sagde 
Drengen (EÍmr. X. 144) (Mundheld om n-t, som sjældent indtræffer). 

'"amor (-ors) [a:mool m., jfr. ^afmor, Kærlighed, Elskov, -legur 
[-18 qoo) a. elskelig. 

amors brögð [a:moosbrÖq-3, -brög þ) npl. ^= huílubrÖgd, Elskovsleg. 
'-fljóÖ [-fljo":^l n. elskovslysten Pige. "-visa [-vi:sa] f. Epigram af ero- 
tisk Indhold, EUkovsdigl. 



' ekkt amplÍT 



e-ð, klynke 
aqale\'si ekki 



Imót 

ámót (au:mo''tl npl. — ármót. 

á mÖta [aurmo'i da, -mo'>taJ I. a. indec. lignende, omtrent samme: å. 
að aldri, af lignende Alder, omtrent lige gamle. — 2. adv. omtrent lige 
saa : á. og, omtrent som; å. hát'r og klappirnar, omtrent af samme Möjde 
som Klipperne; dóu þá i K. nærfelt 40 born ... og å. i'íðar þar um kríng 
(omtrent lige saa mange andre Steder der i Omegnen) QAPj. I. 419). 
-móti (-'mo'^tdl, -'mo-ttll præp. med dat. (BH.), se mår. 

ámótlega (au:mo"d!e qa, -moM-] adv. ámátlega. 

1. ampli (a, -ar) tau bll, am pli] m. Ampel. 

2. ampli (-a) lau btl, am pli] m. kun Í Forb.: það 
þvi, det var ikke saa tosset (Mul., Bj].). 

amra (a) (am ral vi., jfr. ambra. 1. klynke: a. vid . 
ved en om n-t, stadig gentage n-t : og (niargir) inij, 
blýða prestunum, þó þeir amri við þá með orðunum (PThÁrf. 73) 
give en lav og ubestemt Lyd, mumle. — 3. refl. amrast. a. være ensom 
(emangrasf). — b. (vera Í vandrædtimf være stedt i Knibe (ÓDav.). 
atnrandakali [am randakaill) m. amrandi. 

amrandi (-a) [am randll m. a. (daufur i/indur) flov Vind (Vf.). - b. 
(þur, kold og smáhviðótt gola) svag, kold Kuling med momentane Vindstod: 
hann er alt af vid þennan amranda (Breiðd.). 

amringur (-s) |am riiigoo, -ii)*l m. svag Vind paa Soen (Skaft.). 
amstra (a) [am sdra) vt. og vi. I. vi. 1, (þrælka) slide og slæbe, arbejde 
med stor Umage paa n-t. — 2. fkveinka s/er) Omme sig, klage over Smær- 
ter (om Syge) (Skaft.). ~ II. vt. med dat.: a. e-u af, tilendebringe n-t 
med Slid og Slæb; a. e-u upp, opfore med Slid og Slæb; — med acc: 
þegar einhrer einyrkinn \ amstraði þar upp kofann sinn (SlSfAndv. III. 
170). — III. refl.: amstrast i e-u, göre sig megen Umage for n-t, have 
mange Bryderier med n-t; (vasast i e-uf blande sig i n-t, være beskæf- 
tiget med n-t (særl. n-t ærgerligt el. brydsomt). 

amstur (-urs) [am sdop) n. 1. (ómak, vasitir) Bryderi. — 2. ferfiði) 
Slid og Slæb. 

amt (-S, oml) (a^■t. amt, out. ðmt) n. Amt: futan Norðurhnda) 
Præfektur (udenfor Norden). -maCur [audma Ooo, am-t-| m. Amtmand. 
amtmanns embætti (au dmanstm baihdl, am t-| n. Amtmandsembede, 
Præfektur, -setur [-sc:dot>. -SFito^i] n. Sædet for en Amtmand, Amt- 
mandsbolig. Præfektur, -sicrifari (-sgri:varil m. Amtstueskriver. -skipun 
[•s()l:bon, -sffi:pon| f. 1. (skipun t amtmannsembaplii) Indsættelse af en 
Amtmand, et Amtmandsembedes Besættelse. — 2. ffyrirskipun amtmanns) 
Amtmandsordre. 

amts búar (au tsbu an, amts-I i^pl- et Amts Befolkning, -gjaldkera- 
stofa (-(ialtP,Erasdo:va1 f. Amistue. -gjaldkeri (-ijallVrlj m. Amtsfor- 
valter, -ráö (-rauí] n. Amtsraad. -ráÖsfundur I-rauÖsfVn doyl m. Amts- 
raadsmode. -rá&smafiur l-rauðsma:ðoo] m. Amtsraadsmand, Medlem af 
Amtsraadet. 

ámu koma (au:moko:ma) f. 2. áma. -maðkur [-maþ go(>. -mað k- 
o^] m. ánamaðkur. ánumaðkur, Regnorm, saaledes kaldt, fordi den 

er blevet anvendt som Lægemiddel mod áma. Rosen. 

á muna (au:mo na) adv. ámóta: á. lengi, omtrent lige saa længe. 

t-munur (-mv noQJ a.: d. e-u, lignende n-t. 
amur (-urs) [a:moo| n. Klynken, Klynken'. 
ámusótt (au:moso.htl f. 2. áma. 

á mæla [au:mai la) vt. dadle; pp. åmæltur: e-m er ámælt (te-r er 
åmæltur), en dadles, bliver dadlet, -mælandi (-a, -endur) (-mai landl, 
-endoGl m- Anklager, Dadler, -maeli |-mai Il| n. ^/jsf^ Dadel, Bebrejdelse; 
(ofaníg/ðf) Irettesættelse: liggja undir å,, hafa (få) á. af e-u (fyrir e-8), 
blive dadlet for n-t, hore ilde for n-t. 

ámælis efnt lau:mailisFb nl| n. Grund til Dadel el. Anklage. -laus 
(-Iöv:sl a. uden Dadel: hann er i. af þvi, det kan ikke lægges ham til 
Last. -orð [-or^j n. ámæli. -samur (-I-sa:moQ] a. som let vækker 
Dadel el. Bebrejdelse: åmæUssamt mun þ/er verða af þvi, du vil paa- 
drage dig megen Dadel derved, -verfiur (-is-ver Ðoo| a. dadetværdig. 

an [a:n) n. flan, Fremstyrten uden Overlæg, Busen paa: hvaða a. 
er á þjer? hvordan er det du buser paa? ogs. overf.: hvad er det dog 
du laver? (om en Fusentast el. en, som er ifærd med at begaa en ilfær- 
dig el. uoverlagt Handling). 

an (au:n| præp. med gen. uden, foruden : vera á. e-s (el. e-s á.), undvære 
n-t; - (Ordspr.) alls á. verður sá einkis biður (G].), den faar intet, der om 
intet beder; — adv. uden Kasus: það er belra ad hafa en á. að vera, 
det er bedre at have end at mangle; — med acc: (Ordspr.) å. er ilt 
gengi (el. ills gengis) nema heiman haft. Uheld er udelukket, undtagen 
man fører det med sig hjemmefra. 

ana (a) [a:na| vi. fare af Sted, styrte frem uden Overlæg, gaa blindt 
paa, buse paa: huað ertu að a.? — hvern fjárann ætti aulinn þinn að a. 
med stal og bly (MJ. V. 32). 

ánadau&i (au:nadöy:ði] m. Dod paa Grund af Alderdomssvækkelse 
(Sch.). 

ánafna (a) (au:nabna] 1. (arfleida ad e-u) bortteslamentere: å. e-m e-d, 
testamentere en n-t. — 2. (ákvarda, ætla) bestemme: (kennara) var å- 
nafnad herbergi t skótahúsinu (ÞThLfr. III. 190). 

ána gangur |au:nagauij go(>| m. fjantede Lader (Hun.), -legur [-U qof,>] 
a. (ktaufalegur) kejtet; (undarlcgur) sær; (flónslegur) fjantet, -maðkur 
[-maþ gøQ, -ma& koQJ m. Regnorm (lumbricus), opr. vel ngnamadkur 
(jfr. no. agnmakk) el. jmumaðkur, s. d. O. t-s6tt [-so*ht| f. Sygdom, 
som kommer af höj Alderdom, Alderdomssvækkelse (marasmus senilis). 

ánast (a) (au:na}t) vrefl. ana: á. þar inn med kerlinguna (Eimr. 

111. 104) 



35 



lii. -laus l-löv'! 
-leysi l-lti si] n 



-- aitdlaus, 
andleysit 



ndedr 



Respit 



Andr: 



Aandedræi, Respiration. 



andfugl 

á nauB (auinðyíl f. 1. (þrSnginm, þrætkun) (Jrdertrvl<l<else, Slaveri, 
Trældom, Aag: hneppa ! å., gSre til Slave. — 2. pi. ánauðir - álög. 
Forhekselse, Fortryllelse: Drangurinn sé kaupskip i ánaiiðum (JÞorkÞjs. 

I. 32). -nauOarok l-nðvðaroik] n. Trældomsaag. f-nauSga (a) (-növ3ga| 
vi. med dal. undertrykke, tvinge, -naufigun [-nöySgon] f. Undertrykkelse, 
Tvang. -nau6uglegur I-növöoqle:qool a., -nauOugur (-noyooqoQl a. 
ufri, i Trajldom, som Slave, undertrykt. 

and- [an t] som förste Sammensætningsled. I. Stammen af .mrf/, s. d. O. 
— 2. præf. i Det. mod. 

1. anda [an da) gen. pi. af ond. 

2. anda (a) [anda] vi. og vt. med dat. I. aande; a. aB s/er, indaande; 
,1. fri s/er, udaande; a. .i l/ósiB, puste til Lyset. — 2. (um vind) blæse 
svagt (om Vinden): Var på veBur kyrt og andaBi litiB sunnan (PThLys. 

II. 368). - 3. i overf. Det.: a. að e-m (el. å móti e-m el. á e-n), blæse 
imod, kritisere: þaS må ekki a. ad honum, þá uerður hann reidur, han 
bliver vred ved den mindste Kritik; (Talem.) þ.iB andar kali ad e-m, man 

I er uvilligt stemt overfor en. — 4. refl. andast, udaande, do; pp. andaSur, 

S dod, afsiælet. 

j andabirting [an dabli; diijk) f. del at Aandcr viser sig, Aandevisioner. 

andafæ6a [an dafai:Sa| f. Andemad (Lemna). 
I anda gift [an dacjif t] f. Aand, Inspiration, Degeistring, Aandrighed, 
Geni: tala af a., tale med Degeistring el. aandrigt. -giftarlaus [-ijlfdar- 
loy:sl a. aandlos. -giftarma6ur [-i|ifdarma:Oo(.il m. (slórgáfaður m.) 
Geni; (andrikur m.) en aandrig Mand. -gleBi (-gl£:Oll f. Sjæleglæde. 
-heimur (-hti:monl m. Aandeverden. 

anda guss (an dagvs 1 n. Andesnaddor. -kill [-Vd M m. 1. Andekær, 
Vandslade, hvor Ænder holder til (DM.). - 2. npr. Andakill, Egn i 
BorgaríjörBur. -kóngur [-koMrgoy) m. brandgås, Drandgaas, Grav- 
and (tadorna cornuta). 

anda kraftur [an dakraf doe) m. Aandsk 

aandlos. -Icgur (Ir qoo| a. andlegur. 

Aandloshed. -Ij6s (-l|o":s| n. Aandens Lys 

andan (-ar, -ir) (an darrj f. öndiin, 

tion. -legur (-le qoo] a. som kan indaandes. 

andar (an dati| gen. sg. af ond. -bliki [-bli:i]i, -bli:r,i( 

andardrag [andardra-.q] n. andartak. 

andardráttar faeri [an dardrauhda(>fai:ri) npl. Aandedrætsorganer, 
Aanderedskaber. -hreyfing (•hnei:viijk] f. Aandedrætsbevægelse. -vöðvi 
[-r-vöð:vi| m. Aandedrælsmuskel. 
andardråttur [an dardrauhdo(i] 
andaregg [an darrk | n. Andeæg 
andarfar (an da^)fa:r| n. Tænkemaade, Sind: menn, sem ætla må um, 
aB þroskaBri séu aS andarfari (tænker mere modent) (Alþ. '11, D. II. 1051). 
andar fiBur (an dai.fI:8o(.>l n. coll. Andefier. -fjöBur [-fjoiaool f. Ande- 
fjeder. -hreiBur (-hofi:Oo.,.l n. Anderede. -nef [-r-nr:rl n. Andenæb. 
-nefja [-niv ja] f. (zool.) Dogling, Næbhval, Andehval (hyperoodon diodon). 
-nefjul^si [-nfvioli:sil n. Tran af jm/.iriic/'/j-Spæk. 

fandar s^n [an da(isi:n| f. Aandesyn, Aabenbaring, Vision, -slif [-sllrt] 
npl., -slitur (-sll do(i. -sil toy] npl. Dødskamp: ligg/a i andarshlrunum, 
kæmpe med Doden, ligge i sidste Aandedræt; — i overf. Bel.: vera i 
andarslilrunum, synge paa det sidste Vers. 
andarsteggi [an da(.>sdr(j:l| m., -ateggur (-5dEg:oc| m. — andarbliki. 
andar tak (an da(>ta:k| n. 1. (andardrállur) Aandedræl. — 2. (andvarp) 
Suk. - 3. overf. Ojeblik: biddu min eilt a. -takslaus (-taxslðy:s| a. 
uden at trække Vejret, — deraf: ufortovet, som folger straks efter n-t 
(med Bibel, af uoverlagt): hér hefir minna gætl alhuga en andarlakslauss 
/åkvxBis (Alþ.'ll, B. II. 1327). -taksþula [-taxsþY:la| f. Ramse, der skal 
fremsiges uden af man standser for at trække Vciret (]Á. cit. af ÓDavSk. 
193). -teppa (-trhba) f. Aandenod, besværet Respiration, Astma, -leppu- 
hösti (-tehboho' s dl) m. 1. astmatisk Hoste. — Í2. soghósli (lussis 
convulsiva). -teppuþula [■lFhbaþY:Ia| f. andartaksþula. t-tæki 

(-tai:oi, -tai:liil n. (lÁÞj. II. 61) -- andartak. 
andast [an dast] vrefl., se anda. 

anda slefna [an dasdib na] f. I. (andleg slefna) Aandsretning. — 2. 
(miBilsíundur) Seance (spiritistisk), -tru (-lru:| f. Spiritisme. -trúarmaBur 
(-truarma:Botil m. Spiritist. 
andavarp [an dava^^^ p) n. Rugeplads for Ænder. 
and banningur (-s, -ar) (an Iban il)goo, -iijs) m. 
lusforbud, Forbudsfjendc. t-bárur [-bau roc>] fpl. 
(ÁM. 226b, 8vo). 

andbert [an IbEQlj an.: þ.-iB 
Aanden (Sch.). 

and bylingur (-9, -ar) [an Ibi liijgoQ, -iijsj m. Genbo, -byr [-bl r] m. 
Modvind, -blástur [-blausda(i| m. Modstand; vek/a a. móli e-m. 
andblær [an Iblai r| m. Luftning. 

andbönnungur (-s, -ar) [an tbön-uijgon] m. Modstander af Spiritus- 
forbud. 

and dyri (-is, pi. ds.) (an-di-ri] n, ]. (fordifri) Forstue, Indgang. — 2. 
(skur fyrir franian aSaldyr) Bislag foran Hoveddören. t-fang (an-tfauijkl 
n. Modtageise, — pi. andíöng (om Skibe) Forstavnens Sider (som det 
der lager mod Bolgerne) (l(5iGrv. cit. af E].). 

and fyla [an tfi la] f. ildelugtende Aande. -fimi [-fi ml] f. Aandssmidig- 
hed. Esprit. 
andfjaBraB [an IfjaBrajj n. se mark. 
"andfleygur [an Iflri qon] a. med Aandens Vinger. 
andfugl [an tfvg/.] m. And, Fugl af en Andearl. 



Modstander af Spiri- 
órla'ti. Modgang 



koldt 



kan 



andfúll 



36 



and fúll [aiTtfud!.] a. som har slinkendc Aande. -fælni [-failnl] t. = 
andfælur. -fælulaust [-failolöys t] adv. rolig, uden ForsI(ræl<l<else. 
-fælur I-tailoo) fpl. Forsl<ræl<Uelse, Stræk; bruges i Forb. i'akna el. 
hrokkva el. riúka upp meS andfælum, vaagne cl. fare op af Sðvne. -færi 
[-fai n] npl. Aandedræisorganer. 

and fætingur (-s, -ar) (an tfai diijgog, -fait-, -iijs] m. 1. Antipode, 
pi. aiidfætingar, Antipoder. — 2. liggja andfæling, sofa andfæting el. Vera 
andfælingur ^--^ sofa andfælis, se andfælis. — 3. i ovcrf. Det.: ligg/a and- 
fæting hvor um annan i drabbi og sukki, ligge i Svir og Fuldskab hulter 
til bulter den ene oven paa den anden QSigBr. 235). - 4. Kontrast, i«od- 
sætning. -fætis [-faidls, -faitls] adv.: Irgg/a el. sofa a.. sove i samme 
Seng med Fodderne ved hinandens Hoved; se ogs. andfælingur. -fæt- 
lingur (-s, -ar) [-faihdlingoe, -ius) m. — andfælingur. -geiflast (a) 
[-((EÍblast] vrefl. modsige, trætte imod (Vf., AM. 481, 12mo). -gleHi (-is) 
l-glthdl] n., -glitti ]-gllhdl| n., i Talem.: vera i a. vig e-n el. vera and- 
gletlis vid e-n, befinde sig lige overfor en (Skaft.). 

and gufa (an tgv va) f. Dampen af ens Aande. -heimur [-(h)EÍ mo^) 
m. Aandeverden. -heitur (-(h)EÍ doo, -(h)EÍ tool a. 1. (heitur i anda) varm, 
glodende. — 2. (jfr. kraflaskáld) hvis Ønsker (el. Forbandelser) gaar i 
Opfyldelse ; — om en Præst, hvis Forbon plejer at virke : Hólaprestur vissi 
lengra en nef hans náði, og var allra presta andheitastur (ODavÞj. 105). 
andhlið [an t(h)/.iai n. (den) modsatCte) Port. ° -hlægi (-(h)/.ai ji) n. 
Krampelatter. 

and hola [an t(h)o'la) f. Aandehul : Birnirnir læBasl aS selum sem sofa, 
eða halda vörð viB andholur þeirri i ísniim (ÞThL.?s. II. 466). -hvalur 
[-^wa loQ, -kvalogl m. — andarnefja. -hvass \-ywas , -kvas ] a. som 
blæser haardt. 

and hverfast (antxwervast, -kvervast] vrefl. gore Mudder (Kvalm). 
-hverfur [-zwtrvoo, -kvErvao) a. I. (åhentugur) ugunstig; (andstæðiir) 
a. e-u, ugunstig stemt mod n-t; andhverfar kringttmstædur, ugunstige 
Omstændigheder. - 2. (neikvæður) negativ. 
andhviid [an t/wilt, -kvilt] f. Pusterum, Tid til at trække Veiret. 
andhæfur [an t(h)aivoy| a. ugunstig, besværlig; austur senn til eyia 
rerum, andhæf þátti kvikan breid (PÞór. 298); jfr. andæfa, andåf. 

and hæli [ant(h)ai 1]| n. 1. (það aB hælar snúa fram) det at Hælene 
vender fremefter, men Tæerne bagud. — 2. (vidrini, vanskapnaBur) Van- 
skabning: skelfilegt a. er þetra. — 3. a. (f/arstæBa) Forkerthed, Absurdi- 
tet, Urimelighed. - b. (klaiifaskapur. heimska) Klodsethed, Dumhed; 
andhæliB er auBþekt hjå öBnim lýB (ÓDavPul. 370). - 4. om en Person; 
a. (klaufi) Klodrian; (aulij Dumrian. - b. forfængelig og indbildsk Per- 
son: hann er mesta a. (Rvk., Arn.). -hælis [-(h)ai Ils] adv. forkert, bag- 
længs. bagvendt, tilbage. 

andhælis ganga [ant(h)aillsgaul_vgal f. I. (ganga aftur á bak) Gaaen 
baglængs: i overf. Det.: Tilbagegang: i einhvern ef fauk af andhælis- 
göngum riB liídagahnauk (StStAndv. II. 115). -legur [-lE:qo(il a. 1. 
(öfugur) absurd, bagvendt, forkert. — 2. (sem fer i aílurhaldsált) reaktio- 
nær, bagstræversk. - 3. (klaufalegur) klodset; (heimskulegur) dum. — 
4. (hfegomlegur) indbildsk og forfængelig, -skapur [-l-sga:boQ, -sga:pog] 
m. 1. (öfugleiki) Forkerthed, Bagvendthed, Urimelighed: það er ekki nema 
a. aB finna sér þetta nokkuB til, det er ganske urimeligt at anfore delte 
som Grund til at være imod Sagen (Alþ. '11, B. II. 1898). - 2. (öfug 
slefna) unaturlig, forkert Opfattelse el. Retning. — 3. (klaufaskapur) Klod- 
sethed ; (heitnska) Dumhed. — 4, (hjegómleiki) Forfængelighed og Ind- 
bildskhed. 

andhæris [ant(h)airls] adv. imod Haarene. 

1. andi [an dl] m. I. a. (andardrátlur) Aande, Aandedræt: draga and- 
ann, frække Vejret; geta varia dregiB andann, næppe kunne faa Vejret; 
jfr. nå, halda, sækja. — b. (loftblær) Vindpust, svag Luftning. — 2. (sal) 
Sjæl, Aand (mods. Legemet): gefa upp andann, opgive Aanden, do. — 
3. a. (ålikamleg vera) Aand, aandeligt Væsen: guB er a., Gud er en Aand; 
andar framlidinna, afdodcs Aander. — b. éhreinn a., uren Aand, Djævel; 
(draugur) Genganger, Spogelse; góður (illur) a., god (ond) Aand; þaB er 
illur a. ! e-m, en er besat af en ond Aand. — c. =^ bráBasátl. Bradsot, 
som tænkes foraarsaget ved en åhreinn a. (Arnf.). - 4. (hugur) Sind, 
Tanke: sjå e-3 i anda, se n-t i Tankerne. — 5. (andagift) Aand, Aands- 
kraft, aandelig Kraft og Virken; (anrfr*;;^ Aandrighed : i anda og sann- 
leika, i Aand og Sandhed; mikill andans maBur; ]h. oqs. skåldskaparandi. 
-~ 6. (eBli, eini) Aand, ret Mening el. Tanke i Ord og Skrift: a. milsins, 
Sagens Aand, Sagens Væsen; a. laganna, mods. lagastafur. — 7. (hugs- 
nnarhitlur) Aand, Stemning, Tænkemaade: a. ! skólanmn, Aanden (To- 
nen) i Skolen; a. aldarinnar, Tidsaanden. 

2. andi [an dl] m. Dem. af andskoti. Fanden. 

and illur [an dldloo| a. ubehagelig at indaande. -Ualdur [an tkaldog) 
a. kolig. 

and kann- [an tkan, aijkan] se ankann-. -káralegur [-kauralE:qoi)l 
a. egensindig, tvær (ÁM. 481, 12mo). 

and krama [an tkra ma] a. indec. (Arn.) =- annkramaSur. -kul [-kv /j 
n. kolig Luftning, -köf (-kö r] npl. 1. (andarleppa) Aandenod. — 2. stærk 
Pusten (som f. Eks. en lobendes): hef'rBi hann ... andkðf hennar á hlaupinu; 
hafa 3., gispe efter Luften; það var ekki áfengisöl, en enginn gat drukkiB 
þaB nema med andköíum (uden at snappe efter Vejret) (Gr. i Eimr. VI. 
107). -kost [-kost] npl. svage Luftninger. 

and lag [an dia .7] n. (gramm. og log.) Objekt, Genstandsled, ogsaa fy- 
sisk : Genstand til mikroskopisk Undersøgelse, ^-lagsborö [-lay.sborð] n. 
Dordet paa et Mikroskop. °-lagsgler [-laxsglE:r] n. Objektivglas. 

andUt [andlaut] n. I. (dauBi) Dod : hægt a., en rolig Dod. — 2. 



(dånaraugnablik) Dodsojcblik : hann var þá alveg i andlåtinu, han 
ved at opgive Aanden. 

andláts andvarp (an dlau(t)san'dv 
blik] n. Dodsojeblik. -bæn [-bai:«) 
den. -dagur [-da:qoe] m. Dødsdag. 

and laus [an dloys] a. 1. (salarlai 
aandløs. -Ugur [-lEqon] a. 1. (er 
andlegt erfiði, andleg vinna, Aand 



• lige 

Qpl n. Dødssuk, -augnablik [-oyg na- 
f. en døendes Don, Don i Dodsstun- 
-fregn [-frtg v] f. Dødsbudskab. 
s) uden Sjæl, dod. - 2. (an cndrikis) 
merlir andann) aandelig, intellektuel : 
arbejde; adv. -lega. — 2. (er snertir 
trúarbrögB) gejstlig, aandelig: andlega stjettin, den gejstlige Stand, Gejst- 
ligheden; andleg efni, aandelige Sager; andlegir songvar, aandelige Sange. 
-leysi [-IeísI] n. Aandloshed. 

andlit [an dll t] n. Ansigt, Aasyn (tAnled): frlBur i andliti, med et 
smukt Ansigt; (Talem.) taka sig sanian i andlitinu, (tænke sig om og) fatte 
en Beslutning, tage sig sammen; (pop.) setja ! andliliB. putte i Ansigtet-. 

andlilsbiörg (an dll(t)sbjör k) f. Visir, Hjælmgitler. -bliða [-bli;5a] f. 
mildt Ansigt, Mildhed i Ansigtet, -blæja [-blai:ia] f. Slor. -bragS [-bragi, 
-brag þ] n. Ansigtsfarve, Lod, Hy. -fall [-fad /.] n. Ansigtsform, Ansigts- 
træk, F'ysiognomi. -farinn [-fa:rln] a.: illa a., grim, med et uskont An- 
sigt; vel 3., smuk, med et smukt Ansigt. -fegurB [-ff:qorð] f. Ansigts- 
skönhed. -fettur [-fthdoe] fpl. Grimacer. -friöur (-fri;Døii| a. med 
smukt Ansigt, -lag [-la:«?] n. Ansigtsform, -litur [-ll:døc, -ll:too) m. 
Ansigtsfarve, Teint, Lod, Hy. -lögun (-lö:qonl f. Ansigtsform, -mein 
[-mEÍ:n] n. Skade, Saar i Ansigtet. -skapnaSur [-sgahbnaðoQ] m. Ansigts- 
form, -skarpur (-sgaybøol a. mager i Ansigtet — skarpleitur. -skyla 
[-sr,i:la] f. andlitsblæia. -svipur (-svI;bo(i, -svl:po.j) m. Ansigtsudtryk. 

= andlægur [an dlai qog] a. objektiv, -læti [-lai dl, -lai ti] n. mót- 
læti.- -mail [-maud/,] a., -málsamur [-maulsa møij) a., -málugur 
[-mauloqog] a. modsigelseslysten, paastaaelig, trættekær, -málsemí 
i-maulsf ml] f. Modsigelscslyst, Paastaaelighed, Trættekærhed. 

andmark (an dmank, an magk] se annmark. 

'andmóðugur [an dmo- Ooqog] a. sindstræt (IÞorl. II. 520). 

and mæla (an dmai 11] vt. med dat. og vi. modsige, udtale sig imod, 
polemisere imod, protestere imod, bekæmpe, -mælandi (-a, -endur) 
[-mailandl, -rndog] m. Modstander, Antagonist, Person som udtaler sig 
imod en, Opponent, -mæli (-mai 11] npl. Indvending, Indsigelse, Anti- 
kritik. Modsigelse, Modsagn; (mótmæli) Protest, -mælingur (-s, -ar) 
(-mai lingog) m. - andmælandi. ^-nefni [-nebni] n. Antonym, Ord af 
modsat Betydning, Modord. t-nes [-nEsJ n. = annes. -nögl [an;ög>.] 
f. - annögl. 

andóf (-s) [an do" i-] n. 1. Roen imod Vind og Ström (is. for at holde 
Plads). — 2. ^- andófsrúm) den forreste Rorbænk og 
denne og næste Bænk (jfr. andéfsmaBur). — 3. (mat- 



Rummet melle 
staBa) Opposit 
andófs ár ( 
m. (ÁDjSál. § 60) 
tionsparti. -maðui 



á skiBuni) lobe paa Skier. - 
hart) gaa hurtig: så þykit 



2. (fara 

mjer a. 



do"fsau:rl f. Aare i andáfsrúm, s. d. O. -bogi [-boi:jll 
ðbragðsbogi. -flokkur [-flohgoo] m. Oor-os\- 
i;3og] m. 1. Mand, som ror mod Vind og > ' m. 

— 2. Mand, som sidder paa forreste Dænk i en Fiskerbaad, og ii«! i^en 
Opgave at holde Daaden omtrent paa samme Plads medens der e'^'"''*, 
ved at ro imod Vind og Ström. — 3. Opponent, is. i pi. andóf v. .nn. 
Opposition, oppositionelt Parti, Regeringens Modstandere, -rum [-ru:m] 
n. den forreste Rorbænk i en Fiskerbaad og Rummet imellem denne og 
næste Dænk; — ogs. brugt om det forreste Rum alene (-- hálsrúm) (Vf.). 
-þófta [-þo"hda] f. forreste faste Rorbænk i en Baad. 

andorða [an dorða] a. indec: a. e-m, som siger en imod, uenig med 
en; þeir urBu a., de blev uenige. 

tand pipa [an tpi ba, -pi pa] f. - barkl. Luftror. = -pr^oi [-pri ol] f. 
aandelige Færdigheder. 

andra (a) [an dra] vi. t. (fara 
hægt) gaa sagte (BH.). — 3. (far. 
(101.), han gaar med vældig Fart. 

andra [an drau ] f. Aandedræt, Ojeblik: 

and rammur, -ramur [andram oq, - 
[-raun] f. Drab, Mord. 

tandri (-a, -ar, dat. ondrum) (andri, on di 
Bet. af dette Ord er vel ikke Ski, men -Snesko- 
and remma [an drem a] f. --- andfyla. -riki 
Aandrighed, Aand. -rikur [-ri gog, -ri kog] 
aandrig. — t2. andrikt vin, 
f. --^ andra. 

and róður [an dro"ðog] i 

— 2. (mótvindur) Modvind 
tation imod n-t. *-rómar [- 
blide, snart haarde): hörpu sem ad andrómt 

Andrómeduurt (an dro"mt døvg t] f. m( 

andrum [an dru m] n. 1. (tom til aB draga 
(raddop) Stemmeridse. 

andrums loft (an drumslof t] n. Atmosfære: hjer et 
Luften er daarlig herinde, -lok [-lo:k] n. (SvPRask 18) = 
-lok. t-pipa [-pi:ba, -pi:pa] f. Luftror. 

andrænn [an draidv] a. negativ. 

andselinn [an tsE dm, -se tli;] a. besat (af en Aand). 

and skara (a) [an tsga ra] vt. kludre forskelligt Byggen 
saaledes at Sammenfojningerne ikke passer (DH.). -skjól (-sijo»7] n. Rog- 
hætte. t-skot [-sgo t] n. Modstand, -skota (a) [-sgo da, -sgo ta, an -] 
vt. med dat. behandle n-t paa en djævelsk el. infam Maade: a. e-m út, 
pine og plage en, slide en op ved besværligt Arbejde; — refl. andskotast, 



mu andrånni. 

og] a. = andfúll. ^-rán 

indrøm] m. Ski; (den opr. 
= þrúga). 

(-ri Ql, -ri VI n- (og f.) 

1. (rikur af andagift) 

stærkt alkoholholdig. *-ró [-ro"l 

1. (róBur gegn vindi) Roning imod Vinden. 

od de roende (E].). — 3. (overf. Bet.) Agi- 

>" mao] mpl. hinanden modsatte Toner (snart 

glymur (StStAndv. I. 94). 

salyng. 

andann) Aanderum. — 2. 

slæmt a. inni, 
- barkablaðka, 



andskelafloUkur 



37 



angra 



lade som en besat, jage frem cg tilbage i stærk Ophidselse ; a. viS e-n, 
skælde en Huden fuld, opfore sig som en rasende overfor en. 

andskota flokkur [antsgodaflohgoo, -sgota-] m. Fjendeskare. -gangur 
[-gaurj goQ] m. voldsom StOj. -laus [-1öy;s} a. uden Djævel, -legup 
[-le:qoel a. djævelsk, infam: hann er a. viB konuna, han behandler Ko- 
nen infamt; adv. -lega, infamt: ivra a. vid e-n, ikke kunne udstaa en. 

and skoti [an (t)sgo dl, -sgo ti] m. t>. (mótslöðumaSur) Modstander. — 2. 
(diöíull) Djævel: andskotinn. Fanden, Satan; i Banden alm. i gen. med art.: 
andskotans i Bet. forbandet: a. veður er þerta, det er dog et forbandet Vejr : 
andskorans maðurínn, det Bæst! — om n-t der er sket for lang Tid 
tilbage siges : þá lå andskotinn i vöggu sinni, da laa Fanden endnu i sin 
Vugge, -spyrna [-sbl(r)dna] vi. sætte Fodderne imod, sætte sig imod, 
modarbejde, reagere imod. ° -spyrning l-sbl(r)dnink| f. Reaktion, -spznis 
(-sbai nis] præp. med dat. overfor, lige overfor, -spænn [-sbaidv] a. 
lige overfor, -staða [-sda Ða] f. Modstand. ^ -stef [-sde z^l n. - ríðlag, 
Refrain. - -stefja (a) I-sdtvjal vi. svare (i Sang, som ved et Refrain 
el. ved Messen), -stefna [-sdebna] f. modsat Retning, Opposition, Strid, 
Modstrid : i andstefnu vid e-S, i Strid med n-t. 

andsteggi [an tsdeQ l] m. Andrik. 

and stygB [an'(t)sdiq^, -sdlgþ] f. Antipati, Modbydelighed. 1. (viSur- 
stvgS, óbeií) hafa a. á e-u (e-m), væmmes ved n-t (en), ikke kunne udstaa 
n-t (en); fa a. å e-u (e-m), faa Antipati mod n-t (en), væmmes ved n-t 
(en); e-m er a. á (af, ad) e-u, en væmmes ved n-t. — 2. ogsaa om Gen- 
standen for Antipati; hann er m/er a., jeg væmmes ved ham. •stygOar- 
tilfinning [-sdiqða^til finiiik, -sdigDag-] f. Folelse af Antipati el. Mod- 
bydelighed, -styggilegur [-sdI<|Ile:qoQ] a. vederstyggelig, modbydelig, af- 
skyelig; adv. andstyggiiegat paa en modbydelig, oprorende Maade. 
-straumur (-sdróy mogl m. Modstrom. -streymi (-is, pi. ds.) [-sdrt-i mi] 
n. 1. (mótstraumurf Modstrom. — 2. Onótlæti) Modgang, -streymis 
[-sdrri mis) 1. adv. imod Strðmmen. — 2. præp. med dat. imod. 
-streymur [-sdrei meg] a. 1. (sem slrefniir mótij strömmende imod, (om 
en Ström) strid imod. — 2. overf.: a. ferfiður) vanskelig, ugunstig; hann 
var þeim m/ög a., han var meget ugunstig stemt imod dem. — b. and- 
stædur e-m, stemt imod en, i Opposition til en. 

andstultur [an tsdV'hdoQJ a. engbrystet, trangbrystet. 

and staeda (-u, -ur) [an tsdai Oa) 1. fmótspyrna) Opposition: vera i 
andslæðu vid e-n, staa i Opposition lil en. — 2, (log.) Antinomi. — 3. 
(móísetning) Modsætning. -stæAi (-Í9) [-sdai Ol] n. I. a. ígagnslæBi, mót- 
setning) Kontrast: a. litanna. Farvernes Kontrast. — b. Strid, Modstrid; 
I a. við e-d, i Strid med n-t. — 2. (mótspyma) Modstand, Antagonisme, 
Opposition. -- =3. (fys.) Polaritet. 

andstæ&inga blaB (an tsdaiSii;gabla:J] n. Oppositionsblad, Blad lil- 
horende Modpartiet, -flokkur (-flohgod m. Modparti, Opposition, -for- 
ing! [-fo:rim|l] m. Oppositionens Leder. 

and stæ&ingur (-9, -ar) [an tsdai Siijgog) m. Modstander, Antagonist. 
-stæSisskofiun [-sdai3lsgo;ðÐn] f. modsat Anskuelse el. Mening. 
-Slæfiufyrirbrig6i (-sdaiSafl:rl(r)brlq Bl, -brig Si] n. Kontraslfænomen 
(ABjSil. § 141). -staefiur [-sdai Soe] a. 1. (gagnslædur) modsat, (log.) 
kontrær. — 2. (mótdrægur} som er imod, ugunstig: a. vindur, ugunstig 
Vind, Modvind; a. e-m, ugunstig stemt mod en, i Opposition til en; 
eiga andstætt, ') være i en vanskelig Stilling: eg årti mjog andslælt med 
(det var meget vanskeligt for mig) ad leggjast (Herm^Dr. 126); ') have 
Modgang: hun hefur ått andstætt um dagana. ° -stööuvindur [-sdöðo- 
vln don] m. Modpassat. 

andsvalur [an tsva Ioq) a. sval, kolig: hann er a. úti. Vejret er koligt. 

and svar (an tsva r] n. 1. ~ svar. — 2. (abyrgd) Ansvar, -svara 
(-sva ra] vt. I. - svara, svare. — 2. fáb}rgrastj staa til Ansvar for. 

andsvara brjef Jantsvarabrit-:!/] n. Svarskrivelse, t-maöur )-ma:Oo()] 
m. 1. fsem heldur vom uppi fyrir annan) Talsmand. — 2. (verjandi i 
mail) den indstævnte (i en Sag). 

°andsvarleiki [an tsvarlei i)!] m. Ansvarlighed. 

and sveipur [an tsvEÍ boQ, -svei poo] m. Anticyklon (BSSjL.). -svift 
(-ar, -ir) [-svift] f. 1. Stykke Rem el. bojelig Metalplade, der forbinder 
Gjordspændel med Gjorden el. Bidselstangen med Tdjicn. — 2. (handfang, 
hanki) Greb, Haandfang, Hank (BH.), -sælis (-sai Ils] adv. 1. (gagnslæll 
sólargangi) imod Solen. — 2. (öfugl) forkert. — 3, (móti sol) vendende 
mod Solen (i Mods. til forsælis) (BH.). 

andteplur (an tefdoc] a. i Aandenod, stakaandol. 

and tigna [an tigna] vt. antigna. = -fol l-lo/Jn. Respirator (]sls.). 

tand tur [an tu r] m. Uskik, slem Vane (BH.), t-túrast (a) [-tu rast] 
vrofl. g6re sig upassende Umage (BH.). t-««li 1-tai II] n. usædelig 
Kvinde, Skoge (BH.), jfr. andhæli 4. -Ú6 [an du i] f. Antipati. 

andurorSa [an doror 5a] adv. i Forb.: e-m verdur a., n-n bliver uenige. 

1. and vaka [an dva ga, -va ka] f. (svefnleysi) Sóvnloshed : /egg/'a á sig 
andvokur, undvære Sövn. 2. -vaka ]-va-ga, -vaka] a. indec. sövnlos : 
tiggia a., ligge vaagen ; verda a., ikke kunne sove. 

andvana [an dva na] a. indec. 1. (liflaus, dáinn) dodfodl, dod, afsjælet. 
— t2. a. e-s, blottet for n-t; lifs a., uden Liv. -borinn [-bo;rIn] a. dod- 
fedt. -fæSing [-fai:Siijk] f. Dodfodsel. -fæddur (-faid:an] a. dodfodt. 

andvara boS ]an dvarabo:J] npl. Varselsbud. -laus [-löy:s] a. tryg, 
sorglos, - an. -laust som adv.: sofa andvaralaust, sove trygt uden at 
have foresat sig at vaagne til bestemt Tid. -leysi (-lt:i:si] n. 1. (uarúdar- 
leysi) Sorgloshed, Tryghed. — 2. (skeylingarleysi) Skodeslashed. -samur 
(-sa:mOQ] a. aarvaagen, varsom. 

and vari [andvari] m. 1. (varúð) Aarvaagenhed, Varsomhed: hafdu a. 
i, ef þú skyldir heyra til þeirra, giv Agt, om du skulde hor« dem; hafa and- 



vara å s/er, være forsigtig, være paa sin Post, blunde saaledes, at man 
vaagner ved mindste Stöj, ikke tillade sig selv at falde i dyb Sövn, sove 
med det ene Oje aabent. — 2. (hægur vindblær) Luftning, sagte Vind, 
Vift. — 3. som Egennavn: a. (mytol.) Navnet paa en Dværg, som ejede 
den ulykkesbringende Ring Andvaranautr. — b. Navnet paa et bekendt 
Tidsskrift, udg. af det isl. Pjådvinaf/elag. -varp [-vayp] n. Suk: taka 
andéörpin, drage det sidste Suk. -varpa (a) [-vaoba] vi. sukke. 

and verfiur (andvfröoo] a. - - öndveröup. -verpast [-veobast] 
vrefl.: a. e-u. træde i Vejen for n-t. '^ -verulegur [-vfrolE:qool a. nega- 
tiv, -viöri [-vlðrl] n. (stadig) Modvind, — gen. andviðris, som adv. imod 
Vinden (mods. forvidrisi. -viörisblábarningur [-vlörlsblau:bardnii)goo] 
m. besværlig Roning mod Vinden, saaledes at man knapt kommer af 
Stedet, -vfgisflokkur (-vijlsflohgoy] m. Modparti, Oppositionsparti. 
-vigismaOur [-vijlsma:öoQl m. Modstander, Modkæmper, Antagonist. 
-vfgur [-vi qool a. 1, (mélslædur) a. e-u el. e-m, kæmpende imod, staa- 
ende imod; þeir voru andvigir hvor odrum, de stod imod hinanden. — 2. 
ugunstig: andvigar kringumstæður, ugunstige Omstændigheder; andvig 
i forlog, ugunstig Skæbne, -viröi [-vlröl] n. Værdi, Pris. 

and virki [an dvieiii] n. I. (vinna) Arbejde, spec. landlige Arbejder 
(sveilavinna). — t2. (uppskera) Host (spec. Hotorraad). — 3. (ambod) 
lordbrugsredskaber. Avisredskaber. ~ 4. (bæjarhus) Gaardens Huse med 
Tilbehor. = -virkissljöri (-vlQf|Isdjo":rl] m. Ladefoged. 

and vitni [an dvlhdnl] n. Modvidne, Vidnesbyrd imod. Modbevis, -vaegi 
(-is, pi. ds.) [-vai ji] n. (mótvægi) Modvægt: veiJa e-u a., sætte sig imod 
n-t, kæmpe mod n-t. - -væta [-vai da, -vai ta] f. Imprægnering. ■ -vætu- 
samsetningur [-vaidosamsrhdniugoo, -vaito-] ni. Imprægneringspræparat. 

andvöku fölur [an dvögofö:Ioc, -vöko-] a. bleg af Sovnloshed. -nótt 
[-no"ht] f. sövnlos Nat. -örar [-o":rae] mpl. ^^ andvökuringl. 

andvokur [an dvð goo, -vö konj fpl. — andvaka, ogs. Titel paa en 
Digtsamling af Stephan G. Stephanson. 

andvoku ringl [andvOgoriiy/, -vöko-] n. F:intasier stammende fra 
! Sovnloshed. -samt (-saii t, -sam t] an.: e-m er a., en har vanskeligt ved 
1 at sove. -skarfur [-sgarvoo] m. Mand som har vanskeligt ved at sove. 

-stund [-sdvn 1] f. sövnlos Time. 
I and vörpun (-ar, -varpanir) (an dvöubon, -vaybaniii] f. Suk. -þyngsli 
i (an tþiiisll] npl. Aandenod. 
[■ andþóf [an Iþo' r] n. andóf. 

and þrengsli (an tþriiiisll] npl. Aandenod, Astma, Trangbrystighcd. 
-þrongur [-þröyligoo] a. trangbrystet. 

and æfa (-Bi) (an dai va) 1. vi. (raa gegn straunii og vindi) ro imod Vind 
og StrOm, andove tildels ved at skodde. — 2. vt. med dat. .?. e-u, ') 
fveila mótstödu gegn e-u} göre Modstand mod n-t, opponere imod n-t; 
1 ') (vinna måti e-u) modarbejde n-t; ') (málmæla) modsige n-t, protestere 
1 mod n-t. -æfi (-ai vi] n. andóf. -æpa (-ai ba, -ai pa] vi. og vt. med 
dat. I. (svara) svare; (æpa å móli) raabe höjt til Svar. - 2. (métmæla 
öfluglega) protestere kraftigt imod n-t. -æpta (-ti) (-aifda) vi.; a. målt 
e-u, protestere imod n-t. 

á nefna (aumrbna) vt. 1. — ånafna. — t2. (liltaka) bestemme, -netja 
(a) [-nrdja, -nrtja) vt. indvikle (hilde) i et Næt ; overf.: besnære: å. sig, 
ánetjasl, fanges i Næt (om Fisk); overf.: blive indviklet, blive besnæret ; 
pp. ånet/adur, fanget, besnæret. 

angå (a) [aur; ga] vi. dufte; ppr. angandl, duftende, vellugtende, aro- 
matisk. 

angå langur (aui) galaun goel a. 1. med lange Arme (Spirer el. Grene). 

- 2. som subst. (s6fl) -Mester Erik.. -Ifa, -lija (-li:jal f., -lúBa (-lu:8a] 
f. (oprindelig vel angilja) lang, smal Strimmel cl. Flig af n-t; kan ogs. 
benyttes om en Ende el. Stykke Tov el. Rem. 

angan (-ar) (auij ga/i] f. Duft, Aroma. '-bliBa [-bli:öal f. henrivende 
Mildhed: svæfdar þegar anganblidu landsins sálar sælri fyllast (M]. 1. 213). 
*-bl6m (-blo'':.iil n., '-laukur (-löy:go», -lay:kÐc] m. duftende Blomst. 
-laus [-löy s] a. duftlos. '-reifur [-rpi:vool a. vellugtfyldt, -ros (-ro":s] 
f. duftende Rose, duftende Blomst, '-sælur [-sai:doe, -sai:too] a. vel- 
lugtende. 

angaslitinn (aui) gaslhdln, -slhtin) a. med afrevne Grene: . . . sem ösp 
á bóli angaslilin, greinabrotin, standa uppi . . . (GrTh. '95, 50). 

angfætlur (aun kfaihdloe] fpl. Rankefoddcr (Cirripedia) GHallHB.). 

1. angi (-a, -ar) [auij fjl, auq ga(c)] m. *!. (ilmur) Vellugt. - t2. Damp. 

2. angi (-a, -ar) [auij (jI, auij ga(e)] m. I. (m/o, lilil grein) lille, smal 
Gren el. Kvist; (frjáangi) Skud, Spire. ~ 2. (broddur á e-u) Spids at n-t. 

- 3. (mia ræm.i) angaluda, smal Strimmel cl. Rem. - 4. (overf. Bel.) 
Lem : hann badar út öllum óngum, han spræller baadc med Arme og 
Ben. — 5. (um e-d lilid) a. fojin; Toddel, Smule; spec. Barn: litli anginn, 
det lille Skind; krakkaanginn, sir.ikanginn, det lille Pus, Tulle osv. — b. 
{vortur) Antydning: .7. af taugaveiki (Arn.). 

angilja (-u, -ur) (aui) Qllja, aij ij-] f. I. (elruggij Brystfinne (Vf.). — 
2. (Dyrf.) angil/ubein. — 3. (.ilma) Tværben i en Fiskerygrad. - 4. 
pi. angil/'ur, Avner, smaa Plantedele, som flyver for Vinden (Arnf.). 

angiljubein (aurj ijiljobci:«, aijij-l "• •• smalt Ben i en Fisks Gæller. — 
2. spec. (ciruggabein) det Ben, som Brystfinnen gaar ud fra (Vf.). 

angisl (-ar, -ir) [auij i|ist] f. Angst, Sorg. 

angistar fullur (auij ijlstacfvd 1ð(i] a. ængstelig. -laus [-r-loyisl a. 
uden Angst. -6p [-o^p] n. Nodraab, Angstraab. -sviti (-e-svl:dl, -svl:ll] 
m. Angstsved. 

angistast (a) (auij Qlsdasl] vrefl. ængstes, være ængstelig. 

angóttur (auri go"hdøy] a. med mange smaa Grene cl. Spirer. 

angra (a) [auij gra] vt. I. (hryggja) bedrøve; refl. angrasl: a. vid c-d 



(ngráður 



S8 



nnndrjuguf 



(af e-u), blive bedrovet over n-i; pp. sngraSur, bedrovel. — 2. (ama) 
plage; (þreng/a að e-m) besvære en. — 3. (iðrasl) angre. 

angráður [auij grau ðoo| a. bedrovet, sorgmodig: ffera sjer angrått um 
c-ð, tage sig n-t nær. 

angran (-ar, -ir), angrun (-ar, -anir) [auy gian, auirgroii] i. 1. 
Sorg. — 2. (iðrun) Anger. 

ti. angur (-urs) |aui) gog) m. snæver Fiord. 

2. angur (-urs) [auij gogl n. 1. (sorg) Sorg, Bedrovelse. — 2. (iðrim) 
Anger. 

3. -angur (-urs, -rar) [auij-gøo, auiygraQ] m. liun som Afl.end. f. Eks. 
i farangur, leiBangur. 

angur bita [auicgorbitda, -bi:ta] vt. bedrove; pp. angurbitmn, bedra- 
vel, -blandinn |-blan dl;i) a. sorgblandet. -bli'Ba I-bli:ða] f. Vemod. 
-bliSubros |-bliOobra:sl n. vemodigt Smil. -blíBur |-bli:Sagl a. vemo- 
dig, vemodsblid. -boði |-bo;Bl| m. 1. (scm boðar angur) bebudende el. 
varslende Sorg. - 2. (boSi ós/ór) Sorgens Braadso. -fullur \-q- 

fvd logi a. sorgfuld, bedrevet, -gapaskapur |-ga basga:bor>, -ga pasgarpogl 
m. Dumdristighed, Letsindighed, -gapi [-r-ga:bl, -ga:pl| m. 1. (fifldjariur 
maður) dumdristig Person, Brushoved. - 2. (Ij'ettúdugur maBur) letsindigt 
Menneske; (æfmtýramaðiir) Æventyrer. - 3. et magisk Tegn (afbildet i 
TAPj. 1. 446). '-gustur |-gVs don] m. Sorgens Blæst. Sorgens Storm. 
'-kaf |-e-ka:i>l n. trykkende Sorg. -klökkur |-klöhgogl a. vemodig. 
-hvalinn |-kva:lln| a. sorgpint, sorgbetvnget. -kvein |-kvEÍ:nl n. sorg- 
fuld el. angerfuld Klage. -laus (-r-lBv si a. fri for Sorg. t-Iegur [-1e q- 
ogl a. sbrgelig. t-leikur I-lt:igog. -Id kog) m. Angst, Ængstelighed. 
-lyndi l-llndl] n. mcrk Sindsstemning. -IjóB l-lio":ðl npl. Sorgesang. 
*-Ij6mi [-lio":mll m. vemodsfuld, melankolsk Glans. -Ijúfur |-liu:von] 
a. -= angurblíður. -mæðast |-mai;Oast| vrefl. blive bedrovet; pp. ang- 
iirmæddur, bedrovet, nedtynget af Sorger, som har haft IVlodgang i Livet. 
-samlegur |-g-sam Irqog] a. bedrovelig, sorgelig. -samur |-sa mog] a. 
1. (sem veldur angrlj som volder Sorg, pinende. - 2. Iviðkræmur) folsom : 
e-m er angursamt, en er bedrovet, -semd [-srm t) f., -semi [-se ml] f. 
Sorg, Bedrovelse, Vemod, -stund |-sdvn t] f. Sorgens Time. -trcgi 
|-tr£i:il| m. 1. (iðnm) Anger. - 2. (sar soknudur) sorgfuldt Savn. -vær 
[-r-vai:r| a. 1. (hrrggur) ilde til Mode, mismodig, bedrovet. — 2. (angur- 
bUBur) vemodig. -vaerS [-vair 31 f., -vaeri |-vai:rll f. I. Sorg, Bedrovelse. 

— 2. i - angurblíBaj Vemod, -þrcyttur |-.i-þrtihdo.j] a. afkræftet af Sorg. 

1. áni |au;nll m. Dosmer, Tosse, Klodrian. 

2. áni lau:nl| m. Travlhed, ifr. ánn. 

3. áni [au:nll a. kun i Forb.: alls á., blottet for alt. 

á nlCast |au;ni Sastj vrefl.: å. e-n niBasl á e-m, misbruge ens 

Velvilje, -niösla l-niSsla] f. Misbrug (af ens Velvilje), -nyja [-ni ja] vi. 
gentage: á. e-B i'i'B e-n, minde en om n-I paa ny. 

áning (-ar, -ar) (aumiijkl f. Beden, Hvil, Rast. 

áningarstaöur |au:niiigansda:Bogl m. Bedested. 

ányt |au:nl t] f. ^ ærni'l, den MælU, et Faar giver ad Gangen, Faare- 

ankaöur [auti gaöog, aui]k-] a. med Lyder, skrobelig: a. sauBur, et 
sygt Faar (BH.). 

ankalaus [auii galoy s, aun ka-) a. fejlfri (BH.). 

ankanna laus |ai.i kanalöyis) a. fejlfri, -legur (-lE:qosl a. 1. fåfugur) 
forkert, bagvendt. — 2. (undarlegur) underlig, bizar, — adv. -lega. -læti 
|-lai:dl, -lai:ll) npl. forunderlige Lader, -skapur |-sga:boQ, -sga:poe) m. 
1. (öíugleiki) Forkerthed; (klaufaskapiir) Klodsethed. — 2. (undarlegleiki) 
Underlighed, bizar Maade at være paa. 

ankanni [aij kan-l] m. Fejl, Mangel. 

anker (-s, pi. ds.) [auti f;eg, aiy^Eg] n. Anker (Maal til Drikkevarer). 

ankeri [aufi^Erl, ai] -] n. se akkeri. 

anki (-a, -ar) |auti (jl, auij lli, -gag, -kag! m. Lyde, Fejl. 

ankringis legur |ai) krii)rjlslE:qÐgl a. 1. (undarlegur) sælsom, underlig. 

— 2. (fáránlegur) tosset, fjollet, - adv. -lega. -laeti l-lai:dl, -lai:tll npl. 

— skripalætt, forunderlige, fjollede Lader, Skaberi. 
anmark* [anmagk] se annmark-. 

ann [an] 1. og 3. p. sg. præs. ind. af unna. 

ánln (-S, acc. an) (aud v, aun s, au n] m. 1. (erfIBi) Moje, Fortræde- 
lighed, Bryderier (BH.): hann á illan an, han har meget at brydes med. 

— 2. (mikid aB gera) Travlhed ; hann hefur mikinn an, han har meget 
travlt (Snæf.). 

Anna (cobl. sg. Onnu, pi. Onnur) [an:a, ön:o(g)] f. npr. Anna, Ane. 

anna (a) [ama] 1. vt. med dat. (kunne) magte, overkomme: eg a. þv! 

ekki, jeg kan ikke overkomme det, har ikke Tid til at give mig af dermed. 

— 2. refl. annast e-B, sorge for n-t, tage Vare paa n-t: annast heimili 
es, holde Hus for en; annast um e-B, besörge n-t, drage Omsorg for 
n-t, sorge for, varelage. 

annála (a) [an:au la] vt. berömme, - pp. annålaBur, bekendt, beromt, 
navnkundig. 

annálamaöur [an:aulama:öoo] m. Annalforfatter. 

annal I (-s, -ar) [an:aud?., -auls-, -aulao] m. Aarbog (-boger), An- 
nal(er). 

annálsverður [an:aulsv£roøg] a. værd at optegne, berommelig: (nægju- 
semin) var svo mikil ...ad annálsvert má kalla '(Eimr. XU. 8.). . 

annamikill |an;aml:fjld)., -mI:Hld).] a. travl, travlt sysselsat, optaget. 

1. annar [an:ao] gen. af önn. 

2. annar [an:agl (onnur [ön:og], annaO [an:aa]; a 
[aSra], annað; dat. öðrum [öð rom], annari |an:arl], öði 
gen. annars, annarar, annars; — pi. aðrir, aörar, ör 



. aöra, afirar, önnur; — dat. i alle Kön öðrum; gen. annara) num. 

i ord., pron. og a. 1. som Ordenstal : anden: / öBru lagi, for det andet; nu 

; var hringt i annaB skifri, nu blev der ringet (for) anden Gang. — (Ordspr.) 

i þar er annars von, sem einn er dreginn (Eimr. X. 144), hvor der kommer 

I en, vil en anden folge efter (opr. om Fisk); balfur annar, halvanden; (og) 

I annaB þaB, og desuden (for det andet) den Omstændighed, at ... — 2. 

(næsrur) næst efter: á öBru hausti, næste Efteraar, del folgende Efteraar; 

hun var fallegasta stúlkan i sveitinni, onnur en SigriBur, hun var næst 

efter S. den smukkeste Pige i Bygden. — 3. som pron. den anden, den 

ene af to: a. — a. el. a. — hinn, den ene — den anden; viB annan 

mann, selv anden ; fara bundinn å öBrum (3; þærti), lade sig fastbinde til 



den ene Stræng i en dobbelt vaBur, med' 
man benytter den lose Stræng til at klatre 
letter Medhjælperne Opfarlen ved at hal 
bestigeren er fastgiort (ÓDavSk. 372). - 1 
en anden Mand ; þar var margr annara 
Folk til Stede; hann og sumir aBnr, han og nogl 
um, den ene fortalte det til den anden ; oBru hvo. 
og anden Gang; hvor (hver) annan, hinanden (hv 
inn er ððrum sjálfur - sjálfs er höndin hollust, 
anden, forskellig: a. maBur, en anden Mand; h 
han er blevet et andet Menneske; hann sagBi a 
andet (forskelligt); annaB var åBur á líðum. 
(nokkur) a., nogen anden; i annaB sinni, . 
iden Gang, da han var der; þaB fór nú an 
; aB öBru, aB öBru leyti, for ovrigt ; aB öBri 



d og op igen. 



den hænger los ned ; 
amtidig 
Klippe- 
maður, 



af fle 



der 



ange 



igdi odr- 
u (hverju), af og til, en 
'randre); (Ordspr.) eng- 
se bollur. — S. som a.: 
'nn er orBinn a. maBur, 
r annaB, han sagde n-l 
for var det anderledes; 
r hann var staddur þar, 
lan veg, det gik ander- 
en — aB oBru lei'ti en, 
med Ondtagelse af: en b/art veBur og heiBrikt aB oBru en þokuftðkum hér 
og þar i norSrinu (ÞGjOs. 84); öBru nær, langt fra; nei, öBru nær! nej. 



helt 



langt frå 
þi á bu, 
... þein 



skellige 






Resten af n-t, is. i pi. aBrir — hinir aBrir: fåru þeir 
en aBrir urBu kfrrir eftir (Resten, de andre, blev tilbage); nema 
(3: tröllunum) hafi legiB á annari liBsemd manna (medmindre 
gt har trængt til Menneskers Hiælp) (]Apj. 1. 186). - 7. i for- 
mmenlignende Udtryk: a. af oBritm, den ene efter den anden; 
, saadant n-t; annar eins maBur og Napoleon, en Mand som N.; 
aB, hift og annaB, el og andet; aBrir (el. sumir) — aBrir, nogle 

— andre ; annaB — annaB - ('mist — ('mist, til Tider — undertiden : 
brimvilt skepna dålpar annaB til en annaB frå landi (7MPisl. 108); ymsir 

— aBrir, snart den ene — snart den anden; annarhvor, annarhver, s. 
d. O. — 8. en anden en: /eg svara þ/'er ekki fremur en oBrum hundi, jeg 
værdiger dig ikke et Svar mere end en Hund (idet der insinueres at vedk. 
er det). — 9. gen. annars som adv. s. d. O. 

annara braeBra |an:arabraiO ra] a. indec, -bræBri [-braiO rl]a. fjår- 
menningur. Slægtning i fjerde Led. 

annar hver [a:nao>;wY r, -kvY r, -/we r, -kvE r] pron. indef. hver anden 
(af flere): öBru hverju', som adv. (ofte i et Ord) af og til. -hvor [-/.wY r. 



-kvYT, -/_wo r, -kvo r] pron. indef. den ene 
ene: annaBhvort . . . eBa, enten . . . eller; 
det var da en Selvfolge ; þaB væri nu annai 
[-r-lE qog) a. 1. (sem heyrir öðrum til) fremr 
n-t, fri for noget : i annarlegri merkingu. 



þaB 



Iler den anden (af to), 

nu lika annaBhvort, 
naturligvis, -legur 
1: a. af e-u, fremmed for 
uegentlig Forsland ; (log.) 



annarleg útkoma, Heterozetesis. — 2. (undarlegur, ólikur því, sem eBU- 
legt er) underlig, helt anderledes end man er vant til ; omannblendinn og 
a. i æsku (ÞThLfr. 111. 302). - 3. adv. -lega. 

annars [an:agsl adv. 1. (ella) ellers. - 2. (aB öBru leyti) for ovrigt. 
-háttar[-(h)auhdag], -kyns (-Ijln s], -konar [-ko nag] a. indec. anderledes, 
forskellig, af andet Slags, -kostar [-kos dag] adv. 1. ( -- annars) ellers, i 
modsat Fald. — 2. (hins vegar) paa den anden Side, derimod : einati hafa 
tröll sýnt sig vingjarnleg viB menn, en sjaldan aB fyrra bragBt, nema þau 
hafi annaBhvort lagt åstarhug å menn . . . eda þeini hafi legiB å annari 
liBsemd manna, en oftasl hefir þaB a. aB borid því aB eins, aB menn hafi 
orBiB fyrri til aB vik/'a góBu aB þeim á einhvern h.itt (]ÁÞj. I. 186). 

annar slaBar [an;agsda:Dag] adv. andetsteds: a. aB, andetstedsfra; 
hvergi a., ingen andre Steder. -staSnar [-sdað nag] adv. (Af.), -stanna 
I-sdan:a] adv. (Af.) annarstaSar. 

annarsvegar [an:agsvF:qao] adv. 1. (öBrum megin) paa den ene Side 
(mods. hins vegar). — 2. (á annan hått, aB öBrum kosti) paa anden Maade, 



elle 



annarstveggia, nom. pi. m. aOrirtveggju) 

aB rigtvErj:o], -tveggja |-tvEi):a] pron. indef. 



fannar tveggi (gen 
[an:agtvE():l, an;agstvr<( 
(det forste Led bojes) en af to : n. annaBtveggja, 
a. . . . eBa (cBur): ') (annaBhvort . . . eBa) enten . 
. . . ýmist) undertiden . . . undertiden : annaBtveggj, 
engu orBi, eBur þá fúlum íúkyrBum (Myrd. 201). 

annast [an:ast] vrefl. se anna. 

annatimi (an:ati;ml] m. travl Tid ; spec- a. den Tid, 



Forb.: 
■Iler : ') (ýmist 
aBi hann henni 



stille paa Landet, jfr. heya 
annatima bankans. 

annboB [am bo 3] npl. ai 
annes, andnes [an:E s] n. 
(overf.) Vanskelighed: Og rau 
aBbúBinni fataBi. Jeg sigldi fyt 
annesjafljoB [aniESJaflio":^] 
annex.-a (-ur) [an:Exsi ja] f. Ann 
anndrjúgur [an drju (q)og] a. soi 
oft verBur beita anndrjug, þá fariB 
volder ofte Vanskelighed, naar man 



■ b. Forretningstid : 



iBjum 



iboB. 

1. Næs, fremskudt Landtange, Pynt. ~ 2. 
var mjer aB þvi, ef hann brast fóBriB og 

r andnesin þegar jeg gat (ÞQjD. 79). 

n. Kvinde fra afsides Næs (]Áf>j. II. 440). 
;ks, Annekskirke. 

1 giver en meget at bestille: (Ordspr.) 
er aB tolla hana (SchMál.), Madingen 
ikal til at sætte den paa Krogen. 



annfetlaf 



39 



it 



annfetlar [anfehdiaol mpl. Sværdrem: itmg/ord (å sverBinu) fest med 
gullbúnum annfellum (II. 1. 253). 

annfriOur [an irl Ooo] m. Arbejdsro (BH.). 

annir [an:Ia] fpl. se önn. 

ann kramaöur [ai} kra maðoo) pp. kvæstet (spec. om Faar). -krama- 
laus |-kramalay:s| a. fri iar legemlig Sygdom (Rvk). -kvistast [-kvlsd- 
ast] vrefl. (Am.) — annast, sorge for, besörge. 

annmarka fullur [an maggafvd loo) a. fuld af Fejl el. Mangler, -grip- 
ur (-grl:boo, -grlipoo) m. Ting el. Dyr som har Fejl el. Mangler, -laus 
[-löyrs] a. fejlfri. 

annmarki [an maQtjl] m. Fejl, Mangel, Lyde. 

ann-nögl [aniög).] f. se annögl. 

ann riki [an ri (^l] n. Travlhed, Forretninger; jeg á (er) i miklu a., jeg 
har meget travlt, -rikur [-ri goo, -ri koo) a. fuld af Arbejde, travl, -rlkt 
(-rizt) an.: eiga a., have travlt, have meget at bestille, -samt (-saiit, 
-samt) an.: eiga a., være stærkt optaget; e-m er a., *) en har meget at be- 
stille, har travlt ; ') (e-r er ahi-ggjiifullur/ en er bekymret, -semd (-ar) 
[-stmt] f., -semi [-SEmll f. I. (annriki) Travlhed. — 2. (umönnunj Om- 
sorg; (jhi'ggja) Bekymring. ° -sýki [-si <jl, -si till f. Stundesloshed. 
'^-sjukur [-sjugoo, -sjukoo) ,i. stundesløs. 

annvirki [an-viogi| n. = andvirki. 

annögl [an;ö3Xl f. ti. (LFR. IX, 192) = fjenðgl. — t. (laus húSHipi 
f\TÍr ofjn nöglina) et lille Stykke los Hud ovenfor Neglen, Neglerod. ~ 
3. Isirt hold framan undan nagl) Neglebyld. 

ans (gen. sg. ds.) (an s) n. Svar. 

anså (a) [an sa) vt. med dat. 1. (svara) svare; hann ansaði engti. — 
2. fske^'ta e-u) ænse, bryde sig om. 

'Ansdugga [aun sdvg a) f. — Fjalars fíei', Digtning : Ansduggu fte\'tti 
á ÓShræris sjó (BóluHj. 158). 

ansi [an sl] m. og adv. (egl. dem. af andskoti) 1. bver ansinn! Ih, du 
store Kineser! Ih, du godeste! — 2. forstærkende: Pokkers, svært, höjsl ; 
a. ertu góður, du er dog en Pokkers Karl; a. rikur, svært rig: a. vært 
það gaman, det vilde være riglig morsomt. - 3. anså korninu (korniSJ 
(som interj.) i nægtende Bet.: anså korninu ad jeg gen það. Pokker om 
jeg gor det. 

?ansfósa og ansjósa (-u, -ur) (ansjo" $a| f. Ansjos, Anchiovis. 

ánslegur [aun-skqool a. ánalegur. 

ansvfti [an'Svi'dl, -vi-tl) n. en Slags formildende Konglomerat af and- 
skoti og helviti: ansvitið þitt, dit Bæst, din Slyngel ; a. er þetra Ijótt, det 
er dog rædsomt som det er grimt; gen. ansvitis som forstærkende adv.: 
Pokkers. 

ant [av t, an t] (comp. annara, superl. annast) an. (af fannr.^. I. e-m 
er j. um e-ð, noget er en magtpaaliggende, en er ivrig for n-t; honum var 
annast um þaS, det var ham mest om at gðre ; hvers er þér a.? (Od. 79), 
Hvad er det du vil? - 2. (annriki) travlt; a. er mjer inni (]Hall. 185); 
e-m er a. heim, en har travlt med at komme hjem, er ivrig efter at komme 
hjem; hann Ijet sjer ekkert j., han viste ingen Tegn paa Iver el. Travlhed. 

antigna, andtigna [an tigna) vt. med dat. 1. a. (hæBa, smána, svtvirSa) 
forhaane, vanære, tilfoje Vanære ; (tasta ákaft) nedsætte, forklejne ; a. 
engum illa : allra slsl þó á bak (Hall.). — b. (f\nrirlila) foragte. — c. 
(ålasa) rette Bebrejdelser imod ; hann er all af aS a. mjer. — 2. ogs. 
med acc. (hrósa mjög) prise hojt (NI.). — 3. (andmæla) svare, spec. pro- 
testere imod n-t. 

antikristur [av dikrts doQ, an ti-| m. Antikrist. 

antúrast (a) [an tu rastj vrefl. (Vf.) - vafstra (jfr. andlúrasl). 

antvistast (a) [an tvisdast] vrefl. (jfr. annkvistasl) have n-I i sin Vare- 
tægt; (geyma) forvare n-t; (annasl um) besörge n-t, varetage (NI., Sch.). 

anlælislegur [av tailislE:qo(>, an -| a. andhaelislegur. 

ánumafikur [au:nomaþ goQ, -maOkøQ] m. ánamaökur. 

anza [an sa] vt. ^ anså. 

á nægð (-ar) [au:naiq^, -naigþl f. Tilfredshed, -naegður (-naiqdoo, 
-naigSøo] a. fornöjet, tilfreds. 

I. i nægja (-u) [au:nai ja] f. Fornojelse, Tilfredshed. 2.-nzgia |-nai ja] 
vi. og vt. med dat. fl. vi.: lála e-S sjer ánxgja, lade sig nóje med n-t, 
være tilfreds med n-t. — 2. vt. (gleSja, skemia) glæde, more. -nsgjan- 
legur [-naijanl£:qoo| a. 1. (skemtilegur) fornöjelig, behagelig. — t2. 
(nægurj tilstrækkelig. 

ánaegju bo&t [au:n3Íjobo:0il m. Glædesbud. -bros (-bro;sl n. tilfreds 
Smil. '-brunnur |-brYn:ø(>| m. Kilde til Fomöjelse. -efni |-ebnl| n. 
Grund el. Aarsag til Tilfredshed, -fullur [-fYdløQ] a. fornójelig, behage- 
lig, rig paa Fornöjelse. -legur (-lf:qø^>| a. 1. fánægður að útliti) som ser 
tilfreds ud, med en fornojet Mine, som vidner om Tilfredshed. — 2. 
(skemlilegur) fornöjelig, behagelig. — 3. adv. -lega. -rikur l-ri:gO(>, -ri:k- 
øq] a. fornojelig, behagelig, -samlegur |-sam teqOo] a. fornöjelig, be- 
hagelig, hyggelig. -samur [•sa:mø^| a. fornojelig, lykkelig, -semd [-sem t| 
f., -semi |-s£:mll f. Fornojelse, Glæde, -stund [-sdYn t) f. fornojelig, 
behagelig Time. -svipur (-svl:boy, -svl;pO^>l m. fornojet Mine. 

i oröinn [au:orðlnl a. tilkommen, foretagen: Var þaB sidan, med åorSn- 
um bref'lingum, samtiykl i einu hljåii i neðri deild (Morg. '19, Nr. 123, 
S. 3. Sp. 2). -orka [-OQgal vt. med dat. udrette: fa e-u áorkað, faa n-t 
bragt i Stand, sætte n-t igennem. 

apa (a) (a;ba, a;pa| vt. og vi. 1. (ginna) bedaare; — (Ordspr.) margan 
hefur audur apad, mangen har sig ladet af Rigdom bedaare. — 2. bespotte: 
a. e-n, gdre Nar af en; a. e-n upp, gentage ens Ord til Spot (f. Eks. 
naar en har brugt et forkert Udtryk); a. einhvem upp á e-u, a. ein- 
hvem á e-u, a. út úr e-u, fordreje n-t. — 3. a. e-8 eftir, efterabe n-t; 



muntert Menneske, fuldt af 

-gloti [-gloht] n. haanfuldt 

-hnykkur [-hvihgoo) 



a. eftir e-m, efterabe en. — 4. refl. apast: a. .t. áíram, fare frem som 
en Tosse. — b. a. að óheillum, t ') (jfr. O lade sig bedaare sig selv til 
Ulykke; ') (jfr. 2) tale bespotteligt om (drive Spot med, gore Nar af) 
Ulykken QHall. 12). 

apa byli [a:babi:ll, a:pa-) n. overgivent, 
Spilopper og Grimacer, -Abekat', Klovn. 
Smil. -háttur [-hauhdOu] m. Abens Væse 

Abekattestreg. -kyn |-(l:n] n. coll. Aber, Aberacer(ne). -köttur [-kohdosl 
m. 1. (apt) Abekat, Abe. — 2. Menneske der bærer sig ad som en 
Abekat ; spec. (^ liermikråka) Menneske som har særlig Ævne til at 
efterligne andre. 

-apaldsmeiður [j:pal(t)smfi:ðOol m. Æbletræ. 

apaldur (-s og -urs, -rar) [a:pald08l m. 1. (eplatrje) Æbletræ. — 2. 
(stort trje) stort Træ; hann ber setn a. af öðruni (]ÓI.). 

apalegur [a:baU"qOi>, a:pa-] a. naragtig, — adv. -lega, paa en naragtig 
Maade. 



apal gangur [a:balgauij-gOQ, a:pal-] n 
-gengur [-gfiirgoo] a. ( hastur) stodi 
[-grau:r] a. abildgraa ; a. hestur, Graaskim 
storre og mindre lose (runde) Stene, so 
l-grihdoo) a. fuld af runde, lose Stene, -hri 
ujævn, ganske ufarba 

þau kölluð apalhr 



-uro [-vrai f. ]ordbund 



I. haard (stodende) Pasgang. 
;nde (om Pasgængere), -grár 
mel. -gryti (•gri:dl, -gri:tll n. 
m gor Vejen ujævn, -gryttur 
lun (-X-hoöy:nl n. overordentlig 
kaflega ufin og af ær f^ir 
(ÞThLýs. II. 87). -rauður 



ndyngede 



menn og skepnu 
[-l-röy:Oool a. rodskir 
runde og uiævne Stene. 

apa laeti [a:balai:dl, a:palai:tl| npl. Abelader, naragtige L:>der. -mål 
|-mau;/) n. Abesprog, -mynd (-mtn t] f. Abeskikkelse, -skapur [-sga:bOg, 
-sga:pOol m. Abefagter, naragtig Optræden, Narrestreger, -smetti [-smehdil 
n. Abefjæs. -spil (-sbl:/) n. I. (flónslæti) Narrestreger, naragtige Lader. 

— 2. (uppgerSarlæli) paatagne Lader el. Væsen, n-t der gores paa Skromt. 

— 3. (apabýli) Person fuld af Spilopper, Abekat-, -tegund [-lr:qontl 
f. Abeart. -trVni |-tri:ni| n. Abefjæs, Bavian. 

apelsina |a:belsi:na, a:pFl-| f. se appelsina. 

api (-a, -ar) [a:bi, a:pi| m. Abe, Abekat. 

apynja {-u. -ur) (a:blnja, a:p-) f. Hunabe. 

apla burður [ahblabvr Ooq) m. Misfoster, Vanskabning, -got (-go:t) n. 
I. (aplaburiur) Vanfodning, Misfoster. - 2. (ski'ssa) Fe|l, Dumhed, (coll.) 
Buk. -kálfur |-kaul vogj m. 1. (ofullburBa kålfur) ufuldbaaren Kalv, lille 
vantreven Kalv; (nýfæddur kálíur) nyfodt Kalv. - 2. (heimskingi, fifl) 
Tosse, Nar, Abekat, -lamb |-lam pj n. (ófullburðj lambl ufuldbaarent 
Lam, lille vantrevent Lam; (nýfæti lamb) nyfodt Lam. -legur (-Urqog] a. 
naragtig, tosset. 

apli [ahbli) m. Misfoster, Foster, der fodes f8r Tiden; i overf. Bet.: 
Misfoster, Vanskabning, Vantrivning. 

?ap6 tek [a:bo'te:k, a:po"tc:kl n. Apotek. ?-tekari l-tr gari, -tf kan) 
m. Apoteker. 

appelsina (-u, -ur) [ahbelsi:na| f. Appelsin. 

appelsinu borkur [ahbtlsinoboo goc) m. Appelsinskal, Appelsinskaller. 
-trje [-trJF:| n. Appelsintræ. 

aprfkósa (-u, -ur) [a:priko" sa| f. Aprikos. 

april (-s) [a:pri7) m. April, Aprilmaaned. -mánuöur [-mau;noOOn] ni. 
Aprilmaaned. 

aprils dagur (a:prilsda:qOg| m. Aprildag. -fl6n |-flo";;i| n., -gl6pur 
(-glo":bOo, -glo':pOel m. Aprilsnar, -hlaup [-hi.öy:p) n.: hl.tupa a., lobe 
April, -vefirátta [-viO rauhda] f. Aprilsvejr, ustadigt Vejr. 

apt- (af t-l se aft-. 

apur (ðpur, apurt) (a:bOo, a:poo ; ö:bOo, ö:pOol a. 1. (harSur, 
snarpur) haard. - 2. lum geB) haard, barsk (om Sindet); (kuldalegur) 
kold, bidende, bitter (ogs. om Vejret). — 3. (hri'ggur) nedslaaet. -lega 
(-Uqa) adv. bittert, jfr. apur: honum sárnaBi a. svariB, Svaret krænkede 
ham dybt (ÞGjD. 52). 

ipSkkun (-ar) [au:pöhgOn] f. Ompakning (og Fyldning af en Tande): 
sallinu, sem þarf i sildina viB ápökkunina (NorS. 'II, 145, Sp. 4). 

1. ar (-S, or) [:i:r, o:r\ n. Solstov, Solgr.n. 

2. ar (-S, pi. or) (a:r, ó:r] n. Ar (som Rummaal). 

1. år (-S, -ar) [au;r, aue s] m. = ári. 

2. ár (au:r) gen. af 3. å. 

3. år (-ar, -ar) (au;r) f. Aare: halda upp(i) åram, holde inde med 
Roningen ; Ijósta árum i sjó, begynde al ro ; falla uiB årar, tage lange 
Aarclag; þungur undir årum, svær at ro; (Ordspr.) árinni ber viB (el. 
kennir) illur ræBari, en daarlig Roer giver Aaren Skylden; hafa úti 
årar og halda viB andæfa, holde Skibet paa samme Sled ved at ro 
mod Vind og Strdm ; (Talem.) taka d/iipt i årinni, (egl. sænke Aaren 
dybt i Vandel) bruge stærke Udiryk; koma vel år sinni fyrir barB {egl. 
bringe Aaren i rigtig Stilling udenfor Rælingen) gore sine Sager godt, 
faa sil paa del tðrre ; leggja årar i bål, (egl. lægge Aarerne i Daaden) 
opgive alle Redningsforsog, opgive Ævred, give tabt : leggja årar i skul ds.; 
draga årar um e-B og raa öllum årum aB e-u, sætte alle Sejl til for al 
udfore n-I, soge af alle Kræfter al sætte n-t igennem; flýj.t å årar e-s, 
tage sin Tilflugt til en ; veca å årum e-s, være undci ens Beskyttelse, 
blive forsorget af en; aS gela, hve margar årar eru i borB, (holde et 
Stykke af en Fiskerygrad hurtigt op for en, som saa skal) gælle, hvor 
mange Tværribber der er; hvis man gætter rigtigt, skal man komme til at 
ægte en smuk Pige (el. Svend, hvis en Pige skal gælle), i modsat Fald 
en hæslig (ÓDavSk. 185-5). 

4. ár (-s, pi. ds.) (au:r, aufi s) n. 1. Aar: aB .irl, næste Aar; aS åh 



46 



áreiBanlegÍeikui< 



liðnu, om el Aar. efter el Aars Tid (Aars Forlob); þelta árfið), i år. 
Aar: ånS sem leið, sidste Aar, forrige Aar; (hjer) um árið, engang for 
Tiden, for nogle Aar tilbage ; ad árí lidnu fra deginum i dag, i Dag 



et Aa 



eftir . 



fra 



Iran 



af år. 



efter Aa 



skiftii 



an, i Aarevis; eimi slnni á ári, een Gang om Aaret ; svo ånir 
Aarevis ; år út og år inn, Aar ud og Aar ind ; år og dagur (3: år og sex 
vikur) (iur.) Aar og Dag (eet Aar og seks Uger); ffrir an og degi, for 
Aar og Dag siden; komast til vils og ara, komme til Skels Aar og Alder; 
ivra kominn til ara sinna; (Ordspr.) fæddii mig i år, eg fæSi þig að ári 
(SchMál.). — 2. spec. om Tiden m. H. t. Vejrliget osv.: gott (hart) 1 ári, 
gode (strænge) Tider, god (haard) Aaring; ár og friður, god Aaring og 
Fred : óska árs og íriðar; (Ordspr.) engum er ár i annars óíörum, ingen 
har Fordel af andres Skade. - 3. Navn paa Runen ^ = a. 

5. år [au:rl n. aarle Morgenstund, Morgengry, is. i Sms.: morgunsår, 
s. d. O. 

6. år lau:rl adv. aarle, tidlig: år og síð, aarle og silde, :>: bestandig. 
ara (a) [aurra] vimpers.: það árar vel filla), der er gode (daarlige) 

Tider; það árar mi ekki til þess, det har ikke gode Udsigter dermed. 

Arabaland |a:rabalantl n. " Arabia. 

Arabi (-a, -ar) [airabl] m. Araber. 

Arabia (-u) |a:rabi a] f. npr. Arabien. 

arabil |au:rabl:/] n. Aaremaal, Tidsrum af flere Aar; um langt á., for 
et længere Tidsrum. 

ara biska (-u) [atrablsga] f. Arabisk, -biskur |-bls gOo] a. arabisk. 

árabreyling (au:rabrEÍ:diijk, -brtiitirjk] f. Forskel med Hensyn til Aar: 
mikil á. er á þvi, hver tegiind tóvörunnar er tttgengitegtist, Salgbarheden 
af de forskellige Uldvaresorter er meget forskellig i de forskellige Aar 
OSVb. 61). 

arabskur [a:rapsgOo] a. = arabiskur. 

áraburður Iau:rabYrðOg] m. Roningsmaade, Maade at ro paa, Aare- 
drag, Aarekast; (Talem.) koma (ráðasl) undir áraburð e-s, komme under 
ens Beskyttelse; vera undir áraburði e-s, være under ens Beskyttelse el. 
Omsorg. 

áradómur [au:rado":mOol m.; á. af e-n, pokkers meget af n-t. 

ara drag lau:radra:^l n. '= árartog. -dráttur [-drauhdoo) m. 1. ■ 
årartog. — 2. f- ådråttur) halvt Lofte, Forhaabning om n-t (BH.). 

1. árafjöldi [au:rafiðl dl) m. Antal Aarer, mange Aarer. 



2. ara fjöldi |au:rafjöl dll 


m. Antal Aar, f 


årrække, -f; 


ölgun l-f 


ol gO;il 


f. voksende Alder. 










ara fri |au:rafri:) a. som 


man lige kan 


ro igennem: 


og liggur 


sund i 


gegnum hann {skerjagarBinnj 


sem er aðeins 


arafritt (GF 


E. 62). -gangur 


[-gauij gOQl m. 1, — åragla 


mm. - 2. (hra 


^ur áraburðu 


r) hurtig 


ioning. 


áragarður lau:ragar Doq| 


m. Diævlebolig 








áraglam(m) |au:raglam( )] 


n. Aareslag, A 


ireplasken. 






aragrúi [a:ragru:ll m. Vri 


mmel, uendelig 


Mængde, Ut 


I. 




årakorn lau:rakod v, -kor 


-dv] n. I. (litill 


ári) lille Djævel. - 2 


•Pok- 


ker : årakorninu hann gerir 


bad. Pokker om 


han gör de 


, jfr. ogs 


åri. 


1. aralag lau:rala:<7l n. Rotakt, Roningsma 


ade : hafa år 


alagið, ro 


i Takt ; 


kunna áralagið, kunne fore 


en Aare; fljólt (seint) å.. 


hurtig {b 


ngsom) 



2. aralag lauirala:^] n. et vist Antal Aar, Aaremaal : byggja e-m jord 
ad åralagi, leje en Gaard paa Aaremaal. 

aralaus [-loy s] a. uden Aarer, aarelos: {Oxås^yr.) þad er uggvænt, hvar 
å. lendir, uvist er, hvor aarelos lander. 

áralegur |au:ralE qOo] a. Pokkers daarlig; adv. -Jega. 

áráll [amraudX] m. dyb Rende i en Aa. 

áramöt tau:ramo":t) npl. Aarsskifte. 

árangur (-urs) [auiraungOo] m. 1. (ávðxtur) Frugt, Resultat af n-t : þad 
hafði (el. bar) góðan á., det havde en god Virkning; árangurinn af ferd hans 
varþað, að . . ., Resultatet af hans Rejse blev det, at ... — 2. (ágódi, hun) 
Vederlag, Lön, Udbytte: lifa á árangvi vt'nnu sinnar, leve af Udbyttet af 
sit Arbejde. — t3. (afkoma) okonomisk Stilling: það er vesæll á. fynr 
þeim manni, den Mand sidder daarligt i det (Sch.). 

árangurs laus [au:raui3gOosiÖy:sl a. frugteslos, orkeslos; ad árangurs' 
Ijusu, uden Resultat, forgæves, orkeslost; adv. -laust, frugtesløst, ørkes- 
lost, forgæves, -leysi l-lei:sll n. Frugtesloshed. -litill [-litdldX, -littldX] 
a. som bærer ringe Frugt, uden store Resultater, -mittill I-mI:Qld/., -ml:§- 
ld/.I a. som bærer rige Frugter, som har store Resultater. 

árar blaÖ [au:rarbla:ðl n. Aarebiad. -drag [-dra:^! n., -dráttur 
[-drauhdoo] m. - årartog. -hlummur, -hlumur [-o-h/,Ym:Oo, -h/.Y:m- 
oqI m. Aarelom. -langt [-r-lauCit, -lauijt) an. en Aares Længde, -leggur 
[-l£g:OQ] m. Aareskaft (mellem Greb og Blad), -skauti [-o-sgöy:di, 
-sgÖy:fil m. Beklædning paa Aarens Side af Læder, smaa tynde Træ- 
stykker el. Jærn for at forebygge Slid. -stjórn I-sdio"d v, -sdio"rdv] f. 
Anvendelse af en Aare som Ror, Aarestyring. -stokkur (-sdohgÐo] m. 
den Del af Aaren, der hviler paa Rælingen, og beklædes med árar- 
skauti, s. d. O. -stubbi [-sdY:bl] m. Stump af en Aare. -tog [-1o:í7] n. 
1, (árardráttur) Aaretag, Aareslag. — 2, (skeid skipsins vid árardrátt) det 
Stykke Vej, so 
Træ til en Aare 

saa bred, at ma 
áraröð (au:rí 
árás [au:rau : 
ára'skeið [a 



Baad tilbagelægger ved et Aaretag. -trje l-trje:] n. 
ni 



Plads til at ro; ekki nema å. å breidd, kun 
lige kan ro igennem (]ÁÞj. I, 512). 
0:^1 f. Aarfolge, Aarrække. 
f. Angreb, Anfald. 
sQei:ø] n. Tidsrum, -skifti [-srjif dl] npl. AarveksHng, 



-vöxsdoo] 



. (lille) Fro- 
rfjT (Hafst. 



— 2. (ársrit) AarsskrÍft. 
1 staar tidlig op: hin år- 

þid hafid aftur sjávar- 



forskelligt Í forskellige Aar; þad eru å. å honum, han har forandret 
sig siden i Fjor. 

ara spaði [au:rasba:öjj m. Aarebiad. -stjórn [-sdjo-'dv, -sdjo^rdv] f. 
= árarstjórn. 

ara tal [au:rata:/l n., -tala [-ta:la] f. 1. (reikningitr eftir årum) Be- 
regning efter Aar: hann er åttrædur ad áratali, han er 80 Aar gammel. 
— 2, (tala ara) Antal Aar, Aarrække. -talsbygging l-talsblQ:ink] f. Bort- 
fæstning el. Forpagtning paa et bestemt Aaremaal. 

árátta [aurrauhda] f. sygelig Tilbojelighed til n-t: þad er så å. á hon- 
um, ad hann getur aldrei óljúgandi verid (JOl). 

ara tugur [au:ratY:qoo] m. Aarti, Decennium 
Aarsvækst, aarlig Vækst." 

árbakki [aur bahQl] m. Aabred, Flodbred. 

árbann [aur ban] n. Uaar. 

árbirtingur (-s, -ar) [aur blcdirjgoo] m. Hvidorred, salmo tr 
albicolor). 

árbiti [aurbrdi, -biti] m., -bítur (-s) [-bi doo, -bi too] 
kost. -blik |-bll k) n. Morgenrode: og årblikid opnar þei 
393). -blær [-blai r] m. Morgenluftning. 

árbók [aurbo" k] f. 1. (annal!) Aarbog. Ann; 

'^árborinn [aurborln] a. tidlig fodt; overf. s 
borna morgungydja (Od.). 

árbót [aur bo- ti f. Bedring af Aarstid el. Ua 
gagnid ti! árbótar (GFrÁtt. 24). 

árbotn [aurbohtv] m. Aabund. 

árbrestur (-s) [aur bresdOö] m. Uaar, Misvækst. 

"árbros (aurbro s] n. Foraarssmil. 

árbrot [aur bro t] n. 1. (þad ad á brýtur bakka sina) en Elvs Nedbryd- 
ning af sine Bredder, — 2. (grynning i á) grundt Sted i en Flod, hvor 
Strommen slaar en Fold. 

"år brun [aurbrunl f. Morgenrode, den forste Begyndelse af n-t: .5. 
af fegiirri íiðum (StSfAndv. I. 255). 

1. árbúinn [aurbu ih] a. tidlig færdig. 

2. árbúinn [aur bu in] a. udru<;tet med Aarer. 

år buröarflötur [aur bYröaoflÖ:d0Q, -flö:too| m. Alluvialdannelso. 
-buröur [-bvröOo] m. (geol.) Floddynd, Alluvium. Alluvialdannelse. 

arða (örðu, öröur) [ar Ða, ör ðo, örðOQJ f. Ujævnhed, Knort; 
spec. om et ganske lille Horn, som lige stikker udenfor Ulden (paa et 
Faar) (A. -Skaft.). 

^árdags tjómt [aur daxsljo":mlI m., -roÖi [-ro:Öll m. Morgenrode. 
-s61 ("SO":/] f. Morgensol, -stund (-sdYn l] f. tidlig Morgenstund. 

árdagur [aur daqoy] m. 'I. (morgunn) tidlig Morgen. — 2. is. i pi., 
ardagar: i árda^a, i Tidens Morgen: hver blómstöng, sem jördin fra ár- 
dðgum 61 (GFrUh. IIJ). 

árdalur [aur da loo] m. Floddal. 

ar&ar [ar öao] gen. af Örð. 

arö berandi [ar Dbe randl], -bær [-bai r] a. 1. (sem gefiir vexti) rente- 
bærende. — 2. (sem gefur ágóda) frugtbringende, indbringende. 

árdegi (-is) [aurdcijl] n. Formiddag; gen. sg. ardegis som adv.: 
tidlig paa Dagen, om Formiddagen: kl. lO'ii ard.. Kl. lO'/i f. M. 

arð fje [ar þf je ] n. Kapital, -hægur [-(h)aiqool a. som man med 
Lethed faar Udbytte af. 

arÖi [arðl) 1. og 3. p. sg. imp. ind. af erja. 

'árdýrÖ [aurdir^] f. Morgenrode. 

^árdís [aur di s] f. Gudinde, som bestemmer Aaringen: ætt/ardaråstin er 
hofgi'dja i þvi ríki og á. (GFr. i Fimr. XIII. 194). 

im intet Udbytte giver, ufrugtbar, dod. -leysi [-leisl] 
-litill [-li did?., -li tid/.] a. kun lidt indbringende. 
Plovmand, -miöi [ml öi] m. Kupon, -mikill 



arö laus [ar Oloys] i 
I. Mangel paa Udbytte. 
maöur [-ma ðoo) m. 
-mirjld/., -mliild/.] a. 

ardrag [aur dra^] n., 
n Elv dannes. Flodkilde 

arö samlegur [ar þsai 



arðsamur. 

. pi. árdrög: de smaa Bække 
Elvetillob, 
ile qOo] a. 1. (liklegur til ards) 



og Kilde 



Forskel med Hensyn til Aar: þad eru 



ad, i e-n el. um e-d, n-t er 



r ud til at 

blive el. være indbringende. — 2. '^ ardsamur. -samur [-samOy] a. 1, 
(sem gefur ard af s/er) frugtbringende, indbringende, udbytterig; (hag- 
feldur) fordelagtig. — 2. (frjósamur) frugtbar (og som Følge deraf ind- 
bringende): fen og engjaflåkar stårir og arðsamir (ÞThLýs. I. 273). -semd 
I-semt] f., -semi [-semlj f. Fordelagtighed, Frugtbarhed. ° -stofn [-sdobv] 
m. Kapital. 

arðsvon [ar þsvo n] f. Udsigt til Vinding. 

arðsæll [ar þsaidX] a. som plejer at give rigt Udbytte, frugtbar. 

arður (-s og f-ar) [arðoo] m. 1. %óði> Udbytte, Gevinst, Fordel; 
Overskud : af árlegum ardi bankans, af Bankens Aarsoverskud. — 2. 
(gen. -urs) (plógur) Plov. -bönd [-r-bön t] npl. Plovdræt. -far (-Q-fa:rl 
n. Plovfure, -færi [-fai:rl] npl. Plovredskaber, -jam [-r-jaud v, -jaurdvl 
n. Plovjærn. -naut [-noy:!] n. -^ arSuruxi. -reiöi [-o-rci:ðl] npl. — 
arðurbÖnd. -uxi [-r-Y/ si] m. Plovokse. 

arð uxi [ar 5vxsl] m. Plovokse. -vænlegur [-vainleqon] a. som lover 
rigt Udbytte, lovende, fordelagtig. 

árdæld [aur dailt) f. Flodleje. 

árdögg [aur dok ] f. Morgendug. 

á refti [au:r£fdl] n. Lægter nærmest under Taget; Materiale, der læg- 
ges oven paa Rafterne under Taget i et Hus (kan bestaa af Birkeris, 
Heller, gammelt ]ærn el. lign.), -reið [-rti ðj f. 1. (jur.) Aastedsforret- 
ning. — t2» (riddaraårås) Rytterangreb. 

áreiðan legleiki, -legleikur [au:reiOanleqlEÍ:(]l, -lei:^* -lfi:sOQ, •lelrkOQJ 



áreíBantegur 



árgroftur 



m. = áreiðanleikur. -legur [-le:qOo] a. I. paalídelig^ siltker, eíterrette- 
lig; (öruggur) betryggende: hafa áreiðanlega sjón, have et sikkert Øje. 
— ^2. (log.) apodiktisk. — 3. adv. -lega, med Sikkerhed, sikkert, med 
Vished, paa en betryggende Maade. -leiki (-a), -leikur (-s) [-Iei:(jl» 
-lei:§I: -l£Í:goo, -Iciikoel m. Paalidelighed, Sikkerhed. 

áreiðar dómur [au:r£Íöardo":moo] m. Kendelse, afsagt ved en Aa- 
stedsforretning. -gerB (-g£r-5] f. =: áretÐarþing. -maður [•ma:5oQ] m. 
Deltager i en Aastedsiorretning. -þing [-þin k] n. Aastedsforretning. 

á reiöi [au:rEÍ ðll n. Sadel (med Tilbehor) el. noget, der benyttes som 
Sadel, -reiöilegur [-reiÖile:qool a. ^ áreiðanlegur. -reiöileikur 
[-rEÍDllEÍ:goo, -leiikoo] m. = áretðanleikur. -reiÖing [-riiöii]k| f. 
Sammenstod, Uenighed, Trætte. 

árevjar [au:rei jag) fpl. smaa Øer Í en Flod. 

á reynd [au:reintj f. Provning, Undersogelse af n-t: þeim var hálfgert 
um og Ó á. hvað i konum bjó (de var halvvejs bange for at prove, hvad 
der boede i ham) (StStAndv. III. 163). -reynsla (-reinsla] f. Anstræn- 
gelse. -reynslulaust [-rsinslolovst] adv. uden Anstrængelse. »reynslu* 
verk [-reinsloveekj n. anstrængende Arbejde. 

áreyri [au:r€Í'ri] f. se eyri. 

á reita [au:r£i-da, -rEÍta] vt. 1. (erta) drille, chikanere, antaste; (móðga) 
fomaerme; (bekkjast til við e-n) angribe en, plage en. — t2. (freista) 
sætte paa Prove, friste, -reiting [-r£idir)k, -r£Í tir)kl f. Plagen, Chikane, 
Angreb, -reitinn [-reidin, -reitm) a. nærgaaende, tilbojelig til at an- 
taste andre Mennesker; (ertinn) chikanøs, -reitni [-r£ihdnl] f. indec. 1. 
(ertni) Tirren, Antasten, Chikaneri. — 2. (móðgun, sem e-r verður fyrir) 
Fornærmelse, -reitnisseggur [-r£Íhdnls£g:oc| m. en Mand, som vælter 
sig ind paa andre, -rekstur [-rE^sdoQl m. 1. (þad að rekast á) Sammen- 
stod; (það að reka sig á) Anstod, Stod. — 2. (sly^ Ulykke, -rennilegur 
[-renllEiqøQl a. 1. angribelig, let at angribe: ekki á. maður. Mand, som 
det ikke er voveligt at komme i Kast med; hann €t ekki á. — 2. (ginn- 
andi) fristende, forførerisk, tillokkende, -rensla (-u, -ur) [-rcnsla] f., 
-rensli (-rEnslll n. 1. (hlaup á e-ð} Paaloben. - 2. (það, að c-ð rennur 
i e-ð) Rinden el. Flyden udover n-t, Overströmning, Oversvömning: .í. 
moldar og vatns; — ogs. om det, der strömmer udover (Jord, Vand, Grus). 
•rensluvatn [-renslovahtvl n. tilflydende Vand (mods. regnvatn): regn- 
vatn eða á., Regnvand el. rindende Vand. -repti [-rEÍdl] n. — árefti. 

tarfa (örfu, orfur) [arva, örvo(Q)l f. kvindelig Arving. 

arfagref [arvagrE:i'] n. Lugespade. 

arfa hluti, -hlutur [arvah?.Y:dl, •hí.Y:!!, -oqJ m. Arvelod. 

arfakál [arvakau:/] n. (bot.) Kokleare (cochlearia oíficinalis L. var. 
oblongifolia). 

1. arfalaus [arvaloys] a. som ingen er Arving til, uden Arvinger. 

2. arfa laus (arvaloys) a. fri for Arve: a. kálgarður. -liðra ['liOTa) 
f. sammenfiltret arfi. -nám (-nau:/«] n. Udrykkelse af Arve (Fuglegræs). 
-nóra (-no-:ral f. Norel (alsine), 

árfar [au^ fa r] n. 1. (årgangurj Aargang. — 2. (årfevBi) Aaring, Aar: 
gott i. 

tarfarjcttur [ar'varjehdøQ] m. = erfÖarjettur. 

irfarvegur [auo-tarv£;qøQ] m. Aaleje, Flodleje. 

arfa sáta [arvasauida, -sau:ta| f. Arvestak. -sæll [-saidv.} a.: a. Jarð' 
v^3UTf Jordbund, rig paa Arve, el. hvor Arve er tilbojelig til at gro. 

arf borinn [arvbo rln) a., -bær [-bair] a. arveberettiget, -deila 
[•dEÍ-lal f. Arvestrid. 

ftrfenginn [aug feir)Qrn] a. 1. fsnemma fenginn) tidlig erhværvet. — 2. 
(fenginn i år) faaet, erhværvet i Aar. 

irferfli (-is) [auQ-ÍErðl) n. Aaring, et Aars Beskaffenhed (m. H. t. 
Vejrlig, Frugtbarhed osv.). 

árferja [auQ ferja^ f. Strömbaad. 

arffenginn [ar f£ii]gm] a. faaet, erhvsrvef ved Arv, arvet. 

arfigengi [arv()eii]r)l) n. Arvelighed, det at n-t gaar i Arv. -genginn 
[-QsiqtilnJ a. nedarvet, -gengur [-ijeiiigoGl a. 1. (sem gengur i arf) arve- 
lig. — 2. nedarvet, overleveret, traditionel: arfgengar lærdom ssetning ar, 
nedarvede Dogmer. — 3. (arfborinnj arveberettiget, paa Grund af Fødsel: 
Mrfgengt afkvæmi. Livsarvinger (Stj. 78, A. 8). ^ -gjafi (-Qavl] m. Testa- 
tor, Arvegiver, Arvelader, -hylltng [ar f(h)idliiik| f. Arvehyldest. 

1. arfi (-a, -ar) [arvl] m. (bot.) Arve, Fuglegræs (stcUaria). 

2. arfi (-a, -ar) [arvl] m. 1. (erfingi) Arving. — *2. (sonur) Son. 
árfíkja [aug fiQa, -fi^a] i. Figen, modnet fðr Tiden: Og fyrir hinu 

bliknartdi blåmi . . . skal fara eins og árfikju, er þroskast fyrir uppskeru 
(Biblia '08, Jes. 28, 4). 

árfiskur laugfisgøe) m. Ferskvandsfisk. 

arf laus (arvlöys) a. arveløs. -lausn [-löysvj f. Sum, der udredes til 
enkelte Arvinger for at kunne disponere frit over Resten af I3oct til 
andre, f. Eks. ved Adoption el. Anerkendelse af uægte Börn som arve- 
berettigede, -legur [-leqoQ] a. arvelig. -leiBa [-lei&a) vt.: a. e-n, ad- 
optere en, indsætte en som sin Arving; a. e-n að e-tt, testamentere 
n-t til en, arveskrive en n-t; — refl- arfleiðast, oprette gensidigt Testa- 
mente, -leiöing [-Isi-Oiiik] f. — arfleiösla* -leiöingur {-s, -ar) [-Ieí 0- 
iijgoQl m. indsat Arving, adopteret Person, Ætleding. 

arfleiÖsla [ar vlEÍðslaj f. Indsætten til Arving, Adoption, Ætledning. 

arfleiBslu brjef (arvÍEÍÖslobrie;^] n. Testamente, Arvebrev: a. hjóna, 
gensidigt (reciprokt) Testamente, -gerö [-Qeri?] f. Oprettelse af Testa- 
mente, -kona [-ko:na] f. Testatriks, Arveladerskc. -mål [-mau:/J n. Arve- 
sag, Sag om Arv el. Adoption, -skrå [-sgrau:] f. Testamente, Arvebrev: 
^era a., oprette et Testamente. 

arf leifandi (-a, -endur) [arvlei vandr, -endoc>| m. Arvelader, Testa- 



tor, -leiffi [-IeívJ, -leibþ] f. Arv, Arvegods. -I^sa [-lisa] vt. erklære for 
Arving; — med dat.: fyrsU blÓmið að foldum fallið, arflýsir moldum 
(StStAndv. I. 64). 

árfljötur [auQ fljo-doQ, -fljo»»toel a. let at ro. 

arfmissir [ar vmlslg] m. Tab af Arv. 

árfoss [auu fos ] m. Vandfald i en Elv el. Flod, Fos. 

arf ran [ar vrau n] n. Berøvelse af Arv. -ræning [-rainirjUl f. = arf- 
rán. -ræningur (-s, -ar) [-rainiijgoo] m. Person, hvem Arv er be- 
røvet, -sal [arfsa/I n. Aftægt, Fledforelse: ieljast arfsali, fledfore sig, 
gaa paa Aftægt, -sali (-salij m., -salsmaöur [-salsma:öool m. Aftægts- 
mand, Fledforing. -salsómagi [-saIso":maijl] m. Person, som man er 
forpligtet til at íorsörge, ifølge arfsal, s. d. O. 

arfs fráganga [ar fsfraugauijga] f. Fragaaelse af Arv. -ganga [-gauijga] 
f. = arfgengi. Arvegang, Arveadkomst: oreglule^ a., unormal el. usæd- 
vanlig Arvegang (successio anomals) (SvSolv. 103). -jöfnuður [-jöbno&oQ] 
m. Arveligning, Udlæg af Arv til Arvingerne (collatio bonorum). 

arfskifti [arfsQlfdl) npl. Arveskifte. -skiftismaÖur [-sQ!fdisma:Ö0Ql 
m. Skifteforvalter, -skiftissefiill [-sgifdlsE:aid>.I m. Arvelodsseddel. 
-sókn [-so^hkv] f. del at fordre sin Arv af en anden. 

arfs rjettur [ar fsrJEhdool m. Arveret, -tilkall [-tllkad?.] n. Arve- 
fordring, Arvekrav. 

arf svifting [ar fsvlfdiokl f. Berøvelse af Arv. -sviftingur (-s, -ar) 
[-svlidiijgot>l m. Person, hvem en Arv er blevet berøvet el. som bliver 
g)ort arvelos. -svik [-svrk] npl. Arvesvig. 

arfsvon [ar fsvon] f. Haab om Arv, Udsigt til Arv. 

arf sogn [ar isogv] f. Sagn, Arvesagn, Tradition, -tak (-takl n. = arf- 
taka 1. 1. -taka [-ta ga, -taka] f. 1. (þaO ad taka að erfðum) Arvetægt. 

— 2. (munnmæli, siðir osfr., sem ganga mann fra manni) Tradition, 
Overlevering. 2. -taka [-laga, -lakaj vt. arve, tage som Arv; pp. arf- 
tekinn, nedarvet, modtaget som Arv. t-takari (-lagarr, -takarl] m.. -taki 
[-ta-QI, -ta^l] m. Arvelager, -tekinn [-teTjin, -tE^in] pp. se arftaka. 
-tekja [-te (ja, -tE Ijaj f. = arftaka. t-tækur [-tai-goQ, -taikoe) a. — 
arfgengur. -tæming [-tai miijk] f. Arvefald. 

arftoku maOur [ar fiogoma:oot», -toko-J m. Arv(e)tager, Arving, -rjett- 
ur [-rit.hdö(jl m. Arveberetligelse. 

arfur (-s, -ar) [arvøe, arfs] m. Arv: få ad arfi, arve; taka arf efiir 
e-n, arve en; taka arf jöínum höndum^ arve lige store Dele; arf ber 
undir e-n, en faar (Ret til) en Arv, der tilfalder en en Arv; e-m tæmist 
a., en arver; færa sig til arfs, bevise sin Arveret; fara ur arfi, fragaa 
Arv ; færa e-n ur arfi, tvinge en til at afstaa en Arv ; ganga til arfs, 
modtage Arv, arve ; standa e-m fyrir arfi, bestride ens Arveret ; skifti á 
arfi, Arveskifte. 

arfþegi [arfþeijll m. Arvtager, Arving. 

ártæra [au^ taira] vt. aarfæste, lidfæste, datere, -færsla [-faÍQsla] (. 
Henførelse tU bestemte Aar, Aarfæstclse, Tidsfæsteise: og nu er á. uedur- 
farstns vissan (ÞThÁrf. 5). 

arg [ark] n. 1. (óhíjóð) Hyl, Skraal. - 2. (erfidij Slid og Slæb; - 
spec. (ónæði) stadige Afbrydelser. 

arga (a) (ar gal vi. 1. fgarga) hyle, skraale; (kalla halt 03 titt) raabe 
höjt og ofte: a. nedan, hyle, skraale höjt; hvad ertu ad a. neðan, strák- 
ur (Vf.). — 2. frembringe en skrabende el. skurrende Lyd: a. kömbunum. 

— 3. (þrælkaj slide og slæbe: hann argar alt Arid i kring, han slider i 
det hele Aaret rundt; — spec. arga i e-m, stadig plage en med Anmod- 
ninger om et el. andet el. paa anden Maade. — 4. (siga): a. hundunum á 
e-n, pudse Hundene paa en; a. e-m á stad, jage en af Sted. — 6. som 
vrcfl.: argast vid e-n, kævles med en. 

argafas [argafas] n. 1. (bávadi og mikid um að vera) Staahej. — 2. == 
argaprjs. • 

árgagn [aurgagv] n. Nytte af et godt Aar el. god Aaring; (Ordspr.) i/lir 
menn árgagni sptlla, onde Mænd Aaringer spilde (fordi kommer Avlen silde). 

*árgali [aurga lll m. Hane (ogs. (pop.) om Mennesker). 

ir galli [aurgadll] m. daarligt Aar, Uaar. -ganga [-gaui)ga] f. aarlig 
Gang. -gangur [-gauqgoQ] m. I. Aargang. — t2. (árferðij Aar m. H. t. 
Vejr osv., Aaring. 

argaþras [ar-gaþras] n. Kævl. 

argeisli [a:rQeislll m. Straale, der medfører Solstøv el. Smaapartikler 
(•corpuscular ray). 

*árgeísli [aurrjeislll m. Morgenslraale. 

árgyfija [aurrjlÐja] f. Gudinde, der raader for Aaringen, Frugtbarhedens 
Gudinde. 

árgil (aur 41 /] n. Kløft, gennembrudt af en Elv, Aakløft, Elvekloft. 

argintæta (-u, -ur) [arQlntai:da, -tai:ta) f. trættelysten Kvinde, Hav- 
gasse, Furie, Arrigtrold. 

árgjald (aur Qalt] n. ]. (årlegt tillag) finTsbidraQ', (árlegt g/'ald) aarWqi 
Gebyr, aarlig Afbetaling af et Laan: ... hagkvæmari kjör, þannig, ad 
lánin greiddust med jofnum árgjoldum ... — 2. (gjald, sem e-r fær greitt 
érlega) aarlig Godtgörclse, Aarpengc: á. á prestakalli, Aarpenge (f. Eks. 
til en Præsteenke), som hviler paa et Præstekald. 

árglafiur [aurglaOoQ] a. morgenglad, munter om Morgenen. 

árgljúfur [aurgljuvøc) n. Sted, hvor en Flod falder mellem Klipper. 

argneskur [ar'gnEsgo(>) a. argivisk. 

ar greiösla [aur grciösla] f. aarlig Vdelse, aarligt Tilskud. f-Srooa- 
bekkur (-gro^'Oabthgoyl m. Varmebænk. t-gróÖi (-gro"'Ol] m. Jordens 
Frugter, Afgrode (i videste Forstand). 

árgrÖftur [aurgröfdoQj m. det at en Flod gravør sig ned: . . . dalir, og 
eru allir myndaðir af árgrcftri (ÞThLís. I. 86). 



argsamur 



42 



armsBast 



argisamur larksamOQ] a. 1. brydsom: (ånæSissamur) som medforer 
megen Forstyrrelse og Uleilighed. — 2. (nuddg/arn) knurrevorn, som gör 
Ophævelser (Vf.)- -semi (-stmll f. 1. Travlhed. — 2. Knurrevornhed. 

árguð laurgvY-a] m. Aarets Gud, Gud som raader for Aaringerne. 

argur (örg, argt) [argog, ork, aQi/jt] a. I. (ragitr) fejg ; (Ordspr.) 
a. er så, sem engu verst, den er ræd, som ej sig værger. — t2« (kvenkyns, 
blauðurj af Hunkön. — t3. (samræSisgjarn) parrelysten, brunstig. — 4. 
dvask, doven; (Ordspr.) hval skal au3ur þeim arga (G].), lad Mand bor 
ej Gods og Guld. — 5. (vondur) ond, nederdrægtig: a. viduretgnar, slem 
at komme i Kast med ; (svivírðilegur) skammelig : argasta klam, de smud- 
sigste Obskoniteter. — 6. ærgerlig, vred : vera a. út i e-S el. af e-u, vera a. 
yfir e-u, være vred over n-t, være fjendtlig stemt mod n-t: þtn. er argur 
út ! þessa litlu íjárveitingu (Alþ. '11, B. II. 347). 

argvítugur [argvidoqog, -vi-t-] a. 1. (meiniUur, ódrengilegur) neder- 
drægtig. ~ 2. (frámunalega vitlaus) absurd. 

árlgæði [aur-qai ðl] npl., -gæska l-fjaisga] f. godt Aar. 

árjheiti lau:e(h)eidl, -(h)eitll n. Flodnavn. -hlaup [auehXoyp) n. 
Vandflom i en Aa (spec. om Foraaret naar Isen losner sig), -hólmi, 
-hólmur lau:o(h)o"lml, -og] m. Holm i en Flod, — pi. århålmar. Delta. 

århringur [aug'hgirigog] m. Aarring. 

1. ari (-a, -ar) [a;rll m. Ørn; — ogs. som Mandsnavn : Ari, Are. 

2. ari (-a, -ar) |a:rll m. Ar (c.) (som Flademaal). 

ari (-a, -ar) [au:rll m. (anomal Form med Artikl. paa Østlandet: 
árarnar, árannar (GKonEsp. 190) = årarnir, ond Aand, Djævel, Dæ- 
mon; som Forbandelse: Fanden, Pokker; (pop.) .irans (ekki sinn) læti, 
det var dog Pokker til Stoj ; bruges ogs. som et Slags adv. med adj. 
og adv. i Det. ^Fandens, Pokkers, overmaade»: å. væiiit; — á. var hann 
íljótur, han var dog pokkers hurtig; ara kornid jeg tæt metra, jeg giver 
Pokker ikke en Smule mere ; ara kominu sem það munar, der er Pokker 
ikke den mindste Smule Forskel derpaa. 

áriða (-U, -ur) [au:rröa] f. 1. (asmurning) Paasmören, Paagnid- 
ning. — 2. (smyrsl) Smörelse, Salve, -mikill |-ml:f)ld>., -mh^ldX) a. 

1. (fyrírferðarmikiíl) omfangsrig. — 2. (mikilvægur) vigtig. — 3. (åkafur) 
hæftig. 

áiríðandi [au:ri-ðandl] a. vigtig, af Vigtighed, -riöinn [-rrSin] a. 
(jfr. rida á, se riða) som er kommet dumpende over en : vard åridni vo- 
skeytinn I i^or næstliðna iarðskjálftinn (GKonÆf. 184). 

"arinbrún [a:rlnbru:n] f. Kamingesims, t-dómur |-dou:mogl m. 
Kokkensladder, Trappesladder; Fordom, -eldur [-cl doo] m. Ild paa Arne- 
stedet, •-greypur [-grciibog, -gr£Í:poQ] a. som omgiver Arnen. ° -grind 
l-grlnt] f. Kamingitter, '-haukur f-v-(h)öv:goQ, -hby:kool m. Mand 
som holder af at sidde ved Ilden, -hella l-(h)£d la] f. 1. (hella fyrir arm) 
Arnesten. - 2. (varinhella) flad Sten udenfor Gaardcns Hoveddör, Dör- 
helle. -hilla [-(h)id la] f. Kaminhylde, Kamingesims. "-holdur |-(h)öl d- 
oq] m. Husfader. 

arlinn (-ins, -nar) la:rin, ardnag] m. Arne, Arnested, Kamin. 

arin nefja |a:rinev ja] f. = hrossanál. -nefjaður [-nev jaðoQ] a. 
spidsnæset. 

arinshiti |a:rlnshl:dl, -hl:tl] m. Skorstensvarme. 

arin skersli [a;rln$fjegsll] n., -skerslur l-sQeg-slog] fpl. 1. fviðarrusl, 
sem låtid er i eldinn, afklippur, úrgangur) (Skaft.) Affald af Træ 
osv. (som kastes i Ilden), nu om atslags Affald, Lævninger osv. ~ 2. 
smaa Pakker, Pakkenelliker: fullar klyf/ar og allar a. i ofanålag, fuld- 
vægtige Hestbyrder og alle de smaa Pakker ekstra (Skaft.), -skot |-sgo:tl 
n. Arnekrog. -stöð (-sdö:ðl f. Arnested. ° -tróða (-tro":ða] f. Skor- 
stcnsanker. 

ariskur [a:rlsgog] a. arisk. 

á ritaður [au:rldaöog, -rltaðog] a. paategnet, paaskreven, adresseret: 
víxillinn var á. af . . ., Vekselen var endosseret af . . . ° -ritning [-rlhdn- 
il)k] f. Adresse (]Ó1.). " -ritningarspjald l-rlhdniijgagsbjalt] n. Visit- 
kort (]ÓI.). °-ritningur (-s, -ar) [-rlhdnirigog] m. Adressat (JÓ1.). 
-ritun 1-rldon, -n ton) f. 1. (åskrifl) Paategning. — 2. Adresse: å. å 
brjefinu, Brevels Adresse. — 3. (vixils) Endossement (af en Veksel). 
-rjetta [-rJEhda] vt. 1. a. (festa med årjetti) fæste n-t el. göre n-t fast 
ved Hjælp af en Kile; (reka fleyg inn) drive en Kile ind. - b. á. skaft 
i sleggju, fastgöre Skaftet i en Hammer ved en Kile. — c. spec. ved 
Beskoning af Heste: (om nodvendigt) give hvert Som et Ekstraslag og se 
efter, at alt er i Orden. — 2. ogs. som vi. (sti'rkja e-ð) give n-t storre 
Vægt el. Eftertryk, understrege: hann årjetti skammirnar med því að 
gefa honum utan undir, han gav sine Ord storre Vægt ved at give ham 
et Ørefigen ; Drotning var åvinur Bismarcks og hann vissi ad hun mundi 
å. ósleililega (paa en eftertrykkelig Maade bestyrke) harðyrðin, sem i 
blöBunum stádu út af þessari ræðu (Eimr. XI. 145). — 3. (endurtaka eða 
áminna aítur) yderligere at geniage, paaminde om el. paatale n-t. — 4. 
(leidrjetta) rette: margt ábótavant, sem þið getið árétt (TSæm. 129). 
-rjetli (-is, pi. ds.) l-rjihdl] n. 1. (fleygur til ad festa hausa á verkfæri) 
en tynd Kile af Træ, som drives ind ved Siden af et Skaft paa en Ham- 
mer, Rive el. desl. for at fastgore det til Hovedet, Tapkile. - 2. a. (å- 
hersia) Eftertryk, Vægt. — b. (frekari åminning) yderligere (gentagen) 
Paamindelse: jeg sagdi honum þad ti! ár/ettis. — c. (frekari padfesting) 
yderligere Bekræftelse. — 3. (ofanålag á annan mat) Dessert, det der 
gives til sidst ovenpaa andre Retter, -rjetting [-rjehdiijk] f. J. = årjetti 

2. — 2. (^ stod) Ophold, Stotte : hvert ord hennar og atvik þetta ��r var 
fyrir hana, benni til studnings og årétllngar (JTrHeiö. I, 147). -rjett- 
ingur (-s, -ar) [-rJEhdiijgog, -iijs] m. ; årjetti 1. 



arka (a) fagga) vi. gaa langsomt: þad arkar ad audnu, det gaar som 
Skæbnen har bestemt; låta arka ad audnu, lade det gaa som det kan. 

'^arkamót [aggamo":tl n. Papirform. 

arkar [ag-gao] gen. af ork. -brot [-r-bro:t] n. Folio, Folioformat. 
-form [-g-form] n. -= arkarbrot. -skrifli l-sgrlb 11] n. gammel og 
skrøbelig Kiste. 

arkatal [aggata:/] n. Arkantal, Antal Ark. 

árkjaftur |aug ^afdog] m. Flodmunding, -korn l-ko(r)dYl n. lille Flod. 
-kúfungur [-kuvuQgog] m. Ferskvandssnegl. 

arkur [aggog] m. (Eimi\ III. 186) = akkur. 

árkvisl [augkvisX] f. Flodarm. 

árla [aurdla] adv. aarle, tidlig; i. dags = ardegis; (Ordspr.) årla skal 
risa, så yrkendur å få (GJ.), hvo ringe Medhjælp har, maa aarle op. 

arlaki [arla ql, -la f,l] m. 1. (veikburda madur) en Person, som paa 
Grund af Sygdom el. Alderdom ikke er i Stand til at arbejde (Arn., Gull., 
NI.). — 2. (mogur eda veikluleg skepna) magert el. sygeligt udseende 
Kreatur; Þad þykir afstyrmis a. tvævetur, og varia g/öra i blódid, skili 
hann ekki hålfvætlinni á tvo mörvana (]ThMk. 217-18). — 3. (flan, fifl) 
Nar, Tosse, 

árland [aur-Iant] n. Landstrækning langs med en Aa. 

1. árlangur laurlaui]gøg] a. helaarlig, som varer et helt Aar: árlöng 
dvöl, et helaarligt Ophold; adv. årlangt, Aaret rundt, et helt Aar. 

2. árlangur [aur-Iaui]gog] a. med lange Aarer : Ajant týndist åsamt 
hinum årlaungu skipum (Od. 80). 

árlegur [aurlcqog] a. 1, (å hverju ari) aarlig : i. styrkur (eftirlaun), 
Aarpenge ; adv. árlega : å. års, hvert Aar: i slikri fiskigengd, sem par er 
å. års (]SFb. 18). — 2. (i gådum holdum) trivelig, fyldig, ved godt Huld: 
sem ekki höfdu s/ed yngra Jon svo feitan og årlegan fyr (jMPisl. 64). 

"árljómi [aurljo" ml] m. Morgenglans, Morgensolens Straaleglans. 

tarma (örmu) [arma, or mo] f. Elendighed: sjå örmu á e-m, fole 
Medlidenhed med en (jfr. auma). 

ármaður Jaurmaöog] m. 1. (umbodsmadur konungs eda stórhðfdingja) 
Forvalter el. Foged for Kongen el. andre hojtstaaende Personer, navnlig i 
Norge i Middelalderen; (ogs. i nyere Bet.) Godsforvalter. — 2. (verndar- 
vættur) Værneaand. 

armalkrækla (ar-makraihgla] f. lang, tynd Arm. -leysingi [-l£Í:sir|()l] 
m. Menneske (fodt) uden Arme, armlos. *-lög (-lö:^] npl. = armlog, 
Omfavnelser, Favntag. 

armast (a) [armast] vrefl. forarmes, nedsynke i Nod og Elendighed. 

armatur [aur ma doo, -matog] m. et Slags skyr (Af., Rask). 

armaþrekinn [ar maþre:q:n, -þr£:^,In] a. sværarmet. 

arm band [armbant[ n. Armbaand. -baugur [-boyqøg] m. Armring, 
-björg [-björk] f. Armskinne, -brysti [-brlsdl] n. Armbrost, Flitsbue. 
•-bugur [-bY-qog] m. Bugtning paa en Flodarm: ad unnar armbug hyr- 
um (M]. IV. 49). 

tármegn [aur-megv] n. en Flods Hovedarm. 

arm fylking [ar mfl/.rjink] f. Floj (af en Hær), -fætlur [-faihdlog] fpl. 
Armfodder (Brachionopoda) (]Hall. HB.). f-hattur [-u-(h)ahdog] m. Hat, 
som bæres under Armen i Selskaber, kostbar Hat, chapeau bas. -hringur 
[-hgÍQgog] m. Armring, Armbaand; *armhringa nift. Kvinde. 

armingi (-ja, -jar) (ar miljgi] m. I. (.aumingf) Stakkel. — 2. (fåtæk- 
lingur) Stodder. 

armingjaskapur [ar minqasga:bog, -sga:pog] m. 
Usselhed. - 2. (örbirgd) Fattigdom.' 

ármynní [aur mini] n. ---- árós. 

arm leggjamjor [ar-ml£qamjo":r] a. tyndarmet. 
1. (handleggur) Arm. — 2. (upphandleggur) Overarm 

armlegur [armlEqog] a. 1. (aumlegur) elendig, 
(at se el. hore). 

armlog [armlö <?] npl. Omfavnelser. 

armóður (-s) [ar mo^Dog] m. fl- (dugnadur) Dygtighed (BH.). — 2. 
-- armæða. — 3. (örbirgd) Fattigdom. 

ár móður [aur-mo"-ðog] m. 1. Snedrive ved en Elvbred, som Elven 
har skaaret det yderste af. — 2. halvoplost Is ved en Elvbred (Vf.). -m6t 
laurmo"t] npl. Sted, hvor Aaer el. Floder lober sammen, Elvemode. 

armslengd [ar inslEÍijt] f. Armslængde. 

arm spöng [ar msböyr]k] f. Armbaand. -styrkur [-sdlggoo] a. arm- 
stærk, -stóll |-sdo"d/.] m. Lænestol, -tök [-lo k] npl. ^= faðmlög. 

1. armur (-s, -ar, dat. pi. örmum) [armog, órmom] m. 1, (hand- 
leggur) Arm : spenna örmum, favne ; sofa upp i arminn, sove paa sæd- 
vanlig Maade med Hovedet mod Hovedgærdet, mods. so/a Íí7 /o/a ; (Talem.) 
taka e-m (med) opnum örmum, tage imod en med aabne Arme. — 2. 
(vængur eda ysti hluti einhvers) Floj, Arm : fylkingararmur, Floj af en 
Hær; armar krossins. Korsets Arme. — 3. {kro i fjárbúsi) i en Faarestald, 
den Del af et gardahús, der begrænses paa den ene Side af Husets Væg, 
paa den anden Side af den langs Midten af Gulvet løbende ^ar^í el. jötu- 
bálkur (Vf.). 

2. armur (orm, armt) [ar-møg, 'orm, ag-^t, ar-mi] a. 1. (vesæll) arm, 
elendig, ussel. — 2. (bölvadur) þegi þú, þin arma galdranorn! ti stille, din 
forbandede Heks! - 3. (fåtækur) arm, fattig. 

armaeða [armai-ða] f. 1. (sorg, måtlæti) Sorg, Kummer, Nod. — 2. 
(erfidt) Möje, Besvær: auka e-m armædu, gore en Hovedet kruset, gøre 
en det broget; — ogs. som Skældsord i Tiltale til en, der er til Besvær 
æ, fardu frå mer armædan þin (3. ID. IV. 48). 

armæðast (armai öast] vrefl. 1. {verda fyrir armædu) mode Sorger el. 
Modgang. — 2. (kvarla): a. yfir (el. út af) e-u, beklage sig, jamre sig over n-t. 



1. (aumingjaskapur) 

-leggur [-leg og] m. 
- 2. (åmåtlegur) fæl 



næddur 



43 



árvaku 



armæddur (ar maid oo) a. sorgfuld. 

armæði [ar mai ðlj f. indec. og n. (gen. -Ís) ^ armæfia. 

armæðu hillur (armaiöofYdloel a. 1. {sorfffullur) sorgelig, kummer- 
fuld. — 2. (eriiður) möjsommelig, besværlig, -kjör I-^ö:rl npl. vanskelige 
Kaar. -legur (-lE:qo(3l a. med sorgfuld og træt Mine. -Hf [-V\:v\ n. möj- 
somt Liv. -svtpur (-svl:boQ, -svl:poi>] m. træt og sorgfuld Mine. 

ármöl (aur mö/1 f. Aagrus. 

•arn (-s, -ar) jardv, ad v] m. = arinn, Arne. 

1 . arna [ar dna, ad na) a. kun i Forb. så a., sú a., það 3., denne (^an, hun, 
det) der; hver er hann, så a.? hvem er han der? stutkan sú a., den Pige 
der; — (I Udtalen trækkes sii ama ofte sammen til [sva(r)dna], það arna 
bliver i Reglen til ((þ)a'ta(r)dna]): sh'nnið það ama Isr,ln löatad na|, det 
(lille) Skind (om Dom); vertu ekki ad þvi ama, lad nu være. 

•2. arna (a) (ar dnal vi. drage, fare (Barn. 9). 

Arna [aur dna, aud na) f. npr. Kælen, for ÁrnríSur (Rang.). 

arna (a) (aur dna) vt. med dat. bede for: i. e-m góðs, nedbede Vel- 
signelse over en; a. e-m keiila, onske en til Lykke; á. e-m ills, nedbede 
Forbandeise over en, forbande en. 

árnaðar dyrlingur [aurdnaOardirliijgoQl m. Skytshelgen, Værnehel- 
gen, -engill [-eirj r^idi.J m. Skytsengel, Væmeengel. -ma&ur [•ma:Oo(>) 
m. Forbeder: hann gerdist á. vor i máfmu^ han stoltede os i Sagen. 
-orö (-or ð] n. -~ árnaöur. 

árnafiur (-ar) [aur dnaOocl m., ^ árnan (-ar) [aur dnan] f. Forbon. 

árnandi (-a, -endur) [aur dnandl, -endoo] m. Forbeder. 

arnar (ar dnao, ad nao) gen. af Örn. -drangur (-r-draui) gop] m. 
Klippe, hvor Ørnen bygger Rede. -fjoCur [-Q-fjöiöoe] f. Ømefjer. -hamur 
[•(h)a:moQ) m. Ørneham. -hlakk [-hXahk] n. Ørneskrig, -hreifiur 
[-hQEÍ:Ooö| n. Ørnerede, -merki [-r-mrn Ot] n. Stjærnebillcdet Ørnen, -klo 
i-Q-klo":! f. Ørneklo. -rot [-a-ro:tl f. ^ dyragras. -stafur [-(i-sda:vo(i| 
m. Pennepose af en Ørnefjer. -vaengur (-r-vaiij goo) m. Ørnevinge. 

Arndis [ardndi s. ad -] f. npr. 

arnes [aur ne s) n. Flodnæs, Elvenæs. -ingur (-s, -ar) [aurdnpsiijg- 
OQ, aud -] m. Mand fra Arnessýsla. -sVsla [-nr-sis la] f. npr. et Syssel 
paa Sydlandet. 

am fleygur [ar dvflei qog, ad v-) a. omevinget, med Ørneflugt, -flug 
[-fly-f] n. Ørneflugt. -höfÖöttur [-(h)Övðo'>hdoQ) a. om Faar, mork 
(sort, graa el. brun) af Farve, med hvidt Hoved, dog med mørke Pletter 
foran paa Forhovedet og paa Ørerne; jfr. grå-a., svar-a., mor-a. (SL); 
jfr. attnefðóttur (Breiöd.). 

Arni (-a, -ar) (aud ni, aur dnl] m. npr. Arne. 

arni [ar dm, ad ni] a. denne her, jfr. arna: skrattinn så a., den Slyngel. 

árnifiur [aur ni Öoo] m. Elvens Brusen, Flodens Brusen. 

tarning (-ar) (ar dniijk) f. "loxatvis Behandling, ]ordens Dyrkning, 
PlÖjning. 

Amor (-3, -ar) [ar dno-j-r, adnouT, -o°Qs) m. npr. 

farnsa (ornsu, Srnsur) (ar nsa, örnso(Q)) f. - - assa. 

farnstokkur (ar dvsdohgon, ad v-] m. Arne, Ildsted. 

amsúgur [ardvsu (q)oQ] m. Susen i Luften ved Ørnens Flugl, Ørnens 
Flugt: draga amsúg, flyve som en Ørn (overf.). 

ámun (-ar, -anir) (aurdnon) f. 1. (fyrirbæn^ Forbon. — 2, (ósk) Øn- 
ske: å. alts góðs, Ønske om alt godt. 

á r6ðrt [au:ro"Ðri] a. indec: verða á. um e-ð, blive noget var, faa Nys 
om n-t (BH.), -róöur [-ro" öoq] m. 1, {róður, einkum gegn sfraumi) 
Roning, is. mod Ström el. Vind, f. Eks. naar Baaden er dreven bort fra 
sin Fiskeplads. — 2. {asåkn eftir e-u) ivrig Stræben efter n-t. — 3. 
(undirraSur) Agitation, stadig Tilskyndelse til n-t. 

Aronsvondur (a:ronsvön doo] m. 1. (bot.) rankskulpet Hiömeklap 
(erysimum hieraciifolium L.). — 2. Aronsstav, et magisk Tegn til Afvær- 
gelse af Fare ved Brænding og oprört So. 

år ÖS [au:ro " s] m. Flodmunding, ogs. som npr. Árós el. pi. Árósar, 
Aarhus, -pfpa [au«> pi ba, -pipa] f. Rende mellem Klipper, hvor en Elv 
bryder igennem, Aarende: vatn stiffast Í gilinu, er jökulmolar e9a snjår 
setjast i árpipuna (ÞThFerö. III. 97). 

arr [3r:(r:)] n. Lydord, der benyttes som Tilraab til Hunde for al hidse 
dem, pudse dem paa n-t, smi. »puds*. 

arra (a) (ar:a) vt. med dat. hidse Hunde med Tilraabet r-r-r-r, pudse 
Hunde (paa n-t): siga og a. hundum (SI.). 

arrasdúkur [ar:asdu:gou, -du:koQ) m. Rask. 

árrensli [aur:en3ll1 n. Aalab, Flodlob, Elvedrag, Elveløb. 

•år ris [aur:ls! n. aarle Morgen: aS náttmáli hverju fra árrisi æ j var 
idjandi hond þín að verki (GFrÚh. 109). -risull [aur:I sodXJ a. som sfaar 
tidlig op: hann er å., han staar tidlig op, han er Morgenmand, -roði 
|aur:o'dl) m. Morgenrode. 

fars (aQs) m. rass. 

års af gjald [aun savfjalt) n. Aarsafgift, aarlig Afgift: å. eftir jord. -afli 
l-abll) m. aarlig Fangst el. Udbytte. -ágÖöi [-au go>*Ol] m. aarlig Gevinst, 
Aarsudbytte. 

ársali (-a, -ar) [auosall] m. I. (ársafurðir) Aarsaforode (Af.). - 2. 
(Skaft.) -- niðursetningur. 

ár salsrekkja [auQ salsrehija] f. Himmelseng, -salur (-s, -ir) [-sa Ioq] 
m. Sengeomhæng. 

társamur [auQ samoQ) a. god, gunstig (navnlig m. H. t. Vejrlig, 
Frugtbarhed osv.): å. vetur. 

års arOur (auQ sarðoo) m. árságóöi. -byrjun [-birjøn] f. Aarets 

Begyndelse, -bot (-bo"-t] f. Bedring af Aarstiden. -breyting [-breidiijk, 
•brei tiijji) f. aarlig Forandring, -brestur [-brcs dog) m. Uaar. -dagur 



■ [-da qoQ] m. Aarsdag. -deild [-deilt] f. (/' skóla) Aarsklasse (i en Skole). 
t-eyrir [-ti rli>l m. AarskontÍngent. 
arsenik [aQ seni k] n. Arsenik. 
ársetja (auosedja, -setja] vt. = árfæra. 

års fyrntng [auo sfl(r)dnii3k) f. 1. (stit á einu dri) Forringelse ved 

Brug el. Slid i Lobet af et Aar. — 2. oftest i pi.; ubrugt Rest af Ho 

(el. andet Forraad) fra et Aar el. som kan slaa til for et Aar. -fjórÖ- 

ungsgjald [-fjo'>rðuijsijal-t] n. Kvartalskontingent. -fjórðungsrit [-fjoiirO- 

uijsrl:t] n. Kvartalsskrift. -fjórÖungur (-fio"röuiigoel m. Kvartal, Fjer- 

I dingaar. -forÖi [-foröl] m. Aarsforraad. -frestur (-fresdool ni. eet Aars 

Frist: å ársfresti, om eet Aar. -fúlga [-fulga] f. - ársmeÖlag. -fundur 

[-fYndool m. Aarsmode, aarligt Mode. -fæÖi [-fai Öl] n. FodemÍdler for 

et Aar. -færsia l-faiosla) f. Aarsflytning; (astr.) Forandring i Stilling i 

Lobet af eet Aar. -gamall [-ga mad?.] a. eet Aar gammel, -gjald [-ijalt] n. 

^ árgjald. -gróði [-gro" öl] m. 1. {uppskera) eet Aars Afgrode, aarlig 

Afgrode. ~ 2. {.igóði) eet Aars Fortjæneste, aarlig Fortjæneste. -heimili 

. [-(h)fi mlll| n. Aarshjem. -hjú [-f)u) n. Tyende fæstet paa eet Aar, 

Aarstyende. -hringur [-heiijgooj m. Aarets Ring, Aarets Kres. 

ársilungur [auQ'SlIuijgoQ] m. Ferskvandsforel. 

árskaup [auo sköy p] n. Aarslðn. 

ár skekkja [aun srjfhga) f. den aarlige Parallakse, -skýrsla [-stjÍQsla] 
f. — ársskýrsía. 

árs kostnaður [auQ-skos(d)naDoQ] m. aarlige Omkostninger, -leiga 

[-Ui-qa) f. aarlig Leje. -lok [-lok] n. Aarets Udgang: [f/e) manna, er 

I eigi hafa tifað 20 arslok, (Indskud fra) Personer, der ikke har (op)levet 20 

! Nytaar (Stj. '88, A. 12). -maður [-ma öoel m. Mand (spec. Tj.-enestekarl) 

som er fæstet paa eet Aar. -mata [-mada, -ma ta] f. Forraad (af Fode) 

; for eet Aar. -meðlag [-mtðla^] m. aartigt Bidrag til Understøttelse af 

en som ikke kan forsorge sig selv, f. Eks. aarligt Alimentationsbidrag. 

ársól [auo SO" /J f. Morgensol. 

árspröf [auo spro" c) n. Aarsprove, Hovedeksamen. 
ársproti [aup sbro dl, -sbro ti] m. (bot.) Aarsskud. 

års reikningur [auQSrEÍhgnÍijgoQ] m. Aarsregnskab. -rit [-ri t] n. 
' Aarsskrift. -skýrsla [-sí^i^sla] f. Aarsberetning. -slit [-(>-sll l] n. aarligt 
Slid. -spå |-sbau ] f. Spaadom (om Vejret) for et helt Aar, Vejrspaadom. 
, -sveifla [-svtibla] f. aarlig Amplitude (BSSjL.). -tal (auo sta7] n. Aars- 
• tal. -tekjur [-te rjop, -te (joc) fpl. aarlig Indtægt, -tíö (-tiðl f. Aarstid. 
< -tíöamót (-tiOamo":t] npl., -tíðaskifti (-tiðasiilf dl] npl. Aartidskifte. 
; -tillag (-til a<7] n. Aarskontingent, Aarsbidrag. -timt [-timl] m. 1. {árs- 
I tid) Aarstid. - 2. (eins .irs bil) et Tidsrum af eet Aar. 

árstraumur [aun sdröy moo) m. Flodström, Strðm i en Flod. 
års verk [auQ svr^k] n., -vinna [-vin a] f. eet Aars Arbejde, 3: Arbejde, 
som udfordrer eet Aar, el. som bliver udfort Í Lobet af eet Aar. -vist 
l-vlst] f. I. {eins års dvðf) eet Aars Ophold. — 2, (h/'úa) eet Aars Tjæ- 
neste el. Fæstetid. 

år sæla [aun sai la] f., -sæld [-sailt] f. godt Aar, frugtbart Aar. -sæll 
[-said).] a. 1, med mildt Klima, frugtbar. - 2. m. npr. Arsætl {-s, -ar). 
ársðngur (au^ soyngoo] m. Morgensang. 

art (-ar, -ir) [ap t] f. 1. (nåtttirufar) Art, Natur, Karakter, særl. om 
I gode mcdfodte Egenskaber: það er mtkit a. i honum, han er god af Na- 
,' luren ; — (Ordspr.) art tætur ei af eðli sinu (G].), Naturen gaar over 
' Optugtelsen. — 2. (þrií) Trivsel, Vækst: það er engin a. i grasimt, Græs- 
' set vil ikke riglig vokse. — t3- (tegund) Art: af ýmsri a., af forskellig 
1 Art. — ti- {fist) Kunst: það er mikit a. å því, det er meget kunstfærdigt 

udført. 

I I. arta (ortu* ortur) (aoda, öq do, ÖQ-do(>| f. ^ urt, ort. Krikand. 

2. arta (a) (ao da] vi. 1. a. tipp á e-8, anvende Omhu paa n-t; þaÖ er 

ekki artandi upp á Ttann, det er ikke Umagen værd at soge at bringe n-t 

I ud af ham; (ffað var) dálitid artað upp á nýjárid, Nytaar blev höjtidelig- 

\ holdt en Smule (Eimr. XII. 106). — 2. a. refl. artast, trives: kartofturnar 

i örtuðust itta. Kartoflerne trivedes daarlig. — b. (m. H. t. Karakter) arte sig: 

j hann artaSist ilta, han viste sig at være i Besiddelse af en slem Karakter; 

I sizta er eigi áhyggjan, að artist börnin rétt (arter sig godt) (GTh. '95, 256). 

ártal [auQ-taV] n. 1. (- årstal) Aarstal. — 2. (tfmareikningur) Tids- 

I regning. 

! ártals laus (auQ talstöys] a. uden Aarstal. -skrå [-l-sgrau:] f. Aarcyklus. 
, -visa (-s-vi:sa] f. Epigram, hvori et Aarstal angives. 

i artar góður [ao dargo":Öoo] a. ]. (góður ad upptagi) som har en god 
j Karakter. — 2. (ræktarsamur) pietetsfuld: a. viS foreldra sína, kærlig mod 
i sine Forældre, -illur [-idlon] a. af en lumpen Karakter. -laus [-löy s] 
I a. utaknemmelig, som mangler Pietet, -legur [-le qoQ] a. 1. god, behage- 
lig; — {ræktarsamur) kærlig, pietetsfuld. — 2, (rausnartegur) gavmild (is. 
1 overfor Slægtninge): hann var hetdur en ekki a. vid hana, gaf henni hest 
i og ku. -leysi [-ki si] n. Utaknemmelighed, Mangel paa Pietet. -maÖur 
[-marÖOQl m. pietetsfuld, ædelsindet Mand: hann er mesti a. 
ártið (auo li d] f. Aarsdagen for ens Død, Dodsdag 
áHíðarbók [auo tiðarbo":k] f. = ártfÖaskrá. -dagur [-da:qoo] m. 
ártí6. -hald (-g-(h)al t] n. aarlig Helligholdelse af ens Dødsdag. 

ártíOaskrá [auo tÍQasgrau:] f. Fortegnelse over Dødsdage, Sjælemesse- 
bog, Obituarium. 

aHikuli (-a, -ar) [ao dikvli, aQ-t-] m. Artikel. 

?artugur [aodoqool a. f- artig, kunstig. — 2, god, pæn, ordentlig: 
artug gjöf ; — adv. -tega. 

arvaø (aur vad] n. Vadested. 

árvakur [aurvagøQ, -vakøQ] a. I. {sem vaknar snemma) tidlig vaagcn. 
— 2* {adgætinn) aarvaagen. 



árvei&i 



44 



ashja 



árveiði laurveiöl] f. Fiskeri i en Flod (Elv). 

árvekni [aurvEhgnlJ f. Aarvaagenhed. 

árvík laurvik] f. Vig, som en Flod løber ud i, ogs. som npr. 0Ó1.). 

árl vindur [aurvlndoo] m. Passat (ventus perennis) (LFR. III. 129). 
-vasjilegur [-vainleqog] a., -vænn [-vaidv] a. lovende, som ser ud til 
et oodt Aar. -vættur [-vaihdoni i. Aarets Gud el. Værneaand. 

árvöxtur (aurvo/sdoel m. Tilvækst af Vandet i en Aa el. Flod. 

áræöa (áræddi) [au:raiöa] vt. driste sig til, have Mod til, vove: á. 
.id gera e-ð, á. e-ð. 

áræði (-is) [au:rai ol) n. (hugrekki) Mod; {dirfska) Dristighed, -legur 
[-l£:qoQ] a. værd af prove, som er til at binde an med, let angribelig. 

áræðinn [au:rai-öln] a. dristig, modig. 

áræðis fait [au:raiðlsfauht] an.: e-m verður .Í., en taber Modet. -fuUur 
[-fvdXoo] a., -góöur I-go";5oQ] a. -■ áræÖinn. -laus I-löyis] a. mod- 
løs, fejg. -leysi [-lti:sl] n. Modleshed, Mangel paa Mod, Feighed. -litill 
I-li:drd?., -liitldX] a. som har ringe Mod. -maður [-ma:öool m. dristig, 
Uæk Mand. -mikill [-ml:(jld?., -mlitildÅ} a. ^ áræðinn. -raun I-royinj 
f. Kækhedsprove. -samur [-I-sa:moi»l a. = áræÖinn. -skorfur (-sgoQ-d- 
øq] m. Mangel paa Mod. -snar [-sna:r] a. hurtig og dristig. 

1. As (-S, pi. Æsir) Iau:s, gen. aus-, airslol m. 1. As, en af Aserne: 
*dsa dr\^kkja, ''ása mwnt. Poesi. — *2, Gud, saal. undertiden i daglig 
Tale, anvendt paa komisk Maade som sidste Sammensætningsled, f. Eks.: 
Bárdur BúrfeUs ás (}Thor.), i Analogi med Snæfells .isis) osv. 

2. ås (-S, -ar) Iau:s, ausi m. 1. Íbjálki) Bjælke; (stong) Stang. — 2. 
(naut.) a. Dom (paa et Skib). — b, — beitiás, s. d. O. — 3, {mundangur 
á vog) Tungen paa en Vægtskaal. — 4. {möndulí) Aksel : leika á ási, 
dreje sig om en Aksel. — 5. {þorn Í hringju) Naal i et Spænde el. desl. 
— 6. (f/'allas) Aas, Djærgaas; ogs. som Stednavn: Ås, el. pi. Ásar. — 
7. (á iínu eða lóð) Tavsing (den Snor hvormed de enkelte Kroge fast- 
gores til Linen). 

3. ås (-S, -ar) Íau:s, aus ) m. 1, (a teningi) eet Oje paa Tærningen (i 
Triktrak): ásar alíir, eet paa alle Tærningerne ; ås og datis, een og fo (paa 
Tærninger); i overf. Bet. om Hovedet: . . . síðan veltir maður sér þatinig 
ofatt eftir brekku edur halianda, ad ýmist stendur upp ås eður dans, er 
menn kalla (Hovedet el. Rumpen), 3: man slaar Kolbøtter (GuðmEin. cit. 
af ÓDav.Sk. 146). - 2. (/ spilum) Es (i Kort). 

asa (a) [a:sal vi.: a. að e-it, forlobe sig m. H. t. n-t, gaa overilel til- 
værks ved n-t. 

Asa (-U, -ur) [au:sal f. npr. Aase. 

1. asa (a) [au:sa] vt. 1. udspile ved Hja.'lp ai en Stang el. Bom: á. 
út segl; å. út á bæði borð, stramme For- og Agtersejl fra hver sin Side 
paa Skibet (under Medvind). — 2, å. út Í síraiim, lade en Snore gaa ud, 
saaledes at Synkesfenen el. Loddet bliver ved Dunden, selvom Strommen 
strammer Snoren (N!.). — 3. (i'íkka) á. út gat, udvide et Hul med en 
Kniv ol. et Bor. — 4. v. impers.: það ásar í skýin. Skyerne spredes 
(Snæf.) — það rofar til; hann ésar yfir, der skyder Tunger op fra en 
Skybanke el. Taagemasse over Havet (Varsel om ondt Vejr) (Vf.). 

2. asa (a) [au:sa] vt.: i. sig út, udrette, hvad man skal forskellige 
Steder (— utåsa sig). 

3. asa (a) [au:sa] vi.: á. Út, give Esserne ud i Kortspil (Si.); {i l'hombré) 
esse op (ved Fordelingen af den overskydende Rest i Puljen). 

asahláka [a;sah?.au:ga, -h>.au:ka) f. pludseligt og voldsomt Tovejr. 

ájsaka (au:saga, -sakal vt. anklage, beskylde: á. e-n um (fyrir) cð, 
beskylde en for n-t. t'Sakan [-sagan, -sakan] f. = ásÖkun. -sakandí 
I-sagandl, -sa kandll a. dadelværdig, som fortjæner at beskyldes: hann 
er ekki ásakandi fyrir það. -sakari i-a, -ar) (-sagnrl, -sakarl] m. An- 
klager, -sáld (-sault] n., -sáldur [-sauldoo] n. 1. (snjðdrífa) Snefog. ~ 
2. (úiákast) Mel el. desl., som kommes i Gryden til Vælling, -salli 
[-sadll] m^ 1. {útákast) Grvn, Mel osv., der kommes i (drysses i) Gryden 
til Vælling. - 2. {skammir) en Rogn af Skældsord, -samt [-sajit, -samt] 
adv. 1. (saman) sammen; á. med, tillige med. — 2. koma á., enes; þeim 
kemur á. el. það kemur á. med peim^ de enes godt; kom þeim Uka å., ad 
. . ., do blev ogsaa enige om, at . . . — 3. som præp. med dat. sam- 
men med, tillige med: á. honum, tillige med ham, sammen med ham. 
-sanna (a) (-sana] vt.: á. e-m e-ð, paabevise en n-t, bevise n-t imod 
en; sædv. refl. láta e-ð ásannast, lade n-t vise sig i Gærningen, bev'se 
n-t; það mun ásannast, det vil vise sig (at være Tilfældet), -sáttur 
l-sauhdoQ] a. {ánægður) tilfreds: jeg er á. med, ad . . ., jeg er tilfreds 
med, at . . .; ásáttir um e-d, enige i el. m. H. t, n-t. 

ásauðarjbú lau:söy5arbu:] n. Gaardsdrift, hovedsagelig grundet paa 
Malkefaarehold. -gelding |-r(EldÍijkl f. 1. Mælk fra et Faar, der begynder 
at blive gold (jfr. gelding), Goldmælk: eins og ným/olk fyrir þess manns 
munn, sem vikum saman kefir ekki bragdad annad mjólkurkyns en á- 
saudar-geldingu (GFr. i Eimr. II. 35). - 2. ^ saudaþykni. -kúgildi 
I-Q-ku:fjildll n. Faar som Kvilder (GKonÆf. 77). -lamb [-r-lamp] n. 
Gimmerlam. 

ásauður (au:soyoøel m. Malkefaar, i Regelen collectivf : hundrad á- 
saudar, et Hundrede Malkefaar. 

ájsauming [au:söymir)kl f. Som, syet SammenfÖjning: gá ad, hvort 
ekki væri neinstadar bilud á. á reidingunum (Eimr. VII. 22). -saumur 
[-soymoQ] m. Paasyning. • 

ásavelta [au:save?.da] f. ((' spilum) Grandturné. 

ásband Iau:sbantl n. Baand paa Sprydet cl. bcitiás, s. d. O., hvormed 
Sejlet fastgöres. 

Ásdís lausdi-s] f. 1. npr. Asdis. - 2. paa Tærninger, 1 og 2 i eet Kast 
= ås og daus: þegar tuö lægstu augun koma upp á teningum i einu. 



er venjulega sagt ad þar sé á 

dis (ÓDavSk. 310). 

á seilast (di) [au:sEÍ last] 

ásælinn. -seilni [-seilni] f. 
ásendi [au:sEndl] m. Ende 
áseta [au:s£da. -se tal f 

Beboelse og Drug af en Landej 

beslutte ; pp. åsettur, forsætlig 



og daus, en stundum, ad þarna sé hun Á~ 
seilinn [-scilln] a. 



refl. = ásælast. 

idec. = ásælni. 

paa en Djælke osv., se ås. 

iþad ad sitja á) SÍdden paa. — 2. {ábúd) 
dom. -setja [-sedja, -setja] vt. á. s/er, 
af ásettii el. af åsettu radi, forsætlig, 



med Flid, med velberaad Hu. -setning [-sehdniijkl f. 1. (þad ad setja 
O Paasættelse. - 2. {þad ad setja fjenad á hey) Bestemmelse af Antallet 
sf de Faar, som skal fodres Vinferen over (i Forhold til det forhaanden- 

i:Öoq] m., 



■sthdnirigari 

der bestemmer, hvor 
over i Forhold til hans 
etlig Synd. -setningur 
nsigt; (fyrirætlun) Fore- 
-setur I-s£ doQ, -setoe] 
1-] m. Rugetid, Liggetid, 
es Dolig). -geir (-Oeít, 



værende Hoforraad etc). -setningarmaÖur [■ 
-setningsmaÖur [-sfhdnirjsma:Ooel m. Mand, 
mange Kreaturer en Bonde skal fodre Vinteren 
Hoforraad. -setningssynd [-sthdnirjsint] f. fors; 
[-sehdniijgoQ] m. 1, (aform) Forsæt; (tilgangur) He 
havende. — 2. (tilkall) Krav. — 3. = ásetning2. ' 
fpl. Rugen (]sls.). ^ -setutimi [-SEdøii:mI, -set 

As garður [au:sgarÖooJ m. Asgaard (Guden 
aus-] m. npr. Asger. 

asi (-a) |a:sl] m. 1. {bradi) Ilsomhed, Ilfærdighed, Hast: var å henni 
mesti a., hun havde meget travlt. — 2* '^ asahláka. 

Asi (-a, -ar) [au:si] m. Kælen, af Personnavne, som begynder paa ås; 
Ásbjörn, Ásmundur. 

Asía (-u) [a:5Ía] f. npr. Asien. 

ásiglkominn [au:slqko:mln) a. beskaffen, i en vis Tilstand, -komulag 
[-komola:(7| n. Deskaffenhed, Tilstand. 

á sigling (au:s!gliijk] f. Paasejling. -s^n [-sin] f. 1. = ásýnd. — 2. ~ 
augsýn, i allra á., for alles Ojne. -synd (-ar, -ir) [-sint] f. 1. (andlit) 
Ansigt. — 2. iúílit) Udseende: fagur ásýndar el. ásýndum, smuk af Ud- 
seende, t-synilegur |-sinilE:qoo] a. = ásjálegur. -sýnís (-si nis] adv. 
af Udseende. 

Asynja (-u, -ur) [au:sinja] f. Asynje, Gudinde blandt Aserne. 

asíukynjaöur [a:siofjln jaÖoc] a. stammende fra Asien, asiatisk, orien- 
talsk. 

1. á'sjá (-r) Iau:sjaul f. Bistand, Hjælp: bidja e-n ásjár, bede en om 
Hjælp, anmode en om Beskyttelse; i'eita e-m ésjá, yde en Bistand, tage en 
under sin Beskyttelse, forbarme sig over en; Torfi tók og alla á ásjá 
sína (tog dem alle under sin Beskyttelse) (jAPj. II. 133). 2. -sjá [-sjau-] 
vi. = sjá á, se sjá. 1. = láta ásjá i Talemaaden hann [hún, þad) er far- 
inn {fann, farid) ad láta á., man begynder at mærke Tegn paa Slid el. 



Alderdom el. desl. hos ham (hende, det). 


— 2. láta á. og láta ásjást, vise 


i Gærningen : lattu nu å., hvad þú getur 


, vis nu i Gærningen, hvad du 


kan el. duer lil. — 3. -~ ppr. ásjáandi. 


seende paa, tilstedeværende: að 


honum á., i hans Paasyn. -sjáandi (-a, 


-endur) [-sjauandl, -fndop] 


m. (jfr. ásjá 3.) Tilskuer, -sjálegur 


-sjaulE-qoGJ a. anselig, smuk. 



-sjaleiki [-Ui (ji, -ki-?,i] 
*á siána (-u, -ur) [ 

augsýn. -sjóna (-u, -ur) [ 
aska (ösku) [asga, osgo] f 



Anselighed, Skönhed. 
sjauna] f. = ásjóna. -sjón [-sjo^n] f. 

na] f. Ansigt. 

Aske; - (Ordspr.) så efd vill få, ha 



verdur ad leita Í oskunni (SchMál.), hvo Ild vil have, han skal lede i Asken. 

askafloti Iasgaflo:dl, -flo:lll m. Bakke til Trækar {askur). 

áskapa (a) [au:sga ba, -sgapa] vt. tillægge: Homer hafði áskapad 
goðum sínum mannlega eiginlegleika (Sfoll); ~- PP- áskapadur, medfodf, 
medskabt, spec. bestemt af Skæbnen el. ved Trolddom (jfr. álÖg). 

aska sleikir [asgasIei:Qle, -slEÍ:f,lQ] m. den som slikker en „as/rur", 
s. d. O., Poffeslikker, spec. Navn paa en af jólasveinar, se jólasveinn. 
-smiður [-smI:öoe] m. Mand, som laver Trækar {askur), s, d. O. 

askbotn [askbohtv] m. Bund paa en askur. 

áskelling (-ar) [au:sQEdliijkl f. Irettesættelse, Bebrejdelse. 

askgjörö [as kQörcI) 'f. Gjord el. Daand om et Trækar (askur). 

álskygÖur |au:sOlqöoe. -srjlgöoel pp. beskygget; (um lit) med en Teint 
af: hreistrid er oskulitad áskygt dökkrauðum kastaníu-farva (LFR. XIII. 
60). -skyggilegur I-s(}iQllE:qoe| a. = iskyggilegur. -skýja (a) I-sQÍja] 
vt. skygge paa, kaste en Plet paa n-t: kvedst þó eigi telja þat sokum 
þess, at á. vilji hann at neinu mannvirdingu Stephans vicelogmanns (Esp. 
S. 54); ei hafdi stórum áskýjad vináltu þeirra, deres Venskab var ikke 
blevet væsentlig formorket (Esp. IV. 50). -skilja (-sQlljaJ vt. (gera ad 
skilyrdi) sætte som Detingelse, bestemme, forordne : á. sjcr, forbeholde 
sig, betinge sig, fordre. -skilnaÖargrein [-sQilnaöargrei:n] f. ^= ágrein- 
ingsatriði. -skilnaður [-sQilnaÖoo] m. 1. — ágreiningur. ~ 2. (skilyrdi) 
VÍIkaar, Betingelse, -skynja [-sginja] a. indec: verda e-s á., blive n-t 
var, mærke, opdage n-t. -skynjandí {-srjlnjandlj a. = áskynja. -skipa 
[-sQiba, -sfjlpa] vt. ^^ skipa á, besætte: mun vera nÓg áskipad þegar 
kvislin tekur svo sem fra 120 til 160 aungla (]SFb. 22). -skipun [-sQib- 
on, -sfjl-pon] f. Besætning, — fspec. et Skibs Besætning, Mandskab, 

askja (oskju, öskjur og eskjur) [as Qa, os Qo, os fjoo, es Qøq] f. 1. 
Æske, pi. öskjur, spec. (Vf.) = tóbaksdósir: (Talem.) gcfa e-m i ösk- 
jumar, lade en smage Mester Erik; som Leg: er mikid i oskjunum þínum? 
■ Er der meget (Smör) Í din Æske?» Puds bestaaende i at man retter 
ovcnstaaende SpÖrgsmaal til en anden; hvis denne nu kender Kunsten 
lukker han Munden tæt, saal. at Hagen ikke bevæges, selv om den faar et 
Tryk fra neden ; i modsat Fald trykker den anden det underste Kæbeben 
hurtig op mod Overkæben, saal. at Tænderne klasker sammen og siger; 
„svei þeim, þær eru íómar" (ÓDavSk. 172). - 2. npr. Askja, Vulkan i 
det Indre af Island. 



asklimar 

ask limar [as glrmao] fpl. en Asks Grene, -lok [-lo h] n. Laag paa en 
askur; — i overf. Bet.: ef til dæmis andlegu askloki ev hvolft yfir sjðnir 
heiðursnijnna (Alþ. 1911. B. II. 327); - (Talem.) hafa a. fyri'r himin, 
have Grydelaag til Himmel (om Snæversyn, blottet for Idealer, afpassende 
alting efter de legemlige Fornodenheder). 

á skorða (a) (au:sgoröaI vt. bestemme, -skorun (-ar, -anir) [-sgor- 
on, -anlQ] f. Opfordring, Udæskning: i. i holm, Udæskning til Tvekamp, 
Udfordring, f-skot [-sgot] n. Skyden (paa). -skotnas't (a) [-sgohdnastj 
vren. blive lil Del: e-m i. e-ð, en kommer i BesiddeUe af n-t. -skrif- 
andi (-a, -endur) (-sgrl vandl] m. 1. (að handriti, bak osfr.) Subskribent, 
Abonnent (paa et Tidsskrift, Bog osv.). — 2. (á boðsbrjefi) Indbyder (ÍÍI 
en Fest, til Tegning af Aktier osv.). 

áskrift <-ar, -Ír) [au:sgrlftl f. 1. {áritun) Faaskrift, Paategning. — 2. 
(áletrun) Indskrift, Inskription. — 3. {utanáskrift) Adresse. — 4. (j. til 
kúups) Abonnement, Subskription. 

áskriftar blaö (au:5grlfdarbla:ðl n. Subskriptionsliste. Abonnementsliste. 
-brjef |-brj£:i'l n. — áskriftarbtað. -gjald [-Qalt] n. Abonnementspris, 
Subskriptionspris. -tlmi [-Q-tÍ:mll m. Abonnementsperiode. 

askur (-s, -ar) [as goQJ m. 1. Ask, Asketræ (fraxinus). — 2. (tr/eilát) 
et lille Trækar med Hanke og udskaaret Laag (til Søbemad); paa Vestlandet 
kun om saadanne större Kar i Modsætning til kant: (Ordspr.) bókvitid er 
fverður) ekki i askana IJtið, af Bogvid bliver ingen fed ; så a. er vel mældur^ 
sem sku Idunaut urin n setur sig ofan á (SchMál.), den Skæppe er fuld maalt, 
som Gældneren sælter sig paa; (Talem.) að aðrir taki spón úr aski e-s, 
at andre bemægtiger sig, hvad der tilkommer en anden. — '3. Skib, Baad. 

áskurÖur (aursgYröoo) m. 1. (þ-^ð að skera á e-u) Skæren i n-t, Ind- 
snit. — 2* spoc. (handlækning) kirurgisk Operation. — 3. (J brauð) Paa- 
læg. — 4. (útskurður) Udskæring, udskaarne el. udhuggede Friseringer el. 
desl. — 5- roget Bedeside (Af., SI.): eitt eda tvo r/f af hanginni síðu vel 
feitri — það var kallaður áskurður (Lögb. '12. Nr. 3, S. 2, Sp. 1). 

askviður [as gvi ðoo| m. Asketræ (fraxinus). 

á slag (-$, -slog) [au:sla^. -slö «7) n. Plade, som slaas fast paa en 
Genstand for at forstærke den, Beslag, -sláttur [-slauhdoQ] m. Slaaen 
paa el. henimod n-t, is.: I. (J sjo) Bølgernes Slag mod Skibet, Braadso 
(~ ág/'ðf). — 2. iþað ad slå hljóðfæri) Anslag, Spillen paa et Instrument. 

— 3. (e-ð til a8 slå á med) Redskab til at slaa med (is. en Hammer). — 
4. (um rÓður) ujævn Roning, naar der ros stærkere paa den ene Side end 
den anden. 

Aslaug [auislöy^, aus-] f. npr. AsIaug, Asiog. 

ås lenda [au:slenda] a. Índec. (om Heste) med lange Lænder (Sch.). 
•lendur [-lendoo) a. bakket; áslent land, bakket Terrain. 

á sHpun [au:sli bon, -sli pon] f. Indslibning. -slæöingur (-s, -ar) 
|-slai Oiijgø^i) m. last Rygte (BH.), -slog [-slö'^l npl. Krydsslag: stgta i 
åslogum, krydse (Sch.). 

ås megtn [au:smeij]n] n. Asernes Gudestyrke: e-m vex á., e-r færist 
i á., en faar overnaturlige Kræfter, -möður [-mo«öoQl m. guddommeligt, 
overnaturligt Mod el. Aandsstyrke. 

ásmundarjárn (ausmYndarjaurdv, -jaudv] n. (= blåsturs/årn, rauði) 
Myremalm, J^ernmalm. 

ås mundur (-ar, -ar) (aus mYndøeJ m. 1. (JJrnhlunkur ósmfðaður) Ru- 
jærnsklump. — 2, -■■ ásmundarjám. — 3. npr. Åsmundur. -mælgi 
[-mailfil] f. opstyltet og ordrig, men indholdsfattig Tale; Íþvogl) Væven. 

1. asna (osnu, osnur) [as na, os nø| f. Aseninde, Æselhoppe. 

2. asna (a) [as na) v. 1. vt. med dat. behandle n-t paa en taabelig 
Maade: hann asnaði þm' írá s/er, han smed det bort (gik Ghp af det) som 
det Øg, han var. — 2. refl. asnast, a. iganga heimskulega) gaa som en 
Taabe: asnast út i e-9, være saa dum at indlade sig paa n-t; hann asn- 
adist út i myrina, han busede lige ud i Mosen ; asnast til c-s, komme for 
Skade; asnast um, tosse rundt. — b« {þrælka) slide og slæbe som el Bæst. 

asna baggi (as nabar,:i] m. Dosmer, Asen, Øg, Kvæghoved, -bein [-bEÍ;n| 
n. 1. ibetn ur asna) Ben af et Æsel. — 2. (heimskingi) Dumrian, Kvæg- 
hoved, -eyra [•Ei:ra] n. Æselsøre, -folald [-fo:lalt] n. Æselføl, -haus 
[-hðy:sl m. I, [höfuð á asna) Æselhoved. — 2. (heimskingi) Asen, Dum- 
rian. -húÖ (•hu:d| f. Æselshud. -hofud [-hörvod] n. -- asnahaus I. 
-kálfur [-kaul vøq] m. Ærketosse. -kjálki [-^au/>.r/i) m. Asenskæft. 
-legur (-leqoQ] a. tosset, taabelig; adv. -lega. -mjólk [-mio'X k, -mjo'l kj 
f. Æselsmælk. -prik [-prl:kl n. (Skældsord) Asen, Og, Kva:ghoved (SI.). 
-rekur (•rE:goo» -re:køo) m. Æselsdriver (Sch.). -skapur [-sga:bø(>, 
-sga:poQ] m. Daarskab, Taabetighed, Dumhed, -spor [-sbo:r] n. dumt 
Skridt, -stertur (-sdcodoo) m. 1. {stertur á asna) Halen paa et Æsel. 

— 2, (heimskingi) Asen, Øg, Dumrian, -strik [-sdrl:kj n. Dumhed, 
taabelig Handling, -svipa [-svi:ba, -svi:pa] f. Æselssvobe. 

asni (-a, -ar) [asnl| m. 1, (dýnð) Æsel. — 2. (heimskingi) Asen, Øg, 
Kvæghoved, Dumrian: en så a.I bölvaður asninn! sikken en Idiot! 

asnreki [as nre rji, -rE^i) m. -- asnarekur. 

ásókn [au:so''hkv| f. 1. (árás) Angreb, Bestormelse. — 2. {ákðf longun) 
hæftigt Begær efter; (eftirsókn) Efterstræbelse, Rift om. 

aspar [as ba^] gen. af osp* 

ajspyrna [au:sbi(r)dna] f. del at stemme Foden mod n-t. Spark, -spýta 
[•sbi'da, -sbi tal '• Overströmning, spec. Vand der strommer fra Jøklerne 
udover isdækkede ]okelsoer (Hf.), -spræna (-sbrai na] f. Overspröjten. 

assa (ossu, Össur) [as:a, b9:o, ös:oeJ f. 1. — om. — 2. (grár kapall) 
graa Hoppe (ÓDav.). 

ást (-ar, -ir) [aus t] f. 1. Kærlighed, Hengivenhed, Elskov: få å. å e-m, 
leggja i. við e-n, fella i. til e-s, fatte Kærlighed til en; hafa å. i 
e-m, holde af en, elske en; tókust góðat åstir med þeim, et inderligt 



45_ istarsæll 

Samliv begyndte, der opstod et godt Forhold mellem dem; ástin min! 
min sode Pige! min elskede! — som Leg: skifta ástum (ogsaa kaldet 
skifta gæsum, s. löndum), strække den ene Haand ud med tæt sammen- 
sluttede Fingre, dernæst bevæge den ene Finger eftei^den anden, saal. 
at de slutter tæt til hinanden, uden at de ovrige Fingre bevæges eller 
bringes fra hinanden. De som kan udfore Kunsten siges at være for- 
farne i Elskovs Sager (ÓDavSk. 105). — 2. (hvttur blettur á nöglum) 
Negleplet, ^Lögn-. 

Asta (-U, -ur) [ausda] f. npr. Asta; ogs. Dim. af Astriður, Ásthildur 
og (sjældnere) Aslaug. 

ásta bragur [ausdabra:qool m. Elskovsvise, -brall [-bradX] n. hyppige 
el. uordentlige Elskovsforhold, Kæresteri. -brögÖ [-bröq*ð, -brögþ] npl. 
Elskovshandel. 

á staöa [aursda ða] f. det at slaa paa Græs: J. f/ár á jord i vetrarbeit 
(Sch.). -staddur [-sdadoQ) a. i en vis Forfatning el. Tilstand: jeg var 
illa å., jeg var i en daarlig Tilstand; ur því svo er ástatt, siden det for- 
holder sig saaledes; þarsem svo er ástatt fyrir honum, da hans Stilling 
er saaledes; medan svona er ástatt, under saadanne Forhold; hann frfetti, 
hvemiq hjer var ástatt, han erfarede, hvorledes det stod til her. 

ásta dis [aus'dadi:s| f. Kærlighedsgudinde. -far [-fa:r) n. 1. Kærlig- 
hedsaffærer, Elskovshandel. — 2. (spec. om Kvinder) Elskovslyst og hyp- 
pige erotiske Oplevelser, -fundur [-fYn'do(j] m. 1. (fundur elskenda) 
Stævnemode. — 2. (åstrtkur fundur) kærligt Mode. -guÖ (•gvV;51 m. 
Kærlighedsgud, Amor; pi. -ir. Amoriner, -gælur [-Qairlool fpl. elskovs- 
fulde Smigrerier og Lader, -klandur [-klandoel n. Kærlighedsaffære. 
-kvæÖi [-kvaiiðl] n. Kærlighedsdigt, -laus [-löys] a. uden Kærlighed. 
-Ijóö [-liou:^} n. Elskovsdigt. -maöur [-matOool m. erotisk anlagt Men- 
neske, -mål [-mau:/| n. is. npl. Kærlighedsaffærer. 

aistand [au:sdantl n. Tilstand, Stilling; spec. om okonomisk Stilling (— 
ástædur): eftir efnum og åstandi, efter Formue og Lejlighed ; ogsaa om 
Helbredstilstand -- heilsufar. Befindende, -standur [-sdandoQ] m. 1. 
{vindur, sem stendur á land) Paalandsvind (Af.). — 2. Vind som staar 
lige paa: beinn J. á gluggana 001.). — 3. (yö^ur vindur) gunstig Vind 
(Skaft.). 

ástar ákefð [aus darau:^cvd, -^ebþ] f. Kærlighedens Hæftlghed, Kær- 
lighedsiver. -ástrÍÖa |-au:sdriða| f. KærlighedsHdenskab, lidenskabelig 
Kærlighed, -atlot [-a:dlot, -a:tlotI npl. Kærtegn, -auga [-öy:qal n. kær- 
ligt Øje, varmt Blik: horfa, lita, renna, åstaraugum tit e-s, sende en et 
kærligt Blik. *-aukinn [-öy:<jln, -öy:^lri] a. betaget af Kærlighed, -bål 
[•bau:/} n. Elskovsflamme. -band [-ban tj n. Kærlighedsbaand, pi. -bond, 
Kærlighedslænker. -barn [-bar dv, -bad v] n. Kærlighedsbarn (is. uægte). 
-blíöa [-bli:ða| f. Huldskab. Omhed. -blifiur [-bli:Oool ^- ^^^^f om. 
-blom [-blo'':ml n. Kærlighedsblomsl. -boö [-bo:51 n. Kærlighedsbud- 
skab. -boOorö [-bo:öor51 n. Kærlighedsbud, -bragð [-braq5, -brag þ) 
n. (pop.) sveden Smag (af Mad): það er J. .1/ grautnum, der er •Vanille- 
i Grøden, -brall [-brad >.] n. -- ástabrall. *-brími [-briimi] m. Elskovs- 
ild, -brjef [-brJE:!/] n. Kærlighedsbrev, -bros [-bro:sI n. kærligt Smil, 
-bruni [-brY:nil m. Kærlighedslidcnskab, lidenskabelig Kærlighed. -brÖgÖ 
(-brðq-d, -bröqþl npl. Kærlighcdslist(er). -draumur [-dröy:mo()] m. Et- 
skovsdrom. -drykkur [-dribgoQ] m. Elskovsdrik, -dropi [-dro:bi, -dro:pil 
m. 1. - - ást 2. — 2. (lakksletta) Lakklat paa et Brev. -eyra (-tiiraj n. 
kærligt Øre. -eldur [-eI doyj m. Kærlighedens Ild, Elskovsild. -engill 
[-eiij ijldX] m. Kærlighedens Engel, -fýsn [-y-fis v] f. TilbÖjellghed til Kær- 
lighed, -fjor [-fjö:rl n. Elskovsfyrighed, fyrig Elskov, -fullur [-fYdlog] 
a. fuld af, besjælet af Kærlighed; (Jstfanginn) forelsket, -fundur [-fYnd- 
øq\ m. 1. (fundur elskenda) Stævnemode. — 2. (åstudlcgur fundur) kær- 
ligt Mode. °-garpur [-r-gay boyj m. Hjærleknuser. -gy&Ia [-^l^^ i^l '■ 
Kærlighedsgudinde. -girnd (-gir nt, -Qin tj f. Elskovslængscl. -gjarn 
[-Qardv, -gad vj a. (ilböjelig til Kærlighed, -gjof \-(^ii.v\ f. Kærligheds- 
gave, Naadegave. -gjörningur [-Qordniijgod m. Kærlighedsgærning. 
-gos [-go:s] n. Elskovsudbrud. -gu6 [-gvY:J) m. Kærlighedsgud, "-haf 
[-(i-(h)a:i'l n. Kærlighedshav, Kærlighedens Hav. -harmur [-(h)ar møQ] 
m. Kærlighedssorg, -heitur [-(h)£Í:doQ, -(h)ci:too| a. elskovsvarm. 
-hirting [-(h)lo diijkj f. Revselse til ens Bedste paa Grund af Kærlighed, 
faderlig Revselse, -hiti [-(h)l:dl, -{h)l:tl] m. Elskovsvarme. -hot [-(h)o":t] 
npl. - ástaratlot. '-hróÖur [-(hy)o":ÖO(>l m. rosende Elskovsord. 
-hugur [-(h)Y:qoyl m. Kærlighed, Elskov: leggja astarhug å e-n, fatte 
Kærlighed til en. -hönd [-(h)ön t) f. kærlig Haand. -ylur [-r-hløo) m. 
Kærlighedsvarme. -kend [-Q-^Ent) f. Kærlighedsfolelse. -koss [-kos] 
m. Elskovskys, -kve&ja (-kvED-ja) f. hjærtelig Hilsen, -kveikja [-kvpi:rja, 
-kvci:^a) f. hvad der tænder el. vækker Kærlighed, Elskovstöndcr. -kvæCi 
[-kvai:ðl] n. Kærlighedsdigt, "-land (-r-lan t] n. elsket Land. -laus 
[-löy-s] a. uden Kærlighed, -leiösla [-Idð sla) f. Kærlighedsdróm. -leysi 
[-l£i SI] n. Mangel paa Kærlighed. -Ijóö \A\o'Kd\ n. Kærlighedsdigt, Elskovs- 
digt, -logi [-loi:il] m, Kærlighedslue. t-Iæti [-lai:dl, -laiitl) npl. Tegn paa 
Kærlighed, -mark (-maokl n. Tegn paa Kærlighed, Kærlighedstegn, -mildi 
(-mil dl) f. kærlighedsfuld Mildhed, '-nægur [-nai:qo(}] a. rig paa Kærlig- 
hed. -Omar [-0":ma(il mpl. Elskovstoner. -orÖ [-or ð] n. I. (vingjarntegt 
ord) Elskovsord. — 2, (ord, sem lýsir ást) venligt Ord, Elskovserklæring. 
-öró [-o":ro<>] f. Kærlighedsuro. -Övit [-o":vlt] n. Kærlighcdsvanvid. 
-raun [-a-röy:n] f. Kærlighedsprove. -römur [-ro<i:mot>] m. Kærlighedens 
Stemme, '-ros [-ro":sl f. Kærlighedsrose, Kærlighedsblomst. -rödd 
[-rðt] f. = ástarrómur. -saga [-(t-5a:qa] f. Kærlighedsfortælling, Fortæl- 
ling om Kærlighed, -samband [-sam bani] n. inderlig Forbindelse, Kær- 
lighedsbaand. -svimi, -svfmi (•svnmi, -svi:ml] m. Kæriighedssvimmel, 
Kærlighedsrus. -sæla [-6ai:la] f. Kærlighedslykke, -sæll I-said'M a. 



ástarsætleikur 46 

salig i Kærlighed, -sætleikur [-sairdlsigon, -sai:tlEÍkool m. Kærlighedens 
Sodtne, Elskovssodme. -tal [-ta:/] n. Tale om Kærlighed, -tår [-tauir] > 
n. Kærlighedstaare. -tilfinning [-fil fininkl f. Elskovsiolelse. -vaUinn 1 
|-r-va:fjln, -va:f,lr»] a. vækket, fremkaldt af Kærlighed, -vana l-varna] a. 
indec. uden Kærlighed, '-varmur [-varmoel a. varm af Kærlighed. 
-vcrk [-Vfnkj n. Kærlighedsgærning. f-vilji (-vlljll m. kærlig Vilje. 
-vima [-vi:ma| f. Kærlighedsrus. -visa |-vi:sa] f. kort Kærlighedsdigt, 
erotisk Epigram, -vjelar [-vJEilan] fpl. Elskovshst. -þakklæti |-o-þahg- 
laidl, -laitl] n. hjærtelig Tak. -þel (-þf:/! n. ástarhugur. -þvöa 

(-þi:SaI f. Kærlighedens Mildhed, -þýður |-þi:ðool a. kærlig og mild, 
elskende, -þokki |-þohrjl] m. Kærlighed, Ømhed, Hengivenhed, -þrá 
l-þrau:] f. Kærlighedslængsel. -þökk l-þöhk) f. hjærtelig Tak. -æði |-r- 
ai:5l] n. Elskovsraseri. -ævintýri [-airvlnti rl] n. Kærlighedsævenlyr. 

ásta'samdráttur [aiis'dasamdrauhdoQ] m. gensidig opstaaende Kærlig- 
hed, (gensidigt) Koketteri, -sorg [-sork] f. Kærlighedssorg, Kærestesorg. 
-spillir l-shid llo] m. Kærlighedsodelægger. -sæla |-5ai:lal f. Kærligheds- 
lykke, Kærlighedens Salighed, -særi |-sai:rll n. Kærlighedsed. 

ástatt (au:sdaht] se ástaddur. 

ástaumur [au:stöymoQ) m. (naut.) Spirbras. 

ásta veröur [ausdaveröool a. værd at elske, -þjófur [-þjo":voíjl m. 
Hjærtetyv. -þrautir (-þröyidlQ, -þröy:tl(i] fpl. Vanskeligheder i Kærlighed, 
Kærestesorg. 

ást'blandinn |aus tblandui) a. blandet med Kærlighed, -blíða |-bli (Ja) 
f. om Kærlighed. -bliOur |-bli Boo] a. om. -blindur |-bllndool a. blind 
af Kærlighed, -bundinn (-bvndln] a. fængslet af Kærlighed, -drukkinn 
l-drYhfjIn) a. elskovsdrukken. -dæmi |-dai ml) n. Kærlighedseksempel. 
-efldur [-d-r(v)ldon, -rbldoe, -elvdool a. styrket af Kærlighed. 

á stefna [aursdrbna] f. Retning imod el. hen til n-t. -steyptur [-sdeifd- 
oo] a. paastobt, stobt udenom: með áste\'ptum tinfiski (]SF^. 18). -steyt- 
ing l-sdfi diijk, -sdti t-| f. 1. (árekstur) Stoden imod n-t. — 2. (hnefkslt) 
Anstod, -steytingarsteinn l-sdEÍdingaosdtidv, -sdeit-) m. Anstødssten. 

ástemma |au:sdEm a] f. Dæmning i en Aa. 

'ást'fagur (austfa qoo] a. elskovsfager, som ved sin Skonhed vækker 
Kærligheden, '-falinn l-falln) a. skjult i Kærlighed, -fanginn l-fauijgln] 
a. forelsket, -farir |-farlQ] fpl. Kærlighedsforhold, -fastur l-fasdool a. 
trofast, -fenginn l-fciijfiln) a. 1. (elskandi) elskende (,?. viS e-n) — t2. 
{scm vekur }s!) elskovvækkende ; á. drrkkur, Elskovsdrik, -festa |-ftsda) 
vi. omfatte med Kærlighed, -fylgi |-fll(jll n. Folgeskab el. IVledhoId paa 
Grund af Kærlighed, -fjörugur [-fjöroqop] a. glødende af Kærlighed. 
-flcygur [-flti qop) a. paa Kærlighedens Vinger, -fólginn l-fo"l(jlnl a. 
dyrebar, inderlig elsket, -fostur l-fo-'sdoo] n. kærlig Opdragelse : leggja á, 
vid e-n, opdrage med Omhu og Kærlighed; ogs. - - laka åstfåstri vtð e-n, 
komme lil at holde meget af en. -gjöf [-Qö-i'l f. Kærlighedsgave. -goði 
[-goBl] m. Vndling. 

'ástgur [aus dgog] a. = åstugur, kærlighedsfuld. 

ástiheitur [aus t(h)EÍdÐD, -(h)ei tog] a. varm af Kærlighed, elskende. 
-hylli l-(h)ldlll f. Yndest, Gunst, -hyr |-(h)i r) a. kærlig og mild. -hlyr 
|-h?J r) a. elskovsvarm. -hneigtSur l-hvtiqooe, -hvEigoog] a. erotisk an- 
lagt, -hollur |-(h)odlÐQl a. huld, hengiven, -hreinn (-htJEidv) a. med 
ren Kærlighed, -hugi [-(hJYyjl] m. 1. - åstarhugur. — 2. (ástúð) Hen- 
givenhed. - ^3. som npr. Amor (Eimr. XIX. 66). 

ástigs el. -stigs |au:sdizs, -sdl/s] egl. gen. af ástígiir, el. áslig, brugt 
som adv. i Talemaaderne : hann er vel á., han er godt paa Vej, han er 
naaet et godt Stykke Vej, og það er (ni/ komið) á., det er allerede i Gang. 

'ást kynni |aus t^In l) npl. hjærtelig iModtagelse. '-kyntur l-ljlvdoo, 
-^IntoQl a. tændt af Kærlighed, -kona l-kona| f. Elskerinde, -koss [-kos ] 
ra. Elskovskys. *-kveikinn [-kvciQIn, -kveitilnl a. elskovsvækkende. -kær 
l-iair] a. inderlig kær, inderlig elsket, -laus [-d-loys] a. uden Kærlighed. 
-lauslega |-löyslE qa] adv. uden Kærlighed, t-leiki 1-lEÍfjl, -IeíI;i1 m. 
Kærlighed. -leysi [-Ieísi] n. Mangel paa Kærlighed, Kulde, -leitinn 
l-lfidtn, -lEÍtln] a. koket, -leitni (-lEihdnl) f. indec. Koketteri. °-leitur 
l-lEÍdoo, -Ieí toQJ a. erotisk. "-lingur (-s, -ar) [-liijgoo] m. Vndling. 
-Ijúfur [-Ijuvooj a. 1. (áslú3lega Ijúíur) elskelig mild og venlig. — 2. 
{heitt ehkaSur) inderlig elsket, -logi [-loijl] m. Kærlighedsflamme, -mað- 
ur l-ma aoo] m. den, som man har kær, elsket Person; åstmenn hans, 
hans kære. -mey (-meyja) |-mEÍ-, -mEÍja] f. Elskede, Elskerinde, Kæ- 
reste, -menjar l-mEnjao] fpl. Minde om Kærlighed, -menni |-mEnll n. 
-^ ástmaður. -mildur (-mlldoel a. mild og kærlig, -mær [-mai r) f. 
^ ástmey. -mögur [-möqool m. elsket Son, Vndling. -næmur [-nai ra- 
oq] a. som let vækker Kærlighed, elskværdig. 

á>tofna lau:sdobnal vt. (— åforma) planlægge; Uhuga) udtænke. 
-stofnun [-sdobnoii] f. Planlæggelse. 

'ástlráö lausdrau-ai "• Venskabsraad. -ráöur (-s, -ar) |-rauðoel 
m. npr. Astraad. 

Astralia [aus drali a] f. npr. Australien. 

ástralskur [ausdralsgoy] a. australsk. 

I. ájstriða |au:sdri Oa] f. Lidenskab. 2. -stríða [-sdriSa] vt. sirida 
á, angribe. 

ástríðu fullur |au:sdri5ofYd loo| a. lidenskabelig, -laus (-Iöy:sl a. 
lidenskabsløs, -leysi [-1eí:si] n. Lidenskabsloshed. -maður [-matSoel m. 
lidenskabelig anlagt Menneske, -mikil! l-mr:fjld>., -mnSldl.] a. med hæf- 
tige Lidenskaber. 

Astriður (-ar, -ar, dat. acc. sg. -i) [ausdri ðog] f. npr. Astrid, Estrid. 

ástríðulríkur (au:sdrlÖÐri:gOQ, -ri:koel a. med hæftige Lidenskaber. 
-veiklyndi [-vEÍrgllndl, -v£Í:k-l n. Anfald af Svaghed, Svaghedsan- 
fægtelser. 



ásökunarorð 



i-^l) n. Kærlighed, kærligt Sindelag; Iiafa å. afe-w, 
rikur (-rigoo, -rikøe) a. kærlighedsfuld, elskende. 



1. Bjælke i en Bygning, Bjælketommer. — 2. 



ást ríki [aus'dri-QI, 
være höjt elsket af en. 
kærlig sindet. 

ástrje [au:strJEl n 
sigluis. 

^ástroka [au:sdro-ga, -sdrø-ka) f. Paastrygning, Paastrøg (]s7s.). 

ást rækinn (ausdrai-QIn, -raif;ln] a. som opfylder sine Kærligheds- 
pligter, -rækni [-raihgni] f. Pligtopfyldelse i Kærlighed, -samlegur 
[austsamlEqool a. elskværdig, venlig, — adv. -lega. -samur [-samon] a. 
kærlighedsfuld", -semd [-SEmt] f., -semi [-SEmlJ f. UistúS) Kærlighed, 
Kærlighedsbevisning; (vinålla) oprigtigt Venskab; (In'lli) Gunst, Naade. 
-sjúkur [-sjugøo, -sju køo] a. syg af Kærlighed, '-srtauöur {-snöyðoQ) 
a. fattig paa Kærlighed, -sæld [-sailt] f. Vndest, Folkegunst, Popularitet. 
-sæll |-said/.l a. yndet, afholdt (af alle), populær, -tryggur [-aus - 
trlgon) a. trofast i Kærlighed, 

ástúö [aus'du'dj f. (Jstsemd) Elskelighed; (åstltugt) Elskværdighed, 
Hengivenhed. 

ástúðar frændsemi [aus duðagfrain tssmlj f. inderlig venskabeligt 
Slægtskabsforhold, kærligt frændskab. -vinátta [-r-vlnauhda] f. inder- 
ligt, intimt Venskab, -vinur [-vi nOo] m. intim Ven, Hjærtens Ven. 

ástúð legleiki [aus duolEqleiiQi, -Ieí:);!] m. ástúð. -legur [-1e qoe) 
a. laðlaðandi) elskelig, tiltrækkende; {alúðlegiir) elskværdig, venlig; - 
adv. -lega. 

ástuBningur (-s) [au:sdY5niijg05] m. Stotten (paa el. til n-t). 

ástúöugur [ausdu Dogon) a. -~ ástúðlegur. 

åstugur [aus'døqOo] a. ^'I. elskelig, som vækker Kærlighed: l^orw þeir 
Sål og son hans Jonatan l/'úfir og ástgir nieðan tifðn bádir (BTh. 36—37). 

— 2. elskovsfuld, fyrig: en Hera hefur /okkað hann til ástugra hvííiibragða. 
á stund [au:sdYnt] f. — ástundun. -stunda [-sdYndaj vt. lægge Vind 

paa, beflitte sig paa. -stundum [-'sdYn-dOmj adv., se stund, -stundun 
(-ar, -anir) [-sdvndon, -anlo) f. 1. {ákafi, iBni) Iver, Flid; (viðleitní) 
Bestræbelse. — 2. {tilgangur) Hensigt. 

ástundunar samur [au:sdYndonaosa:mool a. ivrig, flittig, stræbsom. 
-semi [-SE:ml| f. Iver, Flid. 

á stunga (au:sduijgal f. (med.) Punktur, Punktering, -stungunál 
[-sdur]gonau:/) f. (med.) Trokarnaal, Tappenaal. 

ást verk [aus dvEokj n. Kærlighedsgærning. -vilji I-vlljl) m. kærlig- 
hedsfuld Velvilje, -vina |-vl na] f. fortrolig Veninde, -vinátta [-vi nauhda] 
f. inderligt Venskab, -vinur [-vi nOo] m. fortrolig Ven, inderlig elsket 
Ven. -þyður [-t-þi ðoo) a. mild og kærlighedsfuld, -þokki [-þohrjl] m. 

— ástarþokki. -þrunginn [-þrui;irjln] a. elskovsfuld. -þurfa [-þYrvaj 
a. indec. trængende til Kærlighed. 

álstæöa (-u, -ur) [au:sdai ða) f. 1. Grund, Bevæggrund: hann tilfærði 
góðar og gildar ástæður fyrir þvi, han anførte vægtige Grunde derfor : 
ástæðan til þess, að hann gerði það, Grunden til, at han gjorde det. — 2. 
(bústofn) en Gaards Besætning, is. af Malkekreaturer : ekki hef eg ástæðu 
nema einspena ku (geit) (ÓDavÞul. 113). — 3. i pi. áslæður. Omstændig- 
heder (jfr. standa å): eftir ástæðum virðist haganlegast ad gera það, det 
synes mest praktisk efter Omstændighederne; hann þurfi ad láta fara á 
grasafjall, en hann hafi nu slæmar folks ástæður og eingan til ad lata 
fara (men det stod daarlig til med Folkene, saa at han ikke kunde afse 
nogen til at tage af Sted) (]ÁÞj. II. 193). — 4. pi. ( ;= einahagur) Formues- 
omstændigheder: jafna nidur útsvari eftir efrwm og ástædum, paaligne 
Skat efter Formue og Lejlighed. — 5. i pi. åstædur, Befindende (— 
heilsufar). -stæði [-sdaiSl] n. tl.— 2. ^ ástæda 1.— 2. — 3. = åstædur, 
se åstæda 4. — 4. gen. astædis, som adv.: ekki hefur hun åstædis (hun har 
ingen andre Malkekreaturer) nema einspena ku (ÓDavÞul. 152). 

ástæðu'laus [au:sdaiöolöy:sl a. grundløs, ugrundet; adv. -laust (til- 
efnislaust) uden Grund; {an röksenida) uden Grunde, ugrundet. -leysi 
[-lEÍ:sl| n. Grundloshed, Ugrundethed. 

á stöðuveður [au;sdööovE:5oo] n. (jfr. ástada) Vejr, saaledes at Faarene 
kan gaa ude paa Græs. ° -SUÖa [-sYöaj f. Forstaaling (Js^s.). ^-suðustál 
[-sYDøsdau:/] n. Ægstaal (Jsjs.). -sveigur [-sveí qoo] a. I. (- áþekkur) 
lignende. — 2. (sem hallast å) hældende til den eno Side: hann gerdi 
mjer åsveigt, han var partisk imod mig (BH.), -svelging [-svrlQÍrik] f. 
det at man faar noget i den gale Hals (jfr. svelgjast å). -svellur [-svedl- 
øq] a. 1. (áleillnn) anmassende, paatrængende, graadig, som søger egen 
Fordel paa en andens Bekostning: gerast å. vid e-n, optræde anmassende 
overfor en. — 2. (spec. om Dyr el. Fugle) graadig efter Fode: hænsnin 
min eru svo åsvell (Myr.). — 3. i det hele taget begærlig efter n-t, villig 
til n-t: en um landid sjálft birdi sýslumadr ei at vera åsvellari i såttum 
en amtmanni likadi, því hann skyldi ráda hl'Ort sått væri gild edr ekki 



(EspS. 166). -svif [-svir] npl. Besvimelse (jfr. svifa å). -sækinn 
[-sai-giTi, -sail-jlnj a. anmassende, paatrængende, grisk efter n-t, begærlig. 
-sækja [-sai ga, -sai^a] vt. forurolige, forfølge, -sækjandi (-a, -endur) 
[-sai (jandl, -sai f,-. -EndOn] m. Angriber, -sælast [-sai last) vrefl. hige 
efter n-t, attraa n-f, stræ^be efter n-t: å. e-n, begaa Overgreb mod en, 
optræde anmassende mod en, soge egen Førdel paa en andens Bekostning. 
-sælinn [-sai lin) a. tilböjelig til Overgreb el. til at soge egen Fordel 
paa andres Bekostning, anmassende, egennyttig, jfr. ågengur, ásetltnn, 
åsvellur. -sælni [-sailnl) f. indec. Overgreb, Optrækkeri, Griskhed, Efter- 
tragten; {eigmgirni) Egennytte, -sætinn [-sai'din, -sai-tln) a. som op- 
holder sig længe paa samme Sted og er til Byrde for sin Vært. -sökun 
(-ar, -sakanir) [-sögon, -sö kon ; -saganie, -sak-) f. Anklage, Be- 
skyldning, Bebrejdelse, -sökunarorð (-sögOnaror-5, -sok-) npl. Be- 
skyldninger, Bebrejdelser. 



at 



47 



átyllulaui 



1. at (-S. pi. Öt) (a:t, Ö:tl n. (egl. Tirren. Hidsen iil Kamp) Kamp 
mellem Dyr, Dyrekamp (hesta-at, nauta-at osv.). 

2. at (-s) [a:tj n. (jfr. otiirt) 1. (það ad ata) Besudlen. Tiisolen. - 2. 
(sjur) Smuds, Urenlighed: kembdu þær {>. kýmar), suo hverffi såst at á 
þeim (Lögb. 'Il, "'u). — 3. {sorta) Gytje: at finnst i dý/um, likt og kúa- 
mykja, brúkað sem Utarefni {svart) og Í blek, varð móleitt á Utinn úr þvi. 

3. '-at (-at) nægtende Verbalsuftiks (^ -a), nu kun poetisk: ikke: 
skalat (= skal ekki) halur hræðast dattða (BTh.); s/erattu (3: s/er-at-tu) 
-= sjer þú ekki QHall. 20). 

4. tat (at] ci. = aö. 

1. át (-S, pi. ds.) (au:tl n. 1. (það að eta) Æden, Spisen : kenna átið. — 2. 
{matur) Fode ; is. om fast Fode {harðmeti), særlig torret Fisk (- hardftskur), 

2. at [au:tl 1. og 3. p. imp. ind. af eta. 

1. ata (3tu) (aida, aita: oido, oito] f. ~ sorta. 

2. ata (a) [a:da. a:ta) vt. besudle, tiisole: a. sig út, tilsote sig; egs. med 
dat.: a. e-u u/, grise n-t til: (Ordspr.) ekki verdur skttin hönd ötuð af sjer 
(G].), snavset Haand bliver ej smudset til af sig selv. 

ata (-U, -ur) [au:tal f. 1. Spisen, Æden: góður åtu, god at spise. — 2. a. 
Mad, Fode: (Ordspr.) drekka bidur {býður) góð áta (GJ.), hvo som vel 
æder, han skal vel drikke. — b. {kiot, einkum hrossakjöt) Kod, is. Heste- 
kod. — 3. (beita) Madding, Agn. — 4, {inniha/d fiskmaga) Indholdet af en 
Fiskemave. — 5. {hræ) Aadsel. — 6. (åtumein) ondartet Betændelse, spec. 
-- krabbamein. Kræft. 

á tak [au:ta k) n. I. det at have Tag i n-t. Hold: hafa {gott, slæmt) j., 
jfr. 2. — 2. {snerting) Beroring: mjúkt átakSy blodt at tole paa; harður átaks, 
haard at fole paa, i evert. Bet.: slem at brydes mod, jfr. 4 ; hafa gott i., være 
godt i Stand, ved godt Huld (om Kreaturer): - spec. om voldsom Be- 
roring, Stod: oli skip . . . skulu skyld ad hiifa br\'ggjuhöfðinu sjåifu vid 
átökum, en nota aðal/ega til að draga sig að bol þau . . . og hringi . . . 
sem til þess er ætlað (Stj. 10. B. 215). — 3. {kippur) Ryk : sleit hann 
kroppinn sundur i miðju milli handa sjer i einu ataki (BrlÞf. 269). - 4. 
{áreynsla) Kraftanstrængelse: fjÖðrin var sterk, svo að talsvert j. þurfii 
tir ad hrevfa hana (]TrSk. I. 21). - 5. i pi. {áflog) Slagsmaal, Kamp: 
hörd átök, haard Kamp, spec. Brydning {glima); snar Í átökum, smidig i 
Brydning. — 6. i pi. ( ^ átektir) bida átaka, se hvad der vil komme, se 
Tiden an: hans vil/i mætti verða, v/er mundum átaka bida QOIInd. 321). 
-taka [-ta ga, -taka) f. -^ *ifa/c I— 4. -takanlegur [-taganl£:qOo, •lakan-) 
a. 1. {áþreifanlegur) haandgribelig. tydelig, slaaende, drastisk. — 2. {åhrifa- 
mikill) indtrængende, rorende, gribende. — 3. adv. -lega. -taksfrekur 
[•taksfreigøQ, •frE:kOQ] a. som tager kraftig fat, kraftig, stærk, -tal (-ta /) 
n., -tala (-tala) f., is. pi.: átö/ur. Irettesættelse: veita e-m átðíur, irette- 
sætte en. 

atall (a:dad>,, a:tadX| a., jfr. otull. *1. (hardur, grimmur^ ógnandt) haard, 
grusom, truende. — 2. {duglegur) energisk, dygtig; a. og kappsamur um 
starfa. — *3. n. atalt, som adv. a. ~ otullega, paa en voldsom Maade; 
låtum . . . voginn a. rauda þ/'óta. — b. haardt, grusomt: a. å mig bitur 
(GTh. 95. 220). 

atalleikur (a:dal cigo^;, a:tal ci kO(>] m. - ötuUeikur. 

at beini [aitbei ni) m. Hjælp, Bistand: vera t atbeina med e-m til e-s, 
hjælpe en til el. i n-t. -berast [-berast] vrefl. impers. hændes; þad at' 
barst, det hændte sig, det titdrog sig. 

atburfia laus [a:tbYr03löy:s) a. 1. {vidburdalaus) uden at der sker noget. 

— 2. {framkvæmda/aus) uden Foretagsomhed, -leysi (-Ieí:si] n. se aÖ- 
burðaleysi. -lítill (-li:dld>., -liitldX) a. 1. {athafnalitilf) uvirksom, som 
mangler Energi. — 2. {vidburdalitill) fattig paa Begivenheder, -maöur 
l-ma:5ool m. stræbsom, driftig Mand. t-málari [-mau:larll m. Historie- 
maler, -rikur [-ri:gOo, -rt:kOQ] a. rig pia Hændelser, Begivenheder. 
-samur I-sa:mOQl a. stræbsom, virksom, driftig. 

at burÖur (-ar, -ir) [a:tbVrÖ0cl m. I. {vidburdur) Begivenhed, Til- 
dragelse. — 2, {nánarí atvik ad e-u) de nærmere Omstændigheder. — 
3, {kending) Hændelse: af atburdi, f\nrir atburd, hændelsesvis. - 4. 
is. i pi. atburdir --■ látædi. Væsen, Lader. — S. {tilraun) Forsog. ~ 6. 
is. i pi. atburdir (dugnadur) Dygtighed, Drift, Energi : og getum vid 
þá treyst þuí, ad jord gefur ard eftir atburdum. -dráttur (-drauhdøol m. 

— aðdráttur. 

á tekning (-ar, -ar) (au:tehgniijkl f. 1, {snertinq) Beroring. — fl, 
{tilfinning) Følelse, Folelsessansen. -tekt (-tf/tl f. 1. {þad ad taka 
á e-u) Tagen fat paa n-t ; {snerting) Beroring ; (um vönd) (om et 
Ris): átekt hefir ei góda (ÓDavÞul. 143). — 2. {áreynsla) Anstrængelse. 

— 3. i Forbindelsen: bida åtekta, se hvad n-t bliver til, vente og se hvad 
der vil komme, se Tiden an; og bida svo åtekta fra bæ/'arbúum, venter 
paa at Byens Indbyggere skal give sig i Lag med dem (Eimr. I. 62). 
-telja [-telja] vt. tel/'a á. 1. {ávita) irettesætte, bebrejde. - 2. {!asta)á»á\e. 

at faraher [a:tfarahf:rl m. Angrebshær. -ferÖi (-is, pt. ds.) I*fer Ol) 
n., -ferli (-Ís) (-fErdtl) n. 1. {framferdi) Opførsel, Maade (at være paa). 

— 2. {adfevd) Fremgangsmaade. 

atfygli Ia:tflgll] n. Rovfugl, Jagtfugl (LFR. XIII. 20). 
atfylgi [a:tfllOi) n. Hjælp. Bistand. 

at frekur (au:tfrE-gOo, -fre køQ] a. graídig. -fSng (-foyijk) npl. Mad- 
at for [a:tförl f. (jfr. adfor). I. Angreb: a. ad e-m, veita e-m a., Tog 

imod en, Angreb. — 2, pi. atfarir, Energi, Dygtighed: hafa gódar atfarir 

eftir e-u, stræbe energisk efter n-t (Borg., Sch.). -ganga [-gauijga] f. 1. 

{adganga) Overfald. — 2, {hjalp), jfr. adganga 3., Hjælp, Medvirkning. 

■gangur ('gauTjgOQl m. 1. — adgangur. — 2. {vidureign) Kamp, spec. 

Brydning. 



at geir [a:tijEÍrl m. Hellebard, -geirsstafur (-tjEi^sda:vOyl m. lang 
Hellebard, som man kan bruge som Stok. 

at geröir (a:tífi:röiol fpl. Virksomhed, jfr. adgerd. -gerðalaus [-Qeröa- 
ldy:s] a. - aÖgerðalaus. 

atgervi [a:t()íTvi] n. og f. rige Ævner, legemlig og aandelig Fuldkom- 
menhed. 

atgervis litill [a:t(jErvisli;dldX, -li:lldX| a. med ringe Ævner. -maöur 
(-ma:ðOol m. en Mand, som er godt udrustet paa Sjæl og Legeme, dygtig 
Mand. -mikill (-mnqidX, •ml::^ld>.] a. ævnerig, godt udrustet paa Sjæl og 
Legeme. 

at girni (au:tgi(r)dnl| f. Graadighed. -gjarn (-Qa(r)dvl a. graadig, for- 
slugen. 

at gjorvi [attQÖrvl] f. atgervi. -gætilegur [-(jaidile:qOQ» -Qaitl-] 

a. som man synes om, tiltrækkende: hofum vjer retmt ad prýda hana svo 
med m\mdum, ad hun gæti ordid sem atgætilegust (Eimr. IV. 225). 
-hafna [a:t(h)abna] vt,: a. sig, göre sig Í Stand, foretage el. forrette, 
hvad man skal el. har agtet sig : medan verid er ad a. sig Í fjósinu, 
medens man forretter hvad der skal i Kostalden (JÁÞj. I. 237); — spec. 
forrette sin NodtoHt. 

athafna frelsi [a:t(h)abnafrel-si] n. Handlingsfrihed, Handlefrihed. 
-maður [-maiÖOo] m. en Handlingens Mand. -mikill [-ml:(jldX, -mI:^ldXl 
a. virksom, foretagsom, aktiv. 

athafnarslæki [a:t(h)3bnaQslai:qi, -slai:^!] n. Person, som puffer sig 
frem ved alle Lejligheder paa en naragtig Maade (Lbs. 102, 6vo). 

athafna samur (a:t(h)abnasa:mOQ} a. handledygtig, -skekkja (-sQehtja) 
f. ApraUsi (ÁBjSál. § 88). 

at hyggja [a:t(h)i(| a) f. Opmærksomhed, Agtpaagivenhed. -hygli 
(-(h)lgll] f. indec. og n. Opmærksomhed, Eftertanke: med mikilli athygli, 
med spændt Opmærksomhed; vekja athygli á e-u, henlede Opmærksom- 
heden paa n-t. -hyglisleysi (-(h)lgllslti:si) n. Mangel paa Eftertanke el. 
Opmærksomhed. 

áthít (au:t(h)i t) Í. átvagl. 

at hlátur (a:t(h)/.au doo. -(h)Liu too] m. aðhlátur. -hlaup [•(h)?.öy p| 
n. áhlaup. Overfald, -hlægi [-(h)Xa! jl) n. se aÖhlægi. 

athuga [a:t(h)Y qa] vt. 1. {virda fyrir sjer, rannsaka) iagttage, obser- 
vere, undersøge. — 2. {taka eftir) lægge Mærke til, skænke sin Opmærk- 
somhed ; (ihuga) overveje, betænke. 

athuga aldur |a:t(h)Yqaal-doQ) m. höj Alder, der gor det tvivlsomt, om 
man endnu kan virke med fuld Kraft: fimtiu ara a. (ÓDavÞul. 272). 
-giarn (-(jadv, -Qar dv] a. varsom, eftertænksom, -grein [-grEÍ:nl f. An- 
mærkning, Note. -laus (-löy:s) a. uagtsom, -leysi [-lei:sl] n. Uagtsom- 
hed, Distraktion. -Iftill (-li:dldX, -li:tldX) a. ubetænksom, uopmærksom. 
-mål (-mau:/] n. Sag, der fortjæner Opmærksomhed. 

athugall [a:t(h)Y qad>.) a. athugull. 

athuga maÖur [a:t(h)vqama:ðOo) m. besindigt Menneske, -mikill 
(-ml:i)td7., -ml:tild/.) a. besindig, god Iagttager. 

athugana galli (a:t(h)Yqanagad li] m. Observationsfejl. -heimur (-hEÍ:m- 
ØqI m. Verden af Iagttagelser. 

athugari l^i:t(h)Y qarl| m. Iagttager. 

athuga samur (a:t(h)Yqasa:mOQ] a. opmærksom, betænksom; — adv. 
-samlega, med Eftertanke, -semd (-semt] f. 1. Bemærkning: gera a. vid 
e-d, gore en Bemærkning til el. angaaende n-t. — 2. {vid rit) Anmærk- 
ning (til et Skrift). -verÖur [-vtroOo] a. 1. {eftirtektarverdur) værd at 
lægge Mærke til, værd at overveje. — 2. {isjårverdur) betænkelig. 

at hugi (a:t(h)Yy jll m. {eftirtekt) Opmærksomhed; {gaumgæfni) Omhu; 
{ihugun) Overvejelse, Betragtning, -hugull (-(h)v qod?.) a. opmærksom, 
agtpaagivende. -hugun (-ar, -anir) |-(h)V qOn, -anlol f. I. {ihugun tit 
rannsåknar) Iagttagelse, Observation. — 2. {eftirtekt) Opmærksomhed; 
{umhugsun) Eftertanke, -hugunarsvíð (-(h)vqOnaQsvl:d) n. Observations- 
omraade. -hugunaúr (-(h)YqOna-u:rl n. Observationsur. 

athvarf [a^tywarr, -kvari'] n. 1. (Aæ//) Tilflugt, Tilflugtssted : leita at- 
hvarfs til c-s, soge Tilflugt hos en; eiga a. hjá e-m, kunne soge Tilflugt 
hos en, finde Tilflugt hos en. — 2. (hjálp.irmadur) Rygstod, Bagsfod, 
Støtte, Hjælper: Worm var . . . adalathvarf (vigtigste Støtte) og hjålpar- 
hella fslendinga (ÞThLfr. II. 164-165). 

athvarfs hus |a:t>;warfs(h)u:s, -kvarfs-) n. Asyl. -laus (-löy si a. 
hjælpelos, uden Tilflugtssted, -rjettur (-rJEhdo^) m. Asylret. -staOur 
[-sda:ÖOt>| m. Tilflugtssted; {gridastadur) Asyl. °-fttofa [-sdo:vaI f. Asyl: 
athvarfsstofur, er fátækar húsmædur mega leita hælis (Eimr. I. 70). 

at hæfi l-a:t(h)ai vi) n. {atferli, framferdi) Færd, Opforsol, Optræden, 
Handlemaade, Forhold (i Reglen i nedsættende Bel. ilt .?.). -hæfis- 
góOur (-(h)aivlsgo";0OGl a. som opforer sig godl, velopdragen: oli á eg 
bomin aíhæfisgód (ÓDavÞul. 151). -hÖfn [-(h)öbvl f. I. (starf) Akt, Ar- 
bejde; {idja) Bestilling. - 2. a. {verk) Gærning, Akt: hátidleg a., en höj- 
tidelig Handling; jfr. skirnarathöfnin, Daabshandlingen, Daabsakten. — b, 
om Handlinger vedr. Malkningen, dels selve Malkningen {mjaltir), dels 
alt Malkningen og den daglige Pasning af Koernj vedrorende (— mála- 
verk) (Sch.). 

itylla (-U, -ur) [au:lid?.al f. 1. {veik ástæda) svag Grund; {yfirskin) 
Paaskud, Skingrund: gefa e-m åtyllu til e-s, give en Paaskud til n-t; 
hun vard ad breyta svo vid Brand ad hann grunaði aldrei neitt ; fengi 
aldrei minstu át\>llu (den ringeste Grund til Mistanke) (ÞGjUf. 27); þad 
var engin å. fyrir þeirrí fregn, Rygtet var ganske blottet for Grund. — 2. 
{tilefni) Anledning. — 3. {stod, grundvölhir) Støtte, fast Holdepunkt el. 
Basis: hofdingja son med åtyllu i öldungnrádi (StStAndv. II. 183). 

átyllulaus [au:tldlOlöy:sl a. grundlos. 



alyrBa 



48 



áHmælingur 



atiyrða |a:diröa, a:t-l vt. irettesætte, skælde ud. -yrðasamur |-IrBa- 
sa:mØol a. tilbojelig til at skælde ud. -vrði |-Irðl| npl. Skældsord. 
-Vrðiiig |-Irði!)kl f. Irettesættelse. 

átján [au:djaun, au:tjau n] num. card. atten: einn af å., en af de atten, 
en af den Hob el. Klike (i Regi. i nedsættende Det.), en af mange (maa- 
ske et Laan fra sv. en af aderton, men med ændret Bet.); (Ordspr.) 
nu kastar IS yfir = nil kastar tólíunum, se tólí (om n-t stort og uven- 
tet); spec. (i dánumannstafl) naar der kommer 6 paa alle tre Tærninger i 
samme Kast, for saa skal Tavlen flyttes om 6 Felter 18 Gange (ÓDavSk. 319). 

átjándi lau:djaundl, au:tjavmdl) num. ord. attende. 

atkeri lah^erll n. = akkeri. 

tatkvæða brjef (a:tkvai5abrir:i/l n. Stemmeseddel, -bær [-bai:rl a. 
= atkvæðisbaer. -fjöldi [-fjöldll m. 1. (tala atkvæða) Stemmeantal. — 
2. (meiri hluti atkvæSa) Stemmeflerhed, Majoritet, -góöur [-go":ðoe] a. 

1. isem leggur gott til måla) som giver gode og heldige Raad i en Sag, — 
deraf i det hele taget: — 2. eminent, udmærket: J. . . . var formaBur, og 
/>ó/fí a. s/;i5rnar/ (Br]Þf. 24). -greiðsla 1-greiðsla) f. Afstemning; {med 
kúlum) Dallotering. -hylki l-hlJ.Ql, -hlltl] n., -kassi l-kas:l) m. Stemme- 
kasse, -kúla [-ku;la) f. = atkvæöiskúla. -laus |-löv:sl a. 1. (sem ekki 
kveBur ad) ikke fremragende; ubetydelig. — 2. (an alkvæðisr/ettar) uden 
Stemmeret, -maöur [-ma:ðOg] m. fremragende, indflydelsesrig Mand. 
-mål [-mau:/] n. vigtig Sag. -midi í-ml:öl] m. = atkvæðismíði. 
-mikill (-ml:Old?., -ml:f,ld).l a. fremragende, indflydelsesrig, -munur 
l-mY:nOQl m. Stemmeforskel, Forskel paa Stemmeantal. -safn [-sabvj n. 
Stemmemængde: nota suo atkvæðasaímð til þess að berja niður skoðanir og 
tillögur hinna vitrari manna (Eimr. XVI. 205). -seðill (-SE:5ld/.) m. = 
atkvæðisseðill. -skrå [-sgrau;] f. Stemmeliste; (til nolkunar vid at- 
kvæðagreiðslu) Afstemningsliste, Liste til Brug ved Afstemninger, -sitiali 
[-sma:lll m. Mand, som agiterer for at faa Folk til at stemme for et el. 
andet, Stemmehværver. -smölun l-smö:l0n] f. Stemmehværving. -vjel 
[-vjc:/) f. Afstemningsapparat, -maskine. 

atkvæSi la:tkvaiðll n. 1. (samslafa) Stavelse. — 2. a. (or3, ummæli) 
Ord, Udtalelse: heirrdi tal þeirra og a. Jons OApj. II. 45); fleiða e-ð 
atkvæðum, omtale n-t. — tb. spec. = íormáli, Formel (ved Besværgelser, 
staaende juridiske Udtryk osv.), ogs. om den dertil knyttede Kraft og 
Virkning. — fe. Benævnelse: (Ordspr.) a. verduv ållii ad fylgia, enhver 
Ting maa have et Navn, 'Barnet maa have et Navn.. - 3. Stemme, Vo- 
tum: bera e-d undir a., sætte n-t under Afstemning; greiða a., afgive 
Stemme, stemme; gveida {med) e-u a,, stemme for n-t ; greida atkvædi 
med kálum, ballotere; leita atkvæda um e-d, sætte n-t under Afstemning; 
ganga til atkvæda, gaa til Afstemning. — f^. (úrskurdur) Afgörelse, Dom. 

atkvæðis bær [a:tkvaiölsbai:r] a. stemmeberettiget: atkvædabærir menn. 
Vælgere, -endi [-en-dll m. Slutningen af en Stavelse, Udlyd, -kúla 
|-ku:la| f. Stemmekugle. -miði |-mi:ði] m. Stemmeseddel, -rjettur 
1-rjehdOol m. Stemmeret, Ret til at stemme, -seöill |-sE:ðldXl m. = 
atkvæðismiði. 

atla (a) [ahdla] vt. (pop.) = ætla. 

atlaga (atlögu, atlögur) la:dla qa, -lo qO(o), a:t-l f. Anfald, Angreb: 
veita, greida e-m atlögu, angribe en. 

Atlanfshaf lahdlansha:^] n. Atlanterhav. 

atlask lahdlaskl n. Atlask. 

atlát(s) semi la;dlau(t)s£ml, a:t-l f. Eftergivenhed, Föjelighed. -samur 
[-sa-mog] a. eftergivende, föjelig. 

Atli (-a, -ar) [ahdli] m. npr. Atle. 

atlliSandi [a:dli Dandl, a:t-l a. = aðliðandi. -lot 1-lot, ahd-| n. oftest 
i pi. 1. — atlæti. — 2. (ásíar-, finar-) Kærtegn, -læti [a;dlaidl, a:tlaitll 
n. Omgang, Behandling, Medfart, -löguskip [-löqOsQI:pl n. angribende 
Skib (i en Søkamp). 

at maður |au:dmaöOQ, au:t-l m. Æder, Ædedolk. -mata |-mada, 
-ma ta) f., -matur [-madØB, -matøel m. (/Jiirr matur) tor Mad, Gaffel- 
mad, Knivmad, is. Mad, hvortil der spises Smör (i Mods. t-l Søbemad, 
spónamatur). 

atorka [a:dooga, a:f-l f. Energi, Driftighed, Daadskraft, Handlekraft, 
Duelighed. 

atorku laus |a:doegolöy:s, a:t-) a. uduelig, uden Driftighed. -leysi 
|-1eí:si1 n. Mangel paa Energi el. Driftighed. -litill |-li:dld?., -K-Mdl] a. ikke 
særlig energisk el. driftig. -maSur |-ma;5og) m. energisk, driftig Mand. 
-mikill |-ml;(jld>., -ral:f,ld).] a. = atorkusamur. -samlega [-sam Icqa) 
adv. energisk, -samur [-sa:mOg] a. energisk, driftig, daadrig, duelig. 
-semi [-se:ml] f. Energi, Driftighed, Dygtighed. 

at reiö la:dreií, -a:t-) f. 1. (árás riddara) Rytter(i)angreb, Indhug. — 

2. (burtreid) Dystlob. — 3. Uilraun) Tillob, Forsog. -renna [-rEna] f. 
Tillob, Forsog : ^era atrennu, tage Tillob ; i einni atrennu, uden at 
hvile sig. 

á treystandi |au:frEÍsdandl] a., -treystanlegur [-trEÍsdanle:qOe] a. 
tilforladelig, paalidelig. 

at riðamikill [a:drlðaml:ljld;., -ml:íld>., a:t-l a. vigtig, -riði [-rl:ðl] n. 
1. a. (grein, einstakt efnt) Punkt, Detail, Moment, Træk: þetta atridi 
skiftir mestu máli, dette Punkt er det vigtigste. — b. spec. Post i Regn- 
skab. — 2. (atvik) Begivenhed, Tildragelse. — 3. (i leikriti) Scene, Optrin 
(i et Skuespil), -riðisorð l-rl5lsora] n. vigtigste Ord el. de Ord_, hvor- 
om der tales, el. hvortil der sigtes. 

átroSningur (au:tro5nii)gool m. 1. {gestanaud) Gæsteri, Rykind; 
(åmak) Ulejlighed, Overhæng ; (a/ umferd) Færdselsulemper. — 2. (igang- 
ur af skepnum) uberettiget Brug af Græsgang. 

atróður [a:dro»-5og, a;t-l m. 1. (rådur ad) Roen henimod ; (árás) An- 



greb : greida a., ro henimod (spec. for at angribe). — 2. (= undirróður) 
Agitation. 

átrúandi (-a, -endur) lau:truandl, -endog] m. Dyrker. 

átrúnaðar goö {au:trunaöargo:ðl n. Afgud, Vndling, Autoritet : þeir 
höfdu hann ad átránadargodi, de tilbad ham. -kerfi (-g-^Ervl) n. Religions- 
system, -maður í-r-ma:öOgl m. Dyrker. 

átrúnaður lau:trunaDÐQ] m. {tru) Tro. a. (om Religionen): fom á., 
den gamle Tro, den gamle Religion. — b. Tro, Tiltro: å. á drauma, Tro 
paa Dromme; leggja engan átrúnad å e-d, ikke tro paa n-t, ikke fæste 
Lid til n-t. 

^átsamseta [au:tsam'seda, -sEta] f. Ædegilde, Gilde. 

atsamur [a:tsamog) a. som holder af at faa andre til at trættes: þá 
reis upp hin mittuga atsama Þræta (II. II. 198). 

átskál [au.tsgau /J f. flad Skaal el. Tallerken til åtmatur. 

atsókn [a:tso"hkvl f. (aras) Angreb (jfr. adsåkn). 

átst iaus t] sup. af eigast. 

1. átt (-ar, -ir) (auht) f. 1. (heimsått) Kant, Verdenshjorne; (stefna) 
Retning: lir öllum áttum, fra alle Kanter, alle Vegne fra, fra alle Sider; 
i allar åttir, til alle Sider, i alle Retninger; á hvada átt er hann? hvor- 
ledes er Vinden?, fra hvilken Kant blæser Vinden? (Talem.) vera å båd- 
um (el. tveim) åttum, vakle, ikke kunne tage en Beslutning; þad nær 
engrt átt, det er ganske umuligt, det er der ingen Mening i, det kan der 
ikke være Tale om, det horer ingen Steds hjemme ; þad kemur ur hörd- 
ustu átt, Slaget kommer fra den Kant, hvorfra man mindst har ventet det ; 
liggja undir annari átt, have n-t andet i Tankerne; e-d er spor i áttma 
til e-s, n-t er et Skridt i Retning af n-t: stofnun Eimskipafjelagsins var 
stort spor i áttina til aukins sjálístædis. — •2, = ætt, Slægt. 

2. átt [auht) 2. p. sg. præs. ind. og sup. af eiga. 

1. átta (-U, -ur) [auhda] f. en Otter (i Kortspil). 

2. åtta [auhda} num. card. otte: å. sinnum, otte Gange. 

3. åtta (a) [auhda] vt. orientere, bringe paa ret Vej, retlede: å. sig, 
orientere sig, se sig for, finde sig til Rette, komme til sig selv, summe 
sig, samle sine Tanker; á. sig á c-u, finde ud af n-t, blive klar over n-t. 

áttabarningur (auhdabar dningog] m. Kamp mellem Vinde fra forskel- 
lige Retninger om at faa Overtaget (Af.). 

áttablaða brot [auhdabla aabro:t] n. Oktav, Oktavformat, -ros [-ro'':s] 
f. ottebladet Rose. -stroka [-sdro:ga, -sdro:ka] f. (i alkort) otte Stik i 
Træk, for Modstanderne faar n-t. 

tátta dagsvetur (auhdadazsvE:dÐQ, -VE:tÐQ] m. Vinteren 1524—25, kaldt 
saaledes, fordi det egentl. Vintervejr begyndte 1. }an. (JEgilsson, Bisk. 
ann. i Safn. I. 64), jfr. åttadagur. -dagur [-da:qØe] m. (el. á. /o/a) ]ulens 
ottende Dag, ^: Nytaarsdag. -hringur [-hgirigogl m. (pop.) = átlæringur. 

áttamiðun [auhdaml:ð0nl f. Pejling. 

attan [ahdan] adv. (pop.) = aftan. 

áttanál [auhdanau:/] f. Kompasnaal. 

attan gat [ahdanga:t] n. (pop.) Glug paa en Lade (Hf.), -foss (pi. -ar) 
[-ios J m. (pop.) Nikkedukke, Jabroder: Er þetta ekki alt saman hjegåma- 
tildur einhverra attaniossa til ad lafa aftan i ådrum þjódum (Skbl. XI. 5, 70). 

åtta rig ur [auhdari:qOQ] m. ustadig Vindretning: þad er å. i honum 
núna (Eyf.) = hann er hringslæåur (Af.), -ros [-ro-is] f. Vindrose. 
-skekkja j-s^EhQa] f. Misvisning, -skifti [-sljlf dl] npl. Forandring af 
(Vindens) Retning, -strik |-sdrl:k] n. Kompasstreg, Vindstreg. 

åtta tigir [auhdati:jlg] mpl. = áttatíu. -tíi [-ti:jl] (Vf.), -tiu (-ti:jO] 
num. card. firsindstyve, firs, otti (no.). -tugasti [-tY:qasdiJ num. ord. 
= åttugasti. 

átta'viltur [audhavlXdøg] a. desorienteret (m. H. t. Verdenskanterne, 
åttir), forvildet ; jeg er altaf å., þegar jeg kem t sveitina. -visun [-vi:sØn] 
f. Orientering, Vejledning, Retledning, -viti (-v!:dl, -vl;tl] m. 1. (kompas) 
Kompas. — 2. (vindhani) Vejrtloj, Vejrhane. 

átt blSðungur [auhtblö ðuijgOg] m. Oktav, Bog i Oktav, -eygður 
[-d-£Íqðog, -Eigoøg] a. otteöiet. 

°áttengur [au:tEÍr!gOg] fpl. ^^ bitkrókar, (zool.) Kindbakker (mandi- 
bula): nokkur skorkvikindi hafa á. vid munn sinn (LFR. XIII. 65). 

átt falda (a) [auhtfalda] vt. multiplicere med otte, göre ottefoldig. 
-faldur (-föld, -falt) (-faldog, -fölt, -faXt] a. ottedoblet, ottefoldig. 
-feðmingur [-ffOmiligoo] m. Genstand, som er otte Favne höj el. i Om- 
kres. -flelingur (-s, -ar) |-tlE diijgog, flc t-) m., -flötungur (-s, -ar) 
[-flo duljgOo, -flot-] m. Oktaeder. -fætlur [-faihdlog] fpl. Spindeldyr 
(arachnida). -fættur [-faihdøg] a. 1. (med åtta fótum) ottefodet. — 2. 
(om Heste) = vixladur, s. d. O. 

°átthaga ánauð [auht(h)aqaau:nöy31 f. Vornedskab, -band [-bant] n. 
Stavnsbaand. -fiagg [-flak] n. Hjemstavnsflag. 

átt hagi (oitest i pi. -hagar) [auht(h)ai jl, -(h)aqag) m. Hjemstavn, 
Fodeegn. -halli [-(h)adll] m. Misvisning. 

átt hyrndur lauht(h)I(r)ndog] a. ottehjörnet, ottekantet, -hyrningur 
(-S, -ar) (-(h)l(r)dnirigOgl m. Ottekant, Oktogon. -hlieaður [-(h)>.lO- 
aðog] a. ottesidet, ottekantet. 

atti [ahdi] 1. og 3. p. sg. imp. ind. af etja. 

átti [auhdi] 1. og 3. p. sg. imp. ind. af eiga. 

Attika [ahtiga, ahtika) f. npr. Attika. 

átt leysa [auhdlsi'sa] f. svag, ustadig Luftning, saa at man ikke kan 
mærke el. se af Skyerne, fra hvad Kant Vinden blæser, -miða (a) (-mlBa] 
vt. afpejle: å, skip á leidarsteminum, pejle et Skib paa Kompasset. 
-miðun [-ml ðon] f. Pejling. 

átt mælingur (-s, -ar) [auhdrnailiijgøg] m. (metr.) firelinjet Strofe 
med 8 Helrim. Ekspl.: Enginn må i milli sjå \ mækja þrá huer vinni så, \ 



áHmalt 



49 



uökffingur 



sverðin gri við hliíar há hljóða þá og fljúgast á (SBr., HSig. 183). 
-mælt l-mai/.t) an. se áttmælingur. | 

attneföóttur lahdnEvSo-hdOo] a. om Faar, mork (sort, graa el. brun) 
af Farve med hvide Pletter foran paa Hovedet og Snuden (Breiöd.); rime- [ 
ligv. Forvanskning af arnhðiðóttur^ s. d. O. 
attneskur (ahdnEsgOg) a. attisk. 

átt róinn |auhdro» In) a. med otte Aarer: áttróiB skip. -ræöisaldur 
[•raiðlsal dOQ) m. Halvfjerdsaarsalder; hann er kominn á a., han er i 
Halvfjerdserne. -ræ8ur [-rai ðog| a. 1. (um aldur) firsindstyve Aar gam- 
mel: vera um åttrætt, være omtrent 80 Aar; hann hefur ti'o um att- 
rsett, han er to og firsindstyve Aar gammel. — 2. (um mat) firsinds- 
tyve Favne dyb, höj el. lang: åttrætt J/up, firsindstyve Favnes Dybde. 
— 3. = áttær. -skildingur (-t-sijlldiijgos) m. Otteskilling (= 16 Øre). 
-spelaBur |-sbe laðogj a. med otte Hjuleger. -strendur l-sdrcndogl a. 
ottesidet, ottekantet. 
áttugasti [auhdaqas dl, auht-] num. ord. firsindstyvende. 
átlund (-ar, -ir) (auhdontl f. (mus.) Oktav. 

áttungs brot [auhdurisbro:tl n. áttablaöabrot. -mælir |-mai:liel ! 
m. Oktant, -nota (-no»:da, -no>':ta| f. (mus.) Ottendedelsnode. 

áttungur (-s, -ar) lauhduijgoo] m. 1. (áttundi hluti) Ottendedel. — 
2. C • ur tunnu) Otting (' • Del af en Tonde, 17 Potler flydende Varer, 25 
Pd. Smör). — 3. (/iW tunna) Otting, lille Tonde: (Ordspr.) i eflir kemur 
katt vatn i åttungi, bagefter kommer tyndt 01. 
attur (ahdop) adv. (pop.) - aftur. 

átt þættur (auhtþaihdoel a. 1. bestaaende af 8 Traade. olletraadel : á. 
strengur. —2. an. átlþælHmeU.) =áttmælt. -þættingsafvik |-þaihdÍQSav:lk| 
n. Variation af samhenda^ med to Helrim i forste og tredje Linje, hvormed 
alle Endestavelser rimer. Ekspl.: Bragarhåttum breytt er þrált, I bliðkast 
vit það mengið kátt, 1 hljoda målt eg hreyfi dått, I hölda sveit, um dag og 
nitt (HSig. 183). -þættingur (-s, -ar) l-þaihdiijgoel m. I. (metr.) = 
- åttmælingur. — 2. en Besværgelsesformel (cit. i lÁÞj. I. 462), saa- 
ledes kaldt fordi hver Strofe i den bestaar af otte Verslinjer med samme 
Rim. -ær I-ai ri a. med otte Aarer. -æringur (-s, -ar) |-ai riljgoel m. 
Baad med otte Aarer, Otteaaring. 
attönn |a:tön ] f. ^- vigtönn, Huggetand, Stodtand. 
átu bleikja |au:dablei:r|a, au:toblEÍ:(a| f. ogs. kaldet blåsila, en Forelart 
i Þirtgvallavaln, spec. saadan bleikja (salmo alpinus) som lader sig fange ved 
Mading (Sch.). ° -fernis (-fEr(d)nlsl m. Raderfernis, Radergrund. -kend- 
ur l-Hen doel a. kræftagtig, -maokur [-maþ goc, -mað koo) m. Træorm. 
-mein |-mEÍ:nl n. 1. (krabbamein) Kræft. - 2. overf.: Kræftskade. 
-sVra l-si:ral f. ætsende Syre. -steinn [-sdEÍd v] m. — vitissteinn, Hel- 
vedessten (lapis infernalis). '^ -vatn [-jahtv] n. Radervand. 

at vagl (au:dvag>., au:t-l n. (og m. BH.), -vargur (-vargocl m. Slug- 
hals, Grovæder, Ædedolk. 

at varp [a:dvaQp, a:t-| n. Anfald: hafBi bantt . . . feingit nokkra fá- 
sinnu medan hann var i fiöfn, er stðan hafBi hvarflaB at honum meB 
atinrpum þúngum (EspS. 150). -veisia (-VEÍsla) f. Bistand. 
átveisla (au:dveisla, au:t-| f. Ædegilde, Fællesspisning. 
at verknaBur |a:dvEcgna6ag, a:t-l m. 1. (starf aB e-u) Arbejde paa el. 
ved n-t. — 2. iumhygg/a) Omsorg; (tilraun) Bestræbelse, -vigi |-vi jl| n. 
Angreb: nag er og til handa þér af Akkeum til atvigis (II. I. 147). -vik 
1-vl k| n. 1. (tnngi/msicFaur) Omstændigheder: eftir atvikum, efter Om- 
stændighederne, fakultativ; eftir atvikum (saal. som Sagerne stod) vildi 
nefndin þó eigi gera neina rekistefnu út af þessu (Alþ. 'II, B. II. 652); 
atvik lågu svo aS því máli, aS . . ., det forholdt sig saal. med den Sag, 
at . . . — 2. (viBburBur) Tildragelse, Hændelse: greina e-B meB atvikum, 
fortælle nöjagtig om n-t. — 3. Faktum, Kendsgærning: en^;n a. (facta) 
breyttu þeirri krofu (EArRjett. 159). — 4. (alriBi) Træk: Ur Huldumanna- 
Iðgum segir Jon þaB eitt a. (GVigf. i ]Apj. I. XVI). - 5. (viBvik) lille 
Arbejde (is. en lille Tjæneste, 'som en gör en anden): hann gerdi dálitiB 
a. fyn'r mig, han gjorde mig en lille Tjæneste. -vika (a) [-vi ga, -vlka) 
vt. ti- (koma til leiBar) foranledige. — 2. refl. atvikast, tildrage sig, gaa 
til, — pp. atvikaBur: eins og þaB var atvikaB, saaledes som det nu var 
blevet (gaaet) til. -viksorfi [-v\xiorB\ n. Adverbium, Biord. 

atvinna (a:dvln a, a:t-l f. 1. (vinna, sem maBur lifir af) Arbejde, Leve- 
brod, Underhold, Erhværv: leita sier atvinnu, soge Arbejde; sel/a atvinnu 
siita, overdrage sin Forretning. — 2, — atvinnuvegur. Næringsvej. 

atvinnu b6t [a:dvinÐbo°:t, a:t-| f. Udvikling el. Forbedring af en Næ- 
ringsvej, -bótalán [-bo" dalau:n, -bo' la-| n. Laan til Foranstaltning til 
en Næringsvejs Udvikling, -breatur (-brEsdooJ m. Mangel paa Arbejde. 
-br5gB (-brðq 3, -brög þ) npl. Næringsveje. =-deild [-dtil i) f. (~ útibú) 
Forretningsafdeling (Filial), ^-eigandi l-£Í:qandll m. Driftsherre, -frelsi 
l-frel SI] n. Næringsfrihed, -frjáls (-frjaul s) a. næringsfri. -grein l-grei:nl 
f. Fag. -hattur [-hauhdogl m. Næringsvej, -kepni (-f,Ehbnll f. Kon- 
kurrence, -laus l-löy;sl a. arbejdslos, -leysi |-1ei:si1 n. Arbejdsloshed. 
-Utill |-li:dld)i, -li:tld).) a. som kun har lidt Arbejde. = -maOur |-ma:öo(>) 
m. professionel Idrætsmand (mods. ^ áhugamaBur, Amator). -mål [-mau:/] 
npl. Næringsforhold, Arbejdersporgsmaal, industrielle Spörgsmaal. -mála- 
skrifstofa (-maulasgrlf sdovaj f. Kontor for Næringsvæsen, -missir 
|-mls:lÐ| m. Arbejdstab. -rekandi (-a, -endur) l-rE:gandl, -rF:gEndoe, 
-rE:k-| m. næringsdrivende, -rekstur [-rs/, sdog] m. Næringsdrift, Bedrift, 
-rigur [-ri:qoel m. Brodnid. -rjettindi [-rJEhdlndlj npl. Næringsrettighed. 
-rögur [■ro»;(q)ool m. illoyal Konkurrence, -skortur (-sgog don) m. Mangel 
paa Arbejde, -spjöll (-sbjöd X) npl. Forstyrrelse af el. Skade, der tilföjes 
ens Arbejde el. Næringsvej, -stofnun [-sdob non] f. Arbejdsanstalt. 
-slöO |-sdð:ÍJ f. Forretningssted, -fjón l-tio".nl n. Tab af Arbejde, Tab 



som gaar ud over ens Arbejde el. Næringsvej, -vegur (-vE:qoel m. 
Næringsvej. 

fat vi.it la:dvlst, a:t-l f. Nærværelse (is. cm Deltagelse i en Kamp), 
Nærvær, Overværelse, -væri l-vai:rll n. Underhold, Levebrod, -þreyttur 
[a:tþrEÍhdoel a. = aöþreyttur. 

á tæpta (i) lau:taifda) vt. og vi. antyde: og ei spåir hann nema aB- 
eins átæptir um Halasliptis herra eBa biskupa (]PorkÞ|S. 223). -tök [-tök] 
npl. se átak. 

átölulaus (au:töIolöy:sl a. upaatalt ; adv. -hust. -tölulitill [-töloli;dldX, 
-li:tld).l a. som ikke dadles meget, som der ikke er meget at udsætte paa. 
-totur 1-IÖ log) fpl. se átala. -tölusamur |-tölÐsa:moel a. lilböjelig til 
at dadle. 

auö löy:^] præf., som foran pp. og adj. betegner Lethed i Udforeisen 
af den Handling, som Verbet udtrykker, let: auBþeklur, auBþekkjanlegur 
(jfr. ældre da. odkendt). 

AuBa (-U, -ur) |öv:öal f. Dim. af AuSbjörg (ASkaft.). 

auB.beBinn [óyöbEÖlnl a. som let giver efter for Bonner, let bevæge- 
lig til n-t, straks villig til noget: e-s er auðbeðiB, n-t er let at erholde. 
-bevgBur [-bEÍqöOQ, -bEÍgöog] a. let at böie, föjelig: skaðrxðismanninum, 
sem hvorki hefur sanngiaman hug né auBbeygda lund i brjåsti simi (11. 11.303). 

*auöbirta [oy^'blgda] vt. aabenbare. 

"auð bjóBur loyO bjo" i5ool m. Mand. "-brik (-brik] f. Kvinde. 

auB brotinn [oyD bro din, -bro t[n] a. let at brække, skor. -bræOan- 
legur l-brai5anle:qo()l a. letsmæltclig. 

auBbúi [öyð bu i] m. — auBnbúi: þó vil eg ekki andnes byggi, oft eru 
auBbúar auðnulitlir (ÓDavPul. 65). 

1. auBbær (öyö bair] a. indbringende: (Ordspr.) íþrólt er auðbær (Q'].), 
Kunst og Lære giver Brod og Ære. 

2. auB bær [öyObaÍT] a. let at bære, let. -bættur [-baihdoQ] a. let a 
gore god igen, let at göre i Stand, -fenginn [-fEÍqtjIn] a. let at faa, t 
at opnaa. 

*auBfinnur [oyB'fln'OQ] m. Mand. 

auB fluttur loyOflYhdoel a. 1. (sem auBvelt er aB flylja) let at flytte. 
transportabel, Ictforsendelig. — 2. let at fremfore : það mål var audflulr 
viB hann, den Sag behovede ikke mange Anbefalinger overfor ham, han 
gik beredvillig ind derpaa. -fólginn |-ÍO"l()lnl a. let at skjule: (Ordspr.) 
ást er ei auðíólgin. Elskov kan ilde dolges. 

auB fræSi loyO frai ðl| i. Naiionalokonomi. -fræBilegur |-frai!Jlle:qot)l 
a. - auöfræfiislcgur. -fræöingur (-s, -ar) (-irai Oii)goQ| m. National- 
okonom. -fræBislegur |-fraiDlsÍE:qoe) a. nationalokonomisk, okonomisk ; 
adv. -lega, fra et nationalokonomisk Standpunkt. -fræBistunga (-fraiSls- 
tuljga) f. nationalokonomisk Sprog el. Terminologi. 

auB fundinn [öyB fvndin] a. let at finde; let forstaaelig. -fær [-fai-r] a. 
let fremkommelig, tilgængelig. 

auBga (a) [oyO ga) vt. berige; refl. auBgast, blive rig: auBgast á kvon- 
fangi, tjæne ved at gifte sig, spec. gifte sig Penge til. 

tauBgan (oyogan) f. = auBgun. 

1. auBgefinn |áy& (|£ vin| a. auBsæll. 

2. auB gefinn (óyö ijE vin| a. I. (auB.vldur) let: er auBgefiB aB nå ållu 
því, sem inn kemur (ISVb. 118). — 2. (auBvilaBur) klar, lydelig: þaB er 
auBgefiB, aB þeir hljóta aB sjA þaB, det er aldeles klart, at de maa se del. 
-genginn |-(jeii)(jlnl a., -gengur |-i)EÍi)goBJ a. let al gaa over, let at 
passere, -ger i-i)£rl a., -gerBur (-(^Eröool a. let at udfore, let. -getinn 
|-()E din, -rjetln) a. let al gætte, -gintur [-(jlvdoc, -((Intogj a. let al 
lokke, bedrage, narre : (Ordspr.) ailBgint er barn i bernsku sit 
lidet Batn er let at lokke (narre), -gjör l-f|ö r) a., -gjörBur 
a. ~ auBgerBur. -gladdur [-glad og) a. let at glæde. 

'auBgrund |úyBgrYnt| f. Kvinde. 

auBgun (-ar, -anir) (dyO gon, -anig) f. Berigelse. 

auB gætt [OyO (laihl| an. let al blive var, Icl al lage sig 
þess er auBgætt, det kan man let passe. -heyrBur [öy:þ(h)eirðog] a. let 
al hore, som let mærkes, tydelig. -hlaupiB [öyð h>.öy blð, -hJ,öy pljj an. 
let tilgængelig, let : þaB er ekki a, aB þvt, del er ikke nogen let Sag, det er 
ikke saadan lige at lobe til. -hrygBur [-hgiqOog, -hgigBog] a. let at bedrove. 

AuBi (-a, -ar) [öy:Ol| m. npr. Dim. af AuSbergur (ASkaft.). 

auBiB (öy:ölj) an. forundt, muligt: eftir því sem a. verBur, som Skæb- 
nen har bestemt, saa vidt muligt; e-m verBur e-s a., n-t falder i ens Lod, 
n-t er en forundt; m/er varB þeirrar hamingfu ekki a., jeg fik ikke den 
Lykke, del blev mig ikke forundt; þeim varB ekki barna a., do fik ingen 
Bom; mier er ekki a. aB gera þaB, del er mig ikke muligt at gore det; 
fer þaB, sem auBiB verBur, det faar gaa som det bedst kan. Skæbnen maa 
have sin Gang; (Ordspr.) alt tekst, sem auSiB skal verSa (SchMál.), hvad 
Skæbnen vil, del lykkes skal. 

*auB ingi (-ja, -jar) [ðy:Oii)i)l) m. Rigmand, -jarl (ðyO ja(r)dXl m. 
Rigmand: opinberir starfsmenn á íslandí eru fæstir þeir auÐiarlar (Isaf. 
'13, 67, Sp. 4). 

auB keyptur löyS^EÍfdoc) a. let at faa til Købs, let al faa el. opnaa : 
(Ordspr.) alt er auBkeypt hiá lífinu, all er ringe imod Livet, -kenna 
l-^En-a] vt. udmærke, særtegne: það, sem auBkennir þessa tegund fra hinni, 
hvad der særlig adskiller denne Art fra den anden; pp. auBkendur: ') 
(merktur) mærket; ') (auBþektur) let kendelig, -kenni [-ÍEn l] n. 1. Sær- 
kende, Kendetegn, Skeln, Kriterium. — 2. (med.) Symptom, -kennilegur 
(-IÍEnllE:qo8| a. 1. (auðþektur) let kendelig. — 2. (einkennilegur) karakteris- 
tisk, ejendommelig, -kenning [-f,enil)k| f. I. = auBkenni. — 2, (þaB aB 
auBkenna) Skelnen, Mærken. 

auBkyfingur (-s, -ar) [oyO tiviijgogj m. Rigmand, Kapitalist. 



ni (G].), 
-QörOogl 



Agt for: 



áu5kiör!nn 



6Ó 



auSþektur 



auö kjörinn löv5f,örlnl a. let at vælge, -kleifur (-1<1eí uocl a. 1. 
(sem auðvelt er ad klíía) let at bestige. — 2. {aiiðreldur) let at udfore, 
let udforlig, -kleyfur [-klEÍTOel a. let at klove el. spalte; a. viður. 
-komið [-komlij an. let at bringe : því var auSkomið þangað, det var let 



Svækling: (Ordspr.) einn 
m Æt. -látinn (-lau din, 
-lattur l-lahdoel a. let at 



at bringe derhen, -kvisi [-kvlsl] m. = aukvisi 
er auSkvisi æltar hverrar, der er Plet i hver 
-lauflnl a. som let kan gives el. overlades, 
holde tilbage. 

auðlegð (-ar, -ir) [öySlEqð, -legþ] f. Rigdom. 

auöiteikinn [öyðleiQln, -Ici-^In] a. let at udfore, -leikni |-lcihgnl] f. 
Lethed, -losaður [-losaSoel a. let at lose, let at løsne, -læröur [-lairS- 
øq] a. let at lære, let antagelig, let tilegnelig: (Ordspr.) auðlærð er ill 
danskaj det onde er snart lært. -læs [-lai-s] a. letlæselig, tydelig. 

auð,maður [öyð-ma-öoe] m. Rigmand, -magn [-magvl n. Kapital. 
-mannastjórn [•m3nasdjo»r-dv] f., -mannaveldi {-manavcl-dlj n. 
Plutokrati. 

auðimelti [öyðmEXdl] n. Letfordöjelighed. -meltur |-mE>.doel a. lel- 
fordöjelig. -mýkíng [-mi-ijil]k, -mi-^ii}k] f. Ydmygelse, -mýkja [-miQa, 
-mi-^aj vt. ydmyge, -mýkt (-mixt] f. Vdmyghed. 

*auö,mildingur [oyo-mlldiijgoQ] m. gavmild Mand. *-miIdur [-mlldøg] 
a. gavmild, '-myroingur (-s, -ar) [-m!röii]gOQ] m. Mand. 

auð|in)úklegur [öyðmjug!e:qoQ, -mjuk-] a. ydmyg; adv. -lega. -mjúk- 
ur [-mju'goQ, -mju'koQl a. ydmyg, beskeden. 

auðn (-ar, -ir) [oyOn] f. 1, (það að vera auBtir) ode el. ubeboet Til- 
stand : liggja i a., være forladt el. ubeboet, henligge ode ; leggja t a., 
odelægge, lægge ode. — 2. (eyðimörk) ode Egn, Ørken ; {óbygt land) 
ubeboet Egn el. Land. 

1. auöna (-u, -ur) [öySna] f. 1. = auBn: e-3 horfir til auðnu, n-t 
ser ud til at blive ode. — 2. sne- el. isfri Plet: það er komin talsvetB 
aiiBna á sifettunni (Breiöd.) (jfr. 3. auBna). 

2. auöna (-u) [öyðna] f. 1. (6r%) Skæbne: (Talem.) låta arka aB 
auBmi, lade det gaa, som Skæbnen vil. - 2. (hamingja) Held, Lykke: 
bera auðnu til e-s, have Lykke til n-t, have Held med sig til n-t. 

3. aufina (a) [öyð-na] v. impers.: þaB auBnar, Jorden bliver fri for 
Sne el. Is. 

auðnarlkyrS [öyönaQ^Ira] f. Ørkenstilhed, t-maður [-r-ma:Ooel m. 
1. (låtæklingur) en fattig (BH.). - 2. (stigamaBur) Slimand, Rover (BH.). 

auðnast (a) [öyS nast| vrefl. impers. med dat. lykkes: e-m a. e-B (= 
e-m verBuv e-s auBið), n-t lykkes for en. 

auönbúi [auönbu-l] m. Menneske, der lever paa et afsides Sted. 

auðnubann [öyðnoban 1 n. Hindring af Lykke, -byr [-bl:r] m. Lyk- 
kens Medbor. -brunnur [-brYn:oe) m. Lykkens Kilde, -kjör l-§ö:r| npl. 
Lyksalighed, lykkelige Kaar. -lag [-la:!?] n. 1. (hamingjusamlegt åstand) 
lykkelig Tilstand. - 2. (sóð sambúB) lykkeligt Samliv: (þau) áltu mikið 
a. saman, levede meget lykkelige sammen (JÁÞj. I. 61). -laus [-loys] a. 
som ingen Lykke har med sig, ulykkelig, -leysi [-Uisl] n. Ulykke, Van- 
held, Modgang, -leysingi |-lei:sirjgil m. ulykkelig (en af Lykken forladt) 
Stakkel, -maöur |-ma:ðÐgl m. lykkelig Mand, heldig Mand, Lykkens 
-mikill l-ml:gid>., -mn^ldX] a. som i höj Grad har Lykken 



Yndling. 

med sig. 

auðnu 



inn [öyö-nYmln] a. let at lære, letlærf. 



auönUjpeningur [öyð-nope:nil3gÐQ] 
n. Berovelse af Lykk. 
paa Lykke, -rýr [-ri:r 
leqøo) a., -samur i-s 



Lykkeskilling, "-ran [-rau:nl 

'ikur (-ri:goQ, -ri:koQl a. — auBnumikill, rig 

. som kun har ringe Lykke, -samlegur [-s.im- 

heldig, som har Lykken med sig: (Ord- 



spr.) enginn er med uilfa vondur nje óíús a., ingen er med Vilje ond elle 
mod sin Vilje heldig; adv. -samlega. -seinn [-SEÍdv] a. som har en træg 
Lykke, -skel [-sije;;] f. crenella decussata (GDárð.). -skifti [-sQlf dl) npl. 
Skæbneskifte, -stund [-sdYnt) f. Lykkens Stund, -titlingur |-tIhdlii]goel 
m. (zool.) Graasisken (acanthis linaria). -vana [-va:nal a. indec. forladt 
af Lykken, -vegur [-v£:qog] m. Vej til Lykke. 

auðnægtir [öyOnaixdlQ] fpl. Rigdom. 

auSjnæmur (öyðnaimoel a. = auBnuminn : (Ordspr.) auBnæm er ill 
danska, slette Ord erindres let, det onde er snart lært ; auBnæm er å- 
dvgS (SchMál.), Udyd er hastig lært og sent glemt, -prðfaður l-pro"v- 
aSøQl a. let at prove el. undersøge, -ráðinn [-rauðln] a. let at tyde, let 
at lose: auðráðin gita, Gaade, som er let at lose; þaB er auðráðin båt á 
því, det er let at raade Bod derpaa. t-ráöur (-rauðoe) a. föjelig. 
-reiknaður [-rfibgnaOog] a. let at beregne, let at slutte sig til. 

auB ræði [öyOraiðl] n. Plutokrati, Pengevælde, -safn |-sabvj n., -safn- 
aöur l-sabnaöoul m. Erhværvelse af Rigdom el. Formue. 

auö sagöur [öyð saqOog, -sagöoel a. let at sige, let at bestemme, 
let at afgore. -seldur [-seMoqI a. let sælgelig, let omsættelig, let reali- 
sabel: aiiBseld verSbrjef. 

auðshyggia löy3-5(h)iqa] f. Havesyge, Guldtörst. 

auölsiglt [öy5sl(x)Xtl an. let at sejle, -sýna |-5Ína] vt. (láta i Ij6s) 
vise, udvise, lægge for Dagen: a. hluttekning, udvise Deltagelse; (låta i 
tje, veita) a. e-m velgerBir, vise en Velgærninger. -synilegur |-sinll£:qoel 
a. öjensynlig, tydelig, klar, aabenlys; adv. -lega. -syning [-si niijk] f. Be- 
vis, det at lægge n-t for Dagen, -synn [-sidvj a., -sjéanlegur (-sjauan- 
le:qoQ] a. öjensynlig, tydelig, aabenbar; adv. -lega. -sjeSur [-sJE ðoo] a., 
-sjenn [-sJEdvj a. let at se, tydelig, aabenbar. -skiftanlegur [-sQIfdan- 
lE:qog] a. let delelig, -skilinn [-sfjl lin] a., -skiljanlegur [-sQlljanle:qoo] 
a. lelforstaaelig, letbegribelig. -skiljanleikur [-sQlljanlEÍ:gÐe, -lei:koe] m., 
-skiini [-sgilnl] f. indec. Lethed, Letforstaaelighed. 

'auö sloS [oyB slo^ai f., '-sol [-soW] f. Kvinde. 



auö snúinn [öyS snuln] a. let at vende, -sórtlegur [-souhdlÉ-qog] a. 
(som ser ud til at være) let at indtage el. let at bevæge, jfr. auBsóttur. 
-sóttur (-so"hdoQ] a. I. a. (sem audvelt er aB vinna) let at vinde, 
let at indtage: auBsótt vígi. — b. overf. let at overtale el. bevæge; 
hann var a. i því máli. — 2. (sem auBvelt er aB sækja) let at faa fat i : 
læknirinn var a., det var let at faa fat i Lægen ; ^ar er ekki a. s/or 
vegna lendingarleysis, der er vanskeligt at drive Fiskeri paa Grund af 
Mangel paa Landingspladser. — 3. (auBfenginn) let at udvikle, let at faa, 
let at opnaa: þaB var auðsðtt mål, det var en let Sag (at udvirke, faa 
bevilget, sat igennem el. desl.). 

•auBspöng [öyOsböyi)k] f. Kvinde. 

auðsuppspretta [ðyS sYhpsbrchda) f. Rigdomskilde. 

auö svarað [öyðsva raðj an. let at besvare, -sveipilegur [-sveibl- 
lE:qoo, -svEÍpi-j a., -sveipinn [-svribln, -svEÍpin] a., -sveiplegur 
(-svEÍblE-qOQ, -svEÍp-1 a. föjelig, lydig; adv. auBsveiplega . -sveipni 
(-svEÍhbnl) f. 1. (fiis/ei'/ii hV A/^ðnO Eftergivenhed ; (eftír/áíscmi') Föjelig- 
hed. — 2. Resignation : þeir gáfu sig undir dauBadóminn meB óskiljan- 
legri a. (Þús. 2. 238). -sveipur [-svÉibog, -svEipog] a. föjelig, lydig: 
(Ordspr.) ást fæBir auSsveipan (SchMál.), Kærlighed lærer Ydmyghed, 
-sæilegur [-saijilE:qøel a. ~ auösælegur. 

auð sæla [öyðsaila] f. Rigdom, Lykken ved at være rig. -saeld J-sailt] 
f. I. (auBæii) lykkelige Formuesomstændigheder, Velstand, Rigdom. — 2. 
(gróBascmi) Lykke til at blive rig, det at have Held med sig m. H. t. 
Rigdom, -sældarbragur [-saildarbra:qoc) m. Tegn paa Velstand, Præg 
af Velstand. 

auðsælegur (öyðsaik- qoo] a. let at indse, klar, tydelig; adv. -lega. 

auö sæll [öyðsaidX] a. I. (auBugur) velsignet (udstyret) med Rigdom, 
rig. — 2. (gróBasamur) som har let ved at blive rig, som har Held i 
Pengesager. ' -sællega [-sailfqa] adv. med Hensyn til Forøgelse af 
Formue, økonomisk betragtet. 

auð sær [öyösair] a. indlysende, iojnefaldende. -talinn [-talln] a. 1. 
let at tælle: auBtalin upphæB. — 2. let paavirkelig: auðtalinn og åsteytinn 
1 aldrei þinn sé vinurinn (PPór. 246). -taminn [-ta min] a. let at tæmme. 
-tryggi |-trlQ I] f. = auðtrygni. -trygging [-trlljiqk] f. Lettroenhed. 
-♦■■ygginn [-tng m] a., -tryggur [-trig og] a. = auðtrúa. -trygni 
l-trlgnl) f. Godtroenhed, Lettroenhed, Troskyldighed. 

'au&tróða [öyð tro-öa] f. Kvinde. 

auB trúa [öyS tru a] a. indec. lettroende, -trúanlegur |-truanlE:qOQ] a. 
meget sandsynlig, -trúi [-tru i] a. = auBtrúa. -trúleikur (-s) l-tru- 
lEÍ-gog, -lEÍ kogl m. = auStrygni. 

tauS ugleikur [öy:öoqlEÍgoQ, -Ui-kog] m. Rigdom, -ugur [-oqøg] a. 



ng. 



elha 



Aufiunin (-s, -ar) [öy:8on] m. npr. Audun, Edwin. 

auB unninn [öy:SYn in] a., comp. -unnari [-Ynarl) 1. (sem auBvelt 
er aB sigrast å eBa vinna) let at besejre, let at erobre. — 2. (um efni, 
jarBveg osfr.) let at bearbejde (om Materialier, Jordbund osv.). -upp- 
leystur [-Yhbltisdog] a. letoploselig. 

1. auöur (-S og "-ar; pi. -ir) [öy:ÖOQ, öyð-s] m. 1. (auBæfi) Rigdom, 
Formue : eiga auB fjár, have en stor Formue ; (Ordspr.) auBur er valt- 
astur vina, af alle Venner er Rigdom mindst at stole paa; 'auBar\bil, 
-brik, -brú, -grund, -hlíð, -lin, -nå, -nanna, -nift, -rein, -skorB, -slóB, 
-tróBa, -þöll, *auBs grund, -tróBa, (Kenninger for) Kvinde; *au8arlundur. 
Mand. — '2. (örlög) få auBar, do. — *3, (hamingja) e-u hagar til auBar, 
n-t forer til Lykke. 

2. Auður (gen. -ar, dal., acc. -i) [öy:Sog] f. npr. 

3. auBur [oy:Døgl a. 1. (tårnur) tom, ode; (åbygSur) ubeboet: sitja 
auBum höndum, sidde med Hænderne i Skødet; auBir veggir, nogne 
Vægge. — 2. (snjålaus, islaus) uden Sne, uden Is: auB jörB, snefri Jord; 
fjSrBurinn var a.. Fjorden var fri for Is; (Ordspr.) autt er ieigs íoraB 
(GJ.), den Sump fryser ikke til, hvori fej (:>: dodsens) Mand skal falde. 

auB vald (öyð valt] n. Rigdommens Magt, Kapitalisme, Plutokrati, 
Pengevælde, -valdsstjórn [-valtsdjourdv] f. = auSveldisstjorn. 

auB veiddur [oySveidog] a. let at fange, -velda (ti) [-vElda] vt. 1. 
(gera auBvelt) göre let. — 2. (telja auBvelt) regne for let. -veldaverk 
[-vEldavegk] n. let Sag. 

auB veldi [öyðvEldl] n. = auBvald. -veldismaBur [-vEldlsma:8Be| 
m. Plutokrat, Tilhænger af Kapitalismen, -veldisstjörn [-veldlsdjo-r-dv) 
f. plutokratisk el. kapitalistisk Regering. . 

auB veldlegur [oyovEldlE qøg] a. I. (auBveldur å aB s/i) som ser ud 
til at være let. — 2. som ser ud til kun at ville yde svag Modstand el. 
let falde til Föje. — 3. (auBveldur) let. — 4. adv. -lega. a. (l/ettilega) med 
Lethed, let: taka a. á e-u, omtale n-t som om det var en let Sag. — b. 
(meB goBu) med det gode. -veldleiki [-vEldlfigi, -Ifi^l] m., jfr. auBveldur. 
1. (vandaleysi) Lethed. — 2. (eftirlátsemi) Medgörlighed. -veldur [-veld- 
oq] a. I, (vandalaus) let. — 2. a. (eftirlåtsamur) let at overtale, medgörlig, 
föjelig; (um hesta, hunda osfr.) let regerlig, let at tumle (om Heste, 
Hunde osv.). — b. (yiirlætislaus) behagelig, folkelig. — 3. n. auBvelt, som 
adv.: let, med Lethed. I.-virBa [-vlrBa] f. Ringeagt. 2. -virBa (ti) 
[-vlröa] vt. vanære, nedværdige, ringeagte. -virBi [-vlrölj n. Værdiloshed: 
bein . . . mundu . . . få sinn eBlilega lit og auBvirBi . . . (GFHh. 238). 
-virBilegur [-vlr3llE:qoe] a. foragtelig. -virBismaBur [-vlrðlsma:5og] 
m. (ussel) Mand af lav Stand, -virkur [-viggog] a. som arbejder let. 
-vitaBur [-vidaDog, -vrt-] a. let at indse, tydelig, indlysende; n. auBvitaB, 
som adv.: naturligvis, let at indse, tydeligt, öjensynligt, aabenbart : þaB 
er auBvitaB, det er en given Sag; som inlerj.: bevares! naturligvis! 
-þekkjanlegur |-þehganlE:qoe] a., -þektur [-þexdog] a. letkendelig. 



au6þoIl 



augnafepra 



'auÖ þöll [öYÖþödXl f. Kvinde, -æfajöfnuöur (öy:öaivajöb noöoo] m. 
Eiendomslighed, FormuesUghed. -æfi [-aivi] npl. síor Formue, Rigdom. 

auifúsa, -fusa [öy:fusa, -Evsa] f. 1. (gleði) Glæde: Auðsjeð vac á 
álftunum ad þeim var engin aufúsa i gestkomunni (de var ikke særlig 
glade ved Gæsternes Ankomst) (GFrUbl. 38). — t2. Tak: kunna e-m au- 
fusu, fole sig takskyldig overfor en, takke en. -fúsugestur [-fusoQesdoQ] 
m. velkommen Gæst. 

auga (-a, -u) [oyrqa] n. 1. Oje, — Í overf. Del.: med e-ð f^vir augum, 
*) med Henblik paa, i Tanken om: hann keypti jörðina með það fyrir aug* 
um, að þarna mundi siðar myndast þorp; *) i den Hensigt, at. — a. i for- 
skellige Ordsprog: augun eru best t hverfum leik, det er altid bedst at se 
sig for i en hvilken som helst Leg; betur sjá augu en auga, fire Øjne ser 
mere end to ; hætt er einu auganu, nema vel fart, hvo kun har eet Øje (3: een 
Mulighed), maa sig vogte ; morg eru dags augu, mange er Dagens Øjne (3: der 
er mange, der ser, hvad der gaar for sig ved lys Dag); náið er nefaugum, egl. 
Næsen er nær ved Øjnene, bruges om Ting, der er stillede paa en lignende 
Maade, særlig i Bet.: naar Naboen er i Fare, er der Fare for en selv; 
sinum augum Utur hver á silfrið, enhver har sit Syn paa Sagen. — b. med 
Verber el. Verber og præp. i alfab. Orden; blina augunum, stirre; depla 
augum, misse med Øjnene; draga augad i pung, knibe det ene Øje til; 
ganga Í augun á e-m, vække ens Beundring, gore Lykke hos en; hann 
gekk heldur en ekki i augun á kvennfólkinu, han gjorde stor Lykke hos 
det smukke Kon; gefa e-m a., passe paa, holde Øje med, se af og til til 
en; jeg gaf þeim a. vid og við, jeg saa af og til hen til dem; gefa e-u 
gott a., synes godt om n-t, have et godt Oje til n-t; gefa e-m ilt a., synes 
daarlig om en, se skævt til; gjóta augum til e-s, skule til en; hafa a. á 
e-u, ') (^efa gætur að) holde Øje med n-t, passe paa; hafa vakandi ,i. á 
e-u, holde vaagent Øje med n-t, fore nöjagtigt Tilsyn med n-t; ') {hafa 
augastað å e-u), synes godt om n-t, attraa n-t; hafa ekki stort a. á e-u, 
ikke have nogen höj Mening om n-t ; hafa ilt a. á e-u, ikke kunne lide 
n-t, se skævt til ; hafa (eitt) a. t hnakkanum, have Øjne i Nakken, vide 
Besked med alt, hvad der foregaar bag ens Ryg; hafa fjekróka i augum, 
have Pengerynker ved Øjnene, is. om Folk, der har let ved at tjæne 
Penge, el. som menes at være nærige el. tilbojelige til at snyde, jfr. fje- 
krókur; hafa kvennakróka Í augum, ordr. have Kvinderynker ved Øjnene, 
være kvindekær; hafa stirur Í augunum, have stive Øjne, »Sövn i Øjnene«; 
hafa ægishjålm i augum (jfr. ægishjálmur), herske over andre ved sit Blik; 
halda aftur augunum, holde Øjnene til; horfast i augu, se hinanden ind i 
Øjnene; hvessa augun á e-n el. e-ð, se skarpt paa en el. n-t; kasta 
(renna) hýru a. til e-s, se mildt til en; koma a. á e-ð, faa Oje paa n-t; 
Uta aftur augun, lukke Øjnene; leiða e-B (e-n) augum, betragte n-t (en); 
e-d liggur t augum uppi, n-t er soleklart; lygna (aflur) augunum, lukke 
Øjnene let; Uta (renna) a. (augum) tH e-s, se til en; Uta e-n rfelfu a., 
se uhildet paa en; hann getur ekki litiB frænda sinn rjettu a., han kan 
ikke se uhildet paa sin Fætter (el. han ser meget skævt til ham); l/úka 
app augunum, aabne Øjnene; loka augunum, lukke Øjnene; mæna aug- 
unum á e-ð, se med bedende Øjne (el. med Attraa i Øjnene) paa n-l ; 
reka upp stor augu, gore store Øjne; renna a. (augum) til e-s, kaste et 
Blik til en ; það s/er varia út úr augunum, man kan næppe skimte n-t, 
næppe se en Haand for sig; toksins så varia tit tir augunum fyrir þoku 
(3APj. n. 518); segja e-m e-ð upp i opin augun, sige en noget op Í hans 
aabne Øjne (jfr. geð); skima augunum, se, spejde rundt ; skjóta augum t'skf'áfg, 
skule (til en); skotra augum, skotte (til en); honum stóðu helst augu tit 
þess, han onskede især det; þaÖ siJrnar i augum. Øjnene lober i Vand; 
tekinn tit augnanna, med indfaldne Øjne el. mork under Øjnene ; låta sjer e-d 
ekki i augum vaxa, ikke lade sig imponere af n-t, ikke være bange for n-f, 
ikke lade sig forbløffe; e-m er alt i augum uppi, alting gaar let for en: 
henni var alt i augum uppi, hvort sem var tit båkarinnar eða bandanna 
C]AÞj. II. 21); e-m er mjótt á milli augnanna, en er karrig ; vera e-m þyrnir 
i augum y være en en Torn i Øjet ; vokna um augu, faa Taarer i Øjnene ; þyrla 
ryki (el. strå sandt) Í augu e-m (el. augun á e-m), stikke en Blaar i Øjnene. 
— 2. a. (gat, hola) Øje, Hul, AabnÍng: a. á kvörn, exi, nat osfr.. Øje paa 
en Kværn, Skafthul paa en Økse, NaaleÖje; a. á ofni (etdav/el) Gryde el. 
Kedethullet i en Ovn el. paa et Komfur; få i augad, faa Brænde som 
tænder godt (Skaft., 1Ó1.). — b. (vatnshola) rund Vandpyt. - c. Rende i 
en Vej: gera yfir augad, bygge en Bro over Renden. — d. (å kartoflu) 
Øje (paa en Kartoffel). — 3. (depilf) Øje, Point (paa en Tærning, Dominobrik 
?I. desl.). -bil I-bl:/) n. Øjeblik, ogsaa med Tmesis i Forbindelsen; á auga 
Jtfandi biti, straks, lige paa Øjeblikket, -blaka (-blaiga, -bla:ka] f. Øjen- 
klap. -blik [-bll:k] n. ^ augnablik. -brá f-brau:] f. 1. (augnalok) Øjen- 
laag. — 2. (augnahar) Ojenhaar. -bragÖ [-braq 5, -brag þ] n. 1. (depl) Blik, 
Øjekast. — 2. (augnablik) Ojeblik : i augabragdi, öjeblikkelig, i et Nu. 
-brun (-ar, pi. -brúnir, (pop.) -bryr, t-brynn) (-bru:n, -bru:nlQ, 
-bri:r, -brin 1 f. Øjenbryn, -fullur (-ivd lopl a. fuld som en Allike, 
pærefuld, snydefuld osu. -himna (-him'na] f. Øjcnhinde (conjunctiva). 
-hola [-ho:la) f. augnatóft. -hvarmur [-/war moQ, -kvarmoo] m. 

Kanten af Ojenlaaget. -karl [-kad ?.. -kar d?.| m. = augnakarl. -krok- 
ur f-kro^tgoQ, -kro'':koQl m. Øjenkrog, Øjenkrig. -laus |-löys] a. uden 
Aabning: augalaus bytur, voldsom Snestorm (Vi.); a. (uafbrudt) hafísþitja 
var ad sjá yfir altan flóann (ValDagr. 36). -leiÖ I-Ipí:^! f. i Forb.: þad 
gefur «., det er ojensynligt, klart (Arn.). -sjonhending [-sÍ0":v(h)endii3k| 
f., -sjonhendingskast (-sio«'v(h)Endir)skas t| n. t einni a., i einu auga- 
s/ónhendingskasti, i et Nu, i et Øjeblik, -staöur (-sda:Oo()) m. Øjets 
Plads, bruges is. i Talem.: ad hafa augastad á, holde Øje med, have for 
Øjne. have i Kikkerten, -ðteinn f-sdeidv) m. 1. (i auga) Øjesten, Pupil; 
a. af ýsa (Kuller) blev i gi. Dage kogt og tonret og brugt i Stedet for Kridt. 



— 2. (UtiU hns'kiU) Gt lille Nogle (Garn el. desl.). - 3. overf.: Ojesten, 
Yndling, -steinsbaugur [-sdfinsbOyiqool m. Regnbuehinden (Iris). 

aug dapur [oyq da boo, -da pogl a. = augndapur. -depra [-de bra, 
-dt-pra] f. = augndepra. -lýsa [-lisa] vt. (gera bert, sýna) gore klart, 
aabenbare ; (birta, kunngera) bekendtgore, kundgöre, avertere ; a. kali, 
opslaa et Kald som ledigt. -I^sing [-lisiijk] f. 1. Bekendtgorelse, Kund- 
görelse. — 2. (i bladt") Avertissement (i et Blad). ~ 3. (opinberun) Aaben- 
baring: a. guds nådar. 

auglysinga blaÖ [öyq lisirigablard] n. Avertissementstidende, Adresse- 
avis, Blad, som særlig indeholder Annoncer; gott a.. Blad, som er godt 
at avertere i. -kassi [-kas:l) m. Opslagskasse, Kasse, hvori offentlige 
Bekendtgörelser og desl. opslaas. -kostnaöur (-kos(d)naöoo] m. Om- 
kostningerne ved en Bekendtgorelse el. en Annonce, -mål |-mau:/l n. 
Maalet el. Storrelsen af Annoncen, -merki l-meQ-Qi] n. Mærke til Brug 
ved Annoncer, -mynd l-mlnt] f. Billede el. Kliché til Brug ved Annoncer. 
-pláss l-plaus] n. Annonceplads, -rum [-ru:m] n. Annonceplads, -skjal 
[-sQa:/] n. Plakat, -skrtfstofa 1-sgrlfsdova] f. Annoncebureau ; (blads) 
Annoncekontor (et Blads), -smali [-sma:ll] m. Annonceagent, -spjald 
[-sbjal t] n. Skilt, -umboðsmaður (-vmboösmaöoe] m. I. (madur, sent 
safnar auglýsingum) Annonceagent. — 2. (forstödumadur augll'singaskrit- 
stofu) Direktor for et Annoncebureau, -umgerð [-Ym cjErd] f. Annonce- 
ramme. -verÖ [-vEr 51 n. Annoncepris. 

aug lit [oyqlltl n. Ansigt, Aasyn : augliti til auglitis. Ansigt til Ansigt; 
i augliti e-s, for ens Aasyn, i ens Nærværelse. 1. -l)ós (-Ijous] n. lys 
Dag: koma t a., komme for Lyset, for Dagen. 2. -Ijös |-!jo"s] a., -Ijös- 
legur (-Ijoosleqoo) a. aaben, aabenbar, klar, tydelig, indlysende; — adv. 
-lega, aabenlyst, öjensynlig. 

taugn [oyg \1 f. = ögn. 

augna (a) [oygna] vi. impers., jfr. auga 2.: þad augnar i gaddinn, 
der smælter Huller i den faste Sneskorpe (GFrTs. 37). 

augna bending [oyg naben diijk) f. Øjekast, Tegn med Øjnene, -bil (-bl:/] 
n. Øjeblik, jfr. bil og augabil. -bitur [-bl:doQ, -bl:toQ) a. med hvasse 
Øjne. ^-blaöka [-blaþ ga, -blaökil f. (.i manni) Øjeklap Os]s.); (.i beisli) 
is. i pi. augnabtödkur. Skyklapper, -blik (-bll;kl n. 1. (atjgabragd) Øjeblik. 

— 2. (augnarád) Blik, Øjekast. ° -biokur I-bIö:gog, -blö:kocl fpl. se 
augnablaAka. -bólga [-bo"! ga] f. Øjenbetændelse, -bragð (-braqJ, 
-brag þ| n. -- augabragd. Øjeblik: (Ørdspr.) ad augnabragdi verdur eng- 
inn algjordur, ingen bliver fuldkommen paa et Øjeblik, -brár [-brau:r] 
fpl. Øjenbryn, jfr. augabrá. -dSIl [-did í.) m. Øjeplet, -fagur [-fa:qo(>I a. 
öjenfager, med smukke Øjne. '-fifl [-fib X] npl. dumme Øjne (]Ó1.). 
-fiskur i-ftsgo<)) m. (Af.) bjöllufiskur. -fro [-fro":) f. (bot.) 
Ojentrost (euphrasia latifolia). -fræ (-frni:] n. ^ Ijåsberi (bot.) Pragt- 
stjærne (viscaria alpina), -fullur (-fvd lop] a. fuld af Øjne, spec. 
Vandpytter (om sumpet Terrain). -gaman |-ga:man] n. Øjenslyst. 
-gier I-gleir) n. Okularglas, Okular, Ojeglos. -grås [-gra:3] n. — 
augnafró. -grým (-gri:m] n., -gróm [-gro":mJ n. 1. (ohreinindi Í 
atiga) Stovpartikel i Øjet: þad er ekkcrt a., det er ingen lille indbildt 
Ting; vitleysurnar eru ekkert a. (7SBr. 157), — 2. (gröftur i attgum) Ma- 
terie i Øjenkrogene, Vor. -gætur j-rjai.doQ, -fjai:to(>l fpl. spejdende el. 
betragtende Blik, Maalen med Øjnene; þvi eg fann tit sársauk.i vid þessar 
a. — þessar tymskutegu, hvttmatandi a. gndkvenna minna (GFrOl. 126). 
-hår [-hau;rl n. Øjenhaar. -himna [-hlmna] f. Blinkhinde, Øjenhindo 
(conjunctiva). -hlif |-h?.i:v] f. Øjonbeskytter, spec. Skærm, Lampeskærm. 
-holur |-ho:lool fpl. Øjenhuler, jfr. augahola. -hræsni (-hQaisnl] f. 
1. (hræsnandi tillit) sledsk Blik. - 2, (hræsni ad e-m ásjáanda) Hykleri 
el. Sledskhed i ens Nærværelse, -hvarfl I-ywar(v)d>., -kvar (v)dX| n. 
det at kaste Blikket omkring, -hvarmur [-y.warmoQ, -kvarmoQl m., is. 
pi. augnahvarmar, Øjelaag, jfr. aiigahvartnur. -hvita [-xwi:da, -kvi:da, 
-kvi:ta) f. det hvide i Øjnene, -karl (-kad?., -kar dX] m. (n. G. V.) 
Hoftcskaal : ganga ur augnakörlunum, faa Hoften af Led. -kast 
[-kast] n. Øjekast: á einu augnakasti, i et Øjeblik, -kaun [-kÖy:n) n. 
Byld cl. Blegn i Øjet. -kláöi [-klau:öll m. Kloen i Øjnene, -krím n., 
-krfma f., -krimi m. [-kriim, -kri:ma, -kri:ml| augnkrima. -krokur 
|-kro":goG, -kro-itkoi?! m. Øjekrog. -kækur I-^ai:goo, -(;ai:kon| m. Sær- 
hed ved ens Blik el. Øjne. -lag {-\a:q] n. Øjnenes Stilling og Udseende. 
-lappi [-lahbil m. augnablaöka. -laus [-löys] a. uden Øjne. -lok 
|-lo:kl n. Ojenlaag. -loksfelling (-loy.sfFd liijk] f. Fold paa OÍenlaagct. 
-lækning (-laihgniijk] f. Helbredelse af Ojensygdomme. -læknir [-laihg- 
nlQl m. Øjenlæge, Oftalmolog. -mål |-mau:/] n. Ojensprog. -matur 
(-ma:doQ, -ma:toQ| m. 1. (yndi fyrir augun) Fryd for Øjnene, Ojonslyst. 

— 2. (þad, scm madur aBeins fær ad s/å, en ekki ad ttjåia) hvad mdn kun 
faar at se, men ikke nyde, Skueret, -mein [-mci:/?] n., -meinsemd 
[-mcin semtl f. Øjensygdom. -mÍÖ I-mI:(J| n. Øjemed, Formaal. -ráÖ 
j-rau:51 n. I. (augnasvipur) Blik. ~ ^2. - attgnveiki. -raun [-röy;;!! f. 
1. Anstrængelse for Øjnene. — 2. hvad man ikke kan lade være mod at 
stirre paa: (Ordspr.) friðar yngismeyjar eru a. yngismanna (GJ.), favre 
Ungmoer fanger Ungersvendes Blikke, -sild (-sil't} f. (zool.) Stamsild 
(clupca finta Cuvier). -S)úkdómafræfii |-S)u:gdo"mafrai:öl, -siu:k-| f. 
Oftalmologi. -sjúkdómur [-siu:gdo"moo, -sju:k-] m. Øjensygdom. 
-skemtun \-s(\i)t áon, -sqFmto/i] f. augnagaman. -skot (-sgo;t] n. 
Blik, Øjekast, Skotton. -slim [-slirm] n. Øjenflod, rindende Øjne. -smyrsl 
(-smlo'sX] npl. Oiensalve. -sorta |-50Qda| f. Morke for Øjnene, Blind- 
hed. -staOur (-sda:öoo] m. augastaður. -steinar [-sdEÍ:naQl mpl. 
Øjestene, jfr. augastcinn. -steinsbugur' [-sdtinsbViqoQ] m. (BH.) = 
augasteinsbaugur. -stirÖur |-sdtr ðoy] a. stivöjet. '-sveinn [-svEÍdvJ 
m. Dreng el. Mand, som leder en blind, -tepra (-tE:bra, -tE:praI [. 1. 



augnaiillit 



aula 



sliælvendp Ojne, nervose Trækninger i Ojenlaagene. — 2. pi. augnateprur, 
se vökustaiirar. -tillit (-lll:It| n. 1. (augnarid) BliU. — 2. (hliðsjón) Hen- 
syn. — 3. (tilgangur) Hensigt, -tinun [-tlinon) f., -titur [-ll:doo, -tl:l- 
bqI n. = augnatepra 1. -toft l-to"htl f. ojenhulc. -tönn (-tön| f. 
Hjörnetand. -var l-va:r] n. (BH.) -- augnagróm 2. -vargur [-vargon] 
m. (egl. om Ravne, der hugger Øjnene ud af Aadsler) graadig Person, 
Slughals: láta eins og argur a., være som en graadig Slughals, -veiki 
[-VEÍ:r}I, -v£Í:^ll f. Ojensygdom, Ojcnsvaghed. -verkur [-vfngOQ] m. Øjen- 
smærte. -vik [-vlilt] n. Øjekrog. -vika [-vl:ga, -vI:Ua] f. -- staurvika. 
-voöi [-vo:öli m. (egl. Fare for Øjnene ^:) noget som det er farligt at se 
paa. -væta (-vairda, -vai;ta] f. - augnaslim. -þjónn [-þjo'idv] m. 
ØjenskalU, Ojentjæner. -þjónusta [-þjo":nosda] f. Ojentjæneste. -þraut 
|-þröy;tl f. Anstrængelse for Øjnene, -þreyta (-þrriída, -þrEÍita] í. Træt- 
hed i Øjnene. 

augnibragð |öyg nbraqð, -bragþ] n. BliU. -dapur [-daboo, -da pogl 
a. 1. (raitðei'gðtir) suröjet, rodöjet. — 2. {sjóndapur) svagsynet, -deyfa 
[-dti va] f. svagt Syn (emblyopia), Nærsynethed, -depra [-debra, -de'pra] 
f. I. iþað ad hafa rauð augit) Suröjethed, rode Øjne. — 2. (sjóndepra) Svag- 
synethed. -fró (-v-fro" ] f. = augnafró. -gler (-n-gle r] n. = augnagler. 
-hringur [-v-hgiijgoo] m. bruskagtig Ring omkring Øjnene paa et Torske- 
hoved, Senehinde (sclera). -krima [-krima] f. en Slags Øjenbetændelse 
(conjunctivitis sicca). -kveisa |-kvEÍ sa] f. = augnverkur. -laus |-n-löysl 
a. = augnalaus. -lækningar (-laihgnirjgan) fpl. Konsultationer i Øjen- 
sygdomme, -læknir [-l.iihgnlo] m. ; : augnalæknir. -roði |-ro ðl| m. 
Rodhed ved Øjnene, -skær [-v-srjai r] a. klarojet. -stola |-sdo la) a. indec. 
som stirrer fortabt paa n-t. -veiki [-n-vEÍr)l, -veí til) f. -- augnaveiki. 

aug's^n [öyz'si n) f. 1. (sjón) Paasyn: i allra a., i alles Paasyn. — 2. 
Synsvidde; koma i a., komme til Syne. — 3. Synet m. H. t. Styrken: 
hve augsýn »tins hugar var einbæf og sljó i / æsku er tniin mig fíúði (GFrÚh. 
44). -syna |-si na) vt. tfiudsj'na) vise, udvise, bevise, -sýnilegur (-sinl- 
le:qø(>] a. öjensynlig, synlig: adv. -lega. -sjá |-sjaui f. Paasyn. -sjáandi 
l-sjauandl] a. som ser med egne Øjne: að honum a., i hans Paasyn. 
-sjón [-sJ0"-n] f. 1, - augsýn. — 2. Synsbillede (mods. hugsjón): fiann 
sér i hug sér m\mdina og reynir ad festa hana á léreftið eins og hann sA 
hana, gera hugsjónina að augsjón (GFHh. 359). -súr (-sur) a. suröjet. 

auk |öy:kl I. adv. (umfram, aukreitis) foruden, desuden, ekstra; aS 
a. (el. ad auki) desuden, oven i Kobet; þar að aukfi), desuden; — a. 
heldur: ') = hvad þá heldur: var hvert einasta hus hér i hreppnum med 
torivcggjum og torfþaki, kirkjan auk heldur annad ((selv) Kirken, for 
ikke at tale om andre) (Eimr. XIH. 97); ') desuden; mörgum hefur auk- 
heldur blætt út af sårum þeim er Gleipnir skar (ÞGjOs. 124); ') med 
nægtende Bet.: langt mindre, endsige (^ því sidur): hun vill ekki sjå 
hann, auk heldur tala vid hann (endsige tale med ham). — 2. præp. med 
gen. foruden ; auk þess, desuden, foruden det ; a. þess sem, foruden hvad, 
foruden at ; margir menn auk hans, mange foruden ham. 

1. auka (eyk, aukum; jok, jukum, vi«', (pop) ivl<'; aukiB) [öy:ga, 
öy:ka; EÍ;k; öy;gom, öy;kom; jo":k; jY:gom, jY:kom; (j)I;OI, (j)!;^!; öy;Olð, av:fjiai 
vt. oge, foroge, góre större, tilfbje. 1. ibæta vid, stækka) lægge til : a. i (/' 
prjóni) udtage (i Strikning); a. ælt sina, foroge sin Slægt, faa Bom, blive 
Stamfader el. Stammoder til en Slægt. — 2. (yk/a) overdrive: þetta er 
ordum aukid, dette er overdrevet. — 3. a. e-d saman, sammenföje n-t. — 
4. (med dat.) a. e-u å el. vid e-d, foje til n-t, lægge til n-t. — 5. refl. 
aukasl, foroges, forstörres, vokse; ord jåkst af ordi, det ene Ord tog 
det andet. — 6. ppn. aukid: e-m er of a., en er overtallig (et Steds). 

2. auka [öy;ga, öy:ka] som förste Sammensætningsled: ekstra, bi-, om 
hvad der er udover det sædvanlige ; aukamadur. Ekstramand ; aukasól. 
Bisol osv. -afborgun [-av borgen, ab:-] f. ekstraordinært Afdrag, -alþingi 
I-al þirirjl] n. = aukaþing. -atriði |-a:drl3l, -a:t-l n. Bisag, Biomstæn- 
dighed, -átt l-auht] f. Mellemretning (mellem to Hovedretninger), -atvik 
|-a;dvlk, -a;t-l n. Biomstændighed, -atvinna |-a:dvlna, -a:t-] f. Bier- 
hværv. ^ -banki [-bautl r|l, -bauij f,!] m. Bankfilial, Filial af en Bank (^ 
útibú). -bára l-bau:ra] f. Ekstrabolge (i lag el. ålag, foruden de 3 nor- 
male Bolger), -baugur [-böy;qogl m. Bicirkel. -biðdagur |-blÖ daqoo] 
m. (naut.) Overliggedag, -biti [-bl:dl, -bl;tl] m. ekstra Portion N\ad, 
ekstra Traktement, -blað I-bla:ðl n. Ekstrablad, -bogi |-boi:jll m. Bi- 
regnbue, -borð [-borðl n. 1. (Midarbord) Sidebord. — 2. (efstu bord i 
båt) de øverste Brædder i en Skibsside, Fortsættelse af håslokkur baade 
for og agter — kempur, se kempa. -breytingaruppástunga [-brsi-diijg- 
ar'vhbausduijga, -brtitiijgar-] f. Underændringsforslag, -burðargjald 
l-bVrSarrjalt] n. Tillægsporto. -dagur |-da:qoe] m. 1. (dagur umfram) 
Ekstradag. — 2. (hlaupársdagur) overskydende Dag, Skuddag, -einkenni 
l-EÍij-^Enl] n. Biegenskab. -eista [-EÍsda] n. Bitestikkel, -cldstå (-si tsdo"] 
f. Forfyr. -fall [-fad X) n. afhængig Forholdsform (casus obliquus). -fang 
[-faulj k] n. Oversvangerskab, Drægtighed paany, inden det förste Foster 
er fodt (BH.), -fjelagi |-fÍE:Iaijl] m. overordentlig Medlem, -fjörður 
|-fjörðoQl m. Bifjord. -forsefi (-fogsEdl, -setl] m. - varaforseti. 
-fulltrúi l-fvd Mrul) m. =^ varafullirúi. -fundur |-fYndo(il m. ekstra- 
ordinært Mode el. Generalforsamling; (alþingis) overordentlig Samling (af 
Altinget), -gepill l-rjE;bId)., -ijE;pld).] m. Ekstraperson (i nedsættende 
Betydning): tala um aukagepla-gæzlustjóra (Alþ. '11, B. II. 1886), - ogs. 
brugt om Dyr, is. om fremmede Faar, der har sluttet sig »il en Hjord. 
-geta |-(jt:da, -r,E:tal f. 1. (åbætir) Ekstratraktement, Ekstramad; (eftir- 
malur) Dessert. — 2. (aukatekjur) Sportler. — 3. (aukagibf) ekstra Gave; 
og tvær kirkjur fengu sina jordina hvor i aukagetu (GFrE. 65). -gigur 
|-rii;qoQl m. Bikrater. -gjald [-Qalt] n. 1. (alment gjald) Tillægsbetaling, 
Ekstrabetaling. — 2. (aukapostgjald) Tillægsporto. -gjöf [-go:!-! f. ekstra 



Portion Foder, Ekslragift. -hesthus [-hts d(h)usl n. EkstrastalJ. -hestur 
[-hfis doQl m. Ekstrahest, Bilober. -hljómur [-h>.jo";mon] m. (mus.) Biklang. 
-hlufur [-h?.v:doo, -h).Y;ton] m. ekstra Lod, (spec.) en vis Skat af Fiskefang- 
sten, som blev anvendt til Hospitaler for spedalske, det senere spitalahlutur, 
spitalagjald, s. d. O. -hus [-hu:sl n. Sidebygning, -jaröstjarna [-jar þ- 
sdja(r)dna] f., -jörð l-jörí) f. Biplanet, -kjörskrá (-pg sgrau] f. Tillæg 
til en Valgliste, -kjörstaður [-^öo sdaðoQJ m. Ekstravalgsted, -kosn- 
ing I-kosniijk) f., ofte i pi., Eks'travalg. -kvæma |-kvai;mal f. (A.- 
Skaft.) = aukageta. -laun l-löy:nl npl. - aukatekjur. -lega l-lEqa| 
adv. ekstra, -lid (-11:3) n. Ekstrapersoner, -lin.i [■li:nal f. Ekstralinje. a. 
(i landmælingum) Verifikations-Linje (i Geodæsi) (ÞThLfr. III. 255). - 
b. (mus.) Hjælpelinje (over og under et Nodesystem), Streg gennem Hal- 
sen paa en Node. -læknir [-laihgnlQ] m. Ekstralæge. -inánuður 
[-mau;noöoQl m. Skudmaaned. -matur [-ma:dog, -ma:toQ] m. 1. (auka- 
rjettur) Biret. — 2. (åbætir) Dessert. — 3. (matur milli måltida) Ekstra- 
maaltid (udenfor de regelmæssige Spisetider), -nafn [-nabv] n. — auk- 
nefni. -námsgrein [-naum sgrein] f. Bifag, -námsskeið [-naum-s(jEÍð] 
n. Ekslrakursus. -niðurjöfnun (-nI;3Drjöbnonl f. Tillægsligning. -n$r 
[-ni;r] a. splinterny, -nætur [-nai;dog, -nai:toQ] fpl. de 4 intcrkalerede 
Dage (i ']n\\ mellem Sólmánudur og Heyannir, i 13. vika sumars, ca. 19.— 
20. 7uli). -orsök (-oosök) f. Biaarsag. -póslferö (-po"stfErai f. Ekstra- 
posttur. -póstleið |-po"sdltiðl f. Ekstrapostrule. -postur |-po"S dog] m. 
1. Ekstrapost. - 2. Bipost (som gaar til afsides Poststationer udenfor 
den regelmæssige Rute), -professor [-pro";fESogl m. ekstraordinær 
Professor, -rif [-rl:rl n. -uægte- Ribben, -rjett l-rJEhtJ f. se rjett. 
-rjettur 1-rJEhdog] m. 1. (aukadómþing) Ekstraret, Ekstraretsmode. — 2. 
=>.aukam3tur \. -seta I-SE:da, -sE;ia] f. Ekstrasamling, -setning [-sEhdn- 
iijk] f. (gramm.) Bisætning, -sysla [-sislaj f. Biarbejde, Bigærning. ^ -sjó- 
liðsforingi |-sjo";1105fo riljijll m. Viceadmiral, -skoðun |-S30:Bonl f. 
Ekstraeftersyn, -skóli [-sgo":ltj m. Fortsættelsesskole. -skrå 1-sgrau:] f. 
Tillægsliste. -skriftir |-sgrlfdlgl fpl. 1. Ekstraskriverier. - 2. (auka- 
skrifstofustorf) ekstraordinært Kontorhold, -smíöi [-smi;5lj n. overflødigt 
Arbejde, -sol [-so-/) f. Bisol, Vejrsol, Solulv. -starf [-sdar i-l n. Bifor- 
retning. -stund [-sdYn t] f. I. (aukakenslustund) Ekstratime. — 2. (stund 
afgangs) Time som bliver tilovers, -tað [-ta:^! n. torrede Hestepærer 
(= hrossatadsköglar) til Brændsel (Am.) (af auki og tad, fordi det bruges 
ved Siden af saudatad, som hyppigst bliver brugt til Brændsel), -tegund 
[-tE:qont) f. Underart, -tekið [-tE:rjia, -tE;!;!^] an.; a. ord: ') (mådgandi 
ord) fornærmende (i nægtende Sætninger som) hann sagði aldrei a. ord 
vid vinnufålkid, han sagde aldrig et eneste haardt Ord til Tjænestefolkene; 
^) (eitt einasta ord) et eneste Ord (mere); jeg lofa ydur því, ad jeg skal 
ekki tala a. ord um þetta vid nokkurn mann (Logr. '11, 11). -tekjudag- 
bók [-terjodaqboi'k, -tEf.o-] f. Sporteljournal, -tekjur [-tE;f|OQ, -tÉ:^oe] 
fpl. Biindtægter, Sportler, -tekjureglugjörð [-Ie ijorEg lo(]örð, -fe^o-l f. 
Sportelreglement, -tilgangur [-til gauiigon) m. Bihensigt, -tillag |-tll:ai| 
n. overordentligt Tilskud, -timi l-li;mll m". Ekstratime. -tollur (-lodloe) 
m. Surtaxe. -tugga [-tYg:al f. ekstra Portion Foder, Ekstragift: gcfa ån- 
um svolitla aukatuggu. -tun |-tu;n] n. Bitun, et Markstykke udenfor den 
egentlige Hjemmemark. -tungl [-turi/] n. Bimaane. -útsvar [-u;tsvar] n. 
ekstraordinær Kommuneskat, Bidrag efter Formue og Lejlighed (eftir efn- 
um og åstædum). -veö [-v£:d] n. Ekstrapant, Kollateral. -vegur (-VE:qott] 
m. Bivej, -verk [-vEQ-k) n. 1. Ekstraarbejde, Biarbejde; spec. (a. presta) 
Ministerialia. — 2. (vinna i frtstundum) Arbejde som udfores i Fritiden. — 
3. (óþörf vinna) overflodigt, uvigtigt Arbejde, -vika |-vl:ga, -vl:ka] f. 
Ekstrauge, — spec. indskudt (interkaleret) Uge (= sumarauki). -vinna 
[-vln;a) f. aukaverk. -þyðing [-þi:öink] f. Bibetydning, -þing [-þiljk] 
n. ekstraordinær Samling af Altinget (ogsaa brugt om andre Forsam- 
linger). 

auk fiski [öy:kfls(jl] -n. ekstra Fisk, d. v. s. Havkat og Helleflynder, 
som man selv fanger, og hvoraf hver afgiver en forholdsmæssig Part til 
Maden paa et Skib. -heldur [-(h)£ldool adv. se auk. 

auki (-a, -ar) [öy:!)!, öy:^!, öy;gae, -kao] m. I. (vidbót) Tillæg, Til- 
vækst, Forogelse, Indfældning, tilfojet Stykke. — 2. (afi) færast i aukana. 



nle alle 



Kræfte 



Forb. aukin heldur (pop.) — auk heldur, 



auknefni. -nefna (-nEbnaj vt. give 
n, (vidurnefni) Tilnavn ; (uppnefni) 



aukin [ÖY:fjIv, öy:l5Iv| 
se auk. 

auk nafn [öy;gnabv, öy:k-l n. 
Tilnavn, Øgenavn, -nefni j-nrbnl) 
Øgenavn. 

aukning (-ar, -ar) [oyhgniijlil f. Forogelse, Øgning, Tilfojelse. 

aukreitis [öv:grr-i'dls, ÖyikrEÍ'ils) adv. ekstra, ekstraordinært, desuden; 
{auk hins venjulega) udenfor det sædvanlige; hafa {få) e-d a., have (faa) 
n-t ekstra: kjósa a., foretage ekstraordinært Valg. 

au kvisaskapur (öv:kvIsasga:bon, -sga:boQ] m. Oinskindethed. -kvis- 
ast (a) [-kvi sast] vrefl. - orkvisast^ gaa tilbage, forringes, -kvisi [-kvlsl] 
m. -= Örkvisi. 1. {tmgerðiiv maðtir) blodagtig Person. — 2, (úrkynjaður 
maður) Vanslægtning: (Ordspr.) einn er a. ættar hverrar, i hver Familie 
er der en Vanslægtning, der er Plet i hver en Æt. - 3. {ragmcnni) Ku- 
jon, Pjalt. 

1. aula (a) [öv:la] vi. og vt. med dat. (^ ongla? s. d. O.), jfr. aiilhríð, 
samle sammen, i Forb. hann aiilar vid, hann er farinn ad a. saman 
snjónum (Hun.), der er begyndt at danne sig Snedriver. 

2. aula (a) [oyila] v. 1. vt. med dat: a. e-u út ur sjer, buse ud med n-t. 
— 2. vrefl. bære sig ad som en Taabe : a. til es, a. út Í e-d, være saa idiotisk 
at gore n-t el. give sig i Lag med n-t: hann auladist út á götu, han var 
Saa taabelig at gaa ud paa Gaden, gik som en ren Idiot ud paa Gaden. 



aulabárflur 



53 



austfirska 



aula bárður [öyrlabaur Soo) m. Dumrian, -brók |-bro':kl f. (skjmmjr- 
vrði um konu) (dum) -Qaas- (om en Kvinde), -dómur [-doimoel m. 
Dumhed, Kejtethed, -drengur [-drtiij goel m. ^--- auli. -greiði |-grci:öll 
m. Bjömetjæneste. -háttur |-hauhdoel m. dum el. kejtet Adfærd, -legur 
l-If qoo] a. dum, kejtet, som ser dum ud, dosmeragtig, -menni (-mtn:!) 
n. Dosmer, -skapur (-ar) [-sga bo^, -sgapoo] m. Dumhed, Taabelighed. 

aulhriS [oyl hgi 3) f. Snefog med en Del Vind (Sch.). 

auli (-a, -ar) löy:Ill m. 1. (kjåni, flón) Dumrian, Torsk, Flynder, Fæ, 
Dosmer. — 2. (sfo'r þorskur) stor Torsk (gadus callarias) (af en Længde 
af ca. 70 cm. og derover) (— ftiirtak). 

auma (-u, -ur) loy:ma| f. Elendighed, is. pi. aumur: sjå aumar (el. 
aumu) i c-m, fole Medlidenhed med, have Medynk med en; — (med art.) 
auman som adv.; það er 3., det er slemt (kedeligt), -lingur |-lit]gonl m. 
kun i Forb.; þad er a. (Rvk.) = það er auman. 

aumhjartaSur [oym daodaðog) a. som let bliver rörl, folsom. 

aumindi loyimlndi] npl. — eymd. 

aumingi (-ja, -jar) [ðy:mii)f(l| m. Stakkel: aumingja garmurinn, del 
solle Skind, den arme Djævel ; — spec. om Helbredet : hann er orlinn 
mesti a., hans Helbred er helt nedbrudt, han er blevet et helt Vrag. 

aumingja legur |Ðy:mii]<jalE:qocI a. ynkelig, jammerlig, ussel, -skapur 
l-sga:bo(>, -sga:pool m. Usseldom, Jammerlighed. 

aumka (a) [oy^rga, oym kaj vt. fole Medlidenhed med, beklage: j. sig, 
klage, jamre sig; — refl. aumkasl yfir og a. sig yiir, forbarme sig over. 

faumkan, aumkun (-ar) (öyii gan, -gon, oymkan, -kon) f. 1. (með- 
aumkun) Medlidenhed, Medynk. — 2. (harmakvein) ]amren. Veklage. — 
3. (e-ð aumkunarvert) Elendighed, sorgfuldt Syn : það er a. að s;á þetta, 
det er dog en ren Elendighed at se. 

aumkunar legur (öyu gonarle:qoQ, ðym k-1 a. ynkelig: — adv. -lega. 
-verBur I-vgr-oogl a. ynkværdig, beklagelsesværdig. 

aumkva (oyu gva, oym kva| vt., aumkvun |dy(i gvon, ðymkvonl f. = 
aumka, aumkun. 

aum legur |oym lEgop] a. ynkelig, elendig; — adv. -iega. -(leg)leiki, 
• (leg)leikur (-(leq)lti f|i, -Uifil, -(ItqjUi goo, -Iti kaol m. Nod, Elendig- 
hed, -lyndi [-lindl] n. Folsomhed. -nögl |-n<íg>.) f. annögl. -staddur 
[•sdad-on| a. ynkelig stillet, elendig. 

aumur [ðy:moi>, n. öyii t, oym t) a. 1. (vesæll) ussel, elendig: hajrn 
mi ekkert auml sjå, han foler Medynk med alt, hvad der er elendigt ; 
jeg a. vesælingur, jeg arme Stakkel ; (Ordspr.) flest vill aums fje ama 
(SchMál.), der er mangt som truer den fattiges Ejendom; það eru aumu 
uandrwðin, det var dog kedeligt ; þú en aumi maðurinn, du er en rjgtig slem en. 

— 2. (sår, mdkvæmur) im : sáríl er aaml, Saaret er ðmt. — 3. (veikur) syg. 
aung- [öyi)g, ðyi)-kl, se öng-. 

aungv- löyijgv], se eng- og öngv-. 
áunninn [au:Yn In] a. udrettet, udfort. 

1. aur (-S, -ar) |öy:r, öyo s] m. 1. (/e/r) Dynd; (/or) Snavs; (mol og 
sandur) Grus og Sand blandet sammen; — pi. aurar. Dyndslette, fugtige 
Sandstrxkninger; koma (fara) i aura, bedækkes med Sand el. Ler: hefir þar 
sist til tófta fyrir 30 årum, en nu er all i aura komil (ÞThFeriS. III. 256). 

— 2. i overf. Bet.: (/ú*)TÍi) grove Skældsord : ausa e-n auri, overfuse 
en med Grovheder. 

2. aur (-S, -ar) |öy:r, oyg s) m. (pop.) - eyrir. 
aura (a) toy:ra) vi.: a. saman, skillinge sammen. 

aura baukur |dy:rabðy:gon, -bðy:ko()) m. Bosse, Sparebosse. -elska 
I-el sga| f. Kærlighed til Rigdom, -frekur (-írE:goo, -frt:ko(;| a. begær- 
lig, gridsk. -girnd l-ijlr nt, -ijln t| f. Pengebegærlighed, -gnótt |-gno"ht) 
f. Rigdom, Overflod af Penge. -guB (-gvV:il m. Pengegud: /Mammon a. 

*auramörk [öy:ramöQ-k) f. Vand. 

aurapast [öy:rapas-t| n. Vinding, Erhværvelse af Rigdom. 

aurar |ðy:raQ) pi. af eyrir og aur. 

auraros (au:rara'<:s| f. (SvPRask 18) eyrarrös. 

aura sýki (öy:rasi:r|i, -si:^i] f. Pengebegærlighed, Gridskhcd. -sióður 
|-sjo":öon] m. (e. Pennybank) Ørebank, Sparekasse, der modtager Indskud 
paa nogle Øre. -sjúkur [•sju:goQ, •sju:koQ) a. gærrig. -s6tt (-sooht] f. 
- auras^ki. -tjón l-tio'':nl n. fjártjón. Tab af Penge. 

aur band (oyrbant) n. Stribe af Ler el. Dynd: /okulisinn var þar allur 
med aurbondum og blåum og bvitum islögum á víxl (ÞThLfr. IV. 68). 
-blakkur (-blahgoo) a. mork af at gja paa aurar, se 1. aur. -bleyta 
1-blei da, -blti ta) f. Dynd, Mudder (is. i en Flod), -blekkja |-blthr,al f. 
mork Farve (af Dynd). -borB l-bori] n. anden Planke fra Kolen i et 
Farlöj. -botn |-bohtvl m. dyndet Bund. -brjölur [-brjo» doo, -brjo>. to„| 
m. (sv. alfluckrare) Undcrgrundsplov (Andv. 1. 156). -drifinn (-dri vin) 
a.' dyndstænket, lerbedækket. -fatur [-Q-fa-loc) m. Dupsko paa et Spyd 
el. Lanse: en sp/åt þeirra slóðu i jörBunni á aurfalnum (11. 1. 235). 
-flag |-fla il n. græslas Dyndstrækning. -gata |-r-ga da, -ga tal f- dyn- 
det Vej, Vej over en dyndet Strækning, -goði (-go'ðll m. (snavset) Slub- 
bert : en ósaemd sina af sér þurkar ' buer aurgoðinn med minning bans 
(StStAndv. III. 203). -horn Iöy:o(h)o(r)dvl n. (á hcstum) • Kastanje-, Ud- 
vækst paa Foden af en Hest. -jörB (ðyr jóríl f. Lerjord, -kast [-c-kast] 
n. Nedrakning, -lendur (-r-lEndon] a. dyndagtig, -mål [-mau71 n. (oftest 
i pi.) Spor efter en Bygning. Telt el. lign.: bof . . . niður á Hrófsbergs- 
eyrum og sjast enn a. þess OAÞj. 1. 150). -mikill [-ml r,ld/., -ml f|ld>.l a. 
fuld af leret Dynd. -rak |ðyr:au k| f. Lerstribc, Grusstribc. -riBi |ðyr:l Bil 
m.. '-ryBjandi |<Syr:lðjandll m. urriBi. -samur loyo samoo] a. dyndet. 
-skor l-sgo" ri m.(pl.) (skóhlif(ar)) Galo3che(r). -skriBa |-sgrl Oa] f. 
lordskred, -sli |-slau | f. Fodstykke (i en Bygning), som hviler umiddel- 
bart paa Grunden og bærer de ovenliggende Bygningsdele, Syld, Syldtrx : 



ad dyratrje stort la á kömpum ; i það voru greyptir tveir sterklegir dfra- 
stafir og að neðan feldir i aurslá (JTHMk. 138); paa islandske Gaarde, 
byggede af Græstorv, bruges ofte i de Værelser, hvor der intet Trægulv 
findes, en saadan aursli under Stolperne (stoðir). -sokkur l-sohgOg] m. 
en Slags Gamache. 1. ~ reiðsokkur. — 2. - skinnsokkur, -stokkur 
[-sdohgoel m. — aurslá. -ugur [ðy:roqoi>| a. grumset, snavset, -vatn 
[öyr vahtvj n. Vand med leret Bund. -velta [-veXdal vt. kulegrave. 

1. ausa (-U, -ur) (oy sa] f. 1. Slev, Ose: (Ordspr.) ekki er sopið kiliS, 
þótt i ausuna sje komið, Kaalen er ikke sobet, selv om den er i Øsen, omtr. 
= der kan tit være langt fra Haand til Mund (jfr. there is many a slip 
between the cup and the lip); (Talem.) få bædi i ausu og klausu, faa baade 
læst og paaskreuet. — 2. (það, sem ausið er upp) det oposte. Øsefuld. 

2. ausa (eys, ausum ; jos, jusum, ysi, (pop.) jysi ; ausinn) Iöy:5a ; ei:s, 
ÖY:som ; jo":s, jY:som, l:sl, jl:sl ; öy:slnl vt. med. dat. og acc. 1. ose: ausa sild 
lir neti, hælde Sild fra et Net ; a.út fje. ose Penge ud ; a. e-n vatni, bestænke 
en med Vand ; (skira) dobe ; a. e-n moldu, kaste Jord paa ens Kiste, be- 
grave ; a. auri (sauri) å e-n: ') tildænge en med Snavs; *) overf.: skælde 
en Huden fuld a. e-n auri (sauri), a. skómmum yfir e-n; (Talem.) .i. 
eldibrondum, rives, slaas (Sch.): a. sjer tit, lette sit Hjærto ved at skælde 
en Huden fuld, rase ud. — 2. (tæma med austn') ose tom, pumpe (læns), 
pose; a. skip upp, pumpe et Skib læns; a, bat, ose Vandet op af en Baad ; 
(vulg.) a. båt sinn, lade Vandet, 'slaa Vandet af Kartoflerne-. — 3. vi. 
(um hesta) (om Heste) slaa bag ud. 

austan [öysdanl adv. 1. abs. (ur austurátt) ostenfra, fra Øst. — 2. med 
præp : hann er á a.. Vinden er ostlig; a. ad, ad a., ostenfra: O fra de 
(syd-)ostlige Egne af Landet (Sydlandet), jfr. auslanfjalls; ') (fra Austur- 
landi) fra Østlandet; /(nr a.: ') abs.: i de (syd-)ostlige Ec^ne af Landet, 
paa Sydlandet; paa Østlandet; ') som præp. med acc. fyrir a. fjaltid, 
búsid osfr., osten for, paa den ostlige Side af Bjærget, Huset osv.; a. fra 
Itúsinu, i osllig Retning fra Huset ; sigia a. um eyna, sejle ost for 
Øen; a. vid, ost for; a. vid búsið, ost for Huset (men i dels umiddelbare 
Nærhed). — 3. (gegn austri) (vendende) imod Øst ; a. á líúsinu voru dyr, 
paa Husets Østside var der en Dor, Husets Dor vendte mod Øst; a. ad 
túninu liggur vatnid. Tunet grænser mod Ost op til Soen. — 4. præp. 
med gen. paa den ostlige Side af, langs den ostlige Side af; fara a. fjard- 
arins; — a. ar, paa den ostlige Bred af Aaen. -andvari |-an dvanl m. 
= austanblær. -átt |-auhtl f. Østenvind: lir a., fra Ost. -blær l-blai:rl 
m. sagte Østenvind, Østenluftning, -bræla |-brai:la| f. ostlig Vind med 
Slud og Taage. -fall |-fad >.| n. Slröm fra Øst. -ferB j-ftri) f. Rejse 
ostenfra. -fjalls [-fjals] adv. osten for Fjældet, siges is. i Reykjavik og 
Omegn om Egnene osten for Hellisheidi, særl. Arnes- og Rangårvalla- 
syslerne. -fjarBar |-f jar Bagi adv. paa den ostlige Side af en Fjord, -fjúk 
|-fiu:kl n. Snefog med Østenvind, -flái [-fla":!] m. Østenvind og usikkert 
Tðrrevejr. -foka l-fo:ga, -fo:ka) f. Vindpust fra Øst. -fram [-fram) adv. 
fra Øst og fremefter: a. med hædinni, frem langs den ostlige Side af 
Höjen ; bugdiz því at byrja a. i sýslunni (paa den ostlige Side af Sysselet 
(EspS. 124). -ganga [-gauijgal i. (jfr. landskrid) spec. om Fiskestimer 
kommende fra Øst. -gola |-go:lal f. austanblær. -halt |-v-(h)a>.t| adv. 
hældende til ostlig Retning: a. vid bæinn, i syd- el. nordostlig Retning 
fra Gaarden. -hriB |-h(>i:ðl f. Snestorm fra Øst. -kaldi |-n-kal dl| m. 
Østenluftning, svag Østenvind, -kast |-kas'tl n., jfr. kast (ved Faxaflói og 
Breidafjörður) Fralandsvind (is. om Vinden 3-7 E. M.). -koma (-ko:mal 
f. Kommen, Tilbagekomst ostenfra. -kona |-ko:nal f. Kvinde fra (Syd-) 
Østlandet, -kul |-kY:/| n. Luftning fra Øst. -lands |-lan si adv. paa Øst- 
landet. -maBur I-ma:Ootil m. Mand fra Øst- el. Sydlandet, is. i Rvk. om 
Folk fra Arnes- og Rangárvallas'/s\cr, jfr. austanfjalls. -mål |-mau:/| n. 
Sproget paa Østlandet, -megin I-mfi:ilnl præp. med gen. og adv. paa 
den ostlige Side, af: a. fjardar, a. vid fjördinn. -næBingur (-nai:öir)gOcl 
m. bidende Østenvind, -piltar j-plVdacl mpl. Skoledisciple fra Øst- el. 
Sydlandet, -rigning [-rig niijkl f. Regn med Blæst fra Øst. -rosi l-ro:sil 
m. uroligt Vejr fra Øst (Regn og Slud), -rumba {-rVm bal f. kold Østen- 
vind (A. -Skaft.). -sj6r (-sio":rl m. oprört So paa Grund af Østenvind. 
-snjór [-snjo'':rl m. Snevejr ledsaget af Østenvind, -stormur [-sdormoi;] 
= austanveBur. -sunds |-svn si adv. osten for Sundet (spec. Øresund). 
-til |-ll:/l adv. paa Østsiden, paa den ostre Del; a. i eynni, paa Øens ostlige 
Side. -tora |-l0":ral f. overtrukken Himmel, medens Joklerne (mod Øst) slaar 
klare og lyse under Skybankerne (betragtes som bebudende Regn) (Arn.). 
-veBur |-vf:öO(;| n. Østenvind. -verBa (-vcröal f. Østside. -verBur 
l-vfröOt>l a. ostiig, som ligger mod Øst: austanverd eyjan. Øens ostlige 
Del; auslanvert vid eyna, lige ost for Øen. -veri [-vt:rll m. austan- 
vjeri. -viB I-vl;fl| præp. med acc. ostfor. -vindur l-vlndopl m. Østen- 
vind, -vjeri [-vie:rll m. (i nedsættende Bet.) Mand fra Østlandet, el. en 
(syd-)ostlig Egn, jfr. austanmadur. 

austar [öys dad adv. comp. (superl. austast) længere (længst) mod 
Øst. -legur (-r-lr qod a. osllig, — adv. -lega, paa den ostlige Side, i 
den ostlige Del. 

austastur |öys dasdOQl a. superl. længst mod øst, østligst. 

AustfirBinga at (oys tflröiijgaau:tl n. (aarlig) Fest af Øsllandsfolk, bo- 
satte i Reykjavik. -fjórBungur |-fio"röuljgÐ(il m. Øslfjærdingcn, 3: N.- 
Þingeyjar-, N.-Múla-, S.-Múla- og /1.-S*a/ra/f//s-sysler. -kvöld |-kvöltl 
n. (den aarlige) Festaften for Østlandsfolk i Reykjavik, -sögur [-sö:qÐ(>l 
fpl. Slægtsagaer fra Østfjordene. 

Ausl firBingur (-s, -ar) |öys Iflr3ir|g0(>| m. Person fra det ostlige 
Island, -firðir |-flr3lel mpl. Østfjordene, Islands Østkant, is. ^ Austfird- 
ingafjårdungur. -firska [-ftfisgal f. 1. (austfirskt málfæri eda ordlæki) 
Dialekt el. Udtryk, der er ejendommelige for Østlandet (jfr. Fortalen). — 



austfirsUur 



54 



ávsníngur 



2. {ausffirskur siðiir) SW\U el. Vane, som er ejendommelig for Østlandet. 
-firskur (-flQsgOo] a. som horer til el. er fra Østfjordene, ostfjordsk, 
osflandsk. -gotar 1-godao, -gotaol mpl. Østgoter. -lenskur [-d-lensgøe] 
a. =^ austurlenskur. -lægur [-lai qOn] a. ostlig. -maÖur [-ma ðoo] m. 
Nordmand {saal. kaldt paa Island, is. i ældre Tid). 

austnorðan [oysdnorDan] adv. fra Nordost (Vf.) ~ landnorðan, norð- 
austati. -átt [-auht] f. nordostlig Retning, -missirisvindur [-mlslrls- 
vlndoo] m. Nordostmonsun, -staövindur [-sdað vIndOo] m. Nordostpas- 
sat, -vindur [-vlndOo] m. Nordostvind. 

aust norÖaustur [öys dnorööys dDn] 
big þ] f. nordostlig Egn. 
. den nordostlige Halvdel 



Østnordøst, -norðurbygð 
norðurhelmingur [-norðoQ- 
-rómverskur [-røumveesgøe] 



ef Skib, 
lidvl 



I. (frá 

Asíu) asiatisk, 



[-noröOrblq^, 

(h)el-mi]]gOQl 

a. Ðsíromersk. 

austrúm [oysdrum] n. = austurrúm, Øserum p 
austlræna [öysdraina] f. ostlig Luftning, -rænn [- 

austri) kommende osten fra, ostlig, spec. norsk. — 2. {ft 

orientalsk: austræna niáli'ð, det orientalske Sporgsmaal. 

1. austur (-urs, -rar) [oysdøQ] m. 1. iþað að ausa) Øsen; {dæling) 
Pumpen. — 2. Pumpevand, So el. Vand, der opsamler sig i Skibet, Bund- 
vand, Kølvand: verja skip austri, søge af holde Skibet frit for indström- 
mende Vand. - 3. i overf. Det.: {eydsla) Ødslen med Penge: Annars 
liggur vid að manni bloskri þessi sifeldi a. t ritsímana (Alþ. '11, B. II. 89). 

2. austur (-urs) (oysdOQ] 1. n. (austurátt) Øst. — 2, adv. a. {ti/ 
austurs) mod Øst, til Øst: fara ausitir, rejse ti! Syd- el. Østlandet; a. 
yfir fjall. Øst over Bjærget (spec. over Helhsheiði). — b. om Ophold paa 
Stedet (i(T/r ausfan): meðan jeg var austur þar, medens jeg var der osi- 
paa. — 3, som præp. med acc: a. dalinn, ostpaa igennem Dalen, -alfa 
i-r-aulva] f, npr. Asien, -álfumál {-aulvømau:/] n. orientalsk Sprog, -álfu- 
þjóÖ [-aulvoþio":^] f. asiatisk Folk. -amt [-ant, -amt] n. Østamt. -átf 
í-auht] f. ostlig Retning, Østen, den ostlige Himmelegn: Í a., iil Øst, mod 
Øst, i Øst. 

austurbiti löys darbl:dl, -bl:t!l m. Tværbjælke ved Øserummet i et 
Farfoj. 

austur deild jöys dOrdcil 1) f. den østlige Del, den østlige Afdeling. 
-endi [-Fn dl] m. Østende, den ostlige Ende. -fall [-C'-fadX] n. ostgaaende 
Ström (om Tidevandefs daglige Bevægelse), modsat vesturfal! (s. d. O. og 
norðurfall, suðurfall) (Breiöf.). 

austurfata [öysdoofa;da, -fa;ta] f. Øsekar. 

austurjferö [öys dOQffrðJ f. Rejse ostpaa, el. til Syd- ei. Østlandet. 
-fjöll I-fjödX] npl. ostlige Bjærge, -for [-fö:r] f. Tog mod Øst, — spec. 
.i. Kýrosar, Kyros' Anabasis (Xenofons Skrift af dette Navn). 

austurgögn [öys dorgögv) npl. Øseredskaber. 

Austurlheimur [öysdOQ(h)ei:mOo] rn. Østerland, Orienten, -himinn 
I-(h)l:mln) m. den ostlige Himmel, -hliö \-hl\:d] f. den ostlige Side. -hus 
|-(h)u;s] n. østligt Hus, Østbygning. -hvel [-^wt:/, -kvE:/] n. den østlige 
Halvkugle (af Jordkloden). -Indíalönd [-r-indialönt] npl. Østindien. 
-Indland l-Indlantl n. npr. Bagindien. -jaÖar l-ja:öatj] m. Østkanf. 
t-kendur [-o-^endoe] a. ostlig. 

austurker [öysdog^£:r] n. Øsekar, Strippe. 

Austur'land loysdorlant] n. npr. 1. (á Islandt) def ostlige Island, Øst- 
landet. — 2. pi. Austur/önd, Østen, Orienten (-- Asia). -landamál 
I-iandamau:/] n. orientalsk Sprog, -landsuður [-lansvðÐe] n. Øsf- 
sydosf. -lengd [-leiij t] f. ostlig Længde, -lenskur I-UnsgOel a. øster- 
landsk, orientalsk, -lönd j-lontlnpl. se Austurland. -riki l-0-ri:QI, -riil^l] 
n. npr. Østerrig, Østrig, -ríkiskeísari (-rÍfjls^EÍ:sarl, -ri^ls-j m. Kejseren 
af Østerrig, den osterrigske Kejser. -ríkismaÖur [-rÍQIsma:Ö0Q, -ri^ls-] 
m. Østerriger, -rlskur [-risgøp] a. osterrigsk. 

austur'rúm löysdoru:ml n. Rummet foran biti, s. d. O., Pumpesod, 
Øserum (i en Baad). -rúmi l-ru:mlj m. = austurrúm, kun i Forb.: vera 
i austurrúma, sidde paa en ausíurriímsþófta. -rúmsmaöur [-rumsma:Ö0Q] 
m. den som sidder i et Øserum, paa austurrúmsþófta. -rúmsþófta [-rums- 
þouhda] f. Øserumsfoft, 3. Toft. 

austurlskagi [öysdOQsgai:jl] m. østlig Halvø, -stafn [-sdabv] m. 
Osfgavl. 

austurstrog (öys dOQstroiq'] n. Øsekar. 

austurjstrÖnd [oysdogsdront] f. Østkyst, -sveit (-svEÍ:t] f. (austur- 
partur sveitar) den osflige Del af en Egn; {eifstri sveit) ostlig Egn. — 
spec. i pi. austursveitirnar. Egnene øst for HeUisheidi. -takmark [-ta:g- 
maok, -ta:k-] n. Østgrænse. 

austurtrog (öys dootro;*?] n. ----- austurstrog. 

austuritún [öys dO(>tu:/iÍ n. den ostligc Del af et Tun. -umdæmi [-r- 
vmdaiml] n. Østamt. -vegskonungar (-vFxskornuijgaG] mpl. de hellige 
tre Konger i^= vitringarnir fra Austurlöndum). -vegur [-ve:qøø] m. 1. 
{lond fyrir austan Eystrasalt) Landene øst for Østersøen, navnlig de 
russiske Østersoprovinser, — 2. (= Austurlönd) Orienten. 

austurvjel [oysdørvJE:/] f. hydraulisk Maskine (til Pumpning). 

ausukross (öy:sÐkrosl m. Osekors, magisk Tegn. 

taulvirÖa (ti) [by:vlrða] vt. — auðvirða. t-virðiskúgun [-viröls- 
ku:(q)07í] f. Undertrykkelse og Foragt: a. útiendra manna (Eimr. XVII. 
91). 

ávalhnÖttóttur [au:va?.hvÖhdo"hdoy] a. ægdannet. 

ávali [au:vall] m. a. Halvrundethed, Runding. - b. Skraanen (nedad): 
cftir þeim leiðari'ísi, sem á. landsins hafdi i sér fålginn (GFrAff. 56). 

ávalt [au:va>.tj adv. altid. 

ávalur (ávðl, ávalt) (au:valøo, -vö /, -va?.t) a. nmdagtig, halvrund, 
konveks. 



á vani [au:va ni] m. {ilhtr vani) Vane, Uskik, Unode; gen. ávana, som 
a.: som er blevet til Vane: þetta er bara á. káttalag hjá honum (Eimr. 
XI. 140). °-vanaglamur [-vanagla:mOQ] n. tillærte Fraser, -vann l-van-] 
I. og 3. p. sg, Ímp. ind. af ávinna. -vant 1-vavt, -vant] an.: e-s er á., 
noget mangler, savnes: það er mikils á. fulla tölu, der fattes meget i, at 
at Tallet er fuldt, -vanta l-vavda, -vanta] vi. fattes, se vanta: það ávant- 
anda, det manglende, -vantan [-vavdan, -vanfan] Í. --- ávöntun. *-varö- 
ur [-varOOg] a. 1. {sem e-m er umhugað um) som ligger en paa Hjærtet: 
ein er mjer ávÖrð: fsabella Ijúfa (MJ. II. 274). — 2. á guðunum, i Gu- 
dernes Varetægt: ávarðir {auðsjeð er það) eru þjer guðir og menn (MJ. I. 
130), baade Guder og Mennesker er dig gunstige, -varp I-vagp] n. 1. á- 
varjtsord) Tiltale. — 2. {åvarpsskjaf) Adresse, -varpa (-vaQba] vt. tiltale. 

ávarps brjef [au:vagpsbrje:i'J n. Adresse, -fall [-fad?.] n. Vokativ, Til- 
talefald, -form I-form} n. Adresseform; i ávarpsformi, under Form af 
Adresse, -góður |-go":ÖOQ] a. god at tale med, naadig, venlig, -maöur 
I-ma:öog] m. Undertegner af en Adresse ei. Tilhænger af en Adresse. 
-orÖ [-orðj n. Tiltale: „/Maður lifandi!'^ var venjulegt á. Gottsvins, er 
hann var i gððu skapi (BrJPf. 69). 

ávaxta (a) lau:vaxsda] vt. gore frugtbringende: å. fje, göre Penge 
frugtbringende, forrente; — refl. ávaxtast, {bera ávöxt) bære Frugter, før- 
rente sig; {vjxa) vokse. 

ávaxta gjald [au:vaxsdaf)alt] n. {— gagngjald) Rente af Konens Særeje, 
som Manden forvalter' (LFR. III. 230). -laus [-Iöy:s] a. uden Frugier, 
ufrugtbar: ávaxtalaust fje. Penge som ingen Renter giver; {gagnslaus) 
unyttig. f-Iegur (-le:qØe] a. frugtbringende, nyttig, -leysi [-lei:sl] n. 
Ufrugtbarhed; {gagnsleysi) Unyttighed. 

áva>^tan [auivaxsda/i] f. se ávöxtun. 

ávaxtar góÖur (au:vaxsdargo":ÖOo] a. som giver gode Frugter, ind- 
bringende, -laus I-löy:s] a. -- ávaxtalaus. -leysi (-lti:sl] n. - ávaxta- 
leysi. -peningur (-o-pE:nii.igOo] m. indbringende Kreaturer. f'Samlegur 
t-samlEqOe] a., -samur |-sa:mOQ] a. frugtbar, indbringende, -semi 
(-sr:ml] f. Frugtbarhed. Nytte, Udbytte. 

ávaxta trje [au:vaxsdatrJE:] n. Frugttræ, -vin I-vÍ:n] n. Frugtvin. 

áveöra |au:vcðra] a. indec. vindaaben, vindbar. -samur [•sa:mOQ) a. 
stormfuld. 

áveÖurs [au:vE oøqs] adv. paa Vindsiden, op i Vinden, til den Side, 
hvorfra Vinden kommer. 

áveÍÖi Iau:veiíNll f. Fiskefangst Í en Aa (Elv). 

áVeÍsIa [au;vdsia] f. Overrisling, -veita (-veida, -veí ta] f. 1. - åveisla. 

— 2, Overrislingseng. -veituskurÖur I-veidosgVrÖÐy, -veitø-] m. Over- 
rislingsgroff. -veituvatn l-vtidøvahtv, -veitø-j n. det fil Overrisling be- 
stemte Vand. 

áveli Iau:vElll n. Runding, Konveksifef, Udhvælving. 

á venja [au:venja] f. =^ ávani. Sædvane, -verkalaus l-vfQgalöy:s] a. 
uden Saar. -verki I-v£qQ1] m. (sar) Saar; {meiðsli) Skade, Læsion. -viÖ 
[-vlð] adv. og præp. med acc. 1. (á við, á bord við, ámóía) omtrent 
def samme som, svarende til: hann er å. mig ad afii, han er omfrenf lige 
saa stærk som jeg. — 2, (/ áttina) i en (bestemt) Retning: suður á., i 
sydlig Retning; meira austur å., mere mod Øst. -viðris [-vlörls] adv. =^ 
áveðurs. f-víga [-vi qa] a. indec. som mister de fleste Folk (i Kampen). 

avikur (-urs) [a:vl goel m. (Arn.) ^^ undanlás. 

tá viljugur |au:vlljoqOQl a. begærlig. 1. -vinna l-vlna] f. 1. = áuinn- 
ingur. — 2, {vinna á túni) Arbejde paa ef Tun, særlig ved at knuse og 
sprede Gødning. 2. -vinna [-vin a] vt. og vi. 1. á. sjer, erhværve sig; á. 
sjcr frægð, indlægge sig Berommelse. ~ 2. {koma e-u til leidar) udvirke, 
udrette: þeir gerðu margar tilraunir, en gátu ekkert áunnið, de gjorde 
flere Forsog, men kunde ikke udrette n-t. -vinning (-ar, -ar) [-vlnir(k] f., 
-vinningur [-vlnirigOol m. Vinding, Fordel, -vinsia (-u, -ur) [-vlnsla] f. 
Gødningens Spredning over Tunet, -vinslutimi f-vlnslotiiml] m. den Tid 
(om Foraaret) Gødningen spredes og bearbejdes paa Hjemmemarkerne. 
-vint I-vlvt, -vlnt] an. = ágengt. -virÖing [-vlröiiik] f. Forseelse. 
°-virkur l-vlQgøQ] a. paavirkende: ávirk sogn, transitivt Verbum, virkende 
Udsagnsord, -visa [-visa] vt. anvise: á. e-m góðan stad, anvise en et 
godt Sted; á. å bankann, give en Anvisning paa Banken, -vtsanabök 
[-visanabo'';k] f. Anvisningsbog, Checkbog. -vísanaviÖskifti [-visanavlö - 
sfjifdij npl. gensidig Udveksling af Anvisninger, -vist ]-vIst] f. Væren, 
Ophold paa et Sted. -visun (-ar, -anir) [-visøn, -anlo] f. 1. (tilvisun) 
Anvisning, Angivelse, Meddelelse, Underretning. — 2, {á peninga) {Pen^e-) 
Anvisning, Check ; {banka) Assignation. 

ávísunar brjef [au:visønarbrie:i'] n. (skriftlig) Anvisning, Tratte, -eign 
[-eigv] f. Beholdning af Anvisninger: á. banka. 

á>ita [au:vrda, -vita] a. indec. — áviti. -vita (a) [-vida, -vita] vt, 
irettesætte, -vitan [-vidan, -vi fan] f. ^ ávítun. -viti (-vldi, -vitl] a, 
verda e-s a., blive noget var, faa Kundskab om noget, -vitukendur 
I-vidø^EndøQl a. med irettesættende Tone: råmurinn var bædi á. og hads 
legur (GFrAtt. 172). f-vitul I (-s) [-vldød?., -vltød/.] m. 1. {frjett) Nys 

— 2, {visbending) Vink, Antydning, -vitull [-vidødX, -vitødÅ] a. tilbojelic 
til af dadle, hidsig, -vitun (-ar. -anir) I-vidøn, -vitøn] f. Irettesættelse, 

ávítunarlorð [au:vidOnaror5, -vitønar-] npl. Irettesættelse (— åvitur) 
-samur I-Q-sa:mOel a. -= ávítuU. -verÖur [-r-ver Doo] a. dadleværdig. 

á'vítur [au:vidøo, -vÍtÐoI fpl. Irettesættelse, Bebrejdelse, Dadelsvotum 
Advarsel: hann fjekk harðar ávítur, hann fik en stræng Irettesættelse 
-væni [-vainlj n. = ávæningur. -væningssaga [-vainirisa:qa] f. loselic 
Skizzeren af n-t: út af þættmum um bókmentirnar, sem ég hef gefid : 
um ávæningssögu af (TSæm. 236). -væningur (-s) [-vainirigøQ] n 
{ádráttur) Haab, Udsigt: hann gaf mjer ávæm'ng um þad, han gav mig en 



ávðntun 



55 



baSstofaþil 



Smule Haab om det. — 2. ipati, kvittur) Antydning, Rygte: jeg hef he\n-t 
ávæning um það, jeg har hort det antydet, -vontun [-vovdon, -vonton] f. 
1, (það ad e-ð vantar á) Manglen. — 2. {þad sem vantar) det manglende. 
— 3. (ávirði'ng) Fejl, Lyde. -vorÖ (-vör^l fem. sg. af ávaröur. -vdxtun 
(-ar, -anir) (-vo^sdonj f. Frugtbargörelse : i. //ir. Anbringelse af Penge 
paa Rente, Frugtbargörelse af en Kapital. 'Voxtur (-vo/sdOQl m. 1. (þad 
sem ves á (/) e-u) Frugt, Afgrode ; e-ð bev åvoxt, n-t bærer Frugt (ogs. 
overf.). — t2. {uextir) Rente. 

ax (gen. ds., pi. ox) [ax'S, Ox's) n. (bot.) Aks (paa Kornarter), spec. 
AUs paa melur, elymus arenarius (VSkaft); få ox, sætte Aks. 

axaleikur [3/,-saIei:go@, -kiikog] m. Økseleg. 

axar (ax saoj gen. sg. af ox. -auga [-r-oyiqa] n. Økseoje. -blaÖ (-bla:31 
n. Økseblad, -egg [-ek] f. Økseæg, -hamar (-Q-(h)a:mai;l m. Økse- 
hammer, -hogg (-(h}ök ) n. Øksehug, Økseslag. -kjagg (-^ak] n., -kjak 
(.^a:kl n. lille Økse. -skaft (-sgaf t] n. 1. {skait á öxi) Økseskaft. - 2. 
ighppaskot) Bommert; {klaufaskapur) Klodsethed ; (Ae/msAa) Absurditet, 
Dumhed: gera a., begaa en Bommert, -skalli [-sgadll] m. - axarham- 
ar. -víður [-r-vl:ÖOol m. tykt Brændeved (der hugges med en Økse, 
modsat sigðarviður (A-Skaft): 1802 er sagt, að þar haft varia verið axar- 
vidur i skógi (ÞThFerö. IV. 4). 

ax bindari [ax sbindari) m. Binder, -broddur (-brod oq] m. Akseskæg. 
-bær (-bai r] a. (bot.) aksbærende, -helma [-(h)dmal f. (bot.) den aks- 
bærende Del af Stængelen, -hæra [-(h)aira] f. (bot.) aksblomstret Frytle 
(luzula spicata). -kólfur [-ko'I vOo] m. (bot.) Kolbe. 

1. axla (ax'sla) gen. pi. af dxl. 

2. axla (a) (ax'sla) vt. I. (lyita å axlir s/er) aksle, skuldre: a. vopn, a. 
sátu. — 2. refl. axlast (= hittast á) hændes, træffe sig: þad axlaðist svo 
til að . . . , det traf sig saaledes at . . . ( - æxlast). 

axla band [ax'slaban t) n. Buksesele. -bandahnappur (-ban dahvahb- 
Oq] m. Seleknap. -blöð (-blö:^) npl. (bot.) Akselblade (stipulæ). -breifiur 
(-brei:öool a. bredskuldret, -brum (-brY:mI n. Akselknop (SStPlt.). 
-fullur (-fvd lOtíl 3. fuld op til Halsen (om en Flaske). 

axlaga (ax'sla qa] a. indec. (bot.) aksformet. 

axlaypHng [ax slalf dii]k) f. Skuldertrækning. 

axlar [ax slag) gen. sg. af 5x1. -bein (-r-bti:nl n. Skulderben. -byröi 
(-blrölj f. Byrde, man bærer paa Skuldrene, -fetill [-e-fe:dld;., -feilldX] 
m. Akselskærf. -kriki (-krl:(il, -krl:^l] m. Armhule, -liöur (-r-ll:ÖOol m. 
Skulderled. -saumur (-Q-sÖy:moo) ^- Skuldersöm. 



axla siginn [ax'slasi:iin) a. med hængende Skuldre, -skifti [-sQlfdt] 
npl. Skiften om Skulder: hann bar kistuna an þess ad hafa a. (uden at 
skifte Skulder) (3ÁÞJ.II. 157). -skúfur (-sgu:vOel m. Epaulet, -slopinn 
(•slo:bln, slo:pIn] a. — axlasiginn. -stål [-sdau:/] n. Skulderstykke (paa 
en Skjorte), -tok [-toik] npl. Armtag, Skuldertag (=^ lausatök). 

axleitur (ax'sleidoe, -lei tog] a. (bot.) akslignende. 

axlihár [ax'sMh)au-r] a. skulderhoj. -vængiaður [-NvaiijQaOØQl a. med 
Vinger paa Skuldrene. 

ax punthali [ax spvvt(h)all, -pYnl-] m. —- logresi, Aks-Guldhavre (tri- 
setum subspicatum). -skeri [-sQEri] m. = blágot. 

aþeisti (-a, -ar) [a:þe (sdi) m. Ateist. 

áþekkur [au:þ£hgOo, n. -þEx'l ^' ^- ^*'"* lignende; n. áþekt, lignende, 
af lignende Art el. Udseende (som n-t): á. e-u. 

Aþena (-u) (a:þena] f. npr. 1. Athene (Gudinden). - 2. (Aþenuborg) 
Athen. 

Aþeningur (-s, -ar) [arþeniijgGQ] m. = AþenumaÖur. 

Aþenu borg (a:þenoborkl f. npr. Athen, -maður [-ma:Oú(}) m. Athe- 
nienser, Athener. 

á þyngd [auiþiijt] f. byrdefuld Ting el. Sag; (skattar) Paalæg af Skat- 
ter el. Byrder, -þyngja (-þio<ia] v*- med dat.: á. e-m, besvære; vi. være 
til Byrde, -þjá [-þiau ] vt. undertrykke, kue (-^ þ/á), is. pp. áþ;ádur. 
undertrykket, kuet. -þján (-ar) [-þjaun] f. Undertr^-kkelse, Trældom. 
t-þiettarorö [-þjehdaror ðl n. -- áþjettisorð. t-ÞÍetti (-Ís) [-þjehdll n. 
Fornærmelse, -þjettilega [-þ)thdlit:qal adv, eftertrykkelig. t-Þ)ettisorö 
[-þÍehdisorðl npl. Fornærmelser, fornærmelige Udtryk, t-þreifan (-ar, 
-ir) (-þr£Í van| f. — áþreifing. -þreifanlegur (-þreivanlEtqOQl a. haand- 
gribelíg, lil at tage og fole paa, tydelig, slaaende ; — adv, -lega. -þreifing 
[-þrfiviijkl f., -þreifun (-ar, -anir) [-þriri vOn] f. Bcfolelse, Folen paa; 
isnerting) Roren ved, Berbring. -þrif [-þrl y] npl. det at röre ved, tage fat paa. 

áþrifa góÖur [au:þrlvago":öOtíl a. (om Ho) kraftig (hvorved Krea- 
turerne trives godt) (A-Skaft.), -mikill [-m^ijld?., -mUtjld?.) a. som tager 
kraftig fat paa n-t. 

á þrystingur [au:þrisdii3gOQl m. Tryk. -þrætni [-þraihdnl) f. Kiv, 
Trætte, -aetla [-aihdla) vt. anslaa, beregne, kalkulere, -ætlun (-ar, -anir) 
[-aihdlon] f. 1. {likindareikningur) Overslag: a. «m tekjur og gjold; spec. 
{fjårhagsåætlun) Budget. — 2. {getgdta) Antagelse, Gisning. — 3. Over- 
sigt, Plan: i. um póstferðir. Plan om Posternes Afgangs- og Ankomst- 
tider; (skipa) Fartplan (for Skibe). 



B 



b |bÍE:| det tredje Bogstav i det isl. Alfabet. Det udtales i Regelen 
som [b], 3: omtrent som dansk b, dog i visse Forb. maaske en Smule 
stemt: *ara Ibaira). bjbU |bab la), gabba (gab:a). - I Udlyd udtales det 
som lp]: Ijbb (lap I, þimb lþamp|. — Det er dels UorI, dels langt, se 
ovenstaaende EUspJ. 

Det forsvinder i Udtalen el. assimileres med foreg, m foran d og /: 
dembdi (dem dl), dembt [deut, dem't), — sædv. ogs. mellem m og g 
samt mellem m og Endelsen •5; lembgj (lemga), lambs [lam-(p)s). 

Forkortelser: bb. - bikar, bp. = biskup, brttlL = breytingjrtiUagj. 

babb (-s) [bap) n. '1. Forstyrrelse, Forkvakling, Hindring: gætið þess, 
30 ekki komi b. i bátinn, giv Agt, at der ikke indtræffer uforudsete Hin- 
dringer, at der ikke kommer noget i Vejen. — 2. = babl. 

babba (a) |bab:a) vi. 1. ^^ babU. - 2. b. haman i e-n (= slanda 
upp i hjrinu å i-m), trodse en. 

babbi [bab:i) m. 1. í.íaBir) Papa, Far (i Bornesprog). - 2. = babl. 

bá bilja (-U, -ur) |bau:blljaj f. a. (h/átrú, hindurvitní) Overtro, For- 
dom, overtroisk Forestilling. — b. (bul[) Snak, Vrðvl. '•biljari l-blljari) 
m. Fabulist. 

babl (-s) Ibab X] n. 1. (bamshiaf) Pludren. - 2. (þvogl) V/aas, Vrövl, 
Bavl. 

babia (a) (bab la) vt. 1. (/a/j áskM, um bom) bavle, pludre; — overf.; 
eg heft áður bablaö nokkuð i því máli (har kunnet tale del Sprog en 
Smule) og jafnvel haldið ræSur i þvi (Alþ. 'II, B. 11. 501). - 2. (þvogla) 
vrövle, vaase, bavle. 

1. baB (-S, böB) |ba;í, baS s, bö:d) n. Bad; Ibadherbergi) BadevsrtUe ; 
{baOstofaun) Badeanstalt; {lækningastofnun med böðum) Kuranstalt. 

2. ba6 [ba:d] 1. 03 3. p. sg. imp. ind. af biðja. 

baSa (a) |ba:Sa| 1. vt. (,færa i bat) bade: 6. sig, bade sig, tage Bad; 
spec. uden obj. — b. fje, bade Faar. — 2. med dat.: b. vængjunum, 
baske (slaa) med Vingerne ; b. út oltum óngum, sprælle (slaa ud) med 
Arme og Ben; b, tit hondum, bevæge Armene (som til Svömning). — 3, 
vi. i Udtrykket baða i rósum, danse paa Roser. — 4. refl. baðast — b. sig. 

baBari (-a, -ar) |ba:3arl] m. Bader, spec. om Tilsynsmænd ved Bad- 
ning af Faar (for at rense dem fra Skab) : breppafélogin beri helming af 
kostnaOi vid baðara og landss/áður helming (Alþ. '11, D. II. 1582). 

Badda (cobl. Böddu) |bad:a, bðd:0) f. npr. Dim. af Bjarnev. 

Baddi (-a, -ar) |bad:l) m. npr. Dim. af Biami 03 Baldur. 

baSdæld [baS dailt) f. Badebassin. -ferB |-fcrd) f. I. (icrg til baðstaí- 
ir) Baderejse, Rejse til et Badested. - 2. Oaj a3 baSa sig) Baden, Bad. 
-ferBartimi l-ferBavli:ml) m. Badetid, -fðr i-f6 r) f. Baderejse, -fðt |-fð 1) 



npl. Badedragt, -ganga [-gaur]ga) f. Gaaen til Bad. -gestur [-(jesdOQ) 
m. Badegæst. -handklæSi [ba:þ(h)ai)klai Olj n. Badehaandkixde. -heitur 
|-(h)ei dOe, -hfi toe) a. varm som (ii et Bad. -herbergi [-(h)erbErgl) n. 
Badekammer, Badeværelse, -hifi |-(h)l dl, -(h)l ti) m. Varme som i el 
Bad el. en Badeanstalt; overf. behagelig Varme, -hola [-(h)o'la) f. (natur- 
ligt) Hul, hvor man kan bade. -hus |-(h)u s) n. Badehus. 

báBir (báBar, bæBi, gen. i alle Kón beggja) |bau:Ole, bau:Da(>, bai:3l, 
bc(j:a) pron. dem. bsgge : báðic drengirnir; ~ þeir báðir fedgar. Faderen 
som Sönnen ; báðum megín, til (paa) bægge Sider {— báðumegitif beggja' 
megin, beggjavegna). 

baB kápa |baO kau ba) f. Badekaabe. -ker )-lie r) n. Badekar, -kelill 
|-(e dld?.. -^E tidj.) m. Kedel el. Kar, hvori Badevandet opvarmes, -klefi 
l-kle VI] m. Badekammer, Badeaflukke, -kofi |-ka vi) m. Badeskur. -kona 
[-ko na) f, Baderske, kvindelis Badebetjænt. -lak [-lak] n. Badelagen. 
•leSja l-leSja) f. Gylje. -lyf \-\\v\ n. Bademedicin (is. for Faar). -tækn- 
ing l-laihgniijk) f. Badekur. -læknir l-laihgnio] m. 1. Badelæge. ~ 2. 
(spec.) {madur, sem læknar saudfi'e med böðum) Tilsynsmand med Badning 
af Faar (for at udrydde Faareskab). -lögur [-lö-qOo) m. Badevædske. 

bafim olfa (baO mo lia) f. — bómolia. Bomolie, -ull (-vdX) f. 
bömull. 

•baBmur (-s, -ar) (baO mOc) m. I. (ir/e, w'iur) Træ, Ved; {greinar) 
Grene. -- 2. (tang, skaut) Favn, Skod. 

baB ofn |ba:ðabv) m. Badeovn. -staSur |baO sda 00(i) m. Badested. 
-Stofa [-sdo:va) f. 1. (almenn iverustofa á bóndabæ) Badstue (Hoved- 
værelset, Folkestuen 03 Soveværelset paa en islandsk Gaard), Dagligstue. 
— 2. - baBherbergi. -stofnun [-sdobnon) f. Badeanstalt. 

baBstofu biti |ba3 sdovobhdi, -bi:tl] m. Loftsbjælke i en Folkestue (jfr. 
biti). -dyr (-dl:r] fpl. Ðadstuedör, Folkestuedör. -gluggi [-3lY(j;l) m. 
Badstuevindue (Folkestue-), -golf [-go^lt^) n. Badstuegulv (Folkestue-). 
-gong I-göyjjk] npl. Gang, der forer fra Gaardcns Vderdör til Badstuen 
(Folkestuen), -hiti |-hl:dl, -hl:tl) m. Badstuevarnie, den normale Varme 
i en Badstue (Folkestue), -hjal l-fta:/) n. Ammestuesnak, Kællinge- 
snak. -hurB |-hvr J] f. Badstuedðr, Folkestuedor. -htis |-hu:s] n. Kam- 
mer i den ene Ende af en Badstue (Folkestue), adskilt fra denne ved et 
Panel, -maenir [•mai:nlQ) m. Mønningen paa Badstuen (Gaardens Stue- 
hus), -pallur [-pad loe) m. Gulvet i en Badstue (Folkestue), -reykur 
[-rei:gOtí, -rEÍ:kOn) m. Rag el. Os i en Badstue (Folkestue) (is. af Tran- 
lamper), -rijm [-ru:m] n. Plads i en Badstue, -sperra [-sbtr:a) f. Spæret. 
Sparre i en Badstue (Folkestue), -svæla |-svai:la) f. daarlig Luft i en Bad- 
stue (Folkestue), -þil |-þl:/) n. del udvendige Panel af en Badstue (Folkestue). 



bífiumegin 



56 



bah 



-vistastöð (-vlsdasdó:^] 



báðumegin |bau:ðOmEÍ:ilnl se báðir. 
bað vist Ibað vist] f. Ophold ued et Badested, 
f. Bad, Badeanstalt. 

tbag |ba:i;l n. Hindring. 

1. baga (bögu, bögur) |ba:qa, bö;qO, bö:q0gl f. 1. (erindi) Stroíe, 
Vers: (stult kiiæði) Vise. -2. (auli) Dumrian; {ómynd, amhaga) n-t klun- 
tet el. kejtet; (bögumæli) kluntet Udtryk, forvansket Sprog: (Ordspr.) 
ber ei iram bagur, lýti eru íáum fögur (G].), foj din Tale vel, Fejl i 
Sproget klæder ilde. 

2. baga (a) |ba:qal vt. og vi. 1. (aflaga) bringe af Lave, forkvakle, for- 
vanske, forvride, forkroble : girBingin eT oli böguð, Gærdet er helt af Lave, 
skævt; bagaður ! göngulagi. hallende (paa Grund af Legemsfejl el. Syg- 
dom). — 2. vt. med acc. el. dat.: genere, falde til Besvær, trykke: heyrn- 
arleysíð bagar mig, fåtæktm bagar honum. — 3. v. impers.: e-n bagar 
um e-ð, en fattes n-t. 

baga bót [ba:qabo>':t] f. Erstatning for el. Bod paa en Ulæmpe. -laus 
[-löy s] a. uden Skade, uden Fortræd : e-m er e-d bagalaust, en kan göre 
el. tillade n-t uden at det generer ham; ja, svona bon er b. vid mig (St. 
StAndv. r. 273). 

bagaldúkur lba:qaldu:gOe, -du:køel m. -Bageldug-, Törklaede fæstet 
til en Krumstav. 

bagaiegur iba:qalE qOgl a. (óþægilegur) ubehagelig, generende; {.åhent- 
ugur) ubelejlig; (skaðlegur) skadelig; — adv. -lega. -litill [-li:dld)., -li:tIdM 
a. som ikke gör stor Skade; bagaminni, mindre skadelig (el. bekostelig). 

bagali (-als, baglar) (ba:qad)., -als, bag lao| m. Bispestav, Krumstav. 

baga miUill |ba:qaml:gidX, -ml:lild/.) a. {sem veldur mikhtm traiala) 
som forvolder meget Besvær el. stor Ulejlighed, besværlig; {sem veldiir 
miklii Ijóni) som volder stor Skade el. Afbræk, -samur [-sa mOg) a. 
bagalegur. 

bágborínn [bau:(q)borIn] a. trykkende, ussel, daarlig. 

bagga (a) Ibag:a] vt. med dat. og acc. = baga, hindre, være i Vejen 
for: það er tom óheppni sem honum hefir baggað (]SBr. 121); liuað 
baggar þig? hvad fatter dig? hvad er der i Vejen med dig? 

bagga band (bag:aban 1] n. Daand, hvormed to Bylter, der bæres for og 
bag, bindes sammen, -burður |-bYrðOgl m. Bæren af Bylter el. Pakker. 
-eff 1-tf 1 n. i ældre Skrift Navn paa en Slags f OGrv. i ÁM. 435 
fol., 8v). -faer l-fai;rl a. 1. (fær um ad bera bagga) i Stand til at bære en 
Byrde. — 2. (før um ad låta upp bagga) i Stand til al lofte en Bylt og 
fastgore den til Klovsadelen (jfr. baggi). -hestur [-htsdoo] m. Pakhest. 
-hnútur [-hvu:dÐe, -hvu:tOQÍ m. en særlig Art Knude: .Byltknude-, vist- 
nok . Rebslagerknude (ÓDavSk. 352). -kimbill (-Ijlm bldX) m. lille Bylt 
(ÁM. 225 b 8vo). -korn [-kor dv, -kod v) n. lille Pakke, -lutur, -lútur 
l-lY:dOe, -lY:toe, -lu:d08, -lu:tOo) m. I. {kúlusleinn) spec. om Sfæroliter 
el. Kalcedon-Konkretioner, smaa runde Stene, grbnne el. rode, som Almuen 
tilskriver forskellige helbredende el. overnaturlige Ævner (jfr. blóðstemmu- 
steinn, hreðjasteinn). — 2. (litill drengur) (i Tiltale til Drenge) Smaapog, 
min Slump. — 3. (dorgdingull) en Art Edderkop, Spindekone (aranea bipunc- 
tata) (Af.), -munur [-mY:nÐQl m. 1. Forskel paa de to Bylter, som en 
Pakhest bærer: rida af baggamuninn, sidde paa en Pakhests Ryg og trykke 
til den ene Side for at faa Bylterne til at balancere, — ogs. overf.: göre lige, 
udjævne. — 2. overf.: Udslag: draga (gera, rida) baggamuninn, gore Ud- 
slaget, -rak I-ra:kl n., -safn (-s, -söfn) 1-sab v, -söb v) n. (A-Skafl.) 
Hoslod, de Horester, der bliver tilbage, hvor en Bylt Ho har ligget paa 
Marken, -sáta |-5au:da, -sau:ta] f. Hobylt, lille Hostak af passende Stor- 
relse til en Bylt (til at hænge paa den ene Side af en Pakhest), -stærð 
[-sdair 5| f. Storrelse af en Bylt, jfr. baggi. -sæti |-sai:dl, -5ai:tll n. Sam- 
ling af Hostakke, hvor hver er en baggasåta, jfr. d. O. -tak l-ta:kl n. det 
at lofte en Byrde med udstrakt Arm, jfr. baggi. -tiröill |-tlr Dld>.) m. lille 
Bylt el. Hobundt, jfr. baggi. -tækur l-tai:goo, -tai:kOnl a. som kan tages 
i en Bylt, ikke for svær til en Bylt (jfr. baggi). -þungi l-þui) Ql] m. pas- 
sende Tyngde af en Bylt el. Byrde, navnlig ved Oppakning. 

baggi (-a, -ar) [baQ;I, bag:a(g)l m. 1. (.byrBi) Bylt, Byrde ; taka bagga, lofte 
en Byrde i udstrakt Arm (jfr. ÓDavSk. 157); (Talem.) hafa hönd i bagga 
med e-m, have Haand i Hanke med en ; þing og sljórn þyríti ad hafa meiri 
hond i bagga med (bedre kontrollere) gerdum BiinaBarfélagsins (Alþ. Ml 
B. 11. 405); harm ber mi ekki viliB i böggum, hann er ikke særlig begavet; 
vera med böggum hildar, være meget bekymret el. urolig: Oddur biskup 
var med böggum hildar (]ÁÞj. II. 123); hann bindur ekki bagga sina 
sömu hni'itum sem aBrir, han gaar sine egne Veje. (Ordspr.) sjálfur ber eg 
minn (mina) bagga, enhver maa bære sin egen Sæk til Molle. — 2. a. (klj'f 
öBrumegin å hesti) Byrde paa den ene Side af Pakhesten. — b. {hefbaggi) 
et Bundt Ho saa stort, at det er en passende Byrde paa den ene Side af 
en Pakhest ; (Talem.) så (sii) ber baggana, den er fuldproppet (især om Heste 
og Kvæg); binda bagga, binde en Bylt, fastgore Rebene om et Hobundt ; — 
som Leg: trykke forreste Fingerled ned mod Midterknoglen (ÓDavSk. 170), 
se ri/a; hlaupa undir bagga med e-m, give en en Haandsrækning; låta 
upp bagga, anbringe en Byrde paa Kløvsadelen paa Hesteryggen, ogs. alm. 
elliptisk: låta upp; lyfta bagga á e-n, lofte en Byrde og hjælpe en anden 
til at faa den anbragt paa hans Ryg ; (Ordspr.) jafnir fara baggar best, 
lige Byrder falder Hesten bedst. 

bagi (-a) |bai:il, ba:qa) m. 1. (óhagræBi) Besvær, Ulejlighed; (eríiBleiki) 
Vanskelighed : þá vseri a! baginn, det var nu ikke saa galt. — 2. (skaBi) 
Tab, Skade, Afbræk : hann hefur lalsverBan baga af þvi, det volder ham 
en Del Skade. 

bagi (-a) |bau:jl, bau:qa| m. 1. = ftáffur I. — "2. Fjende, Modstander, 
den som gör en Fortræd. 



bag indatið lbau:jlndati:31 f. Dyrtid, trange Tider, Uaar (paa Grund at 
Misvækst el. daarligt Vejrlig), -indi [-Indl] npl. trange Kaar, ugunstige 
vanskelige, trykkende Omstændigheder, Usseldom, Nod. 

baginn [bai:ji»j a. -- bæginn. 

bagyrtur [ba:qIgdog] a. tilbojelig til at udtrykke sig klodset el. forkert, 
fuld af forkerte Udtryk (m. H. t. Böjning el. Sammensætning), jfr. bogumæli. 

bágkoma lbau:(q)ko ma] f. Kollision. 

bagi (-s) [bag /-] n. 1, a. {tilraun barns til aB tala) Börns Forsog paa 
at tale. — b. (bogumæli) klodset Udtryk : leid vanmæli, bull og bagi, brúk- 
ast fyrir austan (BóluHj. 145) — c. (þvadur, vitleysa) Vaas, Vrovl, Bavl. 

— 2. (handaskHmm) Kludreri, Fuskeri. 

bagia (a) [bagia] vt. og vi. 1. íþuogla) vaase, vróvle, bavle. — 2. 
(klaufast vid e-d) fuske med n-t, beskæftige sig med n-t paa en klodset 
Maade og med stor Ansfrængelse; b. e-u saman, kludre n-t sammen; b. 
saman visu --- hnoda saman visu, faa en Strofe kludret sammen. — 3. refl. 
baglast: baglast vid --" boglast viB, se bogla. 

baglari (-a, -ar) [baglarl] m. Fusker (spec. om Forfattere), Kludrer: 
ritsmida-baglarar, sem enginn vill lesa neitt eftir (Alþ. '11, B. II. 480). 

bag legur [bau:(q)leqogl a. ussel, sorgelig, uheldig, ynkelig: bágleg af- 
koma, slbjt Udkomme ; báglegt ástand, ynkelige (sorgelige) Tilstande: adv. 
-lega: b. takst þaB, det gik sorgeligt, ynkeligt, f-leikur (-Ifigog, -leikoo] 
m. Möje, Vanskelighed. 

baglhagur [bag i.(h)aqooj a. -- banghagur. 

báglyndur [bau:(q)llndog] a. pirrelig. 

^baglingur (-s, -ar) [bag lii]gOgl m. = gerill, Bacil. 

bágmistur [bau:(q)mIsdog| a. som man vanskelig kan undvære: þad 
bigmift var þér (StSlAndv. fil. 192). 

bagni [bagni] f. indec. (meinsemi) Fortrædelighed mod andre, det at 
forholde en n-t uden skellig Grund, blot for at ærgre vedkommende (JOL). 

bágjrækur [bau:(q)rai'gog, -rai kog] a. stædig, vanskelig at drive (is. 
om Faar og Heste), -staddur [-sdadog] a. uheldig stillet, stedt i Nod, 
nodstedt, nodlidende, betrængt, fattig. 

bagur [ba:qOg] a. klodset, ubehændig (mods. hagur). 

1. bagur (-s), bagi (-a) [bau:(q)Og, bau/s, bau:jl, bau:qa[ m. hoved- 
sagelig kun i acc. sg. bag og acc. (pi.) båga. I. (årekstur) Kollision, 
Sammenstod : rekast i baga, om to Heste, der stoder mod hinanden i 
Forbigaaende ; riBa i båga, ride saaledes, at Hestene kommer til at sfode 
sammen, jfr. 2. — 2. a. i overf. Bet.: (gagnstædi) Strid, Modstrid; 
(årekstur) Kollision : koma (fara) i bag (rida i båga) vid e-d, stode 
an mod n-t, stride mod n-t ; þad kemur i bagia) vid log, det kolliderer 
med, det er imod Loven ; koma i b.iga hvad vid anuad, være indbyrdes 
modstridende. — b. (þræta, sundurþykkja): brjóta bág vid e-n, i móti 
e-m, rejse sig mod en, gore Modstand med en; fór i bag meB þeim, de 
blev Uvenner; færa mål lir båga, jævne en Sag, bringe et Forlig tilveje. 

— c. (erfiBleiki) Vanskelighed; (hindrun) Hindring: mikill b. er á e-u, 
n-t er meget vanskeligt. 

2. bagur [bau:(q)OQ, f. hau-.q, n. bauht] a. ]. a. (örBugur) vanskelig, 
besværlig : eiga bagt med, have ondt ved, have Vanskelighed ved ; vera b. 
vid ad fast, være vanskelig at brydes med ; þaB er bagt um e-d, der er 
Mangel paa et el. andet, det er vanskeligt at faa fat i n-t; (Ordspr.) bagi 
er blindum um syn (SchMál.), den blinde har ondt ved at se ; bagt er 
einni år til lands ad råa, det er svært med een Aare i Land at ro; bagt 
er heimskum um hyggindi (SchMál.), hos den dumme er der Smalhans 
paa Fornuft. — b. (vondur) bag tíB, daarligt Vejr. — 2. a. (sorglegur, 
sår) sorgelig : þaB er bagt til þess ad vita, det er et sbrgeligt Faktum ; 
þad er bågast til þess aB vita (det sörgeligste er dog), aB vér höfum aldrei 
nåd . . . neinum framíórum i ad bræda gott lýsi (]SVb. 134). — b. (vesæl- 
legur) trykkende, ussel : eiga vid bag kjor aB búa, leve ved smaa Kaar, 
sidde smaat i det; eiga bagi ') ( vera fåtækur) lide Nød, sidde smaat i 
det; ^) (vera sorgmæddur) være ulykkelig el. sorgfuld: þeir eiga bagt, sem 
ekki mega bragBa vin, de som ikke har Lov til at smage Vin, er ulykke- 
lige; få bagt fyrir e-B, blive straffet for n-t (spec. om uartige Born). — 
3. i. á e-d, b. til e-s, som er træg til n-t, gor n-t nolende. 

bak (-S, -bök) [ba:k, ba:ks og bay.s, bö:kj n. 1. (hryggur) Bag, Ryg. 
a. egl. Bet.: bera e-n á bakinu, bære en paa Ryggen ; breidur um bakid, 
bredskuldret, — overf.: fremragende: madur breiBur um bakid; — snúa 
bökum saman, staa Ryg imod Ryg ; bera e-n á langa baki, bære en paa 
Ryggen, saaledes at Fødderne hænger ned ; hægBir til baks og kvidar. 
Afføring og Urin; b. á stóli. Stoleryg, Ryglæn; — spec. om Hesteryggen 
i Forbindelser som : detta af baki, falde af Hesten ; — overf.: vera ekki 
af baki dottinn, se b : koma á bak (hesti), bestige en Hest, ride ; hann hefur 
aldrei komid á bak hesti (aldrig siddet paa en Hest); fara å b., stige i 
Sadelen, svinge sig paa Hesteryggen, sidde op ; fara af baki, stige af, sidde 
af; stiga å b. (hesti), bestige en Hest, sidde op; låta e-n å bak, hjælpe en op 
paa Hesten; taka e-n (hjálpa e-m) af baki, hjælpe en af Hesten. — b. 1 forsk, 
mere el. mindre overf. Bet., idet dog Grundbetydningen skinner igennem: 
jeg get sagt þad um hann å b. og brjost, jeg kan sige det om ham baade 
bag hans Ryg og i hans aabne Øjne; vera ekki á bakid (el. af baki) dottinn, 
ikke have opgivet Ævred, ikke være tabt bag af en Vogn : hann virBist ekki 
á bakiB dottinn enn i þvi, aB koma fram meB fáránlegar tillögur (A\þ. '11, 
B. II. 1785); svo (þessar rakalausu kviksogur) ekki komi til aB brenna á 
baki manna (brænde paa de Folks Ryg, 3: blive til Skam for dem), sem 
fyrir þeim eru bornir, en kunna aB vera saklausir (ÞjóS. '10, 62); hafa 
morg år á baki, have mange Aar paa Bagen ; þar sem hann skuldar alla 
þá upphæB, virdist hann hafa nægilegt å sinu baki (have nok at bære 
paa) (Alþ. '11, B. 11. 85); bera sok á baki, have Skylden; kasia e-u å b. 



baka 



57 



bakmsía 



sjer, kaste n-t paa Ryggen; — ouerf.: forsomme, ikke bryde sig om n-t; 
eg hygg eg geti fullvissad N. N, um það, ad ef eitthvad fer afiaga á 
þessu þt'ngj, komi það ekki síður J bak flokki hans (vil det komme til 
at svie til (Ryggen paa) hans Parti), en þeim flokki^ sem eg er / (Atþ. '11, 
B. 757); leggja bleyðiorð å b. e-m, beskylde en for Fejghed ; leggja sjer 
e-d ad baki, gore sig fri for n-t, ikke mere have med n-t at gore; sniia 
bakinu við e-m, vende en Ryggen; standa e-m að baki, være en under- 
legen, ikke kunne maale sig med en; taka e-d á bak sjer, tage noget paa 
sine Skuldre; það tak (reið) konum um alt b., der fik han sin Bekomst; 
tnnna baki brotnu, slide og slæbe. — c. med forsk, præp-, is. á, ad: 
á b., bagtil (mods. i fyrir); t hrossskinnstokkum skåstdum i fyrir, en stutt- 
um á b. (lÁÞj. I. 194); i b. og burtu, væk og borte: Brim getur lægt 
alt i einu, og þá er skipid á b. og burtu (Alþ. 'U, B. II. 2077); ganga 
å b. gridum, bryde givet Leide; ganga á b. orda sinna {orðum sinum), 
bryde sit Ord, gaa fra sit Ord; s/å, Uta å b. e-u, miste, gaa Glip af n-t, 
savne n-t; brjåta e-n á b. aftur, trykke en ned, saa at han ligger paa sin 
Ryg. derfor overf.: besejre, knække, undertrykke, tilintetgöre ; brjóta ord 
e-s á b, aftur, trodse, gendrive ens Ord; aftur á b., baglængs, bagover, 
tilbage; falla aftur á 6. el. á bak aftur, falde bagover; ganga aftur á b., gaa 
baglængs; telja aftur á b., tælle baglængs; þ'id er svo bagt ad standa Í 
stad, og monnunum munar \ annadhvort aptur á b. ellegar nokkud á leid. 
Stilstand er vanskelig, og Menneskene gaar enten tilbage eller en Smule 
fremad (JHall. 39); ad baki, bagved; i b. og f^tir, for og bag; bera bagga 
i b. og f\TÍr, bære en Byrde paa Ryggen og en anden paa Brystet; baka 
*il, á baka til, bagtil; i baka til vtd e-d, bag ved n-t; til baka, tilbage; 
b. vid, bag; (i) bak vid e-n, bag ved en; /ara {.i) bak vid e-n, gaa bag 
ens Ryg, gore n-t bag ens Ryg. — d. som adv. og præp. med acc: bag, 
bagved; b. og fyrir, for og bag; Rekavik b, Látur, R. bag ved L. (et Sted- 
navn paa Vestlandet). — e, som præp. med dat.: efter: sóktu {fje) b. 
iólum, lige efter ]ul {^^P\. I. X^b). - 2,^ bakfiold. -Z,(bakhlid) Bagside: 
^akid á speglinum; — ab. húsum (á fiúsa baki), bag ved Husene el. 
Gaarden ; ad hurdar baki, bag ved Doren ; á fjalla baki, bag ved Fjxldene. 
— 4. (ysta bord i sivölum vid) Fjæl, kun savet paa den ene Side, men 
rundagtig paa den anden; — det förste afsavede Bræt af et Træ. — 5. 
(á klædum) Rygstykke (i en Troje osv.). 

1. baka (boku, bdkur) [ba:ga, ba:ka, bð:go(c), bö.ko(e)] f. et Stykke 
Sælhundeskind med det vedhængende Spæk, anvendt til Madding for 
Havkalv. 

2. baka (ba:ga, ba:ka) adv. se bak og tilbaka. 

3. baka (a) [ba:ga, barka] vt. I. ]. bage: b. braud, bage Brod. - 2. (hita) 
varme, opvarme: lætur AntínÓus þá b. bogann vid eld (Od. XV.); b. kaffi, 
brænde Kaffe(bönner) (Skaft.) = brenna kaffi; b. sig, bakast, varme sig 
(spec. ved at sidde ved en Ild). — 3. baka e-d saman, smælte n-t sam- 
men: alt stðrgrýtid, sandurinn og leirinn er bakad saman vid isinn (ÞTh. 
Ferð. III. 108). — II. b. e-m e-d, forvolde en n-t; b. e-m sorg, forvolde 
en Sorg; b. sjer e-d, paadrage sig n-t; hann bakadi sjer mikid tjån med 
því, derved paadrog han sig stor Skade; (Ordspr.) engtnn hefur ver- en 
hann bakar sjer (SchMát.), ingen kommer i Skade, uden han selv hjælper 
til. — III. b. båt, skyde en Baad frem (el. op paa Stranden) ved at sætte 
Ryggen imod. 

bakábyrgö (ba:gaublrd, ba:k-] f. Qenassurance. 

bakaleið [ba:galei:J, ba:ka-| f. Tilbagevej: i bakaleiðinni, paa Tilbage- 
vejen. 

bakan [ba:gan. baikan) f. = bokun. 

bakara barn [ba:garabar dv, -bad v, ba:kara-) n. (Talem.) gefa bakara- 
bami braud, give Bagerbörn Hvedebrod ( * bera i bakkafullan lækinn), 
-brauÖ (-bröy:d| n. Brod fra en Bagerbutik (mods. hjemmebagt Brod, 
heimabakad braud). -búÖ (-butd) f. Bagerbutik, -hus [-hu:s] n. Bageri. 
-ion [-Id n) f. Bagerhaandværk. -kaka (-ka:ga, -ka:ka) f. Kage fra et 
Bageri, Konditorkage (mods. hjemmebagt Kage), -meistari [-meisdarl) 
m. Bagermester, -ofn jba:gar(a)ob v, bark-) m. Bagerovn. -spaði [ba:gara- 
sba:ði, ba:kara-j m. Bagerskovl, -sveinn (-sveidv] m. Bagersvend. 

bakari (-a. -ar) (ba:garr, ba:karl] m. Bager. 

?bakari |ba:gari , ba:kari j n. Bagert, Bagerbutik. 

bakatil (ba:gati:/, ba:ka-] adv. se bak. 

bak belta (a) [ba:kbe/.da) vt. opkilte, forsyne med bakbelti, s. d. O. 
-behi (-bei.dl] n. Bælte, hvormed Sofolk snörer Skindklæderne meget fast 
for at holde Vandet ude (BH.), -byröi (-blröll f.: fá b. sina af e-u, faa 
saa meget af n-t, som en kan bære. -bit (-bi t) n. Bagtalelse, Bagvas- 
kelse, -bita ['bida, -bi (al vt. bagtale, bagvaske, -bítari (-a, -ar) [-bi d- 
arl, -bi tarl| m., -bitur [-bi doQ, -bi tOQ] m. Bagtaler, Bagvasker, -bod- 
angur [-bo Sauijgoo] m. Halvdeten af et Rygstykke, -bóma [-bo^ma] f. 
se vefstóll. -borfi |-borí] n., -borði (-boröl) m. Bagbord: .Í bakborda, 
til Bagbord; med vind á bakborda, med Vinden Bagbord ind; acc. bakborda, 
ogs. som adv. Bagbord, -borösmaður (-borþsma;Oot», -boys-J m. Bag- 
bordsmand. -borðsraeöari [•borþsrai:Ðari, -boQs-) m. bakborösmaÖur. 
-bragÖ (-braqJ, -bragþ] n. Rygtag, Ryggreb, 'Bagkneb-, i Brydning, hvor- 
ved den ene Bryder pludselig gaar bag om Modstanderen, saal. at de 
kommer til at staa Ryg mod Ryg, og soger at smido ham (ÓDavSk. 56). 
-brjóta [-brjo' da, -brjo- ta] vi. 1. (brjåta bakid i e-m} knække Ryggen 
paa en. — 2, (brjåta å bak aflur) bryde, overvinde. — 3. = hryggbrjóta, 
give Kurven; deraf i det hele taget: nægte, give en Afslag. -b«gsli 
l-baixslll n. Bagfinne (paa en Hvalfisk), -dyr [-dl r) fpl. Bagdor. -dyra- 
megin (-dlramEÍ:jlnl ?.dv. paa Bagsiden (af Huset), -fall (-fadJ.) n. 1. 
(þad ad halla sjer aftur) Hældning bagover; taka b., strække sig bagover; 
(það ad falla aftur á bak) Falden bagover; róa bakföllum, tage lange Tag med 



Aarerne, ro stærkt (i denne Bet. siges ogs. taka bakfðll). — 2. (felUng á 
baki) Fold paa Ryggen el. Lænden (om Klædningsstykker). ~~ 3. (bylta á 
bakiðj Fald paa Ryggen. - 4. (bylta af bestbakij Fald af Hesten. - 5. (Ac- 
centtegnet) Grave : Annars í\'lgdi Jon réttritun Rasks, skrifali alla tid „bakfalt 
yftre(= je) {,?']. Í Skirn. Ml, 182). -feitur (-fei doQ, -fei too) a. fed paa Ryg- 
gen, -fella [-fedla] vt. 1. kaste bagover, smide paa Ryggen. — 2. svikke (Sejl 
paa et Skib el. en Vejrmolle). -ferÖ (-fer^l f. Opstigning (paa Ryggen af en 
Hest), Opsidden. f-ferla (a) [-ierdlal vt. (egl. lade n-t gaa tilbage), annullere. 
tilintetgore (f. Eks. en tidligere Aftale), -ferli [-ferdlil n. a. (það ud fara á 
bak vid e-n) Hemmelighedskræmmeri. — b. Falskhed, listig Fremgangs- 
maade, Underfundighed: en honum fanst b. blekkingin sú \ ad bendia sig 
feigan vid idrun og tru (StStAndv. III. 140). -fiöur (-il Ooq] n. coll. 
Rygfjer. -fiskur [-flsgoQ) m. opr. Musklerne langs Rygraden, ~ nu kun i 
overf. Bet.: Rygrad, 3; Mod, Kraft : ef þeir stóðu og horfdu framan i 
hann þá vard linur i þeim bakfiskurinn (blev Rygraden smidigere) og já- 
kvædi þeirra fait fyrir eitt punlstrá (ÞGjU. 127); bita úr e-m bakfisktnn, 
') knække ens Mod, svække en, tage Pippet fra en: åbyggjurnar hafa 
bitid ur henni allan bakftsk; ') magte en: þeim mundi ekki verda mikid 
fyrir um þad sjera Gisla og ritstjóranum að bita úr þeim bakfisktnn ()TrB. 
144-45). -fjÖI [.fjö/] f. 1. Bagíjæl, Bagbræt, Bagklædning: b. á spegli, 

— 2. (fjol til ad hallast ad) Bræt el. Fjæl til at læne Ryggen imod. Ryg- 
stod, -flettingur l-ftEhdiqgoQ) m. det sidste, bagpaa konvekse Bræt af 
en flækket Træstamme: 6. af borði (]ÁÞj. Í. 312). -garður (-garðool m. 
Baggaard. -gólf [-go^lyl n. (i leikhúsi) Parterre, Baggulv (i et Teater). 
-hår l-(h)au ri a. hö|r\'gget. -hýsi l-(h)rsll n. = bakhus. -hjall, -hjallur 
(-S, -ar) í-^adí.; -fjadloQ, -fjalsl m. (ogs. skrevet bakhjnrl, bakjartj. 1. a. 
(stod eda vidhald ad baki) Stotte el. Stiver bagfra; — spec. Underlag (íor 
et Brækjærn) (SI.?): lyfta må þungum steini med járnkarii, ef góöur er 
bakhjallinn. — b. overf. (studningur eda studningsmadur ad baki) Stotte 
el. en som stotter en bagíra (et. i del skjulte), Hjælper i Noden, Rygstod: 
hann á þar gódan b., han har der en god Mand i Ryggen, et godt Ryg- 
stod ; álit eg, ad betra sé ad fresta þeim (3: bannlögunum) þangad til 
þau hafa fengid þann bakhjarl i þjódinni, ad þeim fái ekkert grandad 
(Alþ. 'U, B. 663); (Talem.) hafa b. Í e-u, have n-t at ty til, have en 
Stotte i n-t; hafa e-n ad bakhjalli, have en at stotte sig til. — 2. (fremri 
ródrarþollur) den forreste Aaretol (Vf.). -hjarl (-f}ard?., -fjadJ.] 1. m. = 
bakhjatl(ur), — 2. n. Baggrund (f. Eks. paa en Scene), -hlaup Í-(h)Xöy'p] n. 
Sidden op: vera fjörugur i b-i, være fyrig i det forste Lob. -hliÖ [-(h)?.lð] 1. 
f. (áfturhlid) Bagside. — 2. n. (hlid ad hiisabaki) Bagport. -hluti, -hlutur 
(-(h)?.Y dl, -(h)?.Y ti, -oel m. 1. (efiri hlutur) Bag, Bagdel. - 2. (á kLvð- 
um) (i Klæder) Ryg(stYkke). -hnúskur [-(h)vusgoel m. Pukkel, -hold 
[•(h)olt] npl. Huld, Kodfuldhed paa Ryggen (is. om Heste og Faar). 
-horn [-(h)o(r)dvl n. cornu posterius (ABjSál. § 68). -hus i-(h)u si n. 
Baghus, Bagbygning. ^ -hverfast [ba:kvervast] vrefl. — bakverpast. 
?-hönd l-(hjönt] f. (i spilum) Baghaand (i Kortspil), ogs. i Udtr.: hafa 
e-d t bakhöndinni, have n-t i Baghaandcn. -jarl [-3-ja(r)d>.] m. = bak- 
hjalKur). 

bakka borÖ [bahgabordl n. Anretterbord. -bróÖir [•bro>-:Olc] m. en af 
Brodrene fra ISakki, Molbo, Fjante; — Om de islandske •Molbohisto- 
rier- se ]ÁÞj. II. 526-530. -brun (-bru:n| f. den yderste Rand af en 
Bred (jfr. bakki). -bond [-bönt] npl. Snore, fastgjorte til Jærnspigre, der 
drives ind i en Klippevæg, og hvorved Fisk, der ophænges til Törring, 
fastgáres (Vestm., }01.). -fagur [-fa:qoQ) a. med skonne Bredder, -fullur 
t-fYdlool a. bredfuld: (Talem.) bera i bakkafullan lækinn, bære Vand til 
Havet, give Bagerbörn Hvedebrod (jfr. e. carry coals to Newcastle, lat. 
in mare aquas portare). -giörÖ [-4^ör d] Í. Gjord el. ophöjet Rand om- 
kring en Bakke, -kölfur [-ko>*l voq] m. Pit uden Spids, anvendt til al skyde 
til Maals ; — nu næsten kun i Forb. skjåtast, þjóta eins og b., fare, flyve 
som en Pil. -lýjtf l-li:ial f- - rofalyja. -skurÖur (-sgvr öogl m. Rende 
el. Groft, der graves paa en Strandbred for at trække slörrc Skibe el. 
Baade op ad den: tóku þeir nú til ad grafa fram bakkaskurdina (II. I. 33). 
-stokkar (-sdohgael mpl. Bankestok, Beding, Stabel; i overf. Bet. i 
Ordspr.: þar gengur alt á bakkastokkum, der er ilt Í Uorden, -þykkur 
[-þlhgoQÍ 3. 1. (um hntf osfr.) svær i Ryggen ;...i en Kniv osv.). — 2. 
(um skýjadan himin) med en stor Masse af Skyer ■ . Taage: hann er b. i 
sudrinu, der er mægtige Sky- (el. Taage-)banker i ..yd. 

bakki (-a, -ar) (bah4l, bahga(o)l m. I. Bred (af en Aa (Elv), Kloft el. 
desl.), jfr. årbakki, gjárbakki, — ogs. om Strandbredden, jfr. sjávarbakki. 

— 2. (land fram med år-, sjåvarbakka osfr.) Landstrækning (i Reglen 
flad) langs Bredden af en Aa osv. - 3. (hæd) ]ordforhöjning. Banke, 
Bakke. — 4. (skýjabakki) Skybanke: hann dregur upp svartan bakka i 
austri; — b. i hafinu, en Skybanke over Havet. — 5. (å hnif osfr.) Bagen, 
Ryggen paa en Kniv el. andet skærende Instrument. — 6. (fat til ad bera 
inn á) Præsenterbakke. — 7. (mjólkurílát) rund, fladformet Mælkebøtte 
med to Gjorde (Af.). — 8. (hråkadallur) Spyttebakke. — 9. i overf. Bet. 
i Udtrykkene: berjast i bokkum, klare sig med Nod og næppe, have det 
smaat; þad berst Í bökkum fyrir honum, han har sit nodtorftigc Udkomme, 
kan lige klare sig; þad berst i bokkum med þcim, de er omtrent lige; 
krafla (el. klåra) i bakkann, soge at klare sig saa længe muligt. 

bak kross (ba:kros'| m. Rygkors, Kors der bæres paa Ryggen, -kurl 
[ba:kY(r)dX] n. Bagstykke af en Klædning (ASkaft.). -lås [ba:glaus, ba:k-) 
m. Baglaas: hlaupa i b., gaa i Baglaas. -lengja [-leiijrpl f. Rygstrimmel, 
-leppur [-lEhbooJ m. (undirdekk) Ridedækken, Dækken. ^-lestur [-Icsd- 
oqI m. Bagtalelse, Bagvaskelse, -lið [-\\ d\ n. Bagtrop. -lÍOsflokk- 
ur [-llösíIohgo(>| m. Bagtrop, -liður [-Uöoel m. det agterste cl. sidste 
Led. -mail [-maud/.l a., -málugur (-mau loqøcl a. bagtalersk. -mæla 



bakmælgi 



58 



bilkalag 



1-mai la] ut. med dal. *. f-m, bagtale, bagva.slie en. -mælgi [-mailijl] f. 
indec. Bagtalelse ; (íýsn til bakmælgi) öagtalelsessyge. -mæli [-maill) n. 
Bagtalelse, Bagvaskelse. 

bákn (-S, pi. ds.) [bauhkv] n. '1. (merki) Tegn, Vink, Varsel, Signal: 
nei! skin þá eigi bjarla þarna báknlð glatt, blessaður vitinn! (GTh. 95, 
214). — 2. (står og ktunnalegur hluturj Klods, Masse, Uhyre; klodset, 
massivt Redskab. 

bákna (a) (bauhgna) vi. og vi. *I. a. (geia merki) b. e-u, give et Tegn 
(med n-t), signalisere; b. til e-s, signalisere til en. — b. fboBa fyrir) 
varsle : tirggilega Seifs af hrumu báknað (GTh. 95, 199). - 2. (fast viB 
e-d þimgt) arbejde med Besvær paa n-I (tungt el. vanskeligt): þeir eru að 
b. vid það, de anstrænger sig derved. 

baklnag [ba:gnai7, ba:k-] n. Bagvaskelse, Bagtalelse, -naga l-naqa] 
vt. bagtale, bagvaske, -poki [-k-poiji, -po-^l] m. Rygsæk. ° -rafurmagn 
l-g-ravormagv, -ba:k-) n. negativ Elektricitet, -rauf [-royf] f. Rov, 
Endetarmsaabning. -raun (-roy n] f. hvad der anstrænger Ryggen, -rið 
l-n-ai npl. Bagtrappe, -runi [-rVnll m. Diarrhc, los Mave (BH.). °-ræSa 
|-rai Ba] vt. bagtale. f-rsEOur [-raiðoQ] fpl. Bagvaskelser. 

baks, baksa [baz s(a)| se bax, baxa. 

1. bak|sár lba:ksaurl n. Rygsaar. 2. -sår [-saur) a. om paa Ryggen; 
(is. om Heste) saaret paa Ryggen, -segl I-segX] n. Bagsejl; það slær i 
b., Sejlet er bak, ogs. overf.: det slaar Bagslag, -setja [-scdja, -sstjal vt. 
ti. (vanrækja) tilsidesætte, undlade, forsomme. - 2. (plægja i annað 
sinn) plöje paa ny, saaledes al del opplöjode falder til samme Side som 
for (Amerik.-lsl.). -sig l-sl£?] n. Fremfald af Endetarmen (prolapsus 
recli) (BH.), -sigi [-sljll m. Baand, hvormed landsatte Baade faslgöres, 
for al de ikke skal fores bort af Storm (Sch.). -syn |-si n] f. I. Tilbageblik, 
Syn af det svundne: menn skældri b. fyrir framtið halda (viser Fremti- 
den et fordrejet Syn af det svundne) (SiSIAndv. Hl. 208). — 2. Bag- 
grund: fjölt t b. -sjal! [-sjaud?.] a. bagklog. ^ -skaut (-sgöyt] n. negativ 
Pol. -skauti [-sgöydl, -sgöytll m. den (fra Skibels Standpunkt) forreste 
skjiiti, som vender mod den forreste Rorpind under Roningen (saaledes 
kaldet fra Rorkarlens Standpunkt) (81.) (= ráðrarskauli. Vi.), -skel 
|-s(je/1 f. Rygskjold, -skellur l-srjEdloo] m. Bagsmæk, Bagstod. -skiki 
|-srjirjl, -sfjl Þ,ll m. 1. (iill å baki sauSar) Uldtol, der sidder tilbage paa 
Ryggen af et Faar, naar Resien afrives. — 2. (eftri skiki af e-ii) Aglerhjörne, 
Aglerstykke af n-I. -skyrta l-sijlgda] f. Bagdelen af en Skjorte, -sletta 
l-slchda] f. 1. (sletta á bakið) Stænk paa Ryggen. — 2. (baktal) Bag- 
vaskelse. — 3. (aras ad aftan) Angreb bagfra. Angreb i Ryggen (baade i 
egl. og overf. Bel.): ad Egill skyldi ganga framan ad D/arna, en sjålfur 
immdi liann veita honmn baksleitu nokkra (]ThMk. 311); jbaj er einmitt 
sti versta b., sem hver höfundur getur ordið fyrir (Eimr. VII. 4). -slig- 
aöur [-sll-qaöoQJ a. hvis Ryg er overanstrængl ved P.ialæg af for store 
Byrder. 1. -sneiða (-snei Da) f. (ogs. kaldet baksneitf) Irelinjet Strofe 
med 1. Verslinjes Slufningsstavelse halvrimonde med Slulningsslavelserne 
i 2. og 3. Verslinje. Ekspl.: Hetfa mcsta haldin er i helgri frxdi \ så, 
er sljårnar sinii geði | og sigri optast ualda rcdi (HSig. 15 og 58). 
2. -sneiða (-sneiOa) vt. tildanne den Flade paa Leskaflet (orf), hvortil 
Leen fastgöres, saaledes, at Leskaftels Kna^ (hæll) vender lidt opad, naar 
der slaas med Leen, mods. kverksneiða (]01.). -sneiöubróöir (-snciöo- 
bro":Sl.jl m. baksneida, hvor der er samme Vokal i Arsis i de tre forsle 
Fodder af 1. Verslinje, medens der er en forskellig Vokal i Arsis i de lo 
næste Fodder. Ekspl.: Hestur festur Her/ans er å haga laga ; I bjådist 
íljódum bragar slagiir, 1 býður prýði fagtir dagur (HSig. 62). -sneitt 
l-sneiht] an. se 1. baksneiða. I. -spyrna l-sbl(r)dna] f. Rygstod. 
2. -spyrna [-sbl(r)dna] vi. slaa bagop : b. matt e-u, stæmme Ryggen 
mod n-t. -spor I-sbo'r] n. Tilbagelrin. -stafn [-sdabv] m. 1. (á skipi) 
Bagstavn (paa el Skib). — 2. (á húsi) Baggavl (paa et Hus), -stakkur 
l-sdahgoej m. Bagdelen af en Skindklædning for Sotolk, se stakkur. 
-steinar [-sdEÍnao] mpl. haaid og knoldet Slolgang (BH.), -stigi [-sdi-jl] 
m. Bagtrappe, -streymi [-sdrfiml] n. Bagströmning (no. bakevje) (]ÓI.). 
-stroka [-sdroga, -sdroka] f. — húöstroka. 

bakstur (-urs, -rar) [ba//sdon] m. 1. (þad ad baka) Bagen, Bagning; 
(þad ad baka sig vid eld) det at varme sig ved Ild. — 2. (þad, sem bak- 
ad er) Bagværk ; spec. (oblátur) Oblater (i denne Bet. dog omlr. forældet). 
— 3. Omslag : heilur b., varmt Omslag ; þurrabakstur, lörl Omslag osv. 
-askja |-r-asf|al f. Monstrans, Æske til Oblater, -buðkur [-bYþgoe, 
-bYökool m. Oblatæske. -gögn [-gogv) npl. Redskaber til Bagning, spec. 
af Oblater, -hlóðir l-()-(h)).o";5lel fpl. Ildsted indrettet til Bagning, -hus 
[-(h)u:sl n. Bageri, -jam [-r-jaur dv, jaudv] n. Oblaljærn, -form. -klefi 
[-o-kle:vl] m. Bageri, -ofn [-r-ob'v] m. Bageovn, 

bakstur(s)hús [b3xsdoQ(sh)u:s) n. Bageri. 

bak'sund (ba:ksYnl] n. Rygsvömning. f-svangur [-svaurjgoQ] a. 1. (söd- 
ulbakaður) svejryggel, hulrygget. — 2. (afturmjór) smal bagtil, -svipur 
[-svrboo, -svlpoo] m. Udseende bagfra, -særi [-saÍTl] n. Rygsaar (paa 
en Hest), -sæti [-saidl, -sailll n. (i vagni) Bagsæde, -tå [-lau] f. 
Baglaa (paa en Fugl), -tal [-ta /] n. Bagtalelse, Bagvaskelse, -tala (-tala] 
vt. bagtale, -talari [-lalarl) m. Bagtaler, Bagvasker, -tálknar [-tauXgnag, 
-taulknaoj mpl. Baggællesnegle, opisthobranchiala. 

?bakteria (-U, -ur) [bax'teria] f. (geri/l) Bakterie. 

bak tjald [ba:ktialll n. Bagtæppe, Kulisse i Baggrunden, -uggi lba:g- 
YQ I, ba:k-l m. Rygfinne, -veggur l-vEgon] m. Bagvæg, -verkur 
[-veogoo] m. Rygsmærte, Lændeværk. f-verpast [-vFobast) vrefl. i Forb.: 
b. vid e-m, vende en Ryggen, slaa Haanden af en? -þil lba:kþl7] n., 
-þilja l-þllja] f. Bagklædning, -þjöl l-þjö/] f. halvrund Fil. -þúfa 
[-þuva] f. Tue el. Forhöjning, som man slaar op paa, for at komme op 



slæbe sig 
1 töluvert . 



igen- 

hon- 

■ endnu 



paa Hesten, -þunnur |-þYnoo| a. mager paa Ryggen, -þurft |-þYo(nt] 
f. Nodtorft ; ganga bakþurftar sinnar, forrette sin Nodtorft. 

ti. bal (-s) lba:/l n. Skede, Balg. 

2. bal (-S, bol) Iba:/, bö;/I n. = bah. Balje (Af.). 

bål (-S, pi. ds.) |bau:/l n. I. Baal : Iroda, vaBa bål, lobe mellem to Ræk- 
ker af siddende Mænd, der sparker til en (ÓDavSk. 143); (Talem.) /ara 
ur eldinum i bålid, komme af Asken i Ilden. — 2. i overf. Bet.: Strid el. 
Uenighed, der blusser op ; tlún slå ekki undan honum og på fór alt i 
logandi bål (saa blussede Striden op) (GFrÓl. 15). - 3. (bálköstur) Baal- 
stabel, Baal: lögdu þeir lík hans efst a báliB (II. II. 334). — 4. (grimdar- 
frost) stærk, bidende Frost: hörku bål, bidende Frost. — 5. (afskaplegt 
hvassvidri og kuldi) stærk, bidende Vind. 

ti. bala (a) iba:lal vt. slikke (Sværdet) i Balgen. 

2. bala (præs. ind. bali og bala, imp. a) [ba:la] vi 
nem, ernære sig med Möje, friste Livet : þaB batir ei 
um el. tiann balir enn, han holder sig endnu nogenlu 
lidl Krummer i ham (om gamle Mennesker): láta b. vid e-d, lade del bero 
ved n-t ; þad balar, det kan nok lige holde el. gaa, det holder (gaar) 
forelobig ; þar balir lengi á vetrarhögum, der holder Vintergræsningen 
sig længe. 

bala (a) [bau:lal vt. og vi. 1. (loga mikid) flamme, blusse op: loftid 
báladi jafnt og þjett af eldingum (And. II. 35). — 2. (láta loga) lade 
flamme, udsende Flammer: Númi bátar brúnaljós brúdar til aB vonum, 
(sender Moen et flammende Blik) (SBrNúm. 8, 12). — 3. overf. i Digter- 
sprog: give et straalende Genskin af n-t: hátignarspegitl, haf, sem Al- 
valdsmynd ! hafrokslöBri bálar (M]. III. 176). — 4. refl.: bålasl, blusse op. 

•bálastorka lbau:lasdoDgal f. Lava (]Hall. 105). 

1. 'balbina (-u, -ur) [bal bi na] f. Spole, som benyttes, naar en Væv slaas 
op, til Ordningen af de Traade, som udgör Rendegarnet ; adskiller sig fra en 
almindelig snælda (Spindeten) ved at den er storre, og al de to Hoveder 
(snúðar) er lige store, medens den forreste snudur er mindre paa Spinde- 
lenen. Anvendes saaledes: ') Sælles balbina fast i en dertil indrettet Rok 
(balbinurokkur); ved Trædning af Rokkehjulet vikles det færdigspundne 
Rendegarn fra en Garnvinde (kråna), indtil del om b. viklede Garn har 
faaet den for Væven bestemte Længde; saa tages b. ud af Rokken og en ny 
sætles ind, og derefter andre efter Behov. ') De omviklede Spoler sættes 
dernæst ind i en balbinustóll (Spoleholder) ved Hjælp af Pinde, hvorom b. 
drejer sig som om en Akse, og hvis Ender fastgöres i »Stolen* paa bægge 
Sider, — den ene b. over den anden; fra disse Spoler afvikles saa de en- 
kelte Traade, som udgör Rendegarnet. Da man i Reglen ikke har nær saa 
mange f>., som der skal være Traade i Væven, maa Processen gentages, 
indlil man har faaet det bestemte Antal Traade; jfr. fr. bobine, e. bobbin. 

2. balbina (a) Ibalbina] vt. spole, jfr. 1. balbina. 

balbinu grind [balbinogrlntl f. Spoleramme, -rokkur [-rohgoQ] m. 
Spolerok. -snælda l-snaildaj f. Spole, -stóll [-sdo-d ).] ra. Spoleholder, 
-bærer. 

Daldi (-a, -ar) [baldl] m. npr. Dim. af Baldvin og Baldur. 

baldinbrá |bal dlnbrau:] f. = baldursbrá. 

baldinn (baldln) a. genstridig, ustyrlig, trodsig, stivnakket; (óþekkur, 
um barn) uartig (om Börn). 

bal dýra, -díra (a) [baldiraj vi. baldyre, brodere med Guld el. Solv. 
-dýring [bal diriijk) f. Guld- el. Solvbroderi. -djera (a) (bal djera] vt. 
— baldyra. 

baldjökull (bal djögodí., -jö k-J m. hvælvet Jøkel: meS fjallaskågs- 
hlidar og baldjoklasvalir (SIStAndv. I. 160); — ogs. Navn paa en Jokel i 
det Indre af Island. 

baldni Ibaldnl] f. indec. Balstyrighed. 

"bål dreki (bauldrE gi, -dre lii] m. Flammedrage. °-drepur (-s, -ir) 
[-drEboQ, -drE-pool ni. (står slåkkvidæla) Brandsprojte ; (slökkviáhald) 
Ildslukningsapparat, 

tbaldur Ibal doQ] a. -.^ baldinn. 

Baldur (-urs, -rar) Ibaldoel m. npr. 1. (Guden) Balder: (Ordspr.) 
fátt er Ijótt á Daldri, (GJ.). paa Balder er der Lyder faa; ekki skyldi 
Baldri bols biBja (G].), ingen burde Balder bande; 'Baldurstun, Him- 
(me)len. - 2. som Mandsnavn: Balder. 

baldursbrá [bal doQsbrau:) f. (bot.) lugtlos Kamille (matricaria inodora 
var. phæocephala). 

Baldvin (-s, -ar) Ibaldvln] m. npr. Balduin. 

J>ald vira (a) [baldvi ra] vt. = baldyra. -vírsrós [-viesro'':sl f. baldyret 
Blomst. 

•Bål eygur (-s) (bau:l£Íqool m. npr. Odin. -eldur [-Eldoe) m. flammende 
Baal. -for [baulfor] f. Ligbegængelse ved Brænding, Ligbrænding, -haf 
(bau:X(h)ay] n. Flammehav. -harSur [-(h)aröoQ] a. overmaade stræng: 
r/ii*a 6. i einhvern . . . manngarminn (Eimr. XI. 134). -harka |-(h)aegal 
f. stræng, bidende Frost, -heitur [-(h)EÍdoQ, -(h)ÉÍtogl a. flammende, 
hed som Flammen, -hvass [baul'xwas-, -kvas] a. (om Vejret) med for- 
rygende Storm, -hvessa [-/.wesa, -kves a] vi. blæse stærkt op. -hvitur 
l-Zwidoo, -kvidoo, -kvitoo]' a. flammehvid, helt hvid; (hvitur af reiBi) 
hvid af Vrede : (om en Hest) og skaut bálhvítum augunum til hundanna 
og mannanna (ÞGjD. 89). 

bálhörku frost [bau:X(h)öggÐfrosll n., -gaddur (-gad:0Ql m., -grimd 
|-grlmt] f. stræng, bidende Frost. 

1. bali (-a, -ar) [baill] m. haard og jævn græsbevoksel Forhojning 
(jfr. Balle i Nor bal le osv,). 

2. bali (-a, -ar) [ba:lil m. Balje, Vaskebalje. 

bálkalag \hauXqa]a:q, baulka-j n. (meir.) en Sammenblanding af al- 



bálkarlas 



50 



dýra (1. Halvdel) og hurðardráttur (sidste Halvdel), s. d. O. Ekspl.: Undir 
stundi eikin keik, \ eUi fellir, hrellir; \ mt'ssti kuisti makinn nakinn | mein- 
um einum drýpur, krypur (HSig. 257). 

fbálkarlag (bau7. garla:^, baulkar-) n. i den gi. Metrik en Slags Blan- 
ding af fornyrðtshg og dróttkvæður hattur. 

bálkgrind (bauVgrlnt, baulk-] f. - milligerðargrind. Skillerum: snida 
til og felh sam.in b., afbinde et Skillerum (Stj. '03. B. 300). 

bálki (-3, -ar) [bauXgi, baul^ll m. t=^ bálkur 1. 

bálkslegur [bau/.ksteqoo, baulks-) a. klodset. 

bálkur (-S, -ar) [bau>. goo, baulkoi)) m. 1. fskiheggur, sem ekki nær 
alveg upp til lofts) Skillerum, Skillevæg, som ikke gaar helt op til Loftet; 
spec. ofte om Skillerummet mellem to Baase i en Kostald el. desl., Spil- 
bom: sier Bukollu bundna undir bålki i heil inum OÁÞi. II. 470). — 2. 
(lágur garður úr grjåti eða torfi) lav Væg af Sten el. Græstorv el. lang- 
strakt Forhöjning: er hladinn upp . . . bålkur til að minka brekkuna 
(Logr. '14, 180). — 3. (rúmstæði) Bænk, ofte af Græstorv, langs Væggen 
i gamle isl. Folkestuer, ofte anvendt som Sengested : baðsíofan tttil og 
låg med torfbálki (Eimr. XII. 97). - 4. (Ungur raftur) et langt Stykke 
Træ: birkibálkarnir, sem stóðu inn ur þekjunni (]TrHeiö. IV. 95). — 5. 
(ský) truende Skysamling, der bebuder Sne el. Storm, Stormskyer, Sne- 
skyer. — 6. (languint óveSur) tangvarigt Uvejr. — 7. (framhaldandi röð 
eda hópur) en fortsat Række el. Flok af n-t, navnlig i Sms.; frændbålkur, 
ættbálkur, illmðrabálkur osv.; — spec. om en Gruppa Lovbestemmelser 
el. Afsnit i en Lovbog: lagabálkur, skipsagabálkur (Afsnit om Skibstugt i 
Sofartsloven); — (um kvæði) om et længere Digt i flere Afsnit: Búnaðar- 
bálkur (om Landvæsenet, af Eggert Olafsson). 

bálkÖstur [baut kosdon} m. Baal (^: opdynget Brændestabel). 

?1. ball Ibal 1 n. == dansleikur. Bal. 

2. ball (bad >.] 3. p. sg. imp. ind. af bella. 

?ballaöa (-öðu, -öOur) (bal:aOa, -öÐo, -oOoq) f. Ballade. 

ballar (bad la^l Sen. af bollur. -haf {-(h)a:i') n. (Hf.) ^- reginhaf. 

ballari (-a. -ar) [bad Ian) m. Markor. 

ballarstryta |bad-laosdri:dd, -sdri:ta] i. Kegle: hnekkja ballarstrýtiim, 
slaa Kegler OHatl. i E^mr. III. 82). 

1. balli (-a, -ar) [bal:i] m. Balle (Papir ^ 10 Ris). 

2. balli (-a. -ar) (bal:)) m. ^ bali. Balje. 

Balli (-a, -ar) (bahll m. npr. Dim. af Baldvin (Vf.). 

^^ballskák (bad ?.sgau k] f. Billard. 

'ballskelfdur |bad-?.sQElvdocl a. skrækslagen. 

ball siöng [bad Xsdövi}k) f. Billardko. -atöpull [-sdö bodÅ, -sdö podX) 
m. Söjle med en Kugle paa Toppen. 

ballur (boll, balt) [bad loe, bod X, ba?. t} a. 1. (d/arfur) dristig. - 
2, (baldinn) vanskelig at tumle, ubændig. — 3. (hardur) haard. — t*« 
(hrcinskilinn) frimodig, ærlig imod en. 

ball vordur [badlvÖrðoQ] m. Markoi. 

bål óður [bau:lo«'ðeQ] a. fuldstændig rasende, -reiður [baul rci Ooq] a. 
lynende vred. -rjúka l-rjuga, -rju kal v. impers.: hann (^.sjórinn) bálrýkur, 
der opstaar forrygende Blæst paa Soen: hann bálrauk med flóðinu; ppr. 
bálrjúkandi: bálrjúkandi stormur, forrygende Storm; pp. bálrokinn: hann 
er bálrokinn, der er kommet forrygende Storm paa Soen. -rok [-ro k) n. 
forrygende Uvejr, Himmelvcjr. 

balsam (-s) [balsam] n. Balsam. 

balsama (a) (bal sama) vt. balsamere. 

balsam baukur (bal samböyigoQ, -böv:koQ) m. Balsambesse. -trje 
[-trJE:] n. Balsamlræ (balsamodendron). 

bål selja [baul sslja) vt. overlade til Baatet, lade brænde (spec. levende 
Mennesker). -steyHur [-sdcihdooj a. I. (bálreiÖur) rasende af Vrede, 
sprængefærdig af Vrede. — 2. (åsueigjanlegur) ubójelig, fuldstændig urok- 
kelig m. H. t. n-t (b. t e-u). -stormur (-sdormotf] m. rasende Storm, 
Orkan, -straumur (-sdroy mool m. Flammehav. -veOur (-vt oopj n., 
-viöri (-viöril n. Orkan, forrygende Vejr, Himmelstorm, -vitlaus [-vlhd- 
loys] a. rasende, skrupgat : nu er alt orðið báhntlaust, nu er Pokker los. 
-vondur [-vondoo] a. lynende gal, lynende vred, flintrende gal. *-þvari 
[-þva n) m. Harpun (M]. IV. 42). 

bálosku reíöur [bau:losgørEi:OoQ] a. ^ bálreiður. -rok (-ro:k| n. = 
bálrok. -vondur (-von do^>) a. — bálreiður. 

bamb (-s) [bam p) n. Bim-Bam (Efterligning af Klokkeklang). 

1. bamba (bam ba] 1, n. indec. -- bamb. ~- 2. f. (blaat) Glasskaar (af 
en Flaske el. lign.), som Bórn benytter som Legetoj paa den Maade, at 
de sælter det mellem Læberne og siger: bam-bam-ba (ASkaít.). 

2. bamba (a) (barn baj vi. gaa klodset og usikkert med fremskudt Mave: 
koma bambandi ; i Bomerim: bt'um, bium b., | bornin litlu þamba. 

bambarahnútur [bam barahvu:døQ, -hvu:too) m. (Kælenavn paa en) 
Dreng (Hiin.). 

bambari (-a, -ar) (bam barl) m. 1. (blikkbrúsi) Blikdunk (ASkaft.). - 
2, (mfog þykkur leðurskór) tyk, klodset Lædersko (Arn.). — 3. (Mastrari) 
Fusker, Kludrer (Arn.). 

bambi (-a, -ar) (bam bt) m. (mikil vömb^ stor magi) bred, fremskudt 
Bug. Vom. 

bambra (a) (bam bra] vt. drikke meget og Í lange Drag, bælge (i) sig. 

1. bambur (-a, -ar) (bamboQ) m. 1. stort Fad el. Kar, Vandkummc 
(BH.). - 2. n-t klodset og tungt i sino Bevægelser: ^/JrturV klodset doven 
Hest, Øg, Helmisse (Hun.); fþunglamalcgur bátur) klodset Baad (Barö.). 

2. bambur (-urs) (bam bo^] n. (ASkafl.) basl 1. og 2. 
bambus (gen. -s og -ar, pi. -ar) (bam bos] m. B.imbus. -leggur 

[-legiocl m., -reyr (-r€i:rl m. Bambusror, -viöur (-vl:Öoel "i* Bambus. 



bana (a) (ba:nal vt. med dat. dræbe, slaa ihjel, undlive: b, sjjtfum 
s/er, begaa Selvmord. 

bana bára (ba:nabau:ral f. dødbringende Bolge: (Ordspr.) enginn styrit- 
banabáru, ingen kan styre Dødens Bolge, jfr. naar Doden er i Farvan- 
det, maa vi af Sted. "-beöur [-bE:öoo] m. -- banasæng. -bein [-b£Í:n) 
n. (lille Ben i Torskens Hoved) - manndrápsbein. -biti (-bi;di, -bntij 
m. dodbringende Bid, Mad el. Mundfuld, der medforcr Doden for en; - 
overf.: tillagan er sú fáránlegasta, og lýsir sér sjálf svo vel, ad eg i'ona, 
ad þessi ummæli min verdi henni nægur b. (vit være tilstrækkelig til at 
gore det af med den) (Alþ. 'II, B. II. 480). -blóÖ [-blo":d) n. Blod som 
udgydes i Doden. -brjef (-brje:i'l n. Uriasbrev. -dagur (-da:qo(iI m. — 
banadægur. *-dis [-di:sl f. Dodsgudinde. -drykkur [-drihgoo] m. 
Dodsdrik, dræbende Drik. -dægur [-daÍ;qoQ] n. Dodsdag. *-engill 
(-cii](jldi.] m. Dodsengel. -hættur [-hiiihdoel a. livsfarlig, -hogg [-hök-] 
n. Banehug, dræbende Hug. -kringia (-krii] laj f. den overste Hals- 
hvirvel, Drageren, -kringluverkur l-krii]love(> goo] m. Smærte i Dra- 
geren el. Halsledet; som Ordsprog: ekki batnav Birni enn banakrin^lu- 
rerkurinn, han er stadig lige tosset. -lag [-la:*/] n. dræbende Stik. -lega 
(-l£:qa) f. Dødsleje, Banesot. -maOur (-nia:Öoyl m. Banemand, Drabs- 
mand: (Ordspr.) ekki er banamanns nafn, þó brodur s/e (G"}.), Bane- 
mands Broder er ej Banemand selv. -mein [-mei:n] n. dodelig Sygdom, 
Dodsaarsag. 

banan (-s, -ar) (ba:nan] m. Banan. -viÖur [-n-vi:Ö0Ql m. Banantræ. 

banaorÖ [ba:naor^) n. Ord for at have dræbt en: bera b. af e-m, 
blive ens Banemand, dræbe en. -ráÖ [-rau:0) n. Anstiftelse af Attentat: 
ráda e~m 6., anstifte Attentat mod en, lægge Planer op mod ens Liv. 
-sår [-sau:r] n. dodeligt Saar, Banesaar. -skot [-sgo:t] n. dræbende 
Skud: Aoma banaskoti á e-n, ramme en med et dræbende Skud. -skrå 
(-sgrau:) f. Proskriptionsliste. -s6tt [-so"ht] f. dodbringende Sygdom: 
taka banasåttina, lægge sig til at do. -spjót (-sbjo":t) n. dræbende Spyd, 
i Udtr. berast á banaspjót(um) el. berast banaspjóíum eítir, blive (være) 
dodelige Fjender, stræbe hinanden efter Livet; hann bar [ gegn oss 
b. (forte Vaaben mod os) (Ml- V. 59). -stríö (-sdri:ðl n. Dodskamp. 
*-strðnd [-sdrön t| f. Dodens Kyst. -sæng (-saiij k] f. Dodslcje. -sok 
(-sö:k) f. Forbrydelse, der medforer Dødsstraf. -tilræÖi [-tllraiðl] n. 
Attentat, Mordforsøg, Forsog paa Drab : sýna (veita) e-ni b., relte cl 
Attentat mod ens Liv, göre Mordforsøg paa en. -þúfa [-þu:va) f. Bane- 
tue, Aarsag til Død: drepa fótum i banaþúfuj snuble over Banetuen 3: 
do pludselig. 

band (-s. pi. bönd) (bant. bon t] n. I. 1. (þad sem bundid er med) 
Baand, Snor, osv., hvad der bindes med i Alm.: (Ordspr.) s/aldan er bagi , 
ad bandi nje burdarauki ad staf, sjælden er til Ulæmpe Baand eller til 
Byrde Stav; /ei7i/r á bandi. Kunster udførte ved Hjælp af en Snor, der 
foldes sammen og bindes paa forsk. Maader: (Ordspr.) minsti leikur á 
bandi, det er en smal Sag, om n-t let ad udfore; — forskellige af disse 
Kunster har særlige Navne, saal. harmonika, starkóngur, flækja osv. (ÓDav- 
Sk. 350); — andre Baandkunstcr er ad draga band i gegnunt hálsinn å 
s/er, bregda bandi (el. draga band) i gegnunt hålsinn (lilflidinn) el. stinga 
nål (hnif) i gegnum hålsinn (el. úlflidinn), fitja band upp ur greipunum, 
binda bola S bås, skjóía sel Í auga, skæraþraut, osv. (ODavSk. 350—51). 

— 2. i overf. Bet.: vera á bandi e-s, holde med en; vinna e-ntá sitt b., 
faa en over paa sin Side. — 3. I det hele kan band, navnlig i Sms., an- 
vendes for at betegne Forbund, Enighed osv.: bandalag, samband osv. — 
n. Specielle Betydninger. 1. (halsband) Baand om Halsen; (mittisband) 
Bælte; (ennisband) Baand om Panden, Diadem: 'bandasól. Kvinde; ogs. 
om Bælter el. brede Striber i det hele taget, — paa Vand: eru .i sirauma- 
mótum bðnd eda rákir med mismunandi hita og sattmagni (P'XhL^^. I. 27). 

— 2, (ullarband) Uldgarn, især bestemt til Strikning el. Brodering: b, i 
vetlinga. — 3. a. konkret: (fjotrar) Baand, Lænker, her oftest i pi.: sit/a 
i båndum, sidde i Fangenskab. — b. i overf. Bet.: (haft, takmörkun) Baand, 
Indskrænkning; (skyida) Forpligtelse: bondin berast ad e-m (ordr. Baan- 
dene føres hen til en ?:) alt peger i Retning af en: så madur, sem böndin 
virdast helst berast ad Í þessu efni er G. G. (Eimr. XVIII. 2). — 4, (beisH) 
Bidsel, Tomme, is. et Stykke Snor, der bindes i Munden paa Heste og 
anvendes som Tomme: þad hcfur aldrei verid lagt b. vid folann, Hesten 
er aldrig blevet brugt, jfr. bandvanur. — S. Bind, Bogbind ; bók i fallegu 
bandi; ~ (innbinding bókar) Indbinding: senda bók i b., sende en Bog til 
Indbinding. — t6. (bindi af bók) Bind af en Bog. — 7. (spyrduband) io 
Fiske (is. Torsk el. Kuller), bundne sammen paa Halerne: tvö bönd af 
ýsu, to Par Kuller. — 8. a. (baggastærd af he\'i) et Bundt Ho ((il Op- 
hængning paa en Klovsadel) m. H. t. Storreisen: vænt, smått b., store, 
smaa Høbundtcr. — b. i overf. Bet.: síga i bÖndunum (— verda þyngri) 
blive lungere el. umedgörligere : Krisíján 8di er nú farinn ad sfga í böndun- 
um vid prentfrelsi og þcssháttar (]SBr. 26). — 9. (band milli ordhluta) 
(-) Bindetegn (mellem Dele af et Ord). — 10. (samdráttur stafa) Liga- 
turer i Skrift (is. i pi. i denne Bet.). — 11. i pi. Indtommcr (Knæcr, 
Krumholler osv.) i en Baad: böndin i båtnum heita ctnu nafni bond eda 
rengur. ~ 12. (b. å tlåti) Baand, Gjord omkring et Kar, Tønde el. desl. 

— 13. pi. bond — seiaband, -bond, Sælhundenel, s. d. O. — *14. pi. 
bond, Guderne (egl. de bindende, ligesom boft). — 15. (rås) stærkt Lob: 
hann á b. eins og ðrskot, han pilede af Sted (Af.). 

1. banda (a) [ban da] vt. bidsle, is. binde en Snor i Munden paa en 
Hest : drengurinn er enn svo Utill, ad hann getur ekki bandad hest ; — 
pp. bandadur: foUnn hefur aldrei verid b., Folen er endnu aldrig blevet 
bidslet (jfr. band II. 4.). 

2. banda (a) (banda] vt. med dat. og vi. vinke, give advarende Tegn, 



bandadagur 

i'r. hcnd.i: b. mrli e-u (p-m), vinke fra sig, bevæge Armen imod en til 
Tegn at han sUal holde sig borte; h. måti f/e, iage Faar bort; b. e-m 
með hendinm, give en et advarende Vink; b. viB e-u, vinke n-f bort; 
en hann bnndaði viS henni (ílöskunni) meB hendinni (GFrE. II). 

bandadagur [bandadarqoQl m. 1. August, -fylki (-fl/vQi, -fll|ll npl. 
= Bandariki. -Uerfi (-f,Er vl| n.: b. skips, et Skibs Spantesystem. -lag 
[-la:«?] n. Forbund, Alliance: b. til soknar og varnar, offensiv og defensiv 
Alliance; gera með s/er b., alliere sig. -leikur l-l£Í:go5, -l6Í;koel m. = 
brúarleikur. -letur |-li::dÐO, -lE:toel n. egl. Bogstaver, der er ind- 
vævede el. indsyede paa Baand (Strompebaand osv.), deraf i det hele 
taget: Bogstaver af særlig Form. anv. til Vævning; ogs. om udskaarne 
Skrifttegn (höfSahlur) QTrGst. I. 51), i denne Bet. dog vist sjældent. 
-maður (-ma:DoQ) m. Forbundsfælle, Medlem af et Forbund; pi. -menn. 
a. Bandamenn ^ Bandarikjamenn, Indb. af De forenede Stater, Ame- 
rikanere. — b. spec. de i Krigen mod Centralmagterne (1914-'18) allie- 
rede Nationer, -riki l-ri;rjl, -ri:|lj n. Forbundsstat, Statsforbund; — pi. 
Bandarikin (i N.-Amerihi) De forenede Stater. -rikjamaSur [-ri rja- 
nia:ðoQ, -ri lia-] m. Indbygger af N.-Am. Forenede Stater, -vefstaður 
[-vff-sdaðoel m. Vævestol til Baandvævning. -veldi [-vsldl] n. = 
bandariki. -þing [-þiij k| n. Forbundsparlament, -ting. 

band beisli [bantbcisll] n. Hovedlag med een Tomme af Uld el. Hestehaar, 
mods. ólarbeisli. -dregill [bandrfijldX] m. Lidse: upphluturinn skreyttur 
handdreghm (Eimr. X. 13). -endi [bandfndll m. Ende (et kort Stykke) 
af et Baand. -får [bantfau r] a. uden mange Baand (om en Tonde osv.). 
-fiskar (-f/sgaoj mpl. Baandfiske (tænioidei) OHall. HB.). -njettingur 
[-fIJEhdiijgoo) m. flettet Baand, spec. om Baand, hvorved Vanter fastgores 
paa Born, for at de ikke skal tabe dem : vetlingar . . , uoru kneptir á 
bandflétting, sem tå [•fir hålsinn . . . til þess ad vetUngamir skyldu ekki 
tynast (GFr. i Eimr. VII. 87). f-fætingar {-fai-diijgao, -fai-tiijgaQ] 
mpl. som har Lænker om Fodderne (BH.), t-fœtingabrögð [-faidil]ga- 
bröq^, -faititigabrögþl npl. forgæves Forsog paa at opirre (BH.), -hespa 
[-(h)£sbal f. haspet Garnkundt. -hnoða |-(h)vo Oa] n., -hnykill [-(h)vl r,- 
idJ., -(h)vlf,ld/.l m. et Nogle (Uld)sarn, Garnnogle, -ingi (-ja, -jar) 
|-d-ii)(jll m. 1. (fangi) Fange.- 2. (fugl til veiBa) Lokkefugl (bunden): binda 
menn fugl å flaka sem kalhsl b. (LFR. III. 225). -kollðttur |-t-kodl- 
0"hdoel a. fuldstændig kullet (ÓDavÞul. 185). -laga [-d-la qa) a. indec. 
(bot.) baandformet (tinealis), -laus (-loysl a. uden Baand (Garn, Traad). 
-list l-llst] f., ifr. band. Kunst udfort ve4,Hiælp af et Baand el. Snor 
(ÓDavSk. 350). -óður |-O"0oqI a., -ólmur [-O'Imoel a. bindegal. 
-ónýtur [-o"nidoQ, -o'^-nilool a. fuldstændig ubrugelig, -ormur [-ormoQ) 
ni. Bændelorm (cestoda). -prjónn [-t-prjo"dvl m. Strikkepind, -reipi 
[-d-rribl, -rri pi] n. Tov af Uld. -rjupa [-rjuba, -rjupa] f. Nogle 
Garn. -rúnir |-ru-r <; fpl. sammenslyngedG Runer, -sår (-t-saur] a. 
med Saar i Munden hidrorende fra en Snor, jfr. band II, 4. -hald 
I-(h)a]t] n. det Si 'tlie af Flynder ophængt til Torring friklingur) el. 
Havkalv, som hviler paa selve det Baand el. Ten, hvorpaa Fiskene er 
hængt op ; da dette Stykke i Reglen vil være tort og ikke lækkert, er 
det i ringe Anseelse: kan ogs. bruges i overf. Bet. om en ussel el. værdi- 
los Ting: bölvað b. -skrift |-sgrlft] f. Forkortelse i Skrift, is. af Vers ved 
Udeladelse af enslydende Rim. Ehspl.: 

• þátt^ tætl' flýtt' fléir fleytt' léiti, 

/,.- b-- Im- ■ S-- Ar - - d - - 

el '"'"ur '-^"ur "^"ur "^"ur ""V" ur '""/(HSio 246) 
^'- hått"' bætt"' hnýlt slétt"'^ Are)//( dett' ^"="3- '="''■ 

-snælda l-snailda] f. Rokketen. -sokkur |-sohgoo) m. Uldströmpe, 

Uldsok, -spöla (-sbo- la] f. Garnspole, -spotti l-sbohdl] m. en Ende 

Traad, et kort Baand. -statur [-sdavoo] m. Dindelyd, Bindevokal. 

-stagað [-sda qað] an. (mclr.) naar det samme Ord el. Stavelse, der 

slutter forste Halvdel af en firelinjet Strofe, gentages som förste Stavelse 

af anden Halvdel (ogs. kaldet samhengisstagad). Ekspl.: Mælin l/óða, þjóð- 

skáld þ/ód I þ/óð laglega b/óðí gód, I góðan lagi óðum óð ; 1 o^ar gíg/an 

hl/ódi fróS (HSig. 16 og 185). -stóU j-sdoudX] m. =- spjaldvefur. -særi 

l-sai rl] n. Saar paa en Hest, frembragt ved Tommens Gnidning, jfr. band 

II. 4. -vanur [-d-va nogl a. bidsclvant. -vefur [-vevoq] m. Bindevæv. 

-vetlingur [-vchdlingon] m. Vante, Uldvante. -viða [-vt 5a) f., jfr. viða. 

Garn i Fed. -vitlaus [-vihdlöys] a. '-= bandóður. -vSttur [-vöhdoy] m. 

1^ bandvetlingur. -þraut [-t-þröyt] f. (Bogb.) Svendeprøve. 

bang (-s) [bauij k) n. 1. fhåvaBi af höggum) Banken, Hamren. - 2. 
(Ir/åvinnaj det at arbejde i Træ (lave noget af Træ, is. ved Hjælp af 
en Økse). - 3. (klaufalegt smiBi) klodset Arbejde, Kludderi, Fuskeri ; - 
spec. ogsaa om kejtet Forsog paa Digtning : Versemageri. — 4. = basl: 
(Ordspr.) *. er búsk.ipur (SchMál.), Bondens Arbejd er Slid og Slæb. 

banga (a) [bauijga] vt. 1. (her/a) banke : b. aB d^'rum, b. hurB, banke 
paa en Dbr. — 2. (smiBa) lave, forfærdige n-t (is. af Træ); i Reglen med 
en Biforestilling om Kejtethed: b. bögu, lave et Vers, kludre et Vers 
sammen; b. e-B saman, sammenhamre n-t, kludre n-t sammen; HvaB er 
þá unniB viB þaB, sem viB erum aB h. saman nu (Alþ. ' 
(pússa saman) ægtevie : brúBhjónin saman bånga (imper.) n 

banghagur [baul)k(h)aqoc] a. som fusker i noget, 
som kan lave el. göre i Stand, hvad der behoves af Bohi 
paa en Gaard. 

banginn (baui) ijin] a. (pop.) bange. 

bangsast [bauljsast] vrefl.: b. upp á mann, overfalde 
ord el. Slag. 

bangsi (-a, -ar) [baurisl) m. Bamse, Bjöm; — nj 
B;orn = Ðfössi, 



bar 



ráBa s/er bana, 
nd. Drabsmand. 



Bank- 



Il, B. II. 1047); 
; (ÓDavÞul. 332). 
is. i Træarbejde, 
ve el. Redskaber 



ned Skælds- 



Kælenavn for 



banhungraður [ha:v(h)ungr3ðoQ] a. skrupsulten. 

bani (-a, -ar) [ba:nl] m. 1. uden pi.: (dauBi) Dod, Ba 
tage sig selv af Dage. — 2. med pi.: (banamaBur) Bane 

banka (a) [bauú-ga, bauijka] vt. banke. 

banka aðstoðarmaður [bauíi gaaS sdoðarma:5oD, baut; ka-] 
assistent, -åvisun [-aurvison] f. Bankanvisriing. 

bankabygg [bauCtgablk-, baurjka-j n. Bankebyg. 

banka bók [baud gabo";k, bauij ka-) f. (viBskiftabók viB banka) Kontra- 
bog (med en Bank), -bókari [-bo":garl, -bo":karl] m. Bankbogholder. 
-bu [-bu:] n. en Banks Bo el. samtlige Ejendele: gera upp b., likvidere 
en Bank. -forvextir [-for veysdlQ] mpl. Diskonto hos en Bank. -fróBur 
|-fro«:Sool a. bankkyndig, -'fræði [-frai:ðl] f. Læren om Bankvæsen, 
Bankvidenskab, -gjaldkeri [-galtf.Erl] m. Bankkasserer, -heilagur 
[-hei:IaqGQ] a.: b. dagur, (e. bank holiday). Bankhelligdag, -helgidagur 
i-hflgidaqon] m. Bankhelligdag, -hlutabrjef [-h?.Y:dabrjei', -h).Y:ta-) n. 
Bankaktie, -hneyksli [-hvEÍ-/ sil) n. Bankskandale, -hrun (-heY:n) n. 
Bankfallit (en el. flere Bankers), -hus l-hu:s] n. Bankbygning, -inn- 
stæða [-Insdaiöa) f. Tilgodehavende hos en Bank, Indestaaende i en 
Bank. -Ian [-lau:n] n. Banklaan, Laan i en Bank. -log [-lo:,/] npl. 
Banklov. -maöur [-ma:ðÐo] m. Bankmand, -mål [-mau:/] n. Banksag; 
pi. -mål. Bankaffærer, Bankvæsen, -málefni [-mau:l£bnl] npl. Banksager, 
Bankaffærer, -ráö [-rau:31 n. Dankraad. -ráðsmaBur [-rauOsma:ðoo] m. 
Bankraadsmedlem. -reikningur [-rEÍhgniijgoo] m. I. (reikningar banka) 
Bankregnskab. — 2. (viBskiftareikningur manns viB banka) Bankkonto. 

bankari (-a, -ar) [bautigarl, bauijkarl) m. Bankier. 

banka ræöa (baufigarai:öa, bauilka-) f. Tale angaaende en Bank el. 
Bankvæsen. -scBill [-SE:Old;.] m. Banknote, Seddel, -sendill j-sEndldX] 
m. Bankbud. -sjoSur [-síO":öoq) m. en Banks Kassebeholdning, -skipun 
|-sr)l:bDn, -s(|l;pon] f. Bankvæsen, -starfsmaður [-sdarfsmaOoQ, -sdaQ s-] 
m. Bankmand, Bankfunktionær, -stjori (-sdjO":rl] m. Bankdirektor. -stjórn 
[-sdjourdv] f. Bankbestyrelse, Bankdirektion, -störf (-sdöri>] npl. 
Bankforretninger, -sveinn |-svEÍd v) m. yngre Bankhud, Bydreng i en 
Bank. -útibú [■u:dlbu, -u:llbu ) n. Bankfilial, -vaxtabrjef j-va^sda- 
brÍE:r] n. (rentebærende) Bankobligation. -ve6 [-ve:^) n. Bankhæftelse. 
-vextir [-VEZ sdle) mpl. Bankrente, -virkur (-vig goo) a.: b. dagur. Ar- 
bejdsdag for Banken, -þjónn [-þio"dv] m. (starfsmaBur i banka) Bank- 
funktionær; (þ/ónn i banka) Tjæner i en Bank, Bankbud. 

bankhafi [bau(lk(h)avl, -baui) k-] m. (i spilum) Bankor, Bankholder. 

banki (-a, -ar) [bautlgl, bauij^l, baufJ gag, bauijkaQ) m. Bank. 

bann (-s, bönn) [ban , bon ) n. \. (forboB) Forbud : legg/a blålt b. 
fyrir e-3 (el. viB e-u), strængt forbyde n-t; — spec. Spiritusforbud. — 
2. (bannfæring) Band, Bandlysning (kirkelig); (formæling) Forbandelse. 

- t3. (kval) Kval. 

banna (a) [ban:a] vt. med dat. og acc. 1. forbyde: b. e-m e-B, forbyde 
en n-t; b. e-m aB gera e-B. — 2. (bindra, aftra) hindre, forhindre; spec. 
om daarligt Vejr, daarlige Veje, Is osv.: bönnuBu hafisar og ófærB 
mönnum (var til Hinder for) s/óróBra og kaupstaBarferBir (PGAnn. 26). 

— 3. (= bölva) forbande: bannaB hyskiB, del forbandede Pak. 
fbannan |ban:an) t. = bönnun. 

bann blettur (ban blFhdoo) m. (i Folketroen) Plet, hvorpaa der hviler 
en Forbandelse, saaledes at det medforer Ulykke at slaa Græs el. opfore 
Bygninger derpaa. -brjef j-brJE-r) n. Bandlysningsbrev. -bulla [-bvdla) 
f. (pavelig) Bandbulle, -drykkur [-drlhgoo] m. forbudt Drik. -fargan 
t-fargan) n. skandales Forbudsagitation (i Afholdssagen): þetta b. er 
nokkurs konar s/úkdómur (Alþ. '11, B. 11. 1627). -færa [-faira] vt. 
bandlyse, bandsætte; (bSlva) forbande, -færing [-fai riok] f. Bandsættelse, 
Bandlysning, Ekskommunikation. -lysa [-li sa] vt, --* bannfæra. -lysing 
[-lisiijk] f. - bannfæring. -log l-lð<;) npl. Forbudslov (spec. mod Ind- 
forsel af Spirituosa), -maður (-ma ðog) m. Tilhænger af Spiritusforbud. 
-sekt (-sfxt) f.: vera i h., være i Band. -setja [-SE-dja, -SE-tja) vt. = 
bannfæra; pp. bannsettur, bandsat, forbandet: bannsellur dåninn! det 
forbandede Bæst ! bannsettur maBurinn ! det Skarn ! -setning (-SEhdniijh) 
f. Bandlysning, Forbanden. t-set*Ie3ur (-sEhdlE-qoi;) a. ondskabsfuld, 
nederdrægtig, -settur (-sehdoo) pp. se bannsetja. -syngja (-siriQa) vt. 
1. med acc. (bannfæra) bandlyse. — 2. med dat. (bölva) forbande, 
bande. 

bannsmaöur [ban sma öoe) m. en bandlyst. 

bann staður [ban sda ooe) m. = bannbleftur. -stjórn |-sdjo"(r)dv) 
f. Regering, som er Tilhænger af Spiritusforbud, -sok [-so k) f. Brode, 
som fortjæncr Bandsættelse. -söngur [-söyngoo] m. 1. (bannfæring) 
Bandsættelse. - 2. (bölimn) Forbandelse; (blåt) Banden, -vara [-va ra) 
f., -varningur [-v3(r)dningoo] m. Kontrabande, forbudt(e) Vare(r). -vinur 
[-vi noo] m. Forbudsven. -viti |-vi dl, -vitl] n. 1. (bannsok) Brode, som 
fortjæner Bandsættelse (BH.). — 2. som Banden en Slags Eufemisme for 
helvili, omtr. Pokkers ; bannvitis siråkurinn, den Pokkers Knægt. 

banófærö lba:no'. fairS] f. livsfarligt Ufore (ÞEgPr. 77). 

Bánsi [baunsl) m. npr. Dim. af B/ami (Rvk). 

ban soltinn [ban soXdIn] a. skrupsulten, "-særður [-sairðoQ] a. saa- 
ret til Doden. -væni |-vai ni] n. 1. dræbende Kraft, forpestende Egen- 
skab. — 2. = ålyf/an. -vænlegur (-vainlc qoo) a. ^^ banvænn 1. -vænn 
l-vaidv) a. 1. (sem veldur bana) dodbringende, dræbende, dodelig. — *2. 
(dauBvona) doende. 

1. bar (-S, bor) [ba:r, baQS, bö:r] n., jfr. barr: 1. Fro af Planten fifa 
(eriophorum) (Rang.). — 2. (fr/åangi) Knop, Spire (Af.). - 3. (å barrtrje) Naal. 

2. bar [ba:r] 1. og 3. p. sg. imp. ind. af bera. 

1. bara (böru, börur) |ba:ra, bö:ro(e)) f., se pi. börur. 



bara 



61 



barn 



2. bara (a) [baira] vi. fum bsrrvið) faa Bar(naale), loves (om N^ale- 
træer) (ASkaft.). 

3. bara [ba:ra] adv. 1. (einungis) kun, ikkun, bare, blot; (forstærket 
barasta): b. að hann komi! gid han vilde komme! bare han kommer! — 
2. (sannarlega) rigtignok: jeg skal b. hundskamma hann (ÞGjD. 64); — 
simpelthen, ligefrem, min Sandten: hann er b. heimskur, han er simpelt- 
hen dum; hann er b. (saamænd) skynsamur. 

1. bara (-u, -ur) Ibau:ral f. 1. (aUa) Bolge, Vove; i digt. Omskrivn.: 
'báru bj'örn, Skib ; *báru börkur. Is (StOI.): *báru mar, Skib ; 'báru 
trog, lille Fartoj (StÓI.); *báru þegn. Sømand (JHall. 167); (Talem.) 
sigla (el. synda) milli skers og baru, sejle mellem Skylla og Karybdis; 
(Ordspr.) Sfaldan er ein b. stok, en Ulykke kommer sjælden alene; þegar 
ein báran ris, er onnur vis (egl.: naar een Bolge hæver sig, er den an- 
den vis), den ene Ulykke rækker gærne den anden Haand. — 2. i overf. 
Bet.: ophöjet el. bolgeformet Ujævnhed el. Stribe, Í Glas osv., Rifle. 

2. bara (a) {bau:ra] vi. og v. impers. bolge, gaa i Bolger, kruse sig. 
baran (-s) [ba:ranl n. (= basl) Slid og Slæb (NL, Sch.). 
barasta [ba:rasda] adv. se bara. 

barátta (-u) [ba:rauhda| f. Kamp: vera e-m til baráttu^ genere en, være 
ens Fjende: þeir hefðu lengi verið s/er til barittu OAPj. II. 297). 

baráttu laus [ba:rauhdolöy:s) a. uden Kamp, uden Besvær, f-samur 
|-S3:moo] a. besværlig, haard, stridbar. 

baraxlaður [ba:raxslaðoQ) a. hojskuldret, höjakslet. 

barberi (-a, -ar) Ibarben] m. = hahymingur, en Hvalart, Spæk- 
hugger (orca gladiator) (ÞThLýs. II. 484). 

tbarbyr (barbi r) m. (egl. Vind, som man lige kan komme imod, jfr. 
bamingur), svær Knibe, yderste Nod (BH.). 

barö (-S, börö) [barð, börð] n. 1. (stafn á skipi, einkum framstafn) 
Stavn, især Forstavn paa et Skib. — I denne Bet. nu sjældent og hoved- 
sagelig digterisk, men hyppigt Í den deraf afledede Forbindelse : verða 
fyrir barðinu á e-m, vække ens Mishag el. Vrede, saaledcs at man faar 
vedkommendes Kræfter at føle; deraf i det hele: have Sammenstod med 
en, komme ud for: þad væri ekki gaman fyrir þig að verða fyrir barðinu 
å honum, ef þú brygðir lít af hans boði og hann yrði reiður (EKvLjen. 
95); (Talem.) e-r er bågur i bardið, en gðr en ynkelig Figur. — 2. (rÖnd) 
Kant, Rand : a. i Sms. kjálkabarð. Kanten paa Kæbebenet. — b. spec. 
(útnári) den haarde Kant af et Skind (ASkaft.). — c. b. å þorskhaus, 
Gællelaaget (operculum). — 3. fbakki å landi) Bakke, aflang Forhojning; 
— is. i Sms.: melbarðf móabard osv. — 4, (skötubarð) en Rokkes Bryst- 
finner paa en af Siderne. ~ 5. {á hatti) Skygge (paa en Hat). 

barða (borðu, böröur) Ibar ða, börðo(o)l í. Hammer til Bankning af 
Torfisk. 

barðabreiÐur |bar-Oabrfi:OoQ) a. bredskygget. 

bardaga búinn |bar daqabu:tn| a. kampberedt, -dagur I-da:qoo| m. 
Kampdag, -fysn |-fis vi f. - bardagagirni. -fus I-fu:s| a. bardaga- 
gjarn. -gv^ja l-i^tlo ja) f. Krigsgudinde, Kampgudinde, -girni (-iflrdnl, 
-'jldnll f. Kamplyst, Krigslyst. -gjarn (-i|adv, -(jar dvl a. kamplysten, 
krigslysten. -guð [-gvY:ðj m. Krigsgud, Kampens Gud. -laust (-löyst] 
adv. uden Sværdslag, uden Kamp. -Ijoo [-lio":^| n. Kampsang, Slagsang. 
-maöur (-ma:ðoQ] m. Kriger, Slagsbroder. -sviÖ í-svl:ð) n., -vollur 
l-vódlon) m. Kampplads. 

bardagi [bardai-ji] m. (orusta) Slag, Kamp, fBardag : ganga Í bardaga, 
gaa i Ilden; (af hg) Slagsmaal. 

barða hattur (bar ðahahdool m. Hat med Skygge, bredskygget Hat. 
-laus I-lðy s| a.: b. hatlur, en Hat uden Skygge, -mikil! |-mr:f|rd?., 
*mi:t^rdX| a. barðabreiÖur. 

barðaprjön [bar ðapr)0'>:n] n. Retstrikning frem og tilbage med to Pinde. 

BárÖardalur (baur ðarda:loQ) m. npr. Dal i Þingey/.irsi'fsla. 

baröa stor [bar Oasdo'':rl a. brcdsbyggct. -strandarsV^sla [-sdrandar- 
sis la] f. npr. Syssel paa Vestlandet. 

Bárðdælir [baur (ð)dai llyl mpl. Indbyggerne af Bárðardalur. 

barð fiskur [bar þfisgon] m. beinhákarl. f-hvalur [-/.wa Ioq, 

• kva loo] m. BardehvaK?). 

1. barði (-a, -ar) |barOi| m. 1. (skip með /árnbarði) Slagshib med 
jærnklædt Bov el. Væder; — ogs. om Nutidens Panserskibe: brunar 
(brimar, bryddir) f\nrir barda, omtrent: Loven kommer (SchMál.). — 2. 
= bardfiskur -- beinhåkarl. Brugde: hann setiir åvaUt upp bæxlið og 
sporðinn, þá hann rennur, og því er hann li'ka kalladur B, (JÓIGrv., 
ÞThLfr. II. 323). - 3. (illeppur) en strikket Uldsaal til at lægge i is- 
landske Sko. - 4, npr.; - Talem.: ckki bryddir (el. bólar) i Barða enn, han 
viser sig stadig ikke (jfr. lÁÞj. I. 184, hvor Udtrykket, hvoraf Talemaaden 
er opstaaet, lyder saaledes: senn br\'ddir á Barda). 

2. barÖi (-a, -ar) (bar öi| m. Barde (Digter hos de keltiske Folk). 

3. barðí Ibaröl} I. og 3. p. sg. imp. ind. af berja. 
'bardyra (a) (bar di ral vt. ---^ baldira. 

Ðarðstrendingur (-s, -ar) [barþsdrcndiijgonl m. Mand fra Barða- 
strandarsýsla. 

Báröur (-ar. -ar) Ibaurðoo) m. npr. no. Baard. 

bardúsa (a) [bar du sa} vi. (pop.): b. og b. við e-B, sysle (med n-I). 

barefit (-is, pi. ds.) (ba:rEblll n. Prygl. Knippel, Kæp. 

?barettur (-s, -ar) [ba:rehdoo| m. Baret: barettar, sem aðeins er 
tflt ofan á hárið (Logr. '15, 90). 

barfellir [bar ffdllo, baQ -) m. barrfellir. 

barfenni (ba^ fen i] n. Snedrive. 

barg [barkl 1. og 3. p. sg. imp. ind. af bjarga. 

barinn [ba:rinl pp. af berja* 



bariel (-s. pi. ds.) (barje 7] n. (e. barrel) Kar, lille Tonde (Vf., Af.). 
I barka (a) [baQ ga] vt. 1. (súta) garve, barke. — 2. (barklita) garve ved 
I Hjælp af Bark. — 3. vt. og vi. (vera mcB barkarbragði) sammensnærpe: 
I meðalið er barkandi, Medicinen har en noget bitter, sammensnærpende 
I Smag. — 4. v. impers.: e-ð barkar, der sætter sig en tyk Hinde oven paa 
; n-t (f. Eks. kogt Mælk el. desl.) (Vf.). 

; barka biti [baQgabl:di, -bl:ti] m.: gefa e-m barkabita, gribe en om 
Halsen bagfra, saaledes at man sætter Tommelfingeren paa Nakken, men 
I trykker samtidig en af de andre Fingre paa Strubehovedet (ODavSk. 168). 
-blaöka [-blaþ ga, -blaö kaj f. Strubelaag (epiglottis). °-drep l-drc:p] n. 
(vet.) Krop, Kværke, -kýli [-^1:1!] n. Adamsæble, Strubehoved, -kvíslir 
I-kvislloJ fpl. Lungepiber, Enderne af Luftroret (bronchia) (BH.). -lok 
[-lo:kl n. Strubelaag. -maður (-ma:Ö0Ql m. forreste Roer (paa et Skib) 
(ASkaft.). -op [o:p1 n. Strubeaabning. 

barkar [ban gaoj gen. af borkur. -brauö [-r-bröy:d) n. Barkbrod, 
Brod af Bark. -lag \-\z:q\ n. (metr.) (ogsaa kaldet skjálfhenda, en Art 
braghenda) Versform med Helrim inde i alle Verslinjer. Ekspl.i Lika þá 
I var letruð skrå og lögð i minni, I sem Icsa må i lögbókinni, | hvad landid 
á hjá kóngsstjórninni (SvSölvGissrím. 14, 112, HSig. 16 & 52). -lita 
(-ll:da, -ll:tal vt. barkfarve, -litur [-ll:doQ, -llitoeJ m. Barkfarve. -lióÖ 
[-lÍo«:51 n. = barkarlag. -lút [-lu.tl n., -lútur [lu:doo, -lu:t-l m.. 
-lögur [-lö:qonI m. Barklud. 

?barkaróla [baQ garo>':laI f. Barkarole (M]. I. 8). 

- barkarskorpa [bao-gaosgoo'bal f. Vderbark. 

barka rætur [baQ'garai:don, -rai:t-] fpl. Strube (SvPRask 18). -röng 
[-rdvQ'k) f. Spant i Forenden af en Baad (i en .ittæringur er der 2 saa- 
danne, af hvilke den forreste kaldes sogrong, den agterste vanda, s. d. O.). 
-skorinn [-sgo:rlnI a.: uera b., faa sin Strube overskaaren. -skurður 
[-sgYrÖoo] m. Opskæren af Struben, Operation paa Struben (laryngo- 
tomia, trachcotomia). -þótta [-þo*'hda| f. Rorbænk tværs over Forenden 
af et Skib (barki). 

barkbátur [ba^i kbaudooi -bau IoqI m. Baad af Bark. 

barki (-a, -ar) [baQííi, bac'ga(e)I m. 1. (loftpipa i hálsi) Luftror, Strube. 
— 2. (så hluti skipSf sem er fyrir framan andófsþóttu) Forenden af et 
Skib (fra andóf af); deraf i det hele: Forstavn (is. paa mindre Fartöjer); 
fjórír i barka og finim i skut, | ~ fa/legir á roðið, — I /»<í eru komnir þrír 
i hlut, - I þad iT nag i soðiB (Hun.). 

bark laus [ban-gloysl a. uden Bark, afbarket, -legur [-leqo^I a. af 
Bark el. indeholdende Barkslof. -lita [-li da, -Il ta| vt. barkfarve. -litun 
[-Irdon, -li ton] f. Barkfarvning. -rauCur I-röyöoQl a. morkcrod (lysere 
end sótrauður, egl. af Farve som et Stof, der er farvet i en Ekstrakt af 
Træbark), -rjóður [-rjo" öoyl n. Sted uden Bark paa et Træ (BH.). 

barkrÓkur [backro^goo, -kro"koi)| m. trekantet Redskab, som 
hænges paa Hesteryggen for at transportere Sten, Torv cl. desl., jfr. 
t or f krokur. 

bark seyöi [baoksEÍöi) n. Barkafkog, -s^ra {-si ra] f. Garvesyre. 

barkskip (baoksfirp) n. ^ barkur 1. 

barkur (-s, -ar) [baQ-goQ] m. 1. (þrísiglt scglskip) Barkskib, Bark. 
t2. (stor bJtur) Barkasse. 

barkvatn (barQ-gvahtv) n. Barklud. 

'bárlaus [baur löysj a. uden Bolgcr, rolig. 

'bar laus [bar löys] a. uden Blade: b. eik (BéluH). 236). -legur l-lrq- 
oq] a. kraftig, rask, is. med Nægtelse: ekki b., slöj. 

?barlest Ibar lest, bahtstl f. Ballast. 

barlöms hjal [bar lo<'msha:/I n. klynkende Tale. -kráka [-krau:ga, 
-krau:ka] f. Klynkehoved. -s6nn [-lo^imso^d v| m. stadig Klynken. 

barlömur (-s) (bar lo"'mocl m. 1. (vil) Klynken (jfr. berja låminn), 
is. (ubegrundet) K^age over Fattigdom el. Vanskeligheder. — 2. (örbirgð) 
Fattigdom, usle Kaar QOI.). 

barma (a) |bar mal vt. mod dat.: b. sj'er út af (cl. yfir) e-u, beklage 
sig, jamre sig, klage over n-t; spec. om Fugle, naar deres Rede plyndres: 
b. s/er, baske med Vingerne og flyve urolig omkring (jfr. lúðra). 

barmafullur (bar mafvd Ioq) a. bredfuld, randfyldt. 

*barmi (-a, -ar) |bar mil ni. Broder. 

'bármikill [baur mltjidX, -mlf,ld7.I a. storbotgct, bolgendc. 

barmsparaAur [bar mspa raðoQ) a. egl. randsparet, 3: ikke fyldt til 
Randen: (Ordspr.) belra er barmsparad en botnskafið (SchMál.), det er 
bedre at fylde Gryden til Maade, end at skrabe Bunden. 

barmur (-s, -ar) jbar-mool m. 1, (brun) det yderste af n-t, Rand, 
Kant: b. á fotu, skål, diski; — fullur upp á barma, fyldt til Randen; jfr. 
ogs. g/år-, lækjarbarmur. — 2. Barm : stinga Itendinni Í barminn, stikke 
Haandcn inden for Frakken (Tröjen); (Talem.) stinga hendinni i (sinn) 
eigin barm, stikke sin Haand i sin (egen) Barm. — 3. (framhlið á fati, 
boBangur) Forstykket paa en Tröjc ; — ogs. om selve Kanten af For- 
sfykket (jfr. 1): barmiirinn er farinn aB trosna, det er begyndt at flosse i 
Kanten. 

barn (-s, bÖrn) [bardv, badv; barvs, bas'; bördv, böd vi n. 1. Barn; 
i pi. Afkom, Efterkommere: ala b., fode et Barn, barsle; gefa b. (viB konu 
sinni), faa Barn (med sin Kone); vera nicB barni, fara, ganga með barni, være 
frugtsommelig, i velsignede Omstændigheder; fgera konu barn, besvangre 
en Kvinde; verða hafandi aB barni, blive frugtsommelig; taka s/er i barns 
staB, adoptere; nwBan hann var b. aB aldri, medens han endnu var Barn; 
taka á móti (el. við) barni, yde Fødselshjælp; (Talem.) þaB er ekki barm'B 
( grastnu, man behover ikke at skynde sig (Lignelsen laant fra Fodsier, 
i hvilket Tilfælde det gælder at skynde sig at hente Fødselshjælp). — 2. 
= mannsbarn, Menneske, Væsen: þcie drapa þar hvert b., de dræbte 



bar 



62 



barnsfæðing 



hver eneste en. — 3, (cinfeldningiir cð.i sakleysingt) om en der er en- 
foldig el. barnagtig, el. uskyldig som et Dam : b. i lögum, ukyndig i 
Loven (ifr. Tyro juris (Sv. SbIv.)). — 4. pi. börn = hjú, Tjænestefolk (Skaft., 
Sch.). — 5. ^= holubarn, en IVluskel i Torskehovedet. — 6. Ordsprog og 
Talemaader: barnid ves, en brohin ekki. Barnet vokser men ikke dets 
Brog (3: man maa sorge for at Tojet er saa rigelig stort, at Barnet ikke straks 
vokser fra det, ogs. overf. om andre Ting); å báðar bendur skal til barnanna 
lita (G].), med Born skal man have et Oje paa hver en Finger; bciri er 
belgur (hjå) en b., smaa Gryder har ogsaa I3ren; bráð er barna lundin, 
Barnesindet er utaalmodigt ; bragd er að, þá bamið finnur, egl. saa maa 
det smage af noget, siden Barnet kan mærke det, 3: saa er det rigtignok 
meget krast, tydeligt el. udpræget; brent b. fordast eldinn, brændt Barn 
skyr Ilden: bornin geta biiid t eyjunum (Eimr. X. 13S), det er en ren 
Borneleg at drive Gaardbrug paa Øerne, — siges om n-t der er let og 
uden Vanskelighed ; Ordsproget stammer sikkert fra Bredefjorden, jfr. 
*Det kan en Bonde paa Amager gbres bornin hafa allir verid, alle har 
vi været Dorn ; gud gcfur b/org med barm, naar Gud giver et Barn, 
giver han os ogsaa Forraad til at sorge for det, »Gud giver dem alle 
i^ad, som han giver JVlund^ Iwad skuiu born i båt við Björn? hvad skal 
en Spurv i Tranedans (]SBr. 18); suo mæla bom, sem vilja, saaledes 
taler Born, .som deres Ønsker er (3: de siger, at Tingene er (el. forlober) 
som de onsker de skal være el. forlobe); tvisvar verBur gamall maður b., 
gamle Folk er lo Gange Bom (om Folk der gaar i Barndom el. bærer 
sig ad som Bom); það læra born, sem å bæ er titt, saa er Barn i By 
bæri (:>■ artigt), som hjemme er lært; þetla verður atdrei barn i brok, delle 
bliver aldrig noget ordentligt ; þuí læra bornin málið, ad það er fyrir þeim 
haft, -hvad man ser, det lærer man- (a: Born lærer Unoder fordi de 
ser de ældre göre dem). 

barna (a) (bar dna, bad na] vt. besvangre; i>. sBguna, afbryde Fortæl- 
lingen med uvedkommende Snak, falde en ind i Fortællingen : hver er ad 
drepa å dyrnar þarna \ og drauma mtna kanske barna (afbryde mine 
Drbmme) (GTh. '95, 300). 

barna>arn [bar dnabar dv, bad nabadv] n. Barnebarn; mest anvendt i 
pi. bamabörn. -bjálfi |-bjaulvl) m. losset Unge. -bók [-bo":k] f. Borne- 
bog, Bog for Bom. -bó!a l-bo":lal f. Bornekopper, -brauð (-bray:^] n. 
den sprode Skorpe, der dannes paa Grydens Sider over Randen af Over- 
fladen af den iVlad, der koges i den (Sch.). -brek [-brf:k] npl. Borne- 
streger, Uartighed hos Bom; Overhæng, Plageri af Bom: leggja af barna- 
brekin, ryste Barnet af Ærmet, -brestir l-bresdlii] mpl. Börnenes Fejl 
el. Unoder, -brölt [-bröí.11 n. Bomespring, i Ordsproget: gamallar konu 
dans er ekki b., del or ej Borneværk, naar gammel Kærling danser. 
-dagur [-da:qogJ m. Bornedag (d. 28. Dec). -dauði [-döy:ðl] m. Börnc- 
dodelighed. -cign [-figv| f. 1. (það ad eignast born) det al fode, faa 
Bom. - 2. riaa ad eiga born) det at have Bom : (Ordspr.) brigdul er 
bamaeignin. Bom skuffer ofte Forældrenes Haab. -fans |-fans] m. 
Bornevrimmel, -får |-fau:rl n., -faraldur (-fa:raldoi)l m. epidemisk 
Bomesyge. -fellir (-fed lly] m. barnadauöi. -ferming j-ftr mii]k] f. 
Konfirmation (af Born). -flog l-flo:?) npl. Bornekrampe (lampsia infanlum). 
-fræðari l-frai:Sarll m. Opdrager el. Lærer for Bom: gådurb. -fræðsla 
l-fraiO sla) f. Bomeundervisning, -fæla |-fai:lal f. Dorneskræmsel, -færi 
[-fai:rll n. Domesag, let Sag : þad er ekkert b. -föt [-fö:l] npl. Borne- 
klæder, -gaman [-ga:man) n. Börneleg: það er ekkert b. -garður 
(-gar öoqI m. Bornehave (Kindergarlen). 

barnagi |bar dnai jl, badn-] m. Bornelugt, Optugtelse. 

barna glingur |bar dnagliij gon, badna-] n. Legelbj. -grýla (-grirla) 
f. = barnafæla. -gull |-gYd ?.) n. 1. (leikfang) Legelöj. — 2. (stafråfs- 
kver) ABC. -gæla [-rjai:laí f. 1. (så, sem ve! kann ad lada ad sjer ung- 
born) Menneske, som har let ved at faa Bom til at holde af sig. — 2. is. 
i pi. -gætur: (spaugsemi til ad skemta bornum) voksnes Spog og Leg 
med Born for al more dem, — ogs. om Ramser el. desl. der reciteres el. 
nynnes for Born. — 3. (fyrstu tilraunir barna til ad tala) Boms förste 
Forsøg paa at lale. -herberg! (-hcrbErfjlJ n. Bomeværelse, Bomestue. 
-hljóð |-h?.Lo»:íl npl. Börncskrig: leggja af barnahljådin, have traadt 
sine Dornesko. -hæli |-hai:lll n. Borneasyl, Vajsenhus, -hönd [-hönt] f. 
Barnehaand : (Ordspr.) ha-gt er bråtl barnahönd ad fylla (G].), Bamehaan- 
den er snart fyldt, -kanna [-kan:al f. lille Drikkekrus af Fajance med Hank 
(is. lil Bom), -karl [-kar dX, -kad X] m. Mand, som har mange Born: hann 
er mesti b., han har en Masse Dom. -kennari l-ien;arll m. Skolelærer, 
Informator, -kensla |-i;En sla) f. Borneundervisning, -kona l-ko:na] 
f. Kone, som har mange Born. -krampi [-kraubl, -kram pi] m. = 
barnaflog. -krcfða |-krEV ða, -krtb ða) f. Udslæt paa Dorns Hoveder 
(DH.). -Ian I-lau:n) n.: eiga barnalåni ad fagna, have Lykke m. H. I. 
Dom, faa gode og dygtige Dorn. ° -laupur (-löv:boQ, -löy;poijl m. Gang- 
kurv, -legur (-1e qog) a. barnagtig, barnlig, naiv; adv. -lega ; jfr. bams- 
legur. -leikur (-lEÍ:gon, -lei:kool m. Domeleg. 

barnalinn (bar dna lin, badn-) a. bamfodt. 

barna lund [bar dnalvn I, badna-) f. Damesind. -lærdómsbök 
f., -lærdómskver |-lairdo"msbo':k, -kvE:r) n., -lærdómur i-lairdo»m- 
oq) m. Bornelærdom, Katekisme, Lærebog, -læti |-Iai:dI, -lai;tl) npl. 
Barnelader, Bömeslöj. -maður l-ma:Ooo| m. Mand, som har mange 
Bom. -mål [-mau:/] n. Börnosprog. -margur [-margoQJ a.* rig paa 
Bom. -meðfæri [-mfðfairl) n. noget som Bom kan behandle, let Sag: 
þad er ekkert b., del or ingen Borncleg ; hnifar og skærl cru ekki b. (er 
ikke noget for Bom), -móöir |-mo":ðli.] f.: b. e-s, Moder til ens Bom 
(i Reglen om ugifte Kvinder), -meld I-molt) f. (geol.) r= Pjetursmold) 
Diatomé-Ler, Moler (argilla apyra). -mosi |-mo:sl) m. (bot.) Hvidmos 



(sphagnum), -ómegð l-0":mEq5, -o":mEgþl f. en Hob Bom, som 
skal forsörges. -peli l-pE:ll] m. Patteflaske. -rill (-rid X) m. stojende 
Borneflok. -rot [-ro":t] f. (bot.) grönlig GogeurI (habenaria viridis). 
-syki [-si:qi, -si:t,i) >., -sjúkdómur [-siu:gdo"mon, -s)u:k-) m. Borne- 
sygdom, -skap l-sga:p] n. Barnesind, -skapur [-sga bon, -sgapoQJ m. 
Barnagtighed, -skyrbjúgur [-srjlrbjuíqjOQl m. Bariowske Sygdom (3. Ið. 
IV. 254). -skim (-sQirdv) f. Bamedaab. -skóli |-sgó":lr] m. Dömeskolc, 
Underskole, -skor |-sgo":r] m. = barnsskór. -skröp |-sgrö:pl npl., 
-skröpur |-sgrö:boi), -sgrö;poQ) fpl. (DH.) Rangle, Skralde (som Legelöj). 
-spil [shy.l] npl. Dornekort. -spitali [-sbi:lalll m. Domehospilal. 
-spurning [-sbvr dniijk, -sbvdnirikl f., is. i pi. -.ir. Katekisation, Over- 
horing af Born i Katekismen, -stofa l-sdo:va] f. Dorneværelse, Amme- 
stue, -lönn l-tön 1 f. Mælketand, -uppeldi (-YhbEldl) n. Opdragelse af 
Dorn. -vågn |-vag v] m. Barnevogn, -veiki |-vEÍ:(jI, -vEÍ:f,l] f. 1. (veik- 
leiki barna) Bomosygdom. — 2. (vond hálsbólga) Difteri (diphteria); 
Croup. -verk (-vrok) n. Borneværk, Börnearbejde. -vinur [-vI:nÐQ] 
m. Bbmeven. -vipur [-vi:bDQ, -vi:pool fpl. Dorneleg, Dagatel : 
svo Utur nu lit, seni framfarir lidinna alda megi mi skodast sem b. 
einar (Eimr. XIV. 137). -visa |-vi:sa] f. Dornerim, Rim el. Vers der 
foredrages for Bom el. af Dorn. -æöí l-ai:ðl] n. Bornestreger, Barn- 
agtighed. 

barn blíður [bardnbli-ÐoQ, bad/i-) a. blid, mild som et Barn. -burður 
l-bvrOog] m. Barsel, Nedkomst, Bamefodsel. -bær (-bair) a. frugtbar, 
som kan faa Born. -dómur f-do^mog) m. Barndom, -eigandi f-n-EÍqandl) 
m. Mand som har eet el. flere Bom. -eign I-rigv] f. 1. Bamefodsel, 
Borneavling: vera (komin) ur barneign (kun om Kvinder) være for gam- 
mel »til al faa Dom ; Jonas bafdi born i sidu danskra verzlunarmanna, 
og henti opt gaman ad þeim, gotti þeirra og barneignuin (al de saa ofte 



tik (uægte) Dom) (]Hall. 389). - 2. (þi 
har. Dorneflok. -eignarbrot [-EÍgnarbro:tj n 
Barn udenfor Ægteskab, -eiskur [-ilsgoo] a. : 
kær. t-eskja (-u)i[-esrja) f. (barnæska) Barndon 
(vinnukona, er íóstrar barn) Amme, Barnepige. 
-fóstri |-fo"sdrl) m. Plejefader, Fosterfader, 
foslring, Opfodelse, Pleje, -fúlga (-fulga) f. 



rn, sem e-r á) de Bom en 
. den Forseelse at faa el 
iom holder af Dorn, borne- 
1. -fóstra (-v-fo"sdra) f. 1. 
— 2, (íóstra) Plejemoder. 
-fostur |-fo«sdoe) n. Op- 
sfúlga. -fæddur 



[-faidoo] a. bamefodl. -getnaðarmál l-n-rjchdnaoarmau:/] n. Patemitcls- 
sag. -getnaöur [-QEhdnaðoQ] m. Dorneavling, det al avle el. faa Bom. 
-gjarn [-r|a(r)dv] a. som onsker at faa Dorn. -glaöur [-gla'ðOQ] a. 
barnlig glad, ungdomsglad. -góður [-goxðoo) a. venlig mod Bom, 
Bornevon, börnekær. -hreinn |-v-(h)o£Ídvl a. barnlig ren. 

barning (-ar, -ar) |bardni:)k, -iijga,.)) f. Bank(en), Prygl. 

barnings hósli (bar dnir(gs(h)o"s dl) m. vedvarende krampagtig Hoste: 
Einn bafdi biladau málróm og sivakandi barningshósta (GFrÁlt. 13). 
-maöur (-ma:öool m. 1. fdugandi ródrarmadur) dygtig Roer. — 2. overf.: 
(forvtgismadur) Kæmper, Forkæmper: enginn b. umr því ad fara i dauds 
manns for (Logr. '15, 5). -róöur (-ro'':öo(i) m. — barningur 1. 

barningur (-s, -ar) (bardnip]goe, -iqs) m. 1. (ródur gegn vindi) anslræn- 
gende Roen mod Vinden ; lemja baminginn, ro mod Vinden ; medan Tobias 
lamdi anduidris-blå-barninginn svo bonum lå vid spreng (Eimr. III. 108). 
— 2. (mótvindur) ogs. om selve Vinden : Modvind : ^ííír böfdu fengid 
þétta-barning alla leid i land (]TrL. 236). — 3. ogs. i overf. Bel. om en 
Vanskelighed, svær Kamp og desl.: eitt er ad andæfa, balda i horfinu 
med nauntindum, svo ekki hreki, og annad . . , ad taka barning, berja 
å m6li hverju bålvidri . . . af ram, rjetta leid (Logr. '15, 5). — 4. spec. 
^= hnod), klodset Versemageri. 

barn kind (bar dvf.int, bad v-) f. stakkels lille Barn. -kona (-kona) f. 
Kone med talrig Borneflok : (Ordspr.) þad gildir einu, hvad t barnkonu 
er borid (SchMál.), en Kone med mange Bom lager med Tak imod alt. 
-korn (-ko(r)dv) n. lille Barn. -kunnugur [-kvn oqoe) a. som man har 
kendt fra Dam el. som Barn. t-lagnaður [-n-lagnaoog] m. Borneavling. 
-laus í-löys) a. barnlos : b. hjón, enlige Ægtefolk ; (Ordspr.) daufur er 
b. bær (G}.), tomt er barnlost Bo. -legur (-lEqoQJ a. — barnslegur. 
-leikur (-Ici gøo, -leikon) m. Borneleg; eiga barnleika saman el. leika 
barnleikum saman, lege sammen som Bom. -leysi (-Icisl) n. Damloshed. 
•ómagi [-owmaijl] m. Dam som skal forsorges, se ómagi. -öntegð [-o"'- 
mpqð, -0''mEgþ) f. stor Dorneflok (som en har) at forsörge. 

barnsaldur [bas:aldoo, baQ-s-) m. Darncalder. 

1. barnsár (bas;auT, bags-] npl. ^^ barnsaldur: á barnsárunum, i 
Bornealderen. 

2. barnsár [bardvsau r, bad'v-j a. hvis Disposition er saaledes, al han 
har ondt ved at afse (tilbagegive, miste) et Dam. 

barns bein [basbEÍ'n, bags-) n. Barnsben: fra blautu barnsbeini, fra 
ganske lille af. -burðarnauð [-bYrDamöy:í] f. ~ barnsnauð. -burSur 
(-bVrSog) m. Bamefodsel, Fodsel. 

barnsekur (bardvsf gog, -se kog, badv-) a. som har faael et uægte Barn. 

barns faðerni (bas fa Derdnl, bags-) n. Faderskab lil el Dam, Pater- 
nilel. -faöernismál j-faBErdnlsmau:/) n. Paternitetssag. -faöir (-faDlg) 
m. Darncfader, Fader til et uægte Dam: barnsfadir hennar. Faderen til 
hendes uægte Dam. -fararkrampi (-faragkrau bl, -kram pi) m. Darsel- 
krampe (edampsia puerperalis). -fararsótt )-faragso"ht) f., -farasótt 
[-faraso"hl) f. Darselfeber (febris puerperalis). -farir (-fa rig) fpl. del at 
fode el Darn, Darselseng : deyja af barnsförum, do i Darselseng. -feðrun 
(-fFðron) f. Udlæggelse af Fader lil et (uægte) Barn. -fylgja (-flloa) f. 
Efterbyrd, -fulga (-fulga) f. 1. (medgjSf med barni) Betaling for al op- 
fostre et Dam, Alimentationsbidrag. — 2. (ósnertur arfur barns) et Dams 
urorte Arv, beroende hos en Formynder, -fæðing [-fai Diijk) f. Fodsel (af 



bamssaman 



63 



bat« 



et Barn), -gaman [-gaman] n. 5ömefomÖjeIse : (Ordspr.) lítið er b., lidt 
íornöjer Börn. -grátur (-graudo$, -grautoQ] m. Barneskrig, Börnegraad. 
-hafandi [-(h)avandll a. frugtsommelig, i velsignede Omstændigheder. 
-hjal [-f}a/] n. et Barns Lallen (for det kan tale), -hljoo [-h/.io^ðl n. 
Barneskrig, -húfa [-(h)u(v)al f. Barnehuc. -huggun [-(h)Yg on] f.: (Ord- 
spr.) litil er barnshuggunin^ Börn troster sig med lidt, Barnesorgen varer 
stakket, -kápa [-kau ba, -kaupa] f. Barnekaabe, Bornekaabe. -kyrtitl 
[-^igdld/.] m. Slojkjole. 

barnskirn [bad vs()i(r)dv, bardv-] f. = barnsskim. 

barns kista [bas f,isda, bag s-1 f. Barnekiste, Ligkiste til et Barn. 
-klukka [-klvhgal f. Bameklokke. -krakki [-krahgi] m. lille Barn. 

barnskæður [bar dvsQai öoo, bad v-1 a. livsfarlig for Born. 

barns lag (bas la ^, bao s-f n. (BH.) ^ barnsleg. -lát (-lau ti n. et 
Barns Dod. -leg (-Ie'íI n. Barnets Leje i Moderlivet, Livmoder (uterus). 
-legur [-leqoo] a. barnlig. -lik [-li k] n. Barnelig, -lin [-lin] n. -= 
barnsryja. -lund [-Ivnt) f. Barnesind, Bornesind. -minni [-mini] n. 
hvad man husker fra sine Borneaar: mjer er þjð enn i b., jeg husker det 
endnu fra mine Borneaar. -móÖir (-mo' Ol^l f.: 6. e-s. Moder til ens 
uægte Barn: hun var b. Jons. -nauÖ [-nöy 5] f. 1. (jóðsótO Fodsels- 
nod : kona t b.. Kvinde Í Barselseng, Barnsnød. — 2. (erfið fæding) 
besværlig Fødsel, -op [-o» p) n. et Barns Skrig, Borneskrig, -peli 
[-pE:ll] m. Patteflaske. -pili (-pi li] m. strikket Bornekjole (Af.). 
• reifar (-rti vao] fpl. Barnesvob. -ryja (-ri ja] f. Ble. -rugga (-rYga] 
f. Bamevugge. -rum [-rum] n. Barneseng, -rækt [-raixt] f. et Barns 
Pietet overfor Forældrene, -rodd [-rot 1 f. Barnestemme, Bornestemme. 
-sktrn [bas (ii(r)dv] f. Barnedaab, Bomedaab. -skyrta (-s Qfnda] f. 
Barneskjorte, -skor [-s go-' r| m. Bornesko: hafa slitid barnsskóm, 
have traadt sine Bornesko. -sótt (-s:0''htl f. = jóÐsótt. -stokkur 
(-S dohgoo) m. (bamskista) Barneligkiste, -sæng (-s:air]k| f. barn- 
sæng. -útburÐur [basiu tbVrðon, ban s-| m. Udsættelse af et nyiudt 
Barn. -vagga (-vaga) i. Bamevugge, Vugge, -vandi (-vandl] m. Borns- 
skik : (Ordspr.) brekull er b., Born er Bom og gör Bornestreger, el. 
det er Börns Sæd at galpe (plage), -vani [-va nl| m. Vane som en 
har haft fra Barn af. -verk [-veyk| n. Bomeværk. -von (-von] f. 
Haab om at faa et Barn, Barn i Vente; - særl. om en ugift Mand, som 
venter, at der fodes ham et uægte Barn. -þykt (-þl/.tl f. Sværhed paa 
Grund af Svangerskab, Frugtsommelighed, Graviditet, -þungi (-þui](il| 
m. Svangerskab. 

barn sæll (bardvsaid)., badv-) a. lykkelig m. H. t. sine Born. -sæng 
[bas:air)k, ban saiqkl f. Barselseng, en Barselkvindes Seng: liggja å b, 

barns æska [bas:aisga, bag s-) f. -^ barnaeska. -ævi [•aivij f. Borne- 
alder. 

barn teifur (bar dvtsidoo, bad v-, -tfi-ton| a. glad som et Barn. -tetur 
(•tedoQ, -tf tocl n., -ungi [-n-ui]Ql| m. lille Barn: bamungarnir mt'nrr, 
sode Born, Bornlillo. -ungur [-u^goQ] a. purung, ganske ung. -þykt 
(•vþixtl f. barnsþykt. -ædi (-n-ai ðl) n. Barnagtighed, -æöislegur 
(•ai6[sl£:qoQ| a. barnagtig, -æska [-aisga] f. Barndom: (Ordspr.) honuin 
bregður til barnæsku (G].), han gaar (som) i Barndom; fair vilja sína 
bamæsku inuna, de fleste har let ved at glemme, at de har været Bom. 

baron (-s, -ar) [ba:ro'' n) m. Baron, Friherre. 

baróna (a) [ba:rou na| vt. baronisere. 

barónsdæmi |ba:ro"nsdai:ml| n. Baronsværdighed. 

báróttur (bau:rouhdoQ| a. 1. a. (öldóttur) med Bølger, bolgende. — b. 
(gårottur) bolget, riflet. — 2. (röndóttur) stribet. 

barr (-s) [bar , ba^ s| n. 1. coll. (á barrtrje) Bar, Naale (paa et Naale- 
træ). — 2. fbrumhnappur) Knop (paa et Træ): bera sitt barr, bære sit 
Lov, derf. overf.: være lykkelig el. rask, glad : hann hefur aldrei borið 
sitt b. síðan, han har aldrig været glad (el. rask, lykkelig) siden, han har 
aldrig forvundet Tabet. ~ 3. (fræuU) Fnug, Frould. -fellir [-fFdlloI m. 
(bot.) Lærk (larix). 

barri (-a. -ar) [bar:li m. (klaufi) Klodrian. 

barr kendur [bar^endool a. (bot.) naaleagtig. -skógur (-sgo' (q)0Q] m. 
Naaleskov, Barskov. -trje [-trjf j n., -viÖur (-viooqI m. Naaletræ. 

bar smíÖ [bao smi 3] f. 1. (hl/ómur af höggum) Banken, Hamren. — 2. 
(áffog) Kamp, Slagsmaal ; fþað að berja eða veva barinn) Prygl. — 3. 
(grófgerð smiði) groft Arbejde, -smi&arsteinn [-smiOaQsdeid'v] m. Sten, 
hvorpaa man banker Törfisk. t'Smiður [-smrðogl m. Grovsmed. 

tbartskeri (bag tsQe ri] m. Badskær, Barber, Saarlægc. 

báru brot [bau:robro:tl n. 1. (það að öldur brýtur) Bølgebrud. — 2. 
(bárur i broti á gleri eða steini) bolgende Overflade i Bruddet (om Glas el. 
Stenarter): hun fhrafnlinna) hefir glergljáa og bårubrot (ÞThLýs. 11.262). 
-diskur l-disgool m. pecten aratus (GBárð.) '-faldur [-fal dool m. 
Bolgeslor, Bølgekam, -fall [-fad ;.| n. Bølgegang, Bolgefald. -fat [-fa:t] n. 
(Af.) ~ horpudiskur. -fleygur (-tIeiiqoQ) m. Pose med Stenolie til at 
dæmpe oprört So, Bølgedæmper, -gangur ('gauijgoQl m. Række Bolger, 
Bølgeslag. '-gnauÖ (-gnÖy:ðl f. og n. Bølgernes Brusen, -hals (-hauls) 
m. Bolgens laveste Del nede ved Bølgedalen (Vf.). -járn (-jaur dv, -jaud v| 
n. Bølgeblik, -kvakl [-kvahk7.| n. Bølgeskvulp (Vi.), -låg [•\2M:q\ f. 
Bølgedal. 

bárum [bau:røm| 1. p. pi. imp. ind. at bera. 

?barún (-s, -ar) (batru n] m. baron. 

?barúna (a) [ba:ru na] vt. - baróna. 

báru skel (bau:rosQe:/] f. 1. Hjærtemusling (cardium). — 2. ^ horpu- 
diskur: Evstra kallast þær (o: horpttdiskar) bSruskeljar (ÞThLfr. II. 318). 
-sker [-3Qe:r] n. Skær, hvor Bølger bryder paa: gjálfra sem brim å 
báruskeri. -skot |-sgoit| n. Bølgekast. -snotra (-sno:dra, -snottra] f. 



ned svær Søgang, -þröng 



onoba striata (GBárð.). -stort [-sdo^n t] 
(-þröyqkl f. Bølgebrud. 

barviðri [bar vlöri] n. stormende Uvejr. 

bås (-S, -ar) [bau:s, baus'l m. 1. (i fjósi osfr.) Baas (i en Kvægstaid osv.). 
Spiltov; — i overf. Bet.: btia i básinn fyn'r sig, sorge for sit eget Vel. — 
2, (h'nV hellir vid sjå) lille Hule ved Havet, hvor Søen gaar ind ved Flod- 
tid; (vik eda sjálfhelda úti við) i det hele taget om et naturligt Indelukke 
i det fri : þar kom hvitabjorn á land og lagðist i bås einn sunnan á 
e\mni, sem er luktur håum hamrabjdrgum i kring (]Át>j. I. 208). — 3. i 
overf. liet. (afmarkað svið) bestemt afgrænset Plads: m/er er ekki mark- 
aður bås | meira en svona og svona (Leirul.-Fúsi). 

basa (a) [ba:sa] vi. = bisa, basla: (Ordspr.) auðvelt er åfæddum ad 
b. (SchMál.), den ufodte har ikke meget Besvær. 

basa (a) [bau:sa] vt. med dat. og acc. — bæsa, sætte paa Stald : b. nautium). 

fbásátmur (bau:saulmoeI m. Smor (Skaft.) (StÓl. I. 183, med Note), 
Vintersmor (básalmur, báshalmur, AM. 226, b, Svo), — ogs. *básálfur m. 
(Småstykker 7, S. 156: hor hefur mann drepit, en basalfur tvo) (balsåmr, 
Bisk. I. 143'"). 

?basar (-s, -ar) (ba:sa@, -aos] m. Bazar. 

bås gelda [bau:s(jEldal vt. gilde (en Tyrekalv) den förste Vinter, -geld- 
ing l-ijtldiijk] f. 1, {það ad verða básgeld) om Køer: det at blive gold ved 
at blive sat paa Stald. — 2. (um tarfa) om Tyrekalve: det at blive kast- 
reret, endnu inden de slippes ud. -geldingur (-ij^ldiijgoo) m. Tyrekalv, 
som kastreres, for man slipper den ud det försle Foraar. -geldur [-()eld- 
øq] a. (om Køer) som bliver gold, naar den sættes paa Stald, -hella 
(-(h)edla| f. 1. (hella i bási) en stor flad Sten, stillet paa Kant, som Skille- 
rum mellem to Haase (i en Kostald). — 2. (bólga i júfri) Vve^betændelse 
hos Køer, som tilskrives det, at Baasen er for haard (Vf.). 

?basi (-a, -ar) (ba:sl| m. (kem.) Base. 

?basilla (-u, -ur) [ba:sll a) f. Bacil. 

?basiskur [ba:sisgool m. (kem., geol.) basisk. 

basl (-s, bosl) [bas X, bos X] n. 1. {vandrjeði} Vanskelighed, Forlegen- 
hed. — 2. (orbirgð, eymd) trange Kaar, Nød, Hutlen sig igennem: lenda 
i basli, komme paa Knæerne. ~ 3. i pi. bosl^ a. Snore, Reb, Bidsler og 
andet desl. ( - þarfabÖnd) (SI.). — b. (skinnklæði) SkindtÖj. — c. (óhreinn 
fatnaður) Skidentöj. — d. forslidte, daarlige, værdilose Ting: fatabösl, 
forslidte Klæder, Pjalter. 

1. basla (a) [basial vi. 1. (eiga erfitt): b. við, sysle med, anstrænge sig 
ved n-t; ogs. refl. bastast við; — baslast við ad gera C'd, göre n-t saa 
godt en kan; baslast áfram, slæbe sig frem; þad baslast einhvern veg- 
inn åfram, det gaar nok paa en el. anden Maade. — 2. (lifa i ör- 
hirgd), ogs. refl. baslast, leve i Fattigdom, slide og slæbe; baslast af, 
klare sig nogenlunde; kjor . . . sem hun óvalinn auminginn . , . á 
ad baslast vid (har af kæmpe med) (Hafst. i BoluHj. 6). — 3. intr.: e-ð 
baslar, n-t kan lige gaa: allt baslar annars framar vonuni, alting gaar 
forovrigt saa slidelig, bedre end man skulde haabe (^SBr. 274). 

?2. basla [bas laj vi. (vera einhle\'pur) være Pebersvend (jfr. baslari 2J. 

1. baslari (-a, -ar) [basIarl] m. Mand som med Nod og næppe slaai 
sig igennem. 

?2. baslari (-a, -ar) [baslari] m. (einhleipur madur) Pebersvend 
(Amerik-Isl., jfr. e. bachelor). 

baslhagur [bas /.(h)aqool a. --- banghagur. 

bassa fiöla [basiafiQ la) f. (mus.) Violoncel, Basfiol. -lykill [-ll:(fld>., 
-Il:^ld?.] m. Basnogle, -lyti [-Ii:di, -li:tl| npl. egl. Lyder ved on Basstemme, 
dernæst Mislyd, Misklang, Disharmoni: å fsafirdi er arg og garg, j ymja 
bassalýti. ^ -lúÖur [-Iuiöoq] m. Basun, -rómur [-ro":moQ] m. Basstemme. 
-rodd (-rot) f. Bas. -songvari [-soyri gvarlj m. Bassist, Bassanger. 

1. bassi (-a, -ar) (bas:l] m. Bas; — (i tvísöng) den höjerc Stemme 
(ikke Melodistemme'n) i Tvesang (ÓDavSk. 256 ff.). 

2. bassi (-a, -ar) fbas:l] m. 1. (gaddur å exi) Spids bagpaa en Økse 
(BH.). - '2. Björn. 

bássteinn [bau:sdeidv] m. Baassfen, Sten i en Baas (i en Kostald). 

1. bast (-s, pi. tböst) (bast, bos t] n. 1. (lindibörkur osfr.) Basl, 
Lindebark. — 2. (bond ur basti) Baand af Bast, deraf i det hele: Baand : 
/ basti og böndum, bunden og bastet: þeir sem J hælid koma og scd hafa 
sjúklingana Í basti og bondum, geta bezt borid um, hvernig medferdin å 
þeim er (Alþ. 'II, B. H. 409). — 3. i Udtr. /jr.i å tvist (tvist) og bast el. út 
i tvistinn og bastinn (det sidste, som J. Ó1. bemærker, vistnok en Analogi- 
dannelse i Lighed med tit um hvippinn og Iwappinn) spredes for alle Vinde. 

*2. bast (bast] adv. superl. og an. — best, se göÖur og vel. 

bastarður (-s, -ar) Ibas darðog] m. Bastard. 

baatbleikur [bas tbifi goo. -bleikoQ] a. bleg som Bast. 

?basti (-a) [bas dl] m. (i L'hombre) Basta. 

bast lina [basdli na] f. Bastreb. -reipí (•rcibl, -reip]] n. Ðastreb. 
-taug [bas toy <?] f. Basttov, Bastreb. -vesæll (basdvesaidM 3. som fattes 
alt (BH.). 

1. básúna (-u, -ur) [b.iu:su na] f. Basun. 

2. básúna (a) [bau:su na] vt. (ud)basune. 
básþur [bau:sþv r] a. =^ básgeldur. 

bata (a) (ba:da, ba;ta] vt. forbedre, göre bedre: þá baíar þad þó 
málid aflur (]MPísl. 116); þad batar litid úr þessu, nu kan det ikke hjælpe 
stort; b. sig, forbedre sig; ad geta ei batad sig er verst (Eimr. XIV. 188); 
f/ed balar sig litid, Faarene faar ikke stort mere Huld; b. sig á e-u, 
tjæne ved n-t; hann hefur batad sig å solunni, han har tjænt mange 
Penge ved Salget; (Ordspr.) b. må verk, þótt ei bætt verdi, man kan lappe 
paa n-t, selv om man ikke kan göre det helt igen. 



bataboSi 



64 



baulupri6nar 



bataboði lba:dabo:ðI, ba:ta-| m. Bedringstegn. 

báta {iski lbau;daflsljl, bau:ta-l n. Fiskeri paa aabne Baade. -fiskur 
l-flsgoo] m. Fisk fanget paa aabnc Baade. -höfn [-höbv] f. Baadehavn, 
Haun för mindre Fartöjer. -lag l-\a:q] n. Indretning og Form af Baade. 
-lending [-Itndiijk] f. Landested for Kaade. 
báfás lbau:daus, bau:t-) m. (naut.) David. 

báta sjómenn jbau:dasio":mEn, baii;ta-) mpl. Baadefishere (mods. þil- 
skipasjómenn osv.). -smiði [-smi:Oll f. Baadcbygning. -smiður l-smi:5oe) 
m. Haadebygger. 

batastund [ba:dasdYnt, ba:ta-l f. Krise, Tidspunkt hvor en sygs Bedring 
begynder. 

bátatíund [bau:dati:ont, bau:ta-] f. Baadetiende, Tiende af Baade. 
batavegur lba:davE:qoe, ba:la-) m. Bedring: vera á batavegi, være i 
Bedring. 

bátalveiðar lbau:davd:5ao, bau:la-] fpl. Baadefiskeri, Fiskeri paa aabne 

Baade. -viSur [-vI:Soq1 m. Baadetommer, Materiale til en Baadbygning. 

bataivon [ba:davo:n, ba-.ta-) f. Haab om Bedring, -vænlegur [-vain- 

lEqoel a. som ser ud til at ville blive bedre, -vænn (-vaidvl a. som ser 

ud til at ville medføre Helbred. 

bátfesti [bau:tfEsdll f. = báísfesti. -fiski (-fisQi) n. Fiskeri paa 
aabne Baade, Baadfiskeri. -hvolf |-/woly, -kvoli^l n. Ka!ntring af en Baad. 
bati (-a, -ar) [ba:dE, baitl] m. Bedring, Forandring til det bedre; (i 
siúkdómi) Bedring, Helbredelse (i en Sygdom): hann f/ekk hillan bata, 
han blev helt helbredet, han kom sig helt; fjeB hefur tekið miklum bata 
þennan hilía mánuB, Faarene har i den sidste fjorten Dages Tid faaet 
meget mere Huld paa Kroppen; — (om bedre Veirlig) Nu var batinn 
kominn, nu var Vejret blevet godt (ÞGjD. 71); (Ordspr.) hnr er b. en 
albati, for kommer Bedring end fuldt man heles (udtalt som Trost, naar 
en bliver utaalmodig over at et el. andet gaar for langsomt); engum er 
batinn bannaður (G].), Bod og Bedring staar hver Mand aaben. 

båt kona |baut:ko na] f. Roerske. -krili (-kri 11] n. lille og ussel Baad. 
-laga lbau:dla qa, bau;t-l a. indec. (bot.) baadformet. -laus |-löys) a. 
uden Baad; adv. -laust. -Icysi l-ltisl] n. Baadmangel. -maöur l-maDog) 
m. en Mand i en Baad, Roer. 

batna (a) [bahdna] vi. 1. (ferða befri) bedres, blive bedre: veðrið baln- 
ar; (Ordspr.) etnhvern tima batnar í>(t, þótt blási nå á móti (GJ.), en- 
gang bedres Bor, selv om Vinden blæser nu imod; batnandi manni er 
best ad lifa, egl. for et Menneske former Livet sig lykkeligst, ved at han 
gaar stadig frem el. forbedrer sig i moralsk Henseende, — bruges sædvanlig 
om en Person, som i et el. flere givne Tilfælde handler bedre end man 
ifolge hele hans Fortid skulde have tiltrot ham. — 2. impers.: e-m batnar 
(e-d), en kommer sig (af n-t). 

batnaöur (-ar) [bahdnaðoQ] m. Bedring, Forbedring: býsna skal til 
batnadar, det maa blive galt, for det bliver godt igen (BH.); breyta um 
til batnadar, forandre til det bedre; (Ordspr.) berja skal barn til batnadar, 
aves skal Harn, hvis det skal arte sig. 

båts borB lbau:tsbori, baus -1 n. Baadsræling. -dreki l-dre Ql, -drE-^l) 
m. Baadsdræg. -eigandi [-EÍ qandl] m. Ejer af en Baad. -farmur |-farm- 
oel m. Baadsladning. -festi l-fEsdl] f. Baadtov. -flak I-flak] n. I. (sund- 
urflakandi båtiir) Baad, hvis Spanter gaber fra hinanden. — 2. (båtbrot) 
Brudstykker af en Baad. -gerS [-(jEr5) f. Forfærdigelse af en Baad. -haki 
|-(h)agi, -(h)a^lj m. Haadshage. 
bátsi (-a, -ar) [baus;]) m. (Vf.) Dim. af bátur. 
båt skel lbau:tsQe /] f., -skip |-s(jlp) n. lille Baad. 
bátskraki [bau:tskra gi, -kra^l, baus-1 m. et Slags Dræg, dannet af 
en Tremmekasse fyldt med Sten. 

bátskrifli [bau:tsgrlbll] n. gammel, daarlig Baad. 

bátslag lbau:tsla 9, baus-] n. = bátalag. -legufiskur l-kqofis goo] 
m. Fisk som Betaling til bálslegumenn, se båtslegumaSur. -legumaður 
[-lEqoma:DDol m. en Mand, der under Togter fra Vestmanneyjar til Ud- 
øerne, efterlades i Baaden for at holde den flydende, mens de ovrige af 
Besætningen er i Land. Undertiden er der to saadanne båtslegumenn 
(Vestm.). -leiga [-leiqa] f. Baadsleje. -liSi (-llDl] m. en af Besætningen 
paa en Baad. -maður l-raaöoe] m. 1. (á skipij Baadsmand (paa et storre 
Skib). — 2. b. e-s, en af Besætningen paa en Baad, der fores af en anden, 
— pi. -menn, Baadsbesætningen. -mannahjal l-man3f)a:/l n. Sladder. 
bátsmið(i) lbau;tsmi D(l), baus mi 5(1)1 f. = bátasmiöi. 
bátsræði |bau:tsrai ðl, baus-1 "• Aarer tilhorende en Baad. 
båt; staf n lbau:tsdabv, bausdabv] m. Baadstavn, Stavn paa en Baad. 
-stefni [-sdEbml n. Mellemstykket i Forstavnen paa en Baad. -stjaki 
l-sdjagi, -sdja^l] m. Baadstage. -st)6ri l-sdjo-rll m. Baadsmand, Baad- 
styrer. -stjornarmaour l-sdjo'j(r)dnarma:ÖOQl m. Baadsmand. -sveinn 
(-svEÍdv] m. = bátsmadur, Baadmand. 

bátsugla Ibau:tsYgla, baus:-l f. == bátás. ?-vðrÖur |-vðrSoel m. 
(naut.) Bavian (e. boat keeper) (Í5]s). 
batt [bahtl 1. og 3. p. sg. imp. ind. af binda. 

?battingur IbahdiijgoQ] m. kort to- el. firetommers Planke: uppbod á 
timbri, battingum oil. 

bátur (-s, -ar) |bau:doQ, bau;tÐe, bau:ts, baus] m. Baad, — is. brugt 
om mindre aabne Baade (paa Østlandet og Dele af Nordlandet (saal. 
Skag.) ogs. om stbrre); storre aabne Baade betegnes paa Syd- og 
Vestlandet i Reglen som skip: skjåta út båti, sætteen Baai i Vandet; 
skjóta báti (fri skipi), sætte en Baad i Vandet (fra et Skib); ausa båt sinn, 
ose sin Baad ; — overf. vulg.: lade Vandet ; þaS gefur á batinn, Bolgerne 
slaar ind over Baaden, is. i overf. Bet.: man moder Modgang el. Uheld; 
mannesk/urnar hafa veriS á stöðugri þroskunar- og framfarabraut, þó 



endur og sinn hat'i gefid á batinn (selv om der af og til har været Mod- 
gangstider) (Eimr. XVII. 168); slellast i batinn = gefa á batinn: hjer 
kemur það ekki i bloBum, þó ad eitthvað stettist i batinn med tíðarfar eSa 
annad slikt (Logr. '15, 147); draga á batinn (egl. trække Fisk ind i 
Baaden), overf.: tage for sig af Retterne, -kore i Lades gefa e-d upp á 
batinn, hore op med n-t, opgive n-t; leggja årar i båt, lægge Hænderne 
i Skodef, opgive Ævred. 

bauð [böy:dl 1. og 3. p. sg. imp. ind. af bjóða. 

?bauja (-U, -ur) |böy:jal f. (dtifl) Boje. 

bauga (-u, -ur) Iböy:qal f. Hundyr (is. Hunfaar el. Tæve) med ring- 
formede morke Pletter om Øjnene, jfr. baugóttur. 

baugabrot lböy:qabro:t] npl. egl. Brudstykker af Ringe, nu kun i Ud- 
trykket: gjalda i skjaldaskriflum og baugabrotum, betale med ubrugelige Ting. 

*baug boginn [böyq'boijln] a. ringformet. *-broti I-bro'dl, -bro'tll m. 
(gavmild) Mand. -fingur Iboyy/firigoel m. (grædifingur) Ringfinger *-gang- 
ur [boyqgauijgoQl m. (Stjærnernes) Kreslob. 

tbaugi (-a, -ar) |böy:il, böy:qa(o)l m. ]æfle (BH.) (jfr. .Böjgen- i 
Ibsens Per Gynt). 

baug leitur IboyqlfidoQ, -lEÍtoel a. med et rundt Ansigt. -Hna [-li-nal 
f. buet Linje. *-nafaður [-navaðoQ] a. forsynet med et ringdannet Nav 
(om et Skjold, som Overs, af det gr. oitri-aXófig): hinir baugnöfuðu skildir 
skullust i (II. I. 180). -óttur |böy:qO"hdoo) a. (om Faar) med morke, 
ringformede Pletter om Ojnene. *-sól Iböyxso"71 f. = baugasól. 

baugur (-s, -ar) [böy:qoe, böy/. si m. I. (hringnifnd) Kres, Ring, 
ringdannet Form; *sjónar baugar. Øjne (jHall. 195). — 2. (bringur) Ring 
af Metal, is. Guld; (armhringur) Armring. — Da Ringe i Oldtiden ogs. 
brugtes, dels som Pynt, dels som Betalingsmiddel, spiller dette Ord en stor 
RoHe i den poetiske Digtning; sammen med Betegnelser der betyder 
Bryder, Uddeler osv. (baugabr/åtur, -deillr osv.) bet. det -en (gavmild) 
Mand., men med Navne paa Træer af Hunkðn, Blomster el. Gudinder 
osv. en Kvinde (baugaeik, -lilja, -nanna osv.); ofte skrives saadanne Be- 
nævnelser i eet Ord, hvoraf en Del vil findes i det folgende: Omskriv- 
ninger for Mænd: *baugabeidir, '^baugabrjåtur, 'baugabör, * baugadeilir ; 
Omskrivninger for Kvinder: *baugaeik, *baugahrund, 'baugalilja, 'bauga- 
lin, *bauganá, *baugananna, 'bauganorn, 'baugarist, 'baugasól, *bauga- 
strönd, 'baugaíróda. — 3. særlige Talemaader: e-d er (uppi) á baugi, n-1 
er fremme, man taler mest om n-t : f^'rir nokkrum árum var þad uppi å 
baugi hér og þá mikid um /laS rætl (Alþ. Ml, B. 66); vera efst i baugi, 
') interessere mest, blive mest omtalt : hvad um hann U. vordid er hjer 
vestra efst i baugi (tales der mest om her i Amerika) (StStAndv. I. 131); 
') være overst, trænge sig mest frem : . . . eftir því hvada hugm\'ndir eru 
efstar á baugi i medvitund vorri i svipinn (GFHh. 242): ^) være det, der 
mest kommer an paa, det, som man nærmest er stemt for: nu er sú stefna 
efst á baugi (nu hælder man nærmest til den Anskuelse), ad ábúendur 
jarda cigi ad vera s/ilfseignarbændur (Alþ. '11, li. II. 1820); hitt hefur 
jafnan verid efst á baugi medal fslendinga (derimod har Islænderne altid 
været mest tilböjelige til) ad byggja á Gamla Sáttmála og laga kröf- 
umar eftir þörfum timans (EArRjett. 14); t(Talem.) eiga á baugi, have 
sikkert i Vente, være af Skæbnen bestemt fil ; vera med baugi borinn, 
være fodt til Rigdom, faa som Arving ; (Ordspr.) far er svo med baugi 
borinn, ad el sje nokkud áfátt (SchMál.), faa er saa til Rigdom fodt, at 
ham fattes intet. 

Baui (-a, ar) |böy:jl| m. npr. (Vf.) Dim. af BöBvar. 

bauk (-s) [böy:kl n. Puslen, Nyslen, Fusken. 

bauka (a) [böy:ga, böy:kal vi. 1. nysle, fuske ved n-t, arbejde ubehændig 
paa n-t, 'fedte med*: b. i e-d, kigge i n-t; aldrei skal eg I belginn bauka 
OÁÞj. II. 458); hann rar ad b. i vörunum (stod og puslede med det 
indkoble) med pabba sinum (ÞGjD. 13); fyr meir var åstandid þannig, ad 
búnadarfélogin baukudu hvert i sinu horni (hvert Landbrugsselskab ar- 
bejdede for sig selv O: og uden Forbindelse med hinanden) (Alþ. '11, B. 
18). — 2. bauka s/er, pusle, nysle for sig selv: Bárdur karl var eitthvad 
ad bauka sér úti i skemmulofti (JThPs. 61—62). — 3. (fara leynilega med 
e-d) pusle med n-t paa den Maade, at man lige som vil holde det skjult 
for andre: hvad erud þid ad bauka þarna, hvad er det for Hemmeligheds- 
kræmmeri, I laver derhenne. 

fbauka belti [böy:gabEVdi, böv:ka-l n. Venusbælte (Bælte med Sal- 
ver brugt til Kur af Spedalskhed i det 18. Aarh. (ÞThLfr. II. 158). 
-smiöur [-smI:Ö0Q] m. Daasemager, Æskemager. 

bauk silfur [böy;kslIvoel n. Solv til Forsiring af en (tóbaks)baukur. 
-tappi [-tahbll m. Træprop til at lukke med en tåbaksbaukur, 

baukur (-s, -ar) [böy;goo, böy:koQ, böy/ si m. 1. (krukka) Krukke; (dos) 
Daase; (askja) Æske; — i overf. Bet.: få å baukinn, faa en Overhaling. 
— 2. (tobaksbaukur) Snustobaksdaase, af Form som en Pære, men 
fladtrykt paa Siderne, jfr. ponta. — 3. (veitingahús) Kro, Beværtning (et 
Værtshus paa Akureyri blev i Slutn. af det 19. Aarh. kaldt saaledes, og 
Benævnelsen har derefter bredt sig). — 4. (bot.) Buddike (theca). 
bauI (-s) [böy:/l n. Brolen, Brol. 

1. baula (-U, -ur) Iböy:la| f. 1. (kýr) Ko. - 2. Tungeben (i et Fiske- 
hoved), se þorskhaus. 

2. baula (a) Iböy:lal vi. brole, bole. 

baulu bås (böv:lobau:sl m. Baas i en Kostald, -bein [-bei:n] n. 
Tungeben. -drykkur [-drihgool m.: drekka bauludrykk, drikke som en 
Ko 3: drikke i lange Drag, drikke som en Kippekalv, -fall [-fadX] n. 
Kroppen af en slagtet Ko. -fótur [-fo»:dog, -fo":tÐQl m. Koben, -haust 
[-hoyst] n. Efteraaret 1639 (LFR. XIV. 82). *-hús l-hu:s] n. = flos. 
-prjönar l-prio»:nael mpl. radii branchiostegi i Fiskehovedet (ÓDavSk. 



baulusteinn 



65 



beiná 



354), jfr. karlprjónar, kerlingarprjånar. -steinn [-sdEÍdv] m. Bjærgart, 
som findes i Bjærget Baula, Liparit. -trje I-trje:] n. - hnofikarrje. Vinge. 

baun (-ar, -ir) |böv:nl f. t. Bonne, Ært: set/a e-m b., sætte en Bonne 
paa en, tidligere anvendt som Lægemiddel, saal. at en Ært blev bundet til 
Benet el. is. Armen, hvor der saa dannedes et Saar : f\TÍrbænir móður minn- 
ar, blóðtökubaun i fæti og kamfórubrenmvín var bonum til lækninga haft 
(Eimr. XII. UO); (Talem.) þú brýtiir á m/er baunina (G).), du giver mig 
Skylden. — 2, pi. batmir (som Handelsvare) gule Ærter; — pi. spec. {sodn- 
ar baum'r) gule Ærter (som Ret). — 3. (e-ð small) en Smule : svolilla baun, 
en lille Smule ; skilia ekki b. i e-u, iUke forstaa et Muk af n-t. — S. 
(tóbaksbaiin) Tonkabonne anvendt for at gore Snustobak vellugtende. 

fbauna bland [boyinablant) n. Ærtesuppe, -bragð 1-braq-d, -brag-þ] 
n. Ærtesmag. -grås [-gra:s] n. (bot.) Strand- Fladbælg, Strandært (lat- 
hyrus maritimus L.). -grautur [-groytdoo, -gröyifon) m. (tykke) Ærter. 
-hálmur (-haul moo) m. Ærtehalm, -jukk [-ivhkf n. tyk Ærtesuppe. 
-setning |-sthdnii)k| f. det at -sætte Bonner- som Lægemiddel; jfr. baun. 
-skyr !-sfjI:rl n. Blanding af kogte Ærter og s*|'r. -spað l-sba:31 n. 
Ærter med Saltkod. -spónn (-sbo"dvl m. en Skefuld Ærter, -steinn 
[-sdeid'v] m. Pisolifh. -súpa l-su:ba, -su:p3] f. Ærtesuppe. 

1. bauni (-a, -ar) Iboyinl) m. (BH., Vf.) ^ /ij/t.ir/. Havkai (jfr. fcjiisn;. 

2. bauni (-a, -ar) (böy:nl] m. — Baunverji. 

Baun mork |böyn mÖQkl f., -verjaland [-verjalan l| n. Spottenavn for 
Danmark, -verji [-vErjlJ m. Dansker (Spottenavn; Oprindelse formodent- 
lig af, at gule Ærter er blevet betragtede som en særlig dansk National- 
ret), -verska [-vrgsga) f. (Spatienavn paa) Dansk (Sprog). 

bausn (-ar, -ir) Ibðysv] f. en af de forreste Finner paa en Haj (BH.) 
(jfr. 1. bauni). 

bautasteinn |bay:dasdcid v, böy:ta-| m. Bautasten, Mindesten. 

bauti (-a, -ar) [böyidl, boy:!!] m. admete viridula (GBárö.). 

bax Iba/. s] n. (strit) Slid, sværf Arbejde ved n-t. 

baxa (a) Iba^ sa] vi. 1. (siriia) slide og slæbe, bakse: ba.\a å móii e-u, 
kæmpe sig frem imod n-t: þeir tungamir) nillast oft å sandinum og baxa 
þar á möli vindinum (PThFerð. 111. 108); b. vi3 e-ð ■ stríla uið c-ð, 
anslrsnge sig ved n-t, bakse med n-t. — 2. (basia) lige have sit nodlorf- 
tige Udkomme: hann baxar þetta, han kan vel saa omtrent klare sig. 

be6 (-s, pi. ds.) Ibf:«) n. 1. (i kálgarði) Bed i en Have. - 2. den 
Grundflade i en hei'garður (s. d. O.), hvorpaa el Hoh.rs hviler, og som 
er afgrænset af geilar (Rang.) (se geil). 

beBasljetta |bE:8asljthdal f. --- leigasljetta. Udjævning af Tuer, saaledcs 
at Marken bliver delt i Bede. 

beddi (-a, -ar) Ibtd:!) m. Seng til at slaa sammen. Feltseng. 

tbeðdúkur Ibcð du goo, -du kod m- Sengetæppe. 

beSiS |bF:ðld| sup. af biSja el. biBa. 

beöia (-U, -ur) IbeO ja] f. M. (kona) Hustru (jfr. gr. CO.ox"-:!- - 2. 
fbingur) Dynge, Hob, spec. om n-t, der ligger tæt sammen: f/eJ liggur 
att i einni bedju. 

beSjardyna |btð'jardi:na| f. Underdyne. 

beO mål, -mæli (beömau /, -mai li) npl. hvad en Mand og en Kvinde 
Ijler i deres Seng: — nu særl. Gardinprædikener. 

beBs ver |bcö svf r] n. - sænguri/er, Dynevaar (VSkafl.). -veradúkur 
l-vfradu:go(i, -du:koel m. Taj til Dynevaar. 

1. beBur (-s og -jar, -ir) |bt:8oo, beos) m. 1. (rum) Seng: Þessi 
syndin brennur m/er sárasl ,i beSi (piner mig mest af alt) (ÞGjD. 74). — 
2. (koddi) Pude; (sæng) Dyne. 

2. beBur (-jar, -ir) |be:8o(}l m. be8. 

Beggi (-a, -ar) Ibtr,:!, bcg:a(o)) m. npr. Dim. af Bcrgur, Bergþór, Ingi- 
bergur, Þorbergur o. fl. (SI.). 

beggja |bEr,:a| gen. pi. af báBir. -blands {-blån s| adv. og adj. indec: 
af bægge Slags; (i uafa) i Tvivl; {åheilD underfundig: hann er b. 
o-blenska |-blcn sga| f. Underfundighed, -handajårn l-handajaur dv, 
-jaudv) n. Menneske som baade kan gðre godt og ondt, upaalidelig Mand. 
-megin [-mEÍ:jinl adv. se biBir. -vegna (-veg na) adv. se bSBir. 

begia [btg la| f. og vt. se beygla. 

beiB |bEÍ:íl 1. og 3. p. sg. imp. ind. af bfBa. 

beiBa (beiddi) |bEÍ:8a, bEÍd:l, pp. bcihtj bede. 1. med acc. og gen.: 
b. e-n e-s, bede en om n-t, fordre n-t. — 2. med dat. og gen.: b. e-m 
e-s, enske en n-t. — 3, refl.: beidast e-s af e-m, bede en om n-t; beiðast 
lausnar, sage sin Afsked. — 4. abs.: kýrin beiSir (underforst, tarfsins). 
Koen lober (i Parringstiden); beila upp, (om Koer) blive parrelysten igen 
lige efter Bedækningen paa Grund af at den ikke er blevet drægtig: ef 
kyr beiddi upp, Stti að blla fast I hrygginn å henni, þegar búið var ad 
halda henni, þi helt hun (Eimr. XII. 110). — S. lúðan beiðir, om en 
Flynder, som man har faaet paa Krogen, naar den trækker i Snoren og 
stritter imod (Gull.). 

beiBandi (-a, -endur) (bEÍ:8andI, -EndøQ] m. en bðnfaldende, en som' 
beder. 

*beiBir (-is, -ar) (b£Í:8io] m. Kræver, den der kræver, onsker el. 
beder om n-t, brugt som Kenning for Mand: 6. auBs osv. 

beiSni |bri8 nl| f. indec. Begæring, Bðn. 

beiBsla (-u, -ur) |bEÍ8 sla) f. Bon, Beden, Tryglen. 

beiBsluskrá [bei8 slosgrau:) f. Bönskrift, Andragende. 

beyging (-ar, -ar) |bei:iiqk| f. 1. (það að beygja) Bðjning, Krumning; 
(það ad hneig/a sig) Bukken. — 2. (gramm.) Böjning: (sagna) Konjugation 
(Verbers); (nafnorða og týsingarorða) Deklination (Substantivers og Ad- 
jektivers). 

beygingar dæm! (bri:jiqgardai:ml| n. Bðjningsmonsler, Paradigma. 



-ending [-EndÍTjk] f. BSjningsendelse. -fræ61 [•c>-frai:Bll i. Böjnlngs- 
lære. -kerfi (-^Er vi| n. Bojningssystem. 

beygitöng IbEÍ:jltöyrjk] f. 1. Bojetang. — °2. (ffrir hår) Friserjærn, 
Krollejærn. 

1. beygja (-u, -ur) lbEÍ:ial f. I. bojet, krummet Tilstand: halda 
e-m i beygju, jfr. båndabe^'gja ; — koma beygju á jam, faa ]ærn til at 
böjes. — 2. (beygjanleiki) Böjelighed. — 3. (hlykkur, hug3.i) Böjning, 
Krumning. — 4. (lingerdur maður eða dýr) svagt Menneske el. Dyr, legemlig 

' el. sjælelig. Svækling : hann er mesta b., han har ingen Modstandskraft. 

2. beygja (öi) lbEÍ:ja, bfiq-Bi) vt. 1. (sveig/a) bå\e, krumme, bukke; — 
overf.: i'er^a ad b. sig, maatte boje sig (neje sig); b. sig til jarðar fyrir e-m, 
boje sig til ]orden for en, boje sig i Ydmyghed for en; b. skcifu, b. ur 
af, b. virinn (Af.) -= bua til skeifu, faa Qraadtrækninger ved Munden ; 
vera illa beygdur, være i Knibe (egl. bojet (i Brydekamp) sammen paa en 
slem Maade): þykist hann nu illa beygSur, han synes nu han er daarlig 
stillet (lÁÞj. I. 111); - refl. beyg/asl, böjes; (Ordspr.) snemma beygist 
kråkurinn til þess sem verla vill, det krummer straks, som bliver Hakke. 
— 2. (snúa e-u i e-a ått) vende n-t i en vis Retning: þaðan .illum vid ad 
beygia féd (holde Faarene) sudur og upp ad IjallshliBinni (Herm]DuIr. 
181). - 3. (gramm.) boje, deklinere, konjugere. — 4. vi. (vikja) höje af i 
en bestemt Retning : b. af leid, boje ud af Vejen : b. fyrir goruborn, dreje 
om et Gadehjörne; — overf.: b. (út) af, begynde at græde. 

beygjanlegur |bEÍ:janlE'qao| a. bajelig. 

beygjulegur Ibei:iolE-qoeJ a., jfr. 1. beygja 4. I. (veiklulegur ad liiliti) 
svagelig af Udseende. — 2. (veikbygdtir) svag. — 3, (hnugginn) forknyt. 

1. beygla (-u, -ur) [bEÍgla] f. 1. (bugda, laut) Bule. — 2. is. i pi. 
beyglur. Forlegenhed, Knibe. 

2. beygla (a) IbEÍg la] vi. bule, gore Bule el. Buler paa n-t. 
beygur (-s) (bEÍ:qo(i, bci//s] m. Frygt: hafa b. af, nære Frygt for. 
beyki (-is) |bEÍ:i|i, bEÍ:ljil n. Bog, Bogelræ (fagus). -brenni |-brfn:i] 

n. Bogebrænde. -grein |-grEÍ:n| f. Bogegren. -hnot l-hvo:tl f. Bog. 
-meistari [-mcisdarl| m. Bodkermester. 

beykir (-is, -jar og (pop.) -irs, -irar) lbti:()lo, bEÍ:f,i()l m. Bodker. 

beykis búB lbFÍ:i|isbu:ð, bfi;t,ls-l f. Dodkerværksted. -exi [-ry. si) f. 
Tængsel, jfr. þexla. -formaBur l-formaooo) m. Bodkerformand. -hestur 
(-(hjfsdool m. Bodkerbænk. -hnifur [-(h)vi:vo()l m. Bodkerkmv. -iðn 
l-iSn] f. Bodkerhaandværk. 

beyki skögur |bfi:ijrsgo":(q)oe, bti:^!-) m. Bogeskov. -staBa l-sda:8al 
f., -stöB [-sdå:d\ f. - bækistaSa. -trje |-trit':| n. Bogelræ. 

beyla (-u, -ur) |bEÍ:lal f. 1. (herdakistillj Pukkel. - 2. (lik.imi) Krop, 
is. et Barns; ogs. som Kæleord li) et Barn: beylan min, min Slump (Am.). 

"beimar |bEÍ:mao] mpl. Mænd. 

bein (-S, pi. ds.) [bFÍ:nj n. 1. a. Ben, Knokkel, Knogle: standa e-m å 
beini, være for snævert for en (om Klæder), snære; — overf. Bet.: 
(hugsanir hans) urdu sem stokkfrednar i slikum umbúdum, þar sem all 
stóð þeim á beini (JTrGst. 1. 157). — b. overf. Bet.: bera beinin (el. 
bein sin), ende sine Dage; ^ar bar audur þeirra beinin og þeir s/álfir med, 
der havnede deres Rigdom og de selv med (jSVb. 144); inni vid beinid, 
inderst inde: sýnir þelta betur en alt annad, hversu siátfslædishugur og 
óspilt vilund um hinn einfaldasta rétt þjódarinnar ennþ.i lifir inni vid 
beinid hj.i islemkum almenningi (Eimr. XIV. 85); e-r bitur bein fyrir sig, 
en er ikke i Forlegenhed med at svare for sig ; e-r hefur oli beinin til e-s, 
en har Kræfter nok til n-t; renna i bein e-m, blive ens Natur: allskonar 
åvissa var mer runnin t bein, al Slags Usikkerhed var blevet lil Kod og 
Blod i mig (GFrÓI. 53); hafa bein i hcndi (lil e-s): ') (gela e-B) have 
Magt til, være i Stand til n-t; O (vera efnaður) være økonomisk vel stil- 
let. — 2. spec. (leggur) oversavet Benpibe af Faar el. Hornkvæg, der 
bruges som Synk for al holde Garn nede, idet Bundsimen trækkes gen- 
nem den el. fastgöres til den paa anden Maade, jfr. beinalygill og leggja- 
teinn. — 3. pi. (-= fætur) Ben: sit/a ftölum bcinum, sidde paa Jorden 
med udstrakte Ben. — 4. halvspogende Skældsord, omtr. ^ lómur. Slub- 
bert, Skarn; helvilis beinid! det Skarn! — 5. (pop.) (billingur) Ben. — 6. 
(d.ililiB af e-u) en Smule, særl. om Fisk: eg fæ aldrei bein lir sjó OAÞj. 
I. 20), jeg faar aldrig en eneste Fisk, — deraf overf. Fisk; berja bein, 
banke Torfisk : . . . þegar eg þarf aS scliasl viB fiskasleininn frammi i 
eldhiisi. hefur mér allajafna þótt hálfdraugalegí aB sitja þar cinsamall 
og berja b. (ValDagr. 34). 

beina (di) [b£i:na) 1. vt. med acc. (gera beinan) rette, gore lige, særl. 
om Bevægelse: beinir vorhugur bjarta vængi (W], IV. 157); beina róBur, 
ro stærkt til. — 2, vt. med dat. og acc. (senda beint) b. e-m e-B, sende 
n-t lige til en: prestur beindi henni þad aflur er hun sendi bonum (lÁÞj. 
I. 262). — 3. med dat. (stefna) rette, bevæge i en vis Retning: b. ordum 
(mail sinu) lit e-s, relte sin Tale (sine Ord) lil en ; þessu beini eg (hen- 
stiller jeg) tit nefndarinnar lil ihugunar (Alþ. '11, B. 11. 1713); b. alhygli 
e-s ad e-u, henlede ens Opmærksomhed paa n-t ; b. e-u fra e-u -= bægja 
e-u fri e-u, forhindre n-t fra at komme frem, holde n-t borlefran-t; þad 
er nokkuB haslarlegl ad vilja kjósenda . . . aB þvi er fjárveilingar sncriir, 
skuli vera beint fra þvi aB (forhindres i at) koma undir alkvæBi (Alþ. '11, 
B. II. 1051). - 4. (efla, hjålpa, greiBa fyrir) hjælpe, undcrsloltc: b. for 
e-s, hjælpe en til Rejsen (ogs. ved at opfylde ol. hjælpe til Opfyldelsen af 
I det Ønske, vedkommende har haft som Rejsens Formaal); beina ad e-u, 
I hjælpe til med n-t; 6. ad med e-m, hjælpe en; b. e-m leiB, vise en Vej; 
' b. e-m i e-u, hjælpe en i n-t el. ved at give ham n-t; (Ordspr.) ekki er 
\ hægt aB beina, þá brjóslid er ekki heima (G}.), det er ikke let at hjælpe, 
naar Hjærtelaget fattes. — 5. med dobbelt dat.: beina e-ni e-u, give en 
n-t (jfr. ben'ni). — 6. refl. beinast aB e-m, rette sine Angreb mod en: þeir 



beinaber 



66 



beinstæöur 



heindust a'lir að honum; — bíinaít að e-u, virke sammen til n-f; geta 
hmrutveggja bitamir . . . beiml að tit aS styrkja hvorir aSra OSFb. 16). 

beina ber [bci:nabe:rl a. saa mager, at Benene kan skimtes, radmager, 
ogs. i overE. Bet.: Hvergi er fóstur/örðin eins b. eins og á þessum skaga 
(PTliLvs. I. 230). -borinn [-borrlnl a. med mange Ben i, benet; þótti 
hann selja beinaborið kjðl (Br]ÞÍ. 115). 

beinabót IbEÍ:nabo":t) f. Tilgift til Beværtningen. 

beina brengla (-U, -ur) lbEÍ;nabrEÍij la] f. Knokkelhaand. -bruSlungur 
(-s) [-brVðluijgoQ, -ur]s] m. benfuld Kodmad (i nedsættende Betydning). 
-bruöningur (-s) [-brvOniljgoe, -iijs) m. I. = bemabruðlungur. — 2. 
= beinaslriúgur. -digur |-dI:qogl a. med svære Ben, sværlemmet. 
-fræði |-frai:5l) f. Osteologi, Benlære. -gráni [-grau;nll m. (Vf.) = 
beinhákarl. -grind |-grln t] f. Skelet, Benrad, -hjasl [-f)as X) n. = 
beinabruðlungur. -hnig [-h\\:q] n., jfr. rok, Bækkenbaandenes Op- 
blodning hos Koer umiddelbart for Kælvning (ASkaft.). -hrúga |-hru;(q)a] 
f. Bendynge. -hundur [-hvndoe] m. Hund som gnaver Ben, Bengnaver; 
ogs. som Skældsord om et Menneske: þú b. böluunar (sr. ]ens Vigfúss., 
Setb.). °-l<arlinn [-kardlln, -kad Im] m. med art. Knokkelmanden (Do- 
den), -kerling [-^crdlirik, -^fd lir)kl f. Stenvarde til Vejmærkning ; - 
Navnet paa Grund af den Skik, at rejsende stak afgnavede Ben af deres 
Proviant i Varden, tilligemed et saftigt Epigram — i Reglen i Vardens 
Navn, der tænktes som et gejlt Fruentimmer, — rettet til den, der mentes 
at ville besoge Stedet' næste Gang. -kerlingarvisa [-^ed'lii]garvi:sa, 
-tjer dlirigar-1 f. saftigt (ofte obskont) Epigram. -lag [-la:?] n. Benbygning. 

1. beinalaus lb£Í:nalöysl a. uden Ben, benfri, jfr. bein. 

2. beina laus [bEÍ;nalöysl a. uden Mad eller Drikke, jfr. beini: Enginn 
geslur mani tara b. fra Hfammi (]TrHeiS. III. 185). f-maBur [-ma:öoel 
m. Hjælper, Befordrer. 

beina mikill |bEÍ:namI:gidX., -ml:4ld>.l a. 1. (stårbeinåttur) som har store 
Knokler. — 2. (fiiilur af beinum) som der er mange Ben i, fuld af Ben. 
-mjor [-mjo":rl a. spædlemmet. 

bein asnalegur (bei:nasnalE:qoQ] a. vidnende om Ærkedumhed, af et 
ærkedumt Udseende, -asni [-asm] m. egl. stærkbenet Æsel ; overf. Ærkefæ, 
ubehövlet Tolper, Dagbæst. 

beina sorp [bEÍ:nasoQpl n. Dynge af Ben og Skarn, -steinn [-sdEÍdv] 
m. forstenet Ben. -strjúgur [-sdrju:(q)oQ] m. Bengelé, is. om Ben, der 
er syltede i sur Valle, saal. at de bliver more. -sög \-%ö:q\ f. en slov Kniv. 

beináta [bEÍ:nau da, -auta] f. Benedder (caries). 

beinaiygill lbEÍ:nati:iidXl m. (i 
benjat^'giilj . — leggjateinn. 

beinauki [bEÍ;nöy-(ji, -öy^i] m. (i 
XI i, 153); jfr. holdauki. 

beina varöa [b£Í:navar-ða] f. - 
m. Benvækst, -þungur [-þul) goQ] 
(Benpiber) for at holdes nede (c 
(Trykf. for beinaþung) með löngi 



ÞThFerð. III, 212 ved Trykfejl kaldt 

d.) Epifyse (= viðsetubein) (LFR. 

beinakerling. -vöxtur I-vox-sdoel 
a. forsynet med overskaarne Knokler 
Garn): eru (dráttametin) benjaþung 
togum å báðum endum ; togin eru 
ekki einungis fest vid fláafelíinguna, keídur vid benjatygilinn (Trykf. for 
beina-) (Bergur Jonsson cit. af PThFerð. III, 210, Originalhskr. i Lbs. 
IBF. Nr. 18 fol.). 

beinaþurfi [bEÍ:naþYrvl) a. trængende til Gæstfrihed. 

bein bólga [bEinbclga, btim-] f. (med.) Benbetændelse (ostitis, osteo- 
myelitis). -brjóta [-brjo-'da, -brjo'-ta] vt. brække et el. flere Ben (i Legemet): 
b, sig, brække Arm, Laar, Den el. Ribben el. desl.; — pp. beinbrotinn, med 
brækket Ben (Arm, Ribben), -brot [-bro t] n. det at brække et el. flere 
Ben i Legemet, Benbrud, Frakfur: binda um b., forbinde et Denbrud. 
-brotinn [-brodln, -brotln) pp. se beínbrjóta. -dyr [-n-di r] npl. Hvir- 
veldyr (animalia »ertebrata) OHallHB.). -fastur [-fasdoe) a. egl. fastgroet 
til Benet: beinfast horn; deraf i overf. Bet.; urokkelig (= rigfastur). 
-feiti [-fEÍdi, -fEÍ ti] f. 1. (feiti i beinum) Knoglefedt. - 2. kogte Ho- 
veder, Finner og Skind af Helleflyndre (Af.), -fiskur [-flsgoQ] m. (mods. 
brjåskfiskur). Denfisk. -flaga [-fla qa) f. Benplade, -fleygur [-flEÍqoQJ 
a. flyvende i lige Retning, -flis [-fli s) f. Bensplint, -frauður [-fröy ðoel 
m. poros Benmasse, -freðinn [-fr£ Sin) a. haardfrossen, stivfrossen, -fúi 
[-ful) m. Forraadnelse af Ben (necrosis). -gaddaSur [-i)--gadaOoQ] a. 
stivfrossen, haardfrossen ^= beinfredinn. -gaddur [-gadop] m. Ben- 
tap, -garður (-garðoel m. Ribbenene paa en Fisk, fra Halsen og til 
henimod Gattet; naar Fisken flækkes, fjærner man dem tillige med Ryg- 
raden, saal. at kun dålkur bliver tilbage ; skal . . . taka vel ur hri'gginn 
og beingardinn, en þó ekki svo ad fiskurinn fari med (]SVb. 113). -há- 
karl [bEÍ:v(h)aukadXl m. Brugde (selache maxima). -harður [-(h)arijoel 
a. haard som Den, benhaard. -hellir [-(h)Edllel m. Knokkelhule (med 
Ben fra Urtiden), -himna [-(h)lmnal f. Benhinde (periosteum). -himnu- 
bólga [-(h)lmnobo"lga) f. Benhindebetændelse (periostitis). 

beinhyrndur [bEÍ:v(h)l(r)ndool a. med lige Horn. 

bein hnappur [bEÍnhvahboQ] m. Benknap. -hnúta [-hvuda, -hvuta] 
f. Knokkel i Enden paa et Ben. -hnútur [-hvudoe, -hvutoel m. Ben- 
knude. -horaSur lbEÍ:v(h)oraðoel a. radmager. 

beinhryggjaöur [bEÍnhelfjaðoQl a. med lige Ryg (om Heste). 

beini C-a) [b£Í:nll m. Gæstfrihed, Traktement: fengu þeir gódan beina, 
de blev godt beværtede ; ganga um beina, bera, vinna (e-m) beina^ opvarte 
(Gæsterne). 

beining (-ar, -ar) [bEÍ:nir)kl f. 1. det at rette n-t mod'en el. i en 
bestemt Retning. — 2. (það ad beina) Gæstfrihed, Hjælpsomhed : verda 
fi'rir beiningum hjå e-m, nyde Gæstfrihed hos en. — 3. (ölmusa) Almisse, 
is. brugt i pi.: beidast beininga, betle, tigge ; — ogs. om selve Gaven, især 
Mad, der gives til en fattig. 



beiningabænir [bÉÍ:nii]gabai:nIel fpl. Betleri, Tiggeri. -ferO l-fEr-a] 
f., -flakk [-flahk] n., -for [-fi):rl f. Tiggergang, -kona |-ko:na) f. Tigger- 
ske, -leikur [-lEÍ:goe, -lEÍ:koQl m. Tiggerleg; to forsk. Lege: 1. en af Del- 
tagerne agerer blind Betler, som rækker Haanden frem med lukkede Øjne 
og under Fremsigelse af en Ramse; de andre lægger saa forskellige Ting 
i hans hule Haand (ÓDavSk. 177). - 2. en Art -lege bytte Gaarde«; en 
af Deltagerne er -Tigger-, som anmoder de andre om Plads, og faar Svaret 
«gaa til næste Nabo-; medens de andre bytter Hjorner, soger »Tiggeren* 



i:öoe) 



Betler, 



ng) Befording, Hjælp, jfr. 
1 leder n-t i en vis Retning 
m Mand. 



at erobre et ledigt Hjorne (ODavSk. 132). -i 
Tigger, -poki [-po:qi, -po;^!) m. Tiggerpose. 

tbeininn [bEÍ:nlnl a. hjælpsom, gæstfri. 

tbeinir (-is, -ar) [bEÍ:niel m. 1. fadhlynn 
beina. — *2. (i digt. Omskrivninger); den so: 
el. den, som giver en n-t osv. for at betegne 

beinisamur [bEÍ:nIsamoQ] a. hjælpsom. 

bein kendur [bEÍi]*^EndoQ] a., -kynjaöur [-^injaöog] a. benartet. 
-kol [-ko71 npl. Benkul. -kross [-kros] m. Kors af Ben. -krom 
[-krom] f. og npl. engelsk Syge (rachitis]. -kveisa [-kvei-sa] f. Ben- 
smærter (osteocopus). -laus [-n-loys] a. benlos, uden Ben: beinlaust 
kjöl, skært Kod; þetta er (ekki) b. biti, det her er (ikke) en Bid 
uden Ben i ; — overf.: gefa beinlausan bita, (iron.) give en Stikpiller, 
skose en. 

bein lei&is [bEin-lei-Ols] adv. den lige Vej, den korteste Vej, retledes, 
direkte, umiddelbart: auk annars væri ekki Ittill bægdarauki fyrir A, -Skaft' 
fellinga ad geta komist i samband b. vid sýslumann sinn (Alþ. '11, D. 
II. 619). -leiki [-Ifigi, -Ici^l) m. 1. (greidviknij Tjænstfærdighed, Vel- 
villighed. — 2. (gódgerdir) (udvist) Gæstfrihed, Traktement: ritadi Bjami 
. .'. um beinleika Jans (ÞjóiS. '11, 12); en medan hann var þar, hafdi 
hann åvalt slikan beinleika, sem hefdi hann verid einhverr af godunum 
(Od. 164). — 3. (þad ad vera beinn) deh at n-t er lige el. ret, lige Retning 
el. Beskaffenhed af n-t. -leikur [-lEÍgog, -lEÍkoeJ m. = beinleiki 3. 

beinlim (bEÍn li ml n. Benlim. 

beinlinis [bEÍn linis] 1. a. indec. og adv. ligefrem, retledes, direkte, 
umiddelbart: b. eda åbeinlinis åhrif, direkte el. indirekte Indflydelse; hann 
gekk b. til hans, han gik lige (sporenstregs) til ham; i þessu atferli st^'djist 
hann ekki beinlinis (ikke direkte) vid alyklun alþingis (Logr. '14, 218). — 
2. adv. fberum ordum) lige ud, med rene Ord, rent ud : hann mæltist b. 
til þess, han forlangte det rent ud. 

bein.loppa (bEÍniohbaj f. fuldstændig Valenhed, -loppinn [-lohbln] a. 
=: kråkloppinn, fuldstændig valen, -marka [-magga) vise ringe Tegn paa 
n-t: i Forb. þad beinmarkar ekki, der kan ikke ses nogen Spor (af Frem- 
skridt el. Fremgang), -marki [-maoQi] m. dum Tolper. -megringur 
[•mEqriijgog] m. radmagert Væsen: en fiskurinn var svo magur ad helm- 
ingur var beinmegringur (ÞThÁrf. 148). -meyra [-mti ra) f. (med.) Knok- 
kelblodhed (osteomalacia). -mjol [-mjö7, -mJE'/j n. Benmel, -mold 
l-molt] f. Denjord. 

beinn [bEÍdv, f. bEÍ:n, n. bEÍvt, bEÍnt] a. 1. (bugdulaus) lige, ret: bein 
lina, lige Linje ; — i overf. Bet.; direkte, umiddelbar : beinn sólarbití, 
Insolation; hinn beini sólarhiti hefur heldur eigi verid rannsakadur (ÞTh. 
Lys. II. 344). — 2. (undirferlislaus) ligefrem, retlinjet: hreinn og b., ærlig 
og ligefrem. — 3. (gestrisinn) gæstfri, hjælpsom. — 4, n. beini, som adv. 
a. (nákvæmlegai lige, nojagtig, fuldstændig: (var) straumfallid nær ekkerl, 
svo beint var sem stödul/örn (GKonÆf. 58). — b. lige, den lige Vej: b. 
åfram, lige ud; b. af augum, lige frem, lige ud, 'lige efter Næsen-. — 
c. (einmitt, rjell): b. i þessu, lige i dette Øjeblik ; b. I því, lige med det 
samme ; nu b., just nu, nu straks ; b. sem þad væri tifandi, ganske lige 



det 



bein nål [b£Ín:au /| f. Dennaal. -oddur [bEÍ;nod oq] m. Benspids. 
-plata [bsin pla da, -plata] f. Denplade, -prim (-s, pi. ds.) [-prim] n. 
Pren. -rófa [-ro-a] f. (A. -Skaft.) = hávella (anas glacialis). 

tbeinsamur [bein samogl a. hjælpsom, gæstfri (= bemisamur). 

bein saumur [bsin soymool m. Sutur, Sammenfojning af Den (f. Eks. 
i Hjærneskallen). -serkur l-SEggog] m. den Legemsbeskaffenhed, at Rib- 
benene gaar helt ned til Hoftebenet; (Ordspr.) bagt er beinserkjum ad 
beygjast á hlid (G].), -sýki [-si Ql, -si ^l] f., -sjtikdomur [-sjug- 
doumoii, -sju-k-J m. Sygdom i Knoglerne, Densygdom, -skeftingur 
(-s, -ar) [-sgefdirigoo] m. Kniv med Denskaff. -skeftur [-sQefdøQ] a. 
med Denskaft. -skeiiS (-sQ£Í 3] f. I. (skeid ur bemi) Ske af Ben. — 2. 
spec. (vefjarskeid) Væverske, Rit af Ben. 

bein skeyti [bEÍnsljEÍ dl, -sQsi ti] f. in 
(Færdighed i Skydning), Færdighed i at 
Skud som rammer, -skeytur [-sQeí doQ, 
træfsikker. 

bein skera [bein-sgEra] vt. skære (med eet Snit) lige ind til Benet 
(naar Faar slagtes); — pp. og a.: beinskorinn, som skærer sig (el. har et 
Saar) lige ind til Benet (SI.), -skert [-sQEetl an. se gaddur. -skutla 
[-sgvhdla] vt. harpunere (f. Eks. en Sælhund) saaledes, at Harpunen 
stoder paa et Ben og ikke kan fæste sig. 

beinsljettur [bEin-slJEhdoo] a. lige og jævn. 

bein sorfinn [b£Ín sorvin) a. (om et Ben) hvor af alt Kod er pillet, 
saal. at kun Benet er tilbage : b. handleggur henti til bergsins (StStAndv. 
11.304). -stenur [-sdEgdoQJ m. de nederste Rygben, sammenvoksne i eet, 
Haleben (BH.), -stor [-sdo-r] a. = beinamikill. -stranda [-sdrandaj 
vi. strande fuldkomment, forlise totalt, is. i overf. Bet.: gaa fuldstændig 
fra Koncepterne ved Eksamen. 

-bein strika [beinsdrl-ga, -sdrlka] a. indec. ligeliniet. -stæöur [-sdai-ð- 



(skotfimi) Skydefærdighed 
me. — t2. (skot sem hittir) 
itog] a. sikker i at ramme, 



beinsullur 



beilufana 



oo] a. direkte: b. fcjT, Medbor; beinstætt norðanleiði, Medbør fra stik 
Nord OÞorkÞis. 259). 

beinsullur [b^in-sYdlog] iti. Sygdom bestaaende i, at Kod bliver haardt 
og næsten forbenet (sarcostosis). 

beinf [bfiv ti adv. se beinn. 

beintala [btintala] f. Benknap (med Huller). 

beintauga [bsin loy qa] a. indec. (bot.) ligenervet (rectinervius). 

bein tugga (btin tvga) f. tygget Ben. -vana (-va na) a. uden Den, 
benlos. 

beinvaxinn (bein va;(sln| a. rank. 

bein vefsmvndun |bein vffsmlndonl f. Dannelse af Benvæv, Forbening. 
-vefur (-VE voo) m. Benvæv. -verkur [-veegoo) m. sædv. i pi.: bein- 
verkir, Kropsmærter med Feber. 

tbein viöi [bein VI 51) n., t-viöur (-vi Ooq) m. Penved, Kristtorn (ilex 
aquifolium). = -vængjur l-vainQool f. pi. Retvingede (Insekter) (orthoptera). 

bein vöxtur [bein vð/.sdoo) m. Benvækst, -þrekinn |-þre Qin, -þrE-^ln) 
a. med svære Ben. -þroti |-þrodI, -þro tl| m. Benbclændelse. 

beinþræddur |bfin þraid og] a. ^ þráðbeinn, traadret, snorlige. 

bein þröngur (btin þröyngoo] a. (sem stendur J beini) meget snæver : 
mit beinþröngan, skorpniBan skåinn (GFrÚh. 45). -æta lbci:nai da, -ai ta) 
f. se beináta. -æxli (-aizsllj n. Overben, Skæverknuder. 

beysinn |bEÍ:sIn) a. stor, betydelig, tyk, svær: ekki b., ubetydelig, ringe, 
ikke anselig, af ringe Kvalitet; þekkingin var ennþi ekki bersin (Kund- 
skaberne stod lavt) (ÞThLfr. 11. 337). 

beisk yrBi [btis giröl] npl. bitre, nærgaaende Udtryk, -yrtur l-Iodod 
a. = beiskorBur. 

1. beiskja (-u) (bcis rjal f. 1. (beiskt bragi) bitter Smag. — 2. ovcrf. 
(gremia) Bitterhed, Forbitrelse. 

2. beiskja (ti) (btis (ja, bEÍ5(k)dl| vt. gðre bilter, forbitre; — refl. 
beiskjast, blive forbitret, blive bister. 

beiskju bragB Ibrisfjobraq 3, -bragþ) n. bitler Smag. = -salt |-sa>. I| 
n. Magnesia Os]s.). 

beisk legur IbfisgU-qonl a. = beiskur, adv. -lega, bitterlig, haardt, 
hadefuldt, -leiki, -leikur (-Ieíiji, -Iti*!, -Itigoo, -leiked m. 1. ^ 1. beisk/a. 

— 2. (åblilal Modgang, -lyndi [-llndl] n. bittert Sind. -lyndur (-lindod 
a., -lundaBur l-lvndaOocl a. gnaven, vredagtig, vranten. -orBur [-orðod 

a. bitter i sin Tale. 

beiskur [beisgoe, n. beist] a. 1. (b. i bragB) bilter, besk (i Smag); i 
overf. Bet.: b. sannleikur, den usminkede Sandhed : (Ordspr.) betri er 

b. sannleiki en bliSmål lygi (G].), bedre er besk Sandhed end blidmælt 
Logn. — 2. (gramur) forbitret, bister. — 3. (þungbær) bitter, svær, tung 
at bære el. lide. 

beisl (-S, pi. ds.) (bEÍsXj n. ^ beisli. 

1. beisia (beisla) f. (Am.) - byrBsla. 

2. beisia (a) (bfis la) vt. bidsle. optömme; i overf. Bet.: læmme, ave, 
binde, lænke: b. foss, binde en Fos, ^: udbygge en Fos. 

beisia leBur [btis lalE:Oool n. Hovedlag (El.), -skifti I-s<jlf dl) npl. 
Forveksling el. Ombytning af Bidsler. 

beisli (-is, pi. ds.) IbEÍs li) n. Hovedlag (Hovedtði, Hovedstol) med 
Tðmme, Bidsel. — 1 Kenninger for Hest: 'beishbálur, 'beislal/ðn o. fl.; 
(Talem.) sleppa fram af e-u beislinu, give tabt overfor n-t. 

beislis búningur [btis lisbu:nii)gocl m. Hovcdlagssmykker (af Metal). 
-hringur (-hoii] goc) m. Bidselring. -höfuBIeBur |-hð:voöle Ooo) n. 
höfuBleBur. -keBja 1-teS ja) f. Slangkæde. -kjálki (Hauí. iji, -Saul ^l] 
m. i Reglen i pi. -kjjlkar: Bidselstang, -stænger, -mjel (-mJE /) npl. 
Bidsel, Mundbid, Mile. -61 (-0":/) f. Bidselrem. -stöng |-I-sdöyi) kj f. i 
Reglen i pi. -stengur: Bidselstang, -stænger, -tamur |-5-ta:moG| a. bid- 
selvant, tæmmet, -taumur l-töy;mog| m. Töjle. 

beislun (-ar, -anir) [bris Ion, -anie) f. Optðmning; ogs. i ovcrf. Bet.: 
b. fossa, Fossernes Lænkning, 3: Udbygning af Fosserne. 

beysta (a og i) [beis da| vt. 1. a. banke: i>. kom, tærske Kom. — *b. 
4. grund, slaa (Hovene) haardt i ]orden : láta nú blakkana b. grund 
(Gefn 111. 2; 36). — 2. b. kampinn, vrænge Mund, grine (BH.). 

1. beit (-ar, -ir) |bei:ll f. 1. (biihagi) Græsning, Græsgang: æmjr 
aoru å b., Faarene græssede: halda inum i b., fore Faarene paa Græs. 

— 2. (sigling gegn vindt) Krydsning mod Vinden. — t3. (målntrond) Melal- 
kant: a. paa et Drikkekar; — b. omkring Randen paa en Ridesadel. — 
4. (sifella) i Udtr. i beif, i Træk, den ene efter den anden : 3 daga i b., tre 
Dage i Træk; svo dregnar voru nær fjoruliu (lúSur) i b. QPotV. Þjs. 420). 

2. 'beit (-S, pi. ds.) |bEÍ:tl n. Skib. 

3. beit |bEÍ:tl 1. og 3. p. sg. imp. ind. af bita. 

1. beita (-U, -ur) |bEÍ;da, bEÍ:ta) f. I. (agn fyrir fiska) Mading, Agn; 
i digt. Omskr. for Fisker: •bettubjålur (SIÓ1.). - 2. (stykki af hikarli) 
et Stykke Havkai, hvori der er skaaret en Flænge, som det ophænges i. 

2. beita (ti) |bci:da, bÉÍ:ta, bEÍhdi) vt. med acc. og dat. 1. a. med acc. (IJta 
skepnur bita) drive paa Græs, græsse; (Dyrene i dat.) 6. AriWum, nautum osv.: 
*. (skepnum) tit, holde (Kreaturerne) paa Græs, lade (dem) græsse (mods. gefa 
inni, staldfodre); — (Græsgangen i acc.) b. land, ogs. 6. i landi el. b. i 
land: umréSandi kirkjugarðs má . . . alls eigi b. hann skepnum (Stj. '02, B. 
145); ra* hann kindumar fram .i dal, er á var bcitl (lAPj. 1. 126); b. 
skag. lade Faar, Geder el. Koer græsse i en Skov; — spec: b. e-n, lade 
sine Kreaturer græsse ulovlig paa en andens Eng el. Græsgange; — ppr. 
beitandi: e-u er beitandi, n-t kan drives paa Græsgang : komu fair dagar 
svo ad eigi vært nautpeningi beitandi sumstaSar (ÞThrtrf. 141). — b. i overf. 
Bet.: hann er farinn ai b. úl(úr), han lader Taaen staa ud af Slrðmpen 
(el. Fingren af Vanten). — 2. a. med dal. (nota) anvende, bruge: b. hnif(i). 



anvende Kniven, trække Kniven: beita hnlfi, sveråi á e-S. bruge Kniv el. 
Sværd for at skære el. hugge n-t; b. sjer, anspænde sine Kr.Tfler, an- 
strænge sig, (i overf. Bet.) optræde med Fasthed ; En væri um eitthvaB 
alvarlegt ad ræda, þar sent Þorgeir þurfti ad beita sjer (]TrL. 11). — b, i 
forsk. Forb. med dat. og acc: beita e-n bragSi, hrögðum, anvende List 
mod en ; beitast brogdum, kæmpe mod hinanden med List ; b. e-n bordu, 
tage haardhændet paa en, gaa strængt i Rette med en ; hann var beittur 
rangindum, der blev gjort ham Uret ; beitast illu vid, optræde fjendtligt 
mod hinanden i Ord el. Handling. — 3. med dat. og vi. (sigia skåhall 
måti vindi) krydse op i Vinden, luve: i>. skipinu hærra, krydse mere 
op i Vinden. — 4. med acc. og dat.: b. df'r hundum, jage Dyr ved 
Hjælp af Hunde; — nu i Reglen kun i Forb. som: b. f/e (kýr) hundum, 
drive Faar (Koer) bort ved Hjælp af Hunde C^ hundbeita). - 5. med acc. 
og dat. a. (beita fyrir vågn) spænde for, anvende som Forspand ; med 
acc. el. dat.: b. hest (hesti) i\rir vågn, spænde en Hest for en Vogn ; - 
ogs. om det modsatte: b. hesti fra vagni, spænde en Hest fra Vognen. 
— b. i overf. Bet., her ogs. refl., beitast: b. e-m (e-n) fyrir e-d, lade en 
trække Læsset, anvende en fortrinsvis (til et ubehageligt Arbejde), stille 
en i Spidsen for n-t : urdu stuldir þeir margir berir, beitti Bjami m/ok 
Gvendi firir (anvendte ham ofle til at stjæle), var hann ok . . . léttvitr 
(FspS. 167); beitast f\rir e-u, gaa i Spidsen for n-t, stille sig i Spidsen 
for n-t, kæmpe energisk for n-t: ad visu var þetta mal ekkert ftokksmál, 
en þð beittist fyrverandt stjorn svo mjog fyrir þvi (kæmpede energisk der- 
for) (Alþ. Ml, 8. 636). — 6. med acc. og dat. (låta agn å öngul): b. 
(öngul) ormi, skelfiski osfr., sætte en Orm (Musling osv.) som Agn paa 
en Krog, benytte som Mading ; b. lod sitia, sætte Mading paa sine Kroge 
(paa en Line); hver/u beitir hann? hvad benytter han som Agn? — ogs. 
med Benævnelsen paa Agnet i acc: 6. e-d: nu beiti jeg kverksigann 
(SIng. 1. 289). — 7. a. (slå malm þunnan) udhamre, drive Metal; — spec: 
beittur sodull. Sadel forsynet med Messingkant, og beklædt med sort Vad- 
mel (51.), jfr. 1. beit 3: efnadri konur áttu trésödla, ýmisl málada eda 
„beitta': klædda med dökku vadmáli og látiinsbr^'dda á röndum (Br]. i 
Eimr. XIll. 101). — b. (beygja brún á milmbotni) böje, danne Kanten 
paa en Metalbund. 

beitar fje |bEÍ:daofJ£:, bFÍ:lac-| n. Faar som gaar paa Græs om Vinteren 
el. er saa haardfore, al de egner sig dertil, jfr. útigangsfie. -hagi |-(h)ai:jl) m. 
Græsgang, -hola (-(h)olal f. græsbevokset Fordybning i Terrænet, -hus 
|-(h)u:sl n. (oftest i pi.) Faarestald (fjærnet fra Gaardens Huse), -hús(a)- 
maBur I-(h)u s(a)ma:Ooc| m. Karl som passer Faarene i el béilarhús, 
Faarehyrde. -itala |-r-i:tab| f. det forholdsmæssige Antal Faar, en 
Bonde lader græsse om Vinteren : því eftir beitaritölu bænda hfer á 
eyju, er h/er ofselt i haga, hvad fje er fieira en svosem 1400 (BJLVs. 
35). -land l-lan t] n. Græsgang, -mål l-mau:/] n. Sag i Anledning af 
Græsning, -sekt |-o-5fx ti f. Dode for ulovlig Græsning, -spilda |-sb!ldal 
f. et Stykke Græsgang : afmårkud b., afgrænset Græsgang, -leigur |-tEÍ:q- 
oel m. afgrænset Stykke Græsgang. -toUur |-lod lool m. Græsgæld, Be- 
taling for Ret til Græsning, -usli [-r-Ysll] m. Skade paa Græsgang. 
-veBur [-ve:0oq1 n. saa godt Vejr, at man kan have Faar ude paa Græs: 
liti ÚI fiTir b. (Eimr. Vil. 45). 

f beiti (-is, pi. ds.) lbEÍ:di, bEÍ:til n. Skib. -ås |-au:s| m. Stang der 
stikkes ud fra Baadens Luvside ved forreste Spant, naar man krydser op 
imod Vinden. ]fr. Falk, Seewescn, S. 61, ,stangi-. Bruges kun ved 
skaulasegl, s. d. O. (Gull.). ]fr. undirg/ård. -buski (-bvsijll m. - 
beitilyng. -eski |-Esgil n. = móeski. -fjara [-fja:ra| f. 1. Strand- 
bred, hvor Kvæg el. Faar drives og græsser, bl. a. æder Tang. — 2. = 
beitufjara. -fóBur |-fo-;Ooi;] n. Foderplanler, egnede til at dyrkes paa 
Græsgange, -hagi l-hai:ii) m. Græsgang, -hjarn [-bardv, -()ad v) n. 
tyndt frosset Snelag, saa at Faa'r og Heste dog kan græsse, -kvistur 
(-kvlsdoo) m. Kratskov, anvendt til Græsgang, -land (-Ian 1) n. ~ beit- 
arland. -lyng (-lii) k] (bot.) Hedelyng (calluna vulgaris). 

beititnunnt (bEÍ:dlmVn:l, bEÍ:ll-l m. Æg (paa Knive osv.) (BH.). 

beiting (-ar, -ar) (bEÍ:diijk, bEÍ:!-] f. Græsning. I. a. (þad ad beita 
fjenadi) Holden paa Græs. - b. Benyttelse af cl Stykke Jord til Græs- 
ning: *. lands. — c. (rjetlur til beitar) Ret til Græsgang (EspS. 140). — 
2. overf.: (notkun) Benyttelse: b.þessa r/etlar, framkvæmd þessarar skyldu 
(Alþ. '11, B. 11. 222). — 3. (á sjå) Krydsen op imod Vinden. — 4. a. *. 
málma, Udhamring af Melaller. — b. den fremstaacnde Kant paa en 
Metalbund. 

beitinga(r) borB |bEÍ:dii)ga(r)bora, bii:t-l n. langt Tommerbord paa Ben, 
Bukke el. Kasser, hvorpaa man lægger Fiskesnorer, mens Krogene agnes, 
Agnebord (Vf.). -pláss (-(o-)plausl n. Agncplads. 

beitinn |bEÍ:dln, bEÍ:tln| a. god at anvende som Agn (BH.). 

•beitir (-is, -ar) (bEÍ:di(>, bEÍ:llel m. 1. den der bruger osv., jfr. 2. 
beita 2.: •/>. brands. Kriger. — "2. =- beiliskip. 

beiti sigling (bEÍ:disiglii)k, bEÍ:II-J f. Krydsning, -skip (-sfjl:p| n., 
•snekkja (-snEhija) f. Krydser, -vindskúta (-vln(l)sgu;da, -sgu:ta| f. 
Luvholder, -vindur [-vin dooj m. Bidevind: skip, sem hefur beilivind, 
et Skib som ligger Bidevind; sigIa beitivind, sejle Bidevind, krydse, luffe. 

beit laus (bEÍ:dlays, bEÍ:t-l a. uden Græsgange, -saell (-saidJ.) a. 
skikket til Græsning: hier hefur ekki verid beitsælt i vetur, her har været 
skralt med Græsning i Vinler (for Faar og Heste). 

1. beittur (bEÍhdool pp. se 2. beita. 

2. beittur (bEihdoul a. hvas, skarp.; ogs. i overf. Bel.: vid værum . . . 
beitlir andstædingar hennar (3: stjórnarinnar), besicmtc Modstandere af 
Regeringen (Alþ. '11, B. I. 584). 

beitu bj6S (bci:dobjo»:i, bEÍ:l8-) n. Trug lil Mading. -fang (-faui) k) 



beitufeginn 



68 



bella 



n, Ansliaffclse af Atjn. -feginn l-fii:!;«! a. glad vod Madingen, -fiskur 
l-flsgoel m. AgnfisL -fiara l-fja:ra| f. Strandbred, hvor man samler 
Muslinger lil Agn: fara i beituf/ön:, samle Muslinger til Agn. -frysfihús 
[-frlsdlhus] n. Ishus til Opbevaring af Mading. -geymsla (-fjtim sla) f. 
Opbevaring af Agn. -hlutur |-h/.Y:don, -hÁVitoo) m. Fangstpart, der til- 
falder den, som skaffer Mading til Veje. -hnifur l-hvi:voijl m. AgnUniv, 
Kniv lil at sl<ære Agn med, f. Elis. tage Fisken ud af Muslinger el. skære 
Sild el. Blæksprutter i Stykker, -kóngur [-ko"i) goo) m. (zool.) Trompet- 
snegl (buccinum undatum). -laus |-loy s] a. uden Mading. -leysi [-Iri si] 
n. Mangel paa Agn. -lok |-Io:k) n, (Vf.) smálúða. 

beitur |bEÍ:don, bri:tÐol a. (Breiðd.) 2. beittur. 

bcitusíld IbrKdosil-f.^btiito-) f. Agnsild. -skel (-sijf;/) f. Skaldyr, 
spec. Musling (til Agn), -skurðarfjöl (-sgYrðagfiö:/] f. Agnskærebræt 
(Arnf.). -skurðarmaður (-sgYrDarma:Don| m. Agnskærer (Vf.). -skurð- 
ur l-sgYrðoij] ni. Udskæren af Muslingens Fisk til Agn el. Skæren itu 
af Fisk el. andet, som anvendes som Mading. -tekja |-tE:ija, -tEiiia] f. 
Optagelse af Agnmusling, -tekjumaöur |-tr(|oma:5oe, -tef,Ð-l m. Mand 
som optager Agnnnisling. 

beizl- [bfis/l se beisl-. 

bekk baðstofa [bthkbaO sdova| [., ogs. bekkbygð baBsloía el. baðstoía 
bygd á bekk, gammeldags Badstue (Folkestue) uden Loft, hvor man fra 
Gulvet kunde se det indvendige af Taget. Benævnelsen kommer rimeligvis 
af, at Bræddegulvet el. den ophoiede Del af Gulvet paa bægge Sider af 
det lavere liggende Jordgulv i Stuens Midte, kaldtes bekkur. Væggene i b. 
er forholdsvis lave og Tagspærrenes underste Ender hviler paa Stolpernes 
Hoveder el. paa de Stokke, der ligger paa Stolpehovederne (jfr. Valtyr 
GuOm. Privalbol. S. 127, Afbildningen) ( skaiabaBslofa). -bygður [-blq<5- 
oy, -btgDool a. se bekkbaSstofa. -bilur [-bi doo, -bi loe] m. (zool.) 
Bænkebider (oniscus). -dyna (-di na] f., -flefja [-fiedia, -fleiia] f. 
Hynde (Vf.). ° -hefill l-(h)F vid>.| m. Skothovl ns]s.). 

bekking (-ar, -ar) [brhljiijk] f. ^me/n/Fortræd ; (slriBnl) Drillen (baade 
legemlig og aandelig): {illk\'niac!ur brekkur) ondartet Spoo el. Puds, is. 
paa en folelig Maado. 

bekkingur (-s, -ar) [bEhijiijgoo] m. som sidste Sammensætningsled: 
Discipel, som tilhorer en vis Klasse i Skolen: efstubckkingar, overste 
Klasses Disciple. Primanere. 

bekkinn [bEhtjIi,] a. drilsk, fuld af Spilopper, given til at drille el. 
fortrædige andre, ondskabsfuld. 

bekkia (ti) [bEhija, bsy. d'l "<• '• (lÁta scljast é bekk) bænke, — refl. 
bckkjast, sætte sig. — 2, (brekkja) spille en et Puds, drille en, — refl. 
bckkjast, drille: bekkjast vid ol. tit t'ið c-n, drille en (legemlig el. aande- 
lig), göre en Fortræd, chikanere en. 

bekkja ofinn [bihrjao:vln) a. vævet med (kulørte) Striber, -pils [-plis) 
n. Skort vævet med (kulorte) Striber. 

bekkjar bróðir ib£h(tarbro":ði(}] m. Klassekammerat, -fjelag [-Q-fJE:- 
la</] n. Klasseforening, Forening af Klassekammerater. "^ -gjald [-r-fjalt] 
n. (i kirkju) Stoleleie (i en Kirke) Csjs.). -gjöf (-(jo:.-) f. Brudegave. 
-klæBi t-o-kla;;3ll n. Tæppe bredt over en B.enk. -lalli |-r-Iad 11) m. 
Fliks, -systir [-o-slsdlo] f. kvindelig Klassekammerat. 

bekkjast (ti) ["brhijastl vrefl. se bekkja. 
bekkjavagn [brhijavag v| m. Charabanc, Bænkevogn (]s]s.). 

bekkjóttur lbihi|0"hdoy| a. stribet, bredstribet. 

bekkjunautur [brh(jonöY:doQ, -nöy:to(>l m. Bænkekammerat, Sidekam - 

bekkklæði jbihklai 51] n. Tæppe. 

1. bekkur (-s og -jar, pi. -ir) [brhgoij, behks, bi/s, bthijan, bEhijto] 
m. 1. (langt bor3, sem sctið er ,i) Bænk; /legnbckkur) Sofa; i Kenninger: 
*bekkjarból, egl. Bænkeprvd o: Kvinde (M]. IV. 227); Hustru (M]. III. 54); 
fbi'eida bekki, lægge Tæpper over Bænkene ; (Talem.) hjer ev mi sctinn bekk- 
tirinn, her er all fuldt besat (ofte med en Bibetydning af at der er dygtige 
og raske Folk, der sidder der); þá verdur nu sctinn bekktirinn, er Iiann 
Ueriiur i håpinn, naar han kommer til, kan man sige, at der bliver en ud- 
sogt Skare ; hann er laus við bekkinn, han er los og ledig, har kun sig 
selv at sörge for; irera komiun upp i bekkinn, være kommen til Höj- 
bords ; færa sig upp i bekkinn, flytte sig længere indefter, blive mere nær- 
gaacnde el. paatrængende, trænge stærkere paa. ~ 2. a. (paa ældre isl. 
Gaarde) Bræddegulvet el. den forhoiede Del af Folkestuens Gulv langs 
Væggene, i Mods. til det lavere Jordgulv i Midten. — b. baðslofa bygd á 
bekk se bekkbadstofa : en baðstoían var bygd á bekk, og skammbitar i 
sprrruin ofarlega (jÁÞj. I. 42). — 3. a. (skåladeild} Klasse. — b, (skóta- 
herbergi) Klasseværelse. - 4. frond á duk osfr.) Bort, Stribe (vævet el. 
strikket osv.). Kant. 

2. tbekkur (-s og -jar, pi. -ir) (bthgoo, bchks, bex s, bEhqan, behljln] 
m. Bæk: (Ordspr.) betra er ad stilla i bekk enn å (GJ.), det er bedre at 
stæmme Bæk end Aa ; (Talem.) þad er breidur b. á milli e-a, der er stor 
Afstand imellem n-n, n-n bor langt fra hinanden: á sidustu årum hennar 
nar breidur b. milli okkar (ThTh. 6); ogs. overf.: n-n staar hinanden (nu) 
moget fjærnt. 

bekni [brhgnlj f. indec. Drilleri, Drillesyge: ad broUfor Signmar hefdi 
uerid g/ar lil bekkni vid (for at fortrædige) þá fedga (7ThMk. 301). 

bekra (a) [bcigra, bt:kra] vi. bræge. 

bekri (-a, -ar) [bc:grl, br:kr?] m. Vædder: brfota bekrann,' brække, 
knække Halsen. 

beldinn [bfldlti] a. ^ baldinn: genstridig, uregerlig, ustyrlig. 

?belegur [beilgqoQl a. passende : það er ekki belegt, det er ikke pas- 
sende (dansk: belejlig) (Vf., ÁM. 226a, 8vo). 



Belgar [bri gaijl mpl. -- Dclgir, Delgiumcnn. Belgiere. 

belg ávöxtur (bEl gau vöxsdon] m. Bælgfiugt. -ermi [-Erml] f. Puf- 
ærme, Hængeærme. -flátfur [-k-flauhdoo] m. Bælgflaaning, Helflaaning 
(i Mods. til at skære Skindet op i Bugen). °-flauta j-floyda, -flöy taj f. 
(mus.) Sækkepibe, -fullur [-fYdloo] a. med fuldproppet Mave. -hempa 
[-(h)Eiiba, -(h)Empal f. Kappe uden Ærmer eller Sideaabning (i ældre 
Tid især som Overklædning for Kvinder), -hýði [-(h)i Dl| n., -hylki 
|-(h)i;.(|l, -(h)llf,ll n. Dælgkapsel (folliculus). -hveljur [-/wclioo, -kvcljoal 
fpl. Hydroider af Slægten Physophora (ÞThLys. II. 590). 

Belgía (-u) [brl (,i al f. npr. Belgien. 

belgingshósti [btl i|ii)s(h)o"S dl] m. tor, stöjende Hoste. 

belgingur (-s) (brl ijiijgoijl m. 1. (þad ad e-d belgist upp) Oppu- 
sten, Opblæsen, Opsvulmen: 'þad er b. i læknum. Bækken er svulmet op. 

- 2. (rosti) Hovmod, Opblæsthcd. - 3. (gola) stiv Blæst. 
Belgir [bil ijly) mpl. Belgiere. 

?belgiskur [bElrjisgoQl ?. belgisk ^^ belgverskur. 

Belgiu-maður [bElf|ioma:DoQl m. Belgier. 

belgja (di) [bellja, bEl(q)dl| t. vt. (blása lit, þenja út) oppuste, opblæse, 
bringe til at opsvulme: b, sig, puste sig op; i overf. Bet.: være uforskammet; 
6. (upp) hvoilinn (giltinn), puste Kinderne op; overf.: være frækmundet: 
hvad villu vcra ad b. hvoilinn! — om en Hund: þar sat hann og belgdi 
hvoftana, góladi af ollutn inætti og teygdi sem mest ur lotunni {PG\D. 33). 

— 2. (þeni'asl til) pose ud; hafdi hun (ermin) belgt ham yfir höíud hon- 
um (GKonÆf. II); ~ impers.: diikinn belgir, Dugen svulmer op; — refl.: 
/ökullinn h.rkkar eda belgist upp (svulmer op) (PThLys. II. 64). — 3. 

þainba : b. i sig, bælge, tylle n-t i sig. 1. (blása med belg) oppuste 
ve^ Hjælp af en Blæsebælg: b. eld, bringe Ilden til at flamme op. 

belgjaletur [b£li|a!E:do(i, -lE:t0()l n. en Slags opsvulmet Skrifttype 
(IQrv. i ÁM. 435, fol. 9r). 

belgjarávöxtur (bElTjarau:vö>;sdo»l m. Bælgfrugt. 

belgja stor [bEl{jasdö:rl f. (bot.) Hirsestar (carex panicca L.). -þang 
l-þauii k| n. Blæretang (fucus vesiculosus). 

belg jurt [bEl gJYiitl f. Bælgplante, -kæfa [-(k)-f,aival f. kæfa, hen- 
kogt i Faareskind (saudarbelgur). -mikill [-g-mlfjIdX, -ml^ld/.l a. bred- 
mavet; (om et Skib) sværtbygget, bred. -pipa [-k-piba, -pipa] f. Sække- 
pibe, t-rúnar [-g-ru nat;) fpl. en særlig Art magiske Runer (GuSbr. 
Vigf. i JAÞJ. i. IX). 

tbelg stakkur [bcIksdahgoQ] m. belghempa. -troöinn {-tro ciin] 
a. propfuld; overf. (önnuin kafinnj travlt beskæftiget (Am.). 

belgur (-s (t-jar), -ir) [belgoo, bflks, tbtlrian, bel i,!.,.) m. I. (ai- 
ilegid skinn i hcilu lagi) Skind (helflaaet, ikke opskaaret). Bælg ; (Ordspr.) 
gjalda e-m raudan belg fyrir gráan, hævne sig paa en ved at prygle ham 
lil Blods (i ældre Tid: dræbe ham). ~ 2. a. (skinnpoki) Bælg el. Skind- 
pose (ogs. syet), anvendt for at opbevare især Madvarer, hvortil der ikke 
gærne maa komme Luft, jfr. skjóda, kæfubelgur, smjorbelgur, skyrbelgur 
osv.; draga belg yfir hofud e-m, trække en Skindpose ned over Hovedet 
paa en (f. Eks. en Heks) for derved at hindre vedkommende i at gore 
Fortræd : (Ordspr.) ekki bitur þad i belg liggur (G).), det bider ei, i 
Bælgen ligger; (Talem.) legg/'a ord i belg, tale med om n-t, give sit Be- 
syv med i Laget, jfr. Sagnet om ordabelgur (]ÁÞ|. II. 479 ff.). -- Til 
samme Sagn kan maaske ogsaa henfores Udtrykket þyl/'a (tala, lesa) e-d i 
belg og blödru (el. bydu), opramse noget tankelost (ligesom man vilde fylde 
en Sæk dermed); ogsaa læra i belg og bydu, lære uden at tænke over 
det, man lærer ; nota ordin i belg og bidu (tankelost) og låta þau þýða, 
hvad sem þeir vil/a (Eimr. X. 228); (Ordspr.) betri er b. (h/j) en barn, 
smaa Gryder har ogsaa Øren. — b. spec. oppustet Skindpose, der bruges 
til at holde Fiskcliner flydende: skera eda slita belgi af bólfærum, sent 
verda ,i vegt fyrir bålum (Logr. '15, 63). - ■ 3. (smidjubelgur) Blæsebælg. 

- 4. (bol.) Bælg (legumen). - 5. a. (kvidur) Bug, Vom ; (a^r) bládökk i 
iraman og á fótunum, en m/allhvit å belginn (ÞGjD. 69). - b. (belg- 
myndadur Itkami) bælgdannet Krop ; leit hijn i'tt á belginn sem skala 
(lÅPj. 1. 640). — 6. i nedsættende Det. om Personer: a. (broka fullur 
ntadur) opblæst Person, Vigfigpraas : þid belgirnir þar nyrdra (MlJAr. 
55). — b. (islrubelgur) Tyksak, Isterbug, Istervom. 

belgverskur [bEl gvEosgoy] a. belgisk. 

belg vetlingur [btl gvrhdliijgonj m. Bælgvante, i'-þór [-k-þo" r) m. 
Runetegn der bet. 19. 

beli (-a, -ar) (b£:ll] m. 1, (vömb, magi) Bug, Vom; — i Dornesprog, 
Mavse : er mi ekki ordinn fullur belinn? — fullur b. mamma! Q^P'h I. 
431). — 2. (Hat) Beholder, spec. Beholderen paa en Petroleumslainpe (SI.). 

belj [btl/l n. Brol, Skrig. 

1. bel ja (-U, -ur) [bEl ja] f. Ko. 

2. belja (a) (bel ja] vi. 1. (oskra) brole; (gren/a) skrige, skraale, tud- 
skraale. — 2. (Olga med haum nid) buldre. — 3. stromme frem med höj 
Larm, bruse : b. fram, styrte frem ; þá hann ser ána b. fram med frodu- 
kasti (II. I. 125); beljandi foss vid hamrabuann hjalar (]HalI. 52). 

beljaki [bEl jafjl, -ja M] m. 1. (madur mikill vexti) en kæmpestor Mand 
(med en Biforestilling af noget kluntet el. uformeligt), stor Tamp, Prygl; 

— (staar rimel. i Forb. med Jættenavnet Beli, gen. Belja). — 2. (stor ts- 
jaki) stor Isflage. 

tbeljan, beljun (-ar) [bel jan, btl jon] f. Drolen. 

beljusofur [bfl josi>:doo, -sö:tog] n. (Ko)Slubren. 

belkingur (-s) [bf /. fjiijgoo] m. (Vf.) ^ belgingur. 

bella (bell, udenfor præs. findes vistnok kun 3. psg. imp. ball) [btd la, 
bed X, bad/.] vi. og impers. ti. (bilta) træffe, ramme, slaa imod n-t: hon- 
um ball, han blev saaret ; ball hann i kórslá svo brotiiadi ur honum tönn 



bella 



69 



ber« 



iÓDavÞul. 152); (Ordspr.) ekki mJ ófeiguni belh, ingen er dod for Skæb- 
nen »il (SchMál). — 2. (smella) spec. om Lyden naar n-t stoder sammen, 
klaske, give Genlyd : Hrunið fer þj f^TÍr framúti mjnninn og bcltur i 
íjörunm (GFrE. 61); Mlur boði og bellur (GTh. '95, 2Zi). 

2. bella (di) [bed la, beldi] vt. med dat. ovc (Vold), behandle (ublidt): 
(þeir höídu) ýmsu hvor i'ið annan bellt (Ml. IV. 10). 

tbelli (-a, -ar) [btd lll m. beli. 

tbellibragð [btd libraqA -bragþ) n. Puds, Skælmsstykke. 

tbellinn (bed-lm] a. tilbojelig til at drille el. göre andre Fortræd, drille- 
vorn, skælmsk. 

fbellvis [bedlvi sJ a. drillevorn, chikanos. f-visi (-visij f. indec. Lyst 
til at gore Fortræd. 

belta (a) [btA-daj vt. bælte, ombælte, omgjorde: bettaðu þig nú, si'o 
allir sent hér eru sjat upp i, þegar við berjumst (Od. 386); — lægge sig 
som Bælte over; (þokan) beltaði fiållm (]ÁÞj. II. 188). 

belti (-is, pi. ds.) (birX dl] n. 1. (mittisband) Bælte. - 2. (geogr.) Bælle, 
Zone (hita-, kulda-). - 3. (raiabelti) Finnerne af en Flynder (Vf.). — 
4. som npr. Belti: (Eystrasalt)^ Østersoen; (Stora-, Litlabelti) Store el. 
Lillebælt. 

bellis dy'r |b>:Vdlsdi;r] n. (zool.) Bæltedyr (dasypus). -hafi |-(h)a;vl| 
m. Indehaver af et (Sports)bælte. -hringja |-(h)ciij ija] f. Bæltespænde. 
-korn l-kordv, -kod vi n. lille Bælte, -laus (-loy s) .i. uden Bælte. 
-myndun |-mm dan| f. Dæltedannelse, B-iiltestegning. -pör |-pö;r| npl. 
Bæltespænde, -sproti [•I-5brD:dl, -sbro;tll m. nedhængende Ende af et 
Bælte, jfr. sprotabelti. -staSur |-sda:Oog| m. Bæltested, iMidje. -stokkur 
(-sdohgoQ) m. en af de firkantede Metalplader (Guld el. Solv), hvormed et 
stokkabelti er besat, t-sund [-sVn I) n. npr. Storebælt, -txkur |-s-tai:ga(>| 

a. i Forbindelsen; bcltistæk lúða, Helleflynder, som er saa stor, at man 
kan flaa Finnerne af den og koge dem som selvstændig Ret (Vf.). -þari 
|-þa:rl| m. (bol.) Sukkertang (laminaria saccharina). 

ben (-jar, -jar) f. og (-s, ben) n. [be;n, ben-ja^J I. (sår) Saar 
(nu særlig digterisk); i Sms. i forsk. Kenninger: 'ben/ahrid. Kamp; 
*benjakólfur, Vaaben ; *benialaut. Valplads ; ' benjalogur. Blod (fra Saar); 
benjavondur, Vaaben, Sværd. — 2. (mark) Mærke paa et Faars Øren, is. 
;-.ens det endnu ikke er lægt (jfr. ('//r-, undirbcTt). 

). benda (-u, -ur) [ben da| f. I. (flækja) Indvikling, Forvikling, Urede, 
(Jorden: greida ur bendu, udrede n-t forviklet; (overf.) lose Knuden; 
hlaupa i bendu, komme i Uorden. — 2. fhópur) uordnet Hob, Klynge. — 
3. (bugSa) Krumning. - 4. (band) Baand, Reb (Vf.). - S. (höiuðbendur) 
Vant: höggva sundur moslur og bendur (Logr. '15, 120). 

2. benda (di og ti; pp. bendur, bentur) (ben da, bev dl, bin II, ben doc, 
bev doQ, bentoo) vt. 1. íþen/a) (egl. forsyne med Stræng) strække, spænde: 

b, boga, spænde en Bue ; (Ordspr.) ef boginn er bentur unt of, mun hann 
bresta (G}.), naar Sirængen er stindest, brister han snarest; — i overf. 
Bet. om en Violinspiller: þe^ir hann bogann bendir (GTh. '95, 56). — 2. 
(beygja) böje, krumme, bringe til at svulme: vindur bendir voSir. — 3. 
(girda) forsyne med Baand: benda tunnu, lægge Baand om en Tonde; — 
om Spanter i et Skib: (hafa) biíbátar sem ekki hafa verid þvi stcrkari — 
betur bentir — oft sprungid (Logr. '14, 206). — t4. vi. böje af: upp ad 
landi eg réi benda (Hallur Jonsson, ÞThLfr. II. 297). 

3. benda (ti) [brn da, bevdl, ben II] 1. vt. med dal. (gefa merki) vinke, 
give Tegn : benda c-m til sin, vinke en hen til sig. — 2. vi. (visa á) pege 
paa; ogs. i overf. Bet.: henvise til, gore opmærksom paa: b. e-m å e-8, 
gore en opmærksom paa n-t ; b. á e-n, pege paa en ; spec. pege Fingre 
ad en; t''- ftTÍr, varsle (jfr. fyrirbending); - 6. til, antyde, hentyde lil. 

bendi (-is, pi. ds.) Ibrndi) n. Baand, Reb. 

bendill (-ils, -lar) [ben didi., bmdlls, bin (d)latil m. 1. (flækja) For- 
vikling, Indvikling, jfr. benda. — 2. (striSur h.irlokkur, tengri en aSrir) 
Marelok (BH.). 3. (m/d ræma) Bændel; {band) Baand, Reb. 

bendilormur [bendtlor-moo] m. bandormur. 

bending (-ar, -ar) [bendiijkl f. 1. (merki) Vink, Tegn; (merki lir 

iijrlægð) Signal: gera e-m bendingu, give en et Vink, signalisere lil en. 

2. (leiðbeining) Vink, Underretning : hann gaf mier margar gådar 

bendingar (mange gode Vink). — 3. (forbodi) Varsel : b. unt ókominn lima. 

4. (sveiging) Bojning, Krumning. 

bendinga b6k [btn di[jgabo^:k| f. Signalbog. -draumur |-dröy:mo^t] 
m. Varseldrom. -leikur |-lri:goQ, -lti:koy| m. Ballet, Pantomime. -Ijös 
|-Ij0":s| n. Signallys. -Ijósker [-ljo":s(ee| n. Signallanternc. -mil |-inau:/] 
n. Tegnsprog, -mynd (-mlnt) f. Signalfigur. 

bendla (a) |b>n (d)la| vt. 1. (binda saman) binde sammen. - 2. (flxkj.!) 
indvikle : b. e-n við e-0, sigte en for n-t ; vera bendlaður við e-8, siges 
at være delagtig i n-t, være indviklet (impliceret) i n-I ; siges at staa i 
Kærlighedsforhold til . . .: folk er a8 b. þau saman, man siger, at der er 
n-I imellem dem. 

bendluband [ben (d)loban 1) n. Kobbelrem. 

bendlur (ben (d)la(>| fpl. Hunfaar fæstede lil hinanden ved at en Stang 
< bunden til Hornene, For at det ene. ikke skal lobe bort, ' Faarekobbel - 

Vi., ]ói.). 

?bendsla (a) |btn sla| vt. (naut.) bændsle. 

benediktska, benediska |br:nFdisga| f. politisk Retning, der i den 
^1. Forfatningssag forlangte en Guvernør med Ministre ansvarlige for Al- 
tinget, saaledes kaldet efter dens betydeligste Talsmand, Benedikt Sveins- 
son (t 1899). 

'beneldur lbE:n£ldo()) m. Saarild , Sværd; beneids ullur. Kriger. 

benia (a) [benja] vt. 1. {sxra) saare. — 2. (marka) forsyne (et Faars 
Øren) med Mærker. 



benjalag [ben jala:i7| n. Stilling af Kroppen, hvorved man udsætter sig 
I for .it blive saaret (BH.). 

•ben logi [ben loi ji) m. Saarflamme-, Sværd, "-regn [-regv] n., 
•-rogn [-rogv] n. Kamp. 
Bensi C-a, -ar) (ben si) m. npr. Dim. af Benedikt. 
benskorinn [bensgo'rin] a. skaaren saa at der bloder. 
ben vitis [benvi dis, -vitls) gen. sg. som a. Eufemisme for helvitis, 
Pokkers, -vitugur [-vidoqoQ, -vit-j a. (som Skældsord) forbandet. 
' "ben vondur (ben vondog] m., -þvari (-þva ri] m. Sværd. 

1. ber (-5, pi. ds., gen. pi. berja) [bF:r, ber ja] n. \. (berávö\tur) Bær. 
- 2. (eitill i holdi) lille Haardhed i Huden af SIdrrelse som et Bær (ofte 
som Beg. til Kræft): hafði hann feiigid b. i vorina (Br]Nal. 12). 

2. ber lbE:r, n. beotl a. 1. a. (nakinn) nogen, blot, bar; Aer likaminn, 
det nogne Legeme; (meS) berum honduni, med bare Hænder; með beru 
höfði, med blottet Hoved; b. hnifur, berl sverB, blottet Kniv (Sværd); 

' draga á beran öngut (bert jam), fiske paa bar Krog (uden Mading); það 
skin i beran nåinn, det bare Legeme ses igennem (jfr. it.iber); sjá (með) 
berum augttm, se med blotte, uvæbnede Ojne; (Ordspr.) alt er bctra en 
hert (Eimr. X. 138), hvadsomhclst (hvilkelsomhelsl Klædningsstykke, hvor 
elendigt det er) er bedre end at gaa nogen, bedre er grov Traad end barl 
Laar; all er bctra en berir önglar, alt er bedre end bare Kroge. — b. 
(gróðurlaus) uden Plantevækst. — 2. a. (skjóllaus. varnarlaus) uden Be- 
dækning; (Ordspr.) b. er hver ad baki, nema sjer brodur eigi, bar er 
broderlos Bag ; bert, mat uden Brikker (i Skak om Kongen, naar den er 
blottet for alle Brikker, roi dépouillé): ef kóngurinn verBur mat i sama 
leik og hann missir seinasta ntanninn er pad kailad »Stora bert, anitars 
litla b. Bert er niinslur vinningur i skak (ODavSk. 294). — b. (skjóllaus, 
unt stadi") udsat for Vind og Vejr, som ikke giver Læ (om Steder), aaben : 
undir beru lofti (berum himni), under aaben Himmel; undir bert loft, ud 
i fri Luft, ud i det fri. — 3. (skyr, tippvis, augljós) klar, tydelig, öjen- 
synlig, aabenbar: bert mål, let forstaaeligt Sprog; gjöra e-d bert, gore n-t 
klart, bekendtgðre n-t; b. daudi, den visse Dod; scgjd e-d (med) berum 
ordiim, sige n-t rent ud; verda b. ad e-u (el. i e-ti), blive overbevist om 
n-t, lydelig vise sine Hensigter; hann vard b. ad glæp, han blev overbe- 
vist om en Forbrydelse ; hann vard b. ad þvi ad vilja svikja þ.i, man fik 
fuldstændige Beviser for, at han vilde bedrage dem ; gera sig beran ad 
(el. i e-u), opfore sig aabenlysl saa el. saa: Vid bar þad og ad utlemkir 
duggarar gerdu sig bera i ofriki og ójöfnudi hér å landi . . . (]AOEin. 606); 
hann var svo klauialega b. i þvi, han var saa klodset lydelig i at vise . . . 

' (ÞGjUf. 12). — 4. b. i aråum, frimodig i sin Tale. — 5. n. bert som 
adv. ( berlega), comp. berar(a): dreyma bert, drömme lydelig og klart (jfr. 
berdreyminn): dreymdi . . . mun berar en nokkru sinni fyr (Herm'jDuh. 66). 
1. bera (-u, -ur) |br:ra) f. Hunbjðrn. 

I 2. bera (-u, -ur) (bc:ra| f. (graslausi flædi) nogen Strækning, der til 

I Tider oversvommes af Vand (Skaft.). 

' 3. bera (ber; bar, birum, bæri, borið) |be:ra, be:r, ba:r, bau:roni, 
bai:rl, bo-.rld]. 

A. vt. (b. sem bfTdi, færa, flylja) bære, bringe, fore, transpor- 
tere. — I. med en Forestilling om Bevægelse: 1. bære: b. bagga, bære 
en Byrde; — refl.: c-m berst e-d, en faar noget (fra et andet Sted). — 
2, b. e-d å hesii, transportere n-t paa en Hest. — 3. om Klæder, Vaaben, 
Smykker osv.: bære, have paa, være ifort osv.: b. skikkju, vopn, kårånu 

' osv. — II. uden direkte Forestilling om Bevægelse. 1. (i Regi. med udel. 
obj.) (fæda) fode (særl. om Dyr, især Koer og Faar); i denne Bet. under- 
liden med dat.: b. k.ilfi eSur lambi flAÞj. I. 349); om Kvinder bruges i 
Reglen i Nutidssprog ala, fa-da; bera derimod nu kun i .mlikiserende 
Poesi og opbyggeligt Sprog, samt desuden pp. borinn i en Del slaaendc 
Udtryk, jfr. Eks.'Og B. V. 2. a. - 2. b. .ivöxt, bære Frugt (i egl. og overf. 
Bet.) — 3. (halda uppi, geia siadid undir) bære, udholde; (jiolal laale, 
lide. a. (om Vogne, Skibe, Lastdyr osv.) þcir hlódu skipid eins mikid og 
I það gal borid (saa meget «ni del kunde bære); vagninn er of veikur lil 
ad geta borid svo þunga byrdi. Vognen er for svag lil at kunne bære en 
I saa tung Byrde. — b. (om jord. Land osv.) landid getur ekki borid fleiri 
I menn. Landet kan ikke ern.Tre flere Mennesker; þó hun va-ri hin mesta 
' kostajord, var þad med nauininduin, ad htin gæti borid þ,i brieditr (at den 
slog lil for Brodrene) OÁÞj. II. 254). - c. (om Sindstilstande) ud- 
holde osv.: b. harm sinn i hljidi, lide i Tavshed. — 4. b. sig (om 
Holdning, legemlig el. aandelig, el. okonomiske Tilstande), se Ekspl., jfr. ogs. 
B. IV. - 5. b. sig ad e-u (ogl. bringe sig selv til n-t, 3:) provo paa n-I, 
forsøge n-t : enda bar Hans sig ad því (gjorde hvad han kunde for at) 
ad koma sjer ekki lir húsi hjá Itenni (lAl»j. II. 495); ogsaa som en Slags 
Hjælpeverbum, ofte forstærkende : berdu þig ad silja á helvitis borunni 
rjettari i skipinu (PGAnn. 80), se ogs. Ekspl. — 6. 6. sig til (vid c-n): 
a. (hcgda s/er) opfore sig (overfor en). — b. (reyna) prove paa n-t, gdre 
hvad man kan: þá er be/t ad h. sig lil (]AÞj. II. 441). 

B. i forsk., mest overf. Betydninger. I. med en Forestilling om 
t Bevægelse. 1. parere, afbode: b. þeir vedrid af andlitinu med rekunni, 

bruger Skovlen lil at beskytte Ansigtet mod Stormen (]AÞj. II. 287). - 
2. om Anklage og Frikendelse, Vidnesbyrd for og imod osv.: b. e-d ,i 
e-n, anklage en for n-t; b. e-d af e-m, frikende en for n-I, erklære en 
; uskyldig for n-l, bestride al en har gjort n-I. - 3. b. e-n e-u, egl. tynge 
I en ned ved Hjælp af n-l, belæsse en med n-t, nu mest i overf. 
Bet.: ') overvinde en el. faa Magt over en ved Hjælp af n-t; ') an- 
klage en for n-t: En þá um sumarid var Korfit/. Ulfeldt borinn land- 
\ rålum og drotlinssvikum QAOEin. 118). — 4. om anden Fremstilling el. 
Skildring af n-t: fremstille, skildre, berette, bringe Besked el. Under- 



bera 



70 



bera 



retning osv.: a. /'. kveðju, ord, hoð, frjett osv., se EliSpl. — b. (fara 
med þt'aður, segja eftir e-m) fore Sladder, sladre af SUole. — 5. i 
Udtryl<, der betyder vinde, sejre, og det modsatte : bera hærra {lægra) 
hlut, se Elispl. — II. uden Forest. om Bevægelse. 1. bera nafn, bera 
konungs [jarls) nafn, b. gæfu, hamingju til e-s, b. traust rií e-s, b. åhyggjur 
út af e-u osv., se Ekspl. — 2. om Indsigt, Erl^endelse osv.: b. skyn á 
e-S^ have Forstand paa n-t; b. kensl á e-B, kende n-t. — 3. i forsk, 
andre overf. Det. a. (svarende til A. I. 1.) b. fyrír borð, kaste over Bord; 
overf. regne for intet, forkasie, ringeagte, ikke tage Hensyn til. — b. 
(svarende til A. I. 3.) b. ægishjálm yfir e-m (jfr. ægishjálmur), være en 
overlegen. — c, (svarende til A. II. 4.) b. hátt höfuðið, holde Hovedet 
hojt, være stolt og kæk. — III. med forsk, præp.; b. i, af, fyrir, undir 



Ekspl. - IV. refl. berast. 
— 2. berast {mikid) á, brovte, bryste sig, jfr. A. I 
3. om Flugt, Kamp, Leg osv., hvorved en Skare di 
Vej hen : leikurinn barst i'tt á voll (frak ud paa di 
Sk. 28). — 4. (opinberast, vitrast) vise sig, aabenb, 
hun Í drauma, for nogle viste hun sig i DrÖm: 
borinn. 1. baaret, transporteret 



borin, Faaret 



ed Skibet; 
?r tvivlsomt ; æ 

faret; rr.aður er i heiminn borinn, 
1 er sonur borinn, de har faaet en 
■ra borinn til ar/s, rikis, have med- 



bragt osv., jfr. A. I. 
4 ; se ogs. Ekspl. — 
;s el. jages et Stykke 
aabne Mark) (ÓDav. 
■e sig: sumum barst 
OÁÞj. I. 372). - V. pp. 
dste Led i Sms. a. fodt: 
frjálsborinn, konungborinn, óborinn osv. — b. blandet med: ehingarborinn 
(s. d. O.). — 3. (snjáður, iim föt) brugt, n-t slidt. 

C. V. impers. om en ufrivillig Bevægelse, baade i Tid og Rum, navnlig 
en som finder Sted ved en Hændelse: (hreyfast) bevæges, (reka) dri- 
ves, føres. 1. 1. direkte: bátinn bar i haf út, Baaden drev ud paa rum 
So. — 2. med præp. og adv.: b. å., b. undan, við osv., se Ekspl. — II. 
med dat. 1. {um skyldu) om Pligt: e-m ber e-d, en er forpligtet til n-t, 
bor n-t. — 2. (um rjett) om Ret: honum ber það med rjettu, det til- 
horer ham med fuld Ret. 

Ekspl.: hann bar lát konu sinnar vel, han bar sin Hustrus Død som 
en Mand ; (Ordspr.) ber vitni, þá báðir íjúga (SchMál.), naar bægge Parter 
Ivver, maa der Vidner til; /' sporin hans renning og brunasand ber (GFr. 
Úh. 115), Rendfog og Vulkansand driver hen og dækker hans Spor; mjer 
barst fregn, jeg modtog en Efterretning; mjer barst mikið af vorum med 
skipinu, jeg modtog (fik) mange Varer med Skibet; borin von, tvivlsomt 
(Am.): það er borin von um e-ð, n-t 
har læmmet; g\>ltan er borin. Soen ha 
et Menneske er fodt til Verden ; þet 
Son; vel borinn, af god Herkomst; i 
fodt Ret til Arv el. Rige; borinn blindur, fodt blind; vel viti borinn, klog, 
forstandig; borinn og barnfæddur, fodt og baaren, barnefødt og hjemme- 
baaren; vera borinn e-u, blive anklaget for n-t: hann var borinn galdri 
(]ÁÞj. I. 346); borid var henni þjófnaðarorð, hun fik Ry for at være Tyv 
(Br]Þf. 95-96). Ekspl. i alfabetisk Orden: bera á (under- 
forst.: oliu, smyrs! osv.), smöre (med Olie, Salve el. desl.); bera (oUu) á 
hjólið, smöre Hjulet; þessu næst er lögur . . . borinn á blöðin (bliver 
Bladene præparerede med en Vædske) (Eimr. I. 108); skugga ber á e-ð, 
Skyggen falder paa n-t ; það ber á e-u, n-t mærkes, n-t viser síg tydeligt, 
kommer for Dagen, falder i Øjnene, vækker Opsigt; það fór að bera å 
geðveiki hjá honum, der begyndte at vise sig Spor af Sindssyge hos ham ; 
låta á s/er bera, gore sig bemærket, træde i Forgrunden; hann lætur 
ekki á því bera, han lader sig ikke mærke dermed; ekki ber á öBru, ja, 
det kan nok være; þaB er annars ekki Util fannfergi! Ja, ekki ber á oBru ; 
svo litiB bar á, uden at vække Opsigt; e-a ber å, n-n bliver uenige; bera 
e-B á e-n, sigte en for n-t ; b. glæp á e-n, beskylde en for en Forbry- 
delse; b. á e-n um of, fodre for godt el. kraftigt (om Dyr og Mennesker); 
b. á bål, lægge paa et Baal, is. lægge en afdods Lig paa Baalet ; b. {mat) 
á borB, sætle Mad paa Bordet, dække Bord, — i overf. Bet.: diske op 
med; b. e-m c-ð á bryn, bebrejde en n-1 ; e-B ber á góma, n-t bliver omtalt, 
kommer paa Tale; b. á hesti, transportere paa en Hest; þeir båru å sjo 
hestum, de brugte syv Heste til Transport; bðndi Ijet b. á honum (lod 
den anvende som Pakhest) (ÞGjD. 59); b/'e-n á höndum sjer, bære en 
paa Hænderne; — ogs. i overf. Det.: bære paa Hænderne, gore Stads af 
en, forkæle en; b. á milli, se b. milli; b. á móti, se b. móti; b. (áburB) 
á tún (volf), ogs. abs. b. å, gode Marken; — b. óBan {Ört, hratt) á: ') tale 
hurtig: málhölt t tungutaki og bögumælt, cnda bar hun óBan á (Eimr. X. 
130); GrÓa las bænir sínav viB grðfina, eins og aBrir; þurfti aBeins ad b. 
hratt å, svo hun yrBi jafnsnemma búin . . . (ÞGjUf. 46); ') (gera e-B 
fljótt) gore n-t hurtig, arbejde hurtigt: G. Al. hefir á 1—2 áritm komiB 
fram meB 2 eigi stuttar sogur . . . En þðtt svo væn', aB mönnum tækist 
ekki aB b. svo ÓBan á, er ekkert viB þaB aB alhuga (Eimr. XIV. 111); - 
berast á, prunke ; berast (mikiB) å, brovte, bryste sig ; berast á i klæBum, 
ogs. abs. berast å, gaa prangende klædt; — e-m berst å: *) (e-r kemst i 
hættu) der tilstoder en n-t, en kommer i Fare; ') (verBur fyrir áföllum i 
Itfinu) en moder Uheld, is. om Fare ved Drukning, Forlis osv., ofte lige- 
frem = drukne, forlise; rfetta þeim bróBurþels bjargandi hönd \ sem berst 
á og lífshætta þrengdi (StStAndv. I. 125); mejm fóru daglega yfir ftjótiB, 
en engum barst þar á (]TrGst. I. 181); þennan dag barst ölliim skipunum 
á, denne Dag forliste alle Daadene (]ÁPj. I. 6); - sir berast á e-n, en be- 
gynder at blive saaret (i Kamp); e-n ber aB, en kommer tilfældigvis til 
Stede; (Ordspr.) ekki er manninn lengi aB b. aB stulkunni (SchlAál.), 
Pigen faar sig snart en Mand (om n-t der gaar hurtigt for sig); 'e-B ber 
aB, n-t hænder, sker, indtræffer, tildrager sig (= b. fyrir, til, viB); e-B 
ber bráBan aB, n-t kommer pludselig (og uventet): dauBa hans bar bráBan 
aB; (Talem.) alt ber aB sama brunni, alt peger i samme Retning, Re- 
sulfatet bliver det samme alle Vegne; b. aB sjer bondin, vække Mistanke 
mod sig selv, binde Ris til sin egen Rumpe; bondin berasi aB e-m, en 



kommer til at staa som den skyldige ; e-B ber e-m aB höndum, n-t hænder en, 
møder en, jfr. b. til handa ; e-B ber aB ósi, n-t havner et Steds: År eftir år 
fjell allur viðskiftastraumurinn jafnt og rótt i gamla farveginn og bat aB 
ósi i móBurskauti hinnar dönsku fastaverslunar (]TrL. 44); bar þá aB 
eiTum hans sætan söng, da naaede en herlig Sang hans Ører; bera vatn 
aB fjósamanni, hente Vand til Rogteren (lÁÞj. I. 364); b. lykil aB skrå, prøve, 
om en Nogle passer til Laasen ; bamiB ber rjett (skakt) aB, Damet indstiller 
sig til Fodsel i en rigtig (forkert) Stilling; - b. af, ') tage Udsigten til n-t 
bort, skjule n-t: því fjárhúsin, þau sem uppi voru, båru af (JThMk. 235); 
så Finnur ei til hans, því forberg lítÍB bar af (GKonÆf. 45); ') = b. út af; 
— b. af (el. afbera) holde ud, taale: var honum dæmd hýðing . . . svo 
mikil sem hann mætti af bera (]ÁÞj. II. 119); b. af sjer, holde ud, taale: 
Sýktiz sýslumaður þar bráBlega, svá ei bar hann af sér þá nótt alla 
(GKonÆf. 72); b. e-B af e-m, frikende, undskylde en for n-t ; jeg geí ekki af 
mjer boriB aB, jeg skal ikke benægte at jeg . . . ; b. sletiu af e-m, intervenere, 
træde frem til Gunst for en anden, tage ens Parti; b. af sjer högg, af- 
parere et Hug; b. af e-m, overgaa, overvinde en, bære Prisen for en; 6. af 
(e-m) árekstur (skell), tage Stodet af for en, tage Tornen af for en; b. 
(mat) af borBi, tage af Dordef ; b. af skipi, bringe et Skibs (en Daads) 
Ladning i Land (is. paa Ryggen), losse et Skib; berast af, udholde, bære 
en Sorg: hvernig barst hann af, hvorledes bar han sin Sorg? hvorledes 
tog han det? hun hefBi borist enn verr af (hun vilde have givet sig endnu 
mere Sorgen i Vold), ef eg hefBi ekki hert mig upp (Myrd. 263). — ogs. i 
Bet.: kunne klare sig: þeir berast ei af, þeir byltast f kaf, þeir brjóta i 
spón og þaB fyllir (StStAndv. II. 219). - b. aflur, ') (fara meB aftur) 
bære tilbage; ') (/ skåktafli) gore et Træk om, trække om (i Skakspil); 
*) (lýsa e-B rangt) dementere, modsige; — bera áhyggju(r) út af e-u, 
være bekymret paa Grund af n-t; bera ár(ina), bruge en Aarc, ro; bera 
áræBi til e-s, have Mod tit n-t; b, ast til e-s, nære Kærlighed lil en, 
elske; sæBiB, tr/eB bar ávöxt. Sæden, Træet bar Frugter; b. hundraB- 
faldan ávöxt; — b. banaorB af e-m, dræbe en, jfr. banaorB; b. 
sitt barr, se barr; b. bein sin, b. beinin, ende sine Dage, dø; b. 
blak af e-m, undskylde en ; b. e-m boB, orB, orBsending fra e-m, 
bringe en Bud, Ord, Besked fra en anden ; b. e-n brigslyrBum (brigslum) 
skælde en Huden fuld, bebrejde en n-t; (Ordspr.) fætur hljóta buk aB b., 
en bolur höfuB (G].), Benene maa Kroppen bære, men Bullen Hovedet; 
fb. bond á e-n, lægge i Lænker; þaB var boriB eftir honum, aB . . ., det 
blev fortalt, med ham som Kilde, at . . . - e-ð ber fíT(r, ') (kemur fyrir) 
n-t hændes, sker, (jfr. b. aB, til, viB); *) (birtist) viser sig (lige overfor): 
bar mjer fyrir augu, kom mig for Øjne; — b. fyrir (t skak) dække; b. e-B 
/"{Tir (sig), dække sig med n-t, bruge n-t til at afparere et Hug med; — 
deraf overf.: anfore n-t til sin Undskyldning el. Forsvar, skyde sig ind 
under; (nota sem átyllu) give til Paaskud: gamalt orBtak, svo þaB er å- 
hætt aB b. þaB firir sig, hvenær sem maBur vill og þarf (ÞGjD. 9); — 
ogs. refl.: berast e-B fyrir, finde et Paaskud til n-t: og hafiB þér ekki 
getaB borist annaB f\TÍr, en aB yBur léki i niun aB få min (Od. 454); 
hafa ekkert f^nrir sig aB bera, mangle de allernødvendigste Ting; overf.: 
have ingenting at anfore til sit Forsvar, skyde sig ind under, undskylde sig 
med; bera fyrir augu, komme for Øjne, ses; bera e-n fyrir e-u, angive 
en som Hjemmelsmand til, hvad der fortælles, henvise til en; bera 
fiTÍr borB, kaste over Bord, — overf.: regne for intet, ringeagte, ikke 
tage Hensyn til : oli hans mótmæli voru fyrir borB borin, der blev intet 
Hensyn taget til hans Protester; — berast fyrir, i Reglen i Forb.: låta 
f\rir berast, holde stille, overnatte, forblive paa et Sted, slaa sig til Ro 
et Steds; segja sumir þeir hafi borist fyrir (standset og udkæmpet Hoved- 
katnpen) viB Desjarhól (]ÁÞj. I. 525); b. fje á e-n, bestikke en; b. f/e i 
dom, bestikke en Dommer; b, fra e-u, fortælle om n-t; e-B ber fra e-u, 
n-t fjærner sig fra n-t: Menelas hjó til Þóanís, er skjoldinn bar fra (et 
Øjeblik tilfældigvis ikke dækkede) bringunni, var þaB banasár (II. II. 101); 
b. fra borBi, hjembringe sin Del af Gevinsten, modtage sin Lod; (pop.) 
berBu nu fra mjer å spýtu (1Ó1), du behover ikke af fortælle mere! hold nu 
op!; b. e-8 fram (el. upp), fremfore n-t; b. fram mål, fremføre en Sag; 
b. fram orB, udtale et Ord; b. fram ræBu, holde en Tale; e-n ber fram- 
hJ3, en gaar forbi, passerer forbi : þegar hana ætlaBi aB b. framhjá, segir 
hann . . . (JÁÞj. I. 291); b. e-m frjett um e-8, bringe en en Underretning 
om n-t; b. e-B segn e-m, vidne imod en; b. gegn e-u ^- b. á méti e-u, 
benægte n-t; b. grjót å hurB, tilspærre, tildække en Dör med Sten; 
bera gæfu til e-s, have Held med sig til n-t, være saa lykkelig at 
kunne gore eller udrette noget; (Talem.) bera halann brattan eller 
lagt (lágan), egl. holde Halen hojt el. lavt, 3: være munter el. nedtrykt; 
b. hærra (lægra) hlut, blive den vindende (tabende, komme tilkort); b. 
hæstan hlut fra borBi, gaa af med Sejren, have det störste Udbytte af 
n-t: ... var þvi sizt aB furBa, þÓ aB þeir bæri hæstan hlut fra borBi i 
þessum skinndrætti um hafnirnar (jAöEin. 53); b. hönd /{T/r höfuB sjer, 
forsvare sig; b. i: om Legemer der til Dels dækker hinanden el. staar 
lige overfor hinanden (jfr. b. yfir, i, saman); (sjåst meB e-3 annaB aB baki) 
ses paa Baggrund af n-t: Skipasiglur ber i klettahjalhna (ITrHeiD. I. 5); 
spec. (vera i sönni linu og e-8 annaB) staa i lige Linje med: þegar sólina 
ber i hnjúkinn, naar Solen viser sig lige bag ved, staar lige over Bjærg- 
toppen; b. t e-B, egl. bære n-t hen til Opfyldning af n-t el. som Smörelse paa 
n-t, der ligesom optager det (ifr. bera á): b. mol t veginn, bære Grus til 
at istandsætte Vejen med ; (Talem.) b. Í bakkafullan lækinn, give Bager- 
börn Hvedebrod, jfr. bakkafullur; b. i bætiflåka fyrir e-n, undskylde; 
b. (3: gogg) i fisk, hugge i Fisken med en goggur, naar man har trukket 
den op til Overfladen, for at tage den op i Baaden; deraf ogs. om Kød: 
stikke i, begynde at skære; b. oliu i JiáriBj komme OUe i Haaret; b. 



ber«ndi 



harm sinn i kl/óði, lide i Tavshed ; b. skarn i uænginn, besmykke en 
Fejl med elendige Undskyldninger (BH.); b, i værtffinn, (i en noget mil- 
dere Betydning) undskylde sig: Torfi bar ýmislegt { vænginn (undskyldte 
sig med forskelligt) fyrst, eins og hann var vanur, en sagdi þó seinast . . . 
(ODavÞj. 78): b. miidð i e-ð, göre n-t prunkende; mikið i bon'ð, med 
store Udsmykkelser (jfr. iburðarmikill); — b. yfir: *) (underforst, land)^ 
fore hen over Jorden: inldt ad hann (^' hestun'nn) bæri sig fljått yfir 
(bragte ham hurtigt frem) (PGjD. 42—43); bar hesturinn hann skjåtar 
yfir en hann varði QkP\. I. 568); ^) e-n ber yfir, en fores henover: 
fyrir þvi að færð var betri upp á hálsinum en niðri Í dðíum, bar hann 
fljått yfir (gik det hurtigt for ham) (GKonÆf. 120); *) e-B ber yfir e-ð, 
n-t fores hen over n-t og standser der: ætla menn að (keflid) hafi borid 
þar yfir, sem þumalhnn á vetling Sinða var undir á mararbotni (lAÞj. 
II. 77); *) ses over, jfr. bera i: så eff þá b. yfir Látrafjð/lin emhvern 
svartan depil (saa en sort Plet komme lige over Latrabjaergene) (OBj. 
I. 17); — b. inn, bære ind, spec. (i Mods. lil b. e-n út) indsætte (i Be- 
siddelse af n-t, en Gaard el andet, hvorfra man er blevet udsat); 6. \árn, 
bære Jærn (ved de saakaldte <Gudsdomme>, jfr. jámburður); b. Uensl á, 
kende; b. konungs nafn, bære Navnet Konge, være Konge; b. e-m kveðjii, 
bringe en en Hilsen; (Talem.) b. I/i i sras, slaa en Smule Græs (jfr. fc. 
nidur): og sumstaðar i Þingei'jarsýslu var ekki Ijår borinn i grås (blev 
Leen ikke rðrt) (ÞThÁrf. 181); b. l/úgvitni, aflægge falsk Vidnesbyrd; 
b. med s/er, vise tydeligt, udvise, lade n-t fremgaa tydeligt : klæðið ber það 
med sj'er, að það er svikið, Tojet er ganske tydelig forfalsket; fógetagerðin 
ber það med s/er, ad . . ., af Fogedforretningen fremgaar det (tydeligt), at 
. . . (Logr. V. 79); e-m ber e-d (i) mi/li, n-n bliver uenige om n-t; hitt 
var heldur, sem å milli bar, ad . . ., derimod var der en anden Ting, 
som man ikke synles om (egl. som voldte Uenighed) (JAPj. I. 110); e-d 
ber milli einhverra hluta, n-t viser sig, kommer til Syne mellem to andre 
Ting: sólina ber mtlli hnúkanna; b. (i) móti e-u, benægte n-t, bestride 
n-t, nægte, modsige; b. nafn, fore et Navn, hedde; — b, nidur: ') b. 
nidur (l/å), begynde at slaa el. meje, gore et Par Skaar; /eg bar snoggv- 
ast nidur h/å honiim, tH þess ad vita, hvernig biti; — *) i overf. Bet.: 
begynde et Steds: Jeg hafdi nu hugsad m/er ad bera nidur á hinu kotinu, 
mælti Egill (]TrHeiö. III. 62); b. nidur á e-u, slaa ned paa n-t: þess 
vegna var best ad leida þad h/å s/er . . . nag var samt tit ad bera nidur 
á, og þad af ol/u verra tægi (der var nok alligevel til at slaa ned paa, 
af hvad der var ikke saa lidt værre) (ITrGst. I. 140); - 6. nidur hrogn, 
udkaste Rogn: skal b. nidur allt slor (udkaste Fiskeaffald) á midum 
kringum ey/'arnar (Stj. '93, B. 57); ogsaa abs.: b. nidur (underforst, ha- 
karl) udkaste Havkalv, efter al Leveren er udtaget; b. e-m njåsn, under- 
rette en om n-t (som man har udspejdet el. selv erfaret hemmelig); b. 
e-m gott ord, omtale en godt; b. ofan t mýri, veg osfr., læsse Fyld i en 
Sump, Vej osv.; ogs. abs. b. ofan Í, jfr. ofaniburdur ; b. e-d ofan i e-n, 
gendrive ens Logne ; b. ofurlidi, overvælde, overvinde; vera ofurtidi bor- 
inn, blive overvældet, maatte böje sig for Overmagten; b. e-n ofurråda 
um e-d, tage Bestemmelsesretten af en angaaende n-t; b. e-n rádum, 
tage Magten fra en; b, reidi e-s, have ens Vrede (paa sig); — 6. saman, 
*) sammenligne, sammenholde; b. saman handrit, sammenligne Haand- 
skrifter: b. saman råd sin, 6. sig saman um e-d, lægge Raad op, raad- 
slaa, raadfore sig med hinanden om n-t; b. sig saman um e-d vid e-n, 
forhandle med en om n-t; b. sig sundur og saman, raadslaa frem og til- 
bage; fóru ad b. sig saman, hvor meira kynni (prøve hinandens Kund- 
skaber) (JÁÞj. I. 504); *) slaa i lige Linje, jfr. b. i, yfir: gætti þess, ad 
láta siglutoppana bera saman (Eimr. XVIII. 125-126); þad bar saman, 
ad . . * og, det indtraf paa samme Tid, at ... og ; stilla svo til ad fund- 
um þeirra bæri saman (at de kunde modes) (lAPj. II. 345); *) b. saman 
vid e-d, stemme overens med n-t: þad vill ekki b. vel saman vid þad, 
sem þeir Þorsteinn sðgdu (Eimr. III. 30); med dat.: þeim bar saman um 
þad, ad . , ., de var enige i, at . . .; — b. sig, *) (om Holdningen i le- 
gemlig og aandelig Henseende) staa oprejst: sandfokid . . . lamdist svo inn 
i útif/enad, ad saudf/e gat varia borid sig fyrr en sandurinn var mulinn ur 
ullinni (ÞThFerð. II. 233); b. sig hått, holde Hovedet höjt, knejse (spec. 
om Heste); b. sig vel, have en mandig Holdning: — ogs. overf.: opfurc 
sig mandig, være fattet og behersket; b. sig illa, opføre sig umandigt, 
jamre sig; b. sig litt, klynke og jamre; ~ ogs. abs.: hvernig bar hun 
sig? hvordan tog hun det; — O om økonomisk Tilstand: b. sig, betale 
sig {b. sig vel, illa): þetta fyrirtæki ber sig illa, dette Forelagende betaler 
sig daarligt ; b. sig ad e-u, prove paa n-t ; ber sig þad alt Í Ijósi 
lita (søger at farve det i Lyset) (JKall. 121); så ber sig nu ad gera 
þad, han har let ved at gore det; berdu þig ad flýta þjer! se at 
skynde dig ! berdu þig ad þeg/'a ! prøv paa at tie stille ! jeg skal 
b. mig ad borga þjer (JHall. 270); b. sig eftir e-u, søge, anstrænge 
sig for at faa fat i n-t; b. sig eftir bjorginni, se at faa fat i Fode; 
þar þeir ekki gætu borid sig eftir, eins og hinar kindumar (lÁÞj, II. 200); 
b. sig til, opføre sig, optræde, te sig (jy. bær sæ te): Hann ber sig til 
eins og hann viti af gestkomu (GFrÁtt. 69); Prestur bar sig til (optraadte) 
eins og hann var vanur ad gera vid stúlkurnar (ÞGjOs. 58); b. sig upp 
vid e-n, henvende sig til en; b. sig upp um e-d el. undan e-u, beklage 
sig over n-t; b. sigur t orustu, vinde Sejr, sejre i et Slag; ogs. abs. og 
elliptisk; b. (sigur) af e-m, besejre en; — overf. overgaa en, bære Prisen 
for; b. skyn å, have Forstand paa; — b. sundur: e-a ber sundur, þad 
ber sundur med e-m, n-n fjærnes fra hinanden, Afstanden mellem n-n 
bliver större; b. e-m vel söguna, give en sympatetisk Skildring af en, 
omtale en rosende; — b. til: ') ske, indtræffe, hændes (jfr. b. ad, b. vid); 
') om Aarsag : þad bar til af því, det skete af den Grund, Aarsagen 



var den; hvad ber til þess? hvad er Aarsagen dertil? hvad ber til þess, 
ad mjer hlotnast så heidur? hvad skylder jeg den Ære? — med dobbelt acc: 
mig ber nauBs^m til, jeg er nødt til ; ogs. blot : naudsim ber til ; ') bidrage til: 
(Ordspr.) b, verður til hverrar sögu nokkuB (03.1, der gaar aldrig Rog af 
en Brand, uden der er Ild Í den; borgud skuld ber til sæmdar, betalt Gæld 
bringer Ære (Eimr. X. 139); — hafa e-d til ad bera (el. til brunns ad 
bera), være Í Besiddelse af n-t (en el. anden Egenskab); e-m ber til, n-n 
bliver uenige: þeim bar til vtð hann (Esp. U. 105); e-d ber e-m til handa, 
n-t moder, tilstøder en; — b. c-d til baka, ') (taka aftur) tilbagekalde; *) 
(mæla á móti) modsige n-t, erklære n-t for usandt, protestere mod n-t, ned- 
lægge Indsigelse imod n-t; betvivle: stadreyndir, sem ekki verða til baka bom- 
ar (isaf. '15, 1. 1.); — b. traust til e-s - treysta e-m: b. þrek til e-s, 
have Kraft til at udfore n-t; b. um e-d, give Oplysninger om n-t, vidne 
om n-t: bæjardyrabustin ber um, hvad margt s/e fjed (JHall. 135); b. um 
med e-m, være taalsom mod en; — b. e-n undan (e-u), *) {bjarga e-m) 
bringe en bort fra n-t, bringe en i Sikkerhed: en hinir fráu hestar báru 
Hektor undan (II. II. 104); *) (b. e-d af e-m), frikende en for n-t, und- 
skylde en for n-t, vidne en fri for n-t; undan annari medvitund báru þeir 
brædur þær (Br3f>f. 182); ') bære Fangsten op, naar den kastes i Land 
fra Baaden: fiskurinn barst þar svo á land á góu og þorra ad eigi vard 
undan borid hjá sumum (ÞThFerö. III. 73); e-n (e-d) ber undan 
(impers.), en (n-t) fjærnes, undslipper: komu þeir á gitþröm eina. Bar 
Br]'njúlf undan (kom langt forud for de andre) og hratadi hann af 
fram (GKonÆf. 84); — bera undir e-d (e-n), ') henhore ind under n-t: 
stðrfum, sem bera undir alþingi (Logr. V. 79); ') tilfalde: ber þá arfinn 
undir foreldra hins låtna, Arven tilfalder da den afdødes Slægtninge; ef 
svo ber undir, hvis det indtræffer; — e-n ber undir, en drives indunder: 
hesturinn féll i vok eina og bar þegar undir isinn (blev af Strommen 
drevet ind under Isen) (GKonÆf. 40); b. e-d undir e-n, forelægge en n-t 
for at raadsporge ham derom, raadspörge en ang. n-t; b. málstad sinn 
undir e-n, appellere til en: b. f/e undir e-n, bestikke en; 6. e-d undir 
atkvædi, sætte n-t under Afstemning; b. e-d undir hendinni, bære n-t 
under Armen; b. undir sig (om Vand), afsætte Bundfald: þar sem kallinn 
er litill eda enginn, b. ámar undir sig (ÞThLýs. I. 150); 6. undir skepnur, 
stro, anbringe Stroelse i en Stald ; — b. upp, ') (~ b. upp hey) bære Ho 
op og opstable det, Ís. Í en heytóft, s. d. O.; paa Vf. ogs. mæna, s. d. C; 
*) b. e-d upp {til atkvæda), sætte under Afstemning; b. mann upp i f/e- 
lagi, foreslaa en Mand som Medlem af en Forening; *) (koma fram med) 
fremsætte, fremstille, komme frem med, opkaste n-t; (stinga upp á) fore- 
slaa : um skuld mig krafdi, skakt upp bar (fremstillede den urigtig) 
(BóluHj. 209); ') (vinna upp, få fult gjald fyrir) faa fuld Erstatning for 
n-t: þó dauft sje ordid eyra, \ upp það na'Stum berdu: \ þú kemst h/á ad 
heyra I heimskra þvætting, sjerdu! (StStAndv. I. 25); — e-d ber upp, n-t 
rager op: tindinn bar upp; — n-t føres el. trækkes op: brynjuna bar 
upp af mjodminni ; — b. upp .i, falde paa, indtræffe paa: þrettándann ber 
i år upp á midvikudag. Helligtrekongersdag falder i Aar paa en Onsdag; 
(Ordspr.) þad ber ekki (el. ekki ber) alt upp á einn daginn, egl. alting 
indtræffer ikke paa een Dag, jfr. Rom blev ikke bygget paa een Dag, 
siges lil Folk som er ulaalmodige, hvis de ikke kan faa alle deres Ønsker 
el. Bestræbelser realiserede paa een Gang; b. båt upp á skutum (BreiOd.), 
trække en Baad op ved at flytte Stavnene skiftevis; skipid bar u/yp ad 
uog einum. Skibet dreves hen imod en Vaag (JAPj. I. 165); b. upp bånovd. 
fri; b. upp erindi sitt, fremføre sit Ærende, sin Anmodning; b. upp frum- 
varp á þingi, indbringe et Forslag paa Altinget ; b. upp gåtu, forelægge 
en Gaade (til Besvarelse); ~~ b. upp Í (ifr. b. i): ber bitann rjett upp i 
opid ginid j honum, det traf sig, at Slaaen just var lige foran hans 
aabne Gab (JÁÞj. L 42); b. mål upp við (el. undir), referere en Sag for . . ,; 
— b. upp vid birtu, Ijós, holde op mod Lyset; b. upp i s/er, bære i 
Munden, spec. fore los Tale; — b. tit, i Alm. bære ud osv.; b. lit blad, 
udbringe en Avis osv.; — spec. i Bet.: ') b. út (lik), bære ud som død, 
for at begraves; ') b. tit barn (jfr. útburdur), udsætte et Barn; ^) b. iit af 
eign (af bæ osfr.), udsætte ved en Fogedforretning (fra sin Ejendom, 
Gaard osv.): båndinn i Litladal var borinn út þadan (]ÁÞj. 1. 398); ') (i 
slætti) begynde at slaa: þá kom slåttumadurinn med orf og Ijá og fór ad b. 
út (JHall. 302); ') b. e-d út {brctda út), udbrede, fortælle som et Rygte: 
b. e-n lit, bagvaske en, snakke ondt om en, lægge en for Had ; b. e-n i'tt 
fyrir e-d, beskylde en for n-t; b. út af, afvige fra, slaa fejl, gaa forkert, 
osv.; lifid á fslandi er svo had atvikum og dutlunguni blindra náttúruafla, 
ad ekkert må út af bera (der maa ingen Uheld tilstode) (Eim. XVII. 44); 
Vel samdi þeim a'tid Ólafi og Kristtnu, en heldur vildi b. tit af þvt med 
Vigfúsi (med V. var af og til det modsatte Tilfældet), hann var apur og o- 
þýdur i ged i (Myrd. 16); b. e-d utan á sjer, bære n-t til Skue; — b. vid: 
') (jfr. b. i, b. yfir) rage op imod n-t: s/órinn ber vid tofti'd, Havet gaar i 
eet med Himlen: *) abs. e-d b. vid (jfr. b. ad, til), n-t hændes, sker, ind- 
træffer, falder for; e-d ber oft vid, n-t gaar tit paa; O 6. e-d vid (reyna), 
forsøge, prove paa n-t; b. e-d vid e-d, prove om n-l passer til n-t (- 
máta vid e-d), indpasse ; b. e-u vid (pop.), anføre n-t som Grund, spec. anføre 
som Undskyldning el. Forklaring; fláta e-d vid berast l.ita e-d farast 
fyrir, se fara; b. skip vid, vende Forstavnen paa et Skib for at trække 
det i Land: vel viti borinn, forstandig, intelligent; b. vitni, vidne, aflægge 
Vidnesbyrd; b. vopn, fore (bære) Vaaben; 6. vopn á e-n, angribe en med 
Vaaben, rette (et) Vaaben imod en. 
4. bera (a) (bt:ra] vt. blotte. 

1. berandi (-a, -ar) [bi::randll m. (evfem.) - rass, Rumpe, Bagdel: 
þad er sn/'Ór á berandanum á ydur. 

2. berandi (o, -ar) [brtrandii m. (Skaft.) klyfberi. 



berangur 



72 



berjanestí 



berangur (-urs) lbe:iaul_igool m. bar Plads, bart Sted; å berangri, 
i det fri; is. snefri Plads: (rjupurnar) flugii meS unga sina suður i 
åsana, þegar þar var b., en ábreiða i'fir hliðimwn norður frå (GFrAtt. 
163). -baUa, -bakt (bfr bn ga, -baUa, -ba/.t] adv. paa den blotte Heste- 
ryg, -bakaður [-bagaðog, -baliaDoo] a. med bar Ryg (om en Hest), uden 
Sadel el. Byrder: an. herbakal som adv.: riBa i., se berbakl. -beyla 
l-bfila] f. (Am.), -beina (-u, -ur) [-bfi na) f. vissent, udgaaet Træ 
(BH.), t-beinn l-bfidv] a. berfætlur. 

bcrði (-is, pi. ds.) Ibsr Oil n. I. (i.iref/i) Kolle, Prygl, Banketræ (BH.). 
— 2. {flækja) Filter, indfiltret iVlasso: hun hle\*pti hån'nu hennar fagra i 
berBi og samloSandi flfxiir (And. 11. 24). 

ber dreymi (-is) Ibrr drti ml] n. Drom som slaar til, Drommen om Ting, 
der gaar i Opfyldelse, -dreyminn |-drii min] a., -dreymur |-drEÍ mog] 

a. drömmeUlog (hvis Drömme tydelig forudsiger kommende Ting), -eygður 
|bE;rriqðoo, -figoog] a. - uteygSur, med fremstaaende Øjne. 

berfefiil [bEoftdIdX, -fr tldX] m. (V-Skaft., Af.) -- sili. t-f)e l-fJE ] 
n. coll. Hundyr. 

ber;fóta [beo fo" da, -fo" la] .i. indec. berfættur. -frjóaður |-frjo"- 
.TÖon] a. (bet.) nogen froct. -frævingar l-fraiviijgao) mpl. (bot.) de 
nogenfroede. -fættubróöir [-faihdobro'i:ðlG] m. Tiggermunk, Franciska- 
nermunk, -fættur l-faihdoo] a. barfodet: (Ordspr.) belra er berfættum en 
hrokarlaustim ad Vera (SchMál.), bedre er barbenet at være, end bukselos. 

berfösull (-uls, -lar) [bfo fo sod>., -ols, -föslao] m. (Vf., ÁM. 226 b, 
8uo) berfetill. 

1. berg (-s, pi. ds.) [brrkl n. 1. Klippe: hann er af því bergi brotinn, 
han er af en saadan Familie (at man kan vente sig det ene el. det andet 
af ham); jfr. Æblet falder ikke langt fra Stammen ; uera af gáðii (illu) 
bergi brotinn, være runden af en god (daarlig) Rod, (ikke) være kommen 
af godt Folk. — 2. spec. -- fitglabjarg, Fugleklippe, deraf i overf. Bet.: 
ganga i b. vid e-n, hjælpe en : þegar diöfuUinn gengur svo skrnbarlega i 
berg vid þá (IMPisl. 103). 

2. berg [bf r k| 1. p. sg. præs. ind. af bjarga. 

^bergbik |btr kbl k) n. Asfalt, -blåmi |-blau ml] m. Biærgblaat. 
■'-bráð 1-brauð) f. lodebeg. -brik [-brik] i. Gang i et Biærg (e. dike). 
-brun l-bru >il f. Klipperand, overste Kant paa en Klippe, -búa (-U, 
-ur) I-bu a] f. Klippebeboerske, Bjærgbeboerske. -búi [-bu i] m. I. (berg- 
risi) Diærglrold, lætte. - 2. ikræklingiir) en Slags Musling (zirphæa cris- 
pala). -fita l-fl da, -fi ta] 1. Bjærgfedt, mineralsk Olie. -fijctta [-flifhda] 
f. Vedbend (hedera). -fræSi |-frai Dl] f. Petrografi. -fræðingur [-frai S- 
iijgoo] m. Mineralog. -fæðingur (-s, -ar) [-fai Biijgon, -iijs] m. Krystal- 
druse : þessa steina innan lir liolitm blágrýtisins kalla tnenn siimstaðar 
liér á landi bergfæðinga (ÞThLýs. 11. 258). -græna [-grai na] f. Malakit. 
-hald [-(h)alll n. smal Klippeafsats el. naturlig Trappe: sýnist votla fyrir 
þreni sporiim eda tititfjorlegum bergböldum . . . lipp i hellinn (JÞorkÞjs. 
56). -hamar |-(h)a man] m. stejl Klippe, -hlcin [-(h)),£Ín] f. fremstaa- 
ende flad Klippevæg, Gang: standa þeir (basaltgangarnir) oft i berghtein- 
nm, eggjum og hryggjum út lir f/allinu (ÞThFerO. 111. 107). -hola 
|-(h)o ia) f. Klippehule, -hvelfing [-/wtlviijk, -kvflviijk] f. Klippehvælving. 
-högg |-(h)ök 1 n. Stenhuggerakse (BH.), Hakke, jfr. bergtrötl. -höggva 
|-(h)ögva] vt. udhugge i en Klippe. 

bergibiti (bsr ijlbl:dl, -bl:ti] m. lille Mundfuld, Mundsmag: hann liafði 
fengið bergibila af remmijurt snwarsins (ÞGjD. 72). 

berging (-ar, -ar) (bErfjiijk] f. 1. {það ad bergja á e-u) Smagen paa, 
Nydelse af noget. — 2. spec. (6. kvöldwáltidar) Nadverens Modtagelse. 

bergingarlaus [bErfjiijgarlöy:s] a. uden at smage: adrir gtna adeins 
bergingarlansir med þurrum gómi yfir gnllinu (Eimr. IX. 207). 

bergja (öi) Ibgrlja, ber (q)öll vt. med dat. og vi. smage paa, nyde: 

b. á e-u, smage paa n-t. 

berg kastali [bErkasdall] m. Klippefæstning, -lax [-g-laxs] m. en 
Slags Laks, som opholder sig paa klippefulde Steder (BH.); — nu alm. 
om Smaalaks (~ smálax) fra 3-5 Pd., ca. 50-65 cm., i Mods. til slórlax. 
-letur [-1e doo, -1f tog! n. Stenskrift (]Grv. i ÁM. 435 fol., 9r). 

Bergljót (-ar, -ar) [bfr gljo"t] f. npr. Bergljot. 

berglmál IbErgmau/] n. Ekko, Genlyd, -mála (a) [-mau la] v. 1. vi. 
[endurtakast) genlyde. — 2, vt. {endurtaka) lade genlyde, -málugur 
j-mauloqogl a. genlydende, -nybba |-nib a] f. — bergsnos. -olia [-o lia) 
f. 1. ' bergfita. — t2. steinolia. -rifa (-riva] f. - bergskora, -risi 
l-rrsl] m. Bjærgtrold, ]ætte, Rise. -salt l-k-saM] n. Stensalt. 

bergshylur [btr ks(h)rloa] m. dybt Sted i en Aa el. So ved Foden af 
en stejl Klippe, Klippehol. 

1. berg siga [bErksrqa] a. indec: bergsiga þoka, Taage som daler ned 
over Bjærgene i stille Vejr (ASkaft.). 2. -siga (a) [-srqa] vt.: hann berg- 
sigar þokuna, Taagen sænker sig som et Bælte ned over Bjærgskrænterne, 
men forsvinder fra Bjærgryggen (ASkaft.). -sigaveöur [-sIqave:ðoo] n. 
stille, uklart Vejr med overtrukken Himmel (ASkaft.). 

berg skygni (berksQIgnl] n. fremstaaende Klippeafsats, som danner Læ : 
Vfir lienni {hvitu skeltunni) er skiUi og b. yfir skiitanum (GFrUbl. 50). 
-skor [-sgor] f., -skora [-sgoraj f. Klipperevne, -skor I-sgö'r] f. Klippe- 
rand, -snos [-snos] f. (höjt fremragende) Klippepynt, fremspringende 
Klippekant. -steinbrjótur [-sdEinbrjcdon, -brjo'itog] m. (bot.) Klippe- 
Stenbræk (saxiiraga aizoon). -stöpull [-sdóbod?., -sdöpodX] m. Klippe- 
söjle. -súra [-sura] f. = Ólafssúra. -tegund [-te-qonl] f. Blærgart. 
-tjara (-tjaraj f. lodebeg. -tollur |-todloQ] m. Fuglebjærgsafgift. -trSll 
[-tröd?.] n. Hakke, jfr. berghögg. 

1. Ðergur (bergoQ] m. npr. Berg. ogs. (ASkaft., 81.) som Dim. af 
Þorbergar (jfr. Beggi). 



2. bergur [bf r gog] 2. og 3. p. sg. præs. ind. af bjarga. 

berg vatn [bergvahtv] n. 1. (tært vatn) Klippevand, klart Vand (mods. 
/ökulvatn). — 2. Flod med bergvatn : þá á .... sem er eitt af verstu berg- 
vötnum þessa lands (Alþ. Ml. B. II. 1390). -vatnsá [-vasau:] f. Elv med 
klart Klippevand. 

Dergþóra [bErkþo"ra] f. npr. 

bergþurs(i) [bErkþYs(l)] m. Bjærgtrold, ]ætte. 

ber hausa(ður) [bE:o(h)öy sa(ao6)l a. (pop.) = berhöföa(ður). -hend- 
ur, -hentur [-(h)Endog, -(h)EvdoQ, -(h)entog] a. barhaandet, med blotte 
Hænder, -hryggur [bEg(hg)Igog] m. ^ hrökkált, den elektriske Aal 
(gymnolus). 

berhross [big {hg)os ] n. Hoppe. 

ber höföa(ður) [bf :g(h)öv5a(ðog), -(h)ob5a-] a. barhovedet, med blottet 
Hoved, -högg [-(h)ök ] n. aaben Kamp, aaben Fremtræden: ganga i b. 
vid e-n, optræde aabenlyst mod en; vise aabenbar Fjendtlighed mod 
en; hoggva e-n berhöggi, hugge til en i Nærkamp: og hjó bcrhöggi i 
gegnuni hinn eirkinnada hjálm (Overs, af gr. .-r/.)}i"' lni-Tim-/,>:Miiyl (11. II. 
134). -hoggva t-(h)ögva] vt.: b. svædi, hugge rent af; ekkert svædi må 
b., ingen Steder maa der hugges rent af (Stj. '09, A. 262). 

beri (-a, -ar) [bE:rl] m. I. Bærer, Drager, kun i Sms.: klifberi, 
vatnsberi osv. - 2. (mykjuíláí) Mogkasse. 

bcrill (-ils, -lar) [bE:rld?., bE:rlls, bfr dlag] m. Kurveflaske, Feltflaske. 

ber yröi |bf:rlrðll npl. uforbeholden Tale, utvetydige Udtryk, -yrtur 
[-Igdoo] a. beroröur. 

1. berja (-u, -ur) [bfr ja] f. (graslilill bletlur og Utur sl.ill.ir) Plet med 
sparsomt Græs, som daarlig nok kan slaas: i pi. berjttr, daarlig Homark. 

2. berja (ber, berjum; barði, börðum; berði, barður, barinn) 
Iberjå; bE:r, bcr jom; bar 51, bör Dom; brr Ol, bar ðog, ba:rlnl vt. 1. (slá) 
slaa, banke, prygle, klo: b. mann, slaa, prygle et Menneske; b. mann til 
óbóta, skamslaa ; b. ryk úr stól, banke en Stol; b. járn, hamre ]ærn; 
b. korn, tærske Korn; b. fisk, banke tör Stokfisk; — overf.: (pop.) i. 
neslid (Am.) — f/ara lil, ligge paa det sidste, være ved al opgive Aanden; 
ber/a e-n lil båkar, tvinge en med Hug til at læse: Í gådn skyni von 
þav „barin til bðkar" (MHUpp. 56). — 2. b. e-n c-ll. slaa en med n-t; 
b. grjóti, stene; b. e-n hneftim, dunke en; />. e-n åvitum, brigslnm osfr., 
overfalde en med Bebrejdelser osv., skælde en ud; b. höfdinn vid sleininn, 
stampe mod Brodden, ikke ville indrömme en Fejltagelse el. Fiasko; (Ordspr.) 
bagt er ad berja höfdinu vid sleininn (G].), det er haardt at stampe imod Brod- 
den. — 3. ro kraftigt, is. ro imod Vind og Ström : b. á wóli hverjii bálvidri, 
b. fyrir annes; — vjer berjnm landsynninginn (ror imod Sydostvinden) lod- 
ursveittir dag fram af degi OSVb. 3); b. upp i vindinn, ro mod Vinden. 

— 4. b. s/er; a. (i'/7a) jamre, klage, beklage sig: (Ordspr.) þad er ekki 
búmadur, sem ekki kann ad b. sjer (SchMál.), det er daarlig Bonde, 
som ikke kan beklage sig. — b. b. sjer (til hita), slaa Armene hurtig og 
tit sammen paa Brystet (og Ryggen) for at varme sig. — 5. reil. berjast, 
kæmpe (med hinanden): b. vid e-n, kæmpe med en; *. vid daudann, 
drages med Doden ; b. til landa, soge at tilkæmpe sig el. erobre et Land: 
(Talem.) i>. / bSkkum, lige kunne klare det (Billedet vistnok taget af en 
Rytter, der med sin Hest kæmper for at komme op paa en stejl Flodbred). 

— 6. om en bankende Bevægelse: refl. hjartað bersl, Hjærtet banker. — 
7. med præp. og adv.: i>. á e-m, prygle en; b. á dyr (ad dyrum). Banke 
paa Dören ; b. å liini, knuse haard Godning paa Marken ; b. af hSndum 
sjer, afslaa (et Angreb); berjast fyrir e-u, kæmpe haardt for n-l; *. e-n 
frå sjer, jage en bort med Prygl og Slag; b. e-d fram, fore en Sag 
frem gennem Kamp, sætte noget igennem (paa en haardhændet Maade); 
koma fram med tillågur til aukningar gjöldunum og berja þær fram gegn- 
um deildirnar og sameinad þing (Alþ. '11, B. 284—85); berjast gegn e-u, 
kæmpe mod n-t; b. i bordid, slaa, trumfe i Bordet; (Talem.) b. i brestina 
(jfr. brestur), soge at rette Fejlene, is. prove paa at besmykke, forsvare 
el. dække Manglerne, Fejlene ved n-t; b. e-d inn i e-n, faa noget 
banket ind i en, faa en til at huske; berjast móti e-u, kæmpe imod, 
bekæmpe n-t; b. (e-d) nidur: ') slaa ned: b. nidur skodanir og tillögur 
hinna vitrari manna (Eimr. XVI. 205); ') (þagga nidur) neddysse: ii. nid- 
ur ordasveim, neddysse et Rygte ; ) (vera á måti e-u) gaa imod (en Sag): 
ekki likadi mer vid biskup þegar talad var nm vedurbækurnar, hann bardi 
þad allt nidur (gik imod det hele) (MelBr. 10); berjast um : slaa om sig 
med Hænder og Fodder (ogs.: berjast um á hæl og hnakka); (om en Fugl) 
baske med Vingerne: bardist um med vængjunum (JHall. 297); b. undir 
e-m, drive en Hest, som en anden rider paa, frem; jfr. keyra undir e-m; 
b. upp (falk), vække Folk der allerede er gaaet i Seng, banke op; b. e-d 
lir e-m, soge at bortjage ens Skræk for n-t, soge at faa en til at fatte 
Mod m. H. t. n-t: båndi var einardur madur og ber þetta úr fålki (]AÞj. 
I. 391); b. e-u vid, anfore n-t som Undskyldning; berjast vid e-d, kæmpe 
med n-t, prove med store Vanskeligheder at göre n-t, anstrænge sig 
ved n-t; jeg er ad berjast vid þessa ordabók, jeg slider i det med denne 
Ordbog. 

berja arfi Ibrrjaarvl] m. (— fjöruarfi) Strandarve (halianthus peploi- 
des, L., honckenya peploides). -blår (-blau:r] a. med blaa Læber, fordi 
man har spist Bær. -flesja [-flE:sja] f. Stykke Land, hvor der vokser 
vilde Bær. -heiOi [-hei:Dl] f. = bcrjamór. -hrat [-hga:tl n. 1. Skaller 
og Kærner af tyggede Bær. — 2. overhovedet: Affald, ubrugeligt Udpluk 
af et el. andet, -laut [-Iöy:t] f. Lavning med Bær. -leit [-lfi:tl f. Sogen 
efter og Indsamling af Bær. -lyng l-lii]kl n. Bærlyng. -lögur |-lö:qoQ) 
m. Bærsaft. -mói (-mo":l) m., -mor [-mo":rl m. Plads med vildtvok- 
sende Bær: fara á (i') berjamá, gaa ud for at plukke Bær. -nesti (-nesdll 
n.: hafa b. = verda uppiskroppa, komme til at mangle Fodemidler (Skaft.). 



beríarunnur 



biOa 



-runnur (-rVntool m. Bærbusk, -safi [-sa:vl| m. Bærsaft. -skyr [-stilrr] 
n.: skyr, hvori man rörer Blaabær el. Rævlinger, og Uommer Sukker 03 
Mælk el. Flode paa. -skrin [-sgriinl n., -staukur (-sdoytgoQ, -sdöy:koQ] 
m. (Af.) ^^ berjatina. -sæll j-said >.] a. rig paa Bær. -tina [-tt:na) f. 
Æske til Bær. Bærtine. -vin [-vi:n] n. Bærvin, Frugtvin. 

berjur [ber joo] fpl., se I. berja. 

berkill (-ils, -lar) (bcegid/.. -lis, bEo-glaQ] m. Tuberkel. 

berkla far [bsg glafauir] n. Svindsot, akut almindelig Tuberkulose (tu- 
berculosis universalis acula). -mein [-mei:n) n. Tuberkelsvulst (tumor 
albus): b. i beinum og tiðamótam. -myndun (-min don] f. Tuberkeldan- 
nelse, -syki [-si:()i, -si:^i] Í. berklaveiki. -sjúkur [-sju:goQ, -siu:k- 
oq] a. berklaveikur. -veiki [-v£i:tji, -vfii^i) f. Tuberkulose, -veikis- 
hæli [-v8ÍQIs(h)ai:ll, -vfitjls-] n. Sanatorium for brystsyge, -veikur 
[-vEÍ:goQ, -vEÍ:kool a. tuberkuløs. 

berkonguU (beeköyijgod/.l m. Bærkogle (galbulus). 
berla [ber la, btr dia] adv. — ber/egj, se berlegur. 

ber leggjafiur [bfr lE()'aðoQ) a. barbenet, -legur (-leqoQ] a. tydelig, 
synlig, aabenbar, öjensynlíg, — adv. -lega. -leiki I-lFiiji, -lfi^i| m. 
Nogenhed. 

Berlin (-ar) [brr li n] f. npr. (Staden) Berlin. 

1. berlingur (-s) [berliijgoQ, -liijsl m., jfr. barningur. Roning mod en 
sagte Vind og ringe Modstrom (anvendes baade om selve Roningen og om 
Vind- og Stromforholdene). 

2. *Ðerlingur (-s) [bsriiijgoQ, -Itrjs] m. Dværg, i Kenninger som 
Berli'ngs dugga, BerHngs /or, Berlings fley, Berlings fundur osv., Digt, 
Poesi. 

3. Berlingur (-s) [bcriiijgoo) m. npr. (pop.) Berlingske Tidende. 
ber læraÖur [brr lairaÐoo) a. med bare Laar, uden (Under)benk]£der: 

(Ordspr.) si kann ekki að bæta brok annars, sem b. er sjálfur (SchMál.), 
den formaar ej at bode andens Brog, som selv er bukselos. -mail [-maud>.| 
a., -málugur [-mau loqoQl a. berorÖur. 

bermi (-is) (berml| n. Stymper, -legur ['Ip qog) a. stymperagtig, 
ussel: så er ekki b. (Íron.), han er ikke meget bevendt, sikken en solle 
Stymper. 

ber molar [ber molaQ] mpl. lutter smaa Stykker: brotnadi bátur .i ber- 
mola (]Hall. 241) (Trykfejl for / bermota. Overs, af den lyske Originals 
•der Kahn zerbrach in eitel Triimmer-). -mætgi [-mailiir) Í. bersogli. 
-mæli (-mai hl npl. 1. bersögh'. - 2. klare Udtalelser, -msltur 

(-mai/.dool 3. berorÖur. 

bernska (-u) [b^r nsga, beQsga) f. I. (barnsaldur) Barndom, Borne- 
aar. — 2. (barnjskapur) Barnagtighed. 

bernsku aldur [bpr nsgoal doQ. bf(i sgo-| m., -år [-au:r) npl. Barn- 
domsalder. -bragÖ (-braq^, -brag þ) n. Barnagtighed, Bornestreg, -bragur 
(-bra:qoQ| m. Præg af Barndom, Ufutdkommenhedstitstand. barnligt Tilsnit. 
-hjal (-1)3:/) n. Bomesnak. -legur {-U qoo] a. barnagtig, tosset, som 
passer sig fer Born. -Uf (-liifj n. Barndomsliv, barnligt Liv. 

bernskur [ber nsgoo, bEQsgoo) 3. 1. {barn að aldri) i Bornealdereni 
endnu et Barn, ungdommelig: O, þessir bernsku Ijúfu /imir (Hafst. 241). 
2. (bamalegur) barnagtig. 

bernsku riØ [brr nsgorau:^, bcQ sgo-) n. barnagtigt Raad. -sakleysi 
(-sa:gl£isl, -sa:k-| n. Barndomsuskyldighed. -skeiÖ \-srff\:ð\ n., -stund 
[-sdvn-tl f-, -tSmi |-ti:mll m. Barndomstid, Barndom. 

ber or6ur (be:rorðoD| a. som taler rent ud, frittalende, -rassaöur 
Ib8r:asaDøQj a. med blottet Bagdel, -rýja (b£r:i ja) vt.: 6. kind, tage den 
hele Uld af et Faar. -rot [bEr:o>- t] i. Strækning hvor Marehalmen er af- 
mejet Aar efter Aar og hvor der ikke længer vokser Græs: slåi eg sÖmu 
meta år fra án\ verða þeir berir og að ollu graslausir, það katfast b. 
(LFR. I. 38). 

berserks gangur |b£Q see(k)s3aui) gøe| m. Bersærkergang, -æði (-ai:Ol] 
n. Bersærkernatur. 

berserkur (-s, -ir) (bce scegoG- -spoÍMs, -seo'Í'gI m- '• Bersærk. — 
2. {mjog slerkur maður) overordentlig stærk Mand : hann er mesti b., han 
har Jættekræfter. 

bersi (bEs:i| m. bessi. 

ber syndart [bEQsindari] m., -syndugur |-sindøqoQ] a. som er en 
aabenbar Synder, syndig (ftitaijn-t/.'i;:/: tollheimtumenn og bersyndugir. 
Toldere og Syndere. -s\rnilegur [-sinlle:qøol a. ojensynlig, soleklar, 
aabenbar. — adv. -lega. -skialda(Öur) l-5((alda(~Öoo)I a.. -skjaldi (-sfjaldij 
a. ubeskyttet, værgelos. -skjoldungur [-sijolduijgoe! m. letbevæbnet. 
•ftkollóttur (-sgodlo^hdoo) a. helt skaldet, -smurður [-smYoðon) a.: ber- 
smurt brauð, Brod med Smör paa (alene, uden Paalæg) (1Ó1.). -snauSur 
(-snÖy:ðoo] a. blottet for alt, ludfattig, -sniglar [-sniglao] mpl. nøgne 
Snegle (IHallHB.). -sprengur (-sbrtÍQgogl a. som er ved at segne af 
Stakaandethed el. Udmattelse, segnefærdig: upp i fjall og suður ! L6n 
hann geingur b. (ÓDavÞul. 121). -strípaÖur [-sdri baOoQ, sdripaOoo] a. 
splitternøgen, -svæði [-svai Ol| n. aabon Mark, det fri, bart Sted. -sogli 
[•SÖ3I1] f. indec. det at sige n-t rent ud, utvetydigt, uforbeholdent, Ufor- 
beholdenhed, Ligefremhed, Frimodighed, -sögull (-so qodM a. ber- 
ordur, utvetydig, ærlig, frimodig. 

bert (b£o t] adv. (comp. beraria)) lydeligt, frimodigt, jfr, ber. 

berurjöður (bE:rorio<>:ÐoQ) n. Hjemstavn (opr. Stednavn i Norge, jfr. 
Orvar-Oddssaga): ^ar sem fossinn fræðin sin ' fli^tur berurjóBri minu (Sig. 
lÓnsson i Eimr. VI M. 108); - Í overf. Bel.: tndrÍÖi og Jon bafa mentað 
■iig i berurjóðrinu (er Autodidakter) (GFr. i Eimr. VIII. 100). 

ber visinn (brr vi sin] a. mager, slunken, indtörrel. -æöa (bE:rai:öaI 
4. söaber. 



beræxli (b£::raizslll n. Polyp. 

besefi (-a, -ar) (bE:sE-vl| m. 1. {sjö i spilum) Besyv, Syv (i Kortspil, 
is. i Alkort); móðurlaiis b., (i Alkort) Besyv, som man ikke kan faa Stik 
paa, fordi man ikke har et Hovedkort, hvorpaa der forst kan tages Stik, 
idet Syven saa forst kan spilles ud bagefter. — 2. penis. 

beslå (-U. -ur) (bfs la) f. (Árn.) = báshella. 

besna (a) (bes naj vi. (Vopnaf.) ---= batna. 

bessaleyfi (bt:-s:aUi:vl] n. egl. den Tilladelse Bjornen bruger, ^: selvlagen 
Lov til n-t: / b., uden Ejerens Tilladelse, uden at sporge om Forlov; 
taka s/er b, {til e-s), ikke sporge n-n om Tilladelse, tage sig (den) Frihed. 

Bessastaðir [bEs:asda:ðlQ) mpl. npr. Gaard i Nærheden af Reykjavik. 
I gamle Dage Sæde for den hoieste danske Embedsmand. 

bessi (-a, -ar) [bfs:ll m. Bamse, Bjorn: (Ordspr.) /i7 er ma/ur, >á 
bessi kemur i bu (SchMál.), naar Djörnen kommer til Gaards, er Maden 
paa Bordet. 

best (bf s t) adv. (superl. af i/e/ og gott) bedst. * 

?bestia (-U, -ur) (bEsdija, bf:sdija| f. vildt Dyr (is. som Skældsord) 
Bæst, Svinebæst. 

bestur (bts doQ| a. (superl. af góður) bedst. 

Beta (-U. -ur) (be:da. b£:ta| f. npr. Dim. af Elisabet. 

betl (-s) (bthtXl n. Betleri, Tiggeri. 

betla (a) (behdla) vt. og vi. betle, ligge: 6. i e-n, ligge en om n-t, 
tigge hos en. 

betlari (-a, -ar) (bEhdlari] m. Betler, Tigger. 

betli ferÖ IbrhdllfEr-^} f. Tiggervandring, Tiggergang, -lúka (-lu:ga, 
-luikaj f. (egl. tiggende Haand) Tigger, Snyltegæst, -kráka (-krauiga, 
-krau:kal f. Menneske, som stadig tigger. 

betra (a) (btidra, bE:lra| vt. bedre, forbedre. 

betranlegur (br:dranlE-qøQ, bE:tran-) a. som kan forbedres el. bedre 
sig, torbederlig. 

betri (bF:drl, brMrl) a. (comp. af góður) bedre. 

betrumbæta |bt::drømbai:da, bE:trombai:(a) vt. forbedre (Htin.). 

betrun (-ar, -anir) (bt:dron, be:tron, -anlpj f. Forbedring. 

betrunar áform [bt:dronarau:form, bE:tronar-] n. Hensigt at forbedre 
sig, Forbedringsforsæt. -hus (-(>-(h)u:s] n. Forbedringshus, -húsvinna 
(-(h)usvin:a] f. Forbedringshusarbejde. -husvist (-(h)usvlstl f. Ophold i 
et Forbedringshus, -vinna (-r-vln:al f. Forbedringshusarbejde, Strafarbejde. 

betur (bEidotj, bpitool adv. (comp. af vel) bedre, mere. -fefirungur 
(-s, -ar) j-fEOrungoQ, -uqs] m. fööurbetrungur. 

?bevís (bF:visI n. Bevis: kierna liggur beuisið (BóIuHj. 195). 

bezt (bts I) best. beztur (bEsdo^] - bestur. 

ti. bi (-S, pi. ds.) (bi:l n.: (Ordspr.) svo bjargast by sem birnir (G].), 
saa klarer sig Bi som Bjorn. 

2. by (bi:] I. p. sg. præs. ind. af búa. 

1. bf (bi:) adv. og postp. med acc. forbi, ved Siden af. I. ganga á (cl. 
1) bi uiÖ e-n: ') {ganga /afnhiiða e-m) gaa ved Siden af, parallelt med 
n-n: hun gengur åualt á bý vid Hrólf, en hann hefir hh'ðs/ón af henni 
(JAPj. I. 309); þegar hann var kominn å bi vid bæinn, da han passerede 
(forbi) Gaarden : ') (sneida h/å e-m) soge at undgaa en ved at dreje i en 
anden Retning. — 2. bagefter Ordet som poslp. med acc. i overf. Bel.: 
hann gekk mig bi, han forbigik mig, tog ikke Hensyn til mig. 

2. bi (bi:I interj. I. ( - bium) Visselulle: bi bi og blaka. - 2. ( bja, 
svei) fy. 

1. bfa (a) (bi:ja] vt. dysse et Barn i Sövn. — ogs. med dat. b.barni; — 
vi. lulle, dysse i Sðvn : b. ofan å barn, faa Barnet til at sove ved at klappe 
oven paa det. 

2. bfa (a) (bi:ja] vt. smudse, tilsole: b, e-ð tit (- lUbia), tilsmudse 
n-t, (om Born) grise n-I til. 

3. bfa tbi:ja) interi. bja, fy (i Tilraab til Börn). 
Bybbi (-a, -ar) (blb:l| m. npr. Dim. af Brynjólfur. 
bibl (bi:bi:| interj. bíum, bium. 

biblia (-u, -ur) (bib lija) f. Bibel. 

bibllu fastur (bib liofasdoo) a- bibelstærk, -fjelag (-fJEilat?] n. Bibel- 
selskab. -ffróÖur [-fro":öool a. bibelkyndig. -grein (-grei:nl f. Bibelsprog. 
-hestur (-hts dogl m. bibelkyndig: hann er mesti b., han er meget bibel- 
stærk, -kjarnt [-t^ar dnr, -f.ad ni) m. Bibelkærne, Udtog af Bibelen. 
-legur (-It-iqoQJ a. bibelsk, -lesandi (-lf:sandl) m. Bibellæser, -lestur 
[-lEsdoyl m. Bibellæsning. -IjóÖ {-\\oKd] n. bibelsk Digt. Digt over et 
bibelsk Æmne. -saga (-sa:qa| f., oftest i pi. -sogur. Bibelhistorie, For- 
tællinger af Bibelen, -skyring (-s(ji:rirtk) f. Bibolfortolkning, Eksegese. 
-skyringarrit [-s'p ringarlitj n. Bibelfortolkningsskrilt. -staður (-sda:0- 
oqI m. Bibelsted. -útlegging [-u:dlEfjii]k. -u:l-j f.. -þýöing (-þiröinkl f. 
Bibeloversættelse. 

bibolvaöur (bi:bölvaðoo) a.: farðu b.! gaa Pokker i Vold! 

bio (-ar, -ir) [bl:ð] f. I. {það ad bída) Toven, Venlen, Dvælen; {eftir- 
vænting) Forventning: það batnar ekki med bidinni, det bliver ikke bedre 
ved at vente (Eimr. XI. 206); få mål batna i bidunum (G].): — betri eru 
bidir en brádleg råd (SchMál.), Hastværk er Lastværk; oftast r/enar reiðin 
i bidum (G}.), oftest stilles Vreden ved al vente. - 2. {timi, sem beðid er) 
Ventetid, Frist: biðin verdur nokkud löng. Ventetiden bliver lovlig lang; 
hann er gódur i bidum, han er en taalmodig Kreditor; þad er hætt vid, ad 
b. verdi á þvi, det varer rimeligvis længe, inden del sker. 

byÖ [bi:d] 1. p. sg. præs. ind. af bjóÖa. 

1. biða og byÖa (-u, -ur) |br:ða| f. 1, (ker, einkum uppm/'ó fata) 
mindre Stavkar, Bolte, navnlig en Slags Træspand, der er n-t smallere 
foroven, og anvendes til Opbevaring af skyr, Af. (- kolla NI.); / belg og 



biða 



74 



btserØ 



byðu, tankelosf, jfr. belffur. - 2. {reykhetta) Roghat (som i Reglen ligner ; 

en Ðotte uden Bund). - 3. {dufl) Boje (Vi.). - 4. ^ biðukolla. I 

t2. biöa (-U, -ur) |bl:ðal f. - bio. 

bíða (bíÖ; beiö, bíðum; biði; beðiö) [bi:ða, htnðy blrðom, bhðl, j 

A. vente. — I. vt, 1. med gen.: b. e-s {= b. eftir e-m) vente paa ; [ 

þess var ekki langt ad b., að . . ., det varede ikke længe, inden . . .; það i 

btdur ekki svara, det er overflodigt at svare paa, det kan der slet ikke i 

være Tale om: kångur segir að það bíði eingra svara, hun muni varia \ 

finna hann (]At>j. II. 434). — 2. med acc. vente: b. af sjer storm, afride I 

et Uvejr, vente tÍI Stormen gaar over. ~ II. vi.: biddu, þangað til hann \ 

kemur, vent, tii han kommer; biddu dálitla stund, vent, bi et Øjeblik; lét ' 

hun ekki b. (tovede ikke med) ad vekja Mlinik (]ÁÞi. II. 437); ekki lætur \ 

hann það b., naa, han har nok Hastværk dermed (jslsLj. 12); (Ordspr.) j 

ekki batnar alt þó bíði (G].), Sagen bliver ikke bedre ved at vente; si fær | 

byr, sem bíður (G].), den faar Bor, som bier; b. ur stad, forblive paa I 

Stedet: en Akkear niunu ekki b. ur stað, þar sem fullkomið fjörtjón vofir j 

nú yfir þeim (11. I. 289); það biður (nú) og lætur sig, det har det lange j 

Udsigter med, det bliver der ikke n-t af; b. við, vente; biddu nu við, \ 

lidt, lad os nu se; (Ordspr.) ekki bilar så, er við bíður (G].), den I 
kke, som venter; biddu (þá) viðf ja, du kan vente dig! vent du 
vente paa en. — tlH« v« impers.: e'ð biður, n-t findes, 



svigte 

bare! b. eftir 

er til 3t faa. 

Ð. vt. med acc. {verða fyrír e-u) vederfares, a. 
naa, erholde: b. bætur e-s, faa Erstatning for n- 
bíður þess aldrei bætur, han forvinder det aldrig. — 
lide: b. åsigur, lide et Nederlag; b. tjón, skaða af 
Skade ved n-t; b. bana, miste Livet; b. angur, taal 



(få, öðlast) faa, op- 
, forvinde n-t ; hann 
b. {þola, liða) taale, 
e-u, lide et Tab, lide 

Modgang. 



tbiðangur (-urs) [blioauijgog] m. Ventetid. 

bioargj'ald [bl:ðarQalt] n. Betaling el. Erstatning for Ventetid. 

bið,dagur [blðda qoQ] m. (naut.) Llggedag. -gro (-gro"] f. (3. 10. IV. 
305) — dvalargró. Hvilespore. 

biði Ibliöl] 1. og 3. p. sg. imp. conj. af bíöa. 

byði [bl:Ol| 1. og 3. p. sg. imp. conj. af bjóða* 

biöill (-ils, -lar) Ibl:öld>., blðlae] m. Bejler, Frier. 

biðils býfur [bl:ðllsbi:voo] fpl.: ganga á biðilsbýfum, gaa paa Frier- 
fodder. -brjef I-brJE:r] n. Frierbrev. -buxur (-bYy. soqJ fpl.: (Talem.) 
vera kominn å bidilsbuxumar, have faaet Frierskoene paa. -erindi (-e:r- 
indi] n. Frieri, -for [-föir] f. Frierrejse, Frieri, -laus [-löys] a. som 
ingen har friet til. 

biðil spil [bliDllsbl:/] n. FrÍerspÍl, FrÍerieg; en Slags Leg, Personerne 
(Forældre, ung Pige, Frier osv.) bestemmes ved at trække Kort; Frieren 
fremforer saa sit Ønske, andre soger at hindre ham, det hele ender med 
en Vielse (ÓDavSk. 335). -sæl [-sai:/] a. f. rig paa Friere. 

bi&ja (bið, biðjum; bað, báÖum; bæði; beðið) [blð ja ; bl:^, blð j- 
om; baið, bau:öom, bai:öi ; bF:öia] vt. og vi. bede, onske: 1. med inf.: 
hann bað þá segja s/er alt, han bad dem fortælle ham alting; jeg bið að 
heilsa, vil De hilse; hann bad þá vel ad lifa, han sagde far vel til dem; — 
ogs. iron.: bið/a e-n vel ad lifa, anmode en om at passe sig selv el. gaa 
Pokker i Vold. — 2. med ad og conj.: vid vildum bidja þig, ad þú værir 
(3: ad vera) ekki á móti okkur i þessu máli (ikke at staa imod os Í denne 
Sag). — 3. med gen. a. b. e-n e-s, bede en om n-t; b. e-n bónar, bede 
en om en Tjænesle; þegar folk er bedid verka, naar Folk anmodes om at 
göre n-t (Eimr. XII. 9); b. e-m bölbæna. nedkalde Forbandelser over en; 
b. sjer konu, fri til en Kvinde; b. s/er liðs, anmode om Hjælp el. Bistand; 
6. e-m lifs, bede for ens Liv; (Ordspr.) ekki skal lengi litils bidja (G].), 
ej bor man længe om lidet bede. - b. refl. bidjast (Vf.) ^ beida (om 
en Ko); skyldi kýrin ekki fara ad bidjast? — 4. med præp.: b. e-ð af sjer 
— bidjast undan e-u: b. af sjer reidi (e-s), -bede om godt Vejr-; b. fyrir 
e-m, bede for en, gaa i Forbon for en; — som Udraab: (nei) biddu fyrir 
þjer (madur)! nej, langt fra! Hvor kan du tro det! b. e-n f^n-ir e-d, ') be- 
tro n-t til en, i ens Varetægt; give en et Ærinde; ') bede en om at 
holde n-t hemmeligt: jeg sagdi honum þad, en bad hann fyrir þad (bad 
ham om ikke at fortælle det til andre); - bidjast fyrir, bede, holde 
Bon, forrette sin Andagt; b. til Guds, bede til Gud; b. um e-d, bede om 
n-t; bidjast undan e-u, frabede sig n-t, bede sig fritagen for n-t. 

tbiöjari (-a. -ar) [blð jarl] m. Person, som beder. 

biðkaup |bið köyp] n. ^ biðlaun. 

biðla (a) Ibiðlal vi.: b. til, bejle, gaa paa Frierfodder, gore Kur til. 

biölagangur [biölagaui] goo] m. Rend(eri) af Friere. 

bio laun [bio 1öy;7i1 npl. Ventepenge. -leika (a) |-1eí ga, -leika] vi. 
tove, dvæle, vente lidt, give sig Stunder: lætur hun nu bidleika vid (hun 
tover lidt), þar til birta tak á gluggann (^ThMk. 59). -leikan (-ar) 
I-Uiga/i, -lei kanl f. Venten, Toven, -loka (a) [-lo ga. -loka] vi. --- bið- 
leika. -lund [-IVnt] f. Taalmodighed, Langmodighed; — i Ordspr.: flest 
bol bætir bidlund góð (G].), Taalmodighed læger alting; betri er bidlund 
bedin en bráðlega ráðin (G].). Taalmod er bedre end Overilelse, -lund- 
aÖur (-Ivndaöon) a. taalmodig. 

biðlundar geð íblDlYndar(je;ð] n. Taalmodighed, Langmodighed, -góður 
I-go'':5ool a. biðlundaður. -gaeði [•g3Í:5l) npl. Langmodighed, -mál 
1-mau:/) n. Sag, som kan (taale at) vente. 

biðna. byðna (-u, -ur) [blð na] f., jfr. bida, byda: 1. {litid matarílát 
úr trje) et mindre Trækar til Opbevaring af Fodemidler, spec. om saa- 
danne, der bliver smallere opover (Árn.). - 2. {krukka) Urne: Móðir þin 
fékk oss bydnii af gulli . . .; i þeirri bydnu liggja hin hvitu bein þín. frægi 
Akkillcs (Od. 515). 



biðpeningar (blðpcnirjgaQ] mpl. — bidargjald. Penge for at vente: 
gera rad fyrir bidpeningum handa sendimönnum (Alþ. '11, B. II. 1184). 

bydrotning [biidrohdniijk] f. Bidronning. 

bið salur [blÖ sa loo] m. Ventesal, -stofa [-sdova] f. Venteværelse. 
-stund [-sdvni] Í. Ventetid, -tónn I-to"dvl m. (mus.) Orgelpunkt, lig- 
gende Stemme. 

biðukolla [bi:ðokodlal f. afblomstret Løvetand, •Dunbotle-. 

biÖum [bl:ðom] I. p. pi. imp. ind. af bíöa. 

bif (-s) [b]:v\ n. 1. {hristingur) Bevægelse, Rystelse, Rokning: finna 
b. á e-m, mærke at en bevæger sig el. giver efter. — *2, Vand, Hav. 

bifa (a el. bifði, pp. bifaÖ) (bi:va, biv ðl] v. 1. vt. med dat. bevæge, 
rokke n-t: geta ekki hifad e-u (e-m). — 2. vi. {titra) bæve. — 3. refL 
bifast, bevæge sig, bæve, rokkes. 

bifa og býfa (-u, -ur) [bi:va] f. sædv. i pi. bifur, byfur: Fødder 
(spec. om store, klodsede Ben el. Fodder paa et Menneske), Skanker, store 
■Plader-: sperrast i btfur, strække Skankerne fra sig (ÁM. 481, 12mo). 

bifanlegur [bl:vanlr:"qoQ] a. bevægelig, som kan bevæges el. rokkes. 

•Difar (-ars) Ibl:vael m. = Bifur. 

'^bifbátur IblvbaudoQ, -bau toQ] m. Moforbaad. -hår [bl:f(h)auT) n. 
Fimretraad. -hestur [-(h)esdoo] m. Flodhest (hippopotamus). 

bifikoUa [biivikod la) f. ^ biÖukolla. 

bíflía [bib lijal f. ^ biblia. 

°bvflygi (-is, pi. ds.) [bi:fli jl] n. Bisværm. ^ -flygisdrotning [-flijls- 
drohdniijk] f. Bidronning. f-flygisfylking [-fliilsfl?.-Qii3kI f. Bisværm, 
-fluga [-flYqal f. Bi: hvot b.. Drone. 

byflugna bu [bi:flVgnabu:] n., -bur [-bu:r] n. Bikube, -maður 
I-maiöool m. Biavler, -stokkur [-sdohgoel m. Bikube, Bistade. 

byflugustingur [bi:flVqosdin-gao] m. Bistik. 

•bifrakkur [blvrahgooj a. 'fyrig og hurtig (om en Hest) (M]. II. 77). 

bifraveiðari [blv ravEÍ:ðarl] m. Bæverjæger. 

bif reiÖ [biv rei ðj f. 1. Motorvogn, is. Automobil. — *2, {vågn) Vogn; 
b. skýja (StSlAndv. I. 12). *-röst [-roslj f. Regnbuen (i den nord. 
Mytologi). 

bifsa (a) [bifsa) vt. og vi. 1. (hreyfa oft) bevæge ofte frem og tilbage. 

— 2. i overf. Bet. (láta undan) blive trængt fra sin Stilling, give efter, 
opgive Ævred: dómarinn gaf þá dristugt svar, j djarfr i rædu sinni, 
hreldum stelk til huggunar, \ ef hrafninn bifsast kynni (ÓDavÞul. 349). 

— 3. pp. bifsadur. a. {eins og þrumu hstinn) lamslaaet. — b. Evfemisme 
for bolvadur, forbandet. Pokkers. 

'biftangi [bifiaui}Ql] m. Skib(?): lézt svå lid ganga \ loks å biftanga, 
hardr ok hreggslegtnn \ hleyptir brimveginn (MJ. II. 231). 

bifukolla {bl:vokod la] f. se biöukoUa. 

bifun (-ar, -anir) (bhvon, -anip] f. Bæven, Rystelse, Bevægelse. 

'Bifur (-urs) [bi:voo] og Bifar (bi:vaQ] m. Benævnelse paa en Dværg; 
Difiirs fcrja, Poesi. 

1. bifur (-urs, -rar) Ibl:voel m. — bjor, Bæver. 

2. bifur (-urs) Ibi:voQl m. *1. Hu, Tanke, Tilboielighed : hafa b. á 
e-u, længes efter n-t; var þá bádum b. á leiki kerlingar (begge længtes 
efter Legen), mær og kóngs s^mi (ÓDavÞuL 86). — 2. nu i Prosa vistnok 
kun i Talemaaden: illur b.. Mistillid, Frygt, Antipati, Modvilje; hafa illan 
b. á e-m, mistro en, synes daarligt om en. 

bifurkoUa Ibiivo^kod ta] f. = bÍðukoUa. 

bifurseista (blivooscisda] n. Bævergæl, Bævergejl. 

bifurslaust [bl:voQslöyst) adv. uden Mistanke. 

bifvjel [blv;jt/l f.^Motor. 

bifvjela fræÖi (blv:jelafrai:öl] f. Motorlære, -prof l-pro":i'] n. Prøve 
i Behandling af Motorer. 

bygð, byggð (-ar, -ir) [blq 3, big þ) f. 1. {sveit, bjerad) Bygd, Egn (i 
Mods. til óbygðir). — 2. (þad að byggja land) Bebyggelse: t'era i bygd, 
være i Bebyggelse, være beboet; Talem.: kveda sjer bygdir, betænke sig, 
om man skal gore eller undlade n-t (Reykjanes): Barnid, sem undir eins 
og það sjer yfirsjån sina, hlei'pur til födur eða módur og strax bidur fyrir- 
gefningar, er elskuverdara en hitt, sem fer að kveda sjer byggdir, hvort 
þad eigi ad gera þad eda ekki (Thord. 514). — 3. {ábúd) Beboelse; fara 
bygdum til e-s stadar, flytte til et Sted : fyrir því ad langt þótti ad vitja 
hans til Orrastada vard hann ad fara bygdum til Giljår (GKonÆf. 1). 

— 4. {biistadur) Bopæl, Bolig. — ^5. (búsakynni fyrir eina fjolskyldu) 
Lejlighed: þegar þad færdist i tizku ad hafa tvær bygdir i húsum eda 
fleiri (Eimr. XVII. 29). 

bygÖafjöll [blq Oafjöd ?., big öa-] npl. Fjældgræsgange tæt ved el. i en 
beboet Egn: . . . búfjárhagar og b. eru sameinud . . . (ÞThLýs. 1. 6). 

bygÖar fleygur (blq ðaoflEÍ:qoe, blgöa^-) a. som flyver hele Bygden 
rundt, som rygtes omkring i hele Egnen, -folk [-foj/.kl n. Bygdefolk. 
-lag [-r-la:g] n. Bygdelav. -lagsmenn (-lazsmen 1 mpl. Egnens Be- 
boere, -leyfi [-lei;vll n. Tilladelse til at nedsætte sig, til at bebo. -menn 
l-mtn ] mpl. Indbyggere, Egnens Beboere, -munnmæli [-mvnmailll n. 
Stedsagn. -rómur [-a-ro":moel m. Rygte paa Egnen, lokalt Rygte, -vegur 
[-r-vnqoo] m. Bygdevej. 

bygÖa safn [biq öasabv, blg'ða-] n. 1. (mods. fjallasafn) de ved en 
bygdasofnun indsamlede Faar. — 2. =^ bygdasöfnun. -safnsrjett (-sabvs- 
rjehtj f. Fordeling og Sortering af de Faar, der er fundne ved bygdasofnun. 
-sofnun [-sob non] f. Indsamling af omstrejfende Faar i en Bygd, mods. 
Eftersøgning paa Fjældgræsgangene. -vegur (-ve;qao) m. --■ bygðar- 
vegur. 

bygðfleygur [biq þflEÍ qoo, big þ-] a. -- bygfiarfleygur. 

bígerÖ [bl:yer3] f. Forberedelse, Tilblivelse: vera i b., være undervejs, 



bygs 



bylta 



.inder Forberedelse el. Affattelse; samningur, scm er i b. (som man er i 
Færd med at faa oprettet) in'ð Sláturféhg i íslandi (Rvili 13, 65). 

bygg (-s) [bik) n. Byg. -akur [big-agoo] m, Bygager, Bygmark. 
-ax l-axs) n. Bygaks. -brauð [-k -bröy 5) n. Bygbrod. -grjðn [blgrjo" n] 
n(pl.) Byggryn, -hlaða (bIk (h)Xa öal f. Kornlade. t-hleifur (-(h)>.EÍ vool 
m. Bygbrod. 

1. 'byggi (-ja, -jar) [bl<f:l| m. som sidste Sammensætningsled, Beboer: 
eybyggi, frumbyggi osv. 

2. byggi [birj:!] I. og 3. p. sg. imp. conj. af búa. -legur [-leqoe] a. 
I. (w/ faltinn til ábúðar) beboelig, skikket til Bebyggelse. — 2. egnet til 
at bortfæstes: ef /ordin er byggileg, mun leiguliSi ekki horfa i þelta (Alþ. 
•11, B. II. 1971). 

bygging (-ar, -ar) (bir):ii}k] f. I, (það ad byggfa land) Bebyggelse : b. 
istands. — 2. (leiga á ;drð) Bortforpagtning, Bortfæstning, Bygsel : /arðeign, 
sem er i b.. Jordejendom som er i Forpagtning ; hi'ort heimilt sé ad selja jord- 
ina ådur en ábúandí fer ur byggingunni (for end Fæsteren ophæver Fæste- 
forholdet) (Alþ. '11, B. II. 1420). - 3. {það aS byggia hus) Byggen, Byg- 
ning, Opforelse af et Hus. — 4. (hus) Bygning. — 5. (firirhomuiag) 
Bygning, Indretning: b. og Itf plantna, b. mannlegs Itkama, 

bygginga fræöingur [bl(i:irjgaírai:ðíi]goQ] m., -meistari [-meis-dari) 

01. Arkitekt, Bygmester, -nefnd (-nem t] f. Bygningsudvalg, Bygnings- 
kommission. 

byggingar brjef [bl((:ii]garbrie:vl n. Lejekontrakt, Fæstebrev, no. Byg- 
selsbrev. -fjelag [-Q-fJE:la(7l n. Byggeselskab, -frööur (-fro":öo(>] a. 
bygningskyndig, -fulltrúi [-fVdXtrulj m. BygningskontroUor, bygnings- 
kyndigt Medlem af et Byraad. -lag [-r-la:!?] n. Bygningsmaade. -legur 
[-l£:qoQ) a. arkitektonisk, -list [-list) f. Bygningskunst, -maður [-ma:0- 
oq] m. den, som har Ret til at bortfæste. -mål (-mau:/) npl. Bygnings- 
væsen, -nefnd (-nrmtj f. — bygginganefnd. -i'áö l-a-rau:Jl n.: hafa 
b. á jord, have Fæsteraadighed over en Gaard. -sióÐur |-o-sjo":ðon] m. 
Byggefond. -starf [-sdary] n. Bygningsarbejde, -steinn 1-sdeidvl m. 
tildannet Sten til Opforelse af en Bygning : mótkassi f^Tir byggingarsteina 
(St). '04, B. 188). -svæfii |-svai:i5l| n. Byggeplads. 

bygginga sjóður [bi(|:ii}gasío'':i)oQ) m. -- byggingarsjööur. -svæöi 
[.svai:&il n. = byggingarsvæöi. -verk [-vrok] n. Bygningsarbejde. 

byggi staAa |bir|:isda:&a| f., -stöfi [-sdð:í| f. Tilholdssted: innan Hm- 
veggja hennar (3: råsarinnar) hafdi hann byggistödu sina (And. I. 89) 

byggja (öi) [bir|:a, biqOi, big'Oi] vt. og vi. 1. {nema land) bebygge, 
kolonisere : bygdust á þeim árum mesíöll l/esturlðndin, störste Delen ;tf 
Vestlandene blev koloniseret i de Aar. — 2. a. bebo: menn þeir, er 
landid nu byggja, de nuværende Beboere. — b. i overf. Bet. om Dvælen 
paa et Sted i øvrigt : b. eina sæng, dele Seng med hinanden. ~ 3. (letgja 
burt) bortleje, spec. bortfæste, bortbygsle. bortforpagte; b. e-m jord, 
bortfæste en Gaard til en ; byggja grasbýli úr jord, bortfæste en Hus- 
mandslod fra en Gaard; ogs. om Kreaturer, der bortlejes : i\nrir þvi S. 
var kýrlaus og nålega skorti busgagn alt, þá hit Einar ad b. honum ku 
(GKonÆf. 267); *. e-m út, opsige en Fæster, udsætte en Fæster; - som 
Mods.: 6. e-m inn, indsætte, indfore; i overf. Bet.: i>. gudfjån inn (GTh. 
'95, 248). — 4. bygge, opføre: b. hus, bygge et Hus; b. bæ, opføre en 
Gaard; b. yfir sig, bygge sig et Hus, skaffe sig Tag over Hovedet; b. sig 
upp, sörge for sin Genrejsning el. Ombygning: Segium ad kirkjan haft 
eignast 2000 kr. og ad hun eigi á næsta ári ad b. sig upp (Alþ. '11, B. 
504); b. undir sig, ophobe (navnlig Dynd, Ler osv., om en Flod); — ogs. 
om varme Kilder: Geysir hefir b^fgt undir sig reglulega hverahrúdurstrýtu 
(ÞThLís. II. 211); *. út, udnytte (ved Bygning): ad Iryggja sér nægilegt 
fé til þess ad gela bygt út vatnsaílid i Soginu (Morg. IV, 275). — i, i 
overf. Bet.: (grundvalla) bygge, begrunde, »totte paa : eg b^fgdi þad (3: jf- 
kvædi mitt) (begrundede mit Votum) .i almennum, en ekki einstaklingsleg- 
am åslædum (Alþ, 'II, B. 388). 

tbyggjandi (-a, -endur) [bl'j:andl, -tndo()| m. Beboer, Indbygger. 

bygg mjel, -mjöl [blg mjt/, -mjoV) n. Bygmel, t-a^ð |-k -sau f | n. 
Bygsæd, Udsæd af Byg. -uppskera [-g:-Yhp5r|Era) f. Byghost. 

bik (-S) |bi:k| n. Beg. 

bika (a) [bl:ga, bi:ka] vt. bege, tjære. 

bikar (-s, -ar) |bi:gan, bi:ka()| m. I. idrykkjarilál) Bæger, Pokal. - 

2. (bot.) Bæger. — =3. (som Maal) Deciliter. -baBmur [-r-baO mod m. 
poteriodendron (ABjSál. § 58). -bIaO |-bla:i| n. (bot.) Bægerblad. 

bik blys |bl:kbll s] n. Begfakkel, -dimmur |-dlm ogj a. bælgmørk. 
-gerö \-<ittd\ f. Kogning af Beg. -hringur l-(h)cifjgool m. Begkrans. 

bikill (-ils, -lar) [bi:r,id?., bh^idX, bi:iiils, \>l:i,\H, blhglan| m. lille 
Nðgle, Kærnen hvorom Nðglet vindes (Af.). 

bikkendur |bi:(k)^cndo(>| a. begholdig, begagtig, -ketill [-(e didÅ, 
-(IctldX) m. Begkedcl. 

bikkia (-U, -ur) (bihija) f. I. (jálkur) Krikke, Øg. - t2. Uik) Tæve: 
(Ordspr.) ilt er af bikkjum bein ad toga (G].), det er ikke let at trække 
Ben fra Hund. 

bik laus |bi:glöys, bl:k-l a. uden Beg. -lim (-li m| n. Asfalt, -málmur 
[-maulmool m. Begmalm. -runninn (-rYnln) a. begholdig. -steinn 
Ibl:ksdeidv) m. Begsten. -svartur (-svaQdod a. begsort. 

-býkúpa |bi:kuba, -ku pa| f. Bikube. 

bikþráSur |bl:kþrau Soo) m. Risp. 

1. bil (-S, pi. ds.) |bl:/l"n. 1. om Rummet: {millibil) Mellemrum: fara 
(J) b. beggja, gaa en Middelvej; e-d er b. beggja, n-t er midt imellem; 
(Ordspr.) b. å milli herra (SchMil.), mellem store Herrer er stor Afstand 
gavnligst. — 2. om Tiden (et kortere el. længere Tidsrum): Tid (jy. Bil): 
am þad bil, ved den Tid ; 6. beggja dagmála og hadegis, midt imellem Kl. 



9 og Middag, J: Kl. 10' j, - is. som sidste Sammensætningsled ved de 
gamle Benævnelser paa Dognets Tider {eyktamörk): dagmálabil, hádegis- 
bil osv.. svarende til dansk -Tid-, 'Middagstid- osv. — 3. a. (augnablik) 
Tidspunkt, Øjeblik : i þvi bili, i det Øjeblik, just paa samme Tid. — b. 
i bili, i Øjeblikket, midlertidig, for en kort Tid : þá er þad sparnadtir ~ i 
bili (Alþ. 'II, B. II. 622); lif med þig á augna lifandi bili, pak dig øje- 
blikkelig; rjetl i bili, (lige) et Øjeblik: Hun hafdi gleymi þessu rjelt i bili 
(ITrHeiiS. IV. 140); reyndu þeir ad byrja mælingar aptur, þegar vedut- 
leyfdi, dag og dag i bili (en enkelt Dag ad Gangen) (PThLfr. III. 253). 

2. 'Bil (bl:/| f. Navn paa en Asynje: nu i poet. Omskrivninger: auds 
b., menja b. osv.. Kvinde. 

3. bil (-S, pi. ds.) |bl:/| n. (legemlig) Beskadigelse, is. Brokskade 
(hernia) (BreiSd.), jfr. bilun. 

bila (a) [bl:lal 1. vi. iskaddast, ganga tir lagi) beskadiges, komme af 
Lave ; (brotna) gaa itu : 6. ekki, holde. — 2. vt. med dat. og vi. (þrolna, 
' þrjóta) mangle ; (bregd,ist) svigte : honum bilar ,kra'ðið, han mangler Mod ; 
biladu nu ekki, nu maa du ikke svigte. — 3. impers. med to acc: e-d 
bilar e-n, n-t svigter en ; biladi brjóstid mig, mit Bryst svigtede mig 
(TSæm. 269); hann biladi ekki hug, han manglede ikke Mod, hans Mod 
svigtede ham ikke. — 4. vt. og refl.: b. sig og bilast {å e-u), tage Skade 
(ved n-t); — spec: madur bilast, en faar en Legemsskade, navnlig en 
Forstrækning af en Sene el. Muskel paa Grund af Overanstrængelse. — 
5. pp. biladur, som har faaet en Skade; biladur ad beilsu, svækket ved 
Sygdom ; bilud heilsa, nedbrudt Helbred. 

1. bila, býla (-u, -ur) [bi:lal f. Økse (BH.). 

2. bfla, bila (di) [bi:la, bil dl) vt. og vi. hugge med en Øl'se: þann 
belg þuríti ad b. (Esp.). 

3. bila (a) [bi:la| vi. (pop.) køre i et Automobil, bile. 

bfla skifti |bi:las(|If dl| npl. Bytte af Gaarde, -tala [-ta Kij f. Antal 
beboede Gaarde. 

bil bleðlóttur [bil bleOlo^hdog) a. (bot.) afbrudt fjcrsnitdelt (interruple 
pinnatisectus). 

bilbugur [bllbV'qoQ) m. Forsagthed, Eftergivenhed: låta engan bilbug 
á s/er sjå (el. finna), ikke vise Tegn paa Frygt el. Eftergivenhed. 

1. bilda (-U, -ur) [bil da] f. grimet Hunfaar. 

2. -bilda (-U, -ur) [bil da] f. Pil. 

tbíldhöggvari [bil t(h)ðgvarl| m. Billedskærer, Billedhugger. 

bildóttur [bil do'hdotl a. (om Faar) grimet 3: med morkc Pletter foran 
paa Hovedet, navnlig omkring Øjnene og ned ad Kinderne, men forovrigt 
hvid ; — ogs. om Mennesker med Snavspletler i Ansigtet : ég mundi verda 
ad þvo mér aftur. ef eg ætti ekki ad ferða b. aflur (EKvVhl. 66). 

byldrini (-is, pi. ds.) [blldnnl] n. grimt, stormundct Fruentimmer (BH.). 

bildskera (bil ts(jf ra] vt. aarelade. 

bildur (-s, -ar) [bil døe) m. 1. (bládtökuverkfæri) Ladejærn, Lancet. 
'2. Pil el. andet Skudvaaben. — 3. (bletlur .i kindarhaus) kileformet Plet paa 
Siden af Faarels Hoved, -Grime-. — 4. (bildótt kind) grimet Væder el. Bede. 

bilgirni [bil i|l(r)dnl| f. Föjelighed, Eftergivenhed: . . . ad åstæda er til 
þess ad halda, ad eitthvad af þcssu virdingarleysi hafi stafad af b. Snorra 
sjålfs (SNordSnSt. 52). 

1. bylgja (-u, -ur) (bil (ja] f. Bolge. 

2. bylgja (a) [bil Qa] vi. bølge. 

^bilgjarn [bil-<p(r)dv] a. rimelig, föjelig, eftergivende. 

bylgjóttur [bil ijo-hdoQJ a. bølgende. 

bylgju dalur [bil (|oda:løi.>| m. Bølgedal, -fall (-fad'^l n. Bølgeslag, 
Bølgegang, -gangur (-gauij goy] m. Bølgegang, -hreyfing [•hoEÍ:virikl 
f. Bølgebevægelse, -hryggur [-h(>Ig:oQ| m. Bølgeryg, Bølgetop, -kast 
[-kastl n. Bølgekast. -mikill (-ml:(jld?., -ml:f,Id?.| a. (urn hafiå) med 
store Bolger: bylgj'umikil íót, bolgende Klæder; b. madur, en Mand med 
et feionde Væsen, jfr. BH. -myndun [-min don) f. Dolgedannclsc. 

bylgnagangur (bil qnagauij goo) m. Bølgegang. 

byli (-is, pi. ds.) [bi:ll) n. Bolig, Bopæl. 

bi lifi og bf Ilfi (-is) [bi. li vi) n. Vellcvned, Overdaadighed. -lifur 
(-livo.i) a. som forer et overdaadlgt Liv, flot. 

bylja (byl; buldi, byldi; buIiO) (bil ja, bl:/, bvl dl, bll'dl, h\:\\d\ vi. 
drone, bruse, genlyde : þad bylur undir fæli, man kan hore, af der er 
hult neden under: alsladar bylur undir fæti i hraunhnúlunum, sem mad- 
ur fer yfir (PThFcrO. II. 248). 

byljaköst (blljakos t) npl. Vindstod, Kastebyger. 

biljón (-ar, -ir) (bil jø» n) f. Billion. 

byljóttur (bIl'io>'hdoQ) a. med hyppige Vindstød. 

bilkorn [bil ko(r)dv) n. kort Afstand, lille Mellemrum : slanda i kring, 
b. ht'cr fri (i kort Afstand fra) ödrum (11. II. 138). 

bil 1 (-S, -ar) [bid )., bils, bi:lac) m. (pop.) Automobil, Bil. 

bylmingshögg [bil mi[]s(h)ök ) n. drönende, kraftigt Hug el. Slag. 

•byl senna (bil srn a) f. Kamp med Snestormen (]Hall. 146). 

bylsnædin^ur [bil snai Oirjgøo) m. - skafrenningur. 

bilt |bl>.tl an.: e-m nerdur biJt (yid), en bliver overrasket, forskrækket: 
Skugga yard ekki bilt yid (det generede ikke S.) ,id hlaupa mihina i 
strokanda spretli (PGjD. 43); gera e-m b. vid, forskrække en. 

1. bylta (-U, -ur) (bi?, da) f. Fald. 

2. bylta (i) (bl7. da) vt. med dat. I. (kasla lil jardar) kaste ned til lor- 
den: 6. e-m nidur, kaste en ned; þad er eiiis og bjargi sje bylt af e-m, 
der falder en Sten fra ens Hjærte; b. e-u fyrir bord, kaste over Bord; 
som Talem.: forkaste n-t : þvi þad rak nii ódum ad þvl, ad menn byllu 
öllu fyrir bord nema þessari einu spumingu, hvers þeir gælu vænst hinu 
megin grafar (AB|H. 330). — 2. a. {sniia) vælte, vende: b. heyi, b.drlli, 



bylting 



byr 



vencio Ho (snia.i HoJyngoi), for al dot nederste lian torres; b. Ijndi, 
vende lorden, is. ved Ploining. — b. i overf. Bet.: b. um fyrit e-m, oiii- 
vende en, overtale en ( lah um ffrir e-m): bill þú um fyrir syni þinum. 
omvend du din Son (]ÁPi. II. 29). - 3. b. sjer, boltre sig, tumle. 

bvlting (-ar, -ar) |bl/. dinU) f. Omvæltning, Revolution. 

byltinga blaö Ibl/. diiigabla:^! n. revolutionært Blad. -gcðjaöur |-(|tD j- 
aöon] a. omvæltningslysten. med revolutionært Sindelag, -hugmynd 
i-hvq mlntl f. revolutionær Ide. -maBur l-ma:ðoo] m. Revolutionsmand. 
-ráð (-rau:ai n. revolutionær Plan, revolutionært Foretagende, -samur 
|-sa:mDol a. revolutionær, -seggur |-sfg:ool m. byltingampöur. 

-tilraun (-tllrovn] f. revolutionært Forsog. 

bilun (-ar, -anir) |bl:lon, -anIo| f. 1. [ISskun) Beskadigelse, Skade. 
— 2. {veiklun líkíimans, sltt osfr.) (legemlig) Svækkelse, Skade (spec. 
Forstrækning af Muskel, Skade som Folge af Overanstrængelse). 

bylur (-S el. -jar, -jir) |bl:loo, bil s, bil iln] m. 1. (snogglegl Iwass- 
mðri) stærkt Vindstod (NL, Af.). -2. (ftríá) Snefog, Snestorm (SI.); (Ordspr.) • 
med by!ju7ti qciigur balnandi i'eður (G].), sammen ligger Vejr og Uvejr. 

?bilæti (-is, pi. ds.) |bi;lai dl, -laitl] n. fl. {mimd) Billede. - 2. {að- 
qönguiniði) Billet. 

bimbult, bymbult, bumbult |blm boXt, bVmbo).t| an.: e-m uerdtir b., 
en faar Trykken for Brystet, Kvalmefornemmelser; — overf.: þá kem eg ad 
hinni slåni tilWgu fr.i N. N .. sem sumum hefir orðið sro b. af (som er 
falden flere for Brystet) (Alþ. Ml. Ð. II. 376). 

Bina (-U, -ur) |bi:na| f npr. Dim. af lakobina. 

tbínarður (-s) lbi:narðool m. bægge Næsebor, vistnok kun i Udtr.: 
setj'a upp binardinn, sætte Næsen i Vejret (vistnok opr. Skoleslang for 
binæ nares) (BH.). 

binda (bind; batt, bundum; byndi; bundið) |bln da, bint; baht, 
bvn dom ; bln dl ; bYn dlclj vi. og vi. (imper. bind þii, bittu (bihdol). 1. 
{iesia med bandi) binde osv.: 6. mann, binde et iMenneske, lægge Baand 
paa en; 6. bagga, snore en Bylt; b, hendur a bak e-m, bagbinde en. 
2, {b. letur, nafn osfr.): a. b. letur, skrive med Forkortelsestegn, ,ib- 
breviere; mjög bundid handrit, stærkt abbrevieret Haandskrift, med stærk 
Anvendelse af Forkortelsestegn. ~ b. b. nafn, omskrive et Navn, enten 
ved Honninger el. ved at nævne de enkelte Runebogstavers Navne, hvor- 
med det staves, el. Ækvivalenter for disse; ogs. anagrammatiske Omskriv- 
ninger betegnes saaledes. — 3. b. sår, b. um sår, forbinde Saar: (Talem.) 
ei'ga iwi sart ad b., (egl. have et Saar af læge O:) være blevet ilde 
tilredt, have taaet en ublid Medfart, være blevet ramt af en stor 
Sorg, Modgang el. Ulykke. — 4. {festa saman i heild) samle til et Hele, 
fastgöre, binde: a. b, hel', bundte Ho, til Transport paa Hesteryg (i denne 
Bet. ogs. absolut; binda); b. vegg, binde en Væg: gardtorf gamalt, er 
hann hafðí lil .id b. regginn med (IThMk. 235). - b. (fl/erta): b. bast, 
flætte Bast. — c. Unnbinda): b. bak, indbinde en Bog. — 5. i forskellige, 
mest overforte Bet: b, enda á e-d, afslutte n-t; b. enda á ilieit) loford 
sitr, opfylde, holde sit Lofte; b. endahnút(imi) i e-d, egl. slaa en Knude 
paa Enden af n-t, J; qöre n-t færdigt, afslutte n-t, lægge sidste Haand 
paa Værket; b. skóþvengi sina, egl. binde sine Skoremme, J: opholde sig 
et Steds; hann batt þar ekki lengi skóþvcngi sina, han fandt del raade- 
ligst at gore sit Ophold der kort ; kirkjan hefur vald til ad ieysa og b., 
Kirken har Magt til at lose og binde (3: give Syndsforladelse og nægte den); 
l,ita e-d lanst og bundid, lade n-t uafgjort, lade n-t slaa hen; — særlig 
om at knytte, fæste, indgaa el Forhold: b, tengdir i'id e-n, i ndgaa Svoger- 
skab, besvogre sig med en ; b. fjelag, vináttu vid e-n, indgaa Fællesskab, 
slutte Venskab med en, slutte sig lil en som Ven, Kammerat (el. Kom- 
pagnon); b. e-d svardogum. forpligte sig med Ed til n-t. — 6. refl. bind- 
ast og binda sig: bindast ad gera e-d, forpligte sig til at gore n-t; b. sig 
vid e-d, lade sig binde af n-t; bindast e-s, afholde sig fra n-t, bare sig 
for n-t, lade være med n-I; hann gat ekki bundist ad smábrosa (Eimr. 
IX. 52—53); bindast orda, holde sig fra at tale; gela ekki orda bundist, 
ikke kunne forholde sig tavs ; geta ekki tara bundist, ikke kunne holde 
Taarerne tilbage. — 7. med adv. og præp.; b. e-d á e-d, fasígöre n-t til n-t 
andet ved Hjælp at et Baand; b. .i sig skéna, binde sine Sko, tage 
Skoene paa (og fastgore dem med Remme); b, å hest, gore i Stand 
Bylter til en ■ Hest ; þeir höfdu bundid .i íjóra hesia, de havde gjort 
Bylter i Stand lil fire Heste; - b. ad, ') binde fast til n-t, snore om 
n-f: l'oru pilsin bundin ad þeim, Skörlerne blev bundet fast til Be- 
nene OÁÞj. 1. 431); ') binde for Aabiiingen af n-t: *. ad poka b. /[Tir 
poka; — refl. bindast ad e-u, slutte sig sammen om n-t el. for at gore 
n-t; — ?&. af, (lekn.) .-rfbinde: b, saman hiisgrind er stundurn kailad ad 
b. af; — b. aftan i, binde en Hest til Halen paa den Hest, der staar 
nærmest foran den i en Karavane, el. lil dens Klovsadel; - b. fyrir 
poka, binde for (Aabningen af) en Sæk; 6. fyrir augun á e-m, binde en 
for Øjnene; (Talem.) biitd.^st fyrir e-d el. e-u (um e-d), tage Initiativet til 
n-t, stille sig i Spidsen for n-t; bindast gegn e-u, slutte sig sammen imod 
n-t ; b. (hest) i t.iglid á ödrum hcsti. fastgore on Hest til en andens Hale, jfr. 
b, aftan i; — b, i s/cr, indbefatte; þannig ad hun (3: f/årveitingin) bindi 
i sér bædi laun og allan koslnad (Alþ. '11, B. II. 664); (Talem.) einlwer 
er bundinn i báda sko, en har dobbelt Hensyn at lage; b, yfir {b. ofan 
yfir), binde for Aabningen af n-I, tilbinde: 6. pappir yfir krukku, tilbinde 
en Krukke med Papir; b. inn bak, indbinde en Bog; b. milli,' binde for 
en Del af en Sæk, for at Indholdet i den overste Del ikke skal blandes 
med Indholdet af den nederste; b. nidur båt, fastgore en Baad i Land 
(ved Reb og Stene), for at den ikke skal blæse bort; b. grått ofan á svart 

- bæta gráu ofan á svart, se grár; — b. ofan á koffort, fastgore en Bylt 
til Laaget paa en Kuffert; b. ofan yfir b. yfir; - b. saman, sammen- 



sammenföje; b. ba'kvr saman, 
e-d, lægge Baand om n-I; b. u 
Pakke; b. um sar. forbinde S 
nasárið (G].), det nytter ej om 
heill ad b. (SchMál.), godt at bi 



Skad( 
helst ikke risikere n-t; - 
paatage sig n-I; b. e-d npp, ra 
Bylter til Oppakning paa Heste 
en Hest for at benytte det so 



indbinde flere Boger i eet Bind; 
n boggu!, indpakke, lægge Baand 
aar; (Ordspr.) ekki Ijáir ad binda 
Banesaar at binde; (Ordspr.) best 
ide om hel Finger, — i overf. Bet.: 



bringe en fil Tavshed ; 
strömper fast om Bene 
b. trúss {sitt) vid e-n, 
(el. mikid vidbundid), 
ungutn stúlknm i bæt 



mier þykir best 

fl. bindast undir e-d, forpligte sig lil n-t, 

■anke n-t op; 6. upp á hesta, gore i Stand 

e ; b. upp i, lægge et Baand i Munden paa 

; Tomme; — i overf. Bet.: b. upp i e-n, 

upp ( 



b. upp skinnsokka), binde Skind- 
ne (Vf.); b. e-d vid e-d, binde n-t til n-I; (Talem.) 
slaa i Forhold til en ; liafa ekki vid mikid bundid 
ikke være meget optaget: Stofna féUigsskap med 
um, einkum þeim, er ekki hcfdu vid tnikid bundid 



(EKvOf. 201); jeg å ekkert vidbundid sem stendur, jeg har god Tid i Oje- 
blikket, er i Ojeblikket fri for Forretninger; b. e-n vid bord, forpligte en 
til n-t: ad þelta hefir ådur verið vili ydar ad binda mig þar vid bord 
(]ThMk. 357). 

bindi (-is, pi. ds.) [blndll n. 1. (samanbundiå safn) Bind, Knippe, 
Bundt af n-t; ikornbindi) Neg. — 2. Bind (af en Bog): båkin er i tveim- 
ur bindum. Bogen er i (bestaar af) to Bind. — 3, (spjöld og kjölur bókar) 
Bindet paa en Bog. - 4. (breitl band) bredt Baand, Bind: b. fyrir 
augu. Bind for Øjnene; b. um sår. Forbinding. 

byndi [bin-di] 1. og 3. p. sg. imp. conj. af binda. 

bindin (-is, pi. ds.) [bindin] n. Bundt, jfr. bindi. 

bindindi (-is, pi. ds.) [blndlndl] n. 1. Afholdenhed, Afhold: i'er.i i b., 
være Afholdsmand : vera i tób»ksbindindi. afholde sig fra Tobak. - 2, 
[bindindisfjelag) Afholdsforening. 

bindindis blaö [bln dlndlsbla:^) n. Afholdsblad. -fjcIag |-ÍJE:laíl n. 
Afholdsselskab, -forening, -heit |-(h)EÍ:ll n. Afholdslofte. -hreyfing 



-kona 

-loforð (-lo:vora] 
oo) m. Afholdsmand; 
iau:/l n. Afholdssag. 

-postuli [-pos'doll] 



Afholdskvinde 
1. Afholdslofte 



pi. 



fstæki [-of- 
Afholdsagita- 
Afholdssang, Afholdsdigt. 
li f. Afholdenhed, -siarf 
is-timll m. den Tid, Af- 



Væg). - 6. (álög) For- 
byskups (Esp. V. 96). — 



l-(h)oti:vii,k) f. Afholdsbevægelse 
Kvinde, der stoltor Afholdssagen. 
Afholdenhedslofte. -maður |-ma;i 
holdsmænd, Afholdsfolk. -mål |- 
sdai((I, -5dait;ll n. Afhoidsfanatisme 
tor. -sálmur [-1-saul moe) m. Afholdssaln 
•samur |-sa:moe)| a. afholdende, -semi |- 
I-sdari'l n. Arbejde for Afholdssagen, -tint 
holdet er bestemt til at vare. 

binding (-ar, -ar) (blndiiikl f. 1. (þad ad binda e-d saman) Binden, 
Bundten, Sammenbinden, Sammenhætten (jfr. bindi). - 2. (heybinding) 
Bundlen af Ho: þau voru vid bindingu, de var i Færd med at binde Ho. 
— 3. (innbinding) Indbinding af en Bog: /' bindingunni hefur vend skorid 
of mikid af blódunum, Bogen er blevet forskaaren ved Indbindingen. — 
4. (samlodun) Binden, Sammenhæng: bindingar kraftur kalks. Kalkens 
Ævne til at binde. - 5. (/' vegg) Binder (i e 
tryllelse : monnum þólti b. .i inum yngri bórnum 
7. (skuldbinding) Forpligtelse; (þvingun) Tvang. 

bindings dagur |bln dir|sda:qou] m. Dag, hvorpaa Hoel bindes, -folk 
[-fo"i.k, -fo"I k) n., -menn [-mtn ) mpl. Folk, som binder Ho. -verk 
[-venk] n. Bindingsværk. 

bindingur (-s, -ar) |blndiilgoy, -iijsj m. I. binding 2. — 2. {band) 
Ombinding ; skinnleistar sem reirdir voru ad leggjunum fyrir nedan hnéd, 
en brettu lit börmunum fyrir ofan bindinginn (]TrHalla 22). - 3. (i hiis- 
grind) al Slags Bindebjælker og Stoller i Træværket til et Hus, - spec. 
Skraastiver for at holde Træværket lige og forhindre det i at give efter; 
miira upp i binding, opmure Mellemrummet mellem Bjælkerne i et Bin- 
dingsværk. - 4. Opforelsesmaade af en Mur el. Væg med afvekslende 
Lag af Lobere og Bindere, jfr. binding 5. 

bindini (-is, pi. ds.) [bm dlnl| n. 1. a. (bindi) Bundt, Knippe; (korn- 
bindi) Neg. — b. overf.: Selskab: / bindini barna þinna I blessun lattu mig 
finna (HallgrPass. 17). - ^2. (um bækur) Bind, Hæfte, sammenbundne 
Hæfter (]ThMk. 187). 

bingbrunninn Ibiijkbrvnl/.) a. (om Marehalm el. Korn) som er be- 
gyndt at gære ved at ligge i Dynge; b. nielur. 

bingja (di) [biuija. bitrdl] vt. med dat. og acc. udbanke: b. g.vrum 
og b. gærur, udbanke Sand og Stov o. desl. af Faareskind (SI.). 

bingur (-s, -ir) [biiigot;, biiis, biijijle) m. 1. (hrtiga) Hob, Dynge, 
Forraad; (Ordspr.) gott er ad hafa båt i bingi (SchMál.), det er godt at 
have Bod i Binge. - ■\2. (rum) Seng. 

Dynna (-u, -ur) |bln:al f. npr. (Rvk.) Dim. af Brynhildur. 

Bynni (-a, -ar) |bln:ll m. npr. Dim. af Brynjólfur, jfr. Bybbi. 

?bíó (-S, pi. ds.) lbi:jO" I n. Biografteater. 

byr (-jar (-s), -ir) |bl:r, blr jay, bios) m. 1. Bor, Medbor, Vind: byr 
raun á, de fik Bor; hafa beggja skauta byr, have Vinden lige agterud, 
sejle rumskods; bida el. liggia til byrjar, vente paa Bor. — 2. overf. (lån) 
Medbor, Lykke, Held; (hylli) Gunst, VndesI : gefa e-m byr i seglin, gore 
.11 en faar Vind i Sejlene; e-d fer gðdan byr, (egl. n-t har Medbor) n-t 
har Stemningen med sig, n-t bliver godt modtaget; hafa gódan, mikinn 
(litinn) byr, være meget (lidt) yndet osv.: þó hafa þeir (lýdháskólarnir) 
ekki siglt eins gódan byr (haft saa megen Medbor) /' Noregi og i Dan- 
mörku (Eimr. VIII. 49); (Talem.) gefa e-u byr undir vængi, give n-1 cl 
stærkt Skub fremad; f.i byr undir báda vængi, faa rivende Medbor, kom- 
me hurtig frem ; fregnin fjekk byr uridir báda vængi, Rygtet spredtes med 
fordoblet Hastighed. 



býr 



77 



bis 



-by r (-)ar, -ir) (bi:r, biijao] m. ( bæt). 1. (6.rr) Gaard. - 2. (Pory) 
By. — 3. ibfgð) bebygget Egn. 
tbyrö (-ar, -ir) (bir 3] i. Byrd, Herkomst. 

1. byrSa (-u, -ur) |blr oa) f. stor Kiste, jfr. kornbyråa. 

2. byröa (ti) (blrOa, ble di) "*• 03 "i- (af borS). 1. (klæSa skipshlið) 
beklæde et Skibs Sider med Planker. — 2. (hra upp å skip) entre et 
Skib, gaj om Bord paa et Skib i rum So : b. akkeri, kippe Anker. — 3. 6. 
bål, fastgore Plankerne i en Baads Sider til Spanterne. 

3. *byr8a (li) (blr öa, biQ dl] vi. og vi. brodere (jfr. borii): þú skali 
bæði b. og sjuma og á huern fcg hjnniTd nema {ÓDavPul. 77). 

byrðar auki (blr öjröy:(|l, -öy;^ll m. Forogelse af Byrden : (Ordspr.) 
ekki er b. að banJi (G3.), Baand gor liden Byrde, jfr. band. -band 
I-ban 11 n. (Bære)sele. -ol |-0":/l f. Bærerem. 

1. byrOi (-ar, -ir) (blrðl) f. Byrde: (Ordspr.) all/afnt felhir fóll.ius 
biTði (07.), c (3: altid) falder af fallelos Byrde. 

2. byrBi (-is, pi. ds.) Ibir Ol) n. Plankeiag i et Skib. 

byrðins (-ar, -ar) [blr Diijk) f. 1. Skibets Sider (i Mods. til kjolur): 
Eg lét ffrirberast j skipinu alt þar til er brimið hafåi leyst byrðlnsuna 
iri kjSlnum (Od. 264). - 2. de enkelte Sideplanker i et Skib: fri reisu- 
umiari eru 5 byrðingar til hástokks (LFR. IX. 3). 

byrðingur (-s, -ar) [birSiqgoc, -iijs) m. 1. foto'r bitur til flutninga) 
stor Baad, is. til Varetransport osv., deraf i det hele laget : Lastskib osv. 

— 2. — birðíng. 

byrðsla (-u, -ur) |blr slal f. Skillevæg mellem Baase i en Kostald, 
Spilbom (Skaft.), jfr. bálki og bålkur. 

birSuskel jbir Sos.je:/] f. arca (GBarS.). 

byrfal! [bio fad/.] n. den gunstige Vinds Ophor. 

birg&a bók [blr (q)i5abo'':kl f. Lagerbog. --búð (-bu;i51 f. Pakhus. 
-konnun [-kön:onl f. Eftersyn af Forraad el. Varer, det at tage Behold- 
ning, --sali (-sa:lil m. Grosserer. -skali [-5gau:lil m. birgðabúfi. 
-skrå [-sgrau:l f. Beholdningslisle. 

birgfiir (blr (q)OlQl fpl. Forraad. 

byrgi (-is, pi. ds.) [blrgil n. (jfr. borg). 1. Ifyrir íjenað) Indelukke, 
Lokke el. Fold for Faar. — 2. Skur, Bislag. — 3. (vigi) Forskansning. — 
4. i overf. Bet. i Forb.: bjóða e-m b^nrgin, byde en Trods, trodse en. 
-borð [-bor^l n. Skalkning, Skalkningsliste. 

byrging (-ar, -ar) [birqiijkl f. Tillukkeise, Lukke, Indelukkclse: 6. 
lestarops, Skalkning. 

birginn og byrginn [blriflnl a. 1. (sem eittskis þarfnast) som intet 
trænger til; deraf: tryg, sikker. — 2. (borginmanrtlegur) selvbevidst, sikker 
i sin Optræden. 

Birg ir (-is cl. (pop.) -irs) [blr ijlc) m. npr. Birger, Borge. 

birgja (Bi) [blr ga, blr(q)öll vt. forsyne: b. e-n aå (el. meðj e-ii, for- 
syne en med n-t; b. sig upp að e-u, forsyne sig tilstrækkelig med n-t. 

byrgja (Si) [blr i|a, blr(q)Sll vt. 1. (loka) lukke, tillukke, slutte, stille: 
(Ordspr.) frid kona og btið byrgir oft strid (G].), blid og fager Kvinde 
stiller ofte Strid : b. lestarop á. skipi, skalke. — 2. (hýsa f/e og bestå) huse 
(Faar og Heste); — ogs. om Indeslulten i Indelukker uden Tag: þeir . . . láta 
féð . . . i sauðhelda girðingu, sem eg byrgi i ær framatt af sumri og friffa 
svo til hausis (fsaf. '15, 6, 4). — 3. (fela, hyl/aj skjule, tildække: b. sig, 
lægge Hænderne for Ojnene (f. Eks. i en Leg): byrgdu þig, á meðan vid 
fetum okkur; — b. sig nidur, pulte sig ned, krybe under Dynen; 6. upp 
med hurd, kaste Sne op ad en Dor for at hindre, at det skal fyge ind 
ad den. — 4. med præp. og adv.: b. aftur, lukke; b. aftur htid a gardi ; 

— b. e-n inni, indelukke ; b. e-n úti, udelukke. — fS. (gripa yfir) indbe- 
fatte, sammenfatte. 

byrgsia [bio sla, bis la| f. (Rang.) byrBsla. 

birgur [blrgov.'! '■'■ *• ^9 f-fi "el forsynet med n-I: s.i einn, sem er 
byrgastur á búi, sem hefur aílögu þad sem martn ttaudsyn/ar um OSVb. II); 
(Ordspr.) buer vill sitia buddu birgasta (GI.), enhver onsker sin Pung fuldest. 

byrhleðsla [ble (h)/.E3sla| f. Ballast. 

biri (-a, -ar) [bi:rl| m. Fisk, navnlig (lille) Torsk: það er vel um bir- 
ann (Vf.). 

1. byrja (a) (blrjal vt. og vi. I. fhefja) begynde; a. b. e-d og b. .i 
e-u, begynde (paa, med) n-t ; 6. ferd, begynde en Rejse ; b. verslun, be- 
gynde en Forretning, aabne en Forretning; b. kosningaratböftt, aabne en 
Valghandling. — b. ogs. impers. og rcfl.: sogiina byrjar, sagan byrjast 
sagan byrjar, Fortællingen begynder. — 2. (koma urtdir) avles, blive til, 
blive konciperet; nu vistnok sj. i denne Bet.; jfr. dog Frasen: byrjadur 
og bamfæddur (Vf.) bon'nn og bamfæddur. — 3. impers. med dat. 
e-m byrjar e-d, n-l tilkommer en som Rettighed el. Pligt, en har Ret til 
n-t, bor n-l, jfr. bibl. mig bor at . . . 

2. byrja (a) [blr ja| v. impers.: e-m byrjar, en faar Bor, Medvind. 
byrjandi (-a, -endur) [blrjandl, -endoo] m. Begynder. 
byriun (-ar, -anir) [bir-jon, -anlQ) f. Begyndelse, Aabning. 

1. birki (-is. pi. ds.) [bl« i|l| n. (el) Birk (dansk ]urisdiktion). 

2. birki (-is, pi. ds.) [blofjll n. 1. (birkitrje) Birk (betula). - 2. coll. 
Birketræer, -árefti [-au:rí'fdl] n. Dirkeslænger benyttede til Tagbjælker 
(jfr. åretti). -bålkur [-bau/.-gog, -baul kool m. birkiraftur. -beinn 
(-s, -ar) [-biidv, -beins, -bei;naQÍ m. Birkebener. -brenni [-brcn:ll n. 
Birkebrænde. -brum '(-brY:/?;! n. Birkeknop. -borkur (-bongopl m. 
Birkebark. 

birkidómari [blQ'(ildo'>;marl| m. Birkedommer. 

birki grein [blo'rjigrei:n| f. Birkegren. -hrSs [-hvii:s] n. Birkeris. 
-hriala l-hoislal f. 1. (birkigrein) Birkegren. — 2. (litid birkitrje) lille 
spæd Birk. -kol [-ko:/| npl. Birkekul, Trækul, -krækla [-kraihgU| f. 



kroget Smaabirk. -lauf |-löy:r| n. Birkclov. -laut [-löy:tl f. Fordybning, 
bevokset med Birk. 

byrkylja [blo-^ilja, bl:o-l f. frisk Bor. 

birkilurkur (blgrjllYggoel m. =i birkiraftur. 

birking (-ar, -ar) [blQijiijkl f. 1. (þad ad fletla berki af) Afbarkning. 

- 2. (þ.id ad flå, einkum hest) det at flaa, jfr. birkja 2. 
tbirkinn [blQ-ginl a. tor som Bark, knastor. 

birki raftur [big Qirafdoe) m. Birkekæp, -gren. -skógur [-sgo":(q)o(;| 
m. Dirkeskov. -trje |-tr|F:| n. Birketræ. -viBur [-v!:8oq1 m. Birketræ, 
Birk (som Gavntommer). 

birkja (ti) [blQ'Qal vt. I, b. trje, afbarke, baste Træer; b. tåg, afbarke 
en Vidje. - 2. (fl.i) flaa Huden af et Dyr: f-. hest, flaa Huden af en 
Hest. 

byrkningar [bi^gniijga^l mpl. Karsporeplanter (pteridophyta). 

byrla (a) [blr dia] vt. 1. (helh á bikar og rjella) skænke tor og række 
en en Drik. — 2. (blanda) blande forskellige Drikke sammen, komme n-t 
i en Drik, f. Eks. Gift: 6. e-m eilur, forgive en. — 3. b. e-m e-d inn 
(pop.), bilde en n-t ind : b. sjer (e-d) inn, indbilde sig (n-t). 

byrlari (-a, -ar) [blr dlari) m. Mundskænk. 

byrlegur [birleqoQl a. lovende Bor, gunstig. — adv. -lega, med god 
Bor: þad blæs ekki b.. Vinden er ikke gunstig, ogs. overf.: det ser ikke 
gunstig ud ; hann hafdi råd a ad eiga óbundna sannfæringu . . . hvort sem 
b. bljes um almenningsfylgid eda eÁ-^(hvad enten der var Udsigt til Folke- 
gunst cl. ikke) (Logr. '14, 217). 

byr leiBi [birki 3l| n. god Bor, Medvind, -leysa [-leisa] f., -leysi 
l-leisl) n. Mangel paa Bor el. Medvind, -litill [-li dld^l, -li'fld}.) a. med 
ringe Medvind. 

birna (-u, -ur) [blr dna, bid na| f. 1, (kvcnnbjarndyr) Hunbjorn. — 2. 
Sljæmcbilledet den store Björn ; — deraf i Kenninger; ' Dirniwöllur, 
Himmelen (GFrÚh. 257). - 3. som Kvindenavn: Birna. 

I. birni (-is, pi. ds.) [bir dm, bid nl| n. Havkalvssnude (Vf.). 

3. birni [blr dm, bid ni] dat. sg. og acc. pi. af björn. 

3. birni (-is, pi. ds.) [blrdnl, bid ni] n. som sidste Sammensætnings- 
led, Barn: einbirni, eneste Barn. 

birningur (-s, -ar) [birdniijgoc) m. Björncunge (BH.). 

birnu gætir |blr'dnor|ai:dlc, -r|ai:tie; bid na-| m. Sliærnebilledct Bjorne- 
vogteren (Arctophylax) bjarnargeymir. -legur [-Ie qoQl a. bister (som 

en Hunbjorn), barsk (spec. om Kvinder). — adv. -lega, bistert, vredt. 
-leikur (-lEÍ:goo, -lEÍ:ko(>| m. Björneleg, en af Deltagerne er ii'rnj (Hun- 
bjorn), to af de yngste húnar (Björneunger); Björnen sogcr at fange de 
andre Deltagere (Menneskene) til Mad for Ungerne, medens Menneskene 
til Gengæld soger al fange Ungerne og redde dem, som Björnen har 
trukket hen lil sit Leje (ÓDavSh. 131). -skinn [-sQln ] n. Bjorneskind. 

birr |blr:l interj. br, om en Flues Summen (IHall. 268). 

byrsia |blg sla) f. (Myr.) byrBsla. 

byrst (bis't) adv. se byrstur. 

byrsta (i) [bis da| vi. fl. (seija burst a) forsyne mod Tagkani. — f*- 
isetja bursta a) forsyne med Borster, göre strittende: igulkdtturinn er 
byrstur. ~ 3. b. sig, rejse Borster, vende del laadne ud, blive brosig, blive 
bister, fortornes, vredes. 

byrstur [bis*doQ| a. (opr. med rejste Borster, strillende Haar, deraf) 
vred, bister, barsk, fortörnet, brosig; — an. byrst som adv., vredt, barsk, 
bistert. 

byrsæll [bio'said/.) a. heldig med at faa god Vind. 

1. birta (-U, u. pi.) (bleda) f. Skin, Lys, Klarhed; (dagsljós) Dagslys. 

2. birta (i) [bio da) vt. og vi. 1. vt. I. (lysa) görelys: (Ordspr.) seint 
birtist blamanns hiJd, jfr. Getur blåmadur breytt hörtindslit sinum (Biblia '08, 
]er. 13, 23), Kan cii Mor(ian) omskifte sin Hud (el. en Parder sine Pletter). 

— 2. (sýna) vise : b. e-m andlit sitt, vise en sit Ansigt, aabcnbare ; honum 
var birt þad i draumi, det blev ham aabenbarct i en Dröm. - 3. refl. 
birtast e-m, komme til Syne, vise sig, aabenbare sig for en : fadir hans 
birtist honum f draumi. 4. (auglýsa, leida i Ijós) heUendiqåre, aabenbare, 
lade komme for Dagen, forkynde : b. hug sinn, aabenbare sine Tanker ; 
b. rit i prenli, offenlliggörc et Skrift (ved at lade del trykke); b. e-m 
stefnu, forkynde en en Stævning. — 5. fbera med sjer) vise: þctta birtir 
vankunnáttu mannsins, dette viser (blotter) Mandens Ukyndighed. — II. 
impers.: þad birtir el. birtir af degi, det dages ; þ.id cl. vedrid (acc.) birtir 
el. þad birtir upp, det klares; þokunni birtir af, Taagen letter. 

tbirtari (-a, -ar) [bludarij m. Bekendtgörer. 

birting (-ar) [bin dirjkl f. 1. (Ijåmi, skin) Klarhed, Skin, Glans. — 
2. fdögun) Dagbrækning, Dagning, Daggry: i birtingu, ved Daggry. — 3. 
(vitrun) Aabcnbaring. -- 4, (augtýsing) Bekcndlgörelse, Forkyndelse; b. 
doms, b. laga, b. stefnu. 

birtingur (-s, -ar) [bl(> diijgoo) m. 1. (urridi, sjóbirtingur) Hvidorrcd, 
Ørred (saimo trulta, L.). — 2. (bleikja, Ijåsnål) Fjældorrcd (saimo alpi- 
nus, L.). 

birtu gróf |blödogro";i/| f. Lyskassc : birtugrófir mega nå alll ad 18 
þuml. út yfir götujadar (Slj. '03, B. 137). -hus (-hu:s) n. (fys.) lyst Kam- 
mer (camcra clara, c. lucida). -laus [-löys) a. uden Lys, mork. -mælir 
[-mai;IlQ) m. Lysmaaler, Fotometer, -rikur [-ri:go(>, -ri:ko(>) a. lysrig, 
klar. -skiHi [-sQifdl) npl. Lysvckscl. 

byr vindur [blr vlndøQ) m. byr. -vcniegur [-vainlE-qo()| a. ~ byr- 
legur. 

biræfinn [bi:rai'vl»| a. dumdristig, skamlos, fræk. 

biræfni [bi:raibnl) f. indec. Dumdristighed, Skamloshed, Frækhed. 

bis [bl:s) n. Slæb, Slid, Anstrængelsc. 



biva 



78 



bitgerö 



bisa (a) [busa] vt. med dat. 1. ffh'tja med erfiðleikum) bringe, bære 
el. slæbe n-t med Anstrængelse; — lofte: 6. steininum upp á vegginn. — 
2. vi.; b. vid e-ð, anstrænge sig med n-t, bakse med n-t. 

bisefi, bisefi [bi:sevi, bi:sEvi] m. ^ besefi. 

bf skitinn |bi:5(jidin, -sqitin] a. (Af.), -skitugur (-s(ii doqoo, -s(jitoq- 
oqI a. meget snavset, mogbeskidl. 

biskup og byskup (-s, -ar) |blsgop» bis goís] m. 1. Biskop, Bisp; 
(Ordspr.) enginn verðnr óbarinn b., lat. per ardua ad astra, jfr. der 
springer mange Slrænge paa Lutten, íör en bliver Mester. — 2. (i skak) 
Lober (i SUakspil): (Ordspr.) til þess er b. að bcra hann f^'rir (SchMáL), 
hvad har man Lober til, uden for at skyde sig ind under ham. 

biskupa (a) (bis goba, bis gopa] vt. ■\\, (ferma) konfirmere. — 2, (flýta 
s/er ad e-u og gera það hálfilía) göre n-t i en Fart (saal. at det göres 
daarlig), jaske n-t af. 

biskupalfundur [bis gobaivn doQ, -opa-] m., -mÓt l-mo^it] n., -þing 
|-þir)k] n. Bispemode, Synode af Biskopper. 

biskuplegur [blsgobleqoQ, blsgop-) a. biskoppelig, som det anstaar 
sig for en Biskop, — adv. -lega. 

biskups aösefur [bis gofsaðsEdoQ, -setoQ] n. Bispesæde, biskoppelig 
Residens, -búningur [-burnÍrjgoQ] m. Bispedragt, (biskoppeligt) Ornat, 
Bispeskrud, -dómur [-do":moo] m. Bispeembede, -dæmi I-dai:ml] n. 
Bispedomme, Bispeembede, -efni [-ebnl] n. vordende Biskop, udvalgt 
Biskop, •embætti [-embaihdi] lA Bispeembedc. -eista [-eisda] n. 
(paa Faar) Bagtaaens overfladiske Bojemuskel, -garður [-gar Ooq] m. 
Bispegaard. -kosning {-kosniijk] f. Bispevalg, Udnævnelse af en Biskop. 
-laus [-loys] a. uden Biskop, -legur [-leqoo] a. lignende en Biskop, 
sommende sig for en Biskop, ~ adv. -lega. -leikur [-Isiigoo, -Iciik- 
oq] m. (i Skak) Lobertræk. -mat [-mauit] n. Mat med en Lober. 
-mitur (-mi:doQ, -mi:too] n. Bispehue, -nafn [-nabv] n. Bispenavn. 
•nefna [-ntbna] f. Bispeudnævnelse, Bispevalg. -peÖ [-pt:^] n. (Í Skak) 
Loberbonde. -setur [-f-Sf:doo, -SEitoo] n. Bispesæde, -skrúði [-sgru:Öll 
m. Bispedragt, (biskoppeligt)^ Ornat, 'Bispeskrud, -stofa [-sdorva] f. 1. 
(lesstofa biskups) en Biskops Studereværelse. — t2. en Biskops Hus, 
Bispesæde : biskupsstofan i Laugarnesi. -stóll [-sdo"d?.l m. Bispestol, 
Bispesæde, -tign [-s-tlgv] f. biskoppelig Værdighed, Bispedomme, t-tl- 
und [-tiijont) f. Tiende som tilfalder Biskoppen, -tungur [-tungoo! 
f. pi. npr. Egn i Árnessýsla. -vald [-val t] n., -veldi (-vd dl] n. bi- 
skoppelig Magt, en Biskops Myndighed, -vigsia [-vi/ sla] f. Bispevielse. 

biskupun (-ar, -anir) [bisgobon, bisgopon, -anio] f. fl- (ferming) 
Konfirmation. ~ 2, (fljótaskrift á e-iij Afjasken, det at gore n-t færdigt 
hurtig og paa en forjasket Maade. 

biskæla [birsQaila] vt.: b. sig el. biskælast, gore stærke Grimacer, — 
pp. biskældur (mjög grettur), med stærkt forvrænget Ansigt, som gör 
stærke Grimacer. 

bysla (-U, -ur) [bis la] f. (Rang.) -- byrösla. 

býsn, bfsn (-ar, -ir) f. og bysn [bisv] npl. Under, Vidunder, Sær- 
syn, n-t overordentligt: skávri er(u) það níi býsnin! naa, det var da rigtig- 
nok n-t som kan forslaa ! 

1. bysna [bisna] adv. (egl. gen. af foreg.): 1, feinkar) overmaade, sær- 
deles. — 2. (talsvert) temmelig: b. margir, temmelig mange. ~ 3. benyttes 
ofte som förste Led af en Sms. med bægge Bet.: b. gðður, særdeles god ; 
h. ftjótur; — b. kippur, b. spotti, et godt Stykke Vej osv. 

2. bysna (a) [bis na) v. impers. 1. gaa til det vidunderlige (yder- 
ste), overdrives: þar til að býsnar bata undan (}G. i Safn V. 3, 84); 
(Ordspr.) býsna skal til batnadar, det skal (forst) blive (rigtig) galt, inden 
det kan blive godt, jfr. efter Regn kommer Solskin. — 2. (boða) bebude, 
varsle. — 3. refl. býsnast. a. (vera hissa á e-u): b. yfir (út af) e-u, være meget 
forundret (og ærgerlig) over n-t, tilkendegive sin Forbavselse (el. Ærgrelse) 
paa en eftertrykkelig Maade: höi. býsnast og mikið yíir því, er íslendingar 
fari fram á, að Danir gjaldi sér alla skuld sína i einu (Eimr. XII!. 232). 

bíjsperrast [bi:sbErastl vrefl. knejse, -spertur [-sbEQdog] a. 1. (hnar- 
reistur) knejsende, strunk. — 2. (fj'Örtigur) rask, fyrig. — 3. (bundinn fastur) 
fastbunden; sitia b. við e-ð, stadig sidde ved n-t (ligesom fastbunden). 

byssa (-u, -ur) [blsia] f. Bosse, Gevær. 

Byssui-Brandur [bls:obran doo] m. Skytteper. -brendur [-brEndoo] 
a. truffen af et Bosseskud: hlaupa eins og b. °-haus I-höy:s] m. -- 
byssuskefti. -hlaup (-h?.öy:p] n. Roret paa en Bosse, -hólkur [-ho"X g- 
OQ, -ho"! koQl m. daarlig Bosse, -maður [-ma:öoQ] m. Skytte, læger, 
-skefti [-s(]£ídll n. Bosseskæfte, Bossekolbe, -skot [-sgo:t] n. Bosse- 
skud, Geværskud, -stingur [-sdiijgonj m. Bajonet, Bossespyd. -veiöar 
[-Vfi:öaol fpl. 7agf (hvorved Bosse benyttes). 

bistur, bystur [bis doQl a. -- byrstur, 

býsveimur [bÍ:svei-mooÍ m. Bisværm. 

fbysveinn jbiisveidv] m. Bysvend, Politibetjænt; býsveinar nokkrir 
burt mér suiftu (]G. i Safn V. 3, 69). 

1. bit (-S, pi. ds.) [bl:tl n. 1. (það ad bita) Biden, Bid. - 2. (sår eftir 
hit) Bid, Saar efter Bid. — 3. (skarpleiki cggjar) Hvashed, Skarphed: það 
er gott b. i hnifnuni, Kniven er skarp. 

2. bil (-ar. -Ír) |bl:f, blida^, bl:iaQ] f. Bet (Í Kortspil). 

bita (a) [bl:da, bhta) vt. 1. (skera i bita) skære Í smaa Stykker: b. e-ð 
nidur, udskære n-t i smaa Stykker, uddele i smaa Portioner; b. e-d upp i 
sig, putte smaa Stykker i Munden ad Gangen. — 2. ppn. bitad i Sms.: 
mærket med biti, se mark. 

bita (bit; beit, bitum; biti; bitið) [bi:da, bi:ta, bi:t, b£Í:t, bl:døm, 
bl:tom, bl:dia, huUð] vt. I. egl. Bet.: 1. (jfr. 11, 1) bide. a. i>. med 
bide med Tænderne; fiundurinn beit mig. Hunden bed mig; 



b. c-n á barkann, bide Struben over paa en; (Ordspr.) sart biiur soltin 
lus, suiten Lus bider værst; b. sundur, bide itu, bide over; b. ur nálinni, 
overbide Traaden (jfr. JÁÞj. I. 226); - i overf. Bet.: hann er ekki búinn ad 
b. ur nálinni med þad enn, han er ikke færdig med det endnu, det kan 
endnu have Folger for ham. — b. refl. bitast, bide hinanden, bides med 
hinanden; Í overf. Det.: kævles, trættes osv.: (Ordspr.) kunnugir (el. 
jafnir) bitast best (SchMå!.), Jævninger brydes bedst, lige Bom leger 
bedst. ~ c. (drepa með biti) dræbe med Bid, spec. om vilde Dyr, Ís. 
Ræve: (Ordspr.) s/aldnn bttur skolli nærri greninu, Ræven bider ikke tæt 
ved sin Kule, Ræven bider ej paa den Mark, som (J: hvor) han er baaren. 

— 2. (um fisk) bide paa Krogen (om Fiske): b. á króktnn, bide paa Kro- 
gen; ogs. i overf. Bet: bide paa Krogen, lade sig narre; impers.: bítur 
undir bordi gvåu, der er Bid nede under "Baadens graa Side (JHall. 165). 

— 3. a. b. grås, græsse; ogs. abs.: hestarnir forti ad b,, Hestene be- 
gyndte at græsse. — b. Í overf. Det.: fara hægt og bttandi, gaa el. rejse 
roligt, i Ro og Mag: réttlætid fer hægt og bitandi land lir landi (Eimr. 
VI, 9): b. af, afbide, afgnave. — 4. (borda Í småbitum) spise i smaa 
Mundfulde, deraf ogs. i Alm.: spise: karlinn beit hann (spaðflotsskjöldinn) 
i sig til agna (Eimr. XII. 104); hafa e-d ur ad b., have noget at leve af: 
allt hvad þú getur sent af peningum þykir mér vænt um, því einsog þii 
getur nærri, þá hefi cg nii ekkert ur ad b. nenia hvad aflast af fslandi 
(]SBr. 585); (Talem.) hafa nóg ad b. og brenna, have nok at bide og 
brænde, have sit gode Udkomme, rigeligt at leve af. - 5. vt. og vi. a. 
(vera hvass) være (tilstrækkelig) skarp el. hvas (om skærende Instrumen- 
ter): hnifurinn bitur ckki, Kniven bider ikke. Kniven er slov; hann bita 
engin jårn, paa ham bider ingen Vaaben ; (Ordspr.) svo må brýna deigt 
járn, ad biti, selv det blode Jærn kan hvæsses skarpt; bruges om et roligt 
el. modiost Menneske, der tirres saa meget at det bider fra sig, jfr. saa 
længe træder man Ormen paa Halen, at han vender Brodden igen. — b. 
impeis.: honum bttur illa, hans Le er slov. - II. i forsk, overf. Bet. 
1. (jfr. 1, 1) h. á vorina, bide sig i Læben; b. á katnpinn, bide sig i 
Skægget; b. á jaxlinn (egl. bide med Kindtænderne ^0 trække Munden 
fast sammen (som Folge af Beslutsomhed el. Resignation): b. á jaxlinn 
og bölva Í hl/ódi; b. tönnum Í grås, bide Í Græsset, miste Livet; b, fra 
s/er, bide fra sig; b. e-n á bak, bagtale, bagvaske en; b. á beisku, taale 
meget haardt, smage Livets Bitterhed: e-ð bitur sig fast i e-n (pop.), n-t 
bider sig fast i en; þad bttur fyrir, det er netop Sagen (BH.). — 2. (hrífa^ 
virke: b. ad fullu, gore Udslaget; (Ordspr.) b. Njáls rádin, Njals Raad 
(3: gode Raad) viser deres Virkning. — 3. a. om Kulde osv.: frostid bitur, 
det er bidende koldt. — b. om sjælelige Tilstande: samviskan beit hann 
sáran, han havde stærkt Samvittighedsnag; b. á c-n: ') (hafa áhrif á e-n) 
gore Indtryk paa, bide paa en; láta e-d å sig b., tage sig n-t nær; låta 
ekkert á sig b., lade sig ikke rokke ved noget som helst, ikke lade sig gaa 
paa; *) e-d bitur á e-n, en aner n-t: Um tima hafdi þad bitid á Sigurd, 
ad honum mundi standa einhver heill af þessum degi (]TrL. 190); e-d ilt 
bitur á e-n, en har onde Anelser; atalt á mig bitur (jeg har uhyggelige 
Anelser), i engrar vonar nýtur \ hjartad — (GTh. '95, 220). — 4, vera fra 
bitinn e-u, n-t ligger en fjærnt (jfr. frábitinn). — III. (naut.) impers. 
krydse: þeim beit fyrir nesid, de knob Pynten forbi; þeim beit ekki fyrir 
Reykjanes (de kunde ikke klare Kap R.) og sleit af þeim bátinn . . . vid 
þad sneru þeir aptiir (PThLfr. I. 25). 

byta (ti) |bi:da, bi:ta, bihdl] vt. med dat. 1. (hafa skifti á) bylte, give 
n-t i Bytte for n-t andet: b. kappi vid e-n (JMPisl. 124) = et/a kappi vid 
e-n. — 2. (útbýta) uddele: b. e-m e-u, tildele en n-t; (gefa) forære. 

bita barn [bl:dabardv, -badv, bl:ta-l n. (egl. Barn, som faar en Bid 
Mad) Menneske, der tager mod smaa Gaver af en (i nedsættende Betydning): 
hann hafdi ekki skap til ad vera b. (tage imod Madgaver af) Valgerdar 
(ITrSk. 1. 227). -fjol [-fjo:/] f. svært Bræt tværs over Baaden, mellem 
skutur og atistitrritm (s. d. O.); paa dette Bræt indridses der ofte Epi- 
grammer, -haus [-höy:s] m. Bjælkehoved, -hlaup [-h?.öy:pl n. — fara 
á bita, se biti. -hus Í-hu:sj n. (ogs. bithus) firkantet Kasse fastgjort 
fil biti i en Baad el. trædende i Stedet for denne, hvori forskellige 
mindre, Baaden tilhorende Sager opbevares; ogs. Ualdei bitakisfa. -höfuð 
(-hö:vG5] n. Bjælkehoved. -karta (-kaoda] f. Smule Mad. -kista 
|-i,lsdal f. - bitahtis. ^ -langbond [-launkbönt] npl. Bjælkevæger. 
-leikur l-lti:goo, -Ifiikoo) m., jfr. bitalisiir. Leg paa en Bjælke el. Stang, 
spec. brugt om at hænge sig op paa Fodderne og affore sig Tröjen i denne 
Stilling, -listir [-lis dio] fpl. Stangovelser. -maBur [-ma:Öon] m. (i en 
Fiskerbaad) Mand som sidder paa biti. -munur [-mVinoQ] m, egl. For- 
skel, der kun drejer sig om en Bid, i Talem.: þad er b. en ekki byrdar 
(el. fjar), det er en Bid, men ej en Byrde, Forskellen drejer sig om (o: 
Forskellen er meget ringe); Það kann ad vera b., en ekki fjar, eftir þvi 
hvernig vedurstadan er (GFrÁlt. 147); svo ad i raun og vent haft ordið b. 
en ekki f/år á frumvörpum SjálfstædÍsmanna og tieimastjórnarmanna 
(Ísaf. '12, 21). -röð \-vö:d\ f. den skarpe Kant af en biti (i et Skib): 
hraut hann áfram og lenti med hofudid á bitarödinni (Myrd. 202). -röng 
[-röyrjk] f. den Spant i en Baad, hvortil biti er fastgjort, -sår [-sau:r] a. 
karrig paa Madgaver, -stætt [-sdaiht) an. saa stor (svær el. fed) at man 
kan faa en Bid deraf : hann þurfi ad eiga gott, þvi ekki se b. i honum, 
eins og hann sé nu Q^P\. II. 497). 

bit;bein lbl:tbei-7i] n. 1. egl. Ben som Hunde strides om, Kodben ; 
(þrætuepli) Tvistens Æble. — 2. vera b. e-s, være Genstand for ens Spot 
el. Skældsord : fiefi cg þá vend svona lagad b. manna á milli Oli þessi ár 
(GFrÁtt. 110). -daufur I-döy:voe] a. slov. -fjara [-fja:ral f. Forstrand 
med spiselige Tangarter, hvor Faar og Koer kan soge Foden. 

biigerð [bi:t(jer5] f. (BreiÖd.) ^ bígerÖ. 



bitgiam 



79 



bjarga 



bit gjam [bl:t<^a(r)dv) a. tttböielig til at bide. -góöur (-goa-OoQl a. 
hvas, skarp, -hagareytingur [-(h)aqar8Í:dírigoQ, -rei:t-l m. spredt Græs- 
gang, Smule Græsgang, -hagi [-(h)ai jil m. Græsgang (i Mods. til det 
Land der slaas, „tun og engi"). -hundur (-(h)YndoQl m. bidsk, glubsk 
Hund. -hus [-(h)u s) n. = bitahús. 

1. biti (-a, -ar) [bl:dl, bl:tl] m. 1. (munnbiti) 5id, Mundfuld: hann 
beit stóran bita ur snetðmm\ han bed en stor Mundfuld af Skiven; (Talem.) 
það er bita munur, en ekki f/år (el. biTðar), se bitamunur. — 2. spec. (— 
matarbiti): a. Did Mad, Smule Mad ; deraf Mad i det hele taget : taka sjer 
bita, faa sig en Bid Mad; (Ordspr.) heldur vil ég einn bita litandi en 
tvo bita dauður, heller een Bid mens jeg lever, end to, naar jeg er dod 
(Eimr. X. 140): litill er Ijúfs biti, leiður uerður aldrei fyltur (Gl.). kær 
man giver aldrig nok, led man aldrig fylder; (Talem.) tima ekki að gefa 
ketti sleikju eða hundi bita, være yderst karrig; — ogs. overf. om mindre 
Portioner (jfr. 3): taka út arf sinn i bitum og sopum á undan OÁPj. II. 9). 
~ b. (hardmeti með morgunverdi) fast Fode, is. Torfisk og Brod, spec. 
det der gives til Frokost tillige med Sobemad. — 3. (.ifskorinn eda hogg- 
inn bútiir) lille afskaaret el. afhugget Stykke: skera e-ð Í bita, skære n-t 
i smaa Stykker: — spec. Stykke Kod, jfr. kjotbiti, spadbiti. — 4. (kokkur) 
Bid, Klump, lille fast Stykke ai n-t : það er eins og b. Í háísinum á m/er, 
jeg har en Fornemmelse af, at der sidder en Klump nede i min Hals, jfr. 
e. I have a lump in my throat. — 5. (-- tóbaksbiti) Tobaksrulle. — 6. 
(augnatðnn) Ojentand (spec. hos Heste); (Talem.) það eru uppi á e-m 
bitar og jaxiar, (egl. en har sine Øjen- og Kindtænder i Orden) en kan 
bide fra sig. — 7. (þvertrje t htisi) Bjælke, Tværbjælke, Tværtræ; hæð 
undir bita, Hojden til Tværbjælken; — om Bjælke el. Skraastang anvendt 
til gymnastiske Øvelser (jfr. bttileikur, bitalistir): sækja i bita (fara á bita), 
svinge sig op paa en Bjælke og tage en Nogle, Naal el. desl. som ligger 
derpaa med Munden (ÓDavSk. 142). - 8. (Í skipi) Tværbjælke Í en Baad. 
der forbinder den overste Ende af lo Spanter, spec. brugt om en Tvær- 
bjælke lige foran skutur, bag ved den agterste Rorbænk; denne Bjælke er- 
stattes ofte af en firkantet Kasse {bitahús, bithus, bitakista, s. d. O.): Pladsen 
paa biti anses for en Slags Æressæde. - 9. (f/ármark) -Bid', lille Stykko 
der skæres af Ørets Rand fortil el. bagtil (b. framan, b. aftan), se mark. 

— 10. ftrieffeygur) en lille Kile af Træ, hvorved kilpur befæstes i fötutrje 
(Vf., SI.) ( - fornam, tunga}. — 11. fi rokk) Í en Spinderok Tværslaa, der 
forener brúða og uppstandart. — 12, (sneið, hnýÍil\'rSÍ) Stiklerier, Sko- 
se(r), Pille(r). 

2. biti [bi:di, bittll I. og 3. p. sg. imp. conj. af bíta. 

biti, byti [bi:di, bi:ti| n. den tidlige Morgenstund: i b., tidlig om Mor- 
genen, tidlig. 

byti (bi:dl, bi:tll npl. 1. (skifti) Bytte. Ombytning: þá uerBa býtin bezt 
(Alþ. '11, B. II. 1772); bera e-ð tir býtum, opnaa n-t; bera sigur ur 
býtum, gaa af med Sejren. — 2. (hlutur) Del, Lod : það sem min byti 
snertir, for min Del (]MPisl. 131); uppá min eigin b. vtnn eg ekkert, 
personlig gavner det mig ikke n-t (]SBr. 172); (Ordspr.) jöfn eru bræðra 
b. (SchMál.), lige er Brodrelodder. — 3. (k;dr): ekki upp á þessi bý.ti, 
ikke paa disse Vilkaar. 

bitill (-ils, -lar) [bi:dldX. bl:tld>., -ils, brhdlaQ) m. 1. (a beisli) Bid. 
Mundbid, Mundstykke. Mile. - 2. (beisli) Hovedlag, is. poet. i Kenninger: 
bitils kvendi. Hoppe (GFrÚh. 177); //ón bitils. Hest (BTh. 11). 

*bitilþröstur |bl:dl>.þrös døo. bl:t-) m. Hest. 

býtingur (-s, -ar) (bi:dÍQgoQ, bi:t-) m. Budding. 

bitinn [bt:dln, bl:tln) pp. af bfta. 

bitislaust [bí:dlslöyst. bi:t)s-) an. uden Rævebid: Refar . . . fundust 
dauÖir úr kungri og varð b. á eftir lengi síðan (ÞThÁrf. 109). 

bit iárn (bl:djau(r)dv, bl:!-) n. Jærn, som er godt til skærende Red- 
skaber, ÆggetÖj, skærende Inslrument(er). " -krokar |bl:tkro" gaQ, -kro*" k- 
aol mpl. (zool.) Kindbakker (mandibula). -laus |bi:dlöys. bi:t-) a. sløv. 
•legur [-Ifqoo] a. som ser ud til at være hvas el. skarp, -leysi (-leisl) 
n. Sløvhed, -linga (a) |blhd]ir]ga| vt. give en en lille Bid. give en et 
Ben, jfr. bitHngur. -lingamaöur [-lÍi]gama:OoQ) m. Mand som har faaet 
et -Ben*, -lingur (-s. -ar) l-UngoQ. -'i]3l ni. 1. (Htill bitt) lille Bid. 
Billing. Gumling. - 2. (litill fjarst^rrkur} lille Understøttelse paa Finans- 
loven. Ben. -litill [bl:dlidld>.. bl:tli IldX) a. slov. som ikke bider (om 
skærende Redskaber), -munnur I-mVnoQl m. Bidemund. 

1. bytna (a) (bihdna] vt. sætte Bunden i. 

2. bitna (a) Iblhdna] vi. virke, ramme, gaa ud over: þaS mun b. i 
honum, sem spáð var, det. der er blevet spaaet. vil ramme ham; það 
illverk, sem þú nú hefur drýgt, mun b. á þjer síðar, den Forbrydelse, 
som du nu har begaaet, vil senere blive gengældt. 

1. bitra (-U, -ur) [bi:dra, bi:tra) f. 1. (beiskja) Bitterhed, Beskhed. 

— 2. (nistingskuldij bitter Kulde. 

2. bitra (a) lbl:dra. bhtra) vt.: b. e-m e-ð, forbitre en n-t. 
bitstál (bl:tsdau71 n. Ægstaal. 

bytta (-U, -ur) (blhda) f. 1. (byða) Botte, lille rundt Kar. ~ 2. (A.- 
Skaft.) ponta. ~ 3. (bátkríli) lille Baad. Jolle, spec. med flad Agter- 
stavn (= gaflkæna). 

?bitter (-S, -ar) (bihdee] m. Bilter. -gerÖ [-r-nerd] f. Bitlerfabrika- 
tion. Bittertilvirkning. 

bitti nu [bihdinu ] interj. Udraab for at betegne Overraskelse el. Glæde : 
b. nu, hvad er að tamaf naada, hvad er dog paa Færde! (Eimr. IX. 217): 
- Vent nu lidt! Nu har jeg det!: eg sé svo margar fallegar stúlkur å 
ferðalagi mínu, að eg get valla — en bitti nu — drottinn minn! nu þegar 
eg lit á hana aptur, sé eg ad það er Aðalgunna kóngsdóttir (Irv. 23). 

bittu (bihde) 2. p. sg. imper. af binda. 



bvttuþjettur |bihdoþjthdocl a. vandtæt (om et Kar el lign.) (Vi.). 

bittöng [bl:toyi]k| f. At*bidertang, Bidelang. 

bitur (acc. m. -ran) [bl:døo, bl:toQl a. 1. (beitiur) skarp, hvas. — 2. 
(beiskur) bitter, besk, ram; bidende. 

bitur (-S, -ir) [bi:doQ, bi:tool m. 1. (-= dýrbítur, tófa) Ræv, is. kollek- 
tivt om Ræve, der anretter Skade. — 2. Faaredod ved Rævebid: eptir það 
létti af bitnum (7ÁÞJ. I. 467). — 3. Í Sms.: braudbitur, grasbitur osv. 

biturö (-ar) lbi;dorð, bi:t-l f. 1. (hvassleiki) Skarphed. - 2. (beiskja) 
Bitterhed. 

bitur vröi lbl:dorIröl, bl:tor-l npl. — beiski'rði, bidende Udtryk. 
-yrtur [-!G'do(>] a. bidende i sine Udtryk, bilter. -legur (-le-qoQ) a. 
1. (billegur) skarp, hvas af Udseende: biturlegt vopn. — 2, (napur): bitur- 
leg ummæli, skarpe, hvasse Udtalelser, -leiki, -leikur |-lfi yl, -ki'^r, 
-lei gOQ, -ki kog] m. 1. (þad ad vera beittur) Hvashed, Skarphed. — 2. 
(beiskja) Bitterhed, -mail (-maud ?.] a. (illmáll) giftig (i sin Tunge). 

bit vandur [bl:dvando^,bi:t-] a. 1. som er kræsen m. H.l. hvorledes Ægge- 
to) bider, som vil have skarp Kniv el. Le. ~ 2. an. bitvant: a. þaB er b. 
á e-d, n-t er vanskeligt at skære: med þvi mjög b. var á hans hud vard 
þvi litil hans skeina (JÓlInd. 313). - b. (sem ekki bitur): þjer er b., 
Leen vil ikke bide for dig, du kan ikke faa Leen til al bide. -vargur 
[-vargoQl m. (coll.) 1. ( - bitur) Ræv: mi legst b. á fje manna; brugt 
om Ræv, der dræber Faar (legst á fje) i Mods. til hlaupatófa (s. d. O.). 

— 2. (flær og lys osfr.) al Slags bidende Insekter, Lopper, Lus, Vægge- 
tö) osv. — 3. spec. mývargur. Myg (simulia): Innan um rykmýid er 
bitvargttr (simulia), hann er miklu styttri og hnðttóttur, bítur og sýgur 
blod (ÞThFerð. I. 26). -vopn l-vohpv] n. Vaaben med skarp Æg el. 
Spids, -vænlegur (-vainle qoo] a. 1. - - bitlegur 1. — 2. (sem virdist 
ætla ad bita) som ser ud til al ville bide. 

bium, bium [bi:om] interj. ~ 6i. bi, visselulle. 

biþræta [bí:þrai-da, •þraita) vi. benægte haardnakket (Vf.). 

bja Ibja:] interj. fy! 

I. bja (-r) Ibjau:) f. bjástur. 2. bjá (Öi) (bjau:) vi. bjástra. 

biaga (a) (bjaqa) vt. 1. fordreje, forvanske, radbrække, — pp. bjag- 
adur: ') fordrejet, forvansket, gebrokken: bjagad mal, forkert Udtryk, ge- 
brokkent Sprog; *) bjaga e-n el. bjaga út tir fyn'r e-ni (Vf.) =^ snúa út 
úr ffTÍr e-m, fordreje ens Ord. — 2. (skekkja, aflaga) lave skæv, bringe 
af Lave, is. pp. bjagadur, skæv, af Lave: hann gengur alhtr skakkur 
og bjagadur. 

bjagurlegur [bja:qorlr'qøo| a. forkert, fordrejet (om sproglige Udtryk) 
(Vf.) - bjagadur. 

biak (-S) [bja:k1 n. Slid, Möje. 

bjaka (a) vi. og bjakast vrefl. [bjarga, bia:ka) anstrænge sig ved n-I: 
spec. have Mdje ved at erhværve sig tilstrækkeligt til sit Underhold, lige 
kunne holde sig som Gaardbruger (- basla, hokra vid bu). 

bjaklaCur (bjahglaOoQ) a. lam. halt, jfr. bækladur. 

bjálfa legur (bjaulvaleqoQl a. 1. (kjánalegur) naragtig. — 2. (vesældar- 
legur) ynkelig, ussel, slöj (NI.), -skapur [-sgabøg, -sga'pOQ) m. 1. 
(kjånaskapur) Dumhed, Naragtighed. — 2, (aumingjaskapur) Usselhed (NI.). 

bjálft (-a. -ar) (bjaul vi] m. 1. (skinn) Skind: Nokkrir mÓfuglavængir 
voru utan vid grenid og cinn lambsbjálfi (]TrHeiö. II. 69). — 2. (skinn- 
feldur) Kappe med Skind el. Pelsværk, Pels. — 3. i pi. bjálfar. Laser, 
daarligc Klæder: hann fór ad tina utan af sjer bjålfana, han afførte sig 
sine lasede Klæder. — 4. (auli) Tosse, Dumrian. — 5. a. (úrkast) Udskud. 
Menneske el. Dyr. der er i daarlig Forfatning: skárri må þad nú vera 
bjélfinn ef hann gengur ekki frain yfir Nýárid (ÞGjD. 62). — b. (vcsæl- 
ingur, vesælmenni) sølle Skind, Pjalt; Þú ert huglaus bj.ilfi sem gefst 
upp hvad litid sem á þig reynir (JTrHeiö. II. 15. — 16). 

bjálka bVli |biau7. gabi:li, bjaul ka-) n. Bjælkehylle (GFrÚh. 242). -hus 
l-hu:s| n. Bjælkehus (e. log house). -Irje (-trjf:! n. 1. - bjálki. - 2. 
saa stort Træ, at der kan tilhugges Bjælker deraf. 

bjálki (-a, -ar) (bjauX'ii. bjaul tii| m. Bjælke. 

bjalla (bjollu. bjöllur) (bjad la, bjödlo(o)] f. 1. (litil klukka) Bjælde, 
Klokke: (Talem.) Ihengja bjolluna á köttinn, hænge Bjælden paa Katten. 

— 2. den sporofylbærende Del af stipes af marinkjarni (s. d. O.), af og 
til benyttet som Menneskeføde: Þess er getid, ...ad menn þ,í sakir 
fiskteysis hafi ordid . . . ad hafa sol, bjöílur og fjðrugrðs sér til matar 
(ÞThFcrÖ. II. 220); (Ordspr.) betri er bjallan bitin en hvonnin slitin 
(G].), det er bedre at spise Tang end Kvan. — 3. (zool.) Bille (Coleop- 
tera). — 4. (veidibjalla, svartbakur) Havmaage, no. svartbag (Íarus mari- 
nus, L.). — 5. ---- bjðllufiskur. 

biána legur |bjau:nalE qoQ] a. taabclig, tosset, fjantet; — adv. -tega. 
-læti [-lai:dl, -laiiti] npl. Narrelader, Tosseri, -skapur [-sgaboQ, -sgap- 
og] m. Taabelighed, Fjantethed. 

bjáni (-a, -ar) |biau:ni] m. Tosse, Idiot, Taabe. Fjante. 

bjarg (-s, bjorg) [bjar k, bjðr k) n. 1. Klippe. Sten: kalt bjargid, den 
kolde Sten; — om n-t der er uden Resultat: þad er eitis og ad berja á 
bjargid, det er som at banke paa en Sten. — 2. (standberg) höj, slojl 
Klippe: Olafur reid med björgum fram (gi. Folkevise). — 3. fugla- 
bjarg, Fugieklippe; síga I b., lade sig hejse ned i en Fuglcklippc for al 
fange Fugle: fara á b., gaa ud paa Kanten af en Fugleklippe og hejse 
Fuglene i et Tov op fra Fangeren (fvglingur, sigamadur) (ísf.). — 4. 
overf. (þung byrði) svær Byrde: Sú kona, sem léttir honum lífid, hun 
léttir bjargi af mér (GFrÓI. 158). 

bjarga (berg, bjorgum; barg, burgum; byrgi; borgiØ) (bjarga; 
berk, björ gom ; bark, bVrgom, blrQl ; borgrí). nu sædv. rcgelm.: 
bjarga (bjarga, bjorgum; bjargaði, björguOum : bjargaØ) [bjarga. 



bjargabrún 



bjargþroia 



björ gom ; -aÖl, björ goðom ; -nð\ vt. med dal. 1. (frelsa, íorða) bjærge, 
redde, hjælpe, a. i Alm.* (Ordspr.) þeim einuw b/argar guð, sem bjargar 
sjer sjálfur, hjælp dig selv, da hjælper dig Gud; bergur hverjum, sem ei 
er feigur (G].), den bjærger sig vel, hvis Time ej har slaaet; 6. mönnum 
fra ad drukna, redde Mennesker fra at drukne: berg þú hjord þinni, red 
din Hjord (MlJAr. 5); vera öðruw bjargandi, være i Stand til at hjælpe 
andre: þeir . . . sem hofðu rerið góðir bændur og Öðrum bjargandi áttu 
nú við ramman reip ad draga (ÞThÁrf. 175); sjá e-u borgið, sikre n-t: 
fiTri en sjeð hefur verið borgið kröfum hins opinbera, íörend det offent- 
liges Krav er sikrede (Stj. '78, A. 8); nu er mjer borgid, nu er jeg reddet. 
— b. spec. Bet.: b. skipi (undan sjó), frække en Baad saa langt op paa 
Stranden, at der ikke er Fare for, at Soen vil lage den el. gore den 
Skade; b. hval, tage en dod Hval paa Slæbelov og bringe den i Land; 
b. konti, hjælpe en Kvinde ved Fodsel, forlose : fædingin geingur þó o- 
greidlega, og það si>o, ad yfirsetxikonurnar gefast upp og segjast ekki geta 
bjargað GÁPj. II. 403): b. ku, hjælpe en Ko ved Kælvningen; b. brok- 
lim sinum, forrette sin Nodforft. — 2. refl. bjargast og b. sjer. a. i Alm.: 
klare sig selv, komme ud af det, begaa sig : bjargast sjalfur, bjargast eins 
og best gengur, bjargast á sinar hendiir, hjælpe sig selv, slaa sig Ígen- 



(kom Un 
'ar til (isaf. M5, 



ekki óhægra 
'■ sig) 



ned egne Kræfter; hvernig bjargadist 
ud af det, klarede Universet sig) áðiir en nokkur maður 
8» 4): jeg verd ad re\ma ad bjargast med þad, sem f\'rir 
se at klare mig med, hvad der er ved Haanden; auk þe 
ad nema hana (3= ensku), svo ad bjargast mcgi (saa at man kan kla 
en dönsku (Alþ. '11, B. I. 536—7). — b. spec. skaffe sig Mad el. andre 
Nodvendigheder, arbejde for sit Ophold; hann reynir ad b. sjer ^g sinum, 
huad hann getur; — komme frem okonomisk set, klare sig: það tel eg 
hverjum manni hentuga konn, sem eitthvad hugsar til ad geta bjargast 
(JThMk. 356). — c, b. sjer ( - borða) spise: Ef hann var ad sjúga, bar 
hun þad fyrir, að nú uæri hann ad „bjarga sér" og vi/di hafa matfrid 
(ITrHeiö. 1. 31). 

bjargabrún [bjar gabru:«] f. Toppen el. Randen af en Klipperække. 

bjargálfur [bjar gaulvoy) m. Klippealf, Bjærgalf, Bjærgaand. 

bjargálna heimili [bjargaulnahi:i:mlll) n. nogenlunde velstillet Hjem. 
-maöur (-ma:ðDo] m. en nogenlunde velslaaende Mand. 

bjargálnir [bjargaulnloj fpl. Udkomme, hvad der er nok til at slaa 
sig igennem med: (Talem.) vcra á milli húsgangs og bjargálna, lige kunne 
klare sig. 

bjargandi (-a, -endur) [biar gandl, -indonj m. Bjærger (f. Eks. ved 
Stranding). 

bjargar [bjar gao] gen. aí björg. -bann (-r-ban ] n. Lukning af alle 
Udveje for at skaffe sig det nødvendige til Livets Ophold, Í. Eks. paa 
Grund af Is, langvarige Uvejrsperioder, vulkanske Udbrud o. lign. f-bátur 
|-bau:dDn, -bau:toQÍ m. björgunarbátur. -bót [-bo";t] f. bjarg- 
ræÖÍsbót. -forðÍ~I-o-for 5ll m. Forraad af Fodemidler, -fus l-fu:sl a. 
villig til at hjælpe el. redde, -gripur [-r-grl:boo, -griipoo] m. Kreatur, 
som man hovedsagelig lever af; /. átii eina kú, og var þad hinn helzti b. 
hennar (JÁÞj. I. 480). -laus (-loy s] a. I. a. (an matvæla) blottet for Fode- 
rnidler. — b, (an heyja) uden Hoforraad; Ís. an. bjargarlaust —- haglaust. 
— 2. (sem ekki er hægt ad bfarga) redningslos. -leysi (-Ieísi] n. Mangel 
paa Levnedsmidler el. Hoforraad ; spec. hagleysa. -leitun [-lei:don, 
-lFÍ:to/íl f. Forsog paa at redde el. skaffe Mad til sig selv el. andre. 
-litill l-li:dldX, -li:tld?.] a. som kun har ringe Forraad af Fodemidler. 
-maður t-ma:öoo] m. Redningsmand, -skorfur [-o-sgog doo] m. Mangel 
paa Fodemidler, -stofn [-sdobv] m. bjargræöisstofn. -sæll [-said >.} 
a. frugtbar, som giver rigelig Afgrode og Underhold ; bjargarsæl jörð. 
-vegur [-r-ve:qoQ] m. 1. (vegur til bjargar) Redningsvej, Udvej. -- 2. 
(atvinniwegur) Næringsvej, -þrot (-{>-þro;t] n(pl). Mangel paa Fademidler, 
det at Foden slipper op. -þrotinn [-þro;dln, -þro:ll/i] a. " bjargþrota. 

bjarg ás Ibjargaus] m. klippefuld Aas. -bekkur (-k-bfhgoQ] m. Stenbænk. 

bjargbón [bjarkbo"-;il f. Bon om Hjælp. 

bjarg búa [bjar kbu a] f. KHppebcboerske. -búi [-bu l] m. Klippcbeboer. 
Klippebo (Dværg, Jætte, Alf osv.). 

bjargdufl [bjar kdvb?.] n. Redningsböje. 

bjarg fastur [bjarkfasdoo] a. 1. (jarðfastur) fastgroet til Jorden. — 2. 
(óhreyfanlegur) ubevægelig, klippefast, urokkelig, -festi [-fEsdl] f. Klatre- 
tov (ved Nedhejsning i stejle Klipper), -fýlingur [-fÍ'HijgoQ] m. — fýlungi. 

bjarg fje [bjarkfJE-] n. Redningsgods. -fleki (-ft£f>l, -flcfel] m. Red- 
ningsplanke. 

bjarg fugl [bjarkfYgJ^l m. (mest coli.) Bjærgfugl (Fugle der opholder 
sig i stejle Klipper ved Sokanten). -fuglaveiöi [-fYglavei:Dl) f. Fangst af 
Bjærgfugle. 

1. bjargfær [bjarkfairj a. (sjålfbjarga) \ Stand til al slaa sig igennem 
ved egen Hjælp. 

2. bjarg fær [bjar kiai r] a. (góður ad klifra) ovei i Klatren i stejle 
Klipper, klippevant. -ganga [bjargauoga] f. Bestigning af, Klatren i stejle 
Klipper, — spec. Klatren i et Fuglebjærg. 

bjarg gerÖ [biarkQFirð] í-, -gjörð [-r)örð] f. Bjærgningsforretning. 

bjarggöngumaður [bjar gÖyi}goma:5oo| m. (ovet) Klatrer, Bestiger af 
Klipper. 

bjarghagur [bjar k(h)a qoQJ a. som er sin egen Smed, som selv for- 
færdiger, hvad han behover. 

bjarg hamar [bjark(h)a mao) m. berghamar, -harpeis [-(h)aobeisl 
m. Bjærgharpiks. -hlutur [-(h)XY-don, -(h)?.Ytool m. den Del af Fangsten 
i Fugleklipper, der tilfalder Klippens Ejer. 

bjarg hringur [bjar k(h)oingool m. Redningsbælte, -kostnaÖur [bjar - 



kos(d)naðoQl m. Bjærgningsomkostninger. f-kviöur [-kvi öoq] m. Nævn, 
som frikender en: hann gæti komid lögvörn fyrir sig med bjargkvið (Eimr. 
IV. 26). -!aun [biarglöynl npl. Í. (hun fyrir ad bjarga) i Mm. BjærgelÖn. 
— 2. spec. Redningspenge for Faar, der reddes fra at sulte ihjel mellem 
utilgængelige Klipper (Stj. '95, B. 101). -legur [-Ifqoo] a. I. (sem bjarg- 
ast må vid) som man kan slaa sig igennem med ol. hjælpe sig med. — 2. 
(om Faar) som ser ud til al kunne leve; hun er bjargleg, og lömbin lika 
(ÞGjD. 73). - 3. nogenlunde tilfredsstillende: FiskiafU bjarghgur i fsa- 
fjardardjúpi (ÞThÁrf. 116). -leysa l-lfi sa] f. Sted, hvor der ingen Æde 
er at iaa : og hjuggu, sérhver sinu nefi, niður i bjargleysuna (^: frossen! 
Skyllevand) ótt og titt (GFrTis. 98). -leysi [-Ifisl] n. — bjargræðisleysi. 
-liÖ [-Ud\ n. 1. (vid skipstrond) Redningsfolk (ved en Stranding). ~ 2. 
(vid bruna) Afdeling af et Brandkorps, -lindalaus [-llndalöYrs] a. uden 
Redningsbælte, — ogs. Í overf. Bet., som maa klare sig selv, som han 
bedst kan. -lindi [-llndl] m. Redningsbælte. 

fl. bjargmaður [biargmaooo) m. Redningsmand. 

2. bjargmaÖur [bjargmaðoo] m. Fuglefænger, som er ovet i al klatre 
efter Fugle i Fugleklipper (Eim"r. II. 169). 

bjarg munir Ibjargmv nlo] mpl. Redningsgods. -ráð [-rauå] n. 1, 
(råd, lid til ad bjarga, hjalp) Raad, Hjælp til at redde, Redningshjælp, 
Redningsmiddel, Hjælpemiddel: Enginn skyldi verda af neinum bjargrád- 
um vegna þess, ad hann kæniist ekki yfir ánn (JTrSk. II. 16); það væri 
stor munur ad hafa loftskeytastödvar á þessum slódum, þá er um b. er 
að ræda þar (Alþ. '11, B. li. 642). — 2. i Frasen: órádandi öllum bjarg- 
rádum, som ingen maa hjælpe paa nogen Maade (tom de fredlose: úal- 
andi, úferjandi, úrádandi öllum bjargrádum). 

bjargráða ferÖ [bjar grauðaffr ð) f. Agitationsrejse for at undervise 
Folk angaaende Redningsmidler paa Soen (Stj. '93, B. 154). -sjóður 
l-sjo'':ðool m.: b. Islands, Islands Hjælpefond, -stjórn [-sdjo-r dvl f.; b. 
landsins. Bestyrelsen for Landets Hjælpefond. 

bjargrifa (bjar grl va] f. ^ bergrifa. 

tbjargrýgur (gen. -gjar) Ibjargri qoo, -ri jao] f. Fødselshjælperske. 

bjargræ&i [bjargraiðl) n. 1. (bjorgun) Redning; (hjalp) Hjælp. - 2. 
(lifsnaudsynjar) Livsiornodenheder ; (matbjörg) Levnedsmidler. 3. (lU- 

vegun vista) Tilvejebringelse af Forraad for Folk og Kreaturer. 

bjargræÖis bót Ibjar graiölsbo":t] f. 1. noget, som foroger ens For- 
raad el. gör dem drojere ; noget, der skaffer en nye Muligheder for at til- 
vejebringe storre Forraad. — 2. (e-d, sem bætir matinn) noget, der gor 
Maden lækrere (Sch.); -brestur [-brtsdool m. Mangel paa Forraad el. 
Mad. -gripur [-gri:boQ, -grl:pÐo] m. -- bjargargripur. -hattur 
[-(h)auhdoel m. Næringsvej, -hvöt [-ywo-A, -kvöit) f. Selvopholdelses- 
drift: ad alt þjódfélagslifid hvili á b/argrædishvötum manna (ABjIQ.öld 23). 
-jörö [-jörðl f. lord, hvor man let kan skaffe sig det nødvendige, -laus 
[-löy:sl a. blottet for det nødvendige. *leysi [-Ui:sl] n. Mangel paa Lev- 
nedsmidler el. det nødvendige. -lítill [-li:dld?., -li:tld/.] a. som kun har 
ringe Forraad. -maður [-ma:ðoo] m. en som er dygtig til at skaffe det 
nødvendige til Veje, dygtig Forsorger, -mikill (-ml:rjid>., -mnfjld?.] a. i 
Besiddelse af store Forraad. -skepna (-i-sQehbna] f. — bjargargripur. 
-stofn [-sdobv] m. 1. ^ bústofn. — 2. Ernæringskilde : fénaduiinn er 
og verdur ætíð okkar heUti b. (Fj. III. 34). -timi [-s-li:mll m. egl. den 
Tid af Aaret, man skaffer Fode og Forraad til Veje for Resten af Aarot, 
Höjsommeren, Hosttiden, -útvegur [-u:dveqoo, -u:t-| m.. -vegur [-ve:q- 
oo] m. Næringsvej. 

bjarg samningur [bjar ksamnitjgooj m. Bjærgningskontrakt. -serkur 
l-sfogoo] m. Sejrskjorte: dregid hafdi hiin drenginn i dokkiim bjargserk 
(ÓDavÞuI. 114). 

bjarg skora [bjar ksgo ra) f. - bergskora. -slæðingur (-slai öiqgoo] 
m. overnaturligt Væsen, der holder til i Klipper, is. Fugleklipper, og for- 
trædiger Mennesker ved al kaste Sten paa dem osv. -snos [-sno-s] f. - 
bergsnos. 

bjargstöÖ [bjarksdö ð] f. Redningsstation. 

bjargstöng [bjar ksdöyrik] f. Stang, som bruges af den, der lader sig 
hejse ned i en Fugleklippe, dels til at fange Fuglene med, dels til at af- 
værge Stød mod selve Klippevæggen. 

^ bjarg sveigur (bjar ksveiqoo] m. - bjarglindi. -tak [-la kj n. 
Redningstag, Redningsgreb. 

bjargtangi [bjarktauijgi] m. Klippetange, — pi. lijargtangar npr., Látra- 
bjargs yderste Pynt, Landels vestligste Punkt. 

bjarg tól [bjar kto" /| n. Redningsapparat. -trje [-trje ] n. ^- bjargfleki. 

bjarg tröll [bjar ktröd/,] n. Bjærglrold. -ugia [bjargYgla] f. Bjærgugle 
(bubo maximus), -úlpa [-uXba, -ulpa] f. Jakke, som Fuglefængere bruger, 
naar de hejses ned i Klipper. 

fbjargvel [bjargvf 7] adv. ret godt, temmelig vel. 

bjargvigsla [bjargvixsla] f. Vielse el. Velsignelse af en Fugleklippe 
(for at Fangerne ikke skal komme til Skade). 

bjarg vis [bjar gvi's] a. dygtig til at skaffe sig, hvad han behover til sit 
Udkomme, driftig, nærsom. -visi [-visl] f. Driftighed, Nærsomhed. 
-vænlegur (-vainlfqogl a. 1. (liklegur til bjargar) som man kan vente 
af kunne hjælpe sig med. — 2. (vænlegur til bjargrædis) af et frugtbart 
Udseende: bjargvænleg jord, — adv. -lega. -vænn [-vaidv) a. — bjarg- 
vænlegur: (Ordspr.) fn'tt er ad búa á fögrum vang, en betra samt á 
bjargvænum stad (SchMál.). -vættur [-vaihdoQ] 1. f, hjælpende Aand, 
hjælpsomt Væsen, Skytsaand. - 2. (pop. m.) Hjælper, Understotter, Be- 
frier, Redningsmand: hann er minn b., þegar mjer /iggur å. -þrota 
1-k-þrodal a. indec. blottet for Fodemidler, nødlidende: hann er b. fyrir 
fjed, han mangler Foder tit sine Faar. 



Markan 



81 



biórkvartjel 



tbjarhan (-s) [bjao ga/i] n. Bogstavet B i Runer (;). 

biarkar blafi Ibjag garbla:dl n. Birkeblad. -lauf |-löy:i>] n. Birhelov. 
•lögur |-lö:qoi)I m. Birkesaft. -vin [-vUn] n. Birkevin. 

-bjarktrje (bjao klrJE| n. Birketræ, -ært |bjao gaiht) f. (bol.): */.irA-- 
jeltin. Birkefamilien (betulaceæ). 

bjarma (a) (bjar ma| vi. lyse, skinne. 

bjarma berandi [bjar mabEirandl] a. selvlysende: ýms h. efni (Eimr. 
XVI. 8). -land (-lånt) n. npr. Egnene omkring Det hvide Hav. 

bjarmi (-a, -ar) [biarml] m. Skær, Lysskær, svagt Lvs: "b/arntj båru 
bjldur = gulls balJur, Mand (M]. III. 222). 

bjarnar [bjardnao, bjadnaQ] gen. af bjorn. -broddur [-r-brod:oo| 
m. (bot.) ~ sýkísgcaSf nordisk Bjornebraad (tofieldia palustris). -buna 
l-bY:nal f. (bol.) Bjorneklo (heracleum sphondylium, L.) (BH.), -feiti 
[-e-fEÍ:dl, -f£Í:ll) f. Björnefedt. -feldur [-ftl dog) m. Bjðmeskind, Björne- 
skindspels. -geymir [-r-f)£i:mi(;| m. = birnugætir. ?-greiBi [-grEÍ:öil 
.m. Björneliæneste ( = auhgreiðii: (Talem.) gera e-m b/jrnargreíðj . -hamur 
I-g-(h)a:moo) m. Bjorneham, Björnehud. -hí8(i) (-(liji:«, -(h).:Sl| n. 
Björnehí. -hrammur |-a-heam:oo| m. Bjornelab. -hræða |-h(>ai:&a| f. 
hvad der skræmmer en Bjorn ; (Ordspr.) ekki er by b., Bien skræmmer 
ikke Björnen. -hvarf (-g-zwari', -kvari'l n. Bjornchi. -kjöt l-kiö:t) n. 
Bjðmekod. -merki (-r-mEo(|i| n. Stjærnebilledet Björnen. -skinn |-o- 
'sljln) n. Bjarneskind, t-slátur l-sIau:doÐ, -slau:toel n. Kod og Indvolde 
af en slagtet Bjorn. -ungi I-r-uijQl] m. Bjorneunge. 

bjarn dyr [bjardndir, bjad-n-] n. Björn (isa'r Isbjorn). -dVraveiöi 
[•dirav£i:ðr) í. Bjömejagt. -feldur [-v-fEldoo] m. bjarnarfeldur. 

-fyldur |-flldoo| a. med megen ny Uld under den gamle (Arn.). 

Bjarni (-a, -ar) (bjad ni, bjar dnl| m. npr. Bjarne. 

fbjarn igull (bjardniqod)., bjad n-) m. Pindsvin, -ylur l-liool m. 
Bjðrnens naturlige Varme: (Talem.) Aa/j b/jrni'i, kunne taale stærk Kulde. 
•skinn |-v-s()ln'| n. Björneskind. -skinnshiifa |-si|lns(h)u:a| f. Bjijrne- 
skindshue. -skinnsúlpa [-srjlnsu/. ba, -ul pa| f. Björneskindskappe, Bjðrne- 
skindspels. t-staka |-sda ga, -sda ka| f. bjarnskinn. -truBur |-lru S- 
oqI m. Björnetæmmer. 

bjart (bjan-t] n. og adv. af bjartur. -álfur [-d-aulvot»l m. Lysalf, god 
Aand. -all |-aud/.| m. ( All, lufall) Aal (anguilla vulgaris). -eygSur 
(-eiqOon, -EÍgSoel a., -eygur |-fi qool a. klaröjet; lysðiel. '-hadd- 
aður |-t-(h)adaSoo| a. bjarthærður. -hrinur (■(h)ni na(>| fpl. 

pludselige Vindstad paa Soen i klar Luft (Vi.), -hæröur |-(~h)air&og| a. 
lyshaaret. -legur (-d-lpqoul a. lys, klar, lydelig: ^ adv. -legj. -leiki 
I-lciljl, -lei^l] m., -leikur (-lEÍgoo, -lEÍkool m. Lyshed, Lysning; (l/óini) 
Skin, Klarhed, -leitur (-ki dog, -Ieí togl a., -litaður |-ll daOon, -Il t- 
aSscl a. med lys TeinI, lys af Lod. -lyndi [-lindi] n. glad Sind. -njetti 
l-naihdl] n. lyse Nætter, -sýni |-t-si ni] f. og n. lyst Syn, Optimisme. 
-sVnismaBur |-sinlsma:Oon| m. Optimist, -synn l-sidv] a. optimistisk. 

bjartur (björt, bjart) (bjagdag, bjögl, bjagtl a. 1. fljos, skær) klar, 
lys, blank, skinnende: bjart veður, klart Vejr; bjart Ijós, klart Lys: bjart 
loft, klar Luft. - 2. (nægilega Ijås) med tilstrækkeligt Lys, lys, klar: þaS 
er orðiB bjart (el. bjart af degi), det er blevet lyst; hátta i bjórtu, gaa 
til Sengs uden at tænde Lys ; fid veröum að reyna að komast þatigaB 
i bjSrtu, vi maa forsoge at naa derhen, medens det endnu er lyst. — 3. 
(Ijås i lit) lys (m. H. t. Farven): b. .i hörunct, med lys Teint. - 4. n. 
bjart som adv., klart, med Glans. 

bjartviBri (bjag dvlCri) n. klart Vejr, klar Luft. 

Bjassi (-a, -ar) |bias:i| m. npr. (Arnf.) Kælenavn for Bjarni. 

bjástra (a) [bjaus dra) vi. ]. anstrænge sig, slide og slæbe, vimse: b. 
i'id e-ð, bakse med n-I : b, vid latnbærnar, have Mas med Lammefaarene. 
- 2. b. að e-m ( - hliia að e-m), göre del lunt for en : b. aB barni i 
fðggu (BreiSd.). 

bjástur (-urs) [bjausdog) n. Travlhed, Besvær, Mas el. Slid med n-l. 

bjåt (-s) |bjau:t| n. hæflig Bevægelse (BH.): alt var par å bjåti, alt 
var der i Bevægelse (Opror). 

bjáta (a) [biau:da, b)au:ta) v. impers. 1. med dat. e-u bjátar^ n-t be- 
væges. — 2. þegar e-d á bjatar, naar n-t kommer i Vejen : bvað sein á 
bjåtar, hvad der end kommer i Vejen. 

bje (-s) |bÍE:| n. Bogstavet b. 

bjeaSur |bJE:aBag| a. forbandet (Evfemisme for bölvaSur): forstærket: 
b. ei þó: en ekki verður þv! að vegi ad re^ma til ad koma af sér béaSri 
ei þó sendingunni (^ThMk. 375). 

bjefaBur |bJ£:vaðog| a. = bjeaBur. 

bjó [bjo":] 1. og 3. p. sg. imp. ind. af búa. 

bjóB (-S, pi. ds.) lbjo":ai n. '1. Bakke: (gamall mjålur . . .) inn þá 
borinn er i b. t gullbtinum könnum (BTh. 228); Óðinn ðllum sendir bjóðin 
Jrykkjar full meB föng (QTh. '95, 113). — 2. (Irog undir beitta lóð) Agn- 
bakke, spec. et fladt Trug lavet af et eneste Stykke Træ, hvori Fiskere 
plejer at lægge deres Liner til Rette, naar der er sat Agn paa Krogene: 
leggja 6 bjóBa linu, give ud 6 Bakker af Line; aflaklæmar, sem ha fa 
yfirgefiB sina eigin linu og fariB á enda eBa miBju á annars linu og 
dregiB inn meira eda minna af henni, I — 8 b., — $ strengir i bjóBi — bafa 
hirt allan fiskinn (Logr. '15, 53). 

bjóBa (býB, bjóBum; bauB, buBum; byBi; boBinn) |bja<':&a, h\:B, 
bjo»:Bom ; bðy:ð, bY;Oom ; bl:ðl; bo:Sln| vi. og vi. I. I. a. b. e-m e-B, 
byde, tilbyde en n-t; b. e-m peninga, byde en Penge; b. e-m griÐ, til- 
byde en Pardon el. Sikkerhed paa Liv og Lemmer. — b. med en Bibe- 
tydning af at vende noget imod en : b. e-m rassinn, vende Bagen imod 
en (spec. om en Hest, der vil sparke bagud): Bleikur bauB afturendann 
(»endte Bagen imod ham) og var til alls buinn (ITrSk. I. 156). 2. 



refl. bjåiasl, tilbyde sig selv (til c-s, til n-l), mælde sig som frivillig til 
n-t, stille sig selv til Raadighed (Disposition), frembyde sig : liann bauBst 
til þess aB tara i þessa glæfraferB, han tilbod at paatage sig denne far- 
lige Rejse ; (i denne Bet. kan ogs. siges : hann baud þeim ad fara 

— hann baudst til þess vid þá ad fara, han tilbod dem, at han vilde gaa): 

— ogs. om Muligheder, der tilbyder sig for en : honum baudst þar gott 
gjaford, han havde der Udsigt til al göre et godt Parti, der frembod sig 
en Mulighed for ham at göre et godt Parti. — 3. i overf. Bel.: i>. e-m 
e-d, tillade sig n-t imod en; 6. e-m ójöfnud, begaa Overtrædelser imod 
en, behandle en overmodigt; hann lætur ekki b. sjer alt, han lader sig 
ikke byde alt; eigandinn får nærri um hvad mætti b. honum (hestinum). 
Ejeren vidste saa omtrent, hvor meget man turde anstrænge den (ÞGjD. 
57): þeir budu bådir hart (de satte bægge haardt mod haardt) á stundum, 
þvi skapid var stritt og óvægid, en þeir sættust fljótt (ÞQjD. 43); hann 
er svo veikur enn, ad hann må ekki bjóda sjer slikt erfidi, han er endnu 
saa svag, at han ikke maa anstrænge sig med et saadant Arbejde ; c-m er 
nag bodid, en har faaet nok; nu er mjer nóg bodid! nu har jeg nok af 
det! hann býdur sig, (spec.) Soerne rejser sig truende: hann býdur sig i 
ålnum (Hf.). - II. 6. e-m, invitere, indbyde en ; b. e-m til sin, b. e-m heim 
(til sin), indbyde en til sig, i sil Hjem; *. e-m ad vera, indbyde en til at 
blive, spec. tilbyde en Nattelogis; 6. e-m tnn, byde en ind; b. e-m i 
veislu, indbyde en til el Feslmaaltid. — III. 1, (skipa) byde, befale, op- 
fordre: svo hcfur gud bodid oss, det er Guds Befaling til os; hann baud 
þeim ad fara, han befalede dem al gaa (tvetydigt Udtryk, jfr. I. 2). — 2. 
Ihvetja til ad gera e-d) opfordre til at gore n-l; — fspec. b. e-m tru, 
forkynde Troen for en (nu mere alm.; boda trit). — IV. v. impers. om 
Sindsstemninger: mjer býdur hugur um, ad . . . el. mjer býdur fyrir, ad 
. . ., det aner mig at ; mjer býður (hugur) vid e-u, jeg væmmes ved n-t ; 
e-m býdur svo eda svo vid ad horfa, en synes n-t, finder n-t for godt; 

■ setti hann allar pessar sogur saman eins og honum baud vid ad horfa, 
( i eina sogu, han smæltede saa alle disse forskellige Sagn sammen til et 
Hele, efter som del syntes ham selv bedst (GVigf. i Fortalen til lÁÞj. I. 
XKÍv). — V. med præp. og adv.: \b. å bod e-s, overbyde en; /). af sjer 
gódan pokka, have Charme, have en behagelig Optræden ; b, betur, byde 
höjere (f. Eks. paa en Auktion); b. fvrir, se IV.; b. e-d fram, frembyde 
n-t; *. fram eid, tilbyde at aflægge lid; b. sig fram, stille sig til Valg; 
láta b. sig fram til kosningar, lade sig anmælde som Valgkandidat ; b. 
i e-d, byde paa n-t (paa en Auktion); b. vfir, overbyde: h. måti e-m, 
byde imod en (paa en Auktion); b. nidur : *) borllicilcre til den lavest by- 
dende : starfid er bodid nidur og så fxr pad sem lægst býður, hvad sem 
hæfileikana snertir (Alþ. 'Il, B. II. HIS); ') gore Underbud paa n-t: 
hann baud nidur ómagann og fjekk hann; b. e-d upp, bortauktionere n-l: 
húsid verdur boBiB upp, Huset vil blive bortsolgt ved Auktion; — ogs. om 
selve Opraabet ved Auktionen : nit var hesturinn boBinn upp (blev raabt 
op); b, e-m upp á e-d, byde (indbyde) en paa n-t ; b. kvenmanni upp (i 
dansi), byde en Dame op til Dans; b. lit: *) b. til liBi, sammenkalde en 
Hær, mobilisere, jfr. III. 1.; ') b. e-m til, udfordre en til Tvekamp (Duel) 
el. til at prove Kræfter i el el. andel; — i overf. Bel.; kasle Handsken til 
en; b. viB: ') ib. fje viB e-u, byde Penge for n-t, nu i Reglen: b. fjc 
fyrir e-d; ') b. vid ad horfa, se IV. — VI. pp. bodinn som a.: vera bod- 
inn og buinn til e-s, være fuldkommen beredt til al gore n-t. 

'bjóBur (-S, -ar) lbjO'»:öogl m. den som byder, befaler, Hersker. 
bjóla (-u, -ur) |bJÐ":la| f. (Svalbarðsströnd) fata. 

1. bj6r (-S, -ar) |bjo":r, bjo'g s) m. 1. a. (zool.) (bifur) Bæver. — b. 
(bifurskinn) Bæverskind. - 2. (skinn) el (helt) Skind; bruges navnlig om 
tynde Skind af middelmaadig Kvalitet (is. af Lam cl. Faar); - Skind over 
en Tonde: Valur fór nasandi og snuBrandi, stokk sidan upp ,i tunniina, 
svifti bjórnum á svipstundu i slitur (ÞGjD. 37); rifa bjór úr svelli rifa 
n'finn ræfil ur svelli, se ræfill. — 3. (korund) a. det nogne Skind (om en 
Hest): alveg ber bjårinn (ÞGjD. 5); (Tröllin . . .) flýja pau burt med bera 
bjóra (splitternogne) (ÓDavVik. 296). - 'b. (andlil) Ansigt : .i adra hlid vid 
Þrumupór I pekti' eg Egils gamla b. (M]. III. 256). - 4. (skinnpjatla) 
Skindlap, Skindstump : (Ordspr.) af bjårum verða bikkjur ledurætnar, af 
Læp vorder Hund læderaadig. — S. i pi. bjórar. Kræfter: peir bjórar vom 
på eftir ! honum enn, ad hann hjelt pad oh.Tlt (ÞGjD. 46). - 6. a. (pri- 
hyrnt stykki) trekantet Stykke, nu spec. den trekantede Del af Gavlen i en 
Bygning. — (Vel opr. om en trekantet Skindlap, saal. den Lap der bort- 
skæres for at danne Hælen, ogs. om et lille trekantet Landstykke). — b. 
Gavlen i en Bygning (Vf.) ( ■ bjårpil 2.): Nit var brotinn bjórinn t kirk- 
junni og fangarnir dregnir tit (Eimr. XVII. 93). — 7. (så hluti húss, sem 
liggur næst gafli) den Del af en Bygning, som ligger nærmest Gavlen (Vf.). 

2. bjór {-», -ar) lbjo":r, bjo-g s) m. 1. (ol) 01 (spec. bajersk 01). - 2. en 
Flaske 01: jeg drakk par 3 bjara, jeg drak der 3 Flasker 01. -drykkja 
|bjo"rdrlhi|al f. Øldrikken, Drikkelag : á Þýskalandi er mikil b., i Tysk- 
land drikkes der meget 01. -flaska |bjo "g flasga| f. 1. (flaska undir ol) 
Ølflaske.- 2. (ål á flösku) en Flaske 01. -froBa |-fro öa| f. Ølskum. -fullur 
l-fvdlog) a. beruset af 01: (Ordspr.) bjalla er b. madur, rusel M.ind er 
en klingende Bjælde, -glas |bjo "rgla s] n. 1, (glas undir bjar) Ølglas. 

2. (bjar i glasD et Glas 01. 

bj6r gluggi |bjo"r glYi/ l) m. Gavlvindue, -hall [bjo":n(h)aud).| a. med 
glat Skind. Gl.imur vard bjórhálli, hárid lirundi af honum (PGjD. 84). 
o-hár [-(h)au ri n. Bæverhaar, Kaslorhaar. -hárshattur l-(h)augs(h)ahd- 
ogl m. Kastorhal. 

björlhreifur (bjo»g'(hg)ri-vog| a. beruset, beskænket, oliet, -flåt |bjo":r- 
ilaul) n. Ølfad, -kaggi [bjcg kai) l) m. Ølfad, -kanna (-kan a| f. Øl- 
kande, -kolla [-Uodlal f. Ølkrus, Ølglas, jfr. bjórgl.ií. -kvartil, -kuartjel 



bÍóríans 



82 



Ua« 



l-Uvaedif/, -dl/1 n. Ølfad, Ølfjærding. -laus |bio»rIövsl a. udcn 01, som 
intet 01 har. -ósa |bjo»;ro» sa] a. indec. ollet. t-rúnar [bjo"r:unaol fpl. 
-Ølruner-, Runer mod Virkning af stærke Drikke (GVigf. i ]ÁP). I. IX). 
-sala lbio"Qsalal f. Ølhandel. -sali [-sa 11] m. Mand, der sælger el. 
udskænker 01, Ølhandler, Skænkevært. -salur l-salog] m. Skænkestue. 
-selja [-SEljaj f. Kvinde der sælger el. udskænker 01, Ølhandlerske, 
Skænkeværtinde. 

bjór:sl<inn |bjo"e sqin] n. Dæverskind. -skinnfeldur (-sQinfEldoQ) m. 
Bæverpels. 

bjór skrum Ibio^QsgrVml n. Pralen ved et Drikkelag, -straumur 
[-sdröy moo] m. Strom af 01. -svelgur |-svelgog) m. Mand, som kan 
drikke meget 01, Drukkenbolt, -tappari [-tahbarl] m. Øltapper, -tunna 
l-tvna] f. Ølfad, -vcrpill (bjo^r vEobldi.) m. Øldunk. 

bjór þil [bjo"Qþl71 n. 1. den trekantede Del af Gavlen i en Bygning 
= f>/or 6. a. — 2. Gavlen i en Bygning (Vf.) = bjår 6. b. — 3. (þil med 
lågrjettum íjölumj Gavl, hvor Brædderne ligger vandret (Sch.). 
björþiórari |biO"oþiO" ran) m. Øldrikker. 

bjúga (-3, -u) [bju:(q)a] n. Polse. -kringia [-krii] la] f. rund Pølse 
(ÓDavÞul. 131). 

bjúg bólga lbju;bouIga] f. Betændelse, som giver efter for Tryk (mods. 
bólgulopi) (NI.): það er bålgulopi, ekki b. ° -exi [-f/sl] f. (]s7s.) = 
þexla. -fingraður [-fingraðoej a. hrumfingret. -fættur (-faihdeeJ a. 
hjulbenet. 

bjuggum [bjYgtom] 1. p. pi. imp. ind. af búa. 

^bjúghefill |biu:hE vid/.] m. Rundhovl. -hyrndur [-hl(r)ndoel a. 
krumhornet, -hnifur [-hvrvoo] m. Krumkniv, -hrevfing l-hgfivir)k] f. 
krumlinjet Bevægelse. ° -hvclfdur |-y.ivElvdoy, -kvElvdoQl a. rundhvælvet. 
-hvolf |-xwol:», -kvoli/) n. Rundhvælving, -leggjaður [-lErjaDoe] a. krum- 
henet. -leikur l-lEÍgog, -leikool m. 1. iþað aB vera boginn) Rundhed, Krum- 
hed, Afrunding. — 2. (be]'g/anleiki) Bojelighed, o.ietur l-kdoo, -ktoe) 
n. Rundskrift (]s]s). -lopi l-lo bl, -lopl) m. ;^ bólgulopi. -mjel I-mJE /1 
npl. (e. k. bilill) Krogbid. t-ir>i51 l-mje/J n. (]Óllnd.) -^ byggmjol. 

bjúgna eitur |bjugnaEÍ:doo, -EÍ:toQl n. Polsegift. -sali l-satll) m. 
Polsekræmmer. 

bjúg nefjaður [bjurnEvjaðoQ] a. krumnæset, -nefur (-s, -ir) [-nE-voQ] 
m. Mand med krum Næse. ° -reka |-rEga, -reka] f. Hulskovl, Hulskuffe. 
-rendur l-rEndool a. hvælvet, Omskr. af gr. iuqa'/.nii;: hina b/úgrendu 
skildi (Od. 406). - -sirkiil [-sleQld;.] ra. Krumpasser, -skæri |-sfjai rlj 
npl. Krumsaks; ójaínurnar á kveiknttm klipptar af med bjiigskærum (Stj. 
'97, B. 235). -sniö l-snrðj n. (Bogb.) Hulsnit. °-spegill (-sbfijid?.) m. 
sfærisk Spejl Osjs.).- -stöng [-sdöynk] f. (naut.) David, jfr. bátugla. -stor 
l-sdor] f. (bot.) krumstænglet Star (carex incurva Lightf.). = -sveigður 
[-svEÍqöoQ, -svEÍgöoo) a. rundbuet (Js^s.). - -sveigstill (-svEiysdidi.) m. 
Rundbuestil (ls]s.). ° -sveigur l-svriqogl m. Rundbue (Isis.). 

1. bjúgur (-s) (bju:(q)oQ, bju^s] m. Ødem, Vandbyld, Vandsvulst. 

2. bjugur lbju:(q)ori, f. biu;(i;), n. bju/'t] a. I. (boginn) krum, kroget, 
bojet, rundagtig; (Ordspr.) betri er b. kålfur en ber þúfa, bedre er ussel 
Kalv end bar Tue (3; bedre er lidt end ingenting), jfr. Vafagepillinn ver3ur 
ad manni I veit eg það med iullum sanni, \ ei nåir ad togna nokkud 
niei'; t ítVí//r hiin nu ad tóna ad rollum \ og lutla hår af þúfukollum; ■ 
b. kálíur er belrí en ei (BGiss. i NGK. 57). - 2. (audm/úkur) ydmyg. 

bjúgvaxinn [bju:vaxsln) a. krumvoksen. 

bjögun (-ar, bjaganir) [bjö:qon, bja:qanIo| f. Radbrækning. 

bjöllfyldur [biödí.flidogl a. med megen ny Uld under den gamle 
(DreiDd.), jfr. bjornfyldur. 

bjöllu Ibjöd lo] cobl. af bjalla. -bumba [-bvrnba] f. Tamburin, 
Bjældetromme, -fiskur |-flsgo<|l m. 1. en tyk Muskel under Tygge- 
musklen i Fiskhovedet, se þorskhaus. - 2. (Eyf.) = bågfiskur. -kólfur 
l-ko"I voyl m. Knebel i en lille Klokke el. Bjælde. -laga [-laqa] a. indec. 
(bot.) klokkeformet (campanulatus). -lilja l-lll ja] f. (bot.) Mose-Vintergrön 
(pyrola rotundifolia). -lyng (-liij k] n. (bot.) Bolle (vaccinium). 

bjöUur Ibjöd looj pi. af bjalla. 

bjöllu strengur |bjöd losdrEÍij goo] m. Klokkestræng. -þang [-þauqk] 
n., -þari l-þairll m. se bjalla. 

1. björg (bjargar, bjargir) Ibjörk, bjar gag, bjar Qlg] f. 1. (hjalp) 
Hjælp, Bistand, Redning: þad vard honum til bjargar, det blev hans 
Redning, det reddede ham ; honum eru allar bjargir bannadar, for ham 
er der ingen Redning. — 2. a. (malfordi) Levnedsmiddel, Proviant, Mad : 
sumt (fjed) skar jeg m/er lil bjargar (SIng. I. 205); (Talem.) fiera sig eflir 
björginni, være om sig; (Ordspr.) einn dagur tekur annars bjorg i 
burt (G].), den ene Dag foroder anden Dags Fode; honum er horfin 
bjorgin og buddan, han har hverken Mad i sin Mund eller Penge i sin 
Pung; — b. Foder: ganga sjer til bjargar, (om Dyr) skaffe sig Foden: en 
þeir (heslamir) gengu sjer varia til bjargar fyrir þreylu (Logr. '12, 14). — 
3. (a byssu) Geværböjle (NI.). — 4. npr. B/örg, Björg; — som sidste 
Sammensætningsled svarende til dansk -borg, f. Eks. IngibjSrg, Inge- 
borg osv. 

2. bjorg [björ k] pi. af bjarg. 
björgóttur [bjor-gchdoo] a. klippefuld. 

björgulegur (bjor goleqooj a. 1. (liklegur lil bjargrædis) med et frugt- 
bart Udseende, frugtbar af Udseende : bjorguleg sveit. — 2. spec. (grås- 
gefinn) frodig, græsrig: landid er hjer mjog björgulegt (ÞThFerö. 11. 231). 
— 3. (audugur ad birgdum) rig paa Forraad el. Levnedsmidler, velforsynet. 

björgun (-ar, pi. bjarganir) (bjor gon, bjar ganlej f. Redning, Bjærg- 
ning, Hjælp. 

björgunar áhald (björ gonarau:halt] n. Redningsapparat. -bátur (-bau:d- 



OQ, bau:loe] m. Redningsbaad. -belti l-bEÍ.dl] n. Redningsbælte, -folk 
(-e-fo»/.k] n. Bjærgere, Redningsmænd, -færi [-fai:rl) n. 1. (færi til 
björgunar) Mulighed for Redning, til at blive reddet. — 2. i pi. Rednings- 
apparater, -hringur [-(ho)irigoQl m. Redningsbælte, Redningsböje. -laun 
[-r-löy:n] npl. Bjærgelön. -maöur l-ma:DoQ] m. Redningsmand; (skips) 
Bjærger, -samningur [-Q-samnirjgog] m. Bjærgningskontrakt. -skíði 
[-sQÍ:öl] npl. Redningsskier. -skip [-s(}l:p] n. Redningsskib. -stjóri 
i-sdjo":rl] m. Mand som har Overledelsen af Redningsvæsenet i et Distrikt. 
-stöð [-sdö:íl f. Redningsstation, -tæki l-tai:iji, -lai:f,i] npl. = björgun- 
arverkfæri. -tok [-tó;k] npl. Redningsgreb. -verkfæri [-r-VEQ-kfairl] npl. 
Redningsapparater. 

Ðjörgvin (-vinjar og -vinar) [bjor-gvln, -vlnjag], Ðjðrgyn (-ynjar) 
(björ'íjln, -injag] f. npr. Bergen; i Ordspillet: i Björgvín er någ bjorg 
(G].), i Bergen har de nok at bide og brænde. 

Bjorg vínarmaður (björgvInarma;öoQl m. Bergenser, Bergensbo. 
-vinskur [-vinsgoo] a. bergensisk, bergensk. 

björk (bjarkar, bjarkir) Ibjogk, bjao gag, bjag gig] f. 1, (birkitrje) 
Birk, Birketræ (betula). — 2. (Irje) (et) Træ (i Alm.). — «3. (kona) Kvinde 
(M]. IV. 200). -vaxinn [-g-vaxsln] a. bevokset med Birk. 

bjorn (bjarnar, birnir) (björdv, bjöd-v; bjardnag, bjad-nao; birdnlQ, 
bidnig] m. 1. (b/arndýr) Björn: (Talem.) nu er björninn unninn, nu er 
Kampen overstaaet, nu har vi faaet Bugt med ham (det); nu beitist bjorn 
fyrir vågn (G].), nu spændes Björn for Vogn (om n-t særlig stærkt el. 
kluntet?); — i Kenninger som bjarnar njóla, Hibjörnens Nat, d. v. s. 
Vinteren. — 2. (astr.) Stjærnebilledet Den store el. den lille Björn. — 3. 
et kort Bruskstykke i den forreste Del af Fiskehovedet. — 4. npr. Bjorn 
(gen. Bjarnar og B/5rns [bjös]) Björn: (Talem.) þad smásaxast i limina 
hans Björns mins, snart er der ikke mere tilbage, snart er det overstaaet 
(jfr. ]ÁÞj. II. 118, hvor det Udtryk, hvoraf Talem. er opstaaet, lyder saa- 
ledes: Heldur tekur nu ad saxasl á limina hans Björns mins). 

bjornfyldur (bjor dvflldog, bjöd v-) a. (NI.) = bjarnfyldur, )ir. bjållfyldur. 

Ðjörnsi (-a, -ar) og Ðjössi [bjös:]] (-a, -ar) m. Dim. af Björn. 

björt [bjögt] f. sg. og npl. af bjartur. 

1. blå (-ar, -r) |blau:] f. I. a. (mýri) Mose, sumpet Strækning. - b. 
(floi) Kær, spec. lavtliggende Strækning, hvor Græsset rager op over Vandet 
(Af.) (i denne Bet. ogs. svæda, s. d. O.). — 2. (flatlendi þakid krapaj 
lavtliggende Strækning bedækket med halvsmæltet Sne. — 3. sædv. med 
Art.: blåin --'- dýragras. 

2. blå (Si) [blau:] vi. (om Vand) flyde ud over, oversvömme: vatnid 
bláir yfir alla grundina. Vandet flyder ud over hele Sletten ; b. uppi, om 
Ansamling af halvsmæltet Sne el. Is: áin bláir uppi, der er Vand oven paa 
Flodisen; mýrin bláir uppi. Sneen el. Isen paa Sumpen er halvsmæltet. 

3. blå Iblau:] som förste Sammensætningsled. 1. af blaalig Farve (blå- 
eygdur, biåleitur osv.). — 2. fuldkommen, fuldstændig (blåaluara, blå- 
nakinn osfr.). — 3. det yderste, tyndeste, smalleste, knappeste osv. af n-t : 
blåbakki, bláfingur, blánef osv. -alvara 1-aIvara] i. ramme Alvor, -andlit 
[-an-dllt] n. i Forb. som : ekkert såst nema blåandlitid, man kunde lige so 
Ansigtet. 

bláarhey |blau:ag(h)ei:] n. Moseho. 

blå bakki |blau:bahrjl] m. den yderste Rand el. Kant af en Bred. -band 
[-bant] n. blaat Baand ; spec. --' Hosebaandsordenens Baand. -bands- 
riddari l-bansrld:arjj m. Ridder af Hosebaandsordenen. -barningur 
(-ba(r)dningool m. stræng Roning el. Krydsning imod Vinden (jfr. barningur). 

blabbraV) [blabra] vi. læspe, tale utydelig (BH.). 

1. bláber {blau;bE'r) n. Mosebotle (frugten af vaccinium uliginosum, 
L.): b. betegner ofte under eet baade de egl. Moseboller og t* Hige det, 
man paa Dansk kalder Blaabær =^ isl. adalbláber (vaccinium myrtillus, L.). 

2. bláber Iblau:bETl a. 1. (allsnakinn) nogen, splitternogen. — 2. spec, 
om Faar (nåber, mannsber) nogen, med meget lidt Uld paa Kroppen. — 
3. b. ósannindi, b. lygi, ren og skær Usandhed, ren Logn : Presturitin 
okkar nýi sagdi nei, blåbert nei (et skaanselslost Nej) (EKvOf. 124). 

bláberjalyng [blau:b£rjalir)'k] n. Mosebøllebusk, Blaabærbusk, Blaa- 
bærris (vaccinium uliginosum). -rjómi [-rjo'':ml] m. Flode med Mose- 
boller el. Blaabær og Sukker, -safi (-sa:v!] m. Mosebolle- el. Blaabær- 
saft. -syra l-si:ral f. sur Blaabærsaft. -skyr [-sfjl:r] n. skyr med Til- 
sætning af Moseboller el. Blaabær, spises i Reglen med Sukker og Flode 
til. -vin |-vi:nl n. Blaabærvin. -þykni [-þlhgnl] n. Blaabærgelé. -ætt 
l-aiht] f.: bláberjaætlin, Bollefamilien (vacciniaceæ). 

blå berlega [blau:bErlEqa] adv. helt og holdent: ]á, vita b. tóbakslaus 
(]ThMk. 119). -bólakaf |-bo"laka:r] n.: á b. = á kolsvarta kaf, langt ned 
under Vandet, -brun l-brun] f. den yderste Kant el. Rand af n-t. 
-brúnaður [-bru naöoo] a. farvet blaabrun. -brúnn (-brudv] a. blaabrun. 

blað (-S, blðð) [bla:^, blaOs, blS:ai n. 1. b. å trje eda jurt, Blad paa 
et Træ el. Plante. - 2. (b. i bak) Blad (i en Bog); (Talem.) þad er eng- 
um biodum um þad ad itetta, det er soleklart: Þarf þut engum blödum 
um þad ad fletta (man behover derfor ikke at være i Tvivl om), hvemig 
kenslan muni vera i skólunum (Eimr. IX. 119); þad var ekki tveim biod- 
um um þad ad fletta (der var ingen Tvivl om) ad H. hafdi bjargad llfi 
hans (JTrGst. I. 209); standa einn á blaði, være isoleret: þessi saga . . . 
stendur þó alls ekki ein å bladi (]ÁÞj. II. 98); standa efst á bladi, ligge 
nærmest for: málid stendur efst á bladi; — snúa vid bladinu, give Piben 
en anden Lyd. — 3. (pappirsblad) et Stykke Papir: bann tok b. og skrif- 
adi á þad nokkur ord. — 4. (dagblad) Avis, Dagblad : þad stendur i blod- 
unum, det staar i Bladene ; blodin segja þad öll (med) einum rómi, hele 
Pressen er enstemmig derom. — 5. (spil) Kort ; i denne Bet. nu nærmest 
forældet undtagen i Udtryk som : jeg á ekki b. til = jeg á ekki rod til. 



blaða 



83 



leg hjr ikke ct eneste brugeligt Kort: saml i Udlryk som: åtl.i bhda sti-cka, 
8 Slik i Træk (i alkort); -feinn, sjö, tiu Osfr. i blaei. Es, Syv, Tier 
osv., ældre Benævnelser i Kortspil (GuömÓl. cit. af ÓDavSk. 327). - 
6. (b. á hnlfi osfr.) Blad paa en Kniv osv.. Knivblad ; *. skilur bakka 03 
esi OHall. 171): i>. i sverði. Klingen paa et Sværd; b. á skóflu osfr.. 
Spadeblad, Skovlblad osv.; b. i skniiii. Vingen paa en Skrue; *. á ár, 
Aareblad. - 7. = (mal.) Halvplan (ÓDanFlalm.). - 8. i del hele taget en 
tynd Plade el. Skive af n-t : i>. af gulli. Guldblad, Bladguld (til Forgyld- 
ning af Boger); b. a þófa ^ þófablað, tyndt skaarel Stykke af fast Grön- 
svær, anvendt som Underlag ved en Klovsadel. — b. i overf. Bet. 
skeifublað, slitin skeifa, slidt Hestesko : jeg hef engin blöð undir drégina ; 
jfr. ogs. helltibhð, en tynd Sten, herðablað, Skulderblad osv. — t*. (lafj 
Kjortelflig. 

blaBa (a) [bla:Sal vi. og vt. 1. vi.: b. i bak, blade (i en Bog), gennem- 
blade en Bog. - 2. vt. afblade (Kaalrabi, et Træ). - 3. refl. blaðasl, 
skyde Blade: bhðisí æ og blåmgist . . . vilur rmåiiu (]Hall. 145). 

blaBa deila (bla;ðadEÍ:lal f. Avisfejde. -dómar l-do«:magl mpl. Domme 
I Pressen, Pressens Udtalelser om n-t. -efni [-Ebnl] n. Genstand for 
Omtale i Pressen: gera málið að b. -fjoldi (-fjbl dl] m. Mængde Blade. 
-grein [-grEÍ:nl f. Avisartikel, -gull l-gYdX) n. Flitterguld: og allra efsl i 
loppinn var sett slår stjama ur blaSagulli (And. I. 153). -hald [-hal t| n. 
Bladhold. -helda (-htl da) f. Avisholder, -hylki [-hiXiji, -hil il| n. Avis- 
mappe, -kaup |-köy:p) npl. Kob af Blade, -kragi (-krai:jll m. Bladkrave. 
• kritur |-krl:dog, -krl:toel m. Avisfejde, -laus |-lðy s] a. uden Blade, uden 
Aviser; — uden Optegnelser; prjcdika (tala) blaðalaust, præke (tale) uden 
at have nedskreven Tale. -leysi (-leisll n. Mangel paa Blade, -lestur 
l-ksdool m. Avislæsning. -maBur (-ma:öool m. Journalist, Bladmand, 
Presseniand. -mål j-mau:/) n. Genstand for Behandling i Pressen: gera 
L'-ð að blaðam.ili. -mannafjelag |-manafÍE;lai7| n. Journalistforening. 
-mannastafsetning |-man asdaf sshdniijk) f. Retskrivning optagen i Aaret 
1900 paa Initiativ af Journalistforeningen i Reykjavik (indforte enkelte 
Konsonanter og é for /f). -menska 1-mFn sgaj f. Journalistik, journa- 
listisk Virksomhed, -mikill |-ml:i)ld>., -ml:iildXl a. med mange el. store 
Blade, -missögn (-mi:sögvl f. Avisand. -prentun (-prEv don, -prsn ton| 
f. Trykning af Aviser, -rifrildi [-rtv rlldl) n. 1. = blaðadeila. — 2. 
Iblaðalætlur) Bladstumper, -sala |-sa:lal f. Avissalg, -samfella (-sam - 
fedla) f. Blad-Mosaik (SStPlt.). -sending I-sin diijk) f. 1. (sending á 
blöðum) Forsendelse af Blade. - 2. hendur blaBapakh) Bladforsendelsc, 
Pakke Aviser, Avispakke. -skammir [-sgam:lijl fpl. Udskælden i Bladene, 
Bladenes indbyrdes Udskældninger, -skeyti l-sf)EÍ:dl, -sr)EÍ:tl| n. Presse- 
telegram, -skortur I-sgogdo(i| m. Mangel paa Blade. = -sliBra (-silo ra) 
f. Avismappe, -snápur l-5nau;bo(i, -snau:po(;I m. Bladsmorer, Bladneger. 
-stormur (-sdormool m. hællig Pressefejde. -tin |-ll:nl n. Stanniol, Blad- 
tin, -tobak l-to»:bakl n. Bladtobak, -tætlur |-l3ÍhdIocl fpl. Avisstumper. 
"-veski (-VES Ijl) n. Skrivemappe, -þang |-þauri k) n. Bladlang (laminaria) 
(Kip. 1. 106). -þræta 1-Þrai:da, -þrai:tal f. blaöadeila. -6ld (-öltl f. 
Tidsrum med talrige Blade: þ.t var nuki/ h., dengang blomstrede Pressen. 

bla& beri (blað bE ni m. Avisbud, -bær |-bai r| a. (bol.) bladbærende. 
-deila 1-dEÍla! f. = blaSadeila. -eigandi |bla:ÖEÍ qandi) m. ^ blaSs- 
eigandi. 

bládepla lblau:dehblal f. (bol.) Ærenpris (vcronica). 

blað fyllingur |blaðfldlii]gocÍ m. del al Aarebladet dyppes lige under 
Vandet : það i ekki aB dýfa .irinni di'pra i sjoinn en svo, aB þaB sje b. 
(Sch.). -fótur 1-fo" doo, -fo" too) m. (bol.) Bladfod. -frjert (-frjfhl) f. 
Aviseflerrelning. -fætlur (-faihdloo) fpl. Vingesnegle (pteropoda) (JHall. 
HB.). -gjald (-riall) n. Abonnemenl(spris): borga blaSgjold sin (SuBurl. 
11. 59). I. -grein |-grEÍ n] f. (bol.) Bladskud. 2. -grein |-grei n] f. Avis- 
artikel, -gróinn [-gro'lnj a. (bol.) topspircnde (viviparus). -gull (-gvd/.l 
n. (lekn.) Bladguld, -hald |bla:þ(h)aHl n. I. blað.ihald. — 2. (bol.) 

Bladkod (SStPlt). = -halda |-(h)aldal f. (typ.) Tenakel, -hylki l-(h)i>.f)I, 
-(h)IIVI n. Bladskede, -hlaup [blaO h).öyp| n. Inulin. -hvirfing (-zwlrviijk, 
-kvlrvirk] f. (bol.) Bladroset. 

blå dimma |blau:dlm al f. (blaalig) Skumring, i biidimmunni og næt- 
urkyrBinni (JTrHalla 137). -dypi [-di bl, -di pi) n. I. (hvldjúp) det blaa 
Dyb. stor Dybde : . . . /(■"> iraman lendinguna er skerjagarBur, en b. fi'rir 
ofan og framan (QFrE. 62). — 2. b. himinsins. Himmelens blaa Hvælving, 
Himmelblaaet. -djúp l-dju pi n. bládýpi. -djúpur (-dju boe, -dju pool 

a. blaa og dyb. 

blaBka (blöBku, blöBkur) (blaþ ga, blaöka, blöþgoo, blðSkon) f. 
I. a. (b. á plönlu) stort og bredt Blad paa en Plante. - b. Bladplade 
(Bladstilken fraregnet): ABalparlar fullkomins blads eru : blaBfólur, blaB- 
stilkur og b. (SSlFI. 210). - 2. a. (planlan sjilf) Benævnelse paa en Række 
forskellige Planler, især saadanne der har store og brede Blade; - undert. 
som sidste Led af en Sammensætning: hófblaBka, horblaBka s. d. O. — 

b. spcc. om forskellige Slags Ukrudt : upp ur þjóBlifs rolnum reil 1 reyta 
blölku og arfa (GFríjh. 220). - c. melgresi. Marehalm : en mest er 
þaB melgresi, sem menn hér kalla blSBku (ÞThFerö II. 254). — 3. (e-B 
sem likist blaBil bladlignende Genstand i del hele laget; — Blad, jfr. 
blaBkur; b. i dælu. Ventil i en Pumpe; b. i smiB/ubelg, Klap i en Blæse- 
bælg, Bælgventil; (Bogb.) Klappe. - 4. 3. (litiB þunl slvkki af e-u) lille 
(tyndt) Stykke af n-t. Snip, Flig, Lap. - b. 6. af tóbaki ■=- lóbaksblaBka, 
ct Tobaksblad, el. lille Stykke Tobak (Skraa el. Rullelobak); lifrarblaBka, 
Leverlap ; lungnablaBka, Lungelap ; - spec. b. á sporBi, del tynde paa 
Fiskenes Hale (jfr. 1. blaka). - 5. (brjósthliff Brysldug (ODav.). 

blaB krans Iblaokrans) m. (bol.) Bladkrans, -krili [-kri li) n. lille Blad. 
blaBkur (-», -ar) Iblaþsoe, blaO koc, blaþ ks] m. I. blaBka 3. - 



bláfjall 



el. Ende 



2. Ibroddur i rrr.i eCa blaBi) Spids af et Blad, et Faar 
af n-t andet spidst (BH.). — 3. (lifrarblaBI Leverlap (NI.), 

blaB langur (blaO laungo«) a. (bol.) med lange Blade, -laus I-löys) a. 
I. (bol.) bladlos, uden Blade. - 2. lån dagblaBa) uden Blade, uden Aviser: 
flokkurinn var i fyrstu alveg b. (JÓI.), Partiel var i Begyndelsen uden 
(Presse-)Organer. — 3. (sem vantar pappir) som mangler Papir (til at 
göre Optegnelser paa cl. til andet). - 4. (um hnifa osfr.) om Knive osv. uden 
Blad, uden Klinge, -leggur (-Ug oo] m. Stilk, Stængel, -lus (-lus) f. 
Bladlus, -margur l-margoo] a. (bol.) med mange Blade, -nefna [-nebnal 
f. ubetydeligt Blad. -par 1-pa r) n. (bol.) Bladpar. -plata (-pla da, -pla la] 
f. Bladplade, jfr. bUBka 1. b. -prentun 1-prfvdoti, -prtntonl f. Trykning 
af Aviser, -pressa [-prEs a) f. Avispresse, Maskine el. Presse til Trykning 
af Aviser. 

1. blaSra (blöBru, blöörur) [blaO ra, blöSro(o)) f. 1. (hlandbhBr.i) 
Blære. — 2. ofte spec. om den af Vind oppustede Blære, ogs. i overf. 
Bet.: blaBran springur hjå e-m. Blæren revner for en, naar en plaprer ud 
med n-t, el. n-I endelig brister ud af ham (en Hemmelighed, en længe skjult 
Plan osv.): þar sprakk bla3r.in ! - hjå N. N. sprakk nu bhðran, ef si'o mælli 
aB oråi kveBa (Alþ. '11, B. 1. 775). — 3. (á höriindi) Blegne, Vable. - 
4. om blærelignende Dannelser, f. Eks. (i þangi) Blære paa Tang osv.; 
Blæren paa Snuden af en bISBruselur, s. d. O. - 5. pi. bloBrur (Ijelegir 
skår) daarlige, tynde Sko. — 6. Snakkemaskine: luin er mesta b. 

2. blaBra (a) (blaoral I. vi. 1. (hreyfast til og fra) dirre, vibrere, 
bevæges frem og tilbage, is. om Tungens Bevægelse: lungan blaBrar tit 
lir hvofli (KrJ.); börnin . . . blaBra (bevæger Tungen) sem hvolp,ir i må 
(JHall. 135). — 2. a. (tala óskýrt) tale ulydeligt; - om Bom: pludre, 
lalle; — b. (rausa) snakke op ad Stolper og ned ad Vægge, snakke lost 
og fast om n-t. — 3. (jarma måli golu) om Faar: bræge (mod Vinden). 

— 4. om Börns Leg i det fri : (vera t'tti i livössu veBri) tumle omkring i 
Blæsevejr (med Siajen og Raaben): hvaB eru þiB .iB b. all af liti, krakkar.' 

— S. (ganga móti vindi) gaa imod Vinden: b. i þcssum ofsa. — II. vi. 
med dal. (hre\>fa) bevæge sagte frem og tilbage, sætte i en dirrende el. 
vibrerende Bevægelse: hvolpurinn blaBraBi tungunni (ÞGj. i Gj. 'II, 41). 

blaBráBandi (blaO rau öandi] m. Redaktor af el D.igblad, Bladleder. 

blaBrari Iblaö ran] m. Vrövlehoved. 

blaB rif [blaB ny) n. Ribbe, -ritari [-ri dan, -rllarll m., -riti [-rldl, 
ri til rn. Journalist, -ritstjóri l-rrlsdjo»rll m. Eladredaktor. 

bládropóltur lblau:dro bo'hdoo, -dro p-1 a. bládröfnóttur. 

blaBröB [blaö ro il f. (bol.) blaBrönd. 

bládröfnóttur |blau:drðbno'hdool a. blaaspællet, blaaspraglot. 

blaBrönd [blaS rðntl f. (bol.) Bladrand. 

bUBseigandi [blaö sti qandij m. Bladejer. 

blaB sfBa [blaö si Bal f. Side, Pagina. -sfButal [-siBola:/) n. Sidetal. 
-siButala l-siBola:lal f. Angivelse af Sidetal: skökk b. -sild [-siltl f. 
(zool.) Brisling (clupea sprallus). -silfur (-sllvoo) n. (lekn.) Bladsolv. 
-skefta [-s(jEtdal f. Planchelle. -skellandi [-sijrdlandil a. hovedkulds, i 
en flyvende Fart; i Udtr.: koma b. Lignelsen vistnok enten hentet fra 
hæftig Roning (blaB = Aareblad), el. bel. opr. som lader Kjorlelfligen 
(blaB 9) daske mod Benene- (EJ.), -skipun [-s(jl bon, sijl ponl t. Bladstil- 
ling, -skrúfi 1-sgru ai n. Lovpragl, prægtigt Lovværk. -skurBur [-sgvrO- 
ocl m. Skæren af Blade. -slfBur [sli Bool n. (bol.) Bladskede (vagina). 
-smár l-smau r) a. (bol.) med smaa Blade. 

blaBsnafn (blaBsnabv) n. Navn paa et Blad. 

blaB snåpur |blaB snauboc, -snau poo) m. Bladsmorer, Bladnoger. 
-sneypa (-snfiba, snti pa) f. Lap Papir, et Stykke Papir: aB taka /i/.i 
vBur blaBsnefpu, sem óvarl hefBi orBiB eflir . . . (JThMk. 363). -snepill 
|-snFbld>., -snE-pld).] m. I. (blaBsnifsi) Papirstump. - 2. (litiB l/clegt 
dagblaS) lille Blad« -Spröite-. -snifsi [-snlfsl] n. Papirslump. 

blaBsómynd [blaB so' mini) f. usselt Blad, >Sprdjte>. 

blaB staBa [blaB sda Ba) f. (SSlPll.) blaBskipun. -styfa l-sdi vaj 
vi. mærke et Faar med blaBstýfl. -slyfing l-sdi viijk) f., -styfl |-sdifl) 
an., se mark. -stilkur [-sdlXgog, -sdllkoi;) m. Bladstilk: ABalp.irlar 
fullkomins blaBs eru: blaBfålur, bladslilkur og blaBka (SStFl. 210). 
-stýra l-sdi ra) f. Redaklrice, (kvindelig) Redaktor, -sljóri [-sdjo" ri] m. 
Eladredaktor. -stjórn l-sdjo'rdvl f. Redaktion af et Blad. 

blaBsverB [blaB svrr^l n. Prisen for et Blad. 

blaB tálknadyr |blaO tau).gnadi:r, -taulkna-) npl. Muslinger (lamelli- 
branchiata). -taug |-löy<7l f. (bol.) Nerve, Stræng (ncrvus). -tobak |-to» - 
bakl n. Bladtobak. 

blaBur [bla:Boc!l n. (þvaBur, raus) Snakken (jfr. blaBra). 

blaBþjettur [blaöþJEhdool a. (bol.) med tælle Blade. 

blå doggvaBur [blau:dagvaBool a. (bol.) blaaduggel. -dokkur (-ddhg« 
ool a. morkeblaa, skiferblaa. 

blafiöxl [bla:Ba/,s/.l f. (bot.) Bladhjörne (axilla). 

blå eygBur |blau;EÍq8oe, -eigBoe) a., -eygur [-li qoo) a. blaaojel. 
•-fagur [-faqoe) a. blaa og straalende. '-{iinn (-fauin) a. blaanende; 
bjarlskirB, blåfain (f/oll) (StgrTh.). '-faldinn (-faldln) a. med blaaligl 
Hovedlöi el. Slor. -fáni [-fau ni] m. blaat Flag, blaa Fane; spec. bl.ifin- 
inn, el Flag med hvidt Kors paa blaa Grund, der i 1897 af Digteren Einar 
Benediktsson og senere af Studenterforeningen i Reykjavik foresloges som 
islandsk Nationalflag, -fastur l-fasdoy) a. ubevægelig, urokkelig: þeir 
tóku þaB fi'rir bláfasla alvöru, de tog del for ramme Alvor: mjer er blå- 
fast alvara (